case_id
stringlengths 1
4
| Overskrift
stringlengths 12
246
| Afgørelsesstatus
stringclasses 17
values | Faggruppe
stringclasses 5
values | Ret
stringclasses 32
values | Rettens sagsnummer
stringlengths 11
21
| Sagstype
stringclasses 38
values | Instans
stringclasses 3
values | Domsdatabasens sagsnummer
stringlengths 4
8
| Sagsemner
stringclasses 765
values | Særlige retsskridt
stringclasses 38
values | Sagsdeltagere
stringlengths 0
332
| Dørlukning
stringclasses 3
values | Løftet ud af småsagsprocessen
stringclasses 3
values | Anerkendelsespåstand
stringclasses 3
values | Politiets journalnummer
stringlengths 0
40
| Påstandsbeløb
stringclasses 302
values | Sagskomplekser
stringclasses 4
values | text
stringlengths 192
2.1M
| text_anonymized
stringlengths 0
2.19M
| text_len
int64 192
2.1M
| text_anon_len
int64 0
2.19M
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
939
|
Sag om, hvorvidt der er mangler ved en bil, som sagsøgeren har købt af sagsøgte, og i givet fald, om sagsøgeren er berettiget til et forholdsmæssigt afslag
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Kolding
|
BS-3728/2017-KOL
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
3350/22
|
Køb;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
RETTEN I KOLDING
DOM
afsagt den 9. januar 2018
Sag BS-3728/2017-KOL
(advokat Martin Gräs Lind)
mod
(advokat Thomas Hede Sørensen)
Denne afgørelse er truffet af
Sagens baggrund 0g parternes påstande
Sagen; der er anlagt den 10. juli 2017, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er
mangler ved en bil, som sagsøgeren; har købt af
sagsøgte, 0g i givet fald, om er be-
rettiget til et forholdsmæssigt afslag;
har nedlagt påstand om, at skal
betale 49.618,00 kr. med procesrente fra den 10. juli 2017.
Påstanden er opgjort sådan:
Andel af faktura af 1 marts 2017
(9293,08+1388,80+5,93+7,59+83,20+18,72+277,
68+68,64+1076,40+21,96 x 25 %)
Faktura af 13. april 2017 (4.614,57 Euro x 7,4364)
2
Ialt
har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært frifindelse mod
betaling af et mindre beløb end det påstævnte efter rettens skøn.
har retshjælpsdækning:
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens $
218 a.
Oplysningerne i sagen
Ved salgsslutseddel af 24. februar 2017 indgik 2art
0g aftale om, at
skulle købe en Mercedes ML 350, 3,5 aut. 4-M Van,
Islutsedlen var
cvr.nr. vedrørende anført under oplysninger om
køberen. Bilens type var anført som "Varevogn-Momsfri Det var endvidere
anført; at bilen var indregistreret første gang den 1. januar 2007, og kilometer-
standen var oplyst til 143.000. Købesummen var aftalt til 151.200 kr. svarende
til en kontantpris på 150.000 kr. med tillæg af udgifter til nummerplade på 1.200
kr. Som led i handlen blev det aftalt, at skulle tage
personvogn; mrk. Honda; i bytte for 26.200 kr. Om denne bil
var oplyst, at den var indregistreret første gang den 12 november 1999 0g hav -
de en kilometerstand på 300.000. Islutsedlen var anført under bemærkninger:
Solgt Engros uden garanti"
Varevognen blev omregistreret og fik herefter
Ved faktura af 1. marts 2017 til opkrævede
betaling af 15.742,40 kr. med tillæg af moms, i alt 19.678 kr. for arbej-
de udført den 27.februar 2017 på varevognen. Af fakturaen fremgår følgende:
Kan ikke kører.
Xenon Pære D2S
Bundkar for automatgearkasse af-,
påmonteres , tætnes,
udskiftning om nødvendigt ved køretøjer
med gearkasse 722.9
Elektrohydraulisk styreenhed af-,
påmonteres fra
automatgearkasse ved køretøj med
gearkasse 722.9
3
Automatgearkasse kontrolleres (efter
kort test)
Kilometerstanden var oplyst til 143.278. har ved op-
gørelsen af sin påstand medtaget de udgifter; der ifølge ham vedrører repara-
tion af gearkassen.
Ved brev af 10.marts 2017 til beskrev
forløbet op til reparationen 0g oplyste, at der efter reparationen var konsta -
teret alvorlig motorfejl, som det efter det oplyste ville koste 40.000 kr. at repare-
re gjorde afslutningsvis gældende; at der var
mangler ved bilen, og at skulle afholde udbedringsudgifterne.
Ved e-mail af 23.marts 2017 til anførte
der er ansat som værkfører hos at der var lagret fejl på
motoren; da varevognen kom på værkstedet første gang. Fejlen skyldtes ifølge
slid over en længere periode; 0g fejlen var ikke opstået i den
tid, havde kørt i den. oplyste end-
videre, at en lignende reparation på en anden bil i 2012 havde kostet 69.500 kr
men at han dog ikke mente, at reparationen af varevognen ville blive lige så
omfattende. mail var svar på en forespørgsel fra
hvori stillingsbetegnelse var op-
lyst som Supply Chain Manager.
Ved e-mail af 28. marts 2017 til advokat afviste
direktør Dansk Bilforhandler Union (DBFU) på af
at indgå forlig i sagen Begrundelsen var, at der var tale om et han-
dels- erhvervskøb, 0g at varevognen var solgt engros 0g uden garanti.
Ved faktura af 13. april 2017 til opkrævede
betaling af 4.614,57 euro for arbejde udført på varevognen. Bi-
len var ifølge fakturaen modtaget den 10. april 2017, 0g kilometerstanden var
oplyst til 143.828.I fakturaen var bl.a. anført MOTOR AUS ~ EINBAUEN(GE -
TRIBE AUSGEBAUT)" og "MOTOR IN MONTAGEBOCK SPANNEN" _
Det er ubestridt, at der er udført arbejde på varevognen; som anført i de to fak -
turaer. Derimod er det bestridt; at arbejdet vedrører reparationer af mangler.
Forklaringer
har forklaret; at han arbejder som Supply Chain Manager på
1 Skanderborg. Det er er fuldtidsløn arbejde. Han bor
i sit fødehjem, som er en landejendom i Der er 42 hektar jord til ejen-
4
dommen som han bortforpagter. Derudover er der skov 0g eng; På grund af
ejendommen er han momsregistreret:. Han sørger for, at der bliver klippet hegn
på ejendommen, 0g at jorden fremstår attraktiv . Han har sin egen traktor. Den
omhandlede bil bruger han en lille smule i forbindelse med landbruget, hvis
han fx kører gødning på pladsen men det er i et begrænset omfang. Den bliver i
det væsentligste brugt til privatkørsel, kørsel til 0g fra hans arbejde hos
0g møder i forbindelse med arbejdet. Der er ikke taget moms hjem på bilen.
Den er på gulelhvide plader; som også kaldes 'papegøjeplader' Hans tidligere
bil var en Honda, der var 4-hjulstrukken. Den var på hvide plader. Den skulle
synes indenfor et år, 08 de ønskede en stærkere bil, som kunne være deres bil
nummer 1. Den bil, som sagen drejer sig om, er en flot bil med 2 sæder. Børnene
er flyttet hjemmefra, 0g de ville gerne have 2 sæder, så de også kan have hunde-
ne bagi. Han kiggede på nettet 0g fandt bilen via Bilbasen. Den så spændende
ud 0g stod til 170.000 kr. Han ringede til sælgeren og talte med en, der hed
De talte løseligt om tal, 0g han sagde, at han gerne ville se bilen
samme eftermiddag Bilen adskilte sig ikke fra andre biler, der var til salg hos
Der stod ikke noget om engros på hjemmesiden Han kom derned
0g så en fuldstændig klargjort bil, der stod på pladsen. De kiggede på den, 0g
han kørte en tur i den Det forløb fint. Derefter sad de på kontoret; 0g han for-
søgte at få den så billigt som muligt. Han lagde vægt på, at det var en benzin-
sluger, men at de ikke kørte så meget 0g derfor kunne klare det. Hanhavde
hørt, at der kunne være en fidus ved engros. Han sagde, at han har et cvr-num-
mer, 08 de skrev slutsedlen. slog op på nettet for at tjekke; at
cvr-nummeret var gyldigt. er navnet på hans cvr-nummer.
Han 0g talte sammen, og han fortalte, at han har et landbrug:
Det var ham der foreslog et engros køb . sagde, at det kunne
de godt finde ud af, hvis han havde et gyldigt cvr-nummer. Det havde indfly-
delse på de sidste 5.000-10.000 kr. af bilens pris. Han havde hørt fra en kamme-
rat, at han kunne få lidt yderligere rabat, hvis han købte engros. Han havde ikke
prøvet det før. Han var klar over, at de så talte om en bil, hvor han ikke kunne
komme rendende med dette og hint. Han kan huske; at han hørte om engros-
salg i forbindelse med garantiregler. Han plejede ikke at have problemer med
sine biler 0g tænkte, at en Mercedes, der havde gået 140.000 kilometer, ikke vil-
le give problemer. Det blev ikke specifikt uddybet; hvad "Engros uden garanti"
betød. Det handlede mere om omregistreringen.
omregistrerede bilen 0g satte nummerplader på. Han kørte
derfra i bilen. Det var en god hjemtur. Dagen efter ville han køre til en kamme-
rat i Vidtved for at vise bilen frem. Pludselig kunne den ikke tage omdrejninger,
fordi den ikke kunne komme ned i gear. Den kunne kun køre i 2 gear. Han
humpede op til kammeraten og hjem derfra. Han kiggede i instruktionsbogen
0g havde en fornemmelse af, at det var alvorligt. Han fandt et telefonnummer
på service, som han ringede til. Det var en søndag. Han blev ringet op af en
værkfører, som sagde at han ikke måtte køre i bilen. Bilen blev hentet 0g kørt
5
til 1 Århus. De kiggede på bilen 0g reparerede den. Han bestilte
samtidig service. Tirsdag eftermiddag eller onsdag ringede de fra
0g sagde, at bilen var klar til afhentning. Den skulle til service inden for de næ-
ste 1000 km. På fakturaen står udgiften til olie til gearkassen under udgifterne
til service. Olien var skiftet ved sidste service, så det var en ekstraudgift for
ham; at det skulle foretages igen.
Da han kørte fra arbejde den dag' han havde hentet bilen hos lyste
motorlampen. Han ringede igen til som bad ham køre bilen ud til
dem. Han kørte derud dagen efter. En tekniker, kiggede på bilen 0g sag-
de, at det ville være løntungt at udbedre den fejl, det så ud til at være. Ved
skranken fik han at vide at der tidligere havde været kvitteret for den fejl. Han
opfattede det som om, at det var forsøgt at skjule fejlen Han fik at vide at der
flere gange tidligere var kvitteret for fejlen. Værkføreren; sag-
de, at det ville koste mere end 40.000 kr. at udbedre fejlen; 0g at han ville under -
søge, hvad en lignende reparation på en anden bil, havde kostet. Reparationen
på den anden bil havde kostet 69.500 kr., men sagde, at det ik-
ke var sikkert; at det ville blive så dyrt for hans bil. En reparation af den størrel-
se ville ryste hans families økonomi. Han ringede til sælgeren af bilen 0g orien-
terede om forløbet. Sælgeren foreslog en reparation i Tyskland. Han valgte at
tage til Tyskland 0g få bilen repareret, fordi det var billigere. Han sagde på
værkstedet; at der var fejl på balancesystemet:. Værkstedet sagde, at de var be-
kendt med den type fejl. Han fik en overslagspris på cirka 35.000 kr , som knap
holdte. Han har set reparationsvideoer på YouTube 0g det tyder på, at det er en
type fejl, der går igen på disse biler. Knastakslerne skal køre i forhold til hinan-
den, men når mellemhjulet bliver slidt ned, så kører akslerne ikke synkront; 0g
så opstår fejlen. Han instruerede ikke værkstedet i at foretage andre reparatio-
ner. Da han ringede for at spørge, hvornår han kunne hente den; fik han at vide;
at det var konstateret; at bundkaret var utæt 0g skulle udskiftes. Han tror, at det
var derfor, at prisen blev lidt højere end overslagsprisen Han mener, at det kun
er reparationen; der er foretaget og betalt. Der blev ikke udført service på bilen i
Tyskland. Regningen svarere efter hans opfattelse til udbedring af fejlen på mo-
toren 0g er overensstemmende med aftalen I dag kører bilen fint.
Hans revisor har sagt, at det ikke er sikkert; at momsen på reparationerne kan
fratrækkes, fordi de er så store, at de ikke kan begrundes i virksomhedens akti-
viteter. Momsen på regningen fra er trukket fra i halvårsregnska -
bet. Der er ikke lagt moms på regningen fra Tyskland. Bilen står som et aktiv i
virksomheden: Man kan vælge at indbetale momsen eller tage momsen hjem.
Hvis momsen tages hjem, må han ikke køre privat i bilen. Den er købt partielt
til erhverv 0g primært til privatbrug. Den er indregistreret til privat. Spørgsmå -
let om engros kom først frem da han besigtigede bilen. Under den forudgående
telefonsamtale med talte de om prisen på hans gamle bil. Da
han spurgte, om han kunne købe bilen engros, havde han i tankerne, at han ik-
ke kunne komme rendende, hvis der var sprunget en pære. Hans opfattelse var,
at der ikke var den almindelige garanti; når han købte engros. Det havde han
hørt fra venner 0g familie. Han mener ikke, at de talte om, hvad engros betød,
da han indgik aftalen: Engroskøbet gav den sidste lille rabat. Han mener, at
ringede til sin partner 0g aftalte den sidste rabat. Da han købte
bilen fik han ikke at vide, at den var fuldt serviceret. De talte om; at den var
serviceret indenfor de sædvanlige intervaller og synet cirka 3 måneder tidligere.
Han fik servicebogen med: Få dage efter reparationen af gearkassen kontaktede
han sælgeren. Han kontaktede ikke sælgeren; inden han fik gearkassen repare-
ret. Hvis problemerne med motoren ikke var opstået; tror han; at han alligevel
ville have reklameret over problemerne med gearkassen. Han afleverede bilen
til 0g overværede ikke fejlfindingen: På det tidspunkt fik han ikke
at vide, at der havde været tidligere fejlfindinger. Han mener, at det fremgår af
mailen fra værkføreren, at værkstedet kunne se fejlene allerede ved den første
reparation. Da problemerne med motoren opstod; handlede det for ham om at
få et overblik. Da han talte med sælgeren; fik han at vide; at reparationen kunne
udføres i Padborg. Sælgeren skulle på ferie 0g ville kontakte ham, men der gik
lang tid; uden at han hørte noget. Da han hørte fra at fejlen var
nulstillet hos sælgeren; mistede han tilliden til sælgeren. Han skrev til sælgeren;
at han skulle betale efter regning, men han fik ikke tilsagn om, at sælgeren ville
gøre det. Han fik ikke leveringsbetingelserne udleveret; da han købte bilen.
har forklaret, at han ejer 0g har drevet virksomhe-
den siden 2004. I begyndelsen solgte han billigere biler, men nu sælger han me-
re eksklusive biler. Han får også biler fra store forhandlere. Den omhandlede bil
var købt engros hos Mercedes i Kolding. Når der købes 0g sælges engros, bety -
der det, at køberen selv skal dække fejl 0g mangler, som ikke er kendte. Kilome-
terstanden skal passe, men derudover er der ingen reklamationsret. Det mod-
satte af engros er detailsalg: Ved detailsalg gælder købeloven. Det er salg til al-
mindelige forbrugere Hvis der opstår fejl i de første 6 måneder i et forbruger -
køb, udbedrer de dem: Den omhandlede bil var udbudt som detailsalg til
173.000 kr. Når en bil sælges engros i stedet for detail, så får kunden en rabat
mod selv at afdække risikoen. Det er en betydelig rabat, der gives.
havde haft bilen i 2-3 uger, inden købte den. De
havde vasket 0g pudset den taget billeder af den og lagt den på nettet. Omkost-
ningerne hertil var cirka 2000 kr. De kunne have haft den over værkstedet, men
så havde rabatten været mindre. De havde hentet bilen hjem 0g kørt i den et par
gange. Den kørte udmærket. Han havde derfor ingen idé om, at der skulle være
fejl ved den. Andre havde også kørt i den uden at bemærke fejl ved den.
De gav en ekstrem god byttepris for Honda. Den
er efterfølgende videresolgt for det halve. Der var rusthuller i skærmene; 0g
den var ikke nem at sælge. Når de sælger engros med klare betingelser som i
dette tilfælde; så modtager de ingen reklamationer
ringede til ham 0g sagde, at han havde købt bilen engros 0g fået lavet service på
den; 0g at der var en fejl på gearkassen; men nu stod han i enny situation hvor
der var en fejl på motoren; som det kostede 40.000 kr. med tillæg af moms at
udbedre. Det lød som om, at ville tage udgifterne
på sin kappe, hvis det alene drejede sig om gearkassen. Han sagde, at han ville
hjælpe med at finde en bedre pris på reparationen end den havde
givet. Han kontaktede et værksted i Padborg som ville vende tilbage med en
pris. Inden han hørte derfra, fik en et brev fra ad-
vokat. Han gjorde derfor ikke mere i forhold til værkstedet i Padborg. Han kon -
taktede Dansk Bilforhandler Union; som hjalp ham med at skrive tilbage til ad -
vokaten De fastholdt; at det var et engroskøb. Bilen var registreret under cvr-
nummeret.
Fejlen ved gearkassen er en fejl, som Mercedes' er kan have. Nogle gange kan
fejlen afhjælpes ved olieskift i gearkassen Det er en fejl, der jævnligt ses. Fejlen i
motoren kommer af slid. Det er en del, som bliver slidt tidligt ved disse biler.
Det kan godt passe, at det er tandhjulet; der slides 0g forårsager fejlen; som
har forklaret. Man kunne vælge blot at skifte kæden.
De undersøgte ikke bilen inden salget.
Hvis havde købt bilen i detailsalg havde de taget den ind
over værkstedet 0g klargjort den. Han kunne stadig have fået den med samme
dag men afhængigt af aftalen skulle de have haft den ind over værkstedet på et
senere tidspunkt. De udbød bilen i detailsalg, selvom den ikke havde været in-
de over værkstedet. Hvis den var blevet solgt som detailsalg havde de betalt
regningerne for reparationerne. Købeloven gælder ikke i erhvervssalg. "Uden
garanti' betyder efter hans opfattelse, at bilen er solgt uden garanti og uden re-
klamationsret. Han har svært ved at se forskellen på garanti 0g reklamationsret:.
Han vil i princippet kalde en købers ret efter købeloven for en garanti.
Han sagde til værkstedet i Padborg at han havde en kunde; som skulle have
skiftet balanceaksel 0g kæde, 0g om han kunne få pris på det arbejde. Han hav -
de kun oplysningerne om reparationerne fra Hvis
bilen var købt i detailsalg ville de selv foretage reparationen på deres værksted
eller hos en samarbejdspartner. Han får typisk udført reparationer på værkste-
det i Padborg. Han kan ikke sige, om det arbejde, der er anført på fakturaen fra
Tyskland, var det, der skulle udføres. Han synes, at prisen for arbejdet er høj.
har forklaret, at han er ansat som værkfører hos Mercedes i
Århus. Han har arbejdet i bilbranchen siden 1989. Han er uddannet mekaniker
08 servicetekniker. Han kender den type bil, der er nævnt på fakturaen af 1.
marts 2017. Han kan huske sagen. De fik sagen gennem deres 24h system; fordi
bilen brød sammen på landevejen. De konstaterede en masse fejl på bilen Der
manglede udgangssignaler på gearkassen; det vil sige, at bilen ikke kunne finde
8
ud af, om den stod i gear, 0g ikke kunne starte eller køre. Den lyste for service.
De aftalte med at de skulle foretage service 0g ud-
bedre fejlen. Beløbet på 9.293 kr., der er anført i fakturaen af 1 marts 2017, ved -
rører udgifter til at adskille, samle 0g indkøre gearkassen. Beløbet vedrører ikke
service. Olieskiftet i gearkasse skulle foretages for at reparere gearkassen; men
udgiften er medtaget under service, fordi der også blev foretaget service. De
udgifter, som har medtaget fra fakturaen i sin på-
stand, vedrører arbejde, der skulle udføres for at reparere fejlen. De kunne have
ladet være med at skifte olien 0g i stedet have hældt samme olie på igen, meni
så fald kunne de ikke give garanti på reparationen. Der var også en fejl på bi-
lens motor. De informerede om det, da han hentede
bilen; efter gearkassen var repareret. Kæden ved knasthjulene var blevet for
lang; Motoren skulle tages ud, og balanceaksel; skinner 0g tandhjul skulle skif-
tets fik at vide, at han kunne køre i den igen 0g så
kunne de se, hvor lang tid, der gik, inden motorlampen lyste igen Der gik om-
kring 3 dage så lyste lampen igen Han oplyste en cirka pris 69.500 kr. for repa-
ration af motoren. Motorfejlen blev konstateret ved den første reparation; men
han sagde til at han ikke kunne vide om han kun-
ne køre nogle dage eller 2 år. På et tidspunkt skulle det repareres , for motoren
kunne gå i stykker; hvis kæden sprang:
Der er lavet en kædereparation i Tyskland. Umiddelbart er det den reparation;
han gav tilbud på, der er udført i Tyskland. Når han satte 'prisen på 60.000 kr.
så var det for at have en margin hvis der blev fundet yderligere fejl ved moto-
ren, når den blev skilt ad. Fejlkoderne kan nultsilles. Man kan ikke umiddelbart
se, om fejlkoderne har været nulstillet. Koderne er lagrede fejl. Henset til de ki-
lometer, som havde kørt i bilen mente han ikke at
kæden var blevet lang mens havde kørt i bilen.
Sliddet på kæden var sket over flere tusinde kilometer. Kæden kan blive rimelig
lang inden motorlampen lyser. Når lampen lyser fast; så er der kørt længe med
fejlen Det er en meget kendt fejl på disse modeller 0g skyldes almindeligt slid.
På grund af bilens alder kunne reparationen ikke foretages som en kulancesag;
Det skyldtes, at det var en kendt slidskade.
har forklaret, at han er ansat hos sin far,
0g har været det siden 2004. Han blev uddannet som mekaniker i
2008. Hos sælger de biler engros 0g i detail. Ved salg i detail
giver de et halvt års garanti 0g 24 måneders reklamationsret. Det har stor be-
tydning for prisen; hvis der sælges i detail, for det er brugte biler, 08 der kan
komme flere reparationer på den: Ved engrossalg vasker 0g pudser de bilen:
Engros slag er uden garanti De kan derfor sælge billigere, da risikoen er lig 0.
De skal ikke udføre efterfølgende reparationer på bilen hvis den sælges engros.
De havde fået den omhandlede bil fra Mercedes i Kolding. Det var ham der
hentede den. Der var ikke problemer med bilen; da han hentede den De havde
foretaget en kosmetisk klargøring Den havde ikke været over værkstedet. Den
var sat til salg for 169.000 kr. med tillæg af udgifter til nummerplader. Inden
købte bilen havde der været andre interesserede
køber, som havde prøvekørt den De havde ikke nævnt fejl ved den:
Dart
spurgte, om han kunne få den billigere, hvis han
købte den engros. Han sagde, at det kunne de nok finde ud af. De talte løseligt
om, at hvis det var engros, så var der ikke garanti på den
kom samme dag 0g kørte en tur i bilen. Der blev ikke talte om fejl ved
bilen. De aftalte engros, for det var en fin bil, så
kunne lige så godt sparre penge. I telefonen talte de ikke om cvr-nummer. Han
fik det, da besigtigede bilen Han fik at vide, at cvr-
nummeret relaterede sig til gård. Det var hans op-
fattelse, at han solgte engros til en erhvervsdrivende gårdejer. Han fik ikke an-
det at vide. Engros er erhvervshandel uden garanti. Det var en 4-hjultrukken
gulpladebil. Den var dyr at køre i. De tog en lidt ældre 4-hjulstrækker i bytte.
Det var en Honda. fik en god byttepris. Honda' en
er solgt videre for 13.000 kr. Kontrakten blev underskrevet den dag,
så på bilen 0g fik den med hjem.
"Solgt engros uden garanti" betyder; at bilen er solgt uden garanti; 08 at der ik-
ke er noget at komme med bagefter. De har normalt ikke problemer med det.
Han har ikke været involveret i det efterfølgende forløb. Fejl ved styreboksen
på gearkassen er en kendt fejl ved Mercedes biler. Kædetrækket 0g balanceak -
sen var åbenbart også slidt op. Det havde han ikke hørt om før, men det han har
lige oplevet det ved en anden bil, de solgte for nyligt:
Hvis de havde købt en bil hos Mercedes, der brændte helt sammen efter 50 km;
så ville han nok også kontakte Mercedes. De køber også engros. Havde han
købt den på auktion af en han ikke havde handlet med før, så ville han nok ik-
ke gøre så meget ved det. Han ville nok ikke kunne få så meget ud af det. Når
han solgte Engros uden garanti, så forklarede han, at det betød, at der ikke var
garanti på bilen. Garanti opfatter han som det købeloven giver. Leveringsbetin-
gelserne udleveres altid standardmæssigt som side 2 til købsaftalen; men betin-
gelserne er ikke så interessante, når bilen er solgt engros. Betingelserne knytter
sig til forbrugersalg. Der står, at der er 2 års reklamationsret på fejl, der var til
stede på købstidspunktet. Det kostede 34.000 kr. inklusiv moms at reparere den
Mercedes, de lige har oplevet samme motorfejl på.
Parternes synspunkter
har i sit påstandsdokument anført følgende:
10
Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende,
at det af sagsøgte solgte køretøj på købstidspunktet var forbundet med
væsentlige mangler,
at fejlene ved bilen var til stede før sagsøger overtog bilen,
at at sagsøgte først i svarskriftet har bestridt, at bilen ikke fejlede noget
ved sagsøgers overtagelse heraf, og at sagsøgte ved ikke at fremsætte
denne indsigelse tidligere under korrespondancen omkring den af
sagsøger påberåbte reklamation, har fortabt retten til denne indsigel-
se ved passivitet, efter at reparationerne er udført. Det gøres endvi -
dere gældende, at i en situation hvor sagsøgte har forholdt sig passiv
overfor spørgsmålet om manglernes tilstedeværelse ved overtagelse
af bilen helt frem til den 21. august 2017, skal det ikke komme sagsø-
ger til skade i sagen, at sagsøger valgte at lade bilens væsentlige
mangler reparere uden forinden at have gennemført syn- og skøn.
Manglernes karakter var i øvrigt så uopsættelige, at umiddelbar re-
paration var påkrævet. Det gøres gældende, at uanset om Retten gen-
nem de ved bevisførelsen fremkomne oplysninger må anse det for
godtgjort, at manglerne var til stede på overtagelsestidspunktet, må
det lægges til grund, at de stedfundne reparationer måtte anses for
påkrævet på det tidspunkt, hvor reparationerne blev foretaget, og at
de stedfundne udbedringer under de foreliggende omstændigheder,
må anses som udbedring af mangler, som berettiger sagsøger til et
forholdsmæssigt afslag i købesummen
at ved fastsættelsen af dette afslags størrelse må der lægges vægt på, at reparationerne ikke må antages at have medført en væsentlig forbed-
ring af bilen og at afslaget skønsmæssigt må fastsættes til de afholdte
omkostninger dokumenteret under sagen.
at det fastholdes, at begge reparationer måtte anses som påkrævet på
tidspunktet for disses foretagelse, og at bilen som alene kørte få
hundrede kilometer inden at begge reparationer fandt sted, under
disse omstændigheder har været mangelfuld, og at sagsøger har krav
på et forholdsmæssigt afslag herfor svarende til de afholdte omkost-
ninger som er dokumenteret i sagen,
at handlen udgjorde et forbrugerkøb, jf. også UfR 1990.582 Ø og særligt
UfR 1988.415 V, hvorfor købet er omfattet af købelovens §§ 72-87,
11
at købelovens S 4, stk. 1 om handelskøb kræver, at begge parter er
handlende i købelovens forstand,
at købelovens S 4, stk. 2 ikke omfatter landbrug jf. ligeledes Karnovs
noter til købelovens S 4, der er fremlagt som sagens bilag 9, 0g at
sagsøger derfor ikke kan betragtes som handlende i købelovens for-
stand,
at klausulen 71 'solgt Engros uden garanti" ikke medfører, at sagsøgte ik-
ke kan gøres ansvarlig for de omtalte; væsentlige mangler ved bilen;
når de allerede forelå før salget, jf. afgørelsen UfR 2013.1549 V samt
købelovens $ 77, stk. 1,
at klausulen 71 'solgt Engros uden garanti" ikke afholder sagsøger fra at
kunne gøre mangler gældende, når manglerne forelå før købstids-
punktet; også selvom de først viste sig efter salget; jf. købelovens $ 77
a, stk 1,
at købelovens $ 78, stk. 1, nr. 3 giver sagsøger ret til at kræve et passen-
de afslag på købesummen svarende til udbedringsomkostningerne
som de er opgjort i stævningen 0g som dokumenteret i de fremlagte
bilag'
Det gøres anbringendemæssigt subsidiært gældende; at selvom at Retten
måtte anse sagsøger som erhvervsdrivende i relation til den stedfundne
handel, udgør forbeholdet solgt uden garanti, ikke en gyldig ansvarsfra -
skrivelse for enhver mangel; herunder når handlen har fundet sted mel-
lem på den ene side, en ikke- med engrosbiler normalt handlende person
0g med engroshandler vedrørende biler på den anden side. Hertil kom-
mer, at der er tale om en væsentlig mangel; hvorfor at sagsøger har krav
på forholdsmæssigt afslag eller erstatning svarende til reparationsomkost-
ningerne. Endvidere gøres det subsidiært gældende at sagsøgte har
nulstillet bilens fejlmåler, 0g at denne handling havde til formål, at få den
solgte bil til at fremstå i en bedre stand end tilfældet var, 0g at dette for-
hold i sig selv berettiger sagsøger til forholdsmæssigt afslag eller erstat-
ning svarende til de afholdte udbedringsomkostninger jf. stævningspå-
standen.
De af sagsøgte påberåbte anbringender bestrides.
har i sit påstandsdokument anført følgende:
12
Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende:
At sagsøger har præsenteret sig som erhvervsdrivende 0g
At sagsøger har købt bilen til brug for sit erhverv, 08
At der er tale om en handel mellem erhvervsdrivende
At det er aftalt, at bilen sælges engros 0g uden garanti
At sagsøger dermed har købt bilen som den er 0g forefindes; 0g
uden nogen egentlig reklamationsret eller garanti, hvorfor evt. fejl
eller mangler er egen risiko.
DET BESTRIDES:
At er er mangler ved den omhandlede bil
At sagsøger kan påberåbe sig mangler ved bilen overfor sagsøgte
At de af sagsøger ensidigt fremlagte bilaglerklæringer har nogen
bevismæssig betydning:
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse
af sagen. har i den forbindelse anført, at det ikke bestrides, at
reparationerne ifølge fakturaerne af 1.marts 2017 0g 13. april 2017 er udført,
men at problemerne med gearkassen 0g motoren skyldes almindeligt slid, 0g at
der derfor ikke er tale om retlige relevante mangler. Det er endvidere anført, at
det ikke fremgår præcist, hvad reparationerne vedrører.
Rettens begrundelse 0g resultat
Efter det oplyste om fuldtidsbeskæftigelse som
Supply Chain Manager hos 0g de begrænsede opgaver han udfører
som selvstændig erhvervsdrivende på sit landbrug sammenholdt med det oply -
ste om, i hvilket omfang han benytter varevognen til henholdsvis privatkørsel
0g kørsel i forbindelse med sin ansættelse 0g til kørsel i forbindelse med land-
bruget; finder retten efter en samlet vurdering at det uanset slutsedlens ord -
lyd ikke er godtgjort, at hovedsagelig handlede in-
denfor sit erhverv, da han købte varevognen. Købet er herefter et forbrugerkøb;
0g er som følge heraf ikke fritaget for et for et eventuelt man-
gelsansvar som følge af den generelle ansvarsfraskrivelse i slutsedlen om, at va-
revognen blev solgt engros 0g uden garanti.
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at varevognen indenfor 2 måneder ef-
ter handlen, 0g efter at havde kørt i alt omkring 800
13
kilometer i bilen blev repareret 2 gange. Det lægges endvidere til grund, at den
første reparation angik gearkassen 0g den anden angik motoren.
har forklaret, at han ville have påtaget sig udgifterne til repara-
tionerne, hvis bilen efter hans opfattelse var solgt i detailsalg.
På denne baggrund og henset til værkfører forklaring om ka-
rakteren 0g omfanget af problemerne 0g reparationsudgifterne set i forhold til
købesummen sammenholdt med
forklaringer om deres kendskab til gearkassefejl 0g motorproblemer ved
Mercedes biler finder retten, at det er godtgjort, at varevognen uanset, at der
var tale om køb af en brugt bil, var af ringere beskaffenhed og brugbarhed end
den efter parternes aftale kunne forventes at være. Varevognen var herefter be-
hæftet med mangler.
Da manglerne blev konstateret inden 6 måneder efter leveringen; 0g da
ikke har godtgjort; at manglerne ikke var til stede ved leveringen;
lægges det til grund; at manglerne var til stede på dette tidspunkt; jf. købe-
lovens $ 77 a.
er herefter berettiget til et forholdsmæssigt afslag
svarende til bilens ringere værdi i forhold til købsprisen. Efter såvel
som forklaringer om prisen for tilsva-
rende reparationer, 0g da der ikke i øvrigt er grund til at betvivle størrelsen af
de fremlagte fakturaer, fastsættes afslaget til et beløb svarende til de afholdte
udbedringsudgifter ifølge fakturaerne.
principale påstand tages herefter til følge.
Efter parternes påstande 0g sagens udfald, skal betale sagsom-
kostninger til med 18.927 kr. inklusive moms.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi; forløb 0g udfald fastsat til dækning
af advokatudgift med 18.000 kr , af retsafgift med 500 kr. 0g af udgifter til vid-
neførsel med 427 kr., i alt 18.927 kr. Det er oplyst, at
er momsregistreret vedrørende bortforpagtning af landbrugsjord og vedligehol-
delse af landbrugsjord.
THI KENDES FOR RET:
skal til betale 49.618,00 kr. med
procesrente fra den 10.juli 2017. Beløbet skal betales inden 14 dage.
14
skal til betale sagsomkostninger
med 18.927 kr. inden samme frist. Sagsomkostningerne forrentes efter rente-
lovens $ 8 a.
|
RETTEN I KOLDING
DOM
afsagt den 9. januar 2018
Sag BS-3728/2017-KOL
(advokat Martin Gräs Lind)
mod
(advokat Thomas Hede Sørensen)
Denne afgørelse er truffet af
Sagens baggrund 0g parternes påstande
Sagen; der er anlagt den 10. juli 2017, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er
mangler ved en bil, som sagsøgeren; har købt af
sagsøgte, 0g i givet fald, om er be-
rettiget til et forholdsmæssigt afslag;
<anonym>art 1</anonym> har nedlagt påstand om, at skal
betale 49.618,00 kr. med procesrente fra den 10. juli 2017.
Påstanden er opgjort sådan:
Andel af faktura af 1 marts 2017
(9293,08+1388,80+5,93+7,59+83,20+18,72+277,
68+68,64+1076,40+21,96 x 25 %)
Faktura af 13. april 2017 (4.614,57 Euro x 7,4364)
2
Ialt
har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært frifindelse mod
betaling af et mindre beløb end det påstævnte efter rettens skøn.
har retshjælpsdækning:
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens $
218 a.
Oplysningerne i sagen
Ved salgsslutseddel af 24. februar 2017 indgik 2art
0g aftale om, at
<anonym>Part 1</anonym> skulle købe en Mercedes ML 350, 3,5 aut. 4-M Van,
<anonym>Reg nr 1</anonym> af <anonym>Part A</anonym> Islutsedlen var
cvr.nr. vedrørende <anonym>Part 1</anonym> anført under oplysninger om
køberen. Bilens type var anført som "Varevogn-Momsfri Det var endvidere
anført; at bilen var indregistreret første gang den 1. januar 2007, og kilometer-
standen var oplyst til 143.000. Købesummen var aftalt til 151.200 kr. svarende
til en kontantpris på 150.000 kr. med tillæg af udgifter til nummerplade på 1.200
kr. Som led i handlen blev det aftalt, at <anonym>art A</anonym> skulle tage
personvogn; mrk. Honda; i bytte for 26.200 kr. Om denne bil
var oplyst, at den var indregistreret første gang den 12 november 1999 0g hav -
de en kilometerstand på 300.000. Islutsedlen var anført under bemærkninger:
Solgt Engros uden garanti"
Varevognen blev omregistreret og fik herefter <anonym>9 nr 2</anonym>
Ved faktura af 1. marts 2017 til opkrævede
<anonym>JS</anonym> betaling af 15.742,40 kr. med tillæg af moms, i alt 19.678 kr. for arbej-
de udført den 27.februar 2017 på varevognen. Af fakturaen fremgår følgende:
Kan ikke kører.
Xenon Pære D2S
Bundkar for automatgearkasse af-,
påmonteres , tætnes,
udskiftning om nødvendigt ved køretøjer
med gearkasse 722.9
Elektrohydraulisk styreenhed af-,
påmonteres fra
automatgearkasse ved køretøj med
gearkasse 722.9
3
Automatgearkasse kontrolleres (efter
kort test)
Kilometerstanden var oplyst til 143.278. har ved op-
gørelsen af sin påstand medtaget de udgifter; der ifølge ham vedrører repara-
tion af gearkassen.
Ved brev af 10.marts 2017 til beskrev <anonym>art 1</anonym>
forløbet op til reparationen 0g oplyste, at der efter reparationen var konsta -
teret alvorlig motorfejl, som det efter det oplyste ville koste 40.000 kr. at repare-
re gjorde afslutningsvis gældende; at der var
mangler ved bilen, og at <anonym>art A</anonym> skulle afholde udbedringsudgifterne.
Ved e-mail af 23.marts 2017 til anførte
der er ansat som værkfører hos <anonym>Virk 1 A/S</anonym> at der var lagret fejl på
motoren; da varevognen kom på værkstedet første gang. Fejlen skyldtes ifølge
<anonym>dne 1</anonym> slid over en længere periode; 0g fejlen var ikke opstået i den
tid, havde kørt i den. oplyste end-
videre, at en lignende reparation på en anden bil i 2012 havde kostet 69.500 kr
men at han dog ikke mente, at reparationen af varevognen ville blive lige så
omfattende. mail var svar på en forespørgsel fra
hvori stillingsbetegnelse var op-
lyst som Supply Chain Manager.
Ved e-mail af 28. marts 2017 til advokat afviste
direktør Dansk Bilforhandler Union (DBFU) på af
<anonym>art A</anonym> at indgå forlig i sagen Begrundelsen var, at der var tale om et han-
dels- erhvervskøb, 0g at varevognen var solgt engros 0g uden garanti.
Ved faktura af 13. april 2017 til opkrævede
betaling af 4.614,57 euro for arbejde udført på varevognen. Bi-
len var ifølge fakturaen modtaget den 10. april 2017, 0g kilometerstanden var
oplyst til 143.828.I fakturaen var bl.a. anført MOTOR AUS ~ EINBAUEN(GE -
TRIBE AUSGEBAUT)" og "MOTOR IN MONTAGEBOCK SPANNEN" _
Det er ubestridt, at der er udført arbejde på varevognen; som anført i de to fak -
turaer. Derimod er det bestridt; at arbejdet vedrører reparationer af mangler.
Forklaringer
har forklaret; at han arbejder som Supply Chain Manager på
<anonym>(Virk. 3)</anonym> 1 Skanderborg. Det er er fuldtidsløn arbejde. Han bor
i sit fødehjem, som er en landejendom i <anonym>y 1</anonym> Der er 42 hektar jord til ejen-
4
dommen som han bortforpagter. Derudover er der skov 0g eng; På grund af
ejendommen er han momsregistreret:. Han sørger for, at der bliver klippet hegn
på ejendommen, 0g at jorden fremstår attraktiv . Han har sin egen traktor. Den
omhandlede bil bruger han en lille smule i forbindelse med landbruget, hvis
han fx kører gødning på pladsen men det er i et begrænset omfang. Den bliver i
det væsentligste brugt til privatkørsel, kørsel til 0g fra hans arbejde hos
0g møder i forbindelse med arbejdet. Der er ikke taget moms hjem på bilen.
Den er på gulelhvide plader; som også kaldes 'papegøjeplader' Hans tidligere
bil var en Honda, der var 4-hjulstrukken. Den var på hvide plader. Den skulle
synes indenfor et år, 08 de ønskede en stærkere bil, som kunne være deres bil
nummer 1. Den bil, som sagen drejer sig om, er en flot bil med 2 sæder. Børnene
er flyttet hjemmefra, 0g de ville gerne have 2 sæder, så de også kan have hunde-
ne bagi. Han kiggede på nettet 0g fandt bilen via Bilbasen. Den så spændende
ud 0g stod til 170.000 kr. Han ringede til sælgeren og talte med en, der hed
De talte løseligt om tal, 0g han sagde, at han gerne ville se bilen
samme eftermiddag Bilen adskilte sig ikke fra andre biler, der var til salg hos
Der stod ikke noget om engros på hjemmesiden Han kom derned
0g så en fuldstændig klargjort bil, der stod på pladsen. De kiggede på den, 0g
han kørte en tur i den Det forløb fint. Derefter sad de på kontoret; 0g han for-
søgte at få den så billigt som muligt. Han lagde vægt på, at det var en benzin-
sluger, men at de ikke kørte så meget 0g derfor kunne klare det. Hanhavde
hørt, at der kunne være en fidus ved engros. Han sagde, at han har et cvr-num-
mer, 08 de skrev slutsedlen. slog op på nettet for at tjekke; at
cvr-nummeret var gyldigt. er navnet på hans cvr-nummer.
Han 0g talte sammen, og han fortalte, at han har et landbrug:
Det var ham der foreslog et engros køb . sagde, at det kunne
de godt finde ud af, hvis han havde et gyldigt cvr-nummer. Det havde indfly-
delse på de sidste 5.000-10.000 kr. af bilens pris. Han havde hørt fra en kamme-
rat, at han kunne få lidt yderligere rabat, hvis han købte engros. Han havde ikke
prøvet det før. Han var klar over, at de så talte om en bil, hvor han ikke kunne
komme rendende med dette og hint. Han kan huske; at han hørte om engros-
salg i forbindelse med garantiregler. Han plejede ikke at have problemer med
sine biler 0g tænkte, at en Mercedes, der havde gået 140.000 kilometer, ikke vil-
le give problemer. Det blev ikke specifikt uddybet; hvad "Engros uden garanti"
betød. Det handlede mere om omregistreringen.
omregistrerede bilen 0g satte nummerplader på. Han kørte
derfra i bilen. Det var en god hjemtur. Dagen efter ville han køre til en kamme-
rat i Vidtved for at vise bilen frem. Pludselig kunne den ikke tage omdrejninger,
fordi den ikke kunne komme ned i gear. Den kunne kun køre i 2 gear. Han
humpede op til kammeraten og hjem derfra. Han kiggede i instruktionsbogen
0g havde en fornemmelse af, at det var alvorligt. Han fandt et telefonnummer
på service, som han ringede til. Det var en søndag. Han blev ringet op af en
værkfører, som sagde at han ikke måtte køre i bilen. Bilen blev hentet 0g kørt
5
til 1 Århus. De kiggede på bilen 0g reparerede den. Han bestilte
samtidig service. Tirsdag eftermiddag eller onsdag ringede de fra <anonym>JS</anonym>
0g sagde, at bilen var klar til afhentning. Den skulle til service inden for de næ-
ste 1000 km. På fakturaen står udgiften til olie til gearkassen under udgifterne
til service. Olien var skiftet ved sidste service, så det var en ekstraudgift for
ham; at det skulle foretages igen.
Da han kørte fra arbejde den dag' han havde hentet bilen hos lyste
motorlampen. Han ringede igen til <anonym>AS</anonym> som bad ham køre bilen ud til
dem. Han kørte derud dagen efter. En tekniker, kiggede på bilen 0g sag- <anonym>(P2)</anonym>
de, at det ville være løntungt at udbedre den fejl, det så ud til at være. Ved
skranken fik han at vide at der tidligere havde været kvitteret for den fejl. Han
opfattede det som om, at det var forsøgt at skjule fejlen Han fik at vide at der
flere gange tidligere var kvitteret for fejlen. Værkføreren; sag-
de, at det ville koste mere end 40.000 kr. at udbedre fejlen; 0g at han ville under -
søge, hvad en lignende reparation på en anden bil, havde kostet. Reparationen
på den anden bil havde kostet 69.500 kr., men sagde, at det ik-
ke var sikkert; at det ville blive så dyrt for hans bil. En reparation af den størrel-
se ville ryste hans families økonomi. Han ringede til sælgeren af bilen 0g orien-
terede om forløbet. Sælgeren foreslog en reparation i Tyskland. Han valgte at
tage til Tyskland 0g få bilen repareret, fordi det var billigere. Han sagde på
værkstedet; at der var fejl på balancesystemet:. Værkstedet sagde, at de var be-
kendt med den type fejl. Han fik en overslagspris på cirka 35.000 kr , som knap
holdte. Han har set reparationsvideoer på YouTube 0g det tyder på, at det er en
type fejl, der går igen på disse biler. Knastakslerne skal køre i forhold til hinan-
den, men når mellemhjulet bliver slidt ned, så kører akslerne ikke synkront; 0g
så opstår fejlen. Han instruerede ikke værkstedet i at foretage andre reparatio-
ner. Da han ringede for at spørge, hvornår han kunne hente den; fik han at vide;
at det var konstateret; at bundkaret var utæt 0g skulle udskiftes. Han tror, at det
var derfor, at prisen blev lidt højere end overslagsprisen Han mener, at det kun
er reparationen; der er foretaget og betalt. Der blev ikke udført service på bilen i
Tyskland. Regningen svarere efter hans opfattelse til udbedring af fejlen på mo-
toren 0g er overensstemmende med aftalen I dag kører bilen fint.
Hans revisor har sagt, at det ikke er sikkert; at momsen på reparationerne kan
fratrækkes, fordi de er så store, at de ikke kan begrundes i virksomhedens akti-
viteter. Momsen på regningen fra er trukket fra i halvårsregnska -
bet. Der er ikke lagt moms på regningen fra Tyskland. Bilen står som et aktiv i
virksomheden: Man kan vælge at indbetale momsen eller tage momsen hjem.
Hvis momsen tages hjem, må han ikke køre privat i bilen. Den er købt partielt
til erhverv 0g primært til privatbrug. Den er indregistreret til privat. Spørgsmå -
let om engros kom først frem da han besigtigede bilen. Under den forudgående
telefonsamtale med talte de om prisen på hans gamle bil. Da
han spurgte, om han kunne købe bilen engros, havde han i tankerne, at han ik-
ke kunne komme rendende, hvis der var sprunget en pære. Hans opfattelse var,
at der ikke var den almindelige garanti; når han købte engros. Det havde han
hørt fra venner 0g familie. Han mener ikke, at de talte om, hvad engros betød,
da han indgik aftalen: Engroskøbet gav den sidste lille rabat. Han mener, at
<anonym>dne 2</anonym> ringede til sin partner 0g aftalte den sidste rabat. Da han købte
bilen fik han ikke at vide, at den var fuldt serviceret. De talte om; at den var
serviceret indenfor de sædvanlige intervaller og synet cirka 3 måneder tidligere.
Han fik servicebogen med: Få dage efter reparationen af gearkassen kontaktede
han sælgeren. Han kontaktede ikke sælgeren; inden han fik gearkassen repare-
ret. Hvis problemerne med motoren ikke var opstået; tror han; at han alligevel
ville have reklameret over problemerne med gearkassen. Han afleverede bilen
til 0g overværede ikke fejlfindingen: På det tidspunkt fik han ikke
at vide, at der havde været tidligere fejlfindinger. Han mener, at det fremgår af
mailen fra værkføreren, at værkstedet kunne se fejlene allerede ved den første
reparation. Da problemerne med motoren opstod; handlede det for ham om at
få et overblik. Da han talte med sælgeren; fik han at vide; at reparationen kunne
udføres i Padborg. Sælgeren skulle på ferie 0g ville kontakte ham, men der gik
lang tid; uden at han hørte noget. Da han hørte fra at fejlen var
nulstillet hos sælgeren; mistede han tilliden til sælgeren. Han skrev til sælgeren;
at han skulle betale efter regning, men han fik ikke tilsagn om, at sælgeren ville
gøre det. Han fik ikke leveringsbetingelserne udleveret; da han købte bilen.
<anonym>art A</anonym> har forklaret, at han ejer 0g har drevet virksomhe-
den siden 2004. I begyndelsen solgte han billigere biler, men nu sælger han me-
re eksklusive biler. Han får også biler fra store forhandlere. Den omhandlede bil
var købt engros hos Mercedes i Kolding. Når der købes 0g sælges engros, bety -
der det, at køberen selv skal dække fejl 0g mangler, som ikke er kendte. Kilome-
terstanden skal passe, men derudover er der ingen reklamationsret. Det mod-
satte af engros er detailsalg: Ved detailsalg gælder købeloven. Det er salg til al-
mindelige forbrugere Hvis der opstår fejl i de første 6 måneder i et forbruger -
køb, udbedrer de dem: Den omhandlede bil var udbudt som detailsalg til
173.000 kr. Når en bil sælges engros i stedet for detail, så får kunden en rabat
mod selv at afdække risikoen. Det er en betydelig rabat, der gives.
havde haft bilen i 2-3 uger, inden købte den. De
havde vasket 0g pudset den taget billeder af den og lagt den på nettet. Omkost-
ningerne hertil var cirka 2000 kr. De kunne have haft den over værkstedet, men
så havde rabatten været mindre. De havde hentet bilen hjem 0g kørt i den et par
gange. Den kørte udmærket. Han havde derfor ingen idé om, at der skulle være
fejl ved den. Andre havde også kørt i den uden at bemærke fejl ved den.
De gav en ekstrem god byttepris for Honda. Den
er efterfølgende videresolgt for det halve. Der var rusthuller i skærmene; 0g
den var ikke nem at sælge. Når de sælger engros med klare betingelser som i
dette tilfælde; så modtager de ingen reklamationer
ringede til ham 0g sagde, at han havde købt bilen engros 0g fået lavet service på
den; 0g at der var en fejl på gearkassen; men nu stod han i enny situation hvor
der var en fejl på motoren; som det kostede 40.000 kr. med tillæg af moms at
udbedre. Det lød som om, at ville tage udgifterne
på sin kappe, hvis det alene drejede sig om gearkassen. Han sagde, at han ville
hjælpe med at finde en bedre pris på reparationen end den havde
givet. Han kontaktede et værksted i Padborg som ville vende tilbage med en
pris. Inden han hørte derfra, fik en et brev fra ad-
vokat. Han gjorde derfor ikke mere i forhold til værkstedet i Padborg. Han kon -
taktede Dansk Bilforhandler Union; som hjalp ham med at skrive tilbage til ad -
vokaten De fastholdt; at det var et engroskøb. Bilen var registreret under cvr-
nummeret.
Fejlen ved gearkassen er en fejl, som Mercedes' er kan have. Nogle gange kan
fejlen afhjælpes ved olieskift i gearkassen Det er en fejl, der jævnligt ses. Fejlen i
motoren kommer af slid. Det er en del, som bliver slidt tidligt ved disse biler.
Det kan godt passe, at det er tandhjulet; der slides 0g forårsager fejlen; som
har forklaret. Man kunne vælge blot at skifte kæden.
De undersøgte ikke bilen inden salget.
Hvis havde købt bilen i detailsalg havde de taget den ind
over værkstedet 0g klargjort den. Han kunne stadig have fået den med samme
dag men afhængigt af aftalen skulle de have haft den ind over værkstedet på et
senere tidspunkt. De udbød bilen i detailsalg, selvom den ikke havde været in-
de over værkstedet. Hvis den var blevet solgt som detailsalg havde de betalt
regningerne for reparationerne. Købeloven gælder ikke i erhvervssalg. "Uden
garanti' betyder efter hans opfattelse, at bilen er solgt uden garanti og uden re-
klamationsret. Han har svært ved at se forskellen på garanti 0g reklamationsret:.
Han vil i princippet kalde en købers ret efter købeloven for en garanti.
Han sagde til værkstedet i Padborg at han havde en kunde; som skulle have
skiftet balanceaksel 0g kæde, 0g om han kunne få pris på det arbejde. Han hav -
de kun oplysningerne om reparationerne fra Hvis
bilen var købt i detailsalg ville de selv foretage reparationen på deres værksted
eller hos en samarbejdspartner. Han får typisk udført reparationer på værkste-
det i Padborg. Han kan ikke sige, om det arbejde, der er anført på fakturaen fra
Tyskland, var det, der skulle udføres. Han synes, at prisen for arbejdet er høj.
har forklaret, at han er ansat som værkfører hos Mercedes i
Århus. Han har arbejdet i bilbranchen siden 1989. Han er uddannet mekaniker
08 servicetekniker. Han kender den type bil, der er nævnt på fakturaen af 1.
marts 2017. Han kan huske sagen. De fik sagen gennem deres 24h system; fordi
bilen brød sammen på landevejen. De konstaterede en masse fejl på bilen Der
manglede udgangssignaler på gearkassen; det vil sige, at bilen ikke kunne finde
8
ud af, om den stod i gear, 0g ikke kunne starte eller køre. Den lyste for service.
De aftalte med <anonym>art 1</anonym> at de skulle foretage service 0g ud-
bedre fejlen. Beløbet på 9.293 kr., der er anført i fakturaen af 1 marts 2017, ved -
rører udgifter til at adskille, samle 0g indkøre gearkassen. Beløbet vedrører ikke
service. Olieskiftet i gearkasse skulle foretages for at reparere gearkassen; men
udgiften er medtaget under service, fordi der også blev foretaget service. De
udgifter, som har medtaget fra fakturaen i sin på-
stand, vedrører arbejde, der skulle udføres for at reparere fejlen. De kunne have
ladet være med at skifte olien 0g i stedet have hældt samme olie på igen, meni
så fald kunne de ikke give garanti på reparationen. Der var også en fejl på bi-
lens motor. De informerede <anonym>art 1</anonym> om det, da han hentede
bilen; efter gearkassen var repareret. Kæden ved knasthjulene var blevet for
lang; Motoren skulle tages ud, og balanceaksel; skinner 0g tandhjul skulle skif-
tets <anonym>art 1</anonym> fik at vide, at han kunne køre i den igen 0g så
kunne de se, hvor lang tid, der gik, inden motorlampen lyste igen Der gik om-
kring 3 dage så lyste lampen igen Han oplyste en cirka pris 69.500 kr. for repa-
ration af motoren. Motorfejlen blev konstateret ved den første reparation; men
han sagde til at han ikke kunne vide om han kun-
ne køre nogle dage eller 2 år. På et tidspunkt skulle det repareres , for motoren
kunne gå i stykker; hvis kæden sprang:
Der er lavet en kædereparation i Tyskland. Umiddelbart er det den reparation;
han gav tilbud på, der er udført i Tyskland. Når han satte 'prisen på 60.000 kr.
så var det for at have en margin hvis der blev fundet yderligere fejl ved moto-
ren, når den blev skilt ad. Fejlkoderne kan nultsilles. Man kan ikke umiddelbart
se, om fejlkoderne har været nulstillet. Koderne er lagrede fejl. Henset til de ki-
lometer, som havde kørt i bilen mente han ikke at
kæden var blevet lang mens havde kørt i bilen.
Sliddet på kæden var sket over flere tusinde kilometer. Kæden kan blive rimelig
lang inden motorlampen lyser. Når lampen lyser fast; så er der kørt længe med
fejlen Det er en meget kendt fejl på disse modeller 0g skyldes almindeligt slid.
På grund af bilens alder kunne reparationen ikke foretages som en kulancesag;
Det skyldtes, at det var en kendt slidskade.
<anonym>dne 2</anonym> har forklaret, at han er ansat hos sin far,
<anonym>art A</anonym> 0g har været det siden 2004. Han blev uddannet som mekaniker i
2008. Hos sælger de biler engros 0g i detail. Ved salg i detail
giver de et halvt års garanti 0g 24 måneders reklamationsret. Det har stor be-
tydning for prisen; hvis der sælges i detail, for det er brugte biler, 08 der kan
komme flere reparationer på den: Ved engrossalg vasker 0g pudser de bilen:
Engros slag er uden garanti De kan derfor sælge billigere, da risikoen er lig 0.
De skal ikke udføre efterfølgende reparationer på bilen hvis den sælges engros.
De havde fået den omhandlede bil fra Mercedes i Kolding. Det var ham der
hentede den. Der var ikke problemer med bilen; da han hentede den De havde
foretaget en kosmetisk klargøring Den havde ikke været over værkstedet. Den
var sat til salg for 169.000 kr. med tillæg af udgifter til nummerplader. Inden
købte bilen havde der været andre interesserede
køber, som havde prøvekørt den De havde ikke nævnt fejl ved den:
Dart
spurgte, om han kunne få den billigere, hvis han
købte den engros. Han sagde, at det kunne de nok finde ud af. De talte løseligt
om, at hvis det var engros, så var der ikke garanti på den <anonym>art 1</anonym>
kom samme dag 0g kørte en tur i bilen. Der blev ikke talte om fejl ved
bilen. De aftalte engros, for det var en fin bil, så
kunne lige så godt sparre penge. I telefonen talte de ikke om cvr-nummer. Han
fik det, da besigtigede bilen Han fik at vide, at cvr-
nummeret relaterede sig til gård. Det var hans op-
fattelse, at han solgte engros til en erhvervsdrivende gårdejer. Han fik ikke an-
det at vide. Engros er erhvervshandel uden garanti. Det var en 4-hjultrukken
gulpladebil. Den var dyr at køre i. De tog en lidt ældre 4-hjulstrækker i bytte.
Det var en Honda. <anonym>art 1</anonym> fik en god byttepris. Honda' en
er solgt videre for 13.000 kr. Kontrakten blev underskrevet den dag,
så på bilen 0g fik den med hjem.
"Solgt engros uden garanti" betyder; at bilen er solgt uden garanti; 08 at der ik-
ke er noget at komme med bagefter. De har normalt ikke problemer med det.
Han har ikke været involveret i det efterfølgende forløb. Fejl ved styreboksen
på gearkassen er en kendt fejl ved Mercedes biler. Kædetrækket 0g balanceak -
sen var åbenbart også slidt op. Det havde han ikke hørt om før, men det han har
lige oplevet det ved en anden bil, de solgte for nyligt:
Hvis de havde købt en bil hos Mercedes, der brændte helt sammen efter 50 km;
så ville han nok også kontakte Mercedes. De køber også engros. Havde han
købt den på auktion af en han ikke havde handlet med før, så ville han nok ik-
ke gøre så meget ved det. Han ville nok ikke kunne få så meget ud af det. Når
han solgte Engros uden garanti, så forklarede han, at det betød, at der ikke var
garanti på bilen. Garanti opfatter han som det købeloven giver. Leveringsbetin-
gelserne udleveres altid standardmæssigt som side 2 til købsaftalen; men betin-
gelserne er ikke så interessante, når bilen er solgt engros. Betingelserne knytter
sig til forbrugersalg. Der står, at der er 2 års reklamationsret på fejl, der var til
stede på købstidspunktet. Det kostede 34.000 kr. inklusiv moms at reparere den
Mercedes, de lige har oplevet samme motorfejl på.
Parternes synspunkter
har i sit påstandsdokument anført følgende:
10
Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende,
at det af sagsøgte solgte køretøj på købstidspunktet var forbundet med
væsentlige mangler,
at fejlene ved bilen var til stede før sagsøger overtog bilen,
at at sagsøgte først i svarskriftet har bestridt, at bilen ikke fejlede noget
ved sagsøgers overtagelse heraf, og at sagsøgte ved ikke at fremsætte
denne indsigelse tidligere under korrespondancen omkring den af
sagsøger påberåbte reklamation, har fortabt retten til denne indsigel-
se ved passivitet, efter at reparationerne er udført. Det gøres endvi -
dere gældende, at i en situation hvor sagsøgte har forholdt sig passiv
overfor spørgsmålet om manglernes tilstedeværelse ved overtagelse
af bilen helt frem til den 21. august 2017, skal det ikke komme sagsø-
ger til skade i sagen, at sagsøger valgte at lade bilens væsentlige
mangler reparere uden forinden at have gennemført syn- og skøn.
Manglernes karakter var i øvrigt så uopsættelige, at umiddelbar re-
paration var påkrævet. Det gøres gældende, at uanset om Retten gen-
nem de ved bevisførelsen fremkomne oplysninger må anse det for
godtgjort, at manglerne var til stede på overtagelsestidspunktet, må
det lægges til grund, at de stedfundne reparationer måtte anses for
påkrævet på det tidspunkt, hvor reparationerne blev foretaget, og at
de stedfundne udbedringer under de foreliggende omstændigheder,
må anses som udbedring af mangler, som berettiger sagsøger til et
forholdsmæssigt afslag i købesummen
at ved fastsættelsen af dette afslags størrelse må der lægges vægt på, at reparationerne ikke må antages at have medført en væsentlig forbed-
ring af bilen og at afslaget skønsmæssigt må fastsættes til de afholdte
omkostninger dokumenteret under sagen.
at det fastholdes, at begge reparationer måtte anses som påkrævet på
tidspunktet for disses foretagelse, og at bilen som alene kørte få
hundrede kilometer inden at begge reparationer fandt sted, under
disse omstændigheder har været mangelfuld, og at sagsøger har krav
på et forholdsmæssigt afslag herfor svarende til de afholdte omkost-
ninger som er dokumenteret i sagen,
at handlen udgjorde et forbrugerkøb, jf. også UfR 1990.582 Ø og særligt
UfR 1988.415 V, hvorfor købet er omfattet af købelovens §§ 72-87,
11
at købelovens S 4, stk. 1 om handelskøb kræver, at begge parter er
handlende i købelovens forstand,
at købelovens S 4, stk. 2 ikke omfatter landbrug jf. ligeledes Karnovs
noter til købelovens S 4, der er fremlagt som sagens bilag 9, 0g at
sagsøger derfor ikke kan betragtes som handlende i købelovens for-
stand,
at klausulen 71 'solgt Engros uden garanti" ikke medfører, at sagsøgte ik-
ke kan gøres ansvarlig for de omtalte; væsentlige mangler ved bilen;
når de allerede forelå før salget, jf. afgørelsen UfR 2013.1549 V samt
købelovens $ 77, stk. 1,
at klausulen 71 'solgt Engros uden garanti" ikke afholder sagsøger fra at
kunne gøre mangler gældende, når manglerne forelå før købstids-
punktet; også selvom de først viste sig efter salget; jf. købelovens $ 77
a, stk 1,
at købelovens $ 78, stk. 1, nr. 3 giver sagsøger ret til at kræve et passen-
de afslag på købesummen svarende til udbedringsomkostningerne
som de er opgjort i stævningen 0g som dokumenteret i de fremlagte
bilag'
Det gøres anbringendemæssigt subsidiært gældende; at selvom at Retten
måtte anse sagsøger som erhvervsdrivende i relation til den stedfundne
handel, udgør forbeholdet solgt uden garanti, ikke en gyldig ansvarsfra -
skrivelse for enhver mangel; herunder når handlen har fundet sted mel-
lem på den ene side, en ikke- med engrosbiler normalt handlende person
0g med engroshandler vedrørende biler på den anden side. Hertil kom-
mer, at der er tale om en væsentlig mangel; hvorfor at sagsøger har krav
på forholdsmæssigt afslag eller erstatning svarende til reparationsomkost-
ningerne. Endvidere gøres det subsidiært gældende at sagsøgte har
nulstillet bilens fejlmåler, 0g at denne handling havde til formål, at få den
solgte bil til at fremstå i en bedre stand end tilfældet var, 0g at dette for-
hold i sig selv berettiger sagsøger til forholdsmæssigt afslag eller erstat-
ning svarende til de afholdte udbedringsomkostninger jf. stævningspå-
standen.
De af sagsøgte påberåbte anbringender bestrides.
har i sit påstandsdokument anført følgende:
12
Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende:
At sagsøger har præsenteret sig som erhvervsdrivende 0g
At sagsøger har købt bilen til brug for sit erhverv, 08
At der er tale om en handel mellem erhvervsdrivende
At det er aftalt, at bilen sælges engros 0g uden garanti
At sagsøger dermed har købt bilen som den er 0g forefindes; 0g
uden nogen egentlig reklamationsret eller garanti, hvorfor evt. fejl
eller mangler er egen risiko.
DET BESTRIDES:
At er er mangler ved den omhandlede bil
At sagsøger kan påberåbe sig mangler ved bilen overfor sagsøgte
At de af sagsøger ensidigt fremlagte bilaglerklæringer har nogen
bevismæssig betydning:
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse
af sagen. <anonym>art A</anonym> har i den forbindelse anført, at det ikke bestrides, at
reparationerne ifølge fakturaerne af 1.marts 2017 0g 13. april 2017 er udført,
men at problemerne med gearkassen 0g motoren skyldes almindeligt slid, 0g at
der derfor ikke er tale om retlige relevante mangler. Det er endvidere anført, at
det ikke fremgår præcist, hvad reparationerne vedrører.
Rettens begrundelse 0g resultat
Efter det oplyste om fuldtidsbeskæftigelse som
Supply Chain Manager hos <anonym>Virk. 3</anonym> 0g de begrænsede opgaver han udfører
som selvstændig erhvervsdrivende på sit landbrug sammenholdt med det oply -
ste om, i hvilket omfang han benytter varevognen til henholdsvis privatkørsel
0g kørsel i forbindelse med sin ansættelse 0g til kørsel i forbindelse med land-
bruget; finder retten efter en samlet vurdering at det uanset slutsedlens ord -
lyd ikke er godtgjort, at hovedsagelig handlede in-
denfor sit erhverv, da han købte varevognen. Købet er herefter et forbrugerkøb;
0g er som følge heraf ikke fritaget for et for et eventuelt man-
gelsansvar som følge af den generelle ansvarsfraskrivelse i slutsedlen om, at va-
revognen blev solgt engros 0g uden garanti.
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at varevognen indenfor 2 måneder ef-
ter handlen, 0g efter at havde kørt i alt omkring 800
13
kilometer i bilen blev repareret 2 gange. Det lægges endvidere til grund, at den
første reparation angik gearkassen 0g den anden angik motoren.
har forklaret, at han ville have påtaget sig udgifterne til repara-
tionerne, hvis bilen efter hans opfattelse var solgt i detailsalg.
På denne baggrund og henset til værkfører forklaring om ka-
rakteren 0g omfanget af problemerne 0g reparationsudgifterne set i forhold til
købesummen sammenholdt med <anonym>art A</anonym> 08 <anonym>dne 2's</anonym>
forklaringer om deres kendskab til gearkassefejl 0g motorproblemer ved
Mercedes biler finder retten, at det er godtgjort, at varevognen uanset, at der
var tale om køb af en brugt bil, var af ringere beskaffenhed og brugbarhed end
den efter parternes aftale kunne forventes at være. Varevognen var herefter be-
hæftet med mangler.
Da manglerne blev konstateret inden 6 måneder efter leveringen; 0g da
ikke har godtgjort; at manglerne ikke var til stede ved leveringen;
lægges det til grund; at manglerne var til stede på dette tidspunkt; jf. købe-
lovens $ 77 a.
er herefter berettiget til et forholdsmæssigt afslag
svarende til bilens ringere værdi i forhold til købsprisen. Efter såvel
som forklaringer om prisen for tilsva-
rende reparationer, 0g da der ikke i øvrigt er grund til at betvivle størrelsen af
de fremlagte fakturaer, fastsættes afslaget til et beløb svarende til de afholdte
udbedringsudgifter ifølge fakturaerne.
principale påstand tages herefter til følge.
Efter parternes påstande 0g sagens udfald, skal betale sagsom-
kostninger til med 18.927 kr. inklusive moms.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi; forløb 0g udfald fastsat til dækning
af advokatudgift med 18.000 kr , af retsafgift med 500 kr. 0g af udgifter til vid-
neførsel med 427 kr., i alt 18.927 kr. Det er oplyst, at
er momsregistreret vedrørende bortforpagtning af landbrugsjord og vedligehol-
delse af landbrugsjord.
THI KENDES FOR RET:
skal til betale 49.618,00 kr. med
procesrente fra den 10.juli 2017. Beløbet skal betales inden 14 dage.
14
skal til betale sagsomkostninger
med 18.927 kr. inden samme frist. Sagsomkostningerne forrentes efter rente-
lovens $ 8 a.
| 30,810 | 31,508 |
|||||
940
|
Byrettens dom stadfæstes
|
Endelig
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-1371/2017-OLR
|
Småsag
|
2. instans
|
3353/22
|
Pengevæsen og kredit;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 22. september 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling
(landsdommerne Anne Thalbitzer; M. Stassen 0g Gerd Sinding (kst;)).
10. afd. nr. B-1371-17:
(advokat Annelise Hvid, besk.)
mod
Basisbank A/S
(advokat Ulrik Bayer)
Retten i Nykøbing Falsters dom af 31.maj 2017 (BS 2-1145/2016) er anket af
med påstand om frifindelse.
Indstævnte; Basisbank A/S, har påstået stadfæstelse.
Sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav
(småsager) , 0g anken er afgjort på skriftligt grundlag; jf. retsplejelovens $ 410, stk. 4.
Appellanten har haft fri proces under anken.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten tillige fremlagt en række udskrifter fra hjemmesiden www laanlet.dk.
Anbringender
Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellanten har supplerende anført, at indstævnte er nærmest til at bære risikoen ved den
uberettigede brug af appellantens NemID, idet indstævnte ikke på nogen måde sikrede sig
ved lånoptagelsen og end ikke krævede dokumentation for underskriverens identitet.
Appellanten har ikke ved sin opbevaring af NemID's tre elementer handlet uagtsomt i en
sådan grad, at hun bør hæfte for lånet. De tre elementer har ikke været opbevaret sammen;
og det har fra misbrugerens side været nødvendigt med en særlig indsats for at komme i
besiddelse af hvert af de tre elementer, for derefter at kunne bruge dem sammen som Nem-
DD
Indstævnte har supplerende anført; at identifikationen skabes gennem opbygningen af Ne-
mID, der kræver tre sikkerhedskomponenter. Det er således usandsynligt; at andre end in-
dehaveren ved en tilfældighed eller forsøg på at omgå de indarbejdede sikkerheder vil
have held med at kombinere hele tre ukendte komponenter (bruger-ID, kode og nøglekort).
Det er indehaveren af et NemIDs ansvar; at sikkerheden omkring dette ikke kompromitte -
res. Appellanten har kompromitteret sikkerheden ved at have sit NemID liggende frit
fremme samt oplyse personnummer og kodeord til andre. Appellanten har herved handlet
ansvarspådragende og er i øvrigt under alle omstændigheder nærmest til at bære risikoen
for lånoptagelsen:
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter det for landsretten anførte tiltrædes det, at ved sin håndte -
ring af de tre fortrolige elementer af sit NemID har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at
hun i forhold til sagsøgeren hæfter for lånoptagelsen. Landsretten har herved lagt vægt på
de samme omstændigheder som anført af byretten herunder navnlig, at det efter
har oplyst sin adgangs -
kode til andre_
Landsretten stadfæster således byrettens dom.
Statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten til Basisbank A/S med i alt 2.500
kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er
der ud over sagens værdi taget hensyn til, at sagen er behandlet på skriftlig grundlag.
Thi kende s for ret:
Byrettens dom stadfæstes .
I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 2.500 kr. til Ba-
sisbank A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a.
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 22. september 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling
(landsdommerne Anne Thalbitzer; M. Stassen 0g Gerd Sinding (kst;)).
10. afd. nr. B-1371-17:
<anonym>Part A</anonym>
(advokat Annelise Hvid, besk.)
mod
Basisbank A/S
(advokat Ulrik Bayer)
Retten i Nykøbing Falsters dom af 31.maj 2017 (BS 2-1145/2016) er anket af <anonym>Part A</anonym>
med påstand om frifindelse.
Indstævnte; Basisbank A/S, har påstået stadfæstelse.
Sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav
(småsager) , 0g anken er afgjort på skriftligt grundlag; jf. retsplejelovens $ 410, stk. 4.
Appellanten har haft fri proces under anken.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten tillige fremlagt en række udskrifter fra hjemmesiden www laanlet.dk.
Anbringender
Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellanten har supplerende anført, at indstævnte er nærmest til at bære risikoen ved den
uberettigede brug af appellantens NemID, idet indstævnte ikke på nogen måde sikrede sig
ved lånoptagelsen og end ikke krævede dokumentation for underskriverens identitet.
Appellanten har ikke ved sin opbevaring af NemID's tre elementer handlet uagtsomt i en
sådan grad, at hun bør hæfte for lånet. De tre elementer har ikke været opbevaret sammen;
og det har fra misbrugerens side været nødvendigt med en særlig indsats for at komme i
besiddelse af hvert af de tre elementer, for derefter at kunne bruge dem sammen som Nem-
DD
Indstævnte har supplerende anført; at identifikationen skabes gennem opbygningen af Ne-
mID, der kræver tre sikkerhedskomponenter. Det er således usandsynligt; at andre end in-
dehaveren ved en tilfældighed eller forsøg på at omgå de indarbejdede sikkerheder vil
have held med at kombinere hele tre ukendte komponenter (bruger-ID, kode og nøglekort).
Det er indehaveren af et NemIDs ansvar; at sikkerheden omkring dette ikke kompromitte -
res. Appellanten har kompromitteret sikkerheden ved at have sit NemID liggende frit
fremme samt oplyse personnummer og kodeord til andre. Appellanten har herved handlet
ansvarspådragende og er i øvrigt under alle omstændigheder nærmest til at bære risikoen
for lånoptagelsen:
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter det for landsretten anførte tiltrædes det, at <anonym>Part A</anonym> ved sin håndte -
ring af de tre fortrolige elementer af sit NemID har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at
hun i forhold til sagsøgeren hæfter for lånoptagelsen. Landsretten har herved lagt vægt på
de samme omstændigheder som anført af byretten herunder navnlig, at det efter
<anonym>Part A's</anonym> forklaring må lægges til grund, at <anonym>Part A</anonym> har oplyst sin adgangs -
kode til andre_
Landsretten stadfæster således byrettens dom.
Statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten til Basisbank A/S med i alt 2.500
kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er
der ud over sagens værdi taget hensyn til, at sagen er behandlet på skriftlig grundlag.
Thi kende s for ret:
Byrettens dom stadfæstes .
I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 2.500 kr. til Ba-
sisbank A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a.
| 3,165 | 3,318 |
|||||
941
|
Sag om, hvorvidt sagsøgte hæfter for lån optaget hos sagsøger
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Nykøbing Falster
|
BS-1145/2016-NYK
|
Småsag
|
1. instans
|
3352/22
|
Pengevæsen og kredit;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
Retten Nykøbing F.
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 31.maj 2017i sag nr. BS 2-1145/2016:
Basisbank A/S
Teglholm Allé 15
2450 København SV
mod
Denne sag, der er anlagt den 5. december 2016, drejer sig om, hvorvidt sag-
søgte hæfter for lån optaget hos sagsøger via LånLet som kreditformidler.
Sagsøgeren, Basisbank A/S, Teglholm Allé 15, 2450 København SV. har
nedlagt påstand om, at sagsøgte, skal betale 44.699,49
kr. med tillæg af rente 21,70 % p.a. fra den 10. december 2015.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en
fuldstændig sagsfremstilling.
Forklaringer
har forklaret, at hun er 53 år gammel. Hun har en 10.
klasse eksamen og gik i mange år arbejdsløs, indtil hun i fire år var rengø-
ringsassistent på Oringe. Ijanuar 2013 blev hun serviceassistent. Hun har al-
drig oprettet lån; heller ikke på nettet. Hun kan ikke finde ud af det. Indtil u-
lykken den 22 oktober 2015 ordnede hun selv sin økonomi Hun gik ud til
Nordea; der hjalp hende. Hun har tre konti; en grundkonto med betaling en
nemkonto og en gevinstopsparingskonto. Banken havde sat netbank op til
hende, men hun kunne kun bruge kontokik: Resten gik hun ud og talte med
banken om. Hendes regninger er tilmeldt betalingsservice; ellers har hun be-
talt dem på posthuset . Da posthuset lukkede, gik hun til banken med giro -
kortene. Hun har ikke dankort, men kun et hævekort, som hun bruger i hæ-
veautomaten uden for banken. Hun er sikker på, at det er der har
lånt penge i hendes navn 0g uden hendes tilladelse eller fuldmagt. De har ik-
ke talt om det. Hun har kendt siden 2009, og hun kan godt have
nævnt koden for ham. Hun har aldrig skrevet den ned nogen steder.
kendte hendes fødselsdag 0g også hendes cpr.nr. Hun havde på et tidspunkt
nogle bankpapirer liggende på bordet med bagsiden opad. Hun bruger alene
sin NemID til e-boksen. Hun har ikke givet sit nøglekort. Det lå sam-
menfoldet på en hylde. Man skulle se på hylden for at få øje på det. Hun
kender ikke hjemmesiden "LånLet" og har heller ikke hørt om Basisbank før
sagen. havde ikke lånt hendes PC, men havde haft sin egen bærbare
med. Det var hendes familie; der opdagede lånet i forbindelse med, at hun
var ude for ulykken. Det er rigtigt, at hun skrev til Basisbank, efter at hun
havde forsøgt at kontakte Hun havde ikke råd til at betale, men følte
sig presset. Efter ulykken overtog hendes søster og svoger økonomien 0g
lukkede alt, hvad der kunne lukkes . Det var dem; der opdagede lånene. Hun
havde kontakt med sidste gang i januar 2016. Der bad han hende om
at lyve over for politiet; om at de skulle have en aftale omkring, at han havde
lånt pengene i hendes navn. Hun kontaktede derefter sin advokat, som hun
havde fået i forbindelse med ulykken; 0g sammen med advokaten og en po-
litimand anmeldte hun forholdet.
Når det i fogedretten er dikteret; at hun ofte havde papirerne liggende frem -
me på stuebordet, var det rigtigt. Hun vidste ikke, i hvor lang tid
havde kendt hendes cpr.nr. Hun var klar over, at både koden;, cpr.nr. og nøg-
lekortet var fortrolige oplysninger.
Foreholdt oplysninger fra bilag 6 om, at der også skulle have været et lån fra
2012, der var betalt tilbage, sagde det hende ikke noget. Hun havde ikke selv
betalt for dette lån. Hun kan ikke huske, at hun havde modtaget nogen ryk -
kere fra Sparxpres Hun kendte heller ikke Sparxpres . Hun fik kontoudtog
fra banken med posten. Hun åbnede dem og lagde dem ned i en skuffe.
storesøster. De har kendt
hinanden i 40-41 år, og han har fulgt hende gennem livet. har selv stået
for sin økonomi indtil 2009 sammen med en anden søster, der døde i 2009.
Derefter har der ikke være nogen; der rigtigt har set "efter i kortene
er ikke en, der bruger penge. På et tidspunkt, mens hun var ansat på
Hotel Kong Valdemar, mødte hun en, der hed som hun blev noget
indtaget i Det var vidnets indtryk, at udnyttede hende, men der var
ingen beviser. Først da lejlig -
hed, så de, at der var en del uorden med girokort osv. Da de selv skulle bru-
ge tiden på omsorg for
Forinden da havde de spærret
lavede en generalfuldmagt til hende selv, til vidnets kone 0g vidnet. Derefter
gik han i banken igen og fik udleveret alle oplysningerne om hendes konti.
Da han gennemgik dem, opdagede han uregelmæssigheder med optagelse af
lån, der var direkte overført til det,
og de anmeldte forholdet og søgte om tilhold. Det viste sig, at to
gange havde mødt op på hospitalet, hvor var indlagt efter ulykken; 0g
havde udgivet sig for at være værge, hvilket var blevet noteret. Han
ved ikke; om politianmeldelsen førte til noget; men han har en klar fornem-
melse af, at
På nogle af lånene var der aftalt afdragsordninger, der blev betalt over beta-
lingsservice. Dem stoppede de, da de konstaterede dem.
Advokat har forklaret, at hun blev kontaktet via
umiddelbart efter ulykken i slutningen af oktober
2015. var blevet ud-
nyttet. Den 29. oktober 2015 var alle konti lukket. Hun havde oprettet
en generalfuldmagt, men havde derudover ikke så meget med sagen at gøre
før medio januar 2016, hvor kom til Skovbo i Langebæk. Hun ville tale
med
midten af januar. De talte blandt andet om Basisbank. Det viste sig at der
var 7-9 hurtiglån; 0g der tegnede sig et mønster. Hun kunne ikke huske, om
der var sket betaling på nogen af lånene.
var blevet ringet op af en person; hun ikke kendte og var blevet meget
forskrækket. ringede derfor til vidnet. Vidnet undersøgte sagen; og det
viste sig, at det var en politimand, der efterforskede en eller flere andre sa-
ger, hvor var mistænkt for at have udnyttet personer. Deref -
ter foretog hun en politianmeldelse 0g var til afhøring den 11. marts, hvor
også nogle af lånene til Basisbank blev gennemgået. Hun mente, at gælden i
alt var oppe på cirka 200.000 kr. kunne slet ikke forstå, at hun kunne
være blevet snydt for så mange penge. har et meget begrænset kend-
skab til brug af NemID og brugte banken til at betale regninger og til at hæ -
ve kontant. havde ikke haft mulighed for at tilmelde noget til betalings -
service selv, idet hun altid gik til banken for at betale sine regninger. Hun
vidste omkring politianmeldelsen; at den stadigvæk var under efterforskning
ved Vestsjællands Politi. Hun var bekendt med, at andre sager i den anled-
ning var sat i bero.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende; at det kan lægges til
grund, at sagsøgte oplyste sin personlige og fortrolige kode til vennen
som ligeledes kendte sagsøgtes cpr.nr. Endvidere havde
adgang til sagsøgtes nøglekort, som han endda formentlig har
taget et billede af med sin mobiltelefon; jf sagsøgtes forklaring i fogedretten
den 22. marts 2016.
At alle tre sikkerhedsforanstaltninger således var kendt for
skaber i sig selv et grundlag for at holde sagsøgte ansvarlig for det optagne
lån. Det gøres gældende; at det stod eller burde stå sagsøgte klart;, at over-
dragelsen af samtlige sikkerhedsforanstaltninger kunnelville medføre mis-
brug af NemDD'en.
I forhold til det til sagsøgte ydede lån, medvirkede sagsøgte reelt til at opta-
ge lånet hos sagsøgeren, hvilket skal ses på baggrund af, at sagsøgte efter
det oplyste ikke straks har spærret sin NemID. Det gøres på den baggrund
gældende; at sagsøgte hæfter for gælden.
Endvidere gøres det gældende, at sagsøgtes ven alene var i stand til at opta-
ge lånet som følge af grov uagtsomhed hos sagsøgte. Retten kan altså lægge
til grund, at sagsøgte har overladt eller været grov uagtsom med hensyn til
opbevaring af bruger-ID, adgangskode og nøglekort. I relation hertil gøres
det gældende; at sagsøgte som følge af grov uagtsomhed hæfter for gælden.
Sagsøgte vidste de facto; at hendes NemID var kompromitteret allerede før
trafikuheldet i oktober 2015 og når sagsøgte ikke foretog sig noget på bag-
grund af de dispositioner; der foregik på hendes konto inden optagelse af det
i sagen omhandlede lån, peger det i retning af, at hun enten medvirkede til
optagelse af lånet; eller på anden vis accepterede dette eller ved sin adfærd
muliggjorde misbrugen af hendes NemID. Sagsøgte har handlet uagtsomt
ved ikke at indgive politianmeldelse; 0g bør derfor hæfte for lånet.
Det forhold, at efter sagsøgtes forklaring blot var en be-
kendtven og ikke en ægtefælle eller samlever, gør, at sagsøgte indså eller
burde indse, at der er en overvejende risiko for misbrug af hendes NemID,
når hun udleverer CPR-nummer og den personlige 0g strengt fortrolige kode
0g endvidere ikke sikrer; at nøglekortet var opbevaret utilgængeligt.
Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende:
at sagsøgte ikke har underskrevet omhandlede gældsbrev med digital signa-
tur og heller ikke på anden måde har tiltrådt optagelse af det omhandlede
lån,
at sagsøgte ikke har givet tilladelse til eller befuldmægtiget andre til at op-
tage lån i hendes navn,
at sagsøgte ikke har udleveret sit NemIDlnøglekort,
at sagsøgte ikke har handlet groft uagtsomt i forbindelse med, at hendes
NemID og nøglekort er anvendt af en anden,
at en anden har underskrevet gældsbrevet i hendes navn 0g dermed begået
dokumentfalsk,
at dette er en stærk ugyldighedsgrund, som kan gøres gældende overfor en
godtroende aftaleerhverver,
at låneprovenuet blev indsat på sagsøgtes konto men straks bankoverført til
konto, hvorfor sagsøgte ikke straks blev opmærksom
på låneoptagelsen.
at sagsøgte ikke har haft nogen økonomisk vinding,
at sagsøgtes NemID blev spærret så snart låneaftalen blev opdaget;
at der er indgivet politianmeldelse, 0g
at sagsøgte således ikke er pligtig at betale det påstævnte beløb.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at det ikke er
der har optaget det omhandlede lån, men højst sandsynligt vennen
I forbindelse med lånoptagelsen er anvendt NemDD
bestående af cpr.nr., kode og nøglekort.
Det er oplyst, at har haft personlige papirer med sit cpr.
nummer liggende fremme på bordet; også når hun havde besøg af
og at hun har oplyst sin kode til ham. Det er endvidere oplyst, at
nøglekortet lå frit tilgængeligt på en reol i hjemmet, hvor
kom.
Retten finder, at ved sin opbevaring af de tre fortrolige
elementer af NemIDen har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at hun i for-
hold til sagsøgeren hæfter for låneoptagelsen.
Sagsomkostningerne er fastsat således, at 500,00 kr. dækker retsafgiften; og
5.100 kr. dækker udgiften til advokatbistand.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, skal inden 14 dage til sagsøgeren, Basisbank
A/S, betale 44.699,49 kr. med rente 219 p.a. fra den 10. december 2015
samt sagens omkostninger med 5.600 kr.
|
Retten Nykøbing F.
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 31.maj 2017i sag nr. BS 2-1145/2016:
Basisbank A/S
Teglholm Allé 15
2450 København SV
mod
<anonym>Part A (A)</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
Denne sag, der er anlagt den 5. december 2016, drejer sig om, hvorvidt sag-
søgte hæfter for lån optaget hos sagsøger via LånLet som kreditformidler.
Sagsøgeren, Basisbank A/S, Teglholm Allé 15, 2450 København SV. har
nedlagt påstand om, at sagsøgte, <anonym>A</anonym> skal betale 44.699,49
kr. med tillæg af rente 21,70 % p.a. fra den 10. december 2015.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en
fuldstændig sagsfremstilling.
Forklaringer
<anonym>A</anonym> har forklaret, at hun er 53 år gammel. Hun har en 10.
klasse eksamen og gik i mange år arbejdsløs, indtil hun i fire år var rengø-
ringsassistent på Oringe. Ijanuar 2013 blev hun serviceassistent. Hun har al-
drig oprettet lån; heller ikke på nettet. Hun kan ikke finde ud af det. Indtil u-
lykken den 22 oktober 2015 ordnede hun selv sin økonomi Hun gik ud til
Nordea; der hjalp hende. Hun har tre konti; en grundkonto med betaling en
nemkonto og en gevinstopsparingskonto. Banken havde sat netbank op til
hende, men hun kunne kun bruge kontokik: Resten gik hun ud og talte med
banken om. Hendes regninger er tilmeldt betalingsservice; ellers har hun be-
talt dem på posthuset . Da posthuset lukkede, gik hun til banken med giro -
kortene. Hun har ikke dankort, men kun et hævekort, som hun bruger i hæ-
veautomaten uden for banken. Hun er sikker på, at det er <anonym>P1</anonym> der har
lånt penge i hendes navn 0g uden hendes tilladelse eller fuldmagt. De har ik-
ke talt om det. Hun har kendt <anonym>P1</anonym> siden 2009, og hun kan godt have
nævnt koden for ham. Hun har aldrig skrevet den ned nogen steder. <anonym>P1</anonym>
kendte hendes fødselsdag 0g også hendes cpr.nr. Hun havde på et tidspunkt
nogle bankpapirer liggende på bordet med bagsiden opad. Hun bruger alene
sin NemID til e-boksen. Hun har ikke givet <anonym>P1</anonym> sit nøglekort. Det lå sam-
menfoldet på en hylde. Man skulle se på hylden for at få øje på det. Hun
kender ikke hjemmesiden "LånLet" og har heller ikke hørt om Basisbank før
sagen. <anonym>P1</anonym> havde ikke lånt hendes PC, men havde haft sin egen bærbare
med. Det var hendes familie; der opdagede lånet i forbindelse med, at hun
var ude for ulykken. Det er rigtigt, at hun skrev til Basisbank, efter at hun
havde forsøgt at kontakte <anonym>P1</anonym> Hun havde ikke råd til at betale, men følte
sig presset. Efter ulykken overtog hendes søster og svoger økonomien 0g
lukkede alt, hvad der kunne lukkes . Det var dem; der opdagede lånene. Hun
havde kontakt med <anonym>P1</anonym> sidste gang i januar 2016. Der bad han hende om
at lyve over for politiet; om at de skulle have en aftale omkring, at han havde
lånt pengene i hendes navn. Hun kontaktede derefter sin advokat, som hun
havde fået i forbindelse med ulykken; 0g sammen med advokaten og en po-
litimand anmeldte hun forholdet.
Når det i fogedretten er dikteret; at hun ofte havde papirerne liggende frem -
me på stuebordet, var det rigtigt. Hun vidste ikke, i hvor lang tid <anonym>P1</anonym>
havde kendt hendes cpr.nr. Hun var klar over, at både koden;, cpr.nr. og nøg-
lekortet var fortrolige oplysninger.
Foreholdt oplysninger fra bilag 6 om, at der også skulle have været et lån fra
2012, der var betalt tilbage, sagde det hende ikke noget. Hun havde ikke selv
betalt for dette lån. Hun kan ikke huske, at hun havde modtaget nogen ryk -
kere fra Sparxpres Hun kendte heller ikke Sparxpres . Hun fik kontoudtog
fra banken med posten. Hun åbnede dem og lagde dem ned i en skuffe.
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han er gift med <anonym>A's</anonym> storesøster. De har kendt
hinanden i 40-41 år, og han har fulgt hende gennem livet. <anonym>A</anonym> har selv stået
for sin økonomi indtil 2009 sammen med en anden søster, der døde i 2009.
Derefter har der ikke være nogen; der rigtigt har set <anonym>A</anonym> "efter i kortene
<anonym>A</anonym> er ikke en, der bruger penge. På et tidspunkt, mens hun var ansat på
Hotel Kong Valdemar, mødte hun en, der hed <anonym>P1</anonym> som hun blev noget
indtaget i Det var vidnets indtryk, at <anonym>P1</anonym> udnyttede hende, men der var
ingen beviser. Først da <anonym>A</anonym> kom ud for en ulykke; og de var i <anonym>A's</anonym> lejlig -
hed, så de, at der var en del uorden med girokort osv. Da de selv skulle bru-
ge tiden på omsorg for <anonym>A</anonym> kontaktede de advokat <anonym>Vidne 2</anonym>
Forinden da havde de spærret <anonym>A's</anonym> konti. Advokat <anonym>Vidne 2</anonym>
lavede en generalfuldmagt til hende selv, til vidnets kone 0g vidnet. Derefter
gik han i banken igen og fik udleveret alle oplysningerne om hendes konti.
Da han gennemgik dem, opdagede han uregelmæssigheder med optagelse af
lån, der var direkte overført til <anonym>P1</anonym> Han viste <anonym>Vidne 2</anonym> det,
og de anmeldte forholdet og søgte om tilhold. Det viste sig, at <anonym>P1</anonym> to
gange havde mødt op på hospitalet, hvor <anonym>A</anonym> var indlagt efter ulykken; 0g
havde udgivet sig for at være <anonym>A's</anonym> værge, hvilket var blevet noteret. Han
ved ikke; om politianmeldelsen førte til noget; men han har en klar fornem-
melse af, at <anonym>P1</anonym> har snydt flere end <anonym>A</anonym>
På nogle af lånene var der aftalt afdragsordninger, der blev betalt over beta-
lingsservice. Dem stoppede de, da de konstaterede dem.
Advokat <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun blev kontaktet via
<anonym>A's</anonym> svoger; <anonym>Vidne 1</anonym> umiddelbart efter ulykken i slutningen af oktober
2015. <anonym>Vidne 1</anonym> og hans kone havde mistanke om, at <anonym>A</anonym> var blevet ud-
nyttet. Den 29. oktober 2015 var alle <anonym>A's</anonym> konti lukket. Hun havde oprettet
en generalfuldmagt, men havde derudover ikke så meget med sagen at gøre
før medio januar 2016, hvor <anonym>A</anonym> kom til Skovbo i Langebæk. Hun ville tale
med <anonym>A</anonym> før hun foretog sig videre i sagen. Hun havde et møde med <anonym>A</anonym>
midten af januar. De talte blandt andet om Basisbank. Det viste sig at der
var 7-9 hurtiglån; 0g der tegnede sig et mønster. Hun kunne ikke huske, om
der var sket betaling på nogen af lånene.
<anonym>A</anonym> var blevet ringet op af en person; hun ikke kendte og var blevet meget
forskrækket. <anonym>A</anonym> ringede derfor til vidnet. Vidnet undersøgte sagen; og det
viste sig, at det var en politimand, der efterforskede en eller flere andre sa-
ger, hvor <anonym>P1</anonym> var mistænkt for at have udnyttet personer. Deref -
ter foretog hun en politianmeldelse 0g var til afhøring den 11. marts, hvor
også nogle af lånene til Basisbank blev gennemgået. Hun mente, at gælden i
alt var oppe på cirka 200.000 kr. <anonym>A</anonym> kunne slet ikke forstå, at hun kunne
være blevet snydt for så mange penge. <anonym>A</anonym> har et meget begrænset kend-
skab til brug af NemID og brugte banken til at betale regninger og til at hæ -
ve kontant. <anonym>A</anonym> havde ikke haft mulighed for at tilmelde noget til betalings -
service selv, idet hun altid gik til banken for at betale sine regninger. Hun
vidste omkring politianmeldelsen; at den stadigvæk var under efterforskning
ved Vestsjællands Politi. Hun var bekendt med, at andre sager i den anled-
ning var sat i bero.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende; at det kan lægges til
grund, at sagsøgte oplyste sin personlige og fortrolige kode til vennen
<anonym>P1</anonym> som ligeledes kendte sagsøgtes cpr.nr. Endvidere havde
<anonym>P1</anonym> adgang til sagsøgtes nøglekort, som han endda formentlig har
taget et billede af med sin mobiltelefon; jf sagsøgtes forklaring i fogedretten
den 22. marts 2016.
At alle tre sikkerhedsforanstaltninger således var kendt for <anonym>P1</anonym>
skaber i sig selv et grundlag for at holde sagsøgte ansvarlig for det optagne
lån. Det gøres gældende; at det stod eller burde stå sagsøgte klart;, at over-
dragelsen af samtlige sikkerhedsforanstaltninger kunnelville medføre mis-
brug af NemDD'en.
I forhold til det til sagsøgte ydede lån, medvirkede sagsøgte reelt til at opta-
ge lånet hos sagsøgeren, hvilket skal ses på baggrund af, at sagsøgte efter
det oplyste ikke straks har spærret sin NemID. Det gøres på den baggrund
gældende; at sagsøgte hæfter for gælden.
Endvidere gøres det gældende, at sagsøgtes ven alene var i stand til at opta-
ge lånet som følge af grov uagtsomhed hos sagsøgte. Retten kan altså lægge
til grund, at sagsøgte har overladt eller været grov uagtsom med hensyn til
opbevaring af bruger-ID, adgangskode og nøglekort. I relation hertil gøres
det gældende; at sagsøgte som følge af grov uagtsomhed hæfter for gælden.
Sagsøgte vidste de facto; at hendes NemID var kompromitteret allerede før
trafikuheldet i oktober 2015 og når sagsøgte ikke foretog sig noget på bag-
grund af de dispositioner; der foregik på hendes konto inden optagelse af det
i sagen omhandlede lån, peger det i retning af, at hun enten medvirkede til
optagelse af lånet; eller på anden vis accepterede dette eller ved sin adfærd
muliggjorde misbrugen af hendes NemID. Sagsøgte har handlet uagtsomt
ved ikke at indgive politianmeldelse; 0g bør derfor hæfte for lånet.
Det forhold, at <anonym>P1</anonym> efter sagsøgtes forklaring blot var en be-
kendtven og ikke en ægtefælle eller samlever, gør, at sagsøgte indså eller
burde indse, at der er en overvejende risiko for misbrug af hendes NemID,
når hun udleverer CPR-nummer og den personlige 0g strengt fortrolige kode
0g endvidere ikke sikrer; at nøglekortet var opbevaret utilgængeligt.
Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende:
at sagsøgte ikke har underskrevet omhandlede gældsbrev med digital signa-
tur og heller ikke på anden måde har tiltrådt optagelse af det omhandlede
lån,
at sagsøgte ikke har givet tilladelse til eller befuldmægtiget andre til at op-
tage lån i hendes navn,
at sagsøgte ikke har udleveret sit NemIDlnøglekort,
at sagsøgte ikke har handlet groft uagtsomt i forbindelse med, at hendes
NemID og nøglekort er anvendt af en anden,
at en anden har underskrevet gældsbrevet i hendes navn 0g dermed begået
dokumentfalsk,
at dette er en stærk ugyldighedsgrund, som kan gøres gældende overfor en
godtroende aftaleerhverver,
at låneprovenuet blev indsat på sagsøgtes konto men straks bankoverført til
<anonym>P1's</anonym> konto, hvorfor sagsøgte ikke straks blev opmærksom
på låneoptagelsen.
at sagsøgte ikke har haft nogen økonomisk vinding,
at sagsøgtes NemID blev spærret så snart låneaftalen blev opdaget;
at der er indgivet politianmeldelse, 0g
at sagsøgte således ikke er pligtig at betale det påstævnte beløb.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at det ikke er <anonym>A</anonym>
der har optaget det omhandlede lån, men højst sandsynligt vennen
<anonym>P1</anonym>
I forbindelse med lånoptagelsen er anvendt <anonym>A's</anonym> NemDD
bestående af cpr.nr., kode og nøglekort.
Det er oplyst, at <anonym>A</anonym> har haft personlige papirer med sit cpr.
nummer liggende fremme på bordet; også når hun havde besøg af
<anonym>P1</anonym> og at hun har oplyst sin kode til ham. Det er endvidere oplyst, at
nøglekortet lå frit tilgængeligt på en reol i hjemmet, hvor <anonym>P1</anonym>
kom.
Retten finder, at <anonym>A</anonym> ved sin opbevaring af de tre fortrolige
elementer af NemIDen har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at hun i for-
hold til sagsøgeren hæfter for låneoptagelsen.
Sagsomkostningerne er fastsat således, at 500,00 kr. dækker retsafgiften; og
5.100 kr. dækker udgiften til advokatbistand.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, <anonym>A</anonym> skal inden 14 dage til sagsøgeren, Basisbank
A/S, betale 44.699,49 kr. med rente 219 p.a. fra den 10. december 2015
samt sagens omkostninger med 5.600 kr.
<anonym>Dommer</anonym>
| 10,631 | 12,097 |
|||||
942
|
Byrettens kendelse ændres således, at Part 2 skal anses som far til barnet
|
Endelig
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-1570/2017-OLR
|
Faderskabs/Medmoderskabssag
|
2. instans
|
3355/22
|
Familieret og personlige forhold;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
Mand, der før kønsskifte har været kvinde, kan registreres som far til barn
24-11-2017
Østre Landsrets 16. afdeling har den 24. november 2017 afsagt kendelse i en faderskabssag.
Kvinden A levede sammen med en anden kvinde, B. A skiftede køn fra kvinde til mand. Kvinden B modtog fertilitetsbehandling med sæd
fra en anonym donor, og A havde på forhånd samtykke t i at være forælder til barnet. Efter barnets fødsel ansøgte parret om, at A måtte
blive registreret som barnets far.
Spørgsmålet var for det første, om A efter reglerne i børnelovens § 27 overhovedet kunne registreres som forælder. Den påkrævede vej-
ledning til A og B fra en uvildig sundhedsperson va r nemlig givet ved en tidligere fertilitetsbehandling året før undfangelsen.
Hvis A kunne registreres som forælder, var spørgsmålet dernæst, om A – som havde skiftet køn fra kvinde til mand – havde krav på at
blive registreret som far og ikke som medmor.
Statsforvaltningen og byretten afviste, at A kunne blive registreret som forælder, herunder som far, til barnet. Landsretten har ændret
byrettens kendelse og er nået frem til, at A kan registreres som far til barnet.
| 1,142 | 0 |
||||||
943
|
Sag om registrering af forælder til barn
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Københavns Byret
|
BS-2153/2017-KBH
|
Faderskabs/Medmoderskabssag
|
1. instans
|
3354/22
|
Familieret og personlige forhold;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Kendelse
Afsagt den 19.juni 2017i sag nr. BS FAS-2153/2017:
0g
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører registrering af forælder til det barn; som fødte
den 2017.
Parternes enslydende påstand er, at registreres som far til
barnet.
Sagen er indbragt for retten af Statsforvaltningen ved brev af 31.marts
2017.
Oplysningerne i sagen
blev skilt fra
den 15.marts 2017.
afgav samtykkeerklæring vedrørende as -
sisteret reproduktion den 18.juni 2015, 0g samme dato underskrev special -
læge fra DanFert klinikken som sundhedsperson ligeledes er-
klæringen:
gennemførte herefter ifølge sin forklaring flere forsøg på kli-
nikken uden; at det lykkedes at blive gravid.
Den 25.maj 2016 blev der leveret donorsæd fra en sædbank, 0g samme dag
underskrev erklæring om autorisation til hjemmeinsemination
til sig selv. I erklæringen fremgår følgende tekst:
"Denne autorisation skal udfyldes 0g underskrives af den læge eller anden
sundhedsfaglig person; som påtager sig ansvaret for at overvåge; deltage
i,eller på anden måde understøtte kvinden i forbindelse med
hjemmeinsemination: Den sundhedsfaglige person skal indrapportere evt.
graviditet 0g alvorlige bivirkninger til European Sperm Bank.
Ifølge forklaringerne inseminerede sig herefter selv med do-
norsæden; og hun blev gravid.
Den 10. december 2016 underskrev
samme erklæring; nu med som sundhedsfaglig person.
Erklæringen blev sendt til Statsforvaltningen; der modtog den den 20. de-
cember 2016.
Statsforvaltningen afviste den 22. december 2016 at registrere faderskabetl
moderskabet i forbindelse med det barn, som forventede at fø -
de, idet betingelserne for at registrere som farlmedmor ef-
ter børnelovens ikke ansås for opfyldte.
Den 3.marts 2017 anmoder Blågårdens Sogn Statsforvaltningen om at rejse
medmoderskabssag idet barnet er registreret uden far, 0g moderen var gift
med kvinde.
Den 15.marts 2017 skriver Statsforvaltningen til og oplyser,
at der skal rejses en faderskabssag og anmoder om diverse dokumenter.
Ved brev af 21 marts 2017 anmodede
på parternes vegne om genoptagelse af Statsforvaltningens afgørel-
se af 22. december 2016 0g registrering af som medmor.
Brevet var vedlagt de ovenfor referede erklæringer om samtykke og donor -
sæd, kopi af autorisation som jordemoder og et spørgsmål til
børne- og socialministeren og svar.
Statsforvaltningen indbragte herefter sagen for retten ved brev af 31.marts
2017, idet den tidligere trufne afgørelse af 22. december 2016 fastholdes .
Forklaringer
har forklaret; at hun har kendt Part 2 i c. 10 år, og at de har bo-
et sammen i 21/ år. For ca..11/2 år siden besluttede de at få et barn sammen.
Hun gik i fertilitetsbehandling i sommeren 2015 på en klinik, hvor de betalte
for i alt 4 inseminationforsøg og et IVF (reagensglasforsøg) Da der kun var
et forsøg tilbage, holdt klinikken lukket en periode; og hun ville ikke vente.
Hun kontaktede derfor sædbanken for at høre, om hun kunne få leveret do -
norsæden hjem til sin bopæl. Da hun er jordemor, var det muligt, oplyste
sædbanken; at hun kunne få det leveret. Hun spurgte på klinikken; om hun
selv måtte inseminere sig, hvilket hun fik oplyst, at det kunne hun godt. Hun
fik sæden leveret og foretog selv inseminationen og blev gravid. Hun var af
den opfattelse; at alt var i orden; idet der var erklæring om samtykke til assi -
steret reproduktion; underskrevet af hende ogPort 2 og fra klinikken. Klinik -
ken var bekendt med, atPsr 9 var transseksuel, så klinikken havde de rele -
vante oplysninger. Ifølge såvel sædbanken som klinikken gjorde de ikke no-
get forkert. Da hun var blevet gravid, meddelte de klinikken; at behandlin-
gen der kunne afsluttes. I efteråret 2016 henvendte de sig herefter til Stats -
forvaltningen for at få registreret medmoderskabet. Statsforvaltningen med-
delte afslag den 22. december 2016. De gik ikke videre med sagen på det
tidspunkt.
forklaring.
Han forklarede videre; at de havde undersøgte reglerne; idet de ikke var gift;
og mente at de kunne anvende ansvars- og omsorgserklæringen . De ind-
sendte den; men der var problemer med nogle datoer; de sendte en ny, 0g
han kontaktede Statsforvaltningen. Her tale han med og under samta-
len går det op for at Port % er transperson med juridisk kønskifte.
P3] meddeler ham herefter, at han ikke kan registreres som far. Por forkla-
rede, at han i dag er også fysisk en mand.
Parternes synspunkter
ubestridt
er uddannet jordemor og derfor en sundhedsperson i børnelovens forstand.
De har begge skrevet under, givet samtykke til assisteret reproduktion og i
den anledning modtaget vejledning i sin tid på fertilitetsklinikken.
udførte selv inseminationen og blev gravid med den anonyme donorsæd.
Parterne har derfor opfyldt betingelserne for at få registreret
som forælder og som far, idet han i dag er ikke blot juridisk men også
fysisk en mand. Børnelovens overordnede hensyn er, at et barn skal have to
forældre; som vil drage omsorg for det. Da de føler sig som far og mor, vil
de også kunne fremtræde som sådan. Det vil være en krænkelse af den eu-
ropæiske menneskerrettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv,
hvis Port 9 ikke
kunne optræde som forælder. En registrering som medmor vil medføre pro -
blemer ved rejser i bestemte lande, ud over at P~r føler sig som mand og i
alle sammenhænge i dag er en mand.. De har handlet i god tro, 0g undersøg -
te hvad de kunne, 0g såvel klinikken som sædbanken oplyste; at der ikke vil-
le opstå problemer ved hjemmeinseminationen foretaget af selv.
Rettens begrundelse og afgørelse
Betingelserne i børnelovens 8 27 for at registrere en kvindes ægtefælle; re-
gistrerede partner eller partner som barnets far eller medmor er, at kvinden
er behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under
en sundhedspersons ansvar, at partneren har givet skriftligt samtykke og
begge erklærer, at partneren skal være barnets far eller medmor.
Efter oplysningerne lægges det til grund, at barnet født den 2017
er blevet til ved hjemmeinsemination med anonym donorsæd. Inseminatio-
nen foretog selv, og hun er uddannet jordemor og derfor en
sundhedsperson i børnelovens forstand.
Det lægges endvidere til grund, at har
underskrevet erklæringer om assisteret reproduktion og må antages at have
modtaget den forudsatte vejledning på den fertilitetsklinik, de anvendte.
Retten finder, at begrebet sundhedsperson må forstås således, at den kvinde;
der skal have foretaget inseminationen; ikke selv kan være denne sundheds -
person. Kvinden kan ikke både være behandler og den behandlede, og inse -
minationen skal være foregået på en sådan måde, at den kan sidestilles med
at være foregået indenfor sundhedsvæsenet, herunder med journaloptagelse.
Retten finder derfor ikke; at kan registreres som forælder
til barnet født den hverken som medmor
eller som far.
Retten finder ikke; at parterne herved forhindres i at have et familieliv, 0g
der sker ikke en overtrædelse af menneskerettighedskonventionen.
Da der er anvendt anonym donorsæd, vil sagen om faderskabet til barnet
herefter skulle henlægges med uoplyst far.
Thi bestemmes:
Sagen vedrørende faderskabet til det af 2017
fødte barn henlægges som uoplyst.
|
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Kendelse
Afsagt den 19.juni 2017i sag nr. BS FAS-2153/2017:
<anonym>Part 1</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
0g
<anonym>Part 2</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>y 1</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører registrering af forælder til det barn; som <anonym>Part 1</anonym> fødte
den <anonym>Dato 1</anonym> 2017.
Parternes enslydende påstand er, at <anonym>Part 2</anonym> registreres som far til
barnet.
Sagen er indbragt for retten af Statsforvaltningen ved brev af 31.marts
2017.
Oplysningerne i sagen
<anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> er ikke gift. <anonym>Part 1</anonym> blev skilt fra
<anonym>Person 1</anonym> den 15.marts 2017.
<anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> afgav samtykkeerklæring vedrørende as -
sisteret reproduktion den 18.juni 2015, 0g samme dato underskrev special -
læge <anonym>Person 2</anonym> fra DanFert klinikken som sundhedsperson ligeledes er-
klæringen:
<anonym>Part 1</anonym> gennemførte herefter ifølge sin forklaring flere forsøg på kli-
nikken uden; at det lykkedes at blive gravid.
Den 25.maj 2016 blev der leveret donorsæd fra en sædbank, 0g samme dag
underskrev <anonym>Part 1</anonym> erklæring om autorisation til hjemmeinsemination
til sig selv. I erklæringen fremgår følgende tekst:
"Denne autorisation skal udfyldes 0g underskrives af den læge eller anden
sundhedsfaglig person; som påtager sig ansvaret for at overvåge; deltage
i,eller på anden måde understøtte kvinden i forbindelse med
hjemmeinsemination: Den sundhedsfaglige person skal indrapportere evt.
graviditet 0g alvorlige bivirkninger til European Sperm Bank.
Ifølge forklaringerne inseminerede <anonym>Part 1</anonym> sig herefter selv med do-
norsæden; og hun blev gravid.
Den 10. december 2016 underskrev <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym>
samme erklæring; nu med <anonym>Part 1</anonym> som sundhedsfaglig person.
Erklæringen blev sendt til Statsforvaltningen; der modtog den den 20. de-
cember 2016.
Statsforvaltningen afviste den 22. december 2016 at registrere faderskabetl
moderskabet i forbindelse med det barn, som <anonym>Part 1</anonym> forventede at fø -
de, idet betingelserne for at registrere <anonym>Part 2</anonym> som farlmedmor ef-
ter børnelovens ikke ansås for opfyldte.
Den 3.marts 2017 anmoder Blågårdens Sogn Statsforvaltningen om at rejse
medmoderskabssag idet barnet er registreret uden far, 0g moderen var gift
med kvinde.
Den 15.marts 2017 skriver Statsforvaltningen til <anonym>Part 1</anonym> og oplyser,
at der skal rejses en faderskabssag og anmoder om diverse dokumenter.
Ved brev af 21 marts 2017 anmodede <anonym>Advokatfuldmægtig 1</anonym>
på parternes vegne om genoptagelse af Statsforvaltningens afgørel-
se af 22. december 2016 0g registrering af <anonym>Part 2</anonym> som medmor.
Brevet var vedlagt de ovenfor referede erklæringer om samtykke og donor -
sæd, kopi af <anonym>Part 1's</anonym> autorisation som jordemoder og et spørgsmål til
børne- og socialministeren og svar.
Statsforvaltningen indbragte herefter sagen for retten ved brev af 31.marts
2017, idet den tidligere trufne afgørelse af 22. december 2016 fastholdes .
Forklaringer
<anonym>Part 1</anonym> har forklaret; at hun har kendt Part 2 i c. 10 år, og at de har bo-
et sammen i 21/ år. For ca..11/2 år siden besluttede de at få et barn sammen.
Hun gik i fertilitetsbehandling i sommeren 2015 på en klinik, hvor de betalte
for i alt 4 inseminationforsøg og et IVF (reagensglasforsøg) Da der kun var
et forsøg tilbage, holdt klinikken lukket en periode; og hun ville ikke vente.
Hun kontaktede derfor sædbanken for at høre, om hun kunne få leveret do -
norsæden hjem til sin bopæl. Da hun er jordemor, var det muligt, oplyste
sædbanken; at hun kunne få det leveret. Hun spurgte på klinikken; om hun
selv måtte inseminere sig, hvilket hun fik oplyst, at det kunne hun godt. Hun
fik sæden leveret og foretog selv inseminationen og blev gravid. Hun var af
den opfattelse; at alt var i orden; idet der var erklæring om samtykke til assi -
steret reproduktion; underskrevet af hende ogPort 2 og fra klinikken. Klinik -
ken var bekendt med, atPsr 9 var transseksuel, så klinikken havde de rele -
vante oplysninger. Ifølge såvel sædbanken som klinikken gjorde de ikke no-
get forkert. Da hun var blevet gravid, meddelte de klinikken; at behandlin-
gen der kunne afsluttes. I efteråret 2016 henvendte de sig herefter til Stats -
forvaltningen for at få registreret medmoderskabet. Statsforvaltningen med-
delte afslag den 22. december 2016. De gik ikke videre med sagen på det
tidspunkt.
<anonym>Part 2</anonym> har forklaret, at han kan bekræfte <anonym>Part 1's</anonym> forklaring.
Han forklarede videre; at de havde undersøgte reglerne; idet de ikke var gift;
og mente at de kunne anvende ansvars- og omsorgserklæringen . De ind-
sendte den; men der var problemer med nogle datoer; de sendte en ny, 0g
han kontaktede Statsforvaltningen. Her tale han med <anonym>P3</anonym> og under samta-
len går det op for <anonym>P3</anonym> at Port % er transperson med juridisk kønskifte.
P3] meddeler ham herefter, at han ikke kan registreres som far. Por forkla-
rede, at han i dag er også fysisk en mand.
Parternes synspunkter
<anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> har gjort gældende, at <anonym>Part 1</anonym> ubestridt
er uddannet jordemor og derfor en sundhedsperson i børnelovens forstand.
De har begge skrevet under, givet samtykke til assisteret reproduktion og i
den anledning modtaget vejledning i sin tid på fertilitetsklinikken. <anonym>Part 1</anonym>
udførte selv inseminationen og blev gravid med den anonyme donorsæd.
Parterne har derfor opfyldt betingelserne for at få registreret <anonym>Part 2</anonym>
som forælder og som far, idet han i dag er ikke blot juridisk men også
fysisk en mand. Børnelovens overordnede hensyn er, at et barn skal have to
forældre; som vil drage omsorg for det. Da de føler sig som far og mor, vil
de også kunne fremtræde som sådan. Det vil være en krænkelse af den eu-
ropæiske menneskerrettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv,
hvis Port 9 ikke
kunne optræde som forælder. En registrering som medmor vil medføre pro -
blemer ved rejser i bestemte lande, ud over at P~r føler sig som mand og i
alle sammenhænge i dag er en mand.. De har handlet i god tro, 0g undersøg -
te hvad de kunne, 0g såvel klinikken som sædbanken oplyste; at der ikke vil-
le opstå problemer ved hjemmeinseminationen foretaget af <anonym>Part 1</anonym> selv.
Rettens begrundelse og afgørelse
Betingelserne i børnelovens 8 27 for at registrere en kvindes ægtefælle; re-
gistrerede partner eller partner som barnets far eller medmor er, at kvinden
er behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under
en sundhedspersons ansvar, at partneren har givet skriftligt samtykke og
begge erklærer, at partneren skal være barnets far eller medmor.
Efter oplysningerne lægges det til grund, at barnet født den <anonym>Dato 1</anonym> 2017
er blevet til ved hjemmeinsemination med anonym donorsæd. Inseminatio-
nen foretog <anonym>Part 1</anonym> selv, og hun er uddannet jordemor og derfor en
sundhedsperson i børnelovens forstand.
Det lægges endvidere til grund, at <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> har
underskrevet erklæringer om assisteret reproduktion og må antages at have
modtaget den forudsatte vejledning på den fertilitetsklinik, de anvendte.
Retten finder, at begrebet sundhedsperson må forstås således, at den kvinde;
der skal have foretaget inseminationen; ikke selv kan være denne sundheds -
person. Kvinden kan ikke både være behandler og den behandlede, og inse -
minationen skal være foregået på en sådan måde, at den kan sidestilles med
at være foregået indenfor sundhedsvæsenet, herunder med journaloptagelse.
Retten finder derfor ikke; at <anonym>Part 2</anonym> kan registreres som forælder
til barnet født den <anonym>Dato 1</anonym> 2017 af <anonym>Part 1</anonym> hverken som medmor
eller som far.
Retten finder ikke; at parterne herved forhindres i at have et familieliv, 0g
der sker ikke en overtrædelse af menneskerettighedskonventionen.
Da der er anvendt anonym donorsæd, vil sagen om faderskabet til barnet
herefter skulle henlægges med uoplyst far.
Thi bestemmes:
Sagen vedrørende faderskabet til det af <anonym>Part 1</anonym> den <anonym>Dato 1</anonym> 2017
fødte barn henlægges som uoplyst.
<anonym>Dommer</anonym>
| 7,273 | 8,523 |
|||||
944
|
Trykkefrihedsselskabet skal til Part 1 betale 5.000 kr. med procesrente
|
Endelig
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-0791/2017-OLR
|
Småsag
|
2. instans
|
3357/22
|
Ophavsret og eneret;
Pressen;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 22 juni 2018 af Østre Landsrets 15. afdeling
(landsdommerne Joachim Kromann; Ole Græsbøll Olesen og Hanne Sofie Christensen
(kst.))
15. afd. nr. B-791-17:
Dansk Journalistforbund som mandatar for
(advokat Liselotte Lindberg Olsen)
mod
Trykkefrihedsselskabet af 2004
v/
(advokat Karoly Laszlo Nemeth)
Retten i Lyngbys dom af 29. november 2016 (BS 114-367/2016) er med Procesbevillings -
nævnets tilladelse af 10. marts 2017 anket af Dansk Joumalistforbund som mandatar for
med påstand om, at indstævnte, Trykkefrihedsselskabet af
2004 ved (herefter Trykkefrihedsselskabet) , til-
pligtes til at betale 5.328 kr. eller et mindre beløb efter rettens
skøn med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den 11.marts 2016.
Trykkefrihedsselskabet har påstået stadfæstelse.
Sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav
(småsager) .
Sagen har været mundtligt forhandlet.
Supplerende sagsfremstilling
tegning som offentliggjort i magasinet SPOT i juni 2015:
NEð! nesii
JAMENaLTGa! Er InGen
Der MuhaMMed-
Tegninger!
8ROD
8
#
4
Den 14. august 2015 blev på hjemmesiden trykkefrihed.dk offentliggjort følgende klumme
af
'SPOT til skade eller gavn?
14. august 2015 Klumme af
5
Naahan OgLatterliggorelse ikke Er Nok
streg:
Det nyt satiremagasin SPOT vil lave satire i Charlie Hebdos ånd, men har samtidig
markeret; at det ikke bringer Muhammedtegninger. Oven i købet lægger en medar -
bejder afstand til den "latterlige konflikt om Muhammedtegningerne. Så hvad er det
egentligt SPOT vil, spørger
Den 4.juni kunne Dagbladet Information afsløre at et nyt satiremagasin var på vej.
er især
kendt som medlem af 0g deltager i det terrorramte møde den
14. februar.
"Den latterlige konflikt om Muhammedtegningerne?
Nu ville han i kølvandet på terrorangrebet, og helt i Charlie Hebdos ånd, skrue op for
satiren og den kunstneriske, flabede frihed og ned for frygten 0g selvcensuren. Som
formulerede det i velvalgt ærbødighed over for de myrdede franske tegnere:
"De har haft nogle vidunderlige satiretegnere gennem tiden: Og så skyder de på alle
intet er helligt for dem.
For SPOT, som magasinet med drabelig swung kaldte sig, var intet helligt. Ihvert
fald ikke de første 24 timer. For allerede dagen efter forlød det fra bladets medarbej -
der, at én ting kunne man være sikker på: Der ville ikke komme nogen
Muhammedtegninger.
Det svarer til, at en nyuddannet mejeri-virksomhed erklærer, at én ting kan kunderne
være sikre på:
Creme fraiche vil man aldrig producere. Eller at en chokoladeforretning pludselig
forsikrer, at man i hvert fald aldrig vil se mælkechokolade på hylderne. Den forbløf-
fede kunde må umiddelbart stille det indlysende spørgsmål: Hvorfor dog ikke?
Ifølge fordi, "man sagtens kan lave et seriøst satiremagasin uden at be-
høve at hoppe med på den latterlige konflikt om Muhammed-tegninger. Det er oplagt
at lave satire om mange andre emner. 99
Et frihedsforsvarende satiremagasin; der erklærer konflikten om Muhammed-
tegningerne for latterlig, er selv en vits. Eller bare en gammel blind tante, der ikke
har holdt øjne og ører åbne de seneste ti år.
og de andre modige tegnere på Charlie Hebdo.
De, der blev myrdet fordi de "hoppede med på den latterlige konflikt om Muham-
med-tegninger; 99 for nu at bruge smagfulde formulering:
Magasinets erklæring om at være Muhammedfrit område resulterede da også i en del
munterhed på de sociale medier, bLa. fra min side - og en mistanke om, at det var
god gammeldags frygt, der lå bag:
Skån os for flere Muhammedtegninger
Siden har en af satirebladets medarbejdere, den garvede ytringsfrihedsforkæmper
(forfatter og medstifter af Fri Debat), yderligere begrundet ma-
gasinets Muhammedfri linje: Han indrømmer ærligt, at linjen skyldes frygt for vold.
Når den danske stat ikke længere er i stand til at garantere Grundlovens 8 77, må sa-
tiremagasinet tage bestik af det.
Sandt nok ~ 0g dog; For det er faktisk sådan; at trykkefrihed.dk det seneste halve år
har bragt adskillige Muhammedtegninger, nye såvel som gamle, uden at det har ført
til vold eller trusler.
Istedet for at liste frygtsomt bagerst, kan man altså også vælge af gå frygtløst forrest.
Det er muligt 0g det plejer at klæde et satiremagasin.
Men fortjener ros for ærligt at indrømme sin frygt; og for at efterlyse konkre -
te initiativer til genetablering af den fulde ytringsfrihed: Til gengæld er der én passa -
ge i hans tekst, der ikke klæder ham og magasinet. Pludselig dukker der nemlig en ny
variant af det gamle ytringsfriheds-"men" op i teksten: 1
"Islamisk religionssatire bør stå direkte til diskussion; men lad os for Guds skyld bli -
ve skånet for endnu een i rækken af bevidstløse replika med en muhammedtegning
som ikke engang er morsom; og som kun tjener til at udløse endnu et forudsigeligt
voldsangreb. 99
vil skånes for, at andre er modige nok til at gøre det, SPOT ikke tør gøre_
Muhammedtegninger skal nemlig helst være sjove; hvis de skal bringes. Ellers er de
ikke det værd, for 'de tjener til at udløse endnu et forudsigeligt voldsangreb.
Tænk, at man skal læse den slags fra Det er jo bare den gamle
fortærskede variant af: 'Det er også lidt din egen skyld, du kunne også bare have la-
det være at tegne den tegning. Eller gå med den korte nederdel. ^
Og fortsætter:
"Som om dette grusomhedens teater på pædagogisk vis skal få os til at forstå, at
grundloven 0g konstitutioner alle steder er kidnappet af islamiske blasfemilove. Men
det behøver vi ikke flere døde tegnere for at forstå. Det har vi lært fra Paris og Kø-
benhavn. 99
Hvad er det SPOT har lært af Paris og København? At man med god grund kan hak-
ke på dem, der i modsætning til SPOT, IKKE bøjer sig for voldsmandens veto?
Iså fald er det en meget trist form for lærenemhed, her opviser.
Jeg gætter på, at dette besynderlige udfald er en engangsforestilling fra side
0g skyldes misforstået loyalitet med SPOT's frygtbaserede linje 0g irritation over
os, der har revet deres frygtsomhed i næsen.
Jeg håber det.
For er der én ting der ikke er brug for i fremtiden; er det ytringsfrihedsforkæmpere,
der falder dem i ryggen, der vover pelsen og forsvarer det frie ord ikke bare teore -
tisk 0g ordrigt, men konkret, praktisk 0g helt uabstrakt.
Hvis det bliver det, satiremagasinet har på programmet i fremtiden; bliver det SPOT
til skade ikke til gavn for det frie ord 99
Det er for landsretten oplyst; at "Når hån og latterliggørelse ikke er nok? der sammen med
"SPOT?' fremgår af baggrunden for gengivelsen af tegningen på trykkefrihed.dk, er
SPOTs underoverskrift.
Det fremgår af Dansk Journalistforbunds publikation "En streg i sandet med vejleden-
de vilkår for freelance grafisk design, tegninger m.m., at en tegning i et tidsskrift som free -
lanceopgave som minimum bør honoreres med 2.664 kr.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af 0g
har forklaret blandt andet, at han er medlem af Danske Blad -
tegnere og fast tegner for flere medier. SPOT er et internetmagasin; 0g i forbindelse med
introduktionen af dette udtalte blandt andet i Information; at der ikke
var tale om et rigtigt satiremagasin; når man ikke ville trykke Muhammed-tegningerne.
Han tegnede herefter tegningen af der blev offentliggjort i SPOT
midt i juni 2015. Han har ikke før udarbejdelsen af tegningen mødt
Ved udarbejdelsen af tegningen anvendte han almindelige virkemidler til at få hende til at
se latterlig ud. "Radioaktive lyttere og seere er en henvisning til den gamle forening Ak-
tive Lyttere 0g Seere' Han blev af en bekendt gjort opmærksom på gengivelsen af tegnin -
gen på trykkefrihed.dk . Han fandt gengivelsen ret ubehjælpsom. Han vili givet fald have
vederlag for sit arbejde når det bruges, men vil ikke begrænse Trykkefrihedsselskabets
ytringsfrihed . Han fører også sagen af principielle grunde. Han får normalt vederlag for
tegninger i overensstemmelse med taksterne. Han har nok i byretten på sin advokats
spørgsmål svaret; at han politisk står til venstre for Trykkefrihedsselskabet.
har forklaret blandt andet, at hun siden marts 2018 ikke har været
i4 år. Hun blev ikke af
SPOT spurgt; om de måtte tegne hende. Hun gjorde på sin Facebook-profil grin med, at
SPOT ikke ville bringe Muhammed-tegninger. Hun fandt det hyklerisk. Hun er på tegnin -
gen fremstillet som småborgerlig, hvilket hun reagerede på den 14. august 2015 på Trykke -
frihedsselskabets hjemmeside. Når hun først reagerede på dette tidspunkt; hang det sam-
men med sommerferien. Det første, hun gjorde efter sin sommerferie, var at kommentere,
hvad der var sket på ytringsfrihedsområdet i løbet af sommeren. Collagen er lavet af sel-
skabets medarbejder Indlægget var en anmeldelse af SPOT og en genta -
gelse af dets hykleriske holdning. Hun har krediteret tegneren ved at nævne hans navn og
brugte SPOTs navn 0g underoverskriften "Når hån og latterliggørelse ikke er nok? . Teg-
ningen blev også brugt for at vise overskud. Da Trykkefrihedsselskabet modtog tegnerens
reaktion på brugen af tegningen; fjernede selskabet hurtigt tegningen: Der var ikke en
overvejelse om selv at få lavet en tegning. Selskabets hjemmeside er et åbent forum; som
der er gratis adgang til. Trykkefrihedsselskabet er i det væsentlige baseret på frivillige
kræfter 0g medlemsbidrag; men sælger blandt andet krus med Muhammed-tegninger. Ind-
tægterne fra salget af krusene deles med Medarbejderne i Trykkefri-
hedsselskabet får et mindre honorar, men ikke en fast løn.
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten 0g har procederet i
overensstemmelse hermed.
Dansk Journalistforbundsonmandatar for har yderligere
gjort gældende; at ophavsretslovens $ 23 ikke finder anvendelse. Lovens $ 23, stk. 1, finder
ikke anvendelse; da gengivelsen ikke er sket i kritiske eller videnskabelige fremstillinger; i
tilslutning til teksten; eller i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betin -
ges af formålet. Endvidere er gengivelsen sket i erhvervsøjemed.
Ophavsretslovens $ 23, stk. 2, finder ikke anvendelse; da karikaturtegningen er udarbejdet
til brug for et magasin; jf. bestemmelsens 2. pkt. Dertil kommer; at bestemmelsen alene
finder anvendelse på gengivelse i aviser 0g tidsskrifter, men ikke i et indlæg på en blog på
Trykkefrihedsselskabets egen hjemmeside; ligesom der ikke er tale om omtale af dagsbe-
givenheder. Gengivelsen er videre ikke sket i overensstemmelse med god skik og i et om-
fang der er betinget af formålet. Endvidere er ophavsretslovens $ 23, stk: 3, ikke anvende-
lig, da Trykkefrihedsselskabets gengivelse af tegningen i sammenhængen ikke er af under -
ordnet betydning.
Endelig er ophavsretsloven et resultat af en afbalanceret afvejning, hvori hensynet tilyt-
ringsfriheden også er taget i betragtning ligesom blog-indlægget på Trykkefrihedsselska-
bets hjemmeside fortsat findes, men nu uden tegningen; og kan læses og forstås uden
denne. Der er således ikke tale om, at kravet i nærværende sag begrænser Tryggefriheds -
selskabets ytringsfrihed.
'Irykkefrihedsselskabet har yderligere gjort gældende; at benyttelsen af tegningen ligger
inden for ophavsretslovens 8 23's område. Der er tale om en fuld ud berettiget reaktion fra
Tryggefrihedsselskabets side i en politisk debat startet af
som med sin forhånende tegning af måtte forvente en reaktion.
Landsrettens begrundelse 0g resultat
tegning må, uanset at den er en karikaturtegning af
og uanset at den er fremkommet som et led i den offentlige debat, anses for
et værk, der er ophavsretligt beskyttet i medfør af ophavsretslovens 88 1 0g 2
Tegningen er i sin helhed af Trykkefrihedsselskabet brugt som illustration til
indlæg af 14. august 2015 på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside uden tilladel-
se fra Dette indlæg indeholder ingen henvisninger til eller
kommentarer til tegningen; men kommentarer mv. til nogle citerede bemærkninger fra
blandt andre Tegningen er således ikke gengivet i tilslutning
til teksten; ligesom gengivelsen heraf ikke har været nødvendig . Gengivelsen er derfor ikke
omfattet af ophavsretslovens 8 23, stk.1. Gengivelsen af tegningen kan heller ikke anses
for omfattet af lovens $ 23, stk. 2 eller 3, allerede fordi tegningen er frembragt med henblik
på gengivelse i et tidsskrift;, og fordi gengivelsen ikke kan anses for at være af underordnet
betydning.
Kravet om vederlag 0g erstatning efter ophavsretslovens $ 83, stk. 1, for den uberettigede
brug af tegningen kan i hvert fald under de anførte omstændigheder ikke anses for et ind-
greb 1 ytringsfriheden; 0g landsretten tager derfor krav til
følge med et beløb, der samlet passende kan fastsættes til 5.000 kr. med renter som påstået.
Trykkefrihedsselskabet skal betale sagsomkostninger for begge retter til Dansk Joumnalist-
forbund som mandatar for med i alt 6.250 kr. Beløbet omfat-
ter 1.250 kr. til retsafgift og 5.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fast-
sættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der særligt taget hensyn
til, at sagen er omfattet af retsplejelovens kapital 39.
Thi kende s for ret:
Trykkefrihedsselskabet af 2004 ved skal til
betale 5.000 kr. med procesrente fra den 11_ marts 2016.
I sagsomkostninger for begge retter skal Trykkefrihedsselskabet af 2004 ved tidligere for -
mand betale 6.250 kr. til Dansk Journalistforbund som mandatar for
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 22 juni 2018 af Østre Landsrets 15. afdeling
(landsdommerne Joachim Kromann; Ole Græsbøll Olesen og Hanne Sofie Christensen
(kst.))
15. afd. nr. B-791-17:
Dansk Journalistforbund som mandatar for
<anonym>Part 1</anonym>
(advokat Liselotte Lindberg Olsen)
mod
Trykkefrihedsselskabet af 2004
v/ <anonym>Stilling</anonym> <anonym>VIUI I6 IUI . FeiSUII</anonym>
(advokat Karoly Laszlo Nemeth)
Retten i Lyngbys dom af 29. november 2016 (BS 114-367/2016) er med Procesbevillings -
nævnets tilladelse af 10. marts 2017 anket af Dansk Joumalistforbund som mandatar for
<anonym>Part 1</anonym> med påstand om, at indstævnte, Trykkefrihedsselskabet af
2004 ved <anonym>Stilling</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> (herefter Trykkefrihedsselskabet) , til-
pligtes til <anonym>Part 1</anonym> at betale 5.328 kr. eller et mindre beløb efter rettens
skøn med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den 11.marts 2016.
Trykkefrihedsselskabet har påstået stadfæstelse.
Sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav
(småsager) .
Sagen har været mundtligt forhandlet.
Supplerende sagsfremstilling
<anonym>Part 1's</anonym> tegning som offentliggjort i magasinet SPOT i juni 2015:
NEð! nesii
JAMENaLTGa! Er InGen
Der MuhaMMed-
Tegninger!
8ROD
8
#
4
Den 14. august 2015 blev på hjemmesiden trykkefrihed.dk offentliggjort følgende klumme
af <anonym>Vidne 1</anonym>
'SPOT til skade eller gavn?
14. august 2015 Klumme af <anonym>Vidne 1</anonym>
5
Naahan OgLatterliggorelse ikke Er Nok
<anonym>Stilling</anonym> i SPOT-tegneren <anonym>Part 1's</anonym> streg:
Det nyt satiremagasin SPOT vil lave satire i Charlie Hebdos ånd, men har samtidig
markeret; at det ikke bringer Muhammedtegninger. Oven i købet lægger en medar -
bejder afstand til den "latterlige konflikt om Muhammedtegningerne. Så hvad er det
egentligt SPOT vil, spørger <anonym>Vidne 1</anonym>
Den 4.juni kunne Dagbladet Information afsløre at et nyt satiremagasin var på vej.
<anonym>Person 3 (P3)</anonym> Det var avisens journalist <anonym>Person 3</anonym> der tog det friske initiativ. <anonym>P3</anonym> er især
kendt som medlem af <anonym>Komité</anonym> 0g deltager i det terrorramte møde den
14. februar.
"Den latterlige konflikt om Muhammedtegningerne?
Nu ville han i kølvandet på terrorangrebet, og helt i Charlie Hebdos ånd, skrue op for
satiren og den kunstneriske, flabede frihed og ned for frygten 0g selvcensuren. Som
<anonym>P3</anonym> formulerede det i velvalgt ærbødighed over for de myrdede franske tegnere:
"De har haft nogle vidunderlige satiretegnere gennem tiden: Og så skyder de på alle
intet er helligt for dem.
For SPOT, som magasinet med drabelig swung kaldte sig, var intet helligt. Ihvert
fald ikke de første 24 timer. For allerede dagen efter forlød det fra bladets medarbej -
der, <anonym>Part 1</anonym> at én ting kunne man være sikker på: Der ville ikke komme nogen
Muhammedtegninger.
Det svarer til, at en nyuddannet mejeri-virksomhed erklærer, at én ting kan kunderne
være sikre på:
Creme fraiche vil man aldrig producere. Eller at en chokoladeforretning pludselig
forsikrer, at man i hvert fald aldrig vil se mælkechokolade på hylderne. Den forbløf-
fede kunde må umiddelbart stille det indlysende spørgsmål: Hvorfor dog ikke?
Ifølge <anonym>Part 1</anonym> fordi, "man sagtens kan lave et seriøst satiremagasin uden at be-
høve at hoppe med på den latterlige konflikt om Muhammed-tegninger. Det er oplagt
at lave satire om mange andre emner. 99
Et frihedsforsvarende satiremagasin; der erklærer konflikten om Muhammed-
tegningerne for latterlig, er selv en vits. Eller bare en gammel blind tante, der ikke
har holdt øjne og ører åbne de seneste ti år.
<anonym>erson 4 (P4)</anonym> Ihvert fald er man milevidt fra <anonym>P4</anonym> og de andre modige tegnere på Charlie Hebdo.
De, der blev myrdet fordi de "hoppede med på den latterlige konflikt om Muham-
med-tegninger; 99 for nu at bruge <anonym>Part 1's</anonym> smagfulde formulering:
Magasinets erklæring om at være Muhammedfrit område resulterede da også i en del
munterhed på de sociale medier, bLa. fra min side - og en mistanke om, at det var
god gammeldags frygt, der lå bag:
Skån os for flere Muhammedtegninger
Siden har en af satirebladets medarbejdere, den garvede ytringsfrihedsforkæmper
<anonym>Person 5 (P5)</anonym> (forfatter og medstifter af Fri Debat), yderligere begrundet ma-
gasinets Muhammedfri linje: Han indrømmer ærligt, at linjen skyldes frygt for vold.
Når den danske stat ikke længere er i stand til at garantere Grundlovens 8 77, må sa-
tiremagasinet tage bestik af det.
Sandt nok ~ 0g dog; For det er faktisk sådan; at trykkefrihed.dk det seneste halve år
har bragt adskillige Muhammedtegninger, nye såvel som gamle, uden at det har ført
til vold eller trusler.
Istedet for at liste frygtsomt bagerst, kan man altså også vælge af gå frygtløst forrest.
Det er muligt 0g det plejer at klæde et satiremagasin.
Men <anonym>P5</anonym> fortjener ros for ærligt at indrømme sin frygt; og for at efterlyse konkre -
te initiativer til genetablering af den fulde ytringsfrihed: Til gengæld er der én passa -
ge i hans tekst, der ikke klæder ham og magasinet. Pludselig dukker der nemlig en ny
variant af det gamle ytringsfriheds-"men" op i teksten: 1
"Islamisk religionssatire bør stå direkte til diskussion; men lad os for Guds skyld bli -
ve skånet for endnu een i rækken af bevidstløse replika med en muhammedtegning
som ikke engang er morsom; og som kun tjener til at udløse endnu et forudsigeligt
voldsangreb. 99
<anonym>P5</anonym> vil skånes for, at andre er modige nok til at gøre det, SPOT ikke tør gøre_
Muhammedtegninger skal nemlig helst være sjove; hvis de skal bringes. Ellers er de
ikke det værd, for 'de tjener til at udløse endnu et forudsigeligt voldsangreb.
Tænk, at man skal læse den slags fra <anonym>P5</anonym> Det er jo bare den gamle
fortærskede variant af: 'Det er også lidt din egen skyld, du kunne også bare have la-
det være at tegne den tegning. Eller gå med den korte nederdel. ^
Og <anonym>P5</anonym> fortsætter:
"Som om dette grusomhedens teater på pædagogisk vis skal få os til at forstå, at
grundloven 0g konstitutioner alle steder er kidnappet af islamiske blasfemilove. Men
det behøver vi ikke flere døde tegnere for at forstå. Det har vi lært fra Paris og Kø-
benhavn. 99
Hvad er det SPOT har lært af Paris og København? At man med god grund kan hak-
ke på dem, der i modsætning til SPOT, IKKE bøjer sig for voldsmandens veto?
Iså fald er det en meget trist form for lærenemhed, <anonym>P5</anonym> her opviser.
Jeg gætter på, at dette besynderlige udfald er en engangsforestilling fra <anonym>PS's</anonym> side
0g skyldes misforstået loyalitet med SPOT's frygtbaserede linje 0g irritation over
os, der har revet deres frygtsomhed i næsen.
Jeg håber det.
For er der én ting der ikke er brug for i fremtiden; er det ytringsfrihedsforkæmpere,
der falder dem i ryggen, der vover pelsen og forsvarer det frie ord ikke bare teore -
tisk 0g ordrigt, men konkret, praktisk 0g helt uabstrakt.
Hvis det bliver det, satiremagasinet har på programmet i fremtiden; bliver det SPOT
til skade ikke til gavn for det frie ord 99
Det er for landsretten oplyst; at "Når hån og latterliggørelse ikke er nok? der sammen med
"SPOT?' fremgår af baggrunden for gengivelsen af tegningen på trykkefrihed.dk, er
SPOTs underoverskrift.
Det fremgår af Dansk Journalistforbunds publikation "En streg i sandet med vejleden-
de vilkår for freelance grafisk design, tegninger m.m., at en tegning i et tidsskrift som free -
lanceopgave som minimum bør honoreres med 2.664 kr.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af <anonym>Part 1</anonym> 0g
<anonym>Vidne 1</anonym>
<anonym>Part 1</anonym> har forklaret blandt andet, at han er medlem af Danske Blad -
tegnere og fast tegner for flere medier. SPOT er et internetmagasin; 0g i forbindelse med
introduktionen af dette udtalte <anonym>Vidne 1</anonym> blandt andet i Information; at der ikke
var tale om et rigtigt satiremagasin; når man ikke ville trykke Muhammed-tegningerne.
Han tegnede herefter tegningen af <anonym>Vidne 1</anonym> der blev offentliggjort i SPOT
midt i juni 2015. Han har ikke før udarbejdelsen af tegningen mødt <anonym>Vidne 1</anonym>
Ved udarbejdelsen af tegningen anvendte han almindelige virkemidler til at få hende til at
se latterlig ud. "Radioaktive lyttere og seere er en henvisning til den gamle forening Ak-
tive Lyttere 0g Seere' Han blev af en bekendt gjort opmærksom på gengivelsen af tegnin -
gen på trykkefrihed.dk . Han fandt gengivelsen ret ubehjælpsom. Han vili givet fald have
vederlag for sit arbejde når det bruges, men vil ikke begrænse Trykkefrihedsselskabets
ytringsfrihed . Han fører også sagen af principielle grunde. Han får normalt vederlag for
tegninger i overensstemmelse med taksterne. Han har nok i byretten på sin advokats
spørgsmål svaret; at han politisk står til venstre for Trykkefrihedsselskabet.
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet, at hun siden marts 2018 ikke har været
<anonym>Stilling</anonym> for Trykkefrihedsselskabet. Hun havde da været <anonym>Stilling</anonym> i4 år. Hun blev ikke af
SPOT spurgt; om de måtte tegne hende. Hun gjorde på sin Facebook-profil grin med, at
SPOT ikke ville bringe Muhammed-tegninger. Hun fandt det hyklerisk. Hun er på tegnin -
gen fremstillet som småborgerlig, hvilket hun reagerede på den 14. august 2015 på Trykke -
frihedsselskabets hjemmeside. Når hun først reagerede på dette tidspunkt; hang det sam-
men med sommerferien. Det første, hun gjorde efter sin sommerferie, var at kommentere,
hvad der var sket på ytringsfrihedsområdet i løbet af sommeren. Collagen er lavet af sel-
skabets medarbejder <anonym>Person 2</anonym> Indlægget var en anmeldelse af SPOT og en genta -
gelse af dets hykleriske holdning. Hun har krediteret tegneren ved at nævne hans navn og
brugte SPOTs navn 0g underoverskriften "Når hån og latterliggørelse ikke er nok? . Teg-
ningen blev også brugt for at vise overskud. Da Trykkefrihedsselskabet modtog tegnerens
reaktion på brugen af tegningen; fjernede selskabet hurtigt tegningen: Der var ikke en
overvejelse om selv at få lavet en tegning. Selskabets hjemmeside er et åbent forum; som
der er gratis adgang til. Trykkefrihedsselskabet er i det væsentlige baseret på frivillige
kræfter 0g medlemsbidrag; men sælger blandt andet krus med Muhammed-tegninger. Ind-
tægterne fra salget af krusene deles med <anonym>Person 6</anonym> Medarbejderne i Trykkefri-
hedsselskabet får et mindre honorar, men ikke en fast løn.
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten 0g har procederet i
overensstemmelse hermed.
Dansk Journalistforbundsonmandatar for <anonym>Part 1</anonym> har yderligere
gjort gældende; at ophavsretslovens $ 23 ikke finder anvendelse. Lovens $ 23, stk. 1, finder
ikke anvendelse; da gengivelsen ikke er sket i kritiske eller videnskabelige fremstillinger; i
tilslutning til teksten; eller i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betin -
ges af formålet. Endvidere er gengivelsen sket i erhvervsøjemed.
Ophavsretslovens $ 23, stk. 2, finder ikke anvendelse; da karikaturtegningen er udarbejdet
til brug for et magasin; jf. bestemmelsens 2. pkt. Dertil kommer; at bestemmelsen alene
finder anvendelse på gengivelse i aviser 0g tidsskrifter, men ikke i et indlæg på en blog på
Trykkefrihedsselskabets egen hjemmeside; ligesom der ikke er tale om omtale af dagsbe-
givenheder. Gengivelsen er videre ikke sket i overensstemmelse med god skik og i et om-
fang der er betinget af formålet. Endvidere er ophavsretslovens $ 23, stk: 3, ikke anvende-
lig, da Trykkefrihedsselskabets gengivelse af tegningen i sammenhængen ikke er af under -
ordnet betydning.
Endelig er ophavsretsloven et resultat af en afbalanceret afvejning, hvori hensynet tilyt-
ringsfriheden også er taget i betragtning ligesom blog-indlægget på Trykkefrihedsselska-
bets hjemmeside fortsat findes, men nu uden tegningen; og kan læses og forstås uden
denne. Der er således ikke tale om, at kravet i nærværende sag begrænser Tryggefriheds -
selskabets ytringsfrihed.
'Irykkefrihedsselskabet har yderligere gjort gældende; at benyttelsen af tegningen ligger
inden for ophavsretslovens 8 23's område. Der er tale om en fuld ud berettiget reaktion fra
Tryggefrihedsselskabets side i en politisk debat startet af <anonym>Part 1</anonym>
som med sin forhånende tegning af <anonym>Vidne 1</anonym> måtte forvente en reaktion.
Landsrettens begrundelse 0g resultat
<anonym>Part 1's</anonym> tegning må, uanset at den er en karikaturtegning af
<anonym>Vidne 1</anonym> og uanset at den er fremkommet som et led i den offentlige debat, anses for
et værk, der er ophavsretligt beskyttet i medfør af ophavsretslovens 88 1 0g 2
Tegningen er i sin helhed af Trykkefrihedsselskabet brugt som illustration til <anonym>Vidne 1's</anonym>
indlæg af 14. august 2015 på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside uden tilladel-
se fra <anonym>Part 1</anonym> Dette indlæg indeholder ingen henvisninger til eller
kommentarer til tegningen; men kommentarer mv. til nogle citerede bemærkninger fra
blandt andre <anonym>Part 1</anonym> Tegningen er således ikke gengivet i tilslutning
til teksten; ligesom gengivelsen heraf ikke har været nødvendig . Gengivelsen er derfor ikke
omfattet af ophavsretslovens 8 23, stk.1. Gengivelsen af tegningen kan heller ikke anses
for omfattet af lovens $ 23, stk. 2 eller 3, allerede fordi tegningen er frembragt med henblik
på gengivelse i et tidsskrift;, og fordi gengivelsen ikke kan anses for at være af underordnet
betydning.
Kravet om vederlag 0g erstatning efter ophavsretslovens $ 83, stk. 1, for den uberettigede
brug af tegningen kan i hvert fald under de anførte omstændigheder ikke anses for et ind-
greb 1 ytringsfriheden; 0g landsretten tager derfor <anonym>Part 1 S</anonym> krav til
følge med et beløb, der samlet passende kan fastsættes til 5.000 kr. med renter som påstået.
Trykkefrihedsselskabet skal betale sagsomkostninger for begge retter til Dansk Joumnalist-
forbund som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> med i alt 6.250 kr. Beløbet omfat-
ter 1.250 kr. til retsafgift og 5.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fast-
sættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der særligt taget hensyn
til, at sagen er omfattet af retsplejelovens kapital 39.
Thi kende s for ret:
Trykkefrihedsselskabet af 2004 ved <anonym>Stilling</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> skal til
<anonym>Part 1</anonym> betale 5.000 kr. med procesrente fra den 11_ marts 2016.
I sagsomkostninger for begge retter skal Trykkefrihedsselskabet af 2004 ved tidligere for -
mand <anonym>Vidne 1</anonym> betale 6.250 kr. til Dansk Journalistforbund som mandatar for
<anonym>Part 1</anonym>
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
| 13,589 | 15,082 |
|||||
945
|
Sag om, hvorvidt sagsøgte ved at gengive sagsøgers tegning har krænket sagsøgers rettigheder i henhold til ophavsretsloven
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Lyngby
|
BS-367/2016-LYN
|
Småsag
|
1. instans
|
3356/22
|
Ophavsret og eneret;
Pressen;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
Retten Lyngby
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 29. november 2016i sag nr. BS 114-367/2016:
Dansk Journalistforbund s.mf.
2000 Frederiksberg
mod
Trykkefrihedsselskabet af 2004 v/
clo Postboks 39
2800 Kgs. Lyngby
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen handler om hvorvidt sagsøgte ved at gengive sagsøgers tegning har
krænket sagsøgers rettigheder i henhold til ophavsretsloven.
Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger i alt 5.328
kr. eller et mindre beløb efter rettens skøn med tillæg af procesrente fra sa-
gens anlæg til betaling sker.
Sagsøgtes påstand er frifindelse
Oplysningerne i sagen
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en
fuldstændig sagsfremstilling.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har gjort gældende;
at sagsøger har ophavsrettighederne til den omhandlede tegning, jf. ophavs -
retslovens $ 1
at sagsøgte ikke har opnået tilladelse fra sagsøger til at gengive tegningen;
at sagsøgte derfor har krænket sagsøgerens rettigheder, jf. ophavsretslovens
8 2,
at sagsøger, iht. ophavsretslovens $ 83, stk. 1,jf. 8 76, derfor har krav på
rimeligt vederlag for den uberettigede benyttelse, jf. ophavsretslovens $ 2,
at det rimelige vederlag på kr. 2.664,00 er fastsat i overensstemmelse med
Dansk Joumnalistforbunds vejledende vilkår og i overensstemmelse med
praksis på området;
at sagsøger tillige er berettiget til en godtgørelse; jf. ophavsretslovens $ 83,
stk . 3, som i overensstemmelse med sædvanlig praksis er fastsat til et beløb
svarende til vederlaget.
at sagsøgte har gengivet sagsøgerens tegning uden at have indhentet
sagsøgers tilladelse dertil og derfor udgør gengivelsen en krænkelse af
sagsøgerens rettigheder i henhold til ophavsretslovens $ 2
at gengivelsen ikke falder ind under nogen af ophavsretslovens
undtagelsesbestemmelser og har ej heller støtte i retspraksis
at sagsøgte derfor har krænket sagsøgerens rettigheder; og
at sagsøger på denne baggrund har krav på rimeligt vederlag samt
godtgørelse i henhold til ophavsretslovens $ 83.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført følgende supplerende sagsfrem -
stilling 0g anbringender:
Det bestrides; at sagsøgte har overtrådt Ophavsretslovens 8 2. Sagsøgte har
ikke gjort uberettiget brug af en tegning udarbejdet af sagsøger, men
derimod reageret over for en karikaturtegning, hvor sagsøgtelsagsøgtes
er udstillet af sagsøger.
Der er således ikke gjort brug af sagsøgers ophavsretsbeskyttede tegning,
men derimod reageret over for sagsøgers karikatur af sagsøgtes
Der henvises til bilag 2, hvor tegningen er gengivet. Tegningen
forsøger på en temmelig ubehjælpsom måde at latterliggøre Trykke
frihedsselskabets dels ved tegningen; dels ved de tekster; der er
tilføjet tegningen.
Den som bilag 1 fremlagte gengivelse af den forhånende tegning er en
rimelig saglig og relevant reaktion over for tegningen. For at reaktionen
skal kunne forstås, er det naturligvis nødvendigt at gengive tegningen.
Tegningen er gengivet uden forvanskning, således som det fremgår af bilag
1 (side 2) af Trykkefrihedsselskabets først
på facebook 0g derefter i Trykkefrihedsselskabets blad. Tegningen er
gengivet i forbindelse med klumme af
Gengivelse af sagsøgers tegning er sket i en collage med henblik på at svare
på det angreb, der var indeholdt i tegningen. Det understreges i den
forbindelse, at sagsøger på intet tidspunkt har spurgt
om han måtte tegne hende eller bringe billede af hende i karikaturform.
Collagen er professionelt udarbejdet af Der er således ikke
tale om brug af sagsøgers tegning' og slet ikke uberettiget brug, men en
reaktion over for en satiretegning, hvor sagsøgtes
latterliggøres.
Det må ved sagens afgørelse lægges til grund, at tegningen er offentliggjort
og det, der efterfølgende sker; er, at sagsøgte i reaktion anvender tegningen i
en collage; der på ingen måde krænker sagsøgers værk. Det gøres gældende,
at gengivelse er sket i overensstemmelse med god skik 0g ikke i omfang er
gået videre end betinget af formålet. Gengivelsen er ikke sket i erhvervs -
øjemed.
Sagsøgers opgørelse af kravet bestrides . Det påberåbte bilag 8 giver ikke
hjemmel til en betaling som anført.
Det gøres gældende; at sagsøger hverken har krav på rimeligt vederlag eller
godtgørelse.
Sagen må meget mildt betegnet betragtes som en kværulantsag.
Sagsøger er åbenbart af den opfattelse; at sagsøger kan karikere og gøre grin
med sagsøgtes og derigennem også sagsøgte, uden at sagsøgte har
lov til at reagere.
Naturligvis skal sagsøgte, når sagsøgtes udstilles som en
shysterisk kælling" have lov til at kommentere sagsøgers karikaturtegning.
Kommentarerne ville have været meningsløse; uden at tegningen var
gengivet.
Det fastholdes derfor; at der er tale om en fuldt ud berettiget reaktion fra
sagsøgtes side på vegne sagsøgtes at tegningen ikke på
nogen måde er forvansket, og gengivelsen ikke er sket som led i erhvervs -
mæssigt øjemed.
Der er tale om en politisk debat med modsatstående synspunkter. Det er
påfaldende; at sagsøger der som udgangspunkt må formodes at være
tilhænger afytringsfriheden (i hvert fald sagsøgers mandatars) , forsøger at
lægge bånd på sagsøgte 0g på den måde tilegne sig et vederlag samtidig med
begrænsning af ytringsfiiheden.
Det fastholdes; at sagsøger ikke kan fremsætte det vederlagskrav, sagsøger
har fremsat. Sagsøgte har noteret sig, at sagsøger udførte tegningen veder-
lagsfrit;, hvilket nok har den naturlige begrundelse; at tegningen er udført i et
politisk øjemed af sagsøger for at promovere sig. Det er mislykkedes .
Sagsøger kan ikke forvente; at kunne tillade sig at gøre grin med omver-
denen; uden selv at blive udstillet på en saglig og fornuftig måde som
reaktion.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det kan lægges til grund, at den omhandlede tegning er en karrikatur af sag -
søgtes samt sagsøgte. Sagsøger har selv forklaret; at han lavede teg-
ningen foranlediget af, at sagsøgtes på Facebook har ytret sig nega-
tivt overfor at SPOT ikke ville gengive Muhammad tegningerne.
Retten finder; at sagsøgte gengivelse af sagsøgers tegning er sket som et
svarlreaktion på tegningen i en politisk debat, hvorfor det må tillades at der
sker en gengivelse af tegningen på samme måde som et almindeligt skriftligt
citat. Henset til karakterne af tegningen og teksten i tegningen har det været
tilladeligt; at gengive tegningen i sin helhed. På denne baggrund findes sag -
søgte ikke at have overskredet grænserne for 'citat' retten jf. ophavsretslo -
vens $ *26 23. Herfter vil sagsøgte være at frifinde.
Sagsomkostningerne er fastsat således, at 2.500 kr. dækker udgiften til advo-
katbistand.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte; Trykkefrihedsselskabet af 2004 v/
frifindes
Sagsøger betaler inden 14 dage sagens omkostninger til sagsøgte med 2.500
kr.
* er berigtiget i medfør af retsplejelovens 8 221, stk. 1.
6.januar 2017
|
Retten Lyngby
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 29. november 2016i sag nr. BS 114-367/2016:
Dansk Journalistforbund s.mf. <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
2000 Frederiksberg
mod
Trykkefrihedsselskabet af 2004 v/ <anonym>Stilling</anonym> <anonym>Person 1</anonym>
clo Postboks 39
<anonym>Adresse 2</anonym>
2800 Kgs. Lyngby
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen handler om hvorvidt sagsøgte ved at gengive sagsøgers tegning har
krænket sagsøgers rettigheder i henhold til ophavsretsloven.
Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger i alt 5.328
kr. eller et mindre beløb efter rettens skøn med tillæg af procesrente fra sa-
gens anlæg til betaling sker.
Sagsøgtes påstand er frifindelse
Oplysningerne i sagen
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en
fuldstændig sagsfremstilling.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har gjort gældende;
at sagsøger har ophavsrettighederne til den omhandlede tegning, jf. ophavs -
retslovens $ 1
at sagsøgte ikke har opnået tilladelse fra sagsøger til at gengive tegningen;
at sagsøgte derfor har krænket sagsøgerens rettigheder, jf. ophavsretslovens
8 2,
at sagsøger, iht. ophavsretslovens $ 83, stk. 1,jf. 8 76, derfor har krav på
rimeligt vederlag for den uberettigede benyttelse, jf. ophavsretslovens $ 2,
at det rimelige vederlag på kr. 2.664,00 er fastsat i overensstemmelse med
Dansk Joumnalistforbunds vejledende vilkår og i overensstemmelse med
praksis på området;
at sagsøger tillige er berettiget til en godtgørelse; jf. ophavsretslovens $ 83,
stk . 3, som i overensstemmelse med sædvanlig praksis er fastsat til et beløb
svarende til vederlaget.
at sagsøgte har gengivet sagsøgerens tegning uden at have indhentet
sagsøgers tilladelse dertil og derfor udgør gengivelsen en krænkelse af
sagsøgerens rettigheder i henhold til ophavsretslovens $ 2
at gengivelsen ikke falder ind under nogen af ophavsretslovens
undtagelsesbestemmelser og har ej heller støtte i retspraksis
at sagsøgte derfor har krænket sagsøgerens rettigheder; og
at sagsøger på denne baggrund har krav på rimeligt vederlag samt
godtgørelse i henhold til ophavsretslovens $ 83.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført følgende supplerende sagsfrem -
stilling 0g anbringender:
Det bestrides; at sagsøgte har overtrådt Ophavsretslovens 8 2. Sagsøgte har
ikke gjort uberettiget brug af en tegning udarbejdet af sagsøger, men
derimod reageret over for en karikaturtegning, hvor sagsøgtelsagsøgtes
<anonym>Stilling</anonym> er udstillet af sagsøger.
Der er således ikke gjort brug af sagsøgers ophavsretsbeskyttede tegning,
men derimod reageret over for sagsøgers karikatur af sagsøgtes <anonym>Stilling</anonym>
Der henvises til bilag 2, hvor tegningen er gengivet. Tegningen
forsøger på en temmelig ubehjælpsom måde at latterliggøre Trykke
frihedsselskabets <anonym>Stilling</anonym> dels ved tegningen; dels ved de tekster; der er
tilføjet tegningen.
Den som bilag 1 fremlagte gengivelse af den forhånende tegning er en
rimelig saglig og relevant reaktion over for tegningen. For at reaktionen
skal kunne forstås, er det naturligvis nødvendigt at gengive tegningen.
Tegningen er gengivet uden forvanskning, således som det fremgår af bilag
1 (side 2) af Trykkefrihedsselskabets <anonym>Stilling</anonym> <anonym>Person 1</anonym> først
på facebook 0g derefter i Trykkefrihedsselskabets blad. Tegningen er
gengivet i forbindelse med klumme af <anonym>Person 1</anonym>
Gengivelse af sagsøgers tegning er sket i en collage med henblik på at svare
på det angreb, der var indeholdt i tegningen. Det understreges i den
forbindelse, at sagsøger på intet tidspunkt har spurgt <anonym>Person 1</anonym>
om han måtte tegne hende eller bringe billede af hende i karikaturform.
Collagen er professionelt udarbejdet af <anonym>Person 2</anonym> Der er således ikke
tale om brug af sagsøgers tegning' og slet ikke uberettiget brug, men en
reaktion over for en satiretegning, hvor sagsøgtes <anonym>Stilling</anonym>
latterliggøres.
Det må ved sagens afgørelse lægges til grund, at tegningen er offentliggjort
og det, der efterfølgende sker; er, at sagsøgte i reaktion anvender tegningen i
en collage; der på ingen måde krænker sagsøgers værk. Det gøres gældende,
at gengivelse er sket i overensstemmelse med god skik 0g ikke i omfang er
gået videre end betinget af formålet. Gengivelsen er ikke sket i erhvervs -
øjemed.
Sagsøgers opgørelse af kravet bestrides . Det påberåbte bilag 8 giver ikke
hjemmel til en betaling som anført.
Det gøres gældende; at sagsøger hverken har krav på rimeligt vederlag eller
godtgørelse.
Sagen må meget mildt betegnet betragtes som en kværulantsag.
Sagsøger er åbenbart af den opfattelse; at sagsøger kan karikere og gøre grin
med sagsøgtes <anonym>Stilling</anonym> og derigennem også sagsøgte, uden at sagsøgte har
lov til at reagere.
Naturligvis skal sagsøgte, når sagsøgtes <anonym>Stilling</anonym> udstilles som en
shysterisk kælling" have lov til at kommentere sagsøgers karikaturtegning.
Kommentarerne ville have været meningsløse; uden at tegningen var
gengivet.
Det fastholdes derfor; at der er tale om en fuldt ud berettiget reaktion fra
sagsøgtes side på vegne sagsøgtes <anonym>Stilling</anonym> at tegningen ikke på
nogen måde er forvansket, og gengivelsen ikke er sket som led i erhvervs -
mæssigt øjemed.
Der er tale om en politisk debat med modsatstående synspunkter. Det er
påfaldende; at sagsøger der som udgangspunkt må formodes at være
tilhænger afytringsfriheden (i hvert fald sagsøgers mandatars) , forsøger at
lægge bånd på sagsøgte 0g på den måde tilegne sig et vederlag samtidig med
begrænsning af ytringsfiiheden.
Det fastholdes; at sagsøger ikke kan fremsætte det vederlagskrav, sagsøger
har fremsat. Sagsøgte har noteret sig, at sagsøger udførte tegningen veder-
lagsfrit;, hvilket nok har den naturlige begrundelse; at tegningen er udført i et
politisk øjemed af sagsøger for at promovere sig. Det er mislykkedes .
Sagsøger kan ikke forvente; at kunne tillade sig at gøre grin med omver-
denen; uden selv at blive udstillet på en saglig og fornuftig måde som
reaktion.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det kan lægges til grund, at den omhandlede tegning er en karrikatur af sag -
søgtes <anonym>Stilling</anonym> samt sagsøgte. Sagsøger har selv forklaret; at han lavede teg-
ningen foranlediget af, at sagsøgtes <anonym>Stilling</anonym> på Facebook har ytret sig nega-
tivt overfor at SPOT ikke ville gengive Muhammad tegningerne.
Retten finder; at sagsøgte gengivelse af sagsøgers tegning er sket som et
svarlreaktion på tegningen i en politisk debat, hvorfor det må tillades at der
sker en gengivelse af tegningen på samme måde som et almindeligt skriftligt
citat. Henset til karakterne af tegningen og teksten i tegningen har det været
tilladeligt; at gengive tegningen i sin helhed. På denne baggrund findes sag -
søgte ikke at have overskredet grænserne for 'citat' retten jf. ophavsretslo -
vens $ *26 23. Herfter vil sagsøgte være at frifinde.
Sagsomkostningerne er fastsat således, at 2.500 kr. dækker udgiften til advo-
katbistand.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte; Trykkefrihedsselskabet af 2004 v/ <anonym>Stilling</anonym> <anonym>Person 1</anonym>
frifindes
Sagsøger betaler inden 14 dage sagens omkostninger til sagsøgte med 2.500
kr.
<anonym>Dommer</anonym>
* er berigtiget i medfør af retsplejelovens 8 221, stk. 1.
6.januar 2017
<anonym>Dommer</anonym>
| 6,882 | 7,467 |
|||||
946
|
Person 2 kunne ikke udpeges som skønsmand - byrettens kendelse stadfæstet
|
Endelig
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-72/2017-OLR
|
Visse kæresager
|
2. instans
|
3359/22
|
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 3. april 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Ole Dybdahl, Peter Thønnings og Marianne
Nørregaard (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
24. afd. kære nr. B-72-17:
Nydan Byg ApS
(advokat Morten Hove)
mod
(advokat Michael Hasløv Stæhr)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 6. januar 2017, hvorved Nydan Byg ApS har kæret Holbæk
Rets kendelse af 23. december 2016 (BS 6-1084/2015) om skønsmænds habilitet.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 6. januar 2017 og udskrift af
retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Der fremlagdes endvidere brev af 6. februar 2017 fra kærende, e-mail af s.d. fra advokat
Peter Ruhr på vegne processkrift af 10. februar 2017 fra de indkærede
0g processkrift af 14. februar 2017 fra kærende.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Nydan Byg ApS har under kæremålet nedlagt påstand om, at 0g
ikke kan udpeges som skønsmænd, idet de er inhabile.
har påstået stadfæstelse.
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed har den 27.januar 2017 afgivet følgende
udtalelse i sagen:
"Ved brev af 16. januar 2017 har advokat Morten Hove anmodet Voldgiftsnævnet om
begrundet at oplyse; om de to skønsmænds udtalelser på det foreliggende grundlag må
anses at være i overensstemmelse med Voldgiftsnævnets retningslinjer for skøns-
mænds virke under skønssager. Det anmodes tilkendegivet; om nævnet principielt kan
besvare en sådan henvendelse.
Iden anledning kan Voldgiftsnævnet oplyse, at det bla. fremgår af Voldgiftsnævnets
Vejledning for syns- og skønsmænd VBA-2008 om forhåndstilkendegivelser, at
99 'skønsmanden må ikke på noget tidspunkt, før skønserklæringen er afgivet; tilkendegi-
ve sit standpunkt eller gå i rette med parterne. Hvis skønsmanden under eller efter be-
sigtigelsen udfrittes om en forhåndstilkendegivelse; bør han i almindelighed nægte at
fremkomme med en sådan; også selvom parterne måtte være enige om at høre skøns-
mandens forhåndsvurdering-
Henset til at sagen verserer ved de civile domstole; finder Voldgiftsnævnet ikke at
kunne eller burde tage stilling til, om de pågældende skønsmænds udtalelser er at anse
for en sådan tilkendegivelse; som nævnt i vejledningen, eller om situationen og kon-
teksten gør, at der er tale om en situation; hvor 1 almindelighed" ikke er gældende. En
sådan vurdering og konsekvensen heraf afhænger af de øvrige omstændigheder i sa-
gen, som det er op til den relevante ret at tage stilling til.
I forhold til sagens omstændigheder i øvrigt bemærkes, at det ikke er ualmindeligt; at
skønsmænd bedes om at uddybe deres kendskab til tekniske forhold i sagen; da et CV
i sagens natur ikke kan omfatte alle detaljer vedr. skønsmandens kompetencer. Vold-
giftsnævnet vil altid inden en skønsmand stilles i forslag have forespurgt denne telefo-
nisk; om kompetencerne til besvarelse af de stillede spørgsmål er tilstede. 99
Civilingeniør har den 21.marts 2017 afgivet følgende udtalelse
over for landsretten:
"Mit svar skal ses i lysets af stillet spørgsmål af 8/12 i brev fra Morten Hove
om injiceringsteknologi generelt; 0g ikke i forhold til sagen. Jeg lister en række
punkter op, idet jeg ikke er helt med på hvilket tema henvendelsen går på. Sa-
gens mange spørgsmål gør det ikke nemt at huske helheden på dette tidspunkt;
da temaer ikke er nærstuderet.
Iet af disse punkter gætter jeg på, at da det er et typehusfirma (i emnefelt)
kunne det være Ureteks metode og så skrives; at det har jeg ingen rådgivererfa-
ring med, simpelt fordi Rambøll ikke anbefaler metoden. Rambøll anbefaler fx
heller ikke pæle som Franki pæle, en pæletype som fik Fiskebækbroen til at
kollapse i 70'erne, men tyskerne har brugt pæle typen siden og gør det fortsat i
dag; mens vi i Danmark helst anvender færdigstøbte pæle.
Som rådgiver hos Rambøll er vi underlagt et rådgiver ansvar: Dette betyder, at
når vi anbefaler produkter til bygherre, skal der være en standard bag produktet
og en standard for udførelsesmetoden. Der er en standard for Ureteks produkt,
men ingen for udførelsesmetoden; da den er patentbeskyttet 0g det derfor kun
er Uretek som kender den indgående (Det er derfor mit svar bliver tilsynela-
dende værdiladet) ~ Jeg mener derfor ikke min holdning som skønsmand er
forudindtaget overfor produktet; men at årsagen til udtalelsen skyldes; en pa -
tentbeskyttelse som vanskeliggør en rådgivers mulighed for projektering 0g til-
synserfaring, da disse kun henvender sig et sted, hos Uretek.
Tema omkring Uretek metode 0g resin ekspanderende skum; er da også særde -
les udfordrende at forholde sig til pga. patentbeskyttelsen.
Tillades mig, at gøre et forsøg vil det ske upartisk og efter bedste evne.
Efter votering afsagdes
kendelse :
Det fremgår af skønstemaet, at Nydan Byg ApS "har foreslået injektion af opskummende
polyurethan (feks. Uretek metoden) til udbedring af mangler ved terrændækket? . Der er
i den forbindelse stillet spørgsmål herom til skønsmændene. Spørgsmålene er baseret på, at
skønsmændene finder, at den foreslåede metode er egnet til hel eller delvis udbedring af
manglerne
Henset hertil finder landsretten, at ved sin besvarelse af advokat Hoves
forespørgsel af 8. december 2016 har skabt en sådan usikkerhed om sin habilitet i sagen, at
han ikke kan udpeges som skønsmand, jf. bestemmelsen om dommeres habilitet i
retsplejelovens 61, der ifølge Højesterets kendelse af 14.januar 2014 (Ugeskrift for
Retsvæsen 2014, side 1094) tillige finder anvendelse ved bedømmelsen af skønsmænds
habilitet.
For så vidt angår finder landsretten af de af byretten anførte
grunde og henset til redegørelse for landsretten; at denne ikke
er inhabil.
Landsretten finder i øvrigt anledning til at bemærke, at det er kritisabelt, at advokat Hove
som sket har rettet henvendelse til uden for-
udgående at have opnået byrettens godkendelse heraf.
Thi be s temme s :
kan ikke udpeges som skønsmand.
I øvrigt stadfæstes byrettens kendelse.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.
Kæreafgiften tilbagebetales .
Retten hævet.
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 3. april 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Ole Dybdahl, Peter Thønnings og Marianne
Nørregaard (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
24. afd. kære nr. B-72-17:
Nydan Byg ApS
(advokat Morten Hove)
mod
<anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym>
(advokat Michael Hasløv Stæhr)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 6. januar 2017, hvorved Nydan Byg ApS har kæret Holbæk
Rets kendelse af 23. december 2016 (BS 6-1084/2015) om skønsmænds habilitet.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 6. januar 2017 og udskrift af
retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Der fremlagdes endvidere brev af 6. februar 2017 fra kærende, e-mail af s.d. fra advokat
Peter Ruhr på vegne <anonym>Part A</anonym> processkrift af 10. februar 2017 fra de indkærede
0g processkrift af 14. februar 2017 fra kærende.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Nydan Byg ApS har under kæremålet nedlagt påstand om, at <anonym>Person 1</anonym> 0g
<anonym>Person 2</anonym> ikke kan udpeges som skønsmænd, idet de er inhabile.
<anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> har påstået stadfæstelse.
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed har den 27.januar 2017 afgivet følgende
udtalelse i sagen:
"Ved brev af 16. januar 2017 har advokat Morten Hove anmodet Voldgiftsnævnet om
begrundet at oplyse; om de to skønsmænds udtalelser på det foreliggende grundlag må
anses at være i overensstemmelse med Voldgiftsnævnets retningslinjer for skøns-
mænds virke under skønssager. Det anmodes tilkendegivet; om nævnet principielt kan
besvare en sådan henvendelse.
Iden anledning kan Voldgiftsnævnet oplyse, at det bla. fremgår af Voldgiftsnævnets
Vejledning for syns- og skønsmænd VBA-2008 om forhåndstilkendegivelser, at
99 'skønsmanden må ikke på noget tidspunkt, før skønserklæringen er afgivet; tilkendegi-
ve sit standpunkt eller gå i rette med parterne. Hvis skønsmanden under eller efter be-
sigtigelsen udfrittes om en forhåndstilkendegivelse; bør han i almindelighed nægte at
fremkomme med en sådan; også selvom parterne måtte være enige om at høre skøns-
mandens forhåndsvurdering-
Henset til at sagen verserer ved de civile domstole; finder Voldgiftsnævnet ikke at
kunne eller burde tage stilling til, om de pågældende skønsmænds udtalelser er at anse
for en sådan tilkendegivelse; som nævnt i vejledningen, eller om situationen og kon-
teksten gør, at der er tale om en situation; hvor 1 almindelighed" ikke er gældende. En
sådan vurdering og konsekvensen heraf afhænger af de øvrige omstændigheder i sa-
gen, som det er op til den relevante ret at tage stilling til.
I forhold til sagens omstændigheder i øvrigt bemærkes, at det ikke er ualmindeligt; at
skønsmænd bedes om at uddybe deres kendskab til tekniske forhold i sagen; da et CV
i sagens natur ikke kan omfatte alle detaljer vedr. skønsmandens kompetencer. Vold-
giftsnævnet vil altid inden en skønsmand stilles i forslag have forespurgt denne telefo-
nisk; om kompetencerne til besvarelse af de stillede spørgsmål er tilstede. 99
Civilingeniør <anonym>Person 1</anonym> har den 21.marts 2017 afgivet følgende udtalelse
over for landsretten:
"Mit svar skal ses i lysets af stillet spørgsmål af 8/12 i brev fra Morten Hove
om injiceringsteknologi generelt; 0g ikke i forhold til sagen. Jeg lister en række
punkter op, idet jeg ikke er helt med på hvilket tema henvendelsen går på. Sa-
gens mange spørgsmål gør det ikke nemt at huske helheden på dette tidspunkt;
da temaer ikke er nærstuderet.
Iet af disse punkter gætter jeg på, at da det er et typehusfirma (i emnefelt)
kunne det være Ureteks metode og så skrives; at det har jeg ingen rådgivererfa-
ring med, simpelt fordi Rambøll ikke anbefaler metoden. Rambøll anbefaler fx
heller ikke pæle som Franki pæle, en pæletype som fik Fiskebækbroen til at
kollapse i 70'erne, men tyskerne har brugt pæle typen siden og gør det fortsat i
dag; mens vi i Danmark helst anvender færdigstøbte pæle.
Som rådgiver hos Rambøll er vi underlagt et rådgiver ansvar: Dette betyder, at
når vi anbefaler produkter til bygherre, skal der være en standard bag produktet
og en standard for udførelsesmetoden. Der er en standard for Ureteks produkt,
men ingen for udførelsesmetoden; da den er patentbeskyttet 0g det derfor kun
er Uretek som kender den indgående (Det er derfor mit svar bliver tilsynela-
dende værdiladet) ~ Jeg mener derfor ikke min holdning som skønsmand er
forudindtaget overfor produktet; men at årsagen til udtalelsen skyldes; en pa -
tentbeskyttelse som vanskeliggør en rådgivers mulighed for projektering 0g til-
synserfaring, da disse kun henvender sig et sted, hos Uretek.
Tema omkring Uretek metode 0g resin ekspanderende skum; er da også særde -
les udfordrende at forholde sig til pga. patentbeskyttelsen.
Tillades mig, at gøre et forsøg vil det ske upartisk og efter bedste evne.
Efter votering afsagdes
kendelse :
Det fremgår af skønstemaet, at Nydan Byg ApS "har foreslået injektion af opskummende
polyurethan (feks. Uretek metoden) til udbedring af mangler ved terrændækket? . Der er
i den forbindelse stillet spørgsmål herom til skønsmændene. Spørgsmålene er baseret på, at
skønsmændene finder, at den foreslåede metode er egnet til hel eller delvis udbedring af
manglerne
Henset hertil finder landsretten, at <anonym>Person 2</anonym> ved sin besvarelse af advokat Hoves
forespørgsel af 8. december 2016 har skabt en sådan usikkerhed om sin habilitet i sagen, at
han ikke kan udpeges som skønsmand, jf. bestemmelsen om dommeres habilitet i
retsplejelovens 61, der ifølge Højesterets kendelse af 14.januar 2014 (Ugeskrift for
Retsvæsen 2014, side 1094) tillige finder anvendelse ved bedømmelsen af skønsmænds
habilitet.
For så vidt angår <anonym>Person 1</anonym> finder landsretten af de af byretten anførte
grunde og henset til <anonym>Person 1's</anonym> redegørelse for landsretten; at denne ikke
er inhabil.
Landsretten finder i øvrigt anledning til at bemærke, at det er kritisabelt, at advokat Hove
som sket har rettet henvendelse til <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> uden for-
udgående at have opnået byrettens godkendelse heraf.
Thi be s temme s :
<anonym>Person 2</anonym> kan ikke udpeges som skønsmand.
I øvrigt stadfæstes byrettens kendelse.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.
Kæreafgiften tilbagebetales .
Retten hævet.
| 6,237 | 6,591 |
|||||
947
|
Sag om, hvorvidt de respektive skønsmænd kan udmeldes
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Holbæk
|
BS-1084/2015-HBK
|
Isoleret bevisoptagelse
|
1. instans
|
3358/22
|
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
Retten Holbæk
Den 23. december 2016 kl. 11:15 blev retten sat rettens kontor i Holbæk af
Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde
sag nr. BS 6-1084/2015:
0g
mod
Nydan Byg ApS
Rørvigvej 221
4500 Nykøbing Sj.
0g
3400 Hillerød
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes:
processkrift af 13. december 2016 med bilag fra advokat Peter Ruhr
processkrift af 15.december 2016 fra advokat Michael Hasløv Stæhr
mail af 15. december 2016 fra advokat Mikael Delin; der tiltræder advokat
Stæhrs processkrift
processkrift af 19. december 2016 fra advokat Morten Hove.
De indstævnte ved advokat Peter Ruhr
og Nydan Byg ApS ved advokat Morten Hove har gjort indsigelse mod, at
udpeges som skønsmænd og
mod, at fravælges som sådan.
Retten har forstået de indstævntes indsigelse således; at det både gøres gæl -
dende, at er inhabile ved på
forhånd at have fremkommet med negative og diskvalificerende udtalelser,
ligesom det gøres gældende, at er fagligt mere kom-
petent end de to øvrige.
Rekvirenterne har anmodet om, at
udmeldes som skønsmænd og har gjort gældende; at disse ikke er inha-
bile på baggrund af de udtalelser; som er fremprovokeret af advokat Hove
og uden, at retten eller rekvirenterne har været vidende herom. Det er endvi-
dere gjort gældende, at sam-
men er kompetente til at besvare skønstemaet og har den fornødne erfaring.
Af sagen fremgår det, at advokat Hove ved brev af 8. december har rettet
henvendelse til og anmodet
disse om at "uddybe, hvorvidt og i hvilken sammenhæng De har beskæftiget
Dem med injektionsteknologien; som er en del af syn og skønnet. Hvis De
har beskæftiget Dem med injektionsteknologien; beder jeg Dem uddybe i
hvilken sammenhæng, for eksempel som tilsyn; i projektering eller lignende
og på hvilke typer opgaver. Jeg imødeser gerne svar på mail og gerne senest
mandag den 12. december 2016, kl. 16.00, idet Retten skal bruge de pågæl-
dende oplysninger i forbindelse med udmeldelse af syns- og skønsmænd i
sagen.
Det er oplyst, at kopi af brevet blev fremsendt til advokat Ruhr, men ikke til
advokaterne Delin og Stæhr. Kopi af brevet er ikke fremsendt til retten; og
retten har ikke anmodet om oplysningerne.
svarede samme dag; at "jeg har som sådan ingen erfaring
med injeksering idet jeg aldrig har ville anvende metoden som jeg ikke fin-
der god nok. Jeg går ud fra der er tale om injeksering ved sokler!' 0g
svarede under henvisning til, at han gættede, at advokaten
efterlyste oplysninger om injektionsteknologi i sammenhæng med Ureteks
metode, siden det er et typehusfirma, der er involveret; at "i så fald har ingen
i Rambøll erfaring med den metode;, idet vi simpelt ikke anbefaler den.
Af mail af 2. december 2016 fra Voldgiftsnævnet fremgår det, at de foreslå -
ede skønsmænd sammen ser
sig i stand til at besvare de stillede spørgsmål.
Der afsagdes
Kendelse
er ikke inhabile som følge af
besvarelsen af advokat Hoves henvendelse. Udtalelserne vedrører de foreslå -
ede skønsmænds generelle erfaringer med den omhandlede teknik og ikke
den konkrete sag.
Da 1 øvrigt efter sagens oplys -
ninger må anses for at være fagligt kompetente til at besvare det foreliggen -
de skønstema sammen; og da de indstævntes indsigelser ikke i øvrigt kan fø-
re til et andet resultat;
bestemmes:
er ikke inhabile og agtes fortsat
udpeget som skønsmænd.
Inden udpegningen skal rekvirenterne ved advokat Stæhr hos
0g indhente oplysning om, hvornår skønser -
klæring kan forventes at foreligge samt et begrundet overslag over de for-
ventede omkostninger ved forretningens udførelse; jf. retsplejelovens $ 201,
stk. 1.
Overslaget skal både omfatte skønsmændenes honorar og andre udgifter.
Overslaget bør angive en fordeling af omkostninger til besvarelse af hver
parts spørgsmål. Skønsmændene skal anmodes om at sende overslaget over
de forventede omkostninger 0g tidspunkt for skønserklæringens aflevering
til retten med kopi til parterne.
Retten forventer at modtage skønsmændenes overslag senest den 11.janu-
ar 2017. Hvis denne frist viser sig ikke at kunne overholdes; skal rekviren -
terne snarest rette henvendelse til retten med en orientering om, hvorpå sa-
gen beror.
Retten vil herefter udpege skønsmændene, medmindre parterne senest 1 uge
efter rettens modtagelse af overslaget har fremsat indsigelser imod oversla-
get eller tidsestimatet, jf. retsplejelovens $ 201, stk. 2
Retten bemærkede, at rekvirenterne og deres advokat hæfter for omkostnin -
gerne til syn og skøn. De indstævnte og deres advokater hæfter dog også for
den del af omkostningerne; der kan henføres til besvarelsen af deres
spørgsmål.
Sagen udsat.
Retten hævet.
|
Retten Holbæk
Den 23. december 2016 kl. 11:15 blev retten sat rettens kontor i Holbæk af
<anonym>Dommer</anonym>
Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde
sag nr. BS 6-1084/2015:
<anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
0g
<anonym>Part 2 (Sagsøger)</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
mod
Nydan Byg ApS
Rørvigvej 221
4500 Nykøbing Sj.
0g
<anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym>
<anonym>By 2</anonym>
<anonym>Part B A/S (Sagsøgte)</anonym>
<anonym>Adresse 3</anonym>
3400 Hillerød
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes:
processkrift af 13. december 2016 med bilag fra advokat Peter Ruhr
processkrift af 15.december 2016 fra advokat Michael Hasløv Stæhr
mail af 15. december 2016 fra advokat Mikael Delin; der tiltræder advokat
Stæhrs processkrift
processkrift af 19. december 2016 fra advokat Morten Hove.
De indstævnte <anonym>Part A</anonym> ved advokat Peter Ruhr
og Nydan Byg ApS ved advokat Morten Hove har gjort indsigelse mod, at
<anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> udpeges som skønsmænd og
mod, at <anonym>Person 3</anonym> fravælges som sådan.
Retten har forstået de indstævntes indsigelse således; at det både gøres gæl -
dende, at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> er inhabile ved på
forhånd at have fremkommet med negative og diskvalificerende udtalelser,
ligesom det gøres gældende, at <anonym>Person 3</anonym> er fagligt mere kom-
petent end de to øvrige.
Rekvirenterne har anmodet om, at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym>
udmeldes som skønsmænd og har gjort gældende; at disse ikke er inha-
bile på baggrund af de udtalelser; som er fremprovokeret af advokat Hove
og uden, at retten eller rekvirenterne har været vidende herom. Det er endvi-
dere gjort gældende, at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> sam-
men er kompetente til at besvare skønstemaet og har den fornødne erfaring.
Af sagen fremgår det, at advokat Hove ved brev af 8. december har rettet
henvendelse til <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> og anmodet
disse om at "uddybe, hvorvidt og i hvilken sammenhæng De har beskæftiget
Dem med injektionsteknologien; som er en del af syn og skønnet. Hvis De
har beskæftiget Dem med injektionsteknologien; beder jeg Dem uddybe i
hvilken sammenhæng, for eksempel som tilsyn; i projektering eller lignende
og på hvilke typer opgaver. Jeg imødeser gerne svar på mail og gerne senest
mandag den 12. december 2016, kl. 16.00, idet Retten skal bruge de pågæl-
dende oplysninger i forbindelse med udmeldelse af syns- og skønsmænd i
sagen.
Det er oplyst, at kopi af brevet blev fremsendt til advokat Ruhr, men ikke til
advokaterne Delin og Stæhr. Kopi af brevet er ikke fremsendt til retten; og
retten har ikke anmodet om oplysningerne.
<anonym>Person 2</anonym> svarede samme dag; at "jeg har som sådan ingen erfaring
med injeksering idet jeg aldrig har ville anvende metoden som jeg ikke fin-
der god nok. Jeg går ud fra der er tale om injeksering ved sokler!' 0g
<anonym>Person 1</anonym> svarede under henvisning til, at han gættede, at advokaten
efterlyste oplysninger om injektionsteknologi i sammenhæng med Ureteks
metode, siden det er et typehusfirma, der er involveret; at "i så fald har ingen
i Rambøll erfaring med den metode;, idet vi simpelt ikke anbefaler den.
Af mail af 2. december 2016 fra Voldgiftsnævnet fremgår det, at de foreslå -
ede skønsmænd <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> sammen ser
sig i stand til at besvare de stillede spørgsmål.
Der afsagdes
Kendelse
<anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> er ikke inhabile som følge af
besvarelsen af advokat Hoves henvendelse. Udtalelserne vedrører de foreslå -
ede skønsmænds generelle erfaringer med den omhandlede teknik og ikke
den konkrete sag.
Da <anonym>Person 1</anonym> 08 <anonym>Person 2</anonym> 1 øvrigt efter sagens oplys -
ninger må anses for at være fagligt kompetente til at besvare det foreliggen -
de skønstema sammen; og da de indstævntes indsigelser ikke i øvrigt kan fø-
re til et andet resultat;
bestemmes:
<anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> er ikke inhabile og agtes fortsat
udpeget som skønsmænd.
Inden udpegningen skal rekvirenterne ved advokat Stæhr hos <anonym>Person 1</anonym>
0g <anonym>Person 2</anonym> indhente oplysning om, hvornår skønser -
klæring kan forventes at foreligge samt et begrundet overslag over de for-
ventede omkostninger ved forretningens udførelse; jf. retsplejelovens $ 201,
stk. 1.
Overslaget skal både omfatte skønsmændenes honorar og andre udgifter.
Overslaget bør angive en fordeling af omkostninger til besvarelse af hver
parts spørgsmål. Skønsmændene skal anmodes om at sende overslaget over
de forventede omkostninger 0g tidspunkt for skønserklæringens aflevering
til retten med kopi til parterne.
Retten forventer at modtage skønsmændenes overslag senest den 11.janu-
ar 2017. Hvis denne frist viser sig ikke at kunne overholdes; skal rekviren -
terne snarest rette henvendelse til retten med en orientering om, hvorpå sa-
gen beror.
Retten vil herefter udpege skønsmændene, medmindre parterne senest 1 uge
efter rettens modtagelse af overslaget har fremsat indsigelser imod oversla-
get eller tidsestimatet, jf. retsplejelovens $ 201, stk. 2
Retten bemærkede, at rekvirenterne og deres advokat hæfter for omkostnin -
gerne til syn og skøn. De indstævnte og deres advokater hæfter dog også for
den del af omkostningerne; der kan henføres til besvarelsen af deres
spørgsmål.
Sagen udsat.
Retten hævet.
<anonym>Dommer</anonym>
| 4,644 | 5,650 |
|||||
948
|
Byrettens dom blev stadfæstet
|
Endelig
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-404/2017-OLR
|
Adm. frihedsberøvelse
|
2. instans
|
3361/22
|
Forvaltningsret;
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 2.maj 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Ejler Bruun; Anne Birgitte Fisker og Thomas
Raaberg-Møller (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
3. afd. kære nr. B-404-17:
(advokat Amalie Starch Larsen)
mod
Københavns Politi
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes e-mail af 21. april 2017 fra Københavns Politi.
Det tidligere fremlagte var til stede.
har den 17.februar 2017 kæret Københavns Byrets dom af 3.
februar 2017 (BS 134-6478/2016) med påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehand -
ling.
har gjort gældende blandt andet; at det ikke; som anført i den
påkærede dom, kan lægges til grund som ubestridt, at betingelserne i politilovens 8 5 var
opfyldt i forbindelse med afspærringen den 9. april 2016. Det kan alene lægges til grund
som ubestridt; at betingelserne efter politilovens 8 4 var opfyldt.
Efter votering afsagdes
Kendels e :
Landsretten tiltræder; at Københavns Politis afspærring den 9. april 2016 ikke var en afgø-
relse i forvaltningslovens forstand, og at Københavns Politi derfor ikke efter forvaltnings -
lovens 8 26 var forpligtet til at vejlede om fristen i retspleje-
lovens 8 469, stk. 4.
Det lægges efter forklaring for byretten til grund, at
under afspærringen den 9. april 2016 kortvarigt talte med politiet om,
hvordan han kunne komme uden om afspærringen; og at her-
efter ikke havde kontakt med Københavns Politi i anledning af episoden; før han den 14.
oktober 2016 anmodede om domstolsprøvelse efter retsplejelovens kapitel 43 a.
Under hensyn hertil og efter en samlet vurdering har Københavns Politi heller ikke tilside -
sat god forvaltningsskik eller forvaltningslovens $ 7, stk. 1, ved ikke at vejlede
om fristen i retsplejelovens $ 469, stk. 4.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Thi be stemme s :
Byrettens dom stadfæstes .
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.
Retten hævet.
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 2.maj 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Ejler Bruun; Anne Birgitte Fisker og Thomas
Raaberg-Møller (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
3. afd. kære nr. B-404-17:
<anonym>Klager</anonym>
(advokat Amalie Starch Larsen)
mod
Københavns Politi
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes e-mail af 21. april 2017 fra Københavns Politi.
Det tidligere fremlagte var til stede.
<anonym>Klager</anonym> har den 17.februar 2017 kæret Københavns Byrets dom af 3.
februar 2017 (BS 134-6478/2016) med påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehand -
ling.
<anonym>Klager</anonym> har gjort gældende blandt andet; at det ikke; som anført i den
påkærede dom, kan lægges til grund som ubestridt, at betingelserne i politilovens 8 5 var
opfyldt i forbindelse med afspærringen den 9. april 2016. Det kan alene lægges til grund
som ubestridt; at betingelserne efter politilovens 8 4 var opfyldt.
Efter votering afsagdes
Kendels e :
Landsretten tiltræder; at Københavns Politis afspærring den 9. april 2016 ikke var en afgø-
relse i forvaltningslovens forstand, og at Københavns Politi derfor ikke efter forvaltnings -
lovens 8 26 var forpligtet til at vejlede <anonym>Klager</anonym> om fristen i retspleje-
lovens 8 469, stk. 4.
Det lægges efter <anonym>Klagers</anonym> forklaring for byretten til grund, at
<anonym>Klager</anonym> under afspærringen den 9. april 2016 kortvarigt talte med politiet om,
hvordan han kunne komme uden om afspærringen; og at <anonym>Klager</anonym> her-
efter ikke havde kontakt med Københavns Politi i anledning af episoden; før han den 14.
oktober 2016 anmodede om domstolsprøvelse efter retsplejelovens kapitel 43 a.
Under hensyn hertil og efter en samlet vurdering har Københavns Politi heller ikke tilside -
sat god forvaltningsskik eller forvaltningslovens $ 7, stk. 1, ved ikke at vejlede
<anonym>Klager</anonym> om fristen i retsplejelovens $ 469, stk. 4.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Thi be stemme s :
Byrettens dom stadfæstes .
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.
Retten hævet.
| 2,036 | 2,221 |
|||||
949
|
Sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagen skal afvises
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Københavns Byret
|
BS-6478/2016-KBH
|
Adm. frihedsberøvelse
|
1. instans
|
3360/22
|
Forvaltningsret;
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 3. februar 2017 i sag nr. BS 13A-6478/2016:
Klage fra
over administrativt bestemt frihedsberøvelse
Sagens baggrund 0g parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 27. oktober 2016, vedrører domstolsprøvelse i
henhold til retsplejelovens kapitel 43 a af en frihedsberøvelse; som sagsøger
anser sig for udsat for den 9. april 2016.
Spørgsmålet om, hvorvidt sagen skal afvises, fordi 6 månedersfristen i rets -
plejelovens $ 469, stk. 4, ikke er overholdt, er udskilt til særskilt afgørelse.
har nedlagt påstand om, at sagen fremmes til
realitetsbehandling.
Københavns Politi har nedlagt påstand om afvisning.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens
8 218 a.
Oplysningerne i sagen
Ved brev af 14. oktober 2016 til Københavns Politi anmodede advokat
Amalie Starck som advokat for om indbringel -
se af en administrativ frihedsberøvelse, som skulle være foretaget af Køben -
havns Politi den 9. april 2016 i området ved Marmorkirken (Frederiks Kir -
ke).
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af
har forklaret, at han deltog i en moddemonstra -
tion den 9. april 2016i City, hvor der blev afholdt en demonstration af Pegi -
da. Demonstrationen startede ved Mindeankeret i Nyhavn. Folk gik herfra
ad Bredgade og Borgergade. Moddemonstration var anmeldt. Han havde
hørt om moddemonstrationen på cafeen i Folket Hus. Han havde delt løbe-
sedler ud ved Mindeankeret. Det var hensigten; at deltagerne i moddemost-
rationen skulle går efter Pegidademonstrationen og dele løbesedler ud. Plud-
selig var han kommet til Marmorkirken. Han opgav lidt 0g ville tilbage til
sin cykel, som holdt i Nyhavn; og derfra ville han hjem. Han havde en dia-
log med en betjent på hjørnet af Bredgade og Frederiksgade ved parasollen;
som man kan se på den foreviste video. Han fik at vide, at han skulle rykke
ned mod Marmorkirken. Han sagde, at han var på vej hjem; men fik besked
på at gå mod Marmorkirken. Han kunne se, at der var metrobyggeri. Han
henvendte sig til en betjent; som sagde; at de kunne gå den anden vej rundt
om Marmorkirken. Det var anden gang, han talte med en betjent. Da betjen-
ten sagde; at de skulle gå bagom kirken; vidste han ikke; om det kunne lade
sig gøre. Han var i tvivl og gik hen for at checke. Han konstaterede, at man
ikke kunne komme rundt om kirken: Han gik tilbage til betjenten og sagde,
at de ikke kunne komme ud. Han talte med 2 betjente. Han henvendte sig re-
lativt hurtigt til betjentene 0g sagde; at de ikke kunne komme rundt om kir -
ken. Der gik 1 til 1V/2 time fra, at det blev konstateret, at de ikke kunne kom-
me rundt, til at de blev lukket ud. Der var mange almindelige mennesker til
stede ved Marmorkirken; herunder turister. Hovedparten af de tilstedeværen -
de ved Marmorkirken var turister, som ikke talte dansk. Der var 5-6 stykker
til stede; som havde deltaget i moddemonstrationen; herunder På et
tidspunkt fik han lov at gå. Politiet lavede en sluse 0g gelejdede folk ud en
bestemt vej. Han gik herefter mod Nyhavn for at få fat i sin cykel. Han blev
efterfølgende kontaktet af som sagde, at han og nogle andre ville
klage; og er en af
dem; som tidligere har rejst en sag. Han mener, at han blev kontaktet af
1 slutningen af sommeren eller i efteråret 2016. Der var gået nogle må -
neder efter begivenhederne. Det var en dag han var i Folkets Hus. Han kan
ikke huske; hvor lang tid der gik, fra at kontaktede ham, og til at han
henvendte sig til advokat. Der gik måske en uge. Han oplevede den 9. april
2016 som en dårlig dag, men på tidspunktet for begivenhederne mente han
ikke; at det kunne nytte noget at klage over det politiet gjorde.
Parternes synspunkter
har i processkrift af 8. december 2016 anført
følgende til støtte for; at sagen skal fremmes:
"Det gøres gældende; at overskridelsen af klagefristen i retsplejelovens $
469, stk. 4, udelukkende beror på Københavns Politis manglende klagevej -
ledning.
Af forvaltningslovens 26 fremgår, at afgørelser, der kun kan indbringes for
domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal
være ledsaget af oplysning herom.
At der skal meddeles klagevejledning følger også af den generelle vejled-
ningspligt i forvaltningslovens 7 samt princippet om god forvaltningsskik.
Side 3/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10Det følger endvidere af Københavns Politiets egen p raksis, at der ved tilba-
geholdelser efter politiloven i alle tilfælde skal gives klagevejledning i for-
bindelse med indgrebet.
Politiets praksis på området fremgår af Justitsmini steriets besvarelse af 5. ju-
li 2010 til Folketingets Retsudvalgs vedrørende spø rgsmål nr. 295. Besvarel-
sen omhandler, hvorvidt forvaltningslovens bestemme lser finder anvendelse
i forhold til frihedsberøvelser, der foretages med hjemmel i politiloven. Det
bemærkes, at svaret herpå ikke er ganske klart, men i forhold til netop klage-
vejledningen forholder det sig anderledes.
I forbindelse med justitsministeriets besvarelse af spørgsmålet indhentede
man en udtalelse fra Rigspolitiet, jf. besvarelsens punkt 3, side 10 ff. Her
oplyste Rigspolitiet at man den 12. december 2009 h avde udsendt en rund-
skrivelse til landets politikredse, og følgende fre mgår om denne, jf. side 12,
2. afsnit:
"I rundskrivelsen anmodede Rigspolitiet i øvrigt po litikredsene om at drage
omsorg for, at der altid sker orientering af person er, der frihedsberøves ad-
ministrativt efter politiloven, om adgangen til at indbringe spørgsmålet om
frihedsberøvelsen for domstolene, jf. retsplejelove ns kapitel 43 a."
Således er landets politikredse af Rigspolitiet ble vet instrueret i, at der altid
skal ske klagevejledning om muligheden for domstols prøvelse i forbindelse
med frihedsberøvelser der foretages efter politilov en.
Efterfølgende gennemgås de regler, som politiets be slutninger om frihedsbe-
røvelse efter politiloven er underlagt, uanset om b eslutningen anses som om-
fattet af forvaltningsloven, jf. besvarelsens punkt 5, side 16 ff. Det fremgår
heraf, at politiet i alle tilfælde skal overholde g od forvaltningsskik og agere
inden for de rammer, der kan udledes af almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper.
Efter en gennemgang af klagemulighederne — både de administrative dispo-
sitions- og adfærdsklager, samt muligheden for doms tolsprøvelse efter rets-
plejelovens kapitel 43 a — fremgår følgende på side 17, 2. sidste afsnit:
"Det bemærkes [ ...], at Københavns Politi over for Justitsministeriet har op-
lyst, at der ved tilbageholdelser efter politiloven udleveres en vejledning, der
beskriver bl.a. muligheden for at klage over politi ets dispositioner og ad-
færd, samt muligheden for domstolsprøvelse af frihe dsberøvelsens lovlig-
hed. "
Justitsministeriet er således af den opfattelse, at der i praksis gives klagevej-
ledning i forbindelse med frihedsberøvelser efter p olitiloven.
Dette er ikke sket i nærværende sag.
Retsfølgerne af manglende klagevejledning
Klagevejledningens formål er at sikre, at den der er klageberettiget ikke lider
retsstab . I nærværende situation er formålet at sikre, at den frihedsberøvede
også 1 praksis meddeles muligheden for domstolsprøvelse; som grundlovens
71, stk. 6, fastsætter.
Efter praksis er konsekvensen af manglende klagevejledning, at fristen sus -
penderes, således at klager stilles som var der givet korrekt klagevejledning.
Der henvises i denne forbindelse til Steen Rønsholdt, Forvaltningsret
retssikkerhed, proces, sagsbehandling, 4. udgave 2014, side 518-519 og
Karsten Revsbech mfl., Forvaltningsret sagsbehandling; 7. udgave 2014,
side 372, samt U2004.2893H.
Iforhold til hvorvidt klagefristen i retsplejelovens $ 469, stk. 4 må anses for
absolut; skal det bemærkes, at enhver lovfæstet frist i udgangspunktet må
anses for absolut, med mindre andet er bestemt, som det er tilfældet i 8 469
stk. 2, 2. punktum. At en frist i udgangspunktet må anses for absolut; er der-
for ikke en hindring for, at fristen suspenderes i det tilfælde; hvor den klage -
berettigede ikke er orienteret om klagemuligheden; jf. den føromtalte prak -
sis
Der henvises i øvrigt til en lignende sag fra København Byret (BS nr. 4B -
2773 2786/2014, 2787 2799/2014, 1601 1605/2014, 5982 5985/2015
og 6094 6095/2014), hvor netop spørgsmålet om Københavns Politis
manglende klagevejledning medførte suspension af klagefristen i retspleje -
lovens 8 469, stk. 4. Ved rettens kendelse af 7. oktober 2015 blev det beslut-
tet, at sagerne skulle realitetsbehandles .
Konsekvensen af Københavns Politis manglende klagevejledning af
bør derfor være, at fristen for domstolsindbringelse sus -
penderes, således af denne løber fra klager har modtaget korrekt klagevej -
ledning subsidiært fra klager fik kendskab til muligheden for dom-
stolsprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed.
Københavns Politis manglende klagevejledning bør således ikke lægges kla -
gerne til last.
Københavns Politi har i til støtte for afvisningspåstanden i processkrift af
21. november 2016 anført følgende:
"Sagen påstås afvist under henvisning til fristoverskridelsen; jf. herved $
469, stk. 4. Begæringen om prøvelse af lovligheden af den frihedsberøvelse,
som sagsøgeren mener sig udsat for den 9. april 2016, er således først frem-
sat ved e-mail af 14. oktober 2016 0g modtaget hos Københavns Politi den
15. oktober 2016, hvilket er mere end 6 måneder efter den dato, hvor fri -
Side 5/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10hedsberøvelsen skulle være sket og ophørt. Sagsøger findes på denne bag-
grund ikke at have krav på indbringelse efter de le mpeligere processuelle
regler i retsplejelovens kapitel 43 a.
Da anvendelsen af reglerne bl.a. har betydning for pålæggelse af sagsom-
kostninger ser Københavns Politi sig derfor nødsage t til at fastholde påstan-
den om afvisning af den senest indkomne begæring, u anset om retten i øv-
rigt måtte finde, at de tidligere fremkomne begærin ger vedrørende samme
episoder skal realitetsbehandles og ikke afvises so m påstået.
Særligt i relation til sagsøgers anbringende om, at indbringelsesfristen må
anses for suspenderet henset il, at han ikke modtog klagevejledning vedrø-
rende indgrebet, gøres det gældende, at der ikke va r pligt til at give klagevej-
ledning i anledning af det skete indgreb. En mangle nde klagevejledning kan
således ikke få indflydelse på indbringelsesfristen .
Det gøres i den forbindelse gældende, at de operati ve indgreb, som politiet
kan foretage med hjemmel i politilovens § 5, uanset om det er et påbud, en
personvisitation eller en frihedsberøvelse, ikke er at betragte som afgørelser
i forvaltningslovens forstand, hvorfor de mere form elle regler om høring af
borgeren før indgrebet, oplysning til denne om om b egrundelsen for indgre-
bet samt underretning om klageadgang, ikke er gælde nde. Der henvises hen-
vises i den forbindelse til det i litteraturen anfø rte, jf. herved Politiret, 6. ud-
gave, side 228 øverst, samt Politiloven med Komment arer, 3. udgave, side
48.
Parterne har i det væsentligste procederet i overen sstemmelse hermed.
Retsgrundlaget
Af de specielle bemærkninger til retsplejelovens § 469, stk. 4, Folketingsti-
dende tillæg A 1953-54, spalte 1516, fremgår blandt andet:
"...
Da det må skønnes rimeligt, at adgangen til at begæ re sag rejst efter dette
kapitel kun står åben en kortere tid efter frihedbe røvelsens ophør, foreslås
det, at begæring om sagens indbringelse for retten skal fremsættes inden 4 u-
ger efter frihedsberøvelsens ophør, dog at justitsm inisteren i indtil 6 måne-
der undtagelsesvis kan tillade afvigelse fra friste n, når der foreligger en sær-
lig grund dertil. Overskrides disse frister, er den pågældende henvist til sags-
anlæg efter de almindelige regler om borgerlige sag er.
..."
Justitsministeriet besvarede den 5. juli 2010 spørg smål nr. 295 (Alm.del),
som Folketingets Retsudvalg havde stillet til justi tsministeren den 4. decem-
ber 2009. Heraf fremgår:
Side 6/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10"...
Spørgsmål nr. 295 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er en ig i, at forvaltningsloven
er gældende for politiets virksomhed, når det dreje r sig om indgreb overfor
personer, hvor dette ikke er et led i strafferetspl ejen?”
Svar:
1.1. Justitsministeriet har – bl.a. i lyset af de samti digt stillede spørgsmål nr.
296 og 297 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del) – forestået det forelig-
gende spørgsmål således, at der sigtes til, om forv altningslovens regler fin-
der anvendelse i forhold til de administrative frih edsberøvelser, som politiet
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn kan foret age i medfør af politilo-
vens §§ 5, 8 og 9.
Det følger af politilovens § 5, stk. 3, at politiet med henblik på at afværge
fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners
og den offentlige sikkerhed kan frihedsberøve den e ller de personer, der
giver anledning til faren, når mindre indgribende m idler – f.eks. påbud,
legemsbesigtigelse og fratagelse af genstande – ikk e findes tilstrækkelige
til at afværge faren.
Efter politilovens § 8, stk. 4, kan politiet frihed sberøve forsamlingsdeltage-
re, der giver anledning til fare for betydelig fors tyrrelse af den offentlige or-
den eller fare for enkeltpersoners eller den offent lige sikkerhed. Også i dette
tilfælde skal frihedsberøvelsen ske med henblik på at afværge fare for de
nævnte beskyttelsesinteresser, ligesom det er en be tingelse, at mindre indgri-
bende midler ikke findes tilstrækkelige til at afvæ rge faren.
Politiet kan efter politilovens § 9, stk. 3, med he nblik på at afværge opløb,
der indebærer fare for forstyrrelse af den offentli ge fred og orden eller fare
for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, frihedsberøve den eller de
personer, der giver anledning til faren, når mindre indgribende midler ikke
findes tilstrækkelige til at afværge faren.
Det følger af de nævnte bestemmelser, at frihedsber øvelsen skal være så
kortvarig og skånsom som muligt og så vidt muligt i kke må udstrækkes ud
over 6 timer, når frihedsberøvelsen er foretaget ef ter lovens § 5, stk. 3, eller
ud over 12 timer, når den er foretaget efter lovens § 8, stk. 4, og § 9, stk. 3.
Af forarbejderne til de nævnte bestemmelser i polit ilovens §§ 5, 8 og 9, føl-
ger, at frihedsberøvelse alene kan ske med henblik på at ”afværge fare” for
de i bestemmelserne nævnte politiretlige beskyttels esinteresser (orden, fred
eller sikkerhed), jf. navnlig Folketingstidende 200 3-04, tillæg A, side 5886.
Endvidere er det i forarbejderne anført, at indgreb efter politiloven forudsæt-
ter, at der er konstateret en konkret og nærliggend e fare for forstyrrelse
Side 7/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10– og i de tilfælde, der er omfattet af § 8 betydeli g forstyrrelse – af de pågæl-
dende beskyttelsesinteresser. Det fremgår i øvrigt, at det vil afhænge af en
konkret vurdering af situationen, om der foreligger den til et indgreb (f.eks.
frihedsberøvelse) fornødne fare, og det er i den fo rbindelse ikke en betingel-
se, at der er realiseret en krænkelse af den offent lige orden mv., men der skal
være en vis sandsynlighed for, at det vil ske, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 5917, og side 5923.
Herudover følger det af forarbejderne til bestemmel serne i §§ 5, 8 og 9, at
politiet i forbindelse med en frihedsberøvelse skal iagttage bl.a. det alminde-
lige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Dette indebærer, at friheds-
berøvelse alene kan ske, hvis mindre indgribende mi dler ikke er eller skøn-
nes at være tilstrækkelige til at afværge den konkr ete fare, og at frihedsberø-
velsen ikke må være ude af proportioner med den far e, som frihedsberøvel-
sen skal afværge, jf. Folketingstidende 2003-04, ti llæg A, side 5884.
Endelig er det anført i forarbejderne, at det forho ld, at en frihedsberøvelse
skal være så kortvarig som muligt, indebærer, at de n frihedsberøvede person
skal løslades, når de omstændigheder, der gav anled ning til frihedsberøvel-
sen, ikke længere er til stede, dvs. at behovet for en (fortsat) frihedsberøvel-
se dermed som udgangspunkt vil ophøre samtidig med, at den konkrete fare
er afværget. I den forbindelse skal formålet med fr ihedsberøvelsen tillægges
betydning. Er formålet med indgrebet at bringe en p erson ud af en faresitua-
tion, vil der normalt ikke være grundlag for at ind bringe den pågældende til
en politistation. Omvendt kan der eventuelt ske ind bringelse af en person,
der gentagne gange forsøger at forcere afspærringen til et farligt område el-
ler lignende, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5886, side 5919
og side 5923.
Om den nærmere karakter af de frihedsberøvelser, de r kan tænkes foretaget
efter politiloven, er det i forarbejderne anført, a t frihedsberøvelse kan dække
over en lang række af indgreb lige fra meget kortva rige frihedsberøvelser på
stedet til indbringelse på en politistation og anbr ingelse i venterum. Friheds-
berøvelse kan således ifølge forarbejderne dække ov er situationer, som den
frihedsberøvede vel knap nok selv vil opfatte som e n frihedsberøvelse, f.eks.
hvis politiet af hensyn til en persons sikkerhed ko rtvarigt tilbageholder den-
ne for at holde ham væk fra et farligt sted, f.eks. i forbindelse med tumulter
under afholdelse af sportsarrangementer, jf. Folket ingstidende 2003-04, til-
læg A, side 5886.
Som nævnt ovenfor må frihedsberøvelse efter politil oven alene ske med
henblik på at ”afværge fare” for de i bestemmelsern e nævnte politiretlige
beskyttelsesinteresser (orden, fred eller sikkerhed ), og frihedsberøvelse
kan derfor ikke foretages med henblik på strafforfø lgning. I den forbindelse
er der anført følgende i forarbejderne, jf. Folketi ngstidende 2003-
04, tillæg A, side 5918:
Side 8/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10”Hvis et forhold må antages at ville medføre straff eretlig forfølgning
mod den, der udsættes for indgrebet, skal politiet som udgangspunkt
gå frem efter retsplejelovens regler. I den konkret e situation, hvor der
er behov for en øjeblikkelig indskriden på grund af en konkret og nær-
liggende fare for sikkerheden eller den offentlige orden, vil politiet
imidlertid ikke være forpligtet til forinden nærmer e at vurdere, om
hjemmelsgrundlaget for et indgreb formelt vil være retsplejelovens
regler eller bestemmelser i denne lov. Der vil derf or kunne forekomme
situationer, hvor f.eks. en frihedsberøvelse umidde lbart iværksættes
uden for strafferetsplejen, men senere overgår til at være en anholdelse
efter retsplejelovens regler, fordi der skønnes at være grundlag for
strafforfølgning.”
1.2. Politiet var også før politilovens vedtagelse till agt opgaver med hensyn
til beskyttelsen af tungtvejende og samfundsmæssige grundlæggende inte-
resser, herunder beskyttelsen af den offentlige fre d og orden samt enkeltper-
soners og den offentlige sikkerhed, beskyttelsen af forsamlinger ”under åben
himmel” og beskyttelse mod opløb, der indebærer far e for forstyrrelse heraf.
Der kan herved henvises til de dagældende bestemmel ser i retsplejelovens §
108, § 12 i politiloven fra 1863 og § 10 i politilo ven fra 1871.
Den nævnte bestemmelse i retsplejelovens § 108 (pol itiets generalfuldmagt)
havde følgende ordlyd:
Ӥ 108. Politiets opgave er at opretholde sikkerhed, fred o g orden, at
påse overholdelsen af love og vedtægter samt at for etage det fornødne
til forhindring af forbrydelser og til efterforskni ng og forfølgning af
sådanne.
Stk. 2. Med justitsministerens samtykke kan der pålægges p olitiet an-
dre
opgaver.”
I forhold til bestemmelsen i retsplejelovens § 108 kan der peges på, at det
fremgår af forarbejderne til politiloven, at det fø r denne lovs vedtagelse var
almindeligt antaget, at politiet med hjemmel i rets plejelovens § 108 kunne
foretage en række indgreb over for borgerne – herun der frihedsberøvelse –
med henblik på at opretholde sikkerhed, fred og ord en, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 5882 og 5884.
Om de nævnte beføjelser for politiet til at foretag e indgreb, som i dag er re-
guleret i politiloven, skal det bemærkes, at de ved rører en forvaltningsmæs-
sig virksomhed, som er knyttet til et område, hvor der træffes en række be-
slutninger i forhold til borgerne, som ikke er afgø relser i forvaltningslovens
forstand, men derimod er et led i faktisk forvaltni ngsvirksomhed.
Som eksempler herpå kan nævnes, at politiet diriger er trafikken uden om et i
øvrigt offentligt tilgængeligt sted, hvor der er sk et et færdselsuheld, og såle-
Side 9/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10des begrænser trafikanternes bevægelsesfrihed, at p olitiet bringer en bil til
standsning, fordi det vurderes, at der fra bilen el ler personerne i den udgår
en konkret eller overhængende fare for forstyrrelse af den offentlige orden
eller for enkeltpersoners eller det offentliges sik kerhed, eller at politiet af-
spærrer området omkring en boligblok, evakuerer byg ninger og forhindrer
beboere i at bevæge sig ind i deres bolig på grund af en overhængende fare
for den offentlige orden mv. som følge af f.eks. en bombetrussel eller en
mistanke om gasudslip.
2.1. Som det fremgår af pkt. 1.1, har Justitsministerie t forestået det forelig-
gende spørgsmål således, at der sigtes til, om forv altningslovens regler fin-
der anvendelse i forhold til de administrative frih edsberøvelser, som politiet
kan foretage i medfør af politilovens §§ 5, 8 og 9.
Det følger i den forbindelse af forvaltningslovens § 2, stk. 1, at loven som
udgangspunkt kun gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil
blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed . Bestemmelserne i lo-
vens kapitel 2 om inhabilitet gælder dog også for b ehandlingen af sager om
indgåelse af kontraktsforhold eller lignende privat retlige dispositioner, jf. lo-
vens § 2, stk. 2. Bestemmelserne i lovens kapitel 8 om tavshedspligt m.v.
gælder endvidere for al virksomhed, der udøves inde n for den offentlige for-
valtning, jf. lovens § 2, stk. 3.
Det følger af det anførte, at forvaltningslovens re gler om partsbeføjelser –
herunder bl.a. retten til partsrepræsentation, part shøring m.v. – alene gælder
i afgørelsessager.
Om den nærmere forståelse af forvaltningslovens afg ørelsesbegreb bemær-
kes følgende:
2.2. Spørgsmålet om den nærmere forståelse af forvaltni ngslovens afgørel-
sesbegreb er behandlet i forarbejderne til forvaltn ingsloven, hvor der herom
bl.a. er anført følgende, jf. Folketingstidende1985 -86, tillæg A, spalte 115 f.:
”Som fremhævet af offentlighedsudvalget i betænknin gen side 338 be-
tænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revisi on] må forslaget
om at udvide offentlighedsprincippet til at omfatte al forvaltningsvirk-
somhed ses på baggrund af, at de reale hensyn, der ligger bag gennem-
førelsen af offentlighed i forvaltningen, efter udv algets opfattelse prin-
cipielt taler med samme styrke for at lade reglerne herom gælde såvel i
afgørelsessager som i andre slags sager, jfr. herve d også betænkningen
side 110.
Noget tilsvarende gælder ikke generelt i forhold ti l de almindelige reg-
ler for forvaltningens sagsbehandling, der er optag et i det foreliggende
forslag til forvaltningslov. Regler om forudgående partshøring i lov-
forslagets kapitel 5 lader sig således ikke med men ing udstrække til at
Side 10/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10skulle finde anvendelse på alle former for forvaltn ingens virksomhed,
og det samme gælder i hvert fald i det væsentlige f or reglerne om be-
grundelse af forvaltningsafgørelser i lovforslagets kapitel 6, jfr. såle-
des også begrundelsesudvalgets betænkning side 40f. [betænkning nr.
657/1972 om begrundelse af forvaltningsafgørelser o g administrativ
rekurs m.v.].
Det anførte er baggrunden for, at lovforslagets § 2 indeholder en snæv-
rere afgrænsning af anvendelsesområdet for forvaltn ingslovens regler
end den, der er foreslået i offentlighedsloven.
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder hovedreglen om, at forvaltningslo-
ven kun gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive
truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.
Med udtrykket »truffet afgørelse« sigtes til udfærd igelse af retsakter,
dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad d er er eller skal være
ret i et foreliggende tilfælde. Uden for lovens anv endelsesområde fal-
der således navnlig den administrative sagsbehandli ng, der har karak-
ter af faktisk forvaltningsvirksomhed, så som patie nt- og anden klient-
behandling, undervisning og rådgivning. Denne virks omhed tager ne-
top ikke sigte på at træffe retligt bindende afgøre lser i forhold til de
implicerede enkeltpersoner.
[…]
Det centrale anvendelsesområde for forvaltningslove n er herefter den
administrative sagsbehandling i forbindelse med udf ærdigelsen af
konkrete forvaltningsakter.”
Som det fremgår, sigtes der med udtrykket ”truffet afgørelse” i § 2, stk. 1, til
udfærdigelse af retsakter (konkrete forvaltningsakt er), dvs. udtalelser, der
går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfæl-
de. Det er den administrative sagsbehandling i forb indelse med udfærdigel-
sen af disse forvaltningsakter, der er lovens centr ale anvendelsesområde.
2.3. Det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb er også b ehandlet i den forvalt-
ningsretlige litteratur.
Hos Poul Andersen, Dansk Forvaltningsret, 3. udgave (1956), side 242 ff.,
defineres en forvaltningsakt som en udtalelse fra e n forvaltningsmyndighed,
der har et konkret indhold, idet den er rettet til en enkelt personeller en be-
stemt flerhed af personer, og som går ud på at best emme, hvad der er eller
skal være gældende ret. Poul Andersen anfører endvi dere, at det undertiden
fremhæves, at en forvaltningsakt er en ”øvrighedsak t”, som giver udtryk for
den med offentlig magt udrustede statsvilje, og at der deri ligger det rigtige,
at forvaltningsakten overvejende er retsforbindende for den, til hvem udta-
Side 11/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10lelsen rettes. Forvaltningsakten er således udtryk for en retlig magt, og for-
valtningsakten er en ”retsstiftende kendsgerning”, der udløser retsvirkninger
i henhold til gældende ret. Poul Andersen fremhæver endelig, at forvalt-
ningsakten er en ensidig udtalelse, og at den har k arakter af en viljeserklæ-
ring.
Bent Christensen, Forvaltningsret Opgaver Hjemmel O rganisation, 2. udga-
ve (1997), anfører på side 37 f. følgende:
”Forvaltningsakter er konkrete retsakter. De er slu tprodukter, og de
har retsvirkninger udadtil for den eller de borgere , som forvaltningsak-
ten retter sig til. Forvaltningsakten er – i modsæt ning til aftaler – sæd-
vanligvis ensidige i den forstand, at enighed melle m forvaltningen og
borgeren ikke er nødvendig.
[…]
I praksis er forvaltningsakter sjældent svære at ke nde fra forvaltnin-
gens andre virkemidler. De bliver til som slutprodu kt af en ret langva-
rig proces og på grundlag af et ret omfattende fakt isk og retligt materi-
ale. Adressaten og eventuelle andre parter er simpe lthen med under
processen, og forvaltningsakten har væsentlig og i tid vidtrækkende
betydning for adressaten.”
Der har også i nyere juridisk litteratur været nærm ere overvejelser om, hvor-
dan afgørelsesbegrebet skal forstås i forvaltningsl ovens forstand. En af-
grænsning af afgørelsesbegrebet, der synes at gå vi dere, end den, der følger
af forvaltningslovens forarbejder, findes hos Hans Gammeltoft-Hansen
m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 36 f f. På side 43 anføres føl-
gende:
”4. Konklusion
På baggrund af det anførte kan en forvaltningsafgør else herefter karak-
teriseres som en offentlig myndigheds ensidige og f or borgerne bin-
dende tilkendegivelse om et forhold af væsentlig be tydning for de be-
rørte medmindre andet fremgår eller forudsættes ved særlige lovbe-
stemmelser; hertil tilføjer sig sådanne beslutninge r som efter fast tradi-
tion og praksis anses for afgørelser.
[…]”.
Jens Peter Christensen anfører i en anmeldelse af d en nævnte bog fra
Hans Gammeltoft-Hansen m.fl. i UfR 2003 B.230 ff. b l.a. følgende:
”[…] forarbejderne til forvaltningsloven [repræsent erer] nogle centrale
lovgiverforudsætninger vedrørende såvel rimelighede n som konsek-
Side 12/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10venserne af de retsgarantier, som er lovfæstet med forvaltningsloven.
Hertil kan vist føjes, at sondringen mellem forvalt ningsakter og faktisk
forvaltningsvirksomhed i lovens forarbejder måske i kke er præget af
den højere formallogik, men at det dog fremstår som klart og utvivl-
somt, at man fra lovgivningsmagtens side ikke har ø nsket at strække
forvaltningslovens gyldighedsområde længere end til de traditionelle
forvaltningsakter. Når forarbejderne er, som de er, er det, fordi man ik-
ke har ønsket, at det skulle gå for vidt. Den fakti ske forvaltningsvirk-
somhed har man - blandt andet ud fra praktiske og r essourcemæssige
betragtninger - ikke ønsket skulle omfattes af forv altningslovens reg-
ler. Det er ikke den højere logik, men et udtryk fo r et politisk valg.
[…]
Man kommer næppe heller uden om, at væsentlighedskr iteriet stiller et
betydeligt krav om besindig omtanke til kriteriets udøver. Kriteriet kan
blive elastik i metermål. Som Gammeltoft-Hansen anf ører, er det
åbenbart, at kriteriet er både vagt og standardpræg et (s. 43).”
Hos John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (2001) er
det på side 117 ff. anført, at den udvidede fortolk ning af forvaltningslovens
anvendelsesområde – som følger af den afgrænsning a f afgørelsesbegrebet,
som følger af Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., a.st. – nedtoner ”systemhen-
syn” og vel ikke er uden betænkeligheder. Det er så ledes anført, at det synes
bedst stemmende med lovens forarbejder at fortolke afgørelsesbegrebet snæ-
vert. Det er i den forbindelse anført, at efter den ne fortolkning må der i al-
mindelighed lægges vægt på, om beslutningen overvej ende er af retlig ka-
rakter – altså har som sit hovedformål at fastsætte , hvad der er eller skal væ-
re ret i en bestemt situation. I den forbindelse an føres det, at såfremt myn-
digheden ikke i den pågældende sag helt eller delvi st selvstændigt (som et
slutprodukt) har fastsat, hvad der er eller skal væ re ret i det pågældende til-
fælde, er der principielt ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens for-
stand.
Hos Karsten Revsbech, Forvaltningsret, Almindelige emner, 5. udgave
(2009), side 91 ff., er der anført følgende:
”V Forvaltningens retsakter
[...]
B. Forvaltningsakter
Forvaltningsakter anvendes i nogle tilfælde som et samlebegreb for al-
le typer af ensidige retsakter fra forvaltningen. D et almindelige er dog
– som det også er tilfældet i nærværende fremstilli ng – at reservere be-
tegnelsen for forvaltningens konkrete enkeltafgørel ser. Det karakteri-
Side 13/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10stiske for forvaltningsakten er herefter, at den li gesom anordningen er
ensidig og rettet udadtil mod eksterne adressater. Forskellen fra anord-
ninger ligger navnlig i, at forvaltningsakten er re ttet til en bestemt fy-
sisk eller juridisk person, eller en bestemt flerhe d af sådanne. Desuden
adskiller den sig afgørende fra anordningen ved at være konkret i den
forstand, at den efter sit indhold angår et allered e eksisterende eller hy-
potetisk fuldt karakteriseret enkelttilfælde (det a ktuelle enkelttilfælde).
Det bør endvidere nævnes, at forvaltningsakten, uan set dens ensidige
karakter, også har en vis bindende virkning for uds tederen.”
Også hos Jens Garde m.fl., Forvaltningsret Sagsbeha ndling, 6. udgave
(2007), side 14, lægges det bl.a. på baggrund af fo rarbejderne til forvalt-
ningsloven til grund, at en afgørelse i forvaltning slovens forstand i hovedsa-
gen svarer til en klassisk forvaltningsakt. Det er dog anført, at det ikke kan
afvises, at en nærmere afgræsning af lovens afgørel sesbegreb i tvivlstilfælde
må ske ud fra den pågældende beslutnings væsentligh ed over for den eller
de berørte og – hvor der fortsat er tvivl – ud fra det reale behov, den eller de
berørte har for i den givne situation at blive omfa ttet af forvaltningslovens
partsrettigheder.
I tilknytning til den omtale af afgørelsesbegrebet i den juridiske litteratur,
som er nævnt ovenfor, bemærkes det om de frihedsber øvelser (anholdelser),
politiet kan iværksætte inden for strafferetsplejen , at John Vogter, a.st., side
134 anfører følgende:
”De processuelle beslutninger under en straffesags efterforskning er
ikke omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegre b, hvad enten be-
slutningen skal forelægges retten eller ej. Det gæl der f.eks. beslutnin-
ger om foretagelse af særlige efterforskningsskridt , såsom anholdelse,
telefonaflytning, beslaglæggelse, ransagning m.v.”
Der kan om frihedsberøvelse inden for strafferetspl ejen desuden henvises til
Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., a.st., side 55.
2.4. Der er også i retspraksis taget stilling til det n ærmere indhold af forvalt-
ningslovens afgørelsesbegreb.
Højesteret har således f.eks. i en række sager tage t stilling til, om nogle per-
sonalemæssige dispositioner inden for den offentlig e forvaltning kunne ka-
rakteriseres som afgørelser i forvaltningslovens fo rstand, jf. herved UfR
2005.616 H, UfR 2005.622 H og UfR 2008.636 H.
Det fremgår bl.a. af UfR 2005.616 og UfR 2008.636 H , at Højesteret ved
bedømmelsen af, om de pågældende personalemæssige d ispositioner kunne
anses for omfattet af forvaltningslovens afgørelses begreb, har lagt vægt på
den afgrænsning heraf, der følger af forarbejderne til forvaltningslovens § 2,
stk. 1, jf. ovenfor under pkt. 2.2.
Side 14/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10Der kan også peges på UfR 2004.2229 H, hvor Højeste ret fastslog, at Ju-
stitsministeriets beslutning om at udlevere en borg er til Storbritannien til
strafforfølgning dér efter udleveringsloven måtte a nses for at være en straf-
feprocessuel beslutning i forbindelse med gennemfør elsen af en straffesag,
og at beslutningen ikke var en afgørelse omfattet a f forvaltningsloven.
3. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af det foreliggende
spørgsmål indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet o m, hvorvidt politiet i
praksis har anset beslutninger om frihedsberøvelse i henhold til politilovens
§§ 5, 8 og 9 for afgørelser i forvaltningslovens fo rstand. Rigspolitichefen
har den 25. maj 2010 udtalt følgende:
”[Rigspolitiet har] anmodet politikredsene om en ud talelse om, hvor-
vidt man i praksis har anvendt forvaltningslovens r egler i forbindelse
med foretagelse af administrative frihedsberøvelser i medfør af politi-
lovens §§ 5, 8 og 9. Rigspolitiet har i den forbind else tilkendegivet, at
spørgsmålet tillige omfatter de administrative frih edsberøvelser, som
politiet tidligere foretog i medfør af retsplejelov ens § 108 – og eventu-
elt i medfør af § 12 i politiloven fra 1863 og § 10 i politiloven fra
1871, der vedrører indgreb over for offentlige fors amlinger.
Det kan oplyses, at langt de fleste politikredse ha r tilkendegivet, at
man ikke direkte anvender forvaltningslovens regler i forbindelse med
iværksættelse af administrative frihedsberøvelser, men at man anven-
der de almindelige forvaltningsretlige grundprincip per om proportio-
nalitet og saglighed i forvaltningen.
En politikreds finder det tvivlsomt, om en administ rativ frihedsberø-
velse kan anses som en afgørelse i forvaltningslove ns forstand, og har
i den forbindelse oplyst, at de forvaltningsretlige principper må finde
anvendelse i det omfang, det – under hensyn til den konkrete situation
– praktisk kan lade sig gøre.
En række politikredse har anført, at partshøring og begrundelse – i det
omfang den konkrete situation tillader det – gives mundtligt i forbin-
delse med iværksættelse af frihedsberøvelsen.
På ovennævnte baggrund kan det konstateres, at forv altningsretlige
grundprincipper om saglighed og proportionalitet se lvsagt i praksis er
blevet fulgt i forbindelse med iværksættelse af adm inistrative friheds-
berøvelser, men at landets politikredse ikke i prak sis har behandlet el-
ler betragtet sådanne som afgørelser i forvaltnings lovens forstand.
I tilknytning til det ovenfor anførte skal Rigspoli tiet bemærke, at det er
Rigspolitiets opfattelse, at iværksættelse af admin istrative frihedsberø-
velser ikke skal betragtes som afgørelser i forvalt ningslovens forstand.
Side 15/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10Det gælder både administrative frihedsberøvelser ef ter politilovens §§
5, 8 og 9 og efter de tidligere gældende hjemmelsbe stemmelser i rets-
plejelovens § 108, § 12 i politiloven fra 1863 og § 10 i politiloven fra
1871.
En stringent anvendelse af forvaltningslovens regle r ville i øvrigt være
vanskeligt at forene med formålet med iværksættelse af administrative
frihedsberøvelser, idet sådanne indgreb typisk anve ndes under sponta-
ne omstændigheder og ofte i forbindelse med forsaml inger af større
menneskemængder, f.eks. i forbindelse med pludselig t opståede uro-
ligheder ved fodboldkampe eller demonstrationer.
Herudover henledes opmærksomheden på, at Rigspoliti et i en rund-
skrivelse af 12. december 2009 orienterede politikr edsene om ændrin-
gen af politiloven, jf. lov nr. 1107 af 1. december 2009 om ændring af
straffeloven og lov om politiets virksomhed (politi loven), der indebar,
at 6-timers grænsen for varigheden af frihedsberøve lse efter politilo-
vens § 8, stk. 4, 2. pkt. (om forsamlinger), og § 9 , stk. 3, 2. pkt. (om
opløb) blev forlænget til 12 timer.
I den forbindelse henledte Rigspolitiet politikreds enes opmærksomhed
på, at der ikke er foretaget ændringer af betingels erne for at foretage
frihedsberøvelse efter politilovens §§ 8 og 9, og a t frihedsberøvelse så-
ledes fortsat kan ske for at afværge en konkret og nærliggende fare for
forstyrrelse af den offentlige orden m.v. eller for enkeltpersoners eller
den offentlige sikkerhed.
Rigspolitiet anførte endvidere, at frihedsberøvelse fortsat alene vil
kunne anvendes, hvis det er nødvendigt i den konkre te situation, og
hvis mindre indgribende midler ikke findes tilstræk kelige til at afvær-
ge faren. Frihedsberøvelsen skal endvidere fortsat være så kortvarig og
skånsom som muligt, og personen skal løslades, så s nart de omstæn-
digheder, der gav anledning til frihedsberøvelsen, ikke længere er til
stede.
Endelig blev det anført, at frihedsberøvelsen og de ns varighed i det
konkrete tilfælde skal være nødvendig og forsvarlig set i forhold til
den fare, der søges afværget med frihedsberøvelsen, og at proportiona-
litetsvurderingen bl.a. afhænger af frihedsberøvels ens varighed, såle-
des at vurderingen alt andet lige skærpes, jo længe re frihedsberøvelsen
varer.
I rundskrivelsen anmodede Rigspolitiet i øvrigt pol itikredsene om at
drage omsorg for, at der altid sker orientering af personer, der friheds-
berøves administrativt efter politiloven, om adgang en til at indbringe
spørgsmålet om frihedsberøvelsen for domstolene, jf . retsplejelovens
kapitel 43 a.
Side 16/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10Rigspolitiet har således orienteret politikredsene om de forvaltnings-
retlige principper, der skal finde anvendelse i for bindelse iværksættel-
se af administrative frihedsberøvelser, hvorimod Ri gspolitiet – i over-
ensstemmelse med det ovenfor anførte – ikke har anf ørt, at iværksæt-
telse af administrative frihedsberøvelser skal betr agtes som afgørelser
i forvaltningslovens forstand.”
4.1. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt politiets b eslutning om at friheds-
berøve borgere uden for strafferetsplejen efter pol itilovens §§ 5, 8 eller 9
med henblik på fareafværgelse er en afgørelse i for valtningslovens forstand,
skal Justitsministeriet bemærke følgende:
Der er ikke i politiloven eller denne lovs forarbej der taget udtrykkeligt stil-
ling til, om politiets administrative frihedsberøve lser efter politilovens §§ 5,
8 eller 9 har karakter af afgørelser i forvaltnings lovens forstand.
Der er, så vidt det er Justitsministeriet bekendt, heller ikke i retspraksis eller
i Folketingets Ombudsmands praksis taget stilling t il det nævnte spørgsmål.
Spørgsmålet ses heller ikke omtalt i den forvaltnin gsretlige litteratur.
Så vidt det er Justitsministeriet bekendt, er der e ndvidere ikke – hverken i
retspraksis eller i den forvaltningsretlige littera tur – taget stilling til, om de
administrative frihedsberøvelser, som politiet tidl igere foretog i medfør af
navnlig retsplejelovens § 108, der udgjorde hjemmel sgrundlaget for visse
administrative frihedsberøvelser, før politiloven t rådte i kraft (jf. ovenfor un-
der pkt. 1.2), havde karakter af afgørelser i forva ltningslovens forstand.
For så vidt angår forvaltningsmyndighedernes praksi s skal Justitsministeriet
henvise til det, der anført i den udtalelse fra Rig spolitichefen af 25. maj
2010, som er nævnt i pkt. 3. Heraf fremgår det, at politiet i praksis ikke har
anset administrative frihedsberøvelser, som der i d ag er hjemmel til at fore-
tage efter politilovens §§ 5, 8 eller 9, for afgøre lser i forvaltningslovens for-
stand. Det samme gjorde sig gældende, da hjemlen he rtil fandtes i retspleje-
lovens § 108 samt i § 12 i politiloven fra 1863 og § 10 i politiloven fra 1871.
4.2. Ved vurderingen af, om politiets beslutning om adm inistrativ frihedsbe-
røvelse efter politilovens §§ 5, 8 eller 9, har kar akter af en afgørelse i for-
valtningslovens forstand, kan der herefter – med he nvisning til det, der er
anført ovenfor under pkt. 2 om forvaltningslovens a fgørelsesbegreb – peges
på, at en sådan beslutning vil være karakteriseret ved nogle af de elementer,
der i almindelighed kendetegner en forvaltningsretl ig afgørelse.
Der kan således peges på, at beslutningen om at for etage en administrativ
frihedsberøvelse vil bero på politiets ensidige dis position, som forudsætter,
at visse retlige betingelser er opfyldt, at beslutn ingen om administrativ fri-
hedsberøvelse vil have et konkret indhold, at den v il være rettet udadtil mod
Side 17/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10eksterne adressater, og at beslutningen vil have bi ndende virkning for de på-
gældende adressater.
Ved en beslutning om administrativ frihedsberøvelse i henhold til politilo-
ven kan det således siges at blive fastsat, hvad de r er eller skal være ret i et
foreliggende tilfælde i den forstand, at adressaten for beslutningen er for-
pligtet til at forblive på det pågældende sted, og således ikke må forlade ste-
det mod politiets vilje.
På denne baggrund kan det anføres, at de nævnte for hold vedrørende karak-
teren af politiets beslutning om administrativ frih edsberøvelse taler for at
anse en sådan beslutning efter politilovens §§ 5, 8 og 9 for en afgørelse
i forvaltningslovens forstand.
4.3.1. Heroverfor kan der imidlertid peges på en række fo rhold, der taler
imod at anse politiets beslutninger om frihedsberøv else efter politilovens
§§ 5, 8 og 9 for afgørelser i forvaltningslovens fo rstand.
4.3.2. For det første kan der peges på en række forhold v ed de nævnte be-
slutninger, der taler imod at betragte dem som forv altningsretlige afgørelser.
Der kan mere overordnet henvises til, at politiets beføjelser til at foretage de
indgreb, der i dag er reguleret i politiloven, som anført under pkt. 1.2 gene-
relt vedrører en forvaltningsmæssig virksomhed, som er knyttet til et områ-
de, hvor der træffes en række beslutninger i forhol d til borgerne, som ikke er
afgørelser i forvaltningslovens forstand.
Der kan i den forbindelse peges på, at de beslutnin ger om administrativ fri-
hedsberøvelse, der i dag har hjemmel i politilovens §§ 5, 8 og 9, tidligere
havde hjemmel i retsplejelovens § 108 samt i § 12 i politiloven fra 1863 og
§ 10 i politiloven fra 1871, og at Rigspolitiet har oplyst, at det i politiets
praksis ikke har været lagt til grund, at sådanne f rihedsberøvelser var afgø-
relser i forvaltningslovens forstand, jf. pkt. 3 ov enfor.
Til støtte for, at de omhandlede frihedsberøvelser heller ikke efter gennem-
førelsen af politiloven skal anses for afgørelser i forvaltningslovens forstand,
kan det anføres, at en sådan principiel ændring måt te forudsætte klare holde-
punkter i f.eks. det lovforslag, der lå til grund f or politiloven, og at sådanne
holdepunkter ikke foreligger.
Der kan i forlængelse heraf peges på, at politiet h eller ikke efter gennemfø-
relsen af politiloven i politiets praksis har anset de pågældende frihedsberø-
velser for afgørelser.
I forhold til politiets beslutning om frihedsberøve lse efter politilovens §§ 5,
8 og 9 kan der endvidere konkret peges på, at de ma terielle betingelser, som
lovgivningsmagten har fastlagt for, at der kan fore tages frihedsberøvelse ef-
Side 18/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10ter disse bestemmelser, indebærer, at forvaltningsl ovens partsbeføjelser ikke
er egnede til at finde anvendelse i forhold til såd anne beslutninger, og det
kan anføres, at dette understøtter, at de pågældend e beslutninger ikke skal
anses for afgørelser i forvaltningslovens forstand.
Der kan herved nærmere henvises til, at forvaltning slovens partsbeføjelser
som f.eks. retten til partshøring navnlig har betyd ning, inden en afgørelse
træffes, jf. nærmere under pkt. 6 nedenfor. Herover for står, at de situationer,
hvor det kan komme på tale at frihedsberøve i henho ld til politiloven, er
kendetegnet ved, at beslutningen om, hvorvidt der s kal frihedsberøves, i al-
mindelighed skal træffes meget hurtigt og ”på stede t”.
Frihedsberøvelse efter politilovens §§ 5, 8 og 9 ka n således kun ske, hvis det
sker med henblik på at ”afværge fare” for de i best emmelserne angivne poli-
tiretlige beskyttelsesinteresser. Det er i den forb indelse en betingelse for at
foretage indgrebet, at der er konstateret en konkre t og nærliggende fare for
forstyrrelse – og i de tilfælde, der er omfattet af politilovens § 8 betydelig
forstyrrelse – af de pågældende beskyttelsesinteres ser.
Det kan i forlængelse heraf anføres, at formålet me d politilovens regler om
(konkret) fareafværgelse formentlig i almindelighed ville fortabes, hvis
iværksættelsen af frihedsberøvelsen skulle afvente, at forvaltningslovens
partsbeføjelser – f.eks. partshøring – blev iagttag et.
Der kan endvidere peges på, at det på den ene side følger af politilovens for-
arbejder (jf. pkt. 1.1 ovenfor), at politiet som ud gangspunkt skal gå frem ef-
ter retsplejelovens regler, hvis et forhold må anta ges at ville medføre straffe-
retlig forfølgning mod den, der udsættes for indgre bet, men at politiet på den
anden side i den konkrete situation, hvor der er be hov for en øjeblikkelig
indskriden på grund af en konkret og nærliggende fa re for sikkerheden eller
den offentlige orden, ikke vil være forpligtet til forinden nærmere at vurde-
re, om hjemmelsgrundlaget for et indgreb formelt vi l være den relevante del
af retsplejeloven eller bestemmelserne i politilove n.
I forhold til frihedsberøvelser betyder det anførte , at politiet i en konkret si-
tuation som den beskrevne ikke behøver at tage stil ling til, hvorvidt der er
tale om en anholdelse i henhold til retsplejeloven (i forhold til hvilken for-
valtningslovens partsbeføjelser ikke gælder, jf. pk t. 2.3) eller en frihedsberø-
velse efter politiloven.
Det kan i forlængelse heraf anføres, at den beskrev ne forudsætning hos lov-
givningsmagten ville savne mening, hvis de omhandle de administrative fri-
hedsberøvelser efter politiloven – i modsætning til anholdelser efter retsple-
jeloven – skulle anses for afgørelser i forvaltning slovens forstand. Dette
skyldes, at politiet jo i givet fald – inden frihed sberøvelsens iværksættelse –
måtte tage stilling til det materielle hjemmelsgrun dlag for at kunne vurdere,
om beslutningens adressat havde forvaltningslovens partsbeføjelser, og i gi-
Side 19/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10vet fald tage stilling til, om betingelserne for f. eks. at undlade partshøring
var opfyldt, jf. herom nedenfor under pkt. 6. Dette taler i sig selv for, at poli-
tiets beslutninger om administrativ frihedsberøvels e efter politilovens §§ 5,
8 og 9 ikke er afgørelser i forvaltningslovens fors tand.
4.3.3. Herudover kan der peges på, at Højesteret i bl.a. de nyere domme,
som er nævnt ovenfor under pkt. 2.4, har lagt det a fgørelsesbegreb, som føl-
ger af forvaltningslovens forarbejder, til grund.
Der kan i den forbindelse – på baggrund af det, der under pkt. 2 er anført om
den nærmere forståelse af afgørelsesbegrebet – pege s på, at de omhandlede
beslutninger efter politilovens §§ 5, 8 og 9 om adm inistrativ frihedsberøvel-
se mangler nogle af de elementer, der kendetegner a fgørelser i forvaltnings-
lovens forstand.
Der kan herved henvises til, at det som anført unde r pkt. 2.2 i forarbejderne
til forvaltningsloven bl.a. er anført, at der med u dtrykket ”truffet afgørelse”
sigtes til udfærdigelse af retsakter, og at det cen trale anvendelsesområde for
forvaltningsloven herefter er den administrative sa gsbehandling i forbindel-
se med udfærdigelsen af konkrete forvaltningsakter.
Herudover kan der peges på, at der i (dele af) den forvaltningsretlige littera-
tur, jf. pkt. 2.3, bl.a. er peget på, at en forvalt ningsakt er et slutprodukt, som
er resultatet af en ret langvarig proces, at en for valtningsakt bliver til på
grundlag af et ret omfattende faktisk og retligt ma teriale, og at en forvalt-
ningsakt i tid har vidtrækkende betydning for adres saten.
I forlængelse heraf kan det anføres, at der i almin delighed ikke vil være tale
om, at politiets beslutning om at foretage indgreb i form af frihedsberøvelse
efter politilovens §§ 5, 8 eller 9 er et slutproduk t, der bliver til efter en lang-
varig proces, og som udmønter sig i en ”egentlig fo rvaltningsakt”. Beslut-
ningen om at foretage sådanne indgreb efter politil oven skal i sagens natur
som hovedregel træffes meget hurtigt af politiet på baggrund af en konkret
faktisk situation med henblik på konkret afværgelse af nærliggende fare for
den offentlige fred og orden samt enkeltpersoners o g den offentlige sikker-
hed mv. Der kan herved også henvises til den under pkt. 4.3.2 behandlede
lovgiverforudsætning, hvorefter politiet i den konk rete situation, hvor der er
behov for en øjeblikkelig indskriden på grund af en konkret og nærliggende
fare for sikkerheden eller den offentlige orden, ik ke vil være forpligtet til
forinden nærmere at vurdere, om hjemmelsgrundlaget for et indgreb formelt
vil være retsplejelovens regler eller bestemmelsern e i politiloven, jf. omtalen
af politilovens forarbejder i pkt. 1.1.
4.4. På baggrund af det, der er anført under pkt. 4.1-4 .3, er Justitsministeri-
ets mest tilbøjelig til at mene, at politiets beslu tninger om administrativ
frihedsberøvelse efter politilovens §§ 5, 8 og 9 ik ke er afgørelser i forvalt-
ningslovens forstand.
Side 20/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D105. Justitsministeriet skal bemærke, at det forhold, a t en administrativ fri-
hedsberøvelse efter politiloven ikke anses for en a fgørelse i forvaltningslo-
vens forstand, ikke indebærer, at der ikke gælder r egler for de pågældende
beslutninger.
Politiet vil således i alle tilfælde i sit virke sk ulle overholde god forvalt-
ningsskik og agere inden for de rammer, der kan udl edes af de almindelige
forvaltningsretlige principper om proportionalitet og saglighed samt de be-
tingelser for frihedsberøvelsens iværksættelse, der følger af politilovens §§
5, 8 og 9. Det vil bl.a. sige, at frihedsberøvelsen i det enkelte tilfælde skal
være nødvendig, proportional, udgøre det mindst ind gribende og tilstrække-
lige middel samt i øvrigt være sagligt begrundet. D er henvises i den forbin-
delse til Rigspolitiets udtalelse, som er citeret u nder pkt. 3.
Der kan endvidere klages til politidirektøren og ev entuelt rigspolitichefen
over politimæssige (operationelle) dispositioner ud en for strafferetsplejen,
ligesom der i medfør retsplejelovens § 1019 er muli ghed for at klage til ved-
kommende statsadvokat over politiets adfærd i tjene sten. Den frihedsberøve-
de vil således bl.a. kunne klage over, at vedkommen de er blevet tilbageholdt
på et fejlagtigt grundlag, at der har været kritisa ble forhold under tilbagehol-
delsen, at tilbageholdelsen har været for langvarig , og at politiet har været
for hårdhændet.
Hertil kommer, at der i forhold til administrative frihedsberøvelser efter po-
litiloven – ligesom i forhold til administrative fr ihedsberøvelser inden for
andre retsområder – gælder en særlig let adgang til domstolsprøvelse af fri-
hedsberøvelsens lovlighed efter retsplejelovens kap itel 43 a. Efter reglerne i
det pågældende kapitel kan den, der har været frihe dsberøvet, således over
for den myndighed, som har besluttet frihedsberøvel sen, fremsætte begæring
om domstolsprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed , hvorefter myndighe-
den indbringer sagen for retten. Forelæggelse for r etten skal finde sted inden
fem søgnedage efter begæringens fremsættelse. Begær ingen skal som ud-
gangspunkt fremsættes inden 4 uger efter frihedsber øvelsens ophør. Retten
drager omsorg for sagens oplysning og beskikker bl. a. en advokat for den,
som har været frihedsberøvet, medmindre han eller h un selv har antaget en
advokat.
Det bemærkes i den forbindelse, at Københavns Polit i over for Justitsmini-
steriet har oplyst, at der ved tilbageholdelser eft er politiloven udleveres en
vejledning, der beskriver bl.a. muligheden for at k lage over politiets disposi-
tioner og adfærd, samt muligheden for domstolsprøve lse af frihedsberøvel-
sens lovlighed.
6. Justitsministeriet finder herudover grund til at b emærke, at selv hvis en
beslutning om administrativ frihedsberøvelse efter bestemmelserne i politi-
lovens §§ 5, 8 og 9 måtte anses for en afgørelse i forvaltningslovens for-
Side 21/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10stand, ville det antageligvis i forhold til forvalt ningslovens bestemmelser (i
§§ 9-26) om partsbeføjelser kun have meget begrænse t praktisk betydning.
Om baggrunden herfor kan nærmere oplyses følgende:
De nævnte partsbeføjelser findes i forvaltningslove ns § 8, stk. 1, om partsre-
præsentation, i § 9, stk. 1, om partens aktindsigt, i § 11, stk. 1, om partens
ret til udsættelse med henblik på at gøre sig beken dt med dokumenterne, i §
19, stk. 1, om partshøring, og i § 21, stk. 1, om u dtaleret. Fælles for de
nævnte bestemmelser er, at der kan gøres undtagelse , bl.a. hvis partens inte-
resse i at kunne udnytte de pågældende partsbeføjel ser findes at burde vige
for væsentlige hensyn til offentlige interesser, jf . f.eks. forvaltningslovens §
8, stk. 2, § 19, stk. 2, nr. 3, og § 21, stk. 2, nr . 2.
Fravigelsen af forvaltningslovens partsbeføjelser e fter de nævnte bestem-
melser forudsætter, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret afvej-
ning af på den ene side partens interesse i at opnå den pågældende partsret-
tighed og på den anden side de væsentlige hensyn ti l offentlige interesser, jf.
herom bl.a. bemærkningerne til § 8, stk. 2, i Folke tingstidende 1985-86, til-
læg A, sp. 132, samt John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3.
udgave (2001), side 245 f., side 407 f. og side 418 f., Hans Gammeltoft-
Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), si de 526 og side 539 f.,
samt Steen Rønsholdt, Forvaltningsret, Retssikkerhe d, Proces, Sagsbehand-
ling, 2. udgave (2006), side 297 f.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der f.eks . vil kunne ske en fravigelse
af de nævnte regler om partsbeføjelser, når tungtve jende samfundshensyn
nødvendiggør et øjeblikkeligt indgreb, eller hvor a fgørelsen efter sagens ka-
rakter eller forholdets natur må træffes omgående. Begge disse betingelser
vil antageligvis i almindelighed være opfyldt ved p olitiets beslutninger om
frihedsberøvelse efter politilovens §§ 5, 8 eller 9 , jf. herved omtalen i pkt.
1.1 af betingelserne for at træffe disse beslutning er.
Det følger herudover af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den
meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begru ndelse (jf. herom § 24),
medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. Ved afgørelser, som
meddeles mundtligt, følger det af forvaltningsloven s § 23, at parten som ud-
gangspunkt kan forlange efterfølgende at få en skri ftlig begrundelse for af-
gørelsen.
Forvaltningslovens indeholder endelig i § 25 regler om klagevejledning, og i
§ 26 regler om, at afgørelser, der kun kan indbring es for domstolene under
iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg , skal være ledsaget af op-
lysning herom.
Som nævnt under pkt. 4.3.2 er de situationer, hvor det kan komme på tale at
frihedsberøve i henhold til politiloven, kendetegne t ved, at beslutningen om,
hvorvidt der skal frihedsberøves, i almindelighed s kal træffes meget hurtigt
Side 22/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10og ”på stedet”. Det må derfor antages, at disse bes lutninger i praksis vil bli-
ve meddelt adressaterne mundtligt og af den grund i kke vil skulle være led-
saget af en begrundelse efter forvaltningslovens § 22, ligesom de af samme
grund ikke vil skulle være ledsaget af en klagevejl edning efter forvaltnings-
lovens § 25.
Den frihedsberøvede person ville dog efterfølgende kunne anmode om ak-
tindsigt efter forvaltningslovens regler om partsin dsigt (§§ 9-18) i de doku-
menter, der måtte vedrøre den pågældendes sag, lige som vedkommende vil-
le kunne forlange en skriftlig begrundelse for frih edsberøvelsen efter forvalt-
ningslovens § 23.
Afslutningsvis bemærkes for god ordens skyld, at so m omtalt i pkt. 4.4 er
Justitsministeriet mest tilbøjelig til at mene, at politiets beslutninger om ad-
ministrativ frihedsberøvelse efter politilovens §§ 5, 8 og 9 ikke er afgørelser
i forvaltningslovens forstand, og spørgsmålet om en eventuel iagttagelse af
forvaltningslovens bestemmelser om partsbeføjelser er således allerede af
denne grund ikke aktuelt i forhold til sådanne besl utninger.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Politiet besluttede den 9. april 2016 med hjemmel i politilovens § 5 at af-
spærre adgangen mellem Bredgade og Frederiksgade i retning mod Marmor-
kirken i forbindelse med begivenheder ved en demons tration og en modde-
monstration. Det lægges til grund som ubestridt, at betingelserne for at fore-
tage denne afspærring i medfør af politilovens § 5 var opfyldt. Det fremgår
af den foreviste video, at der efter afspærringen b efandt sig en større mæng-
de personer bag afspærringen foran Marmorkirken, he runder sagsøger. Sag-
søger har forklaret, at der var mange almindelige m ennesker til stede ved
Marmorkirken, herunder mange turister.
Retten lægger herefter til grund, at beslutningen o m at foretage afspærring
ikke tog sigte på at træffe retligt bindende afgøre lser i forhold til de herved
berørte enkeltpersoner foran Marmorkirken. Efter fo rarbejderne til forvalt-
ningsloven, jf. Folketingstidende tillæg A, spalte 115f, finder retten, at be-
slutningen om at foretage afspærring ikke er en afg ørelse, som er omfattet af
forvaltningslovens afgørelsesbegreb, hvorfor forval tningsloven ikke finder
anvendelse på beslutningen. Københavns Politi har h erefter ikke været for-
pligtet til efter forvaltningslovens § 26 at vejled e sagsøger om muligheden
for at begære indbringelse for retten. På baggrund af oplysningerne om, at
der var en større mængde mennesker til stede, og at afspærringen efter vide-
ooptagelsens tidsangivelse varede i omkring 20-25 m inutter, finder retten, at
de praktiske vanskeligheder, der ville være forbund et med at vejlede om ad-
gangen til at begære domstolsprøvelse efter retsple jelovens § 469 må føre
til, at Københavns Politi heller ikke efter alminde lig god forvaltningsskik
burde have vejledt om adgangen til at begære domsto lsprøvelse efter retsple-
jelovens $ 469. Det bemærkes, at en overskridelse af fristen i retsplejelovens
8 469, stk. 4, ikke afskærer sagsøger fra at anlægge et civilt søgsmål.
Københavns Politis undladelse af at vejlede sagsøger om fristen for at anmo-
de om domstolsprøvelse kan herefter ikke føre til, at fristen i retsplejelovens
8 469, stk. 4, suspenderes. Idet sagsøger ikke har overholdt fristen i retsple-
jelovens $ 469, stk. 4, afvises sagen.
Retten tager herefter Københavns Politis påstand om afvisning af sagen til
følge.
Retten har ikke ved sin afgørelse taget stilling til, om at er tale om en fri-
hedsberøvelse.
Thi kendes for ret:
Denne sag afvises.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til
statskassen.
|
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 3. februar 2017 i sag nr. BS 13A-6478/2016:
Klage fra
<anonym>Klager</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>København K</anonym>
over administrativt bestemt frihedsberøvelse
Sagens baggrund 0g parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 27. oktober 2016, vedrører domstolsprøvelse i
henhold til retsplejelovens kapitel 43 a af en frihedsberøvelse; som sagsøger
anser sig for udsat for den 9. april 2016.
Spørgsmålet om, hvorvidt sagen skal afvises, fordi 6 månedersfristen i rets -
plejelovens $ 469, stk. 4, ikke er overholdt, er udskilt til særskilt afgørelse.
<anonym>Klager</anonym> har nedlagt påstand om, at sagen fremmes til
realitetsbehandling.
Københavns Politi har nedlagt påstand om afvisning.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens
8 218 a.
Oplysningerne i sagen
Ved brev af 14. oktober 2016 til Københavns Politi anmodede advokat
Amalie Starck som advokat for <anonym>Klager</anonym> om indbringel -
se af en administrativ frihedsberøvelse, som skulle være foretaget af Køben -
havns Politi den 9. april 2016 i området ved Marmorkirken (Frederiks Kir -
ke).
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af <anonym>Klager</anonym>
<anonym>Klager</anonym> har forklaret, at han deltog i en moddemonstra -
tion den 9. april 2016i City, hvor der blev afholdt en demonstration af Pegi -
da. Demonstrationen startede ved Mindeankeret i Nyhavn. Folk gik herfra
ad Bredgade og Borgergade. Moddemonstration var anmeldt. Han havde
hørt om moddemonstrationen på cafeen i Folket Hus. Han havde delt løbe-
sedler ud ved Mindeankeret. Det var hensigten; at deltagerne i moddemost-
rationen skulle går efter Pegidademonstrationen og dele løbesedler ud. Plud-
selig var han kommet til Marmorkirken. Han opgav lidt 0g ville tilbage til
sin cykel, som holdt i Nyhavn; og derfra ville han hjem. Han havde en dia-
log med en betjent på hjørnet af Bredgade og Frederiksgade ved parasollen;
som man kan se på den foreviste video. Han fik at vide, at han skulle rykke
ned mod Marmorkirken. Han sagde, at han var på vej hjem; men fik besked
på at gå mod Marmorkirken. Han kunne se, at der var metrobyggeri. Han
henvendte sig til en betjent; som sagde; at de kunne gå den anden vej rundt
om Marmorkirken. Det var anden gang, han talte med en betjent. Da betjen-
ten sagde; at de skulle gå bagom kirken; vidste han ikke; om det kunne lade
sig gøre. Han var i tvivl og gik hen for at checke. Han konstaterede, at man
ikke kunne komme rundt om kirken: Han gik tilbage til betjenten og sagde,
at de ikke kunne komme ud. Han talte med 2 betjente. Han henvendte sig re-
lativt hurtigt til betjentene 0g sagde; at de ikke kunne komme rundt om kir -
ken. Der gik 1 til 1V/2 time fra, at det blev konstateret, at de ikke kunne kom-
me rundt, til at de blev lukket ud. Der var mange almindelige mennesker til
stede ved Marmorkirken; herunder turister. Hovedparten af de tilstedeværen -
de ved Marmorkirken var turister, som ikke talte dansk. Der var 5-6 stykker
til stede; som havde deltaget i moddemonstrationen; herunder <anonym>P1</anonym> På et
tidspunkt fik han lov at gå. Politiet lavede en sluse 0g gelejdede folk ud en
bestemt vej. Han gik herefter mod Nyhavn for at få fat i sin cykel. Han blev
efterfølgende kontaktet af <anonym>P1</anonym> som sagde, at han og nogle andre ville
klage; og <anonym>P1</anonym> spurgte; om han ville være med til at klage. <anonym>P1</anonym> er en af
dem; som tidligere har rejst en sag. Han mener, at han blev kontaktet af
<anonym>P1</anonym> 1 slutningen af sommeren eller i efteråret 2016. Der var gået nogle må -
neder efter begivenhederne. Det var en dag han var i Folkets Hus. Han kan
ikke huske; hvor lang tid der gik, fra at <anonym>P1</anonym> kontaktede ham, og til at han
henvendte sig til advokat. Der gik måske en uge. Han oplevede den 9. april
2016 som en dårlig dag, men på tidspunktet for begivenhederne mente han
ikke; at det kunne nytte noget at klage over det politiet gjorde.
Parternes synspunkter
<anonym>Klager</anonym> har i processkrift af 8. december 2016 anført
følgende til støtte for; at sagen skal fremmes:
"Det gøres gældende; at overskridelsen af klagefristen i retsplejelovens $
469, stk. 4, udelukkende beror på Københavns Politis manglende klagevej -
ledning.
Af forvaltningslovens 26 fremgår, at afgørelser, der kun kan indbringes for
domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal
være ledsaget af oplysning herom.
At der skal meddeles klagevejledning følger også af den generelle vejled-
ningspligt i forvaltningslovens 7 samt princippet om god forvaltningsskik.
Side 3/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10Det følger endvidere af Københavns Politiets egen p raksis, at der ved tilba-
geholdelser efter politiloven i alle tilfælde skal gives klagevejledning i for-
bindelse med indgrebet.
Politiets praksis på området fremgår af Justitsmini steriets besvarelse af 5. ju-
li 2010 til Folketingets Retsudvalgs vedrørende spø rgsmål nr. 295. Besvarel-
sen omhandler, hvorvidt forvaltningslovens bestemme lser finder anvendelse
i forhold til frihedsberøvelser, der foretages med hjemmel i politiloven. Det
bemærkes, at svaret herpå ikke er ganske klart, men i forhold til netop klage-
vejledningen forholder det sig anderledes.
I forbindelse med justitsministeriets besvarelse af spørgsmålet indhentede
man en udtalelse fra Rigspolitiet, jf. besvarelsens punkt 3, side 10 ff. Her
oplyste Rigspolitiet at man den 12. december 2009 h avde udsendt en rund-
skrivelse til landets politikredse, og følgende fre mgår om denne, jf. side 12,
2. afsnit:
"I rundskrivelsen anmodede Rigspolitiet i øvrigt po litikredsene om at drage
omsorg for, at der altid sker orientering af person er, der frihedsberøves ad-
ministrativt efter politiloven, om adgangen til at indbringe spørgsmålet om
frihedsberøvelsen for domstolene, jf. retsplejelove ns kapitel 43 a."
Således er landets politikredse af Rigspolitiet ble vet instrueret i, at der altid
skal ske klagevejledning om muligheden for domstols prøvelse i forbindelse
med frihedsberøvelser der foretages efter politilov en.
Efterfølgende gennemgås de regler, som politiets be slutninger om frihedsbe-
røvelse efter politiloven er underlagt, uanset om b eslutningen anses som om-
fattet af forvaltningsloven, jf. besvarelsens punkt 5, side 16 ff. Det fremgår
heraf, at politiet i alle tilfælde skal overholde g od forvaltningsskik og agere
inden for de rammer, der kan udledes af almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper.
Efter en gennemgang af klagemulighederne — både de administrative dispo-
sitions- og adfærdsklager, samt muligheden for doms tolsprøvelse efter rets-
plejelovens kapitel 43 a — fremgår følgende på side 17, 2. sidste afsnit:
"Det bemærkes [ ...], at Københavns Politi over for Justitsministeriet har op-
lyst, at der ved tilbageholdelser efter politiloven udleveres en vejledning, der
beskriver bl.a. muligheden for at klage over politi ets dispositioner og ad-
færd, samt muligheden for domstolsprøvelse af frihe dsberøvelsens lovlig-
hed. "
Justitsministeriet er således af den opfattelse, at der i praksis gives klagevej-
ledning i forbindelse med frihedsberøvelser efter p olitiloven.
Dette er ikke sket i nærværende sag.
Retsfølgerne af manglende klagevejledning
Klagevejledningens formål er at sikre, at den der er klageberettiget ikke lider
retsstab . I nærværende situation er formålet at sikre, at den frihedsberøvede
også 1 praksis meddeles muligheden for domstolsprøvelse; som grundlovens
71, stk. 6, fastsætter.
Efter praksis er konsekvensen af manglende klagevejledning, at fristen sus -
penderes, således at klager stilles som var der givet korrekt klagevejledning.
Der henvises i denne forbindelse til Steen Rønsholdt, Forvaltningsret
retssikkerhed, proces, sagsbehandling, 4. udgave 2014, side 518-519 og
Karsten Revsbech mfl., Forvaltningsret sagsbehandling; 7. udgave 2014,
side 372, samt U2004.2893H.
Iforhold til hvorvidt klagefristen i retsplejelovens $ 469, stk. 4 må anses for
absolut; skal det bemærkes, at enhver lovfæstet frist i udgangspunktet må
anses for absolut, med mindre andet er bestemt, som det er tilfældet i 8 469
stk. 2, 2. punktum. At en frist i udgangspunktet må anses for absolut; er der-
for ikke en hindring for, at fristen suspenderes i det tilfælde; hvor den klage -
berettigede ikke er orienteret om klagemuligheden; jf. den føromtalte prak -
sis
Der henvises i øvrigt til en lignende sag fra København Byret (BS nr. 4B -
2773 2786/2014, 2787 2799/2014, 1601 1605/2014, 5982 5985/2015
og 6094 6095/2014), hvor netop spørgsmålet om Københavns Politis
manglende klagevejledning medførte suspension af klagefristen i retspleje -
lovens 8 469, stk. 4. Ved rettens kendelse af 7. oktober 2015 blev det beslut-
tet, at sagerne skulle realitetsbehandles .
Konsekvensen af Københavns Politis manglende klagevejledning af
<anonym>Klager</anonym> bør derfor være, at fristen for domstolsindbringelse sus -
penderes, således af denne løber fra klager har modtaget korrekt klagevej -
ledning subsidiært fra klager fik kendskab til muligheden for dom-
stolsprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed.
Københavns Politis manglende klagevejledning bør således ikke lægges kla -
gerne til last.
Københavns Politi har i til støtte for afvisningspåstanden i processkrift af
21. november 2016 anført følgende:
"Sagen påstås afvist under henvisning til fristoverskridelsen; jf. herved $
469, stk. 4. Begæringen om prøvelse af lovligheden af den frihedsberøvelse,
som sagsøgeren mener sig udsat for den 9. april 2016, er således først frem-
sat ved e-mail af 14. oktober 2016 0g modtaget hos Københavns Politi den
15. oktober 2016, hvilket er mere end 6 måneder efter den dato, hvor fri -
Side 5/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10hedsberøvelsen skulle være sket og ophørt. Sagsøger findes på denne bag-
grund ikke at have krav på indbringelse efter de le mpeligere processuelle
regler i retsplejelovens kapitel 43 a.
Da anvendelsen af reglerne bl.a. har betydning for pålæggelse af sagsom-
kostninger ser Københavns Politi sig derfor nødsage t til at fastholde påstan-
den om afvisning af den senest indkomne begæring, u anset om retten i øv-
rigt måtte finde, at de tidligere fremkomne begærin ger vedrørende samme
episoder skal realitetsbehandles og ikke afvises so m påstået.
Særligt i relation til sagsøgers anbringende om, at indbringelsesfristen må
anses for suspenderet henset il, at han ikke modtog klagevejledning vedrø-
rende indgrebet, gøres det gældende, at der ikke va r pligt til at give klagevej-
ledning i anledning af det skete indgreb. En mangle nde klagevejledning kan
således ikke få indflydelse på indbringelsesfristen .
Det gøres i den forbindelse gældende, at de operati ve indgreb, som politiet
kan foretage med hjemmel i politilovens § 5, uanset om det er et påbud, en
personvisitation eller en frihedsberøvelse, ikke er at betragte som afgørelser
i forvaltningslovens forstand, hvorfor de mere form elle regler om høring af
borgeren før indgrebet, oplysning til denne om om b egrundelsen for indgre-
bet samt underretning om klageadgang, ikke er gælde nde. Der henvises hen-
vises i den forbindelse til det i litteraturen anfø rte, jf. herved Politiret, 6. ud-
gave, side 228 øverst, samt Politiloven med Komment arer, 3. udgave, side
48.
Parterne har i det væsentligste procederet i overen sstemmelse hermed.
Retsgrundlaget
Af de specielle bemærkninger til retsplejelovens § 469, stk. 4, Folketingsti-
dende tillæg A 1953-54, spalte 1516, fremgår blandt andet:
"...
Da det må skønnes rimeligt, at adgangen til at begæ re sag rejst efter dette
kapitel kun står åben en kortere tid efter frihedbe røvelsens ophør, foreslås
det, at begæring om sagens indbringelse for retten skal fremsættes inden 4 u-
ger efter frihedsberøvelsens ophør, dog at justitsm inisteren i indtil 6 måne-
der undtagelsesvis kan tillade afvigelse fra friste n, når der foreligger en sær-
lig grund dertil. Overskrides disse frister, er den pågældende henvist til sags-
anlæg efter de almindelige regler om borgerlige sag er.
..."
Justitsministeriet besvarede den 5. juli 2010 spørg smål nr. 295 (Alm.del),
som Folketingets Retsudvalg havde stillet til justi tsministeren den 4. decem-
ber 2009. Heraf fremgår:
Side 6/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10"...
Spørgsmål nr. 295 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er en ig i, at forvaltningsloven
er gældende for politiets virksomhed, når det dreje r sig om indgreb overfor
personer, hvor dette ikke er et led i strafferetspl ejen?”
Svar:
1.1. Justitsministeriet har – bl.a. i lyset af de samti digt stillede spørgsmål nr.
296 og 297 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del) – forestået det forelig-
gende spørgsmål således, at der sigtes til, om forv altningslovens regler fin-
der anvendelse i forhold til de administrative frih edsberøvelser, som politiet
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn kan foret age i medfør af politilo-
vens §§ 5, 8 og 9.
Det følger af politilovens § 5, stk. 3, at politiet med henblik på at afværge
fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners
og den offentlige sikkerhed kan frihedsberøve den e ller de personer, der
giver anledning til faren, når mindre indgribende m idler – f.eks. påbud,
legemsbesigtigelse og fratagelse af genstande – ikk e findes tilstrækkelige
til at afværge faren.
Efter politilovens § 8, stk. 4, kan politiet frihed sberøve forsamlingsdeltage-
re, der giver anledning til fare for betydelig fors tyrrelse af den offentlige or-
den eller fare for enkeltpersoners eller den offent lige sikkerhed. Også i dette
tilfælde skal frihedsberøvelsen ske med henblik på at afværge fare for de
nævnte beskyttelsesinteresser, ligesom det er en be tingelse, at mindre indgri-
bende midler ikke findes tilstrækkelige til at afvæ rge faren.
Politiet kan efter politilovens § 9, stk. 3, med he nblik på at afværge opløb,
der indebærer fare for forstyrrelse af den offentli ge fred og orden eller fare
for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, frihedsberøve den eller de
personer, der giver anledning til faren, når mindre indgribende midler ikke
findes tilstrækkelige til at afværge faren.
Det følger af de nævnte bestemmelser, at frihedsber øvelsen skal være så
kortvarig og skånsom som muligt og så vidt muligt i kke må udstrækkes ud
over 6 timer, når frihedsberøvelsen er foretaget ef ter lovens § 5, stk. 3, eller
ud over 12 timer, når den er foretaget efter lovens § 8, stk. 4, og § 9, stk. 3.
Af forarbejderne til de nævnte bestemmelser i polit ilovens §§ 5, 8 og 9, føl-
ger, at frihedsberøvelse alene kan ske med henblik på at ”afværge fare” for
de i bestemmelserne nævnte politiretlige beskyttels esinteresser (orden, fred
eller sikkerhed), jf. navnlig Folketingstidende 200 3-04, tillæg A, side 5886.
Endvidere er det i forarbejderne anført, at indgreb efter politiloven forudsæt-
ter, at der er konstateret en konkret og nærliggend e fare for forstyrrelse
Side 7/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10– og i de tilfælde, der er omfattet af § 8 betydeli g forstyrrelse – af de pågæl-
dende beskyttelsesinteresser. Det fremgår i øvrigt, at det vil afhænge af en
konkret vurdering af situationen, om der foreligger den til et indgreb (f.eks.
frihedsberøvelse) fornødne fare, og det er i den fo rbindelse ikke en betingel-
se, at der er realiseret en krænkelse af den offent lige orden mv., men der skal
være en vis sandsynlighed for, at det vil ske, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 5917, og side 5923.
Herudover følger det af forarbejderne til bestemmel serne i §§ 5, 8 og 9, at
politiet i forbindelse med en frihedsberøvelse skal iagttage bl.a. det alminde-
lige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Dette indebærer, at friheds-
berøvelse alene kan ske, hvis mindre indgribende mi dler ikke er eller skøn-
nes at være tilstrækkelige til at afværge den konkr ete fare, og at frihedsberø-
velsen ikke må være ude af proportioner med den far e, som frihedsberøvel-
sen skal afværge, jf. Folketingstidende 2003-04, ti llæg A, side 5884.
Endelig er det anført i forarbejderne, at det forho ld, at en frihedsberøvelse
skal være så kortvarig som muligt, indebærer, at de n frihedsberøvede person
skal løslades, når de omstændigheder, der gav anled ning til frihedsberøvel-
sen, ikke længere er til stede, dvs. at behovet for en (fortsat) frihedsberøvel-
se dermed som udgangspunkt vil ophøre samtidig med, at den konkrete fare
er afværget. I den forbindelse skal formålet med fr ihedsberøvelsen tillægges
betydning. Er formålet med indgrebet at bringe en p erson ud af en faresitua-
tion, vil der normalt ikke være grundlag for at ind bringe den pågældende til
en politistation. Omvendt kan der eventuelt ske ind bringelse af en person,
der gentagne gange forsøger at forcere afspærringen til et farligt område el-
ler lignende, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5886, side 5919
og side 5923.
Om den nærmere karakter af de frihedsberøvelser, de r kan tænkes foretaget
efter politiloven, er det i forarbejderne anført, a t frihedsberøvelse kan dække
over en lang række af indgreb lige fra meget kortva rige frihedsberøvelser på
stedet til indbringelse på en politistation og anbr ingelse i venterum. Friheds-
berøvelse kan således ifølge forarbejderne dække ov er situationer, som den
frihedsberøvede vel knap nok selv vil opfatte som e n frihedsberøvelse, f.eks.
hvis politiet af hensyn til en persons sikkerhed ko rtvarigt tilbageholder den-
ne for at holde ham væk fra et farligt sted, f.eks. i forbindelse med tumulter
under afholdelse af sportsarrangementer, jf. Folket ingstidende 2003-04, til-
læg A, side 5886.
Som nævnt ovenfor må frihedsberøvelse efter politil oven alene ske med
henblik på at ”afværge fare” for de i bestemmelsern e nævnte politiretlige
beskyttelsesinteresser (orden, fred eller sikkerhed ), og frihedsberøvelse
kan derfor ikke foretages med henblik på strafforfø lgning. I den forbindelse
er der anført følgende i forarbejderne, jf. Folketi ngstidende 2003-
04, tillæg A, side 5918:
Side 8/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10”Hvis et forhold må antages at ville medføre straff eretlig forfølgning
mod den, der udsættes for indgrebet, skal politiet som udgangspunkt
gå frem efter retsplejelovens regler. I den konkret e situation, hvor der
er behov for en øjeblikkelig indskriden på grund af en konkret og nær-
liggende fare for sikkerheden eller den offentlige orden, vil politiet
imidlertid ikke være forpligtet til forinden nærmer e at vurdere, om
hjemmelsgrundlaget for et indgreb formelt vil være retsplejelovens
regler eller bestemmelser i denne lov. Der vil derf or kunne forekomme
situationer, hvor f.eks. en frihedsberøvelse umidde lbart iværksættes
uden for strafferetsplejen, men senere overgår til at være en anholdelse
efter retsplejelovens regler, fordi der skønnes at være grundlag for
strafforfølgning.”
1.2. Politiet var også før politilovens vedtagelse till agt opgaver med hensyn
til beskyttelsen af tungtvejende og samfundsmæssige grundlæggende inte-
resser, herunder beskyttelsen af den offentlige fre d og orden samt enkeltper-
soners og den offentlige sikkerhed, beskyttelsen af forsamlinger ”under åben
himmel” og beskyttelse mod opløb, der indebærer far e for forstyrrelse heraf.
Der kan herved henvises til de dagældende bestemmel ser i retsplejelovens §
108, § 12 i politiloven fra 1863 og § 10 i politilo ven fra 1871.
Den nævnte bestemmelse i retsplejelovens § 108 (pol itiets generalfuldmagt)
havde følgende ordlyd:
Ӥ 108. Politiets opgave er at opretholde sikkerhed, fred o g orden, at
påse overholdelsen af love og vedtægter samt at for etage det fornødne
til forhindring af forbrydelser og til efterforskni ng og forfølgning af
sådanne.
Stk. 2. Med justitsministerens samtykke kan der pålægges p olitiet an-
dre
opgaver.”
I forhold til bestemmelsen i retsplejelovens § 108 kan der peges på, at det
fremgår af forarbejderne til politiloven, at det fø r denne lovs vedtagelse var
almindeligt antaget, at politiet med hjemmel i rets plejelovens § 108 kunne
foretage en række indgreb over for borgerne – herun der frihedsberøvelse –
med henblik på at opretholde sikkerhed, fred og ord en, jf. Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 5882 og 5884.
Om de nævnte beføjelser for politiet til at foretag e indgreb, som i dag er re-
guleret i politiloven, skal det bemærkes, at de ved rører en forvaltningsmæs-
sig virksomhed, som er knyttet til et område, hvor der træffes en række be-
slutninger i forhold til borgerne, som ikke er afgø relser i forvaltningslovens
forstand, men derimod er et led i faktisk forvaltni ngsvirksomhed.
Som eksempler herpå kan nævnes, at politiet diriger er trafikken uden om et i
øvrigt offentligt tilgængeligt sted, hvor der er sk et et færdselsuheld, og såle-
Side 9/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10des begrænser trafikanternes bevægelsesfrihed, at p olitiet bringer en bil til
standsning, fordi det vurderes, at der fra bilen el ler personerne i den udgår
en konkret eller overhængende fare for forstyrrelse af den offentlige orden
eller for enkeltpersoners eller det offentliges sik kerhed, eller at politiet af-
spærrer området omkring en boligblok, evakuerer byg ninger og forhindrer
beboere i at bevæge sig ind i deres bolig på grund af en overhængende fare
for den offentlige orden mv. som følge af f.eks. en bombetrussel eller en
mistanke om gasudslip.
2.1. Som det fremgår af pkt. 1.1, har Justitsministerie t forestået det forelig-
gende spørgsmål således, at der sigtes til, om forv altningslovens regler fin-
der anvendelse i forhold til de administrative frih edsberøvelser, som politiet
kan foretage i medfør af politilovens §§ 5, 8 og 9.
Det følger i den forbindelse af forvaltningslovens § 2, stk. 1, at loven som
udgangspunkt kun gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil
blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed . Bestemmelserne i lo-
vens kapitel 2 om inhabilitet gælder dog også for b ehandlingen af sager om
indgåelse af kontraktsforhold eller lignende privat retlige dispositioner, jf. lo-
vens § 2, stk. 2. Bestemmelserne i lovens kapitel 8 om tavshedspligt m.v.
gælder endvidere for al virksomhed, der udøves inde n for den offentlige for-
valtning, jf. lovens § 2, stk. 3.
Det følger af det anførte, at forvaltningslovens re gler om partsbeføjelser –
herunder bl.a. retten til partsrepræsentation, part shøring m.v. – alene gælder
i afgørelsessager.
Om den nærmere forståelse af forvaltningslovens afg ørelsesbegreb bemær-
kes følgende:
2.2. Spørgsmålet om den nærmere forståelse af forvaltni ngslovens afgørel-
sesbegreb er behandlet i forarbejderne til forvaltn ingsloven, hvor der herom
bl.a. er anført følgende, jf. Folketingstidende1985 -86, tillæg A, spalte 115 f.:
”Som fremhævet af offentlighedsudvalget i betænknin gen side 338 be-
tænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revisi on] må forslaget
om at udvide offentlighedsprincippet til at omfatte al forvaltningsvirk-
somhed ses på baggrund af, at de reale hensyn, der ligger bag gennem-
førelsen af offentlighed i forvaltningen, efter udv algets opfattelse prin-
cipielt taler med samme styrke for at lade reglerne herom gælde såvel i
afgørelsessager som i andre slags sager, jfr. herve d også betænkningen
side 110.
Noget tilsvarende gælder ikke generelt i forhold ti l de almindelige reg-
ler for forvaltningens sagsbehandling, der er optag et i det foreliggende
forslag til forvaltningslov. Regler om forudgående partshøring i lov-
forslagets kapitel 5 lader sig således ikke med men ing udstrække til at
Side 10/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10skulle finde anvendelse på alle former for forvaltn ingens virksomhed,
og det samme gælder i hvert fald i det væsentlige f or reglerne om be-
grundelse af forvaltningsafgørelser i lovforslagets kapitel 6, jfr. såle-
des også begrundelsesudvalgets betænkning side 40f. [betænkning nr.
657/1972 om begrundelse af forvaltningsafgørelser o g administrativ
rekurs m.v.].
Det anførte er baggrunden for, at lovforslagets § 2 indeholder en snæv-
rere afgrænsning af anvendelsesområdet for forvaltn ingslovens regler
end den, der er foreslået i offentlighedsloven.
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder hovedreglen om, at forvaltningslo-
ven kun gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive
truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.
Med udtrykket »truffet afgørelse« sigtes til udfærd igelse af retsakter,
dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad d er er eller skal være
ret i et foreliggende tilfælde. Uden for lovens anv endelsesområde fal-
der således navnlig den administrative sagsbehandli ng, der har karak-
ter af faktisk forvaltningsvirksomhed, så som patie nt- og anden klient-
behandling, undervisning og rådgivning. Denne virks omhed tager ne-
top ikke sigte på at træffe retligt bindende afgøre lser i forhold til de
implicerede enkeltpersoner.
[…]
Det centrale anvendelsesområde for forvaltningslove n er herefter den
administrative sagsbehandling i forbindelse med udf ærdigelsen af
konkrete forvaltningsakter.”
Som det fremgår, sigtes der med udtrykket ”truffet afgørelse” i § 2, stk. 1, til
udfærdigelse af retsakter (konkrete forvaltningsakt er), dvs. udtalelser, der
går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfæl-
de. Det er den administrative sagsbehandling i forb indelse med udfærdigel-
sen af disse forvaltningsakter, der er lovens centr ale anvendelsesområde.
2.3. Det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb er også b ehandlet i den forvalt-
ningsretlige litteratur.
Hos Poul Andersen, Dansk Forvaltningsret, 3. udgave (1956), side 242 ff.,
defineres en forvaltningsakt som en udtalelse fra e n forvaltningsmyndighed,
der har et konkret indhold, idet den er rettet til en enkelt personeller en be-
stemt flerhed af personer, og som går ud på at best emme, hvad der er eller
skal være gældende ret. Poul Andersen anfører endvi dere, at det undertiden
fremhæves, at en forvaltningsakt er en ”øvrighedsak t”, som giver udtryk for
den med offentlig magt udrustede statsvilje, og at der deri ligger det rigtige,
at forvaltningsakten overvejende er retsforbindende for den, til hvem udta-
Side 11/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10lelsen rettes. Forvaltningsakten er således udtryk for en retlig magt, og for-
valtningsakten er en ”retsstiftende kendsgerning”, der udløser retsvirkninger
i henhold til gældende ret. Poul Andersen fremhæver endelig, at forvalt-
ningsakten er en ensidig udtalelse, og at den har k arakter af en viljeserklæ-
ring.
Bent Christensen, Forvaltningsret Opgaver Hjemmel O rganisation, 2. udga-
ve (1997), anfører på side 37 f. følgende:
”Forvaltningsakter er konkrete retsakter. De er slu tprodukter, og de
har retsvirkninger udadtil for den eller de borgere , som forvaltningsak-
ten retter sig til. Forvaltningsakten er – i modsæt ning til aftaler – sæd-
vanligvis ensidige i den forstand, at enighed melle m forvaltningen og
borgeren ikke er nødvendig.
[…]
I praksis er forvaltningsakter sjældent svære at ke nde fra forvaltnin-
gens andre virkemidler. De bliver til som slutprodu kt af en ret langva-
rig proces og på grundlag af et ret omfattende fakt isk og retligt materi-
ale. Adressaten og eventuelle andre parter er simpe lthen med under
processen, og forvaltningsakten har væsentlig og i tid vidtrækkende
betydning for adressaten.”
Der har også i nyere juridisk litteratur været nærm ere overvejelser om, hvor-
dan afgørelsesbegrebet skal forstås i forvaltningsl ovens forstand. En af-
grænsning af afgørelsesbegrebet, der synes at gå vi dere, end den, der følger
af forvaltningslovens forarbejder, findes hos Hans Gammeltoft-Hansen
m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 36 f f. På side 43 anføres føl-
gende:
”4. Konklusion
På baggrund af det anførte kan en forvaltningsafgør else herefter karak-
teriseres som en offentlig myndigheds ensidige og f or borgerne bin-
dende tilkendegivelse om et forhold af væsentlig be tydning for de be-
rørte medmindre andet fremgår eller forudsættes ved særlige lovbe-
stemmelser; hertil tilføjer sig sådanne beslutninge r som efter fast tradi-
tion og praksis anses for afgørelser.
[…]”.
Jens Peter Christensen anfører i en anmeldelse af d en nævnte bog fra
Hans Gammeltoft-Hansen m.fl. i UfR 2003 B.230 ff. b l.a. følgende:
”[…] forarbejderne til forvaltningsloven [repræsent erer] nogle centrale
lovgiverforudsætninger vedrørende såvel rimelighede n som konsek-
Side 12/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10venserne af de retsgarantier, som er lovfæstet med forvaltningsloven.
Hertil kan vist føjes, at sondringen mellem forvalt ningsakter og faktisk
forvaltningsvirksomhed i lovens forarbejder måske i kke er præget af
den højere formallogik, men at det dog fremstår som klart og utvivl-
somt, at man fra lovgivningsmagtens side ikke har ø nsket at strække
forvaltningslovens gyldighedsområde længere end til de traditionelle
forvaltningsakter. Når forarbejderne er, som de er, er det, fordi man ik-
ke har ønsket, at det skulle gå for vidt. Den fakti ske forvaltningsvirk-
somhed har man - blandt andet ud fra praktiske og r essourcemæssige
betragtninger - ikke ønsket skulle omfattes af forv altningslovens reg-
ler. Det er ikke den højere logik, men et udtryk fo r et politisk valg.
[…]
Man kommer næppe heller uden om, at væsentlighedskr iteriet stiller et
betydeligt krav om besindig omtanke til kriteriets udøver. Kriteriet kan
blive elastik i metermål. Som Gammeltoft-Hansen anf ører, er det
åbenbart, at kriteriet er både vagt og standardpræg et (s. 43).”
Hos John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (2001) er
det på side 117 ff. anført, at den udvidede fortolk ning af forvaltningslovens
anvendelsesområde – som følger af den afgrænsning a f afgørelsesbegrebet,
som følger af Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., a.st. – nedtoner ”systemhen-
syn” og vel ikke er uden betænkeligheder. Det er så ledes anført, at det synes
bedst stemmende med lovens forarbejder at fortolke afgørelsesbegrebet snæ-
vert. Det er i den forbindelse anført, at efter den ne fortolkning må der i al-
mindelighed lægges vægt på, om beslutningen overvej ende er af retlig ka-
rakter – altså har som sit hovedformål at fastsætte , hvad der er eller skal væ-
re ret i en bestemt situation. I den forbindelse an føres det, at såfremt myn-
digheden ikke i den pågældende sag helt eller delvi st selvstændigt (som et
slutprodukt) har fastsat, hvad der er eller skal væ re ret i det pågældende til-
fælde, er der principielt ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens for-
stand.
Hos Karsten Revsbech, Forvaltningsret, Almindelige emner, 5. udgave
(2009), side 91 ff., er der anført følgende:
”V Forvaltningens retsakter
[...]
B. Forvaltningsakter
Forvaltningsakter anvendes i nogle tilfælde som et samlebegreb for al-
le typer af ensidige retsakter fra forvaltningen. D et almindelige er dog
– som det også er tilfældet i nærværende fremstilli ng – at reservere be-
tegnelsen for forvaltningens konkrete enkeltafgørel ser. Det karakteri-
Side 13/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10stiske for forvaltningsakten er herefter, at den li gesom anordningen er
ensidig og rettet udadtil mod eksterne adressater. Forskellen fra anord-
ninger ligger navnlig i, at forvaltningsakten er re ttet til en bestemt fy-
sisk eller juridisk person, eller en bestemt flerhe d af sådanne. Desuden
adskiller den sig afgørende fra anordningen ved at være konkret i den
forstand, at den efter sit indhold angår et allered e eksisterende eller hy-
potetisk fuldt karakteriseret enkelttilfælde (det a ktuelle enkelttilfælde).
Det bør endvidere nævnes, at forvaltningsakten, uan set dens ensidige
karakter, også har en vis bindende virkning for uds tederen.”
Også hos Jens Garde m.fl., Forvaltningsret Sagsbeha ndling, 6. udgave
(2007), side 14, lægges det bl.a. på baggrund af fo rarbejderne til forvalt-
ningsloven til grund, at en afgørelse i forvaltning slovens forstand i hovedsa-
gen svarer til en klassisk forvaltningsakt. Det er dog anført, at det ikke kan
afvises, at en nærmere afgræsning af lovens afgørel sesbegreb i tvivlstilfælde
må ske ud fra den pågældende beslutnings væsentligh ed over for den eller
de berørte og – hvor der fortsat er tvivl – ud fra det reale behov, den eller de
berørte har for i den givne situation at blive omfa ttet af forvaltningslovens
partsrettigheder.
I tilknytning til den omtale af afgørelsesbegrebet i den juridiske litteratur,
som er nævnt ovenfor, bemærkes det om de frihedsber øvelser (anholdelser),
politiet kan iværksætte inden for strafferetsplejen , at John Vogter, a.st., side
134 anfører følgende:
”De processuelle beslutninger under en straffesags efterforskning er
ikke omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegre b, hvad enten be-
slutningen skal forelægges retten eller ej. Det gæl der f.eks. beslutnin-
ger om foretagelse af særlige efterforskningsskridt , såsom anholdelse,
telefonaflytning, beslaglæggelse, ransagning m.v.”
Der kan om frihedsberøvelse inden for strafferetspl ejen desuden henvises til
Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., a.st., side 55.
2.4. Der er også i retspraksis taget stilling til det n ærmere indhold af forvalt-
ningslovens afgørelsesbegreb.
Højesteret har således f.eks. i en række sager tage t stilling til, om nogle per-
sonalemæssige dispositioner inden for den offentlig e forvaltning kunne ka-
rakteriseres som afgørelser i forvaltningslovens fo rstand, jf. herved UfR
2005.616 H, UfR 2005.622 H og UfR 2008.636 H.
Det fremgår bl.a. af UfR 2005.616 og UfR 2008.636 H , at Højesteret ved
bedømmelsen af, om de pågældende personalemæssige d ispositioner kunne
anses for omfattet af forvaltningslovens afgørelses begreb, har lagt vægt på
den afgrænsning heraf, der følger af forarbejderne til forvaltningslovens § 2,
stk. 1, jf. ovenfor under pkt. 2.2.
Side 14/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10Der kan også peges på UfR 2004.2229 H, hvor Højeste ret fastslog, at Ju-
stitsministeriets beslutning om at udlevere en borg er til Storbritannien til
strafforfølgning dér efter udleveringsloven måtte a nses for at være en straf-
feprocessuel beslutning i forbindelse med gennemfør elsen af en straffesag,
og at beslutningen ikke var en afgørelse omfattet a f forvaltningsloven.
3. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af det foreliggende
spørgsmål indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet o m, hvorvidt politiet i
praksis har anset beslutninger om frihedsberøvelse i henhold til politilovens
§§ 5, 8 og 9 for afgørelser i forvaltningslovens fo rstand. Rigspolitichefen
har den 25. maj 2010 udtalt følgende:
”[Rigspolitiet har] anmodet politikredsene om en ud talelse om, hvor-
vidt man i praksis har anvendt forvaltningslovens r egler i forbindelse
med foretagelse af administrative frihedsberøvelser i medfør af politi-
lovens §§ 5, 8 og 9. Rigspolitiet har i den forbind else tilkendegivet, at
spørgsmålet tillige omfatter de administrative frih edsberøvelser, som
politiet tidligere foretog i medfør af retsplejelov ens § 108 – og eventu-
elt i medfør af § 12 i politiloven fra 1863 og § 10 i politiloven fra
1871, der vedrører indgreb over for offentlige fors amlinger.
Det kan oplyses, at langt de fleste politikredse ha r tilkendegivet, at
man ikke direkte anvender forvaltningslovens regler i forbindelse med
iværksættelse af administrative frihedsberøvelser, men at man anven-
der de almindelige forvaltningsretlige grundprincip per om proportio-
nalitet og saglighed i forvaltningen.
En politikreds finder det tvivlsomt, om en administ rativ frihedsberø-
velse kan anses som en afgørelse i forvaltningslove ns forstand, og har
i den forbindelse oplyst, at de forvaltningsretlige principper må finde
anvendelse i det omfang, det – under hensyn til den konkrete situation
– praktisk kan lade sig gøre.
En række politikredse har anført, at partshøring og begrundelse – i det
omfang den konkrete situation tillader det – gives mundtligt i forbin-
delse med iværksættelse af frihedsberøvelsen.
På ovennævnte baggrund kan det konstateres, at forv altningsretlige
grundprincipper om saglighed og proportionalitet se lvsagt i praksis er
blevet fulgt i forbindelse med iværksættelse af adm inistrative friheds-
berøvelser, men at landets politikredse ikke i prak sis har behandlet el-
ler betragtet sådanne som afgørelser i forvaltnings lovens forstand.
I tilknytning til det ovenfor anførte skal Rigspoli tiet bemærke, at det er
Rigspolitiets opfattelse, at iværksættelse af admin istrative frihedsberø-
velser ikke skal betragtes som afgørelser i forvalt ningslovens forstand.
Side 15/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10Det gælder både administrative frihedsberøvelser ef ter politilovens §§
5, 8 og 9 og efter de tidligere gældende hjemmelsbe stemmelser i rets-
plejelovens § 108, § 12 i politiloven fra 1863 og § 10 i politiloven fra
1871.
En stringent anvendelse af forvaltningslovens regle r ville i øvrigt være
vanskeligt at forene med formålet med iværksættelse af administrative
frihedsberøvelser, idet sådanne indgreb typisk anve ndes under sponta-
ne omstændigheder og ofte i forbindelse med forsaml inger af større
menneskemængder, f.eks. i forbindelse med pludselig t opståede uro-
ligheder ved fodboldkampe eller demonstrationer.
Herudover henledes opmærksomheden på, at Rigspoliti et i en rund-
skrivelse af 12. december 2009 orienterede politikr edsene om ændrin-
gen af politiloven, jf. lov nr. 1107 af 1. december 2009 om ændring af
straffeloven og lov om politiets virksomhed (politi loven), der indebar,
at 6-timers grænsen for varigheden af frihedsberøve lse efter politilo-
vens § 8, stk. 4, 2. pkt. (om forsamlinger), og § 9 , stk. 3, 2. pkt. (om
opløb) blev forlænget til 12 timer.
I den forbindelse henledte Rigspolitiet politikreds enes opmærksomhed
på, at der ikke er foretaget ændringer af betingels erne for at foretage
frihedsberøvelse efter politilovens §§ 8 og 9, og a t frihedsberøvelse så-
ledes fortsat kan ske for at afværge en konkret og nærliggende fare for
forstyrrelse af den offentlige orden m.v. eller for enkeltpersoners eller
den offentlige sikkerhed.
Rigspolitiet anførte endvidere, at frihedsberøvelse fortsat alene vil
kunne anvendes, hvis det er nødvendigt i den konkre te situation, og
hvis mindre indgribende midler ikke findes tilstræk kelige til at afvær-
ge faren. Frihedsberøvelsen skal endvidere fortsat være så kortvarig og
skånsom som muligt, og personen skal løslades, så s nart de omstæn-
digheder, der gav anledning til frihedsberøvelsen, ikke længere er til
stede.
Endelig blev det anført, at frihedsberøvelsen og de ns varighed i det
konkrete tilfælde skal være nødvendig og forsvarlig set i forhold til
den fare, der søges afværget med frihedsberøvelsen, og at proportiona-
litetsvurderingen bl.a. afhænger af frihedsberøvels ens varighed, såle-
des at vurderingen alt andet lige skærpes, jo længe re frihedsberøvelsen
varer.
I rundskrivelsen anmodede Rigspolitiet i øvrigt pol itikredsene om at
drage omsorg for, at der altid sker orientering af personer, der friheds-
berøves administrativt efter politiloven, om adgang en til at indbringe
spørgsmålet om frihedsberøvelsen for domstolene, jf . retsplejelovens
kapitel 43 a.
Side 16/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10Rigspolitiet har således orienteret politikredsene om de forvaltnings-
retlige principper, der skal finde anvendelse i for bindelse iværksættel-
se af administrative frihedsberøvelser, hvorimod Ri gspolitiet – i over-
ensstemmelse med det ovenfor anførte – ikke har anf ørt, at iværksæt-
telse af administrative frihedsberøvelser skal betr agtes som afgørelser
i forvaltningslovens forstand.”
4.1. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt politiets b eslutning om at friheds-
berøve borgere uden for strafferetsplejen efter pol itilovens §§ 5, 8 eller 9
med henblik på fareafværgelse er en afgørelse i for valtningslovens forstand,
skal Justitsministeriet bemærke følgende:
Der er ikke i politiloven eller denne lovs forarbej der taget udtrykkeligt stil-
ling til, om politiets administrative frihedsberøve lser efter politilovens §§ 5,
8 eller 9 har karakter af afgørelser i forvaltnings lovens forstand.
Der er, så vidt det er Justitsministeriet bekendt, heller ikke i retspraksis eller
i Folketingets Ombudsmands praksis taget stilling t il det nævnte spørgsmål.
Spørgsmålet ses heller ikke omtalt i den forvaltnin gsretlige litteratur.
Så vidt det er Justitsministeriet bekendt, er der e ndvidere ikke – hverken i
retspraksis eller i den forvaltningsretlige littera tur – taget stilling til, om de
administrative frihedsberøvelser, som politiet tidl igere foretog i medfør af
navnlig retsplejelovens § 108, der udgjorde hjemmel sgrundlaget for visse
administrative frihedsberøvelser, før politiloven t rådte i kraft (jf. ovenfor un-
der pkt. 1.2), havde karakter af afgørelser i forva ltningslovens forstand.
For så vidt angår forvaltningsmyndighedernes praksi s skal Justitsministeriet
henvise til det, der anført i den udtalelse fra Rig spolitichefen af 25. maj
2010, som er nævnt i pkt. 3. Heraf fremgår det, at politiet i praksis ikke har
anset administrative frihedsberøvelser, som der i d ag er hjemmel til at fore-
tage efter politilovens §§ 5, 8 eller 9, for afgøre lser i forvaltningslovens for-
stand. Det samme gjorde sig gældende, da hjemlen he rtil fandtes i retspleje-
lovens § 108 samt i § 12 i politiloven fra 1863 og § 10 i politiloven fra 1871.
4.2. Ved vurderingen af, om politiets beslutning om adm inistrativ frihedsbe-
røvelse efter politilovens §§ 5, 8 eller 9, har kar akter af en afgørelse i for-
valtningslovens forstand, kan der herefter – med he nvisning til det, der er
anført ovenfor under pkt. 2 om forvaltningslovens a fgørelsesbegreb – peges
på, at en sådan beslutning vil være karakteriseret ved nogle af de elementer,
der i almindelighed kendetegner en forvaltningsretl ig afgørelse.
Der kan således peges på, at beslutningen om at for etage en administrativ
frihedsberøvelse vil bero på politiets ensidige dis position, som forudsætter,
at visse retlige betingelser er opfyldt, at beslutn ingen om administrativ fri-
hedsberøvelse vil have et konkret indhold, at den v il være rettet udadtil mod
Side 17/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10eksterne adressater, og at beslutningen vil have bi ndende virkning for de på-
gældende adressater.
Ved en beslutning om administrativ frihedsberøvelse i henhold til politilo-
ven kan det således siges at blive fastsat, hvad de r er eller skal være ret i et
foreliggende tilfælde i den forstand, at adressaten for beslutningen er for-
pligtet til at forblive på det pågældende sted, og således ikke må forlade ste-
det mod politiets vilje.
På denne baggrund kan det anføres, at de nævnte for hold vedrørende karak-
teren af politiets beslutning om administrativ frih edsberøvelse taler for at
anse en sådan beslutning efter politilovens §§ 5, 8 og 9 for en afgørelse
i forvaltningslovens forstand.
4.3.1. Heroverfor kan der imidlertid peges på en række fo rhold, der taler
imod at anse politiets beslutninger om frihedsberøv else efter politilovens
§§ 5, 8 og 9 for afgørelser i forvaltningslovens fo rstand.
4.3.2. For det første kan der peges på en række forhold v ed de nævnte be-
slutninger, der taler imod at betragte dem som forv altningsretlige afgørelser.
Der kan mere overordnet henvises til, at politiets beføjelser til at foretage de
indgreb, der i dag er reguleret i politiloven, som anført under pkt. 1.2 gene-
relt vedrører en forvaltningsmæssig virksomhed, som er knyttet til et områ-
de, hvor der træffes en række beslutninger i forhol d til borgerne, som ikke er
afgørelser i forvaltningslovens forstand.
Der kan i den forbindelse peges på, at de beslutnin ger om administrativ fri-
hedsberøvelse, der i dag har hjemmel i politilovens §§ 5, 8 og 9, tidligere
havde hjemmel i retsplejelovens § 108 samt i § 12 i politiloven fra 1863 og
§ 10 i politiloven fra 1871, og at Rigspolitiet har oplyst, at det i politiets
praksis ikke har været lagt til grund, at sådanne f rihedsberøvelser var afgø-
relser i forvaltningslovens forstand, jf. pkt. 3 ov enfor.
Til støtte for, at de omhandlede frihedsberøvelser heller ikke efter gennem-
førelsen af politiloven skal anses for afgørelser i forvaltningslovens forstand,
kan det anføres, at en sådan principiel ændring måt te forudsætte klare holde-
punkter i f.eks. det lovforslag, der lå til grund f or politiloven, og at sådanne
holdepunkter ikke foreligger.
Der kan i forlængelse heraf peges på, at politiet h eller ikke efter gennemfø-
relsen af politiloven i politiets praksis har anset de pågældende frihedsberø-
velser for afgørelser.
I forhold til politiets beslutning om frihedsberøve lse efter politilovens §§ 5,
8 og 9 kan der endvidere konkret peges på, at de ma terielle betingelser, som
lovgivningsmagten har fastlagt for, at der kan fore tages frihedsberøvelse ef-
Side 18/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10ter disse bestemmelser, indebærer, at forvaltningsl ovens partsbeføjelser ikke
er egnede til at finde anvendelse i forhold til såd anne beslutninger, og det
kan anføres, at dette understøtter, at de pågældend e beslutninger ikke skal
anses for afgørelser i forvaltningslovens forstand.
Der kan herved nærmere henvises til, at forvaltning slovens partsbeføjelser
som f.eks. retten til partshøring navnlig har betyd ning, inden en afgørelse
træffes, jf. nærmere under pkt. 6 nedenfor. Herover for står, at de situationer,
hvor det kan komme på tale at frihedsberøve i henho ld til politiloven, er
kendetegnet ved, at beslutningen om, hvorvidt der s kal frihedsberøves, i al-
mindelighed skal træffes meget hurtigt og ”på stede t”.
Frihedsberøvelse efter politilovens §§ 5, 8 og 9 ka n således kun ske, hvis det
sker med henblik på at ”afværge fare” for de i best emmelserne angivne poli-
tiretlige beskyttelsesinteresser. Det er i den forb indelse en betingelse for at
foretage indgrebet, at der er konstateret en konkre t og nærliggende fare for
forstyrrelse – og i de tilfælde, der er omfattet af politilovens § 8 betydelig
forstyrrelse – af de pågældende beskyttelsesinteres ser.
Det kan i forlængelse heraf anføres, at formålet me d politilovens regler om
(konkret) fareafværgelse formentlig i almindelighed ville fortabes, hvis
iværksættelsen af frihedsberøvelsen skulle afvente, at forvaltningslovens
partsbeføjelser – f.eks. partshøring – blev iagttag et.
Der kan endvidere peges på, at det på den ene side følger af politilovens for-
arbejder (jf. pkt. 1.1 ovenfor), at politiet som ud gangspunkt skal gå frem ef-
ter retsplejelovens regler, hvis et forhold må anta ges at ville medføre straffe-
retlig forfølgning mod den, der udsættes for indgre bet, men at politiet på den
anden side i den konkrete situation, hvor der er be hov for en øjeblikkelig
indskriden på grund af en konkret og nærliggende fa re for sikkerheden eller
den offentlige orden, ikke vil være forpligtet til forinden nærmere at vurde-
re, om hjemmelsgrundlaget for et indgreb formelt vi l være den relevante del
af retsplejeloven eller bestemmelserne i politilove n.
I forhold til frihedsberøvelser betyder det anførte , at politiet i en konkret si-
tuation som den beskrevne ikke behøver at tage stil ling til, hvorvidt der er
tale om en anholdelse i henhold til retsplejeloven (i forhold til hvilken for-
valtningslovens partsbeføjelser ikke gælder, jf. pk t. 2.3) eller en frihedsberø-
velse efter politiloven.
Det kan i forlængelse heraf anføres, at den beskrev ne forudsætning hos lov-
givningsmagten ville savne mening, hvis de omhandle de administrative fri-
hedsberøvelser efter politiloven – i modsætning til anholdelser efter retsple-
jeloven – skulle anses for afgørelser i forvaltning slovens forstand. Dette
skyldes, at politiet jo i givet fald – inden frihed sberøvelsens iværksættelse –
måtte tage stilling til det materielle hjemmelsgrun dlag for at kunne vurdere,
om beslutningens adressat havde forvaltningslovens partsbeføjelser, og i gi-
Side 19/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10vet fald tage stilling til, om betingelserne for f. eks. at undlade partshøring
var opfyldt, jf. herom nedenfor under pkt. 6. Dette taler i sig selv for, at poli-
tiets beslutninger om administrativ frihedsberøvels e efter politilovens §§ 5,
8 og 9 ikke er afgørelser i forvaltningslovens fors tand.
4.3.3. Herudover kan der peges på, at Højesteret i bl.a. de nyere domme,
som er nævnt ovenfor under pkt. 2.4, har lagt det a fgørelsesbegreb, som føl-
ger af forvaltningslovens forarbejder, til grund.
Der kan i den forbindelse – på baggrund af det, der under pkt. 2 er anført om
den nærmere forståelse af afgørelsesbegrebet – pege s på, at de omhandlede
beslutninger efter politilovens §§ 5, 8 og 9 om adm inistrativ frihedsberøvel-
se mangler nogle af de elementer, der kendetegner a fgørelser i forvaltnings-
lovens forstand.
Der kan herved henvises til, at det som anført unde r pkt. 2.2 i forarbejderne
til forvaltningsloven bl.a. er anført, at der med u dtrykket ”truffet afgørelse”
sigtes til udfærdigelse af retsakter, og at det cen trale anvendelsesområde for
forvaltningsloven herefter er den administrative sa gsbehandling i forbindel-
se med udfærdigelsen af konkrete forvaltningsakter.
Herudover kan der peges på, at der i (dele af) den forvaltningsretlige littera-
tur, jf. pkt. 2.3, bl.a. er peget på, at en forvalt ningsakt er et slutprodukt, som
er resultatet af en ret langvarig proces, at en for valtningsakt bliver til på
grundlag af et ret omfattende faktisk og retligt ma teriale, og at en forvalt-
ningsakt i tid har vidtrækkende betydning for adres saten.
I forlængelse heraf kan det anføres, at der i almin delighed ikke vil være tale
om, at politiets beslutning om at foretage indgreb i form af frihedsberøvelse
efter politilovens §§ 5, 8 eller 9 er et slutproduk t, der bliver til efter en lang-
varig proces, og som udmønter sig i en ”egentlig fo rvaltningsakt”. Beslut-
ningen om at foretage sådanne indgreb efter politil oven skal i sagens natur
som hovedregel træffes meget hurtigt af politiet på baggrund af en konkret
faktisk situation med henblik på konkret afværgelse af nærliggende fare for
den offentlige fred og orden samt enkeltpersoners o g den offentlige sikker-
hed mv. Der kan herved også henvises til den under pkt. 4.3.2 behandlede
lovgiverforudsætning, hvorefter politiet i den konk rete situation, hvor der er
behov for en øjeblikkelig indskriden på grund af en konkret og nærliggende
fare for sikkerheden eller den offentlige orden, ik ke vil være forpligtet til
forinden nærmere at vurdere, om hjemmelsgrundlaget for et indgreb formelt
vil være retsplejelovens regler eller bestemmelsern e i politiloven, jf. omtalen
af politilovens forarbejder i pkt. 1.1.
4.4. På baggrund af det, der er anført under pkt. 4.1-4 .3, er Justitsministeri-
ets mest tilbøjelig til at mene, at politiets beslu tninger om administrativ
frihedsberøvelse efter politilovens §§ 5, 8 og 9 ik ke er afgørelser i forvalt-
ningslovens forstand.
Side 20/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D105. Justitsministeriet skal bemærke, at det forhold, a t en administrativ fri-
hedsberøvelse efter politiloven ikke anses for en a fgørelse i forvaltningslo-
vens forstand, ikke indebærer, at der ikke gælder r egler for de pågældende
beslutninger.
Politiet vil således i alle tilfælde i sit virke sk ulle overholde god forvalt-
ningsskik og agere inden for de rammer, der kan udl edes af de almindelige
forvaltningsretlige principper om proportionalitet og saglighed samt de be-
tingelser for frihedsberøvelsens iværksættelse, der følger af politilovens §§
5, 8 og 9. Det vil bl.a. sige, at frihedsberøvelsen i det enkelte tilfælde skal
være nødvendig, proportional, udgøre det mindst ind gribende og tilstrække-
lige middel samt i øvrigt være sagligt begrundet. D er henvises i den forbin-
delse til Rigspolitiets udtalelse, som er citeret u nder pkt. 3.
Der kan endvidere klages til politidirektøren og ev entuelt rigspolitichefen
over politimæssige (operationelle) dispositioner ud en for strafferetsplejen,
ligesom der i medfør retsplejelovens § 1019 er muli ghed for at klage til ved-
kommende statsadvokat over politiets adfærd i tjene sten. Den frihedsberøve-
de vil således bl.a. kunne klage over, at vedkommen de er blevet tilbageholdt
på et fejlagtigt grundlag, at der har været kritisa ble forhold under tilbagehol-
delsen, at tilbageholdelsen har været for langvarig , og at politiet har været
for hårdhændet.
Hertil kommer, at der i forhold til administrative frihedsberøvelser efter po-
litiloven – ligesom i forhold til administrative fr ihedsberøvelser inden for
andre retsområder – gælder en særlig let adgang til domstolsprøvelse af fri-
hedsberøvelsens lovlighed efter retsplejelovens kap itel 43 a. Efter reglerne i
det pågældende kapitel kan den, der har været frihe dsberøvet, således over
for den myndighed, som har besluttet frihedsberøvel sen, fremsætte begæring
om domstolsprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed , hvorefter myndighe-
den indbringer sagen for retten. Forelæggelse for r etten skal finde sted inden
fem søgnedage efter begæringens fremsættelse. Begær ingen skal som ud-
gangspunkt fremsættes inden 4 uger efter frihedsber øvelsens ophør. Retten
drager omsorg for sagens oplysning og beskikker bl. a. en advokat for den,
som har været frihedsberøvet, medmindre han eller h un selv har antaget en
advokat.
Det bemærkes i den forbindelse, at Københavns Polit i over for Justitsmini-
steriet har oplyst, at der ved tilbageholdelser eft er politiloven udleveres en
vejledning, der beskriver bl.a. muligheden for at k lage over politiets disposi-
tioner og adfærd, samt muligheden for domstolsprøve lse af frihedsberøvel-
sens lovlighed.
6. Justitsministeriet finder herudover grund til at b emærke, at selv hvis en
beslutning om administrativ frihedsberøvelse efter bestemmelserne i politi-
lovens §§ 5, 8 og 9 måtte anses for en afgørelse i forvaltningslovens for-
Side 21/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10stand, ville det antageligvis i forhold til forvalt ningslovens bestemmelser (i
§§ 9-26) om partsbeføjelser kun have meget begrænse t praktisk betydning.
Om baggrunden herfor kan nærmere oplyses følgende:
De nævnte partsbeføjelser findes i forvaltningslove ns § 8, stk. 1, om partsre-
præsentation, i § 9, stk. 1, om partens aktindsigt, i § 11, stk. 1, om partens
ret til udsættelse med henblik på at gøre sig beken dt med dokumenterne, i §
19, stk. 1, om partshøring, og i § 21, stk. 1, om u dtaleret. Fælles for de
nævnte bestemmelser er, at der kan gøres undtagelse , bl.a. hvis partens inte-
resse i at kunne udnytte de pågældende partsbeføjel ser findes at burde vige
for væsentlige hensyn til offentlige interesser, jf . f.eks. forvaltningslovens §
8, stk. 2, § 19, stk. 2, nr. 3, og § 21, stk. 2, nr . 2.
Fravigelsen af forvaltningslovens partsbeføjelser e fter de nævnte bestem-
melser forudsætter, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret afvej-
ning af på den ene side partens interesse i at opnå den pågældende partsret-
tighed og på den anden side de væsentlige hensyn ti l offentlige interesser, jf.
herom bl.a. bemærkningerne til § 8, stk. 2, i Folke tingstidende 1985-86, til-
læg A, sp. 132, samt John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3.
udgave (2001), side 245 f., side 407 f. og side 418 f., Hans Gammeltoft-
Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), si de 526 og side 539 f.,
samt Steen Rønsholdt, Forvaltningsret, Retssikkerhe d, Proces, Sagsbehand-
ling, 2. udgave (2006), side 297 f.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der f.eks . vil kunne ske en fravigelse
af de nævnte regler om partsbeføjelser, når tungtve jende samfundshensyn
nødvendiggør et øjeblikkeligt indgreb, eller hvor a fgørelsen efter sagens ka-
rakter eller forholdets natur må træffes omgående. Begge disse betingelser
vil antageligvis i almindelighed være opfyldt ved p olitiets beslutninger om
frihedsberøvelse efter politilovens §§ 5, 8 eller 9 , jf. herved omtalen i pkt.
1.1 af betingelserne for at træffe disse beslutning er.
Det følger herudover af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den
meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begru ndelse (jf. herom § 24),
medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. Ved afgørelser, som
meddeles mundtligt, følger det af forvaltningsloven s § 23, at parten som ud-
gangspunkt kan forlange efterfølgende at få en skri ftlig begrundelse for af-
gørelsen.
Forvaltningslovens indeholder endelig i § 25 regler om klagevejledning, og i
§ 26 regler om, at afgørelser, der kun kan indbring es for domstolene under
iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg , skal være ledsaget af op-
lysning herom.
Som nævnt under pkt. 4.3.2 er de situationer, hvor det kan komme på tale at
frihedsberøve i henhold til politiloven, kendetegne t ved, at beslutningen om,
hvorvidt der skal frihedsberøves, i almindelighed s kal træffes meget hurtigt
Side 22/23
STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D10og ”på stedet”. Det må derfor antages, at disse bes lutninger i praksis vil bli-
ve meddelt adressaterne mundtligt og af den grund i kke vil skulle være led-
saget af en begrundelse efter forvaltningslovens § 22, ligesom de af samme
grund ikke vil skulle være ledsaget af en klagevejl edning efter forvaltnings-
lovens § 25.
Den frihedsberøvede person ville dog efterfølgende kunne anmode om ak-
tindsigt efter forvaltningslovens regler om partsin dsigt (§§ 9-18) i de doku-
menter, der måtte vedrøre den pågældendes sag, lige som vedkommende vil-
le kunne forlange en skriftlig begrundelse for frih edsberøvelsen efter forvalt-
ningslovens § 23.
Afslutningsvis bemærkes for god ordens skyld, at so m omtalt i pkt. 4.4 er
Justitsministeriet mest tilbøjelig til at mene, at politiets beslutninger om ad-
ministrativ frihedsberøvelse efter politilovens §§ 5, 8 og 9 ikke er afgørelser
i forvaltningslovens forstand, og spørgsmålet om en eventuel iagttagelse af
forvaltningslovens bestemmelser om partsbeføjelser er således allerede af
denne grund ikke aktuelt i forhold til sådanne besl utninger.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Politiet besluttede den 9. april 2016 med hjemmel i politilovens § 5 at af-
spærre adgangen mellem Bredgade og Frederiksgade i retning mod Marmor-
kirken i forbindelse med begivenheder ved en demons tration og en modde-
monstration. Det lægges til grund som ubestridt, at betingelserne for at fore-
tage denne afspærring i medfør af politilovens § 5 var opfyldt. Det fremgår
af den foreviste video, at der efter afspærringen b efandt sig en større mæng-
de personer bag afspærringen foran Marmorkirken, he runder sagsøger. Sag-
søger har forklaret, at der var mange almindelige m ennesker til stede ved
Marmorkirken, herunder mange turister.
Retten lægger herefter til grund, at beslutningen o m at foretage afspærring
ikke tog sigte på at træffe retligt bindende afgøre lser i forhold til de herved
berørte enkeltpersoner foran Marmorkirken. Efter fo rarbejderne til forvalt-
ningsloven, jf. Folketingstidende tillæg A, spalte 115f, finder retten, at be-
slutningen om at foretage afspærring ikke er en afg ørelse, som er omfattet af
forvaltningslovens afgørelsesbegreb, hvorfor forval tningsloven ikke finder
anvendelse på beslutningen. Københavns Politi har h erefter ikke været for-
pligtet til efter forvaltningslovens § 26 at vejled e sagsøger om muligheden
for at begære indbringelse for retten. På baggrund af oplysningerne om, at
der var en større mængde mennesker til stede, og at afspærringen efter vide-
ooptagelsens tidsangivelse varede i omkring 20-25 m inutter, finder retten, at
de praktiske vanskeligheder, der ville være forbund et med at vejlede om ad-
gangen til at begære domstolsprøvelse efter retsple jelovens § 469 må føre
til, at Københavns Politi heller ikke efter alminde lig god forvaltningsskik
burde have vejledt om adgangen til at begære domsto lsprøvelse efter retsple-
jelovens $ 469. Det bemærkes, at en overskridelse af fristen i retsplejelovens
8 469, stk. 4, ikke afskærer sagsøger fra at anlægge et civilt søgsmål.
Københavns Politis undladelse af at vejlede sagsøger om fristen for at anmo-
de om domstolsprøvelse kan herefter ikke føre til, at fristen i retsplejelovens
8 469, stk. 4, suspenderes. Idet sagsøger ikke har overholdt fristen i retsple-
jelovens $ 469, stk. 4, afvises sagen.
Retten tager herefter Københavns Politis påstand om afvisning af sagen til
følge.
Retten har ikke ved sin afgørelse taget stilling til, om at er tale om en fri-
hedsberøvelse.
Thi kendes for ret:
Denne sag afvises.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til
statskassen.
<anonym>Dommer</anonym>
| 61,187 | 61,585 |
|||||
950
|
Sag om, hvorvidt sagsøgte har en tilbagebetalingsforpligtelse overfor sin datter, fordi han uretmæssigt har overført beløb fra hendes konto, samt spørgsmålet om ejerskab til... Vis mere
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Randers
|
BS-24329/2018-RAN
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
285/21
|
Aftaler;
Arv;
Familieret og personlige forhold;
Miljø- og naturbeskyttelse;
Selskaber, fonde og foreninger;
|
Advokat - Karsten Isager;
Advokat - Michael Thiesen;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
/
RETTEN I RANDERS
DOM
afsagt den 24. september 2020
Sag BS-24329/2018-RAN
Sagsøger som værge for Barn (advokat Michael Thiesen)
mod
Sagsøgte
(advokat Karsten Isager)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgte har en tilba-
gebetalingsforpligtelse overfor sin datter, Barn, fordi han uret-mæssigt har overført
beløb fra Barns konto. Sagen vedrører desuden spørgsmålet om ejerskab til
andelene i Virksomhed I/S, herunder om overdragelsen af andelene fra Sagsøgte til
Barn er ugyldig.
Sagen er anlagt af Sagsøger som værge for Barn den 6. juli 2018 med et
påstandsbeløb på 31.500 kr. Påstanden er den 10. au-gust 2018 hævet til 35.500
kr., den 15. april 2019 hævet til 41.010,28 kr., og den 11. september 2019 hævet til
65.648,61 kr.
Sagsøger, som værge for Barn, har under hovedforhandlingen nedlagt endelig
påstand om, at Sagsøgte skal betale 65.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente
af kr. 31.500 fra
/
2
den 6. juni 2018 til den 9. august 2018, af kr. 35.550 fra den 10. august 2018 til
den 14. april 2019, af kr. 41.010,28 fra den 15. april 2019 til den 9. september
2019 og af kr. 65.000 fra den 10. september 2019 og indtil betaling sker.
Overfor Sagsøgtes, selvstændige påstand har Sagsøger som værge for Barn
nedlagte påstand om frifindelse.
Sagsøgte, har nedlagt påstand om frifindelse, subsi-diært betaling af et mindre
beløb.
Sagsøgte har desuden nedlagt selvstændig påstand om, at Barn tilpligtes at
tilbageføre andele i Virksomhed I/S, CVR nr., bestående af 4½ dagslet i Område 1
og 4½ dagslet i Område 2.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218
a.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af parternes sagsfremstillinger, at Sagsøgtes slægt siden 1800-tallet
har ejet andele i Naturområde (i dag Virksomhed I/S, CVR nr.). Det fremgår
desuden, at Virksomhed I/S oprindeligt blev etableret med henblik på at opføre
diger langs den danske vestkyst for at sikre de bagvedliggende områder mod
oversvømmelser. Bønderne fik de jordlodder, der lå på indersiden af digerne imod
at opføre og vedligeholde disse. I dag er Virksomhed I/S ifølge CVR et
interessentskab med branchekode ”dyrkning af andre etårige afgrøder” , der blev
oprettet med startdato den 1. april 1984.
Det fremgår af interessentskabets årsregnskab (skatteregnskab) for perioden fra 1.
oktober 2017 til 30. september 2018, at interessentskabets indtægter særligt hi-
drørte fra jord- og grundleje, rørafgrøder, tilskud, salg af flis, jagt og hytteudlej-
ning. Samlede indtægter for regnskabsåret var 1.383.255 kr. og året forinden var
det 1.030.789 kr. Udgifter vedrørte særligt markbrugsomkostninger, vedlige-hold
af lade, veje, hegn og grøfter og ejendomsskatter, i alt 838.391 kr. Året for-inden
var udgifterne 580.133 kr. Interessentskabets egenkapital var 19.932.352 kr. og
året forinden 19.898.388 kr.
Følgende fremgår af en erklæring af den 22. juli 2011 underskrevet af Sagsøgte:
”Overdragelse af Naturområde
Jeg, Sagsøgte [280265-xxxx], bekræfter hermed at min dat-ter, Barn
[221110-xxxx] skal have overdraget mine anpar-
/
3
ter i Virksomhed I/S (CVR nr.) bestående af 4½ dagslet i Område 1 og 4½
dagslet i Område 2, (i daglig tale kaldt Naturområde).
Ebeltoft den 22/7-2011”
Efter udarbejdelse af erklæringen bad Sagsøgte interessentska-bets administration
om at omregistrere ejerskabet af andelene til Barn, hvilket derefter skete. Siden det
tidspunkt, har Barn modtaget årlige udlodninger fra interessentskabet.
Følgende fremgår af en meddelelse til Barn dateret ultimo november 2017 fra
Virksomhed I/S:
”Meddelelse vedrørende regnskabet 2016/2017 for Virksomhed I/S.
Til brug for opgørelse af Deres skattepligtige indkomst, kan det oplyses at
Deres andel i Virksomhed I/S fordeler sig således:
Overskud: kr. 4.763,- […]
Formue: kr. 210.317,- […] Antal andele 4,500 dagslet
Da bestyrelsen har fastsat udlodningen til kr. 1.000 pr. dagslet, udgør de-res
andel kr. 4.500, som vil blive indsat på Deres bankkonto, 8 dage efter De har
modtaget denne skrivelse. […]”
Parterne er enige om, at Barns årlige udlodninger har været 5.400 eller 4.500 kr., i
alt 40.950 kr. i perioden fra 2012 til 2018. Parterne er endvi-dere enige om, at
beløbene er indgået på Barns konto i Danske Bank, og at Sagsøgte, i takt med at
de blev udbetalt til hende, løbende har videreoverført beløbene til andre konti, som
han har rådighed over. Sagsøgte og Sagsøger, som er forældre til Barn, var på
daværende tidspunkt gift og havde fælles forældremyndighed. De er ue-nige om,
hvorvidt Sagsøger var bekendt med overførslerne, og om disse skete efter aftale
mellem forældrene. De havde fælleseje frem til den 1. juni 2017, hvor de indgik en
ægtepagt om skilsmissesæreje. Som bilag til ægte-pagten blev udarbejdet en
oversigt over ægtefællernes aktiver og passiver pr. 7. maj 2017. Af bilaget fremgår
det blandt andet, at Sagsøgte fik særeje vedrørende ”Naturområde, som pt. står i
vores datter Barns navn [cpr.nr.], men som vil blive tilbageført til faderen ved
skilsmisse (vur-deret til Dkr. 100.000,-)” . Ægtefællerne blev separeret den 31.
januar 2019.
Det fremgår af kontoudtog vedrørende Barns konto for perio-den fra december
2010 til december 2017, at der desuden indgik en række over-
/
4
førsler fra Barns farmor med tekster såsom ”Farmor gave” , som kort tid efter igen
blev hævet fra kontoen, således at kontoen ultimo 2017 praktisk talt var gå-et i nul.
Det var Sagsøgte der overførte beløbene fra sin mor til Barn via fuldmagt. Som
eksempler på overførsler fra ”farmor” , indgik der 10.000 kr. den 27. maj 2014.
Beløbet blev samme dag videreoverført fra Barns konto med teksten ”Barn” til
kontoen med Konto nr. 1 (benævnt ”byggekredit”) tilhørende Sagsøgte og
Sagsøger. Den 11. septem-ber 2014 indgik 15.000 kr. Beløbet blev samme dag
overført med teksten ”Far” til byggekreditten. Den 23. december 2014 indgik
12.000 kr. Dagen efter blev be-løbet overført med teksten ”Fælles konto” til
Sagsøgtes konto med Konto nr. 2. Den 2. januar 2015 indgik 17.000 kr. En måned
efter overførtes beløbet med teksten ”Sagsøgte” til byggekreditten. Den 29. juli
2015 indgik 8.000 kr. En måned efter blev der fra kontoen overført 9.160,13 med
tek-sten ”Sagsøgte” til Sagsøgtes konto. Den 25. november 2015 indgik 14.000 kr.
Umiddelbart derefter blev overført 14.600 med teksten ”Byggekonto” til
Sagsøgtes konto med kontonr. Konto nr. 3. Den 15. februar 2016 indgik 20.000 kr.
Beløbet blev senere overført med teksten ”Byggekonto”
til førnævnte konto tilhørende Sagsøgte. Den 1. august 2016
indgik 30.000 kr. Beløbet blev efterfølgende overført med 15.000 med teksten
”far” til Sagsøgtes konto og 15.000 til Konto nr. 4, lige-ledes tilhørende Sagsøgte.
Saldoen på Barns konto var den 31. december 2017 110,25 kr. Både Sagsøger og
Sagsøgte havde som forældre til Barn fuldmagt til kontoen i perio-den.
Parterne er uenige om, hvorvidt Sagsøger ligeledes har hævet beløb på Barns
konto. Parterne er dog enige om, at der ved hjælp af Sagsøgers NemID i hvert fald
er hævet et beløb på 7.175 kr. i perioden.
Sagsøgte har fremlagt en oversigt over udgifter afholdt af ham til Barn i perioden
fra den 29. november 2010 til den 2. marts 2020, i alt 97.947 kr. Udgifterne er
medgået til oplevelser såsom Legoland, Djurs sommerland med videre samt tøj og
andre indkøb. De største enkeltposter på oversigten er afholdelse af barnedåb til
9.478 kr., tilbagebetaling af et lån til Barn af 6.000 kr. samt en Ipad og en seng til
hver ca. 4.000 kr.
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at hun er kandidatuddannet i dansk og medievidenskab ved
Aarhus Universitet og har arbejdet som selvstændig in-denfor HR og IT i mange
år. Pt er hun ansat i fleksjob i en virksomhed i Aarhus
Hun fik fuld forældremyndighed over Barn i juni måned i år. Barn har bopæl hos
hende og er ved sin far, Sagsøgte, to dage hver 14. dag. Nogen
/
5
gange er Barn hyppigere ved sin far efter eget ønske. Barn er i dag 9 år og er
startet i 4. klasse.
Naturområde hørte hun første gang om i 2008 kort tid efter, at hun havde mødt
Sagsøgte. Han fortalte, at Naturområde var gået i arv i familien gen-nem flere
hundrede år. Allerede da hun var gravid med Barn, gav Sagsøgte udtryk for, at
Naturområde skulle overdrages til Barn som en opsparing, således at Barn kunne
bruge udlodingerne til betaling af f.eks. kørekort eller indskud til en lejlighed. Det
sagde Sagsøgte også i perioden lige efter, Barn blev født, og Barn fik overdraget
Naturområde kort tid derefter. Sagsøgte oprettede en konto til Barn til formålet.
Kontoen hed ”Barn opsparing” . Senere ændrede Sagsøgte kontonavnet til ”Barn
(farmor)” . En fordel ved overdragelsen var også, at Barn ikke skulle betale skat af
udbyttet. Hun tjekkede ikke kontoen eller fulgte med i transaktioner på kontoen de
første mange år. Hun troede, at hun havde dispositionsret over Barns konto, og at
der var styr på tingene. Hun var ikke vidende om, at penge blev overført fra Barns
til Sagsøgtes konti i takt med, at de kom ind. Det blev hun først bekendt med, da
der opstod krise i ægteskabet mellem hende og Sagsøgte. Ægteskabet blev ødelagt
af økonomi og husbyggeri. Hun tabte overblikket. Frem til 2016 var deres økono-
mi dog god. Sagsøgte tjente godt som ingeniør, og hun tjente fint i rekrutterings-
branchen. I det daglige stod Sagsøgte for husbyggeri, og hun stod for hushold-
ning. Hun havde mange udgifter til husholdning, familiens sociale liv etc. Det var
sådan, de fordelte opgaverne.
I perioden hvor overdragelseserklæringen af den 22. juli 2011 (bilag 1) blev ud-
arbejdet, snakkede hun og Sagsøgte om, at nu var Naturområde Barns. Barn ved
også godt i dag, at hun ejer Naturområde. Sagsøgte har også haft Barn med i
området ved Vesterhavet omkring Ribe, hvor de sammen har set jordlodderne. Der
er bille-der af, at Sagsøgte og Barn står og kigger på jordlodderne fra et jagttårn.
Sagsøgte for-talte Barn, at jordlodderne var hendes. Hun er slet ikke i tvivl om, at
Sagsøgte hav-de viljen og ønsket om, at Naturområde blev Barns. Hun føler
oprigtigt, at det er forkert, hvis Sagsøgte skal have Naturområde tilbage, og hvis
han med rette har kunnet hæve pengene, som var Barns.
De var i banken to gange under husbyggeriet og fik lavet to ekstra lån. Det gik hun
med til, fordi hun troede, at hun var medejer af huset. De skulle stå sam-men om
det. I starten af 2018 blev hun via en meddelelse fra banken opmærk-som på, at
hun havde kautioneret for byggeriet, som havde vist sig kun at stå i Sagsøgtes
navn. Hun troede gennem hele byggeprocessen, at hun var medejer af huset.
Overførslerne til Barns konto med tekst såsom ”farmor gave” har hun ikke haft
noget med at gøre. Hun har heller ikke set overførslerne. Sagsøgte styrede økono-
mien, og hun stod for familien. Hun har med 100 % sikkerhed ikke selv overført
beløb fra Barns konto til sin egen. Hun genkender ikke de to beløb på 10.000 og
/
6
7.175 kr., som fremgår af kontoudtogene. Hun ved ikke, hvad Sagsøgte har brugt
de penge, som blev overført til hans konto, til. Hun tjekkede ikke Barns konto på
netbank. De havde ca. 18 konti tilsammen, som hun og Sagsøgte havde adgang til.
Hun tjekkede ikke kontiene igennem. Hun var nok inde på Barns konto første gang
omkring 2017. Byggekreditten (Konto nr. 1) har hun fulgt med i. Hun har lånt
nogle beløb herfra i forbindelse med, at der skulle afregnes moms i hendes
virksomhed. Hun har også betalt lånet tilbage til byggekreditten. Hun bemærkede
ikke overførslerne til bygge fra ”Barn” .
Oversigten benævnt ”Opgave stillet af Esbjerg Politi. Hvem af Sagsøgte og mig
(hvis NemId) har overført pengene fra Barns konto kaldet Barn (Farmor) Konto nr.
5” (bilag 32) har hun udarbejdet, fordi der verserede en efterforsk-ning ved
Esbjerg Politi som følge af, at Sagsøgtes søster havde meddelt dem, at der var
noget, der ikke stemte vedrørende Barns farmor. I den forbindelse blev hun
beskyldt for, at det var hende, der havde overført penge fra Barns konto. Derfor
bad hun på opfordring fra efterforskeren Danske Bank om at identificere hvis
NemID, der var brugt til overførsel af pengene. Hun oprettede dokumentet og
sendte det til filialdirektøren i sin afdeling af Danske Bank. Filialdirektøren
videresendte det til sit bagland, der udfyldte kolonnen vedrørende NemID og
returnerede dokumentet. Resultatet af bankens undersøgelse viste, at alle beløb
bortset fra et på 7.175 kr. var overført med Sagsøgtes NemID. Banken anbefalede
hende at tage kontakt til en forsvarsadvokat. Det gjorde hun. Forsvareren ringede
til anklagemyndigheden, og hun blev aldrig sigtet, men hun skal afgive
vidneforklaring under sagen, hvor Sagsøgte er tiltalt. Nu af-venter straffesagen
mod Sagsøgte berammelse ved i Retten i Randers.
Hun har lavet et Excelark over de hævninger, der er sket fra Barns konto (bilag 31)
til byggekreditten. Det er på grundlag af denne opgørelse, hun har opgjort Barns
krav på 65.000 kr. Det er ikke udtryk for, at hun anerkender de andre over-førsler,
Sagsøgte har foretaget fra Barns konto. Heller ikke overførslerne af penge-gaver
fra Barns farmor. De skulle dengang havde oprettet kontoen som en børne-
opsparing for Barn. Det ændrer dog ikke på, at det var Barns ejendom og hendes
konto.
Hun og Sagsøgte indgik en ægtepagt i 2017 (bilag A). På det tidspunkt var hun
kørt helt ned og var træt. Hun havde mistet overblikket over deres økonomi, og
hun forstod det ikke, når Sagsøgte redegjorde for den. Det vigtigste for hende var,
at hun fik forældremyndighed over Barn i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Så måtte Sagsøgte gerne få hus og penge. Hun skrev under på hvad som helst på
det tidspunkt. Det er rigtigt, at Sagsøgte fik aktiver for ca. 2 mio. kr. som særeje,
og hun fik gæld. Hun kunne ikke tænke klart og tænkte heller ikke på, hvad hun
underskrev vedrørende Naturområde. Hun ville skrive under på hvad som helst på
det tidspunkt. I den periode fik hun også en mms fra sin svigerinde, Sagsøgtes
søster, som henviste til, at Naturområde reelt først kunne arves af Sagsøgte
/
7
efter hans mors død. Hun læste ikke ægtepagten ordentligt igennem, inden hun
underskrev den. Hun udtog også byggekreditten, og det var rigtig dumt, for der var
kun gæld tilbage. Hun fandt senere ud af, at aftalen om forældremyn-dighed ikke
kunne tinglyses. Det var ellers det eneste, der var vigtigt for hende i aftalen.
Hun ville gerne tale økonomi med Sagsøgte, men forstod ikke altid, hvad han sag-
de. Sagsøgte stod 99,9 % for økonomien i familien, og hun havde tiltro til det og
til ham. Allerede i 2014 var der problemer mellem dem, og Sagsøgte gik ind for
sig selv, når han kom hjem fra arbejde. Hun havde fokus på familien og datteren.
Det var ikke udtryk for, at hun ikke interesserede sig for familiens økonomi. Hun
er tidligere gået konkurs med sin virksomhed. Hendes selskaber var gået godt,
men Sagsøgte havde snydt hende. Han havde taget 250.000 kr., som var en
forsikringsudbetaling, som hun havde fået. Hun vil ikke sige, at Sagsøgte var ho-
vedforsørger for familien, men han fik en højere løn end hende. De bidrog beg-ge
økonomisk til familien. Han tjente ca. 70.000 kr. om måneden og hun ca. 30.000
kr. Det Sagsøgte tjente, gik til husbyggeriet.
Sagsøgte har forklaret, at han er uddannet officer i hæren og se-nere civilingeniør.
Han har arbejdet 15 år i forsvaret og 15 år i det civile er-hvervsliv. Han er i dag
arbejdsledig.
Naturområde blev oprettet i 1700-tallet ved, at bønderne byggede værn mod Ve-
sterhavet og som modydelse ved Kongelig forordning fik det landjord, der op-stod
på bagsiden af værnet. Bønderne var forpligtet til at vedligeholde værnet. Jorden
ligger i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Omkring 1985 blev det af Højesteret
fastslået, at den Kongelige forordning stadig var gældende. I den for-bindelse blev
der lavet et interessentskab omkring ejerskabet til jorden, som og-så blev
matrikuleret. Så vidt han ved, har hans familie ejet jordlodder i Naturområde siden
1700-tallet. Han fik selv jordlodderne af sine forældre, da han var ca. 14 år
gammel. Overdragelsen blev dog ikke effektueret på det tidspunkt. Hans søster fik
samtidig en pengegave af samme værdi. Sagsøger har også anmeldt ham til politiet
i Esbjerg og oplyst, at han har stjålet Naturområde fra sin mor. Sagsøger har sagt,
at Naturområde tilhører hans mor. Han har bedt Sagsøger fremlægge to mails, som
hun skulle have sendt til Esbjerg politi, men han har ikke fået dem. Hans søster gør
også krav på Naturområde, og der er en verserende tvist mellem ham og hans
søster.
Baggrunden for dokumentet af den 22. juli 2011 benævnt ”Overdragelse af
Naturområde” var, at familiens økonomi ikke var god på det tidspunkt. Sagsøgers
virksomheder har aldrig givet overskud, og han var nødt til at finde ”hver en bøjet
femøre” . Han lavede derfor en proformaoverdragelse til Barn, fordi de så troede,
at de ikke skulle betale skat af udbyttet. De ønskede at bruge Barns fri-kort, så
udbyttet kunne gå til familiens bedste. Han ville også sælge andelene i
/
8
Naturområde, hvis de kom i økonomisk uføre. Det talte han og Sagsøger om i for-
bindelse med, at han udarbejdede dokumentet, og de var enige om det. Når de
købte biler flyttede de også dem over i hans navn, fordi forsikringen var billige-re,
når han var registreret som ejer. Sådan tænkte de. Det var ikke et udslag af
gavmildhed, at han udarbejdede dokumentet. Det var for at optimere familiens
fælles økonomi.
Seks år senere lavede han og Sagsøger en ægtepagt. Derved bekræftede de igen
den aftale, de tidligere havde lavet om Naturområde. Andelene tilhører ham og
hans familie. Barn skal arve dem efter ham, medmindre han forinden får brug for
at indløse dem. De udgør en buffer i hans økonomi, som de også gjorde for fa-
milien, da han og Sagsøger var sammen. Han har en verserende sag hos Skattesty-
relsen vedrørende Naturområde. Skattestyrelsen har oplyst, at Barn ikke må være
ejer af andelene i interessentskabet. Styrelsen har givet udtryk for, at de ikke
forstår, hvordan Barn kunne blive registreret som ejer. Styrelsen behandler derfor
ham som den skattemæssige ejer. Det har noget at gøre med de forpligtelser, der
følger med interessentskabet. Han tror, at interessentskabets egenkapital på ca. 19
mio. kr. er den skattemæssige værdi. Der er mange fredninger i området, og han
tror aldrig, at jordlodderne er handlet til den værdi. Interessentskabet har en
reetableringsforpligtelse, hvis vandet løber over eller vælter digerne. Naturområde
og værnet skal genetableres, hvis der sker oversvømmelse. Risikoen herfor er
blevet større som følge af klimaforandringer. Erhvervsstyrelsen har også gi-vet
ham ret i, at Barn ikke må eje andelene, men Erhvervsstyrelsen ville ikke gå mere
ind i sagen og bad ham medtage spørgsmålet under denne sag. Det sam-me svar
fik han af Familieretshuset, da han bad dem sikre, at andelene ikke blev solgt af
Sagsøger. Familieretshuset er ikke gået ind i sagen, fordi de også siger, at Barn
ikke må eje lodderne uden Familieretshusets godkendelse og uden tinglys-ning.
Det skyldes, at der er personlig hæftelse i et interessentskab.
Han foretog de fleste bankoverførsler og stod for de fleste af familiens konti un-
der ægteskabet. Det baserede sig på deres aftale og indsigt i hinandens konti.
Midlerne er anvendt til fællesskabets bedste. F.eks. pegede Sagsøger selv på, om
der ikke kunne overføres nogle penge fra Barns konto til hendes selskab til dæk-
ning af momskrav. Hvis man ser på det store billede, så har han nok overført mere
til Sagsøgers konto. Byggekreditten har Sagsøgers selskab også trukket midler fra.
Kreditten blev brugt af hendes selskab, fordi hun ikke kunne betale sine regninger.
Det var også derfor, hun udtog byggekreditten ved ægtepagten. Overførslerne er
sket efter aftale mellem dem.
Han ville aldrig have registreret andelene i Barns navn, hvis han vidste, at det
medførte, at han ikke kunne råde over dem. Det samme gjaldt gaverne fra Barns
farmor. Pengegaverne skulle bruges til at købe en byggegrund for og blev betalt til
både ham, Sagsøger og Barn for at undgå at betale gaveafgift. Efterfølgende er
pengegaverne ført ind på deres opsparing til boligen og anvendt til at købe byg-
/
9
gegrunden. I ægteskabet havde de en fælles budgetkonto, hvorfra alle faste ud-
gifter blev betalt. Herunder også Sagsøgers forsikringer, pension og studielån.
Sagsøgers indbetalinger til budgetkontoen var ustabile og han dækkede ind i perio-
der. Han har lavet en oversigt over ind- og udbetalinger fra budgetkontoen (bi-lag
W) og en opgørelse over, hvad han dokumenterbart har betalt til Barn med sit
private VISA Dankort med Konto nr. 2 (bilag V).
En måned efter, at han bad Sagsøger flytte ud af huset, anmeldte hun ham til poli-
tiet og oplyste, at han skulle have taget midler fra sin far, sin datter, sin mors
dødsbo og fra Sagsøger selv. Det finder han påfaldende. Politiet har droppet sager-
ne vedrørende tyveri fra hans far og fra Sagsøger.
Han har kun købt en cykel og en romaskine til sig selv under ægteskabet. Re-sten
af hans indtægter er gået til familien, herunder til rejser, husbyggeri og lo-gi. Han
har aldrig brugt Sagsøgers NemID. Han havde fuldmagt til hendes konti og havde
ikke behov for det. De beløb, han har overført fra Barns konto til sin egen, er sket
efter aftale med Sagsøger. Han kan ikke genkende, at familien har 18 konti. Nogen
af dem må være Sagsøgers.
Han blev bortvist fra sit arbejde, fordi Sagsøger skrev til hans arbejdsgiver. Han
har ikke set mailen fra Sagsøger, men han var cc. på en mailkorrespondance mel-
lem arbejdsgivers advokat fra DI og sin egen advokat fra IDA, hvor advokaten fra
DI henviste til en mail fra Sagsøger. Han husker ikke navnet på advokaten fra DI.
Senere trak hans arbejdsgiver bortvisningen tilbage og omgjorde det til en
opsigelse. Den eneste begrundelse han fik for bortvisningen var en henvisning til
Sagsøgers e-mail. Han fik ikke nogen anden begrundelse, og han ved ikke, hvad
Sagsøger skrev i den pågældende mail.
Barn var 6 måneder, da hun fik overdraget Naturområde. Han og Sagsøger vidste
ik-ke, at Barn ikke måtte være ejer. Dengang var der også en risiko ved at være
me-dejer, men han mener ikke, den var så stor, som den er i dag pga. klimaforan-
dringer. Der har været et fast udbytte fra interessentskabet siden 1700-tallet. In-
teressentskabet har en forpligtelse til at betale skat og moms af forretningen. Hans
advokat gjorde ham under denne sag bekendt med, at Familieretshuset skulle have
godkendt overdragelsen. Han har ikke fremlagt nogen dokumenter fra
Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller Familieretshuset, fordi han kun har noget
på skrift fra Skattestyrelsen, hvorved de anser ham som skattemæssig ejer. Det
dokument, har han sendt til sin advokat. Skattesagen startede ved, at han tog
kontakt til SKAT for at sikre, at han ikke ville få en bøde. Skattestyrel-sen
behandler skatteårene 2017, 2018 og 2019. Sagen startede vist i 2019 eller 2020.
Det var ham, der sendte en mail til Person 1, som er administrator i Virksomhed
I/S, og oplyste, at han havde overdraget sine andele til Barn, og bad Virksomhed
I/S
/
10
registrere det. Person 1 burde have oplyst ham om, at det kunne interessentska-bet
ikke registrere. Barn er registreret som ejer af andelene i dag. Han skal ikke betale
værdien af andelene ved tilbageførsel til Barn, fordi overdragelsen var rent
proforma eller et lån.
Det var Sagsøger, der ønskede ægtepagten, fordi hun havde en køber til en af sine
virksomheder, Virksomhed, på hånden. Virksomheden var ifølge investo-ren
mange millioner euro værd. Virksomhed havde hun ikke driftet me-get, men en
investor syntes, det var en rigtig god ide, at starte det op. Senere vi-ste det sig dog,
at virksomheden alligevel ikke var det værd. Det er rigtigt, at han fik aktiver til en
værdi af ca. 2 mio. kr. som særeje og Sagsøger fik gæld.
I forhold til registrering af familiens biler, så tillagde han det ikke nogen stor vægt,
hvis navn de var registreret i. Da de fik peugoeten gik det dårligt mellem dem, og
derfor blev den registreret i Sagsøgers navn.
Grunden til husbyggeriet blev købt kontant for et arveforskud, han havde fået fra
sin mor. Arveforskuddet er de penge, der gik ind på hans, Barns og Sagsøgers
konti. Gaverne blev overført til dem alle for at undgå, at han skulle betale afgift.
De fik pengene for at købe fast ejendom for dem. De oprettede to boligopspa-
ringer. En i hans og en i Sagsøgers navn, fordi man maksimalt måtte have 250.000
kr. stående til en lukrativ rente. Det var de penge, som kom fra hans mor, og som
er gået til betaling af byggegrunden. På byggekreditten trak de også et be-løb, da
de købte grunden. Han fik også en gave på 80.000 kr. af sin far, og betal-te derefter
grunden stort set kontant. Han trak ikke på byggekreditten i forbin-delse med
byggeriet. Det var Sagsøger, der trak på kontoen. Han er ikke enig i, at de fleste af
hans penge gik til husbyggeriet. Hans indtægter er mere gået til lån, særligt til
realkreditlån i huset. De havde betalt byggegrunden kontant, og kun-ne derfor få et
kreditforeningslån til husbyggeriet. Det skulle de afdrage på. På en måde er det
rigtigt, at pengene gennem afdrag på kreditforeningslånet gik til finansiering af
huskøbet og friværdi i ejendommen.
Han ved ikke, hvem der var ejer af grunden. Foreholdt bilag til ægtepagten hvor af
det fremgår, at ”hvor skødet og kreditforeningslånet allerede er regi-streret i
Sagsøgtes navn” , forklarede han, at han godt kan være enig i, at han hele tiden har
haft skøde og været ejer af grunden. Men de havde fællesøkonomi på daværende
tidspunkt, så han så anderledes på det. Da de lavede ægtepagten er det rigtigt, at
pengene som var afbetalt på lånet gik til hans friværdi. Han vidste ikke, at flere
personer kunne stå som ejere på et skøde.
Det er rigtigt, at han stod for de fleste overførsler til og fra Barns konto. Han har
generelt stået for de fleste overførsler mellem konti. Han har ikke tal på, hvor
mange overførsler, der er sket fra Barns til Sagsøgers konto. Han mener, det var
ca.
/
11
37.000 kr., der i alt blev overført fra Barns til Sagsøgers konto. Det bestod måske
af 3-5 overførsler. Han kan ikke finde dem i bilagene, men han har sendt en opgø-
relse til sin advokat.
Gaverne fra farmor effektuerede han ved overførsel fra sin mors konto i hen-hold
til fuldmagt. De blev overført til Barns konto og trukket ud igen. Han tror ikke, at
beløbene fra hans mor og fra Naturområde beløber sig til over 300.000 kr. De har
fået knap 600.000 kr. af hans mor, som er fordelt mellem dem. I første omgang var
det kun ham, der fik pengegaver. Senere fik Sagsøger også. Da Barn blev født fik
hun også. Han har ikke talt overførslerne sammen.
Sagsøger har supplerende forklaret, at SKAT for nylig har an-modet hende om at
sende en årsopgørelse for Barn, idet SKAT havde fået en hen-vendelse om,
hvorvidt Barn kun være ejer af Naturområde. Spørgsmålet fra SKAT til hende som
værge for Barn var rent skattemæssigt. Der blev ikke fra Skattesty-relsens side
stillet spørgsmålstegn ved, om Barn kunne være ejer af Naturområde. Hun har
ikke hørt fra Erhvervsstyrelsen eller Familieretshuset herom. Hun har ikke
tidligere drøftet med Sagsøgte, at der skulle være en risiko ved at være ejer i
interessentskabet. Hun har opfattelsen af, det er et synspunkt, der er blevet op-
fundet til lejligheden.
Hun kender bortvisningssagen, som Sagsøgte forklarede om, fordi hun på et tids-
punkt fik en meddelelse i sin eBoks fra Aarhus Universitet, hvoraf det fremgik, at
hun fik en lovmæssig aktindsigt i nogle dokumenter, der vedrørte hende. Det var
fordi universitetsadministrationen havde modtaget en henvendelse fra Sagsøgte,
som bad om at få tilsendt hendes eksamenspapirer. Sagsøgte udgav sig for at være
HR-medarbejder hos sin arbejdsgiver. Senere blev hun ringet op af en me-
darbejder fra Sagsøgtes arbejde, og hun orienterede om sagen. Hun har ikke politi-
anmeldt Sagsøgte. Hun har talt med Sagsøgtes søster om, at det gik dårligt i ægte-
skabet. Sagsøgtes søster har indgivet en politianmeldelse. Hun har været i kontakt
med politiet, fordi hun blev afhørt til sagen. Det er også rigtigt, at der er to mails
mellem hende og efterforskningslederen i den forbindelse. Hun blev spurgt om,
hvordan Naturområde endte hos Sagsøgte. Hun svarede efterforsk-ningslederen på
nogle spørgsmål og skrev, at det godt kunne være, at Naturområde tilhører
dødsboet, men hun kan ikke finde hoved og hale i det. Hun ved ikke, om de reelt
tilhører dødsboet, således at Sagsøgte ikke kunne overdrage dem til Barn. Hun er
også blevet ringet op af bobestyrer Person 2, som spurgte ind til Naturområde.
Hun sendte ham overdragelseserklæringen fra Sagsøgte til Barn og oplyste, at
Naturområde tilhørte Barn. Hun ved ikke, hvem de tilhørte før over-dragelsen.
Bobestyreren oplyste hende, at boet ikke vil rejse et krav mod Barn vedrørende
andelene. Hun har ikke skrevet til politiet, at andelene rettelig tilhø-rer boet. Hun
påstår ikke noget i sagen, men hun er i tvivl om, hvordan det reelt hænger
sammen.
/
12
Parternes synspunkter
Sagsøger som værge for Barn har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte
for sine påstande
”Sagsøgers påstand til selvstændig dom
Det gøres gældende, at Barn ved den som bilag 1 frem-lagte overdragelse
har ejendomsretten til de pågældende anparter, og at udbetalinger fra
interessentskabet derfor selvsagt tilhører Barn og ingen andre.
Det gøres gældende, at beløb, der derudover er indsat på Barns konto tillige
helt åbenbart tilhører Barn. Sagsøgte har derfor været helt og aldeles
ubeføjet til at råde over de på-gældende midler ved at hæve beløbene, samlet
kr. 65.648,61, og anvende disse beløb til egne formål.
Sagsøgte har forsørgelsespligt over for sit barn.
Sagsøgte har handlet i strid med Værgemålslovens § 25, stk. 1 ved ikke at
sørge for, at formuen bevares og giver rimeligt udbytte.
Sagsøgte har handlet i strid med Værgemålsloven § 25, skt. 2, 1. pkt. ved
ikke at sørge for, at indtægterne er anvendt til gavn for sagsøgtes datter.
Sagsøgte har endvidere handlet i strid med Forældreansvarslovens § 2, stk.
3.
Der har på ingen måde været hjemmel i pågældende bestemmelser til for
Sagsøgte at disponere over Barns midler som sket.
Sagsøgte har på ingen måde – blot tilnærmelsesvis – dokumenteret, at
Sagsøgte skulle have være berettiget til at disponerer over Sagsøgtes dat-ters
midler i medfør af Værgemålslovens § 25, stk. 2, 2. pkt. samt Foræl-
dreansvarslovens § 2, stk. 3. Det er desuden ganske udokumenteret at de
beløb, som Sagsøgte har hævet på sin datters konto, rent faktisk skulle væ-re
anvendt i overensstemmelse med det i Værgemållovens § 25, stk. 2, 2. pkt.
og Forældreansvarslovens § 2, stk. 3 anførte. Bevisbyrden herfor på-hviler
Sagsøgte.
Sagsøgte har på ingen måde dokumenteret, at de hævninger, Sagsøgte har
foretaget på Barns konto skulle være gået til forsørgelse af familien,
herunder Barn, og selv hvis retten skulle fin-de at dette var tilfældet,
bemærkes og gøres gældende, at dette på ingen
/
13
måde berettiger de foretagne hævninger, jf. Værgemålslovens § 25 samt
Forældreansvarslovens § 2, stk. 3 samt UfR 1999.456V.
Sagsøger kan lægge til grund, at det ikke af Sagsøgte bestrides, at Sagsøgte
har foretaget de pågældende hævninger på samlet kr. 65.648,61 på Sagsøg-
tes datters konto.
Tilbagebetalingspligten og erstatningsansvaret påhviler selvsagt den per-son,
in casu Sagsøgte, der har foretaget de ubeføjede hævninger. Det er i denne
forbindelse uden nogen som helst betydning for Sagsøgtes tilbage-
betalingspligt og erstatningsansvar om de af Sagsøgte foretagne hævnin-ger
er overført til Sagsøgtes konto, en fælles konto, Kræftens Bekæmpelse eller
noget helt fjerde. Den ansvarspådragende adfærd ligger i, at Sagsøgte har
foretaget hævningerne uden noget juridisk grundlag herfor.
I det omfang Sagsøgte har overført til Sagsøgers og Sagsøgtes fælles konto
er det overførelser som Sagsøger ikke har været bekendt med eller viden-de
om, ligesom Sagsøger ikke har gjort brug af disse beløb. Og som over-for
anført ændrer dette intet på det faktum, at Sagsøgte på Barns konto har
foretaget en række ubeføjede hævninger.
Det er ukorrekt og tillige helt udokumenteret, at hævningerne skulle være
foretaget i samråd og efter aftale med Sagsøger.
Sagsøger har ikke foretaget hævningerne på kr. 10.000 og kr. 19.146.33.
Hævningerne er foretaget af Sagsøgte med brug af Sagsøgtes NEMid.
Sagsøger har således bedt Danske Banks Task Force om at undersøge, hvem
der har foretaget de pågældende hævninger, og det kan konstateres, at
samtlige hævninger bortset fra hævningen på kr. 7.175 er udført af Sagsøgte.
Der henvises til bilag 32.
Sagsøger erindrer ikke at have foretaget hævningen på kr. 7.175, men må
erkende at det er hendes NEMID, der er benyttet hertil, og Sagsøger kan ikke
føre bevis for, at andre skulle have misbrugt hendes NEMID. Derfor har
Sagsøger selvsagt også en tilbagebetalingsforpligtelse på kr. 7.175 overfor
Barn, hvilken forpligtelse vil blive opfyldt så snart Sagsøgers økonomi
tillader dette.
Endelig bemærkes og gøres gældende, at Sagsøgers krav ikke er forældet, jf.
Forældelseslovens § 9.
Sagsøgtes påstand til selvstændig dom
Vedrørende Sagsøgtes påstand til selvstændig dom gøres det gældende, at
Barn ved den som bilag 1 fremlagte overdragelse har er-
/
14
hvervet ejendomsretten til de pågældende andele i Virksomhed I/S, og at
disse andele derfor selvsagt tilhører Barn.
Det er udokumenteret, at Barns ejerskab til andelene skulle indebære særlige
risici eller forpligtelser for hende, og selv hvis det-te måtte være tilfældet, er
det helt åbenbart, at Sagsøger ikke af denne år-sag på nogen måde skulle
have en ret til at få andelene overdraget veder-lagsfrit. Dette er et absurd
anbringende.
Barn fik overdraget andele i gave fra Sagsøgte, som ud-tryk for gavmildhed
og fordi de indtægter, der var (og er) på andelene vil-le falde ind under Barns
frikort og derfor være skattefrie for hende så længe hun ingen anden indtægt
har. Dette er der intet som helst usædvanligt, kritisabelt eller odiøst i. Det
sker hver eneste dag, at en forælder overdrager et aktiv (eksempelvis aktier)
til et barn, og sådanne overdragelser er ofte motiveret af såvel gavmildhed
som fuldt ud lovlig skatteoptimering. Der er derfor selvsagt ikke tale om
nogen pro forma overdragelse, som Sagsøgte postulerer. Sagsøgte ønsker
tilsyneladende bå-de at blæse og have mel i munden.
Den mellem ægtefællerne oprettede ægtepagt er naturligvis irrelevant for
forholdet mellem Sagsøgte og Barn.”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
” Det gøres til støtte for frifindelsespåstanden gældende, at sagsøgte i
egenskab af medforsørger overfor Barn har været berettiget til at hæve de
udbytter, som Barn har fået fra Virksomhed I/S, idet der er tale om ind-
tægter, som såvel sagsøgte som Sagsøger har været beretti-get til at anvende
til Barns underhold.
De øvrige hævede beløb stammer alle fra sagsøgtes mor og er givet med
henblik på anvendelse til familiens underhold. Hævningerne er alle an-vendt
hertil og efter aftale med og tillige af Sagsøger.
Sagsøgte bestrider, at han på noget tidspunkt har haft adgang til sagsøgers
NemlD eller at han i øvrigt har foretaget pengeoverførsler uden at det for-
udgående har været aftalt med sagsøger. Det gøres gældende, at de hæve-de
beløb alle udelukkende er anvendt til Barns underhold sammen med de
øvrige indtægter, som forældrene har haft under samlivet og at ægtefæl-lerne
havde fælles økonomi.
Det bestrides, at sagsøgte har handlet i strid med Værgemålsloven eller
Forældreansvarsloven.
/
15
I tilknytning hertil gøres det gældende, at Barn ikke gyldigt har kunnet væ-re
ejer af andelene og derfor har oppebåret udbytterne med urette, jf. i øv-rigt
anbringenderne længere nede vedr. sagsøgtes selvstændige påstand.
Sagsøger har i øvrigt uden nærmere begrundelse selv hævet ca. kr. 7.000,00
fra Barns konto ligesom sagsøgtes selv har indsat kr. 10.000,00 på Barns
konto.
Sagsøgte har fra Skattestyreisen fået en afgørelse ifølge hvilken han vil
skulle betale skat af en de udbytter som er udbetalt fra Naturområde for
årene 2017-2019.
Til støtte for den selvstændige påstand gøres det gældende, at andelene i
Virksomhed I/S alene er overdraget til Barn pro forma, idet det aldrig har
været hensigten, at Barn skulle eje andelene så længe sagsøgte levede.
Det gøres gældende, at de forpligtelser, som følger af et ejerskab i
Virksomhed I/S, er risikofyldte og betydelige i et sådant omfang, herun-der
bl.a, ved at andelene indebærer risiko for, at Barn, som umyndig, kan
pådrage sig hæftelse for udgifter, som en umyndig efter reglerne om an-
bringelse af umyndiges midler i Værgemålsloven og Værgebekendtgørel-sen
ikke kan påtage sig og dermed ikke gyldigt kan eje. Andelene kan ej heller
på sædvanligvis registreres i en forvaltningsafdeling som det kræ-ves i
medfør af Værgemålslovens § 35.
Det er derfor ikke i overensstemmelse med reglerne for anbringelse af
umyndiges formue, at Barn har fået overdraget andelene, ligesom selve
overdragelsen antageligvis er sket i strid med Værgemålslovens §§ 3, 27, og
47.
Andelene har derfor ikke kunnet overdrages gyldigt til Barn.
Det gøres gældende, at sagsøgte er berettiget til at træde tilbage fra aftalen
med den konsekvens, at hver part skal tilbagelevere hvad de har modta-get.
Det gøres gældende, at Barn derfor skal tilbagelevere andelene med virk-
ning fra overdragelsestidspunktet, den 22. juli 2011 samt tilbagelevere de
udbytter som hun har modtaget siden andelene blev overdraget til hende.
Det gøres i forlængelse heraf gældende, at de udbytter, som er udbetalt fra
Virksomhed I/S til Barn, rettelig tilhører sagsøgte, hvorfor det også af denne
grund har været berettiget, at hæve beløbene på Barns konto.”
/
16
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Vedrørende ejerforholdet til andelene i Virksomhed I/S:
Overdragelseserklæringen af den 22. juli 2011 fremstår som en endelig og ensi-dig
erklæring om overdragelse af Sagsøgtes andele i Virksomhed I/S til Barn.
Sagsøgte har forklaret, at han efterfølgende foranledigede, at andelene blev
omregistreret til Barns navn, ligesom Barn løbende fik udbetalt udlodninger.
Sagsøgte har forklaret, at erklæringen og registre-ringen af Barn som ejer af
andelene ikke udgjorde en gave men var en proformaoverdragelse båret af
skattemæssige hensyn. Det var hen-sigten, at han fortsat skulle kunne råde over
andelene som ejer og anvende dem som en sikkerhed i familiens økonomi. Retten
finder ikke, at det efter de mod-stridende forklaringer om hensigten bag
overdragelseserklæringen er godtgjort, at der var tale om en proformaoverdragelse,
som kan føre til, at overdragelsen er uvirksom mellem parterne. Retten lægger
derfor til grund, at overdragelsen skete med godkendelse fra begge Barns værger.
Hvad der senere er aftalt mellem ægtefællerne i forbindelse med indgåelse af
ægtepagt i juni 2017 kan ikke æn-dre herpå.
Det følger af værgemålslovens § 27, at værgen ikke kan forpligte den, der er un-
der værgemål, ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld.
Det følger endvidere af værgemålsbekendtgørelsen §§ 6 - 11, at værgen skal ha-ve
Familieretshuset godkendelse af særlige dispositioner. Af § 7 fremgår det, at
værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at stifte gæld udover, hvad der
sædvanlig kræves til fyldestgørelse af fornødenhederne for den, der er un-der
værgemål. Af opsamlingsbestemmelsen i § 10 fremgår det, at værgen i øv-rigt skal
have Familieretshusets godkendelse til enhver usædvanlig disposition.
Spørgsmålet er, om ejerskabet til ”4½ dagslet i Område 1 og 4½ dagslet i Område
2” indebærer en sådan forpligtelse, at overdragelsen er ugyldig eller ugyldig uden
Familieretshusets tilladelse. Efter oplysningerne om interessent-skabets historie,
karakter og økonomi, samt til dels det forhold at interessent-skabet har registreret
overdragelsen uden at gøre indsigelser herimod, finder retten ikke, at det ved
oplysningerne om virksomhedsformen og Sagsøgtes forklaring alene er godtgjort,
at ejerskabet medfører sådan-ne forpligtelser eller udgør en sådan usædvanlig
disposition, at Familieretshu-sets samtykke var påkrævet, eller at Barn ikke i
øvrigt gyldigt kunne erhverve andelene.
/
17
Herefter står overdragelsen ved magt, og Barn var rette mod-tager af de skete
udlodninger, som blev overført til hendes konto.
Vedrørende kontooverførsler fra Barn:
Retten lægger det til grund som ubestridt, at Sagsøgte overførte mere end 65.000
kr. fra en konto, der ubestridt tilhørte Barn, til konti, som han rådede over. Pengene
hidrørte dels fra udbytte fra Naturområde og dels fra overførsler fra Barns farmor.
Spørgsmålet er, om Sagsøgte var berettiget hertil.
Sagsøgte har gjort gældende, at overførslerne var berettigede, idet de overførte
beløb er anvendt til Barns underhold.
Det følger af lov om børns forsørgelse § 13, at forældre er forpligtet til at forsør-ge
deres barn. Det fremgår endvidere af værgemålslovens § 25, at en værge skal sørge
for, at et barns formue bevares og giver rimeligt udbytte. Værgen skal desuden
sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for barnet. Forældre kan som værger
anvende barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under
hensyntagen til deres og barnets stilling, jf. § 2, stk. 3, i forældre-ansvarsloven.
Denne mulighed er subsidiær i forhold til forsørgelsespligten.
Sagsøgte har ikke godtgjort, at de hævede beløb blev anvendt til dækning af
udgifter af en sådan beskaffenhed, at han som værge for sin umyndige datter var
berettiget til at anvende pengebeløb tilhørende hende. Sagsøgte disponerede
således uberettiget over i hvert fald 65.000 kr., og han har derfor pådraget sig et
erstatningsansvar over for Barn, som fastsættes til et begrænset beløb efter den
nedlagte påstand.
Det følger af forældelseslovens § 9, at forældelsesfristen for en mindreårigs krav
mod sin værge, som udspringer af værgens tilsidesættelse af sine forpligtelser som
værge, først løber fra værgemålets ophør. Derfor er fordringen ikke foræl-det.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 18.000 kr. og af retsafgift med 940 kr., jf. retsafgiftslovens §
13, stk. 2, i alt 18.940 kr.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte skal til Sagsøger som værge for Barn betale 65.000 kr. med tillæg af
procesrente af kr. 31.500 fra den 6. juli 2018 til den 9. august 2018, af kr. 35.550
fra den 10. august 2018 til
/
18
den 14. april 2019, af kr. 41.010,28 fra den 15. april 2019 til den 10. september
2019 og af kr. 65.000 fra den 11. september 2019 og indtil betaling sker.
Sagsøger som værge for Barn frifindes i for-hold til Sagsøgtes selvstændige
påstand.
Sagsøgte skal til Sagsøger som værge for Barn betale sagsomkostninger med
18.940 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
/
/
/
|
RETTEN I RANDERS
DOM
afsagt den 24. september 2020
Sag BS-24329/2018-RAN
<anonym>Sagsøger</anonym> som værge for <anonym>Barn</anonym> (advokat Michael Thiesen)
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
(advokat Karsten Isager)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt <anonym>Sagsøgte</anonym> har en tilba-
gebetalingsforpligtelse overfor sin datter; <anonym>Barn</anonym> fordi han uret-mæssigt har overført
beløb fra <anonym>Barns</anonym> konto. Sagen vedrører desuden spørgsmålet om ejerskab til
andelene i <anonym>Virksomhed I/S</anonym> herunder om overdragelsen af andelene fra <anonym>Sagsøgte</anonym> til
<anonym>Barn</anonym> er ugyldig:
Sagen er anlagt af <anonym>Sagsøger</anonym> som værge for <anonym>Barn</anonym> den 6.juli 2018 med et
påstandsbeløb på 31.500 kr: Påstanden er den 10. au-gust 2018 hævet til 35.500
kr., den 15. april 2019 hævet til 41.010,28 kr., og den 11. september 2019 hævet til
65.648,61 kr.
<anonym>Sagsøger</anonym> som værge for <anonym>Barn</anonym> har under hovedforhandlingen nedlagt endelig
påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 65.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente
afkr. 31.500 fra
2
den 6.juni 2018 til den 9. august 2018, afkr. 35.550 fra den 10. august 2018 til
den 14. april 2019, afkr:. 41.010,28 fra den 15. april 2019 til den 9. september
2019 0g af kr. 65.000 fra den 10. september 2019 og indtil betaling sker
Overfor <anonym>Sagsøgtes</anonym> selvstændige påstand har <anonym>Sagsøger</anonym> som værge for <anonym>Barn</anonym>
nedlagte påstand om frifindelse.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse, subsi-diært betaling af et mindre
beløb.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har desuden nedlagt selvstændig påstand om, at <anonym>Barn</anonym> tilpligtes at
tilbageføre andele i <anonym>Virksomhed I/S</anonym> <anonym>CVR nr.</anonym> bestående af 4'/2 dagslet i <anonym>Område 1</anonym>
og 4'/ dagslet i <anonym>Område 2</anonym>
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens 8 218
a.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af parternes sagsfremstillinger; at <anonym>Sagsøgtes</anonym> slægt siden 1800-tallet
har ejet andele i <anonym>Naturområde</anonym> (i dag <anonym>Virksomhed I/S</anonym> <anonym>CVR nr.</anonym> ). Det fremgår
desuden, at <anonym>Virksomhed IS</anonym> oprindeligt blev etableret med henblik på at opføre
diger langs den danske vestkyst for at sikre de bagvedliggende områder mod
oversvømmelser. Bønderne fík de jordlodder; der lå på indersiden af digerne imod
at opføre og vedligeholde disse. I dag er <anonym>Virksomhed I/S</anonym> ifølge CVR et
interessentskab med branchekode "dyrkning af andre etårige afgrøder? der blev
oprettet med startdato den 1. april 1984.
Det fremgår af interessentskabets årsregnskab (skatteregnskab) for perioden fra 1_
oktober 2017 til 30. september 2018, at interessentskabets indtægter særligt hi -
drørte fra jord- og grundleje; rørafgrøder; tilskud, salg af flis, jagt og hytteudlej -
ning: Samlede indtægter for regnskabsåret var 1.383.255 kr: 0g året forinden var
det 1.030.789 kr. Udgifter vedrørte særligt markbrugsomkostninger; vedlige-hold
af lade, veje; hegn og grøfter 0g ejendomsskatter; i alt 838.391 kr. Året for-inden
var udgifterne 580.133 kr. Interessentskabets egenkapital var 19.932.352 kr: 0g
året forinden 19.898.388 kr:
Følgende fremgår af en erklæring af den 22.juli 2011 underskrevet af <anonym>Sagsøgte</anonym>
'Overdragelse af <anonym>Naturområde</anonym>
Jeg, <anonym>Sagsøgte</anonym> [280265-xxxx], bekræfter hermed at min dat-ter; <anonym>Barn</anonym>
[221110-xxxx] skal have overdraget mine anpar-
3
ter i <anonym>Virksomhed I/S</anonym> <anonym>CVR nr.</anonym> bestående af 4'/2 dagslet i <anonym>Område 1</anonym> og 4*2
dagslet i <anonym>Område 2</anonym> (i daglig tale kaldt <anonym>Naturområde</anonym>
Ebeltoft den 22/7-2011"
Efter udarbejdelse af erklæringen bad <anonym>Sagsøgte</anonym> interessentska-bets administration
om at omregistrere ejerskabet af andelene til <anonym>Barn</anonym> hvilket derefter skete. Siden det
tidspunkt, har <anonym>Barn</anonym> modtaget årlige udlodninger fra interessentskabet.
Følgende fremgår af en meddelelse til <anonym>Barn</anonym> dateret ultimo november 2017 fra
<anonym>Virksomhed I/S</anonym>
"Meddelelse vedrørende regnskabet 2016/2017 for <anonym>Virksomhed I/S</anonym>
Til brug for opgørelse af Deres skattepligtige indkomst; kan det oplyses at
Deres andel i <anonym>Virksomhed I/S</anonym> fordeler sig således:
Overskud: kr. 4.763,- []
Formue: kr. 210.317,- [.] Antal andele 4,500 dagslet
Da bestyrelsen har fastsat udlodningen til kr: 1.000 pr. dagslet; udgør de-res
andel kr: 4.500, som vil blive indsat på Deres bankkonto; 8 dage efter De har
modtaget denne skrivelse [.]
Parterne er enige om, at <anonym>Barns</anonym> årlige udlodninger har været 5.400 eller 4.500 kr., 1
alt 40.950 kr. i perioden fra 2012 til 2018. Parterne er endvi-dere enige om, at
beløbene er indgået på <anonym>Barns</anonym> konto i Danske Bank; og at <anonym>Sagsøgte</anonym> itakt med at
de blev udbetalt til hende, løbende har videreoverført beløbene til andre konti, som
han har rådighed over. <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> som er forældre til <anonym>Barn</anonym> var på
daværende tidspunkt gift og havde fælles forældremyndighed. De er ue-nige om,
hvorvidt <anonym>Sagsøger</anonym> var bekendt med overførslerne, og om disse skete efter aftale
mellem forældrene. De havde fælleseje frem til den 1.juni 2017, hvor de indgik en
ægtepagt om skilsmissesæreje. Som bilag til ægte-pagten blev udarbejdet en
oversigt over ægtefællernes aktiver og passiver pr. 7.maj 2017.Afbilaget fremgår
det blandt andet; at <anonym>Sagsøgte</anonym> fik særeje vedrørende 99 <anonym>Naturområde</anonym> som pt. står i
vores datter <anonym>Barns</anonym> navn [cprnr ], men som vil blive tilbageført til faderen ved
skilsmisse (vur-deret til Dkr. 100.000,-)" Ægtefællerne blev separeret den 31.
januar 2019.
Det fremgår af kontoudtog vedrørende <anonym>Barns</anonym> konto for perio-den fra december
2010 til december 2017, at der desuden indgik en række over -
førsler fra <anonym>Barns</anonym> farmor med tekster såsom "Farmor gave" som kort tid efter igen
blev hævet fra kontoen; således at kontoen ultimo 2017 praktisk talt var gå-et i nul.
Det var <anonym>Sagsøgte</anonym> der overførte beløbene fra sin mor til <anonym>Barn</anonym> via fuldmagt. Som
eksempler på overførsler fra "farmor" , indgik der 10.000 kr. den 27. maj 2014.
Beløbet blev samme dag videreoverført fra <anonym>Barns</anonym> konto med teksten 9; <anonym>Barn</anonym> til
kontoen med <anonym>Konto nr. 1</anonym> (benævnt "byggekredit?) tilhørende <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g
<anonym>Sagsøger</anonym> Den 11. septem-ber 2014 indgik 15.000 kr. Beløbet blev samme dag
overført med teksten 'Far? til byggekreditten. Den 23. december 2014 indgik
12.000 kr. Dagen efter blev be-løbet overført med teksten 'Fælles konto" til
<anonym>Sagsøgtes</anonym> konto med <anonym>Konto nr. 2</anonym> Den 2.januar 2015 indgik 17.000 kr. En måned
efter overførtes beløbet med teksten 99 <anonym>Sagsøgte'</anonym> til byggekreditten. Den 29.juli
2015 indgik 8.000 kr. En måned efter blev der fra kontoen overført 9.160,13 med
tek-sten <anonym>Sagsøgte</anonym> til <anonym>Sagsøgtes</anonym> konto. Den 25. november 2015 indgik 14.000 kr.
Umiddelbart derefter blev overført 14.600 med teksten "Byggekonto" til
<anonym>Sagsøgtes</anonym> konto med kontonr. <anonym>Konto nr. 3</anonym> Den 15. februar 2016 indgik 20.000 kr.
Beløbet blev senere overført med teksten "Byggekonto"
til førnævnte konto tilhørende <anonym>Sagsøgte</anonym>
indgik 30.000 kr. Beløbet blev efterfølgende overført med 15.000 med teksten
"far" til <anonym>Sagsøgtes</anonym> konto og 15.000 til <anonym>Konto nr. 4</anonym> lige-ledes tilhørende <anonym>Sagsøgte</anonym>
Saldoen på <anonym>Barns</anonym> konto var den 31. december 2017 110,25 kr. Både <anonym>Sagsøger</anonym> 0g
<anonym>Sagsøgte</anonym> havde som forældre til <anonym>Barn</anonym> fuldmagt til kontoen i perio-den.
Parterne er uenige om, hvorvidt <anonym>Sagsøger</anonym> ligeledes har hævet beløb på <anonym>Barns</anonym>
konto. Parterne er dog enige om, at der ved hjælp af <anonym>Sagsøgers</anonym> NemID i hvert fald
er hævet et beløb på 7.175 kr i perioden.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har fremlagt en oversigt over udgifter afholdt af ham til <anonym>Barn</anonym> 1 perioden
fra den 29. november 2010 til den 2. marts 2020,i alt 97.947 kr. Udgifterne er
medgået til oplevelser såsom Legoland, Djurs sommerland med videre samt tøj 0g
andre indkøb. De største enkeltposter på oversigten er afholdelse af barnedåb til
9.478 kr. 9 tilbagebetaling af et lån til <anonym>Barn</anonym> af 6.000 kr. samt en Ipad og en seng til
hver ca. 4.000 kr.
Forklaringer
<anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret; at hun er kandidatuddannet i dansk og medievidenskab ved
Aarhus Universitet og har arbejdet som selvstændig in-denfor HR og IT i mange
år. Pt er hun ansat i fleksjob i en virksomhed i Aarhus
Hun fik fuld forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> ijuni måned i år <anonym>Barn</anonym> har bopæl hos
hende og er ved sin far, <anonym>Sagsøgte</anonym> to dage hver 14. dag Nogen
5
gange er <anonym>Barn</anonym> hyppigere ved sin far efter eget ønske. <anonym>Barn</anonym> er i dag 9 år 0g er
startet i 4. klasse.
<anonym>Naturområde</anonym> hørte hun første gang om i 2008 kort tid efter, at hun havde mødt
<anonym>Sagsøgte</anonym> Han fortalte, at <anonym>Naturområde</anonym> var gået i arv i familien gen-nem flere
hundrede år. Allerede da hun var gravid med <anonym>Barn</anonym> gav <anonym>Sagsøgte</anonym> udtryk for; at
<anonym>Naturområde</anonym> skulle overdrages til <anonym>Barn</anonym> som en opsparing; således at <anonym>Barn</anonym> kunne
bruge udlodingerne til betaling af feks. kørekort eller indskud til en lejlighed. Det
sagde <anonym>Sagsøgte</anonym> også 1 perioden lige efter; <anonym>Barn</anonym> blev født, 0g <anonym>Barn</anonym> fik overdraget
<anonym>Naturområde</anonym> kort tid derefter. <anonym>Sagsøgte</anonym> oprettede en konto til <anonym>Barn</anonym> til formålet.
Kontoen hed 99 <anonym>Barn</anonym> opsparing" Senere ændrede <anonym>Sagsøgte</anonym> kontonavnet til <anonym>Barn</anonym>
(farmor)? En fordel ved overdragelsen var også, at <anonym>Barn</anonym> ikke skulle betale skat af
udbyttet. Hun tjekkede ikke kontoen eller fulgte med i transaktioner på kontoen de
første mange år: Hun troede, at hun havde dispositionsret over <anonym>Barns</anonym> konto, og at
der var styr på tingene. Hun var ikke vidende om, at penge blev overført fra <anonym>Barns</anonym>
til <anonym>Sagsøgtes</anonym> konti i takt med, at de kom ind. Det blev hun først bekendt med, da
der opstod krise i ægteskabet mellem hende 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> Ægteskabet blev ødelagt
af økonomi og husbyggeri. Hun tabte overblikket. Frem til 2016 var deres økono-
mi dog god. <anonym>Sagsøgte</anonym> tjente godt som ingeniør; og hun tjente fint i rekrutterings -
branchen. I det daglige stod <anonym>Sagsøgte</anonym> for husbyggeri, og hun stod for hushold -
ning Hun havde mange udgifter til husholdning, familiens sociale liv etc. Det var
sådan, de fordelte opgaverne.
Iperioden hvor overdragelseserklæringen af den 22. juli 2011 (bilag 1) blev ud-
arbejdet, snakkede hun 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> om, at nu var <anonym>Naturområde</anonym> <anonym>Barns</anonym> <anonym>Barn</anonym> ved
også godt i dag at hun ejer <anonym>Naturområde</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> har også haft <anonym>Barn</anonym> medi
området ved Vesterhavet omkring Ribe, hvor de sammen har set jordlodderne. Der
er bille-der af, at <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> står og kigger på jordlodderne fra et jagttårn.
<anonym>Sagsøgte</anonym> for-talte <anonym>Barn</anonym> at jordlodderne var hendes. Hun er slet ikke i tvivl om, at
<anonym>Sagsøgte</anonym> hav-de viljen og ønsket om, at <anonym>Naturområde</anonym> blev <anonym>Barns</anonym> Hun føler
oprigtigt; at det er forkert, hvis <anonym>Sagsøgte</anonym> skal have <anonym>Naturområde</anonym> tilbage, og hvis
han med rette har kunnet hæve pengene, som var <anonym>Barns</anonym>
De var i banken to gange under husbyggeriet og fik lavet to ekstra lån. Det gik hun
med til, fordi hun troede, at hun var medejer af huset. De skulle stå sam-men om
det. I starten af 2018 blev hun via en meddelelse fra banken opmærk-som på, at
hun havde kautioneret for byggeriet, som havde vist sig kun at stå i <anonym>Sagsøgtes</anonym>
navn. Hun troede gennem hele byggeprocessen; at hun var medejer af huset.
Overførslerne til <anonym>Barns</anonym> konto med tekst såsom 'farmor gave' har hun ikke haft
noget med at gøre. Hun har heller ikke set overførslerne. <anonym>Sagsøgte</anonym> styrede økono-
mien; og hun stod for familien Hun har med 100 % sikkerhed ikke selv overført
beløb fra <anonym>Barns</anonym> konto til sin egen. Hun genkender ikke de to beløb på 10.000 0g
7.175 kr., som fremgår af kontoudtogene. Hun ved ikke; hvad <anonym>Sagsøgte</anonym> har brugt
de penge, som blev overført til hans konto; til. Hun tjekkede ikke <anonym>Barns</anonym> konto på
netbank. De havde ca. 18 konti tilsammen; som hun 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> havde adgang til.
Hun tjekkede ikke kontiene igennem. Hun var nok inde på <anonym>Barns</anonym> konto første gang
omkring 2017. Byggekreditten <anonym>Konto nr. 1</anonym> har hun fulgt med i. Hun har lånt
nogle beløb herfra i forbindelse med, at der skulle afregnes moms i hendes
virksomhed. Hun har også betalt lånet tilbage til byggekreditten. Hun bemærkede
ikke overførslerne til bygge fra 99 <anonym>Barn</anonym>
Oversigten benævnt "Opgave stillet af Esbjerg Politi. Hvem af <anonym>Sagsøgte</anonym> og mig
(hvis NemId) har overført pengene fra <anonym>Barns</anonym> konto kaldet <anonym>Barn</anonym> (Farmor) <anonym>Konto nr</anonym>
<anonym>5</anonym> (bilag 32) har hun udarbejdet; fordi der verserede en efterforsk-ning ved
Esbjerg Politi som følge af, at <anonym>Sagsøgtes</anonym> søster havde meddelt dem, at der var
noget, der ikke stemte vedrørende <anonym>Barns</anonym> farmor. I den forbindelse blev hun
beskyldt for, at det var hende, der havde overført penge fra <anonym>Barns</anonym> konto. Derfor
bad hun på opfordring fra efterforskeren Danske Bank om at identificere hvis
NemID; der var brugt til overførsel af pengene. Hun oprettede dokumentet 0g
sendte det til filialdirektøren i sin afdeling af Danske Bank. Filialdirektøren
videresendte det til sit bagland, der udfyldte kolonnen vedrørende NemID og
returnerede dokumentet. Resultatet af bankens undersøgelse viste; at alle beløb
bortset fra et på 7.175 kr. var overført med <anonym>Sagsøgtes</anonym> NemID . Banken anbefalede
hende at tage kontakt til en forsvarsadvokat. Det gjorde hun. Forsvareren ringede
til anklagemyndigheden; og hun blev aldrig sigtet; men hun skal afgive
vidneforklaring under sagen, hvor <anonym>Sagsøgte</anonym> er tiltalt. Nu af-venter straffesagen
mod <anonym>Sagsøgte</anonym> berammelse ved i Retten i Randers .
Hun har lavet et Excelark over de hævninger; der er sket fra <anonym>Barns</anonym> konto (bilag 31)
til byggekreditten: Det er på grundlag af denne opgørelse; hun har opgjort <anonym>Barns</anonym>
krav på 65.000 kr. Det er ikke udtryk for, at hun anerkender de andre over-førsler;
<anonym>Sagsøgte</anonym> har foretaget fra <anonym>Barns</anonym> konto. Heller ikke overførslerne af penge-gaver
fra <anonym>Barns</anonym> farmor. De skulle dengang havde oprettet kontoen som en børne -
opsparing for <anonym>Barn</anonym> Det ændrer dog ikke på, at det var <anonym>Barns</anonym> ejendom og hendes
konto.
Hun og <anonym>Sagsøgte</anonym> indgik en ægtepagt i 2017 (bilag A) På det tidspunkt var hun
kørt helt ned og var træt. Hun havde mistet overblikket over deres økonomi, og
hun forstod det ikke; når <anonym>Sagsøgte</anonym> redegjorde for den. Det vigtigste for hende var;
at hun fik forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> itilfælde af separation eller skilsmisse
Så måtte <anonym>Sagsøgte</anonym> gerne få hus og penge. Hun skrev under på hvad som helst på
det tidspunkt. Det er rigtigt; at <anonym>Sagsøgte</anonym> fik aktiver for ca. 2 mio. kr. som særeje,
og hun fik gæld. Hun kunne ikke tænke klart og tænkte heller ikke på, hvad hun
underskrev vedrørende <anonym>Naturområde</anonym> Hun ville skrive under på hvad som helst på
det tidspunkt. I den periode fik hun også en mms fra sin svigerinde, <anonym>Sagsøgtes</anonym>
søster; som henviste til, at <anonym>Naturområde</anonym> reelt først kunne arves af <anonym>Sagsøgte</anonym>
efter hans mors død. Hun læste ikke ægtepagten ordentligt igennem; inden hun
underskrev den. Hun udtog også byggekreditten; 0g det var rigtig dumt, for der var
kun gæld tilbage. Hun fandt senere ud af, at aftalen om forældremyn-dighed ikke
kunne tinglyses. Det var ellers det eneste, der var vigtigt for hende i aftalen
Hun ville gerne tale økonomi med <anonym>Sagsøgte</anonym> men forstod ikke altid, hvad han sag-
de. <anonym>Sagsøgte</anonym> stod 99,9 % for økonomien i familien; 0g hun havde tiltro til det 0g
til ham. Allerede i 2014 var der problemer mellem dem; 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> gik ind for
sig selv; når han kom hjem fra arbejde. Hun havde fokus på familien og datteren.
Det var ikke udtryk for; at hun ikke interesserede sig for familiens økonomi. Hun
er tidligere gået konkurs med sin virksomhed. Hendes selskaber var gået godt,
men <anonym>Sagsøgte</anonym> havde snydt hende. Han havde taget 250.000 kr., som var en
forsikringsudbetaling som hun havde fået. Hun vil ikke sige, at <anonym>Sagsøgte</anonym> var ho-
vedforsørger for familien; men han fik en højere løn end hende. De bidrog beg-ge
økonomisk til familien. Han tjente ca. 70.000 kr. om måneden og hun ca. 30.000
kr. Det <anonym>Sagsøgte</anonym> tjente, gik til husbyggeriet.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret, at han er uddannet officer i hæren og se-nere civilingeniør.
Han har arbejdet 15 år i forsvaret og 15 år i det civile er-hvervsliv. Han er i dag
arbejdsledig.
<anonym>Naturområde</anonym> blev oprettet i 1700-tallet ved, at bønderne byggede værn mod Ve-
sterhavet 0g som modydelse ved Kongelig forordning fik det landjord; der op-stod
på bagsiden af værnet. Bønderne var forpligtet til at vedligeholde værnet. Jorden
ligger i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Omkring 1985 blev det af Højesteret
fastslået, at den Kongelige forordning stadig var gældende. I den for-bindelse blev
der lavet et interessentskab omkring ejerskabet til jorden; som og-så blev
matrikuleret. Så vidt han ved, har hans familie ejet jordlodder i <anonym>Naturområde</anonym> siden
1700-tallet. Han fik selv jordlodderne af sine forældre, da han var ca. 14 år
gammel. Overdragelsen blev dog ikke effektueret på det tidspunkt. Hans søster fik
samtidig en pengegave af samme værdi. <anonym>Sagsøger</anonym> har også anmeldt ham til politiet
i Esbjerg 0g oplyst; at han har stjålet <anonym>Naturområde</anonym> fra sin mor: <anonym>Sagsøger</anonym> har sagt,
at <anonym>Naturområde</anonym> tilhører hans mor. Han har bedt <anonym>Sagsøger</anonym> fremlægge to mails, som
hun skulle have sendt til Esbjerg politi; men han har ikke fået dem. Hans søster gør
også krav på <anonym>Naturområde</anonym> og der er en verserende tvist mellem ham og hans
søster:
Baggrunden for dokumentet af den 22.juli 2011 benævnt "Overdragelse af
<anonym>Naturområde</anonym> var; at familiens økonomi ikke var god på det tidspunkt. <anonym>Sagsøgers</anonym>
virksomheder har aldrig givet overskud, og han var nødt til at finde "hver en bøjet
femøre? 99 Han lavede derfor en proformaoverdragelse til <anonym>Barn</anonym> fordi de så troede;
at de ikke skulle betale skat af udbyttet. De ønskede at bruge <anonym>Barns</anonym> fri-kort; så
udbyttet kunne gå til familiens bedste. Han ville også sælge andelene i
8
<anonym>Naturområde</anonym> hvis de kom i økonomisk uføre. Det talte han og <anonym>Sagsøger</anonym> om i for-
bindelse med, at han udarbejdede dokumentet; og de var enige om det. Når de
købte biler flyttede de også dem over i hans navn; fordi forsikringen var billige-re,
når han var registreret som ejer. Sådan tænkte de. Det var ikke et udslag af
gavmildhed, at han udarbejdede dokumentet;, Det var for at optimere familiens
fælles økonomi.
Seks år senere lavede han 0g <anonym>Sagsøger</anonym> en ægtepagt. Derved bekræftede de igen
den aftale; de tidligere havde lavet om <anonym>Naturområde</anonym> Andelene tilhører ham og
hans familie. <anonym>Barn</anonym> skal arve dem efter ham; medmindre han forinden får brug for
at indløse dem. De udgør en buffer i hans økonomi, som de også gjorde for fa -
milien; da han 0g <anonym>Sagsøger</anonym> var sammen. Han har en verserende sag hos Skattesty -
relsen vedrørende <anonym>Naturområde</anonym> Skattestyrelsen har oplyst; at <anonym>Barn</anonym> ikke må være
ejer af andelene i interessentskabet. Styrelsen har givet udtryk for, at de ikke
forstår, hvordan <anonym>Barn</anonym> kunne blive registreret som ejer. Styrelsen behandler derfor
ham som den skattemæssige ejer. Det har noget at gøre med de forpligtelser; der
følger med interessentskabet. Han tror; at interessentskabets egenkapital på ca. 19
mio. kr: er den skattemæssige værdi. Der er mange fredninger 1 området, 0g han
tror aldrig, at jordlodderne er handlet til den værdi. Interessentskabet har en
reetableringsforpligtelse, hvis vandet løber over eller vælter digerne. <anonym>Naturområde</anonym>
og værnet skal genetableres, hvis der sker oversvømmelse. Risikoen herfor er
blevet større som følge afklimaforandringer; Erhvervsstyrelsen har også gi-vet
ham ret i, at <anonym>Barn</anonym> ikke må eje andelene; men Erhvervsstyrelsen ville ikke gå mere
ind i sagen og bad ham medtage spørgsmålet under denne sag. Det sam-me svar
fik han af Familieretshuset; da han bad dem sikre, at andelene ikke blev solgt af
<anonym>Sagsøger</anonym> Familieretshuset er ikke gået ind i sagen, fordi de også siger; at <anonym>Barn</anonym>
ikke må eje lodderne uden Familieretshusets godkendelse og uden tinglys-ning.
Det skyldes, at der er personlig hæftelse i et interessentskab .
Han foretog de fleste bankoverførsler og stod for de fleste af familiens konti un-
der ægteskabet. Det baserede sig på deres aftale 0g indsigt i hinandens konti.
Midlerne er anvendt til fællesskabets bedste. F.eks. pegede <anonym>Sagsøger</anonym> selv på, om
der ikke kunne overføres nogle penge fra <anonym>Barns</anonym> konto til hendes selskab til dæk-
ning af momskrav. Hvis man ser på det store billede, så har han nok overført mere
til <anonym>Sagsøgers</anonym> konto. Byggekreditten har <anonym>Sagsøgers</anonym> selskab også trukket midler fra.
Kreditten blev brugt af hendes selskab, fordi hun ikke kunne betale sine regninger.
Det var også derfor; hun udtog byggekreditten ved ægtepagten. Overførslerne er
sket efter aftale mellem dem.
Han ville aldrig have registreret andelene i <anonym>Barns</anonym> navn; hvis han vidste; at det
medførte, at han ikke kunne råde over dem. Det samme gjaldt gaverne fra <anonym>Barns</anonym>
farmor. Pengegaverne skulle bruges til at købe en byggegrund for og blev betalt til
både ham, <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> for at undgå at betale gaveafgift. Efterfølgende er
pengegaverne ført ind på deres opsparing til boligen og anvendt til at købe byg-
gegrunden. I ægteskabet havde de en fælles budgetkonto; hvorfra alle faste ud-
gifter blev betalt. Herunder også <anonym>Sagsøgers</anonym> forsikringer; pension 0g studielån:
<anonym>Sagsøgers</anonym> indbetalinger til budgetkontoen var ustabile og han dækkede ind i perio-
der; Han har lavet en oversigt over ind- og udbetalinger fra budgetkontoen (bi-lag
W) og en opgørelse over; hvad han dokumenterbart har betalt til <anonym>Barn</anonym> med sit
private VISA Dankort med <anonym>Konto nr 2</anonym> (bilag V).
En måned efter; at han bad <anonym>Sagsøger</anonym> flytte ud af huset, anmeldte hun ham til poli-
tiet og oplyste, at han skulle have taget midler fra sin far, sin datter; sin mors
dødsbo og fra <anonym>Sagsøger</anonym> selv. Det finder han påfaldende. Politiet har droppet sager -
ne vedrørende tyveri fra hans far og fra <anonym>Sagsøger</anonym>
Han har kun købt en cykel og en romaskine til sig selv under ægteskabet. Re-sten
af hans indtægter er gået til familien; herunder til rejser, husbyggeri og lo-gi. Han
har aldrig brugt <anonym>Sagsøgers</anonym> NemID. Han havde fuldmagt til hendes konti og havde
ikke behov for det. De beløb, han har overført fra <anonym>Barns</anonym> konto til sin egen; er sket
efter aftale med <anonym>Sagsøger</anonym> Han kan ikke genkende, at familien har 18 konti. Nogen
af dem må være <anonym>Sagsøgers</anonym>
Han blev bortvist fra sit arbejde, fordi <anonym>Sagsøger</anonym> skrev til hans arbejdsgiver. Han
har ikke set mailen fra <anonym>Sagsøger</anonym> men han var cc. på en mailkorrespondance mel-
lem arbejdsgivers advokat fra DI og sin egen advokat fra IDA, hvor advokaten fra
DI henviste til en mail fra <anonym>Sagsøger</anonym> Han husker ikke navnet på advokaten fra DI.
Senere trak hans arbejdsgiver bortvisningen tilbage 0g omgjorde det til en
opsigelse. Den eneste begrundelse han fik for bortvisningen var en henvisning til
<anonym>Sagsøgers</anonym> e-mail. Han fik ikke nogen anden begrundelse, og han ved ikke, hvad
<anonym>Sagsøger</anonym> skrev i den pågældende mail.
<anonym>Barn</anonym> var 6 måneder, da hun fik overdraget <anonym>Naturområde</anonym> Han og <anonym>Sagsøger</anonym> vidste
ik-ke; at <anonym>Barn</anonym> ikke måtte være ejer. Dengang var der også en risiko ved at være
me-dejer; men han mener ikke, den var så stor;, som den er i dag pga. klimaforan-
dringer. Der har været et fast udbytte fra interessentskabet siden 1700-tallet. In -
teressentskabet har en forpligtelse til at betale skat og moms af forretningen. Hans
advokat gjorde ham under denne sag bekendt med, at Familieretshuset skulle have
godkendt overdragelsen. Han har ikke fremlagt nogen dokumenter fra
Skattestyrelsen; Erhvervsstyrelsen eller Familieretshuset, fordi han kun har noget
på skrift fra Skattestyrelsen; hvorved de anser ham som skattemæssig ejer. Det
dokument; har han sendt til sin advokat. Skattesagen startede ved, at han tog
kontakt til SKAT for at sikre, at han ikke ville få en bøde. Skattestyrel-sen
behandler skatteårene 2017,2018 0g 2019. Sagen startede vist i 2019 eller 2020.
Det var ham, der sendte en mail til <anonym>Person 1</anonym> som er administrator i <anonym>Virksomhed</anonym>
<anonym>IS</anonym> og oplyste, at han havde overdraget sine andele til <anonym>Barn</anonym> og bad <anonym>Virksomhed</anonym>
<anonym>IS</anonym>
10
registrere det. <anonym>Person 1</anonym> burde have oplyst ham om, at det kunne interessentska-bet
ikke registrere. <anonym>Barn</anonym> er registreret som ejer af andelene i dag; Han skal ikke betale
værdien af andelene ved tilbageførsel til <anonym>Barn</anonym> fordi overdragelsen var rent
proforma eller et lån.
Det var <anonym>Sagsøger</anonym> der ønskede ægtepagten; fordi hun havde en køber til en af sine
virksomheder; <anonym>Virksomhed</anonym> på hånden. Virksomheden var ifølge investo-ren
mange millioner euro værd. <anonym>Virksomhed</anonym> havde hun ikke driftet me-get, men en
investor syntes; det var en rigtig god ide, at starte det op. Senere vi-ste det sig dog
at virksomheden alligevel ikke var det værd. Det er rigtigt, at han fik aktiver til en
værdi af ca. 2 mio. kr. som særeje 0g <anonym>Sagsøger</anonym> fik gæld.
I forhold til registrering af familiens biler, så tillagde han det ikke nogen stor vægt;
hvis navn de var registreret i. Da de fik peugoeten gik det dårligt mellem dem 0g
derfor blev den registreret i <anonym>Sagsøgers</anonym> navn.
Grunden til husbyggeriet blev købt kontant for et arveforskud, han havde fået fra
sin mor. Arveforskuddet er de penge, der gik ind på hans, <anonym>Barns</anonym> 0g <anonym>Sagsøgers</anonym>
konti. Gaverne blev overført til dem alle for at undgå, at han skulle betale afgift.
De fík pengene for at købe fast ejendom for dem. De oprettede to boligopspa-
ringer. En i hans 0g en i <anonym>Sagsøgers</anonym> navn; fordi man maksimalt måtte have 250.000
kr: stående til en lukrativ rente. Det var de penge, som kom fra hans mor; og som
er gået til betaling af byggegrunden. På byggekreditten trak de også et be-løb; da
de købte grunden. Han fik også en gave på 80.000 kr. af sin far, og betal-te derefter
grunden stort set kontant. Han trak ikke på byggekreditten i forbin-delse med
byggeriet. Det var <anonym>Sagsøger</anonym> der trak på kontoen. Han er ikke enig i, at de fleste af
hans penge gik til husbyggeriet. Hans indtægter er mere gået til lån; særligt til
realkreditlån i huset. De havde betalt byggegrunden kontant; og kun-ne derfor få et
kreditforeningslån til husbyggeriet. Det skulle de afdrage på. På en måde er det
rigtigt; at pengene gennem afdrag på kreditforeningslånet gik til finansiering af
huskøbet og friværdi i ejendommen.
Han ved ikke, hvem der var ejer af grunden Foreholdt bilag til ægtepagten hvor af
det fremgår, at "hvor skødet og kreditforeningslånet allerede er regi-streret i
<anonym>Sagsøgtes</anonym> navn? forklarede han; at han godt kan være enig i, at han hele tiden har
haft skøde og været ejer af grunden Men de havde fællesøkonomi på daværende
tidspunkt; så han så anderledes på det. Da de lavede ægtepagten er det rigtigt; at
pengene som var afbetalt på lånet gik til hans friværdi. Han vidste ikke; at flere
personer kunne stå som ejere på et skøde.
Det er rigtigt, at han stod for de fleste overførsler til og fra <anonym>Barns</anonym> konto. Han har
generelt stået for de fleste overførsler mellem konti. Han har ikke tal på, hvor
mange overførsler; der er sket fra <anonym>Barns</anonym> til <anonym>Sagsøgers</anonym> konto. Han mener; det var
ca.
11
37.000 kr., der i alt blev overført fra <anonym>Barns</anonym> til <anonym>Sagsøgers</anonym> konto. Det bestod måske
af 3-5 overførsler; Han kan ikke finde dem i bilagene, men han har sendt en opgø-
relse til sin advokat.
Gaverne fra farmor effektuerede han ved overførsel fra sin mors konto i hen-hold
til fuldmagt. De blev overført til <anonym>Barns</anonym> konto 0g trukket ud igen. Han tror ikke, at
beløbene fra hans mor og fra <anonym>Naturområde</anonym> beløber sig til over 300.000 kr. De har
fået knap 600.000 kr:. af hans mor, som er fordelt mellem dem. I første omgang var
det kun ham; der fik pengegaver. Senere fik <anonym>Sagsøger</anonym> også. Da <anonym>Barn</anonym> blev født fik
hun også. Han har ikke talt overførslerne sammen.
<anonym>Sagsøger</anonym> har supplerende forklaret; at SKAT for nylig har an-modet hende om at
sende en årsopgørelse for <anonym>Barn</anonym> idet SKAT havde fået en hen-vendelse om,
hvorvidt <anonym>Barn</anonym> kun være ejer af <anonym>Naturområde</anonym> Spørgsmålet fra SKAT til hende som
værge for <anonym>Barn</anonym> var rent skattemæssigt. Der blev ikke fra Skattesty-relsens side
stillet spørgsmålstegn ved, om <anonym>Barn</anonym> kunne være ejer af <anonym>Naturområde</anonym> Hun har
ikke hørt fra Erhvervsstyrelsen eller Familieretshuset herom. Hun har ikke
tidligere drøftet med <anonym>Sagsøgte</anonym> at der skulle være en risiko ved at være ejer i
interessentskabet. Hun har opfattelsen af, det er et synspunkt; der er blevet op-
fundet til lejligheden.
Hun kender bortvisningssagen; som <anonym>Sagsøgte</anonym> forklarede om, fordi hun på et tids -
punkt fik en meddelelse i sin eBoks fra Aarhus Universitet, hvoraf det fremgik, at
hun fik en lovmæssig aktindsigt i nogle dokumenter; der vedrørte hende. Det var
fordi universitetsadministrationen havde modtaget en henvendelse fra <anonym>Sagsøgte</anonym>
som bad om at få tilsendt hendes eksamenspapirer. <anonym>Sagsøgte</anonym> udgav sig for at være
HR-medarbejder hos sin arbejdsgiver Senere blev hun ringet op af en me-
darbejder fra <anonym>Sagsøgtes</anonym> arbejde, og hun orienterede om sagen. Hun har ikke politi-
anmeldt <anonym>Sagsøgte</anonym> Hun har talt med <anonym>Sagsøgtes</anonym> søster om, at det gik dårligt i ægte-
skabet. <anonym>Sagsøgtes</anonym> søster har indgivet en politianmeldelse. Hun har været i kontakt
med politiet; fordi hun blev afhørt til sagen. Det er også rigtigt, at der er to mails
mellem hende og efterforskningslederen i den forbindelse. Hun blev spurgt om,
hvordan <anonym>Naturområde</anonym> endte hos <anonym>Sagsøgte</anonym> Hun svarede efterforsk-ningslederen på
nogle spørgsmål og skrev; at det godt kunne være, at <anonym>Naturområde</anonym> tilhører
dødsboet, men hun kan ikke finde hoved og hale i det. Hun ved ikke; om de reelt
tilhører dødsboet, således at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke kunne overdrage dem til <anonym>Barn</anonym> Hun er
også blevet ringet op af bobestyrer <anonym>Person 2</anonym> som spurgte ind til <anonym>Naturområde</anonym>
Hun sendte ham overdragelseserklæringen fra <anonym>Sagsøgte</anonym> til <anonym>Barn</anonym> og oplyste, at
<anonym>Naturområde</anonym> tilhørte <anonym>Barn</anonym> Hun ved ikke, hvem de tilhørte før over-dragelsen.
Bobestyreren oplyste hende, at boet ikke vil rejse et krav mod <anonym>Barn</anonym> vedrørende
andelene. Hun har ikke skrevet til politiet, at andelene rettelig tilhø-rer boet. Hun
påstår ikke noget i sagen; men hun er i tvivl om, hvordan det reelt hænger
sammen.
12
Parternes synspunkter
<anonym>Sagsøger</anonym> som værge for <anonym>Barn</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte
for sine påstande
"Sagsøgers påstand til selvstændig dom
Det gøres gældende, at <anonym>Barn</anonym> ved den som bilag 1 frem-lagte overdragelse
har ejendomsretten til de pågældende anparter; og at udbetalinger fra
interessentskabet derfor selvsagt tilhører <anonym>Barn</anonym> og ingen andre.
Det gøres gældende, at beløb, der derudover er indsat på <anonym>Barns</anonym> konto tillige
helt åbenbart tilhører <anonym>Barn</anonym> Sagsøgte har derfor været helt og aldeles
ubeføjet til at råde over de på-gældende midler ved at hæve beløbene, samlet
kr. 65.648,61, 0g anvende disse beløb til egne formål.
Sagsøgte har forsørgelsespligt over for sit barn.
Sagsøgte har handlet i strid med Værgemålslovens $ 25, stk. 1 ved ikke at
sørge for; at formuen bevares og giver rimeligt udbytte.
Sagsøgte har handlet i strid med Værgemålsloven $ 25, skt. 2, 1. pkt. ved
ikke at sørge for, at indtægterne er anvendt til gavn for sagsøgtes datter
Sagsøgte har endvidere handlet i strid med Forældreansvarslovens $ 2, stk.
3
Der har på ingen måde været hjemmel i pågældende bestemmelser til for
Sagsøgte at disponere over <anonym>Barns</anonym> midler som sket.
Sagsøgte har på ingen måde blot tilnærmelsesvis dokumenteret, at
Sagsøgte skulle have være berettiget til at disponerer over Sagsøgtes dat-ters
midler i medfør af Værgemålslovens $ 25, stk. 2, 2. pkt. samt Foræl-
dreansvarslovens $ 2, stk. 3.Det er desuden ganske udokumenteret at de
beløb, som Sagsøgte har hævet på sin datters konto; rent faktisk skulle væ-re
anvendt i overensstemmelse med det i Værgemållovens $ 25, stk. 2,2 pkt.
og Forældreansvarslovens $ 2, stk. 3 anførte. Bevisbyrden herfor på-hviler
Sagsøgte.
Sagsøgte har på ingen måde dokumenteret; at de hævninger; Sagsøgte har
foretaget på <anonym>Barns</anonym> konto skulle være gået til forsørgelse af familien;
herunder <anonym>Barn</anonym> og selv hvis retten skulle fin-de at dette var tilfældet;
bemærkes 0g gøres gældende; at dette på ingen
13
måde berettiger de foretagne hævninger; jf. Værgemålslovens $ 25 samt
Forældreansvarslovens 8 2, stk. 3 samt UfR 1999.456V.
Sagsøger kan lægge til grund, at det ikke af Sagsøgte bestrides; at Sagsøgte
har foretaget de pågældende hævninger på samlet kr: 65.648,61 på Sagsøg-
tes datters konto.
Tilbagebetalingspligten 0g erstatningsansvaret påhviler selvsagt den per-son;
in casu Sagsøgte; der har foretaget de ubeføjede hævninger. Det er i denne
forbindelse uden nogen som helst betydning for Sagsøgtes tilbage -
betalingspligt og erstatningsansvar om de af Sagsøgte foretagne hævnin-ger
er overført til Sagsøgtes konto; en fælles konto; Kræftens Bekæmpelse eller
noget helt fjerde. Den ansvarspådragende adfærd ligger i, at Sagsøgte har
foretaget hævningerne uden noget juridisk grundlag herfor:
I det omfang Sagsøgte har overført til Sagsøgers og Sagsøgtes fælles konto
er det overførelser som Sagsøger ikke har været bekendt med eller viden-de
om, ligesom Sagsøger ikke har gjort brug af disse beløb. Og som over-for
anført ændrer dette intet på det faktum; at Sagsøgte på <anonym>Barns</anonym> konto har
foretaget en række ubeføjede hævninger
Det er ukorrekt og tillige helt udokumenteret; at hævningerne skulle være
foretaget i samråd og efter aftale med <anonym>Sagsøger</anonym>
Sagsøger har ikke foretaget hævningerne på kr. 10.000 og kr: 19.146.33.
Hævningerne er foretaget af Sagsøgte med brug af Sagsøgtes NEMid.
Sagsøger har således bedt Danske Banks Task Force om at undersøge; hvem
der har foretaget de pågældende hævninger; og det kan konstateres, at
samtlige hævninger bortset fra hævningen på kr: 7.175 er udført af Sagsøgte.
Der henvises til bilag 32.
Sagsøger erindrer ikke at have foretaget hævningen på kr. 7.175, men må
erkende at det er hendes NEMID; der er benyttet hertil, og Sagsøger kan ikke
føre bevis for, at andre skulle have misbrugt hendes NEMID. Derfor har
Sagsøger selvsagt også en tilbagebetalingsforpligtelse på kr. 7.175 overfor
<anonym>Barn</anonym> hvilken forpligtelse vil blive opfyldt så snart Sagsøgers økonomi
tillader dette.
Endelig bemærkes og gøres gældende; at Sagsøgers krav ikke er forældet;, jf
Forældelseslovens 8 9.
Sagsøgtes påstand til selvstændig dom
Vedrørende Sagsøgtes påstand til selvstændig dom gøres det gældende, at
<anonym>Barn</anonym> ved den som bilag 1 fremlagte overdragelse har er-
14
hvervet ejendomsretten til de pågældende andele i <anonym>Virksomhed I/S</anonym> 0g at
disse andele derfor selvsagt tilhører <anonym>Barn</anonym>
Det er udokumenteret; at <anonym>Barns</anonym> ejerskab til andelene skulle indebære særlige
risici eller forpligtelser for hende; 0g selv hvis det-te måtte være tilfældet, er
det helt åbenbart; at Sagsøger ikke af denne år-sag på nogen måde skulle
have en ret til at få andelene overdraget veder-lagsfrit. Dette er et absurd
anbringende.
<anonym>Barn</anonym> fik overdraget andele i gave fra Sagsøgte; som ud-tryk for gavmildhed
og fordi de indtægter; der var (og er) på andelene vil-le falde ind under <anonym>Barns</anonym>
frikort og derfor være skattefrie for hende så længe hun ingen anden indtægt
har. Dette er der intet som helst usædvanligt; kritisabelt eller odiøst i. Det
sker hver eneste dag; at en forælder overdrager et aktiv (eksempelvis aktier)
til et barn; og sådanne overdragelser er ofte motiveret af såvel gavmildhed
som fuldt ud lovlig skatteoptimering. Der er derfor selvsagt ikke tale om
nogen pro forma overdragelse; som Sagsøgte postulerer: Sagsøgte ønsker
tilsyneladende bå-de at blæse og have mel i munden.
Den mellem ægtefællerne oprettede ægtepagt er naturligvis irrelevant for
forholdet mellem Sagsøgte og <anonym>Barn</anonym>
<anonym>Sagsøgte</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende:
99 Det gøres til støtte for frifindelsespåstanden gældende, at sagsøgte i
egenskab af medforsørger overfor <anonym>Barn</anonym> har været berettiget til at hæve de
udbytter; som <anonym>Barn</anonym> har fået fra <anonym>Virksomhed I/S</anonym> idet der er tale om ind-
tægter; som såvel sagsøgte som <anonym>Sagsøger</anonym> har været beretti-get til at anvende
til <anonym>Barns</anonym> underhold.
De øvrige hævede beløb stammer alle fra sagsøgtes mor og er givet med
henblik på anvendelse til familiens underhold. Hævningerne er alle an-vendt
hertil og efter aftale med og tillige af <anonym>Sagsøger</anonym>
Sagsøgte bestrider; at han på noget tidspunkt har haft adgang til sagsøgers
NemlD eller at han i øvrigt har foretaget pengeoverførsler uden at det for-
udgående har været aftalt med sagsøger. Det gøres gældende, at de hæve-de
beløb alle udelukkende er anvendt til <anonym>Barns</anonym> underhold sammen med de
øvrige indtægter; som forældrene har haft under samlivet og at ægtefæl-lerne
havde fælles økonomi.
Det bestrides; at sagsøgte har handlet i strid med Værgemålsloven eller
Forældreansvarsloven.
15
Itilknytning hertil gøres det gældende, at <anonym>Barn</anonym> ikke gyldigt har kunnet væ-re
ejer af andelene 0g derfor har oppebåret udbytterne med urette; jf. i øv-rigt
anbringenderne længere nede vedr: sagsøgtes selvstændige påstand.
Sagsøger har i øvrigt uden nærmere begrundelse selv hævet ca. kr: 7.000,00
fra <anonym>Barns</anonym> konto ligesom sagsøgtes selv har indsat kr. 10.000,00 på <anonym>Barns</anonym>
konto.
Sagsøgte har fra Skattestyreisen fået en afgørelse ifølge hvilken han vil
skulle betale skat af en de udbytter som er udbetalt fra <anonym>Naturområde</anonym> for
årene 2017-2019.
Til støtte for den selvstændige påstand gøres det gældende; at andelene i
<anonym>Virksomhed I/S</anonym> alene er overdraget til <anonym>Barn</anonym> pro forma; idet det aldrig har
været hensigten; at <anonym>Barn</anonym> skulle eje andelene så længe sagsøgte levede.
Det gøres gældende, at de forpligtelser; som følger af et ejerskab i
<anonym>Virksomhed I/S</anonym> er risikofyldte og betydelige i et sådant omfang herun-der
bl.a, ved at andelene indebærer risiko for, at <anonym>Barn</anonym> som umyndig, kan
pådrage sig hæftelse for udgifter; som en umyndig efter reglerne om an-
bringelse af umyndiges midler i Værgemålsloven 0g Værgebekendtgørel-sen
ikke kan påtage sig 0g dermed ikke gyldigt kan eje. Andelene kan ej heller
på sædvanligvis registreres i en forvaltningsafdeling som det kræ-ves i
medfør af Værgemålslovens $ 35.
Det er derfor ikke i overensstemmelse med reglerne for anbringelse af
umyndiges formue, at <anonym>Barn</anonym> har fået overdraget andelene; ligesom selve
overdragelsen antageligvis er sket i strid med Værgemålslovens 88 3,27,og
47
Andelene har derfor ikke kunnet overdrages gyldigt til <anonym>Barn</anonym>
Det gøres gældende, at sagsøgte er berettiget til at træde tilbage fra aftalen
med den konsekvens; at hver part skal tilbagelevere hvad de har modta-get.
Det gøres gældende; at <anonym>Barn</anonym> derfor skal tilbagelevere andelene med virk-
ning fra overdragelsestidspunktet; den 22.juli 2011 samt tilbagelevere de
udbytter som hun har modtaget siden andelene blev overdraget til hende.
Det gøres i forlængelse heraf gældende, at de udbytter; som er udbetalt fra
<anonym>Virksomhed I/S</anonym> til <anonym>Barn</anonym> rettelig tilhører sagsøgte; hvorfor det også af denne
grund har været berettiget; at hæve beløbene på <anonym>Barns</anonym> konto_ 99
16
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Vedrørende ejerforholdet til andelene i <anonym>Virksomhed IS</anonym>
Overdragelseserklæringen af den 22.juli 2011 fremstår som en endelig og ensi-dig
erklæring om overdragelse af <anonym>Sagsøgtes</anonym> andele i <anonym>Virksomhed I/S</anonym> til <anonym>Barn</anonym>
<anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret, at han efterfølgende foranledigede; at andelene blev
omregistreret til <anonym>Barns</anonym> navn; ligesom <anonym>Barn</anonym> løbende fik udbetalt udlodninger:
<anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret, at erklæringen og registre-ringen af <anonym>Barn</anonym> som ejer af
andelene ikke udgjorde en gave men var en proformaoverdragelse båret af
skattemæssige hensyn: Det var hen-sigten; at han fortsat skulle kunne råde over
andelene som ejer og anvende dem som en sikkerhed i familiens økonomi. Retten
finder ikke; at det efter de mod-stridende forklaringer om hensigten bag
overdragelseserklæringen er godtgjort; at der var tale om en proformaoverdragelse
som kan føre til, at overdragelsen er uvirksom mellem parterne. Retten lægger
derfor til grund, at overdragelsen skete med godkendelse fra begge <anonym>Barns</anonym> værger:
Hvad der senere er aftalt mellem ægtefællerne i forbindelse med indgåelse af
ægtepagt i juni 2017 kan ikke æn-dre herpå.
Det følger af værgemålslovens $ 27, at værgen ikke kan forpligte den; der er un -
der værgemål, ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld.
Det følger endvidere af værgemålsbekendtgørelsen 88 6 - 11, at værgen skal ha-ve
Familieretshuset godkendelse af særlige dispositioner; Af 8 7 fremgår det; at
værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at stifte gæld udover; hvad der
sædvanlig kræves til fyldestgørelse af fornødenhederne for den, der er un-der
værgemål. Af opsamlingsbestemmelsen i 8 10 fremgår det; at værgen i øv-rigt skal
have Familieretshusets godkendelse til enhver usædvanlig disposition:
Spørgsmålet er, om ejerskabet til "4'2 dagslet i <anonym>Område 1</anonym> og 4'2 dagslet i <anonym>Område</anonym>
<anonym>2</anonym> indebærer en sådan forpligtelse; at overdragelsen er ugyldig eller ugyldig uden
Familieretshusets tilladelse. Efter oplysningerne om interessent-skabets historie,
karakter og økonomi, samt til dels det forhold at interessent-skabet har registreret
overdragelsen uden at gøre indsigelser herimod, finder retten ikke, at det ved
oplysningerne om virksomhedsformen og <anonym>Sagsøgtes</anonym> forklaring alene er godtgjort,
at ejerskabet medfører sådan-ne forpligtelser eller udgør en sådan usædvanlig
disposition; at Familieretshu-sets samtykke var påkrævet; eller at <anonym>Barn</anonym> ikke i
øvrigt gyldigt kunne erhverve andelene.
17
Herefter står overdragelsen ved magt; og <anonym>Barn</anonym> var rette mod-tager af de skete
udlodninger; som blev overført til hendes konto.
Vedrørende kontooverførsler fra <anonym>Barn</anonym>
Retten lægger det til grund som ubestridt, at <anonym>Sagsøgte</anonym> overførte mere end 65.000
kr. fra en konto, der ubestridt tilhørte <anonym>Barn</anonym> til konti, som han rådede over. Pengene
hidrørte dels fra udbytte fra <anonym>Naturområde</anonym> og dels fra overførsler fra <anonym>Barns</anonym> farmor.
Spørgsmålet er, om <anonym>Sagsøgte</anonym> var berettiget hertil.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har gjort gældende, at overførslerne var berettigede; idet de overførte
beløb er anvendt til <anonym>Barns</anonym> underhold.
Det følger af lov om børns forsørgelse $ 13, at forældre er forpligtet til at forsør-ge
deres barn. Det fremgår endvidere af værgemålslovens $ 25, at en værge skal sørge
for, at et barns formue bevares og giver rimeligt udbytte. Værgen skal desuden
sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for bamnet. Forældre kan som værger
anvende barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under
hensyntagen til deres og barnets stilling, jf. $ 2, stk 3, i forældre-ansvarsloven.
Denne mulighed er subsidiær i forhold til forsørgelsespligten.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke godtgjort, at de hævede beløb blev anvendt til dækning af
udgifter af en sådan beskaffenhed, at han som værge for sin umyndige datter var
berettiget til at anvende pengebeløb tilhørende hende. <anonym>Sagsøgte</anonym> disponerede
således uberettiget over i hvert fald 65.000 kr., og han har derfor pådraget sig et
erstatningsansvar over for <anonym>Barn</anonym> som fastsættes til et begrænset beløb efter den
nedlagte påstand
Det følger af forældelseslovens 8 9, at forældelsesfristen for en mindreårigs krav
mod sin værge, som udspringer af værgens tilsidesættelse af sine forpligtelser som
værge, først løber fra værgemålets ophør: Derfor er fordringen ikke foræl-det.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi; forløb 0g udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 18.000 kr. og af retsafgift med 940 kr., jf. retsafgiftslovens 8
13, stk. 2, i alt 18.940 kr.
THI KENDES FOR RET:
<anonym>Sagsøgte</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> som værge for <anonym>Barn</anonym> betale 65.000 kr. med tillæg af
procesrente af kr: 31.500 fra den 6.juli 2018 til den 9. august 2018, af kr: 35.550
fra den 10. august 2018 til
18
den 14. april 2019, afkr. 41.010,28 fra den 15. april 2019 til den 10. september
2019 0g af kr. 65.000 fra den 11. september 2019 og indtil betaling sker.
<anonym>Sagsøger</anonym> som værge for <anonym>Barn</anonym> frifindes i for-hold til <anonym>Sagsøgtes</anonym> selvstændige
påstand.
<anonym>Sagsøgte</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> som værge for <anonym>Barn</anonym> betale sagsomkostninger med
18.940 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
/
/
/
| 43,063 | 48,988 |
||||
951
|
Sag om beslaglæggelse af sættevogn efter mistanke om spirituskørsel
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Horsens
|
SS-1683/2021-HRS
|
Øvrige straffesager
|
1. instans
|
349/21
|
Efterforskning og straffeproces;
|
Beslaglæggelse/konfiskation;
|
Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
|
Nej
|
3700-81810-00067-21
|
/
RETTEN I HORSENS
Udskrift af retsbogen
Den 6. juli 2021 kl. 08.45 blev retten sat i retsbygningen af
Dommer.
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 1683/2021
Politiets nr. 3700-81810-00067-21
Anklagemyndigheden
mod
Mistænkte
født den 17. maj 1972 og
Udenlandsk virksomhed
Ingen var mødt.
Retten afsagde
Kendelse:
Efter de foreliggende oplysninger, herunder navnlig afhøringen
af Person sammenholdt med den retskemiske erklæring, er
Mistænkte med rimelig grund mistænkt for spirituskørsel med
en promille over 2,00. Det følger herefter af færdselslovens §
133 a, stk. 2, at der som udgangspunkt skal ske konfiskation af
det køretøj, som Mistænkte var fører af, uanset at køretøjet var
ejet af tredjemand. På denne baggrund, og da lastbilen blev
anvendt i forbindelse med international transport med
udgangspunkt fra Polen, er betingelserne for at foretage
beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 4, jf. §
802, stk. 1 og § 803, stk. 1, opfyldt.
Derfor bestemmes:
Retten godkender, at politiet den 12. maj 2021 har beslaglagt
sættevogn med Reg. nr. hos
Bruger
Mistænkte
cpr.nr. 170572-(....)
ukendt adresse
Ukraine
Ejer
Udenlandsk virksomhed
Std 75286
/
side 2
Adresse
84-230 Rumia
Polen
Politiet må opretholde beslaglæggelsen.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
Dommer
/
|
RETTEN HORSENS
Udskrift af retsbogen
Den 6. juli 2021 kl. 08.45 blev retten sat i retsbygningen af
<anonym>Dommer</anonym>
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 1683/2021
Politiets nr: 3700-81810-00067-21
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Mistænkte</anonym>
født den 17.maj 1972 0g
<anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym>
Ingen var mødt.
Retten afsagde
Kendelse:
Efter de foreliggende oplysninger; herunder navnlig afhøringen
af <anonym>Person</anonym> sammenholdt med den retskemiske erklæring, er
<anonym>Mistænkte</anonym> med rimelig grund mistænkt for spirituskørsel med
en promille over 2,00. Det følger herefter af færdselslovens $
133 a, stk. 2, at der som udgangspunkt skal ske konfiskation af
det køretøj, som <anonym>Mistænkte</anonym> var fører af, uanset at køretøjet var
ejet af tredjemand. På denne baggrund, og da lastbilen blev
anvendt i forbindelse med international transport med
udgangspunkt fra Polen; er betingelserne for at foretage
beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens $ 806, stk 4,jf. $
802, stk. 1 og $ 803, stk. 1, opfyldt:.
Derfor bestemmes:
Retten godkender; at politiet den 12. maj 2021 har beslaglagt
sættevogn med <anonym>Reg nr.</anonym> hos
Bruger
<anonym>Mistænkte</anonym>
cpr.nr 170572-()
ukendt adresse
Ukraine
Ejer
<anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym>
<anonym>Adresse</anonym>
84-230 Rumia
Polen
Politiet må opretholde beslaglæggelsen:
Sagen sluttet.
Retten hævet.
<anonym>Dommer</anonym>
/
| 1,306 | 1,458 |
||||
952
|
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres, således at Part A inden 14 dage skal betale statskassen 32.630 kr. i sagsomkostninger for byretten
|
Endelig
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-1025/2017-OLR
|
Boligretssag
|
2. instans
|
3363/22
|
Afgifter;
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 30.juni 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Tine Vuust; Henrik Bitsch og Peter
Hammershaimb (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
20. afd. kære nr. B-1025-17:
(advokat Morten Hansen-Nord)
mod
(advokat Claus Emil Engel Johansen)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 8. maj 2017, hvorved har afgørelse
truffet af Retten i Helsingør, boligretten; den 24. april 2017 (BS 31-563/2016) om sags -
omkostninger.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 9. maj 2017 og udskrift af dombo-
gen indeholdende den kærede afgørelse.
Endelig fremlagdes e-mail af 11.maj 2017 fra advokat Claus Emil Engel Johansen:
Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
har nedlagt påstand om, at sagsomkostningerne fastsættes til et
væsentligt mindre beløb efter Østre Landsrets afgørelse. Han har til støtte herfor navnlig
anført, at i sager om tilsidesættelse af tidsbegrænsningen i et lejemål er udgangspunktet, at
sagsgenstanden svarer til et års leje. Herudover har boligretten lagt vægt på, at hovedfor -
handlingen; der var berammet til den 28. november 2016, blev aflyst om morgenen på
grund af advokat Morten Hansen-Nords sygdom: Havde hovedforhandlingen været aflyst
på grund af eksempelvis dommerens sygdom; ville det ikke have medført en forhøjelse af
sagsomkostningerne, og der er derfor heller ikke grundlag for at forhøje de sagsomkost-
ninger; som skal betale til statskassen. Endelig var hovedforhand-
lingen berammet til 5 timer 0g 45 minutter, men selve hovedforhandlingen varede alene 3
timer.
Advokat Claus Emil Engel Johansen har oplyst; at de 40.000 kr. med tillæg af moms,
som han blev tillagt i salær, omtrent stemmer med det timeforbrug, som han har noteret på
sagen eksklusive kørsel.
Oplysninger sagen
Under byretssagen nedlagde skulle
anerkende, at lejekontrakten vedrørende lejemålet beliggende i Hornbæk
skulle fortsætte tidsubegrænset. påstod frifindelse og nedlagde
herudover selvstændig påstand om, at skulle fraflytte lejemålet.
gjorde gældende bl.a., at tidsbegrænsningen ikke var tilstrækkeligt be-
grundet i forhold, 0g at tidsbegrænsningen derfor ikke var gyldig.
gjorde heroverfor gældende; at tidsbegrænsningen var gyldig, 0g
at derfor havde pligt til at fraflytte lejemålet.
Ved byrettens dom blev tidsbegrænsningen af lejemålet tilsidesat; og fik
medhold i, at lejemålet skulle fortsætte tidsubegrænset. blev pålagt
at betale sagsomkostninger med i alt 61.820 kr. ud fra en sagsgenstand, som blev beregnet
som 5 gange den årlige leje på 96.000 kr., eller i alt 480.000 kr.
- 3 -
Retsgrundlaget
Retsafgiftsloven blev indført ved lov nr. 206 af 21. maj 1969. Den dagældende ordlyd af §
2 var:
”Sagens værdi beregnes efter reglerne i retsplejelovens §§ 226 -228. For sager i
henhold til lejelovens §§ 15 og 63 fastsættes sagens værdi dog til ét års leje.
For sager i henhold til § 9 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene
fastsættes sagens værdi som forskellen mellem på den ene side den af udlejeren
påståede årlige leje og på den anden side den af huslejenævnets flertal ansatte
årlige leje.
Stk. 2. Udvides påstanden, omberegnes afgiften på grundlag af den udvidede
påstand.
Stk. 3. Det påhviler vedkommende part så nøjagtigt som muligt at opgive s a-
gens værdi. ”
Af de specielle bemærkninger til d et bagvedliggende lovforslag (FT 1968 -69, Ti llæg A, sp.
379), der byggede på udvalgsbetæn kning 377/1964, fremgår blandt andet:
”Til § 2.
Bestemmelsen svarer til retsafgiftslovens § 6, stk. 4. U dvalgets udkast havde
ingen særlige bestemmelser om boligsage r, me n det er fundet rimeligt at væ r-
dien for visse boli gsager fastsættes til et års leje.”
Bestemmelsen blev ophævet ved lov nr. 197 af 27. maj 1980, og i stedet indsattes følgende
bestemmelse :
”Sagens værdi beregnes efter reglerne i retsplejelovens §§ 2 28 og 229, jfr. dog
stk. 2.
Stk. 2. Værdien af sager i henhold til lejeloven beregnes, når sagen omfattes af
1. pkt. i retsplejelovens § 228, stk. 2, ved at multiplicere den årlige ydelse, p å-
standen angår, med 5. Omfattes sagen af 2. pkt. i den nævnte lov bestemmelse,
kan værdien ikke overstige ydelserne pr. år, multipliceret med 5. For sager i
henhold til lejelovens §§ 87 og 93 fastsættes sa gens værdi dog til ét års leje.”
Af de specielle bemærkninger til det bagvedliggende lovforslag (FT 1979 -80, 2. saml ing,
Tillæg A, sp. 4154) fremgår bl.a.:
- 4 -
”Ændringen af retsplejeloven går blandt andet ud på en ændret beregning af
sagens værdi, når påstanden angår en ydelse , der skal betales et ubestemt antal
gange. Det var her tidligere den almindelige regel, der blan dt andet fandt a n-
vendelse i lejesager, at sagens værdi bestemtes til det 5 -dobbelte af ét års b e-
løb. Dette er nu ændret til, at værdien beregnes ved at multiplicere ydelserne
pr. år med 10.
Værdien af sage r i henhold til den hidtidige lejelovs §§ 15 og 63 (opsigelse og
ophævelse af lejemål) fastsættes efter den gældende retsafgiftslov til ét års l eje.
…
I sager , der ikke er afgiftsfri i henhold til disse bestemmelser og ikke drejer sig
om opsigelse eller ophævelse af lejemål, vil ændringen i den hidtidig e retspl e-
jelovs § 227 betyde en fordobling af sagens værdi ved beregningen af retsafgi f-
ten.
Bolig ministeriet har henstillet til ministeriet for skatter og afgifter, at retsafgi f-
ten for disse sager ikke forhøjes, men at værdien forsat beregnes ved at mult i-
plicere med 5, blandt andet fordi lejeniveauet er steget væsentligt siden 1975.
…
De i øvrigt foreslåede ændringer i paragraffen er redaktionelle. ”
Ved lov nr. 1436 af 22. december 20 04 blev bestemmelse n ophævet og erstattet af § 3, stk.
3, der modsvare de den hidtidige § 2, stk. 2, idet det samtidigt blev præciseret, at den særl i-
ge regel om opgørelse af sagens værdi i lejesager både f andt anvendelse i boliglejemål og
erhvervslejemål .
Af gældende formulering af r etsafgiftslovens § 3 fremgår bl.a. :
”Sage ns værdi bestemmes efter påstanden i stævningen.
…
Stk. 2. Angår påstanden en ydelse, der skal betales et ubestemt antal gange, b e-
regnes værdien ved at gange ydelserne pr. år med 10, jf. dog stk. 3. Angår p å-
standen en ydelse, der skal betales et bestemt antal gange, beregnes værdien
ved at gange ydelsen pr. gang med antallet af gange, ydelsen skal betales. Vær-
dien kan dog ikke overstige ydelserne pr. år ganget med 10, jf. dog stk. 3. Er
ydelserne ikke af samme størrelse, lægges ydelserne for det sidste år inden s a-
gens anlæg til grund for beregningen
Stk. 3. Værdien af sager i henhold til lejelovgivningen beregnes, når sagen o m-
fattes af stk. 2, 1. pkt., ved at gange den årlige ydelse, påstanden angår, med 5.
Omfattes sagen af stk. 2, 2. pkt., kan værdien i kke overstige ydelserne pr. år
- 5 -
ganget med 5. For sager om opsigelse eller ophævelse af lejemål fastsættes s a-
gens værdi dog til 1 års leje.”
Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 1550 af 21. december 2010 om æ n-
dring af lov om retsafgifter . Af de almindelige bemærkninger til forslaget til ændrings lo-
ven fremgår bl.a.:
”3.2. Lovforslagets udformning
3.2.1. Som anført ovenfor i pkt. 3.1.1 er de særlige regler om opgørelse af s a-
gens værdi i lejesager oprindelig indført på et tidspunkt, hvor der kun fandtes
én lejelov.
Selv om retsafgiftslovens regler herom ikke blev ændret i forbindelse med in d-
førelsen af almenlejeloven eller erhvervslejeloven , kan det ikke antages at have
været tilsigtet, at de særlige regler om opgørelse af sagens værdi i lejesager i k-
ke læn gere skulle anvendes i sager om de lejemål, som hidtil havde været o m-
fattet af lejeloven , men som nu blev omfattet af almenlejeloven eller erhverv s-
lejeloven .
Ved en senere lovændring, der trådte i kraft den 1. januar 2005, blev retsa f-
giftsloven som nævnt ovenfor i pkt. 3.1.1 da også ændret, således at der blev
medtaget en u dtrykkelig henvisning til erhvervslejeloven i de særlige regler om
opgørelsen af sagens værdi i lejesager.
3.2.2. På denne baggrund foreslås det tilsvarende at medtage sager i henhold
til almenlejeloven i retsafgiftslovens § 3, stk. 3 , om opgørelse af sagens værdi i
lejesager.
Hermed sikres, at sagens værdi opgøres på samme måde i forbindelse med b e-
regningen af retsafgift, uanset om d et lejemål, sagen angår, er omfattet af leje-
loven , almenlejeloven eller erhvervslejeloven .
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.”
Af de specielle bemærkninger til samme lovforslag fremgår endvidere .:
”Til nr. 1 og 2 (§ 3, stk. 3)
Det foreslås at ændre retsafgiftslovens § 3, stk. 3 , således at henvisningen til le-
jeloven og erhvervslejeloven ændres til en henvisning til lejelovgivningen, og
således at henvisningen til lejelovens §§ 87 og 93 eller erhvervslejelovens §§
65 og 71 ændres til en henvisning til sager om opsigelse eller ophævelse af l e-
jemål.
Hermed sikres, at der gælder samme regler om opgørelse af sagens værdi i l e-
jesager, uanset hvilken lejelov (lov om leje, l ov om leje af almene boliger eller
lov om leje af erhvervslokaler mv.) lejemålet er omfattet af. ”
Efter votering afsagdes
kendels e :
Efter retsplejelovens 8 332 skal den tabende part i en sag, hvor der er meddelt fri proces,
betale sagsomkostninger til statskassen; der fastsættes som om, der ikke var givet fri pro-
ces, herunder et skønsmæssigt fastsat beløb svarende til de afgifter; der efter sagsgenstan -
dens værdi skulle være betalt.
Spørgsmålet er herefter hvilken værdi, denne sag har.
For sager omfattet af lejelovgivningen må det efter ordlyden af bestemmelsen i retsafgifts -
lovens 8 3, stk. 3, antages, at udgangspunktet er; at værdien fastsættes efter 8 3, stk. 2, 1.
og 2 pkt., til den årlige ydelse ganget med 5. Bestemmelsens 3. pkt. om opsigelse 0g op-
hævelse fremstår efter ordlyden som en undtagelse til dette udgangspunkt.
Efter forarbejderne, herunder navnlig bemærkningerne i lovforslaget til den oprindelige
formulering af retsafgiftsloven som affattet i ved lov nr. 206 af 21.maj 1969, var det hen -
sigten med denne bestemmelse ud fra en rimelighedsbetragtning at reducere retsafgiften i
sager om opsigelse og ophævelse af lejemål.
Efter indholdet af de nedlagte påstande angår sagen i realiteten spørgsmålet om
pligt til at fraflytte lejemålet. Landsretten finder efter ordlyden af retsafgiftslovens
3, stk. 3, 0g de rimelighedshensyn der førte til bestemmelsens 3. punktum; at sagen skal
sidestilles med en sag om opsigelse efter lejelovgivningen. Der er herved tillige lagt vægt
på, at lejelovens bestemmelser om tidsbestemte lejemål fremgår af lovens kapitel XIII, der
har overskriften "Opsigelse' 0g at der må stilles krav om sikker lovhjemmel for opkræv -
ning af afgifter.
Sagens værdi kan derfor passende fastsættes til et års leje, der udgør 96.000 kr.
Sagsomkostningerne fastsættes på denne baggrund og efter sagens omfang og forløb til
32.620 kr., der dækker skønsmæssige retsafgifter med 2.620 kr. 0g 30.000 kr. til dækning
af udgifter til advokatbistand inklusive moms.
Thi be stemme s :
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres, således at inden
14 dage skal betale statskassen 32.620 kr. i sagsomkostninger for byretten.
Statskassen skal i kæremålsomkostninger betale 2.000 kr. til
Kæreafgiften tilbagebetales.
Retten hævet.
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 30.juni 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Tine Vuust; Henrik Bitsch og Peter
Hammershaimb (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
20. afd. kære nr. B-1025-17:
<anonym>Part A</anonym>
(advokat Morten Hansen-Nord)
mod
<anonym>Part 1</anonym>
(advokat Claus Emil Engel Johansen)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 8. maj 2017, hvorved <anonym>Part A</anonym> har afgørelse
truffet af Retten i Helsingør, boligretten; den 24. april 2017 (BS 31-563/2016) om sags -
omkostninger.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 9. maj 2017 og udskrift af dombo-
gen indeholdende den kærede afgørelse.
Endelig fremlagdes e-mail af 11.maj 2017 fra advokat Claus Emil Engel Johansen:
Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
<anonym>Part A</anonym> har nedlagt påstand om, at sagsomkostningerne fastsættes til et
væsentligt mindre beløb efter Østre Landsrets afgørelse. Han har til støtte herfor navnlig
anført, at i sager om tilsidesættelse af tidsbegrænsningen i et lejemål er udgangspunktet, at
sagsgenstanden svarer til et års leje. Herudover har boligretten lagt vægt på, at hovedfor -
handlingen; der var berammet til den 28. november 2016, blev aflyst om morgenen på
grund af advokat Morten Hansen-Nords sygdom: Havde hovedforhandlingen været aflyst
på grund af eksempelvis dommerens sygdom; ville det ikke have medført en forhøjelse af
sagsomkostningerne, og der er derfor heller ikke grundlag for at forhøje de sagsomkost-
ninger; som <anonym>Part A</anonym> skal betale til statskassen. Endelig var hovedforhand-
lingen berammet til 5 timer 0g 45 minutter, men selve hovedforhandlingen varede alene 3
timer.
Advokat Claus Emil Engel Johansen har oplyst; at de 40.000 kr. med tillæg af moms,
som han blev tillagt i salær, omtrent stemmer med det timeforbrug, som han har noteret på
sagen eksklusive kørsel.
Oplysninger sagen
Under byretssagen nedlagde <anonym>Part 1</anonym> påstand om, at <anonym>Part A</anonym> skulle
anerkende, at lejekontrakten vedrørende lejemålet beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> i Hornbæk
skulle fortsætte tidsubegrænset. <anonym>Part A</anonym> påstod frifindelse og nedlagde
herudover selvstændig påstand om, at <anonym>Part 1</anonym> skulle fraflytte lejemålet.
<anonym>Part 1</anonym> gjorde gældende bl.a., at tidsbegrænsningen ikke var tilstrækkeligt be-
grundet i <anonym>Part A's</anonym> forhold, 0g at tidsbegrænsningen derfor ikke var gyldig.
<anonym>Part A</anonym> gjorde heroverfor gældende; at tidsbegrænsningen var gyldig, 0g
at <anonym>Part 1</anonym> derfor havde pligt til at fraflytte lejemålet.
Ved byrettens dom blev tidsbegrænsningen af lejemålet tilsidesat; og <anonym>Part 1</anonym> fik
medhold i, at lejemålet skulle fortsætte tidsubegrænset. <anonym>Part A</anonym> blev pålagt
at betale sagsomkostninger med i alt 61.820 kr. ud fra en sagsgenstand, som blev beregnet
som 5 gange den årlige leje på 96.000 kr., eller i alt 480.000 kr.
- 3 -
Retsgrundlaget
Retsafgiftsloven blev indført ved lov nr. 206 af 21. maj 1969. Den dagældende ordlyd af §
2 var:
”Sagens værdi beregnes efter reglerne i retsplejelovens §§ 226 -228. For sager i
henhold til lejelovens §§ 15 og 63 fastsættes sagens værdi dog til ét års leje.
For sager i henhold til § 9 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene
fastsættes sagens værdi som forskellen mellem på den ene side den af udlejeren
påståede årlige leje og på den anden side den af huslejenævnets flertal ansatte
årlige leje.
Stk. 2. Udvides påstanden, omberegnes afgiften på grundlag af den udvidede
påstand.
Stk. 3. Det påhviler vedkommende part så nøjagtigt som muligt at opgive s a-
gens værdi. ”
Af de specielle bemærkninger til d et bagvedliggende lovforslag (FT 1968 -69, Ti llæg A, sp.
379), der byggede på udvalgsbetæn kning 377/1964, fremgår blandt andet:
”Til § 2.
Bestemmelsen svarer til retsafgiftslovens § 6, stk. 4. U dvalgets udkast havde
ingen særlige bestemmelser om boligsage r, me n det er fundet rimeligt at væ r-
dien for visse boli gsager fastsættes til et års leje.”
Bestemmelsen blev ophævet ved lov nr. 197 af 27. maj 1980, og i stedet indsattes følgende
bestemmelse :
”Sagens værdi beregnes efter reglerne i retsplejelovens §§ 2 28 og 229, jfr. dog
stk. 2.
Stk. 2. Værdien af sager i henhold til lejeloven beregnes, når sagen omfattes af
1. pkt. i retsplejelovens § 228, stk. 2, ved at multiplicere den årlige ydelse, p å-
standen angår, med 5. Omfattes sagen af 2. pkt. i den nævnte lov bestemmelse,
kan værdien ikke overstige ydelserne pr. år, multipliceret med 5. For sager i
henhold til lejelovens §§ 87 og 93 fastsættes sa gens værdi dog til ét års leje.”
Af de specielle bemærkninger til det bagvedliggende lovforslag (FT 1979 -80, 2. saml ing,
Tillæg A, sp. 4154) fremgår bl.a.:
- 4 -
”Ændringen af retsplejeloven går blandt andet ud på en ændret beregning af
sagens værdi, når påstanden angår en ydelse , der skal betales et ubestemt antal
gange. Det var her tidligere den almindelige regel, der blan dt andet fandt a n-
vendelse i lejesager, at sagens værdi bestemtes til det 5 -dobbelte af ét års b e-
løb. Dette er nu ændret til, at værdien beregnes ved at multiplicere ydelserne
pr. år med 10.
Værdien af sage r i henhold til den hidtidige lejelovs §§ 15 og 63 (opsigelse og
ophævelse af lejemål) fastsættes efter den gældende retsafgiftslov til ét års l eje.
…
I sager , der ikke er afgiftsfri i henhold til disse bestemmelser og ikke drejer sig
om opsigelse eller ophævelse af lejemål, vil ændringen i den hidtidig e retspl e-
jelovs § 227 betyde en fordobling af sagens værdi ved beregningen af retsafgi f-
ten.
Bolig ministeriet har henstillet til ministeriet for skatter og afgifter, at retsafgi f-
ten for disse sager ikke forhøjes, men at værdien forsat beregnes ved at mult i-
plicere med 5, blandt andet fordi lejeniveauet er steget væsentligt siden 1975.
…
De i øvrigt foreslåede ændringer i paragraffen er redaktionelle. ”
Ved lov nr. 1436 af 22. december 20 04 blev bestemmelse n ophævet og erstattet af § 3, stk.
3, der modsvare de den hidtidige § 2, stk. 2, idet det samtidigt blev præciseret, at den særl i-
ge regel om opgørelse af sagens værdi i lejesager både f andt anvendelse i boliglejemål og
erhvervslejemål .
Af gældende formulering af r etsafgiftslovens § 3 fremgår bl.a. :
”Sage ns værdi bestemmes efter påstanden i stævningen.
…
Stk. 2. Angår påstanden en ydelse, der skal betales et ubestemt antal gange, b e-
regnes værdien ved at gange ydelserne pr. år med 10, jf. dog stk. 3. Angår p å-
standen en ydelse, der skal betales et bestemt antal gange, beregnes værdien
ved at gange ydelsen pr. gang med antallet af gange, ydelsen skal betales. Vær-
dien kan dog ikke overstige ydelserne pr. år ganget med 10, jf. dog stk. 3. Er
ydelserne ikke af samme størrelse, lægges ydelserne for det sidste år inden s a-
gens anlæg til grund for beregningen
Stk. 3. Værdien af sager i henhold til lejelovgivningen beregnes, når sagen o m-
fattes af stk. 2, 1. pkt., ved at gange den årlige ydelse, påstanden angår, med 5.
Omfattes sagen af stk. 2, 2. pkt., kan værdien i kke overstige ydelserne pr. år
- 5 -
ganget med 5. For sager om opsigelse eller ophævelse af lejemål fastsættes s a-
gens værdi dog til 1 års leje.”
Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 1550 af 21. december 2010 om æ n-
dring af lov om retsafgifter . Af de almindelige bemærkninger til forslaget til ændrings lo-
ven fremgår bl.a.:
”3.2. Lovforslagets udformning
3.2.1. Som anført ovenfor i pkt. 3.1.1 er de særlige regler om opgørelse af s a-
gens værdi i lejesager oprindelig indført på et tidspunkt, hvor der kun fandtes
én lejelov.
Selv om retsafgiftslovens regler herom ikke blev ændret i forbindelse med in d-
førelsen af almenlejeloven eller erhvervslejeloven , kan det ikke antages at have
været tilsigtet, at de særlige regler om opgørelse af sagens værdi i lejesager i k-
ke læn gere skulle anvendes i sager om de lejemål, som hidtil havde været o m-
fattet af lejeloven , men som nu blev omfattet af almenlejeloven eller erhverv s-
lejeloven .
Ved en senere lovændring, der trådte i kraft den 1. januar 2005, blev retsa f-
giftsloven som nævnt ovenfor i pkt. 3.1.1 da også ændret, således at der blev
medtaget en u dtrykkelig henvisning til erhvervslejeloven i de særlige regler om
opgørelsen af sagens værdi i lejesager.
3.2.2. På denne baggrund foreslås det tilsvarende at medtage sager i henhold
til almenlejeloven i retsafgiftslovens § 3, stk. 3 , om opgørelse af sagens værdi i
lejesager.
Hermed sikres, at sagens værdi opgøres på samme måde i forbindelse med b e-
regningen af retsafgift, uanset om d et lejemål, sagen angår, er omfattet af leje-
loven , almenlejeloven eller erhvervslejeloven .
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.”
Af de specielle bemærkninger til samme lovforslag fremgår endvidere .:
”Til nr. 1 og 2 (§ 3, stk. 3)
Det foreslås at ændre retsafgiftslovens § 3, stk. 3 , således at henvisningen til le-
jeloven og erhvervslejeloven ændres til en henvisning til lejelovgivningen, og
således at henvisningen til lejelovens §§ 87 og 93 eller erhvervslejelovens §§
65 og 71 ændres til en henvisning til sager om opsigelse eller ophævelse af l e-
jemål.
Hermed sikres, at der gælder samme regler om opgørelse af sagens værdi i l e-
jesager, uanset hvilken lejelov (lov om leje, l ov om leje af almene boliger eller
lov om leje af erhvervslokaler mv.) lejemålet er omfattet af. ”
Efter votering afsagdes
kendels e :
Efter retsplejelovens 8 332 skal den tabende part i en sag, hvor der er meddelt fri proces,
betale sagsomkostninger til statskassen; der fastsættes som om, der ikke var givet fri pro-
ces, herunder et skønsmæssigt fastsat beløb svarende til de afgifter; der efter sagsgenstan -
dens værdi skulle være betalt.
Spørgsmålet er herefter hvilken værdi, denne sag har.
For sager omfattet af lejelovgivningen må det efter ordlyden af bestemmelsen i retsafgifts -
lovens 8 3, stk. 3, antages, at udgangspunktet er; at værdien fastsættes efter 8 3, stk. 2, 1.
og 2 pkt., til den årlige ydelse ganget med 5. Bestemmelsens 3. pkt. om opsigelse 0g op-
hævelse fremstår efter ordlyden som en undtagelse til dette udgangspunkt.
Efter forarbejderne, herunder navnlig bemærkningerne i lovforslaget til den oprindelige
formulering af retsafgiftsloven som affattet i ved lov nr. 206 af 21.maj 1969, var det hen -
sigten med denne bestemmelse ud fra en rimelighedsbetragtning at reducere retsafgiften i
sager om opsigelse og ophævelse af lejemål.
Efter indholdet af de nedlagte påstande angår sagen i realiteten spørgsmålet om <anonym>Part 1's</anonym>
pligt til at fraflytte lejemålet. Landsretten finder efter ordlyden af retsafgiftslovens
3, stk. 3, 0g de rimelighedshensyn der førte til bestemmelsens 3. punktum; at sagen skal
sidestilles med en sag om opsigelse efter lejelovgivningen. Der er herved tillige lagt vægt
på, at lejelovens bestemmelser om tidsbestemte lejemål fremgår af lovens kapitel XIII, der
har overskriften "Opsigelse' 0g at der må stilles krav om sikker lovhjemmel for opkræv -
ning af afgifter.
Sagens værdi kan derfor passende fastsættes til et års leje, der udgør 96.000 kr.
Sagsomkostningerne fastsættes på denne baggrund og efter sagens omfang og forløb til
32.620 kr., der dækker skønsmæssige retsafgifter med 2.620 kr. 0g 30.000 kr. til dækning
af udgifter til advokatbistand inklusive moms.
Thi be stemme s :
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres, således at <anonym>Part A</anonym> inden
14 dage skal betale statskassen 32.620 kr. i sagsomkostninger for byretten.
Statskassen skal i kæremålsomkostninger betale 2.000 kr. til <anonym>Part A</anonym>
Kæreafgiften tilbagebetales.
Retten hævet.
| 11,654 | 12,114 |
|||||
953
|
Sag om salær til den for sagsøgeren beskikkede advokat
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Helsingør
|
BS-563/2016-HEL
|
Boligretssag
|
1. instans
|
3362/22
|
Afgifter;
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
OoOoO-~
Den 24. april 2017 kl. 12.30 blev boligretten sat på kontoret af
Der blev foretaget i offentligt retsmøde
sag nr. BS 3D-563/2016:
3100 Hornbæk
mod
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der blev fremlagt tidsopgørelse af 28. marts 2017 fra den beskikkede advo-
kat; advokat Claus Johansen.
Der blev afsagt
DOM
Der blev tillagt den for sagsøgeren beskikkede advokat, advokat Claus Emil
Engel Johansen; i salær 40.000 kr. med tillæg af moms, der betales af stats -
kassen.
Retten bemærkede; at beskikkelsen den 8. december 2016 skete på betingel -
se af, at advokat Claus Emil Engel Johansen frafaldt krav mod statskassen
om godtgørelse for rejseudgifter. Retten tilkender derfor ikke godtgørelse
for rejsetid eller udgifter til kørsel fra Århus til Retten i Helsingør.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
|
OoOoO-~
Den 24. april 2017 kl. 12.30 blev boligretten sat på kontoret af
Der blev foretaget i offentligt retsmøde
sag nr. BS 3D-563/2016:
<anonym>Part 1</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
3100 Hornbæk
mod
<anonym>Part A</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der blev fremlagt tidsopgørelse af 28. marts 2017 fra den beskikkede advo-
kat; advokat Claus Johansen.
Der blev afsagt
DOM
Der blev tillagt den for sagsøgeren beskikkede advokat, advokat Claus Emil
Engel Johansen; i salær 40.000 kr. med tillæg af moms, der betales af stats -
kassen.
Retten bemærkede; at beskikkelsen den 8. december 2016 skete på betingel -
se af, at advokat Claus Emil Engel Johansen frafaldt krav mod statskassen
om godtgørelse for rejseudgifter. Retten tilkender derfor ikke godtgørelse
for rejsetid eller udgifter til kørsel fra Århus til Retten i Helsingør.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
<anonym>Dommer</anonym>
| 815 | 957 |
|||||
954
|
Byrettens kendelse blev stadfæstet
|
Endelig
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-1096/2017-OLR
|
Forældreansvarssag
|
2. instans
|
3366/22
|
Familieret og personlige forhold;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 8.juni 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Ejler Bruun og Brit Fri-
mann (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
3. afd. kære nr. B-1096-17:
(advokat Trine Ødemotland)
mod
(advokat Sonja Toft)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift med bilag af 15. maj 2017, hvorved
har kæret Retten i Roskildes kendelse af 9.maj 2017 (BS 2A-1890/2016), hvorved hendes
anmodning om, at forældremyndigheden over parternes fællesbarn;
2005, midlertidigt overføres til hende; ikke tages til følge.
har nedlagt påstand om, at den midlertidige fulde forældremyn -
dighed, jf. forældreansvarslovens $ 26, stk. 1, over parternes fællesbarn overdrages til hen -
de under sagens behandling. har i kæreskriftet anført, at der vil
ske åbenlys overtrædelse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention;
såfremt den kærendes påstand ikke tages til følge
Derudover fremlagdes e-mail af 17.maj, 18.maj, 19. maj og 6.juni 2017 fra advokat Trine
Ødemotland på vegne af
opholdstilladelse udløber den 13. september 2017, 0g at
derfor opsiger sit lejemål og fraflytter Danmark den 15.juni 2017.Det fremgår
endvidere, at har meddelt Retten i Roskilde; at hun ikke længere
deltager i den børnesagkyndige undersøgelse.
og indhent-
ning af akter i en række fogedsager.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 15. maj 2017 og udskrift af
retsbog indeholdende den kærede afgørelse.
har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes
kendelse :
Efter retsplejelovens $ 389 a kan kendelser 0g andre beslutninger;, der afsiges af byretten
under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse; ikke kæres . Procesbevillings -
nævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår
spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten;
0g der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.
Højesteret har i kendelse af 23. april 2015 i sag 262/2014 (optrykt i UfR 2015.254OH) an-
ført, at retsplejelovens $ 389 a efter sin ordlyd og forarbejderne må forstås på den måde; at
bestemmelsen som udgangspunkt afskærer fri kære af kendelser og beslutninger; der træf -
- 3 -
fes under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, også selvom afgørel sen
ikke kan siges at vedrøre sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen som sådan.
Den påkærede afgørelse om midlertidig forældremyndighed er truffet under sagens forb e-
redelse.
En afgørelse om, hvem af forældrene der midlertidigt skal have forældremyndigheden over
barnet, træffes i medfør af forældreansvarslovens § 26, stk. 1. Afgørelsen fastlægger foræ l-
dremyndigheden i en tidsmæssigt afgrænset period e, idet afgørelsen gælder, indtil der for e-
ligger en endelig aftale eller afgørelse om forældremyndighed over barnet, som kan ful d-
byrdes, eller afgørelsen bortfalder, jf. forældreansvarslovens § 26, stk. 2 og stk. 3. Selve
afgørelsen om midlertidig forældre myndighed kan også under sagen ændres, hvis det er til
barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 30, jf. § 4.
En afgørelse om, hvem af forældrene der midlertidigt skal have forældremyndigheden over
barnet, er af en sådan karakter, at afgørel sen ikke ka n anses for omfattet af kær ebegræns-
ningsreglen i retsplejelovens § 389 a. Kære kan derfor ske uden tilladelse fra Pr ocesbevil-
lingsnævnet.
Sagen er tilstrækkelig t belyst , og landsretten kan tiltræde byrettens resultat og begrunde lse
herfor . Herefter og idet der ikke for landsretten er godtgjort omstændigheder, der kan b e-
grunde et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens afgørelse.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.
Retten hævet.
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 8.juni 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Ejler Bruun og Brit Fri-
mann (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
3. afd. kære nr. B-1096-17:
<anonym>Mor</anonym>
(advokat Trine Ødemotland)
mod
<anonym>Far</anonym>
(advokat Sonja Toft)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift med bilag af 15. maj 2017, hvorved <anonym>Mor</anonym>
har kæret Retten i Roskildes kendelse af 9.maj 2017 (BS 2A-1890/2016), hvorved hendes
anmodning om, at forældremyndigheden over parternes fællesbarn; <anonym>Barn</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym>
2005, midlertidigt overføres til hende; ikke tages til følge.
<anonym>Mor</anonym> har nedlagt påstand om, at den midlertidige fulde forældremyn -
dighed, jf. forældreansvarslovens $ 26, stk. 1, over parternes fællesbarn overdrages til hen -
de under sagens behandling. <anonym>Mor</anonym> har i kæreskriftet anført, at der vil
ske åbenlys overtrædelse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention;
såfremt den kærendes påstand ikke tages til følge
Derudover fremlagdes e-mail af 17.maj, 18.maj, 19. maj og 6.juni 2017 fra advokat Trine
Ødemotland på vegne af <anonym>Mor</anonym> hvor det blandt fremgår, at <anonym>Mors</anonym>
opholdstilladelse udløber den 13. september 2017, 0g at <anonym>Mor</anonym>
derfor opsiger sit lejemål og fraflytter Danmark den 15.juni 2017.Det fremgår
endvidere, at <anonym>Mor</anonym> har meddelt Retten i Roskilde; at hun ikke længere
deltager i den børnesagkyndige undersøgelse.
<anonym>Mor</anonym> har anmodet om fornyet børnesamtale med <anonym>Barn</anonym> og indhent-
ning af akter i en række fogedsager.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 15. maj 2017 og udskrift af
retsbog indeholdende den kærede afgørelse.
<anonym>Far</anonym> har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes
kendelse :
Efter retsplejelovens $ 389 a kan kendelser 0g andre beslutninger;, der afsiges af byretten
under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse; ikke kæres . Procesbevillings -
nævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår
spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten;
0g der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.
Højesteret har i kendelse af 23. april 2015 i sag 262/2014 (optrykt i UfR 2015.254OH) an-
ført, at retsplejelovens $ 389 a efter sin ordlyd og forarbejderne må forstås på den måde; at
bestemmelsen som udgangspunkt afskærer fri kære af kendelser og beslutninger; der træf -
- 3 -
fes under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, også selvom afgørel sen
ikke kan siges at vedrøre sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen som sådan.
Den påkærede afgørelse om midlertidig forældremyndighed er truffet under sagens forb e-
redelse.
En afgørelse om, hvem af forældrene der midlertidigt skal have forældremyndigheden over
barnet, træffes i medfør af forældreansvarslovens § 26, stk. 1. Afgørelsen fastlægger foræ l-
dremyndigheden i en tidsmæssigt afgrænset period e, idet afgørelsen gælder, indtil der for e-
ligger en endelig aftale eller afgørelse om forældremyndighed over barnet, som kan ful d-
byrdes, eller afgørelsen bortfalder, jf. forældreansvarslovens § 26, stk. 2 og stk. 3. Selve
afgørelsen om midlertidig forældre myndighed kan også under sagen ændres, hvis det er til
barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 30, jf. § 4.
En afgørelse om, hvem af forældrene der midlertidigt skal have forældremyndigheden over
barnet, er af en sådan karakter, at afgørel sen ikke ka n anses for omfattet af kær ebegræns-
ningsreglen i retsplejelovens § 389 a. Kære kan derfor ske uden tilladelse fra Pr ocesbevil-
lingsnævnet.
Sagen er tilstrækkelig t belyst , og landsretten kan tiltræde byrettens resultat og begrunde lse
herfor . Herefter og idet der ikke for landsretten er godtgjort omstændigheder, der kan b e-
grunde et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens afgørelse.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.
Retten hævet.
| 4,089 | 4,455 |
|||||
955
|
Sag om forældremyndighed
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Roskilde
|
BS-1890/2016-ROS
|
Forældreansvarssag
|
1. instans
|
3365/22
|
Familieret og personlige forhold;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
RETTEN ROSKILDE
Den 9. maj 2017 kl. 14.00 blev retten sat på dommerens kontor af
Der blev foretagct i ikke offentligt retsmøde
sag nr. BS 24-1890/2016:
mod
Ingen var indkaldt cller mødt.
Det tidligere fremlagte var til stede Der blev fremlagt sagsøgers processkrift
af 31. marts 2017 med bilag 27-30 samt sagsøgtes processkrift af 31. marts
2017 med bilag T-Æ
har anmodet om, at forældremyndigheden over
parternes fællesbarn, 2005 , midlertidigt overføres
til hende, jf. forældreansvarslovens $ 26.
har nedlagt påstand om frifindelse.
har navnlig henvist til, at 52
ger 1 forældremyndighedssagen og udøver samværschikane ved at
påvirke Maf?
Psykolog
Af notatet over samtalen fremgår bL.a.
samlale med psykolog Person fødud Dato Barn [2005 deltog d. 27. [blev fulgt til samtalen af sin far. april 2017 i børne
Ved samtalens begyndelse informeres om, al der udfærdiges et refcrat af
samtalen; som begge forældre vil modtage. Såfremt der er særlige oplysninger, hun
ikke ønsker, at forældrene bliver gjort bekendt med, kan oplysningerne undıages fra
referatet, men vil blive fremsendı til dommeren.
er en velbegavet pige, som nełop er fyldt 12 år. Hun er en høj pige og siger,
al hun er den største i sin klasse . mener, at hun er 25 kg. tungere end sine
klassekammerater . Hun er en kraftig pige, men ikke egentlig overvægtig-
Hun fortæller, at der er 25
elever i klassen og at der som regel er god to i klassen. Er glad for al gå
skole, synes selv; hun er en dygtig elev og matemalik er hendes favoritfag.
fortæller, at hun vil være dyrlæge og derfor er det godt, at hun er god lil matematik.
Hun forlæller, at morens veninde stammer fra Polen og er mobil dyrlæge.
bedste veninde og de går i klasse sammen. Der er lektie cafe' på
skolen, men kommer der stort set ikke; men hun kom i lektie cafe' en, da
hun var yngre.
og hendes veninder kommer hos hinanden efter skoletid, men hun fortæller,
al hun mest er sammen med drengene, da hun et glad for at spille fodbold. Hun har
tidligere spillet i klub; men hendes ledbånd blev overbelastede, hvorfor hun måtte
ophøre med fodbold som egentlig sportsgren.
kunne godı lænke sig at begynde til ridning.
far er Jylland for
sit firma, bor hun hos farmor og farfar. siger, at hun har et tæt forhold til sin
farmor. De hyggcr sig sammen ikke mindst med madlavning. som de begge er meget
elade for, men de kan ogSà godt lide at spille brætspil.
hjælper til ; hjemmer hos faren. Hun dækker f.eks. bord, sløvsuger og laver
ind imellem mad. De hjælpes ad hun og faren; siger hun.
Adspurgt om hvor meget hun bestemmer i forhold til sin far, siger bun, at hun kan
blive sur, hvis hun ikke får det på sin måde, men siger; at hendes far godt
kan sætte grænser og at hun som regel accepterer disse. Bade hun og faren har tem -
perament , indskyder hun.
[sommcren 2015 var og faren på fcrie i USA, hvor de lejede en slor ameri -
kanerbil og kørte rundı i Iandet. fortæller om spændende oplevelser fra den-
ne tur, som helt sikkert har været en kæpe oplevelse for hende.
stort set hver fredag hvor de tilbringer wee -
kenden i deres campingvogn; som słår fast på campingpladsen der. Far forældrene
samt andet af farens familie bla. farens fæuer er også 'fasıliggere' 0 på samme cam
pingplads.
Farens fætter har en dalter {P4 som er el år ældre end
Læt forhold og hygger sig sammen på campingpladsen.
fremkom
mer med en del bevæggrunde til denne beslutning, men ønsker de fleste udeladı fra
referatel, da hun mener, at moren vil bruge hendes udtalelser imod {aren s1 -
ger dog, at hun ønsker cn ordning; hvor hun kan komme og ga hos moren 0g at hun
også_ gerne vil overnatle; men hun ønsker ikke at der etableres en fast samværsord
ning
siger, at hun ikke rigtig bryder sig om sin mor Arsagen Lil denne
"udmelding' vurderes al være begrundet ;, at føler sig kritiseret og nedgjort
al sin mor. siger, at moren har lovel hende papegøje, hund mv , hvis hun vil
være hos hende.
siger uopfordret , at faren har sagt, at han synes det kunne være rart, hvis
hendes mormor kom på besøg i Danmark,
Adspurgt hvordan konflikıen mellem forældrene opleves at hende, siger at
hun egentlig ikke lægger mærke til at hendes mor og far har en konflikı.
Konkluderende er der tale om en velformuleret , tiltalende og kvik pige, som netop
er fyldı 12 år. forekommer på alle mader noget forud for sin alder.
fremkommer med mange begrundelser som àrsag til, at hun ikke har besøgt
sin mor i næsten t0 måneder. Som nævnt har ikke ønskct, at moren blev bc
kendı med de fremkomne begrundelser af frygt for, at moren ville bruge hendes udta -
lelser imod faren. Det er vurderingen, at de kritikpunkter omkring moren, som
|fremkommer med i samtalen, er hendes egne oplevelser .
Cr cn pige med stærke holdninger og meninger. Hun udviser stor sårbarhed
omkring forholdet til sin mor, hvor hun vurderes at opleve ikke at være elskel, som
den hun er på godt og ondL_
Der blev afsagt følgende
Kendelse:
Efter indholdet af børnesamtalen; og da ien periode ikke har haft
samvær med Ve
rer, at under samtalen gav udtryk for sine egne oplevelser, finder
retten ikke grundlag for at antage, at forhindrer samværet
mellem Retten finder endvidere ikke,
at der efter de foreliggende oplysninger er omstændigheder; der kan begrun -
de, at forældremyndigheden over midlertidigt skal overføres til
jf. forældreansvarslovens $ 26, jf. 8 4, hvorfor
bestemmes: .
anmodning om, at forældremyndigheden over
parternes fællcsbarn, 2005, midlertidigt overføres
til hende, tages ikke til følge
Sagen udsat på børnesagkyndig undersøgelse.
Retten hævet.
|
RETTEN ROSKILDE
Den 9. maj 2017 kl. 14.00 blev retten sat på dommerens kontor af
<anonym>Dommer</anonym>
Der blev foretagct i ikke offentligt retsmøde
sag nr. BS 24-1890/2016:
<anonym>IVIUI</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
mod
<anonym>dI</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
Ingen var indkaldt cller mødt.
Det tidligere fremlagte var til stede Der blev fremlagt sagsøgers processkrift
af 31. marts 2017 med bilag 27-30 samt sagsøgtes processkrift af 31. marts
2017 med bilag T-Æ
<anonym>Mor</anonym> har anmodet om, at forældremyndigheden over
parternes fællesbarn, <anonym>Barn</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 2005 , midlertidigt overføres
til hende, jf. forældreansvarslovens $ 26.
<anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse.
<anonym>IVIUI</anonym> har navnlig henvist til, at 52
ger <anonym>Barn</anonym> 1 forældremyndighedssagen og udøver samværschikane ved at
påvirke <anonym>Barn</anonym> til, at hun ikke ønsker at se <anonym>IVIUI</anonym> Maf?
Psykolog <anonym>Person 1</anonym> har den 27. april 2017 haft en samtale med <anonym>Barn</anonym>
Af notatet over samtalen fremgår bL.a.
samlale med psykolog <anonym>E</anonym> Person fødud Dato Barn [2005 deltog d. 27. [blev fulgt til samtalen af sin far. april 2017 i børne
Ved samtalens begyndelse informeres <anonym>arn</anonym> om, al der udfærdiges et refcrat af
samtalen; som begge forældre vil modtage. Såfremt der er særlige oplysninger, hun
ikke ønsker, at forældrene bliver gjort bekendt med, kan oplysningerne undıages fra
referatet, men vil blive fremsendı til dommeren.
<anonym>Barn</anonym> er en velbegavet pige, som nełop er fyldt 12 år. Hun er en høj pige og siger,
al hun er den største i sin klasse . <anonym>Barn</anonym> mener, at hun er 25 kg. tungere end sine
klassekammerater . Hun er en kraftig pige, men ikke egentlig overvægtig-
<anonym>arn</anonym> går i 5. klasse på <anonym>Skole</anonym> <anonym>By 1</anonym> Hun fortæller, at der er 25
elever i klassen og at der som regel er god to i klassen. <anonym>Barn</anonym> Er glad for al gå
skole, synes selv; hun er en dygtig elev og matemalik er hendes favoritfag. <anonym>Barn</anonym>
fortæller, at hun vil være dyrlæge og derfor er det godt, at hun er god lil matematik.
Hun forlæller, at morens veninde <anonym>P2</anonym> stammer fra Polen og er mobil dyrlæge.
<anonym>P3</anonym> er <anonym>Barns</anonym> bedste veninde og de går i klasse sammen. Der er lektie cafe' på
skolen, men <anonym>Barn</anonym> kommer der stort set ikke; men hun kom i lektie cafe' en, da
hun var yngre.
<anonym>Barn</anonym> og hendes veninder kommer hos hinanden efter skoletid, men hun fortæller,
al hun mest er sammen med drengene, da hun et glad for at spille fodbold. Hun har
tidligere spillet i klub; men hendes ledbånd blev overbelastede, hvorfor hun måtte
ophøre med fodbold som egentlig sportsgren.
<anonym>Barn</anonym> har sin hund <anonym>Navn</anonym> som hun går til agility med hver mandag aften <anonym>Barn</anonym>
kunne godı lænke sig at begynde til ridning.
<anonym>Barn</anonym> fortæller, at farmor og farfar bor iBy 2 Hvis <anonym>Barns</anonym> far er Jylland for
sit firma, bor hun hos farmor og farfar. <anonym>Barn</anonym> siger, at hun har et tæt forhold til sin
farmor. De hyggcr sig sammen ikke mindst med madlavning. som de begge er meget
elade for, men de kan ogSà godt lide at spille brætspil.
<anonym>Barn</anonym> hjælper til ; hjemmer hos faren. Hun dækker f.eks. bord, sløvsuger og laver
ind imellem mad. De hjælpes ad hun og faren; siger hun.
Adspurgt om hvor meget hun bestemmer i forhold til sin far, siger bun, at hun kan
blive sur, hvis hun ikke får det på sin måde, men <anonym>Barn</anonym> siger; at hendes far godt
kan sætte grænser og at hun som regel accepterer disse. Bade hun og faren har tem -
perament , indskyder hun.
[sommcren 2015 var <anonym>Barn</anonym> og faren på fcrie i USA, hvor de lejede en slor ameri -
kanerbil og kørte rundı i Iandet. <anonym>Barn</anonym> fortæller om spændende oplevelser fra den-
ne tur, som helt sikkert har været en kæpe oplevelse for hende.
<anonym>Barn</anonym> og faren kprer 1il <anonym>By 3</anonym> stort set hver fredag hvor de tilbringer wee -
kenden i deres campingvogn; som słår fast på campingpladsen der. Far forældrene
samt andet af farens familie bla. farens fæuer er også 'fasıliggere' 0 på samme cam
pingplads.
Farens fætter har en dalter {P4 som er el år ældre end <anonym>Barn</anonym> og de I0 piger har el <anonym>Person 4 (P4)</anonym>
Læt forhold og hygger sig sammen på campingpladsen.
<anonym>Barn</anonym> har ikke ønskel at besøge sin mor siden d. 9. marts 20/7. <anonym>Barn</anonym> fremkom
mer med en del bevæggrunde til denne beslutning, men ønsker de fleste udeladı fra
referatel, da hun mener, at moren vil bruge hendes udtalelser imod {aren <anonym>Barn</anonym> s1 -
ger dog, at hun ønsker cn ordning; hvor hun kan komme og ga hos moren 0g at hun
også_ gerne vil overnatle; men hun ønsker ikke at der etableres en fast samværsord
ning
<anonym>Barn</anonym> siger, at hun ikke rigtig bryder sig om sin mor Arsagen Lil denne
"udmelding' vurderes al være begrundet ;, at <anonym>Sarn</anonym> føler sig kritiseret og nedgjort
al sin mor. <anonym>Barn</anonym> siger, at moren har lovel hende papegøje, hund mv , hvis hun vil
være hos hende.
<anonym>Barn</anonym> siger uopfordret , at faren har sagt, at han synes det kunne være rart, hvis
hendes mormor kom på besøg i Danmark,
Adspurgt hvordan konflikıen mellem forældrene opleves at hende, siger <anonym>arn</anonym> at
hun egentlig ikke lægger mærke til at hendes mor og far har en konflikı.
Konkluderende er der tale om en velformuleret , tiltalende og kvik pige, som netop
er fyldı 12 år. <anonym>Barn</anonym> forekommer på alle mader noget forud for sin alder.
<anonym>Barn</anonym> fremkommer med mange begrundelser som àrsag til, at hun ikke har besøgt
sin mor i næsten t0 måneder. Som nævnt har <anonym>Barn</anonym> ikke ønskct, at moren blev bc
kendı med de fremkomne begrundelser af frygt for, at moren ville bruge hendes udta -
lelser imod faren. Det er vurderingen, at de kritikpunkter omkring moren, som <anonym>Barn</anonym>
|fremkommer med i samtalen, er hendes egne oplevelser .
<anonym>3arn</anonym> Cr cn pige med stærke holdninger og meninger. Hun udviser stor sårbarhed
omkring forholdet til sin mor, hvor hun vurderes at opleve ikke at være elskel, som
den hun er på godt og ondL_
Der blev afsagt følgende
Kendelse:
Efter indholdet af børnesamtalen; og da <anonym>Barn</anonym> ien periode ikke har haft
samvær med <anonym>Iv / U</anonym> Ve
rer, at <anonym>Barn</anonym> under samtalen gav udtryk for sine egne oplevelser, finder
retten ikke grundlag for at antage, at <anonym>0</anonym> forhindrer samværet
mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> Retten finder endvidere ikke,
at der efter de foreliggende oplysninger er omstændigheder; der kan begrun -
de, at forældremyndigheden over <anonym>Barn</anonym> midlertidigt skal overføres til
<anonym>Mor</anonym> jf. forældreansvarslovens $ 26, jf. 8 4, hvorfor
bestemmes: .
<anonym>Mors</anonym> anmodning om, at forældremyndigheden over
parternes fællcsbarn, <anonym>Barn</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 2005, midlertidigt overføres
til hende, tages ikke til følge
Sagen udsat på børnesagkyndig undersøgelse.
Retten hævet.
<anonym>Dommer</anonym>
| 5,617 | 7,442 |
|||||
956
|
Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 216, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 225, jf. dagældende § 222, stk. 2, jf. dagældende § 224- voldtægt af barn under 12 år ved andet seksuelt forhold en... Vis mere
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Randers
|
SS-2004/2020-RAN
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
26/22
|
Efterforskning og straffeproces;
Familieforhold;
Forurettede og vidner;
Seksual forbrydelser;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
|
Beslaglæggelse/konfiskation;
Forbud;
|
Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Bistandsadvokat - Advokat Lars Nørregaard Knudsen;
Bistandsadvokat - Lars Nørre-gaard Knudsen;
Bistandsadvokat - Ole Bukhave;
|
Ja
|
4200-72304-00021-19
|
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 18. juni 2020
Rettens nr. 2-2004/2020
Politiets nr. 4200-72304-00021-19
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17. april 2020.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 216, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 225, jf. dagældende § 222,
stk. 2, jf. dagældende § 224- voldtægt af barn under 12 år ved an-det
seksuelt forhold end samleje - ved på ukendt tidspunkt 2010-2011 i lej-
ligheden beliggende Adresse 1, i By, da Forurettede 1, født Dato 2, var 10 år
gammel, at have tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje med
Forurettede 1, idet tiltalte tog fat om hendes hånd og førte hånden til sin
erigerede penis og foranledigede hende til at manipulere penis, røre penishoved,
røre testikler og derved onanere tiltaltes penis i nogle minutter.
2.
straffelovens § 216, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 225, jf. dagældende § 222,
stk. 2, jf. dagældende § 224 og § 232 - voldtægt af barn under 12 år ved
andet seksuelt forhold end samleje samt blufærdighedskrænkelse -
subsidiært § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 222, stk. 1, jf. § 225 og § 232 - vold-tægt
ved andet seksuelt forhold end samleje med en person under 15 år samt
blufærdighedskrænkelse - ved på ukendt tidspunkt i 2011-2013 da
Forurettede 1, født Dato 2 var 11 eller 12 år gammel, på Adresse 2 i By, at have
tiltvunget sig andet sek-suelt forhold end samleje med Forurettede 1, idet tiltalte
foranledigede Forurettede 1 til at tage alt tøjet af og ligge sig nøgen på en
sovesofa, hvorefter tiltalte over en længere periode:
Std 75284
side 2
- førte sine fingre ind i hendes skede
- førte fingrene frem og tilbage i skeden
- slikkede hende i skeden
- stak sin tunge ind i hendes skede
ligesom tiltalte efter ovenstående overgreb tog hende med i bad, hvor tiltalte
vaskede hende, ligesom tiltalte nøgen tog bad foran hende, onanerede sit eri-
gerede lem foran hende og spurgte hende, om hun havde lyst til at sutte på den,
hvilket var egnet til at krænke blufærdigheden ved Forurettede 1.
3.
straffelovens § 232, stk. 1 - blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år
- ved på ukendte tidspunkter i 2010-2013, da Forurettede 1, født Dato 2, var 10
til 13 år gammel, på ukendte steder i By og omegn, i adskillige tilfælde, at have
udsat Forurettede 1 for uanstændige forhold, idet tiltalte blandt andet berørte
hende upassende steder på kroppen, kyssede hende på munden, bad hende røre
til-taltes penis, bad hende sutte tiltaltes penis, fik hende til at afklæde sig, alt
hvilket var egnet til at krænke blufærdigheden ved Forurettede 1.
4. (4. og 5.)
straffelovens § 232, stk. 1 - blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år
- ved den 19. – 20. oktober 2019 i en videosamtale med Forurettede 2, født
Dato 3, og Forurettede 3, født Dato 4, via Facetime på internettet, at have udvist
uanstændigt forhold, idet tiltalte filmede sin erigerede penis, ligesom tiltalte
havde en u-passende korrespondance med Forurettede 2, idet samtalen blandt
andet omhandlede ”pik og fisse” , hvilket var egnet til at krænke blu-
færdigheden ved Forurettede 2 og Forurettede 3.
5. (6. + 12.)
straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225 - voldtægt af barn under 12 år ved
andet seksuelt forhold end samleje, samt straffelovens § 210, stk. 3, jf. stk.
1 – incest – ved i tidsrummet fra januar til november 2019 i en lejlighed på
Adresse 1 i By, at have foranlediget, at tiltaltes datter, Forurettede 3, født Dato
4, og Forurettede 2, født Dato 3, afklædte sig og gennemførte ”nøgenleg” med
til-talte, hvorunder tiltalte bestemte og fik datteren Forurettede 3 og Forurettede
2 til at indføre plastik legetøj - i form af pomfrit-ter, pølser og majskolber - i
deres skeder.
side 3
6. (7.)
straffelovens § 216, stk. 2 - voldtægt af barn under 12 år - ved på et tids-
punkt i samme periode og samme sted som beskrevet i forhold 5 at have for-
anlediget, at tiltaltes datter, Forurettede 3, født Dato 4, og Forurettede 2, født
Dato 3, afklædte sig og gennem-førte ”nøgenleg” med tiltalte, hvorunder tiltalte
indførte sin penis i skeden på Forurettede 2, født Dato 3, og havde samleje med
hen-de.
7. (8. + 13.)
straffelovens § 216, stk. 2, jf. 225 voldtægt af barn under 12 år ved an-det
seksuelt forhold end samleje, samt straffelovens § 210, stk. 3, jf. stk. 1 –
incest – ved på et tidspunkt i samme periode og samme sted som beskre-vet i
forhold 5 på Forurettede 3's værelse at have foranlediget, at tiltaltes datter,
Forurettede 3, født Dato 4, og Forurettede 2, født Dato 3, afklædte sig og
gennemførte ”nøgenleg” med tiltalte, hvorunder tiltalte bestemte og
foranledigede, at
- datteren Forurettede 3 og Forurettede 2 begge be-følte og onanerede tiltaltes
blotlagte og erigerede penis
- datteren Forurettede 3 og Forurettede 2 begge spredte deres ben, hvorefter
tiltalte slikkede dem i skridtet
- datteren Forurettede 3 og Forurettede 2 begge sut-tede på tiltaltes erigerede
penis, hvorunder tiltalte havde sædafgang, hvilket medførte, at Forurettede 2
kastede op.
8. (9. + 14.)
straffelovens § 216, stk. 2, jf. 225 - voldtægt af barn under 12 år ved an-det
seksuelt forhold end samleje - samt straffelovens § 210, stk. 3, jf. stk. 1 –
incest – ved på et tidspunkt i samme periode og samme sted som beskre-vet i
forhold 5 på badeværelset at have bestemt at tiltaltes datter, Forurettede 3, født
Dato 4, og Forurettede 2, født Dato 3, begge skulle onanere og udføre oral sex
på tiltalte indtil tiltalte fik udløsning, hvilket medførte at Forurettede 2 kaste-de
op
9. (10.)
straffelovens § 216, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 - voldtægt af barn under 12 år
- ved på et tidspunkt i samme periode og samme sted som beskrevet i forhold 5
ved en nat på en luftmadras i stuen, at have tiltvunget sig samleje med
Forurettede 2, født Dato 3, idet tiltalte trak hendes under-
side 4
bukser af, fastholdt hendes arme, lagde sig oven på hende, og gennemførte
samleje på trods af, at Forurettede 2 flere gange sagde ”stop” og forsøgte at
sparke tiltalte væk.
10. (11.)
straffelovens § 235, stk. 2 – besiddelse af børnepornografisk materiale -ved
i tidsrummet fra den 1. januar 2019 til den 18. december 2019 i lejlighe-den
beliggende Adresse 1 i By, med sin mobiltelefon, at have taget billeder og
filmet sig selv og Forurettede 2, der på davæ-rende tidspunkt var 10 eller 11 år
gammel, hvor han penetrerede Forurettede 2 va-ginalt, hvor hun fik stukket
plastlegetøj i vagina og hvor hun poserede delvist afklædt, hvorved han
efterfølgende besad pornografiske fotografier og film med pornografiske
visuelle gengivelser af hende og/eller andre personer un-der 18 år idet tiltalte
var i besiddelse af i alt 3 filmsekvenser, herunder i kate-gori 1 og 2 og kategori
3, samt 10 billeder, herunder 7 i kategori 1 og 2 i ka-tegori 3, der alle fremstod
som pornografiske fotografier og film af piger un-der 18 år.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte gives for-
bud mod:
- at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos
personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud),
- at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen
(besøgsforbud)
- gennem internettet eller et lignende system til spredning af informations at
søge at kontakte børn under 18, der ikke kender den dømte (kontaktforbud) I et
af retten fastsat tidsrum jf. straffelovens § 236, stk. 4.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en stationær LG computer og
en Iphone 8 hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-3 og erkendt sig skyldig i forhold 4-6,
dog således at det i forhold 5 alene erkendes, at Forurettede 3 har overværet
episoden. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 7, men alene i forhold til, at
Forurettede 3 har overværet episoden. Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig i
forhold 8 og 9, og erkendt sig skyldig i forhold 10, dog således at ingen af
billederne eller videoerne er omfattet af kategori 3.
Advokat Ole Bukhave har på vegne af Forurettede 1 påstå-et, at tiltalte skal
betale 50.000 kr. i erstatning
Tiltalte har bestridt erstatningspligten. men anerkendt kravets størrelse.
side 5
Advokat Lars Nørregaard Knudsen har på vegne af Forurettede 2 påstået, at
tiltalte skal betale 156.672 kr. i erstatning
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse.
Advokat Lars Nørregaard Knudsen har på vegne af Forurettede 3 påstået, at
tiltalte skal betale 156.672 kr. i erstatning
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han er far til Forurettede 3. Person 1 er Forurettede 3's
mor. Forurettede 1 er Person 1's lillesøster. Han mødte Person 1 i 2004, og de
blev kærester i 2005, hvor han flyttede til Danmark.
Vedrørende forhold 1-3 har tiltalte forklaret, at han ikke har gjort noget sek-
suelt forkert over for Forurettede 1. Han havde et godt forhold til Forurettede 1,
og de var meget sammen. Forurettede 1 var en lille pige, da han kom ind i
familien. De kan godt have været alene sammen. Der har ikke været noget
mellem dem, som kunne misforstås af en lille pige. Et par år inden han og
Person 1 gik fra hinanden, blev der problemer i familien. Han begyndte at
drikke store mængder af alko-hol, inden de gik fra hinanden. Person 1 har en
lillesøster mere, som hedder Person 2. Hun og Forurettede 1 var meget hjemme
ved dem i den periode. Forurettede 1 kom mindre og mindre ved dem i den
periode, hvor han begyndte at drikke. Person 2 kom dog mere ved dem end
Forurettede 1 i den periode. Da Person 1 og han gik fra hinanden i 2016-2017,
gik han helt ned og begyndte at drikke mere. Person 1 fik en ny kæreste, og
tiltalte blev ubehagelig over for hende. Han fandt ud af, at Forurettede 1 var
hjemme ved Person 1, når han var grov over for hende. Person 1 for-talte ham,
at Forurettede 1 ikke kunne lide ham længere, og ikke ville snakke med ham.
Han har ikke ligget nøgen i samme seng som Forurettede 1, men hun sov ofte i
deres seng sammen med ham og Person 1. De har muligvis ligget ved siden af
hinan-den i sengen. Da Forurettede 1 blev ca. 11-12 år gammel, talte han med
Person 1 om, at Forurettede 1 var for stor til at ligge i deres seng. Han sov
derfor sommetider på so-faen. Han har ikke sovet med Forurettede 1 på en
madras. Forurettede 1 har været på Adresse 2, mens han boede der. Det var
hans forældres adresse. Forurettede 1 elskede hans forældres hund, og hun ville
derfor gerne med ud til dem.
Der er aldrig sket nogen seksuelt mellem dem på nogle af adresserne eller an-
dre steder. Han har aldrig rørt Forurettede 1 på brysterne eller tissekonen.
Forurettede 1 har heller aldrig rørt hans penis eller testiklerne. Han tror ikke, at
de har været alene på Adresse 2 på noget tidspunkt.
Han var grov over for Person 1, da de gik fra hinanden i 2016-2017.
Forurettede 1 har stort set ikke været i hans liv siden 2015. Forurettede 1 og
hendes familie reagerede
side 6
negativt på, at han var grov over for Person 1. De var meget sure på ham over
det.
Vedrørende forhold 4-10 har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har gjort
noget over for Forurettede 2, som han ikke burde have gjort.
Han har selv været udsat for et seksuelt overgreb som barn. Det har påvirket
ham meget. Kort tid efter overgrebet mod ham fortalte hans moster, som han
har et tæt forhold til, at hun havde været udsat for et overgreb af en mand, som
han så meget op til. Det har påvirket ham rigtig meget. Han har ingen forklaring
på, hvorfor han selv har gjort det, når han selv har været udsat for det.
Forurettede 3 og Forurettede 2 har været venner siden de var ca. 4-5 år. De var
"bff" med deres egne ord - "best friends forever", og de var meget sammen.
I 2018 begyndte han at tage kokain, og hans alkoholproblemer tog til. Han
havde meget tid med børnene, efter han og Person 1 gik fra hinanden. Han har
passet sit arbejde, selvom han drak. Han har skjult sine alkoholproblemer.
Kokainen gjorde ham følelseskold. Det fjernede hans følelser, og han kunne
overskue verden, når han tog det. Han tænder ikke på børn. Forurettede 2 var
sek-suelt bevidst. Han har ikke lagt op til noget af det i samtalerne. Han tror, at
Forurettede 2 var forelsket i ham. Han erkender, at han som den voksne burde
være skredet ind, men det har han ikke gjort.
Vedrørende forhold 4 har tiltalte forklaret, at det er ham der skrev beskeder-ne.
Han filmer ned mod sin penis på filmen. Han kan se, at det er optaget midt om
natten, hvor han formentlig har været "godt bedugget". Han kan ik-ke huske det
præcise hændelsesforløb.
Han boede på Adresse 1. i 2019. Når han havde sine børn, var de på den
adresse. Hans bror har også boet på adressen i 2019. Hans mor flyttede hjem til
ham i slutningen af 2019.
Han legede "S, P eller K" med børnene. Der er én, der skal sige til en af de
andre, hvad personen skal gøre enten ved sig eller ved/mod en anden eller noget
helt tredje. Han kan ikke huske, hvorfor legen fik en seksuel karakter. Han kan
ikke huske, om konsekvensen kunne være, at han skulle have et blowjob, men
det kunne det godt have været. Han er den voksne, og han burde have stoppet
det, uanset hvem der fandt på, hvad konsekvenserne skulle være.
Forurettede 3 har været til stede, når tingene er sket. Han kan ikke huske, at der
skulle være sket noget seksuelt med hans egen datter. Forurettede 3 har ikke
givet ham et blowjob, det husker han ikke.
Vedrørende forhold 5 har tiltalte forklaret, at episoden er optaget med hans
side 7
telefon. Han kan ikke huske den konkrete episode. Han kan huske legen og der
gik noget tid, hvorefter han så videoen på sin telefon. Han ved ikke, om han så
den samme dag eller nogle dage efter. Han kan ikke huske det, fordi han var
påvirket af alkohol og stoffer. Han skammede sig over det, da han så videoen.
Han ved ikke, om episoden med legetøjet også er gået ud over Forurettede 3.
Han ved, at Forurettede 3 har overværet det.
Vedrørende forhold 6 har tiltalte forklaret, at det var en leg de havde sam-men.
Han tror, at de har leget "nøgenleg" 2-3 gange i perioden. Det skete på hans
adresse hver gang.
Foreholdt sagens fil 1, side 162, 3. afsnit, har tiltalte forklaret, at han har for-
klaret sådan. Det skete måske 3 til 4 gange, han husker det ikke præcist.
Det er ham, der har samleje med Forurettede 2 på videoerne. Han tror, han selv
har filmet det, men han husker det ikke. Der har aldrig været andre end ham,
Forurettede 3 og Forurettede 2 til stede, så det er én af dem, der har optaget det.
Han har kun haft samleje med Forurettede 2 den ene dag. Det kan være sket to
gan-ge denne dag.
Vedrørende forhold 7 har tiltalte forklaret, at Forurettede 2 har rørt og onaneret
hans penis. Forurettede 3 har ikke gjort det, men Forurettede 3 var til ste-de, da
Forurettede 2 gjorde det. Han kan ikke huske, om Forurettede 2 har spredt ben,
og at han har slikkede hende. Han har ikke slikket Forurettede 3. Han kan ikke
huske, om Forurettede 2 har givet ham et blowjob, men han vil ikke benægte
det. Han kan ikke huske, at Forurettede 2 skulle have kastet op. Forurettede 3
har ikke givet ham et blowjob. Når de legede "S, P eller K", var de på
Forurettede 3's værelse i hans lejlighed.
Vedrørende forhold 8 har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, om der er sket
noget på badeværelset i lejligheden. Forurettede 2 onanerede på ham flere gan-
ge. Han kan ikke huske, om hun har givet ham et blowjob på værelset eller på
badeværelset.
Vedrørende forhold 9 har tiltalte forklaret, at han lå på sofaen i stuen, mens
børnene lå på en madras på gulvet. Forurettede 3 var faldet i søvn på mad-
rassen. Forurettede 2 spurgte, om han ville lægge sig ned til ham. Han ved ikke,
om det var hende, der lagde op til det. Han havde en samleje-leg med
Forurettede 2. Han havde sin penis mellem hendes lår. Han kan ikke huske den
konkrete episode. Han var ikke oppe i hendes vagina med sin penis. Forurettede
2 sagde ikke fra. Han ved ikke, hvordan det stoppede. Han ved ikke, om han
trak hendes underbukser af, eller om hun selv gjorde det. Han holdt ikke hendes
arme fast. Han mener, at de lå "i ske" på madrassen. Han holdt hende ikke fast
på nogen måde. Forurettede 2 var ikke ked af det eller sur på ham. Han kan
ikke hus-ke, om hun sagde stop. Det kan godt være, at det stoppede ved, at hun
sagde stop.
side 8
Foreholdt sagens fil 1, side 171, de sidste 4 afsnit, har tiltalte forklaret, at han
godt kan huske, at han forklarede, at han lagde sig ved Forurettede 2, og at de
kys-sede og krammede "forholds agtigt". Han forklarede, at de bollede kort-
varigt, men at det ikke skete med penetrering. Han tænkte, at det ville gøre ondt
på hende, hvis han penetrerede.
Foreholdt sagens fil 1, side 172, 3. afsnit, har tiltalte forklaret, at han har for-
klaret sådan til politiet. Det er også sådan, han husker det nu. Han var ikke oppe
i hende.
Vedrørende forhold 10 har tiltalte forklaret, at han havde film og videoer på sin
computer og telefon.
Han kan ikke huske, om han har sagt til pigerne, at de ikke måtte sige det til
nogen.
Foreholdt sagens fil 1, side 167, første afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke
kan huske, at han har forklaret sådan til politiet, men han kan godt forestille sig,
at han har sagt til pigerne, at de ikke måtte sige noget.
Han har svært ved at huske de konkrete situationer, men han kan huske nog-le
brudstykker. Han har generelt svært ved at huske ting pga. hans alkohol-
forbrug. Han var påvirket af alkohol og kokain under episoderne.
Han har selv været udsat for nogle overgreb af en ven af familien. Det blev ikke
politianmeldt, og han fik ikke hjælp efterfølgende. Han festede mere end
normalt som 14-årig. Hans forældre flyttede til Danmark, da han var 16 år.
Han har haft en pause i sit misbrug i 2005, da han flyttede til Danmark. De fik
et barn sammen i 2007, hvor han tog sig sammen og stoppede sit forbrug af
hash og trappede ned i sit alkoholforbrug. Han begyndte at drikke igen ef-ter 5-
6 år.
Han havde et ekstremt alkoholproblem i 2019. Han drak en flaske akvavit el-ler
vodka og en 6-pack om dagen. Han tog også kokain i den periode. Han startede
med at tage en streg i timen og endte med at tage en streg hver halve time.
Han kan ikke huske, at Forurettede 3 skulle have rørt ved hans tissemand, suttet
på hans tissemand, eller at han har slikket hende.
Det er ikke hans penis, der er på billedet på side 154 i fil 1, da han ikke er
omskåret. Han mener ikke, at han ejer Calvin Klein underbukser.
Vedrørende forhold 9 har tiltalte forklaret, at der ikke var penetrering, fordi han
ikke var oppe i hende. Han havde sin penis i kanten af hendes vagina. Han vil
helst ikke fortælle om Forurettede 2's andel i det, fordi hun ikke har gjort
side 9
noget forkert. Det er ham, der har gjort noget forkert. Han husker ikke, at
Forurettede 2 sparkede ham eller sagde "stop".
Forurettede 2 måtte godt sige nej under alle episoderne, også når de legede S, P
el-ler K. Han kan ikke huske, om hun sagde "stop" på noget tidspunkt.
Vedrørende forhold 10 har tiltalte forklaret, at han slettede videoerne og bil-
lederne på sin telefon, med det samme han fandt dem.
Han er blevet mere klar i hovedet, efter han blev varetægtsfængslet. Han har
snakket med en psykolog, mens han har siddet inde. Han har også brugt en
misbrugskonsulent. Det er stadig ikke nemt at tage ansvar for det, der er sket.
Han er blevet mere bevidst om, hvem der er ansvarlig for det, der er sket, og
han skammer sig over det, der er sket.
Forurettede 1 har som vidne i lukket retsmøde forkla-ret, [ Dørlukning ]
side 10
[ Dørlukning ]
side 11
[ Dørlukning ]
side 12
[ Dørlukning ]
side 13
[ Dørlukning ]
Person 1 har som vidne forklaret, at Person 5, Forurettede 2's mor, ringede til
hende en aften, mens hun var ved at putte Forurettede 3. Person 5 spurgte, om
hun havde mulighed for at snakke, og om hun vidste, om børnene havde haft
skrevet eller snakket sammen med Tiltalte. Pigerne havde en snapchat gruppe
og en gruppe på Facebook, hvor hun vidste, at de skrev sammen med Tiltalte.
Person 5 havde fundet nogle beskeder, som hun mente, at vidnet skulle se. Hun
fik tilsendt beskederne. Hun fik bl.a. sendt en besked fra en hemme-lig chat.
Efter første videoafhøring havde de kontakt med børnehuset, fordi Forurettede
3 havde fået tildelt nogle samtaler. Forurettede 3 var til samtale ca. en gang om
ugen i en periode.
Hendes lillesøster, Forurettede 1, kontaktede hende, fordi Forurettede 1 havde
hørt noget om, at Tiltalte havde sendt nogle upassende billeder og beskeder.
Hun ville gerne vide, hvad der var sket. Vidnet fortalte, hvad der var sket, og
Forurettede 1 fortalte herefter, hvad der var sket for hende for ca. 10 år siden.
Det var første gang Forurettede 1 fortalte hende om det. Deres mor har tidligere
spurgt Forurettede 1, om der var sket noget, fordi Forurettede 1 ikke længere
ville hjem til hende og Tiltalte. Forurettede 1 har al-tid nægtet, at der var sket
noget. De spurgte Forurettede 1 om det dengang, fordi ændringen var drastisk i
forhold til, at Forurettede 1 pludselig ikke ville komme ved dem længere. Hun
tænkte ikke, at der nødvendigvis var sket noget seksuelt. Det kunne være, at
Forurettede 1 havde fået skæld ud eller noget andet. Forurettede 1 havde
side 14
sagt, at hun ikke ville komme, når Tiltalte var hjemme. Hun tror, at det var om-
kring 2012-2013, at Forurettede 1 ikke længere ville komme hos dem.
Forurettede 1 var der-efter kun med til familiefødselsdage og lignende.
Forurettede 1 fortalte ikke i detaljer, hvad der var sket, men hun fortalte noget,
og at hun huskede episoderne som små film. Forurettede 1 fortalte hende om
episoderne i december 2019 eller januar 2020.
Børnehuset sagde til hende, at det ville være en god idé at fortælle Forurettede
3, hvad Forurettede 1 havde været udsat for. I forbindelse med den første afhø-
ring ved politiet, blev hun af politiet oplyst om, at det ikke var en god idé, at
hun spurgte Forurettede 3 ind til sagen, fordi hun ikke måtte lægge ord i
munden på Forurettede 3.
Da hun fortalte Forurettede 3 om episoden med Forurettede 1, sad de i en bil.
Forurettede 3 blev meget vred, og da de kom hjem, trak Forurettede 3 hende til
side og sagde, at det ikke kun var hendes moster, det var sket for, men hun
havde ikke turde sige noget om det til nogen. Forurettede 3 sagde, at Tiltalte
også havde gjort nogle ting ved hende og Forurettede 2. Hun sagde til
Forurettede 3, at hun rigtig gerne ville høre hendes historie, men at hun skulle
tale med politiet først. Hun sagde til Forurettede 3, at hvis det kunne hjælpe
hende, ville Forurettede 1 gerne komme og tale med hende om det. Hun
forventede, at Forurettede 1 bedre kunne tale med Forurettede 3 om tingene, da
Forurettede 1 havde op-levet det samme.
Hun ringede derefter til politiet og Person 5 og fortalte, hvad Forurettede 3
havde fortalt. Hun følte sig forpligtet til at sige det til Person 5, fordi de var
nødt til at snakke med Forurettede 2 om det. Forurettede 3 ville ikke fortælle
konkret, hvad der var sket. Hun ved stadig ikke præcist, hvad der er sket med
Forurettede 3, fordi hun skulle vidne i retten, og hun har derfor ikke hørt meget
om sagen.
Da hun og Tiltalte gik hinanden, var det ikke uden problemer, men der er ikke
tale om hævn mod Tiltalte. Fra Forurettede 3's kommunale journal ved hun, at
der blev fundet en video, hvor Forurettede 3 var blevet tvunget til at opta-ge,
mens Forurettede 2 havde Tiltaltes tissemand i munden. Hun har ikke selv set
vi-deoen.
Forurettede 1 og Tiltalte havde tidligere et godt forhold, da hun kom hos dem.
Forurettede 1 elskede at tumle med Tiltalte, og hun var ikke utryg ved, at
Forurettede 1 og Tiltalte var alene sammen dengang. Hun kan ikke huske,
hvornår hendes forældre flytte-de fra Vej 2 til Vej 1, men det var efter
slutningen af 2009.
Hun sagde til Forurettede 1, at hun ikke forstod, hvornår overgrebene mod
Forurettede 1 skulle være sket, fordi hun ikke syntes, at Tiltalte og Forurettede
1 var alene. Forurettede 1 for-talte, at der kunne ske noget, hvis vidnet havde
været ude at handle eller på vej hen for at hente børnene i vuggestuen. Der var
også episoder, når de var ude og lufte hans forældres hund.
side 15
Forurettede 1 sov typisk i en af børnenes seng, dengang hun kom meget ved
dem. Forurettede 1 har også sovet i soveværelset, og nogle gange sov
Forurettede 1 i deres seng, men så sov hun selv i midten. Hun sover i perioder
ret tungt.
Der har i lukket retsmøde været afspillet videoafhøring af Forurettede 2 og
Forurettede 3.
Tiltalte er straffet ved
bødeforlæg på 5.000 kr. af 28. januar 2010 for overtrædelse af straffelovens §
232, jf. § 21,
udenretlig vedtagelse af bøde på 19.500 kr. og førerretsfrakendelse den 21.
oktober 2014 for overtrædelse af færdselslovens § 53.
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Retspsykiatrisk Afdeling ved over-
læge og speciallæge i psykiatri, Person 6 har afgivet en retspsykiat-risk
erklæring af 3. april 2020.
Følgende konklusion fremgår af den retspsykiatriske erklæring:
"Konklusion
Observanden er en 34-årig ugift, ufaglært tømrer, der er født på Færøerne,
men nu bosat i Danmark. Han er sigtet for flere tilfælde af voldtægt af
barn under 12 år, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje af barn
under 12 år, flere tilfælde af blufærdighedskrænkel-se af barn under 15 år
og besiddelse af børnepornografi. Han har del-vist erkendt et forhold af
voldtægt af barn under 12 år ved andet seksu-elt forhold end samleje, to
forhold af blufærdighedskrænkelse og besid-delse af børnepornografi,
men har i øvrigt nægtet sig skyldig. Han er tidligere idømt bøde for
blufærdighedskrænkelse og spiri -tuskørsel.
Observanden er ikke sindssyg og kan heller ikke antages at have været
sindssyg eller at have befundet sig i en tilstand, der kan ligestilles her-
med i perioden for de påsigtede forhold. Han er normalt begavet. Han har
i perioden for de påsigtede forhold haft misbrug af alkohol og dertil
kokain og hash, men der ikke fundet holdepunkter for at mistænke, at han
på gerningstiderne har befundet sig i en tilstand af abnorm rus.
Observanden er født og opvokset på Færøerne. Han har erindringer om en
overvejende god barndom. Han klarede sig godt fagligt såvel som socialt i
skolen. Han har ikke taget uddannelse, men har haft let ved at få arbejde
og har været beskæftiget inden for bl.a. fiskeri og produkti-on. Senest har
han arbejdet som ufaglært tømrer. Han flyttede til Dan-mark som 18-årig,
hvor han etablerede familie. Han har ikke som sådan
side 16
været psykisk syg, men har efter afskedigelse haft en korterevarende
depressiv reaktion og været i medicinsk behandling herimod. Han har
siden tidlig ungdom haft et massivt misbrug af alkohol og er svært al-
koholafhængig. Dertil har der været misbrug af hash og kokain. Han har
ikke været i misbrugsbehandling, men har nu et ønske om at være
afholdende. Han afviser at være seksuelt orienteret mod børn. Ved
mentalundersøgelsen har han i det væsentligste været upåfaldende, men
påvirket af sagen. Han har været afholdende siden anholdelse og er i
restitutionsfase psykisk og fysisk efter det omfattende misbrug.
Observanden er herefter omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes
skyldig som påsigtet, kan der imidlertid ikke, jf. samme lovs § 68, 2.
punktum, peges på foranstaltninger mere formålstjenlige end straf til
imødegåelse af en moderat risiko for fremtidig ligeartet krimi-nalitet.
Denne risiko er i høj grad afhængig af observandens fremtidige misbrug
af alkohol og andre rusmidler. Ved fortsat misbrug kan det ik-ke ganske
afvises, at observanden, jf. straffelovens § 70, stk. 2, pga. sin
personlighedsmæssige egenart og karakteren af den på sigtede krimina-
litet, frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller fri-
hed. Det vurderes dog ikke, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel
findes påkrævet for at forebygge denne fare."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har fast arbejde som
tømrer på Grønland. Han har haft et voldsomt alkoholmisbrug. Han har væ-ret i
behandling, siden han blev anholdt og er stadig i behandling. Han ansøg-te om
at tale med en psykolog, da han blev fængslet. På grund af Corona, har han
først lige påbegyndt samtaler med psykologen, men han har været i kon-takt
med en misbrugskonsulent. Han vil gerne fortsætte med samtaler med
psykologer og misbrugskonsulenter, hvis han bliver dømt.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 18. december 2019.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1 til 3
Forurettede 1 har afgivet en vidneforklaring, som er præget af nogen
usikkerhed for så vidt angår, hvornår forholdene blev begå-et. Hun mener, at
forhold 1 blev begået, da hun gik i 3. eller 4. klasse, og forhold 2 da hun gik i 5.
eller 6. klasse. Hun forklarede, at der var 1 til 2 år mellem episoderne beskrevet
i forhold 1 og forhold 2.
Den øvrige del af hendes forklaring var også præget af usikkerhed i forhold til
kronologien. Det var imidlertid ingen usikkerhed i hendes forklaring om de
konkrete overgreb, som tiltalte begik imod hende. Hendes forklaring om de
enkelte dele, som hun fortsat husker, fremstod sikker og troværdig. Der er
herved lagt vægt på nogle af de detaljer, som hun husker, såsom at hun for-
søgte at lære at skrive med venstre hånd efter forhold 1 blev begået, og hvil-
side 17
ken film hun så, da overgrebene fandt sted. Hendes forklaring fremstår derfor
troværdig og uden overdramatisering. Det er på den baggrund bevist, at til-talte
på et ukendt tidspunkt 2010-2011 tiltvang sig andet seksuelt forhold end
samleje med Forurettede 1, idet tiltalte tog fat om hen-des hånd og førte hånden
til sin erigerede penis og foranledigede hende til at manipulere penis og onanere
tiltaltes penis. Der er ikke ført bevis for, Forurettede 1 rørte ved tiltaltes
penishoved eller testikler.
Retten finder det bevist, at tiltalte førte Forurettede 1's hånd, og holdt
Forurettede 1's hånd fast om tiltaltes penis. Forholdet er derfor begået med
fysiske magtanvendelse. Med den ovenfor anførte begrænsning er tiltalte
skyldig i forhold 1 i overtræ-delse af straffelovens § 216, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
jf. § 225, (dagældende § 222, stk. 2, jf. § 224).
Efter Forurettede 1's forklaring finder retten det endvidere bevist, at tiltalte på
et u-kendt tidspunkt i 2011-2013 på Adresse 2 i By foranledigede Forurettede 1
til at tage alt tøjet af og ligge sig nøgen på en sovesofa, hvorefter tiltalte gjorde
de ting, som er beskrevet i forhold 2, dog er der ikke ført bevist for, at tiltalte
vaskede hende, eller at tiltalte ona-nerede sit erigerede lem foran hende.
Der er ikke efter Forurettede 1's forklaring ført bevis for, at dette forhold er
begået under den anvendelse af vold, tvang eller trusler om vold, og forholdet
hen-føres derfor ikke under straffelovens § 216, stk. 1.
Under hensyn til usikkerheden om, hvornår denne episode fandt sted, er der
ikke med den fornødne grad af sikkerhed ført bevis for, at Forurettede 1 var
under 12 år, da forhold 2 blev begået. Tiltalte er herefter skyldig i forhold 2
med de anførte begrænsninger, jf. straffelovens § 225, jf. § 222, stk. 1, og §
232, (dagældende § 222, stk. 1, jf. § 224).
Efter Forurettede 1's forklaring finder retten det endvidere bevist, at tiltalte i
adskillige tilfælde udsatte Forurettede 1 for blufærdighedskrænkelse som anført
i forhold 3, og tiltalte er derfor skyldig i dette forhold.
Forhold 4 og 6
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 4 og 6. Tilståelsen
støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltal-te
er skyldig i disse forhold.
Forhold 5, 7, 8 og 9
Forurettede 2 og Forurettede 3 var på gerningstids-punkterne begge under 12 år.
Forurettede 2 har afgivet en sikker, detaljeret og meget tro-værdig forklaring
under den sidste videoafhøring. Hendes forklaring støttes dels af tiltaltes
delvise erkendelse i disse forhold og dels af
side 18
Forurettede 3's forklaring om, hvad der er foregået. Forklaringen støttes
endvidere af de foreviste billeder og videoer. På baggrund heraf har retten
fundet bevis for, at tiltalte har gjort de ting, som er anført i forholdene, herunder
at over-grebene i det anførte omfang også gik ud over tiltaltes egen datter.
Retten har endvidere på baggrund af Forurettede 2's forklaring under
videoafhøringen fundet det bevist, at tiltalte i forbindelse med det i for-hold 9
beskrevne anvendte tvang i form af fastholdelse, at Forurettede 2 forsøgte at
sparke tiltalte væk, og at hun sagde stop, inden han gennemførte samlejet.
Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 216, stk. 2, jf. stk. 1,
nr. 1, i forhold 9.
Forhold 10
Tiltalte har erkendt sig skyldig, dog således at der ikke er billeder eller video-er,
som er omfattet af kategori 3. Det er rettens vurdering, at de foreviste bil-leder
og videoer ikke er omfattet af kategori 3, og retten finder med denne
begrænsning tiltalte skyldig i forhold 10.
Straffen fastsættes til fængsel i 7 år, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2, jf.
stk. 1, nr. 1, (dagældende § 222, stk. 2, jf. § 224), jf. § 89, § 225, jf. § 222, stk.
1, (dagældende § 222, stk. 1, jf. § 224), jf. § 89, § 232, stk. 1, jf. § 89, § 216,
stk. 4, jf. § 225, jf. § 216, stk. 2 og § 210, stk. 3, jf. stk. 1, § 216, stk. 4, jf. §
216, stk. 2, § 216, stk. 4, jf. § 216, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, § 232, stk. 1, og § 235,
stk. 2.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte har begået flere overgreb mod sin egen datter,
datterens veninde og sin daværendes kærestes lillesøster. Der er tale om
overgreb ved to fuldbyrdet samlejer med et barn under 12 år, herunder i det ene
tilfælde ved brug af tvang. Tiltalte har i forbindelse med "nøgenleg"blandt
andet fået to af de forurettede til at stikke tykkere og tykkere stykker
plastiklegetøj op i deres skeder, så der blev plads til tiltaltes penis. Der er så-
ledes tale om meget grove forhold af andet seksuelt forhold end samleje, og
flere af overgrebene er filmet. Der er også lagt vægt på den strafskærpelse, der
blev indført ved lov nr. 635, og som trådte i kraft den 1. juli 2016. Det fremgår
af forarbejderne til loven, at udgangspunktet for et fuldbyrdet samle-je med et
barn under 12 år er 3 år og 6 måneders fængsel.
Tiltalte har i sit hjem begået flere grove overgreb mod to forskellige piger,
hvoraf den ene er tiltaltes datter. Tiltalte er endvidere fundet skyldig i for fle-re
år siden at have begået overgreb mod sin daværende kærestes lillesøster. Han er
herefter fundet skyldig i overgreb mod tre forskellige piger, og tiltalte er
tidligere straffet for forsøg på blufærdighedskrænkelse.
På den baggrund tager retten anklagemyndighedens påstand om boligforbud og
besøgsforbud til følge, jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2 og 3.
Da tiltalte ikke er kommet i kontakt med de forurettede piger via internettet,
side 19
finder retten ikke, at der er grundlag for tillige at pålægge tiltalte et forbud mod
gennem internettet at søge at kontakte børn under 18 år. Der nedlægges derfor
ikke forbud efter § 236, stk. 1, nr. 4.
Under hensyn til grovheden af de pådømte forhold, skal forbuddene gælder
indtil videre, jf. § 236, stk. 4.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Retsformanden tager påstandene om godtgørelse til følge som nedenfor be-
stemt, idet bemærkes at kravene er ubestridt størrelsesmæssigt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 7 år.
Tiltalte gives indtil videre forbud mod:
- at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos
personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud),
- at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen
(besøgsforbud).
Hos tiltalte konfiskeres en stationær LG computer og en Iphone 8.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1 v/ advokat Ole Bukhave,
Brødregade 2, 1, 8900 Randers C betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra
den 25. juni 2020.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 v/ advokat Lars Nørregaard
Knudsen, Tingvej 31, 8543 Hornslet betale 156.672 kr. med til-læg af
procesrente fra den 8. juli 2020.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 3 v/ advokat Lars Nørre-gaard
Knudsen, Tingvej 31, 8543 Hornslet betale 156.672 kr. med tillæg af
procesrente fra den 8. juli 2020.
Dommer
side 20
side 20
|
RETTEN RANDERS
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 18.juni 2020
Rettens nr: 2-2004/2020
Politiets nr. 4200-72304-00021-19
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato 1</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17. april 2020.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
straffelovens $ 216, stk. 2, jf. stk. 1, nr 1,jf. $ 225, jf. dagældende $ 222,
stk. 2, jf. dagældende 8 224- voldtægt af barn under 12 år ved an-det
seksuelt forhold end samleje ved på ukendt tidspunkt 2010-2011 ilej-
ligheden beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> da <anonym>Forurettede 1</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> var 10 år
gammel, at have tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje med
<anonym>Forurettede 1</anonym> idet tiltalte tog fat om hendes hånd og førte hånden til sin
erigerede penis og foranledigede hende til at manipulere penis, røre penishoved,
røre testikler og derved onanere tiltaltes penis 1 nogle minutter.
2
straffelovens $ 216, stk. 2, jf. stk. 1, nr: 1,jf. 8 225, jf. dagældende 8 222,
stk. 2, jf. dagældende 8 224 og $ 232 voldtægt af barn under 12 år ved
andet seksuelt forhold end samleje samt blufærdighedskrænkelse
subsidiært 8 216, stk 1, nr. 1,jf. 8 222, stk. 1, jf. 8 225 og 8 232 2 vold-tægt
ved andet seksuelt forhold end samleje med en person under 15 år samt
blufærdighedskrænkelse ved på ukendt tidspunkt i 2011-2013 da
<anonym>Forurettede 1</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> var 1l eller 12 år gammel, på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> at have
tiltvunget sig andet sek-suelt forhold end samleje med <anonym>Forurettede 1</anonym> idet tiltalte
foranledigede <anonym>Forurettede 1</anonym> til at tage alt tøjet af og ligge sig nøgen på en
sovesofa; hvorefter tiltalte over en længere periode:
førte sine fingre ind i hendes skede
førte fingrene frem 0g tilbage i skeden
slikkede hende i skeden
stak sin tunge ind i hendes skede
ligesom tiltalte efter ovenstående overgreb tog hende med i bad, hvor tiltalte
vaskede hende, ligesom tiltalte nøgen tog bad foran hende, onanerede sit eri-
gerede lem foran hende og spurgte hende, om hun havde lyst til at sutte på den;
hvilket var egnet til at krænke blufærdigheden ved <anonym>Forurettede 1</anonym>
3
straffelovens $ 232, stk. 1 blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år
ved på ukendte tidspunkter i 2010-2013, da <anonym>Forurettede 1</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> var 10
til 13 år gammel, på ukendte steder i <anonym>By</anonym> og omegn; i adskillige tilfælde, at have
udsat <anonym>Forurettede 1</anonym> for uanstændige forhold, idet tiltalte blandt andet berørte
hende upassende steder på kroppen; kyssede hende på munden; bad hende røre
til-taltes penis, bad hende sutte tiltaltes penis, fik hende til at afklæde sig alt
hvilket var egnet til at krænke blufærdigheden ved <anonym>Forurettede 1</anonym>
4. (4. 0g 5.)
straffelovens $ 232, stk. 1 - blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år
ved den 19 20. oktober 2019 i en videosamtale med <anonym>Forurettede 2</anonym> født
<anonym>Dato 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> født <anonym>Dato 4</anonym> via Facetime på internettet, at have udvist
uanstændigt forhold, idet tiltalte filmede sin erigerede penis, ligesom tiltalte
havde en u-passende korrespondance med <anonym>Forurettede 2</anonym> idet samtalen blandt
andet omhandlede "pik og fisse? hvilket var egnet til at krænke blu-
færdigheden ved <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym>
5. (6. + 12)
straffelovens $ 216, stk. 2, jf. $ 225 voldtægt af barn under 12 år ved
andet seksuelt forhold end samleje, samt straffelovens 8 210, stk. 3, jf. stk.
1 -incest ~ ved i tidsrummet fra januar til november 2019 i en lejlighed på
<anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have foranlediget; at tiltaltes datter; <anonym>Forurettede 3</anonym> født <anonym>Dato</anonym>
4 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> født <anonym>Dato 3</anonym> afklædte sig og gennemførte "nøgenleg" med
til-talte, hvorunder tiltalte bestemte og fik datteren <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym>
2 til at indføre plastik legetøj i form af pomfrit-ter; pølser og majskolber 1
deres skeder.
6. (7.)
straffelovens $ 216, stk. 2 2 voldtægt af barn under 12 år ved på et tids-
punkt i samme periode 0g samme sted som beskrevet i forhold 5 at have for -
anlediget, at tiltaltes datter; <anonym>Forurettede 3</anonym> født <anonym>Dato 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> født
<anonym>Dato 3</anonym> afklædte sig og gennem-førte "nøgenleg? med tiltalte; hvorunder tiltalte
indførte sin penis i skeden på <anonym>Forurettede 2</anonym> født <anonym>Dato 3</anonym> og havde samleje med
hen-de.
7. (8. 4 13.)
straffelovens $ 216, stk. 2, jf. 225 voldtægt af barn under 12 år ved an-det
seksuelt forhold end samleje, samt straffelovens $ 210, stk. 3, jf. stk. 1 _
incest - ~ ved på et tidspunkt i samme periode 0g samme sted som beskre-vet i
forhold 5 på <anonym>Forurettede 3's</anonym> værelse at have foranlediget; at tiltaltes datter;
<anonym>Forurettede 3</anonym> født <anonym>Dato 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> født <anonym>Dato 3</anonym> afklædte sig 0g
gennemførte "nøgenleg" med tiltalte, hvorunder tiltalte bestemte 0g
foranledigede, at
datteren <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> begge be-følte og onanerede tiltaltes
blotlagte 0g erigerede penis
datteren <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> begge spredte deres ben; hvorefter
tiltalte slikkede dem i skridtet
datteren <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> begge sut-tede på tiltaltes erigerede
penis, hvorunder tiltalte havde sædafgang, hvilket medførte, at <anonym>Forurettede 2</anonym>
kastede op.
8. (9. + 14.)
straffelovens $ 216, stk. 2, jf. 225 voldtægt af barn under 12 år ved an-det
seksuelt forhold end samleje ~ 2 samt straffelovens $ 210, stk. 3, jf. stk. 1 _
incest ~ ved på et tidspunkt i samme periode 0g samme sted som beskre-vet i
forhold 5 på badeværelset at have bestemt at tiltaltes datter; <anonym>Forurettede 3</anonym> født
<anonym>Dato 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> født <anonym>Dato 3</anonym> begge skulle onanere og udføre oral sex
på tiltalte indtil tiltalte fik udløsning hvilket medførte at <anonym>Forurettede 2</anonym> kaste-de
op
9.(10.)
straffelovens $ 216, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 - voldtægt af barn under 12 år
ved på et tidspunkt i samme periode 0g samme sted som beskrevet i forhold 5
ved en nat på en luftmadras i stuen; at have tiltvunget sig samleje med
<anonym>Forurettede 2</anonym> født <anonym>Dato 3</anonym> idet tiltalte trak hendes under -
bukser af, fastholdt hendes arme, lagde sig oven på hende, og gennemførte
samleje på trods af, at <anonym>Forurettede 2</anonym> flere gange sagde "stop' og forsøgte at
sparke tiltalte væk.
10. (112)
straffelovens $ 235, stk. 2 _ besiddelse af børnepornografisk materiale -ved
i tidsrummet fra den 1.januar 2019 til den 18. december 2019 i lejlighe-den
beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> med sin mobiltelefon; at have taget billeder 0g
filmet sig selv 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> der på davæ-rende tidspunkt var 10 eller 11 år
gammel, hvor han penetrerede <anonym>Forurettede 2</anonym> va-ginalt; hvor hun fik stukket
plastlegetøj i vagina og hvor hun poserede delvist afklædt, hvorved han
efterfølgende besad pornografiske fotografier og film med pornografiske
visuelle gengivelser af hende ogleller andre personer un-der 18 år idet tiltalte
var i besiddelse af i alt 3 filmsekvenser; herunder i kate-gori 1 og 2 og kategori
3, samt 10 billeder; herunder 7 i kategori 1 og 2ika-tegori 3,der alle fremstod
som pornografiske fotografier og film af piger un-der 18 år.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte gives for-
bud mod:
at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos
personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud)
at modtage besøg afbørn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen
(besøgsforbud)
gennem internettet eller et lignende system til spredning af informations at
søge at kontakte børn under 18, der ikke kender den dømte (kontaktforbud) I et
af retten fastsat tidsrum jf. straffelovens $ 236, stk. 4.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en stationær LG computer 0g
en Iphone 8 hos tiltalte; jf. straffelovens 8 75, stk. 2
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-3 og erkendt sig skyldig i forhold 4-6,
dog således at det i forhold 5 alene erkendes, at <anonym>Forurettede 3</anonym> har overværet
episoden. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 7, men alene i forhold til, at
<anonym>Forurettede 3</anonym> har overværet episoden: Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig i
forhold 8 og 9, 0g erkendt sig skyldig i forhold 10, dog således at ingen af
billederne eller videoerne er omfattet af kategori 3.
Advokat Ole Bukhave har på vegne af <anonym>Forurettede 1</anonym> påstå-et, at tiltalte skal
betale 50.000 kr. i erstatning
Tiltalte har bestridt erstatningspligten. men anerkendt kravets størrelse.
Advokat Lars Nørregaard Knudsen har på vegne af <anonym>Forurettede 2</anonym> påstået, at
tiltalte skal betale 156.672 kr. i erstatning
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse.
Advokat Lars Nørregaard Knudsen har på vegne af <anonym>Forurettede 3</anonym> påstået, at
tiltalte skal betale 156.672 kr. i erstatning
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
<anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at han er far til <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Person 1</anonym> er <anonym>Forurettede 3's</anonym>
mor: <anonym>Forurettede 1</anonym> er <anonym>Person 1's</anonym> lillesøster. Han mødte <anonym>Person 1</anonym> i 2004, og de
blev kærester i 2005, hvor han flyttede til Danmark.
Vedrørende forhold 1-3 har tiltalte forklaret; at han ikke har gjort noget sek-
suelt forkert over for <anonym>Forurettede 1</anonym> Han havde et godt forhold til <anonym>Forurettede 1</anonym>
og de var meget sammen. <anonym>Forurettede 1</anonym> var en lille pige; da han kom ind i
familien. De kan godt have været alene sammen. Der har ikke været noget
mellem dem; som kunne misforstås af en lille pige. Et par år inden han og
<anonym>Person 1</anonym> gik fra hinanden; blev der problemer i familien. Han begyndte at
drikke store mængder af alko-hol, inden de gik fra hinanden. <anonym>Person 1</anonym> har en
lillesøster mere, som hedder <anonym>Person 2</anonym> Hun og <anonym>Forurettede 1</anonym> var meget hjemme
ved dem i den periode. <anonym>Forurettede 1</anonym> kom mindre og mindre ved dem i den
periode; hvor han begyndte at drikke . <anonym>Person 2</anonym> kom dog mere ved dem end
<anonym>Forurettede 1</anonym> i den periode. Da <anonym>Person 1</anonym> og han gik fra hinanden i 2016-2017,
gik han helt ned og begyndte at drikke mere. <anonym>Person 1</anonym> fik en ny kæreste, 0g
tiltalte blev ubehagelig over for hende. Han fandt ud af, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var
hjemme ved <anonym>Person 1</anonym> når han var grov over for hende. <anonym>Person 1</anonym> for-talte ham;
at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke kunne lide ham længere, og ikke ville snakke med ham.
Han har ikke ligget nøgen i samme seng som <anonym>Forurettede 1</anonym> men hun sov ofte i
deres seng sammen med ham og <anonym>Person 1</anonym> De har muligvis ligget ved siden af
hinan-den i sengen. Da <anonym>Forurettede 1</anonym> blev ca. 11-12 år gammel, talte han med
<anonym>Person 1</anonym> om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var for stor til at ligge i deres seng. Han sov
derfor sommetider på so-faen. Han har ikke sovet med <anonym>Forurettede 1</anonym> på en
madras. <anonym>Forurettede 1</anonym> har været på <anonym>Adresse 2</anonym> mens han boede der. Det var
hans forældres adresse. <anonym>Forurettede 1</anonym> elskede hans forældres hund, og hun ville
derfor gerne med ud til dem.
Der er aldrig sket nogen seksuelt mellem dem på nogle af adresserne eller an-
dre steder. Han har aldrig rørt <anonym>Forurettede 1</anonym> på brysterne eller tissekonen.
<anonym>Forurettede 1</anonym> har heller aldrig rørt hans penis eller testiklerne . Han tror ikke; at
de har været alene på <anonym>Adresse 2</anonym> på noget tidspunkt.
Han var grov over for <anonym>Person 1</anonym> da de gik fra hinanden i 2016-2017.
<anonym>Forurettede 1</anonym> har stort set ikke været i hans liv siden 2015. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g
hendes familie reagerede
negativt på, at han var grov over for <anonym>Person 1</anonym> De var meget sure på ham over
det.
Vedrørende forhold 4-10 har tiltalte forklaret, at det er rigtigt; at han har gjort
noget over for <anonym>Forurettede 2</anonym> som han ikke burde have gjort.
Han har selv været udsat for et seksuelt overgreb som barn. Det har påvirket
ham meget. Kort tid efter overgrebet mod ham fortalte hans moster; som han
har et tæt forhold til, at hun havde været udsat for et overgreb af en mand, som
han så meget op til. Det har påvirket ham rigtig meget. Han har ingen forklaring
på, hvorfor han selv har gjort det, når han selv har været udsat for det.
<anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> har været venner siden de var ca. 4-5 år. De var
"bff" med deres egne ord "best friends forever" , og de var meget sammen.
12018 begyndte han at tage kokain; og hans alkoholproblemer tog til. Han
havde meget tid med børnene; efter han og <anonym>Person 1</anonym> gik fra hinanden. Han har
passet sit arbejde, selvom han drak. Han har skjult sine alkoholproblemer.
Kokainen gjorde ham følelseskold. Det fjernede hans følelser; og han kunne
overskue verden; når han tog det. Han tænder ikke på børn. <anonym>Forurettede 2</anonym> var
sek-suelt bevidst. Han har ikke lagt op til noget af det i samtalerne. Han tror, at
<anonym>Forurettede 2</anonym> var forelsket i ham. Han erkender; at han som den voksne burde
være skredet ind, men det har han ikke gjort.
Vedrørende forhold 4 har tiltalte forklaret, at det er ham der skrev beskeder-ne.
Han filmer ned mod sin penis på filmen. Han kan se, at det er optaget midt om
natten, hvor han formentlig har været "godt bedugget" . Han kan ik-ke huske det 71
præcise hændelsesforløb_
Han boede på <anonym>Adresse 1</anonym> i 2019. Når han havde sine børn, var de på den
adresse. Hans bror har også boet på adressen i 2019. Hans mor flyttede hjem til
ham i slutningen af 2019.
Han legede "S, P eller K" med børnene. Der er én, der skal sige til en af de
andre; hvad personen skal gøre enten ved sig eller vedlmod en anden eller noget
helt tredje. Han kan ikke huske; hvorfor legen fik en seksuel karakter. Han kan
ikke huske, om konsekvensen kunne være, at han skulle have et blowjob, men
det kunne det godt have været. Han er den voksne; 0g han burde have stoppet
det;, uanset hvem der fandt på, hvad konsekvenserne skulle være.
<anonym>Forurettede 3</anonym> har været til stede, når tingene er sket. Han kan ikke huske; at der
skulle være sket noget seksuelt med hans egen datter <anonym>Forurettede 3</anonym> har ikke
givet ham et blowjob; det husker han ikke.
Vedrørende forhold 5 har tiltalte forklaret, at episoden er optaget med hans
telefon. Han kan ikke huske den konkrete episode. Han kan huske legen og der
gik noget tid, hvorefter han så videoen på sin telefon. Han ved ikke; om han så
den samme dag eller nogle dage efter. Han kan ikke huske det;, fordi han var
påvirket af alkohol og stoffer. Han skammede sig over det, da han så videoen.
Han ved ikke, om episoden med legetøjet også er gået ud over <anonym>Forurettede 3</anonym>
Han ved, at <anonym>Forurettede 3</anonym> har overværet det.
Vedrørende forhold 6 har tiltalte forklaret; at det var en leg de havde sam-men.
Han tror, at de har leget "nøgenleg' 2-3 gange i perioden. Det skete på hans
adresse hver gang.
Foreholdt sagens fil 1, side 162, 3. afsnit, har tiltalte forklaret; at han har for-
klaret sådan. Det skete måske 3 til 4 gange, han husker det ikke præcist.
Det er ham, der har samleje med <anonym>Forurettede 2</anonym> på videoerne. Han tror, han selv
har filmet det, men han husker det ikke. Der har aldrig været andre end ham;
<anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> til stede, så det er én af dem; der har optaget det.
Han har kun haft samleje med <anonym>Forurettede 2</anonym> den ene dag; Det kan være sket to
gan-ge denne dag
Vedrørende forhold 7 har tiltalte forklaret; at <anonym>Forurettede 2</anonym> har rørt og onaneret
hans penis . <anonym>Forurettede 3</anonym> har ikke gjort det, men <anonym>Forurettede 3</anonym> var til ste-de, da
<anonym>Forurettede 2</anonym> gjorde det. Han kan ikke huske, om <anonym>Forurettede 2</anonym> har spredt ben;
og at han har slikkede hende. Han har ikke slikket <anonym>Forurettede 3</anonym> Han kan ikke
huske, om <anonym>Forurettede 2</anonym> har givet ham et blowjob, men han vil ikke benægte
det. Han kan ikke huske, at <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle have kastet op. <anonym>Forurettede 3</anonym>
har ikke givet ham et blowjob. Når de legede "S, P eller K" var de på
<anonym>Forurettede 3 's</anonym> værelse i hans lejlighed.
Vedrørende forhold 8 har tiltalte forklaret; at han ikke kan huske; om der er sket
noget på badeværelset i lejligheden: <anonym>Forurettede 2</anonym> onanerede på ham flere gan-
ge. Han kan ikke huske, om hun har givet ham et blowjob på værelset eller på
badeværelset.
Vedrørende forhold 9 har tiltalte forklaret, at han lå på sofaen i stuen; mens
børnene lå på en madras på gulvet. <anonym>Forurettede 3</anonym> var faldet i søvn på mad-
rassen. <anonym>Forurettede 2</anonym> spurgte; om han ville lægge sig ned til ham. Han ved ikke,
om det var hende, der lagde op til det. Han havde en samleje-leg med
<anonym>Forurettede 2</anonym> Han havde sin penis mellem hendes lår: Han kan ikke huske den
konkrete episode. Han var ikke oppe i hendes vagina med sin penis. <anonym>Forurettede</anonym>
2 sagde ikke fra. Han ved ikke, hvordan det stoppede. Han ved ikke; om han
trak hendes underbukser af, eller om hun selv gjorde det. Han holdt ikke hendes
arme fast. Han mener; at de lå "i ske" på madrassen. Han holdt hende ikke fast
på nogen måde. <anonym>Forurettede 2</anonym> var ikke ked af det eller sur på ham. Han kan
ikke hus-ke, om hun sagde stop. Det kan godt være, at det stoppede ved, at hun
sagde stop.
Foreholdt sagens fil 1, side 171, de sidste 4 afsnit, har tiltalte forklaret;, at han
godt kan huske, at han forklarede, at han lagde sig ved <anonym>Forurettede 2</anonym> o0g at de
kys-sede 0g krammede "forholds agtigt" . Han forklarede; at de bollede kort-
varigt; men at det ikke skete med penetrering. Han tænkte, at det ville gøre ondt
på hende, hvis han penetrerede.
Foreholdt sagens fil 1, side 172, 3. afsnit, har tiltalte forklaret; at han har for-
klaret sådan til politiet. Det er også sådan; han husker det nu. Han var ikke oppe
i hende.
Vedrørende forhold 10 har tiltalte forklaret, at han havde film og videoer på sin
computer og telefon.
Han kan ikke huske; om han har sagt til pigerne, at de ikke måtte sige det til
nogen.
Foreholdt sagens fil 1, side 167, første afsnit;, har tiltalte forklaret; at han ikke
kan huske; at han har forklaret sådan til politiet; men han kan godt forestille sig
at han har sagt til pigerne, at de ikke måtte sige noget.
Han har svært ved at huske de konkrete situationer, men han kan huske nog-le
brudstykker. Han har generelt svært ved at huske ting pga. hans alkohol-
forbrug. Han var påvirket af alkohol og kokain under episoderne.
Han har selv været udsat for nogle overgreb af en ven af familien. Det blev ikke
politianmeldt; og han fik ikke hjælp efterfølgende. Han festede mere end
normalt som 14-årig. Hans forældre flyttede til Danmark;, da han var 16 år.
Han har haft en pause i sit misbrug i 2005,da han flyttede til Danmark. De fik
et barn sammen i 2007, hvor han tog sig sammen 0g stoppede sit forbrug af
hash 0g trappede ned i sit alkoholforbrug Han begyndte at drikke igen ef-ter 5 -
6 år.
Han havde et ekstremt alkoholproblem i 2019. Han drak en flaske akvavit el-ler
vodka og en 6-pack om dagen Han tog også kokain i den periode. Han startede
med at tage en streg i timen 0g endte med at tage en streg hver halve time.
Han kan ikke huske; at <anonym>Forurettede 3</anonym> skulle have rørt ved hans tissemand, suttet
på hans tissemand, eller at han har slikket hende.
Det er ikke hans penis, der er på billedet på side 154 ifil 1, da han ikke er
omskåret. Han mener ikke, at han ejer Calvin Klein underbukser.
Vedrørende forhold 9 har tiltalte forklaret, at der ikke var penetrering; fordi han
ikke var oppe i hende. Han havde sin penis i kanten af hendes vagina. Han vil
helst ikke fortælle om <anonym>Forurettede 2's</anonym> andel i det, fordi hun ikke har gjort
noget forkert. Det er ham; der har gjort noget forkert. Han husker ikke; at
<anonym>Forurettede 2</anonym> sparkede ham eller sagde "stop"
<anonym>Forurettede 2</anonym> måtte godt sige nej under alle episoderne, også når de legede S, P
el-ler K. Han kan ikke huske, om hun sagde "stop' 11 på noget tidspunkt.
Vedrørende forhold 10 har tiltalte forklaret, at han slettede videoerne og bil-
lederne på sin telefon; med det samme han fandt dem.
Han er blevet mere klar i hovedet, efter han blev varetægtsfængslet. Han har
snakket med en psykolog; mens han har siddet inde. Han har også brugt en
misbrugskonsulent. Det er stadig ikke nemt at tage ansvar for det, der er sket
Han er blevet mere bevidst om, hvem der er ansvarlig for det, der er sket; og
han skammer sig over det, der er sket.
<anonym>Forurettede 1</anonym> har som vidne i lukket retsmøde forkla-ret, [ Dørlukning ]
side 10
[ Dørlukning ]
side 1 1
[ Dørlukning ]
side 12
[ Dørlukning ]
[ Dørlukning ]
<anonym>Person 1</anonym> har som vidne forklaret, at <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Forurettede 2's</anonym> mor, ringede til
hende en aften; mens hun var ved at putte <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Person 5</anonym> spurgte, om
hun havde mulighed for at snakke; 0g om hun vidste; om børnene havde haft
skrevet eller snakket sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> Pigerne havde en snapchat gruppe
og en gruppe på Facebook; hvor hun vidste; at de skrev sammen med <anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>Person 5</anonym> havde fundet nogle beskeder; som hun mente, at vidnet skulle se. Hun
fik tilsendt beskederne. Hun fik bl.a. sendt en besked fra en hemme-lig chat.
Efter første videoafhøring havde de kontakt med børnehuset, fordi <anonym>Forurettede</anonym>
3 havde fået tildelt nogle samtaler <anonym>Forurettede 3</anonym> var til samtale ca. en gang om
ugen i en periode.
Hendes lillesøster; <anonym>Forurettede 1</anonym> kontaktede hende, fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> havde
hørt noget om, at <anonym>Tiltalte</anonym> havde sendt nogle upassende billeder og beskeder:
Hun ville gerne vide, hvad der var sket. Vidnet fortalte; hvad der var sket, og
<anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte herefter; hvad der var sket for hende for ca. 10 år siden.
Det var første gang <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte hende om det. Deres mor har tidligere
spurgt <anonym>Forurettede 1</anonym> om der var sket noget, fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke længere
ville hjem til hende og <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> har al-tid nægtet; at der var sket
noget. De spurgte <anonym>Forurettede 1</anonym> om det dengang fordi ændringen var drastisk i
forhold til, at <anonym>Forurettede 1</anonym> pludselig ikke ville komme ved dem længere. Hun
tænkte ikke; at der nødvendigvis var sket noget seksuelt. Det kunne være, at
<anonym>Forurettede 1</anonym> havde fået skæld ud eller noget andet. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde
sagt; at hun ikke ville komme, når <anonym>Tiltalte</anonym> var hjemme. Hun tror, at det var om-
kring 2012-2013, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke længere ville komme hos dem
<anonym>Forurettede 1</anonym> var der-efter kun med til familiefødselsdage og lignende
<anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte ikke i detaljer, hvad der var sket, men hun fortalte noget;
og at hun huskede episoderne som små film. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte hende om
episoderne i december 2019 eller januar 2020.
Børnehuset sagde til hende, at det ville være en god idé at fortælle <anonym>Forurettede</anonym>
3, hvad <anonym>Forurettede 1</anonym> havde været udsat for. I forbindelse med den første afhø-
ring ved politiet; blev hun af politiet oplyst om, at det ikke var en god idé, at
hun spurgte <anonym>Forurettede 3</anonym> ind til sagen, fordi hun ikke måtte lægge ord i
munden på <anonym>Forurettede 3</anonym>
Da hun fortalte <anonym>Forurettede 3</anonym> om episoden med <anonym>Forurettede 1</anonym> sad de i en bil.
<anonym>Forurettede 3</anonym> blev meget vred, 0g da de kom bjem; trak <anonym>Forurettede 3</anonym> hende til
side og sagde; at det ikke kun var hendes moster, det var sket for, men hun
havde ikke turde sige noget om det til nogen. <anonym>Forurettede 3</anonym> sagde; at <anonym>Tiltalte</anonym>
også havde gjort nogle ting ved hende og <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun sagde til
<anonym>Forurettede 3</anonym> at hun rigtig gerne ville høre hendes historie, men at hun skulle
tale med politiet først. Hun sagde til <anonym>Forurettede 3</anonym> at hvis det kunne hjælpe
hende, ville <anonym>Forurettede 1</anonym> gerne komme og tale med hende om det. Hun
forventede; at <anonym>Forurettede 1</anonym> bedre kunne tale med <anonym>Forurettede 3</anonym> om tingene; da
<anonym>Forurettede 1</anonym> havde op-levet det samme.
Hun ringede derefter til politiet 0g <anonym>Person 5</anonym> og fortalte, hvad <anonym>Forurettede 3</anonym>
havde fortalt. Hun følte sig forpligtet til at sige det til <anonym>Person 5</anonym> fordi de var
nødt til at snakke med <anonym>Forurettede 2</anonym> om det. <anonym>Forurettede 3</anonym> ville ikke fortælle
konkret; hvad der var sket. Hun ved stadig ikke præcist; hvad der er sket med
<anonym>Forurettede 3</anonym> fordi hun skulle vidne i retten; og hun har derfor ikke hørt meget
om sagen.
Da hun og <anonym>Tiltalte</anonym> gik hinanden; var det ikke uden problemer; men der er ikke
tale om hævn mod <anonym>Tiltalte</anonym> Fra <anonym>Forurettede 3 's</anonym> kommunale journal ved hun; at
der blev fundet en video, hvor <anonym>Forurettede 3</anonym> var blevet tvunget til at opta-ge,
mens <anonym>Forurettede 2</anonym> havde <anonym>Tiltaltes</anonym> tissemand i munden. Hun har ikke selv set
vi-deoen.
<anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> havde tidligere et godt forhold, da hun kom hos dem
<anonym>Forurettede 1</anonym> elskede at tumle med <anonym>Tiltalte</anonym> og hun var ikke utryg ved, at
<anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> var alene sammen dengang. Hun kan ikke huske;
hvornår hendes forældre flytte-de fra <anonym>Vej 2</anonym> til <anonym>Vej 1</anonym> men det var efter
slutningen af 2009.
Hun sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun ikke forstod, hvornår overgrebene mod
<anonym>Forurettede 1</anonym> skulle være sket, fordi hun ikke syntes, at <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym>
1 var alene. <anonym>Forurettede 1</anonym> for-talte; at der kunne ske noget, hvis vidnet havde
været ude at handle eller på vej hen for at hente børnene i vuggestuen. Der var
også episoder; når de var ude og lufte hans forældres hund.
<anonym>Forurettede 1</anonym> SOV typisk i en af bømnenes seng, dengang hun kom meget ved
dem. <anonym>Forurettede 1</anonym> har også sovet i soveværelset, og nogle gange sov
<anonym>Forurettede 1</anonym> i deres seng, men så sov hun selv i midten. Hun sover i perioder
ret tungt.
Der har i lukket retsmøde været afspillet videoafhøring af <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g
<anonym>Forurettede 3</anonym>
Tiltalte er straffet ved
bødeforlæg på 5.000 kr. af 28.januar 2010 for overtrædelse af straffelovens 8
232,jf. 8 21,
udenretlig vedtagelse af bøde på 19.500 kr: og førerretsfrakendelse den 21.
oktober 2014 for overtrædelse af færdselslovens 8 53
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien; Retspsykiatrisk Afdeling ved over-
læge 0g speciallæge i psykiatri; <anonym>Person 6</anonym> har afgivet en retspsykiat-risk
erklæring af 3. april 2020.
Følgende konklusion fremgår af den retspsykiatriske erklæring:
"Konklusion
Observanden er en 34-årig ugift; ufaglært tømrer; der er født på Færøerne,
men nu bosat i Danmark. Han er sigtet for flere tilfælde af voldtægt af
barn under 12 år, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje afbarn
under 12 år, flere tilfælde af blufærdighedskrænkel-se af barn under 15 år
og besiddelse af børnepornografi. Han har del-vist erkendt et forhold af
voldtægt af barn under 12 år ved andet seksu-elt forhold end samleje, to
forhold af blufærdighedskrænkelse og besid-delse afbørnepornografi,
men har i øvrigt nægtet sig skyldig. Han er tidligere idømt bøde for
blufærdighedskrænkelse og spiri ~tuskørsel.
Observanden er ikke sindssyg 0g kan heller ikke antages at have været
sindssyg eller at have befundet sig i en tilstand, der kan ligestilles her-
med i perioden for de påsigtede forhold. Han er normalt begavet. Han har
i perioden for de påsigtede forhold haft misbrug af alkohol og dertil
kokain 0g hash, men der ikke fundet holdepunkter for at mistænke; at han
på gerningstiderne har befundet sig i en tilstand af abnorm rus .
Observanden er født og opvokset på Færøerne. Han har erindringer om en
overvejende god barndom. Han klarede sig godt fagligt såvel som socialt i
skolen. Han har ikke taget uddannelse, men har haft let ved at få arbejde
og har været beskæftiget inden for bl.a. fiskeri og produkti-on. Senest har
han arbejdet som ufaglært tømrer. Han flyttede til Dan-mark som 18-årig,
hvor han etablerede familie. Han har ikke som sådan
været psykisk syg; men har efter afskedigelse haft en korterevarende
depressiv reaktion 0g været i medicinsk behandling herimod: Han har
siden tidlig ungdom haft et massivt misbrug af alkohol og er svært al-
koholafhængig. Dertil har der været misbrug af hash og kokain. Han har
ikke været i misbrugsbehandling, men har nu et ønske om at være
afholdende. Han afviser at være seksuelt orienteret mod børn. Ved
mentalundersøgelsen har han i det væsentligste været upåfaldende, men
påvirket af sagen. Han har været afholdende siden anholdelse og er i
restitutionsfase psykisk og fysisk efter det omfattende misbrug.
Observanden er herefter omfattet af straffelovens $ 69. Såfremt han findes
skyldig som påsigtet, kan der imidlertid ikke; jf. samme lovs $ 68,2
punktum; peges på foranstaltninger mere formålstjenlige end straf til
imødegåelse af en moderat risiko for fremtidig ligeartet krimi-nalitet.
Denne risiko er i høj grad afhængig af observandens fremtidige misbrug
af alkohol og andre rusmidler. Ved fortsat misbrug kan det ik-ke ganske
afvises; at observanden; jf. straffelovens $ 70, stk. 2, pga. sin
personlighedsmæssige egenart og karakteren af den på sigtede krimina -
litet, frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller fri-
hed. Det vurderes dog ikke; at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel
findes påkrævet for at forebygge denne fare. 71
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har fast arbejde som
tømrer på Grønland. Han har haft et voldsomt alkoholmisbrug. Han har væ-ret i
behandling, siden han blev anholdt 0g er stadig i behandling. Han ansøg-te om
at tale med en psykolog, da han blev fængslet. På grund af Corona, har han
først lige påbegyndt samtaler med psykologen; men han har været i kon-takt
med en misbrugskonsulent. Han vil gerne fortsætte med samtaler med
psykologer og misbrugskonsulenter; hvis han bliver dømt.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 18. december 2019.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1 til 3
<anonym>Forurettede 1</anonym> har afgivet en vidneforklaring som er præget af nogen
usikkerhed for så vidt angår, hvornår forholdene blev begå-et; Hun mener; at
forhold 1 blev begået, da hun gik i 3. eller 4. klasse; og forhold 2 da hun gik i 5.
eller 6. klasse. Hun forklarede, at der var 1 til 2 år mellem episoderne beskrevet
i forhold 1 og forhold 2
Den øvrige del af hendes forklaring var også præget af usikkerhed i forhold til
kronologien. Det var imidlertid ingen usikkerhed i hendes forklaring om de
konkrete overgreb; som tiltalte begik imod hende. Hendes forklaring om de
enkelte dele, som hun fortsat husker; fremstod sikker og troværdig. Der er
herved lagt vægt på nogle af de detaljer; som hun husker; såsom at hun for-
søgte at lære at skrive med venstre hånd efter forhold 1 blev begået; og hvil-
ken film hun så, da overgrebene fandt sted. Hendes forklaring fremstår derfor
troværdig 0g uden overdramatisering. Det er på den baggrund bevist; at til-talte
på et ukendt tidspunkt 2010-2011 tiltvang sig andet seksuelt forhold end
samleje med <anonym>Forurettede 1</anonym> idet tiltalte tog fat om hen-des hånd og førte hånden
til sin erigerede penis og foranledigede hende til at manipulere penis 0g onanere
tiltaltes penis. Der er ikke ført bevis for, <anonym>Forurettede 1</anonym> rørte ved tiltaltes
penishoved eller testikler.
Retten finder det bevist, at tiltalte førte <anonym>Forurettede 1's</anonym> hånd, og holdt
<anonym>Forurettede 1's</anonym> hånd fast om tiltaltes penis. Forholdet er derfor begået med
fysiske magtanvendelse. Med den ovenfor anførte begrænsning er tiltalte
skyldig i forhold 1 i overtræ-delse af straffelovens $ 216, stk. 2, jf. stk. 1, nr 1,
jf. 8 225, (dagældende 8 222, stk. 2, jf. 8 224)
Efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring finder retten det endvidere bevist; at tiltalte på
et u-kendt tidspunkt i 2011-2013 på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By</anonym> foranledigede <anonym>Forurettede 1</anonym>
til at tage alt tøjet af og ligge sig nøgen på en sovesofa; hvorefter tiltalte gjorde
de ting som er beskrevet i forhold 2, dog er der ikke ført bevist for; at tiltalte
vaskede hende, eller at tiltalte ona-nerede sit erigerede lem foran hende.
Der er ikke efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring ført bevis for; at dette forhold er
begået under den anvendelse af vold, tvang eller trusler om vold, og forholdet
hen-føres derfor ikke under straffelovens 8 216, stk. 1.
Under hensyn til usikkerheden om, hvornår denne episode fandt sted, er der
ikke med den fornødne grad af sikkerhed ført bevis for; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var
under 12 år, da forhold 2 blev begået. Tiltalte er herefter skyldig i forhold 2
med de anførte begrænsninger; jf. straffelovens $ 225,jf. 8 222, stk. 1, 0g 8
232, (dagældende 8 222, stk. 1,jf. $ 224).
Efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring finder retten det endvidere bevist; at tiltalte i
adskillige tilfælde udsatte <anonym>Forurettede 1</anonym> for blufærdighedskrænkelse som anført
i forhold 3,og tiltalte er derfor skyldig i dette forhold.
Forhold 4 0g 6
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 4 og 6. Tilståelsen
støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltal-te
er skyldig i disse forhold.
Forhold 5, 7, 8 og 9
<anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> var på gerningstids-punkterne begge under 12 år
<anonym>Forurettede 2</anonym> har afgivet en sikker; detaljeret og meget tro-værdig forklaring
under den sidste videoafhøring. Hendes forklaring støttes dels af tiltaltes
delvise erkendelse i disse forhold og dels af
<anonym>Forurettede 3 's</anonym> forklaring om, hvad der er foregået. Forklaringen støttes
endvidere af de foreviste billeder og videoer. På baggrund heraf har retten
fundet bevis for, at tiltalte har gjort de ting som er anført i forholdene; herunder
at Over-grebene i det anførte omfang også gik ud over tiltaltes egen datter
Retten har endvidere på baggrund af <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring under
videoafhøringen fundet det bevist; at tiltalte i forbindelse med det i for-hold 9
beskrevne anvendte tvang i form af fastholdelse, at <anonym>Forurettede 2</anonym> forsøgte at
sparke tiltalte væk; 0g at hun sagde stop, inden han gennemførte samlejet.
Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelo-vens $ 216, stk. 2, jf. stk. 1,
nr. 1,i forhold 9.
Forhold 10
Tiltalte har erkendt sig skyldig dog således at der ikke er billeder eller video-er;
som er omfattet af kategori 3- Det er rettens vurdering, at de foreviste bil-leder
og videoer ikke er omfattet af kategori 3, og retten finder med denne
begrænsning tiltalte skyldig i forhold 10.
Straffen fastsættes til fængsel i 7 år, jf. straffelovens 8 225,jf. 8 216, stk. 2, jf.
stk. 1, nr. 1, (dagældende 8 222, stk. 2,jf. 8 224),jf. 8 89, 8 225,jf. 8 222, stk.
1, (dagældende 8 222, stk. 1,jf. 8 224), jf. 8 89, 8 232, stk. 1,jf. 8 89, 8 216,
stk. 4,jf. 8 225,jf. $ 216, stk 2 og $ 210, stk. 3,jf. stk. 1, 8 216, stk. 4,jf. $
216, stk. 2, $ 216, stk 4,jf. $ 216, stk 2, jf. stk. 1, nr. 1, 8 232, stk. 1, og 8 235,
stk. 2
Retten har lagt vægt på, at tiltalte har begået flere overgreb mod sin egen datter;
datterens veninde og sin daværendes kærestes lillesøster. Der er tale om
overgreb ved to fuldbyrdet samlejer med et barn under 12 år, herunder i det ene
tilfælde ved brug af tvang. Tiltalte har i forbindelse med "nøgenleg"blandt
andet fået t0 af de forurettede til at stikke tykkere og tykkere stykker
plastiklegetøj op i deres skeder; så der blev plads til tiltaltes penis. Der er så-
ledes tale om meget grove forhold af andet seksuelt forhold end samleje; og
flere af overgrebene er filmet. Der er også lagt vægt på den strafskærpelse, der
blev indført ved lov nr 635, 0g som trådte i kraft den 1.juli 2016. Det fremgår
af forarbejderne til loven; at udgangspunktet for et fuldbyrdet samle-je med et
barn under 12 år er 3 år og 6 måneders fængsel.
Tiltalte har i sit hjem begået flere grove overgreb mod to forskellige piger;
hvoraf den ene er tiltaltes datter. Tiltalte er endvidere fundet skyldig i for fle-re
år siden at have begået overgreb mod sin daværende kærestes lillesøster; Han er
herefter fundet skyldig i overgreb mod tre forskellige piger; og tiltalte er
tidligere straffet for forsøg på blufærdighedskrænkelse.
På den baggrund tager retten anklagemyndighedens påstand om boligforbud og
besøgsforbud til følge, jf. straffelovens 8 236, stk. 1, nr. 2 og 3.
Da tiltalte ikke er kommet i kontakt med de forurettede piger via internettet,
finder retten ikke, at der er grundlag for tillige at pålægge tiltalte et forbud mod
gennem internettet at søge at kontakte børn under 18 år Der nedlægges derfor
ikke forbud efter 8 236, stk. 1, nr. 4.
Under hensyn til grovheden af de pådømte forhold; skal forbuddene gælder
indtil videre, jf. 8 236, stk. 4.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens $ 75, stk. 2
Retsformanden tager påstandene om godtgørelse til følge som nedenfor be-
stemt; idet bemærkes at kravene er ubestridt størrelsesmæssigt.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 7 år
Tiltalte gives indtil videre forbud mod:
at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos
personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud),
at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen
(besøgsforbud).
Hos tiltalte konfiskeres en stationær LG computer og en Iphone 8.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger:
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 1</anonym> vl advokat Ole Bukhave,
Brødregade 2, 1, 8900 Randers C betale 50.000 kr: med tillæg af procesrente fra
den 25.juni 2020.
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 2</anonym> vI advokat Lars Nørregaard
Knudsen; Tingvej 31, 8543 Hornslet betale 156.672 kr. med til-læg af
procesrente fra den 8.juli 2020.
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 3</anonym> vl advokat Lars Nørre-gaard
Knudsen, Tingvej 31, 8543 Hornslet betale 156.672 kr. med tillæg af
procesrente fra den 8.juli 2020.
<anonym>Dommer</anonym>
side 20
| 36,567 | 40,380 |
||||
957
|
Denne ankesag afvises
|
Afgørelse
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-618/2017-OLR
|
Adm. frihedsberøvelse
|
2. instans
|
3368/22
|
Forvaltningsret;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 10.maj 2017 af Østre Landsrets 24. afdeling
(landsdommer Ole Dybdahl, Peter Thønnings og Morten Schwartz Nielsen (kst.)) .
24. afd. nr. B-618-17:
(advokat Claus Allan Bonnez, besk)
mod
Psykiatrisk Center Hvidovre
(advokat Henrik Perregaard)
Frederiksberg Rets dom af 3. marts 2017 (BS 99-1254/2015) er anket af
med påstand som for byretten om; at indlæggelsen af ham den 25. maj 2012 på
Psykiatrisk Center Hvidovre er sket under tvang 0g således ikke kan anses for at være sket
frivilligt.
Indstævnte, Psykiatrisk Center Hvidovre; har påstået stadfæstelse.
Parterne har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til spørgsmålet om afvis-
ning af ankesagen i medfør af retsplejelovens $ 368 a.
Om sagens hidtidige forløb:
Det fremgår af sagen, at den 25. maj 2012 kl. 23.30 blev indlagt på
Psykiatrisk Center Hvidovre efter en indlæggelsessamtale på en time. Den 26. maj 2012 kl.
03.01 blev han tvangstilbageholdt. Tvangstilbageholdelsen varede ti timer.
Spørgsmålet om lovligheden af tvangstilbageholdelsen har været prøvet af Patientklage -
nævnet den 12 juni 2012, af Retten på Frederiksberg der afsagde dom i sagen den 7_
december 2012, 0g af Østre Landsret, der stadfæstede byrettens dom den 4. oktober 2013_
Ved afgørelserne blev det fastslået; at tvangstilbageholdelsen havde været lovlig; jf. nær -
mere om disse afgørelser nedenfor.
Den foreliggende sag udspringer af en klage af 18. maj 2015 fra der
har gjort gældende; at indlæggelsen den 25. maj 2012 skete under tvang: Dette spørgsmål
har været prøvet i Det Psykiatriske Klagenævn; der har meddelt sin afgørelse den 18. juni
2015, og Retten på Frederiksberg; der afsagde dom den 3. marts 2017. Ved begge afgørel -
ser blev fastslået; at indlæggelsen skete frivilligt 0g med samtykke.
Sagen blev i byretten behandlet i retsmøder den 29. april 2016, 23. november 2016 0g 3.
februar 2017.I retsmøderne er der afgivet forklaring af og fire vidner.
Det Psykiatriske Klagenævns afgørelse den 18. juni 2015 er sålydende:
Du har den 18. maj 2015 anmodet Patientklagenævnet om at behandle den ind-
ledende del af din indlæggelse på Psykiatrisk Center Hvidovre, idet du gør
gældende; at indlæggelsen den 25. maj 2012 er joumnaliseret som frivillig
hvorimod du mener, at den er sket under tvang. Du finder således, at indlæg -
gelsen blev iværksat tvangsmæssigt, 0g du nævner bl.a. i din henvendelse; at
du har adskillige vidner til episoden. Du henviser til, at en patient skal afgive et
informeret samtykke; før der kan være tale om frivillighed, og at samtykke
fremsat under eksempelvis pres eller trusler ikke er gyldigt, jf. side 31 i Helle
Bødker Madsens psykiatriret.
Patientklagenævnets afgørelse:
Patientklagenævnet finder, at indlæggelsen af dig den 25. maj 2012 på
Psykiatrisk Center Hvidovre skete frivilligt 0g med dit samtykke 0g at der
således ikke var tale om en tvangsindlæggelse.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Begrundelse:
Patientklagenævnet har gennemgået sagen og det, der blev sagt på mødet. Pati-
entklagenævnet har vurderet; at du ikke blev tvangsindlagt den 25. maj 2012
Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af lægejournalen for den 25. maj 2015
kl. 23.30, at du blev indlagt på Psykiatrisk Center Hvidovre på foranledning af
psykiatrisk udrykningstjeneste grundet svær agiteret tilstand og truende adfærd.
- 3 -
Du vurderedes at være i en psykotisk tilstand. Du kom med politiet, og du blev
frivilligt indlagt på afsnit 811. Videre er det noteret bl.a., at indlæggelsessamt a-
len varede ca. 1 time, og at du godt var klar over, at du lænede dig op ad
tvangsindlæggelse, men du sagde, at du gik med til frivillig indlæggelse, da det
nok ville tjene din sag bedst. Det er også noteret, at såfremt du ønskede dig ud-
skrevet, var du tvangstilbageholdelig på grund af psykotisk tilstand.
Efter nævnets vurdering af sagens samlede oplysninger foregik indlæggelsen af
dig på Psykia trisk Center Hvidovre frivilligt og med dit samtykke.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at man fra det Psykiatriske Centers
side på baggrund ag samtalen med dig indlagde dig ud fra en klar forståelse af,
at du accepterede frivillig indlæggelse, hvorfor der heller ikke blev udfyldt
tvangsprotokol, skema 1 i forbindelse med indlæggelsen.
Nævnet opfatter situationen på den måde, at du blev overtalt til at lade dig ind-
lægge frivilligt. Når det sker, er der tale om en frivillig indlæggelse. Der henv i-
ses i den forbindelse til journalen, hvor det er anført, at du sagde, at du gik med
til frivillig indlæggelse, da det nok ville tjene din sag bedst. Det forhold, at du
ellers ville blive tvangsindlagt, jf. citat neden for af domsudskrif ten fra Retten
på Fr ederiksberg, må ikke opfattes som en trussel, når du rent faktisk opfylder
betingelsen for at blive frihedsberøvet. I denne situation er der tale om en form
for serviceoplysning, der skal være med til at sikre, at du overtales på et fuldt
oplyst grundlag.
Det ses i øvrigt af sagens papirer, at du umiddelbart efter indlæggelsen forlang-
te dig udskrevet. Da du fortsat blev vurderet psykotisk eller i en tilstand, der
kunne sidestilles hermed, fremtrådte affektspændt og gav udtryk for, at du var
bange for, at personalet ville overfalde dig og give dig medicin, medens du
sov; blev dette tolket som paranoidt. Du blev tvangstilbageholdt den 26. maj
2012 omkring kl. 03.00.
Nævnet godkendte den 12. juni 2012 på foranledning af din klage over, at du
var blevet tvang stilbageholdt denne frihedsberøvelse. Nævnet bemærkede ved
afgørelsen, at tvangstilbageholdelsen blev ophævet samme dag og i alt varede
10 timer.
Du indbragte spørgsmålet om lovligheden af tvangstilbageholdelsen for Retten
på Frederiksberg, der ved dom a fsagt den 7. december 2012 anså tvangstilba-
geholdelsen for lovlig. Du afgav forklaring for retten og følgende fremgår bl.a.
af dommen: ”Han indvilgede i at tage med til psykiatrisk afdeling. Han indvil-
gede i at lade sig indlægge frivilligt, men at det kun var fordi, han ellers ville
være blevet tvangsindlagt. Han opfattede det derfor som tvang. Han havde ikke
noget valg. Om natten blev han sikker på, at han ville udskrives, da de ville
tvangsmedicinere ham. Han fik aldrig at vide, hvorfor han blev tvangstil bage-
holdt. Da han talte med overlægen dagen efter, sagde hun, at der var tale om en
misforståelse.”
Du ankede Frederiksberg Rets dom af 7. december 2012 til Østre Landsret, der
den 4. oktober 2013 stadfæstede byrettens dom.
- 4 -
…”
Landsrettens begrundels e og resultat
Efter retsplejelovens § 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans,
hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af
principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af by -
retten.
Retsplejelovens § 368 a blev indføjet i retsplejeloven ved lov nr. 737 af 25. juni 2014. Ef-
ter lovens forarbejder (L 178, FT 2013/14) skal toinstansprincippet fortsat være et grund-
læggende princip i dansk retspleje, men afvisning skal være en mulighed for landsretten i
de tilfælde, hvor det umiddelbart vurderes, at parterne ikke har oplyst om forhold, der gør,
at der er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten, og der i øvrigt ikke forelig -
ger grunde til, at sagen bør prøves i to instanser.
Den særlige bestemmelse i retsplejelovens § 475, hvorefter ankebehandlingen af sager om
prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse sker mundtligt, indebærer ikke, at sager
omfattet af r etsplejelovens kapitel 43 a ikke kan afvises, hvis betingelserne i § 368 a, stk. 1,
i øvrigt er opfyldt.
Det, der er anført for landsretten, gør det ikke sandsynligt, at landsretten vil komme til et
andet resultat end byretten. Da sagen ikke er af princip iel karakter, og da andre grunde ikke
i øvrigt taler for, at sagen skal behandles i to instanser, afviser landsretten ankesagen, jf. retsplejelovens § 368 a.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Denne ankesag afvises.
Ingen af parterne skal betale sagso mkostninger til den anden part.
(Sign.)
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 10.maj 2017 af Østre Landsrets 24. afdeling
(landsdommer Ole Dybdahl, Peter Thønnings og Morten Schwartz Nielsen (kst.)) .
24. afd. nr. B-618-17:
<anonym>ger</anonym>
(advokat Claus Allan Bonnez, besk)
mod
Psykiatrisk Center Hvidovre
(advokat Henrik Perregaard)
Frederiksberg Rets dom af 3. marts 2017 (BS 99-1254/2015) er anket af <anonym>ger</anonym>
med påstand som for byretten om; at indlæggelsen af ham den 25. maj 2012 på
Psykiatrisk Center Hvidovre er sket under tvang 0g således ikke kan anses for at være sket
frivilligt.
Indstævnte, Psykiatrisk Center Hvidovre; har påstået stadfæstelse.
Parterne har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til spørgsmålet om afvis-
ning af ankesagen i medfør af retsplejelovens $ 368 a.
Om sagens hidtidige forløb:
Det fremgår af sagen, at <anonym>ger</anonym> den 25. maj 2012 kl. 23.30 blev indlagt på
Psykiatrisk Center Hvidovre efter en indlæggelsessamtale på en time. Den 26. maj 2012 kl.
03.01 blev han tvangstilbageholdt. Tvangstilbageholdelsen varede ti timer.
Spørgsmålet om lovligheden af tvangstilbageholdelsen har været prøvet af Patientklage -
nævnet den 12 juni 2012, af Retten på Frederiksberg der afsagde dom i sagen den 7_
december 2012, 0g af Østre Landsret, der stadfæstede byrettens dom den 4. oktober 2013_
Ved afgørelserne blev det fastslået; at tvangstilbageholdelsen havde været lovlig; jf. nær -
mere om disse afgørelser nedenfor.
Den foreliggende sag udspringer af en klage af 18. maj 2015 fra <anonym>ager</anonym> der
har gjort gældende; at indlæggelsen den 25. maj 2012 skete under tvang: Dette spørgsmål
har været prøvet i Det Psykiatriske Klagenævn; der har meddelt sin afgørelse den 18. juni
2015, og Retten på Frederiksberg; der afsagde dom den 3. marts 2017. Ved begge afgørel -
ser blev fastslået; at indlæggelsen skete frivilligt 0g med <anonym>agers</anonym> samtykke.
Sagen blev i byretten behandlet i retsmøder den 29. april 2016, 23. november 2016 0g 3.
februar 2017.I retsmøderne er der afgivet forklaring af <anonym>ger</anonym> og fire vidner.
Det Psykiatriske Klagenævns afgørelse den 18. juni 2015 er sålydende:
Du har den 18. maj 2015 anmodet Patientklagenævnet om at behandle den ind-
ledende del af din indlæggelse på Psykiatrisk Center Hvidovre, idet du gør
gældende; at indlæggelsen den 25. maj 2012 er joumnaliseret som frivillig
hvorimod du mener, at den er sket under tvang. Du finder således, at indlæg -
gelsen blev iværksat tvangsmæssigt, 0g du nævner bl.a. i din henvendelse; at
du har adskillige vidner til episoden. Du henviser til, at en patient skal afgive et
informeret samtykke; før der kan være tale om frivillighed, og at samtykke
fremsat under eksempelvis pres eller trusler ikke er gyldigt, jf. side 31 i Helle
Bødker Madsens psykiatriret.
Patientklagenævnets afgørelse:
Patientklagenævnet finder, at indlæggelsen af dig den 25. maj 2012 på
Psykiatrisk Center Hvidovre skete frivilligt 0g med dit samtykke 0g at der
således ikke var tale om en tvangsindlæggelse.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Begrundelse:
Patientklagenævnet har gennemgået sagen og det, der blev sagt på mødet. Pati-
entklagenævnet har vurderet; at du ikke blev tvangsindlagt den 25. maj 2012
Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af lægejournalen for den 25. maj 2015
kl. 23.30, at du blev indlagt på Psykiatrisk Center Hvidovre på foranledning af
psykiatrisk udrykningstjeneste grundet svær agiteret tilstand og truende adfærd.
- 3 -
Du vurderedes at være i en psykotisk tilstand. Du kom med politiet, og du blev
frivilligt indlagt på afsnit 811. Videre er det noteret bl.a., at indlæggelsessamt a-
len varede ca. 1 time, og at du godt var klar over, at du lænede dig op ad
tvangsindlæggelse, men du sagde, at du gik med til frivillig indlæggelse, da det
nok ville tjene din sag bedst. Det er også noteret, at såfremt du ønskede dig ud-
skrevet, var du tvangstilbageholdelig på grund af psykotisk tilstand.
Efter nævnets vurdering af sagens samlede oplysninger foregik indlæggelsen af
dig på Psykia trisk Center Hvidovre frivilligt og med dit samtykke.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at man fra det Psykiatriske Centers
side på baggrund ag samtalen med dig indlagde dig ud fra en klar forståelse af,
at du accepterede frivillig indlæggelse, hvorfor der heller ikke blev udfyldt
tvangsprotokol, skema 1 i forbindelse med indlæggelsen.
Nævnet opfatter situationen på den måde, at du blev overtalt til at lade dig ind-
lægge frivilligt. Når det sker, er der tale om en frivillig indlæggelse. Der henv i-
ses i den forbindelse til journalen, hvor det er anført, at du sagde, at du gik med
til frivillig indlæggelse, da det nok ville tjene din sag bedst. Det forhold, at du
ellers ville blive tvangsindlagt, jf. citat neden for af domsudskrif ten fra Retten
på Fr ederiksberg, må ikke opfattes som en trussel, når du rent faktisk opfylder
betingelsen for at blive frihedsberøvet. I denne situation er der tale om en form
for serviceoplysning, der skal være med til at sikre, at du overtales på et fuldt
oplyst grundlag.
Det ses i øvrigt af sagens papirer, at du umiddelbart efter indlæggelsen forlang-
te dig udskrevet. Da du fortsat blev vurderet psykotisk eller i en tilstand, der
kunne sidestilles hermed, fremtrådte affektspændt og gav udtryk for, at du var
bange for, at personalet ville overfalde dig og give dig medicin, medens du
sov; blev dette tolket som paranoidt. Du blev tvangstilbageholdt den 26. maj
2012 omkring kl. 03.00.
Nævnet godkendte den 12. juni 2012 på foranledning af din klage over, at du
var blevet tvang stilbageholdt denne frihedsberøvelse. Nævnet bemærkede ved
afgørelsen, at tvangstilbageholdelsen blev ophævet samme dag og i alt varede
10 timer.
Du indbragte spørgsmålet om lovligheden af tvangstilbageholdelsen for Retten
på Frederiksberg, der ved dom a fsagt den 7. december 2012 anså tvangstilba-
geholdelsen for lovlig. Du afgav forklaring for retten og følgende fremgår bl.a.
af dommen: ”Han indvilgede i at tage med til psykiatrisk afdeling. Han indvil-
gede i at lade sig indlægge frivilligt, men at det kun var fordi, han ellers ville
være blevet tvangsindlagt. Han opfattede det derfor som tvang. Han havde ikke
noget valg. Om natten blev han sikker på, at han ville udskrives, da de ville
tvangsmedicinere ham. Han fik aldrig at vide, hvorfor han blev tvangstil bage-
holdt. Da han talte med overlægen dagen efter, sagde hun, at der var tale om en
misforståelse.”
Du ankede Frederiksberg Rets dom af 7. december 2012 til Østre Landsret, der
den 4. oktober 2013 stadfæstede byrettens dom.
- 4 -
…”
Landsrettens begrundels e og resultat
Efter retsplejelovens § 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans,
hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af
principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af by -
retten.
Retsplejelovens § 368 a blev indføjet i retsplejeloven ved lov nr. 737 af 25. juni 2014. Ef-
ter lovens forarbejder (L 178, FT 2013/14) skal toinstansprincippet fortsat være et grund-
læggende princip i dansk retspleje, men afvisning skal være en mulighed for landsretten i
de tilfælde, hvor det umiddelbart vurderes, at parterne ikke har oplyst om forhold, der gør,
at der er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten, og der i øvrigt ikke forelig -
ger grunde til, at sagen bør prøves i to instanser.
Den særlige bestemmelse i retsplejelovens § 475, hvorefter ankebehandlingen af sager om
prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse sker mundtligt, indebærer ikke, at sager
omfattet af r etsplejelovens kapitel 43 a ikke kan afvises, hvis betingelserne i § 368 a, stk. 1,
i øvrigt er opfyldt.
Det, der er anført for landsretten, gør det ikke sandsynligt, at landsretten vil komme til et
andet resultat end byretten. Da sagen ikke er af princip iel karakter, og da andre grunde ikke
i øvrigt taler for, at sagen skal behandles i to instanser, afviser landsretten ankesagen, jf. retsplejelovens § 368 a.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Denne ankesag afvises.
Ingen af parterne skal betale sagso mkostninger til den anden part.
(Sign.)
| 8,198 | 8,321 |
|||||
958
|
Sag om den indledende del af en indlæggelse på Psykiatrisk Center Hvidovre
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten på Frederiksberg
|
BS-1254/2015-FRB
|
Adm. frihedsberøvelse
|
1. instans
|
3367/22
|
Forvaltningsret;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 3. marts 2017 i sag nr. BS 99-1254/2015:
Klage fra
2500 Valby
over administrativt bestemt frihedsberøvelse
Sagens baggrund
Sagen vedrører den indledende del af en indlæggelse af
på Psykiatrisk Center Hvidovre den 25.maj 2012
Det Psykiatriske Klagenævn afsagde den 18. maj 2015 afgørelse med føl-
gende konklusion:
"[
Patientklagenævnet finder, at indlæggelsen af dig den 25.maj 2012 på Psy-
kistisk Center Hvisovre skete frivilligt og med dit samtykke; og at der såle -
des ikke var tale om en tvangsindlæggelse.
[ "
klagede over afgørelsen; der blev indbragt for retten ved
fremsendelsesskrivelse af 9. juli 2015 fra Statsforvaltningen med bilag:
Klager har nedlagt påstand om, at indlæggelsen den 25.maj 2012 på Psyki -
atrisk Center Hvidovre er sket under tvang og således ikke kan anses for at
være sket frivilligt.
Region Hovedstadens Psykiatri har nedlagt påstand om, at Det Psykiatriske
Patientklagenævns afgørelse af 18.juni 2015 stadfæstes .
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling .
Sagens oplysninger
Der har under sagen været dokumenteret fra de lægelige oplysninger i sagen
samt andet journalmateriale og underretninger mv herunder indlæggelses -
notat af 25. maj 2012, underretning af 25.maj 2012 fra socialrådgiver
kontinuation nr. 1-15
underretning af 25. maj 2012 fra og meldeblanket af 25. maj
2012 fra Københavns Politi.
Forklaringer
har forklaret bl.a , at han sagtens kan huske episoden
den 25.maj 2012. Han stod op om morgenen sammen med en kammerat,
der havde sovet hos ham. De talte om, at han havde det svært på grund af en
forældremyndighedssag der kørte mellem klageren og hans eks. Derudover
kørte klageren en sag mod politiet; fordi de havde lavet en ulovlig ransag -
ning halvanden måned tidligere på grund af en anmeldelse fra hans eks, om
at han havde en skarpladt pistol. Det var hårdt med de falske beskyldninger,
og midt i stridighederne var deres fælles datter;
Klageren ringede derfor til Jobcentret omkring kl. 9 eller 10 om formid-
dagen; hvor han talte med om, at han gerne ville have bevilli -
get en psykolog. De talte om; at han var frustreret over, at hans datter var
flyttet så langt væk; 0g at hun gik i skole så langt væk. Den lægekonsulent;
der henvises tili bilag 5, mail af 25. maj 2015 fra har han al-
drig mødt. prøvede at overtale klageren til ikke at hente sin
datter, men det var ikke det, det handlede om.
Kl. 16 samme dag satte han sin kammerat af; og kl. 17 hentede han sin datter
1 De var hjemme ca. kl. 18. Herefter tog de hen til en naturlege -
plads; der lå ved Børnenes Byggemarked. Bagefter fik de noget mad, 0g så
var de hjemme igen ca. kl. 21. Politiet havde konfigureret et kunstigt fiktivt
indbrud i ejendommen på den anden side af vejen; od de var derfor til stede
uden for ejendommen; hvor klageren bor. En politimand kom hen til klage-
ren og hans datter og sagde: "hej, vil din datter se, hvordan en politibil ser
ud?" . Klageren svarede "nej, det vil hun da ikke" . Politimanden blev ved
med at tale til klageren, selvom han sagde pænt til politimanden; at han ikke
ville tale med ham. Det er et belastet område. Der er en indvandrerbande
med perkere med rygmærker. Klageren havde ikke lyst til at stå på gaden
med sin datter længere og sagde derfor pænt farvel til politimanden.
Samtidig kom der en mandskabsvogn forbi, og det løb ud med betjente fra
vognen. De styrtede hen i mod klageren; der gik til side, fordi han troede, at
de ville forbi. Istedet tog politimændene fat i klagerens arme og holdt ham
fast. Han var pacificeret, men det gjorde ikke ondt, 0g de gav hurtigt slip
igen. Der var ca. 3-4 politimænd på hver side af klageren. Måske 8-10i alt.
Datteren; der var løbet over på den anden side af vejen; blev løftet op og bå -
ret væk af nogle politifolk . Klageren sagde: "hvad fanden laver I?"= og der
blev svaret: "har du det dårligt?" . Klageren spurgte hvad fanden de mente,
0g politifolkene sagde; at kommunen havde sagt; at han havde det dårligt.
Politifolkene lavede en tunnel, og så løb datteren hen til klageren. Politifol-
kene sagde, at der var en læge, der lige ville tale med ham; og så kunne de
gå op og sove bagefter. De foreslog, at klageren kunne tale med lægen i bil-
en, mens datteren sad og ventede i politibilen: Klageren sagde, at det syntes
han, var en dårlig ide, men politifolkene syntes, at det var bedst; hvis han
talte alene med psykiateren; da de måske skulle tale om voksenting. Politiet
sagde; at de kunne komme op og sove bagefter; så klageren forklarede datte -
ren, at hun lige kunne sidde i bilen med den kvindelige politibetjent et øje-
blik. Imens gik lægen bare rundt og talte i mobiltelefon.
Klageren talte kort med to socilarådgivere omkring, det der var sket den se-
neste tid. Overlægen gik og talte i telefon imens. efter fem minutter stoppede
klageren hende og spurgte hende; om hun skulle tale med ham; eller om hun
skulle gå og tale i telefon. Lægen svarede: "det behøver jeg ikke; jeg har vur-
deret; at du skal med" . Lægen råbte herefter til politiet: "få patienten ført
væk! Socilarådgiverne udbrød begge: "nej, hvor forfærdeligt" . Klageren
ville sige farvel til sin datter, men lægen protesterede og råbte: "det er over
min beføjelse; jeg tillader det ikke. Få patienten ført væk!' Lægen blev ved
med at råbe "få patienten ført væk!' Klageren bad indsatsleden om lov til at
komme hen og sige farvel til datteren. Indsatslederen gik herefter med klage -
ren hen til bilen; hvor datteren sad. Datteren røg ud af bilen 0g over i armene
på klageren. Klageren fik beroliget hende og sagde; at at han blev nødt til at
køre med politiet. Han sagde; at han snart var hjemme igen; 0g at de dagen
efter ville tage på Middelalderfortet. Klageren sagde til datteren; at hun blev
nødt til at tage hjem til sin mor. Først ville hun ikke; men så gik hun med til
det. Herefter så han ikke sin datter i 21/2 måned. En af de andre betjente sag-
de til klageren; at han skulle sætte sig ind i bilen; og herefter blev han kørt
til Psykiatrisk Center, Hvidovre. Klageren talte slet ikke med overlægen.
Klageren har aldrig truet med at skyde nogen, 0g han har aldrig haft en pi -
stol. Når det står i kontinuationen; må det være noget, der er taget fra politi -
ets oplysninger. Det er en misforståelse. Klageren blev ikke på noget tids -
punkt orienteret om forskellen mellem en tvangsmæssig 0g en frivillig ind-
læggelse. Han fik ingen vejledning overhovedet. Det var en klar ordre om, at
han skulle tage med. Det var en beslutning, overlægen havde taget. Politiet
blev også uvenner derude. Klageren bad efterfølgende om aktindsigt hos po-
litiet, men fik at vide, at der ikke var lavet journal, men kun en meldeblan -
ket. Det er ikke rigtigt, at det var frivilligt. Hvem afgør det?
På anstalten talte klageren med ien halv til en hel time. De
talte om en cykel; og de talte om klagerens frustrationer. Klageren blev fuld-
stændig misfortolket. Klageren havde gennem længere tid klaget over sin
overbo på grund af larm. Det viste sig senere, at overboen havde udsat sit
spædbarn for vold. Barnet er blevet handicappet på grund af volden. Faren
er blevet fængslet i 6-7 år. Barnet havde fået metalskinner på benene. Det
larmede derfor, når barnet kravlede rundt oppe i lejligheden. Det larmede
også, når overboen slæbte rullestolen op 0g ned af trappen kl. 8 om morgen
og igen kl. 15 om eftermiddagen. Klageren klagede over larmen 0g over, at
overboen med vilje chikanerede klageren med støj .
Efter at klageren havde talt med i ca. en time; og han havde
sagt til hende, at han ikke ville have medicin; sagde hun: "hov, jeg vil gerne
lige sige; at patienten skal injiceres, fordi jeg vurderer, at personens liv er i
fare; når politiet er gået" . Klageren tog fat i en anden 0g sagde til personen;
at sagde herefter til klageren;
at han skulle ned på den lukkede, 0g at enten gik han med frivilligt; eller 0g -
så bliver det med hjælp fra de her to betjente. Klageren sagde: "hvad mener
du? Slap af!" , 0g lægen gentog det, hun lige havde sagt. Klageren sagde så:
"tag det roligt; så går jeg da med" . Klageren gemte sin mobiltelefon i under-
bukserne. Men han blev kropsvisiteret af en mandlig læge, der sagde; at han
skulle lægge sig ned på sengen: Det ville klageren ikke; fordi han var bange
for, at han skulle injiceres. Klageren spurgte lægen; hvorfor han skulle læg
ge sig ned, 0g lægen svarede; at han skulle have undersøgt blodtryk 0g hjer -
te. Klageren skubbede herefter sengen over i hjørnet;, lagde sig på den og lod
dem lave undersøgelsen.
Efter 2-3 timer havde klageren en samtale med en sygeplejerske. Det var kl.
3 om natten. Sygeplejersken sagde, at ifølge papirerne; så var han der frivil-
ligt. Klageren svarede: "hvad siger du? Det er jeg da ikke!" . Sygeplejersken
sagde, at hun godt kunne se, at den var helt gal, og hun tilkaldte derfor reser-
velægen; der kom og udfyldte nogle papirer og gik igen: Sygeplejersken sag -
de til klageren; at den eneste måde han kunne komme ud igen; var ved at få
sovet godt; så han var frisk og veludhvilet. Klageren svarede; at det var helt
udelukket; 0g at han aldrig kom til at sove her. Han forlangte at få lov til at
tale med en advokat 0g at blive stillet for en dommer inden for 24 timer. He-
refter fik klageren to indsovningspiller; og så sov han til kl. 6, hvor han våg-
nede og bad om lov til at tale med en, så han kunne komme ud.
KI. 9 kom en af klagerens kammerater. Kammeraten overbørte en samtale,
som klageren havde med overlægen Overlægen sagde at kla-
geren kunne få lov til at komme ud, hvis han indlagde sig frivilligt 0g over-
holdt aftale med dem. Klageren skulle sove på afdelingen; 0g så kunne han
gå ud i tre timer; 0g herefter skulle han komme tilbage igen. Hvis ikke han
gjorde det;, ville han ryge tilbage på den lukkede. Om eftermiddagen kørte
kammeraten klageren hjem; og klageren fik en is og et bad. Da klageren var
tilbage på afdelingen igen; talte han med fra lykkepiller.dk 0g
en, der hedder
me
Samme aften; ca. kl. 23, kom der seks personer ind på stuen, og samme nat
lå klageren og forsøgte at falde i søvn; da der kom en ind og åbnede og luk -
kede døren. Klageren røg ud på gangen; hvor han talte med en sygeplejerske.
Klageren fortalte havd der var sket. Der var også en person, der lå på samme
stue som klageren; der snorkede helt vildt; så klageren ikke kunne sove. Kla-
geren sagde til sygeplejersken; at han gik hjem og sov, og at han ville kom-
me tilbage igen næste dag kl. 9. Sygeplejersken sagde: "Uh nej, så skal jeg
lige have fat på en læge" Klageren svarede: "Nej, du skal ej. Nu går jeg!'
og så løb klageren sin vej. Klageren tog op til en kammerat kl. 3 om natten
0g vækkede hele familien. Klageren sov hos kammeraten og tog så tilbage
til afdelingen kl. 9 næste dag, da han var rædselsslagen for at blive indlagt.
Det var ikke frivilligt. På afdelingen syntes de, at det var flot; at han kom til-
bage. Så skulle han stå og kaste med en bold sammen med nogle af de andre
1 lang tid.
Indlæggelsen ophørte torsdag eller fredag. Indtil da forsøgte de at overtale
ham til at tage forskellige psykofarmaka; men klageren nægtede at tage pil -
ler. Når klageren gik hjem kl. 15 om eftermiddagen; fik han et par pølse -
mandsposer med medicin i med hjem: Han læste på bivirkningerne 0g så
bl.a., at man ikke må starte op på antipsykotisk medicin uden overvågning:
Klageren tog det ikke; og til sidst havde han 12-15 poser liggende. Klageren
har ikke før eller siden været psykotisk. Han var det heller ikke dengang, 0g
er det ikke nu. En af dagene ville de se klagerens lejlighed for at se, om han
havde været psykotisk. Det syntes klageren var en god idé. De skulle køre
ud til lejligheden i afdelingens bus; hvor der også sad en anden patient. Kla-
geren havde tilbudt; at de bare kunne tage hans bil, men det var for farligt;,
sagde personalet. Det endte med, at de opgav at køre ud i lejligheden; da
personalet sagde; at sikkerheden ikke var i orden. Aftalen blev derfor; at de
kørte hjem til afdelingen og spiste frokost. Klageren fik at vide; at han havde
truet personalet med, at han havde taget en mobiltelefon. Det virkede som
om, at personalet var tidligere patienter og vanvittige mennesker.
Speciallæge i psykiatri har forklaret bl- a., at hun fik en op-
ringning fra døgnvagten i København; der fortalte, at de havde fået en hen-
vendelse fra datterens kommune, og at klageren ville kaste syre i hovedet på
Vidnet får oplysninger om, at klageren var kendt med
en dyssocial personlighedsstruktur 0g måske også misbrug af cannabis 0g
kokain: Der var oplysninger om tidligere psykotiske episoder i forbindelse
med misbrug. På grund af truslerne om at kaste syre, ringede vidnet til poli -
tiet og aftalte; at de skulle være backup. Vidnet aftalte at mødes på klagerens
adresse med politiet og sagsbehandlerne. Vidnet havde ikke noget at gøre
med, hvor meget politi, der kom derud. Politiet valgte at møde op med flere
betjente på grund af den information; de havde. Klageren skulle have givet
udtryk for noget meget aggressivt; ligesom han skulle besidde et skydevå-
ben.
Vidnet så ikke klageren ankomme til matriklen. Vidnet husker, at hun tog
kontakt til politi og sagsbehandlere for at tale om, hvordan de skulle gribe
situationen an. Hun husker ikke, hvad de sagde til hinanden. Efterfølgende
havde vidnet en lang snak med klageren; hvor klageren bekræftede, at han
havde sagt det med at kaste syre. Klageren var meget vred på nogle naboer,
der chikanerede ham og på sin ekskone. Klageren var i en meget affekt-
spændt og affektvred tilstand. Klageren havde sagt; at han ville kaste syre i
hovedet på sin nabo. Vidnet vurderede derfor, at han var i en meget svær af-
fekttilstand. Vidnet talte i rigtig lang tid med klageren derude. Hun hørte
klageren sige til sin datter, at politiet ville skyde hende og ham. Klageren
talte også med sagsbehandlerne fra familieafsnittet; mens vidnet talte i mo-
biltelefon; fordi hun havde vagttelefonen.
Klageren talte meget;, og efter vidnet havde talt med klageren i lang tid, nåe-
de han frem til, at han ville følge frivilligt med. Vidnet kan ikke huske,
hvordan de nåede frem til det, eller hvordan klageren fik forklaret forskellen
på en frivillig 0g en tvangsmæssig indlæggelse. Hun husker ikke detaljer
om, hvilken information; han fik. Klageren nævnte; at han havde brug for
hjælp, og at politiet forfulgte ham; og at han blev chikaneret af støj 0g lugt -
gener fra naboerne, og at han led af søvnbesvær. Vidnet kan ikke huske;
hvordan klageren blev transporteret til afdelingen. Vidnet vurderede ikke; at
klageren var i en tilstand, hvor vidnet kunne køre alene med ham: Hun hus -
ker ikke; om klageren fik lov til at sige farvel til sin datter. Vidnet husker, at
en af sagsbehandlerne var meget optaget af, om det virkelig var nødvendigt
at indlægge ham. Vidnet sagde; at det var hendes vurdering at det var nød-
vendigt at indlægge ham. Hun kan se af udrykningsnotatet, at sagsbehandle -
ren var uenig.
Vidnet talte i meget lang tid med klageren; og de blev enige om, at han skul-
le tage med. Iog med, at det er mindste middel, vil man altid forsøge frivil-
lig indlæggelse. Vidnet husker ikke; om klageren fik at vide; hvad der ville
ske; hvis han ikke tog med frivilligt. Hun husker ikke; om hun var med til
den samtale, som den modtagende læge havde med klageren. Det der står i
kontinuationen på side 2 er oplysninger fra vidnet til den modtagende læge.
Vidnet har ikke sagt; at klageren skulle medicineres. Vidnet foretager alene
en præhospital vurdering, 0g hun blander sig aldrig nogensinde i medicine -
ringen. Vidnet fik ikke et skriftligt samtykke fra klageren; da det jo ikke var
hende, der indlagde ham. Vidnet husker ikke at have udtalt ordrer til politiet.
Vidnet formår at overtale patienten til at tage med, men hun har ingen ind-
læggende funktion. Hun husker ikke, hvordan hun overtalte klageren: Men
der var mange belastende faktorer; som hun kom i dialog med klageren om.
Klageren virkede i den forbindelse meget affektspændt. Vidnet husker ikke;
hvornår hun slap klageren.
Vidnet gav afkald på vidnegodtgørelse.
Familierådgiver i Hillerød Kommune har forklaret bl.a., at hun
blev kontaktet af Københavns Kommunes døgnvagt; der havde fået en ori-
entering fra Jobcentret; der var bekymret for klageren; som havde sin datter
på samvær. Døgnvagten ville gerne have vidnet med, fordi datteren havde
bopæl i Hillerød. Vidnet var der derfor udelukkende på grund af datteren;
Vidnet kørte derfor ud til adressen; hvor der var vældig mange men -
nesker. Der var en del politifolk; 0g vidnet spurgte, havd der skete. Situatio -
nen var anderledes; end hun havde regnet med, da hun troede, at hun og
døgnvagten skulle ud og tale med klageren og for at se, hvordan de
havde det. Politiet sagde; at de var blevet kontaktet af en psykiater:
Vidnet talte med døgnvagten om, hvad deres respektive opgaver var; så de
ikke blandede sig i hinandens opgaver. De aftalte; at vidnets opgave var at
tage sig af Vidnet fik besked om, at psykiateren gerne ville have klage-
ren indlagt. Hun husker ikke; om det var før eller efter; at klageren ankom:
Da klageren kom; aftalte vidnet med ham; at hun tog med indi politi-
bilen. Vidnet forklarede klageren; at det var en god idé, hvis hun tog
med ind i bilen. Hun lovede ham, at hun ikke kørte med da han var
bange for, at hun ville stikke af med 0g
læste en bog; hun koncentrerede sig om at skærme Lisa virkede lidt
forvirret. Det var vidnet, der tog i hånden og gik. Der var betjente, der
talte med men vidnet mindes ikke, at de tog fat i hende. Det viste poli -
tiet jo godt, var vidnets opgave.
Klageren fik lov til at sige farvel til efter at døgnvagten havde insiste -
ret på, at de skulle have lov til at sige ordentligt farvel til hinanden. Politiet
hjalp med at få dette gennemført. Det var den stedlige psykiater; der sagde,
at klageren ikke måtte sige farvel til sad enten på klagerens arm
eller på vidnets, mens klageren sagde: "Bare tag det roligt skat' Klageren
forklarede bare skulle tage med, og at far havde det godt, og at
det var ok. Der var fin kontakt mellem dem. blev bagefter transporteret
ien mandskabsvogn til døgnvagten. Det syntes var 'rigtig spændende.
Oplysningerne i vidnets underretning om, at klageren indimellem er psyko -
tisk, er oplysninger vidnet har fået telefonisk fra
mail er lavet efter, at vidnet har lavet sin underretning og efter hele
episoden: Vidnets underretning er lavet i samarbejde med døgnvagten. De
talte sammen bagefter episoden for at passe på hinande, da det havde været
en usædvanlig episode. Vidnet kan ikke vurdere, om det var en overreaktion.
Vidnet blev overrasket over scenariet. Det var ikke det, hun havde regnet
med at komme ud til. Klageren ytrede i hvert fald, at han ikke havde lyst til
at gå med, men han gik med til sidst. vidnet tror ikke; at hun efterfølgende
har sagt til klageren; at hun ikke opfattede indlæggelsen som frivillig. Der er
en anden sagsbehandler på sagen; 0g vidnet var kun med på den enekelte
episode. Vidnet kan ikke huske; om hun har talt med klageren for et år si-
den.
Medarbejder ved Københavns Døgnvagt; har forklaret
bl.a., at hun overordnet godt kan huske, hvad der skete den 25. maj 2012
Vidnet kan huske; at hun lavede en rapport bagefter, fremlagt som bilag 1
Den har hun læst igennem: Vidnet havde rådighedsvagt i døgnvagten. Det
betyder; at hun ved tilkald skal være i døgnvangten indenfor en halv time.
Vidnet har været ansat som socialrådgiver i Socialforvaltningen på Amager
Borgercenter, Afdelingen for Børn 0g Unge gennem ti år. Hun er stadig an-
sat samme sted. Den 25.maj 2012 modtog hun et opkald om, at hun skulle
indfinde sig på døgnvagten. Hun ankom og fik besked om; hvad det handle -
de om. Hun skulle derefter ud til den konkrete sag. Der var også en fra Hille-
rød Kommune, der var kaldt ud. Det var V2 fra Hillerød. Den korte briefing
gik på, at de havde modtaget underretning fra voksenenheden om, at der var
en lægekonsulent; der vurderede psykiske tilstand. Døgnvagten var
vidende om, at havde samvær med sin datter den pågældende dag: Det
var derfor vidnet kom ind i billedet. Når der er unge under 18 år, skal de ud
og vurdere, om barnet er i fare. Det var vidnets kollega som havde
haft kontakt med en, der havde orienteret om situationen. Hun ved ikke; om
det var moren til havde talt med, men Hillerød Komunne havde i
hvert fald talt med moren til der havde bekræftet; at der var samvær.
Vidnet tog en bil ud til adressen; hvor hun skulle mødes med V2 fra Hille -
rød. De havde også tilkaldt psykiatrisk udrykningsteam. Vidnet kendte ikke
nogen fra teamet. De havde aftalt at mødes ude på adresen. Vidnet ankomi
en taxa. Hun mener, at /V2 allerede var der. Politiet var der allerede. Det er
selvfølgelig mange gange normalt, at politiet er til stede, men hun vil også
sige; at der var rimelig meget politi og mange blå blink. Normalt er der kun
to betjente; så hun syntes, at der var ret mange den dag Hun vil formode, at
der var ca. 7 politibetjente. Det var en fyldt hollændervogn. Da vidnet var
ankommet; stod de og ventede på, at alle var ankommet. De stod og talte
sammen; inden de gik hen og ringede på dørtelefon. Psykiaterens op-
gave var at ringe på, mens vidnets opgave var at vurdere, om var i fare
Politiet var lidt rundt omkring. Vidnet talte ikke med politiet. Vidnet talte
heller ikke særlig meget med psykiateren det var bare sådan kort, at nu går
vi hen og ringer på. Der var ikke nogen hjemme; da de ringede på. Så stod
de og talte lidt. kom herefter gående på gaden sammen med sin datter.
Vidnet ogV2 gik i møde, mens politiet kom efter 0g omringede dem.
Vidnet ogV2 ville egentlig gerne have været oppe i lejligheden 0g tale med
De foreslog også, at de gik op i lejligheden for at tale, men det sagde
psykiateren 0g politiet;, at de ikke skulle. var meget stille og rolig, 0g
vidnet syntes, at de talte godt sammen. Hun vurderede ikke lige der, at han
var til fare for nogen. Han kom gående stille og roligt med Det blev så-
dan lidt underligt; at de skulle stå der på gaden og tale med Men de
blev jo også nødt til at høre på psykiateren og politiet; fordi vidnet ogV2
havde jo ikke nogen forhistorie på Der var jo noget med et våben; og
det var vidnets opfattelse; at psykiatrisk team havde en forhistorie på
Det er rigtigt forstået; at politiet omringede vidnet ogV2 mens de stod med
Det var
meget voldsomt med alle de politifolk; psykiateren; vidnet ogV2 Efter et
stykke tid blev sammen medV2 Det
var for at skærme og fordi, at hverken vidnet eller V2 havde en bil, at
de sad i poltibilen. Vidnet husker som meget rolig. Vidnet blev stående,
0g så tog psykiateren over. Vidnet kan ærlig talt ikke huske, hvad der blev
talt om. Vidnet stod også selv og talte med begyndte at for -
tælle om sin situation; 0g om at han havde det svært og gerne ville have
hjælp. Efter ca. 10 min bad psykiateren om noget alenetid med så hun
lige kunne få talt med ham; så hun kunne foretage sin vurdering. havde
tårer i øjnene og var meget berørt af situationen. Men han var hverken arrig
eller hidsig. Vidnets umiddelbare indtryk var; at det var en sårbar mand, der
stod der og gerne ville have hjælp til sin situation Men hun kan ikke vurde-
re hans psykiske situation; da det jo ikke er hendes opgave. Men umiddel -
bart fremstod han som en person, der bad om hjælp til sin situation.
Vidnet mener, at de stod ved psykiaterens bil, men hun er ikke sikker. Vid-
net hørte ikke samtalen mellem og psykiateren; men hun kan huske; at
psykiateren sagde; at hun havde taget 'den vurdering' og så satte hun sig ind
i sin bil. Vidnet satte sig ind til hende for at høre psykiaterens vurdering.
Psykiaterem sagde, at hun vurderede, at skulle indlægges med det sam-
me. Vidnet sagde; at normalt får man lige lov til at sige farvel. Psykiateren
sagde at han skulle afsted med det samme. Vidnet sagde, at skulle have
lov til at sige farvel på en ordentlig måde og gik derfor hen til ogV2
Vidnet fik fremskyndet 0g det var 'politiet med på at kom ud og fik
sagt farvel på en ordentlig måde. Vidnet kunne godt mærke, at psykiateren
tænkte; at han bare skulle afsted NU. Omvendt tænkte vidnet; at det var vig-
tigt for fik sagt farvel og på en rigtig
god måde fortalt at han blev nødt til at køre afsted. Normalt ville man
have pakket en lille taske med tøj oppe i lejligheden til men i og med,
at skulle afsted NU, så blev det sådan.
et knus og kram og var meget kærlig og fik på en god måde
sagt, at nu skal du hjem til mor osv. Det var flot, at han formåede at gøre det
i situationen. Politiet var med på, at det ikke bare skulle være gennem en bil-
rude. Iog med at han skulle afsted med det samme, og fordi sad i en
bil, ville det jo blive gennem en bilrude. Psykiateren sad ovre i sin bil, så
hun kom ikke over. Politiet var helt med på, at selvfølgelig skulle have
lov til at sige farvel til sin far. Der var ingen diskussion internt mellem poli-
tifolkene Det virkede sådan meget roligt. Vidnet spurgte til begrundelsen
for, hvorfor skulle indlægges, fordi det var vigtigt, både når hun skulle
hjem og skrive rapport, men også over for hvis hun havde nogle
spørgsmål. Psykiateren sagde; at skulle videre til udredning inde på
hospitalet. Vidnet fik ikke mere ud af hende der; og det måtte hun ligesom
forholde sig til. De havde fra døgnvagten en situation; som de kunne gå ind
og påvirke, 0g det gjorde de. Det var meget hurtigt; at fik lov til at sige
farvel til Der var vist ikke nogen; der afbrød det, men det gik jo hur-
tigt. Vidnet; 0g kørte med i den store blå politivogn ind til døgnvag -
ten. Vidnet kan jo ikke vurdere, om det var en frivillig indlæggelse; men det
tror hun ikke; fordi var jo uforstående over for situationen og havde
også tårer i øjnene. Vidnet tror ikke, at havde et valg. Det havde nok
været sådan, at hvis ikke var taget med, var han blevet indlagt med
tvang.
Det er ikke normalt; at man møder op så talrigt fra politiets side. Vidnet er
selvfølgelig ofte mødt op til udrykning. Men fordi der var så meget politi, 0g
fordi det foregik på gaden med et lille barn; har det fået vidnet til at huske
episoden.
Vidnet husker ikke, at der blev råbt på nogen måde fra psykiateren; eller at
det fra politiets side var voldsomt. Det var voldsomt; at politiet omringede
dem; men det var også det.
Vidnet kan huske, at hun ogV2 sagde, at de havde vurderet, at det var vig -
tigt, at fik lov til at sige farvel uden for bilen. Vidnet kan ikke huske;
om bilruden først blev rullet ned. Hun mener helt 100 %, at kom ud af
bilen, fordi der blev givet knus og kram. Vidnet husker ikke; at psykiateren
havde nogen holdning til det. Psykiateren sad i sin bil imens. Den holdt nok
10-20 meter væk. Vidnet husker ikke ikke detaljer længere.
Speciallæge i almen medicin har forklaret bl.a., at han
dengang var på psykiatrisk afdeling som en del af uddannelsen til at blive
speciallæge. Han har læst journalen fra den 25.maj 2012, og han kan ikke
huske andet end det, der står der. Indlæggelsesnotatet; bilag 3, blev skrevet
umiddelbart i forbindelse med indlæggelsen. Oplysninger på side 1 nederst
til side 2 øverst under Aktuelt" er oplysninger, vidnet har fra patienten selv .
Som vidnet husker det, kommer oplysningen om, at patienten vil skyde poli -
tiet, fra patienten selv. Der var også en sygeplejerske til stede ved indlæggel-
sessamtalen. Politiet var der et eller andet sted, fordi patienten kom med ud-
rykningstjenesten. Der var ikke andre læger til stede ved samtalen. Der var
en læge tilknyttet udrykningstjenesten: Vidnet mener, at han havde en sam-
tale med lægen. Han mener, at det var en kvinde. Han mener; at han lige fik
en kort orientering om situationen. Vidnet mener, at oplysningen om pisto-
len kommer fra patienten selv, men han kan ikke afvise; at den kommer an-
detsteds fra, men vidnet ville i så fald have foreholdt atienten denne oplys -
ning Samtalen med patienten tog omkring en time, måske mere. Det ringer
ikke nogen klokke hos vidnet; at patienten skulle undergives noget behand-
ling i forbindelse med indlæggelsen: Vidnet vurderede; at patienten var psy
kotisk; fordi der var nogle af de ting, der kendetegner en psykose; til stede
hos patienten. Bl.a. havde patienten formelle tankeforstyrrelser;, var stærkt
agiteret og havde et højt beredskab. Når der står om patientens
'degressioner" betyder det, at han taler om andre emner, end det, der ellers
tales om. "Perseverationer" betyder; at patienten bliver meget i samme emne
og har svært ved at komme tilbage på sporet igen: Vidnet har ikke tilbage -
holdt patienten: Vidnet kan ikke huske; at han senere tvangstilbageholdt pa -
tienten. Vidnet ved ikke; om han har sagt til patienten; at det blev en tvangs -
indlæggelse; hvis ikke patienten gjorde det frivilligt. Men det var en situati -
on, hvor en tvangsindlæggelse var meget tæt på. Vidnet ved ikke; om patien-
ten er blevet klagevejledt; men det bliver gjort rutinemæssigt ved tvangsind-
læggelser. Vidnet ved ikke; hvad der var af brochurer på Psykiatrisk Center
Hvidovre dengang, men patienter; der er blevet tvangsindlagt; er blevet in-
formeret om klagemuligheder. Det er rigtigt, at vidnet har talt med læge
men han erindrer ikke, at hun var til stede i samme lokale.
Han erindrer det som en telefonsamtale; han havde med hende. Vidnet hus -
ker ikke; at skulle have sagt; at patienten skulle medicine -
res, hvortil patienten skulle have sagt "hun er jo vanvittig!'
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter sagens oplysninger, herunder de afgivne forklaringer; finder retten det
ubetænkeligt at lægge til grund;, at den 25.maj 2012 un-
der det indledende forløb, hvor han sammen med sin datter uden for sin bo-
pæl blev mødt af talstærkt politi, sagsbehandlere fra kommunen samt en læ -
ge fra udrykningstjenesten på dette tidspunkt havde anledning til at føle sig
underlagt et vist pres. Retten kan dog samtidig lægge til grund, dels på bag-
grund af sagens lægelige oplysninger, herunder den fremlagte kontinuation
0g forklaringen afgivet af den indlæggende læge; at
under den samtale, der fandt sted på Psykiatrisk Center
Hvidovre forinden indlæggelsen; var klar over; at der var grundlag for en
tvangsindlæggelse, og at herefter valgte at lade sig fri-
villigt indlægge. Retten finder herefter ikke; uanset at den indledende situati -
on har kunnet opfattes som udtryk for et vist pres, at der har været tale om,
at er blevet tvunget til en indlæggelse.
Af de anførte grunde finder retten, at indlæggelsen af
den 25.maj 2012 er sket frivilligt og med samtykke; 0g
at der derfor ikke var tale om en tvangsindlæggelse. Det Psykiatriske Pati -
entklagenævns afgørelse af 18.juni 2016 stadfæstes derfor.
Thi kendes for ret:
Det Psykiatriske Patienklagenævns afgørelse af 18.juni 2016 stadfæstes, så -
ledes at indlæggelsen af den 25.maj 2012 er sket frivil-
ligt og med samtykke; 0g at der derfor ikke var tale om
en tvangsindlæggelse.
|
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 3. marts 2017 i sag nr. BS 99-1254/2015:
Klage fra
<anonym>Klager (K)</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
2500 Valby
over administrativt bestemt frihedsberøvelse
Sagens baggrund
Sagen vedrører den indledende del af en indlæggelse af <anonym>K</anonym>
på Psykiatrisk Center Hvidovre den 25.maj 2012
Det Psykiatriske Klagenævn afsagde den 18. maj 2015 afgørelse med føl-
gende konklusion:
"[
Patientklagenævnet finder, at indlæggelsen af dig den 25.maj 2012 på Psy-
kistisk Center Hvisovre skete frivilligt og med dit samtykke; og at der såle -
des ikke var tale om en tvangsindlæggelse.
[ "
<anonym>K</anonym> klagede over afgørelsen; der blev indbragt for retten ved
fremsendelsesskrivelse af 9. juli 2015 fra Statsforvaltningen med bilag:
Klager har nedlagt påstand om, at indlæggelsen den 25.maj 2012 på Psyki -
atrisk Center Hvidovre er sket under tvang og således ikke kan anses for at
være sket frivilligt.
Region Hovedstadens Psykiatri har nedlagt påstand om, at Det Psykiatriske
Patientklagenævns afgørelse af 18.juni 2015 stadfæstes .
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling .
Sagens oplysninger
Der har under sagen været dokumenteret fra de lægelige oplysninger i sagen
samt andet journalmateriale og underretninger mv herunder indlæggelses -
notat af 25. maj 2012, underretning af 25.maj 2012 fra socialrådgiver
<anonym>Vidne 1</anonym> 0g socialpædagog <anonym>Person 1 (P1)</anonym> kontinuation nr. 1-15
underretning af 25. maj 2012 fra <anonym>Vidne 2 (V2)</anonym> og meldeblanket af 25. maj
2012 fra Københavns Politi.
Forklaringer
<anonym>K</anonym> har forklaret bl.a , at han sagtens kan huske episoden
den 25.maj 2012. Han stod op om morgenen sammen med en kammerat,
der havde sovet hos ham. De talte om, at han havde det svært på grund af en
forældremyndighedssag der kørte mellem klageren og hans eks. Derudover
kørte klageren en sag mod politiet; fordi de havde lavet en ulovlig ransag -
ning halvanden måned tidligere på grund af en anmeldelse fra hans eks, om
at han havde en skarpladt pistol. Det var hårdt med de falske beskyldninger,
og midt i stridighederne var deres fælles datter; <anonym>P2</anonym> startet i skole i <anonym>By 1</anonym> <anonym>Person 2 (P2)</anonym>
Klageren ringede derfor til Jobcentret omkring kl. 9 eller 10 om formid-
dagen; hvor han talte med <anonym>Person 3</anonym> om, at han gerne ville have bevilli -
get en psykolog. De talte om; at han var frustreret over, at hans datter var
flyttet så langt væk; 0g at hun gik i skole så langt væk. Den lægekonsulent;
der henvises tili bilag 5, mail af 25. maj 2015 fra <anonym>Person 3</anonym> har han al-
drig mødt. <anonym>Person 3</anonym> prøvede at overtale klageren til ikke at hente sin
datter, men det var ikke det, det handlede om.
Kl. 16 samme dag satte han sin kammerat af; og kl. 17 hentede han sin datter
1 <anonym>By 1</anonym> De var hjemme ca. kl. 18. Herefter tog de hen til en naturlege -
plads; der lå ved Børnenes Byggemarked. Bagefter fik de noget mad, 0g så
var de hjemme igen ca. kl. 21. Politiet havde konfigureret et kunstigt fiktivt
indbrud i ejendommen på den anden side af vejen; od de var derfor til stede
uden for ejendommen; hvor klageren bor. En politimand kom hen til klage-
ren og hans datter og sagde: "hej, vil din datter se, hvordan en politibil ser
ud?" . Klageren svarede "nej, det vil hun da ikke" . Politimanden blev ved
med at tale til klageren, selvom han sagde pænt til politimanden; at han ikke
ville tale med ham. Det er et belastet område. Der er en indvandrerbande
med perkere med rygmærker. Klageren havde ikke lyst til at stå på gaden
med sin datter længere og sagde derfor pænt farvel til politimanden.
Samtidig kom der en mandskabsvogn forbi, og det løb ud med betjente fra
vognen. De styrtede hen i mod klageren; der gik til side, fordi han troede, at
de ville forbi. Istedet tog politimændene fat i klagerens arme og holdt ham
fast. Han var pacificeret, men det gjorde ikke ondt, 0g de gav hurtigt slip
igen. Der var ca. 3-4 politimænd på hver side af klageren. Måske 8-10i alt.
Datteren; der var løbet over på den anden side af vejen; blev løftet op og bå -
ret væk af nogle politifolk . Klageren sagde: "hvad fanden laver I?"= og der
blev svaret: "har du det dårligt?" . Klageren spurgte hvad fanden de mente,
0g politifolkene sagde; at kommunen havde sagt; at han havde det dårligt.
Politifolkene lavede en tunnel, og så løb datteren hen til klageren. Politifol-
kene sagde, at der var en læge, der lige ville tale med ham; og så kunne de
gå op og sove bagefter. De foreslog, at klageren kunne tale med lægen i bil-
en, mens datteren sad og ventede i politibilen: Klageren sagde, at det syntes
han, var en dårlig ide, men politifolkene syntes, at det var bedst; hvis han
talte alene med psykiateren; da de måske skulle tale om voksenting. Politiet
sagde; at de kunne komme op og sove bagefter; så klageren forklarede datte -
ren, at hun lige kunne sidde i bilen med den kvindelige politibetjent et øje-
blik. Imens gik lægen bare rundt og talte i mobiltelefon.
Klageren talte kort med to socilarådgivere omkring, det der var sket den se-
neste tid. Overlægen gik og talte i telefon imens. efter fem minutter stoppede
klageren hende og spurgte hende; om hun skulle tale med ham; eller om hun
skulle gå og tale i telefon. Lægen svarede: "det behøver jeg ikke; jeg har vur-
deret; at du skal med" . Lægen råbte herefter til politiet: "få patienten ført
væk! Socilarådgiverne udbrød begge: "nej, hvor forfærdeligt" . Klageren
ville sige farvel til sin datter, men lægen protesterede og råbte: "det er over
min beføjelse; jeg tillader det ikke. Få patienten ført væk!' Lægen blev ved
med at råbe "få patienten ført væk!' Klageren bad indsatsleden om lov til at
komme hen og sige farvel til datteren. Indsatslederen gik herefter med klage -
ren hen til bilen; hvor datteren sad. Datteren røg ud af bilen 0g over i armene
på klageren. Klageren fik beroliget hende og sagde; at at han blev nødt til at
køre med politiet. Han sagde; at han snart var hjemme igen; 0g at de dagen
efter ville tage på Middelalderfortet. Klageren sagde til datteren; at hun blev
nødt til at tage hjem til sin mor. Først ville hun ikke; men så gik hun med til
det. Herefter så han ikke sin datter i 21/2 måned. En af de andre betjente sag-
de til klageren; at han skulle sætte sig ind i bilen; og herefter blev han kørt
til Psykiatrisk Center, Hvidovre. Klageren talte slet ikke med overlægen.
Klageren har aldrig truet med at skyde nogen, 0g han har aldrig haft en pi -
stol. Når det står i kontinuationen; må det være noget, der er taget fra politi -
ets oplysninger. Det er en misforståelse. Klageren blev ikke på noget tids -
punkt orienteret om forskellen mellem en tvangsmæssig 0g en frivillig ind-
læggelse. Han fik ingen vejledning overhovedet. Det var en klar ordre om, at
han skulle tage med. Det var en beslutning, overlægen havde taget. Politiet
blev også uvenner derude. Klageren bad efterfølgende om aktindsigt hos po-
litiet, men fik at vide, at der ikke var lavet journal, men kun en meldeblan -
ket. Det er ikke rigtigt, at det var frivilligt. Hvem afgør det?
På anstalten talte klageren med <anonym>Vidne 3</anonym> ien halv til en hel time. De
talte om en cykel; og de talte om klagerens frustrationer. Klageren blev fuld-
stændig misfortolket. Klageren havde gennem længere tid klaget over sin
overbo på grund af larm. Det viste sig senere, at overboen havde udsat sit
spædbarn for vold. Barnet er blevet handicappet på grund af volden. Faren
er blevet fængslet i 6-7 år. Barnet havde fået metalskinner på benene. Det
larmede derfor, når barnet kravlede rundt oppe i lejligheden. Det larmede
også, når overboen slæbte rullestolen op 0g ned af trappen kl. 8 om morgen
og igen kl. 15 om eftermiddagen. Klageren klagede over larmen 0g over, at
overboen med vilje chikanerede klageren med støj .
Efter at klageren havde talt med <anonym>Vidne 3</anonym> i ca. en time; og han havde
sagt til hende, at han ikke ville have medicin; sagde hun: "hov, jeg vil gerne
lige sige; at patienten skal injiceres, fordi jeg vurderer, at personens liv er i
fare; når politiet er gået" . Klageren tog fat i en anden 0g sagde til personen;
at <anonym>Vidne 3</anonym> var vanvittig. <anonym>Vidne 3</anonym> sagde herefter til klageren;
at han skulle ned på den lukkede, 0g at enten gik han med frivilligt; eller 0g -
så bliver det med hjælp fra de her to betjente. Klageren sagde: "hvad mener
du? Slap af!" , 0g lægen gentog det, hun lige havde sagt. Klageren sagde så:
"tag det roligt; så går jeg da med" . Klageren gemte sin mobiltelefon i under-
bukserne. Men han blev kropsvisiteret af en mandlig læge, der sagde; at han
skulle lægge sig ned på sengen: Det ville klageren ikke; fordi han var bange
for, at han skulle injiceres. Klageren spurgte lægen; hvorfor han skulle læg
ge sig ned, 0g lægen svarede; at han skulle have undersøgt blodtryk 0g hjer -
te. Klageren skubbede herefter sengen over i hjørnet;, lagde sig på den og lod
dem lave undersøgelsen.
Efter 2-3 timer havde klageren en samtale med en sygeplejerske. Det var kl.
3 om natten. Sygeplejersken sagde, at ifølge papirerne; så var han der frivil-
ligt. Klageren svarede: "hvad siger du? Det er jeg da ikke!" . Sygeplejersken
sagde, at hun godt kunne se, at den var helt gal, og hun tilkaldte derfor reser-
velægen; der kom og udfyldte nogle papirer og gik igen: Sygeplejersken sag -
de til klageren; at den eneste måde han kunne komme ud igen; var ved at få
sovet godt; så han var frisk og veludhvilet. Klageren svarede; at det var helt
udelukket; 0g at han aldrig kom til at sove her. Han forlangte at få lov til at
tale med en advokat 0g at blive stillet for en dommer inden for 24 timer. He-
refter fik klageren to indsovningspiller; og så sov han til kl. 6, hvor han våg-
nede og bad om lov til at tale med en, så han kunne komme ud.
KI. 9 kom en af klagerens kammerater. Kammeraten overbørte en samtale,
som klageren havde med overlægen <anonym>Person 4</anonym> Overlægen sagde at kla-
geren kunne få lov til at komme ud, hvis han indlagde sig frivilligt 0g over-
holdt aftale med dem. Klageren skulle sove på afdelingen; 0g så kunne han
gå ud i tre timer; 0g herefter skulle han komme tilbage igen. Hvis ikke han
gjorde det;, ville han ryge tilbage på den lukkede. Om eftermiddagen kørte
kammeraten klageren hjem; og klageren fik en is og et bad. Da klageren var
tilbage på afdelingen igen; talte han med <anonym>Person 5</anonym> fra lykkepiller.dk 0g
en, der hedder <anonym>P6</anonym> fra et netværk, som hjælper folk, der er kommet i klem- <anonym>Person 6</anonym>
me
Samme aften; ca. kl. 23, kom der seks personer ind på stuen, og samme nat
lå klageren og forsøgte at falde i søvn; da der kom en ind og åbnede og luk -
kede døren. Klageren røg ud på gangen; hvor han talte med en sygeplejerske.
Klageren fortalte havd der var sket. Der var også en person, der lå på samme
stue som klageren; der snorkede helt vildt; så klageren ikke kunne sove. Kla-
geren sagde til sygeplejersken; at han gik hjem og sov, og at han ville kom-
me tilbage igen næste dag kl. 9. Sygeplejersken sagde: "Uh nej, så skal jeg
lige have fat på en læge" Klageren svarede: "Nej, du skal ej. Nu går jeg!'
og så løb klageren sin vej. Klageren tog op til en kammerat kl. 3 om natten
0g vækkede hele familien. Klageren sov hos kammeraten og tog så tilbage
til afdelingen kl. 9 næste dag, da han var rædselsslagen for at blive indlagt.
Det var ikke frivilligt. På afdelingen syntes de, at det var flot; at han kom til-
bage. Så skulle han stå og kaste med en bold sammen med nogle af de andre
1 lang tid.
Indlæggelsen ophørte torsdag eller fredag. Indtil da forsøgte de at overtale
ham til at tage forskellige psykofarmaka; men klageren nægtede at tage pil -
ler. Når klageren gik hjem kl. 15 om eftermiddagen; fik han et par pølse -
mandsposer med medicin i med hjem: Han læste på bivirkningerne 0g så
bl.a., at man ikke må starte op på antipsykotisk medicin uden overvågning:
Klageren tog det ikke; og til sidst havde han 12-15 poser liggende. Klageren
har ikke før eller siden været psykotisk. Han var det heller ikke dengang, 0g
er det ikke nu. En af dagene ville de se klagerens lejlighed for at se, om han
havde været psykotisk. Det syntes klageren var en god idé. De skulle køre
ud til lejligheden i afdelingens bus; hvor der også sad en anden patient. Kla-
geren havde tilbudt; at de bare kunne tage hans bil, men det var for farligt;,
sagde personalet. Det endte med, at de opgav at køre ud i lejligheden; da
personalet sagde; at sikkerheden ikke var i orden. Aftalen blev derfor; at de
kørte hjem til afdelingen og spiste frokost. Klageren fik at vide; at han havde
truet personalet med, at han havde taget en mobiltelefon. Det virkede som
om, at personalet var tidligere patienter og vanvittige mennesker.
Speciallæge i psykiatri <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret bl- a., at hun fik en op-
ringning fra døgnvagten i København; der fortalte, at de havde fået en hen-
vendelse fra datterens kommune, og at klageren ville kaste syre i hovedet på
<anonym>Person 6</anonym> Vidnet får oplysninger om, at klageren var kendt med
en dyssocial personlighedsstruktur 0g måske også misbrug af cannabis 0g
kokain: Der var oplysninger om tidligere psykotiske episoder i forbindelse
med misbrug. På grund af truslerne om at kaste syre, ringede vidnet til poli -
tiet og aftalte; at de skulle være backup. Vidnet aftalte at mødes på klagerens
adresse med politiet og sagsbehandlerne. Vidnet havde ikke noget at gøre
med, hvor meget politi, der kom derud. Politiet valgte at møde op med flere
betjente på grund af den information; de havde. Klageren skulle have givet
udtryk for noget meget aggressivt; ligesom han skulle besidde et skydevå-
ben.
Vidnet så ikke klageren ankomme til matriklen. Vidnet husker, at hun tog
kontakt til politi og sagsbehandlere for at tale om, hvordan de skulle gribe
situationen an. Hun husker ikke, hvad de sagde til hinanden. Efterfølgende
havde vidnet en lang snak med klageren; hvor klageren bekræftede, at han
havde sagt det med at kaste syre. Klageren var meget vred på nogle naboer,
der chikanerede ham og på sin ekskone. Klageren var i en meget affekt-
spændt og affektvred tilstand. Klageren havde sagt; at han ville kaste syre i
hovedet på sin nabo. Vidnet vurderede derfor, at han var i en meget svær af-
fekttilstand. Vidnet talte i rigtig lang tid med klageren derude. Hun hørte
klageren sige til sin datter, at politiet ville skyde hende og ham. Klageren
talte også med sagsbehandlerne fra familieafsnittet; mens vidnet talte i mo-
biltelefon; fordi hun havde vagttelefonen.
Klageren talte meget;, og efter vidnet havde talt med klageren i lang tid, nåe-
de han frem til, at han ville følge frivilligt med. Vidnet kan ikke huske,
hvordan de nåede frem til det, eller hvordan klageren fik forklaret forskellen
på en frivillig 0g en tvangsmæssig indlæggelse. Hun husker ikke detaljer
om, hvilken information; han fik. Klageren nævnte; at han havde brug for
hjælp, og at politiet forfulgte ham; og at han blev chikaneret af støj 0g lugt -
gener fra naboerne, og at han led af søvnbesvær. Vidnet kan ikke huske;
hvordan klageren blev transporteret til afdelingen. Vidnet vurderede ikke; at
klageren var i en tilstand, hvor vidnet kunne køre alene med ham: Hun hus -
ker ikke; om klageren fik lov til at sige farvel til sin datter. Vidnet husker, at
en af sagsbehandlerne var meget optaget af, om det virkelig var nødvendigt
at indlægge ham. Vidnet sagde; at det var hendes vurdering at det var nød-
vendigt at indlægge ham. Hun kan se af udrykningsnotatet, at sagsbehandle -
ren var uenig.
Vidnet talte i meget lang tid med klageren; og de blev enige om, at han skul-
le tage med. Iog med, at det er mindste middel, vil man altid forsøge frivil-
lig indlæggelse. Vidnet husker ikke; om klageren fik at vide; hvad der ville
ske; hvis han ikke tog med frivilligt. Hun husker ikke; om hun var med til
den samtale, som den modtagende læge havde med klageren. Det der står i
kontinuationen på side 2 er oplysninger fra vidnet til den modtagende læge.
Vidnet har ikke sagt; at klageren skulle medicineres. Vidnet foretager alene
en præhospital vurdering, 0g hun blander sig aldrig nogensinde i medicine -
ringen. Vidnet fik ikke et skriftligt samtykke fra klageren; da det jo ikke var
hende, der indlagde ham. Vidnet husker ikke at have udtalt ordrer til politiet.
Vidnet formår at overtale patienten til at tage med, men hun har ingen ind-
læggende funktion. Hun husker ikke, hvordan hun overtalte klageren: Men
der var mange belastende faktorer; som hun kom i dialog med klageren om.
Klageren virkede i den forbindelse meget affektspændt. Vidnet husker ikke;
hvornår hun slap klageren.
Vidnet gav afkald på vidnegodtgørelse.
Familierådgiver i Hillerød Kommune <anonym>V2</anonym> har forklaret bl.a., at hun
blev kontaktet af Københavns Kommunes døgnvagt; der havde fået en ori-
entering fra Jobcentret; der var bekymret for klageren; som havde sin datter
på samvær. Døgnvagten ville gerne have vidnet med, fordi datteren havde
bopæl i Hillerød. Vidnet var der derfor udelukkende på grund af datteren;
<anonym>P2</anonym> Vidnet kørte derfor ud til adressen; hvor der var vældig mange men -
nesker. Der var en del politifolk; 0g vidnet spurgte, havd der skete. Situatio -
nen var anderledes; end hun havde regnet med, da hun troede, at hun og
døgnvagten skulle ud og tale med klageren og <anonym>P2</anonym> for at se, hvordan de
havde det. Politiet sagde; at de var blevet kontaktet af en psykiater:
Vidnet talte med døgnvagten om, hvad deres respektive opgaver var; så de
ikke blandede sig i hinandens opgaver. De aftalte; at vidnets opgave var at
tage sig af <anonym>P2</anonym> Vidnet fik besked om, at psykiateren gerne ville have klage-
ren indlagt. Hun husker ikke; om det var før eller efter; at klageren ankom:
Da klageren kom; aftalte vidnet med ham; at hun tog <anonym>P2</anonym> med indi politi-
bilen. Vidnet forklarede klageren; at det var en god idé, hvis hun tog <anonym>P2</anonym>
med ind i bilen. Hun lovede ham, at hun ikke kørte med <anonym>P2</anonym> da han var
bange for, at hun ville stikke af med <anonym>P2</anonym> Vidnet sad bagi bilen med <anonym>P2</anonym> 0g
læste en bog; hun koncentrerede sig om at skærme <anonym>P2</anonym> Lisa virkede lidt
forvirret. Det var vidnet, der tog <anonym>P2</anonym> i hånden og gik. Der var betjente, der
talte med <anonym>P2</anonym> men vidnet mindes ikke, at de tog fat i hende. Det viste poli -
tiet jo godt, var vidnets opgave.
Klageren fik lov til at sige farvel til <anonym>P2</anonym> efter at døgnvagten havde insiste -
ret på, at de skulle have lov til at sige ordentligt farvel til hinanden. Politiet
hjalp med at få dette gennemført. Det var den stedlige psykiater; der sagde,
at klageren ikke måtte sige farvel til <anonym>P2</anonym> <anonym>P2</anonym> sad enten på klagerens arm
eller på vidnets, mens klageren sagde: "Bare tag det roligt skat' Klageren
forklarede <anonym>P2</anonym> at <anonym>P2</anonym> bare skulle tage med, og at far havde det godt, og at
det var ok. Der var fin kontakt mellem dem. <anonym>P2</anonym> blev bagefter transporteret
ien mandskabsvogn til døgnvagten. Det syntes <anonym>P2</anonym> var 'rigtig spændende.
Oplysningerne i vidnets underretning om, at klageren indimellem er psyko -
tisk, er oplysninger vidnet har fået telefonisk fra <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 3's</anonym>
mail er lavet efter, at vidnet har lavet sin underretning og efter hele
episoden: Vidnets underretning er lavet i samarbejde med døgnvagten. De
talte sammen bagefter episoden for at passe på hinande, da det havde været
en usædvanlig episode. Vidnet kan ikke vurdere, om det var en overreaktion.
Vidnet blev overrasket over scenariet. Det var ikke det, hun havde regnet
med at komme ud til. Klageren ytrede i hvert fald, at han ikke havde lyst til
at gå med, men han gik med til sidst. vidnet tror ikke; at hun efterfølgende
har sagt til klageren; at hun ikke opfattede indlæggelsen som frivillig. Der er
en anden sagsbehandler på sagen; 0g vidnet var kun med på den enekelte
episode. Vidnet kan ikke huske; om hun har talt med klageren for et år si-
den.
Medarbejder ved Københavns Døgnvagt; <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret
bl.a., at hun overordnet godt kan huske, hvad der skete den 25. maj 2012
Vidnet kan huske; at hun lavede en rapport bagefter, fremlagt som bilag 1
Den har hun læst igennem: Vidnet havde rådighedsvagt i døgnvagten. Det
betyder; at hun ved tilkald skal være i døgnvangten indenfor en halv time.
Vidnet har været ansat som socialrådgiver i Socialforvaltningen på Amager
Borgercenter, Afdelingen for Børn 0g Unge gennem ti år. Hun er stadig an-
sat samme sted. Den 25.maj 2012 modtog hun et opkald om, at hun skulle
indfinde sig på døgnvagten. Hun ankom og fik besked om; hvad det handle -
de om. Hun skulle derefter ud til den konkrete sag. Der var også en fra Hille-
rød Kommune, der var kaldt ud. Det var V2 fra Hillerød. Den korte briefing
gik på, at de havde modtaget underretning fra voksenenheden om, at der var
en lægekonsulent; der vurderede <anonym>K's</anonym> psykiske tilstand. Døgnvagten var
vidende om, at <anonym>K</anonym> havde samvær med sin datter den pågældende dag: Det
var derfor vidnet kom ind i billedet. Når der er unge under 18 år, skal de ud
og vurdere, om barnet er i fare. Det var vidnets kollega <anonym>P1</anonym> som havde
haft kontakt med en, der havde orienteret om situationen. Hun ved ikke; om
det var moren til <anonym>P2</anonym> <anonym>P1</anonym> havde talt med, men Hillerød Komunne havde i
hvert fald talt med moren til <anonym>P2</anonym> der havde bekræftet; at der var samvær.
Vidnet tog en bil ud til adressen; hvor hun skulle mødes med V2 fra Hille -
rød. De havde også tilkaldt psykiatrisk udrykningsteam. Vidnet kendte ikke
nogen fra teamet. De havde aftalt at mødes ude på adresen. Vidnet ankomi
en taxa. Hun mener, at /V2 allerede var der. Politiet var der allerede. Det er
selvfølgelig mange gange normalt, at politiet er til stede, men hun vil også
sige; at der var rimelig meget politi og mange blå blink. Normalt er der kun
to betjente; så hun syntes, at der var ret mange den dag Hun vil formode, at
der var ca. 7 politibetjente. Det var en fyldt hollændervogn. Da vidnet var
ankommet; stod de og ventede på, at alle var ankommet. De stod og talte
sammen; inden de gik hen og ringede på <anonym>Ks</anonym> dørtelefon. Psykiaterens op-
gave var at ringe på, mens vidnets opgave var at vurdere, om <anonym>P2</anonym> var i fare
Politiet var lidt rundt omkring. Vidnet talte ikke med politiet. Vidnet talte
heller ikke særlig meget med psykiateren det var bare sådan kort, at nu går
vi hen og ringer på. Der var ikke nogen hjemme; da de ringede på. Så stod
de og talte lidt. <anonym>K</anonym> kom herefter gående på gaden sammen med sin datter.
Vidnet ogV2 gik <anonym>K</anonym> i møde, mens politiet kom efter 0g omringede dem.
Vidnet ogV2 ville egentlig gerne have været oppe i lejligheden 0g tale med
<anonym>K</anonym> De foreslog også, at de gik op i lejligheden for at tale, men det sagde
psykiateren 0g politiet;, at de ikke skulle. <anonym>K</anonym> var meget stille og rolig, 0g
vidnet syntes, at de talte godt sammen. Hun vurderede ikke lige der, at han
var til fare for nogen. Han kom gående stille og roligt med <anonym>P2</anonym> Det blev så-
dan lidt underligt; at de skulle stå der på gaden og tale med <anonym>K</anonym> Men de
blev jo også nødt til at høre på psykiateren og politiet; fordi vidnet ogV2
havde jo ikke nogen forhistorie på <anonym>K</anonym> Der var jo noget med et våben; og
det var vidnets opfattelse; at psykiatrisk team havde en forhistorie på <anonym>K</anonym>
Det er rigtigt forstået; at politiet omringede vidnet ogV2 mens de stod med
<anonym>K</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> Det var vidnet ogV2 der først tog kontakt til <anonym>K</anonym> Det var
meget voldsomt med alle de politifolk; psykiateren; vidnet ogV2 Efter et
stykke tid blev <anonym>P2</anonym> ført over i poltibilen. Der sad <anonym>P2</anonym> sammen medV2 Det
var for at skærme <anonym>P2</anonym> og fordi, at hverken vidnet eller V2 havde en bil, at
de sad i poltibilen. Vidnet husker <anonym>P2</anonym> som meget rolig. Vidnet blev stående,
0g så tog psykiateren over. Vidnet kan ærlig talt ikke huske, hvad der blev
talt om. Vidnet stod også selv og talte med <anonym>K</anonym> fordi <anonym>K</anonym> begyndte at for -
tælle om sin situation; 0g om at han havde det svært og gerne ville have
hjælp. Efter ca. 10 min bad psykiateren om noget alenetid med <anonym>K</anonym> så hun
lige kunne få talt med ham; så hun kunne foretage sin vurdering. <anonym>K</anonym> havde
tårer i øjnene og var meget berørt af situationen. Men han var hverken arrig
eller hidsig. Vidnets umiddelbare indtryk var; at det var en sårbar mand, der
stod der og gerne ville have hjælp til sin situation Men hun kan ikke vurde-
re hans psykiske situation; da det jo ikke er hendes opgave. Men umiddel -
bart fremstod han som en person, der bad om hjælp til sin situation.
Vidnet mener, at de stod ved psykiaterens bil, men hun er ikke sikker. Vid-
net hørte ikke samtalen mellem <anonym>K</anonym> og psykiateren; men hun kan huske; at
psykiateren sagde; at hun havde taget 'den vurdering' og så satte hun sig ind
i sin bil. Vidnet satte sig ind til hende for at høre psykiaterens vurdering.
Psykiaterem sagde, at hun vurderede, at <anonym>K</anonym> skulle indlægges med det sam-
me. Vidnet sagde; at normalt får man lige lov til at sige farvel. Psykiateren
sagde at han skulle afsted med det samme. Vidnet sagde, at <anonym>P2</anonym> skulle have
lov til at sige farvel på en ordentlig måde og gik derfor hen til <anonym>P2</anonym> ogV2
Vidnet fik fremskyndet 0g det var 'politiet med på at <anonym>P2</anonym> kom ud og fik
sagt farvel på en ordentlig måde. Vidnet kunne godt mærke, at psykiateren
tænkte; at han bare skulle afsted NU. Omvendt tænkte vidnet; at det var vig-
tigt for <anonym>P2</anonym> at få lov til at sige farvel. <anonym>K</anonym> fik sagt farvel og på en rigtig
god måde fortalt <anonym>P2</anonym> at han blev nødt til at køre afsted. Normalt ville man
have pakket en lille taske med tøj oppe i lejligheden til <anonym>P2</anonym> men i og med,
at <anonym>K</anonym> skulle afsted NU, så blev det sådan.
<anonym>K</anonym> gav <anonym>P2</anonym> et knus og kram og var meget kærlig og fik på en god måde
sagt, at nu skal du hjem til mor osv. Det var flot, at han formåede at gøre det
i situationen. Politiet var med på, at det ikke bare skulle være gennem en bil-
rude. Iog med at han skulle afsted med det samme, og fordi <anonym>P2</anonym> sad i en
bil, ville det jo blive gennem en bilrude. Psykiateren sad ovre i sin bil, så
hun kom ikke over. Politiet var helt med på, at <anonym>P2</anonym> selvfølgelig skulle have
lov til at sige farvel til sin far. Der var ingen diskussion internt mellem poli-
tifolkene Det virkede sådan meget roligt. Vidnet spurgte til begrundelsen
for, hvorfor <anonym>K</anonym> skulle indlægges, fordi det var vigtigt, både når hun skulle
hjem og skrive rapport, men også over for <anonym>P2</anonym> hvis hun havde nogle
spørgsmål. Psykiateren sagde; at <anonym>K</anonym> skulle videre til udredning inde på
hospitalet. Vidnet fik ikke mere ud af hende der; og det måtte hun ligesom
forholde sig til. De havde fra døgnvagten en situation; som de kunne gå ind
og påvirke, 0g det gjorde de. Det var meget hurtigt; at <anonym>P2</anonym> fik lov til at sige
farvel til <anonym>K</anonym> Der var vist ikke nogen; der afbrød det, men det gik jo hur-
tigt. Vidnet; 0g <anonym>P2</anonym> kørte med i den store blå politivogn ind til døgnvag -
ten. Vidnet kan jo ikke vurdere, om det var en frivillig indlæggelse; men det
tror hun ikke; fordi <anonym>K</anonym> var jo uforstående over for situationen og havde
også tårer i øjnene. Vidnet tror ikke, at <anonym>K</anonym> havde et valg. Det havde nok
været sådan, at hvis <anonym>K</anonym> ikke var taget med, var han blevet indlagt med
tvang.
Det er ikke normalt; at man møder op så talrigt fra politiets side. Vidnet er
selvfølgelig ofte mødt op til udrykning. Men fordi der var så meget politi, 0g
fordi det foregik på gaden med et lille barn; har det fået vidnet til at huske
episoden.
Vidnet husker ikke, at der blev råbt på nogen måde fra psykiateren; eller at
det fra politiets side var voldsomt. Det var voldsomt; at politiet omringede
dem; men det var også det.
Vidnet kan huske, at hun ogV2 sagde, at de havde vurderet, at det var vig -
tigt, at <anonym>P2</anonym> fik lov til at sige farvel uden for bilen. Vidnet kan ikke huske;
om bilruden først blev rullet ned. Hun mener helt 100 %, at <anonym>P2</anonym> kom ud af
bilen, fordi der blev givet knus og kram. Vidnet husker ikke; at psykiateren
havde nogen holdning til det. Psykiateren sad i sin bil imens. Den holdt nok
10-20 meter væk. Vidnet husker ikke ikke detaljer længere.
Speciallæge i almen medicin <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret bl.a., at han
dengang var på psykiatrisk afdeling som en del af uddannelsen til at blive
speciallæge. Han har læst journalen fra den 25.maj 2012, og han kan ikke
huske andet end det, der står der. Indlæggelsesnotatet; bilag 3, blev skrevet
umiddelbart i forbindelse med indlæggelsen. Oplysninger på side 1 nederst
til side 2 øverst under Aktuelt" er oplysninger, vidnet har fra patienten selv .
Som vidnet husker det, kommer oplysningen om, at patienten vil skyde poli -
tiet, fra patienten selv. Der var også en sygeplejerske til stede ved indlæggel-
sessamtalen. Politiet var der et eller andet sted, fordi patienten kom med ud-
rykningstjenesten. Der var ikke andre læger til stede ved samtalen. Der var
en læge tilknyttet udrykningstjenesten: Vidnet mener, at han havde en sam-
tale med lægen. Han mener, at det var en kvinde. Han mener; at han lige fik
en kort orientering om situationen. Vidnet mener, at oplysningen om pisto-
len kommer fra patienten selv, men han kan ikke afvise; at den kommer an-
detsteds fra, men vidnet ville i så fald have foreholdt atienten denne oplys -
ning Samtalen med patienten tog omkring en time, måske mere. Det ringer
ikke nogen klokke hos vidnet; at patienten skulle undergives noget behand-
ling i forbindelse med indlæggelsen: Vidnet vurderede; at patienten var psy
kotisk; fordi der var nogle af de ting, der kendetegner en psykose; til stede
hos patienten. Bl.a. havde patienten formelle tankeforstyrrelser;, var stærkt
agiteret og havde et højt beredskab. Når der står om patientens
'degressioner" betyder det, at han taler om andre emner, end det, der ellers
tales om. "Perseverationer" betyder; at patienten bliver meget i samme emne
og har svært ved at komme tilbage på sporet igen: Vidnet har ikke tilbage -
holdt patienten: Vidnet kan ikke huske; at han senere tvangstilbageholdt pa -
tienten. Vidnet ved ikke; om han har sagt til patienten; at det blev en tvangs -
indlæggelse; hvis ikke patienten gjorde det frivilligt. Men det var en situati -
on, hvor en tvangsindlæggelse var meget tæt på. Vidnet ved ikke; om patien-
ten er blevet klagevejledt; men det bliver gjort rutinemæssigt ved tvangsind-
læggelser. Vidnet ved ikke; hvad der var af brochurer på Psykiatrisk Center
Hvidovre dengang, men patienter; der er blevet tvangsindlagt; er blevet in-
formeret om klagemuligheder. Det er rigtigt, at vidnet har talt med læge
<anonym>Vıdne 3</anonym> men han erindrer ikke, at hun var til stede i samme lokale.
Han erindrer det som en telefonsamtale; han havde med hende. Vidnet hus -
ker ikke; at <anonym>Vidne 3</anonym> skulle have sagt; at patienten skulle medicine -
res, hvortil patienten skulle have sagt "hun er jo vanvittig!'
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter sagens oplysninger, herunder de afgivne forklaringer; finder retten det
ubetænkeligt at lægge til grund;, at <anonym>K</anonym> den 25.maj 2012 un-
der det indledende forløb, hvor han sammen med sin datter uden for sin bo-
pæl blev mødt af talstærkt politi, sagsbehandlere fra kommunen samt en læ -
ge fra udrykningstjenesten på dette tidspunkt havde anledning til at føle sig
underlagt et vist pres. Retten kan dog samtidig lægge til grund, dels på bag-
grund af sagens lægelige oplysninger, herunder den fremlagte kontinuation
0g forklaringen afgivet af den indlæggende læge; <anonym>Vidne 4</anonym> at
<anonym>K</anonym> under den samtale, der fandt sted på Psykiatrisk Center
Hvidovre forinden indlæggelsen; var klar over; at der var grundlag for en
tvangsindlæggelse, og at <anonym>K</anonym> herefter valgte at lade sig fri-
villigt indlægge. Retten finder herefter ikke; uanset at den indledende situati -
on har kunnet opfattes som udtryk for et vist pres, at der har været tale om,
at <anonym>K</anonym> er blevet tvunget til en indlæggelse.
Af de anførte grunde finder retten, at indlæggelsen af <anonym>K</anonym>
den 25.maj 2012 er sket frivilligt og med <anonym>K's</anonym> samtykke; 0g
at der derfor ikke var tale om en tvangsindlæggelse. Det Psykiatriske Pati -
entklagenævns afgørelse af 18.juni 2016 stadfæstes derfor.
Thi kendes for ret:
Det Psykiatriske Patienklagenævns afgørelse af 18.juni 2016 stadfæstes, så -
ledes at indlæggelsen af <anonym>K</anonym> den 25.maj 2012 er sket frivil-
ligt og med <anonym>Ks</anonym> samtykke; 0g at der derfor ikke var tale om
en tvangsindlæggelse.
<anonym>Dommer</anonym>
| 30,987 | 33,521 |
|||||
959
|
Denne kære afvises
|
Endelig
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-1286/2017-OLR
|
Boligretssag
|
2. instans
|
3370/22
|
Lejeret;
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 10.juli 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Kåre Mønsted, Joachim Kromann og Gerd Sin-
ding (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
6. afd. kære nr. B-1286-17:
(advokat Maria Kjærulff Berth)
mod
Sampension KP Danmark A/S
vIDeas Ejendomsadministration
(advokat Jens Fisker)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 12.juni 2017, hvorved har kæret Næstved
Rets afgørelse af 29. maj 2017 (BS 16-560/2016) om sagsomkostninger.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 16.juni 2017 0g udskrift af rets-
bogen med den kærede afgørelse.
Der fremlagdes endvidere kæresvarskrift af 26.juni 2017 fra indkærede.
Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
har ikke nedlagt nogen påstand i kæreskriftet.
Sampension KP Danmark A/S vDeas Ejendomsadministration har på den baggrund prin-
cipalt påstået afvisning subsidiært stadfæstelse.
Landsretten meddelte ved e-mail af 30.juni 2017 advokat Maria Kjærulff Berth frist til den
7.juni 2017 til eventuelle bemærkninger til påstanden om afvisning.
Advokat Maria Kjærulff Berth har ikke udtalt sig om påstanden om afvisning.
Efter votering afsagdes
kendelse :
Henset til, at ikke har nedlagt nogen påstand i kæreskriftet; jf. retspleje -
lovens 8 393, stk. 3, 2. pkt., og at påstanden heller ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan
udledes af de anbringender, der er anført i kæreskriftet, afviser landsretten kæren.
Thibe ste mme s :
Denne kære afvises .
skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 2.000 kr. til Sam-
pension KP Danmark A/S vIDeas Ejendomsadministration:.
Retten hævet.
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 10.juli 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Kåre Mønsted, Joachim Kromann og Gerd Sin-
ding (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
6. afd. kære nr. B-1286-17:
<anonym>Part 1</anonym>
(advokat Maria Kjærulff Berth)
mod
Sampension KP Danmark A/S
vIDeas Ejendomsadministration
(advokat Jens Fisker)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 12.juni 2017, hvorved <anonym>Part 1</anonym> har kæret Næstved
Rets afgørelse af 29. maj 2017 (BS 16-560/2016) om sagsomkostninger.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 16.juni 2017 0g udskrift af rets-
bogen med den kærede afgørelse.
Der fremlagdes endvidere kæresvarskrift af 26.juni 2017 fra indkærede.
Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
<anonym>Part 1</anonym> har ikke nedlagt nogen påstand i kæreskriftet.
Sampension KP Danmark A/S vDeas Ejendomsadministration har på den baggrund prin-
cipalt påstået afvisning subsidiært stadfæstelse.
Landsretten meddelte ved e-mail af 30.juni 2017 advokat Maria Kjærulff Berth frist til den
7.juni 2017 til eventuelle bemærkninger til påstanden om afvisning.
Advokat Maria Kjærulff Berth har ikke udtalt sig om påstanden om afvisning.
Efter votering afsagdes
kendelse :
Henset til, at <anonym>Part 1</anonym> ikke har nedlagt nogen påstand i kæreskriftet; jf. retspleje -
lovens 8 393, stk. 3, 2. pkt., og at påstanden heller ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan
udledes af de anbringender, der er anført i kæreskriftet, afviser landsretten kæren.
Thibe ste mme s :
Denne kære afvises .
<anonym>Part 1</anonym> skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 2.000 kr. til Sam-
pension KP Danmark A/S vIDeas Ejendomsadministration:.
Retten hævet.
| 1,787 | 1,902 |
|||||
960
|
Sag om omkostninger i forbindelse med sag
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Næstved
|
BS-560/2016-NAE
|
Boligretssag
|
1. instans
|
3369/22
|
Lejeret;
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
RETTEN NÆSTVED
Den 29.maj 2017 kl. 13.36 blev boligretten sat på dommerkontoret af
og Advokat
Der blev foretaget i offentligt retsmøde
sag nr. BS 16-560/2016:
4200 Slagelse
mod
Sampension KP Danmark A/S vl Deas Ejendomsadministration
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes mail af 15. maj 2017 fra sagsøgers samt mails af 15.og 16.
maj 2017 fra sagsøgtes advokat med bemærkninger til sagens omkostninger.
Der afsagdes
Kendelse:
stemmer for,
at sagsøger til sagsøgte skal betale sagsomkostninger med 22.500 kr., der
vedrører et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand.
Disse dommere har lagt vægt på sagens resultat i forhold til sagens værdi på
76.360,78 kr., hvorefter sagsøgte må anses at være den vindende part. Der er
endvidere lagt vægt på sagens karakter og omfang herunder at parternes
forlig vedrører forholdsmæssigt afslag i lejen; samt at sagsøger må anses at
have tabt den del af sit krav, der vedrører erstatning 0g nedsættelse af lejen.
stemmer henset til hele sagsforløbet 0g sagens
udfald for at ophæve sagens omkostninger.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Derfor bestemmes:
skal inden 14 dage til Sampension KP Danmark A/S v/
Deas Ejendomsadministration betale sagsomkostninger med 22.500 kr.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
|
RETTEN NÆSTVED
Den 29.maj 2017 kl. 13.36 blev boligretten sat på dommerkontoret af
<anonym>Dommer</anonym> som retsformand og <anonym>Boligretsmedlem 1</anonym>
og Advokat <anonym>Boligretsmedlem 2</anonym>
Der blev foretaget i offentligt retsmøde
sag nr. BS 16-560/2016:
<anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
4200 Slagelse
mod
Sampension KP Danmark A/S vl Deas Ejendomsadministration
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes mail af 15. maj 2017 fra sagsøgers samt mails af 15.og 16.
maj 2017 fra sagsøgtes advokat med bemærkninger til sagens omkostninger.
Der afsagdes
Kendelse:
<anonym>Boligretsmedlem 1</anonym> <anonym>Dommer</anonym> stemmer for,
at sagsøger til sagsøgte skal betale sagsomkostninger med 22.500 kr., der
vedrører et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand.
Disse dommere har lagt vægt på sagens resultat i forhold til sagens værdi på
76.360,78 kr., hvorefter sagsøgte må anses at være den vindende part. Der er
endvidere lagt vægt på sagens karakter og omfang herunder at parternes
forlig vedrører forholdsmæssigt afslag i lejen; samt at sagsøger må anses at
have tabt den del af sit krav, der vedrører erstatning 0g nedsættelse af lejen.
<anonym>Boligretsmedlem 2</anonym> stemmer henset til hele sagsforløbet 0g sagens
udfald for at ophæve sagens omkostninger.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Derfor bestemmes:
<anonym>Part 1</anonym> skal inden 14 dage til Sampension KP Danmark A/S v/
Deas Ejendomsadministration betale sagsomkostninger med 22.500 kr.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
<anonym>Dommer</anonym>
| 1,343 | 1,652 |
|||||
961
|
Kæren afvises
|
Endelig
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-274/2017-OLR
|
Ægteskabssag
|
2. instans
|
3372/22
|
Familieret og personlige forhold;
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 24. februar 2017 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59,
København.
Som dommere fungerede landsdommerne Joachim Kromann; Norman E. Cleaver 0g
Michala Bylov Rath (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
15. afd. kære nr. B-274-17:
(advokat Peter Frandsen)
mod
(advokat Mai Stengaard Armstrong)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 27.januar 2017 med bilag 1-5, hvorved advokat Peter Frand-
sen på vegne af har kæret Retten på Frederiksbergs afgørelse af 13.
januar 2017 (BS P-1882/2016) om sagsomkostninger.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 3. februar 2017 og udskrift af
dombog indeholdende den kærede afgørelse.
Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
efter sagens udfald skal
betale sagsomkostninger til ham med 20.500 kr., jf. retsplejelovens $ 312, stk. 1, idet der
ikke foreligger særlige omstændigheder, som efter retsplejelovens $ 312, stk: 3,kan be -
grunde, at der ikke skal betales sagsomkostninger.
De modtagne bilag var til stede
Efter votering afsagdes
kendels e :
Efter retsplejelovens $ 389, stk. 2, 1. pkt., kan kendelser og beslutninger om sagsomkost-
ninger, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kæres. Hvis det er bestemt, at ingen af par-
terne skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan afgørelsen herom kun indbringes
uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvis der er 'spørgsmål om tilkendelse af sags -
omkostninger med mere end 20.000 kr., jf. 8 389, stk. 2, 2 pkt.
Ved den indkærede afgørelse om sagsomkostninger bestemte byretten, at ingen af parterne
skal betale sagsomkostninger til den anden part. har i sagsomkost-
ninger påstået sig tillagt 20.500 kr.
Sagen; der vedrørte skilsmisse og ægtefællebidrag, blev af Statsforvaltningen indbragt for
byretten den 29. september 2016. Hver af parterne afgav under sagens forberedelse hver ét
processkrift, og hovedforhandling i sagen; der blev afviklet den 6.januar 2017, havde en
varighed af 1'2 time.
Efter 'retsplejelovens $ 312, stk. 7, at ingen part skal betale sagsomkostninger til nogen
anden part i de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a 0g 43 b omhandlede sager. Retten kan dog
pålægge en part at betale sagsomkostninger, hvis særlige grunde taler herfor.
Landsretten finder, at det af påståede sagsomkostningsbeløb helt
åbenbart 0g væsentligt overstiger det beløb, som der i sager som den foreliggende undta -
gelsesvis kan tilkendes, jf. retsplejelovens $ 312, stk. 7,2. pkt. Landsretten bemærker her -
ved, at normalsalæret til en parts beskikkede advokat ifølge landsretspræsidenternes vejle-
dende takster udgør 6.900 kr. med tillæg af moms.
Da der herefter uanset påstand om tilkendelse af 20.500 kr. i sags-
omkostninger ikke er spørgsmål om tilkendelse af sagomkostninger med mere end
20.000 kr., og da Procesbevillingsnævnets tilladelse til kære ikke foreligger; afvises kære -
målet, jf. retsplejelovens $ 389, stk. 2, 2. pkt.
Thi be stemme s :
Kæren afvises.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.
Retten hævet.
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 24. februar 2017 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59,
København.
Som dommere fungerede landsdommerne Joachim Kromann; Norman E. Cleaver 0g
Michala Bylov Rath (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
15. afd. kære nr. B-274-17:
<anonym>Part 1</anonym>
(advokat Peter Frandsen)
mod
<anonym>Part A</anonym>
(advokat Mai Stengaard Armstrong)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 27.januar 2017 med bilag 1-5, hvorved advokat Peter Frand-
sen på vegne af <anonym>Part 1</anonym> har kæret Retten på Frederiksbergs afgørelse af 13.
januar 2017 (BS P-1882/2016) om sagsomkostninger.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 3. februar 2017 og udskrift af
dombog indeholdende den kærede afgørelse.
Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
<anonym>Part 1</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Part A</anonym> efter sagens udfald skal
betale sagsomkostninger til ham med 20.500 kr., jf. retsplejelovens $ 312, stk. 1, idet der
ikke foreligger særlige omstændigheder, som efter retsplejelovens $ 312, stk: 3,kan be -
grunde, at der ikke skal betales sagsomkostninger.
De modtagne bilag var til stede
Efter votering afsagdes
kendels e :
Efter retsplejelovens $ 389, stk. 2, 1. pkt., kan kendelser og beslutninger om sagsomkost-
ninger, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kæres. Hvis det er bestemt, at ingen af par-
terne skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan afgørelsen herom kun indbringes
uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvis der er 'spørgsmål om tilkendelse af sags -
omkostninger med mere end 20.000 kr., jf. 8 389, stk. 2, 2 pkt.
Ved den indkærede afgørelse om sagsomkostninger bestemte byretten, at ingen af parterne
skal betale sagsomkostninger til den anden part. <anonym>Part 1</anonym> har i sagsomkost-
ninger påstået sig tillagt 20.500 kr.
Sagen; der vedrørte skilsmisse og ægtefællebidrag, blev af Statsforvaltningen indbragt for
byretten den 29. september 2016. Hver af parterne afgav under sagens forberedelse hver ét
processkrift, og hovedforhandling i sagen; der blev afviklet den 6.januar 2017, havde en
varighed af 1'2 time.
Efter 'retsplejelovens $ 312, stk. 7, at ingen part skal betale sagsomkostninger til nogen
anden part i de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a 0g 43 b omhandlede sager. Retten kan dog
pålægge en part at betale sagsomkostninger, hvis særlige grunde taler herfor.
Landsretten finder, at det af <anonym>Part 1</anonym> påståede sagsomkostningsbeløb helt
åbenbart 0g væsentligt overstiger det beløb, som der i sager som den foreliggende undta -
gelsesvis kan tilkendes, jf. retsplejelovens $ 312, stk. 7,2. pkt. Landsretten bemærker her -
ved, at normalsalæret til en parts beskikkede advokat ifølge landsretspræsidenternes vejle-
dende takster udgør 6.900 kr. med tillæg af moms.
Da der herefter uanset <anonym>Part 1's</anonym> påstand om tilkendelse af 20.500 kr. i sags-
omkostninger ikke er spørgsmål om tilkendelse af sagomkostninger med mere end
20.000 kr., og da Procesbevillingsnævnets tilladelse til kære ikke foreligger; afvises kære -
målet, jf. retsplejelovens $ 389, stk. 2, 2. pkt.
Thi be stemme s :
Kæren afvises.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.
Retten hævet.
| 3,194 | 3,408 |
|||||
962
|
Sag om skilsmisse og ægtefællebidrag
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten på Frederiksberg
|
BS-1882/2016-FRB
|
Ægteskabssag
|
1. instans
|
3371/22
|
Familieret og personlige forhold;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 13.januar 2017 i sag nr. BS P-1882/2016:
2200 København N
mod
2400 København NV
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om skilsmisse og ægtefællebidrag.
Under denne sag, der er indbragt for retten af Statsforvaltningen den 29. sep-
tember 2016, har sagsøgeren; der den 19. august 2000
indgik ægteskab med sagsøgte, påstået dom til skilsmisse
i medfør af $ 30, stk. 2,i lov om ægteskabs indgåelse 0g opløsning på føl-
gende vilkår:
Ingen af parterne pålægges bidragspligt over for den anden part.
Sagsøgte har efter sin endelige påstand nedlagt påstand om frifindelse for
påstanden om skilsmisse. Sagsøgte har subsidiært nedlagt påstand om skils -
misse på vilkår, at sagsøger tilpligtes at svare bidrag til sagsøgte i 10 år eller
i en kortere periode efter rettens skøn.
Oplysningerne i sagen
Parterne indgik ægteskab den 19. august 2000.
Parterne blev separeret ved bevilling af 2 november 2015. Vilkårene for se-
parationen er sålydende:
"Den fælles andelsbolig beliggende 2400 NV tilfal-
der hustruen med de dertil hørende rettigheder og forpligtelser.
underhold.
Vilkåret om ægtefællebidrag optages til fornyet drøftelse ved en eventuel
skilsmisse på grundlag af separationen '
Side 2/3
Sagsøgte har fri proces.
F
orklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaringer af parterne.
Forklaringerne gengives ikke.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har blandt andet gjort gældende, at betingelserne for skilsmisse
er opfyldt, idet parterne har været separeret i 6 måneder, jf. § 30, stk. 2, i lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning. Sagsøgeren har til støtte for, at sagsø-
ger ikke pålægges bidragspligt blandt andet gjort gældende, at parterne har
samme uddannelsesmæssige baggrund og stillingsbetegnelser. At sagsøgers
indtægt er højere end sagsøgtes indtægt kan ikke begrunde, at sagsøger på-
lægges bidragspligt, idet det alene beror på, at sagsøger har taget ekstravag-
ter.
Sagsøgte har til støtte for, at sagsøger pålægges bidragspligt blandt andet
gjort gældende, at sagsøgtes levestandard er reduceret sammenlignet med
forholdene under ægteskabet, at sagsøgte har behov for bidrag til sit under-
hold, da hun ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv, at sagsø-
ger har bidragsevne, og at der er tale om et længerevarende ægteskab. Sag-
søgte har på grund af dårligt helbred svært ved at tage ekstravagter.
Rettens begrundelse og afgørelse
Da parterne blev separeret ved bevilling af 2. november 2015 og ikke har
haft genoptaget samlivet, er betingelserne for skilsmisse til stede, jf. § 30,
stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Sagsøgers påstand om
skilsmisse tages derfor til følge.
Efter parternes forklaringer lægger retten til grund, at begge parter er uddan-
nede som social- og sundhedshjælpere, at de begge har fast arbejde, at sag-
søger arbejder på fuld tid og at sagsøgte arbejder 35 timer om ugen.
Ifølge separationsbevillingen af 2. november 2015 havde sagsøger pligt til at
betale bidrag til sagsøgtes underhold, men Statsforvaltningen fandt den 8.
december 2015 ikke grundlag for at fastsætte bidrag. Statsforvaltningens af-
gørelse er efter det oplyste stadfæstet af Ankestyrelsens Familieafdeling.
Efter det oplyste om parternes personlige og økonomiske forhold er der ikke
grundlag for at pålægge sagsøger bidragspligt. Det forhold, at sagsøger har
en større indtægt end sagsøgte, kan ikke føre til et andet resultat, henset til at
det i det væsentlige skyldes, at sagsøger har taget ekstravagter. Sagsøgers
påstand om frifindelse for bidragspligten tages derfor til følge.
Thi kendes for ret:
Ægteskabet mellem sagsøgeren,
opløses.
Ingen af parterne pålægges bidragspligt over for den anden part.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til stats-
kassen.
|
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 13.januar 2017 i sag nr. BS P-1882/2016:
<anonym>Part 1</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
2200 København N
mod
<anonym>Part A</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym>
2400 København NV
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om skilsmisse og ægtefællebidrag.
Under denne sag, der er indbragt for retten af Statsforvaltningen den 29. sep-
tember 2016, har sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> der den 19. august 2000
indgik ægteskab med sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> påstået dom til skilsmisse
i medfør af $ 30, stk. 2,i lov om ægteskabs indgåelse 0g opløsning på føl-
gende vilkår:
Ingen af parterne pålægges bidragspligt over for den anden part.
Sagsøgte har efter sin endelige påstand nedlagt påstand om frifindelse for
påstanden om skilsmisse. Sagsøgte har subsidiært nedlagt påstand om skils -
misse på vilkår, at sagsøger tilpligtes at svare bidrag til sagsøgte i 10 år eller
i en kortere periode efter rettens skøn.
Oplysningerne i sagen
Parterne indgik ægteskab den 19. august 2000.
Parterne blev separeret ved bevilling af 2 november 2015. Vilkårene for se-
parationen er sålydende:
"Den fælles andelsbolig beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 2400 NV tilfal-
der hustruen med de dertil hørende rettigheder og forpligtelser.
<anonym>Part 1</anonym> har pligt til at betale bidrag til <anonym>Part A's</anonym> underhold.
Vilkåret om ægtefællebidrag optages til fornyet drøftelse ved en eventuel
skilsmisse på grundlag af separationen '
Side 2/3
Sagsøgte har fri proces.
F
orklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaringer af parterne.
Forklaringerne gengives ikke.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har blandt andet gjort gældende, at betingelserne for skilsmisse
er opfyldt, idet parterne har været separeret i 6 måneder, jf. § 30, stk. 2, i lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning. Sagsøgeren har til støtte for, at sagsø-
ger ikke pålægges bidragspligt blandt andet gjort gældende, at parterne har
samme uddannelsesmæssige baggrund og stillingsbetegnelser. At sagsøgers
indtægt er højere end sagsøgtes indtægt kan ikke begrunde, at sagsøger på-
lægges bidragspligt, idet det alene beror på, at sagsøger har taget ekstravag-
ter.
Sagsøgte har til støtte for, at sagsøger pålægges bidragspligt blandt andet
gjort gældende, at sagsøgtes levestandard er reduceret sammenlignet med
forholdene under ægteskabet, at sagsøgte har behov for bidrag til sit under-
hold, da hun ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv, at sagsø-
ger har bidragsevne, og at der er tale om et længerevarende ægteskab. Sag-
søgte har på grund af dårligt helbred svært ved at tage ekstravagter.
Rettens begrundelse og afgørelse
Da parterne blev separeret ved bevilling af 2. november 2015 og ikke har
haft genoptaget samlivet, er betingelserne for skilsmisse til stede, jf. § 30,
stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Sagsøgers påstand om
skilsmisse tages derfor til følge.
Efter parternes forklaringer lægger retten til grund, at begge parter er uddan-
nede som social- og sundhedshjælpere, at de begge har fast arbejde, at sag-
søger arbejder på fuld tid og at sagsøgte arbejder 35 timer om ugen.
Ifølge separationsbevillingen af 2. november 2015 havde sagsøger pligt til at
betale bidrag til sagsøgtes underhold, men Statsforvaltningen fandt den 8.
december 2015 ikke grundlag for at fastsætte bidrag. Statsforvaltningens af-
gørelse er efter det oplyste stadfæstet af Ankestyrelsens Familieafdeling.
Efter det oplyste om parternes personlige og økonomiske forhold er der ikke
grundlag for at pålægge sagsøger bidragspligt. Det forhold, at sagsøger har
en større indtægt end sagsøgte, kan ikke føre til et andet resultat, henset til at
det i det væsentlige skyldes, at sagsøger har taget ekstravagter. Sagsøgers
påstand om frifindelse for bidragspligten tages derfor til følge.
Thi kendes for ret:
Ægteskabet mellem sagsøgeren, <anonym>Part 1</anonym> 0g sagsøgte; <anonym>Part A</anonym>
opløses.
Ingen af parterne pålægges bidragspligt over for den anden part.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til stats-
kassen.
<anonym>Dommer</anonym>
| 3,864 | 4,201 |
|||||
963
|
Byrettens afgørelse blev stadfæstet
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-1484/2017-OLR
|
Boligretssag
|
2. instans
|
3374/22
|
Lejeret;
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 4. august 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Bo Østergaard, Peter Mørk Thomsen og Julie
Arnth Jørgensen; førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
8. afd. kære nr. B-1484-17:
Coop Danmark A/S
(advokat Harry Ruby Andreasen)
mod
Sampension KP Danmark A/S
(advokat Jens Fisker)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 28. juni 2017, hvorved Coop Danmark A/S har kæret Retten
på Frederiksbergs afgørelse af 3.maj 2017 (BS J-1508/2016), hvorved det blev bestemt; at
advokat ikke skal vige sit sæde som lægdommer i sagen.
Der fremlagdes Procesbevillingsnævnets tilladelse af 22. juni 2017 til kære i medfør af
retsplejelovens $ 389 &, stk. 1.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 3.juli 2017 og udskrift af retsbo-
gen indeholdende den kærede afgørelse.
Herudover fremlagdes kæresvarskrift af 17.juli 2017 fra Sampension KP Danmark A/S.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
Coop Danmark A/S har for landsretten henvist navnlig til, at sammenligningslejemålene,
der er fremlagt af advokat 1 Fakta-sagen; reelt er beliggende i "samme
område? og inden for samme branche som Irma; 0g derfor kan afgørelserne i de to sager
meget vel ende med at lappe ind over hinanden. Endvidere kan bevisførelsen i de to sager
meget vel ende med at blive sammenfaldende. Som advokat for udlejer i Fakta-sagen har
eller kan advokat E have en interesse i resultatet af nærværende sag, idet
resultatet 0g de faktuelle oplysninger; der foreligger i nærværende sag, meget vel vil kunne
anvendes i Fakta-sagen.
Sampension KP Danmark A/S har for landsretten henvist navnlig til, at ingen af de af
advokat fremlagte sammenligningslejemål i Fakta-sagen er beliggende i
postnummer 2450 København SV eller 2500 Valby, hvor parternes sammenligningslejemål
i nærværende sag er beliggende Der er intet konkret; der tyder på, at sagerne vil "lappe ind
over hinanden eller at bevisførelsen kan blive 'sammenfaldende' En "latent formod-
ning" for, at der i de to sager vil kunne foreligge sammenfaldende bevisførelse; er ikke en
tilstrækkelig konkret 0g aktuel interessekonflikt.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes
kendelse :
Efter de foreliggende oplysninger finder landsretten; at der ikke er grundlag for at antage;
at det erhvervslejemål, som boligretssagen angår, er sammenligneligt med det erhvervsle -
jemål, som advokat e aktuelt bistår en erhvervsudlejer med i en anden ver-
serende markedslejesag .
Herefter; 0g idet landsretten i øvrigt tiltræder byrettens begrundelse; stadfæster landsretten
byrettens afgørelse.
- 3 -
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens afgørelse stadfæstes.
Coop Danmark A/S skal i kær emålsomkostninger inden 14 dage betale 2.500 med tillæg af
moms kr. til Sampension KP Danmark A/S .
Retten hævet.
(Sign.)
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 4. august 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Bo Østergaard, Peter Mørk Thomsen og Julie
Arnth Jørgensen; førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
8. afd. kære nr. B-1484-17:
Coop Danmark A/S
(advokat Harry Ruby Andreasen)
mod
Sampension KP Danmark A/S
(advokat Jens Fisker)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 28. juni 2017, hvorved Coop Danmark A/S har kæret Retten
på Frederiksbergs afgørelse af 3.maj 2017 (BS J-1508/2016), hvorved det blev bestemt; at
advokat <anonym>Boligretsmedlem 2</anonym> ikke skal vige sit sæde som lægdommer i sagen.
Der fremlagdes Procesbevillingsnævnets tilladelse af 22. juni 2017 til kære i medfør af
retsplejelovens $ 389 &, stk. 1.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 3.juli 2017 og udskrift af retsbo-
gen indeholdende den kærede afgørelse.
Herudover fremlagdes kæresvarskrift af 17.juli 2017 fra Sampension KP Danmark A/S.
Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
Coop Danmark A/S har for landsretten henvist navnlig til, at sammenligningslejemålene,
der er fremlagt af advokat <anonym>Boligretsmedlem 2</anonym> 1 Fakta-sagen; reelt er beliggende i "samme
område? og inden for samme branche som Irma; 0g derfor kan afgørelserne i de to sager
meget vel ende med at lappe ind over hinanden. Endvidere kan bevisførelsen i de to sager
meget vel ende med at blive sammenfaldende. Som advokat for udlejer i Fakta-sagen har
eller kan advokat E <anonym>soligretsmedlem c</anonym> have en interesse i resultatet af nærværende sag, idet
resultatet 0g de faktuelle oplysninger; der foreligger i nærværende sag, meget vel vil kunne
anvendes i Fakta-sagen.
Sampension KP Danmark A/S har for landsretten henvist navnlig til, at ingen af de af
advokat <anonym>soligretsmedlem c</anonym> fremlagte sammenligningslejemål i Fakta-sagen er beliggende i
postnummer 2450 København SV eller 2500 Valby, hvor parternes sammenligningslejemål
i nærværende sag er beliggende Der er intet konkret; der tyder på, at sagerne vil "lappe ind
over hinanden eller at bevisførelsen kan blive 'sammenfaldende' En "latent formod-
ning" for, at der i de to sager vil kunne foreligge sammenfaldende bevisførelse; er ikke en
tilstrækkelig konkret 0g aktuel interessekonflikt.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes
kendelse :
Efter de foreliggende oplysninger finder landsretten; at der ikke er grundlag for at antage;
at det erhvervslejemål, som boligretssagen angår, er sammenligneligt med det erhvervsle -
jemål, som advokat e <anonym>oligretsmedlem c</anonym> aktuelt bistår en erhvervsudlejer med i en anden ver-
serende markedslejesag .
Herefter; 0g idet landsretten i øvrigt tiltræder byrettens begrundelse; stadfæster landsretten
byrettens afgørelse.
- 3 -
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens afgørelse stadfæstes.
Coop Danmark A/S skal i kær emålsomkostninger inden 14 dage betale 2.500 med tillæg af
moms kr. til Sampension KP Danmark A/S .
Retten hævet.
(Sign.)
| 2,968 | 3,137 |
||||||
964
|
Sag om lejeforhøjelse efter erhvervslejelovens § 13
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten på Frederiksberg
|
BS-1508/2016-FRB
|
Boligretssag
|
1. instans
|
3373/22
|
Lejeret;
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
Retten på Frederiksberg
Udskrift af retsbogen
Den 3.maj 2017 kl. 11.30 blev boligretten sat på dommerkontoret af
Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde
sag nr. BS J-1508/2016:
Sampension KP Danmark A/S
Tuborg Havnevej 14
2900 Hellerup
mod
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes email af 13. februar 2017 fra advokat Jens Fisker, email af
samme dato fra advokat Harry R. Andreasen; email af 24. februar 2017 med
bilag fra advokat Jens Fisker; email med bilag fra advokat Harry R Andrea -
sen samt email af 28. marts 2017 fra advokat Jens Fisker.
Efter votering afsagdes sålydende
KENDEL SE
Nærværende sag vedrører en lejeforhøjelse efter erhvervslejelovens $ 13. Le-
jemålet er beliggende på Mozartsvej 32, st. th.,, 2450 København SV. Loka -
lerne anvendes til Imma dagligvareforretning.
Sagsøger har anmodet om, at advokat medvirker som læg-
dommer under sagen.
Sagsøgte har protesteret herimod og henvist til habilitetsreglerne i retspleje -
lovens $8 60 og 61. Sagsøgte har anført; at advokat ikke
bør deltage som lægdommer i denne sag da han som advokat for en anden
udlejer den 27. februar 2017 har udtaget stævning mod Fakta A/S i en lig-
nende sag om markedslejefastsættelse for et supermarked i hovedstadsområ -
det. Sagsøgte har blandt andet henvist til TBB 2015/3V.
Sagsøger har bestridt; at der foreligger inhabilitet.
Det fremgår af de af sagsøgte fremsendte bilag at den sag, hvor advokat
på vegne Helleruphus A/S har udtaget stævning mod Fakta
A/S angår et lejemål beliggende Holmbladsgade 94, 2300 København S. De i
den sag påberåbte sammenligningslejemål er beliggende på adresser med
postnumrene 2000 Frederiksberg, 2100 København Ø, 2300 København S,
2900 Hellerup, 2700 Brønshøj og 1958 Frederiksberg C.
Sagsøgeren har fremlagt en udskrift fra Krak, hvoraf fremgår, at der er 7,3
km. mellem nærværende sags lejemål og Holmbladsgade 94.
Det forhold, at advokat som advokat repræsenterer udlejere
i sager om markedslejefastsættelser findes ikke i sig selv at føre til, at advo-
kat har personlige interesser i sagens udfald, eller er et for-
hold, der er egnet til at rejse tvivl om hans fuldstændige upartiskhed, jf rets -
plejelovens 88 60 0g 61.
Henset til afstanden mellem lejemålet i nærværende sag og det lejemål, hvor
advokat repræsenterer udlejer i en anden sag og det oplyste
om sammenligningslejemålene i den sag, finder retten ej heller, at det forhold,
at advokat repræsenterer udlejer i den sag konkret er en så -
dan omstændighed, som er egnet til at rejse tvivl om advokat
fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens $ 61. Sagsøgtes begæring
om at advokat skal vige sit sæde som lægdommer i nærvæ-
rende sag, tages herefter ikke til følge.
Thi bestemmes
Den af sagsøgte fremsattte begæring om, at advokat skal
vige sit sæde som lægdommer i nærværende sag tages ikke til følge.
Sagen udsat.
Retten hævet.
|
Retten på Frederiksberg
Udskrift af retsbogen
Den 3.maj 2017 kl. 11.30 blev boligretten sat på dommerkontoret af
<anonym>ommer</anonym> og lægdommerne <anonym>gretsmedlem 1</anonym> 0g <anonym>gretsmedlem 2</anonym>
Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde
sag nr. BS J-1508/2016:
Sampension KP Danmark A/S
Tuborg Havnevej 14
2900 Hellerup
mod
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes email af 13. februar 2017 fra advokat Jens Fisker, email af
samme dato fra advokat Harry R. Andreasen; email af 24. februar 2017 med
bilag fra advokat Jens Fisker; email med bilag fra advokat Harry R Andrea -
sen samt email af 28. marts 2017 fra advokat Jens Fisker.
Efter votering afsagdes sålydende
KENDEL SE
Nærværende sag vedrører en lejeforhøjelse efter erhvervslejelovens $ 13. Le-
jemålet er beliggende på Mozartsvej 32, st. th.,, 2450 København SV. Loka -
lerne anvendes til Imma dagligvareforretning.
Sagsøger har anmodet om, at advokat <anonym>gretsmedlem 2</anonym> medvirker som læg-
dommer under sagen.
Sagsøgte har protesteret herimod og henvist til habilitetsreglerne i retspleje -
lovens $8 60 og 61. Sagsøgte har anført; at advokat <anonym>gretsmedlem 2</anonym> ikke
bør deltage som lægdommer i denne sag da han som advokat for en anden
udlejer den 27. februar 2017 har udtaget stævning mod Fakta A/S i en lig-
nende sag om markedslejefastsættelse for et supermarked i hovedstadsområ -
det. Sagsøgte har blandt andet henvist til TBB 2015/3V.
Sagsøger har bestridt; at der foreligger inhabilitet.
Det fremgår af de af sagsøgte fremsendte bilag at den sag, hvor advokat
<anonym>gretsmedlem 2</anonym> på vegne Helleruphus A/S har udtaget stævning mod Fakta
A/S angår et lejemål beliggende Holmbladsgade 94, 2300 København S. De i
den sag påberåbte sammenligningslejemål er beliggende på adresser med
postnumrene 2000 Frederiksberg, 2100 København Ø, 2300 København S,
2900 Hellerup, 2700 Brønshøj og 1958 Frederiksberg C.
Sagsøgeren har fremlagt en udskrift fra Krak, hvoraf fremgår, at der er 7,3
km. mellem nærværende sags lejemål og Holmbladsgade 94.
Det forhold, at advokat <anonym>gretsmedlem 2</anonym> som advokat repræsenterer udlejere
i sager om markedslejefastsættelser findes ikke i sig selv at føre til, at advo-
kat <anonym>gretsmedlem 2</anonym> har personlige interesser i sagens udfald, eller er et for-
hold, der er egnet til at rejse tvivl om hans fuldstændige upartiskhed, jf rets -
plejelovens 88 60 0g 61.
Henset til afstanden mellem lejemålet i nærværende sag og det lejemål, hvor
advokat <anonym>gretsmedlem 2</anonym> repræsenterer udlejer i en anden sag og det oplyste
om sammenligningslejemålene i den sag, finder retten ej heller, at det forhold,
at advokat <anonym>gretsmedlem 2</anonym> repræsenterer udlejer i den sag konkret er en så -
dan omstændighed, som er egnet til at rejse tvivl om advokat <anonym>Boligretsmedlem 2s</anonym>
fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens $ 61. Sagsøgtes begæring
om at advokat <anonym>gretsmedlem 2</anonym> skal vige sit sæde som lægdommer i nærvæ-
rende sag, tages herefter ikke til følge.
Thi bestemmes
Den af sagsøgte fremsattte begæring om, at advokat <anonym>gretsmedlem 2</anonym> skal
vige sit sæde som lægdommer i nærværende sag tages ikke til følge.
Sagen udsat.
Retten hævet.
<anonym>ommer</anonym>
| 2,941 | 3,370 |
|||||
965
|
Part A, B, C og D skal anerkende at Part 9, 14 og 15 som ejere af de respektive matrikelnumre samt ejendomme, har ret til at have både liggende. Part A, B, C og D skal anerkende, at Part 2, 3,... Vis mere
|
Endelig
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-2192/2017-OLR
|
Almindelig civil sag
|
2. instans
|
3376/22
|
Almindelige emner;
Fast Ejendom;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 25. oktober 2018 af Østre Landsrets 24. afdeling
(landsdommerne Tine Vuust, Ole Dybdahl og Lotte Calundann Noer (kst.)).
24. afd. nr. B-2192-17:
(advokat Klavs Kaiser
vladvokat Joe Domino i henhold til proceduretilladelse)
mod
(advokat Tommy Kauslund Simonsen)
Dom afsagt af Retten i Odense den 3. oktober 2017 (BS 7-1545/2016) er anket af
med følgende
endelige påstande:
Påstand 1: De indstævnte skal anerkende, at appellanterne som ejere af matr.nr. 8ai, 8ax,
8ap, 8au, 8aq, 8ak og 8ar
(enten i forening eller hver for sig), og senere ejere af ejendommene,
subsidiært ejerne af matr.nr. 8au, 8ak og 8ar, 0g senere
ejere af disse ejendomme; har ret til at have både liggende på den af de ind-
stævnte tilhørende matr.nr. 8bk, 33 i
Påstand 2: De indstævnte skal anerkende, at appellanterne som ejere af matr.nr. 8ai, 8ax,
8ap, 8au, 8aq 8ak og 8ar
(enten i forening eller hver for sig) 0g senere ejere heraf er berettigede
til at have en bænk stående på den af de indstævnte tilhørende matr.nr. 8bk,
De indstævnte,
har påstået stadfæstelse, for så vidt dommen er påanket.
Supplerende sagsfremstilling
Det er for landsretten oplyst, at ved skøde tinglyst den 19.juni
2018 solgte ejendommen matr.nr. 8aq beliggende 0g at
de over for køber har 'tilkendegivet; at de vil føre nærværende retssag til ende.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af
0g Vidne 3 (idll
Der er endvidere afgivet vidneforklaring af
(matr.nr. 8ai) har supplerende forklaret blandt andet; at den første
bænk blev lavet medio 1980'erne af resterne fra badebroen. Samtidig hermed blev lagt en
gammel trælygtepæl i sandet som befæstning. Omkring 1990 blev bygget en ny bænk med
ryglæn af andre trærester . Denne bænk blev løbende blevet vedligeholdt. I 2007-2008 byg -
første bænk?" . Samtidig lavede
han den hvide bænk, kaldet hvide bænk? . I 2013-2014 blev der igen blevet bygget en
ny bænk; som også er blevet vedligeholdt. Denne bænk blev fjernet i april 2016 af de ind-
stævnte. Bådene, som har ligget nede ved stranden; har primært ligget til venstre på grun -
den, men der har også ligget nogle til højre.
(matr.nr. Sar) har supplerende forklaret blandt andet; at hans
skiftende både i begyndelsen lå på strandgrunden i venstre side; men til sidst var de pla-
ceret i højre side. Der var ikke faste pladser til bådene på stranden. Han har haft sine både
liggende på sin egen grund om vinteren. De blev kun trukket op på stranden i stormvejr 0g
i forbindelse med bortrejse; men lå ellers for svaj. I en periode på 2-3 år havde han ingen
båd, men ellers havde han én hele tiden: Han har igennem svigerfaderens ejertid brugt den -
nes båd. Han vidste, hvem de fleste både på stranden tilhørte. På grunden lå der også både,
som tilhørte sommerhusejere uden for det område, der på et oversigtskort er markeret med
blåt (matr.nr. 8aa mv.); og det er der stadig en, der gør. Der har også været 5-6 bøjer, hvor
de forskellige både lå for svaj. Båden, der på en række fotografier ses ligge på langs ud for
bænken; lå der i årevis. Brønddækslet ligger efter hans opfattelse tæt ved matrikelgrænsen:
Både og bænke har været placeret på den del af grunden; der ligger mellem brønddækslet
og havet. Tilbage i 1990'erne reparerede han på bænken.
(matr.nr. 8ak) har supplerende forklaret blandt andet; at hans både
tidligere lå på strandarealet; men de blev sidst i 1990erne 1996-1997 flyttet op ved si-
den af brønddækslet. Hans både har også ligget for svaj i løbet af sommeren; når de var i
deres sommerhus. De blev taget op, hvis han ikke skulle være der i løbet af ugen. Bådene
lå primært til venstre på grunden. Også andre end sommerhusejere fra det "blå område?
havde både liggende. Der ligger stadigvæk en båd tilhørende beboerne i huset på
34, 0g der har også været en anden båd "udefra. forgænger havde en båd ved
navn "Uro Den var aldrig ude at sejle. Han tror; at den gamle skelgrænse er der, hvor
raftehegnet på matr.nr. 10g slutter på luftfotoet fra 2010.
som han
har købt sit sommerhus af, sagde; at man kunne have sin jolle liggende nede ved stranden.
Det var hensigtsmæssigt for ham; da hans hus ligger et stykke fra stranden. PariEPsagde; at
de fra tidernes morgen havde haft joller liggende. Hun havde ikke jolle; da de købte som-
merhuset af hende, men hun var på dette tidspunkt også oppe i årene. Han erhvervede sig
en jolle efter et eller to år. Han har ligesom de andre bådejere en bøje, så jollen kan ligge
for svaj.
har supplerende forklaret blandt andet; at det nok var i 2016, at
der skete matrikulær berigtigelse. Den gamle skelgrænse var tæt ved brønddækslet. Læng -
den af 'raftehegnet på nabogrunden har ikke noget med skelgrænsen at gøre. Strandbeskyt -
telseslinjen ligger endnu længere oppe på land end dækslet. Opfattelsen blandt sommer -
husejerne for brugen af matr .nr. 8bk har gennem årene været, at matrikelgrænsen var afgø-
rende for, hvad man kunne gøre med hensyn til bådoplag; placering af bænke m.v.
Han kender godt båden med blå bund, som tilhører Den orange båd med grøn
som kommer "ude-
fra har haft en båd liggende fra 2002. Det har han selv og hans svoger også haft. Han har
selv haft sin båd liggende for svaj. Han kan tilbage fra 1990'erne kun erindre to både på
stranden. Den ene var "Uro' fik med,
da hun købte matr.nr. 8at i 1995. Den blev i 2015 fjernet uden hans mellemkomst. Den
hvide båd med sort stribe blev fjernet i 2016. Den tilhørte ikke nogen af sagsøgerne. Fra
2002-2003 har der ligget både på stranden. Idag ligger der kun hans egen båd og én anden.
Han har af hensyn til de servitutberettigede opsat en ca. to meter lang trallebænk på grun-
den. Den er uden ryglæn og diskret placeret længere tilbage på grunden. Den kan flyttes,
men er låst fast. Han opsatte efter købet af grunden også en anden bænk, men den er nu
fjernet. Den bænk, som han har sat op, er nok ulovligt placeret. Hvis der skal opsættes en
ny bænk, skal den formentlig placeres inden for strandbeskyttelseslinjen. Også det hegn,
der ses på et fotografi i ekstrakten side 76, er nok ulovligt. De møbler, man ser på et foto -
grafi på side 84, fulgte med grunden ved købet i 2014.
(matr.nr. 8at) har nu som vidne - supplerende forklaret blandt andet; at der
er billeder fra 1987 af hendes orange båd i ekstrakten på side 115. Den blev købt i 1974 0g
har været der det meste af tiden. På side 114 ser man jolle; som de fik med
ved købet af 8at i 1995,og som har været der igennem alle årene frem til for ca. 3 år siden.
Den blev skrottet;, fordi den var i dårlig stand. Hendes børnebørn brugte den som "legetøj"
med en snor i- Der har altid været både på arealet. I 1980emne og 1990'emne var der efter
hendes erindring 6-7 både Hun vidste dengang, hvis hver enkelt båd var. Bådene hørte til
de ejendomme; der på et kort er markeret med blåt.
har forklaret blandt andet, at han siden år 2000 har ejet en del af et sommer -
hus på matr.nr. 1Oh og 10g. Tidligere tilhørte det hans svigermor. Han er således kommet i
området siden 1970. Fotografiet fra 1974 viser givetvis hegnet til hans grund. Det er ved at
falde sammen nu. Hegnet ses også på fotografiet fra 2011. Matrikelgrænsen på hans grund
er i dag forlænget, men gik tidligere ved brønddækslet. Han mener at huske, at der også før
år 2000 lå både på nabogrunden:. De lå på den yderste del af grunden fra det gamle skel
og udad. De luftfotografier, der er optaget i 2011 og 2012, viser meget godt antallet af bå -
de, som det har været. Badebroen blev taget ned omkring år 1990.
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten om ankesagens to
temaer om bådepladser og bænk 0g har procederet i overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og resultat
Appellanterne er som påtaleberettigede i henhold til den i sagen omhandlede servitut beret-
tigede til frit 0g uhindret ophold samt færdsel over de indstævntes grund, tidligere matr.nr.
8æ, nu matr.nr. 8bk. Landsretten finder; at dette efter en naturlig sproglig forståelse omfat-
ter, at de påtaleberettigede blandt andet er berettigede til at tage ophold på en allerede op-
stillet bænk; men at appellanterne ikke i kraft af servitutten er berettigede til selv at opstille
en bænk eller oplægge både på grunden; således som det fremgår af appellanternes påstand
1 og 2 for landsretten.
Spørgsmålet er herefter, om appellanterne som gruppe eller hver især har vundet hævd på
at opstille en bænk 0g oplægge både på grunden efter reglerne i DL 5-5-1.
Efter servituttens ordlyd, hvorefter den i sagen omhandlede grund er beliggende mellem de
påtaleberettigedes grunde og stranden; de fremlagte matrikelkort vedrørende tiden siden
1903, den af afgivne forklaring samt oplysningen om, at der
på de indstævntes foranledning i 2016 skete registrering af en ændret grænse for matr. nr.
8bk i henhold til proceduren om berigtigelse i udstykningslovens 8 28, nr. 1, lægger lands -
retten til grund, at arealet mellem den tidligere registrerede grænse for matr. nr. 8bk 0g den
1 2016 registrerede grænse; er opstået ved naturlig tilvækst.
Landsretten finder, at et sådant areal opstået ved naturlig tilvækst efter nærhedsprincippet
må anses som tilhørende matr.nr. 8bk 0g således, at denne matrikels grænse, 0g dermed
ejendomsrettens udstrækning, til stadighed undergår forandring i takt med; at tilvæksten
sker. Ejeren af matr.nr. 8bk har i kraft heraf til enhver tid ejendomsret til det areal, som
mod havet er afgrænset ved havstokken. Det forhold, at den matrikulære berigtigelse af
grænsen for matr.nr. 8bk først skete i 2016, findes herefter ikke at være til hinder for, at
hævd kan erhverves over arealet mellem den tidligere registrerede grænse for matr.nr. 8bk
og den i 2016 registrerede grænse.
Landsretten finder, at appellanterne ikke har godtgjort; at de opfylder betingelserne for som
gruppe at have vundet hævd på ret til oplæg af både, således som det fremgår af påstand 1
for landsretten.
Efter forklaringerne fra (matr.nr. 8ax),
(matrnr. 8aq) om disses råden over
matrnr. 8bk findes det ikke dokumenteret, at ejerne af matr.nr. 8ai, 8ax, 8ap og 8aq har
vundet hævd på at have både liggende på matr.nr. 8bk.
Efter en samlet bedømmelse af de af afgivne forklaringer vedrø -
rende den af nuværende og tidligere ejer af matr.nr. 8au udøvede råden over matr.nr. 8bk
findes det bevist; at nuværende og fremtidige ejere af matr.nr. 8au har vundet hævd på at
have både liggende på matr.nr. 8bk. Det findes ligeledes efter de af
0g afgivne forklaringer dokumenteret, at nuværende 0g fremti-
dige ejere af matr.nr. 8ak 0g 8ar har vundet hævd på at have både liggende på matr.nr. 8bk.
På denne baggrund tages appellanternes subsidiære påstand 1 til følge.
For så vidt angår spørgsmålet om ret til opstilling af en bænk bemærker landsretten; at det
efter appellanternes forklaringer må lægges til grund, at der i hvert fald siden midten af
1980/erne har været opstillet mindst én bænk, som løbende er blevet vedligeholdt 0g ud-
skiftet. Herefter 0g således som sagen er procederet; tager landsretten appellanternes på -
stand 2 til følge.
Landsretten bemærker, at eventuelle spørgsmål om forholdet til $ 3 i naturbeskyttelseslo-
ven vil skulle afgøres af kommunalbestyrelsen; som i henhold til loven er tilsynsmyndig -
hed, 0g efter lovens 8 65, stk. 2, kan meddele dispensation.
Efter sagens forløb 0g udfald ophæves sagens omkostninger for byret og landsret.
Thi kende s for ret:
skal anerkende, at som
ejere af matr.nr. 8au, 8ak og 8ar,
0g senere ejere af disse ejendomme, har ret til at have både liggende på matr.nr. 8bk,
skal anerkende, at
som ejere af matr.nr. 8ai, 8ax, 8ap, 8au, 8aq, 8ak og 8ar
beliggende og senere ejere heraf er berettigede til at have en bænk
stående på matr nr. 8bk,
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til nogen anden part.
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 25. oktober 2018 af Østre Landsrets 24. afdeling
(landsdommerne Tine Vuust, Ole Dybdahl og Lotte Calundann Noer (kst.)).
24. afd. nr. B-2192-17:
<anonym>Part 2 og Part 3</anonym>
<anonym>Part 6 og Part 7</anonym>
<anonym>Part 8</anonym>
<anonym>Part 9</anonym>
<anonym>Part 10 og Part 1 1</anonym>
<anonym>Part 14</anonym>
<anonym>Part 15</anonym>
(advokat Klavs Kaiser
vladvokat Joe Domino i henhold til proceduretilladelse)
mod
<anonym>Part A og Part B</anonym>
<anonym>Part C og Part D</anonym>
(advokat Tommy Kauslund Simonsen)
Dom afsagt af Retten i Odense den 3. oktober 2017 (BS 7-1545/2016) er anket af
<anonym>Part 2 0g Part 3</anonym> <anonym>Part 6 0g Part 7</anonym> <anonym>Part 8</anonym> <anonym>Part 9</anonym>
<anonym>Part 1 0 0g Part 1 1</anonym> <anonym>Part 14</anonym> <anonym>Part 15</anonym> med følgende
endelige påstande:
Påstand 1: De indstævnte skal anerkende, at appellanterne som ejere af matr.nr. 8ai, 8ax,
8ap, 8au, 8aq, 8ak og 8ar <anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Område 1</anonym> <anonym>By 1</anonym>
(enten i forening eller hver for sig), og senere ejere af ejendommene,
subsidiært ejerne af matr.nr. 8au, 8ak og 8ar, <anonym>Ejerlav 1</anonym> 0g senere
ejere af disse ejendomme; har ret til at have både liggende på den af de ind-
stævnte tilhørende matr.nr. 8bk, <anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Vej 1</anonym> 33 i
<anonym>By 1</anonym>
Påstand 2: De indstævnte skal anerkende, at appellanterne som ejere af matr.nr. 8ai, 8ax,
8ap, 8au, 8aq 8ak og 8ar <anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Område 1</anonym> <anonym>By 1</anonym>
(enten i forening eller hver for sig) 0g senere ejere heraf er berettigede
til at have en bænk stående på den af de indstævnte tilhørende matr.nr. 8bk,
<anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Vej 1</anonym> 33 i <anonym>By 1</anonym>
De indstævnte, <anonym>Part A 0g Part B</anonym> samt <anonym>Part C og Part D</anonym>
har påstået stadfæstelse, for så vidt dommen er påanket.
Supplerende sagsfremstilling
Det er for landsretten oplyst, at <anonym>Part 10 og Part 1 1</anonym> ved skøde tinglyst den 19.juni
2018 solgte ejendommen matr.nr. 8aq beliggende <anonym>Vej 2</anonym> 8 <anonym>Ejerlav 1</anonym> 0g at
de over for køber har 'tilkendegivet; at de vil føre nærværende retssag til ende.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af <anonym>Part 3</anonym>
<anonym>Part 15</anonym> <anonym>Part 14</anonym> <anonym>Part 9</anonym> <anonym>Part B</anonym> 0g Vidne 3 (idll
Der er endvidere afgivet vidneforklaring af <anonym>Vidne 4</anonym>
<anonym>Part 3</anonym> (matr.nr. 8ai) har supplerende forklaret blandt andet; at den første
bænk blev lavet medio 1980'erne af resterne fra badebroen. Samtidig hermed blev lagt en
gammel trælygtepæl i sandet som befæstning. Omkring 1990 blev bygget en ny bænk med
ryglæn af andre trærester . Denne bænk blev løbende blevet vedligeholdt. I 2007-2008 byg -
<anonym>(3)</anonym> gede han selv en ny bænk lige som den gamle, kaldet <anonym>3's</anonym> første bænk?" . Samtidig lavede
han den hvide bænk, kaldet <anonym>3's</anonym> hvide bænk? . I 2013-2014 blev der igen blevet bygget en
ny bænk; som også er blevet vedligeholdt. Denne bænk blev fjernet i april 2016 af de ind-
stævnte. Bådene, som har ligget nede ved stranden; har primært ligget til venstre på grun -
den, men der har også ligget nogle til højre.
<anonym>Part 15</anonym> (matr.nr. Sar) har supplerende forklaret blandt andet; at hans
skiftende både i begyndelsen lå på strandgrunden i venstre side; men til sidst var de pla-
ceret i højre side. Der var ikke faste pladser til bådene på stranden. Han har haft sine både
liggende på sin egen grund om vinteren. De blev kun trukket op på stranden i stormvejr 0g
i forbindelse med bortrejse; men lå ellers for svaj. I en periode på 2-3 år havde han ingen
båd, men ellers havde han én hele tiden: Han har igennem svigerfaderens ejertid brugt den -
nes båd. Han vidste, hvem de fleste både på stranden tilhørte. På grunden lå der også både,
som tilhørte sommerhusejere uden for det område, der på et oversigtskort er markeret med
blåt (matr.nr. 8aa mv.); og det er der stadig en, der gør. Der har også været 5-6 bøjer, hvor
de forskellige både lå for svaj. Båden, der på en række fotografier ses ligge på langs ud for
bænken; lå der i årevis. Brønddækslet ligger efter hans opfattelse tæt ved matrikelgrænsen:
Både og bænke har været placeret på den del af grunden; der ligger mellem brønddækslet
og havet. Tilbage i 1990'erne reparerede han på bænken.
<anonym>Part 14</anonym> (matr.nr. 8ak) har supplerende forklaret blandt andet; at hans både
tidligere lå på strandarealet; men de blev sidst i 1990erne 1996-1997 flyttet op ved si-
den af brønddækslet. Hans både har også ligget for svaj i løbet af sommeren; når de var i
deres sommerhus. De blev taget op, hvis han ikke skulle være der i løbet af ugen. Bådene
lå primært til venstre på grunden. Også andre end sommerhusejere fra det "blå område?
havde både liggende. Der ligger stadigvæk en båd tilhørende beboerne i huset på <anonym>Vej 1</anonym>
34, 0g der har også været en anden båd "udefra. <anonym>Part 12's</anonym> forgænger havde en båd ved
navn "Uro Den var aldrig ude at sejle. Han tror; at den gamle skelgrænse er der, hvor
raftehegnet på matr.nr. 10g slutter på luftfotoet fra 2010.
<anonym>Part 9</anonym> (matr.nr. 8au) har supplerende forklaret blandt andet, at <anonym>Vidne 3</anonym> som han
har købt sit sommerhus af, sagde; at man kunne have sin jolle liggende nede ved stranden.
Det var hensigtsmæssigt for ham; da hans hus ligger et stykke fra stranden. PariEPsagde; at
de fra tidernes morgen havde haft joller liggende. Hun havde ikke jolle; da de købte som-
merhuset af hende, men hun var på dette tidspunkt også oppe i årene. Han erhvervede sig
en jolle efter et eller to år. Han har ligesom de andre bådejere en bøje, så jollen kan ligge
for svaj.
<anonym>Part B</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at det nok var i 2016, at
der skete matrikulær berigtigelse. Den gamle skelgrænse var tæt ved brønddækslet. Læng -
den af 'raftehegnet på nabogrunden har ikke noget med skelgrænsen at gøre. Strandbeskyt -
telseslinjen ligger endnu længere oppe på land end dækslet. Opfattelsen blandt sommer -
husejerne for brugen af matr .nr. 8bk har gennem årene været, at matrikelgrænsen var afgø-
rende for, hvad man kunne gøre med hensyn til bådoplag; placering af bænke m.v.
Han kender godt båden med blå bund, som tilhører <anonym>Part 9</anonym> Den orange båd med grøn
<anonym>(P3)</anonym> bund er <anonym>Part 14's</anonym> En sommerhusejer ved navn <anonym>P3</anonym> som kommer "ude-
fra har haft en båd liggende fra 2002. Det har han selv og hans svoger også haft. Han har
selv haft sin båd liggende for svaj. Han kan tilbage fra 1990'erne kun erindre to både på
stranden. Den ene var "Uro' <anonym>Person 2's</anonym> båd, der var et vrag, som <anonym>Vidne 3</anonym> fik med,
da hun købte matr.nr. 8at i 1995. Den blev i 2015 fjernet uden hans mellemkomst. Den
hvide båd med sort stribe blev fjernet i 2016. Den tilhørte ikke nogen af sagsøgerne. Fra
2002-2003 har der ligget både på stranden. Idag ligger der kun hans egen båd og én anden.
Han har af hensyn til de servitutberettigede opsat en ca. to meter lang trallebænk på grun-
den. Den er uden ryglæn og diskret placeret længere tilbage på grunden. Den kan flyttes,
men er låst fast. Han opsatte efter købet af grunden også en anden bænk, men den er nu
fjernet. Den bænk, som han har sat op, er nok ulovligt placeret. Hvis der skal opsættes en
ny bænk, skal den formentlig placeres inden for strandbeskyttelseslinjen. Også det hegn,
der ses på et fotografi i ekstrakten side 76, er nok ulovligt. De møbler, man ser på et foto -
grafi på side 84, fulgte med grunden ved købet i 2014.
<anonym>Vidne 3</anonym> (matr.nr. 8at) har nu som vidne - supplerende forklaret blandt andet; at der
er billeder fra 1987 af hendes orange båd i ekstrakten på side 115. Den blev købt i 1974 0g
har været der det meste af tiden. På side 114 ser man <anonym>Person 2's</anonym> jolle; som de fik med
ved købet af 8at i 1995,og som har været der igennem alle årene frem til for ca. 3 år siden.
Den blev skrottet;, fordi den var i dårlig stand. Hendes børnebørn brugte den som "legetøj"
med en snor i- Der har altid været både på arealet. I 1980emne og 1990'emne var der efter
hendes erindring 6-7 både Hun vidste dengang, hvis hver enkelt båd var. Bådene hørte til
de ejendomme; der på et kort er markeret med blåt.
<anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret blandt andet, at han siden år 2000 har ejet en del af et sommer -
hus på matr.nr. 1Oh og 10g. Tidligere tilhørte det hans svigermor. Han er således kommet i
området siden 1970. Fotografiet fra 1974 viser givetvis hegnet til hans grund. Det er ved at
falde sammen nu. Hegnet ses også på fotografiet fra 2011. Matrikelgrænsen på hans grund
er i dag forlænget, men gik tidligere ved brønddækslet. Han mener at huske, at der også før
år 2000 lå både på nabogrunden:. De lå på den yderste del af grunden fra det gamle skel
og udad. De luftfotografier, der er optaget i 2011 og 2012, viser meget godt antallet af bå -
de, som det har været. Badebroen blev taget ned omkring år 1990.
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten om ankesagens to
temaer om bådepladser og bænk 0g har procederet i overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og resultat
Appellanterne er som påtaleberettigede i henhold til den i sagen omhandlede servitut beret-
tigede til frit 0g uhindret ophold samt færdsel over de indstævntes grund, tidligere matr.nr.
8æ, nu matr.nr. 8bk. Landsretten finder; at dette efter en naturlig sproglig forståelse omfat-
ter, at de påtaleberettigede blandt andet er berettigede til at tage ophold på en allerede op-
stillet bænk; men at appellanterne ikke i kraft af servitutten er berettigede til selv at opstille
en bænk eller oplægge både på grunden; således som det fremgår af appellanternes påstand
1 og 2 for landsretten.
Spørgsmålet er herefter, om appellanterne som gruppe eller hver især har vundet hævd på
at opstille en bænk 0g oplægge både på grunden efter reglerne i DL 5-5-1.
Efter servituttens ordlyd, hvorefter den i sagen omhandlede grund er beliggende mellem de
påtaleberettigedes grunde og stranden; de fremlagte matrikelkort vedrørende tiden siden
1903, den af <anonym>Vidne 1</anonym> afgivne forklaring samt oplysningen om, at der
på de indstævntes foranledning i 2016 skete registrering af en ændret grænse for matr. nr.
8bk i henhold til proceduren om berigtigelse i udstykningslovens 8 28, nr. 1, lægger lands -
retten til grund, at arealet mellem den tidligere registrerede grænse for matr. nr. 8bk 0g den
1 2016 registrerede grænse; er opstået ved naturlig tilvækst.
Landsretten finder, at et sådant areal opstået ved naturlig tilvækst efter nærhedsprincippet
må anses som tilhørende matr.nr. 8bk 0g således, at denne matrikels grænse, 0g dermed
ejendomsrettens udstrækning, til stadighed undergår forandring i takt med; at tilvæksten
sker. Ejeren af matr.nr. 8bk har i kraft heraf til enhver tid ejendomsret til det areal, som
mod havet er afgrænset ved havstokken. Det forhold, at den matrikulære berigtigelse af
grænsen for matr.nr. 8bk først skete i 2016, findes herefter ikke at være til hinder for, at
hævd kan erhverves over arealet mellem den tidligere registrerede grænse for matr.nr. 8bk
og den i 2016 registrerede grænse.
Landsretten finder, at appellanterne ikke har godtgjort; at de opfylder betingelserne for som
gruppe at have vundet hævd på ret til oplæg af både, således som det fremgår af påstand 1
for landsretten.
Efter forklaringerne fra <anonym>Part 3</anonym> (matr.nr. 8ai), <anonym>Part 6</anonym> (matr.nr. 8ax),
<anonym>Part 8</anonym> (matr.nr. 8ap) 0g <anonym>Part 1 0</anonym> (matrnr. 8aq) om disses råden over
matrnr. 8bk findes det ikke dokumenteret, at ejerne af matr.nr. 8ai, 8ax, 8ap og 8aq har
vundet hævd på at have både liggende på matr.nr. 8bk.
Efter en samlet bedømmelse af de af <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Part 9</anonym> afgivne forklaringer vedrø -
rende den af nuværende og tidligere ejer af matr.nr. 8au udøvede råden over matr.nr. 8bk
findes det bevist; at nuværende og fremtidige ejere af matr.nr. 8au har vundet hævd på at
have både liggende på matr.nr. 8bk. Det findes ligeledes efter de af <anonym>Part 14</anonym>
0g <anonym>Part 15</anonym> afgivne forklaringer dokumenteret, at nuværende 0g fremti-
dige ejere af matr.nr. 8ak 0g 8ar har vundet hævd på at have både liggende på matr.nr. 8bk.
På denne baggrund tages appellanternes subsidiære påstand 1 til følge.
For så vidt angår spørgsmålet om ret til opstilling af en bænk bemærker landsretten; at det
efter appellanternes forklaringer må lægges til grund, at der i hvert fald siden midten af
1980/erne har været opstillet mindst én bænk, som løbende er blevet vedligeholdt 0g ud-
skiftet. Herefter 0g således som sagen er procederet; tager landsretten appellanternes på -
stand 2 til følge.
Landsretten bemærker, at eventuelle spørgsmål om forholdet til $ 3 i naturbeskyttelseslo-
ven vil skulle afgøres af kommunalbestyrelsen; som i henhold til loven er tilsynsmyndig -
hed, 0g efter lovens 8 65, stk. 2, kan meddele dispensation.
Efter sagens forløb 0g udfald ophæves sagens omkostninger for byret og landsret.
Thi kende s for ret:
<anonym>Part A 0g Part B</anonym> samt <anonym>Part C og Part D</anonym>
skal anerkende, at <anonym>Part 9</anonym> <anonym>Part 14</anonym> 0 <anonym>Part 1 5</anonym> som
ejere af matr.nr. 8au, 8ak og 8ar, <anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Område 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym>
0g senere ejere af disse ejendomme, har ret til at have både liggende på matr.nr. 8bk,
<anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Vej 1</anonym> 33 i <anonym>By 1</anonym>
<anonym>Part A 0g Part B</anonym> samt <anonym>Part C og Part D</anonym>
skal anerkende, at <anonym>Part 2 og Part 3</anonym> <anonym>Part 6 og Part 7</anonym> <anonym>Part 8</anonym>
<anonym>Part 9</anonym> <anonym>Part 1 0</anonym> 0g <anonym>Part 1 1</anonym> <anonym>Part 14 0g Part 15</anonym>
som ejere af matr.nr. 8ai, 8ax, 8ap, 8au, 8aq, 8ak og 8ar <anonym>Ejerlav 1</anonym>
beliggende <anonym>Område 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> og senere ejere heraf er berettigede til at have en bænk
stående på matr nr. 8bk, <anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Vej 1</anonym> 33 i <anonym>By 1</anonym>
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til nogen anden part.
| 11,887 | 14,669 |
|||||
966
|
Sag om en ubebygget strandgrund og en derpå hvilende servitut
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Odense
|
BS-1545/2016-ODE
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
3375/22
|
Almindelige emner;
Fast Ejendom;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
RETTEN I ODENSE 7. afdeling
DOM
Afsagt den 3. oktober 2017 i sag nr. BS 7-1545/2016:
0g
7000 Fredericia
og
7000 Fredericia
0g
7100 Vejle
0g
7100 Vejle
0g
og
0g
8000 Århus C
0g
og
Part 10 (10
0g
0g
5000 Odense C
0g
5000 Odense C
0g
6000 Kolding
0g
mod
0g
og
og
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 30. september 2016, drejer sig om en ubebyg-
get strandgrund og en derpå hvilende servitut, tinglyst oprindelig den 21_
april 1950, idet der mellem parterne er tvist om rækkevidden af en færdsels-
og opholdsret i henhold til servitutten; ligesom sagsøgerne i nærmere anført
omfang gør gældende at have vundet hævd.
Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger; som ejer af
matr.nr. 8ai, 8ah, 8ax, 8ap, 8au, 8a9, 8at, 8ak, 8ar,
beliggende (enten i for-
ening eller hver for sig) og senere ejere af ejendommene i hen-
hold til servitut af 21. april 1950 er berettiget til frit og uhindret
færdsel over hele den af de sagsøgte tilhørende matr.nr. 8bk,
Påstand 2: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger, som ejer af
matr.nr. 8aa, 8ai, 8ah, 8ax, 8ap, 8au, 8a9, 8at, 8ak, 8ar,
(enten i
forening eller hver for sig) 0g senere ejere af ejendommene har
ret til at have både liggende på den af de sagsøgte tilhørende
matr.nr. 8bk;
Påstand 3: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger, som ejer af
matr.nr. 8aa, 8ai, 8ah, 8ax, 8ap, 8au, 8aq, 8at, 8ak, 8ar,
(enten i
forening eller hver for sig) 0g senere ejere af de pågældende
ejendomme har ret til at udføre normalt vedligehold af vegeta-
tionen på den af de sagsøgte tilhørende matr.nr. 8bk,
herun-
der at klippe høje buske ned og slå græsset på stien på arealet.
Påstand 4: De sagsøgte tilpligtes at anerkende; at stien på den af de sag-
søgte tilhørende matr.nr. 8bk, beliggende
har karakter af en privat fælles-
sti.
Påstand 5: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det er uberettiget egen-
hændigt at flytte forløbet af stien på den af de sagsøgte tilhø-
rende matr.nr. 8bk,
33,
Påstand 6: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger, som ejer af
matr .nr. 8aa, 8ai, 8ah, 8ax, 8ap 8au, 8a9, 8at, 8ak, 8ar,
(enten i
forening eller hver for sig) og senere ejere af er berettiget til at
opstille borde og bænke på arealet på den af de sagsøgte tilhø-
rende matr.nr. 8bk,
33,
Påstand 7: De sagsøgte tilpligtes at fjerne opsatte hindringer for den frie
færdsel på den af de sagsøgte tilhørende matr.nr. 8bk,
herun-
der fjerne det på grunden opsatte hegn.
Påstand 8: De sagsøgte tilpligtes at anerkende; at retten til uhindret færd-
sel og ophold tillige omfatter samme ret for rettighedshavers
gæster.
De sagsøgte har over for påstand 1 og 8 nedlagt påstand om frifindelse, idet
de sagsøgte dog anerkender sagsøgernes ret til i henhold til tinglyst deklara-
tion frit 0g uhindret ophold og færdsel over og på matr. nr. 8bk,
De sagsøgte har over for påstand 2-3 0g 5-7 nedlagt påstand om frifindelse.
De sagsøgte har over for påstand 4 nedlagt påstand om afvisning subsidiært
frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retspleje-
lovens $ 218 a, stk. 2
Den omtvistede ubebyggede strandgrund, matr. nr. 8bk
ejes af de sagsøgte. De sagsøgte ejer endvidere to sommerhuse beliggende
samme sommerhusområde.
Strandgrunden var oprindelig en del af matr.nr. 8æ, der gennem årene blev
udstykket i flere matrikler. I forbindelse med salg af en af de udstykkede
parceller;, matr.nr. 8ah, blev der den 21. april 1950 tinglyst en servitut med
følgende ordlyd:
5.
Som et led i handelen har jeg derhos indrømmet køberen ret til frit 0g
uhindret ophold og færdsel paa og over den del af den mig tilhørende
matr.no. 8æ af og sogn; [-] som er beliggende mellem den
herved overdragne parcel 0g stranden; ligesom jeg har forpligtet mig
til ingensinde at lade det nævnte areal beliggende mellem matr.no. 8ah
og stranden bebygge, i hvilken henseende nærværende bestemmelse
tillige vil være at tinglyse på matr.no. 8æ med den til enhver tid væ-
rende ejer af matr.no. 8ah som paataleberettiget. Mht. servitutter og
andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen: Det bemær-
kes udtrykkeligt; at den forannævnte færdsels- og opholdsret er fælles
med andre parceller der maatte blive udstykket fra min ejendom.
I forbindelse med udstykningen af matr.nr. 8æ blev der to gange i 1958 og
en gang i 1963 tinglyst servitutter, som dels gentager og dels henviser til
indholdet af den oprindelige servitut; De udstykkede matrikler; der ikke er
beliggende i første række ned til vandet, tilhører i dag en række sommerhus -
ejere, herunder sagsøgerne med undtagelse af som
ejer et sommerhus beliggende ned til vandet.
Grunden bar i hvert fald frem til 1990 betegnelsen matr.nr. 8æ, hvorefter
strandgrunden blev udstykket til en selvstændig matrikel med matr.nr. 8bk.
Servitutten er fortsat tinglyst på grundene; idet servitutten dog aldrig har væ-
ret tinglyst på grund.
Ien lokalplan vedtaget den 3.juli 1978 og tinglyst den 16. august 1978 ind-
går et kortudsnit, hvoraf bl.a. ses indtegnet en sti, der forløber ca. midt over
strandgrunden og ned til vandet. Der er under sagen fremlagt luftfotos af
strandgrunden fra 1992, 1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008, 2009, 2010,
2011, 2012,2013 og 2014.
Strandgrunden hørte til en bagvedliggende gård, indtil gårdejer
solgte strandgrunden til de sagsøgte til overtagelse pr. 10. okto-
ber 2014.
12015 blev matr.nr. 8bk tillagt et areal på 746 m? ned mod vandet;
Forklaringer
Der er under sagen afgivet partsforklaringer af
0g
vidneforklaringer af
har forklaret, at han ejer sommerhuset beliggende
35, matrikelnummer 8aa. Han købte ejendommen 1 november
2014. Grunden ved siden af, dvs. matrikelnummer 8bk, var dengang et pænt
vedligeholdt område, hvor vegetationen var klippet ned, så der var udsigt
over vandet. Der stod bænke, som beboerne i området benyttede. Der var
også oplagt både, nogle af dem på stativer. Han har opsat raftehegn mod
grunden. Inden da var der bevoksning på grunden over mod hans ejendom.
Når man færdedes på grunden; matrikelnummer 8bk, gik man ca. midt på
arealet, og man forstyrrede ikke naboerne. De nye ejere har nu anlagt en ny
sti helt op mod hans matrikel. Stien forløber langs hans raftehegn. Hegnet
stopper ca. 20 cm. før strandbeskyttelseslinjen. Han har selv tidligere haft en
båd liggende på grunden i måske 4-5 måneder om året, men ikke om vinte-
ren. De nye ejere fjernede båden; vist nok i 2016, men den kom tilbage med
politiets mellemkomst. Båden kunne sagtens ligge på hans egen matrikel. I
dag står der kun en enkelt bænk på grunden. Vegetationen er begyndt at bre-
de sig, og grunden fremstår ikke længere vedligeholdt. Han har færdedes i
området i 15-20 år og har badet nede ved stranden. Han husker ikke speci -
fikt den omtvistede grund, bortset fra at der var en sti, man færdedes på, 1
maj 2016 sad han på en bænk på grunden og hyggesnakkede med nogle na-
boer, da den nye ejer kom og jagede alle dem væk, som ikke boede i som-
merhusene bagved og havde færdselsret på grunden. Det betød, at han var
nødt til at forlade stedet sammen med en gæst. Der kom også en sag om po-
lititilhold. Der har været flere episoder med de nye ejere. Den omtvistede
deklaration er ikke tinglyst på hans ejendom; men han ønsker at kunne fær-
des på arealet på samme måde, som han gjorde, inden de nye ejere kom. Da
han opførte sit raftehegn; ryddede han bevoksningen i en bredde på ca. 1
meter mellem sit skel og grunden. Man kan se delvis ind i hans have fra
stranden. Strandbeskyttelseslinjen går gennem hans hus. Det var de bagved-
boende naboer, der holdt den omtvistede grund. Han klippede selv græs på
grunden. Nogle af sommerhusejerne vedligeholdt hybenbuskene. Det var
blevet gjort igennem ca. 40 år. Han slog ikke græs på grunden; før han købte
sin ejendom i 2014, men han kom jævnligt i området som gæst. Han har ik-
ke fået tillagt et areal til sin ejendom. Han ved ikke; hvornår strandarealet
med de oplagte både blev tillagt den omtvistede grund, matrikelnummer
8bk, men det skete først efter, at han i 2014 købte sin ejendom. Han gik ind-
til da ud fra; at strandarealet var ejet af det offentlige På foto nr. 2 i sagens
bilag E kan man se de bænke tæt på vandet; som nu er fjernet af de nye eje-
re. Der stod i alt tre bænke på grunden; men de stod ikke altid alle samme
sted. Man kan også se hans båd blandt de oplagte både. På de to fotos i sa-
gens bilag G kan man bl.a. se den enlige bænk uden ryglæn; der nu står på
grunden. Bænken er opsat af de nye ejere. Der står også stadig nogle stole på
grunden. Brønddækslet; som ses på det ene foto, har vist ikke været der al-
tid. Grunden er i dag mere tilgroet; end de fremlagte fotos viser, men man
kan alligevel se, at vegetationen er ved at vokse op, og at der vokser bL.a.
selvsåede træer. Vegetationen vil på et tidspunkt skygge for ham og hans na-
boer. Han synes; grunden er blevet grim at se på
8,
matrikelnummer 8aq. Hun har ejet sommerhuset siden 2008. Det var vigtigt
for hende, at der var adgang til stranden; da der fra hendes grund kun er ca.
70 skridt derned. På den omtvistede grund, matrikelnummer 8bk, stod der
bænke; hvor hun og hendes gæster ofte sad og nød udsigten over vandet. Kr,
Himmelfartsdag 2016 sad hun som så ofte før og hyggede sig sammen med
nogle venner på grunden. kom forbi med sin hund, og de
faldt i snak. Pludselig kom de nye ejere af grunden 0g blandede sig. De gav
besked på at fjeme sig, og bænken blev fjernet under hende selv, hen-
des veninde og krævede at få at vide; hvor de hver især
kom fra. Det medførte bl.a , at Hen-
des søn blev også smidt hjem. Dan Dle
omkuld. Hun og hendes familie tog derefter deres ting og gik hjem. Hun har
ikke selv været på grunden siden episoden; der stadig påvirker hende meget.
Da købte grunden; sagde han; at det blot var for at have ret til at have
sin båd liggende. Hun og de andre naboer har gennem årene vedligeholdt en
del af vegetationen på grunden; både græs og hæk. Hun kan dog ikke med
sikkerhed sige; om hun selv foretog vedligeholdelse på matrikelnummer
8bk, men i hvert fald fra hendes grund og et stykke ned mod strandarealet.
Tidligere havde man Sankt Hans bål på grunden, og der kom mennesker fra
hele området; som deltog; Hun har ikke haft båd liggende på grunden. Da
hun for nylig besigtigede grunden; var den groet helt til, og der stod kun et
enkelt bord og et par stole. Bænkene tættest på stranden var fjernet. Tidlige-
re stod der tæt på stranden en forholdsvis stor bænk, som de nye ejere har
fjernet. Hun ved, at en af naboerne havde opstillet en bænk. Grunden er ikke
længere hyggelig, og hun medbragte et par klapstole; som hun satte sig på et
stykke væk. Hun er ikke blevet hindret i at gå til stranden hen over den om-
tvistede grund eller i at opholde sig på stranden.
har forklaret, at han ejer sommerhuset beliggende
29, matrikelnummer 8ai. Han købte den første halvdel af sin far i
1982,og den anden halvdel i 1990. Hans far havde købt ejendommen i 1966
eller 1967. Han er selv kommet i området; siden han var 4 år gammel. Han
har benyttet den omtvistede grund til og fra stranden og til socialt samvær;
herunder med gæster, ligesom han har haft sin båd liggende på grunden i
nogle år. Hans båd ses blandt de oplagte både på fotoet i bilag E. Den havde
ligget på grunden i 4-5 år, indtil den nye grundejer fik den væk. Naboerne
har haft både liggende igennem mange år. Han husker de oplagte både fra
han var 10 år gammel. Bådene lå på strandarealet, dvs. ikke det daværende
matrikelnummer 8bk. Det var ikke kun både fra sommerhusejerne på
som lå der. Der har været Sankt Hans bål på strandarealet igennem ca.
20 år, hvor han har været uofficiel bålmester. De var flere, der bidrog til bål-
opbygningen. Der var op til 300 personer forsamlet til Sankt Hans. Bålet
blev placeret på strandarealet. Der har ikke været bål siden den nye ejers
overtagelse af grunden. Nu står der kun en enkelt bænk på grunden: Han har
gennem tiden taget flere af de fotos; der er fremlagt som sagen bilag 12. Bil-
lederne er taget både sommer og vinter. Som man kan se på billederne, stod
bænkene på grunden året rundt;, og flere både var også oplagt året rundt. Fo-
toet fremlagt som bilag 12.34 viser de to bænke, der stod tættest på vandet;,
og som nu er fjernet. Den hvide bænk i baggrunden blev kaldt bænk"
Der har gennem årene været afholdt mange sociale arrangementer på grun-
den med deltagelse af naboer og gæster. Han er aldrig blevet bortvist fra
grunden. Han har deltaget i naboernes vedligehold af grunden; siden han
flyttede dertil i 1982. Han holdt stien og arealet nede foran stranden; idet han
slog græs og fjemnede bevoksning ved bænkene og bådene. Andre naboer
vedligeholdt hybenroserne langs stien. Han har altid opfattet grunden som et
fællesareal. Bænkene er løbende blevet udskiftet; efterhånden som de er ble-
vet nedbrudt. Bænkene har stået der i hvert fald i 40 år. Det var først for ca.
20 år siden; da hybenroserne begyndte at brede sig, at det blev nødvendigt
for naboerne at vedligeholde grunden. Den tidligere grundejer vedligeholdt
ikke grunden. Stien har stort set altid ligget ca. midt ned over grunden. Den-
ne sti er ikke længere tilgængelig, idet den nye ejer dels har opsat et hegn på
tværs, dels har lagt en båd på tværs. Der har været plantet blomster i brønd-
ringen ved den gamle sti igennem mange år. Man kan i dag kun færdes ad
den nye sti, som den nye ejer har anlagt mod grund. Tidligere lå
strandkanten en del længere oppe på strandarealet end 1 dag; Stranden er
gennem årene vokset med mindst 10 meter. Vegetationen på grunden er
vokset op igennem de seneste godt 20 år. Han kræver ikke vegetationen fjer-
net; men blot vedligeholdt.
har forklaret; at han ejer sommerhuset beliggende
31, matrikelnummer 8ah, som ligger lige bagved det omtvistede matri-
kelnummer 8bk. Han købte sommerhuset 1994 af sine forældre. Sommer-
huset havde siden 1951 været i hans bedsteforældres eje. Han har dagligt
benyttet den omtvistede grund, siden hans morfar byggede sommerhuset.
Han morfar opsatte en af bænkene på grunden. Man færdedes til og fra
stranden ad en sti ca. midt på grunden. Der var også mange gæster; der fær-
dedes på grunden. Han erhvervede omkring 1975 sin første båd, som han
oplagde på grunden. Den lå på grunden i ca. 10 år. Næsten alle bådene lå til
venstre på grunden; når man kom gående ned mod vandet. Den nye grund-
ejer;, har haft en båd liggende i højre side. Han kan huske, at
der har ligget både på grunden igennem ca. 40 år, men der har ligget både
længere tid tilbage, end han kan huske. Det var vist primært sommerhusejere
fra området omkring der lagde både på grunden. Nogle af bådene
lå der året rundt. Der har stået bænke på grunden i årtier. Bænkene var ikke
opsat af ejeren af grunden; men i hvert fald den store bænk tættest på vandet
var opsat af det uofficielle bådelaug. Der var ikke regler for, hvem der var
ejer af bænkene på grunden. Bænkene blev ikke kun benyttet af sommerhus-
ejerne; men også af forskellige strandgæster. Den tidligere grundejer;
solgte på et tidspunkt
sin landejendom; men beholdt af ukendte årsager matrikelnummer 8bk, som
han fik udskilt. sørgede ikke for, at grunden blev vedligeholdt. Bå-
de sagsøgeren selv, hans forældre og hans bedsteforældre har deltaget i ved-
ligehold af grunden. Han har siden 1994 slået græs og klippet hybenroser på
begge sider af stien; der lå midt på grunden Hybenroserne er løbende vokset
til, siden han var barn. Når hybenroser vokser sig højere end 1,5 meter, bli-
ver de grimme og vælter. De er pæne, hvis de holdes nede. Samtidig har det
givet ham en bedre udsigt ned til vandet. Han har også været med til at ved-
ligeholde strandarealet. Han har desuden deltaget i Sankt Hans 0g andre fe-
ster på grunden. Den nye ejer har hindret ham i at vedligeholde arealet. Han
kan stadig færdes over grunden; men han er nødt til at benytte den nye sti,
som den nye ejer har anlagt langs grund. Der står i dag kun en 2-perso-
ners bænk uden ryglæn på grunden; og man kan derfor ikke sidde flere per-
soner 0g nyde solen og udsigten; som man kunne før i tiden. Der stod oprin-
delig tre forskellige bænke på grunden. Bænken tættest på vandet havde en
fast placering: opstillede en flot, hvidmalet træbænk, som
havde to forskellige placeringer; bl.a. tæt på den faste bænk. Den har stået
der i 8-9 år. Den oprindelige bænk var bygget af træ fra en bådebro. Den
hvide plasticbænk blev opsat af en af sommerhusejerne; fra nr.
10, og den var let og blev flyttet en del rundt på grunden. Det kan godt pas-
se, at hybenroserne primært blev vedligeholdt ud til stien og ikke helt ude i
siden af grunden. Som nogle af billederne i sagens bilag 12 viser, kunne ro-
senbuskene godt nå at vokse en del op i løbet af sommeren. Rosenbuskene
blev ikke klippet ned om sommeren; men kun om vinteren. De vælter, når
de bliver ca. 2 meter høje; og så ser det rigtig grimt ud. Han ved ikke; hvad
der kan betegnes som "normalt vedligehold" af rosenbuske. De blev klippet
"hårdt" ned én gang om året;, nemlig om vinteren; hvor de blev klippet ned
til ca. 60 centimeter. Han har som barn leget på grunden; inden der voksede
rosenbuske op. Rosenbuskene begyndte at vokse langsomt op for ca. 40 år
siden. Han har ikke opholdt sig på denne del af grunden efter, at han blev
voksen. Han opholdt sig længere nede mod stranden.
har forklaret; at han ejer sommerhuset belig-
gende 7 matrikelnummer 8ap. Han har ejet ejendommen sam-
men med sin bror siden årsskiftet 2008/2009 Han kom også i området som
barn; idet hans forældre havde boet der siden 1988. Han er født i 1980. Han
har gennem årene benyttet den omtvistede grund sammen med familie og
venner; ligesom han altid har deltaget i Sankt Hans og andre sociale arrange-
menter på grunden. Når man færdedes på grunden; benyttede man stien midt
på arealet. Han har haft en båd liggende på grunden. Han havde for 15 år si-
den en båd liggende, der forsvandt. For 8-9 år siden anskaffede han en anden
båd, som han lagde på grunden. Han registrerede båden; da den nye grunde-
jer krævede det. Han fik derefter at vide; at båden var blevet registreret og
kunne blive liggende. Et halvt års tid senere meddelte den nye ejer imidler-
tid, at båden ikke længere måtte ligge på grunden; Bådene lå primært til ven-
stre på strandarealet; når man kom gående ned mod vandet. Hans forældre
havde ikke båd. Han har klippet græs og hæk langs hans egen matrikel.
0g
han ved. Han har ikke selv set dem udføre arbejdet, men han har set resulta -
tet. Der har stået bænke på grunden i alle de år, han kan huske. Fotoet i bilag
12.27, der er taget i 2001, er formentligt taget af hans forældre og viser
grundens udseende fra vandkanten og ind mod land. Han ejede ikke en båd
på dette tidspunkt. Den store bænk tættest på vandet har stået der, så længe
han husker. Der stod en anden bænk tæt på, som vist også var fast. Begge
bænke er nu blevet fjernet af den nye ejer. Han kan stadig gå til og fra van-
det ad den nye sti, som den nye ejer har anlagt. Den gamle sti var dog lettere
at få både ned ad. Det er lidt svært at komme rundt om hjørnet med en båd,
hvis man kommer fra
68, matrikelnummer 8ax. Hun købte det i starten af 1990'erne sammen
med sine to søskende. Hendes forældre købte grunden i 1965 og byggede
sommerhuset. Hun har gennem årene anvendt den omtvistede grund til at
færdes til og fra stranden. Da hun var barn; var der stort set ikke andet end
græs på grunden; Der stod bænke og lå både på grunden. Hendes far har væ-
ret med til at opstille bænke. Hun har ikke selv opstillet bænke. Oprindelig
var der ikke nogen egentlig sti på grunden; men da hybenroserne bredte sig,
blev der ryddet en sti ned over grundens midte. Hendes far deltog i dette ar-
bejde. Den nye grundejer har spærret stien af i begge ender; og man skal nu
færdes ad en sti, som den nye ejer har anlagt. Hun er ked af den nye sti, som
ikke ligger så ugeneret. I alle de år, hun kan huske, har der ligget både på
grunden. Hendes fotos i sagens bilag 12 er vist nok taget i 1970'erne 0g vi-
ser sociale sammenkomster til blandt andet Sankt Hans og en brofest. Fotoet
fremlagt som bilag 12.5 viser, at der for ca. 40 år blevet opstillet telt på
grunden i forbindelse med store sammenkomster. Hun mener; at stranden
var bredere dengang. Fra starten af 1990'er begyndte grunden at gro til med
hybenroser. Det var derfor nødvendigt at klippe buskene. Både hendes far og
sørgede for, at buskene var klippet til i siderne ud mod stien. Hendes
far hjalp til hermed, indtil han døde for 15 år siden. Hun overtog ikke vedli-
geholdelsen. slog græs, men flere naboer hjalp med at holde grunden;
der blev betragtet som fælles. Der har også været holdt Sankt Hans siden
hendes barndom. Bålet lå længere nede mod vandet: Hun og hendes familie
havde ikke båd liggende; men blandt andre har haft båd
liggende. Bådene lå fortrinsvis til venstre på grunden; når man gik ned mod
vandet. Hun kan sagtens færdes ad den sti, som de nye ejere har anlagt på
grunden.
64,
matrikelnummer 8au. Han købte sommerhuset den 1. april 2009 af sin nabo,
Også som yngre kom han ofte i området, idet stedet blev benyttet som
badestrand, ligesom han søster indtil sidst i 1980'erne boede i området. Han
har benyttet den omtvistede grund i hele sin ejertid, herunder til at have en
jolle liggende. Han erhvervede dog først jollen et par år efter sommerhuset.
Han benyttede jollen som fritidsfisker; og det var af betydning for ham ikke
at være nødsaget til at slæbe jollen til og fra hans sommerhus. Der lå flere
både på grunden; og det var derfor hans opfattelse; at han var i sin gode ret
til at lægge sin jolle samme sted. Han havde ikke undersøgt; hvem der ejede
grunden. Han husker ikke; hvor langt tilbage i tid, der har ligget både. Han
fjemede sin jolle inden udgangen af november 2016 efter krav fra den nye
grundejer. Han havde forinden ladet sin jolle 0g et surfbræt registrere efter
krav fra grundejeren. Jollen 0g surfbrættet ligger nu på hans egen grund. Det
er ikke så nemt at komme rundt om hjørnet med båden; når han skal ned til
stranden over grunden. Han ved, at naboerne gennem årene har klippet græs
0g hybenroser på grunden; men han har ikke set dem udføre arbejdet. Den
gamle sti midt på grunden er nu groet næsten fuldstændig til. Han har ikke
selv foretaget vedligehold af grunden.
66, matrikelnummer 8at. Tidligere ejede hun også 64. Hun købte
nr. 64 i 1974 og nr. 66 i 1995. Der har gennem årene været afholdt mange
sociale arrangementer på den omtvistede grund. Der har i den anledning væ -
ret opstillet telt; borde og stole, og der har været spillet musik. Man har fej-
ret Sankt Hans med bålafbrænding; hvilket foregik på strandarealet nær nog-
le bænke, der stod ned mod vandet. Der har også været afholdt brofester og
opstillet telt længere oppe på grunden; men hun kan ikke stedfæste det præ -
cist. Sammenkomsterne foregik således ikke kun på selve strandarealet. Der
kom en masse gæster udefra. Efter at hun købte det første sommerhus 1
1974, købte hun samme sommer en båd, som det meste af tiden lå på den
omtvistede grund. Det gjaldt også et surfbræt, som lå der i perioden omkring
1980-1985. Båden lå noget af tiden i hendes egen have, men det var lidt be-
sværligt at slæbe den frem og tilbage til vandet. Hun har ikke længere båd.
Hun vidste; at der var tinglyst en deklaration; som gav sommerhusejerne ret
til at anvende grunden. Der var mange sommerhusejere; der havde båd lig;
gende på grunden. båd lå der gennem en meget lang årrække
fra 1960'erne og indtil for et par år siden. Bådene lå på venstre side af grun-
den; når man gik ned mod vandet. Hendes mand deltog nogle enkelte somre
1 klipning af hybenroserne. Hun mener; at buskene også blev studset lidt i
løbet af sommeren, hvis det kneb med at komme forbi med bådene. Den sto-
re bænk tættest på vandet stod der i mange år. havde også en
bænk stående på det areal, hvor hybenroserne siden voksede op. Hun kan
sagtens benytte den nye sti ned til vandet; men det er ikke så hyggeligt som
tidligere. Man kan næsten ikke undgå at kigge ind til den nabogrund, der lig-
ger lige op til stien. Hun er aldrig blevet bortvist fra grunden.
har forklaret; at han ejer sommerhuset beliggende
27, matrikelnummer 8ak. Hans forældre købte sommerhuset i 1980,
og han og hans bror overtog det i 1995 eller 1996. Han har benyttet den om-
tvistede grund gennem alle årene, herunder til at have t0 både liggende. Bå-
dene har kun ligget på venstre side af strandarealet;, helt op til brønddækslet.
Bådene lå på et stativ; så de blev løftet lidt op. De lå der året rundt. Han be-
nyttede også de opstillede bænke, herunder når han gik ned til stranden med
gæster. Der stod en fast bænk tæt på vandet og en anden bænk ved siden af.
Hvis der manglede siddepladser, tog man selv stole med. Han og de andre
sommerhusejere deltog i vedligeholdelsen af grunden; og han har selv slået
græs; ligesom han sammen med sin bror har klippet hybenbuskene. Han slog
græs 5-6 gange om året og klippede hybenbuskene lidt efter behov. sØr -
gede for at klippe buskede ned. Arbejdet blev udført langs hele stien ned til
vandet og nede på strandarealet. Han ene båd lå på grunden fra 1980'erne,
0g hans anden båd blev lagt der omkring 1990. Han havde desuden et par
surfbrætter liggende på grunden. På fotoet fremlagt som bilag 12.11 kan
man se hans to både ligge ovenpå hinanden på en bådvogn; der midlertidigt
står på højre side af grunden. Han kender ikke personerne på fotoet; men
personerne sidder på det areal, som han slog græs på. På luftfotos i sagens
bilag C er det hans to både, der ligger tættest på brønddækslet. Man tænkte
dengang ikke på, hvor strandlinjen lå. Alle folk fra området gik ad stien ned
til vandet; Det kunne være svært at finde en ledig bænkeplads; og han har
oplevet at have været nødsaget til selv at tage stole med. Han kan sagtens
benytte den nye sti, men den gamle sti var mere ugeneret og hyggelig.
har forklaret, at han ejer sommerhuset beliggen-
de 10, matrikelnummer 8ar. Han erhvervede sommerhuset i be-
gyndelsen af 2014 som en del af det uskiftede bo efter hans kone; der døde i
slutningen af 2013. Huset tilhørte tidligere hans svigerfar; som købte det i
1988. Han er kommet i området siden 1988, og han benyttede en båd, som
svigerfaren i sin tid havde erhvervet. Båden lå på den omtvistede grund, for-
trinsvis i højre side ned mod stranden på grund af manglende plads i venstre
side. Båden ligger i dag på hans egen grund. Han har haft flere forskellige
både; og iperioder på 2-3 år var han uden båd. Han har gennem årene benyt-
tet den store, faste bænk tæt på vandet, 0g han har desuden lavet lidt vedli -
gehold på bænken. Han har kun en enkelt gang deltaget i vedligeholdelsen af
vegetationen på grunden; idet han klippede hybenbuskene. Han erhvervede
en havetraktor i 2012. Før den tid udførte han ikke arbejde på grunden. De
andre naboer stod for den løbende vedligeholdelse af grunden. Det er ikke så
nemt at komme ned ad den nye sti med båden, som det var at komme ned ad
den tidligere sti midt på grunden. Desuden kommer han meget tæt på
grund, som den nye sti ligger helt op ad. Brønddækslet ligger ikke på selve
strandarealet, men på det oprindelige matrikelnummer 8bk.
har forklaret; at han ejer sommerhuset beliggen-
de 6, matrikelnummer 1Oaa. Han far byggede sommerhuset 1
1960, og han er selv kommet der siden 1962. Han blev medejer af ejendom-
men i 1998. I perioden fra 1978 98 var ejendommen ikke i familiens eje,
men han kom stadig 1 området. Han husker udmærket brofesterne 1
1970'erne, men han har ikke kendskab til brofester efter denne periode. Til
brofesterne var der opstillet telt overfor de oplagte både, dvs. nedenfor det
daværende matrikelnummer 8bk. Der stod en fast bænk tæt på vandet, som
var bygget af rester fra en bådebro. Bænken stod på stedet i mange år. Fotoet
fremlagt som bilag 12.1 viser bådebroen i 1974. Brofesterne foregik helt ne-
de på stranden; som det ses på de fremlagte fotos i bilag 12. I dag står der et
bord- og bænkesæt på det sted, som tidligere var skellet mellem matrikel-
nummer 8bk og strandarealet. Tidligere stod det længere nede på strandarea -
let. Det midterste foto på bilag 12.10 viser bl.a. båd, som lå der i
mindst 20 år. Han ved ikke; hvornår Dorcon døde. Han kender ikke båden
med den blå bund, som ses på samme bilag. Bådene bagved ses at være mid-
lertidigt placeret. Stranden er blevet en del bredere gennem årene. 1
1930'erne var der strand på det sted, hvor bådene senere blev oplagt på land.
På fotoet fremlagt som bilag 12.17 ses hans egen båd. Han har haft båd lig-
gende på strandarealet siden 1999, selvom han ikke var omfattet af servitut-
ten omhandlet i sagen. Fotoet fremlagt som bilag 12.35 er taget i starten af
1970'erne og viser ham selv, hans mor, en søster og en veninde. De ophol-
der sig på matrikelnummer 8bk, tæt på strandarealet. Da han købte sommer-
huset i 1998, lå der kun et par både på strandarealet. Fra omkring år 2000
kom der flere og flere både til, og der også blev oplagt flere og flere surf-
brætter. Han købte matrikelnummer 8bk i 2014 af
sammen med blandt andre sin søster. Han købte det, fordi han ikke brød sig
om den udvikling der havde været på grunden. I de senere år blev græsslå-
ningen meget intensiv, og det havde efterhånden udviklet sig til, at grunden
havde fået karakter af en udvidelse af sommerhusejernes haver. Han foretrak
en mindre intensiv brug og en naturlig vegetation på grunden. Det oprindeli -
ge tinglyste areal havde gennem mange år været tilvokset med hybenroser.
Tilgroningen var så omfattende; at man kun kunne færdes ad en sti midt på
grunden: Han lader nu den naturlige vegetation udvikle sig. Han er ikke inte-
resseret i, at andre blander sig i vedligeholdelsen og dermed påvirker natur-
værdierne. Den 6. maj 2016 opstod der på grunden en episode med blandt
andre Han er ikke uenig i, at både de servitutberettigede og deres
gæster må benytte grunden. For at forstå baggrunden for episoden med
er det relevant at vide; at i december 2014 ryddede 60 m2
af matrikelnummer 8bk og opførte et højt raftehegn; uden at drøfte det med
ham. Det var han temmelig utilfreds med, og det udviklede sig til en hegns-
sag, der blev afgjort i retten. I april 2015 skrev han til at han overhove -
det ikke måtte gå ind på grunden. var ikke omfattet af servitutten om
ret til ophold og færdsel på grunden. På trods heraf gik ind og foretog
beplantning på grunden I slutningen af maj 2015 lagde desuden en båd
op på grunden uden at orientere ham. Han kunne ikke identificere ejeren; 0g
han satte derfor et skilt op for at få klarhed over, hvem der var ejer af de bå -
de, der var oplagt på grunden. Det lykkedes ikke at få identificeret
båd. Han tog derfor kontakt til politiet; som meddelte ham, at han kunne
indlevere den uidentificerede båd som hittegods. Da han fjernede båden,
blev han imidlertid anmeldt for tyveri. Den 5 maj 2016 tog han på
fersk gerning; idet var i færd med at arbejde på grunden. Han bortviste
og det kom der en politianmeldelse ud af. Dagen efter, dvs. den 6. maj
2016, antraf han på ny på grunden sammen med forskellige andre per-
soner, herunder i overensstemmelse
med politiets anvisninger. nægtede imidlertid at rette sig herefter, idet
i stedet satte sig på en bænk på grunden. Der opstod en fysisk konfron-
tation; og han blev udsat for trusler; som blev anmeldt til politiet. Han har
aldrig bortvist andre end fra grunden. Den sti på grunden; der fører ned
til stranden; bliver ikke kun benyttet af de servitutberettigede, men også af
andre personer. I 1998 stod en stor; fast bænk tæt på stranden. I 2015 stod
der en anden træbænk, der var meget rådden; en plasticbænk samt en række
stole. Kun den store, gamle bænk var fast. Han fjernede bænkene og erstat-
tede dem med to træbænke; som han placerede længere oppe på grunden:
Der er ikke kommet noget ud af de nævnte politisager. Inden han anlagde en
ny sti på grunden i 2014, havde der gennem årene dannet sig en naturlig sti,
der dog flyttede sig lidt med tiden. Han undersøgte ikke i sin tid, om han
havde ret til at lægge sin båd op på strandarealet. Hvis han var blevet bedt
om at fjerne sin båd, havde han gjort det. Der har været gjort flere forgæves
forsøg på at forlige tvisten med sagsøgerne.
har forklaret; at han er uddannet som landmåler
0g er ansat i et landinspektørfirma I 1998 købte han sammen med sin bror
sommerhuset på 6. Han havde færdedes i området gennem man-
ge år forud herfor. Han husker en bådebro, men han husker ikke brofesterne
i 1970'erne. I 1998 lå der nogle enkelte både på strandarealet, og han havde
selv en båd liggende samme sted omkring 2000-2003. Han havde ikke
spurgt nogen om lov til at oplægge båden. Han tog altid båden op om vinte-
ren; De seneste 10 år og navnlig efter 2014 er der blevet oplagt mange flere
både på strandarealet, herunder også både der ikke tilhørte nogen af de servi -
tutberettigede. I august 2015 blev strandarealet tillagt matrikelnummer 8bk.
Størstedelen af grunden er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Brønddæks-
let ligger på det oprindelige matrikelnummer 8bk, tæt på det nu tilvækstede
strandareal . Han har mange gange slået græs på den nye sti, der er anlagt ef-
ter grundkøbet. Der har så længe; han kan huske; stået en stor bænk tæt på
stranden. De andre bænke var ikke faste og blev flyttet rundt på grunden.
Han har nu været med til i stedet at opsætte en 4-personers træbænk længere
oppe på grunden; som passer bedre ind i områdets naturlige udseende. Han
var også til stede under episoden på grunden den 6. maj 2016, og han har
samme opfattelse af hændelsesforløbet som sin bror, Han husker ik-
ke; hvordan grunden blev vedligeholdt i 1970'erne. Der er flere offentlige
stier ned til stranden i umiddelbar nærhed. I 1998 blev grunden vedligeholdt
i almindeligt omfang; og der blev bl.a. slået græs. Adgangsstien var belig-
gende mellem opvoksede rosenbuske. Der blev slået græs på både stien 0g
det åbne strandareal . Rosenbuskene blev i et vist omfang holdt nede. Buske-
ne blev måske klippet ned en gang om året, i hvert fald op mod Be -
voksningen var mere uberørt over mod Det var hovedsage-
lig de servitutberettigede fra de bagvedliggende sommerhuse, der færdedes
på arealet; men der færdedes også personer; som kom udefra. Han har aldrig
oplevet folk tage ophold på det oprindelige matrikelnummer 8bk, hvor der
som nævnte kun var passage ad stien. Han er helt indforstået med, at både de
servitutberettigede og deres gæster færdes på grunden. Der står i dag kun en
enkelt trællebænk på strandarealet.
har forklaret, at hun ejer sommerhuset belig-
gende 15, matrikelnummer 8bc. Hun købte sommerhuset for ca. 5
år siden. Hun er formand for grundejerforeningen; der omfatter ca. 400 som-
merhuse. Hendes ejendom har en servitutbaseret ret til adgang til stranden
via matrikelnummer 8bk. Hun færdes dog ikke selv ad stien over matrikel-
nummer 8bk, og hun ved derfor ikke; om stien benyttes af andre end de ser-
vitutberettigede Hun har aldrig selv benyttet sit sommerhus; der lejes ud via
et bureau. Hun kender derfor ikke nærmere til den omtvistede grund. Hun
har benyttet flere andre stier; når hun har færdedes i området. Hun ved ikke,
om stierne var offentlige. Der er måske 15 adgange i området ned til stran -
den. Hun har ikke overvejet; hvad det helt præcis betyder, at hun har ret til at
færdes og opholde sig på matrikelnummer 8bk. Grundejerforeningen er fri-
villig 0g ejer ikke noget. Grundejerforeningen opfordrer til, at sommerhuse -
jerne vedligeholder det; de skal De sagsøgte er ikke medlemmer af grund-
ejerforeningen. Så vidt hun ved, er nogle af sagsøgerne medlemmer.
har forklaret; at han har ejet matrikelnummer
8bk. Han købte grunden sammen med en landbrugsejendom i 1986. Han op-
holdt sig af og til på strandgrunden. Dengang kom der ikke ret mange men-
nesker på stedet. Området var groet godt til. Han fjernede flasker og dåser i
efteråret 1986, hvilket er den eneste gang; han har ryddet op på grunden, Hy-
benbuskene var nogle steder ca. 2 meter høje og blev ikke beskåret. Andre
beboere foretog et vist vedligehold på grunden; hvilket han ikke blandede
sig i I 2014 solgte han grunden. Han har haft en båd liggende helt ud til
vandet; dels ud for matrikelnummer 8bk og dels på et areal nedenfor
1 1986 lå der måske en eller to både på grunden. Da han i 2014 solgte
grunden, lå der måske 8-10 både. Det var især fra sidst i 1990'erne, at der
kom mange både. Han vil tro, at sommerhusejeren umiddelbart bag grunden
var den, der holdt rosenbuskene nede; formentlig for at opnå en bedre ud-
sigt. Han har aldrig gjort noget ved stien på grunden. Han har for ganske ny-
lig set den nye adgangssti, og den er efter hans mening fin. Den er i meget
bedre stand end den gamle sti, der i højere grad var en natursti. Da han solg-
te grunden i 2014, talte han med køberen om, at den stadig skulle være en
naturgrund . Han bor selv 200 meter fra vandet i så han havde ikke
længere nogen interesse i grunden. Han kendte godt den tinglyste servitut;
der gav nogle bagvedliggende sommerhusejere adgang til at færdes og op-
holde sig på grunden. De havde ikke ret til at oplægge både, men han valgte
at tolerere det.
Parternes synspunkter
Sagsøgerne har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med deres
påstandsdokument; der lyder således:
Ad påstand 1 ~ servitut med ret til uhindret færdsel og ophold
Til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende; at retten til fri og
uhindret ophold og færdsel er en servitutrettighed jf. servituttens pkt. 5,
jf. bilag 4,6 og 7.
Såfremt retten til sammenkomster i nabolaget både fælles og af privat
karakter ikke må være omfattet af servituttens ordlyd pkt. 5, må dette
være en velerhvervet hævdrettighed. Det forekommer at arealet har væ-
ret samlingspunkt for nabolagets festligheder gennem tidens løb bl.a. af-
holdelse af fælles Sankt Hans med bål og sang. Der har ved andre fælles
festligheder været sat et stort telt op på arealet; hvor der var fællesspis-
ning;
Ad påstand 2 ~ ret til bådoplæg
Det gøres gældende; at en ejendoms såkaldte Labile grænse mod søterri -
toriet af domstolenes praksis er fastsat til højeste daglige vandstandslin-
je, 0g at den naturlige tilvækst som kommer med årene ikke kan anses
for "ingenmandsland" men skal anses for at tilhøre nærmest tilstødende
matrikel. Dette nærhedsprincip i forhold til tilvækst medfører; at uanset
om der er sket en matrikulær ejendomsberigtigelse eller ej, så hører styk-
ket ejendomsretligt til ejendommen helt ned til grænsen for søterritoriet,
se herom bl.a. Ul969.11.
Det gøres endvidere gældende; at det fremgår af Naturbeskyttelsesloves
$ 15, at denne ikke omfatter bådeoplæg idet der ikke er tale om en til-
standsændring; hvorfor oplæg ikke er ulovligt i forhold til reglerne om
Side 16/26
strandbeskyttelseslinj en.
Det gøres derfor gældende, at det er muligt at vinde hævd på retten til at
have både liggende, og at der i nærværende sag blandt andet med sag
søgtes eget bilag C er dokumenteret, at de bagvedliggende ejendomme
har haft både liggende på matriklen i mere end 20 år, som en del af en
fælles anvendelse af arealet.
Ad påstand 3 -ret til vedligehold af vegetationen
Det gøres gældende, at grundejerne i området løbende har forestået ved
ligeholdelse af arealerne, hvorved vegetationen er vedligeholdt i over
ensstemmelse med regler for vedligeholdelse indenfor strandbeskyttel
seslinjen. Det bemærkes, at vedligehold også er sket ovenfor strandbe
skyttelseslinjen, med det formål at holde grunden, som et område der ik
ke gror over ende og ser forladt ud. Den tidligere ejer af jorden vedlige
holdte ikke selv området, men var vidende om, at det var beboerne i om
rådet som holdt dette vedlige. Den tidligere ejer var gårdejer og boede
helt oppe bag ved det servitutbelagte område og havde inden interesser i
matriklen og dens vedligehold. De sagsøgte havde overfor ham tilkende
givet, at man ønskede at bevare ejendommen som den var, jf. bilag 13,
side 8/11, 2. afsnit.
Det fastholdes derfor, at der er vundet hævd på, at man i mands minde
som ejer af en ejendom i området bag ved jordstykket deltog i vedlige
holdelsen og klipning af vegetationen på grunden, og at der således fort
sat er ret hertil.
Standses dette arbejde, vil grunden hurtigt gro til og retten til fri og u
hindret adgang og færdsel vil blive umuliggjort, og det vil indebære en
væsentlig ændring af området.
Ad påstand 4 -"privat fælles sti"
Det fremgår af Lov om private fællesveje § 10, stk. 1, litra 4, at en privat
fællessti har følgende definition:
" Privat fællessti: Færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående,
cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for
anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når
ejendommene ikke har samme ejer. "
Det fastholdes, at retten kan tage stilling til om stien må anses for omfat
tet af Vejlovens bestemmelser som værende en privat fælles sti. Stien
fremgår af kortbilag mv. som indtegnet "sti/vej".
Det gøres gældende, at vejene på sagsøgers matrikel alle også stykket
ned til vandkanten tjener det formål at være "Færdselsareal, der for
trinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som
fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som
færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer som
anført i $ 10 i Lov om private fællesveje. Dog er nogle af vejene
bl.a) også til kørende færdsel. Men denne del er også opta-
get i kortvisning om privat fællesvej
Det gøres gældende, at sagsøgerne har interesse i at få dette fastslået, så-
ledes at reglerne i lov om private fællesveje gælder for vejene, hvorefter
de ikke blot kan ændres og nedlægges efter ejendomsejerens egen be-
stemmelse, men i kraft af at tjene flere ejendommen; må behandles efter
reglerne som er tilpasse en sådan anvendelse.
Ad påstand 5 - flytning af vejforløb
Det gøres gældende, at der som følge af vejens karakter som privat fæl-
les vej, gælder begrænsninger i retten til blot at ændre forløbet; og at
ændringen tillige har karakter af chikane; dels i forhold ejeren af matri-
kel nr. 8 aa, som får den evt. støjende færdsel tættere på sin ejendom; og
dels af ejerne af matrikel nr. 8 ah, som nu mister udsynet ned gennem
stiens forløb. Skulle retten ikke komme frem til, at der er tale om en pri -
vat fællessti, gøres det tillige gældende; at der ved fastholdelse af stiens
forløb i mands minde er vundet hævd på denne rådighed over de sagsøg-
tes ejendom og at de sagsøgte som følge heraf er uberettiget til at flytte
stien fra midten af grunden og til den ene side af grunden.
Det fremgår endvidere af Lov om private fællesveje $ 57, at ejerne ikke
må foretage ændringer eller hindringer med henblik på at færdslen uden
kommunalbestyrelsen og i visse tilfælde politiet godkendelse.
Af $ 71 i samme lov fremgår det endvidere at nedlæggelse af sådanne
veje tillige kræver kommunalbestyrelsens godkendelse.
På den baggrund er de sagsøgte uberettiget til at ændre forløbet af den
private fællessti på grunden 0g også uberettiget til at opsætte hindringe
som har til formål at ændre færdslen på stien.
Det skal endvidere anføres; at den del af den "nye" sti, ligger nedenfor
strandbeskyttelseslinjen og har karakter af en tilstandsændring fra be-
voksning til sti, og at den derfor vil være i strid med Naturbeskyttelseslo-
vens $ 15. En henvisning til benyttelse af denne "sti" kan derfor ikke
overflødiggøre anvendelse af den allerede kendte nuværende sti. Det må
forventes; at de sagsøgte forpligtes til at tilbageføre tilstanden i hvert fald
den del som ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen af myndighederne;
når de behandler klage over overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.
Ad påstand 6 ~ ~ bænke og bord
Der henvises overordnet til det under 99 'ad påstand 2" anførte om forståel -
se 0g reglerne for tilvækst og tilhørsforhold, som ligeledes er gældende i
forhold til dette. Den tidligere ejer har aldrig selv etableret sådanne for-
hold på grunden, hvilket derfor blev gjort af de matrikler som anvender
grunden. Indenfor retten til uhindret ophold har de således en interesse i
at bibehold retten til at have bord og bænke stående til udnyttelse af de
nne ret.
Såfremt retten til at opstille og benytte borde og bænke ikke må være
omfattet af servituttens ordlyd, må retten til at opstille og benytte borde
og bænke være en velerhvervet synbar hævdrettighed for ejerne af ma
trikler som kontinuerligt har anvendt disse.
De sagsøgte har selv benyttet denne rettighed, forud for, at de blev ejere
af matriklen. Her henvises til udskrift af domsbogen vedlagt foto af sag
søgte som benytter arealets bænk jf. bilag 13.
Bord og bænke er ej heller omfatte af Naturbeskyttelseslovens § 15, og
anbringende herom bestrides derfor.
Ad påstand 7 -etablering af hegn over sti
Det fremgår af Lov om private fællesveje§ 57, at ejerne ikke må foreta
ge ændringer eller hindringer med henblik på at regulerer færdslen uden
kommunalbestyrelsen og i visse tilfælde politiet godkendelse.
Det fastholdes, at opsætningen af hegnet på stien er i strid med servitut
bestemmelsen om fri og uhindret adgang til og over grunden, samt i strid
med Lov om private fællesveje. Hegnet er netop sat op med det formål at
hindre gennemgang af matriklen og derfor må anses for at stride imod
servituttens indhold, og allerede med henvisning hertil bør fjernes.
Hertil fremgår det af servituttens pkt. 5, at arealet ingensinde må lade sig
bebygge. Efter byggeloven må hegnsmur være omfattet og må fortolkes
bredt. Et hegn konstrueret af træ kan således opfattes som bebyggelse på
arealet.
De sagsøgte har tidligere anerkendt over for sin nabo, at der er fælles ser
vitutrettigheder på grundstykket for flere ejendomme og tilkendegivet at
et fælleshegn på arealet bør varsles til naboerne i overensstemmelse med
hegnlovens§ 13 jf. bilag 13.
Efter naboernes tilkendegivelser og opfordring til at fjerne det etablerede
hegn, kan sagsøgte ikke være naboernes mening ubekendt. Sagsøgte har
således været i ond tro. Side 18/26
Dernæst oplyser sagsøgte i sagen vedlagt i bilag 13, at sagsøgte købte
grunden for dens naturmæssige værdier. Det fremgår af side 4 og 5 af
dommen, at de sagsøgte forinden køb af grunden var bekendt med at
denne blev vedligeholdt, klippet og slået græs af beboerne i området.
Hertil at sagsøgte i omtalte sag har fået rettens anerkendelse på, at area-
lets vegetation skal opretholdes og bevares.
Sagsøgtes omlæggelse af arealets sti har afbrudt denne vegetation.
Ændringen af vegetationen ses tydeligt ændret til sammenligning med
billedet fremlagt ved den tidligere sag jf bilag 13
Hegnets placering er i øvrigt i strid med de beskyttelseslinjer der er for
området.
Det bemærkes; at der til myndighederne er indgivet klager over etable-
ringen af hegnet i strid med naturbeskyttelseslovens $ 15, således at det
tillige forventes at myndighederne tage stilling hertil. Dette gør dog ikke;
at der ikke er interesse i at få fastslået; at etableringen er i strid med ser-
vitutten; idet et sådan hegn heller ikke må opsættes ovenfor naturbeskyt-
telseslinjen.
Ad påstand 8 - omfanget af retten i henhold til servitutten
Sagsøgerne har en interesse i at få fastslået; at retten til færdsel og op-
hold tillige omfattet rettighedshavers gæster; idet nogle af sagsøgerne har
oplevet; at deres gæster er blevet bortvist af ejerne fra området. Det er
derfor relevant at få fastlagt rækkevidden af servitutteksten.
At retten til fri og uhindret ophold og færdsel også indeholder en ret til
opstilling af en bænk og adgang til fælles sammenkomster. Herudover
omfattet retten i henhold til servitutten tillige ret til at have rettighedsha-
veres gæster med på arealet.
Det gøres derfor gældende; at der på grunden
påhviler velerhvervede rettigheder til at færdes og opholde sig der,
både de enkelte ejere men også i fællesskab, at rettighedshaverne er be-
rettiget til at have egne gæste med når færdsel og opholdsret udnyttes.
Ad påstande i forening:
Mere generelt gøres det gældende; at sagsøgte har været bekendt med al-
le arealets funktionsmåder grundet deres indgående kendskab til områ-
dets traditioner og udseendende tilbage fra starten af 1970'eme. Hertil at
sagsøgte har været servitutrettighederne bekendt ved købets indgåelse.
Endvidere gøres det gældende; at der på grunden
påhviler velerhvervede rettigheder til at oplægge småbåde; have
en bænk stående på opholdsarealet. Der er også på baggrund af, at der i
gennem mands minde været en adfærd hvorefter de omkringliggende
sommerhusejere har vedligeholdt både stien og vegetationen på grunden;
som følge af manglende aktivitet fra den tidligere ejer; og at dette er sket
så længe nogen husker, hvorfor der er erhvervet hævdret til fortsat at hol-
de grunde på denne måde.
Endvidere gøres det gældende, at de sagsøgte allerede inden de fik ting
lyst adkomst hertil var bekendt med disse forhold som mangeårige som
merhusejere og brugere i området, og ved deres egen benyttelse af sam
me rettigheder.
li
Sagsøgerne har under proceduren frafaldet den del af påstand 6, der om
handler borde.
De sagsøgte har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med deres
påstandsdokument, der lyder således:
li
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 1 gøres
det gældende,
[ ... ]
at at ret til frit og uhindret færdsel og ophold fremgår af tinglyste de
klarationer,
at sagsøgerne ikke har retlig interesse i opnåelse af anerkendelsesdorn
over et forhold, der allerede er tinglyst og i øvrigt aldrig bestridt.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 2 gøres
det gældende,
at oplag af både ikke er sket på et areal omfattet af matr.nr. 8bk
førend 2015,
at oplag af både ikke lovligt kan finde sted,
at betingelser for erhvervelse af hævd ikke er til stede.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 3 gøres
det gældende,
at betingelser for erhvervelse af hævd ikke er til stede.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 4 gøres
det gældende,
at vejmyndigheden er kommunalbestyrelsen, iht. lov om private fæl
lesveje,
at kompetence til at fastlægge definitionen "privat fælles sti" ikke til-
kommer Retten,
at der er tale om et rent privatretligt forhold,
hvorfor påstanden må afvises.
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand overfor sagsøgernes på-
Side 20/26
stand 4 gøres det gældende,
at sagsøgerne savner den fornødne retlige interesse.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 5 gøres
det gældende,
at sagsøgte har været berettiget til at etablere en frit og lettere tilgæn
gelig, bred, veldefineret og plan adgang og henvise færdsel til den
ne adgang, idet der ikke foreligger noget retligt grundlag for, at sag
søgerne kan fastholde en bestemt placering af et adgangsforløb.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 6 gøres
det gældende,
at etablering af bord og bænke ikke er sket på et areal omfattet af
matr.nr. 8bk førend 2015,
at etablering af bord og bænke ikke lovligt kan finde sted,
at betingelser for erhvervelse af hævd ikke er til stede.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 7 gøres
det gældende,
at sagsøgte har været berettiget til at etablere en frit og lettere tilgæn
gelig, bred, veldefineret og plan adgang og henvise færdsel til den
ne adgang, idet der ikke foreligger noget retligt grundlag for, at sag
søgerne kan fastholde en bestemt placering af et adgangsforløb,
at der ikke er opsat hindringer for fri færdsel,
at spørgsmål om mulighed for etablering af hegn mv. indenfor strand
beskyttelseslinjen afgøres af Kystdirektoratet.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 8 gøres
det gældende,
[ ... ]
at ret til frit og uhindret færdsel og ophold fremgår af tinglyste dekla
rationer,
at sagsøgerne ikke har retlig interesse i opnåelse af anerkendelsesdorn
over et forhold, der allerede er tinglyst og i øvrigt aldrig bestridt.
li
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad påstand 1 :
Det fremgår af servitutten af 21. april 1950, at den servitutberettigede og se
nere erhververe har "ret til frit og uhindret ophold og færdsel" på og over Side 21/26
den nu omtvistede strandgrund matr.nr. 8bk, og at grunden ikke må bebyg-
ges.
På baggrund af servituttens ordlyd og tinglysning af tilsvarende servitutret -
tigheder på en række parceller; der blev udstykket til sommerhusgrunde, kan
det lægges lægges til grund, at formålet med servitutten var at sikre sommer-
husejere, der ikke havde direkte adgang til stranden, mulighed for at færdes
til og fra stranden og opholde sig ved stranden.
De sagsøgte har ikke anfægtet; at sagsøgerne bortset fra
der ikke er servitutberettiget, har ret til frit og uhindret ophold og
færdsel på og over matr.nr. 8bk.
Herefter og da servitutten efter en naturlig sproglig forståelse hviler på hele
matr.nr. 8bk, har de servitutberettigede ingen retlig interesse i, at de sagsøgte
tilpligtes at anerkende; at servitutten er gældende som anført i påstand 1.-
De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Ad påstand 2;
Sagsøgerne har ikke gjort gældende; at servitutten hjemler ret til at oplægge
både på matr.nr. 8 bk, men at sagsøgerne har vundet hævd herpå.
Efter bevisførelsen; herunder navnlig luftfotos fra perioden 1992-2014, læg
ger retten til grund, at bådene gennem årene alene har været oplagt på den
del af strandarealet, der var beliggende mellem det daværende matr.nr. 8bk
og vandet. Dette areal på 746 m2 blev først tillagt matr.nr. 8bk i 2015.
Allerede fordi oplaget af både forud for arealtilvæksten i 2015 således ikke
har indebåret en uretmæssig råden over matr.nr. 8bk, kan der ikke vindes
hævd. Det kan ikke føre til et andet resultat, at strandarealet på et tidligere
tidspunkt kunne være blevet tillagt matr.nr. 8bk. Hertil kommer, at sagsø-
gerne ikke har løftet bevisbyrden for, at arealet gennem en 20-årig periode
kontinuerligt er blevet benyttet til bådeoplag. På de fremlagte luftfotos ses
således kun nogle få oplagte både i perioden fra 1992 indtil omkring årtu-
sindskiftet; hvorefter antallet af oplagte både ses at være stigende i de føl-
gende år. De enkelte både og ejerforholdet kan ikke med sikkerhed identifi-
ceres.
De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Adpåstand 3:
der ejede strandgrunden i årene 1986-2014, har for-
klaret, at han ikke foretog vedligehold af grunden; og at nogle beboere i om-
rådet foretog et vist vedligehold af grunden; hvilket han ikke blandede sig i.
Det lægges efter de afgivne forklaringer; der støttes af luftfotos og private
fotos; til grund, at vedligeholdelsen navnlig bestod i græsklipning på stien
ned mod vandet; beskæring af hybenroser på begge sider af stien samt
græsklipning på strandarealet nedenfor det oprindelige matr.nr. 8bk.
Henset til karakteren af den udøvede råden; der må ses i sammenhæng med
færdsels- og opholdsretten; og da ejeren af strandgrunden; der boede på en
gård lidt længere væk; har tolereret denne råden; finder retten; at den udøve-
de råden ikke kan karakteriseres som uretmæssig. Allerede som følge heraf
kan der ikke vindes hævd.
De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Ad påstand 4:
Det fremgår af lov om private fællesveje $ 1, stk 2, at kommunalbestyrelsen
er forvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for private fællesveje og private
fællesstier.
Kommunalbestyrelsen har ikke truffet afgørelse om stien; 0g der foreligger
derfor ikke en forvaltningsakt til retlig prøvelse. Den omstændighed, at stien
er indtegnet på et kortudsnit i en lokalplan fra 1978 medfører ikke; at retten
har kompetence til at træffe afgørelse om stien.
De sagsøgtes afvisningspåstand tages derfor til følge.
Adpåstand 5:
Det fremgår af luftfotos fra perioden 1992-2014, at stien gennem alle årene
har haft et forløb ca. midt ned over det daværende matr.nr. 8bk, afgrænset af
levende bevoksning på begge sider af stien. Stien fremtræder i det hele som
en "natursti"
De sagsøgte har, efter at de i 2014 købte strandgrunden; anlagt en ny sti i
den side af grunden; der forløber langs sagsøgeren
grund;, idet de sagsøgte samtidig har ladet bevoksningen på den gamle sti
brede sig og har opsat et mindre træhegn på tværs af denne.
Som følge af det ovenfor under påstand 4 anførte kan retten ikke tage stil-
ling til, om de sagsøgtes dispositioner er i strid med lov om private fælles-
veje
Allerede fordi færdsel på grunden er hjemlet i servitutten; og da sagsøgernes
anvendelse af stien må ses som et naturligt led i færdslen; er der ikke tale
om en uretmæssig råden; og der kan derfor ikke vindes hævd.
Det er oplyst for retten, at spørgsmålet om, hvorvidt en del af den nye sti er
anlagt i strid med naturbeskyttelseslovens § 15, er indbragt for den relevante
forvaltningsmyndighed. Retten finder på det foreliggende grundlag ikke at
kunne foretage en prøvelse af dette spørgsmål.
De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Ad påstand 6:
Servitutten indeholder efter sin ordlyd ikke en ret til at opstille bænke på
strandgrunden, og den i servitutten indrømmede ret til frit og uhindret op
hold og færdsel kan heller ikke fortolkes som indeholdende en sådan ret. Det
kan ikke føre til et andet resultat, at bænkene utvivlsomt er blevet benyttet i
forbindelse med ophold ved stranden.
Efter bevisførelsen, herunder luftfotos, private fotos og partsforklaringer,
lægger retten til grund, at der gennem årtier har stået en eller flere bænke på
det daværende matr.nr. 8bk eller strandarealet nedenfor, og at bænkene gen
nem årene er blevet udskiftet. Efter forklaringerne må det antages, at bænke
ne ikke har været opstillet af grundejeren, men af nogle af de servitutberetti
gede. Efter forklaringerne lægges det endvidere til grund, at kun en bænk
har været stationær, nemlig træbænken tættest på vandet. Den stationære
bænk har således stedse været anbragt på det areal på 746 m2, der blev til
lagt matr.nr. 8bk i 2015.
Allerede fordi den stationære bænk således ikke har indebåret en uretmæssig
råden over matr.nr. 8bk, kan der ikke vindes hævd. Det kan, som anført
ovenfor vedrørende påstand 2, ikke føre til et andet resultat, at strandarealet
på et tidligere tidspunkt kunne være blevet tillagt matr.nr. 8bk. Øvrige bæn
ke har været flyttet rundt på daværende matr.nr. 8bk og strandarealet neden
for, og sagsøgerne har ikke løftet bevisbyrden for, at bænkene gennem en
20-årig periode kontinuerligt har været opstillet. Der er derfor ikke vundet
hævd på opstilling af en eller flere bænke på grunden.
De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Ad påstand 7:
Som følge af det ovenfor under påstand 4 anførte kan retten ikke tage stil
ling til, om de sagsøgtes opsætning af et mindre træhegn på tværs af den
gamle sti er i strid med lov om private fællesveje.
Retten finder, at hegnet ikke er i strid med servitutbestemmelsen om ret til
frit og uhindret ophold og færdsel på strandgrunden. Retten lægger herved
vægt på, at de sagsøgte på grunden har etableret en ny, bred og lettilgænge
lig sti ned til strandarealet, og at der fortsat er gode muligheder for sædvan
ligt ophold for strandsøgende personer. Servitutten udelukker således ikke, Side 24/26
at de sagsøgte som grundejere råder faktisk over forholdene på grunden,
feks. med henblik på bevarelse af naturmæssige værdier. Hegnet kan ikke
anses som bebyggelse 0g er heller ikke af denne grund i strid med servitut-
ten.
Det er oplyst for retten; at spørgsmålet om, hvorvidt hegnet er opsat i strid
med naturbeskyttelseslovens $ 15, er indbragt for den relevante forvaltnings -
myndighed. Retten finder på det foreliggende grundlag ikke at kunne foreta -
ge en prøvelse af dette spørgsmål.
De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Adpåstand &:
De sagsøgte har påstandsdokumentet nedlagt påstand om frifindelse og har
først under hovedforhandlingen anerkendt; at den i servitutten hjemlede ret
til frit og uhindret ophold og færdsel på strandarealet også omfatter den ser-
vitutberettigedes gæster.
Herefter og da det ikke fremgår af servituttens ordlyd, at rettighederne også
omfatter den servitutberettigedes gæster, finder retten; at de servitutberetti -
gede har en retlig interesse i den nedlagte anerkendelsespåstand.
Sagsøgernes påstand tages derfor til følge.
Der forholdes med sagsomkostninger som nedenfor bestemt, idet bemærkes,
at 37.500 kr. dækker rimelige udgifter til advokatbistand inkl moms, 0g
422,48 kr. dækker udgifter til vidneførsel. Der er herved lagt vægt på sagens
karakter, omfang og udfald, herunder at hovedforhandlingen har varet to
retsdage.
Thi kendes for ret:
Påstand 4 afvises.
De sagsøgte; 0g
frifindes for påstand 1-3 og 5-7.
De sagsøgte tilpligtes at anerkende; at retten til uhindret færdsel og ophold
på matr.nr. 8bk tillige omfatter samme ret for rettighedshavers gæster.
Sagsøgerne;
skal i sagsom-
kostninger til de sagsøgte in solidum betale 37.922,48 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage efter denne dom og
forrentes efter rentelovens $ 8 a.
|
RETTEN I ODENSE 7. afdeling
DOM
Afsagt den 3. oktober 2017 i sag nr. BS 7-1545/2016:
<anonym>Part 1 (1)</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
0g
<anonym>Part 2</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym>
7000 Fredericia
og
<anonym>Part 3 (3)</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym>
7000 Fredericia
0g
<anonym>Part 4</anonym>
<anonym>Adresse 3</anonym>
7100 Vejle
0g
<anonym>Part 5 (5)</anonym>
<anonym>Adresse 3</anonym>
7100 Vejle
0g
<anonym>Part 6</anonym>
<anonym>Adresse 4</anonym>
<anonym>By 2</anonym>
og
<anonym>Part 7</anonym>
<anonym>Adresse 4</anonym>
<anonym>y 2</anonym>
0g
<anonym>Part 8</anonym>
<anonym>Adresse 5</anonym>
8000 Århus C
0g
<anonym>Part 9</anonym>
<anonym>Adresse 6</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
og
Part 10 (10
<anonym>Adresse 7</anonym>
<anonym>By 3</anonym>
0g
<anonym>Part 1 1</anonym>
<anonym>Adresse 7</anonym>
<anonym>By 3</anonym>
0g
<anonym>Part 12 (12)</anonym>
<anonym>Adresse 8</anonym>
5000 Odense C
0g
<anonym>Part 13</anonym>
<anonym>Adresse 8</anonym>
5000 Odense C
0g
<anonym>Part 14</anonym>
<anonym>Adresse 9</anonym>
6000 Kolding
0g
<anonym>Part 15</anonym>
<anonym>Adresse 10</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
mod
<anonym>Part A</anonym>
<anonym>Adresse 1 1</anonym>
<anonym>By 4</anonym>
0g
<anonym>Part B</anonym>
<anonym>Adresse 1 1</anonym>
<anonym>By 4</anonym>
og
<anonym>Part C</anonym>
<anonym>Adresse 12</anonym>
<anonym>By 5</anonym>
og
<anonym>Part D</anonym>
<anonym>Adresse 12</anonym>
<anonym>By 5</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 30. september 2016, drejer sig om en ubebyg-
get strandgrund og en derpå hvilende servitut, tinglyst oprindelig den 21_
april 1950, idet der mellem parterne er tvist om rækkevidden af en færdsels-
og opholdsret i henhold til servitutten; ligesom sagsøgerne i nærmere anført
omfang gør gældende at have vundet hævd.
Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger; som ejer af
matr.nr. 8ai, 8ah, 8ax, 8ap, 8au, 8a9, 8at, 8ak, 8ar, <anonym>Ejerlav 1</anonym>
beliggende <anonym>Område 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> (enten i for-
ening eller hver for sig) og senere ejere af ejendommene i hen-
hold til servitut af 21. april 1950 er berettiget til frit og uhindret
færdsel over hele den af de sagsøgte tilhørende matr.nr. 8bk,
<anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Vej 1</anonym> 33, <anonym>DY</anonym>
Påstand 2: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger, som ejer af
matr.nr. 8aa, 8ai, 8ah, 8ax, 8ap, 8au, 8a9, 8at, 8ak, 8ar,
<anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Område 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> (enten i
forening eller hver for sig) 0g senere ejere af ejendommene har
ret til at have både liggende på den af de sagsøgte tilhørende
matr.nr. 8bk; <anonym>CIeMdV</anonym> beliggende <anonym>Vej 1</anonym> 33, <anonym>By 1</anonym>
Påstand 3: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger, som ejer af
matr.nr. 8aa, 8ai, 8ah, 8ax, 8ap, 8au, 8aq, 8at, 8ak, 8ar,
<anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Område 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> (enten i
forening eller hver for sig) 0g senere ejere af de pågældende
ejendomme har ret til at udføre normalt vedligehold af vegeta-
tionen på den af de sagsøgte tilhørende matr.nr. 8bk,
<anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Vej 1</anonym> 33, <anonym>By 1</anonym> herun-
der at klippe høje buske ned og slå græsset på stien på arealet.
Påstand 4: De sagsøgte tilpligtes at anerkende; at stien på den af de sag-
søgte tilhørende matr.nr. 8bk, <anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende
<anonym>Vej 1</anonym> 33, <anonym>By 1</anonym> har karakter af en privat fælles-
sti.
Påstand 5: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det er uberettiget egen-
hændigt at flytte forløbet af stien på den af de sagsøgte tilhø-
rende matr.nr. 8bk, <anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Vej 1</anonym>
33, <anonym>DY</anonym>
Påstand 6: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger, som ejer af
matr .nr. 8aa, 8ai, 8ah, 8ax, 8ap 8au, 8a9, 8at, 8ak, 8ar,
<anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Omrade 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> (enten i
forening eller hver for sig) og senere ejere af er berettiget til at
opstille borde og bænke på arealet på den af de sagsøgte tilhø-
rende matr.nr. 8bk, <anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Vej 1</anonym>
33, <anonym>DY</anonym>
Påstand 7: De sagsøgte tilpligtes at fjerne opsatte hindringer for den frie
færdsel på den af de sagsøgte tilhørende matr.nr. 8bk,
<anonym>Ejerlav 1</anonym> beliggende <anonym>Vej 1</anonym> 33, <anonym>By 1</anonym> herun-
der fjerne det på grunden opsatte hegn.
Påstand 8: De sagsøgte tilpligtes at anerkende; at retten til uhindret færd-
sel og ophold tillige omfatter samme ret for rettighedshavers
gæster.
De sagsøgte har over for påstand 1 og 8 nedlagt påstand om frifindelse, idet
de sagsøgte dog anerkender sagsøgernes ret til i henhold til tinglyst deklara-
tion frit 0g uhindret ophold og færdsel over og på matr. nr. 8bk, <anonym>Ejerlav 1</anonym>
De sagsøgte har over for påstand 2-3 0g 5-7 nedlagt påstand om frifindelse.
De sagsøgte har over for påstand 4 nedlagt påstand om afvisning subsidiært
frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retspleje-
lovens $ 218 a, stk. 2
Den omtvistede ubebyggede strandgrund, matr. nr. 8bk <anonym>Ejerlav 1</anonym>
ejes af de sagsøgte. De sagsøgte ejer endvidere to sommerhuse beliggende
samme sommerhusområde.
Strandgrunden var oprindelig en del af matr.nr. 8æ, der gennem årene blev
udstykket i flere matrikler. I forbindelse med salg af en af de udstykkede
parceller;, matr.nr. 8ah, blev der den 21. april 1950 tinglyst en servitut med
følgende ordlyd:
5.
Som et led i handelen har jeg derhos indrømmet køberen ret til frit 0g
uhindret ophold og færdsel paa og over den del af den mig tilhørende
matr.no. 8æ af <anonym>Ejerlav 1</anonym> og sogn; [-] som er beliggende mellem den
herved overdragne parcel 0g stranden; ligesom jeg har forpligtet mig
til ingensinde at lade det nævnte areal beliggende mellem matr.no. 8ah
og stranden bebygge, i hvilken henseende nærværende bestemmelse
tillige vil være at tinglyse på matr.no. 8æ med den til enhver tid væ-
rende ejer af matr.no. 8ah som paataleberettiget. Mht. servitutter og
andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen: Det bemær-
kes udtrykkeligt; at den forannævnte færdsels- og opholdsret er fælles
med andre parceller der maatte blive udstykket fra min ejendom.
I forbindelse med udstykningen af matr.nr. 8æ blev der to gange i 1958 og
en gang i 1963 tinglyst servitutter, som dels gentager og dels henviser til
indholdet af den oprindelige servitut; De udstykkede matrikler; der ikke er
beliggende i første række ned til vandet, tilhører i dag en række sommerhus -
ejere, herunder sagsøgerne med undtagelse af <anonym>1</anonym> som
ejer et sommerhus beliggende ned til vandet.
Grunden bar i hvert fald frem til 1990 betegnelsen matr.nr. 8æ, hvorefter
strandgrunden blev udstykket til en selvstændig matrikel med matr.nr. 8bk.
Servitutten er fortsat tinglyst på grundene; idet servitutten dog aldrig har væ-
ret tinglyst på <anonym>1's</anonym> grund.
Ien lokalplan vedtaget den 3.juli 1978 og tinglyst den 16. august 1978 ind-
går et kortudsnit, hvoraf bl.a. ses indtegnet en sti, der forløber ca. midt over
strandgrunden og ned til vandet. Der er under sagen fremlagt luftfotos af
strandgrunden fra 1992, 1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008, 2009, 2010,
2011, 2012,2013 og 2014.
Strandgrunden hørte til en bagvedliggende gård, indtil gårdejer
<anonym>Vidne 1</anonym> solgte strandgrunden til de sagsøgte til overtagelse pr. 10. okto-
ber 2014.
12015 blev matr.nr. 8bk tillagt et areal på 746 m? ned mod vandet;
Forklaringer
Der er under sagen afgivet partsforklaringer af <anonym>1</anonym>
<anonym>10</anonym> <anonym>3</anonym> <anonym>2</anonym> <anonym>Part 8</anonym>
<anonym>Part 6</anonym> <anonym>Fdll 9</anonym> <anonym>14</anonym> <anonym>Part 14</anonym>
<anonym>Part 15</anonym> <anonym>Part B</anonym> <anonym>Part D</anonym> 0g
vidneforklaringer af <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym>
<anonym>1</anonym> har forklaret, at han ejer sommerhuset beliggende
<anonym>Vej 1</anonym> 35, matrikelnummer 8aa. Han købte ejendommen 1 november
2014. Grunden ved siden af, dvs. matrikelnummer 8bk, var dengang et pænt
vedligeholdt område, hvor vegetationen var klippet ned, så der var udsigt
over vandet. Der stod bænke, som beboerne i området benyttede. Der var
også oplagt både, nogle af dem på stativer. Han har opsat raftehegn mod
grunden. Inden da var der bevoksning på grunden over mod hans ejendom.
Når man færdedes på grunden; matrikelnummer 8bk, gik man ca. midt på
arealet, og man forstyrrede ikke naboerne. De nye ejere har nu anlagt en ny
sti helt op mod hans matrikel. Stien forløber langs hans raftehegn. Hegnet
stopper ca. 20 cm. før strandbeskyttelseslinjen. Han har selv tidligere haft en
båd liggende på grunden i måske 4-5 måneder om året, men ikke om vinte-
ren. De nye ejere fjernede båden; vist nok i 2016, men den kom tilbage med
politiets mellemkomst. Båden kunne sagtens ligge på hans egen matrikel. I
dag står der kun en enkelt bænk på grunden. Vegetationen er begyndt at bre-
de sig, og grunden fremstår ikke længere vedligeholdt. Han har færdedes i
området i 15-20 år og har badet nede ved stranden. Han husker ikke speci -
fikt den omtvistede grund, bortset fra at der var en sti, man færdedes på, 1
maj 2016 sad han på en bænk på grunden og hyggesnakkede med nogle na-
boer, da den nye ejer kom og jagede alle dem væk, som ikke boede i som-
merhusene bagved og havde færdselsret på grunden. Det betød, at han var
nødt til at forlade stedet sammen med en gæst. Der kom også en sag om po-
lititilhold. Der har været flere episoder med de nye ejere. Den omtvistede
deklaration er ikke tinglyst på hans ejendom; men han ønsker at kunne fær-
des på arealet på samme måde, som han gjorde, inden de nye ejere kom. Da
han opførte sit raftehegn; ryddede han bevoksningen i en bredde på ca. 1
meter mellem sit skel og grunden. Man kan se delvis ind i hans have fra
stranden. Strandbeskyttelseslinjen går gennem hans hus. Det var de bagved-
boende naboer, der holdt den omtvistede grund. Han klippede selv græs på
grunden. Nogle af sommerhusejerne vedligeholdt hybenbuskene. Det var
blevet gjort igennem ca. 40 år. Han slog ikke græs på grunden; før han købte
sin ejendom i 2014, men han kom jævnligt i området som gæst. Han har ik-
ke fået tillagt et areal til sin ejendom. Han ved ikke; hvornår strandarealet
med de oplagte både blev tillagt den omtvistede grund, matrikelnummer
8bk, men det skete først efter, at han i 2014 købte sin ejendom. Han gik ind-
til da ud fra; at strandarealet var ejet af det offentlige På foto nr. 2 i sagens
bilag E kan man se de bænke tæt på vandet; som nu er fjernet af de nye eje-
re. Der stod i alt tre bænke på grunden; men de stod ikke altid alle samme
sted. Man kan også se hans båd blandt de oplagte både. På de to fotos i sa-
gens bilag G kan man bl.a. se den enlige bænk uden ryglæn; der nu står på
grunden. Bænken er opsat af de nye ejere. Der står også stadig nogle stole på
grunden. Brønddækslet; som ses på det ene foto, har vist ikke været der al-
tid. Grunden er i dag mere tilgroet; end de fremlagte fotos viser, men man
kan alligevel se, at vegetationen er ved at vokse op, og at der vokser bL.a.
selvsåede træer. Vegetationen vil på et tidspunkt skygge for ham og hans na-
boer. Han synes; grunden er blevet grim at se på
<anonym>1 0</anonym> har forklaret, at hun ejer sommerhuset beliggende <anonym>Vej 2</anonym> 8,
matrikelnummer 8aq. Hun har ejet sommerhuset siden 2008. Det var vigtigt
for hende, at der var adgang til stranden; da der fra hendes grund kun er ca.
70 skridt derned. På den omtvistede grund, matrikelnummer 8bk, stod der
bænke; hvor hun og hendes gæster ofte sad og nød udsigten over vandet. Kr,
Himmelfartsdag 2016 sad hun som så ofte før og hyggede sig sammen med
nogle venner på grunden. <anonym>1</anonym> kom forbi med sin hund, og de
faldt i snak. Pludselig kom de nye ejere af grunden 0g blandede sig. De gav
<anonym>1</anonym> besked på at fjeme sig, og bænken blev fjernet under hende selv, hen-
des veninde og <anonym>1</anonym> <anonym>Part B</anonym> krævede at få at vide; hvor de hver især
kom fra. Det medførte bl.a , at <anonym>Part B</anonym> udtalte: "Gå hjem, <anonym>Vej 3</anonym> Hen-
des søn blev også smidt hjem. <anonym>a1 l D 9</anonym> Dan Dle
omkuld. Hun og hendes familie tog derefter deres ting og gik hjem. Hun har
ikke selv været på grunden siden episoden; der stadig påvirker hende meget.
Da <anonym>Part B</anonym> købte grunden; sagde han; at det blot var for at have ret til at have
sin båd liggende. Hun og de andre naboer har gennem årene vedligeholdt en
del af vegetationen på grunden; både græs og hæk. Hun kan dog ikke med
sikkerhed sige; om hun selv foretog vedligeholdelse på matrikelnummer
8bk, men i hvert fald fra hendes grund og et stykke ned mod strandarealet.
Tidligere havde man Sankt Hans bål på grunden, og der kom mennesker fra
hele området; som deltog; Hun har ikke haft båd liggende på grunden. Da
hun for nylig besigtigede grunden; var den groet helt til, og der stod kun et
enkelt bord og et par stole. Bænkene tættest på stranden var fjernet. Tidlige-
re stod der tæt på stranden en forholdsvis stor bænk, som de nye ejere har
fjernet. Hun ved, at en af naboerne havde opstillet en bænk. Grunden er ikke
længere hyggelig, og hun medbragte et par klapstole; som hun satte sig på et
stykke væk. Hun er ikke blevet hindret i at gå til stranden hen over den om-
tvistede grund eller i at opholde sig på stranden.
<anonym>3</anonym> har forklaret, at han ejer sommerhuset beliggende
<anonym>Vej 1</anonym> 29, matrikelnummer 8ai. Han købte den første halvdel af sin far i
1982,og den anden halvdel i 1990. Hans far havde købt ejendommen i 1966
eller 1967. Han er selv kommet i området; siden han var 4 år gammel. Han
har benyttet den omtvistede grund til og fra stranden og til socialt samvær;
herunder med gæster, ligesom han har haft sin båd liggende på grunden i
nogle år. Hans båd ses blandt de oplagte både på fotoet i bilag E. Den havde
ligget på grunden i 4-5 år, indtil den nye grundejer fik den væk. Naboerne
har haft både liggende igennem mange år. Han husker de oplagte både fra
han var 10 år gammel. Bådene lå på strandarealet, dvs. ikke det daværende
matrikelnummer 8bk. Det var ikke kun både fra sommerhusejerne på <anonym>Vej 1</anonym>
som lå der. Der har været Sankt Hans bål på strandarealet igennem ca.
20 år, hvor han har været uofficiel bålmester. De var flere, der bidrog til bål-
opbygningen. Der var op til 300 personer forsamlet til Sankt Hans. Bålet
blev placeret på strandarealet. Der har ikke været bål siden den nye ejers
overtagelse af grunden. Nu står der kun en enkelt bænk på grunden: Han har
gennem tiden taget flere af de fotos; der er fremlagt som sagen bilag 12. Bil-
lederne er taget både sommer og vinter. Som man kan se på billederne, stod
bænkene på grunden året rundt;, og flere både var også oplagt året rundt. Fo-
toet fremlagt som bilag 12.34 viser de to bænke, der stod tættest på vandet;,
og som nu er fjernet. Den hvide bænk i baggrunden blev kaldt <anonym>3's</anonym> bænk"
Der har gennem årene været afholdt mange sociale arrangementer på grun-
den med deltagelse af naboer og gæster. Han er aldrig blevet bortvist fra
grunden. Han har deltaget i naboernes vedligehold af grunden; siden han
flyttede dertil i 1982. Han holdt stien og arealet nede foran stranden; idet han
slog græs og fjemnede bevoksning ved bænkene og bådene. Andre naboer
vedligeholdt hybenroserne langs stien. Han har altid opfattet grunden som et
fællesareal. Bænkene er løbende blevet udskiftet; efterhånden som de er ble-
vet nedbrudt. Bænkene har stået der i hvert fald i 40 år. Det var først for ca.
20 år siden; da hybenroserne begyndte at brede sig, at det blev nødvendigt
for naboerne at vedligeholde grunden. Den tidligere grundejer vedligeholdt
ikke grunden. Stien har stort set altid ligget ca. midt ned over grunden. Den-
ne sti er ikke længere tilgængelig, idet den nye ejer dels har opsat et hegn på
tværs, dels har lagt en båd på tværs. Der har været plantet blomster i brønd-
ringen ved den gamle sti igennem mange år. Man kan i dag kun færdes ad
den nye sti, som den nye ejer har anlagt mod <anonym>1's</anonym> grund. Tidligere lå
strandkanten en del længere oppe på strandarealet end 1 dag; Stranden er
gennem årene vokset med mindst 10 meter. Vegetationen på grunden er
vokset op igennem de seneste godt 20 år. Han kræver ikke vegetationen fjer-
net; men blot vedligeholdt.
<anonym>5</anonym> har forklaret; at han ejer sommerhuset beliggende
<anonym>Vej 1</anonym> 31, matrikelnummer 8ah, som ligger lige bagved det omtvistede matri-
kelnummer 8bk. Han købte sommerhuset 1994 af sine forældre. Sommer-
huset havde siden 1951 været i hans bedsteforældres eje. Han har dagligt
benyttet den omtvistede grund, siden hans morfar byggede sommerhuset.
Han morfar opsatte en af bænkene på grunden. Man færdedes til og fra
stranden ad en sti ca. midt på grunden. Der var også mange gæster; der fær-
dedes på grunden. Han erhvervede omkring 1975 sin første båd, som han
oplagde på grunden. Den lå på grunden i ca. 10 år. Næsten alle bådene lå til
venstre på grunden; når man kom gående ned mod vandet. Den nye grund-
ejer;, <anonym>Part B</anonym> har haft en båd liggende i højre side. Han kan huske, at
der har ligget både på grunden igennem ca. 40 år, men der har ligget både
længere tid tilbage, end han kan huske. Det var vist primært sommerhusejere
fra området omkring <anonym>Vej 1</anonym> der lagde både på grunden. Nogle af bådene
lå der året rundt. Der har stået bænke på grunden i årtier. Bænkene var ikke
opsat af ejeren af grunden; men i hvert fald den store bænk tættest på vandet
var opsat af det uofficielle bådelaug. Der var ikke regler for, hvem der var
ejer af bænkene på grunden. Bænkene blev ikke kun benyttet af sommerhus-
ejerne; men også af forskellige strandgæster. Den tidligere grundejer;
<anonym>Vidne 1</anonym> kom ikke selv på grunden. <anonym>Vidne 1</anonym> solgte på et tidspunkt
sin landejendom; men beholdt af ukendte årsager matrikelnummer 8bk, som
han fik udskilt. <anonym>Vidne 1</anonym> sørgede ikke for, at grunden blev vedligeholdt. Bå-
de sagsøgeren selv, hans forældre og hans bedsteforældre har deltaget i ved-
ligehold af grunden. Han har siden 1994 slået græs og klippet hybenroser på
begge sider af stien; der lå midt på grunden Hybenroserne er løbende vokset
til, siden han var barn. Når hybenroser vokser sig højere end 1,5 meter, bli-
ver de grimme og vælter. De er pæne, hvis de holdes nede. Samtidig har det
givet ham en bedre udsigt ned til vandet. Han har også været med til at ved-
ligeholde strandarealet. Han har desuden deltaget i Sankt Hans 0g andre fe-
ster på grunden. Den nye ejer har hindret ham i at vedligeholde arealet. Han
kan stadig færdes over grunden; men han er nødt til at benytte den nye sti,
som den nye ejer har anlagt langs <anonym>1's</anonym> grund. Der står i dag kun en 2-perso-
ners bænk uden ryglæn på grunden; og man kan derfor ikke sidde flere per-
soner 0g nyde solen og udsigten; som man kunne før i tiden. Der stod oprin-
delig tre forskellige bænke på grunden. Bænken tættest på vandet havde en
fast placering: <anonym>3</anonym> opstillede en flot, hvidmalet træbænk, som
havde to forskellige placeringer; bl.a. tæt på den faste bænk. Den har stået
der i 8-9 år. Den oprindelige bænk var bygget af træ fra en bådebro. Den
hvide plasticbænk blev opsat af en af sommerhusejerne; <anonym>Part 15</anonym> fra nr.
10, og den var let og blev flyttet en del rundt på grunden. Det kan godt pas-
se, at hybenroserne primært blev vedligeholdt ud til stien og ikke helt ude i
siden af grunden. Som nogle af billederne i sagens bilag 12 viser, kunne ro-
senbuskene godt nå at vokse en del op i løbet af sommeren. Rosenbuskene
blev ikke klippet ned om sommeren; men kun om vinteren. De vælter, når
de bliver ca. 2 meter høje; og så ser det rigtig grimt ud. Han ved ikke; hvad
der kan betegnes som "normalt vedligehold" af rosenbuske. De blev klippet
"hårdt" ned én gang om året;, nemlig om vinteren; hvor de blev klippet ned
til ca. 60 centimeter. Han har som barn leget på grunden; inden der voksede
rosenbuske op. Rosenbuskene begyndte at vokse langsomt op for ca. 40 år
siden. Han har ikke opholdt sig på denne del af grunden efter, at han blev
voksen. Han opholdt sig længere nede mod stranden.
<anonym>Part 8</anonym> har forklaret; at han ejer sommerhuset belig-
gende <anonym>Vej 2</anonym> 7 matrikelnummer 8ap. Han har ejet ejendommen sam-
men med sin bror siden årsskiftet 2008/2009 Han kom også i området som
barn; idet hans forældre havde boet der siden 1988. Han er født i 1980. Han
har gennem årene benyttet den omtvistede grund sammen med familie og
venner; ligesom han altid har deltaget i Sankt Hans og andre sociale arrange-
menter på grunden. Når man færdedes på grunden; benyttede man stien midt
på arealet. Han har haft en båd liggende på grunden. Han havde for 15 år si-
den en båd liggende, der forsvandt. For 8-9 år siden anskaffede han en anden
båd, som han lagde på grunden. Han registrerede båden; da den nye grunde-
jer krævede det. Han fik derefter at vide; at båden var blevet registreret og
kunne blive liggende. Et halvt års tid senere meddelte den nye ejer imidler-
tid, at båden ikke længere måtte ligge på grunden; Bådene lå primært til ven-
stre på strandarealet; når man kom gående ned mod vandet. Hans forældre
havde ikke båd. Han har klippet græs og hæk langs hans egen matrikel. <anonym>3</anonym>
0g <anonym>P1</anonym> klippede løbende græs og hæk længere nede mod vandet; så vidt <anonym>(P1)</anonym>
han ved. Han har ikke selv set dem udføre arbejdet, men han har set resulta -
tet. Der har stået bænke på grunden i alle de år, han kan huske. Fotoet i bilag
12.27, der er taget i 2001, er formentligt taget af hans forældre og viser
grundens udseende fra vandkanten og ind mod land. Han ejede ikke en båd
på dette tidspunkt. Den store bænk tættest på vandet har stået der, så længe
han husker. Der stod en anden bænk tæt på, som vist også var fast. Begge
bænke er nu blevet fjernet af den nye ejer. Han kan stadig gå til og fra van-
det ad den nye sti, som den nye ejer har anlagt. Den gamle sti var dog lettere
at få både ned ad. Det er lidt svært at komme rundt om hjørnet med en båd,
hvis man kommer fra <anonym>Vej 1</anonym>
<anonym>Part 6</anonym> har forklaret; at hun ejer sommerhuset beliggende <anonym>Vej 4</anonym>
68, matrikelnummer 8ax. Hun købte det i starten af 1990'erne sammen
med sine to søskende. Hendes forældre købte grunden i 1965 og byggede
sommerhuset. Hun har gennem årene anvendt den omtvistede grund til at
færdes til og fra stranden. Da hun var barn; var der stort set ikke andet end
græs på grunden; Der stod bænke og lå både på grunden. Hendes far har væ-
ret med til at opstille bænke. Hun har ikke selv opstillet bænke. Oprindelig
var der ikke nogen egentlig sti på grunden; men da hybenroserne bredte sig,
blev der ryddet en sti ned over grundens midte. Hendes far deltog i dette ar-
bejde. Den nye grundejer har spærret stien af i begge ender; og man skal nu
færdes ad en sti, som den nye ejer har anlagt. Hun er ked af den nye sti, som
ikke ligger så ugeneret. I alle de år, hun kan huske, har der ligget både på
grunden. Hendes fotos i sagens bilag 12 er vist nok taget i 1970'erne 0g vi-
ser sociale sammenkomster til blandt andet Sankt Hans og en brofest. Fotoet
fremlagt som bilag 12.5 viser, at der for ca. 40 år blevet opstillet telt på
grunden i forbindelse med store sammenkomster. Hun mener; at stranden
var bredere dengang. Fra starten af 1990'er begyndte grunden at gro til med
hybenroser. Det var derfor nødvendigt at klippe buskene. Både hendes far og
<anonym>5</anonym> sørgede for, at buskene var klippet til i siderne ud mod stien. Hendes
far hjalp til hermed, indtil han døde for 15 år siden. Hun overtog ikke vedli-
geholdelsen. <anonym>3</anonym> slog græs, men flere naboer hjalp med at holde grunden;
der blev betragtet som fælles. Der har også været holdt Sankt Hans siden
hendes barndom. Bålet lå længere nede mod vandet: Hun og hendes familie
havde ikke båd liggende; men blandt andre <anonym>3</anonym> og <anonym>Person 2</anonym> har haft båd
liggende. Bådene lå fortrinsvis til venstre på grunden; når man gik ned mod
vandet. Hun kan sagtens færdes ad den sti, som de nye ejere har anlagt på
grunden.
<anonym>Part 9</anonym> har forklaret; at han ejer sommerhuset beliggende <anonym>Vej 4</anonym> 64,
matrikelnummer 8au. Han købte sommerhuset den 1. april 2009 af sin nabo,
<anonym>12/1 3</anonym> Også som yngre kom han ofte i området, idet stedet blev benyttet som
badestrand, ligesom han søster indtil sidst i 1980'erne boede i området. Han
har benyttet den omtvistede grund i hele sin ejertid, herunder til at have en
jolle liggende. Han erhvervede dog først jollen et par år efter sommerhuset.
Han benyttede jollen som fritidsfisker; og det var af betydning for ham ikke
at være nødsaget til at slæbe jollen til og fra hans sommerhus. Der lå flere
både på grunden; og det var derfor hans opfattelse; at han var i sin gode ret
til at lægge sin jolle samme sted. Han havde ikke undersøgt; hvem der ejede
grunden. Han husker ikke; hvor langt tilbage i tid, der har ligget både. Han
fjemede sin jolle inden udgangen af november 2016 efter krav fra den nye
grundejer. Han havde forinden ladet sin jolle 0g et surfbræt registrere efter
krav fra grundejeren. Jollen 0g surfbrættet ligger nu på hans egen grund. Det
er ikke så nemt at komme rundt om hjørnet med båden; når han skal ned til
stranden over grunden. Han ved, at naboerne gennem årene har klippet græs
0g hybenroser på grunden; men han har ikke set dem udføre arbejdet. Den
gamle sti midt på grunden er nu groet næsten fuldstændig til. Han har ikke
selv foretaget vedligehold af grunden.
<anonym>12</anonym> har forklaret, at hun ejer sommerhuset beliggende <anonym>Vej 4</anonym>
66, matrikelnummer 8at. Tidligere ejede hun også <anonym>Vej 4</anonym> 64. Hun købte
nr. 64 i 1974 og nr. 66 i 1995. Der har gennem årene været afholdt mange
sociale arrangementer på den omtvistede grund. Der har i den anledning væ -
ret opstillet telt; borde og stole, og der har været spillet musik. Man har fej-
ret Sankt Hans med bålafbrænding; hvilket foregik på strandarealet nær nog-
le bænke, der stod ned mod vandet. Der har også været afholdt brofester og
opstillet telt længere oppe på grunden; men hun kan ikke stedfæste det præ -
cist. Sammenkomsterne foregik således ikke kun på selve strandarealet. Der
kom en masse gæster udefra. Efter at hun købte det første sommerhus 1
1974, købte hun samme sommer en båd, som det meste af tiden lå på den
omtvistede grund. Det gjaldt også et surfbræt, som lå der i perioden omkring
1980-1985. Båden lå noget af tiden i hendes egen have, men det var lidt be-
sværligt at slæbe den frem og tilbage til vandet. Hun har ikke længere båd.
Hun vidste; at der var tinglyst en deklaration; som gav sommerhusejerne ret
til at anvende grunden. Der var mange sommerhusejere; der havde båd lig;
gende på grunden. <anonym>Person 2's</anonym> båd lå der gennem en meget lang årrække
fra 1960'erne og indtil for et par år siden. Bådene lå på venstre side af grun-
den; når man gik ned mod vandet. Hendes mand deltog nogle enkelte somre
1 klipning af hybenroserne. Hun mener; at buskene også blev studset lidt i
løbet af sommeren, hvis det kneb med at komme forbi med bådene. Den sto-
re bænk tættest på vandet stod der i mange år. <anonym>Person 2</anonym> havde også en
bænk stående på det areal, hvor hybenroserne siden voksede op. Hun kan
sagtens benytte den nye sti ned til vandet; men det er ikke så hyggeligt som
tidligere. Man kan næsten ikke undgå at kigge ind til den nabogrund, der lig-
ger lige op til stien. Hun er aldrig blevet bortvist fra grunden.
<anonym>Part 14</anonym> har forklaret; at han ejer sommerhuset beliggende
<anonym>Vej 1</anonym> 27, matrikelnummer 8ak. Hans forældre købte sommerhuset i 1980,
og han og hans bror overtog det i 1995 eller 1996. Han har benyttet den om-
tvistede grund gennem alle årene, herunder til at have t0 både liggende. Bå-
dene har kun ligget på venstre side af strandarealet;, helt op til brønddækslet.
Bådene lå på et stativ; så de blev løftet lidt op. De lå der året rundt. Han be-
nyttede også de opstillede bænke, herunder når han gik ned til stranden med
gæster. Der stod en fast bænk tæt på vandet og en anden bænk ved siden af.
Hvis der manglede siddepladser, tog man selv stole med. Han og de andre
sommerhusejere deltog i vedligeholdelsen af grunden; og han har selv slået
græs; ligesom han sammen med sin bror har klippet hybenbuskene. Han slog
græs 5-6 gange om året og klippede hybenbuskene lidt efter behov. <anonym>5</anonym> sØr -
gede for at klippe buskede ned. Arbejdet blev udført langs hele stien ned til
vandet og nede på strandarealet. Han ene båd lå på grunden fra 1980'erne,
0g hans anden båd blev lagt der omkring 1990. Han havde desuden et par
surfbrætter liggende på grunden. På fotoet fremlagt som bilag 12.11 kan
man se hans to både ligge ovenpå hinanden på en bådvogn; der midlertidigt
står på højre side af grunden. Han kender ikke personerne på fotoet; men
personerne sidder på det areal, som han slog græs på. På luftfotos i sagens
bilag C er det hans to både, der ligger tættest på brønddækslet. Man tænkte
dengang ikke på, hvor strandlinjen lå. Alle folk fra området gik ad stien ned
til vandet; Det kunne være svært at finde en ledig bænkeplads; og han har
oplevet at have været nødsaget til selv at tage stole med. Han kan sagtens
benytte den nye sti, men den gamle sti var mere ugeneret og hyggelig.
<anonym>Part 15</anonym> har forklaret, at han ejer sommerhuset beliggen-
de <anonym>Vej 2</anonym> 10, matrikelnummer 8ar. Han erhvervede sommerhuset i be-
gyndelsen af 2014 som en del af det uskiftede bo efter hans kone; der døde i
slutningen af 2013. Huset tilhørte tidligere hans svigerfar; som købte det i
1988. Han er kommet i området siden 1988, og han benyttede en båd, som
svigerfaren i sin tid havde erhvervet. Båden lå på den omtvistede grund, for-
trinsvis i højre side ned mod stranden på grund af manglende plads i venstre
side. Båden ligger i dag på hans egen grund. Han har haft flere forskellige
både; og iperioder på 2-3 år var han uden båd. Han har gennem årene benyt-
tet den store, faste bænk tæt på vandet, 0g han har desuden lavet lidt vedli -
gehold på bænken. Han har kun en enkelt gang deltaget i vedligeholdelsen af
vegetationen på grunden; idet han klippede hybenbuskene. Han erhvervede
en havetraktor i 2012. Før den tid udførte han ikke arbejde på grunden. De
andre naboer stod for den løbende vedligeholdelse af grunden. Det er ikke så
nemt at komme ned ad den nye sti med båden, som det var at komme ned ad
den tidligere sti midt på grunden. Desuden kommer han meget tæt på <anonym>1's</anonym>
grund, som den nye sti ligger helt op ad. Brønddækslet ligger ikke på selve
strandarealet, men på det oprindelige matrikelnummer 8bk.
<anonym>Part B</anonym> har forklaret; at han ejer sommerhuset beliggen-
de <anonym>Vej 2</anonym> 6, matrikelnummer 1Oaa. Han far byggede sommerhuset 1
1960, og han er selv kommet der siden 1962. Han blev medejer af ejendom-
men i 1998. I perioden fra 1978 98 var ejendommen ikke i familiens eje,
men han kom stadig 1 området. Han husker udmærket brofesterne 1
1970'erne, men han har ikke kendskab til brofester efter denne periode. Til
brofesterne var der opstillet telt overfor de oplagte både, dvs. nedenfor det
daværende matrikelnummer 8bk. Der stod en fast bænk tæt på vandet, som
var bygget af rester fra en bådebro. Bænken stod på stedet i mange år. Fotoet
fremlagt som bilag 12.1 viser bådebroen i 1974. Brofesterne foregik helt ne-
de på stranden; som det ses på de fremlagte fotos i bilag 12. I dag står der et
bord- og bænkesæt på det sted, som tidligere var skellet mellem matrikel-
nummer 8bk og strandarealet. Tidligere stod det længere nede på strandarea -
let. Det midterste foto på bilag 12.10 viser bl.a. <anonym>Person 2's</anonym> båd, som lå der i
mindst 20 år. Han ved ikke; hvornår <anonym>Ci -UI</anonym> Dorcon døde. Han kender ikke båden
med den blå bund, som ses på samme bilag. Bådene bagved ses at være mid-
lertidigt placeret. Stranden er blevet en del bredere gennem årene. 1
1930'erne var der strand på det sted, hvor bådene senere blev oplagt på land.
På fotoet fremlagt som bilag 12.17 ses hans egen båd. Han har haft båd lig-
gende på strandarealet siden 1999, selvom han ikke var omfattet af servitut-
ten omhandlet i sagen. Fotoet fremlagt som bilag 12.35 er taget i starten af
1970'erne og viser ham selv, hans mor, en søster og en veninde. De ophol-
der sig på matrikelnummer 8bk, tæt på strandarealet. Da han købte sommer-
huset i 1998, lå der kun et par både på strandarealet. Fra omkring år 2000
kom der flere og flere både til, og der også blev oplagt flere og flere surf-
brætter. Han købte matrikelnummer 8bk i 2014 af <anonym>Vidne 1</anonym>
sammen med blandt andre sin søster. Han købte det, fordi han ikke brød sig
om den udvikling der havde været på grunden. I de senere år blev græsslå-
ningen meget intensiv, og det havde efterhånden udviklet sig til, at grunden
havde fået karakter af en udvidelse af sommerhusejernes haver. Han foretrak
en mindre intensiv brug og en naturlig vegetation på grunden. Det oprindeli -
ge tinglyste areal havde gennem mange år været tilvokset med hybenroser.
Tilgroningen var så omfattende; at man kun kunne færdes ad en sti midt på
grunden: Han lader nu den naturlige vegetation udvikle sig. Han er ikke inte-
resseret i, at andre blander sig i vedligeholdelsen og dermed påvirker natur-
værdierne. Den 6. maj 2016 opstod der på grunden en episode med blandt
andre Han er ikke uenig i, at både de servitutberettigede og deres
gæster må benytte grunden. For at forstå baggrunden for episoden med <anonym>10</anonym>
er det relevant at vide; at <anonym>1</anonym> i december 2014 ryddede 60 m2
af matrikelnummer 8bk og opførte et højt raftehegn; uden at drøfte det med
ham. Det var han temmelig utilfreds med, og det udviklede sig til en hegns-
sag, der blev afgjort i retten. I april 2015 skrev han til <anonym>1</anonym> at han overhove -
det ikke måtte gå ind på grunden. <anonym>1</anonym> var ikke omfattet af servitutten om
ret til ophold og færdsel på grunden. På trods heraf gik <anonym>1</anonym> ind og foretog
beplantning på grunden I slutningen af maj 2015 lagde <anonym>1</anonym> desuden en båd
op på grunden uden at orientere ham. Han kunne ikke identificere ejeren; 0g
han satte derfor et skilt op for at få klarhed over, hvem der var ejer af de bå -
de, der var oplagt på grunden. Det lykkedes ikke at få identificeret <anonym>1's</anonym>
båd. Han tog derfor kontakt til politiet; som meddelte ham, at han kunne
indlevere den uidentificerede båd som hittegods. Da han fjernede båden,
blev han imidlertid anmeldt for tyveri. Den 5 maj 2016 tog han <anonym>1</anonym> på
fersk gerning; idet <anonym>1</anonym> var i færd med at arbejde på grunden. Han bortviste
<anonym>1</anonym> og det kom der en politianmeldelse ud af. Dagen efter, dvs. den 6. maj
2016, antraf han på ny <anonym>1</anonym> på grunden sammen med forskellige andre per-
soner, herunder <anonym>U</anonym> Han bortviste på ny <anonym>1</anonym> i overensstemmelse
med politiets anvisninger. <anonym>1</anonym> nægtede imidlertid at rette sig herefter, idet
<anonym>1</anonym> i stedet satte sig på en bænk på grunden. Der opstod en fysisk konfron-
tation; og han blev udsat for trusler; som blev anmeldt til politiet. Han har
aldrig bortvist andre end <anonym>1</anonym> fra grunden. Den sti på grunden; der fører ned
til stranden; bliver ikke kun benyttet af de servitutberettigede, men også af
andre personer. I 1998 stod en stor; fast bænk tæt på stranden. I 2015 stod
der en anden træbænk, der var meget rådden; en plasticbænk samt en række
stole. Kun den store, gamle bænk var fast. Han fjernede bænkene og erstat-
tede dem med to træbænke; som han placerede længere oppe på grunden:
Der er ikke kommet noget ud af de nævnte politisager. Inden han anlagde en
ny sti på grunden i 2014, havde der gennem årene dannet sig en naturlig sti,
der dog flyttede sig lidt med tiden. Han undersøgte ikke i sin tid, om han
havde ret til at lægge sin båd op på strandarealet. Hvis han var blevet bedt
om at fjerne sin båd, havde han gjort det. Der har været gjort flere forgæves
forsøg på at forlige tvisten med sagsøgerne.
<anonym>Part D</anonym> har forklaret; at han er uddannet som landmåler
0g er ansat i et landinspektørfirma I 1998 købte han sammen med sin bror
sommerhuset på <anonym>Vej 2</anonym> 6. Han havde færdedes i området gennem man-
ge år forud herfor. Han husker en bådebro, men han husker ikke brofesterne
i 1970'erne. I 1998 lå der nogle enkelte både på strandarealet, og han havde
selv en båd liggende samme sted omkring 2000-2003. Han havde ikke
spurgt nogen om lov til at oplægge båden. Han tog altid båden op om vinte-
ren; De seneste 10 år og navnlig efter 2014 er der blevet oplagt mange flere
både på strandarealet, herunder også både der ikke tilhørte nogen af de servi -
tutberettigede. I august 2015 blev strandarealet tillagt matrikelnummer 8bk.
Størstedelen af grunden er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Brønddæks-
let ligger på det oprindelige matrikelnummer 8bk, tæt på det nu tilvækstede
strandareal . Han har mange gange slået græs på den nye sti, der er anlagt ef-
ter grundkøbet. Der har så længe; han kan huske; stået en stor bænk tæt på
stranden. De andre bænke var ikke faste og blev flyttet rundt på grunden.
Han har nu været med til i stedet at opsætte en 4-personers træbænk længere
oppe på grunden; som passer bedre ind i områdets naturlige udseende. Han
var også til stede under episoden på grunden den 6. maj 2016, og han har
samme opfattelse af hændelsesforløbet som sin bror, <anonym>Part B</anonym> Han husker ik-
ke; hvordan grunden blev vedligeholdt i 1970'erne. Der er flere offentlige
stier ned til stranden i umiddelbar nærhed. I 1998 blev grunden vedligeholdt
i almindeligt omfang; og der blev bl.a. slået græs. Adgangsstien var belig-
gende mellem opvoksede rosenbuske. Der blev slået græs på både stien 0g
det åbne strandareal . Rosenbuskene blev i et vist omfang holdt nede. Buske-
ne blev måske klippet ned en gang om året, i hvert fald op mod <anonym>5</anonym> Be -
voksningen var mere uberørt over mod <anonym>1</anonym> Det var hovedsage-
lig de servitutberettigede fra de bagvedliggende sommerhuse, der færdedes
på arealet; men der færdedes også personer; som kom udefra. Han har aldrig
oplevet folk tage ophold på det oprindelige matrikelnummer 8bk, hvor der
som nævnte kun var passage ad stien. Han er helt indforstået med, at både de
servitutberettigede og deres gæster færdes på grunden. Der står i dag kun en
enkelt trællebænk på strandarealet.
<anonym>Vıdne 2</anonym> har forklaret, at hun ejer sommerhuset belig-
gende <anonym>Vej 1</anonym> 15, matrikelnummer 8bc. Hun købte sommerhuset for ca. 5
år siden. Hun er formand for grundejerforeningen; der omfatter ca. 400 som-
merhuse. Hendes ejendom har en servitutbaseret ret til adgang til stranden
via matrikelnummer 8bk. Hun færdes dog ikke selv ad stien over matrikel-
nummer 8bk, og hun ved derfor ikke; om stien benyttes af andre end de ser-
vitutberettigede Hun har aldrig selv benyttet sit sommerhus; der lejes ud via
et bureau. Hun kender derfor ikke nærmere til den omtvistede grund. Hun
har benyttet flere andre stier; når hun har færdedes i området. Hun ved ikke,
om stierne var offentlige. Der er måske 15 adgange i området ned til stran -
den. Hun har ikke overvejet; hvad det helt præcis betyder, at hun har ret til at
færdes og opholde sig på matrikelnummer 8bk. Grundejerforeningen er fri-
villig 0g ejer ikke noget. Grundejerforeningen opfordrer til, at sommerhuse -
jerne vedligeholder det; de skal De sagsøgte er ikke medlemmer af grund-
ejerforeningen. Så vidt hun ved, er nogle af sagsøgerne medlemmer.
<anonym>Vıdne 1</anonym> har forklaret; at han har ejet matrikelnummer
8bk. Han købte grunden sammen med en landbrugsejendom i 1986. Han op-
holdt sig af og til på strandgrunden. Dengang kom der ikke ret mange men-
nesker på stedet. Området var groet godt til. Han fjernede flasker og dåser i
efteråret 1986, hvilket er den eneste gang; han har ryddet op på grunden, Hy-
benbuskene var nogle steder ca. 2 meter høje og blev ikke beskåret. Andre
beboere foretog et vist vedligehold på grunden; hvilket han ikke blandede
sig i I 2014 solgte han grunden. Han har haft en båd liggende helt ud til
vandet; dels ud for matrikelnummer 8bk og dels på et areal nedenfor <anonym>Vej 1</anonym>
1 1986 lå der måske en eller to både på grunden. Da han i 2014 solgte
grunden, lå der måske 8-10 både. Det var især fra sidst i 1990'erne, at der
kom mange både. Han vil tro, at sommerhusejeren umiddelbart bag grunden
var den, der holdt rosenbuskene nede; formentlig for at opnå en bedre ud-
sigt. Han har aldrig gjort noget ved stien på grunden. Han har for ganske ny-
lig set den nye adgangssti, og den er efter hans mening fin. Den er i meget
bedre stand end den gamle sti, der i højere grad var en natursti. Da han solg-
te grunden i 2014, talte han med køberen om, at den stadig skulle være en
naturgrund . Han bor selv 200 meter fra vandet i <anonym>By 6</anonym> så han havde ikke
længere nogen interesse i grunden. Han kendte godt den tinglyste servitut;
der gav nogle bagvedliggende sommerhusejere adgang til at færdes og op-
holde sig på grunden. De havde ikke ret til at oplægge både, men han valgte
at tolerere det.
Parternes synspunkter
Sagsøgerne har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med deres
påstandsdokument; der lyder således:
Ad påstand 1 ~ servitut med ret til uhindret færdsel og ophold
Til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende; at retten til fri og
uhindret ophold og færdsel er en servitutrettighed jf. servituttens pkt. 5,
jf. bilag 4,6 og 7.
Såfremt retten til sammenkomster i nabolaget både fælles og af privat
karakter ikke må være omfattet af servituttens ordlyd pkt. 5, må dette
være en velerhvervet hævdrettighed. Det forekommer at arealet har væ-
ret samlingspunkt for nabolagets festligheder gennem tidens løb bl.a. af-
holdelse af fælles Sankt Hans med bål og sang. Der har ved andre fælles
festligheder været sat et stort telt op på arealet; hvor der var fællesspis-
ning;
Ad påstand 2 ~ ret til bådoplæg
Det gøres gældende; at en ejendoms såkaldte Labile grænse mod søterri -
toriet af domstolenes praksis er fastsat til højeste daglige vandstandslin-
je, 0g at den naturlige tilvækst som kommer med årene ikke kan anses
for "ingenmandsland" men skal anses for at tilhøre nærmest tilstødende
matrikel. Dette nærhedsprincip i forhold til tilvækst medfører; at uanset
om der er sket en matrikulær ejendomsberigtigelse eller ej, så hører styk-
ket ejendomsretligt til ejendommen helt ned til grænsen for søterritoriet,
se herom bl.a. Ul969.11.
Det gøres endvidere gældende; at det fremgår af Naturbeskyttelsesloves
$ 15, at denne ikke omfatter bådeoplæg idet der ikke er tale om en til-
standsændring; hvorfor oplæg ikke er ulovligt i forhold til reglerne om
Side 16/26
strandbeskyttelseslinj en.
Det gøres derfor gældende, at det er muligt at vinde hævd på retten til at
have både liggende, og at der i nærværende sag blandt andet med sag
søgtes eget bilag C er dokumenteret, at de bagvedliggende ejendomme
har haft både liggende på matriklen i mere end 20 år, som en del af en
fælles anvendelse af arealet.
Ad påstand 3 -ret til vedligehold af vegetationen
Det gøres gældende, at grundejerne i området løbende har forestået ved
ligeholdelse af arealerne, hvorved vegetationen er vedligeholdt i over
ensstemmelse med regler for vedligeholdelse indenfor strandbeskyttel
seslinjen. Det bemærkes, at vedligehold også er sket ovenfor strandbe
skyttelseslinjen, med det formål at holde grunden, som et område der ik
ke gror over ende og ser forladt ud. Den tidligere ejer af jorden vedlige
holdte ikke selv området, men var vidende om, at det var beboerne i om
rådet som holdt dette vedlige. Den tidligere ejer var gårdejer og boede
helt oppe bag ved det servitutbelagte område og havde inden interesser i
matriklen og dens vedligehold. De sagsøgte havde overfor ham tilkende
givet, at man ønskede at bevare ejendommen som den var, jf. bilag 13,
side 8/11, 2. afsnit.
Det fastholdes derfor, at der er vundet hævd på, at man i mands minde
som ejer af en ejendom i området bag ved jordstykket deltog i vedlige
holdelsen og klipning af vegetationen på grunden, og at der således fort
sat er ret hertil.
Standses dette arbejde, vil grunden hurtigt gro til og retten til fri og u
hindret adgang og færdsel vil blive umuliggjort, og det vil indebære en
væsentlig ændring af området.
Ad påstand 4 -"privat fælles sti"
Det fremgår af Lov om private fællesveje § 10, stk. 1, litra 4, at en privat
fællessti har følgende definition:
" Privat fællessti: Færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående,
cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for
anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når
ejendommene ikke har samme ejer. "
Det fastholdes, at retten kan tage stilling til om stien må anses for omfat
tet af Vejlovens bestemmelser som værende en privat fælles sti. Stien
fremgår af kortbilag mv. som indtegnet "sti/vej".
Det gøres gældende, at vejene på sagsøgers matrikel alle også stykket
ned til vandkanten tjener det formål at være "Færdselsareal, der for
trinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som
fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som
færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer som
anført i $ 10 i Lov om private fællesveje. Dog er nogle af vejene
<anonym>vej 2</anonym> bl.a) også til kørende færdsel. Men denne del er også opta-
get i kortvisning om privat fællesvej
Det gøres gældende, at sagsøgerne har interesse i at få dette fastslået, så-
ledes at reglerne i lov om private fællesveje gælder for vejene, hvorefter
de ikke blot kan ændres og nedlægges efter ejendomsejerens egen be-
stemmelse, men i kraft af at tjene flere ejendommen; må behandles efter
reglerne som er tilpasse en sådan anvendelse.
Ad påstand 5 - flytning af vejforløb
Det gøres gældende, at der som følge af vejens karakter som privat fæl-
les vej, gælder begrænsninger i retten til blot at ændre forløbet; og at
ændringen tillige har karakter af chikane; dels i forhold ejeren af matri-
kel nr. 8 aa, som får den evt. støjende færdsel tættere på sin ejendom; og
dels af ejerne af matrikel nr. 8 ah, som nu mister udsynet ned gennem
stiens forløb. Skulle retten ikke komme frem til, at der er tale om en pri -
vat fællessti, gøres det tillige gældende; at der ved fastholdelse af stiens
forløb i mands minde er vundet hævd på denne rådighed over de sagsøg-
tes ejendom og at de sagsøgte som følge heraf er uberettiget til at flytte
stien fra midten af grunden og til den ene side af grunden.
Det fremgår endvidere af Lov om private fællesveje $ 57, at ejerne ikke
må foretage ændringer eller hindringer med henblik på at færdslen uden
kommunalbestyrelsen og i visse tilfælde politiet godkendelse.
Af $ 71 i samme lov fremgår det endvidere at nedlæggelse af sådanne
veje tillige kræver kommunalbestyrelsens godkendelse.
På den baggrund er de sagsøgte uberettiget til at ændre forløbet af den
private fællessti på grunden 0g også uberettiget til at opsætte hindringe
som har til formål at ændre færdslen på stien.
Det skal endvidere anføres; at den del af den "nye" sti, ligger nedenfor
strandbeskyttelseslinjen og har karakter af en tilstandsændring fra be-
voksning til sti, og at den derfor vil være i strid med Naturbeskyttelseslo-
vens $ 15. En henvisning til benyttelse af denne "sti" kan derfor ikke
overflødiggøre anvendelse af den allerede kendte nuværende sti. Det må
forventes; at de sagsøgte forpligtes til at tilbageføre tilstanden i hvert fald
den del som ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen af myndighederne;
når de behandler klage over overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.
Ad påstand 6 ~ ~ bænke og bord
Der henvises overordnet til det under 99 'ad påstand 2" anførte om forståel -
se 0g reglerne for tilvækst og tilhørsforhold, som ligeledes er gældende i
forhold til dette. Den tidligere ejer har aldrig selv etableret sådanne for-
hold på grunden, hvilket derfor blev gjort af de matrikler som anvender
grunden. Indenfor retten til uhindret ophold har de således en interesse i
at bibehold retten til at have bord og bænke stående til udnyttelse af de
nne ret.
Såfremt retten til at opstille og benytte borde og bænke ikke må være
omfattet af servituttens ordlyd, må retten til at opstille og benytte borde
og bænke være en velerhvervet synbar hævdrettighed for ejerne af ma
trikler som kontinuerligt har anvendt disse.
De sagsøgte har selv benyttet denne rettighed, forud for, at de blev ejere
af matriklen. Her henvises til udskrift af domsbogen vedlagt foto af sag
søgte som benytter arealets bænk jf. bilag 13.
Bord og bænke er ej heller omfatte af Naturbeskyttelseslovens § 15, og
anbringende herom bestrides derfor.
Ad påstand 7 -etablering af hegn over sti
Det fremgår af Lov om private fællesveje§ 57, at ejerne ikke må foreta
ge ændringer eller hindringer med henblik på at regulerer færdslen uden
kommunalbestyrelsen og i visse tilfælde politiet godkendelse.
Det fastholdes, at opsætningen af hegnet på stien er i strid med servitut
bestemmelsen om fri og uhindret adgang til og over grunden, samt i strid
med Lov om private fællesveje. Hegnet er netop sat op med det formål at
hindre gennemgang af matriklen og derfor må anses for at stride imod
servituttens indhold, og allerede med henvisning hertil bør fjernes.
Hertil fremgår det af servituttens pkt. 5, at arealet ingensinde må lade sig
bebygge. Efter byggeloven må hegnsmur være omfattet og må fortolkes
bredt. Et hegn konstrueret af træ kan således opfattes som bebyggelse på
arealet.
De sagsøgte har tidligere anerkendt over for sin nabo, at der er fælles ser
vitutrettigheder på grundstykket for flere ejendomme og tilkendegivet at
et fælleshegn på arealet bør varsles til naboerne i overensstemmelse med
hegnlovens§ 13 jf. bilag 13.
Efter naboernes tilkendegivelser og opfordring til at fjerne det etablerede
hegn, kan sagsøgte ikke være naboernes mening ubekendt. Sagsøgte har
således været i ond tro. Side 18/26
Dernæst oplyser sagsøgte i sagen vedlagt i bilag 13, at sagsøgte købte
grunden for dens naturmæssige værdier. Det fremgår af side 4 og 5 af
dommen, at de sagsøgte forinden køb af grunden var bekendt med at
denne blev vedligeholdt, klippet og slået græs af beboerne i området.
Hertil at sagsøgte i omtalte sag har fået rettens anerkendelse på, at area-
lets vegetation skal opretholdes og bevares.
Sagsøgtes omlæggelse af arealets sti har afbrudt denne vegetation.
Ændringen af vegetationen ses tydeligt ændret til sammenligning med
billedet fremlagt ved den tidligere sag jf bilag 13
Hegnets placering er i øvrigt i strid med de beskyttelseslinjer der er for
området.
Det bemærkes; at der til myndighederne er indgivet klager over etable-
ringen af hegnet i strid med naturbeskyttelseslovens $ 15, således at det
tillige forventes at myndighederne tage stilling hertil. Dette gør dog ikke;
at der ikke er interesse i at få fastslået; at etableringen er i strid med ser-
vitutten; idet et sådan hegn heller ikke må opsættes ovenfor naturbeskyt-
telseslinjen.
Ad påstand 8 - omfanget af retten i henhold til servitutten
Sagsøgerne har en interesse i at få fastslået; at retten til færdsel og op-
hold tillige omfattet rettighedshavers gæster; idet nogle af sagsøgerne har
oplevet; at deres gæster er blevet bortvist af ejerne fra området. Det er
derfor relevant at få fastlagt rækkevidden af servitutteksten.
At retten til fri og uhindret ophold og færdsel også indeholder en ret til
opstilling af en bænk og adgang til fælles sammenkomster. Herudover
omfattet retten i henhold til servitutten tillige ret til at have rettighedsha-
veres gæster med på arealet.
Det gøres derfor gældende; at der på grunden <anonym>Vej 1</anonym> 33, <anonym>By 1</anonym>
påhviler velerhvervede rettigheder til at færdes og opholde sig der,
både de enkelte ejere men også i fællesskab, at rettighedshaverne er be-
rettiget til at have egne gæste med når færdsel og opholdsret udnyttes.
Ad påstande i forening:
Mere generelt gøres det gældende; at sagsøgte har været bekendt med al-
le arealets funktionsmåder grundet deres indgående kendskab til områ-
dets traditioner og udseendende tilbage fra starten af 1970'eme. Hertil at
sagsøgte har været servitutrettighederne bekendt ved købets indgåelse.
Endvidere gøres det gældende; at der på grunden <anonym>Vej 1</anonym> 33, <anonym>By 1</anonym>
påhviler velerhvervede rettigheder til at oplægge småbåde; have
en bænk stående på opholdsarealet. Der er også på baggrund af, at der i
gennem mands minde været en adfærd hvorefter de omkringliggende
sommerhusejere har vedligeholdt både stien og vegetationen på grunden;
som følge af manglende aktivitet fra den tidligere ejer; og at dette er sket
så længe nogen husker, hvorfor der er erhvervet hævdret til fortsat at hol-
de grunde på denne måde.
Endvidere gøres det gældende, at de sagsøgte allerede inden de fik ting
lyst adkomst hertil var bekendt med disse forhold som mangeårige som
merhusejere og brugere i området, og ved deres egen benyttelse af sam
me rettigheder.
li
Sagsøgerne har under proceduren frafaldet den del af påstand 6, der om
handler borde.
De sagsøgte har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med deres
påstandsdokument, der lyder således:
li
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 1 gøres
det gældende,
[ ... ]
at at ret til frit og uhindret færdsel og ophold fremgår af tinglyste de
klarationer,
at sagsøgerne ikke har retlig interesse i opnåelse af anerkendelsesdorn
over et forhold, der allerede er tinglyst og i øvrigt aldrig bestridt.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 2 gøres
det gældende,
at oplag af både ikke er sket på et areal omfattet af matr.nr. 8bk
førend 2015,
at oplag af både ikke lovligt kan finde sted,
at betingelser for erhvervelse af hævd ikke er til stede.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 3 gøres
det gældende,
at betingelser for erhvervelse af hævd ikke er til stede.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 4 gøres
det gældende,
at vejmyndigheden er kommunalbestyrelsen, iht. lov om private fæl
lesveje,
at kompetence til at fastlægge definitionen "privat fælles sti" ikke til-
kommer Retten,
at der er tale om et rent privatretligt forhold,
hvorfor påstanden må afvises.
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand overfor sagsøgernes på-
Side 20/26
stand 4 gøres det gældende,
at sagsøgerne savner den fornødne retlige interesse.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 5 gøres
det gældende,
at sagsøgte har været berettiget til at etablere en frit og lettere tilgæn
gelig, bred, veldefineret og plan adgang og henvise færdsel til den
ne adgang, idet der ikke foreligger noget retligt grundlag for, at sag
søgerne kan fastholde en bestemt placering af et adgangsforløb.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 6 gøres
det gældende,
at etablering af bord og bænke ikke er sket på et areal omfattet af
matr.nr. 8bk førend 2015,
at etablering af bord og bænke ikke lovligt kan finde sted,
at betingelser for erhvervelse af hævd ikke er til stede.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 7 gøres
det gældende,
at sagsøgte har været berettiget til at etablere en frit og lettere tilgæn
gelig, bred, veldefineret og plan adgang og henvise færdsel til den
ne adgang, idet der ikke foreligger noget retligt grundlag for, at sag
søgerne kan fastholde en bestemt placering af et adgangsforløb,
at der ikke er opsat hindringer for fri færdsel,
at spørgsmål om mulighed for etablering af hegn mv. indenfor strand
beskyttelseslinjen afgøres af Kystdirektoratet.
Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 8 gøres
det gældende,
[ ... ]
at ret til frit og uhindret færdsel og ophold fremgår af tinglyste dekla
rationer,
at sagsøgerne ikke har retlig interesse i opnåelse af anerkendelsesdorn
over et forhold, der allerede er tinglyst og i øvrigt aldrig bestridt.
li
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad påstand 1 :
Det fremgår af servitutten af 21. april 1950, at den servitutberettigede og se
nere erhververe har "ret til frit og uhindret ophold og færdsel" på og over Side 21/26
den nu omtvistede strandgrund matr.nr. 8bk, og at grunden ikke må bebyg-
ges.
På baggrund af servituttens ordlyd og tinglysning af tilsvarende servitutret -
tigheder på en række parceller; der blev udstykket til sommerhusgrunde, kan
det lægges lægges til grund, at formålet med servitutten var at sikre sommer-
husejere, der ikke havde direkte adgang til stranden, mulighed for at færdes
til og fra stranden og opholde sig ved stranden.
De sagsøgte har ikke anfægtet; at sagsøgerne bortset fra <anonym>1</anonym>
der ikke er servitutberettiget, har ret til frit og uhindret ophold og
færdsel på og over matr.nr. 8bk.
Herefter og da servitutten efter en naturlig sproglig forståelse hviler på hele
matr.nr. 8bk, har de servitutberettigede ingen retlig interesse i, at de sagsøgte
tilpligtes at anerkende; at servitutten er gældende som anført i påstand 1.-
De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Ad påstand 2;
Sagsøgerne har ikke gjort gældende; at servitutten hjemler ret til at oplægge
både på matr.nr. 8 bk, men at sagsøgerne har vundet hævd herpå.
Efter bevisførelsen; herunder navnlig luftfotos fra perioden 1992-2014, læg
ger retten til grund, at bådene gennem årene alene har været oplagt på den
del af strandarealet, der var beliggende mellem det daværende matr.nr. 8bk
og vandet. Dette areal på 746 m2 blev først tillagt matr.nr. 8bk i 2015.
Allerede fordi oplaget af både forud for arealtilvæksten i 2015 således ikke
har indebåret en uretmæssig råden over matr.nr. 8bk, kan der ikke vindes
hævd. Det kan ikke føre til et andet resultat, at strandarealet på et tidligere
tidspunkt kunne være blevet tillagt matr.nr. 8bk. Hertil kommer, at sagsø-
gerne ikke har løftet bevisbyrden for, at arealet gennem en 20-årig periode
kontinuerligt er blevet benyttet til bådeoplag. På de fremlagte luftfotos ses
således kun nogle få oplagte både i perioden fra 1992 indtil omkring årtu-
sindskiftet; hvorefter antallet af oplagte både ses at være stigende i de føl-
gende år. De enkelte både og ejerforholdet kan ikke med sikkerhed identifi-
ceres.
De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Adpåstand 3:
<anonym>Vidne 1</anonym> der ejede strandgrunden i årene 1986-2014, har for-
klaret, at han ikke foretog vedligehold af grunden; og at nogle beboere i om-
rådet foretog et vist vedligehold af grunden; hvilket han ikke blandede sig i.
Det lægges efter de afgivne forklaringer; der støttes af luftfotos og private
fotos; til grund, at vedligeholdelsen navnlig bestod i græsklipning på stien
ned mod vandet; beskæring af hybenroser på begge sider af stien samt
græsklipning på strandarealet nedenfor det oprindelige matr.nr. 8bk.
Henset til karakteren af den udøvede råden; der må ses i sammenhæng med
færdsels- og opholdsretten; og da ejeren af strandgrunden; der boede på en
gård lidt længere væk; har tolereret denne råden; finder retten; at den udøve-
de råden ikke kan karakteriseres som uretmæssig. Allerede som følge heraf
kan der ikke vindes hævd.
De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Ad påstand 4:
Det fremgår af lov om private fællesveje $ 1, stk 2, at kommunalbestyrelsen
er forvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for private fællesveje og private
fællesstier.
Kommunalbestyrelsen har ikke truffet afgørelse om stien; 0g der foreligger
derfor ikke en forvaltningsakt til retlig prøvelse. Den omstændighed, at stien
er indtegnet på et kortudsnit i en lokalplan fra 1978 medfører ikke; at retten
har kompetence til at træffe afgørelse om stien.
De sagsøgtes afvisningspåstand tages derfor til følge.
Adpåstand 5:
Det fremgår af luftfotos fra perioden 1992-2014, at stien gennem alle årene
har haft et forløb ca. midt ned over det daværende matr.nr. 8bk, afgrænset af
levende bevoksning på begge sider af stien. Stien fremtræder i det hele som
en "natursti"
De sagsøgte har, efter at de i 2014 købte strandgrunden; anlagt en ny sti i
den side af grunden; der forløber langs sagsøgeren <anonym>1 S</anonym>
grund;, idet de sagsøgte samtidig har ladet bevoksningen på den gamle sti
brede sig og har opsat et mindre træhegn på tværs af denne.
Som følge af det ovenfor under påstand 4 anførte kan retten ikke tage stil-
ling til, om de sagsøgtes dispositioner er i strid med lov om private fælles-
veje
Allerede fordi færdsel på grunden er hjemlet i servitutten; og da sagsøgernes
anvendelse af stien må ses som et naturligt led i færdslen; er der ikke tale
om en uretmæssig råden; og der kan derfor ikke vindes hævd.
Det er oplyst for retten, at spørgsmålet om, hvorvidt en del af den nye sti er
anlagt i strid med naturbeskyttelseslovens § 15, er indbragt for den relevante
forvaltningsmyndighed. Retten finder på det foreliggende grundlag ikke at
kunne foretage en prøvelse af dette spørgsmål.
De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Ad påstand 6:
Servitutten indeholder efter sin ordlyd ikke en ret til at opstille bænke på
strandgrunden, og den i servitutten indrømmede ret til frit og uhindret op
hold og færdsel kan heller ikke fortolkes som indeholdende en sådan ret. Det
kan ikke føre til et andet resultat, at bænkene utvivlsomt er blevet benyttet i
forbindelse med ophold ved stranden.
Efter bevisførelsen, herunder luftfotos, private fotos og partsforklaringer,
lægger retten til grund, at der gennem årtier har stået en eller flere bænke på
det daværende matr.nr. 8bk eller strandarealet nedenfor, og at bænkene gen
nem årene er blevet udskiftet. Efter forklaringerne må det antages, at bænke
ne ikke har været opstillet af grundejeren, men af nogle af de servitutberetti
gede. Efter forklaringerne lægges det endvidere til grund, at kun en bænk
har været stationær, nemlig træbænken tættest på vandet. Den stationære
bænk har således stedse været anbragt på det areal på 746 m2, der blev til
lagt matr.nr. 8bk i 2015.
Allerede fordi den stationære bænk således ikke har indebåret en uretmæssig
råden over matr.nr. 8bk, kan der ikke vindes hævd. Det kan, som anført
ovenfor vedrørende påstand 2, ikke føre til et andet resultat, at strandarealet
på et tidligere tidspunkt kunne være blevet tillagt matr.nr. 8bk. Øvrige bæn
ke har været flyttet rundt på daværende matr.nr. 8bk og strandarealet neden
for, og sagsøgerne har ikke løftet bevisbyrden for, at bænkene gennem en
20-årig periode kontinuerligt har været opstillet. Der er derfor ikke vundet
hævd på opstilling af en eller flere bænke på grunden.
De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Ad påstand 7:
Som følge af det ovenfor under påstand 4 anførte kan retten ikke tage stil
ling til, om de sagsøgtes opsætning af et mindre træhegn på tværs af den
gamle sti er i strid med lov om private fællesveje.
Retten finder, at hegnet ikke er i strid med servitutbestemmelsen om ret til
frit og uhindret ophold og færdsel på strandgrunden. Retten lægger herved
vægt på, at de sagsøgte på grunden har etableret en ny, bred og lettilgænge
lig sti ned til strandarealet, og at der fortsat er gode muligheder for sædvan
ligt ophold for strandsøgende personer. Servitutten udelukker således ikke, Side 24/26
at de sagsøgte som grundejere råder faktisk over forholdene på grunden,
feks. med henblik på bevarelse af naturmæssige værdier. Hegnet kan ikke
anses som bebyggelse 0g er heller ikke af denne grund i strid med servitut-
ten.
Det er oplyst for retten; at spørgsmålet om, hvorvidt hegnet er opsat i strid
med naturbeskyttelseslovens $ 15, er indbragt for den relevante forvaltnings -
myndighed. Retten finder på det foreliggende grundlag ikke at kunne foreta -
ge en prøvelse af dette spørgsmål.
De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Adpåstand &:
De sagsøgte har påstandsdokumentet nedlagt påstand om frifindelse og har
først under hovedforhandlingen anerkendt; at den i servitutten hjemlede ret
til frit og uhindret ophold og færdsel på strandarealet også omfatter den ser-
vitutberettigedes gæster.
Herefter og da det ikke fremgår af servituttens ordlyd, at rettighederne også
omfatter den servitutberettigedes gæster, finder retten; at de servitutberetti -
gede har en retlig interesse i den nedlagte anerkendelsespåstand.
Sagsøgernes påstand tages derfor til følge.
Der forholdes med sagsomkostninger som nedenfor bestemt, idet bemærkes,
at 37.500 kr. dækker rimelige udgifter til advokatbistand inkl moms, 0g
422,48 kr. dækker udgifter til vidneførsel. Der er herved lagt vægt på sagens
karakter, omfang og udfald, herunder at hovedforhandlingen har varet to
retsdage.
Thi kendes for ret:
Påstand 4 afvises.
De sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part B</anonym> <anonym>Part C</anonym> 0g
<anonym>Part D</anonym> frifindes for påstand 1-3 og 5-7.
De sagsøgte tilpligtes at anerkende; at retten til uhindret færdsel og ophold
på matr.nr. 8bk tillige omfatter samme ret for rettighedshavers gæster.
Sagsøgerne; <anonym>1</anonym> <anonym>Part 2</anonym> <anonym>3</anonym>
<anonym>Part 4</anonym> <anonym>5</anonym> <anonym>Part 6</anonym> <anonym>Part 7</anonym>
<anonym>Part 8</anonym> <anonym>Fall 9</anonym> <anonym>U</anonym> <anonym>Part 1 1</anonym> <anonym>1 2</anonym> <anonym>Part 13</anonym>
<anonym>Part 14</anonym> 0g <anonym>Part 15</anonym> skal i sagsom-
kostninger til de sagsøgte in solidum betale 37.922,48 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage efter denne dom og
forrentes efter rentelovens $ 8 a.
<anonym>Dommer</anonym>
| 61,335 | 66,597 |
|||||
967
|
Virksomhed 1 v/Part A skal inden 14 dage til virksomheden betale 72.494,29 kr. med procesrente
|
Endelig
|
Civilsag
|
Vestre Landsret
|
BS-24367/2018-VLR
|
Almindelig civil sag
|
2. instans
|
3378/22
|
Entreprise og håndværkere;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 10. maj 2019
Sag BS-24367/2018-VLR
(1. afdeling)
Real Capital A/S
(advokat Niels W. Kjærgaard)
mod
(advokat Morten Bünemann Dalsgaard)
Retten i Horsens har den 19.juni 2018 afsagt dom i 1. instans (sa8 BS-3648/2017 -
HRS) .
Landsdommerne Hanne Harritz Pedersen Eva Staal 0g Allan Sørensen (kst:)
har deltaget i ankesagens afgørelse
Påstande
Appellanten; Real Capital A/S, har nedlagt følgende endelige påstande:
Påstand 1:
Indstævnte, tilpligtes at betale 236.911,25 kr.
til Real Capital A/S med tillæg af renter med rentelovens sats fra den 5.juli
2017, subsidiært fra den 25. august 2017, mere subsidiært fra et senere af retten
bestemt tidspunkt; dog senest fra sagens anlæg.
2
Subsidiært:
tilpligtes at betale 97.494,29 kr. til Real Capital
A/S med tillæg af renter med rentelovens sats fra den 5. juli 2017, mere subsidi-
ært fra den 25. august 2017, mest subsidiært fra et senere af retten bestemt tids-
punkt; dog senest fra sagens anlæg;
Påstand 2:
tilpligtes at betale 49.500 kr. til Real Capital
A/S med tillæg af procesrente fra 20. november 2017 af 23.000 kr. fra 20. no-
vember 2017 af 1.500 kr. 0g fra 3. juli 2018 af 25.000 kr.
har påstået dommen stadfæstet.
Beløbene under påstand 2 er for landsretten sammensat som de sags- 0g kære-
målsomkostninger på 23.000 kr. 0g 1.500 kr., der blev tilkendt
V ved Østre Landsrets kendelse af 6. november 2017, 08 de sags -
omkostninger på 25.000 kr,, som blev tilkendt
ved afgørelsen af den nu påankede dom fra Retten i Horsens. Sagsomkost-
ningerne på 25.000 kr. er betalt af Real Capital A/S.
Forklaringer
vet forklaring.
har forklaret; at han er direktør 0g ejer af Real Capital; der opkøber
0g udstykker jord til projekter. Byggerierne forestås af et projektselskab; 08 der
indgås totalentreprisekontrakt med en entreprenør. Når selskabet har købt en
grund, skal man bruge en servitutplan 0g en situationsplan 0g det bad han
sendte fakturaen af 29.november 2015.
Projektselskabet Trylleskoven blev stiftet omkring en måned senere. De øvrige
fakturaer fra vedrører opgaver, som totalentreprenøren eller en un-
derentreprenør skal betale, 0g bygherren skal ikke betale. Han stiftede bekendt-
skab med i 2013, 0g det var der introducerede ham
for som reklamerede med at være hurtig 0g billigere end andre.
var ansat i Pro Erhvervsbyg indtil december 2015, hvorefter
han blev ansat i Real Capital til at styre projekter:. blev
ansat som midlertidig projektleder i Mølballe. Mølballe ejede 50 % af Pro Er-
3
hvervsbyg. Landinspektørerne udfører flere opgaver ved et byggeprojekt som
projektet Trylleskoven; 0g det er som sagt kun den første opgave; som bygher -
ren skal betale 0g ikke de øvrige. Det er ikke ham eller andre fra Real Capital;
der har bestilt opgaverne, som fakturaen af 7 . september 2016 på 139.416,96 kr.
vedrører, 0g det er som sagt arbejde, som bygherren ikke skal betale. Fakturaen
omfatter en entreprenørmæssig ydelse; som entreprenøren skal betale.
ringede dagen efter Pro Erhvervsbygs konkurs til ham 0g spurgte,
hvad han skulle gøre med fakturaen af 7 . september 2016. Han sagde, at
måtte sende fakturaen til konkursboet ligesom alle andre, 0g
svarede, at det ville han ikke få noget ud af, 0g så sendte fakturaen
til ham. I et forsøg på at hjælpe nævnte han, at det var muligt; at det
var Mølballe, der skulle betale fakturaen; men det var ikke udtryk for, at Real
Capital ville betale.
Real Capital fortsatte med at samarbejde med om andre projekter,
der var i gang. Real Capital anerkendte fakturaen af 18. april 2017, men ville
ikke anerkende den fra 7. september 2016, 0g man kan se på teksterne, at den
anden regning vedrører udstykning 0g matrikulering, som bygherren skal beta -
le.
De 28 huse skulle afleveres til køberne den 1. august 2017, så det hastede med at
få matrikelkort; så elmålerne kunne blive sat op. Han havde i dagene op til den
3.juli 2017 talt med medarbejdere hos der ikke kunne love, at
ville sørge for at betale Geodatastyrelsen; så derfor betalte Real Capital
med forbehold om at få pengene tilbage, når landinspektøren havde betalt:.
lovede ved mailen af 3. juli 2017 at betale; 08 det plejer også at være
landinspektøren; der betaler til Geodatastyrelsen:
Han fik først ultimo august 2017 at vide, at havde hævet retssagen
mod Real Capital.
Efter Pro Erhvervsbygs konkurs måtte Real Capital stifte et selskab, der kunne
afsluttet byggeriet; idet en anden entreprenør ikke havde kunnet stille en garan-
ti. Det var heldigt, at så var blevet ansat i selskabet. Nogle
af underentreprenørerne fortsatte.
4
Han kender ikke noget til det arbejde, som fakturaen af 30. december 2017 ved-
rører. Det var en faktura, som sendte for at få kontoen til at gå i nul.
Det eneste, Real Capital muligvis skal betale, er udgifterne til IBS-attester. Sel-
skabet har haft et andet byggeri med 29 boliger, hvor man betalte 10.000 kr. +
moms for attester.
har forklaret, at det er rigtigt, at han stiftede bekendtskab med Real
Capital via Hanhavde tidligere samarbejdet med
Han har stadig projekter med er både projektmager
0g entreprenør. Det er rigtigt at han i forbindelse med opgaverne under et
byggeri kan få besked om, at fakturaen skal stiles til en anden end bygherren
og han sender så fakturaen til en anden; hvis den pågældende har bekræftet; at
det ikke er bygherren der skal betale. Ved et andet ejendomsprojekt, Ravnsholt
Have, for har han også faktureret bygherren for bl.a. afsætning af
huse. Denne regning ville Real Capital ikke betale, da også denne entreprenør
var gået konkurs, men selskabet endte med at betale fakturaen.
Efter den første faktura var der ingen; der fortalte ham, at fakturaerne ikke skul-
le sendes til Real Capital, 0g der var heller ingen indikation af, at det var ho-
vedentreprenøren eller en underentreprenør; der skulle betale. Som forklaret i
byretten var det der havde bedt ham udføre det arbejde
fakturaen af 7 september 2016 omhandler; 0g han havde fået bekræftet; at det
var på vegne af Real Capital, at han bestilte arbejdet. Han mindes ikke at have
faktureret til entreprenører i forbindelse med andre af byggepro -
jekter.
Landinspektører har ikke særlige konti til deponerede midler. Landinspektøren
hæfter over for Geodatastyrelsen for gebyrerne. Han kan henholde sig til sin
forklaring om baggrunden for, at han ikke indbetalte gebyrerne til Geodatasty -
relsen; da han blev bekendt med, at Real Capital havde betalt. Da han lovede at
betale, var han ikke klar over, at kontoen ikke var udlignet. Det var hans bog"
holder; der talte med advokaten om den verserende retssag ved Retten i Lyng-
by.
Vedrørende fakturaen af 30. december 2017 kan han henvise til sin forklaring i
byretten om den sædvanlige pris pr. bolig for en IBS-attest:. Byggeriet havde en
værdi på omkring 50 mio. kr og hvis byggeriet ikke var lovligt; ville han hæfte
personligt for et erstatningsansvar. Det kan ikke komme ham til skade, hvis an-
5
dre landinspektører forærer deres arbejde væk, 0g han kan ikke forstå en pris
for attester til 29 boliger på 10.000 kr. + moms. Han gav en rabat, for at der ikke
skulle være et overskydende beløb.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten:
Landsrettens begrundelse 0g resultat
Der er mellem parterne enighed om, at som direktør for Real Capi-
tal A/S indgik en mundtlig aftale med om, at
der skulle udarbejdes en servitutplan og situationsplan for ejendomsprojektet
Trylleskoven; 0g at dette arbejde er faktureret ved faktura af 29.november 2015,
som er betalt af Real Capital A/S.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at hverken eller
andre underrettede om, at det arbejde, som han derefter udførte,
ikke skulle betales af Real Capital A/S eller projektselskabet Trylleskoven; men
af totalentreprenøren eller en underentreprenør.
Det fremgår af fakturaen af 7. september 2016, som er bestridt af Real Capital
A/S, at arbejderne bl.a. omfattede "afsætning af hushjørner Det fremgår endvi-
dere af fakturaen af 6. december 2016 vedrørende ejendomsprojektet Ravnsholt
Have, at arbejderne bla. omfattede "afsætning af dobbelthuse Ifølge forklaringen
fra betalte Real Capital A/S fakturaen vedrørende Ravnsholt Have
Under hensyn til at Real Capital A/S ved et andet ejendomsprojekt har betalt for
arbejder svarende til de arbejder, som er faktureret ved fakturaen af 7. septem-
ber 2016, finder landsretten; at ikke burde have indset, at der var
tale om en entreprenørmæssig ydelse; der ikke skulle betales af Real Capital
A/S.
Landsretten tiltræder med disse supplerende bemærkninger 0g i øvrigt med
samme begrundelse, som byretten har anført; at Real Capital A/S hæfter for be-
taling af fakturaen af 7. september 2016.
Ved e-mail af 3. juli 2017 bekræftede over for at han
ville sørge for, at der blev viderebetalt afgifter 0g gebyrer til Geodatastyrelsen;
hvorfor modregning med andre krav i de forudbetalte beløb i hvert fald på det-
te tidspunkt må anses for at have været udelukket:. Beløbene til Geodatastyrel-
sen blev imidlertid indbetalt af Real Capital A/S den 5.juli 2017, 0g landsretten
finder; at de forudbetalte beløb herefter ikke længere var beskyttede mod mod-
regning.
Fakturaen af 30. december 2017 omfatter bla. landinspektørens arbejde med
udfærdigelse af IBS-attester. På baggrund af parternes forklaringer må dette
arbejde anses for at være en ydelse, som Real Capital A/S skulle betale. Da om-
kostningerne hertil ikke er specificeret i fakturaen; 0g da parterne har afgivet
forskellige forklaringer om størrelsen af de rimelige omkostninger forbundet
med dette arbejde, fastsætter landsretten skønsmæssigt omkostningerne til
25.000 kr. Da de øvrige arbejder er bestridt af Real Capital A/S, 0g da fakturaen
ikke indeholder en specifikation af arbejderne, svarende til de øvrige fremlagte
fakturaer, 08 da en sådan specifikation ikke er fremlagt trods opfordring hertil
fra Real Capital A/S, frifindes Real Capital A/S for at betale for de øvrige arbej -
der.
Landsretten tager herefter delvist Real Capital A/S' subsidiære påstand 1 til føl-
ge, således at VI skal betale 72.494,29 kr. til Real
Capital A/S med tillæg af procesrente fra den 25. august 2017.
Af de grunde, som byretten har anført; 0g da Østre Landsrets kendelse af 6.no-
vember 2017 om sagsomkostninger ikke tages under påkendelse, frifindes
for Real Capital A/S' påstand 2
Efter sagens udfald skal Real Capital A/S i sagsomkostninger for begge retter
betale 40.000 kr. til til dækning af udgifter til
advokatbistand ekskl. moms. Af beløbet har Real Capital A/S betalt 25.000 kr.
Der er ikke medregnet moms, da er momsre-
gistreret. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat
taget hensyn til sagens omfang 08 forløb.
THI KENDES FOR RET:
skal inden 14 dage til Real Capital A/S betale
72.494,29 kr. med procesrente fra den 25. august 2017.
I sagsomkostninger for begge retter skal Real Capital A/S inden 14 dage betale
40.000 kr. til Beløbet forrentes efter rentelo-
vens $ 8 a.
|
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 10. maj 2019
Sag BS-24367/2018-VLR
(1. afdeling)
Real Capital A/S
(advokat Niels W. Kjærgaard)
mod
(advokat Morten Bünemann Dalsgaard)
Retten i Horsens har den 19.juni 2018 afsagt dom i 1. instans (sa8 BS-3648/2017 -
HRS) .
Landsdommerne Hanne Harritz Pedersen Eva Staal 0g Allan Sørensen (kst:)
har deltaget i ankesagens afgørelse
Påstande
Appellanten; Real Capital A/S, har nedlagt følgende endelige påstande:
Påstand 1:
Indstævnte, <anonym>art A</anonym> tilpligtes at betale 236.911,25 kr.
til Real Capital A/S med tillæg af renter med rentelovens sats fra den 5.juli
2017, subsidiært fra den 25. august 2017, mere subsidiært fra et senere af retten
bestemt tidspunkt; dog senest fra sagens anlæg.
2
Subsidiært:
<anonym>somhed 1</anonym> <anonym>art A</anonym> tilpligtes at betale 97.494,29 kr. til Real Capital
A/S med tillæg af renter med rentelovens sats fra den 5. juli 2017, mere subsidi-
ært fra den 25. august 2017, mest subsidiært fra et senere af retten bestemt tids-
punkt; dog senest fra sagens anlæg;
Påstand 2:
tilpligtes at betale 49.500 kr. til Real Capital
A/S med tillæg af procesrente fra 20. november 2017 af 23.000 kr. fra 20. no-
vember 2017 af 1.500 kr. 0g fra 3. juli 2018 af 25.000 kr.
har påstået dommen stadfæstet.
Beløbene under påstand 2 er for landsretten sammensat som de sags- 0g kære-
målsomkostninger på 23.000 kr. 0g 1.500 kr., der blev tilkendt
V <anonym>art A</anonym> ved Østre Landsrets kendelse af 6. november 2017, 08 de sags -
omkostninger på 25.000 kr,, som blev tilkendt
ved afgørelsen af den nu påankede dom fra Retten i Horsens. Sagsomkost-
ningerne på 25.000 kr. er betalt af Real Capital A/S.
Forklaringer
<anonym>art A</anonym> har afgivet supplerende forklaring ; Endvidere har afgi- <anonym>Person 2)</anonym>
vet forklaring.
har forklaret; at han er direktør 0g ejer af Real Capital; der opkøber
0g udstykker jord til projekter. Byggerierne forestås af et projektselskab; 08 der
indgås totalentreprisekontrakt med en entreprenør. Når selskabet har købt en
grund, skal man bruge en servitutplan 0g en situationsplan 0g det bad han
<anonym>art A</anonym> om at udføre, 08 <anonym>art A</anonym> sendte fakturaen af 29.november 2015.
Projektselskabet Trylleskoven blev stiftet omkring en måned senere. De øvrige
fakturaer fra <anonym>art A</anonym> vedrører opgaver, som totalentreprenøren eller en un-
derentreprenør skal betale, 0g bygherren skal ikke betale. Han stiftede bekendt-
skab med i 2013, 0g det var der introducerede ham
for som reklamerede med at være hurtig 0g billigere end andre.
var ansat i Pro Erhvervsbyg indtil december 2015, hvorefter
han blev ansat i Real Capital til at styre projekter:. <anonym>erson 4</anonym> blev
ansat som midlertidig projektleder i Mølballe. Mølballe ejede 50 % af Pro Er-
3
hvervsbyg. Landinspektørerne udfører flere opgaver ved et byggeprojekt som
projektet Trylleskoven; 0g det er som sagt kun den første opgave; som bygher -
ren skal betale 0g ikke de øvrige. Det er ikke ham eller andre fra Real Capital;
der har bestilt opgaverne, som fakturaen af 7 . september 2016 på 139.416,96 kr.
vedrører, 0g det er som sagt arbejde, som bygherren ikke skal betale. Fakturaen
omfatter en entreprenørmæssig ydelse; som entreprenøren skal betale.
ringede dagen efter Pro Erhvervsbygs konkurs til ham 0g spurgte,
hvad han skulle gøre med fakturaen af 7 . september 2016. Han sagde, at <anonym>art A</anonym>
måtte sende fakturaen til konkursboet ligesom alle andre, 0g
svarede, at det ville han ikke få noget ud af, 0g så sendte fakturaen
til ham. I et forsøg på at hjælpe nævnte han, at det var muligt; at det
var Mølballe, der skulle betale fakturaen; men det var ikke udtryk for, at Real
Capital ville betale.
Real Capital fortsatte med at samarbejde med <anonym>art A</anonym> om andre projekter,
der var i gang. Real Capital anerkendte fakturaen af 18. april 2017, men ville
ikke anerkende den fra 7. september 2016, 0g man kan se på teksterne, at den
anden regning vedrører udstykning 0g matrikulering, som bygherren skal beta -
le.
De 28 huse skulle afleveres til køberne den 1. august 2017, så det hastede med at
få matrikelkort; så elmålerne kunne blive sat op. Han havde i dagene op til den
3.juli 2017 talt med medarbejdere hos der ikke kunne love, at
<anonym>art A</anonym> ville sørge for at betale Geodatastyrelsen; så derfor betalte Real Capital
med forbehold om at få pengene tilbage, når landinspektøren havde betalt:.
lovede ved mailen af 3. juli 2017 at betale; 08 det plejer også at være
landinspektøren; der betaler til Geodatastyrelsen:
Han fik først ultimo august 2017 at vide, at havde hævet retssagen
mod Real Capital.
Efter Pro Erhvervsbygs konkurs måtte Real Capital stifte et selskab, der kunne
afsluttet byggeriet; idet en anden entreprenør ikke havde kunnet stille en garan-
ti. Det var heldigt, at så var blevet ansat i selskabet. Nogle
af underentreprenørerne fortsatte.
4
Han kender ikke noget til det arbejde, som fakturaen af 30. december 2017 ved-
rører. Det var en faktura, som <anonym>art A</anonym> sendte for at få kontoen til at gå i nul.
Det eneste, Real Capital muligvis skal betale, er udgifterne til IBS-attester. Sel-
skabet har haft et andet byggeri med 29 boliger, hvor man betalte 10.000 kr. +
moms for attester.
har forklaret, at det er rigtigt, at han stiftede bekendtskab med Real
Capital via Hanhavde tidligere samarbejdet med
Han har stadig projekter med <anonym>erson 1</anonym> er både projektmager
0g entreprenør. Det er rigtigt at han i forbindelse med opgaverne under et
byggeri kan få besked om, at fakturaen skal stiles til en anden end bygherren
og han sender så fakturaen til en anden; hvis den pågældende har bekræftet; at
det ikke er bygherren der skal betale. Ved et andet ejendomsprojekt, Ravnsholt
Have, for har han også faktureret bygherren for bl.a. afsætning af
huse. Denne regning ville Real Capital ikke betale, da også denne entreprenør
var gået konkurs, men selskabet endte med at betale fakturaen.
Efter den første faktura var der ingen; der fortalte ham, at fakturaerne ikke skul-
le sendes til Real Capital, 0g der var heller ingen indikation af, at det var ho-
vedentreprenøren eller en underentreprenør; der skulle betale. Som forklaret i
byretten var det der havde bedt ham udføre det arbejde
fakturaen af 7 september 2016 omhandler; 0g han havde fået bekræftet; at det
var på vegne af Real Capital, at han bestilte arbejdet. Han mindes ikke at have
faktureret til entreprenører i forbindelse med andre af byggepro -
jekter.
Landinspektører har ikke særlige konti til deponerede midler. Landinspektøren
hæfter over for Geodatastyrelsen for gebyrerne. Han kan henholde sig til sin
forklaring om baggrunden for, at han ikke indbetalte gebyrerne til Geodatasty -
relsen; da han blev bekendt med, at Real Capital havde betalt. Da han lovede at
betale, var han ikke klar over, at kontoen ikke var udlignet. Det var hans bog"
holder; der talte med advokaten om den verserende retssag ved Retten i Lyng-
by.
Vedrørende fakturaen af 30. december 2017 kan han henvise til sin forklaring i
byretten om den sædvanlige pris pr. bolig for en IBS-attest:. Byggeriet havde en
værdi på omkring 50 mio. kr og hvis byggeriet ikke var lovligt; ville han hæfte
personligt for et erstatningsansvar. Det kan ikke komme ham til skade, hvis an-
5
dre landinspektører forærer deres arbejde væk, 0g han kan ikke forstå en pris
for attester til 29 boliger på 10.000 kr. + moms. Han gav en rabat, for at der ikke
skulle være et overskydende beløb.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten:
Landsrettens begrundelse 0g resultat
Der er mellem parterne enighed om, at som direktør for Real Capi-
tal A/S indgik en mundtlig aftale med om, at
der skulle udarbejdes en servitutplan og situationsplan for ejendomsprojektet
Trylleskoven; 0g at dette arbejde er faktureret ved faktura af 29.november 2015,
som er betalt af Real Capital A/S.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at hverken eller
andre underrettede om, at det arbejde, som han derefter udførte,
ikke skulle betales af Real Capital A/S eller projektselskabet Trylleskoven; men
af totalentreprenøren eller en underentreprenør.
Det fremgår af fakturaen af 7. september 2016, som er bestridt af Real Capital
A/S, at arbejderne bl.a. omfattede "afsætning af hushjørner Det fremgår endvi-
dere af fakturaen af 6. december 2016 vedrørende ejendomsprojektet Ravnsholt
Have, at arbejderne bla. omfattede "afsætning af dobbelthuse Ifølge forklaringen
fra betalte Real Capital A/S fakturaen vedrørende Ravnsholt Have
Under hensyn til at Real Capital A/S ved et andet ejendomsprojekt har betalt for
arbejder svarende til de arbejder, som er faktureret ved fakturaen af 7. septem-
ber 2016, finder landsretten; at ikke burde have indset, at der var
tale om en entreprenørmæssig ydelse; der ikke skulle betales af Real Capital
A/S.
Landsretten tiltræder med disse supplerende bemærkninger 0g i øvrigt med
samme begrundelse, som byretten har anført; at Real Capital A/S hæfter for be-
taling af fakturaen af 7. september 2016.
Ved e-mail af 3. juli 2017 bekræftede over for <anonym>dne 1</anonym> at han
ville sørge for, at der blev viderebetalt afgifter 0g gebyrer til Geodatastyrelsen;
hvorfor modregning med andre krav i de forudbetalte beløb i hvert fald på det-
te tidspunkt må anses for at have været udelukket:. Beløbene til Geodatastyrel-
sen blev imidlertid indbetalt af Real Capital A/S den 5.juli 2017, 0g landsretten
finder; at de forudbetalte beløb herefter ikke længere var beskyttede mod mod-
regning.
Fakturaen af 30. december 2017 omfatter bla. landinspektørens arbejde med
udfærdigelse af IBS-attester. På baggrund af parternes forklaringer må dette
arbejde anses for at være en ydelse, som Real Capital A/S skulle betale. Da om-
kostningerne hertil ikke er specificeret i fakturaen; 0g da parterne har afgivet
forskellige forklaringer om størrelsen af de rimelige omkostninger forbundet
med dette arbejde, fastsætter landsretten skønsmæssigt omkostningerne til
25.000 kr. Da de øvrige arbejder er bestridt af Real Capital A/S, 0g da fakturaen
ikke indeholder en specifikation af arbejderne, svarende til de øvrige fremlagte
fakturaer, 08 da en sådan specifikation ikke er fremlagt trods opfordring hertil
fra Real Capital A/S, frifindes Real Capital A/S for at betale for de øvrige arbej -
der.
Landsretten tager herefter delvist Real Capital A/S' subsidiære påstand 1 til føl-
ge, således at VI skal betale 72.494,29 kr. til Real
Capital A/S med tillæg af procesrente fra den 25. august 2017.
Af de grunde, som byretten har anført; 0g da Østre Landsrets kendelse af 6.no-
vember 2017 om sagsomkostninger ikke tages under påkendelse, frifindes
<anonym>somhed 1</anonym> for Real Capital A/S' påstand 2
Efter sagens udfald skal Real Capital A/S i sagsomkostninger for begge retter
betale 40.000 kr. til til dækning af udgifter til
advokatbistand ekskl. moms. Af beløbet har Real Capital A/S betalt 25.000 kr.
Der er ikke medregnet moms, da <anonym>somhed 1</anonym> <anonym>art A</anonym> er momsre-
gistreret. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat
taget hensyn til sagens omfang 08 forløb.
THI KENDES FOR RET:
skal inden 14 dage til Real Capital A/S betale
72.494,29 kr. med procesrente fra den 25. august 2017.
I sagsomkostninger for begge retter skal Real Capital A/S inden 14 dage betale
40.000 kr. til <anonym>somhed 1</anonym> vI <anonym>art A</anonym> Beløbet forrentes efter rentelo-
vens $ 8 a.
| 11,089 | 11,654 |
|||||
968
|
Sag om, hvorvidt der i forbindelse med et konkret byggeprojekt har været et aftaleforhold mellem parterne
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Horsens
|
BS-3648/2017-HRS
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
3377/22
|
Entreprise og håndværkere;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
RETTEN I HORSENS
DOM
afsagt den 19. juni 2018
Sag BS-3648/2017-HRS
Real Capital A/S
(advokat Stig German Mathiasen ved
mod
Tirksomhed
(advokat Morten Bünemann Dalsgaard)
Denne afgørelse er truffet af
Sagens baggrund 0g parternes påstande
Sagen er anlagt den 23.november 2017 0g vedrører spørgsmål; hvorvidt der i
forbindelse med et konkret byggeprojekt har været et aftaleforhold mellem par-
terne. Ibekræftende fald er der spørgsmål om berettigelsen af modregning her -
under om der er modregnet i "betroede midler"
Sagsøger Real Capital A/S (herefter "Real Capital" ), har fremsat følgende på -
stande:
Påstand 1:
skal til Real Capital betale 236.911,25 kr. subsidiært 97.494,29 kr.
med procesrente fra den 5.juli 2017, subsidiært fra den 5. august 2017, 0g mere
subsidiært fra et senere af retten bestemt tidspunkt dog senest fra sagsanlæg
Påstand 2:
skal til Real Capital betale 49.000 kr. med procesrente fra sagsanlæg.
Sagsøgte Virksomhed
Oplysningerne i sagen
2
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens
8 218 a, stk. 2, idet dog den afgivne forklaring er gengivet straks neden for.
Forklaring
har under hovedforhandlingen den 28.maj 2018 forklaret; at han er
uddannet landinspektør i 2000 0g har været selvstændig siden 2006. Samarbej-
det med Real Capital begyndte; da der havde Pro Er-
hvervsbyg A/S 0g tidligere selskaber; i 2014 introducerede ham til
0g Real Capital, der opkøber 0g udstykker jord, hurtigt skulle bruge en landin-
spektør. Byggeriet Grevens Ny Fejde i Karlslunde var også et udstykningspro-
jekt med rækkehuse. Han husker ikke; om Pro Erhvervsbyg A/S deltog i dette
projekt, men folkene bag 0g sam-
arbejdede med om dette projekt. Han sendte en faktura til Grevens
Ny Fejde PlS, men husker ikke, hvorfor den ikke blev sendt til Real Capital. Må-
ske har Real Capital bedt ham ændre adressaten Han har ikke tidligere haft
problemer med betaling af fakturaer til Real Capital. Der har altid været tale om
samlede projekter med Real Capital uden fordeling af fakturaer blandt forskelli -
ge personer Han mindes således ikke at have sendt fakturaer til underentrepre-
nører.
Han kommer normalt tidligt ind i et projekt 0g laver opmålinger til situations-
plan under hensyn til vejtilslutning servitutter m. V. hvorefter en arkitekt kan
lave tegninger til byggeriet. Projektet Trylleskoven startede i øvrigt på samme
måde som de øvrige projekter med Real Capital; bad ham udvikle
et projekt med 28 huse 0g tilhørende faciliteter; 0g han lavede en situationsplan
som blev leveret til der satte arkitekten i gang. Han havde løbende
dialog med arkitekten og kommunen om bl.a. lokalplanen Faktura af 29.
november 2015 (bilag 1) var for dette arbejde. Adressaten var angivet; så han
henviste til projektnavnet; 0g hvad fakturaen således vedrørte. Da fakturaen
blev betalt; vidste han ikke, at Trylleskoven PIS var stiftet 0g betalte fakturaen.
Han bistod derefter flere gange, da arkitekten havde problemer med kommu-
nen.
Faktura af 7. september 2016 (bilag 3) vedrørte afsætningsarbejder til brug for
støbning af fundament 0g rejsning af huse. Dette arbejde blev han sat i gang
med af fra Real Capital 0g der gav
udtryk for, at han var freelance-byggepladsleder 0g rådgiver for Real Capital.
Da han udstedte fakturaen, var han ikke klar over, at der forelå en underentre -
prisekontrakt. Sådan havde det heller ikke været i andre projekter. Han var ikke
bekendt med underentreprenørens konkurs; så det var tilfældigt med sammen-
faldet af datoen for konkursen 0g fakturadatoen.
Foreholdt mailkorrespondance med (bilag I), har han forklaret, at
han vidste, at Mølballe Anlægs- & Entreprenørforretning ApS udførte anlægs-
3
arbejderne, men han havde ellers ikke noget med dette firma at gøre. Efter hen-
visningen fra
prenørforretning ApS 0g spurgte, hvad det var for noget. sagde, at lan-
dinspektøren ikke var en del af hans aftale. Han meddelte derefter
at Real Capital så måtte viderefakturere til Mølballe Anlægs- & Entreprenørfor-
retning ApS, hvis de ville dét. fastholdt, at skulle sende
fakturaen til Pro Erhvervsbyg A/S, idet han sagde; at han ikke kunne sende fak -
tura til et konkursbo; 0g mente, at det måtte blive problem.
De fortsatte trods dette samarbejdet for at få projektet - 0g et andet projekt i
Hvidovre gjort færdigt, idet han gik ud fra, at de kunne finde en mindelig løs -
ning; Da projektet om bygningerne var overstået; var det
der ringede til ham 0g bad ham lave de sidste ting, der vedrørte kontrolopmå -
ling af forkert byggede huse 0g efterudsætning af skelpæle, ligesom en vvs -
mand skulle have opmålt nogle vandledninger.
Foreholdt mailkorrespondance med (bilag A) har han for-
klaret; at han efterspurgte aftalerne for at finde ud af; om der var sket en mis-
forståelse havde lovet at sende dem, men han fik dem først meget sent.
Efter fremsendelse af faktura af 18. april 2017 (bilag 4) til Real Capital fik han ik-
ke igen besked om at fakturere til andre. Gebyrbeløbene er nævnt særskilt i fak-
turaen, da de er momsfrie, 0g for at gøre fakturaen overskuelig. Der var tale om
takstmæssige gebyrer. Han skulle viderebetale gebyrerne til Geodatastyrelsen,
der ved modtagelse af sagen fremsendte en forlodsopkrævning af gebyr, hvil-
ket sker i sager af denne størrelse. Hanhar ikke opfattet det indbetalte beløb
som "betroede midler' Han har én erhvervskonto med en intern konto for hver
kunde, herunder Real Capital; men ingen særskilt depotkonto til beløb, der skal
dække gebyrer. Han hæfter personligt for gebyrerne over for Geodatastyrelsen
0g kan efter landinspektørlovens $ 6, stk. 2, forlange et beløb deponeret af kun-
den. Han viderebetalte ikke beløbet til styrelsen idet han havde et tilgodeha -
vende hos Real Capital, 0g beløbet blev derfor modregnet, hvilket han forklare-
de Han redegjorde også for dette over for styrelsen 0g meddelte; at
sagsbehandlingen i styrelsen derfor måtte sættes i bero. Han blev overrasket
over, at der nogle dage senere kom approbation fra styrelsen Da han kontakte-
de styrelsen; fik han at vide; at gebyrerne var betalt direkte fra Real Capital
08 havde forinden ringet næsten dagligt til ham,
fordi man manglede styrelsens approbation. Han kom i skyndingen til at skrive
isin mail, at beløbet ville gå til betaling af gebyrer, idet han; da han skrev mai-
len; ikke havde styr på, at den tidligere faktura til Real Capital ikke var betalt:.
Han tog efterfølgende kontakt til om, at han derfor alligevel ikke
kunne sende beløbet til styrelsen.
Efter dette forløb blev han bedt om at udstede IBS-attest (Identitets-, Byggelinje
0g Servitutattest) for Trylleskoven Han kontrolmålte således bygningerne, 0g
projektet blev afsluttet på normal vis. Han blev samtidig sat fra arbejdet på pro-
jektet i Hvidovre 0g bedt om at sende slutfaktura til en entreprenør, men han
overbeviste Real Capital om, at de selv havde bestilt hans arbejde, 0g Real Capi-
tal betalte ham til sidst for dette projekt:.
Han har udstedt kreditnotaen 0g fakturaerne (bilag C, D 0g E). Kreditnotaen
vedrører fakturanr. 14002 af 18. april 2017 (bilag 4) 0g blev, ligesom fakturanr.
14685 (bilag D) forsynet med samme dato som fakturanr. 14002 for at få moms-
regnskabet til at stemme; den er reelt udstedt samtidig med faktura af 30. de-
cember 2017, nr. 14686 (bilag E) der vedrører IBS-attesten: Han beregner sig
normalt 4.500 kr. + moms pr. bolig men har her sat beløbet til 3.000 kr. + moms
Der var 28 boliger. Han gav derefter yderligere en rabat på 7,15 %, så beløbet ~
sammenholdt med kreditnotaen 0g fakturanr. 14685 udlignede det beløb, han
havde stående; 0g så sagen kunne sluttes uden yderligere; han var efter projek -
tet i Hvidovre godt klar over, at parternes samarbejde var slut.
Parternes synspunkter
Real Capital har i sit påstandsdokument anført,
'(at retsstridigt har tilegnet sig de ham betroede midler,
som skulle viderebetales til Geodatastyrelsen;
at har handlet i strid med loyalitetsprincippet ved at dispo-
nere retsstridigt over de betroede midler,
at var i ond tro herom, idet selv har opkrævet
midlerne med henblik på viderebetaling til Geodatastyrelsen;
at ved sin fakturaspecifikation jf. bilag 4, har tilkendegivet;
at dette var hensigten med opkrævningen samt vedstået dette i sin e-
mail, jf. bilag 6,
at Real Capital har indbetalt disse midler under den udtrykkelige for -
udsætning om, at de skulle viderebetales til Geodatastyrelsen
at Real Capital på intet tidspunkt har tilkendegivet eller accepteret; at
betalingen var for de i Retssagen omtvistede ydelser, idet Real Capital
stedse har bestridt anbringende om, at Real Capital skulle
have rekvireret de omtvistede ydelser,
at de omtvistede ydelser er indeholdt i totalentreprisen; som Real Capi-
tal allerede har betalt for til Totalentreprenøren;
at Real Capital ikke er ansvarlig for, om Totalentreprenøren har betalt
sine rådgivere, leverandører 0g underentreprenører for de udførte 0g
betalte arbejder,
at Real Capital ikke over for har påtaget sig at indestå for
betalingen af ydelser bestilt af Totalentreprenøren;
at Totalentreprenøren hverken har haft fuldmagt eller legitimation til at
bestille ydelser på vegne af Trylleskoven eller Real Capital,
at 0g Totalentreprenøren ikke kan indgå aftaler forpligtende
for Real Capital; jf. princippet om parternes relativitet;
5
at når det er der har fremsat krav om betaling af de omtvi-
stede ydelser, påhviler det herefter selv at løfte bevisbyrden
for, at disse ydelser er rekvireret af Real Capital,
at således ikke som ellers anført i sit svarskrift kan pålægge
Real Capital en omvendt bevisbyrde ved at opfordre Real Capital til at
dokumentere, at disse 'ydelser ikke blev rekvireret af Real Capital;
at Real Capital har krav på tilbagebetaling af de til betroede
midler, som aldrig betalte videre til Geodatastyrelsen som
aftalt,
at tilbagebetalingskravet på 236.911,25 kr. bør efter rentelovens $ 3, stk.
5, tilskrives renter fra den 5. juli 2017, hvor den retsstridige tilegnelse
angiveligt fandt sted, subsidiært 30 dage senere, mere subsidiært fra et
andet af retten bestemt tidspunkt, dog senest fra sagens anlæg i hen-
hold til renteloven $ 3, stk. 2
at herefter skal tilpligtes at tilbagebetale de omkostninger;
som han blev tilkendt ved landsrets kendelse af 6. november 2017 0g i
tillæg hertil betale et tilsvarende beløb til dækning af Real Capitals
sagsomkostninger ved kæremålet; i alt 49.000 kr.
Såfremt Retten mod forventning måtte nå frem til, at var be-
rettiget til at tilegne sig de betroede midler til dækning for de omtviste -
de ydelser, gøres det mere subsidiært gældende
at skal tilbagebetale differencen mellem kravet vedrørende
disse omtvistede ydelser 139.416,96 kr. 0g de tilegnede midler;
236.911,25 kr., svarende til 97.494,29 kr. med tillæg af renter fra den 5.
juli 2017, hvor den retsstridige tilegnelse angiveligt fandt sted, mere
subsidiært 30 dage senere, mest subsidiært fra et andet af retten bestemt
tidspunkt; dog senest fra sagens anlæg i henhold til renteloven $ 3, stk.
2,
at under nærværende retssag har fremlagt bilag E, som er
faktura pålydende kr. 97.494,29, idet isit svarskrift har op-
lyst, at fakturaen er udstedt 'med henblik på nulstilling af konto
33337000" , hvilket bestrides at være tilstrækkelig begrundelse for et be -
talingskrav,
at denne faktura i øvrigt ikke er specificeret som øvrige fakturaer fra
idet det for eksempel ikke fremgår, hvem der har udført
ydelserne og den medgåede tid,
at til trods for opfordring herom i Real Capitals replik ikke
har specificeret denne faktura yderligere; 08
at dette skal tillægges processuel skadevirkning '
har i sit påstandsdokument anført;
'()at Real Capital A/S bestilte landinspektørarbejdet i forbindelse
med udstykningen af Trylleskoven Alle,
at Real Capital A/S på intet tidspunkt gav oplysning om at
Real Capital A/S ikke længere var aftaleparten for dette arbejde,
at ikke på anden vis modtog oplysninger om; at det bestilte
0g udførte arbejde skulle faktureres til andre end Real Capital A/S,
at Real Capital A/S ikke gjorde indsigelse over, at faktura 13331 (bilag 1)
var adresseret til Real Capital A/S, Proj. Trylleskoven; men derimod for-
anledigede den betalt af Trylleskoven PlS, der var ejer af det udstykke-
de areal,
a Real Capital A/S tidligere i parternes samarbejde har bestilt 0g betalt
tilsvarende ydelser,
at Real Capital A/S var den nærmeste til at sikre sig at der blev givet
meddelelse om, at de ikke længere var aftalepart, idet Real Capital A/S
allerede havde igangsat samarbejdet om det konkrete projekt samt; at
parterne tidligere havde samarbejdet om tilsvarende projekter; hvor Re-
al Capital A/S enten havde stået for det fulde projekt eller eksplicit
meddelt; at de ikke gjorde.
at var berettiget til at modregne forfaldne fakturaer i det af
Real Capital A/S indbetalte beløb.
Jeg bestrider for god ordens skyld,
at har handlet retsstridigt;
at Real Capital A/S' kontraktforhola med tredjemand har betydning for
Real Capital A/S hæftelse for de af leverede ydelser,
at Real Capital A/S kan kræve renter tidligere end fra sagsanlæg,
at er erstatningsansvarlig for Real Capital A/S i øvrigt udo-
kumenterede erstatningskrav, idet jeg samtidig bestrider; at erstatnings-
betingelserne er opfyldt:'
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse
af sagen
Rettens begrundelse 0g resultat
Spørgsmålet om aftaleforhold mellem parterne:
Det er ubestridt; at Real Capital kan identificeres med Trylleskoven PIS. Der fo-
religger ingen skriftlig aftale om udførelse af landinspektørarbejde
på projektet Trylleskoven; men retten lægger efter forklaring til
grund; at han blev antaget som landinspektør til projektet af der
var direktør 0g bestyrelsesmedlem i Real Capital; 0g til hvem han senere afleve-
rede en situationsplan Det kan også lægges til grund, at Real Capital betalte
fakturanr. 13331 af 29.november 2015 0g fakturanr. 14002 af 18. april 2017, beg
ge udstedt til "Proj. Trylleskoven clo Real Capital AIS har endvidere
fremlagt flere eksempler på fakturaer stilet til Real Capital i andre byggeprojek-
ter. Der foreligger endvidere ingen oplysninger om at isit arbejde
vedrørende projektet Trylleskoven overordnet blev instrueret af andre end per-
soner fra Real Capital/ Trylleskoven PIS.
Heroverfor er det Real Capital; der har bevisbyrden for, at det er en anden (juri-
disk) person end Real Capital; der er bundet af en aftale med om
udførelse af landinspektørarbejde på projektet Trylleskoven Totalentreprise -
kontrakten mellem Real Capital 0g Pro Erhvervsbyg A/S Eo
udgør ikke et sådant bevis, 0g Real Capital har heller ikke i øvrigt sand-
synliggjort, at eventuelt stiltiende, har anerkendt en anden samar -
bejdspartner end Real Capital. Det var derfor berettiget; at udstedte
sine fakturaer til Real Capital som aftalepart. Det bemærkes, at fak-
turanr. 13696 af 7 september 2016 på 139.416,96 kr. er størrelsesmæssigt ube -
stridt.
Modregning:
har modregnet sit tilgodehavende på 139.416,96 kr. ifølge fakturanr.
13696 af 7. september 2016i de 421.633,19 kr som Real Capital den 2 maj 2017
betalte til ifølge dennes fakturanr. 14002 af 18. april 2017. Af det fak-
turerede 0g indbetalte beløb vedrørte 236.911,25 kr. forudbetaling for udstyk-
ningsgebyrer mv. der skulle betales til Geodatastyrelsen; 0g resten; 184.721,94
kr , vedrørte forskellige, uomtvistede arbejder.
Gebyrerne udgjorde efter det oplyste betaling for Geodatastyrelsens sagsbe-
handling 0g afgørelser. Gebyrerne har herefter ikke en sådan særlig karakter,
der må kræves for at antage, at det forudbetalte beløb, der modsvarede gebyrer-
ne, er beskyttet mod modregning; Parterne har efter det oplyste endvidere ikke
aftalt noget særskilt om gebyrerne; 0g betalingen har alene været øremærket"
for så vidt, at i sin faktura, jf . herved hans forklaring naturligt har
specificeret; hvad det krævede beløb blev påtænkt anvendt til. har
derfor været berettiget til at modregne i det forudbetalte beløb for gebyrer m.v_
har endvidere tilbageholdt differencen på 97.494,29 kr. (236.911,25
kr. med fradrag af 139.416,96 kr;) som betaling for den efter sagsanlæg ud-
stedte fakturanr. 14686 af 30. december 2017 på samme beløb. Fakturaen angi-
ver at vedrøre bla. udfærdigelse af IBS-attest vedrørende 28 ejendomme.
har endvidere ved sin forklaring redegjort for baggrunden for 0g bereg -
ningen af det opkrævede beløb 08 derved sandsynliggjort dets berettigelse. Re-
al Capital der under sagen har haft mulighed for konkret at imødegå faktura-
ens specifikationer, herunder om IBS-attest vedrørende 28 ejendomme ~ har ik-
ke heroverfor sandsynliggjort; at fakturaen vedrører landinspektørydelser; der
f.eks. har været unødvendige, allerede har været leveret eller ikke er leveret; el-
ler at det krævede beløb er urimeligt. Real Capitals anbringender kan herefter
ikke medføre, at det subsidiære betalingskrav på 97.494,29 kr. skal tages til føl-
ge.
frifindes herefter i det hele for Real Capitals påstand 1.
Real Capitals påstand 2:
Allerede på baggrund af det, der er anført oven for om kravets 0g modregnin-
gens berettigelse, tages Real Capitals krav på sagsomkostninger i den hævede
sag ikke til følge, 08 frifindes således for Real Capitals påstand 2
Sagsomkostninger:
8
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande fastsættes sagsom -
kostninger som anført neden for. Beløbet; der er ekskl. moms, er til dækning af
advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens
økonomiske værdi, dens forløb 0g dens omfang samt hovedforhandlingens va -
righed.
THI KENDES FOR RET:
frifindes.
Inden 14 dage skal Real Capital A/S til betale
sagsomkostninger med 25.000 kr., der forrentes efter rentelovens $ 8 a.
|
RETTEN I HORSENS
DOM
afsagt den 19. juni 2018
Sag BS-3648/2017-HRS
Real Capital A/S
(advokat Stig German Mathiasen ved
<anonym>gtig</anonym>
mod
Tirksomhed
(advokat Morten Bünemann Dalsgaard)
Denne afgørelse er truffet af
Sagens baggrund 0g parternes påstande
Sagen er anlagt den 23.november 2017 0g vedrører spørgsmål; hvorvidt der i
forbindelse med et konkret byggeprojekt har været et aftaleforhold mellem par-
terne. Ibekræftende fald er der spørgsmål om berettigelsen af modregning her -
under om der er modregnet i "betroede midler"
Sagsøger Real Capital A/S (herefter "Real Capital" ), har fremsat følgende på -
stande:
Påstand 1:
skal til Real Capital betale 236.911,25 kr. subsidiært 97.494,29 kr.
med procesrente fra den 5.juli 2017, subsidiært fra den 5. august 2017, 0g mere
subsidiært fra et senere af retten bestemt tidspunkt dog senest fra sagsanlæg
Påstand 2:
<anonym>art A</anonym> skal til Real Capital betale 49.000 kr. med procesrente fra sagsanlæg.
Sagsøgte Virksomhed
Oplysningerne i sagen
2
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens
8 218 a, stk. 2, idet dog den afgivne forklaring er gengivet straks neden for.
Forklaring
har under hovedforhandlingen den 28.maj 2018 forklaret; at han er
uddannet landinspektør i 2000 0g har været selvstændig siden 2006. Samarbej-
det med Real Capital begyndte; da der havde Pro Er-
hvervsbyg A/S 0g tidligere selskaber; i 2014 introducerede ham til
0g Real Capital, der opkøber 0g udstykker jord, hurtigt skulle bruge en landin-
spektør. Byggeriet Grevens Ny Fejde i Karlslunde var også et udstykningspro-
jekt med rækkehuse. Han husker ikke; om Pro Erhvervsbyg A/S deltog i dette
projekt, men folkene bag 0g <anonym>(P3)</anonym> sam-
arbejdede med om dette projekt. Han sendte en faktura til Grevens
Ny Fejde PlS, men husker ikke, hvorfor den ikke blev sendt til Real Capital. Må-
ske har Real Capital bedt ham ændre adressaten Han har ikke tidligere haft
problemer med betaling af fakturaer til Real Capital. Der har altid været tale om
samlede projekter med Real Capital uden fordeling af fakturaer blandt forskelli -
ge personer Han mindes således ikke at have sendt fakturaer til underentrepre-
nører.
Han kommer normalt tidligt ind i et projekt 0g laver opmålinger til situations-
plan under hensyn til vejtilslutning servitutter m. V. hvorefter en arkitekt kan
lave tegninger til byggeriet. Projektet Trylleskoven startede i øvrigt på samme
måde som de øvrige projekter med Real Capital; bad ham udvikle
et projekt med 28 huse 0g tilhørende faciliteter; 0g han lavede en situationsplan
som blev leveret til <anonym>erson 2</anonym> der satte arkitekten i gang. Han havde løbende
dialog med arkitekten og kommunen om bl.a. lokalplanen Faktura af 29.
november 2015 (bilag 1) var for dette arbejde. Adressaten var angivet; så han
henviste til projektnavnet; 0g hvad fakturaen således vedrørte. Da fakturaen
blev betalt; vidste han ikke, at Trylleskoven PIS var stiftet 0g betalte fakturaen.
Han bistod derefter flere gange, da arkitekten havde problemer med kommu-
nen.
Faktura af 7. september 2016 (bilag 3) vedrørte afsætningsarbejder til brug for
støbning af fundament 0g rejsning af huse. Dette arbejde blev han sat i gang
med af fra Real Capital 0g der gav
udtryk for, at han var freelance-byggepladsleder 0g rådgiver for Real Capital.
Da han udstedte fakturaen, var han ikke klar over, at der forelå en underentre -
prisekontrakt. Sådan havde det heller ikke været i andre projekter. Han var ikke
bekendt med underentreprenørens konkurs; så det var tilfældigt med sammen-
faldet af datoen for konkursen 0g fakturadatoen.
Foreholdt mailkorrespondance med (bilag I), har han forklaret, at
han vidste, at Mølballe Anlægs- & Entreprenørforretning ApS udførte anlægs-
3
arbejderne, men han havde ellers ikke noget med dette firma at gøre. Efter hen-
visningen fra <anonym>erson 2</anonym> ringede han til <anonym>5</anonym> fra Mølballe Anlægs- & Entre- <anonym>(PS)</anonym>
prenørforretning ApS 0g spurgte, hvad det var for noget. sagde, at lan-
dinspektøren ikke var en del af hans aftale. Han meddelte derefter
at Real Capital så måtte viderefakturere til Mølballe Anlægs- & Entreprenørfor-
retning ApS, hvis de ville dét. fastholdt, at skulle sende
fakturaen til Pro Erhvervsbyg A/S, idet han sagde; at han ikke kunne sende fak -
tura til et konkursbo; 0g mente, at det måtte blive problem.
De fortsatte trods dette samarbejdet for at få projektet - 0g et andet projekt i
Hvidovre gjort færdigt, idet han gik ud fra, at de kunne finde en mindelig løs -
ning; Da projektet om bygningerne var overstået; var det
der ringede til ham 0g bad ham lave de sidste ting, der vedrørte kontrolopmå -
ling af forkert byggede huse 0g efterudsætning af skelpæle, ligesom en vvs -
mand skulle have opmålt nogle vandledninger.
Foreholdt mailkorrespondance med (bilag A) har han for-
klaret; at han efterspurgte aftalerne for at finde ud af; om der var sket en mis-
forståelse havde lovet at sende dem, men han fik dem først meget sent.
Efter fremsendelse af faktura af 18. april 2017 (bilag 4) til Real Capital fik han ik-
ke igen besked om at fakturere til andre. Gebyrbeløbene er nævnt særskilt i fak-
turaen, da de er momsfrie, 0g for at gøre fakturaen overskuelig. Der var tale om
takstmæssige gebyrer. Han skulle viderebetale gebyrerne til Geodatastyrelsen,
der ved modtagelse af sagen fremsendte en forlodsopkrævning af gebyr, hvil-
ket sker i sager af denne størrelse. Hanhar ikke opfattet det indbetalte beløb
som "betroede midler' Han har én erhvervskonto med en intern konto for hver
kunde, herunder Real Capital; men ingen særskilt depotkonto til beløb, der skal
dække gebyrer. Han hæfter personligt for gebyrerne over for Geodatastyrelsen
0g kan efter landinspektørlovens $ 6, stk. 2, forlange et beløb deponeret af kun-
den. Han viderebetalte ikke beløbet til styrelsen idet han havde et tilgodeha -
vende hos Real Capital, 0g beløbet blev derfor modregnet, hvilket han forklare-
de <anonym>erson 2</anonym> Han redegjorde også for dette over for styrelsen 0g meddelte; at
sagsbehandlingen i styrelsen derfor måtte sættes i bero. Han blev overrasket
over, at der nogle dage senere kom approbation fra styrelsen Da han kontakte-
de styrelsen; fik han at vide; at gebyrerne var betalt direkte fra Real Capital
08 havde forinden ringet næsten dagligt til ham,
fordi man manglede styrelsens approbation. Han kom i skyndingen til at skrive
isin mail, at beløbet ville gå til betaling af gebyrer, idet han; da han skrev mai-
len; ikke havde styr på, at den tidligere faktura til Real Capital ikke var betalt:.
Han tog efterfølgende kontakt til om, at han derfor alligevel ikke
kunne sende beløbet til styrelsen.
Efter dette forløb blev han bedt om at udstede IBS-attest (Identitets-, Byggelinje
0g Servitutattest) for Trylleskoven Han kontrolmålte således bygningerne, 0g
projektet blev afsluttet på normal vis. Han blev samtidig sat fra arbejdet på pro-
jektet i Hvidovre 0g bedt om at sende slutfaktura til en entreprenør, men han
overbeviste Real Capital om, at de selv havde bestilt hans arbejde, 0g Real Capi-
tal betalte ham til sidst for dette projekt:.
Han har udstedt kreditnotaen 0g fakturaerne (bilag C, D 0g E). Kreditnotaen
vedrører fakturanr. 14002 af 18. april 2017 (bilag 4) 0g blev, ligesom fakturanr.
14685 (bilag D) forsynet med samme dato som fakturanr. 14002 for at få moms-
regnskabet til at stemme; den er reelt udstedt samtidig med faktura af 30. de-
cember 2017, nr. 14686 (bilag E) der vedrører IBS-attesten: Han beregner sig
normalt 4.500 kr. + moms pr. bolig men har her sat beløbet til 3.000 kr. + moms
Der var 28 boliger. Han gav derefter yderligere en rabat på 7,15 %, så beløbet ~
sammenholdt med kreditnotaen 0g fakturanr. 14685 udlignede det beløb, han
havde stående; 0g så sagen kunne sluttes uden yderligere; han var efter projek -
tet i Hvidovre godt klar over, at parternes samarbejde var slut.
Parternes synspunkter
Real Capital har i sit påstandsdokument anført,
'(at retsstridigt har tilegnet sig de ham betroede midler,
som skulle viderebetales til Geodatastyrelsen;
at har handlet i strid med loyalitetsprincippet ved at dispo-
nere retsstridigt over de betroede midler,
at var i ond tro herom, idet selv har opkrævet
midlerne med henblik på viderebetaling til Geodatastyrelsen;
at ved sin fakturaspecifikation jf. bilag 4, har tilkendegivet;
at dette var hensigten med opkrævningen samt vedstået dette i sin e-
mail, jf. bilag 6,
at Real Capital har indbetalt disse midler under den udtrykkelige for -
udsætning om, at de skulle viderebetales til Geodatastyrelsen
at Real Capital på intet tidspunkt har tilkendegivet eller accepteret; at
betalingen var for de i Retssagen omtvistede ydelser, idet Real Capital
stedse har bestridt <anonym>art A's</anonym> anbringende om, at Real Capital skulle
have rekvireret de omtvistede ydelser,
at de omtvistede ydelser er indeholdt i totalentreprisen; som Real Capi-
tal allerede har betalt for til Totalentreprenøren;
at Real Capital ikke er ansvarlig for, om Totalentreprenøren har betalt
sine rådgivere, leverandører 0g underentreprenører for de udførte 0g
betalte arbejder,
at Real Capital ikke over for har påtaget sig at indestå for
betalingen af ydelser bestilt af Totalentreprenøren;
at Totalentreprenøren hverken har haft fuldmagt eller legitimation til at
bestille ydelser på vegne af Trylleskoven eller Real Capital,
at 0g Totalentreprenøren ikke kan indgå aftaler forpligtende
for Real Capital; jf. princippet om parternes relativitet;
5
at når det er <anonym>art A</anonym> der har fremsat krav om betaling af de omtvi-
stede ydelser, påhviler det herefter selv at løfte bevisbyrden
for, at disse ydelser er rekvireret af Real Capital,
at således ikke som ellers anført i sit svarskrift kan pålægge
Real Capital en omvendt bevisbyrde ved at opfordre Real Capital til at
dokumentere, at disse 'ydelser ikke blev rekvireret af Real Capital;
at Real Capital har krav på tilbagebetaling af de til betroede
midler, som aldrig betalte videre til Geodatastyrelsen som
aftalt,
at tilbagebetalingskravet på 236.911,25 kr. bør efter rentelovens $ 3, stk.
5, tilskrives renter fra den 5. juli 2017, hvor den retsstridige tilegnelse
angiveligt fandt sted, subsidiært 30 dage senere, mere subsidiært fra et
andet af retten bestemt tidspunkt, dog senest fra sagens anlæg i hen-
hold til renteloven $ 3, stk. 2
at herefter skal tilpligtes at tilbagebetale de omkostninger;
som han blev tilkendt ved landsrets kendelse af 6. november 2017 0g i
tillæg hertil betale et tilsvarende beløb til dækning af Real Capitals
sagsomkostninger ved kæremålet; i alt 49.000 kr.
Såfremt Retten mod forventning måtte nå frem til, at var be-
rettiget til at tilegne sig de betroede midler til dækning for de omtviste -
de ydelser, gøres det mere subsidiært gældende
at skal tilbagebetale differencen mellem kravet vedrørende
disse omtvistede ydelser 139.416,96 kr. 0g de tilegnede midler;
236.911,25 kr., svarende til 97.494,29 kr. med tillæg af renter fra den 5.
juli 2017, hvor den retsstridige tilegnelse angiveligt fandt sted, mere
subsidiært 30 dage senere, mest subsidiært fra et andet af retten bestemt
tidspunkt; dog senest fra sagens anlæg i henhold til renteloven $ 3, stk.
2,
at under nærværende retssag har fremlagt bilag E, som er
faktura pålydende kr. 97.494,29, idet isit svarskrift har op-
lyst, at fakturaen er udstedt 'med henblik på nulstilling af konto
33337000" , hvilket bestrides at være tilstrækkelig begrundelse for et be -
talingskrav,
at denne faktura i øvrigt ikke er specificeret som øvrige fakturaer fra
idet det for eksempel ikke fremgår, hvem der har udført
ydelserne og den medgåede tid,
at til trods for opfordring herom i Real Capitals replik ikke
har specificeret denne faktura yderligere; 08
at dette skal tillægges processuel skadevirkning '
har i sit påstandsdokument anført;
'()at Real Capital A/S bestilte landinspektørarbejdet i forbindelse
med udstykningen af Trylleskoven Alle,
at Real Capital A/S på intet tidspunkt gav oplysning om at
Real Capital A/S ikke længere var aftaleparten for dette arbejde,
at ikke på anden vis modtog oplysninger om; at det bestilte
0g udførte arbejde skulle faktureres til andre end Real Capital A/S,
at Real Capital A/S ikke gjorde indsigelse over, at faktura 13331 (bilag 1)
var adresseret til Real Capital A/S, Proj. Trylleskoven; men derimod for-
anledigede den betalt af Trylleskoven PlS, der var ejer af det udstykke-
de areal,
a Real Capital A/S tidligere i parternes samarbejde har bestilt 0g betalt
tilsvarende ydelser,
at Real Capital A/S var den nærmeste til at sikre sig at der blev givet
meddelelse om, at de ikke længere var aftalepart, idet Real Capital A/S
allerede havde igangsat samarbejdet om det konkrete projekt samt; at
parterne tidligere havde samarbejdet om tilsvarende projekter; hvor Re-
al Capital A/S enten havde stået for det fulde projekt eller eksplicit
meddelt; at de ikke gjorde.
at var berettiget til at modregne forfaldne fakturaer i det af
Real Capital A/S indbetalte beløb.
Jeg bestrider for god ordens skyld,
at <anonym>art A</anonym> har handlet retsstridigt;
at Real Capital A/S' kontraktforhola med tredjemand har betydning for
Real Capital A/S hæftelse for de af <anonym>art A</anonym> leverede ydelser,
at Real Capital A/S kan kræve renter tidligere end fra sagsanlæg,
at er erstatningsansvarlig for Real Capital A/S i øvrigt udo-
kumenterede erstatningskrav, idet jeg samtidig bestrider; at erstatnings-
betingelserne er opfyldt:'
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse
af sagen
Rettens begrundelse 0g resultat
Spørgsmålet om aftaleforhold mellem parterne:
Det er ubestridt; at Real Capital kan identificeres med Trylleskoven PIS. Der fo-
religger ingen skriftlig aftale om udførelse af landinspektørarbejde
på projektet Trylleskoven; men retten lægger efter forklaring til
grund; at han blev antaget som landinspektør til projektet af <anonym>erson 2</anonym> der
var direktør 0g bestyrelsesmedlem i Real Capital; 0g til hvem han senere afleve-
rede en situationsplan Det kan også lægges til grund, at Real Capital betalte
fakturanr. 13331 af 29.november 2015 0g fakturanr. 14002 af 18. april 2017, beg
ge udstedt til "Proj. Trylleskoven clo Real Capital AIS har endvidere
fremlagt flere eksempler på fakturaer stilet til Real Capital i andre byggeprojek-
ter. Der foreligger endvidere ingen oplysninger om at isit arbejde
vedrørende projektet Trylleskoven overordnet blev instrueret af andre end per-
soner fra Real Capital/ Trylleskoven PIS.
Heroverfor er det Real Capital; der har bevisbyrden for, at det er en anden (juri-
disk) person end Real Capital; der er bundet af en aftale med <anonym>art A</anonym> om
udførelse af landinspektørarbejde på projektet Trylleskoven Totalentreprise -
kontrakten mellem Real Capital 0g Pro Erhvervsbyg A/S Eo
udgør ikke et sådant bevis, 0g Real Capital har heller ikke i øvrigt sand-
synliggjort, at eventuelt stiltiende, har anerkendt en anden samar -
bejdspartner end Real Capital. Det var derfor berettiget; at udstedte
sine fakturaer til Real Capital som aftalepart. Det bemærkes, at fak-
turanr. 13696 af 7 september 2016 på 139.416,96 kr. er størrelsesmæssigt ube -
stridt.
Modregning:
har modregnet sit tilgodehavende på 139.416,96 kr. ifølge fakturanr.
13696 af 7. september 2016i de 421.633,19 kr som Real Capital den 2 maj 2017
betalte til ifølge dennes fakturanr. 14002 af 18. april 2017. Af det fak-
turerede 0g indbetalte beløb vedrørte 236.911,25 kr. forudbetaling for udstyk-
ningsgebyrer mv. der skulle betales til Geodatastyrelsen; 0g resten; 184.721,94
kr , vedrørte forskellige, uomtvistede arbejder.
Gebyrerne udgjorde efter det oplyste betaling for Geodatastyrelsens sagsbe-
handling 0g afgørelser. Gebyrerne har herefter ikke en sådan særlig karakter,
der må kræves for at antage, at det forudbetalte beløb, der modsvarede gebyrer-
ne, er beskyttet mod modregning; Parterne har efter det oplyste endvidere ikke
aftalt noget særskilt om gebyrerne; 0g betalingen har alene været øremærket"
for så vidt, at i sin faktura, jf . herved hans forklaring naturligt har
specificeret; hvad det krævede beløb blev påtænkt anvendt til. har
derfor været berettiget til at modregne i det forudbetalte beløb for gebyrer m.v_
<anonym>art A</anonym> har endvidere tilbageholdt differencen på 97.494,29 kr. (236.911,25
kr. med fradrag af 139.416,96 kr;) som betaling for den efter sagsanlæg ud-
stedte fakturanr. 14686 af 30. december 2017 på samme beløb. Fakturaen angi-
ver at vedrøre bla. udfærdigelse af IBS-attest vedrørende 28 ejendomme.
har endvidere ved sin forklaring redegjort for baggrunden for 0g bereg -
ningen af det opkrævede beløb 08 derved sandsynliggjort dets berettigelse. Re-
al Capital der under sagen har haft mulighed for konkret at imødegå faktura-
ens specifikationer, herunder om IBS-attest vedrørende 28 ejendomme ~ har ik-
ke heroverfor sandsynliggjort; at fakturaen vedrører landinspektørydelser; der
f.eks. har været unødvendige, allerede har været leveret eller ikke er leveret; el-
ler at det krævede beløb er urimeligt. Real Capitals anbringender kan herefter
ikke medføre, at det subsidiære betalingskrav på 97.494,29 kr. skal tages til føl-
ge.
frifindes herefter i det hele for Real Capitals påstand 1.
Real Capitals påstand 2:
Allerede på baggrund af det, der er anført oven for om kravets 0g modregnin-
gens berettigelse, tages Real Capitals krav på sagsomkostninger i den hævede
sag ikke til følge, 08 frifindes således for Real Capitals påstand 2
Sagsomkostninger:
8
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande fastsættes sagsom -
kostninger som anført neden for. Beløbet; der er ekskl. moms, er til dækning af
advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens
økonomiske værdi, dens forløb 0g dens omfang samt hovedforhandlingens va -
righed.
THI KENDES FOR RET:
<anonym>art A</anonym> frifindes.
Inden 14 dage skal Real Capital A/S til <anonym>art A</anonym> betale
sagsomkostninger med 25.000 kr., der forrentes efter rentelovens $ 8 a.
| 17,766 | 18,191 |
|||||
969
|
Tiltalte skal straffes med fængsel i 10 dage, der gøres betinget idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom betinget af visse punkter
|
Endelig
|
Straffesag
|
Vestre Landsret
|
SS-1087/2018-VLR
|
Øvrige straffesager
|
2. instans
|
3380/22
|
Færdsel;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
|
Nej
|
afsagt den 22. marts 2019 af Vestre_Landsrets_13. afdeling (dommerne Hanne Aagaard,
Bjerg Hansen 0g Anders Boserup Lauridsen (kst.)) i ankesag
VL S-1087-18
Anklagemyndigheden
mod
født den 1972
(advokat Ole Jensen, Grenaa)
Retten i Randers har den 16.maj 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2-2009/2017).
Påstande
har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse; således at fængselsstraffen gøres ubetinget.
Anklagemyndigheden har i den forbindelse anført, at tiltalte i 2010 blev straffet for spiri-
tuskørsel i bil med en betinget dom med vilkår om bl.a. samfundstjeneste; 0g at han derfor
ikke på ny bør idømmes en betinget dom med samfundstjeneste.
Supplerende oplysninger
Der er til brug for ankesagen fremlagt luftfoto fra Favrskov Kommune fra 2016 af Skan-
derborgvej/Toftegårdsvej . Kommunen har oplyst; at der aldrig har været opsat gadebelys-
ning på Skanderborgvej ud for nr. 2, 0g at der ikke var vejarbejde på strækningen den 19.
juli 2016.
Forklaring
Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
'Tiltalte har supplerende forklaret, at han havde drukket både øl og spiritus. Han bor 7-8 km
fra sin arbejdsplads. Han var nået mere end halvvejs hjem. Knallerten var startet. Det
skyldtes; at knallerten; når den var startet med motoren i tomgang var lettere at trække
med. Knallerten har en svingkobling, der gør det svært at trække med den, uden at motoren
er i gang. Han lod ikke knallerten stå på sin arbejdsplads, fordi han skulle på arbejde dagen
efter. Han lod den stå ved benzintanken efter råd fra dem; der hjalp ham. Knallerten var
svær at skubbe med i tomgang. Han bremsede ved at anvende håndbremsen, så knallerten
ikke løb fra ham. Han fik overbalance; og det var derfor, han væltede.
Landsrettens begrundelse 0g resultat
har for byretten forklaret; at tiltalte kørte på knallerten og ikke
blot trak den. Tiltalte havde en alkoholpromille på 2,73. Herefter og efter oplysningerne i
sagen i øvrigt er det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring Det tiltrædes derfor; at
det er bevist; at tiltalte er skyldig i tiltalen i begge forhold.
Straffen fastsættes efter de nugældende bestemmelser i færdselslovens $ 117 c, stk . 1, nr.
3,jf. stk. 2, jf. 8 53, stk. 1, og 8 117 c, stk. 1, nr. 4.
Straffen for en spirituskørsel på lille knallert i 3. gangs tilfælde fastsættes almindeligvis til
fængsel i 10 dage. Straffen for en 1. gangs kørsel i frakendelsestiden på lille knallert fast-
sættes efter forarbejderne til lov nr. 479 af 23.maj 2011 almindeligvis til en bøde på 2.000
kr. Der er efter forarbejderne ikke grundlag for at fastslå, at den omstændighed, at spiritus -
kørslen finder sted i frakendelsestiden; skal medføre en forhøjelse af frihedsstraffen med
fængsel i 10 dage som ved spirituskørsel i frakendelsestiden i bil.
Herefter 0g i overensstemmelse med Vestre Landsrets dom af 23. april 2015
(TfK2015.718/2) fastsættes frihedsstraffen for spirituskørslen til fængsel i 10 dage 0g bø-
den for kørslen i frakendelsestiden til 2.000 kr.
Det tiltrædes, at fængselsstraffen for kørslen; der fandt sted den 19.juli 2016, under de
foreliggende omstændigheder kan gøres betinget med vilkår om bl.a. samfundstjeneste.
Det forhold, at tiltalte tidligere er idømt en betinget dom for spirituskørsel i bil, kan ikke
føre til, at fængselsstraffen ikke kan gøres betinget. Antallet af samfundstjenestetimer fast-
sættes til 30 timer med en længstetid på 4 måneder.
Tiltalte skal endvidere som anført af byretten betale en tillægsbøde på 4.000 kr., da fæng-
selsstraffen er betinget. Den samlede bøde udgør herefter 6.000 kr. med en forvandlings -
straf som anført nedenfor.
Det tiltrædes, at tiltalte som sket er frakendt retten til at føre lille knallert i 3 år, 0g at på -
standen om konfiskation er taget til følge
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
Ihi_kendes for fet:
skal straffes med fængsel i 10 dage, der gøres betinget,
idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom
på betingelse af,
at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,
at han i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen; 0g
at han udfører ulønnet samfundstjeneste i 30 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelse
inden for en længstetid på 4 måneder.
Prøvetiden ophører, når længstetiden er udløbet.
Tiltalte skal betale en bøde på 6.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage.
Byrettens afgørelser om frakendelse af retten til at føre lille knallert, konfiskation og sags -
omkostninger stadfæstes .
- 4 -
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten .
Hanne Aagaard Bjerg Han sen Anders Boserup Lauridsen
(kst.)
Tiltalte
|
afsagt den 22. marts 2019 af Vestre_Landsrets_13. afdeling (dommerne Hanne Aagaard,
Bjerg Hansen 0g Anders Boserup Lauridsen (kst.)) i ankesag
VL S-1087-18
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født den <anonym>Dato</anonym> 1972
(advokat Ole Jensen, Grenaa)
Retten i Randers har den 16.maj 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2-2009/2017).
Påstande
<anonym>Tiltalte</anonym> har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse; således at fængselsstraffen gøres ubetinget.
Anklagemyndigheden har i den forbindelse anført, at tiltalte i 2010 blev straffet for spiri-
tuskørsel i bil med en betinget dom med vilkår om bl.a. samfundstjeneste; 0g at han derfor
ikke på ny bør idømmes en betinget dom med samfundstjeneste.
Supplerende oplysninger
Der er til brug for ankesagen fremlagt luftfoto fra Favrskov Kommune fra 2016 af Skan-
derborgvej/Toftegårdsvej . Kommunen har oplyst; at der aldrig har været opsat gadebelys-
ning på Skanderborgvej ud for nr. 2, 0g at der ikke var vejarbejde på strækningen den 19.
juli 2016.
Forklaring
Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
'Tiltalte har supplerende forklaret, at han havde drukket både øl og spiritus. Han bor 7-8 km
fra sin arbejdsplads. Han var nået mere end halvvejs hjem. Knallerten var startet. Det
skyldtes; at knallerten; når den var startet med motoren i tomgang var lettere at trække
med. Knallerten har en svingkobling, der gør det svært at trække med den, uden at motoren
er i gang. Han lod ikke knallerten stå på sin arbejdsplads, fordi han skulle på arbejde dagen
efter. Han lod den stå ved benzintanken efter råd fra dem; der hjalp ham. Knallerten var
svær at skubbe med i tomgang. Han bremsede ved at anvende håndbremsen, så knallerten
ikke løb fra ham. Han fik overbalance; og det var derfor, han væltede.
Landsrettens begrundelse 0g resultat
<anonym>Vidne</anonym> har for byretten forklaret; at tiltalte kørte på knallerten og ikke
blot trak den. Tiltalte havde en alkoholpromille på 2,73. Herefter og efter oplysningerne i
sagen i øvrigt er det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring Det tiltrædes derfor; at
det er bevist; at tiltalte er skyldig i tiltalen i begge forhold.
Straffen fastsættes efter de nugældende bestemmelser i færdselslovens $ 117 c, stk . 1, nr.
3,jf. stk. 2, jf. 8 53, stk. 1, og 8 117 c, stk. 1, nr. 4.
Straffen for en spirituskørsel på lille knallert i 3. gangs tilfælde fastsættes almindeligvis til
fængsel i 10 dage. Straffen for en 1. gangs kørsel i frakendelsestiden på lille knallert fast-
sættes efter forarbejderne til lov nr. 479 af 23.maj 2011 almindeligvis til en bøde på 2.000
kr. Der er efter forarbejderne ikke grundlag for at fastslå, at den omstændighed, at spiritus -
kørslen finder sted i frakendelsestiden; skal medføre en forhøjelse af frihedsstraffen med
fængsel i 10 dage som ved spirituskørsel i frakendelsestiden i bil.
Herefter 0g i overensstemmelse med Vestre Landsrets dom af 23. april 2015
(TfK2015.718/2) fastsættes frihedsstraffen for spirituskørslen til fængsel i 10 dage 0g bø-
den for kørslen i frakendelsestiden til 2.000 kr.
Det tiltrædes, at fængselsstraffen for kørslen; der fandt sted den 19.juli 2016, under de
foreliggende omstændigheder kan gøres betinget med vilkår om bl.a. samfundstjeneste.
Det forhold, at tiltalte tidligere er idømt en betinget dom for spirituskørsel i bil, kan ikke
føre til, at fængselsstraffen ikke kan gøres betinget. Antallet af samfundstjenestetimer fast-
sættes til 30 timer med en længstetid på 4 måneder.
Tiltalte skal endvidere som anført af byretten betale en tillægsbøde på 4.000 kr., da fæng-
selsstraffen er betinget. Den samlede bøde udgør herefter 6.000 kr. med en forvandlings -
straf som anført nedenfor.
Det tiltrædes, at tiltalte som sket er frakendt retten til at føre lille knallert i 3 år, 0g at på -
standen om konfiskation er taget til følge
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
Ihi_kendes for fet:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 10 dage, der gøres betinget,
idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom
på betingelse af,
at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,
at han i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen; 0g
at han udfører ulønnet samfundstjeneste i 30 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelse
inden for en længstetid på 4 måneder.
Prøvetiden ophører, når længstetiden er udløbet.
Tiltalte skal betale en bøde på 6.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage.
Byrettens afgørelser om frakendelse af retten til at føre lille knallert, konfiskation og sags -
omkostninger stadfæstes .
- 4 -
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten .
Hanne Aagaard Bjerg Han sen Anders Boserup Lauridsen
(kst.)
Tiltalte
| 4,942 | 5,060 |
|||||||
970
|
Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117 c, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. § 53, stk. 1 og færdselslovens § 117 c, stk. 1, 2. pkt.
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Randers
|
SS-2009/2017-RAN
|
Øvrige straffesager
|
1. instans
|
3379/22
|
Færdsel;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
|
Nej
|
4200-80201-00287-16
|
RETTEN RANDERS
DO M
afsagt den 16.maj 2018
Rettens nr. 2-2009/2017
Politiets nr. 4200-80201-00287-16
Anklagemyndigheden
mod
født den 1972
Anklageskrift er modtaget den 22. maj 2017.
er tiltalt for overtrædelse af
1
færdselslovens $ 117 c, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. 8 53, stk. 1, ved den 19.
juli 2016 kl. 22.55 at have ført sin lille knallert ad Skanderborgvej
ved Shell" i Hadsten efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at al-
koholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promil -
e.
2
færdselslovens $ 117 c, stk. 1, 2 pkt., ved samme tid og sted som forhold 1
at have ført køretøjet; selv om tiltalte ved dom 07.juli 2015 blev frakendt
retten til at føre lille knallert i 2 år indtil den 21.januar 2017
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået; at tiltalte skal frakendes retten til at føre
lille knallert, jf. færdselslovens $ 129, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 3
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af beslaglagt lille knallert af
mærket PGO HOT 50 med
hos tiltalte, jf. færdselslovens $ 133 a, stk. 2
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte har i et retsmøde den 3.november 2017 forklaret, at han den pågæl-
dende aften var på vej hjem fra arbejde. Han gik og trak sin knallert. Han var
fuld og mistede på et tidspunkt balancen. Han væltede omkuld og røg ned i
en grøft. Der kom nogen og hjalp ham. Politiet kom også til stede, 0g tog
ham med på politigården, hvor han fik udtaget en blodprøve. Han blev sigtet
for spirituskørsel, fordi nogen mente, at han havde kørt på knallerten.
Forevist den retskemiske erklæring har tiltalte anerkendt den målte promille.
Han havde drukket alkohol på sin arbejdsplads sammen med kollegaer, fordi
de ikke havde noget at lave. Han havde kørt på knallerten til arbejde. Han
tog hjelm på, da han var væltet nogle gange. Han havde knallerten startet for
at få lys på. Han gik på en indfaldsvej ind til Hadsten. Det gik ned ad bakke;
0g der var ikke gadebelysning. Imellem vejen 0g cykelstien var der en græs -
rabat. På den anden side af cykelstien var der en grøft. Han trak knallerten
inde på cykelstien. De personer; som hjalp ham; tog ham med over på den
anden side af vejen til en servicestation; hvor han stillede knallerten. Deref -
ter gik han videre. Han kan ikke huske, hvor langt han nåede; inden politiet
kom. Han havde fri fra arbejde ved 22-tiden, så han havde gået knap en ti-
me
Tiltalte har den 16. maj 2018 supplerende forklaret, at der var cykelsti langs
vejen; og det var på cykelstien, at han trak sin knallert. Han arbejdede den-
gang ved som ligger ca. 4 km fra Shell-tanken. Han
fik fri kl. 22.00, og det har derfor taget ham knap en time at gå de 4 km.
har som vidne den 16.maj 2018 forklaret, at han var
ude at køre den pågældende dag Med i bilen var hans kæreste og en kam-
merat. Han så en knallert køre længere fremme. Der var mørkt; men han
kunne se knallerten; da der var lys bagpå. Da han var tæt på knallerten væl-
tede den, og føreren væltede rundt. Det så lidt voldsomt ud, og han standse -
de straks bilen for at hjælpe knallertføreren. Hans kammerat gik over til fø-
reren, mens hans selv ringede 112. Han spurgte kammeraten; om der var
sket noget med knallertføreren: Kammeraten svarede, at der ikke var sket
andet, end at føreren af knallerten var "piv stiv" Knallerten blev ikke truk-
ket; den blev kørt. Knallerten væltede tæt på en Shell-tank; og der var lys fra
tanken; så det var tydeligt at se. Knallerten kørte på vejen. Der var ingen cy-
kelsti, men en græsrabat eller grøft ved siden af vejen. Han talte ikke selv
med føreren af knallerten:. De fulgte efter knallertføreren; indtil politiet kom
og anholdte føreren.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder på fuld tid,
og han bor i andelsrækkehus _
Der blev den 20.juli 2016 kl. 00.13 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprø-
ven blev der fundet en mindsteværdi på 2,73 promille alkohol.
Kriminalforsorgen har i en erklæring af 7. februar 2017 bl.a. udtalt, at tiltalte
anses for egnet til at udføre samfundstjeneste.
Tiltalte er straffet senest
ved dom af 26. juni 2012 med fængsel i 20 dage og en bøde på 1.000 kr. for
overtrædelse af færdselslovens $ 117 c,jf. $ 53, stk. 1, 0g 8 118, stk. 1,jf. $
81, stk. 1 og $ 51, stk. 6.
ved dom af 7.juli 2015 med bøde på 3.000 kr. og frakendelse af retten til at
føre lille knallert i 2 år indtil den 21.januar 2017 for overtrædelse af færd-
selslovens $ 117 c stk. 1, 1. pkt., jf. $ 53, stk. 1, og 8 118, stk. 1, jf. 8 67,
stk. 2,jf.jm. bekg. nr. 154 af 20. april 1977 $ 28,jf. $ 29.
Rettens begrundelse og afgørelse
På baggrund af sikre 0g troværdige forklaring er
det bevist, at tiltalte førte knallerten som beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte
blev den 7.juli 2015 frakendt retten til at føre lille knallert indtil den 21.ja-
nuar 2017. Herefter, og da det efter den retskemiske erklæring er bevist, at
tiltalte under eller efter kørslen havde en promille på mindst 2,73, er tiltalte
skyldig i begge forhold.
Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage; jf. færdselslovens 8 117 c stk. 1, 1.
pkt., jf. stk. 2, jf. $ 53, stk. 1, og 8 117 c, stk. 1, 2 pkt.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte tidligere er dømt to gange for spirituskør-
sel på lille knallert. Der er dermed tale om en tredjegangs spirituskørsel, der
er foregået i frakendelsestiden. Under hensyn til princippet for udmåling af
straf for spirituskørsel i frakendelsestiden i bil finder retten, at straffen skal
fastsættes til fængsel i 20 dage.
Tiltalte har erklæret sig villig til at udføre samfundstjeneste.
Da tiltalte efter Kriminalforsorgens erklæring er egnet hertil, gøres dommen
betinget; med de vilkår; der er anført nedenfor, jf. straffelovens $ 62 0g 8 63,
jf. $ 56, stk. 1.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.000 kr., jf. straffelovens $ 58, stk. 2
Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.
Tiltalte frakendes retten til at føre fra lille knallert i 3 år fra endelig dom; jf.
8 129, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 3.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge jf. færdselslovens 8 133 &,
stk. 2
Sagen har haft et langstrakt forløb med flere udsættelser, hvilket ikke alen
skyldes tiltaltes forhold. Under hensyn hertil skal statskassen betale halvde-
len af tiltaltes udgift til forsvareren.
Thi kendes for ret:
skal straffes med fængsel i 20 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig
dom.
2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udfø-
re ulønnet samfundstjeneste i 40 timer:
3 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tilsynet ophører; når længstetiden for at udføre samfundstjeneste er udløbet.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage
Tiltalte skal frakendes retten til at føre lille knallert i 3 år fra endelig dom.
Hos tiltalte konfiskeres lille knallert af mærket PGO HOT 50 med stelnr .
Tiltalte skal betale sagens omkostninger; dog skal statskassen betale halvde -
len af salæret til tiltaltes forsvarer.
|
RETTEN RANDERS
DO M
afsagt den 16.maj 2018
Rettens nr. 2-2009/2017
Politiets nr. 4200-80201-00287-16
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født den <anonym>Dato</anonym> 1972
Anklageskrift er modtaget den 22. maj 2017.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
færdselslovens $ 117 c, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. 8 53, stk. 1, ved den 19.
juli 2016 kl. 22.55 at have ført sin lille knallert <anonym>Reg.nr.</anonym> ad Skanderborgvej
ved Shell" i Hadsten efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at al-
koholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promil -
e.
2
færdselslovens $ 117 c, stk. 1, 2 pkt., ved samme tid og sted som forhold 1
at have ført køretøjet; selv om tiltalte ved dom 07.juli 2015 blev frakendt
retten til at føre lille knallert i 2 år indtil den 21.januar 2017
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået; at tiltalte skal frakendes retten til at føre
lille knallert, jf. færdselslovens $ 129, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 3
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af beslaglagt lille knallert af
mærket PGO HOT 50 med <anonym>Stelnummer</anonym> <anonym>Reg.nr.</anonym>
hos tiltalte, jf. færdselslovens $ 133 a, stk. 2
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte har i et retsmøde den 3.november 2017 forklaret, at han den pågæl-
dende aften var på vej hjem fra arbejde. Han gik og trak sin knallert. Han var
fuld og mistede på et tidspunkt balancen. Han væltede omkuld og røg ned i
en grøft. Der kom nogen og hjalp ham. Politiet kom også til stede, 0g tog
ham med på politigården, hvor han fik udtaget en blodprøve. Han blev sigtet
for spirituskørsel, fordi nogen mente, at han havde kørt på knallerten.
Forevist den retskemiske erklæring har tiltalte anerkendt den målte promille.
Han havde drukket alkohol på sin arbejdsplads sammen med kollegaer, fordi
de ikke havde noget at lave. Han havde kørt på knallerten til arbejde. Han
tog hjelm på, da han var væltet nogle gange. Han havde knallerten startet for
at få lys på. Han gik på en indfaldsvej ind til Hadsten. Det gik ned ad bakke;
0g der var ikke gadebelysning. Imellem vejen 0g cykelstien var der en græs -
rabat. På den anden side af cykelstien var der en grøft. Han trak knallerten
inde på cykelstien. De personer; som hjalp ham; tog ham med over på den
anden side af vejen til en servicestation; hvor han stillede knallerten. Deref -
ter gik han videre. Han kan ikke huske, hvor langt han nåede; inden politiet
kom. Han havde fri fra arbejde ved 22-tiden, så han havde gået knap en ti-
me
Tiltalte har den 16. maj 2018 supplerende forklaret, at der var cykelsti langs
vejen; og det var på cykelstien, at han trak sin knallert. Han arbejdede den-
gang ved <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>By</anonym> som ligger ca. 4 km fra Shell-tanken. Han
fik fri kl. 22.00, og det har derfor taget ham knap en time at gå de 4 km.
<anonym>Vidne</anonym> har som vidne den 16.maj 2018 forklaret, at han var
ude at køre den pågældende dag Med i bilen var hans kæreste og en kam-
merat. Han så en knallert køre længere fremme. Der var mørkt; men han
kunne se knallerten; da der var lys bagpå. Da han var tæt på knallerten væl-
tede den, og føreren væltede rundt. Det så lidt voldsomt ud, og han standse -
de straks bilen for at hjælpe knallertføreren. Hans kammerat gik over til fø-
reren, mens hans selv ringede 112. Han spurgte kammeraten; om der var
sket noget med knallertføreren: Kammeraten svarede, at der ikke var sket
andet, end at føreren af knallerten var "piv stiv" Knallerten blev ikke truk-
ket; den blev kørt. Knallerten væltede tæt på en Shell-tank; og der var lys fra
tanken; så det var tydeligt at se. Knallerten kørte på vejen. Der var ingen cy-
kelsti, men en græsrabat eller grøft ved siden af vejen. Han talte ikke selv
med føreren af knallerten:. De fulgte efter knallertføreren; indtil politiet kom
og anholdte føreren.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder på fuld tid,
og han bor i andelsrækkehus _
Der blev den 20.juli 2016 kl. 00.13 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprø-
ven blev der fundet en mindsteværdi på 2,73 promille alkohol.
Kriminalforsorgen har i en erklæring af 7. februar 2017 bl.a. udtalt, at tiltalte
anses for egnet til at udføre samfundstjeneste.
Tiltalte er straffet senest
ved dom af 26. juni 2012 med fængsel i 20 dage og en bøde på 1.000 kr. for
overtrædelse af færdselslovens $ 117 c,jf. $ 53, stk. 1, 0g 8 118, stk. 1,jf. $
81, stk. 1 og $ 51, stk. 6.
ved dom af 7.juli 2015 med bøde på 3.000 kr. og frakendelse af retten til at
føre lille knallert i 2 år indtil den 21.januar 2017 for overtrædelse af færd-
selslovens $ 117 c stk. 1, 1. pkt., jf. $ 53, stk. 1, og 8 118, stk. 1, jf. 8 67,
stk. 2,jf.jm. bekg. nr. 154 af 20. april 1977 $ 28,jf. $ 29.
Rettens begrundelse og afgørelse
På baggrund af <anonym>Vidnets</anonym> sikre 0g troværdige forklaring er
det bevist, at tiltalte førte knallerten som beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte
blev den 7.juli 2015 frakendt retten til at føre lille knallert indtil den 21.ja-
nuar 2017. Herefter, og da det efter den retskemiske erklæring er bevist, at
tiltalte under eller efter kørslen havde en promille på mindst 2,73, er tiltalte
skyldig i begge forhold.
Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage; jf. færdselslovens 8 117 c stk. 1, 1.
pkt., jf. stk. 2, jf. $ 53, stk. 1, og 8 117 c, stk. 1, 2 pkt.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte tidligere er dømt to gange for spirituskør-
sel på lille knallert. Der er dermed tale om en tredjegangs spirituskørsel, der
er foregået i frakendelsestiden. Under hensyn til princippet for udmåling af
straf for spirituskørsel i frakendelsestiden i bil finder retten, at straffen skal
fastsættes til fængsel i 20 dage.
Tiltalte har erklæret sig villig til at udføre samfundstjeneste.
Da tiltalte efter Kriminalforsorgens erklæring er egnet hertil, gøres dommen
betinget; med de vilkår; der er anført nedenfor, jf. straffelovens $ 62 0g 8 63,
jf. $ 56, stk. 1.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.000 kr., jf. straffelovens $ 58, stk. 2
Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.
Tiltalte frakendes retten til at føre fra lille knallert i 3 år fra endelig dom; jf.
8 129, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 3.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge jf. færdselslovens 8 133 &,
stk. 2
Sagen har haft et langstrakt forløb med flere udsættelser, hvilket ikke alen
skyldes tiltaltes forhold. Under hensyn hertil skal statskassen betale halvde-
len af tiltaltes udgift til forsvareren.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 20 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig
dom.
2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udfø-
re ulønnet samfundstjeneste i 40 timer:
3 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tilsynet ophører; når længstetiden for at udføre samfundstjeneste er udløbet.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage
Tiltalte skal frakendes retten til at føre lille knallert i 3 år fra endelig dom.
Hos tiltalte konfiskeres lille knallert af mærket PGO HOT 50 med stelnr .
<anonym>Stelnummer</anonym> <anonym>Reg.nr.</anonym>
Tiltalte skal betale sagens omkostninger; dog skal statskassen betale halvde -
len af salæret til tiltaltes forsvarer.
<anonym>Dommer</anonym>
| 7,252 | 7,592 |
||||||
971
|
Byrettens dom blev stadfæstet med ændring om, at straffen blev forhøjet til fængsel i 20 dage
|
Endelig
|
Straffesag
|
Vestre Landsret
|
SS-1533/2018-VLR
|
Almindelig domsmandssag
|
2. instans
|
3383/22
|
Forbrydelser mod den offentlige orden;
Udlændinge;
|
Nej
|
Vestre Landsrets 13. afdeling holdt den 28. marts 2019 kl. 13.00 retsmøde på tingstedet i
Viborg;
Som dommere fungerede landsdommerne Annette Dellgren; Hanne Aagaard og Astrid
Bøgh med domsmændene
Som retssekretær fungerede
Mødet var offentligt.
Hovedforhandling:
VL. S-1533-18
Anklagemyndigheden
mod
Fremlagte bilag:
ankemeddelelse, retsbogsudskrift og byrettens dom.
Sagens øvrige bilag var til stede.
For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten i Viborg.
Som beskikket forsvarer mødte advokat Keld Frederiksen.
Tiltalte var mødt.
Som tolk mødte
Retsformanden sikrede sig tiltaltes identitet.
Forsvareren oplæste dele af byrettens dom.
Anklageren gennemgik ankeforholdene.
Anklageren 0g forsvareren nedlagde deres påstande (se dommen) .
Anklageren forelagde sagen.
Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Tiltalte vedstod sin
forklaring for byretten 0g afgav herefter supplerende forklaring (se dommen)
mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligt 0g
strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op. Vidnet vedstod sin forklaring 0g
afgav herefter supplerende forklaring (se dommen).
deltog via videolink Københavns Byret og blev gjort bekendt med
sandhedspligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op. Vidnet vedstod
sin forklaring 0g afgav herefter supplerende forklaring (se dommen)
Dokumentation fandt sted.
Tiltalte afgav supplerende forklaring om sine personlige forhold.
Bevisførelsen sluttet.
Anklageren og forsvareren redegjorde for deres opfattelse af sagen.
Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.
Retten optog sagen til dom og afsagde kl. 15.20
(se dombogen).
Tiltalte var til stede ved domsafsigelsen.
- 3 -
Anklageren anmodede om, at domfældte skal varetægtsfængsles i medfør udlændingelo-
vens § 35, stk. 1, nr. 1, for at sikre hans tilstedeværelse i forbindelse med afsoning og ud-
sendelse.
Domfæld te protesterede.
Spørgsmålet blev procederet.
Domsmændene fratrådte.
Efter votering blev der afsagt
K E N D E L S E :
Domfældte blev den 24. januar 2018 meddelt opholdstilladelse i medfør udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Han er nu idømt fængsel i 20 dage .
Som sagen foreligger oplyst for landsretten, kan det ikke lægges til grund, at domfældte
kan udsendes til Syrien inden for en rimelig tid. Betingelserne for varetægtsfængsling efter
udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, er derfor ikke opfyldt.
T h i b e s t e m m e s:
Anklagemyndighedens anmodning om varetægtsfængsling tages ikke til følge.
Retten fastsatte salæret til forsvareren, advokat Keld Frederiksen , til 10.300 kr. + moms og
kørselsgodtgørelse n til 334,64 kr. + moms. Beløbene skal i henhold ti l dommen betales af
tiltalte.
Sagen sluttet.
Annette Dellgren
Tiltalte
|
Vestre Landsrets 13. afdeling holdt den 28. marts 2019 kl. 13.00 retsmøde på tingstedet i
Viborg;
Som dommere fungerede landsdommerne Annette Dellgren; Hanne Aagaard og Astrid
Bøgh med domsmændene
Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder</anonym>
Mødet var offentligt.
Hovedforhandling:
VL. S-1533-18
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
Fremlagte bilag:
ankemeddelelse, retsbogsudskrift og byrettens dom.
Sagens øvrige bilag var til stede.
For anklagemyndigheden mødte <anonym>Anklager</anonym> Statsadvokaten i Viborg.
Som beskikket forsvarer mødte advokat Keld Frederiksen.
Tiltalte var mødt.
Som tolk mødte <anonym>Tolk</anonym>
Retsformanden sikrede sig tiltaltes identitet.
Forsvareren oplæste dele af byrettens dom.
Anklageren gennemgik ankeforholdene.
Anklageren 0g forsvareren nedlagde deres påstande (se dommen) .
Anklageren forelagde sagen.
Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Tiltalte vedstod sin
forklaring for byretten 0g afgav herefter supplerende forklaring (se dommen)
<anonym>Forurettede</anonym> mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligt 0g
strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op. Vidnet vedstod sin forklaring 0g
afgav herefter supplerende forklaring (se dommen).
<anonym>Vidne 1</anonym> deltog via videolink Københavns Byret og blev gjort bekendt med
sandhedspligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op. Vidnet vedstod
sin forklaring 0g afgav herefter supplerende forklaring (se dommen)
Dokumentation fandt sted.
Tiltalte afgav supplerende forklaring om sine personlige forhold.
Bevisførelsen sluttet.
Anklageren og forsvareren redegjorde for deres opfattelse af sagen.
Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.
Retten optog sagen til dom og afsagde kl. 15.20
(se dombogen).
Tiltalte var til stede ved domsafsigelsen.
- 3 -
Anklageren anmodede om, at domfældte skal varetægtsfængsles i medfør udlændingelo-
vens § 35, stk. 1, nr. 1, for at sikre hans tilstedeværelse i forbindelse med afsoning og ud-
sendelse.
Domfæld te protesterede.
Spørgsmålet blev procederet.
Domsmændene fratrådte.
Efter votering blev der afsagt
K E N D E L S E :
Domfældte blev den 24. januar 2018 meddelt opholdstilladelse i medfør udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Han er nu idømt fængsel i 20 dage .
Som sagen foreligger oplyst for landsretten, kan det ikke lægges til grund, at domfældte
kan udsendes til Syrien inden for en rimelig tid. Betingelserne for varetægtsfængsling efter
udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, er derfor ikke opfyldt.
T h i b e s t e m m e s:
Anklagemyndighedens anmodning om varetægtsfængsling tages ikke til følge.
Retten fastsatte salæret til forsvareren, advokat Keld Frederiksen , til 10.300 kr. + moms og
kørselsgodtgørelse n til 334,64 kr. + moms. Beløbene skal i henhold ti l dommen betales af
tiltalte.
Sagen sluttet.
Annette Dellgren
Tiltalte
| 2,868 | 3,019 |
|||||||
972
|
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Holstebro
|
SS-1808/2018-HOL
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
3381/22
|
Forbrydelser mod offentlig myndighed;
Udlændinge;
|
Nej
|
4100-70312-00004-18
|
RETTEN HOLSTEBRO
DO M
afsagt den 3.juli 2018
Rettens nr. 5-1808/2018
Politiets nr. 4100-70312-00004-18
Anklagemyndigheden
mod
født den 1988
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 30. maj 2018.
er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens 8 1I9 stk. 1, ved den 26. april 2018 ca. kl. 14.00 under møde
iJob- 0g Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4 i Holstebro; til
sagsbehandler
flere gange på arabisk at have udtalt: "Hvis kommer hjem til mig, så
slår jeg ham og "Hvis jeg ser så slår jeg ham? eller lignende.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør
af udlændingelovens 8 49, stk. 1,jf: 8 24, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6, 0g 8 24, nr. 2,
udvises med et indrejseforbud gældende i 6 år, jf. $ 32, stk. 3.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han var til samtale den 26. april 2018. Han har været
på sprogskole med danskundervisning i 2 måneder. Han taler lidt dansk 0g
lidt engelsk Under mødet den 26. april 2018 talte han arabisk. Der var en
tolk i arabisk, der tolkede via telefonen: taler ikke arabisk.
Alt på mødet gik gennem tolken. De talte om under mø-
det. Mødet handlede om ham. De talte om bolig. er den ansvarlige
ved kommunen vedrørende boliger. Tiltalte ville gerne skifte bolig. Han har
ikke under samtalen sagt nogle af de ting, der fremgår af anklageskriftet om
Han har heller ikke sagt noget, som tolken kan have misforstået.
Han har ser stadig flere gange om ugen. De talte sidst sammen for 5
dage siden. Han var uenig med om tiltaltes bolig og om depositum-
met. Da han talte med ikke noget; om at han skulle
være blevet truet. Han blev dybt chokeret over, at der var en sag.
På arabisk siger man "Jeg banker ham' når man siger slå. På arabisk er 'Jeg
banker ham 7 to ord. Han må erkendte, at han den dag var lidt hidsig 0g cho-
keret. Han har ikke sagt det; der fremgår af anklgeskriftet. Han har sagt; at
han ikke vil bo sammen med iranere på grund af forholdene i tiltaltes hjem-
land. Han fortalte at han ikke ville bo sammen med en iraner. Han
har ikke haft tanker om at slå
har som vidne forklaret, at hun havde et møde med
tiltalte den 26. april 2018. Vidnet taler ikke arabisk. De havde en telefon-
tolk. Vidnet og tiltalte talte kun gennem tolken. Hun forstod kun det; der
blev sagt, via tolken. Under mødet var tiltalte frustreret over sin boligsituati-
on. Vidnet fik tolket; at tiltalte mente, at havde løjet. Vidnet spurgte,
om de alle tre skulle mødes. Tiltalte svarede, at hvis han så igen, vil-
le tiltalte slå ham. Tiltalte slog i bordet, idet han sagde det. Tiltalte lod ikke
tolken tale ud. Vidnet stoppede samtalen. Vidnet tog ikke kontakt til
bagefter. Vidnet gik videre til sin leder, som tog over. Hun gik til sin leder,
fordi hun havde haft en voldsom samtale. Iog med at var blevet tru-
et, var det vigtigt, at havde mere kontakt
med tiltalte end vidnet.
Tolken oversatte, at tiltalte sagde, at hvis han så igen; ville tiltalte slå
ham. De kunne derefter ikke kommunikere med tiltalte. Tiltalte udtalte det
kun én gang.
har som vidne forklaret via videolink, at tiltalte på
mødet den 26. april 2018 gav udtryk for, at han var utilfreds med boligen;
som ikke var egnet. Tiltalte boede sammen med 4-5 andre; der var af iransk
afstamning. Tiltalte ville ikke bo sammen med andre; 0g det gjaldt specielt
iranere, fordi tiltaltes mor og søskende var blevet voldtaget af iranere.
prøvede at sige; at det var det, tiltalte kunne få. Tiltalte var overrasket
over, at det var en permanet bolig 0g at der skulle betales depositum. Tiltal-
te skulle afdrage på depositummet. fortalte, at hun ikke havde noget
med boligen at gøre. Vidnet fik efterfølgende at vide; at arbejder
som tolk. Vidnet troede, at var støttekontaktperson for tiltalte. Tiltal-
te syntes, at han var blevet snydt med boligen. Tiltalte var dybt frusteret over
ville han slå ham. På ara-
bisk kan det at slå betyde to ting; At slå ihjel eller give en knytnæve spark
eller lusssing. Ihver fald var der vold i ordet, som tiltalte anvendte. Det ud-
tryk, som tiltalte brugte, handler om vold. Vidnet kan umuligt have misfor-
sået tiltalte, for tiltalte gentog det flere gange. Vidnet oversatte så vidt han
husker, alt der blev sagt. Tiltalte afbrød hele tiden.
Vidnet er blevet foreholdt forklaring og har hertil
forklaret, at han hørte, at det med at slå blev sagt flere gange. Vidnet mener
ikke; at det, tiltalte sagde; kan betyde, at han ville gøre noget verbalt overfor
Tiltalte brugte et ord om at "slå" på arabisk, som indeholder noget
voldeligt 0g både kan betyde at slå ihjel eller slå.
Der foreligger en udtalelse fra Udlændingestyrelsen af den 29.juni 2018.
Det fremgår blandt andet heraf, at tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark
5 måneder 0g 5 dage. For så vidt angår udlændingelovens $ 26, stk. 2, frem -
går blandt andet, at tiltalte er sund og rask, at han er ugift og ikke har børn;
og at tiltaltes forældre opholder sig i Syrien
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at det er rigtigt, at han er
sund og rask, at han er ugift og uden børn; og at hans forældre bor i Syrien.
Han har studeret jura i Syrien. Han er eftersøgt af regeringen i Syrien. Det er
farligt for ham at komme tilbage, fordi han har nægtet at deltage i krigen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter den sikre vidneforklaring fra er det bevist,
at tiltalte har fremsat de udtalelser; der fremgår af tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel i 14 dage, jf. straffelovens $ 119, stk. 1.
Retten har lagt vægt på karakteren af udtalelserne, 0g at der var to udtalel -
ser. Retten har ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget.
Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens $
26, stk. 2,jf. $ 24, nr. 1,jf. 8 22,nr. 6,0g $ 24, nr. 2, da udvisningen ikke
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Retten har herved lagt vægt på tiltaltes ringe tilknytning til Danmark.
Indrejseforbudet er fastsat efter udlændingelovens $ 32, stk. 3
Thi kendes for ret:
skal straffes med fængsel i 14 dage.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrej-
seforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
|
RETTEN HOLSTEBRO
DO M
afsagt den 3.juli 2018
Rettens nr. 5-1808/2018
Politiets nr. 4100-70312-00004-18
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født den <anonym>Dato</anonym> 1988
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 30. maj 2018.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens 8 1I9 stk. 1, ved den 26. april 2018 ca. kl. 14.00 under møde
iJob- 0g Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4 i Holstebro; til
sagsbehandler <anonym>Forurettede 1 (F1)</anonym> om dennes kollega <anonym>Person 1 (P1)</anonym>
flere gange på arabisk at have udtalt: "Hvis <anonym>P1</anonym> kommer hjem til mig, så
slår jeg ham og "Hvis jeg ser <anonym>P1</anonym> så slår jeg ham? eller lignende.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om; at tiltalte i medfør
af udlændingelovens 8 49, stk. 1,jf: 8 24, nr. 1,jf. 8 22, nr. 6, 0g 8 24, nr. 2,
udvises med et indrejseforbud gældende i 6 år, jf. $ 32, stk. 3.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han var til samtale den 26. april 2018. Han har været
på sprogskole med danskundervisning i 2 måneder. Han taler lidt dansk 0g
lidt engelsk Under mødet den 26. april 2018 talte han arabisk. Der var en
tolk i arabisk, der tolkede via telefonen: <anonym>F1</anonym> taler ikke arabisk.
Alt på mødet gik gennem tolken. De talte om <anonym>P1</anonym> under mø-
det. Mødet handlede om ham. De talte om bolig. <anonym>P1</anonym> er den ansvarlige
ved kommunen vedrørende boliger. Tiltalte ville gerne skifte bolig. Han har
ikke under samtalen sagt nogle af de ting, der fremgår af anklageskriftet om
<anonym>P1</anonym> Han har heller ikke sagt noget, som tolken kan have misforstået.
Han har ser stadig <anonym>P1</anonym> flere gange om ugen. De talte sidst sammen for 5
dage siden. Han var uenig med <anonym>P1</anonym> om tiltaltes bolig og om depositum-
met. Da han talte med <anonym>P1</anonym> sagde <anonym>P1</anonym> ikke noget; om at han skulle
være blevet truet. Han blev dybt chokeret over, at der var en sag.
På arabisk siger man "Jeg banker ham' når man siger slå. På arabisk er 'Jeg
banker ham 7 to ord. Han må erkendte, at han den dag var lidt hidsig 0g cho-
keret. Han har ikke sagt det; der fremgår af anklgeskriftet. Han har sagt; at
han ikke vil bo sammen med iranere på grund af forholdene i tiltaltes hjem-
land. Han fortalte <anonym>P1</anonym> at han ikke ville bo sammen med en iraner. Han
har ikke haft tanker om at slå <anonym>P1</anonym>
<anonym>Fl</anonym> har som vidne forklaret, at hun havde et møde med
tiltalte den 26. april 2018. Vidnet taler ikke arabisk. De havde en telefon-
tolk. Vidnet og tiltalte talte kun gennem tolken. Hun forstod kun det; der
blev sagt, via tolken. Under mødet var tiltalte frustreret over sin boligsituati-
on. Vidnet fik tolket; at tiltalte mente, at <anonym>P1</anonym> havde løjet. Vidnet spurgte,
om de alle tre skulle mødes. Tiltalte svarede, at hvis han så <anonym>P1</anonym> igen, vil-
le tiltalte slå ham. Tiltalte slog i bordet, idet han sagde det. Tiltalte lod ikke
tolken tale ud. Vidnet stoppede samtalen. Vidnet tog ikke kontakt til <anonym>P1</anonym>
bagefter. Vidnet gik videre til sin leder, som tog over. Hun gik til sin leder,
fordi hun havde haft en voldsom samtale. Iog med at <anonym>P1</anonym> var blevet tru-
et, var det vigtigt, at <anonym>P1</anonym> fik det at vide, for <anonym>P1</anonym> havde mere kontakt
med tiltalte end vidnet.
Tolken oversatte, at tiltalte sagde, at hvis han så <anonym>P1</anonym> igen; ville tiltalte slå
ham. De kunne derefter ikke kommunikere med tiltalte. Tiltalte udtalte det
kun én gang.
<anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret via videolink, at tiltalte på
mødet den 26. april 2018 gav udtryk for, at han var utilfreds med boligen;
som ikke var egnet. Tiltalte boede sammen med 4-5 andre; der var af iransk
afstamning. Tiltalte ville ikke bo sammen med andre; 0g det gjaldt specielt
iranere, fordi tiltaltes mor og søskende var blevet voldtaget af iranere. <anonym>F1</anonym>
prøvede at sige; at det var det, tiltalte kunne få. Tiltalte var overrasket
over, at det var en permanet bolig 0g at der skulle betales depositum. Tiltal-
te skulle afdrage på depositummet. <anonym>F1</anonym> fortalte, at hun ikke havde noget
med boligen at gøre. Vidnet fik efterfølgende at vide; at <anonym>P1</anonym> arbejder
som tolk. Vidnet troede, at <anonym>P1</anonym> var støttekontaktperson for tiltalte. Tiltal-
te syntes, at han var blevet snydt med boligen. Tiltalte var dybt frusteret over
<anonym>P1</anonym> Tiltalte sagde, at hvis han mødte <anonym>P1</anonym> ville han slå ham. På ara-
bisk kan det at slå betyde to ting; At slå ihjel eller give en knytnæve spark
eller lusssing. Ihver fald var der vold i ordet, som tiltalte anvendte. Det ud-
tryk, som tiltalte brugte, handler om vold. Vidnet kan umuligt have misfor-
sået tiltalte, for tiltalte gentog det flere gange. Vidnet oversatte så vidt han
husker, alt der blev sagt. Tiltalte afbrød hele tiden.
Vidnet er blevet foreholdt <anonym>Fl's</anonym> forklaring og har hertil
forklaret, at han hørte, at det med at slå blev sagt flere gange. Vidnet mener
ikke; at det, tiltalte sagde; kan betyde, at han ville gøre noget verbalt overfor
<anonym>P1</anonym> Tiltalte brugte et ord om at "slå" på arabisk, som indeholder noget
voldeligt 0g både kan betyde at slå ihjel eller slå.
Der foreligger en udtalelse fra Udlændingestyrelsen af den 29.juni 2018.
Det fremgår blandt andet heraf, at tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark
5 måneder 0g 5 dage. For så vidt angår udlændingelovens $ 26, stk. 2, frem -
går blandt andet, at tiltalte er sund og rask, at han er ugift og ikke har børn;
og at tiltaltes forældre opholder sig i Syrien
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at det er rigtigt, at han er
sund og rask, at han er ugift og uden børn; og at hans forældre bor i Syrien.
Han har studeret jura i Syrien. Han er eftersøgt af regeringen i Syrien. Det er
farligt for ham at komme tilbage, fordi han har nægtet at deltage i krigen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter den sikre vidneforklaring fra <anonym>Vidne 1</anonym> er det bevist,
at tiltalte har fremsat de udtalelser; der fremgår af tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel i 14 dage, jf. straffelovens $ 119, stk. 1.
Retten har lagt vægt på karakteren af udtalelserne, 0g at der var to udtalel -
ser. Retten har ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget.
Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens $
26, stk. 2,jf. $ 24, nr. 1,jf. 8 22,nr. 6,0g $ 24, nr. 2, da udvisningen ikke
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Retten har herved lagt vægt på tiltaltes ringe tilknytning til Danmark.
Indrejseforbudet er fastsat efter udlændingelovens $ 32, stk. 3
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 14 dage.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrej-
seforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
| 6,384 | 7,233 |
||||||
973
|
Tiltale for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. § 1 og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006, § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (... Vis mere
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Hjørring
|
SS-1308/2020-HJO
|
Bødesag
|
1. instans
|
339/21
|
Dyreværn;
|
Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Virksomhed - Danish Crown;
|
Nej
|
5100-89110-00003-17
|
/
RETTEN I HJØRRING
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 7. oktober 2020
Rettens nr. SS-1308/2020
Politiets nr. 5100-89110-00003-17
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
Født 1989,
Tiltalte 2
Født 1977,
Landmand Tiltalte 3
CVR nr. 1,
Tiltalte 4
Født 1967 og
Tiltalte 5 ApS
CVR nr. 2
Anklageskrift er modtaget den 17. marts 2020.
Tiltalte 1 og Tiltalte 5 ApS er tiltalt for
1.
Udgår
2.
Udgår.
3.
Udgår
4.
Tiltalte 1:
dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. § 1 og justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006, § 35, stk. 1, nr. 1 (nu be-
Std 75271
/
side 2
kendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 § 37, stk. 1), jf. Rådets forordning (EF)
nr. 1/2005 – transportforordningen - artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1 jf. bilag
I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, ved den 20. december 2016 i forbindelse med
økonomisk virksomhed som fører og ledsager af lastbil med Reg. nr. 1/Reg. nr.
2 at have transporteret 164 svin til slagteriet Danish Crown i Sæby – herunder
de 2 ovenfor beskrevne svin med elefantøre fra besætningen med CHR nr.,
Adresse, pr. By og herved behandlet grise-ne groft uforsvarligt, idet grisen på
grund af de store ovenfor beskrevne ele-fantøre ikke var egnet til transport, alt
hvorved grisene ikke beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt
mén og væsentlig ulempe.
5.
Tiltalte 5 ApS:
dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, og stk. 11, jf. § 1 og justits-
ministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006, § 35, stk. 1, nr. 1,
stk. 2 (nu bekendtgørelse nr. 36 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, jf. stk. 3) jf.
Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 – transportforordningen - artikel 3, litra b og
artikel 6, pkt. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, ved den 20. de-cember
2016 i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at
chauffør Tiltalte 1 førte lastbil med Reg. nr. 1/Reg. nr. 2 og herunder
transporterede de 2 svin med elefantøre fra besætningen med CHR nr., Adresse,
pr. By til slagteriet Danish Crown i Sæby og herved behandlede grisene groft
uforsvarligt, idet grisene på grund af de store ovenfor beskrevne elefantøre ikke
var egnet til transport, alt hvorved grisene ikke blev behandlet forsvarligt og
beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig
ulempe.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøder.
De tiltalte har påstået frifindelse under henvisning til, at forholdene er foræl-
dede, og har i øvrigt nægtet sig skyldige.
Forklaringer
Tiltalte 1 har forklaret, at han i december 2016 kørte som chauffør for Tiltalte 5
ApS. Han er ikke længere ansat i firmaet. Han kan ikke huske, hvor lang tid
han i december 2016 havde været ansat i firmaet. Han havde ikke kørt med dyr
for andre firmaer. Han havde taget de nødvendige kurser, herunder havde han
et kompetencebevis. Han var således blevet undervist i, hvornår grise ikke
måtte blive transporte-ret.
Hans forholdsordre fra firmaet var, at han skulle afvise et dyr, hvis det ikke
/
side 3
var transportegnet. Han kiggede efter blandt andet blodører, brok, om grise-ne
kunne gå, og om de var sløve. Han kiggede på dyrene, inden de kom på
lastbilen. Han stod stod ikke nogle bestemte steder og kiggede på dyrene. Det
var ham, der drev dyrene fra rampen og ind i lastbilen. Når dyrene var læsset i
de rum, de skulle være i, kiggede han også på dyrene.
Den 20. december 2016 var han chauffør på den pågældende lastbil og var ude
for at hente grise på Adresse i By. Han kom ud til gården for at hente grise, der
skulle til Sæby. Han husker ikke, hvornår han hentede grisene, men vil ikke
afvise, at det var kl. 09.50, som det fremgår af køresedlen. Han bak-kede hen til
rampen og ventede på, at de ansatte kom med grisene. Han kan ikke huske, om
der gik lidt tid, inden grisene var klar. Han husker ikke, at han til politiet
(afhøringsrapport af 15. juni 2017, bilag 3-12, s. 2) skulle have forklaret, at
grisene ikke var klar, da han kom, at da de var klar, gik det hur-tigt med at
læsse grisene, fordi medarbejderen på gården drev dem hurtigt hen og ind i
lastbilen, at det var mørkt, og at det regnede. Læsningen af gri-sene gik fint.
Han afviste en gris, som medarbejderen ikke kunne få til at gå. Læsningen gik
stille og roligt, og efter læsningen kørte han til Sæby. Det fo-rekom ofte, at
landmændene prøvede at få nogle grise med, som ikke var transportegnede.
Han husker ikke, hvor lang tid, det tog at læsse grisene. Det tog typisk en ti-
mes tid at læsse grise. Han mener, at rampen på Adresse var rimelig kort - et
par meter.
Han så ingen grise med elefantører eller forvoksede ører. Han var klar over, at
grise med elefantører ikke var transportegnede. Når han ser billederne af de 2
grise og deres ører, kan han godt se, at de ikke var transportegnede. Hvis han
havde set dem, ville han have afvist dem.
Vidne 1 har forklaret, at Tiltalte 1 vist nok blev ansat i 2014. Han havde
kompetencebevis. Det er et krav, de stiller. Chaufførerne har fået besked på, at
hvis de er det mindste i tvivl om, hvorvidt et dyr er transportegnet, skal de
afvise det.
Vidne 2 har forklaret, at hun er embedsdyrlæge ved Kød-kontrollen, og det var
hun også i december 2016.
Den 20. december 2016 var hun på arbejde på slagteriet i Sæby, hvor der kom
en transport med grise fra Tiltalte 5 ApS.
Når hun syner grise, står hun inde i stalden, hvor lastbilen bakker til aflæs-
ningsrampen. Hun syner grisene i forbindelse med, at de bliver læsset af. Hun
kigger blandt andet efter, om der er synlige forandringer, om der er nogle, der
er halte, og om de ser sunde og raske ud.
Hun kan ikke som sådan huske den pågældende transport, men når hun læser
/
side 4
sagen igennem, kan hun huske, at Tiltalte 1 var chauffør, og at der var to grise,
der havde markant større ører. Det kunne man også se, selv om man ikke var
dyrlæge. Hun bemærkede med det samme grisene.
Proceduren med sådanne grise er, at de bliver taget fra til sygestien. Da der
bliver ved med at komme grise, tilkalder hun en anden dyrlæge, i dette tilfæl-de
Vidne 3, der foretager den nærmere undersøgelse af grisene.
Vidne 3 har forklaret, at det var hende, der som embedsdyrlæ-ge foretog den
nærmere undersøgelse af de to omhandlede grise.
Hun kan vedstå sig det, der er skrevet i politianmeldelsen, selv om sagen ikke
står fuldtændig klart for hende.
Elefantører opstår ved, at der er en betændelsestilstand i øret, og at der ikke via
lymfekar sker tilstrækkelig dræning af væske fra øret. Det ender typisk med
arvævdannelse, så øret aldrig bliver normalt og mindre igen. Selve væs-
keophobningen kan medføre ømhed, men ikke nødvendigvis smerte.
Gris nr. 1 havde et meget rødt og varmt øre, og det betyder, at der var en
igangværende betændelsestilstand. Øret var særdeles ømt ved berøring, også
ved let berøring. Det har gjort meget ondt på grisen. Den var ikke transpor-
tegnet, fordi den havde en smertevoldende lidelse, som ville medføre ekstra
smerte, når øret blev bevæget eller stødte ind i noget under transporten. Til-
standen var så smertevoldende, at det slet ikke var transportegnet, heller ikke
adskilt. Ved at blive transporteret med andre dyr, var det efter hendes opfat-
telse udsat for grovere uforsvarlig behandling.
Gris nr. 2 havde også et varmt øre, der også var rødt, omend ikke så rødt som
øret på den anden gris. Øret dækkede for det ene øje, så der var sket fortykkelse
af huden ved øjet. Det er derfor en tilstand, der har stået på i læn-gere tid. Af
muskulaturen på grisen efter opskæring kunne man se, at det var stresspåvirket,
men hun kan ikke med sikkerhed sige, om det skyldtes øret.
Dyret var ikke transportegnet, fordi øret var ømt, selv om det ikke var så ømt
som øret på den anden gris. Det var heller ikke transportegnet, fordi det ikke
kunne se med det højre øje og derfor havde nedsat orienteringsevne mod højre,
hvilket betød, at det havde sværere ved at beskytte dette øre, lige-som dyret
havde en nedsat balanceevne på grund af vægten af øret. Hun vur-derede
derfor, at også transporten af denne gris var grovere uforsvarlig.
Det er hendes vurdering, at grisene havde elefantørerne ved transporten og også
flere uger forud herfor.
Hun skal rette sig efter cirkulæreskrivelsen fra Fødevarestyrelsen af 18. feb-
ruar 2019, herunder om hvornår der ikke skal ske anmeldelse af chaufføren.
Der ville derfor ikke i dag være sket anmeldelse af føreren for etelefantører,
/
side 5
men kun besætningsejeren og transportfirmaet.
Hun ville uanset denne cirkulæreskrivelse fortsat vurdere , at det var en gro-
vere uforsvarlig behandling af grisene at transportere dem. Hvem der kan gø-
res ansvarlig herfor, er et andet spørgsmål. Hendes vurdering går særligt på gris
nr. 1, der havde et meget smertepåvirkeligt øre.
Det er Det Veterinære Sundhedsråd, der rent fagligt vurderer, om der er tale om
grovere uforsvalig behandling af et dyr, men hendes faglige vurdering som
embedsdyrlæge er en anden end Det Veterinære Sundhedsråds vurde-ring. Hun
anerkender, at Det Veterinære Sundhedsråds vurdering må veje tungere end
hendes vurdering.
Sagens øvrige oplysninger
Der har været fremlagt fotos.
Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-Sund, har
afgivet en patologisk erklæring. Erklæringen er indarbejdet i nedennævn-te
udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd.
Det Veterinære Sundhedsråd har i en udtalelse af 14. oktober 2019 besvaret
følgende spørgsmål således:
"…
Rådet skal udtale:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet, at besætningsejer/driftsleder ved at lade dyrene gå i be-
sætningen gennem flere uger med omhandlede lidelse, uden at tilkalde
dyrlæge til behandling eller lade dyrene aflive, derved har undladt at
behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst
muligt mod smerte, lidelse, angst, varig mén og væsentlig ulem-pe.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 12. januar 2017, at der ved levende syn på
slagteriet d. 20. december 2016, observeredes 2 slagtesvin med ele-
fantiasis/elefantøre af en størrelse, der gjorde, at dyrene blev sorteret fra
til nærmere klinisk undersøgelse. De 2 slagtesvin var transporteret
sammen med andre grise under transporten.
Følgende kunne ved embedsdyrlægens undersøgelse konstateres:
”Dyr nr. 1. slagtesvin, skinketatoveret Leverandørnr., Ved den kliniske
undersøgelse af det levende dyr kunne det konstate-res, at dyrets
almentilstand var påvirket. Dyret sitrede led i hudoverfla-
/
side 6
den og havde led forøget vejrtrækning. Dyret føltes varmt på hele hu-
doverfladen. Ved måling af dyrets temperatur rektalt, kunne det kon-
stateres, at dyret havde feber (39,9 grader). Dyret havde et meget for-
størret højre øre.
Øret var spændt, rødt og meget varmt ved berøring. Øret var særdeles
ømt for berøring, og dyret vægrede sig, når øret blev rørt. Derfor blev
øret kun undersøgt på oversiden før aflivning af dyret. Centralt i øret sås
et hul i huden på ca. 1,5 cm i diameter. I dette hul kunne observeres en
fugtig masse – vævsvæsker og pus blandet med gødning. En stor del af
øret var dækket af fastgroet gødning. Der kunne observeres moderat træk
i huden på dyrets hoved grundet den store vægt af det forstørrede øre.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes tilsvarende det overfor
beskrevne. På undersiden af dyrets højre øre kunne skimtes et gult stykke
plastik svarende til hullet fundet på oversiden af øret. Øret blev skåret af
til nærmere undersøgelse og slagtekroppen sendt til de-struktion.
Ved undersøgelsen af det afskårne øre, fandtes det forstørrede øre at være
ca. 21x26 cm i størrelse og ca. 3,5 cm i tværsnit på det tykkeste sted. I
tværsnittet samt på huden fandtes rødme som tegn på den igang-værende
betændelsestilstand. Ved gennemskæring af øret fandtes tillige et gult
plastikøremærke.
Grundet betændelsen i øret er der sket en kraftig hævelse af vævet,
hvorved øremærket har skåret sig vej dybt ned igennem hud og under-
liggende strukturer…
Dyr nr. 2 slagtesvin, skinketatoveret Leverandørnr., et af kon-trollen
tildelt Sygenr.…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstate-res,
at dyrets almentilstand var påvirket. Dyret sitrede let i hudoverfla-den og
havde let forøget vejrtrækning. Dyret havde et meget forstørret højre øre.
Øret dækkede store dele af dyrets ansigt, bl.a. det højre øje. Øret var rødt
og noget varmere ved berøring end det modsatte øre. Øret virkede let ømt
ved berøring, og dyret vægrede sig, når øret blev forsøgt løftet. Den del af
dyrets ansigt, der normalt lå dækket af øret, fandtes med let fortykket
hud. Når øret blev løftet, var lidt af dyrets højre øje synligt og der var let
reaktion på synsindtryk, når øret blev holdt løftet. Uden hjælp faldt øret
igen helt hen over dyrets højre øje – det var derfor umuligt for dyret at
orientere sig på dyrets højre side. Desuden fandtes øret meget tungt. Der
kunne observeres kraftigt træk i huden på dyrets hoved grundet den
unormalt store vægt af det forstør-rede øre.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes tilsvarende det over-for
beskrevne – let fortykkelse af huden omkring dyrets højre øje.
/
side 7
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekrop-pen
fandtes det forstørrede øre at være ca. 26x29 cm i størrelse og ca. 7,5 cm i
tværsnit på det tykkeste sted. Der kunne ikke makroskopisk erkendes
arvævsdannelse på øleæblet. Huden omkring øjet fandtes let fortykket.
Grundet ørets voldsomme vægt har slagterobotten tværdelt dyret skævt,
således at hovedet er blevet delt skævt gennem dyrets øre og hoved.
Slagtekroppen fandtes muskeldegenereret – en stressbetinget tilstand, der
kan optræde hos svin, hvilket resulterer i en enzymatisk proces, hvor
muskulaturen nedbrydes. Dyret havde denne type forandring i høj grad
og stor udbredning, og slagtekroppen blev derfor kasseret.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyr
nr. 2 havde et stort elefantøre, der har genereret dyrets hud i ansig-tet og
omkring øjet gennem længere tid. Grundet vægten og placerin-gen af øret
er dyret blevet funktionelt blind på højre øje. Tillige har den blotte vægt
af øret haft en negativ indflydelse på dyrets orienterings-og
balanceevne…” .
På Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-
Sund, har præparatet undergået nærmere undersøgelse. Af sekti-
onsrapporten fremgår følgende:
”Sektion for Patologi modtog…to præparater fra to slagtesvin til pato-
anatomisk undersøgelse…
Identifikation:
1: Højre øre målende ca. 22x18x3,5 cm. Øret var mærket med et cirku-
lært gult plastik øremærke, der kun kunne erkendes fra den ene side af
øret.
2: Højre halvdel af hovedet med påsiddende højre øre og hudstykke
målende ca. 143x26 cm. Præparatet var nåletatoveret med Leverandørnr.,
5::73 og 3 gange Sygenr..
Sektionsfund:
Ved inspektion af præparaterne fandtes begge ører voldsomt forstørre-de.
Øret fra præparat 1 målte ca. 22x18x3,5 cm og vejede ca. 0,88 kg. Øret
fra Præparat 2 målte ca. 27x24x7 cm og vejede ca. 1,98 kg. Ved
gennemskæring af ørerne fandtes store mængder bindevævsnydannelse
på begge sider af den intakte ørebrusk.
På oversiden af øret fra præparat 1 fandtes endvidere et cirkulært nek-
rotisk sår med en diameter på ca. 2 cm. Såret strakte sig ned i en dybde på
ca. 1 cm. Under såret fandtes øremærket… indlejret i ørets nydan-nede
bindevæv.
/
side 8
Området omkring højre øje på præparat 2 fandtes ligeledes hævet med
bindevævsnydannelse.
Konklusion:
De observerede forandringer i ørerne er forenelige med aurikulær ele-
fantiasis. Forandringerne i ørerne og omkring højre øje vurderes at ha-ve
en alder på flere uger.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte,
lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr,
skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fod-
res, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærd-
smæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner-
kendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
De påviste læsioner med voldsom forstørrelse af ører på de 2 slagtesvin
har været tydelige og let erkendelige i besætningen. Sagens akter klar-gør
ikke, om den besætningsansvarlige har haft tilkaldt dyrlæge eller på
anden måde søgt tilstanden afhjulpet. Rådet finder, at slagtesvinenes si-
tuation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det forelig-
gende, bedst ville være sket ved, at de var blevet tilset af en dyrlæge og
behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og de medsendte fotos til grund, fin-der
Rådet, at de 2 slagtesvin ved at have gået i besætningen igennem længere
tid med ovennævnte læsioner, har været udsat for en høj grad af smerte,
lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været
behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets deres fysiologiske,
adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at de 2 slagtesvin, har været udsat for groft uforsvarlig
behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet da, at de 2 slagtesvin derved har været
behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet, at besætningsejer/driftsleder/chauffør/vognmandsfirma ved
at lade svinene transportere til slagteriet derved har undladt at be-handle
dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt
mod smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.
/
side 9
Svar ad 3:
Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvi-
nene ikke var egnet til levende transport. Ved at være transporteret le-
vende til slagteriet har slagtesvinene været udsat for en betydelig grad af
smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf.
dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder rådet da, at svinene derved har været be-
handlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
..."
Anklagemyndigheden har om sagsforløbet i sagen oplyst at:
"...
Ved skrivelse af 12. januar 2017 indgav Fødevarestyrelsen politianmel-
delse i sagen. Sagen vedrørte transport af 2 slagtesvin den 20. decem-ber
2016 med såkaldt elefantøre (bilag 1/2)
Ved skrivelse af 4. maj 2017 blev der fremsendt anmodning til Køben-
havns Universitet om obduktion af præparat fra de 2 slagtesvin (bilag
1/12). Der er ved skrivelse af 30. maj 2017 afgivet erklæring fra Kø-
benhavns Universitet (bilag 1/3).
Ved skrivelse af 12. juli 2017 blev der fremsendt anmodning til Det
Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse til brug for sagen (bilag 1/ 14).
Anmodningen blev indsendt på mail, jf. vedlagte mailkorrespon-dance.
Den 9. september 2019 blev Det Veterinære Sundhedsråd ryk-ket for svar
– om som det fremgår af mailkorrespondancen, svarer Rå-det, at man
ikke har registreret sagen, hvorfor den genfremsendes.
Det Veterinære Sundhedsråd har den 14. oktober 2019 afgivet erklæ-ring
i sagen (bilag 1/17).
Der er den 16. marts 2020 fremsendt anklageskrift. Der er rejst tiltale for
overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2. Af dyre-
værnslovens § 28, stk. 2, fremgår det at straffen for grovere uforsvarlig
behandling er bøde eller fængsel indtil 2 år.
De tiltalte i sagen er sigtet i juli 2017 (bilag 1/15, 1/16, 2/12 og 3/12).”
/
side 10
Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Tiltalte 5 ApS var forud for gernings-tidspunktet straffet 5 gange for ligeartede
forhold, senest ved
indenretlig bødevedtagelse den 26. september 2017 med en bøde på
50.000 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven og bekendtgørelse om be-
skyttelse af dyr under transport, jf. Transportforordningen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Forhold 1
Efter bevisførelsen - herunder navnlig vidneforklaringen fra embedsdyrlæge
Vidne 3, erklæringen Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og
Husdyrvidenskab, KU-Sund, udtalelsen fra Det veterinære Sundhedsråd og de
optagne fotos - er det bevist, at grisene ikke var egnet til transport.
Det fremgår af udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, at grisenes til-stand
har været tydelige og let erkendelige, hvilket støttes af fotoene af grise-ne og
embedsdyrlægernes forklaringer. Tiltalte 1 burde derfor under læsningen af
grisene have bemærket grisenes elefantører, og at grisene ikke var egnet til
transport. Tiltalte 1 findes ved at trans-portere grisen til slagteriet at have
handlet uagtsomt.
Retten finder, at Tiltalte 1 derved har udsat dyrene for u-forsvarlig behandling.
Retten har herved særligt lagt vægt på Det Veterinære Sundhedsråds vurdering
af uforsvarligheden og finder, at der ikke ved em-bedsdyrlæge Vidne 3's
forklaring eller bevisførelsen i øvrigt er grund-lag for at anse behandlingen af
dyrene for grovere uforsvarlig.
Det er herefter bevist, at Tiltalte 1 i det anførte omfang er skyldig i tiltalen.
Forhold 2
Da overtrædelsen kan tilregnes Tiltalte 1, der var ansat i Tiltalte 5 ApS, er
betingelserne for at pålægge selska-bet strafansvar efter de nævnte
bestemmelser opfyldt.
Tiltalte 5 ApS er derfor skyldig i tiltalen i det samme omfang som Tiltalte 1.
Forældelse
/
side 11
Idet de tiltalte alene er fundet skyldige i uforsvarlig behandling af dyr og ikke
grovere uforsvarlig behandling af dyr, er strafferammen fængsel i indtil 1 år, jf.
dyreværnslovens § 28, stk. 1.
Forældelsesfristen er derfor 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
De tiltalte blev begge sigtet den 14. juni 2017, hvorved den 2-årige foræl-
delsesfrist blev afbrudt, jf. straffelovens § 94, stk. 5.
Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at fastslå, at forfølgningen har
været standset på ubestemt tid, jf. straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt.
Efter det oplyste blev der efter sigtelsen af de tiltalte fremsendt anmodning om
en udtalelse til Det Veterinære Sundhedsråd den 12. juli 2017, som der blev
rykket for den 9. september 2019. Den 14. oktober 2019 afgav Det Ve-
terinæreSundhedsråd en udtalelse, og den 17. marts 2020 modtog retten an-
klageskriftet i sagen.
Der gik således knap 2 år og 2 måneder fra, at anklagemyndigheden anmode-de
om en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd, til anklagemyndigheden
rykkede herfor, og efter modtagelsen af udtalelsen herfra gik der yderligere
godt 5 måneder, til anklageskrift blev udfærdiget og indleveret til retten, i alt 2
år og 7 måneder. Der foreligger ingen nærmere oplysninger om baggrun-den
herfor. Retten finder, at forfølgningen derved har været standset på ube-stemt
tid, og at strafansvaret var forældet ved indleveringen af anklageskrif-tet, jf.
straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, jf. § 94, stk. 6, 2. pkt.
De tiltalte frifindes derfor for straf, jf. straffelovens § 92.
Retten finder efter sagens udfald, at statskassen skal betale de tiltalte et beløb
til dækning af deres valgte forsvarer, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2, 1. pkt.
Beløbet er fastsat nedenfor.
Thi kendes for ret:
De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 5 ApS frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder 10.000 kr. med tillæg af
moms til dækning af udgiften til den valgte forsvarer.
Dommer
/
/
|
RETTEN HJØRRING
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 7. oktober 2020
Rettens nr. <anonym>SS</anonym> -1308/2020
Politiets nr. 5100-89110-00003-17
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
<anonym>Født 1989</anonym>
<anonym>Tiltalte 2</anonym>
<anonym>Født 1977</anonym>
Landmand <anonym>Tiltalte 3</anonym>
<anonym>CVR nr 1</anonym>
<anonym>Tiltalte 4</anonym>
<anonym>Født 1967</anonym>
<anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym>
<anonym>CVR nr 2</anonym>
Anklageskrift er modtaget den 17.marts 2020.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym> er tiltalt for
1
Udgår
2
Udgår
3
Udgår
4
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
dyreværnslovens 8 28, stk. 1,jf. stk. 2,jf. stk. 9,jf. 8 1 og justitsministeriets
bekendtgørelse nr: 1729 af 21. december 2006, 8 35, stk. 1, nr. 1 (nu be-
kendtgørelse nr. 26. af 13.januar 2020 $ 37, stk. 1), jf. Rådets forordning (EF)
nr. 1/2005 transportforordningen artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1 jf. bilag
I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, ved den 20. december 2016 i forbindelse med
økonomisk virksomhed som fører og ledsager af lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> <anonym>Reg_ nr.</anonym>
2 at have transporteret 164 svin til slagteriet Danish Crown i Sæby herunder
de 2 ovenfor beskrevne svin med elefantøre fra besætningen med <anonym>CHR nr.</anonym>
<anonym>Adresse</anonym> pr <anonym>By</anonym> og herved behandlet grise-ne groft uforsvarligt; idet grisen på
grund af de store ovenfor beskrevne ele-fantøre ikke var egnet til transport; alt
hvorved grisene ikke beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse; angst; varigt
mén 0g væsentlig ulempe.
5
<anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym>
dyreværnslovens 8 28, stk. I,jf. stk. 2,jf. stk. 9, og stk. ll,jf. 8 1 og justits-
ministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006, 8 35, stk. 1, nr 1,
stk. 2 (nu bekendtgørelse nr. 36 af 13.januar 2020 $ 37, stk. 1,jf. stk. 3) jf
Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 transportforordningen artikel 3, litra b og
artikel 6, pkt. 3,jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, ved den 20. de-cember
2016 i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at
chauffør <anonym>Tiltalte 1</anonym> førte lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> <anonym>Reg nr. 2</anonym> og herunder
transporterede de 2 svin med elefantøre fra besætningen med <anonym>CHR nr.</anonym> <anonym>Adresse</anonym>
pr. <anonym>By</anonym> til slagteriet Danish Crown i Sæby og herved behandlede grisene groft
uforsvarligt; idet grisene på grund af de store ovenfor beskrevne elefantøre ikke
var egnet til transport; alt hvorved grisene ikke blev behandlet forsvarligt 0g
beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén 0g væsentlig
ulempe.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøder:
De tiltalte har påstået frifindelse under henvisning til, at forholdene er foræl-
dede, og har i øvrigt nægtet sig skyldige.
Forklaringer
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at han i december 2016 kørte som chauffør for <anonym>Tiltalte 5</anonym>
<anonym>ApS</anonym> Han er ikke længere ansat i firmaet. Han kan ikke huske, hvor lang tid
han i december 2016 havde været ansat i firmaet. Han havde ikke kørt med dyr
for andre firmaer. Han havde taget de nødvendige kurser; herunder havde han
et kompetencebevis. Han var således blevet undervist i, hvornår grise ikke
måtte blive transporte-ret.
Hans forholdsordre fra firmaet var; at han skulle afvise et dyr, hvis det ikke
var transportegnet. Han kiggede efter blandt andet blodører; brok; om grise-ne
kunne gå, og om de var sløve. Han kiggede på dyrene, inden de kom på
lastbilen. Han stod stod ikke nogle bestemte steder og kiggede på dyrene. Det
var ham, der drev dyrene fra rampen og ind i lastbilen. Når dyrene var læsset i
de rum; de skulle være i, kiggede han også på dyrene.
Den 20. december 2016 var han chauffør på den pågældende lastbil og var ude
for at hente grise på <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Han kom ud til gården for at hente grise; der
skulle til Sæby Han husker ikke; hvornår han hentede grisene; men vil ikke
afvise; at det var kl. 09.50, som det fremgår af køresedlen. Han bak-kede hen til
rampen og ventede på, at de ansatte kom med grisene Han kan ikke huske; om
der gik lidt tid, inden grisene var klar. Han husker ikke; at han til politiet
(afhøringsrapport af 15.juni 2017, bilag 3-12, s. 2) skulle have forklaret; at
grisene ikke var klar; da han kom; at da de var klar; gik det hur-tigt med at
læsse grisene; fordi medarbejderen på gården drev dem hurtigt hen og ind i
lastbilen; at det var mørkt; 0g at det regnede. Læsningen af gri-sene gik fint.
Han afviste en gris, som medarbejderen ikke kunne få til at gå. Læsningen gik
stille og roligt; 0g efter læsningen kørte han til Sæby. Det fo-rekom ofte; at
landmændene prøvede at få nogle grise med, som ikke var transportegnede.
Han husker ikke, hvor lang tid, det tog at læsse grisene. Det tog typisk en ti-
mes tid at læsse grise. Han mener, at rampen på <anonym>Adresse</anonym> var rimelig kort et
par meter:
Han så ingen grise med elefantører eller forvoksede ører. Han var klar over; at
grise med elefantører ikke var transportegnede. Når han ser billederne af de 2
grise og deres ører, kan han godt se; at de ikke var transportegnede. Hvis han
havde set dem, ville han have afvist dem.
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> vist nok blev ansat i 2014. Han havde
kompetencebevis. Det er et krav; de stiller. Chaufførerne har fået besked på, at
hvis de er det mindste i tvivl om, hvorvidt et dyr er transportegnet, skal de
afvise det.
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun er embedsdyrlæge ved Kød-kontrollen; 0g det var
hun også i december 2016.
Den 20. december 2016 var hun på arbejde på slagteriet i Sæbys hvor der kom
en transport med grise fra <anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym>
Når hun syner grise, står hun inde i stalden, hvor lastbilen bakker til aflæs -
ningsrampen. Hun syner grisene i forbindelse med, at de bliver læsset af. Hun
kigger blandt andet efter; om der er synlige forandringer; om der er nogle; der
er halte, og om de ser sunde og raske ud.
Hun kan ikke som sådan huske den pågældende transport, men når hun læser
sagen igennem kan hun huske, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var chauffør; og at der var to grise,
der havde markant større ører: Det kunne man også se, selv om man ikke var
dyrlæge. Hun bemærkede med det samme grisene.
Proceduren med sådanne grise ex, at de bliver taget fra til sygestien. Da der
bliver ved med at komme grise, tilkalder hun en anden dyrlæge, i dette tilfæl-de
<anonym>Vidne 3</anonym> der foretager den nærmere undersøgelse af grisene.
<anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at det var hende, der som embedsdyrlæ-ge foretog den
nærmere undersøgelse af de to omhandlede grise.
Hun kan vedstå sig det, der er skrevet i politianmeldelsen; selv om sagen ikke
står fuldtændig klart for hende.
Elefantører opstår ved, at der er en betændelsestilstand i øret, og at der ikke via
lymfekar sker tilstrækkelig dræning af væske fra øret. Det ender typisk med
arvævdannelse, så øret aldrig bliver normalt 0g mindre igen. Selve væs -
keophobningen kan medføre ømhed, men ikke nødvendigvis smerte.
Gris nr. 1 havde et meget rødt og varmt øre, og det betyder; at der var en
igangværende betændelsestilstand. Øret var særdeles ømt ved berøring også
ved let berøring. Det har gjort meget ondt på grisen. Den var ikke transpor-
tegnet, fordi den havde en smertevoldende lidelse; som ville medføre ekstra
smerte, når øret blev bevæget eller stødte ind i noget under transporten. Til-
standen var så smertevoldende, at det slet ikke var transportegnet; heller ikke
adskilt. Ved at blive transporteret med andre dyr; var det efter hendes opfat-
telse udsat for grovere uforsvarlig behandling.
Gris nr. 2 havde også et varmt øre, der også var rødt, omend ikke så rødt som
øret på den anden gris. Øret dækkede for det ene øje, så der var sket fortykkelse
af huden ved øjet. Det er derfor en tilstand, der har stået på i læn-gere tid Af
muskulaturen på grisen efter opskæring kunne man se, at det var stresspåvirket;,
men hun kan ikke med sikkerhed sige, om det skyldtes øret.
Dyret var ikke transportegnet; fordi øret var ømt, selv om det ikke var så ømt
som øret på den anden gris. Det var heller ikke transportegnet; fordi det ikke
kunne se med det højre øje og derfor havde nedsat orienteringsevne mod højre;
hvilket betød, at det havde sværere ved at beskytte dette øre, lige-som dyret
havde en nedsat balanceevne på grund af vægten af øret. Hun vur-derede
derfor; at også transporten af denne gris var grovere uforsvarlig.
Det er hendes vurdering at grisene havde elefantørerne ved transporten 0g også
flere uger forud herfor.
Hun skal rette sig efter cirkulæreskrivelsen fra Fødevarestyrelsen af 18.feb -
ruar 2019, herunder om hvornår der ikke skal ske anmeldelse af chaufføren.
Der ville derfor ikke i dag være sket anmeldelse af føreren for etelefantører;
men kun besætningsejeren og transportfirmaet.
Hun ville uanset denne cirkulæreskrivelse fortsat vurdere at det var en gro-
vere uforsvarlig behandling af grisene at transportere dem. Hvem der kan gø-
res ansvarlig herfor; er et andet spørgsmål. Hendes vurdering går særligt på gris
nr. 1, der havde et meget smertepåvirkeligt øre.
Det er Det Veterinære Sundhedsråd, der rent fagligt vurderer; om der er tale om
grovere uforsvalig behandling af et dyr, men hendes faglige vurdering som
embedsdyrlæge er en anden end Det Veterinære Sundhedsråds vurde-ring. Hun
anerkender; at Det Veterinære Sundhedsråds vurdering må veje tungere end
hendes vurdering.
Sagens øvrige oplysninger
Der har været fremlagt fotos.
Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- 0g Husdyrvidenskab, KU-Sund, har
afgivet en patologisk erklæring . Erklæringen er indarbejdet i nedennævn-te
udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd.
Det Veterinære Sundhedsråd har i en udtalelse af 14. oktober 2019 besvaret
følgende spørgsmål således:
Rådet skal udtale:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet; at besætningsejerldriftsleder ved at lade dyrene gå i be-
sætningen gennem flere uger med omhandlede lidelse; uden at tilkalde
dyrlæge til behandling eller lade dyrene aflive; derved har undladt at
behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt; herunder beskyttet dem bedst
muligt mod smerte, lidelse; angst; varig mén og væsentlig ulem-pe.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 12. januar 2017, at der ved levende syn på
slagteriet d. 20. december 2016, observeredes 2 slagtesvin med ele-
fantiasislelefantøre af en størrelse, der gjorde, at dyrene blev sorteret fra
til nærmere klinisk undersøgelse. De 2 slagtesvin var transporteret
sammen med andre grise under transporten.
Følgende kunne ved embedsdyrlægens undersøgelse konstateres:
"Dyr nr 1. slagtesvin; skinketatoveret <anonym>Leverandørnr:</anonym> Ved den kliniske
undersøgelse af det levende dyr kunne det konstate-res;, at dyrets
almentilstand var 'påvirket. Dyret sitrede led i hudoverfla-
den og havde led forøget vejrtrækning. Dyret føltes varmt på hele hu-
doverfladen. Ved måling af dyrets temperatur rektalt, kunne det kon -
stateres, at dyret havde feber (39,9 grader) . Dyret havde et meget for-
størret højre øre.
Øret var spændt; rødt og meget varmt ved berøring. Øret var særdeles
ømt for berøring 0g dyret vægrede sig, når øret blev rørt. Derfor blev
øret kun undersøgt på oversiden før aflivning af dyret. Centralt i øret sås
et hul i huden på ca. 1,5 cm i diameter. I dette hul kunne observeres en
fugtig masse vævsvæsker og pus blandet med gødning. En stor del af
øret var dækket af fastgroet gødning. Der kunne observeres moderat træk
1 huden på dyrets hoved grundet den store vægt af det forstørrede øre.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes tilsvarende det overfor
beskrevne. På undersiden af dyrets højre øre kunne skimtes et gult stykke
plastik svarende til hullet fundet på oversiden af øret. Øret blev skåret af
til nærmere undersøgelse og slagtekroppen sendt til de-struktion.
Ved undersøgelsen af det afskårne øre, fandtes det forstørrede øre at være
ca. 21x26 cm i størrelse og ca. 3,5 cm i tværsnit på det tykkeste sted. I
tværsnittet samt på huden fandtes rødme som tegn på den igang-værende
betændelsestilstand. Ved gennemskæring af øret fandtes tillige et gult
plastikøremærke.
Grundet betændelsen i øret er der sket en kraftig hævelse af vævet,
hvorved øremærket har skåret sig vej dybt ned igennem hud og under-
liggende strukturer .
Dyr nr. 2 slagtesvin; skinketatoveret <anonym>Leverandørnr.</anonym> et af kon-trollen
tildelt <anonym>Sygenr.</anonym>
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstate-res,
at dyrets almentilstand var påvirket. Dyret sitrede let i hudoverfla-den og
havde let forøget vejrtrækning. Dyret havde et meget forstørret højre øre.
Øret dækkede store dele af dyrets ansigt, bl.a. det højre øje. Øret var rødt
0g noget varmere ved berøring end det modsatte øre. Øret virkede let ømt
ved berøring, og dyret vægrede sig, når øret blev forsøgt løftet. Den del af
dyrets ansigt, der normalt lå dækket af øret; fandtes med let fortykket
hud. Når øret blev løftet, var lidt af dyrets højre øje synligt og der var let
reaktion på synsindtryk; når øret blev holdt løftet. Uden hjælp faldt øret
igen helt hen over dyrets højre øje ~ det var derfor umuligt for dyret at
orientere sig på dyrets højre side. Desuden fandtes øret meget tungt. Der
kunne observeres kraftigt træk i huden på dyrets hoved grundet den
unommalt store vægt af det forstør-rede øre.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes tilsvarende det over-for
beskrevne ~ let fortykkelse af huden omkring dyrets højre øje.
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekrop-pen
fandtes det forstørrede øre at være ca. 26x29 cm i størrelse og ca. 7,5 cmi
tværsnit på det tykkeste sted. Der kunne ikke makroskopisk erkendes
arvævsdannelse på øleæblet. Huden omkring øjet fandtes let fortykket.
Grundet ørets voldsomme vægt har slagterobotten tværdelt dyret skævt;
således at hovedet er blevet delt skævt gennem dyrets øre og hoved.
Slagtekroppen fandtes muskeldegenereret en stressbetinget tilstand, der
kan optræde hos svin; hvilket resulterer i en enzymatisk proces, hvor
muskulaturen nedbrydes . Dyret havde denne type forandring i høj grad
og stor udbredning, 0g slagtekroppen blev derfor kasseret.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering; at dyr
nr. 2 havde et stort elefantøre; der har genereret dyrets hud i ansig-tet og
omkring øjet gennem længere tid. Grundet vægten og placerin-gen af øret
er dyret blevet funktionelt blind på højre øje. Tillige har den blotte vægt
af øret haft en negativ indflydelse på dyrets orienterings-og
balanceevne 99
På Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-
Sund, har præparatet undergået nærmere undersøgelse. Af sekti-
onsrapporten fremgår følgende:
"Sektion for Patologi modtog. - to præparater fra to slagtesvin til pato-
anatomisk undersøgelse .
Identifikation:
1: Højre øre målende ca. 22x18x3,5 cm. Øret var mærket med et cirku-
lært gult plastik øremærke; der kun kunne erkendes fra den ene side af
øret.
2: Højre halvdel af hovedet med påsiddende højre øre og hudstykke
målende ca. 143x26 cm. Præparatet var nåletatoveret med <anonym>Leverandørnr.</anonym>
5:73 og 3 gange <anonym>Sygenr.</anonym>
Sektionsfund:
Ved inspektion af præparaterne fandtes begge ører voldsomt forstørre-de.
Øret fra præparat 1 målte ca. 22x18x3,5 cm og vejede ca. 0,88 kg. Øret
fra Præparat 2 målte ca. 27x24x7 cm og vejede ca. 1,98 kg. Ved
gennemskæring af ørerne fandtes store mængder bindevævsnydannelse
på begge sider af den intakte ørebrusk.
På oversiden af øret fra præparat 1 fandtes endvidere et cirkulært nek-
rotisk sår med en diameter på ca. 2 cm. Såret strakte sig ned i en dybde på
ca. 1 cm. Under såret fandtes øremærket. indlejret i ørets nydan-nede
bindevæv.
/side 8
Området omkring højre øje på præparat 2 fandtes ligeledes hævet med
bindevævsnydannelse.
Konklusion:
De observerede forandringer i ørerne er forenelige med aurikulær ele-
fantiasis. Forandringerne i ørerne og omkring højre øje vurderes at ha-ve
en alder på flere uger .
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte,
lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver , der holder dyr ,
skal sør ge for , at de behandles omsor gsfuldt, herunder at de huses, fod-
res, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærd-
smæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner -
kendte praktiske og videnskabelige erfaringer .
De påviste læsioner med voldsom forstørrelse af ører på de 2 slagtesvin
har været tydelige og let erkendelige i besætningen. Sagens akter klar -gør
ikke, om den besætningsansvarlige har haft tilkaldt dyrlæge eller på
anden måde søgt tilstanden afhjulpet. Rådet finder , at slagtesvinenes si-
tuation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det forelig-
gende, bedst ville være sket ved, at de var blevet tilset af en dyrlæge og
behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og de medsendte fotos til grund, fin-der
Rådet, at de 2 slagtesvin ved at have gået i besætningen igennem længere
tid med ovennævnte læsioner , har været udsat for en høj grad af smerte,
lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været
behandlet omsor gsfuldt under hensyntagen til dets deres fysiologiske,
adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov .
Rådet finder , at de 2 slagtesvin, har været udsat for groft uforsvarlig
behandling af dyr , jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet da, at de 2 slagtesvin derved har været
behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet, at besætningsejer/driftsleder/chauf før/vognmandsfirma ved
at lade svinene transportere til slagteriet derved har undladt at be-handle
dyret omsor gsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt
mod smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.
/side 9
Svar ad 3:
Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvi-
nene ikke var egnet til levende transport. V ed at være transporteret le-
vende til slagteriet har slagtesvinene været udsat for en betydelig grad af
smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr , jf.
dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder rådet da, at svinene derved har været be-
handlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
..."
Anklagemyndigheden har om sagsforløbet i sagen oplyst at:
"...
Ved skrivelse af 12. januar 2017 indgav Fødevarestyrelsen politianmel-
delse i sagen. Sagen vedrørte transport af 2 slagtesvin den 20. decem-ber
2016 med såkaldt elefantøre (bilag 1/2)
Ved skrivelse af 4. maj 2017 blev der fremsendt anmodning til Køben-
havns Universitet om obduktion af præparat fra de 2 slagtesvin (bilag
1/12). Der er ved skrivelse af 30. maj 2017 afgivet erklæring fra Kø-
benhavns Universitet (bilag 1/3).
Ved skrivelse af 12. juli 2017 blev der fremsendt anmodning til Det
Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse til brug for sagen (bilag 1/ 14).
Anmodningen blev indsendt på mail, jf. vedlagte mailkorrespon-dance.
Den 9. september 2019 blev Det V eterinære Sundhedsråd ryk-ket for svar
– om som det fremgår af mailkorrespondancen, svarer Rå-det, at man
ikke har registreret sagen, hvorfor den genfremsendes.
Det V eterinære Sundhedsråd har den 14. oktober 2019 afgivet erklæ-ring
i sagen (bilag 1/17).
Der er den 16. marts 2020 fremsendt anklageskrift. Der er rejst tiltale for
overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2. Af dyre-
værnslovens § 28, stk. 2, fremgår det at straf fen for grovere uforsvarlig
behandling er bøde eller fængsel indtil 2 år .
De tiltalte i sagen er sigtet i juli 2017 (bilag 1/15, 1/16, 2/12 og 3/12).”
<anonym>Tiltalte 1</anonym> er ikke tidligere straffet af betydning for sagen:
<anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym> var forud for gernings-tidspunktet straffet 5 gange for ligeartede
forhold, senest ved
indenretlig bødevedtagelse den 26. september 2017 med en bøde på
50.000 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven og bekendtgørelse om be-
skyttelse af dyr under transport, jf. Transportforordningen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Forhold 1
Efter bevisførelsen herunder navnlig vidneforklaringen fra embedsdyrlæge
<anonym>Vidne 3</anonym> erklæringen Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og
Husdyrvidenskab, KU-Sund, udtalelsen fra Det veterinære Sundhedsråd og de
optagne fotos er det bevist; at grisene ikke var egnet til transport.
Det fremgår af udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, at grisenes til-stand
har været tydelige og let erkendelige; hvilket støttes af fotoene af grise-ne 0g
embedsdyrlægernes forklaringer: <anonym>Tiltalte 1</anonym> burde derfor under læsningen af
grisene have bemærket grisenes elefantører; 0g at grisene ikke var egnet til
transport. <anonym>Tiltalte 1</anonym> findes ved at trans-portere grisen til slagteriet at have
handlet uagtsomt.
Retten finder; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> derved har udsat dyrene for u-forsvarlig behandling.
Retten har herved særligt lagt vægt på Det Veterinære Sundhedsråds vurdering
af uforsvarligheden 0g finder; at der ikke ved em-bedsdyrlæge <anonym>Vidne 3's</anonym>
forklaring eller bevisførelsen i øvrigt er grund-lag for at anse behandlingen af
dyrene for grovere uforsvarlig.
Det er herefter bevist, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> i det anførte omfang er skyldig i tiltalen.
Forhold 2
Da overtrædelsen kan tilregnes <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var ansat i <anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym> er
betingelserne for at pålægge selska-bet strafansvar efter de nævnte
bestemmelser opfyldt.
<anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym> er derfor skyldig i tiltalen i det samme omfang som <anonym>Tiltalte 1</anonym>
Forældelse
Idet de tiltalte alene er fundet skyldige i uforsvarlig behandling af dyr 0g ikke
grovere uforsvarlig behandling af dyr; er strafferammen fængsel i indtil 1 år, jf.
dyreværnslovens $ 28, stk. 1
Forældelsesfristen er derfor 2 år, jf. straffelovens $ 93, stk. 1, nr. 1.
De tiltalte blev begge sigtet den 14.juni 2017, hvorved den 2-årige foræl-
delsesfrist blev afbrudt, jf. straffelovens 8 94, stk. 5.
Spørgsmålet er herefter; om der er grundlag for at fastslå, at forfølgningen har
været standset på ubestemt tid, jf. straffelovens 8 94, stk. 6,2. pkt.
Efter det oplyste blev der efter sigtelsen af de tiltalte fremsendt anmodning om
en udtalelse til Det Veterinære Sundhedsråd den 12.juli 2017, som der blev
rykket for den 9. september 2019.Den 14. oktober 2019 afgav Det Ve-
terinæreSundhedsråd en udtalelse, 0g den 17.marts 2020 modtog retten an-
klageskriftet i sagen.
Der gik således knap 2 år og 2 måneder fra, at anklagemyndigheden anmode-de
om en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd, til anklagemyndigheden
rykkede herfor; og efter modtagelsen af udtalelsen herfra gik der yderligere
godt 5 måneder; til anklageskrift blev udfærdiget og indleveret til retten, i alt 2
år og 7 måneder. Der foreligger ingen nærmere oplysninger om baggrun-den
herfor: Retten finder; at forfølgningen derved har været standset på ube-stemt
tid, og at strafansvaret var forældet ved indleveringen af anklageskrif-tet, jf.
straffelovens 8 93, stk. 1, nr. I,jf. $ 94, stk. 6,2. pkt.
De tiltalte frifindes derfor for straf, jf. straffelovens $ 92.
Retten finder efter sagens udfald, at statskassen skal betale de tiltalte et beløb
til dækning af deres valgte forsvarer, jf. retsplejelovens 8 1007, stk. 2, 1. pkt.
Beløbet er fastsat nedenfor.
Thi kendes for ret:
De tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 5 ApS</anonym> frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder 10.000 kr: med tillæg af
moms til dækning af udgiften til den valgte forsvarer:
<anonym>Dommer</anonym>
/
/
| 23,199 | 23,994 |
|||||
974
|
Byrettens afgørelse ændres, således at sagen ikke skal udsættes
|
Endelig
|
Straffesag
|
Vestre Landsret
|
SS-47/2017-VLR
|
Øvrige straffesager
|
2. instans
|
3384/22
|
Færdsel;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
|
Nej
|
Vestre Landsrets 1. afdeling holdt den 9. marts 2017 kl. 10.00 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommer fungerede landsdommer Eva Staal.
VL S-0047-17
Anklagemyndigheden
mod
Fremlagte bilag:
processkrift af 27.januar 2017 fra Statsadvokaten i Viborg
processkrift af 3. februar 2017 fra forsvareren, advokat Jacob Forman.
Sagens tidligere fremlagte bilag var til stede.
Landsdommerne Eva Staal, Thomas Jønler og Jette F. Skole (kst. har behandlet sagen.
Landsretten afsagde
Kendelse:
Ved anklageskrift af 11.oktober 2016 blev tiltalt for overtrædelse af
bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i
vejtransport $ 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets 0g Rådets forordning (EF nr. 561/2006
art. 6, stk. 1, ved den 12. november 2015 under kørsel med en lastbil at have overtrådt reg -
lerne om køretid mellem to daglige hviletider med 35 % (sagens forhold 19).
blev endvidere blandt andet tiltalt for 9 forhold vedrørende overtrædelse af kontrol -
apparatforordningen. Anklagemyndigheden har blandt andet nedlagt påstand om ubetinget
frakendelse af førerretten.
Den 25.november 2016 sendte Transport- og Bygningsministeriet et udkast til forslag til
lov om ændring af færdselsloven vedrørende ændring i sanktions- og frakendelsessystemet
på køre- og hviletidsområdet m.v. med forventet ikrafttræden den 1.juli 2017 i offentlig
høring. Ifølge udkastet planlægger regeringen blandt andet at ændre køre- og hviletids -
- 2 -
reglerne, således at proce ntsatsen for betinget frakendelse af førerretten lempes fra 30 % til
40 %. Høringsfristen udløb den 4. januar 2017, og ifølge lovprogrammet forventes et
lovforslag fremsat i februar 2017.
Rigsadvokaten anførte i et brev af 22. december 2016 til de region ale statsadvokater og
samtlige tun gvogncentre, at straffesagerne om overtrædelse af køre - og hviletidsreglerne
ikke skulle stilles i bero, og at anklagemyndigheden skulle protestere, hvis der med he n-
visning til Transport - og Bygnin gsministeriets høring ove r et udkast til forslag om lovæ n-
dring på området blev fremsat anmodning om udsættelse af sager for overtrædelse af køre -
og hviletidsreglerne. Rigsadvokaten anførte i brevet om baggrunden herfor, at der på n u-
værende tidspunkt alene forelå et udkast til lov forslag, hvor den offentlige høring over u d-
kastet endnu ikke var afsluttet, og at det således var uklart, om og i hvilket omfang der i
lyset af høringsprocessen må tte blive fortaget ændringer i udkastet, inden dette blev ud-
møntet i et konkret lo vforslag.
Sagen var berammet til hovedforhandling ved Retten i Hjørring den 2. januar 2017, hvor
byretten afsagde kendelse om, at sagen skulle udsættes med frist til den 1. juli 2017.
Kendelsen er kæret af anklagemyndigheden med påstand om, at sagen ikke skal uds ættes.
Tiltalte har nedlagt påstand om stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har anført, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at
udsætte sagen. Berostillelsen af sagerne om overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, er
ikke fuldstæ ndig sammen lignelig med spørgsmålet om udsættelse af sagerne om køre - og
hviletidso mrådet, og udsættelsen af de førstnævnte sager var også begrundet i, at regerin-
gen og et fle rtal af Folketingets partier havde indgået en politisk aftale om at støtte en ge n-
nemførelse af ændring af færdselsloven. På køre - og hv iletidsområdet er der alene tale om
et udkast til et lovforslag, hvor det endnu er uklart om og i hvilket omfang, der vil blive
foretaget ændri nger i udkastet, inden dette udmøntes i et konkret fremsat lovforslag. Det
fremgår endvidere af lovudkastet, at sanktionsfastsættelsen for overtrædelse af køre - og
hviletidsreglerne skal afgøres efter den straffelovgivning, som er gældende på det
tidspunkt, hvor sagen pådømmes, jf. straffelovens 3, stk. 1 , dog må straffen ik ke blive
strengere end efter de regler, som var gældende på gerningstidspunktet .
- 3 -
Forsvareren har anført, at tiltalte efter en gennemførelse af lovforslaget alene vil blive
frakendt førerretten betinget, hvorimod en frakendelse efter den gældende retstils tand vil
ske ubetinget , og at det nuværende sanktionsniveau, som det også fremgår af lovforslag et,
er uproportionalt . Det er sandsynligt, at lovforslaget vil blive vedtaget , og det vil stride
mod det strafferetlige lega litetsprincip at ”haste” sagen gennem retssystemet . Sager om
overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, blev stillet i bero, efter at Folketingets partier
havde indgået en politisk aftale om blandt andet gennemførelse af en ændring af
færdselslovens § 54, således at sanktionsniveauet for ha shkørsel blev lempet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Udsættelse af sager på afventning af fremsættelse og vedtagelse af lovforslag kan medføre,
at der kan gå lang tid før en overtrædelse, der berøres af forlaget, bliver afgjort ved do m-
stolene. Ikk e sjældent er der i et anklageskrift tale om flere lovovertrædelser, hvoraf måske
kun en enkelt overtrædelse er berørt af en mulig ændring af lovgivningen, men udsætte lsen
af sagen får betydning også for andre overtrædelser.
Det fremgår af landsretternes afgørelser om at udsætte nogle sager om hashkørsel, jf. Østre
Landsrets kendelse af 17. august 2016 i sagen S -2689 -15 og Vestre Landsrets ke ndelse af
19. augus t 2016 i sagen V.L. S -0816 -16, at retterne lagde vægt på, at der i en aftale indg ået
mellem reger ingen og de politiske partier i Folketinget var enighed om at støtte en ge n-
nemførelse af en lovændring, der ville betyde en meget væsentlig formildelse af sankt ionen
i visse tilfælde, og at der efter aftalens indhold var grund til at antage, at lovforslage t ville
blive fremsat og ve dtaget inden rimelig tid.
Høringsfristen for bemærkninger til udkastet til lovforslaget vedrørende køre - og hviletid s-
reglerne udløb den 4. januar 2017, og ifølge lovprogrammet forventedes lovforslaget fre m-
sat i februar 2017. Eft er det, der er oplyst for landsretten, er lovforslaget endnu ikke fre m-
sat. Det er endvidere s om anført af anklagemyndigheden endnu uklart om eller i hvilket
omfang, der i lyset af høringsprocessen vil blive foretaget ændringer i udkastet, inden dette
udmøn tes i et konkret fremsat lovforslag.
Særligt for så vidt angår berostillelsen af sager om hashkørsel er der tillige tale om en a n-
den situation end ved overtrædelse af køre - og hviletids reglerne , idet ændringen af færd-
selslovens § 54 skal ses på baggrund a f oplysninger fr a sagkyndige om, at bilister med en
- 4 -
meget ringe koncentration af tetra hydrocannabinol (THC) ikke er til fare for fær dselssik-
kerheden, hvorfor de ikke skal frakendes førerretten ubetinget i 3 år.
På den anførte baggrund finder landsretten, at der ikke er grundlag for, at sagen skal udsæ t-
tes. Det, som forsvareren har anført, kan ikke føre til et andet resu ltat.
Landsretten ændrer derfor byrettens afgørelse, således at sagen ikke skal udsættes.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens afgørel se ændres, således at sagen ikke skal udsættes .
Sagen sluttet.
Eva Staal
|
Vestre Landsrets 1. afdeling holdt den 9. marts 2017 kl. 10.00 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommer fungerede landsdommer Eva Staal.
VL S-0047-17
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
Fremlagte bilag:
processkrift af 27.januar 2017 fra Statsadvokaten i Viborg
processkrift af 3. februar 2017 fra forsvareren, advokat Jacob Forman.
Sagens tidligere fremlagte bilag var til stede.
Landsdommerne Eva Staal, Thomas Jønler og Jette F. Skole (kst. har behandlet sagen.
Landsretten afsagde
Kendelse:
Ved anklageskrift af 11.oktober 2016 blev <anonym>Tiltalte</anonym> tiltalt for overtrædelse af
bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i
vejtransport $ 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets 0g Rådets forordning (EF nr. 561/2006
art. 6, stk. 1, ved den 12. november 2015 under kørsel med en lastbil at have overtrådt reg -
lerne om køretid mellem to daglige hviletider med 35 % (sagens forhold 19). <anonym>Tiltalte</anonym>
blev endvidere blandt andet tiltalt for 9 forhold vedrørende overtrædelse af kontrol -
apparatforordningen. Anklagemyndigheden har blandt andet nedlagt påstand om ubetinget
frakendelse af førerretten.
Den 25.november 2016 sendte Transport- og Bygningsministeriet et udkast til forslag til
lov om ændring af færdselsloven vedrørende ændring i sanktions- og frakendelsessystemet
på køre- og hviletidsområdet m.v. med forventet ikrafttræden den 1.juli 2017 i offentlig
høring. Ifølge udkastet planlægger regeringen blandt andet at ændre køre- og hviletids -
- 2 -
reglerne, således at proce ntsatsen for betinget frakendelse af førerretten lempes fra 30 % til
40 %. Høringsfristen udløb den 4. januar 2017, og ifølge lovprogrammet forventes et
lovforslag fremsat i februar 2017.
Rigsadvokaten anførte i et brev af 22. december 2016 til de region ale statsadvokater og
samtlige tun gvogncentre, at straffesagerne om overtrædelse af køre - og hviletidsreglerne
ikke skulle stilles i bero, og at anklagemyndigheden skulle protestere, hvis der med he n-
visning til Transport - og Bygnin gsministeriets høring ove r et udkast til forslag om lovæ n-
dring på området blev fremsat anmodning om udsættelse af sager for overtrædelse af køre -
og hviletidsreglerne. Rigsadvokaten anførte i brevet om baggrunden herfor, at der på n u-
værende tidspunkt alene forelå et udkast til lov forslag, hvor den offentlige høring over u d-
kastet endnu ikke var afsluttet, og at det således var uklart, om og i hvilket omfang der i
lyset af høringsprocessen må tte blive fortaget ændringer i udkastet, inden dette blev ud-
møntet i et konkret lo vforslag.
Sagen var berammet til hovedforhandling ved Retten i Hjørring den 2. januar 2017, hvor
byretten afsagde kendelse om, at sagen skulle udsættes med frist til den 1. juli 2017.
Kendelsen er kæret af anklagemyndigheden med påstand om, at sagen ikke skal uds ættes.
Tiltalte har nedlagt påstand om stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har anført, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at
udsætte sagen. Berostillelsen af sagerne om overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, er
ikke fuldstæ ndig sammen lignelig med spørgsmålet om udsættelse af sagerne om køre - og
hviletidso mrådet, og udsættelsen af de førstnævnte sager var også begrundet i, at regerin-
gen og et fle rtal af Folketingets partier havde indgået en politisk aftale om at støtte en ge n-
nemførelse af ændring af færdselsloven. På køre - og hv iletidsområdet er der alene tale om
et udkast til et lovforslag, hvor det endnu er uklart om og i hvilket omfang, der vil blive
foretaget ændri nger i udkastet, inden dette udmøntes i et konkret fremsat lovforslag. Det
fremgår endvidere af lovudkastet, at sanktionsfastsættelsen for overtrædelse af køre - og
hviletidsreglerne skal afgøres efter den straffelovgivning, som er gældende på det
tidspunkt, hvor sagen pådømmes, jf. straffelovens 3, stk. 1 , dog må straffen ik ke blive
strengere end efter de regler, som var gældende på gerningstidspunktet .
- 3 -
Forsvareren har anført, at tiltalte efter en gennemførelse af lovforslaget alene vil blive
frakendt førerretten betinget, hvorimod en frakendelse efter den gældende retstils tand vil
ske ubetinget , og at det nuværende sanktionsniveau, som det også fremgår af lovforslag et,
er uproportionalt . Det er sandsynligt, at lovforslaget vil blive vedtaget , og det vil stride
mod det strafferetlige lega litetsprincip at ”haste” sagen gennem retssystemet . Sager om
overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, blev stillet i bero, efter at Folketingets partier
havde indgået en politisk aftale om blandt andet gennemførelse af en ændring af
færdselslovens § 54, således at sanktionsniveauet for ha shkørsel blev lempet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Udsættelse af sager på afventning af fremsættelse og vedtagelse af lovforslag kan medføre,
at der kan gå lang tid før en overtrædelse, der berøres af forlaget, bliver afgjort ved do m-
stolene. Ikk e sjældent er der i et anklageskrift tale om flere lovovertrædelser, hvoraf måske
kun en enkelt overtrædelse er berørt af en mulig ændring af lovgivningen, men udsætte lsen
af sagen får betydning også for andre overtrædelser.
Det fremgår af landsretternes afgørelser om at udsætte nogle sager om hashkørsel, jf. Østre
Landsrets kendelse af 17. august 2016 i sagen S -2689 -15 og Vestre Landsrets ke ndelse af
19. augus t 2016 i sagen V.L. S -0816 -16, at retterne lagde vægt på, at der i en aftale indg ået
mellem reger ingen og de politiske partier i Folketinget var enighed om at støtte en ge n-
nemførelse af en lovændring, der ville betyde en meget væsentlig formildelse af sankt ionen
i visse tilfælde, og at der efter aftalens indhold var grund til at antage, at lovforslage t ville
blive fremsat og ve dtaget inden rimelig tid.
Høringsfristen for bemærkninger til udkastet til lovforslaget vedrørende køre - og hviletid s-
reglerne udløb den 4. januar 2017, og ifølge lovprogrammet forventedes lovforslaget fre m-
sat i februar 2017. Eft er det, der er oplyst for landsretten, er lovforslaget endnu ikke fre m-
sat. Det er endvidere s om anført af anklagemyndigheden endnu uklart om eller i hvilket
omfang, der i lyset af høringsprocessen vil blive foretaget ændringer i udkastet, inden dette
udmøn tes i et konkret fremsat lovforslag.
Særligt for så vidt angår berostillelsen af sager om hashkørsel er der tillige tale om en a n-
den situation end ved overtrædelse af køre - og hviletids reglerne , idet ændringen af færd-
selslovens § 54 skal ses på baggrund a f oplysninger fr a sagkyndige om, at bilister med en
- 4 -
meget ringe koncentration af tetra hydrocannabinol (THC) ikke er til fare for fær dselssik-
kerheden, hvorfor de ikke skal frakendes førerretten ubetinget i 3 år.
På den anførte baggrund finder landsretten, at der ikke er grundlag for, at sagen skal udsæ t-
tes. Det, som forsvareren har anført, kan ikke føre til et andet resu ltat.
Landsretten ændrer derfor byrettens afgørelse, således at sagen ikke skal udsættes.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens afgørel se ændres, således at sagen ikke skal udsættes .
Sagen sluttet.
Eva Staal
| 7,162 | 7,237 |
|||||||
975
|
Forsvarerens anmodning om berostillelse af sag ifht. eventuel lovændring udsat
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Hjørring
|
SS-3528/2016-HJO
|
Øvrige straffesager
|
1. instans
|
3382/22
|
Færdsel;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
|
Nej
|
51TC-70831-00095-15
|
RETTEN HJØRRING
Den 2. januar 2017 kl. 13.00 blev retten sat af
med domsmænd.
Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er
overholdt.
Rettens nr -3528/2016
Politiets nr. 51TC-70831-00095-15
Anklagemyndigheden
mod
var mødt for anklagemyndigheden.
Der blev fremlagt anklageskrift af 11. oktober 2016 med bilag
Advokat Jacob Forman var mødt som beskikket forsvarer.
var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.
Forsvareren tilkendegav, at tiltalte fortsat i overensstemmelse med retsbog
af 18. april 2016 i tilståelsessagen JEA-124/2916 erkender sig skyldig i for -
hold 1-18 og i forhold 19 med den begrænsning at der alene kan anerkendes
en overtrædelse; som ikke overstiger 30 %. Tiltalte vil kunne vedstå forkla -
ringen som gengivet i retsbogen.
Anklageren tilkendegav, at der nu ikke nedlægges påstand om bøde i forhold
1-18 men alene frihedsstraf.
De mødende var enige om, at det omtvistede spørgsmål herefter alene eI, om
forhold 19 skal medføre betinget eller ubetinget førerretsfrakendelse.
Forsvareren anmodede om, at sagen udsættes; da der foreligger et lovforslag,
hvorved færdselslovens $ 129a, stk. 1, nr. 2 ændres, hvorefter grænsen for u-
betinget førerretsfrakendelse fra den 1.juli 2017 hæves fra 309 til 409. Lo-
vændringen vil derfor betyde; at tiltalte uanset resultatet af bevisførelsen vil
blive idømt en betinget frakendelse i forhold 19. Forsvareren henviste til den
berostillelse af sager, som skete forud for ændringen af færdselslovens $ 54,
stk . 1. Efter lovændringen vil sagen kunne afgøres som tilståelsessag.
Anklageren protesterede og henviste til, at straffesager skal afgøres efter
gældende lovgivning, 0g at det ikke er givet; at lovforslaget vedtages.
Efter votering afsagde retten sålydende
Kendelse
Retten lægger efter det oplyste til grund, at lovændringen har betydning for,
om tiltalte skal idømmes en betinget eller ubetinget førerretsfrakendelse i sa-
gens forhold 19.
Efter påstandende og forklaringen afgivet i forbindelse med tilståelsessagen
skal der være bevisførelse om, hvorvidt den registrede overskridelse på 359
er i overensstemmelse med de faktiske forhold.
Herefter 0g med henvisning til det af forsvareren anførte findes det hensigt -
smæssigt, at sagen udsættes som begæret.
Derfor
bestemmes
Sagen udsættes med frist til den 1.juli 2017.
Anklageren tog forbehold om at kære kendelsen.
Sagen udsat.
Retten hævet.
|
RETTEN HJØRRING
Den 2. januar 2017 kl. 13.00 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym>
med domsmænd.
Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er
overholdt.
Rettens nr <anonym>SS</anonym> -3528/2016
Politiets nr. 51TC-70831-00095-15
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr 1</anonym>
<anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden.
Der blev fremlagt anklageskrift af 11. oktober 2016 med bilag
Advokat Jacob Forman var mødt som beskikket forsvarer.
<anonym>Tiltalte</anonym> var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.
Forsvareren tilkendegav, at tiltalte fortsat i overensstemmelse med retsbog
af 18. april 2016 i tilståelsessagen JEA-124/2916 erkender sig skyldig i for -
hold 1-18 og i forhold 19 med den begrænsning at der alene kan anerkendes
en overtrædelse; som ikke overstiger 30 %. Tiltalte vil kunne vedstå forkla -
ringen som gengivet i retsbogen.
Anklageren tilkendegav, at der nu ikke nedlægges påstand om bøde i forhold
1-18 men alene frihedsstraf.
De mødende var enige om, at det omtvistede spørgsmål herefter alene eI, om
forhold 19 skal medføre betinget eller ubetinget førerretsfrakendelse.
Forsvareren anmodede om, at sagen udsættes; da der foreligger et lovforslag,
hvorved færdselslovens $ 129a, stk. 1, nr. 2 ændres, hvorefter grænsen for u-
betinget førerretsfrakendelse fra den 1.juli 2017 hæves fra 309 til 409. Lo-
vændringen vil derfor betyde; at tiltalte uanset resultatet af bevisførelsen vil
blive idømt en betinget frakendelse i forhold 19. Forsvareren henviste til den
berostillelse af sager, som skete forud for ændringen af færdselslovens $ 54,
stk . 1. Efter lovændringen vil sagen kunne afgøres som tilståelsessag.
Anklageren protesterede og henviste til, at straffesager skal afgøres efter
gældende lovgivning, 0g at det ikke er givet; at lovforslaget vedtages.
Efter votering afsagde retten sålydende
Kendelse
Retten lægger efter det oplyste til grund, at lovændringen har betydning for,
om tiltalte skal idømmes en betinget eller ubetinget førerretsfrakendelse i sa-
gens forhold 19.
Efter påstandende og forklaringen afgivet i forbindelse med tilståelsessagen
skal der være bevisførelse om, hvorvidt den registrede overskridelse på 359
er i overensstemmelse med de faktiske forhold.
Herefter 0g med henvisning til det af forsvareren anførte findes det hensigt -
smæssigt, at sagen udsættes som begæret.
Derfor
bestemmes
Sagen udsættes med frist til den 1.juli 2017.
Anklageren tog forbehold om at kære kendelsen.
Sagen udsat.
Retten hævet.
<anonym>Dommer</anonym>
| 2,438 | 2,603 |
||||||
976
|
Byrettens kendelse blev stadfæstet
|
Endelig
|
Straffesag
|
Vestre Landsret
|
SS-147/2018-VLR
|
Øvrige straffesager
|
2. instans
|
3386/22
|
Efterforskning og straffeproces;
|
Nej
|
Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 2. februar 2018 kl. 10.30 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Vogter, Annette Dellgren og Marianne Hornbjerg (kst.)
VL S-0147-18
Anklagemyndigheden
mod
født den 1997
Fremlagte bilag:
udskrift af retsbogen for Retten i Horsens med bilag
kæreskrift af 19.januar 2018 fra advokat Jytte Smidstrup
kæreskrift af 22. januar 2018 fra advokat Jesper Brøting.
Den 19.januar 2018 har byretten afsagt kendelse om, at vidnet,
pålægges at afgive forklaring.
Kendelsen er kæret af forsvareren for advokat Jesper Brøting, 0g af
bistandsadvokat; advokat Jytte Smidstrup.
Kendelsen er tillagt opsættende virkning 0g straffesagen er herefter udsat.
Landsretten afsagde
Kendelse:
Straffesagen drejer sig om udøvelse af æresrelateret vold og alvorlige trusler på livet i hjemmet mod
vidnet, der er tiltaltes søster I forbindelse med en anmeldelse rettede politiet henvendelse i
hjemmet, hvor der havde synlige skader i ansigtet efter vold og virkede
nervøs 0g skræmt; gav udtryk for, at hun ønskede at komme på krisecenter. Situationen var så
alvorlig, at hun blev kørt til et krisecenter; ligesom politiet sikrede sig, at hun ikke kunne spores
hertil af familien.
Hun har senere til politiet _ efter at være gjort bekendt med indholdet af 'retsplejelovens 8 171, stk.
1, forklaret; at tiltalte har udøvet vold og trusler mod hende, herunder om de nærmere
omstændigheder ved volden og voldens omfang.
har efter retsplejelovens $ 171, stk. 1, ikke pligt til at afgive forklaring i
en straffesag om et forhold, som hendes bror er tiltalt for, medmindre betingelserne i stk. 3 for
fravigelse af dette udgangspunkt undtagelsesvis er opfyldt.
var alene i hjemmet med sin familie, da volden skulle være sket. Der er
således ikke andre end familien; der kan udtale sig om, hvad der foregik i hjemmet.
Under de anførte omstændigheder tiltrædes det, at forklaring må anses
for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og at sagens beskaffenhed og
samfundsmæssige betydning gør det berettiget at pålægge hende at afgive forklaring.
Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse.
Thi bestennes:
Byrettens kendelse stadfæstes
Sagen sluttet.
Vogter
|
Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 2. februar 2018 kl. 10.30 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Vogter, Annette Dellgren og Marianne Hornbjerg (kst.)
VL S-0147-18
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født den <anonym>Dato</anonym> 1997
Fremlagte bilag:
udskrift af retsbogen for Retten i Horsens med bilag
kæreskrift af 19.januar 2018 fra advokat Jytte Smidstrup
kæreskrift af 22. januar 2018 fra advokat Jesper Brøting.
Den 19.januar 2018 har byretten afsagt kendelse om, at vidnet, <anonym>Forurettede 1</anonym>
pålægges at afgive forklaring.
Kendelsen er kæret af forsvareren for <anonym>Tiltalte</anonym> advokat Jesper Brøting, 0g af
<anonym>Forurettede 1 S</anonym> bistandsadvokat; advokat Jytte Smidstrup.
Kendelsen er tillagt opsættende virkning 0g straffesagen er herefter udsat.
Landsretten afsagde
Kendelse:
Straffesagen drejer sig om udøvelse af æresrelateret vold og alvorlige trusler på livet i hjemmet mod
vidnet, der er tiltaltes søster I forbindelse med en anmeldelse rettede politiet henvendelse i
hjemmet, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> der havde synlige skader i ansigtet efter vold og virkede
nervøs 0g skræmt; gav udtryk for, at hun ønskede at komme på krisecenter. Situationen var så
alvorlig, at hun blev kørt til et krisecenter; ligesom politiet sikrede sig, at hun ikke kunne spores
hertil af familien.
Hun har senere til politiet _ efter at være gjort bekendt med indholdet af 'retsplejelovens 8 171, stk.
1, forklaret; at tiltalte har udøvet vold og trusler mod hende, herunder om de nærmere
omstændigheder ved volden og voldens omfang.
<anonym>Forurettede 1</anonym> har efter retsplejelovens $ 171, stk. 1, ikke pligt til at afgive forklaring i
en straffesag om et forhold, som hendes bror er tiltalt for, medmindre betingelserne i stk. 3 for
fravigelse af dette udgangspunkt undtagelsesvis er opfyldt.
<anonym>Forurettede 1</anonym> var alene i hjemmet med sin familie, da volden skulle være sket. Der er
således ikke andre end familien; der kan udtale sig om, hvad der foregik i hjemmet.
Under de anførte omstændigheder tiltrædes det, at <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring må anses
for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og at sagens beskaffenhed og
samfundsmæssige betydning gør det berettiget at pålægge hende at afgive forklaring.
Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse.
Thi bestennes:
Byrettens kendelse stadfæstes
Sagen sluttet.
Vogter
| 2,259 | 2,514 |
|||||||
977
|
Sag om, hvorvidt et vidne kan pålægges at skulle afgive forklaring
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Horsens
|
SS-2848/2017-HRS
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
3385/22
|
Efterforskning og straffeproces;
|
Nej
|
3700-73241-00009-17
|
RETTEN HORSENS
Udskrift af retsbogen
Den 19. januar 2018 kl. 09.00 blev Retten i Horsens sat i retssal E af
0g
Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er
overholdt.
Rettens nr. 2848/2017
Politiets nr. 3700-73241-00009-17
Anklagemyndigheden
mod
født den 1997
var mødt for anklagemyndigheden
Der blev fremlagt anklageskrift af 28. august 2017 med bilag;
Arabisk-kurdisk talende tolk; var mødt.
Advokat Jesper Brøting var mødt som beskikket forsvarer.
Advokat Jesper Brøting oplyste; at han og tolken var mødt kl. 8.30, som
meddelt retten i forudgående mail.
Der blev fremlagt anklageskrift af 28. august 2017 med bilag samt
tilkendegivelse af 18. januar 2018.
Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.
Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Anklageskriftet og tilkendegivelse vedrørende udvisningspåstanden blev
læst op.
Tiltalte nægtede sig skyldig.
Tiltalte forklarede, at han bor med sine forældre 0g sine t0 små brødre på
1 Hørning. Den 3. og 4. januar 2017 var han på denne
adresse. som er hans søster; var også til stede. De havde ikke
uoverensstemmelser. Han så ikke blive slået. Han hørte ikke nogen
skændes. Han ved ikke, om talte i telefon i disse dage. Han har ikke
slået eller truet hende, og han har heller ikke truet
Foreholdt afhøringsrapport, den digitale sag, side 75, 3. afsnit, hvoraf
fremgår at han til politiet skulle have forklaret; at han hørte tale i
telefon med forklarede han, at han ikke husker at have forklaret dette til
politiet. Politiets afhøring af ham foregik i politibilen; 0g der var en tolk til
stede.
Foreholdt afhøringsraspporten; den digitale sag, side 75, 4. afsnit, hvoraf
fremgår blandt andet, at han til politiet skulle have forklaret, at han så
og deres far i køkkenet, forklarede han, at han husker, at han har forklaret
dette til politiet. havde ikke skader; da han så hende i køkkenet.
Foreholdt samme bilag; sidste afsnit, hvoraf fremgår; at han til politiet skulle
have forklaret blandt andet, at havde en hævelse ved øjet, som de
puttede is på, forklarede han, at han ikke har forklaret dette til politiet; idet
han ikke så have skader.
mødte som vidne
Anklageren oplyste; at vidnet også er sigtet i sagen, 0g at han er tiltaltes far.
Vidnet blev vejledt om, at han ikke har pligt til at afgive forklaring ligesom
han blev vejledt om indholdet af retsplejelovens 8 171.
Vidnet forklarede, at han bor på 1 Hørning. Den 3. 0g 4. januar
2017 var han på sin bopæl. som er
hans søn og datter; var også til stede. Der var ikke uoverensstemmelser
mellem dengang var kærester med
V1I Pludselig kom der 6 til 7 politibetjente. Han sov, 0g han ved ikke,
hvorfor de kom til stede, men politiet sagde; at de var der pga. konflikter.
Han husker ikke; at han blev afhørt af politiet. Foreholdt afhøringsrapport;
den digitale sag, side 79, 2 nederste afsnit, de to øverste linjer; hvoraf
fremgår blandt andet, at han til politiet skulle have forklaret, at han så
tale i telefon i køkkenet, forklarede han, at han muligvis har fortalt dette til
politiet. Han husker ikke i dag, om talte i telefon i køkkenet, og han
husker ikke, om han tog telefonen fra hende.
Bistandsadvokat kom til stede i retslokalet kl. 9.22.
Bistandsadvokaten anmodede på vegne af som
er tiltaltes søster, om, at hun fritages for at afgive forklaring i medfør af
retsplejelovens 8 171, stk. 1. Subsidiært, såfremt der gives vidnet
vidnepålæg, blev der anmodet om, at tiltalte føres ud, mens hun afgiver
forklaring jf. retsplejelovens 8 856.
Anklageren anmodede om, at vidnet pålægges at afgive forklaring jf.
retsplejelovens $ 171, stk. 3. Anklageren henviste til, at vidnets forklaring er
af stor betydning for sagen; idet hun er det eneste vidne til forholdene. Der
er tale om æresrelateret vold og trusler; og forholdene er ikke af bagatelagtig
karakter.
Anklageren nedlagde subsidiært påstand om, at vidnets rapportforklaring
tillades dokumenteret, og at den rapportoptagne betjent afgiver forklaring.
Der blev supplerende til støtte herfor henvist til, at vidnet af politiet er
behørigt vejledt om vidnefritagelsesreglerne, før hun afgav forklaring til
politiet. Der foreligger endvidere en politiattest til belysning af skaderne.
Forsvareren tilsluttede sig bistandsadvokatens anmodning 0g henviste til, at
tiltalte 0g vidnet har et tæt forhold, hvilket netop er baggrunden for
vidnefritagelsesreglerne. Der protesteres endvidere mod den subsidiære
påstand om dokumentation af politirapport, idet dette vil være en omgåelse
af vidnefritagelsesreglerne.
Efter votering afsagde retten:
Kendelse
Efter indholdet af politirapport af 4. januar 2017, den digitale sag side 29,
lægger retten lægger til grund, at vidnet er behørigt vejledt om sin
retsstilling før afhøring hos politiet.
På baggrund af vidneforklaringens betydning for sagen og henset til sagens
karakter 0g samfundsmæssige betydning pålægges vidnet at afgive
forklaring i medfør af retsplejelovens 8 171, stk. 3.
Derfor bestemmes:
pålægges at afgive forklaring.
Advokat Jesper Brøting kærede kendelsen og anmodede om, at kæremålet
tillægges opsættende virkning.
Bistandsadvokaten; advokat Jytte Smidstrup, tilsluttede sig kæremålet 0g
anmodningen om opsættende virkning.
Anklageren protesterede mod, at kæremålet tillægges opsættende virkning.
Efter votering afsagde retten:
Kendelse:
Efter sagens karakter, og idet formålet med kæremålet vil forspildes, hvis
kæremålet ikke tillægges opsættende virkning tages anmodningen om
opsættende virkning til følge; jf. retsplejelovens $ 969, stk: 2
Derfor bestemmes:
Kæremålet tillægges opsættende virkning
Advokat Jesper Brøting 0g advokat Jytte Smidstrup meddelte, at de
forventer at indlevere kæreskrift til landsretten.
mødte som vidne 0g blev gjort bekendt med
vidnepligten 0g vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han og er kærester. De har kendt hinanden i 2 år.
familie har ikke sagt noget hertil, og det har de heller ikke tidligere
gjort. Han har et godt forhold til 1 en
flygtningelejr; hvor de var sammen 1 6 måneder, indtil han flyttede fra
flygtningelejren. Han husker, at efterfølgende flyttede til Hørning. Han
kender ikke baggrunden for flytning da han var flyttet forinden.
familie havde det i starten "ikke OK?' med, at de var kærester. Da han
flyttede til et andet sted og fik opholdstilladelse; ændrede families
indstilling sig til ham. Det skete for ca. 1 år siden.
Han talte med politiet den 4. januar 2017, hvor han tog kontakt til politiet
efter havde sagt, at hun ville komme hjem til ham,
men hendes forældre var imod, at de skulle bo sammen. Han ringede til
politiet, da han ønskede, at hun skulle bo sammen med ham, og da der var
problemer med kom hjem til
ham: Han husker ikke længere, hvad han forklarede til politiet. sagde;
at hun blev slået, 0g hun bad ham derfor ringe til politiet. Formålet med
kunne bo sammen
med ham. Han var ikke bange for, at der skulle ske noget, men han
ville bare have, at hun skulle komme og bo hos ham. Han så, at havde
et hævet øje, men han forstod ikke helt præcist; hvad der var sket.
fortalte ikke; hvordan hun var blevet slået, og hun fortalte heller ikke; hvem
der slog, eller om der var nogen; der havde slået; eller om hun havde slået
sig mod en dør eller en væg.
Han var presset under politiets afhøring af ham; og politimanden pressede
ham til at svare. I sine svar til politiet sagde han både noget; der var sket;
men han sagde også noget; som ikke var sket. Han var i panik; da han ikke
havde sovet om natten, da han havde talt med Han var på
politistationen fra kl. 12.00_ 2 16.00, og han var træt og havde ikke forinden
fået noget at spise 0g drikke. Da han talte med politiet; var han bange for, at
var ved at blive gift med en anden mand og på den måde forsvinde ind
iet andet ægteskab .
Sagen blev udsat.
Retten hævet kl. 10.45.
|
RETTEN HORSENS
Udskrift af retsbogen
Den 19. januar 2018 kl. 09.00 blev Retten i Horsens sat i retssal E af
<anonym>Dommer</anonym> med domsmændene <anonym>Domsmand 1</anonym>
0g <anonym>Domsmand 2</anonym>
Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er
overholdt.
Rettens nr. 2848/2017
Politiets nr. 3700-73241-00009-17
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født den <anonym>Dato</anonym> 1997
<anonym>Anklager 1</anonym> var mødt for anklagemyndigheden
Der blev fremlagt anklageskrift af 28. august 2017 med bilag;
Arabisk-kurdisk talende tolk; <anonym>Tolk 1</anonym> var mødt.
Advokat Jesper Brøting var mødt som beskikket forsvarer.
Advokat Jesper Brøting oplyste; at han og tolken var mødt kl. 8.30, som
meddelt retten i forudgående mail.
Der blev fremlagt anklageskrift af 28. august 2017 med bilag samt
tilkendegivelse af 18. januar 2018.
Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.
Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Anklageskriftet og tilkendegivelse vedrørende udvisningspåstanden blev
læst op.
Tiltalte nægtede sig skyldig.
Tiltalte forklarede, at han bor med sine forældre 0g sine t0 små brødre på
<anonym>Adresse 1</anonym> 1 Hørning. Den 3. og 4. januar 2017 var han på denne
adresse. <anonym>Fl</anonym> som er hans søster; var også til stede. De havde ikke
uoverensstemmelser. Han så ikke <anonym>F1</anonym> blive slået. Han hørte ikke nogen
skændes. Han ved ikke, om <anonym>F1</anonym> talte i telefon i disse dage. Han har ikke
slået <anonym>F1</anonym> eller truet hende, og han har heller ikke truet
Foreholdt afhøringsrapport, den digitale sag, side 75, 3. afsnit, hvoraf
fremgår at han til politiet skulle have forklaret; at han hørte <anonym>Fl</anonym> tale i
telefon med forklarede han, at han ikke husker at have forklaret dette til
politiet. Politiets afhøring af ham foregik i politibilen; 0g der var en tolk til
stede.
Foreholdt afhøringsraspporten; den digitale sag, side 75, 4. afsnit, hvoraf
fremgår blandt andet, at han til politiet skulle have forklaret, at han så <anonym>F1</anonym>
og deres far i køkkenet, forklarede han, at han husker, at han har forklaret
dette til politiet. <anonym>Fl</anonym> havde ikke skader; da han så hende i køkkenet.
Foreholdt samme bilag; sidste afsnit, hvoraf fremgår; at han til politiet skulle
have forklaret blandt andet, at <anonym>F1</anonym> havde en hævelse ved øjet, som de
puttede is på, forklarede han, at han ikke har forklaret dette til politiet; idet
han ikke så <anonym>Fl</anonym> have skader.
<anonym>Vidne 2</anonym> mødte som vidne
Anklageren oplyste; at vidnet også er sigtet i sagen, 0g at han er tiltaltes far.
Vidnet blev vejledt om, at han ikke har pligt til at afgive forklaring ligesom
han blev vejledt om indholdet af retsplejelovens 8 171.
Vidnet forklarede, at han bor på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Hørning. Den 3. 0g 4. januar
2017 var han på sin bopæl. <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> som er
hans søn og datter; var også til stede. Der var ikke uoverensstemmelser
mellem <anonym>Iltalte</anonym> 0g <anonym>Fl</anonym> Han ved ikke, om <anonym>Fl</anonym> dengang var kærester med
V1I Pludselig kom der 6 til 7 politibetjente. Han sov, 0g han ved ikke,
hvorfor de kom til stede, men politiet sagde; at de var der pga. konflikter.
Han husker ikke; at han blev afhørt af politiet. Foreholdt afhøringsrapport;
den digitale sag, side 79, 2 nederste afsnit, de to øverste linjer; hvoraf
fremgår blandt andet, at han til politiet skulle have forklaret, at han så <anonym>F1</anonym>
tale i telefon i køkkenet, forklarede han, at han muligvis har fortalt dette til
politiet. Han husker ikke i dag, om <anonym>Fl</anonym> talte i telefon i køkkenet, og han
husker ikke, om han tog telefonen fra hende.
Bistandsadvokat kom til stede i retslokalet kl. 9.22.
Bistandsadvokaten anmodede på vegne af <anonym>F1</anonym> som
er tiltaltes søster, om, at hun fritages for at afgive forklaring i medfør af
retsplejelovens 8 171, stk. 1. Subsidiært, såfremt der gives vidnet
vidnepålæg, blev der anmodet om, at tiltalte føres ud, mens hun afgiver
forklaring jf. retsplejelovens 8 856.
Anklageren anmodede om, at vidnet pålægges at afgive forklaring jf.
retsplejelovens $ 171, stk. 3. Anklageren henviste til, at vidnets forklaring er
af stor betydning for sagen; idet hun er det eneste vidne til forholdene. Der
er tale om æresrelateret vold og trusler; og forholdene er ikke af bagatelagtig
karakter.
Anklageren nedlagde subsidiært påstand om, at vidnets rapportforklaring
tillades dokumenteret, og at den rapportoptagne betjent afgiver forklaring.
Der blev supplerende til støtte herfor henvist til, at vidnet af politiet er
behørigt vejledt om vidnefritagelsesreglerne, før hun afgav forklaring til
politiet. Der foreligger endvidere en politiattest til belysning af skaderne.
Forsvareren tilsluttede sig bistandsadvokatens anmodning 0g henviste til, at
tiltalte 0g vidnet har et tæt forhold, hvilket netop er baggrunden for
vidnefritagelsesreglerne. Der protesteres endvidere mod den subsidiære
påstand om dokumentation af politirapport, idet dette vil være en omgåelse
af vidnefritagelsesreglerne.
Efter votering afsagde retten:
Kendelse
Efter indholdet af politirapport af 4. januar 2017, den digitale sag side 29,
lægger retten lægger til grund, at vidnet er behørigt vejledt om sin
retsstilling før afhøring hos politiet.
På baggrund af vidneforklaringens betydning for sagen og henset til sagens
karakter 0g samfundsmæssige betydning pålægges vidnet at afgive
forklaring i medfør af retsplejelovens 8 171, stk. 3.
Derfor bestemmes:
<anonym>F1</anonym> pålægges at afgive forklaring.
Advokat Jesper Brøting kærede kendelsen og anmodede om, at kæremålet
tillægges opsættende virkning.
Bistandsadvokaten; advokat Jytte Smidstrup, tilsluttede sig kæremålet 0g
anmodningen om opsættende virkning.
Anklageren protesterede mod, at kæremålet tillægges opsættende virkning.
Efter votering afsagde retten:
Kendelse:
Efter sagens karakter, og idet formålet med kæremålet vil forspildes, hvis
kæremålet ikke tillægges opsættende virkning tages anmodningen om
opsættende virkning til følge; jf. retsplejelovens $ 969, stk: 2
Derfor bestemmes:
Kæremålet tillægges opsættende virkning
Advokat Jesper Brøting 0g advokat Jytte Smidstrup meddelte, at de
forventer at indlevere kæreskrift til landsretten.
<anonym>V1</anonym> mødte som vidne 0g blev gjort bekendt med
vidnepligten 0g vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han og <anonym>Fl</anonym> er kærester. De har kendt hinanden i 2 år.
<anonym>Fl's</anonym> familie har ikke sagt noget hertil, og det har de heller ikke tidligere
gjort. Han har et godt forhold til <anonym>F1's</anonym> familie. Han mødte <anonym>F1</anonym> 1 en
flygtningelejr; hvor de var sammen 1 6 måneder, indtil han flyttede fra
flygtningelejren. Han husker, at <anonym>Fl</anonym> efterfølgende flyttede til Hørning. Han
kender ikke baggrunden for <anonym>Fl's</anonym> flytning da han var flyttet forinden.
<anonym>F1's</anonym> familie havde det i starten "ikke OK?' med, at de var kærester. Da han
flyttede til et andet sted og fik opholdstilladelse; ændrede <anonym>Fl's</anonym> families
indstilling sig til ham. Det skete for ca. 1 år siden.
Han talte med politiet den 4. januar 2017, hvor han tog kontakt til politiet
efter <anonym>Fl's</anonym> anmodning. <anonym>F1</anonym> havde sagt, at hun ville komme hjem til ham,
men hendes forældre var imod, at de skulle bo sammen. Han ringede til
politiet, da han ønskede, at hun skulle bo sammen med ham, og da der var
problemer med <anonym>F1's</anonym> familie, som ikke ville have, at <anonym>F1</anonym> kom hjem til
ham: Han husker ikke længere, hvad han forklarede til politiet. <anonym>F1</anonym> sagde;
at hun blev slået, 0g hun bad ham derfor ringe til politiet. Formålet med
<anonym>Fl's</anonym> anmodning var; at politiet skulle komme; så <anonym>Fl</anonym> kunne bo sammen
med ham. Han var ikke bange for, at der skulle ske <anonym>F1</anonym> noget, men han
ville bare have, at hun skulle komme og bo hos ham. Han så, at <anonym>F1</anonym> havde
et hævet øje, men han forstod ikke helt præcist; hvad der var sket. <anonym>Fl</anonym>
fortalte ikke; hvordan hun var blevet slået, og hun fortalte heller ikke; hvem
der slog, eller om der var nogen; der havde slået; eller om hun havde slået
sig mod en dør eller en væg.
Han var presset under politiets afhøring af ham; og politimanden pressede
ham til at svare. I sine svar til politiet sagde han både noget; der var sket;
men han sagde også noget; som ikke var sket. Han var i panik; da han ikke
havde sovet om natten, da han havde talt med <anonym>Fl</anonym> Han var på
politistationen fra kl. 12.00_ 2 16.00, og han var træt og havde ikke forinden
fået noget at spise 0g drikke. Da han talte med politiet; var han bange for, at
<anonym>F1</anonym> var ved at blive gift med en anden mand og på den måde forsvinde ind
iet andet ægteskab .
Sagen blev udsat.
Retten hævet kl. 10.45.
<anonym>Dommer</anonym>
| 7,907 | 9,101 |
||||||
978
|
Tiltalte straffes med fængsel i 4 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom betinget af visse punkter
|
Endelig
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-1565/2018-OLR
|
Almindelig domsmandssag
|
2. instans
|
3388/22
|
Forbrydelser i offentlig tjeneste;
|
Nej
|
afsagt den 21. november 2018 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Hanne Aagaard,
Henrik Bjørnager Nielsen og Gitte Nymand Nielsen (kst.) med domsmænd) i ankesag
VL. S-1565-18
Anklagemyndigheden
mod
født 1971
(advokat Karina Skou, Aalborg)
Retten i Randers har den 17.juli 2018 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. 8-4529/2017).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte har påstået formildelse.
Supplerende oplysninger
Om sagsbehandlingsforløbet er det oplyst bl.a., at der blev rejst sigtelse mod tiltalte den 10.
juni 2015. Den 26. august 2016 blev tiltalespørgsmålet af politidirektøren forelagt for
statsadvokaten; der den 27.marts 2017 forelagde tiltalespørgsmålet for Rigsadvokaten:
Den 8. maj 2017 traf Rigsadvokaten afgørelse om tiltalespørgsmålet. Anklageskrift blev
indgivet til byretten den 17. oktober 2017.
Forklaringer
Tiltalte har ikke afgivet supplerende forklaring under ankesagen:
Landsrettens begrundelse og resultat
Straffen findes passende udmålt til fængsel i 4 måneder, idet der navnlig er lagt vægt på, at
tiltalte som beskikket forsvarer har medvirket til forsøg på falsk forklaring for retten.
Der er nu uden at det skyldes tiltaltes forhold gået næsten 3 12 år, siden forholdene blev
begået, og det tiltrædes under hensyn hertil, at straffen undtagelsesvist er gjort betinget. Da
der efter navnlig grovheden af forhold 1 ikke er grundlag for at gøre straffen rent betinget;
gøres straffen herefter betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt.
4 voterende finder efter grovheden af forhold 1, at tiltalte i medfør af retsplejelovens $ 138,
jf. straffelovens $ 79, skal frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed i 1 år fra denne
dom:
2 voterende stemmer under hensyn til den lange sagsbehandlingstid for at stadfæste byret -
tens afgørelse om frakendelse.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for net:
straffes med fængsel i 4 måneder; der gøres betinget; idet
fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på
betingelse af,
at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,
at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen; 0g
- 3 -
at tiltalte udfører ulønnet samfundstje neste i 100 timer efter kriminalforsorgens bestem -
melse inden for en længstetid på 8 måneder.
Tiltalte frakendes retten til at udøve advokatvirksom hed i 1 år fra denne dom.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten .
Hanne Aagaard Henrik Bjørnager Nielsen Gitte Nymand Nielsen
(kst.)
|
afsagt den 21. november 2018 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Hanne Aagaard,
Henrik Bjørnager Nielsen og Gitte Nymand Nielsen (kst.) med domsmænd) i ankesag
VL. S-1565-18
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym> 1971
(advokat Karina Skou, Aalborg)
Retten i Randers har den 17.juli 2018 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. 8-4529/2017).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte har påstået formildelse.
Supplerende oplysninger
Om sagsbehandlingsforløbet er det oplyst bl.a., at der blev rejst sigtelse mod tiltalte den 10.
juni 2015. Den 26. august 2016 blev tiltalespørgsmålet af politidirektøren forelagt for
statsadvokaten; der den 27.marts 2017 forelagde tiltalespørgsmålet for Rigsadvokaten:
Den 8. maj 2017 traf Rigsadvokaten afgørelse om tiltalespørgsmålet. Anklageskrift blev
indgivet til byretten den 17. oktober 2017.
Forklaringer
Tiltalte har ikke afgivet supplerende forklaring under ankesagen:
Landsrettens begrundelse og resultat
Straffen findes passende udmålt til fængsel i 4 måneder, idet der navnlig er lagt vægt på, at
tiltalte som beskikket forsvarer har medvirket til forsøg på falsk forklaring for retten.
Der er nu uden at det skyldes tiltaltes forhold gået næsten 3 12 år, siden forholdene blev
begået, og det tiltrædes under hensyn hertil, at straffen undtagelsesvist er gjort betinget. Da
der efter navnlig grovheden af forhold 1 ikke er grundlag for at gøre straffen rent betinget;
gøres straffen herefter betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt.
4 voterende finder efter grovheden af forhold 1, at tiltalte i medfør af retsplejelovens $ 138,
jf. straffelovens $ 79, skal frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed i 1 år fra denne
dom:
2 voterende stemmer under hensyn til den lange sagsbehandlingstid for at stadfæste byret -
tens afgørelse om frakendelse.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for net:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 4 måneder; der gøres betinget; idet
fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på
betingelse af,
at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,
at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen; 0g
- 3 -
at tiltalte udfører ulønnet samfundstje neste i 100 timer efter kriminalforsorgens bestem -
melse inden for en længstetid på 8 måneder.
Tiltalte frakendes retten til at udøve advokatvirksom hed i 1 år fra denne dom.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten .
Hanne Aagaard Henrik Bjørnager Nielsen Gitte Nymand Nielsen
(kst.)
| 2,715 | 2,786 |
|||||||
979
|
Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 152, stk. 1, § 155, 1 og 2. pkt., § 158, stk. 1 jf § 23 jf. § 21
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Randers
|
SS-4529/2017-RAN
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
3387/22
|
Forbrydelser i offentlig tjeneste;
|
Nej
|
4200-70323-00035-15
|
RETTEN RANDERS
Udskrift af dombogen
D0 M
afsagt den 17.juli 2018
Rettens nr. 8-4529 2017
Politiets nr. 4200-70323-00035-15
Anklagemyndigheden
mod
født 1971
NAVNEFORBUD
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17. oktober 2017.
er tiltalt for overtrædelse af
1. (1. +2)
straffelovens $ 152, stk. 1, $ 155, 1 0g 2. pkt., $ 158, stk. 1 jf: $ 23 jf. $
21, tjenestemisbrug med henblik på at skaffe andre en uberettiget
fordel, herunder ved uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger
samt forsøg på medvirken til falsk forklaring for retten; ved som advokat
at have misbrugt sin stilling som beskikket forsvarer for
som var sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 192a og $ 245,
til at krænke privates eller offentliges ret for at skaffe
en uberettiget fordel; idet han den 1.juni 2015 dels om formiddagen; dels om
eftermiddagen, under møder med hos
tiltaltes bror, på
utilbørlig vis forsøgte at påvirke til, at disse
samt skulle ændre forklaring som vidner
1 straffesagen mod idet tiltalte på det første møde
blandt andet udtalte:
a "så hvis vi ligesom kan løse det med et håndslag hen over bordet, så
kræver det, at alle faktisk ændrer jeres forklaring"
b. "hvis ikke vi stopper den her konflikt så kan det ikke ende godt for
alle" og
C. "altså nu kører jeg op 0g tager en snak med P og så kan måske
køre hjem og tage en snak med og så kan vi sige; så må vi
prøve at skære sagen til" , eller lignende ligesom tiltalte på det andet
møde blandt andet udtalte:
d. "hvis vi blev enige om, at vi skærer sagen til, så den blev så lille som
muligt'
e "det er ikke meget; der skal til; der er nogen gange et enkelt ord, der
skal skiftes ud med et andet"' 0g
f "Nu har jeg været oppe ved ham: Jeg vil godt give håndslag på, at
hvis I hjælper mest muligt; så holder han jer selvfølgelig skadesfri, 0g
så er den sag glemt"' eller lignende;
g.
din bil"
hvorved han videregav fortrolige oplysninger fra straffesagen ligesom han
forsøgte at formå 0g
til at afgive en falsk forklaring i retten til fordel for
hvilket mislykkedes, idet de ikke afgav forklaring
overensstemmelse hermed,
2. (3.+4.)
straffelovens $ 124, stk 3 jf: $ 23, $ 124, stk. 4, og 8 155, 1. pkt , ved i
perioden fra april 2015 til den 10. juni 2015 som advokat at have misbrugt
sin stilling som beskikket forsvarer for der var
varetægtsfængslet 0g undergivet brev- og besøgskontrol, til at krænke
privates eller offentliges ret; idet han
a. flere gange uretmæssigt medtog iPad
Arresten 1 Randers, således at denne kunne se fotoslvideo, S0I
dennes samlever havde optaget, ligesom
optog fotos arresten, hvorefter tiltalte
videreformidlede iPad'en til uden at de nævnte
fotoslvideo blev undergivet den af_politiet bestemte censur; 0g
dermed nedvirkede til at satte sig ulovligt
forbindelse med 0g
b fra
0g to breve stilet til som han tog med ud af arresten
med Jenblik på at videreformidle brevene til de pågældende, hvilket
mislykkedes, fordi de den 10. juni 2015 blev fundet af politiet under
ransagning af tiltaltes kontor og bil.
Anklagemyndigheden har subsidiært påstået forhold 2.b henført under
straffelovens $ 157.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf:
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand on, at retten til at
udøve advokatvirksomhed frakendes efter retsplejelovens 8 138, jf.
straffelovens $ 79,i et af retten fastsat tidsrum.
Tiltalte har nægtet sig skyldig:
Sagens oplysninger
Tiltalte har under hovedforhandlingen den 4. april 2018 forklaret; at han har
sagt det, der er anført anklageskriftets forhold 1, men der er udeladt noget;
hvor der i stedet er anfør "uklart" udskriften af lydoptagelsen.
Han har deponeret sin bestalling den 1_ marts 20/8. Sagen afholder ham fra
enhver formı for indtægt; og han har ikke råd til forsikringen; Han ønsker at
få sin bestalling udleveret s hurtigt som muligt: Han fik sin bestalling 1 2013.
Han blev beskikket som forsvarer for var selv gift med en
advokat;
og blev skilt i 2011, 0g han har lavet deres bodelingsoverenskomst. Han
bistod formentlig 2012 med en miljøsag. drev skrothandel
men hans plads var for lille.
Han blev ringet op påsken 2015 af der sagde, at var
arresteret. Han var på rejse med sin familie; så han sagde først nej til at være
forsvarer: Han er ikke beneficeret advokat: Det er rigtigt som anført i bilag J
1-0, at blev varetægtsfængslet den 31 . marts 2015 1 medfør af
retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3 Han blev beskikket som forsvarer for
den 7_ april 2015, men han forsøgte efterfølgende at komme ud af det
igen.
Han snakkede med der var arresten ~ Randers; lige efter påske. Han
havde aldrig haft strafferet; og han var ikke i stand til at hjælpe ham, så der
skulle en anden advokat på for at varetage den strafferetlige interesse.
havde et akut problem med virksomheden, hvor der var ansat 4 mand
0g løsarbejdere. De skulle skære en fàbrik ned lige efter påske. Han skulle
hjælpe med virksomheden; så den ikke gik konkurs. Det ville han gerne. Han
rettede den 14 april 2015 henvendelse til Advokat
brændte ham af. Han skrev igen den 5. maj 2075 igen til
der blev
forsvarer for Han var den 1. juni 2015 fortsat selv beskikket som
forsvarer for der sagde, at
der ikke kunne beskikkes to forsvarere 5 sagen, og at han måtte få det til at
fungere.
havde behov for psykiatrisk hjælp; 0g tiltalte kontaktede ham hver
anden dag: fik
psykologbistand.
Han må svare både ja og nej til spørgsmålet on1, hvorvidt han kender
vidneme; Han har boet i området fra han var 8 til 13-14 år gammel
var plejebarn nærheden af;, hvor han selv og hans bror boede. De
holdt møderne hos der er tiltaltes bror.
har været venner 20-30 år.
Han er ikke ven med dem; men han har mødt et par gange
tilfældigt hos sin bror. Det er rigtigt;, at blev dømt den 19. oktober
2015.
var venner eller bekendte indtil ca. V år før skuddene. Det
kan man se i brevet fra havde skrevet
et brev til kone; 0g hun gav
klamydia. gav hende en bil og han gav drengene en motorcykel.
4 tømte hus_for værdier og skrottede hans veteranbil og gav
pengene til
var bange; fordi mødte op på hans ejendomı ved porten. Der blev
afgivet et skud__0g bilen blev ramt af hagl Et par af haglene havde opspring
0g ramte foden; så han måtte på sygehuset og havde nogle
sygedage.
Der var to versioner om det, der skete. Der var 4 på den ene side, 0g
på den anden; Han blev flere gange ringet op af borgere, der var bekymrede,
fordi
arresten. Han vidste, at var bevæbnet; så det var noget; man skulle
være bekymret for; Politiet foretog ransagning af ejendom; men
fandt ikke skydevåben; Ved den 2. afhøring hos politiet blev sigtet for
nye sigtelser om, at han skulle have truet vidnemne. Tiltalte gjorde politiet
bekendt med, at han havde fået borgerhenvendelser om, at geværet Iå ved en
kammerat; 0g at patronerne var gravet ned i en jordvold. Han bad betjentene
om at tage ud og grave ~ jordvolden; men det ville de ikke; 0g de grinede af
det; han sagde. Hvis han havde været mere erfaren; ville han have banket
bordet og sagt; at de skulle gøre noget.
Noget tid efter, den 31.maj 2015 fik han sms'er fra som er en
af tidligere; men han
havde aldrig mødt ham. spurgte, om tiltalte var død eller hvad, fordi
han ikke vendte tilbage til sent om aftenen. Han
havde haft nogle lange dage, og han var to gange om ugen på besøg hos
havde kontaktet ham og
sagt; at han gerne ville begrave stridsøksen 0g slutte fred med
havde haft besøg på ejendommen, hvor nogen var mødt op og taget fotos
med en iPad, og 7 log sagt; at nogen ville have
10.000 kr. havde spurgt tiltalte; om de kunne mødes ved ham 0g tale
om; at de skulle slutte fred. Han var bekymret for situationen og sagde ja til
det. Han vidste, at var småkriminel, voldsforbryder sociopat og på
alkohol deroute; og han var bange for at mødes med ham. Han vidste, at
Viborg; er_værkfører og skulle på arbejde Han kan ikke huske; om det var 1
eller ham selv, der foreslog; at de skulle mødes hos tiltaltes bror. Det
turde han godt. Han ringede til P4]og spurgte; om de kunne mødes der.
Han har fortrudt det bitterligt. Han var bange for, hvad der ville ske med
kunne finde på at gøre noget. Han
skulle ikke have blandet sig i det, men han følte sig afvist af politiet, og han
folte; at de grinede ad ham; og at det var en krænkelse. Han var bekymret for
situationen. Han bad ikke on at ringe til politiet: Ransagningen var vist
nok blevet foretaget på grund af en henvendelse fra ekskone;
Han vidste ikke; at kom med til mødet. Han talte ikke med
inden mødet. Mødet blev afholdt for at bilægge striden. Mødet
handlede ikke om den verserende straffesag; men om konflikten. Han var
stået %p kl: 6 for at være der ved 8-9 tiden, 0g han kom for at høre, hıvad
havde at sige. Derfor blev det sådan en mærkelig samtale. Han kom
ikke til mødet, fordi han var beskikket forsvarer for Han kom for at de
kunne begrave stridsøksen mellem de to personer
Han er bekendt med reglerne om tavshedspligt som advokat og beskikket
forsvarer. Han kan ikke diskutere sagen med forurettede; 0g det gjorde han
heller ikke; Det er tilladt at møde forurettede 0g spørge ind til detaljer 0g om
deres opfattelse af forløbet; Han syntes; at det var et mærkeligt møde, 0g at
der var en skjult optagelse af det. Han var ikke klar over, at mødet blev
lydoptaget.
Han sagde, at de skulle lægge telefoneme væk, fordi hans bror havde sagt at
var paranoid; og at han optog alt. Der er ingen; der bryder sig om at
blive optaget. Hans bror var til stede under hele mødet :Han spurgte; om han
skulle gå, men tiltalte ville gerne have, at han blev. P3lsagde også, at det var
ok. Der var dødstrusler både fra var ikke så
foruroliget; for han havde ikke en dybfølt konflikt. Tiltalte var bange for de
to, 0g han var ikke tryg ved det. Han havde ikke talt med om mødet.
Han talte med efter det første møde, der varede ca. en time.
Han kørte til arresten 1 Randers og konfronterede med det.
reaktion var, at de bare kunne tilstå, at de var kommet for at banke ham . Han
var ikke interesseret at bilægge striden. Han kendte ikke noget til det besøg,
som ville betale 10.000
kr. til nogen i Randers , fordi nogen havde krævet penge af
var også meget bange for truslerne; Hun overvejede at nægte at han
kunne se børnene, når han kom ud. Tiltalte sagde til at han skulle
bilægge striden for børnenes skyld.
De snakkede ikke om, at forklaringerne skulle rettes til. Isagde ok til en
fred på vilkår; at ikke skulle opsøge ham igen; 0g at de ikke skulle
stå 0g grine inde i hjømet til næste byfest; 0g de skulle helt holde op med at
tale om sagen. Det var ikke noget; som tiltalte skulle bringe videre. Øvelsen
var at få men
sad fængslet så tiltalte tænkte; der var to, der var paranoide. Han har
lavet et notat til sig selv om mødet. var selvmordstruet; 0g de talte om
børene og om var sikkerhed på ejendommen. De
drøftede ikke sagen.
Han har nogle rettelser til udskriften bilag A-1-3-1 .
På side 2 for neden siger han: "Vi skal jo snakke lidt om det er jo en kedelig
situation på den lange bane er det bedre at slutte det her med et håndslag.
På side 3, 4. punkt siger han: Der er jo lidt to veje frem, synes jeg. Det ene er
jo at man bare lader det løbe ud 0g så er det svært; synes jeg at se, hvornår
det så slutter . Jeg tror såmænd heller ikke det gør den store forskel for
På side 4 øverst siger han: "Så hvis vi ligesom kan løse det med et håndslag
hen over bordet, så kræver det; at alle faktisk ændrer jeres forklaring '
På side 4,5. punkt siger han: "Ja, men det ved jeg ikke. 1
På side 7;4. punkt siger han: "Og det er jo sådan; at hvis ikke vi stopper den
her konflikt; så kan det ikke ende vi ned og så går vi tilbage til tidligere venskab . godt for alle. Altså den konflikt den 7
På side 8 øverst siger han: Det er et skud, der går af, og der er noget
opspring"
På side 12, øverst siger han til sidst"_ Så kunne man tilbagekalde det der
med bilen; det kan de ordne selv. 7i
På side 13 øverst siger han: 1
vil lukke ud. Det er fordi man siger; når kender hinanden 20 år
tilbage; så skal det heller ikke være sådan; at det er der bestemmer om
man skal ændre forklaring; for det kan alle gøre helt frem til
På side bilægge striden" 14, 7. punkt " 0g 13. punkt siger han: "Men for mig at se, jeg skal jo siger han: 71 Vi mødtes her for at se, om vi kunne
varetage FPD~-interesser; jeg kan se to
sag, der ligger lige for, så det er det; og den anden ting; det er den hvor han
bliver frigjort. 7
Side 15 øverst siger han: Men prøv at høre her, altså nu er vi mødtes der.
Jeg hverken kan eller må jo snakke med nogen. Sådan kan det ikke være. 7
[ femte punkt siger han til sidst: "Jeg kom her for at bilægge striden nu 0g for
alt fremtid. så har alle jo en interesse i det:' Idet næstsidste punkt siger han:'
Du ved 5 hvert fald jeg er her og det jeg tænker, det er at lige nu der snakker
vi løst og fast om, hvad vi er interesseret og bilægger det, 0g så kører jeg
op 0g snakker med 19 han har jo sådan set egentlig haft fred 0g ro
0g sidde og tænke og han er også mest interesseret i at bilægge striden;
På side 21 5. punkt, sider han: Man kan så se op mod porten; jamen så
bliver der afgivet 1 skud op loftet 0g det er det, 0g alle der har afgivet en
forklaring, siger der er kun 2 skud, og det._
siger han til sidst: Der er ikke nogen; der forventer at skal sige ok for at
banke ham, for så får I jo en sigtelse der.
På side 22 øverst siger han:
løgn; at I har givet hinanden bank mange gange; kunne jeg forestille mig.'
På side 23, 4. punkt siger han:" Så tager jeg ind og snakker med
hvis det skal løses for at bilægge striden; og jeg ved ikke; hvad der skal til;,
for at hun får det bedre, vel men så må de jo mødes nu. Men jeg er helt
sikker på for han øh det har jeg snakket med ham om; og der kan man
sige; at umiddelbare reaktion er, at de kan indrømme, at de lyver.
På side 25, 2. punkt siger han: Prøv lige det skal jeg nok lige tage en snak
med ham om; men altså det der med pigerne; det er bare; hvis man bliver
enige om, hvad der er der er opfattelsen af situationen; altså så skal de jo
have den samme opfattelse.
På side 30 for neden siger han: 7i Altså nu kører jeg op og tager en snak med
og så kan vi
sige; så må vi prøve at skære sagen til, så meget som vi kan; er det ikke
sådan?"
[ bilag A-1-4-1 siger han ikke; "Fik I snakket med de tøser, hvad sagde de til
det?" Det er der siger det. Han siger selv det næstsidste afsnit: M Jeg
tror på, at der kommer ikke nogen eller noget som helst, nu snakkede jeg
med ham igen; og jeg kan sådan ikke helt forstå, at der er gammel konflikt på
det her facebook 71
På side 2, 3. punkt siger han:"~
kan ikke rådgive jer sådan set jeg tænkte lidt på, at vi kan blive enige om,
at vi skærer sagen til så den blev så lille som muligt, han kommer ikke til at
sige, hvad det kunne være. Vi bestemmer ikke om der er en sag men vi
bestemmer hvad der er af indhold ~ sagen. I 5. punkt siger han: "Så vil jeg
foreslå, at så finder han en advokat; der kan løbe sagen igennem med dem.
På side 3 øverst siger han:" Jeg har ikke sådan et eller andet med, som siger
så er det lige sådan her det har jeg også lidt svært ved det jeg kan hjælpe
med her hvis man er villig på begge sider af bordet til at vi løser det her
bedst muligt vi kan ikke trylle det væk.. 11 1 fjerdesidste punkt på siden
"Det er heller ikke fordi der ikke står fem mand og kigger på. Der er et eller
andet hændelsesforløb. Der kan man jo alt efter om man vil hjælpe eller ikke
hjælpe med at det skal være rigtigt. Det er der ikke meget; der skal til, der er
nogen gange et enkelt ord der skal skiftes ud med et andet:' 71
På side 4 siger han:" [ kan jo heller ikke diskutere igennem mig.
På side 5 øverst siger han: Det er jo at komme videre i fred vi kan jo også
være ligeglade 0g så møde op i retten den dag og se, hvad der sker. Det er jo
sådan der vil altid komme noget bedre ud af det;, hvis vi tager styringen nu
Til sidst samme afsnit siger han efter forklaring: ingen interesse. 1 det
3. sidste afsnit siger samarbejde om bordet og ikke samarbejde under bordet.
På side 7 er det ham 0g ikke der taler . Han siger til sidst, at der er tale
0/1 præciseringer, så der ikke er noget der er forkert længere.
Han tog til mødet på grund af truslerne mod og hans familie. Han
opfattede truslerne som reelle. Der var indrettet et sikret rum til
som hun kunne løbe op til. Det var ikke ham; der tog initiativ til mødet.
Han har sagt det, der er anført under punkt Ia i anklageskriftet; men der er
kun gengivet den halve sætning. Han siger I fortsættelsen; 1 0g siger det, der
rigtigt er sket" . Det skal forstås i en sammenhæng. Hvis de sagde; at de kom
for at banke ville de inkriminere sig selv og miste deres erstatninger.
De skulle forklare, hvad der var rigtigt. De kunne bare sige sandheden.om, at
de havde truet ham;, og at de kom for at banke ham. Det vidste han godt, at
de ikke kunne sige. Det er mærkeligt; at anklagemyndigheden kun har
medtaget den halve sætning Hvis han ønskede noget rettet rapporterne;
blev de sure. Han skulle have været mere klar spyttet over for dem.
For så vidt angår punkt 1 b er det det samme Der er skåret en sætning over.
Der skal tilføjes. 1t Altså den konflikt den trapper vi ned og så går vi tilbage
til det tidligere venskab . 7 Det er ensidigt fremstillet.
De havde været venner i mange år, og nu var der en konflikt om også med
konen 0g sønnere. Han lavede en reference til, at havde truet med
at slå ihjel, og han var bange for, at det ville gå galt for en af dem. De
var på kollisionskurs; og derfor skulle de begrave stridsøksen.
Han havde sagt; at han ville rejse sig 0g gå, hvis de regnede det, han sagde;
for trusler. der ville
lokke tiltalte til at sige et eller andet. Han var bange for
har en historik for vold. kom for at lokke tiltalte til at sige et eller
andet.
Han mente vedrørende forhold c og d, at det gjaldt om at skære sagen til som
i civile sager. Hvis de to parter sluttede fred, så skulle erstatningen for bilen
og for svie 0g smerte ikke indgå i straffesagen. sagde; at han ikke
ville have erstatning. Bilen var en ældre model. Der var en skadesrapport.
Han sagde; at de ville få erstatning alligevel uanset straffesagen. ville
ikke forstå det. mistede tålmodigheden , han havde forstået det. Han var
ikke god nok til at forklare det. Han ville få to parter til at mødes. Det var
naturligt for ham at sige det.
Vedrørende forhold e forklarede tiltalte; at han sagde, at de skulle skære
sagen til, og han sagde, at de kunne få en bistandsadvokat. Det var et
spørgsmål om at præcisere og at tage nogle ting med, feks. at ham, der
skød, selv var bange. Det var naturligt at præcisere det; der stod i en rapport.
Han forsøgte ikke, at få dem til at sige noget bestemt. Han sagde ikke til
at han skulle glemme noget eller at lyve. De skulle bare præcisere
noget 0g tage nogle ting med. Der er ikke noget forkert i det fakta; der
kommer frem, når en bistandsadvokat stiller spørgsmålene. Det var de
civilretlige forhold, der skulle skæres til. Det var farvet af, at hans bror
sagde, at kom for at få nogle penge. De skulle ikke slås om de
penge.
Når man sidder til en afhøring og bliver udspurgt af et par betjente; så skriver
de et referat. De vælger deres egne ord. 0g P3] kunne heller ikke
genkende det, der var skrevet om dem ~ deres rapporter. Han siger; at de
kommer tættere på sandheden; alt efter hvilke ord, der anvendes. Han taler
om præcisering, og at de skal tage noget med. Han sagde; at der er et eller
andet hændelsesforløb, og man kan hjælpe med, at det skal være rigtigt
Bistandsadvokaten kan hjælpe med det. Der er ikke noget i vejen med, at en
part har sin egen rådgivning; så de kom tættere på sandheden. Han har ikke
opfordret til, at man glemmer noget.
Han har sagt som anført forhold If. "skadefri" er et civilretligt begreb. Man
betaler for skaden. Det hører under erstatningsretten; og det angik bil og fod.
forstod det godt og sagde, at han ikke ville have erstatning .
Han har sagt som anført under forhold Ig. Men det var ikke de eneste
tekniske beviser. Det er længe siden; at mødet fandt sted, og der blev sagt
meget sludder undervejs. Der var også ballistiske rapporter og gernings-
stedsundersøgelser. Han tænkte ikke på, at han videregav noget; der var
fortroligt. havde fået bilen udleveret; og der var hagl i hans bil. Der
var ikke noget hemmeligt i det.
Det er rigtigt; at det er anklagemyndigheden; der efterforsker, men en
forsvarer kan også efterforske på egen hånd. Man må ikke påvirke vidnerne
Der er en grænsezone, 0g derfor sidder vi her i dag; Man kan ikke drøfte
kendsgerningerne med forurettede. Man kan ikke sige, at han diskuterede
sagen med
Det er ikke sagt vedrørende udskriften side 9, at der skulle siges; at skud
blev afgivet ved en fejl. Han har heller ikke været ude på, at noget skulle
glemmes; men vidners hukommelse er tit hullet som en si.
Han har sagt det, der er anført side 19 om, at "hvis man siger, vi var fulde og
forskrækkede og kan faktisk ikke helt huske, hvad der foregik" men det skal
ses i en sammenhæng. Det er en generel betragtning. Han har ikke påvirket
havde
sagt; at han skulle til møde med sin bistandsadvokat. Det er anført på side 7
forneden i den 2. optagelse betyder, at mødet med en advokat skulle foregå
trygge og rolige omgivelser med en, der kunne rådgive 0g vidnerne,
således at de forklaringer; der kom frem, skulle støtte sandheden. Han var
ukendt med straffesager . Han havde aldrig tidligere haft en straffesag.
kunne få en anden bistandsadvokat så der kom en indstilling til
sagen;, der både talte mod og for tiltalte .
Tiltalte har den 17. juli 2018 forklaret vedrørende forhold 2, at han kan
huske at politiet var ude og ransage kontoret og bilen. De fandt en iPad på
kontoret. Det var den iPad, der også er anmeldt på sagen. iPad'en tilhørte
Han var i besiddelse af denne, da der på iPad'en lå et adressekartotek
på alle kunder. Det var nødvendigt;, at han kunne komme kontakt
med disse kunder for da han overtog driften. Han har haft iPaden med
i arresten. Han havde den med for at have kundernes oplysninger med. Han
har ikke haft den med for at vise billeder af børn. Han har heller ikke
vist familie nogle billeder afham.
Til bilag H.5.1, forklarede tiltalte, at han ikke er uenig i hvad der ligger på
iPad'en. Han havde altid iPad'en med, når han skulle i arresten. Han har taget
billederne fra arresten. Han besøgte 1 arresten efter et mødemed
politiet; hvor han oplyste om, at der var blevet rettet dødstrusler mod
Politiet grinede bare. Han tog billeder af cellen; da var deprimeret og
selvmordstruet. Billederne skulle bruges senere. sad ikke i isolation.
Han er ikke umiddelbart bekendt med den paragraf i straffeloven; hvoraf det
fremgår; at man ikke må tage billeder arresten. Han havde ikke været en
arrest før sag. Han blev tjekket; inden han kom ind i arresten. Han har
ikke smuglet iPad'en ind. Han har ikke taget billeder med ind af
familie. Der kan godt have været billeder af familien på iPad'en. Han kan ikke
sige, om der har været adgang til en iCloud-konto på iPad'en. Det er muligt;
at flere har haft mulighed for at benytte kontoen til at formidle billeder til
arresten. Han har
ikke vist billeder eller videoer.
Han har filmet kæreste ~ deres hus. Det er ikke ulovligt at lave en
videooptagelse. Han tog ud til huset for at finde nogle breve. Kæresten
spurgte; om han ville optage en video af hendes akvarium; og det gjorde han.
Han har ikke vist videoerne til Videoeme er optaget onsdag efter
mødet med politiet. Han så først om mandagen efter at videoerne er
optaget. skulle skrive under på nogle fuldmagter; så en anden kunne
drive virksomheden videre. Han skulle endvidere også have en anden
forsvarer. Han viste ham ikke nogle videoer under dette møde. Han husker
ikke andre videoer. Der er flere andre personer, der har haft mulighed for at
lægge videoere op på iCloud-kontoen. Han benægter ikke at have været i
besiddelse af iPad'en, at have haft iPad'en med arresten eller at have taget
videoeme af kæresten og billederne af cellen.
Til sagens bilag G.8.1-G.8.4, forklarede tiltalte, at politiet fandt brevene til
kæresten og blev fundet i hans
journalmappe på kontoret. Brevet G.8.3 til kæresten blev også fundet
sagsmappen; og de sidste to breve lå i bilen. Han blev kontaktet af
den 31. maj. var
blevet uvenner. Mandagen var en ret hektisk dag grundet mødet med politiet.
Onsdag den 4. juni tog han op arresten i igen og snakkede med Der
var nogen fra Randers, der truede kæreste for 10.000 kr.
havde fortalt dette til han. Han havde nogle uger tidligere haft et
mærkeligt telefonopkald.
kunne låne 10.000 kr. til et indskud, når han kom ud. havde
efterfølgende fortrudt, og bedt ham om ikke at udbetale pengene.
ringede til ham, og da han oplyste; at ikke ville låne ham pengene;
reagerede ville komme til
at fortryde det. Da efterfølgende fortalte ham om, at kæresten var
blevet truet vedrørende de 10.000 kr., ville han gerne vide fra hvad
dette drejede sig om. Han tog op til arresten, men han undveg at svare
på spørgsmålet. Han kørte derfor ud til kæreste, da han ville se
brevene, som hun havde modtaget fra ham. I to af de tre breve til hende, stod
de 10.000 kr. beskrevet. Han tog kopier af brevene på kontoret. Det er
derfor; at de findes i to eksemplarer. Han ville tage brevene med hjem for at
læse dem igennem; men han glemte dem efterfølgende bilen. Han havde
brevene, fordi han ville vide hvad problemet med de 10.000 kr. omhandlede.
Brevene kan tidsfæstes; hvis man ønsker det. De er ikke skrevet samme dag;
Han havde brevene fra kæresten. Han går ud fra, at brevene er gået gennem
politiets brevkontrol. Det er t0 ældre breve, der lå hos kæresten længe inden
han fik dem, og efterfølgende Iå hos ham fra om onsdagen; indtil politiet
fandt dem.
Det sidste brev var et testamente og en kærlighedserklæring. var
selvmordstruet, og havde oplyst til ham, at han havde skrevet et testamente .
bad ham tage testamentet med. Dette brev kan også tidsfæstes.
Brevene G.8.4 og G.8.2 blev fundet i bilen. Det sidste brev lå sagsmappen.
gav ham brevet med henblik på udlevering; hvis der skete noget med
ham.
Han kan ikke huske; om han tog billedere af cellen eller om tog dem.
Han mener, at det var ham selv. var meget deprimeret den dag; og det
eneste der glædede ham var; at han havde fået den celle. Det er vigtigt at
forstå, at brevene er gamle. Han havde flere muligheder for at give brevene
videre, men det gjorde han ikke. Brevene fra kæresten; tog han til sig selv.
Kærlighedserklæringen tog han i tilfælde af der skulle ske noget; da han
var deprimeret den dag;
Til bilag G.12.2 og G.12.3, forklarede tiltalte, at han ikke husker indholdet af
brevene helt. Det var breve fra at
han havde talt med fortalte ham;, at
han var meget ked af, at troede; at han havde gjort de ting; Han havde
skrevet to breve til som han gemne ville sende til ham. Tiltalte syntes
ikke, at skulle sende brevene. Han tog derfor brevene med og lagde
dem på sagen, for dermed at undgå at de blev sendt. Han kunne have givet
29 brevene; da de mødtes efterfølgende, men det gjorde han ikke. Han tog
brevene med, da han mente, at var ved at gøre noget dumt. Han husker
ikke, om han sagde til at han skulle smide dem ud. Han husker ikke,
om brevene handlede om sagen.
Til sagens forhold G.12.2, side 4, 2. afsnit øverst; forklarede tiltalte, at det
onhandler forklaring i den sag han er varetægtsfængslet i
Til sagens forhold G.12.3, forklarede tiltalte; at han ikke husker hvad
brevene omhandlede. Han synes ikke; at skulle have kontakt.
Han tog brevene og lagde dem på sagen; men ville ikke give dem videre til
havde han bilagene med, og han havde mulighed
for at aflevere brevene til ham. Han kunne også have sendt den. Det var
aldrig hans intention at videregive brevene.
Arresten er hullet som en si. Der var seks mobiltelefoner pa afdelingen; 0g
det var ikke nødvendigt at han skulle "lege postbud" for Han gjorde
100%, hvad de bad om arresten. Han blev tjekket inden han gik ind. Han
har ikke smuglet noget ind arresten.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en udtalelse af 9. maj 2018. Det fremgår at
tiltalte er egnet til samfundstjeneste.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han har to børn og bor
med sin hustru: Han var nødt til at deponere sin advokatbestalling . Sagen har
sat hans liv på pause. Han kunne ikke søge job under sagen. Han kan ikke
ansætte folk eller finde Jokaler, da efterforskningen har stoppet dette. Han
har ikke haft penge til at opretholde sit firma. Hans arbejdsliv er fuldstændig
smadret på grund af den lange tid, som sagen har varet. Han vil ikke
beskæftige sig med straffesager fremover. Han vil gerne genoptage sin
advokatvirksomhed igen. Der har aldrig været problemer med de øvrige
beskæftigelsesområder; som virksomheden har haft med at gøre. Han har fået
konstateret kraftigt søvnapnø og sover med iltapparat. Det går ud over
humøret og hukommelsen. Han går familieterapi med sin familie. Sagen går
også ud over hans integritet i familien. Han har set frem til at få en afslutning.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad forhold ]_
Retten finder det efter afspilningen af optagelserne af tiltaltes møder med
hos tiltaltes bror sammenholdt med tiltaltes
egen forklaring bevist; at tiltalte har udtalt sig som anført i anklageskriftet;
og retten finder det bevist; at tiltalte som beskikket forsvarer uberettiget
viderebragte fortrolige oplysninger personer; der skulle afgive
vidneforklaring F sagen, og at tiltalte misbrugte sin stilling til at krænke
privates eller det offentliges ret, idet han forsøgte at medvirke til, at de
pågældende og deres ægtefæller skulle ændre forklaring i sagen, hvilket dog
ikke lykkedes. Retten tilsidesætter tiltaltes forklaring on, at han bare
ønskede, at de pågældende skulle afgive forklaring i overensstemmelse med
sandheden; og at han ønskede at skære sagen til for så vidt angår
erstatningskrav .
Retten har lagt vægt på indholdet af optagelserne i det hele; idet det er anført
anklageskriftet; at tiltalte blandt andet udtalte sig som anført
anklageskriftet. Retten finder ikke; at dette er strid med retsplejelovens $
834 eller at forsvaret ikke har haft mulighed for at varetage tiltaltes
interesser.
Ad forhold 2 a.
Retten finder det efter tiltaltes forklaring bevist, at han var bekendt med, at
klienten var undergivet brev- og besøgskontrol, og at han misbrugte sin
stilling som beskikket forvarer ved at medbringe klientens iPad ind og ud af
arresten uden om kontrollen. Tiltalte har herved medvirket til, at klientens
kæreste kunne sætte sig ulovligt 1 forbindelse med klienten. Tiltalte har
således overtrådt straffelovens $ 124, stk. 3, jf. $ 23 $ og $ 124, stk. 4 samt
8 155, 1. pkt.
Ad forhold 2 b
Retten lægger efter den forklaring som tiltalte har afgivet; til grund, at han
modtog to af brevene fra klienten til kæresten fra kæresten; og tiltalte
frifindes derfor for den del af tiltalen: Retten finder det efter tiltaltes
forklaring bevist; at tiltalte modtog brevet i bilag G-8-3 fra klienten stilet til
klientens kæreste, og retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om, at dette brev
kunne anses som et kærlighedstestamente; som han kun skulle udlevere til
kæresten, såfremt klienten begik selvmord = arresten . Tiltalte findes dette
omfang skyldig den rejste tiltale.
Retten finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at
tiltalte havde forsæt til at viderebringe de to breve; som han modtog fra
tiltalte stilet til Pe
tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel 4 måneder, jf. straffelovens $ 152, stk 1, $
155, 1. og 2. pkt., $ 158, stk. I,jf: $ 23, jf. $ 21, $ 124, stk. 3,jf: $ 23,0g $
124, stk. 4
Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte overholder de betingelser, som er
angivet nedenfor, jf. straffelovens $ 56, stk. 1.
Retten har på den ene side lagt vægt på forholdenes grovhed 0g på den
anden side den tid, der er forløbet siden de strafbare forhold blev begået,
hvilket ikke kan tilregnes tiltaltes forhold. Retten har tillige taget hensyn til,
at der er truffet afgørelse om rettighedsfrakendelse som nedenfor anført.
Retten har efter omstændighederne ikke fundet fornødent grundlag for at
fastsætte vilkår om samfundstjeneste.
Retten finder, at der under hensyn til tiltaltes stilling til tiltalen foreligger en
nærliggende fare for misbrug af stillingen som beskikket forsvarer. medfør
af retsplejelovens $ 138, jf. straffelovens $ 79, frakendes tiltalte derfor retten
til som advokat at beskæftige sig med straffesager som forsvarer i 1 år fra
endelig dom at regne.
Thi kendes for ret:
skal straffes med fængsel 4 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes; hıvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart en prøvetid på 1 år fra endelig
dom.
Tiltalte frakendes retten til retten til som advokat at beskæftige sig med
straffesager som forsvarer 1 år fra endelig dom at regne.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
|
RETTEN RANDERS
Udskrift af dombogen
D0 M
afsagt den 17.juli 2018
Rettens nr. 8-4529 2017
Politiets nr. 4200-70323-00035-15
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym> 1971
NAVNEFORBUD
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17. oktober 2017.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1. (1. +2)
straffelovens $ 152, stk. 1, $ 155, 1 0g 2. pkt., $ 158, stk. 1 jf: $ 23 jf. $
21, tjenestemisbrug med henblik på at skaffe andre en uberettiget
fordel, herunder ved uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger
samt forsøg på medvirken til falsk forklaring for retten; ved som advokat
at have misbrugt sin stilling som beskikket forsvarer for <anonym>Person 1 (P1)</anonym>
som var sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 192a og $ 245,
til at krænke privates eller offentliges ret for at skaffe <anonym>P1</anonym>
en uberettiget fordel; idet han den 1.juni 2015 dels om formiddagen; dels om
eftermiddagen, under møder med <anonym>Person 2 (P2)</anonym> 0g <anonym>Person 3 (P3)</anonym> hos
tiltaltes bror, <anonym>Person 4 (P4)</anonym> på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> på
utilbørlig vis forsøgte at påvirke <anonym>P2</anonym> <anonym>P3</anonym> til, at disse
samt <anonym>Person 5 (P5)</anonym> 0g <anonym>Person 6 (P6)</anonym> skulle ændre forklaring som vidner
1 straffesagen mod <anonym>P1</anonym> idet tiltalte på det første møde
blandt andet udtalte:
a "så hvis vi ligesom kan løse det med et håndslag hen over bordet, så
kræver det, at alle faktisk ændrer jeres forklaring"
b. "hvis ikke vi stopper den her konflikt så kan det ikke ende godt for
alle" og
C. "altså nu kører jeg op 0g tager en snak med P og så kan måske
køre hjem og tage en snak med <anonym>P5</anonym> og så kan vi sige; så må vi
prøve at skære sagen til" , eller lignende ligesom tiltalte på det andet
møde blandt andet udtalte:
d. "hvis vi blev enige om, at vi skærer sagen til, så den blev så lille som
muligt'
e "det er ikke meget; der skal til; der er nogen gange et enkelt ord, der
skal skiftes ud med et andet"' 0g
f "Nu har jeg været oppe ved ham: Jeg vil godt give håndslag på, at
hvis I hjælper mest muligt; så holder han jer selvfølgelig skadesfri, 0g
så er den sag glemt"' eller lignende;
g.
din bil"
hvorved han videregav fortrolige oplysninger fra straffesagen ligesom han
forsøgte at formå <anonym>P2</anonym> <anonym>P3</anonym> <anonym>Pb</anonym> 0g
<anonym>Pb</anonym> til at afgive en falsk forklaring i retten til fordel for
<anonym>PI</anonym> hvilket mislykkedes, idet de ikke afgav forklaring
overensstemmelse hermed,
2. (3.+4.)
straffelovens $ 124, stk 3 jf: $ 23, $ 124, stk. 4, og 8 155, 1. pkt , ved i
perioden fra april 2015 til den 10. juni 2015 som advokat at have misbrugt
sin stilling som beskikket forsvarer for <anonym>PI</anonym> der var
varetægtsfængslet 0g undergivet brev- og besøgskontrol, til at krænke
privates eller offentliges ret; idet han
a. flere gange uretmæssigt medtog <anonym>F 5</anonym> iPad
Arresten 1 Randers, således at denne kunne se fotoslvideo, S0I
dennes samlever <anonym>Person (P/)</anonym> havde optaget, ligesom
<anonym>P1</anonym> optog fotos arresten, hvorefter tiltalte
videreformidlede iPad'en til uden at de nævnte
fotoslvideo blev undergivet den af_politiet bestemte censur; 0g
dermed nedvirkede til at <anonym>P/</anonym> satte sig ulovligt
forbindelse med <anonym>P1</anonym> 0g
b fra <anonym>F</anonym> modtog tre breve stilet til <anonym>P/</anonym>
0g to breve stilet til <anonym>Person 8 (P8)</anonym> som han tog med ud af arresten
med Jenblik på at videreformidle brevene til de pågældende, hvilket
mislykkedes, fordi de den 10. juni 2015 blev fundet af politiet under
ransagning af tiltaltes kontor og bil.
Anklagemyndigheden har subsidiært påstået forhold 2.b henført under
straffelovens $ 157.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf:
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand on, at retten til at
udøve advokatvirksomhed frakendes efter retsplejelovens 8 138, jf.
straffelovens $ 79,i et af retten fastsat tidsrum.
Tiltalte har nægtet sig skyldig:
Sagens oplysninger
Tiltalte har under hovedforhandlingen den 4. april 2018 forklaret; at han har
sagt det, der er anført anklageskriftets forhold 1, men der er udeladt noget;
hvor der i stedet er anfør "uklart" udskriften af lydoptagelsen.
Han har deponeret sin bestalling den 1_ marts 20/8. Sagen afholder ham fra
enhver formı for indtægt; og han har ikke råd til forsikringen; Han ønsker at
få sin bestalling udleveret s hurtigt som muligt: Han fik sin bestalling 1 2013.
Han blev beskikket som forsvarer for <anonym>P1</anonym> <anonym>P1</anonym> var selv gift med en
advokat; <anonym>Person 9 (Py)</anonym> men <anonym>P1</anonym> er nu gift med <anonym>P/</anonym> <anonym>PI</anonym>
og <anonym>P9</anonym> blev skilt i 2011, 0g han har lavet deres bodelingsoverenskomst. Han
bistod formentlig 2012 med en miljøsag. drev skrothandel <anonym>By 2</anonym>
men hans plads var for lille.
Han blev ringet op påsken 2015 af der sagde, at <anonym>F</anonym> var
arresteret. Han var på rejse med sin familie; så han sagde først nej til at være
forsvarer: Han er ikke beneficeret advokat: Det er rigtigt som anført i bilag J
1-0, at <anonym>P1</anonym> blev varetægtsfængslet den 31 . marts 2015 1 medfør af
retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3 Han blev beskikket som forsvarer for
<anonym>P1</anonym> den 7_ april 2015, men han forsøgte efterfølgende at komme ud af det
igen.
Han snakkede med <anonym>P1</anonym> der var arresten ~ Randers; lige efter påske. Han
havde aldrig haft strafferet; og han var ikke i stand til at hjælpe ham, så der
skulle en anden advokat på for at varetage den strafferetlige interesse.
<anonym>P1</anonym> havde et akut problem med virksomheden, hvor der var ansat 4 mand
0g løsarbejdere. De skulle skære en fàbrik ned lige efter påske. Han skulle
hjælpe med virksomheden; så den ikke gik konkurs. Det ville han gerne. Han
rettede den 14 april 2015 henvendelse til Advokat
<anonym>Advokat 1</anonym> brændte ham af. Han skrev igen den 5. maj 2075 igen til
<anonym>dvokat 1</anonym> Det blev <anonym>AQVOKdl 2</anonym> der blev
forsvarer for <anonym>P1</anonym> Han var den 1. juni 2015 fortsat selv beskikket som
forsvarer for <anonym>P1</anonym> Han kontaktede <anonym>Ankıager</anonym> der sagde, at
der ikke kunne beskikkes to forsvarere 5 sagen, og at han måtte få det til at
fungere.
<anonym>P1</anonym> havde behov for psykiatrisk hjælp; 0g tiltalte kontaktede ham hver
anden dag: <anonym>P1</anonym> ville tage livet af sig, og han sørgede for, at <anonym>P1</anonym> fik
psykologbistand.
Han må svare både ja og nej til spørgsmålet on1, hvorvidt han kender
vidneme; Han har boet i området fra han var 8 til 13-14 år gammel
<anonym>P2</anonym> var plejebarn nærheden af;, hvor han selv og hans bror boede. De
holdt møderne hos <anonym>P4</anonym> der er tiltaltes bror.
<anonym>P4</anonym> er mekaniker. <anonym>P1</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> har været venner 20-30 år.
Han er ikke ven med dem; men han har mødt <anonym>P2</anonym> et par gange
tilfældigt hos sin bror. Det er rigtigt;, at <anonym>P1</anonym> blev dømt den 19. oktober
2015.
<anonym>P2</anonym> 0g <anonym>P1</anonym> var venner eller bekendte indtil ca. V år før skuddene. Det
kan man se i brevet fra <anonym>P1</anonym> til <anonym>P8</anonym> Han fik at vide; at <anonym>P1</anonym> havde skrevet
et brev til <anonym>P8</anonym> <anonym>P1</anonym> havde været sammen med <anonym>P2 S</anonym> kone; 0g hun gav
klamydia. <anonym>PI</anonym> gav hende en bil og han gav drengene en motorcykel.
4 tømte <anonym>P2 S</anonym> hus_for værdier og skrottede hans veteranbil og gav
pengene til <anonym>PIU</anonym> <anonym>P2</anonym> blev stiktosset 0g truede <anonym>P1</anonym> med vold. <anonym>(P1O)</anonym>
var bange; fordi <anonym>P?</anonym> mødte op på hans ejendomı ved porten. Der blev
afgivet et skud__0g bilen blev ramt af hagl Et par af haglene havde opspring
0g ramte <anonym>P2</anonym> foden; så han måtte på sygehuset og havde nogle
sygedage.
Der var to versioner om det, der skete. Der var 4 på den ene side, 0g <anonym>P1 S</anonym>
på den anden; Han blev flere gange ringet op af borgere, der var bekymrede,
fordi <anonym>P2</anonym> og [P3havde sagt; at <anonym>PI</anonym> skulle skydes. Han tog op til , <anonym>P1</anonym>
arresten. Han vidste, at <anonym>P2</anonym> var bevæbnet; så det var noget; man skulle
være bekymret for; Politiet foretog ransagning af <anonym>P2 S</anonym> ejendom; men
fandt ikke skydevåben; Ved den 2. afhøring hos politiet blev <anonym>P1</anonym> sigtet for
nye sigtelser om, at han skulle have truet vidnemne. Tiltalte gjorde politiet
bekendt med, at han havde fået borgerhenvendelser om, at geværet Iå ved en
kammerat; 0g at patronerne var gravet ned i en jordvold. Han bad betjentene
om at tage ud og grave ~ jordvolden; men det ville de ikke; 0g de grinede af
det; han sagde. Hvis han havde været mere erfaren; ville han have banket
bordet og sagt; at de skulle gøre noget.
Noget tid efter, den 31.maj 2015 fik han sms'er fra <anonym>P8</anonym> som er en
af <anonym>P1 S</anonym> gamle venner. Han_havde haft en sag for <anonym>P8</anonym> tidligere; men han
havde aldrig mødt ham. <anonym>P8</anonym> spurgte, om tiltalte var død eller hvad, fordi
han ikke vendte tilbage til <anonym>Px</anonym> Han ringede til <anonym>P8</anonym> sent om aftenen. Han
havde haft nogle lange dage, og han var to gange om ugen på besøg hos
<anonym>P1</anonym> 1 arresten. <anonym>Fo</anonym> 20 sagde til ham, at <anonym>P?</anonym> havde kontaktet ham og
sagt; at han gerne ville begrave stridsøksen 0g slutte fred med <anonym>P1</anonym> <anonym>P2</anonym>
havde haft besøg på ejendommen, hvor nogen var mødt op og taget fotos
med en iPad, og <anonym>P/</anonym> havde kontaktet <anonym>FX</anonym> 7 log sagt; at nogen ville have
10.000 kr. <anonym>Fo</anonym> havde spurgt tiltalte; om de kunne mødes ved ham 0g tale
om; at de skulle slutte fred. Han var bekymret for situationen og sagde ja til
det. Han vidste, at <anonym>Fc</anonym> var småkriminel, voldsforbryder sociopat og på
alkohol deroute; og han var bange for at mødes med ham. Han vidste, at
Viborg; <anonym>Fc</anonym> så de kunne ikke mødes hos havde et tæskehold. <anonym>Fo</anonym> <anonym>P8</anonym> er_værkfører og skulle på arbejde Han kan ikke huske; om det var 1
<anonym>P8</anonym> eller ham selv, der foreslog; at de skulle mødes hos tiltaltes bror. Det
turde han godt. Han ringede til P4]og spurgte; om de kunne mødes der.
Han har fortrudt det bitterligt. Han var bange for, hvad der ville ske med
<anonym>P1</anonym> Han var også bange for, at <anonym>P1</anonym> kunne finde på at gøre noget. Han
skulle ikke have blandet sig i det, men han følte sig afvist af politiet, og han
folte; at de grinede ad ham; og at det var en krænkelse. Han var bekymret for
situationen. Han bad ikke <anonym>PX</anonym> on at ringe til politiet: Ransagningen var vist
nok blevet foretaget på grund af en henvendelse fra <anonym>P2 S</anonym> ekskone;
<anonym>K</anonym>
Han vidste ikke; at <anonym>P3</anonym> kom med til mødet. Han talte ikke med
<anonym>P2</anonym> inden mødet. Mødet blev afholdt for at bilægge striden. Mødet
handlede ikke om den verserende straffesag; men om konflikten. Han var
stået %p kl: 6 for at være der ved 8-9 tiden, 0g han kom for at høre, hıvad
<anonym>F</anonym> havde at sige. Derfor blev det sådan en mærkelig samtale. Han kom
ikke til mødet, fordi han var beskikket forsvarer for <anonym>P1</anonym> Han kom for at de
kunne begrave stridsøksen mellem de to personer
Han er bekendt med reglerne om tavshedspligt som advokat og beskikket
forsvarer. Han kan ikke diskutere sagen med forurettede; 0g det gjorde han
heller ikke; Det er tilladt at møde forurettede 0g spørge ind til detaljer 0g om
deres opfattelse af forløbet; Han syntes; at det var et mærkeligt møde, 0g at
der var en skjult optagelse af det. Han var ikke klar over, at mødet blev
lydoptaget.
Han sagde, at de skulle lægge telefoneme væk, fordi hans bror havde sagt at
<anonym>P2</anonym> var paranoid; og at han optog alt. Der er ingen; der bryder sig om at
blive optaget. Hans bror var til stede under hele mødet :Han spurgte; om han
skulle gå, men tiltalte ville gerne have, at han blev. P3lsagde også, at det var
ok. Der var dødstrusler både fra <anonym>P2</anonym> 0g fra <anonym>P3</anonym> <anonym>P3</anonym> var ikke så
foruroliget; for han havde ikke en dybfølt konflikt. Tiltalte var bange for de
to, 0g han var ikke tryg ved det. Han havde ikke talt med <anonym>P1</anonym> om mødet.
Han talte med <anonym>P1</anonym> efter det første møde, der varede ca. en time.
Han kørte til arresten 1 Randers og konfronterede med det. <anonym>P1 S</anonym>
reaktion var, at de bare kunne tilstå, at de var kommet for at banke ham . Han
var ikke interesseret at bilægge striden. Han kendte ikke noget til det besøg,
som <anonym>P2</anonym> havde fået, og de følte og troede, at <anonym>P8</anonym> ville betale 10.000
kr. til nogen i Randers , fordi nogen havde krævet penge af <anonym>P(</anonym> <anonym>P9</anonym>
var også meget bange for truslerne; Hun overvejede at nægte <anonym>P1</anonym> at han
kunne se børnene, når han kom ud. Tiltalte sagde til <anonym>P1</anonym> at han skulle
bilægge striden for børnenes skyld.
De snakkede ikke om, at forklaringerne skulle rettes til. <anonym>PI</anonym> Isagde ok til en
fred på vilkår; at <anonym>Fc</anonym> ikke skulle opsøge ham igen; 0g at de ikke skulle
stå 0g grine inde i hjømet til næste byfest; 0g de skulle helt holde op med at
tale om sagen. Det var ikke noget; som tiltalte skulle bringe videre. Øvelsen
var at få <anonym>P1</anonym> til at slutte fied. <anonym>P2</anonym> havde truet med at skyde <anonym>P1</anonym> men
<anonym>P1</anonym> sad fængslet så tiltalte tænkte; der var to, der var paranoide. Han har
lavet et notat til sig selv om mødet. var selvmordstruet; 0g de talte om
børene og om <anonym>P9</anonym> 0g om <anonym>P/</anonym> var sikkerhed på ejendommen. De
drøftede ikke sagen.
Han har nogle rettelser til udskriften bilag A-1-3-1 .
På side 2 for neden siger han: "Vi skal jo snakke lidt om det er jo en kedelig
situation på den lange bane er det bedre at slutte det her med et håndslag.
På side 3, 4. punkt siger han: Der er jo lidt to veje frem, synes jeg. Det ene er
jo at man bare lader det løbe ud 0g så er det svært; synes jeg at se, hvornår
det så slutter . Jeg tror såmænd heller ikke det gør den store forskel for
<anonym>P1</anonym>
På side 4 øverst siger han: "Så hvis vi ligesom kan løse det med et håndslag
hen over bordet, så kræver det; at alle faktisk ændrer jeres forklaring '
På side 4,5. punkt siger han: "Ja, men det ved jeg ikke. 1
På side 7;4. punkt siger han: "Og det er jo sådan; at hvis ikke vi stopper den
her konflikt; så kan det ikke ende vi ned og så går vi tilbage til tidligere venskab . godt for alle. Altså den konflikt den 7
På side 8 øverst siger han: Det er et skud, der går af, og der er noget
opspring"
På side 12, øverst siger han til sidst"_ Så kunne man tilbagekalde det der
med bilen; det kan de ordne selv. 7i
På side 13 øverst siger han: 1
vil lukke <anonym>P1</anonym> ud. Det er fordi man siger; når kender hinanden 20 år
tilbage; så skal det heller ikke være sådan; at det er <anonym>P1</anonym> der bestemmer om
man skal ændre forklaring; for det kan alle gøre helt frem til
På side bilægge striden" 14, 7. punkt " 0g 13. punkt siger han: "Men for mig at se, jeg skal jo siger han: 71 Vi mødtes her for at se, om vi kunne
varetage FPD~-interesser; jeg kan se to <anonym>3</anonym>
sag, der ligger lige for, så det er det; og den anden ting; det er den hvor han
bliver frigjort. 7
Side 15 øverst siger han: Men prøv at høre her, altså nu er vi mødtes der.
Jeg hverken kan eller må jo snakke med nogen. Sådan kan det ikke være. 7
[ femte punkt siger han til sidst: "Jeg kom her for at bilægge striden nu 0g for
alt fremtid. så har alle jo en interesse i det:' Idet næstsidste punkt siger han:'
Du ved 5 hvert fald jeg er her og det jeg tænker, det er at lige nu der snakker
vi løst og fast om, hvad vi er interesseret og bilægger det, 0g så kører jeg
op 0g snakker med <anonym>P1</anonym> 19 han har jo sådan set egentlig haft fred 0g ro
0g sidde og tænke og han er også mest interesseret i at bilægge striden;
På side 21 5. punkt, sider han: Man kan så se op mod porten; jamen så
bliver der afgivet 1 skud op loftet 0g det er det, 0g alle der har afgivet en
forklaring, siger der er kun 2 skud, og det._
siger han til sidst: Der er ikke nogen; der forventer at skal sige ok for at
banke ham, for så får I jo en sigtelse der.
På side 22 øverst siger han:
løgn; at I har givet hinanden bank mange gange; kunne jeg forestille mig.'
På side 23, 4. punkt siger han:" Så tager jeg ind og snakker med <anonym>P1</anonym>
hvis det skal løses for at bilægge striden; og jeg ved ikke; hvad der skal til;,
for at hun får det bedre, vel men så må de jo mødes nu. Men jeg er helt
sikker på for <anonym>P1</anonym> han øh det har jeg snakket med ham om; og der kan man
sige; at <anonym>P1 S</anonym> umiddelbare reaktion er, at de kan indrømme, at de lyver.
På side 25, 2. punkt siger han: Prøv lige det skal jeg nok lige tage en snak
med ham om; men altså det der med pigerne; det er bare; hvis man bliver
enige om, hvad der er der er opfattelsen af situationen; altså så skal de jo
have den samme opfattelse.
På side 30 for neden siger han: 7i Altså nu kører jeg op og tager en snak med
<anonym>P1</anonym> og så kan I måske køre hjem og tage en snak med <anonym>P5</anonym> og så kan vi
sige; så må vi prøve at skære sagen til, så meget som vi kan; er det ikke
sådan?"
[ bilag A-1-4-1 siger han ikke; "Fik I snakket med de tøser, hvad sagde de til
det?" Det er <anonym>P4</anonym> der siger det. Han siger selv det næstsidste afsnit: M Jeg
tror på, at der kommer ikke nogen eller noget som helst, nu snakkede jeg
med ham igen; og jeg kan sådan ikke helt forstå, at der er gammel konflikt på
det her facebook 71
På side 2, 3. punkt siger han:"~
kan ikke rådgive jer sådan set jeg tænkte lidt på, at vi kan blive enige om,
at vi skærer sagen til så den blev så lille som muligt, han kommer ikke til at
sige, hvad det kunne være. Vi bestemmer ikke om der er en sag men vi
bestemmer hvad der er af indhold ~ sagen. I 5. punkt siger han: "Så vil jeg
foreslå, at så finder han en advokat; der kan løbe sagen igennem med dem.
På side 3 øverst siger han:" Jeg har ikke sådan et eller andet med, som siger
så er det lige sådan her det har jeg også lidt svært ved det jeg kan hjælpe
med her hvis man er villig på begge sider af bordet til at vi løser det her
bedst muligt vi kan ikke trylle det væk.. 11 1 fjerdesidste punkt på siden
"Det er heller ikke fordi der ikke står fem mand og kigger på. Der er et eller
andet hændelsesforløb. Der kan man jo alt efter om man vil hjælpe eller ikke
hjælpe med at det skal være rigtigt. Det er der ikke meget; der skal til, der er
nogen gange et enkelt ord der skal skiftes ud med et andet:' 71
På side 4 siger han:" [ kan jo heller ikke diskutere <anonym>P1</anonym> igennem mig.
På side 5 øverst siger han: Det er jo at komme videre i fred vi kan jo også
være ligeglade 0g så møde op i retten den dag og se, hvad der sker. Det er jo
sådan der vil altid komme noget bedre ud af det;, hvis vi tager styringen nu
Til sidst samme afsnit siger han efter forklaring: ingen interesse. 1 det
3. sidste afsnit siger samarbejde om bordet og ikke samarbejde under bordet.
På side 7 er det ham 0g ikke <anonym>P4</anonym> der taler . Han siger til sidst, at der er tale
0/1 præciseringer, så der ikke er noget der er forkert længere.
Han tog til mødet på grund af truslerne mod <anonym>P1</anonym> og hans familie. Han
opfattede truslerne som reelle. Der var indrettet et sikret rum til <anonym>F/</anonym>
som hun kunne løbe op til. Det var ikke ham; der tog initiativ til mødet.
Han har sagt det, der er anført under punkt Ia i anklageskriftet; men der er
kun gengivet den halve sætning. Han siger I fortsættelsen; 1 0g siger det, der
rigtigt er sket" . Det skal forstås i en sammenhæng. Hvis de sagde; at de kom
for at banke <anonym>P1</anonym> ville de inkriminere sig selv og miste deres erstatninger.
De skulle forklare, hvad der var rigtigt. De kunne bare sige sandheden.om, at
de havde truet ham;, og at de kom for at banke ham. Det vidste han godt, at
de ikke kunne sige. Det er mærkeligt; at anklagemyndigheden kun har
medtaget den halve sætning Hvis han ønskede noget rettet rapporterne;
blev de sure. Han skulle have været mere klar spyttet over for dem.
For så vidt angår punkt 1 b er det det samme Der er skåret en sætning over.
Der skal tilføjes. 1t Altså den konflikt den trapper vi ned og så går vi tilbage
til det tidligere venskab . 7 Det er ensidigt fremstillet.
De havde været venner i mange år, og nu var der en konflikt om også med
konen 0g sønnere. Han lavede en reference til, at <anonym>P2</anonym> havde truet med
at slå <anonym>P1</anonym> ihjel, og han var bange for, at det ville gå galt for en af dem. De
var på kollisionskurs; og derfor skulle de begrave stridsøksen.
Han havde sagt; at han ville rejse sig 0g gå, hvis de regnede det, han sagde;
for trusler. <anonym>P2</anonym> var ikke utryg ved det, og det var <anonym>P2</anonym> der ville
lokke tiltalte til at sige et eller andet. Han var bange for <anonym>P2</anonym> for <anonym>P2</anonym>
har en historik for vold. <anonym>P2</anonym> kom for at lokke tiltalte til at sige et eller
andet.
Han mente vedrørende forhold c og d, at det gjaldt om at skære sagen til som
i civile sager. Hvis de to parter sluttede fred, så skulle erstatningen for bilen
og for svie 0g smerte ikke indgå i straffesagen. <anonym>P2</anonym> sagde; at han ikke
ville have erstatning. Bilen var en ældre model. Der var en skadesrapport.
Han sagde; at de ville få erstatning alligevel uanset straffesagen. <anonym>P2</anonym> ville
ikke forstå det. <anonym>P4</anonym> mistede tålmodigheden , han havde forstået det. Han var
ikke god nok til at forklare det. Han ville få to parter til at mødes. Det var
naturligt for ham at sige det.
Vedrørende forhold e forklarede tiltalte; at han sagde, at de skulle skære
sagen til, og han sagde, at de kunne få en bistandsadvokat. Det var et
spørgsmål om at præcisere og at tage nogle ting med, feks. at ham, der
skød, selv var bange. Det var naturligt at præcisere det; der stod i en rapport.
Han forsøgte ikke, at få dem til at sige noget bestemt. Han sagde ikke til
<anonym>P2</anonym> at han skulle glemme noget eller at lyve. De skulle bare præcisere
noget 0g tage nogle ting med. Der er ikke noget forkert i det fakta; der
kommer frem, når en bistandsadvokat stiller spørgsmålene. Det var de
civilretlige forhold, der skulle skæres til. Det var farvet af, at hans bror
sagde, at <anonym>P2</anonym> kom for at få nogle penge. De skulle ikke slås om de
penge.
Når man sidder til en afhøring og bliver udspurgt af et par betjente; så skriver
de et referat. De vælger deres egne ord. <anonym>P2</anonym> 0g P3] kunne heller ikke
genkende det, der var skrevet om dem ~ deres rapporter. Han siger; at de
kommer tættere på sandheden; alt efter hvilke ord, der anvendes. Han taler
om præcisering, og at de skal tage noget med. Han sagde; at der er et eller
andet hændelsesforløb, og man kan hjælpe med, at det skal være rigtigt
Bistandsadvokaten kan hjælpe med det. Der er ikke noget i vejen med, at en
part har sin egen rådgivning; så de kom tættere på sandheden. Han har ikke
opfordret til, at man glemmer noget.
Han har sagt som anført forhold If. "skadefri" er et civilretligt begreb. Man
betaler for skaden. Det hører under erstatningsretten; og det angik bil og fod.
<anonym>P2</anonym> forstod det godt og sagde, at han ikke ville have erstatning .
Han har sagt som anført under forhold Ig. Men det var ikke de eneste
tekniske beviser. Det er længe siden; at mødet fandt sted, og der blev sagt
meget sludder undervejs. Der var også ballistiske rapporter og gernings-
stedsundersøgelser. Han tænkte ikke på, at han videregav noget; der var
fortroligt. <anonym>P2</anonym> havde fået bilen udleveret; og der var hagl i hans bil. Der
var ikke noget hemmeligt i det.
Det er rigtigt; at det er anklagemyndigheden; der efterforsker, men en
forsvarer kan også efterforske på egen hånd. Man må ikke påvirke vidnerne
Der er en grænsezone, 0g derfor sidder vi her i dag; Man kan ikke drøfte
kendsgerningerne med forurettede. Man kan ikke sige, at han diskuterede
sagen med <anonym>P2</anonym> <anonym>P5</anonym> eller <anonym>P6</anonym>
Det er ikke sagt vedrørende udskriften side 9, at der skulle siges; at skud
blev afgivet ved en fejl. Han har heller ikke været ude på, at noget skulle
glemmes; men vidners hukommelse er tit hullet som en si.
Han har sagt det, der er anført side 19 om, at "hvis man siger, vi var fulde og
forskrækkede og kan faktisk ikke helt huske, hvad der foregik" men det skal
ses i en sammenhæng. Det er en generel betragtning. Han har ikke påvirket
<anonym>P2</anonym> <anonym>P2</anonym> skulle have en advokat til at hjælpe sig. <anonym>P2</anonym> havde
sagt; at han skulle til møde med sin bistandsadvokat. Det er anført på side 7
forneden i den 2. optagelse betyder, at mødet med en advokat skulle foregå
trygge og rolige omgivelser med en, der kunne rådgive <anonym>P2</anonym> 0g vidnerne,
således at de forklaringer; der kom frem, skulle støtte sandheden. Han var
ukendt med straffesager . Han havde aldrig tidligere haft en straffesag.
<anonym>P2</anonym> kunne få en anden bistandsadvokat så der kom en indstilling til
sagen;, der både talte mod og for tiltalte .
Tiltalte har den 17. juli 2018 forklaret vedrørende forhold 2, at han kan
huske at politiet var ude og ransage kontoret og bilen. De fandt en iPad på
kontoret. Det var den iPad, der også er anmeldt på sagen. iPad'en tilhørte
<anonym>P1</anonym> Han var i besiddelse af denne, da der på iPad'en lå et adressekartotek
på alle <anonym>P1 S</anonym> kunder. Det var nødvendigt;, at han kunne komme kontakt
med disse kunder for <anonym>P1</anonym> da han overtog driften. Han har haft iPaden med
i arresten. Han havde den med for at have kundernes oplysninger med. Han
har ikke haft den med for at vise billeder af <anonym>P1 S</anonym> børn. Han har heller ikke
vist <anonym>P1 S</anonym> familie nogle billeder afham.
Til bilag H.5.1, forklarede tiltalte, at han ikke er uenig i hvad der ligger på
iPad'en. Han havde altid iPad'en med, når han skulle i arresten. Han har taget
billederne fra arresten. Han besøgte <anonym>P1</anonym> 1 arresten efter et mødemed
politiet; hvor han oplyste om, at der var blevet rettet dødstrusler mod <anonym>P1</anonym>
Politiet grinede bare. Han tog billeder af cellen; da <anonym>P1</anonym> var deprimeret og
selvmordstruet. Billederne skulle bruges senere. <anonym>P1</anonym> sad ikke i isolation.
Han er ikke umiddelbart bekendt med den paragraf i straffeloven; hvoraf det
fremgår; at man ikke må tage billeder arresten. Han havde ikke været en
arrest før <anonym>P1 S</anonym> sag. Han blev tjekket; inden han kom ind i arresten. Han har
ikke smuglet iPad'en ind. Han har ikke taget billeder med ind af <anonym>P1 S</anonym>
familie. Der kan godt have været billeder af familien på iPad'en. Han kan ikke
sige, om der har været adgang til en iCloud-konto på iPad'en. Det er muligt;
at flere har haft mulighed for at benytte kontoen til at formidle billeder til
<anonym>P1</anonym> Der blev også senere fundet en iPhone hos <anonym>P1</anonym> arresten. Han har
ikke vist <anonym>PI</anonym> billeder eller videoer.
Han har filmet <anonym>P1 S</anonym> kæreste ~ deres hus. Det er ikke ulovligt at lave en
videooptagelse. Han tog ud til huset for at finde nogle breve. Kæresten
spurgte; om han ville optage en video af hendes akvarium; og det gjorde han.
Han har ikke vist videoerne til <anonym>P1</anonym> Videoeme er optaget onsdag efter
mødet med politiet. Han så først <anonym>P1</anonym> om mandagen efter at videoerne er
optaget. <anonym>P1</anonym> skulle skrive under på nogle fuldmagter; så en anden kunne
drive virksomheden videre. Han skulle endvidere også have en anden
forsvarer. Han viste ham ikke nogle videoer under dette møde. Han husker
ikke andre videoer. Der er flere andre personer, der har haft mulighed for at
lægge videoere op på iCloud-kontoen. Han benægter ikke at have været i
besiddelse af iPad'en, at have haft iPad'en med arresten eller at have taget
videoeme af kæresten og billederne af cellen.
Til sagens bilag G.8.1-G.8.4, forklarede tiltalte, at politiet fandt brevene til
kæresten og <anonym>r 0</anonym> hos ham. Brevene til <anonym>P8</anonym> blev fundet i hans
journalmappe på kontoret. Brevet G.8.3 til kæresten blev også fundet
sagsmappen; og de sidste to breve lå i bilen. Han blev kontaktet af <anonym>P8</anonym>
den 31. maj. <anonym>Fo</anonym> havde en anden version on, hvorfor han og <anonym>P1</anonym> var
blevet uvenner. Mandagen var en ret hektisk dag grundet mødet med politiet.
Onsdag den 4. juni tog han op arresten i igen og snakkede med <anonym>P1</anonym> Der
var nogen fra Randers, der truede <anonym>P1 S</anonym> kæreste for 10.000 kr.
<anonym>P8</anonym> havde fortalt dette til han. Han havde nogle uger tidligere haft et
mærkeligt telefonopkald. <anonym>P1</anonym> havde lovet en cellekammerat, <anonym>P1O</anonym> at han <anonym>(P1o)</anonym>
kunne låne 10.000 kr. til et indskud, når han kom ud. <anonym>P1</anonym> havde
efterfølgende fortrudt, og bedt ham om ikke at udbetale pengene. <anonym>P1O</anonym>
ringede til ham, og da han oplyste; at <anonym>P1</anonym> ikke ville låne ham pengene;
reagerede <anonym>P1 0</anonym> ved at råbe af ham. <anonym>P1O</anonym> sagde; at <anonym>P1</anonym> ville komme til
at fortryde det. Da <anonym>P8</anonym> efterfølgende fortalte ham om, at kæresten var
blevet truet vedrørende de 10.000 kr., ville han gerne vide fra <anonym>P1</anonym> hvad
dette drejede sig om. Han tog op til <anonym>P1</anonym> arresten, men han undveg at svare
på spørgsmålet. Han kørte derfor ud til <anonym>P1 S</anonym> kæreste, da han ville se
brevene, som hun havde modtaget fra ham. I to af de tre breve til hende, stod
de 10.000 kr. beskrevet. Han tog kopier af brevene på kontoret. Det er
derfor; at de findes i to eksemplarer. Han ville tage brevene med hjem for at
læse dem igennem; men han glemte dem efterfølgende bilen. Han havde
brevene, fordi han ville vide hvad problemet med de 10.000 kr. omhandlede.
Brevene kan tidsfæstes; hvis man ønsker det. De er ikke skrevet samme dag;
Han havde brevene fra kæresten. Han går ud fra, at brevene er gået gennem
politiets brevkontrol. Det er t0 ældre breve, der lå hos kæresten længe inden
han fik dem, og efterfølgende Iå hos ham fra om onsdagen; indtil politiet
fandt dem.
Det sidste brev var et testamente og en kærlighedserklæring. <anonym>P1</anonym> var
selvmordstruet, og havde oplyst til ham, at han havde skrevet et testamente .
<anonym>P1</anonym> bad ham tage testamentet med. Dette brev kan også tidsfæstes.
Brevene G.8.4 og G.8.2 blev fundet i bilen. Det sidste brev lå sagsmappen.
<anonym>P1</anonym> gav ham brevet med henblik på udlevering; hvis der skete noget med
ham.
Han kan ikke huske; om han tog billedere af cellen eller om <anonym>P1</anonym> tog dem.
Han mener, at det var ham selv. <anonym>P1</anonym> var meget deprimeret den dag; og det
eneste der glædede ham var; at han havde fået den celle. Det er vigtigt at
forstå, at brevene er gamle. Han havde flere muligheder for at give brevene
videre, men det gjorde han ikke. Brevene fra kæresten; tog han til sig selv.
Kærlighedserklæringen tog han i tilfælde af der skulle ske <anonym>P1</anonym> noget; da han
var deprimeret den dag;
Til bilag G.12.2 og G.12.3, forklarede tiltalte, at han ikke husker indholdet af
brevene helt. Det var breve fra <anonym>P1</anonym> til <anonym>P8</anonym> Han fortalte <anonym>P1</anonym> at
han havde talt med <anonym>P8</anonym> hvilket foruroligede ham. <anonym>P1</anonym> fortalte ham;, at
han var meget ked af, at <anonym>P8</anonym> troede; at han havde gjort de ting; Han havde
skrevet to breve til <anonym>P8</anonym> som han gemne ville sende til ham. Tiltalte syntes
ikke, at <anonym>P1</anonym> skulle sende brevene. Han tog derfor brevene med og lagde
dem på sagen, for dermed at undgå at de blev sendt. Han kunne have givet
<anonym>F0</anonym> 29 brevene; da de mødtes efterfølgende, men det gjorde han ikke. Han tog
brevene med, da han mente, at <anonym>P1</anonym> var ved at gøre noget dumt. Han husker
ikke, om han sagde til <anonym>P1</anonym> at han skulle smide dem ud. Han husker ikke,
om brevene handlede om sagen.
Til sagens forhold G.12.2, side 4, 2. afsnit øverst; forklarede tiltalte, at det
onhandler <anonym>P1 S</anonym> forklaring i den sag han er varetægtsfængslet i
Til sagens forhold G.12.3, forklarede tiltalte; at han ikke husker hvad
brevene omhandlede. Han synes ikke; at <anonym>P1</anonym> og <anonym>P8</anonym> skulle have kontakt.
Han tog brevene og lagde dem på sagen; men ville ikke give dem videre til
<anonym>F0</anonym> P0 Da han mødte <anonym>P8</anonym> havde han bilagene med, og han havde mulighed
for at aflevere brevene til ham. Han kunne også have sendt den. Det var
aldrig hans intention at videregive brevene.
Arresten er hullet som en si. Der var seks mobiltelefoner pa afdelingen; 0g
det var ikke nødvendigt at han skulle "lege postbud" for <anonym>P1</anonym> Han gjorde
100%, hvad de bad om arresten. Han blev tjekket inden han gik ind. Han
har ikke smuglet noget ind arresten.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en udtalelse af 9. maj 2018. Det fremgår at
tiltalte er egnet til samfundstjeneste.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han har to børn og bor
med sin hustru: Han var nødt til at deponere sin advokatbestalling . Sagen har
sat hans liv på pause. Han kunne ikke søge job under sagen. Han kan ikke
ansætte folk eller finde Jokaler, da efterforskningen har stoppet dette. Han
har ikke haft penge til at opretholde sit firma. Hans arbejdsliv er fuldstændig
smadret på grund af den lange tid, som sagen har varet. Han vil ikke
beskæftige sig med straffesager fremover. Han vil gerne genoptage sin
advokatvirksomhed igen. Der har aldrig været problemer med de øvrige
beskæftigelsesområder; som virksomheden har haft med at gøre. Han har fået
konstateret kraftigt søvnapnø og sover med iltapparat. Det går ud over
humøret og hukommelsen. Han går familieterapi med sin familie. Sagen går
også ud over hans integritet i familien. Han har set frem til at få en afslutning.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad forhold ]_
Retten finder det efter afspilningen af optagelserne af tiltaltes møder med
<anonym>P2</anonym> 0g <anonym>P3</anonym> hos tiltaltes bror sammenholdt med tiltaltes
egen forklaring bevist; at tiltalte har udtalt sig som anført i anklageskriftet;
og retten finder det bevist; at tiltalte som beskikket forsvarer uberettiget
viderebragte fortrolige oplysninger personer; der skulle afgive
vidneforklaring F sagen, og at tiltalte misbrugte sin stilling til at krænke
privates eller det offentliges ret, idet han forsøgte at medvirke til, at de
pågældende og deres ægtefæller skulle ændre forklaring i sagen, hvilket dog
ikke lykkedes. Retten tilsidesætter tiltaltes forklaring on, at han bare
ønskede, at de pågældende skulle afgive forklaring i overensstemmelse med
sandheden; og at han ønskede at skære sagen til for så vidt angår
erstatningskrav .
Retten har lagt vægt på indholdet af optagelserne i det hele; idet det er anført
anklageskriftet; at tiltalte blandt andet udtalte sig som anført
anklageskriftet. Retten finder ikke; at dette er strid med retsplejelovens $
834 eller at forsvaret ikke har haft mulighed for at varetage tiltaltes
interesser.
Ad forhold 2 a.
Retten finder det efter tiltaltes forklaring bevist, at han var bekendt med, at
klienten var undergivet brev- og besøgskontrol, og at han misbrugte sin
stilling som beskikket forvarer ved at medbringe klientens iPad ind og ud af
arresten uden om kontrollen. Tiltalte har herved medvirket til, at klientens
kæreste kunne sætte sig ulovligt 1 forbindelse med klienten. Tiltalte har
således overtrådt straffelovens $ 124, stk. 3, jf. $ 23 $ og $ 124, stk. 4 samt
8 155, 1. pkt.
Ad forhold 2 b
Retten lægger efter den forklaring som tiltalte har afgivet; til grund, at han
modtog to af brevene fra klienten til kæresten fra kæresten; og tiltalte
frifindes derfor for den del af tiltalen: Retten finder det efter tiltaltes
forklaring bevist; at tiltalte modtog brevet i bilag G-8-3 fra klienten stilet til
klientens kæreste, og retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om, at dette brev
kunne anses som et kærlighedstestamente; som han kun skulle udlevere til
kæresten, såfremt klienten begik selvmord = arresten . Tiltalte findes dette
omfang skyldig den rejste tiltale.
Retten finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at
tiltalte havde forsæt til at viderebringe de to breve; som han modtog fra
tiltalte stilet til Pe
tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel 4 måneder, jf. straffelovens $ 152, stk 1, $
155, 1. og 2. pkt., $ 158, stk. I,jf: $ 23, jf. $ 21, $ 124, stk. 3,jf: $ 23,0g $
124, stk. 4
Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte overholder de betingelser, som er
angivet nedenfor, jf. straffelovens $ 56, stk. 1.
Retten har på den ene side lagt vægt på forholdenes grovhed 0g på den
anden side den tid, der er forløbet siden de strafbare forhold blev begået,
hvilket ikke kan tilregnes tiltaltes forhold. Retten har tillige taget hensyn til,
at der er truffet afgørelse om rettighedsfrakendelse som nedenfor anført.
Retten har efter omstændighederne ikke fundet fornødent grundlag for at
fastsætte vilkår om samfundstjeneste.
Retten finder, at der under hensyn til tiltaltes stilling til tiltalen foreligger en
nærliggende fare for misbrug af stillingen som beskikket forsvarer. medfør
af retsplejelovens $ 138, jf. straffelovens $ 79, frakendes tiltalte derfor retten
til som advokat at beskæftige sig med straffesager som forsvarer i 1 år fra
endelig dom at regne.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tıltalte</anonym> skal straffes med fængsel 4 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes; hıvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart en prøvetid på 1 år fra endelig
dom.
Tiltalte frakendes retten til retten til som advokat at beskæftige sig med
straffesager som forsvarer 1 år fra endelig dom at regne.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
| 33,076 | 38,756 |
||||||
980
|
Byrettens dom blev stadfæstet
|
Endelig
|
Civilsag
|
Vestre Landsret
|
BS-38602/2018-VLR
|
Almindelig civil sag
|
2. instans
|
3390/22
|
Arbejdsskade og arbejdsmiljø;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 26. juli 2019
Sag BS-38602/2018-VLR
(5. afdeling)
Politiforbundet som mandatar for
(advokat Kira Kolby Christensen)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Elisabeth Andersen-Møller)
Retten i Horsens har den 17. september 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS -
7105/2018-HRS).
Landsdommerne Linda Hangaard, Thomas Jønler 0g Nikolaj K Andersen (kst;)
har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten har gentaget sin påstand for byret-
ten
Indstævnte, Ankestyrelsen; har påstået dommen stadfæstet, subsidiært hjemvis -
ning;
Forklaringer
har afgivet supplerende forklaring;
har forklaret; at det var helt tilfældigt, at han i
forbindelse med oprydningen mødte langs en af gangene mellem borde-
2
ne. Han skulle på dette sted den ene vej, 0g skulle den anden vej. Det
var normalt, at der var en løssluppen stemning til de julefrokoster i politiets re-
gi, som han deltog i. Denne julefrokost var den første, hvor han 0g hav-
de deltaget sammen. Han vil mene; at mosle og bryde dækker over det samme,
08 det var ikke hans mening at de skulle have fat i hinanden, da de tilfældigt
mødtes.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten:
Landsrettens begrundelse 0g resultat
Efter bevisførelsen tiltræder landsretten, at uheldet skete under de omstændig -
heder 0g det hændelsesforløb; som byretten har lagt til grund. Landsretten er
enig med byretten i, at den beskrevne leg i form af moslen 0g tumlen; som op-
stod mellem 08 1 forbindelse
med uheldet, ikke har en sådan naturlig forbindelse med julefrokosten, som ar -
bejdsgiveren var ansvarlig for; at der er grundlag for at anse forholdet for om -
fattet af arbejdsskadesikringslovens $ 5.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Politiforbundet som mandatar for
1 sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Ankestyrel-
sen. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, da det er
oplyst at Ankestyrelsen ikke er momsregistreret. Ud over sagens værdi er der
ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang 0g forløb, herunder
hovedforhandlingens varighed.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes .
Isagsomkostninger for landsretten skal Politiforbundet som mandatar for
inden 14 dage betale 25.000 kr. til Ankestyrelsen. Belø-
bet forrentes efter rentelovens $ 8 a.
|
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 26. juli 2019
Sag BS-38602/2018-VLR
(5. afdeling)
Politiforbundet som mandatar for
<anonym>art 1</anonym>
(advokat Kira Kolby Christensen)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Elisabeth Andersen-Møller)
Retten i Horsens har den 17. september 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS -
7105/2018-HRS).
Landsdommerne Linda Hangaard, Thomas Jønler 0g Nikolaj K Andersen (kst;)
har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten har gentaget sin påstand for byret-
ten
Indstævnte, Ankestyrelsen; har påstået dommen stadfæstet, subsidiært hjemvis -
ning;
Forklaringer
<anonym>art 1</anonym> har afgivet supplerende forklaring;
har forklaret; at det var helt tilfældigt, at han i
forbindelse med oprydningen mødte langs en af gangene mellem borde-
2
ne. Han skulle på dette sted den ene vej, 0g skulle den anden vej. Det
var normalt, at der var en løssluppen stemning til de julefrokoster i politiets re-
gi, som han deltog i. Denne julefrokost var den første, hvor han 0g hav-
de deltaget sammen. Han vil mene; at mosle og bryde dækker over det samme,
08 det var ikke hans mening at de skulle have fat i hinanden, da de tilfældigt
mødtes.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten:
Landsrettens begrundelse 0g resultat
Efter bevisførelsen tiltræder landsretten, at uheldet skete under de omstændig -
heder 0g det hændelsesforløb; som byretten har lagt til grund. Landsretten er
enig med byretten i, at den beskrevne leg i form af moslen 0g tumlen; som op-
stod mellem 08 1 forbindelse
med uheldet, ikke har en sådan naturlig forbindelse med julefrokosten, som ar -
bejdsgiveren var ansvarlig for; at der er grundlag for at anse forholdet for om -
fattet af arbejdsskadesikringslovens $ 5.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Politiforbundet som mandatar for
1 sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Ankestyrel-
sen. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, da det er
oplyst at Ankestyrelsen ikke er momsregistreret. Ud over sagens værdi er der
ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang 0g forløb, herunder
hovedforhandlingens varighed.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes .
Isagsomkostninger for landsretten skal Politiforbundet som mandatar for
<anonym>art 1</anonym> inden 14 dage betale 25.000 kr. til Ankestyrelsen. Belø-
bet forrentes efter rentelovens $ 8 a.
| 2,399 | 2,465 |
|||||
981
|
Sag om, hvorvidt Part 1 pådrog sig en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 5 i forbindelse med, at han under oprydningen efter en julefrokost arrangeret af si... Vis mere
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Horsens
|
BS-7105/2018-HRS
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
3389/22
|
Arbejdsskade og arbejdsmiljø;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
RETTEN I HORSENS
DOM
afsagt den 17. september 2018
Sag BS-7105/2018-HRS
Politiforbundet som mandatar for
(advokat Kira Kolby Christensen)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Christian Bo Kolding-Krøger ved
Denne afgørelse er truffet af
Sagens baggrund 0g parternes påstande
Sagen er anlagt den 28.februar 2018. Sagen drejer sig om, hvorvidt
den 7.februar 2014 pådrog sig en arbejdsskade efter arbejds-
skadesikringslovens $ 5 i forbindelse med; at han under oprydningen efter en
julefrokost arrangeret af sin arbejdsgiver blev lagt ned af en kollega.
Sagsøgeren har fremsat følgende påstand:
11 'Sagsøgte, Ankestyrelsen; skal anerkende; at sagsøger,
den 7.februar 2014 var udsat for en hændelse, der er omfattet af ar -
bejdsskadesikringslovens regler: 1
2
Sagsøgte, Ankestyrelsen; har påstået frifindelse:
Oplysningerne i sagen
Den 7.februar 2018 meddelte Ankestyrelsen; at de ikke ville genoptage sagen
vedrørende den arbejdsulykke, som havde an-
meldt; 0g hvorom Ankestyrelsen havde truffet afgørelse om afvisning den 21.
oktober 2016.
Af epikrise fra Ortopædkirurgisk afdeling Vejle, Sygehus Lillebælt; af 7. februar
2014 fremgår, at henvendte sig på afdelingen
med følgende henvisningsårsag:
30-årig mand henvender sig til skadestuen med smerter i højre knæ ef -
ter han er vredet i knæet i nat under en tumult med en kammarat. Kan
ikke præcisere om der har været valgus eller varus vrid
Det fremgår videre af epikrisen, at fik smertestil-
lende behandling, 0g at han skulle henvende sig til egen læge om 3-4 uger, hvis
han fortsat havde gener.
Den 15. september 2015 anmeldte en arbejdsu -
lykke til Arbejdsskadestyrelsen. Om hændelsesforløbet havde han anført føl-
gende:
I forbindelse med julefrokost i 1 afdelingens lo-
kaler på om undertegne-
de til skade med mit højre knæ: KI. var ca. 01.00, 0g vi var ved at rydde
op ilokalet I forbindelse med dette stillede jeg mig for sjov i vejen for
en kollega, som herved i sjov forsøgte at lægge mig ned på
gulvet. Desværre ville mit ben 0g krop ikke samme vej, 0g jeg mærkede
et smæld i mit højre knæ, 0g kraftig smerte til følge Jf. vedhæftet sy -
gejournal; har man ikke konstateret en konret skade på daværende tids-
punkt. Her ca. 1,5 år efter har jeg stadig problemer med knæet; hvorfor
jeg igen kontaktede egen læge, der henviste mig til Horsens sygehus.
Ved MR-skanning har man kunnet konstatere en læsion af korsbånd i
højre knæskal. Derfra retter jeg først henvendelse nu; idet skadens om-
fang først er kommet frem i forbindelse med MR-skanningen:"
Sydøstjyllands Politi besvarede den 2 november 2015 et spørgeskema fra Ar -
bejdsskadestyrelsen hvoraf blandt andet fremgår:
3
” …
Var virksomheden arrangør, og med til at fastsætte rammerne for ar -
rangementet?
Ja
…
Var deltagerne i arrangementet underlagt instruktion fra virksomheden
som arbejdsgiver eller repræsentant for virksomheden?
Nej, naturligvis sker opførsel med god pli og ansvarlighed
Deltog virksomheden eller virksomhedens repræsentanter i arrange -
mentet?
Ja, både nærmeste leder og dennes leder.
…”
Den 29. december 2015 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om at afvise den
anmeldte skade. Af begrundelsen fremgår:
”Vi kan ikke anerkende ulykken den 7. februar 2014 som en arbejdsska -
de, fordi du ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven
på tidspunktet for ulykken.
Vi har lagt vægt på, at du kom til skade med dit knæ i forbindelse
med at for sjov sloges med en kollega under oprydning efter
julefrokost på arbejde. Du var ikke var dækket af loven da du kom
til skade, fordi skader forvoldt ved leg, skænderi, kådhed eller
håndgemæng ikke er omfattet af Arbejdsskadelovgivningen.
Derfor anerkender vi ikke din knæskade som en arbejdsskade.”
Den 21. oktober 2016 meddelte Ankestyrelsen, at Ankestyrelsen ligeledes ikke
anså skaden for sket i forbindelse med arbejdet eller de forhold, som arbejdet er
foregået under. Ankestyrelsen begrundede sin afgørelse med følgende:
” Vi vurderer, at du ikke er kommet til skade som følge af arbejdet eller
under arbejdets forhold, og du er således ikke omfattet af Arbejdsska-
deloven.
Vi vurderer, at selve julefrokosten og den efterfølgende oprydning er en
del af arbejdets forhold, men at den konkrete hændelse er forårsaget af
din og din kollegas kådhed, som ikke er omfattet af arbejdets forhold.
Om arrangementet
4
I forhold til julefrokosten og den efterfølgende oprydning har vi lagt
vægt
på, at arbejdsgiver arrangerede og var med til at fastsætte rammerne
for arrangementet. Derudover stillede arbejdsgiver lokaler til rådighed,
og formålet med arrangementet var at styrke sammenholdet på tværs af
afdelingen. Der var ikke pligt til at deltage, men nærmeste leder og den-
nes
leder deltog også i arrangementet.
Vi har herefter lagt vægt på, at da selve arrangementet er omfattet af
arbejdets forhold er den efterfølgende oprydning også omfattet.
Om den konkrete hændelse
Vi vurderer, at det er begge parters kådhed, som er årsagen til hændel -
sen.
Vi vurderer således, at der ikke er grundlag for at antage, at du ikke
handlede i kådhed, men at det alene er kollegaens uventede handling,
som kan betragtes som kådhed, sådan som din advokat anfører i kla-
gen.
Du har oplyst, at I var ved at rydde op i lokalet efter julefrokosten. I for-bindelse med dette, stillede du dig for sjov i vejen for en kollega, som
herved i sjov forsøgte at lægge dig ned på gulvet.
Kådhed betyder, at man er munter, veloplagt og/eller ivrig på en løs-
sluppen måde. Vi mener, at ovenstående hændelsesforløb er udtryk for
kådhed fra begge involverede.
Vi mener derfor, at principafgørelse 44-10 ikke er sammenlignelig med
din sag. I principafgørelsen anerkendte vi en øjenskade opstået efter, at
en kollega havde kastet en snebold i hovedet på skadelidte. I forhold til
din sag er det afgørende, at skadelidte i principafgørelsen ikke deltog i
sneboldkampen eller havde opfordret til den, men var i gang med at
udføre sit arbejde, da kollegaen kastede snebolden.
Vi er opmærksomme på, at du var i gang med at rydde op og på dette
tidspunkt var omfattet af loven. Forskellen er, at du selv foretager en
handling, som bringer dig ud af arbejdets forhold ved for sjov at stille
dig i vejen for en kollega, som ligeledes for sjov forsøger at lægge dig
ned på gulvet.
I Højesterets dom af 3. juli 2008, som er gengivet i principafgørelse 10-
09, lagde Højesteret vægt på, at skaden skete under omstændigheder,
der ikke havde en naturlig forbindelse med arrangementet, som firmaet
var ansvarlig for. Skaden, som skete i forbindelse med en fodboldkamp,
hvor skadelidte hældte en øl i baglommen på en kollega og gled i græs-
set, da han ville flygte, var derfor ikke omfattet af loven.
Vi mener, at principafgørelse 10-09 er mere sammenlignelig med din
sag end principafgørelse 44-10. I principafgørelse 10-09 er det også til -
5
skadekomne selv, som foretager den indledende handling der bringer
ham ud af arbejdets forhold.
Oplysningerne fremgår særligt af din beskrivelse af hændelsesforløbet i
anmeldelsen 0g arbejdsgivers svar på spørgeskema om arrangementet.
Om reglerne
Ved arbejdsskade forstås efter loven en ulykke, der er en følge af arbej-
det eller de forhold, det er foregået under. Skader, som sker på arbejdet
under udførelsen af ens sædvanlige arbejde er omfattet af loven. Ska-
der, som sker på grund af rent private forhold er derimod ikke omfat-
tet.
Det er tilskadekomne, som har bevisbyrden for, at skaden er sket under
arbejdet eller arbejdets forhold_
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af 08 af
har forklaret, at afdelingen holdte julefrokost i
politiets lokaler. Der var opstillet langborde, hvor de havde spist 0g drukket øl.
Arrangementet var afsluttet; 0g de var ved at stille ting i køkkenet 0g rydde op
Bordene var ved at blive sat på plads, da han 0g mødtes på midten mel-
lem bordene. Han stillede sig i vejen for 0g sagde noget i retning af, 11 nu
er det os to" afviste at de skulle have fat i hinanden De stod i overtøj,
0g de skulle snart ud af døren Han var ikke af den opfattelse, at de skulle til at
bryde med hinanden. Han husker det som en benfejning hvor fejede be-
nene væk under ham. Han mener ikke at han havde fat i men det kan
godt være, at han tog fat i da han fik fejet benene væk. De stod ikke næ-
se mod næse, 08 der var ikke lagt op til at slås. Han gik hen imod i sjov,
men han havde ikke gjort klar til, at de skulle bryde. Hvis han havde taget fat i
ville han have forventet en reaktion. Det har de øvet mange gange på
politiskolen; 0g hvis han havde forventet en reaktion; var han ikke faldet. Da
han lå på gulvet, havde han smerter, men efter nogen tid aftog den kontante
smerte. Han blev rejst op af nogle kollegaer. Han kunne humpe rundt resten af
aftenen; men han var godt klar over, at der var noget, som han skulle have kig -
get på. Han skulle overnatte hos en kollega; hvilket var aftalt på forhånd. Den
næsten morgen blev han hentet af sin kæreste, 0g de tog på skadestuen Før
uheldet var han meget fysisk aktiv. Han var ved at søge ind til aktionsstyrken;
0g han brugte derfor meget tid på fysisk træning: Han brugte også efter uheldet
meget tid på genoptræning; Han forventede, at det var en forstuvning som læ-
gerne havde sagt. Hans fysiske form fik imidlertid aldrig det niveau, som han
havde tidligere. Han har måtte fravælge nogle sportsgrene, 0g han har måtte
være påpasselig med forskellige ting sammen med sine børn. Hans knæ er min -
dre stabilt 0g mere stift på grund af operationsar.
Hvis han havde haft fat i ville han have forventet et selvforsvar fra
havde afvist, at der skulle være en situ-
ation Hanhavde slået ud med armene 0g afspærret vejen; og han stod forment-
ligt fortsat i vejen for da afviste, at der skulle ske noget. Stem-
ningen var god, 0g alle hjalp med at rydde op. Der var bestilt en taxa, 0g der
var ikke tid til sjov 0g spas. Han stillede sig blot i vejen som kollegial pingpong;
kunne have sagt noget under julefrokosten; men han husker ikke, at der
var sket noget specielt. Han forventede ikke en reaktion fordi han stod i vejen
for og han mener ikke, at han stillede sig ikke i vejen for andre.
har forklaret; at han er politibetjent hos Sydøstjyllands Po-
liti i Vejle. Han 0g er kollegaer. Julefrokosten var for
i lokalerne i Kolding. Det var ikke hans indtryk, at var fuld.
Han skulle selv køre hjem senere på natten og han havde derfor ikke fået ret
meget at drikke: Julefrokosten varede nogle timer. Han 0g de fleste andre hjalp
med at rydde op. Der var en god stemning under både julefrokosten 0g opryd-
ningen ville i sjov mosle med ham. Det afveg han fra i første omgang;
Til sidst tog han fat i som faldt ned. Det var som indledte
det, men det var ham der tog fati Det var kun for sjov. Han afviste at
mosle, men han lod sig overtale til sidst, da var lidt vedholdende.
var ikke helt forberedt på, at han tog fat i ham Der havde foregået noget
tilsvarende andre steder i lokalet; men han kan ikke huske, om var en
del af det. Der var en løssluppen stemning under julefrokosten; 0g der var lidt
7 'skolegårdstumleri" som ikke var planlagt, men sådan blev det. hav-
de ikke fat i ham forinden.
rakte lidt ud efter ham, men han kan ikke huske, hvordan det foregik
præcist. kan også bare have spærret vejen med et smil, mens de gik
frem 0g tilbage. Der var ingen; der sloges, men det var en 'flok hanner" som
var samlet; 08 de skulle prøve kræfter med hinanden Det gad han ikke til at
starte med. Der er som oftest "skolegårdstumlerier" , når de har julefrokost. Le-
delsen deltager også i julefrokosten; 0g der er også flere fra ledelsen; som har
deltaget i at mosle tidligere.
Parternes synspunkter
har i sit påstandsdokument anført følgende:
Det gøres gældende at 2art 1
sammenlignes til skaden der var til pådømmelse ved Højesteret i sagen
U 2208.2406/2H. Det gøres endvidere gældende; at Ankestyrelsens af -
visning med henvisning til U 2008.2406/2H 0g med henvisning til, at
skade heller ikke er sammenlignelig til
principafgørelse 44-10, i det hele er for unuanceret i forhold til arbejds-
skadesikringslovens anvendelsesmetode
For det første er det væsentligt at bemærke sig at Højesteret i sagen fra
2008 tillagde en række omstændigheder vægt i sin samlede vurdering;
Herunder bl.a , at skaden skete under en fodboldkamp; der var iværk-
sat af medarbejderne selv, 0g som derfor ifølge Højesteret måtte anses
at være uden forbindelse til firmaarrangementet iværksat af arbejdsgi -
veren, samt at optakten til skaden havde været en egentlig gensidig
"leg" mellem den skadelidte og kollegaen; fordi skadelidte hældte en øl
i kollegaens lomme, hvorefter de løb efter hinanden
For det andet er det om optaktenlden gensidige leg i højesteretssagen
værd at hæfte si8 ved skadelidtes egen forklaring under retssagen om,
at han udmærket var klar over, at hans handling ville føre til repressali -
er. Med hans egne ord vidste han at 'den skulle byttes på et tids-
punkt" 0g at det ville blive hans 'tur"
Til sammenligning bestod 71 'deltagelse"
alene i, at han for sjov stillede sig i vejen for sin kollega under opryd-
ningen. Der var ikke tale om en forudgående fysisk kontakt mellem de
to eller anden opildnet stemning sammenlignelig med omstændighe -
derne i Højesterets dom. kunne derfor ik-
ke forvente en handling fra sin kollega i form af at blive forsøgt væltet
på gulvet med et vrid iknæet til følge.
Hertil kommer, at skade ~ modsat arran-
gementet i sagen U 2008.2406/2H skete på selve arbejdets adresse un-
der en julefrokost; der i det hele må anses at have en naturlig forbindel-
se til arbejdet, ligesom skaden skete i forbindelse med oprydningen
somidet hele havde en naturlig forbindelse til julefrokosten.
Under disse omstændigheder må en afvisning af en skade med henvis-
ning til selvforskyldt kådhed forudsætte, at den udviste adfærd helt op
lagt igger uden for_sædvanlig opførsel; eftersom skaden uomtvisteligt
skete på arbejdspladsen og indenfor rammerne af et arrangement arran-
geret af arbejdsgiver I dommen fra Højesteret indebar det samlede hæn-
delsesforløb, at skaden oplagt faldt uden for loven. Samme kan ikke si-
ges om skade.
Det skal for vurderingen også holdes in mente, at arbejdsskadesikrings -
lovens objektive ansvar udspringer af helt samme hensyn; som ligger
bag arbejdsgiverens ansvar efter DL 3-19-2: At arbejdstagerne altid skal
være beskyttet 0g sikret på arbejdspladsen. Reglerne har derfor også et
forebyggende sigte, der sikrer arbejdspladserne 0g arbejdsmiljøet; 0g de
understreger arbejdsgivers ansvar herfor; Der henvises til punkt 3.1.i
de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 216 af 9. april 2003 ved-
rørende lov om arbejdsskadesikring samt til side 12i betænkning
792/1977 vedrørende arbejdsskadeforsikring:
Når man har at gøre med et tilfælde af (som beskrevet af Ankestyrel-
sen) kådhedltumling kan man derfor i sondringen mellem, hvad som
er omfattet af arbejdsskadesikringens objektive ansvar, 0g hvad som
8
oplagt bør holdes uden for, også skele til praksis for arbejdsgivers an-
svar efter DL 3-19-2 Her fremgår klart, at arbejdsgiver alene kan frita-
ges for ansvar i tilfælde af abnorme handlinger .
Som anført af Bo von Eyben 0g Helle Isager på side 161-162i Lærebog i
erstatningsret; 8. udgave; 15:
"Det er ikke afklaret, om arbejdsgiver er ansvarlig efter DL 3-19-2i
de tilfælde hvor arbejdstageren forvolder skade ved en handling
foretaget i kådhed. I sagen U 1952.73 H - skade forvoldt på A, der
var ansat som B 0g C, hvis indbyrdes brydekamp i en arbejdspau -
se resulterede i en skade på A ~ blev arbejdsgiveren frifundet
mens resultatet blev det modsatte i sagerne W 1930.558 V 8en kom-
munal snekaster kastede forsætligt en snebold mod en forbikøren -
de automobilist) og U 1937.158 (en tam løve, der for morskabs
skyld var sluppet løs på scenen i >SHollænderbyen<<, forskrække -
de en sangerinde, der fik et chok; Uanset af 1952-afgørelsen er den
yngste, er det dens resultat; der forekommer altmodisch
Retspraksis viser, at domstolene gennemgående ikke har stillet store
krav for at anse en skadegørende handling for omfattet af arbejds -
tagerens tjeneste 0g dermed inde under DL 3-19-2-ansvaret, men
det er vigtigt at betone, at handlingen dog skal have nogen tilknyt-
ning til hvervets udførelse.
(Fremhævet her)
Se også side 106 i Martin Haug 0g Finn Schwarz, Ansvar for arbejds-
skader det fysiske 0g psykiske arbejdsmiljø" 2 udgave, 2012
For en meget nær sammenlignelig sag kan henvises til U 2012.3086 V,
hvor arbejdsgiver blev fundet erstatningsansvarlig for en arbejdstagers
uforsvarlige adfærd overfor en kollega. Som det fremgår af sagen
(parts- 0g især vidneforklaringerne) var der også her tale om forudgå -
ende men udramatisk pjat mellem kolleger; som imidlertid udløste en
skade.
0g hans kollegas adfærd var tilsvarende
ikke af en sådan abnorm karakter, at det med rimelighed kan holdes
uden for arbejdsskadesikringens beskyttelsesområde.
Endelig gøres det for så vidt angår en eventuel egen skyld udvist fra
side gældende; at arbejdsskadesikringslo-
ven ikke i sin begrebsanvendelse opererer med egen skyld Dog 0g
selvsagt - =~ er tilfælde af forsætlig selvbeskadigelse ikke er omfattet, jf. side
219 i Mikael Kielberg, Arbejdsskadesikringsloven med kommentarer, 6.
kommende udgave 2016. handling kan
imidlertid heller ikke sidestilles med forsætlig selvbeskadigelse.
Og skeler man igen til et arbejdsgiveransvar uden for arbejdsskadesik-
ringsloven; fremgår det af praksis om egen skyld, at en nedsættelse el-
ler bortfald af erstatning med henvisning til arbejdstagers egen skyld
kræver mere end blot at statuere en vis skyld hos skadelidte. Martin
9
Haug og Finn Schwarz anfører følgende herom på side 348i Ansvar
for arbejdsskader det fysiske 0g psykiske arbejdsmiljø" 2 udgave
2012
"Det må kræves, at det står den ansatte klart, at hans handling in-
debærer et oplagt moment af uforsvarlighed. Almindelig ubetænksom -
hed eller et øjebliks uopmærksomhed fører ikke uden videre til en
konstatering af egen skyld:'
Med henvisning til alt ovenstående gøres det herefter sammenfatten -
de gældende, at skade skal anerkendes
som omfattet af arbejdsskadesikringsloven da hændelsen 0g skaden
skete i forbindelse med udførelse af sit
arbejde, 0g da de konkrete omstændigheder ikke taler imod en aner -
kendelse.
Til støtte for påstanden gøres endelig gældende; at
ved hændelsen blev påført en varig skade i form af en kors-
båndsskade 0g menisklæsion i sit højre knæ, jf. de fremlagte lægelige
akter samt også arbejdsgivers bemærkning om, at der ikke har været
andre skader i højre knæ.
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført følgende:
Ifølge arbejdsskadesikringslovens $ 5 forstås ved en 71 arbejdsskade' en
ulykke; jf: 8 6, eller en erhvervssygdom; jf. S 7, der er en følge af arbej-
det eller de forhold, det er foregået under. Skader forvoldt ved leg
skænderi, håndgemæng eller kådhed er ikke omfattet af arbejdsska -
desikringslovens dækningsomfang jf. bLa. U2008.2406/2H.
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende at
der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 21.
oktober 2016 om, at ikke er kommet til
skade som følge af arbejdet eller under arbejdets forhold.
Den konkrete hændelse den 7. februar 2014 var forårsaget af
og hans kollegas leglkådhed eller tilsvarende
hvilket, jf. ovenstående; ikke er omfattet af arbejdsskadesikringslovens
dækningsomfang:
Det er der har bevisbyrden for, at der er
grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse hvorefter der var
tale om eglkådhed eller tilsvarende. Denne bevisbyrde har
ikke løftet.
har således i sin sagsfremstilling i stæv-
ningen; s. 2, anført, at han på et tidspunkt for sjov stillede sig i vejen for
10
en kollega, hvorefter kollegaen forsøgte at lægge ham ned på gulvet:.
Samme forklaring fremgår af anmeldelse
af skaden til Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring) (bilag 2, s. 2). Det fremgår endvidere af vidneforklaringen fra
(bilag 8, s. 1) at det var
som opfordrede til den situation; der forårsagede skaden:
Hændelsesforløbet mellem 0g en kollega
var dermed udtryk for leg kådhed eller tilsvarende fra begge involvere-
de. Det var således ikke alene kollegaens handling; der kan betragtes
som uden for arbejdsskadelovens dækningsområde, men også
har i sin stævning s. 3, anført, at skadelid-
te i U 2008.2406/2H under retssagen forklarede, at han udmærket var
klar over, at hans handling ville føre til repressalier, at "den skulle byttes
på et tidspunkt eller at det ville blive hans 'tur'" , 0g at noget tilsvarende
ikke gælder inærværende sag, hvorfor hans skade skal anerkendes.
har endvidere i sin stævning, s. 3, anført,
at Ankestyrelsens afvisning ud fra præmissen om, at hans skade ikke er
sammenlignelig med principafgørelse 44-10, er unuanceret i forhold til
arbejdsskadesikringslovens anvendelsesområde.
I principafgørelse 44-10 anerkendte Ankestyrelsen en øjenskade opstået
efter, at en kollega havde kastet en snebold i hovedet på skadelidte.
Ankestyrelsens afgørelse er udtryk for en skønsmæssig vurdering af
denne sag, 08 Ankestyrelsen finder ikke; at optakten i U 2008.2406/2H
var væsentlig anderledes end i nærværende sag hvor
stillede sig i vejen for sin kollega under oprydningen og
kollegaen reagerede på hans opfordring Derimod er der væsentlig for-
skel til principafgørelse 44-10, hvor den skadelidte blev ramt af en sne-
bold uden selv at have deltaget i sneboldkampen eller i øvrigt have invi-
teret til at blive kastet efter.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse
af sagen
Rettens begrundelse 0g resultat
Den 7.februar 2014 holdt ved Sydøstjyllands Politi ju -
lefrokost i politiets lokaler i Kolding: Til julefrokosten; hvor
fik fejet sine ben væk under sig af sin kollega
deltog også 1 nærmeste leder 0g dennes leder"
Det er fra arbejdsgiverens side oplyst; at arbejdsgiveren var arrangør af jule-
frokosten 0g var med til at fastsætte rammerne for arrangementet; men at ar-
11
bejdsgiveren ikke havde underlagt deltagerne i julefrokosten særlige instruktio -
ner ud over, at arbejdsgiver forventede "opførsel med 1
Parterne er enige om, at deltagelsen i julefrokosten 0g den efterfølgende opryd-
ning var en del af arbejdets forhold.
har som vidne forklaret, at der var en løssluppen stemning
under 'julefrokosten; at der var lidt "skolegårdstumlerier"' , fordi kollegaer skulle
prøve kræfter med hinanden; at der ofte var sådan tumlen når de havde jule-
frokost; 0g at flere fra ledelsen havde deltaget i at mosle tidligere.
Retten forstår forklaring om kollegaers afprøvning af kræf-
ter med hinanden og "skolegårdstumlerier" således; at der var tale om en form
for leg mellem deltagerne til julefrokosten uden noget specifikt formål ud over
fornøjelsen herved. Der var ikke tale om planlagte aktiviteter der som sådan
havde en naturlig forbindelse til julefrokosten.
Uanset at det i øvrigt kan være naturligt, at deltagerne til en julefrokost er mun-
tre 0g veloplagte på en lidt løssluppen måde, finder retten ikke; at en sådan leg
i form af voksne mænds moslen 0g tumlen har en naturlig forbindelse til en ju-
lefrokost arrangeret af arbejdsgiveren heller ikke selvom flere fra den nærmeste
ledelse måtte have deltaget heri.
Efter forklaringerne fra
lægger retten til grund, at under oprydningen
for sjov med udslåede arme stillede sig i vejen for hvorved
han inviterede til en reaktion fra opfat -
tede dette som om, ville mosle med ham hvilket
han afviste Da herefter fortsat afspærrede vejen;
lagde ned, hvorved
pådrog sig en skade i knæet.
Da vedholdende lagde op til en reaktion fra
en reaktion som han i hvert fald efter omstændighederne
måtte indse blev fysisk, handlede med en sådan
kådhed, at hans knæskade ikke skete som følge af arbejdet eller de forhold, det
er foregået under.
Ankestyrelsens frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning
af advokatudgift med 25.000 kr. Det er oplyst; at Ankestyrelsen er momsregi -
streret:
12
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen frifindes
Politiforbundet som mandatar for skal inden 14
dage til Ankestyrelsen betale sagsomkostninger med 25.000 kr. Sagsomkostnin-
gerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
|
RETTEN I HORSENS
DOM
afsagt den 17. september 2018
Sag BS-7105/2018-HRS
Politiforbundet som mandatar for
(advokat Kira Kolby Christensen)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Christian Bo Kolding-Krøger ved <anonym>gtig</anonym>
Denne afgørelse er truffet af
Sagens baggrund 0g parternes påstande
Sagen er anlagt den 28.februar 2018. Sagen drejer sig om, hvorvidt
<anonym>art 1</anonym> den 7.februar 2014 pådrog sig en arbejdsskade efter arbejds-
skadesikringslovens $ 5 i forbindelse med; at han under oprydningen efter en
julefrokost arrangeret af sin arbejdsgiver blev lagt ned af en kollega.
Sagsøgeren har fremsat følgende påstand:
11 'Sagsøgte, Ankestyrelsen; skal anerkende; at sagsøger,
den 7.februar 2014 var udsat for en hændelse, der er omfattet af ar -
bejdsskadesikringslovens regler: 1
2
Sagsøgte, Ankestyrelsen; har påstået frifindelse:
Oplysningerne i sagen
Den 7.februar 2018 meddelte Ankestyrelsen; at de ikke ville genoptage sagen
vedrørende den arbejdsulykke, som havde an-
meldt; 0g hvorom Ankestyrelsen havde truffet afgørelse om afvisning den 21.
oktober 2016.
Af epikrise fra Ortopædkirurgisk afdeling Vejle, Sygehus Lillebælt; af 7. februar
2014 fremgår, at <anonym>art 1</anonym> henvendte sig på afdelingen
med følgende henvisningsårsag:
30-årig mand henvender sig til skadestuen med smerter i højre knæ ef -
ter han er vredet i knæet i nat under en tumult med en kammarat. Kan
ikke præcisere om der har været valgus eller varus vrid
Det fremgår videre af epikrisen, at fik smertestil-
lende behandling, 0g at han skulle henvende sig til egen læge om 3-4 uger, hvis
han fortsat havde gener.
Den 15. september 2015 anmeldte en arbejdsu -
lykke til Arbejdsskadestyrelsen. Om hændelsesforløbet havde han anført føl-
gende:
I forbindelse med julefrokost i <anonym>Afdeling 1</anonym> 1 afdelingens lo-
kaler på <anonym>Adresse 1 6000 Kolding</anonym> om undertegne-
de til skade med mit højre knæ: KI. var ca. 01.00, 0g vi var ved at rydde
op ilokalet I forbindelse med dette stillede jeg mig for sjov i vejen for
en kollega, som herved i sjov forsøgte at lægge mig ned på
gulvet. Desværre ville mit ben 0g krop ikke samme vej, 0g jeg mærkede
et smæld i mit højre knæ, 0g kraftig smerte til følge Jf. vedhæftet sy -
gejournal; har man ikke konstateret en konret skade på daværende tids-
punkt. Her ca. 1,5 år efter har jeg stadig problemer med knæet; hvorfor
jeg igen kontaktede egen læge, der henviste mig til Horsens sygehus.
Ved MR-skanning har man kunnet konstatere en læsion af korsbånd i
højre knæskal. Derfra retter jeg først henvendelse nu; idet skadens om-
fang først er kommet frem i forbindelse med MR-skanningen:"
Sydøstjyllands Politi besvarede den 2 november 2015 et spørgeskema fra Ar -
bejdsskadestyrelsen hvoraf blandt andet fremgår:
3
” …
Var virksomheden arrangør, og med til at fastsætte rammerne for ar -
rangementet?
Ja
…
Var deltagerne i arrangementet underlagt instruktion fra virksomheden
som arbejdsgiver eller repræsentant for virksomheden?
Nej, naturligvis sker opførsel med god pli og ansvarlighed
Deltog virksomheden eller virksomhedens repræsentanter i arrange -
mentet?
Ja, både nærmeste leder og dennes leder.
…”
Den 29. december 2015 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om at afvise den
anmeldte skade. Af begrundelsen fremgår:
”Vi kan ikke anerkende ulykken den 7. februar 2014 som en arbejdsska -
de, fordi du ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven
på tidspunktet for ulykken.
Vi har lagt vægt på, at du kom til skade med dit knæ i forbindelse
med at for sjov sloges med en kollega under oprydning efter
julefrokost på arbejde. Du var ikke var dækket af loven da du kom
til skade, fordi skader forvoldt ved leg, skænderi, kådhed eller
håndgemæng ikke er omfattet af Arbejdsskadelovgivningen.
Derfor anerkender vi ikke din knæskade som en arbejdsskade.”
Den 21. oktober 2016 meddelte Ankestyrelsen, at Ankestyrelsen ligeledes ikke
anså skaden for sket i forbindelse med arbejdet eller de forhold, som arbejdet er
foregået under. Ankestyrelsen begrundede sin afgørelse med følgende:
” Vi vurderer, at du ikke er kommet til skade som følge af arbejdet eller
under arbejdets forhold, og du er således ikke omfattet af Arbejdsska-
deloven.
Vi vurderer, at selve julefrokosten og den efterfølgende oprydning er en
del af arbejdets forhold, men at den konkrete hændelse er forårsaget af
din og din kollegas kådhed, som ikke er omfattet af arbejdets forhold.
Om arrangementet
4
I forhold til julefrokosten og den efterfølgende oprydning har vi lagt
vægt
på, at arbejdsgiver arrangerede og var med til at fastsætte rammerne
for arrangementet. Derudover stillede arbejdsgiver lokaler til rådighed,
og formålet med arrangementet var at styrke sammenholdet på tværs af
afdelingen. Der var ikke pligt til at deltage, men nærmeste leder og den-
nes
leder deltog også i arrangementet.
Vi har herefter lagt vægt på, at da selve arrangementet er omfattet af
arbejdets forhold er den efterfølgende oprydning også omfattet.
Om den konkrete hændelse
Vi vurderer, at det er begge parters kådhed, som er årsagen til hændel -
sen.
Vi vurderer således, at der ikke er grundlag for at antage, at du ikke
handlede i kådhed, men at det alene er kollegaens uventede handling,
som kan betragtes som kådhed, sådan som din advokat anfører i kla-
gen.
Du har oplyst, at I var ved at rydde op i lokalet efter julefrokosten. I for-bindelse med dette, stillede du dig for sjov i vejen for en kollega, som
herved i sjov forsøgte at lægge dig ned på gulvet.
Kådhed betyder, at man er munter, veloplagt og/eller ivrig på en løs-
sluppen måde. Vi mener, at ovenstående hændelsesforløb er udtryk for
kådhed fra begge involverede.
Vi mener derfor, at principafgørelse 44-10 ikke er sammenlignelig med
din sag. I principafgørelsen anerkendte vi en øjenskade opstået efter, at
en kollega havde kastet en snebold i hovedet på skadelidte. I forhold til
din sag er det afgørende, at skadelidte i principafgørelsen ikke deltog i
sneboldkampen eller havde opfordret til den, men var i gang med at
udføre sit arbejde, da kollegaen kastede snebolden.
Vi er opmærksomme på, at du var i gang med at rydde op og på dette
tidspunkt var omfattet af loven. Forskellen er, at du selv foretager en
handling, som bringer dig ud af arbejdets forhold ved for sjov at stille
dig i vejen for en kollega, som ligeledes for sjov forsøger at lægge dig
ned på gulvet.
I Højesterets dom af 3. juli 2008, som er gengivet i principafgørelse 10-
09, lagde Højesteret vægt på, at skaden skete under omstændigheder,
der ikke havde en naturlig forbindelse med arrangementet, som firmaet
var ansvarlig for. Skaden, som skete i forbindelse med en fodboldkamp,
hvor skadelidte hældte en øl i baglommen på en kollega og gled i græs-
set, da han ville flygte, var derfor ikke omfattet af loven.
Vi mener, at principafgørelse 10-09 er mere sammenlignelig med din
sag end principafgørelse 44-10. I principafgørelse 10-09 er det også til -
5
skadekomne selv, som foretager den indledende handling der bringer
ham ud af arbejdets forhold.
Oplysningerne fremgår særligt af din beskrivelse af hændelsesforløbet i
anmeldelsen 0g arbejdsgivers svar på spørgeskema om arrangementet.
Om reglerne
Ved arbejdsskade forstås efter loven en ulykke, der er en følge af arbej-
det eller de forhold, det er foregået under. Skader, som sker på arbejdet
under udførelsen af ens sædvanlige arbejde er omfattet af loven. Ska-
der, som sker på grund af rent private forhold er derimod ikke omfat-
tet.
Det er tilskadekomne, som har bevisbyrden for, at skaden er sket under
arbejdet eller arbejdets forhold_
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af 08 af
har forklaret, at afdelingen holdte julefrokost i
politiets lokaler. Der var opstillet langborde, hvor de havde spist 0g drukket øl.
Arrangementet var afsluttet; 0g de var ved at stille ting i køkkenet 0g rydde op
Bordene var ved at blive sat på plads, da han 0g <anonym>dne 1</anonym> mødtes på midten mel-
lem bordene. Han stillede sig i vejen for 0g sagde noget i retning af, 11 nu
er det os to" afviste at de skulle have fat i hinanden De stod i overtøj,
0g de skulle snart ud af døren Han var ikke af den opfattelse, at de skulle til at
bryde med hinanden. Han husker det som en benfejning hvor fejede be-
nene væk under ham. Han mener ikke at han havde fat i men det kan
godt være, at han tog fat i da han fik fejet benene væk. De stod ikke næ-
se mod næse, 08 der var ikke lagt op til at slås. Han gik hen imod i sjov,
men han havde ikke gjort klar til, at de skulle bryde. Hvis han havde taget fat i
<anonym>dne 1</anonym> ville han have forventet en reaktion. Det har de øvet mange gange på
politiskolen; 0g hvis han havde forventet en reaktion; var han ikke faldet. Da
han lå på gulvet, havde han smerter, men efter nogen tid aftog den kontante
smerte. Han blev rejst op af nogle kollegaer. Han kunne humpe rundt resten af
aftenen; men han var godt klar over, at der var noget, som han skulle have kig -
get på. Han skulle overnatte hos en kollega; hvilket var aftalt på forhånd. Den
næsten morgen blev han hentet af sin kæreste, 0g de tog på skadestuen Før
uheldet var han meget fysisk aktiv. Han var ved at søge ind til aktionsstyrken;
0g han brugte derfor meget tid på fysisk træning: Han brugte også efter uheldet
meget tid på genoptræning; Han forventede, at det var en forstuvning som læ-
gerne havde sagt. Hans fysiske form fik imidlertid aldrig det niveau, som han
havde tidligere. Han har måtte fravælge nogle sportsgrene, 0g han har måtte
være påpasselig med forskellige ting sammen med sine børn. Hans knæ er min -
dre stabilt 0g mere stift på grund af operationsar.
Hvis han havde haft fat i ville han have forventet et selvforsvar fra
<anonym>dne 1</anonym> Han blev overrasket, da <anonym>dne 1</anonym> havde afvist, at der skulle være en situ-
ation Hanhavde slået ud med armene 0g afspærret vejen; og han stod forment-
ligt fortsat i vejen for da afviste, at der skulle ske noget. Stem-
ningen var god, 0g alle hjalp med at rydde op. Der var bestilt en taxa, 0g der
var ikke tid til sjov 0g spas. Han stillede sig blot i vejen som kollegial pingpong;
<anonym>dne 1</anonym> kunne have sagt noget under julefrokosten; men han husker ikke, at der
var sket noget specielt. Han forventede ikke en reaktion fordi han stod i vejen
for og han mener ikke, at han stillede sig ikke i vejen for andre.
har forklaret; at han er politibetjent hos Sydøstjyllands Po-
liti i Vejle. Han 0g er kollegaer. Julefrokosten var for <anonym>9 1</anonym>
i lokalerne i Kolding. Det var ikke hans indtryk, at <anonym>art 1</anonym> var fuld.
Han skulle selv køre hjem senere på natten og han havde derfor ikke fået ret
meget at drikke: Julefrokosten varede nogle timer. Han 0g de fleste andre hjalp
med at rydde op. Der var en god stemning under både julefrokosten 0g opryd-
ningen ville i sjov mosle med ham. Det afveg han fra i første omgang;
Til sidst tog han fat i som faldt ned. Det var som indledte
det, men det var ham der tog fati Det var kun for sjov. Han afviste at
mosle, men han lod sig overtale til sidst, da var lidt vedholdende.
var ikke helt forberedt på, at han tog fat i ham Der havde foregået noget
tilsvarende andre steder i lokalet; men han kan ikke huske, om var en
del af det. Der var en løssluppen stemning under julefrokosten; 0g der var lidt
7 'skolegårdstumleri" som ikke var planlagt, men sådan blev det. hav-
de ikke fat i ham forinden.
rakte lidt ud efter ham, men han kan ikke huske, hvordan det foregik
præcist. kan også bare have spærret vejen med et smil, mens de gik
frem 0g tilbage. Der var ingen; der sloges, men det var en 'flok hanner" som
var samlet; 08 de skulle prøve kræfter med hinanden Det gad han ikke til at
starte med. Der er som oftest "skolegårdstumlerier" , når de har julefrokost. Le-
delsen deltager også i julefrokosten; 0g der er også flere fra ledelsen; som har
deltaget i at mosle tidligere.
Parternes synspunkter
<anonym>art 1</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende:
Det gøres gældende at 2art 1
sammenlignes til skaden der var til pådømmelse ved Højesteret i sagen
U 2208.2406/2H. Det gøres endvidere gældende; at Ankestyrelsens af -
visning med henvisning til U 2008.2406/2H 0g med henvisning til, at
<anonym>art 1 S</anonym> skade heller ikke er sammenlignelig til
principafgørelse 44-10, i det hele er for unuanceret i forhold til arbejds-
skadesikringslovens anvendelsesmetode
For det første er det væsentligt at bemærke sig at Højesteret i sagen fra
2008 tillagde en række omstændigheder vægt i sin samlede vurdering;
Herunder bl.a , at skaden skete under en fodboldkamp; der var iværk-
sat af medarbejderne selv, 0g som derfor ifølge Højesteret måtte anses
at være uden forbindelse til firmaarrangementet iværksat af arbejdsgi -
veren, samt at optakten til skaden havde været en egentlig gensidig
"leg" mellem den skadelidte og kollegaen; fordi skadelidte hældte en øl
i kollegaens lomme, hvorefter de løb efter hinanden
For det andet er det om optaktenlden gensidige leg i højesteretssagen
værd at hæfte si8 ved skadelidtes egen forklaring under retssagen om,
at han udmærket var klar over, at hans handling ville føre til repressali -
er. Med hans egne ord vidste han at 'den skulle byttes på et tids-
punkt" 0g at det ville blive hans 'tur"
Til sammenligning bestod 71 'deltagelse"
alene i, at han for sjov stillede sig i vejen for sin kollega under opryd-
ningen. Der var ikke tale om en forudgående fysisk kontakt mellem de
to eller anden opildnet stemning sammenlignelig med omstændighe -
derne i Højesterets dom. kunne derfor ik-
ke forvente en handling fra sin kollega i form af at blive forsøgt væltet
på gulvet med et vrid iknæet til følge.
Hertil kommer, at skade ~ modsat arran-
gementet i sagen U 2008.2406/2H skete på selve arbejdets adresse un-
der en julefrokost; der i det hele må anses at have en naturlig forbindel-
se til arbejdet, ligesom skaden skete i forbindelse med oprydningen
somidet hele havde en naturlig forbindelse til julefrokosten.
Under disse omstændigheder må en afvisning af en skade med henvis-
ning til selvforskyldt kådhed forudsætte, at den udviste adfærd helt op
lagt igger uden for_sædvanlig opførsel; eftersom skaden uomtvisteligt
skete på arbejdspladsen og indenfor rammerne af et arrangement arran-
geret af arbejdsgiver I dommen fra Højesteret indebar det samlede hæn-
delsesforløb, at skaden oplagt faldt uden for loven. Samme kan ikke si-
ges om skade.
Det skal for vurderingen også holdes in mente, at arbejdsskadesikrings -
lovens objektive ansvar udspringer af helt samme hensyn; som ligger
bag arbejdsgiverens ansvar efter DL 3-19-2: At arbejdstagerne altid skal
være beskyttet 0g sikret på arbejdspladsen. Reglerne har derfor også et
forebyggende sigte, der sikrer arbejdspladserne 0g arbejdsmiljøet; 0g de
understreger arbejdsgivers ansvar herfor; Der henvises til punkt 3.1.i
de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 216 af 9. april 2003 ved-
rørende lov om arbejdsskadesikring samt til side 12i betænkning
792/1977 vedrørende arbejdsskadeforsikring:
Når man har at gøre med et tilfælde af (som beskrevet af Ankestyrel-
sen) kådhedltumling kan man derfor i sondringen mellem, hvad som
er omfattet af arbejdsskadesikringens objektive ansvar, 0g hvad som
8
oplagt bør holdes uden for, også skele til praksis for arbejdsgivers an-
svar efter DL 3-19-2 Her fremgår klart, at arbejdsgiver alene kan frita-
ges for ansvar i tilfælde af abnorme handlinger .
Som anført af Bo von Eyben 0g Helle Isager på side 161-162i Lærebog i
erstatningsret; 8. udgave; 15:
"Det er ikke afklaret, om arbejdsgiver er ansvarlig efter DL 3-19-2i
de tilfælde hvor arbejdstageren forvolder skade ved en handling
foretaget i kådhed. I sagen U 1952.73 H - skade forvoldt på A, der
var ansat som B 0g C, hvis indbyrdes brydekamp i en arbejdspau -
se resulterede i en skade på A ~ blev arbejdsgiveren frifundet
mens resultatet blev det modsatte i sagerne W 1930.558 V 8en kom-
munal snekaster kastede forsætligt en snebold mod en forbikøren -
de automobilist) og U 1937.158 (en tam løve, der for morskabs
skyld var sluppet løs på scenen i >SHollænderbyen<<, forskrække -
de en sangerinde, der fik et chok; Uanset af 1952-afgørelsen er den
yngste, er det dens resultat; der forekommer altmodisch
Retspraksis viser, at domstolene gennemgående ikke har stillet store
krav for at anse en skadegørende handling for omfattet af arbejds -
tagerens tjeneste 0g dermed inde under DL 3-19-2-ansvaret, men
det er vigtigt at betone, at handlingen dog skal have nogen tilknyt-
ning til hvervets udførelse.
(Fremhævet her)
Se også side 106 i Martin Haug 0g Finn Schwarz, Ansvar for arbejds-
skader det fysiske 0g psykiske arbejdsmiljø" 2 udgave, 2012
For en meget nær sammenlignelig sag kan henvises til U 2012.3086 V,
hvor arbejdsgiver blev fundet erstatningsansvarlig for en arbejdstagers
uforsvarlige adfærd overfor en kollega. Som det fremgår af sagen
(parts- 0g især vidneforklaringerne) var der også her tale om forudgå -
ende men udramatisk pjat mellem kolleger; som imidlertid udløste en
skade.
0g hans kollegas adfærd var tilsvarende
ikke af en sådan abnorm karakter, at det med rimelighed kan holdes
uden for arbejdsskadesikringens beskyttelsesområde.
Endelig gøres det for så vidt angår en eventuel egen skyld udvist fra
side gældende; at arbejdsskadesikringslo-
ven ikke i sin begrebsanvendelse opererer med egen skyld Dog 0g
selvsagt - =~ er tilfælde af forsætlig selvbeskadigelse ikke er omfattet, jf. side
219 i Mikael Kielberg, Arbejdsskadesikringsloven med kommentarer, 6.
kommende udgave 2016. handling kan
imidlertid heller ikke sidestilles med forsætlig selvbeskadigelse.
Og skeler man igen til et arbejdsgiveransvar uden for arbejdsskadesik-
ringsloven; fremgår det af praksis om egen skyld, at en nedsættelse el-
ler bortfald af erstatning med henvisning til arbejdstagers egen skyld
kræver mere end blot at statuere en vis skyld hos skadelidte. Martin
9
Haug og Finn Schwarz anfører følgende herom på side 348i Ansvar
for arbejdsskader det fysiske 0g psykiske arbejdsmiljø" 2 udgave
2012
"Det må kræves, at det står den ansatte klart, at hans handling in-
debærer et oplagt moment af uforsvarlighed. Almindelig ubetænksom -
hed eller et øjebliks uopmærksomhed fører ikke uden videre til en
konstatering af egen skyld:'
Med henvisning til alt ovenstående gøres det herefter sammenfatten -
de gældende, at skade skal anerkendes
som omfattet af arbejdsskadesikringsloven da hændelsen 0g skaden
skete i forbindelse med <anonym>art 1 S</anonym> udførelse af sit
arbejde, 0g da de konkrete omstændigheder ikke taler imod en aner -
kendelse.
Til støtte for påstanden gøres endelig gældende; at <anonym>art 1</anonym>
ved hændelsen blev påført en varig skade i form af en kors-
båndsskade 0g menisklæsion i sit højre knæ, jf. de fremlagte lægelige
akter samt også arbejdsgivers bemærkning om, at der ikke har været
andre skader i <anonym>art 1 S</anonym> højre knæ.
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført følgende:
Ifølge arbejdsskadesikringslovens $ 5 forstås ved en 71 arbejdsskade' en
ulykke; jf: 8 6, eller en erhvervssygdom; jf. S 7, der er en følge af arbej-
det eller de forhold, det er foregået under. Skader forvoldt ved leg
skænderi, håndgemæng eller kådhed er ikke omfattet af arbejdsska -
desikringslovens dækningsomfang jf. bLa. U2008.2406/2H.
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende at
der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 21.
oktober 2016 om, at ikke er kommet til
skade som følge af arbejdet eller under arbejdets forhold.
Den konkrete hændelse den 7. februar 2014 var forårsaget af
og hans kollegas leglkådhed eller tilsvarende
hvilket, jf. ovenstående; ikke er omfattet af arbejdsskadesikringslovens
dækningsomfang:
Det er <anonym>art 1</anonym> der har bevisbyrden for, at der er
grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse hvorefter der var
tale om eglkådhed eller tilsvarende. Denne bevisbyrde har
<anonym>art 1</anonym> ikke løftet.
har således i sin sagsfremstilling i stæv-
ningen; s. 2, anført, at han på et tidspunkt for sjov stillede sig i vejen for
10
en kollega, hvorefter kollegaen forsøgte at lægge ham ned på gulvet:.
Samme forklaring fremgår af <anonym>art 1 S</anonym> anmeldelse
af skaden til Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring) (bilag 2, s. 2). Det fremgår endvidere af vidneforklaringen fra
<anonym>dne 1</anonym> (bilag 8, s. 1) at det var
som opfordrede til den situation; der forårsagede skaden:
Hændelsesforløbet mellem 0g en kollega
var dermed udtryk for leg kådhed eller tilsvarende fra begge involvere-
de. Det var således ikke alene kollegaens handling; der kan betragtes
som uden for arbejdsskadelovens dækningsområde, men også
har i sin stævning s. 3, anført, at skadelid-
te i U 2008.2406/2H under retssagen forklarede, at han udmærket var
klar over, at hans handling ville føre til repressalier, at "den skulle byttes
på et tidspunkt eller at det ville blive hans 'tur'" , 0g at noget tilsvarende
ikke gælder inærværende sag, hvorfor hans skade skal anerkendes.
har endvidere i sin stævning, s. 3, anført,
at Ankestyrelsens afvisning ud fra præmissen om, at hans skade ikke er
sammenlignelig med principafgørelse 44-10, er unuanceret i forhold til
arbejdsskadesikringslovens anvendelsesområde.
I principafgørelse 44-10 anerkendte Ankestyrelsen en øjenskade opstået
efter, at en kollega havde kastet en snebold i hovedet på skadelidte.
Ankestyrelsens afgørelse er udtryk for en skønsmæssig vurdering af
denne sag, 08 Ankestyrelsen finder ikke; at optakten i U 2008.2406/2H
var væsentlig anderledes end i nærværende sag hvor
stillede sig i vejen for sin kollega under oprydningen og
kollegaen reagerede på hans opfordring Derimod er der væsentlig for-
skel til principafgørelse 44-10, hvor den skadelidte blev ramt af en sne-
bold uden selv at have deltaget i sneboldkampen eller i øvrigt have invi-
teret til at blive kastet efter.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse
af sagen
Rettens begrundelse 0g resultat
Den 7.februar 2014 holdt <anonym>9 1</anonym> ved Sydøstjyllands Politi ju -
lefrokost i politiets lokaler i Kolding: Til julefrokosten; hvor
fik fejet sine ben væk under sig af sin kollega
deltog også 1 nærmeste leder 0g dennes leder"
Det er fra arbejdsgiverens side oplyst; at arbejdsgiveren var arrangør af jule-
frokosten 0g var med til at fastsætte rammerne for arrangementet; men at ar-
11
bejdsgiveren ikke havde underlagt deltagerne i julefrokosten særlige instruktio -
ner ud over, at arbejdsgiver forventede "opførsel med 1
Parterne er enige om, at deltagelsen i julefrokosten 0g den efterfølgende opryd-
ning var en del af arbejdets forhold.
<anonym>dne 1</anonym> har som vidne forklaret, at der var en løssluppen stemning
under 'julefrokosten; at der var lidt "skolegårdstumlerier"' , fordi kollegaer skulle
prøve kræfter med hinanden; at der ofte var sådan tumlen når de havde jule-
frokost; 0g at flere fra ledelsen havde deltaget i at mosle tidligere.
Retten forstår forklaring om kollegaers afprøvning af kræf-
ter med hinanden og "skolegårdstumlerier" således; at der var tale om en form
for leg mellem deltagerne til julefrokosten uden noget specifikt formål ud over
fornøjelsen herved. Der var ikke tale om planlagte aktiviteter der som sådan
havde en naturlig forbindelse til julefrokosten.
Uanset at det i øvrigt kan være naturligt, at deltagerne til en julefrokost er mun-
tre 0g veloplagte på en lidt løssluppen måde, finder retten ikke; at en sådan leg
i form af voksne mænds moslen 0g tumlen har en naturlig forbindelse til en ju-
lefrokost arrangeret af arbejdsgiveren heller ikke selvom flere fra den nærmeste
ledelse måtte have deltaget heri.
Efter forklaringerne fra <anonym>dne 1</anonym> <anonym>art 1</anonym>
lægger retten til grund, at <anonym>Part 1</anonym> under oprydningen
for sjov med udslåede arme stillede sig i vejen for hvorved
han inviterede til en reaktion fra opfat -
tede dette som om, ville mosle med ham hvilket
han afviste Da herefter fortsat afspærrede vejen;
lagde ned, hvorved
<anonym>art 1</anonym> pådrog sig en skade i knæet.
Da vedholdende lagde op til en reaktion fra
en reaktion som han i hvert fald efter omstændighederne
måtte indse blev fysisk, handlede med en sådan
kådhed, at hans knæskade ikke skete som følge af arbejdet eller de forhold, det
er foregået under.
Ankestyrelsens frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning
af advokatudgift med 25.000 kr. Det er oplyst; at Ankestyrelsen er momsregi -
streret:
12
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen frifindes
Politiforbundet som mandatar for skal inden 14
dage til Ankestyrelsen betale sagsomkostninger med 25.000 kr. Sagsomkostnin-
gerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
| 24,455 | 25,101 |
|||||
982
|
Byrettens omkostafgørelse stadfæstes med den ændring, at statskassen endeligt skal afholde 6.600 kr. + moms af salæret til den for tiltalte beskikkede forsvarer
|
Endelig
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-1931/2018-OLR
|
Øvrige straffesager
|
2. instans
|
3392/22
|
Efterforskning og straffeproces;
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 11.juli 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Jan Uffe Rasmussen; Ole Græsbøll Olesen 0g
Joachim Kromann, førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
5. afd. nr. S-1931-18:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Jane Ranum; besk.)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 4-80/2018) med bilag
kæreskrift af 19.juni 208 fra advokat Jane Ranum på vegne 0g
byrettens fremsendelsesbrev af 6. juli 2018.
kæret Københavns Byrets dom af 19.juni 2018 for så vidt
angår dommens bestemmelse om, at domfældte skal betale sagens omkostninger.
har for landsretten nedlagt påstand om; at statskassen skal
betale sagens omkostninger; og har til støtte herfor gjort gældende blandt andet; a tiltalte
er idømt en ambulant behandlingsdom uden længstetid, a tiltalte på gerningstidspunkterne
var omfattet af straffelovens 8 16 med klare tegn på skizofreni, og a forhold 1-5 er $ 89-
forhold og dermed burde have været påkendt i forbindelse dommen af 16. december 2016,
således at den idømte foranstaltning reelt vedrører sagens forhold 6-8.
Anklagemyndigheden har ikke udtalt sig i anledning af kæren.
Personlige forhold
Af mentalerklæring af 19. april 2018 fremgår blandt andet, at 22-årige
har gennemført 9. klasse afgangsprøve; men ikke derudover har nogen uddan-
nelse. Han har været uden beskæftigelse 0g tilknyttet jobcentret siden 2016. Han modtager
kontanthjælp. Han bor hjemme hos sin mor og stedfar, men er skrevet op til en lejlighed.
Han har fortsat et kokainmisbrug:
Om psykiske tilstand fremgår af mentalerklæringen blandt
andet:
"Observanden har ikke haft kontakt til psykiatrien; før han blev tvangsindlagt på fa-
reindikation 16. februar 2017 i svært psykotisk tilstand, hvor han havde klare symp-
tomer på skizofreni i form af bizarre vrangforestillinger; tankeforstyrrelser og høre -
hallucinationer. Han har efterfølgende frem til februar 2018 været indlagt som al-
ternativ afsoner 0g efterfølgende blevet set i OPUS, men er selv for kort tid siden
ophørt med antipsykotisk medicin.
Ved herværende kliniks undersøgelse er observanden fundet begavet i normalområ -
det, men lidende af skizofreni. På baggrund af den nylige; langvarige psykotiske
tilstand er det nærliggende sandsynligt; at de egentlige sindssygelige symptomer vil
recidivere
Retsgrundlag
Retsplejelovens $ 1008, stk. 4, 2. pkt;, blev ændret ved lov nr. 1679 af 26. december 2017
om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af pligten til at erstatte sagsomkostninger i
straffesager) , således at bestemmelsen siden nævnte lovs ikrafttræden den 1.januar 2018
har været affattet som følger:
"Stk. 4. Omkostninger, som er forårsagede ved andres fejl eller forsømmelser, bør
ikke falde domfældte til last. Retten kan også i dommen begrænse omkostningsan -
- 3 -
svaret, når den finder, at dette ellers ville komme til at stå i åbenbart misforhold til
domfældtes skyld og vilkår, herunder når domfældte er omfattet af straffelovens § 16
eller § 69 og idømmes foranstaltninge r efter straffelovens § 68 eller § 70. ”
Af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 32 af 4. oktober 2017 fremgår blandt
andet:
”2.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det er et grundlæggende princip, at den dømte i en s traffesag skal betale sagens om-
kostninger.
Domfældtes omkostningsansvar kan dog begrænses efter forskellige bestemmelser,
herunder retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt., om sagsomkostninger, der står i
åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår.
Denne bestemmelse anvendes i praksis ikke alene med den begrundelse, at domfæld-
te som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for al-
mindelig straf.
Domstolene bør imidlertid have et større skøn til at vurdere, om det i en konkret
straffesag er rimeligt, at en person, der som følge af sin psykiske tilstand idømmes
andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sagens omkostninger.
Det foreslås på denne baggrund at ændre retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt., såle-
des at det fastslås, at begrænsning af domfældtes omkostningsansvar som følge af
ansvarets åbenbare misforhold til domfældtes skyld og vilkår kan ske bl.a., når dom-
fældte som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for
almindelig straf.
Med forslaget fastslås det, at domstolene efter et konkret skøn kan begrænse omkost-
ningsansvaret for en domfældt, der som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre
foranstaltninger i stedet for almindelig straf, når ansvaret eller s ville komme til at stå
i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår.
Det vil stadig være udgangspunktet, at personer, der som følge af deres psykiske til-
stand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sagens
omkos tninger.
Domstolene vil imidlertid efter en konkret vurdering kunne begrænse omkostnings-
ansvaret for sådanne personer. ”
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår af lovforslaget blandt andet:
”Det foreslås at ændre retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pk t., således at det fastslås, at
begrænsning af domfældtes omkostningsansvar som følge af ansvarets åbenbare mis-
forhold til domfældtes skyld og vilkår kan ske bl.a., når domfældte er omfattet af
straffelovens § 16 eller § 69 og idømmes foranstaltning efter straffelovens § 68 eller
§ 70.
Forslaget omfatter personer, der er omfattet af straffelovens $ 16 eller 8 69 og idøm-
mes foranstaltninger efter straffelovens $ 68 eller 8 70. Dette gælder; både når den
pågældende frifindes for straf i medfør af straffelovens $ 16 om utilregnelighed, men
idømmes foranstaltninger efter $ 68 eller $ 70, 0g når den pågældende idømmes for-
anstaltninger i medfør af $ 69 om mangelfuld udvikling eller forstyrrelse af de psyki -
ske funktioner i øvrigt, jf. $ 68.Det gælder endvidere, når den pågældende idømmes
foranstaltninger i medfør af $ 73 om efterfølgende utilregnelighed eller forstyrrelse
af de psykiske funktioner i øvrigt, jf. 8 68 eller jf. $ 69,jf. $ 68 (uanset om retten i
medfør af $ 73 samtidig har idømt straf eller har bestemt, at straffen skal bortfalde).
Med forslaget fastslås det, at domstolene efter et konkret skøn i medfør af retspleje-
lovens $ 1008, stk. 4, 2. pkt., kan begrænse omkostningsansvaret for en domfældt;,
der som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for al-
mindelig straf, når ansvaret ellers ville komme til at stå i åbenbart misforhold til
domfældtes skyld og vilkår.
Det vil stadig være udgangspunktet; at personer; der som følge af deres psykiske til-
stand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sagens
omkostninger.
Domstolene vil imidlertid efter en konkret vurdering kunne begrænse omkostnings -
ansvaret for sådanne personer.
Der kan i den forbindelse lægges vægt på alle omstændigheder i sagen; herunder
graden af domfældtes psykiske afvigelse, karakteren og grovheden af den begåede
kriminalitet; sagsomkostningernes størrelse og domfældtes betalingsevne.
Efter votering afsagdes
kendelse :
Ved Københavns Byrets dom af 19.juni 2018 blev fundet
skyldig i 3 overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer (besiddelse af hash 0g
kokain; til dels med henblik på videreoverdragelse), 1 overtrædelse af knivloven (besiddel-
se af springkniv på offentligt tilgængeligt sted uden politiets tilladelse), 2 overtrædelser af
straffelovens 8 119 (trusler over for henholdsvis politibetjent og buschauffør) 1 overtræ -
delse af straffelovens $ 121 (fornærmelig tiltale over for politibetjent) 0g overtrædelse af
ordensbekendtgørelsen (forstyrrelse af den offentlige orden ved at have indladt sig i slags-
mål med ukendte personer) .
blev ved dommen frifundet for straf, jf. straffelovens $ 16,
men i medfør af straffelovens $ 68 idømt en foranstaltning, hvorefter han skal undergive
sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsor -
gen;, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om
indlæggelse. Der fastsattes ingen længstetid for foranstaltningen; jf. straffelovens $ 68 a,
stk. 2. Han blev endvidere pålagt at betale sagens omkostninger, herunder 13.200 kr. med
tillæg af moms i salær til den for ham beskikkede forsvarer, advokat Jane Ranum.
Henset til karakteren af den begåede kriminalitet; psykiske
afvigelse på gerningstidspunkterne; hans betalingsevne samt det forhold, at fem af de under
sagen påkendte otte forhold omfattes af straffelovens $ 89, finder landsretten efter en sam-
let vurdering, at statskassen skal betale halvdelen af forsvarersalæret, jf. retsplejelovens $
1008, stk. 4, 2. pkt.
Landsretten stadfæster herefter byrettens omkostningsbestemmelse med den ændring, at
statskassen skal betale halvdelen af forsvarersalæret.
Thi be stemme s :
Byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes med den ændring, at statskassen endeligt skal
afholde 6.600 kr. + moms af salæret til den for beskikkede
forsvarer, advokat Jane Ranum.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 11.juli 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Jan Uffe Rasmussen; Ole Græsbøll Olesen 0g
Joachim Kromann, førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
5. afd. nr. S-1931-18:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr 1</anonym>
(advokat Jane Ranum; besk.)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 4-80/2018) med bilag
kæreskrift af 19.juni 208 fra advokat Jane Ranum på vegne <anonym>Tiltalte</anonym> 0g
byrettens fremsendelsesbrev af 6. juli 2018.
<anonym>Tiltalte</anonym> kæret Københavns Byrets dom af 19.juni 2018 for så vidt
angår dommens bestemmelse om, at domfældte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Tiltalte</anonym> har for landsretten nedlagt påstand om; at statskassen skal
betale sagens omkostninger; og har til støtte herfor gjort gældende blandt andet; a tiltalte
er idømt en ambulant behandlingsdom uden længstetid, a tiltalte på gerningstidspunkterne
var omfattet af straffelovens 8 16 med klare tegn på skizofreni, og a forhold 1-5 er $ 89-
forhold og dermed burde have været påkendt i forbindelse dommen af 16. december 2016,
således at den idømte foranstaltning reelt vedrører sagens forhold 6-8.
Anklagemyndigheden har ikke udtalt sig i anledning af kæren.
Personlige forhold
Af mentalerklæring af 19. april 2018 fremgår blandt andet, at 22-årige <anonym>Tiltalte</anonym>
har gennemført 9. klasse afgangsprøve; men ikke derudover har nogen uddan-
nelse. Han har været uden beskæftigelse 0g tilknyttet jobcentret siden 2016. Han modtager
kontanthjælp. Han bor hjemme hos sin mor og stedfar, men er skrevet op til en lejlighed.
Han har fortsat et kokainmisbrug:
Om <anonym>Tiltaltes</anonym> psykiske tilstand fremgår af mentalerklæringen blandt
andet:
"Observanden har ikke haft kontakt til psykiatrien; før han blev tvangsindlagt på fa-
reindikation 16. februar 2017 i svært psykotisk tilstand, hvor han havde klare symp-
tomer på skizofreni i form af bizarre vrangforestillinger; tankeforstyrrelser og høre -
hallucinationer. Han har efterfølgende frem til februar 2018 været indlagt som al-
ternativ afsoner 0g efterfølgende blevet set i OPUS, men er selv for kort tid siden
ophørt med antipsykotisk medicin.
Ved herværende kliniks undersøgelse er observanden fundet begavet i normalområ -
det, men lidende af skizofreni. På baggrund af den nylige; langvarige psykotiske
tilstand er det nærliggende sandsynligt; at de egentlige sindssygelige symptomer vil
recidivere
Retsgrundlag
Retsplejelovens $ 1008, stk. 4, 2. pkt;, blev ændret ved lov nr. 1679 af 26. december 2017
om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af pligten til at erstatte sagsomkostninger i
straffesager) , således at bestemmelsen siden nævnte lovs ikrafttræden den 1.januar 2018
har været affattet som følger:
"Stk. 4. Omkostninger, som er forårsagede ved andres fejl eller forsømmelser, bør
ikke falde domfældte til last. Retten kan også i dommen begrænse omkostningsan -
- 3 -
svaret, når den finder, at dette ellers ville komme til at stå i åbenbart misforhold til
domfældtes skyld og vilkår, herunder når domfældte er omfattet af straffelovens § 16
eller § 69 og idømmes foranstaltninge r efter straffelovens § 68 eller § 70. ”
Af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 32 af 4. oktober 2017 fremgår blandt
andet:
”2.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det er et grundlæggende princip, at den dømte i en s traffesag skal betale sagens om-
kostninger.
Domfældtes omkostningsansvar kan dog begrænses efter forskellige bestemmelser,
herunder retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt., om sagsomkostninger, der står i
åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår.
Denne bestemmelse anvendes i praksis ikke alene med den begrundelse, at domfæld-
te som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for al-
mindelig straf.
Domstolene bør imidlertid have et større skøn til at vurdere, om det i en konkret
straffesag er rimeligt, at en person, der som følge af sin psykiske tilstand idømmes
andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sagens omkostninger.
Det foreslås på denne baggrund at ændre retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt., såle-
des at det fastslås, at begrænsning af domfældtes omkostningsansvar som følge af
ansvarets åbenbare misforhold til domfældtes skyld og vilkår kan ske bl.a., når dom-
fældte som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for
almindelig straf.
Med forslaget fastslås det, at domstolene efter et konkret skøn kan begrænse omkost-
ningsansvaret for en domfældt, der som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre
foranstaltninger i stedet for almindelig straf, når ansvaret eller s ville komme til at stå
i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår.
Det vil stadig være udgangspunktet, at personer, der som følge af deres psykiske til-
stand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sagens
omkos tninger.
Domstolene vil imidlertid efter en konkret vurdering kunne begrænse omkostnings-
ansvaret for sådanne personer. ”
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår af lovforslaget blandt andet:
”Det foreslås at ændre retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pk t., således at det fastslås, at
begrænsning af domfældtes omkostningsansvar som følge af ansvarets åbenbare mis-
forhold til domfældtes skyld og vilkår kan ske bl.a., når domfældte er omfattet af
straffelovens § 16 eller § 69 og idømmes foranstaltning efter straffelovens § 68 eller
§ 70.
Forslaget omfatter personer, der er omfattet af straffelovens $ 16 eller 8 69 og idøm-
mes foranstaltninger efter straffelovens $ 68 eller 8 70. Dette gælder; både når den
pågældende frifindes for straf i medfør af straffelovens $ 16 om utilregnelighed, men
idømmes foranstaltninger efter $ 68 eller $ 70, 0g når den pågældende idømmes for-
anstaltninger i medfør af $ 69 om mangelfuld udvikling eller forstyrrelse af de psyki -
ske funktioner i øvrigt, jf. $ 68.Det gælder endvidere, når den pågældende idømmes
foranstaltninger i medfør af $ 73 om efterfølgende utilregnelighed eller forstyrrelse
af de psykiske funktioner i øvrigt, jf. 8 68 eller jf. $ 69,jf. $ 68 (uanset om retten i
medfør af $ 73 samtidig har idømt straf eller har bestemt, at straffen skal bortfalde).
Med forslaget fastslås det, at domstolene efter et konkret skøn i medfør af retspleje-
lovens $ 1008, stk. 4, 2. pkt., kan begrænse omkostningsansvaret for en domfældt;,
der som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for al-
mindelig straf, når ansvaret ellers ville komme til at stå i åbenbart misforhold til
domfældtes skyld og vilkår.
Det vil stadig være udgangspunktet; at personer; der som følge af deres psykiske til-
stand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sagens
omkostninger.
Domstolene vil imidlertid efter en konkret vurdering kunne begrænse omkostnings -
ansvaret for sådanne personer.
Der kan i den forbindelse lægges vægt på alle omstændigheder i sagen; herunder
graden af domfældtes psykiske afvigelse, karakteren og grovheden af den begåede
kriminalitet; sagsomkostningernes størrelse og domfældtes betalingsevne.
Efter votering afsagdes
kendelse :
Ved Københavns Byrets dom af 19.juni 2018 blev <anonym>Tiltalte</anonym> fundet
skyldig i 3 overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer (besiddelse af hash 0g
kokain; til dels med henblik på videreoverdragelse), 1 overtrædelse af knivloven (besiddel-
se af springkniv på offentligt tilgængeligt sted uden politiets tilladelse), 2 overtrædelser af
straffelovens 8 119 (trusler over for henholdsvis politibetjent og buschauffør) 1 overtræ -
delse af straffelovens $ 121 (fornærmelig tiltale over for politibetjent) 0g overtrædelse af
ordensbekendtgørelsen (forstyrrelse af den offentlige orden ved at have indladt sig i slags-
mål med ukendte personer) .
<anonym>Tiltalte</anonym> blev ved dommen frifundet for straf, jf. straffelovens $ 16,
men i medfør af straffelovens $ 68 idømt en foranstaltning, hvorefter han skal undergive
sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsor -
gen;, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om
indlæggelse. Der fastsattes ingen længstetid for foranstaltningen; jf. straffelovens $ 68 a,
stk. 2. Han blev endvidere pålagt at betale sagens omkostninger, herunder 13.200 kr. med
tillæg af moms i salær til den for ham beskikkede forsvarer, advokat Jane Ranum.
Henset til karakteren af den begåede kriminalitet; <anonym>Tiltaltes</anonym> psykiske
afvigelse på gerningstidspunkterne; hans betalingsevne samt det forhold, at fem af de under
sagen påkendte otte forhold omfattes af straffelovens $ 89, finder landsretten efter en sam-
let vurdering, at statskassen skal betale halvdelen af forsvarersalæret, jf. retsplejelovens $
1008, stk. 4, 2. pkt.
Landsretten stadfæster herefter byrettens omkostningsbestemmelse med den ændring, at
statskassen skal betale halvdelen af forsvarersalæret.
Thi be stemme s :
Byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes med den ændring, at statskassen endeligt skal
afholde 6.600 kr. + moms af salæret til den for <anonym>Tiltalte</anonym> beskikkede
forsvarer, advokat Jane Ranum.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
| 9,234 | 9,511 |
|||||||
983
|
Tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 121, jf. 89, knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. 1 og 2, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 89 m.fl.
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Københavns Byret
|
SS-80/2018-KBH
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
3391/22
|
Forbrydelser mod den offentlige orden;
Forbrydelser mod offentlig myndighed;
Narkotika;
Våben, eksplosiver og fyrværkeri;
|
Nej
|
Københavns Byret
Udskrift af 'dombogen
DO M
afsagt den 19.juni 2018 i sag
SS 4-80/2018
Anklagemyndigheden
mod
2300 København $
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 3.januar 2018.
er tiltalt for
1
(0100-84180-00380-16)
overtrædelse af knivlovens Z stk L if stk 2if 1og 2 stk 1 nL3 if
straffelovens 82
ved den 11. december 2016 ca. kl. 05.05 ud for Lyongade 8, København S,
på offentligt tilgængeligt sted, uden politiets tilladelse; under skærpende
omstændigheder 0g som tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens
245, stk. 1, og 288, stk. 1, nr. 1 at have besiddet en springkniv.
2
(0100-84110-05186-16)
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 3. stk L if 1stk 3 if
bekendtgørelse om euforiserende stoffer 27 If 2 if bilag L liste A nLlif
straffelovens 89.
ved den 11. december 2016 ca. kl. 05.05 ud for Lyongade 8, København S,
at have været i besiddelse af 2,27 gram hash til eget brug.
3
(0100-84220-01598-16)
overtrædelse af ordensbekendtgørelsens 18 stk Lif 3 stk L if
straffelovens 82.
ved den 11. december 2016 ca. kl. 05.00 ud for Lyongade 8, København S,
at have indladt sig på slagsmål med flere ukendte personer, hvilket var egnet
til at forstyrre den offentlige orden.
4
(0100-70311-00419-16)
overtrædelse af straffelovens 119 stk L if 89
ved den 11. december 2016 ca. kl. 05.05 ud for Lyongade 8, København S,
samt umiddelbart herefter under transport til Station Bellahøj, Borups Allé
266, København NV, at have truet med at øve vold mod tjenestegørende
politibetjent idet tiltalte rettet mod politibetjent
udtalte "Hvis jeg finder ud af hvem du er, så er du færdig" og "Hvis
jeg ser dit ansigt, så kan din datter aldrig vide sig sikker" eller lignende.
5
(0100-70318-00099-16)
overtrædelse af straffelovens 121 if 82
ved den 11. december 2016 ca. kl. 05.05 ud for Lyongade 8, København S,
med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet de
tilstedeværende polititjenestemænd, herunder tjenestegørende politibetjent
idet
tiltalte rettet mod de tilstedeværende polititjenestemænd, herunder
politibetjent udtalte
"fucking bøsserøve" , "panserluder" og "pansersvin" eller lignende.
6
(0100-70308-00005-17)
overtrædelse af straffelovens 119 stk 1
ved den 27.december 2016 ca. kl. 04.25 i Bus 2A, ud for Østrigsgade 2i
København S; at have truet med at øve vold mod tjenestegørende
buschauffør udtalte
"Skal jeg smadre dit ansigt" og "skal jeg smadre dig" eller lignende.
7
(0100-84110-01750-17)
overtrædelse aflov om euforiserende stoffer 3 stk L if 2 stk 4 if
bekendtgørelse om euforiserende stoffer 2Z if 3 if Bilag L liste B nr 43
ved den 1.maj 2017 ca. kl. 18.20iet parkeringshus beliggende Frederik Vs
Vej 13, København Ø, at have været i besiddelse af 0,2 gram kokain til eget
brug;
8
(0100-84110-03691-17)
overtrædelse af ov om euforiserende stoffer 3 stk Lif 2 stk 4 if
bekendtgørelse om euforiserende stoffer 2Z if 3_if Bilag L liste B_nr 43.
ved den 15. september 2017 ca. kl: 23.10 på Cafe Josefine; Frankrigsgade
15, København S, at have været i besiddelse af 3,24 gram kokain med
henblik på videreoverdragelse.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til ambulant
psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsor -
gen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestem-
melse om indlæggelse jf. straffelovens $ 68.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, der ikke fastsættes længstetid
for foranstaltningen; jf. straffelovens $ 68a, stk. 2.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i
medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, konfiskeres springkniv (forhold 1), 2,27
gram hash (forhold 2), 0,2 gram kokain (forhold 7) 3,24 gram kokain
(forhold 8).
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1, forhold 4 og forhold 5, og erkendt
sig skyldig i forhold 2, forhold 3, forhold 6, forhold 7 og forhold 8,dog
således at besiddelsen alene var til eget brug;
Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.
Tiltalte har protesteret mod anklagemyndighedens påstand om ambulant
psykiatrisk behandling og har nedlagt påstand om; at han idømmes
fængselsstraf; der eventuelt kan gøres betinget af vilkår om psykiatrisk
behandling:
Tiltalte har endvidere nedlagt subsidiær påstand om, at der, såfremt han
idømmes ambulant psykiatrisk behandling; fastsættes længstetid på 5 år for
foranstaltningen og på 1 år for indlæggelsen.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g vidnerne politiassistent
politibetjent
Forklaringerne gengives ikke i dommen; idet disse er blevet lydoptaget:
Oplysningerne i sagen
Der er under sagen dokumenteret kosterrapport i forhold 7 og forhold 8.
side 4
Personlige oplysninger.
I konklusionen i retspsykiatrisk erklæring af hedd er det:
"...
Observanden er herefter sindssyg og må antages at h ave været dette på tidspunktet for på-
sigtede. Han var i forbindelse med nogle af påsigte de forhold påvirket af alkohol, men der
er ikke holdepunkter for, at en abnorm rustilstand skulle have foreligget. Han lider ikke af
epilepsi eller anden kendt neuropsykiatrisk lidelse .
Observanden er en enlig, 21-årig mand uden børn. Ha n er født og opvokset på Amager hos
sin mor og stedfar. Han har en 9. klasse afgangspr øve fra den lokale folkeskole, men brød
sig ikke om skolen og har ingen uddannelse. Han har haft ufaglært beskæftigelse i forskel-
lige firmaer og har derudover været fængslet og ind lagt i længere tid. Observanden lever
nu af kontanthjælp og har været i praktik i et male rfirma. Hans store interesse er fitness.
Observanden beskriver et misbrug af hash og skunk f ra 14 års alderen, et misbrug af koka-
in fra 16 års alderen samt at have eksperimenteret med anabolske steroider, svampe, LSD,
amfetamin og MDMA. Han beskriver et aktuelt misbrug af kokain.
Observanden har ikke haft kontakt til psykiatrien, før han blev tvangsindlagt på fareindi-
kation 16. februar 2017 i en svært psykotisk tilsta nd, hvor han havde klare symptomer på
skizofreni i form af bizarre vrangforestillinger, t ankeforstyrrelser og hørehallicunationer.
Under indlæggelsen havde han bevisthedssvækkelse og sitren og var kortvarigt overflyttet
til neurologisk regi på mistanke om organisk basis, hvilket ikke blev fundet. Han har efter-
følgende frem til februar 2018 været indlagt som alt ernativ afsoner og efterfølgende blevet
set i OPUS, men er selv for kort tid siden ophørt m ed antipsykotisk virkende medicin.
Ved herværende klinisk undersøgelser er observanden fundet begavet i normalområdet,
men lidende af skizofreni. Observanden benægter akt uelt ethvert psykotisk symptom, men
kan beskrive ca. et år varende svære psykotiske for estillinger begyndende med stemmer.
Der har både været tale om 2., 3. persons og kommen terende stemmer, bizarre vrangfore-
stillinger om at blive suget for livskraft, at man kan spise andre ved at løfte øjenbrynet, li-
gesom han har følt sig overvåget, aflyttet og efter stræbt. Han har haft megalomane symp-
tomer og oplevet sig i pagt med djævelen. Observand en fremtræder ikke ved aktuel under-
søgelse åbenlyst sindssyg, men noget garderet, og m an kan ikke afvise underliggende psy-
kotiske symptomer, og han synes at have visse negative sym ptomer. På baggrund af den
nylige, langvarige psykotiske tilstand er det nærli ggende sandsynligt, at de egentlige
sindssygelige symptomer vil recidivere.
Observanden findes herefter omfattet af straffelove ns § 16, stk. 1, og man skal, såfremt
han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranst altning til imødegåelse af en betydelig,
men af hans psykiske helbredstilstand afhængig, ris iko for fremtidig ligeartet kriminalitet,
jf. samme lovs § 68, 2.pkt, anbefale dom til ambula nt psykiatrisk behandling ved psykiat-
risk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, såle des at kriminalforsorgen sammen med
overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.
..."
Tiltalte er tidligere straffet
ved hos Københavns Politi den 27. december 2012 for overtrædelse af
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 at have
vedtaget en bøde på 1000 kr.
ved Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 for overtrædelse af
straffelovens 8 245, stk. 1 idømt betinget dom på fængsel i 3 måne-
der. Prøvetid på 2 år på nærmere angivne vilkår.
ved Retten på Frederiksbergs udeblivelsesdom af 12.maj 2015 for over -
trædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf.
8 3,jf liste B nr. 43 0g ordensbekendtgørelsen $ 18, stk. 1,jf. $ 3,
stk. 1, idømt bøde på 7500 kr.
ved Københavns Byrets dom af 19. november 2015 for overtrædelse af
straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1,jf. til dels $ 21, idømt betinget dom
på fængsel i 8 måneder. Prøvetid på 1 år på nærmere angivne vilkår.
ved Københavns Byrets dom af 16. december 2016 for overtrædelse af
straffelovens 8 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $
1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1, jf bekendtgørelse om euforiserende stoffer $
2, stk. 4 jf. 8 27, stk. 1, jf. bilag 1 liste A, nr. 1, idømt fængselsstraf
i 1 år. Fællesstraf omfattende den betingede dom afsagt af Køben-
havns Byret den 19. november 2015. Det er under hovedforhandlin-
gen oplyst; at tiltalte har afsonet dommen fuldt ud.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold l
Tiltalte har forklaret; at han ikke husker; om han havde en kniv på sig den
pågældende aften.
Vidnet politiassistent har forklaret, at han fandt en kniv
på tiltalte den 'pågældende aften.
Efter vidnets forklaring finder retten det bevist; at tiltalte er skyldig i
overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.
Forhold 2
Ved tiltaltes forklaring, der støttes af vidnet politiassistent
forklaring, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i
overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold
Forhold 3
Ved tiltaltes forklaring; der støttes af vidnerne politiassistent
og politibetjent forklaringer finder retten det
bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette
forhold.
Forhold 4 og 5
Ved vidnerne politiassistent
forklaringer finder retten det bevist; at tiltalte er skyldig i
overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold
Forhold 6
Ved tiltaltes forklaring, der støttes af forklaring, finder
retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette
forhold.
EorholdZ
Ved tiltaltes forklaring, der støttes af den fremlagte kosterrapport; finder
retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold &
Ved tiltaltes forklaring, der støttes af den fremlagte kosterrapport, finder
retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen; dog
således at besiddelsen alene var med henblik på eget brug;
Tiltalte findes herefter skyldig i det anførte omfang; jf. straffelovens $ 119,
stk. 1, til dels jf. $ 89 og $ 121, jf. 8 89, knivlovens 8 7, stk. I,jf. stk. 2 jf. 8
1 og 2, stk. 1, nr. 3,jf. straffelovens $ 89, lov om euforiserende stoffer $ 3,
stk. 1, jf: $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27,jf. 8 2,
jf. bilag 1, liste A, nr. 1,jf. straffelovens $ 89, ordensbekendtgørelsens $ 18,
stk. 1,jf. 8 3, stk. 1, jf straffelovens 8 89 og lov om euforiserende stoffer $
3, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27,jf. $
3,jf. bilag 1, liste B, nr. 43.
Efer den retspsykiatriske erklæring sammenholdt med de øvrige lægelige op-
lysninger om tiltaltes personlige forhold finder retten; at tiltalte på gernings -
tidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand;
der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke; jf. straffelo-
vens $ 16, stk. 1.
For at forebygge nye lovovertrædelser, 0g da mindre indgribende foranstalt-
ninger ikke findes tilstrækkelige; skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be-
handling som påstået, jf. straffelovens $ 68.
Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-
tid for den idømte foranstaltning, jf. straffelovens $ 68 a, stk. 2
Påstanden om konfiskation tages i medfør af den 'påberåbte bestemmelse til
følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
skal undergive sig ambulant psykiatrisk
behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen; således
at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om
indlæggelse.
Der fastsættes ingen længstetid for den idømte foranstaltning.
Hos tiltalte konfiskeres en springkniv (forhold 1), 2,27 gram hash (forhold
2), 0,2 gram kokain (forhold 7) 3,24 gram kokain (forhold 8)
Tiltalte skal betale sagens omkostninger; herunder 13.200 kr. + moms i salær
til den beskikkede forsvarer, advokat Jane Ranum.
|
Københavns Byret
Udskrift af 'dombogen
DO M
afsagt den 19.juni 2018 i sag
SS 4-80/2018
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr. 1</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
2300 København $
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 3.januar 2018.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for
1
(0100-84180-00380-16)
overtrædelse af knivlovens Z stk L if stk 2if 1og 2 stk 1 nL3 if
straffelovens 82
ved den 11. december 2016 ca. kl. 05.05 ud for Lyongade 8, København S,
på offentligt tilgængeligt sted, uden politiets tilladelse; under skærpende
omstændigheder 0g som tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens
245, stk. 1, og 288, stk. 1, nr. 1 at have besiddet en springkniv.
2
(0100-84110-05186-16)
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 3. stk L if 1stk 3 if
bekendtgørelse om euforiserende stoffer 27 If 2 if bilag L liste A nLlif
straffelovens 89.
ved den 11. december 2016 ca. kl. 05.05 ud for Lyongade 8, København S,
at have været i besiddelse af 2,27 gram hash til eget brug.
3
(0100-84220-01598-16)
overtrædelse af ordensbekendtgørelsens 18 stk Lif 3 stk L if
straffelovens 82.
ved den 11. december 2016 ca. kl. 05.00 ud for Lyongade 8, København S,
at have indladt sig på slagsmål med flere ukendte personer, hvilket var egnet
til at forstyrre den offentlige orden.
4
(0100-70311-00419-16)
overtrædelse af straffelovens 119 stk L if 89
ved den 11. december 2016 ca. kl. 05.05 ud for Lyongade 8, København S,
samt umiddelbart herefter under transport til Station Bellahøj, Borups Allé
266, København NV, at have truet med at øve vold mod tjenestegørende
politibetjent <anonym>Forurettede 1</anonym> idet tiltalte rettet mod politibetjent
udtalte "Hvis jeg finder ud af hvem du er, så er du færdig" og "Hvis
jeg ser dit ansigt, så kan din datter aldrig vide sig sikker" eller lignende.
5
(0100-70318-00099-16)
overtrædelse af straffelovens 121 if 82
ved den 11. december 2016 ca. kl. 05.05 ud for Lyongade 8, København S,
med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet de
tilstedeværende polititjenestemænd, herunder tjenestegørende politibetjent
<anonym>Forurettede 1</anonym> 0g tjenestegørende politibetjent <anonym>Forurettede 2</anonym> idet
tiltalte rettet mod de tilstedeværende polititjenestemænd, herunder
politibetjent <anonym>Forurettede 1</anonym> og politibetjent <anonym>Forurettede 2</anonym> udtalte
"fucking bøsserøve" , "panserluder" og "pansersvin" eller lignende.
6
(0100-70308-00005-17)
overtrædelse af straffelovens 119 stk 1
ved den 27.december 2016 ca. kl. 04.25 i Bus 2A, ud for Østrigsgade 2i
København S; at have truet med at øve vold mod tjenestegørende
buschauffør <anonym>Forurettede 3</anonym> idet tiltalte rettet mod <anonym>Forurettede 3</anonym> udtalte
"Skal jeg smadre dit ansigt" og "skal jeg smadre dig" eller lignende.
7
(0100-84110-01750-17)
overtrædelse aflov om euforiserende stoffer 3 stk L if 2 stk 4 if
bekendtgørelse om euforiserende stoffer 2Z if 3 if Bilag L liste B nr 43
ved den 1.maj 2017 ca. kl. 18.20iet parkeringshus beliggende Frederik Vs
Vej 13, København Ø, at have været i besiddelse af 0,2 gram kokain til eget
brug;
8
(0100-84110-03691-17)
overtrædelse af ov om euforiserende stoffer 3 stk Lif 2 stk 4 if
bekendtgørelse om euforiserende stoffer 2Z if 3_if Bilag L liste B_nr 43.
ved den 15. september 2017 ca. kl: 23.10 på Cafe Josefine; Frankrigsgade
15, København S, at have været i besiddelse af 3,24 gram kokain med
henblik på videreoverdragelse.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til ambulant
psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsor -
gen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestem-
melse om indlæggelse jf. straffelovens $ 68.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, der ikke fastsættes længstetid
for foranstaltningen; jf. straffelovens $ 68a, stk. 2.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i
medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, konfiskeres springkniv (forhold 1), 2,27
gram hash (forhold 2), 0,2 gram kokain (forhold 7) 3,24 gram kokain
(forhold 8).
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1, forhold 4 og forhold 5, og erkendt
sig skyldig i forhold 2, forhold 3, forhold 6, forhold 7 og forhold 8,dog
således at besiddelsen alene var til eget brug;
Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.
Tiltalte har protesteret mod anklagemyndighedens påstand om ambulant
psykiatrisk behandling og har nedlagt påstand om; at han idømmes
fængselsstraf; der eventuelt kan gøres betinget af vilkår om psykiatrisk
behandling:
Tiltalte har endvidere nedlagt subsidiær påstand om, at der, såfremt han
idømmes ambulant psykiatrisk behandling; fastsættes længstetid på 5 år for
foranstaltningen og på 1 år for indlæggelsen.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g vidnerne politiassistent <anonym>Forurettede 1</anonym>
politibetjent <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym>
Forklaringerne gengives ikke i dommen; idet disse er blevet lydoptaget:
Oplysningerne i sagen
Der er under sagen dokumenteret kosterrapport i forhold 7 og forhold 8.
side 4
Personlige oplysninger.
I konklusionen i retspsykiatrisk erklæring af hedd er det:
"...
Observanden er herefter sindssyg og må antages at h ave været dette på tidspunktet for på-
sigtede. Han var i forbindelse med nogle af påsigte de forhold påvirket af alkohol, men der
er ikke holdepunkter for, at en abnorm rustilstand skulle have foreligget. Han lider ikke af
epilepsi eller anden kendt neuropsykiatrisk lidelse .
Observanden er en enlig, 21-årig mand uden børn. Ha n er født og opvokset på Amager hos
sin mor og stedfar. Han har en 9. klasse afgangspr øve fra den lokale folkeskole, men brød
sig ikke om skolen og har ingen uddannelse. Han har haft ufaglært beskæftigelse i forskel-
lige firmaer og har derudover været fængslet og ind lagt i længere tid. Observanden lever
nu af kontanthjælp og har været i praktik i et male rfirma. Hans store interesse er fitness.
Observanden beskriver et misbrug af hash og skunk f ra 14 års alderen, et misbrug af koka-
in fra 16 års alderen samt at have eksperimenteret med anabolske steroider, svampe, LSD,
amfetamin og MDMA. Han beskriver et aktuelt misbrug af kokain.
Observanden har ikke haft kontakt til psykiatrien, før han blev tvangsindlagt på fareindi-
kation 16. februar 2017 i en svært psykotisk tilsta nd, hvor han havde klare symptomer på
skizofreni i form af bizarre vrangforestillinger, t ankeforstyrrelser og hørehallicunationer.
Under indlæggelsen havde han bevisthedssvækkelse og sitren og var kortvarigt overflyttet
til neurologisk regi på mistanke om organisk basis, hvilket ikke blev fundet. Han har efter-
følgende frem til februar 2018 været indlagt som alt ernativ afsoner og efterfølgende blevet
set i OPUS, men er selv for kort tid siden ophørt m ed antipsykotisk virkende medicin.
Ved herværende klinisk undersøgelser er observanden fundet begavet i normalområdet,
men lidende af skizofreni. Observanden benægter akt uelt ethvert psykotisk symptom, men
kan beskrive ca. et år varende svære psykotiske for estillinger begyndende med stemmer.
Der har både været tale om 2., 3. persons og kommen terende stemmer, bizarre vrangfore-
stillinger om at blive suget for livskraft, at man kan spise andre ved at løfte øjenbrynet, li-
gesom han har følt sig overvåget, aflyttet og efter stræbt. Han har haft megalomane symp-
tomer og oplevet sig i pagt med djævelen. Observand en fremtræder ikke ved aktuel under-
søgelse åbenlyst sindssyg, men noget garderet, og m an kan ikke afvise underliggende psy-
kotiske symptomer, og han synes at have visse negative sym ptomer. På baggrund af den
nylige, langvarige psykotiske tilstand er det nærli ggende sandsynligt, at de egentlige
sindssygelige symptomer vil recidivere.
Observanden findes herefter omfattet af straffelove ns § 16, stk. 1, og man skal, såfremt
han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranst altning til imødegåelse af en betydelig,
men af hans psykiske helbredstilstand afhængig, ris iko for fremtidig ligeartet kriminalitet,
jf. samme lovs § 68, 2.pkt, anbefale dom til ambula nt psykiatrisk behandling ved psykiat-
risk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, såle des at kriminalforsorgen sammen med
overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.
..."
Tiltalte er tidligere straffet
ved hos Københavns Politi den 27. december 2012 for overtrædelse af
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 at have
vedtaget en bøde på 1000 kr.
ved Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 for overtrædelse af
straffelovens 8 245, stk. 1 idømt betinget dom på fængsel i 3 måne-
der. Prøvetid på 2 år på nærmere angivne vilkår.
ved Retten på Frederiksbergs udeblivelsesdom af 12.maj 2015 for over -
trædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf.
8 3,jf liste B nr. 43 0g ordensbekendtgørelsen $ 18, stk. 1,jf. $ 3,
stk. 1, idømt bøde på 7500 kr.
ved Københavns Byrets dom af 19. november 2015 for overtrædelse af
straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1,jf. til dels $ 21, idømt betinget dom
på fængsel i 8 måneder. Prøvetid på 1 år på nærmere angivne vilkår.
ved Københavns Byrets dom af 16. december 2016 for overtrædelse af
straffelovens 8 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $
1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1, jf bekendtgørelse om euforiserende stoffer $
2, stk. 4 jf. 8 27, stk. 1, jf. bilag 1 liste A, nr. 1, idømt fængselsstraf
i 1 år. Fællesstraf omfattende den betingede dom afsagt af Køben-
havns Byret den 19. november 2015. Det er under hovedforhandlin-
gen oplyst; at tiltalte har afsonet dommen fuldt ud.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold l
Tiltalte har forklaret; at han ikke husker; om han havde en kniv på sig den
pågældende aften.
Vidnet politiassistent <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret, at han fandt en kniv
på tiltalte den 'pågældende aften.
Efter vidnets forklaring finder retten det bevist; at tiltalte er skyldig i
overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.
Forhold 2
Ved tiltaltes forklaring, der støttes af vidnet politiassistent <anonym>Forurettede 1's</anonym>
forklaring, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i
overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold
Forhold 3
Ved tiltaltes forklaring; der støttes af vidnerne politiassistent <anonym>Forurettede 1 S</anonym>
og politibetjent <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaringer finder retten det
bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette
forhold.
Forhold 4 og 5
Ved vidnerne politiassistent <anonym>Forurettede 1's</anonym> og politibetjent <anonym>Forurettede 2's</anonym>
forklaringer finder retten det bevist; at tiltalte er skyldig i
overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold
Forhold 6
Ved tiltaltes forklaring, der støttes af <anonym>Forurettede 3's</anonym> forklaring, finder
retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette
forhold.
EorholdZ
Ved tiltaltes forklaring, der støttes af den fremlagte kosterrapport; finder
retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold &
Ved tiltaltes forklaring, der støttes af den fremlagte kosterrapport, finder
retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen; dog
således at besiddelsen alene var med henblik på eget brug;
Tiltalte findes herefter skyldig i det anførte omfang; jf. straffelovens $ 119,
stk. 1, til dels jf. $ 89 og $ 121, jf. 8 89, knivlovens 8 7, stk. I,jf. stk. 2 jf. 8
1 og 2, stk. 1, nr. 3,jf. straffelovens $ 89, lov om euforiserende stoffer $ 3,
stk. 1, jf: $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27,jf. 8 2,
jf. bilag 1, liste A, nr. 1,jf. straffelovens $ 89, ordensbekendtgørelsens $ 18,
stk. 1,jf. 8 3, stk. 1, jf straffelovens 8 89 og lov om euforiserende stoffer $
3, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27,jf. $
3,jf. bilag 1, liste B, nr. 43.
Efer den retspsykiatriske erklæring sammenholdt med de øvrige lægelige op-
lysninger om tiltaltes personlige forhold finder retten; at tiltalte på gernings -
tidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand;
der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke; jf. straffelo-
vens $ 16, stk. 1.
For at forebygge nye lovovertrædelser, 0g da mindre indgribende foranstalt-
ninger ikke findes tilstrækkelige; skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be-
handling som påstået, jf. straffelovens $ 68.
Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-
tid for den idømte foranstaltning, jf. straffelovens $ 68 a, stk. 2
Påstanden om konfiskation tages i medfør af den 'påberåbte bestemmelse til
følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal undergive sig ambulant psykiatrisk
behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen; således
at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om
indlæggelse.
Der fastsættes ingen længstetid for den idømte foranstaltning.
Hos tiltalte konfiskeres en springkniv (forhold 1), 2,27 gram hash (forhold
2), 0,2 gram kokain (forhold 7) 3,24 gram kokain (forhold 8)
Tiltalte skal betale sagens omkostninger; herunder 13.200 kr. + moms i salær
til den beskikkede forsvarer, advokat Jane Ranum.
<anonym>Dommer</anonym>
| 12,778 | 13,550 |
|||||||
984
|
Ankesag genoptages ikke
|
Endelig
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-3515/2016-OLR
|
Øvrige straffesager
|
1. instans
|
3393/22
|
Efterforskning og straffeproces;
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 16. marts 2018 holdt Østre Landsret retsmøde i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-
havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Benedikte Holberg, Bodil Dalgaard Hammer 0g
Søren Schou Frandsen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
14. afd. nr. S-3515-16:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Morten Wosylus Kamp, beskikket)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Det tidligere fremlagte var til stede.
Der fremlagdes mail af 7 . marts 2018 fra forsvareren; advokat Morten Wosylus Kamps
vedhæftet brev af samme dato med journaludskrift for den 27. februar 2018 fra tiltaltes
samt anklagemyndighedens mail af 8. marts 2018.
Af brev af 7.marts 2018 fremgår:
"Herved uddybende oplysninger til attest d. 27/2 2018 vedr. sygemelding
- 2 -
Patienten er set 27/2 2018 med influensalign sygdom, dvs. hoste og forkølelse,
nattesved og alment utilpashed.
Blod prøver viser CRP (infektionstal) på 7, hivlket udelukker bakteriel infekti-
on.
Vurderingen er at han har virus infektion, muligvis influenza B som er i omløb
i den uge. Ved undersøgelse findes han alment påvirket med hoste og forkæles
eog blanke øjne.
Det er min vurdering at han ikke er klar til at indgå i retsmøde eller arbejde og
han sygemeldes frem til 5/3 2018.
Jeg vedlægger journaludskrift fra 27/2 2018”
Af anklagemyndighedens mail af 8. marts 2018 fremgår:
”Jeg skal fortsat protestere i mod genopt agelse.
Jeg kan konstatere, at den nye lægeerklæring ikke indeholder oplysninger som
anført i Østre Landsrets retsbog af 2. marts 2018 side 3, 4. afsnit, pind 2
(grundlaget for det anførte om tidspunktet for sygdommens begyndelse) og
pind 3 (konkret hvilk e af de konstaterede symptomer, der vurderedes at have
været til hinder for tiltaltes møde i retten).
Oplysningerne om symptomerne stammer først og fremmest fra tiltalte selv.
Der er tale om begrænsede symptomer (hoste, forkølelse, nattesved og alment
utilpashed). Der er ikke oplysninger om feber. I den første lægeattest var det
oplyst, at det aktuelle sygdomstilfælde startede den 20. februar 2018. Tiltalte
var til møde med forsvareren den 26. februar 2018 om eftermiddagen og var
hos lægen ca. 8 km fra bo pælen den 27. februar 2018 om eftermiddagen. Jeg
finder derfor ikke, at tiltalte har været forhindret i at møde i landsretten den 27.
februar 2018 kl. 09.30. Det er forbundet med meget begrænset fysisk aktivitet
at møde og være tilstede under et retsmøde. Jeg finder således fortsat ikke, at
det er godtgjort, at tiltalte har haft lovligt forfald.
Jeg finder heller ikke, at det er godtgjort, at han ved utilregnelige omstændig-
heder har været forhindret fra i tide at anmelde eventuelt lovligt forfald, jf.
retsplejelovens § 987, stk. 5, jf. stk. 1. Det påståede aktuelle sygdomstilfælde
startede den 20. februar 2018. Der ses ikke at have været noget til hinder for, at
tiltalte underrettede landsretten, anklagemyndigheden eller forsvareren før
retsmødet den 27. februar 2018 kl. 09.30. Influenza med de beskrevne symp-
tomer kan ikke have forhindret tiltalte i at ringe. Hvis tiltaltes telefon som på-
stået var ude af funktion, må det have været muligt at låne en anden telefon.
Jeg henviser i øvrigt til min udtalelse af 2. marts 2018.”
Efter votering afsagdes sålydende
Kendels e :
Ved hovedforhandlingens begyndelse den 27. februar 2018 oplyste den beskikkede forsva-
rer, at han havde haft møde med dagen forinden. Forsvareren oplyste i
den forbindelse ikke; at udeblivelse fra hovedforhandlingen kunne
skyldes sygdom:. Forsvareren bemærkede over for landsretten; at han over for
havde indskærpet vigtigheden af at møde til hovedforhandlingen.
Af forsvarerens anmodning om genoptagelse af 27. februar 2018 fremgår, at
telefonisk havde kontaktet ham 0g oplyst; at han var syg, 0g at han på grund af syg -
dom ikke havde kunnet meddele forfald eller nå til lægen forud for hovedforhandlingens
begyndelse. Det fremgår endvidere, at til forsvareren havde oplyst; at
hans telefon havde været ude af drift, hvilket mente kunne skyldes vej-
ret.
Af lægeerklæring af 27.februar 2018 fra fremgår alene, at
denne dato havde været til lægen med "symptomer på influenzalignende
sygdom" at han havde konstateret et let forhøjet infektionstal i en blodprøve; og at han
forventede, at var fuldt raskmeldt igen fra mandag den 5. marts 2018.
Af den efterfølgende lægeattest af 1_ marts 2018 fremgår, at blev under-
søgt den 27.februar 2018, at sædvanlige
læge, at det aktuelle sygdomstilfælde var begyndt den 20. februar 2018,at det vurderedes ,
at sygdommen var til hinder for møde i retten; herunder kortvarigt fremmøde af op til en
times varighed, 0g at skønnedes forhindret i at møde i retten frem til og
med den 5 marts 2018. Under erklæringens punkt 5 _ "Beskriv de følger af sygdommen;
der konkret forhindrer patienten i at kunne møde i retten" er anført "Influenza"
Landsretten anmodede ved retsbog af 2. marts 2018 om at fremsende en
uddybende erklæring fra med en nærmere redegørelse for: 1)
hvilke lægelige undersøgelser der blev foretaget den 27. februar 2018, og hvilke sympto-
mer på influenza der blev konstateret i den forbindelse, 2) grundlaget for det tidligere an-
førte om tidspunktet for sygdommens begyndelse; 0g 3) konkret hvilke af de konstaterede
symptomer der blev vurderet at have været til hinder for møde i retten.
Af uddybende lægeerklæring af 7_ marts 2018 fremgår, at blev set den
27. februar 2018 med influenzalignende sygdom; "dvs. hoste og forkølelse; nattesved og
alment utilpashed?" . Ved undersøgelsen fandtes alment påvirket med
hoste, forkølelse og blanke øjne. Det var lægens vurdering, at havde en
virusinfektion; muligvis influenza B. Af den vedlagte journaludskrift fremgår, at der objek -
tivt konstateredes "let kataralsk, hoster. lidt blanke øjne. ikke meningeal? . Landsretten be-
mærker, at der ikke er oplyst nærmere om grundlaget for det i lægeattesten af 1- marts
2018 anførte om tidspunktet for sygdommens begyndelse (20. februar 2018), 0g at der ikke
er oplyst nærmere om, hvilke af de konstaterede symptomer der var til hinder for tiltaltes
møde i retten til hovedforhandlingen.
Landsretten finder, at ikke har godtgjort; at han som følge af sygdom
ikke var i stand til at møde til hovedforhandlingen den 27 . februar 2018, 0g at han ved ham
utilregnelige omstændigheder var forhindret fra i tide at meddele forfald, jf. herved retsple-
jelovens 8 987, stk. 5,jf. stk. 1. De ~ delvist mangelfulde ~ lægelige oplysninger giver ikke
1 sig selv grundlag for at antage, at ikke kunne møde til hovedforhand-
lingen; hvortil kommer, at dagen før hovedforhandlingen efter det oply-
ste var i stand til at deltage i et møde med sin forsvarer. Landsretten bemærker i den for-
bindelse; at sygdommen efter det oplyste angiveligt skulle være indtrådt allerede den 20.
februar 2018, 0g at forsvareren ved hovedforhandlingens begyndelse ikke anførte, at ude -
blivelsen kunne skyldes sygdom; men tværtimod oplyste; at han over for
havde indskærpet vigtigheden af at møde. Landsretten bemærker endvidere; at det af
anførte om, at hans telefon var ude af drift muligvis som følge af vej-
ret- ikke forekommer troværdigt; 0g at han i givet fald må have været i stand til på anden
vis at tage kontakt til retten eller forsvareren inden hovedforhandlingens begyndelse.
Betingelserne for genoptagelse af sagen er således ikke opfyldt; og landsretten tager heref -
ter ikke anmodning herom til følge.
Thi bestemme s:
Ankesagen genoptages ikke.
Retten hævet.
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 16. marts 2018 holdt Østre Landsret retsmøde i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-
havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Benedikte Holberg, Bodil Dalgaard Hammer 0g
Søren Schou Frandsen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
14. afd. nr. S-3515-16:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
(advokat Morten Wosylus Kamp, beskikket)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Det tidligere fremlagte var til stede.
Der fremlagdes mail af 7 . marts 2018 fra forsvareren; advokat Morten Wosylus Kamps
vedhæftet brev af samme dato med journaludskrift for den 27. februar 2018 fra tiltaltes
<anonym>Læge</anonym> samt anklagemyndighedens mail af 8. marts 2018.
Af <anonym>Lægens</anonym> brev af 7.marts 2018 fremgår:
"Herved uddybende oplysninger til attest d. 27/2 2018 vedr. sygemelding
- 2 -
Patienten er set 27/2 2018 med influensalign sygdom, dvs. hoste og forkølelse,
nattesved og alment utilpashed.
Blod prøver viser CRP (infektionstal) på 7, hivlket udelukker bakteriel infekti-
on.
Vurderingen er at han har virus infektion, muligvis influenza B som er i omløb
i den uge. Ved undersøgelse findes han alment påvirket med hoste og forkæles
eog blanke øjne.
Det er min vurdering at han ikke er klar til at indgå i retsmøde eller arbejde og
han sygemeldes frem til 5/3 2018.
Jeg vedlægger journaludskrift fra 27/2 2018”
Af anklagemyndighedens mail af 8. marts 2018 fremgår:
”Jeg skal fortsat protestere i mod genopt agelse.
Jeg kan konstatere, at den nye lægeerklæring ikke indeholder oplysninger som
anført i Østre Landsrets retsbog af 2. marts 2018 side 3, 4. afsnit, pind 2
(grundlaget for det anførte om tidspunktet for sygdommens begyndelse) og
pind 3 (konkret hvilk e af de konstaterede symptomer, der vurderedes at have
været til hinder for tiltaltes møde i retten).
Oplysningerne om symptomerne stammer først og fremmest fra tiltalte selv.
Der er tale om begrænsede symptomer (hoste, forkølelse, nattesved og alment
utilpashed). Der er ikke oplysninger om feber. I den første lægeattest var det
oplyst, at det aktuelle sygdomstilfælde startede den 20. februar 2018. Tiltalte
var til møde med forsvareren den 26. februar 2018 om eftermiddagen og var
hos lægen ca. 8 km fra bo pælen den 27. februar 2018 om eftermiddagen. Jeg
finder derfor ikke, at tiltalte har været forhindret i at møde i landsretten den 27.
februar 2018 kl. 09.30. Det er forbundet med meget begrænset fysisk aktivitet
at møde og være tilstede under et retsmøde. Jeg finder således fortsat ikke, at
det er godtgjort, at tiltalte har haft lovligt forfald.
Jeg finder heller ikke, at det er godtgjort, at han ved utilregnelige omstændig-
heder har været forhindret fra i tide at anmelde eventuelt lovligt forfald, jf.
retsplejelovens § 987, stk. 5, jf. stk. 1. Det påståede aktuelle sygdomstilfælde
startede den 20. februar 2018. Der ses ikke at have været noget til hinder for, at
tiltalte underrettede landsretten, anklagemyndigheden eller forsvareren før
retsmødet den 27. februar 2018 kl. 09.30. Influenza med de beskrevne symp-
tomer kan ikke have forhindret tiltalte i at ringe. Hvis tiltaltes telefon som på-
stået var ude af funktion, må det have været muligt at låne en anden telefon.
Jeg henviser i øvrigt til min udtalelse af 2. marts 2018.”
Efter votering afsagdes sålydende
Kendels e :
Ved hovedforhandlingens begyndelse den 27. februar 2018 oplyste den beskikkede forsva-
rer, at han havde haft møde med <anonym>Tiltalte</anonym> dagen forinden. Forsvareren oplyste i
den forbindelse ikke; at <anonym>Tiltaltes</anonym> udeblivelse fra hovedforhandlingen kunne
skyldes sygdom:. Forsvareren bemærkede over for landsretten; at han over for <anonym>Tiltalte</anonym>
havde indskærpet vigtigheden af at møde til hovedforhandlingen.
Af forsvarerens anmodning om genoptagelse af 27. februar 2018 fremgår, at <anonym>Tiltalte</anonym>
telefonisk havde kontaktet ham 0g oplyst; at han var syg, 0g at han på grund af syg -
dom ikke havde kunnet meddele forfald eller nå til lægen forud for hovedforhandlingens
begyndelse. Det fremgår endvidere, at <anonym>Tiltalte</anonym> til forsvareren havde oplyst; at
hans telefon havde været ude af drift, hvilket <anonym>Tiltalte</anonym> mente kunne skyldes vej-
ret.
Af lægeerklæring af 27.februar 2018 fra <anonym>Lægen</anonym> fremgår alene, at
<anonym>Tiltalte</anonym> denne dato havde været til lægen med "symptomer på influenzalignende
sygdom" at han havde konstateret et let forhøjet infektionstal i en blodprøve; og at han
forventede, at <anonym>Tiltalte</anonym> var fuldt raskmeldt igen fra mandag den 5. marts 2018.
Af den efterfølgende lægeattest af 1_ marts 2018 fremgår, at <anonym>Tiltalte</anonym> blev under-
søgt den 27.februar 2018, at <anonym>Lægen</anonym> er <anonym>Tiltaltes</anonym> sædvanlige
læge, at det aktuelle sygdomstilfælde var begyndt den 20. februar 2018,at det vurderedes ,
at sygdommen var til hinder for møde i retten; herunder kortvarigt fremmøde af op til en
times varighed, 0g at <anonym>Tiltalte</anonym> skønnedes forhindret i at møde i retten frem til og
med den 5 marts 2018. Under erklæringens punkt 5 _ "Beskriv de følger af sygdommen;
der konkret forhindrer patienten i at kunne møde i retten" er anført "Influenza"
Landsretten anmodede ved retsbog af 2. marts 2018 <anonym>Tiltalte</anonym> om at fremsende en
uddybende erklæring fra <anonym>Lægen</anonym> med en nærmere redegørelse for: 1)
hvilke lægelige undersøgelser der blev foretaget den 27. februar 2018, og hvilke sympto-
mer på influenza der blev konstateret i den forbindelse, 2) grundlaget for det tidligere an-
førte om tidspunktet for sygdommens begyndelse; 0g 3) konkret hvilke af de konstaterede
symptomer der blev vurderet at have været til hinder for <anonym>Tiltaltes</anonym> møde i retten.
Af uddybende lægeerklæring af 7_ marts 2018 fremgår, at <anonym>Tiltalte</anonym> blev set den
27. februar 2018 med influenzalignende sygdom; "dvs. hoste og forkølelse; nattesved og
alment utilpashed?" . Ved undersøgelsen fandtes <anonym>Tiltalte</anonym> alment påvirket med
hoste, forkølelse og blanke øjne. Det var lægens vurdering, at <anonym>Tiltalte</anonym> havde en
virusinfektion; muligvis influenza B. Af den vedlagte journaludskrift fremgår, at der objek -
tivt konstateredes "let kataralsk, hoster. lidt blanke øjne. ikke meningeal? . Landsretten be-
mærker, at der ikke er oplyst nærmere om grundlaget for det i lægeattesten af 1- marts
2018 anførte om tidspunktet for sygdommens begyndelse (20. februar 2018), 0g at der ikke
er oplyst nærmere om, hvilke af de konstaterede symptomer der var til hinder for tiltaltes
møde i retten til hovedforhandlingen.
Landsretten finder, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke har godtgjort; at han som følge af sygdom
ikke var i stand til at møde til hovedforhandlingen den 27 . februar 2018, 0g at han ved ham
utilregnelige omstændigheder var forhindret fra i tide at meddele forfald, jf. herved retsple-
jelovens 8 987, stk. 5,jf. stk. 1. De ~ delvist mangelfulde ~ lægelige oplysninger giver ikke
1 sig selv grundlag for at antage, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke kunne møde til hovedforhand-
lingen; hvortil kommer, at <anonym>Tiltalte</anonym> dagen før hovedforhandlingen efter det oply-
ste var i stand til at deltage i et møde med sin forsvarer. Landsretten bemærker i den for-
bindelse; at sygdommen efter det oplyste angiveligt skulle være indtrådt allerede den 20.
februar 2018, 0g at forsvareren ved hovedforhandlingens begyndelse ikke anførte, at ude -
blivelsen kunne skyldes sygdom; men tværtimod oplyste; at han over for <anonym>Tiltalte</anonym>
havde indskærpet vigtigheden af at møde. Landsretten bemærker endvidere; at det af
<anonym>Tiltalte</anonym> anførte om, at hans telefon var ude af drift muligvis som følge af vej-
ret- ikke forekommer troværdigt; 0g at han i givet fald må have været i stand til på anden
vis at tage kontakt til retten eller forsvareren inden hovedforhandlingens begyndelse.
Betingelserne for genoptagelse af sagen er således ikke opfyldt; og landsretten tager heref -
ter ikke <anonym>Tiltaltes</anonym> anmodning herom til følge.
Thi bestemme s:
Ankesagen genoptages ikke.
Retten hævet.
| 7,584 | 8,300 |
|||||||
985
|
Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet med den ændring, at straffen blev forhøjet til fængsel i 20 dage
|
Endelig
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-786/2019-OLR
|
Almindelig domsmandssag
|
2. instans
|
3395/22
|
Seksual forbrydelser;
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Det forbydes offentligt at gengive navn; stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre identitet.
Afsagt den 24. september 2019 af Østre Landsrets 24. afdeling
(landsdommerne Thomas Lohse, Steen Mejer og Martin Nyvang (kst.) med domsmænd.
24. afd. nr. S-786-19:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Carsten Halle, besk)
Retten i Lyngbys dom af 1_ marts 2019 (1-897/2019) er anket af tiltalte med påstand om
frifindelse for overtrædelse af straffelovens $ 235 og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
har for landsretten nedlagt endelig påstand om, at tiltalte skal betale en
godtgørelse for tort på 9.000 kr. med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens $ 16,
subsidiært et mindre beløb; dog ikke under 2.500 kr. Der er taget forbehold for yderligere
erstatningskrav.
har for landsretten nedlagt endelig påstand om, at tiltalte skal betale en
godtgørelse for tort på 1.000 kr. med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens $ 16,
subsidiært et mindre beløb, dog ikke under 500 kr. Der er taget forbehold for yderligere
erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.
De i tiltalen omhandlede videosekvenser; der af_ politiet er benævnt
har været afspillet under ankesagen i de versioner, som tiltalte har delt. Derudover er der
afspillet video vedrørende spredning af deling af videoer på grundlag af oplysninger fra
Facebook.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at han ikke opfattede indholdet af de delte
videoer som en pomnovideo. Det var mere en grotesk video; fordi pigen
var i skole; 0g han havde derfor alene set dem uden lyd, før han delte dem. Han kan ikke
svare på, hvad der har gjort, at andre har fundet videoerne interessant.
Foreholdt, at det ikke fremgår af afhøringsrapport af 29. juni 2018, at han ikke havde set
videoerne med lyd på, før han delte dem; fastholdt tiltalte sin forklaring. Han ved ikke,
hvorfor den oplysning ikke er en del af politirapporten. Han husker ikke at være blevet
spurgt; om der var lyd på videoerne, da han så dem
Da han delte videoerne, tænkte han ikke over, at det var en krænkelse, fordi han distance -
rede sig fra det, der skete på videoerne. Efter han havde videresendt videoerne, så modta -
gerne dem med lyd på, og der har han nok også selv hørt lydsiden for første gang.
Han mener, han havde en iPhone 4, som vistnok var købt i Den Blå Avis. Han husker kva-
liteten som dårligere end den; der er forevist af anklagemyndigheden; men det er lang tid
siden; så han er ikke sikker. Han kendte ikke personerne på videoen.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han arbejder
på en tankstation og skal aftjene sin væmnepligt i Livgarden fra december. Han er ikke helt
sikker på, hvad han vil læse videre til, når han er færdig med værnepligten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det fremgår af sagen; at videoerne blev omtalt i pressen den 30. marts 2016 0g i perioden
derefter. Tiltaltes deling af videoerne skete den 4.maj 2016.
På baggrund af tiltaltes forklaring lægges det til grund, at tiltalte modtog de to videoer be -
nævnt på samme tid, og at han så begge videoer; inden han videre -
sendte dem til sine kammerater. Uanset tiltaltes forklaring, finder landsretten det ubetæn-
keligt at lægge til grund, at tiltalte inden videredeling af videoerne har set dem med lyd:
Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, a tiltalte først for byretten er fremkommet
med oplysningen om, at han ikke så videoerne med lyd inden videredelingen; 0g a det har
formodningen imod sig, at tiltalte ikke hørte lydsiden Endelig fremgår det af tiltaltes for-
klaring for byretten; at han; da en af hans kammerater efterspurgte en mærkelig video i
omløb, vidste, at det var netop de videoer, han var i besiddelse af, som kammeraten talte
om
Herefter 0g af de grunde, der er anført af byretten; tiltræder landsretten efter en samlet vur -
dering af de to videoer; når disse ses i sammenhæng, at tiltalte ved delingen af videoerne i
hvert fald indså muligheden for, at de forurettede var under 18 år, 0g at han forholdt sig
accepterende til denne mulighed for det tilfælde; at det faktisk forholdt sig sådan; og at
tiltalte derfor har haft det fornødne forsæt og har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffe -
lovens $ 235, stk. 1_
Straffastsættelse
Sagen omhandler udbredelse af pornografisk videomateriale omfattet af straffelovens $
235, stk. 1, med fremstilling af seksuel aktivitet (kategori 2-materiale; jf. Rigsadvokatens
meddelelse af 16. april 2018). Materialet er særdeles krænkende for især
der i den ene video vises let genkendelig, 0g hvis fulde navn nævnes .
har bidraget til materialets videreudbredelse ved at have videresendt det til
fem personer. er ikke den, der har optaget de delte videoer, 0g
han er heller ikke den; der som den første har gjort videoerne tilgængelige for andre. Hertil
kommer, at på gerningstidspunktet var 16 år. Straffen forhøjes
på den baggrund til fængsel i 20 dage; jf. straffelovens $ 235, stk. 1. Landsretten tiltræder
med den af byretten anførte begrundelse; at straffen gøres betinget.
Godtgørelse for tort
til
fem personer krænket de to forurettedes ære og person; og de har derfor som udgangspunkt
krav på godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1. Som nævnt ovenfor
er de t0 videoer særdeles krænkende for især der i den ene video vises
let genkendelig 0g hvis fulde navn nævnes, hvorimod har en mere
tilbagetrukket rolle på videoerne og alene omtales ved et kaldenavn: Videoerne har efter
det oplyste haft betydelige skadefølger for både 0g
Det fremgår af Højesterets dom af 11.januar 2019 i sag nr. 159/2018 (gengivet i Ugeskrift
for Retsvæsen 2019, side 1232), at godtgørelsen i en sag hvor samme videoer var delt med
mindst 35 personer, blev fastsat til 10.000 kr. til og 2.000 kr. til
Det fremgår af samme dom; at der er lagt vægt på, at hver enkelt deling
har muliggjort nye delinger 0g været med til at forlænge krænkelsesperioden; og at den
enkelte deling har bidraget til, at den samlede udbredelse er blevet så omfattende; som til-
fældet er. Det fremgår videre, at der ved fastsættelsen af godtgørelser i sådanne fremtidige
sager må tages hensyn til de godtgørelser, der allerede måtte være tilkendt de to forurette -
de.
På den baggrund stadfæstes byrettens afgørelse vedrørende godtgørelse for tort.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring, at
straffen forhøjes til fængsel i 20 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Det forbydes offentligt at gengive navn; stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre identitet.
Afsagt den 24. september 2019 af Østre Landsrets 24. afdeling
(landsdommerne Thomas Lohse, Steen Mejer og Martin Nyvang (kst.) med domsmænd.
24. afd. nr. S-786-19:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr 1</anonym>
(advokat Carsten Halle, besk)
Retten i Lyngbys dom af 1_ marts 2019 (1-897/2019) er anket af tiltalte med påstand om
frifindelse for overtrædelse af straffelovens $ 235 og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
<anonym>Forurettede 1</anonym> har for landsretten nedlagt endelig påstand om, at tiltalte skal betale en
godtgørelse for tort på 9.000 kr. med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens $ 16,
subsidiært et mindre beløb; dog ikke under 2.500 kr. Der er taget forbehold for yderligere
erstatningskrav.
<anonym>Forurettede 2</anonym> har for landsretten nedlagt endelig påstand om, at tiltalte skal betale en
godtgørelse for tort på 1.000 kr. med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens $ 16,
subsidiært et mindre beløb, dog ikke under 500 kr. Der er taget forbehold for yderligere
erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.
De i tiltalen omhandlede videosekvenser; der af_ politiet er benævnt <anonym>Fil 1</anonym> 0g <anonym>Fil 2</anonym>
har været afspillet under ankesagen i de versioner, som tiltalte har delt. Derudover er der
afspillet video vedrørende spredning af deling af videoer på grundlag af oplysninger fra
Facebook.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at han ikke opfattede indholdet af de delte
videoer som en pomnovideo. Det var mere en grotesk video; fordi pigen <anonym>Udeladt</anonym>
var i skole; 0g han havde derfor alene set dem uden lyd, før han delte dem. Han kan ikke
svare på, hvad der har gjort, at andre har fundet videoerne interessant.
Foreholdt, at det ikke fremgår af afhøringsrapport af 29. juni 2018, at han ikke havde set
videoerne med lyd på, før han delte dem; fastholdt tiltalte sin forklaring. Han ved ikke,
hvorfor den oplysning ikke er en del af politirapporten. Han husker ikke at være blevet
spurgt; om der var lyd på videoerne, da han så dem
Da han delte videoerne, tænkte han ikke over, at det var en krænkelse, fordi han distance -
rede sig fra det, der skete på videoerne. Efter han havde videresendt videoerne, så modta -
gerne dem med lyd på, og der har han nok også selv hørt lydsiden for første gang.
Han mener, han havde en iPhone 4, som vistnok var købt i Den Blå Avis. Han husker kva-
liteten som dårligere end den; der er forevist af anklagemyndigheden; men det er lang tid
siden; så han er ikke sikker. Han kendte ikke personerne på videoen.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han arbejder
på en tankstation og skal aftjene sin væmnepligt i Livgarden fra december. Han er ikke helt
sikker på, hvad han vil læse videre til, når han er færdig med værnepligten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det fremgår af sagen; at videoerne blev omtalt i pressen den 30. marts 2016 0g i perioden
derefter. Tiltaltes deling af videoerne skete den 4.maj 2016.
På baggrund af tiltaltes forklaring lægges det til grund, at tiltalte modtog de to videoer be -
nævnt <anonym>Fil 1</anonym> og <anonym>Fil 2</anonym> på samme tid, og at han så begge videoer; inden han videre -
sendte dem til sine kammerater. Uanset tiltaltes forklaring, finder landsretten det ubetæn-
keligt at lægge til grund, at tiltalte inden videredeling af videoerne har set dem med lyd:
Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, a tiltalte først for byretten er fremkommet
med oplysningen om, at han ikke så videoerne med lyd inden videredelingen; 0g a det har
formodningen imod sig, at tiltalte ikke hørte lydsiden Endelig fremgår det af tiltaltes for-
klaring for byretten; at han; da en af hans kammerater efterspurgte en mærkelig video i
omløb, vidste, at det var netop de videoer, han var i besiddelse af, som kammeraten talte
om
Herefter 0g af de grunde, der er anført af byretten; tiltræder landsretten efter en samlet vur -
dering af de to videoer; når disse ses i sammenhæng, at tiltalte ved delingen af videoerne i
hvert fald indså muligheden for, at de forurettede var under 18 år, 0g at han forholdt sig
accepterende til denne mulighed for det tilfælde; at det faktisk forholdt sig sådan; og at
tiltalte derfor har haft det fornødne forsæt og har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffe -
lovens $ 235, stk. 1_
Straffastsættelse
Sagen omhandler udbredelse af pornografisk videomateriale omfattet af straffelovens $
235, stk. 1, med fremstilling af seksuel aktivitet (kategori 2-materiale; jf. Rigsadvokatens
meddelelse af 16. april 2018). Materialet er særdeles krænkende for især <anonym>Forurettede 1</anonym>
der i den ene video vises let genkendelig, 0g hvis fulde navn nævnes . <anonym>Tiltalte</anonym>
har bidraget til materialets videreudbredelse ved at have videresendt det til
fem personer. <anonym>Tiltalte</anonym> er ikke den, der har optaget de delte videoer, 0g
han er heller ikke den; der som den første har gjort videoerne tilgængelige for andre. Hertil
kommer, at <anonym>Tiltalte</anonym> på gerningstidspunktet var 16 år. Straffen forhøjes
på den baggrund til fængsel i 20 dage; jf. straffelovens $ 235, stk. 1. Landsretten tiltræder
med den af byretten anførte begrundelse; at straffen gøres betinget.
Godtgørelse for tort
<anonym>Tiltalte</anonym> har ved at videresende de to videoer <anonym>Fil 1</anonym> 0g <anonym>Fil 2</anonym> til
fem personer krænket de to forurettedes ære og person; og de har derfor som udgangspunkt
krav på godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1. Som nævnt ovenfor
er de t0 videoer særdeles krænkende for især <anonym>Forurettede 1</anonym> der i den ene video vises
let genkendelig 0g hvis fulde navn nævnes, hvorimod <anonym>Forurettede 2</anonym> har en mere
tilbagetrukket rolle på videoerne og alene omtales ved et kaldenavn: Videoerne har efter
det oplyste haft betydelige skadefølger for både <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g
Det fremgår af Højesterets dom af 11.januar 2019 i sag nr. 159/2018 (gengivet i Ugeskrift
for Retsvæsen 2019, side 1232), at godtgørelsen i en sag hvor samme videoer var delt med
mindst 35 personer, blev fastsat til 10.000 kr. til <anonym>Forurettede 1</anonym> og 2.000 kr. til
<anonym>Forurettede 2</anonym> Det fremgår af samme dom; at der er lagt vægt på, at hver enkelt deling
har muliggjort nye delinger 0g været med til at forlænge krænkelsesperioden; og at den
enkelte deling har bidraget til, at den samlede udbredelse er blevet så omfattende; som til-
fældet er. Det fremgår videre, at der ved fastsættelsen af godtgørelser i sådanne fremtidige
sager må tages hensyn til de godtgørelser, der allerede måtte være tilkendt de to forurette -
de.
På den baggrund stadfæstes byrettens afgørelse vedrørende godtgørelse for tort.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes med den ændring, at
straffen forhøjes til fængsel i 20 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
| 6,701 | 7,322 |
|||||||
986
|
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og straffelovens § 232
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Lyngby
|
SS-897/2019-LYN
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
3394/22
|
Seksual forbrydelser;
|
Nej
|
0900-72386-00205-17
|
Umbrella;
|
/
10 dages betinget fængsel for deling af børnepornografi
04-03-2019
10 dages betinget fængsel for deling af børnepornografi
Sagsnummer: SS 1-897/2019
Sagen kort fortalt
I sagen, der er rejst som én ud af et stort antal sager vedrørende udbredelse af to børnepornografiske videoer på internettet siden som-
meren 2015 i det såkaldte ”Umbrella -kompleks”, var en dreng, der på gerningstidspunkt i maj 2016 var 16 år gammel, tiltal t for deling af
de to børnepornografiske videoer til fem personer på samme tidspunkt efter straffelovens § 235, stk. 1. Drengen erkendte at h ave delt
videoerne, men nægtede at have haft forsæt til at udbrede børnepornografi, da han ikke var klar over, at p ersonerne på videoerne var
under 18 år.
Dommens resultat
Retten fandt efter en samlet vurdering af lyd - og billedsiden af videoerne, og uanset videoernes til tider uskarpe og svingende billedkvali-
tet, at det, når videoerne blev set i sammenhæng, klart frem gik, at de to personer på videoerne var under 18 år. Henset hertil fandt ret-
ten, at drengen havde indset muligheden for, at de to personer var under 18 år, og at drengen forholdt sig accepterende til d enne mulig-
hed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne måde. Drengen havde derfor haft det fornødne forsæt, og retten fandt ham skyl-
dig.
Straffen blev fastsat til betinget fængsel i 10 dage.
Retten lagde ved strafudmålingen blandt andet vægt på karakteren af videoerne og på, at drengen delte to videoer, men at der alene
skete deling til fem personer på samme tidspunkt, på drengens unge alder på gerningstidspunkt og på den tid, der var gået sid en da.
Drengen blev dømt til at betale en godtgørelse til de to personer på henholdsvis 500 kr. og 2.500 kr. Størrelsen af beløbene blev fastsat
under hensyntagen til, at andre personer, der måtte blive fundet skyldige i at videresende de samme videoer, også kunne blive pålagt at
betale godtgørelse til de forurettede, samt til de godtgørelser, der allerede måtte være tilkendt de forurettede, og til at der var tale om
deling af de to videoer til fem personer på samme tidspunkt.
Afgørelsesdato
| 2,139 | 0 |
||||||
987
|
Byrettens dom blev ændret, således at den fælles forældremyndighed ophæves og alene tillægges moderen
|
Endelig
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-23156/2018-OLR
|
Forældreansvarssag
|
2. instans
|
3398/22
|
Familieret og personlige forhold;
|
Ja
|
Nej
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 1. oktober 2018
Sagen er behandlet for lukkede døre Det er forbudt offentligt at gengive, hvad der er foregået i retsmødet; 0g at
offentliggøre navn stilling eller bopæl eller på anden måde identiteten på nogen af de personer, der er nævnt i sagen.
Sag BS-23156/2018-OLR
(11. afdeling)
(advokat Ulla Wulff Hansen)
mod
(advokat Charlotte Cantor, besk.)
Retten i Glostrup har den 15.juni 2018 afsagt dom i 1.instans (sag BS 5OD-
1655/2017).
Landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Lone Dahl Frandsen 0g Tine Egelund
Thomsen har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
har nedlagt endelig påstand om, at den fælles
forældremyndighed over ophæves 0g tillægges hende
alene.
har 'påstået dommen stadfæstet:
har fri proces under anken.
2
Forklaringer
Parterne har afgivet supplerende forklaring
har forklaret bl.a , at indtil blev 2 år, op-
holdt sig på skift tre måneder i Danmark 0g tre måneder i Brasilien Hun
passede i Brasilien; når var i Danmark Efter endt barselsorlov var
hun sammen med om formiddagen; indtil hun skulle på arbejde. Mens
hun var på arbejde, blev passet af sin mormor. Hun hentede når
hun fik fri fra arbejde omkring kl. 18.
Efter flytningen til Danmark passede hun indtil startede i børne-
have. Hun gik selv til danskundervisning i énmåned, men det var svært at føl-
ge med; da undervisningen var på engelsk. Hun passede når var
til undervisning' aflevererede 0g hentede i børnehave de første tre
uger, gik der. Derefter hentede hun hver dag; Da de rejste til
Danmark, havde en ansættelseskontrakt på 2 år i Danmark. Efter om-
kring ét år begyndte han at søge fast arbejde i Danmark. Hun ville gerne tilbage
til Brasilien 0g han ville gerne blive i Danmark.
Hun 0g var i Brasilien fra den 11. december 2016 til den 27.januar 2017.
Da de kom tilbage til Danmark, prøvede hun at overbevise om, at de alle
tre skulle flytte til Brasilien; alternativt at hun og kunne flytte tilbage.
Hun søgte ikke råd hos en dansk advokat; inden hun rejste til Brasilien med
den 21.marts 2017. Via ambassadens hjemmeside var hun i kontakt med
en brasiliansk advokat, der 'sagde, at hvis hun 0g ikke kunne blive enige
om at flytte til Brasilien; kunne hun rejse tilbage med 0g bosætte sig det
samme sted, som de havde boet; inden de rejste til Danmark. Advokaten sagde,
at da de begge havde del i forældremyndigheden ville dette ikke være et pro-
blem i forhold til de brasilianske myndigheder.
var i Brasilien kort tid efter, at hun rejste tilbage, 0g de besøgte sammen
forskellige skoler 0g blev enige om, hvilken skole går
stadig i den skole, de valgte, 0g fungerer stadig fint både fagligt 0g soci-
alt. Om eftermiddagen er sammen med en gruppe jævnaldrende børn;
0g de laver forskellige aktiviteter.
Hun indledte en forældremyndighedssag i Brasilien den 6. juli 2017. På det tids-
punkt vidste hun ikke, at havde indledt en sag om forældremyndighed i
Danmark. Han havde alene sagt, at han overvejede at gøre dette. Hun fik først
adgang til brevene i e-boks den 23. september 2017.Dette var efter, at hun hav-
de fået brev fra politiet. Hun har ikke hørt fra politiet siden september 2017. Der
har den 26 juni 2018 været et retsmøde i Brasilien i en sag mellem 08
3
hende om kunne ikke være til stede ved retsmødet. De afventer
nu en dom iden sag.
Efter byrettens dom har 08 talt sammen omkring fire gange om
ugen. I sommer var omkring én måned i Brasilien, hvor 0g
var meget sammen herunder var de på ferie med forældre ser
ofte forældre. Hvis skal bo hos hende i Brasilien forestiller hun
sig at 0g skal have kontakt på samme måde som nu. kan ta-
le med 0g skrive til hende så meget, han har lyst. Hun og har talt
om, at hvis han flytter til Brasilien; skal være lige meget hos hver af
dem. Hun 0g har en god kommunikation; 08 de har ikke været uenige
om, hvor meget kunne se når han har været i Brasilien
Hun talte efter byrettens dom med om muligheden for, at skal bo
hos i Danmark blev meget ked af det 0g sagde, at hun ikke havde
lyst til at flytte til Danmark 0g være væk fra sin mor. vil gerne besøge
sin far i Danmark, men hun ville ikke bo der. 0g hun har aldrig været
væk fra hinanden. Hun har ikke mulighed for at flytte til Danmark. har
fået genåbnet en sag hos politiet; der forhindrer hende i at komme til Danmark.
Hvis hun bliver dømt til at udlevere til 1 Danmark, vil hun gøre
det.
Det er korrekt, at hun indledte et forhold til en kvinde ved navn mens hun
boede i Danmark. De har stadig kontakt. afventer ikke en tilladelse for at
rejse til Brasilien Det er korrekt; at hun har undervist i engelsk, men der var ta-
le om børn op til fem år, som hun underviste på basisniveau.
har forklaret bl.a , at hans stillingsbetegnelse rettelig er
Hanhar orlov fra en civil stilling i det brasilianske luftvåben. Hans
forhold er uforandrede i forhold til det tidspunkt; de var i byretten.
Mens og han boede sammen deltog han i pasningen af ligesom
han også afleverede 0g hentede gennemgik en fin
udvikling i Danmark, 0g hun tilpassede sig hurtigt.
og han var enige om, at han skulle søge arbejde i Danmark, 0g hun
hjalp ham hermed. Det var et led i deres aftale om at blive boende i Danmark, at
ijulen 2016 rejste til Brasilien sammen med har ved få
lejligheder været meget vred 0g råbt, at hun ville tilbage til Brasilien; hvortil
han svarede, at han ikke syntes; at skulle tage til Brasilien
Han fik først at vide at havde et forhold til efter at var
rejst tilbage til Brasilien. Han har forstået på at er klar til at flytte
til Brasilien når sagen om børnebortførelse er overstået.
Han mødte ikke op i retten i Brasilien den 26.juni 2018, fordi og hendes
advokater havde lagt en fælde for ham med henblik på at få ham anholdt:. Hans
advokat rådgav ham til ikke at møde op, da han risikerede at blive fængslet;
hvis han mødte op. Han har fået at vide, at dommeren under retsmødet sagde,
at begge parter skulle høres, 0g at dommeren var meget imod hand-
ling; Sagen er optaget til afgørelse, 0g de kender ikke datoen herfor.
Han var i Brasilien i 31 dage i sommer, hvor 0g han var på en rejse sam-
men til en naboby . De øvrige dage var de sammen hjemme hos hans forældre:
overnattede hos ham de fleste nætter . har det godt alt taget i be-
tragtning, men hun er ked af situationen 0g savner ham. Som det er nu; går
meget tidligt hjemmefra hver dag. Efter skole bliver hun kørt i skolebus til
arbejde, 0g nogle dage er de først hjemme mellem kl. 18og kl. 19.
Han synes ikke, at har talt med om denne sag på en god måde.
Han har forklaret at 0g han ikke kan blive enige om hvor det er
bedst for at bo, 08 at der er en dommer, der hjælper dem hermed. Han
har også sagt til at der er en chance for, at hun skal flytte til Danmark
med ham hvilket hun blev glad for 0g sagde, at hun savnede skolen i Danmark.
spurgte også, hvorfor hun ikke måtte flytte med til Danmark med det
samme, hvortil han svarede, at det ville hendes mor ikke gå med til.
Hans opholdsgrundlag i Danmark er en arbejdstilladelse; der bliver forlænget
hvert femte år. Han har ikke familie i Danmark, men han har venner her. Han
har fleksible arbejdstider; 0g han vil sagtens kunne aflevere 0g hente
samt være sammen med hende om eftermiddagen: Han har mulighed for at ar -
bejde om aftenen, når er kommet i seng. Han er ikke forpligtet til at have
rejseaktivitet i sit arbejde; 08 han har ingen intention om at have dette, når han
har Hvis bosætter sig i Danmark, vil han være indstillet på, at
de har fælles forældremyndighed. Indtil da vil han gerne have den fulde foræl-
dremyndighed.
opholdsgrundlag i Danmark var som familiesammenført:. Han er villig
til at give samtykke til, at kan komme til Danmark, og han vil også ger-
ne hjælpe hende med at etablere sig her. Hvis ikke kan komme til Dan-
mark, forestiller han sig, at 0g kan kommunikere på den måde,
som han i øjeblikket kommunikerer med Han mener, at vil have
økonomisk mulighed for at rejse til Danmark for at se Det er korrekt at
hans indtægt er mange gange større end indtægt.
Han var til afhøring i straffesagen den 30. juli 2018, 0g han fik oplyst; at
er mistænkt.
5
og han talte engelsk med deres venner i Danmark, der ikke talte brasili-
ansk.
Landsrettens begrundelse 0g resultat
Afgørelser om forældremyndighed skal i henhold til forældreansvarslovens $ 4
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Parterne har for landsretten oplyst; at de ikke ønsker fælles forældremyndighed
over
er født i september 2012 i Brasilien af brasilianske forældre. Hun kom til
Danmark i april 2015 sammen med sine forældre, idet hendes far havde fået en
toårig ansættelseskontrakt her i landet. Der er mellem parterne uenighed om;
hvorvidt de aftalte at slå sig permanent ned i Danmark, eller om de alene aftalte
at bo her i to år.
Landsretten lægger til grund, at er knyttet til begge sine forældre. Efter
parternes forklaringer om; at under deres samliv har været
fuldtidsbeskæftiget, herunder med længevarende rejseaktivitet, 08 at
efter endt barselsorlov har været deltidsbeskæftiget i
Brasilien og herefter hjemmegående i Danmark, lægges det endvidere til grund,
at både før 0g efter flytningen til Danmark har
været den primære omsorgsperson for
Det er ubestridt, at imarts 2017 rejste til Brasili-
en med uden forudgående at have orienteret eller truffet aftale herom
med 0g at hun 0g siden har opholdt sig i Brasilien
Efter parternes forklaringer lægges det til grund; at siden
marts 2017 har været i Brasilien tre gange, herunder omkring én måned i som-
meren 2018, hvor han dagligt var sammen med 0g at han har bevaret en
tæt kontakt til hende, herunder via telefon 0g stemmebeskeder, hvilket
har medvirket til har kunnet lade sig gøre. Det lægges
endvidere til grund; at øvrige familie bor i Brasilien herunder hendes
farmor 0g farfar, som det er ubestridt; at hun ser ofte.
har indledt sag i Brasilien om tilbagegivelse af efter
Haagerkonventionen om de civilretlige aspekter af internationale børnebortfø-
relser, 0g det er oplyst; at sagen ikke er afsluttet.
På denne baggrund 0g uanset udrejse 0g op-
hold i Brasilien med siden marts 2017 uden aftale herom med
finder landsretten efter en samlet vurdering, at det vil være bedst for
at forældremyndigheden tillægges der
efter oplysningerne om kontakten mellem efter
marts 2017 må anses for at have udvist vilje 0g evne til at sikre kontakt
til sin far. Det er herved også indgået; at det efter oplysningerne om parternes
forhold må lægges til grund, at 1 praksis hermed vil have bedre mulig -
hed for at opretholde den fysiske kontakt med begge forældre:
Landsretten ændrer derfor byrettens dom, således at den fælles forældremyn-
dighed over ophæves 0g tillægges
alene
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom ændres, således at den fælles forældremyndighed over
født 2012, ophæves 0g tillægges
alene
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part
eller til statskassen.
|
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 1. oktober 2018
Sagen er behandlet for lukkede døre Det er forbudt offentligt at gengive, hvad der er foregået i retsmødet; 0g at
offentliggøre navn stilling eller bopæl eller på anden måde identiteten på nogen af de personer, der er nævnt i sagen.
Sag BS-23156/2018-OLR
(11. afdeling)
(advokat Ulla Wulff Hansen)
mod
(advokat Charlotte Cantor, besk.)
Retten i Glostrup har den 15.juni 2018 afsagt dom i 1.instans (sag BS 5OD-
1655/2017).
Landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Lone Dahl Frandsen 0g Tine Egelund
Thomsen har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
<anonym>or</anonym> har nedlagt endelig påstand om, at den fælles
forældremyndighed over ophæves 0g tillægges hende
alene.
har 'påstået dommen stadfæstet:
har fri proces under anken.
2
Forklaringer
Parterne har afgivet supplerende forklaring
har forklaret bl.a , at indtil blev 2 år, op-
holdt <anonym>ar</anonym> sig på skift tre måneder i Danmark 0g tre måneder i Brasilien Hun
passede i Brasilien; når var i Danmark Efter endt barselsorlov var
hun sammen med om formiddagen; indtil hun skulle på arbejde. Mens
hun var på arbejde, blev passet af sin mormor. Hun hentede <anonym>arn</anonym> når
hun fik fri fra arbejde omkring kl. 18.
Efter flytningen til Danmark passede hun indtil startede i børne-
have. Hun gik selv til danskundervisning i énmåned, men det var svært at føl-
ge med; da undervisningen var på engelsk. Hun passede når var
til undervisning' aflevererede 0g hentede i børnehave de første tre
uger, gik der. Derefter hentede hun hver dag; Da de rejste til
Danmark, havde en ansættelseskontrakt på 2 år i Danmark. Efter om-
kring ét år begyndte han at søge fast arbejde i Danmark. Hun ville gerne tilbage
til Brasilien 0g han ville gerne blive i Danmark.
Hun 0g var i Brasilien fra den 11. december 2016 til den 27.januar 2017.
Da de kom tilbage til Danmark, prøvede hun at overbevise <anonym>ar</anonym> om, at de alle
tre skulle flytte til Brasilien; alternativt at hun og kunne flytte tilbage.
Hun søgte ikke råd hos en dansk advokat; inden hun rejste til Brasilien med
den 21.marts 2017. Via ambassadens hjemmeside var hun i kontakt med
en brasiliansk advokat, der 'sagde, at hvis hun 0g ikke kunne blive enige
om at flytte til Brasilien; kunne hun rejse tilbage med 0g bosætte sig det
samme sted, som de havde boet; inden de rejste til Danmark. Advokaten sagde,
at da de begge havde del i forældremyndigheden ville dette ikke være et pro-
blem i forhold til de brasilianske myndigheder.
var i Brasilien kort tid efter, at hun rejste tilbage, 0g de besøgte sammen
forskellige skoler 0g blev enige om, hvilken skole <anonym>arn</anonym> skulle gå i <anonym>arn</anonym> går
stadig i den skole, de valgte, 0g fungerer stadig fint både fagligt 0g soci-
alt. Om eftermiddagen er sammen med en gruppe jævnaldrende børn;
0g de laver forskellige aktiviteter.
Hun indledte en forældremyndighedssag i Brasilien den 6. juli 2017. På det tids-
punkt vidste hun ikke, at havde indledt en sag om forældremyndighed i
Danmark. Han havde alene sagt, at han overvejede at gøre dette. Hun fik først
adgang til brevene i e-boks den 23. september 2017.Dette var efter, at hun hav-
de fået brev fra politiet. Hun har ikke hørt fra politiet siden september 2017. Der
har den 26 juni 2018 været et retsmøde i Brasilien i en sag mellem 08
3
hende om kunne ikke være til stede ved retsmødet. De afventer
nu en dom iden sag.
Efter byrettens dom har 08 talt sammen omkring fire gange om
ugen. I sommer var omkring én måned i Brasilien, hvor 0g
var meget sammen herunder var de på ferie med forældre <anonym>arn</anonym> ser
ofte forældre. Hvis <anonym>arn</anonym> skal bo hos hende i Brasilien forestiller hun
sig at 0g skal have kontakt på samme måde som nu. kan ta-
le med <anonym>arn</anonym> 0g skrive til hende så meget, han har lyst. Hun og har talt
om, at hvis han flytter til Brasilien; skal være lige meget hos hver af
dem. Hun 0g har en god kommunikation; 08 de har ikke været uenige
om, hvor meget kunne se når han har været i Brasilien
Hun talte efter byrettens dom med om muligheden for, at skal bo
hos i Danmark blev meget ked af det 0g sagde, at hun ikke havde
lyst til at flytte til Danmark 0g være væk fra sin mor. vil gerne besøge
sin far i Danmark, men hun ville ikke bo der. 0g hun har aldrig været
væk fra hinanden. Hun har ikke mulighed for at flytte til Danmark. har
fået genåbnet en sag hos politiet; der forhindrer hende i at komme til Danmark.
Hvis hun bliver dømt til at udlevere <anonym>arn</anonym> til 1 Danmark, vil hun gøre
det.
Det er korrekt, at hun indledte et forhold til en kvinde ved navn mens hun <anonym>(P1)</anonym>
boede i Danmark. De har stadig kontakt. afventer ikke en tilladelse for at
rejse til Brasilien Det er korrekt; at hun har undervist i engelsk, men der var ta-
le om børn op til fem år, som hun underviste på basisniveau.
har forklaret bl.a , at hans stillingsbetegnelse rettelig er
<anonym>Stilling</anonym> Hanhar orlov fra en civil stilling i det brasilianske luftvåben. Hans
forhold er uforandrede i forhold til det tidspunkt; de var i byretten.
Mens og han boede sammen deltog han i pasningen af ligesom
han også afleverede 0g hentede <anonym>arn</anonym> i børnehave. <anonym>arn</anonym> gennemgik en fin
udvikling i Danmark, 0g hun tilpassede sig hurtigt.
og han var enige om, at han skulle søge arbejde i Danmark, 0g hun
hjalp ham hermed. Det var et led i deres aftale om at blive boende i Danmark, at
ijulen 2016 rejste til Brasilien sammen med har ved få
lejligheder været meget vred 0g råbt, at hun ville tilbage til Brasilien; hvortil
han svarede, at han ikke syntes; at skulle tage til Brasilien
Han fik først at vide at havde et forhold til efter at var
rejst tilbage til Brasilien. Han har forstået på at er klar til at flytte
til Brasilien når sagen om børnebortførelse er overstået.
Han mødte ikke op i retten i Brasilien den 26.juni 2018, fordi og hendes
advokater havde lagt en fælde for ham med henblik på at få ham anholdt:. Hans
advokat rådgav ham til ikke at møde op, da han risikerede at blive fængslet;
hvis han mødte op. Han har fået at vide, at dommeren under retsmødet sagde,
at begge parter skulle høres, 0g at dommeren var meget imod hand-
ling; Sagen er optaget til afgørelse, 0g de kender ikke datoen herfor.
Han var i Brasilien i 31 dage i sommer, hvor 0g han var på en rejse sam-
men til en naboby . De øvrige dage var de sammen hjemme hos hans forældre:
overnattede hos ham de fleste nætter . har det godt alt taget i be-
tragtning, men hun er ked af situationen 0g savner ham. Som det er nu; går
meget tidligt hjemmefra hver dag. Efter skole bliver hun kørt i skolebus til
<anonym>ors</anonym> arbejde, 0g nogle dage er de først hjemme mellem kl. 18og kl. 19.
Han synes ikke, at har talt med om denne sag på en god måde.
Han har forklaret at 0g han ikke kan blive enige om hvor det er
bedst for at bo, 08 at der er en dommer, der hjælper dem hermed. Han
har også sagt til <anonym>arn</anonym> at der er en chance for, at hun skal flytte til Danmark
med ham hvilket hun blev glad for 0g sagde, at hun savnede skolen i Danmark.
<anonym>arn</anonym> spurgte også, hvorfor hun ikke måtte flytte med til Danmark med det
samme, hvortil han svarede, at det ville hendes mor ikke gå med til.
Hans opholdsgrundlag i Danmark er en arbejdstilladelse; der bliver forlænget
hvert femte år. Han har ikke familie i Danmark, men han har venner her. Han
har fleksible arbejdstider; 0g han vil sagtens kunne aflevere 0g hente
samt være sammen med hende om eftermiddagen: Han har mulighed for at ar -
bejde om aftenen, når er kommet i seng. Han er ikke forpligtet til at have
rejseaktivitet i sit arbejde; 08 han har ingen intention om at have dette, når han
har Hvis bosætter sig i Danmark, vil han være indstillet på, at
de har fælles forældremyndighed. Indtil da vil han gerne have den fulde foræl-
dremyndighed.
<anonym>ors</anonym> opholdsgrundlag i Danmark var som familiesammenført:. Han er villig
til at give samtykke til, at kan komme til Danmark, og han vil også ger-
ne hjælpe hende med at etablere sig her. Hvis ikke kan komme til Dan-
mark, forestiller han sig, at 0g kan kommunikere på den måde,
som han i øjeblikket kommunikerer med Han mener, at vil have
økonomisk mulighed for at rejse til Danmark for at se Det er korrekt at
hans indtægt er mange gange større end indtægt.
Han var til afhøring i straffesagen den 30. juli 2018, 0g han fik oplyst; at
er mistænkt.
5
og han talte engelsk med deres venner i Danmark, der ikke talte brasili-
ansk.
Landsrettens begrundelse 0g resultat
Afgørelser om forældremyndighed skal i henhold til forældreansvarslovens $ 4
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Parterne har for landsretten oplyst; at de ikke ønsker fælles forældremyndighed
over
<anonym>arn</anonym> er født i september 2012 i Brasilien af brasilianske forældre. Hun kom til
Danmark i april 2015 sammen med sine forældre, idet hendes far havde fået en
toårig ansættelseskontrakt her i landet. Der er mellem parterne uenighed om;
hvorvidt de aftalte at slå sig permanent ned i Danmark, eller om de alene aftalte
at bo her i to år.
Landsretten lægger til grund, at er knyttet til begge sine forældre. Efter
parternes forklaringer om; at under deres samliv har været
fuldtidsbeskæftiget, herunder med længevarende rejseaktivitet, 08 at
<anonym>or</anonym> efter endt barselsorlov har været deltidsbeskæftiget i
Brasilien og herefter hjemmegående i Danmark, lægges det endvidere til grund,
at <anonym>or</anonym> både før 0g efter flytningen til Danmark har
været den primære omsorgsperson for
Det er ubestridt, at imarts 2017 rejste til Brasili-
en med uden forudgående at have orienteret eller truffet aftale herom
med 0g at hun 0g siden har opholdt sig i Brasilien
Efter parternes forklaringer lægges det til grund; at siden
marts 2017 har været i Brasilien tre gange, herunder omkring én måned i som-
meren 2018, hvor han dagligt var sammen med 0g at han har bevaret en
tæt kontakt til hende, herunder via telefon 0g stemmebeskeder, hvilket
har medvirket til har kunnet lade sig gøre. Det lægges
endvidere til grund; at <anonym>arnets</anonym> øvrige familie bor i Brasilien herunder hendes
farmor 0g farfar, som det er ubestridt; at hun ser ofte.
har indledt sag i Brasilien om tilbagegivelse af efter
Haagerkonventionen om de civilretlige aspekter af internationale børnebortfø-
relser, 0g det er oplyst; at sagen ikke er afsluttet.
På denne baggrund 0g uanset udrejse 0g op-
hold i Brasilien med siden marts 2017 uden aftale herom med
finder landsretten efter en samlet vurdering, at det vil være bedst for
<anonym>arn</anonym> at forældremyndigheden tillægges der
efter oplysningerne om kontakten mellem <anonym>arn</anonym> 08 <anonym>Far</anonym> efter
marts 2017 må anses for at have udvist vilje 0g evne til at sikre kontakt
til sin far. Det er herved også indgået; at det efter oplysningerne om parternes
forhold må lægges til grund, at 1 praksis hermed vil have bedre mulig -
hed for at opretholde den fysiske kontakt med begge forældre:
Landsretten ændrer derfor byrettens dom, således at den fælles forældremyn-
dighed over ophæves 0g tillægges <anonym>or</anonym>
alene
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom ændres, således at den fælles forældremyndighed over
født 2012, ophæves 0g tillægges
<anonym>or</anonym> alene
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part
eller til statskassen.
| 11,010 | 11,583 |
|||||
988
|
Sag vedrører spørgsmålet om ophævelse af den fælles forældremyndighed
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Glostrup
|
BS-1655/2017-GLO
|
Forældreansvarssag
|
1. instans
|
3397/22
|
Familieret og personlige forhold;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
Retten i Glostrup
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 15.juni 2018 i sag nr. BS 50D-1655/2017:
mod
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagsøgeren,
har sammen det fælles født
2012. Parterne har fælles forældremyndighed. Parterne har samlevet
i Danmark med barnet. Men den 21. marts 2017 udrejste
med barnet til Brasilien; hvor de fortsat opholder sig. Udrej -
sen skete uden
har efterfølgende rejst børnebortførelsessag efter Haager-konventionen.
Denne sag verserer fortsat i Brasilien; 0g det er oplyst, at der skal være ret-
smøde i sagen den 26.juni 2018.
Denne sag er af indbragt for Statsforvaltningen den 5.
juni 2017 0g angår spørgsmålet om ophævelse af den fælles forældremyn-
dighed. Ved processkrift af 15.maj 2018 har endeligt
nedlagt følgende påstande:
Principalt:
Sagen udsættes; indtil der er truffet afgørelse i tilbagegivelsessagen i Brasili-
en.
Subsidiært:
Afvisning over for den af nedlagte afvis -
ningspåstand:
Mere subsidiært:
Den fælles forældremyndighed over parternes
bliver ophævet; jf. forældreansvarsloven $ 11, og at
forældremyndigheden fremover bliver tillagt
har principalt nedlagt påstand om afvis -
ning, subsidiært påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed;
således at forældremyndigheden over tillægges hen -
de alene. ønsker sagen fremmet til afgørel-
se nu.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens
8 218 a.
Sagen er af Statsforvaltningen indbragt for retten den 6.juli 2017.
Parterne har fælles forældremyndighed. Statsforvaltningen traf den 3.juli
2017 afgørelse om, at forældremyndigheden over
midlertidigt tillægges
Der er en verserende politimæssig efterforskning mod vedrørende overtræ -
delse af straffelovens 8 215, stk. 2
Det er videre oplyst, at i Brasilien den 6.
juli 2017 har indledt sag om opløsning af parternes ægteskab 0g tilkendelse
af forældremyndigheden over det fælles barn alene.
Begge parter har fri proces.
blandt
andet udtalt, at var en velfungerende pige i trivsel. Hun var alders-
svarende udviklet og vellidt af de andre børn i børnehaven. Hun faldt hurtigt
til og uudviklede sit danske ordforråd. Der kan dog ikke gives en fuldstæn-
dig vurdering af, om den sproglige udvikling er alderssvarende, da
var tosproget. Forældresamarbejdet var godt.
Forklaringer
Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af parterne.
har været tilkoblet retsmødet via videolink.
har blandt andet forklaret, at han er 32 år. Han; der er
brasiliansk statsborger; har erhvervet en doktorgrad i fysik. Han kom første
gang til Danmark i 2011.I perioden 2011 2 2014 har han besøgt Danmark
på kortere studieophold på tilsammen et år. I 2015 flyttede parterne til Århus
i Danmark med 0g
rejser kun i begrænset omfang. Rejserne varer højst en til to uger ad gangen.
Han har en meget fleksibel arbejdstid. Han har ingen familie i Danmark.
Han har opholdstilladelse i kraft af sin ansættelse. Udover portugisisk taler
og skriver han engelsk, ligesom han forstår lidt dansk. Han har orlov fra en
stilling i den brasilianske hær. Parterne blev gift i 2010, men da de arbejdede
ihver sin by, flyttede de først sammen i 2012 i Sao Paolo. Han arbejdede
som tekniker 0g studerede til en kandidatgrad, mens virkede som
lærer i indskolingen.
Da 2009, havde han nogle få dages orlov.
I Brasilien er der en meget begrænset orlov for mænd. havde
længere barselsorlov. Kort tid efter fødslen tog han på et tre måneders
studieophold i Danmark som led i PHD-uddannelse. Ioktober 2014 fik han
tilbud om et studieophold i Århus, 0g efter en fælles beslutning flyttede
parterne til Århus i april 2015. Under opholdet i Brasilien havde de passet
i fællesskab. Det samme var tilfældet under det efterfølgende ophold
1 Arhus .
I Århus flyttede de ind i en lejet lejlighed. Han havde fået en to-årig
kontrakt, som kunne forlænges med yderligere to år. Dog havde han
mulighed for at afbryde kontraktforholdet med en måneds varsel. Da de
havde været et år i Danmark; besluttede de i fællesskab at slå sig permanent
ned i Danmark. Han søgte herefter fast arbejde ved siden af sine studier.
kom i
bømnehave i juni 2015,0g allerede efter ni måneders ophold talte hun
flydende dansk. Det var tydeligt; at pigen trivedes i børnehaven. I august
2016 skiftede de bolig 0g kom i en ny børnehave. Her trivedes hun
også. er sund og rask 0g alderssvarende udviklet. Pr. 1.januar 2017
fik han sit nuværende job i Nets i Ballerup, og parterne var enige om, at de
skulle flytte til Ballerup til april 2017.I den mellemliggende periode lejede
han et værelse i Ballerup for tre måneder. Han var så hjemme i Århus hos
familien i weekends og på sin hjemmearbejdsdag. Parterne besigtigede også
daginstitutioner i Ballerup; 0g parterne valgte den institution; som
skulle gå i har ikke direkte sagt, at hun ikke ville flytte med til
Ballerup. Han har heller ikke på noget tidspunkt truet hende.
Parternes forhold var 'skidt"' ved udgangen af 2016. Han gik ud fra, at det
skyldtes stress på grund af den forestående flytning og den midlertidige
løsning med, at han kun var hjemme i weekends . var
efter aftale på besøg i Brasilien i julen 2016 og januar 2017. Den 21. marts
2017 konstaterede han til sin store overraskelse, at var rejst til
Brasilien med havde
efterladt et brev til ham i lejligheden om sin afrejse. I brevet var det angivet;
at hun savnede sin familie og ikke kunne tilpasse sig livet i Danmark. Han
blev dybt ulykkelig 0g kontaktede forskellige myndigheder med henblik på
at bistand til at få barnet tilbage. I april 2017 rejste han til Brasilien, hvor
han talte med Imidlertid kunne han ikke overtale hende til at vende
tilbage til Danmark. Han er sikker på, at har fået meddelelse om
Statsforvaltningens afgørelse og om henvendelserne fra politiet 0g
ministeriet. Han har kunnet se, at brevene er sendt til e-boks, hvor
han også har adgang. Han kan dog ikke åbne brevene, idet det skal ved
anvendelse af kode. I august 2017 rejste han på ny til Brasilien;
hvor han fandt ud af, at havde indledt sag om skilsmisse,
forældremyndighed 0g børnebidrag. Han fortalte selv at der var en
sag i Statsforvaltningen. Så vidt han er orienteret; blev den af
anlagte sag indledt den 6. juli 2017. Han har engageret en advokat i
Brasilien. Endvidere er han blevet orienteret om, at den af anlagte
sag er blevet suspenderet; efter at myndighederne har iværksat
børnebortførelsessagen. Der er i øjeblikket truffet en midlertidig afgørelse
om fælles forældremyndighed. I begyndelsen af februar 2018 deltog han via
skype i et retsmøde i børnebortførelsessagen; hvor man prøvede at mægle
mellem parterne. Imidlertid lykkedes det ikke at komme til enighed. Den 30.
april 2018 har han via de danske myndigheder fået brev om; at der er
berammet nyt retsmøde i Brasilien til den 26. juni 2018.I brevet er der
angivet en anbefaling fra den brasilianske dommer. Han har intet hørt fra det
danske politi.
Han har været i hyppig næsten daglig ~ kontakt med via telefon.
Han har også bibeholdt en tæt kontakt til som han tilsender
stemmebeskeder.
Han ønsker at få tillagt forældremyndigheden alene over idet han
herved afskærer fra at rejse væk med pigen uden hans samtykke.
Hvis han kunne være sikker på, at dette ikke skete, ville han gerne have
fælles forældremyndighed. Men har tydeligt sagt, at hun ikke vil
komme tilbage til Danmark. Han ønsker selv at blive boende i Danmark.
Der er langt bedre forhold for i Danmark at vokse op i endi
Brasilien. Der er bedre sundhed, orden og uddannelsesmuligheder . Han har
altid selv haft et tæt forhold til Selv om pigen også er knyttet til
er det hans opfattelse; at det på baggrund af det ovenfor nævnte vil
bedst for at bo hos ham i Danmark.
Han kan bekræfte; at der er truffet en afgørelse om børnebidrag. Men han
har påklaget afgørelsen. Efter råd fra sin advokat har han endnu ikke betalt
noget bidrag. Han har i den forløbne periode kun afholdt enkelte udgifter
vedrørende Foreholdt artikel 64 og 89 i indlæg fra hans brasilianske
advokat af 19. september 2017 er det rigtigt; at han havde fået jobtilbud i
Brasilien med tiltræden i januar 2018, og at han derfor overvejede at flytte
tilbage til Brasilien. Imidlertid var der tale om en "plan B" . Han vil blive 99
Danmark og er forblevet i sin nuværende stilling. Dette er ham bekendt
videreformidlet til de brasilianske myndigheder. Han hørt fra at
stadig har kontakt til en fælles bekendt; som parterne havde i Århus.
har blandt andet forklaret, at hun er 30 år.
Hun er uddannet pædagog 0g arbejder med børn i alderen fem til otte år.
Hun bor sammen med i den lejlighed, som parterne beboede under
ægteskabet i Brasilien. Den er på 76 m2, 0g har sit eget værelse.
Boligen ligger tæt på begge parters forældres bopæle. har tæt kontakt
til begge parters familie De besøger familie hver anden weekend.
er i april 2017 begyndt at gå i skole. Der er tale om en privatskole;
som parterne har valgt i fællesskab, 0g som ligger tæt på lejligheden i
Brasilien. Hendes arbejdstider er fra kl. 08.00 -12.00 og fra kl. 14.00
17.00 går i skole fra kl. 08.00 12.00 og bliver herefter
transporteret hen til hendes arbejdsplads, hvor er sammen med andre
undervisere på stedet. er glad for sin skole 0g trives godt. Hun er
fagligt dygtig og velfungerende.
Da blev født, virkede hun som pædagog i kommunen. Hun havde
den barselsorlov på seks måneder, som hun forlængede med en måneds
ferie. havde fem dages orlov, som han forlængede med 20 dages ferie.
Herefter rejste han til Danmark i tre måneder. Da han kom tilbage til
Brasilien, var arbejdede fra kl. 08.00
17.00, hvortil kom halvanden times transport hver vej. kom derfor
sent hjem om aftenen og var meget væk fra familien. Indtil fyldte
fire år var det primært hende; som passede barn og hjem; 0g tilknytningen
mellem hende og kunne nå at lege lidt
med inden pigen skulle i seng. Hun havde opgivet sit ene job; 0g
arbejdede derfor kun fra kl. 13.30. Hun var hjemme igen. Hendes mor
passede mens hun var på arbejde. Det er meget almindeligt i
Brasilien, hvor der ikke så mange institutioner for helt små børn. Mens de
boede sammen i Brasilien rejste flere gange til Danmark på ophold af
tre måneders varighed. Da fyldte to år, begrænsedes rejseaktiviteten
til to gange årligt. har altid givet udtryk for, at han gerne ville bo i
udlandet, herunder Danmark. Hun var ikke så begejstret. Men parterne
aftalte, at de skulle bo to år i Danmark, da fik kontrakten med Århus
Universitet. Under opholdet i Danmark talte flere gange om at blive,
men hun sagde hver gang, at hun ville tilbage til Brasilien.
De indrejste i Danmark i april 2015. Nogen tid efter startede
børnehave. havde arbejde og var væk fra kl. 08.00 _ 18.00. Da hun
hverken kunne tale dansk eller engelsk; følte hun sig meget isoleret Det var
derfor som i begyndelsen havde kontakt med institutionen med
aflevering 0g afhentning. Hun kunne heller ikke selv købe ind. Da hun efter
nogen tid blev lidt bedre til sprog, kom hun også på banen. I efteråret 2016
fik nyt job i Ballerup. De talte herefter om at flytte til Ballerup i april
2017. Hun trivedes fortsat ikke. Hun blev endnu mere alene, da
startede i Ballerup pr. 1.januar 2017. Han var nu kun hjemme i weekends
og på mandage; som var hjemmearbejdsdag . Hun var på besøg i Brasilien
med ijulen 2016 og januar 2017. Parterne talte mange gange om; at
hun ikke trivedes i Danmark, 0g at hun gerne ville tilbage til Brasilien.
Under disse diskussioner gav tydeligt udtryk og nærmest truende
for, at han ikke ville hindre hende i at rejse, men at han ikke ville tillade, at
hun tog med til Brasilien. Parterne kunne ikke blive enige, og det
endte med, at hun uden forudgående varsel til rejste til Brasilien med
den 21. marts 2017. Hun har stadig kontakt med parternes bekendt i
Arhus .
1 april og august 2017. Under det første
besøg boede han i lejligheden i Brasilien; mens han under det andet besøg
boede hos sine forældre. Han nævnte ikke noget om, at han havde fået tillagt
forældremyndigheden alene af Statsforvaltningen. Det var først i september
2017, at hun modtog besked fra politiet og derved blev klar over situationen.
har tidligere haft adgang til hendes e-boks. Hun fortalte til gengæld
at hun havde startet sag i Brasilien. Hun begyndte at arbejde i juli
2017. Forinden havde hun levet af "offentlige 0g "private pensionsydelser" .
Hun har ikke modtaget børnebidrag fra som har påklaget en afgørelse
herom. Den seneste afgørelse skulle andrage "20 %" af hans indtjening.
1 Brasilien; idet de taler sammen næsten dagligt
via face time og video.
Hun er ikke bekendt med et retsmøde den 26. juni 2018. Hun har advokat til
at bistå sig i Brasilien. Den brasilianske domstol har truffet en afgørelse om
midlertidig fælles forældremyndighed, hvilket hende bekendt var baseret på
oplysninger om; at han ville vende tilbage til Brasilien. Men det
skete ikke Domstolen er først efterfølgende blevet oplyst herom.
Hun ønsker at få tillagt forældremyndigheden alene. er klart tættest
knyttet til hende. Hun og har aldrig været væk fra hinanden i mere
end tre dage. Pigen trives under de nuværende forhold, og hun har sine
rødder, herunder netværk i Brasilien. Det vil ikke være godt for hvis
hun skal flyttes fra sine nuværende omgivelser. Der skal ikke kun tages
hensyn til penge. Hun har ikke overvejet, hvad hun vil gøre, får
medhold i sin påstand.
Rettens begrundelse og afgørelse
Indledningsvis lægges det til grund, at
udrejse den 21.- marts 2017 havde bopæl her i landet, at udrejsen
skete uden viden og ønske, at der på faderens foran-
ledning er indledt børnebortførelsessag i Brasilien mod
at Statsforvaltningen midlertidigt har tillagt
den fulde forældremyndighed over barnet på grund af moderens hand-
ling at er blevet gjort bekendt med denne
afgørelse; 0g at de danske myndigheder har indledt politimæssig efterforsk -
ning mod Endvidere må det tillægges
vægt;, at sagen i Danmark blev indledt den 5.juni 2018 ved sagens indbrin-
gelse for Statsforvaltningen; 0g at efter
hendes egne oplysninger indledte sag om ægteskab og forældremyndighed i
Brasilien den 6.juli 2017.Der er derfor hjemmel i retsplejelovens $ 448 f
sammenholdt med almindelige internationalt privatretlige regler hjemmel til
at behandle sagen ved herværende ret.
Parterne har i denne sag igangsat en normal sagsbehandling med partsforkla-
ringer, hvorunder begge parter har nedlagt påstand om at få tillagt forældre -
myndigheden alene, ligesom den i Brasilien verserende børnebortførelsessag
fra side er baseret på, at han findes at burde tilkendes
forældremyndigheden. Modsat har ønsket
denne sag fremmet til afgørelse. Under disse omstændigheder er der ikke
grundlag for at udsætte sagen. Da retten endvidere efter det i indledningen
anførte er kompetent til at behandle sagen; er der heller ikke grundlag for at
afvise sagen. Det skal særligt bemærkes, at retten har forstået
påstand således, at afvisningspåstanden ikke tages til følge.
Uanset at det efter indholdet af de foreliggende partsforklaringer kunne pege
1 retning af, at
end til 0g at tilknytningen næppe er ble -
vet mindre efter det mere et- ~årige ophold i Brasilien; må det modsat tillæg -
ges vægt, at ved sin udrejse uden
samtykke foretog en ulovlig handling, 0g at hun heller ikke
har udleveret bamnet; efter at hun angiveligt i sommeren 2017 er blevet gjort
bekendt med Statsforvaltningens afgørelse om midlertidig forældremyndig -
hed til Ved sin handlemåde har hun reelt afskåret
fra at få en normal kontakt med hinanden.
handlemåde må således anses som en bør-
nebortførelse. Under disse særlige omstændigheder; og uanset at der angive-
ligt er en tæt tilknytning mellem
findes forældremyndighed over at burde tillægges
mest subsidiære påstand om forældremyndighed tages
herefter til følge som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslovens $ 11,jf. 8
4
Thi kendes for ret
Den fælles forældremyndighed over parternes
alene.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til stats -
kassen.
|
Retten i Glostrup
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 15.juni 2018 i sag nr. BS 50D-1655/2017:
<anonym>Far</anonym>
mod
<anonym>Mor</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagsøgeren, <anonym>Far</anonym> 0g sagsøgte, <anonym>Mor</anonym>
har sammen det fælles <anonym>Barn</anonym> født
<anonym>Dato 1</anonym> 2012. Parterne har fælles forældremyndighed. Parterne har samlevet
i Danmark med barnet. Men den 21. marts 2017 udrejste <anonym>Mor</anonym>
med barnet til Brasilien; hvor de fortsat opholder sig. Udrej -
sen skete uden <anonym>Fars</anonym> viden 0g samtykke. <anonym>Far</anonym>
har efterfølgende rejst børnebortførelsessag efter Haager-konventionen.
Denne sag verserer fortsat i Brasilien; 0g det er oplyst, at der skal være ret-
smøde i sagen den 26.juni 2018.
Denne sag er af <anonym>Far</anonym> indbragt for Statsforvaltningen den 5.
juni 2017 0g angår spørgsmålet om ophævelse af den fælles forældremyn-
dighed. Ved processkrift af 15.maj 2018 har <anonym>Far</anonym> endeligt
nedlagt følgende påstande:
Principalt:
Sagen udsættes; indtil der er truffet afgørelse i tilbagegivelsessagen i Brasili-
en.
Subsidiært:
Afvisning over for den af <anonym>Mor</anonym> nedlagte afvis -
ningspåstand:
Mere subsidiært:
Den fælles forældremyndighed over parternes <anonym>Barn</anonym>
<anonym>CPR nr. 1</anonym> bliver ophævet; jf. forældreansvarsloven $ 11, og at
forældremyndigheden fremover bliver tillagt <anonym>Far</anonym>
<anonym>Mor</anonym> har principalt nedlagt påstand om afvis -
ning, subsidiært påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed;
således at forældremyndigheden over <anonym>Barn</anonym> tillægges hen -
de alene. <anonym>Mor</anonym> ønsker sagen fremmet til afgørel-
se nu.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens
8 218 a.
Sagen er af Statsforvaltningen indbragt for retten den 6.juli 2017.
Parterne har fælles forældremyndighed. Statsforvaltningen traf den 3.juli
2017 afgørelse om, at forældremyndigheden over <anonym>Barn</anonym>
midlertidigt tillægges <anonym>Far</anonym>
Der er en verserende politimæssig efterforskning mod vedrørende overtræ -
delse af straffelovens 8 215, stk. 2
Det er videre oplyst, at <anonym>Mor</anonym> i Brasilien den 6.
juli 2017 har indledt sag om opløsning af parternes ægteskab 0g tilkendelse
af forældremyndigheden over det fælles barn alene.
Begge parter har fri proces.
<anonym>Børnehave</anonym> har i en udtalelse af 8. august 2017 om <anonym>Barn</anonym> blandt
andet udtalt, at <anonym>Barn</anonym> var en velfungerende pige i trivsel. Hun var alders-
svarende udviklet og vellidt af de andre børn i børnehaven. Hun faldt hurtigt
til og uudviklede sit danske ordforråd. Der kan dog ikke gives en fuldstæn-
dig vurdering af, om den sproglige udvikling er alderssvarende, da <anonym>Barn</anonym>
var tosproget. Forældresamarbejdet var godt.
Forklaringer
Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af parterne.
<anonym>Mor</anonym> har været tilkoblet retsmødet via videolink.
<anonym>Far</anonym> har blandt andet forklaret, at han er 32 år. Han; der er
brasiliansk statsborger; har erhvervet en doktorgrad i fysik. Han kom første
gang til Danmark i 2011.I perioden 2011 2 2014 har han besøgt Danmark
på kortere studieophold på tilsammen et år. I 2015 flyttede parterne til Århus
i Danmark med <anonym>Barn</anonym> Han er ansat i Nets nu som <anonym>Stilling</anonym> 0g
rejser kun i begrænset omfang. Rejserne varer højst en til to uger ad gangen.
Han har en meget fleksibel arbejdstid. Han har ingen familie i Danmark.
Han har opholdstilladelse i kraft af sin ansættelse. Udover portugisisk taler
og skriver han engelsk, ligesom han forstår lidt dansk. Han har orlov fra en
stilling i den brasilianske hær. Parterne blev gift i 2010, men da de arbejdede
ihver sin by, flyttede de først sammen i 2012 i Sao Paolo. Han arbejdede
som tekniker 0g studerede til en kandidatgrad, mens <anonym>Mor</anonym> virkede som
lærer i indskolingen.
Da <anonym>Barn</anonym> blev født <anonym>Dato 1</anonym> 2009, havde han nogle få dages orlov.
I Brasilien er der en meget begrænset orlov for mænd. <anonym>Mor</anonym> havde
længere barselsorlov. Kort tid efter fødslen tog han på et tre måneders
studieophold i Danmark som led i PHD-uddannelse. Ioktober 2014 fik han
tilbud om et studieophold i Århus, 0g efter en fælles beslutning flyttede
parterne til Århus i april 2015. Under opholdet i Brasilien havde de passet
<anonym>Barn</anonym> i fællesskab. Det samme var tilfældet under det efterfølgende ophold
1 Arhus .
I Århus flyttede de ind i en lejet lejlighed. Han havde fået en to-årig
kontrakt, som kunne forlænges med yderligere to år. Dog havde han
mulighed for at afbryde kontraktforholdet med en måneds varsel. Da de
havde været et år i Danmark; besluttede de i fællesskab at slå sig permanent
ned i Danmark. Han søgte herefter fast arbejde ved siden af sine studier.
<anonym>Mor</anonym> havde ikke arbejde; men læste dansk og engelsk. <anonym>Barn</anonym> kom i
bømnehave i juni 2015,0g allerede efter ni måneders ophold talte hun
flydende dansk. Det var tydeligt; at pigen trivedes i børnehaven. I august
2016 skiftede de bolig 0g <anonym>Barn</anonym> kom i en ny børnehave. Her trivedes hun
også. <anonym>Barn</anonym> er sund og rask 0g alderssvarende udviklet. Pr. 1.januar 2017
fik han sit nuværende job i Nets i Ballerup, og parterne var enige om, at de
skulle flytte til Ballerup til april 2017.I den mellemliggende periode lejede
han et værelse i Ballerup for tre måneder. Han var så hjemme i Århus hos
familien i weekends og på sin hjemmearbejdsdag. Parterne besigtigede også
daginstitutioner i Ballerup; 0g parterne valgte den institution; som <anonym>Barn</anonym>
skulle gå i <anonym>Mor</anonym> har ikke direkte sagt, at hun ikke ville flytte med til
Ballerup. Han har heller ikke på noget tidspunkt truet hende.
Parternes forhold var 'skidt"' ved udgangen af 2016. Han gik ud fra, at det
skyldtes stress på grund af den forestående flytning og den midlertidige
løsning med, at han kun var hjemme i weekends . <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> var
efter aftale på besøg i Brasilien i julen 2016 og januar 2017. Den 21. marts
2017 konstaterede han til sin store overraskelse, at <anonym>Mor</anonym> var rejst til
Brasilien med <anonym>Barn</anonym> uden forudgående varsel til ham_ <anonym>Mor</anonym> havde
efterladt et brev til ham i lejligheden om sin afrejse. I brevet var det angivet;
at hun savnede sin familie og ikke kunne tilpasse sig livet i Danmark. Han
blev dybt ulykkelig 0g kontaktede forskellige myndigheder med henblik på
at bistand til at få barnet tilbage. I april 2017 rejste han til Brasilien, hvor
han talte med <anonym>Mor</anonym> Imidlertid kunne han ikke overtale hende til at vende
tilbage til Danmark. Han er sikker på, at <anonym>Mor</anonym> har fået meddelelse om
Statsforvaltningens afgørelse og om henvendelserne fra politiet 0g
ministeriet. Han har kunnet se, at brevene er sendt til <anonym>Mors</anonym> e-boks, hvor
han også har adgang. Han kan dog ikke åbne brevene, idet det skal ved
anvendelse af <anonym>Mors</anonym> kode. I august 2017 rejste han på ny til Brasilien;
hvor han fandt ud af, at <anonym>Mor</anonym> havde indledt sag om skilsmisse,
forældremyndighed 0g børnebidrag. Han fortalte selv <anonym>Mor</anonym> at der var en
sag i Statsforvaltningen. Så vidt han er orienteret; blev den af <anonym>Mor</anonym>
anlagte sag indledt den 6. juli 2017. Han har engageret en advokat i
Brasilien. Endvidere er han blevet orienteret om, at den af <anonym>Mor</anonym> anlagte
sag er blevet suspenderet; efter at myndighederne har iværksat
børnebortførelsessagen. Der er i øjeblikket truffet en midlertidig afgørelse
om fælles forældremyndighed. I begyndelsen af februar 2018 deltog han via
skype i et retsmøde i børnebortførelsessagen; hvor man prøvede at mægle
mellem parterne. Imidlertid lykkedes det ikke at komme til enighed. Den 30.
april 2018 har han via de danske myndigheder fået brev om; at der er
berammet nyt retsmøde i Brasilien til den 26. juni 2018.I brevet er der
angivet en anbefaling fra den brasilianske dommer. Han har intet hørt fra det
danske politi.
Han har været i hyppig næsten daglig ~ kontakt med <anonym>Mor</anonym> via telefon.
Han har også bibeholdt en tæt kontakt til <anonym>Barn</anonym> som han tilsender
stemmebeskeder.
Han ønsker at få tillagt forældremyndigheden alene over <anonym>Barn</anonym> idet han
herved afskærer <anonym>Mor</anonym> fra at rejse væk med pigen uden hans samtykke.
Hvis han kunne være sikker på, at dette ikke skete, ville han gerne have
fælles forældremyndighed. Men <anonym>Mor</anonym> har tydeligt sagt, at hun ikke vil
komme tilbage til Danmark. Han ønsker selv at blive boende i Danmark.
Der er langt bedre forhold for <anonym>Barn</anonym> i Danmark at vokse op i endi
Brasilien. Der er bedre sundhed, orden og uddannelsesmuligheder . Han har
altid selv haft et tæt forhold til <anonym>Barn</anonym> Selv om pigen også er knyttet til
<anonym>Mor</anonym> er det hans opfattelse; at det på baggrund af det ovenfor nævnte vil
bedst for <anonym>Barn</anonym> at bo hos ham i Danmark.
Han kan bekræfte; at der er truffet en afgørelse om børnebidrag. Men han
har påklaget afgørelsen. Efter råd fra sin advokat har han endnu ikke betalt
noget bidrag. Han har i den forløbne periode kun afholdt enkelte udgifter
vedrørende <anonym>Barn</anonym> Foreholdt artikel 64 og 89 i indlæg fra hans brasilianske
advokat af 19. september 2017 er det rigtigt; at han havde fået jobtilbud i
Brasilien med tiltræden i januar 2018, og at han derfor overvejede at flytte
tilbage til Brasilien. Imidlertid var der tale om en "plan B" . Han vil blive 99
Danmark og er forblevet i sin nuværende stilling. Dette er ham bekendt
videreformidlet til de brasilianske myndigheder. Han hørt fra <anonym>Barn</anonym> at
<anonym>Mor</anonym> stadig har kontakt til en fælles bekendt; som parterne havde i Århus.
<anonym>Mor</anonym> har blandt andet forklaret, at hun er 30 år.
Hun er uddannet pædagog 0g arbejder med børn i alderen fem til otte år.
Hun bor sammen med <anonym>Barn</anonym> i den lejlighed, som parterne beboede under
ægteskabet i Brasilien. Den er på 76 m2, 0g <anonym>Barn</anonym> har sit eget værelse.
Boligen ligger tæt på begge parters forældres bopæle. <anonym>Barn</anonym> har tæt kontakt
til begge parters familie De besøger <anonym>Fars</anonym> familie hver anden weekend.
<anonym>Barn</anonym> er i april 2017 begyndt at gå i skole. Der er tale om en privatskole;
som parterne har valgt i fællesskab, 0g som ligger tæt på lejligheden i
Brasilien. Hendes arbejdstider er fra kl. 08.00 -12.00 og fra kl. 14.00
17.00 <anonym>Barn</anonym> går i skole fra kl. 08.00 12.00 og bliver herefter
transporteret hen til hendes arbejdsplads, hvor <anonym>Barn</anonym> er sammen med andre
undervisere på stedet. <anonym>Barn</anonym> er glad for sin skole 0g trives godt. Hun er
fagligt dygtig og velfungerende.
Da <anonym>Barn</anonym> blev født, virkede hun som pædagog i kommunen. Hun havde
den barselsorlov på seks måneder, som hun forlængede med en måneds
ferie. <anonym>Far</anonym> havde fem dages orlov, som han forlængede med 20 dages ferie.
Herefter rejste han til Danmark i tre måneder. Da han kom tilbage til
Brasilien, var <anonym>Barn</anonym> blevet fire måneder. <anonym>Far</anonym> arbejdede fra kl. 08.00
17.00, hvortil kom halvanden times transport hver vej. <anonym>Far</anonym> kom derfor
sent hjem om aftenen og var meget væk fra familien. Indtil <anonym>Barn</anonym> fyldte
fire år var det primært hende; som passede barn og hjem; 0g tilknytningen
mellem hende og <anonym>Barn</anonym> er derfor meget tæt. <anonym>Far</anonym> kunne nå at lege lidt
med <anonym>Barn</anonym> inden pigen skulle i seng. Hun havde opgivet sit ene job; 0g
arbejdede derfor kun fra kl. 13.30. Hun var hjemme igen. Hendes mor
passede <anonym>Barn</anonym> mens hun var på arbejde. Det er meget almindeligt i
Brasilien, hvor der ikke så mange institutioner for helt små børn. Mens de
boede sammen i Brasilien rejste <anonym>Far</anonym> flere gange til Danmark på ophold af
tre måneders varighed. Da <anonym>Barn</anonym> fyldte to år, begrænsedes rejseaktiviteten
til to gange årligt. <anonym>Far</anonym> har altid givet udtryk for, at han gerne ville bo i
udlandet, herunder Danmark. Hun var ikke så begejstret. Men parterne
aftalte, at de skulle bo to år i Danmark, da <anonym>Far</anonym> fik kontrakten med Århus
Universitet. Under opholdet i Danmark talte <anonym>Far</anonym> flere gange om at blive,
men hun sagde hver gang, at hun ville tilbage til Brasilien.
De indrejste i Danmark i april 2015. Nogen tid efter startede <anonym>Barn</anonym>
børnehave. <anonym>Far</anonym> havde arbejde og var væk fra kl. 08.00 _ 18.00. Da hun
hverken kunne tale dansk eller engelsk; følte hun sig meget isoleret Det var
derfor <anonym>Far</anonym> som i begyndelsen havde kontakt med institutionen med
aflevering 0g afhentning. Hun kunne heller ikke selv købe ind. Da hun efter
nogen tid blev lidt bedre til sprog, kom hun også på banen. I efteråret 2016
fik <anonym>Far</anonym> nyt job i Ballerup. De talte herefter om at flytte til Ballerup i april
2017. Hun trivedes fortsat ikke. Hun blev endnu mere alene, da <anonym>Far</anonym>
startede i Ballerup pr. 1.januar 2017. Han var nu kun hjemme i weekends
og på mandage; som var hjemmearbejdsdag . Hun var på besøg i Brasilien
med <anonym>Barn</anonym> ijulen 2016 og januar 2017. Parterne talte mange gange om; at
hun ikke trivedes i Danmark, 0g at hun gerne ville tilbage til Brasilien.
Under disse diskussioner gav <anonym>Far</anonym> tydeligt udtryk og nærmest truende
for, at han ikke ville hindre hende i at rejse, men at han ikke ville tillade, at
hun tog <anonym>Barn</anonym> med til Brasilien. Parterne kunne ikke blive enige, og det
endte med, at hun uden forudgående varsel til <anonym>Far</anonym> rejste til Brasilien med
<anonym>Barn</anonym> den 21. marts 2017. Hun har stadig kontakt med parternes bekendt i
Arhus .
<anonym>Far</anonym> besøgte hende 0g <anonym>Barn</anonym> 1 april og august 2017. Under det første
besøg boede han i lejligheden i Brasilien; mens han under det andet besøg
boede hos sine forældre. Han nævnte ikke noget om, at han havde fået tillagt
forældremyndigheden alene af Statsforvaltningen. Det var først i september
2017, at hun modtog besked fra politiet og derved blev klar over situationen.
<anonym>Far</anonym> har tidligere haft adgang til hendes e-boks. Hun fortalte til gengæld
<anonym>Far</anonym> at hun havde startet sag i Brasilien. Hun begyndte at arbejde i juli
2017. Forinden havde hun levet af "offentlige 0g "private pensionsydelser" .
Hun har ikke modtaget børnebidrag fra <anonym>Far</anonym> som har påklaget en afgørelse
herom. Den seneste afgørelse skulle andrage "20 %" af hans indtjening.
<anonym>Far</anonym> har kontakt til <anonym>Barn</anonym> 1 Brasilien; idet de taler sammen næsten dagligt
via face time og video.
Hun er ikke bekendt med et retsmøde den 26. juni 2018. Hun har advokat til
at bistå sig i Brasilien. Den brasilianske domstol har truffet en afgørelse om
midlertidig fælles forældremyndighed, hvilket hende bekendt var baseret på
<anonym>Fars</anonym> oplysninger om; at han ville vende tilbage til Brasilien. Men det
skete ikke Domstolen er først efterfølgende blevet oplyst herom.
Hun ønsker at få tillagt forældremyndigheden alene. <anonym>Barn</anonym> er klart tættest
knyttet til hende. Hun og <anonym>Barn</anonym> har aldrig været væk fra hinanden i mere
end tre dage. Pigen trives under de nuværende forhold, og hun har sine
rødder, herunder netværk i Brasilien. Det vil ikke være godt for <anonym>Barn</anonym> hvis
hun skal flyttes fra sine nuværende omgivelser. Der skal ikke kun tages
hensyn til penge. Hun har ikke overvejet, hvad hun vil gøre, <anonym>Far</anonym> får
medhold i sin påstand.
Rettens begrundelse og afgørelse
Indledningsvis lægges det til grund, at <anonym>Barn</anonym> før <anonym>Mors</anonym>
udrejse den 21.- marts 2017 havde bopæl her i landet, at udrejsen
skete uden <anonym>Fars</anonym> viden og ønske, at der på faderens foran-
ledning er indledt børnebortførelsessag i Brasilien mod <anonym>Mor</anonym>
at Statsforvaltningen midlertidigt har tillagt <anonym>Far</anonym>
den fulde forældremyndighed over barnet på grund af moderens hand-
ling at <anonym>Mor</anonym> er blevet gjort bekendt med denne
afgørelse; 0g at de danske myndigheder har indledt politimæssig efterforsk -
ning mod <anonym>Mor</anonym> Endvidere må det tillægges
vægt;, at sagen i Danmark blev indledt den 5.juni 2018 ved sagens indbrin-
gelse for Statsforvaltningen; 0g at <anonym>Mor</anonym> efter
hendes egne oplysninger indledte sag om ægteskab og forældremyndighed i
Brasilien den 6.juli 2017.Der er derfor hjemmel i retsplejelovens $ 448 f
sammenholdt med almindelige internationalt privatretlige regler hjemmel til
at behandle sagen ved herværende ret.
Parterne har i denne sag igangsat en normal sagsbehandling med partsforkla-
ringer, hvorunder begge parter har nedlagt påstand om at få tillagt forældre -
myndigheden alene, ligesom den i Brasilien verserende børnebortførelsessag
fra <anonym>Fars</anonym> side er baseret på, at han findes at burde tilkendes
forældremyndigheden. Modsat har <anonym>Mor</anonym> ønsket
denne sag fremmet til afgørelse. Under disse omstændigheder er der ikke
grundlag for at udsætte sagen. Da retten endvidere efter det i indledningen
anførte er kompetent til at behandle sagen; er der heller ikke grundlag for at
afvise sagen. Det skal særligt bemærkes, at retten har forstået <anonym>Fars</anonym>
påstand således, at afvisningspåstanden ikke tages til følge.
Uanset at det efter indholdet af de foreliggende partsforklaringer kunne pege
1 retning af, at <anonym>Barn</anonym> har haft en tættere tilknytning til <anonym>Mor</anonym>
end til <anonym>Far</anonym> 0g at tilknytningen næppe er ble -
vet mindre efter det mere et- ~årige ophold i Brasilien; må det modsat tillæg -
ges vægt, at <anonym>Mor</anonym> ved sin udrejse uden
<anonym>Fars</anonym> samtykke foretog en ulovlig handling, 0g at hun heller ikke
har udleveret bamnet; efter at hun angiveligt i sommeren 2017 er blevet gjort
bekendt med Statsforvaltningens afgørelse om midlertidig forældremyndig -
hed til <anonym>Far</anonym> Ved sin handlemåde har hun reelt afskåret
<anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> fra at få en normal kontakt med hinanden.
<anonym>Mors</anonym> handlemåde må således anses som en bør-
nebortførelse. Under disse særlige omstændigheder; og uanset at der angive-
ligt er en tæt tilknytning mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym>
findes forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> at burde tillægges
<anonym>Far</anonym>
<anonym>Fars</anonym> mest subsidiære påstand om forældremyndighed tages
herefter til følge som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslovens $ 11,jf. 8
4
Thi kendes for ret
Den fælles forældremyndighed over parternes <anonym>Barn</anonym>
<anonym>CPR nr. 1</anonym> ophæves 0g tillægges <anonym>Far</anonym> alene.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til stats -
kassen.
<anonym>Dommer</anonym>
| 16,065 | 19,313 |
|||||
989
|
Dommer skal vige sit sæde under hovedforhandlingen
|
Endelig
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-3267/2016-OLR
|
Øvrige straffesager
|
2. instans
|
3399/22
|
Efterforskning og straffeproces;
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 6. december 2016 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, Køben-
havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Lone Dahl Frandsen; Sanne Kolmos 0g Carsten
Kristian Vollmer; førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
6. afd. nr. $-3267-16:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Ulrik Sjølin Pedersen, beskikket)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Odense (5-9942/2016) med bilag; rettens
fremsendelsesbrev af 1. december 2016, kæreskrift af 30.november 2016 fra anklagemyn-
digheden og kæresvarskrift af 5.december 2016 fra advokat Ulrik Sjølin Pedersen.
Anklagemyndigheden har kæret Odense Rets kendelse af 25. november 2016, hvorved
er tiltalt efter blandt andet straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om; at dommeren skal vige sit sæde; idet han
allerede under grundlovsforhøret må anses for at have taget stilling til, om røveri begået på
privat grund uden for boligen kan henføres under straffelovens $ 288, stk. 2. Dommeren
tilkendegav således mundtligt i tilknytning til afsigelsen af fængslingskendelsen; at der
ikke var tale om et egentligt hjemmerøveri, henset til at forholdet var begået på en terrasse
uden egentlig indtrængen: Vurderingen af dette centrale spørgsmål skal under hovedfor-
handlingen ske på samme grundlag, som det, der forelå under grundlovsforhøret. Der er
således ikke siden grundlovsforhøret sket ændring i beskrivelsen af gerningsstedet. Der kan
derfor rejses tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens $ 61.
Den beskikkede forsvarer, advokat Ulrik Sjølin Pedersen; har påstået stadfæstelse og har til
støtte herfor navnlig anført, at dommerens vurdering af sigtelsen under grundlovsforhøret
intet siger om, hvilket resultat der kan forventes efter bevisførelsen i sagen.
har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
Det fremgår, at blev fremstillet i grundlovsforhør den 25.
august 2016 ved Retten i Odense som sigtet for blandt andet røveri efter straffelovens
$ 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1. Retten blev beklædt af Anklageren doku-
menterede blandt andet politirapport af 24. august 2016, hvori gerningsstedet var beskrevet
som en overdækket terrasse belagt med betonfliser og med rækværk ud mod et græsareal
mellem de omkringliggende rækkehuse; men således at der var fri og uhindret adgang til
terrassen fra græsarealet. Af fængslingskendelsen fremgår; at mistanken; således som sa-
gen forelå oplyst; alene fandtes at række til røveri efter straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1.
er ved anklageskrift af 1. november 2016 tiltalt for blandt
andet det ovennævnte røveri. Sagen er efter det oplyste berammet til hovedforhandling ved
nævningeting den 12 19. 0g 22. december 2016.
har i kendelse af 25. november 2016 om inhabilitetsspørgsmålet blandt
andet anført, at der i forbindelse med grundlovsforhør jævnligt opstår spørgsmål om sub-
sumption: Rettens afgørelse heraf har karakter af en foreløbig vurdering. Dommeren hu -
sker ikke ordlyden af mundtlige udtalelser i retsmødet; men bestrider ikke; at der i forbin-
delse med kendelsens afsigelse kan være fremkommet udtalelser af uddybende karakter. I
det omfang disse må have haft et indhold som beskrevet af den mødende anklager, skal de
ses 1 forlængelse af begrundelsen i fængslingskendelsen. Udtalelserne har således været
knyttet til den foreløbige vurdering i kendelsen og har ikke været udtryk for en endelig
stillingtagen til subsumptionen af et muligt røveri.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes følgende
kendels e :
Byretten afsagde den 25. august 2016 kendelse om varetægtsfængsling af
efter retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 2 Af kendelsen fremgår blandt andet:
"Der er efter de dokumenterede vidneforklaringer sammenholdt med fundet af
mønter 0g et ur i sigtedes besiddelse ved anholdelsen begrundet mistanke om,
at sigtede er skyldig i røveri i forhold 1. Således som sagen er oplyst; rækker
mistanken alene til overtrædelse af straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1.
Anklagemyndigheden har oplyst; at 1 forbindelse med afsigelsen af
fængslingskendelsen mundtligt tilkendegav, at der ikke var tale om et egentligt hjemme -
røveri efter straffelovens $ 288, stk. 2, henset til at forholdet var begået på en terrasse uden
egentlig indtrængen. har ikke bestridt, at der i forbindelse med kendel -
sens afsigelse kan være fremkommet udtalelser af uddybende karakter. Dommeren husker
ikke ordlyden af mundtlige udtalelser i retsmødet.
På denne baggrund lægges det til grund, at efter afsigelse af fængs-
lingskendelsen mundtligt uddybede denne som anført af anklagemyndigheden:
Landsretten finder herefter, at der efter en samlet vurdering foreligger omstændigheder; der
er egnede til at skabe berettiget tvivl om, hvorvidt dommeren på forhånd har taget stilling
til den retlige vurdering af forholdet, jf. retsplejelovens $ 61.
Thi be stemmes :
skal vige sit sæde under hovedforhandlingen.
- 4 -
Sagen sluttet.
Retten hævet.
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 6. december 2016 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, Køben-
havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Lone Dahl Frandsen; Sanne Kolmos 0g Carsten
Kristian Vollmer; førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
6. afd. nr. $-3267-16:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr 1</anonym>
(advokat Ulrik Sjølin Pedersen, beskikket)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Odense (5-9942/2016) med bilag; rettens
fremsendelsesbrev af 1. december 2016, kæreskrift af 30.november 2016 fra anklagemyn-
digheden og kæresvarskrift af 5.december 2016 fra advokat Ulrik Sjølin Pedersen.
Anklagemyndigheden har kæret Odense Rets kendelse af 25. november 2016, hvorved
<anonym>Dommer 4</anonym> afviste at vige sit sæde, jf. retsplejelovens $ 61,i en sag hvor <anonym>Tiltalte</anonym>
er tiltalt efter blandt andet straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om; at dommeren skal vige sit sæde; idet han
allerede under grundlovsforhøret må anses for at have taget stilling til, om røveri begået på
privat grund uden for boligen kan henføres under straffelovens $ 288, stk. 2. Dommeren
tilkendegav således mundtligt i tilknytning til afsigelsen af fængslingskendelsen; at der
ikke var tale om et egentligt hjemmerøveri, henset til at forholdet var begået på en terrasse
uden egentlig indtrængen: Vurderingen af dette centrale spørgsmål skal under hovedfor-
handlingen ske på samme grundlag, som det, der forelå under grundlovsforhøret. Der er
således ikke siden grundlovsforhøret sket ændring i beskrivelsen af gerningsstedet. Der kan
derfor rejses tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens $ 61.
Den beskikkede forsvarer, advokat Ulrik Sjølin Pedersen; har påstået stadfæstelse og har til
støtte herfor navnlig anført, at dommerens vurdering af sigtelsen under grundlovsforhøret
intet siger om, hvilket resultat der kan forventes efter bevisførelsen i sagen.
<anonym>Dommer 4</anonym> har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
Det fremgår, at <anonym>Tiltalte</anonym> blev fremstillet i grundlovsforhør den 25.
august 2016 ved Retten i Odense som sigtet for blandt andet røveri efter straffelovens
$ 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1. Retten blev beklædt af <anonym>Dommer 4</anonym> Anklageren doku-
menterede blandt andet politirapport af 24. august 2016, hvori gerningsstedet var beskrevet
som en overdækket terrasse belagt med betonfliser og med rækværk ud mod et græsareal
mellem de omkringliggende rækkehuse; men således at der var fri og uhindret adgang til
terrassen fra græsarealet. Af fængslingskendelsen fremgår; at mistanken; således som sa-
gen forelå oplyst; alene fandtes at række til røveri efter straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1.
<anonym>Tiltalte</anonym> er ved anklageskrift af 1. november 2016 tiltalt for blandt
andet det ovennævnte røveri. Sagen er efter det oplyste berammet til hovedforhandling ved
nævningeting den 12 19. 0g 22. december 2016.
<anonym>Dommer 4</anonym> har i kendelse af 25. november 2016 om inhabilitetsspørgsmålet blandt
andet anført, at der i forbindelse med grundlovsforhør jævnligt opstår spørgsmål om sub-
sumption: Rettens afgørelse heraf har karakter af en foreløbig vurdering. Dommeren hu -
sker ikke ordlyden af mundtlige udtalelser i retsmødet; men bestrider ikke; at der i forbin-
delse med kendelsens afsigelse kan være fremkommet udtalelser af uddybende karakter. I
det omfang disse må have haft et indhold som beskrevet af den mødende anklager, skal de
ses 1 forlængelse af begrundelsen i fængslingskendelsen. Udtalelserne har således været
knyttet til den foreløbige vurdering i kendelsen og har ikke været udtryk for en endelig
stillingtagen til subsumptionen af et muligt røveri.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes følgende
kendels e :
Byretten afsagde den 25. august 2016 kendelse om varetægtsfængsling af <anonym>Tiltalte</anonym>
efter retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 2 Af kendelsen fremgår blandt andet:
"Der er efter de dokumenterede vidneforklaringer sammenholdt med fundet af
mønter 0g et ur i sigtedes besiddelse ved anholdelsen begrundet mistanke om,
at sigtede er skyldig i røveri i forhold 1. Således som sagen er oplyst; rækker
mistanken alene til overtrædelse af straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1.
Anklagemyndigheden har oplyst; at <anonym>Dommer 4</anonym> 1 forbindelse med afsigelsen af
fængslingskendelsen mundtligt tilkendegav, at der ikke var tale om et egentligt hjemme -
røveri efter straffelovens $ 288, stk. 2, henset til at forholdet var begået på en terrasse uden
egentlig indtrængen. <anonym>Dommer 4</anonym> har ikke bestridt, at der i forbindelse med kendel -
sens afsigelse kan være fremkommet udtalelser af uddybende karakter. Dommeren husker
ikke ordlyden af mundtlige udtalelser i retsmødet.
På denne baggrund lægges det til grund, at <anonym>Dommer 4</anonym> efter afsigelse af fængs-
lingskendelsen mundtligt uddybede denne som anført af anklagemyndigheden:
Landsretten finder herefter, at der efter en samlet vurdering foreligger omstændigheder; der
er egnede til at skabe berettiget tvivl om, hvorvidt dommeren på forhånd har taget stilling
til den retlige vurdering af forholdet, jf. retsplejelovens $ 61.
Thi be stemmes :
<anonym>Dommer 4</anonym> skal vige sit sæde under hovedforhandlingen.
- 4 -
Sagen sluttet.
Retten hævet.
| 5,091 | 5,507 |
|||||||
990
|
Sag om hvorvidt en dommer skal vige sit sæde
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Odense
|
SS-9942/2016-ODE
|
Øvrige straffesager
|
1. instans
|
3396/22
|
Efterforskning og straffeproces;
|
Nej
|
2300-76317-00010-16
|
RETTEN ODENSE 7. afdeling
Udskrift af dombogen
D0 M
afsagt den 22. december 2016
Rettens nr. 7-9942/2016
Politiets nr. 2300-76317-00010-16
Anklagemyndigheden
mod
clo Arresten i Svendborg
Tinghusgade 41
5700 Svendborg
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 2 november 2016.
er tiltalt for
1. (4. 0g 5.)
tyveri efter straffelovens $ 276 samt brugstyveri efter straffelovens $
293, stk. 1, ved den 24. august 2016 kl. ca. 07.25 at være brudt ind i en jagt-
hytte samt arbejdsskur på
bejdsredskaber, værktøj, bålsted, fuglefoder; spiritus generator, plastik-span-
de samt en boremaskine til en samlet værdi af ca. 9.600 kr. hvorved tiltalte
læssede kosterne på en trailer af mærket Variant med
som tiltalte i tidsrummet fra den 23. august 2016 kl. 15.00 til den
24. august 2016 kl 10.00 uberettiget brugte til kørsel fra Middelfart Produk -
tionsskole; Toftegårdvej 7, til
2. (12)
røveri af særlig grov beskaffenhed under indtrængen i privat hjem efter
straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved den 24. august 2016 ca. kl.
18.10 på adressen for at skaffe sig eller
andre en uberettiget vinding; at være trængt indi
0g ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold eller under den i
situationen liggende trussel om vold, at have aftvunget ca. 160 kr. i
mønter, idet tiltalte udtalte til "Du kan få nogen på hovedet, hvis du
ikke giver mig penge" eller lignende; alt imens tiltalte knyttede sin hånd med
en afstand af ca. 1 meter fra ligesom tiltalte tog hårdt fat om hånd-
leddet på hvorved tiltalte tvang pengepung indeholdende
blandt andet mønter ud af hånden på ham,
3. (2. +3.)
vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens $ 245,
stk , jf. til dels $ 21, jf. 8 247, stk. 1 samt tyveri efter straffelovens $
276, ved på samme sted og i umiddelbar forlængelse af det i forhold 2 passe -
rede, idet råbte tiltalte an på gerningsstedet, at have
truet med en ølflaske; hvorefter tiltalte kastede ølflasken efter
imidlertid uden at ramme,
tildelt adskillige slag i hovedet og på kroppen med knyttet
hånd, herunder tillige efter tiltalte havde revet ned på jorden;
sparket/trampet ihovedet og på kroppen; ligeledes mens
lå ned, samt herunder
stjålet armbåndsur; til en pt. ukendt værdi
alt hvorved pådrog sig behandlingskrævende skader; idet
brækkede næsen,
4. (6.)
overtrædelse af bekendtgørelse af lov om godkendelse og syn af køretø -
jer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 $ 13, stk. 1,jf: $
3, stk. 1, ved som registreret ejer eller bruger af varebil inden for
synsfristen den 10. november 2015 at have undladt at fremstille køretøjet til
periodisk syn i en godkendt synsvirksomhed i Danmark
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og 4 og har nægtet sig skyldig i
forhold 2 og 3.
har påstået, at tiltalte skal betale 5.890 kr. i godtgørelse for
svie 0g smerte i perioden 24. august 23. september 2016, svarende til 31
dage á 190 kr., 0g en erstatning på 100 kr. for et ødelagt UI, ialt 5.990 kr.
med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens 8 16.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse for svie eller smerte og til
at betale erstatning. Tiltalte har endvidere bestridt kravets størrelse, bort-set
fra kravet vedrørende uret.
Forklaringer
Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret, at han var i skoven. Han husker
ikke, hvorfor han var der. Han havde taget medicin; Ritalin; ordineret mod
ADHD, og han havde spist beroligende piller, fordi han havde det dårligt.
Traileren havde han taget fra en produktionsskole. Den stod ved vejen; da
han kørte forbi. I skoven var der en jagthytte og et skur. Han kan ikke 100%
huske det hele, men han tog de ting der står nævnt i anklageskriftet. Han
husker ikke; om døren stod åben. Han gik bare ind i hytten Der kom en
mand, der så ham; og som gik igen Tiltalte satte sig ind i bilen og kørte der-
fra. Han kørte ned på stranden, hvor han kørte fast med traileren og senere
blev anholdt.
Tiltalte har forklaret; at hans kone var gravid. Hun havde fået bækkenløsning
og havde dårlig ryg. Han arbejdede samtidig mange timer. Hans eks-kone
havde ændret på weekenderne, så tiltalte pludselig skulle have sønnen; og
han og hans kone havde derfor ikke en alene-weekend, hvor de kunne lade
op. Han og konen kom op at skændes, og han var helt "fyldt op" om manda -
gen. Han havde job som lastbilchauffør; 0g fik ca. 10.000 kr. udbetalt hver
14. dag, så han havde ikke pengeproblemer. Da han var i skoven; var han
helt omtumlet. Han havde ingen plan for;, hvad der skulle ske med de ting
han tog; og det gav ikke mening. Han havde for eksempel taget alkohol, men
drikker ikke.
har vedrørende forhold 1 forklaret, at han er fodermester,
og han passer jagthytten hvor der også stod en container. Det var hans an-
svar, at der var låst og lukket. Både hytten og containeren var blevet låst af,
da vidnet sidst kørte derfra. Containeren blev låst med en stor hængelås, og
hytten blev låst med en nøgle; der skal drejes 2 gange. Da vidnet ankom om
morgenen, kunne han se, at der havde kørt en bil der, hvilket ikke var nor-
malt. Langs med hytten holdt en bil med trailer. På traileren var ting som
stammede fra containeren. Containeren var brudt op, 0g en lille traktor, som
hørte til stedet, var startet. Låsen på hytten var også brudt op.
Tidligere politiassistent har vedrørende forhold 1 for-
klaret, at han husker anholdelsen af tiltalte på stranden: Tiltalte havde nøgler
til en traktor og til et skur på sig. Han kan ikke huske, om der var andre ting;
Tiltalte blev visiteret, men han husker ikke, at tiltalte var i besiddelse af en
clips med penge. Der blev lavet en fortegnelse over effekterne på stationen.
Vidnet husker tiltalte som oprevet. Tiltalte virkede; som om han var påvirket
af stoffer.
Tiltalte har vedrørende forhold 2 0g 3 forklaret, at han har fået et godt liv.
Han og konen bor i et lejet hus med forkøbsret, og de kan bygge om, som de
vil. Han har fast arbejde med god løn i det bedste firma. Han har en blakket
fortid, men kom på fode igen for ca. 5 år siden; hvor han begyndte at træffe
de rigtige valg. Hans kone blev gravid, han arbejdede mange timer; 0g de var
ved at lave ekstra værelser i huset. Han var presset og glemte sig selv, og
derfor tog han beroligende piller. De havde en kassekredit at trække på, 0g
hans kone var på understøttelse.
Han blev løsladt efter afhøringen på politigården; men han ved ikke hvad tid.
Han gik mod Han var inde og købe en skjorte, livrem bukser;
shorts 0g underbukser i en herretøjsforretning i hvor han betalte
med hævekort. Der var ingen grund til at købe det tøj. Han var presset i ho-
vedet. Han skyldte ikke penge for stoffer eller medicin.
Han blev anholdt nær hvor han ledte efter sin Passat. Han kunne ik-
ke huske, hvor han havde parkeret sin bil. Det viser; hvor forvirret han var; at
han ikke kunne huske, hvor bilen var. Den holdt jo på stranden. Han kender
en på
nogen. Han ville låne en telefon; så han kunne få hjælp til at finde bilen Han
havde ikke overvejet at ringe til politiet for at få hjælp til at finde bilen.
Han gik på græsarealet; da han så på terrassen. Han genkendte ham 0g
gik hen for at spørge; om han måtte låne telefon. Tiltalte tror, han
kom ind bagfra ved græsplænen; sandsynligvis fra parkeringspladsen ved nr.
21. Han så, at sad på en stol eller bænk på terrassen ca. 10 meter væk.
Han genkendte som han kender som en tidligere nabo. Han har selv
boet på adressen ved siden af i kortere tid i 1996-1997, men hans for-
ældre boede der længere. Han har været ved nogle enkelte gange. Til-
talte og kender også hinanden. De har senere genkendt hi-
nanden i butikker i Han har ihvertfald sagtens kunne genkende
0g De har ikke rigtig hilst på hinanden. De har ikke haft et ven-
skab, men kendte bare hinanden og vidste, hvem hinanden var. De har boet
hæk om hæk. Tiltalte har været i tvivl, om han hed eller Han
kender ham jo ikke så godt. Tiltalte kan godt huske; at han skrev et brev til
0g Der kaldte han vist for
Den pågældende dag så han og gik over og spurgte, om han måtte låne
telefon. Det er sådan; han husker det. Der skete så meget. Der er og-
så flere ting, han ikke husker. Han kan ikke huske; hvad svarede.
genkendte vist ikke tiltalte. Han sagde ihvertfald ikke tiltaltes navn: Deres
samtale udviklede sig, så de begyndte at råbe ad hinanden; men han kan ikke
huske, hvordan det skete. Det næste, tiltalte husker; er, at kom. Tiltalte
stod ved siden af på terrassen; da kom gående. Tiltalte følte sig
truet i situationen for er en stor mand med stort skæg og hår. På må-
den gik, virkede han bestemt. Tiltalte tog en ølflaske, der stod på bor-
det, og kastede den til venstre for for at skræmme ham. Det var ikke
for at ramme ham; men for at skræmme ham. Han stod måske 3-4 meter fra
og han kastede flasken måske 1 meter fra Tiltalte husker ikke,
om flasken gik i stykker. kom hen og tog fat i tiltaltes arm; vred den
om på ryggen, og lagde tiltalte hen over bordet på terrassen. Tiltalte bad
slippe taget; så tiltalte kunne komme væk. sagde ikke noget; og til-
talte fik revet sig løs. Han tænkte bare: "jeg skal fri" . Tiltalte havde ikke fat i
og slog ham ikke. Da tiltalte kom fri, stod han på græsset foran
hus, 0g forsøgte måske at stoppe ham. Tiltalte slog én gang med
knytnæve i hovedet. Tiltalte skriver med højre hånd, men han slog med ven -
stre. Tiltalte så ingen skader på og så ikke; om han blødte. Da han ram-
te gik ned på knæ. Tiltalte så ikke noget blod.
Tiltalte samlede nogle mønter og et ur op fra jorden. Uret var ikke hans, men
han var 'rimelig forvirret. Han følte; at han havde tabt noget. Han mener helt
bestemt, at han havde mønter i lommen. Tiltalte havde desuden 1.400 kr. i
form af 2 stk. 500 kr.-sedler og 2 stk. 200 kr.-sedler, da han kom til stedet,
men de var væk;, da han gik derfra. Han opdagede, at han manglede pengene
da han blev anholdt og visiteret. Han er sikker på, han havde pengene, da han
kom til ligesom han havde hævekort; medicin; iPad og firmatelefon.
Telefonen var løbet tør for strøm.
Han er 100% sikker på, at han slog med venstre hånd. Skaderne på højre
hånds knoer er måske fra episoden; hvor tiltalte blev smidt hen over bordet.
Man smadrer ikke knoerne, fordi man slår én gang. Det er også de forkerte
knoer; der er skader på. Skaden burde have været på de øverste knoer. Han
gik forvirret rundt og kan også havde fået skaderne i den forbindelse. Han
var trængt op ien krog og følte sig truet.
Han erkender, at han slog én gang. Det er den eneste form for vold,
han har udøvet. Han har ikke trampet ihovedet eller sparket ham Til-
talte husker det som om, at han lå ned på græsset. Han kan ikke huske; om
lå ved siden af. Da han slog gik i knæ. Han tror måske,
lagde sig ned. Han slog kun denne ene gang.
Han havde ikke fat i og slog ham ikke. Han husker ikke, at han skulle
have truet men han kunne godt forestille sig, at han har virket noget
ubehagelig; fordi han var så forvirret. Han har ingen erindring om, at han vir -
kede truende. Han har ikke sagt: "du kan få nogen på hovedet" . Han kan ik-
ke huske, hvilken vej han løb væk derfra.
Han så sidde på terrassen. vendte sig og kiggede mod tiltalte og
genkendte ham. Det var tilfældigt; han så Han spurgte, om han måtte
låne telefonen. Han havde ikke spurgt andre; om han måtte låne en telefon.
Han havde ikke mødt andre, han genkendte. Han var på vej hen til nogle ven-
ner, da han så
Han blev løsladt af politiet kl. ca. 12.30. Han fik sin medicin med fra politiet.
Det var Ritalin; og han havde desuden nogle andre ikke lægeordinerede pil-
ler. Det var epilepsi-piller og nogle andre beroligende piller. Hans hjerne slog
fra. Han kunne ikke se sig ud af, at hans eks-kone havde lavet om på wee-
kenderne. Der var en form for virkelighedsflugt for ham.
Tidligere på dagen havde han troet; at han skulle hente et læs korn i Assens,
så han var kørt ned til DLG for at bestille korn. Dernede spurgte folkene:
"hvad skal du have kornet i" hvorefter han kom i tanke om, at lastbilen stod
derhjemme. Tøjet købte han hos Din Tøjmand. Posen stammede derfra. Han
ved ikke, hvorfor han købte tøjet.
Han har ikke været venner med De var 'tidligere naboer, havde besøgt
hinanden dengang og de vidste, hvem binanden var. Tiltalte genkendte
100 %. havde været i tiltaltes hjem et par gange. Tiltaltes lillebror lege-
de med deres barn. De har tit set hinanden i Rema 1000, og tiltalte havde for-
nemmelsen af, at de genkendte hinanden. 0g brød sig ikke om til-
talte på grund af hans blakkede fortid med bl.a. stoffer.
Tiltalte husker ikke noget om, at de talte om en pung; men han kan ikke ude-
lukke det. Tiltalte følte sig truet, da kom gående bestemt mod dem.
virkede truende. Han følte, han blev nødt til at gøre noget;, ellers var det
ham, der stod for tur. Tiltalte virkede måske ubehagelig men han havde ikke
fortjent en røvfuld. Tiltalte kom ikke for at få penge, telefon eller berigelse;
og han var ikke på vej ind i huset. Tiltalte vidste ikke; hvad var på vej
til at gøre, og han følte sig truet. Tiltalte slår normalt ikke på andre.
Da politiet kom; løb han ikke væk. Han mente; at han var blevet overfaldet
og ikke havde gjort noget galt. Han er sikker på, han havde 1.400 kr. på sig.
Ved anholdelsen på stranden havde han pengene i lommen; og iPaden var
måske i posen.
Foreholdt rapport fortsat, ekstrakt side 43 nederst, hvoraf det fremgår, at der
blev fundet en ruko nøgle samt en nøgle, men derudover blev der ikke fundet
yderligere genstande på tiltalte, er tiltalte 100% sikker på, han havde sine
ejendele med på stranden; selv om politiet ikke har noteret det.
Tiltalte har forklaret, at de shorts, han havde på ved anholdelsen; lige var
købt, ligesom han var i besiddelse af andre ting han havde købt samtidig
med. Telefonen lagde han i politibilen sammen med iPaden.
Tiltalte har forklaret vedrørende dommene af 8juni 2007 og 10.juni 2011,
at den første dom drejer sig om en pusher; som han rullede. Han stjal hans
stoffer og hans penge. Han havde dengang et stort misbrug 0g tog narkotika
hver dag Den anden dom var fra tiden; da han sad i fængsel. Han havde fået
narkogæld. Han havde brug for penge og lavede nogle mærkelige ting Han
medbragte våben og var maskeret. Han erkendte forholdet i retten 0g mod-
tog dommen med det samme. Det var i forbindelse med den dom; at hans liv
ændrede sig. Der gik en uge, før han blev anholdt. Han havde mareridt og
havde det dårligt med, hvad der var sket. Der er en verden til forskel på den-
gang og nu. Han har nu fået et normalt liv. Han har kone og barn; og han har
fast arbejde. Weekenden før denne sag blev han presset; og han vidste ikke;
hvad han skulle gøre.
Det er rigtigt, at han tog beroligende medicin den 24. august. Han tog rivot-
rin; som både er beroligende 0g en form for epilepsi-medicin. Han tænkte ik-
ke, at der kunne ske noget ved at tage pillerne. Han havde ikke taget narkoti -
ka den 24. august. Der er stor forskel på de tidligere domme og nu. Han gik
hen til for at låne en telefon og ikke for at tage noget. Han har
ide sidste fire måneder siddet og ærgret sig over, at han tog de piller. Han
har været i behandling lige siden; så han ikke risikerer at tage piller igen.
har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret; at han var hjemme.
Han sad på bænken ude på terrassen og nød solen. Han var alene. Han sad
med ryggen mod rækværket. Der var halv-visne blomster i blomsterkasserne
den dag; Han ventede ikke besøg; men pludselig kom en mand hen over
græsplænen. Det var ikke en, han kendte. I dag ved han godt, hvem manden
er. Manden, som han nu ved er identisk med tiltalte, stod lige bagved vidnet,
og vidnet sagde goddag til ham. Tiltalte spurgte efter og sagde; at vid-
net skulle ringe til Vidnet ville ikke ringe til idet han ikke kendte
telefonnummer. Han ved, hvem er, og han bor længere nede.
Tiltalte forlangte nu at få penge. Tiltalte tog fat i vidnets pung og tog den op
af hans lomme; så alle småpengene røg ud på græsset. Tiltalte truede med en
knytnæve. Vidnet sagde: "det er min pung den skal du ikke have" , indtil han
fik pungen tilbage fra tiltalte. Tiltalte sagde ikke noget ubehageligt; men tog
fat i vidnets venstre arm; så der kom blå mærker. Hans søn, og nabo-
konen, Vidnet gjorde tegn til
om at komme og tiltalte kom op at slås .
Vidnet blev ikke truet med vold. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side
135, nederste afsnit, hvoraf det fremgår, at 7 A sagde nu direkte til A/F: "du
kan få nogen på hovedet; hvis ikke giver mig penge' har vidnet forklaret; at
det kan han ikke huske.
Foreholdt afhøringsrapport af 1. september 2016, ekstrakten side 140,4. af-
snit; hvoraf det fremgår; at A sagde derefter: "jeg skal have dine penge" ,
han sagde også: "du kan få nogen på hovedet; hvis ikke jeg får dine penge"
har vidnet bekræftet, at det er hans underskrift; og at han har forklaret sådan
til politiet. Det er han sikker på. Vidnet blev faktisk bange for, at tiltalte ville
slå. Hvis tiltalte slog ville vidnet slå igen.
Han havde siddet ved bordet og drukket en øl fra en almindelig ølflaske. Til-
talte tog ølflasken fra bordet og kastede den.
Vidnet kendte ikke tiltalte. Han gjorde tegn til kom gående stille
og roligt over til vidnet. Da kom for at hjælpe; fortalte vidnet; at tiltalte
havde taget pengene. og tiltalte kom op at slås, 0g vidnet gik over til
nabokonen; Vidnet så ikke; hvordan slåskampen startede; idet han
gik med ryggen til. Da han kiggede tilbage; så han dem begge ligge på terras-
sen. slog hovedet ned i jorden; men han ved ikke, om det var fordi,
faldt. Han så ikke, at tiltalte slog Tiltalte tog en almindelig ølflaske.
Den kylede han bare. Det var nok der skulle have haft den i hovedet.
Han så ikke; hvor den ramte. Han ved ikke; hvordan var, da han kom
over. hilste ikke på tiltalte.
Der var ikke noget snak om en oplader eller telefon. Vidnet kendte ikke ti]-
talte; da han ankom; men det gør han i dag.
Terrassedøren fører ind til stuen; og om sommeren bruger han terrassen me-
get. Græsplænen er fælles for alle husene, men terrasserne er ikke fælles. Det
er hans private terrasse.
Han kan ikke huske; hvor han havde været tidligere på dagen: Han husker
heller ikke; om han havde drukket tidligere på dagen. Han stak hovedet ud
over rækværket en gang imellem og kiggede ud på græsplænen. Han så ikke
tiltalte komme gående, før tiltalte stod lige på græsset nær terrassen. Tiltalte
spurgte efter et par gange. Vidnets mobiltelefon lå på bordet, men vid-
net ville ikke ringe til for han kendte ikke telefonnummer. Til-
talte virkede voldelig: Tiltalte så vidnets pung og greb ud efter den. Han sag-
de, at han skulle have penge. Vidnet sagde; at det var hans penge. Tiltalte
tog vidnets pung og klemte på den; så småpengene røg ud. Vidnet kom mås -
ke op at stå under episoden med pungen. Vidnet gjorde tegn til mens
tiltalte stod ude på græsset. Tiltalte tog mønterne; og vidnet tog pungen fra
tiltalte. Han blev på terrassen, indtil kom. Da kom; gik vidnet
over til Vidnet gik med ryggen til episoden. De ringede til politiet.
Da vidnet vendte sig, stod og tiltalte op, og lidt efter lå de ned. Det he-
le gik stærkt. Han ved ikke, om det var et jævnbyrdigt slagsmål. Han blev
hos
kommer jævnligt og besøger vidnet, ligesom der komme andre fra
kvarteret 0g besøger ham Der er ingen låge på terrassen. Han så ingen pen-
geclips med 1.400 kr. Vidnet 0g har ikke snakket om episoden; for de
kan alligevel ikke gøre noget. Lige bagefter snakkede de heller ikke om det.
Da tiltalte sagde, at vidnet kunne få en på hovedet, stod tiltalte op. Tiltalte
truede bare 0g tog fat i vidnets arm. Tiltalte løftede armen og knyttede sin
hånd. Han kan godt kan huske; at tiltalte sagde; at han kunne få nogen på
hovedet.
har vedrørende forhold forhold 2 og 3 forklaret, at han var på
hos naboen
bopæl i nr. 21 til bopæl i nr. 9, 0g de besøger ofte hinanden. Der
kom en mand gående over græsset. De kunne se, at han gik over mod
Han ville se, hvem det var og så, at der var tumult ved Vidnet var i nr.
21, 0g tiltalte kom fra p-pladsen og skråede over græsset. Vidnet kendte ikke
tiltalte på gerningstidspunktet. Det undrede vidnet; at fik besøg da han
ikke ofte får besøg. Vidnet kunne se, at var på terrassen. sad
ved indgangspartiet med ryggen til. Han kunne følge tiltalte hele vejen der -
over. Efter lidt tid blev der tumult, 0g råbte eller talte højt og sagde, at
det var hans pung. vinkede til vidnet;, at han skulle komme derover.
sad ned, og tiltalte stod ved terrassedøren ind til huset ca. '2 meter
væk: Vidnet sagde ikke noget, men tiltalte kom vidnet i møde 0g pustede sig
op. Han var truende og spurgte vidnet: "hvad vil du" . Vidnet tog pungen ud
afhånden på tiltalte; 0g gav den til Tiltalte stod delvis på græsset og
på terrassen, mens sad på bænken. Tiltalte tog en ølflaske fra bordet
0g prøvede at slå vidnet i hovedet med flasken: Vidnet gik et stort skridt til-
bage for ikke at blive ramt. Flasken fløj gennem luften. Det var vidnets ind-
tryk; at han skulle rammes med flasken. Flasken røg ud af tiltaltes hånd og et
stykke forbi vidnet. Vidnet ville tage et billede af tiltalte til politiet, men det
måtte han ikke; så tiltalte angreb igen. Vidnet lagde tiltalte i førergreb hen
over bordet på terrassen. Tiltalte bad ham løsne grebet, og tiltalte kom der-
ved fri. Vidnet væltede omkuld på græsset og fik 2 slag i ansigtet med knyt-
næve, mens han lå på græsset. Han ved ikke, hvordan han kom ned at ligge.
Måske faldt han. Tiltalte stod foroverbøjet ved siden af ham; men sagde ikke
noget. Vidnet prøvede at vende sig om. Han så ud af øjenkrogen; at tiltalte
prøvede at trampe ham i ansigtet; men vidnet nåede lige at flytte hovedet:.
Tiltalte forsøgte at trampe én gang. Han mistede bevidstheden et par sekun-
der. Da han kom til sig selv igen, var tiltalte på vej over i en hæk. Vidnet
manglede sit ur, da tiltalte løb derfra:
Vidnet fik to blå øjne og havde ondt i næsen; men den var ikke brækket. Den
er skæv, og det stammer måske fra episoden. Skaderne, som er beskrevet i
politiattesten; opstod alle i forbindelse med denne episode. Næsen er ikke un-
dersøgt efterfølgende; selv om vidnet havde smerter i 14 dage til en måned.
Vidnet gik efter episoden over til 0g de ringede til politiet. Han har
ikke fundet penge; en iPad eller en mobiltelefon. Vidnet kendte ikke tiltalte
på gerningstidspunktet, men har efterfølgende fundet ud af, hvem han er_Det
er ca. 10-15 år siden, vidnet har set tiltalte. Det var dengang, de boede i
De havde ikke noget med hinanden at gøre, udover at tiltalte og
var naboer. Tiltalte kom engang imellem hos dem Da tiltalte blev holdt i fø-
rergreb, blev han ved med at råbe, at de var naboer. Vidnet vidste; at tiltalte
ikke boede i deres nabolag nu. sagde heller ikke, at han kendte tiltalte.
Mønterne blev muligvis spredt; da han tog fat i pungen. Mens tiltalte stod
med pungen i hånden; stod han delvis på græsset og på terrassen. Tiltalte
sagde ikke noget, da vidnet tog pungen fra ham; men tiltalte tog en flaske o0g
slog ud efter vidnet. Han ville ramme vidnet på siden af hovedet. Vidnet ved
ikke; om slaget var i hovedhøjde; men der var stor kraft på slaget, og der var
noget i flasken Da vidnet ville tage et foto af tiltalte; angreb tiltalte, og vid-
net fik et skub i brystet. Vidnet så ikke; at tiltalte samlede mønter op. Han
havde drukket øL, men var ikke beruset. Vidnet så tiltaltes fod på venstre si-
de, mens han lå på maven. Det lignede et tramp. Der var nærmest lige over
hovedet. Det var ikke et spark.
Vidnet besvimede. Han har noget med hjertet og er besvimet før. Vidnet
kunne ikke følge med tiltalte over hækken. Han snakkede lidt med 0g
om episoden; indtil politiet kom. var rystet og sagde ikke så
meget. De har snakket om det efterfølgende, også med er en
god ven.
har vedrørende forhold 2 0g 3 forklaret, at hun
var hjemme den pågældende dag Hun bor i nr. 21 bor skråt over for
hende. er hendes nærmeste nabo. var hos hende, 0g de gik ind i
stuen, så de kunne se over til Døre 0g vinduer stod åbne, fordi det var
varmt. De kunne høre, at råbte noget om en pung. Hun følger med i,
hvem der besøger og der kommer ikke så mange. Hun havde ikke set
tiltalte før gik derover. Der er frit udsyn over til Hun kunne
pludselig se noget håndgemæng på terrassen. Tiltalte tog en flaske; og det så
ud som om skulle have haft den i hovedet; men han undveg. Hun så
flasken blive smidt, 0g så var der håndgemæng igen Det lød som om bord-
og bænkesættet blev rykket rundt på terrassen. De sloges på terrassen 0g
langede ud efter hinanden. var nede at ligge; men vidnet så ikke, hvor-
dan han kom ned at ligge. Der blev bokset noget. Det så ud som om tiltalte
ville sparke men hun kunne ikke se det præcist på grund af hækken.
Det var vidnets indtryk, at der var slagsmål. fik nogen på hovedet og to
blå øjne 0g en hævet næse. Det så ret voldsomt ud med armbevægelserne,
der lignede slag; Hun så dog ikke slagene
Hun 0g har efterfølgende snakket om episoden. De var alle berørt. Fo-
reholdt afhøringsrapport af 24. august 2016, ekstrakten side 156, 3. afsnit;,
hvoraf det fremgår at "- ] og kort efter kunne afhørte se, at manden kaste -
de en flaske efter 11 har vidnet forklaret; at det så ud til, at
skulle slås med flasken. fik dog afværget slaget med flasken Fo-
reholdt samme bilag; 4. afsnit, hvoraf det fremgår, at "Derfra så afhørte at
lå på maven på terrassen og at manden stod op og jogge -
deltrampede i nakken. Afhørte kunne ikke se om
blev ramt, da hækken var i vejen; men afhørte syntes det så vold-
somt ud" , har vidnet forklaret, at det så voldsomt ud. Hun kunne ikke se det
ordentligt;, men det så ud som om, skulle sparkes . Det lignede spark.
Episoden fandt sted bag 2 hække.
har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at hun var hjemme
på sin bopæl den omhandlede dag Hun bor på en vej, hvortil er en
sidevej . Hun stod i vaskerummet; da det puslede ved døren. Man kan ikke se
ind. Hun trådte to skridt til siden og så en mand; der stod og kiggede kigge-
de hende lige ind i ansigtet. Han havde bar overkrop, muskuløs; var iført sto-
re shorts og havde en blå pose. Hun åbnede døren og råbte højt, så han trådte
et skridt tilbage. Han råbte, at alle i var efter ham; og at de var
dumme. Der var angiveligt ingen; der ville hjælpe ham Han var angiveligt
kørt fast med lastbil uden for Vidnet sagde han skulle ringe til
sin chef, men han svarede, at det havde han gjort flere gange. Da vidnet fore-
slog at han ringede til politiet; blev han helt vild. Han gik herefter mod
Vidnet genkender i dag i retten tiltalte som manden; der råbte ad hende. Han
så ud som om, han var totalt "stoned" og i en anden verden. Han stirrede me-
get ondskabsfuldt på hende. Han virkede 1 'spooky" , som om han var på stof-
fer.
Tiltalte har vedrørende forhold 4 forklaret; at det er rigtigt, at han var regist-
reret ejer af bilen. Den kom ikke til syn; 0g den blev efterfølgende skrottet.
Det er korrekt, at han modtog indkaldelserne, men ikke kørte bilen til syn in-
den for fristen.
Sagens øvrige oplysninger
Der har under sagen været fremlagt blandt andet oversigtsfotos fra området
omkring gemingsstedet fotos af huset, terrassen og haven på
samt fotos af tiltalte og af optaget af politiet
iforbindelse med anmeldelsen. Der har endvidere været fremlagt rapporter
vedrørende anholdelserne af tiltalte den 24. august 2016 henholdsvis kl.
10.15 og kl 18.30 samt udskrift fra cpr-registret.
Af politiattesten vedrørende forhold 3 fremgår; at blev under-
søgt på skadestuen den 25. august 2016 kl. 00.56. Ved undersøgelsen blev
det konstateret, at han havde to blå øjne, en øm, hævet og skæv næse samt
en lille skramme i baghovedet.
Tiltalte er inden for de seneste 10 år straffet af betydning for sagen
ved Svendborg rets dom af 8. juni 2007 med fængsel i 2 år og 6 måneder
for blandt andet røveri, tyveri og brugstyveri afmotorkøretøj,
ved Odense rets dom af 28.november 2007 med fængsel i 1 år og 6 måne-
der for blandt andet ulovlig tvang, tyveri, brugstyveri afmotorkøretøj
0g overtrædelse af våbenlovgivningen;
ved Odense rets dom af 23.juni 2010 med en fællesstraf af fængsel i 2 år
0g 6 måneder for overtrædelse af straffelovens 8192 a, stk. 1, nr. 1.
Straffen omfattede tillige en reststraf på 489 dage fra en prøveløsla -
delse af 9. december 2009, og
ved Odense rets dom af 10.juni 2011 med fængsel i 3 år og 6 måneder for
blandt andet røveri og tyveri.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
Kendelse:
nævninger 0g 3 dommere udtaler:
Forhold 1:
Tiltalte har erkendt sig skyldig med den begrænsning, at han ikke husker, om
han foretog indbrud, eller om døren til jagthytten var ulåst. Efter
sikre 0g troværdige forklaring om, at han aftenen før havde aflåst
jagthytten; og at han den omhandlede morgen konstaterede, at døren til jagt-
hytten var brudt op, findes det bevist, at tiltalte er skyldig:
Forhold 2;
Tiltalte har forklaret blandt andet; at han den omhandlede dag var 'påvirket af
piller, og at han gik forvirret rundt i området omkring og ledte efter
sin bil. Han havde brug for at låne en telefon for at ringe efter hjælp; idet
hans firmatelefon var løbet tør for strøm. Han gik på hvor han ken-
der en person, der hedder da han tilfældigt fik øje på
der sad på sin terrasse. Da han genkendte som en L tidligere na-
bo, rettede han henvendelse til på terrassen og spurgte, om
han måtte låne hans telefon. var imidlertid afvisende; og der
opstod herefter en diskussion imellem dem. Han var hverken voldelig eller
truende over for og han tilegnede sig ikke hans pung eller
penge.
Tiltaltes forklaring om sin henvendelse til er i det væsentlige
støttet af forklaring om, at tiltalte opsøgte ham på terrassen;
hvor han spurgte efter og bad ringe til
vidste; hvem var, men han afslog at ringe til idet han ikke
kendte telefonnummer . har endvidere forklaret, at tiltal-
te nu forlangte at få penge; 0g at tiltalte tog fat i hans pung 0g trak den op af
hans baglomme; hvorved en del mønter røg ud på græsset ved siden af ter-
rassen. Tiltalte løftede sin ene hånd og knyttede næven; ligesom han udtalte:
"Du kan få nogen på hovedet;, hvis du ikke giver mig penge. Tiltalte tog
endvidere fat om hans venstre arm med en sådan kraft, at han fik blå mærker.
Tiltalte samlede mønterne op fra græsplænen 0g beholdt dem. Det lykkedes
ham at få pungen tilbage fra tiltalte;, da hans stedsøn; kom ham
til undsætning.
forklaring om, at
han kom sin stedfar til undsætning, da denne råbte på hjælp, og at han fratog
tiltalte pungen 0g gav den tilbage til
Retten finder det ved forklaring, der forekommer troværdig
0g tilstrækkelig sikker; og som til dels støttes af forklaring
bevist, at tiltalte ved vold og trussel om vold som ovenfor beskrevet har til-
egnet sig pung 0g ca. 160 kr. i mønter, der faldt ud på græs -
set. Tiltalte findes herved skyldig i røveri efter straffelovens $ 288, stk. 1, nr.
1.
For så vidt angår spørgsmålet om røveriet har en sådan særlig grov beskaf-
fenhed, at det kan henføres under straffelovens $ 288, stk. 2, fremgår det af
forarbejderne til den ved lov nr. 760 af 29.juni 2011 foretagne ændring af
straffelovens $ 288, stk. 2, at "egentlige hjemmerøverier" vil sige røverier;
hvor gerningsmanden og ofret ikke har haft forudgående personlige relatio-
ner, hvor motivet må antages at være en formodning om værdier i ofrets
hjem; og hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem; uanset at be-
boerne var hjemme. Højesteret har i en dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen
2013, side 821, anført blandt andet; at kerneområdet i den anførte definition
af et "egentligt hjemmerøveri' 11 må antages at være planlagte overfald på til-
fældige sagesløse personer i deres eget hjem for at fratage dem værdier.
Tiltaltes forklaring om, at han genkendte som en tidligere na-
bo, støttes af forklaring i forhold 3 om;, at tiltalte flere gange
råbte, at de var naboer. har endvidere forklaret, at de for nogle
år siden var naboer og havde en vis kontakt. Det tidligere naboskab fremgår
endvidere af oplysninger fra cpr-registeret, ligesom har forkla-
ret, at han efter 'episoden blev klar over, at tiltalte var identisk med en tidlige -
re nabo
Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om,
at han genkendte som en tidligere nabo og rettede henvendelse
til ham på terrassen for at låne en telefon eller formå til at rin-
ge for ham. Da afviste dette; opstod der en diskussion; som
udviklede sig til, at tiltalte begik røveri som ovenfor beskrevet.
Retten finder det under disse omstændigheder ikke bevist; at røveriet havde
karakter af et planlagt overfald på tilfældige sagesløse personer i deres eget
hjem for at fratage dem værdier. Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af
straffelovens 8 288, stk. 2, således at røveriet alene henføres under straffelo-
vens 8 288, stk. 1, nr. 1.
Forhold 3:
Tiltalte har erkendt at have tildelt et slag i ansigtet med knyttet
hånd og at have kastet en ølflaske ca. 1 meter forbi for at
skræmme ham. Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyldig i vold eller trusler.
Retten finder det efter forklaring, der forekommer sikker; de-
taljeret og troværdig og som til dels støttes af
forklaringer, bevist; at tiltalte har slået ud efter
med en ølflaske, 0g at alene undgik at blive ramt i hovedet af
flasken; idet han nåede at træde et skridt tilbage. Tiltalte svingede flasken
med en sådan kraft, at flasken smuttede ud af hånden på ham og landede på
jorden flere meter væk, hvor den blev knust. Efter de nævnte vidneforklarin-
ger sammenholdt med skader beskrevet i politiattesten findes
det endvidere bevist; at tiltalte, da på ukendt måde, muligvis ef-
ter at være snublet, var kommet ned at ligge på jorden; tildelte
to slag i ansigtet med knyttet hånd Endelig findes der bevist; at tiltalte for -
søgte at trampe ihovedet en gang, mens lå på
jorden hvilket dog mislykkedes, idet nåede at flytte hovedet.
Retten finder det ikke bevist; at tiltalte i øvrigt tildelte slag på
kroppen; rev ham omkuld på jorden; eller sparkede ham i hovedet eller på
kroppen.
Retten finder; at de to slag i ansigtet med knyttet hånd og forsøget på at
trampe ihovedet bør henføres under straffelovens 8 244, til
dels jf. 8 21, uanset at lå ned. Retten har herved lagt vægt på,
at denne del af volden ikke er udført under anvendelse af slagvåben eller i øv-
rigt er af særlig farlig karakter, og at ikke var et værgeløst eller
ukampdygtigt offer. For så vidt angår forsøget på at slå ihove-
det med flasken; finder retten;, at forholdet henset til angrebets farlighed bør
henføres under straffelovens $ 245, stk. 1,jf. 8 21_
Tiltalte findes i det anførte omfang skyldig i vold efter straffelovens $ 244, til
dels jf. 8 21, og 8 245, stk. I,jf. 8 21
Da tiltalte har tilegnet sig ur, som umiddelbart
forinden havde tabt i forbindelse med voldsudøvelsen; findes tiltalte endvide-
re skyldig i tyveri efter straffelovens $ 276.
Iøvrigt frifindes tiltalte.
Forhold4:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Derfor bestemmes:
Tiltalte er skyldig i forhold 1 og 4.
Tiltalte er i forhold 2 skyldig i røveri efter straffelovens 8 288, stk. 1, nr. 1.
Tiltalte er i forhold 3 skyldig i vold og forsøg på vold efter straffelovens $
244, til dels jf: $ 21,0g i forsøg på vold efter straffelovens $ 245, stk. 1,jf.
8 21, samt i tyveri efter straffelovens 8 276.
Sanktionsspørgsmålet
Straffen fastsættes efter straffelovens $ 285, stk. I,jf. $ 276, 8 293, stk. 1, $
288, stk. 1, nr. 1, 8 244, til dels jf. 8 21, 8 245, stk. 1,jf. 8 21,jf. 8 247, stk.
1, 0g lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 om godkendelse 0g
syn af køretøjer $ 13, stk. 1,jf: $ 3, stk. 1.
Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år og 3 må -
neder og 2 stemmer for fængsel i 2 år og 6 måneder.
Flertallet har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at røveriet er begået
mod en ældre, svagelig person på dennes terrasse i tilknytning til bopælen; 0g
at tiltalte tidligere er straffet flere gange for røveri, herunder to gange for rø-
veri i privat hjem Det anses som formildende omstændigheder; at røveriet ik-
ke var planlagt; at der alene blev anvendt mindre alvorlig vold og verbale
trusler; 0g at volden har medført meget begrænset skade. Der er endvidere
lagt vægt på, at tiltalte har udøvet vold og forsøg på grov vold mod en per-
son; der forsøgte at komme røveriofferet til hjælp.
Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme omstændighe -
der som flertallet; men i særlig grad på antallet og alvoren af forstraffene.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Straffen fastsættes derfor til fængsel i 2 år og 3 måneder.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. august 2016.
Erstatning 0g godtgørelse
Dommerne tager ikke påstanden om godtgørelse for svie og smerte under
påkendelse på grund af manglende dokumentation; men henskyder kravet til
afgørelse ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål, jf: retsplejelovens $ 992.
Dommerne tager påstanden om erstatning på 100 kr. for et ødelagt ur til føl-
ge. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra kravets fremsættelse i
retten.
Thi kendes for ret:
skal straffes med fængsel i 2 år og 3
måneder .
Tiltalte skal betale sagens omkostninger; dog betaler retshjælpsforsikringen;
subsidiært statskassen; salæret til bistandsadvokaten.
Tiltalte skal inden 14 dage betale til ved advokat Nis Stemann
Knudsen, Hunderupvej 71, 5230 Odense M, 100 kr. med tillæg af procesren -
te fra den 12. december 2016.
|
RETTEN ODENSE 7. afdeling
Udskrift af dombogen
D0 M
afsagt den 22. december 2016
Rettens nr. 7-9942/2016
Politiets nr. 2300-76317-00010-16
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>talte</anonym>
clo Arresten i Svendborg
Tinghusgade 41
5700 Svendborg
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 2 november 2016.
<anonym>talte</anonym> er tiltalt for
1. (4. 0g 5.)
tyveri efter straffelovens $ 276 samt brugstyveri efter straffelovens $
293, stk. 1, ved den 24. august 2016 kl. ca. 07.25 at være brudt ind i en jagt-
hytte samt arbejdsskur på <anonym>dresse 1</anonym> <anonym>Omr. 1</anonym> 1 <anonym>y 1</anonym> og stjålet diverse ar - <anonym>(Omr. 1)</anonym>
bejdsredskaber, værktøj, bålsted, fuglefoder; spiritus generator, plastik-span-
de samt en boremaskine til en samlet værdi af ca. 9.600 kr. hvorved tiltalte
læssede kosterne på en trailer af mærket Variant med <anonym>eg_ nr. 1</anonym>
som tiltalte i tidsrummet fra den 23. august 2016 kl. 15.00 til den
24. august 2016 kl 10.00 uberettiget brugte til kørsel fra Middelfart Produk -
tionsskole; Toftegårdvej 7, til <anonym>dresse 1</anonym> <anonym>Omr. 1</anonym> <anonym>y 1</anonym>
2. (12)
røveri af særlig grov beskaffenhed under indtrængen i privat hjem efter
straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved den 24. august 2016 ca. kl.
18.10 på adressen <anonym>dresse 2</anonym> <anonym>Område 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> for at skaffe sig eller
andre en uberettiget vinding; at være trængt indi <anonym>S</anonym> private hjem <anonym>(F1</anonym>
0g ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold eller under den i
situationen liggende trussel om vold, at have aftvunget ca. 160 kr. i
mønter, idet tiltalte udtalte til "Du kan få nogen på hovedet, hvis du
ikke giver mig penge" eller lignende; alt imens tiltalte knyttede sin hånd med
en afstand af ca. 1 meter fra ligesom tiltalte tog hårdt fat om hånd-
leddet på hvorved tiltalte tvang <anonym>S</anonym> pengepung indeholdende
blandt andet mønter ud af hånden på ham,
3. (2. +3.)
vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens $ 245,
stk , jf. til dels $ 21, jf. 8 247, stk. 1 samt tyveri efter straffelovens $
276, ved på samme sted og i umiddelbar forlængelse af det i forhold 2 passe -
rede, idet råbte tiltalte an på gerningsstedet, at have
truet med en ølflaske; hvorefter tiltalte kastede ølflasken efter
imidlertid uden at ramme,
tildelt adskillige slag i hovedet og på kroppen med knyttet
hånd, herunder tillige efter tiltalte havde revet ned på jorden;
sparket/trampet ihovedet og på kroppen; ligeledes mens
lå ned, samt herunder
stjålet armbåndsur; til en pt. ukendt værdi
alt hvorved pådrog sig behandlingskrævende skader; idet
brækkede næsen,
4. (6.)
overtrædelse af bekendtgørelse af lov om godkendelse og syn af køretø -
jer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 $ 13, stk. 1,jf: $
3, stk. 1, ved som registreret ejer eller bruger af varebil <anonym>eg_ nr 2</anonym> inden for
synsfristen den 10. november 2015 at have undladt at fremstille køretøjet til
periodisk syn i en godkendt synsvirksomhed i Danmark
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og 4 og har nægtet sig skyldig i
forhold 2 og 3.
har påstået, at tiltalte skal betale 5.890 kr. i godtgørelse for
svie 0g smerte i perioden 24. august 23. september 2016, svarende til 31
dage á 190 kr., 0g en erstatning på 100 kr. for et ødelagt UI, ialt 5.990 kr.
med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens 8 16.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse for svie eller smerte og til
at betale erstatning. Tiltalte har endvidere bestridt kravets størrelse, bort-set
fra kravet vedrørende uret.
Forklaringer
Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret, at han var i skoven. Han husker
ikke, hvorfor han var der. Han havde taget medicin; Ritalin; ordineret mod
ADHD, og han havde spist beroligende piller, fordi han havde det dårligt.
Traileren havde han taget fra en produktionsskole. Den stod ved vejen; da
han kørte forbi. I skoven var der en jagthytte og et skur. Han kan ikke 100%
huske det hele, men han tog de ting der står nævnt i anklageskriftet. Han
husker ikke; om døren stod åben. Han gik bare ind i hytten Der kom en
mand, der så ham; og som gik igen Tiltalte satte sig ind i bilen og kørte der-
fra. Han kørte ned på stranden, hvor han kørte fast med traileren og senere
blev anholdt.
Tiltalte har forklaret; at hans kone var gravid. Hun havde fået bækkenløsning
og havde dårlig ryg. Han arbejdede samtidig mange timer. Hans eks-kone
havde ændret på weekenderne, så tiltalte pludselig skulle have sønnen; og
han og hans kone havde derfor ikke en alene-weekend, hvor de kunne lade
op. Han og konen kom op at skændes, og han var helt "fyldt op" om manda -
gen. Han havde job som lastbilchauffør; 0g fik ca. 10.000 kr. udbetalt hver
14. dag, så han havde ikke pengeproblemer. Da han var i skoven; var han
helt omtumlet. Han havde ingen plan for;, hvad der skulle ske med de ting
han tog; og det gav ikke mening. Han havde for eksempel taget alkohol, men
drikker ikke.
har vedrørende forhold 1 forklaret, at han er fodermester,
og han passer jagthytten hvor der også stod en container. Det var hans an-
svar, at der var låst og lukket. Både hytten og containeren var blevet låst af,
da vidnet sidst kørte derfra. Containeren blev låst med en stor hængelås, og
hytten blev låst med en nøgle; der skal drejes 2 gange. Da vidnet ankom om
morgenen, kunne han se, at der havde kørt en bil der, hvilket ikke var nor-
malt. Langs med hytten holdt en bil med trailer. På traileren var ting som
stammede fra containeren. Containeren var brudt op, 0g en lille traktor, som
hørte til stedet, var startet. Låsen på hytten var også brudt op.
Tidligere politiassistent har vedrørende forhold 1 for-
klaret, at han husker anholdelsen af tiltalte på stranden: Tiltalte havde nøgler
til en traktor og til et skur på sig. Han kan ikke huske, om der var andre ting;
Tiltalte blev visiteret, men han husker ikke, at tiltalte var i besiddelse af en
clips med penge. Der blev lavet en fortegnelse over effekterne på stationen.
Vidnet husker tiltalte som oprevet. Tiltalte virkede; som om han var påvirket
af stoffer.
Tiltalte har vedrørende forhold 2 0g 3 forklaret, at han har fået et godt liv.
Han og konen bor i et lejet hus med forkøbsret, og de kan bygge om, som de
vil. Han har fast arbejde med god løn i det bedste firma. Han har en blakket
fortid, men kom på fode igen for ca. 5 år siden; hvor han begyndte at træffe
de rigtige valg. Hans kone blev gravid, han arbejdede mange timer; 0g de var
ved at lave ekstra værelser i huset. Han var presset og glemte sig selv, og
derfor tog han beroligende piller. De havde en kassekredit at trække på, 0g
hans kone var på understøttelse.
Han blev løsladt efter afhøringen på politigården; men han ved ikke hvad tid.
Han gik mod <anonym>y 2</anonym> Han var inde og købe en skjorte, livrem bukser;
shorts 0g underbukser i en herretøjsforretning i <anonym>y 2</anonym> hvor han betalte
med hævekort. Der var ingen grund til at købe det tøj. Han var presset i ho-
vedet. Han skyldte ikke penge for stoffer eller medicin.
Han blev anholdt nær <anonym>ej 1</anonym> hvor han ledte efter sin Passat. Han kunne ik-
ke huske, hvor han havde parkeret sin bil. Det viser; hvor forvirret han var; at
han ikke kunne huske, hvor bilen var. Den holdt jo på stranden. Han kender
en på <anonym>ej 1</anonym> fra tidligere, som hedder Han var der ikke for at besøge <anonym>(P1</anonym>
nogen. Han ville låne en telefon; så han kunne få hjælp til at finde bilen Han
havde ikke overvejet at ringe til politiet for at få hjælp til at finde bilen.
Han gik på græsarealet; da han så på terrassen. Han genkendte ham 0g
gik hen for at spørge; om han måtte låne <anonym>S</anonym> telefon. Tiltalte tror, han
kom ind bagfra ved græsplænen; sandsynligvis fra parkeringspladsen ved nr.
21. Han så, at sad på en stol eller bænk på terrassen ca. 10 meter væk.
Han genkendte som han kender som en tidligere nabo. Han har selv
boet på adressen ved siden af i kortere tid i 1996-1997, men hans for-
ældre boede der længere. Han har været ved nogle enkelte gange. Til-
talte og <anonym>S</anonym> søn <anonym>F2</anonym> kender også hinanden. De har senere genkendt hi-
nanden i butikker i <anonym>y 2</anonym> Han har ihvertfald sagtens kunne genkende
0g De har ikke rigtig hilst på hinanden. De har ikke haft et ven-
skab, men kendte bare hinanden og vidste, hvem hinanden var. De har boet
hæk om hæk. Tiltalte har været i tvivl, om han hed eller Han
kender ham jo ikke så godt. Tiltalte kan godt huske; at han skrev et brev til
0g Der kaldte han vist for
Den pågældende dag så han og gik over og spurgte, om han måtte låne
<anonym>S</anonym> telefon. Det er sådan; han husker det. Der skete så meget. Der er og-
så flere ting, han ikke husker. Han kan ikke huske; hvad svarede.
genkendte vist ikke tiltalte. Han sagde ihvertfald ikke tiltaltes navn: Deres
samtale udviklede sig, så de begyndte at råbe ad hinanden; men han kan ikke
huske, hvordan det skete. Det næste, tiltalte husker; er, at kom. Tiltalte
stod ved siden af på terrassen; da kom gående. Tiltalte følte sig
truet i situationen for er en stor mand med stort skæg og hår. På må-
den gik, virkede han bestemt. Tiltalte tog en ølflaske, der stod på bor-
det, og kastede den til venstre for for at skræmme ham. Det var ikke
for at ramme ham; men for at skræmme ham. Han stod måske 3-4 meter fra
og han kastede flasken måske 1 meter fra Tiltalte husker ikke,
om flasken gik i stykker. kom hen og tog fat i tiltaltes arm; vred den
om på ryggen, og lagde tiltalte hen over bordet på terrassen. Tiltalte bad
slippe taget; så tiltalte kunne komme væk. sagde ikke noget; og til-
talte fik revet sig løs. Han tænkte bare: "jeg skal fri" . Tiltalte havde ikke fat i
og slog ham ikke. Da tiltalte kom fri, stod han på græsset foran <anonym>S</anonym>
hus, 0g forsøgte måske at stoppe ham. Tiltalte slog én gang med
knytnæve i hovedet. Tiltalte skriver med højre hånd, men han slog med ven -
stre. Tiltalte så ingen skader på og så ikke; om han blødte. Da han ram-
te gik ned på knæ. Tiltalte så ikke noget blod.
Tiltalte samlede nogle mønter og et ur op fra jorden. Uret var ikke hans, men
han var 'rimelig forvirret. Han følte; at han havde tabt noget. Han mener helt
bestemt, at han havde mønter i lommen. Tiltalte havde desuden 1.400 kr. i
form af 2 stk. 500 kr.-sedler og 2 stk. 200 kr.-sedler, da han kom til stedet,
men de var væk;, da han gik derfra. Han opdagede, at han manglede pengene
da han blev anholdt og visiteret. Han er sikker på, han havde pengene, da han
kom til <anonym>ej 1</anonym> ligesom han havde hævekort; medicin; iPad og firmatelefon.
Telefonen var løbet tør for strøm.
Han er 100% sikker på, at han slog med venstre hånd. Skaderne på højre
hånds knoer er måske fra episoden; hvor tiltalte blev smidt hen over bordet.
Man smadrer ikke knoerne, fordi man slår én gang. Det er også de forkerte
knoer; der er skader på. Skaden burde have været på de øverste knoer. Han
gik forvirret rundt og kan også havde fået skaderne i den forbindelse. Han
var trængt op ien krog og følte sig truet.
Han erkender, at han slog én gang. Det er den eneste form for vold,
han har udøvet. Han har ikke trampet ihovedet eller sparket ham Til-
talte husker det som om, at han lå ned på græsset. Han kan ikke huske; om
lå ved siden af. Da han slog gik i knæ. Han tror måske,
lagde sig ned. Han slog kun denne ene gang.
Han havde ikke fat i og slog ham ikke. Han husker ikke, at han skulle
have truet men han kunne godt forestille sig, at han har virket noget
ubehagelig; fordi han var så forvirret. Han har ingen erindring om, at han vir -
kede truende. Han har ikke sagt: "du kan få nogen på hovedet" . Han kan ik-
ke huske, hvilken vej han løb væk derfra.
Han så sidde på terrassen. vendte sig og kiggede mod tiltalte og
genkendte ham. Det var tilfældigt; han så Han spurgte, om han måtte
låne telefonen. Han havde ikke spurgt andre; om han måtte låne en telefon.
Han havde ikke mødt andre, han genkendte. Han var på vej hen til nogle ven-
ner, da han så
Han blev løsladt af politiet kl. ca. 12.30. Han fik sin medicin med fra politiet.
Det var Ritalin; og han havde desuden nogle andre ikke lægeordinerede pil-
ler. Det var epilepsi-piller og nogle andre beroligende piller. Hans hjerne slog
fra. Han kunne ikke se sig ud af, at hans eks-kone havde lavet om på wee-
kenderne. Der var en form for virkelighedsflugt for ham.
Tidligere på dagen havde han troet; at han skulle hente et læs korn i Assens,
så han var kørt ned til DLG for at bestille korn. Dernede spurgte folkene:
"hvad skal du have kornet i" hvorefter han kom i tanke om, at lastbilen stod
derhjemme. Tøjet købte han hos Din Tøjmand. Posen stammede derfra. Han
ved ikke, hvorfor han købte tøjet.
Han har ikke været venner med De var 'tidligere naboer, havde besøgt
hinanden dengang og de vidste, hvem binanden var. Tiltalte genkendte
100 %. havde været i tiltaltes hjem et par gange. Tiltaltes lillebror lege-
de med deres barn. De har tit set hinanden i Rema 1000, og tiltalte havde for-
nemmelsen af, at de genkendte hinanden. 0g brød sig ikke om til-
talte på grund af hans blakkede fortid med bl.a. stoffer.
Tiltalte husker ikke noget om, at de talte om en pung; men han kan ikke ude-
lukke det. Tiltalte følte sig truet, da kom gående bestemt mod dem.
virkede truende. Han følte, han blev nødt til at gøre noget;, ellers var det
ham, der stod for tur. Tiltalte virkede måske ubehagelig men han havde ikke
fortjent en røvfuld. Tiltalte kom ikke for at få penge, telefon eller berigelse;
og han var ikke på vej ind i huset. Tiltalte vidste ikke; hvad var på vej
til at gøre, og han følte sig truet. Tiltalte slår normalt ikke på andre.
Da politiet kom; løb han ikke væk. Han mente; at han var blevet overfaldet
og ikke havde gjort noget galt. Han er sikker på, han havde 1.400 kr. på sig.
Ved anholdelsen på stranden havde han pengene i lommen; og iPaden var
måske i posen.
Foreholdt rapport fortsat, ekstrakt side 43 nederst, hvoraf det fremgår, at der
blev fundet en ruko nøgle samt en nøgle, men derudover blev der ikke fundet
yderligere genstande på tiltalte, er tiltalte 100% sikker på, han havde sine
ejendele med på stranden; selv om politiet ikke har noteret det.
Tiltalte har forklaret, at de shorts, han havde på ved anholdelsen; lige var
købt, ligesom han var i besiddelse af andre ting han havde købt samtidig
med. Telefonen lagde han i politibilen sammen med iPaden.
Tiltalte har forklaret vedrørende dommene af 8juni 2007 og 10.juni 2011,
at den første dom drejer sig om en pusher; som han rullede. Han stjal hans
stoffer og hans penge. Han havde dengang et stort misbrug 0g tog narkotika
hver dag Den anden dom var fra tiden; da han sad i fængsel. Han havde fået
narkogæld. Han havde brug for penge og lavede nogle mærkelige ting Han
medbragte våben og var maskeret. Han erkendte forholdet i retten 0g mod-
tog dommen med det samme. Det var i forbindelse med den dom; at hans liv
ændrede sig. Der gik en uge, før han blev anholdt. Han havde mareridt og
havde det dårligt med, hvad der var sket. Der er en verden til forskel på den-
gang og nu. Han har nu fået et normalt liv. Han har kone og barn; og han har
fast arbejde. Weekenden før denne sag blev han presset; og han vidste ikke;
hvad han skulle gøre.
Det er rigtigt, at han tog beroligende medicin den 24. august. Han tog rivot-
rin; som både er beroligende 0g en form for epilepsi-medicin. Han tænkte ik-
ke, at der kunne ske noget ved at tage pillerne. Han havde ikke taget narkoti -
ka den 24. august. Der er stor forskel på de tidligere domme og nu. Han gik
hen til for at låne en telefon og ikke for at tage noget. Han har
ide sidste fire måneder siddet og ærgret sig over, at han tog de piller. Han
har været i behandling lige siden; så han ikke risikerer at tage piller igen.
har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret; at han var hjemme.
Han sad på bænken ude på terrassen og nød solen. Han var alene. Han sad
med ryggen mod rækværket. Der var halv-visne blomster i blomsterkasserne
den dag; Han ventede ikke besøg; men pludselig kom en mand hen over
græsplænen. Det var ikke en, han kendte. I dag ved han godt, hvem manden
er. Manden, som han nu ved er identisk med tiltalte, stod lige bagved vidnet,
og vidnet sagde goddag til ham. Tiltalte spurgte efter og sagde; at vid-
net skulle ringe til Vidnet ville ikke ringe til idet han ikke kendte
<anonym>S</anonym> telefonnummer. Han ved, hvem er, og han bor længere nede.
Tiltalte forlangte nu at få penge. Tiltalte tog fat i vidnets pung og tog den op
af hans lomme; så alle småpengene røg ud på græsset. Tiltalte truede med en
knytnæve. Vidnet sagde: "det er min pung den skal du ikke have" , indtil han
fik pungen tilbage fra tiltalte. Tiltalte sagde ikke noget ubehageligt; men tog
fat i vidnets venstre arm; så der kom blå mærker. Hans søn, og nabo-
konen, <anonym>3</anonym> kom udenfor ovre hos <anonym>3</anonym> Vidnet gjorde tegn til
om at komme og tiltalte kom op at slås .
Vidnet blev ikke truet med vold. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side
135, nederste afsnit, hvoraf det fremgår, at 7 A sagde nu direkte til A/F: "du
kan få nogen på hovedet; hvis ikke giver mig penge' har vidnet forklaret; at
det kan han ikke huske.
Foreholdt afhøringsrapport af 1. september 2016, ekstrakten side 140,4. af-
snit; hvoraf det fremgår; at A sagde derefter: "jeg skal have dine penge" ,
han sagde også: "du kan få nogen på hovedet; hvis ikke jeg får dine penge"
har vidnet bekræftet, at det er hans underskrift; og at han har forklaret sådan
til politiet. Det er han sikker på. Vidnet blev faktisk bange for, at tiltalte ville
slå. Hvis tiltalte slog ville vidnet slå igen.
Han havde siddet ved bordet og drukket en øl fra en almindelig ølflaske. Til-
talte tog ølflasken fra bordet og kastede den.
Vidnet kendte ikke tiltalte. Han gjorde tegn til kom gående stille
og roligt over til vidnet. Da kom for at hjælpe; fortalte vidnet; at tiltalte
havde taget pengene. og tiltalte kom op at slås, 0g vidnet gik over til
nabokonen; <anonym>3</anonym> Vidnet så ikke; hvordan slåskampen startede; idet han
gik med ryggen til. Da han kiggede tilbage; så han dem begge ligge på terras-
sen. slog hovedet ned i jorden; men han ved ikke, om det var fordi,
faldt. Han så ikke, at tiltalte slog Tiltalte tog en almindelig ølflaske.
Den kylede han bare. Det var nok der skulle have haft den i hovedet.
Han så ikke; hvor den ramte. Han ved ikke; hvordan var, da han kom
over. hilste ikke på tiltalte.
Der var ikke noget snak om en oplader eller telefon. Vidnet kendte ikke ti]-
talte; da han ankom; men det gør han i dag.
Terrassedøren fører ind til stuen; og om sommeren bruger han terrassen me-
get. Græsplænen er fælles for alle husene, men terrasserne er ikke fælles. Det
er hans private terrasse.
Han kan ikke huske; hvor han havde været tidligere på dagen: Han husker
heller ikke; om han havde drukket tidligere på dagen. Han stak hovedet ud
over rækværket en gang imellem og kiggede ud på græsplænen. Han så ikke
tiltalte komme gående, før tiltalte stod lige på græsset nær terrassen. Tiltalte
spurgte efter et par gange. Vidnets mobiltelefon lå på bordet, men vid-
net ville ikke ringe til for han kendte ikke <anonym>S</anonym> telefonnummer. Til-
talte virkede voldelig: Tiltalte så vidnets pung og greb ud efter den. Han sag-
de, at han skulle have penge. Vidnet sagde; at det var hans penge. Tiltalte
tog vidnets pung og klemte på den; så småpengene røg ud. Vidnet kom mås -
ke op at stå under episoden med pungen. Vidnet gjorde tegn til mens
tiltalte stod ude på græsset. Tiltalte tog mønterne; og vidnet tog pungen fra
tiltalte. Han blev på terrassen, indtil kom. Da kom; gik vidnet
over til <anonym>3</anonym> Vidnet gik med ryggen til episoden. De ringede til politiet.
Da vidnet vendte sig, stod og tiltalte op, og lidt efter lå de ned. Det he-
le gik stærkt. Han ved ikke, om det var et jævnbyrdigt slagsmål. Han blev
hos <anonym>3</anonym> Tiltalte forlod stedet ved nr. 17. kom bagefter over til <anonym>3</anonym>
<anonym>3</anonym> kommer jævnligt og besøger vidnet, ligesom der komme andre fra
kvarteret 0g besøger ham Der er ingen låge på terrassen. Han så ingen pen-
geclips med 1.400 kr. Vidnet 0g har ikke snakket om episoden; for de
kan alligevel ikke gøre noget. Lige bagefter snakkede de heller ikke om det.
Da tiltalte sagde, at vidnet kunne få en på hovedet, stod tiltalte op. Tiltalte
truede bare 0g tog fat i vidnets arm. Tiltalte løftede armen og knyttede sin
hånd. Han kan godt kan huske; at tiltalte sagde; at han kunne få nogen på
hovedet.
har vedrørende forhold forhold 2 og 3 forklaret, at han var på
<anonym>'J 1</anonym> hos naboen
bopæl i nr. 21 til <anonym>S</anonym> bopæl i nr. 9, 0g de besøger ofte hinanden. Der
kom en mand gående over græsset. De kunne se, at han gik over mod
Han ville se, hvem det var og så, at der var tumult ved Vidnet var i nr.
21, 0g tiltalte kom fra p-pladsen og skråede over græsset. Vidnet kendte ikke
tiltalte på gerningstidspunktet. Det undrede vidnet; at fik besøg da han
ikke ofte får besøg. Vidnet kunne se, at var på terrassen. sad
ved indgangspartiet med ryggen til. Han kunne følge tiltalte hele vejen der -
over. Efter lidt tid blev der tumult, 0g råbte eller talte højt og sagde, at
det var hans pung. vinkede til vidnet;, at han skulle komme derover.
sad ned, og tiltalte stod ved terrassedøren ind til huset ca. '2 meter
væk: Vidnet sagde ikke noget, men tiltalte kom vidnet i møde 0g pustede sig
op. Han var truende og spurgte vidnet: "hvad vil du" . Vidnet tog pungen ud
afhånden på tiltalte; 0g gav den til Tiltalte stod delvis på græsset og
på terrassen, mens sad på bænken. Tiltalte tog en ølflaske fra bordet
0g prøvede at slå vidnet i hovedet med flasken: Vidnet gik et stort skridt til-
bage for ikke at blive ramt. Flasken fløj gennem luften. Det var vidnets ind-
tryk; at han skulle rammes med flasken. Flasken røg ud af tiltaltes hånd og et
stykke forbi vidnet. Vidnet ville tage et billede af tiltalte til politiet, men det
måtte han ikke; så tiltalte angreb igen. Vidnet lagde tiltalte i førergreb hen
over bordet på terrassen. Tiltalte bad ham løsne grebet, og tiltalte kom der-
ved fri. Vidnet væltede omkuld på græsset og fik 2 slag i ansigtet med knyt-
næve, mens han lå på græsset. Han ved ikke, hvordan han kom ned at ligge.
Måske faldt han. Tiltalte stod foroverbøjet ved siden af ham; men sagde ikke
noget. Vidnet prøvede at vende sig om. Han så ud af øjenkrogen; at tiltalte
prøvede at trampe ham i ansigtet; men vidnet nåede lige at flytte hovedet:.
Tiltalte forsøgte at trampe én gang. Han mistede bevidstheden et par sekun-
der. Da han kom til sig selv igen, var tiltalte på vej over i en hæk. Vidnet
manglede sit ur, da tiltalte løb derfra:
Vidnet fik to blå øjne og havde ondt i næsen; men den var ikke brækket. Den
er skæv, og det stammer måske fra episoden. Skaderne, som er beskrevet i
politiattesten; opstod alle i forbindelse med denne episode. Næsen er ikke un-
dersøgt efterfølgende; selv om vidnet havde smerter i 14 dage til en måned.
Vidnet gik efter episoden over til <anonym>3</anonym> 0g de ringede til politiet. Han har
ikke fundet penge; en iPad eller en mobiltelefon. Vidnet kendte ikke tiltalte
på gerningstidspunktet, men har efterfølgende fundet ud af, hvem han er_Det
er ca. 10-15 år siden, vidnet har set tiltalte. Det var dengang, de boede i <anonym>Omr. 3</anonym>
De havde ikke noget med hinanden at gøre, udover at tiltalte og
var naboer. Tiltalte kom engang imellem hos dem Da tiltalte blev holdt i fø-
rergreb, blev han ved med at råbe, at de var naboer. Vidnet vidste; at tiltalte
ikke boede i deres nabolag nu. sagde heller ikke, at han kendte tiltalte.
Mønterne blev muligvis spredt; da han tog fat i pungen. Mens tiltalte stod
med pungen i hånden; stod han delvis på græsset og på terrassen. Tiltalte
sagde ikke noget, da vidnet tog pungen fra ham; men tiltalte tog en flaske o0g
slog ud efter vidnet. Han ville ramme vidnet på siden af hovedet. Vidnet ved
ikke; om slaget var i hovedhøjde; men der var stor kraft på slaget, og der var
noget i flasken Da vidnet ville tage et foto af tiltalte; angreb tiltalte, og vid-
net fik et skub i brystet. Vidnet så ikke; at tiltalte samlede mønter op. Han
havde drukket øL, men var ikke beruset. Vidnet så tiltaltes fod på venstre si-
de, mens han lå på maven. Det lignede et tramp. Der var nærmest lige over
hovedet. Det var ikke et spark.
Vidnet besvimede. Han har noget med hjertet og er besvimet før. Vidnet
kunne ikke følge med tiltalte over hækken. Han snakkede lidt med 0g
<anonym>3</anonym> om episoden; indtil politiet kom. var rystet og sagde ikke så
meget. De har snakket om det efterfølgende, også med <anonym>3</anonym> <anonym>3</anonym> er en
god ven.
har vedrørende forhold 2 0g 3 forklaret, at hun
var hjemme den pågældende dag Hun bor i nr. 21 bor skråt over for
hende. er hendes nærmeste nabo. var hos hende, 0g de gik ind i
stuen, så de kunne se over til Døre 0g vinduer stod åbne, fordi det var
varmt. De kunne høre, at råbte noget om en pung. Hun følger med i,
hvem der besøger og der kommer ikke så mange. Hun havde ikke set
tiltalte før gik derover. Der er frit udsyn over til Hun kunne
pludselig se noget håndgemæng på terrassen. Tiltalte tog en flaske; og det så
ud som om skulle have haft den i hovedet; men han undveg. Hun så
flasken blive smidt, 0g så var der håndgemæng igen Det lød som om bord-
og bænkesættet blev rykket rundt på terrassen. De sloges på terrassen 0g
langede ud efter hinanden. var nede at ligge; men vidnet så ikke, hvor-
dan han kom ned at ligge. Der blev bokset noget. Det så ud som om tiltalte
ville sparke men hun kunne ikke se det præcist på grund af hækken.
Det var vidnets indtryk, at der var slagsmål. fik nogen på hovedet og to
blå øjne 0g en hævet næse. Det så ret voldsomt ud med armbevægelserne,
der lignede slag; Hun så dog ikke slagene
Hun 0g har efterfølgende snakket om episoden. De var alle berørt. Fo-
reholdt afhøringsrapport af 24. august 2016, ekstrakten side 156, 3. afsnit;,
hvoraf det fremgår at "- ] og kort efter kunne afhørte se, at manden kaste -
de en flaske efter 11 har vidnet forklaret; at det så ud til, at
skulle slås med flasken. fik dog afværget slaget med flasken Fo-
reholdt samme bilag; 4. afsnit, hvoraf det fremgår, at "Derfra så afhørte at
lå på maven på terrassen og at manden stod op og jogge -
deltrampede i nakken. Afhørte kunne ikke se om
blev ramt, da hækken var i vejen; men afhørte syntes det så vold-
somt ud" , har vidnet forklaret, at det så voldsomt ud. Hun kunne ikke se det
ordentligt;, men det så ud som om, skulle sparkes . Det lignede spark.
Episoden fandt sted bag 2 hække.
har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at hun var hjemme
på sin bopæl den omhandlede dag Hun bor på en vej, hvortil <anonym>ej 1</anonym> er en
sidevej . Hun stod i vaskerummet; da det puslede ved døren. Man kan ikke se
ind. Hun trådte to skridt til siden og så en mand; der stod og kiggede kigge-
de hende lige ind i ansigtet. Han havde bar overkrop, muskuløs; var iført sto-
re shorts og havde en blå pose. Hun åbnede døren og råbte højt, så han trådte
et skridt tilbage. Han råbte, at alle i <anonym>y 2</anonym> var efter ham; og at de var
dumme. Der var angiveligt ingen; der ville hjælpe ham Han var angiveligt
kørt fast med lastbil uden for <anonym>y 2</anonym> Vidnet sagde han skulle ringe til
sin chef, men han svarede, at det havde han gjort flere gange. Da vidnet fore-
slog at han ringede til politiet; blev han helt vild. Han gik herefter mod
<anonym>ej 2</anonym>
Vidnet genkender i dag i retten tiltalte som manden; der råbte ad hende. Han
så ud som om, han var totalt "stoned" og i en anden verden. Han stirrede me-
get ondskabsfuldt på hende. Han virkede 1 'spooky" , som om han var på stof-
fer.
Tiltalte har vedrørende forhold 4 forklaret; at det er rigtigt, at han var regist-
reret ejer af bilen. Den kom ikke til syn; 0g den blev efterfølgende skrottet.
Det er korrekt, at han modtog indkaldelserne, men ikke kørte bilen til syn in-
den for fristen.
Sagens øvrige oplysninger
Der har under sagen været fremlagt blandt andet oversigtsfotos fra området
omkring gemingsstedet <anonym>dresse 2</anonym> fotos af huset, terrassen og haven på
<anonym>dresse 2</anonym> samt fotos af tiltalte og af optaget af politiet
iforbindelse med anmeldelsen. Der har endvidere været fremlagt rapporter
vedrørende anholdelserne af tiltalte den 24. august 2016 henholdsvis kl.
10.15 og kl 18.30 samt udskrift fra cpr-registret.
Af politiattesten vedrørende forhold 3 fremgår; at blev under-
søgt på skadestuen den 25. august 2016 kl. 00.56. Ved undersøgelsen blev
det konstateret, at han havde to blå øjne, en øm, hævet og skæv næse samt
en lille skramme i baghovedet.
Tiltalte er inden for de seneste 10 år straffet af betydning for sagen
ved Svendborg rets dom af 8. juni 2007 med fængsel i 2 år og 6 måneder
for blandt andet røveri, tyveri og brugstyveri afmotorkøretøj,
ved Odense rets dom af 28.november 2007 med fængsel i 1 år og 6 måne-
der for blandt andet ulovlig tvang, tyveri, brugstyveri afmotorkøretøj
0g overtrædelse af våbenlovgivningen;
ved Odense rets dom af 23.juni 2010 med en fællesstraf af fængsel i 2 år
0g 6 måneder for overtrædelse af straffelovens 8192 a, stk. 1, nr. 1.
Straffen omfattede tillige en reststraf på 489 dage fra en prøveløsla -
delse af 9. december 2009, og
ved Odense rets dom af 10.juni 2011 med fængsel i 3 år og 6 måneder for
blandt andet røveri og tyveri.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
Kendelse:
nævninger 0g 3 dommere udtaler:
Forhold 1:
Tiltalte har erkendt sig skyldig med den begrænsning, at han ikke husker, om
han foretog indbrud, eller om døren til jagthytten var ulåst. Efter <anonym>dne 1's</anonym>
sikre 0g troværdige forklaring om, at han aftenen før havde aflåst
jagthytten; og at han den omhandlede morgen konstaterede, at døren til jagt-
hytten var brudt op, findes det bevist, at tiltalte er skyldig:
Forhold 2;
Tiltalte har forklaret blandt andet; at han den omhandlede dag var 'påvirket af
piller, og at han gik forvirret rundt i området omkring <anonym>ej 1</anonym> og ledte efter
sin bil. Han havde brug for at låne en telefon for at ringe efter hjælp; idet
hans firmatelefon var løbet tør for strøm. Han gik på <anonym>ej 1</anonym> hvor han ken-
der en person, der hedder da han tilfældigt fik øje på
der sad på sin terrasse. Da han genkendte som en L tidligere na-
bo, rettede han henvendelse til på terrassen og spurgte, om
han måtte låne hans telefon. var imidlertid afvisende; og der
opstod herefter en diskussion imellem dem. Han var hverken voldelig eller
truende over for og han tilegnede sig ikke hans pung eller
penge.
Tiltaltes forklaring om sin henvendelse til er i det væsentlige
støttet af <anonym>S</anonym> forklaring om, at tiltalte opsøgte ham på terrassen;
hvor han spurgte efter og bad ringe til
vidste; hvem var, men han afslog at ringe til idet han ikke
kendte <anonym>S</anonym> telefonnummer . har endvidere forklaret, at tiltal-
te nu forlangte at få penge; 0g at tiltalte tog fat i hans pung 0g trak den op af
hans baglomme; hvorved en del mønter røg ud på græsset ved siden af ter-
rassen. Tiltalte løftede sin ene hånd og knyttede næven; ligesom han udtalte:
"Du kan få nogen på hovedet;, hvis du ikke giver mig penge. Tiltalte tog
endvidere fat om hans venstre arm med en sådan kraft, at han fik blå mærker.
Tiltalte samlede mønterne op fra græsplænen 0g beholdt dem. Det lykkedes
ham at få pungen tilbage fra tiltalte;, da hans stedsøn; kom ham
til undsætning.
<anonym>S</anonym> forklaring støttes til dels af <anonym>S</anonym> forklaring om, at
han kom sin stedfar til undsætning, da denne råbte på hjælp, og at han fratog
tiltalte pungen 0g gav den tilbage til
Retten finder det ved <anonym>S</anonym> forklaring, der forekommer troværdig
0g tilstrækkelig sikker; og som til dels støttes af <anonym>S</anonym> forklaring
bevist, at tiltalte ved vold og trussel om vold som ovenfor beskrevet har til-
egnet sig <anonym>S</anonym> pung 0g ca. 160 kr. i mønter, der faldt ud på græs -
set. Tiltalte findes herved skyldig i røveri efter straffelovens $ 288, stk. 1, nr.
1.
For så vidt angår spørgsmålet om røveriet har en sådan særlig grov beskaf-
fenhed, at det kan henføres under straffelovens $ 288, stk. 2, fremgår det af
forarbejderne til den ved lov nr. 760 af 29.juni 2011 foretagne ændring af
straffelovens $ 288, stk. 2, at "egentlige hjemmerøverier" vil sige røverier;
hvor gerningsmanden og ofret ikke har haft forudgående personlige relatio-
ner, hvor motivet må antages at være en formodning om værdier i ofrets
hjem; og hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem; uanset at be-
boerne var hjemme. Højesteret har i en dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen
2013, side 821, anført blandt andet; at kerneområdet i den anførte definition
af et "egentligt hjemmerøveri' 11 må antages at være planlagte overfald på til-
fældige sagesløse personer i deres eget hjem for at fratage dem værdier.
Tiltaltes forklaring om, at han genkendte som en tidligere na-
bo, støttes af <anonym>S</anonym> forklaring i forhold 3 om;, at tiltalte flere gange
råbte, at de var naboer. har endvidere forklaret, at de for nogle
år siden var naboer og havde en vis kontakt. Det tidligere naboskab fremgår
endvidere af oplysninger fra cpr-registeret, ligesom har forkla-
ret, at han efter 'episoden blev klar over, at tiltalte var identisk med en tidlige -
re nabo
Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om,
at han genkendte som en tidligere nabo og rettede henvendelse
til ham på terrassen for at låne en telefon eller formå til at rin-
ge for ham. Da afviste dette; opstod der en diskussion; som
udviklede sig til, at tiltalte begik røveri som ovenfor beskrevet.
Retten finder det under disse omstændigheder ikke bevist; at røveriet havde
karakter af et planlagt overfald på tilfældige sagesløse personer i deres eget
hjem for at fratage dem værdier. Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af
straffelovens 8 288, stk. 2, således at røveriet alene henføres under straffelo-
vens 8 288, stk. 1, nr. 1.
Forhold 3:
Tiltalte har erkendt at have tildelt et slag i ansigtet med knyttet
hånd og at have kastet en ølflaske ca. 1 meter forbi for at
skræmme ham. Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyldig i vold eller trusler.
Retten finder det efter <anonym>S</anonym> forklaring, der forekommer sikker; de-
taljeret og troværdig og som til dels støttes af <anonym>S</anonym> 0g <anonym>V3's</anonym>
forklaringer, bevist; at tiltalte har slået ud efter
med en ølflaske, 0g at alene undgik at blive ramt i hovedet af
flasken; idet han nåede at træde et skridt tilbage. Tiltalte svingede flasken
med en sådan kraft, at flasken smuttede ud af hånden på ham og landede på
jorden flere meter væk, hvor den blev knust. Efter de nævnte vidneforklarin-
ger sammenholdt med <anonym>S</anonym> skader beskrevet i politiattesten findes
det endvidere bevist; at tiltalte, da på ukendt måde, muligvis ef-
ter at være snublet, var kommet ned at ligge på jorden; tildelte
to slag i ansigtet med knyttet hånd Endelig findes der bevist; at tiltalte for -
søgte at trampe ihovedet en gang, mens lå på
jorden hvilket dog mislykkedes, idet nåede at flytte hovedet.
Retten finder det ikke bevist; at tiltalte i øvrigt tildelte slag på
kroppen; rev ham omkuld på jorden; eller sparkede ham i hovedet eller på
kroppen.
Retten finder; at de to slag i ansigtet med knyttet hånd og forsøget på at
trampe ihovedet bør henføres under straffelovens 8 244, til
dels jf. 8 21, uanset at lå ned. Retten har herved lagt vægt på,
at denne del af volden ikke er udført under anvendelse af slagvåben eller i øv-
rigt er af særlig farlig karakter, og at ikke var et værgeløst eller
ukampdygtigt offer. For så vidt angår forsøget på at slå ihove-
det med flasken; finder retten;, at forholdet henset til angrebets farlighed bør
henføres under straffelovens $ 245, stk. 1,jf. 8 21_
Tiltalte findes i det anførte omfang skyldig i vold efter straffelovens $ 244, til
dels jf. 8 21, og 8 245, stk. I,jf. 8 21
Da tiltalte har tilegnet sig <anonym>S</anonym> ur, som umiddelbart
forinden havde tabt i forbindelse med voldsudøvelsen; findes tiltalte endvide-
re skyldig i tyveri efter straffelovens $ 276.
Iøvrigt frifindes tiltalte.
Forhold4:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Derfor bestemmes:
Tiltalte er skyldig i forhold 1 og 4.
Tiltalte er i forhold 2 skyldig i røveri efter straffelovens 8 288, stk. 1, nr. 1.
Tiltalte er i forhold 3 skyldig i vold og forsøg på vold efter straffelovens $
244, til dels jf: $ 21,0g i forsøg på vold efter straffelovens $ 245, stk. 1,jf.
8 21, samt i tyveri efter straffelovens 8 276.
Sanktionsspørgsmålet
Straffen fastsættes efter straffelovens $ 285, stk. I,jf. $ 276, 8 293, stk. 1, $
288, stk. 1, nr. 1, 8 244, til dels jf. 8 21, 8 245, stk. 1,jf. 8 21,jf. 8 247, stk.
1, 0g lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 om godkendelse 0g
syn af køretøjer $ 13, stk. 1,jf: $ 3, stk. 1.
Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år og 3 må -
neder og 2 stemmer for fængsel i 2 år og 6 måneder.
Flertallet har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at røveriet er begået
mod en ældre, svagelig person på dennes terrasse i tilknytning til bopælen; 0g
at tiltalte tidligere er straffet flere gange for røveri, herunder to gange for rø-
veri i privat hjem Det anses som formildende omstændigheder; at røveriet ik-
ke var planlagt; at der alene blev anvendt mindre alvorlig vold og verbale
trusler; 0g at volden har medført meget begrænset skade. Der er endvidere
lagt vægt på, at tiltalte har udøvet vold og forsøg på grov vold mod en per-
son; der forsøgte at komme røveriofferet til hjælp.
Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme omstændighe -
der som flertallet; men i særlig grad på antallet og alvoren af forstraffene.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Straffen fastsættes derfor til fængsel i 2 år og 3 måneder.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. august 2016.
Erstatning 0g godtgørelse
Dommerne tager ikke påstanden om godtgørelse for svie og smerte under
påkendelse på grund af manglende dokumentation; men henskyder kravet til
afgørelse ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål, jf: retsplejelovens $ 992.
Dommerne tager påstanden om erstatning på 100 kr. for et ødelagt ur til føl-
ge. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra kravets fremsættelse i
retten.
Thi kendes for ret:
<anonym>talte</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år og 3
måneder .
Tiltalte skal betale sagens omkostninger; dog betaler retshjælpsforsikringen;
subsidiært statskassen; salæret til bistandsadvokaten.
Tiltalte skal inden 14 dage betale til ved advokat Nis Stemann
Knudsen, Hunderupvej 71, 5230 Odense M, 100 kr. med tillæg af procesren -
te fra den 12. december 2016.
<anonym>ommer 1</anonym>
| 37,877 | 39,500 |
||||||
991
|
Byrettens dom blev stadfæstet
|
Endelig
|
Straffesag
|
Vestre Landsret
|
SS-504/2019-VLR
|
Almindelig domsmandssag
|
2. instans
|
3401/22
|
Færdsel;
Liv og legeme;
|
Nej
|
afsagt den 1.maj 2019 af Vestre Landsrets_10. afdeling (dommerne Esben Hvam; Olav D
Larsen og Claus Rohde med domsmænd) i ankesag
VL. S-0504-19
Anklagemyndigheden
mod
født den 1994
(advokat Kim Stensgård, Herning)
Retten i Herning har den 21.februar 2019 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-423/2019)
Påstande m.v.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen.
Tiltalte har påstået formildelse, herunder nedsættelse af frakendelsestiden til mindre end 10
år.
Ankesagen har ikke omfattet spørgsmålet om udvisning.
Landsretten har den 11. april 2019 besluttet; jf. retsplejelovens $ 991, stk: 4, at landsrettens
prøvelse af sagens civilretlige krav alene omfatter de krav, som byretten har pådømt.
har herefter påstået stadfæstelse af dommens afgørelser om godtgørelse i
henhold til erstatningsansvarslovens $ 26 a 0g erstatning vedrørende begravelsesudgifter.
Gjensidige Forsikring Letland ved Handling Danmark har for landsretten som ansvarsfor -
sikringsselskab nedlagt påstand om betaling af mindre beløb end fastsat ved byrettens dom
Forsikringsselskabet har anerkendt en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a på
75.000 kr. til 1 anledning af, at hendes mor døde ved færd-
selsulykken.
Gjensidige Forsikring, Letland har desuden nedlagt nogle subsidiære påstande.
Tiltalte har bestridt de økonomiske krav bortset fra, at kravet om en godtgørelse til
anerkendes for så vidt angår 75.000 kr., og at han ikke har bemærk -
ninger til kravet om en erstatning på 40.880,60 kr. vedrørende begravelsesudgifter.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved fastsættelsen af straffen skal der, som byretten har fremhævet, tages hensyn til karak -
teren af tiltaltes kørsel og ulykkens meget alvorlige følger.
Straffen er passende fastsat til fængsel i 3 år.
Landsretten tiltræder, at tiltalte efter de bestemmelser, som byretten har anført, under hen-
syn til sagens karakter er frakendt førerretten i 10 år.
De juridiske dommere bemærker; at de krævede begravelsesudgifter på i alt 40.880,60 kr.,
der svarer til fremlagte regninger fra en bedemand og en stenhugger, anses for dokumente -
ret i tilstrækkeligt omfang; 0g at begravelsesudgifterne er rimelige jf. erstatningsansvars -
lovens $ 12. De juridiske dommere tiltræder således dommens bestemmelse om betaling af
begravelsesudgifter.
De juridiske dommere tiltræder, at tiltaltes uagtsomme manddrab af tre personer under de
foreliggende særligt skærpende omstændigheder; hvor tiltalte har gjort sig skyldig i spiri-
tuskørsel med karakter af vanvidskørsel, indebærer, at de efterlevende er blevet påført en
sådan lidelse og krænkelse, at de har krav på godtgørelse i henhold til erstatningsansvars -
lovens 8 26 a Da godtgørelserne til de pårørende er passende fastsat; stadfæstes byrettens
afgørelser om godtgørelse.
- 3 -
Herefter stadfæstes dommens afgørelser vedrørende de økonomis ke krav.
Landsretten stadfæster således i det hele dommen.
Tiltalte har fortsat været frihedsberø vet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten .
Erstatning en og godtgørelserne skal betales inden 14 dage.
Esben Hvam Olav D. Larsen Claus Rohde
Tiltalte
|
afsagt den 1.maj 2019 af Vestre Landsrets_10. afdeling (dommerne Esben Hvam; Olav D
Larsen og Claus Rohde med domsmænd) i ankesag
VL. S-0504-19
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født den <anonym>Dato 1</anonym> 1994
(advokat Kim Stensgård, Herning)
Retten i Herning har den 21.februar 2019 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-423/2019)
Påstande m.v.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen.
Tiltalte har påstået formildelse, herunder nedsættelse af frakendelsestiden til mindre end 10
år.
Ankesagen har ikke omfattet spørgsmålet om udvisning.
Landsretten har den 11. april 2019 besluttet; jf. retsplejelovens $ 991, stk: 4, at landsrettens
prøvelse af sagens civilretlige krav alene omfatter de krav, som byretten har pådømt.
<anonym>Erstatningspart 1</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> samt <anonym>Erstatningspart 2</anonym>
<anonym>Erstatningspart 3</anonym> har herefter påstået stadfæstelse af dommens afgørelser om godtgørelse i
henhold til erstatningsansvarslovens $ 26 a 0g erstatning vedrørende begravelsesudgifter.
Gjensidige Forsikring Letland ved Handling Danmark har for landsretten som ansvarsfor -
sikringsselskab nedlagt påstand om betaling af mindre beløb end fastsat ved byrettens dom
Forsikringsselskabet har anerkendt en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a på
75.000 kr. til <anonym>Forurettede 4</anonym> 1 anledning af, at hendes mor døde ved færd-
selsulykken.
Gjensidige Forsikring, Letland har desuden nedlagt nogle subsidiære påstande.
Tiltalte har bestridt de økonomiske krav bortset fra, at kravet om en godtgørelse til
<anonym>Forurettede 4</anonym> anerkendes for så vidt angår 75.000 kr., og at han ikke har bemærk -
ninger til kravet om en erstatning på 40.880,60 kr. vedrørende begravelsesudgifter.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved fastsættelsen af straffen skal der, som byretten har fremhævet, tages hensyn til karak -
teren af tiltaltes kørsel og ulykkens meget alvorlige følger.
Straffen er passende fastsat til fængsel i 3 år.
Landsretten tiltræder, at tiltalte efter de bestemmelser, som byretten har anført, under hen-
syn til sagens karakter er frakendt førerretten i 10 år.
De juridiske dommere bemærker; at de krævede begravelsesudgifter på i alt 40.880,60 kr.,
der svarer til fremlagte regninger fra en bedemand og en stenhugger, anses for dokumente -
ret i tilstrækkeligt omfang; 0g at begravelsesudgifterne er rimelige jf. erstatningsansvars -
lovens $ 12. De juridiske dommere tiltræder således dommens bestemmelse om betaling af
begravelsesudgifter.
De juridiske dommere tiltræder, at tiltaltes uagtsomme manddrab af tre personer under de
foreliggende særligt skærpende omstændigheder; hvor tiltalte har gjort sig skyldig i spiri-
tuskørsel med karakter af vanvidskørsel, indebærer, at de efterlevende er blevet påført en
sådan lidelse og krænkelse, at de har krav på godtgørelse i henhold til erstatningsansvars -
lovens 8 26 a Da godtgørelserne til de pårørende er passende fastsat; stadfæstes byrettens
afgørelser om godtgørelse.
- 3 -
Herefter stadfæstes dommens afgørelser vedrørende de økonomis ke krav.
Landsretten stadfæster således i det hele dommen.
Tiltalte har fortsat været frihedsberø vet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten .
Erstatning en og godtgørelserne skal betales inden 14 dage.
Esben Hvam Olav D. Larsen Claus Rohde
Tiltalte
| 3,294 | 3,541 |
|||||||
992
|
Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 241, 2. pkt., jf. 1. pkt.
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Herning
|
SS-423/2019-HER
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
3400/22
|
Færdsel;
Liv og legeme;
Udlændinge;
|
Nej
|
4100-73152-00008-18
|
RETTEN HERNING
DO M
afsagt den 21. februar 2019
Rettens nr. 99-423/2019
Politiets nr. 4100-73152-00008-18
Anklagemyndigheden
mod
født den 1994
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 29.januar 2019.
er tiltalt for overtrædelse af
1
Færdselslovens 8 117 stk. 2, nr. 4 (subsidiært nr. og nr. 8,jf. stk. 1,
nr. 3 jf. $ 53 stk. 1, jf. straffelovens $ 84 stk. 2, ved den 9. december 2018
ca. kl:. 10.35, som tidligere straffet for spirituskørsel; at have ført litauisk
indregistreret personbil, en sølvgrå Ford
Mondeo; senest ad Hodsagervej i sydøstlig retning mellem Mejrup Kirkeby
0g Hodsager, Aulum; efter at have indtaget spiritus iet sådant omfang, at al-
koholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promil-
le.
2
Færdselslovens $ 117 d stk. 2, jf. 8 56 stk. 1, ved at have foretaget den i
forhold 1 samt nedenfor i forhold 4 beskrevne kørsel, selv om han ikke hav-
de erhvervet kørekort.
3
Færdselslovens $ 118 stk. 1 jf. $ 80 stk. 1, ved at have foretaget den i for-
hold 1 beskrevne kørsel, uden at anvende sikkerhedssele.
4
Færdselslovens $ 118 stk. 7,jf. 8 3 stk. 1 og nedennævnte bestemmelser,
ved under den ovenfor beskrevne kørsel, at have undladt at optræde hen -
synsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes
skade for andre, idet han
9 kørte ad Hodsagervej i retning mod krydset med Brogårdsvej, med
en hastighed, der oversteg den på stedet højst tilladte hastighed på 80
kmlt; idet han kørte ikke under 137 kmlt, (færdselslovens $ 42 stk.
1 nr.2)
b. førte bilen uden at nærlyset var tændt (færdselslovens $ 33a stk.l)
C. under kørslen undlod at holde så langt til højre som muligt; idet han
kort før krydset med Brogårdsvej kørte således, at hans venstre hjul-
par overskred vejens midterafmærkning (færdselslovens $ 15 stk.l)
d. med den i pkt. a nævnte hastighed kørte frem mod vejkrydset Hodsa-
gervej /Brogårdvej, hvor personbil med
en Citroen Cl, ført af holdt stille el-
ler næsten stille og afventede at svinge i krydset, uden at tiltalte ud-
viste agtpågivenhed 0g særlig forsigtighed, herunder uden at nedsæt-
te hastigheden; hvilket bevirkede; at tiltalte påkørte den nævnte bil
bagfra, hvorved Citroen `en blev kastet 64 meter fremad mod venstre;
ud i rabatten beliggende til venstre for vejen; og tiltaltes bil fortsatte
75 m frem og ud i rabatten beliggende til højre for vejen; med store
materielle- og personskader til følge; (færdselslovens $ 26 stk.1)
alt hvorved tiltalte tilsidesatte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden 0g
førte bilen på særlig hensynsløs måde.
5.
Straffelovens 8 241, 2 pkt., jfr. 1. pkt., uagtsomt manddrab under særligt
skærpende omstændigheder; ved uagtsomt; som spirituspåvirket og under
særligt hensynsløs kørsel, at have forvoldt en andens død, idet
født d. 1976, der var fører af den i forhold 4, punkt d
nævnte bil af mærket Citroen; umiddelbart efter påkørslen afgik ved døden;
som følge af de kvæstelser hun pådrog sig ved tiltaltes påkørsel af bilen.
6.
Straffelovens 8 241, 2. pkt, jfr. 1. pkt., uagtsomt manddrab under særligt
skærpende omstændigheder, ved uagtsomt, som spirituspåvirket og under
særligt hensynsløs kørsel, at have forvoldt en andens død, idet
født d. førte
bil som passager, umiddelbart efter 'påkørslen afgik ved døden; som følge af
de kvæstelser hun pådrog sig ved tiltaltes påkørsel af bilen.
7
Straffelovens $ 241, 2. pkt., jfr. 1. pkt., uagtsomt manddrab under særligt
skærpende omstændigheder; ved uagtsomt; som spirituspåvirket og under
særligt hensynsløs kørsel, at have forvoldt en andens død, idet
født d. 2009, der opholdt sig i den af
førte bil som passager, d. 10. december 2018 afgik ved dø-
den, som følge af de kvæstelser han pådrog sig ved tiltaltes påkørsel af bil-
en.
8.
Straffelovens $ 249,2. pkt, jf. 1. pkt uagtsom legemsbeskadigelse under
særligt skærpende omstændigheder, ved uagtsomt; som spirituspåvirket
og under særligt hensynsløs kørsel, at have tilføjet nogen betydelig skade på
legeme eller helbred, idet
2011, der opholdt sig i den af førte bil som passager,
pådrog sig bl.a. et ti cm langt sår på venstre side af skalpen; talrige ribbens -
brud på højre side, forskudt brud i højre overarmsknogle nær skulderen; for -
skudt brud på begge højre underarmsknogler samt skade på leveren; med
hospitalsindlæggelse i en uge, operation og længere tids legemlig sygdom og
mentalt mèn til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået; at tiltalte skal frakendes retten til at føre
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; bortset fra lille knallert; 0g
at frakendelsen skal ske ubetinget; jf. færdselslovens $ 126 stk.1 nr.l,4, 6, 7
(subsidiært 9), jf. $ 125 stk.1 nr.l, 3 og 8; alt jf. straffelovens $ 84 stk.2.
Anklagemyndigheden nedlægger endvidere påstand om udvisning_i medfør
af udlændingelovens $ 22 stk.l nr.1,8 23 stk.l nr.2 og 8 24 stk.Inr.1 og nr.
2, med et indrejseforbud for bestandig jf. udlændingelovens $ 32 stk.2 nr.5,
subsidiært nr.4.
har nægtet sig skyldig i forhold 1 a, 1b0g 1 c, lige -
som han har nægtet sig skyldig i at have kørt særligt hensynsløst. I øvrigt har
han erkendt sig skyldig. Han har ikke haft ikke bemærkninger til påstandene
om frakendelse af førerretten 0g udvisning.
har påstået, at tiltalte skal betale 1.282.175,28 kr. i erstat-
ning;
Beløbet er opgjort således:
Erstatning for tab af forsørger;
jf. erstatningsansvarslovens $ 13
Overgangsbeløb til ægtefælle,
jf. erstatningsnasvarslovens 8 14 a
Godtgørelse som ægtefælle og far til afdøde,
jf. erstatningsansvarslovens 8 26 a (2x75.000,00 kr:) 150.000.00
Ialt
har påstået, at tiltalte skal betale 419.636 kr. i
erstatning.
Beløbet er opgjort således:
Erstatning for tab af forsørger til efterladt børn;
jf. erstatningsansvarslovens $ 14
Godtgørelse som datter 0g søster til afdøde;
jf. erstatningsansvarslovens 8 26 a (2x75.000,00 kr.) 150.000.00
Ialt
Boet efter har 'påstået, at tiltalte skal betale
50.697,67 kr. i erstatning
Beløbet er opgjort således:
Erstatning for tab af forsørger til efterladt børn,
jf. erstatningsansvarslovens $ 14 skønsmæssigt
konfirmationsbidrag
Ialt
Under henvisning til, at døde så kort efter
reduceres beløbet med 2/3 til
har påstået, at tiltalte skal betale 190.880,60 kr. i
erstatning
Beløbet er opgjort således:
Rimelige begravelsesomkostninger,
jf. erstatningsansvarslovens 8 12
Godtgørelse til efterladte; jf. erstatningsansvarslovens
8 26a (2 x 75.000 kr.)
Ialt
Tiltalte har påstået erstatningskravene udskilt; subsidiært frifindelse.
Sagens oplysninger
Indledning
Søndag den 9. december 2018, kl. 10.39 modtog Midt- og Vestjyllands Politi en
anmeldelse om, at der var sket en trafikulykke i T-krydset, hvor Brogårdvej møder
Hodsagervej. T-krydset er beliggende uden for bymæssig bebyggelse; og den hø-
jest tilladte hastighed på stedet er 80 kmlt. Ved trafikulykken var der sket sammen-
stød mellem en sølvmetallic Ford Mondeo; der var litauisk indregistreret; og en
koksgrå Citroën Cl, der var dansk indregistreret. Det blev meget hurtigt klart; at
der var tale om en meget alvorlig ulykke; idet to af de fire personer, der havde kørt
i Cleren var dræbt på stedet, mens de to andre var kommet meget alvorligt til ska-
de. Føreren af Mondeoen var kommet lettere til skade. Den ene af to alvorligt til-
skadekomne personer i Cl'eren døde dagen efter af sine kvæstelser. Politiet fik ud
fra iagttagelser på ulykkesstedet og kontakten til føreren af Mondeoen hurtigt mis -
tanke om, at han var spirituspåvirket. Føreren er nu tiltalt i sagen. Til brug for den
videre efterforskning af sagen iværksatte politiet efterforskning. Som led i denne
blev der blandt andet tilkaldt en bilinspektør, der foretog undersøgelser på ulykkes -
stedet, inden bilerne blev fjernet derfra.
Tekniske undersøgelser, lægelige udtalelser m.v
En blodprøve udtaget af tiltalte den 9. december 2018 kl. 11.50 viste en alkohol-
koncentration på mindst 1,46 promille.
Der er for retten fremlagt et omfattende kort- og billedmateriale til belysning af
forholdene på den vejstrækning, som tiltalte kørte ad, umiddelbart inden ulykken
skete. Politiet har også forsøgt at belyse vejforløbet ved at optage to videosekven-
ser, mens strækningen gennemkøres . Disse er forevist under hovedforhandlingen:
Der er også fremlagt lægelige oplysninger angående skader på de dræbte og tilska -
dekomne. Det er ubestridt, at den tilskadekomne person i Cl'en ved ulykken blev
tilføjet betydelig skade på legeme og helbred.
Iden erklæring; som bilinspektør Nordjyllands Politi, Tungvogns -
center Nord, har udarbejdet; hedder det blandt andet:
2 Konklusion
Der blev ikke konstateret fejl eller mangler på vejanlægget.
Der blev ikke konstateret fejl eller mangler på køretøjerne.
Ford'ens hastighed i kollisionsøjeblikket er beregnet til:
152 kmlh +- 15 kmlh.
Citroën'en holdt stille forud for venstresvigningen.
Føreren af Ford en påkørte Citroën en bagfra.
side 6
Føreren af Ford´en førte køretøjet med en hastighed højere, end det på
strækningen tilladte. Hastigheden var betydende for uheldets omfang.
Beregning af bilens energimængde viste, at energimæ ngden ved 152
km/h var ca. 2,7 gange større end ved 80 km/h.
…
3. Begrundelse
Uheldsdata
3.1. Uheldsforløb:
…
Referencepunktet (ref.) var kantpæl 31/2.
Ford 'en kørte på Hodsagervej i sydøstlig retning o g Citroën'en havde
også kørt i sydøstlig retning, men skulle til at ud føre venstresving fra
Hodsagervej ind på Brogårdsvej og var derfor stands et.
Kollisionen skete 75 meter sydøst for ref. i den no rdvestgående vogn-
bane på Hodsagervej.
Kollisionen resulterede i at Citroën'en blev kastet fremad mod venstre
og slutpositionen var 139 meter sydøst for ref. i d en nordlige grøft
med fronten mod sydøst. Citroën'en blev kastet 64 m eter fra kollisi-
onspunktet til slutposistionen. Citroën'en kørte u d i græsrabatten 28
meter sydøst for kollisionspunktet og 50 meter sydø st for kollisions-
punktet ramte græsbrinken i grøften i den nordlige side af vejen.
Ford'en fortsatte efter kollisionen i sydøstlig ret ning og slutpositionen
var 150 meter sydøst fra ref. i den sydlige side af vejen med fronten
mod sydøst.
Ford'en kørte ud i græsrabatten 52 meter fra sydøst for kollisionspunk-
tet.
Ford'en tilbagelagde 75 meter fra kollisionspunktet til slutpositionen.
Se bilag 1 (fotomappe) for køretøjernes slutpositio ner.
3.2. Spor på uheldsstedet:
Der blev ikke konstateret bremsespor fra Ford'en.
Der blev konstateret hugmærke ca. midt på vejen og glasstumper i en
vifteform i sydøstlig retning ved kollisionspunktet .
Der blev konstateret vragdele fra kollisionspunktet og til slutpositio-
nerne for de to køretøjer.
Der var bl.a. glasstumper fra Citroën'ens bagrude, samt motoren fra fra
bagrudeviskeren.
Se bilag 1 (fotomappe)
side 7
3.3. Vejforløb:
Uheldsstedet var en landevej udenfor tættere bebygg et område.
Hodsagervej forløb mkring uheldsstedet i sydøstlig/ nordvestlig ret-
ning.
Der var på stedet en tilladt hastighed på maks. 80 km/h.
I begge sider af vejen var der en grøft med en dybd e på ca. 1 meter.
3.4. Vejforhold:
Vejen var asfalteret og våd på uheldstidspunktet.
Asfalten var i god stand uden huller eller andre de fekter.
En mulig friktionsudnyttelse blev estimeret til µ = 0.7
Se bilag 1 (fotomappe)
3.5. Vejr- og belysningsforhold:
Vejret var klart med mere end 1000 meters sigtbarhe d.
Uheldet skete klokken ca. 1039 og på det tidspunkte t var der dagslys.
…”
Forklaringer
Tiltalte har forklaret, at han den 4. november 2018 kom til Danmark, fordi
han havde fået arbejde i en måneds tid på en minkfa rm.
Den 9. december 2018 var han i gang med at flytte n ogle af sine ejendele fra
en bolig til en anden, fordi han snart skulle rejse hjem til Letland. Inden u-
lykken skete, havde han flere gange før kørt forbi ulykkesstedet, dog kun
som passager i biler. Han var derfor nogenlunde bek endt med vejens forløb.
Den 8. december 2018 om aftenen og natten til den 9 . december 2018 havde
han drukket alkohol sammen med nogle kolleger. De h avde ingen særlig an-
ledning til det. Det var lørdag, og de hyggede sig bare med det. Han kan ikke
helt huske, hvad han drak, men det var vist blandt andet whisky. Han husker
ikke, hvad klokken var, da han holdt op med at drik ke alkohol. Det kan have
været ud på morgenen.
Om morgenen den 9. december 2018 begyndte han i bil en at køre nogle af
sine ejendele fra den ene bolig til den andet. Han havde været henne for at
læsse af, inden ulykken skete. Han husker ikke, om han havde spændt sik-
kerhedsselen.
Han har aldrig erhvervet kørekort. Han har prøvet t o gange, men dumpede
begge gange til prøven. I 2017 blev han også dømt f or spirituskørsel i sit
hjemland og frakendt retten til at erhverve kørekor t.
Da han kom kørende ad Hodsagervej, var han ikke så opmærksom på, hvor
hurtigt han kørte. Han kørte måske for hurtigt, men han tvivler på, at han
kørte med 137 kmlt. Han vil anslå, at det snarere var 100 eller 110 kmlt.
Han kørte i sin egen kørebanehalvdel, og han mener ikke, at han kom til at
overskride midterstriberne på noget tidspunkt. Der var også monteret køre -
lys på bilen. Det blev tændt automatisk, når man startede den. Bilen havde
igennem ca. 3 år tilhørt tiltaltes far, så tiltalte var bekendt med, hvordan den
var indrettet.
Han så nærmest slet ikke bilen, som han stødte sammen med, før sammen -
stødet skete. I dag husker han kun; at bilen pludselig befandt sig foran ham;
hvorefter alt blev sort. Da han kom til sig selv igen; befandt han sig på syge -
hus. Han er ikke i tvivl om, at der var tre personer, der befandt sig i bilen,
der mistede livet; mens den fjerde person i den kom alvorlig til skade som
følge af sammenstødet:.
Afstanden mellem de to boliger var ca. 9 kilometer.
har som vidne forklaret, hun den 9. december 2018 om
formiddagen var fører af en bil, der kørte ad Hodsagervej i retning mod Mej-
rup 0g Holstebro Hun havde tre passagerer med i bilen. De var kørt fra Ikast
ved 10-tiden. Hun vil tro, at klokken var mellem 10.30 og 10.40,da de mød-
te en modkørende sølvgrå bil. Hendes svigersøn; der var en af passagererne i
hendes bil, og som har mere forstand på biler end hende, sagde, at det var en
Ford Mondeo. Den kørte uden kørelys og meget hurtigt. De hæftede sig sær-
lig ved bilen og dens kørsel, fordi den; da den nærmede sig, trak over mod
hendes bil. Hun nåede at tænke; at føreren af bilen sikkert prøvede at køre
fra politiet, siden han kørte sådan. Det er selvfølgelig meget vanskeligt for
hende at sige præcist; hvor hurtigt bilen kørte, men efter hendes bedste vur-
dering var det mindst 120-130 kmlt. Da hun så bilen trække over mod hen -
de, trak hun pr. instinkt mod højre. Hun er sikker på, at både venstre for- og
baghjul på den modkørende bil overskred vejens midterafmærkning. Bagef-
ter var både hun og de andre i hendes bil rystede.
Hun har kørt strækningen mellem Ikast og Holstebro flere gange, blandt an-
det fordi hun jævnligt har besøgt familie i Struer.
Ugen efter kørte hun strækningen igen. Hun konstaterede ved den lejlighed;
at hun må have mødt den modkørende bil 400-500 meter nordvest for T-
krydset Brogårdsvej /Hodsagervej i retning mod Mejrup.
Da hun mødte den modkørende bil, befandt hendes bil sig midt i vognbanen
for færdslen i retning mod Mejrup 0g Holstebro.
har som vidne forklaret, at han både har virksomhed
og bor på Fra hans virksomhed og bopæl er der 300-400 me-
ter op til enden af der møder Hodsagervej. Han har monteret
overvågningskameraer, der filmer, når der er bevægelse foran dem. De akti-
veres, når der kører færdsel på Ved gennemgang af optagelser -
ne fra overvågningskameraerne har han konstateret, at en lastbil 0g en vare -
vogn kørte fra hans virksomhed kl. kl. 10.32. Han kørte ifølge de samme ka-
meraer selv derfra kl. 10.38. Alle tre køretøjer kørte op til T-krydset ved
Hodsagervej. Da han kom op til krydset, var ulykken sket. Efterfølgende tal -
te han både med føreren af lastbilen og føreren af varevognen. De har begge
forklaret ham, at ulykken endnu ikke var sket, da de passerede T-krydset;
hvilket altså må have været nogle få minutter før ham.
Bilinspektør har som vidne forklaret, at han blev tilkaldt
den 9. december 2018 i anledning af ulykken. Da han kom til stedet over
middag, befandt bilerne sig stadig på ulykkesstedet. Han foretog en kort in-
spektion af begge biler på stedet; inden de blev fjernet.
Foreholdt sin erklæring i sagen, bilag 1.38, har han forklaret; at han i det he -
le kan vedstå det, der er anført i den.
Nærmere foreholdt punktet Uheldsdata, punkt 3.1 uheldsforløb, har han for -
klaret, at han heri har givet sin vurdering af, hvor 0g hvordan ulykken skete.
Dette har han blandt andet gjort ud fra, hvor bilerne var placeret. Hans be-
regning af hastigheden som Ford Mondeoen kørte med, da sammenstødet
skete, har han foretaget ud fra, at Citroën Cl eren holdt helt stille, da sam-
menstødet skete. Han kan dog ikke udelukke, at Cl 'eren kan havde kørt med
ganske lav hastighed. Ved sammenstødet er den blevet ramt bagi, men lidt
ude i venstre side. Derved er den blevet skubbet meget voldsomt fremad ud
mod venstre, samtidig med at den har roteret. Ved sammenstødet er
Mondeo en blevet skadet ved højre forhjul, hvilket har været årsag til, at den
er fortsat fremad, samtidig med at den er blevet trukket ud mod højre i for-
hold til kørselsretningen.
Foreholdt punkt 3.2. har han forklaret, at der ingen bremsespor var på stedet
1 anledning ulykken: Der var lidt vådt føre, men det ændrer ikke på, at ingen
af bilerne efter hans opfattelse havde aktiveret bremser, da sammenstødet
skete. Der var som anført et såkaldt "hugmærke" , der viste, hvor præcist bil-
erne var placeret;, da kollisionen mellem dem skete. Til belysning heraf var
der også en mængde glassplinter og andre vragdele; der var spredt ud nær-
mest i en vifte hen over strækningen frem til de t0 steder; hvor bilerne holdt
stille efter kollisionen. Der var dagslys, da han ankom til ulykkesstedet; 0g
det må der også have været, da ulykken skete. I tidsrummet fra ulykken var
sket, til han nåede frem dertil, var der faldet regnbyger.
Foreholdt side 9, punkt 6, har han forklaret, at hvis bremselyset havde været
tændt på Mondeoen i forbindelse med sammenstødet; havde det afsat sig
spor i form af de såkaldte "slyngninger" på glødetråden i selve pæren til
bremselyset.
Foreholdt side 11, punkt 6, har han forklaret; at det samme sådan set gør sig
side 10
gælden i forhold til C1´eren. Der er altså stor san dsynlighed for, at bremse-
lyset heller ikke har været aktiveret på C1´eren. F oreholdt samme punkt side
12 øverst har han forklaret, at der altså er noget større usikkerhed, om hvor-
vidt det venstre blinklys på C1´eren har været akti veret. Det skyldes, at be-
lastningen af glødetråden ikke er så stor i et blin klys, som i et bremselys.
Dette skyldes igen, at blinklyset i sagens natur bl inker.
Foreholdt side 12, punkt 9, sammenholdt med billede r, der fremgår af den
vedhæftede fotomappe, har han forklaret, at disse s iger noget om grundlaget
for hans hastighedsberegning. I den indgår der en l ang række momenter
blandt andet en såkaldt ”fælleshastighed” for biler ne, som han har beregnet
til ca. 90 km/t, inden de fortsatte i hver sin retn ing, bilernes vægt og underla-
get på sammenstødsstedet. Det er på grundlag heraf, at han har beregnet sig
frem til, at Mondeoens hastighed i sammenstødsøjebl ikket mest sandsynligt
var på 152 km/t plus/minus 15 km/t.
Hvis man generelt skal prøve at sætte standselængde ”på formel” i forhold
til hastighed, er det ikke helt forkert at udtrykke den som ”hastigheden angi-
vet i meter pr. sekund i anden divideret med 16”, h vilket fører til, at standse-
længden ved en hastighed på 137 km/t vil være på om kring 90 m.
Hvis C1´en ikke holdt helt stille ved sammenstødet, vil det efter hans bereg-
ningerne medføre, at Mondeoens mest sandsynlige has tighed var endnu stør-
re end 152 km/t. Han er sikker på, at C1´eren ikke var begyndt at svinge til
venstre, da sammenstødet skete. I så fald ville sam menstødet have udviklet
sig anderledes. Hovedårsagen til de alvorlige følge r af sammenstødet er og
bliver efter hans vurdering den høje hastighed, som Mondeoen kørte med.
Tiltaltes personlige forhold
Tiltalte er ved en dom afsagt af en lettisk domstol straffet den 27. marts
2017 for spirituskørsel. Kørslen foregik den 12. fe bruar 2017, og tiltalte hav-
de en alkoholpromille i blodet på 1,03.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kort efter den 9. de-
cember 2018 skulle havde været rejst hjem til Letla nd. Det var hans plan at
vende tilbage til Danmark i begyndelsen af 2019 for igen at arbejde. Han bor
normalt i Letland med sin kæreste og deres fælles b arn. Desuden har han et
barn fra tidlige forhold, som han betaler bidrag ti l. I Letland har han intet ar-
bejde. Han har ingen familie eller anden tilknytnin g til Danmark, bortset fra
den arbejdsmæssige.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet f ra den 10. december
2018.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyld
På ulykkesstedet er den højst tilladte hastighed 80 kmlt.
Retten lægger efter af erklæringen og vidneforklaringen fra bilinspektør
til grund, at tiltalte kørte mindst 137 kmlt; da han i en Ford Mondeo stødte
sammen med den Citroën Cl, der blev ført af
Efter vidneforklaringen fra lægger retten til grund, at det var
tiltalte, som hun mødte, kort efter at hun havde passeret T-krydset Brogårdsvej/
Hodsagervej; at han kørte bilen; uden at nærlyset var tændt, og at han overskred
vejens midterafmærkning med bilens venstre for- og baghjul.
På baggrund af det fremlagte kort- og billedmateriale sammenholdt med det; der
fremgår af videooptagelserne udarbejdet af politiet, skete ulykken på et sted, hvor
oversigtsforholdene både som følge af vejens forløb og vejrforholdene må beteg-
nes som gode. Tiltalte har således efter rettens vurdering haft gode muligheder for
at se bilen; som han stødte sammen med, længe inden sammenstødet skete.
Det fremgår imidlertid af hans forklaring, at han først så bilen, lige før sammenstø-
det skete. Rigtigheden af hans forklaring herom underbygges udover oplysningen
om hans høje hastighed = af, at der ved bilinspektørens undersøgelser hverken er
fundet tegn på, at tiltalte har forsøgt at undgå sammenstødet ved at bremse eller
styre udenom.
Under disse omstændigheder må tiltaltes kørsel efter rettens vurdering karakterise -
res som hasarderet og udtryk for, at tiltalte har kørt med en stor grad af uagtsom-
hed/uansvarlighed.
Ulykken skete i hvert fald mindre end 8 timer, efter at han havde indtaget spiritus i
et sådant omfang, at hans alkoholpromille i blodet den 9. december 2018 kl. 11.50
var mindst 1,46.
Når retten sammenholder dette med, at han ikke tidligere har erhvervet kørekort,
men er dumpet to gange til køreprøve i Letland, 0g at han så sent som den 27.
marts 2017 blev straffet i Letland for spirituskørsel, der skete den 12. februar 2017
med en promille på 1,03, hvilket også ville have været i strid med de danske regler
om spirituskørsel, foreligger der efter rettens vurdering et fuldt tilstrækkeligt
grundlag for at karakterisere hans kørsel som særlig hensynsløs (vanvidskørsel) .
Det er således også rettens vurdering, at tiltalte ved sin kørsel har udvist en grad af
uagtsomhed, der er mindst lige så stor, som i de tilfælde hvor der er sket uagtsomt
manddrab i forbindelse med spirituskørsel; og gerningsmanden har kørt eksempel -
vis venstre omkring helleanlæg over for rødt eller foretaget overhaling over dob -
belte spærrelinjer.
Som følge heraf og af tiltaltes delvise erkendelse er det efter rettens vurdering også
bevist; at tiltalte i det hele er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straf 0g frakendelse
Ved fastsættelsen af straffen har retten i skærpende retning lagt vægt på de om-
side 12
stændigheder, der også er anført som begrundelse fo r, at tiltaltes kørsel må karak-
teriseres som særlig hensynsløs. Som konsekvens af tiltaltes hensynsløse kørsel i
spirituspåvirket tilstand mistede tre personer live t, mens en fjerde kom alvorligt til
skade.
På baggrund heraf heraf og af det, der fremgår af den nyeste retspraksis på områ-
det, navnlig Vestre Landsrets dom af 30. april 2018 (UfR 2018.2477), fastsætter
retten fængselsstraffen til 3 år, jf. færdelslovens § 117, stk. 2, nr. 4 og nr. 8, jf .
stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1, jf. straffelovens § 84, stk. 2, færdselslovens §
117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 80, stk. 1, § 118, stk. 7,
jf. § 3, stk. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, st k. 1, nr. 2, § 33a, stk. 1, § 15, stk.
1, § 26, stk. 1, og straffelovens § 241, 2. pkt., j f. 1. pkt. og § 249, 2. pkt., jf.
1 pkt.
Tiltalte frakendes retten til at erhverve førerret til motordrevet køretøj, hvor-
til der kræves kørekort, bortset fra lille knallert , i 10 år fra endelig dom, jf.
færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, 4, 6 og 7 , jf . § 125, stk. 1, nr. 1, 3 og 8.
Når frakendelsen ikke sker for bestandig, skyldes d et alene, at tiltalte ikke
tidligere er frakendt førerretten i Danmark.
Udvisning
Betingelserne for at udvise tiltalte er opfyldt, jf . udlændingelovens § 24, nr.
2, jf. § 26, stk. 1.
Efter rettens vurdering må den ødøvede kriminalitet anses at udgøre en reel,
umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der b erører en grundlæggende
samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29.
april 2004.
Efter tiltaltes oplysninger om sine personlige forh old har han ikke en sådan
tilknytning til Danmark, at udvisning kan anses at være i strid med proporti-
onalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med
artikel 28, stk. 1.
Opholdsdirektivet er således heller ikke til hinder for, at tiltalte udvises, jf.
herved direktivets artikel 33, stk. 1, og udlænding elovebns § 26 b, stk. 3.
Derfor tager retten udvisningspåstanden til følge m ed indrejseforbud som
bestemt nedenfor, jf. udlændigelovens § 32, stk. 2, nr. 5.
Erstatning
Retten tager efter retsformandens bestemmelse ersta tningspåstandene til føl-
ge, i det omfang de angår udgifter til begravelse o g godtgørelse til efterle-
vende forældre, børn og søskende, jf. erstatningsan svarslovens § 26 a. De
øvrige erstatningskrav tager retten ikke under pådø mmelse.
Thi kendes for ret:
straffes med fængsel i 3 år.
Tiltalte frakendes retten til at erhverve førerret til motordrevet køretøj, hvor-
til der kræves kørekort;, bortset fra lille knallert; i 10 år fra endelig dom_
Tiltalte udvises af Danmark: Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandigt.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale
til 150.000 kr.,
til 150.000 kr., 0g
til til sammen
190.880,60 kr.
|
RETTEN HERNING
DO M
afsagt den 21. februar 2019
Rettens nr. 99-423/2019
Politiets nr. 4100-73152-00008-18
Anklagemyndigheden
mod
født den <anonym>Dato 1</anonym> 1994
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 29.januar 2019.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
Færdselslovens 8 117 stk. 2, nr. 4 (subsidiært nr. og nr. 8,jf. stk. 1,
nr. 3 jf. $ 53 stk. 1, jf. straffelovens $ 84 stk. 2, ved den 9. december 2018
ca. kl:. 10.35, som tidligere straffet for spirituskørsel; at have ført litauisk
indregistreret personbil, <anonym>Registreringsnummer 1</anonym> en sølvgrå Ford
Mondeo; senest ad Hodsagervej i sydøstlig retning mellem Mejrup Kirkeby
0g Hodsager, Aulum; efter at have indtaget spiritus iet sådant omfang, at al-
koholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promil-
le.
2
Færdselslovens $ 117 d stk. 2, jf. 8 56 stk. 1, ved at have foretaget den i
forhold 1 samt nedenfor i forhold 4 beskrevne kørsel, selv om han ikke hav-
de erhvervet kørekort.
3
Færdselslovens $ 118 stk. 1 jf. $ 80 stk. 1, ved at have foretaget den i for-
hold 1 beskrevne kørsel, uden at anvende sikkerhedssele.
4
Færdselslovens $ 118 stk. 7,jf. 8 3 stk. 1 og nedennævnte bestemmelser,
ved under den ovenfor beskrevne kørsel, at have undladt at optræde hen -
synsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes
skade for andre, idet han
9 kørte ad Hodsagervej i retning mod krydset med Brogårdsvej, med
en hastighed, der oversteg den på stedet højst tilladte hastighed på 80
kmlt; idet han kørte ikke under 137 kmlt, (færdselslovens $ 42 stk.
1 nr.2)
b. førte bilen uden at nærlyset var tændt (færdselslovens $ 33a stk.l)
C. under kørslen undlod at holde så langt til højre som muligt; idet han
kort før krydset med Brogårdsvej kørte således, at hans venstre hjul-
par overskred vejens midterafmærkning (færdselslovens $ 15 stk.l)
d. med den i pkt. a nævnte hastighed kørte frem mod vejkrydset Hodsa-
gervej /Brogårdvej, hvor personbil med <anonym>Registreringsnummer 2</anonym>
en Citroen Cl, ført af <anonym>Forurettede 1</anonym> holdt stille el-
ler næsten stille og afventede at svinge i krydset, uden at tiltalte ud-
viste agtpågivenhed 0g særlig forsigtighed, herunder uden at nedsæt-
te hastigheden; hvilket bevirkede; at tiltalte påkørte den nævnte bil
bagfra, hvorved Citroen `en blev kastet 64 meter fremad mod venstre;
ud i rabatten beliggende til venstre for vejen; og tiltaltes bil fortsatte
75 m frem og ud i rabatten beliggende til højre for vejen; med store
materielle- og personskader til følge; (færdselslovens $ 26 stk.1)
alt hvorved tiltalte tilsidesatte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden 0g
førte bilen på særlig hensynsløs måde.
5.
Straffelovens 8 241, 2 pkt., jfr. 1. pkt., uagtsomt manddrab under særligt
skærpende omstændigheder; ved uagtsomt; som spirituspåvirket og under
særligt hensynsløs kørsel, at have forvoldt en andens død, idet <anonym>Forurettede 1</anonym>
født d. <anonym>Dato 2</anonym> 1976, der var fører af den i forhold 4, punkt d
nævnte bil af mærket Citroen; umiddelbart efter påkørslen afgik ved døden;
som følge af de kvæstelser hun pådrog sig ved tiltaltes påkørsel af bilen.
6.
Straffelovens 8 241, 2. pkt, jfr. 1. pkt., uagtsomt manddrab under særligt
skærpende omstændigheder, ved uagtsomt, som spirituspåvirket og under
særligt hensynsløs kørsel, at have forvoldt en andens død, idet <anonym>Forurettede 2</anonym>
født d. <anonym>Dato 3</anonym> 2011, der opholdt sig i den af <anonym>Forurettede 1</anonym> førte
bil som passager, umiddelbart efter 'påkørslen afgik ved døden; som følge af
de kvæstelser hun pådrog sig ved tiltaltes påkørsel af bilen.
7
Straffelovens $ 241, 2. pkt., jfr. 1. pkt., uagtsomt manddrab under særligt
skærpende omstændigheder; ved uagtsomt; som spirituspåvirket og under
særligt hensynsløs kørsel, at have forvoldt en andens død, idet <anonym>Forurettede 3 (F3)</anonym>
født d. <anonym>Dato 3</anonym> 2009, der opholdt sig i den af
<anonym>Forurettede 1</anonym> førte bil som passager, d. 10. december 2018 afgik ved dø-
den, som følge af de kvæstelser han pådrog sig ved tiltaltes påkørsel af bil-
en.
8.
Straffelovens $ 249,2. pkt, jf. 1. pkt uagtsom legemsbeskadigelse under
særligt skærpende omstændigheder, ved uagtsomt; som spirituspåvirket
og under særligt hensynsløs kørsel, at have tilføjet nogen betydelig skade på
legeme eller helbred, idet <anonym>Forurettede 4</anonym> født den <anonym>Dato 5</anonym>
2011, der opholdt sig i den af <anonym>Forurettede 1</anonym> førte bil som passager,
pådrog sig bl.a. et ti cm langt sår på venstre side af skalpen; talrige ribbens -
brud på højre side, forskudt brud i højre overarmsknogle nær skulderen; for -
skudt brud på begge højre underarmsknogler samt skade på leveren; med
hospitalsindlæggelse i en uge, operation og længere tids legemlig sygdom og
mentalt mèn til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået; at tiltalte skal frakendes retten til at føre
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; bortset fra lille knallert; 0g
at frakendelsen skal ske ubetinget; jf. færdselslovens $ 126 stk.1 nr.l,4, 6, 7
(subsidiært 9), jf. $ 125 stk.1 nr.l, 3 og 8; alt jf. straffelovens $ 84 stk.2.
Anklagemyndigheden nedlægger endvidere påstand om udvisning_i medfør
af udlændingelovens $ 22 stk.l nr.1,8 23 stk.l nr.2 og 8 24 stk.Inr.1 og nr.
2, med et indrejseforbud for bestandig jf. udlændingelovens $ 32 stk.2 nr.5,
subsidiært nr.4.
<anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1 a, 1b0g 1 c, lige -
som han har nægtet sig skyldig i at have kørt særligt hensynsløst. I øvrigt har
han erkendt sig skyldig. Han har ikke haft ikke bemærkninger til påstandene
om frakendelse af førerretten 0g udvisning.
<anonym>rstatnıngspart 1</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 1.282.175,28 kr. i erstat-
ning;
Beløbet er opgjort således:
Erstatning for tab af forsørger;
jf. erstatningsansvarslovens $ 13
Overgangsbeløb til ægtefælle,
jf. erstatningsnasvarslovens 8 14 a
Godtgørelse som ægtefælle og far til afdøde,
jf. erstatningsansvarslovens 8 26 a (2x75.000,00 kr:) 150.000.00
Ialt
<anonym>Forurettede 4</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 419.636 kr. i
erstatning.
Beløbet er opgjort således:
Erstatning for tab af forsørger til efterladt børn;
jf. erstatningsansvarslovens $ 14
Godtgørelse som datter 0g søster til afdøde;
jf. erstatningsansvarslovens 8 26 a (2x75.000,00 kr.) 150.000.00
Ialt
Boet efter <anonym>Forurettede 3</anonym> har 'påstået, at tiltalte skal betale
50.697,67 kr. i erstatning
Beløbet er opgjort således:
Erstatning for tab af forsørger til efterladt børn,
jf. erstatningsansvarslovens $ 14 skønsmæssigt
konfirmationsbidrag
Ialt
Under henvisning til, at <anonym>F3</anonym> døde så kort efter
<anonym>Forurettede 1</anonym> reduceres beløbet med 2/3 til
<anonym>Erstatningspart 2</anonym> <anonym>Erstatningspart 3</anonym>
har påstået, at tiltalte skal betale 190.880,60 kr. i
erstatning
Beløbet er opgjort således:
Rimelige begravelsesomkostninger,
jf. erstatningsansvarslovens 8 12
Godtgørelse til efterladte; jf. erstatningsansvarslovens
8 26a (2 x 75.000 kr.)
Ialt
Tiltalte har påstået erstatningskravene udskilt; subsidiært frifindelse.
Sagens oplysninger
Indledning
Søndag den 9. december 2018, kl. 10.39 modtog Midt- og Vestjyllands Politi en
anmeldelse om, at der var sket en trafikulykke i T-krydset, hvor Brogårdvej møder
Hodsagervej. T-krydset er beliggende uden for bymæssig bebyggelse; og den hø-
jest tilladte hastighed på stedet er 80 kmlt. Ved trafikulykken var der sket sammen-
stød mellem en sølvmetallic Ford Mondeo; der var litauisk indregistreret; og en
koksgrå Citroën Cl, der var dansk indregistreret. Det blev meget hurtigt klart; at
der var tale om en meget alvorlig ulykke; idet to af de fire personer, der havde kørt
i Cleren var dræbt på stedet, mens de to andre var kommet meget alvorligt til ska-
de. Føreren af Mondeoen var kommet lettere til skade. Den ene af to alvorligt til-
skadekomne personer i Cl'eren døde dagen efter af sine kvæstelser. Politiet fik ud
fra iagttagelser på ulykkesstedet og kontakten til føreren af Mondeoen hurtigt mis -
tanke om, at han var spirituspåvirket. Føreren er nu tiltalt i sagen. Til brug for den
videre efterforskning af sagen iværksatte politiet efterforskning. Som led i denne
blev der blandt andet tilkaldt en bilinspektør, der foretog undersøgelser på ulykkes -
stedet, inden bilerne blev fjernet derfra.
Tekniske undersøgelser, lægelige udtalelser m.v
En blodprøve udtaget af tiltalte den 9. december 2018 kl. 11.50 viste en alkohol-
koncentration på mindst 1,46 promille.
Der er for retten fremlagt et omfattende kort- og billedmateriale til belysning af
forholdene på den vejstrækning, som tiltalte kørte ad, umiddelbart inden ulykken
skete. Politiet har også forsøgt at belyse vejforløbet ved at optage to videosekven-
ser, mens strækningen gennemkøres . Disse er forevist under hovedforhandlingen:
Der er også fremlagt lægelige oplysninger angående skader på de dræbte og tilska -
dekomne. Det er ubestridt, at den tilskadekomne person i Cl'en ved ulykken blev
tilføjet betydelig skade på legeme og helbred.
Iden erklæring; som bilinspektør <anonym>Vidne 3</anonym> Nordjyllands Politi, Tungvogns -
center Nord, har udarbejdet; hedder det blandt andet:
2 Konklusion
Der blev ikke konstateret fejl eller mangler på vejanlægget.
Der blev ikke konstateret fejl eller mangler på køretøjerne.
Ford'ens hastighed i kollisionsøjeblikket er beregnet til:
152 kmlh +- 15 kmlh.
Citroën'en holdt stille forud for venstresvigningen.
Føreren af Ford en påkørte Citroën en bagfra.
side 6
Føreren af Ford´en førte køretøjet med en hastighed højere, end det på
strækningen tilladte. Hastigheden var betydende for uheldets omfang.
Beregning af bilens energimængde viste, at energimæ ngden ved 152
km/h var ca. 2,7 gange større end ved 80 km/h.
…
3. Begrundelse
Uheldsdata
3.1. Uheldsforløb:
…
Referencepunktet (ref.) var kantpæl 31/2.
Ford 'en kørte på Hodsagervej i sydøstlig retning o g Citroën'en havde
også kørt i sydøstlig retning, men skulle til at ud føre venstresving fra
Hodsagervej ind på Brogårdsvej og var derfor stands et.
Kollisionen skete 75 meter sydøst for ref. i den no rdvestgående vogn-
bane på Hodsagervej.
Kollisionen resulterede i at Citroën'en blev kastet fremad mod venstre
og slutpositionen var 139 meter sydøst for ref. i d en nordlige grøft
med fronten mod sydøst. Citroën'en blev kastet 64 m eter fra kollisi-
onspunktet til slutposistionen. Citroën'en kørte u d i græsrabatten 28
meter sydøst for kollisionspunktet og 50 meter sydø st for kollisions-
punktet ramte græsbrinken i grøften i den nordlige side af vejen.
Ford'en fortsatte efter kollisionen i sydøstlig ret ning og slutpositionen
var 150 meter sydøst fra ref. i den sydlige side af vejen med fronten
mod sydøst.
Ford'en kørte ud i græsrabatten 52 meter fra sydøst for kollisionspunk-
tet.
Ford'en tilbagelagde 75 meter fra kollisionspunktet til slutpositionen.
Se bilag 1 (fotomappe) for køretøjernes slutpositio ner.
3.2. Spor på uheldsstedet:
Der blev ikke konstateret bremsespor fra Ford'en.
Der blev konstateret hugmærke ca. midt på vejen og glasstumper i en
vifteform i sydøstlig retning ved kollisionspunktet .
Der blev konstateret vragdele fra kollisionspunktet og til slutpositio-
nerne for de to køretøjer.
Der var bl.a. glasstumper fra Citroën'ens bagrude, samt motoren fra fra
bagrudeviskeren.
Se bilag 1 (fotomappe)
side 7
3.3. Vejforløb:
Uheldsstedet var en landevej udenfor tættere bebygg et område.
Hodsagervej forløb mkring uheldsstedet i sydøstlig/ nordvestlig ret-
ning.
Der var på stedet en tilladt hastighed på maks. 80 km/h.
I begge sider af vejen var der en grøft med en dybd e på ca. 1 meter.
3.4. Vejforhold:
Vejen var asfalteret og våd på uheldstidspunktet.
Asfalten var i god stand uden huller eller andre de fekter.
En mulig friktionsudnyttelse blev estimeret til µ = 0.7
Se bilag 1 (fotomappe)
3.5. Vejr- og belysningsforhold:
Vejret var klart med mere end 1000 meters sigtbarhe d.
Uheldet skete klokken ca. 1039 og på det tidspunkte t var der dagslys.
…”
Forklaringer
Tiltalte har forklaret, at han den 4. november 2018 kom til Danmark, fordi
han havde fået arbejde i en måneds tid på en minkfa rm.
Den 9. december 2018 var han i gang med at flytte n ogle af sine ejendele fra
en bolig til en anden, fordi han snart skulle rejse hjem til Letland. Inden u-
lykken skete, havde han flere gange før kørt forbi ulykkesstedet, dog kun
som passager i biler. Han var derfor nogenlunde bek endt med vejens forløb.
Den 8. december 2018 om aftenen og natten til den 9 . december 2018 havde
han drukket alkohol sammen med nogle kolleger. De h avde ingen særlig an-
ledning til det. Det var lørdag, og de hyggede sig bare med det. Han kan ikke
helt huske, hvad han drak, men det var vist blandt andet whisky. Han husker
ikke, hvad klokken var, da han holdt op med at drik ke alkohol. Det kan have
været ud på morgenen.
Om morgenen den 9. december 2018 begyndte han i bil en at køre nogle af
sine ejendele fra den ene bolig til den andet. Han havde været henne for at
læsse af, inden ulykken skete. Han husker ikke, om han havde spændt sik-
kerhedsselen.
Han har aldrig erhvervet kørekort. Han har prøvet t o gange, men dumpede
begge gange til prøven. I 2017 blev han også dømt f or spirituskørsel i sit
hjemland og frakendt retten til at erhverve kørekor t.
Da han kom kørende ad Hodsagervej, var han ikke så opmærksom på, hvor
hurtigt han kørte. Han kørte måske for hurtigt, men han tvivler på, at han
kørte med 137 kmlt. Han vil anslå, at det snarere var 100 eller 110 kmlt.
Han kørte i sin egen kørebanehalvdel, og han mener ikke, at han kom til at
overskride midterstriberne på noget tidspunkt. Der var også monteret køre -
lys på bilen. Det blev tændt automatisk, når man startede den. Bilen havde
igennem ca. 3 år tilhørt tiltaltes far, så tiltalte var bekendt med, hvordan den
var indrettet.
Han så nærmest slet ikke bilen, som han stødte sammen med, før sammen -
stødet skete. I dag husker han kun; at bilen pludselig befandt sig foran ham;
hvorefter alt blev sort. Da han kom til sig selv igen; befandt han sig på syge -
hus. Han er ikke i tvivl om, at der var tre personer, der befandt sig i bilen,
der mistede livet; mens den fjerde person i den kom alvorlig til skade som
følge af sammenstødet:.
Afstanden mellem de to boliger var ca. 9 kilometer.
<anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret, hun den 9. december 2018 om
formiddagen var fører af en bil, der kørte ad Hodsagervej i retning mod Mej-
rup 0g Holstebro Hun havde tre passagerer med i bilen. De var kørt fra Ikast
ved 10-tiden. Hun vil tro, at klokken var mellem 10.30 og 10.40,da de mød-
te en modkørende sølvgrå bil. Hendes svigersøn; der var en af passagererne i
hendes bil, og som har mere forstand på biler end hende, sagde, at det var en
Ford Mondeo. Den kørte uden kørelys og meget hurtigt. De hæftede sig sær-
lig ved bilen og dens kørsel, fordi den; da den nærmede sig, trak over mod
hendes bil. Hun nåede at tænke; at føreren af bilen sikkert prøvede at køre
fra politiet, siden han kørte sådan. Det er selvfølgelig meget vanskeligt for
hende at sige præcist; hvor hurtigt bilen kørte, men efter hendes bedste vur-
dering var det mindst 120-130 kmlt. Da hun så bilen trække over mod hen -
de, trak hun pr. instinkt mod højre. Hun er sikker på, at både venstre for- og
baghjul på den modkørende bil overskred vejens midterafmærkning. Bagef-
ter var både hun og de andre i hendes bil rystede.
Hun har kørt strækningen mellem Ikast og Holstebro flere gange, blandt an-
det fordi hun jævnligt har besøgt familie i Struer.
Ugen efter kørte hun strækningen igen. Hun konstaterede ved den lejlighed;
at hun må have mødt den modkørende bil 400-500 meter nordvest for T-
krydset Brogårdsvej /Hodsagervej i retning mod Mejrup.
Da hun mødte den modkørende bil, befandt hendes bil sig midt i vognbanen
for færdslen i retning mod Mejrup 0g Holstebro.
<anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at han både har virksomhed
og bor på <anonym>Adresse</anonym> Fra hans virksomhed og bopæl er der 300-400 me-
ter op til enden af <anonym>Vej</anonym> der møder Hodsagervej. Han har monteret
overvågningskameraer, der filmer, når der er bevægelse foran dem. De akti-
veres, når der kører færdsel på <anonym>Vej</anonym> Ved gennemgang af optagelser -
ne fra overvågningskameraerne har han konstateret, at en lastbil 0g en vare -
vogn kørte fra hans virksomhed kl. kl. 10.32. Han kørte ifølge de samme ka-
meraer selv derfra kl. 10.38. Alle tre køretøjer kørte op til T-krydset ved
Hodsagervej. Da han kom op til krydset, var ulykken sket. Efterfølgende tal -
te han både med føreren af lastbilen og føreren af varevognen. De har begge
forklaret ham, at ulykken endnu ikke var sket, da de passerede T-krydset;
hvilket altså må have været nogle få minutter før ham.
Bilinspektør <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret, at han blev tilkaldt
den 9. december 2018 i anledning af ulykken. Da han kom til stedet over
middag, befandt bilerne sig stadig på ulykkesstedet. Han foretog en kort in-
spektion af begge biler på stedet; inden de blev fjernet.
Foreholdt sin erklæring i sagen, bilag 1.38, har han forklaret; at han i det he -
le kan vedstå det, der er anført i den.
Nærmere foreholdt punktet Uheldsdata, punkt 3.1 uheldsforløb, har han for -
klaret, at han heri har givet sin vurdering af, hvor 0g hvordan ulykken skete.
Dette har han blandt andet gjort ud fra, hvor bilerne var placeret. Hans be-
regning af hastigheden som Ford Mondeoen kørte med, da sammenstødet
skete, har han foretaget ud fra, at Citroën Cl eren holdt helt stille, da sam-
menstødet skete. Han kan dog ikke udelukke, at Cl 'eren kan havde kørt med
ganske lav hastighed. Ved sammenstødet er den blevet ramt bagi, men lidt
ude i venstre side. Derved er den blevet skubbet meget voldsomt fremad ud
mod venstre, samtidig med at den har roteret. Ved sammenstødet er
Mondeo en blevet skadet ved højre forhjul, hvilket har været årsag til, at den
er fortsat fremad, samtidig med at den er blevet trukket ud mod højre i for-
hold til kørselsretningen.
Foreholdt punkt 3.2. har han forklaret, at der ingen bremsespor var på stedet
1 anledning ulykken: Der var lidt vådt føre, men det ændrer ikke på, at ingen
af bilerne efter hans opfattelse havde aktiveret bremser, da sammenstødet
skete. Der var som anført et såkaldt "hugmærke" , der viste, hvor præcist bil-
erne var placeret;, da kollisionen mellem dem skete. Til belysning heraf var
der også en mængde glassplinter og andre vragdele; der var spredt ud nær-
mest i en vifte hen over strækningen frem til de t0 steder; hvor bilerne holdt
stille efter kollisionen. Der var dagslys, da han ankom til ulykkesstedet; 0g
det må der også have været, da ulykken skete. I tidsrummet fra ulykken var
sket, til han nåede frem dertil, var der faldet regnbyger.
Foreholdt side 9, punkt 6, har han forklaret, at hvis bremselyset havde været
tændt på Mondeoen i forbindelse med sammenstødet; havde det afsat sig
spor i form af de såkaldte "slyngninger" på glødetråden i selve pæren til
bremselyset.
Foreholdt side 11, punkt 6, har han forklaret; at det samme sådan set gør sig
side 10
gælden i forhold til C1´eren. Der er altså stor san dsynlighed for, at bremse-
lyset heller ikke har været aktiveret på C1´eren. F oreholdt samme punkt side
12 øverst har han forklaret, at der altså er noget større usikkerhed, om hvor-
vidt det venstre blinklys på C1´eren har været akti veret. Det skyldes, at be-
lastningen af glødetråden ikke er så stor i et blin klys, som i et bremselys.
Dette skyldes igen, at blinklyset i sagens natur bl inker.
Foreholdt side 12, punkt 9, sammenholdt med billede r, der fremgår af den
vedhæftede fotomappe, har han forklaret, at disse s iger noget om grundlaget
for hans hastighedsberegning. I den indgår der en l ang række momenter
blandt andet en såkaldt ”fælleshastighed” for biler ne, som han har beregnet
til ca. 90 km/t, inden de fortsatte i hver sin retn ing, bilernes vægt og underla-
get på sammenstødsstedet. Det er på grundlag heraf, at han har beregnet sig
frem til, at Mondeoens hastighed i sammenstødsøjebl ikket mest sandsynligt
var på 152 km/t plus/minus 15 km/t.
Hvis man generelt skal prøve at sætte standselængde ”på formel” i forhold
til hastighed, er det ikke helt forkert at udtrykke den som ”hastigheden angi-
vet i meter pr. sekund i anden divideret med 16”, h vilket fører til, at standse-
længden ved en hastighed på 137 km/t vil være på om kring 90 m.
Hvis C1´en ikke holdt helt stille ved sammenstødet, vil det efter hans bereg-
ningerne medføre, at Mondeoens mest sandsynlige has tighed var endnu stør-
re end 152 km/t. Han er sikker på, at C1´eren ikke var begyndt at svinge til
venstre, da sammenstødet skete. I så fald ville sam menstødet have udviklet
sig anderledes. Hovedårsagen til de alvorlige følge r af sammenstødet er og
bliver efter hans vurdering den høje hastighed, som Mondeoen kørte med.
Tiltaltes personlige forhold
Tiltalte er ved en dom afsagt af en lettisk domstol straffet den 27. marts
2017 for spirituskørsel. Kørslen foregik den 12. fe bruar 2017, og tiltalte hav-
de en alkoholpromille i blodet på 1,03.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kort efter den 9. de-
cember 2018 skulle havde været rejst hjem til Letla nd. Det var hans plan at
vende tilbage til Danmark i begyndelsen af 2019 for igen at arbejde. Han bor
normalt i Letland med sin kæreste og deres fælles b arn. Desuden har han et
barn fra tidlige forhold, som han betaler bidrag ti l. I Letland har han intet ar-
bejde. Han har ingen familie eller anden tilknytnin g til Danmark, bortset fra
den arbejdsmæssige.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet f ra den 10. december
2018.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyld
På ulykkesstedet er den højst tilladte hastighed 80 kmlt.
Retten lægger efter af erklæringen og vidneforklaringen fra bilinspektør <anonym>Vidne 3</anonym>
til grund, at tiltalte kørte mindst 137 kmlt; da han i en Ford Mondeo stødte
sammen med den Citroën Cl, der blev ført af <anonym>Forurettede 1</anonym>
Efter vidneforklaringen fra <anonym>Vidne 1</anonym> lægger retten til grund, at det var
tiltalte, som hun mødte, kort efter at hun havde passeret T-krydset Brogårdsvej/
Hodsagervej; at han kørte bilen; uden at nærlyset var tændt, og at han overskred
vejens midterafmærkning med bilens venstre for- og baghjul.
På baggrund af det fremlagte kort- og billedmateriale sammenholdt med det; der
fremgår af videooptagelserne udarbejdet af politiet, skete ulykken på et sted, hvor
oversigtsforholdene både som følge af vejens forløb og vejrforholdene må beteg-
nes som gode. Tiltalte har således efter rettens vurdering haft gode muligheder for
at se bilen; som han stødte sammen med, længe inden sammenstødet skete.
Det fremgår imidlertid af hans forklaring, at han først så bilen, lige før sammenstø-
det skete. Rigtigheden af hans forklaring herom underbygges udover oplysningen
om hans høje hastighed = af, at der ved bilinspektørens undersøgelser hverken er
fundet tegn på, at tiltalte har forsøgt at undgå sammenstødet ved at bremse eller
styre udenom.
Under disse omstændigheder må tiltaltes kørsel efter rettens vurdering karakterise -
res som hasarderet og udtryk for, at tiltalte har kørt med en stor grad af uagtsom-
hed/uansvarlighed.
Ulykken skete i hvert fald mindre end 8 timer, efter at han havde indtaget spiritus i
et sådant omfang, at hans alkoholpromille i blodet den 9. december 2018 kl. 11.50
var mindst 1,46.
Når retten sammenholder dette med, at han ikke tidligere har erhvervet kørekort,
men er dumpet to gange til køreprøve i Letland, 0g at han så sent som den 27.
marts 2017 blev straffet i Letland for spirituskørsel, der skete den 12. februar 2017
med en promille på 1,03, hvilket også ville have været i strid med de danske regler
om spirituskørsel, foreligger der efter rettens vurdering et fuldt tilstrækkeligt
grundlag for at karakterisere hans kørsel som særlig hensynsløs (vanvidskørsel) .
Det er således også rettens vurdering, at tiltalte ved sin kørsel har udvist en grad af
uagtsomhed, der er mindst lige så stor, som i de tilfælde hvor der er sket uagtsomt
manddrab i forbindelse med spirituskørsel; og gerningsmanden har kørt eksempel -
vis venstre omkring helleanlæg over for rødt eller foretaget overhaling over dob -
belte spærrelinjer.
Som følge heraf og af tiltaltes delvise erkendelse er det efter rettens vurdering også
bevist; at tiltalte i det hele er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straf 0g frakendelse
Ved fastsættelsen af straffen har retten i skærpende retning lagt vægt på de om-
side 12
stændigheder, der også er anført som begrundelse fo r, at tiltaltes kørsel må karak-
teriseres som særlig hensynsløs. Som konsekvens af tiltaltes hensynsløse kørsel i
spirituspåvirket tilstand mistede tre personer live t, mens en fjerde kom alvorligt til
skade.
På baggrund heraf heraf og af det, der fremgår af den nyeste retspraksis på områ-
det, navnlig Vestre Landsrets dom af 30. april 2018 (UfR 2018.2477), fastsætter
retten fængselsstraffen til 3 år, jf. færdelslovens § 117, stk. 2, nr. 4 og nr. 8, jf .
stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1, jf. straffelovens § 84, stk. 2, færdselslovens §
117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 80, stk. 1, § 118, stk. 7,
jf. § 3, stk. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, st k. 1, nr. 2, § 33a, stk. 1, § 15, stk.
1, § 26, stk. 1, og straffelovens § 241, 2. pkt., j f. 1. pkt. og § 249, 2. pkt., jf.
1 pkt.
Tiltalte frakendes retten til at erhverve førerret til motordrevet køretøj, hvor-
til der kræves kørekort, bortset fra lille knallert , i 10 år fra endelig dom, jf.
færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, 4, 6 og 7 , jf . § 125, stk. 1, nr. 1, 3 og 8.
Når frakendelsen ikke sker for bestandig, skyldes d et alene, at tiltalte ikke
tidligere er frakendt førerretten i Danmark.
Udvisning
Betingelserne for at udvise tiltalte er opfyldt, jf . udlændingelovens § 24, nr.
2, jf. § 26, stk. 1.
Efter rettens vurdering må den ødøvede kriminalitet anses at udgøre en reel,
umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der b erører en grundlæggende
samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29.
april 2004.
Efter tiltaltes oplysninger om sine personlige forh old har han ikke en sådan
tilknytning til Danmark, at udvisning kan anses at være i strid med proporti-
onalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med
artikel 28, stk. 1.
Opholdsdirektivet er således heller ikke til hinder for, at tiltalte udvises, jf.
herved direktivets artikel 33, stk. 1, og udlænding elovebns § 26 b, stk. 3.
Derfor tager retten udvisningspåstanden til følge m ed indrejseforbud som
bestemt nedenfor, jf. udlændigelovens § 32, stk. 2, nr. 5.
Erstatning
Retten tager efter retsformandens bestemmelse ersta tningspåstandene til føl-
ge, i det omfang de angår udgifter til begravelse o g godtgørelse til efterle-
vende forældre, børn og søskende, jf. erstatningsan svarslovens § 26 a. De
øvrige erstatningskrav tager retten ikke under pådø mmelse.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 3 år.
Tiltalte frakendes retten til at erhverve førerret til motordrevet køretøj, hvor-
til der kræves kørekort;, bortset fra lille knallert; i 10 år fra endelig dom_
Tiltalte udvises af Danmark: Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandigt.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale
til <anonym>Erstatningspart 1</anonym> 150.000 kr.,
til <anonym>Forurettede 4</anonym> 150.000 kr., 0g
til <anonym>Erstatningspart 2</anonym> 0g <anonym>Erstatningspart 3</anonym> til sammen
190.880,60 kr.
| 26,958 | 28,096 |
||||||
993
|
Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 1, jf. § 53, stk. 1. Påstand om frakendelse af førerretten samt udvisning
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Randers
|
SS-6040/2019-RAN
|
Øvrige straffesager
|
1. instans
|
13/22
|
Færdsel;
Udlændinge;
|
Rettighedsfrakendelse;
|
Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
|
Nej
|
4200-80201-00428-19
|
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 30. juni 2020
Rettens nr. 7-6040/2019
Politiets nr. 4200-80201-00428-19
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født Dato
Anklageskrift er modtaget den 18. december 2019.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 1, jf. § 53, stk. 1, ved den 25.
november 2019 kl. 17.01 at have ført varebil Reg. nr. ad Randersvej ved
Syvveje i Mørke efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at al-
koholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 2,00 promil-
le.
(Blodprøve udtaget samme dag kl. 17.52 viste en alkoholkoncentration på
mindst 3,04 promille).
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes førerretten, jf.
færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, stk. 2, 1. led, jf. stk. 1.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør
af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, jf. § 32, stk. 1, jf. stk. 2, nr.
1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Tiltalte har påstået frifindelse overfor udvisningspåstanden.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han den 25. november 2019 førte den omhandlede
Std 75272
side 2
varebil, som tilhører Virksomhed, hvor han var og stadig er ansat. Han var
alene i bilen og blev standset under kørslen. Inden kørslen drak han ved
17.00-tiden halvdelen af en 0,7 cl flaske hjemmebrændt spiritus og ikke
anden alkohol. Han drak ikke i bilen. Han havde lige fået fri. Han mødte to
ukendte landsmænd, som havde flasken med hjemmebrændt med. De drak
for at fejre hans fødselsdag.
Han bor stadig Adresse i By og er ansat som murerarbejdsmand i
Virksomhed. Han er indforstået med at udføre samfundstjeneste i
forbindelse med en eventuel betinget dom. Han har ikke et alkoholproblem.
Han har lært engelsk på produktionsskole og taler engelsk med sin
arbejdsgiver.
Tiltalte har den 23. juni 2020 supplerende forklaret, at han stadig bor og ar-
bejder i Danmark. Han er ansat hos den samme arbejdsgiver og bor i en
bolig som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Han er ansat på ubestemt tid.
Hvis han dømmes i sagen, mister han ikke sit arbejde - heller ikke selvom
han ikke har kørekort.
Tiltaltes kørekort har været inddraget af politiet fra den 9. december 2019.
Kriminalforsorgen har i erklæring af 10. februar 2020 udtalt, at tiltalte skøn-
nes egnet til samfundstjeneste og ikke har et behandlingskrævende alkohol-
misbrug.
Udlændingestyrelsen har i erklæring af 29. december 2019 blandt andet ud-
talt:
"Opholdsgrundlag og længde
Den 13. november 2018 fik pågældende registeringsbevis efter EU-op-
holdsbekendtgørelsen og blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregi-
ster. ..............................
......................................
Udvisningshjemmel
Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at
betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24,
nr. 2.
....................................
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelo-
vens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre
dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
side 3
ser.
Udlændingestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at det følger af
udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5
kun finder anven-delse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det
omfang det er fo-reneligt med disse regler, samt at det følger af EU-
domstolens praksis, at ud-visning af en EU/EØS-statsborger kun er
berettiget, såfremt den pågælden-des tilstedeværelse eller adfærd udgør en
virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende
samfundshensyn.
Udlændingestyrelsen skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er
om-fattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de
principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri be-
vægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på § 36 i be-
kendtgørelse nr. 239 af 10. marts 2019 (EU-opholdsbekendtgørelsen), som
vedlægges i kopi.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens
karak-ter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 20
dages va-righed sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens §
26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at
anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlæg-
ges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2."
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. færdselslovens § 117, stk. 1, nr.
3, jf. stk. 2, nr. 1, jf. § 53, stk. 1.
Tiltalte har erklæret sig villig til at udføre samfundstjeneste.
Da tiltalte efter Kriminalforsorgens erklæring er egnet hertil, gøres dommen
betinget, med de vilkår, der er anført nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63,
jf. § 56, stk. 1.
Det fremgår af personundersøgelsen, at tiltalte har en årsindkomst på ca.
240.000 kr.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 12.000 kr., jf. straffelovens § 64, jf. §
58, stk. 2.
side 4
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Tiltalte frakendes førerretten i 3 år fra den 9. december 2019, jf. færdselslo-
vens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, stk. 2, 1. led, jf. stk. 1.
Tiltalte er statsborger i Polen. Han har haft fast ophold i Danmark siden den
13. oktober 2018.
Tiltalte er nu idømt en betinget fængselsstraf på 20 dage. Betingelserne for
udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 2, er således opfyldt.
Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, skal en begrænsning i retten til fri
bevægelighed og ophold kunne begrundes i hensynet til bl.a. den offentlige
orden eller sikkerhed. Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende
begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal
udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en
grundlæggende samfundsinteresse.
Tiltalte er straffet med en betinget dom for et 1. gangstilfælde tilfælde af
spirituskørsel med en promille på 3,04. Tiltalte er efter det oplyste ikke
tidligere straffet, og det findes ikke ud fra personundersøgelsen, at tiltalte
har et misbrug af alkohol. Han har siden 2018 haft bopæl i Danmark og har
fast arbejde. På denne baggrund findes tiltaltes adfærd ikke at udgøre en
reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en
grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2.
led.
Da betingelserne for udvisning således ikke er opfyldt, jf. udlændingelovens
§ 26 b, frifinder tiltalte herfor.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, skal straffes med fængsel i 20 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig
dom.
2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udfø-re
ulønnet samfundstjeneste i 40 timer.
3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden, der op-
hører ved længstetidens udløb.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde bøde på 12.000 kr.
side 5
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-
ves kørekort, i 3 år fra den 9. december 2019.
Tiltalte frifindes for påstanden om udvisning.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
|
RETTEN RANDERS
Udskrift af dombogen
D0 M
afsagt den 30.juni 2020
Rettens nr. 7-6040/2019
Politiets nr. 4200-80201-00428-19
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
Født <anonym>Dato</anonym>
Anklageskrift er modtaget den 18. december 2019.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
færdselslovens $ 117, stk. 1, nr. 3,jf. stk. 2, nr. 1,jf. $ 53, stk. 1, ved den 25.
november 2019 kl. 17.01 at have ført varebil <anonym>Reg nr.</anonym> ad Randersvej ved
Syvveje i Mørke efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang; at al-
koholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 2,00 promil-
le
(Blodprøve udtaget samme dag kl. 17.52 viste en alkoholkoncentration på
mindst 3,04 promille) .
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes førerretten; jf.
færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 1,jf. 8 128, stk. 2, 1.led, jf. stk. 1.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør
af udlændingelovens $ 49, stk. I,jf. $ 24, nr 2,jf. $ 32, stk. 1,jf. stk. 2, nr
1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum; som retten fastsætter;
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Tiltalte har påstået frifindelse overfor udvisningspåstanden.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han den 25. november 2019 førte den omhandlede
varebil, som tilhører <anonym>Virksomhed</anonym> hvor han var og stadig er ansat. Han var
alene i bilen og blev standset under kørslen. Inden kørslen drak han ved
17.00-tiden halvdelen af en 0,7 cl flaske hjemmebrændt spiritus og ikke
anden alkohol. Han drak ikke i bilen. Han havde lige fået fri. Han mødte to
ukendte landsmænd, som havde flasken med hjemmebrændt med. De drak
for at fejre hans fødselsdag:
Han bor stadig <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> 0g er ansat som murerarbejdsmand i
<anonym>Virksomhed</anonym> Han er indforstået med at udføre samfundstjeneste i
forbindelse med en eventuel betinget dom: Han har ikke et alkoholproblem.
Han har lært engelsk på produktionsskole og taler engelsk med sin
arbejdsgiver.
Tiltalte har den 23.juni 2020 supplerende forklaret; at han stadig bor og ar-
bejder i Danmark. Han er ansat hos den samme arbejdsgiver 0g bor i en
bolig som arbejdsgiveren stiller til rådighed: Han er ansat på ubestemt tid:
Hvis han dømmes i sagen, mister han ikke sit arbejde heller ikke selvom
han ikke har kørekort.
Tiltaltes kørekort har været inddraget af politiet fra den 9. december 2019.
Kriminalforsorgen har i erklæring af 10. februar 2020 udtalt, at tiltalte skøn-
nes egnet til samfundstjeneste og ikke har et behandlingskrævende alkohol-
misbrug;
Udlændingestyrelsen har i erklæring af 29. december 2019 blandt andet ud-
talt:
"Opholdsgrundlag og længde
Den 13.november 2018 fik pågældende registeringsbevis efter EU-op-
holdsbekendtgørelsen og blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregi -
ster:
Udvisningshjemmel
Udlændingestyrelsen er af den opfattelse; at opholdets karakter fører til, at
betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 24,
nr. 2
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis; at det følger af bestemmelsen i udlændingelo-
vens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22-24, medmindre
dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
side 3
ser.
Udlændingestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at det følger af
udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger , der følger af kapitel 3-5
kun finder anven-delse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det
omfang det er fo-reneligt med disse regler , samt at det følger af EU-
domstolens praksis, at ud-visning af en EU/EØS-statsbor ger kun er
berettiget, såfremt den pågælden-des tilstedeværelse eller adfærd udgør en
virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende
samfundshensyn.
Udlændingestyrelsen skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er
om-fattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de
principper , der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri be-
vægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på § 36 i be-
kendtgørelse nr . 239 af 10. marts 2019 (EU-opholdsbekendtgørelsen), som
vedlægges i kopi.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens
karak-ter , og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 20
dages va-righed sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens §
26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at
anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlæg-
ges i medfør af udlændingelovens § 24, nr . 2."
Rettens begrundelse og afgør else
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. T ilståelsen støttes af de op-
lysninger , der i øvrigt foreligger . Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straf fen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. færdselslovens § 1 17, stk. 1, nr .
3, jf. stk. 2, nr . 1, jf. § 53, stk. 1.
Tiltalte har erklæret sig villig til at udføre samfundstjeneste.
Da tiltalte efter Kriminalforsor gens erklæring er egnet hertil, gøres dommen
betinget, med de vilkår , der er anført nedenfor , jf. straf felovens § 62 og § 63,
jf. § 56, stk. 1.
Det fremgår af personundersøgelsen, at tiltalte har en årsindkomst på ca.
240.000 kr .
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 12.000 kr ., jf. straf felovens § 64, jf. §
58, stk. 2.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Tiltalte frakendes førerretten i 3 år fra den 9. december 2019,jf. færdselslo-
vens 8 126, stk. 1, nr I,jf. $ 128, stk. 2, 1.led, jf. stk. 1.
Tiltalte er statsborger 1 Polen. Han har haft fast ophold i Danmark siden den
13. oktober 2018.
Tiltalte er nu idømt en betinget fængselsstraf på 20 dage. Betingelserne for
udvisning efter udlændingelovens $ 24,nr. 2, er således opfyldt.
Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, skal en begrænsning i retten til fri
bevægelighed og ophold kunne begrundes i hensynet til bl.a. den offentlige
orden eller sikkerhed Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende
begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal
udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en
grundlæggende samfundsinteresse.
Tiltalte er straffet med en betinget dom for et 1. gangstilfælde tilfælde af
spirituskørsel med en promille på 3,04. Tiltalte er efter det oplyste ikke
tidligere straffet; og det findes ikke ud fra personundersøgelsen; at tiltalte
har et misbrug af alkohol. Han har siden 2018 haft bopæl i Danmark og har
fast arbejde. På denne baggrund findes tiltaltes adfærd ikke at udgøre en
reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en
grundlæggende samfundsinteresse jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2,2
led.
Da betingelserne for udvisning således ikke er opfyldt, jf. udlændingelovens
8 26 b, frifinder tiltalte herfor
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 20 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig
don.
2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udfø-re
ulønnet samfundstjeneste i 40 timer:
3 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden; der op-
hører ved længstetidens udløb.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde bøde på 12.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-
ves kørekort, i 3 år fra den 9. december 2019.
Tiltalte frifindes for påstanden om udvisning.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger:
<anonym>Dommer</anonym>
| 7,902 | 7,910 |
||||
994
|
Byrettens dom stadfæstet
|
Endelig
|
Straffesag
|
Vestre Landsret
|
SS-707/2016-VLR
|
Almindelig domsmandssag
|
2. instans
|
3550/22
|
Efterforskning og straffeproces;
Falsk forklaring/falsk anklage;
Færdsel;
|
Nej
|
afsagt den 17. august 2016 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lars E. Andersen;
Esben Hvam 0g Chris Olesen med domsmænd) i ankesag
VL. S-0707-16
Anklagemyndigheden
mod
født den 1947
(advokat Mette Grith Stage, Fredericia)
Retten i Sønderborg har den 5. april 2016 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. KOI -
5746/2015) .
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 2 og 4, subsidiært formildelse, herunder at der ikke
sker rettighedsfrakendelse; eller rettighedsfrakendelsen sker for en kortere periode.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans
1 forhold 2 0g 4 samt skærpelse med hensyn til rettighedsfrakendelsestidens længde.
Supplerende oplysninger
Der er også for landsretten afspillet en lydoptagelse af tiltaltes vidneforklaring afgivet den
16. december 2014 i en straffesag mod
Iforbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen den 1. august 2016 foretaget en
personundersøgelse vedrørende tiltalte.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne
har for landsretten i det væsentlige
forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forhold 2, at han ikke husker, om han forud
for straffesagen mod for overtrædelse af straffelovens 8 119, stk. 1, havde
drøftet sagen med ham. Han tror det dog ikke; da han først to dage inden hovedforhandlin -
gen blev klar over; at han selv havde overværet den episode; som straffesagen angik. Han
fører normalt en log om forløbet i sine sager. Foreholdt notatet, der fremgår af hans brev af
15. december 2014 til Retten i Sønderborg, hvorefter han skulle finde avisudklip fra
tidligere sag frem; har han en fornemmelse af, at det drejer sig om en artikel fra Jydske-
Vestkysten. Foreholdt en artikel af 5. november 2013 fra JydskeVestkysten har han forkla-
ret, at artiklens tekst passede med hans erindring. Han mener ikke, at han læste artiklen i
forbindelse med sagen mod om overtrædelse af straffelovens 8 119, stk. 1.
Uanset sit notat om avisudklippet mener han, at han først blev opmærksom på, at han hav-
de kendskab til den pågældende episode; da han læste op på sagen den 14. december 2014.
Han blev da i tvivl om sin habilitet og fandt også, at det med hans kendskab til episoden
var hans pligt at melde sig til sagen som vidne. afsonede i december måned 2014 en
straf, og han havde ikke haft møde med ham om sagen. Den første gang, han var i telefo-
nisk kontakt med om sagen; var, da der opstod spørgsmål om forsvarerskift . Han
nævnte for at han nok ville være mere til gavn for ham som vidne end som forsva-
rer. De talte ikke i øvrigt om sagen under denne telefonsamtale.
Han opfattede episoden den 31. oktober 2013 under nævningesagen mod således
som han har gengivet den i brevet af 15. december 2014 til Retten i Sønderborg. Han skrev
brevet for at begrunde sit ønske om at udtræde som forsvarer.
Forholdene under nævningesagen den pågældende dag var kaotiske 0g præget af et højt
lydniveau. Han var vantro over retsformandens ageren 0g havde sit fokus på denne. Han
oplevede derfor kun, at betjentene greb fat i gennem de lyde, han hørte. Han
opfattede det således; at blev smidt ned på gulvet 0g slæbt af sted langs gulvet, men
er efter at have hørt vidneforklaringerne fra betjentene kommet i tvivl om; hvad han egent-
lig har oplevet.
Han vendte sig først og kiggede på halvvejs henne mod lytterummet; hvor
betjentene slæbte ham af sted. Betjentene bragte til lytterummet mod hans vilje. Han
så var i hvert fald ikke op-
rejst. knæ eller fødder, der rørte
gulvet. Han husker ikke; om der blev taget førergreb på
Det gik meget hurtigt, fra betjentene greb fat i til denne befandt sig i lytterummet.
Han har fortolket sin oplevelse af lydene under episoden; men han er i dag ikke sikker på,
at han så blive lagt ned på gulvet og slæbt hen ad dette.
Han blev siddende på sin plads, indtil var kommet ind i lytterummet, hvorefter han
gik hen til indgangen til rummet. Han kunne se betjentenes rygge, mens lå med
hovedet ved indgangen til lytterummet. Det er ikke rigtigt; når det fremgår af retsbogen af
15. januar 2015, at han kom hen til lytterummet allerede samtidig med, at var blevet
ført derind.
Han kan udelukke, at fremsatte trusler i det tidsrum, hvor han var i nærheden af
men det var han ikke under hele forløbet. De sidste to linjer på side 1 i hans brev af
15. december 2014 skal ikke forstås således, at han var tæt på hele tiden, men der-
imod således at
Retsformanden sluttede retsmødet den pågældende dag efter episoden; og det betød, at
vidner blev sendt hjem uden at afgive forklaring.
var ikke til stede ved
lytterummet, da tiltalte kom derhen.
Han ville klage over betjentenes behandling af og han troede frem til byretssagen;
at klagen var under behandling. Efter byretssagen kontrollerede han; om klagen var sendt;
men han har ikke kunnet konstatere, at den er sendt.
Isin tid havde han en klar opfattelse af at have set tiltalte blive kastet på gulvet; men han er
nu kommet i tvivl.
Han husker ikke, om han havde overvejet; at ikke ville få en tillægsstraf, hvis han
blev dømt for trusler. Men det ville have været hans opfattelse; hvis han var blevet spurgt.
Han har om forhold 3 supplerende forklaret; at han ikke kontrollerede systematisk, at hans
sekretær ikke sendte politirapporter til hans klienter i straffesagerne, men
sekretæren havde en klar instruktion herom. Han og har i tidens løb talt om,
at det var vigtigt ikke at udlevere politirapporter til klienterne. var pligtop-
fyldende; 0g han har aldrig været udsat for, at hun ikke fulgte hans instruks . Han var derfor
meget overrasket over fejl.
Han har om forhold 4 supplerende forklaret, at han ikke kan huske at have afsendt mail af
12. januar 2015 til men ikke vil bestride, at den er afsendt. Han kan fortsat
ikke forklare, at det af mailen fremgår; at de nyeste akter er sendt til venlig orientering.
Han ved ikke; om bilagene i straffesagen mod blev modtaget af hans kontor
pr. post, da han ikke selv modtager post. Han kan ikke huske; om der var vedhæftet doku-
menter til mail af 12.januar 2015, men han gik ud fra, at sådanne doku-
menter måtte være bekendt. Han kan ikke forstå, at han selv skulle have
sendt bilag til i sin mail senere samme dag
Han ville tro, at bilagene kunne udleveres, når var bekendt med dem fra
andre sager.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han har været advokat og haft møderet
for landsret siden 1981. Han har arbejdet med alle retsområder. De sidste 20 år har han
primært arbejdet med straffesager. Han bor i 0g virker fortsat som advokat.
har supplerende forklaret, at lytterummet i nævningeretssalen
befinder sig i samme side af retssalen, som tiltalte sad. Der var nok 4-6 meter fra tiltaltes
plads til lytterummet. De måtte holde godt fast i for at få ham ført ind i lytterummet.
fremsatte truslerne mod dem kort efter, at han var blevet lagt ned i lytterummet. Det var
først; da skulle op at stå, at vidnet bemærkede tiltalte På det tidspunkt havde de
givet sparkede ud efter
både ham og hans kollega i lytterummet 0g sparkede til en vifte.
Det kan godt passe, at han i sin vidneforklaring har beskrevet det som en slåskamp.
Han mener, at han efter sin forklaring til politirapport den 19. december 2013 læste rap-
porten igennem; men kan ikke sige det i dag.
har supplerende forklaret, at der var ca. 10 meter fra tiltaltes pla -
cering i nævningeretssalen til lytterummet. Lytterummet befandt sig skråt bagved tiltalte.
var aggressiv og spændte imod, da de ville føre ham til lytterummet; og de førte
ham med førergreb til lytterummet. Vidnet opfattede dog ikke situationen som så voldsom
Han bemærkede først tiltalte stå ved indgangen til lytterummet; da de havde fået kontrol
over
Hvis det fremgår af hans forklaring i retsbogen af 15.januar 2015, at han 0g
trak med
hen til lytterummet, er det korrekt. Han husker det ikke i dag;
har supplerende forklaret, at døren til lytterummet i nævningerets -
salen altid er lukket, og at han derfor gik hen for at åbne den for betjentene. Han husker det
således, at han gik hen til lytterummet, da retsformanden besluttede, at skulle i lytte-
rum. Da betjentene førte til lytterummet, havde han allerede åbnet døren til lytte -
rummet og tændt lyset. Han stod ved lytterummet under resten af forløbet og kunne se,
hvad der foregik derinde. Betjentene førte derhen med et fast greb.
Tiltalte kom først ned mod lytterummet, da var bragt ind i lytterummet. Han stod
med indgangsdøren skråt bag sig 0g kunne under forløbet se både retsformanden og tiltalte.
har 'supplerende forklaret; at betjentene trak ham op af stolen for at bringe
ham til lytterummet; samtidig med at han gjorde modstand. Hans stol blev derved skubbet
tilbage; således at tiltalte ikke kunne rejse sig fra sin stol.
Han blev af betjentene skubbet ind i lytterummet og lagt ned på gulvet, således at han lå
med ansigtet ud mod retssalen. Han kunne se, hvad der skete i retssalen. Under episoden
faldt en ventilator 0g en stol på gulvet i lytterummet; 0g betjentene lagde sig oven på ham.
Han havde svært ved at trække vejret. Han skældte betjentene ud. Tiltalte kom først derhen
efter et stykke tid og bad betjentene behandle vidnet skånsomt. Der gik et stykke tid, fra
tiltalte kom hen til lytterummet, før kom derhen.
Han og tiltalte talte sammen kort forud for hovedforhandlingen i sagen mod ham for trus -
ler, og han bad da tiltalte om at vidne i sagen. De talte ikke derudover om sagen.
har supplerende forklaret; at tiltalte førte kontrol med hendes arbejde i
starten af hendes ansættelse; mens hun navnlig de sidste år af sin ansættelse arbejdede me-
re selvstændigt.
Hun havde en klar instruks om ikke at videresende politirapporter til klienter i straffesager.
Når advokatkontoret modtog sagsmateriale i øvrigt fra politiet; spurgte hun tiltalte fra gang
til gang, om det kunne videresendes til klienten. Det kunne f.eks. dreje sig om lægeligt
materiale.
Hun kan ikke huske; på hvilken måde advokatkontoret modtog det materiale fra politiet;
som er omtalt i fremsendelsesbrevet af 9. januar 2015. Hun videresendte af egen drift ma-
terialet til idet hun mente, at han kendte det i forvejen. Det var for at infor-
mere om, at materialet også var en del af straffesagen: Hun sendte sin mail til
1 kopi til tiltalte; fordi det var en besværlig klient.
Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 2
Det fremgår af lydoptagelsen af tiltaltes vidneforklaring under hovedforhandlingen den 16.
december 2014 (trusselssagen), at tiltalte afgav en detaljeret forklaring om forløbet i retten
den 31. oktober 2013 (nævningesagen), 0g at han herunder tre gange forklarede; at
blev kastet ned på gulvet i retssalen. Forklaringen på dette punkt var uden forbe -
hold, 0g tiltalte nævnte herved ikke -i modsætning til hvad han har forklaret for landsret-
ten at forklaringen alene skulle være baseret på det lydindtryk, han fik af forløbet. For -
klaringen stemmer tillige med gengivelsen af forløbet i tiltaltes brev af 15. december 2014
til Retten i Sønderborg.
Vidnerne politiassistent har begge
afvist; at de kastede ned på gulvet; eller at han overhovedet var nede på gul -
vet i retslokalet; og dette støttes af forklaringerne afgivet af
Landsretten lægger herefter til grund, at tiltaltes forklaring herom er urigtig.
I tiltaltes brev af 31. oktober 2013 til dommeren i nævningesagen; hvor tiltalte på detaljeret
måde beskrev forløbet i retten tidligere samme dag; hvor var blevet ført til
lytterummet, omtales ikke; at skulle være blevet kastet ned på gulvet i retslo -
kalet. Med den bemærkning og i øvrigt med samme begrundelse som anført af byretten
tiltræder landsretten; at tiltalte må have vidst, at han ved sin forklaring på dette punkt afgav
falsk forklaring Det bemærkes herved, at tiltalte som advokat har været bekendt med, at
det til en sandfærdig forklaring hører at give udtryk for eventuel tvivl, 0g at tiltaltes forkla -
ring som anført blev afgivet uden forbehold.
er dømt for den 16. december 2014 med trusler om vold at have overfaldet
1 lytterummet til retssalen, jf. straffelovens $ 119, stk. 1 (trusselssagen).
Efter sin forklaring opdagede tiltalte to dage før hovedforhandlingen den 16. december
2014, at han havde overværet episoden; 0g han lod sig derfor afbeskikke som forsvarer i
sagen 0g meldte sig som vidne. Af tiltaltes brev af 15. december 2014 til Retten i Sønder -
borg i den anledning fremgår, at han overværede episoden; som er tiltalt for,
at han var tæt på
sagde, og at han ikke hørte nogen af ordene omfattet af tiltalen.
Det fremgår af lydoptagelsen fra hovedforhandlingen den 16. december 2014, at tiltalte
uden forbehold forklarede, at under nævningesagen ikke fremsatte trusler fra
det tidspunkt; hvor han blev ført til lytterummet; indtil han var ude af retsbygningen.
På denne baggrund lægger landsretten til grund, at tiltalte også afgav en urigtig forklaring
for retten på dette punkt og må have vidst dette.
Der er derimod af de grunde, som byretten har anført, ikke grundlag for at anse tiltaltes
forklaring om, at blev slæbt hen til lytterummet, for en falsk forklaring. Til-
taltes frifindes derfor for denne del af tiltalen i forhold 2
Idet anførte omfang er tiltalte herefter skyldig i tiltalen i forhold 2, jf. straffelovens 8 158.
Det bemærkes herved, at tiltaltes forklaring, der blev afgivet efter ønske,
ikke er omfattet af straffelovens 8 159.
Forhold 4
Landsretten lægger efter forklaring til grund, at hun som sekretær for tiltalte
videresendte materiale; som politiet havde tilvejebragt til brug for en straffesag, til tiltaltes
klient i straffesagen.
har forklaret, at hun fremsendte materialet til klienten for at gøre denne be-
kendt med;, at materialet; som klienten efter hendes oplysninger var i besiddelse af fra civil-
retlige sager, hvor tiltalte også repræsenterede klienten; herefter også indgik i straffesagen:
Anklagemyndigheden har for landsretten ikke bestridt; at klienten i forvejen kan have væ -
ret i besiddelse af materialet
Uanset forbuddet i retsplejelovens 8 729 a, stk. 3, mod, at forsvareren uden samtykke til
sin klient i en straffesag overleverer materiale tilvejebragt af politiet, er der under de an-
førte omstændigheder ikke sket overtrædelse af straffelovens $ 155.
Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.
Straffen fastsættes efter de bestemmelser; som byretten har anført, idet dog citeringen af
straffelovens $ 155 udgår.
Landsretten finder frihedsstraffen passende fastsat. Landsretten har som byretten lagt vægt
på karakteren af den falske forklaring som tiltalte, der er advokat; er fundet skyldig i_
Landsretten bemærker herved, at den falske forklaring ikke er omfattet af straffelovens $
158, stk. 3
Bødestraffen er også passende udmålt.
- 9 -
Med samme begrundelse som anført af byretten tiltræder landsretten endvidere b yrettens
bestemmelse om, at tiltalte er fraken dt retten til at udøve advokatvirksomhe d i to år .
Landsretten stadfæster med de anførte ændringer herefter byrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten .
Lars E. Andersen Esben Hvam Chris Olesen
|
afsagt den 17. august 2016 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lars E. Andersen;
Esben Hvam 0g Chris Olesen med domsmænd) i ankesag
VL. S-0707-16
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født den <anonym>Dato 1</anonym> 1947
(advokat Mette Grith Stage, Fredericia)
Retten i Sønderborg har den 5. april 2016 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. KOI -
5746/2015) .
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 2 og 4, subsidiært formildelse, herunder at der ikke
sker rettighedsfrakendelse; eller rettighedsfrakendelsen sker for en kortere periode.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans
1 forhold 2 0g 4 samt skærpelse med hensyn til rettighedsfrakendelsestidens længde.
Supplerende oplysninger
Der er også for landsretten afspillet en lydoptagelse af tiltaltes vidneforklaring afgivet den
16. december 2014 i en straffesag mod <anonym>Vidne 1 (V1)</anonym>
Iforbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen den 1. august 2016 foretaget en
personundersøgelse vedrørende tiltalte.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym>
<anonym>V1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3 (V3)</anonym> har for landsretten i det væsentlige
forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forhold 2, at han ikke husker, om han forud
for straffesagen mod <anonym>V1</anonym> for overtrædelse af straffelovens 8 119, stk. 1, havde
drøftet sagen med ham. Han tror det dog ikke; da han først to dage inden hovedforhandlin -
gen blev klar over; at han selv havde overværet den episode; som straffesagen angik. Han
fører normalt en log om forløbet i sine sager. Foreholdt notatet, der fremgår af hans brev af
15. december 2014 til Retten i Sønderborg, hvorefter han skulle finde avisudklip fra
tidligere sag frem; har han en fornemmelse af, at det drejer sig om en artikel fra Jydske-
Vestkysten. Foreholdt en artikel af 5. november 2013 fra JydskeVestkysten har han forkla-
ret, at artiklens tekst passede med hans erindring. Han mener ikke, at han læste artiklen i
forbindelse med sagen mod <anonym>V1</anonym> om overtrædelse af straffelovens 8 119, stk. 1.
Uanset sit notat om avisudklippet mener han, at han først blev opmærksom på, at han hav-
de kendskab til den pågældende episode; da han læste op på sagen den 14. december 2014.
Han blev da i tvivl om sin habilitet og fandt også, at det med hans kendskab til episoden
var hans pligt at melde sig til sagen som vidne. <anonym>V1</anonym> afsonede i december måned 2014 en
straf, og han havde ikke haft møde med ham om sagen. Den første gang, han var i telefo-
nisk kontakt med <anonym>V1</anonym> om sagen; var, da der opstod spørgsmål om forsvarerskift . Han
nævnte for <anonym>V1</anonym> at han nok ville være mere til gavn for ham som vidne end som forsva-
rer. De talte ikke i øvrigt om sagen under denne telefonsamtale.
Han opfattede episoden den 31. oktober 2013 under nævningesagen mod <anonym>V1</anonym> således
som han har gengivet den i brevet af 15. december 2014 til Retten i Sønderborg. Han skrev
brevet for at begrunde sit ønske om at udtræde som forsvarer.
Forholdene under nævningesagen den pågældende dag var kaotiske 0g præget af et højt
lydniveau. Han var vantro over retsformandens ageren 0g havde sit fokus på denne. Han
oplevede derfor kun, at betjentene greb fat i <anonym>V1</anonym> gennem de lyde, han hørte. Han
opfattede det således; at <anonym>V1</anonym> blev smidt ned på gulvet 0g slæbt af sted langs gulvet, men
er efter at have hørt vidneforklaringerne fra betjentene kommet i tvivl om; hvad han egent-
lig har oplevet.
Han vendte sig først og kiggede på <anonym>V1</anonym> halvvejs henne mod lytterummet; hvor
betjentene slæbte ham af sted. Betjentene bragte <anonym>V1</anonym> til lytterummet mod hans vilje. Han
så <anonym>V1's</anonym> hoved hænge mellem betjentenes overarme, 0g <anonym>V1</anonym> var i hvert fald ikke op-
rejst. <anonym>V1</anonym> gik ikke selv. Han kan ikke sige, om det var <anonym>V1's</anonym> knæ eller fødder, der rørte
gulvet. Han husker ikke; om der blev taget førergreb på <anonym>V1</anonym>
Det gik meget hurtigt, fra betjentene greb fat i <anonym>V1</anonym> til denne befandt sig i lytterummet.
Han har fortolket sin oplevelse af lydene under episoden; men han er i dag ikke sikker på,
at han så <anonym>V1</anonym> blive lagt ned på gulvet og slæbt hen ad dette.
Han blev siddende på sin plads, indtil <anonym>V1</anonym> var kommet ind i lytterummet, hvorefter han
gik hen til indgangen til rummet. Han kunne se betjentenes rygge, mens <anonym>V1</anonym> lå med
hovedet ved indgangen til lytterummet. Det er ikke rigtigt; når det fremgår af retsbogen af
15. januar 2015, at han kom hen til lytterummet allerede samtidig med, at <anonym>V1</anonym> var blevet
ført derind.
Han kan udelukke, at <anonym>V1</anonym> fremsatte trusler i det tidsrum, hvor han var i nærheden af
<anonym>V1</anonym> men det var han ikke under hele forløbet. De sidste to linjer på side 1 i hans brev af
15. december 2014 skal ikke forstås således, at han var tæt på <anonym>V1</anonym> hele tiden, men der-
imod således at <anonym>V1</anonym> ikke fremsatte trusler, mens han var i nærheden af <anonym>V1</anonym>
Retsformanden sluttede retsmødet den pågældende dag efter episoden; og det betød, at
vidner blev sendt hjem uden at afgive forklaring.
<anonym>Vidne 8</anonym> åbnede ikke op for lytterummet; 0g <anonym>Vidne 8</anonym> var ikke til stede ved
lytterummet, da tiltalte kom derhen.
Han ville klage over betjentenes behandling af <anonym>V1</anonym> og han troede frem til byretssagen;
at klagen var under behandling. Efter byretssagen kontrollerede han; om klagen var sendt;
men han har ikke kunnet konstatere, at den er sendt.
Isin tid havde han en klar opfattelse af at have set tiltalte blive kastet på gulvet; men han er
nu kommet i tvivl.
Han husker ikke, om han havde overvejet; at <anonym>V1</anonym> ikke ville få en tillægsstraf, hvis han
blev dømt for trusler. Men det ville have været hans opfattelse; hvis han var blevet spurgt.
Han har om forhold 3 supplerende forklaret; at han ikke kontrollerede systematisk, at hans
sekretær <anonym>V3</anonym> ikke sendte politirapporter til hans klienter i straffesagerne, men
sekretæren havde en klar instruktion herom. Han og <anonym>V3</anonym> har i tidens løb talt om,
at det var vigtigt ikke at udlevere politirapporter til klienterne. <anonym>V3</anonym> var pligtop-
fyldende; 0g han har aldrig været udsat for, at hun ikke fulgte hans instruks . Han var derfor
meget overrasket over <anonym>V3's</anonym> fejl.
Han har om forhold 4 supplerende forklaret, at han ikke kan huske at have afsendt mail af
12. januar 2015 til <anonym>Person 1</anonym> men ikke vil bestride, at den er afsendt. Han kan fortsat
ikke forklare, at det af mailen fremgår; at de nyeste akter er sendt til venlig orientering.
Han ved ikke; om bilagene i straffesagen mod <anonym>Person 1</anonym> blev modtaget af hans kontor
pr. post, da han ikke selv modtager post. Han kan ikke huske; om der var vedhæftet doku-
menter til <anonym>V3's</anonym> mail af 12.januar 2015, men han gik ud fra, at sådanne doku-
menter måtte være <anonym>Person 1</anonym> bekendt. Han kan ikke forstå, at han selv skulle have
sendt bilag til <anonym>Person 1</anonym> i sin mail senere samme dag
Han ville tro, at bilagene kunne udleveres, når <anonym>Person 1</anonym> var bekendt med dem fra
andre sager.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han har været advokat og haft møderet
for landsret siden 1981. Han har arbejdet med alle retsområder. De sidste 20 år har han
primært arbejdet med straffesager. Han bor i <anonym>By 1</anonym> 0g virker fortsat som advokat.
<anonym>Vidne 6</anonym> har supplerende forklaret, at lytterummet i nævningeretssalen
befinder sig i samme side af retssalen, som tiltalte sad. Der var nok 4-6 meter fra tiltaltes
plads til lytterummet. De måtte holde godt fast i <anonym>V1</anonym> for at få ham ført ind i lytterummet.
<anonym>V1</anonym> stod op, mens de mellem sig skubbede eller pressede ham hen til lytterummet. <anonym>V1</anonym>
fremsatte truslerne mod dem kort efter, at han var blevet lagt ned i lytterummet. Det var
først; da <anonym>V1</anonym> skulle op at stå, at vidnet bemærkede tiltalte På det tidspunkt havde de
givet <anonym>V1</anonym> håndjern på. Det gik voldsomt for sig i lytterummet. <anonym>V1</anonym> sparkede ud efter
både ham og hans kollega <anonym>Vidne 7</anonym> i lytterummet 0g sparkede til en vifte.
Det kan godt passe, at han i sin vidneforklaring har beskrevet det som en slåskamp.
Han mener, at han efter sin forklaring til politirapport den 19. december 2013 læste rap-
porten igennem; men kan ikke sige det i dag.
<anonym>Vidne 7</anonym> har supplerende forklaret, at der var ca. 10 meter fra tiltaltes pla -
cering i nævningeretssalen til lytterummet. Lytterummet befandt sig skråt bagved tiltalte.
<anonym>V1</anonym> var aggressiv og spændte imod, da de ville føre ham til lytterummet; og de førte
ham med førergreb til lytterummet. Vidnet opfattede dog ikke situationen som så voldsom
Han bemærkede først tiltalte stå ved indgangen til lytterummet; da de havde fået kontrol
over <anonym>V1</anonym>
Hvis det fremgår af hans forklaring i retsbogen af 15.januar 2015, at han 0g <anonym>Vidne 6</anonym>
trak <anonym>V1's</anonym> stol ud fra bordet, mens tiltalte blev siddende, for at få <anonym>V1</anonym> med
hen til lytterummet, er det korrekt. Han husker det ikke i dag;
<anonym>Vidne 8</anonym> har supplerende forklaret, at døren til lytterummet i nævningerets -
salen altid er lukket, og at han derfor gik hen for at åbne den for betjentene. Han husker det
således, at han gik hen til lytterummet, da retsformanden besluttede, at <anonym>V1</anonym> skulle i lytte-
rum. Da betjentene førte <anonym>V1</anonym> til lytterummet, havde han allerede åbnet døren til lytte -
rummet og tændt lyset. Han stod ved lytterummet under resten af forløbet og kunne se,
hvad der foregik derinde. Betjentene førte <anonym>V1</anonym> derhen med et fast greb.
Tiltalte kom først ned mod lytterummet, da <anonym>V1</anonym> var bragt ind i lytterummet. Han stod
med indgangsdøren skråt bag sig 0g kunne under forløbet se både retsformanden og tiltalte.
<anonym>V1</anonym> har 'supplerende forklaret; at betjentene trak ham op af stolen for at bringe
ham til lytterummet; samtidig med at han gjorde modstand. Hans stol blev derved skubbet
tilbage; således at tiltalte ikke kunne rejse sig fra sin stol.
Han blev af betjentene skubbet ind i lytterummet og lagt ned på gulvet, således at han lå
med ansigtet ud mod retssalen. Han kunne se, hvad der skete i retssalen. Under episoden
faldt en ventilator 0g en stol på gulvet i lytterummet; 0g betjentene lagde sig oven på ham.
Han havde svært ved at trække vejret. Han skældte betjentene ud. Tiltalte kom først derhen
efter et stykke tid og bad betjentene behandle vidnet skånsomt. Der gik et stykke tid, fra
tiltalte kom hen til lytterummet, før <anonym>Vidne 8</anonym> kom derhen.
Han og tiltalte talte sammen kort forud for hovedforhandlingen i sagen mod ham for trus -
ler, og han bad da tiltalte om at vidne i sagen. De talte ikke derudover om sagen.
<anonym>V3</anonym> har supplerende forklaret; at tiltalte førte kontrol med hendes arbejde i
starten af hendes ansættelse; mens hun navnlig de sidste år af sin ansættelse arbejdede me-
re selvstændigt.
Hun havde en klar instruks om ikke at videresende politirapporter til klienter i straffesager.
Når advokatkontoret modtog sagsmateriale i øvrigt fra politiet; spurgte hun tiltalte fra gang
til gang, om det kunne videresendes til klienten. Det kunne f.eks. dreje sig om lægeligt
materiale.
Hun kan ikke huske; på hvilken måde advokatkontoret modtog det materiale fra politiet;
som er omtalt i fremsendelsesbrevet af 9. januar 2015. Hun videresendte af egen drift ma-
terialet til <anonym>Person 1</anonym> idet hun mente, at han kendte det i forvejen. Det var for at infor-
mere <anonym>Person 1</anonym> om, at materialet også var en del af straffesagen: Hun sendte sin mail til
<anonym>Person 1</anonym> 1 kopi til tiltalte; fordi det var en besværlig klient.
Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 2
Det fremgår af lydoptagelsen af tiltaltes vidneforklaring under hovedforhandlingen den 16.
december 2014 (trusselssagen), at tiltalte afgav en detaljeret forklaring om forløbet i retten
den 31. oktober 2013 (nævningesagen), 0g at han herunder tre gange forklarede; at <anonym>V1</anonym>
blev kastet ned på gulvet i retssalen. Forklaringen på dette punkt var uden forbe -
hold, 0g tiltalte nævnte herved ikke -i modsætning til hvad han har forklaret for landsret-
ten at forklaringen alene skulle være baseret på det lydindtryk, han fik af forløbet. For -
klaringen stemmer tillige med gengivelsen af forløbet i tiltaltes brev af 15. december 2014
til Retten i Sønderborg.
Vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 6</anonym> 0g politibetjent <anonym>Vidne 7</anonym> har begge
afvist; at de kastede <anonym>V1</anonym> ned på gulvet; eller at han overhovedet var nede på gul -
vet i retslokalet; og dette støttes af forklaringerne afgivet af <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>V1</anonym>
Landsretten lægger herefter til grund, at tiltaltes forklaring herom er urigtig.
I tiltaltes brev af 31. oktober 2013 til dommeren i nævningesagen; hvor tiltalte på detaljeret
måde beskrev forløbet i retten tidligere samme dag; hvor <anonym>V1</anonym> var blevet ført til
lytterummet, omtales ikke; at <anonym>V1</anonym> skulle være blevet kastet ned på gulvet i retslo -
kalet. Med den bemærkning og i øvrigt med samme begrundelse som anført af byretten
tiltræder landsretten; at tiltalte må have vidst, at han ved sin forklaring på dette punkt afgav
falsk forklaring Det bemærkes herved, at tiltalte som advokat har været bekendt med, at
det til en sandfærdig forklaring hører at give udtryk for eventuel tvivl, 0g at tiltaltes forkla -
ring som anført blev afgivet uden forbehold.
<anonym>V1</anonym> er dømt for den 16. december 2014 med trusler om vold at have overfaldet
<anonym>Vidne 6</anonym> 1 lytterummet til retssalen, jf. straffelovens $ 119, stk. 1 (trusselssagen).
Efter sin forklaring opdagede tiltalte to dage før hovedforhandlingen den 16. december
2014, at han havde overværet episoden; 0g han lod sig derfor afbeskikke som forsvarer i
sagen 0g meldte sig som vidne. Af tiltaltes brev af 15. december 2014 til Retten i Sønder -
borg i den anledning fremgår, at han overværede episoden; som <anonym>V1</anonym> er tiltalt for,
at han var tæt på <anonym>V1</anonym> hele tiden; at han ville have hørt hvert ord, <anonym>V1</anonym>
sagde, og at han ikke hørte nogen af ordene omfattet af tiltalen.
Det fremgår af lydoptagelsen fra hovedforhandlingen den 16. december 2014, at tiltalte
uden forbehold forklarede, at <anonym>V1</anonym> under nævningesagen ikke fremsatte trusler fra
det tidspunkt; hvor han blev ført til lytterummet; indtil han var ude af retsbygningen.
På denne baggrund lægger landsretten til grund, at tiltalte også afgav en urigtig forklaring
for retten på dette punkt og må have vidst dette.
Der er derimod af de grunde, som byretten har anført, ikke grundlag for at anse tiltaltes
forklaring om, at <anonym>V1</anonym> blev slæbt hen til lytterummet, for en falsk forklaring. Til-
taltes frifindes derfor for denne del af tiltalen i forhold 2
Idet anførte omfang er tiltalte herefter skyldig i tiltalen i forhold 2, jf. straffelovens 8 158.
Det bemærkes herved, at tiltaltes forklaring, der blev afgivet efter <anonym>V1's</anonym> ønske,
ikke er omfattet af straffelovens 8 159.
Forhold 4
Landsretten lægger efter <anonym>V3's</anonym> forklaring til grund, at hun som sekretær for tiltalte
videresendte materiale; som politiet havde tilvejebragt til brug for en straffesag, til tiltaltes
klient i straffesagen.
<anonym>V3</anonym> har forklaret, at hun fremsendte materialet til klienten for at gøre denne be-
kendt med;, at materialet; som klienten efter hendes oplysninger var i besiddelse af fra civil-
retlige sager, hvor tiltalte også repræsenterede klienten; herefter også indgik i straffesagen:
Anklagemyndigheden har for landsretten ikke bestridt; at klienten i forvejen kan have væ -
ret i besiddelse af materialet
Uanset forbuddet i retsplejelovens 8 729 a, stk. 3, mod, at forsvareren uden samtykke til
sin klient i en straffesag overleverer materiale tilvejebragt af politiet, er der under de an-
førte omstændigheder ikke sket overtrædelse af straffelovens $ 155.
Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.
Straffen fastsættes efter de bestemmelser; som byretten har anført, idet dog citeringen af
straffelovens $ 155 udgår.
Landsretten finder frihedsstraffen passende fastsat. Landsretten har som byretten lagt vægt
på karakteren af den falske forklaring som tiltalte, der er advokat; er fundet skyldig i_
Landsretten bemærker herved, at den falske forklaring ikke er omfattet af straffelovens $
158, stk. 3
Bødestraffen er også passende udmålt.
- 9 -
Med samme begrundelse som anført af byretten tiltræder landsretten endvidere b yrettens
bestemmelse om, at tiltalte er fraken dt retten til at udøve advokatvirksomhe d i to år .
Landsretten stadfæster med de anførte ændringer herefter byrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten .
Lars E. Andersen Esben Hvam Chris Olesen
| 15,292 | 17,633 |
|||||||
995
|
Tiltale for bl.a. falsk forklaring og misbrug af stilling. Påstand om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed i mindst 3 år
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Sønderborg
|
SS-5746/2015-SON
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
3549/22
|
Efterforskning og straffeproces;
Falsk forklaring/falsk anklage;
Forbrydelser i offentlig tjeneste;
Færdsel;
|
Nej
|
3300-81010-00025-15
|
RETTEN SØNDERBORG
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 5. april 2016
Rettens nr. KOl-5746/2015
Politiets nr. 3300-81010-00025-15
Anklagemyndigheden
mod
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 25. november 2015.
er tiltalt for overtrædelse af
1
færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. I,jf. $ 18, stk. 1, $ 3, stk. 1, 0g $ 9, stk. 1
og stk. 2, nr. 6,
ved den 21.marts 2015 ca. kl. 18.55 på parkeringspladsen ved Netto;
ud fra
en parkeringsbås uden forinden at sikre sig, at manøvren kunne udføres uden
fare eller ulempe for andre, idet der skete sammenstød med personbil med
hvorefter tiltalte på grund af manglende agtpågivenhed
fejlbetjente køretøjets styreapparater, således at køretøjet 1-2 gange bakkede
i stedet for at køre fremad, hvorved der yderligere skete sammenstød med
personbil med hvorefter han forlod stedet uden at
standse og uden at underrette skadelidte eller politiet. Der skete ved uheldet
mindre materiel skade
2
straffelovens $ 158, stk. 1 falsk forklaring
ved den 16. december 2014 i tiden mellem kl. 08.30 og kl. 12.45, som vidne
i Retten i Sønderborg under en straffesag mod der var tiltalt
for overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1 trusler mod polititjeneste -
mand i strid med sandheden at have forklaret; at var blevet
kastet ned på gulvet i retssalen 0g slæbt hen til lytterummet, samt i strid med
sandheden at have forklaret, at ikke på noget tidspunkt sagde
noget; der kunne opfattes som trusler.
3
straffelovens $ 155 misbrug af stilling,
ved i perioden mellem 1. april 2015 og 18. maj 2015, fra advokatkontoret,
som offentligt beskikket forsvarer for varetægts -
fængslede der var indsat i Aabenraa Arrest 0g
undergivet brev- og besøgskontrol, i en straffesag vedrørende overtrædelse
af straffelovens $ 191, stk. 1, at have misbrugt sin stilling til at krænke pri -
vates eller det offentliges ret, idet han i strid med retsplejelovens $ 729 a,
stk. 3, uden politiets samtykke overleverede kopi af to politirapporter dateret
henholdsvis den 31. marts 2015 og den 4. maj 2015, begge udfærdiget til
brug for retsmøder henholdsvis den 10. april 2015 og den 8. maj 2015 ved-
rørende fristforlængelse af varetægtsfængsling.
4
straffelovens 8 155 misbrug af stilling
ved den 12.januar 2015 kl. 13.14, fra advokatkontoret,
som offentligt beskikket forsvarer for ien straffesag
vedrørende overtrædelse af straffelovens $ 215,_ jf. 8 261, at have misbrugt
sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, idet han i strid med
retsplejelovens $ 729 a, stk. 3, uden politiets samtykke fremsendte en e-mail
vedhæftet materiale fra den verserende straffesag.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 60 dage og en bøde
på 12.000 kr.
Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om frakendelse af retten
til at udøve advokatvirksomhed i mindst 3 år, jf. retsplejelovens $ 138,jf.
straffelovens 8 79, stk. 1.
har nægtet sig skyldig.
Forklaringer
har i forhold 1 forklaret, at han den dag var på Nettos
parkeringsplads . Han havde været inde at handle. Han har et el-fremdrevet
køretøj af Den
er lavet af plastik 0g vejer 400 kg,og de færreste vil nok synes, at det er en
bil. Han holdt i en parkeringsbås med front ind mod forretningen. Parke -
ringspladsen var godt fyldt op. Den anden bil holdt ikke i en parkeringsbås,
men udenfor, og hans manøvrerum blev derved meget begrænset. Det gjorde
ikke noget; da en@ kan dreje på en tallerken.
Han bakkede hen til den anden bil og holdt 2 cm fra dens midterstolpe, dvs .
stolpen mellem fordør og bagdør; i bilens venstre side. Han kan allerede der -
for ikke have lavet skader på bilens bagende. Han skulle køre frem igen for
at komme ud. er smal og har ingen vinduesruder, og man har lige
så god udsigt fra den som fra en motorcykel. Der er kun 2 gear, fremad og
bagud. De styres via en ca. 8 cm lang vippekontakt. Han var bakket ved at
trykke på kontaktens nederste del. Han trykkede nu på den øverste del, D for
drive, for at køre fremad. Der skete det, at bilen bakkede. Han blokerede
med det samme. Han ved ikke; om han rørte den anden bil. Det kan godt
være, for han holdt meget tæt på. Han trykkede igen D, og bilen gjorde det
samme og bakkede. Der kom en lyd, som når to plastikbadekar til børn stø -
der sammen. har en plastikbagdel, 0g der er ikke nogen kanter på
den. Han opfattede det som lyden af hans bil, der ramte den anden bil. Han
kan ikke huske; om han kunne høre denne lyd første eller anden gang, men
én af gangene var lyden der. Afstanden til den anden bil var så lille, at han
kan have rørt den anden bil med bagenden både første 0g anden gang.
Han trykkede på D tredje gang, 0g bilen reagerede nu, som den skulle; 0g
kørte fremad. Han kørte langsomt væk for at se, om der var aktivitet ved den
anden bil. Det var der ikke. Der var ikke nogen, der steg ud. Han ved ikke,
om der var nogen i bilen. Der var ingen på førersædet. Det var hans opfattel -
se, at der ikke var nogen til stede. Der var ingen mennesker ved bilen eller
aktivitet omkring den; da han kørte væk. På vej væk kørte han langs med
Netto et stykke tid, og han kiggede i bakspejlet for at se, om der var aktivitet
ved den bil. Det var der ikke. Han ved ikke; om der var mennesker på parke -
ringspladsen; der så det skete. Det indgik ikke i hans fokus. står
med meget store bogstaver på begge sider af bilen; og der er nok ingen i
der er i tvivl om, at den tilhører ham.
Han steg ikke ud for at se, om der var sket en skade, for det var helt udeluk -
ket. Han har ikke forvoldt nogen skade; og det var helt åbenbart; at sådan
måtte det være. Han drejede nakken 0g så på den bil, 0g der var ikke noget.
Der var lys nok til at se ved, måske en blanding af dagslys 0g gadelys. Der
var ikke grund til at overveje; om der var sket en skade.
Der var en defekt ved vippeknappen. Den er senere blevet udskiftet under
garantien hos Han har ikke dokumentation for dette, da
det var en garantireparation. Det var pr. instinkt; at han trykkede på D to
gange igen for at køre fremad, efter at bilen første gang havde bakket; da han
trykkede på D. Man kan sige, at det var en rygmarvsreaktion. Han havde ik-
ke været udsat for den tekniske fejl før.
Da han fik tiltalen; undrede han sig over; at der ikke var sendt et bødefore-
læg ud, som der normalt bliver. Hvis han havde fået et bødeforelæg om tilsi-
desættelse af almindelige hensyn eller lignende med påkørsel til følge; havde
han formentlig valgt at betale det for at spare tiden til retssagen. Han har ik-
ke nægtet sig skyldig til politiet. En betjent ringede samme aften 0g spurgte;
om han havde været i Netto; og om han var kørt ind i en anden bil, hvilket
han bekræftede. De aftalte en tid for afhøring, og han kom til politistationen
0g afgav forklaring. Han nægter sig nu skyldig, sådan som tiltalen er formu-
leret i anklageskriftet. Han har ikke fejlbetjent sit styretøj .
Anklageren læste op fra bilag 1-11, ikke underskrevet rapport om afhøring
af tiltalte den 8 april 2015, hvorefter han skulle have forklaret, at han men -
te, at han havde trykket forkert på elkontakten; da han skulle køre frem; 0g
var kommet til at trykke på den forkerte elkontakt; så bilen bakkede i stedet
for.
forklarede hertil, at det har betjenten misforstået. Han har ik-
ke trykket forkert. Der var ikke tale om en menneskelig fejl, men en teknisk
fejl.
Anklageren foreviste fotografi på sidste side i bilag 1-4.
forklarede hertil, at det er hans bil. På billedet ser det ud, som
om baghjulet sidder længst bagude, men det er et synsbedrag. Det er hækken
på bilen; der er længst bagude. Han ramte den anden bil med hækken. Han
bakkede lige tilbage 0g ikke skråt.
Anklageren oplyste, at det ikke gøres gældende, at der er sket skade på
bil ved sammenstødene.
ito sager: dels en nævningesag, der blev behandlet over 22 retsdage
ved Retten i Sønderborg 0g efterfølgende 17 retsdage i Vestre Landsret, 0g
dels en efterfølgende sag om trusler mod politiet i forbindelse med nævnin-
gesagen. Så vidt han husker, havde han ikke været forsvarer for ham før. Da
han forberedte sig på den sidstnævnte sag, gik det op for ham; at han selv
havde oplevet det forløb. Han blev derfor afbeskikket som forsvarer for i
stedet at være vidnet. Han blev ikke afhørt af politiet som vidne forud for af -
høringen i retten. Han tror, at det skyldes; at forsvarerskiftet først fandt sted
to dage før hovedforhandlingen.
Retsmødet den 16. december 2014, hvor han afgav forklaring som vidne, var
ikke første gang, han beskrev episoden. Det havde han gjort i et brev til rets -
formanden samme aften; som episoden havde fundet sted. Retsformanden
kørte inkvisitorisk retspleje i sagen; 0g parterne blev ikke inddraget forud
for hans beslutninger. Vidnet var blevet træt af at rejse sig og påpege, når
der blev begået fejl. Han gik derfor over til at sende retsformanden en mail
hver 4. dag om, hvilke processuelle fejl han mente; der var begået. Han fik
aldrig svar. Den pågældende aften; hvor ulovligt var blevet ført i lyt-
terum; skrev han et brev, hvor han samlede skete procesfejl op for de seneste
4 dage. Han kan ikke huske; om han nævnte i brevet; at var
blevet kastet ned på gulvet og slæbt til lytterummet. Episoden havde gjort
indtryk på retsformanden; der aflyste resten af retsmødet den dag og efterføl -
gende sagde til tiltalte, at han havde opført sig skandaløst.
Hvis man frihedsberøver en person ulovligt; bliver de påfølgende magthand-
linger også ulovlige blev ikke sendt i lytterum for at få en u-
forbeholden forklaring fra vidnet. Hverken anklageren eller tiltalte blev
spurgt; om de havde bemærkninger til, at blev sat i lytterum.
Anklageren afspillede lydoptagelse af tiltaltes vidneforklaring i retten den
16. december 2014. Anklageren henviste i den forbindelse til bilag 2-2, ud-
skrift af retsbogen for den dag med referat af forklaringen.
forklarede; at han ikke afgav falsk forklaring, da han sagde; at
var blevet kastet ned på gulvet i retssalen og slæbt hen til lytte -
rummet. Ører 0g øjne er sociale organer, der prøver at skabe mening i det,
de oplever. Han havde en rasende mand foran sig og en rolig
ved siden af sig. Retsformanden råbte "Betjent' og han oplevede, at
var væk. Han sad ikke ved siden af ham mere. Han mener, at han dre -
jede sin stol og så, at var på gulvet. Det er hans oplevelse; som
han husker det i dag; Om blev slæbt, kommer an på, hvordan
man opfatter det. Han kan sige med fuldstændig sikkerhed, at han ikke gik
selv, 0g at hans ur og hans tøj blev revet i stykker. Han fik ikke lov til at gå
på sine fødder. Han tror, at blev holdt med førergreb. Hvis no-
get af hans fødder havde kontakt med gulvet; må det have været hans sko-
snuder. er en splejs på 50-60 kg.
Han hørte ikke noget; der kunne opfattes som trusler. Da betjentene ikke u-
middelbart slap sagde han til dem; at han agtede at klage over
dem. Det sagde han til dem igen senere i retsmødet. Han har efterfølgende
klaget over dem. Han ved ikke, om sagen er afgjort. Han kan ikke huske,
hvordan han klagede. Det plejer at være til direktøren. Betjentene vidste så -
ledes, at der ville ligge en klage over dem.
Iforhold 3 ved han ikke; hvordan de to politirapporter er kommet i
celle. Han er ikke sikker på, at de var der. Der er flere mærke -
lige ting ved den ransagning. Den varede en time, og de undersøgte"
anus, hvilket er mærkeligt, når de ledte efter politirapporter. Ransagningen
fandt desuden først sted to måneder efter kendel-sen med tilladelse til ran-
sagning Han har ikke sendt de rapporter, og han har ikke set dem. De har
sendt retsbøger. Dem beslaglagde politiet også først 0g sagde; at det var u-
lovligt;, men det var det ikke, jf. retsplejelovens 8 729 a. har ikke fået
de politirapporter af ham. Om de er blevet tilsendt ham af tiltaltes sekretær;,
må anklageren spørger hende om. Han har ikke bedt hende om at sende dem:
Siden han begyndte at have straffesager i 1979, har det været en fast 0g
streng instruks til hans sekretærer, at de ikke må sende politirapporter til kli-
enter. Hvis de vil se dem; må de komme på kontoret og se dem der.
Anklageren foreviste bilag 3-12, brev fra politiet til Retten i Sønderborg,
vedhæftet anmodning om fortsat varetægtsfængsling 0g rapport; idet hun op-
lyste, at det er den ene af de politirapporter, der er omfattet af tiltalen. Tilta-
len omfatter ikke brevet fra politiet til Retten i Sønderborg eller anmodnin-
gen om fortsat varetægtsfængsling, men alene politirapporten.
forklarede hertil, at han har set politirapporten og gennemgået
den med be -
siddelse. Der var 14 ringbind akter i sagen, og de har gennemgået hvert ene-
ste stykke papir. var meget nysgerrig 0g tog et hav af notater. Han
har ingen grund til at tro, at det foreviste er fundet i celle. Han har
ikke sendt det til eller overleveret det til ham
Anklageren foreviste bilag 3-13, brev fra
0g bilag 3-14, brev fra politiet til Retten i Sønderborg, vedhæftet an-
modning om fortsat varetægtsfængsling 0g rapport. Hun oplyste; at bilag 3 -
13 og 3-14 er fundet sammen; men ikke sammenhæftet. Rapporten i bilag 3 -
14 er den anden politirapport, der er omfattet af tiltalen. Tiltalen omfatter ik-
ke brevet fra politiet til Retten i Sønderborg eller anmodningen om fortsat
varetægtsfængsling.
forklarede hertil, at det ikke er hans underskrift, der er på bil-
ag 3-13. Han ved ikke; hvem der har skrevet under. Hans sekretær skriver
nogle gange under for ham. Han ved ikke; om det er hendes underskrift. Han
kan ikke genkende den underskrift. Han har set rapporten i bilag 3-14, som
han har fået i forbindelse med fristforlængelsen. Han har ikke sendt den til
eller bedt sin sekretær om at sende den til ham. Det er strafferetligt
irrelevant, om han i dag ved, hvordan rapporten er kommet ind i
celle. Det er nødvendigt med forsæt på det relevante tidspunkt, for at han
kan dømmes. Han vidste ikke; at var i besiddelse af den rapport; 0g
han bestrider som nævnt, at han var det. Han har ikke bedt om
at sende fristforlængelsesmateriale til i forbindelse med de fristfor-
længelser.
har været ansat hos ham som hans advokatsekretær siden
2007 eller 2008. Det er ikke relevant at svare på, hvilken uddannelse hun
har. Hun har masser af kurser løbende, mens hun har været hos ham, for-
mentlig også strafferetlige. Anklageren kan spørge hende, om hun har advo-
katsekretæruddannelsen. Anklageren har efter hans opfattelse overset de le-
dende domme, UfR 2005.2674 Øog TfK 2005.602/1_ er me-
get kompetent. Hendes arbejde har vekslet i hendes ansættelsestid. Hendes
hovedbeskæftigelse er proces. Han har haft flere forvaltningsretlige sager,
og hun har derfor også en forvaltningsretlig uddannelse. Proces og straffe -
proces er et særligt kompetenceområde, men hun laver også andet. Det er ik-
ke relevant for tiltalen at svare på, hvad hendes arbejde nærmere består i_
Han vil ikke svare på, om hun havde beføjelser til at udsende materiale; han
har modtaget som forsvarer. Han vil ikke svare på flere spørgsmål fra ankla -
geren i forhold 3,idet anklageren er begyndt at irritere ham.
Iforhold 4 var hans instruks til alt sit personale, herunder at
de ikke måtte sende politirapporter til klienter i straffesager. Andet materiale
som f.eks. erklæringer fra Retskemisk Institut m.v. vil næsten altid være om-
fattet af en politirapport og dermed dækket af den instruks . En $ 808-erklæ -
ring anser han ikke for at være materiale fra politiet, men fra Kriminalfor -
sorgen, 0g hvis nogen bad om at få tilsendt sådan en, ville han nok mene, at
det måtte de godt. skriver også nogle gange på hans vegne til
klienter. Han 0g sidder ikke samme sted, idet han sidder på
Hvis han
beder hende sende noget til nogen; ser han ikke det; hun sender. De kommu-
nikerer over data, og en gang imellem kommer han forbi. De kommunikerer
sjældent via telefon. Akterne er papirmæssigt hos hende; og han tager altid
de fysiske akter med i retten, men har også adgang til de fleste af akterne di-
gitalt, idet de er skannet ind.
De har en generel regel om, at alt, hvad der er vigtigt for en klient at vide;
skal klienten på en eller anden måde have kendskab til. Hvis der er tvivl, er
det ham; der vurderer. Hvis de modtager processkrifter fra modparter, dom -
me, kendelser, forvaltningsafgørelser, skønserklæringer; sagkyndige udtalel -
ser eller breve fra modparter; sender hun det bare af sted uden at spørge
ham. Det gælder også 1 straffesager. Processkrifter er breve fra en part, der
indeholder påstand, faktum anbringender og henvisning til retsregler. Han
har ikke defineret over for eller andre, hvad processkrifter er.
De laver selv flere hundrede af dem. Han har ikke specificeret, hvad et pro-
cesskrift er i en straffesag.
Anklageren foreviste bilag 4-3, den e-mail, der gav anledning til forhold 4.
gerne må videresende kopi
af et brev fra anklageren til retten som nævnt nederst på side 1 i bilaget. Han
kan ikke huske; om han har set det vedhæftede brev fra Midt- og Vestsjæl -
lands Politi til ham. Han repræsenterede i4 sideløbende sa-
ger. Der var en sag mellem og hans tidligere ægtefælle eller
kæreste om forældremyndighed eller bopæl til deres søn. Der var en sag i
Holbæk Kommunes børn- og ungeudvalg om fjernelse af drengen fra mode -
ren, hvor havde aktindsigt 0g høringsret. Der var en straffe -
sag vedrørende overtrædelse af straffelovens $ 215, der hang tæt sammen
med forældreansvarssagen; fordi drengen t0 gange var flygtet hen til sin far.
Der var endelig en fogedsag om udlevering af skriftlige akter. Alle sagerne
drejede sig om sønnen. Han var beskikket forsvarer for
straffesagen 0g var også beskikket for ham i forældreansvarssagen. Sagerne
havde hver deres journalnumre og var i hver deres hængemappe på advokat-
kontoret. Hvert chartek var underopdelt efter akter. Der skete ingen sam-
menblanding på kontoret af bilag fra de 4 sager. De kørte på samme tids -
punkt.
På et tidspunkt blev der udleveret et omslag med 80 eller 84 sider; der alle
havde med drengen at gøre. Han tror, at han fik dem i straffesagen og undre -
de sig over det. Der var hovedsagelig tale om akter fra børn- 0g ungesagen
og forældreansvarssagen. De blev udleveret fra politiet til ham som forsva -
rer på en underlig måde. Han fik dem på et forberedende retsmøde uden en
forklaring om, hvad de skulle bruges til. Han mener; at anledningen var, at
var syg den 15.januar og ikke mødte i retten den dag, men
han er ikke helt sikker. Han fik akterne overgivet af den mødende politiassi-
stent i et retsmøde; der ikke var hovedforhandlingen.
Anklageren gennemgik karakteren af de vedhæftede bilag i bilag 4-3.
forklarede hertil, at han ikke har noget erindring om dette.
Han ved, at han har set journalrapporten; som han har brugt i forældrean-
svarssagen til dokumentation af moderens manglende forældreevne. Der var
et hav af bilag i børn- og ungesagen: Hvis noget er sendt af
med kopi til ham; læser han ikke altid den fremsendte mailkopi. Mailadres -
sen der står midt på side 1 i bilag 4-3, er hans mailadresse. Han
har skrevet den mail til Anklageren må nok spørge om
hvad han mente med at skrive: Hermed de nyeste akter til venlig orientering.
boede i København; og han ved ikke; hvorfor han valgte en
advokat i over for
at se akter, 0g spurgte igen og igen; om han ikke bare kunne sende
dem. Det havde han ingen betænkeligheder ved i forældreansvarssagen og
børn- 0g ungesagen. Han har sagt nej, når han er blevet bedt om at sende ak-
ter i straffesagen: kommunikerede måske 13 gange i døgnet;
og han prøvede at holde aktivitetsniveau nede, så han ikke
fik alle imod sig.
Man kan ikke ud fra mailens emne være sikker på, at det vedhæftede vedrør-
te straffesagen. Han skrev nogle gange om flere sager i samme mail. Han
tror, at retsmødet den 15.januar var i straffesagen; men han er ikke sikker.
Det er hans opfattelse; at han gerne måtte videresende bilagene i bilag 4-3,
fordi de også havde bilagene i familieretssagen. Bilagene i sagerne lå som
sagt i hver deres hængemappe. Der kan sagtens have været bilag i familie-
retssagen; som ikke kunne få aktindsigt i, idet moderen kan
have fået aktindsigt i nogle bilag og fremlagt dem. Politiet kan ikke bruge $
729 a, stk. 3, til at afskære en advokat fra at bruge nogle bilag ien sag ved at
fremlægge dem i en straffesag. Han kan sige med sikkerhed, at bilagene ikke
er 'påberåbt under hovedforhandlingen i straffesagen mod
Det ser ud, som om der i denne sag er fremsendt noget pr. mail, 0g det var
ikke politiets normale måde at sende bilag på. Det blev normalt sendt med
post. Bilag 1 forældreansvarssager og børn- og ungesager bliver ofte sendt
pr. mail, og så er de nemme at videresende.
Han vil ikke svare på, om han efterfølgende har spurgt om
hun har sendt de bilag; Sagen har givet anledning til, at de har haft en drøf -
telse om, hvad hun må sende. Det har ikke betydning for forsættet på ger-
ningstidspunktet, om den drøftelse har ført til, at han har ændret sin instruks.
Retten i Sønderborg har t0 gange sagt nej til at afbeskikke ham; 0g nu prøver
politiet for tredje gang. En klient har flere gange bedt om at få ham afbeskik -
ket, idet han den ene dag elsker ham og den anden dag hader ham. Han kan
ikke huske, om også modparter har forsøgt at få ham afbeskikket.
Han har nok haft ca. 4 sekretærer i sin tid, og de er så dygtige, at de stort set
aldrig får instrukser. De taler ikke ret meget om sager.
har som vidne i forhold 1 forklaret, at hun
0g to veninder den dag handlede i Netto. De parkerede; og alle gik ind i Net-
to. Hun 0g stodi
en lang kø. Vidnet startede bilen og kørte hen foran indgangen, hvor de ven -
tede på sad på bagsædet lige bag hende. De ventede ikke i
en parkeringsbås . Hun holdt ikke parkeret; men holdt med motoren tændt.
Det var mørkt, og hun havde lys på bilen.
Så råbte noget, som vidnet ikke kan huske. Hun kiggede bagud og så
en bil, der bakkede ind i deres bil. Hun så nogle røde lygter; der blinkede.
Hun så et baklys, der bakkede lige op i hende. havde råbt, idet han
bakkede; 0g da vidnet vendte sig om og kiggede; havde han ramt ind i dem
og var kørt lidt frem igen. Det var kun lidt 0g ikke et kæmpe tilløb. Han
bakkede så igen ind i deres bil, hvorefter han kørte hurtigt derfra. Hun kunne
se, at der stod i Netto.
Bilen ramte hendes bil to gange. Hun så ikke selv, da han bakkede ind i dem
første gang. Efter hvad fortalte, bakkede han lige over og ikke i et
sving. Hun så, da han bakkede ind i dem anden gang, og da bakkede han lige
0g ikke iet sving Der kom et lille bump Det var ikke et brag; men hun kun -
ne høre, at de blev ramt omme bagi. De kunne også se det, da de kom ud.
Bilen blev ramt bagpå, og det må have været på venstre side. Hun kan ikke
forklare nærmere, hvor bilen blev ramt, men hun mener, at det var på bagen-
den og lidt af siden. Der blev taget billeder af det.
Hun steg ud af bilen for at se, hvad der var sket. Hun kan ikke huske; om det
var med det samme, eller om hun sad lidt i bilen. Hun var chokket. Der var
mørkt. Der stod en fyr derude, der havde set det hele. Han fortalte, at han
havde set, at det var på univer-
sitet eller sådan noget. Vidnet havde også set, at det var der
kørte i bilen, da den kørte væk. Hun mener, at hun forinden havde set ham
på parkeringspladsen; og at han havde set hende. Hun tror, at de sad i bilen
og snakkede om inden det skete.
Anklageren læste op fra bilag 1-4, underskrevet rapport om afhøring af vid-
net den 21. marts 2015, hvorefter hun skulle have forklaret, at bil
bakkede med ca. 5-10 kmlt og ramte med bagenden ind i hendes venstre
bagskærm/bagkofanger; at han ikke standsede, men kørte ca. en halv meter
frem igen; hvorefter han igen bakkede og påkørte hendes venstre bagskærml
bagkofanger; og at han ikke standsede, men kørte ud af parkeringspladsen.
bekræftede, at hun har forklaret sådan. Hvis det står der,
er det det;, hun har sagt. Hun læste rapporten, før hun underskrev den: Det er
rigtigt, at hun blev ramt på venstre bagskærm/bagkofanger.
Hun ringede til politiet 0g spurgte, hvad hun skulle gøre. Hun følte; at det
var et angreb mod hende, fordi hun har anmeldt for noget tid-
ligere. Han har været forsvarer i en sag, hvor hun var forurettet. De sagde; at
det var bedst for hende at anmelde det som en færdselssag. Hun var med, da
politiet besigtigede hendes bil i en oplyst garage. Hun er sikker på, at de ska-
der, der blev taget billeder af, var opstået ved den påkørsel. Hun er ikke sik -
ker på, om bilen har haft skader i øvrigt. Det var ikke hendes bil, men hen-
des daværende kærestes. Hun og kæresten gik fra hinanden en måned efter,
og hun benytter derfor ikke bilen længere. Det var en helt ny bil.
Anklageren foreviste bilag 1-8, fotomappe.
forklarede til foto 1, at det ikke var hende, der påviste de
enkelte skader. Hun viste, hvor han var kørt ind i bilen, og betjentene fandt
skaderne frem. Hun fortalte; at de ikke havde været der før påkørslen. Det er
rigtigt; at kofangeren var blevet trykket lidt væk fra bagskærmen. Det havde
den ikke været inden. Ridserne havde heller ikke været der før. Hun holdt
der, hvor det er markeret på foto 3. Hun holdt med fronten hen mod og ikke
væk fra hovedindgangen. holdt i en af båsene op mod Netto.
Hun husker ikke, hvor langt væk fra skuret til indkøbsvogne; han holdt. Da
kørte derfra, kørte han i den modsatte retning af, hvordan hendes
bil vendte; og forsvandt til højre ud på vejen.
Forsvareren læste op fra bilag 1-4, hvorefter vidnet skulle have forklaret; at
hun 0g var i
færd med at lægge indkøbsvarer ind i sin bil.
forklarede hertil, at det er rigtigt, at hun har forklaret så-
dan. Da hun kørte hen til hovedindgangen for at vente på sin veninde, vidste
hun, at hun dermed holdt i nærheden af Hun kørte ikke der-
hen med det formål at holde i nærheden af ham.
har som vidne i forhold 1 forklaret, at hun
0g gik ud fra Netto og ind i bilen, mens vidnets kusine stadig var i
Netto. kørte bilen op foran døren; Vidnet sad til venstre på bagsæ -
det. Pludselig kunne hun se, at en lille bil kørte op i dem. Hun råbte: "Nej,
han kører op i os' Det var næsten lige, hvor hun sad. Hun kunne også mær-
ke det. vendte sig og kiggede. Bilen kørte frem igen, måske et par
meter, og bakkede så tilbage i dem igen. Der var lyd. Det var et bang, men
ikke så højt. Han kom ikke med meget fart på. Hun kunne både mærke 0g
høre begge påkørsler, der skete med ca. samme styrke. Der gik ikke særlig
lang tid mellem første og anden gang, han ramte dem. Det var ikke engang
et minut. Bilen kørte derefter fra stedet. Hun synes; at det virkede; som om
han kørte rimelig hurtigt væk.
Hun havde set ham kort inde i butikken. Hun vidste ikke, hvem han var. Det
var først bagefter. De så hans bil holde derude, og der stod på den.
Bilen holdt i en parkeringsbås. Hun kan ikke huske; om den bakkede lige
bagud eller i et sving. Hun havde ikke øjenkontakt med ham i bilen; og hun
så ikke, om han drejede hovedet, da han bakkede. De blev ramt i venstre si-
de, ikke helt på siden; men også lidt bagpå.
De kiggede kort, om der var skader; men de kunne ikke rigtig se, om det var
skidt eller rids. Der var lidt mørkt; og bilen var en smule beskidt. Der kom
en dreng hen til dem; som havde set det. De snakkede med ham. Så kørte de
væk. ringede til sin kæreste, for det var hans bil. Bagefter blev de
enige om at ringe til politiet. Det var vidnet; der gjorde det; for tur -
de ikke. Hun tog med hen til politiet. Hun var ikke med, da politiet
besigtigede bilen. Hun tror ikke, at der var andre skader på bilen. Den var
vist rimelig ny.
Forsvareren læste op fra bilag 1-5, underskrevet rapport om afhøring af vid-
net den 22 marts 2015, hvorefter hun skulle have forklaret, at part 1 efter
påkørslen kørte ca. 1 meter frem; hurtigt standsede sin 0g ef-
terfølgende bakkede tilbage 0g påkørte dem påny på venstre bagskærm/ko -
fanger.
forklarede hertil, at hvis det står der; er det sådan; hun har
forklaret. Hun tror, at hun kørte ca. 1-2 meter frem, før han bakkede igen.
Han kørte lige frem og kørte så op i dem igen. Det gik rimelig hurtigt.
Forsvareren foreviste et håndtegnet rids hæftet ved bilag 1-5 0g et luftfoto
over stedet.
forklarede hertil, at hun har tegnet ridset under politiafhø -
ringen. Hun tror, at holdt i den anden parkeringsbås fra skuret til
indkøbsvogne. De holdt ud for en dobbeltrække parkeringsbåse, men efter
afslutningen af båsene og ikke inde i en bås. Hun kan ikke huske; præcis
hvor langt fremme de holdt. Hun tror, at de var kørt langt frem mod ind-
gangsdøren. Hun mener, at drejede lidt, da han bakkede.
Hun 0g har snakket lidt om det skete, idet de var lidt chokkede. De
har ikke snakket om det for nylig, ud over at de skulle ind og vidne.
var noget nervøs over det.
Politiassistent har som vidne i forhold 2 forklaret, at han
den 31. oktober 2013 var på arbejde som politimand i Retten i Sønderborg i
en nævningesag mod 1
lytterummet. Vidnet bad rejse sig op. Det havde han på forhånd sagt,
at han ikke ville. Vidnet tog fat i hans venstre arm og bad ham følge med,
mens han løftede ham lidt opad. Vidnets kollega, kom til og tog fat i
den modsatte arm. De førte ham så fra hans stol og ind i lytterummet. Fra
starten; da de tog fat i ham, begyndte han at sætte sig til modværge; 0g de
måtte bruge den fornødne magt for at få ham med. De tog godt fat i ham ved
armene. Han var ikke nede at ligge i retslokalet. De lagde ham først ned i
lytterummet. De slæbte ham hen til lytterummet, men han gik selv på bene -
ne. De førte ham. Det var ikke; så de trak ham. Han er 100 % sikker på, at
han ikke var nede at ligge i retslokalet; heller ikke på knæ. Han gik på sine
ben.
Ilytterummet var han til en start stående. Så blev han voldsom. Han forsøgte
at rive sig fri, og han sparkede med benene. De lagde ham så ned på gulvet
på maven: De havde begge fat i hver sin arm i førergreb, hvor hans arm var
bag på ryggen; og på den måde pressede de ham ned på gulvet for at få styr
på ham: Under forløbet sparkede han en luftvifte ned.
Lige da de kom ind i lytterummet, var der ikke andre ved lytterummet end
vidnet og hans kollega. Da de lagde ham ned, havde vidnet fokus på
at få ham i håndjern.
lå ned på maven og havde hovedet drejet mod vidnet. Han be-
gyndte at true vidnet. Han sagde "Det her er ikke det sidste' og "Det bliver
værst for dig selv" . Det blev ikke råbt, men sagt på en aggressiv måde, som
hvis han var stiktosset. Det blev sagt i omtrent almindelig talestyrke. Mens
også med de gængse tilsvininger af politiet. Han sagde "luder" og " 'svin 0g
vidnet var vistnok også en "fucking bums'
Da de skulle have stod lige midt i dø-
råbningen ind til lytterummet og sagde noget til dem. Han kan ikke huske;
hvad han sagde. Han ved ikke, hvor lang tid han da havde stået der. Han kan
ikke sige, hvor lang tid der var gået, før kom derhen, men det var
ikke med det samme. Truslerne var blevet sagt måske et eller to minutter,
før vidnet opdagede ham.
Han så ikke retsbetjenten,
ud af lytterummet, gennem retssalen og ud ad bagudgangen; så han, at
var i retssalen. Ellers har han ikke set ham.
Han så ikke; om der stod andre ved døren til lytterummet; da truslerne blev
sagt. Han kan ikke huske, om der kun blev udtalt trusler i lytterummet eller
også i retslokalet bagefter.
Da kom op igen 0g skulle føres ud, forholdt han sig roligt; men satte
sig passivt til modværge. Da de tog fat i hans arm; spændte han musklerne
og forsøgte at rette sig op for at forhindre dem i at gå med ham foroverbøjet
i førergreb. Han forsøgte ikke at komme fri på det tidspunkt.
Anklageren afspillede lydoptagelse af vidneforklaring i
retten den 16. december 2014.
forklarede hertil, at hvis han i sin vidneforklaring har
sagt, at stod i døråbningen ind til lytterummet, så har han
sagt det; men det kan han ikke se for sig i dag.
Anklageren læste op fra bilag 2-6, ikke underskrevet rapport om afhøring af
vidnet den 19. december 2013, hvorefter vidnet skulle have forklaret, at dø-
ren fra lytterummet til retssalen stod åben, og at retsbetjent
stod uden for døren.
forklarede hertil, at hvis der står sådan, har han sagt det.
Han mener, at han har læst rapporten efterfølgende; men han har ikke under-
skrevet den. Når han ikke har nævnt i den rapportforklaring;
skyldes det, at det ikke var en del af den trusselssag; han blev afhørt til, og at
han ikke lagde mærke til på det tidspunkt.
Politibetjent har som vidne i forhold 2 forklaret, at
han den 31. oktober 2013 var på arbejde som politimand i Retten i Sønder-
borg i en nævningesag mod ikke ville gå i
lytterum; bad dommeren vidnet og hans kollega om at eskortere ham derind.
De bad ham rejse sig, men det gjorde han ikke. De hjalp ham så med at rejse
sig. De tog fat i hver sin arm; og han begyndte at gøre fysisk modstand 0g
forsøgte at vriste sig fri. De tog førergreb på ham; så han havde armene om-
me på ryggen; og de havde fat i hver sin arm De gik med ham ud sådan.
Han var ikke nede at ligge, men stod op, og de gik med ham ud. Det var
først ude i lytterummet; at de fik ham ned at ligge på maven. Det er han helt
sikker på. De kunne ikke have fået ham derud med et førergreb, hvis han
havde ligget ned. Han var selv gående.
Inde i lytterummet fik de ham ned at ligge på maven. Der var tumult, 0g en
blæser væltede, og var aggressiv 0g
forsøgte at gøre modstand. Han sagde trusler henvendt til vidnets kollega.
Han sagde til ham, at det blev værst for ham selv. Han kaldte dem også en
masse skældsord. Han sagde det højt og tydeligt i en aggressiv tone hen-
vendt til Han råbte det, men det var tydeligt at høre,
hvad der blev råbt.
Efter noget tid bemærkede han, at stod i døren til lytterummet
og sagde, at de skulle behandle hans klient ordentligt. Det var efter, at
var blevet lagt ned på maven. Han kan ikke huske; om det var før eller efter;
at truslerne blev sagt. kom tilbage til truslerne og svinede dem til lø-
bende og sagde igen til at det var værst for ham selv, og at det her
ikke var slut. Han truede dem desuden hele vejen derfra i bilen. Vidnet kan
ikke huske; om stod i døråbningen. Han
lagde ikke mærke til retsbetjent Han ved, hvem han er.
Han kan ikke huske; om der var tilskuere, eller hvor mange. Der var et næv-
ningeting.
har som vidne i forhold 2 forklaret, at han var på arbejde
den 31. oktober 2013 i nævningesagen mod Vidnet sad på sin
plads ved vagtpulten til højre for dommersædet; da dommeren traf sin afgø-
relse om, at skulle i lytterum. Vidnet gik ned og åbnede op til
lytterummet. blev bedt om at gå derned, men det ville han ikke. Be-
tjentene blev så bedt om at føre ham derned. De tog fat og ville føre ham
derhen; men han krummede ryggen 0g ville ikke. De tog hårdere fat; en på
hver side, 0g førte ham ind i lytterummet. Han gik ikke frivilligt med. De
skulle drive ham derind. Han var ikke nede at ligge i retslokalet. Han gik_ på
sine ben. Han bevægede ikke benene, så det kan godt være, at de hang ba -
gud, men han lå ikke ned. Han blev først lagt ned, da de kom ind i lytterum-
met. Vidnet stod umiddelbart ved lytterummet.
Ilytterummet gjorde endnu mere modstand og begyndte at true be-
tjentene verbalt. Han blev lagt ned. Mens han blev lagt ned, og mens han lå
ned, truede han dem med, at det blev værst for dem selv, og kaldte dem
"fucking luder" 0g 1 'smølfe" . Han kom med flere trusler og skældte også ud,
fordi de havde ødelagt hans ur. Hans armbåndsur gik i stykker i forløbet.
gik hen til
lytterummet og kiggede ind, da var blevet lagt ned, men han er ikke
sikker. Vidnet var i starten den eneste, der stod ved døren til lytterummet.
også har stået der, mens der blev sagt trusler. kom med trusler un-
der hele det forløb og derfor vel også på det tidspunkt. Han råbte ikke; men
det var tydeligt, hvad han sagde. Man kunne ikke undgå at høre det. Det var
det tidspunkt; hvor retsformanden spurgte vidnet; om de kunne komme vide -
re med retsmødet.
har som vidne i forhold 3 og 4 forklaret, at hun er ud-
dannet som advokatsekretær i 2005-2007 og har været ansat som advokat -
sekretær hos siden 2008. Hun har desuden løbende været på
kurser i forskellige emner; bl.a. straffesager. har haft flere
sekretærer ansat, men de seneste 3 år har hun været den eneste. I 2015 var
der således kun hende.
Hendes arbejde med straffesager består bl.a. i at ekspedere indgående post.
Det meste skal se. Politirapporter kan hun ikke tage stilling til. Hun
går mere op i at tage stilling til, hvad hun kan lave selv, f.eks. retsbøger, som
hun kan sende ud til klienten. Hun aftaler også retsmøder mm. har
fra starten gået op i, at man ikke må udlevere politirapporter; afhøringer, til
klienterne. Klienterne må gennemgå sådanne rapporter hos dem; men ikke få
dem udleveret. Alt; der ikke er rapporter fra politiet; må hun sende ud. Det
kan være indkaldelser til retsmøder eller 'retsbøger om fristforlængelser.
Fristforlængelsesbegæringer må klienterne også få, men ikke rapporten;
hvor politiet sammenfatter; hvad der er foregået. Det er jo det; der er gået
galt i denne sag. Det vidste hun ikke inden denne sag. Hun har lavet en fejl.
Hun havde fået dem pr. mail i et langt sammenhængende dokument 0g troe -
de, at det ikke var en politirapport. Hun tror, at det skyldes; at det hele hang
sammen. Hun troede, at det var et samlet dokument. Det er først denne sag,
der har gjort hende klar over, at hun ikke måtte videresende politirapporter;
der kommer sammen med anmodninger om fristforlængelse.
Det er først det seneste år, hun har arbejdet mere selvstændigt. Inden da har
mere kontrolleret, hvad de sendte ud. De flyttede i kontorfællesskab
med for nok 2-3 år siden; og i den forbindelse stoppe -
de den anden sekretær. I starten var også på kontoret, men på et
tidspunkt begyndte han at arbejde mere hjemme fra sin bopæl, og samtidig
begyndte hun at arbejde mere selvstændigt. De var ikke så meget fysisk
sammen mere. I 2015 begyndte hun at arbejde mere selvstændigt.
Vedrørende andre bilag i straffesager end politirapporter har hun altid spurgt
hvis hun havde den mindste tvivl. Hun spørger f.eks., hvis der
kommer noget fra Retslægerådet. Hun ved ikke, hvad der kunne give hende
tvivl. Det kunne være, hvis der stod ting i, hvor hun tænkte, om dette måtte
sendes ud. Hun vidste, at de ikke måtte sende noget ud, hvis de havde fået
pålæg fra politiet. Hun kan ikke huske; om hun som fast rutine har sendt an-
modninger om fristforlængelse ud til klienter, for de sidder med så meget.
Det var forskelligt; om hun sendte anmodninger om fristforlængelse til kli -
enter uden at spørge om hun måtte
sende en anmodning om fristforlængelse til klienten. Den har klienten krav
på at få. Det er jo ikke en politirapport.
Når hun sendte materiale til klienter, sendte hun for det meste kopi til
Hvis han havde bedt hende om at sende det ud, eller hvis der var tale
om bilag; som hun vidste, at han havde set, har hun sikkert ikke sendt det i
kopi til ham. Det er forskelligt; om hun orienterede ham om, hvad hun
sendte ud. Det afhang af, om hun vidste, at han havde set bilagene. I så fald
ville hun ikke skrive til ham, at hun nu også havde sendt det til klienten.
Hun sendte også materiale til klienter, der var varetægtsfængslet, på egen
hånd. Materiale til arrestanter blev altid sendt med post og ikke med mail.
Hun gjorde ikke bekendt med, at hun havde sendt noget til en vare-
tægtsfængslet klient, hvis hun vidste; at han havde set bilagene.
Det blev noteret på deres sag, hvis hun sendte noget til klienten. De brugte
mest deres online-system. Alt lå inde i sagsmappen online, f.eks. et brev til
klienten. Nedenunder lå bilagene, der var skannet ind. Om man kan se i sy-
stemet, hvilke bilag hun har sendt til klienten; kommer an på, hvor specifikt
hun har skrevet det i sit følgebrev. Hvis hun f.eks. har skrevet; at hun sender
en kopi af en retsbog, er det ikke sikkert, at man kan se, hvilken retsbog det
er. Hvis hun har skrevet, at hun sender kopi af en retsbog af en bestemt dato,
kan man finde den.
Sagerne var fysisk på kontoret, hvor hun sad. Håndtering af bilag var hendes
opgave og ikke Den
brugte hun; når hun sendte materiale ud til klienter. havde også en
personlig arbejdsmailadresse, Den sendte hun ikke fra. Det var
hans .
Anklageren foreviste bilag 3-13, fremsendelsesbrev af 6. maj 2015 fra advo -
kat
forklarede hertil, at det er hende, der har skrevet brevet under.
Hun har skrevet "fl Hun skrev nogle gange under for
på den måde. Det var forskelligt.
Anklageren foreviste bilag 3-14, brev af 6.maj 2015 fra Syd- og Sønderjyl -
lands Politi til Retten i Sønderborg, vedhæftet anmodning om fortsat vare -
tægtsfængsling og rapport af 4. maj 2015.
forklarede hertil, at hun ikke kan huske, om det konkret er
det, hun har sendt, for det er lang tid siden. Det har selvfølgelig været det,
for hun har skrevet under. Det kan godt være hende, der har sendt det. Iet
sådant tilfælde har hun videresendt mailen fra anklagemyndigheden til
så han kunne se materialet. Hun har ikke sendt kopi af sit fremsendel-
sesbrev til
Anklageren foreviste bilag 3-12, brev af 1. april 2015 fra Syd- og Sønderjyl-
lands Politi til Retten i Sønderborg, vedhæftet anmodning om fortsat vare -
tægtsfængsling og rapport af 31. marts 2015.
forklarede hertil, at det er sandsynligt; at hun på samme måde
har sendt dette materiale, fordi hun også har sendt det andet. Hun kan ikke
huske konkret, om hun har sendt materialet. Hun kan godt huske den sag,
der var stor og fyldte meget. Hun kan ikke huske, hvad hun har informeret
om, og hvad hun ikke har informeret ham om, i relation til videre-
sendelse. Hun har videresendt bilagene fra anklagemyndigheden til
Hun har fået den instruks af at de generelt skulle informere klien-
terne om det, de måtte informere dem om, så de kunne følge med i sagen.
Sagen mod var en stor sag, som der var meget materiale i-
Alt, hvad der har med politirapporter at gøre, måtte hun ikke sende ud. Af
andet materiale måtte hun sende det ud, som hun vidste, at hun måtte. Hvis
hun var det mindste i tvivl, spurgte hun
Hun kan huske, at 0g også repræ-
senterede ham i anden sammenhæng. Der var flere sager, herunder om straf -
feret, forældremyndighed, samvær og fogedsag. Det var en klient, der fyldte
meget. Der var oprettet flere sager på ham med forskellige journalnumre.
Hvis der kom bilag ien sag, blev det kun vedlagt den sag, bilagene vedrørte.
Man må helst ikke blande bilag sammen.
Anklageren foreviste bilag 4-3, mail fra
sendt den 12.januar 2015 kl. 13.14.
forklarede hertil, at hun har sendt den pågældende mail, der er
sendt i kopi til Hun sendte materialet videre; fordi de samme bilag
har været fremlagt af modparten i forældremyndighedssagen. Hun kunne
huske; at hun havde set bilagene. Klienten var derfor allerede informeret; og
derfor videresendte hun dem. Det gjorde hun på egen hånd. Klienten havde
kopi af dem i forældremyndighedssagen; og så mente hun også, at han måtte
få dem i straffesagen. Hun kan huske den vedhæftede journalrapport om; at
han ikke ville udlevere drengen. Hun kan ikke huske den sidste side i bila-
get; et notat fra Den sociale Døgnvagt. Hun kiggede i processkrifter og bilag
1 forældremyndighedssagen. Hun mener, at hun kiggede efter det hele. Hun
kan ikke konkret huske; hvilke af bilagene i bilag 4-3 hun fandt i forældre -
myndighedssagen. Bilagene i bilag 4-3 havde de fået fra anklagemyndighe -
den til brug for straffesagen. Der er kommet meget andet; som hun ikke har
sendt ud, for det måtte hun jo ikke Hun har kun sendt disse bilag, fordi de
også havde dem i forældremyndighedssagen. Hvis der kommer andre akter,
som hun ikke har set, sender hun dem kun til Idet forældreretlige
informeres klienterne om processkrifter og bilag, så det vidste hun; at han
havde.
Sagen har 100 % givet anledning til, at de har talt nærmere om, hvad man
må sende til klienter. Hun har været meget ked af det. Hun sender ikke noget
som helst ud mere uden at konferere med Det tør hun ikke
Forespurgt, om har kontrolleret, hvad hun har sendt ud til klienter;
forklarede kigger i sagen, når han tager den med
hjem. Der vil han kunne se, hvad der er sendt ud. Hun har ikke været ude
for, at hun efterfølgende har fået at vide, at hun ikke skulle have sendt noget
bestemt ud. Han kan godt sige det, hvis der er en lille ting. Hun kan ikke
huske; om hun tidligere har udsendt fristforlængelsesrapporter rutinemæs -
sigt. Hvis hun havde fået at vide af at hun ikke måtte, var det ikke
sket. Hun mener ikke; at rapporterne i forhold 3 er udformet som politirap-
porter.
Hvis hun har sendt materialet i bilag 3-12 og bilag 3-14, er det ikke sket,
fordi har bedt hende om det. Det har ligget indirekte i deres kon-
takt; at han syntes; at det skulle fremsendes, fordi klienten generelt skal in-
formeres om, hvad der sker i hans sag. Hun mener ikke, at har sagt,
at hun skulle sende materialet i bilag 4-3.
som forsvarer i en længerevarende sag, hvor dommeren på et tidspunkt
ville have ham i lytterum: Han rejste sig og sagde; at det ville han ikke. Han
mente ikke; at det var relevant for sagen at afhøre det pågældende vidne; og
han sagde derfor; at han ville tilbage til arresten. Dommeren sagde "Gider I
gøre noget ved det?" _ Dommeren opfordrede nærmest betjentene til at over -
falde ham. Der kom to betjente og lagde ham ned på gulvet i lytterummet.
Han lå med hovedet ud af lytterummet; så han kunne kigge ud og se, hvad
der skete. Der kom ingen. Så kom og bad dem være lidt for -
sigtige. Han mener, at spurgte, om han måtte snakke med ham og få
ham til at falde til ro. gik så over til sin
plads og satte sig, for han kunne ikke andet. Så kom vagten; og kigge-
de. De rejste vidnet op og førte ham ud og låste ham inde i et arrestantrum
bag retten. Han mener, at derefter kom; lige før de
skulle til at føre ham ud. Han havde ikke set kom lige
pludselig, for der var lidt bøvl med et andet vidne, og han kom derfor meget
sent.
har som vidne i forhold 3 forklaret, at han havde
som forsvarer i en narkotikasag; hvor han var varetægtsfængslet i
bl.a. april og maj 2015.Det var anden gang, at han havde som for-
svarer. Han kan huske; at der blev foretaget ransagning i hans celle i Aaben-
raa Arrest. Han var ikke til stede under ransagningen. Han blev låst inde i et
andet rum. 1-2 uger efter kom de med nogle ting, de havde fundet, og nogle
ting, som de sagde, at de havde fundet. Noget af det, som han fik forevist;
havde han ikke haft i sin celle. Han spurgte derfor personalet i arresten; om
der havde været vidner til ransagningen; og det sagde de, at der ikke havde
været.
Anklageren foreviste bilag 3-12, brev af 1. april 2015 fra Syd- og Sønderjyl -
lands Politi til Retten i Sønderborg, vedhæftet anmodning om fortsat vare -
tægtsfængsling og rapport af 31.marts 2015.
forklarede hertil, at han ikke kan huske, om han har set
netop det materiale før. Han kan ikke huske, om han har fået det af sin for -
svarer. Han fik ikke politirapporter af sin forsvarer, og han kan se, at der er
en rapport i materialet. Han fik politirapporterne at se; men fik dem ikke ud-
leveret.
Anklageren foreviste bilag 3-13, brev af 6. maj 2015 fra til
vidnet; 0g bilag 3-14, brev af 6. maj 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi
til Retten i Sønderborg vedhæftet anmodning om fortsat varetægtsfængsling
og rapport af 4. maj 2015.
forklarede hertil, at han har set de pågældende bilag, men
ikke kan huske; om han har fået dem. Det er et år siden; og han har set mas -
ser af papirer. Han kan huske, at forsvareren ikke har givet ham bilag; som
han ikke måtte give ham. Det, han fik fra forsvareren; fik han sendt med po-
St. Noget af det smed han ud, og noget gemte han. Det, som han gemte, hav-
de han i en mappe på en hylde i sin celle. Han var varetægtsfængslet på på -
virkningsrisiko og havde besøgs - og brevkontrol i hele perioden frem til sin
don.
Politiassistent har som vidne i forhold 3 forklaret; at han og
hans kollega fo-
retog ransagning af celle den 18.maj 2015. En medarbej -
der fra Esbjerg, vistnok politimand ringede og spurgte, om
de kunne hjælpe. De fik at vide, at de skulle ransage efter dokumenter mel-
lem herunder specifikt politirapporter; samt mobiltelefo -
ner og simkort. De fik kendelsen.
Da de ankom til arresten, gik vidnet på toilettet. Da han kom tilbage, var
De gennemgik de formelle regler. De opfordrede herunder til at være
til stede under ransagningen, fortalte ham; at han kunne få tilkaldt vidner; og
opfordrede ham til at påvise ting, der ikke måtte være der. Det var
der gennemgik disse formelle regler med Da vidnet
kom fra toilettet, tog de lige det sidste af det. sagde, at der ikke var u-
lovlige ting i cellen. De gik så i gang med ransagningen. stod på gan-
gen uden for cellen. Cellen var lille; og de kunne ikke være derinde alle
sammen. Han mener ikke, at kiggede ind ad døren under ransagnin-
gen. Han kunne høre, at 0g vagten snakkede sammen på gangen. I
cellen var kun vidnet og hans kollega.
Vidnet gik i gang med at ransage to sammensatte hylder over skrivebordet. I
en kagepakke; nedenunder kagen; fandt han en seddel med telefonnumre og
en ampul med formentlig anabolske steroider. Bagved et foto på opslagstav -
len fandt han sedler med telefonnumre. I en plastbeholder med tebreve; salt-
breve og peberbreve; gennemgik han hvert enkelt brev, og det ene peberbrev
var stift. Han opdagede; at det var snittet åbent forneden; og at der var et
simkort i. Blandt papirerne på hylden var der udskrifter fra retten om frist-
forlængelser og grundlovsforhør 0g diverse skrivelser mellem 0g
Han husker det sådant;, at der var en stor bunke papirer, hvor der 0g -
så lå andet. Han lagde det til side, der ikke var relevant; og tog andre ting
fra, som han skønnede var omfattet af det, de skulle ransage efter. Så måtte
Esbjerg kigge papirerne igennem og finde ud af, hvad der var relevant for
sagen. Alle dokumenterne gav han et samlet kosternummer. Han husker ik-
ke rækkefølgen på dokumenterne.
Han tror, at ransagningen varede en lille times tid. Det skal nok passe, at den
har varet fra kl. 12.13 til kl. 13.10 som anført i rapporten. De var grundige.
De fandt ikke nogen mobiltelefoner. De kunne se, at der var snittet en revne
i madrassen, der var formet med plads til en mobiltelefon. Det var
der fandt dette og viste det til vidnet. Da de var færdige med at
ransage cellen; ville de påvise de fundne ting for Han var på det tids -
punkt ikke ude på gangen. De viste i stedet tingene til fangevogteren. Han
ved ikke; hvor var.
Da de havde ransaget cellen; ransagede de arbejdsplads i arresten;
hvor han vist bandt bøger ind. Der fandt de ikke noget. Som han husker det,
var i nærheden 0g stod lidt tilbage; da de ransagede hans arbejds -
plads . Derefter fortalte de hvad de havde fundet under ransagningen,
og som de beslaglagde. De foreviste ham det i arresten. Han havde ikke no-
gen indvendinger imod det.
Da han kom hjem; pakkede han dokumenterne og lagde det til afsendelse til
Esbjerg med posten til næste dag. Næste morgen blev han ringet op af
der bad ham gennemgå, hvad der var fundet. Han hentede den pak-
ke, han havde lagt til afsendelse, og gennemgik med hvad der
var sagde, hvad han syntes var relevant; og hvad der ikke var.
Han pakkede derefter det relevante og sendte det til og resten
sendte han samme dag tilbage til i Aabenraa.
Anklageren foreviste bilag 3-10, rapport af 19. maj 2015 om ransagning.
forklarede hertil, at han skrev rapporten samme dag som
ransagningen; dvs. den 18. maj 2015. Han lavede en ny udgave af rapporten
dagen efter, da han havde gennemgået bilagene med
Kriminalassistent har som vidne i forhold 3 forklaret, at
han deltog i ransagningen af celle i Aabenraa Arrest den
18. maj 2015 sammen med ransag-
ningskendelsen; som han fik lov til at gennemlæse. Han kan ikke huske,
hvor det foregik, herunder om det var ude foran celledøren. fik at vi-
de, at han kunne overvære ransagningen, men det ønskede han ikke, for han
havde ikke noget at skjule. Han gik derefter fra stedet. Han kan ikke huske;
om udtrykkeligt sagde; at han ikke gad overvære ransagningen. Han
kunne have stået i døren og kigget; hvis han havde ønsket det. Han mener, at
stod uden for cellen lige i starten, men så gik han væk derfra. Der var
ikke ønske fra om vidner til ransagningen. De havde fængselsbetjen -
ten, men han gik til og fra.
Det var mest der fandt noget under ransagningen. Vidnet opdagede,
at der var skåret et snit ind i madrassen med plads til en mobiltelefon; men
der var ikke nogen mobiltelefon. fandt nogle retsbøger og politirap -
porter og viste det til vidnet; efterhånden som han fandt noget. Han lagde det
hen til celledøren; efterhånden som han fandt noget frem. Da de var færdige
med ransagningen; viste de de ting, som de tog med, og han havde
ingen indvendinger. Han blev vejledt om muligheden for at få det indbragt
for retten, men det ønskede han ikke. sad og ordnede papirerne bag
efter; da de kom tilbage.
Politikommissær har som vidne i forhold 3 forklaret, at han er
efterforskningsleder i organiseret kriminalitet og var med hele vejen igen-
nem den efterforskning; der bl.a. omfattede ransagningen i
celle den 18. maj 2015. De havde anmodet om ransagning, fordi de
aflyttede en indsmuglet telefon i arresten og deraf mente at kunne høre, at
var i besiddelse af rapportmateriale, som han ikke måtte have. Når
der gik 2 måneder fra ransagningskendelsen til ransagningen; skyldes det; at
der blev stilstand om omtale af materiale i aflytningerne. De ville gerne ven-
te, til de kunne høre, om der igen blev talt om noget materiale. De havde den
tese; at ville bortskaffe materialet, hvis han vidste, at han ikke måtte
have det. Desuden var der et hensyn til efterforskningen i narkosagen; som
dannede grundlag for kendelsen om aflytning af telefonen. Hvis de ransage -
de cellen; mens de foretog telefonaflytning ville de røbe aflytningen.
Morgenen efter ransagningen gennemgik han telefonisk med
hvad de havde taget med. Vidnet sorterede telefonisk; hvad der ikke
skulle bruges, og hvad han gerne selv ville se. Resten blev sendt til
Han gennemgik derefter de papirer, han fik fremsendt. Han valgte at beholde
2 dokumenter, som havde kosternummer 705 G 0g 705 J. De bestod begge
af flere bilag:
Anklageren foreviste bilag 3-11, rapport af 24. maj 2015 om håndtering af
udlevering af koster.
forklarede hertil, at han har skrevet den rapport. På side 5-6
har han beskrevet koster 705 G. Del 1 og 2 af bilaget blev som anført fundet
sammenhæftet med en hæfteklamme. Der lå følgebreve fra kontor;
men de kunne ikke sige, hvilket følgebrev der eventuelt hørte til dette ko-
sternummer. Del 2 og 3 af kosternummer 705 J var som beskrevet også sam-
menhæftet med en hæfteklamme. Det var den måde, vidnet fik bilagene på.
Han afhørte efterfølgende 0g talte i den forbindelse med ham om pa-
pirerne. Han foreviste ham de to kosternumre. sagde; at han ikke
kendte noget til det, og at de ikke havde ligget i hans celle. Han ville derfor
ikke forholde sig til en eventuel indbringelse for retten. Han ville have udle-
veret det resterende materiale til i forbindelse med afhøringen; men
ville ikke kvittere for modtagelsen. Vidnet har derfor stadig det ma-
teriale på sit kontor.
1 forhold 1
forklarede, at hun var på parkeringspladsen og så ham lægge varer ind i sin
bil, 0g at hun hentede sin bil og kørte hen til indgangen af Netto. Begge dele
kan ikke være rigtigt. Hvis hun havde holdt ved indgangen; og han bakkede
lige tilbage, kunne han ikke have ramt bilen ved midtersprossen som sket.
Når han har sagt, at ører og øjne er sociale organer, mener han dermed, at vi
har en tilbøjelighed til at hæfte os ved, hvad der er naturligt;, og at fylde hul-
ler ud med, hvad der er naturligt. har forklaret, at han be -
fandt sig ved vagtpulten; hvilket må være den yderste plads ved dommerbor-
det; og at han susede ned og åbnede døren; da dommeren sagde: betjent. Lyt-
terummet havde imidlertid været i brug tidligere og var åbent; så der var ik -
ke behov for at åbne døren. Hverken tiltalte, betjentene eller
har set der; så måske husker han forkert. Han så kun ryggen
af betjentene ved lytterummet. Han henstiller til retten at overveje; om ikke
retsplejelovens $ 318 og $ 319 i lighed med $ 341 kan anses for almindelige
principper, således at den mødende for anklagemyndigheden personligt kan
pålægges at hæfte for hans omkostninger til 3 retsdage.
Øvrige oplysninger
Anklagemyndigheden har oplyst; at der ikke er registreret klagesager i le-
delsessekretariatet i forhold 2 vedrørende politiassistent
og politibetjent Klagesager registreres altid i den
pågældende betjents politikreds .
er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
har ikke ønsket at medvirke til en personundersøgelse hos
Kriminalforsorgen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten anser det i forhold 1 for bevist ved forklaringerne fra
0g 2 gange bakkede ind i deres bil
omkring dens venstre bageste hjørne, og at der ved sammenstødene skete de
begrænsede skader på deres bil, der ses på fotografierne; selv om der ikke
skete skader på
forklaring, at han først bakkede ud fra sin parkeringsbås og holdt stille;
uden at der skete sammenstød, og at sammenstødene herefter skete; da han
to gange ville køre fremad, men i stedet bakkede.
har forklaret;, at de to bakninger ikke skyldtes fejlbetjening af
styretøjet; men en defekt i den vippekontakt, der styrer; om elbilen kører
frem eller tilbage; 0g at defekten efterfølgende er udbedret. Han har ikke do-
kumenteret en sådan fejlfunktion: Han har imidlertid også forud for hoved-
forhandlingen meddelt anklagemyndigheden denne oplysning, og politiet
kunne derfor have spurgt nærmere ind til udbedringsstedet og undersøgt op-
lysningen. Dette er ikke sket; 0g retten lægger forklaring,
hvis rigtighed ikke kan afvises; til grund.
har forklaret, at han efter det første forsøg på fremkørsel, hvor
bilen i stedet bakkede, som en rygmarvsreaktion påny trykkede på kontak -
tens del til fremadkørsel, hvorefter bilen igen bakkede. har
herved overtrådt færdselslovens $ 18, stk. 1, idet det må tilregnes ham som
uagtsomt, at han anden gang bakkede ind i bilen; selv om han da havde kon -
stateret en fejlfunktion ved kontakten og måtte anse det som en nærliggende
mulighed, at bilen igen ville bakke.
Det er ubestridt, at herefter kørte fra stedet uden at være
standset og steget ud af bilen for at undersøge; om der var sket skade; og u-
den at underrette skadelidte eller politiet. var klar over; at der
havde været fysisk kontakt mellem de to biler. Han har derfor ikke haft
grundlag for sin sikre antagelse af, at der ikke var sket skade; uden at have
besigtiget den anden bil. Han har derfor overtrådt færdselslovens 8 9, stk. 1_
og 8 9, stk. 2, nr. 6. Det har herved ikke betydning, at
stod på siden af hans bil, idet han selv var af den opfattelse; at der ikke var
nogen i den påkørte bil, og idet han heller ikke havde konstateret andre, der
havde set sammenstødene og noteret sig hans identitet.
er i dette omfang skyldig i forholdet.
Retten lægger i forhold 2 til grund efter retsbogen vedrørende hovedfor -
handlingen den 16. december 2014 og den afspillede lydoptagelse af
har forklaret som anført
i tiltalen.
Retten anser det for bevist ved forklaringerne fra politiassistent
politibetjent
at den 31. oktober 2013 ikke blev kastet ned på gulvet i
retssalen; men først blev lagt ned på gulvet i lytterummet. der
var forsvarer for 0g sad lige ved siden af ham; da politifolkene
hentede ham og førte ham til lytterummet, må have set dette. Han må såle -
des have vidst; at han på dette punkt afgav falsk forklaring i retten den 16.
december 2014.
Retten lægger til grund efter forklaringerne fra
0g med magt blev ført mod-
stræbende ud i lytterummet af de to politifolk, der havde fat i hans arme med
førergreb. har herved forklaret, at de slæbte ham hen til
lytterummet; men at han selv gik på benene. har forklaret; at
han gik på sine ben; men at han ikke bevægede benene, og at det godt kan
være, at de hang bagud. blev
slæbt hen til lytterummet; således som forklaringen er anført i tiltalen, kan
på den baggrund ikke anses for en falsk forklaring.
er den 16. december 2014 dømt for at have udtalt trusler mod
politiassistent i lytterummet. Retten lægger til grund ef-
ter forklaringerne fra
at truslerne blev udtalt tydeligt i en aggressiv tone. Det er ubestridt, at
har befundet sig tæt ved den åbne dør til lytterummet under
episoden: Det kan imidlertid ikke på baggrund af forklaringerne lægges til
grund, at han har stået der under hele episoden i lytterummet.
har den 16. december 2014 forklaret; at der ikke på noget tidspunkt blev sagt
noget; der kunne opfattes som trusler, men har ikke i den forbindelse forkla-
ret, at han befandt sig ved lytterummet, indtil episoden var afsluttet. Der er
herefter ikke bevist med tilstrækkelig sikkerhed;, at har stået i
døråbningen på et tidspunkt, mens udtalte trusler på en sådan
måde, at forklaring på det-
te punkt kan derfor ikke anses for falsk.
er herefter skyldig i falsk forklaring for retten ved sin forkla-
ring om, at blev kastet ned på gulvet i retssalen; men ikke ved
de øvrige anførte dele af forklaringen.
Retten anser det i forhold 3 for bevist ved forklaringerne fra politiassistent
at de to politirap-
porter nævnt i forholdet befandt sig i celle i Aabenraa
Arrest, hvor de blev fundet ved en ransagning.
Den ene rapport blev fundet sammen med et fremsendelsesbrev fra advokat
kontor, underskrevet på advokatens vegne af sekretær
af sekretær der var forsvarer
for Retten lægger herved vægt på indholdet af fremsen -
delsesbrevet; den tidsmæssige sammenhæng mellem dette og den ene fund-
ne rapport 0g forklaringen fra om, at hun først ved denne sags
opkomst blev klar over; at hun ikke måtte sende politirapporter; der var ved-
lagt til anmodninger om fristforlængelse, til klienterne.
har herved overtrådt retsplejelovens $ 729 a, stk. 3,idet det
var hans ansvar som forsvarer, at hans personale behandlede modtaget mate-
riale fra politiet korrekt 0g i overensstemmelse med [retsplejelovens regler.
Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at har an-
modet eller at
han har vidst, at hun gjorde det.
Retten lægger til grund efter forklaringerne fra
at har givet en klar instruks om, at sekretærerne ikke måt-
te sende politirapporter til klienter. De pågældende rapporter bærer over-
skriften "rapport' " og fremstår som udfærdiget af politiet; og
fremsendelse af rapporterne har således været i strid med
klare instruks. Retten finder ikke, at havde grund til at tro, at
ville sende politirapporter til klienter i strid med instruksen;
0g at han har haft forsæt til fremsendelsen i form af sandsynlighedsforsæt el-
ler dolus eventualis som påberåbt af anklagemyndigheden: Retten lægger
herved vægt på, at ifølge sin forklaring først begyndte at ar-
bejde mere selvstændigt efter nogle års ansættelse; 0g at in-
den da i videre omfang kontrollerede; hvad der blev sendt ud.
På den baggrund finder retten det ikke bevist; at har haft for-
sæt til at overtræde straffelovens 8 155. Han frifindes derfor i dette forhold.
Retten lægger i forhold 4 til grund efter indholdet i og udformningen af bil-
ag 4-3 og oplysningerne i bilag 4-2, at mailen af 12. januar 2015 kl. 13.14
fra
var vedhæftet de bilag, der er vedhæftet udskriften af mailstrengen i bilag 4-
3
Det fremgår af fremsendelsesbrevet af 9. januar 2015 fra Midt- og Vestsjæl-
lands Politi, at der er tale om materiale sendt fra politiet til
som forsvarer vedrørende en straffesag mod Videresendelsen
af materialet til uden politiets samtykke er derfor i strid med
retsplejelovens $ 729 a, stk. 3.
om, at
hun ikke måtte sende politirapporter til klienter. Det kan efter bevisførelse
ikke lægges til grund, at han herudover har givet instrukser om, hvad der
måtte sendes til klienter; idet det efter forklaring har været
overladt til hende at vurdere, hvornår hun var i tvivl og derfor spurgte
vi-
deresendelse af materialet var således ikke i strid med in-
struks . Instruksen har været utilstrækkelig i forhold til overholdelse af for-
svarerens forpligtelser efter retsplejelovens $ 729 a, stk . 3, der kræver politi -
ets samtykke til videregivelse af ikke kun politirapporter, men alt materiale i
straffesager tilvejebragt af politiet. har på den baggrund haft
forsæt til ikke bare sin egen fremsendelse af bilagene, men også i form af
sandsynlighedsforsæt til forudgående fremsendelse.
De pågældende bilag indeholdt personfølsomme oplysninger om den kvin -
de, som havde et barn sammen med, 0g som han var i kon-
flikt med omkring barnet. Fremsendelsen af bilagene ville på den baggrund
udgøre en krænkelse af kvindens og det offentliges ret; jf. straffelovens 8
155, hvis ikke i forvejen var i besiddelse af bilagene eller
havde adgang til dem. Idet omfang, han allerede havde bilagene eller ad-
gang til dem, kan det derimod ikke antages; at fremsendelsen har krænket
nogens ret.
har forklaret, at hun kunne huske at have set journalrapporten
fra kommunen i forbindelse med de andre sager for men at
hun ikke kan huske, i hvilket omfang hun også havde set de øvrige bilag
vedhæftet bilag 4-3. Det fremgår af bilag 4-8, at brevet af 28. august 2014
fra Holbæk Kommune til Midt- og Vestsjællands Politi er fremlagt i septem-
ber 2014 af kvindens advokat i forældremyndighedssagen og således har
været bekendt. Familiecentret i Holbæk Kommune har på po-
litiets forespørgsel oplyst;, at efter deres vurdering har modta -
get de bilag, der er vedhæftet bilag 4-3, på nær døgnvagtsrapporten af 22.
august 2014 0g overstregninger i journalrapporten omhandlende kvindens
personlige forhold.
Retten lægger på denne baggrund til grund, at der i bilag 4-3 indgår bilag;
der ikke i forvejen var bekendt, 0g som han ikke havde ad-
gang til, i form af den fulde journalrapport uden udstregninger 0g rapport af
22. august 2014 fra Den sociale Døgnvagt i Holbæk Kommune.
er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 155 ved
fremsendelsen af disse bilag;
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage og en bøde på 12.000 kr., jf. straffe-
lovens 8 158, stk. 1, og 8 155 samt færdselslovens 8 118, stk. 1, nr. 1,jf. 8
18, stk. 1, 8 3, stk. 1, 0g 8 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 6.
Hvis bøden ikke betales eller kan inddrives, kan politiet i stedet kræve bø-
den afsonet med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage.
Retten har ved udmålingen af straffen navnlig lagt vægt på karakteren af for-
hold 2
har ved sin overtrædelse af straffelovens $ 158, stk. 1, gjort
sig uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af advokat-
virksomhed. Han frakendes derfor retten til at udøve advokatvirksomhed i 2
år fra endelig dom, jf. retsplejelovens $ 138, jf. straffelovens $ 79.
Thi kendes for ret:
skal straffes med fængsel i 60 dage.
skal desuden betale en bøde på 12.000 kr.
Hvis bøden ikke betales eller kan inddrives; kan politiet i stedet kræve bø-
den afsonet med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage.
frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed i 2 år fra en-
delig dom.
skal betale sagens omkostninger.
|
RETTEN SØNDERBORG
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 5. april 2016
Rettens nr. KOl-5746/2015
Politiets nr. 3300-81010-00025-15
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr. 1</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 25. november 2015.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. I,jf. $ 18, stk. 1, $ 3, stk. 1, 0g $ 9, stk. 1
og stk. 2, nr. 6,
ved den 21.marts 2015 ca. kl. 18.55 på parkeringspladsen ved Netto; <anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym> at have bakket personbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> ud fra
en parkeringsbås uden forinden at sikre sig, at manøvren kunne udføres uden
fare eller ulempe for andre, idet der skete sammenstød med personbil med
<anonym>Reg nr 2</anonym> hvorefter tiltalte på grund af manglende agtpågivenhed
fejlbetjente køretøjets styreapparater, således at køretøjet 1-2 gange bakkede
i stedet for at køre fremad, hvorved der yderligere skete sammenstød med
personbil med <anonym>Reg nr 2</anonym> hvorefter han forlod stedet uden at
standse og uden at underrette skadelidte eller politiet. Der skete ved uheldet
mindre materiel skade
2
straffelovens $ 158, stk. 1 falsk forklaring
ved den 16. december 2014 i tiden mellem kl. 08.30 og kl. 12.45, som vidne
i Retten i Sønderborg under en straffesag mod <anonym>Vidne 1 (V1)</anonym> der var tiltalt
for overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1 trusler mod polititjeneste -
mand i strid med sandheden at have forklaret; at <anonym>V1</anonym> var blevet
kastet ned på gulvet i retssalen 0g slæbt hen til lytterummet, samt i strid med
sandheden at have forklaret, at <anonym>V1</anonym> ikke på noget tidspunkt sagde
noget; der kunne opfattes som trusler.
3
straffelovens $ 155 misbrug af stilling,
ved i perioden mellem 1. april 2015 og 18. maj 2015, fra advokatkontoret,
<anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> som offentligt beskikket forsvarer for varetægts -
fængslede <anonym>Vidne 2</anonym> der var indsat i Aabenraa Arrest 0g
undergivet brev- og besøgskontrol, i en straffesag vedrørende overtrædelse
af straffelovens $ 191, stk. 1, at have misbrugt sin stilling til at krænke pri -
vates eller det offentliges ret, idet han i strid med retsplejelovens $ 729 a,
stk. 3, uden politiets samtykke overleverede kopi af to politirapporter dateret
henholdsvis den 31. marts 2015 og den 4. maj 2015, begge udfærdiget til
brug for retsmøder henholdsvis den 10. april 2015 og den 8. maj 2015 ved-
rørende fristforlængelse af varetægtsfængsling.
4
straffelovens 8 155 misbrug af stilling
ved den 12.januar 2015 kl. 13.14, fra advokatkontoret, <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym>
som offentligt beskikket forsvarer for <anonym>Person 1</anonym> ien straffesag
vedrørende overtrædelse af straffelovens $ 215,_ jf. 8 261, at have misbrugt
sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, idet han i strid med
retsplejelovens $ 729 a, stk. 3, uden politiets samtykke fremsendte en e-mail
vedhæftet materiale fra den verserende straffesag.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 60 dage og en bøde
på 12.000 kr.
Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om frakendelse af retten
til at udøve advokatvirksomhed i mindst 3 år, jf. retsplejelovens $ 138,jf.
straffelovens 8 79, stk. 1.
<anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig.
Forklaringer
<anonym>Tiltalte</anonym> har i forhold 1 forklaret, at han den dag var på Nettos
parkeringsplads . Han havde været inde at handle. Han har et el-fremdrevet
køretøj af <anonym>Bilmærke (Bilmrk)</anonym> med <anonym>Reg nr 1</anonym> Den
er lavet af plastik 0g vejer 400 kg,og de færreste vil nok synes, at det er en
bil. Han holdt i en parkeringsbås med front ind mod forretningen. Parke -
ringspladsen var godt fyldt op. Den anden bil holdt ikke i en parkeringsbås,
men udenfor, og hans manøvrerum blev derved meget begrænset. Det gjorde
ikke noget; da en@ <anonym>ilmrk</anonym> kan dreje på en tallerken.
Han bakkede hen til den anden bil og holdt 2 cm fra dens midterstolpe, dvs .
stolpen mellem fordør og bagdør; i bilens venstre side. Han kan allerede der -
for ikke have lavet skader på bilens bagende. Han skulle køre frem igen for
at komme ud. <anonym>Bilmrk.</anonym> er smal og har ingen vinduesruder, og man har lige
så god udsigt fra den som fra en motorcykel. Der er kun 2 gear, fremad og
bagud. De styres via en ca. 8 cm lang vippekontakt. Han var bakket ved at
trykke på kontaktens nederste del. Han trykkede nu på den øverste del, D for
drive, for at køre fremad. Der skete det, at bilen bakkede. Han blokerede
med det samme. Han ved ikke; om han rørte den anden bil. Det kan godt
være, for han holdt meget tæt på. Han trykkede igen D, og bilen gjorde det
samme og bakkede. Der kom en lyd, som når to plastikbadekar til børn stø -
der sammen. <anonym>Bilmrk.</anonym> har en plastikbagdel, 0g der er ikke nogen kanter på
den. Han opfattede det som lyden af hans bil, der ramte den anden bil. Han
kan ikke huske; om han kunne høre denne lyd første eller anden gang, men
én af gangene var lyden der. Afstanden til den anden bil var så lille, at han
kan have rørt den anden bil med bagenden både første 0g anden gang.
Han trykkede på D tredje gang, 0g bilen reagerede nu, som den skulle; 0g
kørte fremad. Han kørte langsomt væk for at se, om der var aktivitet ved den
anden bil. Det var der ikke. Der var ikke nogen, der steg ud. Han ved ikke,
om der var nogen i bilen. Der var ingen på førersædet. Det var hans opfattel -
se, at der ikke var nogen til stede. Der var ingen mennesker ved bilen eller
aktivitet omkring den; da han kørte væk. På vej væk kørte han langs med
Netto et stykke tid, og han kiggede i bakspejlet for at se, om der var aktivitet
ved den bil. Det var der ikke. Han ved ikke; om der var mennesker på parke -
ringspladsen; der så det skete. Det indgik ikke i hans fokus. <anonym>Udeladt</anonym> står
med meget store bogstaver på begge sider af bilen; og der er nok ingen i
<anonym>By 1</anonym> der er i tvivl om, at den tilhører ham.
Han steg ikke ud for at se, om der var sket en skade, for det var helt udeluk -
ket. Han har ikke forvoldt nogen skade; og det var helt åbenbart; at sådan
måtte det være. Han drejede nakken 0g så på den bil, 0g der var ikke noget.
Der var lys nok til at se ved, måske en blanding af dagslys 0g gadelys. Der
var ikke grund til at overveje; om der var sket en skade.
Der var en defekt ved vippeknappen. Den er senere blevet udskiftet under
garantien hos <anonym>Virksomhed 1 I/S</anonym> Han har ikke dokumentation for dette, da
det var en garantireparation. Det var pr. instinkt; at han trykkede på D to
gange igen for at køre fremad, efter at bilen første gang havde bakket; da han
trykkede på D. Man kan sige, at det var en rygmarvsreaktion. Han havde ik-
ke været udsat for den tekniske fejl før.
Da han fik tiltalen; undrede han sig over; at der ikke var sendt et bødefore-
læg ud, som der normalt bliver. Hvis han havde fået et bødeforelæg om tilsi-
desættelse af almindelige hensyn eller lignende med påkørsel til følge; havde
han formentlig valgt at betale det for at spare tiden til retssagen. Han har ik-
ke nægtet sig skyldig til politiet. En betjent ringede samme aften 0g spurgte;
om han havde været i Netto; og om han var kørt ind i en anden bil, hvilket
han bekræftede. De aftalte en tid for afhøring, og han kom til politistationen
0g afgav forklaring. Han nægter sig nu skyldig, sådan som tiltalen er formu-
leret i anklageskriftet. Han har ikke fejlbetjent sit styretøj .
Anklageren læste op fra bilag 1-11, ikke underskrevet rapport om afhøring
af tiltalte den 8 april 2015, hvorefter han skulle have forklaret, at han men -
te, at han havde trykket forkert på elkontakten; da han skulle køre frem; 0g
var kommet til at trykke på den forkerte elkontakt; så bilen bakkede i stedet
for.
<anonym>Tiltalte</anonym> forklarede hertil, at det har betjenten misforstået. Han har ik-
ke trykket forkert. Der var ikke tale om en menneskelig fejl, men en teknisk
fejl.
Anklageren foreviste fotografi på sidste side i bilag 1-4.
<anonym>Tiltalte</anonym> forklarede hertil, at det er hans bil. På billedet ser det ud, som
om baghjulet sidder længst bagude, men det er et synsbedrag. Det er hækken
på bilen; der er længst bagude. Han ramte den anden bil med hækken. Han
bakkede lige tilbage 0g ikke skråt.
Anklageren oplyste, at det ikke gøres gældende, at der er sket skade på
<anonym>Tiltaltes</anonym> bil ved sammenstødene.
<anonym>Tiltalte</anonym> forklarede i forhold 2, at han har været forsvarer for <anonym>V1</anonym>
ito sager: dels en nævningesag, der blev behandlet over 22 retsdage
ved Retten i Sønderborg 0g efterfølgende 17 retsdage i Vestre Landsret, 0g
dels en efterfølgende sag om trusler mod politiet i forbindelse med nævnin-
gesagen. Så vidt han husker, havde han ikke været forsvarer for ham før. Da
han forberedte sig på den sidstnævnte sag, gik det op for ham; at han selv
havde oplevet det forløb. Han blev derfor afbeskikket som forsvarer for i
stedet at være vidnet. Han blev ikke afhørt af politiet som vidne forud for af -
høringen i retten. Han tror, at det skyldes; at forsvarerskiftet først fandt sted
to dage før hovedforhandlingen.
Retsmødet den 16. december 2014, hvor han afgav forklaring som vidne, var
ikke første gang, han beskrev episoden. Det havde han gjort i et brev til rets -
formanden samme aften; som episoden havde fundet sted. Retsformanden
kørte inkvisitorisk retspleje i sagen; 0g parterne blev ikke inddraget forud
for hans beslutninger. Vidnet var blevet træt af at rejse sig og påpege, når
der blev begået fejl. Han gik derfor over til at sende retsformanden en mail
hver 4. dag om, hvilke processuelle fejl han mente; der var begået. Han fik
aldrig svar. Den pågældende aften; hvor <anonym>V1</anonym> ulovligt var blevet ført i lyt-
terum; skrev han et brev, hvor han samlede skete procesfejl op for de seneste
4 dage. Han kan ikke huske; om han nævnte i brevet; at <anonym>V1</anonym> var
blevet kastet ned på gulvet og slæbt til lytterummet. Episoden havde gjort
indtryk på retsformanden; der aflyste resten af retsmødet den dag og efterføl -
gende sagde til tiltalte, at han havde opført sig skandaløst.
Hvis man frihedsberøver en person ulovligt; bliver de påfølgende magthand-
linger også ulovlige <anonym>V1</anonym> blev ikke sendt i lytterum for at få en u-
forbeholden forklaring fra vidnet. Hverken anklageren eller tiltalte blev
spurgt; om de havde bemærkninger til, at <anonym>V1</anonym> blev sat i lytterum.
Anklageren afspillede lydoptagelse af tiltaltes vidneforklaring i retten den
16. december 2014. Anklageren henviste i den forbindelse til bilag 2-2, ud-
skrift af retsbogen for den dag med referat af forklaringen.
<anonym>Tiltalte</anonym> forklarede; at han ikke afgav falsk forklaring, da han sagde; at
<anonym>V1</anonym> var blevet kastet ned på gulvet i retssalen og slæbt hen til lytte -
rummet. Ører 0g øjne er sociale organer, der prøver at skabe mening i det,
de oplever. Han havde en rasende mand foran sig og en rolig <anonym>V1</anonym>
ved siden af sig. Retsformanden råbte "Betjent' og han oplevede, at <anonym>V1</anonym>
var væk. Han sad ikke ved siden af ham mere. Han mener, at han dre -
jede sin stol og så, at <anonym>V1</anonym> var på gulvet. Det er hans oplevelse; som
han husker det i dag; Om <anonym>V1</anonym> blev slæbt, kommer an på, hvordan
man opfatter det. Han kan sige med fuldstændig sikkerhed, at han ikke gik
selv, 0g at hans ur og hans tøj blev revet i stykker. Han fik ikke lov til at gå
på sine fødder. Han tror, at <anonym>V1</anonym> blev holdt med førergreb. Hvis no-
get af hans fødder havde kontakt med gulvet; må det have været hans sko-
snuder. <anonym>V1</anonym> er en splejs på 50-60 kg.
Han hørte ikke noget; der kunne opfattes som trusler. Da betjentene ikke u-
middelbart slap <anonym>V1</anonym> sagde han til dem; at han agtede at klage over
dem. Det sagde han til dem igen senere i retsmødet. Han har efterfølgende
klaget over dem. Han ved ikke, om sagen er afgjort. Han kan ikke huske,
hvordan han klagede. Det plejer at være til direktøren. Betjentene vidste så -
ledes, at der ville ligge en klage over dem.
Iforhold 3 ved han ikke; hvordan de to politirapporter er kommet i
<anonym>Vidne 2's</anonym> celle. Han er ikke sikker på, at de var der. Der er flere mærke -
lige ting ved den ransagning. Den varede en time, og de undersøgte" <anonym>Vidne '2 s</anonym>
anus, hvilket er mærkeligt, når de ledte efter politirapporter. Ransagningen
fandt desuden først sted to måneder efter kendel-sen med tilladelse til ran-
sagning Han har ikke sendt de rapporter, og han har ikke set dem. De har
sendt retsbøger. Dem beslaglagde politiet også først 0g sagde; at det var u-
lovligt;, men det var det ikke, jf. retsplejelovens 8 729 a. <anonym>Vidne 2</anonym> har ikke fået
de politirapporter af ham. Om de er blevet tilsendt ham af tiltaltes sekretær;,
må anklageren spørger hende om. Han har ikke bedt hende om at sende dem:
Siden han begyndte at have straffesager i 1979, har det været en fast 0g
streng instruks til hans sekretærer, at de ikke må sende politirapporter til kli-
enter. Hvis de vil se dem; må de komme på kontoret og se dem der.
Anklageren foreviste bilag 3-12, brev fra politiet til Retten i Sønderborg,
vedhæftet anmodning om fortsat varetægtsfængsling 0g rapport; idet hun op-
lyste, at det er den ene af de politirapporter, der er omfattet af tiltalen. Tilta-
len omfatter ikke brevet fra politiet til Retten i Sønderborg eller anmodnin-
gen om fortsat varetægtsfængsling, men alene politirapporten.
<anonym>Tiltalte</anonym> forklarede hertil, at han har set politirapporten og gennemgået
den med <anonym>Vidne 2</anonym> Den rapport; de gennemgik; var i hans og ikke <anonym>vIane 2 S</anonym> be -
siddelse. Der var 14 ringbind akter i sagen, og de har gennemgået hvert ene-
ste stykke papir. <anonym>Vidne 2</anonym> var meget nysgerrig 0g tog et hav af notater. Han
har ingen grund til at tro, at det foreviste er fundet i <anonym>Vidne '2 s</anonym> celle. Han har
ikke sendt det til <anonym>Vidne 2</anonym> eller overleveret det til ham
Anklageren foreviste bilag 3-13, brev fra <anonym>Tiltalte</anonym> til <anonym>Vidne 2</anonym>
0g bilag 3-14, brev fra politiet til Retten i Sønderborg, vedhæftet an-
modning om fortsat varetægtsfængsling 0g rapport. Hun oplyste; at bilag 3 -
13 og 3-14 er fundet sammen; men ikke sammenhæftet. Rapporten i bilag 3 -
14 er den anden politirapport, der er omfattet af tiltalen. Tiltalen omfatter ik-
ke brevet fra politiet til Retten i Sønderborg eller anmodningen om fortsat
varetægtsfængsling.
<anonym>Tiltalte</anonym> forklarede hertil, at det ikke er hans underskrift, der er på bil-
ag 3-13. Han ved ikke; hvem der har skrevet under. Hans sekretær skriver
nogle gange under for ham. Han ved ikke; om det er hendes underskrift. Han
kan ikke genkende den underskrift. Han har set rapporten i bilag 3-14, som
han har fået i forbindelse med fristforlængelsen. Han har ikke sendt den til
<anonym>Vidne 2</anonym> eller bedt sin sekretær om at sende den til ham. Det er strafferetligt
irrelevant, om han i dag ved, hvordan rapporten er kommet ind i <anonym>Vidne '2 s</anonym>
celle. Det er nødvendigt med forsæt på det relevante tidspunkt, for at han
kan dømmes. Han vidste ikke; at <anonym>Vidne 2</anonym> var i besiddelse af den rapport; 0g
han bestrider som nævnt, at han var det. Han har ikke bedt <anonym>Vidne 3</anonym> om
at sende fristforlængelsesmateriale til <anonym>Vidne 2</anonym> i forbindelse med de fristfor-
længelser.
<anonym>Vidne 3</anonym> har været ansat hos ham som hans advokatsekretær siden
2007 eller 2008. Det er ikke relevant at svare på, hvilken uddannelse hun
har. Hun har masser af kurser løbende, mens hun har været hos ham, for-
mentlig også strafferetlige. Anklageren kan spørge hende, om hun har advo-
katsekretæruddannelsen. Anklageren har efter hans opfattelse overset de le-
dende domme, UfR 2005.2674 Øog TfK 2005.602/1_ <anonym>Vidne 3</anonym> er me-
get kompetent. Hendes arbejde har vekslet i hendes ansættelsestid. Hendes
hovedbeskæftigelse er proces. Han har haft flere forvaltningsretlige sager,
og hun har derfor også en forvaltningsretlig uddannelse. Proces og straffe -
proces er et særligt kompetenceområde, men hun laver også andet. Det er ik-
ke relevant for tiltalen at svare på, hvad hendes arbejde nærmere består i_
Han vil ikke svare på, om hun havde beføjelser til at udsende materiale; han
har modtaget som forsvarer. Han vil ikke svare på flere spørgsmål fra ankla -
geren i forhold 3,idet anklageren er begyndt at irritere ham.
Iforhold 4 var hans instruks til alt sit personale, herunder <anonym>Vidne 3</anonym> at
de ikke måtte sende politirapporter til klienter i straffesager. Andet materiale
som f.eks. erklæringer fra Retskemisk Institut m.v. vil næsten altid være om-
fattet af en politirapport og dermed dækket af den instruks . En $ 808-erklæ -
ring anser han ikke for at være materiale fra politiet, men fra Kriminalfor -
sorgen, 0g hvis nogen bad om at få tilsendt sådan en, ville han nok mene, at
det måtte de godt. <anonym>Vidne 3</anonym> skriver også nogle gange på hans vegne til
klienter. Han 0g <anonym>Vidne 3</anonym> sidder ikke samme sted, idet han sidder på
<anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 1</anonym> og hun sidder på <anonym>Adresse 2</anonym> Hvis han
beder hende sende noget til nogen; ser han ikke det; hun sender. De kommu-
nikerer over data, og en gang imellem kommer han forbi. De kommunikerer
sjældent via telefon. Akterne er papirmæssigt hos hende; og han tager altid
de fysiske akter med i retten, men har også adgang til de fleste af akterne di-
gitalt, idet de er skannet ind.
De har en generel regel om, at alt, hvad der er vigtigt for en klient at vide;
skal klienten på en eller anden måde have kendskab til. Hvis der er tvivl, er
det ham; der vurderer. Hvis de modtager processkrifter fra modparter, dom -
me, kendelser, forvaltningsafgørelser, skønserklæringer; sagkyndige udtalel -
ser eller breve fra modparter; sender hun det bare af sted uden at spørge
ham. Det gælder også 1 straffesager. Processkrifter er breve fra en part, der
indeholder påstand, faktum anbringender og henvisning til retsregler. Han
har ikke defineret over for <anonym>Vidne 3</anonym> eller andre, hvad processkrifter er.
De laver selv flere hundrede af dem. Han har ikke specificeret, hvad et pro-
cesskrift er i en straffesag.
Anklageren foreviste bilag 4-3, den e-mail, der gav anledning til forhold 4.
<anonym>Tiltalte</anonym> forklarede hertil, at <anonym>Vidne 3</anonym> gerne må videresende kopi
af et brev fra anklageren til retten som nævnt nederst på side 1 i bilaget. Han
kan ikke huske; om han har set det vedhæftede brev fra Midt- og Vestsjæl -
lands Politi til ham. Han repræsenterede <anonym>Person 1</anonym> i4 sideløbende sa-
ger. Der var en sag mellem <anonym>Person 1</anonym> og hans tidligere ægtefælle eller
kæreste om forældremyndighed eller bopæl til deres søn. Der var en sag i
Holbæk Kommunes børn- og ungeudvalg om fjernelse af drengen fra mode -
ren, hvor <anonym>Person 1</anonym> havde aktindsigt 0g høringsret. Der var en straffe -
sag vedrørende overtrædelse af straffelovens $ 215, der hang tæt sammen
med forældreansvarssagen; fordi drengen t0 gange var flygtet hen til sin far.
Der var endelig en fogedsag om udlevering af skriftlige akter. Alle sagerne
drejede sig om sønnen. Han var beskikket forsvarer for <anonym>Person 1</anonym>
straffesagen 0g var også beskikket for ham i forældreansvarssagen. Sagerne
havde hver deres journalnumre og var i hver deres hængemappe på advokat-
kontoret. Hvert chartek var underopdelt efter akter. Der skete ingen sam-
menblanding på kontoret af bilag fra de 4 sager. De kørte på samme tids -
punkt.
På et tidspunkt blev der udleveret et omslag med 80 eller 84 sider; der alle
havde med drengen at gøre. Han tror, at han fik dem i straffesagen og undre -
de sig over det. Der var hovedsagelig tale om akter fra børn- 0g ungesagen
og forældreansvarssagen. De blev udleveret fra politiet til ham som forsva -
rer på en underlig måde. Han fik dem på et forberedende retsmøde uden en
forklaring om, hvad de skulle bruges til. Han mener; at anledningen var, at
<anonym>Person 1</anonym> var syg den 15.januar og ikke mødte i retten den dag, men
han er ikke helt sikker. Han fik akterne overgivet af den mødende politiassi-
stent i et retsmøde; der ikke var hovedforhandlingen.
Anklageren gennemgik karakteren af de vedhæftede bilag i bilag 4-3.
<anonym>Tiltalte</anonym> forklarede hertil, at han ikke har noget erindring om dette.
Han ved, at han har set journalrapporten; som han har brugt i forældrean-
svarssagen til dokumentation af moderens manglende forældreevne. Der var
et hav af bilag i børn- og ungesagen: Hvis noget er sendt af <anonym>Vidne 3</anonym>
med kopi til ham; læser han ikke altid den fremsendte mailkopi. Mailadres -
sen <anonym>E-mail 1</anonym> der står midt på side 1 i bilag 4-3, er hans mailadresse. Han
har skrevet den mail til <anonym>Person 1</anonym> Anklageren må nok spørge om
hvad han mente med at skrive: Hermed de nyeste akter til venlig orientering.
<anonym>Person 1</anonym> boede i København; og han ved ikke; hvorfor han valgte en
advokat i <anonym>By 1</anonym> Han inviterede mange gange <anonym>Person 1</anonym> over for
at se akter, 0g <anonym>Person 1</anonym> spurgte igen og igen; om han ikke bare kunne sende
dem. Det havde han ingen betænkeligheder ved i forældreansvarssagen og
børn- 0g ungesagen. Han har sagt nej, når han er blevet bedt om at sende ak-
ter i straffesagen: <anonym>Person 1</anonym> kommunikerede måske 13 gange i døgnet;
og han prøvede at holde <anonym>Person 1's</anonym> aktivitetsniveau nede, så han ikke
fik alle imod sig.
Man kan ikke ud fra mailens emne være sikker på, at det vedhæftede vedrør-
te straffesagen. Han skrev nogle gange om flere sager i samme mail. Han
tror, at retsmødet den 15.januar var i straffesagen; men han er ikke sikker.
Det er hans opfattelse; at han gerne måtte videresende bilagene i bilag 4-3,
fordi de også havde bilagene i familieretssagen. Bilagene i sagerne lå som
sagt i hver deres hængemappe. Der kan sagtens have været bilag i familie-
retssagen; som <anonym>Person 1</anonym> ikke kunne få aktindsigt i, idet moderen kan
have fået aktindsigt i nogle bilag og fremlagt dem. Politiet kan ikke bruge $
729 a, stk. 3, til at afskære en advokat fra at bruge nogle bilag ien sag ved at
fremlægge dem i en straffesag. Han kan sige med sikkerhed, at bilagene ikke
er 'påberåbt under hovedforhandlingen i straffesagen mod <anonym>Person 1</anonym>
Det ser ud, som om der i denne sag er fremsendt noget pr. mail, 0g det var
ikke politiets normale måde at sende bilag på. Det blev normalt sendt med
post. Bilag 1 forældreansvarssager og børn- og ungesager bliver ofte sendt
pr. mail, og så er de nemme at videresende.
Han vil ikke svare på, om han efterfølgende har spurgt <anonym>Vidne 3</anonym> om
hun har sendt de bilag; Sagen har givet anledning til, at de har haft en drøf -
telse om, hvad hun må sende. Det har ikke betydning for forsættet på ger-
ningstidspunktet, om den drøftelse har ført til, at han har ændret sin instruks.
Retten i Sønderborg har t0 gange sagt nej til at afbeskikke ham; 0g nu prøver
politiet for tredje gang. En klient har flere gange bedt om at få ham afbeskik -
ket, idet han den ene dag elsker ham og den anden dag hader ham. Han kan
ikke huske, om også modparter har forsøgt at få ham afbeskikket.
Han har nok haft ca. 4 sekretærer i sin tid, og de er så dygtige, at de stort set
aldrig får instrukser. De taler ikke ret meget om sager.
<anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne i forhold 1 forklaret, at hun
0g to veninder den dag handlede i Netto. De parkerede; og alle gik ind i Net-
to. Hun 0g <anonym>Vidne 5 (V5)</anonym> gik efterfølgende ud igen; mens <anonym>Person 2</anonym> stodi
en lang kø. Vidnet startede bilen og kørte hen foran indgangen, hvor de ven -
tede på <anonym>Person 2</anonym> <anonym>V5</anonym> sad på bagsædet lige bag hende. De ventede ikke i
en parkeringsbås . Hun holdt ikke parkeret; men holdt med motoren tændt.
Det var mørkt, og hun havde lys på bilen.
Så råbte <anonym>V5</anonym> noget, som vidnet ikke kan huske. Hun kiggede bagud og så
en bil, der bakkede ind i deres bil. Hun så nogle røde lygter; der blinkede.
Hun så et baklys, der bakkede lige op i hende. <anonym>V5</anonym> havde råbt, idet han
bakkede; 0g da vidnet vendte sig om og kiggede; havde han ramt ind i dem
og var kørt lidt frem igen. Det var kun lidt 0g ikke et kæmpe tilløb. Han
bakkede så igen ind i deres bil, hvorefter han kørte hurtigt derfra. Hun kunne
se, at der stod <anonym>Udeladt</anonym> på bilen. Hun havde set <anonym>Tiltalte</anonym> i Netto.
Bilen ramte hendes bil to gange. Hun så ikke selv, da han bakkede ind i dem
første gang. Efter hvad <anonym>V5</anonym> fortalte, bakkede han lige over og ikke i et
sving. Hun så, da han bakkede ind i dem anden gang, og da bakkede han lige
0g ikke iet sving Der kom et lille bump Det var ikke et brag; men hun kun -
ne høre, at de blev ramt omme bagi. De kunne også se det, da de kom ud.
Bilen blev ramt bagpå, og det må have været på venstre side. Hun kan ikke
forklare nærmere, hvor bilen blev ramt, men hun mener, at det var på bagen-
den og lidt af siden. Der blev taget billeder af det.
Hun steg ud af bilen for at se, hvad der var sket. Hun kan ikke huske; om det
var med det samme, eller om hun sad lidt i bilen. Hun var chokket. Der var
mørkt. Der stod en fyr derude, der havde set det hele. Han fortalte, at han
havde set, at det var <anonym>Tiltalte</anonym> og at han var elev af <anonym>Tiltalte</anonym> på univer-
sitet eller sådan noget. Vidnet havde også set, at det var <anonym>Tiltalte</anonym> der
kørte i bilen, da den kørte væk. Hun mener, at hun forinden havde set ham
på parkeringspladsen; og at han havde set hende. Hun tror, at de sad i bilen
og snakkede om <anonym>Tiltalte</anonym> inden det skete.
Anklageren læste op fra bilag 1-4, underskrevet rapport om afhøring af vid-
net den 21. marts 2015, hvorefter hun skulle have forklaret, at <anonym>Tiltaltes</anonym> bil
bakkede med ca. 5-10 kmlt og ramte med bagenden ind i hendes venstre
bagskærm/bagkofanger; at han ikke standsede, men kørte ca. en halv meter
frem igen; hvorefter han igen bakkede og påkørte hendes venstre bagskærml
bagkofanger; og at han ikke standsede, men kørte ud af parkeringspladsen.
<anonym>Vidne 4</anonym> bekræftede, at hun har forklaret sådan. Hvis det står der,
er det det;, hun har sagt. Hun læste rapporten, før hun underskrev den: Det er
rigtigt, at hun blev ramt på venstre bagskærm/bagkofanger.
Hun ringede til politiet 0g spurgte, hvad hun skulle gøre. Hun følte; at det
var et angreb mod hende, fordi hun har anmeldt <anonym>Tiltalte</anonym> for noget tid-
ligere. Han har været forsvarer i en sag, hvor hun var forurettet. De sagde; at
det var bedst for hende at anmelde det som en færdselssag. Hun var med, da
politiet besigtigede hendes bil i en oplyst garage. Hun er sikker på, at de ska-
der, der blev taget billeder af, var opstået ved den påkørsel. Hun er ikke sik -
ker på, om bilen har haft skader i øvrigt. Det var ikke hendes bil, men hen-
des daværende kærestes. Hun og kæresten gik fra hinanden en måned efter,
og hun benytter derfor ikke bilen længere. Det var en helt ny bil.
Anklageren foreviste bilag 1-8, fotomappe.
<anonym>Vidne 4</anonym> forklarede til foto 1, at det ikke var hende, der påviste de
enkelte skader. Hun viste, hvor han var kørt ind i bilen, og betjentene fandt
skaderne frem. Hun fortalte; at de ikke havde været der før påkørslen. Det er
rigtigt; at kofangeren var blevet trykket lidt væk fra bagskærmen. Det havde
den ikke været inden. Ridserne havde heller ikke været der før. Hun holdt
der, hvor det er markeret på foto 3. Hun holdt med fronten hen mod og ikke
væk fra hovedindgangen. <anonym>Tiltalte</anonym> holdt i en af båsene op mod Netto.
Hun husker ikke, hvor langt væk fra skuret til indkøbsvogne; han holdt. Da
<anonym>Tiltalte</anonym> kørte derfra, kørte han i den modsatte retning af, hvordan hendes
bil vendte; og forsvandt til højre ud på vejen.
Forsvareren læste op fra bilag 1-4, hvorefter vidnet skulle have forklaret; at
hun 0g <anonym>V5</anonym> gik ud af Netto; 0g at hun bemærkede, at <anonym>Tiltalte</anonym> var i
færd med at lægge indkøbsvarer ind i sin bil.
<anonym>Vidne 4</anonym> forklarede hertil, at det er rigtigt, at hun har forklaret så-
dan. Da hun kørte hen til hovedindgangen for at vente på sin veninde, vidste
hun, at hun dermed holdt i nærheden af <anonym>Tiltalte</anonym> Hun kørte ikke der-
hen med det formål at holde i nærheden af ham.
<anonym>V5</anonym> har som vidne i forhold 1 forklaret, at hun
0g <anonym>Vidne 4</anonym> gik ud fra Netto og ind i bilen, mens vidnets kusine stadig var i
Netto. <anonym>Vidne 4</anonym> kørte bilen op foran døren; Vidnet sad til venstre på bagsæ -
det. Pludselig kunne hun se, at en lille bil kørte op i dem. Hun råbte: "Nej,
han kører op i os' Det var næsten lige, hvor hun sad. Hun kunne også mær-
ke det. <anonym>Vidne 4</anonym> vendte sig og kiggede. Bilen kørte frem igen, måske et par
meter, og bakkede så tilbage i dem igen. Der var lyd. Det var et bang, men
ikke så højt. Han kom ikke med meget fart på. Hun kunne både mærke 0g
høre begge påkørsler, der skete med ca. samme styrke. Der gik ikke særlig
lang tid mellem første og anden gang, han ramte dem. Det var ikke engang
et minut. Bilen kørte derefter fra stedet. Hun synes; at det virkede; som om
han kørte rimelig hurtigt væk.
Hun havde set ham kort inde i butikken. Hun vidste ikke, hvem han var. Det
var først bagefter. De så hans bil holde derude, og der stod <anonym>Udeladt</anonym> på den.
Bilen holdt i en parkeringsbås. Hun kan ikke huske; om den bakkede lige
bagud eller i et sving. Hun havde ikke øjenkontakt med ham i bilen; og hun
så ikke, om han drejede hovedet, da han bakkede. De blev ramt i venstre si-
de, ikke helt på siden; men også lidt bagpå.
De kiggede kort, om der var skader; men de kunne ikke rigtig se, om det var
skidt eller rids. Der var lidt mørkt; og bilen var en smule beskidt. Der kom
en dreng hen til dem; som havde set det. De snakkede med ham. Så kørte de
væk. <anonym>Vidne 4</anonym> ringede til sin kæreste, for det var hans bil. Bagefter blev de
enige om at ringe til politiet. Det var vidnet; der gjorde det; for <anonym>Vidne 4</anonym> tur -
de ikke. Hun tog med <anonym>Vidne 4</anonym> hen til politiet. Hun var ikke med, da politiet
besigtigede bilen. Hun tror ikke, at der var andre skader på bilen. Den var
vist rimelig ny.
Forsvareren læste op fra bilag 1-5, underskrevet rapport om afhøring af vid-
net den 22 marts 2015, hvorefter hun skulle have forklaret, at part 1 efter
påkørslen kørte ca. 1 meter frem; hurtigt standsede sin <anonym>Bil</anonym> 0g ef-
terfølgende bakkede tilbage 0g påkørte dem påny på venstre bagskærm/ko -
fanger.
<anonym>V5</anonym> forklarede hertil, at hvis det står der; er det sådan; hun har
forklaret. Hun tror, at hun kørte ca. 1-2 meter frem, før han bakkede igen.
Han kørte lige frem og kørte så op i dem igen. Det gik rimelig hurtigt.
Forsvareren foreviste et håndtegnet rids hæftet ved bilag 1-5 0g et luftfoto
over stedet.
<anonym>V5</anonym> forklarede hertil, at hun har tegnet ridset under politiafhø -
ringen. Hun tror, at <anonym>Tiltalte</anonym> holdt i den anden parkeringsbås fra skuret til
indkøbsvogne. De holdt ud for en dobbeltrække parkeringsbåse, men efter
afslutningen af båsene og ikke inde i en bås. Hun kan ikke huske; præcis
hvor langt fremme de holdt. Hun tror, at de var kørt langt frem mod ind-
gangsdøren. Hun mener, at <anonym>Tiltalte</anonym> drejede lidt, da han bakkede.
Hun 0g <anonym>Vidne 4</anonym> har snakket lidt om det skete, idet de var lidt chokkede. De
har ikke snakket om det for nylig, ud over at de skulle ind og vidne. <anonym>Vidne 4</anonym>
var noget nervøs over det.
Politiassistent <anonym>Vidne 6</anonym> har som vidne i forhold 2 forklaret, at han
den 31. oktober 2013 var på arbejde som politimand i Retten i Sønderborg i
en nævningesag mod <anonym>V1</anonym> Dommeren bad dem føre <anonym>V1</anonym> 1
lytterummet. Vidnet bad <anonym>V1</anonym> rejse sig op. Det havde han på forhånd sagt,
at han ikke ville. Vidnet tog fat i hans venstre arm og bad ham følge med,
mens han løftede ham lidt opad. Vidnets kollega, <anonym>V7</anonym> kom til og tog fat i
den modsatte arm. De førte ham så fra hans stol og ind i lytterummet. Fra
starten; da de tog fat i ham, begyndte han at sætte sig til modværge; 0g de
måtte bruge den fornødne magt for at få ham med. De tog godt fat i ham ved
armene. Han var ikke nede at ligge i retslokalet. De lagde ham først ned i
lytterummet. De slæbte ham hen til lytterummet, men han gik selv på bene -
ne. De førte ham. Det var ikke; så de trak ham. Han er 100 % sikker på, at
han ikke var nede at ligge i retslokalet; heller ikke på knæ. Han gik på sine
ben.
Ilytterummet var han til en start stående. Så blev han voldsom. Han forsøgte
at rive sig fri, og han sparkede med benene. De lagde ham så ned på gulvet
på maven: De havde begge fat i hver sin arm i førergreb, hvor hans arm var
bag på ryggen; og på den måde pressede de ham ned på gulvet for at få styr
på ham: Under forløbet sparkede han en luftvifte ned.
Lige da de kom ind i lytterummet, var der ikke andre ved lytterummet end
<anonym>V1</anonym> vidnet og hans kollega. Da de lagde ham ned, havde vidnet fokus på
at få ham i håndjern. <anonym>V7</anonym> og vidnet knælede eller sad på hver side af <anonym>V1</anonym>
<anonym>V1</anonym> lå ned på maven og havde hovedet drejet mod vidnet. Han be-
gyndte at true vidnet. Han sagde "Det her er ikke det sidste' og "Det bliver
værst for dig selv" . Det blev ikke råbt, men sagt på en aggressiv måde, som
hvis han var stiktosset. Det blev sagt i omtrent almindelig talestyrke. Mens
<anonym>V1</anonym> lå på maven i lytterummet;, og vidnet sad nede ved ham; kom <anonym>V1</anonym>
også med de gængse tilsvininger af politiet. Han sagde "luder" og " 'svin 0g
vidnet var vistnok også en "fucking bums'
Da de skulle have <anonym>V1</anonym> op at stå, så vidnet; at <anonym>Tiltalte</anonym> stod lige midt i dø-
råbningen ind til lytterummet og sagde noget til dem. Han kan ikke huske;
hvad han sagde. Han ved ikke, hvor lang tid han da havde stået der. Han kan
ikke sige, hvor lang tid der var gået, før <anonym>Tiltalte</anonym> kom derhen, men det var
ikke med det samme. Truslerne var blevet sagt måske et eller to minutter,
før vidnet opdagede ham.
Han så ikke retsbetjenten, <anonym>Vidne 8 (V8)</anonym> Da de efterfølgende førte <anonym>V1</anonym>
ud af lytterummet, gennem retssalen og ud ad bagudgangen; så han, at
<anonym>V8</anonym> var i retssalen. Ellers har han ikke set ham.
Han så ikke; om der stod andre ved døren til lytterummet; da truslerne blev
sagt. Han kan ikke huske, om der kun blev udtalt trusler i lytterummet eller
også i retslokalet bagefter.
Da <anonym>V1</anonym> kom op igen 0g skulle føres ud, forholdt han sig roligt; men satte
sig passivt til modværge. Da de tog fat i hans arm; spændte han musklerne
og forsøgte at rette sig op for at forhindre dem i at gå med ham foroverbøjet
i førergreb. Han forsøgte ikke at komme fri på det tidspunkt.
Anklageren afspillede lydoptagelse af <anonym>Vidne 6's</anonym> vidneforklaring i
retten den 16. december 2014.
<anonym>Vidne 6</anonym> forklarede hertil, at hvis han i sin vidneforklaring har
sagt, at <anonym>V8</anonym> stod i døråbningen ind til lytterummet, så har han
sagt det; men det kan han ikke se for sig i dag.
Anklageren læste op fra bilag 2-6, ikke underskrevet rapport om afhøring af
vidnet den 19. december 2013, hvorefter vidnet skulle have forklaret, at dø-
ren fra lytterummet til retssalen stod åben, og at retsbetjent <anonym>V8</anonym>
stod uden for døren.
<anonym>Vidne 6</anonym> forklarede hertil, at hvis der står sådan, har han sagt det.
Han mener, at han har læst rapporten efterfølgende; men han har ikke under-
skrevet den. Når han ikke har nævnt <anonym>Tiltalte</anonym> i den rapportforklaring;
skyldes det, at det ikke var en del af den trusselssag; han blev afhørt til, og at
han ikke lagde mærke til <anonym>Tiltalte</anonym> på det tidspunkt.
Politibetjent <anonym>V7</anonym> har som vidne i forhold 2 forklaret, at
han den 31. oktober 2013 var på arbejde som politimand i Retten i Sønder-
borg i en nævningesag mod <anonym>V1</anonym> Da <anonym>V1</anonym> ikke ville gå i
lytterum; bad dommeren vidnet og hans kollega om at eskortere ham derind.
De bad ham rejse sig, men det gjorde han ikke. De hjalp ham så med at rejse
sig. De tog fat i hver sin arm; og han begyndte at gøre fysisk modstand 0g
forsøgte at vriste sig fri. De tog førergreb på ham; så han havde armene om-
me på ryggen; og de havde fat i hver sin arm De gik med ham ud sådan.
Han var ikke nede at ligge, men stod op, og de gik med ham ud. Det var
først ude i lytterummet; at de fik ham ned at ligge på maven. Det er han helt
sikker på. De kunne ikke have fået ham derud med et førergreb, hvis han
havde ligget ned. Han var selv gående.
Inde i lytterummet fik de ham ned at ligge på maven. Der var tumult, 0g en
blæser væltede, og <anonym>V1 S</anonym> armbåndsur gik i stykker. <anonym>V1</anonym> var aggressiv 0g
forsøgte at gøre modstand. Han sagde trusler henvendt til vidnets kollega.
Han sagde til ham, at det blev værst for ham selv. Han kaldte dem også en
masse skældsord. Han sagde det højt og tydeligt i en aggressiv tone hen-
vendt til <anonym>Vidne 6</anonym> Han råbte det, men det var tydeligt at høre,
hvad der blev råbt.
Efter noget tid bemærkede han, at <anonym>Tiltalte</anonym> stod i døren til lytterummet
og sagde, at de skulle behandle hans klient ordentligt. Det var efter, at <anonym>V1</anonym>
var blevet lagt ned på maven. Han kan ikke huske; om det var før eller efter;
at truslerne blev sagt. <anonym>V1</anonym> kom tilbage til truslerne og svinede dem til lø-
bende og sagde igen til <anonym>Vidne 6</anonym> at det var værst for ham selv, og at det her
ikke var slut. Han truede dem desuden hele vejen derfra i bilen. Vidnet kan
ikke huske; om <anonym>V1</anonym> sagde trusler, mens <anonym>Tiltalte</anonym> stod i døråbningen. Han
lagde ikke mærke til retsbetjent <anonym>V8</anonym> Han ved, hvem han er.
Han kan ikke huske; om der var tilskuere, eller hvor mange. Der var et næv-
ningeting.
<anonym>V8</anonym> har som vidne i forhold 2 forklaret, at han var på arbejde
den 31. oktober 2013 i nævningesagen mod <anonym>V1</anonym> Vidnet sad på sin
plads ved vagtpulten til højre for dommersædet; da dommeren traf sin afgø-
relse om, at <anonym>V1</anonym> skulle i lytterum. Vidnet gik ned og åbnede op til
lytterummet. <anonym>V1</anonym> blev bedt om at gå derned, men det ville han ikke. Be-
tjentene blev så bedt om at føre ham derned. De tog fat og ville føre ham
derhen; men han krummede ryggen 0g ville ikke. De tog hårdere fat; en på
hver side, 0g førte ham ind i lytterummet. Han gik ikke frivilligt med. De
skulle drive ham derind. Han var ikke nede at ligge i retslokalet. Han gik_ på
sine ben. Han bevægede ikke benene, så det kan godt være, at de hang ba -
gud, men han lå ikke ned. Han blev først lagt ned, da de kom ind i lytterum-
met. Vidnet stod umiddelbart ved lytterummet.
Ilytterummet gjorde <anonym>V1</anonym> endnu mere modstand og begyndte at true be-
tjentene verbalt. Han blev lagt ned. Mens han blev lagt ned, og mens han lå
ned, truede han dem med, at det blev værst for dem selv, og kaldte dem
"fucking luder" 0g 1 'smølfe" . Han kom med flere trusler og skældte også ud,
fordi de havde ødelagt hans ur. Hans armbåndsur gik i stykker i forløbet.
<anonym>Tiltalte</anonym> var ved forsvarerpladsen. Han mener; at <anonym>Tiltalte</anonym> gik hen til
lytterummet og kiggede ind, da <anonym>V1</anonym> var blevet lagt ned, men han er ikke
sikker. Vidnet var i starten den eneste, der stod ved døren til lytterummet.
<anonym>Tiltalte</anonym> kom så hen 0g stillede sig bag vidnet. Det er hans indtryk, at <anonym>Tiltalte</anonym>
også har stået der, mens der blev sagt trusler. <anonym>V1</anonym> kom med trusler un-
der hele det forløb og derfor vel også på det tidspunkt. Han råbte ikke; men
det var tydeligt, hvad han sagde. Man kunne ikke undgå at høre det. Det var
det tidspunkt; hvor retsformanden spurgte vidnet; om de kunne komme vide -
re med retsmødet.
<anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne i forhold 3 og 4 forklaret, at hun er ud-
dannet som advokatsekretær i 2005-2007 og har været ansat som advokat -
sekretær hos <anonym>Tiltalte</anonym> siden 2008. Hun har desuden løbende været på
kurser i forskellige emner; bl.a. straffesager. <anonym>Tiltalte</anonym> har haft flere
sekretærer ansat, men de seneste 3 år har hun været den eneste. I 2015 var
der således kun hende.
Hendes arbejde med straffesager består bl.a. i at ekspedere indgående post.
Det meste skal <anonym>Tiltalte</anonym> se. Politirapporter kan hun ikke tage stilling til. Hun
går mere op i at tage stilling til, hvad hun kan lave selv, f.eks. retsbøger, som
hun kan sende ud til klienten. Hun aftaler også retsmøder mm. <anonym>Tiltalte</anonym> har
fra starten gået op i, at man ikke må udlevere politirapporter; afhøringer, til
klienterne. Klienterne må gennemgå sådanne rapporter hos dem; men ikke få
dem udleveret. Alt; der ikke er rapporter fra politiet; må hun sende ud. Det
kan være indkaldelser til retsmøder eller 'retsbøger om fristforlængelser.
Fristforlængelsesbegæringer må klienterne også få, men ikke rapporten;
hvor politiet sammenfatter; hvad der er foregået. Det er jo det; der er gået
galt i denne sag. Det vidste hun ikke inden denne sag. Hun har lavet en fejl.
Hun havde fået dem pr. mail i et langt sammenhængende dokument 0g troe -
de, at det ikke var en politirapport. Hun tror, at det skyldes; at det hele hang
sammen. Hun troede, at det var et samlet dokument. Det er først denne sag,
der har gjort hende klar over, at hun ikke måtte videresende politirapporter;
der kommer sammen med anmodninger om fristforlængelse.
Det er først det seneste år, hun har arbejdet mere selvstændigt. Inden da har
<anonym>Tiltalte</anonym> mere kontrolleret, hvad de sendte ud. De flyttede i kontorfællesskab
med <anonym>Person 3</anonym> for nok 2-3 år siden; og i den forbindelse stoppe -
de den anden sekretær. I starten var <anonym>Tiltalte</anonym> også på kontoret, men på et
tidspunkt begyndte han at arbejde mere hjemme fra sin bopæl, og samtidig
begyndte hun at arbejde mere selvstændigt. De var ikke så meget fysisk
sammen mere. I 2015 begyndte hun at arbejde mere selvstændigt.
Vedrørende andre bilag i straffesager end politirapporter har hun altid spurgt
<anonym>Tiltalte</anonym> hvis hun havde den mindste tvivl. Hun spørger f.eks., hvis der
kommer noget fra Retslægerådet. Hun ved ikke, hvad der kunne give hende
tvivl. Det kunne være, hvis der stod ting i, hvor hun tænkte, om dette måtte
sendes ud. Hun vidste, at de ikke måtte sende noget ud, hvis de havde fået
pålæg fra politiet. Hun kan ikke huske; om hun som fast rutine har sendt an-
modninger om fristforlængelse ud til klienter, for de sidder med så meget.
Det var forskelligt; om hun sendte anmodninger om fristforlængelse til kli -
enter uden at spørge <anonym>Tiltalte</anonym> Hun har ikke spurgt <anonym>Tiltalte</anonym> om hun måtte
sende en anmodning om fristforlængelse til klienten. Den har klienten krav
på at få. Det er jo ikke en politirapport.
Når hun sendte materiale til klienter, sendte hun for det meste kopi til <anonym>Tiltalte</anonym>
Hvis han havde bedt hende om at sende det ud, eller hvis der var tale
om bilag; som hun vidste, at han havde set, har hun sikkert ikke sendt det i
kopi til ham. Det er forskelligt; om hun orienterede ham om, hvad hun
sendte ud. Det afhang af, om hun vidste, at han havde set bilagene. I så fald
ville hun ikke skrive til ham, at hun nu også havde sendt det til klienten.
Hun sendte også materiale til klienter, der var varetægtsfængslet, på egen
hånd. Materiale til arrestanter blev altid sendt med post og ikke med mail.
Hun gjorde ikke <anonym>Tiltalte</anonym> bekendt med, at hun havde sendt noget til en vare-
tægtsfængslet klient, hvis hun vidste; at han havde set bilagene.
Det blev noteret på deres sag, hvis hun sendte noget til klienten. De brugte
mest deres online-system. Alt lå inde i sagsmappen online, f.eks. et brev til
klienten. Nedenunder lå bilagene, der var skannet ind. Om man kan se i sy-
stemet, hvilke bilag hun har sendt til klienten; kommer an på, hvor specifikt
hun har skrevet det i sit følgebrev. Hvis hun f.eks. har skrevet; at hun sender
en kopi af en retsbog, er det ikke sikkert, at man kan se, hvilken retsbog det
er. Hvis hun har skrevet, at hun sender kopi af en retsbog af en bestemt dato,
kan man finde den.
Sagerne var fysisk på kontoret, hvor hun sad. Håndtering af bilag var hendes
opgave og ikke <anonym>Tiltaltes</anonym> Hun havde sin egen mailadresse; <anonym>E-mail 2</anonym> Den
brugte hun; når hun sendte materiale ud til klienter. <anonym>Tiltalte</anonym> havde også en
personlig arbejdsmailadresse, <anonym>E-mail 1</anonym> Den sendte hun ikke fra. Det var
hans .
Anklageren foreviste bilag 3-13, fremsendelsesbrev af 6. maj 2015 fra advo -
kat <anonym>Tiltalte</anonym> til <anonym>Vidne 2</anonym>
<anonym>Vidne 3</anonym> forklarede hertil, at det er hende, der har skrevet brevet under.
Hun har skrevet "fl <anonym>Vidne 3</anonym> Hun skrev nogle gange under for
<anonym>Tiltalte</anonym> på den måde. Det var forskelligt.
Anklageren foreviste bilag 3-14, brev af 6.maj 2015 fra Syd- og Sønderjyl -
lands Politi til Retten i Sønderborg, vedhæftet anmodning om fortsat vare -
tægtsfængsling og rapport af 4. maj 2015.
<anonym>Vidne 3</anonym> forklarede hertil, at hun ikke kan huske, om det konkret er
det, hun har sendt, for det er lang tid siden. Det har selvfølgelig været det,
for hun har skrevet under. Det kan godt være hende, der har sendt det. Iet
sådant tilfælde har hun videresendt mailen fra anklagemyndigheden til <anonym>Tiltalte</anonym>
så han kunne se materialet. Hun har ikke sendt kopi af sit fremsendel-
sesbrev til <anonym>Vidne 2</anonym> til <anonym>Tiltalte</anonym>
Anklageren foreviste bilag 3-12, brev af 1. april 2015 fra Syd- og Sønderjyl-
lands Politi til Retten i Sønderborg, vedhæftet anmodning om fortsat vare -
tægtsfængsling og rapport af 31. marts 2015.
<anonym>Vidne 3</anonym> forklarede hertil, at det er sandsynligt; at hun på samme måde
har sendt dette materiale, fordi hun også har sendt det andet. Hun kan ikke
huske konkret, om hun har sendt materialet. Hun kan godt huske den sag,
der var stor og fyldte meget. Hun kan ikke huske, hvad hun har informeret
<anonym>Tiltalte</anonym> om, og hvad hun ikke har informeret ham om, i relation til videre-
sendelse. Hun har videresendt bilagene fra anklagemyndigheden til <anonym>Tiltalte</anonym>
Hun har fået den instruks af <anonym>Tiltalte</anonym> at de generelt skulle informere klien-
terne om det, de måtte informere dem om, så de kunne følge med i sagen.
Sagen mod <anonym>Vidne 2</anonym> var en stor sag, som der var meget materiale i-
Alt, hvad der har med politirapporter at gøre, måtte hun ikke sende ud. Af
andet materiale måtte hun sende det ud, som hun vidste, at hun måtte. Hvis
hun var det mindste i tvivl, spurgte hun <anonym>Tiltalte</anonym>
Hun kan huske, at <anonym>Tiltalte</anonym> var forsvarer for <anonym>Person 1</anonym> 0g også repræ-
senterede ham i anden sammenhæng. Der var flere sager, herunder om straf -
feret, forældremyndighed, samvær og fogedsag. Det var en klient, der fyldte
meget. Der var oprettet flere sager på ham med forskellige journalnumre.
Hvis der kom bilag ien sag, blev det kun vedlagt den sag, bilagene vedrørte.
Man må helst ikke blande bilag sammen.
Anklageren foreviste bilag 4-3, mail fra <anonym>Vidne 3</anonym> til <anonym>E-mail 3</anonym>
sendt den 12.januar 2015 kl. 13.14.
<anonym>Vidne 3</anonym> forklarede hertil, at hun har sendt den pågældende mail, der er
sendt i kopi til <anonym>Tiltalte</anonym> Hun sendte materialet videre; fordi de samme bilag
har været fremlagt af modparten i forældremyndighedssagen. Hun kunne
huske; at hun havde set bilagene. Klienten var derfor allerede informeret; og
derfor videresendte hun dem. Det gjorde hun på egen hånd. Klienten havde
kopi af dem i forældremyndighedssagen; og så mente hun også, at han måtte
få dem i straffesagen. Hun kan huske den vedhæftede journalrapport om; at
han ikke ville udlevere drengen. Hun kan ikke huske den sidste side i bila-
get; et notat fra Den sociale Døgnvagt. Hun kiggede i processkrifter og bilag
1 forældremyndighedssagen. Hun mener, at hun kiggede efter det hele. Hun
kan ikke konkret huske; hvilke af bilagene i bilag 4-3 hun fandt i forældre -
myndighedssagen. Bilagene i bilag 4-3 havde de fået fra anklagemyndighe -
den til brug for straffesagen. Der er kommet meget andet; som hun ikke har
sendt ud, for det måtte hun jo ikke Hun har kun sendt disse bilag, fordi de
også havde dem i forældremyndighedssagen. Hvis der kommer andre akter,
som hun ikke har set, sender hun dem kun til <anonym>Tiltalte</anonym> Idet forældreretlige
informeres klienterne om processkrifter og bilag, så det vidste hun; at han
havde.
Sagen har 100 % givet anledning til, at de har talt nærmere om, hvad man
må sende til klienter. Hun har været meget ked af det. Hun sender ikke noget
som helst ud mere uden at konferere med <anonym>Tiltalte</anonym> Det tør hun ikke
Forespurgt, om <anonym>Tiltalte</anonym> har kontrolleret, hvad hun har sendt ud til klienter;
forklarede <anonym>Vidne 3</anonym> at <anonym>Tiltalte</anonym> kigger i sagen, når han tager den med
hjem. Der vil han kunne se, hvad der er sendt ud. Hun har ikke været ude
for, at hun efterfølgende har fået at vide, at hun ikke skulle have sendt noget
bestemt ud. Han kan godt sige det, hvis der er en lille ting. Hun kan ikke
huske; om hun tidligere har udsendt fristforlængelsesrapporter rutinemæs -
sigt. Hvis hun havde fået at vide af <anonym>Tiltalte</anonym> at hun ikke måtte, var det ikke
sket. Hun mener ikke; at rapporterne i forhold 3 er udformet som politirap-
porter.
Hvis hun har sendt materialet i bilag 3-12 og bilag 3-14, er det ikke sket,
fordi <anonym>Tiltalte</anonym> har bedt hende om det. Det har ligget indirekte i deres kon-
takt; at han syntes; at det skulle fremsendes, fordi klienten generelt skal in-
formeres om, hvad der sker i hans sag. Hun mener ikke, at <anonym>Tiltalte</anonym> har sagt,
at hun skulle sende materialet i bilag 4-3.
<anonym>V1</anonym> har som vidne i forhold 2 forklaret, at han havde <anonym>Tiltalte</anonym>
som forsvarer i en længerevarende sag, hvor dommeren på et tidspunkt
ville have ham i lytterum: Han rejste sig og sagde; at det ville han ikke. Han
mente ikke; at det var relevant for sagen at afhøre det pågældende vidne; og
han sagde derfor; at han ville tilbage til arresten. Dommeren sagde "Gider I
gøre noget ved det?" _ Dommeren opfordrede nærmest betjentene til at over -
falde ham. Der kom to betjente og lagde ham ned på gulvet i lytterummet.
Han lå med hovedet ud af lytterummet; så han kunne kigge ud og se, hvad
der skete. Der kom ingen. Så kom <anonym>Tiltalte</anonym> og bad dem være lidt for -
sigtige. Han mener, at <anonym>Tiltalte</anonym> spurgte, om han måtte snakke med ham og få
ham til at falde til ro. <anonym>Tiltalte</anonym> blev vist afvist. <anonym>Tiltalte</anonym> gik så over til sin
plads og satte sig, for han kunne ikke andet. Så kom vagten; <anonym>V8</anonym> og kigge-
de. De rejste vidnet op og førte ham ud og låste ham inde i et arrestantrum
bag retten. Han mener, at <anonym>Tiltalte</anonym> gik; 0g at <anonym>V8</anonym> derefter kom; lige før de
skulle til at føre ham ud. Han havde ikke set <anonym>V8</anonym> inden. <anonym>V8</anonym> kom lige
pludselig, for der var lidt bøvl med et andet vidne, og han kom derfor meget
sent.
<anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne i forhold 3 forklaret, at han havde
<anonym>Tiltalte</anonym> som forsvarer i en narkotikasag; hvor han var varetægtsfængslet i
bl.a. april og maj 2015.Det var anden gang, at han havde <anonym>Tiltalte</anonym> som for-
svarer. Han kan huske; at der blev foretaget ransagning i hans celle i Aaben-
raa Arrest. Han var ikke til stede under ransagningen. Han blev låst inde i et
andet rum. 1-2 uger efter kom de med nogle ting, de havde fundet, og nogle
ting, som de sagde, at de havde fundet. Noget af det, som han fik forevist;
havde han ikke haft i sin celle. Han spurgte derfor personalet i arresten; om
der havde været vidner til ransagningen; og det sagde de, at der ikke havde
været.
Anklageren foreviste bilag 3-12, brev af 1. april 2015 fra Syd- og Sønderjyl -
lands Politi til Retten i Sønderborg, vedhæftet anmodning om fortsat vare -
tægtsfængsling og rapport af 31.marts 2015.
<anonym>Vidne 2</anonym> forklarede hertil, at han ikke kan huske, om han har set
netop det materiale før. Han kan ikke huske, om han har fået det af sin for -
svarer. Han fik ikke politirapporter af sin forsvarer, og han kan se, at der er
en rapport i materialet. Han fik politirapporterne at se; men fik dem ikke ud-
leveret.
Anklageren foreviste bilag 3-13, brev af 6. maj 2015 fra <anonym>Tiltalte</anonym> til
vidnet; 0g bilag 3-14, brev af 6. maj 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi
til Retten i Sønderborg vedhæftet anmodning om fortsat varetægtsfængsling
og rapport af 4. maj 2015.
<anonym>Vidne 2</anonym> forklarede hertil, at han har set de pågældende bilag, men
ikke kan huske; om han har fået dem. Det er et år siden; og han har set mas -
ser af papirer. Han kan huske, at forsvareren ikke har givet ham bilag; som
han ikke måtte give ham. Det, han fik fra forsvareren; fik han sendt med po-
St. Noget af det smed han ud, og noget gemte han. Det, som han gemte, hav-
de han i en mappe på en hylde i sin celle. Han var varetægtsfængslet på på -
virkningsrisiko og havde besøgs - og brevkontrol i hele perioden frem til sin
don.
Politiassistent <anonym>Vidne 9</anonym> har som vidne i forhold 3 forklaret; at han og
hans kollega <anonym>Vidne 10</anonym> der var tjenestegørende i <anonym>By 1</anonym> fo-
retog ransagning af <anonym>Vidne 2's</anonym> celle den 18.maj 2015. En medarbej -
der fra Esbjerg, vistnok politimand <anonym>Person 4</anonym> ringede og spurgte, om
de kunne hjælpe. De fik at vide, at de skulle ransage efter dokumenter mel-
lem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> herunder specifikt politirapporter; samt mobiltelefo -
ner og simkort. De fik kendelsen.
Da de ankom til arresten, gik vidnet på toilettet. Da han kom tilbage, var
<anonym>Vidne 10</anonym> ved at gennemgå ransagningskendelsen med <anonym>Vidne 2</anonym>
De gennemgik de formelle regler. De opfordrede herunder <anonym>Vidne 2</anonym> til at være
til stede under ransagningen, fortalte ham; at han kunne få tilkaldt vidner; og
opfordrede ham til at påvise ting, der ikke måtte være der. Det var <anonym>Vidne 10</anonym>
der gennemgik disse formelle regler med <anonym>Vidne 2</anonym> Da vidnet
kom fra toilettet, tog de lige det sidste af det. <anonym>Vidne 2</anonym> sagde, at der ikke var u-
lovlige ting i cellen. De gik så i gang med ransagningen. <anonym>Vidne 2</anonym> stod på gan-
gen uden for cellen. Cellen var lille; og de kunne ikke være derinde alle
sammen. Han mener ikke, at <anonym>Vidne 2</anonym> kiggede ind ad døren under ransagnin-
gen. Han kunne høre, at <anonym>Vidne 2</anonym> 0g vagten snakkede sammen på gangen. I
cellen var kun vidnet og hans kollega.
Vidnet gik i gang med at ransage to sammensatte hylder over skrivebordet. I
en kagepakke; nedenunder kagen; fandt han en seddel med telefonnumre og
en ampul med formentlig anabolske steroider. Bagved et foto på opslagstav -
len fandt han sedler med telefonnumre. I en plastbeholder med tebreve; salt-
breve og peberbreve; gennemgik han hvert enkelt brev, og det ene peberbrev
var stift. Han opdagede; at det var snittet åbent forneden; og at der var et
simkort i. Blandt papirerne på hylden var der udskrifter fra retten om frist-
forlængelser og grundlovsforhør 0g diverse skrivelser mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g
<anonym>Vidne 2</anonym> Han husker det sådant;, at der var en stor bunke papirer, hvor der 0g -
så lå andet. Han lagde det til side, der ikke var relevant; og tog andre ting
fra, som han skønnede var omfattet af det, de skulle ransage efter. Så måtte
Esbjerg kigge papirerne igennem og finde ud af, hvad der var relevant for
sagen. Alle dokumenterne gav han et samlet kosternummer. Han husker ik-
ke rækkefølgen på dokumenterne.
Han tror, at ransagningen varede en lille times tid. Det skal nok passe, at den
har varet fra kl. 12.13 til kl. 13.10 som anført i rapporten. De var grundige.
De fandt ikke nogen mobiltelefoner. De kunne se, at der var snittet en revne
i madrassen, der var formet med plads til en mobiltelefon. Det var <anonym>Vidne 10</anonym>
der fandt dette og viste det til vidnet. Da de var færdige med at
ransage cellen; ville de påvise de fundne ting for <anonym>Vidne 2</anonym> Han var på det tids -
punkt ikke ude på gangen. De viste i stedet tingene til fangevogteren. Han
ved ikke; hvor <anonym>Vidne 2</anonym> var.
Da de havde ransaget cellen; ransagede de <anonym>vIane 2 S</anonym> arbejdsplads i arresten;
hvor han vist bandt bøger ind. Der fandt de ikke noget. Som han husker det,
var <anonym>Vidne 2</anonym> i nærheden 0g stod lidt tilbage; da de ransagede hans arbejds -
plads . Derefter fortalte de <anonym>Vidne 2</anonym> hvad de havde fundet under ransagningen,
og som de beslaglagde. De foreviste ham det i arresten. Han havde ikke no-
gen indvendinger imod det.
Da han kom hjem; pakkede han dokumenterne og lagde det til afsendelse til
Esbjerg med posten til næste dag. Næste morgen blev han ringet op af
<anonym>Vıdne 1 1</anonym> der bad ham gennemgå, hvad der var fundet. Han hentede den pak-
ke, han havde lagt til afsendelse, og gennemgik med <anonym>Vidne 1 1</anonym> hvad der
var <anonym>Vidne 1 1</anonym> sagde, hvad han syntes var relevant; og hvad der ikke var.
Han pakkede derefter det relevante og sendte det til <anonym>Vidne 1 1</anonym> og resten
sendte han samme dag tilbage til <anonym>Vidne 2</anonym> i Aabenraa.
Anklageren foreviste bilag 3-10, rapport af 19. maj 2015 om ransagning.
<anonym>Vidne 9</anonym> forklarede hertil, at han skrev rapporten samme dag som
ransagningen; dvs. den 18. maj 2015. Han lavede en ny udgave af rapporten
dagen efter, da han havde gennemgået bilagene med <anonym>Vidne 1 1</anonym>
Kriminalassistent <anonym>Vidne 10</anonym> har som vidne i forhold 3 forklaret, at
han deltog i ransagningen af <anonym>Vidne 2's</anonym> celle i Aabenraa Arrest den
18. maj 2015 sammen med <anonym>Vidne 9</anonym> De viste først <anonym>Vidne 2</anonym> ransag-
ningskendelsen; som han fik lov til at gennemlæse. Han kan ikke huske,
hvor det foregik, herunder om det var ude foran celledøren. <anonym>Vidne 2</anonym> fik at vi-
de, at han kunne overvære ransagningen, men det ønskede han ikke, for han
havde ikke noget at skjule. Han gik derefter fra stedet. Han kan ikke huske;
om <anonym>Vidne 2</anonym> udtrykkeligt sagde; at han ikke gad overvære ransagningen. Han
kunne have stået i døren og kigget; hvis han havde ønsket det. Han mener, at
<anonym>Vidne 2</anonym> stod uden for cellen lige i starten, men så gik han væk derfra. Der var
ikke ønske fra <anonym>Vidne 2</anonym> om vidner til ransagningen. De havde fængselsbetjen -
ten, men han gik til og fra.
Det var mest <anonym>Vidne 9</anonym> der fandt noget under ransagningen. Vidnet opdagede,
at der var skåret et snit ind i madrassen med plads til en mobiltelefon; men
der var ikke nogen mobiltelefon. <anonym>Vıdne 9</anonym> fandt nogle retsbøger og politirap -
porter og viste det til vidnet; efterhånden som han fandt noget. Han lagde det
hen til celledøren; efterhånden som han fandt noget frem. Da de var færdige
med ransagningen; viste de <anonym>Vidne 2</anonym> de ting, som de tog med, og han havde
ingen indvendinger. Han blev vejledt om muligheden for at få det indbragt
for retten, men det ønskede han ikke. <anonym>Vidne 9</anonym> sad og ordnede papirerne bag
efter; da de kom tilbage.
Politikommissær <anonym>Vidne 1 1</anonym> har som vidne i forhold 3 forklaret, at han er
efterforskningsleder i organiseret kriminalitet og var med hele vejen igen-
nem den efterforskning; der bl.a. omfattede ransagningen i <anonym>Vidne 2's</anonym>
celle den 18. maj 2015. De havde anmodet om ransagning, fordi de
aflyttede en indsmuglet telefon i arresten og deraf mente at kunne høre, at
<anonym>Vidne 2</anonym> var i besiddelse af rapportmateriale, som han ikke måtte have. Når
der gik 2 måneder fra ransagningskendelsen til ransagningen; skyldes det; at
der blev stilstand om omtale af materiale i aflytningerne. De ville gerne ven-
te, til de kunne høre, om der igen blev talt om noget materiale. De havde den
tese; at <anonym>Vidne 2</anonym> ville bortskaffe materialet, hvis han vidste, at han ikke måtte
have det. Desuden var der et hensyn til efterforskningen i narkosagen; som
dannede grundlag for kendelsen om aflytning af telefonen. Hvis de ransage -
de cellen; mens de foretog telefonaflytning ville de røbe aflytningen.
Morgenen efter ransagningen gennemgik han telefonisk med <anonym>Vidne 9</anonym>
hvad de havde taget med. Vidnet sorterede telefonisk; hvad der ikke
skulle bruges, og hvad han gerne selv ville se. Resten blev sendt til <anonym>Vidne 2</anonym>
Han gennemgik derefter de papirer, han fik fremsendt. Han valgte at beholde
2 dokumenter, som havde kosternummer 705 G 0g 705 J. De bestod begge
af flere bilag:
Anklageren foreviste bilag 3-11, rapport af 24. maj 2015 om håndtering af
udlevering af koster.
<anonym>Vidne 1 1</anonym> forklarede hertil, at han har skrevet den rapport. På side 5-6
har han beskrevet koster 705 G. Del 1 og 2 af bilaget blev som anført fundet
sammenhæftet med en hæfteklamme. Der lå følgebreve fra <anonym>Tiltaltes</anonym> kontor;
men de kunne ikke sige, hvilket følgebrev der eventuelt hørte til dette ko-
sternummer. Del 2 og 3 af kosternummer 705 J var som beskrevet også sam-
menhæftet med en hæfteklamme. Det var den måde, vidnet fik bilagene på.
Han afhørte efterfølgende <anonym>Vidne 2</anonym> 0g talte i den forbindelse med ham om pa-
pirerne. Han foreviste ham de to kosternumre. <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at han ikke
kendte noget til det, og at de ikke havde ligget i hans celle. Han ville derfor
ikke forholde sig til en eventuel indbringelse for retten. Han ville have udle-
veret det resterende materiale til <anonym>Vidne 2</anonym> i forbindelse med afhøringen; men
<anonym>Vidne 2</anonym> ville ikke kvittere for modtagelsen. Vidnet har derfor stadig det ma-
teriale på sit kontor.
<anonym>Tiltalte</anonym> har afsluttende bemærket, at <anonym>Vidne 4</anonym> 1 forhold 1
forklarede, at hun var på parkeringspladsen og så ham lægge varer ind i sin
bil, 0g at hun hentede sin bil og kørte hen til indgangen af Netto. Begge dele
kan ikke være rigtigt. Hvis hun havde holdt ved indgangen; og han bakkede
lige tilbage, kunne han ikke have ramt bilen ved midtersprossen som sket.
Når han har sagt, at ører og øjne er sociale organer, mener han dermed, at vi
har en tilbøjelighed til at hæfte os ved, hvad der er naturligt;, og at fylde hul-
ler ud med, hvad der er naturligt. <anonym>V8</anonym> har forklaret, at han be -
fandt sig ved vagtpulten; hvilket må være den yderste plads ved dommerbor-
det; og at han susede ned og åbnede døren; da dommeren sagde: betjent. Lyt-
terummet havde imidlertid været i brug tidligere og var åbent; så der var ik -
ke behov for at åbne døren. Hverken tiltalte, betjentene eller <anonym>V1</anonym>
har set <anonym>V8</anonym> der; så måske husker han forkert. Han så kun ryggen
af betjentene ved lytterummet. Han henstiller til retten at overveje; om ikke
retsplejelovens $ 318 og $ 319 i lighed med $ 341 kan anses for almindelige
principper, således at den mødende for anklagemyndigheden personligt kan
pålægges at hæfte for hans omkostninger til 3 retsdage.
Øvrige oplysninger
Anklagemyndigheden har oplyst; at der ikke er registreret klagesager i le-
delsessekretariatet i forhold 2 vedrørende politiassistent <anonym>Vidne 6</anonym>
og politibetjent <anonym>V7</anonym> Klagesager registreres altid i den
pågældende betjents politikreds .
<anonym>Tiltalte</anonym> er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
<anonym>Tiltalte</anonym> har ikke ønsket at medvirke til en personundersøgelse hos
Kriminalforsorgen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten anser det i forhold 1 for bevist ved forklaringerne fra <anonym>Vidne 4</anonym>
0g <anonym>V5</anonym> at <anonym>Tiltalte</anonym> 2 gange bakkede ind i deres bil
omkring dens venstre bageste hjørne, og at der ved sammenstødene skete de
begrænsede skader på deres bil, der ses på fotografierne; selv om der ikke
skete skader på <anonym>Tiltaltes</anonym> bil. Retten lægger til grund efter <anonym>Tiltaltes</anonym>
forklaring, at han først bakkede ud fra sin parkeringsbås og holdt stille;
uden at der skete sammenstød, og at sammenstødene herefter skete; da han
to gange ville køre fremad, men i stedet bakkede.
<anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret;, at de to bakninger ikke skyldtes fejlbetjening af
styretøjet; men en defekt i den vippekontakt, der styrer; om elbilen kører
frem eller tilbage; 0g at defekten efterfølgende er udbedret. Han har ikke do-
kumenteret en sådan fejlfunktion: Han har imidlertid også forud for hoved-
forhandlingen meddelt anklagemyndigheden denne oplysning, og politiet
kunne derfor have spurgt nærmere ind til udbedringsstedet og undersøgt op-
lysningen. Dette er ikke sket; 0g retten lægger <anonym>Tiltaltes</anonym> forklaring,
hvis rigtighed ikke kan afvises; til grund.
<anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at han efter det første forsøg på fremkørsel, hvor
bilen i stedet bakkede, som en rygmarvsreaktion påny trykkede på kontak -
tens del til fremadkørsel, hvorefter bilen igen bakkede. <anonym>Tiltalte</anonym> har
herved overtrådt færdselslovens $ 18, stk. 1, idet det må tilregnes ham som
uagtsomt, at han anden gang bakkede ind i bilen; selv om han da havde kon -
stateret en fejlfunktion ved kontakten og måtte anse det som en nærliggende
mulighed, at bilen igen ville bakke.
Det er ubestridt, at <anonym>Tiltalte</anonym> herefter kørte fra stedet uden at være
standset og steget ud af bilen for at undersøge; om der var sket skade; og u-
den at underrette skadelidte eller politiet. <anonym>Tiltalte</anonym> var klar over; at der
havde været fysisk kontakt mellem de to biler. Han har derfor ikke haft
grundlag for sin sikre antagelse af, at der ikke var sket skade; uden at have
besigtiget den anden bil. Han har derfor overtrådt færdselslovens 8 9, stk. 1_
og 8 9, stk. 2, nr. 6. Det har herved ikke betydning, at <anonym>Udeladt</anonym>
stod på siden af hans bil, idet han selv var af den opfattelse; at der ikke var
nogen i den påkørte bil, og idet han heller ikke havde konstateret andre, der
havde set sammenstødene og noteret sig hans identitet.
<anonym>Tiltalte</anonym> er i dette omfang skyldig i forholdet.
Retten lægger i forhold 2 til grund efter retsbogen vedrørende hovedfor -
handlingen den 16. december 2014 og den afspillede lydoptagelse af
<anonym>Tiltaltes</anonym> vidneforklaring den dag, at <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret som anført
i tiltalen.
Retten anser det for bevist ved forklaringerne fra politiassistent <anonym>Vidne 6</anonym>
politibetjent <anonym>V7</anonym> vagt <anonym>V8</anonym> <anonym>V1</anonym>
at <anonym>V1</anonym> den 31. oktober 2013 ikke blev kastet ned på gulvet i
retssalen; men først blev lagt ned på gulvet i lytterummet. <anonym>Tiltalte</anonym> der
var forsvarer for <anonym>V1</anonym> 0g sad lige ved siden af ham; da politifolkene
hentede ham og førte ham til lytterummet, må have set dette. Han må såle -
des have vidst; at han på dette punkt afgav falsk forklaring i retten den 16.
december 2014.
Retten lægger til grund efter forklaringerne fra <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>V7</anonym>
0g <anonym>V8</anonym> at <anonym>V1</anonym> med magt blev ført mod-
stræbende ud i lytterummet af de to politifolk, der havde fat i hans arme med
førergreb. <anonym>Vidne 6</anonym> har herved forklaret, at de slæbte ham hen til
lytterummet; men at han selv gik på benene. <anonym>V8</anonym> har forklaret; at
han gik på sine ben; men at han ikke bevægede benene, og at det godt kan
være, at de hang bagud. <anonym>Tiltaltes</anonym> forklaring om, at <anonym>V1</anonym> blev
slæbt hen til lytterummet; således som forklaringen er anført i tiltalen, kan
på den baggrund ikke anses for en falsk forklaring.
<anonym>V1</anonym> er den 16. december 2014 dømt for at have udtalt trusler mod
politiassistent <anonym>Vidne 6</anonym> i lytterummet. Retten lægger til grund ef-
ter forklaringerne fra <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>V7</anonym> 0g <anonym>V8</anonym>
at truslerne blev udtalt tydeligt i en aggressiv tone. Det er ubestridt, at
<anonym>Tiltalte</anonym> har befundet sig tæt ved den åbne dør til lytterummet under
episoden: Det kan imidlertid ikke på baggrund af forklaringerne lægges til
grund, at han har stået der under hele episoden i lytterummet. <anonym>Tiltalte</anonym>
har den 16. december 2014 forklaret; at der ikke på noget tidspunkt blev sagt
noget; der kunne opfattes som trusler, men har ikke i den forbindelse forkla-
ret, at han befandt sig ved lytterummet, indtil episoden var afsluttet. Der er
herefter ikke bevist med tilstrækkelig sikkerhed;, at <anonym>Tiltalte</anonym> har stået i
døråbningen på et tidspunkt, mens <anonym>V1</anonym> udtalte trusler på en sådan
måde, at <anonym>Tiltalte</anonym> må have hørt dem. <anonym>Tiltaltes</anonym> forklaring på det-
te punkt kan derfor ikke anses for falsk.
<anonym>Tiltalte</anonym> er herefter skyldig i falsk forklaring for retten ved sin forkla-
ring om, at <anonym>V1</anonym> blev kastet ned på gulvet i retssalen; men ikke ved
de øvrige anførte dele af forklaringen.
Retten anser det i forhold 3 for bevist ved forklaringerne fra politiassistent
<anonym>Vidne 9</anonym> og kriminalassistent <anonym>Vidne 10</anonym> at de to politirap-
porter nævnt i forholdet befandt sig i <anonym>Vidne 2's</anonym> celle i Aabenraa
Arrest, hvor de blev fundet ved en ransagning.
Den ene rapport blev fundet sammen med et fremsendelsesbrev fra advokat
<anonym>Tiltaltes</anonym> kontor, underskrevet på advokatens vegne af sekretær
<anonym>Vidne 3</anonym> Retten anser det for bevist, at begge rapporter er sendt til <anonym>Vidne 2</anonym>
af sekretær <anonym>Vidne 3</anonym> på vegne <anonym>Tiltalte</anonym> der var forsvarer
for <anonym>Vidne 2</anonym> Retten lægger herved vægt på indholdet af fremsen -
delsesbrevet; den tidsmæssige sammenhæng mellem dette og den ene fund-
ne rapport 0g forklaringen fra <anonym>Vidne 3</anonym> om, at hun først ved denne sags
opkomst blev klar over; at hun ikke måtte sende politirapporter; der var ved-
lagt til anmodninger om fristforlængelse, til klienterne.
<anonym>Tiltalte</anonym> har herved overtrådt retsplejelovens $ 729 a, stk. 3,idet det
var hans ansvar som forsvarer, at hans personale behandlede modtaget mate-
riale fra politiet korrekt 0g i overensstemmelse med [retsplejelovens regler.
Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at <anonym>Tiltalte</anonym> har an-
modet <anonym>Vidne 3</anonym> om at sende rapporterne til <anonym>Vidne 2</anonym> eller at
han har vidst, at hun gjorde det.
Retten lægger til grund efter forklaringerne fra <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym>
at <anonym>Tiltalte</anonym> har givet en klar instruks om, at sekretærerne ikke måt-
te sende politirapporter til klienter. De pågældende rapporter bærer over-
skriften "rapport' " og fremstår som udfærdiget af politiet; og <anonym>Vidne 3's</anonym>
fremsendelse af rapporterne har således været i strid med <anonym>Tiltaltes</anonym>
klare instruks. Retten finder ikke, at <anonym>Tiltalte</anonym> havde grund til at tro, at
<anonym>Vidne 3</anonym> ville sende politirapporter til klienter i strid med instruksen;
0g at han har haft forsæt til fremsendelsen i form af sandsynlighedsforsæt el-
ler dolus eventualis som påberåbt af anklagemyndigheden: Retten lægger
herved vægt på, at <anonym>Vidne 3</anonym> ifølge sin forklaring først begyndte at ar-
bejde mere selvstændigt efter nogle års ansættelse; 0g at <anonym>Tiltalte</anonym> in-
den da i videre omfang kontrollerede; hvad der blev sendt ud.
På den baggrund finder retten det ikke bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym> har haft for-
sæt til at overtræde straffelovens 8 155. Han frifindes derfor i dette forhold.
Retten lægger i forhold 4 til grund efter indholdet i og udformningen af bil-
ag 4-3 og oplysningerne i bilag 4-2, at mailen af 12. januar 2015 kl. 13.14
fra <anonym>Vidne 3</anonym> og mailen af 12. januar 2015 kl. 20.13 fra <anonym>Tiltalte</anonym>
var vedhæftet de bilag, der er vedhæftet udskriften af mailstrengen i bilag 4-
3
Det fremgår af fremsendelsesbrevet af 9. januar 2015 fra Midt- og Vestsjæl-
lands Politi, at der er tale om materiale sendt fra politiet til <anonym>Tiltalte</anonym>
som forsvarer vedrørende en straffesag mod <anonym>Person 1</anonym> Videresendelsen
af materialet til <anonym>Person 1</anonym> uden politiets samtykke er derfor i strid med
retsplejelovens $ 729 a, stk. 3.
<anonym>Tiltalte</anonym> har som anført under forhold 3 instrueret <anonym>Vidne 3</anonym> om, at
hun ikke måtte sende politirapporter til klienter. Det kan efter bevisførelse
ikke lægges til grund, at han herudover har givet instrukser om, hvad der
måtte sendes til klienter; idet det efter <anonym>Vidne 3's</anonym> forklaring har været
overladt til hende at vurdere, hvornår hun var i tvivl og derfor spurgte
<anonym>Tiltalte</anonym> Materialet i bilag 4-3 er ikke politirapporter; 0g <anonym>Vidne 3's</anonym> vi-
deresendelse af materialet var således ikke i strid med <anonym>Tiltaltes</anonym> in-
struks . Instruksen har været utilstrækkelig i forhold til overholdelse af for-
svarerens forpligtelser efter retsplejelovens $ 729 a, stk . 3, der kræver politi -
ets samtykke til videregivelse af ikke kun politirapporter, men alt materiale i
straffesager tilvejebragt af politiet. <anonym>Tiltalte</anonym> har på den baggrund haft
forsæt til ikke bare sin egen fremsendelse af bilagene, men også i form af
sandsynlighedsforsæt til <anonym>Vidne 3's</anonym> forudgående fremsendelse.
De pågældende bilag indeholdt personfølsomme oplysninger om den kvin -
de, som <anonym>Person 1</anonym> havde et barn sammen med, 0g som han var i kon-
flikt med omkring barnet. Fremsendelsen af bilagene ville på den baggrund
udgøre en krænkelse af kvindens og det offentliges ret; jf. straffelovens 8
155, hvis <anonym>Person 1</anonym> ikke i forvejen var i besiddelse af bilagene eller
havde adgang til dem. Idet omfang, han allerede havde bilagene eller ad-
gang til dem, kan det derimod ikke antages; at fremsendelsen har krænket
nogens ret.
<anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at hun kunne huske at have set journalrapporten
fra kommunen i forbindelse med de andre sager for <anonym>Person 1</anonym> men at
hun ikke kan huske, i hvilket omfang hun også havde set de øvrige bilag
vedhæftet bilag 4-3. Det fremgår af bilag 4-8, at brevet af 28. august 2014
fra Holbæk Kommune til Midt- og Vestsjællands Politi er fremlagt i septem-
ber 2014 af kvindens advokat i forældremyndighedssagen og således har
været <anonym>Person 1</anonym> bekendt. Familiecentret i Holbæk Kommune har på po-
litiets forespørgsel oplyst;, at <anonym>Person 1</anonym> efter deres vurdering har modta -
get de bilag, der er vedhæftet bilag 4-3, på nær døgnvagtsrapporten af 22.
august 2014 0g overstregninger i journalrapporten omhandlende kvindens
personlige forhold.
Retten lægger på denne baggrund til grund, at der i bilag 4-3 indgår bilag;
der ikke i forvejen var <anonym>Person 1</anonym> bekendt, 0g som han ikke havde ad-
gang til, i form af den fulde journalrapport uden udstregninger 0g rapport af
22. august 2014 fra Den sociale Døgnvagt i Holbæk Kommune.
<anonym>Tiltalte</anonym> er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 155 ved
fremsendelsen af disse bilag;
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage og en bøde på 12.000 kr., jf. straffe-
lovens 8 158, stk. 1, og 8 155 samt færdselslovens 8 118, stk. 1, nr. 1,jf. 8
18, stk. 1, 8 3, stk. 1, 0g 8 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 6.
Hvis bøden ikke betales eller kan inddrives, kan politiet i stedet kræve bø-
den afsonet med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage.
Retten har ved udmålingen af straffen navnlig lagt vægt på karakteren af for-
hold 2
<anonym>Tiltalte</anonym> har ved sin overtrædelse af straffelovens $ 158, stk. 1, gjort
sig uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af advokat-
virksomhed. Han frakendes derfor retten til at udøve advokatvirksomhed i 2
år fra endelig dom, jf. retsplejelovens $ 138, jf. straffelovens $ 79.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 60 dage.
<anonym>Tiltalte</anonym> skal desuden betale en bøde på 12.000 kr.
Hvis bøden ikke betales eller kan inddrives; kan politiet i stedet kræve bø-
den afsonet med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage.
<anonym>Tiltalte</anonym> frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed i 2 år fra en-
delig dom.
<anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
| 67,143 | 77,957 |
||||||
996
|
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, vold. Påstand om udvisning
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Randers
|
SS-4324/2018-RAN
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
21/22
|
Liv og legeme;
Udlændinge;
|
Udvisning;
|
Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
|
Nej
|
4200-73241-00673-18
|
/
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 25. maj 2020
Rettens nr. 4-4324/2018
Politiets nr. 4200-73241-00673-18
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 2. oktober 2018.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 244, vold, ved den 6. august 2018 ca. kl. 18.00 foran Vej i By at
have givet Forurettede to knytnæ-veslag i ansigtet, hvorved Forurettede pådrog
sig et brud på kindbenet.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af
udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, subsidiært udlændingelovens § 24,
nr. 2, udvises med indrejseforbud i 4 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse for påstanden om udvis-
ning.
Forklaringer
Tiltalte har forklaret, at han og Forurettede har været venner i lang tid. De
fiskede og trænede blandt andet sammen. Der har aldrig været konflikter
mellem dem. Han har boet i Danmark i 4 år og har aldrig haft kon-flikter med
nogen. Han flyttede fra Sverige, da han har en datter her i Dan-mark.
Std 75284
/
side 2
Tiltalte og hans kæreste sad en aften sammen på en bænk. Forurettede kom over
til dem. Han var fuld. Det var Forurettede, der begyndte med at genere ham.
Forurettede gik bag om ham og sagde: "Hej, du sidder sammen med en lu-der,
og hvorfor hilser du ikke?". Dette blev han sur over og rejste sig op og bad
Forurettede undskylde. Det ville Forurettede ikke, og Forurettede begyndte at
true ham. Tiltalte sagde, at han var fuld, og at han skulle gå hjem. Forurettede
gik ikke hjem, men fortsatte sine trusler. Tiltalte og hans kæreste gik derfor fra
stedet. Forurettede ringede senere samme aften til ham og sagde, at hans far var
politimand. Forurettede ringede og truede ham to gange den aften. Han sag-de
også, at han ville voldtage tiltaltes datter og kneppe hans familie. Hans datter
var kun 1½ år på daværende tidspunkt. Han blev nu meget sur på Forurettede
og kunne have smadret ham. Da de var ved bænken, tog Forurettede også fat i
hans jakke og ville slås.
Da tiltalte og hans kæreste kom tilbage til ejendommen, stod Forurettede på sin
altan. Han bad på ny Forurettede om at undskylde, men det ville Forurettede
ikke. Han fortsatte bare med sine trusler.
Den 6. august 2018 var tiltalte i Vej, hvor han mødte Forurettede. Forurettede
ville stadig ikke undskylde, og tiltalte tænkte, at han skulle få konsek-venserne
heraf at smage, for sådan skulle han ikke tale om tiltaltes datter. Da han så
Forurettede, sagde han til ham, at han skulle komme over og sige undskyld.
Forurettede kom over og var også meget agressiv. Forurettede slog til-talte
først. Han slog kun Forurettede med to bokseslag i ansigtet. Han tror ikke, at
han ramte ham på kindbenet. Det er ikke ham, der har brækket Forurettedes
kindben. Forud for episoden havde han mødt Forurettede en sen aften, hvor
Forurettede havde solbriller på og var helt opsvulmet i ansigtet efter slag.
Forurettede slog ham først, og herefter slog han Forurettede to gange. Han slog
nok hårdere end Forurettede.
Foreholdt at Forurettede ikke har forklaret noget om, at han også slog tiltalte,
har tiltalte forklaret, at Forurettede bare vil give ham hele skylden.
Det kan godt passe, at han blev afhørt af politiet den 6. september 2018. Han
sagde til politiet, at han ikke ville have ballade, og at han ikke have lavet en
skid. Han fortalte også politiet, at Forurettede havde slået ham.
Foreholdt afhørringsrapport, ekstrakten side 16, 3. og 4. afsnit, har tiltalte
forklaret, at han har sagt til politiet, at Forurettede også slog ham. Politiet må
have misforstået ham eller ikke fået skrevet det hele ned. Han talte både dansk,
svenk og engelsk under afhøringen.
Han har skrevet til Forurettede på Facebook Messenger, men han har aldrig tru-
et ham.
Foreholdt Messenger-beskeder fra den 25. juli 2018, ekstrakten side 33 ff., har
tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han og Forurettede skrev sammen
/
side 3
efter epsioden på bænken. Tiltalte ville blot have en undskyldning af
Forurettede. Han ville ikke have penge. Han skrev, som han gjorde, fordi han
mente, at Forurettede skulle betale, når han ikke ville undskylde, men det var
ikke pen-ge han mente. Han vil ikke svare på, hvad det var, han mente. Han
skrev, som han gjorde, fordi han var meget sur.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 17, 1. afsnit, har tiltalte forklaret, at
det er rigtigt, at han til politiet har sagt, at Forurettede skulle gå hjem, da han
var fuld. Han har også sagt til politiet, at det var Forurettede, der ville slås, men
politiet forstod ikke en skid.
Forurettede har som vidne forklaret, at han ikke husker datoen for, hvornår han
anmeldte episoden til politiet. Han tog på hospitalet lige efter episoden og blev
bedt om at tage hjem, fordi han havde brækket noget i ansigtet. Han gik til
politiet dagen efter.
Den 6. august 2018 var han på vej ned for at handle. Han gik på fortovet i højre
side af Vej i By. Tiltalte var ved at tømme en bil sammen med nogle kollegaer.
Bilen holdt ved fortovet i venstre side af vejen. Tiltalte gjorde tegn til, at vidnet
skulle krydse vejen og komme over til ham. Han ville give tiltalte hånden og
blev i forbindelse med håndtrykket hevet ind mod tiltalte, der gav ham 3-5
knytnæveslag i ansigtet. Da vidnet trykkede tiltalte i hånden, hev tiltalte vidnet
tættere på og sagde, at han skulle komme med om i gården. Han trak sig tilbage
fra tiltalte, som fortsat holdt fast i hans hånd, og tiltalte begyndte at slå ham
samtidig med, at han hev vidnet tættere på. Eftersom de fortsat havde fat i
hinanden med et håndtryk, begge med højre hånd, må tiltalte have slået ham
med venstre hånd. Han så, at tiltalte slog ham med knyttet hånd. Han så det, da
han blev ramt ved højre øje. Han begyndte at bløde fra ansigtet, og det fik
tiltalte til at holde op. Biler stoppede omkring dem, og tiltaltes 8-10 kollegaer
så det også. Tiltalte blev holdt tilbage af sine kollegaer. Der blev sagt noget i
forbindelse med slagene. Det var måske "kom, kom", men han kan ikke erindre
det præcist.
Vidnet satte sig efterfølgende ned, fordi han fik det dårligt. Han blev ikke slået
omkuld. Han blødte kraftigt. Han var gået rundt om et hjørne for at tiltalte ikke
skulle kunne se ham. Han ringede til politiet, men de kom ikke. Folk turde ikke
hjælpe ham, fordi de var bange. Det var tiltaltes kollegaer, der holdt tiltalte
tilbage. Der var ingen, der gik imellem dem. Det var først efter episoden, at
tiltaltes kollegaer holdt tiltalte tilbage og beroligede ham. Vidnet ringede til
hospitalet, der bestilte en taxi til ham. Han gik derefter op til sin far, som bor tre
gader derfra, og blev hentet der.
Han kan ikke huske, hvad der skete på hospitalet. Dagen efter fortalte hans far
ham, at han havde brækket kindbenet. Foreholdt politiattest, ekstrakten side 43,
har vidnet forklaret, at han ikke har set kopien af politiattesten. Hans far fortalte
ham om det brækkede kindben. Han har også fået psykiske skader, men det er
ikke afklaret endnu. Han fik desuden en flænge på kinden.
/
side 4
Han har også problemer med spænding i øjet. Såret blev limet. Han måtte kun
spise blød kost de første 14 dage, men han kunne slet ikke spise, fordi det
gjorde så ondt.
Han og tiltalte var begge tilknyttet kommunen og trænede sammen. De var
bekendte og var ved at blive venner. De sås en gang imellem, fordi de begge
var nye i By. De havde været ude og fiske sammen. De var også sammen med
en af tiltaltes venner. Først var de altid tre sammen; vidnet, tiltalte og en anden
mand. Den anden mand slog imidlertid vidnet ned, og derefter sås de ikke mere.
Nu ses han ikke med nogen af dem.
Foreholdt screenshots fra Messenger, ekstrakten s. 33, har vidnet forklaret, at
der står nogle bænke tæt på, hvor han bor. En aften forud for episoden var han
på vej hjem fra en koncert. Han havde fået to øl og mødte tiltalte, der sad på en
af bænkene sammen med en pige. Han var ikke fuld. Tiltalte gad ikke hilse på
ham, og han konfronterede tiltalte med det. Tiltalte var ofte arrogant, når han
var sammen med andre. Han sagde, at tiltalte skulle tænke på sit barn i stedet
for at gå og lege smart. De råbte og skreg af hinanden og gik derefter hver til
sit. Han følte, at tiltaltes attitude var et problem, og at han var tæt nok med
tiltalte, til at han kunne sige noget til ham. Tiltalte blev meget, meget
fornærmet. Dagen efter skrev han til tiltalte på Facebook for at rede trådene ud.
Han skrev, at han var ked af det, der var sket. Han ville ikke mødes med tiltalte,
fordi han havde på fornemmelsen, at tiltalte ikke havde lagt det bag sig. Han
tror ikke, at tiltalte mente, at vidnet skyldte ham penge, men at han skulle bøde
for det, han havde sagt. Hans far er ikke politimand. Han ved ikke hvorfor
tiltalte skrev det. De har ikke talt om noget i den retning. Han prøvede at
ignorere truslerne. Han husker ikke, om han svarede på den sidste besked: "Jag
ska knulla dig din horunge". Han har skrevet de beskeder, der fremgår med blå,
og tiltalte har skrevet de beskeder, der fremgår med grå.
Han gik over til tiltalte, fordi han ikke tænkte, at et skænderi ville betyde, at de
var uvenner for altid. Tiltalte smilede, rakte hånden frem og virkede
imødekommende. Han havde aldrig forestillet sig, at tiltalte ville slå ham på
åben gade foran så mange andre. Han troede, at tiltalte var kommet over det.
Om aftenen efter episoden skrev tiltalte: "Hello bro how are you:) long time no
see :)". Denne besked åbnede han ikke. Det var politimanden, som han
anmeldte sagen til, der åbnede den. Han ville ikke kontakte tiltalte igen.
Foreholdt fotos, ekstrakten side 30, har vidnet forklaret, at billederne blev taget
hos politiet. Han har ikke lyst til at se dem.
I dag taler han og tiltalte ikke sammen. De har mødt hinanden. Tiltalte arbejder
på et stillads på den ejendom, hvor hans far bor. De har også mødtes i
supermarkedet og træningscenteret. Tiltalte har henvendt sig til både ham og
hans far. Kommunikationen går kun en vej, for han ønsker ikke at tale
/
side 5
med tiltalte.
Om aftenen, da han gik forbi tiltalte og pigen, sagde han: "Hey Navn", men fik
ingen reaktion. Det fik ham til at sige noget i retning af: "Hvorfor skal du være
sådan her, når du er sammen med en kvinde eller folk fra andre samfundslag
end mig." Han sagde ikke: "Hvorfor sidder du her med din bitch i stedet for at
sige hej til mig." Han sagde også, at han skulle tage at fokusere på sin datter i
stedet for at lege MMA-udøver. Det var måske en lille fornærmelse, men det
var også sagt i sjov. Han sagde ordret, at han syntes, tiltalte skulle holde op med
at være arrogant. Han sagde, at tiltalte skulle tænke sig om. Han definerede ikke
nærmere, hvad det drejede sig om. Tiltalte havde en aggressiv og smart tilgang
til mange ting. Det havde han også talt med tiltalte om tidligere. Det blev en
dårlig facade. Han kunne egentlig godt lide tiltalte.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 9, har vidnet forklaret, at han har
skrevet under på rapporten, men at det ikke er en ordret gengivelse af hans
forklaring. Han husker ikke, om han sagde spille smart eller arrogant til tiltalte
den pågældende aften. Han blandede sig i tiltaltes forhold, fordi han mente, at
kærligheden til datteren ville appellere til tiltalte og få ham til at opføre sig
bedre. Det er korrekt, at han sagde, at han nødigt ville se noget skidt ske for
tiltalte eller hans datter.
Foreholdt politirapport, ekstrakten side 12, har vidnet forklaret, at han husker,
at tiltalte sagde noget, men at han i dag ikke husker hvad. Det kan godt passe, at
det var noget i stil med "Nu skylder du mig ikke mere, nu er vi kvit."
Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun den 6. august 2018 var på vej hjem efter
at have handlet i Rema1000. Hun drejede ned ad Vej, hvor hun bor. Hun
kiggede den modsatte vej og så en gruppe drenge, der pressede en anden, der
blødte fra ansigtet, foran sig. Det var ikke et fysisk pres, men de gik mod ham
på en truende måde og råbte. Hun kunne ikke høre eller forstå, hvad der blev
sagt. Den blødende fyr så forvirret ud og gik sin vej i retning mod hende. De
var ude på vejen, og hun befandt sig på fortovet. Manden havde blod i hele
ansigtet, og hun troede, at det kom fra panden. Hun så ham kun flygtigt, da hun
var utryg og gerne ville væk. De mennesker, hun så stå på gaden, stod ud for
den Bazar-agtige butik på Vej. Den ligger lige overfor sprogskolen. Hun mener,
at der var tre, foruden manden, der blødte. Hun mindes, at der blev skubbet, og
det virkede på hende, som om de forsøgte at få ham væk. De forsøgte ikke at
starte noget. Der stod mange og så på det, der skete. Hun talte ikke med
forurettede. Manden så meget forvirret ud. Det så ud som om, at han forsøgte at
sige noget til de andre.
Ved første øjekast kunne hun ikke kende nogen af dem. Men hun fik at vide, at
det var en, der bor i samme gård som hende. Han bor i nr. 28 og plejede at
/
side 6
sidde på terrassen hele dagen. Han og de andre, der bor i lejligheden, er til stor
gene for de andre beboere. Han har dog altid været venlig mod hende. Hun
havde bidt mærke i en let genkendelig tatovering af en tåre under hans øje, og
den kunne hun huske fra episoden. Det fik hende til at kæde det hele sammen,
da en anden fortalte hende, at det var ham. Hun har aldrig talt med forurettede.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han ejer en butik på Vej i By. Han kender
tiltalte som Navn og vidste ikke, at han hedder Tiltalte. Kommunen havde sendt
tiltalte i praktik hos ham. Tiltalte var der i et par dage, hvorefter de stoppede
samarbejdet. Han husker ikke, om tiltalte var på arbejde den 6. august 2018.
Tiltalte boede meget tæt på butikken, så han kan sagtens have været i nærheden,
selvom han ikke var på arbejde.
Den 6. august 2018 var der larm uden for butikken. Der var kommet en bil med
varer, som vidnet var i gang med at tømme. Der opstod larm uden for, og da
han kom ud, stod tiltalte og råbte til en person på den modsatte side af vejen og
forsøgte at løbe derover. Han holdt tiltalte tilbage og sagde, at hvis han skulle
lave ballade, så skulle det ikke være i nærheden af hans butik. Manden, som
tiltalte råbte til, befandt sig på den modsatte side i forhold til butikken. Der var
en eller anden form for kontakt mellem tiltalte og manden på den modsatte side
af vejen. Han husker ikke, om den anden mand råbte. Han koncentrerede sig
om tiltalte, fordi han lignede en, der gerne ville slås eller skændes. Han holdt
fast i tiltaltes arm og sagde, at han ikke skulle råbe uden for butikken, hvilket
tiltalte accepterede. Den anden mand gik videre og tiltalte blev. Han ved ikke,
om manden havde været ovre ved butikken. Manden, der stod på den anden
side, havde skrammer i ansigtet og blødte lidt. Han havde ikke set tiltalte slå
eller skubbe manden. Han hørte råb og larm. Tiltalte var sur, hvilket ikke var
normalt. Tiltalte sagde, at den anden mand havde talt dårligt om hans datter.
Tiltalte var meget berørt af det. Vidnet talte på intet tidspunkt med den anden
mand og ved ikke, hvem han er. De var tre personer om at tømme bilen. Tiltalte
hjalp ikke med at læsse varer ind. Han ved ikke, hvor tiltalte kom fra, eller
hvorfor han var der. Hans søn var inde i butikken, men kom ud efter at han selv
var gået ud.
Politiassistent Vidne 3 har som vidne forklaret, at han den 6. september 2018
afhørte Tiltalte. Inden afhøringen gik i gang fortalte han tiltalte, hvad sagen
drejede sig om, og at han var sigtet for vold. Tiltalte var indforstået med at
afgive forklaring. Tiltalte talte en blanding af svensk, dansk og engelsk. Han
sagde, at tiltalte bare skulle stoppe ham, hvis der var noget, som han ikke
forstod undervejs. Under afhøringen spurgte han også nærmere ind til
detaljerne, når der var noget, han ikke forstod, og han læste det, han havde
skrevet, op for tiltalte.
Afhøringen foregik på Randers politistation. Han havde ringet og aftalt
tidspunktet med tiltalte. Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens §
/
side 7
244. Tiltalte var ikke klar over, hvorfor han blev sigtet, hvilket han fik forklaret.
Han forklarede tiltalte, at han ikke havde pligt til at udtalte sig, og at han havde
ret til en forsvarer under afhøringen. Dette ønskede tiltalte ikke.
Under afhøringen sagde tiltalte, at han godt kunne forstå vidnet. Det var mere
vidnet, der af og til havde problemer med at forstå tiltalte. Han skrev først
forklaringen ned på et stykke papir og derefter ind på computer, mens han
løbende gennemgik det med tiltalte og læste det, han skrev ned, op for ham.
Tiltalte blev ophidset over, at det tog lang tid, fordi vidnet måtte spørge ind til
det samme flere gange. Tiltalte var ikke forvirret og forstod det, han sagde til
ham. Tiltaltes forklaringen var fri, men kort, hvorefter vidnet gik over til at
stille spørgsmål vedrørende detaljerne. Forklaringen var sammenhængende og
gav mening. I begyndelse af afhøringen erkendte tiltalte sig skyldig. Til sidst,
mens han var ude og printe rapporten, sad tiltalte og snakkede med en anden
betjent. Tiltalte blev højrøstet, og kollegaen bad ham være stille. Herefter blev
tiltalte sur og nægtede det hele. Det var ikke på grund af noget, som vidnet
sagde.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 18, har vidnet forklaret, at det er
tiltaltes underskrift på rapporten. Tiltalte skrev under efter, at han var blevet sur.
Han spurgte, om tiltalte ville gennemlæse og underskrive rapporten. Tiltalte
ville ikke gennemlæse rapporten, men han ville godt underskrive den. Tiltalte
var klar over, hvad han skrev under på, eftersom han havde læst det hele op for
ham undervejs.
Sagens øvrige oplysninger
Forurettede henvendte sig den 6. august 2018 på skadestu-en. Af politiattesten
under objektive fund fremgår blandt andet følgende
" ... Der findes mærkbar knogleømhed svarende til hø kindben, samt smerter
ved sammenbid. Svarende til hø kind ses lille sår målende ca 2 cm..."
Af polititattesten fremgår endvidere, at der blev foretaget røngtenfotografe-ring,
og at der blev fundet brud svarende til højre kindben. Det fremgår yder-ligere af
polititattesten, at bruddet skal hele af sig selv, at såret på kinden blev limet og
påsat plasterstrips, at patienten kun må få blød kost de første 14 dage efter brud
på kindben, og at det vil give smerter i et stykke tid efter-følgende.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af den 30. oktober
2018. Heraf fremgår blandt andet følgende:
"...
Kriminalforsorgens konklusion:
/
side 8
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte ikke er eg-net til at udføre
samfundstjeneste.
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte ikke er eg-net til at modtage en
hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Med baggrund i de beskrivelser der foreligger i personundersøgelsen om-kring
Tiltaltes psykesociale forhold har sagen været forelagt afdelingens psy-kiatriske
konsulent omkring vurdering af behov for mentalundersøgelse.
Kriminalforsorgen har været opmærksom på Tiltaltes psykiske forhold, da der
flere steder i kontakten til offentlige myndigheder, herunder også under udar-
bejdelse af §808 undersøgelsen, beskrives at han har en svigtende evne til at
kontrollere sit skiftende og noget utilregnelige temperament samt højrystende
adfærd. Ligeledes forligger der oplysninger der beskriver en adfærd der veks-
ler mellem at være venlig og garderet, udadprojiserende, højtrystet, flirtende
samt at have manglende impulskontrol.
Afdelingens psykiatriske konsulent anbefaler ikke behov for udarbejdelse af
mentalundersøgelse.
Tiltalte vurderes ikke egnet til at udføre samfundstjeneste på grund af de be-
skrevne karaktertræk, som ikke vurderes foreneligt med afvikling af sam-
fundstjeneste.
Ligeledes vurderer kriminalforsorgen ikke, at han med sin adfærd beskrevet
ovenfor formår at kunne indgå i et positivt samarbejde omkring et tilsynsfor-
løb. Hertil lægges der ligeledes vægt på indholdet i udtalelsen udarbejdet af
afdelingens psykiatriske konsulent.
Tilsyn isoleret set vurderes derfor ikke at have en recidivhæmmende effekt. Der
kan ikke peges på yderligere særvilkår der vil nedsætte risikoen for reci-div.
..."
Politiet har den 6. september 2018 foretaget en § 26 afhøring af tiltalte, hvor-af
følgende blandt andet fremgår:
"...
§ 26 afhøring.
Vedrørende: Tiltalte, CPR nr.
Afhøringsform: Personligt på Randers Politigård i tidsrummet 1103-1130
Afhørte blev gjort bekendt med anledningen
/
side 9
Afhørte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig til
politiet
Afhørte blev gjort bekendt med beskikkelse af offentlig forsvarer. Afhørte
ønskede ingen forsvarer tilstede.
Afhørte blev gjort bekendt med, at afhøringen handler om at belyse, hvorvidt
der er grund til, at afhørte ikke skal udvises af Danmark Afhørte ønskede ikke
at gennemlæse sin forklaring.
Afhørte legitemerede sig mundtligt på Randers Politigård.
Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund
l. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i
landet
Afhørte har opholdt sig i Danmark i ca. 3 år.
2.Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark
Afhørte har ikke tidligere været frihedsberøvet i Danmark.
3.Integration i det danske samfund
Afhørte har ikke rigtig nogen omgangskreds i Danmark, ud over dem han
møder på Skole og i fitness centret, idet han ikke har tid til venner.
4.Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb
Afhørte er opvokset i Kurdistan, men flyttede til Sverige i 2001. Afhørte har
gået i folkeskole og er blevet uddannet murer i Sverige. Afhørte har i
Danmark ikke nogen færdiggjort uddannelse, men går på Skole i
By, hvor han har forsøgt at blive lastbilchauffør.
5.Arbejde
Afhørte har arbejdet som vikar i en uge på Virksomhed, men el-
lers intet arbejde i Danmark.
6.Fagbevægelse
Afhørte har ikke været medlem af nogen fagbevægelse.
7.Skriftlige/mundtlige danskkundskaber
Afhørte beherskede i forbindelse med afhøring dansk på et mellem nive-au,
idet han talte en blanding af dansk, svensk og engelsk, men godt kun-
ne forstå dansk.
8.Aktiv deltagelse i foreningsliv
Afhørte har gået i forksellige fitnesscentre i By siden han flyttede
hertil, både fitness DK, FitnessWorld og Dansk Fitness.Siden hvornår og
hvor ofte dyrkes fritidsintere·sser og foreningsaktiviteter, hvilke forenin-ger,
evt. dokumentation for medlemskab
Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold
l. Alder
Afhørte oplyste at han var 26 år.
2.Helbredstilstand herunder misbrug af euforiserende stoffer
Afhørte oplyste, at han havde ADHD, men at han ikke tog medicin for dette,
da han ikke mente at det var nødvendigt.
Afhørte oplyste at han ikke kunne huske hvem hans læge var, eller hvor
/
side 10
den lå henne i By, idet han aldrig havde været tillægen i Danmark. Han
oplyste yderligere, at hans sygesikringsbevis lå i Sverige.
3.Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet
Afhørte har ingen sygdomme udover ADHD.
Ad udlændingens tilknytning til herboende personer
l. Ægteskab/registreret partnerskab
Afhørte forklarede, at han havde været gift med Person 1, men at de blev skilt
i 2017, og at hun ikke kendte til forholdet.
2.Fast samlivforhold/kæreste
Afhørte har været kæreste med Person 2, men deres forhold ophørte i sidste
uge.
3.Børn
Afhørte forklarede, at han har en datter ved navn Barn på ca. l,5 år, der bor
hos datterens mor, Person 1 i Århus. Afhørte forkla-rede, at der ikke er nogen
fast besøgsaftale, men at de har fælles forældre-myndighed.
4.Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet
Afhørte forklarede, at han ikke har øvrige familiemedlemmer der bor i
Danmark. Afhørtes forældre bor i Sverige.
Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægt-
ninge
l. Ægtefælles/registreret partner/mindreårige børns tilknytning til Dan
mark
Afhørte forklarede, at hans datter gik i vuggestue i Århus.
2.Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning og
er der årsager til at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til
hjemlandet
Afhørte forklarede, at hans ekskone ikke ønskede at flytte til Sverige, og
hun ønskede heller ikke at barnet skulle flyttes dertil.
Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet
l. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet
Afhørte forklarede, at han et par gange siden han flyttede til Danmark hav-
de været på besøg af 1-2 ugers varighed hos sine forældre i Sverige .
2.Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et ud
stedt
Afhørte forklarede, at han har et gyldigt svensk pas.
3.Aftjening af værnepligt i hjemlandet
Afhørte forklarede, at han havde været soldat i Kurdistan, idet alle kurde-re
var soldater, men ikke havde aftjent værnepligt i Sverige.
4.Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlan
/
side 11
det
Afhørte forklarede, at han ikke havde nogle udenlandske bankkonti.
5.Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber
Afhørte forklarede, at han var flydende i flere forskellige sprog, herunder
svensk og engelsk samt kurdisk og arabisk
..."
Udlændingestyrelsen har afgivet en udtalelse af den 9. november 2018, hvor-af
følgende blandt andet fremgår:
"...
Opholdsgrundlag og længde
Efter udlændingelovens § 1 kan statsborgere i Finland, Island, Norge og
Sverige uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.
Tiltalte blev den 17. juli 2016 tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR)
Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne
regnes fra den 17. juli 2016, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved
udlændingelovens § 27, stk. 1, og Tiltalte har således haft lovligt ophold i
Danmark i ca. 2 år og 4 måneder, jf. udlændingelovens § 27.
Udvisningshjemmelen
Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets længde og karakter fører til, at
betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr.
1, jf. § 22, nr. 6, eller § 24, nr. 2.
Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har
haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis
udlændingen efter straffelovens § 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovover-trædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter.
Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt
ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen
idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte
med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks interna-tionale
forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrap-port af
6. september 2018.
/
side 12
Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:
Har ADHD
Er fraskilt og har en mindreårig datter
Har sine forældre i Sverige
Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige
konsekvenser for pågældendes herboende barn, såfremt pågældende bliver
udvist af Danmark.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i
udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Udlændingestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens §
2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på
udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med
disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en
EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse
eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod
grundlæggende samfundshensyn.
Udlændingestyrelsen skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er
omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de
principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri
bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på § 39 i
bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 (EU-opholdsbekendtgørelsen) som
vedlægges i kopi.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter,
og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 60 dages varighed
sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte
hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger
påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i
medfør af udlændingelovens § 24,nr. 1, jf. 22, nr. 6 eller § 24, nr. 2.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes
et indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens §
/
side 13
32, stk. 2, nr. 1-5.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i
forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har
haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid
for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere
varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil
indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser
..."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han flyttede til Danmark den
17. juni 2016. Det er hans største fejl. Han bor her stadig og har fået egen
lejlighed. Hans datter bor i Århus hos sin mor, der er dansker. Han ser hende
hveranden weekenden. Han har hende fra fredag til søndag og nogle gange til
mandag. Han har lært dansk, mens han har været i Danmark og har kun danske
kammerater. Han har for tiden intet arbejde. Inden Coronavirus-sen brød ud var
han i praktik i samarbejde med kommunen. Han er uddannet murer i Sverige,
men har ikke kunnet finde arbejde som det i Danmark. Han har arbejdet
kortvarigt som vikar på en Virksomhed i Århus.
Han har fået egen lejlighed pr. 1. maj i år. Han har i længere tid boet hos sin
kæreste. Det er rigtigt, at han i en længere periode ikke har haft et sted at bo.
Han har været hjemløs og har blandt andet boet på et forsorgshjem. Han kom
ikke til retsmødet i februar 2019, fordi en af hans fætre døde. Han fætter bo-ede
i Irland, og han opholdt sig i Irland i 3-4 måneder. Da han kom hjem, fandt han
ud af, politiet ledte efter ham.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldspørgsmål
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte og Forurettede på et
tidspunkt forud for den 25. juli 2018 havde en uoverensstemmelse, og at det-te
resulterede i, at Forurettede den 25. juli 2018 sendte en besked til tiltalte på
Facebook Messenger, hvori han undskyldte. På baggrund af parternes efter-
følgende Messenger-korrespondance samme dag lægger retten endvidere til
grund, at tiltalte ikke umiddelbart accepterede Forurettedes undskyldning.
Efter Forurettedes forklaring, der er sikker, sammenhængende og detaljeret, og
som til dels støttes af forklaringen fra tiltalte, lægger retten til grund, at tiltal-te
og Forurettede den 6. august 2018 tilfældigt mødte hinanden på Vej i By, og at
tiltalte, efter at have bedt Forurettede om komme over på det modsatte fortov,
hvor han stod, gav Forurettede hånden og hev ham ind mod sig, hvorefter
tiltalte slog Forurettede to gange i ansigtet med knyttet hånd. Ef-ter
bevisførelsen, herunder forklaringen fra Forurettede og Vidne 3 sam-
/
side 14
menholdt med tiltaltes forklaring til Vidne 3 den 6. september 2018, er der ik-
ke grundlag for at antage, at Forurettede slog tiltalte først.
Efter forklaringen fra Forurettede sammenholdt med de lægelige oplysninger
lægger retten endvidere til grund, at Forurettede pådrog sig brud på kindbenet
som følge af de to slag.
Det er herved bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklagesk-
riftet.
Strafudmåling
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 244.
Retten har ved udmålingen af straffen lagt vægt på, at der er tale om to knyt-
næveslag i ansigtet på forurettede, der ikke havde givet anledning hertil, og at
forurettede som følge af slagene pådrog sig brud på kindbenet. På samme
baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget.
Udvisning
Tiltalte er svensk statsborger. Han blev efter det oplyste tilmeldt Folkeregi-
steret den 17. juli 2016, og han har således haft lovligt ophold i Danmark i knap
4 år.
Tiltalte er idømt en ubetinget straf af fængsel i 60 dage for vold efter straffe-
lovens § 244. Herefter er betingelserne efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. §
22, nr. 6, og § 24, nr. 2, for at udvise ham opfyldt. Efter lovens § 26, stk. 2, skal
tiltalte således udvises ubetinget, medmindre det med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til re-spekt for
privatliv og familieliv, jf. EU-Charterets artikel 7 og Den Europæis-ke
Menneskerettighedskonventions artikel 8.
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, følger det af udlændingelo-
vens § 26 b, at udvisning kun må ske i overensstemmelse med de principper,
der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed,
dvs. artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF af 29. april
2004 (Opholdsdirektivet).
Retten finder, at den begåede kriminalitet, hvor tiltalte har slået forurettede to
gange i ansiget med knyttet hånd, uden at forurettede havde givet anled-ning
hertil, er udtryk for en adfærd, som udgør en reel, umiddelbar og til-strækkelig
alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf.
opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led.
Tiltalte er 27 år og har været uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, mens
han har opholdt sig i Danmark. Tiltalte er født i Kurdistan og kom i 2001 som
8-9-årig til Sverige, hvor han er opvokset, og hvor hans forældre er bo-
siddende. Mens tiltalte har opholdt sig i Danmark, har han efter det oplyste
/
side 15
flere gange været i Sverige for at besøge sine forældre. Tiltalte har forklaret, at
han er fraskilt og har en datter på knap 3 år, der bor hos sin mor i Århus. Tiltalte
har i forbindelse med § 26-afhøringen i september 2018 forklaret, at han ikke
havde en fast aftale om samvær med sin datter. Tiltalte har endvide-re forklaret,
at han i en længere periode forud for den 1. maj 2020 ikke har haft fast bopæl
eller opholdssted, herunder at han i en periode på 3-4 måne-der i 2019 opholdt
sig i Irland, hvor han har familie. Tiltalte har under hoved-forhandlingen
forklaret, at han har samvær med sin datter hver anden wee-kend.
Retten finder ikke, at der er grundlag for at fastslå, at tiltalte ikke kan have
samvær med sin datter i Sverige i samme omfang som hidtil. Herefter, og ef-ter
en afvejning af den begåede kriminalitet over for oplysningerne om tiltal-tes
personlige forhold, herunder om hans tilknytning til Danmark og Sverige,
finder retten, at udvisning af tiltalte ikke kan anses for at stride mod proporti-
onalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med
artikel 28, stk. 1.
På den baggrund tager retten påstanden om udvisning i medfør af udlændin-
gelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 2, nr. 1, til følge som neden-for
bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, skal straffes med fængsel i 60 dage.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 4 år. Indrejse-
forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/
|
RETTEN RANDERS
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 25.maj 2020
Rettens nr. 4-4324/2018
Politiets nr. 4200-73241-00673-18
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 2. oktober 2018.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens $ 244, vold, ved den 6. august 2018 ca. kl. 18.00 foran <anonym>Vej</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at
have givet <anonym>Forurettede</anonym> to knytnæ-veslag i ansigtet, hvorved <anonym>Forurettede</anonym> pådrog
sig et brud på kindbenet.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af
udlændingelovens $ 24, nr: 1,jf. 8 22, nr. 6, subsidiært udlændingelovens 8 24,
nr. 2, udvises med indrejseforbud i 4 år, jf udlændingelovens $ 32, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig 0g påstået frifindelse for påstanden om udvis -
ning
Forklaringer
Tiltalte har forklaret, at han og <anonym>Forurettede</anonym> har været venner i lang tid. De
fiskede og trænede blandt andet sammen. Der har aldrig været konflikter
mellem dem. Han har boet i Danmark i 4 år og har aldrig haft kon-flikter med
nogen. Han flyttede fra Sverige, da han har en datter her i Dan-mark.
Tiltalte og hans kæreste sad en aften sammen på en bænk. <anonym>Forurettede</anonym> kom over
til dem. Han var fuld. Det var <anonym>Forurettede</anonym> der begyndte med at genere ham.
<anonym>Forurettede</anonym> gik bag om ham og sagde: "Hej, du sidder sammen med en lu-der;
og hvorfor hilser du ikke?"_ Dette blev han sur over og rejste sig op og bad
<anonym>Forurettede</anonym> undskylde. Det ville <anonym>Forurettede</anonym> ikke; 0g <anonym>Forurettede</anonym> begyndte at
true ham. Tiltalte sagde, at han var fuld, og at han skulle gå hjem. <anonym>Forurettede</anonym>
gik ikke hjem, men fortsatte sine trusler. Tiltalte og hans kæreste gik derfor fra
stedet. <anonym>Forurettede</anonym> ringede senere samme aften til ham og sagde; at hans far var
politimand <anonym>Forurettede</anonym> ringede og truede ham to gange den aften: Han sag-de
også, at han ville voldtage tiltaltes datter og kneppe hans familie. Hans datter
var kun 1'2 år på daværende tidspunkt. Han blev nu meget sur på <anonym>Forurettede</anonym>
og kunne have smadret ham. Da de var ved bænken; tog <anonym>Forurettede</anonym> også fat i
hans jakke og ville slås.
Da tiltalte og hans kæreste kom tilbage til ejendommen; stod <anonym>Forurettede</anonym> på sin
altan. Han bad på ny <anonym>Forurettede</anonym> om at undskylde, men det ville <anonym>Forurettede</anonym>
ikke. Han fortsatte bare med sine trusler:
Den 6. august 2018 var tiltalte i <anonym>Vej</anonym> hvor han mødte <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym>
ville stadig ikke undskylde; og tiltalte tænkte; at han skulle få konsek-venserne
heraf at smage, for sådan skulle han ikke tale om tiltaltes datter. Da han så
<anonym>Forurettede</anonym> sagde han til ham; at han skulle komme over og sige undskyld
<anonym>Forurettede</anonym> kom over 0g var også meget agressiv. <anonym>Forurettede</anonym> slog til-talte
først. Han slog kun <anonym>Forurettede</anonym> med to bokseslag i ansigtet. Han tror ikke; at
han ramte ham på kindbenet. Det er ikke ham; der har brækket <anonym>Forurettedes</anonym>
kindben. Forud for episoden havde han mødt <anonym>Forurettede</anonym> en sen aften; hvor
<anonym>Forurettede</anonym> havde solbriller på og var helt opsvulmet i ansigtet efter slag;
<anonym>Forurettede</anonym> slog ham først, og herefter slog han <anonym>Forurettede</anonym> to gange. Han slog
nok hårdere end <anonym>Forurettede</anonym>
Foreholdt at <anonym>Forurettede</anonym> ikke har forklaret noget om, at han også slog tiltalte,
har tiltalte forklaret, at <anonym>Forurettede</anonym> bare vil give ham hele skylden.
Det kan godt passe, at han blev afhørt af politiet den 6. september 2018. Han
sagde til politiet; at han ikke ville have ballade, og at han ikke have lavet en
skid. Han fortalte også politiet; at <anonym>Forurettede</anonym> havde slået ham
Foreholdt afhørringsrapport; ekstrakten side 16, 3. og 4. afsnit;, har tiltalte
forklaret; at han har sagt til politiet; at <anonym>Forurettede</anonym> også slog ham. Politiet må
have misforstået ham eller ikke fået skrevet det hele ned. Han talte både dansk;
svenk og engelsk under afhøringen.
Han har skrevet til <anonym>Forurettede</anonym> på Facebook Messenger; men han har aldrig tru-
et ham.
Foreholdt Messenger-beskeder fra den 25.juli 2018, ekstrakten side 33 ff., har
tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han og <anonym>Forurettede</anonym> skrev sammen
efter epsioden på bænken. Tiltalte ville blot have en undskyldning af
<anonym>Forurettede</anonym> Han ville ikke have penge. Han skrev, som han gjorde, fordi han
mente, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle betale, når han ikke ville undskylde, men det var
ikke pen-ge han mente. Han vil ikke svare på, hvad det var; han mente . Han
skrev; som han gjorde; fordi han var meget sur.
Foreholdt afhøringsrapport; ekstrakten side 17, 1. afsnit; har tiltalte forklaret; at
det er rigtigt, at han til politiet har sagt; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle gå hjem; da han
var fuld. Han har også sagt til politiet; at det var <anonym>Forurettede</anonym> der ville slås, men
politiet forstod ikke en skid.
<anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret, at han ikke husker datoen for; hvornår han
anmeldte episoden til politiet. Han tog på hospitalet lige efter episoden 0g blev
bedt om at tage hjem; fordi han havde brækket noget i ansigtet. Han gik til
politiet dagen efter.
Den 6. august 2018 var han på vej ned for at handle. Han gik på fortovet i højre
side af <anonym>Vej</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Tiltalte var ved at tømme en bil sammen med nogle kollegaer:
Bilen holdt ved fortovet i venstre side af vejen. Tiltalte gjorde tegn til, at vidnet
skulle krydse vejen og komme over til ham. Han ville give tiltalte hånden og
blev i forbindelse med håndtrykket hevet ind mod tiltalte; der gav ham 3-5
knytnæveslag i ansigtet. Da vidnet trykkede tiltalte i hånden; hev tiltalte vidnet
tættere på og sagde; at han skulle komme med om i gården: Han trak sig tilbage
fra tiltalte, som fortsat holdt fast i hans hånd, og tiltalte begyndte at slå ham
samtidig med, at han hev vidnet tættere på. Eftersom de fortsat havde fat i
hinanden med et håndtryk, begge med højre hånd, må tiltalte have slået ham
med venstre hånd. Han så, at tiltalte slog ham med knyttet hånd. Han så det, da
han blev ramt ved højre øje. Han begyndte at bløde fra ansigtet, og det fik
tiltalte til at holde op. Biler stoppede omkring dem; og tiltaltes 8-10 kollegaer
så det også. Tiltalte blev holdt tilbage af sine kollegaer. Der blev sagt noget i
forbindelse med slagene. Det var måske "kom; kom men han kan ikke erindre
det præcist.
Vidnet satte sig efterfølgende ned, fordi han fik det dårligt. Han blev ikke slået
omkuld. Han blødte kraftigt. Han var gået rundt om et hjørne for at tiltalte ikke
skulle kunne se ham. Han ringede til politiet; men de kom ikke. Folk turde ikke
hjælpe ham; fordi de var bange. Det var tiltaltes kollegaer; der holdt tiltalte
tilbage. Der var ingen; der gik imellem dem. Det var først efter episoden; at
tiltaltes kollegaer holdt tiltalte tilbage og beroligede ham: Vidnet ringede til
hospitalet, der bestilte en taxi til ham. Han gik derefter op til sin far; som bor tre
gader derfra, og blev hentet der.
Han kan ikke huske; hvad der skete på hospitalet. Dagen efter fortalte hans far
ham; at han havde brækket kindbenet. Foreholdt politiattest; ekstrakten side 43
har vidnet forklaret; at han ikke har set kopien af politiattesten. Hans far fortalte
ham om det brækkede kindben. Han har også fået psykiske skader; men det er
ikke afklaret endnu. Han fik desuden en flænge på kinden:
Han har også problemer med spænding i øjet. Såret blev limet. Han måtte kun
spise blød kost de første 14 dage, men han kunne slet ikke spise, fordi det
gjorde så ondt.
Han og tiltalte var begge tilknyttet kommunen og trænede sammen. De var
bekendte og var ved at blive venner. De sås en gang imellem; fordi de begge
var nye i <anonym>By</anonym> De havde været ude og fiske sammen. De var også sammen med
en af tiltaltes venner. Først var de altid tre sammen; vidnet, tiltalte 0g en anden
mand. Den anden mand slog imidlertid vidnet ned, 0g derefter sås de ikke mere.
Nu ses han ikke med nogen af dem.
Foreholdt screenshots fra Messenger; ekstrakten s. 33, har vidnet forklaret; at
der står nogle bænke tæt på, hvor han bor. En aften forud for episoden var han
på vej hjem fra en koncert. Han havde fået to øl og mødte tiltalte; der sad på en
af bænkene sammen med en pige. Han var ikke fuld. Tiltalte gad ikke hilse på
ham; og han konfronterede tiltalte med det. Tiltalte var ofte arrogant;, når han
var sammen med andre. Han sagde, at tiltalte skulle tænke på sit barn i stedet
for at gå og lege smart. De råbte og skreg af hinanden og gik derefter hver til
sit. Han følte, at tiltaltes attitude var et problem; og at han var tæt nok med
tiltalte; til at han kunne sige noget til ham. Tiltalte blev meget, meget
fornærmet. Dagen efter skrev han til tiltalte på Facebook for at rede trådene ud.
Han skrev, at han var ked af det, der var sket. Han ville ikke mødes med tiltalte,
fordi han havde på fornemmelsen; at tiltalte ikke havde lagt det bag sig. Han
tror ikke; at tiltalte mente, at vidnet skyldte ham penge; men at han skulle bøde
for det, han havde sagt. Hans far er ikke politimand Han ved ikke hvorfor
tiltalte skrev det. De har ikke talt om noget i den retning. Han prøvede at
ignorere truslerne. Han husker ikke; om han svarede på den sidste besked: "Jag
ska knulla dig din horunge" . Han har skrevet de beskeder; der fremgår med blå,
og tiltalte har skrevet de beskeder; der fremgår med grå.
Han gik over til tiltalte; fordi han ikke tænkte; at et skænderi ville betyde; at de
var uvenner for altid Tiltalte smilede, rakte hånden frem og virkede
imødekommende. Han havde aldrig forestillet sig at tiltalte ville slå ham på
åben gade foran så mange andre. Han troede, at tiltalte var kommet over det.
Om aftenen efter episoden skrev tiltalte: "Hello bro how are you:) long time no
see :) Denne besked åbnede han ikke. Det var politimanden; som han
anmeldte sagen til, der åbnede den. Han ville ikke kontakte tiltalte igen
Foreholdt fotos; ekstrakten side 30, har vidnet forklaret; at billederne blev taget
hos politiet; Han har ikke lyst til at se dem.
Idag taler han og tiltalte ikke sammen. De har mødt hinanden. Tiltalte arbejder
på et stillads på den ejendom; hvor hans far bor; De har også mødtes i
supermarkedet og træningscenteret. Tiltalte har henvendt sig til både ham og
hans far. Kommunikationen går kun en vej, for han ønsker ikke at tale
med tiltalte.
Om aftenen, da han gik forbi tiltalte og pigen, sagde han: "Hey <anonym>Navn</anonym> men fik
ingen reaktion: Det fik ham til at sige noget i retning af: "Hvorfor skal du være
sådan her, når du er sammen med en kvinde eller folk fra andre samfundslag
end mig. Han sagde ikke: "Hvorfor sidder du her med din bitch i stedet for at
sige hej til mig. Han sagde også, at han skulle tage at fokusere på sin datter i
stedet for at lege <anonym>MMA-udøver</anonym> Det var måske en lille fornærmelse; men det
var også sagt i sjov. Han sagde ordret, at han syntes, tiltalte skulle holde op med
at være arrogant. Han sagde, at tiltalte skulle tænke sig om. Han definerede ikke
nærmere, hvad det drejede sig om. Tiltalte havde en aggressiv og smart tilgang
til mange ting; Det havde han også talt med tiltalte om tidligere. Det blev en
dårlig facade. Han kunne egentlig godt lide tiltalte.
Foreholdt afhøringsrapport; ekstrakten side 9, har vidnet forklaret; at han har
skrevet under på rapporten; men at det ikke er en ordret gengivelse af hans
forklaring. Han husker ikke, om han sagde spille smart eller arrogant til tiltalte
den pågældende aften Han blandede sig i tiltaltes forhold, fordi han mente, at
kærligheden til datteren ville appellere til tiltalte og få ham til at opføre sig
bedre. Det er korrekt, at han sagde, at han nødigt ville se noget skidt ske for
tiltalte eller hans datter.
Foreholdt politirapport; ekstrakten side 12, har vidnet forklaret; at han husker;
at tiltalte sagde noget, men at han i dag ikke husker hvad. Det kan godt passe, at
det var noget i stil med "Nu skylder du mig ikke mere, nu er vi kvit. 71
<anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at hun den 6. august 2018 var på vej hjem efter
at have handlet i Remalooo. Hun drejede ned ad <anonym>Vej</anonym> hvor hun bor: Hun
kiggede den modsatte vej og så en gruppe drenge; der pressede en anden; der
blødte fra ansigtet, foran sig. Det var ikke et fysisk pres, men de gik mod ham
på en truende måde og råbte. Hun kunne ikke høre eller forstå, hvad der blev
sagt. Den blødende fyr så forvirret ud og gik sin vej i retning mod hende. De
var ude på vejen; og hun befandt sig på fortovet. Manden havde blod i hele
ansigtet, 0g hun troede; at det kom fra panden. Hun så ham kun flygtigt; da hun
var utryg og gerne ville væk: De mennesker, hun så stå på gaden; stod ud for
den Bazar-agtige butik på <anonym>Vej</anonym> Den ligger lige overfor sprogskolen: Hun mener;
at der var tre, foruden manden; der blødte. Hun mindes, at der blev skubbet;, 0g
det virkede på hende; som om de forsøgte at få ham væk. De forsøgte ikke at
starte noget. Der stod mange og så på det, der skete. Hun talte ikke med
forurettede. Manden så meget forvirret ud. Det så ud som om; at han forsøgte at
sige noget til de andre.
Ved første øjekast kunne hun ikke kende nogen af dem Men hun fik at vide; at
det var en, der bor i samme gård som hende. Han bor i nr 28 og plejede at
sidde på terrassen hele dagen. Han og de andre, der bor i lejligheden; er til stor
gene for de andre beboere. Han har dog altid været venlig mod hende. Hun
havde bidt mærke i en let genkendelig tatovering af en tåre under hans øje, 0g
den kunne hun huske fra episoden. Det fik hende til at kæde det hele sammen;
da en anden fortalte hende, at det var ham Hun har aldrig talt med forurettede.
<anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret; at han ejer en butik på <anonym>Vej</anonym> <anonym>By</anonym> Han kender
tiltalte som <anonym>Navn</anonym> 0g vidste ikke; at han hedder <anonym>Tiltalte</anonym> Kommunen havde sendt
tiltalte i praktik hos ham. Tiltalte var der i et par dage, hvorefter de stoppede
samarbejdet. Han husker ikke, om tiltalte var på arbejde den 6. august 2018.
Tiltalte boede meget tæt på butikken; så han kan sagtens have været i nærheden;
selvom han ikke var på arbejde.
Den 6. august 2018 var der larm uden for butikken. Der var kommet en bil med
varer; som vidnet var i gang med at tømme. Der opstod larm uden for; og da
han kom ud, stod tiltalte og råbte til en person på den modsatte side af vejen og
forsøgte at løbe derover. Han holdt tiltalte tilbage og sagde; at hvis han skulle
lave ballade; så skulle det ikke være i nærheden af hans butik. Manden; som
tiltalte råbte til, befandt sig på den modsatte side i forhold til butikken. Der var
en eller anden form for kontakt mellem tiltalte og manden på den modsatte side
af vejen. Han husker ikke; om den anden mand råbte. Han koncentrerede sig
om tiltalte, fordi han lignede en, der gerne ville slås eller skændes. Han holdt
fast i tiltaltes arm og sagde, at han ikke skulle råbe uden for butikken; hvilket
tiltalte accepterede. Den anden mand gik videre og tiltalte blev. Han ved ikke;
om manden havde været ovre ved butikken. Manden; der stod på den anden
side, havde skrammer i ansigtet og blødte lidt. Han havde ikke set tiltalte slå
eller skubbe manden. Han hørte råb og larm: Tiltalte var sur, hvilket ikke var
normalt;. Tiltalte sagde; at den anden mand havde talt dårligt om hans datter;
Tiltalte var meget berørt af det. Vidnet talte på intet tidspunkt med den anden
mand og ved ikke; hvem han er De var tre personer om at tømme bilen. Tiltalte
hjalp ikke med at læsse varer ind. Han ved ikke, hvor tiltalte kom fra, eller
hvorfor han var der Hans søn var inde i butikken; men kom ud efter at han selv
var gået ud.
Politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret, at han den 6. september 2018
afhørte <anonym>Tiltalte</anonym> Inden afhøringen gik i gang fortalte han tiltalte; hvad sagen
drejede sig om, 0g at han var sigtet for vold. Tiltalte var indforstået med at
afgive forklaring. Tiltalte talte en blanding af svensk, dansk 0g engelsk. Han
sagde; at tiltalte bare skulle stoppe ham hvis der var noget; som han ikke
forstod undervejs. Under afhøringen spurgte han også nærmere ind til
detaljerne; når der var noget, han ikke forstod, og han læste det; han havde
skrevet; op for tiltalte.
Afhøringen foregik på Randers politistation. Han havde ringet og aftalt
tidspunktet med tiltalte. Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens $
244. Tiltalte var ikke klar over, hvorfor han blev sigtet, hvilket han fik forklaret.
Han forklarede tiltalte, at han ikke havde pligt til at udtalte sig, og at han havde
ret til en forsvarer under afhøringen. Dette ønskede tiltalte ikke.
Under afhøringen sagde tiltalte; at han godt kunne forstå vidnet. Det var mere
vidnet, der af og til havde problemer med at forstå tiltalte. Han skrev først
forklaringen ned på et stykke papir 0g derefter ind på computer; mens han
løbende gennemgik det med tiltalte 0g læste det, han skrev ned, op for ham
Tiltalte blev ophidset over; at det tog lang tid, fordi vidnet måtte spørge ind til
det samme flere gange. Tiltalte var ikke forvirret og forstod det, han sagde til
ham. Tiltaltes forklaringen var fri, men kort, hvorefter vidnet gik over til at
stille spørgsmål vedrørende detaljerne. Forklaringen var sammenhængende og
gav mening. I begyndelse af afhøringen erkendte tiltalte sig skyldig. Til sidst,
mens han var ude og printe rapporten; sad tiltalte og snakkede med en anden
betjent:. Tiltalte blev højrøstet; og kollegaen bad ham være stille. Herefter blev
tiltalte sur og nægtede det hele. Det var ikke på grund af noget; som vidnet
sagde.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 18, har vidnet forklaret; at det er
tiltaltes underskrift på rapporten. Tiltalte skrev under efter; at han var blevet sur:
Han spurgte, om tiltalte ville gennemlæse og underskrive rapporten: Tiltalte
ville ikke gennemlæse rapporten; men han ville godt underskrive den. Tiltalte
var klar over; hvad han skrev under på, eftersom han havde læst det hele op for
ham undervejs.
Sagens øvrige oplysninger
<anonym>Forurettede</anonym> henvendte sig den 6. august 2018 på skadestu-en. Af politiattesten
under objektive fund fremgår blandt andet følgende
Der findes mærkbar knogleømhed svarende til hø kindben; samt smerter
ved sammenbid. Svarende til hø kind ses lille sår målende ca 2 cm. 71
Af polititattesten fremgår endvidere; at der blev foretaget røngtenfotografe-ring
0g at der blev fundet brud svarende til højre kindben. Det fremgår yder-ligere af
polititattesten; at bruddet skal hele af sig selv; at såret på kinden blev limet og
påsat plasterstrips, at patienten kun må få blød kost de første 14 dage efter brud
på kindben; 0g at det vil give smerter i et stykke tid efter-følgende.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af den 30. oktober
2018. Heraf fremgår blandt andet følgende:
Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke er eg-net til at udføre
samfundstjeneste.
Det er Kriminalforsorgens vurdering; at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke er eg-net til at modtage en
hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen .
Kriminalforsorgens begrundelse:
Med baggrund i de beskrivelser der foreligger i personundersøgelsen om-kring
<anonym>Tiltaltes</anonym> psykesociale forhold har sagen været forelagt afdelingens psy-kiatriske
konsulent omkring vurdering af behov for mentalundersøgelse .
Kriminalforsorgen har været opmærksom på <anonym>Tiltaltes</anonym> psykiske forhold, da der
flere steder i kontakten til offentlige myndigheder, herunder også under udar-
bejdelse af 8808 undersøgelsen; beskrives at han har en svigtende evne til at
kontrollere sit skiftende og noget utilregnelige temperament samt højrystende
adfærd. Ligeledes forligger der oplysninger der beskriver en adfærd der veks -
ler mellem at være venlig og garderet; udadprojiserende; højtrystet, flirtende
samt at have manglende impulskontrol:
Afdelingens psykiatriske konsulent anbefaler ikke behov for udarbejdelse af
mentalundersøgelse.
<anonym>Tiltalte</anonym> vurderes ikke egnet til at udføre samfundstjeneste på grund af de be -
skrevne karaktertræk, som ikke vurderes foreneligt med afvikling af sam-
fundstjeneste.
Ligeledes vurderer kriminalforsorgen ikke, at han med sin adfærd beskrevet
ovenfor formår at kunne indgå i et positivt samarbejde omkring et tilsynsfor -
løb. Hertil lægges der ligeledes vægt på indholdet i udtalelsen udarbejdet af
afdelingens psykiatriske konsulent.
Tilsyn isoleret set vurderes derfor ikke at have en recidivhæmmende effekt. Der
kan ikke peges på yderligere særvilkår der vil nedsætte risikoen for reci-div.
Politiet har den 6. september 2018 foretaget en $ 26 afhøring af tiltalte, hvor-af
følgende blandt andet fremgår:
$ 26 afhøring.
Vedrørende: <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym>
Afhøringsform: Personligt på Randers Politigård i tidsrummet 1103-1130
Afhørte blev gjort bekendt med anledningen
Afhørte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig til
politiet
Afhørte blev gjort bekendt med beskikkelse af offentlig forsvarer. Afhørte
ønskede ingen forsvarer tilstede.
Afhørte blev gjort bekendt med, at afhøringen handler om at belyse, hvorvidt
der er grund til, at afhørte ikke skal udvises af Danmark Afhørte ønskede ikke
at gennemlæse sin forklaring.
Afhørte legitemerede sig mundtligt på Randers Politigård.
Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund
1 Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i
landet
Afhørte har opholdt sig i Danmark i ca. 3 år
2.Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark
Afhørte har ikke tidligere været frihedsberøvet i Danmark.
3 .Integration i det danske samfund
Afhørte har ikke rigtig nogen omgangskreds i Danmark; ud over dem han
møder på <anonym>Skole</anonym> og i fitness centret, idet han ikke har tid til venner.
4 Opvækst; skolegang 0g uddannelsesforløb
Afhørte er opvokset i Kurdistan; men flyttede til Sverige i 2001. Afhørte har
gået i folkeskole og er blevet uddannet murer i Sverige. Afhørte har i
Danmark ikke nogen færdiggjort uddannelse; men går på <anonym>Skole</anonym>
<anonym>By</anonym> hvor han har forsøgt at blive lastbilchauffør.
5.Arbejde
Afhørte har arbejdet som vikar i en uge på <anonym>Virksomhed</anonym> men el-
lers intet arbejde i Danmark
6.Fagbevægelse
Afhørte har ikke været medlem af nogen fagbevægelse.
7 .Skriftligelmundtlige danskkundskaber
Afhørte beherskede i forbindelse med afhøring dansk på et mellem nive-au,
idet han talte en blanding af dansk; svensk 0g engelsk; men godt kun-
ne forstå dansk.
8 .Aktiv deltagelse i foreningsliv
Afhørte har gået i forksellige fitnesscentre i <anonym>By</anonym> siden han flyttede
hertil, både fitness DK, FitnessWorld og Dansk Fitness Siden hvornår 0g
hvor ofte dyrkes fritidsintere sser og foreningsaktiviteter; hvilke forenin-ger;
evt. dokumentation for medlemskab
Ad udlændingens alder; helbredstilstand og andre personlige forhold
1 Alder
Afhørte oplyste at han var 26 år
2 Helbredstilstand herunder misbrug af euforiserende stoffer
Afhørte oplyste; at han havde ADHD; men at han ikke tog medicin for dette,
da han ikke mente at det var nødvendigt.
Afhørte oplyste at han ikke kunne huske hvem hans læge var, eller hvor
den lå henne i <anonym>By</anonym> idet han aldrig havde været tillægen i Danmark . Han
oplyste yderligere; at hans sygesikringsbevis lå i Sverige.
3.Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet
Afhørte har ingen sygdomme udover ADHD.
Ad udlændingens tilknytning til herboende personer
1 Ægteskablregistreret partnerskab
Afhørte forklarede, at han havde været gift med <anonym>Person 1</anonym> men at de blev skilt
1 2017, og at hun ikke kendte til forholdet.
2.Fast samlivforhold/kæreste
Afhørte har været kæreste med <anonym>Person 2</anonym> men deres forhold ophørte i sidste
uge.
3 .Børn
Afhørte forklarede, at han har en datter ved navn <anonym>Barn</anonym> på ca. 1,5 år, der bor
hos datterens mor; <anonym>Person 1</anonym> 1 Århus . Afhørte forkla-rede, at der ikke er nogen
fast besøgsaftale, men at de har fælles forældre-myndighed.
4.Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet
Afhørte forklarede, at han ikke har øvrige familiemedlemmer der bor i
Danmark. Afhørtes forældre bor i Sverige.
Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægt-
ninge
1. Ægtefælleslregistreret partnerlmindreårige børns tilknytning til Dan
mark
Afhørte forklarede, at hans datter gik i vuggestue i Århus.
2.Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning 0g
er der årsager til at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til
hjemlandet
Afhørte forklarede, at hans ekskone ikke ønskede at flytte til Sverige; 0g
hun ønskede heller ikke at barnet skulle flyttes dertil.
Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet
1 Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet
Afhørte forklarede, at han et par gange siden han flyttede til Danmark hav-
de været på besøg af 1-2 ugers varighed hos sine forældre i Sverige
2Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et ud
stedt
Afhørte forklarede, at han har et gyldigt svensk pas.
3 Aftjening af værnepligt i hjemlandet
Afhørte forklarede, at han havde været soldat i Kurdistan; idet alle kurde-re
var soldater; men ikke havde aftjent værnepligt i Sverige
4.Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlan
det
Afhørte forklarede; at han ikke havde nogle udenlandske bankkonti.
5.Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber
Afhørte forklarede, at han var flydende i flere forskellige sprog; herunder
svensk og engelsk samt kurdisk 0g arabisk
Udlændingestyrelsen har afgivet en udtalelse af den 9. november 2018,hvor-af
følgende blandt andet fremgår:
Opholdsgrundlag og længde
Efter udlændingelovens 8 1 kan statsborgere i Finland, Island, Norge 0g
Sverige uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.
<anonym>Tiltalte</anonym> blev den 17.juli 2016 tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR)
Længden af <anonym>Tiltaltes</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne
regnes fra den 17.juli 2016,hvor pågældende blev tilmeldt CPR jf. herved
udlændingelovens $ 27, stk. 1, 0g <anonym>Tiltalte</anonym> har således haft lovligt ophold i
Danmark i ca. 2 år og 4 måneder; jf. udlændingelovens $ 27.
Udvisningshjemmelen
Udlændingestyrelsen vurderer; at opholdets længde 0g karakter fører til, at
betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 24, nr:
I, jf. 8 22, nr. 6, eller $ 24, nr. 2
Efter udlændingelovens $ 24,nr. 1,jf. 8 22, nr. 6 kan en udlænding som har
haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis
udlændingen efter straffelovens $ 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovover-trædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter:
Efter udlændingelovens $ 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt
ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises; hvis udlændingen
idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge;
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse;
der ville have medført en straf af denne karakter.
8 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte</anonym>
med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks interna-tionale
forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrap-port af
6 september 2018.
Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte</anonym> blandt andet har oplyst; at han:
Har ADHD
Er fraskilt og har en mindreårig datter
Har sine forældre i Sverige
Udlændingestyrelsen bemærker; at det ikke vil have opholdsretlige
konsekvenser for pågældendes herboende barn; såfremt pågældende bliver
udvist af Danmark
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis; at det følger af bestemmelsen i
udlændingelovens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser
Udlændingestyrelsen skal i øvrigt bemærke; at det følger af udlændingelovens 8
2, stk. 3, at de begrænsninger; der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på
udlændinge; der er omfattet af EU-reglerne; i det omfang det er foreneligt med
disse regler; samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en
EUIEØS-statsborger kun er berettiget; såfremt den pågældendes tilstedeværelse
eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod
grundlæggende samfundshensyn.
Udlændingestyrelsen skal endvidere bemærke; at for udlændinge; som er
omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de
principper; der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri
bevægelighed, jf. udlændingelovens $ 26 b_
Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på $ 39i
bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 (EU-opholdsbekendtgørelsen) som
vedlægges i kopi
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter;
og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 60 dages varighed
sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens $ 26, stk. 2 nævnte
hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde; at anklagemyndigheden nedlægger
påstand om udvisning
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i
medfør af udlændingelovens 8 24,nr. 1, jf. 22, nr. 6 eller 8 24, nr. 2
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens $ 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes
et indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens $
32, stk. 2, nr: 1-5.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens $ 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i
forbindelse med udvisning efter 8 22, nr. 4-8 eller for udlændinge; som ikke har
haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid
for mindst 6 år:
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere
varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil
indebære; at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han flyttede til Danmark den
17.juni 2016. Det er hans største fejl. Han bor her stadig og har fået egen
lejlighed. Hans datter bor i Århus hos sin mor, der er dansker; Han ser hende
hveranden weekenden. Han har hende fra fredag til søndag 0g nogle gange til
mandag. Han har lært dansk; mens han har været i Danmark og har kun danske
kammerater; Han har for tiden intet arbejde. Inden Coronavirus-sen brød ud var
han i praktik i samarbejde med kommunen. Han er uddannet murer i Sverige,
men har ikke kunnet finde arbejde som det i Danmark. Han har arbejdet
kortvarigt som vikar på en <anonym>Virksomhed</anonym> 1 Århus .
Han har fået egen lejlighed pr. 1.maj i år. Han har i længere tid boet hos sin
kæreste. Det er rigtigt; at han i en længere periode ikke har haft et sted at bo.
Han har været hjemløs og har blandt andet boet på et forsorgshjem: Han kom
ikke til retsmødet i februar 2019, fordi en af hans fætre døde. Han fætter bo-ede
i Irland, og han opholdt sig i Irland i 3-4 måneder. Da han kom hjem, fandt han
ud af, politiet ledte efter ham.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldspørgsmål
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte og <anonym>Forurettede</anonym> på et
tidspunkt forud for den 25.juli 2018 havde en uoverensstemmelse, og at det-te
resulterede i, at <anonym>Forurettede</anonym> den 25.juli 2018 sendte en besked til tiltalte på
Facebook Messenger; hvori han undskyldte. På baggrund af parternes efter-
følgende Messenger-korrespondance samme dag lægger retten endvidere til
grund, at tiltalte ikke umiddelbart accepterede <anonym>Forurettedes</anonym> undskyldning.
Efter <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring; der er sikker; sammenhængende og detaljeret; 0g
som til dels støttes af 'forklaringen fra tiltalte; lægger retten til grund, at tiltal-te
0g <anonym>Forurettede</anonym> den 6. august 2018 tilfældigt mødte hinanden på <anonym>Vej</anonym> <anonym>By</anonym> 0g at
tiltalte; efter at have bedt <anonym>Forurettede</anonym> om komme over på det modsatte fortov;
hvor han stod, gav <anonym>Forurettede</anonym> hånden og hev ham ind mod sig, hvorefter
tiltalte slog <anonym>Forurettede</anonym> to gange i ansigtet med knyttet hånd. Ef-ter
bevisførelsen; herunder forklaringen fra <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> sam-
menholdt med tiltaltes forklaring til <anonym>Vidne 3</anonym> den 6. september 2018, er der ik-
ke grundlag for at antage; at <anonym>Forurettede</anonym> slog tiltalte først.
Efter forklaringen fra <anonym>Forurettede</anonym> sammenholdt med de lægelige oplysninger
lægger retten endvidere til grund, at <anonym>Forurettede</anonym> pådrog sig brud på kindbenet
som følge af de to slag;
Det er herved bevist; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklagesk-
riftet.
Strafudmåling
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens $ 244.
Retten har ved udmålingen af straffen lagt vægt på, at der er tale om to knyt-
næveslag i ansigtet på forurettede, der ikke havde givet anledning hertil, 0g at
forurettede som følge af slagene pådrog sig brud på kindbenet. På samme
baggrund finder retten;, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget.
Udvisning
Tiltalte er svensk statsborger. Han blev efter det oplyste tilmeldt Folkeregi-
steret den 17.juli 2016, 0g han har således haft lovligt ophold i Danmark i knap
4 år
Tiltalte er idømt en ubetinget straf af fængsel i 60 dage for vold efter straffe-
lovens $ 244. Herefter er betingelserne efter udlændingelovens $ 24, nr 1,jf: $
22, nr. 6, 0g $ 24, nr. 2, for at udvise ham opfyldt. Efter lovens $ 26, stk. 2, skal
tiltalte således udvises ubetinget; medmindre det med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser; herunder retten til re-spekt for
privatliv og familieliv; jf. EU-Charterets artikel 7 og Den Europæis-ke
Menneskerettighedskonventions artikel 8.
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, følger det af udlændingelo-
vens 8 26 b, at udvisning kun må ske i overensstemmelse med de principper;
der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed,
dvs. artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF af 29. april
2004 (Opholdsdirektivet).
Retten finder; at den begåede kriminalitet; hvor tiltalte har slået forurettede to
gange i ansiget med knyttet hånd, uden at forurettede havde givet anled-ning
hertil, er udtryk for en adfærd, som udgør en reel, umiddelbar og til-strækkelig
alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse; jf.
opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led.
Tiltalte er 27 år og har været uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, mens
han har opholdt sig i Danmark. Tiltalte er født i Kurdistan og kom i 2001 som
8-9-årig til Sverige, hvor han er opvokset; og hvor hans forældre er bo-
siddende. Mens tiltalte har opholdt sig i Danmark; har han efter det oplyste
flere gange været i Sverige for at besøge sine forældre. Tiltalte har forklaret, at
han er fraskilt og har en datter på knap 3 år, der bor hos sin mor i Århus. Tiltalte
har i forbindelse med $ 26-afhøringen i september 2018 forklaret; at han ikke
havde en fast aftale om samvær med sin datter. Tiltalte har endvide-re forklaret,
at han i en længere periode forud for den 1.maj 2020 ikke har haft fast bopæl
eller opholdssted, herunder at han i en periode på 3-4 måne-der i 2019 opholdt
sig i Irland hvor han har familie. Tiltalte har under hoved-forhandlingen
forklaret; at han har samvær med sin datter hver anden wee-kend.
Retten finder ikke; at der er grundlag for at fastslå, at tiltalte ikke kan have
samvær med sin datter i Sverige i samme omfang som hidtil. Herefter; 0g ef-ter
en afvejning af den begåede kriminalitet over for oplysningerne om tiltal-tes
personlige forhold, herunder om hans tilknytning til Danmark og Sverige;
finder retten; at udvisning af tiltalte ikke kan anses for at stride mod proporti-
onalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med
artikel 28, stk. 1.
På den baggrund tager retten påstanden om udvisning i medfør af udlændin-
gelovens $ 24, nr: I,jf $ 22,nr. 6,jf. $ 32, stk. 2, nr. 1, til følge som neden-for
bestemt.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 60 dage.
Tiltalte udvises af Danmark . Tiltalte pålægges indrejseforbud i 4 år. Indrejse -
forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
/
| 36,114 | 37,534 |
||||
997
|
Byrettens dom blev stadfæstet
|
Endelig
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-2972/2018-OLR
|
Almindelig domsmandssag
|
2. instans
|
3553/22
|
Forbrydelser i offentlig tjeneste;
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 11.oktober 2019 af Østre Landsrets 23. afdeling
(landsdommerne Kåre Mønsted, Gunst Andersen og Niels Fenger med domsmænd).
23. afd. nr. S-2972-18:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat David Neutzsky-Wulff, besk.)
Glostrup Rets dom af 5. oktober 2018 (15-3660/2018) er anket af anklagemyndigheden
med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet; dog således at der i
forhold 1 nedlægges påstand om frifindelse for overtrædelse af straffelovens $ 144i for-
hold til modtagelse af en Ipad mini 64 gb til en værdi af 3.999 kr. med en egenbetaling af 0
kr. 0g at konfiskationspåstanden i overensstemmelse hermed nedsættes med 3.999 kr. til
57.102 kr.
har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte 0g vidnerne 0g
Der er endvidere afgivet vidneforklaring af
De i byretten af vidnerne afgivne forklaringer er
dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at Post Danmark A/S indhentede tilbud i
forbindelse med større indkøb. Også ikke-offentlige organer kan anvende SKI-rammeafta -
lerne, og Post Danmark A/S købte bl.a. ind via disse aftaler. Det var normalt, at leverandø -
rerne kom med forslag til det udstyr; som det kunne være relevant at indkøbe; 0g det var
derfor en fordel at have en god relation til leverandørerne. Drøftelsen med leverandørerne
tog typisk udgangspunkt i et oplæg fra teknisk afdeling, men det var typisk indkøbsafde -
lingen og juristerne; der stod for indkøbene. Han ser ikke sig selv som beslutningstager 1
forhold til indkøb, idet der var to led over ham; der skulle godkende et indkøb.
Han har ikke forsøgt at hjælpe i forbindelse med en prækvalifikation. Hans mail af
15. november 2011 til med bemærkninger om, at han 99 'savner et par linjer
omkring jeres succes er ikke udtryk for, at han søgte at forberede den pågældende til -
budsgivers chancer for at vinde udbuddet. Han ville blot sikre sig, at Post Danmark fik de
bedst mulige tilbud, 0g der var lignende beskeder til andre leverandører. Papiret med over-
sigten over "Sales Qualifications" har ingen betydning; det dækker blot over, at hans tek-
nikere og han selv havde møder med leverandører for at sikre; at der ikke kom et udbud på
forældet teknik Mailen af 10. november 2011 er udtryk for en liste over de problemstillin -
ger, som Post Danmark A/S skulle have løst. Mailen af 11.november 2011 indeholdt ikke
noget fortroligt; og han kan derfor ikke svare på, hvor for der skrives; at man ikke kan tåle,
at "mailen florerer i huset? Hans mail 25. september 2011 vedrørende moms hang sam-
men med, at de fik ordre om, at alle indkøb skulle ske via Sverige og faktureres til det
svenske selskab.
Ingen nævnte under hans ansættelse; at han var underlagt regler om gavemodtagelse for
offentlige virksomheder; tværtimod fik han tilkendegivelser svarende til det, han hørt i
andre private virksomheder. Han har desuden hverken hørt om eller set Personalestyrelsens
vejledning om gavemodtagelse for offentligt ansatte. Om man skulle tage imod en gave
måtte derfor bero på sund fornuft 0g afhænge af situationen. Når han var i tvivl, forelagde
han det for sin ledelse. Var et udbud i gang var de i hans afdeling tilbageholdende med at
kommunikere direkte med tilbudsgiver. Der var andre, som kom på leverandørfinansierede
rejser. Allerede efter at han havde været i Post Danmark i en uge, spurgte hans chef
var fi-
nansdirektør og den person; som tiltalte den til 11.november 2009 sendte en mail til i for-
bindelse med et privat indkøb. Tiltalte fik ingen reaktion på sin mail og gik på den bag-
grund ud fra, at der ikke var problemer.
I Post Danmark lå en række pjecer fra Samsung med personaletilbud frit fremme. Det hav-
de blandt andet den øverste HR-ansvarlige for IT, utvivlsomt også kend-
skab til. Det samme gjaldt for der ligeledes benyttede sig af nogle af tilbud-
dene 0g søgte tiltaltes tekniske rådgivning vedrørende valg af produkter.
Det fjernsyn; der er omfattet af tiltalen i forhold 1, var ikke til ham selv. Han betalte desu-
den ikke selv for tv'et, men formidlede blot kontakten; herunder prisen; til sin hustrus ven -
inde. Den omhandlede iPhone 4 var som forklaret i byretten en arbejdstelefon. Han var
som tekniker forsøgsperson for nye telefoner. Selve indkøbet skete gennem ITs egen ind-
købsafdeling. Hans mail "er der noget om Phone?" var en rykker. Han kan ikke forholde sig
til, hvorfor han står angivet som ejer af telefonen. Han havde ikke et arbejdsrelateret Apple
ID, og det var derfor, at han anvendte sin egen mail. Han har formidlet køb af flere Mac-
Book Air til sine venner, hvilket ikke er omfattet af tiltalen. Den af forhold 1 omfattede
MacBook Air var nok også til en af hans venner, men købet blev ikke til noget, da han an-
nullerede ordren. Han husker ikke hvorfor, og han kender ikke de personer, der står angivet
som brugere.
Hans svenske kollega og han havde hørt om arrangementet Porsche Sport
Driving School. Det var måske gennem hans medlemskab i Porsche-klubben; men det kan
også have været fra der bookede turen til Østrig. Det var
en slags team building-tur mellem intet at gøre
med. Han ved ikke, hvorfor skrev , at han ønskede at holde turen fortrolig. Han
talte ikke specielt højt om turen; men kollegaerne i både team og hans eget team
kendte til den. Prisen for arrangementet svarede til prisen for et almindeligt kursus . Han
formodede; at omkostningerne blev viderefaktureret til Post Sverige; og han antog den-
gang at Post Sverige ville betale for turen, idet de dog selv skulle afholde evt. selvrisiko.
Ledelsen havde forinden godkendt; at de tog afsted. Det var op til at godkende faktu -
raen.
For så vidt angår forhold 3 har tiltalte supplerende forklaret, at dette ikke var et Porsche
arrangement. var leverandør til Post Danmark. Han er ikke bekendt med, hvilke
produkter havde påtænkt at
anvende som underleverandør til et på daværende tidspunkt verserende udbud. Det
var der foreslog turen, og han kendte denne fra et leverandørfor -
hold havde han ikke et forretningsforhold til. Han ser det ikke så-
ledes, at han blev inviteret med på turen, men det er rigtigt; at han ikke selv har betalt for
turen, og han ved ikke, hvem der betalte. 1 modsætning til Porsche-arrangementet i Østrig
var der intet fagligt element i Englandsturen. Det var en privat tur, som ikke havde noget at
gøre med det udbud, der kørte på det tidspunkt. Havde han været vidende om dette udbud,
ville han have spurgt sin chef om lov til at deltage i turen.
har supplerende forklaret blandt andet, at han fik en mail fra sin chef,
hvori han blev spurgt; om han havde lyst til at køre i racerbil og møde som repræsentant
for Der var intet forretningsindhold i turen; der alene bestod i bilkørsel og spisning.
Mailen af 1. februar 2012 fra som han blev kopieret ind på - forstår han såle-
des, at "kunden" refererer til Post Danmark A/S. Han husker dokumentet "Budget for
eventtur? , 0g omkostningsfordelingen heri er nok korrekt. Hotelregningen og flybilletten er
formentlig betalt med et ~kreditkort.
har supplerende forklaret blandt andet, at han på baggrund af
de forespørgsler; han har lavet i anledning af sagen; har forstået, at det var IT-afdelingens
indkøbsafdeling, der i 2010-11 stod for indkøb af arbejdstelefoner Der var en del testtele-
foner. Han tør ikke sige præcist; hvordan indkøbene af disse telefoner foregik. Arbejdstele -
fonerne måtte bruges i privat øjemed. Ophørte en medarbejder med sin ansættelse, skulle
vedkommende tilbagelevere sin arbejdstelefon; men kunne efter omstændighederne købe
den. Han ved ikke; om en medarbejder lovligt kunne medtage en telefon i forbindelse med
virksomhedsoverdragelsen fra Post Danmark.
Deltagelse i arrangementer og rejser forudsatte et fagligt indhold. Han er ikke bekendt
med, at nogen ansatte deltog i betalte ture uden fagligt indhold. Såvel Post Danmark A/S
som det svenske selskab har undersøgt; om der skulle være betalt for turen til Østrig, 0g
man fandt ud, at der hverken er blevet betalt i Danmark eller i Sverige. Normalt ville en
medarbejder før et større arrangement skulle indhente sin chefs forudgående tilladelse.
Også efterfølgende skulle en faktura for udgifterne godkendes, 0g godkendelsen omfattede
da både bogholderi og vedkommendes chef. Ledelsens information i 2010 om gavemodta -
gelse havde fokus på de skattemæssige aspekter. De retningslinjer for gavemodtagelse; der
blev nedskrevet i 2015, svarede grundlæggende til den praksis, der allerede gjaldt; før Post
Danmark blev etableret som et aktieselskab. Retningslinjerne skelner ikke mellem gaver til
danskansatte 0g ansatte i feks. Sverige. De har til sigte at forebygge lovbrud og sikre en
god praksis i virksomheden. Hans råd har altid været, at man ikke bør modtage noget som
helst fra en leverandør. Det gik dog an med en æske chokolade eller en enkelt flaske vin;
0g det var efter hans opfattelse dagældende praksis; f eks. i relation til julehøjtider. Når der
refereres til dette niveau i informationsbrevet af 2010, var det en vejledning i de skatteret-
lige regler. Men det fulgte også af papiret; at man som ansat i Post Danmark A/S havde
indberetningspligt, hvis gavemomentet var større. Ansættelsesforhold i Post Danmark A/S
er rent privatretligt.
var en af 20 decentrale HR-chefer. Hun refererede ikke til ham; og hun tog
ham ikke med på råd i sin daglige ledelse. Han havde aldrig hørt om; at private leverandø-
rer tilbød de ansatte billig elektronik. Der er ikke i overensstemmelse med firmaets ret-
ningslinjer, hvis en chef i it-afdelingen købte private varer billigt fra en leverandør. Mo-
derniseringsstyrelsens retningslinjer gælder ikke for Post Danmark.
og i 2010-12
arbejdede som salgsmedarbejder (customer care). Modtog en bestilling på en vare,
var det hans opgave at få skaffet varen, men ikke at håndtere fakturaer. Han havde kunde-
ansvar for blandt andet Post Danmark A/S, 0g han husker det således; at han sad i en afde-
ling rettet mod det offentlige. Han har mødt tiltalte en gang på adresse. Det var vist-
nok i forbindelse med reparation af en telefon.
Hans mail af 5. december 2011 om at "trylle med? iPhones husker han ikke, men der har
nok været tale om, at havde bedt ham om at kontakte mobilteamet. Ordene
"VIP? indikerer, at der var tale om en vigtig kunde, og RMA betyder returaftale. Fakturaen
af 16. december 2011 vedrørende 2 telefoner har han ikke tidligere set. Han kan ikke svare
på, hvorfor man lavede én faktura til to forskellige personer. Når der ikke er angivet en pris
(nulfaktura), kan det være fordi, kunden skulle teste telefonen. I givet fald skulle kunden
tilbagelevere telefonen efter afsluttet test. Fakturaen ligner ikke en faktura til en medarbej-
der i Post Danmark. Mailen af 8. maj 2012 fra vidnet til tiltalte kan forstås således, at varen
var fejlbehæftet, men han husker det ikke. Hans umiddelbare forståelse af mailen passer
imidlertid godt med hans hukommelse om, at han mødte tiltalte i forbindelse med en tele-
fon; der ikke virkede. Går et elektronikprodukt; som har solgt til ansatte i andre virk-
somheder; i stykker, skal produktet afleveres til med henblik på reparation. Han hu-
sker ikke at have brugt en "nulfaktura når en kunde tilbageleverede et mangelfuldt pro-
dukt. Når skriver "halv pris? , er det halv pris af kostprisen: Man opretter først en fak -
tura; når salgstilbuddet blevet accepteret af køber. Han kender ikke den der
angiveligt skulle have taget Macbooken i brug
Retsgrundlaget
Straffelovens $ 144
I betænkningen afgivet af Kommissionen nedsat til at foretage et gennemsyn af den almin -
delige borgerlige straffelovgivning fra 1912 havde udvalget (s. 61f) foreslået; at straffelo -
vens regler om passiv bestikkelse blev affattet på følgende måde:
"17de Kapitel.
Forbrydelser i særlige offentlige Pligtforhold.
8 165 Straffebestemmelserne i dette Kapitel finde, for saa vidt andet ikke er
særlig bestemt, Anvendelse paa enhver, hvem det paahviler at varetage offent -
lig Tjeneste eller Hverv, samt paa den, der i en privat Virksomhed i Medfør af
Paalæg ved Lov eller af offentlig Myndighed har særlige Pligter mod det of-
fentlige at iagttage.
Af betænkningens forklarende bemærkninger s. 177 ff fremgår endvidere blandt an-
det følgende:
'8 165 angiver hvilke særlige offentlige Pligtforhold, Kapitlet har for Øje.
Angaaende Kapitlets Omraade skal nærmere bemærkes;, at det i første Række
er anvendeligt paa enhver, hvem det paahviler at varetage "offentlig" Tjeneste
eller Hverv.
Dernæst gøres Kapitlets Bestemmelser anvendelige paa den, der i en privat ik-
ke-offentlig Virksomhed i Medfør af Paalæg ved Lov eller af offentlig Myn -
dighed har visse særlige Pligter mod det offentlige at varetage, selvfølgelig kun
naar han forser sig mod disse særlige Pligter. Det ses ikke rettere, end at ogsaa
de sidstnævnte Personer bør hjemfalde til Straf efter de i dette Kapitel hjemlede
Regler, naar de f. Eks. ved Modtagelse af Stikpenge, Falsk;, Brud paa Hemme -
ligholdelses eller Misbrug til egen Fordel forse sig mod de dem paahvilende
særlige offentlige Pligter, for saa vidt ikke noget modsat er bestemt; hvorom
Forbehold er taget.
- 7 -
I den efterfølgende 1917 -betækning (Udkast til love vedrørende den borgerlige straffelov-
givning med motiver) anføres s. 139 bl.a. følgende om det personelle anvendelsesområde
for de kommende regler om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv :
”Ligesom K. U. 17. Kap. Inddrager ogsaa dette Kapitel under sit Omraade
Krænkelse af særlige offentligretlige Pligter i et væsentligt videre Omfang end
Strfl. Kap. 13. Medens dette k un omfatter Krænkelse af Pligter, der i Stillings
Medfør paahviler Embeds - og Bestillingsmænd, og saaledes navnlig ikke anses
anvendeligt paa tilsvarende Retskrænkelser begaaede af andre Organer for
Statsfunktioner o.l., f. Eks. af Medlemmer af politiske, kommunale eller kirke-
lige Repræsentationer og Raad, er det her foreslaaet at medtage ogsaa Kræn-
kelser af de derved begrundede Pligtforhold, idet Kapitlet overhovedet omfatter
Pligtbrud af enhver, der virker i offentlig Tjeneste eller Hverv. Baade ønske-
ligheden af, at disse offentlige Organers Renhed og Uangribelighed herigen-
nem sikres, og Hensynet til at sikre Borgerne mod Misbrug af disse Myndighe-
der tillagte Beføjelser gør denne Udvidelse naturlig. Derimod er det fundet be-
tænkeligt, saaledes som K. U. i 1 7. Kap. Gør, jfr. §§ 165 -177, i al Almindelig-
hed under denne Kreds af særlige Straffebestemmelser at inddrage Krænkelser
af særlige Pligter mod det offentlige, som nogen ”i privat Virksomhed har at
iagttage i Medfør af Paalæg ved Lov eller af Offentlig Myn dighed”. Saa vidt
gaar ingen andre Love eller Udkast; og det synes under Hensyn til disse Pli gt-
forholds meget forskelligart ede og tildels ganske særlige Karakter … natur-
ligst, at Afgørelsen af, om Reglerne i Kap. 13 helt eller delvist skal finde An-
vendelse på Krænkelser af disse Pligter, afgøres af den særlige Lovgivning om
disse Forhold, særskilt for hvert enkelt Tilfælde.”
I overensstemmelse med den i 1917 -betænkningen foreslåede afgrænsning anføres i 1923 -
kommissionsbetæ nkningen (Betænkning afgiven af S traffelovskommissionen, sp. 248 f)
blandt andet følgende:
”K. U. 1912 udvider endvidere Kapitlets Omraade til ogsaa at finde Anvendel-
se paa den, der i en privat Virksomhed i Medfør af Paalæg ved Lov eller af of-
fentlig Myndighed har visse særlige Pligter m od det offentlige at varetage, for-
saavidt han forseer sig mod disse særlige Pligter, jfr. herom nærmere K. U.
1912 Mot. S. 177 —178. Kommissionen er imidlertid med T. U. Mot. s. 139
enig i, at det under Hensyn til disse Pligtforholds meget forskelligartede og til-
dels ganske særlige Karakter — i hvilken Henseende henvises til den i K. U.
1912 Mot. S. 178 givne Opregning — maa anses naturligst, at Afgørelsen af,
om Reglerne i Kapitel 16 helt eller delvist skal finde Anvendelse paa Krænkel-
ser af disse Pligter, afgøres af den Lovgivning om disse Forhold særskilt for
hvert enkelt Tilfælde.”
I lovbemærkningerne til straffelovens kapitel 16 (Forslag til Almindelig borgerlig straffe-
lov, jf. Rigsdagstidende 1924 -25, tillæg A , sp. 3345f ) anføres bl andt andet følgende:
- 8 -
”I Modsætning til Straffelovens Kapitel 13, der har til Overskrift »Om Forbry-
delser i Embedsforhold« og saaledes kun omfatter Krænkelse af Pligter, der i
Stillings Medfør påhviler Embeds - og Bestillingsmænd, finder Reglerne i nær-
værende Kapitel, forsaavi dt ingen Begrænsning er fastsat i de enkelte Tilfælde,
Anvendelse paa Pligtbrud, begaaede af enhver, der virker i offentlig Tjen este
eller Hverv. Bestemmelserne kommer derfor til Anvendelse ikke blot paa Sta-
tens Tjenestemænd, men ogsaa paa. Indehavere af k ommunale Embeder eller
Bestillinger samt paa Personer, der med særlig Hjemmel udøver en Virksom-
hed, der af Lovgivningen betragtes som offentlig (f. Eks. Sagførere, Lodser o.
fl.). Endvidere finder Bestemmelserne Anvendelse paa Medlemmerne af Rigs-
dagen og a f offentlige Raad, hvad enten disse har en mere almindelig omfat-
tende Virksomhed, saasom kommunale Raad, eller de har et mere specielt
Hverv at røgte, saasom f. Eks. Menighedsraad, Værgeraad, offentlige Kommis-
sioner eller Nævn. Om den paagældende beklæder sin Stilling ifølge Valg eller
udnævnelse er i denne Retning uden Betydning. ”
Ved lov nr. 228 af 4. april 2000 ble v straffelovens § 144 ændret således, at den herefter fik
følgende nugældende ordlyd:
»§ 144. Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig
tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave
eller anden fordel, straffes med hæfte eller fængsel indtil 6 år, under formil-
dende omstændigheder med bøde.«
Det fremgår af lovforslagets pkt. 1, at formålet med lovændring en bl.a. var, at Danmark
kunne anvende den såkaldte Første protokol til konventionen om beskyttelse af De Euro-
pæiske Fællesskabers finansielle interesser og OECD -konventionen om bekæmpelse af
bestikkelse af udenlandske tjenestemæ nd i forbindelse med internationale forretningstrans-
aktioner. Det blev endvidere anfør t samme sted, at en vedtagelse af lovforslaget ville inde-
bære den ændring af § 144 , at ” [p]assivbestikkelse (modtagelse af bestikkelse) gøres straf-
bart for udenlandske tj enestemænd og tjenestemænd ved internationale organisationer (EU,
NATO, FN m.v.) på samme måde som det, der i dag gælder for danske tjenestemænd (lov-
forslagets § 1, nr. 4).”
I pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger anføres bl.a. følgende om de t personel-
le anvendelsesområde for den Første protokol til konventionen om beskyttelse af De Euro-
pæiske Fællesskabers finansielle interesser :
”Ved udtrykket »national tjenestemand« forstås en tjenestemand eller anden
person, der virker i offentlig tjenes te som defineret i den nationale lovgivning i
den medlemsstat, hvor personen varetager et sådant hverv, med henblik på an-
vendelse af den pågældende medlemsstats strafferet .”
- 9 -
I pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger anføres endvidere bl.a. følge nde vedrø-
rende om det personelle anvendelsesområde for OECDs bestikkelseskonvention:
”Efter artikel 1, stk. 4, litra a, forstås ved »en udenlandsk tjenestemand« (1)
enhver, der som ansat eller folkevalgt varetager et hverv inden for lovgivning,
forvaltnin g eller domstolene i et andet land, og (2) enhver, der udøver en of-
fentlig funktion for et land, herunder for en offentlig styrelse eller en offentlig
virksomhed, samt (3) enhver ansat i eller repræsentant for en offentlig interna-
tional organisation.
Med udtrykket »offentlig virksomhed« (»public enterprise«) sigtes ifølge s. 13
i den forklarende rapport til OECD -bestikkelseskon ventionen til selskaber, som
vedkommende stats regering direkte eller indirekte kan udøve en dominerende
indflydelse på, f.eks. fordi regeringen er indehaver af aktiemajoriteten eller har
flertallet af stemmer i virksomhedens ledende organer, og som ikke virker på
sædvanlige markedsvilkår (dvs. i det væsentlige på samme vilkår som en til-
svarende privat virksomhed) .”
I pkt. 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger anføres bl andt andet følgende om den
dagældende retstilstand:
”Udtrykket »offentlig tjeneste« omfatter bl.a. dommere og andre ansatte ved
domstolene. Endvidere omfattes beskæftigelse i forvaltningen, uanset om for-
valtningsudøvelsen består i at træffe afgørelser eller udøve faktisk forvalt-
ningsvirksomhed, f.eks. transport, undervisning og behandling. Det er således
uden betydning, om arbejdet svarer til det arbejde, der også udføres i private
virksomheder. Ansatte i sæ rlige forvaltningsenheder, f.eks. Danmarks Natio-
nalbank, er normalt også omfattet af udtrykket »offentlig tjeneste«. Det samme
gælder medlemmer af udvalg og råd, der er oprettet i henhold til lov. Tjeneste i
koncessionerede selskaber anses derimod ikke ude n særskilt bestemmelse her-
om som »offentlig tjeneste«.
…
Udøvelse af »offentligt hverv« antages normalt også at foreligge i tilfælde,
hvor funktioner på det offentliges vegne udøves i virksomheder, der er organi-
seret som erhvervsdrivende selskaber. Des uden kan der i særlovgivningen være
fastsat bestemmelser, der gør bl.a. straffelovens § 144 anvendelig på virksom-
hed, der kræver autorisation, f.eks. advokater og advokatfuldmægtige, jf. her-
ved retsplejelovens§ 129. I det følgende benyttes betegnelsen »tje nestemand«
for alle disse personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. ”
Endvidere anføres i pkt. 4.7.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger blandt andet
følgende om de tilsigtede ændringer af personkredsen omfattet af § 144:
- 10 -
”Straffeloven s § 144 omfatter kun personer i dansk offentlig tjeneste eller
hverv. For at opfylde pligten efter de tre retsakter til at kunne straffe en bredere
kreds af personer er det derfor nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for §
144. På den baggrund foreslås det, at kriminaliseringen i § 144 udvides, således
at bestemmelsen ud over at omfatte personer i dansk offentlig tjeneste eller
hverv også kommer til at omfatte personer, der virker i udenlandsk eller inter-
national offentlig tjeneste eller hverv, herunder i et andet EU-land eller i en
EU-institution.
…
Sammenfattende stilles der således forslag om ændring af straffelovens § 144,
således at det gældende gerningsindhold kommer til at finde tilsvarende anven-
delse på personer, der virker i udenlandsk eller in ternational offentlig tjeneste
eller hverv.”
Lov om Post Danmark A/S
Post Danmark A/S er stiftet som et fuldt statsejet aktieselskab, jf. § 1 i lov om Post Dan-
mark A/S. Selskabet skal efter lovens § 1, stk. 3, drives på forretningsmæssigt grundlag. I
pkt. 3 og pkt. 5 i de almindelige lovbemærkninger (LFF nr. 185, 2001 -2002, 2. samling)
anføres om selskabets oprettelsesgrundlag og status blandet andet følgende:
”Lovforslaget har til formål at fastlægge de lovgivningsmæssige rammer for en
omdannelse af den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark til et 100
pct. statsligt ejet aktieselskab. … Ved omdannelsen bliver postvirksomheden
omfattet af aktieselskabslovgivningen, idet det dog foreslås, at aktieselskabslo-
vens bestemmelser om medarbejdervalg til bestyrelsen og valgbarhed i forbin-
delse hermed fraviges .
…
Post Danmark har som selvstændig offentlig virksomhed hidtil være fritaget for
lønsumsafgift af finansaktiviteter, jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 3. Ved om-
dannelsen til aktieselskab vil de nne fritagelse ikke kunne opretholdes. Post
Danmark A/S vil ikke kunne anses for at være en offentlig virksomhed, selv
om staten ejer samtlige aktier. ”
Efter lovens § 8, stk. 4, må d en, de r virker i Post Danmark A/S, ikke uberettiget videregive
eller udnytt e fortrolige oplysninger, som den pågældende har fået kendskab til i forbindelse
med udførelse af finansielle serviceydelser på grundlag af den i lovens § 8, stk. 1, omhand-
lede eneforhandlingsaftale, eller give andre lejlighed til at skaffe sig sådanne oplysninger.
Det forskrives videre, at o vertrædelse af tavshedspligten straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. I de spe-
cielle lovbemærkninger til bestemmelsen anføres bl.a. følgende:
"Medarbejdere i Post Danmark A/S beskæftigede med finansielle serviceydel -
ser er, for så vidt angår de oplysninger, som modtages fra den finansielle virk-
somhed, underlagt tavshedspligtsbestemmelsen i $ 4 ilov om finansielvirk -
somhed, hvorefter ansatte i finansielle virksomheder ikke uberettiget må vide -
regive eller udnytte fortrolige oplysninger; som de får kendskab til underudø-
velsen af deres hverv. De foreslåede bestemmelser er et supplement hertil, idet
der med disse udtrykkelige bestemmelser tilsigtes at tydeliggøre de pligter, der
påhviler medarbejdere i Post Danmark A/S i deres udførelse af finansielle ser -
viceydelser. Bestemmelserne suppleres i øvrigt af reglerne i lov om behandling
af personoplysninger.
Istk. 4 foreslås det, at overtrædelser af tavshedspligten kan straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. Under hensyn til at tavshedspligtsbestemmelserne foreslås
tydeliggjort, er det tillige relevant udtrykkeligt i en særskilt bestemmelse at
medtage en straffebestemmelse vedrørende overtrædelse af denne pligt. Med-
arbejdere i Post Danmark A/S er som nævnt i relation til deres udførelse af fi-
nansielle serviceydelser omfattet af straffebestemmelsen i $ 77,jf. $ 4,ilov om
finansiel virksomhed. Den i forslaget hjemlede straf svarer til straffeniveauet
efter lov om finansielvirksomhed. De medarbejdere; der har været beskæftiget i
den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark frem til stiftelsen af sel-
skabet, er fortsat omfattet af straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig
tjeneste eller hverv m.v. (8 152 ff.) for så vidt angår de oplysninger, som på -
gældende medarbejder har fået kendskab til i forbindelse med udførelse af ar -
bejde knyttet til eneforhandlingsaftalen. 99
Ide specielle lovbemærkninger til $ 13 anføres blandt andet;, at en gennemførelse af loven
vil indebære, at 'den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark ophører derved
med at eksistere i forbindelse med omdannelsen til et aktieselskab?_
Landsrettens begrundelse og resultat
er tiltalt for som ansat i aktieselskabet Post Danmark A/S at have overtrådt
straffelovens $ 144 ved uberettiget at have modtaget forskellige genstande og tjenesteydel-
ser. Efter denne bestemmelse straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller inter-
national offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en
gave eller anden fordel.
Post Danmark A/S er et aktieselskab oprettet på privatretligt grundlag. Selskabet er i det
væsentlige undergivet selskabsrettens almindelige regler 0g er hverken efter forvaltnings -
rettens almindelige principper eller selskabets særlige lovgrundlag en del af den offentlige
forvaltning.
Landsretten finder; at ordene "offentlig tjeneste? i straffelovens $ 144 efter en naturlig
sproglig læsning, forarbejderne til bestemmelsen 0g den organisatoriske afgrænsning af
den offentlige forvaltning som almindeligvis anvendes i dansk ret, ikke omfatter ansættel-
ser i aktieselskaber oprettet på privatretligt grundlag.
Det kan i en straffesag som den foreliggende ikke føre til andet resultat; at OECD-bestik -
kelseskonventionen som straffelovens $ 144 blandet andet tilsigter at gennemføre i dansk
ret muligvis forudsætter en bredere afgrænsning af, hvilke typer udenlandske ansættelser
der tilsigtes omfattet af en kriminalisering af reglerne om passiv bestikkelse. Landsretten
bemærker herved; at begrebet "offentlig tjeneste? indtil ændringen af $ 144 ved lov nr. 228
af 4. april 2000 var afgrænset organisatorisk til alene at omfatte offentligt ansatte; 0g at det
intetsteds i lovbemærkningerne anføres, at lovgivningsmagten tilsigtede andre udvidelser
af begrebet "offentlig tjeneste? i 8 144 end at udstrække dette begreb til også at omfatte
personer; der virker i udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv. Det for-
hold; at de almindelige lovbemærkninger i omtalen af OECD's bestikkelseskonvention
kort nævner; at udtrykket "public enterprise" i konventionens forstand også omfatter aktie-
selskaber, hvor staten er indehaver af aktiemajoriteten; og hvor selskabet ikke virker på
sædvanlige markedsvilkår, kan på den baggrund ikke indebære; at bestemmelsen herefter
tillige som noget nyt skulle kriminalisere ikke-udenlandske arbejdstageres uberettigede
modtagelse af gaver i sådanne privatretlige organer.
Der er endvidere ingen holdepunkter i lov om Post Danmark A/S for, at ansatte i aktiesel -
skabet skulle være omfattet af reglerne i straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig
tjeneste på trods af selskabets karakter af et privatretligt retssubjekt. Tværtimod forudsæt-
tes det i de specielle lovbemærkninger til $ 8 ilov om Post Danmark A/S , at medarbejdere,
der som blev ansat i Post Danmark A/S efter dettes omdannelse til et aktiesel -
skab, ikke omfattes af reglemne i straffelovens $ 152.
Landsretten tiltræder på den baggrund, at ikke i gerningsperioden var omfattet
af personkredsen i straffelovens $ 144, og landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Thi ke nde s for ret:
Byrettens dom i sagen mod stadfæstes.
- 13 -
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 11.oktober 2019 af Østre Landsrets 23. afdeling
(landsdommerne Kåre Mønsted, Gunst Andersen og Niels Fenger med domsmænd).
23. afd. nr. S-2972-18:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr 1</anonym>
(advokat David Neutzsky-Wulff, besk.)
Glostrup Rets dom af 5. oktober 2018 (15-3660/2018) er anket af anklagemyndigheden
med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet; dog således at der i
forhold 1 nedlægges påstand om frifindelse for overtrædelse af straffelovens $ 144i for-
hold til modtagelse af en Ipad mini 64 gb til en værdi af 3.999 kr. med en egenbetaling af 0
kr. 0g at konfiskationspåstanden i overensstemmelse hermed nedsættes med 3.999 kr. til
57.102 kr.
<anonym>Tiltalte</anonym> har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte 0g vidnerne <anonym>Vidne 3</anonym> 0g
<anonym>Vidne 4</anonym>
Der er endvidere afgivet vidneforklaring af <anonym>Vidne 6</anonym>
De i byretten af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> afgivne forklaringer er
dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet; at Post Danmark A/S indhentede tilbud i
forbindelse med større indkøb. Også ikke-offentlige organer kan anvende SKI-rammeafta -
lerne, og Post Danmark A/S købte bl.a. ind via disse aftaler. Det var normalt, at leverandø -
rerne kom med forslag til det udstyr; som det kunne være relevant at indkøbe; 0g det var
derfor en fordel at have en god relation til leverandørerne. Drøftelsen med leverandørerne
tog typisk udgangspunkt i et oplæg fra teknisk afdeling, men det var typisk indkøbsafde -
lingen og juristerne; der stod for indkøbene. Han ser ikke sig selv som beslutningstager 1
forhold til indkøb, idet der var to led over ham; der skulle godkende et indkøb.
Han har ikke forsøgt at hjælpe <anonym>1 A/S</anonym> i forbindelse med en prækvalifikation. Hans mail af
15. november 2011 til <anonym>Person 1</anonym> med bemærkninger om, at han 99 'savner et par linjer
omkring jeres succes er ikke udtryk for, at han søgte at forberede den pågældende til -
budsgivers chancer for at vinde udbuddet. Han ville blot sikre sig, at Post Danmark fik de
bedst mulige tilbud, 0g der var lignende beskeder til andre leverandører. Papiret med over-
sigten over "Sales Qualifications" har ingen betydning; det dækker blot over, at hans tek-
nikere og han selv havde møder med leverandører for at sikre; at der ikke kom et udbud på
forældet teknik Mailen af 10. november 2011 er udtryk for en liste over de problemstillin -
ger, som Post Danmark A/S skulle have løst. Mailen af 11.november 2011 indeholdt ikke
noget fortroligt; og han kan derfor ikke svare på, hvor for der skrives; at man ikke kan tåle,
at "mailen florerer i huset? Hans mail 25. september 2011 vedrørende moms hang sam-
men med, at de fik ordre om, at alle indkøb skulle ske via Sverige og faktureres til det
svenske selskab.
Ingen nævnte under hans ansættelse; at han var underlagt regler om gavemodtagelse for
offentlige virksomheder; tværtimod fik han tilkendegivelser svarende til det, han hørt i
andre private virksomheder. Han har desuden hverken hørt om eller set Personalestyrelsens
vejledning om gavemodtagelse for offentligt ansatte. Om man skulle tage imod en gave
måtte derfor bero på sund fornuft 0g afhænge af situationen. Når han var i tvivl, forelagde
han det for sin ledelse. Var et udbud i gang var de i hans afdeling tilbageholdende med at
kommunikere direkte med tilbudsgiver. Der var andre, som kom på leverandørfinansierede
rejser. Allerede efter at han havde været i Post Danmark i en uge, spurgte hans chef
<anonym>Vidne 1</anonym> ham om, hvorvidt han ville med på en tur til Afrika. <anonym>Person 3</anonym> var fi-
nansdirektør og den person; som tiltalte den til 11.november 2009 sendte en mail til i for-
bindelse med et privat indkøb. Tiltalte fik ingen reaktion på sin mail og gik på den bag-
grund ud fra, at der ikke var problemer.
I Post Danmark lå en række pjecer fra Samsung med personaletilbud frit fremme. Det hav-
de blandt andet den øverste HR-ansvarlige for IT, <anonym>Person 9</anonym> utvivlsomt også kend-
skab til. Det samme gjaldt for <anonym>Vidne 1</anonym> der ligeledes benyttede sig af nogle af tilbud-
dene 0g søgte tiltaltes tekniske rådgivning vedrørende valg af produkter.
Det fjernsyn; der er omfattet af tiltalen i forhold 1, var ikke til ham selv. Han betalte desu-
den ikke selv for tv'et, men formidlede blot kontakten; herunder prisen; til sin hustrus ven -
inde. Den omhandlede iPhone 4 var som forklaret i byretten en arbejdstelefon. Han var
som tekniker forsøgsperson for nye telefoner. Selve indkøbet skete gennem ITs egen ind-
købsafdeling. Hans mail "er der noget om Phone?" var en rykker. Han kan ikke forholde sig
til, hvorfor han står angivet som ejer af telefonen. Han havde ikke et arbejdsrelateret Apple
ID, og det var derfor, at han anvendte sin egen mail. Han har formidlet køb af flere Mac-
Book Air til sine venner, hvilket ikke er omfattet af tiltalen. Den af forhold 1 omfattede
MacBook Air var nok også til en af hans venner, men købet blev ikke til noget, da han an-
nullerede ordren. Han husker ikke hvorfor, og han kender ikke de personer, der står angivet
som brugere.
Hans svenske kollega <anonym>P7</anonym> og han havde hørt om arrangementet Porsche Sport
Driving School. Det var måske gennem hans medlemskab i Porsche-klubben; men det kan
også have været fra <anonym>Person 1</anonym> Der var <anonym>Person 1</anonym> der bookede turen til Østrig. Det var
en slags team building-tur mellem <anonym>P7</anonym> og ham, og den del havde Porson <anonym>Cijui</anonym> intet at gøre
med. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Person 1</anonym> skrev , at han ønskede at holde turen fortrolig. Han
talte ikke specielt højt om turen; men kollegaerne i både <anonym>P7's</anonym> team og hans eget team
kendte til den. Prisen for arrangementet svarede til prisen for et almindeligt kursus . Han
formodede; at omkostningerne blev viderefaktureret til Post Sverige; og han antog den-
gang at Post Sverige ville betale for turen, idet de dog selv skulle afholde evt. selvrisiko.
Ledelsen havde forinden godkendt; at de tog afsted. Det var op til <anonym>P7</anonym> at godkende faktu -
raen.
For så vidt angår forhold 3 har tiltalte supplerende forklaret, at dette ikke var et Porsche
arrangement. <anonym>2 AS</anonym> var leverandør til Post Danmark. Han er ikke bekendt med, hvilke
produkter <anonym>3 AS</anonym> tilbyder; og han er heller ikke bekendt med, om <anonym>1 AIS</anonym> havde påtænkt at
anvende <anonym>2 A/S</anonym> som underleverandør til et på daværende tidspunkt verserende udbud. Det
var <anonym>Vidne 5</anonym> fra <anonym>2 AIS</anonym> der foreslog turen, og han kendte denne fra et leverandørfor -
hold <anonym>Vidne 3</anonym> fra <anonym>3 AS</anonym> havde han ikke et forretningsforhold til. Han ser det ikke så-
ledes, at han blev inviteret med på turen, men det er rigtigt; at han ikke selv har betalt for
turen, og han ved ikke, hvem der betalte. 1 modsætning til Porsche-arrangementet i Østrig
var der intet fagligt element i Englandsturen. Det var en privat tur, som ikke havde noget at
gøre med det udbud, der kørte på det tidspunkt. Havde han været vidende om dette udbud,
ville han have spurgt sin chef om lov til at deltage i turen.
<anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at han fik en mail fra sin chef,
hvori han blev spurgt; om han havde lyst til at køre i racerbil og møde som repræsentant
for <anonym>3 AIS</anonym> Der var intet forretningsindhold i turen; der alene bestod i bilkørsel og spisning.
Mailen af 1. februar 2012 fra <anonym>Vidne 2</anonym> som han blev kopieret ind på - forstår han såle-
des, at "kunden" refererer til Post Danmark A/S. Han husker dokumentet "Budget for
eventtur? , 0g omkostningsfordelingen heri er nok korrekt. Hotelregningen og flybilletten er
formentlig betalt med et <anonym>3 AIS</anonym> ~kreditkort.
<anonym>Vidne 4</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at han på baggrund af
de forespørgsler; han har lavet i anledning af sagen; har forstået, at det var IT-afdelingens
indkøbsafdeling, der i 2010-11 stod for indkøb af arbejdstelefoner Der var en del testtele-
foner. Han tør ikke sige præcist; hvordan indkøbene af disse telefoner foregik. Arbejdstele -
fonerne måtte bruges i privat øjemed. Ophørte en medarbejder med sin ansættelse, skulle
vedkommende tilbagelevere sin arbejdstelefon; men kunne efter omstændighederne købe
den. Han ved ikke; om en medarbejder lovligt kunne medtage en telefon i forbindelse med
virksomhedsoverdragelsen fra Post Danmark.
Deltagelse i arrangementer og rejser forudsatte et fagligt indhold. Han er ikke bekendt
med, at nogen ansatte deltog i betalte ture uden fagligt indhold. Såvel Post Danmark A/S
som det svenske selskab har undersøgt; om der skulle være betalt for turen til Østrig, 0g
man fandt ud, at der hverken er blevet betalt i Danmark eller i Sverige. Normalt ville en
medarbejder før et større arrangement skulle indhente sin chefs forudgående tilladelse.
Også efterfølgende skulle en faktura for udgifterne godkendes, 0g godkendelsen omfattede
da både bogholderi og vedkommendes chef. Ledelsens information i 2010 om gavemodta -
gelse havde fokus på de skattemæssige aspekter. De retningslinjer for gavemodtagelse; der
blev nedskrevet i 2015, svarede grundlæggende til den praksis, der allerede gjaldt; før Post
Danmark blev etableret som et aktieselskab. Retningslinjerne skelner ikke mellem gaver til
danskansatte 0g ansatte i feks. Sverige. De har til sigte at forebygge lovbrud og sikre en
god praksis i virksomheden. Hans råd har altid været, at man ikke bør modtage noget som
helst fra en leverandør. Det gik dog an med en æske chokolade eller en enkelt flaske vin;
0g det var efter hans opfattelse dagældende praksis; f eks. i relation til julehøjtider. Når der
refereres til dette niveau i informationsbrevet af 2010, var det en vejledning i de skatteret-
lige regler. Men det fulgte også af papiret; at man som ansat i Post Danmark A/S havde
indberetningspligt, hvis gavemomentet var større. Ansættelsesforhold i Post Danmark A/S
er rent privatretligt.
<anonym>Person 9</anonym> var en af 20 decentrale HR-chefer. Hun refererede ikke til ham; og hun tog
ham ikke med på råd i sin daglige ledelse. Han havde aldrig hørt om; at private leverandø-
rer tilbød de ansatte billig elektronik. Der er ikke i overensstemmelse med firmaets ret-
ningslinjer, hvis en chef i it-afdelingen købte private varer billigt fra en leverandør. Mo-
derniseringsstyrelsens retningslinjer gælder ikke for Post Danmark.
<anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret blandt andet, at han fortsat er ansat i <anonym>1 A/S</anonym> og i 2010-12
arbejdede som salgsmedarbejder (customer care). Modtog <anonym>1 AIS</anonym> en bestilling på en vare,
var det hans opgave at få skaffet varen, men ikke at håndtere fakturaer. Han havde kunde-
ansvar for blandt andet Post Danmark A/S, 0g han husker det således; at han sad i en afde-
ling rettet mod det offentlige. Han har mødt tiltalte en gang på <anonym>1 A/S</anonym> adresse. Det var vist-
nok i forbindelse med reparation af en telefon.
Hans mail af 5. december 2011 om at "trylle med? iPhones husker han ikke, men der har
nok været tale om, at <anonym>Person 1</anonym> havde bedt ham om at kontakte mobilteamet. Ordene
"VIP? indikerer, at der var tale om en vigtig kunde, og RMA betyder returaftale. Fakturaen
af 16. december 2011 vedrørende 2 telefoner har han ikke tidligere set. Han kan ikke svare
på, hvorfor man lavede én faktura til to forskellige personer. Når der ikke er angivet en pris
(nulfaktura), kan det være fordi, kunden skulle teste telefonen. I givet fald skulle kunden
tilbagelevere telefonen efter afsluttet test. Fakturaen ligner ikke en faktura til en medarbej-
der i Post Danmark. Mailen af 8. maj 2012 fra vidnet til tiltalte kan forstås således, at varen
var fejlbehæftet, men han husker det ikke. Hans umiddelbare forståelse af mailen passer
imidlertid godt med hans hukommelse om, at han mødte tiltalte i forbindelse med en tele-
fon; der ikke virkede. Går et elektronikprodukt; som <anonym>1 A/S</anonym> har solgt til ansatte i andre virk-
somheder; i stykker, skal produktet afleveres til <anonym>1 AIS</anonym> med henblik på reparation. Han hu-
sker ikke at have brugt en "nulfaktura når en kunde tilbageleverede et mangelfuldt pro-
dukt. Når <anonym>1 AIS</anonym> skriver "halv pris? , er det halv pris af kostprisen: Man opretter først en fak -
tura; når salgstilbuddet blevet accepteret af køber. Han kender ikke den <anonym>Person 10</anonym> der
angiveligt skulle have taget Macbooken i brug
Retsgrundlaget
Straffelovens $ 144
I betænkningen afgivet af Kommissionen nedsat til at foretage et gennemsyn af den almin -
delige borgerlige straffelovgivning fra 1912 havde udvalget (s. 61f) foreslået; at straffelo -
vens regler om passiv bestikkelse blev affattet på følgende måde:
"17de Kapitel.
Forbrydelser i særlige offentlige Pligtforhold.
8 165 Straffebestemmelserne i dette Kapitel finde, for saa vidt andet ikke er
særlig bestemt, Anvendelse paa enhver, hvem det paahviler at varetage offent -
lig Tjeneste eller Hverv, samt paa den, der i en privat Virksomhed i Medfør af
Paalæg ved Lov eller af offentlig Myndighed har særlige Pligter mod det of-
fentlige at iagttage.
Af betænkningens forklarende bemærkninger s. 177 ff fremgår endvidere blandt an-
det følgende:
'8 165 angiver hvilke særlige offentlige Pligtforhold, Kapitlet har for Øje.
Angaaende Kapitlets Omraade skal nærmere bemærkes;, at det i første Række
er anvendeligt paa enhver, hvem det paahviler at varetage "offentlig" Tjeneste
eller Hverv.
Dernæst gøres Kapitlets Bestemmelser anvendelige paa den, der i en privat ik-
ke-offentlig Virksomhed i Medfør af Paalæg ved Lov eller af offentlig Myn -
dighed har visse særlige Pligter mod det offentlige at varetage, selvfølgelig kun
naar han forser sig mod disse særlige Pligter. Det ses ikke rettere, end at ogsaa
de sidstnævnte Personer bør hjemfalde til Straf efter de i dette Kapitel hjemlede
Regler, naar de f. Eks. ved Modtagelse af Stikpenge, Falsk;, Brud paa Hemme -
ligholdelses eller Misbrug til egen Fordel forse sig mod de dem paahvilende
særlige offentlige Pligter, for saa vidt ikke noget modsat er bestemt; hvorom
Forbehold er taget.
- 7 -
I den efterfølgende 1917 -betækning (Udkast til love vedrørende den borgerlige straffelov-
givning med motiver) anføres s. 139 bl.a. følgende om det personelle anvendelsesområde
for de kommende regler om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv :
”Ligesom K. U. 17. Kap. Inddrager ogsaa dette Kapitel under sit Omraade
Krænkelse af særlige offentligretlige Pligter i et væsentligt videre Omfang end
Strfl. Kap. 13. Medens dette k un omfatter Krænkelse af Pligter, der i Stillings
Medfør paahviler Embeds - og Bestillingsmænd, og saaledes navnlig ikke anses
anvendeligt paa tilsvarende Retskrænkelser begaaede af andre Organer for
Statsfunktioner o.l., f. Eks. af Medlemmer af politiske, kommunale eller kirke-
lige Repræsentationer og Raad, er det her foreslaaet at medtage ogsaa Kræn-
kelser af de derved begrundede Pligtforhold, idet Kapitlet overhovedet omfatter
Pligtbrud af enhver, der virker i offentlig Tjeneste eller Hverv. Baade ønske-
ligheden af, at disse offentlige Organers Renhed og Uangribelighed herigen-
nem sikres, og Hensynet til at sikre Borgerne mod Misbrug af disse Myndighe-
der tillagte Beføjelser gør denne Udvidelse naturlig. Derimod er det fundet be-
tænkeligt, saaledes som K. U. i 1 7. Kap. Gør, jfr. §§ 165 -177, i al Almindelig-
hed under denne Kreds af særlige Straffebestemmelser at inddrage Krænkelser
af særlige Pligter mod det offentlige, som nogen ”i privat Virksomhed har at
iagttage i Medfør af Paalæg ved Lov eller af Offentlig Myn dighed”. Saa vidt
gaar ingen andre Love eller Udkast; og det synes under Hensyn til disse Pli gt-
forholds meget forskelligart ede og tildels ganske særlige Karakter … natur-
ligst, at Afgørelsen af, om Reglerne i Kap. 13 helt eller delvist skal finde An-
vendelse på Krænkelser af disse Pligter, afgøres af den særlige Lovgivning om
disse Forhold, særskilt for hvert enkelt Tilfælde.”
I overensstemmelse med den i 1917 -betænkningen foreslåede afgrænsning anføres i 1923 -
kommissionsbetæ nkningen (Betænkning afgiven af S traffelovskommissionen, sp. 248 f)
blandt andet følgende:
”K. U. 1912 udvider endvidere Kapitlets Omraade til ogsaa at finde Anvendel-
se paa den, der i en privat Virksomhed i Medfør af Paalæg ved Lov eller af of-
fentlig Myndighed har visse særlige Pligter m od det offentlige at varetage, for-
saavidt han forseer sig mod disse særlige Pligter, jfr. herom nærmere K. U.
1912 Mot. S. 177 —178. Kommissionen er imidlertid med T. U. Mot. s. 139
enig i, at det under Hensyn til disse Pligtforholds meget forskelligartede og til-
dels ganske særlige Karakter — i hvilken Henseende henvises til den i K. U.
1912 Mot. S. 178 givne Opregning — maa anses naturligst, at Afgørelsen af,
om Reglerne i Kapitel 16 helt eller delvist skal finde Anvendelse paa Krænkel-
ser af disse Pligter, afgøres af den Lovgivning om disse Forhold særskilt for
hvert enkelt Tilfælde.”
I lovbemærkningerne til straffelovens kapitel 16 (Forslag til Almindelig borgerlig straffe-
lov, jf. Rigsdagstidende 1924 -25, tillæg A , sp. 3345f ) anføres bl andt andet følgende:
- 8 -
”I Modsætning til Straffelovens Kapitel 13, der har til Overskrift »Om Forbry-
delser i Embedsforhold« og saaledes kun omfatter Krænkelse af Pligter, der i
Stillings Medfør påhviler Embeds - og Bestillingsmænd, finder Reglerne i nær-
værende Kapitel, forsaavi dt ingen Begrænsning er fastsat i de enkelte Tilfælde,
Anvendelse paa Pligtbrud, begaaede af enhver, der virker i offentlig Tjen este
eller Hverv. Bestemmelserne kommer derfor til Anvendelse ikke blot paa Sta-
tens Tjenestemænd, men ogsaa paa. Indehavere af k ommunale Embeder eller
Bestillinger samt paa Personer, der med særlig Hjemmel udøver en Virksom-
hed, der af Lovgivningen betragtes som offentlig (f. Eks. Sagførere, Lodser o.
fl.). Endvidere finder Bestemmelserne Anvendelse paa Medlemmerne af Rigs-
dagen og a f offentlige Raad, hvad enten disse har en mere almindelig omfat-
tende Virksomhed, saasom kommunale Raad, eller de har et mere specielt
Hverv at røgte, saasom f. Eks. Menighedsraad, Værgeraad, offentlige Kommis-
sioner eller Nævn. Om den paagældende beklæder sin Stilling ifølge Valg eller
udnævnelse er i denne Retning uden Betydning. ”
Ved lov nr. 228 af 4. april 2000 ble v straffelovens § 144 ændret således, at den herefter fik
følgende nugældende ordlyd:
»§ 144. Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig
tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave
eller anden fordel, straffes med hæfte eller fængsel indtil 6 år, under formil-
dende omstændigheder med bøde.«
Det fremgår af lovforslagets pkt. 1, at formålet med lovændring en bl.a. var, at Danmark
kunne anvende den såkaldte Første protokol til konventionen om beskyttelse af De Euro-
pæiske Fællesskabers finansielle interesser og OECD -konventionen om bekæmpelse af
bestikkelse af udenlandske tjenestemæ nd i forbindelse med internationale forretningstrans-
aktioner. Det blev endvidere anfør t samme sted, at en vedtagelse af lovforslaget ville inde-
bære den ændring af § 144 , at ” [p]assivbestikkelse (modtagelse af bestikkelse) gøres straf-
bart for udenlandske tj enestemænd og tjenestemænd ved internationale organisationer (EU,
NATO, FN m.v.) på samme måde som det, der i dag gælder for danske tjenestemænd (lov-
forslagets § 1, nr. 4).”
I pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger anføres bl.a. følgende om de t personel-
le anvendelsesområde for den Første protokol til konventionen om beskyttelse af De Euro-
pæiske Fællesskabers finansielle interesser :
”Ved udtrykket »national tjenestemand« forstås en tjenestemand eller anden
person, der virker i offentlig tjenes te som defineret i den nationale lovgivning i
den medlemsstat, hvor personen varetager et sådant hverv, med henblik på an-
vendelse af den pågældende medlemsstats strafferet .”
- 9 -
I pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger anføres endvidere bl.a. følge nde vedrø-
rende om det personelle anvendelsesområde for OECDs bestikkelseskonvention:
”Efter artikel 1, stk. 4, litra a, forstås ved »en udenlandsk tjenestemand« (1)
enhver, der som ansat eller folkevalgt varetager et hverv inden for lovgivning,
forvaltnin g eller domstolene i et andet land, og (2) enhver, der udøver en of-
fentlig funktion for et land, herunder for en offentlig styrelse eller en offentlig
virksomhed, samt (3) enhver ansat i eller repræsentant for en offentlig interna-
tional organisation.
Med udtrykket »offentlig virksomhed« (»public enterprise«) sigtes ifølge s. 13
i den forklarende rapport til OECD -bestikkelseskon ventionen til selskaber, som
vedkommende stats regering direkte eller indirekte kan udøve en dominerende
indflydelse på, f.eks. fordi regeringen er indehaver af aktiemajoriteten eller har
flertallet af stemmer i virksomhedens ledende organer, og som ikke virker på
sædvanlige markedsvilkår (dvs. i det væsentlige på samme vilkår som en til-
svarende privat virksomhed) .”
I pkt. 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger anføres bl andt andet følgende om den
dagældende retstilstand:
”Udtrykket »offentlig tjeneste« omfatter bl.a. dommere og andre ansatte ved
domstolene. Endvidere omfattes beskæftigelse i forvaltningen, uanset om for-
valtningsudøvelsen består i at træffe afgørelser eller udøve faktisk forvalt-
ningsvirksomhed, f.eks. transport, undervisning og behandling. Det er således
uden betydning, om arbejdet svarer til det arbejde, der også udføres i private
virksomheder. Ansatte i sæ rlige forvaltningsenheder, f.eks. Danmarks Natio-
nalbank, er normalt også omfattet af udtrykket »offentlig tjeneste«. Det samme
gælder medlemmer af udvalg og råd, der er oprettet i henhold til lov. Tjeneste i
koncessionerede selskaber anses derimod ikke ude n særskilt bestemmelse her-
om som »offentlig tjeneste«.
…
Udøvelse af »offentligt hverv« antages normalt også at foreligge i tilfælde,
hvor funktioner på det offentliges vegne udøves i virksomheder, der er organi-
seret som erhvervsdrivende selskaber. Des uden kan der i særlovgivningen være
fastsat bestemmelser, der gør bl.a. straffelovens § 144 anvendelig på virksom-
hed, der kræver autorisation, f.eks. advokater og advokatfuldmægtige, jf. her-
ved retsplejelovens§ 129. I det følgende benyttes betegnelsen »tje nestemand«
for alle disse personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. ”
Endvidere anføres i pkt. 4.7.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger blandt andet
følgende om de tilsigtede ændringer af personkredsen omfattet af § 144:
- 10 -
”Straffeloven s § 144 omfatter kun personer i dansk offentlig tjeneste eller
hverv. For at opfylde pligten efter de tre retsakter til at kunne straffe en bredere
kreds af personer er det derfor nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for §
144. På den baggrund foreslås det, at kriminaliseringen i § 144 udvides, således
at bestemmelsen ud over at omfatte personer i dansk offentlig tjeneste eller
hverv også kommer til at omfatte personer, der virker i udenlandsk eller inter-
national offentlig tjeneste eller hverv, herunder i et andet EU-land eller i en
EU-institution.
…
Sammenfattende stilles der således forslag om ændring af straffelovens § 144,
således at det gældende gerningsindhold kommer til at finde tilsvarende anven-
delse på personer, der virker i udenlandsk eller in ternational offentlig tjeneste
eller hverv.”
Lov om Post Danmark A/S
Post Danmark A/S er stiftet som et fuldt statsejet aktieselskab, jf. § 1 i lov om Post Dan-
mark A/S. Selskabet skal efter lovens § 1, stk. 3, drives på forretningsmæssigt grundlag. I
pkt. 3 og pkt. 5 i de almindelige lovbemærkninger (LFF nr. 185, 2001 -2002, 2. samling)
anføres om selskabets oprettelsesgrundlag og status blandet andet følgende:
”Lovforslaget har til formål at fastlægge de lovgivningsmæssige rammer for en
omdannelse af den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark til et 100
pct. statsligt ejet aktieselskab. … Ved omdannelsen bliver postvirksomheden
omfattet af aktieselskabslovgivningen, idet det dog foreslås, at aktieselskabslo-
vens bestemmelser om medarbejdervalg til bestyrelsen og valgbarhed i forbin-
delse hermed fraviges .
…
Post Danmark har som selvstændig offentlig virksomhed hidtil være fritaget for
lønsumsafgift af finansaktiviteter, jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 3. Ved om-
dannelsen til aktieselskab vil de nne fritagelse ikke kunne opretholdes. Post
Danmark A/S vil ikke kunne anses for at være en offentlig virksomhed, selv
om staten ejer samtlige aktier. ”
Efter lovens § 8, stk. 4, må d en, de r virker i Post Danmark A/S, ikke uberettiget videregive
eller udnytt e fortrolige oplysninger, som den pågældende har fået kendskab til i forbindelse
med udførelse af finansielle serviceydelser på grundlag af den i lovens § 8, stk. 1, omhand-
lede eneforhandlingsaftale, eller give andre lejlighed til at skaffe sig sådanne oplysninger.
Det forskrives videre, at o vertrædelse af tavshedspligten straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. I de spe-
cielle lovbemærkninger til bestemmelsen anføres bl.a. følgende:
"Medarbejdere i Post Danmark A/S beskæftigede med finansielle serviceydel -
ser er, for så vidt angår de oplysninger, som modtages fra den finansielle virk-
somhed, underlagt tavshedspligtsbestemmelsen i $ 4 ilov om finansielvirk -
somhed, hvorefter ansatte i finansielle virksomheder ikke uberettiget må vide -
regive eller udnytte fortrolige oplysninger; som de får kendskab til underudø-
velsen af deres hverv. De foreslåede bestemmelser er et supplement hertil, idet
der med disse udtrykkelige bestemmelser tilsigtes at tydeliggøre de pligter, der
påhviler medarbejdere i Post Danmark A/S i deres udførelse af finansielle ser -
viceydelser. Bestemmelserne suppleres i øvrigt af reglerne i lov om behandling
af personoplysninger.
Istk. 4 foreslås det, at overtrædelser af tavshedspligten kan straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. Under hensyn til at tavshedspligtsbestemmelserne foreslås
tydeliggjort, er det tillige relevant udtrykkeligt i en særskilt bestemmelse at
medtage en straffebestemmelse vedrørende overtrædelse af denne pligt. Med-
arbejdere i Post Danmark A/S er som nævnt i relation til deres udførelse af fi-
nansielle serviceydelser omfattet af straffebestemmelsen i $ 77,jf. $ 4,ilov om
finansiel virksomhed. Den i forslaget hjemlede straf svarer til straffeniveauet
efter lov om finansielvirksomhed. De medarbejdere; der har været beskæftiget i
den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark frem til stiftelsen af sel-
skabet, er fortsat omfattet af straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig
tjeneste eller hverv m.v. (8 152 ff.) for så vidt angår de oplysninger, som på -
gældende medarbejder har fået kendskab til i forbindelse med udførelse af ar -
bejde knyttet til eneforhandlingsaftalen. 99
Ide specielle lovbemærkninger til $ 13 anføres blandt andet;, at en gennemførelse af loven
vil indebære, at 'den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark ophører derved
med at eksistere i forbindelse med omdannelsen til et aktieselskab?_
Landsrettens begrundelse og resultat
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for som ansat i aktieselskabet Post Danmark A/S at have overtrådt
straffelovens $ 144 ved uberettiget at have modtaget forskellige genstande og tjenesteydel-
ser. Efter denne bestemmelse straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller inter-
national offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en
gave eller anden fordel.
Post Danmark A/S er et aktieselskab oprettet på privatretligt grundlag. Selskabet er i det
væsentlige undergivet selskabsrettens almindelige regler 0g er hverken efter forvaltnings -
rettens almindelige principper eller selskabets særlige lovgrundlag en del af den offentlige
forvaltning.
Landsretten finder; at ordene "offentlig tjeneste? i straffelovens $ 144 efter en naturlig
sproglig læsning, forarbejderne til bestemmelsen 0g den organisatoriske afgrænsning af
den offentlige forvaltning som almindeligvis anvendes i dansk ret, ikke omfatter ansættel-
ser i aktieselskaber oprettet på privatretligt grundlag.
Det kan i en straffesag som den foreliggende ikke føre til andet resultat; at OECD-bestik -
kelseskonventionen som straffelovens $ 144 blandet andet tilsigter at gennemføre i dansk
ret muligvis forudsætter en bredere afgrænsning af, hvilke typer udenlandske ansættelser
der tilsigtes omfattet af en kriminalisering af reglerne om passiv bestikkelse. Landsretten
bemærker herved; at begrebet "offentlig tjeneste? indtil ændringen af $ 144 ved lov nr. 228
af 4. april 2000 var afgrænset organisatorisk til alene at omfatte offentligt ansatte; 0g at det
intetsteds i lovbemærkningerne anføres, at lovgivningsmagten tilsigtede andre udvidelser
af begrebet "offentlig tjeneste? i 8 144 end at udstrække dette begreb til også at omfatte
personer; der virker i udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv. Det for-
hold; at de almindelige lovbemærkninger i omtalen af OECD's bestikkelseskonvention
kort nævner; at udtrykket "public enterprise" i konventionens forstand også omfatter aktie-
selskaber, hvor staten er indehaver af aktiemajoriteten; og hvor selskabet ikke virker på
sædvanlige markedsvilkår, kan på den baggrund ikke indebære; at bestemmelsen herefter
tillige som noget nyt skulle kriminalisere ikke-udenlandske arbejdstageres uberettigede
modtagelse af gaver i sådanne privatretlige organer.
Der er endvidere ingen holdepunkter i lov om Post Danmark A/S for, at ansatte i aktiesel -
skabet skulle være omfattet af reglerne i straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig
tjeneste på trods af selskabets karakter af et privatretligt retssubjekt. Tværtimod forudsæt-
tes det i de specielle lovbemærkninger til $ 8 ilov om Post Danmark A/S , at medarbejdere,
der som <anonym>Tiltalte</anonym> blev ansat i Post Danmark A/S efter dettes omdannelse til et aktiesel -
skab, ikke omfattes af reglemne i straffelovens $ 152.
Landsretten tiltræder på den baggrund, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke i gerningsperioden var omfattet
af personkredsen i straffelovens $ 144, og landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Thi ke nde s for ret:
Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes.
- 13 -
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
| 29,826 | 31,205 |
|||||||
998
|
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 144
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Glostrup
|
SS-3660/2018-GLO
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
3552/22
|
Forbrydelser i offentlig tjeneste;
|
Nej
|
SØK-70322-00028-16
|
Retten i Glostrup
Udskrift af retsbogen
Den 4. oktober 2018 kl. 09.00 blev retten sat af med
Retsmødet var offentligt:. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er
overholdt.
Rettens nr. 15-3660/2018
Politiets nr. SØK-70322-00028-16
Anklagemyndigheden
mod
Navneforbud
var mødt for anklagemyndig -
heden.
Der blev fremlagt anklageskrift af 23. april 2018 med bilag.
Advokat David Neutzsky-Wulff var mødt som beskikket forsvarer.
var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.
Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Anklageskriftet blev læst op.
Tiltalte nægtede sig skyldig.
Anklageren forelagde sagen. Forsvareren havde adgangen til at supplere.
Der blev afgivet forklaring af 0g vidneforklaring af
der var
gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret:.
Da havde risiko for selv at blive sigtede, afgav de
forklaring uden vidneansvar efter at de havde erklærede sig villige til at afgi-
ve forklaring.
Forklaringerne blev lydoptaget 0g er efterfølgende gengivet i retsbogen.
forklarede, at han blev ansat i Post Danmark A/S i 2006 som it-
afdelingsleder med to team under sig. Han havde omkring 40 medarbejdere
under sig. Han fik forevist organisationsdiagram for
som han var leder af, ekstrakten s. 385, og forklarede, at det var sådan det
var fra omkring 2009, hvor antallet af medarbejdere var 72. I begyndelsen
var han kun leder af to teams. Fra 2010 og frem til outsourcing i 2012 var
tiltaltes chef der havde titel af it-driftschef.
Tiltaltes afdeling havde intet at gøre med it-indkøb, men kom med oplysnin -
ger om de tekniske overvejelser; om behov og havde ansvar for it-planlæg-
ning 0g implementering. Alle indkøb foregik i en anden afdeling. Hans af-
deling kunne komme med tekniske anbefalinger om fx hvilke pc' er, der var
brug for og lign.
Han mener, at der blev indkøbt på SKI-aftaler i Danmark. Det var anderle -
des i Sverige.
Foreholdt ekstrakten s. 290, liste fra
han under Post Danmark A/S er anført som "decision maker' og med
forklarede tiltalte; at han kun kunne
komme med tekniske anbefalinger og bestemt ikke kunne afgøre noget selv .
Foreholdt ekstrakten s. 339 og følgende om PostNord, et power point udfær -
diget af i forbindelse med et udbud fra PostNord, 0g særlig s. 343, for-
klarede tiltalte, at han havde et fint forhold til og til
andre hos på samme måde som han havde et fint forhold til andre le-
verandører af it-ydelser. Tiltalte kunne ikke selv bestille noget, ikke en gang
mindre ting. Hans afdeling havde et lager af standardleverancer; det kunne
fx være håndscannere og mobiltelefoner.
Foreholdt ekstrakten s. 306, en mail af 11.november 2011 fra
Cisco til med emnet "Haster - " Posten' hvori nævnes at tiltalte
er kommet :tilbage fra ferie og hvori skriver: "Vil I ASAP lave et til-
bud (som vil blive godkendt med det samme) til på Cisco UCS
Server 2 center løsning inkl. server dkk 2.646.800,- Vi tilpasser konfig
herefter ih.t. aftale med Posten?- Tiltalte forklarede hertil, at det ikke var
noget han kunne godkende; men kun anbefale. Han ved, at man testede no-
get af det nævnte.
Man havde også smartphones; der var noget helt nyt dengang, til afprøvning
og test. Man skulle afklare; om de kunne fungere i forhold til mails og de sy
stemer, Post Danmark havde. Teknikere i hans afdeling testede smartpho -
nes, ligesom de blev afprøvet i andre afdelinger. To medarbejdere i indkøb-
safdelingen tog sig af den økonomiske del, herunder betaling, som han ikke
havde nærmere kendskab til. Efter en periode med tests, gik udstyret nor-
malt tilbage til indkøbsafdelingen eller til leverandøren. En test kunne vare
fra få uger til flere måneder. Hvis man beholdt det testede udstyr; blev det
betalt via indkøbsafdelingen.
var en stor leverandør af it. Man havde kontakt til mange forskellige
hos så som sælgere, teknikere og konsulenter. Det er hans indtryk; at
Post Danmark A/S var en stor kunde hos jf. ekstrakten s. 292 og 294
med en omsætning på ca. 60 mio. kr. Det kan godt passe, at Post Danmark
havde den 16. største omsætning hos til
at få en ordre eller lign.
Han fik foreholdt ekstrakten s. 358 og følgende; en mail af 10. november
2011, som han sendte til og som indeholdt en længere rede -
gørelse over optimeringsmuligheder, herunder potentielle forretningsmulig -
heder . Tiltalte forklarede; at der var tale om tekniske krav til de produkter;
Post Danmark A/S skulle have i forhold til det, Post Danmark A/S allerede
havde. Der var alene tale om tekniske input til der havde kendskab til
hvad der var på markedet. svar kunne gøre Post Danmark A/S klogere
på mulighederne. Såvel som andre leverandører kunne byde ind med
viden om de tekniske muligheder.
Tiltalte fik foreholdt svar af 11.november 2011 til tiltalte,
ekstrakten s. 357, hvori bl.a. skrev "Jeg tager fat i som
er den eneste, jeg deler indhold med ud fra fortroligheds synspunkt" Tiltalte
forklarede, at han ikke ved, hvad har ment hermed. Efter
tidspunktet for mailkorrespondancen kan det have haft at gøre med den fore -
stående outsourcing. var en sælgertype, hvilket hans sidste
linje, om det skal lykkes det her; er udtryk for.
Tiltalte fik foreholdt en efterfølgende mail af 14. november 2011 fra
til tiltalte, ekstrakten s. 363 vedhæftet fil Postens spørgsmål og
svarmatrice 0g omtalt som first draft, tiltaltes svar af 15.november 2011, S.
370, 0g mail af 25. september 2012 med emnet Post DK Citrix fornyelse,
hvori tiltalte oplyste; at som det så ud, ville alt indkøb fremover ske i SE
(Sverige) og bad om, at oplysningen blev behandlet fortroligt. Tiltalte for-
klarede til den sidste mail, at alle indkøb skulle foregå gennem Sverige. Det
var det, han gjorde bekendt med. Efter hans egen vurdering var det en
fortrolig oplysning.
Som han husker det, havde Post Danmark A/S i hans tid ingen særlig politik
med hensyn til gaver og lignende. Der var intet nedskrevet. Han har heller
ikke kunnet finde noget i den mappe, han har omkring sit ansættelsesforhold
i Post Danmark A/S. Det var heller ikke noget, man talte om. Man forholdt
sig til den slags ud fra almindelig sund fornuft. Han har fx, fået mange invi-
tationer og sagt nej til nogen; fx en tur i privat fly for at se på en computer:
Det ville stille ham forkert i forhold til leverandøren. Hvis han var i tvivl,
ville han spørge sin chef, om var i orden; at han deltog. Hvis han tog imod
en invitation til et arrangement eller lign, var der " tiltalte bekendt ikke
krav om, at man skulle informere andre eller indberette det.
Tiltalte fik foreholdt ekstrakten s. 439 440 meddelelse af 2. juli 2010 fra
Post Danmarks HR-chef til samtlige enheder i PDK om beskatning af perso -
nalegoder og PDKs pligt til at indberette til skat. Tiltalte forklarede, at han
ikke husker at have set eller læst meddelelsen.
Han fik videre foreholdt ekstraktens s. 444 og følgende; særlig s. 447, Post -
Nords instruks fra 2015 om eksterne fordele og repræsentation; og forklare -
de, at instruksen er efter hans tid. Han har aldrig hørt om, at noget lignende
var gældende; mens han var ansat.
Han fik videre foreholdt ekstraktens s. 492, svar fra HR-chefen til SØIK,
hvori er anført, at der i 2010-2012 ikke var nogen nedskrevet politik, men
'praksis havde gennem alle årene været, at man ikke deltog i arrangementer
uden fagligt indhold eller modtog andet end beskedne julegaver. Den nye in-
struks i 2015 var således en videreførelse af den praksis, der i forvejen var i
Post Danmark i 2010-2012: Tiltalte fastholdt sin tidligere forklaring. Hvis
man var i tvivl spurgte man sin chef.
Forevist ekstrakten s. 20, et bilag i tiltaltes redegørelse til SØIK, der er frem-
sendt gennem hans forsvarer, forklarede tiltalte; at der er tale en prisliste fra
Samsung, idet man som ansat i Post Danmark A/S havde mulighed for at
købe fx Samsungs produkter til fordelagtige priser. Skiftende prislister 0g
brochurer lå fremme på bordene i gang - 0g fællesarealerne i it-afdelingen;
der holdt til i en bygning for sig. Man kunne også gå ind på producentens
hjemmeside og se flere detaljer.
Spurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han i slutningen af 2012 forlod
Post Danmark A/S og som led i outsourcing af hele it-driften tiltrådte han
hos AS , en virksomhed der ejes af
Forsvareren henviste til sin ekstrakt s. 9 med tiltaltes ansættelseskontrakt
hos pr. 1. december 2012 med anciennitet fra 24. april 2006.
Tiltalte forklarede videre, at han i Post Danmark A/S ikke opfattede sig som
offentlig ansat, 0g hans kontrakt var en almindelig ansættelseskontrakt på
det private arbejdsmarked, jf. ekstrakten s. 403. Han var heller ikke omfattet
af en offentlig overenskomst. Der var som sagt ingen nedskrevne regler for
modtagelse af gaver og lign. Han har ikke set Personalestyrelsens regler for
god adfærd i det offentlige. Tiltalte havde på et tidspunkt spurgt den øverste
leder af it-afdelingen; om de brochurer; der lå frit fremme, var noget; som
medarbejderne kunne benytte sig af, 0g svaret var ja. Efter fusionen med po-
sten i Sverige kom der en ny chef, der sad i Sverige. Ved-
kommende spurgte til en fremsendt faktura; der så ud som om den angik et
privat køb; 0g tiltalte svarede; som det fremgår af ekstrakten s. 26-27, at der
var tale om et privat køb gennem med rabat, der skulle have været af-
regnet mellem den enkelte og Det var sådan det foregik; og det var
helt sædvanligt.
Forhold 1
Tiltalte bekræftede at han har købt det i forholdet nævnte Samsung tv til en
bekendt af sin kone. Han fandt frem til type, mv. via brochure og prisliste
0g sendte en forespørgsel til
Da hans familie og omgangskreds vidste; at han arbejde med it; var det sæd-
vanligt; at han blev spurgt. Den pris, han fik opgivet af videreformid-
lede han til sin kones bekendte.
Anklageren henviste til ekstraktens s. 63 - 61, mails mellem tiltalte 0g
om tv'et. Tiltalte forklarede, at han havde de priser, han nævnte i mailen til
tilbød
fjernsynet til en pris på 4.000 kr. inkl. moms. Det var en god pris, men det
pågældende produkt var ikke længere så nyt, og det er sædvanligt at priserne
på sådan noget som LD-tv falder. I øvrigt forholdt han sig ikke videre til pri -
sen; da fjernsynet ikke var til ham selv.
Han husker ikke, hvordan leveringen foregik. Han husker således ikke om
han selv hentede det hos havde det med ved en
lejlighed. Fakturaen blev betalt af hans kones bekendte, Han videre -
sendte fakturaen til hende, jf. mails i ekstrakten s. 28.
Spurgt af forsvareren tilføjede tiltaltes, at ikke var en person; han selv
kendte.
For så vidt angår en iPhone 4s, forklarede tiltalte; at han havde en iPhone,
der var stillet til rådighed af hans arbejdsplads som arbejdstelefon. Han har
ikke selv bestilt en iPhone gennem Han fik foreholdt ekstrakten s. 86,
87 og 89,mails mellem bl.a. ham og Tiltalte forklarede, at
han ikke husker noget i relation til disse mails.
Da han havde en arbejdstelefon; der var betalt af Post Danmark A/S, interes -
serede han sig heller ikke for priser på iPhones.
Han fik forevist faktura af 16.december 2011 på 0 kr. for 2 iPhones med ref.
ICisco; ekstrakten s. 91,0g forklarede; at han ikke har set fak -
turaen; men vil mene, at den burde være udstedt til Post Danmark, hvis den
angik hans arbejdstelefon. Man kunne godt = efter aftale med indkøbsafde -
lingen overtage en gammel iPhone til privat brug; når man fik en nyere iP -
hone som arbejdstelefon. Han havde vagt 24-7, så han skulle være til at få
fat i. Han har kun haft en iPhone som arbejdstelefon; 0g han har sandsynlig -
vis på den installeret diverse Apps. Han husker ikke de forskellige iPhones,
han har haft. Der har været en del og en gik på et tidspunkt i stykker, hvorpå
han fik den byttet. Den ombyttede telefon blev ikke leveret tilbage.
Anklageren henviste til ekstrakten s. 106, oplysninger indhentet fra Apple.
Anklageren henviste endvidere til s. 125 med oplysninger indhentet hos
TDC. Tiltalte forklarede, at han tog sin arbejdstelefon med til 0g sene-
re blev den overgivet til hans mor,
Forsvareren henviste til ekstrakten s. 106, skærmprint med oplysning om to
iPhones med hver sit emei-nummer. Tiltalte forklarede, at det anførte tele -
fonnummer var hans arbejdstelefon i Post Danmark A/S. Da han overgik til
1R
fik han sat et nyt simkort i telefonen; men fortsatte med samme tele -
fon:
Om MacBook air forklarede tiltalte; at han ikke har bestilt en sådan gennem
Han fik foreholdt mails mellem ham og og fra sidstnævnte
til anden ansat i den 26.
juli 2012 bad lave "et tilbud på en MacBook Air
til 1/2 pris til (privat)' Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at han
spurgte til en MacBook 0g også husker, at han fik svar herpå, men han be -
nyttede sig ikke af tilbuddet fra selvom det var et godt til-
bud. Han har således ikke fået en MacBook. Han kender ikke noget til faktu-
raen, ekstrakten s. 139. Der var kun tale om en forespørgsel, der aldrig blev
til mere. I hans familie er det kun hans søn, der har en MacBook Air, og den
er ikke købt gennem
Om iPad mini forklarede tiltalte, at han heller ikke har bestilt den. Han ken-
der heller ikke noget til fakturaen; ekstrakten s. 159, der omhandler to iPad
mini til 0 kr. Tiltalte befandt sig tilfældigt på da
kom forbi. Han havde iPaden i hånden 0g ville give den til
tiltalte; der afslog. Han havde ikke købt den og ville ikke have den. Tiltalte
havde heller ikke talt eller skrevet med om en iPad. Det
endte vist med, at
Forhold 2
Tiltalte forklarede, at han har deltaget i turen sammen 0g
der var tiltaltes pendant i Sverige 0g sad med samme ansvar -
sområde der, som tiltalte havde i Danmark. De arbejdede tæt sammen 0g
havde et godt samarbejde indenfor it. Turen blev arrangeret for at fremme
samarbejdet 0g som en slags teambuilding. De er begge Porsche-fans 0g
medlemmer af Porscheklubben. Turen gav dem mulighed for at drøfte deres
samarbejde, mv. Det svarede til et kursusforløb 0g var ikke dyrere. Både til-
talte og havde hørt om arrangementet i Salzburg 0g ville gerne
deltage i det. Der fløj dertil og boede på det hotel, der fremgår af brochuren i
ekstrakten. Det var et fint hotel. Forplejningen var både på hotellet og ved
banen. Post Danmark A/S ved var informeret om tiltaltes del-
tagelse.
Anklageren henviste til mails i ekstrakten s. 179- 180 mellem
tiltalte og ps "hold turen fortrolig' var
ikke noget han tog sig videre af, da han jo havde en kollega med på turen;
som tiltaltes chef var fuldt bekendt med. Flere kolleger vidste også, at tiltalte
skulle afsted. Tiltalte gik ud fra, at viderefakturerede udgiften til Po-
sten; der skulle betale for tiltalte og
Mindre ting som fx en kop kaffe betalte de selv, mens de fik selve turen, ho-
telophold, forplejning og kørslen i Porschebiler betalt.
Det arrangement som omtaler i mail af 13. november 2010,
ekstrakten s. 175, var en årlig it-konference; som både tiltalte 0g Person 'lel-
tog 1
Forhold 3
Tiltalte forklarede, at han deltog i turen. Baggrunden var, at
der var startet i
havde kontakten i England. Tiltalte havde lært at kende
gennem Post Danmarks samarbejde med der selv er
biltosset; deltog også. Det samme gjorde
men som tiltalte ikke kendte på forhånd.
Tiltalte mener, at arrangerede turen og var den; der stod for
det. Porsche har forskellige events, 0g fandt frem til dette i
Bedford, som de kunne komme til med tog fra London.
Foreholdt mails i ekstrakten s. 172 ~ 173, forklarede tiltalte, at det var sådan
turen forløb. Hele turen var betalt, og de skiftedes til at betale mindre ting
som en kop kaffe og lign. Han mener, at betalte alle udgifter-
ne. Tiltalte har ikke selv betalt nogen del, selvom det var en privat tur. Det
var ikke noget, han på forhånd havde tænkt nærmere over, hvordan skulle
afregnes . Tiltalte husker ikke; om han havde taget fri for at deltage.
forklarede, at han har været ansat som it-driftschef i Post
Danmark A/S fra 2010 til 2012. Han var i den periode chef for
Afdelingen havde ikke noget at gøre med indkøb; men kom med de tekniske
specifikationer 0g anbefalinger, når der skulle anskaffes it-udstyr; mv.
var en storleverandør af it til Post Danmark A/S. Vidnet havde kontak-
ter til der var salgsdirektør, 0g til forskellige
andre salgsmedarbejdere.
Der var ingen regler, hverken nedskrevne eller andet, om modtagelse af ga-
ver eller om indkøb til privat brug hos leverandører. Det var heller ikke no-
get man talte om, hvordan man skulle forholde sig til. Det skete vist; at me-
darbejdere købte rent privat gennem
Vidnet fik forevist ekstrakten s. 20, liste over Samsung produkter; og forkla-
rede, at han ikke mener at have set den før. Den siger ham ikke umiddelbart
noget.
Han blev gjort bekendt med tiltaltes forklaring herom og fik forevist; eks-
traktens s. 31, Samsung personaletilbud på AV-produkter; og forklarede, at
det heller ikke siger ham noget. Han kan ikke huske; om han har set det før,
men det ligger jo også mange år tilbage. Det forekom; at medarbejderne
købte privat hos en leverandør, men han kan ikke sige, hvor udbredt det var.
Om de to rejser i forhold 2 og 3 forklarede han, at han har prøvet at huske
tilbage; men ikke husker, om han har givet accept på de to rejser eller en af
dem. Han kan svagt huske; at der var noget. Det han husker er, at han har gi-
vet tilladelse til såkaldte referenceture, der var besøg hos fx en leverandør
eller producent for at få vist et bestemt produkt eller en bestemt it-løsning.
Den slags ture havde bl.a. til formål at sikre sig, at produktet kunne, hvad
producent eller leverandør lovede. Der var ikke kutyme for at deltage i andre
leverandørbetalte rejser.
Han ved ikke noget med sikkerhed om turen til Bedford. Han kender hver -
ken Han husker ikke noget om et Porsche
arrangement.
Besøg hos leverandør / producent betaltes enten af denne eller af Post Dan-
mark. Der kunne også være en opdeling af udgiften mellem dem.
Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet; at det som sagt skete, at medarbejdere
købte privat hos en leverandør. Han mener, at det var noget; som personale -
foreningen formidlede. Man havde vist et katalog med forskellige produkter;
og lign. Køb herigennem med rabat var helt sædvanligt. Han bekræftede, at
flere it-medarbejdere deltog i årlige it-konferencer, herunder i udlandet. Han
tror; at tiltalte deltog et af årene i perioden 2010 = 2012. Indholdet var stort
set det samme år for år. Han går ud fra, at Post Danmark betalte for deltagel -
sen. Tiltalte deltog også ide føromtalte referenceture til fx en leverandør.
Han mener, at Post Danmark som udgangspunkt fik regning for en ansats
deltagelse i den slags ture, der havde et fagligt formål og ikke var usædvan-
lige.
havde i Sverige en funktion; der svarede til tiltaltes i Danmark;
men der var ret forskellig tilgang til tingene i de to lande, både inden for
drift og udvikling. De to forskellige kulturer skulle tilpasses hinanden. I for-
bindelse med fusionen skulle der også tages stilling til, om it-driften skulle
outsources. Resultatet blev, at der kun skete outsourcing i Danmark, 0g at
tiltalte og flere medarbejdere overgik til 1 slutningen af 2012 som led i
en virksomhedsoverdragelse.
med ansvar for
forhandlere 0g marketing. Han har ikke egne kunder. havde et sam-
arbejde med produkter
gennem
Vidnet deltog ikke selv i turen til Bedford i England og kan derfor ikke sige,
om den havde et fagligt indhold. havde udlæg for turudgifter, som
vidnet skulle sørge for blev betalt. Han formoder, at havde sørget for
flybilletter. Aftalen var, at skulle betale for dem. Aftalen var indgået
med en sælger, der havde Post Danmark som sit ansvarsområde.
Vidnet har været med til at planlægge turen, og går ud fra, at den formentlig
oprinedlig var planlagt af salg til Post
Danmark. Vidnet kender var
en kollega i
Vidnet fik foreholdt mails august 2011 mellem vidnet og om
forholdet Post Danmark og omtalen af en tur, hvor der skal brændes benzin
af. Vidnet bekræftede; at det var noget; han og havde talt om_
Der var lavet en aftale mellem
om en tur til England. Vidnet spurgte til turen, fordi han skulle stå for det
økonomiske og udgifternes afholdelse. I mailen omtalte vidnet i øvrigt
kundeforhold til Post Danmark. var leverandør på en eller flere SKI-af -
taler. En SKI-aftale kan omfatte flere forskellige varer og flere forskellige
leverandører.
Vidnet ved ikke, hvor mange der skulle med på turen til Bedford.
Foreholdt mail af 28. november 2011 fra vidnet til med emne
"Så har jeg skaffet lidt gysser" ekstrakten s. 261, forklarede vidnet, at han
havde skaffet noget finansiering. Han ved ikke; om det dækkede alle udgif-
ter, da han jo ikke selv var med på turen.
Det var
skulle med på turen 0g ham der foreslog en Porschetur, jf. mail af 2. januar
2012, ekstrakt s. 263.
Foreholdt budget for turen og mail fra til vidnet den 31.januar
2012, ekstrakt s. 239 og 238, forklarede vidnet, at budgettet viste det beløb,
som vidnet skulle sørge for var til rådighed for arrangementet.
der omtales i Vidnet ved ikke
hvem; der sørgede for bookning af hotel, mv.
Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han ikke har haft kontakt med tiltal-
te, der heller ikke var cc på mails . Tiltalte deltog ikke i planlægningen:
1.januar 2012. Vidnet husker
ikke; hvor langt planlægningen var, før han startede. havde an-
svaret for et antal kunder; herunder Post Danmark A/S
der har aftale
med produkter
gennem
Vidnet deltog i turen til Bedford. Han var blevet spurgt af sin chef, om han
havde lyst til at deltage. Turen havde ikke noget særligt formål, andet end at
køre ræs. Han ved ikke noget om, hvordan arrangementet var kommet i
stand. Turen omfattede også hotelophold i London og forplejning de dage,
de var afsted. Vidnet sørgede for køb af flybilletterne. De blev betalt af mar-
ketingsafdelingen. Vidnet havde ikke noget at gøre med planlægningen i øv-
rigt. Han ved ikke, hvem der i sidste ende skulle betale for turen.
Vidnet kendte kun på forhånd, ikke de to andre deltagere; som
han heller ikke har haft noget at gøre med efterfølgende. Den første dag ind-
logerede de sig på hotellet i London. Den følgende dag kørte de med tog til
Bedford, hvor de kørte ræs i forskellige biltyper, hvorpå de tog tilbage til
London med tog 0g overnattede på hotellet. Den tredje dag skulle de flyve
hjem; men havde tid til shopping i London; før flyet gik.
Efter turene udvekslet vidnet mails og billeder med de andre turdeltagere.
Foreholdt faktura fra Palmer Sport, ekstrakten s. 245, forklarede vidnet; at
den er stilet til PP Vista, der ejes af og bl.a. tager sig marketing.
Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han som sagt kendte
fra var med i planlægningen; idet han kendte eller
havde hørt om sted og personer, fordi han selv kørte racerbiler.
forklarede, at han var og stadig er HR-chef i Post Dan-
mark A/S, den danske del af PostNord. Som HR-chef har han det overordne -
de ansvar for løn; overenskomstvilkår mv. for alle ansatte i Post Danmark
A/S. Herunder falder også virksomhedens forskellige politikker på persona -
leområdet.
Vidnet har således forfattet meddelelsen fra juli 2010 til samtlige ansatte om
gaver, der skal indberettes til skat af arbejdsgiveren; hvis de har en værdi
over en bagatelgrænse på 50-75 kr. Der var ikke nogen nedskrevet politik
om modtagelse af gaver 0g lign. fra fx leverandører. Deltagelse i arrange -
menter eller rejser forudsatte; at de havde et fagligt indhold Det var noget
der ofte blev italesat, men det var ikke nedfældet. Cheferne i de forskellige
afdelinger havde til opgave at informere nye ansatte herom. Det var vidnets
indtryk, at cheferne også sørgede for at give denne information.
De ansatte måtte ikke modtage gaver fra leverandører, bortset fra beskedne
lejlighedsgaver. Rejser betalt eller arrangeret af en leverandør skulle have
faglig relevans. Ellers måtte man ikke deltage. Normalt blev opholdet 0g of -
te hele turudgiften betalt af Post Danmark, mens fx konferenceudgifter blev
betalt af leverandør. Arbejdsgangen var sådan; at medarbejderens deltagelse
skulle være godkendt af vedkommendes chef. Leverandørbetaling skulle ik -
ke nødvendigvis forelægges, men det var normalt at informere chefen og i
øvrigt forholde sig ud fra almindelig sund fornuft.
Vidnet kender ikke til, at medarbejdere har modtaget it-udstyr privat fra
uden betaling eller med klækkelig rabat. Der forekom ikke rabataftaler
for medarbejderne hos en leverandør til Post Danmark.
Vidnet har som sagt forfattet meddelelsen til samtlige ansatte fra juli 2010,
ekstrakten s. 439. Baggrunden var, at skat havde ændret reglerne for beskat -
ning af arbejdsgiverbetalte goder 0g for modtagelse af gaver. Hvis en medar-
bejder modtog en gave fra fx en leverandør til mere end 75 kr., skulle chefen
informeres, således at det sikredes, at arbejdsgiverens pligt til at indberette
det til skat blev overholdt. De gaver, der typisk blev givet; var julegaver til
mindre værdi, der ikke var skattepligtige. Vidnet bekendt forekom der ikke
større gaver eller køb med meget store rabatter.
Vidnet har ikke set prislisten fra Samsung før, ekstrakten s. 20. Den siger
ham ikke umiddelbart noget. Han blev gjort bekendt med tiltaltes forklaring
herom 0g udtalte, at det var nyt for ham. Han har i forbindelse med SØIKs
forespørgsler talt med et antal medarbejdere fra it-afdelingen; der var ansat
samtidig med tiltalte, 0g de har heller ikke haft viden om private køb gen-
nem
For så vidt angår de to ture i forhold 2 og 3, har Post Danmark A/S ikke
kunnet finde noget skriftligt som fx mails med accept af tiltaltes deltagelse
som ansat i Post Danmark. Post Danmark har heller ikke modtaget fakturaer
eller andet. Hvis turene skulle have relevans for Post Danmark, skulle der
have været et fagligt indhold.
Vidnet har ikke kendskab til, at ansatte i Post Danmark skulle have fået gra-
tis it-udstyr eller smartphones stillet rådighed arbejdsmæssigt af Ind-
køb foregår på den måde, at der afgives bestilling, der attesteres af en anden
medarbejder, hvorpå de går til indkøbsafdeling. Ved modtagelse af varen; er
der igen en, der attesterer modtagelse 0g en, der attesterer til betaling. Gen-
stande, der udleveres til arbejdsmæssig brug, betales af Post Danmark. Når
Post Danmark indkøbte fx iPhones som arbejdstelefon til medarbejdere, var
det altid med simkort og telefonnummeret var registreret til Post Danmark.
Forevist faktura, ekstrakten s. 91 forklarede vidnet; at den ikke ligner de fak-
turaer, der normalt sendes til Post Danmark. Fakturaen indeholder fx ikke
noget beløb til betaling . Udstyr; fx iPhones til test; betales også af Post Dan-
mark. Fakturaerne vil normalt se ud som fakturaen i ekstrakt 2, s. 33.
Side 12/15
{DOK_NR}PostNords instruks om eksterne fordele og repræsent ation fra 2015 er lavet
på koncernniveau. De svarer til hvad der tidligere var gældende, men ikke
nedskrevet. Inden da havde man nogle retningslinjer , der svarede hertil, men
de var meget upræcise med hensyn til gaver, jf. vid net svar til SØIK, eks-
trakten s. 411. De gik mere den anden vej, dvs. hvi lke udgifter og i hvilken
størrelsesorden man kunne afholde som chef.
Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han har talt med tre navngivne per-
soner i Post Danmark, der dengang sad med it, om ti dligere praksis og har
ikke kunnet få tiltaltes forklaring bekræftet. Vidn et godkender ikke fakturaer
i andre afdelinger, men attesterer dagligt omkring 10 fakturaer til HR-afde-
lingen.
I 2010-2012 kom han ikke dagligt i it-afdelingen, m en var ind i mellem til
møder der. Han havde ikke kendskab til, at der i no gle afdelinger var kutyme
for at modtage større gaver til fx jul. Han baserer sit kendskab ud fra møder
og samtaler med personalechefer fra de forskellige afdelinger. Han ville og-
så have vidst det, hvis han afdeling blev bedt om a t indberette gaver til stør-
re værdi til skat.
Man havde en personaleforening, der så vidt han hus ker, havde indgået visse
rabataftaler med forretninger, men ingen på it-områ det.
Det er hans indtryk, at retningslinjerne blev fulgt , selvom de ikke var ned-
skrevne. Der var en god dømmekraft og tilbageholden hed, der gjorde, at der
ikke var et behov for skriftlige regler. Der har ik ke været sager eller lign.,
der gav anledning til kritik.
Instruksen fra 2015 svarer til, hvad der i forvejen var gældende og nedskre-
vet i Sverige. Som sagt mener han ikke, at den inde holder ændringer i for-
hold til, hvad der tidligere var gældende og blev f ulgt ud fra almindelig sund
fornuft i Post Danmark. Måske er der sket nogle få præciseringer.
Post Danmark blev i 2002 omdannet til et aktieselsk ab, der overtog drift mv
fra den tidligere offentlige ejede virksomhed. Det betød, at de ansatte heref-
ter blev ansat på ansættelseskontrakter og overensk omster på det private ar-
bejdsmarked. I visse relationer havde nye medarbejd ere tavshedspligt og
skulle underskrive en erklæring herom. Tavshedsplig ten var tidligere en føl-
ge af, at de var offentligt ansatte.
Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 5. okt ober 2018 kl. 09.00.
Retten hævet kl. 15.15
OOOoO--
Den 5. oktober 2018 kl. 09.00 blev retten sat af med
Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er
overholdt.
Rettens nr. 15-3660/2018
Politiets nr. SØK-70322-00028-16
Anklagemyndigheden
mod
Navneforbud
fortsat hovedforhandling
var mødt for anklagemyndig -
heden.
Advokat David Neutzsky-Wulff var mødt som beskikket forsvarer.
var mødt og blev gjort bekendt med, at han ikke
havde pligt til at udtale sig.
mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten 0g
vidneansvaret. Da han selv risikerede at blive sigtet; afgav han forklaring
uden vidneansvar efter at han havde erklæret sig villig til at afgive forkla-
ring;
Forklaringen blev lydoptaget 0g er efterfølgende gengivet i retsbogen.
forklarede om forhold 3, at han deltog i turen til England i
april 2012. Han var startet som sælger i 1.januar 2012 Da han star-
tede fik han besked om turen og at det var en del af hans ansvarsområde at
deltage i den. Den var vist allerede planlagt, han husker ikke så meget he -
rom. Det er rigtigt, at og tiltalte fra Post Dan-
mark deltog udover vidnet.
Han er ikke sikker på, hvem der havde bestemt turen og hvem; der skulle
deltage. Han havde primært kontakt til Han havde vist set til-
talte et antal gange på grund af deres fælles interesse for racerbiler. Han hus -
ker ikke, hvem der skulle betale for turen.
Han fik foreholdt mailen fra og med vidnet som
cc, ekstrakten s. 263, hvori skrev, at vidnet var startet som sælger
med ansvar for Post Danmark og derfor skulle være repræsentant
på 'din" Porsche-tur. Vidnet forklarede, at han ikke husker mailen. Han var
lige startet og havde en masse at sætte sig ind i. Han ved ikke; om
havde taget initiativ til turen.
Han blev videre foreholdt sin mail af 3. januar 2012 til eks -
trakten s. 262, og forklarede, at "kunden" er tiltalte, dvs. Post Danmark.
Vidnet vil ikke bestride; at han har sendt mailen af 5.januar 2012 til
hos selv om han ikke husker den. Han kan ikke sige, hvad han
har ment med "et event, som de er blevet lovet? . Han var lige startet og det
må bero på noget, han havde fået at vide om arrangementet; der allerede var
planlagt.
Budgettet for turen, ekstrakten s. 239, er lavet af vidnet. Han husker ikke
hvem der sørgede for flybilletter og hvem; der betalte.
Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han ikke kan sige fra hvornår tiltal -
te kom ind i billedet som deltager på turen: Tiltalte var ikke med på mailkor-
respondancen:
forklarede supplerende, at han efter første retsmøde, hvor han
undrede sig over afvisning af at kende til medarbejderes pri -
vate køb gennem hjemme gennemså gammel mailkorrespondance og
fandt en mailtråd, der viser; at selv har købt privat gennem
Afsluttende dokumentation fandt sted.
Forsvareren gennemgik 808-undersøgelse af 24.juli 2018.
bekræftede oplysningerne 0g afgav supplerende forklaring om
sine personlige forhold.
Sagen blev procederet. Anklager og forsvarer havde inden hovedforhandlin -
gen indgivet hver sit skriftlige indlæg om, hvorvidt tiltalte som ansat i Post
Danmark A/S var i "offentlig tjeneste eller hvervt" og dermed omfattet af
straffelovens $ 144's personkreds.
Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet.
Forsvareren påstod frifindelse; subsidiært rettens mildeste dom.
Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.
Efter votering afsagde retten dom.
Tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion (frifindelse) og reg-
erne om anke.
Retten fastsatte salær på 94.690,00 kr. med tillæg af moms til den be -
skikkede forsvarer, advokat David Neutzsky-Wulff. Salæret betales af stats -
kassen.
Sagen sluttet.
Retten hævet kl. 15.35
|
Retten i Glostrup
Udskrift af retsbogen
Den 4. oktober 2018 kl. 09.00 blev retten sat af <anonym>Dommer 1</anonym> med
<anonym>Domsmand 1</anonym> 0g <anonym>Domsmand 2</anonym>
Retsmødet var offentligt:. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er
overholdt.
Rettens nr. 15-3660/2018
Politiets nr. SØK-70322-00028-16
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr 1</anonym>
Navneforbud
<anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndig -
heden.
Der blev fremlagt anklageskrift af 23. april 2018 med bilag.
Advokat David Neutzsky-Wulff var mødt som beskikket forsvarer.
<anonym>Tiltalte</anonym> var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.
Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Anklageskriftet blev læst op.
Tiltalte nægtede sig skyldig.
Anklageren forelagde sagen. Forsvareren havde adgangen til at supplere.
Der blev afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> 0g vidneforklaring af
<anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> der var
gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret:.
Da <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> havde risiko for selv at blive sigtede, afgav de
forklaring uden vidneansvar efter at de havde erklærede sig villige til at afgi-
ve forklaring.
Forklaringerne blev lydoptaget 0g er efterfølgende gengivet i retsbogen.
<anonym>Tiltalte</anonym> forklarede, at han blev ansat i Post Danmark A/S i 2006 som it-
afdelingsleder med to team under sig. Han havde omkring 40 medarbejdere
under sig. Han fik forevist organisationsdiagram for <anonym>Afdeling 1</anonym>
som han var leder af, ekstrakten s. 385, og forklarede, at det var sådan det
var fra omkring 2009, hvor antallet af medarbejdere var 72. I begyndelsen
var han kun leder af to teams. Fra 2010 og frem til outsourcing i 2012 var
tiltaltes chef <anonym>Vidne 1</anonym> der havde titel af it-driftschef.
Tiltaltes afdeling havde intet at gøre med it-indkøb, men kom med oplysnin -
ger om de tekniske overvejelser; om behov og havde ansvar for it-planlæg-
ning 0g implementering. Alle indkøb foregik i en anden afdeling. Hans af-
deling kunne komme med tekniske anbefalinger om fx hvilke pc' er, der var
brug for og lign.
Han mener, at der blev indkøbt på SKI-aftaler i Danmark. Det var anderle -
des i Sverige.
Foreholdt ekstrakten s. 290, liste fra <anonym>1 AIS</anonym> over kundekontaktpersoner, hvor <anonym>(1 A/S)</anonym>
han under Post Danmark A/S er anført som "decision maker' og med
<anonym>Person 1</anonym> som kontaktperson i <anonym>1 AIS</anonym> forklarede tiltalte; at han kun kunne
komme med tekniske anbefalinger og bestemt ikke kunne afgøre noget selv .
Foreholdt ekstrakten s. 339 og følgende om PostNord, et power point udfær -
diget af <anonym>1 AIS</anonym> i forbindelse med et udbud fra PostNord, 0g særlig s. 343, for-
klarede tiltalte, at han havde et fint forhold til <anonym>Person 1</anonym> hos <anonym>1 A/S</anonym> og til
andre hos <anonym>1 AIS</anonym> på samme måde som han havde et fint forhold til andre le-
verandører af it-ydelser. Tiltalte kunne ikke selv bestille noget, ikke en gang
mindre ting. Hans afdeling havde et lager af standardleverancer; det kunne
fx være håndscannere og mobiltelefoner.
Foreholdt ekstrakten s. 306, en mail af 11.november 2011 fra <anonym>Person 2 (P2)</anonym>
Cisco til <anonym>1 A/S</anonym> med emnet "Haster - " Posten' hvori nævnes at tiltalte
er kommet :tilbage fra ferie og hvori <anonym>P2</anonym> skriver: "Vil I ASAP lave et til-
bud (som vil blive godkendt med det samme) til <anonym>Tiltalte</anonym> på Cisco UCS
Server 2 center løsning inkl. server dkk 2.646.800,- Vi tilpasser konfig
herefter ih.t. aftale med Posten?- Tiltalte forklarede hertil, at det ikke var
noget han kunne godkende; men kun anbefale. Han ved, at man testede no-
get af det nævnte.
Man havde også smartphones; der var noget helt nyt dengang, til afprøvning
og test. Man skulle afklare; om de kunne fungere i forhold til mails og de sy
stemer, Post Danmark havde. Teknikere i hans afdeling testede smartpho -
nes, ligesom de blev afprøvet i andre afdelinger. To medarbejdere i indkøb-
safdelingen tog sig af den økonomiske del, herunder betaling, som han ikke
havde nærmere kendskab til. Efter en periode med tests, gik udstyret nor-
malt tilbage til indkøbsafdelingen eller til leverandøren. En test kunne vare
fra få uger til flere måneder. Hvis man beholdt det testede udstyr; blev det
betalt via indkøbsafdelingen.
<anonym>1 AIS</anonym> var en stor leverandør af it. Man havde kontakt til mange forskellige
hos <anonym>1 AIS</anonym> så som sælgere, teknikere og konsulenter. Det er hans indtryk; at
Post Danmark A/S var en stor kunde hos <anonym>1 AIS</anonym> jf. ekstrakten s. 292 og 294
med en omsætning på ca. 60 mio. kr. Det kan godt passe, at Post Danmark
havde den 16. største omsætning hos <anonym>1 AIS</anonym> Tiltalte har aldrig hjulpet <anonym>1 AIS</anonym> til
at få en ordre eller lign.
Han fik foreholdt ekstrakten s. 358 og følgende; en mail af 10. november
2011, som han sendte til <anonym>Person 1</anonym> og som indeholdt en længere rede -
gørelse over optimeringsmuligheder, herunder potentielle forretningsmulig -
heder . Tiltalte forklarede; at der var tale om tekniske krav til de produkter;
Post Danmark A/S skulle have i forhold til det, Post Danmark A/S allerede
havde. Der var alene tale om tekniske input til <anonym>1 AIS</anonym> der havde kendskab til
hvad der var på markedet. <anonym>1 A/S'</anonym> svar kunne gøre Post Danmark A/S klogere
på mulighederne. Såvel <anonym>1 A/S</anonym> som andre leverandører kunne byde ind med
viden om de tekniske muligheder.
Tiltalte fik foreholdt <anonym>Person 1's</anonym> svar af 11.november 2011 til tiltalte,
ekstrakten s. 357, hvori <anonym>Person 1</anonym> bl.a. skrev "Jeg tager fat i som
er den eneste, jeg deler indhold med ud fra fortroligheds synspunkt" Tiltalte
forklarede, at han ikke ved, hvad <anonym>Person 1</anonym> har ment hermed. Efter
tidspunktet for mailkorrespondancen kan det have haft at gøre med den fore -
stående outsourcing. <anonym>Person 1</anonym> var en sælgertype, hvilket hans sidste
linje, om det skal lykkes det her; er udtryk for.
Tiltalte fik foreholdt en efterfølgende mail af 14. november 2011 fra <anonym>Person 1</anonym>
til tiltalte, ekstrakten s. 363 vedhæftet fil Postens spørgsmål og
svarmatrice 0g omtalt som first draft, tiltaltes svar af 15.november 2011, S.
370, 0g mail af 25. september 2012 med emnet Post DK Citrix fornyelse,
hvori tiltalte oplyste; at som det så ud, ville alt indkøb fremover ske i SE
(Sverige) og bad om, at oplysningen blev behandlet fortroligt. Tiltalte for-
klarede til den sidste mail, at alle indkøb skulle foregå gennem Sverige. Det
var det, han gjorde <anonym>1 AIS</anonym> bekendt med. Efter hans egen vurdering var det en
fortrolig oplysning.
Som han husker det, havde Post Danmark A/S i hans tid ingen særlig politik
med hensyn til gaver og lignende. Der var intet nedskrevet. Han har heller
ikke kunnet finde noget i den mappe, han har omkring sit ansættelsesforhold
i Post Danmark A/S. Det var heller ikke noget, man talte om. Man forholdt
sig til den slags ud fra almindelig sund fornuft. Han har fx, fået mange invi-
tationer og sagt nej til nogen; fx en tur i privat fly for at se på en computer:
Det ville stille ham forkert i forhold til leverandøren. Hvis han var i tvivl,
ville han spørge sin chef, om var i orden; at han deltog. Hvis han tog imod
en invitation til et arrangement eller lign, var der " tiltalte bekendt ikke
krav om, at man skulle informere andre eller indberette det.
Tiltalte fik foreholdt ekstrakten s. 439 440 meddelelse af 2. juli 2010 fra
Post Danmarks HR-chef til samtlige enheder i PDK om beskatning af perso -
nalegoder og PDKs pligt til at indberette til skat. Tiltalte forklarede, at han
ikke husker at have set eller læst meddelelsen.
Han fik videre foreholdt ekstraktens s. 444 og følgende; særlig s. 447, Post -
Nords instruks fra 2015 om eksterne fordele og repræsentation; og forklare -
de, at instruksen er efter hans tid. Han har aldrig hørt om, at noget lignende
var gældende; mens han var ansat.
Han fik videre foreholdt ekstraktens s. 492, svar fra HR-chefen til SØIK,
hvori er anført, at der i 2010-2012 ikke var nogen nedskrevet politik, men
'praksis havde gennem alle årene været, at man ikke deltog i arrangementer
uden fagligt indhold eller modtog andet end beskedne julegaver. Den nye in-
struks i 2015 var således en videreførelse af den praksis, der i forvejen var i
Post Danmark i 2010-2012: Tiltalte fastholdt sin tidligere forklaring. Hvis
man var i tvivl spurgte man sin chef.
Forevist ekstrakten s. 20, et bilag i tiltaltes redegørelse til SØIK, der er frem-
sendt gennem hans forsvarer, forklarede tiltalte; at der er tale en prisliste fra
Samsung, idet man som ansat i Post Danmark A/S havde mulighed for at
købe fx Samsungs produkter til fordelagtige priser. Skiftende prislister 0g
brochurer lå fremme på bordene i gang - 0g fællesarealerne i it-afdelingen;
der holdt til i en bygning for sig. Man kunne også gå ind på producentens
hjemmeside og se flere detaljer.
Spurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at han i slutningen af 2012 forlod
Post Danmark A/S og som led i outsourcing af hele it-driften tiltrådte han
hos AS , en virksomhed der ejes af <anonym>Virksomhed 5</anonym>
Forsvareren henviste til sin ekstrakt s. 9 med tiltaltes ansættelseskontrakt
hos <anonym>4 A/S</anonym> pr. 1. december 2012 med anciennitet fra 24. april 2006.
Tiltalte forklarede videre, at han i Post Danmark A/S ikke opfattede sig som
offentlig ansat, 0g hans kontrakt var en almindelig ansættelseskontrakt på
det private arbejdsmarked, jf. ekstrakten s. 403. Han var heller ikke omfattet
af en offentlig overenskomst. Der var som sagt ingen nedskrevne regler for
modtagelse af gaver og lign. Han har ikke set Personalestyrelsens regler for
god adfærd i det offentlige. Tiltalte havde på et tidspunkt spurgt den øverste
leder af it-afdelingen; om de brochurer; der lå frit fremme, var noget; som
medarbejderne kunne benytte sig af, 0g svaret var ja. Efter fusionen med po-
sten i Sverige kom der en ny chef, <anonym>Person 3</anonym> der sad i Sverige. Ved-
kommende spurgte til en fremsendt faktura; der så ud som om den angik et
privat køb; 0g tiltalte svarede; som det fremgår af ekstrakten s. 26-27, at der
var tale om et privat køb gennem <anonym>1 AIS</anonym> med rabat, der skulle have været af-
regnet mellem den enkelte og <anonym>1 AIS</anonym> Det var sådan det foregik; og det var
helt sædvanligt.
Forhold 1
Tiltalte bekræftede at han har købt det i forholdet nævnte Samsung tv til en
bekendt af sin kone. Han fandt frem til type, mv. via brochure og prisliste
0g sendte en forespørgsel til <anonym>1 AIS</anonym> 0g endte med at købe det gennem <anonym>1 AIS</anonym>
Da hans familie og omgangskreds vidste; at han arbejde med it; var det sæd-
vanligt; at han blev spurgt. Den pris, han fik opgivet af <anonym>1 A/S</anonym> videreformid-
lede han til sin kones bekendte.
Anklageren henviste til ekstraktens s. 63 - 61, mails mellem tiltalte 0g <anonym>1 A/S</anonym>
om tv'et. Tiltalte forklarede, at han havde de priser, han nævnte i mailen til
<anonym>Person 1</anonym> fra de brochurer; der lå i it-afdelingen. <anonym>Person 1</anonym> tilbød
fjernsynet til en pris på 4.000 kr. inkl. moms. Det var en god pris, men det
pågældende produkt var ikke længere så nyt, og det er sædvanligt at priserne
på sådan noget som LD-tv falder. I øvrigt forholdt han sig ikke videre til pri -
sen; da fjernsynet ikke var til ham selv.
Han husker ikke, hvordan leveringen foregik. Han husker således ikke om
han selv hentede det hos <anonym>1 A/S</anonym> eller om <anonym>Person 1</anonym> havde det med ved en
lejlighed. Fakturaen blev betalt af hans kones bekendte, <anonym>P4</anonym> Han videre -
sendte fakturaen til hende, jf. mails i ekstrakten s. 28.
Spurgt af forsvareren tilføjede tiltaltes, at <anonym>P4</anonym> ikke var en person; han selv
kendte.
For så vidt angår en iPhone 4s, forklarede tiltalte; at han havde en iPhone,
der var stillet til rådighed af hans arbejdsplads som arbejdstelefon. Han har
ikke selv bestilt en iPhone gennem <anonym>1 AIS</anonym> Han fik foreholdt ekstrakten s. 86,
87 og 89,mails mellem bl.a. ham og <anonym>Person 1</anonym> Tiltalte forklarede, at
han ikke husker noget i relation til disse mails.
Da han havde en arbejdstelefon; der var betalt af Post Danmark A/S, interes -
serede han sig heller ikke for priser på iPhones.
Han fik forevist faktura af 16.december 2011 på 0 kr. for 2 iPhones med ref.
<anonym>Tiltalte</anonym> ICisco; ekstrakten s. 91,0g forklarede; at han ikke har set fak -
turaen; men vil mene, at den burde være udstedt til Post Danmark, hvis den
angik hans arbejdstelefon. Man kunne godt = efter aftale med indkøbsafde -
lingen overtage en gammel iPhone til privat brug; når man fik en nyere iP -
hone som arbejdstelefon. Han havde vagt 24-7, så han skulle være til at få
fat i. Han har kun haft en iPhone som arbejdstelefon; 0g han har sandsynlig -
vis på den installeret diverse Apps. Han husker ikke de forskellige iPhones,
han har haft. Der har været en del og en gik på et tidspunkt i stykker, hvorpå
han fik den byttet. Den ombyttede telefon blev ikke leveret tilbage.
Anklageren henviste til ekstrakten s. 106, oplysninger indhentet fra Apple.
Anklageren henviste endvidere til s. 125 med oplysninger indhentet hos
TDC. Tiltalte forklarede, at han tog sin arbejdstelefon med til <anonym>4 AIS</anonym> 0g sene-
re blev den overgivet til hans mor, <anonym>Person 5</anonym>
Forsvareren henviste til ekstrakten s. 106, skærmprint med oplysning om to
iPhones med hver sit emei-nummer. Tiltalte forklarede, at det anførte tele -
fonnummer var hans arbejdstelefon i Post Danmark A/S. Da han overgik til
1R
fik han sat et nyt simkort i telefonen; men fortsatte med samme tele -
fon:
Om MacBook air forklarede tiltalte; at han ikke har bestilt en sådan gennem
<anonym>1 AIS</anonym>
Han fik foreholdt mails mellem ham og <anonym>Person 1</anonym> og fra sidstnævnte
til anden ansat i <anonym>1 A/S</anonym> ekstrakten s. 134 og 135, hvor <anonym>Person 1</anonym> den 26.
juli 2012 bad <anonym>Person 6</anonym> <anonym>1 AIS</anonym> lave "et tilbud på en MacBook Air
til 1/2 pris til <anonym>T</anonym> (privat)' Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at han
spurgte til en MacBook 0g også husker, at han fik svar herpå, men han be -
nyttede sig ikke af tilbuddet fra <anonym>Person 1</anonym> selvom det var et godt til-
bud. Han har således ikke fået en MacBook. Han kender ikke noget til faktu-
raen, ekstrakten s. 139. Der var kun tale om en forespørgsel, der aldrig blev
til mere. I hans familie er det kun hans søn, der har en MacBook Air, og den
er ikke købt gennem <anonym>1 AIS</anonym>
Om iPad mini forklarede tiltalte, at han heller ikke har bestilt den. Han ken-
der heller ikke noget til fakturaen; ekstrakten s. 159, der omhandler to iPad
mini til 0 kr. Tiltalte befandt sig tilfældigt på <anonym>Virksomhed 6</anonym> da
<anonym>Person 1</anonym> kom forbi. Han havde iPaden i hånden 0g ville give den til
tiltalte; der afslog. Han havde ikke købt den og ville ikke have den. Tiltalte
havde heller ikke talt eller skrevet med <anonym>Person 1</anonym> om en iPad. Det
endte vist med, at <anonym>Person 1</anonym> gav den til <anonym>Virksomhed 6</anonym>
Forhold 2
Tiltalte forklarede, at han har deltaget i turen sammen <anonym>Person 1</anonym> 0g
<anonym>Person 7</anonym> der var tiltaltes pendant i Sverige 0g sad med samme ansvar -
sområde der, som tiltalte havde i Danmark. De arbejdede tæt sammen 0g
havde et godt samarbejde indenfor it. Turen blev arrangeret for at fremme
samarbejdet 0g som en slags teambuilding. De er begge Porsche-fans 0g
medlemmer af Porscheklubben. Turen gav dem mulighed for at drøfte deres
samarbejde, mv. Det svarede til et kursusforløb 0g var ikke dyrere. Både til-
talte og <anonym>Person 7</anonym> havde hørt om arrangementet i Salzburg 0g ville gerne
deltage i det. Der fløj dertil og boede på det hotel, der fremgår af brochuren i
ekstrakten. Det var et fint hotel. Forplejningen var både på hotellet og ved
banen. Post Danmark A/S ved <anonym>Vidne 1</anonym> var informeret om tiltaltes del-
tagelse.
Anklageren henviste til mails i ekstrakten s. 179- 180 mellem <anonym>Person 1</anonym>
tiltalte og <anonym>Person 7</anonym> <anonym>Person 1 S</anonym> ps "hold turen fortrolig' var
ikke noget han tog sig videre af, da han jo havde en kollega med på turen;
som tiltaltes chef var fuldt bekendt med. Flere kolleger vidste også, at tiltalte
skulle afsted. Tiltalte gik ud fra, at <anonym>1 AIS</anonym> viderefakturerede udgiften til Po-
sten; der skulle betale for tiltalte og <anonym>Person 7</anonym>
Mindre ting som fx en kop kaffe betalte de selv, mens de fik selve turen, ho-
telophold, forplejning og kørslen i Porschebiler betalt.
Det arrangement som <anonym>Person 1</anonym> omtaler i mail af 13. november 2010,
ekstrakten s. 175, var en årlig it-konference; som både tiltalte 0g Person 'lel-
tog 1
Forhold 3
Tiltalte forklarede, at han deltog i turen. Baggrunden var, at <anonym>Vidne 5</anonym>
der var startet i <anonym>2 A/S</anonym> foreslog, at de t0 skulle ud og køre ræs. <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Virksomhed 2 AIS (2 AS)</anonym>
havde kontakten i England. Tiltalte havde lært <anonym>Vidne 5</anonym> at kende
gennem Post Danmarks samarbejde med <anonym>2 AS</anonym> <anonym>Person 1</anonym> der selv er
biltosset; deltog også. Det samme gjorde <anonym>Vidne 3</anonym> der arbejdede for <anonym>Virksomhed 3 A/S (3 A/S)</anonym>
men som tiltalte ikke kendte på forhånd.
Tiltalte mener, at <anonym>Vidne 5</anonym> arrangerede turen og var den; der stod for
det. Porsche har forskellige events, 0g <anonym>Vidne 5</anonym> fandt frem til dette i
Bedford, som de kunne komme til med tog fra London.
Foreholdt mails i ekstrakten s. 172 ~ 173, forklarede tiltalte, at det var sådan
turen forløb. Hele turen var betalt, og de skiftedes til at betale mindre ting
som en kop kaffe og lign. Han mener, at <anonym>Vidne 5</anonym> betalte alle udgifter-
ne. Tiltalte har ikke selv betalt nogen del, selvom det var en privat tur. Det
var ikke noget, han på forhånd havde tænkt nærmere over, hvordan skulle
afregnes . Tiltalte husker ikke; om han havde taget fri for at deltage.
<anonym>Vidne 1</anonym> forklarede, at han har været ansat som it-driftschef i Post
Danmark A/S fra 2010 til 2012. Han var i den periode chef for <anonym>Tiltalte</anonym>
Afdelingen havde ikke noget at gøre med indkøb; men kom med de tekniske
specifikationer 0g anbefalinger, når der skulle anskaffes it-udstyr; mv.
<anonym>1 AIS</anonym> var en storleverandør af it til Post Danmark A/S. Vidnet havde kontak-
ter til <anonym>1 AIS</anonym> bl.a. til <anonym>Person 1</anonym> der var salgsdirektør, 0g til forskellige
andre salgsmedarbejdere.
Der var ingen regler, hverken nedskrevne eller andet, om modtagelse af ga-
ver eller om indkøb til privat brug hos leverandører. Det var heller ikke no-
get man talte om, hvordan man skulle forholde sig til. Det skete vist; at me-
darbejdere købte rent privat gennem <anonym>1 AIS</anonym>
Vidnet fik forevist ekstrakten s. 20, liste over Samsung produkter; og forkla-
rede, at han ikke mener at have set den før. Den siger ham ikke umiddelbart
noget.
Han blev gjort bekendt med tiltaltes forklaring herom og fik forevist; eks-
traktens s. 31, Samsung personaletilbud på AV-produkter; og forklarede, at
det heller ikke siger ham noget. Han kan ikke huske; om han har set det før,
men det ligger jo også mange år tilbage. Det forekom; at medarbejderne
købte privat hos en leverandør, men han kan ikke sige, hvor udbredt det var.
Om de to rejser i forhold 2 og 3 forklarede han, at han har prøvet at huske
tilbage; men ikke husker, om han har givet accept på de to rejser eller en af
dem. Han kan svagt huske; at der var noget. Det han husker er, at han har gi-
vet tilladelse til såkaldte referenceture, der var besøg hos fx en leverandør
eller producent for at få vist et bestemt produkt eller en bestemt it-løsning.
Den slags ture havde bl.a. til formål at sikre sig, at produktet kunne, hvad
producent eller leverandør lovede. Der var ikke kutyme for at deltage i andre
leverandørbetalte rejser.
Han ved ikke noget med sikkerhed om turen til Bedford. Han kender hver -
ken <anonym>Vidne 5</anonym> eller <anonym>Vidne 3</anonym> Han husker ikke noget om et Porsche
arrangement.
Besøg hos leverandør / producent betaltes enten af denne eller af Post Dan-
mark. Der kunne også være en opdeling af udgiften mellem dem.
Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet; at det som sagt skete, at medarbejdere
købte privat hos en leverandør. Han mener, at det var noget; som personale -
foreningen formidlede. Man havde vist et katalog med forskellige produkter;
og lign. Køb herigennem med rabat var helt sædvanligt. Han bekræftede, at
flere it-medarbejdere deltog i årlige it-konferencer, herunder i udlandet. Han
tror; at tiltalte deltog et af årene i perioden 2010 = 2012. Indholdet var stort
set det samme år for år. Han går ud fra, at Post Danmark betalte for deltagel -
sen. Tiltalte deltog også ide føromtalte referenceture til fx en leverandør.
Han mener, at Post Danmark som udgangspunkt fik regning for en ansats
deltagelse i den slags ture, der havde et fagligt formål og ikke var usædvan-
lige.
<anonym>Person 7</anonym> havde i Sverige en funktion; der svarede til tiltaltes i Danmark;
men der var ret forskellig tilgang til tingene i de to lande, både inden for
drift og udvikling. De to forskellige kulturer skulle tilpasses hinanden. I for-
bindelse med fusionen skulle der også tages stilling til, om it-driften skulle
outsources. Resultatet blev, at der kun skete outsourcing i Danmark, 0g at
tiltalte og flere medarbejdere overgik til <anonym>JS</anonym> 1 slutningen af 2012 som led i
en virksomhedsoverdragelse.
<anonym>Vidne 2</anonym> forklarede om forhold 3, at han er ansat i <anonym>2 A/S</anonym> med ansvar for
forhandlere 0g marketing. Han har ikke egne kunder. <anonym>2 AS</anonym> havde et sam-
arbejde med <anonym>1 A/S</anonym> og med Post Danmark A/S, der købte <anonym>2 A/S'</anonym> produkter
gennem <anonym>1 AIS</anonym> <anonym>3 AS</anonym> fungerede som mellemled mellem <anonym>2 AS</anonym> 0g <anonym>1 AIS</anonym>
Vidnet deltog ikke selv i turen til Bedford i England og kan derfor ikke sige,
om den havde et fagligt indhold. <anonym>3 AS</anonym> havde udlæg for turudgifter, som
vidnet skulle sørge for blev betalt. Han formoder, at <anonym>3 AS</anonym> havde sørget for
flybilletter. Aftalen var, at <anonym>2 AS</anonym> skulle betale for dem. Aftalen var indgået
med en sælger, der havde Post Danmark som sit ansvarsområde.
Vidnet har været med til at planlægge turen, og går ud fra, at den formentlig
oprinedlig var planlagt af <anonym>Person 1</anonym> der stod for <anonym>1 AIS'</anonym> salg til Post
Danmark. Vidnet kender <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> var
en kollega i <anonym>2 A/S</anonym>
Vidnet fik foreholdt mails august 2011 mellem vidnet og <anonym>Person 1</anonym> om
forholdet Post Danmark og omtalen af en tur, hvor der skal brændes benzin
af. Vidnet bekræftede; at det var noget; han og <anonym>Person 1</anonym> havde talt om_
Der var lavet en aftale mellem <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0 <anonym>Vidne 5</anonym>
om en tur til England. Vidnet spurgte til turen, fordi han skulle stå for det
økonomiske og udgifternes afholdelse. I mailen omtalte vidnet i øvrigt <anonym>1 AIS'</anonym>
kundeforhold til Post Danmark. <anonym>1 A/S</anonym> var leverandør på en eller flere SKI-af -
taler. En SKI-aftale kan omfatte flere forskellige varer og flere forskellige
leverandører.
Vidnet ved ikke, hvor mange der skulle med på turen til Bedford.
Foreholdt mail af 28. november 2011 fra vidnet til <anonym>Person 1</anonym> med emne
"Så har jeg skaffet lidt gysser" ekstrakten s. 261, forklarede vidnet, at han
havde skaffet noget finansiering. Han ved ikke; om det dækkede alle udgif-
ter, da han jo ikke selv var med på turen.
Det var <anonym>Person 1's</anonym> ide, at <anonym>Vidne 5</anonym> der lige var startet i <anonym>2 AS</anonym>
skulle med på turen 0g ham der foreslog en Porschetur, jf. mail af 2. januar
2012, ekstrakt s. 263.
Foreholdt budget for turen og mail fra <anonym>Vidne 5</anonym> til vidnet den 31.januar
2012, ekstrakt s. 239 og 238, forklarede vidnet, at budgettet viste det beløb,
som vidnet skulle sørge for var til rådighed for arrangementet. <anonym>Person 8</anonym>
der omtales i <anonym>Vidne 5's</anonym> mail, var ansat hos <anonym>3 AS</anonym> Vidnet ved ikke
hvem; der sørgede for bookning af hotel, mv.
Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han ikke har haft kontakt med tiltal-
te, der heller ikke var cc på mails . Tiltalte deltog ikke i planlægningen:
<anonym>Vidne 5</anonym> var startet som sælger i <anonym>2 AS</anonym> 1.januar 2012. Vidnet husker
ikke; hvor langt planlægningen var, før han startede. <anonym>Vidne 5</anonym> havde an-
svaret for et antal kunder; herunder Post Danmark A/S
<anonym>Vidne 3</anonym> forklarede om forhold 3, at han er ansat i <anonym>3 AIS</anonym> der har aftale
med <anonym>2 AS</anonym> 0g er distributør for <anonym>2 AS</anonym> <anonym>1 AIS</anonym> købte <anonym>2 AIS'</anonym> produkter
gennem <anonym>3 AS</anonym>
Vidnet deltog i turen til Bedford. Han var blevet spurgt af sin chef, om han
havde lyst til at deltage. Turen havde ikke noget særligt formål, andet end at
køre ræs. Han ved ikke noget om, hvordan arrangementet var kommet i
stand. Turen omfattede også hotelophold i London og forplejning de dage,
de var afsted. Vidnet sørgede for køb af flybilletterne. De blev betalt af mar-
ketingsafdelingen. Vidnet havde ikke noget at gøre med planlægningen i øv-
rigt. Han ved ikke, hvem der i sidste ende skulle betale for turen.
Vidnet kendte kun <anonym>Vidne 5</anonym> på forhånd, ikke de to andre deltagere; som
han heller ikke har haft noget at gøre med efterfølgende. Den første dag ind-
logerede de sig på hotellet i London. Den følgende dag kørte de med tog til
Bedford, hvor de kørte ræs i forskellige biltyper, hvorpå de tog tilbage til
London med tog 0g overnattede på hotellet. Den tredje dag skulle de flyve
hjem; men havde tid til shopping i London; før flyet gik.
Efter turene udvekslet vidnet mails og billeder med de andre turdeltagere.
Foreholdt faktura fra Palmer Sport, ekstrakten s. 245, forklarede vidnet; at
den er stilet til PP Vista, der ejes af <anonym>3 AIS</anonym> og bl.a. tager sig marketing.
Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han som sagt kendte <anonym>Vidne 5</anonym>
fra <anonym>2 AS</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> var med i planlægningen; idet han kendte eller
havde hørt om sted og personer, fordi han selv kørte racerbiler.
<anonym>Vidne 4</anonym> forklarede, at han var og stadig er HR-chef i Post Dan-
mark A/S, den danske del af PostNord. Som HR-chef har han det overordne -
de ansvar for løn; overenskomstvilkår mv. for alle ansatte i Post Danmark
A/S. Herunder falder også virksomhedens forskellige politikker på persona -
leområdet.
Vidnet har således forfattet meddelelsen fra juli 2010 til samtlige ansatte om
gaver, der skal indberettes til skat af arbejdsgiveren; hvis de har en værdi
over en bagatelgrænse på 50-75 kr. Der var ikke nogen nedskrevet politik
om modtagelse af gaver 0g lign. fra fx leverandører. Deltagelse i arrange -
menter eller rejser forudsatte; at de havde et fagligt indhold Det var noget
der ofte blev italesat, men det var ikke nedfældet. Cheferne i de forskellige
afdelinger havde til opgave at informere nye ansatte herom. Det var vidnets
indtryk, at cheferne også sørgede for at give denne information.
De ansatte måtte ikke modtage gaver fra leverandører, bortset fra beskedne
lejlighedsgaver. Rejser betalt eller arrangeret af en leverandør skulle have
faglig relevans. Ellers måtte man ikke deltage. Normalt blev opholdet 0g of -
te hele turudgiften betalt af Post Danmark, mens fx konferenceudgifter blev
betalt af leverandør. Arbejdsgangen var sådan; at medarbejderens deltagelse
skulle være godkendt af vedkommendes chef. Leverandørbetaling skulle ik -
ke nødvendigvis forelægges, men det var normalt at informere chefen og i
øvrigt forholde sig ud fra almindelig sund fornuft.
Vidnet kender ikke til, at medarbejdere har modtaget it-udstyr privat fra
<anonym>1 AIS</anonym> uden betaling eller med klækkelig rabat. Der forekom ikke rabataftaler
for medarbejderne hos en leverandør til Post Danmark.
Vidnet har som sagt forfattet meddelelsen til samtlige ansatte fra juli 2010,
ekstrakten s. 439. Baggrunden var, at skat havde ændret reglerne for beskat -
ning af arbejdsgiverbetalte goder 0g for modtagelse af gaver. Hvis en medar-
bejder modtog en gave fra fx en leverandør til mere end 75 kr., skulle chefen
informeres, således at det sikredes, at arbejdsgiverens pligt til at indberette
det til skat blev overholdt. De gaver, der typisk blev givet; var julegaver til
mindre værdi, der ikke var skattepligtige. Vidnet bekendt forekom der ikke
større gaver eller køb med meget store rabatter.
Vidnet har ikke set prislisten fra Samsung før, ekstrakten s. 20. Den siger
ham ikke umiddelbart noget. Han blev gjort bekendt med tiltaltes forklaring
herom 0g udtalte, at det var nyt for ham. Han har i forbindelse med SØIKs
forespørgsler talt med et antal medarbejdere fra it-afdelingen; der var ansat
samtidig med tiltalte, 0g de har heller ikke haft viden om private køb gen-
nem <anonym>1 A/S</anonym>
For så vidt angår de to ture i forhold 2 og 3, har Post Danmark A/S ikke
kunnet finde noget skriftligt som fx mails med accept af tiltaltes deltagelse
som ansat i Post Danmark. Post Danmark har heller ikke modtaget fakturaer
eller andet. Hvis turene skulle have relevans for Post Danmark, skulle der
have været et fagligt indhold.
Vidnet har ikke kendskab til, at ansatte i Post Danmark skulle have fået gra-
tis it-udstyr eller smartphones stillet rådighed arbejdsmæssigt af <anonym>1 A/S</anonym> Ind-
køb foregår på den måde, at der afgives bestilling, der attesteres af en anden
medarbejder, hvorpå de går til indkøbsafdeling. Ved modtagelse af varen; er
der igen en, der attesterer modtagelse 0g en, der attesterer til betaling. Gen-
stande, der udleveres til arbejdsmæssig brug, betales af Post Danmark. Når
Post Danmark indkøbte fx iPhones som arbejdstelefon til medarbejdere, var
det altid med simkort og telefonnummeret var registreret til Post Danmark.
Forevist faktura, ekstrakten s. 91 forklarede vidnet; at den ikke ligner de fak-
turaer, der normalt sendes til Post Danmark. Fakturaen indeholder fx ikke
noget beløb til betaling . Udstyr; fx iPhones til test; betales også af Post Dan-
mark. Fakturaerne vil normalt se ud som fakturaen i ekstrakt 2, s. 33.
Side 12/15
{DOK_NR}PostNords instruks om eksterne fordele og repræsent ation fra 2015 er lavet
på koncernniveau. De svarer til hvad der tidligere var gældende, men ikke
nedskrevet. Inden da havde man nogle retningslinjer , der svarede hertil, men
de var meget upræcise med hensyn til gaver, jf. vid net svar til SØIK, eks-
trakten s. 411. De gik mere den anden vej, dvs. hvi lke udgifter og i hvilken
størrelsesorden man kunne afholde som chef.
Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han har talt med tre navngivne per-
soner i Post Danmark, der dengang sad med it, om ti dligere praksis og har
ikke kunnet få tiltaltes forklaring bekræftet. Vidn et godkender ikke fakturaer
i andre afdelinger, men attesterer dagligt omkring 10 fakturaer til HR-afde-
lingen.
I 2010-2012 kom han ikke dagligt i it-afdelingen, m en var ind i mellem til
møder der. Han havde ikke kendskab til, at der i no gle afdelinger var kutyme
for at modtage større gaver til fx jul. Han baserer sit kendskab ud fra møder
og samtaler med personalechefer fra de forskellige afdelinger. Han ville og-
så have vidst det, hvis han afdeling blev bedt om a t indberette gaver til stør-
re værdi til skat.
Man havde en personaleforening, der så vidt han hus ker, havde indgået visse
rabataftaler med forretninger, men ingen på it-områ det.
Det er hans indtryk, at retningslinjerne blev fulgt , selvom de ikke var ned-
skrevne. Der var en god dømmekraft og tilbageholden hed, der gjorde, at der
ikke var et behov for skriftlige regler. Der har ik ke været sager eller lign.,
der gav anledning til kritik.
Instruksen fra 2015 svarer til, hvad der i forvejen var gældende og nedskre-
vet i Sverige. Som sagt mener han ikke, at den inde holder ændringer i for-
hold til, hvad der tidligere var gældende og blev f ulgt ud fra almindelig sund
fornuft i Post Danmark. Måske er der sket nogle få præciseringer.
Post Danmark blev i 2002 omdannet til et aktieselsk ab, der overtog drift mv
fra den tidligere offentlige ejede virksomhed. Det betød, at de ansatte heref-
ter blev ansat på ansættelseskontrakter og overensk omster på det private ar-
bejdsmarked. I visse relationer havde nye medarbejd ere tavshedspligt og
skulle underskrive en erklæring herom. Tavshedsplig ten var tidligere en føl-
ge af, at de var offentligt ansatte.
Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 5. okt ober 2018 kl. 09.00.
Retten hævet kl. 15.15
<anonym>Dommer 1</anonym>
OOOoO--
Den 5. oktober 2018 kl. 09.00 blev retten sat af <anonym>Dommer 1</anonym> med
<anonym>Domsmand 1</anonym> 0g <anonym>Domsmand 2</anonym>
Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens 88 66, stk. 2, 0g 91 er
overholdt.
Rettens nr. 15-3660/2018
Politiets nr. SØK-70322-00028-16
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr 1</anonym>
Navneforbud
fortsat hovedforhandling
<anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndig -
heden.
Advokat David Neutzsky-Wulff var mødt som beskikket forsvarer.
<anonym>Tiltalte</anonym> var mødt og blev gjort bekendt med, at han ikke
havde pligt til at udtale sig.
<anonym>Vidne 5</anonym> mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten 0g
vidneansvaret. Da han selv risikerede at blive sigtet; afgav han forklaring
uden vidneansvar efter at han havde erklæret sig villig til at afgive forkla-
ring;
Forklaringen blev lydoptaget 0g er efterfølgende gengivet i retsbogen.
<anonym>Vidne 5</anonym> forklarede om forhold 3, at han deltog i turen til England i
april 2012. Han var startet som sælger i <anonym>2 A/S</anonym> 1.januar 2012 Da han star-
tede fik han besked om turen og at det var en del af hans ansvarsområde at
deltage i den. Den var vist allerede planlagt, han husker ikke så meget he -
rom. Det er rigtigt, at <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Person 1</anonym> og tiltalte fra Post Dan-
mark deltog udover vidnet.
Han er ikke sikker på, hvem der havde bestemt turen og hvem; der skulle
deltage. Han havde primært kontakt til <anonym>Vidne 3</anonym> Han havde vist set til-
talte et antal gange på grund af deres fælles interesse for racerbiler. Han hus -
ker ikke, hvem der skulle betale for turen.
Han fik foreholdt mailen fra <anonym>Vidne 2</anonym> til <anonym>Person 1</anonym> og med vidnet som
cc, ekstrakten s. 263, hvori <anonym>Vidne 2</anonym> skrev, at vidnet var startet som sælger
med ansvar for Post Danmark og derfor skulle være <anonym>2 A/S'</anonym> repræsentant
på 'din" Porsche-tur. Vidnet forklarede, at han ikke husker mailen. Han var
lige startet og havde en masse at sætte sig ind i. Han ved ikke; om <anonym>Person 1</anonym>
havde taget initiativ til turen.
Han blev videre foreholdt sin mail af 3. januar 2012 til <anonym>Person 1</anonym> eks -
trakten s. 262, og forklarede, at "kunden" er tiltalte, dvs. Post Danmark.
Vidnet vil ikke bestride; at han har sendt mailen af 5.januar 2012 til <anonym>Person 8</anonym>
hos <anonym>3 AIS</anonym> selv om han ikke husker den. Han kan ikke sige, hvad han
har ment med "et event, som de er blevet lovet? . Han var lige startet og det
må bero på noget, han havde fået at vide om arrangementet; der allerede var
planlagt.
Budgettet for turen, ekstrakten s. 239, er lavet af vidnet. Han husker ikke
hvem der sørgede for flybilletter og hvem; der betalte.
Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han ikke kan sige fra hvornår tiltal -
te kom ind i billedet som deltager på turen: Tiltalte var ikke med på mailkor-
respondancen:
<anonym>Tiltalte</anonym> forklarede supplerende, at han efter første retsmøde, hvor han
undrede sig over <anonym>Vidne 1 S</anonym> afvisning af at kende til medarbejderes pri -
vate køb gennem <anonym>1 AIS</anonym> hjemme gennemså gammel mailkorrespondance og
fandt en mailtråd, der viser; at <anonym>Vidne 1</anonym> selv har købt privat gennem
<anonym>1 AIS</anonym>
Afsluttende dokumentation fandt sted.
Forsvareren gennemgik 808-undersøgelse af 24.juli 2018.
<anonym>Tiltalte</anonym> bekræftede oplysningerne 0g afgav supplerende forklaring om
sine personlige forhold.
Sagen blev procederet. Anklager og forsvarer havde inden hovedforhandlin -
gen indgivet hver sit skriftlige indlæg om, hvorvidt tiltalte som ansat i Post
Danmark A/S var i "offentlig tjeneste eller hvervt" og dermed omfattet af
straffelovens $ 144's personkreds.
Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet.
Forsvareren påstod frifindelse; subsidiært rettens mildeste dom.
Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.
Efter votering afsagde retten dom.
Tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion (frifindelse) og reg-
erne om anke.
Retten fastsatte salær på 94.690,00 kr. med tillæg af moms til den be -
skikkede forsvarer, advokat David Neutzsky-Wulff. Salæret betales af stats -
kassen.
Sagen sluttet.
Retten hævet kl. 15.35
<anonym>Dommer 1</anonym>
| 32,749 | 37,927 |
||||||
999
|
Byrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling ændres, således at arrestanterne skal varetægtsfængsles med frist
|
Afgørelse
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-1723/2016-OLR
|
Grundlovssag
|
2. instans
|
3554/22
|
Efterforskning og straffeproces;
Formueforbrydelser;
Udlændinge;
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 1.juli 2016 kl. 09.30 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde i retsbygningen, Bred -
gade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Ole Dybdahl, Peter Thønnings og Lise Leth-
Nissen (kst.) førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges mundtlig forhandling:
24. afd. kære nr. S-1723-16 og S-1739-16:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Peter Trudsø, besk.)
(advokat Mai-Brit Storm Thygesen; besk.)
(advokat Mie Sønder Koch, besk.)
For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten i København ved anklagerne E
0g
Som beskikket forsvarer for mødte advokat Peter Trudsø.
Som beskikket forsvarer for mødte advokat Mai-Brit Storm
Thygesen ved advokat Peter Trudsø.
Som beskikket forsvarer for mødte advokat Mie Sønder Koch
ved advokat Peter Trudsø.
Som tolk var mødt
De kærende var fremstillet.
har kæret Frederiksberg Rets kendelse af 21.juni 2016 (232/2016), hvorved varetægts -
fængslingen blev forlænget, indtil der er afsagt dom i sagen med påstand om principalt
løsladelse; subsidiært at der alene burde være sket yderligere varetægtsfængsling i 4 uger.
Advokat Peter Trudsø har på vegne af kæret Retten på
Frederiksbergs beslutning af 14. juni 2016 om sagens berammelse.
Der fremlagdes retsbogsudskrift af 14. 0g 21.juni 2016 fra Frederiksberg Ret,
indeholdende de kærede afgørelser, samt rettens fremsendelsesbreve af 21. og 22. juni
2016.
De modtagne bilag var til stede.
Anklageren oplæste de kærede kendelser og forelagde kæresagen under fornøden
dokumentation.
Forsvareren havde lejlighed til at supplere forelæggelsen.
Anklageren oplyste vedrørende forløbet af berammelsesretsmødet den 14. juni 2016, at det
ved retsmødet blev oplyst; at Retten på Frederiksberg til sagens hovedforhandling råder
over to retssale af fornøden størrelse og med behørige sikkerhedsfaciliteter, men at disse i
vidt omfang allerede var optaget i efteråret 2016. Hertil kom; at flere af de beskikkede
forsvarere ligeledes var optaget i dele af efteråret 2016.
- 3 -
Kære sagerne procederedes.
Anklagemyndigheden anførte blandt andet, at mistankegrundlaget for de tre kæren de
udgøres af 7 forhold af indbrud, herunder 2 forsøg, alle opregnet i retsbogen for
grundlovsfo rhøret den 7. januar 2016, dog at det i den oprindelige sigtelse angivne forhold
6 senere er udgået. Disse 7 forhold omhandler tyverier af koster til en samlet værdi af cirka
150.000 kr. Der blev den 6. juni 2016 indleveret anklageskrift i sagen med blandt andet
tiltale for 20 forhold af indbrudstyveri og 12 øvrige forhold af tyveri samt forhold
vedrørende hæleri, men de nye forhold har ikke indgået ved rettens a fgørelser om
varetægtsfængsling. Anklageren anførte , at en forventet sanktion for de 7 forhold ville
være fængsel i 1 år og 6 måneder. Der er ikke grundlag for at omgøre afgørelsen om
berammelse.
Forsvareren anførte blandt andet, at hovedsynspunktet under kæren er , at fængsling til dom
er uproportionalt, men at de kærende fortsat bestrider, at der er mistankegrundlag
vedrørende de 7 forhold – i det omfang der ikke er tale om erkendte forhold – og at de
kærende bør løslades eller i hvert fald alene burde væ re fængsle t med en frist på 4 uger
med henblik på at afdække mulighederne for tidligere berammelse. Selv hvis
anklagemyndighedens prognose for forventet straf vedrørende de forhold, som indgår i
mistankegrundlaget , lægges til grund, vil der med den behørig e hensyntagen til
udlændinges adgang til prøveløsladelse efter halv tid alene blive tale om afsoning i 9
måneder, hvorfor domsafsigelse i december 2016 på det foreliggende grundlag åbenbart vil
være i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3. Hensynet til d e tiltalte tilsiger, at retten bør
udfolde dokumenterbare bestræbelser på tidligere berammelse og herunder overveje
afbeskikkelse af ”travle ” forsvarere.
De kærende havde lejlighed til at udtale sig.
Retten optog sagerne til kendelse, der vil blive afsa gt og meddelt parterne senere d.d.
De mødte aftrådte kl. 1 0.45.
------------------------
Efter votering afsagdes kl. 13.30 vedrørende
og sålydende
kendelse :
Byrettens afgørelse og begrundelse vedrørende mistankegrundlaget tiltrædes, dog at det
som forhold 6 i kendelsen af 7.januar 2016 angivne forhold er opgivet af anklagemyndig -
heden.
Landsretten tiltræder endvidere byrettens afgørelse om og begrundelse for, at betingelserne
for varetægtsfængsling i medfør retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1, nr. 20g nr. 3, er op-
fyldt.
Når henses til, at mistankegrundlaget for varetægtsfængslingen af de kærende udgøres af 7
forhold af indbrud i villa; heraf 2 forsøg, med koster af samlet værdi på cirka 150.000 kr.
at de kærende efter det oplyste ikke tidligere er straffet af betydning for sagen; at anklage-
myndigheden finder, at den rette sanktion for de 7 forhold vil være fængsel i niveauet 1 år
og 6 måneder, 0g at de tiltalte kan påregne prøveløsladelse efter at have udstået 1/2 eller
7/12 af den fulde afsoningstid, finder landsretten; at varetægtsfængsling frem til dom i de-
cember 2016 vil være i strid med retsplejelovens 8 762, stk. 3
Landsretten finder på denne baggrund, at der bør fastsættes en frist for varetægtsfængslin -
gen på 4 uger til udløb den 19.juli 2016.
På denne baggrund og da der er udestående spørgsmål vedrørende sagens videre forløb og
tilrettelæggelse; finder landsretten; at der ikke er grundlag for at tage stilling til kæren af
beslutningen om berammelse.
Thi b e stemme s :
Byrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling ændres; således at
skal være
varetægtsfængslet med frist til den 19.juli 2016.
Retten hævet.
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 1.juli 2016 kl. 09.30 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde i retsbygningen, Bred -
gade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Ole Dybdahl, Peter Thønnings og Lise Leth-
Nissen (kst.) førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges mundtlig forhandling:
24. afd. kære nr. S-1723-16 og S-1739-16:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Sigtede 5</anonym>
<anonym>CPR. nr. 5</anonym>
(advokat Peter Trudsø, besk.)
<anonym>Sigtede 2</anonym>
<anonym>CPR. nr 2</anonym>
(advokat Mai-Brit Storm Thygesen; besk.)
<anonym>Sigtede 1</anonym>
<anonym>CPR nr 1</anonym>
(advokat Mie Sønder Koch, besk.)
For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten i København ved anklagerne E <anonym>Inklager c</anonym>
0g <anonym>Anklager 1</anonym>
Som beskikket forsvarer for <anonym>Sigtede 5</anonym> mødte advokat Peter Trudsø.
Som beskikket forsvarer for <anonym>Sigtede 2</anonym> mødte advokat Mai-Brit Storm
Thygesen ved advokat Peter Trudsø.
Som beskikket forsvarer for <anonym>Sigtede 1</anonym> mødte advokat Mie Sønder Koch
ved advokat Peter Trudsø.
Som tolk var mødt <anonym>Tolk 1</anonym>
De kærende var fremstillet.
<anonym>Sigtede 5</anonym> <anonym>Sigtede 2</anonym> 0g <anonym>Sigtede 1</anonym>
har kæret Frederiksberg Rets kendelse af 21.juni 2016 (232/2016), hvorved varetægts -
fængslingen blev forlænget, indtil der er afsagt dom i sagen med påstand om principalt
løsladelse; subsidiært at der alene burde være sket yderligere varetægtsfængsling i 4 uger.
Advokat Peter Trudsø har på vegne af <anonym>Sigtede 5</anonym> kæret Retten på
Frederiksbergs beslutning af 14. juni 2016 om sagens berammelse.
Der fremlagdes retsbogsudskrift af 14. 0g 21.juni 2016 fra Frederiksberg Ret,
indeholdende de kærede afgørelser, samt rettens fremsendelsesbreve af 21. og 22. juni
2016.
De modtagne bilag var til stede.
Anklageren oplæste de kærede kendelser og forelagde kæresagen under fornøden
dokumentation.
Forsvareren havde lejlighed til at supplere forelæggelsen.
Anklageren oplyste vedrørende forløbet af berammelsesretsmødet den 14. juni 2016, at det
ved retsmødet blev oplyst; at Retten på Frederiksberg til sagens hovedforhandling råder
over to retssale af fornøden størrelse og med behørige sikkerhedsfaciliteter, men at disse i
vidt omfang allerede var optaget i efteråret 2016. Hertil kom; at flere af de beskikkede
forsvarere ligeledes var optaget i dele af efteråret 2016.
- 3 -
Kære sagerne procederedes.
Anklagemyndigheden anførte blandt andet, at mistankegrundlaget for de tre kæren de
udgøres af 7 forhold af indbrud, herunder 2 forsøg, alle opregnet i retsbogen for
grundlovsfo rhøret den 7. januar 2016, dog at det i den oprindelige sigtelse angivne forhold
6 senere er udgået. Disse 7 forhold omhandler tyverier af koster til en samlet værdi af cirka
150.000 kr. Der blev den 6. juni 2016 indleveret anklageskrift i sagen med blandt andet
tiltale for 20 forhold af indbrudstyveri og 12 øvrige forhold af tyveri samt forhold
vedrørende hæleri, men de nye forhold har ikke indgået ved rettens a fgørelser om
varetægtsfængsling. Anklageren anførte , at en forventet sanktion for de 7 forhold ville
være fængsel i 1 år og 6 måneder. Der er ikke grundlag for at omgøre afgørelsen om
berammelse.
Forsvareren anførte blandt andet, at hovedsynspunktet under kæren er , at fængsling til dom
er uproportionalt, men at de kærende fortsat bestrider, at der er mistankegrundlag
vedrørende de 7 forhold – i det omfang der ikke er tale om erkendte forhold – og at de
kærende bør løslades eller i hvert fald alene burde væ re fængsle t med en frist på 4 uger
med henblik på at afdække mulighederne for tidligere berammelse. Selv hvis
anklagemyndighedens prognose for forventet straf vedrørende de forhold, som indgår i
mistankegrundlaget , lægges til grund, vil der med den behørig e hensyntagen til
udlændinges adgang til prøveløsladelse efter halv tid alene blive tale om afsoning i 9
måneder, hvorfor domsafsigelse i december 2016 på det foreliggende grundlag åbenbart vil
være i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3. Hensynet til d e tiltalte tilsiger, at retten bør
udfolde dokumenterbare bestræbelser på tidligere berammelse og herunder overveje
afbeskikkelse af ”travle ” forsvarere.
De kærende havde lejlighed til at udtale sig.
Retten optog sagerne til kendelse, der vil blive afsa gt og meddelt parterne senere d.d.
De mødte aftrådte kl. 1 0.45.
------------------------
Efter votering afsagdes kl. 13.30 vedrørende <anonym>Sigtede 5</anonym> <anonym>Sigtede 2</anonym>
og <anonym>Sigtede 1</anonym> sålydende
kendelse :
Byrettens afgørelse og begrundelse vedrørende mistankegrundlaget tiltrædes, dog at det
som forhold 6 i kendelsen af 7.januar 2016 angivne forhold er opgivet af anklagemyndig -
heden.
Landsretten tiltræder endvidere byrettens afgørelse om og begrundelse for, at betingelserne
for varetægtsfængsling i medfør retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1, nr. 20g nr. 3, er op-
fyldt.
Når henses til, at mistankegrundlaget for varetægtsfængslingen af de kærende udgøres af 7
forhold af indbrud i villa; heraf 2 forsøg, med koster af samlet værdi på cirka 150.000 kr.
at de kærende efter det oplyste ikke tidligere er straffet af betydning for sagen; at anklage-
myndigheden finder, at den rette sanktion for de 7 forhold vil være fængsel i niveauet 1 år
og 6 måneder, 0g at de tiltalte kan påregne prøveløsladelse efter at have udstået 1/2 eller
7/12 af den fulde afsoningstid, finder landsretten; at varetægtsfængsling frem til dom i de-
cember 2016 vil være i strid med retsplejelovens 8 762, stk. 3
Landsretten finder på denne baggrund, at der bør fastsættes en frist for varetægtsfængslin -
gen på 4 uger til udløb den 19.juli 2016.
På denne baggrund og da der er udestående spørgsmål vedrørende sagens videre forløb og
tilrettelæggelse; finder landsretten; at der ikke er grundlag for at tage stilling til kæren af
beslutningen om berammelse.
Thi b e stemme s :
Byrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling ændres; således at <anonym>Sigtede 5</anonym>
<anonym>Sigtede 2</anonym> 0g <anonym>Sigtede 1</anonym> skal være
varetægtsfængslet med frist til den 19.juli 2016.
Retten hævet.
| 5,671 | 6,252 |
|||||||
1000
|
Varetægtsfængsling af arrestanter forlænges indtil dom
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten på Frederiksberg
|
SS-232/2016-FRB
|
Grundlovssag
|
1. instans
|
3551/22
|
Efterforskning og straffeproces;
Formueforbrydelser;
Udlændinge;
|
Nej
|
0100-75211-00008-16
|
Retten på Frederiksberg
Udskrift af retsbogen
Den 21.juni 2016 kl. 14.30 blev retten sat i retssal 101 af
Protokolfører var
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 232/2016
Politiets nr. Be 0100-75211-00008-16
Anklagemyndigheden
mod
0g
mødte for anklagemyndigheden.
Der fremlagdes forlængerrapport.
Sagens øvrige akter var til stede.
Som spansk tolk fungerede
Advokat Karoline Normann var mødt som beskikket forsvarer for arrestan-
ten
Advokat Knud Vedelsby var mødt som beskikket forsvarer for arrestanten
Advokat Mai-Brit Storm Thygesen var mødt som beskikket forsvarer for ar-
restanten
Advokat Peter Trudsø var mødt som beskikket forsvarer for
Kl. 14.30 fremstilledes arrestanterne
der be -
kræftede deres navne og fødselsdata.
Anklageren gjorde rede for sagen 0g oplyste; at sagen er berammet til hoved-
forhandling den 23.november, 1. december, 6. december, 7. december 0g
den 14. december 2016. Anklageren begærede herefter fængslingsfristen for-
længet på det hidtidige grundlag frem til, der er afsagt dom i sagen
Forsvarerne protesterede herimod og påstod deres klienter løsladt under hen-
visning navnlig til proportionalitetsprincippet.
Der afsagdes sålydende
KENDEL S E:
For så vidt angår
findes grundlaget for rettens kendelse af 7. januar 2016 fortsat at
foreligge; jf.retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1, nr. 2, 0g nr. 3.
For så vidt angår findes grundlaget for
rettens kendelse af 27. april 2016 fortsat at foreligge, jf. retsplejelovens $
762, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3.
Der er tale om en gruppe udlændinge med indbyrdes relationer uden tilknyt-
ning til Danmark, og de pågældende er begrundet mistænkte for omfattende
tyverier og hælerier begået kort efter deres indrejse i landet. På denne bag
grund finder retten ikke; at retsplejelovens $ 762, stk. 3 er til hinder for en
forlængelse af varetægtsfængslingen.
Som følge heraf tages politiets begæring om forlængelse af varetægtsfængs -
lingen; til der er afsagt dom i sagen; til følge; jf. retsplejelovens $ 767, stk. 2,
jf $ 764, stk. 1,jf. 8 767, stk. 2
Thi b e ste m m e s:
Varetægtsfængslingen af arrestanterne,
0g forlænges indtil, der er
afsat dom i sagen.
Forsvarerne tog forbehold for kære.
Arrestanterne blev ført ud kl. 15.10.
Advokat Mai-Brit Storm Thygesen og Knud Vedelsby forlod retsmødet kl.
15.10.
00o---
Advokat Peter Trudsø var mødt som beskikket forsvarer for
Advokat Mie Sønder Koch var mødt ved advokat Peter Trudsø som
beskikket forsvarer for
Advokat Ole Olsen var mødt ved advokat Peter Trudsø som beskikket
forsvarer for
Kl. 15.15 fremstilledes arrestanterne
Anklageren gjorde rede for sagen og oplyste; at sagen er berammet til hoved -
forhandling den 23. november, 1. december, 6. december, 7. december 0g
den 14. december 2016. Anklageren begærede herefter fængslingsfristen for-
længet på det hidtidige grundlag frem til, der er afsagt dom i sagen.
Forsvareren protesterede herimod og påstod arrestanterne løsladt under hen -
visning navnlig til proportionalitetsprincippet.
Der afsagdes sålydende
KENDELS E:
Grundlaget for rettens kendelse af 7.januar 2016 findes fortsat at foreligge;
jf. retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1, nr. 2, 0g nr. 3
Der er tale om en gruppe udlændinge med indbyrdes relationer uden tilknyt -
ning til Danmark, og de pågældende er begrundet mistænkte for omfattende
tyverier og hælerier begået kort efter deres indrejse i landet. På denne bag
grund finder retten ikke, at retsplejelovens $ 762, stk. 3 er til hinder for en
forlængelse af varetægtsfængslingen.
Som følge heraf tages politiets begæring om forlængelse af varetægtsfængs -
lingen; til der er afsagt dom i sagen; til følge; jf. retsplejelovens $ 767, stk. 2,
jf. 8 764, stk. I,jf. 8 767, stk. 2
Thi b e s t e m m e s:
Varetægtsfængslingen af arrestanterne,
for-
længes indtil, der er afsagt dom i sagen.
Advokat Peter Trudsø kærede den afsagte kendelse med påstand om
løsladelse for så vidt angår arrestanten
Forsvareren kærede desuden berammelsen den 14. juni 2016 af sagen.
Forsvareren begærede kæremålene mundligt forhandlet.
Advokat Peter Trudsø tog på vegne af arrestanterne
0g et forbehold for kære.
Der tillagdes tolken honorar .
Retten hævet kl. 15.35.
|
Retten på Frederiksberg
Udskrift af retsbogen
Den 21.juni 2016 kl. 14.30 blev retten sat i retssal 101 af <anonym>ommer 2</anonym>
Protokolfører var <anonym>edarbejder 2</anonym>
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 232/2016
Politiets nr. Be 0100-75211-00008-16
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Sigtede 1</anonym>
<anonym>CPR. nr. 1</anonym>
<anonym>Sigtede 2</anonym>
<anonym>Sigtede 3</anonym>
<anonym>CPR. nr. 3</anonym>
<anonym>Sigtede 4</anonym>
<anonym>Sigtede 5</anonym>
<anonym>CPR_ nr 5</anonym> 0g
<anonym>Sigtede 6</anonym>
<anonym>ager 1</anonym> mødte for anklagemyndigheden.
Der fremlagdes forlængerrapport.
Sagens øvrige akter var til stede.
Som spansk tolk fungerede <anonym>olk 1</anonym>
Advokat Karoline Normann var mødt som beskikket forsvarer for arrestan-
ten <anonym>Sigtede 3</anonym>
Advokat Knud Vedelsby var mødt som beskikket forsvarer for arrestanten
<anonym>Sigtede 6</anonym>
Advokat Mai-Brit Storm Thygesen var mødt som beskikket forsvarer for ar-
restanten <anonym>Sigtede 2</anonym>
Advokat Peter Trudsø var mødt som beskikket forsvarer for <anonym>Sigtede 5</anonym>
Kl. 14.30 fremstilledes arrestanterne <anonym>gtede 3</anonym>
<anonym>gtede 6</anonym> 0g <anonym>gtede 2</anonym> der be -
kræftede deres navne og fødselsdata.
Anklageren gjorde rede for sagen 0g oplyste; at sagen er berammet til hoved-
forhandling den 23.november, 1. december, 6. december, 7. december 0g
den 14. december 2016. Anklageren begærede herefter fængslingsfristen for-
længet på det hidtidige grundlag frem til, der er afsagt dom i sagen
Forsvarerne protesterede herimod og påstod deres klienter løsladt under hen-
visning navnlig til proportionalitetsprincippet.
Der afsagdes sålydende
KENDEL S E:
For så vidt angår <anonym>gtede 3</anonym> og <anonym>gtede 2</anonym>
findes grundlaget for rettens kendelse af 7. januar 2016 fortsat at
foreligge; jf.retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1, nr. 2, 0g nr. 3.
For så vidt angår <anonym>gtede 6</anonym> findes grundlaget for
rettens kendelse af 27. april 2016 fortsat at foreligge, jf. retsplejelovens $
762, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3.
Der er tale om en gruppe udlændinge med indbyrdes relationer uden tilknyt-
ning til Danmark, og de pågældende er begrundet mistænkte for omfattende
tyverier og hælerier begået kort efter deres indrejse i landet. På denne bag
grund finder retten ikke; at retsplejelovens $ 762, stk. 3 er til hinder for en
forlængelse af varetægtsfængslingen.
Som følge heraf tages politiets begæring om forlængelse af varetægtsfængs -
lingen; til der er afsagt dom i sagen; til følge; jf. retsplejelovens $ 767, stk. 2,
jf $ 764, stk. 1,jf. 8 767, stk. 2
Thi b e ste m m e s:
Varetægtsfængslingen af arrestanterne, <anonym>Sigtede 5</anonym> <anonym>gtede 3</anonym>
0g <anonym>gtede 1</anonym> forlænges indtil, der er
afsat dom i sagen.
Forsvarerne tog forbehold for kære.
Arrestanterne blev ført ud kl. 15.10.
Advokat Mai-Brit Storm Thygesen og Knud Vedelsby forlod retsmødet kl.
15.10.
00o---
Advokat Peter Trudsø var mødt som beskikket forsvarer for <anonym>Sigtede 5</anonym>
Advokat Mie Sønder Koch var mødt ved advokat Peter Trudsø som
beskikket forsvarer for <anonym>Sigtede 1</anonym>
Advokat Ole Olsen var mødt ved advokat Peter Trudsø som beskikket
forsvarer for <anonym>Sigtede 4</anonym>
Kl. 15.15 fremstilledes arrestanterne <anonym>Sigtede 5</anonym>
<anonym>gtede 1</anonym> og <anonym>gtede 4</anonym>
Anklageren gjorde rede for sagen og oplyste; at sagen er berammet til hoved -
forhandling den 23. november, 1. december, 6. december, 7. december 0g
den 14. december 2016. Anklageren begærede herefter fængslingsfristen for-
længet på det hidtidige grundlag frem til, der er afsagt dom i sagen.
Forsvareren protesterede herimod og påstod arrestanterne løsladt under hen -
visning navnlig til proportionalitetsprincippet.
Der afsagdes sålydende
KENDELS E:
Grundlaget for rettens kendelse af 7.januar 2016 findes fortsat at foreligge;
jf. retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1, nr. 2, 0g nr. 3
Der er tale om en gruppe udlændinge med indbyrdes relationer uden tilknyt -
ning til Danmark, og de pågældende er begrundet mistænkte for omfattende
tyverier og hælerier begået kort efter deres indrejse i landet. På denne bag
grund finder retten ikke, at retsplejelovens $ 762, stk. 3 er til hinder for en
forlængelse af varetægtsfængslingen.
Som følge heraf tages politiets begæring om forlængelse af varetægtsfængs -
lingen; til der er afsagt dom i sagen; til følge; jf. retsplejelovens $ 767, stk. 2,
jf. 8 764, stk. I,jf. 8 767, stk. 2
Thi b e s t e m m e s:
Varetægtsfængslingen af arrestanterne, <anonym>Sigtede 5</anonym>
<anonym>gtede 1</anonym> 0g <anonym>gtede 4</anonym> for-
længes indtil, der er afsagt dom i sagen.
Advokat Peter Trudsø kærede den afsagte kendelse med påstand om
løsladelse for så vidt angår arrestanten <anonym>Sigtede 5</anonym>
Forsvareren kærede desuden berammelsen den 14. juni 2016 af sagen.
Forsvareren begærede kæremålene mundligt forhandlet.
Advokat Peter Trudsø tog på vegne af arrestanterne <anonym>Sigtede 1</anonym>
0g <anonym>Sigtede 4</anonym> et forbehold for kære.
Der tillagdes tolken honorar .
Retten hævet kl. 15.35.
<anonym>ommer 2</anonym>
| 4,245 | 5,246 |
||||||
1001
|
Byrettens kendelse stadfæstes
|
Endelig
|
Civilsag
|
Vestre Landsret
|
BS-18122/2019-VLR
|
Almindelig civil sag
|
2. instans
|
3556/22
|
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
VESTRE LANDSRET
RETSBOG
Den 1. august 2019 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg.
Landsdommerne Dorte Jensen; Henrik Bjørnager Nielsen 0g Hanne Aagaard
behandlede sagen.
Sag BS-18122/2019-VLR
(9. afdeling)
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S
(advokat Pia L. Nielsen)
mod
(advokat Betina Guldberg Ulsøe)
0g som procestilvarslet for byretten
Murer- og Entreprenørfirma
(advokat Lars Lindevang Madsen)
Ved kendelse af 4. april 2019 har Retten i Horsens (sag BS-3198/2017-HRS) be-
stemt, at udmeldes som skønsmand, 0g at han herunder kan
skaffe sig sagkyndig bistand fra konstruktionsingeniør 2orcon
Det er i kendelsen endvidere bestemt, at ikke skal besvare
spørgsmål IM og IN.
Yderligere indlæg efter landsrettens retsbog af 6. juni 2019
Der er modtaget meddelelser fra advokat Lars Lindevang Madsen den 7.juni
2019 0g den 19.juli 2019. Det fremgår heraf; at han ikke har yderligere bemærk-
ninger end dem; der er anført i en meddelelse af 14. marts 2019 til brug for sa-
gens behandling 1 byretten.
2
Endvidere har landsretten den 18.juni 2019 modtaget processkrift med kærebi-
lag D-F fra advokat Betina Guldberg Ulsøe 0g den 24.juni 2019 modtaget kære -
processkrift I fra advokat Pia L. Nielsen.
Påstandene
Som også anførti retsbogen af 6.juni 2019 har Skanderborg Forsyningsvirksom -
hed A/S i kæreskriftet nedlagt følgende påstande:
"Primær påstand
Horsens Byrets beslutning skal ikke nyde fremme.
Rekvirenten tilpligtes at anmode Voldgiftsnævnet eller et andet organ
om at udpege en skønsmand i overensstemmelse med de af parterne
opstillede krav til skønsmandens kompetencer.
Subsidiær påstand
Horsens Byrets beslutning skal ikke nyde fremme for så vidt angår god-
kendelse af "sagkyndig bistand"
Rekvirenten tilpligtes at anmode Voldgiftsnævnet eller et andet organ
om at udpege en sekundær skønsmand i overensstemmelse med de af
parterne opstillede krav til skønsmandens kompetencer; til besvarelse
af de spørgsmål som den af retten udpegede skønsmand
ikke finder at være kompetent til at besvare.
Disse påstande er ændret i processkriftet af 24. juni 2019, således at Skander -
borg Forsyningsvirksomhed A/S nu nedlægger påstand om, at Rettens i Hor -
sens kendelse af 4. april 2019 ophæves, 0g sagen hjemvises til fornyet behand-
ling;
har i kæresvarskriftet påstået afgørelsen stadfæstet; 0g
denne påstand er fastholdt i processkriftet af 18.juni 2019.
Til støtte for 'påstanden har Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S navnlig
anført, at når den skønsmand, der er udpeget; ikke kan besvare de spørgsmål
der er stillet uden at antage sagkyndig bistand, må der udmeldes en anden
skønsmand til at besvare samtlige spørgsmål, også de to spørgsmål; som skøns-
manden ifølge byrettens kendelse ikke skal besvare. Det er subsidiært anført; at
der må udmeldes to skønsmænd.
har til støtte for sin påstand navnlig anført, at det følger af
retsplejelovens $ 198, stk. 3, at retten ikke skal, men kan inddrage parternes for -
slag eller ønsker til skønsmandens faglige profil iforbindelse med udpegnin-
gen. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har ikke dokumenteret momen-
3
ter, der kan danne grundlag for at tilsidesætte rettens skøn. Det er i overens-
stemmelse med praksis, at en skønsmand har mulighed for at konsultere den
fornødne sagkundskab, hvis parterne underrettes. Skønsmanden har oplyst
herom; 0g herunder også om kvalifikationer 0g ansættel-
sesforhold_ Endelig er det anført, at det ikke kan forlanges, at en skønsmand
med ingeniørfaglig kompetence skal besvare spørgsmål vedrørende ejendoms-
vurdering.
Landsretten afsagde
KENDELSE
Således som sagen er forelagt landsretten var der, som anført i landsrettens
retsbog af 6.juni 2019, uklarhed om hvorvidt det skønstema; som byretten den
5. oktober 2018 havde givet tilladelse til kunne stilles, er identisk med det skøn-
stema, der er fremsendt til skønsmanden Efter det, der er anført i
processkrift af 18.juni 2019, som ikke har givet Skanderborg Forsy
ningsvirksomhed A/S anledning til at fremkomme med bemærkninger i sit pro-
cesskrift af 24. juni 2019, lægger landsretten til grund, at det skønstema; der er
fremsendt_dels indeholder de spørgsmål; som Murer- og Entreprenørfirma
der er procestilvarslet; har ønsket stillet; 0g som ikke har været
omtvistede; 0g dels de spørgsmål; der har været genstand for påkendelse; 0g
som er godkendt af byretten den 5. oktober 2018.
Efter en samlet vurdering af de spørgsmål; der er stillet; sammenholdt med de
oplysninger, der foreligger om skønsmand stadfæster lands -
retten byrettens kendelse
Efter kæresagens udfald skal Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S i
sagsomkostninger for landsretten betale 5.000 kr. til til
dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
THI BESTEMMES:
Byrettens kendelse stadfæstes .
I sagsomkostninger for landsretten skal Skanderborg Forsyningsvirksomhed
A/S inden 14 dage betale 5.000 kr. til Beløbet forrentes ef -
ter rentelovens $ 8 a.
Sagen sluttet.
|
VESTRE LANDSRET
RETSBOG
Den 1. august 2019 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg.
Landsdommerne Dorte Jensen; Henrik Bjørnager Nielsen 0g Hanne Aagaard
behandlede sagen.
Sag BS-18122/2019-VLR
(9. afdeling)
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S
(advokat Pia L. Nielsen)
mod
<anonym>art 1</anonym>
(advokat Betina Guldberg Ulsøe)
0g som procestilvarslet for byretten
Murer- og Entreprenørfirma
(advokat Lars Lindevang Madsen)
Ved kendelse af 4. april 2019 har Retten i Horsens (sag BS-3198/2017-HRS) be-
stemt, at udmeldes som skønsmand, 0g at han herunder kan
skaffe sig sagkyndig bistand fra konstruktionsingeniør 2orcon
Det er i kendelsen endvidere bestemt, at ikke skal besvare
spørgsmål IM og IN.
Yderligere indlæg efter landsrettens retsbog af 6. juni 2019
Der er modtaget meddelelser fra advokat Lars Lindevang Madsen den 7.juni
2019 0g den 19.juli 2019. Det fremgår heraf; at han ikke har yderligere bemærk-
ninger end dem; der er anført i en meddelelse af 14. marts 2019 til brug for sa-
gens behandling 1 byretten.
2
Endvidere har landsretten den 18.juni 2019 modtaget processkrift med kærebi-
lag D-F fra advokat Betina Guldberg Ulsøe 0g den 24.juni 2019 modtaget kære -
processkrift I fra advokat Pia L. Nielsen.
Påstandene
Som også anførti retsbogen af 6.juni 2019 har Skanderborg Forsyningsvirksom -
hed A/S i kæreskriftet nedlagt følgende påstande:
"Primær påstand
Horsens Byrets beslutning skal ikke nyde fremme.
Rekvirenten tilpligtes at anmode Voldgiftsnævnet eller et andet organ
om at udpege en skønsmand i overensstemmelse med de af parterne
opstillede krav til skønsmandens kompetencer.
Subsidiær påstand
Horsens Byrets beslutning skal ikke nyde fremme for så vidt angår god-
kendelse af "sagkyndig bistand"
Rekvirenten tilpligtes at anmode Voldgiftsnævnet eller et andet organ
om at udpege en sekundær skønsmand i overensstemmelse med de af
parterne opstillede krav til skønsmandens kompetencer; til besvarelse
af de spørgsmål som den af retten udpegede skønsmand
ikke finder at være kompetent til at besvare.
Disse påstande er ændret i processkriftet af 24. juni 2019, således at Skander -
borg Forsyningsvirksomhed A/S nu nedlægger påstand om, at Rettens i Hor -
sens kendelse af 4. april 2019 ophæves, 0g sagen hjemvises til fornyet behand-
ling;
har i kæresvarskriftet påstået afgørelsen stadfæstet; 0g
denne påstand er fastholdt i processkriftet af 18.juni 2019.
Til støtte for 'påstanden har Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S navnlig
anført, at når den skønsmand, der er udpeget; ikke kan besvare de spørgsmål
der er stillet uden at antage sagkyndig bistand, må der udmeldes en anden
skønsmand til at besvare samtlige spørgsmål, også de to spørgsmål; som skøns-
manden ifølge byrettens kendelse ikke skal besvare. Det er subsidiært anført; at
der må udmeldes to skønsmænd.
har til støtte for sin påstand navnlig anført, at det følger af
retsplejelovens $ 198, stk. 3, at retten ikke skal, men kan inddrage parternes for -
slag eller ønsker til skønsmandens faglige profil iforbindelse med udpegnin-
gen. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har ikke dokumenteret momen-
3
ter, der kan danne grundlag for at tilsidesætte rettens skøn. Det er i overens-
stemmelse med praksis, at en skønsmand har mulighed for at konsultere den
fornødne sagkundskab, hvis parterne underrettes. Skønsmanden har oplyst
herom; 0g herunder også om kvalifikationer 0g ansættel-
sesforhold_ Endelig er det anført, at det ikke kan forlanges, at en skønsmand
med ingeniørfaglig kompetence skal besvare spørgsmål vedrørende ejendoms-
vurdering.
Landsretten afsagde
KENDELSE
Således som sagen er forelagt landsretten var der, som anført i landsrettens
retsbog af 6.juni 2019, uklarhed om hvorvidt det skønstema; som byretten den
5. oktober 2018 havde givet tilladelse til kunne stilles, er identisk med det skøn-
stema, der er fremsendt til skønsmanden Efter det, der er anført i
processkrift af 18.juni 2019, som ikke har givet Skanderborg Forsy
ningsvirksomhed A/S anledning til at fremkomme med bemærkninger i sit pro-
cesskrift af 24. juni 2019, lægger landsretten til grund, at det skønstema; der er
fremsendt_dels indeholder de spørgsmål; som Murer- og Entreprenørfirma
der er procestilvarslet; har ønsket stillet; 0g som ikke har været
omtvistede; 0g dels de spørgsmål; der har været genstand for påkendelse; 0g
som er godkendt af byretten den 5. oktober 2018.
Efter en samlet vurdering af de spørgsmål; der er stillet; sammenholdt med de
oplysninger, der foreligger om skønsmand stadfæster lands -
retten byrettens kendelse
Efter kæresagens udfald skal Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S i
sagsomkostninger for landsretten betale 5.000 kr. til <anonym>art 1</anonym> til
dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
THI BESTEMMES:
Byrettens kendelse stadfæstes .
I sagsomkostninger for landsretten skal Skanderborg Forsyningsvirksomhed
A/S inden 14 dage betale 5.000 kr. til Beløbet forrentes ef -
ter rentelovens $ 8 a.
Sagen sluttet.
| 4,974 | 5,018 |
|||||
1002
|
Sag om skønsmænd
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Horsens
|
BS-3198/2017-HRS
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
3555/22
|
Retspleje og civilproces;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
RETTEN I HORSENS
RETSBOG
Den 4. april 2019 kl. 13.00 holdt Retten i Horsens offentligt retsmøde i retsbyg -
ningen
behandlede sagen.
Sag BS-3198/2017-HRS
(advokat Betina Guldberg Ulsøe)
mod
SKANDERBORG FORSYNINGSVIRKSOMHED A/S
(advokat Pia Lisbeth Nielsen)
Retten har den 7.februar 2019 bestemt; at Voldgiftsnævnet for Bygge- 0g An-
lægsvirksomhed skal anmodes om at bringe en egnet skønsmand i forslag:
Voldgiftsnævnet for Bygge- 0g Anlægsvirksomhed har bragt civilingeniør
1 forslag som skønsmand.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har protesteret imod, at
udpeges som skønsmand; 0g har til støtte herfor blandt andet gjort gælden-
de, at skønsmanden har oplyst; at han ikke har kompetence til at udtale sig om
statik, samt spørgsmål IM og IN; 0g at der ikke kan tildeles skønsmanden kom-
petence til udpege kolleger til at besvare denne del af spørgetemaet.
har anmodet om, at udmeldes som
skøndmand, 0g har til støtte herfor blandt andet gjort gældende; at det er sæd -
vanlig praksis, at skønsmanden ensidigt udtager en underrådgiver til at besvare
specifikt udpegede spørgsmål.
2
Procestilvarslede; Murer- 0g Entreprenørfirma har tiltrådt
udmeldes som skøns-
mand.
Det fremgår af honorarforslag, at
"Det er min umiddelbare vurdering, at jeg ikke kan besvare spørgsmål
IM og IN fra Modpart 1 vedr. ejendommensværdi; idet en sådan vurde-
ring ligger uden for min faglige ekspertise ~ = 0g sædvanligvis uden for
rammerne af teknisk syn 0g skøn Såfremt spørgsmålene ønskes besva -
ret, bør disse efter min opfattelse rettes til en valuar eller ejendoms -
mægler med ekspertise indenfor netop dette område
Til besvarelse af spørgsmål vedrørende betydningen af ombygningeni
ejendommen; planlægger jeg at konsultere Konstruktionsingeniør
fra firmaet Tri-Consult; Skanderborgvej 213, 2 sal,
8260 Viby J:"
Retten afsagde
Kendelse
Retten finder indledningvis ikke, at der er grundlag for at antage; at
ikke har den faglige kompetence til at påtage sig den væsentligste del
af opgaven, 0g retten har ikke modtaget indsigelser imod honorarforslaget,
hvorfor retten kan tiltræde anmodning om, at
udmeldes som skønsmand i sagen.
Spørgmål IM og IN vedrører ansættelse af ejendommens værdi; 0g falder uden
for fagområde hvorfor spørgsmålene ikke skal besvares af
ham, jf. retsplejelovens $ 197, stk. 2
har oplyst, at han ønsker at konsultere konstruktionsingeniør
vedrørende spørgsmålene om ombygningen af ejendom-
men: Efter en afvejning af sagens omfang hensynet til sagens fremme 0g sagens
omkostninger over for hensynet til at udpege den bedst egnede skønsmand; fin-
der retten ikke grundlag for at antage, at sagen ikke bliver forsvarligt belyst;
hvis der ikke udpeges endnu en skønsmand i sagen Retten kan således tiltræde
fremgangsmåden hvorved kan skaffe sig sagkyndig bistand
under skønsforretningen.
Derfor bestemmes
udmeldes som skønsmand i sagen og han kan herunder skaf-
fe sig sagkyndig bistand fra konstruktionsingeniør
skal ikke besvare spørgsmål IM og IN.
3
~00o-
Retten forventer at modtage skønserklæringen fra senest den
4. juni 2019.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har ikke oplyst, hvordan man forhol-
der sig til, hvilken skønsmand; der skal udtale sig om spørgsmål IM og IN.
Såfremt parterne ikke senest den 18. april 2019 har 'opnået enighed om, at brin-
ge en bestemt skønsmand i forslag vedrørende spørgmål IM og INkan Skan-
derborg Forsyningsvirksom AlS rette henvendelse til Dansk Ejendomsmægler -
forening med henblik på, at de bringer en egnet skønsmand i forslag.
Retten forventer at modtage et forslag til skønsmand senest den 25. april 2019.
Sagen blev udsat.
|
RETTEN I HORSENS
RETSBOG
Den 4. april 2019 kl. 13.00 holdt Retten i Horsens offentligt retsmøde i retsbyg -
ningen
behandlede sagen.
Sag BS-3198/2017-HRS
(advokat Betina Guldberg Ulsøe)
mod
SKANDERBORG FORSYNINGSVIRKSOMHED A/S
(advokat Pia Lisbeth Nielsen)
Retten har den 7.februar 2019 bestemt; at Voldgiftsnævnet for Bygge- 0g An-
lægsvirksomhed skal anmodes om at bringe en egnet skønsmand i forslag:
Voldgiftsnævnet for Bygge- 0g Anlægsvirksomhed har bragt civilingeniør
<anonym>erson 1</anonym> 1 forslag som skønsmand.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har protesteret imod, at
udpeges som skønsmand; 0g har til støtte herfor blandt andet gjort gælden-
de, at skønsmanden har oplyst; at han ikke har kompetence til at udtale sig om
statik, samt spørgsmål IM og IN; 0g at der ikke kan tildeles skønsmanden kom-
petence til udpege kolleger til at besvare denne del af spørgetemaet.
har anmodet om, at udmeldes som
skøndmand, 0g har til støtte herfor blandt andet gjort gældende; at det er sæd -
vanlig praksis, at skønsmanden ensidigt udtager en underrådgiver til at besvare
specifikt udpegede spørgsmål.
2
Procestilvarslede; Murer- 0g Entreprenørfirma har tiltrådt
<anonym>art 1's</anonym> anmodning om, at <anonym>erson 1</anonym> udmeldes som skøns-
mand.
Det fremgår af honorarforslag, at
"Det er min umiddelbare vurdering, at jeg ikke kan besvare spørgsmål
IM og IN fra Modpart 1 vedr. ejendommensværdi; idet en sådan vurde-
ring ligger uden for min faglige ekspertise ~ = 0g sædvanligvis uden for
rammerne af teknisk syn 0g skøn Såfremt spørgsmålene ønskes besva -
ret, bør disse efter min opfattelse rettes til en valuar eller ejendoms -
mægler med ekspertise indenfor netop dette område
Til besvarelse af spørgsmål vedrørende betydningen af ombygningeni
ejendommen; planlægger jeg at konsultere Konstruktionsingeniør
<anonym>Person 2</anonym> fra firmaet Tri-Consult; Skanderborgvej 213, 2 sal,
8260 Viby J:"
Retten afsagde
Kendelse
Retten finder indledningvis ikke, at der er grundlag for at antage; at <anonym>Person 1</anonym>
ikke har den faglige kompetence til at påtage sig den væsentligste del
af opgaven, 0g retten har ikke modtaget indsigelser imod honorarforslaget,
hvorfor retten kan tiltræde anmodning om, at
udmeldes som skønsmand i sagen.
Spørgmål IM og IN vedrører ansættelse af ejendommens værdi; 0g falder uden
for <anonym>erson 1's</anonym> fagområde hvorfor spørgsmålene ikke skal besvares af
ham, jf. retsplejelovens $ 197, stk. 2
har oplyst, at han ønsker at konsultere konstruktionsingeniør
vedrørende spørgsmålene om ombygningen af ejendom-
men: Efter en afvejning af sagens omfang hensynet til sagens fremme 0g sagens
omkostninger over for hensynet til at udpege den bedst egnede skønsmand; fin-
der retten ikke grundlag for at antage, at sagen ikke bliver forsvarligt belyst;
hvis der ikke udpeges endnu en skønsmand i sagen Retten kan således tiltræde
fremgangsmåden hvorved <anonym>erson 1</anonym> kan skaffe sig sagkyndig bistand
under skønsforretningen.
Derfor bestemmes
udmeldes som skønsmand i sagen og han kan herunder skaf-
fe sig sagkyndig bistand fra konstruktionsingeniør
<anonym>erson 1</anonym> skal ikke besvare spørgsmål IM og IN.
3
~00o-
Retten forventer at modtage skønserklæringen fra senest den
4. juni 2019.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har ikke oplyst, hvordan man forhol-
der sig til, hvilken skønsmand; der skal udtale sig om spørgsmål IM og IN.
Såfremt parterne ikke senest den 18. april 2019 har 'opnået enighed om, at brin-
ge en bestemt skønsmand i forslag vedrørende spørgmål IM og INkan Skan-
derborg Forsyningsvirksom AlS rette henvendelse til Dansk Ejendomsmægler -
forening med henblik på, at de bringer en egnet skønsmand i forslag.
Retten forventer at modtage et forslag til skønsmand senest den 25. april 2019.
Sagen blev udsat.
| 3,645 | 3,859 |
|||||
1003
|
Sag om, hvorvidt sagsøgte er erstatningsansvarlig i anledning af sagsøgers ulykke, og opgørelse af et eventuelt krav
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Viborg
|
BS-36049/2019-VIB
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
88/22
|
Arbejdsskade og arbejdsmiljø;
Erstatning uden for kontrakt;
|
Advokat - Anne Mette Seest;
Advokat - Christian Riewe;
Mandatar - Fagligt Fælles Forbund;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
/
RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 22. januar 2021
Sag BS-36049/2019-VIB
Fagligt Fælles Forbund som mandatar for
Sagsøger
(advokat Christian Riewe)
mod
Sagsøgte A/S
(advokat Anne Mette Seest)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 14. august 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte er
erstatningsansvarlig i anledning af sagsøgerens ulykke den 11. august 2016, samt
opgørelsen af et eventuelt krav.
Sagsøger har fremsat følgende påstand:
Sagsøgte A/S skal til Sagsøger betale 1.258.944,28 kr. med tillæg af procesrente af
414.246,56 kr. fra den 14. august 2019 og af 844.697,72 kr. fra den 10. november
2020.
Sagsøgte A/S har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218
a.
/
2
Oplysningerne i sagen
Den 11. august 2016 var Sagsøger udsat for en arbejdsulykke. Ar-bejdsulykken
blev anmeldt den 31. august 2016. Det hedder i beskrivelsen af forløbet:
”Chauffør skal trække container op på bagenden af lastbil. Der skal lægges net på
containeren, og derfor kravler chauffør op på bagenden af bilen. Da han skal
kravle ned, hænger buksebenet fast, og chaufføren vrider knæ og ankel, så led-
bånd bliver læderet.”
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.
Sagsøger har forklaret, at han er uddannet tømrer, men kom senere til at køre
lastbil. Efter 12 år kom han til Sagsøgte A/S, hvor han blev uddan-net chauffør. De
første mange år kørte han kran, og senere kørte han med con-tainere. En normal
arbejdsdag kunne svinge mellem at køre kranbil og køre med containere. Han
kunne bedst lide at køre kran. Han blev ikke oplært i at køre med containere. Han
fik bare en lastbil og fik besked om, at han skulle bakke ned og hente containeren.
Når de skulle hente containere, fik de sedler om, hvor de skulle hentes og
returneres. Han har set chaufførhåndbogen, men aldrig læst den. Han tror, det var
et krav, at håndbogen skulle være i bilen, for-di de fik opgaven for Silkeborg
Kommune. Han havde kun fået at vide, at han skulle løfte containeren på, hvis den
var overlæsset. Hvis den var for tung, skul-le en kranbil læsse noget af. Hvis noget
stak op, måtte man bare krave op og få nettet over.
Han kørte normalt alene. Når han skulle have nettet over en container, brugte han
stigen og kravlede langs containeren for at få nettet over i den ene side og kastede
det lidt over på den anden side. Nettet kunne godt hænge fast. Hvis det ikke kunne
løsnes med en pind, måtte man kravle over godset. Det skete jævn-ligt, at nettet
satte sig fast. De havde ikke en presenning. Nettet var hurtigere at rulle ud, da det
ikke var så tungt. Hvis der var en rullepresenning, kunne man rulle den hen over
godset uden at skulle bruge stigen. Det skete tit, at container-ne var overfyldte.
Man kunne godt nå at hente 10 container på en dag, hvoraf 2-3 kunne være
overfyldte. Der blev ikke talt om det i firmaet.
Den dag ulykken skete, havde de mange sedler, og de havde travlt med at få al-le
containerne tømt. Han havde lærlingen Vidne 2 med, og de kunne sammen ka-ste
nettet over containeren. Han bakkede hen til containeren og stod på den tomme
lastbil og lagde net over, mens lærlingen brugte stigen ved containeren i den anden
ende. Containeren stod på jorden. Da han skulle kravle ned, gik det galt.
Situationen virkede ikke farlig. Han havde gjort det før. De havde kun én
/
3
stige, som lærlingen brugte, og han kunne ikke nå derop fra jorden. Hans ar-
bejdsgiver vidste ikke, at de bakkede lastbilen hen til containeren, eller hvordan de
lagde nettet på. De havde i firmaet mange diskussioner om rullepresennin-ger i
stedet for net, men lederne sagde, at det kostede mange penge. De havde travlt den
dag, og der var blevet rykket for tømning af containeren. Der skete tit, at de
ansatte afleverede sedler ind på kontoret sidst på dagen. Det var con-tainere, som
de ikke havde nået at tømme. Den container, hvor ulykken skete, skulle have været
tømt dagen før. Det var årsagen til, at containeren var over-fyldt. Da han faldt ned,
kom Vidne 2 hjalp, og hjalp, og de ringede efter hjælp. Han ved ikke, om der var
andre ansatte, der brugte samme måde med at lægge net over containerne. Det har
de ikke talt om. Han havde lærlingen med for at oplære ham, og fordi lærlingen
ikke selv havde en bil. Havde de haft en bil me-re, skulle lærlingen selv have haft
den. Han skulle oplære lærlingen, fordi det var ham, der kørte containere den dag.
Han tager stadig meget smertestillende medicin. Han er i arbejdsprøvning 16 ti-
mer om ugen, og hans erhvervssituation er ikke afklaret. Lægerne siger, at knæ-et
er stationært, og at der ikke er forbedringsmuligheder.
Vidne 1 har forklaret, at han er direktør i Sagsøgte A/S. Han admini-strerer
virksomheden, leder og fordeler arbejdet, ansætte personale, har det økonomiske
ansvar og kontakten til kunderne. Kunderne ringer og fortæller, hvornår
containeren er fyldt og skal tømmes, og om den skal tilbage efter tøm-ning. Han
giver informationerne videre til chaufførerne. Når de sender en con-tainer ud, ved
de ikke, hvad den skal bruges til, eller om kunden overfylder den. Det er
chaufførens ansvar at kontakte kontoret, når han kommer til en con-tainer, der ikke
opfylder betingelserne i færdselsloven eller ikke kan køres med. Der må gerne
stikke pinde op af en container, men det er vognmandens opgave at dække det til,
så det ikke blæser af. Hvis der er for meget i en container, er det chaufførens
ansvar at sige fra. Der skal lægges et net over, hvis der er risiko for, at godset kan
tabes på vej mod tømning. Det skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der skal
ikke altid net over containerne. Der skal f.eks. ikke net over, hvis de kører med
murbrokker eller jord.
Han ved ikke, om kunderne stopper med at fylde containerne op, når de har bedt
om at få dem tømt. Hvis en chauffør ringer om en overfyldt container, rin-ger de
fra kontoret til kunden og beder kunden om at tage noget af eller finde en anden
løsning. Det er kundens ansvar, men de kan hjælpe. De beder ikke chaufføren om
at finde en løsning. Alle chauffører har mobiltelefoner, så de kan kontakte
kontoret. Normalt er containerne ikke udstyret med rullepresenning. Nogle af dem
har, hvis de f.eks. skal bruges til kørsel med korn. De andre har ikke presenning,
fordi behovet ikke er der. Alle bilerne er udstyret med net. Nettet er nemmere at
håndtere end presenningen. Hvis der er noget, der stikker meget op, f.eks.
træstykker, vil en rullepresenning ikke kunne anvendes. Nor-
/
4
malt vil man lægge nette på, når containeren står på jorden. Det er hans opfat-
telse, at Sagsøger var en god og erfaren chauffør. Sagsøger havde en lærling med,
fordi nye chauffører ikke sendes ud til nye op-gaver uden at være lært op i dem.
Han har været direktør siden 2001. Han har kun meget lidt erfaring med at køre
lastbil. Han har været sergent i militæret og er uddannet disponent. Han kan ik-ke
huske, om de havde travlt på daværende tidspunkt. Det forekommer, at der er
containere, de ikke kan nå at hente. Det sker typisk i foråret, hvor aktiviteter-ne er
flere end om vinteren. Man kan ikke svare på, om der var flere aktiviteter i august.
Han kan ikke mindes, at en container ikke er blevet tage med som følge af
overlæs, der stak op og ikke var for tungt. Han er ikke inde i, hvordan det praktisk
sker med at lægge net over. Det er typisk ham eller disponenten på kontoret,
chaufføren ringer til, hvis de ikke kan tage en container med. Det er chaufførens
øjne, der skal redegøre for, hvordan det ser ud på stedet. Han me-ner ikke, at han
har sagt til en chauffør, at chaufføren selv skulle finde en løs-ning. Hvis en
chauffør ringer og fortæller, at han ikke kan køre med containe-ren, stoler de på
chaufførens vurdering. De ringer derefter til kunden og fortæl-ler dette. Han kan
ikke huske, at han har ringet til en kunde, fordi der stak gods op over containeren.
De har ikke drøftet problemer med gods, der stak op på. De har talt om, at
containere var for fyldt med hensyn til vægten. Det vil ikke have økonomisk
betydning at lade en container stå, da dette vil blive faktureret videre til aftageren.
Det er nemmere at håndtere et net end en presenning. I nogle situationer - alt efter
godstypen - vil en rullepresenning være lettere. Det er noget, hans logiske sans
siger. Han har ikke selv lagt net eller presenning på en container. Han kan ikke
huske, hvem der besluttede, at lærlinge skulle køre med Sagsøger den dag. Det
kunne have være hans beslutning.
Vidne 2 har forklaret, han har taget erhvervsuddannelses grundforløb for
lastbilchauffører. I 2016 var han lærling ved Sagsøgte A/S. Han var ansat i lidt
over to år. I dag er han ansat ved IBF. Den 11. august 2016 var første gang, han
kørte med Sagsøger. Han kørte ikke med ham senere. Han tror, han kørte med
Sagsøger, fordi ham, han skulle have kørt med, havde fri. Det var forskellige
chauffører, han kørte med. Han kan ikke huske, om de havde travlt den
pågældende dag. Han kan huske, at Sagsøger sad fast på en krog.
Han og Sagsøger skulle lægge et net over containeren. Lastbilen blev bakket hen
til containeren. Det var en lastbil som den, der er på sidste billede i bilag 5.
Sagsøger stod på bagenden af lastbilen og noget satte sig fast i en krog på siden,
da han skulle ned. Han kan svagt huske, at Sagsøger faldt ned. Han hjalp Sagsøger
ned og hentede en telefon, så de kunne ringe efter hjælp. Han kan ikke huske, om
der var meget gods i containeren. Han har selv lagt net over containere ale-
/
5
ne, og det var let. Han har også prøvet at lægge en rullepresenning over en con-
tainer. Det er lige så nemt. De rullepresenninger, han har arbejdet med, sidder fast
på containeren og er lette at arbejde med. Han foretrækker ikke det ene frem for
det andet. Han kan ikke huske, om de talte om overfyldte containere, da han var
ansat ved Sagsøgte A/S, eller om der blev ændret på, hvilke con-tainere de skulle
hente. Han kan heller ikke huske, om der var travlt på det tids-punkt, hvor ulykken
skete. Situationen virkede ikke farlig. Han kører stadig lastbil, men han kører i dag
med færdig beton og ikke med containere.
Vidne 3 har forklaret, at han kører containere hos Sagsøgte A/S, hvor han har
været ansat i 5 år. Han er en erfaren chauffør. Han henter mellem 3-8 containere
om dagen. Han ved, hvordan han skal læse opgaven, når han får besked på at
hente en container. Kunden ringer eller kommer forbi kontoret, og vidnet kører
derud. Der står normalt, hvad de skal hente. Hos kunden ser han, hvad der skal
hentes. Hvis der skal lægges net på, lægger han det på. Hvis der er for meget i
containeren, tager han billeder af det og ringer hjem til kontoret. Han lader
containeren stå, og så må kontoret tage den med kunden. Han har i en sådan
situation aldrig fået at vide, at han skulle tage containeren med allige-vel. Han har
oplevet, at containere er overfyldte. I disse situationer har han rin-get hjem til
kontoret og ladet den stå. Der må ikke blæse noget af en container, man kører
med. Hvis containeren er fyldt til kanten, skal der lægges net over, hvis godset kan
flyve af. Han lægger net på, når containeren står på jorden. Der er stiger med. Han
er ikke oppe på bagenden af lastbilen, da den ikke er byget til det, og der kan være
fedt og andre glatte ting på lastbilen.
Man kan ikke anvende en rullepresenning, når der stikker noget op af containe-
ren. Rullepresenningen kan anvendes, når den kan køre på kanten af containe-ren
hen over godset. Han oplever ikke at være under stort arbejdspres. Det bli-ver ikke
påtalt, hvis han ikke når at hente en container en dag. Så henter de den bare dagen
efter. Der er faste regler for, hvor mange timer, de må køre om da-gen. Hvis en
container er overfyldt, kan man ikke køre med den. Kunden må så få en grabbil ud
og tage toppen af, inden de kan hente den.
Han kender Sagsøger og nåede at arbejde sammen med ham. Det er samme type
lastbil, han kørte. Det er vidnet, der har lært Vidne 2 op. Når de lag-de net over
containere, brugte de stigen og flyttede den rundt. Den stige, han har, kan deles
over i to. Han ved ikke, om andre står på bagenden af lastbilen, når de sætter net
over. Når stigen deles i to, kan man sagtens komme højt nok op uden at stå på det
øverste trin. Om det vil være meget at hente 10 containere om dagen, vil komme
an på, hvor de står. Det er kontoret, der tager den med kunden ved overfyldte
containere. Han ved, at der er blevet sendt kranbiler ud fra Sagsøgte A/S til kunder
nogle gange.
/
6
Det er forskelligt, om han foretrækker net eller presenning. Det er nemmeste med
rullepresenning, som kan rulles, hvis der ikke er noget, der stikker op. Man må
ikke køre med noget, der stikker ud over siderne. Han ved ikke, om der er nogen,
der gør det. Han mener ikke, at de har talt om det. De har en chaufførhåndborg,
som de får, når de ansættes. Han blev lært op i 14 dage, da han blev ansat. Han fik
instruktion i at lægge net på og lægge det sammen. Han står ikke på lastbilen. Han
har ikke fået en instruktion om ikke at stå på lastbi-len. Der er ikke noget trin på
lastbilen, man kan stå på. Man står på stigen, og nettet bliver lagt hen over
containeren og trukket ud over begge sider. Nettet kan kun sidde fast på toppen,
hvis der er noget, der stikker op. Hvis gods stik-ker op, lader han containeren stå.
Hvis det er brædder, der stikker højt op, må man ikke køre med containeren, hvis
den er mere end 4 meter høj. Han kravler ikke i godset. Man ved jo ikke, hvad
man kravler i. Der kan både være søm og glas mv.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Ad ansvarsgrundlaget:
Sagsøger skulle på skadesdagen afhente en container hos en af sagsøg-tes
kunder, Dacapo Stainless A/S i Silkeborg.
Det er ubestridt, at kunden flere dage forinden havde gjort opmærksom
på, at containeren skulle afhentes, idet den var fyldt op.
Da sagsøger skulle hente containeren var den blevet overfyldt med for-
skellige træstykker, og træstykkerne stak op af containeren i en højde på
op til ca. 1 meter over containerens øverste kant.
Det skabte problemer med at få det net henover containeren, der skulle
sikre, at træstykkerne ikke faldt ud under transport.
For at få nettet til at rulle henover containeren kravlede sagsøger op på
lastbilens bagende, og sagsøgers kollega – Vidne 2 – stod på en stige i
den anden side af containeren.
På denne måde lykkedes det at få nettet henover containeren, men da
sagsøger skulle ned fra lastbilen, fik hejsets krog fat i hans bukseben,
hvorved han faldt og pådrog sig en skade i blandt andet knæet.
Ulykken kunne have været undgået, hvis der havde været klare in-
strukser om, hvordan sagsøger og sagsøgers kollega skulle forholde sig i
tilfælde af, at en container var overfyldt, eller alternativt ved, at der var
nogle hjælpemidler, der kunne sikre, at nettet kunne trækkes over
containeren også i forbindelse med, at containeren var blevet overfyldt,
sådan at sagsøger ikke var henvist til at kravle op på lastbilens bagende
/
7
med de risici for ulykker denne metode indebærer.
Lastvognens bagende var ikke indrettet som arbejdspladsform, herun-der
med en sikkerhedsmæssig forsvarlig indretning til op- og nedstig-ning
Der kunne også have været anvendt containere med rullepresenning,
sådan at det slet ikke var muligt for kunderne at overfylde containerne.
Sagsøgte har afvist at være erstatningsansvarlig, og har bl.a. henvist til, at
sagsøger ikke har ageret i overensstemmelse med, hvad sagsøgte har
anført i en ”chaufførhåndbog” (bilag 10).
Sagsøger er uenig heri.
Det gøres således gældende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig overfor
Sagsøger i anledning af skaden.
Til støtte herfor gøres det gældende, at det pågældende arbejde ikke var
planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf.
normen i arbejdsmiljølovens § 38.
Det gøres endvidere gældende, at arbejdsstedet ikke var indrettet sik-
kerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i arbejdsmiljølovens § 42.
Det gøres derudover gældende, at de anvendte tekniske hjælpemidler ikke
var indrettet eller blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvar-ligt, jf.
normen i arbejdsmiljølovens § 45.
Endelig gøres det gældende, at der ikke blev ført et effektivt tilsyn med
arbejdets udførelse, ligesom der ikke blev givet instruktion om de fare-
momenter, der var forbundet med arbejdets udførelse, jf. normerne i
arbejdsmiljølovens § 16 og § 17, stk. 2.
…
Ad opgørelsen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste:
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal efter sagsøgers opfattelse op-
gøres på baggrund af et skøn over, hvad sagsøgte ville have tjent, hvis
arbejdsulykken ikke var sket og med fradrag af sagsøgers faktiske ind-
tægt i erstatningsperioden.
Sagsøger har også krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for de
uger, hvor sagsøger må antages at ville holde ferie, hvis han ikke havde
været syg, jf. U.2004.2227H.
Sagsøger har opgjort sit krav med udgangspunkt i den løn han oppebar i
en periode på 12 uger umiddelbart før ulykken, d. v. s. fra 11. april 2016
til 31. juli 2016 (bilag 2), svarende til en gennemsnitlig ugeløn på
9.315,70 kr., jf. bilag 22.
/
8
Sagsøgte har opgjort det eventuelle krav med udgangspunkt i den årsløn
som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i henhold til arbejdsska-
desikringslovens § 24 har fastsat i sin afgørelse af 24. oktober 2018 (bi-
lag 8) og alternativt med baggrund i lønsedler for perioden 18. januar
2016 til 27. marts 2016 (bilag H).
Det fremhæves i den forbindelse, at sagsøgers referenceperiode (bilag H)
bl.a. omfatter perioder, hvor sagsøger var syg og hvor indtægten derfor
har været væsentlig lavere end sædvanligt.
Hertil kommer, at der ikke er nærmere oplysninger om, hvorvidt der i den
periode Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anvendt i sin afgø-relse
indgår perioder uden arbejde, med sygdom eller med ferie, hvilket godt
kan være i overensstemmelse med reglerne om årslønsfastsættelse men
ikke i overensstemmelse med praksis i relation til erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste.
…”
Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
2. Anbringender
2.1 Ansvarsgrundlag
Det bestrides, at Sagsøgte A/S eller nogen for hvis handlinger eller
undladelser de hæfter, har handlet ansvarspådragende i relation til
Sagsøgers tilskadekomst den 11. august 2016.
Det er Sagsøger, der som den erstatningssøgende, har bevisbyrden
for, at Sagsøgte A/S har pådraget sig et erstatningsan-svar for
ulykken. Det er en ligefrem og helt almindelig bevisbyrde.
Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Sagsøgte A/S har overholdt sin forpligtelse som arbejdsgiver til at
planlægge og sikre, at arbejdet kunne udføres sundheds- og sikker-
hedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Ulykken kan heller ikke henføres til manglende instruktion eller til-
syn.
Sagsøger havde været ansat som chauffør hos Sagsøgte A/S siden
2005 og havde således i 2016 - hvor ulykken skete – om-fattede
erfaring med arbejdets udførelse.
Sagsøger havde udført lignende opgaver mange gange tidligere.
Opgaven den 11. august 2016 var simpel og rutinepræget for
Sagsøger.
Sagsøger var fuldt ud klar over, hvordan han skulle håndtere
opgaven.
/
9
Sagsøger havde – ud over uddannelse og oplæring – og så modtaget
skriftlig instruktion via chaufførhåndbogen, hvoraf re-levante uddrag
ses i bilag 10.
Af chaufførhåndbogen fremgår bl.a., at chaufføren selv skal skøn-ne,
om godset kan transporteres forsvarligt, og hvis det ikke er mu-ligt –
pakke godset om eller rette henvendelse til kontoret for at få hjælp.
Sagsøger burde ikke have været i tvivl om, hvad han skulle gøre på
uheldsdagen. Han havde også stået i lignende situa-tioner mange
gange før – også med containere, der var overfyldte – og har
håndteret disse efter retningslinjerne.
Sagsøger burde have kontaktet kontoret, hvis han vur-derede, at
godset ikke kunne pakkes om sikkerhedsmæssigt for-svarligt, eller
hvis han var i tvivl om noget. Var kontoret blevet kontaktet, havde de
fundet en anden løsning.
Der er i øvrigt ingen direkte sammenhæng mellem det forhold, at
containeren var overfyldt og ulykken som skete, da Sagsøger ville
kravle ned fra ladet.
Det er et hændeligt uheld, at Sagsøgers fod hang fast, da han ville
kravle ned fra ladet.
Hjælpemidlerne har været fuldt ud forsvarlige, og arbejdet var
planlagt, tilrettelagt og blev udført fuldt ud forsvarligt.
En rullepresenning havde ikke hindret, at containeren var blevet
overfyldt. Den ville stadigvæk skulle rulles over containeren, og
dette ville ikke kunne ske, hvis containeren var overfyldt.
Sagsøger burde have sat nettet over, før han hejste con-taineren op på
lastbilens lad. Der var således et fuldt forsvarligt al-ternativ til den
måde, som Sagsøger løste opgaven på.
Der er ikke ført bevis for, at ulykken kan henføres til fejl eller for-
sømmelser begået af Sagsøgte A/S eller nogen af dennes ansatte.
Sagsøgte A/S er ikke erstatningsansvarlig for ulykken.
…
2.3 Erstatningsopgørelsen
Erstatningskravet, som opgjort for perioden 11. august 2016 til den
31. maj 2020, bestrides både størrelsesmæssigt og dokumentati-
onsmæssigt.
Referencelønnen, anvendt i erstatningsopgørelserne i bilag 18 og 19,
er ikke retvisende for, hvad Sagsøger kunne tjene,
/
10
hvis ikke ulykken var sket.
Sagsøgte A/S gør gældende, at referencelønnen bør fastsættes til
8.193,73 kr. – opgjort på baggrund af Sagsøgers lønind-komst i
perioden 19. juli 2015 til den 16. juli 2016, som udgjorde i alt
426.074,83 kr. jf. også afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring (bilag 8, side 5).
Som det fremgår af afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring (bilag 8, side 5) er årsindkomsten baseret på oplysninger fra
SKATs e-Indkomst-register og er således en eksakt angivelse af
Sagsøgers indkomst i perioden 19. juli 2015 til den 16. juli 2016,
hvor han i hele perioden var beskæftiget ved Sagsøgte A/S.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har sammenholdt disse oplys-
ninger med oplysninger fra Sagsøger og Sagsøgte A/S, og har
vurderet, at denne indtjening giver et retvisende billede af Sagsøgers
evne til at tjene penge før skaden skete, og bemærker desuden, at
Sagsøger var ansat på samme vilkår i hele året.
Fordeles denne årsindtægt på 52 uger, giver det en ugentlig ind-
komst på 8.193,73 kr., hvilket er langt under de 9.761,09 kr., som
Sagsøger har lagt til grund for sine beregninger.
At en referenceløn på 8.193,73 kr. er retvisende - og at en reference-
løn på 9.387,27 kr. (jf. bilag 18 og 19) omvendt ikke er retvisende -
underbygges også af lønsedler for Sagsøger fra perio-den 18. januar
2016 til og med 27. marts 2016 (bilag H). Den samle-de lønindkomst
i denne periode udgør i alt 84.551,82 kr., hvilket fordelt på 10 uger
giver en gennemsnitlig ugeløn på 8.455,18 kr. Ugelønnen for denne
periode afviger med 860,52 kr. fra den uge-løn, som Sagsøger har
lagt til grund i sin erstatningsop-gørelse jf. bilag 18 og 19, hvilket
også viser, at den er sat for højt i bilag 18 og 19.
Sagsøger har da også selv til Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring
oplyst (bilag B), at han uden skaden ville have tjent 30.000 kr. om
måneden, hvilket er under 7.500 kr. pr. måned og så-ledes langt
under den referenceløn der anvendes i bilag 18-19.
Subsidiært gøres det gældende, at erstatningskravet må opgøres med
afsæt i lønsedlerne for perioden 18. januar 2016 til og med 27. marts
2016 (uge 3-12).
Det er Sagsøger, der har bevisbyrden for tabets størrel-se.
Derfor kommer det også Sagsøger til skade, at der ikke er fremlagt
dokumentation for, at den af ham anvendte høje refe-renceløn, er
retvisende for, hvad Sagsøger ville have tjent, hvis ikke ulykken var
sket.
/
11
Finder retten, at lønsedlerne for perioden 12 uger før ulykken skal
anvendes - på trods af Sagsøgte A/S' indsigelser - gøres det mere
subsidiært gældende, at referencelønnen i de reviderede erstat-
ningsopgørelser (bilag 18 og 19) fortsat ikke er opgjort korrekt. Den
totale lønsum jf. bilag 2 for perioden fra den 11. april 2016 til 31. juli
2016 giver 111.788,40 kr. og ikke 112.647,22 kr. som anført i de
revi-derede erstatningsopgørelser.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at den container, Sagsøger skulle hente,
var fyldt til op over kanten og stod på jorden. Det var hans opgave at hente
containeren, så den kunne tømmes. I den forbindelse skulle han lægge net over
containeren og trække den op på lastbilen. Arbejdsopgaven blev nor-malt udført af
én enkelt person, og der var en stige til rådighed til at løse opga-ven med at få lagt
nettet over containeren. Ulykken opstod i forbindelse med nedstigningen fra
lastbilens lad, som Sagsøger havde anvendt, så han – sammen med den lærling,
der kørte med ham den pågældende dag – kunne lægge nettet over containeren.
Arbejdsopgaven med at lægge net over containeren må anses for at være af sim-
pel og rutinepræget karakter, og Sagsøger var en erfaren chauffør, der havde udført
opgaven mange gange. Der var endvidere stillet en stige til rå-dighed som
hjælpemiddel til at udføre opgaven. Der var således en fuldt for-svarlig og oplagt
måde at udføre den arbejdsopgave, som medførte den indtruf-ne skade, som
Sagsøger kunne have benyttet. Der kan derfor ikke stilles særlige krav til Sagsøgte
A/S om særlig instruktion om eller kontrol af arbejdets udførelse, heller ikke i en
situation, hvor arbejdet blev udført af to per-soner. Herefter og da det heller ikke i
øvrigt er bevist, at Sagsøgte A/S ikke har overholdt sin forpligtelse til at planlægge
og sikre, at arbejdet kunne udfø-res sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt
forsvarligt, frifindes Sagsøgte A/S.
Efter sagens værdi, forløb og udfald skal Fagligt Fælles Forbund som mandatar for
Sagsøger betale sagsomkostninger til Sagsøgte A/S med 70.000 kr.
Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af advokatudgift. Det er oplyst, at
Sagsøgte A/S er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte A/S frifindes.
/
12
Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger skal inden 14 dage til
Sagsøgte A/S betale sagsomkostninger med 70.000 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
/
/
/
|
RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 22. januar 2021
Sag BS-36049/2019-VIB
Fagligt Fælles Forbund som mandatar for
<anonym>Sagsøger</anonym>
(advokat Christian Riewe)
mod
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym>
(advokat Anne Mette Seest)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 14. august 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte er
erstatningsansvarlig i anledning af sagsøgerens ulykke den 11. august 2016, samt
opgørelsen af et eventuelt krav.
<anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat følgende ' påstand:
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale 1.258.944,28 kr. med tillæg af procesrente af
414.246,56 kr. fra den 14. august 2019 og af 844.697,72 kr. fra den 10.november
2020.
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retsplejelovens 8 218
a.
2
Oplysningerne i sagen
Den 11. august 2016 var <anonym>Sagsøger</anonym> udsat for en arbejdsulykke. Ar-bejdsulykken
blev anmeldt den 31. august 2016. Det hedder i beskrivelsen af forløbet:
"Chauffør skal trække container op på bagenden af lastbil. Der skal lægges net på
containeren, og derfor kravler chauffør op på bagenden af bilen Da han skal
kravle ned, hænger buksebenet fast; 0g chaufføren vrider knæ og ankel, så led-
bånd bliver læderet. = 99
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at han er uddannet tømrer; men kom senere til at køre
lastbil. Efter 12 år kom han til <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> hvor han blev uddan-net chauffør. De
første mange år kørte han kran; og senere kørte han med con-tainere. En normal
arbejdsdag kunne svinge mellem at køre kranbil og køre med containere. Han
kunne bedst lide at køre kran. Han blev ikke oplært i at køre med containere. Han
fik bare en lastbil og fik besked om, at han skulle bakke ned og hente containeren.
Når de skulle hente containere, fik de sedler om, hvor de skulle hentes og
returneres. Han har set chaufførhåndbogen; men aldrig læst den. Han tror; det var
et krav, at håndbogen skulle være i bilen; for-di de fik opgaven for Silkeborg
Kommune. Han havde kun fået at vide, at han skulle løfte containeren på, hvis den
var overlæsset. Hvis den var for tung, skul-le en kranbil læsse noget af. Hvis noget
stak op, måtte man bare krave op og få nettet over.
Han kørte normalt alene. Når han skulle have nettet over en container; brugte han
stigen og kravlede langs containeren for at få nettet over i den ene side 0g kastede
det lidt over på den anden side. Nettet kunne godt hænge fast. Hvis det ikke kunne
løsnes med en pind, måtte man kravle over godset. Det skete jævn-ligt; at nettet
satte sig fast. De havde ikke en presenning. Nettet var hurtigere at rulle ud, da det
ikke var så tungt. Hvis der var en rullepresenning, kunne man rulle den hen over
godset uden at skulle bruge stigen: Det skete tit; at container-ne var overfyldte.
Man kunne godt nå at hente 10 container på en dag; hvoraf 2-3 kunne være
overfyldte Der blev ikke talt om det i firmaet.
Den dag ulykken skete, havde de mange sedler; og de havde travlt med at få al-le
containerne tømt. Han havde lærlingen <anonym>Vidne 2</anonym> med, og de kunne sammen ka-ste
nettet over containeren. Han bakkede hen til containeren og stod på den tomme
lastbil og lagde net over, mens lærlingen brugte stigen ved containeren i den anden
ende. Containeren stod på jorden: Da han skulle kravle ned, gik det galt.
Situationen virkede ikke farlig. Han havde gjort det før. De havde kun én
3
stige; som lærlingen brugte; 0g han kunne ikke nå derop fra jorden: Hans ar-
bejdsgiver vidste ikke, at de bakkede lastbilen hen til containeren; eller hvordan de
lagde nettet på. De havde i firmaet mange diskussioner om rullepresennin-ger i
stedet for net, men lederne sagde; at det kostede mange penge. De havde travlt den
dag 0g der var blevet rykket for tømning af containeren. Der skete tit; at de
ansatte afleverede sedler ind på kontoret sidst på dagen. Det var con-tainere; som
de ikke havde nået at tømme Den container; hvor ulykken skete; skulle have været
tømt dagen før. Det var årsagen til, at containeren var over-fyldt. Da han faldt ned,
kom <anonym>Vidne 2</anonym> hjalp, og hjalp; og de ringede efter hjælp. Han ved ikke; om der var
andre ansatte, der brugte samme måde med at lægge net over containerne. Det har
de ikke talt om. Han havde lærlingen med for at oplære ham; og fordi lærlingen
ikke selv havde en bil. Havde de haft en bil me-re, skulle lærlingen selv have haft
den. Han skulle oplære lærlingen; fordi det var ham; der kørte containere den dag:
Han tager stadig meget smertestillende medicin. Han er i arbejdsprøvning 16 ti-
mer om ugen; og hans erhvervssituation er ikke afklaret. Lægerne siger; at knæ-et
er stationært, 0g at der ikke er forbedringsmuligheder
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han er direktør i <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> Han admini-strerer
virksomheden; leder 0g fordeler arbejdet, ansætte personale, har det økonomiske
ansvar og kontakten til kunderne. Kunderne ringer og fortæller; hvornår
containeren er fyldt og skal tømmes, og om den skal tilbage efter tøm-ning. Han
giver informationerne videre til chaufførerne. Når de sender en con-tainer ud, ved
de ikke; hvad den skal bruges til, eller om kunden overfylder den: Det er
chaufførens ansvar at kontakte kontoret; når han kommer til en con-tainer; der ikke
opfylder betingelserne i færdselsloven eller ikke kan køres med Der må gerne
stikke pinde op af en container; men det er vognmandens opgave at dække det til,
så det ikke blæser af. Hvis der er for meget i en container, er det chaufførens
ansvar at sige fra. Der skal lægges et net over; hvis der er risiko for, at godset kan
tabes på vej mod tømning. Det skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt Der skal
ikke altid net over containerne. Der skal f eks. ikke net over; hvis de kører med
murbrokker eller jord
Han ved ikke, om kunderne stopper med at fylde containerne op, når de har bedt
om at få dem tømt. Hvis en chauffør ringer om en overfyldt container; rin-ger de
fra kontoret til kunden og beder kunden om at tage noget af eller finde en anden
løsning. Det er kundens ansvar; men de kan hjælpe. De beder ikke chaufføren om
at finde en løsning Alle chauffører har mobiltelefoner; så de kan kontakte
kontoret. Normalt er containerne ikke udstyret med rullepresenning. Nogle af dem
har, hvis de feks. skal bruges til kørsel med korn. De andre har ikke presenning
fordi behovet ikke er der. Alle bilerne er udstyret med net. Nettet er nemmere at
håndtere end presenningen: Hvis der er noget; der stikker meget op, feks.
træstykker; vil en rullepresenning ikke kunne anvendes. Nor-
malt vil man lægge nette på, når containeren står på jorden Det er hans opfat-
telse, at <anonym>Sagsøger</anonym> var en god og erfaren chauffør. <anonym>Sagsøger</anonym> havde en lærling med,
fordi nye chauffører ikke sendes ud til nye op-gaver uden at være lært op i dem.
Han har været direktør siden 2001. Han har kun meget lidt erfaring med at køre
lastbil. Han har været sergent i militæret og er uddannet disponent. Han kan ik-ke
huske; om de havde travlt på daværende tidspunkt. Det forekommer; at der er
containere; de ikke kan nå at hente. Det sker typisk i foråret; hvor aktiviteter-ne er
flere end om vinteren. Man kan ikke svare på, om der var flere aktiviteter i august.
Han kan ikke mindes, at en container ikke er blevet tage med som følge af
overlæs, der stak op 0g ikke var for tungt. Han er ikke inde i, hvordan det praktisk
sker med at lægge net over Det er typisk ham eller disponenten på kontoret;
chaufføren ringer til, hvis de ikke kan tage en container med. Det er chaufførens
øjne, der skal redegøre for, hvordan det ser ud på stedet. Han me-ner ikke, at han
har sagt til en chauffør; at chaufføren selv skulle finde en løs-ning. Hvis en
chauffør ringer og fortæller; at han ikke kan køre med containe-ren; stoler de på
chaufførens vurdering. De ringer derefter til kunden og fortæl-ler dette. Han kan
ikke huske; at han har ringet til en kunde, fordi der stak gods op over containeren.
De har ikke drøftet problemer med gods; der stak op på. De har talt om; at
containere var for fyldt med hensyn til vægten. Det vil ikke have økonomisk
betydning at lade en container stå, da dette vil blive faktureret videre til aftageren
Det er nemmere at håndtere et net end en presenning. I nogle situationer alt efter
godstypen vil en rullepresenning være lettere. Det er noget, hans logiske sans
siger. Han har ikke selv lagt net eller presenning på en container. Han kan ikke
huske, hvem der besluttede, at lærlinge skulle køre med <anonym>Sagsøger</anonym> den dag: Det
kunne have være hans beslutning.
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, han har taget erhvervsuddannelses grundforløb for
lastbilchauffører. I 2016 var han lærling ved <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> Han var ansat i lidt
over to år. I dag er han ansat ved IBF . Den 11. august 2016 var første gang, han
kørte med <anonym>Sagsøger</anonym> Han kørte ikke med ham senere. Han tror; han kørte med
<anonym>Sagsøger</anonym> fordi ham; han skulle have kørt med, havde fri. Det var forskellige
chauffører; han kørte med. Han kan ikke huske, om de havde travlt den
pågældende dag: Han kan huske, at <anonym>Sagsøger</anonym> sad fast på en krog;
Han 0g <anonym>Sagsøger</anonym> skulle lægge et net over containeren. Lastbilen blev bakket hen
til containeren. Det var en lastbil som den, der er på sidste billede i bilag 5
<anonym>Sagsøger</anonym> stod på bagenden af lastbilen og noget satte sig fast i en krog på siden;
da han skulle ned. Han kan svagt huske; at <anonym>Sagsøger</anonym> faldt ned. Han hjalp <anonym>Sagsøger</anonym>
ned 0g hentede en telefon; så de kunne ringe efter hjælp. Han kan ikke huske; om
der var meget gods i containeren. Han har selv lagt net over containere ale-
5
ne, og det var let. Han har også prøvet at lægge en rullepresenning over en con-
tainer. Det er lige så nemt. De rullepresenninger, han har arbejdet med, sidder fast
på containeren og er lette at arbejde med. Han foretrækker ikke det ene frem for
det andet. Han kan ikke huske, om de talte om overfyldte containere, da han var
ansat ved <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> eller om der blev ændret på, hvilke con-tainere de skulle
hente. Han kan heller ikke huske; om der var travlt på det tids-punkt, hvor ulykken
skete. Situationen virkede ikke farlig. Han kører stadig lastbil, men han kører i dag
med færdig beton og ikke med containere.
<anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han kører containere hos <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> hvor han har
været ansat i 5 år: Han er en erfaren chauffør: Han henter mellem 3-8 containere
om dagen. Han ved, hvordan han skal læse opgaven; når han får besked på at
hente en container: Kunden ringer eller kommer forbi kontoret; og vidnet kører
derud. Der står normalt, hvad de skal hente. Hos kunden ser han; hvad der skal
hentes. Hvis der skal lægges net på, lægger han det på. Hvis der er for meget i
containeren; tager han billeder af det og ringer hjem til kontoret. Han lader
containeren stå, og så må kontoret tage den med kunden. Han har i en sådan
situation aldrig fået at vide; at han skulle tage containeren med allige-vel. Han har
oplevet; at containere er overfyldte. I disse situationer har han rin-get hjem til
kontoret og ladet den stå. Der må ikke blæse noget af en container; man kører
med. Hvis containeren er fyldt til kanten; skal der lægges net over, hvis godset kan
flyve af. Han lægger net på, når containeren står på jorden. Der er stiger med. Han
er ikke oppe på bagenden af lastbilen; da den ikke er byget til det; og der kan være
fedt og andre glatte ting på lastbilen.
Man kan ikke anvende en rullepresenning når der stikker noget op af containe-
ren. Rullepresenningen kan anvendes; når den kan køre på kanten af containe-ren
hen over godset:. Han oplever ikke at være under stort arbejdspres. Det bli-ver ikke
påtalt, hvis han ikke når at hente en container en dag. Så henter de den bare dagen
efter. Der er faste regler for; hvor mange timer; de må køre om da-gen. Hvis en
container er overfyldt, kan man ikke køre med den. Kunden må så få en grabbil ud
0g tage toppen af, inden de kan hente den.
Han kender <anonym>Sagsøger</anonym> og nåede at arbejde sammen med ham. Det er samme type
lastbil, han kørte. Det er vidnet, der har lært <anonym>Vidne 2</anonym> op. Når de lag-de net over
containere, brugte de stigen og flyttede den rundt. Den stige, han har, kan deles
over i to. Han ved ikke; om andre står på bagenden af lastbilen; når de sætter net
over; Når stigen deles i to, kan man sagtens komme højt nok op uden at stå på det
øverste trin. Om det vil være meget at hente 10 containere om dagen, vil komme
an på, hvor de står. Det er kontoret; der tager den med kunden ved overfyldte
containere. Han ved, at der er blevet sendt kranbiler ud fra <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> til kunder
nogle gange.
Det er forskelligt; om han foretrækker net eller presenning Det er nemmeste med
rullepresenning; som kan rulles, hvis der ikke er noget, der stikker op. Man må
ikke køre med noget; der stikker ud over siderne. Han ved ikke om der er nogen;
der gør det. Han mener ikke, at de har talt om det. De har en chaufførhåndborg
som de får, når de ansættes. Han blev lært op i 14 dage; da han blev ansat. Han fik
instruktion i at lægge net på og lægge det sammen. Han står ikke på lastbilen. Han
har ikke fået en instruktion om ikke at stå på lastbi-len. Der er ikke noget trin på
lastbilen; man kan stå på. Man står på stigen; og nettet bliver lagt hen over
containeren og trukket ud over begge sider. Nettet kan kun sidde fast på toppen;
hvis der er noget, der stikker op. Hvis gods stik-ker op, lader han containeren stå
Hvis det er brædder; der stikker højt op, må man ikke køre med containeren; hvis
den er mere end 4 meter høj . Han kravler ikke i godset. Man ved jo ikke, hvad
man kravler i. Der kan både være søm og glas mv.
Parternes synspunkter
<anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende:
99
Ad ansvarsgrundlaget:
Sagsøger skulle på skadesdagen afhente en container hos en af sagsøg-tes
kunder; Dacapo Stainless A/S i Silkeborg:
Det er ubestridt;, at kunden flere dage forinden havde gjort opmærksom
på, at containeren skulle afhentes; idet den var fyldt op.
Da sagsøger skulle hente containeren var den blevet overfyldt med for-
skellige træstykker; og træstykkerne stak op af containeren i en højde på
op til ca. 1 meter over containerens øverste kant.
Det skabte problemer med at få det net henover containeren; der skulle
sikre; at træstykkerne ikke faldt ud under transport.
For at få nettet til at rulle henover containeren kravlede sagsøger op på
lastbilens bagende; og sagsøgers kollega <anonym>Vidne 2</anonym> stod på en stige i
den anden side af containeren.
På denne måde lykkedes det at få nettet henover containeren; men da
sagsøger skulle ned fra lastbilen; fik hejsets krog fat i hans bukseben;
hvorved han faldt og pådrog sig en skade i blandt andet knæet.
Ulykken kunne have været undgået, hvis der havde været klare in-
strukser om, hvordan sagsøger og sagsøgers kollega skulle forholde sig i
tilfælde af, at en container var overfyldt; eller alternativt ved at der var
nogle hjælpemidler; der kunne sikre; at nettet kunne trækkes over
containeren også i forbindelse med, at containeren var blevet overfyldt;
sådan at sagsøger ikke var henvist til at kravle op på lastbilens bagende
med de risici for ulykker denne metode indebærer;
Lastvognens bagende var ikke indrettet som arbejdspladsform; herun-der
med en sikkerhedsmæssig forsvarlig indretning til op- 0g nedstig-ning
Der kunne også have været anvendt containere med rullepresenning,
sådan at det slet ikke var muligt for kunderne at overfylde containerne.
Sagsøgte har afvist at være erstatningsansvarlig, og har bl.a henvist til, at
sagsøger ikke har ageret i overensstemmelse med, hvad sagsøgte har
anført i en "chaufførhåndbog" (bilag 10).
Sagsøger er uenig heri.
Det gøres således gældende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig overfor
<anonym>Sagsøger</anonym> 1 anledning af skaden.
Til støtte herfor gøres det gældende; at det pågældende arbejde ikke var
planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt; jf.
normen i arbejdsmiljølovens $ 38.
Det gøres endvidere gældende; at arbejdsstedet ikke var indrettet sik-
kerhedsmæssigt fuldt forsvarligt; jf. normen i arbejdsmiljølovens $ 42.
Det gøres derudover gældende, at de anvendte tekniske hjælpemidler ikke
var indrettet eller blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvar-ligt, jf.
normen i arbejdsmiljølovens 8 45.
Endelig gøres det gældende; at der ikke blev ført et effektivt tilsyn med
arbejdets udførelse; ligesom der ikke blev givet instruktion om de fare -
momenter; der var forbundet med arbejdets udførelse, jf. normerne i
arbejdsmiljølovens 8 16og 8 17, stk. 2
Ad opgørelsen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste:
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal efter sagsøgers opfattelse op
gøres på baggrund af et skøn over, hvad sagsøgte ville have tjent, hvis
arbejdsulykken ikke var sket 0g med fradrag af sagsøgers faktiske ind-
tægt i erstatningsperioden.
Sagsøger har også krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for de
uger, hvor sagsøger må antages at ville holde ferie, hvis han ikke havde
været syg, jf. U.2004.2227H.
Sagsøger har opgjort sit krav med udgangspunkt i den løn han oppebar i
en periode på 12 uger umiddelbart før ulykken; d. v. s. fra 11. april 2016
til 31.juli 2016 (bilag 2) svarende til en gennemsnitlig ugeløn på
9.315,70 kr., = jf. bilag 22.
8
Sagsøgte har opgjort det eventuelle krav med udgangspunkt i den årsløn
som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i henhold til arbejdsska-
desikringslovens $ 24 har fastsat i sin afgørelse af 24. oktober 2018 (bi -
lag 8) 0g alternativt med baggrund i lønsedler for perioden 18. januar
2016 til 27. marts 2016 (bilag H).
Det fremhæves i den forbindelse, at sagsøgers referenceperiode (bilag H)
bl.a. omfatter perioder; hvor sagsøger var syg og hvor indtægten derfor
har været væsentlig lavere end sædvanligt.
Hertil kommer; at der ikke er nærmere oplysninger om, hvorvidt der i den
periode Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anvendt i sin afgø-relse
indgår perioder uden arbejde; med sygdom eller med ferie, hvilket godt
kan være i overensstemmelse med reglerne om årslønsfastsættelse men
ikke i overensstemmelse med praksis i relation til erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste.
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende:
99
2. Anbringender
2.1 Ansvarsgrundlag
Det bestrides; at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> eller nogen for hvis handlinger eller
undladelser de hæfter; har handlet ansvarspådragende i relation til
<anonym>Sagsøgers</anonym> tilskadekomst den 11. august 2016.
Det er <anonym>Sagsøger</anonym> der som den erstatningssøgende, har bevisbyrden
for, at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har pådraget sig et erstatningsan-svar for
ulykken. Det er en ligefrem og helt almindelig bevisbyrde.
Denne bevisbyrde er ikke løftet.
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har overholdt sin forpligtelse som arbejdsgiver til at
planlægge og sikre, at arbejdet kunne udføres sundheds- og sikker-
hedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Ulykken kan heller ikke henføres til manglende instruktion eller til-
syn
<anonym>Sagsøger</anonym> havde været ansat som chauffør hos <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> siden
2005 og havde således i 2016 hvor ulykken skete om-fattede
erfaring med arbejdets udførelse.
<anonym>Sagsøger</anonym> havde udført lignende opgaver mange gange tidligere.
Opgaven den 11. august 2016 var simpel og rutinepræget for
<anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> var fuldt ud klar over; hvordan han skulle håndtere
opgaven.
<anonym>Sagsøger</anonym> havde ~ ud over uddannelse og oplæring - og så modtaget
skriftlig instruktion via chaufførhåndbogen; hvoraf re-levante uddrag
ses 1 bilag 10.
Af chaufførhåndbogen fremgår bl.a., 9 at chaufføren selv skal skøn-ne,
om godset kan transporteres forsvarligt; og hvis det ikke er mu-ligt-
pakke godset om eller rette henvendelse til kontoret for at få hjælp.
<anonym>Sagsøger</anonym> burde ikke have været i tvivl om, hvad han skulle gøre på
uheldsdagen. Han havde også stået i lignende situa-tioner mange
gange før også med containere, der var overfyldte ~ og har
håndteret disse efter retningslinjerne.
<anonym>Sagsøger</anonym> burde have kontaktet kontoret, hvis han vur-derede, at
godset ikke kunne pakkes om sikkerhedsmæssigt for-svarligt; eller
hvis han var i tvivl om noget. Var kontoret blevet kontaktet; havde de
fundet en anden løsning.
Der er i øvrigt ingen direkte sammenhæng mellem det forhold, at
containeren var overfyldt og ulykken som skete; da <anonym>Sagsøger</anonym> ville
kravle ned fra ladet.
Det er et hændeligt uheld, at <anonym>Sagsøgers</anonym> fod hang fast, da han ville
kravle ned fra ladet.
Hjælpemidlerne har været fuldt ud forsvarlige; og arbejdet var
planlagt, tilrettelagt og blev udført fuldt ud forsvarligt.`
En rullepresenning havde ikke hindret; at containeren var blevet
overfyldt. Den ville stadigvæk skulle rulles over containeren; og
dette ville ikke kunne ske, hvis containeren var overfyldt.
<anonym>Sagsøger</anonym> burde have sat nettet over, før han hejste con-taineren op på
lastbilens lad. Der var således et fuldt forsvarligt al-ternativ til den
måde, som <anonym>Sagsøger</anonym> løste opgaven på.
Der er ikke ført bevis for, at ulykken kan henføres til fejl eller for-
sømmelser begået af <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> eller nogen af dennes ansatte.
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym> er ikke erstatningsansvarlig for ulykken.
2.3 Erstatningsopgørelsen
Erstatningskravet; som opgjort for perioden 11. august 2016 til den
31.maj 2020, bestrides både størrelsesmæssigt og dokumentati -
onsmæssigt.
Referencelønnen; anvendt i erstatningsopgørelserne i bilag 18 og 19,
er ikke retvisende for, hvad <anonym>Sagsøger</anonym> kunne tjene,
10
hvis ikke ulykken var sket.
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym> gør gældende, at referencelønnen bør fastsættes til
8.193,73 kr: ~ opgjort på baggrund af <anonym>Sagsøgers</anonym> lønind-komst i
perioden 19.juli 2015 til den 16.juli 2016, som udgjorde i alt
426.074,83 kr. jf. også afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring (bilag 8, side 5).
Som det fremgår af afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring (bilag 8, side 5) er årsindkomsten baseret på oplysninger fra
SKATs e-Indkomst-register 0g er således en eksakt angivelse af
<anonym>Sagsøgers</anonym> indkomst i perioden 19.juli 2015 til den 16.juli 2016,
hvor han i hele perioden var beskæftiget ved <anonym>Sagsøgte A/S</anonym>
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har sammenholdt disse oplys -
ninger med oplysninger fra <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> og har
vurderet; at denne indtjening giver et retvisende billede af <anonym>Sagsøgers</anonym>
evne til at tjene penge før skaden skete, og bemærker desuden, at
<anonym>Sagsøger</anonym> var ansat på samme vilkår i hele året.
Fordeles denne årsindtægt på 52 uger, giver det en ugentlig ind-
komst på 8.193,73 kr., hvilket er langt under de 9.761,09 kr., som
<anonym>Sagsøger</anonym> har lagt til grund for sine beregninger:
At en referenceløn på 8.193,73 kr. er retvisende 0g at en reference-
løn på 9.387,27 kr; (jf. bilag 18 og 19) omvendt ikke er retvisende
underbygges også af lønsedler for <anonym>Sagsøger</anonym> fra perio-den 18.januar
2016 til og med 27. marts 2016 (bilag H). Den samle-de lønindkomst
i denne periode udgør i alt 84.551,82 kr,, hvilket fordelt på 10 uger
giver en gennemsnitlig ugeløn på 8.455,18 kr Ugelønnen for denne
periode afviger med 860,52 kr. fra den uge-løn; som <anonym>Sagsøger</anonym> har
lagt til grund i sin erstatningsop-gørelse jf. bilag 18 og 19, hvilket
også viser; at den er sat for højt i bilag 18 0g 19.
<anonym>Sagsøger</anonym> har da også selv til Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring
oplyst (bilag B), at han uden skaden ville have tjent 30.000 kr. om
måneden, hvilket er under 7.500 kr: pr. måned og så-ledes langt
under den referenceløn der anvendes i bilag 18-19
Subsidiært gøres det gældende; at erstatningskravet må opgøres med
afsæt i lønsedlerne for perioden 18. januar 2016 til og med 27. marts
2016 (uge 3-12).
Det er <anonym>Sagsøger</anonym> der har bevisbyrden for tabets størrel-se.
Derfor kommer det også <anonym>Sagsøger</anonym> til skade, at der ikke er fremlagt
dokumentation for; at den af ham anvendte høje refe-renceløn; er
retvisende for; hvad <anonym>Sagsøger</anonym> ville have tjent, hvis ikke ulykken var
sket.
11
Finder retten; at lønsedlerne for perioden 12 uger før ulykken skal
anvendes på trods af <anonym>Sagsøgte A/S'</anonym> indsigelser gøres det mere
subsidiært gældende; at referencelønnen i de reviderede erstat-
ningsopgørelser (bilag 18 og 19) fortsat ikke er opgjort korrekt. Den
totale lønsum jf. bilag 2 for perioden fra den 11. april 2016 til 31.juli
2016 giver 111.788,40 kr. 0g ikke 112.647,22 kr. som anført i de
revi-derede erstatningsopgørelser.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at den container; <anonym>Sagsøger</anonym> skulle hente
var fyldt til op over kanten 0g stod på jorden. Det var hans opgave at hente
containeren; så den kunne tømmes. I den forbindelse skulle han lægge net over
containeren 0g trække den op på lastbilen. Arbejdsopgaven blev nor-malt udført af
én enkelt person; og der var en stige til rådighed til at løse opga-ven med at få lagt
nettet over containeren. Ulykken opstod i forbindelse med nedstigningen fra
lastbilens lad, som <anonym>Sagsøger</anonym> havde anvendt, så han sammen med den lærling,
der kørte med ham den pågældende dag kunne lægge nettet over containeren.
Arbejdsopgaven med at lægge net over containeren må anses for at være af sim-
pel og rutinepræget karakter; 0g <anonym>Sagsøger</anonym> var en erfaren chauffør; der havde udført
opgaven mange gange. Der var endvidere stillet en stige til rå-dighed som
hjælpemiddel til at udføre opgaven. Der var således en fuldt for-svarlig og oplagt
måde at udføre den arbejdsopgave; som medførte den indtruf-ne skade; som
<anonym>Sagsøger</anonym> kunne have benyttet. Der kan derfor ikke stilles særlige krav til <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>A/S</anonym> om særlig instruktion om eller kontrol af arbejdets udførelse; heller ikke i en
situation; hvor arbejdet blev udført af to per-soner; Herefter og da det heller ikke i
øvrigt er bevist; at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> ikke har overholdt sin forpligtelse til at planlægge
0g sikre; at arbejdet kunne udfø-res sundheds - 0g sikkerhedsmæssigt fuldt
forsvarligt, frifindes <anonym>Sagsøgte A/S</anonym>
Efter sagens værdi, forløb og udfald skal Fagligt Fælles Forbund som mandatar for
<anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsomkostninger til <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> med 70.000 kr.
Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af advokatudgift. Det er oplyst; at
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym> er momsregistreret.
THI KE NDES FOR RET:
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym> frifindes.
12
Fagligt Fælles Forbund som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> skal inden 14 dage til
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym> betale sagsomkostninger med 70.000 kr:
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
/
/
/
| 26,306 | 27,684 |
||||
1004
|
Byrettens kendelse stadfæstes, så vidt den er påkæret
|
Endelig
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-2319/2019-OLR
|
Grundlovssag
|
2. instans
|
3681/22
|
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 4. september 2019 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, Køben -
havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Ole Dybdahl, Inge Neergaard Jessen og Inge
Birgitte Møberg (kst:), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
11. afd. nr. $-2319-19:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Andro Vrlic, besk.)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Det tidligere fremlagte var til stede.
Advokat Andro Vrlic har på vegne af kæret Københavns Byrets kendelse af
14. august 2019 (SS 90-19896/2019), hvorefter det bestemtes; at der udstedes en europæisk
arrestordre til brug for udlevering af
0g fra Holland
til Danmark.
- 2 -
Advokat Andro Vrlic har i e-mail af 28. august 2019, der fremlagdes, anført følgen -
de:
”Under kæremålet nedlægger jeg påstand om afvisning. Subsidiært ned lægger
jeg påstand om, at anklagemyndighedens anmodning ikke tages til følge.
I tillæg til det for byretten anførte bemærker jeg følgende:
Jeg kan tilslutte mig anklagemyndighedens bemærkninger i mail af 20. august
2019 om, at den foreliggende sag angår det spørgsmål, om de danske domstole
er kompetente til at udstede en europæisk arrestordre (EAW).
Spørgsmålet skal afgøres efter rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den
europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlems -
statern e.
Af afgørelsens art. 6 og 7 fremgår følgende:
"Artikel 6
Fastlæggelse af kompetente judicielle myndigheder
1. Den udstedende judicielle myndighed er den judicielle myndighed i den ud -
stedende medlemsstat, der i henhold til denne medlemsstats lovgivning er kom -
petent til at udstede en europæisk arrestordre.
2. Den fuldbyrdende judicielle myndighed er den judicielle myndighed i den
fuldbyrdende medlemsstat, der i henhold til denne medlemsstats lovgivning er
kompetent til at fuldbyrde en europæisk arrestor dre.
3. Hver medlemsstat underretter Generalsekretariatet for Rådet om, hvilken
judiciel myndighed der er kompetent efter dens nationale lovgivning.
Artikel 7
Anvendelse af den centrale myndighed
1. Hver medlemsstat kan udpege en central myndighed eller, hvis det er fore -
skrevet i dens retssystem, flere centrale myndigheder til at bistå de kompetente
judicielle myndigheder.
2. En medlemsstat kan, hvis det bliver nødvendigt på grund af dens retssystem,
overdrage den administrative fremsendelse og modtagelse af europæiske ar -
restordrer samt al anden officiel korrespondance i den forbindelse til sin eller
sine centrale myndigheder.
Medlemsstater, der ønsker at gøre brug af mulighederne i denne artikel, med -
deler Generalsekretariatet for Rådet oplysninger om de n eller de pågældende
centrale myndigheder. Disse angivelser forpligter alle myndigheder i den ud -
stedende medlemsstat. ”
Den danske repræsentation underrettede den 16. januar 2004 rådet om følgende
(vedhæftet):
"Vedr.: Underretning af Generalsekretariate t for Rådet om gennemførelse i
dansk ret af R ådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske ar -
restordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne
(2002/584/RIA)...
Artikel 6.3:
- 3 -
I Danmark er følgende myndighed beføjet til henho ldsvis at udstede (jf. artikel
6.1) og fuldbyrde (jf. artikel 6.2) en europæisk arrestordre:
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K telefon: +45
33923340 telefax: +45 33933510 e -mail: jm@jm.dk
Artikel 7.2:
Udpegningen af Justitsministerie t som den kompetente judicielle myndighed, jf.
rammeafgørelsens artikel 6.3, indebærer, at der ikke er behov for at udpege en
central myndighed i henhold til rammeafgørelsens artikel 7."
Jeg gør på den baggrund gældende, at kompetencen til at udstede en E AW i
overensstemmelse med den helt klare og utvetydige tilkendegivelse fra den
danske repræsentation (alene) tilkommer Justitsministeriet.
Byretten har i sin kendelse henvist til bemærkningerne til lovforslaget om æn -
dring af udleveringsloven. Som det imi dlertid fremgår af loven og lovbemærk -
ningerne, angår udleveringsloven betingelserne for udlevering fra Danmark til
udlandet og ikke vice versa. Derfor er jeg ikke enig i, at bemærkningerne til
udleveringsloven uden videre kan lægges til grund ved fortolkn ingen af, hvem
der efter artikel 6 i rådets rammeafgørelse er den kompetente judicielle myn -
dighed.
Under alle omstændigheder blev det ved underretningen af rådet slået fast, at
Justitsministeriet i Danmark er den kompetente judicielle myndighed. Jeg be -
mærker herved, at underretningen er senere i tid end det fremsatte lovforslag,
og at underretningen efter almindelige EU -retlige fortolkningsprincipper må
have forrang for de danske lovbemærkninger.
Endvidere bemærker jeg, den af byretten citerede passus f ra lovbemærkninger -
ne skal suppleres af de i lovbemærkningerne umiddelbart herefter følgende
bemærkninger:
"Justitsministeriet har imidlertid p å baggrund af rammeafgørelsen nærmere
overvejet, om der i forbindelse med indførelsen af den europæiske arresto rdre
kan være anledning til at gennemføre ændringer af reglerne for behandling af
anmodninger om udlevering i disse nye sager. Justitsministeriet har bl.a. drøf -
tet dette spørgsm ål med repræsentanter fra Dommerforeningen, Domstolssty -
relsen, Rigsadvokaten , Statsadvokatforeningen, Politimesterforeningen og Kø -
benhavns Politi. Under drøftelserne var der enighed om, at kompetencen til at
behandle sager i 1. instans om udlevering p å grundlag af den europæiske ar -
restordre (b åde for så vidt angår udstedelse n af en arrestordre og behandlin -
gen af en arrestordre udstedt af en anden medlemsstat) indtil videre bør place -
res hos Justitsministeriet, der i øvrigt har den centrale kompetence p å udleve -
ringsområdet.
På baggrund af disse drøftelser er det Justitsm inisteriets opfattelse, at ministe -
riet indtil videre bør være den kompetente judicielle myndighed i relation til
behandlingen i 1. instans af den europæiske arrestordre. Justitsministeriet
lægger herved navnlig vægt p å, at det gennem en central placering af kompe -
- 4 -
tencen til at træffe afgørelse om udlevering i henhold til den europæiske ar -
restordre bl.a. vil kunne sikres, at der sker en ensartet behandling af disse sa -
ger. En central placering af beslutningskompetencen vil især være hensigts -
mæssig i en p eriode, hvor der endnu ikke foreligger en fast afgørelsespraksis i
sager om den europæiske arrestordre. Hertil kommer, at Justitsministeriet i
dag træffer afgørelse i alle sager om udlevering efter udleveringsloven og uan -
set rammeafgørelsen fortsat vil tr æffe afgørelse i alle sager om udlevering efter
udleveringsloven til andre lande end EU -medlemsstater. Hensynet til en ensar -
tet administration af loven, hvad enten der er tale om udlevering til EU -
medlemsstater eller stater uden for EU taler derfor ligele des for, at Justitsmi -
nisteriet bør være den kompetente judicielle myndighed.
Udpegning af Justitsministeriet som den kompetente judicielle myndighed in -
debærer, at der ikke er behov for at udpege en central myndighed i henhold til
rammeafgørelsens artike l 7."
Også efter lovbemærkningerne – hvis disse lægges til grund for fortolkningen –
må det være Justitsministeriet, der alene er kompetent til at udstede en EAW.
Med disse bemærk ninger gør jeg således gældende, at der principalt bør ske
afvisning, da do mstolene ikke er kompetente til at udstede en EAW, og subsi -
diært, at anklagemyndighedens anmodning ikke bør tages til følge.”
Anklagemyndigheden har i e-mail af 2. september 2019, der fremlagdes, anført føl -
gende:
”Ved mail af 28. august 2019 har advoka t Andro Vrlic til brug for kæremålet
fremsat bemærkning, om at kompetencen til at udstede europæiske arrestordrer
alene tilkommer Justitsministeriet.
Der henvises i den forbindelse til den underretning som Danmarks faste repræ -
sentation den 16. januar 200 4 afgav til Generalsekretariatet for Rådet i henhold
til rammeafgørelsen 2002/584 art. 6.3, hvori det angives af Justitsministeriet er
beføjet til at udstede en europæisk arrestordre. jf. rammeafgørelsens art. 6.1.
Endvidere gøres det gældende, at idet ud leveringsloven alene vedrører udleve -
ring fra Danmark til udlandet, kan lovbemærkningerne ikke uden videre lægges
til grund for fortolkningen af, hvem der er kompetent judiciel myndighed jf.
rammeafgørelsens art. 6.
For så vidt angår Danmarks underretning i medfør af rammeafgørelsens art.
6.3. skal det bemærkes, at spørgsmålet om, hvilken myndighed, der er udpeget
som udstedende judiciel myndighed, skal afgøres efter national ret. Artikel 6.3.
er således ikke er en gyldighedsforskrift for denne udpegning, men en praktisk
foranstaltning, der gør det muligt for medlemsstaternes myndigheder at få op -
lyst, hvilke myndigheder der er udpeget som udstedende og fuldbyrdende judi -
cielle myndigheder i andre medlemsstater. Det afgørende for hvilken myndig -
hed, der er udpeget, er således dansk ret.
- 5 -
Med hensyn til lovbemærkningerne til udleveringsloven (lovforslag nr. 168 af
26. februar 2003) fremgår det under pkt. 4.2.1. ”Den kompetente myndighed”
(matr. samling s. 47), som anført af byretten, at bl.a. domstolene må an ses for
judicielle myndigheder. At udleveringsloven alene vedrører udlevering fra
Danmark, ændrer ikke ved at domstolene i Danmark må anses for judicielle
myndigheder i henhold til både rammeafgørelsens artikel 6.1. og 6.2. Det be -
mærkes i den forbindelse, at lovbemærkningernes pkt. 4.2.1. henviser til både
rammeafgørelsens art. 6.1. og art. 6.2. og til både udstedelse og behandling af
arrestordrer.
Det skal endvidere bemærkes, at opgaven med bl.a. at udstede europæiske ar -
restordrer, som også anført i ank lagemyndighedens anmodning til Københavns
Byret af 13. august 2019, siden 1. juni 2016 har været henlagt til Rigsadvoka -
ten.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at EU -domstolen i afgørelse af 10. novem -
ber 2016, C -477/16 (Kovalkovas), har udtalt, at et org an henhørende under den
udøvende magt, såsom et justitsministerium, ikke kan udpeges som udstedende
judiciel myndighed i henhold til artikel 6.1. i Rådets rammeafgørelse om den
europæiske arrestordre. Justitsministeriet kan således ikke være kompetent
mynd ighed jf. rammeafgørelsens art. 6.1. ”
Efter votering afsagdes
k e n d e l s e :
Det fremgår af artikel 6, stk. 1 og 2, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den eu-
ropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne
(2002/584/RIA), at den udstedende henholdsvis fuldbyrdende judicielle myndighed er den
judicielle myndighed i henholdsvis den udstedende og fuldbyrdende medlemsstat, der i
henhold til denne medlemsstats lovgivning er kompetent til at udstede en europæisk arres t-
ordre.
Rammeafgørelsen er implementeret i dansk ret ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om æn -
dring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af EU -rammeafgørelse om d en europæ -
iske arrestordre m.v.) . Kompetencen til at udstede europæiske arrestordrer og fremsende
udleveringsbegæringer er imidlertid ikke nærmere lovreguleret.
Følgende f remgår dog af afsnit 4.2.1 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om
ændr ing af lov om udlevering af lovovertrædere (lovforslag nr. L 168 af 26. februar 2003):
- 6 -
”Med hensyn til fastlæggelse af hvilke nationale myndigheder, der skal varetage be -
handlingen af sager om udlevering i henhold til en europæisk arrestordre, fastsætter
rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, at den udstedende judicielle myndighed er den ju -
dicielle myndighed i det anmodende land, der efter national ret i dette land er kompe -
tent til at udstede en europæisk arrestordre. Tilsv arende er den judicielle myndighed i
det anmodede land den judicielle myndighed, som efter national ret i dette land er
kompetent til at træffe af gørelse om udleve ring, jf. artikel 6, stk. 2.
Definitionen af en judiciel myndig hed foretages på grundlag af national ret, og ram -
meafgørelsen indeholder ikke nærmere regler om, hvilke myndigheder medlemssta -
terne skal udpege som kompetente myndigheder. Det er dog en betingelse, at myn -
dighederne efter national ret i det anmodende og anmodede land er judicielle m yn-
digheder. I praksis betragtes domstolene og anklagemyndigheden som judicielle
myndigheder, mens politimyndigheder normalt ikke vil være omfattet af betegnelsen.
I forbindelse med u dleveringsanmodninger vil anhol delsesbeslutningen og fængs -
lingskendelsen i de fleste tilfælde være afsagt af en domstol, mens beslutningen om
at anmode om udlevering enten træffes af justitsministerierne eller af den myndig -
hed, som har truffet afgørelse om fængsling. ”
Herefter er domstolene kompetente til at udstede en europ æisk arrestordre i medfør af
rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, og landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse , så
vidt den er påkæret .
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes , så vidt den er påkæret .
Sagen sluttet.
Retten hævet .
Udlænding
|
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 4. september 2019 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, Køben -
havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Ole Dybdahl, Inge Neergaard Jessen og Inge
Birgitte Møberg (kst:), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
11. afd. nr. $-2319-19:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Udlænding</anonym>
<anonym>Cpr.nr.</anonym>
(advokat Andro Vrlic, besk.)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Det tidligere fremlagte var til stede.
Advokat Andro Vrlic har på vegne af <anonym>Udlænding</anonym> kæret Københavns Byrets kendelse af
14. august 2019 (SS 90-19896/2019), hvorefter det bestemtes; at der udstedes en europæisk
arrestordre til brug for udlevering af <anonym>Udlænding</anonym> født 13. november 1973, <anonym>Adresse 1</anonym>
0g <anonym>Adresse 2</anonym> fra Holland
til Danmark.
- 2 -
Advokat Andro Vrlic har i e-mail af 28. august 2019, der fremlagdes, anført følgen -
de:
”Under kæremålet nedlægger jeg påstand om afvisning. Subsidiært ned lægger
jeg påstand om, at anklagemyndighedens anmodning ikke tages til følge.
I tillæg til det for byretten anførte bemærker jeg følgende:
Jeg kan tilslutte mig anklagemyndighedens bemærkninger i mail af 20. august
2019 om, at den foreliggende sag angår det spørgsmål, om de danske domstole
er kompetente til at udstede en europæisk arrestordre (EAW).
Spørgsmålet skal afgøres efter rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den
europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlems -
statern e.
Af afgørelsens art. 6 og 7 fremgår følgende:
"Artikel 6
Fastlæggelse af kompetente judicielle myndigheder
1. Den udstedende judicielle myndighed er den judicielle myndighed i den ud -
stedende medlemsstat, der i henhold til denne medlemsstats lovgivning er kom -
petent til at udstede en europæisk arrestordre.
2. Den fuldbyrdende judicielle myndighed er den judicielle myndighed i den
fuldbyrdende medlemsstat, der i henhold til denne medlemsstats lovgivning er
kompetent til at fuldbyrde en europæisk arrestor dre.
3. Hver medlemsstat underretter Generalsekretariatet for Rådet om, hvilken
judiciel myndighed der er kompetent efter dens nationale lovgivning.
Artikel 7
Anvendelse af den centrale myndighed
1. Hver medlemsstat kan udpege en central myndighed eller, hvis det er fore -
skrevet i dens retssystem, flere centrale myndigheder til at bistå de kompetente
judicielle myndigheder.
2. En medlemsstat kan, hvis det bliver nødvendigt på grund af dens retssystem,
overdrage den administrative fremsendelse og modtagelse af europæiske ar -
restordrer samt al anden officiel korrespondance i den forbindelse til sin eller
sine centrale myndigheder.
Medlemsstater, der ønsker at gøre brug af mulighederne i denne artikel, med -
deler Generalsekretariatet for Rådet oplysninger om de n eller de pågældende
centrale myndigheder. Disse angivelser forpligter alle myndigheder i den ud -
stedende medlemsstat. ”
Den danske repræsentation underrettede den 16. januar 2004 rådet om følgende
(vedhæftet):
"Vedr.: Underretning af Generalsekretariate t for Rådet om gennemførelse i
dansk ret af R ådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske ar -
restordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne
(2002/584/RIA)...
Artikel 6.3:
- 3 -
I Danmark er følgende myndighed beføjet til henho ldsvis at udstede (jf. artikel
6.1) og fuldbyrde (jf. artikel 6.2) en europæisk arrestordre:
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K telefon: +45
33923340 telefax: +45 33933510 e -mail: jm@jm.dk
Artikel 7.2:
Udpegningen af Justitsministerie t som den kompetente judicielle myndighed, jf.
rammeafgørelsens artikel 6.3, indebærer, at der ikke er behov for at udpege en
central myndighed i henhold til rammeafgørelsens artikel 7."
Jeg gør på den baggrund gældende, at kompetencen til at udstede en E AW i
overensstemmelse med den helt klare og utvetydige tilkendegivelse fra den
danske repræsentation (alene) tilkommer Justitsministeriet.
Byretten har i sin kendelse henvist til bemærkningerne til lovforslaget om æn -
dring af udleveringsloven. Som det imi dlertid fremgår af loven og lovbemærk -
ningerne, angår udleveringsloven betingelserne for udlevering fra Danmark til
udlandet og ikke vice versa. Derfor er jeg ikke enig i, at bemærkningerne til
udleveringsloven uden videre kan lægges til grund ved fortolkn ingen af, hvem
der efter artikel 6 i rådets rammeafgørelse er den kompetente judicielle myn -
dighed.
Under alle omstændigheder blev det ved underretningen af rådet slået fast, at
Justitsministeriet i Danmark er den kompetente judicielle myndighed. Jeg be -
mærker herved, at underretningen er senere i tid end det fremsatte lovforslag,
og at underretningen efter almindelige EU -retlige fortolkningsprincipper må
have forrang for de danske lovbemærkninger.
Endvidere bemærker jeg, den af byretten citerede passus f ra lovbemærkninger -
ne skal suppleres af de i lovbemærkningerne umiddelbart herefter følgende
bemærkninger:
"Justitsministeriet har imidlertid p å baggrund af rammeafgørelsen nærmere
overvejet, om der i forbindelse med indførelsen af den europæiske arresto rdre
kan være anledning til at gennemføre ændringer af reglerne for behandling af
anmodninger om udlevering i disse nye sager. Justitsministeriet har bl.a. drøf -
tet dette spørgsm ål med repræsentanter fra Dommerforeningen, Domstolssty -
relsen, Rigsadvokaten , Statsadvokatforeningen, Politimesterforeningen og Kø -
benhavns Politi. Under drøftelserne var der enighed om, at kompetencen til at
behandle sager i 1. instans om udlevering p å grundlag af den europæiske ar -
restordre (b åde for så vidt angår udstedelse n af en arrestordre og behandlin -
gen af en arrestordre udstedt af en anden medlemsstat) indtil videre bør place -
res hos Justitsministeriet, der i øvrigt har den centrale kompetence p å udleve -
ringsområdet.
På baggrund af disse drøftelser er det Justitsm inisteriets opfattelse, at ministe -
riet indtil videre bør være den kompetente judicielle myndighed i relation til
behandlingen i 1. instans af den europæiske arrestordre. Justitsministeriet
lægger herved navnlig vægt p å, at det gennem en central placering af kompe -
- 4 -
tencen til at træffe afgørelse om udlevering i henhold til den europæiske ar -
restordre bl.a. vil kunne sikres, at der sker en ensartet behandling af disse sa -
ger. En central placering af beslutningskompetencen vil især være hensigts -
mæssig i en p eriode, hvor der endnu ikke foreligger en fast afgørelsespraksis i
sager om den europæiske arrestordre. Hertil kommer, at Justitsministeriet i
dag træffer afgørelse i alle sager om udlevering efter udleveringsloven og uan -
set rammeafgørelsen fortsat vil tr æffe afgørelse i alle sager om udlevering efter
udleveringsloven til andre lande end EU -medlemsstater. Hensynet til en ensar -
tet administration af loven, hvad enten der er tale om udlevering til EU -
medlemsstater eller stater uden for EU taler derfor ligele des for, at Justitsmi -
nisteriet bør være den kompetente judicielle myndighed.
Udpegning af Justitsministeriet som den kompetente judicielle myndighed in -
debærer, at der ikke er behov for at udpege en central myndighed i henhold til
rammeafgørelsens artike l 7."
Også efter lovbemærkningerne – hvis disse lægges til grund for fortolkningen –
må det være Justitsministeriet, der alene er kompetent til at udstede en EAW.
Med disse bemærk ninger gør jeg således gældende, at der principalt bør ske
afvisning, da do mstolene ikke er kompetente til at udstede en EAW, og subsi -
diært, at anklagemyndighedens anmodning ikke bør tages til følge.”
Anklagemyndigheden har i e-mail af 2. september 2019, der fremlagdes, anført føl -
gende:
”Ved mail af 28. august 2019 har advoka t Andro Vrlic til brug for kæremålet
fremsat bemærkning, om at kompetencen til at udstede europæiske arrestordrer
alene tilkommer Justitsministeriet.
Der henvises i den forbindelse til den underretning som Danmarks faste repræ -
sentation den 16. januar 200 4 afgav til Generalsekretariatet for Rådet i henhold
til rammeafgørelsen 2002/584 art. 6.3, hvori det angives af Justitsministeriet er
beføjet til at udstede en europæisk arrestordre. jf. rammeafgørelsens art. 6.1.
Endvidere gøres det gældende, at idet ud leveringsloven alene vedrører udleve -
ring fra Danmark til udlandet, kan lovbemærkningerne ikke uden videre lægges
til grund for fortolkningen af, hvem der er kompetent judiciel myndighed jf.
rammeafgørelsens art. 6.
For så vidt angår Danmarks underretning i medfør af rammeafgørelsens art.
6.3. skal det bemærkes, at spørgsmålet om, hvilken myndighed, der er udpeget
som udstedende judiciel myndighed, skal afgøres efter national ret. Artikel 6.3.
er således ikke er en gyldighedsforskrift for denne udpegning, men en praktisk
foranstaltning, der gør det muligt for medlemsstaternes myndigheder at få op -
lyst, hvilke myndigheder der er udpeget som udstedende og fuldbyrdende judi -
cielle myndigheder i andre medlemsstater. Det afgørende for hvilken myndig -
hed, der er udpeget, er således dansk ret.
- 5 -
Med hensyn til lovbemærkningerne til udleveringsloven (lovforslag nr. 168 af
26. februar 2003) fremgår det under pkt. 4.2.1. ”Den kompetente myndighed”
(matr. samling s. 47), som anført af byretten, at bl.a. domstolene må an ses for
judicielle myndigheder. At udleveringsloven alene vedrører udlevering fra
Danmark, ændrer ikke ved at domstolene i Danmark må anses for judicielle
myndigheder i henhold til både rammeafgørelsens artikel 6.1. og 6.2. Det be -
mærkes i den forbindelse, at lovbemærkningernes pkt. 4.2.1. henviser til både
rammeafgørelsens art. 6.1. og art. 6.2. og til både udstedelse og behandling af
arrestordrer.
Det skal endvidere bemærkes, at opgaven med bl.a. at udstede europæiske ar -
restordrer, som også anført i ank lagemyndighedens anmodning til Københavns
Byret af 13. august 2019, siden 1. juni 2016 har været henlagt til Rigsadvoka -
ten.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at EU -domstolen i afgørelse af 10. novem -
ber 2016, C -477/16 (Kovalkovas), har udtalt, at et org an henhørende under den
udøvende magt, såsom et justitsministerium, ikke kan udpeges som udstedende
judiciel myndighed i henhold til artikel 6.1. i Rådets rammeafgørelse om den
europæiske arrestordre. Justitsministeriet kan således ikke være kompetent
mynd ighed jf. rammeafgørelsens art. 6.1. ”
Efter votering afsagdes
k e n d e l s e :
Det fremgår af artikel 6, stk. 1 og 2, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den eu-
ropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne
(2002/584/RIA), at den udstedende henholdsvis fuldbyrdende judicielle myndighed er den
judicielle myndighed i henholdsvis den udstedende og fuldbyrdende medlemsstat, der i
henhold til denne medlemsstats lovgivning er kompetent til at udstede en europæisk arres t-
ordre.
Rammeafgørelsen er implementeret i dansk ret ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om æn -
dring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af EU -rammeafgørelse om d en europæ -
iske arrestordre m.v.) . Kompetencen til at udstede europæiske arrestordrer og fremsende
udleveringsbegæringer er imidlertid ikke nærmere lovreguleret.
Følgende f remgår dog af afsnit 4.2.1 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om
ændr ing af lov om udlevering af lovovertrædere (lovforslag nr. L 168 af 26. februar 2003):
- 6 -
”Med hensyn til fastlæggelse af hvilke nationale myndigheder, der skal varetage be -
handlingen af sager om udlevering i henhold til en europæisk arrestordre, fastsætter
rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, at den udstedende judicielle myndighed er den ju -
dicielle myndighed i det anmodende land, der efter national ret i dette land er kompe -
tent til at udstede en europæisk arrestordre. Tilsv arende er den judicielle myndighed i
det anmodede land den judicielle myndighed, som efter national ret i dette land er
kompetent til at træffe af gørelse om udleve ring, jf. artikel 6, stk. 2.
Definitionen af en judiciel myndig hed foretages på grundlag af national ret, og ram -
meafgørelsen indeholder ikke nærmere regler om, hvilke myndigheder medlemssta -
terne skal udpege som kompetente myndigheder. Det er dog en betingelse, at myn -
dighederne efter national ret i det anmodende og anmodede land er judicielle m yn-
digheder. I praksis betragtes domstolene og anklagemyndigheden som judicielle
myndigheder, mens politimyndigheder normalt ikke vil være omfattet af betegnelsen.
I forbindelse med u dleveringsanmodninger vil anhol delsesbeslutningen og fængs -
lingskendelsen i de fleste tilfælde være afsagt af en domstol, mens beslutningen om
at anmode om udlevering enten træffes af justitsministerierne eller af den myndig -
hed, som har truffet afgørelse om fængsling. ”
Herefter er domstolene kompetente til at udstede en europ æisk arrestordre i medfør af
rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, og landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse , så
vidt den er påkæret .
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes , så vidt den er påkæret .
Sagen sluttet.
Retten hævet .
Udlænding
| 13,288 | 13,467 |
|||||||
1005
|
Sag om, hvorvidt der kan udstedes europæisk arrestordre
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Københavns Byret
|
SS-19896/2019-KBH
|
Grundlovssag
|
1. instans
|
3680/22
|
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
|
Nej
|
Københavns Byret
Udskrift af retsbogen for afdelingen for grundlovsforhør m.m.
Den 14. august 2019 kl. 10.00 blev Københavns Byret sat i Kendelsesafde -
lingen af
Retsmødet var offentligt.
Der foretoges sag
SS 90-19896/2019
Foranstaltning
under efterforskning
kode 019896-S001
mødte for anklagemyndigheden og fremlagde anmodning
med bilag;
var mødt fra Rigsadvokaten.
Advokat Peter Trudsø var mødt på vegne advokat Andro Vrlic; der er be -
skikket forsvarer for
Anklageren anmodede om dørlukning i medfør af retsplejelovens 8 29, stk.
3, nr. 4, og henviste til retsmødets formål.
Der var ingen repræsentant for pressen til stede.
Retten afsagde
KENDELSE:
Sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at
hindre sagens oplysning, jf. retsplejelovens $ 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor
bestemmes:
Dørene lukkes.
Advokat Trudsø anmodede om, at det tilføres retsbogen; at han finder det u -
hensigtsmæssigt; at sagen behandles i Kendelsesafdelingen. Retsmødet bur-
de have være berammet med advokat Andro Vrlic, så han havde haft mulig -
hed for at repræsentere under rettens behandling af anklagemyndighe-
dens anmodning om rettens udstedelse af en europæisk arrestordre.
Anklageren anmodede om rettens udstedelse af en europæisk arrestordre til
brug for udlevering af fra Holland til Danmark.
Anklageren redegjorde for sagen og henviste i det hele til retsanmodning af
g.d., fremsendt til retten ved e-mail g.d. kl. 17.03.
Advokat Trudsø påstod principalt udsættelse; subsidiært afvisning og mere
subsidiært at anmodningen ikke tages til følge.
Til støtte for den principale påstand henviste advokat Trudsø til sine indle-
dende bemærkninger; til støtte for den subsidiære påstand, at der ikke er
hjemmel til at anse retten for en kompetent, judiciel myndighed i henhold til
Rammeafgørelsen; jf . Justitsministeriets brev af 8. juli 2019 til Folketinget,
bilag 3, samt klarhedsprincippet og til støtte for den mere subsisdiære på -
stand, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst.
supplerede anklagerens redegørelse med oplysning om; at
det var ham; der g.d. modtog en telefonisk henvendelse fra en hollandsk an-
klager; der oplyste, at en hollandsk domstol i en an-
den sag vedrørende en netop havde tilsidesat en europæisk ar-
restordre udstedt af den danske Rigsadvokat, hvorfor var blevet løsladt.
også vil blive løsladt;, med-
mindre en dansk domstol uden ophold udsteder en ny europæisk arrestordre.
På opfordring oplyste at Rigsadvokaten først igår modtog den om-
talte hollandske dom i ~sagen, og at dommen derfor endnu ikke forelig-
ger i dansk oversættelse.
På opfordring oplyste at den hollandske kollega ikke har frem -
sendt en skriftlig redegørelse, herunder for, hvilken hjemmel aktuelt er
tilbageholdt efter og særligt, hvor længe tilbageholdelsen kan opretholdes
under de aktuelle omstændigheder. forklarede, at det er hans ind-
tryk, at der skal foreligge en efter gældende europæisk ret gyldig arresteord -
re inden 24 timer, hvis løsladelse skal forhindres .
Anklageren gennemgik betingelserne for udstedelse af en europæisk arrest-
ordre.
Retten afsagde
KENDELSE:
0g
Holland. blev varetægtsfængslet in absentia ved Københavns by-
rets kendelse af 24. juni 2019 efter begrundet mistanke om overtrædelse af
straffelovens $ 191, ulovlig handel med narkotika (SS 91-16040/2019).
er efterfølgende anholdt i Holland og fængslet med henblik på udlevering
til Danmark.
Den hollandske anklagemyndighed har efter en hollandsk domstolsafgørelse
om tilsidesættelse af en dansk arrestordre udstedt af Rigsadvokaten; varslet
løsladelse af på den foreliggende arrestordre udstedt af Rigsadvokaten
den 27.juni 2019.
Anklagemyndigheden har derfor anmodet om, at retten udsteder en efter
gældende EU-retlig praksis gyldig europæisk arrestordre med henblik på ud-
levering af fra Holland til Danmark.
Det fremgår af artikel 6, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse af 13.juni 2002
(2002/584/RIA) , at udstedelse af en europæisk arrestordre skal foretages af
en judiciel myndighed. Rammeafgørelsen er implementeret i dansk ret ved
lov nr. 433 af 10 juni 2003 ændring af udleveringsloven (Gennemførelse af
EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre m.v.). Af bemærknin-
gerne til lovforslaget, jf. lovforslag nr. 168 af 26. februar 2003 om ændring
af lov om udlevering af lovovertrædere ( ) side 21 , 2. spalte, fremgår føl-
gende om kompetencen i udleveringssager:
"For Danmarks vedkommende anses domstolene 0g anklagemyndigheden; dvs; Justitsmini-
steriet; Rigsadvokaten; statsadvokaterne 0g politimestrene for judicielle myndigheder.
Retten er derfor kompetent til i medfør af rammeaftalens artikel 6, stk. 1 at
udstede en europæisk arrestordre.
Herefter 0g da betingelserne, som formuleret og udtrykt i den med retsan -
modningen vedlagte Standard for Europæisk arrestordre er opfyldt
bestemmes:
Der udstedes europæisk arrestordre til brug for udlevering af
født 13. november 1973,
0g fra Holland til Danmark.
Dørene åbnedes.
Advokat Trudsø kærede kendelsen 0g anmodede om mundtlig forhandling
af kæremålet; samt at retsmøde berammes snarest og med den for be -
skikkede forsvarer; Andro Vrlic.
oplyste; at anklagemyndigheden vil udarbejde materiale 0g
ekstrakt til brug for kæremålets behandling.
Retten hævet.
|
Københavns Byret
Udskrift af retsbogen for afdelingen for grundlovsforhør m.m.
Den 14. august 2019 kl. 10.00 blev Københavns Byret sat i Kendelsesafde -
lingen af <anonym>Dommer</anonym> Protokolfører var <anonym>Medarbejder</anonym>
Retsmødet var offentligt.
Der foretoges sag
SS 90-19896/2019
Foranstaltning
under efterforskning
kode 019896-S001
<anonym>Anklager 1</anonym> mødte for anklagemyndigheden og fremlagde anmodning
med bilag;
<anonym>Anklager 2</anonym> var mødt fra Rigsadvokaten.
Advokat Peter Trudsø var mødt på vegne advokat Andro Vrlic; der er be -
skikket forsvarer for <anonym>Udlændıng (U)</anonym>
Anklageren anmodede om dørlukning i medfør af retsplejelovens 8 29, stk.
3, nr. 4, og henviste til retsmødets formål.
Der var ingen repræsentant for pressen til stede.
Retten afsagde
KENDELSE:
Sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at
hindre sagens oplysning, jf. retsplejelovens $ 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor
bestemmes:
Dørene lukkes.
Advokat Trudsø anmodede om, at det tilføres retsbogen; at han finder det u -
hensigtsmæssigt; at sagen behandles i Kendelsesafdelingen. Retsmødet bur-
de have være berammet med advokat Andro Vrlic, så han havde haft mulig -
hed for at repræsentere <anonym>U</anonym> under rettens behandling af anklagemyndighe-
dens anmodning om rettens udstedelse af en europæisk arrestordre.
Anklageren anmodede om rettens udstedelse af en europæisk arrestordre til
brug for udlevering af <anonym>U</anonym> fra Holland til Danmark.
Anklageren redegjorde for sagen og henviste i det hele til retsanmodning af
g.d., fremsendt til retten ved e-mail g.d. kl. 17.03.
Advokat Trudsø påstod principalt udsættelse; subsidiært afvisning og mere
subsidiært at anmodningen ikke tages til følge.
Til støtte for den principale påstand henviste advokat Trudsø til sine indle-
dende bemærkninger; til støtte for den subsidiære påstand, at der ikke er
hjemmel til at anse retten for en kompetent, judiciel myndighed i henhold til
Rammeafgørelsen; jf . Justitsministeriets brev af 8. juli 2019 til Folketinget,
bilag 3, samt klarhedsprincippet og til støtte for den mere subsisdiære på -
stand, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst.
<anonym>Anklager 2</anonym> supplerede anklagerens redegørelse med oplysning om; at
det var ham; der g.d. modtog en telefonisk henvendelse fra en hollandsk an-
klager; <anonym>Person 1</anonym> der oplyste, at en hollandsk domstol i en an-
den sag vedrørende en <anonym>Person 2 (P2)</anonym> netop havde tilsidesat en europæisk ar-
restordre udstedt af den danske Rigsadvokat, hvorfor <anonym>P2</anonym> var blevet løsladt.
<anonym>Person 1</anonym> oplyste videre, at <anonym>U</anonym> også vil blive løsladt;, med-
mindre en dansk domstol uden ophold udsteder en ny europæisk arrestordre.
På opfordring oplyste <anonym>Anklager 2</anonym> at Rigsadvokaten først igår modtog den om-
talte hollandske dom i <anonym>P2</anonym> ~sagen, og at dommen derfor endnu ikke forelig-
ger i dansk oversættelse.
På opfordring oplyste <anonym>Anklager 2</anonym> at den hollandske kollega ikke har frem -
sendt en skriftlig redegørelse, herunder for, hvilken hjemmel <anonym>U</anonym> aktuelt er
tilbageholdt efter og særligt, hvor længe tilbageholdelsen kan opretholdes
under de aktuelle omstændigheder. <anonym>Anklager 2</anonym> forklarede, at det er hans ind-
tryk, at der skal foreligge en efter gældende europæisk ret gyldig arresteord -
re inden 24 timer, hvis <anonym>Us</anonym> løsladelse skal forhindres .
Anklageren gennemgik betingelserne for udstedelse af en europæisk arrest-
ordre.
Retten afsagde
KENDELSE:
<anonym>U</anonym> født 13. november 1973, er registreret med <anonym>Adresse 1</anonym>
0g <anonym>Adresse 2</anonym>
Holland. <anonym>U</anonym> blev varetægtsfængslet in absentia ved Københavns by-
rets kendelse af 24. juni 2019 efter begrundet mistanke om overtrædelse af
straffelovens $ 191, ulovlig handel med narkotika (SS 91-16040/2019). <anonym>U</anonym>
er efterfølgende anholdt i Holland og fængslet med henblik på udlevering
til Danmark.
Den hollandske anklagemyndighed har efter en hollandsk domstolsafgørelse
om tilsidesættelse af en dansk arrestordre udstedt af Rigsadvokaten; varslet
løsladelse af <anonym>U</anonym> på den foreliggende arrestordre udstedt af Rigsadvokaten
den 27.juni 2019.
Anklagemyndigheden har derfor anmodet om, at retten udsteder en efter
gældende EU-retlig praksis gyldig europæisk arrestordre med henblik på ud-
levering af <anonym>U</anonym> fra Holland til Danmark.
Det fremgår af artikel 6, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse af 13.juni 2002
(2002/584/RIA) , at udstedelse af en europæisk arrestordre skal foretages af
en judiciel myndighed. Rammeafgørelsen er implementeret i dansk ret ved
lov nr. 433 af 10 juni 2003 ændring af udleveringsloven (Gennemførelse af
EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre m.v.). Af bemærknin-
gerne til lovforslaget, jf. lovforslag nr. 168 af 26. februar 2003 om ændring
af lov om udlevering af lovovertrædere ( ) side 21 , 2. spalte, fremgår føl-
gende om kompetencen i udleveringssager:
"For Danmarks vedkommende anses domstolene 0g anklagemyndigheden; dvs; Justitsmini-
steriet; Rigsadvokaten; statsadvokaterne 0g politimestrene for judicielle myndigheder.
Retten er derfor kompetent til i medfør af rammeaftalens artikel 6, stk. 1 at
udstede en europæisk arrestordre.
Herefter 0g da betingelserne, som formuleret og udtrykt i den med retsan -
modningen vedlagte Standard for Europæisk arrestordre er opfyldt
bestemmes:
Der udstedes europæisk arrestordre til brug for udlevering af <anonym>U</anonym>
født 13. november 1973, <anonym>Adresse 1</anonym>
0g <anonym>Adresse 2</anonym> fra Holland til Danmark.
Dørene åbnedes.
Advokat Trudsø kærede kendelsen 0g anmodede om mundtlig forhandling
af kæremålet; samt at retsmøde berammes snarest og med den for <anonym>U</anonym> be -
skikkede forsvarer; Andro Vrlic.
<anonym>Anklager 2</anonym> oplyste; at anklagemyndigheden vil udarbejde materiale 0g
ekstrakt til brug for kæremålets behandling.
Retten hævet.
<anonym>Dommer</anonym>
| 5,306 | 6,121 |
|||||||
1006
|
Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet
|
Endelig
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-1144/2015-OLR
|
Øvrige straffesager
|
2. instans
|
3683/22
|
Færdsel;
Narkotika;
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 5.januar 2016 af Østre Landsrets 2. afdeling
(landsdommerne Kaspar Linkis , Frosell og Carsten Kristian Vollmer (kst.)).
2. afd. nr. S-1144-15:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Knud Foldschack, besk.)
Københavns Byrets dom af 1. april 2015 (SS 2-25002/2014) er anket af
med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte; der har forklaret i det væsent-
lige som for byretten.
Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet politiassistent
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at der var hash til rådighed ved fødselsda-
gen. Det var en kammerats 30-års fødselsdag. De røg hashen ud på natten. Han ryger nu
overhovedet ikke hash. Dengang røg han kun en sjælden gang. Han kom fra Hvidovre; og
de ledte efter en parkeringsplads. De ville spise lidt mad ved kanalen. Han husker ikke at
være blevet afhørt af politiet på stedet. Han har med sikkerhed ikke på stedet sagt noget til
politiet om; at der kunne være tale om passiv rygning. Det kan godt være, at hans nettomå -
nedsindkomst var 14.000 kr. Han er i arbejde, men det har medført en lønnedgang, at hans
kørekort er blevet inddraget. Hvis han bliver dømt, må han påregne at blive afskediget.
Vidnet politiassistent har forklaret blandt andet; at han bragte bilen til stands-
ning rent rutinemæssigt. Den kom fra Bådsmandsstræde. Cannabistesten var positiv. Der-
for blev der taget en prøve. Vidnet talte med tiltalte. Tiltalte sagde, at han ikke havde røget
iet halvt år. Da vidnet foreholdt tiltalte, at han så ikke ville give udslag; sagde tiltalte; at
han så måtte have været udsat for passiv rygning:
Supplerende sagsfremstilling
Under sagens behandling for landsretten er der stillet følgende spørgsmål til Retslægerådet:
95 1 Af betænkning 1486/2007, afsnit 6.4.5.4. fremgår det; at THC kun kan
påvises over bagatelgrænsen på 0,001 mgJkg i ca. 5 timer efter indtag. Er
denne oplysning korrekt?
2 Tiltalte blev standset i sin bil tirsdag d. 19. august 2014, kl. 21.20, med en
koncentration på 0,0016 mg/kg Tiltalte har overfor byretten oplyst; at han
ikke havde røget cannabis siden aftenenlnatten mellem lørdag d. 16.0g
søndag d. 17. august 2014. Kan det udelukkes af koncentration af THCi
tiltaltes blod hidrører fra rygning 2-3 dage før prøvetagning?"
Retslægerådet har den 25. november 2015 besvaret spørgsmålene således:
"Spørgsmål 1: THC kan påvises i blodet i en koncentration over
bagatelgrænsen på 0,001 mg/kg udover 5 timer efter aktiv
cannabis rygning.
Spørgsmål 2: Nej, det kan ikke udelukkes, at koncentrationen på 0,0016
mgJkg THC i tiltaltes blod målt 19.08.14 klokken 23.21 hid-
rører fra cannabis rygning 2-3 dage før prøvetagningen. 99
Færdselslovens $ 54, stk. 1, 0g forarbejderne hertil
Bestemmelsen i færdselslovens $ 54, stk. 1, er sålydende:
"Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod
under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer; som efter
regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikker-
heden; og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept. 1. pkt. gælder til-
svarende for stoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig
recept; hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten.= 99
- 3 -
Bestemmelsen blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 524 af 6. juni 2007 og havde opri n-
deligt følgende ordlyd:
”Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod
under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter
regler fastsat af justitsministeren er k lassificeret som farlige for færdselssikke r-
heden. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse for stoffer, som den på -
gældende har indtaget i henhold til og i overensstemmelse med en lovlig r e-
cept.”
Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr.
L 180, fremsat den 14. marts 2007, fremgår blandt andet:
”4. Nulgrænse for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet
4.1. Gældende ret
Efter færdselslovens § 54, stk. 1, må et motordrevet køretøj ikke føres eller f or-
søges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse,
mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af
lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af
stand til at føre køretøje t på fuldt betryggende måde.
Bestemmelsen i færdselslovens § 54, stk. 1, er baseret på et såkaldt f ø-
reevnekriterium. Dette indebærer, at forbuddet mod at føre eller forsøge at føre
motordrevet køretøj kun gælder, hvis den pågældende af de årsager, der er op-
regnet i bestemmelsen, befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er
ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
…
4.2. Udvalgets overvejelser og forslag
4.2.1. Nulgrænse for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet
Udvalget har anbefalet, at der indføres en lovregel, hvorefter kørsel med en
koncentration af visse stoffer i blodet i sig selv vil udgøre et strafbart forhold,
og at dette sker gennem indførelse af en legal nulgrænse. Efter udvalgets op -
fattelse er der beh ov for udvidelse af det strafbare område således, at førere af
motordrevne køretøjer, der indtager stoffer, som indebærer en generel risiko for
påvirkning af evnen til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende vis,
kan straffes uanset, at det ikke k onkret kan påvises, at indtagelsen af stoffet har
påvirket evnen til at føre køretøj.
Udvalget har ved sin anbefaling af en nulgrænse lagt vægt på, at en række
stoffer har en bevidsthedspåvirkende virkning af en sådan art, at indtagelse af
stofferne i almi ndelighed vil medføre betydelig risiko for, at den pågældende
bliver ude afstand til at føre motordrevet køretøj på betryggende vis. Udvalget
har i den forbindelse peget på, at kørsel af motordrevet køretøj under påvir k-
ning af euforiserende stoffer forøge r risikoen for færdselsulykker. Dette gælder
navnlig, hvis de euforiserende stoffer virker i sammenhæng med alkohol.
Udvalget har endvidere lagt vægt på, at en nulgrænse for visse bevids t-
hedspåvirkende stoffer i forbindelse med kørsel af motordrevet køret øj til for -
del for færdselssikkerheden vil kunne medføre en effektivisering af retshå nd-
hævelsen af reglerne om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende
stoffer.
- 4 -
I den forbindelse har udvalget peget på, at den gældende bestemmelse i
færdselslovens § 54, stk. 1, stiller betydelige krav til politiets efterforskning og
anklagemyndighedens bevisførelse. I praksis vil strafansvar først komme på
tale i tilfælde, hvor der kan føres bevis for, at den pågældende har indtaget det
pågældende stof, at den pågæ ldende af denne grund har befundet sig i en sådan
tilstand, at han eller hun ikke har været i stand til at føre køretøjet på fuldt b e-
tryggende måde, og at der hos gerningsmanden var den fornødne tilregnelse i
forhold til disse forhold. Hvis politiet fatte r mistanke om påvirkning af stoffer,
skal der således udtages blod - eller urinprøve og foretages klinisk undersøgelse
af føreren med henblik på at konstatere, i hvilken grad den pågældende er p å-
virket af stoffer. Udvalget har antaget, at den relativt bevi stunge karakter af
disse sager indebærer, at de ofte ikke fører til domfældelse, selv om føreren
faktisk ikke har været i stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
Udvalget har ved sin anbefaling af en nulgrænse endelig lagt vægt på, at
der i Finland, Sverige og Tyskland allerede er indført nulgrænser for visse sto f-
fer i blodet i forbindelse med kørsel af motordrevet køretøj.
Udvalget har i forbindelse med forslaget om en nulgrænse overvejet, om
det vil være muligt at opstille en anden grænsev ærdi end en nulgrænse for in d-
hold i blodet af stoffer, der generelt vil kunne påvirke evnen til at føre køretøj.
Udvalget har herom nærmere anført, at en ordning med en kvantitativ
grænse for indholdet af stoffer i blodet svarende til den kvantitative græ nse for
indhold af alkohol i blodet under kørsel af motordrevet køretøj måtte forud -
sætte, at det ville være muligt for hvert enkelt af de omfattede stoffer tilnær -
melsesvis at fastsætte en kvantitativ grænse efter, hvor stor en koncentration af
stoffet i kroppen der gør den pågældende ude af stand til at føre motordrevet
køretøj på fuldt betryggende måde. Der findes imidlertid ikke tilstrækkeligt
medicinsk videnskabeligt grundlag for at sammenkæde en bestemt koncentra -
tion af et stof i blodet med en forrin gelse af evnen til at føre motordrevet kør e-
tøj på fuldt betryggende måde. Selv om dette havde været tilfældet, ville kva n-
titative grænser for koncentrationen af de forskellige stoffer i blodet efter u d-
valgets opfattelse ikke kunne præsenteres på en enke l måde svarende til reg -
lerne om alkoholkoncentration i blodet eller udåndingsluften. Udvalget har an -
ført, at en opstilling af kvantitative grænser for alle stoffer, der kan påvirke fø -
reevnen negativt, ville være helt uoverskuelig og dermed særdeles uhe nsigt s-
mæssig set fra en retsinformatorisk synsvinkel og endvidere uegnet som mål e-
stok for, om der foreligger et strafbart forhold.
Udvalget har i forlængelse heraf peget på, at en nulgrænse, som omfatter
stoffer, der generelt kan anses for færdselssikker hedsmæssigt farlige eller ris i-
kable, vil have en væsentlig pædagogisk værdi, idet den i oplysningsmæssig
sammenhæng vil være klar og enkel at forstå for borgerne.
Udvalget har om spørgsmålet om, hvilken grænseværdi der bør fastlægges,
bemærket, at det vil kunne anføres, at der savnes et klart medicinsk grundlag
for at antage, at enhver mængde af narkotika eller andre stoffer i blodet vil
medføre, at den pågældende vil være ude af stand til at føre motordrevet kør e-
tøj på fuldt betryggende måde. En nulgræns e vil således kunne føre til domfæ l-
delser, der ikke bygger på, at føreren konkret har været til fare for færdselssi k-
kerheden. Udvalget har hertil anført, at dette rent principielt ikke adskiller sig
fra det forhold, at blodpromillekriteret i 1976 afløste føreevnekriteriet som
grundlag for domfældelse i stort set alle sager om spirituskørsel. Det er ikke
alle personer, der er påvirket af spiritus, selv om deres blodalkoholpromille
overstiger blodpromillegrænsen på 0,50.
- 5 -
Udvalget har på denne baggrund anbef alet, at der indføres en legal
nulgrænse for indholdet af stoffer i blodet i forbindelse med kørsel af moto r-
drevet køretøj.
…
4.2.2. Omfattede stoffer
…
Udvalget har peget på, at en nulgrænse kun bør omfatte bevidsthedspåvi r-
kende stoffer. Dette indebærer , at der skal være tale om såkaldte aktive stoffer,
som faktisk er bevidsthedspåvirkende. Som et eksempel har udvalget anført, at
det er velkendt, at det inaktive nedbrydningsprodukt af cannabis THC -syre kan
påvises i en urinprøve i dage eller uger efter c annabisindtagelsen. Det er imi d-
lertid ikke målinger af et sådant aktivt nedbrydningsprodukt, der skal danne
grundlag for konstateringen af, om den pågældende har haft cannabis i blodet.
For cannabis vil der kunne blive tale om måling af den aktive kompone nt THC,
der med en bagatelgrænse på 0,001 milligram pr. kg. blod kan påvises i en
blodprøve i 4 -5 timer efter indtagelse.
I den forbindelse har udvalget peget på, at det af bevissikkerhedsmæssige
grunde er meget væsentligt, at der ved de målinger af indhol det af aktive sto f-
fer i blodet, som skal bruges som bevis i sager om overtrædelse af den foresl å-
ede nulgrænse for visse euforiserende stoffer, anvendes bagatelgrænser (så -
kaldte cut off -værdier). Anvendelsen af bagatelgrænser skal sikre, at den p å-
gælden de person, inden blodprøven er taget, gennem et vist tidsrum har haft
bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Endvidere finder udvalget, at måleusi k-
kerheden bør fratrækkes den pågældende måling, inden måleresultatet vurderes
i forhold til bagatelgrænsen. Det bemærkes i øvrigt, at en sådan fremgangs -
måde vil svare til den praksis, der i andre lande følges ved måling af stoffer i
blodet.
…
4.2.5. Udvalgets forslag
Udvalget har foreslået, at den gældende bestemmelse i færdselslovens § 54,
stk. 1 (føreevnekrit eriet), jf. pkt. 4.1 ovenfor, suppleres med en nulgrænse for
kørsel med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Udvalgets forslag vil
indebære, at det bliver strafbart at føre eller forsøge at føre motordrevet køretøj
for personer, hvis blod indehold er bevidsthedspåvirkende stoffer, som er kla s-
sificeret som farlige for færdselssikkerheden.
Udvalget har foreslået, at nulgrænsen udformes således, at det overlades til
justitsministeren nærmere at bestemme, hvilke bevidsthedspåvirkende stoffer
der skal v ære omfattet af nulgrænsen. De stoffer, som omfattes af nulgrænsen,
bør efter udvalgets opfattelse være stoffer som i medfør af lov om euforise -
rende stoffer er forbudt, dog undtaget stoffer som er omfattet af liste C i be -
kend tgørelse om euforiserende sto ffer …
Udvalget har foreslået, at nulgrænsen ikke skal finde anvendelse for sto f-
fer, som føreren har indtaget i overensstemmelse med en lovlig recept. Udva l-
get har i den forbindelse bemærket, at sådanne tilfælde vil være omfattet af den
gældende bestemme lse i færdselslovens § 54, stk. 1 (føreevnekriteriet), hvis f ø-
reren på grund af det pågældende stof er ude af stand til at føre køretøjet på
fuldt betryggende måde.
…
4.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan af de grunde, som er anført af udvalget, tilslutte sig ud -
valgets synspunkter og forslag om en nulgrænse for kørsel med visse bevids t-
hedspåvirkende stoffer i blodet. Ministeriet kan i den forbindelse tilslutte sig, at
- 6 -
den foreslåede nulgrænse ikke skal finde anvendelse for stoffer, som er indt a-
get i henhold til og i overensstemmelse med en lovlig recept.
Justitsministeriet kan endvidere af de grunde, som er anført af udvalget,
tilslutte sig udvalgets forslag om at opretholde den gældende bestemmelse i
færdselslovens § 54, stk. 1, om kørsel under påvirkning af andet end alkohol.
Justitsministeriets forslag er udformet i overensstemmelse med udvalgets
forslag med den lovtekniske ændring, at det i lovforslaget foreslås, at beste m-
melsen om en nulgrænse indsættes som § 54, stk. 1, i fær dselsloven, mens den
gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, bliver § 54, stk. 2.
Det bemærkes særligt om forholdet mellem de foreslåede bestemmelser i
stk. 1 og 2, at en fører efter forslaget ikke vil kunne overtræde begge beste m-
melser ved den samme handlin g eller tilstand. Overtrædelser af føreevnekrit e-
riet i den foreslåede § 54, stk. 2, absorberer således overtrædelse af nulgrænsen
i den foreslåede § 54, stk. 1.
Der vil skulle dømmes for overtrædelse af den foreslåede § 54, stk. 1, i ti l-
fælde, hvor en fø rer under eller efter kørslen har haft et bevidsthedspåvirkende
stof i blodet, som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden. Hvis der
er mistanke om, at den pågældendes evne til at føre motordrevet køretøj er p å-
virket, vil der kunne foretages en klinisk lægeundersøgelse, jf. færdselslovens
§ 55, stk. 2. Viser den kliniske lægeundersøgelse, at den pågældende fører på
grund af stoffet har været ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende
måde, vil den pågældende tillige have overtrådt den foreslåede § 54, stk. 2. I en
sådan situation vil føreren alene skulle dømmes for overtrædelse af den fore -
slåede bestemmelse i § 54, stk. 2, idet denne bestemmelse absorberer overtr æ-
delse af nulgrænsen i den foreslåede § 54, stk. 1.”
Bestemmelsen i færdselslovens § 54, stk. 1, fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 184 af 8.
marts 2011. Af forarbejderne, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 101,
fremsat den 15. december 2010, fremgår blandt andet:
”5.2. Justitsministeriets overvejelse r
5.2.1. Straf og førerretsfrakendelse for overtrædelse af nulgrænsen
I dag er det praktiske anvendelsesområde for nulgrænsen i færdselslovens § 54,
stk. 1, tilfælde, hvor føreren har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer klass i-
ficeret som farlige for fæ rdselssikkerheden, uden at stofindtaget beviseligt har
bragt den pågældende ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende
måde.
…
I forbindelse med indførelsen af nulgrænsen i 2007 blev det overvejet, om
det var muligt at indføre en ordning med k vantitative grænser for indholdet af
stoffer i blodet svarende til den kvantitative grænse for indhold af alkohol i
blodet. Som det fremgår af bemærkningerne i det pågældende lovforslag, fi n-
des der imidlertid ikke tilstrækkeligt medicinsk videnskabeligt g rundlag for at
sammenkæde en bestemt koncentration af et stof i blodet med en forringelse af
evnen til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende måde. Ikke desto
mindre har en række euforiserende stoffer mv. en bevidsthedspåvirkende vir k-
ning af en sådan art, at indtagelse af stofferne i almindelighed vil medføre b e-
tydelig risiko for, at den pågældende bliver ude af stand til at føre motordrevet
køretøj på betryggende vis. Hertil kommer; at euforiserende stoffer imodsæt-
ning til alkohol i sig selv som udgangspunkt er ulovlige at besidde mv.
Disse forhold finder Justitsministeriet i højere grad bør afspejles i strafud-
målingen; uanset om føreevnen i det konkrete tilfælde beviseligt har været på -
virket. Herunder finder Justitsministeriet; at kørsel under påvirkning af eufori-
serende stoffer; som øger risikoen for trafikulykker, i sig selv er udtryk for en
sådan risikoadfærd, at reaktionen bør være en ubetinget frakendelse af fører -
retten. På den baggrund foreslås det, at overtrædelse af nulgrænsen; der begås
med andre motordrevne køretøjer end lille knallert; som udgangspunkt bør
sidestilles med de grader af spirituskørsel, som medfører ubetinget frakendelse
af førerretten; dvs. spirituskørsel med en promille på over 1,20.
Ioverensstemmelse med forslaget om at sidestille overtrædelse af
nulgrænsen bortset fra såkaldte "receptoverskridelser' med spirituskørsel
med en alkoholpromille på 1,21 i relation til spørgsmålet om førerretsfraken -
delse, foreslår Justitsministeriet færdselslovens 8 128, stk. 2, ændret således, at
frakendelsestiden for sådanne overtrædelser ligesom ved spirituskørsel skal
ske for et tidsrum af mindst 3 år.
Iforlængelse af forslaget om som udgangspunkt at sidestille overtrædelse
af nulgrænsen med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21 i relation til
spørgsmålet om føreretsfrakendelse; foreslår Justitsministeriet endvidere, at der
sker en tilsvarende tilnærmelse af sanktionerne for sådanne overtrædelser i re -
lation til selve strafudmålingen; jf. dog nedenfor om stofindtagelse i henhold til
lovlig recept.
Bødestraffen for spirituskørsel i andre motordrevne køretøjer end lille
knallert fastsættes i praksis i førstegangstilfælde til en måneds nettoløn ganget
med alkoholpromillens størrelse, hvorfor bøden ved en alkoholpromille på 1,21
normalt fastsættes til en måneds nettoløn ganget med 1,21. Ved overtrædelse af
nulgrænsen er det ikke på samme måde muligt at fastsætte en ensartet promil -
legrænse for alle stoffer, 0g det foreslås; at bødestraffen for sådanne overtræ -
delser i førstegangstilfælde fremover normalt fastsættes til en hel måneds net-
toløn (mod en halv måneds nettoløn i dag), når overtrædelsen er begået i andre
motordrevne køretøjer end lille knallert.
Imedfør af færdselslovens $ 54, stk. 1, er udstedt bekendtgørelse nr. 655 af 19.juni 2007
om klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer. Det fremgår af bilag 1 til bekendtgø-
relsen;, at bagatelgrænsen for den aktive komponent for cannabis, tetrahydrocannabinol
(THC), er fastsat til 0,001 mg pr. kg blod.
Beslutningsforslag nr. B 14 af 22. oktober 2014 om kørsel i hashpåvirket tilstand
Medlemmerne af Folketinget; (SF) , frem-
satte den 22. oktober 2014 sålydende forslag til folketingsbeslutning om kørsel i hashpå -
virket tilstand (B 14):
- 8 -
”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at tage de
nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til at sikre, at straffen for personer,
der fører motorkøretøj i hashpåvirket tilstand, ændres, således at fra kendelsen
af kørekort sker for en kortere periode, og at kørekortet kan generhverves efter
en given periode ved fremlæggelse af rene blodprøver. Endvidere skal den
dømte i en given periode efter generhvervelsen fortsat levere rene blodprøver
for at bevare kørekortet.
Samtidig skal bødestraffen ændres, således at den dømte i stedet for bet a-
ling af en bøde for kørsel i hashpåvirket tilstand, skal betale for de nødvendige
blodprøver og kontrollen hermed.
Endelig pålægges regeringen at iværksætte en undersøgel se af (og om
nødvendigt forskning i), hvilke grænseværdier for hash i blodet der er afgø -
rende for, om man kan føre motorkøretøj eller ej.”
I bemærkningerne til beslutningsforslaget anføres:
”I folketingsåret 2006 -07 vedtog Folketinget lovforslag L 180 o m ændring af
færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforis e-
rende stoffer m.v.). Med lovforslaget indførtes en nultolerancepolitik for stof -
fer, herunder hash, i blodet. Dette skete, selv om man i lovforslagets bemær k-
ninger an erkendte, at det i forhold til euforiserende stoffer ikke er muligt at a n-
give, præcis hvor høj en koncentration af stoffet i blodet der medfører, at kør e-
egenskaberne påvirkes. Faktisk er der ikke videnskabeligt belæg for pr æcist at
sige, at en vis koncen tration af stoffer betyder, at det ikke er forsvarligt at køre
bil. Med andre ord var lovforslaget efter forslagsstillernes opfattelse u dtryk for,
at da man ikke kunne finde en grænse for, hvornår man ikke kan køre bil efter
indtagelse af stoffer, indførte man i stedet en nultolerancepolitik, fordi det var
lettere at kommunikere ud til borgerne og nemt at håndtere for myndi ghederne.
Der henvises til REU alm. del – svar på spørgsmål 738 (folketingsåret 2013 -
14), hvoraf det fremgår, at bagatelgrænsen for hash ligger på 0,001mg/kg tetr a-
hydrocannabinol (THC). Bagatelgrænsen er efter forslagsstillernes opfattelse
illusorisk.
Området er siden hen blevet skærpet mange gange med bl.a. en stramning
af straffen, konfiskation af biler osv. Der henvises til L 113, Fors lag til lov om
ændring af færdselsloven (folketingsåret 2013 -14), L 137, Forslag til lov om
ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler, og L 101, Forslag til lov
om ændring af færdselsloven (folketingsåret 2010 -11 (1. samling)), samt
L 179, Forslag t il lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (folketing s-
året 2009 -10).
Imidlertid er der en problemstilling vedrørende hash i forhold til den gæ l-
dende lovgivning. Hash kan være i blodet, i lang tid efter en person har røget,
hvor det ikke nødvendig vis har betydning for færdselssikkerheden. Seniorfo r-
sker ved DTU Transport Inger Marie Bernhoft har udtalt, at en koncentration
nær nulgrænsen ikke har sammenhæng med risikoadfærd i trafikken. Der he n-
vises til artiklen ”Hashapparat virker: 2000 mistede k ortet til hashkørsel”, bragt
i Ekstra Bladet den 27. februar 2014. Desuden kan hash være i blodet, op til 4
uger efter man har røget, og dermed længe efter rusen er forbi. Der henvises til
artiklen ”Du kan aldrig vide, hvor længe du har hash i blodet”, bra gt i Polit iken
den 28. februar 2014. Det aktive stof THC i hash lagres nemlig i fedtvævet og
frigives langsomt, hvilket betyder, at man kan have lidt af stoffet i blodet længe
- 9 -
og kan indfanges i en politikontrol, selv om der ikke længere er fare for fær d-
selssikkerheden. Alene i 2013 mistede 2.000 danskere kørekortet på den bag -
grund, fordi en stramning i 2012 betød, at mulighederne for at frakende føre r-
retten for kørsel med euforiserende stoffer i blodet blev udvidet. Der henvises
til artiklen ”Hashappara t virker: 2000 mistede kortet til hashkørsel” bragt i
Ekstra Bladet den 27. februar 2014 og til L 101, Forslag til lov om ændring af
færdselsloven (folketingsåret 2010 -11 (1. samling)).
Man skal ikke køre i påvirket tilstand. Derfor har forslagsstillerne o gså lagt
stemmer til stramninger på området. Men forslagsstillerne anerkender, at der
ligger en udfordring i forhold til hash som beskrevet ovenfor, hvor man kan
straffes op til 4 uger efter at have røget en joint til en fest uden reelt at være til
fare fo r trafiksikkerheden.
Danskerne har ifølge Europæisk narkotikarapport fra 2014 af Det Euro -
pæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug europarekord i
at ryge hash. Efter forslagsstillerne opfattelse betyder det, at langt flere, som
ikke har et reelt misbrug, men som en gang imellem ryger, risikerer at blive
stoppet af politiet mange uger senere og modtage en straf, uden at de måske re -
elt er til fare for trafikken. De nuværende regler har altså et potentiale for at
ramme mennesker, som er i a rbejde eller uddannelse og har gode personlige
forhold, på et virkeligt usikkert grundlag. Forslagsstillerne finder, at den
manglende d okumentation for, at personer er til fare for trafikken, flere dage
eller uger efter at de har røget hash, viser, at de k onsekvenser, straffen har for
helt almindelige og lovlydige mennesker, der en gang imellem ryger hash, er
disproportional.
Derfor mener forslagsstillerne, at der skal indføres en ordning, som sikrer,
at disse mennesker hjælpes til at holde op med at ryge h ash, ved at de motiv e-
res. Dette skal ske, ved at kørekortet kan generhverves efter en kortere periode
ved fremlæggelse af rene blodprøver. I de følgende måneder skal der fortsat le -
veres rene prøver, hvis kørekortet skal bibeholdes. I stedet for bøden ska l per-
sonen selv betale for prøverne. Dermed holder vi folk i arbejde og uddannelse
og sikrer, at færre udvikler misbrug. Det er ifølge Stofrådgivningen velkendt, at
belønning på stofområdet virker motiverende. Der henvises i denne samme n-
hæng til henvende lse fra Stofrådgivningen til Retsudvalget, jf. REU alm. del –
L 113 bilag 3 (folketingsåret 2013 -14).
Endelig ønsker forslagsstillerne, at regeringen undersøger og eventuelt
igangsætter forskning for at afklare, hvilke grænseværdier der gør sig gæl -
dende, når det skal afgøres, om og i givet fald hvornår man kan betjene et kø -
retøj med hash i blodet. Hvis det ikke er muligt at fastsætte en grænseværdi,
f.eks. fordi den samme koncentration af et stof påvirker folks køreevner for -
skelligt, bør reglerne efter f orslagsstillernes opfattelse udformes på sådan en
måde, at kun personer, der kører i påvirket tilstand, rammes af sanktioner. Man
bør s åledes sætte fokus på at måle, hvorvidt en person rent faktisk er påvirket, i
stedet for at måle koncentrationen af stof i blodet. Dette kunne for eksempel fo -
regå, ved at der udvikles en test, der måler folks reaktionstid. ”
Folketingets Retsudvalg afgav den 30. april 2015 beretning over beslutningsforslag
nr. B 14. I beretningen anføres under pkt. 2 (politiske bemærkninger ):
- 10 -
”Et flertal i udvalget (V, DF, SF, EL, LA og KF) finder, at den nuværende
nultolerancepolitik over for kørsel med cannabis i blodet kan have utilsigtede
konsekvenser.
Det er åbenlyst og uomtvisteligt, at man ikke skal føre køretøj i cannabi s-
påvirket t ilstand, og at der skal slås hårdt ned på personer, der ryger cannabis
og kører bil til fare for andres liv og legeme.
Men de nuværende regler slår tilsvarende hårdt ned på personer, der kører
bil uden at være påvirkede af cannabis og uden at være til fare for trafiksikke r-
heden. Nultolerancepolitikken medfører, at personer, der kører bil med det a k-
tive stof THC i kroppen, mister kørekortet ubetinget, uanset at det er flere uger
siden, de har røget cannabis eller har været udsat for passiv rygning og uanse t,
at det ikke kan påvises, at de er til fare for trafiksikkerheden. Frakendelse af f ø-
rerretten er obligatorisk, og der er altså ikke mulighed for, at dommeren – efter
en konkret vurdering – kan vælge at gøre sanktionen mildere.
Det er flertallets opfatte lse, at straffen i disse tilfælde ikke altid er propo r-
tional. Konsekvenserne af at miste sit kørekort kan være vidtrækkende og kan
bl.a. føre til, at man mister sit arbejde eller sin elevplads. Hermed kan sankti o-
nen i sidste ende være med til at forringe folks uddannelses - og arbejdsmuli g-
heder så drastisk, at den kan være med til at fastholde folk i cannabismisbrug i
stedet for at medvirke til at hjælpe dem ud af det.
Flertallet finder, at disse vidtrækkende konsekvenser ikke nødvendigvis er
i samfundets interesse. Selvfølgelig skal der være en konsekvens, hvis man f ø-
rer et køretøj i påvirket tilstand og er til fare for trafiksikkerheden, men der skal
være proportionalitet i den idømte straf, og det er der ikke i dag. Derfor opfo r-
drer flertallet ministe ren til i indeværende folketingsår at kortlægge proble m-
stillingen og opstille forskellige modeller for, hvordan man kan finde en lø s-
ning på udfordringerne, så den høje trafiksikkerhed fastholdes, samtidig med at
der er proportionalitet i forhold til den straf, der idømmes.
Endelig opfordrer flertallet ministeren til efterfølgende at invitere Folk e-
tingets partier til en dialog om de forskellige modeller, så partierne i fællesskab
kan finde en holdbar løsning.
Flertallet pålægger regeringen at igangsætte e t arbejde, hvor der forskes i
tolerancegrænser, ligeledes med henblik på at sikre, at der kan findes en hol d-
bar og mere proportional løsning på problemstillingen.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter færdselslovens § 54, stk. 1, må et motordrevet køretøj ikke føres eller forsøges ført af
nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som
efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden,
og som ikke er indtaget i hen hold til en lovlig recept.
Bestemmelsen indebærer, at kørsel eller forsøg på kørsel af en person, som har et eller
flere af de omfattede stoffer i blodet, er forbudt uden hensyn til, om det kan godtgøres, at
stoffet i det konkrete tilfælde har påvirket de n pågældendes evne til at føre køretøjet. Der
er således ikke knyttet noget føreevnekriterium til bestemmelsen.
Der har siden indførelsen af færdselslovens 8 54, stk. 1, været rejst spørgsmål om grænse -
værdier for kørsel med THC i blodet, jf. herved blandt andet beslutningsforslag nr. B 14,
fremsat den 22. oktober 2014. Drøftelserne herom har imidlertid ikke ført til ændringer af
bestemmelsen; 0g de retspolitiske tilkendegivelser under Folketingets behandling af om-
talte beslutningsforslag kan ikke føre til en anden anvendelse af bestemmelsen i retsprak -
sis.
Tiltalte findes herefter også efter bevisførelsen for landsretten skyldig efter anklageskriftet
af de grunde, der er anført i byrettens dom: Efter bevisførelsen lægger landsretten således
til grund, at det har beroet på uagtsomt forhold hos tiltalte, at der under kørslen den 19.
august 2014 i hans blod var aktivt stof hidrørende fra hashrygning nogle dage forinden.
Efter oplysningerne om tiltaltes indtægtsforhold tiltrædes det, at bøden er fastsat til 14.000
kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage.
Det tiltrædes endvidere; at førerretten er frakendt som sket. Der foreligger ikke sådanne
særlige omstændigheder, at der er grundlag for at fastsætte en kortere frakendelsestid eller
for at gøre frakendelsen betinget.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 5.januar 2016 af Østre Landsrets 2. afdeling
(landsdommerne Kaspar Linkis , Frosell og Carsten Kristian Vollmer (kst.)).
2. afd. nr. S-1144-15:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tıltalte</anonym>
<anonym>Cpr.</anonym>
(advokat Knud Foldschack, besk.)
Københavns Byrets dom af 1. april 2015 (SS 2-25002/2014) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym>
med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte; der har forklaret i det væsent-
lige som for byretten.
Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym>
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at der var hash til rådighed ved fødselsda-
gen. Det var en kammerats 30-års fødselsdag. De røg hashen ud på natten. Han ryger nu
overhovedet ikke hash. Dengang røg han kun en sjælden gang. Han kom fra Hvidovre; og
de ledte efter en parkeringsplads. De ville spise lidt mad ved kanalen. Han husker ikke at
være blevet afhørt af politiet på stedet. Han har med sikkerhed ikke på stedet sagt noget til
politiet om; at der kunne være tale om passiv rygning. Det kan godt være, at hans nettomå -
nedsindkomst var 14.000 kr. Han er i arbejde, men det har medført en lønnedgang, at hans
kørekort er blevet inddraget. Hvis han bliver dømt, må han påregne at blive afskediget.
Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet; at han bragte bilen til stands-
ning rent rutinemæssigt. Den kom fra Bådsmandsstræde. Cannabistesten var positiv. Der-
for blev der taget en prøve. Vidnet talte med tiltalte. Tiltalte sagde, at han ikke havde røget
iet halvt år. Da vidnet foreholdt tiltalte, at han så ikke ville give udslag; sagde tiltalte; at
han så måtte have været udsat for passiv rygning:
Supplerende sagsfremstilling
Under sagens behandling for landsretten er der stillet følgende spørgsmål til Retslægerådet:
95 1 Af betænkning 1486/2007, afsnit 6.4.5.4. fremgår det; at THC kun kan
påvises over bagatelgrænsen på 0,001 mgJkg i ca. 5 timer efter indtag. Er
denne oplysning korrekt?
2 Tiltalte blev standset i sin bil tirsdag d. 19. august 2014, kl. 21.20, med en
koncentration på 0,0016 mg/kg Tiltalte har overfor byretten oplyst; at han
ikke havde røget cannabis siden aftenenlnatten mellem lørdag d. 16.0g
søndag d. 17. august 2014. Kan det udelukkes af koncentration af THCi
tiltaltes blod hidrører fra rygning 2-3 dage før prøvetagning?"
Retslægerådet har den 25. november 2015 besvaret spørgsmålene således:
"Spørgsmål 1: THC kan påvises i blodet i en koncentration over
bagatelgrænsen på 0,001 mg/kg udover 5 timer efter aktiv
cannabis rygning.
Spørgsmål 2: Nej, det kan ikke udelukkes, at koncentrationen på 0,0016
mgJkg THC i tiltaltes blod målt 19.08.14 klokken 23.21 hid-
rører fra cannabis rygning 2-3 dage før prøvetagningen. 99
Færdselslovens $ 54, stk. 1, 0g forarbejderne hertil
Bestemmelsen i færdselslovens $ 54, stk. 1, er sålydende:
"Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod
under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer; som efter
regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikker-
heden; og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept. 1. pkt. gælder til-
svarende for stoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig
recept; hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten.= 99
- 3 -
Bestemmelsen blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 524 af 6. juni 2007 og havde opri n-
deligt følgende ordlyd:
”Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod
under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter
regler fastsat af justitsministeren er k lassificeret som farlige for færdselssikke r-
heden. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse for stoffer, som den på -
gældende har indtaget i henhold til og i overensstemmelse med en lovlig r e-
cept.”
Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr.
L 180, fremsat den 14. marts 2007, fremgår blandt andet:
”4. Nulgrænse for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet
4.1. Gældende ret
Efter færdselslovens § 54, stk. 1, må et motordrevet køretøj ikke føres eller f or-
søges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse,
mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af
lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af
stand til at føre køretøje t på fuldt betryggende måde.
Bestemmelsen i færdselslovens § 54, stk. 1, er baseret på et såkaldt f ø-
reevnekriterium. Dette indebærer, at forbuddet mod at føre eller forsøge at føre
motordrevet køretøj kun gælder, hvis den pågældende af de årsager, der er op-
regnet i bestemmelsen, befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er
ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
…
4.2. Udvalgets overvejelser og forslag
4.2.1. Nulgrænse for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet
Udvalget har anbefalet, at der indføres en lovregel, hvorefter kørsel med en
koncentration af visse stoffer i blodet i sig selv vil udgøre et strafbart forhold,
og at dette sker gennem indførelse af en legal nulgrænse. Efter udvalgets op -
fattelse er der beh ov for udvidelse af det strafbare område således, at førere af
motordrevne køretøjer, der indtager stoffer, som indebærer en generel risiko for
påvirkning af evnen til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende vis,
kan straffes uanset, at det ikke k onkret kan påvises, at indtagelsen af stoffet har
påvirket evnen til at føre køretøj.
Udvalget har ved sin anbefaling af en nulgrænse lagt vægt på, at en række
stoffer har en bevidsthedspåvirkende virkning af en sådan art, at indtagelse af
stofferne i almi ndelighed vil medføre betydelig risiko for, at den pågældende
bliver ude afstand til at føre motordrevet køretøj på betryggende vis. Udvalget
har i den forbindelse peget på, at kørsel af motordrevet køretøj under påvir k-
ning af euforiserende stoffer forøge r risikoen for færdselsulykker. Dette gælder
navnlig, hvis de euforiserende stoffer virker i sammenhæng med alkohol.
Udvalget har endvidere lagt vægt på, at en nulgrænse for visse bevids t-
hedspåvirkende stoffer i forbindelse med kørsel af motordrevet køret øj til for -
del for færdselssikkerheden vil kunne medføre en effektivisering af retshå nd-
hævelsen af reglerne om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende
stoffer.
- 4 -
I den forbindelse har udvalget peget på, at den gældende bestemmelse i
færdselslovens § 54, stk. 1, stiller betydelige krav til politiets efterforskning og
anklagemyndighedens bevisførelse. I praksis vil strafansvar først komme på
tale i tilfælde, hvor der kan føres bevis for, at den pågældende har indtaget det
pågældende stof, at den pågæ ldende af denne grund har befundet sig i en sådan
tilstand, at han eller hun ikke har været i stand til at føre køretøjet på fuldt b e-
tryggende måde, og at der hos gerningsmanden var den fornødne tilregnelse i
forhold til disse forhold. Hvis politiet fatte r mistanke om påvirkning af stoffer,
skal der således udtages blod - eller urinprøve og foretages klinisk undersøgelse
af føreren med henblik på at konstatere, i hvilken grad den pågældende er p å-
virket af stoffer. Udvalget har antaget, at den relativt bevi stunge karakter af
disse sager indebærer, at de ofte ikke fører til domfældelse, selv om føreren
faktisk ikke har været i stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
Udvalget har ved sin anbefaling af en nulgrænse endelig lagt vægt på, at
der i Finland, Sverige og Tyskland allerede er indført nulgrænser for visse sto f-
fer i blodet i forbindelse med kørsel af motordrevet køretøj.
Udvalget har i forbindelse med forslaget om en nulgrænse overvejet, om
det vil være muligt at opstille en anden grænsev ærdi end en nulgrænse for in d-
hold i blodet af stoffer, der generelt vil kunne påvirke evnen til at føre køretøj.
Udvalget har herom nærmere anført, at en ordning med en kvantitativ
grænse for indholdet af stoffer i blodet svarende til den kvantitative græ nse for
indhold af alkohol i blodet under kørsel af motordrevet køretøj måtte forud -
sætte, at det ville være muligt for hvert enkelt af de omfattede stoffer tilnær -
melsesvis at fastsætte en kvantitativ grænse efter, hvor stor en koncentration af
stoffet i kroppen der gør den pågældende ude af stand til at føre motordrevet
køretøj på fuldt betryggende måde. Der findes imidlertid ikke tilstrækkeligt
medicinsk videnskabeligt grundlag for at sammenkæde en bestemt koncentra -
tion af et stof i blodet med en forrin gelse af evnen til at føre motordrevet kør e-
tøj på fuldt betryggende måde. Selv om dette havde været tilfældet, ville kva n-
titative grænser for koncentrationen af de forskellige stoffer i blodet efter u d-
valgets opfattelse ikke kunne præsenteres på en enke l måde svarende til reg -
lerne om alkoholkoncentration i blodet eller udåndingsluften. Udvalget har an -
ført, at en opstilling af kvantitative grænser for alle stoffer, der kan påvirke fø -
reevnen negativt, ville være helt uoverskuelig og dermed særdeles uhe nsigt s-
mæssig set fra en retsinformatorisk synsvinkel og endvidere uegnet som mål e-
stok for, om der foreligger et strafbart forhold.
Udvalget har i forlængelse heraf peget på, at en nulgrænse, som omfatter
stoffer, der generelt kan anses for færdselssikker hedsmæssigt farlige eller ris i-
kable, vil have en væsentlig pædagogisk værdi, idet den i oplysningsmæssig
sammenhæng vil være klar og enkel at forstå for borgerne.
Udvalget har om spørgsmålet om, hvilken grænseværdi der bør fastlægges,
bemærket, at det vil kunne anføres, at der savnes et klart medicinsk grundlag
for at antage, at enhver mængde af narkotika eller andre stoffer i blodet vil
medføre, at den pågældende vil være ude af stand til at føre motordrevet kør e-
tøj på fuldt betryggende måde. En nulgræns e vil således kunne føre til domfæ l-
delser, der ikke bygger på, at føreren konkret har været til fare for færdselssi k-
kerheden. Udvalget har hertil anført, at dette rent principielt ikke adskiller sig
fra det forhold, at blodpromillekriteret i 1976 afløste føreevnekriteriet som
grundlag for domfældelse i stort set alle sager om spirituskørsel. Det er ikke
alle personer, der er påvirket af spiritus, selv om deres blodalkoholpromille
overstiger blodpromillegrænsen på 0,50.
- 5 -
Udvalget har på denne baggrund anbef alet, at der indføres en legal
nulgrænse for indholdet af stoffer i blodet i forbindelse med kørsel af moto r-
drevet køretøj.
…
4.2.2. Omfattede stoffer
…
Udvalget har peget på, at en nulgrænse kun bør omfatte bevidsthedspåvi r-
kende stoffer. Dette indebærer , at der skal være tale om såkaldte aktive stoffer,
som faktisk er bevidsthedspåvirkende. Som et eksempel har udvalget anført, at
det er velkendt, at det inaktive nedbrydningsprodukt af cannabis THC -syre kan
påvises i en urinprøve i dage eller uger efter c annabisindtagelsen. Det er imi d-
lertid ikke målinger af et sådant aktivt nedbrydningsprodukt, der skal danne
grundlag for konstateringen af, om den pågældende har haft cannabis i blodet.
For cannabis vil der kunne blive tale om måling af den aktive kompone nt THC,
der med en bagatelgrænse på 0,001 milligram pr. kg. blod kan påvises i en
blodprøve i 4 -5 timer efter indtagelse.
I den forbindelse har udvalget peget på, at det af bevissikkerhedsmæssige
grunde er meget væsentligt, at der ved de målinger af indhol det af aktive sto f-
fer i blodet, som skal bruges som bevis i sager om overtrædelse af den foresl å-
ede nulgrænse for visse euforiserende stoffer, anvendes bagatelgrænser (så -
kaldte cut off -værdier). Anvendelsen af bagatelgrænser skal sikre, at den p å-
gælden de person, inden blodprøven er taget, gennem et vist tidsrum har haft
bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Endvidere finder udvalget, at måleusi k-
kerheden bør fratrækkes den pågældende måling, inden måleresultatet vurderes
i forhold til bagatelgrænsen. Det bemærkes i øvrigt, at en sådan fremgangs -
måde vil svare til den praksis, der i andre lande følges ved måling af stoffer i
blodet.
…
4.2.5. Udvalgets forslag
Udvalget har foreslået, at den gældende bestemmelse i færdselslovens § 54,
stk. 1 (føreevnekrit eriet), jf. pkt. 4.1 ovenfor, suppleres med en nulgrænse for
kørsel med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Udvalgets forslag vil
indebære, at det bliver strafbart at føre eller forsøge at føre motordrevet køretøj
for personer, hvis blod indehold er bevidsthedspåvirkende stoffer, som er kla s-
sificeret som farlige for færdselssikkerheden.
Udvalget har foreslået, at nulgrænsen udformes således, at det overlades til
justitsministeren nærmere at bestemme, hvilke bevidsthedspåvirkende stoffer
der skal v ære omfattet af nulgrænsen. De stoffer, som omfattes af nulgrænsen,
bør efter udvalgets opfattelse være stoffer som i medfør af lov om euforise -
rende stoffer er forbudt, dog undtaget stoffer som er omfattet af liste C i be -
kend tgørelse om euforiserende sto ffer …
Udvalget har foreslået, at nulgrænsen ikke skal finde anvendelse for sto f-
fer, som føreren har indtaget i overensstemmelse med en lovlig recept. Udva l-
get har i den forbindelse bemærket, at sådanne tilfælde vil være omfattet af den
gældende bestemme lse i færdselslovens § 54, stk. 1 (føreevnekriteriet), hvis f ø-
reren på grund af det pågældende stof er ude af stand til at føre køretøjet på
fuldt betryggende måde.
…
4.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan af de grunde, som er anført af udvalget, tilslutte sig ud -
valgets synspunkter og forslag om en nulgrænse for kørsel med visse bevids t-
hedspåvirkende stoffer i blodet. Ministeriet kan i den forbindelse tilslutte sig, at
- 6 -
den foreslåede nulgrænse ikke skal finde anvendelse for stoffer, som er indt a-
get i henhold til og i overensstemmelse med en lovlig recept.
Justitsministeriet kan endvidere af de grunde, som er anført af udvalget,
tilslutte sig udvalgets forslag om at opretholde den gældende bestemmelse i
færdselslovens § 54, stk. 1, om kørsel under påvirkning af andet end alkohol.
Justitsministeriets forslag er udformet i overensstemmelse med udvalgets
forslag med den lovtekniske ændring, at det i lovforslaget foreslås, at beste m-
melsen om en nulgrænse indsættes som § 54, stk. 1, i fær dselsloven, mens den
gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, bliver § 54, stk. 2.
Det bemærkes særligt om forholdet mellem de foreslåede bestemmelser i
stk. 1 og 2, at en fører efter forslaget ikke vil kunne overtræde begge beste m-
melser ved den samme handlin g eller tilstand. Overtrædelser af føreevnekrit e-
riet i den foreslåede § 54, stk. 2, absorberer således overtrædelse af nulgrænsen
i den foreslåede § 54, stk. 1.
Der vil skulle dømmes for overtrædelse af den foreslåede § 54, stk. 1, i ti l-
fælde, hvor en fø rer under eller efter kørslen har haft et bevidsthedspåvirkende
stof i blodet, som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden. Hvis der
er mistanke om, at den pågældendes evne til at føre motordrevet køretøj er p å-
virket, vil der kunne foretages en klinisk lægeundersøgelse, jf. færdselslovens
§ 55, stk. 2. Viser den kliniske lægeundersøgelse, at den pågældende fører på
grund af stoffet har været ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende
måde, vil den pågældende tillige have overtrådt den foreslåede § 54, stk. 2. I en
sådan situation vil føreren alene skulle dømmes for overtrædelse af den fore -
slåede bestemmelse i § 54, stk. 2, idet denne bestemmelse absorberer overtr æ-
delse af nulgrænsen i den foreslåede § 54, stk. 1.”
Bestemmelsen i færdselslovens § 54, stk. 1, fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 184 af 8.
marts 2011. Af forarbejderne, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 101,
fremsat den 15. december 2010, fremgår blandt andet:
”5.2. Justitsministeriets overvejelse r
5.2.1. Straf og førerretsfrakendelse for overtrædelse af nulgrænsen
I dag er det praktiske anvendelsesområde for nulgrænsen i færdselslovens § 54,
stk. 1, tilfælde, hvor føreren har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer klass i-
ficeret som farlige for fæ rdselssikkerheden, uden at stofindtaget beviseligt har
bragt den pågældende ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende
måde.
…
I forbindelse med indførelsen af nulgrænsen i 2007 blev det overvejet, om
det var muligt at indføre en ordning med k vantitative grænser for indholdet af
stoffer i blodet svarende til den kvantitative grænse for indhold af alkohol i
blodet. Som det fremgår af bemærkningerne i det pågældende lovforslag, fi n-
des der imidlertid ikke tilstrækkeligt medicinsk videnskabeligt g rundlag for at
sammenkæde en bestemt koncentration af et stof i blodet med en forringelse af
evnen til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende måde. Ikke desto
mindre har en række euforiserende stoffer mv. en bevidsthedspåvirkende vir k-
ning af en sådan art, at indtagelse af stofferne i almindelighed vil medføre b e-
tydelig risiko for, at den pågældende bliver ude af stand til at føre motordrevet
køretøj på betryggende vis. Hertil kommer; at euforiserende stoffer imodsæt-
ning til alkohol i sig selv som udgangspunkt er ulovlige at besidde mv.
Disse forhold finder Justitsministeriet i højere grad bør afspejles i strafud-
målingen; uanset om føreevnen i det konkrete tilfælde beviseligt har været på -
virket. Herunder finder Justitsministeriet; at kørsel under påvirkning af eufori-
serende stoffer; som øger risikoen for trafikulykker, i sig selv er udtryk for en
sådan risikoadfærd, at reaktionen bør være en ubetinget frakendelse af fører -
retten. På den baggrund foreslås det, at overtrædelse af nulgrænsen; der begås
med andre motordrevne køretøjer end lille knallert; som udgangspunkt bør
sidestilles med de grader af spirituskørsel, som medfører ubetinget frakendelse
af førerretten; dvs. spirituskørsel med en promille på over 1,20.
Ioverensstemmelse med forslaget om at sidestille overtrædelse af
nulgrænsen bortset fra såkaldte "receptoverskridelser' med spirituskørsel
med en alkoholpromille på 1,21 i relation til spørgsmålet om førerretsfraken -
delse, foreslår Justitsministeriet færdselslovens 8 128, stk. 2, ændret således, at
frakendelsestiden for sådanne overtrædelser ligesom ved spirituskørsel skal
ske for et tidsrum af mindst 3 år.
Iforlængelse af forslaget om som udgangspunkt at sidestille overtrædelse
af nulgrænsen med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21 i relation til
spørgsmålet om føreretsfrakendelse; foreslår Justitsministeriet endvidere, at der
sker en tilsvarende tilnærmelse af sanktionerne for sådanne overtrædelser i re -
lation til selve strafudmålingen; jf. dog nedenfor om stofindtagelse i henhold til
lovlig recept.
Bødestraffen for spirituskørsel i andre motordrevne køretøjer end lille
knallert fastsættes i praksis i førstegangstilfælde til en måneds nettoløn ganget
med alkoholpromillens størrelse, hvorfor bøden ved en alkoholpromille på 1,21
normalt fastsættes til en måneds nettoløn ganget med 1,21. Ved overtrædelse af
nulgrænsen er det ikke på samme måde muligt at fastsætte en ensartet promil -
legrænse for alle stoffer, 0g det foreslås; at bødestraffen for sådanne overtræ -
delser i førstegangstilfælde fremover normalt fastsættes til en hel måneds net-
toløn (mod en halv måneds nettoløn i dag), når overtrædelsen er begået i andre
motordrevne køretøjer end lille knallert.
Imedfør af færdselslovens $ 54, stk. 1, er udstedt bekendtgørelse nr. 655 af 19.juni 2007
om klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer. Det fremgår af bilag 1 til bekendtgø-
relsen;, at bagatelgrænsen for den aktive komponent for cannabis, tetrahydrocannabinol
(THC), er fastsat til 0,001 mg pr. kg blod.
Beslutningsforslag nr. B 14 af 22. oktober 2014 om kørsel i hashpåvirket tilstand
Medlemmerne af Folketinget; <anonym>MF 1</anonym> (SF) 0g <anonym>MF 2</anonym> (SF) , frem-
satte den 22. oktober 2014 sålydende forslag til folketingsbeslutning om kørsel i hashpå -
virket tilstand (B 14):
- 8 -
”Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at tage de
nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til at sikre, at straffen for personer,
der fører motorkøretøj i hashpåvirket tilstand, ændres, således at fra kendelsen
af kørekort sker for en kortere periode, og at kørekortet kan generhverves efter
en given periode ved fremlæggelse af rene blodprøver. Endvidere skal den
dømte i en given periode efter generhvervelsen fortsat levere rene blodprøver
for at bevare kørekortet.
Samtidig skal bødestraffen ændres, således at den dømte i stedet for bet a-
ling af en bøde for kørsel i hashpåvirket tilstand, skal betale for de nødvendige
blodprøver og kontrollen hermed.
Endelig pålægges regeringen at iværksætte en undersøgel se af (og om
nødvendigt forskning i), hvilke grænseværdier for hash i blodet der er afgø -
rende for, om man kan føre motorkøretøj eller ej.”
I bemærkningerne til beslutningsforslaget anføres:
”I folketingsåret 2006 -07 vedtog Folketinget lovforslag L 180 o m ændring af
færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforis e-
rende stoffer m.v.). Med lovforslaget indførtes en nultolerancepolitik for stof -
fer, herunder hash, i blodet. Dette skete, selv om man i lovforslagets bemær k-
ninger an erkendte, at det i forhold til euforiserende stoffer ikke er muligt at a n-
give, præcis hvor høj en koncentration af stoffet i blodet der medfører, at kør e-
egenskaberne påvirkes. Faktisk er der ikke videnskabeligt belæg for pr æcist at
sige, at en vis koncen tration af stoffer betyder, at det ikke er forsvarligt at køre
bil. Med andre ord var lovforslaget efter forslagsstillernes opfattelse u dtryk for,
at da man ikke kunne finde en grænse for, hvornår man ikke kan køre bil efter
indtagelse af stoffer, indførte man i stedet en nultolerancepolitik, fordi det var
lettere at kommunikere ud til borgerne og nemt at håndtere for myndi ghederne.
Der henvises til REU alm. del – svar på spørgsmål 738 (folketingsåret 2013 -
14), hvoraf det fremgår, at bagatelgrænsen for hash ligger på 0,001mg/kg tetr a-
hydrocannabinol (THC). Bagatelgrænsen er efter forslagsstillernes opfattelse
illusorisk.
Området er siden hen blevet skærpet mange gange med bl.a. en stramning
af straffen, konfiskation af biler osv. Der henvises til L 113, Fors lag til lov om
ændring af færdselsloven (folketingsåret 2013 -14), L 137, Forslag til lov om
ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler, og L 101, Forslag til lov
om ændring af færdselsloven (folketingsåret 2010 -11 (1. samling)), samt
L 179, Forslag t il lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (folketing s-
året 2009 -10).
Imidlertid er der en problemstilling vedrørende hash i forhold til den gæ l-
dende lovgivning. Hash kan være i blodet, i lang tid efter en person har røget,
hvor det ikke nødvendig vis har betydning for færdselssikkerheden. Seniorfo r-
sker ved DTU Transport Inger Marie Bernhoft har udtalt, at en koncentration
nær nulgrænsen ikke har sammenhæng med risikoadfærd i trafikken. Der he n-
vises til artiklen ”Hashapparat virker: 2000 mistede k ortet til hashkørsel”, bragt
i Ekstra Bladet den 27. februar 2014. Desuden kan hash være i blodet, op til 4
uger efter man har røget, og dermed længe efter rusen er forbi. Der henvises til
artiklen ”Du kan aldrig vide, hvor længe du har hash i blodet”, bra gt i Polit iken
den 28. februar 2014. Det aktive stof THC i hash lagres nemlig i fedtvævet og
frigives langsomt, hvilket betyder, at man kan have lidt af stoffet i blodet længe
- 9 -
og kan indfanges i en politikontrol, selv om der ikke længere er fare for fær d-
selssikkerheden. Alene i 2013 mistede 2.000 danskere kørekortet på den bag -
grund, fordi en stramning i 2012 betød, at mulighederne for at frakende føre r-
retten for kørsel med euforiserende stoffer i blodet blev udvidet. Der henvises
til artiklen ”Hashappara t virker: 2000 mistede kortet til hashkørsel” bragt i
Ekstra Bladet den 27. februar 2014 og til L 101, Forslag til lov om ændring af
færdselsloven (folketingsåret 2010 -11 (1. samling)).
Man skal ikke køre i påvirket tilstand. Derfor har forslagsstillerne o gså lagt
stemmer til stramninger på området. Men forslagsstillerne anerkender, at der
ligger en udfordring i forhold til hash som beskrevet ovenfor, hvor man kan
straffes op til 4 uger efter at have røget en joint til en fest uden reelt at være til
fare fo r trafiksikkerheden.
Danskerne har ifølge Europæisk narkotikarapport fra 2014 af Det Euro -
pæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug europarekord i
at ryge hash. Efter forslagsstillerne opfattelse betyder det, at langt flere, som
ikke har et reelt misbrug, men som en gang imellem ryger, risikerer at blive
stoppet af politiet mange uger senere og modtage en straf, uden at de måske re -
elt er til fare for trafikken. De nuværende regler har altså et potentiale for at
ramme mennesker, som er i a rbejde eller uddannelse og har gode personlige
forhold, på et virkeligt usikkert grundlag. Forslagsstillerne finder, at den
manglende d okumentation for, at personer er til fare for trafikken, flere dage
eller uger efter at de har røget hash, viser, at de k onsekvenser, straffen har for
helt almindelige og lovlydige mennesker, der en gang imellem ryger hash, er
disproportional.
Derfor mener forslagsstillerne, at der skal indføres en ordning, som sikrer,
at disse mennesker hjælpes til at holde op med at ryge h ash, ved at de motiv e-
res. Dette skal ske, ved at kørekortet kan generhverves efter en kortere periode
ved fremlæggelse af rene blodprøver. I de følgende måneder skal der fortsat le -
veres rene prøver, hvis kørekortet skal bibeholdes. I stedet for bøden ska l per-
sonen selv betale for prøverne. Dermed holder vi folk i arbejde og uddannelse
og sikrer, at færre udvikler misbrug. Det er ifølge Stofrådgivningen velkendt, at
belønning på stofområdet virker motiverende. Der henvises i denne samme n-
hæng til henvende lse fra Stofrådgivningen til Retsudvalget, jf. REU alm. del –
L 113 bilag 3 (folketingsåret 2013 -14).
Endelig ønsker forslagsstillerne, at regeringen undersøger og eventuelt
igangsætter forskning for at afklare, hvilke grænseværdier der gør sig gæl -
dende, når det skal afgøres, om og i givet fald hvornår man kan betjene et kø -
retøj med hash i blodet. Hvis det ikke er muligt at fastsætte en grænseværdi,
f.eks. fordi den samme koncentration af et stof påvirker folks køreevner for -
skelligt, bør reglerne efter f orslagsstillernes opfattelse udformes på sådan en
måde, at kun personer, der kører i påvirket tilstand, rammes af sanktioner. Man
bør s åledes sætte fokus på at måle, hvorvidt en person rent faktisk er påvirket, i
stedet for at måle koncentrationen af stof i blodet. Dette kunne for eksempel fo -
regå, ved at der udvikles en test, der måler folks reaktionstid. ”
Folketingets Retsudvalg afgav den 30. april 2015 beretning over beslutningsforslag
nr. B 14. I beretningen anføres under pkt. 2 (politiske bemærkninger ):
- 10 -
”Et flertal i udvalget (V, DF, SF, EL, LA og KF) finder, at den nuværende
nultolerancepolitik over for kørsel med cannabis i blodet kan have utilsigtede
konsekvenser.
Det er åbenlyst og uomtvisteligt, at man ikke skal føre køretøj i cannabi s-
påvirket t ilstand, og at der skal slås hårdt ned på personer, der ryger cannabis
og kører bil til fare for andres liv og legeme.
Men de nuværende regler slår tilsvarende hårdt ned på personer, der kører
bil uden at være påvirkede af cannabis og uden at være til fare for trafiksikke r-
heden. Nultolerancepolitikken medfører, at personer, der kører bil med det a k-
tive stof THC i kroppen, mister kørekortet ubetinget, uanset at det er flere uger
siden, de har røget cannabis eller har været udsat for passiv rygning og uanse t,
at det ikke kan påvises, at de er til fare for trafiksikkerheden. Frakendelse af f ø-
rerretten er obligatorisk, og der er altså ikke mulighed for, at dommeren – efter
en konkret vurdering – kan vælge at gøre sanktionen mildere.
Det er flertallets opfatte lse, at straffen i disse tilfælde ikke altid er propo r-
tional. Konsekvenserne af at miste sit kørekort kan være vidtrækkende og kan
bl.a. føre til, at man mister sit arbejde eller sin elevplads. Hermed kan sankti o-
nen i sidste ende være med til at forringe folks uddannelses - og arbejdsmuli g-
heder så drastisk, at den kan være med til at fastholde folk i cannabismisbrug i
stedet for at medvirke til at hjælpe dem ud af det.
Flertallet finder, at disse vidtrækkende konsekvenser ikke nødvendigvis er
i samfundets interesse. Selvfølgelig skal der være en konsekvens, hvis man f ø-
rer et køretøj i påvirket tilstand og er til fare for trafiksikkerheden, men der skal
være proportionalitet i den idømte straf, og det er der ikke i dag. Derfor opfo r-
drer flertallet ministe ren til i indeværende folketingsår at kortlægge proble m-
stillingen og opstille forskellige modeller for, hvordan man kan finde en lø s-
ning på udfordringerne, så den høje trafiksikkerhed fastholdes, samtidig med at
der er proportionalitet i forhold til den straf, der idømmes.
Endelig opfordrer flertallet ministeren til efterfølgende at invitere Folk e-
tingets partier til en dialog om de forskellige modeller, så partierne i fællesskab
kan finde en holdbar løsning.
Flertallet pålægger regeringen at igangsætte e t arbejde, hvor der forskes i
tolerancegrænser, ligeledes med henblik på at sikre, at der kan findes en hol d-
bar og mere proportional løsning på problemstillingen.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter færdselslovens § 54, stk. 1, må et motordrevet køretøj ikke føres eller forsøges ført af
nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som
efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden,
og som ikke er indtaget i hen hold til en lovlig recept.
Bestemmelsen indebærer, at kørsel eller forsøg på kørsel af en person, som har et eller
flere af de omfattede stoffer i blodet, er forbudt uden hensyn til, om det kan godtgøres, at
stoffet i det konkrete tilfælde har påvirket de n pågældendes evne til at føre køretøjet. Der
er således ikke knyttet noget føreevnekriterium til bestemmelsen.
Der har siden indførelsen af færdselslovens 8 54, stk. 1, været rejst spørgsmål om grænse -
værdier for kørsel med THC i blodet, jf. herved blandt andet beslutningsforslag nr. B 14,
fremsat den 22. oktober 2014. Drøftelserne herom har imidlertid ikke ført til ændringer af
bestemmelsen; 0g de retspolitiske tilkendegivelser under Folketingets behandling af om-
talte beslutningsforslag kan ikke føre til en anden anvendelse af bestemmelsen i retsprak -
sis.
Tiltalte findes herefter også efter bevisførelsen for landsretten skyldig efter anklageskriftet
af de grunde, der er anført i byrettens dom: Efter bevisførelsen lægger landsretten således
til grund, at det har beroet på uagtsomt forhold hos tiltalte, at der under kørslen den 19.
august 2014 i hans blod var aktivt stof hidrørende fra hashrygning nogle dage forinden.
Efter oplysningerne om tiltaltes indtægtsforhold tiltrædes det, at bøden er fastsat til 14.000
kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage.
Det tiltrædes endvidere; at førerretten er frakendt som sket. Der foreligger ikke sådanne
særlige omstændigheder, at der er grundlag for at fastsætte en kortere frakendelsestid eller
for at gøre frakendelsen betinget.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tıltalte</anonym> stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
| 31,933 | 32,128 |
|||||||
1007
|
Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt.
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Københavns Byret
|
SS-25002/2014-KBH
|
Øvrige straffesager
|
1. instans
|
3682/22
|
Færdsel;
Narkotika;
|
Nej
|
Københavns Byret
DO M
afsagt den 1 april 2015 i sag
SS 2-25002/2014
Anklagemyndigheden
mod
Sagens baggrund og parternes påstande
Anklageskrift er modtaget den 15. oktober 2014.
er tiltalt for overtrædelse af
1 _
færdselslovens 8 11Z stk; L jf. 8 54 stk 1 l pkt.
ved den 19. august 2014 ca. kl. 21.10 at have ført varebil ad Over-
gade Oven Vandet i København efter at have indtaget det bevidsthedspåvir-
kende stof, Tetrahydrocannabinol, i et sådant omfang, at indholdet i blodet
under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pågældende stof:
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør
af færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 2, jf. 8 128, stk. 2, frakendes førerretten
ubetinget.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om førerretsfrakendelse.
Oplysningerne i sagen
Der er afgivet forklaring af tiltalte.
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Tiltalte forklarede; at han den pågældende dag var ude at køre med en kam-
side 2
merat. Han havde ikke røget hash den pågældende dag . Han havde røget
hash tre dage inden i forbindelse med en fødselsdag . Han ryger ikke længere
hash. Forud for kørslen røg han også kun hash sjæld ent.
..."
Øvrige oplysninger i sagen
Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, hvilken blev udtaget den 19. august
2014 kl. 23.21, fandtes tiltalte påvirket af tetrah ydrocannabinol med kon-
centration over bagatelgrænsen. Det fremgår heraf, at indholdet af tetrahyd-
rocannabinol var på 0,0016 mg/kg blod. Bagatelgræns en er 0,001 mg/kg
blod.
Tiltaltes førerret har været inddraget fra den 20. oktober 2014.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er gået 20 % ned i
løn efter han mistede førerretten i oktober 2014. H an står overfor at miste
jobbet helt, hvis han af retten frakendes førerrett en ubetinget. Han arbejder
som kølemontor.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse.
forhold 1
Tiltalte har erkendt at have ført bilen på det pågæ ldende tidspunkt og sted,
som anført i anklageskriftet, og har forklaret, at han havde røget hash 3 dage
inden kørslen.
I tiltaltes blod blev der påvist tetrahydrocannabin ol med en koncentration på
0,0016 mg/kg blod. Bagatelgrænsen er 0,001 mg/kg bl od.
På den baggrund anser retten det for bevist, at til talte er skyldig i overens-
stemmelse med tiltalen. Det forhold, at tiltalte ik ke havde røget hash umid-
delbart inden kørslen, eller at han ikke følte sig påvirket af hash, kan ikke
føre til et andet resultat.
Det bemærkes hertil, at det ifølge færdselsloven al ene er afgørende, om ind-
holdet af tetrahydrocannabinol i blodet overstiger den omtalte bagatelgræn-
se. Det er således ikke afgørende, om effekten af c annabisrusen fortsat er til
stede.
Straffen fastsættes til en bøde på 14.000 kr., jf. færdselslovens § § 117, stk.
1, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. Forvandlingsstraffen e r fængsel i 10 dage.
Tiltalte har gjort gældende, at der i forhold til h ans fremtidige ansættelse fo-
religger sådanne formildende omstændigheder, at der i relation til spørgsmå-
let om førerretsfrakendelse bør ske en fravigelse af den ellers faste praksis
for forseelsen.
Efter rettens opfattelse foreligger der imidlertid ikke de fornødne formilden -
de omstændigheder til at fravige praksis, hvorfor anklagemyndighedens på -
stand om tre års ubetinget frakendelse af førerretten tages til følge, jf. færd-
selslovens $ 126, stk.1, nr. 2, jf. 8 128, stk. 2
Thi kendes for ret:
straffes med en bøde på 14.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.
Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; bortset fra
lille knallert, frakendes tiltalte for et tidsrum af 3 år fra den 20. oktober 2014
at regne.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 2.300 kr. + moms i salær
til den beskikkede forsvarer, advokat Knud Foldschack.
|
Københavns Byret
DO M
afsagt den 1 april 2015 i sag
SS 2-25002/2014
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>Cpr.</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Anklageskrift er modtaget den 15. oktober 2014.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1 _
færdselslovens 8 11Z stk; L jf. 8 54 stk 1 l pkt.
ved den 19. august 2014 ca. kl. 21.10 at have ført varebil <anonym>Reg.nr. 1</anonym> ad Over-
gade Oven Vandet i København efter at have indtaget det bevidsthedspåvir-
kende stof, Tetrahydrocannabinol, i et sådant omfang, at indholdet i blodet
under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pågældende stof:
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør
af færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 2, jf. 8 128, stk. 2, frakendes førerretten
ubetinget.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om førerretsfrakendelse.
Oplysningerne i sagen
Der er afgivet forklaring af tiltalte.
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Tiltalte forklarede; at han den pågældende dag var ude at køre med en kam-
side 2
merat. Han havde ikke røget hash den pågældende dag . Han havde røget
hash tre dage inden i forbindelse med en fødselsdag . Han ryger ikke længere
hash. Forud for kørslen røg han også kun hash sjæld ent.
..."
Øvrige oplysninger i sagen
Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, hvilken blev udtaget den 19. august
2014 kl. 23.21, fandtes tiltalte påvirket af tetrah ydrocannabinol med kon-
centration over bagatelgrænsen. Det fremgår heraf, at indholdet af tetrahyd-
rocannabinol var på 0,0016 mg/kg blod. Bagatelgræns en er 0,001 mg/kg
blod.
Tiltaltes førerret har været inddraget fra den 20. oktober 2014.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er gået 20 % ned i
løn efter han mistede førerretten i oktober 2014. H an står overfor at miste
jobbet helt, hvis han af retten frakendes førerrett en ubetinget. Han arbejder
som kølemontor.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse.
forhold 1
Tiltalte har erkendt at have ført bilen på det pågæ ldende tidspunkt og sted,
som anført i anklageskriftet, og har forklaret, at han havde røget hash 3 dage
inden kørslen.
I tiltaltes blod blev der påvist tetrahydrocannabin ol med en koncentration på
0,0016 mg/kg blod. Bagatelgrænsen er 0,001 mg/kg bl od.
På den baggrund anser retten det for bevist, at til talte er skyldig i overens-
stemmelse med tiltalen. Det forhold, at tiltalte ik ke havde røget hash umid-
delbart inden kørslen, eller at han ikke følte sig påvirket af hash, kan ikke
føre til et andet resultat.
Det bemærkes hertil, at det ifølge færdselsloven al ene er afgørende, om ind-
holdet af tetrahydrocannabinol i blodet overstiger den omtalte bagatelgræn-
se. Det er således ikke afgørende, om effekten af c annabisrusen fortsat er til
stede.
Straffen fastsættes til en bøde på 14.000 kr., jf. færdselslovens § § 117, stk.
1, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. Forvandlingsstraffen e r fængsel i 10 dage.
Tiltalte har gjort gældende, at der i forhold til h ans fremtidige ansættelse fo-
religger sådanne formildende omstændigheder, at der i relation til spørgsmå-
let om førerretsfrakendelse bør ske en fravigelse af den ellers faste praksis
for forseelsen.
Efter rettens opfattelse foreligger der imidlertid ikke de fornødne formilden -
de omstændigheder til at fravige praksis, hvorfor anklagemyndighedens på -
stand om tre års ubetinget frakendelse af førerretten tages til følge, jf. færd-
selslovens $ 126, stk.1, nr. 2, jf. 8 128, stk. 2
Thi kendes for ret:
<anonym>Tıltalte</anonym> straffes med en bøde på 14.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.
Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; bortset fra
lille knallert, frakendes tiltalte for et tidsrum af 3 år fra den 20. oktober 2014
at regne.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 2.300 kr. + moms i salær
til den beskikkede forsvarer, advokat Knud Foldschack.
<anonym>Dommer</anonym>
| 3,996 | 4,188 |
|||||||
1008
|
Byrettens kendelse blev stadfæstet
|
Endelig
|
Straffesag
|
Vestre Landsret
|
SS-2244/2015-VLR
|
Bødesag
|
2. instans
|
3685/22
|
Efterforskning og straffeproces;
|
Nej
|
Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 7.januar 2016 kl. 12.30 møde på tingstedet i Vi-
borg;
Som dommere fungerede landsdommerne Henrik Twilhøj; Chr. Bache og Kristian Jensen
(kst)
VL. $-2244-15
Anklagemyndigheden
mod
født den 1953
Fremlagte bilag:
brev af 14. december 2015 fra Statsadvokaten i Viborg.
Den 16. november 2015 har byretten afsagt kendelse om, at
ikke dømmes som udeblevet efter retsplejelovens 8 897, stk. 1, 0g at sagen udsættes
på fornyet indkaldelse af tiltalte.
Kendelsen er kæret af anklagemyndigheden med påstand om;, at tiltalte dømmes som ude -
blevet.
Landsretten afsagde
Kendelse:
Landsretten finder, at den omstændighed, at tiltalte har oprettet en e-boks og derved kan
modtage digital post, ikke i sig selv kan sidestilles med, at tiltalte udtrykkeligt eller stilti -
ende har givet samtykke til, at retten kan fremsende meddelelser digitalt, jf. den for denne
sag gældende bestemmelse i retsplejelovens $ 154 a, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 2
- 2 -
Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for
at dømme tiltalte som udeblevet i medfør af retsplejel ovens § 897, stk. 1.
Landsretten stadfæster de rfor byrettens kendelse.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet.
Henrik Twilhøj
|
Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 7.januar 2016 kl. 12.30 møde på tingstedet i Vi-
borg;
Som dommere fungerede landsdommerne Henrik Twilhøj; Chr. Bache og Kristian Jensen
(kst)
VL. $-2244-15
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født den <anonym>Dato</anonym> 1953
Fremlagte bilag:
brev af 14. december 2015 fra Statsadvokaten i Viborg.
Den 16. november 2015 har byretten afsagt kendelse om, at <anonym>Tiltalte</anonym>
ikke dømmes som udeblevet efter retsplejelovens 8 897, stk. 1, 0g at sagen udsættes
på fornyet indkaldelse af tiltalte.
Kendelsen er kæret af anklagemyndigheden med påstand om;, at tiltalte dømmes som ude -
blevet.
Landsretten afsagde
Kendelse:
Landsretten finder, at den omstændighed, at tiltalte har oprettet en e-boks og derved kan
modtage digital post, ikke i sig selv kan sidestilles med, at tiltalte udtrykkeligt eller stilti -
ende har givet samtykke til, at retten kan fremsende meddelelser digitalt, jf. den for denne
sag gældende bestemmelse i retsplejelovens $ 154 a, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 2
- 2 -
Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for
at dømme tiltalte som udeblevet i medfør af retsplejel ovens § 897, stk. 1.
Landsretten stadfæster de rfor byrettens kendelse.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet.
Henrik Twilhøj
| 1,334 | 1,405 |
|||||||
1009
|
Sag om, hvorvidt den tiltalte kan dømmes som udeblevet
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Herning
|
SS-2216/2015-HER
|
Bødesag
|
1. instans
|
3684/22
|
Efterforskning og straffeproces;
|
Nej
|
4100-88130-00007-15
|
Retten Herning
Den 16.november 2015 kl. 09.00 blev retten sat af
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 99-2216/2015
Politiets nr. 4100-88130-00007-15
Anklagemyndigheden
mod
var mødt for anklagemyndigheden:
Der blev fremlagt anklageskrift af 15.juli 2015 med bilag.
var ikke mødt.
var fortsat ikke mødt kl. 09.10.
har ikke oplyst retten om en gyldig grund til ikke
at møde.
Der blev fremlagt indkaldelse af 14. september 2015 med bilag sendt til
E-boks samme dag;
har ikke overfor retten bekræftet at have modtaget
indkaldelsen; og retten har ikke fra E-boks eller på anden måde modtaget en
besked om, at meddelelsen i E-boks er åbnet.
Anklageren påstod dømt efter anklageskriftet som
udeblevet efter retsplejelovens $ 897, stk. 1, og påstod en bøde på 10.000 kr.
Anklageren frafaldt påstanden om tvangsbøder efter retsplejelovens $ 997,
stk. 3. Anklageren oplyste hertil, at det fra Ringkøbing-Skjern Kommune er
oplyst; at man ved en besigtigelse i går havde konstateret; at grene m.v. var
fjernet.
Anklageren henviste til støtte for, at kan dømmes
som udeblevet efter retsplejelovens $ 897, stk. 1, til, at hans manglende
fremmøde må sidestilles med, at han har tilstået det forhold, han er tiltalt
for. Efter retsplejelovens $ 896, stk. 4, er der ikke krav om, at indkaldelse
skal ske ved forkyndelse. Der skal bare sendes en indkaldelse og kopi af an-
klageskriftet til senest 2 uger før hovedforhandlin-
gen. Meddelelser gives på den måde, retten bestemmer det; og når modtage -
ren har en E-boks, kan han efter retsplejelovens $ 154, stk . 1, nr. 1, modtage
meddelelser heri.
Retten afsagde
Kendelse
Indkaldelse til retsmødet i dag og kopi af anklageskriftet er den 14. septem-
ber 2015 sendt til E-boks. Af indkaldelsen frem-
går, at kan dømmes efter anklageskriftet, hvis han
udebliver fra retsmødet uden at sende en anden og ikke har givet retten be-
sked om en gyldig grund til ikke at møde. Det fremgår også af indkaldelsen;
at har pligt til at møde, hvis indkaldelsen er for-
kyndt senest 4 dage før retsmødet.
Retten har ikke modtaget en bekræftelse fra på, at
indkaldelsen sendt til hans E-boks er modtaget. Retten har heller ikke fra E-
boks modtaget en besked om, at har åbnet medde-
lelsen med indkaldelsen fra retten, og retten har heller ikke på anden måde
kunnet konstatere, at meddelelsen med indkaldelsen er åbnet. Der er således
ikke sket forkyndelse hverken efter retsplejelovens $ 155, stk. 1, nr. 2, jf. $
156b, eller $ 155, stk. 1, nr. 3, jf. 8 156c. Forkyndelse kan undlades i en sag
som nærværende; og i så fald sender retten indkaldelsen og en kopi af ankla-
geskiftet til tiltalte senest 2 uger før hovedforhandlingen; jf. retsplejelovens
8 896, stk. 4, 2. punktum. Dette kan sendes digitalt, hvis der er givet samtyk -
ke efter retsplejelovens 8 154, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2-
ses ikke at have givet et sådant samtykke. har
herefter ikke haft pligt til at møde til hovedforhandlingen i dag Efter oplys -
ningerne i sagen har endvidere nægtet sig skyldig
overfor politiet; da han blev afhørt den 10. marts 2015. Efter disse omstæn -
digheder og da oplysningen om, at grene m.v. er fjernet ikke i sig selv kan
anses som en tilståelse af, at har overtrådt naturbe -
skyttelsesloven, som han er tiltalt for, afviser retten på det foreliggende
grundlag at dømme som udeblevet efter retspleje -
lovens $ 897, stk. 1. Sagen udsættes herefter på fornyet indkaldelse af
Thi bestemmes:
Retten afviser at dømme som udeblevet efter rets-
plejelovens 8 897, stk. 1, 0g sagen udsættes på fornyet indkaldelse af
Anklageren påkærede kendelsen med påstand om, at retten skal døm-
me som udeblevet efter retsplejelovens $ 897,
stk. 1.
Sagen udsat på afgørelse af kæremålet.
Retten hævet.
|
Retten Herning
Den 16.november 2015 kl. 09.00 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym>
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 99-2216/2015
Politiets nr. 4100-88130-00007-15
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
<anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden:
Der blev fremlagt anklageskrift af 15.juli 2015 med bilag.
<anonym>Tiltalte</anonym> var ikke mødt.
<anonym>Tiltalte</anonym> var fortsat ikke mødt kl. 09.10.
<anonym>Tiltalte</anonym> har ikke oplyst retten om en gyldig grund til ikke
at møde.
Der blev fremlagt indkaldelse af 14. september 2015 med bilag sendt til
<anonym>Tiltaltes</anonym> E-boks samme dag;
<anonym>Tiltalte</anonym> har ikke overfor retten bekræftet at have modtaget
indkaldelsen; og retten har ikke fra E-boks eller på anden måde modtaget en
besked om, at meddelelsen i E-boks er åbnet.
Anklageren påstod <anonym>Tiltalte</anonym> dømt efter anklageskriftet som
udeblevet efter retsplejelovens $ 897, stk. 1, og påstod en bøde på 10.000 kr.
Anklageren frafaldt påstanden om tvangsbøder efter retsplejelovens $ 997,
stk. 3. Anklageren oplyste hertil, at det fra Ringkøbing-Skjern Kommune er
oplyst; at man ved en besigtigelse i går havde konstateret; at grene m.v. var
fjernet.
Anklageren henviste til støtte for, at <anonym>Tiltalte</anonym> kan dømmes
som udeblevet efter retsplejelovens $ 897, stk. 1, til, at hans manglende
fremmøde må sidestilles med, at han har tilstået det forhold, han er tiltalt
for. Efter retsplejelovens $ 896, stk. 4, er der ikke krav om, at indkaldelse
skal ske ved forkyndelse. Der skal bare sendes en indkaldelse og kopi af an-
klageskriftet til <anonym>Tiltalte</anonym> senest 2 uger før hovedforhandlin-
gen. Meddelelser gives på den måde, retten bestemmer det; og når modtage -
ren har en E-boks, kan han efter retsplejelovens $ 154, stk . 1, nr. 1, modtage
meddelelser heri.
Retten afsagde
Kendelse
Indkaldelse til retsmødet i dag og kopi af anklageskriftet er den 14. septem-
ber 2015 sendt til <anonym>Tiltaltes</anonym> E-boks. Af indkaldelsen frem-
går, at <anonym>Tiltalte</anonym> kan dømmes efter anklageskriftet, hvis han
udebliver fra retsmødet uden at sende en anden og ikke har givet retten be-
sked om en gyldig grund til ikke at møde. Det fremgår også af indkaldelsen;
at <anonym>Tiltalte</anonym> har pligt til at møde, hvis indkaldelsen er for-
kyndt senest 4 dage før retsmødet.
Retten har ikke modtaget en bekræftelse fra <anonym>Tiltalte</anonym> på, at
indkaldelsen sendt til hans E-boks er modtaget. Retten har heller ikke fra E-
boks modtaget en besked om, at <anonym>Tiltalte</anonym> har åbnet medde-
lelsen med indkaldelsen fra retten, og retten har heller ikke på anden måde
kunnet konstatere, at meddelelsen med indkaldelsen er åbnet. Der er således
ikke sket forkyndelse hverken efter retsplejelovens $ 155, stk. 1, nr. 2, jf. $
156b, eller $ 155, stk. 1, nr. 3, jf. 8 156c. Forkyndelse kan undlades i en sag
som nærværende; og i så fald sender retten indkaldelsen og en kopi af ankla-
geskiftet til tiltalte senest 2 uger før hovedforhandlingen; jf. retsplejelovens
8 896, stk. 4, 2. punktum. Dette kan sendes digitalt, hvis der er givet samtyk -
ke efter retsplejelovens 8 154, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2- <anonym>Tiltalte</anonym>
ses ikke at have givet et sådant samtykke. <anonym>Tiltalte</anonym> har
herefter ikke haft pligt til at møde til hovedforhandlingen i dag Efter oplys -
ningerne i sagen har <anonym>Tiltalte</anonym> endvidere nægtet sig skyldig
overfor politiet; da han blev afhørt den 10. marts 2015. Efter disse omstæn -
digheder og da oplysningen om, at grene m.v. er fjernet ikke i sig selv kan
anses som en tilståelse af, at <anonym>Tiltalte</anonym> har overtrådt naturbe -
skyttelsesloven, som han er tiltalt for, afviser retten på det foreliggende
grundlag at dømme <anonym>Tiltalte</anonym> som udeblevet efter retspleje -
lovens $ 897, stk. 1. Sagen udsættes herefter på fornyet indkaldelse af
<anonym>Tiltalte</anonym>
Thi bestemmes:
Retten afviser at dømme <anonym>Tiltalte</anonym> som udeblevet efter rets-
plejelovens 8 897, stk. 1, 0g sagen udsættes på fornyet indkaldelse af
<anonym>Tiltalte</anonym>
Anklageren påkærede kendelsen med påstand om, at retten skal døm-
me <anonym>Tiltalte</anonym> som udeblevet efter retsplejelovens $ 897,
stk. 1.
Sagen udsat på afgørelse af kæremålet.
Retten hævet.
<anonym>Dommer</anonym>
| 3,763 | 4,434 |
||||||
1010
|
Arbejdsgiverforeningen KA som mandater for sagsøgte skal betale 54.307,29 med diverse procesrenter til sagsøger
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Vestre Landsret
|
BS-28244/2018-VLR
|
Almindelig civil sag
|
2. instans
|
3687/22
|
Ansættelsesforhold;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 26. august 2019
Sag BS-28224/2018-VLR
(4. afdeling)
3F Frederikshavn som mandatar for
(advokat Trine Binderup Larsen)
mod
Arbejdsgiverforeningen KA som mandatar for
(advokat Steen Elkjær Jørgensen)
Retten i Hjørring har den 6 juli 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-4871/2017 -
HJO).
Landsdommerne Esben Hvam; Annette Dellgren 0g Neia Volstrup Andersen
(kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten 3F Frederikshavn som mandatar for har
nedlagt påstand om, at indstævnte; Arbejdsgiverforeningen KA som mandatar
for skal betale 79.307,29 kr. med procesrente af 4.032,63 kr.
fra den 31. januar 2017, af 3.882,92 kr. fra den 28. februar 2017, af 2629,96 kr. fra
den 31. marts 2017, af 3.894,26 kr. fra den 30. april 2017, af 2.908,74 kr. fra den
31.maj 2017, af 1.309,96 kr. fra den 30. juni 2017 0g af 60.648,85 kr. fra den 27.
september 2017.
2
Arbejdsgiverforeningen KA som mandatar for har 'påstået fri-
findelse mod betaling af 10.648,85 kr.
har opgjort sin påstand således:
Manglende pension for 2017
Feriepenge af sygeløn
Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis
Godtgørelse i henhold til arbejdstidsloven
Ialt
har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår beløbet
på 648,85 kr. for feriepenge af sygeløn og 10.000 kr. for så vidt angår mangel-
fuldt ansættelsesbevis.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt en e-mailkorrespondance af 9. juli 2018 mellem
faglig sekretær i 3F Frederikshavn
1 Nordjyllands Trafikselskab, hvori der er anført:
"Hej
Jeg har lige et spørgsmål der handler om responstid.
Hvis man som chauffør holder hjemme om aftenen 0g venter på en tur,
hvor lang er responstiden så? Skal man køre med det samme, eller kan
man vente et kvarter eller en halv time måske?
På forhånd tak for svaret:
"Hej
Hvis man har sit vognløb åbent; skal man stå til rådighed hele tiden Al-
ternativt skal man lukke vognløbet ned eller lægge en pause ind. Hvor
kort/lang responstiden derudover vil være, vil afhænge af, hvor den
næste tur skal køres fra, 0g hvilket bestillingsinterval turen er lagt ind
med."
"Så det vil sige, at man godt kan risikere at skulle køre ligeså snart kørs-
len popper op på skærmen?"
3
"Hej
Ja det kan sagtens ske. Der skelnes ikke imellem om chaufføren sidder
0g venter i bilen eller at vedkommende evt har valgt at køre hjem: Og
har chaufføren behov for en pause, så skal hanJhun selvfølgelig tage
det, så skal vognløbet bare lukkes ned i den periode:' 7
Der er endvidere fremlagt et uddrag af Aftale om arbejdsmarkedspension"
hvor der er anført følgende:
S 2 Pensionsordningen
Stk. 1 Der oprettes pensionsordning for medarbejdere over 18 år, som
har opnået 9 måneders anciennitet i virksomheden inden for de
seneste 18 måneder.
Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom 0g fravær på
grund af barsel.
Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen;
0g medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den
ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet:
Stk. 2 Medarbejdere, der tidligere har været omfattet af en arbejds-
markedspensionsordning, indgår i denne ordning uden ancien-
nitetskrav . Såfremt medarbejderen på forlangende ikke har le -
veret den fornødne dokumentation kan arbejdsgiver alene gø-
res erstatningspligtig for sin andel af den manglende pensions-
indbetaling 0g ikke for en heraf følgende manglende forsik -
ringsdækning:
Stk 3 Denne bestemmelse er 'gældende fra 1.9.2015. For perioden 1.3.til
31.8.2015 gælder den tidligere overenskomst mellem KA 0g KF.
For ansatte, hvis forventede årsindtægt ikke vil overstige kr.
60.000,00, kan arbejdsgiver vælge at udbetale sin andel af pen-
sionsbidraget som et tillæg til lønnen i stedet for at oprette en
pensionsordning. Dette gælder dog ikke såfremt der i det nu-
værende ansættelsesforhold allerede er oprettet en pensions-
ordning:
Overstiger den samlede indtægt i løbet af kalenderåret kr.
60.000,00, skal pensionsordningen oprettes i forbindelse med
første lønkørsel efter, at beløbsgrænsen overskrides.
Stk. 4 Arbejdsgiveren betaler 2/3 (8,47%) 0g den ansatte betaler 1/3
(4,23%) af det i overenskomsten aftalte pensionsbidrag; Højere
pensionsbidrag kan aftales lokalt:.
Stk. 5 For nyindmeldte virksomheder i Kristelig Arbejdsgiverfor -
ening gælder følgende ordning:
efter 9 måneders medlemskab betales 1/3 af det overenskomst-
aftalte pensionsbidrag:
efter 11/2 års medlemskab betales 2/3 af det overenskomstaftalte
pensionsbidrag:
efter 2 års medlemskab betales fuldt pensionsbidrag:
Stk. 6 I virksomheder, som allerede ved indmeldelsen i Kristelig Ar-
bejdsgiverforening har etableret en kollektiv arbejdsmarkeds-
pensionsordning må medarbejderne ikke stilles ringere som
følge af indmeldelsen; jf. stk. 4.
Stk. 7 Medarbejdere der har opnået folkepensionsalderen
kan vælge at få arbejdsgivers andel af pensionsbidraget
udbetalt som en del af lønnen.
Stk. 8 Organisationerne har indgået aftale om kollektiv pensionsord-
ning der anbefales benyttet.
Stk. 9 Benyttes en anden pensionsordning skal denne ordning have en
opsparingsdel og en forsikringsdel. Forsikringsdelen skal som
minimum have samme ydelsesmønster 0g dækning som den
pensionsordning der er aftalt mellem Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening 08 Kristelig Fagforening. Leverandøren af en pensions-
ordning skal afgive skriftlig erklæring hvor pensionsleveran -
døren indestår for, at den valgte pensionsordning opfylder det-
te krav. Indeståelseserklæringen sendes til arbejdsgiveren; Kri-
stelig Arbejdsgiverforening 0g Kristelig Fagforening:
Der er 'endelig fremlagt følgende opgørelse; der er udarbejdet af indstævnte;
over kørsler:
5
” Tid fra Reak-
modtaget Køre- tions-
Side Adresse Modtaget Ankomst til ankomst tid tid
5. december 2016 Kørsel til Randersgade 37 06:06 06:40 34 21 13 6. december 2016 Kørsel til Randersgade 37 05:53 06:40 47 21 26 8. december 2016 Kørsel til Skagavej 101 06:01 07:15 74 58 16 8. december 2016 Kørsel til Damisgvej 8 13:25 14:10 45 17 28 9. december 2016 Kørsel til Langtvedvej 49 05:45 06:46 61 18 4312. december 2016 Kørsel til Røgildvej 20 04:36 05:49 73 33 4013. december 2016 Kørsel til Fælledvej 85 05:59 07:10 71 22 4913. december 2016 Kørsel til Hjørringvej 444 11:06 11:15 9 11 -
13. december 2016 Kørsel til Thodesvej 11 11:42 12:15 33 17 16
14. december 2016 Kørsel til Fælledvej 85 06:11 07:10 59 22 3714. december 2016 Kørsel til Barfredsvej 83 17:21 18:00 38 21 1717. december 2016 Kørsel til Bispensgade 37 10:33 11:37 63 31 32
17. december 2016 Kørsel til Bispensgade 37 13:20 13:47 26 31 -
17. december 2016 Kørsel til Tulipanvej 10 19:59 20:45 46 11 35
18. december 2016 Kørsel til Sdr. Ringvej 61 06:03 07:00 57 23 3418. december 2016 Kørsel til Bispensgade 37 15:21 15:53 32 31 1
1. februar 2017 Kørsel til Tryvej 80 06:03 06:54 51 8 43
1. februar 2017 Kørsel til Bistrupvej 3 09:32 10:35 63 30 33 2. februar 2017 Kørsel til Sdr Kirkevej 38 06:12 07:19 66 17 49
2. februar 2017 Kørsel til Barfredsvej 83 10:51 11:30 39 21 18
2. februar 2017 Kørsel til Dorfvej 72 12:54 13:58 64 22 42 2. februar 2017 Kørsel til Bispensgade 37 19:15 19:33 17 31 - 3. februar 2017 Kørsel til Randersgade 37 05:54 06:40 46 21 25 3. februar 2017 Kørsel til Østkystvejen 314 13:10 14:20 70 20 50 3. februar 2017 Kørsel til Høgsted kærvej 10 16:47 17:50 62 25 37
6. februar 2017 Kørsel til Randersgade 37 06:12 06:40 28 21 7 6. februar 2017 Kørsel til Gasværksvej 24 10:54 12:00 66 14 52 7. februar 2017 Kørsel til Sdr Kirkevej 38 06:18 07:25 67 17 50
9. februar 2017 Kørsel til Skagavej 101 06:24 07:15 51 58 -10. februar 2017 Kørsel til Fælledvej 85 06:00 07:10 70 22 4810. februar 2017 Kørsel til Stadionvej 4 19:24 20:30 66 30 3613. februar 2017 Kørsel til Fælledvej 85 05:59 07:10 71 22 4913. februar 2017 Kørsel til Bispensgade 37 17:46 18:45 59 31 2814. februar 2017 Kørsel til Fælledvej 85 06:21 07:10 49 22 2714. februar 2017 Kørsel til Hobrovej 20 11:10 11:29 19 40 - 14. februar 2017 Kørsel til Damsigvej 8 13:12 14:05 53 17 36
15. februar 2017 Kørsel til Fælledsvej 85 05:59 07:10 71 22 49
15. februar 2017 Kørsel til Damsigvej 8 13:16 14:05 49 17 32
18. februar 2017 Kørsel til Neisigvang 5 05:52 06:53 60 14 4618. februar 2017 Kørsel til Bolundvej 12 10:05 11:10 64 26 3818. februar 2017 Kørsel til Arkonavej 3 15:25 16:15 50 16 3418. februar 2017 Kørsel til Bredgade 81 18:05 19:00 55 18 3719. februar 2017 Kørsel til Hobrovej 20 10:52 11:28 36 40 -19. februar 2017 Kørsel til Pilgårdsvej 104 18:16 19:30 74 41 33
der er 44 stk. i alt minutter 2.304 1.071 1.286
antal optællinger 44 44 44 gennemsnit minutter 52 24 29 Ovenstående er en gennemgang af perioden 5. december 2016 til 19. februar 2017 for så vidt an-
går kørsel af ture, der er udgået fra appellantens hejemmeadresse Som det fremgår af opgørel-
sen, har der i perioden i alt været 1.286 minutters reaktionstid, hvilket i gennemsnit giver 29 mi-
nutters reaktionstid pr. tur. Som det videre fremgår af opgørelsen er der 2.304 minutter Tid fra
modtaget til ankomst; hvilket i gennemsnit giver 52 minutter Tid fra modtaget til ankomst pr.
tur 11
Forklaringer
0g
har afgivet supplerende forklaring Der er endvidere afgivet forklaring
af 0g
har supplerende forklaret; at da han fik udleveret an-
sættelsesbeviset; ekstrakten side 121, sagde at det var
overenskomsten med Krifa, han anvendte. Han fik ikke pension under sin an-
sættelse; men han har efterfølgende fået udbetalt pension for 2016, efter at han
havde rykket Det andet ansættelsesbevis fik han udleveret på det møde,
hvor de sad ved bordet 0g skulle have noget at spise. Det blev sagt, at det hele
bare fortsatte; som det plejede: Vedrørende "Erklæring om pensionsordning'"
ekstrakten side 141, blev det ikke sagt, at de skulle udfylde punkterne midt på
siden om tidligere pensionsforhold. Der var ingen dialog om hans konkrete
pensionsforhold. Han skulle bare skrive under. De fulgte fortsat gældende
overenskomst; og han fandt derfor ikke anledning til at kontakte sin fagfore -
ning; Det gjorde han først; da han ikke fik pension
Han var ansat til at køre flexture. Man kunne tjekke ind på vognportalen kl.
6.03 for at håbe på at få en tur, men det var ikke noget krav fra arbejdsgiverens
side. Han så dog gerne, at man gjorde det:. Han tjekkede som regel ind kl. 6.03
0g tjekkede ud kl: 23.55. Han kunne ikke tjekke ud af vognløbet i løbet af dagen
for at holde pause, fx for at spise frokost. forventede i hvert fald, at man ik-
ke gjorde det.
Foreholdt mailkorrespondance af 9. juli 2018, ekstrakten side 151 0g 152, mel-
lem 08 har han forklaret, at sagde, at
de ikke kunne indlægge pauser i løbet af dagen ved at lukke vognløbet ned.
Hvis de gjorde det, kunne der gå lang tid, før de fik en ny tur. Hanhavde derfor
vognløbet åbent typisk fra kl. 06.03 til kl. 23.55.
Når hans kollega havde afleveret bilen ved ca. kl. 24.00, kørte
han derhen i sin egen bil, satte den 0g tog taxaen hjem til sig selv. Det er ikke re-
gistreret i systemet. Han havde således taxaen stående hjemme hos sig selv om
natten 0g var klar til at starte med kørsel om morgenen.
Forevist opgørelsen ekstrakten side 255, har han forklaret; at han aldrig vidste,
hvornår der kom en tur. Når han klikkede en tur ud, kom der en ny tur op på
skærmen, hvis der var en. Når han klikkede ud, 0g der ikke var en tur, fik han
besked på at køre til hjemzonen. Han kørte ofte hjem fordi han havde bopæli
hjemzonen. Nogle gange fik han besked på at blive i den zone, han havde sat
kunder af i. Når han kørte hjem; fik han mulighed for at få en kop kaffe 0g lidt
mad, men han sad i venteposition og kørte, så snart der var en tur. Det blev
sagt; at man kunne lave ærinder, 0g hans telefon bippede, når der var en tur,
men han måtte ikke køre privat itaxaen; 0g han kunne derfor ikke foretage ær-
inder, der lå væk fra hans bopæl. Hans egen bil holdt som forklaret hos arbejds-
giveren. Han skulle reagere med det samme, når der kom en besked om, at der
var en tur. Hanhavde uniform på fra kl. 6.03 til omkring midnat; så han hele ti-
den var klar til at køre. Han var aldrig klar over, hvornår der kom en tur, 0g
hvor lang responstid han ville have. Han sad derfor stort set bare 0g ventede
på, at telefonen ringede. Han kunne godt se fjernsyn eller læse en bog; Han
kunne sikkert også gøre rent 0g vaske op. Han kunne ikke lave havearbejde; for
uniformen skulle være pæn, når han fik en tur. Uniformen bestod af mørke
bukser, hvid skjorte, slips 0g jakke. Forevist opgørelsen ekstrakten side 179, har
han forklaret, at han i hjemmet stort set sad i sofaen 0g ventede på, at telefonen
skulle ringe om en ny tur. Det er muligt; at han kunne have foretaget daglig-
dags ting i hjemmet.
nævnte i december 2016 eller i januar 2017, at der efter at han havde
meldt sig indi Kristelig Arbejdsgiverforening var en pensionsordning, men at
de ikke fik pension i 9 måneder.
har supplerende forklaret; at han på mødet den 7.fe-
bruar 2017 fortalte de ansatte, at der var lavet nye ansættelsesbeviser, fordi han
havde meldt sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening; Alle de ansatte var til ste-
de, 0g de fik alle udleveret ens ansættelsesbeviser. De drøftede overgangsord-
ningen vedrørende pension. Han gik ansættelsesbeviserne igennem fra start til
slut. Han sad selv for bordenden. De gennemgik også pensionserklæringen 0g
han sagde, at der var en overgangsordning, 0g at der ingen pension var de før-
ste 9 måneder. Han tror, at han læste overgangsordningen op. En af de ansatte,
sagde; at han var ked af; at han ikke skulle have pension med
det samme. havde ikke tidligere haft pensionsordning
Vedrørende opgørelserne over arbejdstider; ekstrak-
ten side 179, har han forklaret; at der var en gps-tracker i den telefon
havde; og han har registreret "Pauser' når har opholdt sig
på sin bopæl. "Reaktionstid" i opgørelsen side 255 er fra det tidspunkt; hvor tu-
ren er tikket ind, 0g indtil er gået ud af døren. Han har taget nogle
8
vilkårlige dage, men de er repræsentative. De er også repræsentative for hans
egne kørsler.
Som chauffør kører han altid hjem, når han ikke har ture. På bopælen laver han
alt muligt, herunder ordner have 0g dagligdags gøremål 0g tager ud og hand-
ler. Han laver de samme ting, som han ellers gør, når han har fri, bortset fra at
drikke vin til maden. måtte ikke køre privat ibilen; men han kun-
ne have handlet på vej hjem Man må komme et kvarter for sent til en tur i for-
hold til det, der er lovet kunden. Han har selv adgang til vognmandsportalen
og han kan derfor se, hvornår han har den næste tur.
Den første ansættelseskontrakt var en standardkontrakt, 0g den blev udleveret
til alle de ansatte. Der var ingen ansatte, der fik pension i 2016. Han oplyste ikke
på mødet den 7.februar 2017, at de havde krav på pension for 2016. Han tror ik -
ke, at de ansatte var klar over, at de havde krav på pension for 2016.
har supplerende forklaret, at han loggede på vognmandspor-
talen kl. 6.03, for da åbnede bilen; 0g fra det tidspunkt skulle han stå til rådig
hed. Det var forventningen fra Han havde en fast kørsel kl.
7.15.Det var sjældent, han fik en kørsel før kl. 7.15.Det var ikke almindeligt at
lukke vognløbet ned i løbet af dagen; men der var mulighed for det; hvis man
fx skulle til læge.
Forevist opgørelsen; ekstrakten side 255, over kørsel
har vidnet forklaret; at han arbejdede nogenlunde på samme måde. Når der tik-
kede en besked ind om, at der var en tur, var det anført, hvornår han skulle væ-
re på et bestemt sted. De havde som regel lov til at være et kvarter forsinket i
forhold til det tidspunkt; kunden var lovet; men de skulle selvfølgelig tilstræbe
at være der til den aftalte tid.
Han havde uniform på fra morgen til aften. Når han var hjemme, kunne han ik -
ke rigtig foretage sig noget, fordi han hele tiden skulle være parat til at køre.
Han drak kaffe, slappede af 0g sov nogle gange lidt. Han var i venteposition; 0g
han vidste ikke, hvornår han skulle køre igen. Hans arbejdsgiver forventede, at
han hele tiden havde sin telefon på sig 0g reagerede, når han fik en sms om en
tur. Hvis han var tæt på sin bopæl, når han satte en kunde af, kørte han hjem
når han ikke havde en tur. Der var stort set ikke nogen forskel for ham, om han
ventede hjemme eller et andet sted. Han måtte ikke bruge firmabilen til privat-
kørsel. Han hentede bilen ved
Når han var hjemme, kunne han godt vaske op læse en bog 0g se fjernsyn Han
kunne ikke lave havearbejde, når han stod til rådighed, for han havde uniform
på, 08 den måtte ikke blive beskidt. I øvrigt skulle han så også først havde væ-
ret i bad, før han kunne tage uniformen på og køre. Det ville tage ham ca. 1 mi-
nut at tage sin uniform på. Han kunne heller ikke tage til træning, når han var
hjemme.
har forklaret, at hun var ansat i fra sep-
tember 2016 til udgangen af december 2016. Hun kørte flextrafik.
Forevist ansættelseskontrakten; ekstrakten side 121, har hun forklaret, at hendes
kontrakt var identisk. Der stod, at der blev udbetalt løn efter 'gældende over-
enskomst. Hun blev klar over, at det var Krifas overenskomst. Det fik hun op-
lyst af Hun havde fået pension fra sin tidligere ar-
bejdsgiver. Hun fik ikke pension fra 0g der var slet ikke snak
om, at hun skulle have pension. Hun har dog efter sin ansættelse fået udbetalt
pension
Hun havde to vognløb. Hun fik af besked på, at hun
skulle åbne vognløbene omkring kl. 6 om morgenen; 0g så skulle de være åbne
til omkring midnat. Vognløbene var derfor åbne hele tiden Hun skulle køre de
ture, der kom frem på hendes skærm men hun kunne ikke på forhånd se hvil-
ke ture hun skulle køre. Hun skulle stå til rådighed for de ture, der tikkede ind
på telefonen. Hun skulle give besked, når hun var færdig med en tur. Det varie-
rede, om hun fik en kørsel umiddelbart efter en afsluttet tur. Hun vidste, hvor-
når hun skulle køre skoleture, men det var ikke altid, hun kunne nå dem. Hen-
des hjemzone var i Øster Vrå. Nogle gange kørte hun hjem; når hun ikke havde
en kørsel, men det var hun ikke vild med, for hun vidste så ikke om hun kunne
nå ud til en tur, når der kom en. Det var derfor rigtig sjældent; at hun kørte
hjem. De gange, hun gjorde, tog hun ofte bare en mad, 0g så kørte hun igen Det
var uforudsigeligt; hvornår hun fik en tur.
Forevist opgørelsen over kørsel, ekstrakten side 255,
har hun forklaret, at det også for hende svingede meget med reaktionstiden Ar-
bejdsgiveren forventede, at hun hele tiden havde sin mobiltelefon på sig, for det
var der, turene kom ind på, 0g hun skulle reagere med det samme. Hun havde
uniform på hele tiden.
fra december
2015 til januar 2017 til at køre flexkørsel. Da hun blev ansat, fik hun udleveret
en ansættelseskontrakt; der svarer til den; der fremgår af ekstrakten side 121.
Det fremgik, at der blev udbetalt løn efter gældende overenskomst. Hun kan ik -
ke huske, om hun fik oplyst, hvilken overenskomst det var De havde ingen
drøftelser om pension. Hun kan ikke huske, om hun fik pension mens hun var
ansat, men hun har efterfølgende fået pension for den periode, hun var ansat:.
10
Hun havde et vognløb. Hun kørte med skolebørn; som hun ofte hentede om -
kring kl. 07.00. Hun lukkede vognløbet op ca kl. 6.00, 0g det var der også en
forventning om fra arbejdsgiveren. Hun vidste ikke; hvilke ture hun skulle køre
i løbet af en dag, bortset fra skolekørslen.
Hun havde en telefon hvor hun fik besked om turene. Hun holdt ofte i Øster
Vrå, for der havde hun hjemzone. Hun kørte ikke så ofte hjem for hun havde
en hundehvalp, der blev meget forvirret, hvis hun gik ind og ud af huset. Hun
tog dog nogle gange hjem for at spise aftensmad, hvis der var mulighed for det.
Det skete måske en gang om ugen. Når hun var hjemme, lå hun ofte på sofaen
0g ventede på en tur. Hun kunne ikke tage på besøg for hun vidste ikke, hvor-
når hun fik en tur. Responstiden varierede meget, 0g den var nogle gange un-
der 5 minutter. Nogle gange kørte hun stort set hele tiden, andre gange kunne
der være ventetid på 1-112 time. Når hun sad i bilen, kiggede hun ofte på sin
iPad eller satte sig til at sove. Hun tror ikke, at hun fik betaling for den tid, hun
sad 0g ventede på en tur.
Når hun fik en sms, fik hun besked om, hvornår kunden ønskede at blive hen-
tet. Der stod samtidig i en parentes, hvornår hun senest skulle være fremme.
Der var således en lille buffer.
har 'supplerende forklaret; at chaufførerne normalt kan logge ind på
vognmandsportalen; hvor de så kan se deres ture. Det er rart for chaufførerne at
vide; hvad de skal i løbet af dagen og hvornår. Det er efter hans opfattelse stres-
sende ikke at vide, hvad man skal lave i løbet af en dag:
Hvis en arbejdsgiver ikke har haft en overenskomst 0g ikke har skulle betale
pension; kan han få en optrapningsordning, når han melder sig ind i en arbejds-
giverforening; Hvis arbejdsgiveren har eller har skullet betale pension; skal
han fortsat betale fuld pension når han melder sig ind i en arbejdsgiverfor-
ening; Det fremgår således af S 2i aftale om arbejdsmarkedspension; ekstrakten
side 197, at hvis en ansat får fuld pension; så skal vedkommende fortsat have
det, når arbejdsgiveren melder sig ind i en arbejdsgiverforening: Nordjyllands
Trafikselskab har betinget sig i udbuddet; at en vognmand skal være med i en
arbejdsgiverforening eller følge en overenskomst.
har forklaret, at han er ansat i Han har væ-
ret ansat siden efteråret 2015. Han kører flexkørsel. Han var med til et møde
den 7.februar 2017 sammen med de øvrige ansatte, herunder
Mødet blev afholdt, fordi havde meldt sig ind
ien arbejdsgiverforening 0g der skulle derfor laves nye ansættelsesbeviser.
gennemgik kontrakterne 0g fortalte om de forskelle, der var i forhold til
tidligere. Han sagde, at de første 9 måneder var han fritaget for at betale pen-
11
sion, og herefter skulle han betale et beløb, der steg løbende. Vidnet var lidt
utilfreds med det, for han havde forstået det sådan, at når man – som ham –
havde fået pension fra en tidligere arbejdsgiver, skulle han fortsat have fuld
pension, men sådan var det ikke, fik han oplyst. Alle hørte det, vidnet sagde.
Da han blev ansat, fik han en ansættelseskontrakt svarende til den, der er indsat
i ekstrakten side 121, hvoraf det fremgik, at der blev udbetalt løn efter gælden-de overenskomst. Han har ikke fået pension for 2015 eller 2016. Det har han ik-
ke haft kendskab til, at han har krav på, og det vidste han heller ikke på mødet
den 7. februar 2017.
Når han ikke har en tur, kører han som regel hjem til sin bopæl. Det sker ofte 2-
3 gange pr. vagt, men det varierer meget. Det tidsrum, han er hjemme, kan
svinge fra 5 minutter til 2 timer. Det er meget forskelligt, hvor lang responstid
der er. Det ligger nok i gennemsnit på 25-30 minutter. Når han er hjemme,
snakker han med sin kone, men han laver ellers ikke så meget. Han maler ikke
huset, men han kan godt lave dagligdags gøremål, fx at rydde op, gøre rent og
lignende. Han beholder sin uniform på, mens han er hjemme. Han skal hele ti-
den have sin telefon på sig. Han henter firmabilen hos arbejdsgiveren, når han
skal have vagt. Han kan ikke tage på besøg eller fx i Fårup Sommerland, når
han er på sin bopæl under en vagt.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Retsgrundlag
EU-reguleringen af arbejdstid blev indført ved direktiv 93/104/EF af 23. novem-ber 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden og
direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000. Reglerne findes nu i
Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003.
I præamblen til det gældende direktiv fra 2003 hedder det i punkt 4:
»(4) Forbedring af arbejdstagernes sikkerhedsmæssige, hygiejnemæssi -
ge og sundhedsmæssige vilkår under arbejdet er et mål, der ikke bør
underordnes rent økonomiske hensyn.«
Direktivet fra 2003 indeholder følgende bestemmelser vedrørende maksimal ugentlig arbejdstid:
»Artikel 2Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
12
1) »arbejdstid«: det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står
til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller
praksis
…
Artikel 6Maksimal ugentlig arbejdstid
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at det, henset til kravene om at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sund -
hed, sikres:
a) at den ugentlige arbejdstid begrænses ved love eller administrative
bestemmelser eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter
b) at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode ikke
overstiger 48 timer, inklusive overarbejde.
…
Artikel 16Referenceperioder
Medlemsstaterne kan fastsætte følgende:
…
b) for gennemførelsen af artikel 6 (maksimal ugentlig arbejdstid): en re-
ferenceperiode på ikke over fire måneder.
…
Artikel 22Diverse bestemmelser
1. En medlemsstat kan undlade at anvende artikel 6 under overholdelse
af de almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikker-
hed og sundhed og forudsat, at den ved nødvendige foranstaltninger,
som er truffet med henblik herpå, sikrer:
a) at ingen arbejdsgiver kræver, at en arbejdstager præsterer mere end 48 timers arbejde i løbet af en syvdagesperiode, beregnet som gennem -
13
snit i den referenceperiode, der er omhandlet i artikel 16, litra b), med-
mindre arbejdstageren har samtykket i at udføre et sådant arbejde
b) at det ikke lægges arbejdstageren til last, at vedkommende ikke er
indstillet på at give sit samtykke til at udføre et sådant arbejde
c) at arbejdsgiveren fører ajourførte registre over de arbejdstagere, der udfører et sådant arbejde
…«
Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet ( lovbekendtgørelse nr.
896 af 24. august 2004) indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
»§ ”§ 2. …
Stk. 3. Medmindre andet er fastsat i henhold til kollektiv overenskomst,
forstås ved arbejdstid i denne lov det tidsrum, hvori arbejdstageren er
på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin
beskæftigelse eller sine opgaver.
…
§ 4. Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode bereg -
net over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer inkl. over -
arbejde. Perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygeorlov med-
tages ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet.
…
§ 8. En lønmodtager, hvis rettigheder i henhold til denne lov er kræn-
ket, kan tilkendes en godtgørelse.
Stk. 2. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har rejst krav i henhold
til denne lov, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.
Stk. 3. For lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst som nævnt
i § 1, stk. 1, jf. herved tillige § 1, stk. 2, kan sager om krænkelse af rettig-
hederne efter sådan en overenskomst, herunder om den i stk. 1 og 2
nævnte godtgørelse, som ikke bliver behandlet ad fagretlig vej, afgøres
ved de civile domstole.«
I bemærkningerne til det pågældende lovforslag hedder det bl.a. (lov-
forslag L 83 af 6. februar 2002, FT 2001-02, 2. samling, s. 2377 ff.):
»Til § 4
14
I overensstemmelse med direktivets artikel 6 foreslås en maksimal
ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på 48 timer over en periode på 4 må-neder.
Beregningsteknisk indgår perioder med årlig betalt ferie og perioder
med sygeorlov ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gen -
nemsnittet.
Som omtalt i de almindelige bemærkninger kan referenceperioderne
udvides under nærmere betingelser ved kollektive aftaler mellem ar-
bejdsmarkedets parter.
Begrænsningen gælder i forhold til den enkelte arbejdsgiver.
For så vidt angår den maksimale ugentlige arbejdstid for unge under 18
år, henvises til arbejdsmiljølovens bestemmelser herom.
…
Til § 8
I stk. 1 foreslås det, at hvis lønmodtagerens rettigheder efter loven er
krænkede, kan lønmodtageren få tilkendt en godtgørelse. De krænkede
rettigheder kunne fx være pålæg om arbejde, der medfører, at arbejds ti-
den i gennemsnit over en 4 måneders periode overstiger 48 timer.
Sager om krav fra organiserede lønmodtagere, der er omfattet af en kol-
lektiv overenskomst, som implementerer direktivet, skal afgøres efter
de fagretlige regler.
Sager om krav fra uorganiserede lønmodtagere, hvis ansættelsesgrund-
lag tillige omfatter bestemmelserne i en overenskomst skal afgøres ved
de civile domstole, som i den forbindelse skal lægge bestemmelserne i
den kollektive overenskomst til grund.
Dette gælder også lønmodtagere, der i medfør af en individuel aftale ef-
ter § 1, stk. 2, er sikret direktivets rettigheder i henhold til en kollektiv
overenskomst.
De civile domstole afgør ligeledes sager om krænkelse af rettigheder i
henhold til en kollektiv overenskomst, såfremt en organiseret lønmod -
tager godtgør at vedkommende faglige organisation ikke agter at
iværksætte fagretlig behandling af kravet, jf. arbejdsretslovens § 11, stk.
2. Ved fagretlig behandling menes tillige tjenestemandsretterne.
15
Istk. 2 foreslås det; at en lønmodtager, som afskediges efter at have
fremsat krav ihenhold til loven, skal have ret til en godtgørelse fra ar-
bejdsgiveren. Godtgørelsens størrelse fastsættes efter sagens øvrige om-
stændigheder. Muligheden for at få godtgørelse i henhold til forslaget
til stk. 2 medfører dog ikke, at en lønmodtager, der tillige har ret til
godtgørelse efter fx funktionærloven; får ret til godtgørelse for usaglig
afskedigelse i medfør af flere regelsæt.
Landsrettens begrundelse 0g resultat
Vedrørende godtgørelse i henhold til arbejdstidsloven
har fremlagt opgørelser over en gennemsnitlig ar -
bejdstid i perioderne fra den 31. oktober 2016 til den 22 februar 2017, hvoraf det
fremgår, at hanhar arbejdet 55,58 timer pr. uge, 0g en opgørelse fra den 2 janu-
ar 2017 til den 1.maj 2017, hvoraf det fremgår, at han har arbejdet 54,65 timer
pr. uge. Det fremgår af opgørelserne, at starttidspunktet altid har været kl.
06.03, mens sluttidspunktet i de fleste tilfælde har været kl. 23.55, men også i
nogle tilfælde har været tidligere.
har ligeledes fremlagt en opgørelse, hvori det er anført; at
fra den 2 januar 2017 til den 1.maj 2017 har arbejdet
38,2 timer i gennemsnit pr. uge Det fremgår af opgørelsen at han i alle tilfælde
er startet kl. 06.03, 0g at sluttidspunktet i de fleste tilfælde har været kl: 23.55,
dog i flere tilfælde tidligere Det fremgår endvidere; at "Pauser' som efter
forklaring dækker over ophold i hjemmet, har varieret fra
10 minutter i to tilfælde 0g op til 10 timer 0g 17 minutter. har
endvidere for landsretten fremlagt en opgørelse vedrørende
kørsler fra den 5. december 2016 til den 19. februar 2017, hvoraf det
bLa. fremgår, at han i 6 tilfælde har haft en negativ responstid; 0g at responsti-
den i øvrigt har varieret fra 1 minut til 52 minutter. Den gennemsnitlige repons-
tid er beregnet til 29 minutter pr. tur.
Der har ikke mellem parterne været uenighed om opgørelserne, bortset fra
spørgsmålet om de ophold, som under en vagt har
haft i sit hjem skal betragtes som arbejdstid, eller om de ikke skal.
EU-Domstolen har i en dom af 3. oktober 2000 i sag C-303/98 Sindicato de Médi-
cos de Asistencia Pública (Simap) mod Conselleria de Sanidad y Consumo de la
Generalidad Valencia i en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af
Rådets direktiv 89/391/EØF af 12 juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger
16
til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet og af Rå-
dets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse
med tilrettelæggelse af arbejdstiden bl.a. anført følgende i præmis 50:
”Som generaladvokaten ligeledes har anført i punkt 37 i forslaget til af-
gørelse, er forholdet et andet i den situation, hvor lægerne på skadestu-
er udfører vagterne efter den ordning, hvorefter de skal være til rådig-
hed på tilkald, men ikke er pligtige til at være til stede i sundhedsinsti-
tutionen. Selv om de er til rådighed for deres arbejdsgiver, for så vidt
som de skal kunne kontaktes, kan lægerne i denne situation råde over
deres tid med færre begrænsninger og bruge den i egen interesse. Un-
der disse omstændigheder er det kun den tid, der bruges til faktisk at
yde primære behandlingsydelser, der skal betragtes som arbejdstid i di-
rektiv 93/104’s forstand.”
I en dom afsagt den 21. februar 2018 af EU-Domstolen i sag C-518/15 Ville de
Nivelles mod Rudy Matzak i en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen
af bl.a. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. no-
vember 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdsti-
den er der bl.a. anført:
”…
53 Med det fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere
bestemt oplyst, om artikel 2 i direktiv 2003/88 skal fortolkes såle-
des, at den tilkaldevagt, som en arbejdstager udfører i hjemmet
med en forpligtelse til at besvare opkald fra arbejdsgiveren inden
for en frist på 8 minutter, og som i meget betydeligt omfang ind-
skrænker mulighederne for at udføre andre aktiviteter, skal be-
tragtes som ”arbejdstid”.
55 Domstolen har i denne sammenhæng indledningsvis præciseret,
at begreberne »arbejstid« og »hvileperiode« udelukker hinanden
(jf. i denne retning dom af 3.10.2000, Simap, C-303/98,
EU:C:2000:528, præmis 47, og af 10.9.2015, Federación de Ser vi-
cios Privados del sindicato Comisiones obreras, C-266/14,
EU:C:2015:578, præmis 26, og den deri nævnte retspraksis). Det
må sålededes konstateres, at den tilkaldevagt, som en arbejdsta-
ger har udført i forbindelse med sine fritidsaktiviteter for sin ar-
bejdsgiver, på EU-rettens nuværende udviklingstrin enten skal
kvalificeres som »arbejdstid« eller »hvileperiode«.
56 I øvrigt omfatter kendetegnene ved begrebet »arbejdstid« i arti-
kel 2 i direktivet 2003/88’s forstand ikke intensiteten af det af løn-
17
modtageren præsterede arbejde eller dennes arbejdsindsats (dom
af 1.12.2005, Dellas m.fl., C-14/04, EU:C:2005:728, præmis 43).
57 Det er dernæst blevet fastslået, at den omstændighed, at arbejds-
tageren er fysisk til stede og til rådighed på arbejdsstedet under
tilkaldevagten med henblik på at levere sine faglige tjenesteydel-
ser, skal anses for at indgå i udførelsen af hans arbejde, selv om
det faktisk udførte arbejde varierer efter omstændighederne (jf. i
denne retning dom af 3.10.2000, Simap, C-303/98, EU:C:2000:528,
præmis 48).
58 Den omstændighed, at tilkaldevagt udelukkes fra begrebet ar-
bejdstid« efter ordningen med fysisk tilstedeværelse på arbejds-
stedet, ville nemlig indebære et indgreb i formålet med direktiv
2003/88, som er at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
ved at sikre dem minimumshvileperioder og passende pauser (jf.
i denne retning dom af 3.10.2000, Simap, C-303/98,
EU:C:2000:528, prærnis 49).
59 Desuden fremgår det af Domstolens retspraksis, at den afgøren-
de faktor ved kvalificeringen af »arbejdstid« i direktiv 2003/88’s
forstand er den omstændighed, at arbejdstageren er forpligtet til
fysisk at opholde sig på, det sted, som arbejdsgiveren har anvist, og til på dette sted at stå til rådighed for denne for straks at kun-
ne erlægge passende ydelser, hvis der er behov herfor. Disse for -
pligtelser, der udelukker, at de berørte arbejdstagere kan vælge,
hvor de vil opholde sig i perioderne med tilkaldevagt, anses
nemlig for at indgå i udførelsen af deres arbejde (jf. i denne ret-
ning dom af 9.9.2003, Jaeger, C-151/02, EU:C:2003:437, præmis
63, og kendelse af 4.3.2011, Grigore, C-258/10, ikke trykt i Sml.,
EU:C:2011:122, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).
60 Det bemærkes endelig, at det forholder sig anderledes i den situ-
ation, hvor arbejdstageren udfører en tilkaldevagt efter standby-
ordningen, hvorefter han permanent skal stå til rådighed uden
dog at være forpligtet til at være til stede på arbejdssstedet Selv
om arbejdstageren er til rådighed for sin arbejdsgiver, for så vidt
som han skal kunne kontaktes, kan han nemlig i denne situation
råde over sin tid med færre begrænsninger og bruge den i egen
interesse. Under disse omstændigheder er det kun den tid, der
bruges til faktisk udførelse af arbejde, der skal betragtes som »ar-
bejdstid« i direktiv 2003/88’s forstand (jf. i denne retning dom af
9.9.2003, Jaeger, C-151/02, EU:C:2003:437, præmis 65 og den deri
nævnte retspraksis).
18
61 I hovedsagen skulle Rudy Matzak ifølge de oplysninger, som
Domstolen råder over, og som den forelæggende ret skal efter-
prøve, ikke kun kunne tilkaldes under tilkaldevagterne. Han var
dels forpligtet til at besvare opkald fra sin arbejdsgiver inden for
en frist på otte minutter, dels forpligtet til at være fysisk til stede
på det sted, som arbejdsgiveren havde anvist. Imidlertid var det-
te sted Rudy Matzaks hjem og ikke som i de sager, der har givet
anledning til den i denne doms præmis 57-59 nævnte retspraksis,
hans arbejdssted.
62 I denne henseende bemærkes, at det af Domstolens praksis frem-
går, at begreberne »arbejdstid« og »hvileperiode« i den forstand,
hvori disse er anvendt i direktiv 2003/88, udgør EU-retlige begre -
ber, der skal defineres efter objektive kriterier under hensyn til
direktivets opbygning og formål, idet de tilsigter at fastsætte
minimumsforskrifter med henblik på at forbedre arbejdstagernes
leve- og arbejdsvilkår (dom af 10.9.2015, Federación de Servicios
Privados del sindicato Comisiones obreras, C-266/14,
EU:C:2015:578, præmis 27).
63 Forpligtelsen til at være fysisk til stede på det sted, som arbejds-
giveren har anvist, samt de begrænsninger, der geografisk og
tidsmæssigt følger af nødvendigheden af at kunne nå frem til ar-
bejdsstedet inden for en frist på otte minutter, kan objektivt set
begrænse de muligheder, som en arbejdstager i Rudy Matzaks si -
tuation har for at hellige sig sine personlige og sociale interesser.
64 Henset til sådanne begrænsninger adskiller Rudy Matzaks situa-
tion sig fra situationen for en arbejdstager, som under sin tilkal-
devagt blot skal stå til rådighed for sin arbejdsgiver med henblik
på, at sidstnævnte kan komme i kontakt med ham.
65 Under disse omstændigheder skal begrebet »arbejdstid« i artikel
2 i direktiv 2003/88 fortolkes således, at det finder anvendelse i en situation, hvor en arbejdstager er forpligtet til at udføre en til-
kaldevagt i hjemmet, til dér at stå til rådighed for sin arbejdsgi-
ver og til at kunne nå frem til sit arbejdssted inden for en frist på
otte minutter.
66 Det følger af det ovenstående, at det fjerde spørgsmål skal besva-
res med, at artikel 2 i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at
den tilkaldevagt, som en arbejdstager udfører i hjemmet med en forpligtelse til at besvare opkald fra arbejdsgiveren inden for en
19
frist på otte minutter, 0g som i meget betydeligt omfang ind-
skrænker mulighederne for at udføre andre aktiviteter, skal be-
tragtes som varbejdstidk
Det lægges efter forklaring der er støttet af de forkla-
ringer, der er afgivet af 0g
til grund, at arbejdet var tilrettelagt således, at han tjekkede ind kl. 06.03,
0g at han ikke undervejs i vagten kunne tjekke ud, medmindre han skulle til læ -
ge eller lignende. Det er ubestridt; at ikke havde ad-
gang til vognmandsportalen; 0g at han derfor ikke havde mulighed for på for-
hånd at vide, hvilke ture han skulle køre i løbet af en dag;
Det lægges efter den opgørelse, som indstævnte har udarbejdet; endvidere til
grund; at den responstid, havde, når han blev kontak-
tet af arbejdsgiveren om en tur, kunne være negativ eller på nogle få minutter,
og han måtte ved tilrettelæggelsen af sit ophold 1 hjemmet tage højde for dette,
idet han havde en forpligtelse til at nå frem til kunden til den aftalte tid. Selv
om den gennemsnitlige responstid efter opgørelsen var 29 minutter; måtte
således til stadighed være beredt på at forlade hjemmet
med meget kort varsel. Dette har objektivt begrænset de muligheder, som han
havde for at hellige sig sine personlige 0g sociale interesser under opholdene i
hjemmet under vagterne. Under disse omstændigheder skal
ophold 1 hjemmet under vagterne betragtes som arbejdstid.
har herefter i hvert fald i en 4-måneders periode ar-
bejdet mere end 48 timer om ugen. Efter arbejdstidslovens $ 8, stk. 1, kan han
herefter tilkendes en godtgørelse.
Højesteret har i en dom af 14. november 2017, der er gengivet i U 2018.763 H,
anført; at godtgørelse i medfør af lovens $ 8, stk. 1, ved overtrædelse af lovens S
4 som udgangspunkt bør udmåles til 25.000 kr. medmindre der er særlige hol-
depunkter for at gå op eller ned.
Det taler i skærpende retning, at på en vagt på knap
18 timer i flere tilfælde kun opholdt sig i hjemmet i relativt kort tid herunder i
to tilfælde i 10 minutter 0g at arbejdet har været tilrettelagt således, at han ik -
ke altid har kunnet overholde reglerne om hviletid.
Den tidsmæssigt begrænsede periode, hvor arbejdstidsloven er overtrådt; taler i
formildende retning.
20
På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering ikke grundlag
for at fravige det nævnte udgangspunkt; 0g landsretten fastsætter derfor godt-
gørelsen til 25.000 kr:
Vedrørende pension for 201Z
den 30. maj 2016. Det
fremgår af ansættelsesbeviset; at der udbetales løn efter gældende overens -
komst; 08 der er enighed om, at det var overenskomsten med Krifa, der blev
fulgt. modtog ikke pension i 2016, men
har efterfølgende anerkendt; at han havde ret til pension 0g har betalt belø-
bet.
Med virkning fra den 1.januar 2017 meldte sig ind i Arbejds-
giverforeningen KA, 0g der blev herefter udarbejdet nye ansættelsesbevis for de
ansatte, herunder hvori det var anført, at det erstatte-
de det tidligere ansættelsesbevis. Som en del af ansættelsesbeviset var der en er-
klæring om pensionsordning, hvor der bl.a. var anført følgende:
"Såfremt du i tidligere ansættelsesforhold har været omfattet af en ar-
bejdsmarkedspensionsordning, indtræder du i overenskomstens ord-
ning om arbejdsmarkedspension uden anciennitetskrav, hvilket bety-
der, at der oprettes arbejdsmarkedspension fra første ansættelsesdag jf.
dog reglen om overgangsordningen for nyindmeldte virksomheder.
Virksomheden er omfattet af overgangsordning for nyindmeldte virk -
somheder i Arbejdsgiverforeningen KA:
Virksomheden er indmeldt i Arbejdsgiverforeningen KA pr. den 01-01-
2017.
Efter 9 måneders medlemskab betales 1/3 af det overenskomstaftalte
pensionbidrag:
Efter 11/2 års medlemskab betales 2/3 af det overenskomstaftalte pen-
sionsbidrag:
Efter 2 års medlemskab betales fuldt pensionsbidrag:
Ierklæringen var der rubrikker til afkrydsning om den ansatte tidligere havde
været omfattet af en arbejdsmarkedspension eller ikke tidligere havde været
omfattet af en arbejdsmarkedspension; men denne del af erklæringen er ikke
udfyldt.
21
Det må efter 0g
forklaringer lægges til grund; at i hvert fald i
et vist omfang gennemgik det nye ansættelsesbevis med de ansatte på mødet
den 7. februar 2017. har imidlertid forklaret, at han ik-
ke på mødet oplyste, at de ansatte havde krav på pension for 2016, 0g at han ik-
ke tror, at de ansatte var klar over dette. Dette understøttes af de forklaringer;
der er afgivet af
Det må således lægges til grund, at inden
underskrev ansættelsesbeviset; ikke gjorde ham bekendt med, at
han havde krav på pension for 2016, 0g at han ville miste denne ret efter det
nye ansættelsesbevis; idet han herefter først ville få delvis pension efter 9 måne-
der 0g fuld pension efter 2 år, hvilket ville være en væsentlig forringelse af hans
ansættelsesforhold. Risikoen for, at der var arbejdsta -
ger, ikke fik denne for ham relevante oplysning må under de foreliggende om-
stændigheder; herunder at ansættelsesbeviset blev underskrevet på samme mø-
de, som det blev præsenteret, påhvile arbejdsgiveren;
er under disse omstændigheder ikke bundet af det nye an-
sættelsesbevis. Da han efter det første ansættelsesbevis havde krav på pension;
tiltrædes det, at han også har krav på pension for 2017, 0g at hans krav, som
størrelsesmæssigt ikke er bestridt, er taget til følge.
Landsretten tager herefter 'påstanden fra 3F Frederikshavn som mandatar for
til følge med i alt 54.307,29 kr.
Efter sagens udfald skal Arbejdsgiverforeningen KA som mandatar for
1 sagsomkostninger for begge retter betale 45.043 kr. med renter som
anført nedenfor til 3F Frederikshavn som mandatar for
40.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl.
moms, 1.923 kr. er til dækning af vidnegodtgørelse, 0g 3.120 kr. er til retsafgift
af det vundne beløb. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet
til advokat taget hensyn til sagens omfang 0g forløb .
THI KENDES FOR RET:
Arbejdsgiverforeningen KA som mandatar for skal betale
54.307,29 kr. til med procesrente af 4.032,63 kr. fra
den 31. januar 2017, af 3.882,92 kr. fra den 28. februar 2017, af 2.629,96 kr. fra
den 31. marts 2017, af 3.894,26 kr. fra den 30. april 2017, af 2908,74 kr. fra den
31. maj 2017, af 1.309,96 kr. fra den 30. juni 2017 0g af 35.648,85 kr. fra den 27.
september 2017.
22
I sagsomkostninger for begge retter skal KA som mandatar for
til 3F Frederikshavn som mandatar for
inden 14 dage i sagsomkostninger betale 45.043 kr. Beløbet forrentes efter
rentelovens $ 8 a.
|
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 26. august 2019
Sag BS-28224/2018-VLR
(4. afdeling)
3F Frederikshavn som mandatar for
<anonym>art 1</anonym>
(advokat Trine Binderup Larsen)
mod
Arbejdsgiverforeningen KA som mandatar for
<anonym>pS</anonym>
(advokat Steen Elkjær Jørgensen)
Retten i Hjørring har den 6 juli 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-4871/2017 -
HJO).
Landsdommerne Esben Hvam; Annette Dellgren 0g Neia Volstrup Andersen
(kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten 3F Frederikshavn som mandatar for har
nedlagt påstand om, at indstævnte; Arbejdsgiverforeningen KA som mandatar
for <anonym>pS</anonym> skal betale 79.307,29 kr. med procesrente af 4.032,63 kr.
fra den 31. januar 2017, af 3.882,92 kr. fra den 28. februar 2017, af 2629,96 kr. fra
den 31. marts 2017, af 3.894,26 kr. fra den 30. april 2017, af 2.908,74 kr. fra den
31.maj 2017, af 1.309,96 kr. fra den 30. juni 2017 0g af 60.648,85 kr. fra den 27.
september 2017.
2
Arbejdsgiverforeningen KA som mandatar for <anonym>pS</anonym> har 'påstået fri-
findelse mod betaling af 10.648,85 kr.
<anonym>art 1</anonym> har opgjort sin påstand således:
Manglende pension for 2017
Feriepenge af sygeløn
Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis
Godtgørelse i henhold til arbejdstidsloven
Ialt
<anonym>pS</anonym> har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår beløbet
på 648,85 kr. for feriepenge af sygeløn og 10.000 kr. for så vidt angår mangel-
fuldt ansættelsesbevis.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt en e-mailkorrespondance af 9. juli 2018 mellem
faglig sekretær i 3F Frederikshavn <anonym>dne 3</anonym> 0g projektleder <anonym>erson 1</anonym>
1 Nordjyllands Trafikselskab, hvori der er anført:
"Hej <anonym>erson 1</anonym>
Jeg har lige et spørgsmål der handler om responstid.
Hvis man som chauffør holder hjemme om aftenen 0g venter på en tur,
hvor lang er responstiden så? Skal man køre med det samme, eller kan
man vente et kvarter eller en halv time måske?
På forhånd tak for svaret:
"Hej
Hvis man har sit vognløb åbent; skal man stå til rådighed hele tiden Al-
ternativt skal man lukke vognløbet ned eller lægge en pause ind. Hvor
kort/lang responstiden derudover vil være, vil afhænge af, hvor den
næste tur skal køres fra, 0g hvilket bestillingsinterval turen er lagt ind
med."
"Så det vil sige, at man godt kan risikere at skulle køre ligeså snart kørs-
len popper op på skærmen?"
3
"Hej
Ja det kan sagtens ske. Der skelnes ikke imellem om chaufføren sidder
0g venter i bilen eller at vedkommende evt har valgt at køre hjem: Og
har chaufføren behov for en pause, så skal hanJhun selvfølgelig tage
det, så skal vognløbet bare lukkes ned i den periode:' 7
Der er endvidere fremlagt et uddrag af Aftale om arbejdsmarkedspension"
hvor der er anført følgende:
S 2 Pensionsordningen
Stk. 1 Der oprettes pensionsordning for medarbejdere over 18 år, som
har opnået 9 måneders anciennitet i virksomheden inden for de
seneste 18 måneder.
Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom 0g fravær på
grund af barsel.
Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen;
0g medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den
ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet:
Stk. 2 Medarbejdere, der tidligere har været omfattet af en arbejds-
markedspensionsordning, indgår i denne ordning uden ancien-
nitetskrav . Såfremt medarbejderen på forlangende ikke har le -
veret den fornødne dokumentation kan arbejdsgiver alene gø-
res erstatningspligtig for sin andel af den manglende pensions-
indbetaling 0g ikke for en heraf følgende manglende forsik -
ringsdækning:
Stk 3 Denne bestemmelse er 'gældende fra 1.9.2015. For perioden 1.3.til
31.8.2015 gælder den tidligere overenskomst mellem KA 0g KF.
For ansatte, hvis forventede årsindtægt ikke vil overstige kr.
60.000,00, kan arbejdsgiver vælge at udbetale sin andel af pen-
sionsbidraget som et tillæg til lønnen i stedet for at oprette en
pensionsordning. Dette gælder dog ikke såfremt der i det nu-
værende ansættelsesforhold allerede er oprettet en pensions-
ordning:
Overstiger den samlede indtægt i løbet af kalenderåret kr.
60.000,00, skal pensionsordningen oprettes i forbindelse med
første lønkørsel efter, at beløbsgrænsen overskrides.
Stk. 4 Arbejdsgiveren betaler 2/3 (8,47%) 0g den ansatte betaler 1/3
(4,23%) af det i overenskomsten aftalte pensionsbidrag; Højere
pensionsbidrag kan aftales lokalt:.
Stk. 5 For nyindmeldte virksomheder i Kristelig Arbejdsgiverfor -
ening gælder følgende ordning:
efter 9 måneders medlemskab betales 1/3 af det overenskomst-
aftalte pensionsbidrag:
efter 11/2 års medlemskab betales 2/3 af det overenskomstaftalte
pensionsbidrag:
efter 2 års medlemskab betales fuldt pensionsbidrag:
Stk. 6 I virksomheder, som allerede ved indmeldelsen i Kristelig Ar-
bejdsgiverforening har etableret en kollektiv arbejdsmarkeds-
pensionsordning må medarbejderne ikke stilles ringere som
følge af indmeldelsen; jf. stk. 4.
Stk. 7 Medarbejdere der har opnået folkepensionsalderen
kan vælge at få arbejdsgivers andel af pensionsbidraget
udbetalt som en del af lønnen.
Stk. 8 Organisationerne har indgået aftale om kollektiv pensionsord-
ning der anbefales benyttet.
Stk. 9 Benyttes en anden pensionsordning skal denne ordning have en
opsparingsdel og en forsikringsdel. Forsikringsdelen skal som
minimum have samme ydelsesmønster 0g dækning som den
pensionsordning der er aftalt mellem Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening 08 Kristelig Fagforening. Leverandøren af en pensions-
ordning skal afgive skriftlig erklæring hvor pensionsleveran -
døren indestår for, at den valgte pensionsordning opfylder det-
te krav. Indeståelseserklæringen sendes til arbejdsgiveren; Kri-
stelig Arbejdsgiverforening 0g Kristelig Fagforening:
Der er 'endelig fremlagt følgende opgørelse; der er udarbejdet af indstævnte;
over kørsler:
5
” Tid fra Reak-
modtaget Køre- tions-
Side Adresse Modtaget Ankomst til ankomst tid tid
5. december 2016 Kørsel til Randersgade 37 06:06 06:40 34 21 13 6. december 2016 Kørsel til Randersgade 37 05:53 06:40 47 21 26 8. december 2016 Kørsel til Skagavej 101 06:01 07:15 74 58 16 8. december 2016 Kørsel til Damisgvej 8 13:25 14:10 45 17 28 9. december 2016 Kørsel til Langtvedvej 49 05:45 06:46 61 18 4312. december 2016 Kørsel til Røgildvej 20 04:36 05:49 73 33 4013. december 2016 Kørsel til Fælledvej 85 05:59 07:10 71 22 4913. december 2016 Kørsel til Hjørringvej 444 11:06 11:15 9 11 -
13. december 2016 Kørsel til Thodesvej 11 11:42 12:15 33 17 16
14. december 2016 Kørsel til Fælledvej 85 06:11 07:10 59 22 3714. december 2016 Kørsel til Barfredsvej 83 17:21 18:00 38 21 1717. december 2016 Kørsel til Bispensgade 37 10:33 11:37 63 31 32
17. december 2016 Kørsel til Bispensgade 37 13:20 13:47 26 31 -
17. december 2016 Kørsel til Tulipanvej 10 19:59 20:45 46 11 35
18. december 2016 Kørsel til Sdr. Ringvej 61 06:03 07:00 57 23 3418. december 2016 Kørsel til Bispensgade 37 15:21 15:53 32 31 1
1. februar 2017 Kørsel til Tryvej 80 06:03 06:54 51 8 43
1. februar 2017 Kørsel til Bistrupvej 3 09:32 10:35 63 30 33 2. februar 2017 Kørsel til Sdr Kirkevej 38 06:12 07:19 66 17 49
2. februar 2017 Kørsel til Barfredsvej 83 10:51 11:30 39 21 18
2. februar 2017 Kørsel til Dorfvej 72 12:54 13:58 64 22 42 2. februar 2017 Kørsel til Bispensgade 37 19:15 19:33 17 31 - 3. februar 2017 Kørsel til Randersgade 37 05:54 06:40 46 21 25 3. februar 2017 Kørsel til Østkystvejen 314 13:10 14:20 70 20 50 3. februar 2017 Kørsel til Høgsted kærvej 10 16:47 17:50 62 25 37
6. februar 2017 Kørsel til Randersgade 37 06:12 06:40 28 21 7 6. februar 2017 Kørsel til Gasværksvej 24 10:54 12:00 66 14 52 7. februar 2017 Kørsel til Sdr Kirkevej 38 06:18 07:25 67 17 50
9. februar 2017 Kørsel til Skagavej 101 06:24 07:15 51 58 -10. februar 2017 Kørsel til Fælledvej 85 06:00 07:10 70 22 4810. februar 2017 Kørsel til Stadionvej 4 19:24 20:30 66 30 3613. februar 2017 Kørsel til Fælledvej 85 05:59 07:10 71 22 4913. februar 2017 Kørsel til Bispensgade 37 17:46 18:45 59 31 2814. februar 2017 Kørsel til Fælledvej 85 06:21 07:10 49 22 2714. februar 2017 Kørsel til Hobrovej 20 11:10 11:29 19 40 - 14. februar 2017 Kørsel til Damsigvej 8 13:12 14:05 53 17 36
15. februar 2017 Kørsel til Fælledsvej 85 05:59 07:10 71 22 49
15. februar 2017 Kørsel til Damsigvej 8 13:16 14:05 49 17 32
18. februar 2017 Kørsel til Neisigvang 5 05:52 06:53 60 14 4618. februar 2017 Kørsel til Bolundvej 12 10:05 11:10 64 26 3818. februar 2017 Kørsel til Arkonavej 3 15:25 16:15 50 16 3418. februar 2017 Kørsel til Bredgade 81 18:05 19:00 55 18 3719. februar 2017 Kørsel til Hobrovej 20 10:52 11:28 36 40 -19. februar 2017 Kørsel til Pilgårdsvej 104 18:16 19:30 74 41 33
der er 44 stk. i alt minutter 2.304 1.071 1.286
antal optællinger 44 44 44 gennemsnit minutter 52 24 29 Ovenstående er en gennemgang af perioden 5. december 2016 til 19. februar 2017 for så vidt an-
går kørsel af ture, der er udgået fra appellantens hejemmeadresse Som det fremgår af opgørel-
sen, har der i perioden i alt været 1.286 minutters reaktionstid, hvilket i gennemsnit giver 29 mi-
nutters reaktionstid pr. tur. Som det videre fremgår af opgørelsen er der 2.304 minutter Tid fra
modtaget til ankomst; hvilket i gennemsnit giver 52 minutter Tid fra modtaget til ankomst pr.
tur 11
Forklaringer
<anonym>(V1</anonym> 0g
<anonym>dne 3</anonym> har afgivet supplerende forklaring Der er endvidere afgivet forklaring
af 0g
<anonym>art 1</anonym> har supplerende forklaret; at da han fik udleveret an-
sættelsesbeviset; ekstrakten side 121, sagde at det var
overenskomsten med Krifa, han anvendte. Han fik ikke pension under sin an-
sættelse; men han har efterfølgende fået udbetalt pension for 2016, efter at han
havde rykket Det andet ansættelsesbevis fik han udleveret på det møde,
hvor de sad ved bordet 0g skulle have noget at spise. Det blev sagt, at det hele
bare fortsatte; som det plejede: Vedrørende "Erklæring om pensionsordning'"
ekstrakten side 141, blev det ikke sagt, at de skulle udfylde punkterne midt på
siden om tidligere pensionsforhold. Der var ingen dialog om hans konkrete
pensionsforhold. Han skulle bare skrive under. De fulgte fortsat gældende
overenskomst; og han fandt derfor ikke anledning til at kontakte sin fagfore -
ning; Det gjorde han først; da han ikke fik pension
Han var ansat til at køre flexture. Man kunne tjekke ind på vognportalen kl.
6.03 for at håbe på at få en tur, men det var ikke noget krav fra arbejdsgiverens
side. Han så dog gerne, at man gjorde det:. Han tjekkede som regel ind kl. 6.03
0g tjekkede ud kl: 23.55. Han kunne ikke tjekke ud af vognløbet i løbet af dagen
for at holde pause, fx for at spise frokost. forventede i hvert fald, at man ik-
ke gjorde det.
Foreholdt mailkorrespondance af 9. juli 2018, ekstrakten side 151 0g 152, mel-
lem 08 har han forklaret, at sagde, at
de ikke kunne indlægge pauser i løbet af dagen ved at lukke vognløbet ned.
Hvis de gjorde det, kunne der gå lang tid, før de fik en ny tur. Hanhavde derfor
vognløbet åbent typisk fra kl. 06.03 til kl. 23.55.
Når hans kollega havde afleveret bilen ved <anonym>pS</anonym> ca. kl. 24.00, kørte
han derhen i sin egen bil, satte den 0g tog taxaen hjem til sig selv. Det er ikke re-
gistreret i systemet. Han havde således taxaen stående hjemme hos sig selv om
natten 0g var klar til at starte med kørsel om morgenen.
Forevist opgørelsen ekstrakten side 255, har han forklaret; at han aldrig vidste,
hvornår der kom en tur. Når han klikkede en tur ud, kom der en ny tur op på
skærmen, hvis der var en. Når han klikkede ud, 0g der ikke var en tur, fik han
besked på at køre til hjemzonen. Han kørte ofte hjem fordi han havde bopæli
hjemzonen. Nogle gange fik han besked på at blive i den zone, han havde sat
kunder af i. Når han kørte hjem; fik han mulighed for at få en kop kaffe 0g lidt
mad, men han sad i venteposition og kørte, så snart der var en tur. Det blev
sagt; at man kunne lave ærinder, 0g hans telefon bippede, når der var en tur,
men han måtte ikke køre privat itaxaen; 0g han kunne derfor ikke foretage ær-
inder, der lå væk fra hans bopæl. Hans egen bil holdt som forklaret hos arbejds-
giveren. Han skulle reagere med det samme, når der kom en besked om, at der
var en tur. Hanhavde uniform på fra kl. 6.03 til omkring midnat; så han hele ti-
den var klar til at køre. Han var aldrig klar over, hvornår der kom en tur, 0g
hvor lang responstid han ville have. Han sad derfor stort set bare 0g ventede
på, at telefonen ringede. Han kunne godt se fjernsyn eller læse en bog; Han
kunne sikkert også gøre rent 0g vaske op. Han kunne ikke lave havearbejde; for
uniformen skulle være pæn, når han fik en tur. Uniformen bestod af mørke
bukser, hvid skjorte, slips 0g jakke. Forevist opgørelsen ekstrakten side 179, har
han forklaret, at han i hjemmet stort set sad i sofaen 0g ventede på, at telefonen
skulle ringe om en ny tur. Det er muligt; at han kunne have foretaget daglig-
dags ting i hjemmet.
nævnte i december 2016 eller i januar 2017, at der efter at han havde
meldt sig indi Kristelig Arbejdsgiverforening var en pensionsordning, men at
de ikke fik pension i 9 måneder.
har supplerende forklaret; at han på mødet den 7.fe-
bruar 2017 fortalte de ansatte, at der var lavet nye ansættelsesbeviser, fordi han
havde meldt sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening; Alle de ansatte var til ste-
de, 0g de fik alle udleveret ens ansættelsesbeviser. De drøftede overgangsord-
ningen vedrørende pension. Han gik ansættelsesbeviserne igennem fra start til
slut. Han sad selv for bordenden. De gennemgik også pensionserklæringen 0g
han sagde, at der var en overgangsordning, 0g at der ingen pension var de før-
ste 9 måneder. Han tror, at han læste overgangsordningen op. En af de ansatte,
sagde; at han var ked af; at han ikke skulle have pension med
det samme. <anonym>art A ApS</anonym> havde ikke tidligere haft pensionsordning
Vedrørende opgørelserne over arbejdstider; ekstrak-
ten side 179, har han forklaret; at der var en gps-tracker i den telefon
havde; og han har registreret "Pauser' når <anonym>art 1</anonym> har opholdt sig
på sin bopæl. "Reaktionstid" i opgørelsen side 255 er fra det tidspunkt; hvor tu-
ren er tikket ind, 0g indtil er gået ud af døren. Han har taget nogle
8
vilkårlige dage, men de er repræsentative. De er også repræsentative for hans
egne kørsler.
Som chauffør kører han altid hjem, når han ikke har ture. På bopælen laver han
alt muligt, herunder ordner have 0g dagligdags gøremål 0g tager ud og hand-
ler. Han laver de samme ting, som han ellers gør, når han har fri, bortset fra at
drikke vin til maden. måtte ikke køre privat ibilen; men han kun-
ne have handlet på vej hjem Man må komme et kvarter for sent til en tur i for-
hold til det, der er lovet kunden. Han har selv adgang til vognmandsportalen
og han kan derfor se, hvornår han har den næste tur.
Den første ansættelseskontrakt var en standardkontrakt, 0g den blev udleveret
til alle de ansatte. Der var ingen ansatte, der fik pension i 2016. Han oplyste ikke
på mødet den 7.februar 2017, at de havde krav på pension for 2016. Han tror ik -
ke, at de ansatte var klar over, at de havde krav på pension for 2016.
har supplerende forklaret, at han loggede på vognmandspor-
talen kl. 6.03, for da åbnede bilen; 0g fra det tidspunkt skulle han stå til rådig
hed. Det var forventningen fra <anonym>art A ApS</anonym> Han havde en fast kørsel kl.
7.15.Det var sjældent, han fik en kørsel før kl. 7.15.Det var ikke almindeligt at
lukke vognløbet ned i løbet af dagen; men der var mulighed for det; hvis man
fx skulle til læge.
Forevist opgørelsen; ekstrakten side 255, over <anonym>art 1 S</anonym> kørsel
har vidnet forklaret; at han arbejdede nogenlunde på samme måde. Når der tik-
kede en besked ind om, at der var en tur, var det anført, hvornår han skulle væ-
re på et bestemt sted. De havde som regel lov til at være et kvarter forsinket i
forhold til det tidspunkt; kunden var lovet; men de skulle selvfølgelig tilstræbe
at være der til den aftalte tid.
Han havde uniform på fra morgen til aften. Når han var hjemme, kunne han ik -
ke rigtig foretage sig noget, fordi han hele tiden skulle være parat til at køre.
Han drak kaffe, slappede af 0g sov nogle gange lidt. Han var i venteposition; 0g
han vidste ikke, hvornår han skulle køre igen. Hans arbejdsgiver forventede, at
han hele tiden havde sin telefon på sig 0g reagerede, når han fik en sms om en
tur. Hvis han var tæt på sin bopæl, når han satte en kunde af, kørte han hjem
når han ikke havde en tur. Der var stort set ikke nogen forskel for ham, om han
ventede hjemme eller et andet sted. Han måtte ikke bruge firmabilen til privat-
kørsel. Han hentede bilen ved <anonym>pS</anonym>
Når han var hjemme, kunne han godt vaske op læse en bog 0g se fjernsyn Han
kunne ikke lave havearbejde, når han stod til rådighed, for han havde uniform
på, 08 den måtte ikke blive beskidt. I øvrigt skulle han så også først havde væ-
ret i bad, før han kunne tage uniformen på og køre. Det ville tage ham ca. 1 mi-
nut at tage sin uniform på. Han kunne heller ikke tage til træning, når han var
hjemme.
har forklaret, at hun var ansat i <anonym>pS</anonym> fra sep-
tember 2016 til udgangen af december 2016. Hun kørte flextrafik.
Forevist ansættelseskontrakten; ekstrakten side 121, har hun forklaret, at hendes
kontrakt var identisk. Der stod, at der blev udbetalt løn efter 'gældende over-
enskomst. Hun blev klar over, at det var Krifas overenskomst. Det fik hun op-
lyst af Hun havde fået pension fra sin tidligere ar-
bejdsgiver. Hun fik ikke pension fra <anonym>art A ApS</anonym> 0g der var slet ikke snak
om, at hun skulle have pension. Hun har dog efter sin ansættelse fået udbetalt
pension
Hun havde to vognløb. Hun fik af besked på, at hun
skulle åbne vognløbene omkring kl. 6 om morgenen; 0g så skulle de være åbne
til omkring midnat. Vognløbene var derfor åbne hele tiden Hun skulle køre de
ture, der kom frem på hendes skærm men hun kunne ikke på forhånd se hvil-
ke ture hun skulle køre. Hun skulle stå til rådighed for de ture, der tikkede ind
på telefonen. Hun skulle give besked, når hun var færdig med en tur. Det varie-
rede, om hun fik en kørsel umiddelbart efter en afsluttet tur. Hun vidste, hvor-
når hun skulle køre skoleture, men det var ikke altid, hun kunne nå dem. Hen-
des hjemzone var i Øster Vrå. Nogle gange kørte hun hjem; når hun ikke havde
en kørsel, men det var hun ikke vild med, for hun vidste så ikke om hun kunne
nå ud til en tur, når der kom en. Det var derfor rigtig sjældent; at hun kørte
hjem. De gange, hun gjorde, tog hun ofte bare en mad, 0g så kørte hun igen Det
var uforudsigeligt; hvornår hun fik en tur.
Forevist opgørelsen over kørsel, ekstrakten side 255,
har hun forklaret, at det også for hende svingede meget med reaktionstiden Ar-
bejdsgiveren forventede, at hun hele tiden havde sin mobiltelefon på sig, for det
var der, turene kom ind på, 0g hun skulle reagere med det samme. Hun havde
uniform på hele tiden.
<anonym>dne 5</anonym> har forklaret, at hun var ansat i <anonym>art A ApS</anonym> fra december
2015 til januar 2017 til at køre flexkørsel. Da hun blev ansat, fik hun udleveret
en ansættelseskontrakt; der svarer til den; der fremgår af ekstrakten side 121.
Det fremgik, at der blev udbetalt løn efter gældende overenskomst. Hun kan ik -
ke huske, om hun fik oplyst, hvilken overenskomst det var De havde ingen
drøftelser om pension. Hun kan ikke huske, om hun fik pension mens hun var
ansat, men hun har efterfølgende fået pension for den periode, hun var ansat:.
10
Hun havde et vognløb. Hun kørte med skolebørn; som hun ofte hentede om -
kring kl. 07.00. Hun lukkede vognløbet op ca kl. 6.00, 0g det var der også en
forventning om fra arbejdsgiveren. Hun vidste ikke; hvilke ture hun skulle køre
i løbet af en dag, bortset fra skolekørslen.
Hun havde en telefon hvor hun fik besked om turene. Hun holdt ofte i Øster
Vrå, for der havde hun hjemzone. Hun kørte ikke så ofte hjem for hun havde
en hundehvalp, der blev meget forvirret, hvis hun gik ind og ud af huset. Hun
tog dog nogle gange hjem for at spise aftensmad, hvis der var mulighed for det.
Det skete måske en gang om ugen. Når hun var hjemme, lå hun ofte på sofaen
0g ventede på en tur. Hun kunne ikke tage på besøg for hun vidste ikke, hvor-
når hun fik en tur. Responstiden varierede meget, 0g den var nogle gange un-
der 5 minutter. Nogle gange kørte hun stort set hele tiden, andre gange kunne
der være ventetid på 1-112 time. Når hun sad i bilen, kiggede hun ofte på sin
iPad eller satte sig til at sove. Hun tror ikke, at hun fik betaling for den tid, hun
sad 0g ventede på en tur.
Når hun fik en sms, fik hun besked om, hvornår kunden ønskede at blive hen-
tet. Der stod samtidig i en parentes, hvornår hun senest skulle være fremme.
Der var således en lille buffer.
har 'supplerende forklaret; at chaufførerne normalt kan logge ind på
vognmandsportalen; hvor de så kan se deres ture. Det er rart for chaufførerne at
vide; hvad de skal i løbet af dagen og hvornår. Det er efter hans opfattelse stres-
sende ikke at vide, hvad man skal lave i løbet af en dag:
Hvis en arbejdsgiver ikke har haft en overenskomst 0g ikke har skulle betale
pension; kan han få en optrapningsordning, når han melder sig ind i en arbejds-
giverforening; Hvis arbejdsgiveren har eller har skullet betale pension; skal
han fortsat betale fuld pension når han melder sig ind i en arbejdsgiverfor-
ening; Det fremgår således af S 2i aftale om arbejdsmarkedspension; ekstrakten
side 197, at hvis en ansat får fuld pension; så skal vedkommende fortsat have
det, når arbejdsgiveren melder sig ind i en arbejdsgiverforening: Nordjyllands
Trafikselskab har betinget sig i udbuddet; at en vognmand skal være med i en
arbejdsgiverforening eller følge en overenskomst.
har forklaret, at han er ansat i <anonym>pS</anonym> Han har væ-
ret ansat siden efteråret 2015. Han kører flexkørsel. Han var med til et møde
den 7.februar 2017 sammen med de øvrige ansatte, herunder <anonym>art 1</anonym>
Mødet blev afholdt, fordi havde meldt sig ind
ien arbejdsgiverforening 0g der skulle derfor laves nye ansættelsesbeviser.
gennemgik kontrakterne 0g fortalte om de forskelle, der var i forhold til
tidligere. Han sagde, at de første 9 måneder var han fritaget for at betale pen-
11
sion, og herefter skulle han betale et beløb, der steg løbende. Vidnet var lidt
utilfreds med det, for han havde forstået det sådan, at når man – som ham –
havde fået pension fra en tidligere arbejdsgiver, skulle han fortsat have fuld
pension, men sådan var det ikke, fik han oplyst. Alle hørte det, vidnet sagde.
Da han blev ansat, fik han en ansættelseskontrakt svarende til den, der er indsat
i ekstrakten side 121, hvoraf det fremgik, at der blev udbetalt løn efter gælden-de overenskomst. Han har ikke fået pension for 2015 eller 2016. Det har han ik-
ke haft kendskab til, at han har krav på, og det vidste han heller ikke på mødet
den 7. februar 2017.
Når han ikke har en tur, kører han som regel hjem til sin bopæl. Det sker ofte 2-
3 gange pr. vagt, men det varierer meget. Det tidsrum, han er hjemme, kan
svinge fra 5 minutter til 2 timer. Det er meget forskelligt, hvor lang responstid
der er. Det ligger nok i gennemsnit på 25-30 minutter. Når han er hjemme,
snakker han med sin kone, men han laver ellers ikke så meget. Han maler ikke
huset, men han kan godt lave dagligdags gøremål, fx at rydde op, gøre rent og
lignende. Han beholder sin uniform på, mens han er hjemme. Han skal hele ti-
den have sin telefon på sig. Han henter firmabilen hos arbejdsgiveren, når han
skal have vagt. Han kan ikke tage på besøg eller fx i Fårup Sommerland, når
han er på sin bopæl under en vagt.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Retsgrundlag
EU-reguleringen af arbejdstid blev indført ved direktiv 93/104/EF af 23. novem-ber 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden og
direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000. Reglerne findes nu i
Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003.
I præamblen til det gældende direktiv fra 2003 hedder det i punkt 4:
»(4) Forbedring af arbejdstagernes sikkerhedsmæssige, hygiejnemæssi -
ge og sundhedsmæssige vilkår under arbejdet er et mål, der ikke bør
underordnes rent økonomiske hensyn.«
Direktivet fra 2003 indeholder følgende bestemmelser vedrørende maksimal ugentlig arbejdstid:
»Artikel 2Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
12
1) »arbejdstid«: det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står
til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller
praksis
…
Artikel 6Maksimal ugentlig arbejdstid
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at det, henset til kravene om at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sund -
hed, sikres:
a) at den ugentlige arbejdstid begrænses ved love eller administrative
bestemmelser eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter
b) at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode ikke
overstiger 48 timer, inklusive overarbejde.
…
Artikel 16Referenceperioder
Medlemsstaterne kan fastsætte følgende:
…
b) for gennemførelsen af artikel 6 (maksimal ugentlig arbejdstid): en re-
ferenceperiode på ikke over fire måneder.
…
Artikel 22Diverse bestemmelser
1. En medlemsstat kan undlade at anvende artikel 6 under overholdelse
af de almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikker-
hed og sundhed og forudsat, at den ved nødvendige foranstaltninger,
som er truffet med henblik herpå, sikrer:
a) at ingen arbejdsgiver kræver, at en arbejdstager præsterer mere end 48 timers arbejde i løbet af en syvdagesperiode, beregnet som gennem -
13
snit i den referenceperiode, der er omhandlet i artikel 16, litra b), med-
mindre arbejdstageren har samtykket i at udføre et sådant arbejde
b) at det ikke lægges arbejdstageren til last, at vedkommende ikke er
indstillet på at give sit samtykke til at udføre et sådant arbejde
c) at arbejdsgiveren fører ajourførte registre over de arbejdstagere, der udfører et sådant arbejde
…«
Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet ( lovbekendtgørelse nr.
896 af 24. august 2004) indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
»§ ”§ 2. …
Stk. 3. Medmindre andet er fastsat i henhold til kollektiv overenskomst,
forstås ved arbejdstid i denne lov det tidsrum, hvori arbejdstageren er
på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin
beskæftigelse eller sine opgaver.
…
§ 4. Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode bereg -
net over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer inkl. over -
arbejde. Perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygeorlov med-
tages ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet.
…
§ 8. En lønmodtager, hvis rettigheder i henhold til denne lov er kræn-
ket, kan tilkendes en godtgørelse.
Stk. 2. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har rejst krav i henhold
til denne lov, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.
Stk. 3. For lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst som nævnt
i § 1, stk. 1, jf. herved tillige § 1, stk. 2, kan sager om krænkelse af rettig-
hederne efter sådan en overenskomst, herunder om den i stk. 1 og 2
nævnte godtgørelse, som ikke bliver behandlet ad fagretlig vej, afgøres
ved de civile domstole.«
I bemærkningerne til det pågældende lovforslag hedder det bl.a. (lov-
forslag L 83 af 6. februar 2002, FT 2001-02, 2. samling, s. 2377 ff.):
»Til § 4
14
I overensstemmelse med direktivets artikel 6 foreslås en maksimal
ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på 48 timer over en periode på 4 må-neder.
Beregningsteknisk indgår perioder med årlig betalt ferie og perioder
med sygeorlov ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gen -
nemsnittet.
Som omtalt i de almindelige bemærkninger kan referenceperioderne
udvides under nærmere betingelser ved kollektive aftaler mellem ar-
bejdsmarkedets parter.
Begrænsningen gælder i forhold til den enkelte arbejdsgiver.
For så vidt angår den maksimale ugentlige arbejdstid for unge under 18
år, henvises til arbejdsmiljølovens bestemmelser herom.
…
Til § 8
I stk. 1 foreslås det, at hvis lønmodtagerens rettigheder efter loven er
krænkede, kan lønmodtageren få tilkendt en godtgørelse. De krænkede
rettigheder kunne fx være pålæg om arbejde, der medfører, at arbejds ti-
den i gennemsnit over en 4 måneders periode overstiger 48 timer.
Sager om krav fra organiserede lønmodtagere, der er omfattet af en kol-
lektiv overenskomst, som implementerer direktivet, skal afgøres efter
de fagretlige regler.
Sager om krav fra uorganiserede lønmodtagere, hvis ansættelsesgrund-
lag tillige omfatter bestemmelserne i en overenskomst skal afgøres ved
de civile domstole, som i den forbindelse skal lægge bestemmelserne i
den kollektive overenskomst til grund.
Dette gælder også lønmodtagere, der i medfør af en individuel aftale ef-
ter § 1, stk. 2, er sikret direktivets rettigheder i henhold til en kollektiv
overenskomst.
De civile domstole afgør ligeledes sager om krænkelse af rettigheder i
henhold til en kollektiv overenskomst, såfremt en organiseret lønmod -
tager godtgør at vedkommende faglige organisation ikke agter at
iværksætte fagretlig behandling af kravet, jf. arbejdsretslovens § 11, stk.
2. Ved fagretlig behandling menes tillige tjenestemandsretterne.
15
Istk. 2 foreslås det; at en lønmodtager, som afskediges efter at have
fremsat krav ihenhold til loven, skal have ret til en godtgørelse fra ar-
bejdsgiveren. Godtgørelsens størrelse fastsættes efter sagens øvrige om-
stændigheder. Muligheden for at få godtgørelse i henhold til forslaget
til stk. 2 medfører dog ikke, at en lønmodtager, der tillige har ret til
godtgørelse efter fx funktionærloven; får ret til godtgørelse for usaglig
afskedigelse i medfør af flere regelsæt.
Landsrettens begrundelse 0g resultat
Vedrørende godtgørelse i henhold til arbejdstidsloven
har fremlagt opgørelser over en gennemsnitlig ar -
bejdstid i perioderne fra den 31. oktober 2016 til den 22 februar 2017, hvoraf det
fremgår, at hanhar arbejdet 55,58 timer pr. uge, 0g en opgørelse fra den 2 janu-
ar 2017 til den 1.maj 2017, hvoraf det fremgår, at han har arbejdet 54,65 timer
pr. uge. Det fremgår af opgørelserne, at starttidspunktet altid har været kl.
06.03, mens sluttidspunktet i de fleste tilfælde har været kl. 23.55, men også i
nogle tilfælde har været tidligere.
<anonym>pS</anonym> har ligeledes fremlagt en opgørelse, hvori det er anført; at
fra den 2 januar 2017 til den 1.maj 2017 har arbejdet
38,2 timer i gennemsnit pr. uge Det fremgår af opgørelsen at han i alle tilfælde
er startet kl. 06.03, 0g at sluttidspunktet i de fleste tilfælde har været kl: 23.55,
dog i flere tilfælde tidligere Det fremgår endvidere; at "Pauser' som efter
forklaring dækker over ophold i hjemmet, har varieret fra
10 minutter i to tilfælde 0g op til 10 timer 0g 17 minutter. <anonym>art A ApS</anonym> har
endvidere for landsretten fremlagt en opgørelse vedrørende
kørsler fra den 5. december 2016 til den 19. februar 2017, hvoraf det
bLa. fremgår, at han i 6 tilfælde har haft en negativ responstid; 0g at responsti-
den i øvrigt har varieret fra 1 minut til 52 minutter. Den gennemsnitlige repons-
tid er beregnet til 29 minutter pr. tur.
Der har ikke mellem parterne været uenighed om opgørelserne, bortset fra
spørgsmålet om de ophold, som <anonym>art 1</anonym> under en vagt har
haft i sit hjem skal betragtes som arbejdstid, eller om de ikke skal.
EU-Domstolen har i en dom af 3. oktober 2000 i sag C-303/98 Sindicato de Médi-
cos de Asistencia Pública (Simap) mod Conselleria de Sanidad y Consumo de la
Generalidad Valencia i en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af
Rådets direktiv 89/391/EØF af 12 juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger
16
til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet og af Rå-
dets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse
med tilrettelæggelse af arbejdstiden bl.a. anført følgende i præmis 50:
”Som generaladvokaten ligeledes har anført i punkt 37 i forslaget til af-
gørelse, er forholdet et andet i den situation, hvor lægerne på skadestu-
er udfører vagterne efter den ordning, hvorefter de skal være til rådig-
hed på tilkald, men ikke er pligtige til at være til stede i sundhedsinsti-
tutionen. Selv om de er til rådighed for deres arbejdsgiver, for så vidt
som de skal kunne kontaktes, kan lægerne i denne situation råde over
deres tid med færre begrænsninger og bruge den i egen interesse. Un-
der disse omstændigheder er det kun den tid, der bruges til faktisk at
yde primære behandlingsydelser, der skal betragtes som arbejdstid i di-
rektiv 93/104’s forstand.”
I en dom afsagt den 21. februar 2018 af EU-Domstolen i sag C-518/15 Ville de
Nivelles mod Rudy Matzak i en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen
af bl.a. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. no-
vember 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdsti-
den er der bl.a. anført:
”…
53 Med det fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere
bestemt oplyst, om artikel 2 i direktiv 2003/88 skal fortolkes såle-
des, at den tilkaldevagt, som en arbejdstager udfører i hjemmet
med en forpligtelse til at besvare opkald fra arbejdsgiveren inden
for en frist på 8 minutter, og som i meget betydeligt omfang ind-
skrænker mulighederne for at udføre andre aktiviteter, skal be-
tragtes som ”arbejdstid”.
55 Domstolen har i denne sammenhæng indledningsvis præciseret,
at begreberne »arbejstid« og »hvileperiode« udelukker hinanden
(jf. i denne retning dom af 3.10.2000, Simap, C-303/98,
EU:C:2000:528, præmis 47, og af 10.9.2015, Federación de Ser vi-
cios Privados del sindicato Comisiones obreras, C-266/14,
EU:C:2015:578, præmis 26, og den deri nævnte retspraksis). Det
må sålededes konstateres, at den tilkaldevagt, som en arbejdsta-
ger har udført i forbindelse med sine fritidsaktiviteter for sin ar-
bejdsgiver, på EU-rettens nuværende udviklingstrin enten skal
kvalificeres som »arbejdstid« eller »hvileperiode«.
56 I øvrigt omfatter kendetegnene ved begrebet »arbejdstid« i arti-
kel 2 i direktivet 2003/88’s forstand ikke intensiteten af det af løn-
17
modtageren præsterede arbejde eller dennes arbejdsindsats (dom
af 1.12.2005, Dellas m.fl., C-14/04, EU:C:2005:728, præmis 43).
57 Det er dernæst blevet fastslået, at den omstændighed, at arbejds-
tageren er fysisk til stede og til rådighed på arbejdsstedet under
tilkaldevagten med henblik på at levere sine faglige tjenesteydel-
ser, skal anses for at indgå i udførelsen af hans arbejde, selv om
det faktisk udførte arbejde varierer efter omstændighederne (jf. i
denne retning dom af 3.10.2000, Simap, C-303/98, EU:C:2000:528,
præmis 48).
58 Den omstændighed, at tilkaldevagt udelukkes fra begrebet ar-
bejdstid« efter ordningen med fysisk tilstedeværelse på arbejds-
stedet, ville nemlig indebære et indgreb i formålet med direktiv
2003/88, som er at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
ved at sikre dem minimumshvileperioder og passende pauser (jf.
i denne retning dom af 3.10.2000, Simap, C-303/98,
EU:C:2000:528, prærnis 49).
59 Desuden fremgår det af Domstolens retspraksis, at den afgøren-
de faktor ved kvalificeringen af »arbejdstid« i direktiv 2003/88’s
forstand er den omstændighed, at arbejdstageren er forpligtet til
fysisk at opholde sig på, det sted, som arbejdsgiveren har anvist, og til på dette sted at stå til rådighed for denne for straks at kun-
ne erlægge passende ydelser, hvis der er behov herfor. Disse for -
pligtelser, der udelukker, at de berørte arbejdstagere kan vælge,
hvor de vil opholde sig i perioderne med tilkaldevagt, anses
nemlig for at indgå i udførelsen af deres arbejde (jf. i denne ret-
ning dom af 9.9.2003, Jaeger, C-151/02, EU:C:2003:437, præmis
63, og kendelse af 4.3.2011, Grigore, C-258/10, ikke trykt i Sml.,
EU:C:2011:122, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).
60 Det bemærkes endelig, at det forholder sig anderledes i den situ-
ation, hvor arbejdstageren udfører en tilkaldevagt efter standby-
ordningen, hvorefter han permanent skal stå til rådighed uden
dog at være forpligtet til at være til stede på arbejdssstedet Selv
om arbejdstageren er til rådighed for sin arbejdsgiver, for så vidt
som han skal kunne kontaktes, kan han nemlig i denne situation
råde over sin tid med færre begrænsninger og bruge den i egen
interesse. Under disse omstændigheder er det kun den tid, der
bruges til faktisk udførelse af arbejde, der skal betragtes som »ar-
bejdstid« i direktiv 2003/88’s forstand (jf. i denne retning dom af
9.9.2003, Jaeger, C-151/02, EU:C:2003:437, præmis 65 og den deri
nævnte retspraksis).
18
61 I hovedsagen skulle Rudy Matzak ifølge de oplysninger, som
Domstolen råder over, og som den forelæggende ret skal efter-
prøve, ikke kun kunne tilkaldes under tilkaldevagterne. Han var
dels forpligtet til at besvare opkald fra sin arbejdsgiver inden for
en frist på otte minutter, dels forpligtet til at være fysisk til stede
på det sted, som arbejdsgiveren havde anvist. Imidlertid var det-
te sted Rudy Matzaks hjem og ikke som i de sager, der har givet
anledning til den i denne doms præmis 57-59 nævnte retspraksis,
hans arbejdssted.
62 I denne henseende bemærkes, at det af Domstolens praksis frem-
går, at begreberne »arbejdstid« og »hvileperiode« i den forstand,
hvori disse er anvendt i direktiv 2003/88, udgør EU-retlige begre -
ber, der skal defineres efter objektive kriterier under hensyn til
direktivets opbygning og formål, idet de tilsigter at fastsætte
minimumsforskrifter med henblik på at forbedre arbejdstagernes
leve- og arbejdsvilkår (dom af 10.9.2015, Federación de Servicios
Privados del sindicato Comisiones obreras, C-266/14,
EU:C:2015:578, præmis 27).
63 Forpligtelsen til at være fysisk til stede på det sted, som arbejds-
giveren har anvist, samt de begrænsninger, der geografisk og
tidsmæssigt følger af nødvendigheden af at kunne nå frem til ar-
bejdsstedet inden for en frist på otte minutter, kan objektivt set
begrænse de muligheder, som en arbejdstager i Rudy Matzaks si -
tuation har for at hellige sig sine personlige og sociale interesser.
64 Henset til sådanne begrænsninger adskiller Rudy Matzaks situa-
tion sig fra situationen for en arbejdstager, som under sin tilkal-
devagt blot skal stå til rådighed for sin arbejdsgiver med henblik
på, at sidstnævnte kan komme i kontakt med ham.
65 Under disse omstændigheder skal begrebet »arbejdstid« i artikel
2 i direktiv 2003/88 fortolkes således, at det finder anvendelse i en situation, hvor en arbejdstager er forpligtet til at udføre en til-
kaldevagt i hjemmet, til dér at stå til rådighed for sin arbejdsgi-
ver og til at kunne nå frem til sit arbejdssted inden for en frist på
otte minutter.
66 Det følger af det ovenstående, at det fjerde spørgsmål skal besva-
res med, at artikel 2 i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at
den tilkaldevagt, som en arbejdstager udfører i hjemmet med en forpligtelse til at besvare opkald fra arbejdsgiveren inden for en
19
frist på otte minutter, 0g som i meget betydeligt omfang ind-
skrænker mulighederne for at udføre andre aktiviteter, skal be-
tragtes som varbejdstidk
Det lægges efter forklaring der er støttet af de forkla-
ringer, der er afgivet af <anonym>dne 4</anonym> 0g
til grund, at arbejdet var tilrettelagt således, at han tjekkede ind kl. 06.03,
0g at han ikke undervejs i vagten kunne tjekke ud, medmindre han skulle til læ -
ge eller lignende. Det er ubestridt; at ikke havde ad-
gang til vognmandsportalen; 0g at han derfor ikke havde mulighed for på for-
hånd at vide, hvilke ture han skulle køre i løbet af en dag;
Det lægges efter den opgørelse, som indstævnte har udarbejdet; endvidere til
grund; at den responstid, <anonym>art 1</anonym> havde, når han blev kontak-
tet af arbejdsgiveren om en tur, kunne være negativ eller på nogle få minutter,
og han måtte ved tilrettelæggelsen af sit ophold 1 hjemmet tage højde for dette,
idet han havde en forpligtelse til at nå frem til kunden til den aftalte tid. Selv
om den gennemsnitlige responstid efter opgørelsen var 29 minutter; måtte
<anonym>art 1</anonym> således til stadighed være beredt på at forlade hjemmet
med meget kort varsel. Dette har objektivt begrænset de muligheder, som han
havde for at hellige sig sine personlige 0g sociale interesser under opholdene i
hjemmet under vagterne. Under disse omstændigheder skal
ophold 1 hjemmet under vagterne betragtes som arbejdstid.
har herefter i hvert fald i en 4-måneders periode ar-
bejdet mere end 48 timer om ugen. Efter arbejdstidslovens $ 8, stk. 1, kan han
herefter tilkendes en godtgørelse.
Højesteret har i en dom af 14. november 2017, der er gengivet i U 2018.763 H,
anført; at godtgørelse i medfør af lovens $ 8, stk. 1, ved overtrædelse af lovens S
4 som udgangspunkt bør udmåles til 25.000 kr. medmindre der er særlige hol-
depunkter for at gå op eller ned.
Det taler i skærpende retning, at på en vagt på knap
18 timer i flere tilfælde kun opholdt sig i hjemmet i relativt kort tid herunder i
to tilfælde i 10 minutter 0g at arbejdet har været tilrettelagt således, at han ik -
ke altid har kunnet overholde reglerne om hviletid.
Den tidsmæssigt begrænsede periode, hvor arbejdstidsloven er overtrådt; taler i
formildende retning.
20
På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering ikke grundlag
for at fravige det nævnte udgangspunkt; 0g landsretten fastsætter derfor godt-
gørelsen til 25.000 kr:
Vedrørende pension for 201Z
<anonym>art 1</anonym> blev ansat i <anonym>pS</anonym> den 30. maj 2016. Det
fremgår af ansættelsesbeviset; at der udbetales løn efter gældende overens -
komst; 08 der er enighed om, at det var overenskomsten med Krifa, der blev
fulgt. modtog ikke pension i 2016, men <anonym>pS</anonym>
har efterfølgende anerkendt; at han havde ret til pension 0g har betalt belø-
bet.
Med virkning fra den 1.januar 2017 meldte <anonym>pS</anonym> sig ind i Arbejds-
giverforeningen KA, 0g der blev herefter udarbejdet nye ansættelsesbevis for de
ansatte, herunder <anonym>art 1</anonym> hvori det var anført, at det erstatte-
de det tidligere ansættelsesbevis. Som en del af ansættelsesbeviset var der en er-
klæring om pensionsordning, hvor der bl.a. var anført følgende:
"Såfremt du i tidligere ansættelsesforhold har været omfattet af en ar-
bejdsmarkedspensionsordning, indtræder du i overenskomstens ord-
ning om arbejdsmarkedspension uden anciennitetskrav, hvilket bety-
der, at der oprettes arbejdsmarkedspension fra første ansættelsesdag jf.
dog reglen om overgangsordningen for nyindmeldte virksomheder.
Virksomheden er omfattet af overgangsordning for nyindmeldte virk -
somheder i Arbejdsgiverforeningen KA:
Virksomheden er indmeldt i Arbejdsgiverforeningen KA pr. den 01-01-
2017.
Efter 9 måneders medlemskab betales 1/3 af det overenskomstaftalte
pensionbidrag:
Efter 11/2 års medlemskab betales 2/3 af det overenskomstaftalte pen-
sionsbidrag:
Efter 2 års medlemskab betales fuldt pensionsbidrag:
Ierklæringen var der rubrikker til afkrydsning om den ansatte tidligere havde
været omfattet af en arbejdsmarkedspension eller ikke tidligere havde været
omfattet af en arbejdsmarkedspension; men denne del af erklæringen er ikke
udfyldt.
21
Det må efter 0g
forklaringer lægges til grund; at i hvert fald i
et vist omfang gennemgik det nye ansættelsesbevis med de ansatte på mødet
den 7. februar 2017. har imidlertid forklaret, at han ik-
ke på mødet oplyste, at de ansatte havde krav på pension for 2016, 0g at han ik-
ke tror, at de ansatte var klar over dette. Dette understøttes af de forklaringer;
der er afgivet af <anonym>art 1</anonym> 08 <anonym>dne 6</anonym>
Det må således lægges til grund, at inden
<anonym>art 1</anonym> underskrev ansættelsesbeviset; ikke gjorde ham bekendt med, at
han havde krav på pension for 2016, 0g at han ville miste denne ret efter det
nye ansættelsesbevis; idet han herefter først ville få delvis pension efter 9 måne-
der 0g fuld pension efter 2 år, hvilket ville være en væsentlig forringelse af hans
ansættelsesforhold. Risikoen for, at der var arbejdsta -
ger, ikke fik denne for ham relevante oplysning må under de foreliggende om-
stændigheder; herunder at ansættelsesbeviset blev underskrevet på samme mø-
de, som det blev præsenteret, påhvile arbejdsgiveren; <anonym>pS</anonym>
<anonym>art 1</anonym> er under disse omstændigheder ikke bundet af det nye an-
sættelsesbevis. Da han efter det første ansættelsesbevis havde krav på pension;
tiltrædes det, at han også har krav på pension for 2017, 0g at hans krav, som
størrelsesmæssigt ikke er bestridt, er taget til følge.
Landsretten tager herefter 'påstanden fra 3F Frederikshavn som mandatar for
til følge med i alt 54.307,29 kr.
Efter sagens udfald skal Arbejdsgiverforeningen KA som mandatar for
<anonym>art A ApS</anonym> 1 sagsomkostninger for begge retter betale 45.043 kr. med renter som
anført nedenfor til 3F Frederikshavn som mandatar for
40.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl.
moms, 1.923 kr. er til dækning af vidnegodtgørelse, 0g 3.120 kr. er til retsafgift
af det vundne beløb. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet
til advokat taget hensyn til sagens omfang 0g forløb .
THI KENDES FOR RET:
Arbejdsgiverforeningen KA som mandatar for <anonym>pS</anonym> skal betale
54.307,29 kr. til <anonym>art 1</anonym> med procesrente af 4.032,63 kr. fra
den 31. januar 2017, af 3.882,92 kr. fra den 28. februar 2017, af 2.629,96 kr. fra
den 31. marts 2017, af 3.894,26 kr. fra den 30. april 2017, af 2908,74 kr. fra den
31. maj 2017, af 1.309,96 kr. fra den 30. juni 2017 0g af 35.648,85 kr. fra den 27.
september 2017.
22
I sagsomkostninger for begge retter skal KA som mandatar for
<anonym>art A ApS</anonym> til 3F Frederikshavn som mandatar for
inden 14 dage i sagsomkostninger betale 45.043 kr. Beløbet forrentes efter
rentelovens $ 8 a.
| 49,186 | 50,214 |
|||||
1011
|
Sag om sagsøgers ansættelsesforhold hos sagsøgte
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Hjørring
|
BS-4871/2017-HJO
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
3686/22
|
Ansættelsesforhold;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
RETTEN I HJØRRING
DOM
afsagt den 6. juli 2018
Sag BS-4871/2017-HJO
Mandatar 3F Frederikshavn for
(advokat Trine Binderup Larsen)
mod
Mandatar Arbejdsgiverforeningen KA for
(advokat Steen Elkjær Jørgensen)
Denne afgørelse er truffet af
Sagens baggrund 0g parternes påstande
Sagen er anlagt den 27. september 2017.
Sagen vedrører spørgsmålet om sagsøger, ansættel -
sesforhold hos sagsøgte; herunder om
er berettiget til pension for 2017, om han er berettiget til SH-betaling for
2016 08 2017, om der er mangler ved ansættelsesbeviserne, der berettiger til en
godtgørelse, 0g om han har krav på en godtgørelse i medfør af arbejdsdirektiv-
gennemførelsesloven.
har nedlagt påstand om, at tilpligtes
at betale kr. 95.234,88 med tillæg af sædvanlig procesrente
2
af kr. 1.166,64 fra 30. juni 2016
af kr. 1.188,00 fra 31.juli 2016
af kr. 978,15 fra 30. november 2016
af kr. 5.056,92 fra 31. januar 2017
af kr. 4.869,15 fra 28. februar 2017
af kr. 3.297,97 fra 31. marts 2017
af kr. 4.883,41 fra den 30. april 2017
af kr. 3.647,55 fra den 31. maj 2017
af kr. 3.501,24 fra den 30. juni 2017
af kr. 65.648,85 fra den 27. september 2017
0g til betaling sker.
Påstanden er opgjort således:
Manglende pension for 2017
SH-betaling
Feriepenge af sygeløn
Retur for opsigelsesperiode
Godtgørelse for mangelfuld ansættelsesbevis 15.000 kr.
Godtgørelse iht. arbejdstidsloven
Ialt
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf . retsplejelovens $
218 a.
Oplysninger i sagen
Det fremgår af sagen at
den 30. maj 2016.I forbindelse med ansættelsen fik
udleveret et ansættelsesbevis underskrevet den 17. april 2016, hvoraf det
blandt andet fremgår, at han blev ansat som handicapchauffør med en gennem-
snitlig 08 skiftende arbejdstid på max. 160,33 timer pr. måned. Vedrørende løn
er det anført, at der udbetales løn efter gældende overenskomst 48% af det ind -
kørte inkl. Søn og helligdagsbetaling;
meldte sig med virkning fra den 1.januar 2017 ind i Arbejds-
giverforeningen KA. Iden forbindelse blev der udarbejdet nyt ansættelsesbe-
vis, som er underskrevet af både 0g arbejdsgiver den
7 . februar 2017.Af dette ansættelsesbevis fremgår det blandt andet, at
var ansat som flextrafik chauffør; 0g at ansættelsesforhol-
det er omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst mellem Arbejdsgi-
verforeningen KA 0g Kristelig Fagforening 08 eventuelle lokale virksomhedsaf -
taler. Det fremgår også, at var provisionslønnet. Om-
3
kring SH-betaling fremgår det; at ikke er omfattet af
denne ordning. Endelig fremgår det; at der er oprettet en pensionsordning.
Med ansættelsesbeviset var vedlagt en erklæring om pensionsordning som er
underskrevet af 'begge parter samme dag den 7.februar 2017. Af denne erklæ-
ring fremgår det blandt andet:
"Såfremt dei tidligere ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmar -
kedspensionsordning, indtræder du i overenskomstens ordning om arbejds -
markedspension uden anciennitetskrav, hvilket betyder, at der oprettes arbejds-
markedspension fra første ansættelsesdag jf. dog reglen om overgangsordning
for nyindmeldte virksomheder"
Det fremgår endvidere, at var omfattet af overgangsordnin -
gen for nyindmeldte virksomheder i KA, 0g pensionen derfor først skulle beta -
les med 1/3 af det overenskomstaftalte pensionsbidrag efter 9 måneders, stigen-
de til fuld pension efter 2 års medlemskab.
Af lønsedler for fra april 2014 fra en tidligere arbejds-
giver fremgår det, at modtog pensionsbidrag:
Af lønsedler for fra februar 0g marts 2017 vedrørende
ansættelsen hos fremgår det; at der ikke betales pensionsbi-
drag;
Det er under sagen ubestridt, at fra sin ansættelse hos
0g frem til den 1.januar 2017 har krav på pension hvilket er
udbetalt fra
3F skrev den 6.juni 2017 en mail til hvoraf det fremgår, at
var indmeldt i 3F, 0g at han med virkning fra den 7.juni
2017 var trukket ud til konflikt. ansættelse hos
stoppede den 7.juni 2017.
Der er til brug for sagen af begge parter udarbejdet arbejdstidsberegninger for
Forklaringer
har forklaret, at han blev ansat som chauffør hos
sagsøgte i juni 2016 0g stoppede i juli 2017, da hanblev trukket ud til konflikt.
Han kørte flexkørsel for NT. Det er blandt andet taxa-ture 0g handicapkørsel.
Han modtog et ansættelsesbevis ved ansættelsen. Han mener, at nævnte
Krifa-overenskomsten i forbindelse med ansættelsen. Det blev også nævnt på
kvartalsmøder i slutningen af 2016, hvor sagde, at der var overenskomst
med Krifa. I 2017 fortalte at virksomheden havde lavet 'skriftlige aftaler
med KA Han modtog ikke pensionsudbetaling 0g han rykkede herfor.
sagde, at det ville blive ordnet, 0g da han ingen i starten af januar 2017 spurgte
til pensionen sagde at det nu var på plads 0g ville blive udbetalt med næ-
ste lønseddel. Da det ikke skete, gik han til 3F . Ansættelsesbevis nr. 2 blev un-
derskrevet på et kvartalsmøde hvor de ansatte skulle hygge sig med god mad.
kom med ansættelsesbeviserne til de ansatte, som skulle skrives under, in-
den de kunne starte fælleshyggen. forklarede at de nye ansættelsesbeviser
skulle underskrives på grund af overenskomsten med Krifa, der nu var indgået.
De var nok 10 chauffører til stede. Der blev ikke sagt noget om, at sagsøgtes
indmeldelse i KA ville få betydning i forhold til de ansattes pension
nævnte vist; at der ville komme en person fra KA 0g fortælle om overenskom-
sten på næste møde. har ikke deltaget i flere møder. Han skrev blot un-
der på ansættelsesbeviset som en formalitet. Der blev heller ikke nævnt noget
med, hvorledes de ansatte skulle krydse afi bilag 5 side 6 i forhold til pension
Det er han heller ikke blevet bedt om at gøre efterfølgende. Pensionsdrøftelser-
ne mellem ham 0g skete efter februar 2017. Senere kom hans pension for
2016 på plads. Han mindes ikke at have fået oplysninger om konsekvenserne
omkring pension i forbindelse med underskrivelse af ansættelsesbevis nr. 2 På
mødet blev alle ansættelsesbeviserne samlet ind, så de ansatte kunne komme i
gang med at hygge. Hvis han havde fået konsekvenserne omkring pension at
vide, var han gået til sin fagforening for at få hjælp. Han skiftede til 3F i
aprillmaj 2017 for at få hjælp; da den tidligere fagforening ikke kunne hjælpe.
Han kørte flere forskellige vognløb, hvilket betyder, at han kørte flere vogn-
numre. Han fik første tur oplyst dagen før om aftenen typisk omkring klokken
19. Det var typisk en morgentur med skolebørn Han hentede vognen hos
efter midnat. Han meldte ind hos NT allerede klokken 6. Måske fik han en tur,
inden han skulle køre den varslede morgentur med skolebørn: Når skolebørne-
ne var sat af, meldte han vognen ledig: Næste tur kom, når man trykkede på
knappen; hvis der var en tur at køre. Oftest kørte han straks, han fik den næste
tur. Et af de vognløb, han kørte, havde hjemmezone på plejehjemmet i
Østrervrå. Når han kørte denne bil, kørte han hjem 0g ventede på den næste tur
istedet for at holde ved plejehjemmet. Det var fordi, han ikke boede langt fra
plejehjemmet - 2 højst 10 km. Det var efter aftale med Nogle gange skulle
vognløbet ikke køre til hjemzonen; men det fik han besked om. Når han kørte
hjem; kunne han ikke foretaget sig private gøremål; mens han ventede på den
næste tur. Der kunne godt gå timer inden næste tur, men det vidste han ikke på
forhånd. Når turen tikkede ind, skulle han køre afsted. Han havde uniform på
24-7.Han skiftede ikke tøj, selvom han kørte til hjemmet. Vagtplanerne var fa-
ste 0g kørte løbende hele året rundt uafhængig af helligdage. Han kørte en uge
3 dage, næste uge 4 dage 0g næste uge 5 dage. Han kørte helligdage, hvis de
stod på vagtplanen Han fik ikke mulighed for at køre de helligdage, der ikke
stod på vagtplanen. Ansættelsesbevis nr. 1 blev ikke gennemgået i forbindelse
5
med underskriften. Det blev heller ikke læst op for ham. Han var nok ikke klar
over, om han skulle have SH-betaling. Han orienterede sig ikke herom. Han
ved ikke, hvordan man skal forstå, at der i ansættelsesbeviset stod, at lønnen
var inklusiv SH-betaling. Ansættelsesbevis nr. 2eller erklæring om pensions -
ordning blev ikke gennemgået på mødet hos Han opfattede underskriften
som en formalitet, 0g skulle lave nye ansættelsesbeviser, fordi virksomhe-
den havde indgået overenskomst med Krifa. Hans vognløb var åbent til klok -
ken 23.55. Han kunne godt få ture efter klokken 23, 0g turene var ikke altid af-
sluttede til klokken 23.55. NT sendte dog en melding 23.15 om, hvorvidt vogn-
løbet blev meldt fra. Herefter kom der ikke flere ture.
har forklaret; at han ejer sagsøgte. Han er direktør i
virksomheden; der blev etableret i 2013. Han har altid været i transportbran-
chen. Virksomheden har 9 ansatte, der alle kører OST-kørsel; hvilket er offentlig
service kørsel. Chaufførerne modtager meddelelse om første kørsel aftenen in-
den, kørsel skal finde sted, med mindre der er tale om en fast kørsel. Om mor -
genen logger chaufføren sig på systemet og få den meddelte tur fra aftenen for -
inden Når denne tur er gennemført; trykker chaufførerne sig ind på systemet,
0g så kommer de efterfølgende kørsler. En kørsel kommer som regel med 1 ti-
mes varsel, men det er alene et krav, at kørsler skal varsles med et varsel på 15
minutter_ kørte med skolebørn fast på hverdage. behøvede der-
for ikke at melde ind på systemet før 6.45 på hverdage Hvis der kom en tur før
den varslede første tur, ringede NT til ham og han ringede videre til chaufføren
for at høre, om denne ville have turen. Chaufføren kunne også selv melde ind
på ture tidligt om morgenen, men det var ikke noget, han krævede. Når bilen
ikke havde ture holdt den i hjemzonen; hvilket betyder, at bilen skal være i en
bestemt zone. Den bil oftest kørte, skulle holde ved plejehjemmet i
Østervrå. Bilens hjemzone er således i kort afstand fra plejehjemmet 0g inden
for 15 minutters kørsel herfra. Han har ikke en kommentar til, at holdt ved
sygehuset = i længere tid. Han har taget stikprøver fra den bil, kørte i, 0g
her har holdt hjemme. forklarede, at han har været gennem gps-sy -
stemet i den bil, holdt sine
rådighedsperioder hjemme. Han kan også se, at har været ude at hand-
le, hvilket er okay. Han kræver ikke, at bilen holder et bestemt sted, blot den er i
hjemzonen. startede som afløser 0g fik senere fast ansættelse. 2art fik
udleveret en ansættelseskontakt, efter den var gennemgået med herun-
der kontonummer mv. De talte om navn, adresser, løn rygning anvendelse af
tøj 0g lign Når der i ansættelsesbeviset står 'gældende overenskomst;, betød det
Krifa. Det fik oplyst:. På kvartalsmøder talte de også om, at virksomhe -
den fulgte Krifa-overenskomsten. Ansættelsesbevis nr. 2 blev lavet på grund
virksomhedens indmeldelse i KA Ansættelsesbeviserne blev lavet af juristen
fra KA. Han 0g medarbejderne holdt i et møde i hans stue. Der deltog 6 perso-
ner i mødet. Alle ansættelsesbeviserne blev gået igennem 0g underskrevet.
Overgangsordningen vedrørende pensionen blev også gennemgået; 0g han sag-
de, at der ikke var 'pension de første 9 måneder, 0g herefter blev pensionen op-
trappet. Han havde undersøgt; om det også gjaldt for medarbejdere; som havde
en pensionsordning 08 det gjorde det. De skulle derfor heller ikke have pen-
sion de første 9 måneder. I 2017 betalt han således ikke pension til chaufførerne
i 9måneder på grund af overgangsordningen i aftalen Han har afvist at skulle
svare SH-betaling for 2016, da det er ihenhold til aftale Vagtplanen kører i 3
ugers turnus. Det fremgår også af ansættelsesbeviset, 0g det har aldrig
stillet spørgsmålstegn ved. Opgørelserne i bilag D 0g F har han lavet. Bilag D er
lavet ud fra gps-koordinater fra telefon Man kan i bilag D fx se, at
den 2 januar 2017 har hentet bilen klokken 7.05. Efter at have kørt nogle
ture, kommer hjem klokken 10.45 0g er indtil klokken 11.25. Der har ik-
ke været kørt efter 15.55 den pågældende dag; Den sidste tur kender chaufføren
ikke. Den sidste tur skal være afsluttet klokken 23.55. Efter klokken 23 kommer
der ikke flere ture. 3F mailede til ham den 6.juni 2017 om eftermiddagen Han
fik oplyst; at var udtaget til konflikt dagen efter den 7.juni 2017. Det var
med meget kort varsel; så han var nødsaget til at lukke et vognløb. Han måtte
også finde en afløser, 0g han måtte selv køre. Han gik derfor glib af en økono-
misk fortjeneste, men han har ikke opgjort sit tab . kendte altid sin første
kørsel. Der var hos flere chauffører et ønske om en ekstra kørsel om morgenen
for så kunne de tjene noget mere. Derfor var åbningstiden lavet fra klokken 6-
23.55. Ud fra bilag D kan han alene set, hvornår telefonen har bevæget sig men
ikke hvorhen. Han har ikke givet besked om, at 08 skulle være til
rådighed klokken 6.03, men de ville begge to gerne tjene ekstra penge. Han
skrev hver aften til chaufførerne, 0g det ville han ikke gøre, hvis han stillede
krav om at chaufførerne åbnede systemet klokken 6.03. Rådighedsforpligtelse
er, at man ringer, hvis man gerne ville logge ud. Man kan ikke selv logge ud.
Han giver ofte en chauffør lov til at logge ud, hvis det er muligt. Efter han talte
med første gang om pension 1 2017, spurgte han KA herom. Han vidste
ikke, at havde krav på pension for 2016. Han var fokuseret på over-
gangsordningen. Den 6. juni 2017 fik han besked om, at var taget ud til
konflikt. Han husker ikke, om var sygemeldt op til konflikten. Han reg -
nede med, at kom på arbejde den 7.juni 2017.
har forklaret, at han var ansat ved sagsøgte fra september
2014 til slutningen af januar 2017 som chauffør til at køre med flextrafik. Han
stoppede sin ansættelse da han af 3F blev trukket ud til konflikt. Konflikten
mellem 3F 0g sagsøgte opstod efter at 3F havde checket hans lønseddel. Kon-
flikten drejede sig om manglende betaling af søgnehelligdage og pension: Vid-
net modtog i forbindelse med sin ansættelse i 2014 en ansættelseskontrakt. Han
skulle have SH-betaling 0g 48% i provision af det bilen indkørte. Forevist sa-
gens bilag 1 forklarede vidnet, at bilaget svarer til det ansættelsesbevis han fik i
2014. Der stod også i hans ansættelsesbevis, at løn var i henhold til gældende
overenskomst, men det blev ikke nævnt, hvilken overenskomst, der var gæl-
dende. På et møde i september 2016 spurgte en anden medarbejder ind til det,
0g sagde, at det var i henhold til Krifa-overenskomsten Det blev ikke
yderligere drøftet. Vidnet kørte med samme vognløb. Det betyder; at han altid
kørte i den samme bil, med samme nummer. Han mødte om morgenen klokken
7.15, hvor han kørte med skoleelever. Det var en fast morgenkørsel. Resten af
dagen fik han kørslerne ind på telefonen Han fik en sms-besked om nye ordrer
fra NT, når han trykkede sig ind til en ny tur. Det kunne være forskellige ture.
Antallet af ture i løbet af en dag svingede meget. Hvis der ikke var en tur; var
han ledig 0g så kørte han til den hjemzone, hvor bilen er tilknyttet. Hans
hjemzone var Frederikshavn Sygehus, hvor han ofte holdt 0g ventede til næste
tur. Han kunne også godt køre hjem 0g hente noget, for han boede kun 5 minut-
ter væk fra sygehuset. Han kunne ikke se næste tur, da han ikke have adgang til
vognmandsportalen. Nogle vognmand giver deres chauffører adgang til vogn-
mandsportalen 0g så kan man se de ture, der er lagt ind, men sådan var det ik-
ke hos sagsøgte, da mente, at chaufførerne kunne få stress, hvis de havde
adgang til vognmandsportalen. Han kørte efter instruktioner fra NT. Vidnet
kørte alle dag undtagen tirsdag og hver anden weekend hele året. Ved helligda-
ge blev der ikke ændret herpå. Vognløbet var åben til klokken 23.55, men sidste
tur skulle være lagt ind senest klokken 23. Vidnet kørte sjældent hjem og holdt
og ventede på næste tur. Hvis han havde længere pauser, kunne han godt finde
på at køre hjem 0g vente 0g tage turen hjemmefra; men det var svært at vide
Når næste tur kom ind med sms, kørte han som oftest afsted straks. Det var det
normale. Hvis der ikke var en kørsel; stod han til rådighed; og han kunne ikke
lave noget privat. Han kørte som reglen meget i løbet af en vagt. Han bar uni-
form; som bestod af en skjorte 0g bukser. Frokostpausen blev holdt i bilen. Han
blev honoreret i forhold til det, bilen kørte ind. I dag kører han flextrafik for en
anden arbejdsgiver. Vagten starter 5.45 0g kører til 17.30.Han har adgang til
vognmandsportalen; så han kan se sine kørsler i løbet af dagen Da han kørte
for sagsøgte holdt han nok 50 % af ventetiden ved sygehuset og 50 % hjemme. I
dagtimerne holdt han primært ved sygehuset; 0g om aftenen kørte han ofte
hjem.
har forklaret, at han er faglig sekretær hos 3F i Frederikshavn. Han
varetager medlemmernes sager. Flere medlemmer mente, at de have dårlige ar -
bejdsvilkår hos sagsøgte; 0g 3F forsøgt at lave en aftale med sagsøgte. Der blev
udsendt konfliktvarsel af 2 omgange, 0g der blev udtaget 2 personer til konflikt.
Det endte dog alene med, at 1 person var udtaget til konflikt. Konflikten blev
iværksat; da medlemmerne ikke fik pension eller SH-betaling 0g rådighedsbeta -
ling hvilket man skal have i henhold til overenskomsten fra 3F
blev trukket ud til konflikt den 7.juni 2017.Det skete ikke i henhold til op
sigelsesvarslet; hvilket er en fejl. Det skulle have været varslet med 14 kalender -
dage hvilket han opfatter som 2 arbejdsuger 10 arbejdsdage, da der arbejdes
gennemsnitligt 5 dage om ugen Der står ikke noget om, at det skal være til lø-
bende uge. Det er vidnets opfattelse; at har krav på SH-betaling. I det
første ansættelsesbevis fremgår det, at skulle have 48 % af det indkørte i
8
provision inklusiv SH-dage I overenskomsten står der, at lønnen udgør 48 % af
det indkørte i provision 0g så må SH-dagene komme ud over dette Ellers får
ikke 48 % af det indkørte i provision SH-betaling udgør 3,75 %. Det er
korrekt; at arbejdstagere først skal have fuld pension efter 2 år, hvis en arbejds -
giver melder sig ind i KA. Dette gælder dog kun hvis medlemmet aldrig tidli-
gere har modtaget pension I denne sag var der en overenskomst med Krifa; så
havde en pensionsordning allerede herved. Når der var en pensionsord -
ning så er sagsøgte ikke fritaget for at betale pension fordi de melder sig ind i
en organisation: Det, har vidnet aldrig oplevet; er sket før. Da blev udta-
get til konflikt, var han sygemeldt; men vidnet husker ikke i hvor lang tid.
Chaufførerne har forklaret ham at de trykkede sig ind på et vognløb klokken
6.03 0g trykkede sig ud klokken 23.55. Medlemmerne kunne ikke selv beslutte
at åbne 0g lukke vognløbet på andre tidspunkter, med mindre det var god-
kendt af deres arbejdsgiver. Vidnet har ikke hørt; at sidste tur skulle være kom-
met ind senest 23.00. Han kender ikke andre virksomheder; der kører flexkørsel
hele dage. Normalt kan chaufføren se vognløbets ture i løbet af dagen på vogn-
portalen
Hos 3F findes også en optrapningsordning over 2 år vedrørende pension for
helt nye vognmænd, der laver en aftale i henhold til overenskomsten med 3F.
Hvis vognmanden tidligere har kørt efter en Krifaoverenskomst; skal der dog
betales fuld pension fra starten:
Parternes synspunkter
har i sit påstandsdokument anført følgende:
1 Anbringender:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:
at udlevering af ny ansættelseskontrakt er at sidestille med væsentlige vilkårs-
ændringer;
at sagsøgte burde have varslet disse væsentlige vilkårsændringer 0g,
at dette ikke er sket, hvorfor det fortsat er den første ansættelseskontrakt af 17.
april 2016, der er 'gældende for ansættelsesforholdet;
at sagsøgte burde 0g skulle have indset, at viljeserklæringen; altså indgåelse af
ny ansættelseskontrakt er sket på urigtige 0g uoplyste forudsætninger,
at ansættelseskontrakten af 1.januar 2017 kan tilsidesættes i henhold til aftale-
lovens almindelige ugyldighedsregler, herunder forudsætningslæren 0g $ 36,
9
at sagsøgtes handlemåde i forbindelse med indgåelse af nyt ansættelsesbevis, er
urimelig og stridende imod redelig handlemåde og almindelig hæderlighed,
hvorfor aftalen skal tilsidesættes jf. aftalelovens § 33 og § 36,
at sagsøgte ved sin fremgangsmåde tillige har handlet i strid med aftalelovens §
30 og 31,
at vilkårene i ansættelsesbevis af 1. januar 2017 således ikke er gyldigt aftalt,
at sagsøgte kontraktretligt har forpligtet sig til at betale pension til sagsøger fra
ansættelsesstart jf. henvisningen til overenskomsten i ansættelseskontrakten
og,
at denne forpligtelse fortsætter i hele 2017, da sagsøgte ikke har varslet sagsø-
ger, at hans forhold ville blive forringet ved at underskrive et nyt ansættel-
sesbevis og,
at dette understøttes af, at sagsøgte har anerkendt sin pligt til at betale pension
for 2016, og at denne individuelle forpligtelse fortsætter i 2017,
at sagsøger ikke kunne arbejde på alle S/H-dage, hvorfor han har ret til S/H-be-
taling,
at sagsøgte jf. ansættelsesbevis af 17. april 2016 er forpligtet til at udbetale løn,
pension og S/H, jf. vilkårene i overenskomsten mellem Arbejdsgiverforening
KA og Kristelig Fagforening, hvorfor sagsøgte ikke kan aftale sig ud af S/H-
betaling.
For så vidt angår spørgsmålet om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis
gøres følgende gældende:
at det først udleverede ansættelsesbevis er mangelfuldt og i strid med ansættel-
sesbevisloven,
at det mangelfulde ansættelsesbevis har haft konkret betydning for sagsøger og
har udløst en tvist og,
at det mangelfulde ansættelsesbevis har udløst tab af rettigheder for sagsøger,
at dette bevirker, at sagsøger er berettiget til en godtgørelse jf. ansættelsesbevis-
lovens § 6 eller Aftale om ansættelsesbeviser (bilag B), hvilket jf. højesterets
principper passende kan fastsættes til kr. 15.000,
10
at godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis ikke er maksimeret til kr.
10.000, men kan udmåles til kr. 15.000 som påstået jf. bilag B, Aftale om an-
sættelsesbeviser $ 4, stk. 3_
For så vidt angår spørgsmålet om overtrædelse af arbejdstidsloven (lov om
gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet) gøres følgende gældende:
at sagsøger har arbejdet væsentligt over 48 timer ugentligt i gennemsnit over en
4 måneders periode,
at sagsøgers beregning af arbejdstid i bilag 6 0g 7 skal lægges til grund i relation
til overtrædelse af 48-timers reglen;
at rådighedstjenesten i nærværende situation udgør arbejdstid,
at det er arbejdsgivers forpligtelse at sikre overholdelse af arbejdstidsloven
at der er tale om en grov 0g gentagen overtrædelse af arbejdstidsloven
at sagsøgte derved i væsentlig grad har tilsidesat arbejdstidslovens S 4,
at sagsøger således har krav på en godtgørelse jf. arbejdstidslovens 8 8,
at godtgørelsen for overtrædelse af arbejdstidslovens $ 8, passende jf. Højeste-
rets udmålingsprincipper i U2018.763H, kan fastsættes til kr. 50.000,
at sagsøger har krav på løn, S/H-betaling pension 0g feriegodtgørelse samt
godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis 0g godtgørelse for overtrædel -
se af arbejdstidsloven; som opgjort 1 bilag 11.
har i sit påstandsdokument anført følgende:
11 Anbringender:
Til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår spørgsmålet om anvendelse
af overenskomst samt mangelfuldt ansættelsesbevis gøres det gældende;
at
Fagforening var gældende mellem parterne under ansættelsesfor -
holdet i 2016 på individuelt grundlag, 08 at overenskomsten mel-
lem Arbejdsgiverforeningen KA 0g Kristelig Fagforening var gæl-
dende mellem parterne under ansættelsesforholdet i 2017 på såvel
individuelt grundlag såvel som kollektivt grundlag,
11
at parterne i 2016 havde fuld aftalefrihed og kunne indenfor lovgiv-
ningens grænser derfor aftale, hvad de kunne blive enige om,
at såfremt sagsøger bestrider, at overenskomsten mellem Arbejdsgi -
verforeningen KA og Kristelig Fagforening er gældende under hele
ansættelsesforholdet, vil sagsøgte bestride krav indtalt på bag-grund af overenskomsten,
at sagsøgtes tilkendegivelser overfor Nordjyllands Trafikselskab ved -
rørende overenskomsten mellem Arbejdsgiverforeningen KA og
Kristelig Fagforening har ikke nogen selvstændig aftaleretlig virk -
ning i forhold til retsforholdet mellem parterne i sagen, idet tilken-
degivelsen er at betragte som et tredjemandsløfte,
at ansættelsesbevis nr. 1 og nr. 2 ikke er mangelfulde, og
at ansættelsesbevis nr. 2 har erstattet ansættelsesbevis nr. 1 og redres-
seret de eventuelle mangler, der måtte have været i ansættelsesbe-
vis nr. 1,
Til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår spørgsmålet om, at ansæt-
telsesbevis nr. 2 er gyldig aftalt gøres det gældende,
at vilkårene i ansættelsesbevis nr. 2, sagens bilag 5, er gyldig aftalt og
er dermed gældende, idet de er accepteret af begge parter,
at der ikke eksisterer en regel om, at nye vilkår skal varsles for at op-
nå gyldighed,
at godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, jfr. bilag B s 4, under
alle omstændigheder er maksimeret til kr. 10.000,
at sagsøger kunne have forespurgt sin fagforening om betydningen af
ansættelseskontrakt nr. 2,
at sagsøgers accept af kontrakt nr. 2 ikke er fremkaldt ved svig og der-
med ikke er i strid med aftalelovens § 30 og ikke er indgået i strid
med § 31, og
at sagsøgers accept af kontrakt nr. 2 medfører en lønnedgang på godt
8 % grundet manglende ret til pension, og dette er udenfor anven -
delsesområdet for aftalelovens §§ 33 og 36, da aftalen hverken stri-
der mod almindelig hæderlighed, er urimelig eller i strid med rede -
lig handlemåde.
12
Til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår spørgsmålet om SH-beta-
ling gøres det gældende,
at
den betalte provisionsløn er inkl. SH-betaling 0g dette er en gyldig
aftale indgået mellem parterne,
at
sagsøger ikke var omfattet af SH-ordningen 0g dermed ikke skulle
have SH-betaling
at
have SH-betaling kan han ikke med hjemmel i overenskomsten
kræve, at han skal have SH-betaling
at
overenskomsten mellem Kristelig Arbejdsgiverforening 08 Kriste-
lig Fagforening da betingelserne ikke er opfyldt; idet sagsøger kun-
ne arbejde på SH-dage 0g derved blev sagsøgers arbejdstid ikke re-
duceret på søgnehelligdage; jfr. reglen i overenskomsten bilag 2, $
7.Det fremgår af sagens bilag H og J, at henholdsvis sagsøger 0g
rent faktisk har arbejdet på søgnehelligdage
08
at
bestred, at sagsøger har arbejdet på de i duplikken s 2 anførte sø8
nehelligdage 0g til at oplyse; om bestrider at ha-
ve arbejdet på de ovenfor anførte søgnehelligdage, 08 sagsøger har
ikke bestridt dette, hvorfor dette må lægges til grund.
Til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår spørgsmålet om pension
gøres det gældende,
at
meldt ind i Arbejdsgiverforeningen den 01.01.2017, jfr. sagens bilag
A Det medfører, at der ikke betales pension de første 9 måneder
under medlemskabet, hvilket vil sige januar ~ september 2017,jfr.
Aftale om arbejdsmarkedspension $ 2, stk. 5, der er fremlagt som
sagens bilag B, s. 3. Sagsøger er oplyst herom i sagens ansættelses -
bevis nr. 2 s.6 jfr. bilag 5.
13
Til støtte for det fremsatte modkrav baseret på sagsøgers manglende overhol -
delse af sit opsigelsesvarsel gøres det gældende,
at sagsøger ikke har overholdt sit opsigelsesvarsel overfor sagsøgte,
da sagsøgers fagforbund den 07.06.17 meddelte, at sagsøger ville
blive trukket ud af virksomheden,
at sagsøgers fagforbund blev advaret om, at manglende overholdelse
af opsigelsesvarsel ville medføre et erstatningskrav, og
at sagsøger derfor skal kompensere sagsøgte med kr. 16.590,80.
Til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår overtrædelse af 48 timers
reglen gøres det gældende,
at sagsøgers opgørelse af sagsøgers arbejdstid i relation til 48-timers
reglen ikke kan lægges til grund, eftersom ophold i hjemmet under
en rådighedsvagt ikke skal medgå ved opgørelsen af arbejdstid i
henhold til 48 timers reglen,
at sagsøgtes opgørelse af sagsøgers arbejdstid i relation til 48-timers
reglen skal lægges til grund ved sagens afgørelse, og
at 48 timers reglen ikke er overtrådt i relation til sagsøgte, og at der
dermed ikke skal betales godtgørelse herfor.
Det fremgår af bkg. 2002 nr. 324 § 16, at rådighedstjeneste, som ikke foregår på
arbejdsstedet, betragtes som hvileperiode og skal altså ikke tælles med i opgø -
relse af arbejdstiden.
Dette er helt i overensstemmelse med Simap Sag C-303/98. som er nævnt i svar -
skriftet s 6.
Sagsøger har ikke bestridt sagsøgtes opgørelse over sagsøgers ophold i hjem-
met, jfr. opfordring D. Der må derfor antages at være enighed sagsøgtes opgø-relser D-G for så vidt angår fordeling mellem kørsel og ophold i hjemmet.
Det fremgår af EU-Domstolens dom af 03.10.2000 i Simap, Sag C-303/98, at ved
arbejde udført efter tilkald, skal kun den faktiske arbejdstid medregnes ved op-
gørelse af arbejdstid i henhold til 48-timers reglen, hvis medarbejderen under
tilkaldevagten kan opholde sig i sit hjem.”
14
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse
af sagen.
Rettens begrundelse 0g resultat
Vedrørende pension for 201Z
Det lægges til grund som ubestridt, at 2ar
sion fra
2016 fulgte Krifa-overenskomsten uanset det ikke er tilkendegivet i ansættel-
sesbevis nr. 1 underskrevet 17. april 2016. Det lægges til grund efter forklarin-
gerne fra parterne, at ansættelsesbevis nr. 2 blev underskrevet i forbindelse med
et møde den 7.februar 2017 hos hvor chaufførerne
skulle hygge sig med god mad. Det lægges endvidere til grund, at baggrunden
for det nye ansættelsesbevis var, at havde meldt sig ind i KA.
Det kan ikke alene efter forklaringen fra lægges til
grund, at forud for sin underskrift på ansættelsesbe-
vis nr. 2 blev orienteret om indholdet i ansættelsesbeviset, herunder at han ikke
ville få fuld pension før efter 2 års ansættelse; 0g at indholdet af ansættelsesbe-
viset reelt ville give ham en lønnedgang på 8 % de følgende 9 måneder:.
Som følge heraf herunder navnlig de forhold 0g omstændigheder hvorunder
ansættelsesbevis nr. 2 blev præsenteret 0g underskrevet at parterne, finder ret-
ten, at burde have indset, at un-
derskrift skete på et urigtigt 0g uoplyst grundlag 0g at oplysningen om lønned -
gangen var relevant for ham forud for underskriften På den baggrund finder
retten, at det vil være i strid med almindelig hæderlighed, at gøre den del af af-
talen i ansættelsesbevis nr. 2, der vedrører pension; gældende jf. aftalelovens $
33. Retten tilsidesætter derfor den del af aftalen.
Herefter 0g da ihenhold til ansættelsesbevis nr. 1 er forpligtet
til at betale pension til finder retten, at denne forplig-
telse fortsætter for ansættelsen i 2017.
Da beløbet til pension for 2017 ubestridt er opgjort til 18.658,44 kr , tager retten
denne del af påstand til følge med tillæg af renter
som nedenfor anført.
Vedrørende SH-betaling .
Det fremgår af ansættelsesbevis nr. 1, at lønnen er i henhold til gældende
overenskomst 48% af det indkørte inkl. Søn og helligdagsbetaling. Af ansættel-
15
sesbevis nr. 2 fremgår det, at ikke er omfattet af SH-
ordningen i henhold til overenskomstens $ 7.På baggrund af det aftalte mellem
parterne i ansættelsesbeviserne sammenholdt med, at
1 henhold til vagtplanen netop har arbejdet på nogle af søgnehelligdagene;
hvorfor hans arbejdstid ikke reduceret på som følge af disse dage, finder retten
ikke, at er berettiget til SH-betaling:
Retten tager herefter påstand til følge vedrørende dette krav .
Krav ihenhold til opsigelsesperiode
Det fremgår af Overenskomsten 2015-2017 mellem Arbejdsgiverforeningen KA
0g Kristelig Fagforening $ 24, at efter 3 måneders beskæftigelse skal en fratræ-
den ske ved en kalenderuges udløb, dvs. søndagsdøgnets afslutning. Der gæl-
der dog særlige opsigelsesvarsler i fagoverenskomsterne for transport (taxi-pro-
vision). Det fremgår videre af samme overenskomst kapitel 4 ~ Provisionsløn-
nede Taxichauffører S 18, stk. 1, at varslingsreglerne for arbejdstagers opsigel-
se efter 12 måneders beskæftigelse er 14 kalenderdage Det fremgår tillige af $
18, stk. 3, at der skal betales en godtgørelse svarende til garantilønnen; såfremt
varslingsfristerne ikke overholdes.
På baggrund af de anførte varslingsregler, der særligt finder anvendelse inden
for fagoverenskomsterne for transport, herunder for provisionslønnede taxi -
chauffører lægger retten til grund; at havde et opsi-
gelsesvarsel på 14 kalenderdage. Efter ordlyden af bestemmelsen finder retten
ikke at disse 14 dage skal omregnes til 10 dage, der skulle udgøre antallet af
gennemsnitlige arbejdsdage i løbet af 2 uger eller 19 dage, der skulle udgøre 14
kalenderdage med tillæg af en opsigelse regnet fra søndagsdøgnets afslutning:
Det lægges ubestridt til grund; at 3F opsagde med
dags varsel; 08 at derfor er forpligtet til at betale en
godtgørelse svarende til garantilønnet i 14 dage, hvilket beløb beregnet af par -
terne udgør 12.224,80 kr. Det er endvidere ubestridt, at har til-
bageholdt løn for 2art
løb, som skal godtgøre udgør der -
for 1.633,25 kr.
Vedrørende eventuelt godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis
Det fremgår af Overenskomst 2015-2017 mellem Arbejdsgiverforeningen KA 0g
Kristelig Fagforening $ 3, stk. 1 hvilke oplysninger et ansættelsesbevis skal in-
deholde, herunder skal det indeholde oplysninger om løn under ferie, opsigel-
16
sesvarsler 0g løn samt tillæg til løndele. Det er ubestridt mellem parterne, at an-
sættelsesbevis nr. 1 ikke indeholder de oplysninger et ansættelsesbevis skal in-
deholde. Spørgsmålet er herefter, 0g ansættelsesbevis nr. 2, der erstatter ansæt-
telsesbevis nr. 1, har rettet op på manglerne i ansættelsesbevis nr. 1, således de
oprindelige mangler ikke har haft betydning:
Efter det ovenfor anførte om tilsidesættelse af den af del af ansættelsesbevis nr.
2, der vedrører pension 0g da ansættelsesbevis nr. 1 blandt andet ikke indehol-
der oplysninger om løndele som pension; hvilket har givet anledning til tvist;
finder retten, at den manglende overholdelse af oplysningspligten i ansættelses-
bevis 1 0g 2 skal udløse en godtgørelse; der passende kan fastsættes til 10.000
kr. Retten har herved lagt vægt på, at de manglende oplysninger kan have vild-
ledt i forhold til hans retsstilling efter overenskom-
sten; 0g at det konkret har medført risiko for tab af rettigheder herunder lønbe-
løb for
Retten tager herefter påstand om godtgørelse for
mangelfuldt ansættelsesbevis til følge med 10.000 kr. med tillæg af renter, som
nedenfor bestemt.
Vedrørende eventuel godtgørelse iht Arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven
har fremlagt opgørelser over en gennemsnitlig ar -
bejdstid i perioderne 31. oktober til 30. februar 2017 0g fra 2 januar 0g til 1.maj
2017. Opgørelserne viser, at der i den første periode er arbejdet 55,58 timer om
ugen og i den anden periode er der arbejdet 54,65 timer om ugen: Af opgørel-
serne fremgår det, at starttidspunktet altid har været 06.03, mens sluttidspunk-
tet varierer 0g seneste sluttidspunkt er sat til 23.55.
har bestridt opgørelse 0g har ligeledes udfærdiget en opgø-
relse over arbejdstid i perioden fra 2 januar 2017 til
1. maj 2017. Denne opgørelse viser en gennemsnitlig arbejdstid på 38,2 timer pr.
uge. Af denne opgørelse fremgår det; hvornår har
kørt ture i bilen, 0g hvornår bilen har holdt stille.
har forklaret, at han altid kontaktede sine chauffører,
herunder aftenen inden første kørsel næste dag' 0g at
han ikke stillede krav om, at var til rådighed for en
kørsel allerede fra klokken 6.03, idet først behøvede at
melde ind 06.45 har også forklaret; at sidste kørsel
skulle meldes ind af NT senest klokken 23, 08 at der ikke kom ture efter det
tidspunkt; hvilket støttes af vidnet forklaring. Endelig har
forklaret, at turene oftest blev meldt ind med 1 times
varsel; dog at det også kunne ske med 15 minutters varsel. På baggrund af det
17
fra 08 forklarede, finder retten, at
opgørelse over sin arbejdstid er behæftet med usik -
kerhed på væsentlige punkter blandt andet i forhold til, hvornår han skulle
melde ind om morgenen 0g hvornår hans arbejdsdag sluttede. På baggrund
heraf finder retten ikke, at det er dokumenteret; at har
arbejdet mere end 48 timer gennemsnitligt i løbet af en syvdagesperiode bereg
net over 4 måneder.
Retten tager herefter påstand om frifindelse på dette punkt
til følge
Samlet 0g da har anerkendt at skulle betale kravet på ferie-
penge af sygeløn med 648,85 kr , skal til
betale 27.674,04 kr. med tillæg af procesrenter af 4.032,63 kr. fra 31. januar
2017, af 3.882,89 kr. fra 28. februar 2017, af 2.629,96 kr. fra 31_ marts 2017, af
3.894,26 kr. fra 30. april 2017, af 2.908,74 kr. fra den 31.maj 2017, af 1.309,96 kr.
fra den 30.juni 2017 0g af 9.015,60 kr. fra 27. september 2017.
har vundet den del af sagen, der vedrører pension for
2017 0g godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, mens
har vundet den del af sagen; der vedrører SH-betaling 08 godtgørelse i henhold
til arbejdstidsloven. Alle tvisterne i sagen har givet anledning til en vis bevisfø-
relse. På baggrund heraf sammenholdt med at har få-
et medhold for lidt under 1/3 af det påståede beløb, 08 at det har været nødven-
digt at anlægge sagen finder retten; at Arbejdsgiverforeningen KA som manda-
tar for 2art AnC skal betale delvise sagsomkostninger til 3F Frederiks -
havn som mandatar for med 19.250 kr.
Beløbet er fastsat i forhold til det vundne beløb 0g udgør retsafgift med 500 kr.
0g advokatudgifter inklusiv moms med 18.750 kr. Retten har ved fastsættelsen
af beløbet tillige lagt vægt på sagens omfang 0g kompleksitet.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, skal inden 14 dage til sagsøgeren
betale 27.674,04 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente
af kr. 4.032,63 fra 31. januar 2017
af kr. 3.882,92 fra 28. februar 2017
af kr. 2.629,96 fra 31. marts 2017
af kr. 3.894,26 fra den 30. april 2017
af kr. 2.908,74 fra den 31. maj 2017
af kr. 1.309,96 fra den 30. juni 2017
af kr. 9.015,60 fra 27. september 2017
18
0g til betaling sker.
Arbejdsgiverforeningen KA skal som mandatar for skal til 3F
Frederikshavn som mandatar for betale sagsomkost-
ninger med 19.250 kr. inden samme frist. Sagsomkostningerne forrentes efter
rentelovens $ 8 a.
|
RETTEN I HJØRRING
DOM
afsagt den 6. juli 2018
Sag BS-4871/2017-HJO
Mandatar 3F Frederikshavn for
(advokat Trine Binderup Larsen)
mod
Mandatar Arbejdsgiverforeningen KA for
<anonym>art A ApS</anonym>
(advokat Steen Elkjær Jørgensen)
Denne afgørelse er truffet af
Sagens baggrund 0g parternes påstande
Sagen er anlagt den 27. september 2017.
Sagen vedrører spørgsmålet om sagsøger, ansættel -
sesforhold hos sagsøgte; <anonym>pS</anonym> herunder om
er berettiget til pension for 2017, om han er berettiget til SH-betaling for
2016 08 2017, om der er mangler ved ansættelsesbeviserne, der berettiger til en
godtgørelse, 0g om han har krav på en godtgørelse i medfør af arbejdsdirektiv-
gennemførelsesloven.
har nedlagt påstand om, at <anonym>pS</anonym> tilpligtes
at betale kr. 95.234,88 med tillæg af sædvanlig procesrente
2
af kr. 1.166,64 fra 30. juni 2016
af kr. 1.188,00 fra 31.juli 2016
af kr. 978,15 fra 30. november 2016
af kr. 5.056,92 fra 31. januar 2017
af kr. 4.869,15 fra 28. februar 2017
af kr. 3.297,97 fra 31. marts 2017
af kr. 4.883,41 fra den 30. april 2017
af kr. 3.647,55 fra den 31. maj 2017
af kr. 3.501,24 fra den 30. juni 2017
af kr. 65.648,85 fra den 27. september 2017
0g til betaling sker.
Påstanden er opgjort således:
Manglende pension for 2017
SH-betaling
Feriepenge af sygeløn
Retur for opsigelsesperiode
Godtgørelse for mangelfuld ansættelsesbevis 15.000 kr.
Godtgørelse iht. arbejdstidsloven
Ialt
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf . retsplejelovens $
218 a.
Oplysninger i sagen
Det fremgår af sagen at <anonym>art 1</anonym> blev ansat hos <anonym>Part A ApS</anonym>
den 30. maj 2016.I forbindelse med ansættelsen fik
udleveret et ansættelsesbevis underskrevet den 17. april 2016, hvoraf det
blandt andet fremgår, at han blev ansat som handicapchauffør med en gennem-
snitlig 08 skiftende arbejdstid på max. 160,33 timer pr. måned. Vedrørende løn
er det anført, at der udbetales løn efter gældende overenskomst 48% af det ind -
kørte inkl. Søn og helligdagsbetaling;
<anonym>pS</anonym> meldte sig med virkning fra den 1.januar 2017 ind i Arbejds-
giverforeningen KA. Iden forbindelse blev der udarbejdet nyt ansættelsesbe-
vis, som er underskrevet af både 0g arbejdsgiver den
7 . februar 2017.Af dette ansættelsesbevis fremgår det blandt andet, at
<anonym>art 1</anonym> var ansat som flextrafik chauffør; 0g at ansættelsesforhol-
det er omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst mellem Arbejdsgi-
verforeningen KA 0g Kristelig Fagforening 08 eventuelle lokale virksomhedsaf -
taler. Det fremgår også, at var provisionslønnet. Om-
3
kring SH-betaling fremgår det; at ikke er omfattet af
denne ordning. Endelig fremgår det; at der er oprettet en pensionsordning.
Med ansættelsesbeviset var vedlagt en erklæring om pensionsordning som er
underskrevet af 'begge parter samme dag den 7.februar 2017. Af denne erklæ-
ring fremgår det blandt andet:
"Såfremt dei tidligere ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmar -
kedspensionsordning, indtræder du i overenskomstens ordning om arbejds -
markedspension uden anciennitetskrav, hvilket betyder, at der oprettes arbejds-
markedspension fra første ansættelsesdag jf. dog reglen om overgangsordning
for nyindmeldte virksomheder"
Det fremgår endvidere, at <anonym>art A ApS</anonym> var omfattet af overgangsordnin -
gen for nyindmeldte virksomheder i KA, 0g pensionen derfor først skulle beta -
les med 1/3 af det overenskomstaftalte pensionsbidrag efter 9 måneders, stigen-
de til fuld pension efter 2 års medlemskab.
Af lønsedler for fra april 2014 fra en tidligere arbejds-
giver fremgår det, at <anonym>art 1</anonym> modtog pensionsbidrag:
Af lønsedler for fra februar 0g marts 2017 vedrørende
ansættelsen hos <anonym>Part A ApS</anonym> fremgår det; at der ikke betales pensionsbi-
drag;
Det er under sagen ubestridt, at <anonym>art 1</anonym> fra sin ansættelse hos
<anonym>pS</anonym> 0g frem til den 1.januar 2017 har krav på pension hvilket er
udbetalt fra <anonym>pS</anonym>
3F skrev den 6.juni 2017 en mail til <anonym>pS</anonym> hvoraf det fremgår, at
var indmeldt i 3F, 0g at han med virkning fra den 7.juni
2017 var trukket ud til konflikt. <anonym>art 1 S</anonym> ansættelse hos
<anonym>pS</anonym> stoppede den 7.juni 2017.
Der er til brug for sagen af begge parter udarbejdet arbejdstidsberegninger for
Forklaringer
har forklaret, at han blev ansat som chauffør hos
sagsøgte i juni 2016 0g stoppede i juli 2017, da hanblev trukket ud til konflikt.
Han kørte flexkørsel for NT. Det er blandt andet taxa-ture 0g handicapkørsel.
Han modtog et ansættelsesbevis ved ansættelsen. Han mener, at nævnte <anonym>(V1</anonym>
Krifa-overenskomsten i forbindelse med ansættelsen. Det blev også nævnt på
kvartalsmøder i slutningen af 2016, hvor sagde, at der var overenskomst
med Krifa. I 2017 fortalte at virksomheden havde lavet 'skriftlige aftaler
med KA Han modtog ikke pensionsudbetaling 0g han rykkede herfor.
sagde, at det ville blive ordnet, 0g da han ingen i starten af januar 2017 spurgte
til pensionen sagde at det nu var på plads 0g ville blive udbetalt med næ-
ste lønseddel. Da det ikke skete, gik han til 3F . Ansættelsesbevis nr. 2 blev un-
derskrevet på et kvartalsmøde hvor de ansatte skulle hygge sig med god mad.
kom med ansættelsesbeviserne til de ansatte, som skulle skrives under, in-
den de kunne starte fælleshyggen. forklarede at de nye ansættelsesbeviser
skulle underskrives på grund af overenskomsten med Krifa, der nu var indgået.
De var nok 10 chauffører til stede. Der blev ikke sagt noget om, at sagsøgtes
indmeldelse i KA ville få betydning i forhold til de ansattes pension
nævnte vist; at der ville komme en person fra KA 0g fortælle om overenskom-
sten på næste møde. har ikke deltaget i flere møder. Han skrev blot un-
der på ansættelsesbeviset som en formalitet. Der blev heller ikke nævnt noget
med, hvorledes de ansatte skulle krydse afi bilag 5 side 6 i forhold til pension
Det er han heller ikke blevet bedt om at gøre efterfølgende. Pensionsdrøftelser-
ne mellem ham 0g skete efter februar 2017. Senere kom hans pension for
2016 på plads. Han mindes ikke at have fået oplysninger om konsekvenserne
omkring pension i forbindelse med underskrivelse af ansættelsesbevis nr. 2 På
mødet blev alle ansættelsesbeviserne samlet ind, så de ansatte kunne komme i
gang med at hygge. Hvis han havde fået konsekvenserne omkring pension at
vide, var han gået til sin fagforening for at få hjælp. Han skiftede til 3F i
aprillmaj 2017 for at få hjælp; da den tidligere fagforening ikke kunne hjælpe.
Han kørte flere forskellige vognløb, hvilket betyder, at han kørte flere vogn-
numre. Han fik første tur oplyst dagen før om aftenen typisk omkring klokken
19. Det var typisk en morgentur med skolebørn Han hentede vognen hos
efter midnat. Han meldte ind hos NT allerede klokken 6. Måske fik han en tur,
inden han skulle køre den varslede morgentur med skolebørn: Når skolebørne-
ne var sat af, meldte han vognen ledig: Næste tur kom, når man trykkede på
knappen; hvis der var en tur at køre. Oftest kørte han straks, han fik den næste
tur. Et af de vognløb, han kørte, havde hjemmezone på plejehjemmet i
Østrervrå. Når han kørte denne bil, kørte han hjem 0g ventede på den næste tur
istedet for at holde ved plejehjemmet. Det var fordi, han ikke boede langt fra
plejehjemmet - 2 højst 10 km. Det var efter aftale med Nogle gange skulle
vognløbet ikke køre til hjemzonen; men det fik han besked om. Når han kørte
hjem; kunne han ikke foretaget sig private gøremål; mens han ventede på den
næste tur. Der kunne godt gå timer inden næste tur, men det vidste han ikke på
forhånd. Når turen tikkede ind, skulle han køre afsted. Han havde uniform på
24-7.Han skiftede ikke tøj, selvom han kørte til hjemmet. Vagtplanerne var fa-
ste 0g kørte løbende hele året rundt uafhængig af helligdage. Han kørte en uge
3 dage, næste uge 4 dage 0g næste uge 5 dage. Han kørte helligdage, hvis de
stod på vagtplanen Han fik ikke mulighed for at køre de helligdage, der ikke
stod på vagtplanen. Ansættelsesbevis nr. 1 blev ikke gennemgået i forbindelse
5
med underskriften. Det blev heller ikke læst op for ham. Han var nok ikke klar
over, om han skulle have SH-betaling. Han orienterede sig ikke herom. Han
ved ikke, hvordan man skal forstå, at der i ansættelsesbeviset stod, at lønnen
var inklusiv SH-betaling. Ansættelsesbevis nr. 2eller erklæring om pensions -
ordning blev ikke gennemgået på mødet hos Han opfattede underskriften
som en formalitet, 0g skulle lave nye ansættelsesbeviser, fordi virksomhe-
den havde indgået overenskomst med Krifa. Hans vognløb var åbent til klok -
ken 23.55. Han kunne godt få ture efter klokken 23, 0g turene var ikke altid af-
sluttede til klokken 23.55. NT sendte dog en melding 23.15 om, hvorvidt vogn-
løbet blev meldt fra. Herefter kom der ikke flere ture.
har forklaret; at han ejer sagsøgte. Han er direktør i
virksomheden; der blev etableret i 2013. Han har altid været i transportbran-
chen. Virksomheden har 9 ansatte, der alle kører OST-kørsel; hvilket er offentlig
service kørsel. Chaufførerne modtager meddelelse om første kørsel aftenen in-
den, kørsel skal finde sted, med mindre der er tale om en fast kørsel. Om mor -
genen logger chaufføren sig på systemet og få den meddelte tur fra aftenen for -
inden Når denne tur er gennemført; trykker chaufførerne sig ind på systemet,
0g så kommer de efterfølgende kørsler. En kørsel kommer som regel med 1 ti-
mes varsel, men det er alene et krav, at kørsler skal varsles med et varsel på 15
minutter_ kørte med skolebørn fast på hverdage. behøvede der-
for ikke at melde ind på systemet før 6.45 på hverdage Hvis der kom en tur før
den varslede første tur, ringede NT til ham og han ringede videre til chaufføren
for at høre, om denne ville have turen. Chaufføren kunne også selv melde ind
på ture tidligt om morgenen, men det var ikke noget, han krævede. Når bilen
ikke havde ture holdt den i hjemzonen; hvilket betyder, at bilen skal være i en
bestemt zone. Den bil oftest kørte, skulle holde ved plejehjemmet i
Østervrå. Bilens hjemzone er således i kort afstand fra plejehjemmet 0g inden
for 15 minutters kørsel herfra. Han har ikke en kommentar til, at holdt ved <anonym>dne 2 (V2)</anonym>
sygehuset = i længere tid. Han har taget stikprøver fra den bil, kørte i, 0g
her har holdt hjemme. forklarede, at han har været gennem gps-sy -
stemet i den bil, <anonym>art 1</anonym> oftest kørte, 0g han har konstateret; at <anonym>art 1</anonym> holdt sine
rådighedsperioder hjemme. Han kan også se, at har været ude at hand-
le, hvilket er okay. Han kræver ikke, at bilen holder et bestemt sted, blot den er i
hjemzonen. <anonym>art 1</anonym> startede som afløser 0g fik senere fast ansættelse. 2art fik
udleveret en ansættelseskontakt, efter den var gennemgået med herun-
der kontonummer mv. De talte om navn, adresser, løn rygning anvendelse af
tøj 0g lign Når der i ansættelsesbeviset står 'gældende overenskomst;, betød det
Krifa. Det fik oplyst:. På kvartalsmøder talte de også om, at virksomhe -
den fulgte Krifa-overenskomsten. Ansættelsesbevis nr. 2 blev lavet på grund
virksomhedens indmeldelse i KA Ansættelsesbeviserne blev lavet af juristen
fra KA. Han 0g medarbejderne holdt i et møde i hans stue. Der deltog 6 perso-
ner i mødet. Alle ansættelsesbeviserne blev gået igennem 0g underskrevet.
Overgangsordningen vedrørende pensionen blev også gennemgået; 0g han sag-
de, at der ikke var 'pension de første 9 måneder, 0g herefter blev pensionen op-
trappet. Han havde undersøgt; om det også gjaldt for medarbejdere; som havde
en pensionsordning 08 det gjorde det. De skulle derfor heller ikke have pen-
sion de første 9 måneder. I 2017 betalt han således ikke pension til chaufførerne
i 9måneder på grund af overgangsordningen i aftalen Han har afvist at skulle
svare SH-betaling for 2016, da det er ihenhold til aftale Vagtplanen kører i 3
ugers turnus. Det fremgår også af ansættelsesbeviset, 0g det har aldrig
stillet spørgsmålstegn ved. Opgørelserne i bilag D 0g F har han lavet. Bilag D er
lavet ud fra gps-koordinater fra telefon Man kan i bilag D fx se, at
den 2 januar 2017 har hentet bilen klokken 7.05. Efter at have kørt nogle
ture, kommer <anonym>art 1</anonym> hjem klokken 10.45 0g er indtil klokken 11.25. Der har ik-
ke været kørt efter 15.55 den pågældende dag; Den sidste tur kender chaufføren
ikke. Den sidste tur skal være afsluttet klokken 23.55. Efter klokken 23 kommer
der ikke flere ture. 3F mailede til ham den 6.juni 2017 om eftermiddagen Han
fik oplyst; at var udtaget til konflikt dagen efter den 7.juni 2017. Det var
med meget kort varsel; så han var nødsaget til at lukke et vognløb. Han måtte
også finde en afløser, 0g han måtte selv køre. Han gik derfor glib af en økono-
misk fortjeneste, men han har ikke opgjort sit tab . kendte altid sin første
kørsel. Der var hos flere chauffører et ønske om en ekstra kørsel om morgenen
for så kunne de tjene noget mere. Derfor var åbningstiden lavet fra klokken 6-
23.55. Ud fra bilag D kan han alene set, hvornår telefonen har bevæget sig men
ikke hvorhen. Han har ikke givet besked om, at 08 skulle være til
rådighed klokken 6.03, men de ville begge to gerne tjene ekstra penge. Han
skrev hver aften til chaufførerne, 0g det ville han ikke gøre, hvis han stillede
krav om at chaufførerne åbnede systemet klokken 6.03. Rådighedsforpligtelse
er, at man ringer, hvis man gerne ville logge ud. Man kan ikke selv logge ud.
Han giver ofte en chauffør lov til at logge ud, hvis det er muligt. Efter han talte
med første gang om pension 1 2017, spurgte han KA herom. Han vidste
ikke, at <anonym>art 1</anonym> havde krav på pension for 2016. Han var fokuseret på over-
gangsordningen. Den 6. juni 2017 fik han besked om, at var taget ud til
konflikt. Han husker ikke, om var sygemeldt op til konflikten. Han reg -
nede med, at kom på arbejde den 7.juni 2017.
har forklaret, at han var ansat ved sagsøgte fra september
2014 til slutningen af januar 2017 som chauffør til at køre med flextrafik. Han
stoppede sin ansættelse da han af 3F blev trukket ud til konflikt. Konflikten
mellem 3F 0g sagsøgte opstod efter at 3F havde checket hans lønseddel. Kon-
flikten drejede sig om manglende betaling af søgnehelligdage og pension: Vid-
net modtog i forbindelse med sin ansættelse i 2014 en ansættelseskontrakt. Han
skulle have SH-betaling 0g 48% i provision af det bilen indkørte. Forevist sa-
gens bilag 1 forklarede vidnet, at bilaget svarer til det ansættelsesbevis han fik i
2014. Der stod også i hans ansættelsesbevis, at løn var i henhold til gældende
overenskomst, men det blev ikke nævnt, hvilken overenskomst, der var gæl-
dende. På et møde i september 2016 spurgte en anden medarbejder ind til det,
0g sagde, at det var i henhold til Krifa-overenskomsten Det blev ikke
yderligere drøftet. Vidnet kørte med samme vognløb. Det betyder; at han altid
kørte i den samme bil, med samme nummer. Han mødte om morgenen klokken
7.15, hvor han kørte med skoleelever. Det var en fast morgenkørsel. Resten af
dagen fik han kørslerne ind på telefonen Han fik en sms-besked om nye ordrer
fra NT, når han trykkede sig ind til en ny tur. Det kunne være forskellige ture.
Antallet af ture i løbet af en dag svingede meget. Hvis der ikke var en tur; var
han ledig 0g så kørte han til den hjemzone, hvor bilen er tilknyttet. Hans
hjemzone var Frederikshavn Sygehus, hvor han ofte holdt 0g ventede til næste
tur. Han kunne også godt køre hjem 0g hente noget, for han boede kun 5 minut-
ter væk fra sygehuset. Han kunne ikke se næste tur, da han ikke have adgang til
vognmandsportalen. Nogle vognmand giver deres chauffører adgang til vogn-
mandsportalen 0g så kan man se de ture, der er lagt ind, men sådan var det ik-
ke hos sagsøgte, da mente, at chaufførerne kunne få stress, hvis de havde
adgang til vognmandsportalen. Han kørte efter instruktioner fra NT. Vidnet
kørte alle dag undtagen tirsdag og hver anden weekend hele året. Ved helligda-
ge blev der ikke ændret herpå. Vognløbet var åben til klokken 23.55, men sidste
tur skulle være lagt ind senest klokken 23. Vidnet kørte sjældent hjem og holdt
og ventede på næste tur. Hvis han havde længere pauser, kunne han godt finde
på at køre hjem 0g vente 0g tage turen hjemmefra; men det var svært at vide
Når næste tur kom ind med sms, kørte han som oftest afsted straks. Det var det
normale. Hvis der ikke var en kørsel; stod han til rådighed; og han kunne ikke
lave noget privat. Han kørte som reglen meget i løbet af en vagt. Han bar uni-
form; som bestod af en skjorte 0g bukser. Frokostpausen blev holdt i bilen. Han
blev honoreret i forhold til det, bilen kørte ind. I dag kører han flextrafik for en
anden arbejdsgiver. Vagten starter 5.45 0g kører til 17.30.Han har adgang til
vognmandsportalen; så han kan se sine kørsler i løbet af dagen Da han kørte
for sagsøgte holdt han nok 50 % af ventetiden ved sygehuset og 50 % hjemme. I
dagtimerne holdt han primært ved sygehuset; 0g om aftenen kørte han ofte
hjem.
<anonym>dne 3</anonym> har forklaret, at han er faglig sekretær hos 3F i Frederikshavn. Han
varetager medlemmernes sager. Flere medlemmer mente, at de have dårlige ar -
bejdsvilkår hos sagsøgte; 0g 3F forsøgt at lave en aftale med sagsøgte. Der blev
udsendt konfliktvarsel af 2 omgange, 0g der blev udtaget 2 personer til konflikt.
Det endte dog alene med, at 1 person var udtaget til konflikt. Konflikten blev
iværksat; da medlemmerne ikke fik pension eller SH-betaling 0g rådighedsbeta -
ling hvilket man skal have i henhold til overenskomsten fra 3F <anonym>art 1</anonym>
blev trukket ud til konflikt den 7.juni 2017.Det skete ikke i henhold til op
sigelsesvarslet; hvilket er en fejl. Det skulle have været varslet med 14 kalender -
dage hvilket han opfatter som 2 arbejdsuger 10 arbejdsdage, da der arbejdes
gennemsnitligt 5 dage om ugen Der står ikke noget om, at det skal være til lø-
bende uge. Det er vidnets opfattelse; at har krav på SH-betaling. I det
første ansættelsesbevis fremgår det, at skulle have 48 % af det indkørte i
8
provision inklusiv SH-dage I overenskomsten står der, at lønnen udgør 48 % af
det indkørte i provision 0g så må SH-dagene komme ud over dette Ellers får
ikke 48 % af det indkørte i provision SH-betaling udgør 3,75 %. Det er
korrekt; at arbejdstagere først skal have fuld pension efter 2 år, hvis en arbejds -
giver melder sig ind i KA. Dette gælder dog kun hvis medlemmet aldrig tidli-
gere har modtaget pension I denne sag var der en overenskomst med Krifa; så
havde en pensionsordning allerede herved. Når der var en pensionsord -
ning så er sagsøgte ikke fritaget for at betale pension fordi de melder sig ind i
en organisation: Det, har vidnet aldrig oplevet; er sket før. Da blev udta-
get til konflikt, var han sygemeldt; men vidnet husker ikke i hvor lang tid.
Chaufførerne har forklaret ham at de trykkede sig ind på et vognløb klokken
6.03 0g trykkede sig ud klokken 23.55. Medlemmerne kunne ikke selv beslutte
at åbne 0g lukke vognløbet på andre tidspunkter, med mindre det var god-
kendt af deres arbejdsgiver. Vidnet har ikke hørt; at sidste tur skulle være kom-
met ind senest 23.00. Han kender ikke andre virksomheder; der kører flexkørsel
hele dage. Normalt kan chaufføren se vognløbets ture i løbet af dagen på vogn-
portalen
Hos 3F findes også en optrapningsordning over 2 år vedrørende pension for
helt nye vognmænd, der laver en aftale i henhold til overenskomsten med 3F.
Hvis vognmanden tidligere har kørt efter en Krifaoverenskomst; skal der dog
betales fuld pension fra starten:
Parternes synspunkter
har i sit påstandsdokument anført følgende:
1 Anbringender:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:
at udlevering af ny ansættelseskontrakt er at sidestille med væsentlige vilkårs-
ændringer;
at sagsøgte burde have varslet disse væsentlige vilkårsændringer 0g,
at dette ikke er sket, hvorfor det fortsat er den første ansættelseskontrakt af 17.
april 2016, der er 'gældende for ansættelsesforholdet;
at sagsøgte burde 0g skulle have indset, at viljeserklæringen; altså indgåelse af
ny ansættelseskontrakt er sket på urigtige 0g uoplyste forudsætninger,
at ansættelseskontrakten af 1.januar 2017 kan tilsidesættes i henhold til aftale-
lovens almindelige ugyldighedsregler, herunder forudsætningslæren 0g $ 36,
9
at sagsøgtes handlemåde i forbindelse med indgåelse af nyt ansættelsesbevis, er
urimelig og stridende imod redelig handlemåde og almindelig hæderlighed,
hvorfor aftalen skal tilsidesættes jf. aftalelovens § 33 og § 36,
at sagsøgte ved sin fremgangsmåde tillige har handlet i strid med aftalelovens §
30 og 31,
at vilkårene i ansættelsesbevis af 1. januar 2017 således ikke er gyldigt aftalt,
at sagsøgte kontraktretligt har forpligtet sig til at betale pension til sagsøger fra
ansættelsesstart jf. henvisningen til overenskomsten i ansættelseskontrakten
og,
at denne forpligtelse fortsætter i hele 2017, da sagsøgte ikke har varslet sagsø-
ger, at hans forhold ville blive forringet ved at underskrive et nyt ansættel-
sesbevis og,
at dette understøttes af, at sagsøgte har anerkendt sin pligt til at betale pension
for 2016, og at denne individuelle forpligtelse fortsætter i 2017,
at sagsøger ikke kunne arbejde på alle S/H-dage, hvorfor han har ret til S/H-be-
taling,
at sagsøgte jf. ansættelsesbevis af 17. april 2016 er forpligtet til at udbetale løn,
pension og S/H, jf. vilkårene i overenskomsten mellem Arbejdsgiverforening
KA og Kristelig Fagforening, hvorfor sagsøgte ikke kan aftale sig ud af S/H-
betaling.
For så vidt angår spørgsmålet om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis
gøres følgende gældende:
at det først udleverede ansættelsesbevis er mangelfuldt og i strid med ansættel-
sesbevisloven,
at det mangelfulde ansættelsesbevis har haft konkret betydning for sagsøger og
har udløst en tvist og,
at det mangelfulde ansættelsesbevis har udløst tab af rettigheder for sagsøger,
at dette bevirker, at sagsøger er berettiget til en godtgørelse jf. ansættelsesbevis-
lovens § 6 eller Aftale om ansættelsesbeviser (bilag B), hvilket jf. højesterets
principper passende kan fastsættes til kr. 15.000,
10
at godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis ikke er maksimeret til kr.
10.000, men kan udmåles til kr. 15.000 som påstået jf. bilag B, Aftale om an-
sættelsesbeviser $ 4, stk. 3_
For så vidt angår spørgsmålet om overtrædelse af arbejdstidsloven (lov om
gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet) gøres følgende gældende:
at sagsøger har arbejdet væsentligt over 48 timer ugentligt i gennemsnit over en
4 måneders periode,
at sagsøgers beregning af arbejdstid i bilag 6 0g 7 skal lægges til grund i relation
til overtrædelse af 48-timers reglen;
at rådighedstjenesten i nærværende situation udgør arbejdstid,
at det er arbejdsgivers forpligtelse at sikre overholdelse af arbejdstidsloven
at der er tale om en grov 0g gentagen overtrædelse af arbejdstidsloven
at sagsøgte derved i væsentlig grad har tilsidesat arbejdstidslovens S 4,
at sagsøger således har krav på en godtgørelse jf. arbejdstidslovens 8 8,
at godtgørelsen for overtrædelse af arbejdstidslovens $ 8, passende jf. Højeste-
rets udmålingsprincipper i U2018.763H, kan fastsættes til kr. 50.000,
at sagsøger har krav på løn, S/H-betaling pension 0g feriegodtgørelse samt
godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis 0g godtgørelse for overtrædel -
se af arbejdstidsloven; som opgjort 1 bilag 11.
<anonym>pS</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende:
11 Anbringender:
Til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår spørgsmålet om anvendelse
af overenskomst samt mangelfuldt ansættelsesbevis gøres det gældende;
at
Fagforening var gældende mellem parterne under ansættelsesfor -
holdet i 2016 på individuelt grundlag, 08 at overenskomsten mel-
lem Arbejdsgiverforeningen KA 0g Kristelig Fagforening var gæl-
dende mellem parterne under ansættelsesforholdet i 2017 på såvel
individuelt grundlag såvel som kollektivt grundlag,
11
at parterne i 2016 havde fuld aftalefrihed og kunne indenfor lovgiv-
ningens grænser derfor aftale, hvad de kunne blive enige om,
at såfremt sagsøger bestrider, at overenskomsten mellem Arbejdsgi -
verforeningen KA og Kristelig Fagforening er gældende under hele
ansættelsesforholdet, vil sagsøgte bestride krav indtalt på bag-grund af overenskomsten,
at sagsøgtes tilkendegivelser overfor Nordjyllands Trafikselskab ved -
rørende overenskomsten mellem Arbejdsgiverforeningen KA og
Kristelig Fagforening har ikke nogen selvstændig aftaleretlig virk -
ning i forhold til retsforholdet mellem parterne i sagen, idet tilken-
degivelsen er at betragte som et tredjemandsløfte,
at ansættelsesbevis nr. 1 og nr. 2 ikke er mangelfulde, og
at ansættelsesbevis nr. 2 har erstattet ansættelsesbevis nr. 1 og redres-
seret de eventuelle mangler, der måtte have været i ansættelsesbe-
vis nr. 1,
Til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår spørgsmålet om, at ansæt-
telsesbevis nr. 2 er gyldig aftalt gøres det gældende,
at vilkårene i ansættelsesbevis nr. 2, sagens bilag 5, er gyldig aftalt og
er dermed gældende, idet de er accepteret af begge parter,
at der ikke eksisterer en regel om, at nye vilkår skal varsles for at op-
nå gyldighed,
at godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, jfr. bilag B s 4, under
alle omstændigheder er maksimeret til kr. 10.000,
at sagsøger kunne have forespurgt sin fagforening om betydningen af
ansættelseskontrakt nr. 2,
at sagsøgers accept af kontrakt nr. 2 ikke er fremkaldt ved svig og der-
med ikke er i strid med aftalelovens § 30 og ikke er indgået i strid
med § 31, og
at sagsøgers accept af kontrakt nr. 2 medfører en lønnedgang på godt
8 % grundet manglende ret til pension, og dette er udenfor anven -
delsesområdet for aftalelovens §§ 33 og 36, da aftalen hverken stri-
der mod almindelig hæderlighed, er urimelig eller i strid med rede -
lig handlemåde.
12
Til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår spørgsmålet om SH-beta-
ling gøres det gældende,
at
den betalte provisionsløn er inkl. SH-betaling 0g dette er en gyldig
aftale indgået mellem parterne,
at
sagsøger ikke var omfattet af SH-ordningen 0g dermed ikke skulle
have SH-betaling
at
have SH-betaling kan han ikke med hjemmel i overenskomsten
kræve, at han skal have SH-betaling
at
overenskomsten mellem Kristelig Arbejdsgiverforening 08 Kriste-
lig Fagforening da betingelserne ikke er opfyldt; idet sagsøger kun-
ne arbejde på SH-dage 0g derved blev sagsøgers arbejdstid ikke re-
duceret på søgnehelligdage; jfr. reglen i overenskomsten bilag 2, $
7.Det fremgår af sagens bilag H og J, at henholdsvis sagsøger 0g
rent faktisk har arbejdet på søgnehelligdage
08
at
bestred, at sagsøger har arbejdet på de i duplikken s 2 anførte sø8
nehelligdage 0g til at oplyse; om bestrider at ha-
ve arbejdet på de ovenfor anførte søgnehelligdage, 08 sagsøger har
ikke bestridt dette, hvorfor dette må lægges til grund.
Til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår spørgsmålet om pension
gøres det gældende,
at
meldt ind i Arbejdsgiverforeningen den 01.01.2017, jfr. sagens bilag
A Det medfører, at der ikke betales pension de første 9 måneder
under medlemskabet, hvilket vil sige januar ~ september 2017,jfr.
Aftale om arbejdsmarkedspension $ 2, stk. 5, der er fremlagt som
sagens bilag B, s. 3. Sagsøger er oplyst herom i sagens ansættelses -
bevis nr. 2 s.6 jfr. bilag 5.
13
Til støtte for det fremsatte modkrav baseret på sagsøgers manglende overhol -
delse af sit opsigelsesvarsel gøres det gældende,
at sagsøger ikke har overholdt sit opsigelsesvarsel overfor sagsøgte,
da sagsøgers fagforbund den 07.06.17 meddelte, at sagsøger ville
blive trukket ud af virksomheden,
at sagsøgers fagforbund blev advaret om, at manglende overholdelse
af opsigelsesvarsel ville medføre et erstatningskrav, og
at sagsøger derfor skal kompensere sagsøgte med kr. 16.590,80.
Til støtte for den nedlagte påstand for så vidt angår overtrædelse af 48 timers
reglen gøres det gældende,
at sagsøgers opgørelse af sagsøgers arbejdstid i relation til 48-timers
reglen ikke kan lægges til grund, eftersom ophold i hjemmet under
en rådighedsvagt ikke skal medgå ved opgørelsen af arbejdstid i
henhold til 48 timers reglen,
at sagsøgtes opgørelse af sagsøgers arbejdstid i relation til 48-timers
reglen skal lægges til grund ved sagens afgørelse, og
at 48 timers reglen ikke er overtrådt i relation til sagsøgte, og at der
dermed ikke skal betales godtgørelse herfor.
Det fremgår af bkg. 2002 nr. 324 § 16, at rådighedstjeneste, som ikke foregår på
arbejdsstedet, betragtes som hvileperiode og skal altså ikke tælles med i opgø -
relse af arbejdstiden.
Dette er helt i overensstemmelse med Simap Sag C-303/98. som er nævnt i svar -
skriftet s 6.
Sagsøger har ikke bestridt sagsøgtes opgørelse over sagsøgers ophold i hjem-
met, jfr. opfordring D. Der må derfor antages at være enighed sagsøgtes opgø-relser D-G for så vidt angår fordeling mellem kørsel og ophold i hjemmet.
Det fremgår af EU-Domstolens dom af 03.10.2000 i Simap, Sag C-303/98, at ved
arbejde udført efter tilkald, skal kun den faktiske arbejdstid medregnes ved op-
gørelse af arbejdstid i henhold til 48-timers reglen, hvis medarbejderen under
tilkaldevagten kan opholde sig i sit hjem.”
14
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse
af sagen.
Rettens begrundelse 0g resultat
Vedrørende pension for 201Z
Det lægges til grund som ubestridt, at 2ar
sion fra <anonym>pS</anonym> 1 2016, 0g parterne er enige om; at <anonym>pS</anonym>
2016 fulgte Krifa-overenskomsten uanset det ikke er tilkendegivet i ansættel-
sesbevis nr. 1 underskrevet 17. april 2016. Det lægges til grund efter forklarin-
gerne fra parterne, at ansættelsesbevis nr. 2 blev underskrevet i forbindelse med
et møde den 7.februar 2017 hos hvor chaufførerne
skulle hygge sig med god mad. Det lægges endvidere til grund, at baggrunden
for det nye ansættelsesbevis var, at <anonym>pS</anonym> havde meldt sig ind i KA.
Det kan ikke alene efter forklaringen fra lægges til
grund, at <anonym>art 1</anonym> forud for sin underskrift på ansættelsesbe-
vis nr. 2 blev orienteret om indholdet i ansættelsesbeviset, herunder at han ikke
ville få fuld pension før efter 2 års ansættelse; 0g at indholdet af ansættelsesbe-
viset reelt ville give ham en lønnedgang på 8 % de følgende 9 måneder:.
Som følge heraf herunder navnlig de forhold 0g omstændigheder hvorunder
ansættelsesbevis nr. 2 blev præsenteret 0g underskrevet at parterne, finder ret-
ten, at <anonym>pS</anonym> burde have indset, at un-
derskrift skete på et urigtigt 0g uoplyst grundlag 0g at oplysningen om lønned -
gangen var relevant for ham forud for underskriften På den baggrund finder
retten, at det vil være i strid med almindelig hæderlighed, at gøre den del af af-
talen i ansættelsesbevis nr. 2, der vedrører pension; gældende jf. aftalelovens $
33. Retten tilsidesætter derfor den del af aftalen.
Herefter 0g da <anonym>art A ApS</anonym> ihenhold til ansættelsesbevis nr. 1 er forpligtet
til at betale pension til finder retten, at denne forplig-
telse fortsætter for ansættelsen i 2017.
Da beløbet til pension for 2017 ubestridt er opgjort til 18.658,44 kr , tager retten
denne del af <anonym>art 1's</anonym> påstand til følge med tillæg af renter
som nedenfor anført.
Vedrørende SH-betaling .
Det fremgår af ansættelsesbevis nr. 1, at lønnen er i henhold til gældende
overenskomst 48% af det indkørte inkl. Søn og helligdagsbetaling. Af ansættel-
15
sesbevis nr. 2 fremgår det, at ikke er omfattet af SH-
ordningen i henhold til overenskomstens $ 7.På baggrund af det aftalte mellem
parterne i ansættelsesbeviserne sammenholdt med, at
1 henhold til vagtplanen netop har arbejdet på nogle af søgnehelligdagene;
hvorfor hans arbejdstid ikke reduceret på som følge af disse dage, finder retten
ikke, at er berettiget til SH-betaling:
Retten tager herefter <anonym>pS'</anonym> påstand til følge vedrørende dette krav .
Krav ihenhold til opsigelsesperiode
Det fremgår af Overenskomsten 2015-2017 mellem Arbejdsgiverforeningen KA
0g Kristelig Fagforening $ 24, at efter 3 måneders beskæftigelse skal en fratræ-
den ske ved en kalenderuges udløb, dvs. søndagsdøgnets afslutning. Der gæl-
der dog særlige opsigelsesvarsler i fagoverenskomsterne for transport (taxi-pro-
vision). Det fremgår videre af samme overenskomst kapitel 4 ~ Provisionsløn-
nede Taxichauffører S 18, stk. 1, at varslingsreglerne for arbejdstagers opsigel-
se efter 12 måneders beskæftigelse er 14 kalenderdage Det fremgår tillige af $
18, stk. 3, at der skal betales en godtgørelse svarende til garantilønnen; såfremt
varslingsfristerne ikke overholdes.
På baggrund af de anførte varslingsregler, der særligt finder anvendelse inden
for fagoverenskomsterne for transport, herunder for provisionslønnede taxi -
chauffører lægger retten til grund; at havde et opsi-
gelsesvarsel på 14 kalenderdage. Efter ordlyden af bestemmelsen finder retten
ikke at disse 14 dage skal omregnes til 10 dage, der skulle udgøre antallet af
gennemsnitlige arbejdsdage i løbet af 2 uger eller 19 dage, der skulle udgøre 14
kalenderdage med tillæg af en opsigelse regnet fra søndagsdøgnets afslutning:
Det lægges ubestridt til grund; at 3F opsagde med
dags varsel; 08 at <anonym>art 1</anonym> derfor er forpligtet til at betale en
godtgørelse svarende til garantilønnet i 14 dage, hvilket beløb beregnet af par -
terne udgør 12.224,80 kr. Det er endvidere ubestridt, at <anonym>pS</anonym> har til-
bageholdt løn for 2art
løb, som skal godtgøre <anonym>pS</anonym> udgør der -
for 1.633,25 kr.
Vedrørende eventuelt godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis
Det fremgår af Overenskomst 2015-2017 mellem Arbejdsgiverforeningen KA 0g
Kristelig Fagforening $ 3, stk. 1 hvilke oplysninger et ansættelsesbevis skal in-
deholde, herunder skal det indeholde oplysninger om løn under ferie, opsigel-
16
sesvarsler 0g løn samt tillæg til løndele. Det er ubestridt mellem parterne, at an-
sættelsesbevis nr. 1 ikke indeholder de oplysninger et ansættelsesbevis skal in-
deholde. Spørgsmålet er herefter, 0g ansættelsesbevis nr. 2, der erstatter ansæt-
telsesbevis nr. 1, har rettet op på manglerne i ansættelsesbevis nr. 1, således de
oprindelige mangler ikke har haft betydning:
Efter det ovenfor anførte om tilsidesættelse af den af del af ansættelsesbevis nr.
2, der vedrører pension 0g da ansættelsesbevis nr. 1 blandt andet ikke indehol-
der oplysninger om løndele som pension; hvilket har givet anledning til tvist;
finder retten, at den manglende overholdelse af oplysningspligten i ansættelses-
bevis 1 0g 2 skal udløse en godtgørelse; der passende kan fastsættes til 10.000
kr. Retten har herved lagt vægt på, at de manglende oplysninger kan have vild-
ledt i forhold til hans retsstilling efter overenskom-
sten; 0g at det konkret har medført risiko for tab af rettigheder herunder lønbe-
løb for
Retten tager herefter <anonym>art 1's</anonym> påstand om godtgørelse for
mangelfuldt ansættelsesbevis til følge med 10.000 kr. med tillæg af renter, som
nedenfor bestemt.
Vedrørende eventuel godtgørelse iht Arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven
<anonym>art 1</anonym> har fremlagt opgørelser over en gennemsnitlig ar -
bejdstid i perioderne 31. oktober til 30. februar 2017 0g fra 2 januar 0g til 1.maj
2017. Opgørelserne viser, at der i den første periode er arbejdet 55,58 timer om
ugen og i den anden periode er der arbejdet 54,65 timer om ugen: Af opgørel-
serne fremgår det, at starttidspunktet altid har været 06.03, mens sluttidspunk-
tet varierer 0g seneste sluttidspunkt er sat til 23.55.
<anonym>pS</anonym> har bestridt opgørelse 0g har ligeledes udfærdiget en opgø-
relse over arbejdstid i perioden fra 2 januar 2017 til
1. maj 2017. Denne opgørelse viser en gennemsnitlig arbejdstid på 38,2 timer pr.
uge. Af denne opgørelse fremgår det; hvornår har
kørt ture i bilen, 0g hvornår bilen har holdt stille.
<anonym>V1</anonym> har forklaret, at han altid kontaktede sine chauffører,
herunder aftenen inden første kørsel næste dag' 0g at
han ikke stillede krav om, at <anonym>art 1</anonym> var til rådighed for en
kørsel allerede fra klokken 6.03, idet først behøvede at
melde ind 06.45 har også forklaret; at sidste kørsel
skulle meldes ind af NT senest klokken 23, 08 at der ikke kom ture efter det
tidspunkt; hvilket støttes af vidnet forklaring. Endelig har
forklaret, at turene oftest blev meldt ind med 1 times
varsel; dog at det også kunne ske med 15 minutters varsel. På baggrund af det
17
fra <anonym>V1</anonym> 08 forklarede, finder retten, at
<anonym>art 1's</anonym> opgørelse over sin arbejdstid er behæftet med usik -
kerhed på væsentlige punkter blandt andet i forhold til, hvornår han skulle
melde ind om morgenen 0g hvornår hans arbejdsdag sluttede. På baggrund
heraf finder retten ikke, at det er dokumenteret; at har
arbejdet mere end 48 timer gennemsnitligt i løbet af en syvdagesperiode bereg
net over 4 måneder.
Retten tager herefter <anonym>pS'</anonym> påstand om frifindelse på dette punkt
til følge
Samlet 0g da <anonym>pS</anonym> har anerkendt at skulle betale kravet på ferie-
penge af sygeløn med 648,85 kr , skal <anonym>pS</anonym> til
betale 27.674,04 kr. med tillæg af procesrenter af 4.032,63 kr. fra 31. januar
2017, af 3.882,89 kr. fra 28. februar 2017, af 2.629,96 kr. fra 31_ marts 2017, af
3.894,26 kr. fra 30. april 2017, af 2.908,74 kr. fra den 31.maj 2017, af 1.309,96 kr.
fra den 30.juni 2017 0g af 9.015,60 kr. fra 27. september 2017.
har vundet den del af sagen, der vedrører pension for
2017 0g godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, mens <anonym>art A ApS</anonym>
har vundet den del af sagen; der vedrører SH-betaling 08 godtgørelse i henhold
til arbejdstidsloven. Alle tvisterne i sagen har givet anledning til en vis bevisfø-
relse. På baggrund heraf sammenholdt med at <anonym>art 1</anonym> har få-
et medhold for lidt under 1/3 af det påståede beløb, 08 at det har været nødven-
digt at anlægge sagen finder retten; at Arbejdsgiverforeningen KA som manda-
tar for 2art AnC skal betale delvise sagsomkostninger til 3F Frederiks -
havn som mandatar for med 19.250 kr.
Beløbet er fastsat i forhold til det vundne beløb 0g udgør retsafgift med 500 kr.
0g advokatudgifter inklusiv moms med 18.750 kr. Retten har ved fastsættelsen
af beløbet tillige lagt vægt på sagens omfang 0g kompleksitet.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, <anonym>pS</anonym> skal inden 14 dage til sagsøgeren
<anonym>art 1</anonym> betale 27.674,04 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente
af kr. 4.032,63 fra 31. januar 2017
af kr. 3.882,92 fra 28. februar 2017
af kr. 2.629,96 fra 31. marts 2017
af kr. 3.894,26 fra den 30. april 2017
af kr. 2.908,74 fra den 31. maj 2017
af kr. 1.309,96 fra den 30. juni 2017
af kr. 9.015,60 fra 27. september 2017
18
0g til betaling sker.
Arbejdsgiverforeningen KA skal som mandatar for <anonym>pS</anonym> skal til 3F
Frederikshavn som mandatar for <anonym>art 1</anonym> betale sagsomkost-
ninger med 19.250 kr. inden samme frist. Sagsomkostningerne forrentes efter
rentelovens $ 8 a.
| 38,137 | 39,368 |
|||||
1012
|
Sag om, de sagsøgte har overtrådt (dagældende) straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, i forbindelse med to udsagn om sagsøgeren, fremsat i en e-mail til tre folketingsmedlemmer, s... Vis mere
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-31714/2018-OLR
|
Privat straffesag
|
1. instans
|
206/21
|
Pressen;
Strafferet og proces;
|
Dommer - Michael Schaumburg-Müller;
Dommer - Steen Mejer;
Dommer - Thomas Lohse;
Advokat - Bjarke Vejby;
Advokat - Heidi Højmark Helveg;
Vis flere...
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
/
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 23. juni 2020
Sag BS-31714/2018-OLR
(24. afdeling)
Sagsøger
(advokat Martin Cumberland, besk.
v/advokat Poul Hauch Fenger, prøve)
mod
Sagsøgte A
(advokat Heidi Højmark Helveg, besk.)
og
Sagsøgte B
(advokat Klaus Ewald)
og
Sagsøgte C
(advokat Bjarke Vejby)
Landsdommerne Steen Mejer, Thomas Lohse og Michael Schaumburg-Müller
(kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 13. marts 2018.
Ved kendelse af 30. august 2018 har byretten henvist sagen til behandling ved
landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1, og den 17. januar 2019 besluttede
/
2
landsretten, at sagen behandles af landsretten i 1. instans, jf. § 226, stk. 5, jf. stk. 1.
Sagen angår, om de sagsøgte har overtrådt (dagældende) straffelovens § 267, jf. §
269, stk. 1, i forbindelse med to udsagn om Sagsøger, frem-sat i en e-mail den 13.
september 2017 til tre folketingsmedlemmer, som de sagsøgte – efter e-mailen blev
lækket til pressen – efterfølgende har udtalt sig om.
For så vidt angår Sagsøgte A angår sagen endvidere, om han har overtrådt samme
bestemmelser i forbindelse med fire udsagn om sagsøgeren fremsat i et Facebook-
opslag den Dato 1 2017.
Påstande
Sagsøger, har nedlagt følgende påstande:
1. De sagsøgte straffes efter straffelovens § 267.
2. Følgende af sagsøgtes udtalelser kendes ubeføjede:
” Sagsøger er også kendt for ikke at ville afvise sharialov, som hun mener er
foreneligt med dansk lovgivning […]”
” Sagsøger har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab […]”
3. For så vidt angår Sagsøgte A at følgende yderligere udtalelser kendes ubeføjede:
” […] hendes islamistiske generalieblad […]”
” Islamisten Sagsøger fortsætter med at lyve, manipulere og klynke om
sagen om Forening 1 […]”
” […] Sagsøgers fortid som radikal islamist […]”
” […] Sagsøgers sorte islamistiske fortid […]”
4. De sagsøgte tilpligtes in solidum at betale sagsøgeren 10.000 kr. med tillæg af
procesrente fra sagens anlæg.
Sagsøgte A har over for sagsøgerens påstand 1, 3 og 4 nedlagt på-stand om
frifindelse, subsidiært strafbortfald, og over for påstand 2 nedlagt på-stand om
afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært strafbortfald.
Sagsøgte B har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Sagsøgte C har nedlagt påstand om afvisning, subsi-diært frifindelse.
/
3
Sagsfremstilling
Sagsøger er imam, religionssociolog og samfundsdebattør samt direktør og stifter
af Forening 1.
Sagsøgte A, Sagsøgte B og Sagsøgte C var på tidspunktet for de omhandlede
udtalelsers fremsættelse alle medlemmer af Fol-ketinget og udlændinge- og
integrationsordførere for henholdsvis Parti 1, Parti 2 og Parti 3.
Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2017 på integrationsområdet blev
det besluttet, at et af fokusområderne skulle være æresrelaterede konflik-ter. På
denne baggrund oprettede Styrelsen for International Rekruttering og Integration
(SIRI) den 23. februar 2017 en særlig pulje for projekter med ”Lokale
ressourcepersoner til arbejdet med æresrelaterede konflikter” på 2 mio. kr.
Den 23. februar 2017 besluttede Forening 1 at ansøge om satspuljemidler på i alt
680.000 kr. Forening 1 var den eneste ansøger til puljen.
Den 18. april 2017 indstillede SIRI til Udlændinge- og Integrationsministeriet, at
Forening 1's ansøgning imødekommes, idet det var SIRIs vurdering, at Forening 1
fagligt levede op til puljens formål.
Den 9. juni 2017 sendte daværende udlændinge- og integrationsminister Person 1
et brev til Udlændinge- og Integrationsudvalget, hvori ministeren bl.a. udtrykte, at
det meget begrænsede ansøgerfelt tydede på, at antallet af civil-samfundsaktører,
der havde mulighed for at bidrage til indsatsen mod æresre-laterede konflikter,
endnu var for begrænset, og at målgruppen for puljen hav-de været forkert.
Ministeren indstillede derfor, at puljen annulleredes, og at de 2 mio. kr. i stedet
blev anvendt til projektet ”Etablering af sikkerhedskonsulen-ter” . En annullering
af puljen krævede dog, at alle partier bag satspuljen var enige.
E-mail af 13. september 2017 (udsagnene i påstand 2)
Den 13. september 2017 sendte Sagsøgte A på vegne af sig selv, Sagsøgte B og
Sagsøgte C en e-mail til udlændingeordførerne Person 2 (Parti 4), Person 3 (Parti
5) og Person 4 (Parti 6).
Af e-mailen, som er henholdsvis sendt til og modtaget på e-mailadresser under
Folketingets domænenavn ”@ft.dk” , fremgår følgende:
”Kære Person 4, Person 3 og Person 2
Det er med stor beklagelse, at vi har erfaret, at en andel af satspuljemid-
lerne planlægges at uddeles til organisationen Forening 1. Det er vores
/
4
overbevisning, at hvis ordførerne var klar over, hvilke personer, der står
bag organisationen, og dermed til at modtage midlerne, så ville I se
anderledes på sagen.
Bag organisationen Forening 1 står de kontroversielle muslimske debat-
tører, Sagsøger og Person 5.
Person 5 har haft en fortid som medlem af Hizb Ut-Tahrir, og har også
forsvaret organisationen offentligt. I 2015 opfordrede hun ek-sempelvis til,
at man skulle skrue ned for kritikken <Hjemmeside 1> af den
udemokratiske og sharia-baserede organisation, som ønsker at indføre et
islamisk kalifat for alle muslimer. Hun er ikke længere radikaliseret, i
ordets nuværende betydning, men hun er stadig en meget kontroversiel
figur. Forlag 1's Person 6 har også kritiseret Person 5 i Forlag 1 for at
klæde sig med lånte fjer, når Person 5 præsenterer sig som ekspert i
forhold til radikali-sering, kvindevold og hævnporno; dog uden at kunne
fremlægge an-den dokumentation for sin ekspertise på de pågældende
områder end sin livserfaring og kendskab til ofre.
Hjemmeside 2
Derudover fremlægger hun ofte en nedladende holdning til samfundet,
som eksempelvis fremgår i den facebook-opdatering, som hun skrev i
forbindelse med festdagen, hvor Folketinget fejrer de nye statsborgere:
”(…) Tak for jeres årelange tålmodighed, hvor mange af jer sikkert har
fået grå hår af processen. Nogle af jer har jo bidraget på arbejdsmarke-det,
mens andre har taget eller tager en uddannelse. Så er der de af jer, der
behersker det danske sprog bedre end flere af de siddende politike-re og
de af jer, der også er bedre klædt, så man kan også sige: Bedre sent end
aldrig, hva? (…) ”
Derudover står hun ikke tilbage fra at udtrykke sig nærmest racistisk mod
mennesker, hun ikke deler holdninger med; hvor hun devaluerer
holdninger på grund af etnisk ophav. Således har hun tidligere skrevet
følgende på sin facebookvæg:
”Effektivt politisk spinneri for galleriet: Intet er mere fremmende for en
fremmedangst sag, end at skubbe en med fremmede rødder i fronten og
tale den indfødtes angst for fremmede. Marionetdukkerne hedder Person
7, Person 8 og Sagsøgte A.”
Vi har ikke tillid til en person med den indstilling vil kunne forvalte et
sådant projekt professionelt.
Sagsøger kendes måske af nogle som imamen fra kvindemoske-en, som
ikke ville tillade adgang for mænd og dermed fastholder kønsadskillelsen i
muslimsk religiøs forkyndelse. Sagsøger udtalte i 2015, at kristendommen
er en ”überreligion” , som i kraft af Grundloven
/
5
er hævet over andre religioner, og i 2016, at vi skal gøre op med kristen-
dommens ”overherredømme” <Hjemmeside 3>. Grundloven er i øvrigt
udemokratisk ifølge Sagsøger.
Sagsøger er også kendt for ikke at ville afvise sharialov, som hun mener er
foreneligt med dansk lovgivning <Hjemmeside 4>, ligesom hun i 2001
nægtede at stemme for en resolution mod sharia og de heraf følgende
steninger i Nigeria <Hjemmeside 5>, herunder steningen af Person 9.
Sagsøger har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for ut-roskab
<Hjemmeside 6>, hvor hun argumenterer for, at straffen kun gælder, ”hvis
den, der begår utroskab, insisterer på at gentage sin handling” , og at
piskeslagene skal tolkes som en forebyggende straf.
Satspuljemidlerne er tiltænkt organisationer og initiativer, hvor formå-let
er at hjælpe udsatte på social- og sundhedsområdet. Satspuljemidler-ne
skal ikke gå til projektmagere, som er gode til at skrive ansøgninger, men
har ingen dokumenteret erfaring på området. Desuden må vi ikke
legitimere ekstreme politiske og religiøse overbevisninger gennem støt-
temidler.
Har ordførerne tillid til en organisation, som drives af så kontroversielle
figurer?
Mener ordførerne, at satspuljemidlerne skal støtte bestemte politiske
dagsordener frem for andre?
Vi vil meget gerne støtte gode initiativer, men mener, at det vil give
bagslag at uddele offentlige støttekroner til politisk kontroversielle or-
ganistaioner.
Med venlig hilsen
Sagsøgte C, Sagsøgte B, Sagsøgte A”
E-mailens links til artikler
I e-mailens afsnit indeholdende de to udsagn omfattet af Sagsøgers på-stand 2 er
indsat links til tre artikler.
Den første Artikel 1” fra ”Hjemmeside 7” den Dato 2 2011 er forfattet af Sagsøger.
Af artiklen fremgår bl.a. følgende:
”Sharia er demokratisk og kan godt sameksistere med dansk lovgiv-
ning. Det gør den faktisk allerede, mener den muslimske religionsso-
ciolog Sagsøger. …
…
/
6
Sharia er en central del af den islamiske praksis, altså et udtryk for is-lams
ydre rammer, der giver muslimer vejledning i at tjene Gud og
medmennesket. Det vil sige, at det er en slags borgerskabsetik med fo-kus
på maslaha: fællesskabets bedste.
Det er vigtigt at skelne mellem sharia og fiqh. Sharia er Guds vejled-ning,
som er åbenbaret i Koranen, og fiqh er et produkt af menneskets
udledning af Guds vejledning, de praktiske islamiske anvisninger.
…
Jeg mener i lighed med nogle muslimske retslærde og filosoffer, herun-der
islamologen Person 10, at de islamiske retsprincipper er dyna-miske i den
forstand, at de ikke angiver vejen til et fastlagt og uforan-derligt
retssystem eller styreform.
I stedet giver Gud fundamentale principper, som er orienteret mod en
vejledning om et givent styres generelle karaktertræk, hvorefter det er op
til menneskets intellekt og forståelse for betydningen af fællesska-bets
bedste (maslaha) at vælge den type og form for styre, som passer til den
tid og den virkelighed, man lever i.
…
Religiøse argumenter kan indgå på lige fod med andre argumenter, så
længe de ikke tildeles særstatus eller forrang i den politiske proces. Ide-en
om, at muslimer kun kan integreres succesfuldt i Europa, hvis islam
afpolitiseres og defineres som en privatsag er en misforståelse.
…
… der er intet formål i at tvinge danske muslimer til at fordømme shari-
abegrebet generelt. I stedet bør man respektere, at sharia som et teolo-gisk
såvel som politisk begreb for mange muslimer er en spirituel vej-ledning
om politsk, social og økonomisk lighed.
Det er ligeledes muligt at skabe grobund for, at sharia på visse punkter kan
sameksistere med dansk lovgivning. Dette foregår allerede i Dan-mark,
når unge danske muslimer betaler almisse (zakat), laver bøn eller gifter
sig.
…
Islamic banking er et andet eksempel på sharialovens uproblematiske
samspil med europæisk lovgivning. …
Nogle danske politikere tages således fejl, når de hævder, at sharia ikke er
dynamisk eller demokratisk samt at den ikke kan sameksistere med dansk
lovgivning. Det gør den som nævnt allerede.”
/
7
Den anden Artikel 2” er fra ”Hjemmeside 8” den Dato 3 2002. Af denne fremgår
bl.a. følgende:
”To Parti 5 folketingskandidater afviser resolution mod sharia. Me-
get problematisk, mener folketingsmedlem Sagsøgte A
Diskussionen om religion kontra politik og mere præcist islam kontra
politik, er atter aktuel i Parti 5.
For godt halvandet år siden blev Person 11 vraget som folketings-
kandidat, da flere medlemmer ikke mente, at hun tog tilstrækkeligt af-
stand fra dødsstraf samt var for forbeholden i sit forsvar for homo-
seksuelles rettigheder.
En lignende kritik er nu rettet mod folketingskandidat Sagsøger, som på
Parti 5 landsmøde i weekenden ikke ønskede at støtte en resolution mod
den islamiske sharia-lovgivning.
I resolutionen, som havde overskriften »Nej til sharia-lovgivning«, blev
der taget skarpt afstand fra steningsdommene i Nigeria og Iran, ligesom
det blev understreget, at ingen religiøse love må overtrumfe demokrati-ske
love og spilleregler.
Sagsøger understreger, at hun fuldt ud støtter indholdet i resolu-tionen,
men afviste at støtte den, fordi overskriften er faktuel forkert og
udelukkende styrker fordommene om islam som en barbarisk religion.
…
- Det handler ikke om muslimske særstandpunkter. Men jeg mener, at
Parti 5 netop sammenblander politik og religion med denne resolu-tion.
Den er ikke vidtgående nok, men kæder i stedet dødsstraf og bar-bariske
straffemetoder sammen med en bestemt religion på et forkert faktuelt
grundlag. Overskriften burde i stedet have været »Nej til døds-straf og
barbari i alle afskygninger«. Jeg tager skarpt afstand fra døds-straf,
ligesom jeg også mener, at religiøse regler aldrig kan stå over de-mokratiet
og menneskerettigheder. Men sharia handler netop ikke om disse
strafformer, men er rent objektivt udtryk for en vej til at være tæt på gud.
Som politiker vil jeg ikke handle imod min viden, bare fordi det måske vil
være strategisk rigtigt, siger Sagsøger, …
…
- Jeg vil ikke blande mig i den konkrete sag, men principielt mener jeg, at
man ikke kun kan vælge de positive dele af sharian og så lade som om, at
den ikke også rummer nogle straffemetoder, som er i strid med
menneskerettighedernee. Hvis man er enig i indholdet, burde man støt-te
resolutionen og dermed sende et klart og utvetydigt signal om, at man som
Parti 5 politiker ikke vil lade religiøse regler have nogen som helst
indflydelse på den demokratiske lovgivning og menneskerettighe-derne.
Det er en resolution mod sharia-systemet som princip, ikke mod islam.
Sharia kan simpelthen ikke fungere med demokrati, siger Sagsøgte A.”
/
8
Den tredje Artikel 3” fra ”Hjemmeside 7” den Dato 4 2011 er - ligesom den første
artikel - forfattet af Sagsøger. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:
”Guds ord vejere tungere end hadith. Og Koranen taler ikke om, at vi
skal bruge stening som straf, skriver religionssociolog og muslim
Sagsøger
En iransk kvinde blev sidste år dømt til stening for utroskab. I januar 2011
blev dommen imidlertid ændret til 10 års fængsel … Men hvad si-ger
islam om stening – er det en uafviselig del af islams lære?
Religionssociolog og muslim Sagsøger svarer: Det er en fejl at hævde, at
Gud har påbudt stening som straf. Udsagnet er i modstrid med ideen om
respekten for medmennesket og kan ikke dokumenteres ud fra Kor-anen.
Jeg er imod enhver form for dødsstraf og barbariske straffemetoder uanset
juridisk, politisk, religiøst ophav. Dette synspunkt kan sagtens kombineres
med troen på Koranen som Guds åbenbarede ord.
…
Det er efterhånden en udbredt manipuleret sandhed at stening er straf-fen
for utroskab ifølge Koranen og dermed Gud. Lad os se på, hvad Ko-ranen
siger om dette tema:
Koranen: utroskab skal straffes med piskeslag
Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede
piskeslag hver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer, når det drejer sig
om Guds religion, hvis I tror på Gud og på den yderste dag! Lad en gruppe
af de troende være vidne til deres straf! (Koranen 24:2)
Hvis nogen retter beskyldninger mod ærbare kvinder uden at kunne
fremføre fire vidner, så skal I give dem firs piskeslag og aldrig siden
godtage vidnesbyrd fra dem! De er gudløse, bortset fra dem, der deref-ter
omvender og forbedrer sig. Gud er tilgivende og barmhjertig. Hvis nogen
retter beskyldninger mod sin hustru uden at have andre vidner end sig selv,
så skal han fire gange kalde Gud til vidne på, at han siger sandheden, og
den femte på, at Guds forbandelse må komme over ham, hvis han lyver.
Fra hende vil det afvende straffen, at hun fire gange kal-der Gud til vidne
på, at han lyver, og den femte på, at Guds vrede må komme over hende,
hvis han siger sandheden. Om nu Guds gunst og barmhjertighed ikke
havde været for jer, og Han ikke havde været tilgi-vende og vis! (Koranen
24:4-10)
Strafudmålingen er forebyggende
Straffen for utroskab i Koranen er ikke dødsstraf eller stening, som ofte
antaget af ikke-muslimer såvel som af nogle muslimer, men 100 pi-
skeslag for mand og kvinde, hvis der er fire øjenvidner til selve akten,
/
9
og kun hvis den, der begår utroskab, insisterer på at gentage sin hand-ling.
De 100 piskeslag kan fortolkes forebyggende som et udtryk for, at utro-
skab er forkasteligt. Mennesket er særligt beskyttet mod sladder i Kora-
nen. Bevisførelsen skal være meget tung, førend man kan implementere
straffen.
Koranen: stening handler om at jage bort
Stening nævnes kun i Koranen i forbindelse med at bortstene satan (at jage
bort med stenkast) og i forbindelse med omgivelsernes adfærd over for de
nykonverterede muslimer heriblandt muslimen Person 12.
…
Nogle muslimer finder belæg for stening i den kendte hadith-litteartur (de
nedskrevne fortællinger om Profeten Mohammeds sædvaner). Visse
hadith-udlægninger hævder, at Profeten blandt andet accepterede ste-ning
som straf for ægteskabsbrud. Dette er dog ikke min overbevis-ning.”
Offentliggørelsen af e-mailen af 13. september 2017
E-mailen af 13. september 2017 blev efterfølgende lækket af for parterne ukend-te
personer til pressen og derefter offentliggjort i sin fulde længde i Forlag 2 den Dato
5 2017.
Offentliggørelsen af e-mailen førte umiddelbart til anklager om forsøg på ka-
raktermord fra de tre modtagere af e-mailen, Person 2 (Parti 4), Person 3 (Parti 5)
og Person 4 (Parti 6), bl.a. fordi de mente, at informationer-ne i e-mailen var taget
ud af en kontekst.
Til artiklen i Forlag 2 ”Artikel 4” den Dato 5 2017, udtaler Sagsøger bl.a.:
”Men jeg har tilbagevist de anklager så mange gange. Jeg er imod shari-
alovgivning og går ind for et verdsligt samfund, men sharia er et mis-
forstået begreb. Det handler om en spirituel vej, om f.eks. at kunne ind-gå
en muslimsk vielse ved siden af en borgerlig samt retten til at bede og
faste. En afsværgelse af sharia vil derfor svare til, at en kristen af-sværger
de ti bud, …
…
Vi har at gøre med politiske personligheder, der misbruger deres magt.
Når man begår karaktermord på folk vil dem, der kender os, bare grine.
Men det kan være, at dem, som ikke kender os, vil tro på det, Sagsøgte A
render rundt og siger, …”
/
10
Efterfølgende er de sagsøgte alle blevet foreholdt e-mailen af forskellige medier og
stillet spørgsmål hertil.
Sagsøgte B's udtalelser efter offentliggørelsen af e-mailen
Den Dato 6 2017, dagen efter offentliggørelsen af e-mailen i Forlag 2, udtalte
Sagsøgte B bl.a. følgende til Forlag 2:
”Jeg synes, der er for mange spørgsmålstegn ved Forening 1, og der er
advarselslamper, der blinker. F.eks. at der er en person, der har haft for-
bindelse til Hizb ut-Tahrir (Person 5, red.). Så er jeg med på, at hun siger,
at hun er ude af det, men så er der også den anden person, Sagsøger. Hun
har jo ikke villet tage afstand fra sharia og ste-ning på et tidspunkt, og hun
har viklet sig ud i nogle mærkelige forkla-ringer med, at piskeslag er en
del af straffen for utroskab i islam. Det, synes jeg, er bekymrende i forhold
til, at det skulle være folk, der be-kæmper social og religiøs kontrol. Så
der er for mange spørgsmålstegn, og hvis bare der er den mindste tvivl, så
synes jeg, man må give afslag,”
Af en artikel i Forlag 3 senere samme dag fremgår bl.a. følgende:
”Sagsøgte B anfører indledningsvis, at brevet, som han står som
medunderskriver af, til en vis grad kan læses som udtryk for gammelt nag
mellem Sagsøger og Sagsøgte A, som har en fælles og stridsom fortid hos
Parti 5.
- Der er noget mellem Sagsøgte A og Sagsøger. Det må de ligge og ro-de
rundt med. Det kan de have stor fornøjelse med eller ej. Jeg forhol-der
mig bare til de ting, jeg har læst, siger han.
Men Sagsøgte B fastholder, at hans tillid til Forening 1 ikke desto mindre
er så tynd, at han fortsat ønsker at fratage dem den offentlige støtte.
…
- Jeg er usikker på, hvor meget den fundamentalistiske og konservative
fortolkning af islam fylder i den pågældende moské, som Sagsøger er
involveret i. For at koge det ned, så er det dét, jeg er usikker på.”
Den Dato 7 2017 blev Sagsøgte B på ny interviewet til Forlag 2 om et muligt
søgsmål for injurier mod ham, hvor han udtalte følgende:
”Sagsøger har på en række områder udtrykt sig på en måde, som har skabt
usikkerhed om hendes ståsted, og blandt andet derfor har vi indstillet, at
de ikke fik offentlige midler. Jeg fortryder ikke, at jeg har forsøgt at stoppe
midlerne,”
/
11
Sagsøgte C's udtalelser efter offentliggørelsen af e-mailen
Sagsøgte C har været foreholdt e-mailen i en artikel i Forlag 3 (”Hjemmeside 9”)
den Dato 8 2017, hvoraf bl.a. fremgår følgende:
”Jeg vil sige det sådan, at hvis det var mig, der havde formuleret den, så
havde jeg kun beskrevet det med sharia. Indholdet af den mail kunne have
været formuleret skarpere, siger Sagsøgte C, …
- Du har ikke været ude og uddybe i medierne, andet end at du har skrevet
lidt på din Facebook, og så har du sagt, at du ikke har været så meget inde
over den mail …
- Ja, og det synes jeg var en lidt ærgerlig sætning af Forlag 2, fordi uagtet
om du er inde over en mail eller ej, så har jeg jo sat mit navn på den af en
årsag. Den årsag er klokkeklart, at jeg har været bekymret over især
Sagsøger.
- Men flere af de beskyldninger, I har rettet i mod de to kvinder, er blevet
tilba-gevist?
- Man kan diskutere de enkelte dele, men for mit eget vedkommende har
det handlet om det med sharia. Jeg ser rødt, når jeg hører det ord, så det
har været min begrundelse for at være medunderskriver på den mail.
- Men har du så været for hurtig til at være medunderskriver på den?
- Nej, det synes jeg egentlig ikke. Men det ærgrer mig, at debatten siden
hen er blevet til en helt masse andre ting. Men det bliver udlagt, som om
vi har drevet hetz, og at vi har forsøgt at bremse noget. Der synes jeg, det
bliver lidt skævvredet. Som om at vi har gjort et eller andet. Alt-så vi har
jo stillet et spørgsmål til de andre ordførere, og de var ikke eni-ge, og så er
den sådan set ikke længere.
…
- Du mener ikke, I har begået karaktermord?
- Nej, det mener jeg faktisk ikke, fordi den mail, vi sendte, var jo intern,
og efterfølgende er det så blevet kørt op i medierne og på Facebook.
- Men havde du overhovedet undersøgt om indholdet i den mail var
sandfær-digt, før I sendte den afsted?
- Jeg havde da Googlet lidt, men det er Sagsøgte A, der fortalte mig nogle
ting, og jeg stoler fuldt ud på ham. Han er min gode kollega. ”
Sagsøgte A's udtalelser efter offentliggørelsen af e-mailen
Den Dato 9 2017, to dage efter offentliggørelsen af e-mailen i Forlag 2, skrev
Sagsøgte A et opslag på sin Facebook-profil, hvoraf fremgår føl-gende:
/
12
”Forening 1 – sagsøg mig
Jeg har nydt min weekend sammen med mine børn i det gode vejr, og har
været til Person 13's 50-års festlige fødselsdagsfest. Kan nu se, at 2100 Ø
og Nørrebro også har holdt en fest, og det har udløst et ra-maskrig mod
Sagsøgte B, Sagsøgte C og mig selv – for vores tilgang til sagen om
satspuljemidler til Forening 1.
Jeg talte med en ven i Hobro, og spurgte, hvad han sagde til denne shit-
storm. ”Hvaffor en shitstorm” , sagde han. Det er åbenbart – og heldig-vis
– primært projektmager-København, venstrefløjen og de kulturradi-kale,
der er gået i selvsving.
Jeg gør mig umage som folkevalgt. I den proces kræver jeg, at vi finder ud
af, hvem der søger nogle midler, vi skal uddele, og hvad deres rele-vante
erfaringer er. Armslængde? Vi blev bedt om at tage stilling til om
Forening 1 som eneste ansøgere skulle have pengene. Men nu er vi ble-vet
udlagt som mandschauvinister, og hvad ved jeg. Ja, jeg er udmær-ket
bekendt med de to kvinder. Som aktive samfundsdebattører. Men er det
nok til at tildele dem kr. 680.000?
To professionelle projektmagere uden dokumenteret erfaring med
æresrelateret vold, Sagsøger og Person 5, er lykkedes med at score
680.000 kr. fra satspuljen til deres eget projekt, Forening 1, der angiveligt
hjælper kvinder udsat for æresrelateret vold. Kan vi i in-tegrationsudvalget
få sat ansigt på et par af de kvinder, de har hjulpet? Vi bad gentagne gange
om dokumentation på deres ekspertise, men det kunne vi ikke få. At deres
venner i systemet har givet anbefalinger med på vejen, er ikke nok.
Vi afsatte 2 millioner kroner i puljen til kamp mod æresrelateret vold, men
der var kun ÉN eneste ansøgning til pengene. Fra Forening 1. Man burde
have droppet puljen af den grund. Og da de tre partier Parti 5, Parti 4 og
Parti 6 gav grønt lys, blev pengene bevilget. Sådan fordeles
satspuljemidlerne. Som i øvrigt kommer fra bl.a. justeringer i kontant-
hjælpssystemet.
Flere alarmklokker ringer hos os i blå blok. Derfor kontakter vi de røde
partiers ordførere for at gøre dem opmærksomme på, hvem Sagsøger og
Person 5 er. Alle vores henvisninger i mailen stammer fra åbne kilder, som
enhver kan finde i bøger og på nettet. Den ene af de to modtagere af
680.000 skattekroner, Sagsøger, har tågede holdninger til sharia, hvor hun
har anført, at systemet fint kan kombi-neres med demokrati, men sharia er
i sin DNA antidemokratisk. Og Person 5 har tidligere sagt, at man ikke er
rigtig dansker, hvis man deni-ferer sig som kristen.
Nu siger de de rigtige ting for at få snablen i de offentlige kasser. Jeg
stoler ganske enkelt ikke på de to. De er totalt utroværdige. Men de har
mange venner i systemet og blandt naive journalister.
/
13
Nogle beder om en undskyldning, men det kunne jeg ikke drømme om at
give. Det fremgår ikke nogen steder, at vi anklager Person 5 for at gå ind
for sharia, men jeg fastholder min skepsis over for Sagsøger i for-hold til
hendes syn på piskning som straf for utroskab. Dét har jeg ikke set hende
tage afstand fra. Hun siger, hun tager afstand fra barbariske
straffemetoder, men i forhold til piskning er det stadig tåget, hvad hen-des
holdning er. Når det er sagt, så erkender jeg, at vi skulle have foku-seret
mindre på deres fortid og mere på krav om dokumentation på ekspertise
og erfaringer med emnet; kvinder udsat for æresrelateret vold.
Vores mail til de tre ordførere var en intern mail til navngivne personer. Vi
har altså ikke spredt rygter og forsøgt karaktermord i offentligheden – det
er en af de tre ordførere fra rød blok, som har videresendt vores interne
mail til pressen. Men vi står selvfølgelig ved vores oplysninger. Hvis de to
kvinder vil føre en sag om injurier, er jeg klar.”
Den Dato 10, fire dage efter Sagsøgers advokat havde sendt et stævningsvarsel til
de sagsøgte, skrev Sagsøgte A endnu et opslag på sin Facebook-side, hvoraf
fremgår følgende:
”Ingen undskyldning. Jeg imødeser en retssag med sindsro.
Sagsøger har via sin advokat givet mig en frist på 10 dage til at undskylde,
at jeg sammen med to andre folketingsmedlemmer har sat spørgsmålstegn
ved hendes professionelle virke og resultater og rejst spørgsmål om
hendes forhold til sharia.
Jeg kunne ikke drømme om at undskylde til en person, der med blide,
harmløse og floromvundne sætninger romantiserer sharia. Sharia bety-der
’Den Rette Vej’ – og der er kun ÉN vej.
Sharia er som ild og vand i forhold til demokrati. Man kan simpelthen
ikke være tilhænger af sharia og samtidig kalde sig demokrat. Og det er
ikke nok at tage afstand fra sharia-straf, som fx stening. Sharia er et alt-
omfattende system/livssyn. Og her taler vi ikke bare om stening, pi-
skeslag og afhugning af hænder, men også tro, moral og indretning af
samfundet over en bred kam. Fri og kritisk tænkning er udelukket. Al-
mindelig sund fornuft må ikke stride mod religiøse dogmer. Og lovgiv-
ningen tager da slet ikke hensyn til minoriteter. Intet er privat. Sta-
ten/religionen blander sig i alt.
Sharia udgør et fuldstændigt lovkompleks og leveregler, som fører til
Paradiset, hvis man lever i overensstemmelse med disse regler – regler
som man fortolkede sig frem til i perioden 600-900-tallet. Koranen siger
intet om sharia. Og man kan sagtens være muslim og afvise sharia.
Et fremtrædende eksempel på et samfund, der er gennemsyret af sharia og
udelukkende baserer sin lovgivning på sharia, er det sunnimuslim-ske
kongedømme Saudi-Arabien. Her tager man tingene meget bogsta-veligt;
staten tvangsamputerer tyveknægte, staten pisker folk for at drikke
alkohol, selv i deres eget, private hjem, og staten straffer kvinder
/
14
for utroskab i fuld offentlighed. Kristne kors er forbudt, og det er ikke
tilladt at opføre en kristen kirke i et land med flere hundredetusinde
kristne gæstearbejdere.
Staten sætter altså reglerne i henhold til en middelalderlig tolkning af
nogle religiøse skrifter. Religionen dikterer, hvad man må og ikke må.
Lovgivningen formuleres i henhold til middelalderlige skrifter; ikke i
henhold til nutiden og folkets vilje.
Summa summarum. Ingen undskyldning. Jeg imødeser en retssag med
sindsro.”
I en artikel på ”Hjemmeside 10” den Dato 11 2017 svarede Sagsøgte A føl-gende
på spørgsmålet om, hvorvidt han fortrød noget i sagen om Forening 1:
”Jeg erkender, at mailen ikke får topkarakter. Det er naivt, men vi reg-
nede ikke med, at nogen ville lække den. Vi (Sagsøgte A, Sagsøgte B og
Sagsøgte C, red.) var på tur til Marokko for at se på grænsen mellem
Marok-ko og Spanien. Det var på turen, vi bad vores kontor om at
formulere en mail og sende den til de andre ordførere. Jeg erkender, at vi
fokuserede alt for meget på, hvad Sagsøger og Person 5 har sagt tidligere.
Det var en fejl. Fokus skulle have været på deres manglende ekspertise og
kom-petencer til at modtage 680.000 skattefrie kroner” .
Sagen i medierne kom endvidere til at indeholde en diskussion af, om Sagsøgte A
kan være objektiv og habil i sin vurdering af Sagsøger i lyset af, at det kom frem,
at Sagsøgte A og Sagsøger i slutningen af 1990’erne havde haft et kæresteforhold,
og at Sagsøgte A havde sendt Sagsøger en Messenger-besked med følgende
indhold:
”Har jeg friet til dig? Hvornår? Hvorfor lyver du? Jeg har dokumenta-tion
på det modsatte. Men jeg har valgt ikke fortælle det til nogen. Jeg har ikke
fortalt eller vist nogen de søde beskeder og fotos du sendte til mig – fra før
vi blev uvenner på Parti 5's Landsmøde om sharia-resolu-tionen. Jeg fandt
en hel del i kassen i går, bl.a. fotos vi tog sammen i Lund i år 2000 og et
modelfoto du sendte til mig i 1999. Gider du holde op med at lyve?”
Sagsøgte A's Facebook-opslag den Dato 1 2017 (udsagnene i påstand 3)
Efter Messenger-beskeden var offentliggjort, skrev Sagsøgte A et Facebook-opslag
den Dato 1 2017, hvoraf fremgår følgende:
”PRÆCISERING:
Nej, der er ikke tale om nøgenbilleder og det ved Sagsøger også godt. Det
er alene ”feriebilleder” fra Lund og et ’modelfoto’ er ganske almindeligt,
ungdommeligt, meget anstændigt og fuld påklædt billede. Selvom
Sagsøger vælger at antyde det modsatte, ved hun godt, at jeg ikke har
nøgenbilleder af hende. Billederne dokumenterer alene, at det var ikke
korrekt, når Sagsøger har sagt, at hvis der skulle have væ-ret noget mellem
os blev det afvist. Og det var det – at vi datede før hun
/
15
blev gift – jeg ønskede hun ikke skulle lyve om; derfor min besked til
hende. Det er meget opportunt og kynisk af hende, at få det ind under
”metoo” og ”hævnporno” . En smart måde at flytte fokus væk fra hen-des
islamistiske generalieblad. Når alt det er sagt: vi skiltes dengang
fredsommeligt, men vores uenighed er politisk og ideologisk som jeg har
forklaret tidligere.
---
Det her er et værdipolitik opgør – ikke et personligt opgør med Sagsøger
Islamisten Sagsøger fortsætter med at lyve manipulere og klyn-ke i sagen
om Forening 1. Det er et velkendt trick for at få sagen til at handle om alt
mulig andet end Sagsøgers fortid som radikal islamist og hendes
tvivlsomme baggrund for at være vejleder for nødstedte muslimske
kvinder. Det må ikke lykkes for hende. Det seneste trick er at inddrage en
personlig og privat relation til hende for 16 år siden i sa-gen. Det vender
jeg tilbage til. Først det principielt vigtige.
En række medier er gået forgæves til Sagsøger for at få svar på en ræk-ke
spørgsmål for at trænge igennem Sagsøgers spindelvæv af manipu-lation
og klynk. Undtaget er Forlag 2, der fortsætter med at være ukritisk klakør
for islamisten. Når Sagsøgers advokat siger ”hop” , så hopper avisens
Christiansborg-reporter. Et nyt eksempel vil være i avi-sen i morgen.
Når man gør krav på at bruge 680.000 kr. af skatteydernes penge hviler
der et særligt ansvar for at dokumentere og give offentligheden indsigt.
Men Sagsøger og Forening 1 nægter at svare på følgende:
-Er det korrekt, at Forening 1 har adresse i en moske? Er der tale om ad-
skilte regnskaber? Hvorfor må medierne ikke få indsigt i Forening 1's
økonomi og evalueringer? Går pengene til husleje på den dyre adresse på
Strøget i København eller til at hjælpe kvinder?
-Hvorfor har Sagsøger forsøgt at slette sin fortid som lærer på den
muslimske friskole, Skole? Selvom Sagsøger var ansat i en længere
årrække (måske 7-8 år) er der oplysninger slettet fra hendes CV? Hvorfor
fremgik det ikke i bilaget til ansøgningen om det statslige tilskud?
-Skole er netop blevet frataget det statslige tilskud af
Undervisningsministeriet på grund af ”stærkt problematisk undervis-
ningsmateriale om Jihad/Hellig Krig” og ”tilknytning til Hizbollah” og er
derfor lukket. Her var Sagsøger lærer og vejleder, men hun gjorde ik-ke
oprør mod skolens kamp mod de danske værdier. Hvorfor ikke? En af
hendes lærerkolleger skriver til mig: ”Jeg kan huske, at hendes tredje
klasse lavede et julestykke, hvor alle nisserne endte med at få bank af
Person 14, skolens daværende formand. Det fortæller jo lidt” .
Ja, dette er et vigtigt politisk og religiøst opgør. Jeg ser det som min po-
litiske opgave at gennemskue og afsløre islamister, der taler med to tunger.
Mens jeg næsten alene kæmpede mod radikale islamister under
/
16
Muhammed-krisen og forsvarede Danmarks interesser, gik Sagsøger blot
4 måneder efter den danske ambassade var brændt ned i Damaskus til
møder med dem, der ville i krig med Danmark – Hitz but Tahrir, der
kæmper for at få indført Kalifatet herhjemme. Det er der omfattende
dokumentation for.
Mens jeg på Parti 5's landsmøde fik samtlige i salen til at fordømme
dødsdom ved stening af den nigerianske kvinde Person 9, mor til et barn
på 3 år, stemte Sagsøger og hendes islamistiske medsø-ster som de eneste
imod.
Jeg forstår godt, at Sagsøger prøver at tale om noget andet. Sene-ste trick
er, at hun påstår i Radio 24/7 jeg skulle være en forsmået bejler som hun
har afslået at gifte sig med for 16 år siden. Et billigt trick for at antyde, at
jeg ikke kæmper for holdninger – men for privat hævn. Det er naturligvis
lodret løgn og jeg har i en privat besked bedt hende om at lade være med
at lyve om den slags. Jeg har i min private besked nævnt for Sagsøger, at
jeg har massevis af beskeder og fotos fra hende, og som dokumenterer at
vi havde en kort affære for 16 år siden. Lad det private være privat og
holde os til den politiske kampplads. Det håbede jeg hun ville lade sig
inspirere af.
Men islamisten har fået smag for offerrollen. Nu påstår hun, at jeg truer
hende og hendes advokat henviser til paragraf 266, der omhandler ”al-
vorlig frygt for andres liv, helbred og velfærd” . Det er helt til grin. Kun
Forlag 2 kan tage den slags alvorligt. Sagsøger fortæller, at hun har væ-ret
udstyret med en overfaldsalarm, men undlader behændigt at sige, at jeg
naturligvis aldrig nogen sinde har truet hende – hverken direkte el-ler
indirekte. Jeg er demokrat og menneskerettighedsforkæmper, ikke en
simpel bølle. Hvem Sagsøger har rodet sig ud med i hendes tumulta-riske
oddysse gennem de voldsfikserede islamistiske kredse, synes jeg hun skal
holde helt ude af denne politiske debat.
Endelig: Efter mine oplysninger stiller en række eksperter sig på bag-
grund af Sagsøgers spin sig frem og siger, at der bør indføres habilitets-
regler for politikere. Underforstået: At jeg slet ikke må dække Sagsøgers
sorte islamistiske fortid, fordi vi engang har haft en privat relation. Jeg
synes det er en dårlig ide at begrænse politikeres ytringsfrihed. Vi har ikke
behov for politiske smagsdommere. Jeg står til ansvar for vælgerne hvert
fjerde år. Og ingen andre.
Det her er et værdipolitisk opgør – ikke et personligt opgør.
PS. Jeg offentliggør kun min besked til Sagsøger, fordi hun selv har of-
fentliggjort beskeden til Forlag 2. … ”
Øvrige fremlagte artikler fra perioden 2003-2007
Parterne har endelig fremlagt en række artikler om eller af Sagsøger fra Forlag 4,
”Hjemmeside 7” og Forlag 5 fra perioden 2003-2007.
/
17
Den Dato 12 2003 skrev Forlag 4 artiklen ”Artikel 5” , hvoraf bl.a. fremgår
følgende:
”Parti 5 i København har vraget den omstridte muslimske folke-
tingskandidat Sagsøger. Hun tabte et kampvalg i aftes i sin by-
delsforening. Sagsøger bliver beskrevet som kontroversiel. Hun har før
nægtet at fordømme den strikse islamiske sharia-lovgivning.
…
Sagsøger er kontroversiel
Den lokale Parti 5 bydelsforening beskriver i en pressemeddelelse
Sagsøger som ”kontroversiel” . Den unge formand for Forening 2 kom
sidste år på kant med sit parti, da hun stemte nej til en radikal resolution,
der fordømmer sharialovgivning.
Sagsøger kunne ikke stemme ja til resolutionen, fordi den efter hendes
mening kædede stening sammen med islam og gav et forvræn-get billede
af, hvad sharia er. Hun har dog samtidig slået fast, at reli-gion hverken må
stå over samfundets love eller diktere dem.”
Den Dato 13 2005 skrev Sagsøger i artiklen ”Artikel 6” på ”Hjemmeside 7” bl.a.
følgende:
”Islam er ikke en trussel. Islamisterne udgør heller ikke en trussel. Det er
ikke en trussel i sig selv at anskue islam som politisk ideologi eller at
drømme om et retfærdigt islamisk samfund eller et alternativ til kapita-
lismen og den ulige fordeling af verdens goder.
…
Islamismen har forskellige udtryk og kan ikke betragtes som en helhed.
Kun i den bevidsthed, som ikke kan fatte, at der ikke eksisterer en fast-
tømret arabisk eller muslimsk kollektiv tankegang … Meningspluralis-me
eksisterer i den muslimske verden, også blandt islamister. Den isla-
mistiske verdensbevægelse og al-Qaeda eksisterer altså ikke som en or-
ganiseret homogen enhed.”
Den Dato 14 2006 skrev Forlag 4 artiklen ”Artikel 7” , hvoraf bl.a. fremgår:
”Hizb-ut-tahrir fungerer fint i demokratiet. Det siger Parti 5 Sagsøger om
den ekstreme forening, der tidligere har opfordret til drab på jøder. Parti
5's bagland raser.
…
- Jeg er uenig i at de skal forbydes. Der har aldrig været beviser for at
Hizb-ut-tahrir har opført sig voldeligt. Tværtimod, de går stærkt imod
vold, siger Sagsøger til Forlag 2.
/
18
…
- Selvfølgelig kan de (Hizb-ut-tahrir, red.) fungere i demokratiet. Det gør
de jo allerede, siger Sagsøger og fortsætter:
- Hvis man fordømmer folk og dæmoniserer dem, vokser de sig bare
endnu større. Vi er nødt til at forpligte folk i demokratiet, og det gør man
kun ved at inkludere dem, siger Sagsøger.
Parti 5's bagland raser
Landsformanden for Parti 5 – Person 15 – er rasende over Sagsøger:
- Det er ikke første gang hun har svært ved at finde ud af, hvad der er op
og ned, siger Person 15 og henviser til et landsmøde hvor Sagsøger ikke
stemte imod Sharia.
Sagsøger er ikke medlem af Hizb-ut-tahrir, men alligevel forager det
Person 15, at hun udtaler at de er fredelige:
- Der må en stærk psykologi til at forklare sådan en skizofreni, siger
Person 15 til avisen.”
Den Dato 15 2007 skrev Sagsøger artiklen ”Artikel 8” i Forlag 5, hvoraf bl.a.
fremgår følgende:
”Jeg mener i lighed med nogle muslimske retslærde, herunder islamo-
logen Person 10, at de islamiske retsprincipper er dynamiske i den
forstand, at de ikke angiver vejen til et fastlagt og uforanderligt retssy-
stem eller styreform, men at Gud i stedet giver fundamentale princip-per,
som er orienteret mod en vejledning om et givent styres generelle
karaktertræk, hvorefter det er er op til menneskets intellekt og forståel-se
for betydningen af fællesskabets bedste (maslaha) at vælge den type og
form for styre, som passer til den tid og den virkelighed, man lever i.
Dette med reference til de evige islamiske principper, som er levende i
Guds sharia.
Således er islam og verdslighed forenelige størrelser. Sharia er for nogle
aktive muslimer en spirituel vejledning og en lære om politisk, social og
økonomisk lighed. Hvad enten man betragter sharia som en moralsk
vejledning eller lovgivning, er det afgørende i enhver kontekst, hvilke
konklusioner man drager af sin overbevisning.
Dårligt ry
Sharialovgivning har fået et dårligt ry overalt i verden bl.a. på grund af
pseudoislamiske staters misbrug af religion i politikkens navn.
Men man kan ikke konkludere fra disse staters misbrug af sharialovgiv-
ning, at sådan må det være med sharialovgivning generelt i enhver tid i
ethvert samfund. Bl.a. fordi sharia tolkes og udlægges forskelligt.
/
19
… der er intet formål i at tvinge danske muslimer til at fordømme shari-
abegrebet generelt. I stedet bør man erkende, at sharia som et teologisk
såvel som politisk begreb for mange muslimer betyder lighed og barm-
hjertighed.
Det er ligeledes muligt at skabe grobund for, at sharialovgivning på vis-se
punkter kan sameksistere med dansk lovgivning. … ”
Forklaringer
Sagsøger, Sagsøgte A, Sagsøgte B og Sagsøgte C har afgivet forklaring.
Sagsøger har forklaret, at hun er uddannet cand.mag. i religionssociolo-gi og
filosofi fra Københavns Universitet. Hun startede Forening 1 i 2014 på baggrund af
sine personlige erfaringer med bl.a. psykisk vold.
Forening 1 er landsdækkende med 12 samtalegrupper placeret forskellige ste-der i
landet. Forening 1 er vokset markant siden 2014. Der er tre fastansatte og over 50
frivillige, herunder bl.a. psykologer, socialrådgivere, psykoterapeuter og jurister.
De 680.000 kr. i satspuljemidler var det første store beløb, som Forening 1 skulle
modtage.
Hendes mor er kristen og fra Finland. Hendes far er muslim og politisk flygt-ning
fra Syrien. Hendes søster er kulturmuslim. Hun har selv haft frihed til at vælge sin
religion, men hun valgte at blive muslim som 19-årig. De har respekt for hinandens
religioner. Demokratiske principper som f.eks. ytringsfrihed er altafgørende for
hende.
Hun stiftede Forening 2 i august 2001. Det er den første mus-limske organisation i
Danmark, som går ind for at kombinere islam og verdslig-hed, og som har
kvindelige talspersoner. Forening 2 bekæmper også ra-dikal islamistisk tolkning.
Foreningen bliver mødt med stor kritik – ikke kun fra islamister, men også fra
konservative muslimer. Der er overordnet tre tilgange til islam: en konservativ, en
islamistisk og en modernistisk tilgang. Kritiske Muslimer er en slags reformister.
Hun stiftede Moske i 2015. Hun har kæmpet for retten til at have kvindelige
imamer, for at kvinder kan gifte sig med dem, de vil, og for retten til skilsmisse. [
Udeladt ]. Man kan ikke væ-re islamist og kvindelig imam, og man kan heller ikke
være islamist og foretage inter-religiøse ægteskaber. Moskeen har mødt modstand
primært fra mænd. Man kan ikke prædike sekularisme og være islamist på samme
tid. Man kan godt foretage skilsmisser og være islamist. Man ville blive smidt ud
af Forening 2 og Moske, hvis man gik ind for piskeslagsstraf.
/
20
Hun definerer sharia som en spirituel vejledning i de fem søjler i islam. Islami-ster
taler meget om sharia som en lovgivning. Hun bruger ikke betegnelsen ”lov” eller
”lovgivning” , medmindre hun som religionssociolog skal beskrive, hvordan
muslimer implementerer sharia. Sharia og sharialovgivning er kom-plekse
begreber og defineres forskelligt af muslimer. For hende er det kun eti-ske
retningslinjer, ligesom for de fleste muslimer. Det kan sammenlignes med de ti
bud.
Hun mener ikke, at sharialovgivning er foreneligt med dansk lovgivning, fordi
sharia bliver forstået som statslovgivning. Sharialovgivningen indeholder også
barbariske straffemetoder. Sharialovgivning forstås forskelligt. Islamister vil bruge
sharia som lovgivning, men det er hun uenig i. Problemet er, at også al-mindelige
muslimer bruger ”sharialovgivning” som begreb. Der er derfor en sproglig
udfordring.
Da hun skrev, at sharia er foreneligt med dansk lovgivning, var det som reli-
gionssociolog, men også for at udfordre, at sharia skulle være uforeneligt med
demokratiet. Derfor nævner hun bl.a. ”islamic banking” som eksempel. I artik-len
bruger hun også begrebet ”sharialov” .
Hun overværede Hizb ut-Tahrirs demonstration, men gik ikke med. Hun var der
både som aktivist og religionssociolog. Demonstrationen var mod massa-kren på
civilbefolkningen i Libanon, hvilket hun sympatiserede med. Hun sym-patiserer
ikke med Hizb ut-Tahrir. Det var den eneste demonstration, der tog emnet op. Det
fik hun ikke mulighed for at nuancere i Forlag 4's Artikel 7” den Dato 14 2006.
Hun kunne ikke stå inde for resolutionen ”Nej til sharia-lovgivning” på Parti 5's
landsmøde. Hun var enig i resolutionen, men hun mente, at re-solutionen skulle
hedde: ”nej til stening og barbariske straffemetoder” . Hun var folketingskandidat
og blev efterfølgende beskyldt for at være radikal islamist og gå ind for stening.
Hun fortryder nu, at hun ikke stemte for resolutionen, men det var principielt for
hende dengang. Sagen blev gengivet forkert gang på gang i aviserne, selvom hun
prøvede at forklare det. Person 16 stemte og-så imod, men skulle ikke forklare
hvorfor. Det var kun fordi, hun selv havde en muslimsk baggrund. Senere vedtog
Parti 5 en ny resolution, som gav hende medhold i formuleringen.
Nogle muslimer betragter hende som en farlig, radikal islamist. Det skyldes for-
mentlig, at Sagsøgte A skrev en artikel om en ny generation islamister, hvor han
nævner hende som eksempel. Det fik konsekvenser for hende og hendes fa-milie.
Hun blev udstillet på en hjemmeside med navn og adresse.
/
21
Hun afviser piskeslagsstraffen. Hun er ikke islamist og hører ikke hjemme i
yderligtgående retninger.
Hun mener, at Sagsøgte A er inhabil, fordi de har datet. Sagsøgte A ved godt, hvad
hun står for. Kort efter bruddet blev hun forlovet med en anden mand.
Sagen har haft store konsekvenser for hende som menneske og som direktør for
Forening 1. De mistede bl.a. en samarbejdspartner. Hun er vant til kritik og kan tåle
meget. Det skal man kunne, hvis man er kvindelig imam. Det var udtryk for
politisk magtmisbrug, da de forsøgte at tage de 680.000 kr., som Forening 1 var
tildelt, fra hende. Derfor anlagde hun injuriesagen.
De sidste to år har Forening 1 fået en række priser bl.a. for at bekæmpe islami-stisk
ekstremisme. Hun har også mødt Præsident 1.
En imam er den, der leder bønnen, men en imam kan også være spirituel vejle-der.
En imam er ikke en præst.
Islamisme kan defineres forskelligt. Hun skelner selv mellem reformislamister,
radikale islamister og jihadister. Der er forskellige kategoriseringer inden for
forskningen. Hizb ut-Tahrir er et eksempel på reformislamister, for de laver ik-ke
reform oppefra og ned, men forsøger at omvende muslimer. Radikale islami-ster er
dem, som man så under revolutionen i Iran. Jihadister er f.eks. ISIS, der bruger
vold som metode.
Når hun i artiklen ”Artikel 6” på ”Hjemmeside 7” den Dato 13 2005 skrev, at
islamister ikke er en trussel, mente hun, at man godt kan drømme om et kalifat.
Hun vil gerne nuancere islamistdebatten. Nogle for-mer for islamister er en trussel
for demokratiet, andre er ikke. Det er i alle for-mer det ultimative ønske at indføre
en islamisk stat, men der findes også islami-ster, som ikke drømmer om en
islamisk stat. Islamister kan også afgive krav og forsøge at indordne sig som f.eks.
Det Muslimske Broderskab, som efter Assads angreb på civilbefolkningen gik
sammen med bl.a. menneskerettighedsorgani-sationer. Islamisme er en
sammenblanding mellem politik og religion.
Overskriften på Forlag 4's Artikel 7” den Dato 14 2006 er misvisende og beror på
en misforståelse. Hun støtter ikke Hizb ut-Tahrir. Hun har ikke forsøgt at få fjernet
den konkrete artikel eller den oprindelige arti-kel i Forlag 2. Det har hun gjort i
mange andre tilfælde. Hun har aldrig været med-lem af Hizb ut-Tahrir, men hendes
eksmand sympatiserede med dem en kort overgang. Hun vil ikke svare på
spørgsmål om hans aktivisme, men kun om sin egen.
/
22
Hun har sideløbende med sine studier undervist i ca. 4 år som lærer og lærervi-kar
på den muslimske friskole Skole. Hun underviste i sam-fundsfag og dansk. Skolen
blev lukket, fordi den ikke levede op til demokrati-ske principper. Det er 10-15 år
siden, hun arbejdede der.
Hun ved ikke, hvorfor hun bliver kaldt ”kontroversiel” i Forlag 4's Artikel 5 den
Dato 12 2003. Det havde nok noget at gøre med resolutionen året før. Der var
myter og fordomme om hende. Hun meldte sig ud af Parti 5, fordi hun var blevet
misforstået så meget. Hun blev ikke ekskluderet af partiet.
Det var hendes opfattelse, at Sagsøgte A friede til hende, da hun ikke ser en mand,
medmindre det er med henblik på ægteskab. Han har ikke spurgt hende direkte
eller friet i traditionel forstand, men det var på tale.
Hun har ikke været på en religiøs rejse. Hun har været konsistent i sin holdning og
har skrevet over 100 artikler. Hun er blevet mere radikal i sin aktivisme for f.eks.
kvinders rettigheder. Hun startede med at bede som 19-årig, og så udvik-lede det
sig. Hun beder f.eks. oftere nu end tidligere.
Hun har tydeligt vist, at hun ikke er kontroversiel bl.a. ved at være kvindelig imam.
Hun mener, at hun er klar i sine tilkendegivelser, men hun står over for en sproglig
udfordring i forhold til, hvad der ligger i begrebet ”sharialov” . Hun har forsøgt at
nuancere dette gennem 20 år.
Hun har taget afstand fra piskeslagsstraffen i og med, at det er en barbarisk
straffemetode.
Hun læser sine egne artikler, inden de bliver publiceret. Sætningen ”Det er lige-
ledes muligt at skabe grobund for, at sharialovgivning på visse punkter kan sa-
meksistere med dansk lovgivning” i hendes artikel i Forlag 5 den Dato 15 2007
skrev hun som religionssociolog. Det var ikke udtryk for hendes egen op-fattelse.
Hun bruger ikke selv begreberne ”sharialov” og ”sharialovgivning” . Sætningen
”Nogle danske politikere tager således fejl, når de hævder, at sharia ikke er
dynamisk eller demokratisk, samt at den ikke kan sameksistere med dansk
lovgivning” var udtryk for hendes holdning både som religionssociolog og som
aktivist.
Hendes udtalelser til Forlag 4's Artikel 7 er taget ud af en kontekst. Hun har ikke
reageret på den daværende landsformand for Parti 5, Person 15's, udtalelse til
artiklen om, at ”Der må en stærk psykologi til at forklare sådan en skizofreni” .
/
23
Afsnittet i hendes Artikel 3 den Dato 4 2011 om, at piskeslagsstraffen skal
fortolkes forebyggende, er hendes egen gengivelse af Koranen som
religionssociolog. Hun skrev afsnittet om, at hun er imod enhver form for dødsstraf
og andre barbariske metoder, netop for at imødegå synspunkter om, at hun med
artiklen forsvarede piskeslagsstraf og lignende. Ordet ”forebyggende” er en gængs
muslimsk forståelse. Det er ikke Koranens ord.
Hun tror på Koranen som Guds åbenbarede ord, men fortolkningen kan være
fejlagtig. Der er afsnit i Koranen, som er problematiske. Hun kan ikke forstå,
hvordan nogen kan blive forvirrede over, at hun kan tro på Koranen som Guds
åbenbarede ord, når Koranen samtidig omtaler piskeslagsstraf for utroskab.
Person 5 var ansat i Forening 1 i 2017, men er ikke længere en del af Forening 1.
Hun anlagde injuriesagen ikke kun af personlige årsager, men også fordi det gik
udover Forening 1.
Sagsøgte A har forklaret, at han er fra Syrien og altid har været meget opta-get af
ytringsfrihed. I 2006 var han med til at stifte Forening 3. Han lever under
politibeskyttelse og har gjort det siden den dag, den danske ambassade i Damaskus
blev sat i brand under Muhammed-krisen i februar 2006.
Islamismen er en farlig ideologi, som ikke kender til demokrati, frihed og min-
dretalsbeskyttelse. Der er mange definitioner på en islamist, men det kan f.eks.
være, hvis man har en politisk dagsorden eller mener, at religionen skal diktere
eller spille en stor rolle i samfundsindretning. Islamister er ikke nødvendigvis
voldelige som ISIS og Al-Qaeda. Tyrkiets Præsident 2 er efter hans op-fattelse
også islamist. Hvis man går ind for sharia, er man islamist. Sharia kan ikke
reduceres til alene at handle om ”de fem søjler” . Sharia er et juridisk sy-stem fra
600-900 tallet, hvor man fortolkede sig frem til bl.a. straffemetoder. En islamist er
en, der har en politisk dagsorden udover den religiøse.
Hizb ut-Tahrir er muslimernes nazister. Organisationens ideologi er totalitær, og
Hizb ut-Tahrir er blevet forbudt i 50 ud af 55 muslimske lande og i flere af vores
nabolande. Det skyldes bl.a., at organisationen har anvendt vold eller ter-ror i f.eks.
Jordan og har opfordret til drab på jøder. Den har også været forsøgt forbudt
politisk herhjemme. En del unge syrienskrigere og medlemmer af ”Kal-det til
Islam” er blevet radikaliseret i Hizb ut-Tahrir. Hizb ut-Tahrir er i dag ble-vet
mindre bl.a. på grund af intern splittelse. Hizb ut-Tharir virkede også ved vold i
2005.
Han havde et forhold til Sagsøger i mange måneder. Hun var forlovet med en
anden pakistansk mand, og forholdet var derfor hemmeligt. De gik fra
/
24
hinanden et stykke tid før landsrådsmødet i Parti 5. Det skete fre-deligt. Han har
ikke friet til hende, da hun jo var bundet i forvejen. De har siden mødtes
professionelt til debatmøder. Da han mødte Sagsøger, var hun ikke så religiøs som
nu. Han kunne derfor ikke genkende hendes holdninger se-nere, herunder da hun
kritiserede Forening 3 under Muhammed-krisen og forsvarede Hizb ut-Tahrir.
Resolutionen mod sharia var godkendt af resolutionsudvalget og kom til af-
stemning. Alle 108 delegerede bortset fra Sagsøger og én anden stemte for. Det
vigtigste var at fordømme steningen og ikke at intellektualisere over-skriften.
Han var med til at lave satspuljeforliget. Regeringsordførerne blev indkaldt til
møde hos Person 1, som orienterede om, at kun Forening 1 havde søgt om midler,
og derfor havde foreslået, at puljen blev annulleret og i stedet gik til LOKK
(Landsorganisationen af Kvindekrisecenter), som konkret arbejder med
æresrelaterede konflikter. Person 1 sagde, at dette ville kræve, at alle sats-
puljepartierne var indforståede hermed.
Han fik at vide, at der var en deadline om fredagen, mens han var på udlands-rejse
i Marokko med de andre ordførere. Han fik derfor kontoret til at formulere en e-
mail, som han, Sagsøgte B og Sagsøgte C kommenterede og godkendte, inden den
blev sendt til ordførerne. Det var ham, der tog initiativet, og han bad kontoret lave
research og finde citater. Det var al-drig hensigten, at e-mailen skulle
offentliggøres. Den skulle kun til de kolleger, som den var henvendt til. En af dem
lækkede så e-mailen til pressen. Hvis han havde formuleret den i dag, ville han
have fokuseret mere på den manglende dokumentation for arbejdet med
æresrelaterede konflikter.
Facebook-opslaget den Dato 9 2017 var en forklaring på e-mailen og en reak-tion
på en e-mail fra Sagsøgers advokat. Han havde aldrig forestillet sig, at e-mailen til
ordførerne ville blive lækket til pressen.
Han skrev Messenger-beskeden til Sagsøger efter interviewet med hende i Radio
24/7. Han var ikke en ”forsmået bejler” . Det var 17 år efter, at de havde et forhold.
Han var vred over, at det blev antydet, at der skulle ligge noget per-sonligt nag i
det. Pointen var, at han kunne dokumentere, at de havde haft et forhold, men at han
ville udvise loyalitet ved ikke at sige noget herom – også fordi der var en tredjepart
involveret.
Facebook-opslaget den Dato 1 2017 med de fire udsagn omfattet af Sagsøgers
påstand 3 skrev han i anledning af et interview i Forlag 2, hvor Sagsøger antydede,
at de beskeder, han havde sendt til hende, omhand-lede nøgenbilleder. Det var ikke
tilfældet, og det ville han præcisere.
/
25
Udsagnet omfattet af Sagsøgers påstand 2, nr. 1, skrev han fordi, der tid-ligere var
skrevet om, at Sagsøger mener, at sharialov er foreneligt med dansk lovgivning.
Man kan ikke tage elementer fra det. Sharia er et samlet sy-stem. Sharia er ikke
demokratisk, når det er Guds lov.
Udsagnet omfattet af Sagsøgers påstand 2, nr. 2, skrev han som følge af artiklen
om utroskab. Det er forvirrende med hensyn til hvilken ”kasket” , hun har på, når
hun skriver. Han manglede en afstandsstagen til piskeslagsstraffen.
Udsagnet omfattet af Sagsøgers påstand 3, nr. 1, skrev han bl.a. på grund af
demonstrationen i Hizb ut-Tahrir. Han ville aldrig selv drømme om at gå med til en
demonstration arrangeret af Hizb ut-Tahrir, uanset om budskabet var godt.
Sagsøger var på daværende tidspunkt gift med en, som var med i Hizb ut-Tahrir.
Det vidste han fra Sagsøgers eksmands bror, som sad i borgerrepræsentationen i
København, og som havde været interviewet om hans forhold til Hizb ut-Tahrir.
Udsagnet omfattet af Sagsøgers påstand 3, nr. 2, skrev han i anledning af de
interviews, hvor hun gjorde sig selv til offer. Han forsvarede sin ret til at stil-le
spørgsmål til, hvad skatteborgernes penge skulle gå til.
Udsagnet omfattet af Sagsøgers påstand 3, nr. 3, skrev han, fordi han mener, at man
er islamist, hvis man går ind for sharia. Det betyder ikke nød-vendigvis, at man er
en voldelig islamist. Man er islamist, hvis visionssamfun-det er forkasteligt, uanset
hvilket middel, man vil opnå det med.
Udsagnet i Sagsøgers påstand 3, nr. 4, skrev han bl.a. på grund af de-monstrationen
i Hizb ut-Tahrir, som skadede hendes troværdighed.
Sagsøger har foretaget ”en rejse” , siden de mødtes. Hvis man sammen-blander
politik og religion, er man islamist. Det er også udtryk for sammenblan-ding af
politik og religion, at Forening 2 og Moske ligger på samme adresse.
Han har aldrig sagt, at Sagsøger er en voldelig islamist, men visionssam-fundet er
problematisk. En almindelig borger på gaden vil ikke forbinde ordet ”islamist”
med en voldelig islamist. Han er ikke enig i, at betegnelsen ”radikal islamist” vil
blive forbundet med en voldelig islamist.
Sagsøgte B har forklaret, at han har været folketingsmedlem i 14 år for Parti 2 og
har været aktiv i politik i ca. 20 år. Han har bl.a. været formand for Udlændinge- og
Integrationsudvalget og har haft ordførerskaber inden for udlændinge, integration
mv. Han har lagt mærke til Sagsøger
/
26
gennem årene i den offentlige debat. Han havde derfor hørt om hende, før Forening
1 ansøgte om satspuljemidler. Sagsøger var bl.a. kendt for ikke at ville støtte
resolutionen mod sharia på Parti 5's landsmøde. Han kan ikke se, hvorfor man ikke
skulle støtte den. Han synes, det er bekym-rende.
Han har læst koranen, haditherne og en række islamiske kilder flere gange. Pro-
blemet med Sagsøger er, at hun legitimerer sharia. Hun taler med to tun-ger, f.eks.
når hun siger, at hun ikke går ind for sharialovgivning, men at den samtidig kan
eksistere i det danske samfund. Hun siger også, at hun kæmper for kvindernes ret
til at få skilsmisse, men det er jo lov i forvejen. Han er islam-modstander og
moralsk og forfatningsmæssigt bundet af sin overbevisning. Han blev gjort
opmærksom på, at Forening 1 stod til at få midler, og sagde der-på til ministeren, at
han syntes, det var en dårlig ide. Sagsøgte A tilbød at stå i spidsen for e-mailen.
Han havde aldrig forestillet sig, at e-mailen ville blive lækket. Det er helt sæd-
vanligt, at partierne kommunikerer internt på e-mail, hvis der er ting, som er
problematiske, f.eks. under finanslovsforhandlinger. Det er helt sædvanligt, at
politikerne blander sig i, hvem der skal have tilskud. Det er ikke blevet under-søgt,
hvem der har lækket e-mailen. Det var ment som en intern e-mail til de andre
ordførere.
Han opfattede artiklen om piskeslagsstraffen således, at Sagsøger mente, at
piskeslagsstraf var den rigtige straffeform ved utroskab, og at det var en mil-dere
straf end stening. Det er svært at finde ud af, præcist hvad Sagsøger mener, fordi
der er tvetydighed i det hele. Når hun siger, at Koranen er Guds ord, men samtidigt
er imod piskning, så taler hun med to tunger. Piskeslags-straf er også en barbarisk
straffemetode. Sagsøger har haft mulighed for at tage afstand fra piskeslagsstraf, da
hun stemte nej til resolutionen.
I forhold til hans udtalelser til pressen om e-mailen har han bare svaret på de
spørgsmål, der blev stillet ham. E-mailen var jo allerede ude.
Det er muligt, at der på tidspunktet for e-mailen allerede var en offentlig debat om
tildeling af midler til Forening 1, men han kan ikke huske det.
Det var i lyset af Sagsøgers tidligere udtalelser indlysende for ham, at der skulle
gives afslag, og at det kunne klares på e-mail mellem ordførerne. Det var for ham
en ekspeditionssag. Han mener, at han læste e-mailen igennem og tjekkede links.
Han vedstod indholdet i e-mailen i pressen, da det var ude i offentligheden.
/
27
Sagsøgte C har forklaret, at han blev valgt ind i Folketinget i juni 2015 for Parti 3.
Han var udlændingeordfører og senere udlændinge- og integrationsordfører. Han
blev medlem af Parti 1 i november 2019.
Sharia er efter hans opfattelse i modstrid med vestligt demokrati både juridisk og i
forhold til opbygning af samfundet. Sharia er ikke foreneligt med religions-frihed.
For ham er sharia og sharialovgivning ét og samme begreb. Det vil en-hver imam
og muslim på gaden også mene. Han har aldrig hørt om, at der skul-le være forskel.
Han har arbejdet bl.a. i Mellemøsten og har også været i debat-ter med imamer.
Han havde ikke hørt om Sagsøger før 2017. Han hørte om Forening 1 første gang i
sommeren 2017.
Det var Sagsøgte A, der skrev e-mailen til ordførerne. Han læste udkastet igennem
og tjekkede i allerhøjeste grad de links, som var i e-mailen, og som bakkede
ordlyden af e-mailen op. Det var ikke kun artikler om Sagsøger, men også artikler
forfattet af Sagsøger. E-mailens indhold var sobert og direkte. Det var ikke
aggressivt eller overdrevent.
Hvis e-mailen havde været tiltænkt offentligheden f.eks. som et debatindlæg,
havde de nok formuleret den anderledes. Det var en fortrolig mail og en del af en
lukket diskussion mellem ordførerne fra satspuljepartierne. Der er et slags kodeks
om, at man kan kritisere hinandens holdninger og beslutninger, men fortroligheden
blev brudt. Det har han aldrig oplevet før.
Udsagnene i e-mailen om Sagsøger stemmer helt overens med det, som han har
læst.
Når han til pressen udtalte, at e-mailen kunne have været formuleret bedre, skyldes
det, at den var en del af en diskussion i et lukket forum. Han ærgrede sig ikke over
e-mailen, men over at den blev lækket. Han ville have sendt den samme e-mail i
dag.
Muslimer lytter til imamer. Det er derfor risikofyldt, når en imam går ud og si-ger,
som Sagsøger har gjort.
Sagsøgers forskellige roller er forvirrende. Det svæver frem og tilbage, om hun
tager afstand fra sharia afhængig af, om hun er det ene eller det andet.
Folketingsmedlemmer har behov for et frirum til at diskutere med andre parti-er.
Bølgerne går tit højt i diskussioner partierne imellem, om hvem der skal ha-
/
28
ve penge fra den ene eller den anden pulje. Bølgerne gik ikke højt i den om-stridte
e-mail.
Hans udtalelser til pressen ligger inden for e-mailens indhold. Han ytrede sig i
meget begrænset omfang, men da mailen var lækket, var Pandoras æske åbnet.
E-mailen skulle orientere de andre ordførere om, hvem det er, de giver penge til.
Han, Sagsøgte A og Sagsøgte B lagde op til, at det ikke var en god ide at give
penge til Forening 1. Han mener stadig, at det blev udlagt som om, at de har drevet
hetz.
Hans kendskab til Sagsøger bygger på de i e-mailen indeholdte links og hans egen
research. Han husker ikke, om han har deltaget i et program hos Person 17 efter
offentliggørelsen af e-mailen, men det kan godt være. Han deltog i et P1 program,
hvor værten tog sagen op, uden at han var blevet forberedt på det-te, hvilket han
blev irriteret over.
Anbringender
Sagsøger har navnlig anført, at der ved vurderingen af, om der er sket overtrædelse
af straffelovens § 267, sådan som den skal fortolkes i lyset af EM-RK artikel 8 og
10, skal lægges vægt på, hvordan en almindelig læser vil opfatte udsagnene ud fra
indhold og kontekst.
Den almindelige dansker vil opfatte udsagnene i påstand 2, således at Sagsøger
generelt kan stå inde for sharialov og de afstraffelsesmetoder, sharia-loven
repræsenterer, herunder piskeslagsstraffen, og at hendes holdninger kan
sammenlignes med islamistiske organisationer.
De sagsøgtes udtalelser er ikke subjektive meningstilkendegivelser, men objek-tive
og konkrete beskyldninger, som vil kunne efterprøves.
De sagsøgtes udtalelser er egnede til at nedsætte Sagsøgers ære og agtel-se i
samfundet hos medborgere, myndigheder, samarbejdspartnere og virksom-heder.
Det primære formål med de sagsøgtes interne mail har snarere været at skade
omdømmet på Sagsøger end at bidrage til en igangværende poli-tisk debat. Også af
den grund bør de sagsøgtes påstand om strafbortfald efter straffelovens § 269,
afvises.
Der er ikke noget faktuelt grundlag for de sagsøgtes udsagn om Sagsøger. Der kan
derfor ikke føres bevis herfor, hvorfor der ikke er føje til at fremsætte udsagnet, og
udsagnet er derfor ikke straffrit efter straffelovens § 269.
/
29
Sagsøger har alene religionssociologisk og teologisk redegjort for Kora-nens ord
om piskeslagsstraffen, aldrig forsvaret piskeslagsstraffen. Hun har i den forbindelse
flere gange slået fast, at hun er imod ”enhver form for dødsstraf og barbariske
straffemetoder” .
De sagsøgte havde, inden de offentligt vedstod udtalelserne, endnu en mulig-hed
for at foretage en due diligence, men valgte at vedstå udtalelserne og sus-
penderede herved deres beskyttelse efter grundlovens § 57, 2. pkt.
For så vidt angår påstand 3 har Sagsøger navnlig anført, at ytringerne går ud over
de af EMD fastlagte grænser for acceptable kommentarer fremsagt som led i en
offentlig debat. Ærekrænkelsen er tillige motiveret af Sagsøgte A's personlige
konflikt og historie med Sagsøger.
Den almindelige læser vil ud fra en naturlig sproglig forståelse af ”islamistisk” ,
”islamisten” og ”radikal islamist” associere udsagnene til noget kriminelt eller
tilhørende en meget yderligtgående kategori, grænsende til en sympatitilkende-
givelse med terror. Udsagnene er alle egnede til at nedsætte en person i med-
borgernes agtelse.
Der er tale om beskyldninger, og der er ikke ført sandhedsbevis, jf. straffelovens §
269, stk. 1.
Sagsøger kan – med hendes virke som en af de første kvindelige imamer i
Danmark, som blandt andet vier inter-religiøse par, som med hele sit profes-
sionelle virke netop har forsøgt at bygge bro mellem religioner – end ikke i en
sproglig periferi, opfattes som hverken islamist eller radikal islamist.
For så vidt angår de sagsøgtes afvisningspåstande har Sagsøger navnlig anført, at
Folketingets samtykke ikke kræves, hvis en bestemt straffelovsover-trædelse kun
kan bringes til domstolsafgørelse gennem såkaldt privat påtale, hvor den
forurettede selv skal bringe sagen for domstolene. Dette er tilfældet for en række
freds- og ærekrænkelser, jf. straffelovens § 275, stk. 1.
Såfremt de sagsøgtes slutning om, at samtykke skulle kræves, kunne føres til ende,
ville det betyde, at enhver privatperson måtte tåle ytringer genfremsat uden for
Folketinget. Det ville tillige udvande selve den ramme, Folketinget ud-gør for
beskyttelse af i Folketinget fremsatte ytringer, og dette har ikke været hensigten
hos grundlovsfædrene.
Hensynet til Sagsøger som den krænkede er meget stort, og sådan som ytringerne
er fremsat i en intern mail og senere vedstået offentligt, har været der været tale om
åbenlys misbrug af den parlamentariske ytringsfrihed.
/
30
Alle tre sagsøgte har aktivt genfremsat deres ytringer uden for Folketinget, her-
under underbyggende forklaret, at de ikke henholdsvis fortryder dem og, for så vidt
angår Sagsøgte A og Sagsøgte B, udbygget udsagnene.
Det gøres gældende, at såvel ældre og nyere juridisk litteratur muliggør sagsan-
læg, når folketingsmedlemmer aktivt videreudbreder den pågældende ytring uden
for Folketinget, hvorfor sagen kan realitetsbehandles.
Sagsøgte A har til støtte for afvisningspåstanden anført, at udtalelserne er fremsat
af de sagsøgte som folketingsmedlemmer og er udtryk for ”ytringer i Folketinget” ,
jf. grundlovens § 57, 2. pkt.
E-mailen af 13. september 2017 er stilet til tre ordførere, der også er folketings-
medlemmer. E-mailen er alene sendt til og modtaget af personer, der benytter e-
maildomænet ”ft.dk” , og e-mailen sluttes med spørgsmål til de tre ordførere, som
er relevante i forhold til det satspuljeforlig, som de sagsøgte ønskede at de-battere
med e-mailen. Det følger af e-mailens indhold, at den ikke var ment til udbredelse
til offentligheden, hvilket alene skete som følge af et diskretions-brud, idet e-
mailen blev lækket til et medie.
Der kan hverken rejses offentlig eller privat strafferetlig tiltale, såfremt en udta-
lelse er omfattet af grundlovens § 57, 2. pkt., ligesom erstatningssøgsmål også er
udelukket. Dette følger direkte af bestemmelsens ordlyd og af den juridiske lit-
teratur.
Sagsøgte A har ikke vedstået indholdet på en måde, der medfører, at der ik-ke skal
indhentes samtykke fra Folketinget til ophævelse af hans immunitet. I opslaget på
Facebook den Dato 9 2017 anfører han netop, at der var tale om en intern mail til
navngivne personer og ikke et forsøg på rygtespredning og karaktermord. Han
anfører tillige, at der i mailen skulle have været fokuseret mindre på personerne
bag Forening 1's fortid og mere på krav om dokumenta-tion på ekspertise og
erfaringer med emnet ”kvinder udsat for æresrelateret vold” .
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand (i relation til Sagsøgers påstand 2) og
principale påstand (i relation til Sagsøgers påstand 1 og 3) om frifindelse, har
Sagsøgte A overordnet gjort gældende, at ytringerne ikke er injurierende i
straffelovens forstand.
Sagsøgte A har som politiker en udvidet ytringsfrihed og en særlig ret til at
fremkomme med værdidomme. Hertil kommer, at Sagsøger er en medi-evant
samfundsdebattør inden for det område, hvor Sagsøgte A er politisk ordfører.
Udsagnene skal endvidere vurderes i lyset af de holdninger, som Sagsøger har
udtrykt over årene og ikke alene baseret på hendes holdninger
/
31
i dag, jf. også brugen af ordene ”generalieblad” og ”fortid” , der netop har til
formål at henvise til noget, der ligger tilbage i tiden.
Det bestrides, at gerningsindholdet i straffelovens § 267 er realiseret, herunder at
det fornødne forsæt er til stede.
De fremsatte udsagn er baseret på et sådan tilstrækkeligt faktisk grundlag, at
sandhedsbevis er ført, jf. straffelovens § 269, stk. 1. Sagsøgte A har som mini-mum
haft føje til at udtale sig som sket, alternativt handlet til berettiget vareta-gelse af
en åbenbar almeninteresse. Der henvises til Sagsøgers ytringer og handlinger, der
bl.a. er kommet til udtryk i de fremlagte artikler ”Artikel 8” og ”Artikel 3” .
For så vidt angår udsagnene ”hendes islamistiske generalieblad” , ”Islamisten
Sagsøger fortsætter med at lyve, manipulere og klynke om sagen om Forening 1” ,
”Sagsøgers fortid som radikal islamist” og ”Sagsøgers sorte islami-stiske fortid” ,
gøres det gældende, at ordet ”islamist” i nutidig sprogbrug opfat-tes som en
islamisk fundamentalist, altså en muslim med fundamentalistiske synspunkter.
Det bestrides ikke, at den korrekte, religionshistoriske definition er en anden og
bl.a. kan involvere et ønske om en islamisk stat. Det afgørende for denne sags
afgørelse er imidlertid ikke den religionshistoriske definition, men derimod den
gængse opfattelse af begrebet i befolkningen, altså ”hvordan en almindelig læ-ser
vil opfatte udsagnene ud fra indhold og kontekst” , jf. Højesterets domme trykt i U
2016.151 og U 2018.2048.
Udtalelserne er udtryk for Sagsøgte A's værdidom, idet det er Sagsøgte A's
vurdering af Sagsøgers holdninger og værdisæt, at hun må opfattes som islamist.
Der henvises til Højesterets dom trykt i U 2003.2044, hvor Højesteret vurderede, at
det var udtryk for en ikke-injurierende værdidom at omtale Person 18's
synspunkter som racistiske.
Hvis betingelserne i straffelovens § 269, stk. 1, ikke er opfyldte, har Sagsøgte A
haft føje til at mene og tolke, at udsagnene var sande, hvorfor straf må bort-falde,
jf. § 269, stk. 2.
I forhold til Sagsøgers påstand 4 er det endelig anført, at Sagsøger ikke har
dokumenteret, endsige sandsynliggjort, at have lidt et tab.
Sagsøgte B har til støtte for afvisningspåstanden anført, at grund-lovens § 57
foreskriver, at et folketingsmedlem ikke kan stilles for retten i en straffesag som
den nærværende, der er undergivet privat påtale. Tilladelse til
/
32
påtale er ikke meddelt og kan heller ikke meddeles, idet folketingsmedlemmer
nyder en udvidet form for ytringsfrihed i henhold til grundloven og udvalgsre-gi.
Beskyttelsen i grundlovens § 57 omfatter tillige interne mailnotater udarbejdet i
Folketingets udvalgsregi, og mailen er alene blevet genstand for offentlig omta-le
og udbredelse som følge af et brud på tavshedspligten. Sagsøgte B's efterfølgende
udtalelser medfører ikke, at beskyttelsen i grundlovens § 57, 2. pkt., er ophævet.
Til støtte for frifindelsespåstanden er det anført, at der ikke foreligger det fornød-
ne fortsæt til udbredelse, idet der er tale om en intern mail med et legitimt for-mål,
nemlig en politisk tilkendegivelse, og at udbredelsen og offentliggørelsen alene
beror på et brud på tavshedspligten fra andre end Sagsøgte B.
Det er endvidere anført, at de løsrevne citater hverken indeholder sigtelser eller
ringeagtsytringer, og at der i øvrigt foreligger fornødent sandhedsbevis for det
tilkendegivne.
Hvis sandhedsbevis ikke er ført, har Sagsøgte B haft føje til at til-kendegive, hvad
der fremgår af den interne mail, idet Sagsøgers egne til-kendegivelser fremstår
upræcise og dynamiske, hvor hun ikke tager afstand fra pisk, men nok stening,
uden at det dog fremstår med tilstrækkelig tydelighed, hvad der er hendes egne
holdninger, jf. straffelovens § 269.
Sagsøgte C har til støtte for afvisningspåstanden anført, at e-mailen af 13.
september 2017 var til fem politiske ordførere, der alle var med-lemmer af
Folketinget på daværende tidspunkt. Mailen er alene sendt af og/el-ler modtaget af
personer, der benytter maildomæne-navnet ”ft.dk” , og afsluttes med diverse
spørgsmål til ordførerne. Ud fra en dynamisk formålsfortolkning må mailens
indhold sidestilles med ”ytringer i Folketinget” . Før mailen blev ”opfundet” , ville
en kontorbetjent have lagt et brev i en lukket konvolut inden-for Folketingets mure
i folketingsmedlemmets dueslag. Det gør ingen juridisk forskel.
Der er enighed i den juridiske litteratur om, at beskyttelsen i grundlovens § 57 ikke
skal forstås som en rent stedlig afgrænsning, og at medlemmerne af et ud-valg
f.eks. også vil være beskyttet af § 57 for ytringer fremsat i et udvalgsmøde på en
rejse. Det afgørende er ikke, hvor ytringen er fremsat, men at ytringen
fremkommer som et led i det pågældende folketingsmedlems deltagelse i Fol-
ketingets virksomhed. Dette er unægtelig opfyldt i nærværende sag, hvor den
interne mail var en politisk tilkendegivelse fra udlændingeordførere for tre po-
litiske partier om udlodning af offentlige støttemidler. Sagsøger har ikke anmodet
om Folketingets tilladelse til at anlægge injuriesag.
/
33
Det følger af mailens indhold, at den ikke var ment til udbredelse overfor of-
fentligheden. Det er alene som følge af et diskretionsbrud, at mailens indhold blev
udbredt i medierne. Sagsøgte C omfattes derfor af den beskyttelse, der følger af
grundlovens § 57.
Til støtte for frifindelsespåstanden er det navnlig anført, at der ikke er forsæt til
udbredelse af ytringerne i den oprindelige mail, der var ment udelukkende for en
mindre sluttet kreds af ordførere fra samme politiske arbejdsplads, og Sagsøgte C
har heller ikke ved sit forsvar - efter at mailen blev læk-ket - gået videre end
indholdet tilsiger.
Der er ikke tale om en sådan sigtelse i straffelovens forstand, som overskrider
noget frisprog. Det vejer ind, at Sagsøgte C som politiker har en udvidet
ytringsfrihed og en ret til at vurdere og fremkomme med værdi-domme, og at
Sagsøger selv optræder som samfundsdebattør netop in-denfor det område, hvor
Sagsøgte C var politisk ordfører, nemlig på udlændinge- og integrationsområdet.
Det er endvidere anført, at udsagnene er baseret på et sådan tilstrækkeligt fak-tisk
grundlag, at sandhedsbevis er ført, jf. straffelovens § 269, stk. 1, jf. de frem-lagte
artikler.
Endelig er det anført, at Sagsøgte C har haft føje til at mene og tolke, at udsagnene
var sande, hvorfor eventuel straf må bortfalde, jf. § 269, stk. 2.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår, om de sagsøgte har overtrådt (dagældende) straffelovens § 267, jf. §
269, stk. 1, i forbindelse med de to udsagn om Sagsøger fremsat i e-mailen af 13.
september 2017, og for så vidt angår Sagsøgte A tillige ved de fire udsagn fremsat i
Facebook-opslaget den Dato 1 2017.
Udsagnene i e-mail af 13. september 2017
For så vidt angår Sagsøgers påstand 2 om de to udsagn i e-mailen af 13. september
2017 har de sagsøgte påstået afvisning med henvisning til, at de ikke kan drages til
ansvar herfor uden Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 57, 2. pkt.
Efter grundlovens § 57 kan intet medlem af Folketinget uden dettes samtykke
tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk
gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden
Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme.
/
34
Formålet med bestemmelsen i 2. pkt. er at beskytte den frie politiske debat, og
betingelsen om, at ytringen skal være fremsat ”i Folketinget” , skal derfor ikke
forstås som en stedlig, men en funktionel afgrænsning, hvorefter det afgørende er,
om ytringen er fremkommet som led i folketingsarbejdet generelt. Bestem-melsen
omfatter såvel mundtlige som skriftlige ytringer.
Landsretten bemærker, at e-mailen af 13. september 2017 blev sendt af Sagsøgte A
på vegne af ham selv, Sagsøgte B og Sagsøgte C og modtaget af Person 2, Person 3
og Person 4, der på daværende tidspunkt alle var folketingsmedlemmer og tillige
medlemmer af Udlændinge- og Integrationsudvalget, og at e-mailen er sendt fra og
til e-mailadresser under Folketingets domænenavn. Der var derfor tale om en intern
e-mail, og det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at de sagsøgte havde
tillid til, at e-mailen forblev intern, og at indholdet ikke skulle offentliggøres.
Ud fra e-mailens indhold og sagens øvrige oplysninger lægger landsretten til
grund, at de sagsøgte var imod tildeling af satspuljemidler til Forening 1, idet de
ikke havde tillid til organisationen eller de personer, som stod bag, herunder
Sagsøger, som efter de sagsøgtes opfattelse var ”kontroversielle” , og at de
sagsøgte ikke ønskede at ”legitimere ekstreme politiske og religiøse overbe-
visninger gennem støttemidler” .
Formålet med e-mailen var at tilkendegive og begrunde dette synspunkt som led i
en politisk drøftelse om tildeling af satspuljemidler, idet de sagsøgte var bekendt
med, at Person 2's, Person 3's og Person 4's respektive politiske partier ikke
umiddelbart var indstillet på – som tidligere fo-reslået af daværende
integrationsminister Person 1 i et brev til Udlændin-ge- og Integrationsudvalget –
at være med til at ophæve den pulje, som Forening 1 havde ansøgt om midler fra,
og i stedet anvende midlerne til et an-det projekt.
Landsretten finder på den baggrund, at de to udsagn i e-mailen af 13. septem-ber
2017 om, at ” Sagsøger er også kendt for ikke at ville afvise sharialov, som hun
me-ner er foreneligt med dansk lovgivning” , og at ” Sagsøger har i 2011 forsvaret
piskeslagsstraffen for utroskab” må anses som ytringer, der er fremsat ”i Folketin-
get” , jf. grundlovens § 57, 2. pkt. De sagsøgte kan herefter som udgangspunkt ikke
drages til ansvar for udsagnene i e-mailen uden Folketingets samtykke.
Det må imidlertid vurderes, om de sagsøgtes efterfølgende udtalelser til pres-sen,
efter e-mailen blev lækket, har haft en sådan karakter, at beskyttelsen af yt-ringerne
efter grundlovens § 57, 2. pkt., må anses for ophørt.
/
35
Landsretten finder, at det forhold, at et folketingsmedlem uden for Folketinget på
forespørgsel udtaler, at han ikke vil tilbagekalde eller vedstår sine udtalelser i
Folketinget ikke er tilstrækkeligt til, at der kan rejses søgsmål mod ham for ud-
talelserne uden Folketingets samtykke. Hvis folketingsmedlemmet udenfor Fol-
ketinget imidlertid gentager, hvad han dér har sagt, kan han blive ansvarlig ef-ter
de almindelige regler. Der må dog hertil kræves en aktivitet fra hans side, der viser,
at han ønsker at give sine ytringer en videre udbredelse.
Sagsøgte C's efterfølgende udtalelser
For så vidt angår Sagsøgte C's udtalelser til de fremlagte artik-ler bemærker
landsretten, at disse overvejende går på, at e-mailen kunne have været ” formuleret
skarpere” , at man kunne ” diskutere de enkelte dele” , men at det for hans
vedkommende handlede ” om det med sharia” , og at årsagen til, at han satte sit
navn på e-mailen var, at han var ” bekymret over især Sagsøger” .
Landsretten finder ikke, at Sagsøgte C's udtalelser i de frem-lagte artikler er
gentagelser af de påsigtede udsagn med en aktivitet, der viser et ønske om at give
netop disse ytringer en videre udbredelse.
Da et søgsmål mod Sagsøgte C for udsagnene i Sagsøgers påstand 2 således kræver
Folketingets samtykke, og et sådant samtykke ikke er indhentet, tages Sagsøgte C's
afvisningspå-stand herefter til følge.
Sagsøgte B's efterfølgende udtalelser
Sagsøgte B har til de fremlagte artikler bl.a. begrundet, hvorfor han mente, at
Forening 1 ikke skulle tildeles satspuljemidler. Han har herunder bl.a. udtalt, at
Sagsøger ” [ikke har] villet tage afstand fra sharia og stening på et tidspunkt” , og
at hun har ” viklet sig ud i nogle mærkelige forklaringer med, at pi-skeslag er en
del af straffen for utroskab i islam” , hvilket han fandt bekymrende i forhold til, at
det skulle være folk, der bekæmper religiøs og social kontrol, og at der efter hans
opfattelse skulle gives afslag, hvis der var den mindste tvivl.
Landsretten finder ikke, at Sagsøgte B's udtalelser i de fremlagte ar-tikler er
gentagelser af de påsigtede udsagn med en aktivitet, der viser et ønske om at give
netop disse ytringer en videre udbredelse. Landsretten har herved lagt vægt på, at
udtalelserne er fremsat til en artikel, hvor hele e-mailen i forvej-en er gengivet, og
efter såvel Sagsøgers som Person 2's, Person 3's og Person 4's udtalelser om, at e-
mailen er udtryk for henholdsvis ”politisk magtmisbrug” og ”forsøg på
karaktermord” . Landsretten har endvidere lagt vægt på, at udsagnene, om end
disse til en vis grad kan min-de om de i e-mailen påsigtede udsagn, fremstår
mindre præcise og mere mode-rerede.
/
36
Da et søgsmål mod Sagsøgte B for udsagnene omfattet af Sagsøgers påstand 2
herefter kræver Folketingets samtykke, og et sådant samtykke ikke er indhentet,
tages også Sagsøgte B's afvisningspå-stand til følge.
Sagsøgte A's efterfølgende udtalelser
Sagsøgte A har i et længere Facebook-opslag den Dato 9 2017 redegjort for
baggrunden for e-mailen af 13. september 2017 og sin kritik i forhold til at tildele
satspuljemidler til Forening 1. Han har herunder bl.a. anført, at Sagsøger ” har
tågede holdninger til sharia, hvor hun har anført, at systemet fint kan kombineres
med demokrati, men sharia er i sin dna antidemokratisk” , og at han ” holder fast i
[sin] skepsis over for Sagsøger i forhold til hendes syn på piskning som straf for
utroskab” . Sagsøgte A erkender dog samtidig, at han skulle have fokuseret mindre
på hendes fortid og mere på krav om dokumentation på ekspertise og erfaringer.
Samme erkendelse er også kommet til udtryk i bl.a. artiklen i Forlag 6.
Landsretten finder ikke, at Sagsøgte A's udtalelser i de fremlagte artikler er
gentagelser af de påsigtede udsagn med en aktivitet, der viser et ønske om at give
netop disse ytringer en videre udbredelse. Landsretten har, i lighed med det under
Sagsøgte B anførte, navnlig lagt vægt på den kontekst, hvori udtalelserne er
fremsat, og at udtalelserne er fremsat efter offentliggørel-sen af e-mailen og såvel
Sagsøgers som Person 2's, Person 3's og Person 4's udtalelser om, at e-mailen er
udtryk for henholds-vis ”politisk magtmisbrug” og ”forsøg på karaktermord” .
Landsretten har end-videre lagt vægt på, at udsagnene, om end disse til en vis grad
kan minde om de i e-mailen påsigtede udsagn, fremstår mindre præcise og mere
modererede. Udtalelserne i Sagsøgte A's senere Facebook-opslag den Dato 1 2017
kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at de i e-
mai-len påsigtede udsagn ikke er gentaget i dette Facebook-opslag.
Da et søgsmål mod Sagsøgte A for udsagnene i påstand 2 herefter kræver
Folketingets samtykke, og et sådant samtykke ikke er indhentet, tages også
Sagsøgte A's afvisningspåstand til følge.
Udsagnene i Facebook-opslaget af Dato 1 2017
Landsretten bemærker, at de i Facebook-opslaget af Dato 1 2017 påsigtede udsagn,
jf. Sagsøgers påstand 3, er fremsat af Sagsøgte A uden for Folketinget, og at der
derfor kan rejses særskilt søgsmål for disse uden Folketin-gets samtykke, jf.
grundlovens § 57, 2. pkt., modsætningsvis.
Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven, retspleje-loven,
lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkel-ser m.v.)
blev bl.a. bestemmelserne i straffelovens §§ 267 og 269 nyaffattet.
/
37
Loven trådte i kraft den 1. januar 2019, men det fremgår af ændringslovens § 5,
stk. 2, at de ændrede bestemmelser i straffelovens §§ 267 og 269 ikke finder an-
vendelse i forhold til handlinger begået før lovens ikrafttræden.
Vurderingen af de i Facebook-opslaget den Dato 1 2017 påsigtede udsagn skal
derfor ske på baggrund af den på tidspunktet gældende straffelov.
Efter den dagældende straffelovs § 267 straffes den, der krænker en andens ære
ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sig-
telser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmerede i medborger-nes
agtelse, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Ved afgørelsen af, om dagældende straffelovs § 267 er overtrådt, må der i første
række foretages en vurdering af, om de fire udsagn er egnede til at nedsætte
Sagsøger i medborgernes agtelse. Det afgørende er i den forbindelse, hvordan en
almindelig læser og tilhører vil opfatte udtalelserne ud fra deres indhold og
kontekst, jf. U 2016.151 H.
Således som udsagn nr. 1, 3 og 4 (” islamistiske generalieblad” , ” fortid som
radikal is-lamist” og ” sorte islamistiske fortid” ) indgår i Facebook-opslaget
finder landsret-ten, at disse udsagn giver den almindelige læser et indtryk af, at
Sagsøger i hvert fald på et tidspunkt har været islamist eller involveret sig i ak-
tiviteter af islamistisk karakter. Det bemærkes i den forbindelse, at der i opsla-get
bl.a. er henvist til, at Sagsøger tidligere har undervist på en muslim-sk friskole, der
fik frataget sit statslige tilskud som følge af stærkt problematisk
undervisningsmateriale om hellig krig og tilknytning til Hizbollah, og at Sagsøger
fire måneder efter nedbrændingen af den danske ambassade i Damas-kus gik til
møder med Hizb ut-Tahrir, som ville i krig med Danmark, og som kæmper for at få
indført Kalifatet i Danmark.
Udsagn nr. 2 (” Islamisten Sagsøger fortsætter med at lyve, manipulere og klyn-ke
om sagen om Forening 1” ) må antages at referere til det forhold, at Sagsøger efter
Sagsøgte A's opfattelse har påstået, at han var en forsmået bej-ler, som hun har
afslået at gifte sig med, og at han har truet hende med at of-fentliggøre private
billeder af hende, hvis ikke hun fortalte sandheden om deres forhold. Den
almindelige læser må antages herved at få indtryk af, at Sagsøger er en islamist, der
anvender ufine metoder til at fjerne fokus fra sa-gens kerne, som er spørgsmålet
om, hvorvidt der skal tildeles Forening 1 sats-puljemidler.
Landsretten bemærker, at Sagsøger ikke har anført nogen anbringender til støtte
for, at det sidste led i udsagnet om, at ” lyve, manipulere og klynke om sa-gen om
Forening 1” , er i strid med straffelovens § 267. Det lægges derfor til grund, at det
efter Sagsøgers opfattelse injurierende i udsagn nr. 2 – i lig-
/
38
hed med udsagn nr. 1, 3 og 4 – tager sigte på anvendelsen af betegnelsen ” Isla-
misten” om hende.
Begrebet ”islamisme” har forskellige definitioner, men efter sagens oplysninger
lægges det til grund, at der i alle tilfælde er tale om en person, der mener, at is-lam
skal diktere eller spille en større rolle i samfundsindretningen, og at dette også har
været hensigten at udtrykke fra Sagsøgte A's side.
Landsretten finder således ikke, at der – som hævdet af Sagsøger – er til-
strækkeligt holdepunkt for at antage, at udsagnene om Sagsøgers ” isla-mistiske
generalieblad” , ” fortid som radikal islamist” , ”sorte islamistiske fortid” eller
betegnelsen ” Islamisten Sagsøger …” refererer til eller har været anvendt i den
betydning, at hun er kriminel eller sympatiserer med religiøst funderet ter-ror.
Landsretten finder imidlertid, at de fire udsagn alle er egnede til at nedsætte
Sagsøger i medborgernes agtelse, og at udsagnene er ”sigtelser” i dagæl-dende
straffelovens § 267’s forstand. Dette gælder, uanset at udsagnene har ka-rakter af at
være ”kritiske værdidomme” efter Menneskerettighedsdomstolens praksis.
Spørgsmålet er herefter, om fremsættelsen af udsagnene var berettiget efter
straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, således som disse skal forstås i lyset af artikel
8 og 10 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Ved vurderingen heraf tillægger landsretten det betydning, at de fire udsagn er
fremsat i forbindelse med en offentlig debat om tildeling af satspuljemidler og
politikeres indblanding heri, hvilket findes at være af væsentlig samfundsmæs-sig
interesse.
Det kan derfor ikke kræves, at der føres fuldt sandhedsbevis, idet udtalelserne
henset til deres karakter dog fortsat må hvile på et tilstrækkeligt faktuelt grund-lag.
Landsretten finder på baggrund af de fremlagte artikler, som Sagsøger har udtalt
sig til og – for fleres vedkommende – selv har skrevet, og sagens øvri-ge
oplysninger sammenholdt med forståelsen af de udsagn, som Sagsøgte A har
fremsat, at der har været et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for de omhand-lede
udsagns fremsættelse.
Landsretten har herunder lagt vægt på, at Sagsøger i sine artikler ”Artikel 1” på
”Hjemmeside 7” den Dato 2 2011 den og ”Artikel 8” i Forlag 5 den Dato 15 2007”
giver udtryk for, at ”sharia” både er et teologisk og politisk be-
/
39
greb, og at ”sharialovgivning” på visse punkter kan sameksistere med dansk
lovgivning. Det bemærkes i den forbindelse, at Sagsøger under hoved-
forhandlingen har forklaret, at ”sharia” og ”sharialovgivning” defineres og for-stås
forskelligt af muslimer, men at det for manges vedkommende opfattes som
indeholdende ”statslovgivning” , og at islamister ønsker ”sharia” som lovgiv-ning.
Det forhold, at Sagsøger har forklaret, at hun selv opfatter begrebet ”sharia” i en
snævrere forstand som alene omfatter ”de fem søjler” , kan ikke fø-re til en ændret
vurdering, idet de fremlagte artikler af og om hende ikke efter-lader et indtryk af,
at hun har denne opfattelse.
Landsretten har ud over førnævnte artikler herved også lagt vægt på artiklen
”Artikel 7” i Forlag 4 den Dato 14 2006, der kan efterlade et ind-tryk af, at
Sagsøger – i hvert fald på et tidspunkt – har sympatiseret med organisationen, hvis
formål om at indføre en islamisk stat må anses for almin-delig kendt.
Landsretten har endvidere lagt vægt på artiklen ”Artikel 5” i Forlag 4 den Dato 12
2003, hvori Sagsøger beskrives som ”kontroversiel” bl.a. med henvisning til, at
hun på Parti 5's landsmøde stemte imod resolutionen ”Nej til sharialovgivning” ,
som tog afstand til ste-ningsdommene i Nigeria og Iran.
Landsretten har desuden lagt vægt på Sagsøgers Artikel 3” på ”Hjemmeside 7” den
Dato 4 2011, hvori hun ifølge artiklen som ”religionssociolog og muslim” redegør
nærmere for, at straffen for utroskab i Koranen er 100 piskeslag, og at straffen kan
fortolkes forebyggende som udtryk for, at utroskab er forkasteligt.
Landsretten finder endelig, at det må tillægges betydning, at Sagsøger, udover at
være leder af Forening 1, også er samfundsdebattør og selv tog del i den nævnte
offentlige debat om politikeres indblanding, herunder navnlig Sagsøgte A's, i
tildeling af satspuljemidler til Forening 1. Der må derfor gælde vide rammer for
den kritik, som hun må tåle som følge heraf.
Efter en samlet afvejning af på den ene side hensynet til Sagsøgte A's ytrings-
frihed, jf. artikel 10 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, over for
hensynet til Sagsøgers omdømme, jf. artikel 8 i samme konvention, fin-der
landsretten, at de fire udsagn var berettigede efter straffelovens § 267, jf. § 269,
stk. 1.
Herefter tages Sagsøgte A's frifindelsespåstand for så vidt angår Sagsøgers påstand
1, 3 og 4 til følge.
/
40
Sagsomkostninger
Sagsøger og Sagsøgte A har begge opnået fri proces, mens dette ikke er tilfældet
for Sagsøgte B og Sagsøgte C.
Efter sagens udfald skal statskassen herefter i sagsomkostninger betale 150.000 kr.
til Sagsøgte B og 150.000 kr. til Sagsøgte C. Be-løbet er til dækning af udgifter til
advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til advokat er der navnlig
taget hensyn til sagens omfang og betyd-ning.
Da Sagsøger og Sagsøgte A som nævnt begge har fri proces, finder landsretten, at
ingen af de to parter skal betale sagsomkostninger for landsret-ten til den anden
part eller til statskassen.
THI KENDES FOR RET:
Sagen mod Sagsøgte A afvises for så vidt angår Sagsøgers påstand 2.
I øvrigt frifindes Sagsøgte A.
Sagen mod Sagsøgte B afvises.
Sagen mod Sagsøgte C afvises.
I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 150.000
kr. til Sagsøgte B og 150.000 kr. til Sagsøgte C.
I forholdet mellem Sagsøger og Sagsøgte A skal ingen af parterne be-tale
sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
/
|
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 23. juni 2020
Sag BS-31714/2018-OLR
(24. afdeling)
<anonym>Sagsøger</anonym>
(advokat Martin Cumberland, besk.
vladvokat Poul Hauch Fenger, prøve)
mod
<anonym>Sagsøgte A</anonym>
(advokat Heidi Højmark Helveg; besk:)
0g
<anonym>Sagsøgte B</anonym>
(advokat Klaus Ewald)
0g
<anonym>Sagsøgte C</anonym>
(advokat Bjarke Vejby)
Landsdommerne Steen Mejer, Thomas Lohse og Michael Schaumburg-Müller
(kst;) har deltaget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 13.marts 2018.
Ved kendelse af 30. august 2018 har byretten henvist sagen til behandling ved
landsretten efter retsplejelovens $ 226, stk. 1, 0g den 17.januar 2019 besluttede
2
landsretten; at sagen behandles af landsretten i 1.instans; jf. $ 226, stk. 5,jf. stk. 1.
Sagen angår, om de sagsøgte har overtrådt (dagældende) straffelovens $ 267,jf. $
269, stk. 1, i forbindelse med t0 udsagn om <anonym>Sagsøger</anonym> frem-sat i en e-mail den 13.
september 2017 til tre folketingsmedlemmer; som de sagsøgte ~ efter e-mailen blev
lækket til pressen efterfølgende har udtalt sig om.
For så vidt angår <anonym>Sagsøgte A</anonym> angår sagen endvidere, om han har overtrådt samme
bestemmelser i forbindelse med fire udsagn om sagsøgeren fremsat i et Facebook-
opslag den <anonym>Dato 1</anonym> 2017.
Påstande
<anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt følgende påstande:
1. De sagsøgte straffes efter straffelovens 8 267.
2. Følgende af sagsøgtes udtalelser kendes ubeføjede:
<anonym>Sagsøger</anonym> er også kendt for ikke at ville afvise sharialov; som hun mener er
foreneligt med dansk lovgivning [.J"
<anonym>Sagsøger</anonym> har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab [J]
3. For så vidt angår <anonym>Sagsøgte A</anonym> at følgende yderligere udtalelser kendes ubeføjede:
[.Jhendes islamistiske generalieblad [_]"
Islamisten <anonym>Sagsøger</anonym> fortsætter med at lyve; manipulere og klynke om
sagen om <anonym>Forening 1</anonym> [2"
"[] <anonym>Sagsøgers</anonym> fortid som radikal islamist [.]
0 [ <anonym>Sagsøgers</anonym> sorte islamistiske fortid [.]
4 De sagsøgte tilpligtes in solidum at betale sagsøgeren 10.000 kr. med tillæg af
procesrente fra sagens anlæg:
<anonym>Sagsøgte A</anonym> har over for sagsøgerens påstand 1, 3 og 4 nedlagt på-stand om
frifindelse; subsidiært strafbortfald, 0g over for påstand 2 nedlagt på-stand om
afvisning; subsidiært frifindelse 0g mere subsidiært strafbortfald.
<anonym>Sagsøgte B</anonym> har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
<anonym>Sagsøgte C</anonym> har nedlagt påstand om afvisning subsi-diært frifindelse.
3
Sagsfremstilling
<anonym>Sagsøger</anonym> er imam; religionssociolog og samfundsdebattør samt direktør og stifter
af <anonym>Forening 1</anonym>
<anonym>Sagsøgte A</anonym> <anonym>Sagsøgte B</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte C</anonym> var på tidspunktet for de omhandlede
udtalelsers fremsættelse alle medlemmer af Fol-ketinget 0g udlændinge- 0g
integrationsordførere for henholdsvis <anonym>Parti 1</anonym> <anonym>Parti 2</anonym> 0g <anonym>Parti 3</anonym>
Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2017 på integrationsområdet blev
det besluttet, at et af fokusområderne skulle være æresrelaterede konflik-ter. På
denne baggrund oprettede Styrelsen for International Rekruttering 0g Integration
(SIRI) den 23. februar 2017 en særlig pulje for projekter med "Lokale
ressourcepersoner til arbejdet med æresrelaterede konflikter?"' på 2 mio. kr.
Den 23. februar 2017 besluttede <anonym>Forening 1</anonym> at ansøge om satspuljemidler på i alt
680.000 kr: <anonym>Forening 1</anonym> var den eneste ansøger til puljen.
Den 18. april 2017 indstillede SIRI til Udlændinge- og Integrationsministeriet; at
<anonym>Forening 1's</anonym> ansøgning imødekommes; idet det var SIRIs vurdering, at <anonym>Forening 1</anonym>
fagligt levede op til puljens formål.
Den 9. juni 2017 sendte daværende udlændinge - og integrationsminister <anonym>Person 1</anonym>
et brev til Udlændinge- og Integrationsudvalget, hvori ministeren bl.a. udtrykte; at
det meget begrænsede ansøgerfelt tydede på, at antallet af civil-samfundsaktører;
der havde mulighed for at bidrage til indsatsen mod æresre-laterede konflikter;
endnu var for begrænset; 0g at målgruppen for puljen hav-de været forkert.
Ministeren indstillede derfor; at puljen annulleredes; og at de 2 mio. kr. i stedet
blev anvendt til projektet "Etablering af sikkerhedskonsulen-ter? En annullering
af puljen krævede dog; at alle partier bag satspuljen var enige.
E-mail af 13. september 2017 (udsagnene i påstand 2)
Den 13. september 2017 sendte <anonym>Sagsøgte A</anonym> på vegne af sig selv, <anonym>Sagsøgte B</anonym>
<anonym>Sagsøgte C</anonym> en e-mail til udlændingeordførerne <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Parti 4</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Parti</anonym>
<anonym>5</anonym> ) 0g <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Parti 6</anonym>
Af e-mailen; som er henholdsvis sendt til og modtaget på e-mailadresser under
Folketingets domænenavn '@ft.dk" fremgår følgende:
"Kære <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 2</anonym>
Det er med stor beklagelse; at vi har erfaret; at en andel af 'satspuljemid-
lerne planlægges at uddeles til organisationen <anonym>Forening 1</anonym> Det er vores
overbevisning, at hvis ordførerne var klar over, hvilke personer; der står
bag organisationen; og dermed til at modtage midlerne, så ville I se
anderledes på sagen.
Bag organisationen <anonym>Forening 1</anonym> står de kontroversielle muslimske debat-
tører; <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym>
<anonym>Person 5</anonym> har haft en fortid som medlem af Hizb Ut-Tahrir; og har også
forsvaret organisationen offentligt. I 2015 opfordrede hun ek-sempelvis til,
at man skulle skrue ned for kritikken <anonym>Hjemmeside 1</anonym> > af den
udemokratiske og sharia-baserede organisation; som ønsker at indføre et
islamisk kalifat for alle muslimer: Hun er ikke længere radikaliseret; i
ordets nuværende betydning men hun er stadig en meget kontroversiel
figur. <anonym>Forlag 1's</anonym> <anonym>Person 6</anonym> har også kritiseret <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Forlag 1</anonym> for at
klæde sig med lånte fjer; når <anonym>Person 5</anonym> præsenterer sig som ekspert i
forhold til radikali-sering, kvindevold og hævnporno; dog uden at kunne
fremlægge an-den dokumentation for sin ekspertise på de pågældende
områder end sin livserfaring 0g kendskab til ofre.
<anonym>Hjemmeside 2</anonym>
Derudover fremlægger hun ofte en nedladende holdning til samfundet;
som eksempelvis fremgår i den facebook-opdatering som hun skrev i
forbindelse med festdagen; hvor Folketinget fejrer de nye statsborgere:
'( Tak for jeres årelange tålmodighed, hvor mange af jer sikkert har
fået grå hår af processen. Nogle afjer har jo bidraget på arbejdsmarke-det,
mens andre har taget eller tager en uddannelse. Så er der de af jer; der
behersker det danske sprog bedre end flere af de siddende politike-re 0g
de af jer; der også er bedre klædt, så man kan også sige: Bedre sent end
aldrig, hva? ( 99
Derudover står hun ikke tilbage fra at udtrykke sig nærmest racistisk mod
mennesker; hun ikke deler holdninger med; hvor hun devaluerer
holdninger på grund af etnisk ophav. Således har hun tidligere skrevet
følgende på sin facebookvæg:
"Effektivt politisk spinneri for galleriet: Intet er mere fremmende for en
fremmedangst sag, end at skubbe en med fremmede rødder i fronten 0g
tale den indfødtes angst for fremmede. Marionetdukkerne hedder <anonym>Person</anonym>
<anonym>7</anonym> <anonym>Person 8</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte A</anonym> 99
Vi har ikke tillid til en person med den indstilling vil kunne forvalte et
sådant projekt professionelt.
<anonym>Sagsøger</anonym> kendes måske af nogle som imamen fra kvindemoske-en, som
ikke ville tillade adgang for mænd og dermed fastholder kønsadskillelsen i
muslimsk religiøs forkyndelse. <anonym>Sagsøger</anonym> udtalte i 2015, at kristendommen
er en "überreligion" som i kraft af Grundloven
5
er hævet over andre religioner; og i 2016,at vi skal gøre op med kristen-
dommens "overherredømme" < <anonym>Hjemmeside 3</anonym> > Grundloven er i øvrigt
udemokratisk ifølge <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> er også kendt for ikke at ville afvise sharialov; som hun mener er
foreneligt med dansk lovgivning < <anonym>Hjemmeside 4</anonym> > ligesom hun i 2001
nægtede at stemme for en resolution mod sharia og de heraf følgende
steninger i Nigeria < <anonym>Hjemmeside 5</anonym> > herunder steningen af <anonym>Person 9</anonym>
<anonym>Sagsøger</anonym> har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for ut-roskab
<anonym>Hjemmeside 6</anonym> > hvor hun argumenterer for, at straffen kun gælder; "hvis
den, der begår utroskab, insisterer på at gentage sin handling" 0g at
piskeslagene skal tolkes som en forebyggende straf.
Satspuljemidlerne er tiltænkt organisationer og initiativer; hvor formå-let
er at hjælpe udsatte på social- og sundhedsområdet. Satspuljemidler-ne
skal ikke gå til projektmagere; som er gode til at skrive ansøgninger; men
har ingen dokumenteret erfaring på området. Desuden må vi ikke
legitimere ekstreme politiske 0g religiøse overbevisninger gennem støt-
temidler
Har ordførerne tillid til en organisation som drives af så kontroversielle
figurer?
Mener ordførerne, at satspuljemidlerne skal støtte bestemte politiske
dagsordener frem for andre?
Vi vil meget gerne støtte gode initiativer; men mener; at det vil give
bagslag at uddele offentlige støttekroner til politisk kontroversielle or -
ganistaioner;
Med venlig hilsen
<anonym>Sagsøgte C</anonym> <anonym>Sagsøgte B</anonym> <anonym>Sagsøgte A</anonym>
E-mailens links til artikler
Ie-mailens afsnit indeholdende de to udsagn omfattet af <anonym>Sagsøgers</anonym> på-stand 2 er
indsat links til tre artikler.
Den første <anonym>Artikel 1</anonym> fra <anonym>Hjemmeside 7</anonym> den <anonym>Dato 2</anonym> 2011 er forfattet af <anonym>Sagsøger</anonym>
Af artiklen fremgår bl.a. følgende:
"Sharia er demokratisk og kan godt sameksistere med dansk lovgiv-
ning. Det gør den faktisk allerede, mener den muslimske religionsso-
ciolog <anonym>Sagsøger</anonym>
Sharia er en central del af den islamiske praksis; altså et udtryk for is-lams
ydre rammer; der giver muslimer vejledning i at tjene Gud og
medmennesket. Det vil sige, at det er en slags borgerskabsetik med fo-kus
på maslaha: fællesskabets bedste.
Det er vigtigt at skelne mellem sharia og fiqh. Sharia er Guds vejled-ning
som er åbenbaret i Koranen, og fiqh er et produkt af menneskets
udledning af Guds vejledning; de praktiske islamiske anvisninger:
Jeg mener 1 lighed med nogle muslimske retslærde og filosoffer; herun-der
islamologen <anonym>Person 10</anonym> at de islamiske retsprincipper er dyna-miske i den
forstand, at de ikke angiver vejen til et fastlagt 0g uforan-derligt
retssystem eller styreform.
Istedet giver Gud fundamentale principper; som er orienteret mod en
vejledning om et givent styres generelle karaktertræk, hvorefter det er op
til menneskets intellekt og forståelse for betydningen af fællesska-bets
bedste (maslaha) at vælge den type og form for styre, som passer til den
tid og den virkelighed; man lever i.
Religiøse argumenter kan indgå på lige fod med andre argumenter; så
længe de ikke tildeles særstatus eller forrang i den politiske proces. Ide-en
om, at muslimer kun kan integreres succesfuldt i Europa, hvis islam
afpolitiseres og defineres som en privatsag er en misforståelse.
der er intet formål i at tvinge danske muslimer til at fordømme shari-
abegrebet generelt. I stedet bør man respektere, at sharia som et teolo-gisk
såvel som politisk begreb for mange muslimer er en spirituel vej-ledning
om politsk, social og økonomisk lighed.
Det er ligeledes muligt at skabe grobund for, at sharia på visse punkter kan
sameksistere med dansk lovgivning. Dette foregår allerede i Dan-mark
når unge danske muslimer betaler almisse (zakat), laver bøn eller gifter
sig.
Islamic banking er et andet eksempel på sharialovens uproblematiske
samspil med europæisk lovgivning:
Nogle danske politikere tages således fejl, når de hævder; at sharia ikke er
dynamisk eller demokratisk samt at den ikke kan sameksistere med dansk
lovgivning. Det gør den som nævnt allerede. 99
Den anden <anonym>Artikel 2</anonym> er fra " <anonym>Hjemmeside 8</anonym> den <anonym>Dato 3</anonym> 2002. Af denne fremgår
bl.a. følgende:
)To <anonym>Parti 5</anonym> folketingskandidater afviser resolution mod sharia. Me-
get_ problematisk, mener folketingsmedlem <anonym>Sagsøgte A</anonym>
Diskussionen om religion kontra politik og mere præcist islam kontra
politik; er atter aktuel i <anonym>Parti 5</anonym>
For godt halvandet år siden blev <anonym>Person 11</anonym> vraget som folketings -
kandidat; da flere medlemmer ikke mente, at hun tog tilstrækkeligt af-
stand fra dødsstraf samt var for forbeholden i sit forsvar for homo-
seksuelles rettigheder.
En lignende kritik er nu rettet mod folketingskandidat <anonym>Sagsøger</anonym> som på
<anonym>Parti 5</anonym> landsmøde i weekenden ikke ønskede at støtte en resolution mod
den islamiske sharia-lovgivning:
I resolutionen; som havde overskriften )Nej til sharia-lovgivningo blev
der taget skarpt afstand fra steningsdommene i Nigeria og Iran, ligesom
det blev understreget, at ingen religiøse love må overtrumfe demokrati-ske
love og spilleregler.
<anonym>Sagsøger</anonym> understreger, at hun fuldt ud støtter indholdet i resolu-tionen;
men afviste at støtte den, fordi overskriften er faktuel forkert 0g
udelukkende styrker fordommene om islam som en barbarisk religion
Det handler ikke om muslimske særstandpunkter. Men jeg mener; at
<anonym>Parti 5</anonym> netop sammenblander politik og religion med denne resolu-tion
Den er ikke vidtgående nok; men kæder i stedet dødsstraf og bar-bariske
straffemetoder sammen med en bestemt religion på et forkert faktuelt
grundlag. Overskriften burde i stedet have været >Nej til døds-straf og
barbari i alle afskygningerk. Jeg tager skarpt afstand fra døds-straf,
ligesom jeg også mener; at religiøse regler aldrig kan stå over de-mokratiet
og menneskerettigheder. Men sharia handler netop ikke om disse
strafformer; men er rent objektivt udtryk for en vej til at være tæt på gud.
Som politiker vil jeg ikke handle imod min viden; bare fordi det måske vil
være strategisk rigtigt, siger <anonym>Sagsøger</anonym>
Jeg vil ikke blande mig i den konkrete sag, men principielt mener jeg at
man ikke kun kan vælge de positive dele af sharian og så lade som om, at
den ikke også rummer nogle straffemetoder; som er i strid med
menneskerettighedernee. Hvis man er enig i indholdet, burde man støt-te
resolutionen og dermed sende et klart og utvetydigt signal om; at man som
<anonym>Parti 5</anonym> politiker ikke vil lade religiøse regler have nogen som helst
indflydelse på den demokratiske lovgivning og menneskerettighe-derne.
Det er en resolution mod sharia-systemet som princip, ikke mod islam.
Sharia kan simpelthen ikke fungere med demokrati, siger <anonym>Sagsøgte A</anonym> 99
8
Den tredje <anonym>Artikel 3</anonym> fra <anonym>Hjemmeside 7</anonym> den <anonym>Dato 4</anonym> 2011 er - ligesom den første
artikel forfattet af <anonym>Sagsøger</anonym> Af artiklen fremgår bl.a. følgende:
"Guds ord vejere tungere end hadith. Og Koranen taler ikke om, at vi
skal bruge stening som straf, skriver religionssociolog og muslim
<anonym>Sagsøger</anonym>
En iransk kvinde blev sidste år dømt til stening for utroskab. I januar 2011
blev dommen imidlertid ændret til 10 års fængsel Men hvad si-ger
islam om stening er det en uafviselig del af islams lære?
Religionssociolog og muslim <anonym>Sagsøger</anonym> svarer: Det er en fejl at hævde, at
Gud har påbudt stening som straf. Udsagnet er i modstrid med ideen om
respekten for medmennesket og kan ikke dokumenteres ud fra Kor-anen.
Jeg er imod enhver form for dødsstraf og barbariske straffemetoder uanset
juridisk; politisk, religiøst ophav. Dette synspunkt kan sagtens kombineres
med troen på Koranen som Guds åbenbarede ord.
Det er efterhånden en udbredt manipuleret sandhed at stening er straf-fen
for utroskab ifølge Koranen og dermed Gud. Lad os se på, hvad Ko-ranen
siger om dette tema:
Koranen: utroskab skal straffes med piskeslag
Hvis en kvinde 0g en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede
piskeslag hver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer, når det drejer sig
om Guds religion; hvis I tror på Gud og på den yderste dag! Lad en gruppe
af de troende være vidne til deres straf! (Koranen 24.2)
Hvis nogen retter beskyldninger mod ærbare kvinder uden at kunne
fremføre fire vidner, så skal I give dem firs piskeslag og aldrig siden
godtage vidnesbyrd fra dem! De er gudløse, bortset fra dem; der deref-ter
omvender og forbedrer sig. Gud er tilgivende og barmhjertig. Hvis nogen
retter beskyldninger mod sin hustru uden at have andre vidner end sig selv;
så skal han fire gange kalde Gud til vidne på, at han siger sandheden; og
den femte på, at Guds forbandelse må komme over ham; hvis han lyver:
Fra hende vil det afvende straffen; at hun fire gange kal-der Gud til vidne
på, at han lyver; og den femte på, at Guds vrede må komme over hende
hvis han siger sandheden. Om nu Guds gunst og barmhjertighed ikke
havde været for jer; og Han ikke havde været tilgi-vende og vis! (Koranen
24.4-10)
Strafudmålingen er forebyggende
Straffen for utroskab i Koranen er ikke dødsstraf eller stening, som ofte
antaget af ikke-muslimer såvel som af nogle muslimer; men 100 pi-
skeslag for mand og kvinde, hvis der er fire øjenvidner til selve akten;
og kun hvis den; der begår utroskab, insisterer på at gentage sin hand-ling.
De 100 piskeslag kan fortolkes forebyggende som et udtryk for, at utro -
skab er forkasteligt. Mennesket er særligt beskyttet mod sladder i Kora-
nen. Bevisførelsen skal være meget tung, førend man kan implementere
straffen.
Koranen: stening handler om at jage bort
Stening nævnes kun i Koranen i forbindelse med at bortstene satan (at jage
bort med stenkast) og i forbindelse med omgivelsernes adfærd over for de
nykonverterede muslimer heriblandt muslimen <anonym>Person 12</anonym>
Nogle muslimer finder belæg for stening i den kendte hadith-litteartur (de
nedskrevne fortællinger om Profeten Mohammeds sædvaner) . Visse
hadith-udlægninger hævder; at Profeten blandt andet accepterede ste-ning
som straf for ægteskabsbrud. Dette er dog ikke min overbevis-ning:= 99
Offentliggørelsen af e-mailen af 13. september 2017
E-mailen af 13. september 2017 blev efterfølgende lækket af for parterne ukend-te
personer til pressen og derefter offentliggjort i sin fulde længde i <anonym>Forlag 2</anonym> den <anonym>Dato</anonym>
<anonym>5</anonym> 2017.
Offentliggørelsen af e-mailen førte umiddelbart til anklager om forsøg på ka-
raktermord fra de tre modtagere af e-mailen; <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Parti 4</anonym> ) <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Parti 5</anonym>
0g <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Parti 6</anonym> ) bl.a. fordi de mente, at informationer-ne i e-mailen var taget
ud af en kontekst.
Til artiklen i <anonym>Forlag 2</anonym> <anonym>Artikel 4</anonym> den <anonym>Dato 5</anonym> 2017, udtaler <anonym>Sagsøger</anonym> bl.a.:
"Men jeg har tilbagevist de anklager så mange gange. Jeg er imod shari-
alovgivning og går ind for et verdsligt samfund, men sharia er et mis-
forstået begreb. Det handler om en spirituel vej, om feks. at kunne ind-gå
en muslimsk vielse ved siden af en borgerlig samt retten til at bede og
faste. En afsværgelse af sharia vil derfor svare til, at en kristen af-sværger
de ti bud,
Vi har at gøre med politiske personligheder; der misbruger deres magt.
Når man begår karaktermord på folk vil dem; der kender os, bare grine.
Men det kan være, at dem; som ikke kender os, vil tro på det, <anonym>Sagsøgte A</anonym>
render rundt og siger; 99
10
Efterfølgende er de sagsøgte alle blevet foreholdt e-mailen af forskellige medier og
stillet spørgsmål hertil.
<anonym>Sagsøgte B's</anonym> udtalelser efter offentliggørelsen af e-mailen
Den <anonym>Dato 6</anonym> 2017, dagen efter offentliggørelsen af e-mailen i <anonym>Forlag 2</anonym> udtalte
<anonym>Sagsøgte B</anonym> bl.a. følgende til <anonym>Forlag 2</anonym>
"Jeg synes, der er for mange spørgsmålstegn ved <anonym>Forening 1</anonym> 0g der er
advarselslamper; der blinker: Feks. at der er en person; der har haft for-
bindelse til Hizb ut-Tahrir <anonym>Person 5</anonym> red:). Så er jeg med på, at hun siger;
at hun er ude af det, men så er der også den anden person; <anonym>Sagsøger</anonym> Hun
har jo ikke villet tage afstand fra sharia og ste-ning på et tidspunkt; og hun
har viklet sig ud i nogle mærkelige forkla-ringer med, at piskeslag er en
del af straffen for utroskab i islam. Det, synes jeg er bekymrende i forhold
til, at det skulle være folk; der be-kæmper social og religiøs kontrol. Så
der er for mange spørgsmålstegn; og hvis bare der er den mindste tvivl, så
synes jeg, man må give afslag;
Af en artikel i <anonym>Forlag 3</anonym> senere samme dag fremgår bl.a. følgende:
99 <anonym>Sagsøgte B</anonym> anfører indledningsvis, at brevet, som han står som
medunderskriver af, til en vis grad kan læses som udtryk for gammelt nag
mellem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte A</anonym> som har en fælles og stridsom fortid hos
<anonym>Parti 5</anonym>
Der er noget mellem <anonym>Sagsøgte A</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> Det må de ligge og ro-de
rundt med. Det kan de have stor fornøjelse med eller ej. Jeg forhol-der
mig bare til de ting, jeg har læst; siger han.
Men <anonym>Sagsøgte B</anonym> fastholder; at hans tillid til <anonym>Forening 1</anonym> ikke desto mindre
er så tynd, at han fortsat ønsker at fratage dem den offentlige støtte.
Jeg er usikker på, hvor meget den fundamentalistiske og konservative
fortolkning af islam fylder i den pågældende moské, som <anonym>Sagsøger</anonym> er
involveret i. For at koge det ned, så er det dét, jeg er usikker på. 99
Den <anonym>Dato 7</anonym> 2017 blev <anonym>Sagsøgte B</anonym> på ny interviewet til <anonym>Forlag 2</anonym> om et muligt
søgsmål for injurier mod ham, hvor han udtalte følgende:
<anonym>Sagsøger</anonym> har på en række områder udtrykt sig på en måde, som har skabt
usikkerhed om hendes ståsted, og blandt andet derfor har vi indstillet; at
de ikke fik offentlige midler. Jeg fortryder ikke; at jeg har forsøgt at stoppe
midlerne;
11
<anonym>Sagsøgte C's</anonym> udtalelser efter offentliggørelsen af e-mailen
<anonym>Sagsøgte C</anonym> har været foreholdt e-mailen i en artikel i <anonym>Forlag 3</anonym> <anonym>Hjemmeside 9</anonym>
den <anonym>Dato 8</anonym> 2017, hvoraf bl.a. fremgår følgende:
"Jeg vil sige det sådan; at hvis det var mig, der havde formuleret den, så
havde jeg kun beskrevet det med sharia. Indholdet af den mail kunne have
været formuleret skarpere, siger <anonym>Sagsøgte C</anonym>
Du har ikke været ude 0g uddybe i medierne, andet end at du har skrevet
lidt på din Facebook; 0g så har du sagt; at du ikke har været så meget inde
over den mail
Ja, 0g det synes jeg var en lidt ærgerlig sætning af <anonym>Forlag 2</anonym> fordi uagtet
om du er inde over en mail eller ej, så har jeg jo sat mit navn på den af en
årsag Den årsag er klokkeklart; at jeg har været bekymret over især
<anonym>Sagsøger</anonym>
Men flere af de beskyldninger, I har rettet i mod de to kvinder; er blevet
tilba-gevist?
Man kan diskutere de enkelte dele, men for mit eget vedkommende har
det handlet om det med sharia. Jeg ser rødt, når jeg hører det ord, så det
har været min begrundelse for at være medunderskriver på den mail.
Men har du så været for hurtig til at være medunderskriver på den?
Nej, det synes jeg egentlig ikke. Men det ærgrer mig at debatten siden
hen er blevet til en helt masse andre ting; Men det bliver udlagt; som om
vi har drevet hetz; 0g at vi har forsøgt at bremse noget. Der synes jeg, det
bliver lidt skævvredet. Som om at vi har gjort et eller andet. Alt-så vi har
jo stillet et spørgsmål til de andre ordførere; og de var ikke eni-ge, og så er
den sådan set ikke længere.
Du mener ikke, Ihar begået karaktermord?
Nej, det mener jeg faktisk ikke, fordi den mail, vi sendte, var jo intern,
og efterfølgende er det så blevet kørt op i medierne og på Facebook.
Men havde du overhovedet undersøgt om indholdet i den mail var
sandfær-digt, før I sendte den afsted?
Jeg havde da Googlet lidt, men det er <anonym>Sagsøgte A</anonym> der fortalte mig nogle
ting; og jeg stoler fuldt ud på ham. Han er min gode kollega. 3
<anonym>Sagsøgte A's</anonym> udtalelser efter offentliggørelsen af e-mailen
Den <anonym>Dato 9</anonym> 2017, t0 dage efter offentliggørelsen af e-mailen i <anonym>Forlag 2</anonym> skrev
<anonym>Sagsøgte A</anonym> et opslag på sin Facebook-profil, hvoraf fremgår føl-gende:
12
29 <anonym>Forening 1</anonym> sagsøg mig
Jeg har nydt min weekend sammen med mine børn i det gode vejr; og har
været til <anonym>Person 13's</anonym> 50-års festlige fødselsdagsfest. Kan nu se, at 2100 Ø
og Nørrebro også har holdt en fest; og det har udløst et ra-maskrig mod
<anonym>Sagsøgte B</anonym> <anonym>Sagsøgte C</anonym> og mig selv for vores tilgang til sagen om
satspuljemidler til <anonym>Forening 1</anonym>
Jeg talte med en ven i Hobro, og spurgte, hvad han sagde til denne shit-
storm. "Hvaffor en shitstorm 99 sagde han. Det er åbenbart og heldig-vis
primært projektmager-København; venstrefløjen og de kulturradi-kale,
der er gået i selvsving.
Jeg gør mig umage som folkevalgt. I den proces kræver jeg, at vi finder ud
af, hvem der søger nogle midler; vi skal uddele; og hvad deres rele-vante
erfaringer er. Armslængde? Vi blev bedt om at tage stilling til om
<anonym>Forening 1</anonym> som eneste ansøgere skulle have pengene. Men nu er vi ble-vet
udlagt som mandschauvinister; 0g hvad ved jeg: Ja, jeg er udmær-ket
bekendt med de to kvinder: Som aktive samfundsdebattører: Men er det
nok til at tildele dem kr: 680.000?
To professionelle projektmagere uden dokumenteret erfaring med
æresrelateret vold, <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> er lykkedes med at score
680.000 kr: fra satspuljen til deres eget projekt; <anonym>Forening 1</anonym> der angiveligt
hjælper kvinder udsat for æresrelateret vold. Kan vi i in-tegrationsudvalget
få sat ansigt på et par af de kvinder; de har hjulpet? Vi bad gentagne gange
om dokumentation på deres ekspertise; men det kunne vi ikke få. At deres
venner i systemet har givet anbefalinger med på vejen; er ikke nok.
Vi afsatte 2 millioner kroner i puljen til kamp mod æresrelateret vold, men
der var kun ÉN eneste ansøgning til pengene. Fra <anonym>Forening 1</anonym> Man burde
have droppet puljen af den grund. Og da de tre partier <anonym>Parti 5</anonym> <anonym>Parti 4</anonym> 0g
<anonym>Parti 6</anonym> gav grønt lys, blev pengene bevilget. Sådan fordeles
satspuljemidlerne. Som i øvrigt kommer fra bla: justeringer i kontant-
hjælpssystemet.
Flere alarmklokker ringer hos os i blå blok Derfor kontakter vi de røde
partiers ordførere for at gøre dem opmærksomme på, hvem <anonym>Sagsøger</anonym> 0g
<anonym>Person 5</anonym> er. Alle vores henvisninger i mailen stammer fra åbne kilder; som
enhver kan finde i bøger og på nettet Den ene af de to modtagere af
680.000 skattekroner; <anonym>Sagsøger</anonym> har tågede holdninger til sharia; hvor hun
har anført; at systemet fint kan kombi-neres med demokrati, men sharia er
isin DNA antidemokratisk. Og <anonym>Person 5</anonym> har tidligere sagt; at man ikke er
rigtig dansker; hvis man deni-ferer sig som kristen.
Nu siger de de rigtige ting for at få snablen i de offentlige kasser Jeg
stoler ganske enkelt ikke på de to. De er totalt utroværdige. Men de har
mange venner i systemet og blandt naive journalister.
13
Nogle beder om en undskyldning; men det kunne jeg ikke drømme om at
give. Det fremgår ikke nogen steder; at vi anklager <anonym>Person 5</anonym> for at gå ind
for sharia, men jeg fastholder min skepsis over for <anonym>Sagsøger</anonym> i for-hold til
hendes syn på piskning som straf for utroskab. Dét har jeg ikke set hende
tage afstand fra. Hun siger, hun tager afstand fra barbariske
straffemetoder; men i forhold til piskning er det stadig tåget, hvad hen-des
holdning er: Når det er sagt, så erkender jeg, at vi skulle have foku-seret
mindre på deres fortid og mere på krav om dokumentation på ekspertise
og erfaringer med emnet; kvinder udsat for æresrelateret vold.
Vores mail til de tre ordførere var en intern mail til navngivne personer. Vi
har altså ikke spredt rygter og forsøgt karaktermord i offentligheden det
er en af de tre ordførere fra rød blok; som har videresendt vores interne
mail til pressen. Men vi står selvfølgelig ved vores oplysninger. Hvis de to
kvinder vil føre en sag om injurier; er jeg klar; 99
Den <anonym>Dato 10</anonym> fire dage efter <anonym>Sagsøgers</anonym> advokat havde sendt et stævningsvarsel til
de sagsøgte; skrev <anonym>Sagsøgte A</anonym> endnu et opslag på sin Facebook-side; hvoraf
fremgår følgende:
"Ingen undskyldning; Jeg imødeser en retssag med sindsro .
<anonym>Sagsøger</anonym> har via sin advokat givet mig en frist på 10 dage til at undskylde,
at jeg sammen med t0 andre folketingsmedlemmer har sat spørgsmålstegn
ved hendes professionelle virke og resultater og rejst spørgsmål om
hendes forhold til sharia.
Jeg kunne ikke drømme om at undskylde til en person, der med blide,
harmløse og floromvundne sætninger romantiserer sharia. Sharia bety-der
'Den Rette Vej7 og der er kun ÉN vej.
Sharia er som ild og vand i forhold til demokrati. Man kan simpelthen
ikke være tilhænger af sharia og samtidig kalde sig demokrat. Og det er
ikke nok at tage afstand fra sharia-straf, som fx stening. Sharia er et alt-
omfattende systemllivssyn:. Og her taler vi ikke bare om stening, pi-
skeslag og afhugning af hænder; men også tro, moral og indretning af
samfundet over en bred kam. Fri og kritisk tænkning er udelukket. Al-
mindelig sund fornuft må ikke stride mod religiøse dogmer. Og lovgiv-
ningen tager da slet ikke hensyn til minoriteter. Intet er privat. Sta-
tenlreligionen blander sig i alt.
Sharia udgør et fuldstændigt lovkompleks og leveregler; som fører til
Paradiset, hvis man lever i overensstemmelse med disse regler - ~ regler
som man fortolkede sig frem til i perioden 600-900-tallet. Koranen siger
intet om sharia. Og man kan sagtens være muslim og afvise sharia.
Et fremtrædende eksempel på et samfund, der er gennemsyret af sharia og
udelukkende baserer sin lovgivning på sharia, er det sunnimuslim-ske
kongedømme Saudi-Arabien: Her tager man tingene meget bogsta-veligt;
staten tvangsamputerer tyveknægte; staten pisker folk for at drikke
alkohol, selv i deres eget, private hjem; og staten straffer kvinder
14
for utroskab i fuld offentlighed. Kristne kors er forbudt; 0g det er ikke
tilladt at opføre en kristen kirke i et land med flere hundredetusinde
kristne gæstearbejdere.
Staten sætter altså reglerne i henhold til en middelalderlig tolkning af
nogle religiøse skrifter. Religionen dikterer, hvad man må og ikke må.
Lovgivningen formuleres i henhold til middelalderlige skrifter; ikke i
henhold til nutiden og folkets vilje.
Summa summarum. Ingen undskyldning. Jeg imødeser en retssag med
sindsro
Ien artikel på <anonym>Hjemmeside 10</anonym> den <anonym>Dato 1 1</anonym> 2017 svarede <anonym>Sagsøgte A</anonym> føl-gende
på spørgsmålet om, hvorvidt han fortrød noget i sagen om <anonym>Forening 1</anonym>
99 'Jeg erkender; at mailen ikke får topkarakter. Det er naivt, men vi reg-
nede ikke med, at nogen ville lække den. Vi ( <anonym>Sagsøgte A</anonym> <anonym>Sagsøgte B</anonym> 0g
<anonym>Sagsøgte C</anonym> red. var på tur til Marokko for at se på grænsen mellem
Marok-ko og Spanien. Det var på turen; vi bad vores kontor om at
formulere en mail og sende den til de andre ordførere. Jeg erkender; at vi
fokuserede alt for meget på, hvad <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> har sagt tidligere.
Det var en fejl. Fokus skulle have været på deres manglende ekspertise og
kom-petencer til at modtage 680.000 skattefrie kroner"
Sagen i medierne kom endvidere til at indeholde en diskussion af, om <anonym>Sagsøgte A</anonym>
kan være objektiv 0g habil i sin vurdering af <anonym>Sagsøger</anonym> i lyset af, at det kom frem;
at <anonym>Sagsøgte A</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> 1 slutningen af 1990'erne havde haft et kæresteforhold,
0g at <anonym>Sagsøgte A</anonym> havde sendt <anonym>Sagsøger</anonym> en Messenger-besked med følgende
indhold:
"Har jeg friet til dig? Hvornår? Hvorfor lyver du? Jeg har dokumenta-tion
på det modsatte. Men jeg har valgt ikke fortælle det til nogen. Jeg har ikke
fortalt eller vist nogen de søde beskeder og fotos du sendte til mig fra før
vi blev uvenner på <anonym>Parti 5's</anonym> Landsmøde om sharia-resolu-tionen. Jeg fandt
en hel del i kassen i går, bl.a. fotos vi tog sammen i Lund i år 2000 og et
modelfoto du sendte til mig i 1999. Gider du holde op med at lyve?"
<anonym>Sagsøgte A's</anonym> Facebook-opslag den <anonym>Dato 1</anonym> 2017 (udsagnene i påstand 3)
Efter Messenger-beskeden var offentliggjort; skrev <anonym>Sagsøgte A</anonym> et Facebook-opslag
den <anonym>Dato 1</anonym> 2017, hvoraf fremgår følgende:
"PRÆCISERING:
Nej, der er ikke tale om nøgenbilleder 0g det ved <anonym>Sagsøger</anonym> også godt. Det
er alene "feriebilleder"' fra Lund og et 'modelfoto er ganske almindeligt;
ungdommeligt; meget anstændigt og fuld påklædt billede. Selvom
<anonym>Sagsøger</anonym> vælger at antyde det modsatte; ved hun godt; at jeg ikke har
nøgenbilleder af hende. Billederne dokumenterer alene, at det var ikke
korrekt;, når <anonym>Sagsøger</anonym> har sagt; at hvis der skulle have væ-ret noget mellem
os blev det afvist. Og det var det at vi datede før hun
15
blev gift - jeg ønskede hun ikke skulle lyve om; derfor min besked til
hende. Det er meget opportunt og kynisk afhende; at få det ind under
"metoo" og "hævnporno' 99 En smart måde at flytte fokus væk fra hen-des
islamistiske generalieblad. Når alt det er sagt: vi skiltes dengang
fredsommeligt; men vores uenighed er politisk og ideologisk som jeg har
forklaret tidligere
Det her er et værdipolitik opgør ikke et personligt opgør med <anonym>Sagsøger</anonym>
Islamisten <anonym>Sagsøger</anonym> fortsætter med at lyve manipulere og klyn-ke i sagen
om <anonym>Forening 1</anonym> Det er et velkendt trick for at få sagen til at handle om alt
mulig andet end <anonym>Sagsøgers</anonym> fortid som radikal islamist og hendes
tvivlsomme baggrund for at være vejleder for nødstedte muslimske
kvinder. Det må ikke lykkes for hende. Det seneste trick er at inddrage en
personlig 0g privat relation til hende for 16 år siden i sa-gen. Det vender
jeg tilbage til Først det principielt vigtige.
En række medier er gået forgæves til <anonym>Sagsøger</anonym> for at få svar på en ræk-ke
spørgsmål for at trænge igennem <anonym>Sagsøgers</anonym> spindelvæv af manipu-lation
og klynk. Undtaget er <anonym>Forlag 2</anonym> der fortsætter med at være ukritisk klakør
for islamisten. Når <anonym>Sagsøgers</anonym> advokat siger hop så hopper avisens
Christiansborg-reporter. Et nyt eksempel vil være i avi-sen i morgen.
Når man gør krav på at bruge 680.000 kr. af skatteydernes penge hviler
der et særligt ansvar for at dokumentere og give offentligheden indsigt.
Men <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Forening 1</anonym> nægter at svare på følgende:
~Er det korrekt, at <anonym>Forening 1</anonym> har adresse i en moske? Er der tale om ad-
skilte regnskaber? Hvorfor må medierne ikke få indsigt i <anonym>Forening 1's</anonym>
økonomi og evalueringer? Går pengene til husleje på den dyre adresse på
Strøget i København eller til at hjælpe kvinder?
~Hvorfor har <anonym>Sagsøger</anonym> forsøgt at slette sin fortid som lærer på den
muslimske friskole, <anonym>Skole</anonym> 2 Selvom <anonym>Sagsøger</anonym> var ansat i en længere
årrække (måske 7-8 år) er der oplysninger slettet fra hendes CV? Hvorfor
fremgik det ikke i bilaget til ansøgningen om det statslige tilskud?
<anonym>Skole</anonym> er netop blevet frataget det statslige tilskud af
Undervisningsministeriet på grund af 'stærkt problematisk undervis -
ningsmateriale om Jihad/Hellig Krig" og "tilknytning til Hizbollah? og er
derfor lukket. Her var <anonym>Sagsøger</anonym> lærer 0g vejleder, men hun gjorde ik-ke
oprør mod skolens kamp mod de danske værdier. Hvorfor ikke? En af
hendes lærerkolleger skriver til mig: "Jeg kan huske, at hendes tredje
klasse lavede et julestykke; hvor alle nisserne endte med at få bank af
<anonym>Person 14</anonym> skolens daværende formand. Det fortæller jo lidt?
Ja, dette er et vigtigt politisk 0g religiøst opgør; Jeg ser det som min po-
litiske opgave at gennemskue 0g afsløre islamister; der taler med to tunger.
Mens jeg næsten alene kæmpede mod radikale islamister under
16
Muhammed-krisen og forsvarede Danmarks interesser; gik <anonym>Sagsøger</anonym> blot
4 måneder efter den danske ambassade var brændt ned i Damaskus til
møder med dem; der ville i krig med Danmark ~ Hitz but Tahrir; der
kæmper for at få indført Kalifatet herhjemme. Det er der omfattende
dokumentation for.
Mens jeg på <anonym>Parti 5's</anonym> landsmøde fik samtlige i salen til at fordømme
dødsdom ved stening af den nigerianske kvinde <anonym>Person 9</anonym> mor til et barn
på 3 år, stemte <anonym>Sagsøger</anonym> og hendes islamistiske medsø-ster som de eneste
imod.
Jeg forstår godt, at <anonym>Sagsøger</anonym> prøver at tale om noget andet. Sene-ste trick
er, at hun påstår i Radio 24/7 jeg skulle være en forsmået bejler som hun
har afslået at gifte sig med for 16 år siden. Et billigt trick for at antyde; at
jeg ikke kæmper for holdninger men for privat hævn Det er naturligvis
lodret løgn og jeg har i en privat besked bedt hende om at lade være med
at lyve om den slags. Jeg har i min private besked nævnt for <anonym>Sagsøger</anonym> at
jeg har massevis af beskeder og fotos fra hende, og som dokumenterer at
vi havde en kort affære for 16 år siden. Lad det private være privat 0g
holde os til den politiske kampplads. Det håbede jeg hun ville lade sig
inspirere af.
Men islamisten har fået smag for offerrollen. Nu påstår hun; at jeg truer
hende og hendes advokat henviser til paragraf 266, der omhandler 99 'al-
vorlig frygt for andres liv, helbred og velfærd? Det er helt til grin. Kun
<anonym>Forlag 2</anonym> kan tage den slags alvorligt. <anonym>Sagsøger</anonym> fortæller; at hun har væ-ret
udstyret med en overfaldsalarm; men undlader behændigt at sige; at jeg
naturligvis aldrig nogen sinde har truet hende hverken direkte el-ler
indirekte. Jeg er demokrat og menneskerettighedsforkæmper; ikke en
simpel bølle. Hvem <anonym>Sagsøger</anonym> har rodet sig ud med i hendes tumulta-riske
oddysse gennem de voldsfikserede islamistiske kredse; synes jeg hun skal
holde helt ude af denne politiske debat.
Endelig: Efter mine oplysninger stiller en række eksperter sig på bag-
grund af <anonym>Sagsøgers</anonym> spin sig frem og siger; at der bør indføres habilitets -
regler for politikere. Underforstået: At jeg slet ikke må dække <anonym>Sagsøgers</anonym>
sorte islamistiske fortid, fordi vi engang har haft en privat relation. Jeg
synes det er en dårlig ide at begrænse politikeres ytringsfrihed. Vi har ikke
behov for 'politiske smagsdommere. Jeg står til ansvar for vælgerne hvert
fjerde år Og ingen andre.
Det her er et værdipolitisk opgør ikke et personligt opgør.
PS. Jeg offentliggør kun min besked til <anonym>Sagsøger</anonym> fordi hun selv har of-
fentliggjort beskeden til <anonym>Forlag 2</anonym> 99
Øvrige fremlagte artikler fra perioden 2003-2007
Parterne har endelig fremlagt en række artikler om eller af <anonym>Sagsøger</anonym> fra <anonym>Forlag 4</anonym>
29 <anonym>Hjemmeside 7</anonym> 99 0g <anonym>Forlag 5</anonym> fra perioden 2003-2007 .
17
Den <anonym>Dato 12</anonym> 2003 skrev <anonym>Forlag 4</anonym> artiklen <anonym>Artikel 5</anonym> hvoraf bl.a. fremgår
følgende:
<anonym>Parti 5</anonym> i København har vraget den omstridte muslimske folke-
tingskandidat <anonym>Sagsøger</anonym> Hun tabte et kampvalg i aftes i sin by-
delsforening. <anonym>Sagsøger</anonym> bliver beskrevet som kontroversiel. Hun har før
nægtet at fordømme den strikse islamiske sharia-lovgivning.
<anonym>Sagsøger</anonym> er kontroversiel
Den lokale <anonym>Parti 5</anonym> bydelsforening beskriver i en pressemeddelelse
<anonym>Sagsøger</anonym> som "kontroversiel? Den unge formand for <anonym>Forening 2</anonym> kom
sidste år på kant med sit parti, da hun stemte nej til en radikal resolution;
der fordømmer sharialovgivning.
<anonym>Sagsøger</anonym> kunne ikke stemme ja til resolutionen; fordi den efter hendes
mening kædede stening sammen med islam og gav et forvræn-get billede
af, hvad sharia ex, Hun har dog samtidig slået fast; at reli-gion hverken må
stå over samfundets love eller diktere dem
Den <anonym>Dato 13</anonym> 2005 skrev <anonym>Sagsøger</anonym> i artiklen 99 <anonym>Artikel 6</anonym> på 99 <anonym>Hjemmeside 7</anonym> bl.a.
følgende:
"Islam er ikke en trussel. Islamisterne udgør heller ikke en trussel. Det er
ikke en trussel i sig selv at anskue islam som politisk ideologi eller at
drømme om et retfærdigt islamisk samfund eller et alternativ til kapita-
lismen 0g den ulige fordeling af verdens goder:
Islamismen har forskellige udtryk 0g kan ikke betragtes som en helhed.
Kun i den bevidsthed, som ikke kan fatte, at der ikke eksisterer en fast-
tømret arabisk eller muslimsk kollektiv tankegang Meningspluralis-me
eksisterer i den muslimske verden også blandt islamister. Den isla-
mistiske verdensbevægelse og al-Qaeda eksisterer altså ikke som en or-
ganiseret homogen enhed.: 99
Den <anonym>Dato 14</anonym> 2006 skrev <anonym>Forlag 4</anonym> artiklen <anonym>Artikel 7</anonym> hvoraf bl.a. fremgår:
"Hizb-ut-tahrir fungerer fint i demokratiet. Det siger <anonym>Parti 5</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> om
den ekstreme forening der tidligere har opfordret til drab på jøder. <anonym>Parti</anonym>
<anonym>5's</anonym> bagland raser.
Jeg er uenig i at de skal forbydes. Der har aldrig været beviser for at
Hizb-ut-tahrir har opført sig voldeligt. Tværtimod; de går stærkt imod
vold, siger <anonym>Sagsøger</anonym> til <anonym>Forlag 2</anonym>
18
Selvfølgelig kan de (Hizb-ut-tabrir; red.) fungere i demokratiet. Det gør
de jo allerede, siger <anonym>Sagsøger</anonym> og fortsætter:
Hvis man fordømmer folk 0g dæmoniserer dem, vokser de sig bare
endnu større. Vi er nødt til at forpligte folk i demokratiet; og det gør man
kun ved at inkludere dem, siger <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>Parti 5's</anonym> bagland raser
Landsformanden for <anonym>Parti 5</anonym> <anonym>Person 15</anonym> er rasende over <anonym>Sagsøger</anonym>
Det er ikke første gang hun har svært ved at finde ud af, hvad der er op
og ned, siger <anonym>Person 15</anonym> og henviser til et landsmøde hvor <anonym>Sagsøger</anonym> ikke
stemte imod Sharia_
<anonym>Sagsøger</anonym> er ikke medlem af Hizb-ut-tabrir, men alligevel forager det
<anonym>Person 15</anonym> at hun udtaler at de er fredelige:
Der må en stærk psykologi til at forklare sådan en skizofreni, siger
<anonym>Person 15</anonym> til avisen.
Den <anonym>Dato 15</anonym> 2007 skrev <anonym>Sagsøger</anonym> artiklen <anonym>Artikel 8</anonym> <anonym>Forlag 5</anonym> hvoraf bla.
fremgår følgende:
"Jeg mener i lighed med nogle muslimske retslærde, herunder islamo-
logen <anonym>Person 10</anonym> at de islamiske retsprincipper er dynamiske i den
forstand; at de ikke angiver vejen til et fastlagt 0g uforanderligt retssy -
stem eller styreform; men at Gud i stedet giver fundamentale princip-per;
som er orienteret mod en vejledning om et givent styres generelle
karaktertræk, hvorefter det er er op til menneskets intellekt og forståel-se
for betydningen af fællesskabets bedste (maslaha) at vælge den type 0g
form for styre, som passer til den tid og den virkelighed, man lever i
Dette med reference til de evige islamiske principper; som er levende i
Guds sharia.
Således er islam 0g verdslighed forenelige størrelser; Sharia er for nogle
aktive muslimer en spirituel vejledning 0g en lære om politisk, social 0g
økonomisk lighed. Hvad enten man betragter sharia som en moralsk
vejledning eller lovgivning, er det afgørende i enhver kontekst; hvilke
konklusioner man drager af sin overbevisning.
Dårligt ry
Sharialovgivning har fået et dårligt ry overalt i verden bla på grund af
pseudoislamiske staters misbrug af religion i politikkens navn.
Men man kan ikke konkludere fra disse staters misbrug af sharialovgiv-
ning at sådan må det være med sharialovgivning generelt i enhver tid i
ethvert samfund. Bl.a. fordi sharia tolkes og udlægges forskelligt:.
19
der er intet formål i at tvinge danske muslimer til at fordømme shari-
abegrebet generelt. I stedet bør man erkende, at sharia som et teologisk
såvel som politisk begreb for mange muslimer betyder lighed og barm -
hjertighed.
Det er ligeledes muligt at skabe grobund for, at sharialovgivning på vis-se
punkter kan sameksistere med dansk lovgivning. 99
Forklaringer
<anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøgte A</anonym> <anonym>Sagsøgte B</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte C</anonym> har afgivet forklaring.
<anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at hun er uddannet candmag. i religionssociolo-gi og
filosofi fra Københavns Universitet. Hun startede <anonym>Forening 1</anonym> i2014 på baggrund af
sine personlige erfaringer med bl.a: psykisk vold.
<anonym>Forening 1</anonym> er landsdækkende med 12 samtalegrupper placeret forskellige ste-der i
landet. <anonym>Forening 1</anonym> er vokset markant siden 2014. Der er tre fastansatte og over 50
frivillige; herunder bL.a. psykologer; socialrådgivere; psykoterapeuter og jurister:
De 680.000 kr. i satspuljemidler var det første store beløb, som <anonym>Forening 1</anonym> skulle
modtage.
Hendes mor er kristen og fra Finland. Hendes far er muslim og politisk flygt-ning
fra Syrien Hendes søster er kulturmuslim. Hun har selv haft frihed til at vælge sin
religion; men hun valgte at blive muslim som 19-årig. De har respekt for hinandens
religioner. Demokratiske principper som feks. ytringsfrihed er altafgørende for
hende.
Hun stiftede <anonym>Forening 2</anonym> 1 august 2001. Det er den første mus-limske organisation i
Danmark, som går ind for at kombinere islam og verdslig-hed, og som har
kvindelige talspersoner: <anonym>Forening 2</anonym> bekæmper også ra-dikal islamistisk tolkning.
Foreningen bliver mødt med stor kritik - ikke kun fra islamister; men også fra
konservative muslimer: Der er overordnet tre tilgange til islam: en konservativ; en
islamistisk og en modernistisk tilgang. Kritiske Muslimer er en slags reformister.
Hun stiftede <anonym>Moske</anonym> i2015. Hun har kæmpet for retten til at have kvindelige
imamer; for at kvinder kan gifte sig med dem, de vil, og for retten til skilsmisse [
Udeladt ]. Man kan ikke væ-re islamist og kvindelig imam; og man kan heller ikke
være islamist 0g foretage inter-religiøse ægteskaber. Moskeen har mødt modstand
primært fra mænd. Man kan ikke prædike sekularisme 0g være islamist på samme
tid. Man kan godt foretage skilsmisser og være islamist. Man ville blive smidt ud
af <anonym>Forening 2</anonym> 0g <anonym>Moske</anonym> hvis man gik ind for piskeslagsstraf.
20
Hun definerer sharia som en spirituel vejledning i de fem søjler i islam. Islami-ster
taler meget om sharia som en lovgivning. Hun bruger ikke betegnelsen "lov" eller
"lovgivning" medmindre hun som religionssociolog skal beskrive; hvordan
muslimer implementerer sharia. Sharia og sharialovgivning er kom-plekse
begreber 0g defineres forskelligt af muslimer; For hende er det kun eti-ske
retningslinjer;, ligesom for de fleste muslimer. Det kan sammenlignes med de ti
bud.
Hun mener ikke, at sharialovgivning er foreneligt med dansk lovgivning; fordi
sharia bliver forstået som statslovgivning. Sharialovgivningen indeholder også
barbariske straffemetoder. Sharialovgivning forstås forskelligt. Islamister vil bruge
sharia som lovgivning, men det er hun uenig i. Problemet er, at også al-mindelige
muslimer bruger "sharialovgivning? som begreb. Der er derfor en sproglig 29
udfordring.
Da hun skrev, at sharia er foreneligt med dansk lovgivning, var det som reli-
gionssociolog men også for at udfordre, at sharia skulle være uforeneligt med
demokratiet. Derfor nævner hun bl.a. "islamic banking" som eksempel. I artik-len
bruger hun også begrebet 'sharialov"
Hun overværede Hizb ut-Tahrirs demonstration; men gik ikke med. Hun var der
både som aktivist og religionssociolog. Demonstrationen var mod massa-kren på
civilbefolkningen i Libanon; hvilket hun sympatiserede med Hun sym-patiserer
ikke med Hizb ut-Tahrir Det var den eneste demonstration; der tog emnet op. Det
fik hun ikke mulighed for at nuancere i <anonym>Forlag 4s</anonym> <anonym>Artikel 7</anonym> den <anonym>Dato 14</anonym> 2006.
Hun kunne ikke stå inde for resolutionen "Nej til sharia-lovgivning? på 99 <anonym>Parti 5's</anonym>
landsmøde. Hun var enig i resolutionen; men hun mente, at re-solutionen skulle
hedde: "nej til stening 0g barbariske straffemetoder? Hun var folketingskandidat
og blev efterfølgende beskyldt for at være radikal islamist og gå ind for stening.
Hun fortryder nu; at hun ikke stemte for resolutionen; men det var principielt for
hende dengang Sagen blev gengivet forkert gang på gang i aviserne; selvom hun
prøvede at forklare det. <anonym>Person 16</anonym> stemte og-så imod, men skulle ikke forklare
hvorfor. Det var kun fordi, hun selv havde en muslimsk baggrund. Senere vedtog
<anonym>Parti 5</anonym> en ny resolution; som gav hende medhold i formuleringen.
Nogle muslimer betragter hende som en farlig, radikal islamist. Det skyldes for-
mentlig, at <anonym>Sagsøgte A</anonym> skrev en artikel om en ny generation islamister; hvor han
nævner hende som eksempel. Det fik konsekvenser for hende og hendes fa-milie
Hun blev udstillet på en hjemmeside med navn 0g adresse.
21
Hun afviser piskeslagsstraffen. Hun er ikke islamist og hører ikke hjemme i
yderligtgående retninger:
Hun mener; at <anonym>Sagsøgte A</anonym> er inhabil, fordi de har datet. <anonym>Sagsøgte A</anonym> ved godt, hvad
hun står for. Kort efter bruddet blev hun forlovet med en anden mand.
Sagen har haft store konsekvenser for hende som menneske og som direktør for
<anonym>Forening 1</anonym> De mistede bl.a. en samarbejdspartner: Hun er vant til kritik og kan tåle
meget. Det skal man kunne, hvis man er kvindelig imam. Det var udtryk for
politisk magtmisbrug, da de forsøgte at tage de 680.000 kr:, som <anonym>Forening 1</anonym> var
tildelt, fra hende. Derfor anlagde hun injuriesagen.
De sidste to år har <anonym>Forening 1</anonym> fået en række priser bla. for at bekæmpe islami-stisk
ekstremisme. Hun har også mødt <anonym>Præsident 1</anonym>
En imam er den, der leder bønnen, men en imam kan også være spirituel vejle-der.
En imam er ikke en præst.
Islamisme kan defineres forskelligt. Hun skelner selv mellem reformislamister;
radikale islamister og jihadister; Der er forskellige kategoriseringer inden for
forskningen . Hizb ut-Tahrir er et eksempel på reformislamister; for de laver ik-ke
reform oppefra og ned, men forsøger at omvende muslimer Radikale islami-ster er
dem; som man så under revolutionen i Iran. Jihadister er feks. ISIS, der bruger
vold som metode.
Når hun i artiklen 99 <anonym>Artikel 6</anonym> på 99 <anonym>Hjemmeside 7</anonym> den <anonym>Dato 13</anonym> 2005 skrev; at
islamister ikke er en trussel, mente hun; at man godt kan drømme om et kalifat.
Hun vil gerne nuancere islamistdebatten. Nogle for-mer for islamister er en trussel
for demokratiet; andre er ikke. Det er i alle for-mer det ultimative ønske at indføre
en islamisk stat, men der findes også islami-ster; som ikke drømmer om en
islamisk stat. Islamister kan også afgive krav 0g forsøge at indordne sig som feks.
Det Muslimske Broderskab, som efter Assads angreb på civilbefolkningen gik
sammen med bL.a. menneskerettighedsorgani-sationer. Islamisme er en
sammenblanding mellem politik og religion
Overskriften på <anonym>Forlag 4's</anonym> <anonym>Artikel 7</anonym> den <anonym>Dato 14</anonym> 2006 er misvisende og beror på
en misforståelse. Hun støtter ikke Hizb ut-Tahrir Hun har ikke forsøgt at få fjernet
den konkrete artikel eller den oprindelige arti-kel i <anonym>Forlag 2</anonym> Det har hun gjort i
mange andre tilfælde. Hun har aldrig været med-lem af Hizb ut-Tahrir; men hendes
eksmand sympatiserede med dem en kort overgang. Hun vil ikke svare på
spørgsmål om hans aktivisme; men kun om sin egen.
22
Hun har sideløbende med sine studier undervist i ca. 4 år som lærer og lærervi-kar
på den muslimske friskole <anonym>Skole</anonym> Hun underviste i sam-fundsfag 0g dansk. Skolen
blev lukket, fordi den ikke levede op til demokrati-ske principper. Det er 10-15 år
siden hun arbejdede der.
Hun ved ikke; hvorfor hun bliver kaldt "kontroversiel? i <anonym>Forlag 4's</anonym> <anonym>Artikel 5</anonym> den
<anonym>Dato 12</anonym> 2003. Det havde nok noget at gøre med resolutionen året før. Der var
myter og fordomme om hende . Hun meldte sig ud af <anonym>Parti 5</anonym> fordi hun var blevet
misforstået så meget. Hun blev ikke ekskluderet af partiet.
Det var hendes opfattelse; at <anonym>Sagsøgte A</anonym> friede til hende; da hun ikke ser en mand,
medmindre det er med henblik på ægteskab. Han har ikke spurgt hende direkte
eller friet i traditionel forstand, men det var på tale
Hun har ikke været på en religiøs rejse. Hun har været konsistent i sin holdning og
har skrevet over 100 artikler. Hun er blevet mere radikal i sin aktivisme for feks.
kvinders rettigheder. Hun startede med at bede som 19-årig og så udvik-lede det
sig. Hun beder feks. oftere nu end tidligere.
Hun har tydeligt vist, at hun ikke er kontroversiel bl.a. ved at være kvindelig imam
Hun mener; at hun er klar i sine tilkendegivelser; men hun står over for en sproglig
udfordring i forhold til, hvad der ligger i begrebet 99 'sharialov" Hun har forsøgt at
nuancere dette gennem 20 år.
Hun har taget afstand fra piskeslagsstraffen i og med, at det er en barbarisk
straffemetode.
Hun læser sine egne artikler; inden de bliver publiceret. Sætningen "Det er lige -
ledes muligt at skabe grobund for, at sharialovgivning på visse punkter kan sa-
meksistere med dansk lovgivning" i hendes artikel i <anonym>Forlag 5</anonym> den <anonym>Dato 15</anonym> 2007
skrev hun som religionssociolog. Det var ikke udtryk for hendes egen op-fattelse.
Hun bruger ikke selv begreberne 99 'sharialov" og "sharialovgivning" . Sætningen
"Nogle danske politikere tager således fejl, når de hævder; at sharia ikke er
dynamisk eller demokratisk, samt at den ikke kan sameksistere med dansk
lovgivning? var udtryk for hendes holdning både som religionssociolog 0g som
aktivist.
Hendes udtalelser til <anonym>Forlag 4s</anonym> <anonym>Artikel 7</anonym> er taget ud af en kontekst. Hun har ikke
reageret på den daværende landsformand for <anonym>Parti 5</anonym> <anonym>Person 15's</anonym> udtalelse til
artiklen om, at "Der må en stærk psykologi til at forklare sådan en skizofreni?
23
Afsnittet i hendes <anonym>Artikel 3</anonym> den <anonym>Dato 4</anonym> 2011 om, at piskeslagsstraffen skal
fortolkes forebyggende, er hendes egen gengivelse af Koranen som
religionssociolog. Hun skrev afsnittet om, at hun er imod enhver form for dødsstraf
0g andre barbariske metoder, netop for at imødegå synspunkter om, at hun med
artiklen forsvarede piskeslagsstraf og lignende. Ordet "forebyggende er en gængs
muslimsk forståelse. Det er ikke Koranens ord.
Hun tror på Koranen som Guds åbenbarede ord, men fortolkningen kan være
fejlagtig. Der er afsnit i Koranen; som er problematiske. Hun kan ikke forstå,
hvordan nogen kan blive forvirrede over; at hun kan tro på Koranen som Guds
åbenbarede ord, når Koranen samtidig omtaler piskeslagsstraf for utroskab .
<anonym>Person 5</anonym> var ansat i <anonym>Forening 1</anonym> i2017, men er ikke længere en del af <anonym>Forening 1</anonym>
Hun anlagde injuriesagen ikke kun af personlige årsager, men også fordi det gik
udover <anonym>Forening 1</anonym>
<anonym>Sagsøgte A</anonym> har forklaret; at han er fra Syrien og altid har været meget opta-get af
ytringsfrihed. I 2006 var han med til at stifte <anonym>Forening 3</anonym> Han lever under
politibeskyttelse og har gjort det siden den dag den danske ambassade i Damaskus
blev sat i brand under Muhammed-krisen i februar 2006.
Islamismen er en farlig ideologi; som ikke kender til demokrati; frihed og min-
dretalsbeskyttelse. Der er mange definitioner på en islamist; men det kan feks.
være, hvis man har en 'politisk dagsorden eller mener; at religionen skal diktere
eller spille en stor rolle i samfundsindretning. Islamister er ikke nødvendigvis
voldelige som ISIS og Al-Qaeda. Tyrkiets <anonym>Præsident 2</anonym> er efter hans op-fattelse
også islamist. Hvis man går ind for sharia, er man islamist. Sharia kan ikke
reduceres til alene at handle om "de fem søjler" Sharia er et juridisk sy-stem fra
600-900 tallet; hvor man fortolkede sig frem til bl.a. straffemetoder En islamist er
en, der har en 'politisk dagsorden udover den religiøse.
Hizb ut-Tahrir er muslimernes nazister. Organisationens ideologi er totalitær; 0g
Hizb ut-Tahrir er blevet forbudt i 50 ud af 55 muslimske lande og i flere af vores
nabolande. Det skyldes bl.a., at organisationen har anvendt vold eller ter-ror i feks.
Jordan 0g har opfordret til drab på jøder. Den har også været forsøgt forbudt
politisk herhjemme. En del unge syrienskrigere 0g medlemmer af "Kal-det til
Islam" er blevet radikaliseret i Hizb ut-Tahrir. Hizb ut-Tahrir er i dag ble-vet
mindre bL.a. på grund af intern splittelse. Hizb ut-Tharir virkede også ved vold i
2005 .
Han havde et forhold til <anonym>Sagsøger</anonym> 1 mange måneder. Hun var forlovet med en
anden pakistansk mand; og forholdet var derfor hemmeligt; De gik fra
24
hinanden et stykke tid før landsrådsmødet i <anonym>Parti 5</anonym> Det skete fre-deligt. Han har
ikke friet til hende, da hun jo var bundet i forvejen De har siden mødtes
professionelt til debatmøder; Da han mødte <anonym>Sagsøger</anonym> var hun ikke så religiøs som
nu. Han kunne derfor ikke genkende hendes holdninger se-nere, herunder da hun
kritiserede <anonym>Forening 3</anonym> under Muhammed-krisen og forsvarede Hizb ut-Tahrir
Resolutionen mod sharia var godkendt af resolutionsudvalget og kom til af-
stemning. Alle 108 delegerede bortset fra <anonym>Sagsøger</anonym> og én anden stemte for. Det
vigtigste var at fordømme steningen og ikke at intellektualisere over-skriften.
Han var med til at lave satspuljeforliget. Regeringsordførerne blev indkaldt til
møde hos <anonym>Person 1</anonym> som orienterede om, at kun <anonym>Forening 1</anonym> havde søgt om midler;
0g derfor havde foreslået; at puljen blev annulleret og i stedet gik til LOKK
(Landsorganisationen af Kvindekrisecenter), som konkret arbejder med
æresrelaterede konflikter. <anonym>Person 1</anonym> sagde, at dette ville kræve, at alle sats -
puljepartierne var indforståede hermed.
Han fik at vide, at der var en deadline om fredagen; mens han var på udlands-rejse
i Marokko med de andre ordførere. Han fik derfor kontoret til at formulere en e-
mail, som han, <anonym>Sagsøgte B</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte C</anonym> kommenterede og godkendte; inden den
blev sendt til ordførerne. Det var ham; der tog initiativet, 0g han bad kontoret lave
research og finde citater. Det var al-drig hensigten; at e-mailen skulle
offentliggøres. Den skulle kun til de kolleger; som den var henvendt til. En af dem
lækkede så e-mailen til pressen. Hvis han havde formuleret den i dag ville han
have fokuseret mere på den manglende dokumentation for arbejdet med
æresrelaterede konflikter:
Facebook-opslaget den <anonym>Dato 9</anonym> 2017 var en forklaring på e-mailen og en reak-tion
på en e-mail fra <anonym>Sagsøgers</anonym> advokat. Han havde aldrig forestillet sig, at e-mailen til
ordførerne ville blive lækket til pressen.
Han skrev Messenger-beskeden til <anonym>Sagsøger</anonym> efter interviewet med hende i Radio
24/7. Han var ikke en "forsmået bejler" Det var 17 år efter; at de havde et forhold.
Han var vred over; at det blev antydet; at der skulle ligge noget per-sonligt nag i
det. Pointen var; at han kunne dokumentere, at de havde haft et forhold, men at han
ville udvise loyalitet ved ikke at sige noget herom ~ også fordi der var en tredjepart
involveret.
Facebook-opslaget den <anonym>Dato 1</anonym> 2017 med de fire udsagn omfattet af <anonym>Sagsøgers</anonym>
påstand 3 skrev han i anledning af et interview i <anonym>Forlag 2</anonym> hvor <anonym>Sagsøger</anonym> antydede,
at de beskeder; han havde sendt til hende; omhand-lede nøgenbilleder. Det var ikke
tilfældet; og det ville han præcisere.
25
Udsagnet omfattet af <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 2, nr. 1, skrev han fordi, der tid-ligere var
skrevet om, at <anonym>Sagsøger</anonym> mener; at sharialov er foreneligt med dansk lovgivning.
Man kan ikke tage elementer fra det. Sharia er et samlet sy-stem: Sharia er ikke
demokratisk; når det er Guds lov.
Udsagnet omfattet af <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 2, nr. 2, skrev han som følge af artiklen
om utroskab. Det er forvirrende med hensyn til hvilken "kasket" hun har på, når
hun skriver; Han manglede en afstandsstagen til piskeslagsstraffen.
Udsagnet omfattet af <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 3, nr: 1, skrev han bl.a. på grund af
demonstrationen i Hizb ut-Tahrir. Han ville aldrig selv drømme om at gå med til en
demonstration arrangeret af Hizb ut-Tahrir; uanset om budskabet var godt.
<anonym>Sagsøger</anonym> var på daværende tidspunkt gift med en, som var med i Hizb ut-Tahrir;
Det vidste han fra <anonym>Sagsøgers</anonym> eksmands bror, som sad i borgerrepræsentationen i
København; 0g som havde været interviewet om hans forhold til Hizb ut-Tahrir
Udsagnet omfattet af <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 3, nr. 2, skrev han i anledning af de
interviews, hvor hun gjorde sig selv til offer. Han forsvarede sin ret til at stil-le
spørgsmål til, hvad skatteborgernes penge skulle gå til.
Udsagnet omfattet af <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 3, nr. 3, skrev han; fordi han mener, at man
er islamist, hvis man går ind for sharia. Det betyder ikke nød-vendigvis, at man er
en voldelig islamist. Man er islamist; hvis visionssamfun-det er forkasteligt; uanset
hvilket middel, man vil opnå det med.
Udsagnet i <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 3, nr. 4, skrev han bl.a. på grund af de-monstrationen
i Hizb ut-Tahrir; som skadede hendes troværdighed.
<anonym>Sagsøger</anonym> har foretaget 'en rejse? siden de mødtes. Hvis man sammen-blander
politik og religion; er man islamist. Det er også udtryk for sammenblan-ding af
politik og religion; at <anonym>Forening 2</anonym> 0g <anonym>Moske</anonym> ligger på samme adresse.
Han har aldrig sagt; at <anonym>Sagsøger</anonym> er en voldelig islamist; men visionssam-fundet er
problematisk. En almindelig borger på gaden vil ikke forbinde ordet "islamist?
med en voldelig islamist. Han er ikke enig i, at betegnelsen "radikal islamist? vil
blive forbundet med en voldelig islamist
<anonym>Sagsøgte B</anonym> har forklaret; at han har været folketingsmedlem i 14 år for <anonym>Parti 2</anonym> 0g
har været aktiv i politik i ca. 20 år. Han har bl.a. været formand for Udlændinge- 0g
Integrationsudvalget og har haft ordførerskaber inden for udlændinge; integration
mv. Han har lagt mærke til <anonym>Sagsøger</anonym>
26
gennem årene i den offentlige debat, Han havde derfor hørt om hende, før <anonym>Forening</anonym>
<anonym>1</anonym> ansøgte om satspuljemidler: <anonym>Sagsøger</anonym> var bl.a. kendt for ikke at ville støtte
resolutionen mod sharia på <anonym>Parti 5's</anonym> landsmøde. Han kan ikke se, hvorfor man ikke
skulle støtte den. Han synes; det er bekym-rende.
Han har læst koranen, haditherne og en række islamiske kilder flere gange. Pro-
blemet med <anonym>Sagsøger</anonym> er, at hun legitimerer sharia. Hun taler med to tun-ger, feks.
når hun siger; at hun ikke går ind for sharialovgivning, men at den samtidig kan
eksistere i det danske samfund. Hun siger også, at hun kæmper for kvindernes ret
til at få skilsmisse, men det er jo lov i forvejen. Han er islam-modstander og
moralsk og forfatningsmæssigt bundet af sin overbevisning. Han blev gjort
opmærksom på, at <anonym>Forening 1</anonym> stod til at få midler; 0g sagde der-på til ministeren; at
han syntes, det var en dårlig ide <anonym>Sagsøgte A</anonym> tilbød at stå i spidsen for e-mailen:.
Han havde aldrig forestillet sig at e-mailen ville blive lækket. Det er helt sæd-
vanligt; at partierne kommunikerer internt på e-mail, hvis der er ting, som er
problematiske, feks. under finanslovsforhandlinger: Det er helt sædvanligt; at
politikerne blander sig i, hvem der skal have tilskud. Det er ikke blevet under-søgt;,
hvem der har lækket e-mailen. Det var ment som en intern e-mail til de andre
ordførere
Han opfattede artiklen om piskeslagsstraffen således; at <anonym>Sagsøger</anonym> mente, at
piskeslagsstraf var den rigtige straffeform ved utroskab, og at det var en mil-dere
straf end stening. Det er svært at finde ud af, præcist hvad <anonym>Sagsøger</anonym> mener, fordi
der er tvetydighed i det hele. Når hun siger, at Koranen er Guds ord, men samtidigt
er imod piskning, så taler hun med to tunger. Piskeslags-straf er også en barbarisk
straffemetode. <anonym>Sagsøger</anonym> har haft mulighed for at tage afstand fra piskeslagsstraf, da
hun stemte nej til resolutionen.
I forhold til hans udtalelser til pressen om e-mailen har han bare svaret på de
spørgsmål, der blev stillet ham. E-mailen var jo allerede ude.
Det er muligt;, at der på tidspunktet for e-mailen allerede var en offentlig debat om
tildeling af midler til <anonym>Forening 1</anonym> men han kan ikke huske det.
Det var i lyset af <anonym>Sagsøgers</anonym> tidligere udtalelser indlysende for ham; at der skulle
gives afslag 0g at det kunne klares på e-mail mellem ordførerne. Det var for ham
en ekspeditionssag. Han mener, at han læste e-mailen igennem 0g tjekkede links .
Han vedstod indholdet i e-mailen i pressen; da det var ude i offentligheden.
27
<anonym>Sagsøgte C</anonym> har forklaret;, at han blev valgt ind i Folketinget i juni 2015 for <anonym>Parti 3</anonym>
Han var udlændingeordfører 0g senere udlændinge- og integrationsordfører; Han
blev medlem af <anonym>Parti 1</anonym> i november 2019.
Sharia er efter hans opfattelse i modstrid med vestligt demokrati både juridisk og i
forhold til opbygning af samfundet. Sharia er ikke foreneligt med religions-frihed.
For ham er sharia og sharialovgivning ét 0g samme begreb. Det vil en-hver imam
og muslim på gaden også mene. Han har aldrig hørt om, at der skul-le være forskel.
Han har arbejdet bl.a. i Mellemøsten og har også været i debat-ter med imamer:
Han havde ikke hørt om <anonym>Sagsøger</anonym> før 2017.Han hørte om <anonym>Forening 1</anonym> første gang i
sommeren 2017.
Det var <anonym>Sagsøgte A</anonym> der skrev e-mailen til ordførerne. Han læste udkastet igennem
og tjekkede i allerhøjeste grad de links; som var i e-mailen; og som bakkede
ordlyden af e-mailen op. Det var ikke kun artikler om <anonym>Sagsøger</anonym> men også artikler
forfattet af <anonym>Sagsøger</anonym> E-mailens indhold var sobert og direkte. Det var ikke
aggressivt eller overdrevent.
Hvis e-mailen havde været tiltænkt offentligheden feks. som et debatindlæg,
havde de nok formuleret den anderledes. Det var en fortrolig mail og en del af en
lukket diskussion mellem ordførerne fra satspuljepartierne. Der er et slags kodeks
om; at man kan kritisere hinandens holdninger og beslutninger; men fortroligheden
blev brudt. Det har han aldrig oplevet før.
Udsagnene i e-mailen om <anonym>Sagsøger</anonym> stemmer helt overens med det, som han har
læst.
Når han til pressen udtalte, at e-mailen kunne have været formuleret bedre; skyldes
det; at den var en del af en diskussion i et lukket forum. Han ærgrede sig ikke over
e-mailen; men over at den blev lækket. Han ville have sendt den samme e-mail i
dag
Muslimer lytter til imamer. Det er derfor risikofyldt; når en imam går ud og si-ger,
som <anonym>Sagsøger</anonym> har gjort.
<anonym>Sagsøgers</anonym> forskellige roller er forvirrende. Det svæver frem og tilbage; om hun
tager afstand fra sharia afhængig af, om hun er det ene eller det andet.
Folketingsmedlemmer har behov for et frirum til at diskutere med andre parti-er.
Bølgerne går tit højt i diskussioner partierne imellem om hvem der skal ha -
28
ve penge fra den ene eller den anden pulje. Bølgerne gik ikke højt i den om-stridte
e-mail.
Hans udtalelser til pressen ligger inden for e-mailens indhold. Han ytrede sig i
meget begrænset omfang, men da mailen var lækket;, var Pandoras æske åbnet.
E-mailen skulle orientere de andre ordførere om, hvem det er, de giver penge til.
Han, <anonym>Sagsøgte A</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte B</anonym> lagde op til, at det ikke var en god ide at give
penge til <anonym>Forening 1</anonym> Han mener 'stadig, at det blev udlagt som om, at de har drevet
hetz.
Hans kendskab til <anonym>Sagsøger</anonym> bygger på de i e-mailen indeholdte links og hans egen
research. Han husker ikke; om han har deltaget i et program hos <anonym>Person 17</anonym> efter
offentliggørelsen af e-mailen; men det kan godt være. Han deltog i et Pl program;
hvor værten tog sagen op, uden at han var blevet forberedt på det-te, hvilket han
blev irriteret over.
Anbringender
<anonym>Sagsøger</anonym> har navnlig anført;, at der ved vurderingen af, om der er sket overtrædelse
af straffelovens $ 267, 9 sådan som den skal fortolkes i lyset af EM-RK artikel 8 og
10, skal lægges vægt på, hvordan en almindelig læser vil opfatte udsagnene ud fra
indhold og kontekst.
Den almindelige dansker vil opfatte udsagnene i påstand 2, således at <anonym>Sagsøger</anonym>
generelt kan stå inde for sharialov 0g de afstraffelsesmetoder; sharia-loven
repræsenterer; herunder piskeslagsstraffen; 0g at hendes holdninger kan
sammenlignes med islamistiske organisationer:
De sagsøgtes udtalelser er ikke subjektive meningstilkendegivelser; men objek-tive
og konkrete beskyldninger; som vil kunne efterprøves.
De sagsøgtes udtalelser er egnede til at nedsætte <anonym>Sagsøgers</anonym> ære 0g agtel-se i
samfundet hos medborgere, myndigheder; samarbejdspartnere og virksom-heder:
Det primære formål med de sagsøgtes interne mail har snarere været at skade
omdømmet på <anonym>Sagsøger</anonym> end at bidrage til en igangværende poli-tisk debat, Også af
den grund bør de sagsøgtes påstand om strafbortfald efter straffelovens $ 269,
afvises.
Der er ikke noget faktuelt grundlag for de sagsøgtes udsagn om <anonym>Sagsøger</anonym> Der kan
derfor ikke føres bevis herfor; hvorfor der ikke er føje til at fremsætte udsagnet; 0g
udsagnet er derfor ikke straffrit efter straffelovens $ 269.
29
<anonym>Sagsøger</anonym> har alene religionssociologisk 0g teologisk redegjort for Kora-nens ord
om piskeslagsstraffen; aldrig forsvaret piskeslagsstraffen. Hun har i den forbindelse
flere gange slået fast, at hun er imod "enhver form for dødsstraf og barbariske
straffemetoder?s
De sagsøgte havde, inden de offentligt vedstod udtalelserne; endnu en mulig-hed
for at foretage en due diligence; men valgte at vedstå udtalelserne 0g sus -
penderede herved deres beskyttelse efter grundlovens $ 57,2. pkt.
For så vidt angår påstand 3 har <anonym>Sagsøger</anonym> navnlig anført; at ytringerne går ud over
de af EMD fastlagte grænser for acceptable kommentarer fremsagt som led i en
offentlig debat. Ærekrænkelsen er tillige motiveret af <anonym>Sagsøgte A</anonym> personlige
konflikt og historie med <anonym>Sagsøger</anonym>
Den almindelige læser vil ud fra en naturlig sproglig forståelse af "islamistisk?
"islamisten' og "radikal islamist? associere udsagnene til noget kriminelt eller
tilhørende en meget yderligtgående kategori; grænsende til en sympatitilkende -
givelse med terror. Udsagnene er alle egnede til at nedsætte en person i med-
borgernes agtelse.
Der er tale om beskyldninger; 0g der er ikke ført sandhedsbevis, jf. straffelovens $
269, stk. 1.
<anonym>Sagsøger</anonym> kan ~ med hendes virke som en af de første kvindelige imamer i
Danmark; som blandt andet vier inter-religiøse par; som med hele sit profes -
sionelle virke netop har forsøgt at bygge bro mellem religioner end ikke i en
sproglig periferi, opfattes som hverken islamist eller radikal islamist.
For så vidt angår de sagsøgtes afvisningspåstande har <anonym>Sagsøger</anonym> navnlig anført, at
Folketingets samtykke ikke kræves, hvis en bestemt straffelovsover-trædelse kun
kan bringes til domstolsafgørelse gennem såkaldt privat påtale, hvor den
forurettede selv skal bringe sagen for domstolene. Dette er tilfældet for en række
freds- og ærekrænkelser; jf. straffelovens $ 275, stk. 1
Såfremt de sagsøgtes slutning om, at samtykke skulle kræves, kunne føres til ende,
ville det betyde; at enhver privatperson måtte tåle ytringer genfremsat uden for
Folketinget. Det ville tillige udvande selve den ramme, Folketinget ud-gør for
beskyttelse af i Folketinget fremsatte ytringer; og dette har ikke været hensigten
hos grundlovsfædrene.
Hensynet til <anonym>Sagsøger</anonym> som den krænkede er meget stort, og sådan som ytringerne
er fremsat i en intern mail og senere vedstået offentligt, har været der været tale om
åbenlys misbrug af den parlamentariske ytringsfrihed.
30
Alle tre sagsøgte har aktivt genfremsat deres ytringer uden for Folketinget; her -
under underbyggende forklaret; at de ikke henholdsvis fortryder dem 0g for så vidt
angår <anonym>Sagsøgte A</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte B</anonym> udbygget udsagnene.
Det gøres gældende; at såvel ældre 0g nyere juridisk litteratur muliggør sagsan -
læg når folketingsmedlemmer aktivt videreudbreder den pågældende ytring uden
for Folketinget, hvorfor sagen kan realitetsbehandles.
<anonym>Sagsøgte A</anonym> har til støtte for afvisningspåstanden anført; at udtalelserne er fremsat
af de sagsøgte som folketingsmedlemmer og er udtryk for "ytringer i Folketinget"
jf. grundlovens $ 57,2 pkt.
E-mailen af 13. september 2017 er stilet til tre ordførere; der også er folketings -
medlemmer. E-mailen er alene sendt til og modtaget af personer; der benytter €-
maildomænet "ft.dk?" 0g e-mailen sluttes med spørgsmål til de tre ordførere; som
er relevante i forhold til det satspuljeforlig, som de sagsøgte ønskede at de-battere
med e-mailen. Det følger af e-mailens indhold, at den ikke var ment til udbredelse
til offentligheden; hvilket alene skete som følge af et diskretions-brud, idet e-
mailen blev lækket til et medie.
Der kan hverken rejses offentlig eller privat strafferetlig tiltale, såfremt en udta -
lelse er omfattet af grundlovens $ 57,2. pkt,, ligesom erstatningssøgsmål også er
udelukket. Dette følger direkte af bestemmelsens ordlyd og af den juridiske lit-
teratur.
<anonym>Sagsøgte A</anonym> har ikke vedstået indholdet på en måde, der medfører; at der ik-ke skal
indhentes samtykke fra Folketinget til ophævelse af hans immunitet. I opslaget på
Facebook den <anonym>Dato 9</anonym> 2017 anfører han netop, at der var tale om en intern mail til
navngivne personer og ikke et forsøg på rygtespredning og karaktermord. Han
anfører tillige; at der i mailen skulle have været fokuseret mindre på personerne
bag <anonym>Forening 1's</anonym> fortid og mere på krav om dokumenta-tion på ekspertise og
erfaringer med emnet "kvinder udsat for æresrelateret vold"
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand (i relation til <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 2) og
principale påstand (i relation til <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 1 og 3) om frifindelse, har
<anonym>Sagsøgte A</anonym> overordnet gjort gældende; at ytringerne ikke er injurierende i
straffelovens forstand.
<anonym>Sagsøgte A</anonym> har som politiker en udvidet ytringsfrihed 0g en særlig ret til at
fremkomme med værdidomme. Hertil kommer; at <anonym>Sagsøger</anonym> er en medi-evant
samfundsdebattør inden for det område, hvor <anonym>Sagsøgte A</anonym> er 'politisk ordfører.
Udsagnene skal endvidere vurderes i lyset af de holdninger; som <anonym>Sagsøger</anonym> har
udtrykt over årene 0g ikke alene baseret på hendes holdninger
31
i dag jf. også brugen af ordene "generalieblad? og 99
formål at henvise til noget; der ligger tilbage i tiden.
Det bestrides; at gerningsindholdet i straffelovens 8 267 er realiseret; herunder at
det fornødne forsæt er til stede
De fremsatte udsagn er baseret på et sådan tilstrækkeligt faktisk grundlag, at
sandhedsbevis er ført, jf. straffelovens 8 269, stk. 1. <anonym>Sagsøgte A</anonym> har som mini-mum
haft føje til at udtale sig som sket, alternativt handlet til berettiget vareta-gelse af
en åbenbar almeninteresse. Der henvises til <anonym>Sagsøgers</anonym> ytringer og handlinger; der
bl.a. er kommet til udtryk i de fremlagte artikler <anonym>Artikel 8</anonym> 99 0g 99 <anonym>Artikel 3</anonym> 19
For så vidt angår udsagnene "hendes islamistiske generalieblad "Islamisten
<anonym>Sagsøger</anonym> fortsætter med at lyve, manipulere og klynke om sagen om <anonym>Forening 1</anonym>
<anonym>Sagsøgers</anonym> fortid som radikal islamist og 99 <anonym>Sagsøgers</anonym> sorte islami-stiske fortid?
gøres det gældende; at ordet "islamist? i nutidig sprogbrug opfat-tes som en
islamisk fundamentalist; altså en muslim med fundamentalistiske synspunkter:
Det bestrides ikke; at den korrekte, religionshistoriske definition er en anden og
bl.a. kan involvere et ønske om en islamisk stat. Det afgørende for denne sags
afgørelse er imidlertid ikke den religionshistoriske definition; men derimod den
gængse opfattelse afbegrebet i befolkningen; altså "hvordan en almindelig læ-ser
vil opfatte udsagnene ud fra indhold og kontekst? , jf. Højesterets domme trykt i U
2016.151 og U 2018.2048.
Udtalelserne er udtryk for <anonym>Sagsøgte A</anonym> værdidom; idet det er <anonym>Sagsøgte A</anonym>
vurdering af <anonym>Sagsøgers</anonym> holdninger og værdisæt, at hun må opfattes som islamist.
Der henvises til Højesterets dom trykt i U 2003.2044, hvor Højesteret vurderede, at
det var udtryk for en ikke-injurierende værdidom at omtale <anonym>Person 18's</anonym>
synspunkter som racistiske.
Hvis betingelserne i straffelovens $ 269, stk. 1, ikke er opfyldte; har <anonym>Sagsøgte A</anonym>
haft føje til at mene og tolke at udsagnene var sande, hvorfor straf må bort-falde
jf. 8 269, stk. 2
I forhold til <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 4 er det endelig anført; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har
dokumenteret, endsige sandsynliggjort; at have lidt et tab.
<anonym>Sagsøgte B</anonym> har til støtte for afvisningspåstanden anført; at grund-lovens $ 57
foreskriver; at et folketingsmedlem ikke kan stilles for retten i en straffesag som
den nærværende, der er undergivet privat påtale . Tilladelse til
32
påtale er ikke meddelt og kan heller ikke meddeles; idet folketingsmedlemmer
nyder en udvidet form for ytringsfrihed i henhold til grundloven og udvalgsre-gi.
Beskyttelsen i grundlovens 8 57 omfatter tillige interne mailnotater udarbejdet i
Folketingets udvalgsregi, og mailen er alene blevet genstand for offentlig omta-le
0g udbredelse som følge af et brud på tavshedspligten:. <anonym>Sagsøgte B's</anonym> efterfølgende
udtalelser medfører ikke, at beskyttelsen i grundlovens $ 57,2. pkt,, er ophævet.
Til støtte for frifindelsespåstanden er det anført, at der ikke foreligger det fornød-
ne fortsæt til udbredelse, idet der er tale om en intern mail med et legitimt for-mål,
nemlig en politisk tilkendegivelse; 0g at udbredelsen 0g offentliggørelsen alene
beror på et brud på tavshedspligten fra andre end <anonym>Sagsøgte B</anonym>
Det er endvidere anført; at de løsrevne citater hverken indeholder sigtelser eller
ringeagtsytringer; 0g at der i øvrigt foreligger fornødent sandhedsbevis for det
tilkendegivne.
Hvis sandhedsbevis ikke er ført, har <anonym>Sagsøgte B</anonym> haft føje til at til-kendegive; hvad
der fremgår af den interne mail, idet <anonym>Sagsøgers</anonym> egne til-kendegivelser fremstår
upræcise 0g dynamiske, hvor hun ikke tager afstand fra pisk; men nok stening
uden at det dog fremstår med tilstrækkelig tydelighed, hvad der er hendes egne
holdninger; jf. straffelovens $ 269.
<anonym>Sagsøgte C</anonym> har til støtte for afvisningspåstanden anført; at e-mailen af 13.
september 2017 var til fem politiske ordførere, der alle var med-lemmer af
Folketinget på daværende tidspunkt. Mailen er alene sendt af oglel-ler modtaget af
personer; der benytter maildomæne-navnet "ft.dk" og afsluttes med diverse
spørgsmål til ordførerne. Ud fra en dynamisk formålsfortolkning må mailens
indhold sidestilles med "ytringer i Folketinget? Før mailen blev "opfundet? ville
en kontorbetjent have lagt et brev i en lukket konvolut inden-for Folketingets mure
i folketingsmedlemmets dueslag. Det gør ingen juridisk forskel.
Der er enighed i den juridiske litteratur om, at beskyttelsen i grundlovens 8 57 ikke
skal forstås som en rent stedlig afgrænsning og at medlemmerne af et ud-valg
feks. også vil være beskyttet af $ 57 for ytringer fremsat i et udvalgsmøde på en
rejse . Det afgørende er ikke, hvor ytringen er fremsat, men at ytringen
fremkommer som et led i det pågældende folketingsmedlems deltagelse i Fol-
ketingets virksomhed. Dette er unægtelig opfyldt i nærværende sag, hvor den
interne mail var en politisk tilkendegivelse fra udlændingeordførere for tre po-
litiske partier om udlodning af offentlige støttemidler; <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke anmodet
om Folketingets tilladelse til at anlægge injuriesag.
33
Det følger af mailens indhold, at den ikke var ment til udbredelse overfor of-
fentligheden. Det er alene som følge af et diskretionsbrud, at mailens indhold blev
udbredt i medierne. <anonym>Sagsøgte C</anonym> omfattes derfor af den beskyttelse; der følger af
grundlovens 8 57.
Til støtte for frifindelsespåstanden er det navnlig anført, at der ikke er forsæt til
udbredelse af ytringerne i den oprindelige mail, der var ment udelukkende for en
mindre sluttet kreds af ordførere fra samme politiske arbejdsplads, 0g <anonym>Sagsøgte C</anonym>
har heller ikke ved sit forsvar efter at mailen blev læk-ket gået videre end
indholdet tilsiger
Der er ikke tale om en sådan sigtelse i straffelovens forstand, som overskrider
noget frisprog. Det vejer ind, at <anonym>Sagsøgte C</anonym> som 'politiker har en udvidet
ytringsfrihed 0g en ret til at vurdere og fremkomme med værdi-domme; og at
<anonym>Sagsøger</anonym> selv optræder som samfundsdebattør netop in-denfor det område, hvor
<anonym>Sagsøgte C</anonym> var 'politisk ordfører; nemlig på udlændinge - og integrationsområdet.
Det er endvidere anført, at udsagnene er baseret på et sådan tilstrækkeligt fak-tisk
grundlag; at sandhedsbevis er ført, jf. straffelovens $ 269, stk. 1,jf. de frem-lagte
artikler.
Endelig er det anført, at <anonym>Sagsøgte C</anonym> har haft føje til at mene og tolke; at udsagnene
var sande, hvorfor eventuel straf må bortfalde; jf. 8 269, stk. 2.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår; om de sagsøgte har overtrådt (dagældende) straffelovens $ 267, 9 jf. 8
269, stk. 1, i forbindelse med de to udsagn om <anonym>Sagsøger</anonym> fremsat i e-mailen af 13.
september 2017, 0g for så vidt angår <anonym>Sagsøgte A</anonym> tillige ved de fire udsagn fremsat i
Facebook-opslaget den <anonym>Dato 1</anonym> 2017.
Udsagnene i e-mail af 13. september 2017
For så vidt angår <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 2 om de to udsagn i e-mailen af 13. september
2017 har de sagsøgte påstået afvisning med henvisning til, at de ikke kan drages til
ansvar herfor uden Folketingets samtykke; jf: grundlovens $ 57,2. pkt.
Efter grundlovens $ 57 kan intet medlem af Folketinget uden dettes samtykke
tiltales eller underkastes fængsling af nogen art; medmindre han er grebet på fersk
gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden
Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme.
34
Formålet med bestemmelsen i 2 pkt. er at beskytte den frie politiske debat, 0g
betingelsen om, at ytringen skal være fremsat "i Folketinget"' skal derfor ikke
forstås som en stedlig, men en funktionel afgrænsning hvorefter det afgørende er,
om ytringen er fremkommet som led i folketingsarbejdet generelt. Bestem-melsen
omfatter såvel mundtlige som skriftlige ytringer.
Landsretten bemærker; at e-mailen af 13. september 2017 blev sendt af <anonym>Sagsøgte A</anonym>
på vegne af ham selv, <anonym>Sagsøgte B</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte C</anonym> og modtaget af <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym>
0g <anonym>Person 4</anonym> der på daværende tidspunkt alle var folketingsmedlemmer og tillige
medlemmer af Udlændinge- og Integrationsudvalget; 0g at e-mailen er sendt fra 0g
til e-mailadresser under Folketingets domænenavn. Der var derfor tale om en intern
e-mail, og det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at de sagsøgte havde
tillid til, at e-mailen forblev intern; og at indholdet ikke skulle offentliggøres .
Ud fra e-mailens indhold og sagens øvrige oplysninger lægger landsretten til
grund; at de sagsøgte var imod tildeling af satspuljemidler til <anonym>Forening 1</anonym> idet de
ikke havde tillid til organisationen eller de personer; som stod bag, herunder
<anonym>Sagsøger</anonym> som efter de sagsøgtes opfattelse var "kontroversielle? 0g at de
sagsøgte ikke ønskede at "legitimere ekstreme politiske 0g religiøse overbe -
visninger gennem støttemidler?
Formålet med e-mailen var at tilkendegive 0g begrunde dette synspunkt som led i
en politisk drøftelse om tildeling af satspuljemidler; idet de sagsøgte var bekendt
med, at <anonym>Person 2's</anonym> <anonym>Person 3's</anonym> 0g <anonym>Person 4's</anonym> respektive politiske partier ikke
umiddelbart var indstillet på - som tidligere fo-reslået af daværende
integrationsminister <anonym>Person 1</anonym> iet brev til Udlændin-ge- og Integrationsudvalget
at være med til at ophæve den pulje; som <anonym>Forening 1</anonym> havde ansøgt om midler fra,
og i stedet anvende midlerne til et an-det projekt.
Landsretten finder på den baggrund, at de t0 udsagn i e-mailen af 13. septem-ber
2017 om, at <anonym>Sagsøger</anonym> er også kendt for ikke at ville afvise sharialov; som hun
me-ner er foreneligt med dansk lovgivning 0g at <anonym>Sagsøger</anonym> har i 2011 forsvaret
piskeslagsstraffen for utroskab må anses som ytringer; der er fremsat "i Folketin-
get? jf: grundlovens $ 57,2. pkt. De sagsøgte kan herefter som udgangspunkt ikke
drages til ansvar for udsagnene i e-mailen uden Folketingets samtykke.
Det må imidlertid vurderes; om de sagsøgtes efterfølgende udtalelser til pres-sen,
efter e-mailen blev lækket; har haft en sådan karakter; at beskyttelsen af yt-ringerne
efter grundlovens 8 57,2. pkt;, må anses for ophørt.
35
Landsretten finder; at det forhold; at et folketingsmedlem uden for Folketinget på
forespørgsel udtaler; at han ikke vil tilbagekalde eller vedstår sine udtalelser i
Folketinget ikke er tilstrækkeligt til, at der kan rejses søgsmål mod ham for ud-
talelserne uden Folketingets samtykke. Hvis folketingsmedlemmet udenfor Fol-
ketinget imidlertid gentager; hvad han dér har sagt, kan han blive ansvarlig ef-ter
de almindelige regler. Der må dog hertil kræves en aktivitet fra hans side, der viser;
at han ønsker at give sine ytringer en videre udbredelse.
<anonym>Sagsøgte C's</anonym> efterfølgende udtalelser
For så vidt angår <anonym>Sagsøgte C's</anonym> udtalelser til de fremlagte artik-ler bemærker
landsretten; at disse overvejende går på, at e-mailen kunne have været formuleret
skarpere at man kunne diskutere de enkelte dele men at det for hans
vedkommende handlede om det med sharia 0g at årsagen til, at han satte sit
navn på e-mailen var; at han var bekymret over især <anonym>Sagsøger</anonym>
Landsretten finder ikke; at <anonym>Sagsøgte Cs</anonym> udtalelser i de frem-lagte artikler er
gentagelser af de påsigtede udsagn med en aktivitet; der viser et ønske om at give
netop disse ytringer en videre udbredelse.
Da et søgsmål mod <anonym>Sagsøgte C</anonym> for udsagnene i <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 2 således kræver
Folketingets samtykke; 0g et sådant samtykke ikke er indhentet; tages <anonym>Sagsøgte Cs</anonym>
afvisningspå-stand herefter til følge.
<anonym>Sagsøgte B's</anonym> efterfølgende udtalelser
<anonym>Sagsøgte B</anonym> har til de fremlagte artikler bl.a. begrundet, hvorfor han mente, at
<anonym>Forening 1</anonym> ikke skulle tildeles satspuljemidler: Han har herunder bl.a. udtalt; at
<anonym>Sagsøger</anonym> [ikke har] villet tage afstand fra sharia og stening på et tidspunkt 0g
at hun har viklet sig ud i nogle mærkelige forklaringer med, at pi-skeslag er en
del af straffen for utroskab i islam hvilket han fandt bekymrende i forhold til, at
det skulle være folk, der bekæmper religiøs 0g social kontrol, 0g at der efter hans
opfattelse skulle gives afslag; hvis der var den mindste tvivl.
Landsretten finder ikke; at <anonym>Sagsøgte B's</anonym> udtalelser i de fremlagte ar-tikler er
gentagelser af de påsigtede udsagn med en aktivitet; der viser et ønske om at give
netop disse ytringer en videre udbredelse. Landsretten har herved lagt vægt på, at
udtalelserne er fremsat til en artikel, hvor hele e-mailen i forvej-en er gengivet; 0g
efter såvel <anonym>Sagsøgers</anonym> som <anonym>Person 2's</anonym> <anonym>Person 3 's</anonym> 0g <anonym>Person 4's</anonym> udtalelser om, at e-
mailen er udtryk for henholdsvis "politisk magtmisbrug" 0g "forsøg på
karaktermord? Landsretten har endvidere lagt vægt på, at udsagnene; om end
disse til en vis grad kan min-de om de i e-mailen påsigtede udsagn; fremstår
mindre præcise og mere mode-rerede .
36
Da et søgsmål mod <anonym>Sagsøgte B</anonym> for udsagnene omfattet af <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 2
herefter kræver Folketingets samtykke; 0g et sådant samtykke ikke er indhentet;
tages også <anonym>Sagsøgte B's</anonym> afvisningspå-stand til følge.
<anonym>Sagsøgte A's</anonym> efterfølgende udtalelser
<anonym>Sagsøgte A</anonym> har i et længere Facebook-opslag den <anonym>Dato 9</anonym> 2017 redegjort for
baggrunden for e-mailen af 13. september 2017 og sin kritik i forhold til at tildele
satspuljemidler til <anonym>Forening 1</anonym> Han har herunder bl.a. anført, at <anonym>Sagsøger</anonym> har
tågede holdninger til sharia, hvor hun har anført; at systemet fint kan kombineres
med demokrati, men sharia er i sin dna antidemokratisk og at han holder fast i
[sin] skepsis over for <anonym>Sagsøger</anonym> i forhold til hendes syn på piskning som straf for
utroskab <anonym>Sagsøgte A</anonym> erkender dog samtidig, at han skulle have fokuseret mindre
på hendes fortid og mere på krav om dokumentation på ekspertise 0g erfaringer:
Samme erkendelse er også kommet til udtryk i bl.a. artiklen i <anonym>Forlag 6</anonym>
Landsretten finder ikke; at <anonym>Sagsøgte A</anonym> udtalelser i de fremlagte artikler er
gentagelser af de påsigtede udsagn med en aktivitet; der viser et ønske om at give
netop disse ytringer en videre udbredelse. Landsretten har;, i lighed med det under
<anonym>Sagsøgte B</anonym> anførte; navnlig lagt vægt på den kontekst; hvori udtalelserne er
fremsat; 0g at udtalelserne er fremsat efter offentliggørel-sen af e-mailen og såvel
<anonym>Sagsøgers</anonym> som <anonym>Person 2's</anonym> <anonym>Person 3 's</anonym> 0g <anonym>Person 4s</anonym> udtalelser om, at e-mailen er
udtryk for henholds-vis "politisk magtmisbrug" og "forsøg på karaktermord?"
Landsretten har end-videre lagt vægt på, at udsagnene; om end disse til en vis grad
kan minde om de i e-mailen påsigtede udsagn; fremstår mindre præcise og mere
modererede. Udtalelserne i <anonym>Sagsøgte A's</anonym> senere Facebook-opslag den <anonym>Dato 1</anonym> 2017
kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse; at de i e-
mai-len påsigtede udsagn ikke er gentaget i dette Facebook-opslag.
Da et søgsmål mod <anonym>Sagsøgte A</anonym> for udsagnene i påstand 2 herefter kræver
Folketingets samtykke; 0g et sådant samtykke ikke er indhentet; tages også
<anonym>Sagsøgte A</anonym> afvisningspåstand til følge.
Udsagnene i Facebook-opslaget af <anonym>Dato 1</anonym> 2017
Landsretten bemærker; at de i Facebook-opslaget af <anonym>Dato 1</anonym> 2017 påsigtede udsagn;
jf. <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 3, er fremsat af <anonym>Sagsøgte A</anonym> uden for Folketinget;, og at der
derfor kan rejses særskilt søgsmål for disse uden Folketin-gets samtykke; jf.
grundlovens $ 57, 2. pkt., modsætningsvis.
Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven; retspleje-loven,
lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkel-ser m.v)
blev bl.a. bestemmelserne i straffelovens 88 267 og 269 nyaffattet.
37
Loven trådte i kraft den 1.januar 2019, men det fremgår af ændringslovens $ 5,
stk. 2, at de ændrede bestemmelser i straffelovens 88 267 og 269 ikke finder an-
vendelse i forhold til handlinger begået før lovens ikrafttræden.
Vurderingen af de i Facebook-opslaget den <anonym>Dato 1</anonym> 2017 påsigtede udsagn skal
derfor ske på baggrund af den på tidspunktet gældende straffelov.
Efter den dagældende straffelovs $ 267 straffes den;, der krænker en andens ære
ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sig
telser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmerede i medborger-nes
agtelse; med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
Ved afgørelsen af, om dagældende straffelovs 8 267 er overtrådt; må der i første
række foretages en vurdering af, om de fire udsagn er egnede til at nedsætte
<anonym>Sagsøger</anonym> 1 medborgernes agtelse. Det afgørende er i den forbindelse; hvordan en
almindelig læser 0g tilhører vil opfatte udtalelserne ud fra deres indhold og
kontekst, jf. U 2016.151 H
Således som udsagn nr: 1, 3 0g 4 ( " islamistiske generalieblad fortid som
radikal is-lamist 0g sorte islamistiske fortid- indgår i Facebook-opslaget
finder landsret-ten; at disse udsagn giver den almindelige læser et indtryk af, at
<anonym>Sagsøger</anonym> ihvert fald på et tidspunkt har været islamist eller involveret sig i ak-
tiviteter af islamistisk karakter; Det bemærkes i den forbindelse; at der i opsla-get
bla. er henvist til, at <anonym>Sagsøger</anonym> tidligere har undervist på en muslim-sk friskole, der
fik frataget sit statslige tilskud som følge af stærkt problematisk
undervisningsmateriale om hellig krig og tilknytning til Hizbollah; og at <anonym>Sagsøger</anonym>
fire måneder efter nedbrændingen af den danske ambassade i Damas-kus gik til
møder med Hizb ut-Tahrir; som ville i krig med Danmark; og som kæmper for at få
indført Kalifatet i Danmark.
Udsagn nr: 2 (" Islamisten <anonym>Sagsøger</anonym> fortsætter med at lyve, manipulere 0g klyn-ke
om sagen om <anonym>Forening 1</anonym> må antages at referere til det forhold, at <anonym>Sagsøger</anonym> efter
<anonym>Sagsøgte A</anonym> opfattelse har påstået, at han var en forsmået bej-ler; som hun har
afslået at gifte sig med, og at han har truet hende med at of-fentliggøre private
billeder af hende, hvis ikke hun fortalte sandheden om deres forhold. Den
almindelige læser må antages herved at få indtryk af, at <anonym>Sagsøger</anonym> er en islamist; der
anvender ufine metoder til at fjerne fokus fra sa-gens kerne, som er spørgsmålet
om, hvorvidt der skal tildeles <anonym>Forening 1</anonym> sats-puljemidler.
Landsretten bemærker; at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har anført nogen anbringender til støtte
for, at det sidste led i udsagnet om, at lyve; manipulere 0g klynke om sa-gen om
<anonym>Forening 1</anonym> er i strid med straffelovens 8 267.Det lægges derfor til grund, at det
efter <anonym>Sagsøgers</anonym> opfattelse injurierende i udsagn nr. 2 -i lig;
38
hed med udsagn nr: 1, 3 og 4 - tager sigte på anvendelsen af betegnelsen Isla-
misten om hende.
Begrebet "islamisme" har forskellige definitioner; men efter sagens oplysninger
lægges det til grund, at der i alle tilfælde er tale om en person; der mener, at is-lam
skal diktere eller spille en større rolle i samfundsindretningen; 0g at dette også har
været hensigten at udtrykke fra <anonym>Sagsøgte A</anonym> side
Landsretten finder således ikke, at der som hævdet af <anonym>Sagsøger</anonym> er til-
strækkeligt holdepunkt for at antage; at udsagnene om <anonym>Sagsøgers</anonym> isla-mistiske
generalieblad fortid som radikal islamist 'sorte islamistiske fortid eller
betegnelsen Islamisten <anonym>Sagsøger</anonym>
betydning, at hun er kriminel eller sympatiserer med religiøst funderet ter-ror
Landsretten finder imidlertid, at de fire udsagn alle er egnede til at nedsætte
<anonym>Sagsøger</anonym> 1 medborgernes agtelse; og at udsagnene er "sigtelser"' i dagæl-dende
straffelovens $ 267's forstand. Dette gælder, uanset at udsagnene har ka-rakter af at
være 'kritiske værdidomme" efter Menneskerettighedsdomstolens praksis .
Spørgsmålet er herefter; om fremsættelsen af udsagnene var berettiget efter
straffelovens $ 267,jf. 8 269, stk. 1, således som disse skal forstås i lyset af artikel
8 og 10 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Ved vurderingen heraf tillægger landsretten det betydning, at de fire udsagn er
fremsat i forbindelse med en offentlig debat om tildeling af satspuljemidler og
politikeres indblanding heri, hvilket findes at være af væsentlig samfundsmæs-sig
interesse.
Det kan derfor ikke kræves, at der føres fuldt sandhedsbevis, idet udtalelserne
henset til deres karakter dog fortsat må hvile på et tilstrækkeligt faktuelt grund-lag.
Landsretten finder på baggrund af de fremlagte artikler; som <anonym>Sagsøger</anonym> har udtalt
sig til og - for fleres vedkommende selv har skrevet, 0g sagens øvri-ge
oplysninger sammenholdt med forståelsen af de udsagn; som <anonym>Sagsøgte A</anonym> har
fremsat, at der har været et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for de omhand-lede
udsagns fremsættelse.
Landsretten har herunder lagt vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> i sine artikler 99 <anonym>Artikel 1</anonym> på
29 <anonym>Hjemmeside 7</anonym> den <anonym>Dato 2</anonym> 2011 den 0g <anonym>Artikel 8</anonym> <anonym>Forlag 5</anonym> den <anonym>Dato 15</anonym> 2007"
giver udtryk for, at "sharia" både er et teologisk 0g politisk be -
39
greb, og at "sharialovgivning" på visse punkter kan sameksistere med dansk
lovgivning. Det bemærkes i den forbindelse, at <anonym>Sagsøger</anonym> under hoved-
forhandlingen har forklaret; at 'sharia? og "sharialovgivning? defineres og for-stås 99
forskelligt af muslimer; men at det for manges vedkommende opfattes som
indeholdende "statslovgivning" 0g at islamister ønsker "sharia' 99 som lovgiv-ning.
Det forhold, at <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at hun selv opfatter begrebet "sharia? i en
snævrere forstand som alene omfatter 'de fem søjler" kan ikke fø-re til en ændret
vurdering idet de fremlagte artikler afog om hende ikke efter-lader et indtryk af,
at hun har denne opfattelse.
Landsretten har ud over førnævnte artikler herved også lagt vægt på artiklen
99 <anonym>Artikel 7</anonym> <anonym>Forlag 4</anonym> den <anonym>Dato 14</anonym> 2006, der kan efterlade et ind-tryk af, at
<anonym>Sagsøger</anonym> ihvert fald på et tidspunkt ~ har sympatiseret med organisationen; hvis
formål om at indføre en islamisk stat må anses for almin-delig kendt.
Landsretten har endvidere lagt vægt på artiklen <anonym>Artikel 5</anonym> <anonym>Forlag 4</anonym> den <anonym>Dato 12</anonym>
2003, hvori <anonym>Sagsøger</anonym> beskrives som "kontroversiel?' bl.a. med henvisning til, at
hun på <anonym>Parti 5's</anonym> landsmøde stemte imod resolutionen "Nej til sharialovgivning?
som tog afstand til ste-ningsdommene i Nigeria og Iran.
Landsretten har desuden lagt vægt på <anonym>Sagsøgers</anonym> <anonym>Artikel 3</anonym> på <anonym>Hjemmeside 7</anonym> den
<anonym>Dato 4</anonym> 2011, hvori hun ifølge artiklen som "religionssociolog og muslim" redegør
nærmere for, at straffen for utroskab i Koranen er 100 piskeslag; og at straffen kan
fortolkes forebyggende som udtryk for, at utroskab er forkasteligt.
Landsretten finder endelig, at det må tillægges betydning at <anonym>Sagsøger</anonym> udover at
være leder af <anonym>Forening 1</anonym> også er samfundsdebattør og selv tog del i den nævnte
offentlige debat om politikeres indblanding; herunder navnlig <anonym>Sagsøgte A</anonym> 1
tildeling af satspuljemidler til <anonym>Forening 1</anonym> Der må derfor gælde vide rammer for
den kritik, som hun må tåle som følge heraf.
Efter en samlet afvejning af på den ene side hensynet til <anonym>Sagsøgte A</anonym> ytrings-
frihed, jf. artikel 10 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention; over for
hensynet til <anonym>Sagsøgers</anonym> omdømme, jf. artikel 8 i samme konvention; fin-der
landsretten; at de fire udsagn var berettigede efter straffelovens $ 267,jf. $ 269,
stk. 1.
Herefter tages <anonym>Sagsøgte A's</anonym> frifindelsespåstand for så vidt angår <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand
1,3 og 4 til følge.
40
Sagsomkostninger
<anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte A</anonym> har begge opnået fri proces, mens dette ikke er tilfældet
for <anonym>Sagsøgte B</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte C</anonym>
Efter sagens udfald skal statskassen herefter i sagsomkostninger betale 150.000 kr.
til <anonym>Sagsøgte B</anonym> og 150.000 kr. til <anonym>Sagsøgte C</anonym> Be-løbet er til dækning af udgifter til
advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til advokat er der navnlig
taget hensyn til sagens omfang 0g betyd-ning:
Da <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøgte A</anonym> som nævnt begge har fri proces, finder landsretten; at
ingen af de to parter skal betale sagsomkostninger for landsret-ten til den anden
part eller til statskassen.
THI KENDES FOR RET:
Sagen mod <anonym>Sagsøgte A</anonym> afvises for så vidt angår <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand 2
Iøvrigt frifindes <anonym>Sagsøgte A</anonym>
Sagen mod <anonym>Sagsøgte B</anonym> afvises.
Sagen mod <anonym>Sagsøgte C</anonym> afvises.
I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 150.000
kr. til <anonym>Sagsøgte B</anonym> og 150.000 kr. til <anonym>Sagsøgte C</anonym>
I forholdet mellem <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøgte A</anonym> skal ingen af parterne be-tale
sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Beløbene forrentes efter rentelovens 8 8 a.
/
| 94,292 | 103,183 |
||||
1013
|
Tiltale for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 om godskørsel § 17, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. § 1, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1373 af 26. november 2015 om godskørsel... Vis mere
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten på Bornholm
|
SS-631/2016-BOR
|
Øvrige straffesager
|
1. instans
|
3688/22
|
Færdsel;
|
Nej
|
2200-90190-00003-16
|
RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
D0 M
afsagt den 16. november 2016
Rettens nr. 1-631/2016
Politiets nr. 2200-90190-00003-16
Anklagemyndigheden
mod
Anklageskrift er modtaget den 21. september 2016.
er tiltalt for overtrædelse
1
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 om godskørsel 8 17,
stk. 1, nr. 1 og 3,jf. $ 1, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1373 af 26.
november 2015 om godskørsel 8 1, stk. 1 0g stk. 4,
ved som bruger af varebil der
tilsammen har en tilladt totalvægt på over 3500 kg (5200 kg), at være
ansvarlig for, at den ansatte tirsdag den 28.juni
2016 omkring kl. 11.50 førte vogntoget ad flere veje til Xkirkebyvej 51-53 i
Rønne; 0g herunder udførte godskørsel for fremmed regning, uden at have
tilladelse hertil, samt uden at være registreret som bruger af køretøjet.
2
færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 10, jf. 8 65, stk. 2,
ved den 28. juni 2016 kl. 11.50 på Åkirkebyvej 51 i Rønne; at være ansvarlig
for, at den ansatte førte almindelig bil varebil
ad flere veje til Åkirkebyvej ud for nr.
51-53 i Rønne, selv om han ikke havde førerret til køretøjet.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf:
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af vidnerne politiassistent
der er daglig leder for tiltalte; har behørigt formanet
forklaret; at tiltalte udfører alle opgaver indenfor autobranchen. Selskabet har
kørt autohjælp ved siden af disse opgaver i de seneste 8 år. Der er i omegnen
af 12-13 ansatte i selskabet. Autohjælpopgaverne foretages på vegne
der kører autohjælp for Tryg kunder. Selskabet har lavet en samarbejdsaftale
med MirkAN Arbejdet bliver udført på regning. har sendt en bil til
Bomholm til selskabets brug. Det er god reklame for MirkAS og for Tryg
Bilen er indrettet som et rullende værksted. Det vil sige, at bilen er indrettet
med det fornødne værktøj til at kunne udføre opgaven på stedet. Ved
bugsering afbiler anvendes en ladbil, som tilhører tiltalte. Ladbilen har en
tilladt totalvægt på 3.500 kg. Man bruger en autotrailer til at køre 0g bringe
biler i forbindelse med service 0g reparation Selskabet bruger sjældent
bilen til bugsering. Om bestilling af autohjælp forklarede
at ringer til kontoret; hvorefter en mail sendes til værkstedet.
og værkførerne. Selskabet prøver at komme frem til stedet indenfor en halv
time. Reglen er, at de skal være fremme inden 1 time. Om begivenhederne
den 28.juni 2016 forklarede at den ovenfor anførte
procedure var fulgt; men at der kører
auto-hjælpopgaver; var ude på andre opgaver. Den tredje mand; der kører
autohjælp, var på skole. hørte først om
opgaven; da var blevet stoppet.
er værkfører og udfører aldrig autohjælp. Derfor er
ikke instrueret i, hvordan opgaven skal udføres. Ved
ansættelsen af en medarbejder undersøges det, om det ansatte har det
fornødne kørekort, som skal anvendes til de opgaver vedkommende ansættes
til handlede på egen hånd. Han ville bare gerne
hjælpe. Det var tilfældigt, at tog MirkAIS bilen.
har, bekendt med vidnepligten og
vidneansvaret; forklaret, at han den 28.juni 2016 var på patrulje på
motorcykel, da han mødte en rød varebil med en påhængsvogn og en bil på
påhængsvognen. Varebilen vakte hans interesse; fordi han ikke er bekendt
med, at kører autohjælp på Bornholm. Da han stoppede den røde
varebil, spurgte han chaufføren; om han havde et BlE kørekort og tilladelse
til at køre godstransport. Han undersøgte endvidere vægten af køretøjet, som
var over 3.500 kg samlet. Han udspurgte chaufføren om sagen. Chaufføren
forklarede, at han kørte en opgave på anmodning af men at han er
ansat i Chaufføren fremviste et
arbejdskort, sagens billede 3, og forklarede; at han normalt ikke kører i
bilen. Han havde fået ordre om at foretage opgaven: Vidnet spurgte
ikke nærmere ind til, hvad chaufføren mente med, at han havde fået ordre til
at foretage opgaven: Chaufføren har ved senere henvendelse forklaret; at han
ved ordre mente, at han havde taget arbejdskortet og udført ordren uden
instrukser.
har behørigt formanet forklaret, at han
er ansat i hvor han er ansat som
værkførerldaglig leder. Som værkførerldaglig leder leder og fordeler han
opgaver og foretager bestillinger. Han foretager ikke kørsel og bugsering.
Han ved, at der er en bil, men han er ikke involveret i autohjælpopgaver. Om
kørslen den 28.juni 2016 forklarede at det var
en dum beslutning. Der var travlt på værkstedet; 0g de var presset. Selskabet
yder stor service; og han tog opgaven for at lette arbejdspresset for de andre.
Han vidste; at de ikke ville kunne nå det indenfor tiden; hvis han skulle
forsøge at kontakte som var ude på
andre opgaver. Vidnet så opgaven komme ind 0g, og at adressen; hvor bilen
skulle hentes; var i baghaven i forhold til værkstedet. Han tog bilen og
koblede traileren på og kørte ud. Derefter blev han stoppet af motorcykel-
betjenten 0g stillede traileren Opgaven angik alene en flytning; så der var
tale om en bugseringsopgave. Vidnet fik ved sin ansættelse besked om, at der
er tre mænd, der udfører vejhjælps 0g
Den pågældende dag tænkte han ikke på, at der skulle en
godstilladelse til vejtransporten.
Der har været fremlagt billede 1-3, samt registreringsforespørgsel dateret
den 28.juni 2016 i CRM-registeret på varebil og påhængsvogn
Rettens begrundelse og afgørelse
Adforhold 1
har forklaret blandt andet, at han var
fører af vogntoget; 0g at vogntoget bestod af den i anklageskriftet anførte
varevogn og påhængsvogn; samt at han med vogntoget hentede et køretøj i
Klemensker; som han kørte til et værksted i Rønne, 0g at dette skete på
vegne af Virk A
har forklaret blandt andet; at varebilen og
påhængsvognen tilsammen havde en totalvægt på over 3.500 kg.
har forklaret blandt andet, at tiltalte nommalt bruger en
tiltalte tilhørende ladbil til opgaver som den
udførte med varevognen; samt at varevognen er udlånt til tiltalte af til
udførelse af vejhjælpsopgaver.
Efter det foreliggende og de afgivne forklaringer; lægger retten til grund, at
den foretagede kørsel var godskørsel for fremmed regning som kræver
godsvognstilladelse.
Da tiltalte som arbejdsgiver i udgangspunktet er ansvarlig for tiltaltes
ansattes handlinger i arbejdstiden; 0g da det oplyste om, at
er instrueret i, hvem der hos tiltalte må foretage vejhjælp;
samt at udførte opgaven uden af have fået
instruks herom ikke kan føret til et andet resultat, findes tiltalte herefter
skyldig i den i forhold 1 rejste tiltalte.
Adforhold2
som førte vogntoget, foreviste sit kørekort for da
ikke havde
kørekort til en almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E).
Herefter findes det bevist; at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale i forhold 2
Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af
12. november 2012 om godskørsel $ 17, stk. 1, nr. 1 og 3,jf. $ 1, stk. l,jf.
bekendtgørelse nr. 1373 af 26.november 2015 om godskørsel 8 1, stk. 1 0g
stk. 4, og færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 1O,jf. $ 65, stk. 2
Thi kendes for ret:
skal betale en bøde på 40.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
|
RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
D0 M
afsagt den 16. november 2016
Rettens nr. 1-631/2016
Politiets nr. 2200-90190-00003-16
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>talte ApS</anonym>
Anklageskrift er modtaget den 21. september 2016.
<anonym>talte ApS</anonym> er tiltalt for overtrædelse
1
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 om godskørsel 8 17,
stk. 1, nr. 1 og 3,jf. $ 1, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1373 af 26.
november 2015 om godskørsel 8 1, stk. 1 0g stk. 4,
ved som bruger af varebil <anonym>eg.nr. 1</anonym> og påhængsvogn <anonym>eg.nr. 2</anonym> der
tilsammen har en tilladt totalvægt på over 3500 kg (5200 kg), at være
ansvarlig for, at den ansatte <anonym>dne 1</anonym> tirsdag den 28.juni
2016 omkring kl. 11.50 førte vogntoget ad flere veje til Xkirkebyvej 51-53 i
Rønne; 0g herunder udførte godskørsel for fremmed regning, uden at have
tilladelse hertil, samt uden at være registreret som bruger af køretøjet.
2
færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 10, jf. 8 65, stk. 2,
ved den 28. juni 2016 kl. 11.50 på Åkirkebyvej 51 i Rønne; at være ansvarlig
for, at den ansatte <anonym>dne 1</anonym> førte almindelig bil varebil
<anonym>eg.nr. 1</anonym> og påhængsvogn <anonym>g.nr. 2</anonym> ad flere veje til Åkirkebyvej ud for nr.
51-53 i Rønne, selv om han ikke havde førerret til køretøjet.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf:
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af vidnerne <anonym>dne 2</anonym> politiassistent
<anonym>dne 1</anonym>
<anonym>dne 2</anonym> der er daglig leder for tiltalte; har behørigt formanet
forklaret; at tiltalte udfører alle opgaver indenfor autobranchen. Selskabet har
kørt autohjælp ved siden af disse opgaver i de seneste 8 år. Der er i omegnen
af 12-13 ansatte i selskabet. Autohjælpopgaverne foretages på vegne
der kører autohjælp for Tryg kunder. Selskabet har lavet en samarbejdsaftale
med MirkAN Arbejdet bliver udført på regning. har sendt en bil til
Bomholm til selskabets brug. Det er god reklame for MirkAS og for Tryg
Bilen er indrettet som et rullende værksted. Det vil sige, at bilen er indrettet
med det fornødne værktøj til at kunne udføre opgaven på stedet. Ved
bugsering afbiler anvendes en ladbil, som tilhører tiltalte. Ladbilen har en
tilladt totalvægt på 3.500 kg. Man bruger en autotrailer til at køre 0g bringe
biler i forbindelse med service 0g reparation Selskabet bruger sjældent
bilen til bugsering. Om bestilling af autohjælp forklarede <anonym>Vidne 2</anonym>
at ringer til kontoret; hvorefter en mail sendes til værkstedet.
og værkførerne. Selskabet prøver at komme frem til stedet indenfor en halv
time. Reglen er, at de skal være fremme inden 1 time. Om begivenhederne
den 28.juni 2016 forklarede <anonym>Vidne 2</anonym> at den ovenfor anførte
procedure var fulgt; men at <anonym>dne 2</anonym> 0g <anonym>erson 1</anonym> der kører
auto-hjælpopgaver; var ude på andre opgaver. Den tredje mand; der kører
autohjælp, var på skole. <anonym>dne 2</anonym> hørte først om
opgaven; da var blevet stoppet. <anonym>Vidne 1</anonym>
er værkfører og udfører aldrig autohjælp. Derfor er
<anonym>Vidne 1</anonym> ikke instrueret i, hvordan opgaven skal udføres. Ved
ansættelsen af en medarbejder undersøges det, om det ansatte har det
fornødne kørekort, som skal anvendes til de opgaver vedkommende ansættes
til <anonym>dne 1</anonym> handlede på egen hånd. Han ville bare gerne
hjælpe. Det var tilfældigt, at tog MirkAIS bilen.
<anonym>dne 3</anonym> har, bekendt med vidnepligten og
vidneansvaret; forklaret, at han den 28.juni 2016 var på patrulje på
motorcykel, da han mødte en rød varebil med en påhængsvogn og en bil på
påhængsvognen. Varebilen vakte hans interesse; fordi han ikke er bekendt
med, at kører autohjælp på Bornholm. Da han stoppede den røde
varebil, spurgte han chaufføren; om han havde et BlE kørekort og tilladelse
til at køre godstransport. Han undersøgte endvidere vægten af køretøjet, som
var over 3.500 kg samlet. Han udspurgte chaufføren om sagen. Chaufføren
forklarede, at han kørte en opgave på anmodning af men at han er
ansat i <anonym>talte ApS</anonym> Chaufføren fremviste et
arbejdskort, sagens billede 3, og forklarede; at han normalt ikke kører i
bilen. Han havde fået ordre om at foretage opgaven: Vidnet spurgte
ikke nærmere ind til, hvad chaufføren mente med, at han havde fået ordre til
at foretage opgaven: Chaufføren har ved senere henvendelse forklaret; at han
ved ordre mente, at han havde taget arbejdskortet og udført ordren uden
instrukser.
<anonym>dne 1</anonym> har behørigt formanet forklaret, at han
er ansat i <anonym>Tiltalte ApS</anonym> hvor han er ansat som
værkførerldaglig leder. Som værkførerldaglig leder leder og fordeler han
opgaver og foretager bestillinger. Han foretager ikke kørsel og bugsering.
Han ved, at der er en bil, men han er ikke involveret i autohjælpopgaver. Om
kørslen den 28.juni 2016 forklarede <anonym>dne 1</anonym> at det var
en dum beslutning. Der var travlt på værkstedet; 0g de var presset. Selskabet
yder stor service; og han tog opgaven for at lette arbejdspresset for de andre.
Han vidste; at de ikke ville kunne nå det indenfor tiden; hvis han skulle
forsøge at kontakte <anonym>erson 1</anonym> eller <anonym>dne 2</anonym> som var ude på
andre opgaver. Vidnet så opgaven komme ind 0g, og at adressen; hvor bilen
skulle hentes; var i baghaven i forhold til værkstedet. Han tog bilen og
koblede traileren på og kørte ud. Derefter blev han stoppet af motorcykel-
betjenten 0g stillede traileren Opgaven angik alene en flytning; så der var
tale om en bugseringsopgave. Vidnet fik ved sin ansættelse besked om, at der
er tre mænd, der udfører vejhjælps <anonym>erson 1</anonym> <anonym>dne 2</anonym> 0g
Den pågældende dag tænkte han ikke på, at der skulle en
godstilladelse til vejtransporten.
Der har været fremlagt billede 1-3, samt registreringsforespørgsel dateret
den 28.juni 2016 i CRM-registeret på varebil <anonym>eg.nr. 1</anonym> og påhængsvogn
<anonym>eg.nr. 2</anonym>
Rettens begrundelse og afgørelse
Adforhold 1
<anonym>dne 1</anonym> har forklaret blandt andet, at han var
fører af vogntoget; 0g at vogntoget bestod af den i anklageskriftet anførte
varevogn og påhængsvogn; samt at han med vogntoget hentede et køretøj i
Klemensker; som han kørte til et værksted i Rønne, 0g at dette skete på
vegne af Virk A
<anonym>dne 3</anonym> har forklaret blandt andet; at varebilen og
påhængsvognen tilsammen havde en totalvægt på over 3.500 kg.
<anonym>dne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at tiltalte nommalt bruger en
tiltalte tilhørende ladbil til opgaver som den <anonym>Vidne 1</anonym>
udførte med varevognen; samt at varevognen er udlånt til tiltalte af til
udførelse af vejhjælpsopgaver.
Efter det foreliggende og de afgivne forklaringer; lægger retten til grund, at
den foretagede kørsel var godskørsel for fremmed regning som kræver
godsvognstilladelse.
Da tiltalte som arbejdsgiver i udgangspunktet er ansvarlig for tiltaltes
ansattes handlinger i arbejdstiden; 0g da det oplyste om, at <anonym>dne 1</anonym>
er instrueret i, hvem der hos tiltalte må foretage vejhjælp;
samt at <anonym>dne 1</anonym> udførte opgaven uden af have fået
instruks herom ikke kan føret til et andet resultat, findes tiltalte herefter
skyldig i den i forhold 1 rejste tiltalte.
Adforhold2
<anonym>dne 3</anonym> har forklaret blandt andet; at <anonym>dne 1</anonym>
som førte vogntoget, foreviste sit kørekort for <anonym>dne 3</anonym> da
<anonym>dne 3</anonym> stoppede ham; og at <anonym>dne 1</anonym> ikke havde
kørekort til en almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E).
Herefter findes det bevist; at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale i forhold 2
Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af
12. november 2012 om godskørsel $ 17, stk. 1, nr. 1 og 3,jf. $ 1, stk. l,jf.
bekendtgørelse nr. 1373 af 26.november 2015 om godskørsel 8 1, stk. 1 0g
stk. 4, og færdselslovens $ 118, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 1O,jf. $ 65, stk. 2
Thi kendes for ret:
<anonym>talte ApS</anonym> skal betale en bøde på 40.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>ommer</anonym>
| 7,131 | 8,230 |
||||||
1014
|
Byrettens dom blev stadfæstet
|
Endelig
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-3273/2016-OLR
|
Øvrige straffesager
|
2. instans
|
3689/22
|
Færdsel;
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 9. maj 2017 af Østre Landsrets 9. afdeling
(landsdommerne Steen Mejer; Gitte Rubæk Pedersen og Janni Christoffersen) .
9. afd. nr. S-3273-16:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Peter Vang; besk)
Bornholms Rets dom af 16. november 2016 (1-631/2016) er anket af
med endelig påstand om frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har efter sin endelige påstand påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har ved indledningen af hovedforhandlingen berigtiget tiltalen;
således at den citerede straffehjemmel i forhold 1 ændres fra "8 17, stk. 1, nr. 1 og 3" til "8
17, stk. 1, nr. 1, jf. stk 3" . Anklagemyndigheden har endvidere berigtiget formuleringen af
forhold 2, således at gerningsbeskrivelsen lyder således: "ved den 28.juni 2016 kl. 11.50
på Åkirkevej 51 i Rønne at være ansvarlig for, at føringen af det i forhold 1 omhandlede
vogntog, som havde rådighed over; blev overladt
til den ansatte der førte vogntoget som nævnt i forhold 1,
selv om han ikke havde førerret til vogntoget.
har ikke haft indvendinger imod berigtigelserne af
tiltalen; 0g selskabet har ved indledningen af hovedforhandlingen erkendt sig skyldig i
forhold 2.
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet supplerende forklaring af
der har forklaret; at den bil, som skulle transporteres til værkstedet, kun skulle køres ca. 1
km for den udførte opgave
med 550 kr. med tillæg af moms. Det beror på den aftale, selskabet har indgået med
som er en stor kunde for Det tiltalte selskab
betaler alene for forbrug af brændstof til varebilen tilhørende som blev brugt ved
transporten. Forsikringspræmie mv. betales af
bliver kaldt ud til, kan 9 ud af 10 løses på stedet; således at
bugsering ikke bliver nødvendig. Varevognen er indrettet med reoler med værktøj og re-
servedele. Der sidder endvidere et spil i varevogn. Dette bruges til at trække den
bil, der måtte være havareret, op på påhængsvognen. Varevognen kan ikke transportere
noget; medmindre den får tilkoblet en påhængsvogn:
Efter at den ansatte var blevet standset af politiet; ringede
vidnet til der oplyste; at der ikke var en vognmandstilladelse til varebilen. Det har
efterfølgende vist sig ikke at være rigtigt. Der forelå en tilladelse; som lå i varebilens
instruktionsbog. Det er den tilladelse; der er fremlagt under ankesagen:
Ud over yder Falck og Dansk Autohjælp tilsva-
rende hjælp til biler på Bornholm. Det er vidnets vurdering, at de tre selskaber har en lige
stor markedsandel på Bornholm.
De i byretten af vidnerne
afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923.
har under sagen fremlagt fællesskabstilladelse nr.
2892527. Af denne fremgår; at tilladelsen berettiger til at udføre
national kørsel i Danmark fra den 10. februar 2015 til den 31.januar 2025.
Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 1
Det kan efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at det vogntog, der på gerningstids -
punktet blev ført af den ansatte bestod af en varevogn 0g en
påhængsvogn i form af et lad, hvorpå der var placeret en bil, som havde anmodet
om at bugsere. Det kan endvidere lægges til
grund, at hverken var ejer eller registreret bruger
af varevognen. Det kan endelig lægges til grund, at~
har betalt for bugseringen
Det følger af lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 om godskørsel 8 1, stk. 1
sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1373 af 26. november 2015 om godskørsel $ 1, stk.
1, at den; der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning med
dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog der overstiger en samlet tilladt totalvægt
på 3.500 kg , skal have tilladelse hertil. Det er ubestridt; at det af
førte vogntog havde en vægt, der oversteg 3.500 kg.
Herefter skulle have tilladelse til at udføre opga-
ven med godskørsel i henhold til godskørselslovens $ 1, stk. 1, medmindre man var fritaget
herfor i medfør af godskørselsbekendtgørelsens 8 1, stk. 6, nr. 2, således som
har gjort gældende.
Efter $ 1, stk. 6, nr. 2, i godskørselsbekendtgørelsen er godskørsel for fremmed regning,
der udføres med motorkøretøjer, der er specielt indrettet til at udføre redningsopgaver, og
som anvendes til transport i direkte tilslutning til sædvanligt redningsarbejde; fritaget fra
kravet om tilladelse i godskørselsloven.
Landsretten finder, at det omhandlede vogntog, der bestod af en påhængsvogn hægtet efter
en varevogn; som var indrettet til og normalt blev anvendt til at løse opgaver på stedet;
hvor en bil måtte være blevet ude af stand til at køre videre, ikke kan anses for et sådant
motorkøretøj som angivet i godskørselsbekendtgørelsens $ 1, stk. 6, nr. 2
Herefter findes skyldig i overensstemmelse med
den berigtigede tiltale.
Forhold 2
har for landsretten erkendt sig skyldig i tiltalen På
den baggrund og ud fra sagens øvrige oplysninger findes
skyldig i overensstemmelse med den berigtigede tiltale.
- 4 -
Sanktionsfastsættelsen
I lovforslag nr. 58 af 31. oktober 2013 om ændring af lov om godskørsel og lov om bu s-
kørsel (Ændring af bødesatser), hvor der blev stillet forslag om ændring af § 17 i godskø r-
selsloven er bl.a . anført følgende:
”1. Ind ledning
Formålet med lovforslaget er at forhindre overtrædelser af lov om godskørsel,
jf. bekend tgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 (godskørselsloven), herunder
ulovlig cabotagekø rsel, og lov om buskørsel, jf. bekendtgørelse nr. 1050 af 12.
november 20 12 (busloven), via en generel forhøjelse af lovenes bødesatser.
Der anbefales med lovforslaget en generel forhøjelse af lovenes bødesatser. En
forhøjelse af bødeniveauet forventes at have en pr æventiv effekt og gælder b å-
de danske og udenlandske vognmænds o vertrædelser i Danmark.
…
2. Lovforslagets indhold
2.1 Kriterier for udmåling af bødeniveauer
…
2.1.2 Forslag til nye kriterier
Det foreslås, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af godskørselsl o-
ven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, b usloven eller forskrifter udstedt i
medfør her og for overtrædelse af EU -regler vedrørende forhold, der er omfa t-
tet af godskørsels loven eller busloven, ikke alene skal lægges vægt på, hvilke
økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den p ågældende
overtrædelse, men også hvorvidt overtrædelsens kara kter er mindre alvorlig,
alvorlig eller meget alvorlig.
Det anbefales at indføre bøder på 5.000 kr. for mindre alvorlige overtrædelser,
på 15.000 kr. for alvorlige overtrædelser og på 35.000 kr. for meget alvorlige
overtrædelser.
Der anbefales indført lavere bødesatser på 5.000 kr. i de tilfælde, hvor der er
tale om mi ndre alvorlige overtrædelse r. Der vil f.eks. være tale om en mindre
alvorlig overtræde lse, hvis transportvirksomheden har opnået tilladelse til at
udføre godskørsel for fremmed re gning, men det konstateres, at tilladelsen ikke
er medbragt under kørsel. I dette tilfælde op fylder transpor tvirksomheden alle
lovens krav og opnår ikke en uberettiget økonomisk vinding ved den pågæ l-
dende h andling.
Det anbefales, at bøder kan overstige 35.000 kr., såfremt der er tale om skæ r-
pende omstændigheder, f.eks. at der er kørt ulovligt gennem længere tid, eller
der er tale om genta gne overtrædelser.
…
3. Anbefalede bødeniveauer på godskørselsområdet
3.1 Overtrædelser af godskørselsloven
3.1.1. Kørsel uden tilladelse
…
3.1.1.2. Anbefaling af bødeniveau
Transportministeriet anbefaler; at en overtrædelse af henholdsvis godskørsels -
lovens $ 1, stk. 1 og 2, straffes med bøde på 35.000 kr. Bøden er udtryk for
overtrædelsens meget alvorlige karakter samt den økonomiske gevinst; som
overtræderen tilegner sig over længere tids ulovlig godskørsel for fremmed
regning, 0g de økonomiske byrder, der er forbundet med at opnå tilladelse til
godskørsel for fremmed regning. 99
På baggrund af forarbejderne til godskørselslovens $ 17 finder landsretten; at der som ud-
gangspunkt skal udmåles en bøde på 35.000 kr. ved overtrædelse af godskørselslovens $ 1,
stk. 1, 0g at dette som udgangspunkt også gælder i de tilfælde, hvor tiltalen angår en enkelt
kørsel . Herefter og da landsretten finder, at der ikke i denne sag foreligger omstændighe-
der, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet; fastsættes bøden for forhold 1 til
35.000 kr.
Den samlede bøde for forhold 1 og 2 fastsættes herefter i medfør af lovbekendtgørelse nr.
1051 af 12. november 2012 om godskørsel 8 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3,jf. bekendtgørelse
nr. 1373 af 26. november 2015 om godskørsel $ 1, stk. 1, 0g stk. 4, 0g færdselslovens $
118, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 1O,jf. $ 65, stk. 2, til en bøde på 40.000 kr.
Landsretten stadfæster som følge heraf byrettens dom.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod stadfæstes .
skal betale sagens omkostninger for landsretten.
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 9. maj 2017 af Østre Landsrets 9. afdeling
(landsdommerne Steen Mejer; Gitte Rubæk Pedersen og Janni Christoffersen) .
9. afd. nr. S-3273-16:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte ApS</anonym>
(advokat Peter Vang; besk)
Bornholms Rets dom af 16. november 2016 (1-631/2016) er anket af <anonym>Tiltalte ApS</anonym>
med endelig påstand om frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har efter sin endelige påstand påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har ved indledningen af hovedforhandlingen berigtiget tiltalen;
således at den citerede straffehjemmel i forhold 1 ændres fra "8 17, stk. 1, nr. 1 og 3" til "8
17, stk. 1, nr. 1, jf. stk 3" . Anklagemyndigheden har endvidere berigtiget formuleringen af
forhold 2, således at gerningsbeskrivelsen lyder således: "ved den 28.juni 2016 kl. 11.50
på Åkirkevej 51 i Rønne at være ansvarlig for, at føringen af det i forhold 1 omhandlede
vogntog, som <anonym>Tiltalte ApS</anonym> havde rådighed over; blev overladt
til den ansatte <anonym>Vidne 1</anonym> der førte vogntoget som nævnt i forhold 1,
selv om han ikke havde førerret til vogntoget.
<anonym>Tiltalte ApS</anonym> har ikke haft indvendinger imod berigtigelserne af
tiltalen; 0g selskabet har ved indledningen af hovedforhandlingen erkendt sig skyldig i
forhold 2.
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet supplerende forklaring af <anonym>Vidne 2</anonym>
der har forklaret; at den bil, som skulle transporteres til værkstedet, kun skulle køres ca. 1
km <anonym>Tiltalte ApS</anonym> fakturerede <anonym>Vırk A/S</anonym> for den udførte opgave
med 550 kr. med tillæg af moms. Det beror på den aftale, selskabet har indgået med <anonym>Vırk A/S</anonym>
som er en stor kunde for <anonym>Tiltalte ApS</anonym> Det tiltalte selskab
betaler alene for forbrug af brændstof til varebilen tilhørende <anonym>Vırk A/S</anonym> som blev brugt ved
transporten. Forsikringspræmie mv. betales af <anonym>Vırk A/S</anonym> Af de opgaver; som <anonym>Tiltalte ApS</anonym>
bliver kaldt ud til, kan 9 ud af 10 løses på stedet; således at
bugsering ikke bliver nødvendig. Varevognen er indrettet med reoler med værktøj og re-
servedele. Der sidder endvidere et spil i <anonym>Vırk A/S'</anonym> varevogn. Dette bruges til at trække den
bil, der måtte være havareret, op på påhængsvognen. Varevognen kan ikke transportere
noget; medmindre den får tilkoblet en påhængsvogn:
Efter at den ansatte <anonym>Vidne 1</anonym> var blevet standset af politiet; ringede
vidnet til <anonym>Vırk A/S</anonym> der oplyste; at der ikke var en vognmandstilladelse til varebilen. Det har
efterfølgende vist sig ikke at være rigtigt. Der forelå en tilladelse; som lå i varebilens
instruktionsbog. Det er den tilladelse; der er fremlagt under ankesagen:
Ud over <anonym>Tiltalte ApS</anonym> yder Falck og Dansk Autohjælp tilsva-
rende hjælp til biler på Bornholm. Det er vidnets vurdering, at de tre selskaber har en lige
stor markedsandel på Bornholm.
De i byretten af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> 0g politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym>
afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923.
<anonym>Tiltalte ApS</anonym> har under sagen fremlagt fællesskabstilladelse nr.
2892527. Af denne fremgår; at tilladelsen berettiger <anonym>Virk A/S</anonym> til at udføre
national kørsel i Danmark fra den 10. februar 2015 til den 31.januar 2025.
Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 1
Det kan efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at det vogntog, der på gerningstids -
punktet blev ført af den ansatte <anonym>Vidne 1</anonym> bestod af en varevogn 0g en
påhængsvogn i form af et lad, hvorpå der var placeret en bil, som <anonym>Vırk A/S</anonym> havde anmodet
<anonym>Tiltalte ApS</anonym> om at bugsere. Det kan endvidere lægges til
grund, at <anonym>Tiltalte ApS</anonym> hverken var ejer eller registreret bruger
af varevognen. Det kan endelig lægges til grund, at~ <anonym>Vırk A/S</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte ApS</anonym>
har betalt for bugseringen
Det følger af lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 om godskørsel 8 1, stk. 1
sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1373 af 26. november 2015 om godskørsel $ 1, stk.
1, at den; der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning med
dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog der overstiger en samlet tilladt totalvægt
på 3.500 kg , skal have tilladelse hertil. Det er ubestridt; at det af <anonym>Vidne 1</anonym>
førte vogntog havde en vægt, der oversteg 3.500 kg.
Herefter skulle <anonym>Tiltalte ApS</anonym> have tilladelse til at udføre opga-
ven med godskørsel i henhold til godskørselslovens $ 1, stk. 1, medmindre man var fritaget
herfor i medfør af godskørselsbekendtgørelsens 8 1, stk. 6, nr. 2, således som <anonym>Tiltalte ApS</anonym>
har gjort gældende.
Efter $ 1, stk. 6, nr. 2, i godskørselsbekendtgørelsen er godskørsel for fremmed regning,
der udføres med motorkøretøjer, der er specielt indrettet til at udføre redningsopgaver, og
som anvendes til transport i direkte tilslutning til sædvanligt redningsarbejde; fritaget fra
kravet om tilladelse i godskørselsloven.
Landsretten finder, at det omhandlede vogntog, der bestod af en påhængsvogn hægtet efter
en varevogn; som var indrettet til og normalt blev anvendt til at løse opgaver på stedet;
hvor en bil måtte være blevet ude af stand til at køre videre, ikke kan anses for et sådant
motorkøretøj som angivet i godskørselsbekendtgørelsens $ 1, stk. 6, nr. 2
Herefter findes <anonym>Tiltalte ApS</anonym> skyldig i overensstemmelse med
den berigtigede tiltale.
Forhold 2
<anonym>Tiltalte ApS</anonym> har for landsretten erkendt sig skyldig i tiltalen På
den baggrund og ud fra sagens øvrige oplysninger findes <anonym>Tiltalte ApS</anonym>
skyldig i overensstemmelse med den berigtigede tiltale.
- 4 -
Sanktionsfastsættelsen
I lovforslag nr. 58 af 31. oktober 2013 om ændring af lov om godskørsel og lov om bu s-
kørsel (Ændring af bødesatser), hvor der blev stillet forslag om ændring af § 17 i godskø r-
selsloven er bl.a . anført følgende:
”1. Ind ledning
Formålet med lovforslaget er at forhindre overtrædelser af lov om godskørsel,
jf. bekend tgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 (godskørselsloven), herunder
ulovlig cabotagekø rsel, og lov om buskørsel, jf. bekendtgørelse nr. 1050 af 12.
november 20 12 (busloven), via en generel forhøjelse af lovenes bødesatser.
Der anbefales med lovforslaget en generel forhøjelse af lovenes bødesatser. En
forhøjelse af bødeniveauet forventes at have en pr æventiv effekt og gælder b å-
de danske og udenlandske vognmænds o vertrædelser i Danmark.
…
2. Lovforslagets indhold
2.1 Kriterier for udmåling af bødeniveauer
…
2.1.2 Forslag til nye kriterier
Det foreslås, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af godskørselsl o-
ven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, b usloven eller forskrifter udstedt i
medfør her og for overtrædelse af EU -regler vedrørende forhold, der er omfa t-
tet af godskørsels loven eller busloven, ikke alene skal lægges vægt på, hvilke
økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den p ågældende
overtrædelse, men også hvorvidt overtrædelsens kara kter er mindre alvorlig,
alvorlig eller meget alvorlig.
Det anbefales at indføre bøder på 5.000 kr. for mindre alvorlige overtrædelser,
på 15.000 kr. for alvorlige overtrædelser og på 35.000 kr. for meget alvorlige
overtrædelser.
Der anbefales indført lavere bødesatser på 5.000 kr. i de tilfælde, hvor der er
tale om mi ndre alvorlige overtrædelse r. Der vil f.eks. være tale om en mindre
alvorlig overtræde lse, hvis transportvirksomheden har opnået tilladelse til at
udføre godskørsel for fremmed re gning, men det konstateres, at tilladelsen ikke
er medbragt under kørsel. I dette tilfælde op fylder transpor tvirksomheden alle
lovens krav og opnår ikke en uberettiget økonomisk vinding ved den pågæ l-
dende h andling.
Det anbefales, at bøder kan overstige 35.000 kr., såfremt der er tale om skæ r-
pende omstændigheder, f.eks. at der er kørt ulovligt gennem længere tid, eller
der er tale om genta gne overtrædelser.
…
3. Anbefalede bødeniveauer på godskørselsområdet
3.1 Overtrædelser af godskørselsloven
3.1.1. Kørsel uden tilladelse
…
3.1.1.2. Anbefaling af bødeniveau
Transportministeriet anbefaler; at en overtrædelse af henholdsvis godskørsels -
lovens $ 1, stk. 1 og 2, straffes med bøde på 35.000 kr. Bøden er udtryk for
overtrædelsens meget alvorlige karakter samt den økonomiske gevinst; som
overtræderen tilegner sig over længere tids ulovlig godskørsel for fremmed
regning, 0g de økonomiske byrder, der er forbundet med at opnå tilladelse til
godskørsel for fremmed regning. 99
På baggrund af forarbejderne til godskørselslovens $ 17 finder landsretten; at der som ud-
gangspunkt skal udmåles en bøde på 35.000 kr. ved overtrædelse af godskørselslovens $ 1,
stk. 1, 0g at dette som udgangspunkt også gælder i de tilfælde, hvor tiltalen angår en enkelt
kørsel . Herefter og da landsretten finder, at der ikke i denne sag foreligger omstændighe-
der, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet; fastsættes bøden for forhold 1 til
35.000 kr.
Den samlede bøde for forhold 1 og 2 fastsættes herefter i medfør af lovbekendtgørelse nr.
1051 af 12. november 2012 om godskørsel 8 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3,jf. bekendtgørelse
nr. 1373 af 26. november 2015 om godskørsel $ 1, stk. 1, 0g stk. 4, 0g færdselslovens $
118, stk. 1, nr. 1,jf. stk. 1O,jf. $ 65, stk. 2, til en bøde på 40.000 kr.
Landsretten stadfæster som følge heraf byrettens dom.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte ApS</anonym> stadfæstes .
<anonym>Tiltalte ApS</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten.
| 8,853 | 9,869 |
|||||||
1015
|
Tiltalte skal løslades
|
Endelig
|
Straffesag
|
Vestre Landsret
|
SS-1088/2018-VLR
|
Øvrige straffesager
|
2. instans
|
3693/22
|
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
Udlændinge;
|
Nej
|
Vestre Landsrets 3. afdeling holdt den 13.juni 2018 kl. 10.45 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Lisbeth Parbo, Vogter og Hanne Aagaard.
VL S-108818
Anklagemyndigheden
mod
født 1974
Fremlagte bilag:
breve af 8.0g 12juni 2018 fra Statsadvokaten i Viborg
brev 0g mail af 12. juni 2018 fra forsvareren; advokat Eddie O. R. Khawaja.
Anklagemyndigheden har anmodet om, at skal forblive varetægts -
fængslet; indtil der er afsagt dom i ankesagen; subsidiært i 4 uger; i medfør af retsplejelo -
vens 8 769, stk. 3, jf. udlændingelovens 8 35 aog 8 35 b, subsidiært retsplejelovens 8 762,
stk. 1, nr. 1.
har protesteret mod fortsat varetægtsfængsling og har i den forbindelse
navnlig henvist til, at fortsat varetægtsfængsling vil være i strid med proportionalitetsprin-
cippet; jf. retsplejelovens $ 762, stk. 3, der tillige gælder for varetægtsfængsling i medfør
af udlændingelovens $ 35 a.
Landsretten har berammet hovedforhandling til den 9.juli 2018.
Landsretten afsagde
Kendelse:
der har været frihedsberøvet siden den 1- maj 2018, er ved byrettens dom
idømt fængsel i 40 dage 0g udvisning med indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af udlæn -
dingelovens 8 60, stk. 2, jf. til dels tidligere stk . 1,jf 8 42a, stk. 8, 1. pkt, jf. 8 34, stk 5.
har anket dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. An-
klagemyndigheden har kontraanket med påstand om skærpelse.
Af forarbejderne til udlændingelovens $ 35 a (lovforslag nr. L51 af 9. november 2016)
fremgår bl.a. følgende:
"Retsplejelovens bestemmelse i $ 762, stk. 3, hvorefter varetægtsfængsling
ikke kan anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf
af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i
misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens
betydning 0g den retsfølge; som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig, vil
endvidere finde anvendelse. Der vil således efter den foreslåede bestemmel-
se i udlændingelovens $ 35 a ikke kunne ske varetægtsfængsling, såfremt
varetægtsfængslingen ikke kan anses for proportional i forhold til den lov-
overtrædelse, som udlændingen er mistænkt for at have begået." 99
Henset til den tid, som har været frihedsberøvet, sammenholdt med den
lovovertrædelse, som han er tiltalt for at have begået; finder landsretten; at fortsat vare -
tægtsfængsling af vil være i strid med retsplejelovens 8 762, stk. 3.
skal derfor løslades.
Ihibestemmes:
skal løslades.
Sagen udsat. *
Lisbeth Parbo
- 3 -
- 4 -
*Berigtiget ved retsbog af 19. juni 2018 (Oprindelig tekst: ”Sagen sluttet.”)
Lisbeth Parbo
|
Vestre Landsrets 3. afdeling holdt den 13.juni 2018 kl. 10.45 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Lisbeth Parbo, Vogter og Hanne Aagaard.
VL S-108818
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato 1</anonym> 1974
Fremlagte bilag:
breve af 8.0g 12juni 2018 fra Statsadvokaten i Viborg
brev 0g mail af 12. juni 2018 fra forsvareren; advokat Eddie O. R. Khawaja.
Anklagemyndigheden har anmodet om, at <anonym>Tiltalte</anonym> skal forblive varetægts -
fængslet; indtil der er afsagt dom i ankesagen; subsidiært i 4 uger; i medfør af retsplejelo -
vens 8 769, stk. 3, jf. udlændingelovens 8 35 aog 8 35 b, subsidiært retsplejelovens 8 762,
stk. 1, nr. 1.
<anonym>Tiltalte</anonym> har protesteret mod fortsat varetægtsfængsling og har i den forbindelse
navnlig henvist til, at fortsat varetægtsfængsling vil være i strid med proportionalitetsprin-
cippet; jf. retsplejelovens $ 762, stk. 3, der tillige gælder for varetægtsfængsling i medfør
af udlændingelovens $ 35 a.
Landsretten har berammet hovedforhandling til den 9.juli 2018.
Landsretten afsagde
Kendelse:
<anonym>Tiltalte</anonym> der har været frihedsberøvet siden den 1- maj 2018, er ved byrettens dom
idømt fængsel i 40 dage 0g udvisning med indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af udlæn -
dingelovens 8 60, stk. 2, jf. til dels tidligere stk . 1,jf 8 42a, stk. 8, 1. pkt, jf. 8 34, stk 5.
<anonym>Tiltalte</anonym> har anket dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. An-
klagemyndigheden har kontraanket med påstand om skærpelse.
Af forarbejderne til udlændingelovens $ 35 a (lovforslag nr. L51 af 9. november 2016)
fremgår bl.a. følgende:
"Retsplejelovens bestemmelse i $ 762, stk. 3, hvorefter varetægtsfængsling
ikke kan anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf
af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i
misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens
betydning 0g den retsfølge; som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig, vil
endvidere finde anvendelse. Der vil således efter den foreslåede bestemmel-
se i udlændingelovens $ 35 a ikke kunne ske varetægtsfængsling, såfremt
varetægtsfængslingen ikke kan anses for proportional i forhold til den lov-
overtrædelse, som udlændingen er mistænkt for at have begået." 99
Henset til den tid, som <anonym>Tiltalte</anonym> har været frihedsberøvet, sammenholdt med den
lovovertrædelse, som han er tiltalt for at have begået; finder landsretten; at fortsat vare -
tægtsfængsling af <anonym>Tiltalte</anonym> vil være i strid med retsplejelovens 8 762, stk. 3.
<anonym>Tiltalte</anonym> skal derfor løslades.
Ihibestemmes:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal løslades.
Sagen udsat. *
Lisbeth Parbo
- 3 -
- 4 -
*Berigtiget ved retsbog af 19. juni 2018 (Oprindelig tekst: ”Sagen sluttet.”)
Lisbeth Parbo
| 2,673 | 2,921 |
|||||||
1016
|
Tiltale for bl.a. overtrædelse af udlændingelovens § 60, stk. 2, jf. til dels tidligere stk. 1, jf. § 42 a, stk. 8
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Herning
|
SS-1964/2018-HER
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
3692/22
|
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
Udlændinge;
|
Nej
|
4100-84169-00038-16
|
RETTEN HERNING
Forklaring afgivet den 15. maj 2018 i sagen
Rettens nr. 99-1964/2018
Politiets nr. 4100-84169-00038-16
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte har forklaret, at han kom til Danmark i 2010. Tiltalte rejste direkte
fra Ghana til Danmark. Tiltalte ville væk fra Ghana, da han havde forskelli -
ge problemer dernede. Tiltalte ønskede at skabe sig et fremtidigt liv i Dan-
mark. Tiltalte kom alene til Danmark. Tiltalte kan bekræfte, at han den 10.
december 2013 fik en dom på 40 dages fængsel på grund af kriminel adfærd.
Han kan ligeledes bekræfte; at han samtidig blev udvist af Danmark med
indrejseforbud i 6 år. Tiltalte blev løsladt efter afsoning af dommen primo
2014. Efter løsladelsen fik han ophold i Sandholmlejren. Tiltalte blev tildelt
et værelse på stedet. Under tiltaltes ophold i Sandholmlejren mødte han sin
nuværende ægtefælle 0g startede et liv op sammen med hende. Parterne
blev efterfølgende gift i 2016. Tiltaltes hustru er fra Uganda men har dansk
statsborgerskab . Tiltalte og hustruen har et fælles barn på 2 år. Hustruen har
ligeledes et særbarn på 13 år, som tiltalte fungerer som far for. Mens tiltalte
og hustruen opholdt sig sammen i København; fungerede hverdagen således;
at hustruen gik på arbejde, mens tiltalte tog sig af det praktiske herunder det
praktiske omkring børnene. Tiltalte og hustruens fællesbarn er ligeledes
danske statsborger; hvilket hustruens særbarn også er. Tiltaltes hustru har al-
drig været i Ghana. Da tiltalte havde tilknytning til Sandholmlejren; over-
holdt han samtlige de regler, han fik udstukket derfra: Myndighederne var
også helt klar over, hvor tiltalte opholdt sig . Tiltalte har sammen med politi -
et været på Den Ghanesiske Ambassade tre gange med henblik på at få ud-
stedt pas. Det er imidlertid aldrig sket. Efter at have modtaget påbud i relati-
on til Kærshovedgård besluttede tiltalte sig for ikke at efterkomme påbudde-
ne; da hans og familiens hverdag ikke kunne fungere under disse betingelser.
Tiltaltes bistand til bl.a. børnepasning var på grund af hustruens arbejde en
absolut nødvendighed . Tiltalte har ikke talt med hustruen om det, men han
skønner ikke, at det er en realistisk mulighed, at hustruen og børnene flytter
til Jylland for at være tættere på tiltalte. Årsagen hertil er bl.a. hustruens ar-
bejde og børnenes tilknytning til Københavnsområdet. Tiltalte har ikke set
hustruen og børnene efter, at han fik ophold på Kærshovedgård . Tiltalte har
ikke noget familien hverken Ghana eller Uganda.
|
RETTEN HERNING
Forklaring afgivet den 15. maj 2018 i sagen
Rettens nr. 99-1964/2018
Politiets nr. 4100-84169-00038-16
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
Tiltalte har forklaret, at han kom til Danmark i 2010. Tiltalte rejste direkte
fra Ghana til Danmark. Tiltalte ville væk fra Ghana, da han havde forskelli -
ge problemer dernede. Tiltalte ønskede at skabe sig et fremtidigt liv i Dan-
mark. Tiltalte kom alene til Danmark. Tiltalte kan bekræfte, at han den 10.
december 2013 fik en dom på 40 dages fængsel på grund af kriminel adfærd.
Han kan ligeledes bekræfte; at han samtidig blev udvist af Danmark med
indrejseforbud i 6 år. Tiltalte blev løsladt efter afsoning af dommen primo
2014. Efter løsladelsen fik han ophold i Sandholmlejren. Tiltalte blev tildelt
et værelse på stedet. Under tiltaltes ophold i Sandholmlejren mødte han sin
nuværende ægtefælle 0g startede et liv op sammen med hende. Parterne
blev efterfølgende gift i 2016. Tiltaltes hustru er fra Uganda men har dansk
statsborgerskab . Tiltalte og hustruen har et fælles barn på 2 år. Hustruen har
ligeledes et særbarn på 13 år, som tiltalte fungerer som far for. Mens tiltalte
og hustruen opholdt sig sammen i København; fungerede hverdagen således;
at hustruen gik på arbejde, mens tiltalte tog sig af det praktiske herunder det
praktiske omkring børnene. Tiltalte og hustruens fællesbarn er ligeledes
danske statsborger; hvilket hustruens særbarn også er. Tiltaltes hustru har al-
drig været i Ghana. Da tiltalte havde tilknytning til Sandholmlejren; over-
holdt han samtlige de regler, han fik udstukket derfra: Myndighederne var
også helt klar over, hvor tiltalte opholdt sig . Tiltalte har sammen med politi -
et været på Den Ghanesiske Ambassade tre gange med henblik på at få ud-
stedt pas. Det er imidlertid aldrig sket. Efter at have modtaget påbud i relati-
on til Kærshovedgård besluttede tiltalte sig for ikke at efterkomme påbudde-
ne; da hans og familiens hverdag ikke kunne fungere under disse betingelser.
Tiltaltes bistand til bl.a. børnepasning var på grund af hustruens arbejde en
absolut nødvendighed . Tiltalte har ikke talt med hustruen om det, men han
skønner ikke, at det er en realistisk mulighed, at hustruen og børnene flytter
til Jylland for at være tættere på tiltalte. Årsagen hertil er bl.a. hustruens ar-
bejde og børnenes tilknytning til Københavnsområdet. Tiltalte har ikke set
hustruen og børnene efter, at han fik ophold på Kærshovedgård . Tiltalte har
ikke noget familien hverken Ghana eller Uganda.
<anonym>Dommer</anonym>
| 2,508 | 2,579 |
||||||
1017
|
Sagsøgte blev frifundet
|
Endelig
|
Civilsag
|
Vestre Landsret
|
BS-235/2014-VLR
|
Almindelig civil sag
|
2. instans
|
3695/22
|
Aftaler;
Fast Ejendom;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
afsagt den 3.juni 2015 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommeme Hanne Kildal, Jens Har-
tig Danielsen og Camilla Dalgaard (kst.)) i ankesag
V.L. B0235-14
(advokat Helge Find Rasmussen; Aarhus)
mod
Dart
0g
(advokat Hans Kjærgaard, Aarhus)
Retten Aarhus har den 13. januar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 4
2441 2012)
Påstande
For landsretten har appellanten; gentaget sin påstand for byretten om frifin-
delse.
De indstævnte; har påstået dommen stadfæstet.
Supplcrcndc sagsfremstilling
Parterne har for Jandsretten oplyst, at byrettens dom er opfyldt den 31.januar 2014,
Forklaringcr
har afgivet supplerende forklaring for landsretten.
har supplerende forklaret; at han er uddannet landmand, og at han nu har
søgt et industrijob. Han undrede sig ikke over, at boligarealet var ændret BBR-meddelel-
sen fra 1995. Han ønskede blot at få godkendt havestuen Mens han ejede ejendommen;
har han ikke haft brug for at få den opmålt.
har supplerende forklaret, at den skillevæg; som han fik revet ned, stod
parallelt med Han lavede selv arbejdet; og i den forbindelse har han nok selv
målt længden af skillevæggen op. 1 forbindelse med indretning af stuen har han nok målt
stuen op.
Han bemærkede ikke; at der manglede noget i boligens grundareal for i 2011.
Proccdurc
Dart
berettiget til et forholdsmæssigt afslag og har således frafaldet anbringendet om erstat-
ningsansvar.
har bestridt; at der er grundlag for at give et forholdsmæssigt afslag kobe-
summen på grund af det manglende boligareal, idet et eventuelt afslag vil udgore en så
begrænset del af kobesummen; at det ikke berettiger til et afslag.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved salget af ejendommen blev det oplyst; at boligarealet udgor 150 m', og ved syns - 0g
skonserklæringen af 10. maj 2013 er det fastslået, at boligarealet kun er 137 m?
Arealafvigelsen på 13 m? er ikke i sig selv uvæsentlig; og et boligareals storrelse har nor-
malt stor betydning ved fastsættelsen af prisen for en familiebolig. Den urigtige oplysning
om ejendommens areal udgor derfor en mangel.
Det fremgår af syns- og skønserklæringen af 8. maj 2013, at værdiforringelsen udgjorde ca.
65.000 kr , idet skønsmanden bemærkede; at der ikke var konstateret helt sammenlignelige
handler i området for så vidt angår størrelse, opforelsesår 0g beliggenhed de seneste par
år, Og at belobet derfor var et skøn.
Ved afgorelsen af om Davt
men; skal der tages udgangspunkt i, om kendskab til forholdet ville have fort til, at kobe-
summen var blevet lavere. Vurderingen heraf må ske under hensyn til storrelsen af værdi
forringelsen på handelstidspunktet absolut og forhold til kobesummen samt manglens
beskaffenhed.
Da et afslag ville udgøre mindre end 4,5 % af den kobesum; der er oplyst købsaftalen;
finder landsretten ikke; at der er grundlag for at give et forholdsmæssigt afslag i kobesum-
men.
Landsretten frifinder derfor
Efter sagens udfald sammenholdt med partemes påstande skal
in solidum betale sagsomkostninger for begge retter til med alt
51,860 kr. Beløbet omfatter 1.860 kr. til retsafgift og 50.000 kr. til udgifter til advokatbi-
stand.
Belobet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms; da ikke er
momsregistreret:. Landsretten har ved fastsættelsen af belobet lagt vægt på sagens okono-
miske værdi og dens omfang, herunder at der har været afholdt syn og skøn i byretten.
Ihi_kendesfor Let:
frifindes.
N~
ge retter til med 51.860 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens $ 8
a
Hanne Kildal
|
afsagt den 3.juni 2015 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommeme Hanne Kildal, Jens Har-
tig Danielsen og Camilla Dalgaard (kst.)) i ankesag
V.L. B0235-14
<anonym>Part A</anonym>
(advokat Helge Find Rasmussen; Aarhus)
mod
<anonym>9</anonym> Dart
0g
<anonym>Part 2</anonym>
(advokat Hans Kjærgaard, Aarhus)
Retten Aarhus har den 13. januar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 4
2441 2012)
Påstande
For landsretten har appellanten; <anonym>Part A</anonym> gentaget sin påstand for byretten om frifin-
delse.
De indstævnte; <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> har påstået dommen stadfæstet.
Supplcrcndc sagsfremstilling
Parterne har for Jandsretten oplyst, at byrettens dom er opfyldt den 31.januar 2014,
Forklaringcr
<anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> har afgivet supplerende forklaring for landsretten.
<anonym>Part A</anonym> har supplerende forklaret; at han er uddannet landmand, og at han nu har
søgt et industrijob. Han undrede sig ikke over, at boligarealet var ændret BBR-meddelel-
sen fra 1995. Han ønskede blot at få godkendt havestuen Mens han ejede ejendommen;
har han ikke haft brug for at få den opmålt.
<anonym>Part 2</anonym> har supplerende forklaret, at den skillevæg; som han fik revet ned, stod
parallelt med <anonym>vej</anonym> Han lavede selv arbejdet; og i den forbindelse har han nok selv
målt længden af skillevæggen op. 1 forbindelse med indretning af stuen har han nok målt
stuen op.
Han bemærkede ikke; at der manglede noget i boligens grundareal for i 2011.
Proccdurc
<anonym>0</anonym> Dart
berettiget til et forholdsmæssigt afslag og har således frafaldet anbringendet om erstat-
ningsansvar.
<anonym>Part A</anonym> har bestridt; at der er grundlag for at give et forholdsmæssigt afslag kobe-
summen på grund af det manglende boligareal, idet et eventuelt afslag vil udgore en så
begrænset del af kobesummen; at det ikke berettiger til et afslag.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved salget af ejendommen blev det oplyst; at boligarealet udgor 150 m', og ved syns - 0g
skonserklæringen af 10. maj 2013 er det fastslået, at boligarealet kun er 137 m?
Arealafvigelsen på 13 m? er ikke i sig selv uvæsentlig; og et boligareals storrelse har nor-
malt stor betydning ved fastsættelsen af prisen for en familiebolig. Den urigtige oplysning
om ejendommens areal udgor derfor en mangel.
Det fremgår af syns- og skønserklæringen af 8. maj 2013, at værdiforringelsen udgjorde ca.
65.000 kr , idet skønsmanden bemærkede; at der ikke var konstateret helt sammenlignelige
handler i området for så vidt angår størrelse, opforelsesår 0g beliggenhed de seneste par
år, Og at belobet derfor var et skøn.
Ved afgorelsen af om <anonym>F nl</anonym> Davt
men; skal der tages udgangspunkt i, om kendskab til forholdet ville have fort til, at kobe-
summen var blevet lavere. Vurderingen heraf må ske under hensyn til storrelsen af værdi
forringelsen på handelstidspunktet absolut og forhold til kobesummen samt manglens
beskaffenhed.
Da et afslag ville udgøre mindre end 4,5 % af den kobesum; der er oplyst købsaftalen;
finder landsretten ikke; at der er grundlag for at give et forholdsmæssigt afslag i kobesum-
men.
Landsretten frifinder derfor <anonym>Part A</anonym>
Efter sagens udfald sammenholdt med partemes påstande skal <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym>
in solidum betale sagsomkostninger for begge retter til <anonym>Part A</anonym> med alt
51,860 kr. Beløbet omfatter 1.860 kr. til retsafgift og 50.000 kr. til udgifter til advokatbi-
stand.
Belobet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms; da <anonym>Part A</anonym> ikke er
momsregistreret:. Landsretten har ved fastsættelsen af belobet lagt vægt på sagens okono-
miske værdi og dens omfang, herunder at der har været afholdt syn og skøn i byretten.
Ihi_kendesfor Let:
<anonym>Part A</anonym> frifindes.
<anonym>Fdll</anonym> N~
ge retter til <anonym>Part A</anonym> med 51.860 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens $ 8
a
Hanne Kildal
| 3,596 | 4,097 |
|||||
1018
|
Sag om arealmangler ved en ejendom, som sagsøgeren har købt af sagsøgte - herunder om sagsøgernes krav er forældet
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Aarhus
|
BS-2441/2012-ARH
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
3694/22
|
Aftaler;
Fast Ejendom;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
DOM
Afsagt den 13.januar 2014 i sag nr. BS 4-2441/2012:
og
Dart 2 ISadcadon
mod
Sagen; der er anlagt den 13. november 2012, drejer sig om arealmangler ved
en ejendom; som sagsøgerne har købt af sagsøgte, herunder om sagsøgernes
krav er forældet.
Dommen er affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling jf - 'retsplejelovens
8 218a, stk. 2, men med forklaringer.
Påstande
Sagsøgeme, Dav+
dømt 1il at betale sagsøgerne 127.015,50 kr. med tillæg af pro -
cesrente fra sagens anlæg.
Sagsøgte har påstået frifindelse:
Sagens nærmere omstændigheder
Sagsøgere købte ved købsaftale af 6.juni 2007 ejendommen beliggende
af sagsøgte med overtagelsesdag 1~
juli 2007 for en købesum på 1.465.000 kr.
1 forbindelse med handlens indgåelse var der blandt andet fremlagt BBR -
ejermeddelelse og tilstandsrapport. Af en BBR-ejermeddelelse af 18.juli
1994 fremgår; at ejendommens boligarea] udgør 136 m:. Af en BBR-ejer-
meddelelse af 16. august 1995 fremgår, at ejendommens boligareal udgør
150 m:. Boligarealet er i tilstandsrapporten af 29. maj 2007 angivet til 150
m?. Det fremgår af rapporten; at denne oplysning er indhentet fra foreliggen-
de materiale, herunder BBR-ejermeddelelse; 0g at oplysningen ikke er base -
ret på faktisk opmåling.
Det fremgår af materiale vedrørende sagsøgtes køb af ejendommen i 1994,
at handlen var betinget af en kommunal godkendelse af havestuen; 0g at ha-
vestuens areal blev tillagt boligarealet i forbindelse med sagsøgtes køb af
ejendommen.
Der har under sagen været afholdt syn og skøn vedrørende opmåling af ejen-
dommen ved skønsmand, rådgivende ingeniør under med-
virken af Iandinspektør Af skønserklæringen af 10. maj 2013
fremgår blandt andet; at ejendommens boligareal er opmålt til 137 m?
Sagsøgerne har afholdt omkostningerne til denne erklæring med 10.933,70
kr.
Der har endvidere været afholdt syn 0g skøn vedrørende ejendommens vær -
di ved skønsmand; statsautoriseret ejendomsmægler Af dennes
skønserklæring af 8. maj 2013 fremgår, at en arealafvigelse på 137 m? i ste-
det for 150 m' på overtagelsestidspunktet ville have haft en prismæssig be-
tydning på 75.000 kr. Det fremgår endvidere; at prisen på et tilsvarende par -
celhus på 136 m? ; kvarteret pr. overtagelsesdagen ville udgøre ca. 1.400.000
kr.
Sagsøgerne har afholdt omkostningere til denne erklæring med 6.250 kr.
Forklaringer
har forklaret; at han er 33 år og civilingeniør. I 2007
var han studerende. Han og Part
forbindelse med handlet bistået af advokat og bank. Al kommunikation ved-
rørende handlen gik gennem ejendomsmægleren; men de mødte
da de fik nøglerne til huset. De flyttede ind efter overtagelsesdagen den
1.juli 2007 og har boet der siden; idet han dog nu bor der alene. De modtog
tilstandsrapporten og BBR-ejermeddelelsen i forbindelse med handlens ind-
gåelse I 2011 ønskede han at opføre en garage. Han talte med byggesagsbe -
handleren hos kommunen om overholdelse af ejendommens bebyggelses-
procent 0g foretog i den forbindelse en opmåling af huset. Han opdagede nu;
at arealet ikke passede med det, der fremgår af BBR-ejermeddelelsen. Dette
havde han intet fàet oplyst om på noget tidspunkt. De har moderiseret hu-
set; herunder med nyt køkken 0g opsætning 0g nedtagning af en skillevæg,
men de har ikke flyttet på ydre vægge. Der er nu tre værelser i overetagen og
to værelser i form af stue og havestue i underetagen; Ved købet var der i alt
fire rum som anført BBR-ejermeddelelsen De har ikke på noget tidspunkt
haft en fornemmelse af, at huset var mindre end 150 m?.
har forklaret; at han købte huset i 1994. Det var dengang en
betingelse for handlen; at havestuen skulle godkendes til beboelse Det var
hans sælger; der havde opført havestuen: Da han modtog BBR-ejermeddelel-
sen fra 1995 kunne han konstatere; at havestuens areal nu var lagt ind under
Side3/5
boligarealet, ogdettestemtemeddetaftalte.I-Ianregnedemed,atarealetpå
150m2varkorrekt,efterathavestuen varlagtindunderboligarealet. Deter
aldrigfaldethamind,atarealetikke skulle værerigtigt.Dahansolgteejen-
dommen tilsagsøgerne, vardetejendomsmægleren, derhavdekontakten til
denbygningssagkyndige, idethanarbejdede iPragpådettidspunkt. Haner
landmand ogikkebyggekyndig. Hanhuskerikke,hvilketareal der blev op
lystham,dahankøbteejendommen. Hankøbteafengammeldame.Salget
blevordnetafdennessvigersøn.
Procedure
Sagsogerne hartilstøtteforderespåstandgjortgældende, atdetforhold,at
ejendommen er13m2mindreenddet,denersolgtsom,udgørenmangel,
ogatsagsøgte har pådraget sigeterstatningsansvar overfor sagsøgeme ved
atgiveurigtigeoplysninger herom iforbindelse med salget. Sagsøgte måtte
vide,atsådanneoplysninger havde afgørende betydning forsagsøgerne ogi
øvrigtforprisfastsættelsen afejendommen. Sagsøgte kan ikkepåberåbe sig
ansvarsfrihed, datab som det omhandlede ikkeeromfattetafenejerskifte-
forsikring, ligesomenbygningssagkyndig ikkeforholder sigtilejendom
mensarealiforbindelse medudarbejdelse aftilstandsrapport. Sagsøgte skal
subsidiært betaleetafslagtilsagsøgerne somfølgeafdenværdiforingelse,
somarealmanglen medfører, ogdettekanefterenforhoidsmæssig beregning
opgørestil127.015,50 b.
Sagsøgeme harrejst kravet overforsagsøgte, dadekonstaterede forholdet,
ogharsåledesikkeudvistpassivitet. Kraveterhellerikkeforældet, idetfor
ældelsesfristen påtreårførstregnesfradendag,dasagsøgerne fikellerbur
dehavefåetkendskab tilmanglen, detvilsigei2011.
Sagsogte hartilstøtteforsinfrifindelsespåstand gjortgældende, atsagsø
gemeskraverforældetefterforældelseslovens §3,stk.1,hvorefter kravop
ståetførden1.januar 2008blevomfattetaflovenstreårigeforældelsesfrist,
såledesatforældelse afkravetindtrådte denI.januar2011,detvilsigefor
udfor,atsagsøgeme rejstekravetoverforsagsøgte. Kraveterendvidere
bortfaldet som følge afsagsøgemes passivitet, idetsagsøgeme førstrekla
meredeoverarealmanglen næsten 4V2årefterovertagelsen, uagtet atareal-
forskellen på13m2tilstadighed harværetsynligogumiddelbart konstater
barforsagsøgeme, hvis disse måttelæggeafgørende vægtpåarealetsstør
relse.Forældelsesfristen harikkeværetsuspenderet, idetbetingelserne her
for ikkeeropf’ldt.
Deregistrerede ændringer afejendomsarealet erikkesketisagsøgtes ejertid,
menførdennesovertagelse afejendommen pr.15.juni1994.Sagsøgte har
ikkebeskæftiget sigmedregistreringen afarealændringen, menhar alene i
forbindelse medsinerhvervelse krævet dokumentation forlovligheden af
denopførte tilbygning. Sagsøgte har såledesikkeudvistansvarspådragende
forhold,ogfejliBBR-ejermeddelelsen kanikkemedføreerstatningsansvar
STDQ6I446W ISTI)I-IC94-Ti-LO I4400-9016
Side4/5
forsagsøgte.
Arealafrigelsen på13m2udgørendifference på8,66%ogerherefterikke
væsentlig noktilatbegrunde etforholdsmæssigt afslag.Eteventuelt afslag
kanunderalleomstændigheder ikkeopgøressomsketisagsøgemes på
stand,idetetafslaghøjstkanopgøres som den værdiforringelse, arealmang
lenharpåførtejendommen, jf.skønserklæringen.
Rettensbegrundelse ogresultat
Rettenlæggerefterdenopmåling. derafskonsmanden erforetaget undersa
gen,tilgrund,atejendommens boligareal udgør137m2ogikke150m2som
oplystoverforsagsøgeme iforbindelse medhandlen, ogsomdetfremgåraf
BBR-ejermeddelelsen.
Dennearealafvigelse må ansesforatudgøreenmangelvedejendommen, og
manglen ereftersinkarakter ikkeomfattetafsælgerens ansvarsfrihed efter
lovomforbrugerbeskyttelse, §2,stk.1,jfhervedU2013.3181H.
Såvelsagsøgeme somsagsøgte har forklaret, atdetroede,atdetarealpâ150
m2,derfremgikafBBR-ejermeddelelsen, varkorrekt.Dererherefter —og
daderhellerikkeiøvrigtisagenforeligger oplysninger tilbelysning heraf—
ikkegrundlag foratantage,atsagsøgeme burdehavehaftkendskab tilarea
lafvigelsen føri2011,hvorsagsøgeme efterdetforklarede konstaterede for
holdet.
Forældelsesfristen påtreårbegyndte derforførstatløbei2011,ogsagsø
gemeskraversomfølgeherafikkeforældet.
Dererefterdetanførtehellerikkegrundtilatansesagsøgeme forathave
udvistpassivitet vedrørende forholdet forudfor 2011, hvordetteblevkon
stateret,ogsagsøgemes kravkanderforikkeansesforbortfaldet somfølge
afpassivitet.
Dererefterbevisførelsen isagenikkegrundlag foratantage,atsagsøgte
forudforhandlens indgåelse varklarover,atarealangivelsen iBBR-ejer
meddelelsen ikkevarkorrekt,ogdererderforikkegrundlag foratantage,at
sagsøgte harhandleterstatningspådragende.
Efterstørrelsen afarealafvigelsen sammenholdt medskønsmandens vurde
ring,hvorefter arealafrigelsen harhaftenikkeuvæsentlig betydning for
ejendommens handelsværdi, finder retten imidlertid, atsagsøgeme erberet
tigettiletafslagikøbesummen somfølgeafarealmanglen.
Dermåvedfastsættelsen heraftagesudgangspunkt iskønsmandens udtalel
seomdels,atarealafvigelsen harhaftenprismæssig betydning på75.000
kr.,delsatejendommens handelsværdi med detkorrekte, lavereareal,ud
67006116-SU ISTOlK94-T3LU I-MUOIOIU
gjorde ca. 1.400.000 kr. mod den købesum på 1.465.000 kr., som ' ejendom-
men blev handlet til.
Retten fastsætter på den baggrund afslaget til 65.000 kr,
Der er ved fastsættelse af sagens omkostninger lagt vægt på sagens økono-
miske værdi og omfang 0g pa, at sagsøgere ma anses for at have fået over-
vejende medhold i sagen. Af sagsomkostningsbeløbet udgør 17.183,70 kr.
dækning af sagsøgemes udgifter til syn og skøn; 1.860 kr. dækning af sagsø -
gemnes udgifter til retsafgift af det vundne beløb og 20.000 kr. delvis dæk-
ning af sagsøgernes udgifter til advokatbistand inklusive moms.
Thi kendcs for ret:
Sagsøgte, Dart
0g betale 65.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
13. november 2012
Sagsøgte skal inden samme frist sagsomkostninger til sagsøgerne betale
39.043,70 kr.
|
DOM
Afsagt den 13.januar 2014 i sag nr. BS 4-2441/2012:
<anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym>
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
og
Dart 2 ISadcadon
<anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>By 1</anonym>
mod
<anonym>art A (Sagsøgte)</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym>
<anonym>By 2</anonym>
Sagen; der er anlagt den 13. november 2012, drejer sig om arealmangler ved
en ejendom; som sagsøgerne har købt af sagsøgte, herunder om sagsøgernes
krav er forældet.
Dommen er affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling jf - 'retsplejelovens
8 218a, stk. 2, men med forklaringer.
Påstande
Sagsøgeme, <anonym>Fal L</anonym> Dav+
<anonym>Part A</anonym> dømt 1il at betale sagsøgerne 127.015,50 kr. med tillæg af pro -
cesrente fra sagens anlæg.
Sagsøgte har påstået frifindelse:
Sagens nærmere omstændigheder
Sagsøgere købte ved købsaftale af 6.juni 2007 ejendommen beliggende
<anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> af sagsøgte med overtagelsesdag 1~
juli 2007 for en købesum på 1.465.000 kr.
1 forbindelse med handlens indgåelse var der blandt andet fremlagt BBR -
ejermeddelelse og tilstandsrapport. Af en BBR-ejermeddelelse af 18.juli
1994 fremgår; at ejendommens boligarea] udgør 136 m:. Af en BBR-ejer-
meddelelse af 16. august 1995 fremgår, at ejendommens boligareal udgør
150 m:. Boligarealet er i tilstandsrapporten af 29. maj 2007 angivet til 150
m?. Det fremgår af rapporten; at denne oplysning er indhentet fra foreliggen-
de materiale, herunder BBR-ejermeddelelse; 0g at oplysningen ikke er base -
ret på faktisk opmåling.
Det fremgår af materiale vedrørende sagsøgtes køb af ejendommen i 1994,
at handlen var betinget af en kommunal godkendelse af havestuen; 0g at ha-
vestuens areal blev tillagt boligarealet i forbindelse med sagsøgtes køb af
ejendommen.
Der har under sagen været afholdt syn og skøn vedrørende opmåling af ejen-
dommen ved skønsmand, rådgivende ingeniør <anonym>Person 1</anonym> under med-
virken af Iandinspektør <anonym>Person 2</anonym> Af skønserklæringen af 10. maj 2013
fremgår blandt andet; at ejendommens boligareal er opmålt til 137 m?
Sagsøgerne har afholdt omkostningerne til denne erklæring med 10.933,70
kr.
Der har endvidere været afholdt syn 0g skøn vedrørende ejendommens vær -
di ved skønsmand; statsautoriseret ejendomsmægler <anonym>Person 3</anonym> Af dennes
skønserklæring af 8. maj 2013 fremgår, at en arealafvigelse på 137 m? i ste-
det for 150 m' på overtagelsestidspunktet ville have haft en prismæssig be-
tydning på 75.000 kr. Det fremgår endvidere; at prisen på et tilsvarende par -
celhus på 136 m? ; kvarteret pr. overtagelsesdagen ville udgøre ca. 1.400.000
kr.
Sagsøgerne har afholdt omkostningere til denne erklæring med 6.250 kr.
Forklaringer
<anonym>Part 2</anonym> har forklaret; at han er 33 år og civilingeniør. I 2007
var han studerende. Han og Part
forbindelse med handlet bistået af advokat og bank. Al kommunikation ved-
rørende handlen gik gennem ejendomsmægleren; men de mødte <anonym>Part A</anonym>
da de fik nøglerne til huset. De flyttede ind efter overtagelsesdagen den
1.juli 2007 og har boet der siden; idet han dog nu bor der alene. De modtog
tilstandsrapporten og BBR-ejermeddelelsen i forbindelse med handlens ind-
gåelse I 2011 ønskede han at opføre en garage. Han talte med byggesagsbe -
handleren hos kommunen om overholdelse af ejendommens bebyggelses-
procent 0g foretog i den forbindelse en opmåling af huset. Han opdagede nu;
at arealet ikke passede med det, der fremgår af BBR-ejermeddelelsen. Dette
havde han intet fàet oplyst om på noget tidspunkt. De har moderiseret hu-
set; herunder med nyt køkken 0g opsætning 0g nedtagning af en skillevæg,
men de har ikke flyttet på ydre vægge. Der er nu tre værelser i overetagen og
to værelser i form af stue og havestue i underetagen; Ved købet var der i alt
fire rum som anført BBR-ejermeddelelsen De har ikke på noget tidspunkt
haft en fornemmelse af, at huset var mindre end 150 m?.
<anonym>Part A</anonym> har forklaret; at han købte huset i 1994. Det var dengang en
betingelse for handlen; at havestuen skulle godkendes til beboelse Det var
hans sælger; der havde opført havestuen: Da han modtog BBR-ejermeddelel-
sen fra 1995 kunne han konstatere; at havestuens areal nu var lagt ind under
Side3/5
boligarealet, ogdettestemtemeddetaftalte.I-Ianregnedemed,atarealetpå
150m2varkorrekt,efterathavestuen varlagtindunderboligarealet. Deter
aldrigfaldethamind,atarealetikke skulle værerigtigt.Dahansolgteejen-
dommen tilsagsøgerne, vardetejendomsmægleren, derhavdekontakten til
denbygningssagkyndige, idethanarbejdede iPragpådettidspunkt. Haner
landmand ogikkebyggekyndig. Hanhuskerikke,hvilketareal der blev op
lystham,dahankøbteejendommen. Hankøbteafengammeldame.Salget
blevordnetafdennessvigersøn.
Procedure
Sagsogerne hartilstøtteforderespåstandgjortgældende, atdetforhold,at
ejendommen er13m2mindreenddet,denersolgtsom,udgørenmangel,
ogatsagsøgte har pådraget sigeterstatningsansvar overfor sagsøgeme ved
atgiveurigtigeoplysninger herom iforbindelse med salget. Sagsøgte måtte
vide,atsådanneoplysninger havde afgørende betydning forsagsøgerne ogi
øvrigtforprisfastsættelsen afejendommen. Sagsøgte kan ikkepåberåbe sig
ansvarsfrihed, datab som det omhandlede ikkeeromfattetafenejerskifte-
forsikring, ligesomenbygningssagkyndig ikkeforholder sigtilejendom
mensarealiforbindelse medudarbejdelse aftilstandsrapport. Sagsøgte skal
subsidiært betaleetafslagtilsagsøgerne somfølgeafdenværdiforingelse,
somarealmanglen medfører, ogdettekanefterenforhoidsmæssig beregning
opgørestil127.015,50 b.
Sagsøgeme harrejst kravet overforsagsøgte, dadekonstaterede forholdet,
ogharsåledesikkeudvistpassivitet. Kraveterhellerikkeforældet, idetfor
ældelsesfristen påtreårførstregnesfradendag,dasagsøgerne fikellerbur
dehavefåetkendskab tilmanglen, detvilsigei2011.
Sagsogte hartilstøtteforsinfrifindelsespåstand gjortgældende, atsagsø
gemeskraverforældetefterforældelseslovens §3,stk.1,hvorefter kravop
ståetførden1.januar 2008blevomfattetaflovenstreårigeforældelsesfrist,
såledesatforældelse afkravetindtrådte denI.januar2011,detvilsigefor
udfor,atsagsøgeme rejstekravetoverforsagsøgte. Kraveterendvidere
bortfaldet som følge afsagsøgemes passivitet, idetsagsøgeme førstrekla
meredeoverarealmanglen næsten 4V2årefterovertagelsen, uagtet atareal-
forskellen på13m2tilstadighed harværetsynligogumiddelbart konstater
barforsagsøgeme, hvis disse måttelæggeafgørende vægtpåarealetsstør
relse.Forældelsesfristen harikkeværetsuspenderet, idetbetingelserne her
for ikkeeropf’ldt.
Deregistrerede ændringer afejendomsarealet erikkesketisagsøgtes ejertid,
menførdennesovertagelse afejendommen pr.15.juni1994.Sagsøgte har
ikkebeskæftiget sigmedregistreringen afarealændringen, menhar alene i
forbindelse medsinerhvervelse krævet dokumentation forlovligheden af
denopførte tilbygning. Sagsøgte har såledesikkeudvistansvarspådragende
forhold,ogfejliBBR-ejermeddelelsen kanikkemedføreerstatningsansvar
STDQ6I446W ISTI)I-IC94-Ti-LO I4400-9016
Side4/5
forsagsøgte.
Arealafrigelsen på13m2udgørendifference på8,66%ogerherefterikke
væsentlig noktilatbegrunde etforholdsmæssigt afslag.Eteventuelt afslag
kanunderalleomstændigheder ikkeopgøressomsketisagsøgemes på
stand,idetetafslaghøjstkanopgøres som den værdiforringelse, arealmang
lenharpåførtejendommen, jf.skønserklæringen.
Rettensbegrundelse ogresultat
Rettenlæggerefterdenopmåling. derafskonsmanden erforetaget undersa
gen,tilgrund,atejendommens boligareal udgør137m2ogikke150m2som
oplystoverforsagsøgeme iforbindelse medhandlen, ogsomdetfremgåraf
BBR-ejermeddelelsen.
Dennearealafvigelse må ansesforatudgøreenmangelvedejendommen, og
manglen ereftersinkarakter ikkeomfattetafsælgerens ansvarsfrihed efter
lovomforbrugerbeskyttelse, §2,stk.1,jfhervedU2013.3181H.
Såvelsagsøgeme somsagsøgte har forklaret, atdetroede,atdetarealpâ150
m2,derfremgikafBBR-ejermeddelelsen, varkorrekt.Dererherefter —og
daderhellerikkeiøvrigtisagenforeligger oplysninger tilbelysning heraf—
ikkegrundlag foratantage,atsagsøgeme burdehavehaftkendskab tilarea
lafvigelsen føri2011,hvorsagsøgeme efterdetforklarede konstaterede for
holdet.
Forældelsesfristen påtreårbegyndte derforførstatløbei2011,ogsagsø
gemeskraversomfølgeherafikkeforældet.
Dererefterdetanførtehellerikkegrundtilatansesagsøgeme forathave
udvistpassivitet vedrørende forholdet forudfor 2011, hvordetteblevkon
stateret,ogsagsøgemes kravkanderforikkeansesforbortfaldet somfølge
afpassivitet.
Dererefterbevisførelsen isagenikkegrundlag foratantage,atsagsøgte
forudforhandlens indgåelse varklarover,atarealangivelsen iBBR-ejer
meddelelsen ikkevarkorrekt,ogdererderforikkegrundlag foratantage,at
sagsøgte harhandleterstatningspådragende.
Efterstørrelsen afarealafvigelsen sammenholdt medskønsmandens vurde
ring,hvorefter arealafrigelsen harhaftenikkeuvæsentlig betydning for
ejendommens handelsværdi, finder retten imidlertid, atsagsøgeme erberet
tigettiletafslagikøbesummen somfølgeafarealmanglen.
Dermåvedfastsættelsen heraftagesudgangspunkt iskønsmandens udtalel
seomdels,atarealafvigelsen harhaftenprismæssig betydning på75.000
kr.,delsatejendommens handelsværdi med detkorrekte, lavereareal,ud
67006116-SU ISTOlK94-T3LU I-MUOIOIU
gjorde ca. 1.400.000 kr. mod den købesum på 1.465.000 kr., som ' ejendom-
men blev handlet til.
Retten fastsætter på den baggrund afslaget til 65.000 kr,
Der er ved fastsættelse af sagens omkostninger lagt vægt på sagens økono-
miske værdi og omfang 0g pa, at sagsøgere ma anses for at have fået over-
vejende medhold i sagen. Af sagsomkostningsbeløbet udgør 17.183,70 kr.
dækning af sagsøgemes udgifter til syn og skøn; 1.860 kr. dækning af sagsø -
gemnes udgifter til retsafgift af det vundne beløb og 20.000 kr. delvis dæk-
ning af sagsøgernes udgifter til advokatbistand inklusive moms.
Thi kendcs for ret:
Sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal inden 14 dage til sagsøgerne; <anonym>9</anonym> Dart
0g <anonym>Part 2</anonym> betale 65.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
13. november 2012
Sagsøgte skal inden samme frist sagsomkostninger til sagsøgerne betale
39.043,70 kr.
<anonym>Dommer</anonym>
| 9,514 | 10,082 |
|||||
1019
|
Tiltalte straffes med fængsel i 3 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom betinget af visse punkter
|
Endelig
|
Straffesag
|
Vestre Landsret
|
SS-695/2017-VLR
|
Tilståelsessag
|
2. instans
|
3697/22
|
Seksual forbrydelser;
|
Nej
|
afsagt den 26. september 2017 af Vestre_Landsrets_16. afdeling (dommerne Jens Hartig
Danielsen; Annette Dellgren og Joy Winter (kst;) med domsmænd) i ankesag
V.L. S-0695-17
Anklagemyndigheden
mod
født den 1962
(advokat Henrik Garlik, Aarhus)
Retten i Aarhus har den 23. marts 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 9-8267/2016).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte har påstået stadfæstelse .
Supplerende oplysninger
Det er for landsretten dokumenteret; at 1997
1996
Forklaringer
Tiltalte har supplerende forklaret; at han som bl.a. koordinerede
transport sammen med trænerne, forestod indkøb af mad og lavede maden. Han var også
fotograf for forbundet; så de for eksempel havde billeder til at lægge på hjemmesiden. Han
boede samme sted som sportsudøverne; men ikke på samme værelse, 0g de spiste typisk
sammen. Han lærte pigerne godt at kende, da de nok sammenlagt var sammen ca. 1 måned
om året. Det er vist kun én piges fødselsdag, han har deltaget i_
Pigerne i hans gruppe var alle fyldt 21 år. Han kan dog ikke udeluk-
ke, at der kan være piger under 18 år, der også er kommet ind i omklædningsrummene,
mens han har optaget billeder. Det kan være tilfældet, når hvor pigerne
er fra 18-20 år, nogle gange har trænet sammen med Det kan godt passe,
at der var billeder af 21 piger, men han kan ikke huske det helt præcis. Han ved godt, hvem
men var en del skadet. Han ved også,
hvem siger ham
også noget. Hun var 21 år. Han ved ikke; om de tre piger figurerer på de billeder, han har
optaget.
Forevist fotos, tillægsekstrakten side 14, har tiltalte bekræftet; at det var sådanne penne,
han brugte til at optage med. Det kan godt passe, at han købte omkring 10 penne i alt. Han
købte nogle penne i Kina; som imidlertid viste sig at være af dårlig kvalitet. Han købte
derfor nogle; der var bedre. Det er rigtigt; at pennene er købt i tidsperioden fra 2009 til
2015.
Det er svært helt at forklare årsagen til, at han optog de pågældende fotos, men han var
nysgerrig, 0g han tænkte; at han kunne optage noget; der kunne være spændende at se på.
Man kan godt sige, at der var tale om seksuel tilfredsstillelse.
Det er rigtigt; at der på hans computer blev fundet pomnografiske billeder, hvoraf nogle var
manipuleret (fotoshoppet) ved at der var sat andre ansigter på. Billederne er fra før 2009
Han havde slettet billederne fra sin computer. Der kan godt være nogle af pigerne fra
som han har fotoshoppet ind på pornografiske billeder:.
Han arbejdede som selvstændig da politiet beslaglagde hans computer. De beholdt
den i 9 måneder; 0g det havde stor indvirkning på hans arbejde. Han var nødt til at starte
helt forfra. Han er flyttet på grund af denne sag, for en af pigerne boede i den samme ejen -
dom som ham, og han tror ikke; at hun ville bryde sig om at møde ham. Han er ikke længe-
re
Nu er han sportschef i
figurerede på de billeder eller videoer, som tiltalte havde opta-
get. Det er rigtigt, at han har gennemset filmsekvenser på Politigården i Aarhus med hen -
blik på at identificere de forurettede piger. En af optagelserne var fra en træningssamling i
Silkeborg i december 2013, hvor er på
billederne. De var alle under 18 år. Det ved han; fordi han kender alle
fødselsdage; 0g dem har han sammenholdt med billederne. Deltagerne på
er fra 18-20 år. Derefter er de på Han identificerede mellem 15
og 20 piger på billederne. Han kan ikke huske, hvor mange der var under 18 år, men
P2 var i hvert fald.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved strafudmålingen må der navnlig lægges vægt på sagens karakter 0g omfang, herunder
at der er tale om adskillige og systematiske krænkelser, der er begået over en længere år-
række. Der må endvidere lægges vægt på, at blufærdighedskrænkelserne er begået af tiltal -
te ved hjælp af teknisk udstyr, som han havde indkøbt, 0g at blufærdighedskrænkelserne
blev begået over for kvindelige for, hvilket har
indebåret et væsentligt tillidsbrud mellem ham 0g kvinderne. På denne baggrund tiltrædes
det efter en samlet vurdering, at straffen er fastsat til fængsel i 3 måneder.
Efter oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er
straffet, findes det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår som fastsat nedenfor;
herunder bl.a. at tiltalte skal udføre samfundstjeneste i 80 timer.
Landsretten tiltræder byrettens bestemmelse om konfiskation.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Ihi kendes for ret:
straffes med fængsel i 3 måneder; der gøres betinget;, idet fuldbyr-
delse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på be-
tingelse af;
at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,
at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen; 0g
at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse
inden for en længstetid på 6 måneder.
Prøvetiden ophører, når længstetiden er udløbet.
Byrettens afgørelse om konfiskation og sagsomkostninger stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Jens Hartig Danielsen
|
afsagt den 26. september 2017 af Vestre_Landsrets_16. afdeling (dommerne Jens Hartig
Danielsen; Annette Dellgren og Joy Winter (kst;) med domsmænd) i ankesag
V.L. S-0695-17
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født den <anonym>Dato 1</anonym> 1962
(advokat Henrik Garlik, Aarhus)
Retten i Aarhus har den 23. marts 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 9-8267/2016).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte har påstået stadfæstelse .
Supplerende oplysninger
Det er for landsretten dokumenteret; at <anonym>Person 2 (P2)</anonym> er født den <anonym>Dato 2</anonym> 1997
<anonym>Person 3 (P3)</anonym> den <anonym>Dato 3</anonym> 1997 0g <anonym>Person 4 (P4)</anonym> den <anonym>Dato 4</anonym> 1996
Forklaringer
Tiltalte har supplerende forklaret; at han som <anonym>Leder</anonym> på <anonym>Sportsholdet</anonym> bl.a. koordinerede
transport sammen med trænerne, forestod indkøb af mad og lavede maden. Han var også
fotograf for forbundet; så de for eksempel havde billeder til at lægge på hjemmesiden. Han
boede samme sted som sportsudøverne; men ikke på samme værelse, 0g de spiste typisk
sammen. Han lærte pigerne godt at kende, da de nok sammenlagt var sammen ca. 1 måned
om året. Det er vist kun én piges fødselsdag, han har deltaget i_
Pigerne i hans gruppe <anonym>Seniorsportsholdet</anonym> var alle fyldt 21 år. Han kan dog ikke udeluk-
ke, at der kan være piger under 18 år, der også er kommet ind i omklædningsrummene,
mens han har optaget billeder. Det kan være tilfældet, når <anonym>Juniorsportsholdet</anonym> hvor pigerne
er fra 18-20 år, nogle gange har trænet sammen med <anonym>Seniorsportsholdet</anonym> Det kan godt passe,
at der var billeder af 21 piger, men han kan ikke huske det helt præcis. Han ved godt, hvem
<anonym>P2</anonym> er. Hun var på <anonym>Juniorsportsholdet</anonym> men var en del skadet. Han ved også,
hvem <anonym>P3</anonym> er. Hun var også på <anonym>Juniorsportsholdet</anonym> Navnet <anonym>P4</anonym> siger ham
også noget. Hun var 21 år. Han ved ikke; om de tre piger figurerer på de billeder, han har
optaget.
Forevist fotos, tillægsekstrakten side 14, har tiltalte bekræftet; at det var sådanne penne,
han brugte til at optage med. Det kan godt passe, at han købte omkring 10 penne i alt. Han
købte nogle penne i Kina; som imidlertid viste sig at være af dårlig kvalitet. Han købte
derfor nogle; der var bedre. Det er rigtigt; at pennene er købt i tidsperioden fra 2009 til
2015.
Det er svært helt at forklare årsagen til, at han optog de pågældende fotos, men han var
nysgerrig, 0g han tænkte; at han kunne optage noget; der kunne være spændende at se på.
Man kan godt sige, at der var tale om seksuel tilfredsstillelse.
Det er rigtigt; at der på hans computer blev fundet pomnografiske billeder, hvoraf nogle var
manipuleret (fotoshoppet) ved at der var sat andre ansigter på. Billederne er fra før 2009
Han havde slettet billederne fra sin computer. Der kan godt være nogle af pigerne fra
<anonym>Sportsholdet</anonym> som han har fotoshoppet ind på pornografiske billeder:.
Han arbejdede som selvstændig <anonym>Stilling</anonym> da politiet beslaglagde hans computer. De beholdt
den i 9 måneder; 0g det havde stor indvirkning på hans arbejde. Han var nødt til at starte
helt forfra. Han er flyttet på grund af denne sag, for en af pigerne boede i den samme ejen -
dom som ham, og han tror ikke; at hun ville bryde sig om at møde ham. Han er ikke længe-
re <anonym>Leder</anonym> Han arbejder fortsat som <anonym>Stilling</anonym>
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han i gerningsperioden var <anonym>Træner</anonym> for <anonym>Sportsholdet</anonym>
Nu er han sportschef i <anonym>Forbundet</anonym> <anonym>P2</anonym>
<anonym>P3</anonym> <anonym>P4</anonym> figurerede på de billeder eller videoer, som tiltalte havde opta-
get. Det er rigtigt, at han har gennemset filmsekvenser på Politigården i Aarhus med hen -
blik på at identificere de forurettede piger. En af optagelserne var fra en træningssamling i
Silkeborg i december 2013, hvor <anonym>P2</anonym> <anonym>P3</anonym> 0g <anonym>P4</anonym> er på
billederne. De var alle under 18 år. Det ved han; fordi han kender alle <anonym>Sportsfolkenes</anonym>
fødselsdage; 0g dem har han sammenholdt med billederne. Deltagerne på <anonym>Juniorsportsholdet</anonym>
er fra 18-20 år. Derefter er de på <anonym>Seniorsportsholdet</anonym> Han identificerede mellem 15
og 20 piger på billederne. Han kan ikke huske, hvor mange der var under 18 år, men
P2 <anonym>P3</anonym> 0g <anonym>P4</anonym> var i hvert fald.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved strafudmålingen må der navnlig lægges vægt på sagens karakter 0g omfang, herunder
at der er tale om adskillige og systematiske krænkelser, der er begået over en længere år-
række. Der må endvidere lægges vægt på, at blufærdighedskrænkelserne er begået af tiltal -
te ved hjælp af teknisk udstyr, som han havde indkøbt, 0g at blufærdighedskrænkelserne
blev begået over for kvindelige <anonym>Sportsfolk</anonym> som han var <anonym>Leder</anonym> for, hvilket har
indebåret et væsentligt tillidsbrud mellem ham 0g kvinderne. På denne baggrund tiltrædes
det efter en samlet vurdering, at straffen er fastsat til fængsel i 3 måneder.
Efter oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er
straffet, findes det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår som fastsat nedenfor;
herunder bl.a. at tiltalte skal udføre samfundstjeneste i 80 timer.
Landsretten tiltræder byrettens bestemmelse om konfiskation.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Ihi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 3 måneder; der gøres betinget;, idet fuldbyr-
delse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på be-
tingelse af;
at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,
at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen; 0g
at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse
inden for en længstetid på 6 måneder.
Prøvetiden ophører, når længstetiden er udløbet.
Byrettens afgørelse om konfiskation og sagsomkostninger stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Jens Hartig Danielsen
| 5,148 | 6,350 |
|||||||
1020
|
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 232 til dels jf. § 21
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Aarhus
|
SS-8267/2016-ARH
|
Tilståelsessag
|
1. instans
|
3696/22
|
Seksual forbrydelser;
|
Nej
|
4200-72373-00004-16
|
Retten Aarhus
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 23. marts 2017
Rettens nr. 9-8267/2016
Politiets nr. 4200-72373-00004-16
Anklagemyndigheden
mod
fodt den 1962
Tiltalen og parternes påstande
denne sag; der er behandlet soın tilståelsessag; er er tiltalt til
straf for overtrædelse af
straffelovens 232 til dels jf. $ 21, blufærdighedskrænkelse; til dels forsog
herpå, ved tiden fra foråret 2010 til maj 2016 i gentagne tilfælde i Danmark
samt andre lande; som at ha-
ve foretaget beluring af 21 identificerede samt flere ikke-identificerede kvin-
der fra idet sigtede i perioden indkøbte ik-
ke under ti kuglepenne med indbygget kamera, hvorefter han placerede disse
kameraer i kvindemes baderum og optog billeder og film af kvinderne; mens
de var nøgne eller delvist afklædte ogleller badede, hvilket medførte; at de
forurettede kvinder uden deres viden 0g accept blev filmet; hvilket i nogle til-
fælde mislykkedes, idet der ikke blev optaget fotoslfilm af personer på de
skjulte kameraer.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af en kuglepen
med kamera (koster I) og fotomateriale, jf. straffelovens 75, stk. 2, nr. 1
Tiltalte har erkendt sig skyldig og har ikke haft bemærkninger til konfiskati -
onspåstanden.
Sagens oplysninger
Det fremgår af sagen. at ved direktør
indgav anmeldelse den 27. maj 2016 til Østjyllands Poli-
ti. Anledningen var; at der under ~
var blevet fundet et spionka-
mera, indbygget i en stor kuglepen; på et hotelværelse, som 2
benyttede. og indrømme-
de, at han havde placeret kameraet på værelset. Han blev bortvist og sendt
hjem.
Ved ransagninger den 8. juni 2016 af kontor og bopæl blev
der sikret it-udstyr form af computere; telefoner m.v. Ved undersøgelse af
en computer blev det konstateret; at ved 8 forskellige lejlighe-
der havde købt "spy-pens" . Ved undersøgelsen af it-udstyret og
google-drev blev der endvidere fundet en række film- og billedsekven-
ser; der viser kvindelige under 'omklædning 0g badning:
siden
2010. Han har kendt pigerne mange år. Som
har man en række praktiske goremål i forbindelse med transport;,
indkvartering og madlavning. Han kom rimeligt tæt på pigerne og har haft et
godt; venskabeligt forhold til dem. Hos enkelte hıar han deltaget i private ar-
rangementer, så som fødselsdage. Han kobte den første kuglepen med kame-
ra 2009, da muligheden tilfældigt viste sig. Han tænkte; at han kunne bruge
kuglepennene til dokumentation også 7 arbejdsmæssige sammenhænge som
led hans Det kan godt passe; at han har købt ca. 10
penne; som dog var skiftende kvalitet. Det var nysgerrighed, der fik ham til
at placere en pen i en reol i foråret 2010. Han fik taget mange film og billeder
under stævner. Han var afsted ca 3 4 gange om året. Det er ikke på alle ste-
der, at han har taget billeder eller film. Faciliteterne skulle være til stede. Ma-
terialet viser nøgne eller delvist afklædte piger. Der har alle tilfælde været
tale om seniorer, dvs. piger; der var fyldt 21 år. Han har ved et stævne med
sin telefon optaget piger; der klædte om. Pigerne vidste ikke; at han tog bille-
deme; men det skete på et frit tilgængeligt sted. Han så billederne igennem;
når han kom hjem. Han har slettet de fleste af billederne. Han har ikke delt
billederne med nogen.
Han er ked af det skete og har gjort alt muligt, for at pigerne ikke skulle mø-
de ham, herunder skiftet bopæl.
har erklæret sig enig konklusionen Kriminalforsorgens per-
sonundersøgelse af 22. november 2016.
Rettens begrundelse og resultat
har uden forbehold erkendt sig skyldig: Tilståelsen støttes af
de oplysninger; der i ovrigt foreligger. Det er derfor bevist; at han er skyldig:
Straffen fastsættes til fængsel 3 måneder; jf. straffelovens 232 til dels jf. $
21.
Der er ved fastsættelsen af straffen taget hensyn til, at forholdet har stået på
over en årrække. Forholdet har været muliggjort i kraft af
funktion som Optagelserne har krævet indkob af særligt teknisk
udstyr og har indebåret et væsentligt tillidsbrud mellem ham og den idrætsor -
ganisation; som han arbejdede for, 0g alvorligst de kvindelige
som han skulle servicere
Det er ufomodent; at straffen fuldbyrdes. Domıen gores derfor betinget med
vilkår som anført nedenfor; jf. straffelovens $ 56, stk. 1 Der er heller ikke
anledning til at træffe bestemmelse om samfundstjeneste som vilkår for dom -
men.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens $ 75,stk. 2,
nr. |
Thi kendes for rct:
straffes med fængsel 3 måneder.
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid
på år på betingelse af, at ikke begår strafbart forhold.
Hos tiltalte konfiskeres en kuglepen med kamera og fotomateriale.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
|
Retten Aarhus
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 23. marts 2017
Rettens nr. 9-8267/2016
Politiets nr. 4200-72373-00004-16
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
fodt den <anonym>Dato 1</anonym> 1962
Tiltalen og parternes påstande
denne sag; der er behandlet soın tilståelsessag; er <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt til
straf for overtrædelse af
straffelovens 232 til dels jf. $ 21, blufærdighedskrænkelse; til dels forsog
herpå, ved tiden fra foråret 2010 til maj 2016 i gentagne tilfælde i Danmark
samt andre lande; som <anonym>Leder</anonym> for <anonym>Sportshold</anonym> at ha-
ve foretaget beluring af 21 identificerede samt flere ikke-identificerede kvin-
der fra <anonym>Sportshold</anonym> idet sigtede i perioden indkøbte ik-
ke under ti kuglepenne med indbygget kamera, hvorefter han placerede disse
kameraer i kvindemes baderum og optog billeder og film af kvinderne; mens
de var nøgne eller delvist afklædte ogleller badede, hvilket medførte; at de
forurettede kvinder uden deres viden 0g accept blev filmet; hvilket i nogle til-
fælde mislykkedes, idet der ikke blev optaget fotoslfilm af personer på de
skjulte kameraer.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af en kuglepen
med kamera (koster I) og fotomateriale, jf. straffelovens 75, stk. 2, nr. 1
Tiltalte har erkendt sig skyldig og har ikke haft bemærkninger til konfiskati -
onspåstanden.
Sagens oplysninger
Det fremgår af sagen. at <anonym>Forbund</anonym> ved direktør
<anonym>Person 1</anonym> indgav anmeldelse den 27. maj 2016 til Østjyllands Poli-
ti. Anledningen var; at der under ~ <anonym>Sportsholdets</anonym> ophold i <anonym>By</anonym>
<anonym>Land</anonym> F forbindelse med et <anonym>Mesterskab</anonym> var blevet fundet et spionka-
mera, indbygget i en stor kuglepen; på et hotelværelse, som 2 <anonym>Sportsfolk</anonym>
benyttede. <anonym>Tıltalte</anonym> var med på turen som <anonym>Leder</anonym> og indrømme-
de, at han havde placeret kameraet på værelset. Han blev bortvist og sendt
hjem.
Ved ransagninger den 8. juni 2016 af <anonym>Tiltaltes</anonym> kontor og bopæl blev
der sikret it-udstyr form af computere; telefoner m.v. Ved undersøgelse af
en computer blev det konstateret; at <anonym>Tiltalte</anonym> ved 8 forskellige lejlighe-
der havde købt "spy-pens" . Ved undersøgelsen af it-udstyret og <anonym>Tiltaltes</anonym>
google-drev blev der endvidere fundet en række film- og billedsekven-
ser; der viser kvindelige <anonym>Sportsfolk</anonym> under 'omklædning 0g badning:
<anonym>Tiltalte</anonym> har blandt andet forklaret; at han hıar været <anonym>Leder</anonym> siden
2010. Han har kendt pigerne <anonym>Klubben</anonym> mange år. Som
<anonym>Leder</anonym> har man en række praktiske goremål i forbindelse med transport;,
indkvartering og madlavning. Han kom rimeligt tæt på pigerne og har haft et
godt; venskabeligt forhold til dem. Hos enkelte hıar han deltaget i private ar-
rangementer, så som fødselsdage. Han kobte den første kuglepen med kame-
ra 2009, da muligheden tilfældigt viste sig. Han tænkte; at han kunne bruge
kuglepennene til dokumentation også 7 arbejdsmæssige sammenhænge som
led hans <anonym>Virksomhed</anonym> Det kan godt passe; at han har købt ca. 10
penne; som dog var skiftende kvalitet. Det var nysgerrighed, der fik ham til
at placere en pen i en reol i foråret 2010. Han fik taget mange film og billeder
under stævner. Han var afsted ca 3 4 gange om året. Det er ikke på alle ste-
der, at han har taget billeder eller film. Faciliteterne skulle være til stede. Ma-
terialet viser nøgne eller delvist afklædte piger. Der har alle tilfælde været
tale om seniorer, dvs. piger; der var fyldt 21 år. Han har ved et stævne med
sin telefon optaget piger; der klædte om. Pigerne vidste ikke; at han tog bille-
deme; men det skete på et frit tilgængeligt sted. Han så billederne igennem;
når han kom hjem. Han har slettet de fleste af billederne. Han har ikke delt
billederne med nogen.
Han er ked af det skete og har gjort alt muligt, for at pigerne ikke skulle mø-
de ham, herunder skiftet bopæl.
<anonym>Tiltalte</anonym> har erklæret sig enig konklusionen Kriminalforsorgens per-
sonundersøgelse af 22. november 2016.
Rettens begrundelse og resultat
<anonym>Tiltalte</anonym> har uden forbehold erkendt sig skyldig: Tilståelsen støttes af
de oplysninger; der i ovrigt foreligger. Det er derfor bevist; at han er skyldig:
Straffen fastsættes til fængsel 3 måneder; jf. straffelovens 232 til dels jf. $
21.
Der er ved fastsættelsen af straffen taget hensyn til, at forholdet har stået på
over en årrække. Forholdet har været muliggjort i kraft af <anonym>Tıltaltes</anonym>
funktion som <anonym>Leder</anonym> Optagelserne har krævet indkob af særligt teknisk
udstyr og har indebåret et væsentligt tillidsbrud mellem ham og den idrætsor -
ganisation; som han arbejdede for, 0g alvorligst de kvindelige <anonym>Sportsfolk</anonym>
som han skulle servicere
Det er ufomodent; at straffen fuldbyrdes. Domıen gores derfor betinget med
vilkår som anført nedenfor; jf. straffelovens $ 56, stk. 1 Der er heller ikke
anledning til at træffe bestemmelse om samfundstjeneste som vilkår for dom -
men.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens $ 75,stk. 2,
nr. |
Thi kendes for rct:
<anonym>Tıltalte</anonym> straffes med fængsel 3 måneder.
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid
på år på betingelse af, at <anonym>Tıltalte</anonym> ikke begår strafbart forhold.
Hos tiltalte konfiskeres en kuglepen med kamera og fotomateriale.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
| 4,761 | 5,658 |
||||||
1021
|
Spørgsmål om, hvorvidt Sø- og Handelsretten var kompetent til at behandle sagen, stillingtagen til om parterne havde indgået en gyldig forligsaftale, herunder om stillingtagen skulle foretag... Vis mere
|
Afgørelse
|
Civilsag
|
Sø- og Handelsretten
|
BS-7126/2021-SHR
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
294/21
|
Aftaler;
International ret;
Køb;
Retspleje og civilproces;
Transport og søfart;
|
Sagsøger - Destinar Limited;
Sagsøgte - Licvem Shipping & Trading ApS;
Dommer - Peter Juul Agergaard;
Advokat - Camilla Søgaard Hudson;
Advokat - Louise Wichmann Madsen;
Vis flere...
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 17. december 2021
Sag BS-7126/2021-SHR
Destinar Limited
(advokat Camilla Søgaard Hudson)
mod
Licvem Shipping & Trading ApS
(advokat Louise Wichmann Madsen)
Denne afgørelse er truffet af dommer Peter Juul Agergaard sammen med de
sagkyndige medlemmer Thomas Martinussen og Casper Munch.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der blev anlagt den 18. februar 2021, vedrører i første omgang spørgsmå-
let om, hvorvidt Sø- og Handelsretten ikke er kompetent til at behandle sagen
som følge af forskellige formalitetsindsigelser fra sagsøgte, herunder manglen-
de værneting, negativ retskraft og voldgift m.fl.
Såfremt Sø- og Handelsretten kan anses for at være kompetent til at behandle
sagen, skal retten tage stilling til, om der mellem parterne er indgået en gyldig
forligsaftale, herunder om denne stillingtagen skal foretages efter engelsk eller
dansk ret .
Destinar Limited (”Destinar”) har nedlagt påstand om, at Licvem Shipping &
Trading ApS tilpligtes at betale modværdien i DKK på betalingsdagen af USD
155.000 med tillæg af renter med rentelovens rentesats fra den 17. juni 2020 til
betaling sker.
2
Licvem Shipping & Trading ApS (”Licvem”) har nedlagt principal påstand om
afvisning, subsidiært frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Parterne indgik et certeparti af 28. maj 2019 om tidsbefragtning af det liberiske
skib MV Tungor samt en dertilhørende aftale om opgørelse og fordeling af
provenu mellem parterne.
Certepartiet indeholder en voldgiftsaftale om, at tvister, hvor kravet overstiger
50.000 USD, skal afgøres ved voldgift i England, mens krav op til 50.000 USD
skal afgøres efter en særlig småsagsproces ved London Maritime Arbitrators
Association. Certepartiet indeholder desuden en lovvalgsklausul om engelsk
ret.
Ordlyden af bestemmelsen er følgende:
”… All disputes arising out of this contract shall be arbitrated at London and, un-less the
parties agree forthwith on a single Arbitrator, be referred to the final arbi-tration of two
Arbitrators carrying on business in London who shall be members of the Baltic Mercantile
& Shipping Exchange and engaged in Shipping, one to be ap-
pointed by each of the parties, with power to such Arbitrators to appoint an Um-
pire. No award shall be questioned or invalidated on the ground that any of the Arbitrators is
not qualified as above, unless objection to his action be taken before
the award is made. Any dispute arising hereunder shall be governed by English
Law.” .
”… For disputes where the total amount claimed by either party does not exceed US$
50.000 the arbitration shall be conducted in accordance with the Small Claims Procedure of
the London Maritime Arbitrators Association…” .
Parternes provenuaftale indeholdt en værnetingsaftale, hvoraf det fremgår, at
tvister skal anlægges ved de engelske domstole og være underlagt engelsk ret.
Ordlyden er følgende:
”… In case of any conflict or inconsistency between this Side Letter and the Charter party,
the provisions of this Side Letter shall prevail” .
“… The Parties agree that this Side Letter shall be governed by the laws of England and
shall be subject to the exclusive jurisdiction of the courts in England” .
Parterne er enige om, at værnetingsaftalen i provenuaftalen har forrang over for
voldgiftsaftalen i certepartiet, jf. ovenfor.
Efter det oplyste blev Destinar og Licvem uenige om bl.a., hvorledes provenuet
fra en viderebefragtning af skibet skulle udregnes og dermed fordeles.
3
I den forbindelse rettede Destinar et krav mod Licvem på ca. 208.000 USD.
For at få løst parternes uenigheder påbegyndte parterne ved deres engelske ad-
vokater i perioden maj og juni 2020 forligsforhandlinger for at finde en minde-
lig løsning af sagen.
Af e-mail af 21. maj 2020 fremgår, at Licvem ved telefonsamtale den 20. maj
2020 tilbød sagen forligt mod betaling af 155.000 USD. Ved e-mail af 21. maj
2020 skrev Destinars advokat følgende:
”WITHOUT PREJUDICE
Dear Person 1,
I refer to our telephone conversation yesterday in which you put forward Charter-ers’ offer
of USD155,000 in full and final settlement of Owners’ claim.
I have now taken instructions and confirm that Owners accept Charterers’ offer to settle at
USD155 000 in full and final settlement.
We will run up a settlement agreement and send over to you for review.”
Ved e-mail af 1. juni 2020 skrev Destinars advokat følgende:
”WITHOUT PREJUDICE
Dear Person 1,
Whilst you await comments from your client can you confirm, on a subject to in-structions
basis, that the draft agreement wording is ok with you?” .
Ved e-mail af 2. juni 2020 skrev Destinars advokat videre under emnet ”Draft
settlement agreement – 02.06.2020 (clean copy)” :
”WITHOUT PREJUDICE
Dear Person 1,
Do you have instructions?
To expedite finalisation of the agreement, please see attached a clean copy. The on-
ly change is the payment terms. My client has asked for payment within 3 days
which, given the delays already, is entirely reasonable” .
Ved e-mail af samme dag vendte Licvems advokat retur med følgende mail:
”Dear Person 2
4
Ref our telcon our client has returned to the office for the first time despite still be-ing
unwell.
The draft is far from perfect but at least settles all disputes. The issue is the pay-
ment of the settlement amount where you will know that 14 days is usual. Is there any
reason to depart from that in this instance? 14 days is also realistic where our client has
incoming payments delayed due to Covid issues.
Please can you take instructions and confirm?” .
Destinars advokat bekræftede ved e-mail af 2. juni 2020 ændringen af beta-
lingsbetingelserne:
”WITHOUT PREJUDICE
Dear Person 1,
I note that your client has no amendments to the wording of the agreement and
that the wording is agreed other than the period for payment of the settlement
sum.
I have taken instructions. Our client is not willing to agree 14 days for payment as you
propose. Our client is willing to agree 5 banking days so long as the settlement agreement is
signed today.
Can you please take urgent instructions and if agreeable send me over a signed
copy of the agreement” .
Licvems advokat skrev endeligt i den sidste e-mail af 3. juni 2020, der blev ud-
vekslet fra sagsøgtes side som led i parternes korrespondance om forlig følgen-
de:
”Dear Person 2
I am ready to send over the signed agreement but please can you clarify why your clients
have designated a different bank account to that used previously” .
Destinars advokat bekræftede ved e-mail af 3. juni 2020 ændringen af bankop-
lysningerne:
“Dear Person 1,
The details are indeed different to the details in the CP however I am informed that the
details in the agreement are also correct and valid for remittance.
I look forward to receiving the signed agreement” .
Forligsudkastet er fremlagt som sagens bilag D. Det er ubestridt, at parterne
aldrig underskrev det.
5
I udkastet til forligsaftalen fremgår følgende af pkt. 1. og 10:
“…
The Charterer agrees to pay and the Owner agrees to accept the sum of US$155,000
(One Hundred and Fifty Five Thousand United States Dollars) (the “Settlement
Sum”) in full and final settlement of any and all disputes, claims and counterclaims
whatsoever and howsoever arising under or in connection with the Charterparty,
the Side Letter and the Brazil Charterparty.
…
This Agreement is subject to English law and any and all disputes or differences arising out
of or in connection with this Agreement shall be referred to arbitration in London before a
sole arbitrator who shall be agreed between the Parties, and if
the Parties cannot agree within 14 days of a request for such agreement from one
Party to the other, shall be appointed by the then current president of the London
Maritime Arbitrators Association. The arbitration commenced in accordance with
this clause shall be subject to the London Maritime Arbitrators’ Association’s full terms
current at the time at which the arbitration is commenced” .
Destinar indledte den 17. juni 2020 voldgift i London ved den såkaldte London
Maritime Arbitrators Association (”LMAA”) med henblik på at søge den påstå-
ede forligsaftale fuldbyrdet.
Dette skete med henvisning til voldgiftsaftalen i certepartiet og voldgiftsaftalen i
forligsaftalen, der efter sagsøgers opfattelse var gyldigt indgået og bindende.
Licvems procesindlæg for voldgiftsretten er fremlagt som sagens bilag 3.
Heraf fremgår bl.a. følgende:
”…
Charterers make these submissions for the sole purpose of objecting to the jurisdic-tion of
the Arbitrator and reserve their rights to make further submissions should the need arise.
Charterers reserve all rights in this matter under its domicile jurisdiction of Den-
mark.
…
Objections to Jurisdiction
15. Owners assert the Arbitrator’s jurisdiction under the Draft Settlement Agree-
ment. Charterers object to the Arbitrator’s jurisdiction on the following bases:
a. The requirement of offer and acceptance were fulfilled on 21 May 2020 at 9:57 via the e-
mail from Owners’ solicitors (“the Agreement”);
b. The Agreement contained no provision for jurisdiction; and
c. The Draft Settlement Agreement was never executed, delivered and performed in
accordance with its specific requirements.
6
16. Accordingly, at the time the Agreement was concluded, the parties did not agree to the
Arbitrator’s jurisdiction, nor agree to court jurisdiction under Article
25 of the Recast Jurisdiction Regulation No. 1215/2012. Accordingly, Charterers
submit all disputes in connection with the Agreed Settlement falls under their
domicile jurisdiction of Denmark under Article 4 of the Recast Jurisdiction Regula-tion.
Conclusion
17. Accordingly, Charterers seek a declaration of the Tribunal:
a. To find and hold that it does not have jurisdiction to determine any disputes
arising between Owners and Charterers, save as to the incidence of the costs of its Award;
b. To make an Award in relation to Charterers’ objection to Jurisdiction to this ef-fect; and
c. To avoid interference with Charterers’ home jurisdiction of Denmark.
18. Finally, Charterers claims its costs incurred in connection with its objection to
Jurisdiction.
”.
Voldgiftsretten afviste ved kendelse af 25. november 2020 sagen med henvis-
ningen til voldgiftsrettens manglende jurisdiktion og pålagde Destinar sagsom-
kostninger på 5.400,00 GPB med tillæg af rente på 4,5 %.
Følgende fremgår af voldgiftsrettens kendelse benævnt ”Final Partial Award on
Jurisdiction” , der er fremlagt som sagens bilag C:
“… 19. There are three optional courses of action provided by sections 31(4) and 32 of the
Act. These contemplate that a jurisdictional challenge may be dealt with in one of the
following ways:
a) by a preliminary award confined to the jurisdictional issue, which either party
can, if it chooses, challenge before the court under s.67 of the Act;
b) by an award on the merits of the dispute, also challengeable under s.67 insofar
as it relates to jurisdiction; or
c) by an application to the court under s.32 made
(i) with both parties’ agreement, or
(ii) with the permission of the tribunal (and subject to the court
being satisfied as to three prerequisites)
20. I was not informed of any specific agreement made by the parties as to how
they wished me to proceed. Whilst the Owners’ Claim Submissions claimed the
7
£155,000 due under the alleged settlement, they also addressed the question of my
jurisdiction.
21. The Charterers’ submissions were confined to their jurisdictional challenge.
22. In these circumstances I have decided to proceed by way of preliminary award.
23. My determination of this preliminary issue proceeded on the basis of written
submissions by Hill Dickinson and Advokatfirma respectively. I did not consider that an oral
hearing was required, nor did either of the parties request one.
…
(D) Legal principles
…
37. The final paragraph of Hill Dickinson’s email of 21 May lacks express words such as
“subject to” , but I am satisfied that the words used clearly reflected the par-ties’ mutual
intention to have a formal signed agreement to record the terms of set-
tlement and that neither party intended the matter to be concluded before that
point was reached. Nothing indicates that this case falls into the relatively rarely
encountered category described by Person 3 in paragraph (4) of his summary set
out above.
38. The Owners did not argue that a binding agreement was concluded on 21 May. The
Charterers, although accepting that the formal requirement of offer and accep-tance was
fulfilled on 21 May 2020, have not contended with any enthusiasm that nothing further
remained to be done to create a binding agreement. It is difficult to see what purpose the
Settlement Agreement was intended to fulfil if they thought that.
39. I accordingly hold that no binding agreement was concluded on 21 May, but merely an
agreement that, in effect, was ‘on subjects’.
…
41. I turn now to the events of 2 and 3 June. On 21 May Hill Dickinson sent to
Advokatfirma an initial draft Settlement Agreement. Thereafter the two firms negotiated the
wording of the Settlement Agreement with a final (sic) draft circulated to
Advokatfirma on 2 June 2020.
…
45. I accept that the words “I am ready to send over the signed agreement” , taken on their
own, would normally suffice to show final and unqualified assent to the terms of the
Settlement Agreement. The crucial question is whether Person 4's re-quest for clarification
regarding the Owners’ bank account qualifies such assent.
46. I am reluctantly driven to the conclusion that it does. The agreement had been sent to
Advokatfirma to “review” . The fact that Hill Dickinson’s prompt, reassuring reply should
have been completely acceptable to anyone else in the Charterers’ po-sition and brought
their review to an end is not the point. It was up to the Charter-ers to decide whether to
confirm that they accepted it. For reasons best known to themselves, they declined to do so.
8
47. The consequence of this conclusion is that final agreement on the text of the draft
Settlement Agreement was never reached, from which it follows that the en-tire document,
including the arbitration clause, lacks effect. It also necessarily fol-lows that this award is,
strictly speaking, a final award, rather than a final partial award. However, I refer to it as a
final partial award, if only because it deals solely with the issue of jurisdiction, and because
I have reserved my jurisdiction to assess costs.
(E) Costs
…
NOW I, the said Person 5, having taken upon myself the burden of this refer-
ence and carefully and conscientiously considered the submissions and evidence
and given due weight thereto DO HEREBY MAKE ISSUE AND PUBLISH THIS
MY FINAL PARTIAL AWARD ON JURISDICTION as follows:
I FIND AND DECLARE that the Charterers’ challenge to my jurisdiction to deter-mine the
Owners’ substantive claim succeeds in full;
…” .
Ved brev af 8. februar 2021 sendte Destinar et påkrav på 155.000 USD til
sagsøg-
te med henblik på fuldbyrdelse af beløbet fastsat i den efter sagsøger gyldigt
indgåede og bindende forligsaftale.
Sagsøgte har ikke betalt i overensstemmelse hermed og bestrider, at der er ind-
gået en gyldig forligsaftale.
Parternes synspunkter
Destinar Limited har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med på-
standsdokumentet af 18. oktober 2021, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
“… 2. Sagsfremstilling
2.1 Forligsaftalen af 21. maj 2020
Denne sag drejer sig om opfyldelsen af en forligsaftale, der blev indgået mellem
Destinar og Licvem den 21. maj 2020.
Forligsaftalen af 21. maj 2020 omhandler den mindelige løsning af Destinars krav mod
Licvem, der udsprang fra parternes aftale om tidsbefragtning af 28. maj 2019 (bilag A), jf.
ekstrakten, s. 73-77 [uddrag], hvor Licvem befragtede Destinars skib, M/V Tungor.
Destinars krav udsprang fra parternes sideløbende aftale om at fordele provenuet
forbundet med Licvems viderebefragtning af skibet til underbefragtere (bilag B), jf.
ekstrakten, s. 77-78 [uddrag].
I forbindelse med tidsbefragtningsaftalen blev Destinar og Licvem bl.a. uenige om,
hvorledes provenuet fra en viderebefragtning af skibet skulle udregnes og dermed fordeles. I
den forbindelse udgjorde Destinars krav mod Licvem ca. USD 208.000.
9
For at få løst parternes uenigheder påbegyndte parterne ved deres engelske advo-kater i
perioden maj og juni 2020 forligsforhandlinger for at finde en mindelig løs-ning af sagen, jf.
parternes e-mailkorrespondance i perioden fra den 21. maj til den 3. juni 2020 (bilag 1), jf.
ekstrakten, s. 79-86.
Af e-mail af 21. maj 2020 (ekstrakten, s. 79) fremgår, at Licvem ved telefonsamtale den 20.
maj 2020 tilbød sagen forligt mod betaling af USD 155.000, og at Destinar
accepterede dette forligstilbud, hvorefter Licvem til fuld og endelig afgørelse af
Destinars krav mod Licvem skulle betale USD 155.000 til Destinar:
“I refer to our telephone conversation yesterday in which you put forward
Charterers’ offer of USD 155,000 in full and final settlement of Owners’ claim.
I have now taken instructions and confirm that Owners accept Charterers’ offer to
settle at USD 155 000 in full and final settlement.”
Det er Destinars opfattelse, at der allerede på dette tidspunkt var indgået en gyldig
forligsaftale mellem parterne, idet det af Licvem fremsatte forligstilbud blev accep-teret af
Destinar.
I perioden fra den 1. til den 3. juni 2020 drøftede parterne enkelte detaljer for op-
fyldelse af forliget, herunder Licvems betalingsfrist, jf. ekstrakten, s. 80ff.
Parterne nåede til enighed om disse detaljer, jf. udkast til forligsaftalen af 2. juni
2020 (bilag D), jf. ekstrakten, s. 87-90, samt Licvems e-mail til Destinar af 3. juni 2020
(bilag 1), jf. ekstrakten, s. 85, hvoraf følgende fremgår:
“I am ready to send over the signed agreement but can you please clarify
why your clients have designated a different bank account to that used
previously.”
2.2 Den engelske voldgiftssag
Til trods for, at Licvem havde afgivet accept af den skriftlige forligsaftales endelige indhold
(bilag D), undlod Licvem efterfølgende at underskrive aftalen (ekstrakten, s. 90), ligesom
Licvem undlod at betale forligsbeløbet til Destinar. Destinar indled-te derfor den 17. juni
2020 voldgiftssag i England mod Licvem for at få opfyldt for-ligsaftalen.
Under voldgiftssagen anerkendte Licvem (i processkrift af 13. oktober 2020 (bilag
3), jf. ekstrakten, s. 93), at parterne indgik en bindende forligsaftale den 21. maj 2020.
I den engelske sag bestred Licvem derefter den engelske voldgifts jurisdiktion og
gjorde gældende, at selve voldgiftsaftalen – som kun var medtaget i udkastet til
forligsaftalen (bilag D), jf. ekstrakten, s. 87-90 – ikke var en del af den endelige for-
ligsaftale af 21. maj 2020.
I henhold til den engelske voldgiftskendelse (bilag C), jf. ekstrakten, s. 108-109,
blev den engelske voldgiftssag afvist på grund af voldgiftsrettens manglende
10
kompetence, da voldgiftsretten gav Licvem medhold i, at parterne ikke havde ind-gået en
særskilt voldgiftsaftale i forbindelse med parternes forlig.
3. Anbringender
3.1 Værneting
Sø- og Handelsretten er rette værneting for denne sag.
3.1.1 Ingen voldgiftsaftale
Ved afgørelsen af, om Sø-og Handelsretten er rette værneting, skal Sø-og Han-delsretten i
første række påse, om der er indgået en gyldig voldgiftsaftale.
Der er enighed mellem parterne om, at der ikke er indgået en gyldig og bindende
voldgiftsaftale. Licvem bestrider, at der blev indgået en forligsaftale, mens Desti-nar alene
støtter ret på e-mailkorrespondancen af 21. maj 2020 (bilag 1), jf. ekstrak-ten, s. 79, som
ikke indeholder en voldgiftsaftale.
Allerede derfor kan retten lægge til grund, at der ikke er indgået en bindende
voldgiftsaftale mellem parterne.
Licvems bemærkning i Processkrift A, jf. ekstrakten, s. 46, om, at Destinar antage-ligt har
delt Licvems synspunkt om værneting, da Destinar indledte voldgift i Eng-land med
henvisning til voldgiftsklausulen i både den påståede forligsaftale samt i parternes certeparti,
er ikke relevant, idet den engelskevoldgift netop tog stilling til
spørgsmålet om gyldigheden af voldgiftsaftalen og fandt, at parterne ikke havde
indgået en særskilt voldgiftsaftale i forbindelse med parternes forlig, jf. ekstrakten, s. 95-
111. Parternes tvist kan derfor ikke afgøres ved voldgift.
For så vidt angår spørgsmålet om rette værneting i en situation som den forelig-
gende, hvor voldgiftsretten har afvist at have kompetence til at behandle sagen,
kan der i øvrigt henvises til bemærkningerne til voldgiftslovens § 8, stk. 1, jf.
Destinars materialesamling, s. 12, hvor bl.a. følgende anføres:
”Det kan tænkes, at voldgiftsretten ikke finder at have kompetence. En så-dan
afgørelse vil typisk blive truffet af voldgiftsretten selv eller af domsto-lene efter
reglerne om særskilt prøvelse af afgørelser om, at voldgiftsretten har kompetence.
Sidstnævnte, domstolsprøvelse af afgørelser om, at vold-giftsretten har
kompetence, er for så vidt angår voldgift, der finder sted i Danmark, reguleret i
lovens § 16, stk. 3, 2. pkt. Da § 8 også gælder for voldgift, der finder sted i
udlandet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, kan
der også være tale om domstolsprø-velse i udlandet efter regler svarende til lovens
§ 16, stk. 3, 2. pkt. Fastslår voldgiftsretten, at den ikke har kompetence til at
behandle den pågælden-
de tvist, fortsætter domstolene behandlingen af retssagen på sædvanlig
vis.” (min understregning)
Destinar bestrider ikke voldgiftskendelsens gyldighed, men alene Licvems anbrin-gende om,
at nærværende sag skulle være materielt afgjort ved voldgift, jf. nærme-re nedenfor i pkt.
3.3.
3.1.2 Værneting for sagens materialitet
11
Spørgsmålet om værneting for sagens materielle tvist, dvs. forligsaftalens gyldig-hed, skal
afgøres efter Bruxelles I-forordningens artikel 4, stk. 1, jf. Destinars mate-rialesamling, s. 5,
som fastslår det almindelige princip, at retssager som udgangs-punkt skal anlægges i den
medlemsstat, hvor sagsøgte har hjemting.
Licvem har hjemting i Danmark, hvorfor der er værneting i Danmark for spørgs-målet om,
hvorvidt der er indgået en gyldig forligsaftale, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 4, stk. 1,
jf. Destinars materialesamling, s.5.
I overensstemmelse hermed gjorde Licvem i processkrift af 13. oktober 2020 (bilag 3), jf.
ekstrakten, s. 93, gældende, at krav mod Licvem skulle forfølges ved Licvems hjemting i
Danmark:
“Accordingly, Charterers submit all disputes in connection with the Agreed
Settlement falls under their domicile jurisdiction of Denmark un-der Article 4 of
the Recast Jurisdiction Regulation“ (min understregning).
Dette er gengivet i voldgiftskendelsen, jf. bilag C, pkt. 14 og 29, jf. ekstrakten, s. 97 og s.
101.
Destinar har – i overensstemmelse med Licvems bindende proceserklæring, jf. nærmere
herom nedenfor pkt. 3.4.1 – anlagt sagen ved Sø-og Handelsretten i overensstemmelse med
Bruxelles I-forordningens artikel 4.
Det bemærkes i øvrigt, at Destinar – hvis Sø- og Handelsretten måtte finde, at Sø-og
Handelsretten ikke er rette værneting – de facto vil være afskåret fra at gøre sit krav mod
Licvem gældende, idet Licvem ikke har fremsat anbringender vedrøren-de alternative
værneting. En sådan retsstilling er ikke acceptabel. I denne sam-menhæng kan der også
henvises til Jakob Juul og Peter Thommesen, Voldgiftsret, 3. udgave, 2017, s. 168-169, jf.
Destinars materialesamling, s. 81, hvoraf det bl.a. fremgår:
”Den part, der har fået sit krav afvist ved domstolene, fordi domstolene har anset
voldgiftsaftalen for gyldig og bindende, bør normalt ikke for voldgiftsretten kunne
opnå en fornyet prøvelse af dette forhold ved at kræve voldgiftssagen afvist. Nogen
tvingende retsregel er der dog næppe tale om. I det særegne tilfælde, at
voldgiftsretten afviser sagen med den begrundelse, at tvisten efter voldgiftsrettens
opfattelse falder uden for dens kompetence, uanset at domstolene under en
forudgående retssag har indtaget det modsatte standpunkt, må voldgiftsaftalen
formentlig anses for bortfaldet, således at der på ny kan anlægges retssag ved
domstolene.”
Det gøres gældende, at det samme må gøres sig gældende i denne, således at sagen under
alle omstændigheder nu skal afgøres ved Sø- og Handelsretten.
I øvrigt fastholdes det, at Licvem er afskåret fra nu at fremsætte indsigelser om værneting.
Formalitetsindsigelser om rette værneting skal fremsættes i svarskriftet, jf. Bruxel-les I-
forordningens artikel 26, stk. 1, og retsplejelovens § 248, stk. 1, 2. pkt., jf. Destinars
materialesamling, s. 7 og s. 9.
12
Artikel 26 gælder (naturligvis) uden hensyn til, om parterne tidligere har indgået
aftale om værneting ved en anden ret, jf. EU-Domstolens afgørelser i sag 150/80
Elefantan Schuh, jf. Destinars materialesamling, s. 23ff. og sag 48/84 Spitzley, jf.
Destinars materialesamling, s. 15ff.
Licvem fremsatte anbringendet om værneting i duplikken i strid med Bruxelles I-
forordningens artikel 26, stk. 1, jf. Destinars materialesamling, s. 7. Licvems forma-
litetsindsigelse er således fremsat for sent, hvorfor Licvem har fortabt muligheden for at
gøre indsigelse mod Sø- og Handelsrettens kompetence.
Licvem anfører da også i pkt. 2.2. i Processkrift A, jf. ekstrakten, s. 45, følgende:
”Det er først efter Destinar i dennes replik har bestridt, at sagen skulle væ-re
afgjort ved den engelske voldgiftsrets kendelse, at Licvem har haft an-ledning til at
uddybe, at Sø- og Handelsretten ikke er rette værneting uan-set om den engelske
voldgiftsrets kendelse tillægges negativ retskraft eller ej.” (min understregning)
Det gøres gældende, at netop den fremhævede formulering illustrerer, at der er ta-le om et
nyt anbringende, og at indsigelsen mod Sø- og Handelsrettens kompeten-
ce derfor er fremsat for sent, hvorfor Sø-og Handelsretten har kompetence til at
pådømme sagen, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 26, stk. 1, og retsplejelovens § 248,
stk. 1, 2. pkt., jf. Destinars materialesamling, s. 7 og s. 9.
Det bestrides i øvrigt, at Destinar først i replikken bestred, at sagen allerede skulle være
afgjort ved voldgift i England. Det savner mening, allerede fordi Destinar ik-ke ville have
anlagt nærværende retssag, hvis Destinar var af den opfattelse, at sa-gen allerede var afgjort
ved voldgift i England.
Det fastholdes derfor, at Sø- og Handelsretten er rette værneting.
3.2 Lovvalg
Der er uenighed mellem parterne om lovvalgene for denne sag.
Destinar gør gældende, at spørgsmålet om aftaleindgåelse skal afgøres efter dansk ret, idet
parternes forligsaftale af 21. maj 2021 (bilag 1), jf. ekstrakten, s. 79, ikke in-deholder en
lovvalgsklausul.
Det er således uden betydning, hvad der fremgår af udkastet til den skriftlige for-ligsaftale
(bilag D), jf. ekstrakten, s. 87f., allerede fordi Destinar ikke støtter ret her-på, og da Licvem
ligeledes gør gældende, at der ikke er indgået en forligsaftale.
Det gøres derfor gældende, at retten ikke skal tage lovvalgsklausulen i betragtning ved sin
afgørelse i sagen.
Da der ikke mellem parterne er indgået en bindende aftale om lovvalg, fastholdes det, at
spørgsmålet om lovvalg skal afgøres i henhold til Romkonventionens artikel 4, jf. artikel 8,
stk. 1, jf. Destinars materialesamling, s. 53-54, hvorefter en aftale re-guleres af loven i det
land, der har sin nærmeste tilknytning til aftalen.
Til støtte herfor kan der henvises til International handelsret, 2. udgave, 2014, s.
177, jf. Destinars materialesamling, s. 74, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
13
”Er det derimod kun lovvalgsaftalen, der er ugyldig efter den valgte lov, fordi
lovvalget er foretaget i en selvstændig aftale, f.eks. en rammeaftale om en række
kommende aftaler, eller fordi lovvalget har været skjult i en omfattende
standardkontrakt, skal aftalens eksistens og gyldighed be-dømmes efter den lov,
der gælder for kontrakten i mangel af parternes lovvalg, dvs. som regel den lov, der
udpeges efter art. 4.”
Romkonventionens artikel 4, stk. 2, jf. Destinars materialesamling, s. 53, bestem-mer, at der
er en formodning for, at en aftale har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor parten, der
skal præstere den for aftalen karakteristiske ydelse, har ho-vedsæde på tidspunktet for
aftalens indgåelse, dvs. en formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til
realdebitors bopælsland.
Som anført i International handelsret, 2. udgave, 2014, s. 146, jf. Destinars materia-
lesamling, s. 68, er den karakteristiske ydelse ”kontraktens tyngdepunkt og sociale og
økonomiske funktion” og ”den ydelse, hvis opfyldelse er hovedformålet med kontrakten” .
Det gøres gældende, at nærværende situation, hvor kontrakten udgøres af en for-ligsaftale,
adskiller sig fra øvrige gensidigt bebyrdende kontrakter, således at ud-gangspunktet om, at
den karakteristiske ydelse normalt præsteres af den part, der skal yde noget andet end penge,
må fraviges.
Det gøres således gældende, at den for aftalen karakteristiske ydelse i nærværende sag er
betaling af forligsbeløbet.
Da Licvem havde hovedsæde i København ved forligsaftalens indgåelse den 21. maj 2020,
og da Licvem efter forligsaftalen skal præstere den for aftalen karakteri-stiske ydelse,
fastholdes det, at dansk ret finder anvendelse på forligsaftalen.
Endelig gøres det gældende, at sagen under alle omstændigheder skal afgøres efter dansk
ret, idet Licvem ikke har dokumenteret indholdet af engelsk ret. En henvis-ning til
voldgiftskendelsen udgør ikke dokumentation for indholdet af engelsk ret. 3.3 Res judicata
Retten kan lægge til grund, at voldgiftskendelsen skal tillægges bindende retskraft, og
Destinar gør ikke gældende, at der skal ske tilsidesættelse af voldgiftskendel-sen.
Det er således ikke princippet i voldgiftskendelsens retskraft, men derimod ud-strækningen
af voldgiftskendelsens omfang, der er uenighed om mellem parterne.
Voldgiftskendelsen vedrører alene spørgsmålet om den engelske voldgiftsrets kompetence,
og dermed ikke sagens materielle tvist, hvorfor Licvems afvisnings-påstand ikke kan tages
til følge, jf. voldgiftslovens § 8, stk. 1, modsætningsvist, jf. Destinars materialesamling, s.
11.
Det gøres gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt der er indgået en gyldig og bin-dende
forligsaftale og spørgsmålet om, hvorvidt der er indgået en gyldig og bin-dende
voldgiftsaftale, skal behandles (og også blev behandlet) særskilt, jf. princip-pet om
separability mellem voldgiftsaftalen og parternes samlede aftale i voldgifts-lovens § 16, stk.
1, jf. Destinars materialesamling, s. 77.
14
Ifølge pkt. 18 i voldgiftskendelsen (bilag C), jf. ekstrakten, s. 98, har den engelske voldgift, i
henhold til artikel 30, stk. 1, litra a, i UNCITRALs modellov om voldgift, taget stilling til
spørgsmålet om jurisdiktion ved at vurdere, om der er indgået en bindende voldgiftsaftale.
Dermed skelnes der – i overensstemmelse med princippet om separability – mel-lem
spørgsmålet om, hvorvidt der på den ene side er indgået en gyldig og binden-de forligsaftale
(defineret som ”Settlement Agreement” i voldgiftskendelsen) og på den anden side en
gyldig voldgiftsaftale (defineret som ”arbitration agreement” i voldgiftskendelsen).
I overensstemmelse hermed sondrede også Licvem i sit processkrift i den engelske
voldgiftssag (bilag 3), jf. ekstrakten, s. 93, mellem den indgåede og endelige for-ligsaftale
den 21. maj 2020 (the ”Agreement”) og forsøget på at indgå en yderligere aftale omkring det
endelige forlig, herunder for så vidt angår en voldgiftsklausul (the ”Draft ”settlement
Agreement”), og Licvem bestred den engelske voldgifts jurisdiktion med et argument om, at
selve voldgiftsaftalen ikke var en del af den endelige forligsaftale af 21. maj 2020.
Af voldgiftskendelsens s. 14-15, jf. ekstrakten, s. 97-98, fremgår følgende:
“NOW I, the said Person 5, having taken upon myself the burden of this reference
and carefully and conscientiously considered the submis-sions and evidence and
given due weight thereto DO HEREBY MAKE IS-SUE AND PUBLISH THIS
MY FINAL PARTIAL AWARD ON JURISDIC-TION as follows:
A. I FIND AND DECLARE that the Charterers’ challenge to my jurisdic-tion to
determine the Owners’ substantive claim succeeds in full; (…)”
På denne baggrund fastholdes det, at den engelske voldgiftssag i overensstemmel-se med
ovenstående alene tog stilling til spørgsmålet om jurisdiktion.
Det følger af voldgiftskendelsens pkt. 47, jf. ekstrakten, s. 107, at:
“The consequence of this conclusion is that final agreement on the text of the draft
Settlement Agreement was never reached, from which it follows that the entire
document, including the arbitration clause, lacks effect. It also necessarily follows
that this award is, strictly speaking, a final award, rather than a final partial award.
However, I refer to it as a final partial award, if only because it deals solely with
the issue of jurisdiction, and be-cause I have reserved my jurisdiction to assess
costs.” (min understreg-ning)
Det gøres gældende, at ordet ”final” skal forstås således, at voldgiftskendelsen er endelig,
idet voldgiftsretten som følge af den manglende kompetence, ikke kan træffe yderligere
afgørelser, herunder om materialiteten. Hvis voldgiftsretten der-imod havde fundet sig
kompetent, havde der ikke været tale om en final partial award, men derimod en
delafgørelse, idet voldgiftsretten herefter skulle have taget stilling til parternes materielle
tvist.
15
Ovenstående bekræftes i pkt. 19 i voldgiftskendelsen, jf. ekstrakten, s. 99, hvor der opregnes
følgende tre muligheder for at behandle spørgsmålet om voldgiftsrettens kompetence til at
vurdere sin kompetence:
”There are three optional courses of action provided by sections 31(4) and 32 of
the Act. These contemplate that a jurisdictional challenge may be dealt with in one
of the following ways:
a) by a preliminary award confined to the jurisdictional issue, which either party
can, if it chooses, challenge before the court under s.67 of the Act;
b) by an award on the merits of the dispute, also challengeable under s.67 insofar
as it relates to jurisdiction; or
c) by an application to the court under s.32 made
(i) with both parties’ agreement, or
(ii) with the permission of the tribunal (and subject to the court being satis-fied as
to three prerequisites)”
I pkt. 22 anføres, jf. ekstrakten, s. 99, ”(…) I have decided to proceed by way of pre-
liminary award.”
At den engelske voldgiftsret udtalte, at voldgiftskendelsen ”is strictly speaking a
final award” , jf. ekstrakten, s. 107, ændrer ikke på, at voldgiftsretten ifølge vold-giftsrettens
egen kendelse ikke havde jurisdiktion til at afsige en materiel kendelse.
Derfor kan voldgiftsrettens udtalelse i pkt. 39, jf. ekstrakten, s. 105, hvoraf følger ”I
accordingly hold that no binding agreement was concluded on 21 May, but merely an
agreement that, in effect, was ‘on subjects’.” , ikke tillægges betydning. Dette som en
naturlig følge af, at voldgiftsretten ikke kan træffe materiel afgørelse i en sag, når en
voldgiftsret har afgjort, at voldgiftsretten mangler jurisdiktion/ kompe-tence til at afgøre
sagen.
På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at den engelske voldgift i over-
ensstemmelse med princippet om separability, jf. voldgiftslovens § 16, stk. 1, jf.
Destinars materialesamling, s. 77, alene har truffet afgørelse om, hvorvidt der er
indgået en bindende voldgiftsaftale mellem Destinar og Licvem.
Der kan også henvises til bemærkningerne til voldgiftslovens § 16, stk. 1, jf. Desti-nars
materialesamling, s. 78, hvoraf følgende fremgår:
”Efter 2. pkt. anses en voldgiftsklausul, der udgør en del af en kontrakt, i denne
sammenhæng for en selvstændig aftale uafhængig af kontraktens øvrige dele (the
doctrine of separability). Heraf følger bl.a., at voldgiftsret-
tens afgørelse om, at kontrakten er ugyldig, ikke i sig selv medfører, at
voldgiftsklausulen er ugyldig, jf. udtrykkeligt 3. pkt.”
Der kan videre henvises til Voldgiftsret, 3. udgave, 2017, side 172, jf. Destinars ma-
terialesamling, s. 84-85, hvor der anføres følgende om princippet om separability:
16
”Doktrinen medfører alene, at voldgiftsklausulen i de beskrevne tilfælde ikke
automatisk frakendes retsvirkning, og at der i stedet må ske en kon-kret og
individuel vurdering af, om årsagen til hovedaftalens ugyldighed eller bortfald
også rammer voldgiftsklausulen, eller om voldgiftsklausulen består, og
voldgiftsretten dermed alligevel kan træffe en endelig og bin-dende afgørelse om
hovedaftalen.
(…)
Tilsvarende vil voldgiftsklausulen ikke kunne bestå i tilfælde, hvor der an-tages
slet ikke at være indgået nogen aftale mellem parterne, f.eks. fordi
forhandlingerne er strandet, før parterne nåede til enighed, sml.
KFE1994.145VBA, fordi tilbuddet ikke er accepteret, sml. KFE1991.14VBA,
eller fordi aftalen er underskrevet af en partsrepræsentant uden fornøden
fuldmagt eller tegningsret, sml. KFE2002.11VBA (TBB2001.242) og
KFE1985.9VBA.”
Som eksempel fra retspraksis, hvor domstolene har anvendt princippet, kan der henvises til
landsrettens afgørelse offentliggjort i UfR 2013.61 V, jf. Destinars mate-rialesamling, s. 125,
hvor landsretten bemærkede følgende:
”Den anlagte sag drejer sig blandt andet om, hvorvidt der mellem sagsø-ger og
sagsøgte er indgået en entrepriseaftale, hvilket sagsøgte bestrider. Der er mellem
parterne enighed om, at AB92 og den heri indeholdte vold-giftsbestemmelse ville
være gældende for en entrepriseaftale mellem par-terne. Det er ubestridt, at der
ikke foreligger en af begge parter underskre-vet entrepriseaftale.
Retten finder på denne baggrund ikke, at det på det foreliggende grundlag er
tilstrækkeligt klart, at der mellem parterne er indgået en voldgiftsaftale, og de
almindelige domstole har derfor kompetence til at træffe afgørelse i sagen. Retten
finder derfor ikke grundlag for at afvise sagen fra de almin-delige domstole, og
sagsøgtes påstand herom tages da ikke til følge.” (min understregning)
På denne baggrund fastholder Destinar, at spørgsmålet om, hvorvidt der er indgå-et en
bindende forligsaftale, ikke var genstand for den engelske voldgifts afgørelse, hvorfor dette
spørgsmål skal afgøres ved Sø- og Handelsretten.
3.4 Gyldig og bindende forligsaftale
Det fastholdes, at parterne ved Destinars skriftlige accept af Licvems forligstilbud den 21.
maj 2020 (bilag 1), jf. ekstrakten, s. 79, har indgået en bindende forligsaftale, der forpligter
Licvem til at betale USD 155.000 til Destinar, jf. aftalelovens § 1, jf. Destinars
materialesamling, s. 89.
Destinar gør gældende, at de senere forhandlinger om enkelte detaljer omkring op-fyldelsen
af forliget ikke ændrer på, at parterne har indgået en gyldig og bindende
aftale, idet der ikke efter dansk ret gælder formkrav, herunder underskriftskrav,
som betingelse for en aftales gyldighed.
Til støtte herfor kan der henvises til Praktisk aftaleret, 4. udgave, 2015, s. 184, jf.
Destinars materialesamling, s. 145, hvor bl.a. følgende anføres:
17
”En aftale kan for så vidt godt være indgået, uden at forhandlingerne er afsluttet
(der kan f.eks. tænkes at henstå forhandlinger om detaljer, som parterne er enige
om ikke skal stå i vejen for aftalen.”
Videre anføres på s. 185, jf. Destinars materialesamling, s. 146:
”Lovgivningen opstiller i almindelighed ikke krav om, at aftaler skal være
manifesteret i en særlig form (skriftligt eller ved andet varigt medium) el-ler
underkastes en særlig procedure (tinglysning, godkendelse eller regi-strering mv.)”
Der kan ligeledes henvises til bemærkningerne til aftalelovens § 1, jf. Destinars ma-
terialesamling, s. 89, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”Der kan opstilles en række betingelser, som skal være opfyldt, for at en
tilkendegivelse har karakter af et løfte:
(…)
b. Tilkendegivelsen skal efter sit indhold være således bestemt, at det er muligt at
afgøre, hvad der loves, herunder hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at
løftet kan gøres gældende, De punkter, der (i det mindste) skal være taget stilling
til, for at der foreligger et løfte betegnes undertiden som »essentialia negotii« eller
»main terms« (i modsætning til »details«). Løftet behøver altså ikke udtømmende
at gøre op med alle de forhold, som det vedrører, men hovedpunkterne skal
løftegiveren have taget stilling til.” (min understregning)
Det gøres gældende, at hovedpunktet i aftalen mellem Destinar og Licvem er spørgsmålet
om, hvorvidt der skulle indgås et forlig, herunder forligsbeløbets stør-relse, hvilket der
opnåedes enighed om ved udvekslingen den 20. og 21. maj 2020 (bilag 1), jf. ekstrakten, s.
89.
Der kan også henvises til Højesterets dom refereret i UfR 2007.1496/2 H, jf. Desti-nars
materialesamling, s. 103-115, hvor en ejendom fandtes at være solgt allerede ved sælgers
accept af købers tilbud, uanset at der ikke forelå en skriftlig og under-skrevet købsaftale, idet
Højesteret bl.a. bemærkede, at aftalen indeholdt handlens hovedvilkår.
Der kan videre henvises til Højesterets dom refereret i UfR 1981.1014 H, jf. Desti-nars
materialesamling, s. 117-121, hvor Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Landsretten
lagde til grund, at parterne havde indgået en endelig aftale om køb af en forretning, og at
der, uanset at de endnu ikke som planlagt havde udbedret et endeligt
overdragelsesdokument, og uanset at der manglede klarhed over nogle mindre
betydningsfulde forhold, var indgået en for parterne bindende aftale.
Det gøres i forlængelse heraf gældende, at afgørelsen af, om der er indgået en bin-dende
forligsaftale, alene skal ske ved en vurdering af udvekslingen af tilbud og accept den 20. og
21. maj 2020, jf. ekstrakten, s. 79. Dette er da også i overensstem-melse med den
grundlæggende tanke, som aftaleloven hviler på; at en aftale bliver til ved, at den ene part
afgiver et tilbud, som accepteres af den anden part.
18
På denne baggrund fastholdes det, at parterne har indgået en gyldig og bindende
forligsaftale.
3.4.1 Bindende proceserklæring i voldgiftssagen
Licvem afgav under den engelske voldgiftssag en bindende proceserklæring (ek-strakten, s.
93), idet Licvem anerkendte, at parterne indgik en bindende forligsafta-le den 21. maj 2020:
”(…) a. The requirement of offer and acceptance were fulfilled on 21 May 2020 at
9:57 via the email from Owners’ solicitors (“the Agreement”);
b. The Agreement contained no provision for jurisdiction; and
c. The Draft Settlement Agreement was never executed, delivered and per-formed
in accordance
with its specific requirements.
16. Accordingly, at the time the Agreement was concluded, the parties did
not agree to the Arbitrator’s jurisdiction, nor agree to court jurisdiction
under Article 25 of the Recast Jurisdiction Regulation No. 1215/2012. Ac-
cordingly, Charterers submit all disputes in connection with the Agreed Settlement
falls under their domicile jurisdiction of Denmark under Article 4 of the Recast
Jurisdiction Regulation.“ (min understregning).
Licvem anerkendte således
· at der er indgået en bindende forligsaftale
· at der ikke er indgået en voldgiftsaftale og
· at der er jurisdiktion for parternes tvist vedrørende forligsaftalen i Dan-mark
Det gøres gældende, at Licvem er bundet af sine anbringender fremsat under den engelske
voldgiftssag.
Der kan til støtte herfor henvises til princippet i Højesterets afgørelse refereret i U
2019.3344 H, jf. Destinars materialesamling, s. 101-102. Højesteret bemærkede, at
erklæringens ordlyd, formål og forudsætninger samt sagens omstændigheder i øv-rigt er
afgørende for en vurdering af en proceserklærings rækkevidde.
Der kan videre henvises til Dansk retspleje, 8. udgave, 2020, side 300, jf. Destinars
materialesamling, s. 133, hvor bl.a. følgende anføres:
”Når en part erklærer sig enig, er det vigtigt for den anden part at få dette fastholdt.
En erklæring, der afgives i et af processkrifterne, er naturligvis bevisfast og
bindende, men afgives erklæringen mundtligt under et forbe-redende retsmøde
eller under selve hovedforhandlingen, må den part, for hvem erklæringen er vigtig,
bede om at få den ført til retsbogen. En sådan erklæring afgivet i et processkrift
eller i et retsmøde betegnes ofte som en bindende proceserklæring, og den vil
normalt binde både i denne instans og i en eventuel ankeinstans, jf. UfR 2019.3344
H, Codan Forsikring A/S, med nærmere kriterier for fortolkning af
proceserklæringers rækkevidde.”
19
Det gøres på den baggrund gældende, at de af Licvem under voldgiftssagen afgiv-ne
proceserklæringer er bindende for Licvem under nærværende retssag.
3.5 Rentepåstand
Ved e-mail af 3. juni 2020 enedes parterne om, at forligsbeløbet skulle betales 14 dage
senere, den 17. juni 2020.
Til støtte for den nedlagte rentepåstand gøres det som følge heraf gældende, at
kravet forrentes fra den 17. juni 2020, jf. rentelovens § 3, stk. 1.
…” .
Licvem Shipping & Trading ApS har i det væsentligste procederet i overens-
stemmelse med påstandsdokumentet af 18. oktober 2021, hvoraf bl.a. følgende
fremgår:
”… 2. SAGSFREMSTILLING
2.1 Parterne indgik et certeparti af 28. maj 2019 om tidsbefragtning af det liberiske skib MV
Tungor (”certepartiet”) (ekstraktens, s. 73-75) samt en dertilhørende aftale om opgørelse og
fordeling af provenu mellem parterne (”provenu-aftalen”) (ek-straktens s. 77-78).
2.2 Der opstod efterfølgende uenighed blandt parterne om diverse forhold vedrø-rende
certepartiet og den dertilhørende provenu-aftale. Disse uenigheder var gen-stand for
forligsforhandlinger mellem parternes engelske advokater.
2.3 Under forhandlingerne fremsendte Destinars engelske advokat den 21. maj
2020 nedenstående e-mail, hvori parterne blev enige om et for-ligsbeløb på USD 155.000,
som skulle gøres til genstand for en formel forligsaftale, der skulle udar-bejdes af Destinars
engelske advokat og til gennemsyn hos Licvems engelske ad-vokat (ekstraktens s. 79):
2.4 Parternes engelske advokater forhandlede herefter med henblik på at indgå en
sådan forligsaftale, og Destinars engelske advokat cirkule-rede den 2. juni 2020 et
aftaleudkast (”forligsaftaleudkastet”). Forligs-aftaleudkastet var genstand for yder-ligere
korrespondance, senest en forespørgsel af 3. juni 2020 fra Licvems engelske
advokat om en diskre-pans mellem kontooplysningerne i certepartiet og forligsaf-
taleudka-stet (ekstraktens s. 85). Destinars engelske advokat besvarede denne hen-
vendelse (ekstraktens s. 86), men dennes afklaring blev aldrig god-kendt af Li-
cvems engelske advokat, ligesom der aldrig blev udvekslet en godkendt og under-skrevet
forligsaftale.
“I refer to our telephone conversation yesterday in which you put forward Char-
terers’ offer of USD155,000 in full and final settlement of Owners’ claim.
I have now taken instructions and confirm that Owners accept Charterers’ offer to
settle at USD155 000 in full and final set-tlement.
We will run up a settlement agreement and send over to you for review.” (under-
stregning tilføjet)
20
2.5 Destinar indledte den 17. juni 2020 voldgift i London ved den såkaldte London Maritime
Arbitrators Association (”LMAA”) med henblik på at søge den påståede forligsaftale
fuldbyrdet. Dette skete med henvis-ning til både certepartiets og den påståede forligsaftales
værnetings-klausuler, der begge stipulerer voldgift i Lon-don ved dette institut (ekstraktens
s. 96-98):
2.6 Under den engelske voldgiftssag bestred Licvem voldgiftsrettens ju-risdiktion, hvilket
blev udskilt til særskilt behandling (”determination of preliminary issue” eller ”preliminary
award”). Voldgiftsretten konklu-derede, at parterne ikke havde indgået en bindende
forligsaftale – hverken ved e-mailen af 21. maj 2020, ved ud-kastet af 2. juni 2020 eller
under den efterfølgende korrespondance – og at der så-ledes heller ikke var indgået en
bindende voldgiftsklausul (ekstraktens s. 105-107).
2.7 På denne baggrund afviste voldgiftsretten ved kendelse af 25. november 2020 sagen med
henvisningen til voldgiftsrettens manglende juris-diktion og pålagde Destinar
sagsomkostninger på GPB 5.400,00 med tillæg af rente på 4,5 %. Om sin afgørelse udtalte
voldgiftsretten (eks-traktens s. 107):
2.8 Destinar indledte herefter nærværende retssag i Danmark med hen-blik på igen at søge
samme påståede forligsaftale fuldbyrdet.
“The consequence of this conclusion is that final agreement on the text of the draft
Settlement Agreement was never reached, from which it follows that the entire
document, including the arbitration clause, lacks effect. It also necessarily follows
that this award is, strictly speaking, a final award, rather than a final partial
award. However, I refer to it as a final partial award, if only because it deals solely
with the issue of jurisdic-tion, and because I have reserved my jurisdiction to as-
sess costs.”
3. ANBRINGENDER
3.1 Til støtte for Licvems principale afvisningspåstand gøres det gældende, at Destinars krav
er bindende afgjort ved den engelske voldgiftsrets kendelse, hvor-for sagen må afvises med
henvisning til denne kendelse negative retskraft. Alter-nativt gøres det gældende, at Sø-og
Handelsretten ikke er rette værneting. Disse anbringender behandles i afsnit 3.3 til 3.21.
3.2 Til støtte for Licvems subsidiære frifindelsespåstand gøres det gældende, at sa-gen skal
afgøres i henhold til engelsk ret, hvorunder parterne ikke kan anses for at have indgået en
bindende forligsaftale. Disse anbringender behandles i afsnit 3.22 til 3.42.
3.3 Nærværende sag er endeligt afgjort af den engelske voldgiftsret
3.4 Det gøres gældende, at sagen skal afvises, da Destinars krav allerede er endeligt afgjort
af den engelske voldgiftsret. Voldgiftsretten konkluderede således ved sin kendelse af 25.
november 2020, at parterne ikke med bindende kraft har indgået den forligsaftale, som
udgør grundlaget for Destinars krav i både voldgiftssagen og nærværende sag (ekstraktens s.
105-107).
3.5 Destinar synes ikke at bestride denne voldgiftskendelse negative retskraft men
rækkevidden heraf. Det bemærkes i den forbindelse, at rækkevidden af en afgørel-ses
negative retskraft må fastlægges ved en realitetsvurdering: en ny sag må afvi-
21
ses, hvis den i virkeligheden eller reelt angår samme spørgsmål, som der ved afgø-relsen i
første sag er taget stilling til, jf. U 1974.485 H (sagsøgtes supplerende mate-rialesamling s.
6). Nærværende sag er identisk med den af Destinar tidligere anlag-te sag med den eneste
forskel, at Destinar denne gang har anlagt sagen ved Sø- og Handelsretten fremfor
voldgiftsretten i London, hvor sagen tidligere er afgjort.
3.6 Det bestrides, at voldgiftsretten alene tog stilling til spørgsmålet om egen juris-diktion
eller at voldgiftskendelsens negative retskraft i øvrigt kan begrænses hertil. En afgørelses
negative retskraft udstrækker sig således ikke alene til afgørelsens konklusion – her
afvisning grundet manglende jurisdiktion – men også til afgørel-sens præmisser i det
omfang, der ikke er tale om obiter dicta. Der henvises i den forbindelse til U 1937.792 H,
hvor Højesteret afviste et civilt søgsmål med påstand om anerkendelse af en bekendtgørelses
ulovlighed, da spørgsmålet om bekendtgø-relsens lovlighed allerede var gjort til genstand
for behandling og påkendelse i en
forudgående straffesag mod sagsøger (sagsøgtes supplerende materialesamling, s.
5).
3.7 Det fremgår eksplicit af kendelsens præmisser, at voldgiftsretten vurderede, at
parterne ikke havde indgået en bindende forligsaftale og således ej heller en bin-
dende voldgiftsklausul som et nødvendigt led i voldgiftsrettens vurdering af egen
jurisdiktion. Forligsaftalens eksistens var genstand for indgående prøvelse, og
Destinar har således intet rimeligt krav på at få spørgsmålet taget op på ny.
3.8 Voldgiftskendelsens negative retskraft kan ej heller begrænses under det så-
kaldte ” kompetenz-kompetenz” eller separabilitetsprincip, udtrykt i voldgiftslo-
vens § 16, stk. 1. Dette princip indebærer, at en voldgiftsret er kompetent til at tage stilling
til egen kompetence eller jurisdiktion. Princippet omfatter ikke alene situa-tioner, hvor
eksistensen og gyldigheden af hovedaftalen ikke nødvendigvis berører voldgiftsklausulen,
men også situationer hvor de to nødvendigvis er forbundne.
Eksempler på begge situationer beskrives i det af sagsøger fremlagte uddrag fra
Jakob Juul og Peter Thommesens ”Voldgiftsret” (sagsøgers materialesamling s. 84-85):
” Den bærende begrundelse for princippet er, at parterne meget vel kan have aftalt
eller forudsat, at uenigheden mellem dem under alle omstændigheder, dvs. uanset
om hovedaftalen anses for uforbindende eller ugyldig, skal afgøres af voldgifts-
retten på den i voldgiftsklausulen bestemte måde.
…
I nogle tilfælde vil det uden videre være klart, at separabilitetsdoktrinen ikke kan
redde voldgiftsrettens kompetence. Hvis f.eks. hovedaftalen er falsk … I denne si-
tuation sikrer
princippet om kompetencekompetence, at voldgiftsretten kan behandle den indkla-
gede parts falskindsigelse, men voldgiftsretten må, når den er blevet overbevist om
indsigelsens rigtighed, afvise sagen fra voldgiftsretten … Tilsvarende vil vold-
giftsklausulen ikke kunne bestå i tilfælde, hvor der antages slet ikke at være indgå-
et nogen aftale mellem parterne, f.eks. fordi forhandlingerne er strandet, før par-
terne nåede til enighed.”
3.9 I begge situationer er voldgiftsretten kompetent til at tage stilling til egen juris-
diktion. Det er således ikke korrekt, når Destinar anfører, at voldgiftsretten ikke
havde jurisdiktion til at afgøre eksistensen af parternes forligsaftale. Det er netop
med hjemmel i det af Destinar påberåbte separabilitetsprincip, at voldgiftsretten
22
var kompetent til at tage stilling dette spørgsmål som led i dens vurdering af egen
jurisdiktion.
3.10 Hvor en voldgiftsret konkluderer, at der ikke er indgået en bindende aftale og derfor
ingen voldgiftsklausul, må voldgiftsretten afvise sagen. En sådan kendelse om afvisning
afskærer afprøvelse af samme krav ved domstolene, hvilket tilmed fremgår af den af
Destinar påberåbte litteratur (sagsøgers materialesamling, s. 48):
” Hvis voldgiftsretten ved behandlingen af tilbudsgiverens erstatningskrav finder,
at der ikke er indgået nogen bindende aftale mellem parterne, skal voldgiftsretten
afvise sagen, såfremt udbyderen nedlægger påstand derom, jf. tillige
KFE1985.9VBA refereret i afsnit 4.3.4. En sådan afvisnings-afgørelse afskærer
formentlig tilbudsgiveren fra at indbringe det samme erstatningskrav for domsto-
lene.” (understregning tilføjet)
3.11 Det fastholdes på denne baggrund, at Destinar er afskåret fra at indbringe samme krav
om fuldbyrdelse af parternes påståede forligsaftale.
3.12 Sø- og Handelsretten er ikke rette værneting
3.13 Licvem fastholder, at der – som voldgiftsretten konkluderede – ikke er indgået en
forligsaftale. Såfremt der skulle være indgået en forligsaftale, må det imidlertid fastholdes,
at tvister herom skal afgøres ved voldgift i London.
3.14 Parternes intention om at henvise eventuelle tvister til voldgift i London er eksplicit
udtrykt i forligsaftaleudkastets klausul 10 (ekstraktens s. 89), og det var med henvisning
hertil, at Destinar først anlagde sag ved voldgiftsretten i London (ekstraktens s. 96).
Destinars efterfølgende sondring mellem e-mailen af 21. maj 2020 og forligsaftaleudkastet
synes at være en efterrationalisering baseret på en selektiv læsning af voldgiftskendelsen.
3.15 Destinar synes således at ville udelukke forligsaftaleudkastets relevans med henvisning
til voldgiftsrettens konklusion, at parterne ikke med bindende kraft havde indgået dette
aftaleudkast, herunder dets voldgiftsklausul. På samme tid fastholder Destinar relevansen af
e-mailen af 21. maj 2020 til trods for voldgiftsret-tens tilsvarende konklusion, at denne e-
mail ikke udgjorde en bindende forligsafta-le mellem parterne.
3.16 Selv hvis der ses bort fra forligsaftaleudkastets voldgiftsklausul og parternes heri
udtrykkeligt erklærede intention om at afgøre tvister ved voldgift i London, kan Sø- og
Handelsretten alligevel ikke anses som rette værneting. Parternes certe-parti indeholder
således en tilsvarende klausul om voldgift i London for krav, der udspringer heraf
(ekstraktens s. 74), ligesom provenuaftalen er underlagt de engel-ske domstole (ekstraktens
s. 78). Som anført i Destinars stævning omhandler den påståede forligsaftale ”den mindelige
løsning af Destinar’s krav mod Licvem, der udsprang fra parternes aftale om tidsbefragtning
… mere konkret fra parternes si-deløbende aftale om at fordele provenuet” . Tvister herom
kan i henhold til de respektive værnetingsklausuler i certepartiet og provenuaftalen ikke
bringes ved de danske domstole, herunder Sø- og Handelsretten.
3.17 Det bestrides, at Destinar de facto skulle være afskåret fra at gøre sit krav mod Licvem
gældende. For det første har Destinar allerede indledt voldgift i London og gjort sit krav
gældende. Det faktum, at voldgiftsretten konkluderede, at parterne ikke havde indgået nogen
forligsaftale og at voldgiftsretten derfor nødvendigvis
23
ikke havde jurisdiktion til at afgøre Destinars krav om fuldbyrdelse, ændrer ikke herved. For
det andet kan en voldgiftsrets kendelse om egen jurisdiktion – hvad end voldgiftsretten
konkluderer at have jurisdiktion eller ej – indbringes for de en-gelske domstole i henhold til
den engelske voldgiftslovs sektion 67, stk. 1, litra a (sagsøgtes supplerende
materialesamling, s. 22). For det tredje, står det Destinar frit at bringe krav om parternes
tvist under certepartiet eller provenuaftalen i hen-hold til disse aftalers værnetingsklausuler.
3.18 Licvem har ikke stiltiende accepteret Sø-og Handelsretten som rette værne-ting
3.19 Retten påser ex officio, om sagen er indbragt for rette værneting, jf. rets-plejelovens §
248, stk. 1, 1. pkt., og den af Destinar påberåbte bestemmelse i rets-plejelovens § 248, stk. 1,
2. pkt. og Bruxelles I-forordningens art. 26, stk. 1, omhand-ler situationer, hvor parternes
kan anses for at have indgået en ”stiltiende værne-tingsaftale” ved at ”sagsøgte giver møde
for den ret, for hvilken sagen er indbragt, uden at bestride dens kompetence” (sagsøgers
materialesamling s. 19).
3.20 Licvem har i svarskriftet nedlagt afvisningspåstand med henvisning til, at sa-gen er
bindende afgjort ved voldgift i England og kan således ikke anses for at ha-ve indgået en
stiltiende værnetingsaftale eller på anden vis at have accepteret Sø-og Handelsretten som
rette værneting.
3.21 Licvem bør ligeledes ikke anses for at være prækluderet fra at rette indven-ding mod
Sø-og Handelsrettens kompetence, da den i svarskriftet nedlagte afvis-ningspåstand
subsumerer anbringendet, at rette værneting for sagens afgørelse er ved voldgift i England –
hvor sagen er bindende afgjort – og ikke ved de danske domstole.
3.22 Parternes tvist skal afgøres i henhold til engelsk ret
3.23 Det fastholdes, at forligsaftalen ville være underlagt parternes valg af engelsk ret, som
eksplicit er udtrykt i forligsaftaleudkastets klausul 10 (ekstraktens s. 89), og spørgsmålet om
forligsaftalens eksistens må således afgøres i henhold til en-gelsk ret, jf. romkonventionens
art. 8, stk. 1, jf. art. 3, stk. 1.
3.24 Ligesom ved spørgsmålet om rette værneting bestrides det, at Destinar ved spørgsmålet
om lovvalg kan foretage en ex post facto sondring mellem e-mailen af 21. maj 2020 og
forligsaftaleudkastet eller selektivt støtte ret på voldgiftsrettens konklusioner om de to. Det
var tydeligvis parternes intention, at en eventuel for-ligsaftale skulle underlægges engelsk
ret.
3.25 Selv hvis der ses bort fra forligsaftaleudkastets lovvalgsklausul, må nærvæ-rende tvist
anses som underlagt engelsk ret. Parternes certeparti og provenuaftalen underlægger således
begge tvister, der måtte opstå herunder, engelsk ret (ekstrak-tens s. 74 og 78).
Anvendelsesområdet for disse lovvalgsklausuler må anses som tilstrækkeligt bredt til at
omfatte Destinars krav om fuldbyrdelse af forligsaftalen, der som anført i Destinars
stævning netop omhandler ”den mindelige løsning af Destinar’s krav mod Licvem, der
udsprang fra parternes aftale om tidsbefragtning
… mere konkret fra parternes sideløbende aftale om at fordele provenuet” .
3.26 Det bestrides desuden, at dansk ret skulle finde anvendelse i henhold til rom-
konventionens art. 4, stk. 2. Der ses ikke at være anledning til at fravige udgangs-
24
punktet om, at en betalingsydelse ikke kan anses som aftalens karakteristiske ydel-se.
Tværtimod finder dette udgangspunkt også anvendelse, hvor aftalen ikke om-handler en
håndgribelig ydelse såsom levering af varer eller tjenesteydelser, jf. U 2018.2494 V om
kreditydelser (sagsøgtes supplerende materialesamling, s. 25-26). Dette må tilsvarende
gældende en forligsaftale, hvorefter en part forpligter sig til at opgive sit krav mod betaling
af en forligssum.
3.27 Desuagtet må forligsaftalen, henset til det samlede aftalekompleks’ valg af en-gelsk ret,
anses som nærmere tilknyttet England, jf. romkonventionens art. 4, stk. 5.
3.28 Parterne har ikke indgået en gyldig og bindende forligsaftale
3.29 Det gøres gældende, at parterne ikke har indgået en endelig og bindende for-ligsaftale
den 21. maj 2020 men alene er nået til enighed om en forligssum på USD 155,000 betinget
af indgåelse af egentlig kontrakt, en såkaldt ”agreement subject to contract” . Sondringen
mellem disse begreber under engelsk aftaleret er beskrevet i den engelske appeldomstols
dom Pagnan SpA v Feed Products Ltd, gengivet i voldgiftsrettens kendelse (sagsøgtes
supplerende materialesamling, s. 35- 36 og 62):
"(1) In order to determine whether a contract has been concluded in the course of
correspondence, one must first look to the correspondence as a whole (see Hussey
v. Horne-Payne).
(2) Even if the parties have reached agreement on all the terms of the pro-posed
contract, nevertheless they may intend that the contract shall not become binding
until some further condition has been fulfilled. That is the ordinary "subject to con-
tract" case.
(3) Alternatively, they may intend that the contract shall not become bind-ing until
some further term or terms have been agreed; see Love and Stewart v. Instone,
where the parties failed to agree the intended strike clause, and Hussey v. Horne-
Payne.
(4) Conversely, the parties may intend to be bound forthwith even though there are
further terms still to be agreed or some further formality to be fulfilled (see Love
and Stewart v. In-stone per Lord Loreburn at p. 476).
(5) If the parties fail to reach agreement on such further terms, the existing contract
is not invalidated unless the failure to reach agreement on such further terms
renders the contract as a whole unworkable or void for un-certainty.
(6) It is sometimes said that the parties must agree on the essential terms and that it
is only matters of detail which can be left over. This may be misleading, since the
word 'essential' in that context is ambiguous. If by "essential"one means a term
without which the contract cannot be en-forced then the statement is true: the law
cannot enforce an incomplete con-tract. If by 'essential' one means a term which
the parties have agreed to be essential for the formation of a binding contract, then
the statement is tautologous. If by 'essential' one means only a term which the
Court re-gards as important as opposed to a term which the Court regards as less
important or a mat-ter of detail, the statement is untrue. It is for the parties to
decide whether they wish to be bound and, if so, by what terms, whether important
or unimportant. It is the parties who are, in the memo-
25
rable phrase coined by the Judge, 'the masters of their contractual fate'. Of course,
the more important the term is the less likely it is that the parties will have left it
for future decision. But there is no legal obstacle which stands in the way of the
parties agreeing to be bound now while deferring im-portant matters to be agreed
later. It happens every day when parties enter into so-called 'heads of agreement'"
(understregning tilføjet)
3.30 Voldgiftsretten konkluderede, at e-mailen af 21. maj 2020 tydeligvis gav ud-tryk for
parternes intention om, at et forlig mod betaling af USD 155,000 var betin-get af indgåelse
af en formel aftale, som skulle udarbejdes af Destinar og til gen-nemsyn og godkendelse hos
Licvem (sagsøgtes supplerende materialesamling, s. 36 til 37):
“The final paragraph of Hill Dickinson’s email of 21 May lacks express words
such as “subject to” , but I am satisfied that the words used clearly reflected the
parties’ mutual intention to have a formal signed agreement to record the terms of
settlement and that neither party intended the mat-ter to be concluded before that
point was reached. Nothing indicates that this case falls into the relatively rarely
encountered cate-gory described by Person 3 in paragraph (4) of his summary set
out above.”
3.31 Parterne indgik således ikke en forligsaftale med bindende kraft den 21. maj 2020, og
denne forligsaftale blev heller ikke bindende efterfølgende, da Licvem ik-ke endeligt
godkendte det af Destinar udarbejde forligsaftaleudkast.
3.32 Som angivet af voldgiftsretten var Licvems godkendelse af forligsafta-leudkastet
således betinget af afklaring af en diskrepans mellem kon-tooplysningerne i parternes
certeparti og forligsaftaleudkastet. Til trods for, at Destinars engelske advokat søgte at
afklare denne diskre-pans var det op til Li-cvem at vurdere, om man kunne stille sig tilfreds
med denne afklaring og godken-de forligsaftalen. Da dette ikke skete, blev parternes
forligsaftale aldrig bindende (sagsøgtes supplerende materialesamling s. 39):
“I accept that the words “I am ready to send over the signed agreement” , taken on their
own, would normally suffice to show final and unqualified assent to the terms of the
Settlement Agreement. The crucial question is whether Person 4's re-quest for clarification
regarding the Owners’ bank account qualifies such assent.
I am reluctantly driven to the conclusion that it does. The agreement had been sent to
Advokatfirma to “review” . The fact that Hill Dickinson’s prompt, reassuring reply should
have been completely acceptable to anyone else in the Charterers’ position and brought their
review to an end is not the point. It was up to the Charterers to decide whether to confirm
that they accepted it. For reasons best known to them-selves, they declined to do so.
The consequence of this conclusion is that final agreement on the text of the draft Settlement
Agreement was never reached”
3.33 Licvem fastholder, at den engelske voldgiftsdommers vurdering af parternes
aftaleindgåelse – uagtet dens negative retskraft – må anses som yderst relevant til oplysning
af, hvordan dette spørgsmål skal afgøres under engelsk ret, ligesom voldgiftsdommerens
rationale og anvendelse af engelsk retspraksis må anses som overbevisende.
26
3.34 Licvem har ikke afgivet en bindende proceserklæring
3.35 Det bestrides, at Licvem skulle være bundet af de af Destinar fremlagte pro-cesskrifter
fra den afgjorte voldgiftssag. Som angivet Højesteret i U 2019.3344 H må rækkevidden af
en proceserklæring afgøres under hensyntagen til erklæringens ”ordlyd, formål og
forudsætninger samt sagens omstændigheder i øvrigt” (sagsø-gers materialesamling, s. 102).
3.36 I modsætning til denne højesteretssag består Licvems såkaldte proces-erklæring ikke af
indlæg indgivet ved en lavere instans i samme sags-kompleks, men derimod af indlæg
indgivet under en afsluttet voldgiftssag – en voldgiftssag, der ifølge Destinar må anses som
så adskilt, at voldgiftsrettens afgørelse ikke for-hindrer Destinar i at anlægge nærværende
sag om det identiske krav.
3.37 Herudover har Destinar i modsætning til sagsøger i højesteretssagen ikke handlet på
grundlag af Licvems såkaldte proceserklæring. Desti-nar afsluttede ikke den tidligere
voldgiftssag og indledte først nærværende retssag, da dets krav blev underkendt af
voldgiftsretten.
3.38 Det bestrides ligeledes, at Licvems såkaldte proceserklæring har den fornødne klarhed
til at binde Licvem. Det fremlagte indlæg er indgivet som led i Licvems videre
argumentation for voldgiftsretten, hvorom voldgiftsretten beskriver (ek-straktens s. 105):
“The Charterers, although accepting that the formal require-ment of offer and ac-
ceptance was fulfilled on 21 May 2020, have not contended with any enthusiasm
that nothing further remained to be done to create a binding agreement.”
3.39 Voldgiftsretten delte tilsyneladende ikke Destinars indtryk, at Licvems indlæg skulle
indeholde en bindende erkendelse af at have indgået en bindende forligsaf-tale.
3.40 Selv hvis Licvems indlæg under voldgiftssagen kunne anses som til-strækkeligt klare,
må fortolkningen heraf nødvendigvis inddrage det moment, at voldgiftsretten efterfølgende
har afgivet en bindende kendelse. Grundet parternes uenighed var det ultimativt op til
voldgiftsretten – ikke Licvems eller Destinars advokater – at vurdere, om parterne havde
indgået en bindende forligsaftale her-under en voldgifts-klausul. Retten konkluderede, at
dette ikke var tilfældet, hvilket nødvendigvis må tages i betragtning i overvejelsen af, om
Licvem bør anses som bundet jf. U.1991.153 H om mellemkommende relevant retspraksis
(sagsøgtes sup-plerende materialesamling, s. 67).
3.41 Slutteligt bør det påpeges, at begge parter under voldgiftssagen har fremført
synspunkter, der ikke er i overensstemmelse med det under nærværende retssag fremførte.
Blandt Destinars anbringender kan nævnes:
• at parternes påståede forligsaftale var underlagt voldgift i London og engelsk ret
(ekstraktens s. 96); og
• at Destinars krav om fuldbyrdelse af den påståede forligsaftale desuag-tet skulle
afgøres ved voldgift i London, da certepartiets voldgiftsklausul må anses som
tilstrækkeligt bred (ekstraktens s. 98).
27
3.42 Dette står alt sammen i kontrast til Destinars position i denne retssag. Såfremt
Licvem anses for at have afgivet bindende proceserklæringer under voldgiftssa-
gen, må Destinar ligeledes.
…” .
Rettens begrundelse og resultat
Retten skal som det første tage stilling til, om sagsøgte rettidigt har fremsat en
formalitetsindsigelse om manglende stedlig, international kompetence, jf. rets-
plejelovens § 248, stk. 1, 2. pkt. og art. 26 i Bruxelles I-forordningen i lyset af
sagsøgtes anbringende om, at parterne som led i provenuaftalen har indgået en
værnetingsaftale om, at tvister, der udspringer heraf, skal behandles af de en-
gelske domstole og være underlagt engelsk ret.
Præklusion
Sagsøger har gjort gældende, at sagsøgte er afskåret fra at fremsætte en formali-
tetsindsigelse om, at Sø-og Handelsretten ikke er rette værneting, da denne
indsigelse først blev fremsat i duplikken.
Heroverfor har sagsøgte gjort gældende, at man i svarskriftet nedlagde en af-
visningspåstand og gjorde gældende, at sagen var bindende afgjort ved voldgift
i England. Sagsøgte har på den baggrund gjort gældende, at man ikke herved
kan anses for at have indgået en stiltiende værnetingsaftale eller på anden vis
have accepteret Sø- og Handelsretten som rette værneting.
Retten bemærker, at sagsøgte i svarskriftet anførte følgende:
” …
3. ANBRINGENDER
3.1 Destinars krav om betaling under forligsaftalen bør afvises
3.2 Til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gøres det gældende, at Destinars krav alle-
rede er bindende afgjort ved voldgift i England, hvor voldgiftsretten afviste kravet med
henvisning til, at parterne ikke havde indgået en forligsaftale og således heller ikke havde
indgået en værnetingsaftale om voldgift i England.
3.3 Det fremgår udtrykkeligt af voldgiftskendelsen, at parterne ikke indgik nogen forligsaf-
tale, og at ”the entire document, including the arbitration clause, lacks effect” . Af samme
grund anføres det i kendelsen, at den udgør en endelig voldgiftskendelse (”this award is,
strictly speaking, a final award”), uagtet at voldgiftsretten vælger at kalde den en foreløbig
kendelse, fordi kendelsen tager udgangspunkt i en vurdering af jurisdiktionsspørgsmålet og
er foreløbig med hensyn til spørgsmålet om omkostninger.
3.4 Det gøres gældende, at kendelsen skal tillægges bindende retskraft, jf. voldgiftslovens §
38, stk. 1, og Destinars krav bør således afvises med henvisning til kendelsens res judicata
effekt.
3.5 Destinars eventuelle erstatningskrav under certepartiet bør afvises
28
3.6 Det er i stævningen indikeret, at Destinar vil forfølge et erstatningskrav på USD
208.000,00 under provenu-aftalen til parternes certeparti, såfremt deres krav om betaling
under forligsaftalen ikke efterkommes.
3.7 Det gøres gældende, at et sådant potentielt erstatningskrav skal afvises under voldgifts-
lovens § 8, stk. 1, da parternes certeparti og den hertil hørende provenu-aftale indeholder
værnetingsklausul om voldgift i England.
…”
På baggrund af ovenstående finder retten, at sagsøgte i svarskriftet alene frem-
satte formalitetsindsigelser, jf. retsplejelovens § 351, stk. 4, om negativ retskraft
og voldgift.
Det forhold, at sagsøgte ikke klart fremsatte indsigelse mod rettens stedlige,
internationale kompetence, fører til, at indsigelsen må anses for at være blevet
prækluderet, jf. retsplejelovens § 358, stk. 2, jf. § 248, stk. 1, 2. pkt
Sø- og Handelsretten må herefter anses for at være rette værneting, jf. retspleje-
lovens § 248, stk. 1, 2. pkt., da retten har saglig kompetence i nærværende sag,
jf. retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 1.
Retten bemærker, at der i nærværende sag, hvor sagsøgtes advokat i svarskrif-tet
tog stilling til sagens realitet og alene fremsatte andre formalitetsindsigelser,
ikke er dækning for sagsøgtes synspunkt om, at retten ex officio skal påse, om
sagen er indbragt for rette værneting, jf. retsplejelovens § 248, stk. 1, 2. pkt., og
forarbejderne hertil (KBET 773/1976, s. 61).
Retten henviser i den forbindelse tillige til EU-Domstolens afgørelse af 24. juni
1981 i sag 150/80 ”Elefanten Schuh” og EU-Domstolens afgørelse af 7. marts
1985 i sag 48/84 ”Spitzley” .
Negativ retskraft
Mellem parterne er der enighed om, at voldgiftskendelsen skal tillægges rets-
kraft, jf. voldgiftslovens § 38, stk. 1, men der er uenighed om udstrækningen
heraf.
Efter en samlet vurdering af de påstande, anbringender og beviser, der blev
fremført under voldgiftssagen samt voldgiftskendelsens konklusion, finder ret-
ten, at voldgiftskendelsen ikke har afskåret sagsøger fra at anlægge nærværen-de
sag, der angår det materielle spørgsmål om, hvorvidt parterne har indgået en
gyldig forligsaftale. Voldgiftskendelsen vedrørte således alene det processu-elle
spørgsmål om jurisdiktion.
29
Retten har ved denne vurdering lagt vægt på, at voldgiftsdommeren betegner
afgørelsen som en ” Final partial award on jurisdiction” , og at der herom er
anført følgende:
” 19. There are three optional courses of action provided by sections 31(4) and 32 of the
Act. These contemplate that a jurisdictional challenge may be dealt with in one of the
following ways:
a) by a preliminary award confined to the jurisdictional issue … b) by an award on the
merits of the dispute …
c) by an application to the court under s.32 …
…
20. I was not informed of any specific agreement made by the parties as to how they wish me
to proceed. Whilst the Owners’ Claim Submissions claimed the £155,000 due under the
alleged settlement, they also addressed the question of my jurisdiction.
21. The Charterers’ submissions were confined to their jurisdictional challenge.
22. In these circumstances I have decided to proceed by way of preliminary award.
…
47. … However, I refer to it as a final partial award, if only because it deals solely with the
issue of jurisdiction, and because I have reserved my jurisdiction to assess costs” .
Spørgsmålet om lovvalg
Retten skal herefter tage stilling til, om der er indgået en gyldig forligsaftale
mellem parterne.
I den forbindelse skal retten indledningsvist tage stilling til hvilket lands rets-
grundlag, der finder anvendelse.
Retten bemærker, at denne stillingtagen ikke omfatter den af sagsøgte påståede
voldgiftsaftale, da lovvalgsreglerne i Romkonventionen ikke finder anvendelse
herpå, jf. art. 1, litra d.
Da der under sagen er spørgsmål om, hvorvidt der er indgået en gyldig forligs-
aftale mellem parterne, finder art. 8, stk. 1, anvendelse, idet retten ikke med ri-
melig sikkerhed kan lægge til grund, at der er indgået en lovvalgsaftale som en
del af den påståede forligsaftale, jf. art. 3 modsætningsvist samt U 1996.937 H.
Afgørende for lovvalget bliver derfor vurderingen af, hvad der kan anses for at
udgøre den karakteristiske ydelse, jf. formodningsreglen i Romkonventionens
art. 8, stk. 1, jf. art. 4, stk. 2, samt U 2001.713 Ø.
De fleste gensidigt bebyrdende aftaler går ud på, at der skal præsteres en ydel-se,
som består i andet end penge, mod et vederlag i penge. I disse tilfælde må
den ydelse, der består i andet end penge, anses for den karakteristiske, jf. FT
1983/84, tillæg A, sp. 127 ff.
30
Den karakteristiske realydelse i denne sag må herefter anses for at være sagsø-
gers opgivelse af sit krav mod sagsøgtes betaling af en forligssum.
Sagsøger er et selskab med registreret hovedsæde på Cypern. Parterne har
imidlertid gjort gældende, at tvisten består i valget mellem dansk eller engelsk
ret.
Retten skal herefter foretage en bedømmelse af, om der er grundlag for at fravi-
ge formodningsreglen efter den såkaldte ”escape-clause” i art. 4, stk. 5.
Retten finder efter en vurdering af samtlige momenter, der indikerer en relation
mellem den konkrete, påståede forligsaftale og Danmark/England, at det af om-
stændighederne som helhed tydeligt fremgår, at tilknytningen til England er
størst, jf. art. 4, stk. 5, samt EU-Domstolens afgørelse af 6. oktober 2009 i sag
C-133/08 ”ICF” .
Ved vurderingen har retten bl.a. tillagt det vægt, at forligsdrøftelserne har fun-
det sted i England, ligesom der er en formodning for, at drøftelserne mellem de
engelske advokater skete under iagttagelse af engelsk ret. Det fremgår også af
det udkast til forligsaftale, der er fremlagt under sagen, at udkastet var under-
lagt engelsk ret.
Retten bemærker herudover, at sagen blev anlagt ved London Maritime Arbi-
tration Association før sagsanlægget ved Sø-og Handelsretten ligeledes under
iagttagelse af engelsk ret, hvilket også understøtter parternes intention.
Anvendelsen af fremmed ret
Retten bemærker, at sagsøger, der har argumenteret for, at dansk ret skal finde
anvendelse, under sin procedure har gjort gældende, at anvendelsen af engelsk
ret efter sagsøgers opfattelse ikke vil føre til et andet resultat end efter dansk
ret. Hverken sagsøger eller sagsøgte har indhentet et responsum om indholdet
af engelsk ret.
Retten finder, at der under sagen er fremlagt et sparsomt, men dog tilstrække-ligt
materiale til at kunne foretage en vurdering efter engelsk ret af det afgræn-sede
spørgsmål, der er under pådømmelse.
Det er på det foreliggende grundlag rettens vurdering, at engelsk og dansk afta-
leret umiddelbart på dette afgrænsede punkt i det væsentlige er samstemmen-de.
Vurderingen af, om der er indgået en gyldig forligsaftale efter engelsk ret, er
således en konkret vurdering, og denne skal ske på baggrund af parternes kon-
traktforhandlinger, e-mailkorrespondance og sagens omstændigheder i øvrigt.
31
Parterne er som anført i voldgiftskendelsen ” the masters of their contractual
fate” .
Spørgsmålet om aftaleindgåelse
Efter en samlet vurdering finder retten, at der ved parternes drøftelser, herun-der
udveksling af e-mails i perioden fra den 20. maj 2020 og frem til den 3. juni
2020, i henhold til engelsk ret blev indgået en gyldig aftale om forlig af den ver-
serende sag mod betaling af 155.000 USD.
Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at sagsøgte fremsatte et forligstilbud,
som sagsøger accepterede ved e-mail af 21. maj 2020, hvorefter parterne for-
handlede de nærmere vilkår på plads, som sagsøgte accepterede senest ved føl-
gende e-mail af 3. juni 2020:
” I am ready to send over the signed agreement but can you please clarify why
your clients have designated a different bank account to that used previously” .
Det forhold, at sagsøgtes e-mail af 3. juni 2020 indeholdt et spørgsmål om ban-
koplysninger, kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker i den forbin-
delse, at alle øvrige vilkår lå fast, herunder forligssummen.
Uklarheden vedrørende Destinars kontonummer kan ikke anses som en ”key
term” , men derimod som en praktikalitet og en detalje, der under alle omstæn-
digheder efter ordlyden ikke havde karakter af et forbehold.
Formalitetsindsigelsen om voldgift
Retten skal endeligt tage stilling til, om den er kompetent til at behandle sagen
som følge af sagsøgtes formalitetsindsigelse om voldgift med henvisning til
voldgiftsklausulen i parternes certeparti.
Retten bemærker, at forligsaftalen, som den blev affattet pr. e-mail, ikke inde-
holdt en voldgiftsaftale. Der er mellem certepartiet og forliget ingen sammen-
hæng i ydelsesmæssig henseende.
Retten er derfor kompetent til at træffe afgørelse i sagen.
Betalingspåstanden
Retten finder på baggrund af ovenstående, at parterne har indgået en gyldig
forligsaftale, og retten tager på den baggrund sagsøgers betalingspåstand til
følge med rente fra den 17. juni 2020.
Det bemærkes afslutningsvist, at retten ikke har tillagt de fremførte synspunk-
ter om bindende proceserklæringer vægt, da parternes synspunkter under
32
voldgiftssagen blev afgivet under forudsætninger, der adskiller sig fra nærvæ-
rende sag.
Sagsomkostninger
Efter sagens resultat skal Licvem betale sagsomkostninger til Destinar Limited,
der ikke er momsregistreret. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb
og udfald fastsat til dækning af advokatudgifter med 80.000 kr. og til dækning
af retsafgift med 25.000 kr., i alt 105.000 kr.
THI KENDES FOR RET:
Licvem Shipping & Trading ApS skal inden 14 dage til Destinar Limited betale
modværdien af 155.000 USD i DKK med tillæg af rente fra den 17. juni 2020 til
betaling sker.
Licvem Shipping & Trading ApS skal til Destinar Limited betale sagsomkost-
ninger med 105.000 kr. inden samme frist.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
|
SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 17. december 2021
Sag BS-7126/2021-SHR
Destinar Limited
(advokat Camilla Søgaard Hudson )
mod
Licvem Shipping & T rading ApS
(advokat Louise W ichmann Madsen )
Denne afgørelse er truf fet af dommer Peter Juul Ager gaard sammen med de
sagkyndige medlemmer Thomas Martinussen og Casper Munch .
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der blev anlagt den 18. februar 2021, vedrører i første omgang spør gsmå-
letom, hvorvidt Sø-ogHandelsretten ikke erkompetent tilatbehandle sagen
som følge afforskellige formalitetsindsigelser frasagsøgte, herunder manglen-
de værneting, negativ retskraft og voldgift m.fl.
Såfremt Sø-ogHandelsretten kan anses foratvære kompetent tilatbehandle
sagen, skal retten tage stilling til, om der mellem parterne er indgået en gyldig
forligsaftale, herunder omdenne stillingtagen skal foretages efter engelsk eller
dansk ret .
Destinar Limited (”Destinar ”) har nedlagt påstand om, at Licvem Shipping &
Trading ApS tilpligtes at betale modværdien i DKK på betalingsdagen af USD
155.000 med tillæg af renter med rentelovens rentesats fra den 17. juni 2020 til
betaling sker .
2
<anonym>Licvem Shippino & Tradino ApS (Licvem?)</anonym> har nedlagt principal påstand om
afvisning, subsidiært frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Parterne indgik et certeparti af 28.maj 2019 om tidsbefragtning af det liberiske
skib MV Tungor samt en dertilhørende aftale om opgørelse og fordeling af
provenu mellem parterne.
Certepartiet indeholder en voldgiftsaftale om, at tvister; hvor kravet overstiger
50.000 USD, skal afgøres ved voldgift i England, mens krav op til 50.000 USD
skal afgøres efter en særlig småsagsproces ved London Maritime Arbitrators
Association. Certepartiet indeholder desuden en lovvalgsklausul om engelsk
ret.
Ordlyden af bestemmelsen er følgende:
All disputes arising out of this contract shall be arbitrated at London and, un-less the
parties agree forthwith on a single Arbitrator; be referred to the final arbi-tration of two
Arbitrators carrying on business in London who shall be members of the Baltic Mercantile
& Shipping Exchange and engaged in Shipping; one to be ap-
pointed by each of the parties, with power to such Arbitrators to appoint an Um-
pire . No award shall be questioned or invalidated on the ground that any of the Arbitrators is
not qualified as above; unless objection to his action be taken before
the award is made. Any dispute arising hereunder shall be governed by English
Law:
For disputes where the total amount claimed by either party does not exceed USS
50.000 the arbitration shall be conducted in accordance with the Small Claims Procedure of
the London Maritime Arbitrators Association_ 99
Parternes provenuaftale indeholdt en værnetingsaftale, hvoraf det fremgår, at
tvister skal anlægges ved de engelske domstole og være underlagt engelsk ret.
Ordlyden er følgende:
In case of any conflict or inconsistency between this Side Letter and the Charter party;
the provisions of this Side Letter shall prevail"
66 The Parties agree that this Side Letter shall be governed by the laws of England and
shall be subject to the exclusive jurisdiction of the courts in England"
Parterne er enige om, at værnetingsaftalen i provenuaftalen har forrang over for
voldgiftsaftalen i certepartiet;, jf. ovenfor
Efter det oplyste blev Destinar og Licvem uenige om bla., hvorledes provenuet
fra en viderebefragtning af skibet skulle udregnes og dermed fordeles.
3
I den forbindelse rettede Destinar et krav mod Licvem på ca. 208.000 USD
For at få løst parternes uenigheder påbegyndte parterne ved deres engelske ad-
vokater i perioden maj og juni 2020 forligsforhandlinger for at finde en minde -
lig løsning af sagen.
Af e-mail af 21.maj 2020 fremgår, at Licvem ved telefonsamtale den 20.maj
2020 tilbød sagen forligt mod betaling af 155.000 USD. Ved e-mail af 21.maj
2020 skrev Destinars advokat følgende:
"WITHOUT PREJUDICE
Dear <anonym>Person 1</anonym>
I refer to our telephone conversation yesterday in which you put forward Charter-ers' offer
of USDI55,000 in full and final settlement of Owners' claim
I have now taken instructions and confirm that Owners accept Charterers' offer to settle at
USDI55 000 in full and final settlement.
We will run up a settlement agreement and send over to you for review 99
Ved e-mail af 1.juni 2020 skrev Destinars advokat følgende:
"WITHOUT PREJUDICE
Dear <anonym>Person 1</anonym>
Whilst you await comments from your client can you confirm; on a subject to in-structions
basis; that the draft agreement wording is ok with you?"
Ved e-mail af 2.juni 2020 skrev Destinars advokat videre under emnet "Draft
settlement agreement 02.06.2020 (clean copy)"
"WITHOUT PREJUDICE
Dear <anonym>Person 1</anonym>
Do you have instructions?
To expedite finalisation of the agreement; please see attached a clean copy. The on-
ly change is the payment terms. My client has asked for payment within 3 days
which; given the delays already; is entirely reasonable"
Ved e-mail af samme dag vendte Licvems advokat retur med følgende mail:
"Dear <anonym>Person 2</anonym>
Ref our telcon our client has returned to the office for the first time despite still be-ing
unwell
The draft is far from perfect but at least settles all disputes . The issue is the pay-
ment of the settlement amount where you will know that 14 days is usual. Is there any
reason to depart from that in this instance? 14 days is also realistic where our client has
incoming payments delayed due to Covid issues .
Please can you take instructions and confirm?"
Destinars advokat bekræftede ved e-mail af 2.juni 2020 ændringen af beta -
lingsbetingelserne:
"WITHOUT PREJUDICE
Dear <anonym>Person 1</anonym>
Inote that your client has no amendments to the wording of the agreement and
that the wording is agreed other than the period for payment of the settlement
sum.
Ihave taken instructions. Our client is not willing to agree 14 days for payment as you
propose. Our client is willing to agree 5 banking days so long as the settlement agreement is
signed today.
Can you please take urgent instructions and if agreeable send me over a signed
copy of the agreement"
Licvems advokat skrev endeligt i den sidste e-mail af 3.juni 2020, der blev ud-
vekslet fra sagsøgtes side som led i parternes korrespondance om forlig følgen-
de:
"Dear <anonym>Person 2</anonym>
Iam ready to send over the signed agreement but please can you clarify why your clients
have designated a different bank account to that used previously"
Destinars advokat bekræftede ved e-mail af 3.juni 2020 ændringen af bankop-
lysningerne:
<Dear <anonym>Person 1</anonym>
The details are indeed different to the details in the CP however I am informed that the
details in the agreement are also correct and valid for remittance.
Ilook forward to receiving the signed agreement?
Forligsudkastet er fremlagt som sagens bilag D. Det er ubestridt; at parterne
aldrig underskrev det.
5
I udkastet til forligsaftalen fremgår følgende af pkt. 1. og 10:
“…
The Charterer agrees to pay and the Owner agrees to accept the sum of US$155,000
(One Hundred and Fifty Five Thousand United States Dollars) (the “Settlement
Sum”) in full and final settlement of any and all disputes, claims and counterclaims
whatsoever and howsoever arising under or in connection with the Charterparty ,
the Side Letter and the Brazil Charterparty .
…
This Agreement is subject to English law and any and all disputes or dif ferences arising out
of or in connection with this Agreement shall be referred to arbitration in London before a
sole arbitrator who shall be agreed between the Parties, and if
the Parties cannot agree within 14 days of a request for such agreement from one
Party to the other , shall be appointed by the then current president of the London
Maritime Arbitrators Association. The arbitration commenced in accordance with
this clause shall be subject to the London Maritime Arbitrators’ Association’ s full terms
current at the time at which the arbitration is commenced” .
Destinar indledte den 17. juni 2020 voldgift i London ved den såkaldte London
Maritime Arbitrators Association (”LMAA”) med henblik på at søge den påstå-
ede forligsaftale fuldbyrdet.
Dette skete med henvisning til voldgiftsaftalen i certepartiet og voldgiftsaftalen i
forligsaftalen, der efter sagsøgers opfattelse var gyldigt indgået og bindende.
Licvems procesindlæg for voldgiftsretten er fremlagt som sagens bilag 3.
Heraf fremgår bl.a. følgende:
”…
Charterers make these submissions for the sole purpose of objecting to the jurisdic-tion of
the Arbitrator and reserve their rights to make further submissions should the need arise.
Charterers reserve all rights in this matter under its domicile jurisdiction of Den-
mark.
…
Objections to Jurisdiction
15. Owners assert the Arbitrator ’s jurisdiction under the Draft Settlement Agree-
ment. Charterers object to the Arbitrator ’s jurisdiction on the following bases:
a. The requirement of of fer and acceptance were fulfilled on 21 May 2020 at 9:57 via the e-
mail from Owners’ solicitors (“the Agreement”);
b. The Agreement contained no provision for jurisdiction; and
c. The Draft Settlement Agreement was never executed, delivered and performed in
accordance with its specific requirements.
6
16. Accordingly , at the time the Agreement was concluded, the parties did not agree to the
Arbitrator ’s jurisdiction, nor agree to court jurisdiction under Article
25 of the Recast Jurisdiction Regulation No. 1215/2012. Accordingly , Charterers
submit all disputes in connection with the Agreed Settlement falls under their
domicile jurisdiction of Denmark under Article 4 of the Recast Jurisdiction Regula-tion.
Conclusion
17. Accordingly , Charterers seek a declaration of the T ribunal:
a. To find and hold that it does not have jurisdiction to determine any disputes
arising between Owners and Charterers, save as to the incidence of the costs of its A ward;
b. To make an A ward in relation to Charterers’ objection to Jurisdiction to this ef-fect; and
c. To avoid interference with Charterers’ home jurisdiction of Denmark.
18. Finally , Charterers claims its costs incurred in connection with its objection to
Jurisdiction.
”.
Voldgiftsretten afviste ved kendelse af 25. november 2020 sagen med henvis-
ningen til voldgiftsrettens manglende jurisdiktion og pålagde Destinar sagsom-
kostninger på 5.400,00 GPB med tillæg af rente på 4,5 %.
Følgende fremgår af voldgiftsrettens kendelse benævnt ”Final Partial A ward on
Jurisdiction” , der er fremlagt som sagens bilag C:
“… 19. There are three optional courses of action provided by sections 31(4) and 32 of the
Act. These contemplate that a jurisdictional challenge may be dealt with in one of the
following ways:
a) by a preliminary award confined to the jurisdictional issue, which either party
can, if it chooses, challenge before the court under s.67 of the Act;
b) by an award on the merits of the dispute, also challengeable under s.67 insofar
as it relates to jurisdiction; or
c) by an application to the court under s.32 made
(i) with both parties’ agreement, or
(ii) with the permission of the tribunal (and subject to the court
being satisfied as to three prerequisites)
20. I was not informed of any specific agreement made by the parties as to how
they wished me to proceed. Whilst the Owners’ Claim Submissions claimed the
{155,000 due under the alleged settlement, they also addressed the question of my
jurisdiction.
21. The Charterers' submissions were confined to their jurisdictional challenge.
22. In these circumstances I have decided to proceed by way of preliminary award
23. My determination of this preliminary issue proceeded on the basis of written
submissions by Hill Dickinson and <anonym>Advokatfirma</anonym> respectively. I did not consider that an oral
hearing was required, nor did either of the parties request one.
(D) Legal principles
37. The final paragraph of Hill Dickinson's email of 21 May lacks express words such as
"subject to" but I am satisfied that the words used clearly reflected the par-ties' mutual
intention to have a fommal signed agreement to record the terms of set-
tlement and that neither party intended the matter to be concluded before that
point was reached. Nothing indicates that this case falls into the relatively rarely
encountered category described by <anonym>Person 3</anonym> in paragraph (4) of his summary set
out above.
38. The Owners did not argue that a binding agreement was concluded on 21 May. The
Charterers, although accepting that the formal requirement of offer and accep-tance was
fulfilled on 21 May 2020, have not contended with any enthusiasm that nothing further
remained to be done t0 create a binding agreement. It is difficult to see what purpose the
Settlement Agreement was intended to fulfil if- they thought that.
39.I accordingly hold that no binding agreement was concluded on 21 May but merely an
agreement that; in effect; was 'on subjects '
41.Iturn now to the events of 2 and 3 June. On 21 May Hill Dickinson sent to
<anonym>Advokatfirma</anonym> an initial draft Settlement Agreement. Thereafter the two firms negotiated the
wording of the Settlement Agreement with a final (sic) draft circulated to
<anonym>Advokatfirma</anonym> on 2 June 2020.
45.I accept that the words ~I am ready t0 send over the signed agreement?" , taken on their
own; would normally suffice to show final and unqualified assent to the terms of the
Settlement Agreement. The crucial question is whether <anonym>Person 4's</anonym> re-quest for clarification
regarding the Owners bank account qualifies such assent.
46. I am reluctantly driven to the conclusion that it does. The agreement had been sent to
<anonym>Advokatfirma</anonym> to 'review" The fact that Hill Dickinson's prompt; reassuring reply should
have been completely acceptable to anyone else in the Charterers' po-sition and brought
their review to an end is not the point. It was up to the Charter-ers to decide whether to
confirm that they accepted it. For reasons best known to themselves, they declined to do so.
8
47. The consequence of this conclusion is that final agreement on the text of the draft
Settlement Agreement was never reached, from which it follows that the en-tire document;
including the arbitration clause, lacks effect. It also necessarily fol-lows that this award is,
strictly speaking, a final award, rather than a final partial award. However, I refer to it as a
final partial award, if only because it deals solely with the issue of jurisdiction; and because
Ihave reserved my jurisdiction to assess costs.
E Costs
NOW I, the said <anonym>Person 5</anonym> having taken upon myself the burden of this refer-
ence and carefully and conscientiously considered the submissions and evidence
and given due weight thereto DO HEREBY MAKE ISSUE AND PUBLISH THIS
MY FINAL PARTIAL AWARD ON JURISDICTION as follows:
IFIND AND DECLARE that the Charterers' challenge to my jurisdiction to deter-mine the
Owners ~ substantive claim succeeds in full;
Ved brev af 8. februar 2021 sendte Destinar et påkrav på 155.000 USD til
sagsøg-
te med henblik på fuldbyrdelse af beløbet fastsat i den efter sagsøger gyldigt
indgåede og bindende forligsaftale.
Sagsøgte har ikke betalt i overensstemmelse hermed og bestrider; at der er ind-
gået en gyldig forligsaftale.
Parternes synspunkter
Destinar Limited har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med på -
standsdokumentet af 18. oktober 2021, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
66 2. Sagsfremstilling
2.1 Forligsaftalen af 21. maj 2020
Denne sag drejer sig om opfyldelsen af en forligsaftale; der blev indgået mellem
Destinar og Licvem den 21.maj 2020.
Forligsaftalen af 21. maj 2020 omhandler den mindelige løsning af Destinars krav mod
Licvem; der udsprang fra parternes aftale om tidsbefragtning af 28.maj 2019 (bilag A), jf.
ekstrakten; s. 73-77 [uddrag]; hvor Licvem befragtede Destinars skib, M/V Tungor.
Destinars krav udsprang fra parternes sideløbende aftale om at fordele provenuet
forbundet med Licvems viderebefragtning af skibet til underbefragtere (bilag B) jf.
ekstrakten; s. 77-78 [uddrag]
I forbindelse med tidsbefragtningsaftalen blev Destinar og Licvem bl.a. uenige om,
hvorledes provenuet fra en viderebefragtning af skibet skulle udregnes og dermed fordeles. I
den forbindelse udgjorde Destinars krav mod Licvem ca. USD 208.000.
9
For at få løst parternes uenigheder påbegyndte parterne ved deres engelske advo-kater i
perioden maj og juni 2020 forligsforhandlinger for at finde en mindelig løs-ning af sagen, jf.
parternes e-mailkorrespondance i perioden fra den 21. maj til den 3. juni 2020 (bilag 1), jf.
ekstrakten, s. 79-86.
Af e-mail af 21. maj 2020 (ekstrakten, s. 79) fremgår , at Licvem ved telefonsamtale den 20.
maj 2020 tilbød sagen forligt mod betaling af USD 155.000, og at Destinar
accepterede dette forligstilbud, hvorefter Licvem til fuld og endelig afgørelse af
Destinars krav mod Licvem skulle betale USD 155.000 til Destinar :
“I refer to our telephone conversation yesterday in which you put forward
Charterers’ of fer of USD 155,000 in full and final settlement of Owners’ claim.
I have now taken instructions and confirm that Owners accept Charterers’ of fer to
settle at USD 155 000 in full and final settlement.”
Det er Destinars opfattelse, at der allerede på dette tidspunkt var indgået en gyldig
forligsaftale mellem parterne, idet det af Licvem fremsatte forligstilbud blev accep-teret af
Destinar .
I perioden fra den 1. til den 3. juni 2020 drøftede parterne enkelte detaljer for op-
fyldelse af forliget, herunder Licvems betalingsfrist, jf. ekstrakten, s. 80f f.
Parterne nåede til enighed om disse detaljer , jf. udkast til forligsaftalen af 2. juni
2020 (bilag D), jf. ekstrakten, s. 87-90, samt Licvems e-mail til Destinar af 3. juni 2020
(bilag 1), jf. ekstrakten, s. 85, hvoraf følgende fremgår:
“I am ready to send over the signed agreement but can you please clarify
why your clients have designated a dif ferent bank account to that used
previously .”
2.2 Den engelske voldgiftssag
Til trods for , at Licvem havde afgivet accept af den skriftlige forligsaftales endelige indhold
(bilag D), undlod Licvem efterfølgende at underskrive aftalen (ekstrakten, s. 90), ligesom
Licvem undlod at betale forligsbeløbet til Destinar . Destinar indled-te derfor den 17. juni
2020 voldgiftssag i England mod Licvem for at få opfyldt for -ligsaftalen.
Under voldgiftssagen anerkendte Licvem (i processkrift af 13. oktober 2020 (bilag
3), jf. ekstrakten, s. 93), at parterne indgik en bindende forligsaftale den 21. maj 2020.
I den engelske sag bestred Licvem derefter den engelske voldgifts jurisdiktion og
gjorde gældende, at selve voldgiftsaftalen – som kun var medtaget i udkastet til
forligsaftalen (bilag D), jf. ekstrakten, s. 87-90 – ikke var en del af den endelige for -
ligsaftale af 21. maj 2020.
I henhold til den engelske voldgiftskendelse (bilag C), jf. ekstrakten, s. 108-109,
blev den engelske voldgiftssag afvist på grund af voldgiftsrettens manglende
10
kompetence, da voldgiftsretten gav Licvem medhold i, at parterne ikke havde ind-gået en
særskilt voldgiftsaftale i forbindelse med parternes forlig.
3. Anbringender
3.1 Værneting
Sø- og Handelsretten er rette værneting for denne sag.
3.1.1 Ingen voldgiftsaftale
Ved afgørelsen af, om Sø-og Handelsretten er rette værneting, skal Sø-og Han-delsretten i
første række påse, om der er indgået en gyldig voldgiftsaftale.
Der er enighed mellem parterne om, at der ikke er indgået en gyldig og bindende
voldgiftsaftale. Licvem bestrider , at der blev indgået en forligsaftale, mens Desti-nar alene
støtter ret på e-mailkorrespondancen af 21. maj 2020 (bilag 1), jf. ekstrak-ten, s. 79, som
ikke indeholder en voldgiftsaftale.
Allerede derfor kan retten lægge til grund, at der ikke er indgået en bindende
voldgiftsaftale mellem parterne.
Licvems bemærkning i Processkrift A, jf. ekstrakten, s. 46, om, at Destinar antage-ligt har
delt Licvems synspunkt om værneting, da Destinar indledte voldgift i Eng-land med
henvisning til voldgiftsklausulen i både den påståede forligsaftale samt i parternes certeparti,
er ikke relevant, idet den engelskevoldgift netop tog stilling til
spørgsmålet om gyldigheden af voldgiftsaftalen og fandt, at parterne ikke havde
indgået en særskilt voldgiftsaftale i forbindelse med parternes forlig, jf. ekstrakten, s. 95-
111. Parternes tvist kan derfor ikke afgøres ved voldgift.
For så vidt angår spør gsmålet om rette værneting i en situation som den forelig-
gende, hvor voldgiftsretten har afvist at have kompetence til at behandle sagen,
kan der i øvrigt henvises til bemærkningerne til voldgiftslovens § 8, stk. 1, jf.
Destinars materialesamling, s. 12, hvor bl.a. følgende anføres:
”Det kan tænkes, at voldgiftsretten ikke finder at have kompetence. En så-dan
afgørelse vil typisk blive truf fet af voldgiftsretten selv eller af domsto-lene efter
reglerne om særskilt prøvelse af afgørelser om, at voldgiftsretten har kompetence.
Sidstnævnte, domstolsprøvelse af afgørelser om, at vold-giftsretten har
kompetence, er for så vidt angår voldgift, der finder sted i Danmark, reguleret i
lovens § 16, stk. 3, 2. pkt. Da § 8 også gælder for voldgift, der finder sted i
udlandet, eller hvor det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted, kan
der også være tale om domstolsprø-velse i udlandet efter regler svarende til lovens
§ 16, stk. 3, 2. pkt. Fastslår voldgiftsretten, at den ikke har kompetence til at
behandle den pågælden-
detvist, fortsætter domstolene behandlingen af retssagen på sædvanlig
vis.” (min understregning)
Destinar bestrider ikke voldgiftskendelsens gyldighed, men alene Licvems anbrin-gende om,
at nærværende sag skulle være materielt afgjort ved voldgift, jf. nærme-re nedenfor i pkt.
3.3.
3.1.2 Værneting for sagens materialitet
11
Spørgsmålet om værneting for sagens materielle tvist, dvs. forligsaftalens gyldig-hed, skal
afgøres efter Bruxelles I-forordningens artikel 4, stk. 1, jf. Destinars mate-rialesamling, s. 5,
som fastslår det almindelige princip, at retssager som udgangs-punkt skal anlægges i den
medlemsstat, hvor sagsøgte har hjemting.
Licvem har hjemting i Danmark, hvorfor der er værneting i Danmark for spør gs-målet om,
hvorvidt der er indgået en gyldig forligsaftale, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 4, stk. 1,
jf. Destinars materialesamling, s.5.
I overensstemmelse hermed gjorde Licvem i processkrift af 13. oktober 2020 (bilag 3), jf.
ekstrakten, s. 93, gældende, at krav mod Licvem skulle forfølges ved Licvems hjemting i
Danmark:
“Accordingly , Charterers submit all disputes in connection with the Agreed
Settlement falls under their domicile jurisdiction of Denmark un-der Article 4 of
the Recast Jurisdiction Regulation“ (min understregning).
Dette er gengivet i voldgiftskendelsen, jf. bilag C, pkt. 14 og 29, jf. ekstrakten, s. 97 og s.
101.
Destinar har – i overensstemmelse med Licvems bindende proceserklæring, jf. nærmere
herom nedenfor pkt. 3.4.1 – anlagt sagen ved Sø-og Handelsretten i overensstemmelse med
Bruxelles I-forordningens artikel 4.
Det bemærkes i øvrigt, at Destinar – hvis Sø- og Handelsretten måtte finde, at Sø-og
Handelsretten ikke er rette værneting – de facto vil være afskåret fra at gøre sit krav mod
Licvem gældende, idet Licvem ikke har fremsat anbringender vedrøren-de alternative
værneting. En sådan retsstilling er ikke acceptabel. I denne sam-menhæng kan der også
henvises til Jakob Juul og Peter Thommesen , Voldgiftsret, 3. udgave, 2017, s. 168-169, jf.
Destinars materialesamling, s. 81, hvoraf det bl.a. fremgår:
”Den part, der har fået sit krav afvist ved domstolene, fordi domstolene har anset
voldgiftsaftalen for gyldig og bindende, bør normalt ikke for voldgiftsretten kunne
opnå en fornyet prøvelse af dette forhold ved at kræve voldgiftssagen afvist. Nogen
tvingende retsregel er der dog næppe tale om. I det særegne tilfælde, at
voldgiftsretten afviser sagen med den begrundelse, at tvisten efter voldgiftsrettens
opfattelse falder uden for dens kompetence, uanset at domstolene under en
forudgående retssag har indtaget det modsatte standpunkt, må voldgiftsaftalen
formentlig anses for bortfaldet, således at der på ny kan anlægges retssag ved
domstolene.”
Det gøres gældende, at det samme må gøres sig gældende i denne, således at sagen under
alle omstændigheder nu skal afgøres ved Sø- og Handelsretten.
I øvrigt fastholdes det, at Licvem er afskåret fra nu at fremsætte indsigelser om værneting.
Formalitetsindsigelser om rette værneting skal fremsættes i svarskriftet, jf. Bruxel-les I-
forordningens artikel 26, stk. 1, og retsplejelovens § 248, stk. 1, 2. pkt., jf. Destinars
materialesamling, s. 7 og s. 9.
12
Artikel 26 gælder (naturligvis) uden hensyn til, om parterne tidligere har indgået
aftale om værneting ved en anden ret, jf. EU-Domstolens afgørelser i sag 150/80
Elefantan Schuh, jf. Destinars materialesamling, s. 23f f. og sag 48/84 Spitzley , jf.
Destinars materialesamling, s. 15f f.
Licvem fremsatte anbringendet om værneting i duplikken i strid med Bruxelles I-
forordningens artikel 26, stk. 1, jf. Destinars materialesamling, s. 7. Licvems forma-
litetsindsigelse er således fremsat for sent, hvorfor Licvem har fortabt muligheden for at
gøre indsigelse mod Sø- og Handelsrettens kompetence.
Licvem anfører da også i pkt. 2.2. i Processkrift A, jf. ekstrakten, s. 45, følgende:
”Det er først efter Destinar i dennes replik har bestridt, at sagen skulle væ-re
afgjort ved den engelske voldgiftsrets kendelse, at Licvem har haft an-ledning til at
uddybe, at Sø- og Handelsretten ikke er rette værneting uan-set om den engelske
voldgiftsrets kendelse tillægges negativ retskraft eller ej.” (min understregning)
Det gøres gældende, at netop den fremhævede formulering illustrerer , at der er ta-le om et
nyt anbringende, og at indsigelsen mod Sø- og Handelsrettens kompeten-
ce derfor er fremsat for sent, hvorfor Sø-og Handelsretten har kompetence til at
pådømme sagen, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 26, stk. 1, og retsplejelovens § 248,
stk. 1, 2. pkt., jf. Destinars materialesamling, s. 7 og s. 9.
Det bestrides i øvrigt, at Destinar først i replikken bestred, at sagen allerede skulle være
afgjort ved voldgift i England. Det savner mening, allerede fordi Destinar ik-ke ville have
anlagt nærværende retssag, hvis Destinar var af den opfattelse, at sa-gen allerede var afgjort
ved voldgift i England.
Det fastholdes derfor , at Sø- og Handelsretten er rette værneting.
3.2 Lovvalg
Der er uenighed mellem parterne om lovvalgene for denne sag.
Destinar gør gældende, at spør gsmålet om aftaleindgåelse skal afgøres efter dansk ret, idet
parternes forligsaftale af 21. maj 2021 (bilag 1), jf. ekstrakten, s. 79, ikke in-deholder en
lovvalgsklausul.
Det er således uden betydning, hvad der fremgår af udkastet til den skriftlige for -ligsaftale
(bilag D), jf. ekstrakten, s. 87f., allerede fordi Destinar ikke støtter ret her -på, og da Licvem
ligeledes gør gældende, at der ikke er indgået en forligsaftale.
Det gøres derfor gældende, at retten ikke skal tage lovvalgsklausulen i betragtning ved sin
afgørelse i sagen.
Da der ikke mellem parterne er indgået en bindende aftale om lovvalg, fastholdes det, at
spørgsmålet om lovvalg skal afgøres i henhold til Romkonventionens artikel 4, jf. artikel 8,
stk. 1, jf. Destinars materialesamling, s. 53-54, hvorefter en aftale re-guleres af loven i det
land, der har sin nærmeste tilknytning til aftalen.
Til støtte herfor kan der henvises til International handelsret, 2. udgave, 2014, s.
177, jf. Destinars materialesamling, s. 74, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
13
”Er det derimod kun lovvalgsaftalen, der er ugyldig efter den valgte lov , fordi
lovvalget er foretaget i en selvstændig aftale, f.eks. en rammeaftale om en række
kommende aftaler , eller fordi lovvalget har været skjult i en omfattende
standardkontrakt, skal aftalens eksistens og gyldighed be-dømmes efter den lov ,
der gælder for kontrakten i mangel af parternes lovvalg, dvs. som regel den lov , der
udpeges efter art. 4.”
Romkonventionens artikel 4, stk. 2, jf. Destinars materialesamling, s. 53, bestem-mer , at der
er en formodning for , at en aftale har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor parten, der
skal præstere den for aftalen karakteristiske ydelse, har ho-vedsæde på tidspunktet for
aftalens indgåelse, dvs. en formodning for , at aftalen har sin nærmeste tilknytning til
realdebitors bopælsland.
Som anført i International handelsret, 2. udgave, 2014, s. 146, jf. Destinars materia-
lesamling, s. 68, er den karakteristiske ydelse ”kontraktens tyngdepunkt og sociale og
økonomiske funktion” og ”den ydelse, hvis opfyldelse er hovedformålet med kontrakten” .
Det gøres gældende, at nærværende situation, hvor kontrakten udgøres af en for -ligsaftale,
adskiller sig fra øvrige gensidigt bebyrdende kontrakter , således at ud-gangspunktet om, at
den karakteristiske ydelse normalt præsteres af den part, der skal yde noget andet end penge,
må fraviges.
Det gøres således gældende, at den for aftalen karakteristiske ydelse i nærværende sag er
betaling af forligsbeløbet.
Da Licvem havde hovedsæde i København ved forligsaftalens indgåelse den 21. maj 2020,
og da Licvem efter forligsaftalen skal præstere den for aftalen karakteri-stiske ydelse,
fastholdes det, at dansk ret finder anvendelse på forligsaftalen.
Endelig gøres det gældende, at sagen under alle omstændigheder skal afgøres efter dansk
ret, idet Licvem ikke har dokumenteret indholdet af engelsk ret. En henvis-ning til
voldgiftskendelsen udgør ikke dokumentation for indholdet af engelsk ret. 3.3 Res judicata
Retten kan lægge til grund, at voldgiftskendelsen skal tillægges bindende retskraft, og
Destinar gør ikke gældende, at der skal ske tilsidesættelse af voldgiftskendel-sen.
Det er således ikke princippet i voldgiftskendelsens retskraft, men derimod ud-strækningen
af voldgiftskendelsens omfang, der er uenighed om mellem parterne.
Voldgiftskendelsen vedrører alene spør gsmålet om den engelske voldgiftsrets kompetence,
og dermed ikke sagens materielle tvist, hvorfor Licvems afvisnings-påstand ikke kan tages
til følge, jf. voldgiftslovens § 8, stk. 1, modsætningsvist, jf. Destinars materialesamling, s.
11.
Det gøres gældende, at spør gsmålet om, hvorvidt der er indgået en gyldig og bin-dende
forligsaftale og spør gsmålet om, hvorvidt der er indgået en gyldig og bin-dende
voldgiftsaftale, skal behandles (og også blev behandlet) særskilt, jf. princip-pet om
separability mellem voldgiftsaftalen og parternes samlede aftale i voldgifts-lovens § 16, stk.
1, jf. Destinars materialesamling, s. 77.
14
Ifølge pkt. 18 i voldgiftskendelsen (bilag C) jf ekstrakten; s. 98, har den engelske voldgift, i
henhold til artikel 30, stk. 1, litra a, i UNCITRALs modellov om voldgift; taget stilling til
spørgsmålet om jurisdiktion ved at vurdere; om der er indgået en bindende voldgiftsaftale.
Dermed skelnes der - ~ i overensstemmelse med princippet om separability mel-lem
spørgsmålet om, hvorvidt der på den ene side er indgået en gyldig og binden-de forligsaftale
(defineret som "Settlement Agreement?' i voldgiftskendelsen) og på den anden side en
gyldig voldgiftsaftale (defineret som "arbitration agreement? i voldgiftskendelsen).
Ioverensstemmelse hermed sondrede også Licvem i sit processkrift i den engelske
voldgiftssag (bilag 3) jf. ekstrakten; s. 93, mellem den indgåede og endelige for-ligsaftale
den 21.maj 2020 (the Agreement'= 0g forsøget på at indgå en yderligere aftale omkring det
endelige forlig herunder for så vidt angår en voldgiftsklausul (the "Draft "settlement
Agreement?), 0g Licvem bestred den engelske voldgifts jurisdiktion med et argument om, at
selve voldgiftsaftalen ikke var en del af den endelige forligsaftale af 21.maj 2020.
Af voldgiftskendelsens s. 14-15,jf: ekstrakten; s. 97-98, fremgår følgende:
'NOW I, the said <anonym>Person 5</anonym> having taken upon myself the burden of this reference
and carefully and conscientiously considered the submis-sions and evidence and
given due weight thereto DO HEREBY MAKE IS-SUE AND PUBLISH THIS
MY FINAL PARTIAL AWARD ON JURISDIC-TION as follows:
A IFIND AND DECLARE that the Charterers' challenge to my jurisdic-tion to
determine the Owners' substantive claim succeeds in full; ()"
På denne baggrund fastholdes det; at den engelske voldgiftssag i overensstemmel-se med
ovenstående alene tog stilling til spørgsmålet om jurisdiktion
Det følger af voldgiftskendelsens pkt. 47, jf. ekstrakten; s. 107, at:
~The consequence of this conclusion is that final agreement on the text of the draft
Settlement Agreement was never reached, from which it follows that the entire
document, including the arbitration clause, lacks effect. It also necessarily follows
that this award is, strictly speaking a final award, rather than a final partial award:
However; I refer to it as a final partial award, if only because it deals solely with
the issue of jurisdiction; and be-cause I have reserved my jurisdiction to assess
costs. (min understreg-ning)
Det gøres gældende, at ordet "final?" skal forstås således; at voldgiftskendelsen er endelig,
idet voldgiftsretten som følge af den manglende kompetence; ikke kan træffe yderligere
afgørelser; herunder om materialiteten. Hvis voldgiftsretten der-imod havde fundet sig
kompetent, havde der ikke været tale om en final partial award, men derimod en
delafgørelse; idet voldgiftsretten herefter skulle have taget stilling til parternes materielle
tvist.
15
Ovenstående bekræftes i pkt. 19 i voldgiftskendelsen, jf. ekstrakten, s. 99, hvor der opregnes
følgende tre muligheder for at behandle spør gsmålet om voldgiftsrettens kompetence til at
vurdere sin kompetence:
”There are three optional courses of action provided by sections 31(4) and 32 of
the Act. These contemplate that a jurisdictional challenge may be dealt with in one
of the following ways:
a) by a preliminary award confined to the jurisdictional issue, which either party
can, if it chooses, challenge before the court under s.67 of the Act;
b) by an award on the merits of the dispute, also challengeable under s.67 insofar
as it relates to jurisdiction; or
c) by an application to the court under s.32 made
(i) with both parties’ agreement, or
(ii) with the permission of the tribunal (and subject to the court being satis-fied as
to three prerequisites)”
I pkt. 22 anføres, jf. ekstrakten, s. 99, ”(…) I have decided to proceed by way of pre-
liminary award.”
At den engelske voldgiftsret udtalte, at voldgiftskendelsen ”is strictly speaking a
final award” , jf. ekstrakten, s. 107, ændrer ikke på, at voldgiftsretten ifølge vold-giftsrettens
egen kendelse ikke havde jurisdiktion til at afsige en materiel kendelse.
Derfor kan voldgiftsrettens udtalelse i pkt. 39, jf. ekstrakten, s. 105, hvoraf følger ”I
accordingly hold that no binding agreement was concluded on 21 May , but merely an
agreement that, in ef fect, was ‘on subjects’.” , ikke tillægges betydning. Dette som en
naturlig følge af, at voldgiftsretten ikke kan træf fe materiel afgørelse i en sag, når en
voldgiftsret har afgjort, at voldgiftsretten mangler jurisdiktion/ kompe-tence til at afgøre
sagen.
På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at den engelske voldgift i over -
ensstemmelse med princippet om separability , jf. voldgiftslovens § 16, stk. 1, jf.
Destinars materialesamling, s. 77, alene har truf fet afgørelse om, hvorvidt der er
indgået en bindende voldgiftsaftale mellem Destinar og Licvem .
Der kan også henvises til bemærkningerne til voldgiftslovens § 16, stk. 1, jf. Desti-nars
materialesamling, s. 78, hvoraf følgende fremgår:
”Efter 2. pkt. anses en voldgiftsklausul, der udgør en del af en kontrakt, i denne
sammenhæng for en selvstændig aftale uafhængig af kontraktens øvrige dele (the
doctrine of separability). Heraf følger bl.a., at voldgiftsret-
tens afgørelse om, at kontrakten er ugyldig, ikke i sig selv medfører , at
voldgiftsklausulen er ugyldig, jf. udtrykkeligt 3. pkt.”
Der kan videre henvises til V oldgiftsret, 3. udgave, 2017, side 172, jf. Destinars ma-
terialesamling, s. 84-85, hvor der anføres følgende om princippet om separability:
16
”Doktrinen medfører alene, at voldgiftsklausulen i de beskrevne tilfælde ikke
automatisk frakendes retsvirkning, og at der i stedet må ske en kon-kret og
individuel vurdering af, om årsagen til hovedaftalens ugyldighed eller bortfald
også rammer voldgiftsklausulen, eller om voldgiftsklausulen består , og
voldgiftsretten dermed alligevel kan træf fe en endelig og bin-dende afgørelse om
hovedaftalen.
(…)
Tilsvarende vil voldgiftsklausulen ikke kunne bestå i tilfælde, hvor der an-tages
slet ikke at være indgået nogen aftale mellem parterne, f.eks. fordi
forhandlingerne erstrandet, før parterne nåede tilenighed, sml.
KFE1994.145VBA, fordi tilbuddet ikke er accepteret, sml. KFE1991.14VBA,
eller fordi aftalen erunderskrevet afenpartsrepræsentant uden fornøden
fuldmagt eller tegningsret, sml. KFE2002.1 1VBA (TBB2001.242) og
KFE1985.9VBA.”
Som eksempel fra retspraksis, hvor domstolene har anvendt princippet, kan der henvises til
landsrettens afgørelse of fentliggjort i UfR 2013.61 V , jf. Destinars mate-rialesamling, s. 125,
hvor landsretten bemærkede følgende:
”Den anlagte sag drejer sig blandt andet om, hvorvidt der mellem sagsø-ger og
sagsøgte er indgået en entrepriseaftale, hvilket sagsøgte bestrider . Der er mellem
parterne enighed om, at AB92 og den heri indeholdte vold-giftsbestemmelse ville
være gældende for en entrepriseaftale mellem par -terne. Det er ubestridt, at der
ikke foreligger en af begge parter underskre-vet entrepriseaftale.
Retten finder på denne baggrund ikke, at det på det foreliggende grundlag er
tilstrækkeligt klart, at der mellem parterne er indgået en voldgiftsaftale, og de
almindelige domstole har derfor kompetence til at træf fe afgørelse i sagen. Retten
finder derfor ikke grundlag for at afvise sagen fra de almin-delige domstole, og
sagsøgtes påstand herom tages da ikke til følge.” (min understregning)
På denne baggrund fastholder Destinar , at spør gsmålet om, hvorvidt der er indgå-et en
bindende forligsaftale, ikke var genstand for den engelske voldgifts afgørelse, hvorfor dette
spørgsmål skal afgøres ved Sø- og Handelsretten.
3.4 Gyldig og bindende forligsaftale
Det fastholdes, at parterne ved Destinars skriftlige accept af Licvems forligstilbud den 21.
maj 2020 (bilag 1), jf. ekstrakten, s. 79, har indgået en bindende forligsaftale, der forpligter
Licvem til at betale USD 155.000 til Destinar , jf. aftalelovens § 1, jf. Destinars
materialesamling, s. 89.
Destinar gør gældende, at de senere forhandlinger om enkelte detaljer omkring op-fyldelsen
af forliget ikke ændrer på, at parterne har indgået en gyldig og bindende
aftale, idet der ikke efter dansk ret gælder formkrav , herunder underskriftskrav ,
som betingelse for en aftales gyldighed.
Til støtte herfor kan der henvises til Praktisk aftaleret, 4. udgave, 2015, s. 184, jf.
Destinars materialesamling, s. 145, hvor bl.a. følgende anføres:
17
”En aftale kan for så vidt godt være indgået, uden at forhandlingerne er afsluttet
(der kan f.eks. tænkes at henstå forhandlinger om detaljer , som parterne er enige
om ikke skal stå i vejen for aftalen.”
Videre anføres på s. 185, jf. Destinars materialesamling, s. 146:
”Lovgivningen opstiller i almindelighed ikke krav om, at aftaler skal være
manifesteret i en særlig form (skriftligt eller ved andet varigt medium) el-ler
underkastes en særlig procedure (tinglysning, godkendelse eller regi-strering mv .)”
Der kan ligeledes henvises til bemærkningerne til aftalelovens § 1, jf. Destinars ma-
terialesamling, s. 89, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”Der kan opstilles en række betingelser , som skal være opfyldt, for at en
tilkendegivelse har karakter af et løfte:
(…)
b. Tilkendegivelsen skal efter sit indhold være således bestemt, at det er muligt at
afgøre, hvad der loves, herunder hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at
løftet kan gøres gældende, De punkter , der (i det mindste) skal være taget stilling
til, for at der foreligger et løfte betegnes undertiden som »essentialia negotii« eller
»main terms« (i modsætning til »details«). Løftet behøver altså ikke udtømmende
at gøre op med alle de forhold, som det vedrører , men hovedpunkterne skal
løftegiveren have taget stilling til.” (min understregning)
Det gøres gældende, at hovedpunktet i aftalen mellem Destinar og Licvem er spør gsmålet
om, hvorvidt der skulle indgås et forlig, herunder forligsbeløbets stør -relse, hvilket der
opnåedes enighed om ved udvekslingen den 20. og 21. maj 2020 (bilag 1), jf. ekstrakten, s.
89.
Der kan også henvises til Højesterets dom refereret i UfR 2007.1496/2 H, jf. Desti-nars
materialesamling, s. 103-1 15, hvor en ejendom fandtes at være solgt allerede ved sælgers
accept af købers tilbud, uanset at der ikke forelå en skriftlig og under -skrevet købsaftale, idet
Højesteret bl.a. bemærkede, at aftalen indeholdt handlens hovedvilkår .
Der kan videre henvises til Højesterets dom refereret i UfR 1981.1014 H, jf. Desti-nars
materialesamling, s. 1 17-121, hvor Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Landsretten
lagde til grund, at parterne havde indgået en endelig aftale om køb af en forretning, og at
der, uanset at de endnu ikke som planlagt havde udbedret et endeligt
overdragelsesdokument, og uanset at der manglede klarhed over nogle mindre
betydningsfulde forhold, var indgået en for parterne bindende aftale.
Det gøres i forlængelse heraf gældende, at afgørelsen af, om der er indgået en bin-dende
forligsaftale, alene skal ske ved en vurdering af udvekslingen af tilbud og accept den 20. og
21. maj 2020, jf. ekstrakten, s. 79. Dette er da også i overensstem-melse med den
grundlæggende tanke, som aftaleloven hviler på; at en aftale bliver til ved, at den ene part
afgiver et tilbud, som accepteres af den anden part.
18
På denne baggrund fastholdes det, at parterne har indgået en gyldig og bindende
forligsaftale.
3.4.1 Bindende proceserklæring i voldgiftssagen
Licvem afgav under den engelske voldgiftssag en bindende proceserklæring (ek-strakten, s.
93), idet Licvem anerkendte, at parterne indgik en bindende forligsafta-le den 21. maj 2020:
”(…) a. The requirement of of fer and acceptance were fulfilled on 21 May 2020 at
9:57 via the email from Owners’ solicitors (“the Agreement”);
b. The Agreement contained no provision for jurisdiction; and
c. The Draft Settlement Agreement was never executed, delivered and per -formed
in accordance
with its specific requirements.
16. Accordingly , at the time the Agreement was concluded, the parties did
not agree to the Arbitrator ’s jurisdiction, nor agree to court jurisdiction
under Article 25 of the Recast Jurisdiction Regulation No. 1215/2012. Ac-
cordingly , Charterers submit all disputes in connection with the Agreed Settlement
falls under their domicile jurisdiction of Denmark under Article 4 of the Recast
Jurisdiction Regulation.“ (min understregning).
Licvem anerkendte således
·at der er indgået en bindende forligsaftale
·at der ikke er indgået en voldgiftsaftale og
·at der er jurisdiktion for parternes tvist vedrørende forligsaftalen i Dan-mark
Det gøres gældende, at Licvem er bundet af sine anbringender fremsat under den engelske
voldgiftssag.
Der kan til støtte herfor henvises til princippet i Højesterets afgørelse refereret i U
2019.3344 H, jf. Destinars materialesamling, s. 101-102. Højesteret bemærkede, at
erklæringens ordlyd, formål og forudsætninger samt sagens omstændigheder i øv-rigt er
afgørende for en vurdering af en proceserklærings rækkevidde.
Der kan videre henvises til Dansk retspleje, 8. udgave, 2020, side 300, jf. Destinars
materialesamling, s. 133, hvor bl.a. følgende anføres:
”Når en part erklærer sig enig, er det vigtigt for den anden part at få dette fastholdt.
En erklæring, der afgives i et af processkrifterne, er naturligvis bevisfast og
bindende, men afgives erklæringen mundtligt under et forbe-redende retsmøde
eller under selve hovedforhandlingen, må den part, for hvem erklæringen er vigtig,
bede om at få den ført til retsbogen. En sådan erklæring afgivet i et processkrift
eller i et retsmøde betegnes ofte som en bindende proceserklæring, og den vil
normalt binde både i denne instans og i en eventuel ankeinstans, jf. UfR 2019.3344
H, Codan Forsikring A/S , med nærmere kriterier for fortolkning af
proceserklæringers rækkevidde.”
19
Det gøres på den baggrund gældende, at de af Licvem under voldgiftssagen afgiv-ne
proceserklæringer er bindende for Licvem under nærværende retssag.
3.5 Rentepåstand
Ved e-mail af 3. juni 2020 enedes parterne om, at forligsbeløbet skulle betales 14 dage
senere, den 17. juni 2020.
Til støtte for den nedlagte rentepåstand gøres det som følge heraf gældende, at
kravet forrentes fra den 17. juni 2020, jf. rentelovens § 3, stk. 1.
…” .
Licvem Shipping & T rading ApS har i det væsentligste procederet i overens-
stemmelse med påstandsdokumentet af 18. oktober 2021, hvoraf bl.a. følgende
fremgår:
”… 2. SAGSFREMSTILLING
2.1 Parterne indgik et certeparti af 28. maj 2019 om tidsbefragtning af det liberiske skib MV
Tungor (”certepartiet”) (ekstraktens, s. 73-75) samt en dertilhørende aftale om opgørelse og
fordeling af provenu mellem parterne (”provenu-aftalen”) (ek-straktens s. 77-78).
2.2 Der opstod efterfølgende uenighed blandt parterne om diverse forhold vedrø-rende
certepartiet og den dertilhørende provenu-aftale. Disse uenigheder var gen-stand for
forligsforhandlinger mellem parternes engelske advokater .
2.3 Under forhandlingerne fremsendte Destinars engelske advokat den 21. maj
2020 nedenstående e-mail, hvori parterne blev enige om et for -ligsbeløb på USD 155.000,
som skulle gøres til genstand for en formel forligsaftale, der skulle udar -bejdes af Destinars
engelske advokat og til gennemsyn hos Licvems engelske ad-vokat (ekstraktens s. 79):
2.4 Parternes engelske advokater forhandlede herefter med henblik på at indgå en
sådan forligsaftale, og Destinars engelske advokat cirkule-rede den 2. juni 2020 et
aftaleudkast (”forligsaftaleudkastet”). Forligs-aftaleudkastet var genstand for yder -ligere
korrespondance, senest en forespør gsel af 3. juni 2020 fra Licvems engelske
advokat om en diskre-pans mellem kontooplysningerne i certepartiet og forligsaf-
taleudka-stet (ekstraktens s. 85). Destinars engelske advokat besvarede denne hen-
vendelse (ekstraktens s. 86), men dennes afklaring blev aldrig god-kendt af Li-
cvems engelske advokat, ligesom der aldrig blev udvekslet en godkendt og under -skrevet
forligsaftale.
“I refer to our telephone conversation yester day in which you put forwar d Char -
terers’ offer of USD155,000 in full and final settlement of Owners’ claim.
I have now taken instructions and confirm that Owners accept Charter ers’ offer to
settle at USD155 000 in full and final set-tlement.
We will run up a settlement agr eement and send over to you for r eview .” (under -
stregning tilføjet)
20
2.5 Destinar indledte den 17. juni 2020 voldgift i London ved den såkaldte London Maritime
Arbitrators Association (”LMAA”) med henblik på at søge den påståede forligsaftale
fuldbyrdet. Dette skete med henvis-ning til både certepartiets og den påståede forligsaftales
værnetings-klausuler , der begge stipulerer voldgift i Lon-don ved dette institut (ekstraktens
s. 96-98):
2.6 Under den engelske voldgiftssag bestred Licvem voldgiftsrettens ju-risdiktion, hvilket
blev udskilt til særskilt behandling (”determination of preliminary issue” eller ”preliminary
award”). V oldgiftsretten konklu-derede, at parterne ikke havde indgået en bindende
forligsaftale – hverken ved e-mailen af 21. maj 2020, ved ud-kastet af 2. juni 2020 eller
under den efterfølgende korrespondance – og at der så-ledes heller ikke var indgået en
bindende voldgiftsklausul (ekstraktens s. 105-107).
2.7 På denne baggrund afviste voldgiftsretten ved kendelse af 25. november 2020 sagen med
henvisningen til voldgiftsrettens manglende juris-diktion og pålagde Destinar
sagsomkostninger på GPB 5.400,00 med tillæg af rente på 4,5 %. Om sin afgørelse udtalte
voldgiftsretten (eks-traktens s. 107):
2.8 Destinar indledte herefter nærværende retssag i Danmark med hen-blik på igen at søge
samme påståede forligsaftale fuldbyrdet.
“The consequence of this conclusion is that final agr eement on the text of the draft
Settlement Agr eement was never r eached, fr om which it follows that the entir e
document, including the arbitration clause, lacks effect. It also necessarily follows
that this awar d is, strictly speaking, a final awar d, rather than a final partial
awar d. However , I refer to it as a final partial awar d, if only because it deals solely
with the issue of jurisdic-tion, and because I have r eserved my jurisdiction to as-
sess costs.”
3. ANBRINGENDER
3.1 T il støtte for Licvems principale afvisningspåstand gøres det gældende, at Destinars krav
er bindende afgjort ved den engelske voldgiftsrets kendelse, hvor -for sagen må afvises med
henvisning til denne kendelse negative retskraft. Alter -nativt gøres det gældende, at Sø-og
Handelsretten ikke er rette værneting. Disse anbringender behandles i afsnit 3.3 til 3.21.
3.2 T il støtte for Licvems subsidiære frifindelsespåstand gøres det gældende, at sa-gen skal
afgøres i henhold til engelsk ret, hvorunder parterne ikke kan anses for at have indgået en
bindende forligsaftale. Disse anbringender behandles i afsnit 3.22 til 3.42.
3.3 Nærværende sag er endeligt afgjort af den engelske voldgiftsret
3.4 Det gøres gældende, at sagen skal afvises, da Destinars krav allerede er endeligt afgjort
af den engelske voldgiftsret. V oldgiftsretten konkluderede således ved sin kendelse af 25.
november 2020, at parterne ikke med bindende kraft har indgået den forligsaftale, som
udgør grundlaget for Destinars krav i både voldgiftssagen og nærværende sag (ekstraktens s.
105-107).
3.5 Destinar synes ikke at bestride denne voldgiftskendelse negative retskraft men
rækkevidden heraf. Det bemærkes i den forbindelse, at rækkevidden af en afgørel-ses
negative retskraft må fastlægges ved en realitetsvurdering: en ny sag må afvi-
21
ses, hvis den i virkeligheden eller reelt angår samme spør gsmål, som der ved afgø-relsen i
første sag er taget stilling til, jf. U 1974.485 H (sagsøgtes supplerende mate-rialesamling s.
6). Nærværende sag er identisk med den af Destinar tidligere anlag-te sag med den eneste
forskel, at Destinar denne gang har anlagt sagen ved Sø- og Handelsretten fremfor
voldgiftsretten i London , hvor sagen tidligere er afgjort.
3.6 Det bestrides, at voldgiftsretten alene tog stilling til spør gsmålet om egen juris-diktion
eller at voldgiftskendelsens negative retskraft i øvrigt kan begrænses hertil. En afgørelses
negative retskraft udstrækker sig således ikke alene til afgørelsens konklusion – her
afvisning grundet manglende jurisdiktion – men også til afgørel-sens præmisser i det
omfang, der ikke er tale om obiter dicta. Der henvises i den forbindelse til U 1937.792 H,
hvor Højesteret afviste et civilt søgsmål med påstand om anerkendelse af en bekendtgørelses
ulovlighed, da spør gsmålet om bekendtgø-relsens lovlighed allerede var gjort til genstand
for behandling og påkendelse i en
forudgående straffesag mod sagsøger (sagsøgtes supplerende materialesamling, s.
5).
3.7 Det fremgår eksplicit af kendelsens præmisser , at voldgiftsretten vurderede, at
parterne ikke havde indgået en bindende forligsaftale og således ej heller en bin-
dende voldgiftsklausul som et nødvendigt led i voldgiftsrettens vurdering af egen
jurisdiktion. Forligsaftalens eksistens var genstand for indgående prøvelse, og
Destinar har således intet rimeligt krav på at få spør gsmålet taget op på ny .
3.8 V oldgiftskendelsens negative retskraft kan ej heller begrænses under det så-
kaldte ” kompetenz-kompetenz” eller separabilitetsprincip, udtrykt i voldgiftslo-
vens § 16, stk. 1. Dette princip indebærer , at en voldgiftsret er kompetent til at tage stilling
til egen kompetence eller jurisdiktion. Princippet omfatter ikke alene situa-tioner , hvor
eksistensen og gyldigheden af hovedaftalen ikke nødvendigvis berører voldgiftsklausulen,
men også situationer hvor de to nødvendigvis er forbundne.
Eksempler på begge situationer beskrives i det af sagsøger fremlagte uddrag fra
Jakob Juul og Peter Thommesens ”Voldgiftsret” (sagsøgers materialesamling s. 84-85):
” Den bær ende begrundelse for princippet er , at parterne meget vel kan have aftalt
eller forudsat, at uenigheden mellem dem under alle omstændigheder , dvs. uanset
om hovedaftalen anses for uforbindende eller ugyldig, skal afgør es af voldgifts-
retten på den i voldgiftsklausulen bestemte måde.
…
I nogle tilfælde vil det uden vider e vær e klart, at separabilitetsdoktrinen ikke kan
redde voldgiftsr ettens kompetence. Hvis f.eks. hovedaftalen er falsk … I denne si-
tuation sikr er
princippet om kompetencekompetence, at voldgiftsr etten kan behandle den indkla-
gede parts falskindsigelse, men voldgiftsr etten må, når den er blevet overbevist om
indsigelsens rigtighed, afvise sagen fra voldgiftsr etten … T ilsvar ende vil vold-
giftsklausulen ikke kunne bestå i tilfælde, hvor der antages slet ikke at vær e indgå-
et nogen aftale mellem parterne, f.eks. for di for handlingerne er strandet, før par -
terne nåede til enighed.”
3.9 I begge situationer er voldgiftsretten kompetent til at tage stilling til egen juris-
diktion. Det er således ikke korrekt, når Destinar anfører , at voldgiftsretten ikke
havde jurisdiktion til at afgøre eksistensen af parternes forligsaftale. Det er netop
med hjemmel i det af Destinar påberåbte separabilitetsprincip, at voldgiftsretten
22
var kompetent til at tage stilling dette spør gsmål som led i dens vurdering af egen
jurisdiktion.
3.10 Hvor en voldgiftsret konkluderer , at der ikke er indgået en bindende aftale og derfor
ingen voldgiftsklausul, må voldgiftsretten afvise sagen. En sådan kendelse om afvisning
afskærer afprøvelse af samme krav ved domstolene, hvilket tilmed fremgår af den af
Destinar påberåbte litteratur (sagsøgers materialesamling, s. 48):
” Hvis voldgiftsr etten ved behandlingen af tilbudsgiver ens erstatningskrav finder ,
at der ikke er indgået nogen bindende aftale mellem parterne, skal voldgiftsr etten
afvise sagen, såfr emt udbyder en nedlægger påstand der om, jf. tillige
KFE1985.9VBA r efereret i afsnit 4.3.4. En sådan afvisnings-afgør else afskær er
formentlig tilbudsgiver en fra at indbringe det samme erstatningskrav for domsto-
lene.” (understr egning tilføjet)
3.11 Det fastholdes på denne baggrund, at Destinar er afskåret fra at indbringe samme krav
om fuldbyrdelse af parternes påståede forligsaftale.
3.12 Sø- og Handelsr etten er ikke r ette værneting
3.13 Licvem fastholder , at der – som voldgiftsretten konkluderede – ikke er indgået en
forligsaftale. Såfremt der skulle være indgået en forligsaftale, må det imidlertid fastholdes,
at tvister herom skal afgøres ved voldgift i London .
3.14 Parternes intention om at henvise eventuelle tvister til voldgift i London er eksplicit
udtrykt i forligsaftaleudkastets klausul 10 (ekstraktens s. 89), og det var med henvisning
hertil, at Destinar først anlagde sag ved voldgiftsretten i London (ekstraktens s. 96).
Destinars efterfølgende sondring mellem e-mailen af 21. maj 2020 og forligsaftaleudkastet
synes at være en efterrationalisering baseret på en selektiv læsning af voldgiftskendelsen.
3.15 Destinar synes således at ville udelukke forligsaftaleudkastets relevans med henvisning
til voldgiftsrettens konklusion, at parterne ikke med bindende kraft havde indgået dette
aftaleudkast, herunder dets voldgiftsklausul. På samme tid fastholder Destinar relevansen af
e-mailen af 21. maj 2020 til trods for voldgiftsret-tens tilsvarende konklusion, at denne e-
mail ikke udgjorde en bindende forligsafta-le mellem parterne.
3.16 Selv hvis der ses bort fra forligsaftaleudkastets voldgiftsklausul og parternes heri
udtrykkeligt erklærede intention om at afgøre tvister ved voldgift i London , kan Sø- og
Handelsretten alligevel ikke anses som rette værneting. Parternes certe-parti indeholder
således en tilsvarende klausul om voldgift i London for krav , der udspringer heraf
(ekstraktens s. 74), ligesom provenuaftalen er underlagt de engel-ske domstole (ekstraktens
s. 78). Som anført i Destinars stævning omhandler den påståede forligsaftale ”den mindelige
løsning af Destinar ’s krav mod Licvem , der udsprang fra parternes aftale om tidsbefragtning
… mere konkret fra parternes si-deløbende aftale om at fordele provenuet” . Tvister herom
kan i henhold til de respektive værnetingsklausuler i certepartiet og provenuaftalen ikke
bringes ved de danske domstole, herunder Sø- og Handelsretten.
3.17 Det bestrides, at Destinar de facto skulle være afskåret fra at gøre sit krav mod Licvem
gældende. For det første har Destinar allerede indledt voldgift i London og gjort sit krav
gældende. Det faktum, at voldgiftsretten konkluderede, at parterne ikke havde indgået nogen
forligsaftale og at voldgiftsretten derfor nødvendigvis
23
ikke havde jurisdiktion til at afgøre Destinars krav om fuldbyrdelse, ændrer ikke herved. For
det andet kan en voldgiftsrets kendelse om egen jurisdiktion – hvad end voldgiftsretten
konkluderer at have jurisdiktion eller ej – indbringes for de en-gelske domstole i henhold til
den engelske voldgiftslovs sektion 67, stk. 1, litra a (sagsøgtes supplerende
materialesamling, s. 22). For det tredje, står det Destinar frit at bringe krav om parternes
tvist under certepartiet eller provenuaftalen i hen-hold til disse aftalers værnetingsklausuler .
3.18 Licvem har ikke stiltiende accepteret Sø-og Handelsretten som rette værne-ting
3.19 Retten påser ex of ficio, om sagen er indbragt for rette værneting, jf. rets-plejelovens §
248, stk. 1, 1. pkt., og den af Destinar påberåbte bestemmelse i rets-plejelovens § 248, stk. 1,
2. pkt. og Bruxelles I-forordningens art. 26, stk. 1, omhand-ler situationer , hvor parternes
kan anses for at have indgået en ”stiltiende værne-tingsaftale” ved at ”sagsøgte giver møde
for den ret, for hvilken sagen er indbragt, uden at bestride dens kompetence” (sagsøgers
materialesamling s. 19).
3.20 Licvem har i svarskriftet nedlagt afvisningspåstand med henvisning til, at sa-gen er
bindende afgjort ved voldgift i England og kan således ikke anses for at ha-ve indgået en
stiltiende værnetingsaftale eller på anden vis at have accepteret Sø-og Handelsretten som
rette værneting.
3.21 Licvem bør ligeledes ikke anses for at være prækluderet fra at rette indven-ding mod
Sø-og Handelsrettens kompetence, da den i svarskriftet nedlagte afvis-ningspåstand
subsumerer anbringendet, at rette værneting for sagens afgørelse er ved voldgift i England –
hvor sagen er bindende afgjort – og ikke ved de danske domstole.
3.22 Parternes tvist skal afgør es i henhold til engelsk r et
3.23 Det fastholdes, at forligsaftalen ville være underlagt parternes valg af engelsk ret, som
eksplicit er udtrykt i forligsaftaleudkastets klausul 10 (ekstraktens s. 89), og spør gsmålet om
forligsaftalens eksistens må således afgøres i henhold til en-gelsk ret, jf. romkonventionens
art. 8, stk. 1, jf. art. 3, stk. 1.
3.24 Ligesom ved spør gsmålet om rette værneting bestrides det, at Destinar ved spør gsmålet
om lovvalg kan foretage en ex post facto sondring mellem e-mailen af 21. maj 2020 og
forligsaftaleudkastet eller selektivt støtte ret på voldgiftsrettens konklusioner om de to. Det
var tydeligvis parternes intention, at en eventuel for -ligsaftale skulle underlægges engelsk
ret.
3.25 Selv hvis der ses bort fra forligsaftaleudkastets lovvalgsklausul, må nærvæ-rende tvist
anses som underlagt engelsk ret. Parternes certeparti og provenuaftalen underlægger således
begge tvister , der måtte opstå herunder , engelsk ret (ekstrak-tens s. 74 og 78).
Anvendelsesområdet for disse lovvalgsklausuler må anses som tilstrækkeligt bredt til at
omfatte Destinars krav om fuldbyrdelse af forligsaftalen, der som anført i Destinars
stævning netop omhandler ”den mindelige løsning af Destinar ’s krav mod Licvem , der
udsprang fra parternes aftale om tidsbefragtning
… mere konkret fra parternes sideløbende aftale om at fordele provenuet” .
3.26 Det bestrides desuden, at dansk ret skulle finde anvendelse i henhold til rom-
konventionens art. 4, stk. 2. Der ses ikke at være anledning til at fravige udgangs-
24
punktet om, at en betalingsydelse ikke kan anses som aftalens karakteristiske ydel-se.
Tværtimod finder dette udgangspunkt også anvendelse, hvor aftalen ikke om-handler en
håndgribelig ydelse såsom levering af varer eller tjenesteydelser , jf. U 2018.2494 V om
kreditydelser (sagsøgtes supplerende materialesamling, s. 25-26). Dette må tilsvarende
gældende en forligsaftale, hvorefter en part forpligter sig til at opgive sit krav mod betaling
af en forligssum.
3.27 Desuagtet må forligsaftalen, henset til det samlede aftalekompleks’ valg af en-gelsk ret,
anses som nærmere tilknyttet England, jf. romkonventionens art. 4, stk. 5.
3.28 Parterne har ikke indgået en gyldig og bindende forligsaftale
3.29 Det gøres gældende, at parterne ikke har indgået en endelig og bindende for -ligsaftale
den 21. maj 2020 men alene er nået til enighed om en forligssum på USD 155,000 betinget
af indgåelse af egentlig kontrakt, en såkaldt ”agreement subject to contract” . Sondringen
mellem disse begreber under engelsk aftaleret er beskrevet i den engelske appeldomstols
dom Pagnan SpA v Feed Products Ltd , gengivet i voldgiftsrettens kendelse (sagsøgtes
supplerende materialesamling, s. 35- 36 og 62):
"(1) In order to determine whether a contract has been concluded in the course of
correspondence, one must first look to the correspondence as a whole (see Hussey
v. Horne-Payne).
(2) Even if the parties have reached agreement on all the terms of the pro-posed
contract, nevertheless they may intend that the contract shall not become binding
until some further condition has been fulfilled. That is the ordinary "subject to con-
tract" case.
(3) Alternatively , they may intend that the contract shall not become bind-ing until
some further term or terms have been agreed; see Love and Stewart v . Instone,
where the parties failed to agree the intended strike clause, and Hussey v . Horne-
Payne.
(4) Conversely , the parties may intend to be bound forthwith even though there are
further terms still to be agreed or some further formality to be fulfilled (see Love
and Stewart v . In-stone per Lord Loreburn at p. 476).
(5) If the parties fail to reach agreement on such further terms, the existing contract
is not invalidated unless the failure to reach agreement on such further terms
renders the contract as a whole unworkable or void for un-certainty .
(6) It is sometimes said that the parties must agree on the essential terms and that it
is only matters of detail which can be left over . This may be misleading, since the
word 'essential' in that context is ambiguous. If by "essential"one means a term
without which the contract cannot be en-forced then the statement is true: the law
cannot enforce an incomplete con-tract. If by 'essential' one means a term which
the parties have agreed to be essential for the formation of a binding contract, then
the statement is tautologous. If by 'essential' one means only a term which the
Court re-gards as important as opposed to a term which the Court regards as less
important or a mat-ter of detail, the statement is untrue. It is for the parties to
decide whether they wish to be bound and, if so, by what terms, whether important
or unimportant. It is the parties who are, in the memo-
25
rable phrase coined by the Judge, 'the masters of their contractual fate' . Of course,
the more important the term is the less likely it is that the parties will have left it
for future decision. But there is no legal obstacle which stands in the way of the
parties agreeing to be bound now while deferring im-portant matters to be agreed
later. It happens every day when parties enter into so-called 'heads of agreement""
(understregning tilføjet)
3.30 Voldgiftsretten konkluderede; at e-mailen af 21.maj 2020 tydeligvis gav ud-tryk for
parternes intention om, at et forlig mod betaling af USD 155,000 var betin-get af indgåelse
af en formel aftale, som skulle udarbejdes af Destinar 0g til gen-nemsyn og godkendelse hos
Licvem (sagsøgtes supplerende materialesamling; s. 36 til 37):
(The final paragraph of Hill Dickinson's email of 21 May lacks express words
such as 66 'subject to" but I am satisfied that the words used clearly reflected the
parties' mutual intention to have a formal signed agreement t0 record the terms of
settlement and that neither party intended the mat-ter to be concluded before that
point was reached. Nothing indicates that this case falls into the relatively rarely
encountered cate-gory described by <anonym>Person 3</anonym> in paragraph (4) of his summary set
out above. 99
3.31 Parterne indgik således ikke en forligsaftale med bindende kraft den 21.maj 2020, og
denne forligsaftale blev heller ikke bindende efterfølgende, da Licvem ik-ke endeligt
godkendte det af Destinar udarbejde forligsaftaleudkast.
3.32 Som angivet af voldgiftsretten var Licvems godkendelse af forligsafta-leudkastet
således betinget af afklaring af en diskrepans mellem kon-tooplysningerne i parternes
certeparti og forligsaftaleudkastet. Til trods for, at Destinars engelske advokat søgte at
afklare denne diskre-pans var det op til Li-cvem at vurdere; om man kunne stille sig tilfreds
med denne afklaring 0g godken-de forligsaftalen. Da dette ikke skete, blev parternes
forligsaftale aldrig bindende (sagsøgtes supplerende materialesamling s. 39):
~Iaccept that the words ~I am ready to send over the signed agreement?" , taken on their
own; would normally suffice to show final and unqualified assent to the terms of the
Settlement Agreement. The crucial question is whether <anonym>Person 4's</anonym> re-quest for clarification
regarding the Owners bank account qualifies such assent.
Iam reluctantly driven to the conclusion that it does. The agreement had been sent to
<anonym>Advokatfirma</anonym> to 'review" The fact that Hill Dickinson's prompt; reassuring reply should
have been completely acceptable to anyone else in the Charterers' position and brought their
review to an end is not the point. It was up to the Charterers to decide whether to confirm
that they accepted it. For reasons best known to them-selves; they declined to do so_
The consequence of this conclusion is that final agreement on the text of the draft Settlement
Agreement was never reached?
3.33 Licvem fastholder, at den engelske voldgiftsdommers vurdering af parternes
aftaleindgåelse uagtet dens negative retskraft ~ 2 må anses som yderst relevant til oplysning
af; hvordan dette spørgsmål skal afgøres under engelsk ret, ligesom voldgiftsdommerens
rationale og anvendelse af engelsk retspraksis må anses som overbevisende.
26
3.34 Licvem har ikke afgivet en bindende pr oceserklæring
3.35 Det bestrides, at Licvem skulle være bundet af de af Destinar fremlagte pro-cesskrifter
fra den afgjorte voldgiftssag. Som angivet Højesteret i U 2019.3344 H må rækkevidden af
en proceserklæring afgøres under hensyntagen til erklæringens ”ordlyd, formål og
forudsætninger samt sagens omstændigheder i øvrigt” (sagsø-gers materialesamling, s. 102).
3.36 I modsætning til denne højesteretssag består Licvems såkaldte proces-erklæring ikke af
indlæg indgivet ved en lavere instans i samme sags-kompleks, men derimod af indlæg
indgivet under en afsluttet voldgiftssag – en voldgiftssag, der ifølge Destinar må anses som
så adskilt, at voldgiftsrettens afgørelse ikke for -hindrer Destinar i at anlægge nærværende
sag om det identiske krav .
3.37 Herudover har Destinar i modsætning til sagsøger i højesteretssagen ikke handlet på
grundlag af Licvems såkaldte proceserklæring. Desti-nar afsluttede ikke den tidligere
voldgiftssag og indledte først nærværende retssag, da dets krav blev underkendt af
voldgiftsretten.
3.38 Det bestrides ligeledes, at Licvems såkaldte proceserklæring har den fornødne klarhed
til at binde Licvem . Det fremlagte indlæg er indgivet som led i Licvems videre
argumentation for voldgiftsretten, hvorom voldgiftsretten beskriver (ek-straktens s. 105):
“The Charter ers, although accepting that the formal r equir e-ment of offer and ac-
ceptance was fulfilled on 21 May 2020, have not contended with any enthusiasm
that nothing further r emained to be done to cr eate a binding agr eement.”
3.39 V oldgiftsretten delte tilsyneladende ikke Destinars indtryk, at Licvems indlæg skulle
indeholde en bindende erkendelse af at have indgået en bindende forligsaf-tale.
3.40 Selv hvis Licvems indlæg under voldgiftssagen kunne anses som til-strækkeligt klare,
må fortolkningen heraf nødvendigvis inddrage det moment, at voldgiftsretten efterfølgende
har afgivet en bindende kendelse. Grundet parternes uenighed var det ultimativt op til
voldgiftsretten – ikke Licvems eller Destinars advokater – at vurdere, om parterne havde
indgået en bindende forligsaftale her -under en voldgifts-klausul. Retten konkluderede, at
dette ikke var tilfældet, hvilket nødvendigvis må tages i betragtning i overvejelsen af, om
Licvem bør anses som bundet jf. U.1991.153 H om mellemkommende relevant retspraksis
(sagsøgtes sup-plerende materialesamling, s. 67).
3.41 Slutteligt bør det påpeges, at begge parter under voldgiftssagen har fremført
synspunkter , der ikke er i overensstemmelse med det under nærværende retssag fremførte.
Blandt Destinars anbringender kan nævnes:
• at parternes påståede forligsaftale var underlagt voldgift i London og engelsk ret
(ekstraktens s. 96); og
• at Destinars krav om fuldbyrdelse af den påståede forligsaftale desuag-tet skulle
afgøres ved voldgift i London , da certepartiets voldgiftsklausul må anses som
tilstrækkeligt bred (ekstraktens s. 98).
27
3.42 Dette står alt sammen i kontrast til Destinars position i denne retssag. Såfremt
Licvem anses for at have afgivet bindende proceserklæringer under voldgiftssa-
gen, må Destinar ligeledes.
…” .
Rettens begrundelse og r esultat
Retten skal som det første tage stilling til, om sagsøgte rettidigt har fremsat en
formalitetsindsigelse om manglende stedlig, international kompetence, jf. rets-
plejelovens § 248, stk. 1, 2. pkt. og art. 26 i Bruxelles I-forordningen i lyset af
sagsøgtes anbringende om, at parterne som led i provenuaftalen har indgået en
værnetingsaftale om, at tvister , der udspringer heraf, skal behandles af de en-
gelske domstole og være underlagt engelsk ret.
Præklusion
Sagsøger har gjort gældende, at sagsøgte er afskåret fra at fremsætte en formali-
tetsindsigelse om, at Sø-og Handelsretten ikke er rette værneting, da denne
indsigelse først blev fremsat i duplikken.
Heroverfor har sagsøgte gjort gældende, at man i svarskriftet nedlagde en af-
visningspåstand og gjorde gældende, at sagen var bindende afgjort ved voldgift
i England. Sagsøgte har på den baggrund gjort gældende, at man ikke herved
kan anses for at have indgået en stiltiende værnetingsaftale eller på anden vis
have accepteret Sø- og Handelsretten som rette værneting.
Retten bemærker , at sagsøgte i svarskriftet anførte følgende:
” …
3. ANBRINGENDER
3.1 Destinars krav om betaling under forligsaftalen bør afvises
3.2 T il støtte for den nedlagte afvisningspåstand gør es det gældende, at Destinars krav alle-
rede er bindende afgjort ved voldgift i England, hvor voldgiftsr etten afviste kravet med
henvisning til, at parterne ikke havde indgået en forligsaftale og således heller ikke havde
indgået en værnetingsaftale om voldgift i England.
3.3 Det fr emgår udtrykkeligt af voldgiftskendelsen, at parterne ikke indgik nogen forligsaf-
tale, og at ”the entir e document, including the arbitration clause, lacks effect” . Af samme
grund anfør es det i kendelsen, at den udgør en endelig voldgiftskendelse (”this awar d is,
strictly speaking, a final awar d”), uagtet at voldgiftsr etten vælger at kalde den en for eløbig
kendelse, for di kendelsen tager udgangspunkt i en vur dering af jurisdiktionsspør gsmålet og
er for eløbig med hensyn til spør gsmålet om omkostninger .
3.4 Det gør es gældende, at kendelsen skal tillægges bindende r etskraft, jf. voldgiftslovens §
38, stk. 1, og Destinars krav bør således afvises med henvisning til kendelsens r es judicata
effekt.
3.5 Destinars eventuelle erstatningskrav under certepartiet bør afvises
28
3.6 Det er i stævningen indiker et, at Destinar vil forfølge et erstatningskrav på USD
208.000,00 under pr ovenu-aftalen til parternes certeparti, såfr emt der es krav om betaling
under forligsaftalen ikke efterkommes.
3.7 Det gør es gældende, at et sådant potentielt erstatningskrav skal afvises under voldgifts-
lovens § 8, stk. 1, da parternes certeparti og den hertil hør ende pr ovenu-aftale indeholder
værnetingsklausul om voldgift i England.
…”
På baggrund af ovenstående finder retten, at sagsøgte i svarskriftet alene frem-
satte formalitetsindsigelser , jf. retsplejelovens § 351, stk. 4, om negativ retskraft
og voldgift.
Det forhold, at sagsøgte ikke klart fremsatte indsigelse mod rettens stedlige,
internationale kompetence, fører til, at indsigelsen må anses for at være blevet
prækluderet, jf. retsplejelovens § 358, stk. 2, jf. § 248, stk. 1, 2. pkt
Sø- og Handelsretten må herefter anses for at være rette værneting, jf. retspleje-
lovens § 248, stk. 1, 2. pkt., da retten har saglig kompetence i nærværende sag,
jf. retsplejelovens § 225, stk. 2, nr . 1.
Retten bemærker , at der i nærværende sag, hvor sagsøgtes advokat i svarskrif-tet
tog stilling til sagens realitet og alene fremsatte andre formalitetsindsigelser ,
ikke er dækning for sagsøgtes synspunkt om, at retten ex of ficio skal påse, om
sagen er indbragt for rette værneting, jf. retsplejelovens § 248, stk. 1, 2. pkt., og
forarbejderne hertil (KBET 773/1976, s. 61).
Retten henviser i den forbindelse tillige til EU-Domstolens afgørelse af 24. juni
1981 i sag 150/80 ”Elefanten Schuh” og EU-Domstolens afgørelse af 7. marts
1985 i sag 48/84 ”Spitzley” .
Negativ r etskraft
Mellem parterne er der enighed om, at voldgiftskendelsen skal tillægges rets-
kraft, jf. voldgiftslovens § 38, stk. 1, men der er uenighed om udstrækningen
heraf.
Efter en samlet vurdering af de påstande, anbringender og beviser , der blev
fremført under voldgiftssagen samt voldgiftskendelsens konklusion, finder ret-
ten, at voldgiftskendelsen ikke har afskåret sagsøger fra at anlægge nærværen-de
sag, der angår det materielle spør gsmål om, hvorvidt parterne har indgået en
gyldig forligsaftale. V oldgiftskendelsen vedrørte således alene det processu-elle
spørgsmål om jurisdiktion.
29
Retten har ved denne vurdering lagt vægt på, at voldgiftsdommeren betegner
afgørelsen som en ” Final partial awar d on jurisdiction” , og at der herom er
anført følgende:
” 19. Ther e are three optional courses of action pr ovided by sections 31(4) and 32 of the
Act. These contemplate that a jurisdictional challenge may be dealt with in one of the
following ways:
a) by a pr eliminary awar d confined to the jurisdictional issue … b) by an awar d on the
merits of the dispute …
c) by an application to the court under s.32 …
…
20. I was not informed of any specific agr eement made by the parties as to how they wish me
to pr oceed. Whilst the Owners’ Claim Submissions claimed the £155,000 due under the
alleged settlement, they also addr essed the question of my jurisdiction.
21. The Charter ers’ submissions wer e confined to their jurisdictional challenge.
22. In these cir cumstances I have decided to pr oceed by way of pr eliminary awar d.
…
47. … However , I refer to it as a final partial awar d, if only because it deals solely with the
issue of jurisdiction, and because I have r eserved my jurisdiction to assess costs” .
Spørgsmålet om lovvalg
Retten skal herefter tage stilling til, om der er indgået en gyldig forligsaftale
mellem parterne.
I den forbindelse skal retten indledningsvist tage stilling til hvilket lands rets-
grundlag, der finder anvendelse.
Retten bemærker , at denne stillingtagen ikke omfatter den af sagsøgte påståede
voldgiftsaftale, da lovvalgsreglerne i Romkonventionen ikke finder anvendelse
herpå, jf. art. 1, litra d.
Da der under sagen er spør gsmål om, hvorvidt der er indgået en gyldig forligs-
aftale mellem parterne, finder art. 8, stk. 1, anvendelse, idet retten ikke med ri-
melig sikkerhed kan lægge til grund, at der er indgået en lovvalgsaftale som en
del af den påståede forligsaftale, jf. art. 3 modsætningsvist samt U 1996.937 H.
Afgørende for lovvalget bliver derfor vurderingen af, hvad der kan anses for at
udgøre den karakteristiske ydelse, jf. formodningsreglen i Romkonventionens
art. 8, stk. 1, jf. art. 4, stk. 2, samt U 2001.713 Ø.
De fleste gensidigt bebyrdende aftaler går ud på, at der skal præsteres en ydel-se,
som består i andet end penge, mod et vederlag i penge. I disse tilfælde må
den ydelse, der består i andet end penge, anses for den karakteristiske, jf. FT
1983/84, tillæg A, sp. 127 f f.
30
Den karakteristiske realydelse i denne sag må herefter anses for at være sagsø-
gers opgivelse af sit krav mod sagsøgtes betaling af en forligssum.
Sagsøger er et selskab med registreret hovedsæde på Cypern. Parterne har
imidlertid gjort gældende, at tvisten består i valget mellem dansk eller engelsk
ret.
Retten skal herefter foretage en bedømmelse af, om der er grundlag for at fravi-
ge formodningsreglen efter den såkaldte ”escape-clause” i art. 4, stk. 5.
Retten finder efter en vurdering af samtlige momenter , der indikerer en relation
mellem den konkrete, påståede forligsaftale og Danmark/England, at det af om-
stændighederne som helhed tydeligt fremgår , at tilknytningen til England er
størst, jf. art. 4, stk. 5, samt EU-Domstolens afgørelse af 6. oktober 2009 i sag
C-133/08 ”ICF” .
Ved vurderingen har retten bl.a. tillagt det vægt, at forligsdrøftelserne har fun-
det sted i England, ligesom der er en formodning for , at drøftelserne mellem de
engelske advokater skete under iagttagelse af engelsk ret. Det fremgår også af
det udkast til forligsaftale, der er fremlagt under sagen, at udkastet var under -
lagt engelsk ret.
Retten bemærker herudover , at sagen blev anlagt ved London Maritime Arbi-
tration Association før sagsanlægget ved Sø-og Handelsretten ligeledes under
iagttagelse af engelsk ret, hvilket også understøtter parternes intention.
Anvendelsen af fr emmed r et
Retten bemærker , at sagsøger , der har ar gumenteret for , at dansk ret skal finde
anvendelse, under sin procedure har gjort gældende, at anvendelsen af engelsk
ret efter sagsøgers opfattelse ikke vil føre til et andet resultat end efter dansk
ret. Hverken sagsøger eller sagsøgte har indhentet et responsum om indholdet
af engelsk ret.
Retten finder , at der under sagen er fremlagt et sparsomt, men dog tilstrække-ligt
materiale til at kunne foretage en vurdering efter engelsk ret af det afgræn-sede
spørgsmål, der er under pådømmelse.
Det er på det foreliggende grundlag rettens vurdering, at engelsk og dansk afta-
leret umiddelbart på dette afgrænsede punkt i det væsentlige er samstemmen-de.
Vurderingen af, om der er indgået en gyldig forligsaftale efter engelsk ret, er
således en konkret vurdering, og denne skal ske på baggrund af parternes kon-
traktforhandlinger , e-mailkorrespondance og sagens omstændigheder i øvrigt.
31
Parterne er som anført i voldgiftskendelsen ” the masters of their contractual
fate” .
Spørgsmålet om aftaleindgåelse
Efter en samlet vurdering finder retten, at der ved parternes drøftelser , herun-der
udveksling af e-mails i perioden fra den 20. maj 2020 og frem til den 3. juni
2020, i henhold til engelsk ret blev indgået en gyldig aftale om forlig af den ver -
serende sag mod betaling af 155.000 USD.
Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at sagsøgte fremsatte et forligstilbud,
som sagsøger accepterede ved e-mail af 21. maj 2020, hvorefter parterne for -
handlede de nærmere vilkår på plads, som sagsøgte accepterede senest ved føl-
gende e-mail af 3. juni 2020:
” I am r eady to send over the signed agr eement but can you please clarify why
your clients have designated a differ ent bank account to that used pr eviously” .
Det forhold, at sagsøgtes e-mail af 3. juni 2020 indeholdt et spør gsmål om ban-
koplysninger ,kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker i den forbin-
delse, at alle øvrige vilkår lå fast, herunder forligssummen.
Uklarheden vedrørende Destinars kontonummer kan ikke anses som en ”key
term” , men derimod som en praktikalitet og en detalje, der under alle omstæn-
digheder efter ordlyden ikke havde karakter af et forbehold.
Formalitetsindsigelsen om voldgift
Retten skal endeligt tage stilling til, om den er kompetent til at behandle sagen
som følge af sagsøgtes formalitetsindsigelse om voldgift med henvisning til
voldgiftsklausulen i parternes certeparti.
Retten bemærker , at forligsaftalen, som den blev af fattet pr . e-mail, ikke inde-
holdt en voldgiftsaftale. Der er mellem certepartiet og forliget ingen sammen-
hæng i ydelsesmæssig henseende.
Retten er derfor kompetent til at træf fe afgørelse i sagen.
Betalingspåstanden
Retten finder på baggrund af ovenstående, at parterne har indgået en gyldig
forligsaftale, og retten tager på den baggrund sagsøgers betalingspåstand til
følge med rente fra den 17. juni 2020.
Det bemærkes afslutningsvist, at retten ikke har tillagt de fremførte synspunk-
terom bindende proceserklæringer vægt, da parternes synspunkter under
32
voldgiftssagen blev afgivet under forudsætninger , der adskiller sig fra nærvæ-
rende sag.
Sagsomkostninger
Efter sagens resultat skal Licvem betale sagsomkostninger til Destinar Limited ,
der ikke er momsregistreret. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb
og udfald fastsat til dækning af advokatudgifter med 80.000 kr . og til dækning
af retsafgift med 25.000 kr ., i alt 105.000 kr .
THI KENDES FOR RET :
Licvem Shipping & T rading ApS skal inden 14 dage til Destinar Limited betale
modværdien af 155.000 USD i DKK med tillæg af rente fra den 17. juni 2020 til
betaling sker .
Licvem Shipping & T rading ApS skal til Destinar Limited betale sagsomkost-
ninger med 105.000 kr . inden samme frist.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
| 82,222 | 82,599 |
||||
1022
|
Højesteret stadfæster Landsrettens dom vedr. strafudmåling.
|
Endelig
|
Straffesag
|
Højesteret
|
SS-48/2021-HJR
|
Nævningesag
|
3. instans
|
263/21
|
Liv og legeme;
Strafudmåling;
Våben, eksplosiver og fyrværkeri;
|
Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Dommer - Hanne Schmidt;
Dommer - Jon Stokholm;
Dommer - Ole Hasselgaard;
Dommer - Rikke Foersom;
Vis flere...
|
Nej
|
/
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 6. oktober 2021
Sag 48/2021
(2. afdeling)
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
(advokat Jesper Storm Thygesen, beskikket)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den 25. februar 2020 (4512/2019)
og af Østre Landsrets 15. afdeling den 25. februar 2021 (S-642-20).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Vibeke Rønne, Jon Stokholm, Hanne Schmidt, Ole
Hasselgaard og Rikke Foersom.
Påstande
Dommen er anket af Tiltalte 1 med påstand om formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Erstatningspart 1, som er far til afdøde Forurettede 1, har for Højesteret gentaget sine påstande
om yderligere erstatning og godtgørelse.
Supplerende sagsfremstilling
Tiltalte 1 er ud over de forstraffe, der er nævnt i byrettens dom, tidligere straffet ved bl.a.:
- Retten i Glostrups dom af 28. november 2018 med bøde for overtrædelse af straffuldbyr-
delseslovens § 110 b, stk. 1,
/
- 2 -
- Retten i Glostrups dom af 11. marts 2019 med dagbøder for butikstyveri og
- Retten i Nykøbing Falsters dom af 8. december 2020 med 40 dages fængsel for bl.a. brugs-
tyveri.
Anbringender
Tiltalte 1 har anført navnlig, at et enkelt drab inden indførelsen af straffelovens § 81 b medførte
en tidsbestemt straf. Fængsel på livstid blev alene idømt i tilfælde, hvor der forelå helt særlige
omstændigheder.
Ved anvendelse af straffelovens § 81 a, hvorefter straffen for overtrædelser med forbindelse til
bandekonflikter kan fordobles, udmåles straffen efter et princip om modereret kumulation, jf.
Højesterets dom i UfR 2021.617. Det samme skal derfor gælde, når straffen udmåles under
anvendelse af § 81 b.
Uden anvendelse af § 81 b ville han være blevet idømt en straf på fængsel i 13-14 år. Under
anvendelse af § 81 b og princippet om modereret kumulation bør han derfor straffes med
fængsel i ikke over 18 år og under alle omstændigheder i højst 20 år.
Anklagemyndigheden har anført navnlig, at straffen for drab som udgangspunkt er fængsel i 12
år. Da drabet er sket under anvendelse af skydevåben på åben gade, skal der fastsættes en
fællesstraf for drabet og overtrædelsen af straffelovens § 192 a, som efter strafskærpelsen i
2017 isoleret ville have indebåret en straf på noget over 2 år og 6 måneders fængsel. Uden
anvendelse af straffelovens § 81 b ville straffen i denne sag efter princippet om modereret
kumulation blive udmålt til 15-16 års fængsel og i hvert fald ikke under 14 års fængsel.
Efter forarbejderne til § 81 b skal straffen forhøjes med det halve i en situation som den fore-
liggende. Når § 81 b anvendes til at forhøje straffen, sker det uden brug af princippet om mo-
dereret kumulation. Hvis en straf uden anvendelse af § 81 b ville være fængsel i 14 år eller
derover, skal straffen derfor fastsættes til fængsel på livstid, idet straffen ellers vil overstige den
højest mulige tidsbestemte fængselsstraf på 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2. En tidsbe-stemt
fængselsstraf vil kun kunne komme på tale, hvis straffen uden anvendelse af § 81 b ville være
13 år eller derunder. Det er ikke tilfældet i denne sag, der angår drab udført på en grov og
kynisk måde på åben gade ved brug af skydevåben.
/
- 3 -
Højesterets begrundelse og resultat
Tiltalte 1 blev ved landsrettens dom bl.a. dømt for drab under anvendelse af skyde-våben på et
offentligt sted, jf. straffelovens § 237, jf. § 81 b (forhold 1), og § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3,
jf. § 81 b (forhold 2). Han havde den 19. november 2018 ca. kl. 19.35 på Hejrevej i København
på kort afstand skudt Forurettede 1, som befandt sig i en bil, i hovedet to gange. Forurettede 1
afgik som følge heraf ved døden dagen efter. Landsretten fastsatte straffen til fængsel på livstid
og lagde i den forbindelse vægt på, at drabet havde karakter af en nøje plan-lagt likvidering, der
blev udført på grov og kynisk måde på åben gade ved brug af skydevå-ben. For Højesteret
angår sagen strafudmålingen.
Drab straffes efter praksis som udgangspunkt med fængsel i 12 år. Det beror på en konkret
vurdering, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan bevirke, at dette udgangspunkt
fraviges i skærpende eller formildende retning. Besiddelse af skydevåben med ammunition på
offentligt tilgængeligt sted skal ifølge forarbejderne til den ændring af straffelovens § 192 a, der
trådte i kraft i maj 2017, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel
i 2 år og 6 måneder og noget over denne strafposition, hvis våbnet også har været anvendt, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 139, s. 9.
Efter straffelovens § 81 b kan straffen forhøjes med indtil det halve, hvis en af de i straffelo-ven
omhandlede forbrydelser, uden at forholdet er omfattet af § 81 a, begås på offentligt sted ved
brug af skydevåben eller af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. § 192 a, stk. 1. I forarbejderne til § 81 b er
det forudsat, at straffen som udgangspunkt skal forhøjes med det halve ved lovover-trædelser,
hvor en person afgiver skud mod en anden person på åben gade og andre lignende offentligt
tilgængelige steder.
I den foreliggende sag må det ved straffastsættelsen indgå, at drabet på Forurettede 1 som
anført af landsretten havde karakter af en nøje planlagt likvidering, der blev udført på grov og
kynisk måde ved brug af skydevåben. Da den samlede straf for drabet og den samtidige over-
trædelse af § 192 a, stk. 1, skal forhøjes efter § 81 b, skal der ved fastsættelsen af den straf, der
kan forhøjes, ikke tillige lægges vægt på, at skydevåbnet blev anvendt på offentligt sted, jf.
herved om forhøjelse efter § 81 a bl.a. Højesterets dom af 17. november 2020 (UfR
/
- 4 -
2021.617). Højesteret finder herefter, at straffen – inden forhøjelse efter § 81 b – i medfør af
princippet om modereret kumulation ville skulle udmåles til fængsel i ikke under 15 år.
Drabet er begået ved anvendelse af skydevåben på åben gade. Højesteret finder derfor i over-
ensstemmelse med det forudsatte udgangspunkt i forarbejderne til § 81 b, at den nævnte straf
skal forhøjes med det halve. Da straffen herved overstiger grænsen i straffelovens § 33 for
tidsbestemt straf, skal straffen udmåles til fængsel på livstid.
Højesteret tiltræder af de grunde, som byretten og landsretten har anført, at Erstatningspart 1
ikke kan få yderligere erstatning og godtgørelse. Det bemærkes herved, at drabet er begået
forud for den ændring af erstatningsansvarslovens § 26 a, der med virkning for lovovertrædel-
ser begået efter den 1. marts 2021 har udvidet kredsen, som i almindelighed vil have ret til
godtgørelse efter bestemmelsen, til at omfatte bl.a. efterladte forældre til voksne børn.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.
Tiltalte 1 har fortsat været fængslet under anken.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
Tiltalte 1 skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
/
|
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 6. oktober 2021
Sag 48/2021
(2. afdeling)
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte 1</anonym>
(advokat Jesper Storm Thygesen;, beskikket)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den 25. februar 2020 (4512/2019)
0g af Østre Landsrets 15. afdeling den 25. februar 2021 (S-642-20).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Vibeke Rønne, Jon Stokholm; Hanne Schmidt, Ole
Hasselgaard og Rikke Foersom.
Påstande
Dommen er anket af <anonym>Tiltalte 1</anonym> med påstand om formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
<anonym>Erstatningspart 1</anonym> som er far til afdøde <anonym>Forurettede 1</anonym> har for Højesteret gentaget sine påstande
om yderligere erstatning og godtgørelse.
Supplerende sagsfremstilling
<anonym>Tiltalte 1</anonym> er ud over de forstraffe, der er nævnt i byrettens dom; tidligere straffet ved bl.a:
Retten i Glostrups dom af 28.november 2018 med bøde for overtrædelse af straffuldbyr-
delseslovens 8 110 b, stk. 1,
Retten i Glostrups dom af 11. marts 2019 med dagbøder for butikstyveri og
Retten i Nykøbing Falsters dom af 8. december 2020 med 40 dages fængsel for bL.a. brugs -
tyveri.
Anbringender
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har anført navnlig, at et enkelt drab inden indførelsen af straffelovens $ 81 b medførte
en tidsbestemt straf. Fængsel på livstid blev alene idømt i tilfælde; hvor der forelå helt særlige
omstændigheder
Ved anvendelse af straffelovens $ 81 a, hvorefter straffen for overtrædelser med forbindelse til
bandekonflikter kan fordobles; udmåles straffen efter et princip om modereret kumulation; jf.
Højesterets dom i UfR 2021.617.Det samme skal derfor gælde, når straffen udmåles under
anvendelse af 8 81 b.
Uden anvendelse af $ 81 b ville han være blevet idømt en straf på fængsel i 13-14 år. Under
anvendelse af $ 81 b og princippet om modereret kumulation bør han derfor straffes med
fængsel i ikke over 18 år og under alle omstændigheder i højst 20 år.
Anklagemyndigheden har anført navnlig; at straffen for drab som udgangspunkt er fængsel i 12
år. Da drabet er sket under anvendelse af skydevåben på åben gade, skal der fastsættes en
fællesstraf for drabet og overtrædelsen af straffelovens $ 192 a, som efter strafskærpelsen i
2017 isoleret ville have indebåret en straf på noget over 2 år og 6 måneders fængsel. Uden
anvendelse af straffelovens $ 81 b ville straffen i denne sag efter princippet om modereret
kumulation blive udmålt til 15-16 års fængsel og i hvert fald ikke under 14 års fængsel.
Efter forarbejderne til $ 81 b skal straffen forhøjes med det halve i en situation som den fore -
liggende. Når $ 81 b anvendes til at forhøje straffen; sker det uden brug af princippet om mo-
dereret kumulation. Hvis en straf uden anvendelse af $ 81 b ville være fængsel i 14 år eller
derover; skal straffen derfor fastsættes til fængsel på livstid, idet straffen ellers vil overstige den
højest mulige tidsbestemte fængselsstraf på 20 år, jf. straffelovens $ 33, stk. 2. En tidsbe-stemt
fængselsstraf vil kun kunne komme på tale, hvis straffen uden anvendelse af $ 81 b ville være
13 år eller derunder Det er ikke tilfældet i denne sag, der angår drab udført på en grov og
kynisk måde på åben gade ved brug af skydevåben.
Højesterets begrundelse og resultat
<anonym>Tiltalte 1</anonym> blev ved landsrettens dom bl.a. dømt for drab under anvendelse af skyde-våben på et
offentligt sted, jf. straffelovens $ 237,jf. $ 81 b (forhold 1), og $ 192 a, stk. 1, nr. 1, 0g stk. 3,
jf. $ 81 b (forhold 2). Han havde den 19.november 2018 ca. kl. 19.35 på Hejrevej i København
på kort afstand skudt <anonym>Forurettede 1</anonym> som befandt sig i en bil, i hovedet to gange. <anonym>Forurettede 1</anonym>
afgik som følge heraf ved døden dagen efter. Landsretten fastsatte straffen til fængsel på livstid
og lagde i den forbindelse vægt på, at drabet havde karakter af en nøje plan-lagt likvidering, der
blev udført på grov og kynisk måde på åben gade ved brug af skydevå-ben. For Højesteret
angår sagen strafudmålingen.
Drab straffes efter praksis som udgangspunkt med fængsel i 12 år. Det beror på en konkret
vurdering, om der foreligger særlige omstændigheder; der kan bevirke; at dette udgangspunkt
fraviges i skærpende eller formildende retning. Besiddelse af skydevåben med ammunition på
offentligt tilgængeligt sted skal ifølge forarbejderne til den ændring af straffelovens $ 192 a, der
trådte i kraft i maj 2017, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel
i 2 år og 6 måneder og noget over denne strafposition; hvis våbnet også har været anvendt;, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 139, s. 9.
Efter straffelovens 8 81 b kan straffen forhøjes med indtil det halve, hvis en af de i straffelo-ven
omhandlede forbrydelser; uden at forholdet er omfattet af $ 81 a, begås på offentligt sted ved
brug af skydevåben eller af våben eller eksplosivstoffer; som på grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at forvolde betydelig skade jf. $ 192 a, stk. 1. I forarbejderne til $ 81 b er
det forudsat, at straffen som udgangspunkt skal forhøjes med det halve ved lovover-trædelser;
hvor en person afgiver skud mod en anden person på åben gade 0g andre lignende offentligt
tilgængelige steder.
I den foreliggende sag må det ved straffastsættelsen indgå, at drabet på <anonym>Forurettede 1</anonym> som
anført af landsretten havde karakter af en nøje planlagt likvidering; der blev udført på grov 0g
kynisk måde ved brug af skydevåben. Da den samlede straf for drabet og den samtidige over-
trædelse af 8 192 a, stk. 1, skal forhøjes efter $ 81 b, skal der ved fastsættelsen af den straf, der
kan forhøjes; ikke tillige lægges vægt på, at skydevåbnet blev anvendt på offentligt sted;, jf:
herved om forhøjelse efter 8 81 a bl.a. Højesterets dom af 17. november 2020 (UfR
2021.617). Højesteret finder herefter; at straffen ~ inden forhøjelse efter $ 81 b -i medfør af
princippet om modereret kumulation ville skulle udmåles til fængsel i ikke under 15 år
Drabet er begået ved anvendelse af skydevåben på åben gade. Højesteret finder derfor i over-
ensstemmelse med det forudsatte udgangspunkt i forarbejderne til $ 81 b, at den nævnte straf
skal forhøjes med det halve. Da straffen herved overstiger grænsen i straffelovens $ 33 for
tidsbestemt straf, skal straffen udmåles til fængsel på livstid
Højesteret tiltræder af de grunde, som byretten og landsretten har anført; at <anonym>Erstatningspart 1</anonym>
ikke kan få yderligere erstatning og godtgørelse . Det bemærkes herved, at drabet er begået
forud for den ændring af erstatningsansvarslovens 8 26 a, der med virkning for lovovertrædel-
ser begået efter den 1. marts 2021 har udvidet kredsen; som i almindelighed vil have ret til
godtgørelse efter bestemmelsen; til at omfatte bl.a. efterladte forældre til voksne børn.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.
<anonym>Tiltalte 1</anonym> har fortsat været fængslet under anken.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes .
<anonym>Tiltalte 1</anonym> skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
/
| 7,063 | 7,181 |
||||||
1023
|
Sag om, hvorvidt sagsøgte har krænket sagsøgers rettigheder efter varemærkeloven og markedsføringsloven.
|
Afgørelse
|
Civilsag
|
Sø- og Handelsretten
|
BS-10861/2021-SHR
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
228/21
|
Markedsføring;
Ophavsret og eneret;
|
Sagsøger - Nordic Nutriment ApS;
Dommer - Peter Juul Agergaard;
Advokat - Finn Dyhre Hansen;
Advokat - Martin Hoffgaard Rasmussen;
Sagkyndig dommer - Kai Wöldike Bested;
Vis flere...
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
/
SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 26. november 2021
Sag BS-10861/2021-SHR
Nordic Nutriment ApS
(advokat Martin Hoffgaard Rasmussen)
mod
Sagsøgte
(advokat Finn Dyhre Hansen)
Denne afgørelse er truffet af dommer Peter Juul Agergaard og de sagkyndige
medlemmer Kai Wöldike Bested og Per Sjøqvist.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der blev anlagt den 16. marts 2021, vedrører, om Sagsøgtes brug af
betegnelsen ”Yummi Gummi” for hårvitaminer i vingummiform krænker Nordic
Nutriment ApS’ rettigheder efter varemærkeloven og markedsføringsloven.
Nordic Nutriment ApS har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1 Det forbydes Sagsøgte at bruge betegnelsen ”Yum-mi Gummi”
eller dermed forvekslelige betegnelser for vitaminer og andre
kosttilskud.
Påstand 2 Sagsøgte skal betale 125.000 kr. til Nordic Nutri-ment ApS med
procesrente fra sagens anlæg.
/
2
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindel-se mod betaling
af et mindre beløb.
Oplysningerne i sagen
Sagens parter
Nordic Nutriment ApS blev stiftet den 13. februar 2017 og har som registreret
formål at drive virksomhed med handel med kosttilskud og anden hermed na-
turligt beslægtet virksomhed. Selskabet er registreret under branchekoden
”463890 Specialiseret engroshandel med fødevarer i.a.n.” .
Person 1 er registreret direktør.
Det er i sagen oplyst, at Nordic Nutriment ApS lancerede ”Vitayummy” primo
2018.
Sagsøgte (herefter Sagsøgte) blev stiftet den 4. maj 2018 og er registreret under
branchekoden ”960220 Skønheds- og hudpleje” .
Det er i sagen oplyst, at Sagsøgte efter sagens anlæg er blevet omdannet til
anparts-selskabet Virksomhed ApS. Sagsøgte og Person 2 er registre-ret som
direktører i selskabet. Det er i sagen oplyst, at Sagsøgte startede produktio-nen af
”Yummi Gummi” den 30. april 2019.
Varemærkerettighed og markedsføring
Nordic Nutriment ApS
Den 9. maj 2018 ansøgte Nordic Nutriment ApS om en EU-varemærkeret til
ordmærket ”VITAYUMMY” , og den 24. august 2018 fik Nordic Nutriment ApS
registreret ordmærket med registreringsnummer 017898245 under kategorien
”Gummy vitamins” i klasse 5. Ordmærkeregistreringen udløber den 9. maj 2028.
Nordic Nutriment ApS anvender nedenstående logo, der ikke er registreret:
Det er i sagen oplyst, at ”Vitayummy” er en produktlinje med en række kost-
tilskud, der alle består af vingummi i bamseform. Nordic Nutriment ApS har
fremlagt illustration af deres produktsortiment som bilag 2, og nedenfor frem-går
et uddrag heraf:
/
3
Retten har fået forevist indholdet af ”Vitayummy Hair & Nails” , der består af
mørkerøde vingummier i bamseform.
Sagsøgte
Det er for retten oplyst, at Sagsøgte ikke har en registreret varemærkeret til ord-
mærket ”Yummi Gummi” .
Yummi Gummi anvender nedenstående logo, der ikke er registreret:
Efter det oplyste producerer og markedsfører Sagsøgte kun ét kosttilskud, mens
Sagsøgtes resterende produktsortiment udgør andre hårprodukter. Nedenfor
frem-går et billede af emballagen på ”Yummi Gummi Hair Vitamins” :
/
4
Retten har fået forevist indholdet af produktet, der består af rosafarvede
vingummier i hjerteform.
Sagsøgte har fremlagt nedenstående illustration af deres produktsortiment som
bilag A, der fremgår af Sagsøgtes hjemmeside www.yummihaircare.dk.
Nedenfor fremgår et uddrag heraf:
Derudover har Nordic Nutriment ApS fremlagt udskrift pr. 25. august 2021 af
googlesøgning vedrørende ”Yummi Gummi” , hvoraf fremgår, at der dukker hits
op vedrørende ”Yummi Gummi Hair Vitamins” fra hjemmesiden
www.yummihaircare.dk samt andre onlineforhandlere af produktet.
/
5
Korrespondance forud for sagens anlæg
I brev af 6. december 2019 skrev Nordic Nutriment ApS ved European Trade-
mark and Design Advokat til Sagsøgte blandt andet:
”Vores klient, Better Nutritionals EMEA ApS [nu Nordic Nutriment ApS], er
indehaver af varemærket ”VITAYUMMY” (europæisk registreret vare-mærke nr.
017898245). Varemærket er i kraft og benyttes af vores klient, bl.a. i Danmark.
Varemærket er beskyttet i klasse 5, som dækker medicin-ske præparater, heriblandt
kosttilskud.
…
I den forbindelse bemærker vi, at produktet ”Yummi Gummi” er af samme type
produkt som vores klients ”VITAYUMMY” . Vi mener derfor, at der kan være tale
om forvekslelighed mellem jeres produktnavn og vores kli-ents registrerede
varemærke samt deres produkter.
Vi skal derfor venligst bede jer om at stoppe med at markedsføre og sælge
produktet ”Yummi Gummi” under dette navn samt bortskaffe emballage, hvorpå
dette produktnavn fremgår, uden ugrundet ophold.”
I brev af 17. december 2019 besvarede Sagsøgte ved advokat Finn Dyhre Hansen
brevet og anførte blandt andet:
”Min klient afviser, at min klient på nogen måde overtræder Deres klients
rettigheder i forhold til navnet ”VITAYUMMY” , da hverken navn eller produkt er
forvekslelige.”
Parterne er enige om, at Nordic Nutriment ApS ikke besvarede brevet af 17.
december 2019.
I brev af 4. februar 2021 fra Nordic Nutriment ApS ved advokat Martin Hoff-
gaard Rasmussen gentog Nordic Nutriment ApS synspunktet om, at Sagsøgte
krænker Nordic Nutriment ApS’ ordmærkeret. Af brevet fremgår blandt andet:
”Jeg er bekendt med, at der tidligere har været dialog mellem Deres klient og min
klient, om Deres klients uberettiget brug af navnet YUMMI GUM-MI. I den
forbindelse skal jeg alene oplyse, at den omstændighed at min klient ikke har
reageret i den mellemliggende periode ikke gør, at min kli-ent har fortabt retten til
at gøre en krænkelse gældende. Min klient er såle-des fortsat berettiget til at kræve,
at Deres klient stopper brugen af mærket YUMMI GUMMI.
På baggrund af ovenstående skal [jeg] henstille Deres klient til at stoppe brugen af
mærket YUMMI GUMMI for deres hårvitaminer med det sam-me.”
/
6
Sagsøgte ved advokat Finn Dyhre Hansen besvarede brevet ved brev af 10.
februar 2021, hvoraf fremgår blandt andet:
”Min klient afviser fortsat, at min klient på nogen måde overtræder Deres klients
rettigheder i forhold til navnet ”VITAYUMMY” , da hverken navn eller produkt er
forvekslelige.
Forveksling
Nordic Nutriment ApS har fremlagt en e-mailkorrespondance i perioden 23. –
24. december 2020, som har til formål at illustrere, at kunder forveksler ”Vi-
tayummy” og ”Yummi Gummi” .
I e-mailkorrespondancen anmodede Nordic Nutriment ApS ved Person 3 en
kunde om at sende dokumentation på at have betalt for Vitayummy-vitaminer.
Kunden besvarede e-mailen dagen efter og vedhæftede et billedud-skrift som
dokumentation på, at hun havde betalt. Billedudskriftet havde over-skriften
”VDK YUMMIHAIRCARE.DK” .
Nordic Nutriment ApS har som bilag 15 fremlagt nedenstående stillbillede af en
video, hvoraf fremgår, at en influencer i sin reklamevideo reklamerer for Vi-
tayummy ”Hair and Nails” og Sagsøgtes hårprodukt ”Grow and Glow” , idet hun
har tagget ”Vitayummy” vedrørende begge produkter.
[ Foto udeladt ]
/
7
Nordic Nutriment ApS har som bilag 16 fremlagt Facebook-kommentar (udate-
ret) fra Yummi Haircares Facebookprofil, hvor en kunde er i tvivl om, hvorvidt
Yummi Gummis vingummivitaminer har skiftet form fra hjerter til bamser.
Øvrige produkter på markedet
Der er i sagen fremlagt en række billeder af andre vingummi-vitaminer på
markedet. Nedenfor fremgår et uddrag af de billeder, der er fremlagt af Sagsøgte:
/
8
Af de fremlagte billeder fremgår, at vingummi-vitaminerne bærer navnene
”Yummy Gums” og ”YUMI” , der forhandles via hjemmesiden www.amazon.de,
”Oso Yummy” der forhandles via hjemmesiden www.osoyummy.com, ”Yummy
Hair” , der forhandles via hjemmesiden yum-myofficialcom.br samt ”Bejummy”
, der efter det oplyste forhandles på det dan-ske marked.
Sagsøgte har derudover fremlagt udskrift fra EUIPO’s varemærkedatabase.
Heraf fremgår, at ordmærket ”YUMMYGUMS” blev registreret den 3. maj 2018
i klasse 3, 5 og 30, mens ordmærket ”YUMMYGUMS” blev registreret den 16.
februar 2019 i klasse 5, 20 og 21.
Nordic Nutriment ApS har fremlagt udskrift fra EUIPO’s varemærkedatabase af
15. marts 2021 for en søgning for mærker, der starter med ”vita” , og som er
registreret under klasse 5. Af udskriften fremgår, at der i alt er 50 registrerede
varemærker.
Nordic Nutriment ApS har videre fremlagt udskrift af 12. maj 2021 fra hjem-
mesiden www.apopro.dk, der illustrerer antallet af produkter i kategorien
”kosttilskud” .
Øvrigt materiale
Nordic Nutriment ApS har fremlagt udskrift fra hjemmesiden www.dsn.dk
(udateret), hvoraf fremgår, at retskrivningsordbogen ved en søgning på ordet
”yummy” ikke fandt nogle resultater.
Nordic Nutriment ApS har fremlagt afgørelse fra Opposition Division af 31.
august 2018 i sagen B 2 946 740, YUMMI v. YUMMY HEALTH, der udtaler
blandt andet:
”The word ’YUMMI’ of the earlier mark is not meaningful and is, therefore,
distinctive.
…
Therefore the opposition is well founded on the basis of the opponent’s Eu-ropean
Union trade mark registration No 8 476 392. It follows that the con-tested trade
mark [Yummy Health] must be rejected for all the contested goods.”
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Person 1 og Person 2.
/
9
Person 1 har forklaret blandt andet, at han er direktør og medejer af
Nordic Nutriment ApS.
Han har det overordnede ansvar for drift, produktudvikling og salg i virksom-
heden. Han har været indenfor ”Fast Moving Consumer Goods ” i 10 år. Han har
tidligere arbejdet med blandt andet kosttilskud i virksomheden Nutramino.
Nordic Nutriment ApS blev stiftet i 2017, og produktet ”Vitayummy” kom på
markedet primo 2018.
Nordic Nutriment ApS valgte navnet, fordi det var en sjov sammentrækning af
ordene vitaminer og gummi, som produktet består af.
Salget af ”Vitayummy” har været i flot vækst gennem de seneste år. ”Vi-
tayummy” sælges igennem onlineforhandlere som blandt andre Helsebixen og
NiceHair, i detailforhandlere som Matas og Normal samt i supermarkedskæ-
derne Coop og Bilka.
Nordic Nutriment ApS’ produkter er kendt inden for vitamintilskud. Produk-
terne er nicheprodukter.
Han mener, at Nordic Nutriment ApS er med til at drive niche-markedet inden
for salg af vitaminpiller i vingummiform. Han anslår, at der er omkring ti for-
skellige udbydere af vitaminpiller i vingummiform.
I slutningen af 2019 blev han opmærksom på Sagsøgtes produkt ”Yummi
Gummi” , og han rettede telefonisk henvendelse til Sagsøgte.
Sagsøgte var uenig i, at Sagsøgtes produkt kunne forveksles med Nordic
Nutriment ApS’ produkt. Nordic Nutriment ApS’ advokat sendte derfor i
november 2019 et brev til Sagsøgte, hvori der blev redegjort for synspunktet.
I november 2019 modtog Nordic Nutriment ApS skriftligt svar herpå fra
Sagsøgte. Grunden til, at Nordic Nutriment ApS ikke besvarede Sagsøgtes brev,
var, at Nor-dic Nutriment ApS på det tidspunkt ikke havde ressourcer til at
forfølge sagen. Nordic Nutriment ApS accepterede dog ikke svaret fra Sagsøgte.
I slutningen af 2020 oplevede Nordic Nutriment ApS, at kunder forvekslede
produkterne ”Vitayummy” og ”Yummi Gummi” med hinanden. Det er efter hans
opfattelse til skade for Nordic Nutriment ApS, der har anvendt mange ressourcer
på markedsføring af deres brand.
Det er vanskeligt for ham at vurdere, om der er sket en egentlig nedgang af sal-
get som følge af, at ”Yummi Gummi” er kommet på markedet, men han kan
/
10
konstatere, at produkterne bliver solgt hos nogle af de samme forhandlere. Det er
hans opfattelse, at Sagsøgte har taget en del af markedet fra Nordic Nutriment
ApS.
Han anslår, at Sagsøgtes omsætning vedrørende ”Yummi Gummi” har været på
cirka 2,5 mio. kr., siden ”Yummi Gummi” kom på markedet. Dækningsbidraget
på et sådant kosttilskud er på ca. 60-70 pct. afhængig af, om salget er på online-
platforme eller hos forhandlerne.
Nordic Nutriment ApS’ primære målgruppe er kvinder, men mænd kan også
anvende produktet.
Han vil ikke oplyse, hvor stor en del af Nordic Nutriment ApS’ omsætning, der
hidrører fra ”Vitayummy Nails and Hair” , men en stor del af omsætningen
kommer derfra.
Han husker ikke, hvordan han fik kendskab til Sagsøgtes produkt. Han foretog
formentlig en googlesøgning og fandt produktet derigennem.
Da han første gang tog kontakt til Sagsøgte, var han ikke bekendt med andre
produkter på markedet med navne, der mindede om ”Vitayummy” .
Foreholdt bilag 15 forklarede han, at han ikke kender datoen på Instragram-
opslaget.
Han har intet med opslaget at gøre, og Nordic Nutriment ApS har ikke betalt
influenceren for at reklamere for ”Vitayummy” . Han kender heller ikke datoen
på Facebook-korrespondancen i bilag 16, men han mener, at opslaget forment-lig
er fra 2021.
Foreholdt bilag 20 forklarede han, at en kunde i december 2020 bestilte nogle
”Vitayummy-produkter” , hvor Nordic Nutriment ApS havde problemer med
opkrævning af betaling.
I den forbindelse skrev kunden, at hun havde betalt, men den vedlagte doku-
mentation var dog en betaling til Sagsøgte. Han ved ikke, om Nordic Nutriment
ApS senere har fået betaling for produkterne. Han kan bekræfte, at kunden ikke
havde købt vitaminer til hår og negle, men nogle andre produkter i Vitayum-my-
serien.
Foreholdt sortiment af andre produkter på markedet kan han bekræfte, at han
kender produkterne. Flere af producenterne har opnået varemærkeregistrering,
men Nordic Nutriment ApS har endnu ikke gjort noget ved varemærkeregistre-
ringerne.
/
11
Person 2, har forklaret blandt andet, at han er direktør i og medejer af
Virksomhed ApS (tidligere Sagsøgte). Ved siden af arbejdet i Sagsøgte er han
professionel Idrætsudøver og studerer erhvervsøkonomi. Sagsøgte er hans mor.
De startede virksomheden i 2018, da de længe havde talt om at drive en
virksomhed sammen inden for skønhed og e-handel.
Sagsøgte havde oprindeligt skønhedswebshoppen Hjemmeside, hvor virksom-
heden solgte hudplejeprodukter mv., men det var ikke deres egne produkter.
Virksomheden startede i Sagsøgtes garage, og derfra drev de virksomhe-den de
første to år.
Sagsøgte startede produktionen af ”Yummi Gummi” den 30. april 2019.
Det var primært Sagsøgtes idé at producere vitaminer i vingummiform til håret.
Det var også hende, der fandt på navnet.
Navnet var efter deres opfattelse unikt, fordi det var et tydeligt produktnavn med
et bogstavrim. De øvrige produkter i Sagsøgtes produktserie har også navne med
ordrim/bogstavrim, f.eks. produkterne ”Grow and Glow” , ”Repair and Care”
samt ”Twirl and Curl” .
Forud herfor havde han undersøgt markedet, og der fandt han ikke produkter, der
gav problemer i forhold til deres valg af navn. Han stødte heller ikke på
”Vitayummy” i forbindelse med sine undersøgelser.
Sagsøgtes produkt ”Yummi Gummi” er udelukkende vitaminer til håret, og
Sagsøgtes øvrige produktsortiment er produkter inden for hår, herunder børster,
sham-poo mv.
Sagsøgte anvender navnet ”Yummi” som et gennemgående produktnavn på
Sagsøgtes andre produkter.
Han vil ikke oplyse, hvor stor en del af Sagsøgtes omsætning, der hidrører fra
salg af ”Yummi Gummi Hair Vitamins” , men han kan oplyse, at omsætningen
ud-gør en markant andel.
I samarbejde med A Graphic Company har han og Sagsøgte lavet desig-net på
emballagen til ”Yummi Gummi” . De har haft fokus på, at designet skulle skille
sig ud fra andre produktemballager.
Sagsøgte valgte hjerteformede vingummier, fordi de henvender sig til Sagsøgtes
mål-gruppe, der er kvinder i alderen 25-50 år. Derudover var der ikke andre
produ-center på markedet, der producerede hjerteformede vingummivitaminer.
/
12
Sagsøgte sælger sine produkter via sin egen webshop samt via onlineforhandlere
som f.eks. NiceHair og BeautyCos. Derudover fører enkelte frisører og
beautysaloner Sagsøgtes produkter, men der forhandles ingen produkter i daglig-
vareforretninger.
Kunderne finder typisk Sagsøgtes produkter via Facebook, Instagram og Google,
men det kan også være via de sociale medier SnapChat og Tiktok.
Han mener, at standardprisen på ”Vitayummy” er på cirka 137 kr., mens ”Yummi
Gummi” koster 249 kr. ”Vitayummy” sælges på tilbud til 94,46 kr. i Bilka.
Dermed er ”Yummi Gummi” væsentligt dyrere end ”Vitayummy” .
Der er cirka 18 konkurrenter i Danmark, der sælger vitaminer i vingummiform.
Vitamin-vingummi i bamseform er ikke unikt, og produkterne laves af blandt
andre producenterne Sugarbearhair, Beauty bear og Ivybears.
Han anser ikke konkurrenternes produktnavne som f.eks. ”YUMI” og ”Yummy
Gums” for et problem for Sagsøgte. To af konkurrenternes produkter sælges ikke
via danske hjemmesider, men så vidt han husker, kan produkterne leveres til
Danmark via hjemmesiden www.amazon.com. Sagsøgte har ikke modtaget hen-
vendelser fra kunder, der har forvekslet nogle af konkurrenternes produkter med
Sagsøgtes produkter.
Foreholdt Instagramopslaget, der er fremlagt som bilag 15, forklarede han, at
NiceHair er en af Sagsøgtes forhandlere, men Sagsøgte har ikke betalt for
opslaget. Han gætter på, at NiceHair selv har bestilt reklamen.
Foreholdt Facebook-korrespondancen i bilag 16 forklarede han, at han ikke ved,
hvem der har skrevet opslaget eller hvilken producent, som hun forveksler de-res
produkt med, eftersom der er mange, der producerer vingummivitaminer i
bamseform. Det er ikke nødvendigvis bamserne fra ”Vitayummy” .
Foreholdt bilag 20 forklarede han, at kunden den 13. december 2020 købte to
hårbørster hos Sagsøgte. Det er således hårbørster, som kunden har sendt faktura
på til Nordic Nutriment ApS som dokumentation for, at hun havde betalt.
Han ved ikke, om kunden har købt ”Yummi Gummi-vitaminer” på et andet
tidspunkt.
Han har blandt andet hørt udtrykket ”yummi” i en Person 4 sang fra 1980’erne,
og udtrykket er generelt kendt.
/
13
Da Sagsøgte første gang modtog en telefonisk henvendelse fra Nordic Nutriment
ApS i december 2019, syntes han, at det var voldsomt for deres lille virksom-
hed, for han havde aldrig oplevet, at produkterne var blevet forvekslet. Han
kendte ikke ”Vitayummy” på det tidspunkt.
Da Sagsøgte efterfølgende modtog brev fra Nordic Nutriment ApS, kontaktede
de advokat Finn Dyhre Hansen, der hjalp dem med at udarbejde et svar. Sagsøgte
modtog intet svar fra Nordic Nutriment ApS og fortsatte derfor salget af pro-
dukterne. Det var først langt senere, at Sagsøgte modtog en ny henvendelse fra
Nordic Nutriment ApS.
Enkeltmandsvirksomheden Sagsøgte er i dag omdannet til et an-partsselskab, og
selskabet har to ungarbejdere ansat, der arbejder på timebasis.
Det er Sagsøgte og ham selv, der står for driften af selskabet, og så hjæl-per hans
kæreste med sociale medier.
Lageret er ikke længere i Sagsøgtes kælder, da det er flyttet til en gammel
højtalerfabrik i By.
Han vil ikke oplyse, hvad Sagsøgtes driftsomsætning er på, men der er et
varelager til cirka seks måneders salg af hårvitaminerne.
Hvis Sagsøgte taber sagen, vil det være et stort tab for virksomheden, da værdien
af mange års hårdt arbejde vil gå tabt.
Han synes, at det er ordrimet i ”Yummi Gummi” , der er det unikke ved deres
produktnavn. Sagsøgte har efter hans opfattelse en eneret til navnet ”Yummi
Gummi” .
Hvis man foretager en googlesøgning på ”Yummi Gummi” , kommer Vi-
tayummy ikke frem, ligesom ”Yummi Gummi” ikke kommer frem, hvis man
foretager en googlesøgning på ”Vitayummy” . Såfremt man foretager en google-
søgning på ”Yummi” , kommer der forskellige ting op, f.eks. hjemmesider med
sushi og hairextensions.
Parternes synspunkter
For Nordic Nutriment ApS, er der i det væsentlige procederet i overensstem-
melse med påstandsdokumentet af 30. september 2021, hvoraf blandt andet
fremgår:
”2. ANBRINGENDER
2.1. Varemærkekrænkelse
/
14
Til støtte for den nedlagte påstand 1 gøres det gældende, at Sagsøgtes brug af
navnet YUMMI GUMMI for vitaminprodukter udgør en krænkelse af Nor-
dic Nutriments varemærkerettigheder, herunder Nordic Nutriments regi-
strerede EU-varemærkerettigheder.
I henhold til varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, som svarer til
varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2, kan indehaveren af et varemærke forby-
de andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssigt brug af
tegn, hvis tegnet er identisk med eller ligner varemærket, og varerne og
tjenesteydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er risiko for
forveksling, herunder, at det antages, at der er en forbindelse til mærket.
2.1.1. Krænkelsesvurdering
Da der er tale om helt identiske produkter – vitaminer i vingummi-form –
vil krænkelsesvurderingen udelukkende bestå af en vurdering af, om der
er risiko for, at kunderne forveksler Sagsøgtes brug af navnet YUMMI GUMMI
med Nordic Nutriments varemærke VITAYUMMY.
Navnene kan sammenlignes således:
Nordic Nutriments varemærke Sagsøgtes anvendte navn
VITAYUMMY YUMMI GUMMI
2.1.2. Særpræg
Om end man ved en krænkelsesvurdering skal sammenligne mærkernes helhed, så
vil det være særlig relevant at sammenligne mærkernes særpræ-gede og
dominerende elementer, idet det vil være disse elementer, som den relevante
kundekreds vil have fokus på i en købssituation. Det er således til disse elementer,
at der er tilknyttet en genkendelighed.
I den konkrete sag – hvor begge parter anvender mærket for vitaminer – vil den
første del af Nordic Nutriments varemærke – VITA – tillægges mindre betydning,
da det netop relaterer til, at der er tale om et vitaminprodukt.
Det gøres således gældende, at betegnelsen VITA som en del af navnet for disse
produkttyper er meget almindeligt indenfor branchen, og noget kun-dekredsen er
vant til at se på tilsvarende produkttyper. En søgning på net-op VITA som starten
på et varemærke i klasse 5 (som bl.a. dækker vitami-ner og kosttilskud) viser da
også, at der er ikke mindre end 1.139 eksiste-rende eller tidligere
varemærkeregistreringer i EUIPO’s EU-varemærkedatabase alene, jf. bilag 10.
Det gøres derfor gældende, at det særprægede element i Nordic Nutri-ments
varemærke er betegnelsen YUMMY, og at dette skal være udgangs-punktet for
krænkelsesvurderingen.
/
15
For så vidt angår Sagsøgtes mærke gøres det gældende, at betegnelsen GUMMI
relaterer til, at der netop er tale om vitaminer i vingummi-form, hvorfor
denne betegnelse er generisk for de produkter, som navnet anvendes for. Her vil det
særpræget element således være ordet YUMMI.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Sagsøgte ikke har dokumenteret, at
YUMMY/YUMMI skulle være et slangudtryk i Danmark eller på anden vis et
alment anvendt udtryk frem for et fremmedord, og at dette skulle lede til mangel på
særpræg. Ordet fremgår hverken i Dansk Sprognævns retskriv-ningsord eller i
Dansk Sprognævns ordbog over nye ord i det danske sprog, jf. bilag 11. Selv hvis
en mindre del af den relevante målgruppe vil forstå YUMMY som ”mums” , vil en
sådan forståelse højst være suggestiv – og ikke beskrivende – for Nordic
Nutriments vitaminprodukter, og i hen-hold til gældende retspraksis er et suggestivt
element tilstrækkeligt sær-præget til at opnå varemærkeretlig beskyttelse.
Det gøres på denne baggrund gældende, at krænkelsesvurderingen må ta-ge
udgangspunkt i en sammenligning mellem YUMMY og YUMMI.
2.1.3. Sammenligning
Sammenlignes ordene YUMMY og YUMMI er det uomtvisteligt, at mær-kerne er
forvekslelige, idet de visuelt er meget ens i deres udformning, og idet de fonetisk er
identiske. Til støtte for den nedlagte påstand 1 gøres det således gældende, at
mærkerne VITAYUMMY og YUMMI GUMMI vil væ-re forvekslelige.
At ordene staves forskelligt, skaber ikke nogen afgørende forskel mellem de to
mærker, hvilket bl.a. illustreres i bilag 12 og bilag 13, ligesom der i praksis har
været eksempler på konkret forveksling, som fremlagt i bilag 15, 16 og 20.
At produkternes logoer afviger fra hinanden i deres farvevalg, skrifttype og brug af
et hjerte eller en bamse ændrer ikke på ovenstående, idet krænkel-sesvurderingen
skal tage udgangspunkt i, at Nordic Nutriment er indeha-ver af en
ordmærkeregistrering.
2.1.4. Nicheprodukt
Det gøres endvidere gældende, at det også har betydning for forvekslelig-
hedsvurderingen, at der er tale om identiske produkter, og at der samtidig er tale
om et nicheprodukt som ikke mange udbyder på det danske mar-ked.
Som bilag 14 er fremlagt en liste, der viser udbydere af kosttilskud og vi-taminer
generelt. Heraf er det alene en håndfuld, der udbyder vitaminer i vingummiform.
Kravene til mærkelighed er således mindre, hvis varerne
/
16
er de samme, jf. produktreglen. Denne grundsætning er selvsagt endnu mere
relevant, når det kommer til nicheprodukter, hvor der alt andet lige vil være større
risiko for forveksling, jo færre udbydere der er til en særlig type varer.
2.1.5. Degenerering
Nordic Nutriment gør gældende, at der ikke er sket degenerering af mær-ket
VITAYUMMY siden dets registrering i august 2018.
I henhold til varemærkeforordningens artikel 58, stk. 1, litra b (varemærke-lovens §
26, stk. 1, nr. 1) vil der alene foreligge en degeneration, hvis mær-ket er blevet en
almindelig generisk betegnelse, og at dette er sket som føl-ge af
varemærkeindehaverens forhold.
Den omstændighed at der foreligger enkelte andre aktører med lignende mærker,
vil i henhold til praksis ikke gøre, at der foreligger udvanding af et varemærke -
dels fordi det ikke dokumenterer, at mærket er blevet en ge-nerisk betegnelse, og
dels fordi der ikke dermed er noget at bebrejde vare-mærkeindehaveren.
2.1.6. Konklusion
På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at Sagsøgtes navn YUMMI
GUMMI er forveksleligt med Nordic Nutriments varemærke VITAYUM-MI,
hvorfor der foreligger en varemærkekrænkelse, som Nordic Nutriment vil være
berettiget til at få stoppet, jf. varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b.
2.2. Krænkelse efter markedsføringsloven
Til støtte for den nedlagte påstand 1 gøres det yderligere gældende, at
Sagsøgtes brug af betegnelsen YUMMI GUMMI udgør en krænkelse af Nordic
Nutriments rettigheder i henhold til markedsføringslovens § 22, idet bru-gen af
betegnelsen YUMMI GUMMI for vitaminer i vingummi-form er eg-net til at
fremkalde forveksling med Nordic Nutriments forretningskende-tegn for deres
tilsvarende produkter – VITAYUMMY.
Det er i den forbindelse ikke et krav, at Nordic Nutriment kan dokumente-re
forvekslelighed på markedet, idet det efter markedsføringslovens § 22 er
tilstrækkeligt, at andre erhvervsdrivendes benyttelse af kendetegnet er eg-net til at
skabe en forvekslingsrisiko. Nordic Nutriment har dog fremlagt flere eksempler på
konkrete tilfælde af forveksling mellem parternes pro-dukter, hvilket understreger,
at der er tale om en udnyttelse af Nordic Nut-riments enerettigheder.
Det gøres endvidere gældende, at Sagsøgtes brug af betegnelsen YUMMI GUMMI
udgør en tilsidesættelse af god markedsføringsskik, jf. markedsfø-
/
17
ringslovens § 3, idet Sagsøgte anvender et navn til deres produkter, som har til
formål at udnytte Nordic Nutriments markedsposition for deres VI-TAYUMMY-
produkter til skade for Nordic Nutriments virksomhed. Nor-dic Nutriment var
nogle af de første til at udbyde vitaminer i vingummi-form på det danske marked,
og de har således utvivlsomt opbygget en stærk markedsposition, som Sagsøgte
forsøger at udnytte.
2.3. Retsfortabende passivitet
Til støtte for den nedlagte påstand 1 og påstand 2 gøres det gældende, at
der ikke foreligger retsfortabende passivitet fra Nordic Nutriments side, idet Nordic
Nutriment ikke fulgte op på sagen, da der i december 2019 ind-ledningsvist var
korrespondance om sagen mellem parterne.
Da der er forløbet under 14 måneder fra den oprindelige korrespondance mellem
parterne i december 2019, jf. bilag 7, til der blev fremsendt endnu en
påkravsskrivelse den 4. februar 2021, jf. bilag 8, vil der ikke foreligge
retsfortabende passivitet. I henhold til praksis skal der meget til før en va-
remærkeindehaver mister retten til at kunne gøre en varemærkeretlig
krænkelse gældende, og det gøres gældende, at en sådan situation ikke fo-
religger i nærværende sag, hvor der alene er gået 14 måneder fra krænkel-sens
konstatering til sagen igangsættes.
2.4. Erstatning og vederlag
Til støtte for den nedlagte påstand 2 gøres det gældende, at Nordic Nutri-ment i
henhold til varemærkelovens § 43 er berettiget til rimeligt vederlag, erstatning og
økonomisk godtgørelse som følge af den af Sagsøgte foretagne krænkelse.
Ligeledes vil Nordic Nutriment efter markedsføringslovens § 24, stk. 3 være
berettiget til rimeligt vederlag for Sagsøgtes uberettigede udnyt-telse af Nordic
Nutriments forretningskendetegn samt overtrædelse af god markedsføringsskik.
Nordic Nutriment har i den forbindelse - ad flere omgange - opfordret Sagsøgte til
at oplyse nettoomsætning og dækningsbidrag på salget af produkter under navnet
YUMMI GUMMI, hvilket Sagsøgte ikke har efterkommet. Efter-som Sagsøgte har
afvist at opfylde Nordic Nutriment provokation gøres det gældende, at dette må
have skadegørende virkning for Sagsøgte i sagen.
I henhold til varemærkelovens § 43, stk. 1, skal den som forsætteligt eller uagtsomt
krænker en andens varemærkeret betale, dels et rimeligt vederlag til den forurettede
for udnyttelsen og dels en erstatning til den forurettede for den yderligere skade,
som overtrædelsen har medført. Tilsvarende fremgår af markedsføringslovens § 24,
stk. 3.
For så vidt angår beregning af rimeligt vederlag, vil en sådan beregning være
baseret på en fiktiv licensafgift, af den omsætning der er sket af de krænkende
produkter.
/
18
For så vidt angår en erstatning for den yderligere skade, vil beregningen heraf som
oftest ligeledes være baseret på antal solgte krænkende produk-ter sammenholdt
med den forurettedes normale fortjeneste ved salg af sine tilsvarende, originale
produkter. I henhold til varemærkelovens § 43, stk. 2 skal der ved beregningen af
erstatning endvidere tages hensyn til krænke-rens uberettigede fortjeneste.
Endelig følge det af § 43, stk. 3, at der udover beløbene i henhold til stk. 1, kan
fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.
Da Sagsøgte ikke har ville dele oplysninger om antal solgte produkter under navnet
YUMMI GUMMI, og da Sagsøgte ikke har ville dele hverken omsæt-ningstal eller
fortjeneste på disse produkter, kan Nordic Nutriment af gode grunde ikke opgøre
en præcis beregning for påstand 2. Baseret på Sagsøgtes pris og markedsføring
anslås det dog af Nordic Nutriment, at Sagsøgte som minimum har omsat for DKK
2,5 mio. af deres YUMMI GUMMI-produkter indenfor de sidste 12-18 måneder.
Fastsættes den fiktive licensafgift i den lave ende til 5%, vil Nordic Nutriment være
berettiget til et rimeligt veder-lag på DKK 125.000.
Hertil kommer den markedsforstyrrelse, som Sagsøgtes brug af det krænkende
mærke har påført, hvilket som minimum vil kunne sættes til det samme be-løb.
Nordic Nutriment må på den baggrund som minimum være berettiget til en
økonomisk kompensation på DKK 250.000.
Af procesbesparende hensyn har Nordic Nutriment dog valgt alene at kræve en
økonomisk kompensation på DKK 125.000, hvilket som minimum må anses for
berettiget henset til ovenstående.
…”
Sagsøgte har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdo-
kumentet af 29. september 2021, hvoraf blandt andet fremgår:
”ANBRINGENDER
Sagsøgte gør gældende,
at Nordic Nutriments har udvist retsfortabende passivitet jf. principperne i
Varemærkeloven § 10, idet Sagsøgte har haft produktet på markedet siden april
2019, og at Nordic Nutriment ikke foretog sig noget efter første på-krav i december
2019 frem til udtagelse af stævning i april 2021,
/
19
at navnene ”YUMMI GUMMI” ikke er forveksleligt med ”VITAYUMMY” , i
hvilken forbindelse der især lægges vægt på,
at produkters logoer, som adskiller sig i:
- farvevalg
- skrifttype
- to ord med et sammensat ord
- en tegning af et hjerte modsat en bamse
- at VITA er fremhævet med fede bogstaver
at ordet ” YUMMY” er et almindeligt kendt slangudtryk og dermed ikke har en
egenart som kan begrunde en særlig ret for Nordic Nutriments til alene at kunne
bruge ordet i deres produkt,
at ordet ”YUMMY” kun er en del at et samlet ord på Nordic Nutriments produkt
”VITAYUMMI” , hvorfor Yummy i den sammenhæng ikke ud-trykker en særskilt
egenart som er beskyttelsesværdigt for ordet ”YUM-MY” .
at ordene staves forskelligt ”YUMMY” ctr. ”YUMMI”
at Sagsøgte bruger ordet ”YUMMI” som særskilt ord med et bogstav og lydrim –
YUMMI GUMMI” - som ingen sammenhænge har med Nordic Nutri-ments
VITAYUMMY, hvor ordet VITA er det bærende ord, som også er særskilt
fremhævet i deres navn og hvor også trykket i udtalelsen ligger,
at vitaminer i et vingummiprodukt ikke udgør et nicheprodukt, hvilket fremgår af
mængden af udbydere:
- Vitayummy
- Sugar bear hair
- Ivybears
- Beauty Bear Hair
- Bejummy
- Oase
- Hairlust
- Livol
- Bamser
- Bamse
- Bamser
- Bamser
- Kids Zoo
/
20
- Nani
- New Nordic
- Easy Chew
- Myvitamins
- Sweet Bunny Hare
- Hair Vitamins
- Njord Hair vitamins
- Galaxy Hair
- Pureviva
- Yummi Gummi
Det bemærkes, at alle ovennævnte produkter sælges på internettet.
at Nordic Nutriments ikke har dokumenteret nogen forvekslelighed i mar-kedet, og
at Sagsøgte heller ikke har oplevet nogen forvekslelighed i markedet, således at der
ikke er tale om nogen overtrædelse af markedsføringslovens § 22,
at Nordic Nutriments ikke har indledt sager mod andre som bruger navnet
YUMMI/YUMMY så som Yummigums (EU varemærkeregistreret), Yumy (EU
varemærkeregistreret), Oso yummy, Yummy hair eller Bejummi.
at Nordic Nutriments ikke har dokumenteret at have lidt noget tab eller
forstyrrelser i markedet.
…”
Rettens begrundelse og resultat
Nordic Nutriment ApS fik registreret EU-varemærket ”VITAYUMMY” (ord) i
klasse 5 ”Vitaminer i vingummiform” den 24. august 2018.
Passivitet og degeneration
Sagsøgte har gjort gældende, at Nordic Nutriment ApS har udvist retsfortabende
passivitet og derfor ikke kan håndhæve sine eventuelle rettighe-der i forhold til
Sagsøgte.
Efter oplysningerne i sagen, herunder de afgivne forklaringer, lægger retten til
grund, at Nordic Nutriment ApS fik kendskab til produktet ”Yummi Gummi” i
slutningen af 2019, og at Nordic Nutriment ApS påtalte den mulige krænkelse
over for Sagsøgte ved brev af 6. december 2019.
Retten lægger videre til grund, at Sagsøgte bestred krænkelserne ved brev af 17.
december 2019, og at Nordic Nutriment ApS aldrig besvarede dette brev.
/
21
Herefter forfulgte Nordic Nutriment ApS ikke sagen før den 4. februar 2021,
hvilket ifølge forklaringen fra Person 1 skyldtes, at Nordic Nutri-ment ApS først
på dette tidspunkt havde fået ressourcer til at forfølge sagen.
Retten finder, at dette forløb ikke har kunnet give Sagsøgte en berettiget forvent-
ning om, at deres ageren ikke alene ikke ville blive påtalt men også de facto blev
accepteret af Nordic Nutriment ApS.
På den baggrund finder retten, at Nordic Nutriment ApS ikke allerede via pas-
sivitet har fortabt retten til at kræve, at Sagsøgte indstiller de muligt krænkende
handlinger og betaler erstatning som følge af de mulige krænkelser.
Retten finder herudover ikke, at mærkebeskyttelsen skulle være ophørt på grund
af degeneration.
Varemærkeloven og markedsføringsloven
Retten lægger til grund, at ”Vitayummy” og ”Yummi Gummi” anvendes som
navn for samme type produkt i form af et kosttilskud i vingummiform.
Retten finder dog, at ”Vitayummy” både visuelt, fonetisk og betydningsmæs-sigt
adskiller sig fra ”Yummi Gummi” .
Både første og andet ord er forskellige, idet det sammenfaldende ord yum-
my/yummi fremgår i omvendt rækkefølge.
Begge navne indeholder ordet yummy/yummi, der er fonetisk identiske, men
”Vitayummy” staves med y, mens ”Yummi Gummi” staves med i.
Retten lægger til grund, at yummy/yummi ikke er registreret i Dansk Sprog-
nævns retskrivningsordbog, men at ordet i talesprog anvendes som betegnelse for
noget ”lækkert” eller noget, ”der smager godt” .
Ordene ”vita” og ”gummi” er forskellige både visuelt, fonetisk og betydnings-
mæssigt. Betydningsmæssigt må det tillægges vægt, at der ikke er nogen sam-
menhæng mellem ”vita” , der på latin betyder liv og ofte anvendes i navne ved-
rørende vitaminprodukter, og ”gummi” , der henviser til, at produktet består af
vingummi.
På baggrund af ovenstående finder retten således efter en helhedsvurdering, at
der ikke er risiko for forveksling mellem ”Yummi Gummi” og ”Vitayummy” , jf.
varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, og varemærkelovens § 4, stk. 2,
nr. 2.
/
22
Retten finder herudover, at Nordic Nutriment ApS ikke med de fremlagte ek-
sempler i bilag 15, 16 og 20 har godtgjort, at produkterne i øvrigt er markeds-
mæssigt forvekslelige.
Dertil kommer, at ”Vitayummy” består af en række kosttilskud med vitaminer i
vingummiform, mens ”Yummi Gummi” alene er ét kosttilskud, idet resten af
produktserien består af hårprodukter som f.eks. shampoo, hårbørster mv.
Endelig er der en prisforskel mellem produkterne, idet ”Vitayummy Hair &
Nails” umiddelbart på baggrund af sagens oplysninger sælges til en billigere pris
end ”Yummi Gummi Hair Vitamins”
Retten finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at den måde, hvorpå
Sagsøgte har markedsført sit produkt ”Yummi Gummi” , ikke har været egnet til
at fremkalde forveksling med ”Vitayummy” . Retten finder på den baggrund, at
Sagsøgte ikke har overtrådt markedsføringslovens § 22.
Retten finder det endvidere ikke godtgjort, at Sagsøgte i øvrigt har handlet i strid
med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3.
Herefter frifindes Sagsøgte for de nedlagte påstande.
Sagsomkostninger
Efter sagens udfald skal Nordic Nutriment ApS betale sagsomkostninger til
dækning af udgifter til advokatbistand med 50.000 kr. til Sagsøgte, der er
momsre-gistreret. Der er herved taget hensyn til sagens værdi, karakter og
omfang. Der er herudover taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende
del af de ri-melige udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt,
bæres af den tabende part.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte frifindes.
Nordic Nutriment ApS skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 50.000
kr. til Sagsøgte.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
|
SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 26. november 2021
Sag BS-10861/2021-SHR
Nordic Nutriment ApS
(advokat Martin Hoffgaard Rasmussen)
mod
<anonym>Sagsøgte</anonym>
(advokat Finn Dyhre Hansen)
Denne afgørelse er truffet af dommer Peter Juul Agergaard og de sagkyndige
medlemmer Kai Wöldike Bested og Per Sjøqvist.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen; der blev anlagt den 16. marts 2021, vedrører; om <anonym>Sagsøgtes</anonym> brug af
betegnelsen "Yummi Gummi for hårvitaminer i vingummiform krænker Nordic
Nutriment ApS' rettigheder efter varemærkeloven og markedsføringsloven.
Nordic Nutriment ApS har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1 Det forbydes <anonym>Sagsøgte</anonym> at bruge betegnelsen "Yum-mi Gummi?
eller dermed forvekslelige betegnelser for vitaminer 0g andre
kosttilskud.
Påstand 2 <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 125.000 kr. til Nordic Nutri-ment ApS med
procesrente fra sagens anlæg;
2
<anonym>Sagsøgte</anonym> har 'nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært frifindel-se mod betaling
af et mindre beløb.
Oplysningerne i sagen
Sagens parter
Nordic Nutriment ApS blev stiftet den 13. februar 2017 og har som registreret
formål at drive virksomhed med handel med kosttilskud og anden hermed na-
turligt beslægtet virksomhed. Selskabet er registreret under branchekoden
"463890 Specialiseret engroshandel med fødevarer ian.
<anonym>Person 1</anonym> er registreret direktør:
Det er i sagen oplyst; at Nordic Nutriment ApS lancerede "Vitayummy' primo
2018.
<anonym>Sagsøgte</anonym> (herefter <anonym>Sagsøgte</anonym> blev stiftet den 4. maj 2018 og er registreret under
branchekoden "960220 Skønheds- og hudpleje?
Det er i sagen oplyst, at <anonym>Sagsøgte</anonym> efter sagens anlæg er blevet omdannet til
anparts-selskabet <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> er registre-ret som
direktører i selskabet. Det er i sagen oplyst; at <anonym>Sagsøgte</anonym> startede produktio-nen af
"Yummi Gummi" 99 den 30. april 2019.
Varemærkerettighed og markedsføring
Nordic Nutriment ApS
Den 9.maj 2018 ansøgte Nordic Nutriment ApS om en EU-varemærkeret til
ordmærket "VITAYUMMYs' og den 24. august 2018 fik Nordic Nutriment ApS
registreret ordmærket med registreringsnummer 017898245 under kategorien
"Gummy vitamins?' i klasse 5. Ordmærkeregistreringen udløber den 9.maj 2028.
Nordic Nutriment ApS anvender nedenstående logo, der ikke er registreret:
VITAYUMMY
Det er i sagen oplyst; at "Vitayummy" er en produktlinje med en række kost -
tilskud, der alle består af vingummi i bamseform. Nordic Nutriment ApS har
fremlagt illustration af deres produktsortiment som bilag 2, 0g nedenfor frem-går
et uddrag heraf:
3
Vitayuhny
ADULTS
MULTI
4oue7a Vurrenn
Retten har fået forevist indholdet af "Vitayummy Hair & Nails" der består af
mørkerøde vingummier i bamseform.
<anonym>Sagsøgte</anonym>
Det er for retten oplyst; at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har en registreret varemærkeret til ord-
mærket "Yummi Gummi?
Yummi Gummi anvender nedenstående logo, der ikke er registreret:
VuMMi guUMMi
Efter det oplyste producerer og markedsfører <anonym>Sagsøgte</anonym> kun ét kosttilskud, mens
<anonym>Sagsøgtes</anonym> resterende produktsortiment udgør andre hårprodukter; Nedenfor
frem-går et billede af emballagen på "Yummi Gummi Hair Vitamins"
HAIR
VITAMINS
4
Retten har fået forevist indholdet af produktet, der består af rosafarvede
vingummier i hjerteform.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har fremlagt nedenstående illustration af deres produktsortiment som
bilag A, der fremgår af <anonym>Sagsøgtes</anonym> hjemmeside wwwyummihaircare.dk .
Nedenfor fremgår et uddrag heraf:
PRODUKTER
7air
Derudover har Nordic Nutriment ApS fremlagt udskrift pr. 25. august 2021 af
googlesøgning vedrørende "Yummi Gummi" hvoraf fremgår; at der dukker hits
op vedrørende "Yummi Gummi Hair Vitamins? fra hjemmesiden
www.yummihaircare.dk samt andre onlineforhandlere af produktet.
5
Korrespondance forud for sagens anlæg
I brev af 6. december 2019 skrev Nordic Nutriment ApS ved European Trade-
mark and Design <anonym>Advokat</anonym> til <anonym>Sagsøgte</anonym> blandt andet:
"Vores klient; Better Nutritionals EMEA ApS [nu Nordic Nutriment ApS] er
indehaver af varemærket 99 VITAYUMMY"' (europæisk registreret vare-mærke nr.
017898245). Varemærket er i kraft og benyttes af vores klient, bl.a i Danmark.
Varemærket er beskyttet i klasse 5, som dækker medicin-ske præparater; heriblandt
kosttilskud.
Iden forbindelse bemærker vi, at produktet "Yummi Gummi? er af samme type
produkt som vores klients "VITAYUMMY" Vi mener derfor; at der kan være tale
om forvekslelighed mellem jeres produktnavn og vores kli-ents registrerede
varemærke samt deres produkter.
Vi skal derfor venligst bede jer om at stoppe med at markedsføre og sælge
produktet "Yummi Gummi under dette navn samt bortskaffe emballage; hvorpå
dette produktnavn fremgår; uden ugrundet ophold.
Ibrev af 17. december 2019 besvarede <anonym>Sagsøgte</anonym> ved advokat Finn Dyhre Hansen
brevet og anførte blandt andet:
"Min klient afviser; at min klient på nogen måde overtræder Deres klients
rettigheder i forhold til navnet "VITAYUMMY" da hverken navn eller produkt er
forvekslelige. 99
Parterne er enige om, at Nordic Nutriment ApS ikke besvarede brevet af 17.
december 2019_
I brev af 4. februar 2021 fra Nordic Nutriment ApS ved advokat Martin Hoff-
gaard Rasmussen gentog Nordic Nutriment ApS synspunktet om, at <anonym>Sagsøgte</anonym>
krænker Nordic Nutriment ApS? ordmærkeret. Af brevet fremgår blandt andet:
"Jeg er bekendt med; at der tidligere har været dialog mellem Deres klient og min
klient; om Deres klients uberettiget brug afnavnet YUMMI GUM-MI. I den
forbindelse skal jeg alene oplyse, at den omstændighed at min klient ikke har
reageret i den mellemliggende periode ikke gør, at min kli-ent har fortabt retten til
at gøre en krænkelse gældende. Min klient er såle-des fortsat berettiget til at kræve,
at Deres klient stopper brugen af mærket YUMMI GUMMI
På baggrund af ovenstående skal [jeg] henstille Deres klient til at stoppe brugen af
mærket YUMMI GUMMI for deres hårvitaminer med det sam-me.
<anonym>Sagsøgte</anonym> ved advokat Finn Dyhre Hansen besvarede brevet ved brev af 10.
februar 2021, hvoraf fremgår blandt andet:
"Min klient afviser fortsat, at min klient på nogen måde overtræder Deres klients
rettigheder i forhold til navnet "VITAYUMMY" da hverken navn eller produkt er
forvekslelige.
Forveksling
Nordic Nutriment ApS har fremlagt en e-mailkorrespondance i perioden 23.
24. december 2020, som har til formål at illustrere, at kunder forveksler "Vi-
tayummy" og "Yummi Gummi"
I e-mailkorrespondancen anmodede Nordic Nutriment ApS ved <anonym>Person 3</anonym> en
kunde om at sende dokumentation på at have betalt for Vitayummy-vitaminer:
Kunden besvarede e-mailen dagen efter og vedhæftede et billedud-skrift som
dokumentation på, at hun havde betalt. Billedudskriftet havde over-skriften
"VDK YUMMIHAIRCAREDK"
Nordic Nutriment ApS har som bilag 15 fremlagt nedenstående stillbillede af en
video, hvoraf fremgår; at en influencer i sin reklamevideo reklamerer for Vi-
tayummy "Hair and Nails" og <anonym>Sagsøgtes</anonym> hårprodukt "Grow and Glow" idet hun
har tagget "Vitayummy" vedrørende begge produkter:
[ Foto udeladt
Nordic Nutriment ApS har som bilag 16 fremlagt Facebook-kommentar (udate -
ret) fra Yummi Haircares Facebookprofil, hvor en kunde er i tvivl om, hvorvidt
Yummi Gummis vingummivitaminer har skiftet form fra hjerter til bamser.
Øvrige produkter på markedet
Der er i sagen fremlagt en række billeder af andre vingummi-vitaminer på
markedet. Nedenfor fremgår et uddrag af de billeder; der er fremlagt af <anonym>Sagsøgte</anonym>
Sa
YguARy
<table>
|:-|
| |
| |
| |
</table>
Hair € Eoauty
Mair & Bonuty
FuShrere raichnois Dbet dn Baaachen
Ovo Yummnyo
BIOTIN
BLUEBERRY GUMMY
0=
[D
1
Af de fremlagte billeder fremgår; at vingummi-vitaminerne bærer navnene
"Yummy Gums" og "YUMI der forhandles via hjemmesiden www.amazon.( de,
"Oso Yummy" der forhandles via hjemmesiden www.osoyummy com; "Yummy
Hair"' der forhandles via hjemmesiden yum-myofficialcom br samt "Bejummy"
der efter det oplyste forhandles på det dan-ske marked.
<anonym>Sagsøgte</anonym> har derudover fremlagt udskrift fra EUIPOs varemærkedatabase .
Heraf fremgår; at ordmærket "YUMMYGUMS?' blev registreret den 3.maj 2018
iklasse 3,5 og 30, mens ordmærket "YUMMYGUMS?' blev registreret den 16.
februar 2019 i klasse 5,20 og 21.
Nordic Nutriment ApS har fremlagt udskrift fra EUIPO's varemærkedatabase af
15.marts 2021 for en søgning for mærker; der starter med "vita" og som er
registreret under klasse 5. Af udskriften fremgår; at der i alt er 50 registrerede
varemærker.
Nordic Nutriment ApS har videre fremlagt udskrift af 12. maj 2021 fra hjem-
mesiden www.apopro.dk; der illustrerer antallet af produkter i kategorien
"kosttilskud
Øvrigt materiale
Nordic Nutriment ApS har fremlagt udskrift fra hjemmesiden www.dsn.dk
(udateret), hvoraf fremgår; at retskrivningsordbogen ved en søgning på ordet
"yummy" ikke fandt nogle resultater:
Nordic Nutriment ApS har fremlagt afgørelse fra Opposition Division af 31.
august 2018 i sagen B 2 946 740, YUMMI v. YUMMY HEALTH; der udtaler
blandt andet:
"The word 'YUMMI of the earlier mark is not meaningful and is, therefore,
distinctive.
Therefore the opposition is well founded on the basis of the opponents Eu-ropean
Union trade mark registration No 8 476 392.It follows that the con-tested trade
mark [Yummy Health] must be rejected for all the contested goods.
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym>
<anonym>Person 1</anonym> har forklaret blandt andet; at han er direktør og medejer af
Nordic Nutriment ApS.
Han har det overordnede ansvar for drift, produktudvikling og salg i virksom-
heden Han har været indenfor "Fast Moving Consumer Goods i 10 år. Han har
tidligere arbejdet med blandt andet kosttilskud i virksomheden Nutramino.
Nordic Nutriment ApS blev stiftet i 2017, 0g produktet "Vitayummy' kom på
markedet primo 2018.
Nordic Nutriment ApS valgte navnet, fordi det var en sjov sammentrækning af
ordene vitaminer og gummi, som produktet består af.
Salget af "Vitayummy" har været i flot vækst gennem de seneste år. "Vi-
tayummy" sælges igennem onlineforhandlere som blandt andre Helsebixen og
NiceHair, i detailforhandlere som Matas og Normal samt i supermarkedskæ -
derne Coop og Bilka.
Nordic Nutriment ApS' produkter er kendt inden for vitamintilskud. Produk-
terne er nicheprodukter:
Han mener, at Nordic Nutriment ApS er med til at drive niche-markedet inden
for salg af vitaminpiller i vingummiform. Han anslår, at der er omkring ti for-
skellige udbydere af vitaminpiller i vingummiform.
I slutningen af 2019 blev han opmærksom på <anonym>Sagsøgtes</anonym> produkt "Yummi
Gummi og han rettede telefonisk henvendelse til <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>Sagsøgte</anonym> var uenig i, at <anonym>Sagsøgtes</anonym> produkt kunne forveksles med Nordic
Nutriment ApS? produkt. Nordic Nutriment ApS' advokat sendte derfor i
november 2019 et brev til <anonym>Sagsøgte</anonym> hvori der blev redegjort for synspunktet:.
Inovember 2019 modtog Nordic Nutriment ApS skriftligt svar herpå fra
<anonym>Sagsøgte</anonym> Grunden til, at Nordic Nutriment ApS ikke besvarede <anonym>Sagsøgtes</anonym> brev,
var; at Nor-dic Nutriment ApS på det tidspunkt ikke havde ressourcer til at
forfølge sagen: Nordic Nutriment ApS accepterede dog ikke svaret fra <anonym>Sagsøgte</anonym>
I slutningen af 2020 oplevede Nordic Nutriment ApS;, at kunder forvekslede
produkterne "Vitayummy" og "Yummi Gummi? med hinanden. Det er efter hans
opfattelse til skade for Nordic Nutriment ApS, der har anvendt mange ressourcer
på markedsføring af deres brand.
Det er vanskeligt for ham at vurdere, om der er sket en egentlig nedgang af sal-
get som følge af, at "Yummi Gummi? er kommet på markedet, men han kan
10
konstatere, at produkterne bliver solgt hos nogle af de samme forhandlere. Det er
hans opfattelse; at <anonym>Sagsøgte</anonym> har taget en del af markedet fra Nordic Nutriment
ApS.
Han anslår; at <anonym>Sagsøgtes</anonym> omsætning vedrørende "Yummi Gummi? har været på
cirka 2,5 mio. kr., siden "Yummi Gummi? kom på markedet. Dækningsbidraget
på et sådant kosttilskud er på ca. 60-70 pct. afhængig af, om salget er på online-
platforme eller hos forhandlerne.
Nordic Nutriment ApS' primære målgruppe er kvinder; men mænd kan også
anvende produktet.
Han vil ikke oplyse, hvor stor en del af Nordic Nutriment ApS? omsætning, der
hidrører fra "Vitayummy Nails and Hair"' men en stor del af omsætningen
kommer derfra.
Han husker ikke, hvordan han fik kendskab til <anonym>Sagsøgtes</anonym> produkt. Han foretog
formentlig en googlesøgning og fandt produktet derigennem:
Da han første gang tog kontakt til <anonym>Sagsøgte</anonym> var han ikke bekendt med andre
produkter på markedet med navne, der mindede om "Vitayummy"
Foreholdt bilag 15 forklarede han; at han ikke kender datoen på Instragram-
opslaget.
Han har intet med opslaget at gøre, og Nordic Nutriment ApS har ikke betalt
influenceren for at reklamere for "Vitayummy" Han kender heller ikke datoen
på Facebook-korrespondancen i bilag 16, men han mener; at opslaget forment-lig
er fra 2021.
Foreholdt bilag 20 forklarede han at en kunde i december 2020 bestilte nogle
"Vitayummy-produkter" hvor Nordic Nutriment ApS havde problemer med
opkrævning af betaling.
I den forbindelse skrev kunden; at hun havde betalt, men den vedlagte doku-
mentation var dog en betaling til <anonym>Sagsøgte</anonym> Han ved ikke; om Nordic Nutriment
ApS senere har fået betaling for produkterne. Han kan bekræfte, at kunden ikke
havde købt vitaminer til hår og negle; men nogle andre produkter i Vitayum-my-
serien.
Foreholdt sortiment af andre produkter på markedet kan han bekræfte, at han
kender produkterne. Flere af producenterne har opnået varemærkeregistrering,
men Nordic Nutriment ApS har endnu ikke gjort noget ved varemærkeregistre -
ringerne.
11
<anonym>Person 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han er direktør i og medejer af
<anonym>Virksomhed ApS</anonym> (tidligere <anonym>Sagsøgte</anonym> ). Ved siden af arbejdet i <anonym>Sagsøgte</anonym> er han
professionel <anonym>Idrætsudøver</anonym> og studerer erhvervsøkonomi. <anonym>Sagsøgte</anonym> er hans mor.
De startede virksomheden i 2018,da de længe havde talt om at drive en
virksomhed sammen inden for skønhed og e-handel.
<anonym>Sagsøgte</anonym> havde oprindeligt skønhedswebshoppen <anonym>Hjemmeside</anonym> hvor virksom-
heden solgte hudplejeprodukter mv men det var ikke deres egne produkter:
Virksomheden startede i <anonym>Sagsøgtes</anonym> garage, og derfra drev de virksomhe-den de
første to år:
<anonym>Sagsøgte</anonym> startede produktionen af "Yummi Gummi? den 30. april 2019.
Det var primært <anonym>Sagsøgtes</anonym> idé at producere vitaminer i vingummiform til håret.
Det var også hende; der fandt på navnet.
Navnet var efter deres opfattelse unikt; fordi det var et tydeligt produktnavn med
et bogstavrim. De øvrige produkter i <anonym>Sagsøgtes</anonym> produktserie har også navne med
ordrimlbogstavrim; f eks. produkterne Grow and Glow" , "Repair and Care?
samt "Twirl and Curl?
Forud herfor havde han undersøgt markedet, og der fandt han ikke produkter; der
gav problemer i forhold til deres valg af navn. Han stødte heller ikke på
"Vitayummy" i forbindelse med sine undersøgelser.
<anonym>Sagsøgtes</anonym> produkt "Yummi Gummi? er udelukkende vitaminer til håret; 0g
<anonym>Sagsøgtes</anonym> øvrige produktsortiment er produkter inden for håc, herunder børster;
sham-poo mv.
<anonym>Sagsøgte</anonym> anvender navnet "Yummi" som et gennemgående produktnavn på
<anonym>Sagsøgtes</anonym> andre produkter
Han vil ikke oplyse; hvor stor en del af <anonym>Sagsøgtes</anonym> omsætning, der hidrører fra
salg af "Yummi Gummi Hair Vitamins? men han kan oplyse; at omsætningen
ud-gør en markant andel.
I samarbejde med A Graphic Company har han og <anonym>Sagsøgte</anonym> lavet desig-net på
emballagen til "Yummi Gummi? De har haft fokus på, at designet skulle skille
sig ud fra andre produktemballager.
<anonym>Sagsøgte</anonym> valgte hjerteformede vingummier; fordi de henvender sig til <anonym>Sagsøgtes</anonym>
mål-gruppe; der er kvinder i alderen 25-50 år Derudover var der ikke andre
produ-center på markedet; der producerede hjerteformede vingummivitaminer.
12
<anonym>Sagsøgte</anonym> sælger sine produkter via sin egen webshop samt via onlineforhandlere
som feks. NiceHair og BeautyCos. Derudover fører enkelte frisører 0g
beautysaloner <anonym>Sagsøgtes</anonym> produkter; men der forhandles ingen produkter i daglig -
vareforretninger.
Kunderne finder typisk <anonym>Sagsøgtes</anonym> produkter via Facebook; Instagram og Google,
men det kan også være via de sociale medier SnapChat og Tiktok.
Han mener, at standardprisen på "Vitayummy" er på cirka 137 kr, mens "Yummi
Gummi koster 249 kr. "Vitayummy"' sælges på tilbud til 94,46 kr. i Bilka.
Dermed er "Yummi Gummi? væsentligt dyrere end "Vitayummy"
Der er cirka 18 konkurrenter i Danmark; der sælger vitaminer i vingummiform
Vitamin-vingummi i bamseform er ikke unikt; 0g produkterne laves af blandt
andre producenterne Sugarbearhair; Beauty bear og Ivybears.
Han anser ikke konkurrenternes produktnavne som feks. "YUMI 0g "Yummy
Gums' 9 for et problem for <anonym>Sagsøgte</anonym> To af konkurrenternes produkter sælges ikke
via danske hjemmesider; men så vidt han husker, kan produkterne leveres til
Danmark via hjemmesiden www.amazon.com. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke modtaget hen-
vendelser fra kunder; der har forvekslet nogle af konkurrenternes produkter med
<anonym>Sagsøgtes</anonym> produkter;
Foreholdt Instagramopslaget;, der er fremlagt som bilag 15, forklarede han; at
NiceHair er en af <anonym>Sagsøgtes</anonym> forhandlere; men <anonym>Sagsøgte</anonym> har ikke betalt for
opslaget. Han gætter på, at NiceHair selv har bestilt reklamen:
Foreholdt Facebook-korrespondancen i bilag 16 forklarede han; at han ikke ved,
hvem der har skrevet opslaget eller hvilken producent, som hun forveksler de-res
produkt med, eftersom der er mange, der producerer vingummivitaminer i
bamseform. Det er ikke nødvendigvis bamserne fra "Vitayummy"
Foreholdt bilag 20 forklarede han, at kunden den 13. december 2020 købte to
hårbørster hos <anonym>Sagsøgte</anonym> Det er således hårbørster, som kunden har sendt faktura
på til Nordic Nutriment ApS som dokumentation for; at hun havde betalt.
Han ved ikke, om kunden har købt "Yummi Gummi-vitaminer" på et andet
tidspunkt.
Han har blandt andet hørt udtrykket "yummi? i en 99
og udtrykket er generelt kendt.
13
Da <anonym>Sagsøgte</anonym> første gang modtog en telefonisk henvendelse fra Nordic Nutriment
ApS i december 2019, syntes han; at det var voldsomt for deres lille virksom-
hed, for han havde aldrig oplevet; at produkterne var blevet forvekslet. Han
kendte ikke "Vitayummy" på det tidspunkt.
Da <anonym>Sagsøgte</anonym> efterfølgende modtog brev fra Nordic Nutriment ApS, kontaktede
de advokat Finn Dyhre Hansen; der hjalp dem med at udarbejde et svar; <anonym>Sagsøgte</anonym>
modtog intet svar fra Nordic Nutriment ApS og fortsatte derfor salget af pro -
dukterne. Det var først langt senere, at <anonym>Sagsøgte</anonym> modtog en ny henvendelse fra
Nordic Nutriment ApS.
Enkeltmandsvirksomheden <anonym>Sagsøgte</anonym> er i dag omdannet til et an-partsselskab, og
selskabet har to ungarbejdere ansat, der arbejder på timebasis .
Det er <anonym>Sagsøgte</anonym> og ham selv; der står for driften af selskabet, 0g så hjæl-per hans
kæreste med sociale medier.
Lageret er ikke længere i <anonym>Sagsøgtes</anonym> kælder; da det er flyttet til en gammel
højtalerfabrik i <anonym>By</anonym>
Han vil ikke oplyse; hvad <anonym>Sagsøgtes</anonym> driftsomsætning er på, men der er et
varelager til cirka seks måneders salg af hårvitaminerne.
Hvis <anonym>Sagsøgte</anonym> taber sagen, vil det være et stort tab for virksomheden; da værdien
af mange års hårdt arbejde vil gå tabt.
Han synes, at det er ordrimet i "Yummi Gummi? der er det unikke ved deres
produktnavn. <anonym>Sagsøgte</anonym> har efter hans opfattelse en eneret til navnet "Yummi
Gummi 99
Hvis man foretager en googlesøgning på "Yummi Gummi? kommer Vi-
tayummy ikke frem; ligesom "Yummi Gummi ikke kommer frem; hvis man
foretager en googlesøgning på "Vitayummy" Såfremt man foretager en google -
søgning på "Yummi? kommer der forskellige ting op, feks. hjemmesider med
sushi og hairextensions.
Parternes synspunkter
For <anonym>Nordic Nutriment ApS, e</anonym> r der i det væsentlige procederet i overensstem-
melse med påstandsdokumentet af 30. september 2021, hvoraf blandt andet
fremgår:
"2. ANBRINGENDER
2.1. Varemærkekrænkelse
14
Til støtte for den nedlagte påstand 1 gøres det gældende; at <anonym>Sagsøgtes</anonym> brug af
navnet YUMMI GUMMI for vitaminprodukter udgør en krænkelse af Nor-
dic Nutriments varemærkerettigheder; herunder Nordic Nutriments regi -
strerede EU-varemærkerettigheder.
I henhold til varemærkeforordningens artikel 9, stk: 2, litra b, som svarer til
varemærkelovens $ 4, stk. 2, nr. 2, kan indehaveren af et varemærke forby -
de andre; der ikke har dennes samtykke; at gøre erhvervsmæssigt brug af
tegn, hvis tegnet er identisk med eller ligner varemærket, og varerne og
tjenesteydelserne er af samme eller lignende art;, såfremt der er risiko for
forveksling herunder; at det antages, at der er en forbindelse til mærket.
2.1.1. Krænkelsesvurdering
Da der er tale om helt identiske produkter ~ vitaminer i vingummi-form
vil krænkelsesvurderingen udelukkende bestå af en vurdering af, om der
er risiko for; at kunderne forveksler <anonym>Sagsøgtes</anonym> brug afnavnet YUMMI GUMMI
med Nordic Nutriments varemærke VITAYUMMY.
Navnene kan sammenlignes således:
Nordic Nutriments varemærke
VITAYUMMY
2.1.2. Særpræg
Om end man ved en krænkelsesvurdering skal sammenligne mærkernes helhed, så
vil det være særlig relevant at sammenligne mærkernes særpræ-gede og
dominerende elementer; idet det vil være disse elementer; som den relevante
kundekreds vil have fokus på i en købssituation. Det er således til disse elementer;
at der er tilknyttet en genkendelighed.
Iden konkrete sag hvor begge parter anvender mærket for vitaminer " vil den
første del af Nordic Nutriments varemærke- " VITA tillægges mindre betydning
da det netop relaterer til, at der er tale om et vitaminprodukt.
Det gøres således gældende; at betegnelsen VITA som en del af navnet for disse
produkttyper er meget almindeligt indenfor branchen; 0g noget kun-dekredsen er
vant til at se på tilsvarende produkttyper: En søgning på net-op VITA som starten
på et varemærke i klasse 5 (som bl.a. dækker vitami-ner og kosttilskud) viser da
også, at der er ikke mindre end 1.139 eksiste-rende eller tidligere
varemærkeregistreringer i EUIPO's EU-varemærkedatabase alene; jf. bilag 10.
Det gøres derfor gældende; at det særprægede element i Nordic Nutri-ments
varemærke er betegnelsen YUMMY; og at dette skal være udgangs-punktet for
krænkelsesvurderingen.
15
For så vidt angår <anonym>Sagsøgtes</anonym> mærke gøres det gældende; at betegnelsen GUMMI
relaterer til, at der netop er tale om vitaminer i vingummi-form hvorfor
denne betegnelse er generisk for de produkter; som navnet anvendes for. Her vil det
særpræget element således være ordet YUMMI.
Det gøres i den forbindelse gældende, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har dokumenteret, at
YUMMYIYUMMI skulle være et slangudtryk i Danmark eller på anden vis et
alment anvendt udtryk frem for et fremmedord, og at dette skulle lede til mangel på
særpræg. Ordet fremgår hverken i Dansk Sprognævns retskriv-ningsord eller i
Dansk Sprognævns ordbog over nye ord i det danske sprog; jf bilag 11. Selv hvis
en mindre del af den relevante målgruppe vil forstå YUMMY som "mums" vil en
sådan forståelse højst være suggestiv ~ og ikke beskrivende ~ for Nordic
Nutriments vitaminprodukter; 0g i hen-hold til gældende retspraksis er et suggestivt
element tilstrækkeligt sær-præget til at opnå varemærkeretlig beskyttelse.
Det gøres på denne baggrund gældende; at krænkelsesvurderingen må ta-ge
udgangspunkt i en sammenligning mellem YUMMY og YUMMI.
2.1.3. Sammenligning
Sammenlignes ordene YUMMY og YUMMI er det uomtvisteligt; at mær-kerne er
forvekslelige, idet de visuelt er meget ens i deres udformning, og idet de fonetisk er
identiske. Til støtte for den nedlagte påstand 1 gøres det således gældende; at
mærkerne VITAYUMMY og YUMMI GUMMI vil væ-re forvekslelige.
At ordene staves forskelligt, skaber ikke nogen afgørende forskel mellem de to
mærker, hvilket bl.a. illustreres i bilag 12 og bilag 13, ligesom der i praksis har
været eksempler på konkret forveksling, som fremlagt i bilag 15, 16 og 20.
At produkternes logoer afviger fra hinanden i deres farvevalg skrifttype og brug af
et hjerte eller en bamse ændrer ikke på ovenstående, idet krænkel-sesvurderingen
skal tage udgangspunkt i, at Nordic Nutriment er indeha-ver af en
ordmærkeregistrering.
2.1.4. Nicheprodukt
Det gøres endvidere gældende; at det også har betydning for forvekslelig-
hedsvurderingen; at der er tale om identiske produkter; 0g at der samtidig er tale
om et nicheprodukt som ikke mange udbyder på det danske mar-ked.
Som bilag 14 er fremlagt en liste; der viser udbydere af kosttilskud og vi-taminer
generelt. Heraf er det alene en håndfuld, der udbyder vitaminer i vingummiform.
Kravene til mærkelighed er således mindre, hvis varerne
16
er de samme, jf: produktreglen. Denne grundsætning er selvsagt endnu mere
relevant, når det kommer til nicheprodukter; hvor der alt andet lige vil være større
risiko for forveksling jo færre udbydere der er til en særlig type varer.
2.1.5. Degenerering
Nordic Nutriment gør gældende; at der ikke er sket degenerering af mær-ket
VITAYUMMY siden dets registrering i august 2018.
I henhold til varemærkeforordningens artikel 58, stk. 1, litra b (varemærke-lovens $
26, stk. 1, nr. 1) vil der alene foreligge en degeneration; hvis mær-ket er blevet en
almindelig generisk betegnelse; 0g at dette er sket som føl-ge af
varemærkeindehaverens forhold.
Den omstændighed at der foreligger enkelte andre aktører med lignende mærker;
vil i henhold til praksis ikke gøre, at der foreligger udvanding af et varemærke
dels fordi det ikke dokumenterer; at mærket er blevet en ge-nerisk betegnelse, og
dels fordi der ikke dermed er noget at bebrejde vare-mærkeindehaveren.
2.1.6. Konklusion
På baggrund af ovenstående gøres det gældende; at <anonym>Sagsøgtes</anonym> navn YUMMI
GUMMI er forveksleligt med Nordic Nutriments varemærke VITAYUM-MI,
hvorfor der foreligger en varemærkekrænkelse; som Nordic Nutriment vil være
berettiget til at få stoppet, jf. varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b_
2.2. Krænkelse efter markedsføringsloven
Til støtte for den nedlagte påstand 1 gøres det yderligere gældende; at
<anonym>Sagsøgtes</anonym> brug af betegnelsen YUMMI GUMMI udgør en krænkelse af Nordic
Nutriments rettigheder i henhold til markedsføringslovens $ 22, idet bru-gen af
betegnelsen YUMMI GUMMI for vitaminer i vingummi-form er eg-net til at
fremkalde forveksling med Nordic Nutriments forretningskende-tegn for deres
tilsvarende produkter VITAYUMMY
Det er i den forbindelse ikke et krav, at Nordic Nutriment kan dokumente-re
forvekslelighed på markedet, idet det efter markedsføringslovens $ 22 er
tilstrækkeligt; at andre erhvervsdrivendes benyttelse af kendetegnet er eg-net til at
skabe en forvekslingsrisiko. Nordic Nutriment har dog fremlagt flere eksempler på
konkrete tilfælde af forveksling mellem parternes pro-dukter, hvilket understreger;
at der er tale om en udnyttelse af Nordic Nut-riments enerettigheder
Det gøres endvidere gældende; at <anonym>Sagsøgtes</anonym> brug af betegnelsen YUMMI GUMMI
udgør en tilsidesættelse af god markedsføringsskik jf. markedsfø-
17
ringslovens $ 3, idet <anonym>Sagsøgte</anonym> anvender et navn til deres produkter; som har til
formål at udnytte Nordic Nutriments markedsposition for deres VI-TAYUMMY-
produkter til skade for Nordic Nutriments virksomhed. Nor-dic Nutriment var
nogle af de første til at udbyde vitaminer i vingummi-form på det danske marked,
og de har således utvivlsomt opbygget en stærk markedsposition; som <anonym>Sagsøgte</anonym>
forsøger at udnytte.
2.3. Retsfortabende passivitet
Til støtte for den nedlagte påstand 1og påstand 2 gøres det gældende; at
der ikke foreligger retsfortabende passivitet fra Nordic Nutriments side, idet Nordic
Nutriment ikke fulgte op på sagen, da der i december 2019 ind-ledningsvist var
korrespondance om sagen mellem parterne.
Da der er forløbet under 14 måneder fra den oprindelige korrespondance mellem
parterne i december 2019,jf. bilag 7, til der blev fremsendt endnu en
påkravsskrivelse den 4. februar 2021,jf. bilag 8, vil der ikke foreligge
retsfortabende passivitet. I henhold til praksis skal der meget til før en va -
remærkeindehaver mister retten til at kunne gøre en varemærkeretlig
krænkelse gældende; og det gøres gældende; at en sådan situation ikke fo-
religger i nærværende sag hvor der alene er gået 14 måneder fra krænkel-sens
konstatering til sagen igangsættes .
2.4. Erstatning og vederlag
Til støtte for den nedlagte påstand 2 gøres det gældende; at Nordic Nutri-ment i
henhold til varemærkelovens $ 43 er berettiget til rimeligt vederlag erstatning og
økonomisk godtgørelse som følge af den af <anonym>Sagsøgte</anonym> foretagne krænkelse.
Ligeledes vil Nordic Nutriment efter markedsføringslovens $ 24, stk. 3 være
berettiget til rimeligt vederlag for <anonym>Sagsøgtes</anonym> uberettigede udnyt-telse af Nordic
Nutriments forretningskendetegn samt overtrædelse af god markedsføringsskik.
Nordic Nutriment har i den forbindelse ad flere omgange opfordret <anonym>Sagsøgte</anonym> til
at oplyse nettoomsætning 0g dækningsbidrag på salget af produkter under navnet
YUMMI GUMMI, hvilket <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har efterkommet. Efter-som <anonym>Sagsøgte</anonym> har
afvist at opfylde Nordic Nutriment provokation gøres det gældende; at dette må
have skadegørende virkning for <anonym>Sagsøgte</anonym> i sagen.
I henhold til varemærkelovens $ 43, stk. 1, skal den som forsætteligt eller uagtsomt
krænker en andens varemærkeret betale, dels et rimeligt vederlag til den forurettede
for udnyttelsen 0g dels en erstatning til den forurettede for den yderligere skade,
som overtrædelsen har medført. Tilsvarende fremgår af markedsføringslovens $ 24,
stk. 3.
For så vidt angår beregning af rimeligt vederlag, vil en sådan beregning være
baseret på en fiktiv licensafgift, af den omsætning der er sket af de krænkende
produkter:
18
For så vidt angår en erstatning for den yderligere skade, vil beregningen heraf som
oftest ligeledes være baseret på antal solgte krænkende produk-ter sammenholdt
med den forurettedes normale fortjeneste ved salg af sine tilsvarende, originale
produkter: I henhold til varemærkelovens $ 43, stk. 2 skal der ved beregningen af
erstatning endvidere tages hensyn til krænke-rens uberettigede fortjeneste.
Endelig følge det af $ 43, stk. 3, at der udover beløbene i henhold til stk. 1, kan
fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.
Da <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har ville dele oplysninger om antal solgte produkter under navnet
YUMMI GUMMI, og da <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har ville dele hverken omsæt-ningstal eller
fortjeneste på disse produkter;, kan Nordic Nutriment af gode grunde ikke opgøre
en præcis beregning for påstand 2. Baseret på <anonym>Sagsøgtes</anonym> pris og markedsføring
anslås det dog af Nordic Nutriment, at <anonym>Sagsøgte</anonym> som minimum har omsat for DKK
2,5 mio. af deres YUMMI GUMMI-produkter indenfor de sidste 12-18 måneder.
Fastsættes den fiktive licensafgift i den lave ende til 5%, vil Nordic Nutriment være
berettiget til et rimeligt veder-lag på DKK 125.000.
Hertil kommer den markedsforstyrrelse, som <anonym>Sagsøgtes</anonym> brug af det krænkende
mærke har påført, hvilket som minimum vil kunne sættes til det samme be-løb.
Nordic Nutriment må på den baggrund som minimum være berettiget til en
økonomisk kompensation på DKK 250.000.
Af procesbesparende hensyn har Nordic Nutriment dog valgt alene at kræve en
økonomisk kompensation på DKK 125.000, hvilket som minimum må anses for
berettiget henset til ovenstående.
<anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Saose</anonym> har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdo -
kumentet af 29. september 2021, hvoraf blandt andet fremgår:
99 ANBRINGENDER
Sagsøgte gør gældende
at Nordic Nutriments har udvist retsfortabende passivitet jf. principperne i
Varemærkeloven $ 10, idet <anonym>Sagsøgte</anonym> har haft produktet på markedet siden april
2019,0g at Nordic Nutriment ikke foretog sig noget efter første på-krav i december
2019 frem til udtagelse af stævning i april 2021,
19
at navnene "YUMMI GUMMI ikke er forveksleligt med "VITAYUMMY'' 1
hvilken forbindelse der især lægges vægt på,
at produkters logoer; som adskiller sig i:
farvevalg
skrifttype
to ord med et sammensat ord
en tegning af et hjerte modsat en bamse
at VITA er fremhævet med fede bogstaver
VUMMi gUMMI
VITAYUMMY'
at ordet YUMMY?' er et almindeligt kendt slangudtryk 0g dermed ikke har en
egenart som kan begrunde en særlig ret for Nordic Nutriments til alene at kunne
bruge ordet i deres produkt;
at ordet "YUMMY"' kun er en del at et samlet ord på Nordic Nutriments produkt
"VITAYUMMI?' hvorfor Yummy i den sammenhæng ikke ud-trykker en særskilt
egenart som er beskyttelsesværdigt for ordet "YUM-MY"
at ordene staves forskelligt "YUMMY" ctr. "YUMMI"
at <anonym>Sagsøgte</anonym> bruger ordet "YUMMI" som særskilt ord med et bogstav og lydrim
YUMMI GUMMI?' som ingen sammenhænge har med Nordic Nutri-ments
VITAYUMMY, hvor ordet VITA er det bærende ord, som også er særskilt
fremhævet i deres navn og hvor også trykket i udtalelsen ligger;
at vitaminer i et vingummiprodukt ikke udgør et nicheprodukt; hvilket fremgår af
mængden af udbydere:
Vitayummy
Sugar bear hair
Ivybears
Beauty Bear Hair
Bejummy
Oase
Hairlust
Livol
Kids Zoo
20
Nani
New Nordic
Easy Chew
Myvitamins
Sweet Bunny Hare
Hair Vitamins
Njord Hair vitamins
Galaxy Hair
Pureviva
Yummi Gummi
Det bemærkes; at alle ovennævnte produkter sælges på internettet.
at Nordic Nutriments ikke har dokumenteret nogen forvekslelighed i mar-kedet; og
at <anonym>Sagsøgte</anonym> heller ikke har oplevet nogen forvekslelighed i markedet, således at der
ikke er tale om nogen overtrædelse af markedsføringslovens $ 22,
at Nordic Nutriments ikke har indledt sager mod andre som bruger navnet
YUMMI/YUMMY så som Yummigums (EU varemærkeregistreret) , Yumy (EU
varemærkeregistreret) Oso yummy; Yummy hair eller Bejummi.
at Nordic Nutriments ikke har dokumenteret at have lidt noget tab eller
forstyrrelser i markedet.
Rettens begrundelse og resultat
Nordic Nutriment ApS fik registreret EU-varemærket "VITAYUMMY"' (ord) i
klasse 5 "Vitaminer i vingummiform? den 24. august 2018.
Passivitet og degeneration
<anonym>Sagsøgte</anonym> har gjort gældende, at Nordic Nutriment ApS har udvist retsfortabende
passivitet 0g derfor ikke kan håndhæve sine eventuelle rettighe-der i forhold til
<anonym>Sagsøgte</anonym>
Efter oplysningerne i sagen; herunder de afgivne forklaringer; lægger retten til
grund, at Nordic Nutriment ApS fik kendskab til produktet "Yummi Gummi? i
slutningen af 2019,0g at Nordic Nutriment ApS påtalte den mulige krænkelse
over for <anonym>Sagsøgte</anonym> ved brev af 6. december 2019
Retten lægger videre til grund, at <anonym>Sagsøgte</anonym> bestred krænkelserne ved brev af 17.
december 2019, 0g at Nordic Nutriment ApS aldrig besvarede dette brev.
21
Herefter forfulgte Nordic Nutriment ApS ikke sagen før den 4. februar 2021,
hvilket ifølge forklaringen fra <anonym>Person 1</anonym> skyldtes; at Nordic Nutri-ment ApS først
på dette tidspunkt havde fået ressourcer til at forfølge sagen.
Retten finder; at dette forløb ikke har kunnet give <anonym>Sagsøgte</anonym> en berettiget forvent-
ning om, at deres ageren ikke alene ikke ville blive påtalt men også de facto blev
accepteret af Nordic Nutriment ApS.
På den baggrund finder retten, at Nordic Nutriment ApS ikke allerede via pas -
sivitet har fortabt retten til at kræve, at <anonym>Sagsøgte</anonym> indstiller de muligt krænkende
handlinger og betaler erstatning som følge af de mulige krænkelser:
Retten finder herudover ikke; at mærkebeskyttelsen skulle være ophørt på grund
af degeneration.
Varemærkeloven og markedsføringsloven
Retten lægger til grund, at "Vitayummy' og "Yummi Gummi anvendes som
navn for samme type produkt i form af et kosttilskud i vingummiform.
Retten finder dog, at "Vitayummy" både visuelt; fonetisk 0g betydningsmæs-sigt
adskiller sig fra "Yummi Gummi?
Både første 0g andet ord er forskellige; idet det sammenfaldende ord yum-
mylyummi fremgår i omvendt rækkefølge.
Begge navne indeholder ordet yummylyummi; der er fonetisk identiske; men
"Vitayummy" staves med y mens "Yummi Gummi 99 staves medi.
Retten lægger til grund, at yummylyummi ikke er registreret i Dansk Sprog -
nævns retskrivningsordbog; men at ordet i talesprog anvendes som betegnelse for
noget "lækkert? eller noget; "der smager godt?
Ordene "vita? og "gummi? er forskellige både visuelt; fonetisk og betydnings -
mæssigt. Betydningsmæssigt må det tillægges vægt; at der ikke er nogen sam-
menhæng mellem "vita? der på latin betyder liv og ofte anvendes i navne ved-
rørende vitaminprodukter; og "gummi? der henviser til, at produktet består af
vingummi.
På baggrund af ovenstående finder retten således efter en helhedsvurdering at
der ikke er risiko for forveksling mellem "Yummi Gummi" og "Vitayummy" , jf
varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, og varemærkelovens $ 4, stk. 2,
nr. 2
22
Retten finder herudover; at Nordic Nutriment ApS ikke med de fremlagte ek-
sempler i bilag 15, 16 og 20 har godtgjort; at produkterne i øvrigt er markeds -
mæssigt forvekslelige.
Dertil kommer; at "Vitayummy" består af en række kosttilskud med vitaminer i
vingummiform; mens "Yummi Gummi? alene er ét kosttilskud, idet resten af
produktserien består afhårprodukter som feks. shampoo; hårbørster mv.
Endelig er der en prisforskel mellem produkterne; idet "Vitayummy Hair &
Nails" umiddelbart på baggrund af sagens oplysninger sælges til en billigere pris
end "Yummi Gummi Hair Vitamins?
Retten finder på den baggrund efter en samlet vurdering; at den måde, hvorpå
<anonym>Sagsøgte</anonym> har markedsført sit produkt "Yummi Gummi? ikke har været egnet til
at fremkalde forveksling med "Vitayummy" Retten finder på den baggrund, at
<anonym>Sagsøgte</anonym> ikke har overtrådt markedsføringslovens $ 22
Retten finder det endvidere ikke godtgjort; at <anonym>Sagsøgte</anonym> i øvrigt har handlet i strid
med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens $ 3.
Herefter frifindes <anonym>Sagsøgte</anonym> for de nedlagte påstande.
Sagsomkostninger
Efter sagens udfald skal Nordic Nutriment ApS betale sagsomkostninger til
dækning af udgifter til advokatbistand med 50.000 kr, til <anonym>Sagsøgte</anonym> der er
momsre-gistreret. Der er herved taget hensyn til sagens værdi, karakter og
omfang. Der er herudover taget hensyn til at sikre; at en væsentlig 0g passende
del af de ri-melige udgifter; som den part, der har vundet sagen;, har afholdt,
bæres af den tabende part.
THI KENDES FOR RET:
<anonym>Sagsøgte</anonym> frifindes.
Nordic Nutriment ApS skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 50.000
kr. til <anonym>Sagsøgte</anonym>
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.
| 37,958 | 40,062 |
||||
1024
|
Landsretten stadfæster byrettens dom
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-356/2020-OLR
|
Almindelig domsmandssag
|
2. instans
|
202/22
|
Forbrydelser mod den offentlige orden;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
Udlændinge;
|
Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Dommer - Henrik Gam;
Dommer - Jesper Stage Thusholt;
Dommer - Karen Hald;
Advokat - Eddie Omar Rosenberg Khawaja;
|
Nej
|
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 17. marts 2020 af Østre Landsrets 21. afdeling
(landsdommerne Henrik Gam, Karen Hald og Jesper Stage Thusholt (kst.) med
domsmænd).
21. afd. nr. S-356-20:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr.)
(advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, besk.)
Københavns Byrets dom af 28. januar 2020 (SS 93-3235/2020) er anket af tiltalte med
påstand om formildelse, herunder strafbortfald og frifindelse for udvisningspåstanden.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.
Tiltalte har i landsretten om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at
han har boet i England i næsten 20 år. Hans datter bor i England, men han har ingen kontakt
med hende for tiden og har ikke set hende, siden han forlod England. Han har heller ikke
kontakt med hende pr. telefon eller internet. Han har været i Danmark i sammenlagt to år og
har heraf arbejdet et halvt år i byggebranchen. Jobbet ophørte, da de afsluttede projektet.
Han ventede derefter på sin løn, men der kom ingen penge. Dette har været i juli-august
2018. Han forsøgte at overleve for de penge, han havde sparet sammen, men da de slap op,
begyndte han at sælge Hus Forbi. Han boede i denne periode på herberger, herunder
Mændenes Hjem. Han udrejste af Danmark i overensstemmelse med udvisningen i
november 2019. Han tog da til
- 2 -
Litauen, men samme dag rejste han til Tyskland, hvor han på samme måde forsøgte at finde
et job, mens han boede på gaden. Han forlod Litauen, fordi han havde nogle problemer der,
som gjorde, at han var nødt til at rejse hele tiden. Han var i Tyskland i knap en måned, før
han kom til Danmark. Grunden til, at han kom tilbage til Danmark, var, at han ville arbejde,
og han kendte byen og forholdene. Han havde ikke et konkret jobtilbud, men han var sikker
på, at han kunne finde et job, og han var registreret med cpr.nr. Han ringede til sin
arbejdsgiver flere gange, men arbejdsgiveren ville ikke tale med ham og sagde, at der var
finansielle problemer. Han var blevet skilt og forsøgte bare at få styr på sit liv, da han blev
anholdt. Det var ikke hans hensigt at overtræde nogen regler. Han nåede lige at standse med
sit misbrug. Han har lært forskellige mennesker at kende gennem sit arbejde, men kontakten
med dem har været minimal. Af familie har han i Litauen sin far, kusiner og nevøer. Han har
ingen kontakt med nogen af dem og tænker ikke, at han kan bo hos dem. Han kan ikke være
i Litauen og forsøger at finde et engelsktalende land. Han har ikke boet i Litauen, siden han
var teenager. Det kan godt passe, at han udrejste af Danmark den 29. oktober 2019. Han var
derefter i Tyskland i ca. en måned, før han kom til Danmark igen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Anklagemyndigheden og forsvareren har for landsretten erklæret sig enige om, at der er tale
om et tredjegangstilfælde af betleri efter straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, og et
førstegangstilfælde af indrejse i strid med et indrejseforbud. Anklagemyndigheden og
forsvareren har endvidere erklæret sig enige om, at udvisning ikke vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Landsretten finder ikke grundlag for – som anført af forsvareren – at anse affattelsen af
straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, eller den tilknyttede praksis i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 eller artikel 14 med den følge, at der
i nærværende sag, hvor tiltalte tidligere flere gange er dømt for at have overtrådt
straffelovens § 197 og tillige er indrejst i strid med et indrejseforbud, skal ske strafbortfald.
Straffen findes passende. Landsretten har herved lagt vægt på, at tiltalte flere gange inden
for de seneste år er dømt for betleri efter straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, og at
det må antages, at formålet med hans ophold i Danmark har været at tigge de steder, der er
anført
- 3 -
i straffelovens § 197, stk. 2. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at indrejsen i strid med
indrejseforbuddet er sket ganske kort tid efter, at tiltalte den 29. oktober 2019 blev udsendt
af Danmark i henhold til udvisningen ved Østre Landsrets dom af 9. september 2019.
Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, der er anført af byretten, bestemmelsen om
udvisning med indrejseforbud.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
|
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
DO M
Afsagt den 17. marts 2020 af Østre Landsrets 21. afdeling
(landsdommerne Henrik Gam; Karen Hald og Jesper Stage Thusholt (kst;:) med
domsmænd).
21. afd. nr. $-356-20:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr.</anonym>
(advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, besk)
Københavns Byrets dom af 28.januar 2020 (SS 93-3235/2020) er anket af tiltalte med
påstand om formildelse, herunder strafbortfald og frifindelse for udvisningspåstanden.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.
Tiltalte har i landsretten om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at
han har boet i England i næsten 20 år. Hans datter bor i England, men han har ingen kontakt
med hende for tiden og har ikke set hende, siden han forlod England. Han har heller ikke
kontakt med hende pr: telefon eller internet. Han har været i Danmark i sammenlagt to år 0g
har heraf arbejdet et halvt år i byggebranchen. Jobbet ophørte; da de afsluttede projektet.
Han ventede derefter på sin løn, men der kom ingen penge. Dette har været i juli-august
2018. Han forsøgte at overleve for de penge, han havde sparet sammen; men da de slap op,
begyndte han at sælge Hus Forbi. Han boede i denne periode på herberger; herunder
Mændenes Hjem. Han udrejste af Danmark i overensstemmelse med udvisningen i
november 2019. Han tog da til
- 2 -
Litauen, men samme dag rejste han til T yskland, hvor han på samme måde forsøgte at finde
et job, mens han boede på gaden. Han forlod Litauen, fordi han havde nogle problemer der ,
som gjorde, at han var nødt til at rejse hele tiden. Han var i T yskland i knap en måned, før
han kom til Danmark. Grunden til, at han kom tilbage til Danmark, var , at han ville arbejde,
og han kendte byen og forholdene. Han havde ikke et konkret jobtilbud, men han var sikker
på, at han kunne finde et job, og han var registreret med cpr .nr. Han ringede til sin
arbejdsgiver flere gange, men arbejdsgiveren ville ikke tale med ham og sagde, at der var
finansielle problemer . Han var blevet skilt og forsøgte bare at få styr på sit liv , da han blev
anholdt. Det var ikke hans hensigt at overtræde nogen regler . Han nåede lige at standse med
sit misbrug. Han har lært forskellige mennesker at kende gennem sit arbejde, men kontakten
med dem har været minimal. Af familie har han i Litauen sin far , kusiner og nevøer . Han har
ingen kontakt med nogen af dem og tænker ikke, at han kan bo hos dem. Han kan ikke være
i Litauen og forsøger at finde et engelsktalende land. Han har ikke boet i Litauen, siden han
var teenager . Det kan godt passe, at han udrejste af Danmark den 29. oktober 2019. Han var
derefter i T yskland i ca. en måned, før han kom til Danmark igen.
Landsr ettens begrundelse og r esultat
Anklagemyndigheden og forsvareren har for landsretten erklæret sig enige om, at der er tale
om et tredjegangstilfælde af betleri efter straf felovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, og et
førstegangstilfælde af indrejse i strid med et indrejseforbud. Anklagemyndigheden og
forsvareren har endvidere erklæret sig enige om, at udvisning ikke vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Landsretten finder ikke grundlag for – som anført af forsvareren – at anse af fattelsen af
straffelovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, eller den tilknyttede praksis i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 eller artikel 14 med den følge, at der
i nærværende sag, hvor tiltalte tidligere flere gange er dømt for at have overtrådt
straffelovens § 197 og tillige er indrejst i strid med et indrejseforbud, skal ske strafbortfald.
Straf fen findes passende. Landsretten har herved lagt vægt på, at tiltalte flere gange inden
for de seneste år er dømt for betleri efter straf felovens § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, og at
det må antages, at formålet med hans ophold i Danmark har været at tigge de steder , der er
anført
3
i straffelovens $ 197, stk. 2. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at indrejsen i strid med
indrejseforbuddet er sket ganske kort tid efter; at tiltalte den 29. oktober 2019 blev udsendt
af Danmark i henhold til udvisningen ved Østre Landsrets dom af 9. september 2019.
Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, der er anført af byretten; bestemmelsen om
udvisning med indrejseforbud.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes .
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
| 4,656 | 4,646 |
||||||
1025
|
Byrettens dom stadfæstes.
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Østre Landsret
|
BS-24746/2018-OLR
|
Almindelig civil sag
|
2. instans
|
307/21
|
Forsikring;
|
Appelindstævnte - Codan Forsikring A/S;
Appellant - Bundeseisenbahnvermögen - rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland;
Appellant - Krankenversicherung der Bundesbahnbeamten Bezirksleitung Wuppertal;
Dommer - Henrik Gam;
Dommer - Karen Hald;
Vis flere...
|
Nej
|
Nej
|
Ja
|
616844,3
|
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 2. marts 2020
Sag BS-24746/2018-OLR
(21. afdeling)
Bundeseisenbahnvermögen - rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepu-
blik Deutschland
og
Krankenversicherung der Bundesbahnbeamten Bezirksleitung Wuppertal
(advokat Hans Henrik Fischer for begge)
mod
Codan Forsikring A/S
(advokat Christina Neugebauer)
Retten på Frederiksberg har den 31. maj 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-
212/2015-FRB, tidligere BS G-2462/2015).
Landsdommerne Henrik Gam, Karen Hald og Malene Stage Christensen (kst.)
har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanterne, Bundeseisenbahnvermögen - rechtsfähiges Sondervermögen der
Bundesrepublik Deutschland (herefter BEV) og Krankenversicherung der Bun-
desbahnbeamten Bezirksleitung Wuppertal (herefter KVB), har gentaget deres
påstande for byretten om, at indstævnte, Codan Forsikring A/S, tilpligtes at an-
erkende at være erstatningsansvarlig for den skade, der er sket den 23. april
2010, og tilpligtes foreløbig at betale 616.844,30 kr. med tillæg af sædvanlig
pro-cesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.
2
Codan Forsikring A/S (herefter Codan) har påstået dommen stadfæstet.
Sagsfremstilling
Den 13. maj 2010 underskrev Person 2 en transporterklæring, hvorved hun til
BEV og KVB transporterede alle krav mod den eller de erstatningspligti-ge som
følge af ulykken.
Ved brev af 2. juni 2010 fra BEV blev Person 2 oplyst om, at hun i hen-hold til
tysk lov om tjenestemandspensioner havde krav på ”Sterbegeld” sva-rende til
det dobbelte af lønvederlaget for måneden for dødsfaldet, og at dette var opgjort
til i alt 7.892,76 euro. Endvidere blev hun oplyst om, at hun i hen-hold til
samme lovgivning pr. 1. maj 2010 havde krav på enkepension, der blev
forudbetalt pr. måned. Endvidere blev hun opfordret til at rette henvendelse til
sin afdøde ægtefælles lovpligtige pensionsforsikring og omgående ansøge om
pension.
Ved mail af 19. juli 2010 til Codan oplyste Codans tyske repræsentant, Basler
Securitas Versicherungen (herefter Basler), om, at der var registreret en ulykke
med dødelig udgang den 23. april 2010 vedrørende Reg. nr., at Basler endnu
ikke havde kendskab til alder, erhverv og lignende, men at man formodede, at
der ville komme et stort krav. Man anbefalede derfor forelø-big Codan at
hensætte 50.000 euro og meddelte, at man ville vende tilbage med mere
konkrete beregninger.
Codan besvarede denne henvendelse i begyndelsen af august 2010 blandt andet
med, at kravet skulle behandles efter dansk ret, og redegjorde for de nærmere
betingelser for udbetaling af beløb. Endvidere oplyste Codan om muligheden for
at rette henvendelse til en dansk advokat, idet dette kunne være lettere for alle.
Den 24. september 2010 underskrev Person 2 en fuldmagt til en dansk advokat,
Person 3, til at indhente og videregive alle nødvendige oplys-ninger til brug for
behandling af erstatningssagen.
Den 19. oktober 2010 skrev KVB til Basler, at eventuelle erstatningskrav var
transporteret til KVB. Basler har anerkendt at have modtaget dette brev. Samme
dag skrev BEV til Basler, at eventuelle erstatningskrav var transporteret til BEV.
Basler har nægtet at have modtaget dette brev.
Den 23. november 2010 opgjorde KVB over for Basler kravet for
helbredelsesud-gifter til i alt 18.130,71 euro, der angiveligt dækker over en
række udgifter af-holdt af KVB for behandling af Person 2. Beløbet er opgjort
som en sam-mentælling af en række opgørelser og fakturaer udfærdiget på tysk
af forskelli-
3
ge behandlende enheder for forskellige helbredsydelser, herunder transport,
lægebistand samt en række forskellige hjælpemidler og behandlinger i form af
for eksempel massage og fysioterapi. Den 1. december 2010 forespurgte Basler
Codan, om kravet fra KVB kunne betales.
Den 11. januar 2011 rettede Person 2's danske advokat henvendelse til Co-dan
med følgende krav:
1. Helbredelsesudgifter og andet tab, EAL § 1, stk. 2, 44.992,78 kr.
2. Tabt arbejdsfortjeneste, EAL § 2 (forbehold)
3. Godtgørelse for svie og smerte, EAL § 3 14.350,00 kr.
4. Godtgørelse for varigt men, EAL § 4 137.880,00 kr.
5. Forsørgertabserstatning og overgangsbeløb, EAL § 13 og § 14
a 1.508.255,30 kr. I alt 1.705.478,00 kr.
Codan rettede den 25. januar 2011 forespørgsel til Basler, der samme dag oply-
ste, at man ikke havde udbetalt noget beløb, efter at man havde modtaget kra-vet
på 18.130,71 euro fra KVB.
Den 23. februar 2011 meddelte Codan advokat Person 3, at man kunne
godkende helbredelsesudgifterne med det anførte beløb og ville udbetale for-
sørgertabserstatning med 963.405 kr. og overgangsbeløb med 144.500 kr.
Advokat Person 3 meddelte den 2. marts 2011 Codan, at Person 2 var indforstået
med den foreslåede ordning.
Codan har for byretten i nærværende sag gjort gældende, at kravene er foræl-
dede, men har frafaldet synspunktet, idet Basler har underskrevet aftaler om
suspension af forældelsesfristen.
Det er for landsretten oplyst, at parterne er enige om den beløbsmæssige opgø-
relse af appellanternes krav.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Byrettens angivelse af, at parterne er enige om, at regresspørgsmålet skal afgø-
res efter tysk ret, er for landsretten præciseret, således at parterne er enige om, at
Codan i medfør af Rådets forordning nr. 1408/71, artikel 93, stk. 1 (nu Rådets
forordning nr. 883/2004, artikel 85, stk. 1) skal anerkende en regresret, der
følger af tyske regler, selvom sådan regresret ikke følger af de danske regler.
Landsrettens begrundelse og resultat
4
Ulykken den 23. april 2010 fandt sted i Danmark, og erstatningsspørgsmålet
skal derfor afgøres efter danske regler. Codan har da også anerkendt i medfør
af færdselslovens § 101 at være erstatningsansvarlig som ansvarsforsikringssel-
skab for den lastbil, der forårsagede ulykken. Codan har hermed taget bekræf-
tende til genmæle over for BEV/KVB’s anerkendelsespåstand.
For så vidt angår BEV/KVB’s betalingspåstand fremgår det af Rådets forord-
ning nr. 883/2004, artikel 85, stk. 1, litra a (tidligere forordning nr. 1408/71, arti-
kel 93, stk. 1), at såfremt en person modtager ydelser efter en medlemsstats lov-
givning for en skade, der skyldes en begivenhed indtruffet i en anden medlems-
stat, og når den forpligtede institution efter den for denne institution gældende
lovgivning er indtrådt i de krav, som modtageren har over for tredjemand, skal
enhver medlemsstat anerkende denne indtræden. BEV/KVB’s regreskrav mod
Codan kan dog ikke overstige det krav, som Person 2 efter dansk ret
kunne have gjort gældende mod Codan.
Codan har derfor alene pligt til at honorere krav fra BEV/KVB i det omfang, Co-
dan i medfør af dansk ret ville være forpligtet til at betale tilsvarende beløb til
Person 2.
BEV/KVB har anført, at kravet består af erstatning for tab af forsørger, begravel-
sesomkostninger og omkostninger til transport af afdøde til Tyskland.
Det fremsatte krav fra BEV består imidlertid for det første af ydelser, der i hen-
hold til tysk lov om tjenestemandspensioner løbende er udbetalt til
Person 2 som følge af, at hendes afdøde ægtefælle var tjenestemand (enkepension).
Et sådant krav kan ikke efter dansk ret kræves erstattet af skadevolder. Kravet
angår dernæst såkaldt Sterbegeld, der beror på samme lov om tjenestemands-
pensioner, og som heller ikke kan kræves erstattet af en skadevolder efter dansk
ret.
For så vidt angår kravet fra KVB består dette af betaling af et samlet beløb på
18.130,71 euro for helbredelsesudgifter. Som sagen er forelagt, finder landsret-
ten det imidlertid ikke godtgjort, at der i hvert enkelt tilfælde er tale om almin-
deligt anerkendt sygebehandling, som har været nødvendig for at opnå den
bedst mulige helbredelse, eller som dog er afholdt med rimelig grund, og som
en skadevolder efter dansk ret derfor kan afkræves erstatning for.
Codan har derfor ikke pligt til at honorere kravet på 616.844,30 kr. fra
BEV/KVB, da Codan i medfør af dansk ret ikke ville være forpligtet til at betale
dette erstatningsbeløb til Person 2.
Codan frifindes derfor for den nedlagte betalingspåstand.
Landsretten stadfæster med denne begrundelse byrettens dom.
5
Efter sagens udfald skal Bundeseisenbahnvermögen - rechtsfähiges Sonder-
vermögen der Bundesrepublik Deutschland og Krankenversicherung der Bun-
desbahnbeamten Bezirksleitung Wuppertal i sagsomkostninger for landsretten
betale 75.000 kr. til Codan til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens
forløb og udfald.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Bundeseisenbahnvermögen - rechts-
fähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland og Krankenversi-
cherung der Bundesbahnbeamten Bezirksleitung Wuppertal inden 14 dage be-
tale 75.000 kr. til Codan Forsikring A/S.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
|
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 2. marts 2020
Sag BS-24746/2018-OLR
(21. afdeling)
Bundeseisenbahnvermögen - rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepu-
blik Deutschland
og
Krankenversicherung der Bundesbahnbeamten Bezirksleitung W uppertal
(advokat Hans Henrik Fischer for begge)
mod
Codan Forsikring A/S
(advokat Christina Neugebauer )
Retten på Frederiksber g har den 31. maj 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-
212/2015-FRB, tidligere BS G-2462/2015).
Landsdommerne Henrik Gam , Karen Hald og Malene Stage Christensen (kst.)
har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanterne, Bundeseisenbahnvermögen - rechtsfähiges Sondervermögen der
Bundesrepublik Deutschland (herefter BEV ) og Krankenversicherung der Bun-
desbahnbeamten Bezirksleitung W uppertal (herefter KVB ), har gentaget deres
påstande for byretten om, at indstævnte, Codan Forsikring A/S , tilpligtes at an-
erkende at være erstatningsansvarlig for den skade, der er sket den 23. april
2010, og tilpligtes foreløbig at betale 616.844,30 kr . med tillæg af sædvanlig
pro-cesrente fra sagens anlæg, til betaling sker .
2
Codan Forsikring A/S (herefter Codan) har påstået dommen stadfæstet.
Sagsfremstilling
Den 13.maj 2010 underskrev <anonym>Person 2</anonym> en transporterklæring, hvorved hun til
BEV og KVB transporterede alle krav mod den eller de erstatningspligti-ge som
følge af ulykken.
Ved brev af 2.juni 2010 fra BEV blev <anonym>Person 2</anonym> oplyst om, at hun i hen-hold til
tysk lov om tjenestemandspensioner havde krav på "Sterbegeld? sva-rende til
det dobbelte af lønvederlaget for måneden for dødsfaldet; 0g at dette var opgjort
til i alt 7.892,76 euro. Endvidere blev hun oplyst om, at hun i hen-hold til
samme lovgivning pr 1.maj 2010 havde krav på enkepension; der blev
forudbetalt pr. måned. Endvidere blev hun opfordret til at rette henvendelse til
sin afdøde ægtefælles lovpligtige pensionsforsikring 0g omgående ansøge om
pension.
Ved mail af 19.juli 2010 til Codan oplyste Codans tyske repræsentant, Basler
Securitas Versicherungen (herefter Basler), om, at der var registreret en ulykke
med dødelig udgang den 23. april 2010 vedrørende <anonym>Reg nr.</anonym> at Basler endnu
ikke havde kendskab til alder, erhverv og lignende, men at man formodede, at
der ville komme et stort krav. Man anbefalede derfor forelø-big Codan at
hensætte 50.000 euro og meddelte, at man ville vende tilbage med mere
konkrete beregninger.
Codan besvarede denne henvendelse i begyndelsen af august 2010 blandt andet
med, at kravet skulle behandles efter dansk ret, og redegjorde for de nærmere
betingelser for udbetaling af beløb. Endvidere oplyste Codan om muligheden for
at rette henvendelse til en dansk advokat, idet dette kunne være lettere for alle.
Den 24. september 2010 underskrev <anonym>Person 2</anonym> en fuldmagt til en dansk advokat,
<anonym>Person 3</anonym> til at indhente 0g videregive alle nødvendige oplys-ninger til brug for
behandling af erstatningssagen.
Den 19. oktober 2010 skrev KVB til Basler; at eventuelle erstatningskrav var
transporteret til KVB. Basler har anerkendt at have modtaget dette brev. Samme
dag skrev BEV til Basler; at eventuelle erstatningskrav var transporteret til BEV .
Basler har nægtet at have modtaget dette brev.
Den 23.november 2010 opgjorde KVB over for Basler kravet for
helbredelsesud-gifter til i alt 18.130,71 euro, der angiveligt dækker over en
række udgifter af-holdt af KVB for behandling af <anonym>Person 2</anonym> Beløbet er opgjort
som en sam-mentælling af en række opgørelser og fakturaer udfærdiget på tysk
af forskelli-
3
ge behandlende enheder for forskellige helbredsydelser; herunder transport,
lægebistand samt en række forskellige hjælpemidler og behandlinger i form af
for eksempel massage og fysioterapi. Den 1. december 2010 forespurgte Basler
Codan; om kravet fra KVB kunne betales .
Den 11.januar 2011 rettede <anonym>Person 2's</anonym> danske advokat henvendelse til Co-dan
med følgende krav:
1. Helbredelsesudgifter 0g andet tab, EAL $ 1, stk. 2, 44.992,78 kr:
2 Tabt arbejdsfortjeneste, EAL 8 2 (forbehold)
3 Godtgørelse for svie og smerte, EAL $ 3 14.350,00 kr:
4. Godtgørelse for varigt men, EAL $ 4 137.880,00 kr.
5 Forsørgertabserstatning 0g overgangsbeløb, EAL $ 13 og $ 14
9 1.508.255,30 kr I alt 1.705.478,00 kr.
Codan rettede den 25.januar 2011 forespørgsel til Basler; der samme dag oply-
ste, at man ikke havde udbetalt noget beløb, efter at man havde modtaget kra-vet
på 18.130,71 euro fra KVB.
Den 23. februar 2011 meddelte Codan advokat <anonym>Person 3</anonym> at man kunne
godkende helbredelsesudgifterne med det anførte beløb og ville udbetale for -
sørgertabserstatning med 963.405 kr: og overgangsbeløb med 144.500 kr:
Advokat <anonym>Person 3</anonym> meddelte den 2. marts 2011 Codan; at <anonym>Person 2</anonym> var indforstået
med den foreslåede ordning:
Codan har for byretten i nærværende sag gjort gældende, at kravene er foræl-
dede; men har frafaldet synspunktet; idet Basler har underskrevet aftaler om
suspension af forældelsesfristen.
Det er for landsretten oplyst; at parterne er enige om den beløbsmæssige opgø -
relse af appellanternes krav .
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Byrettens angivelse af, at parterne er enige om, at regresspørgsmålet skal afgø-
res efter tysk ret, er for landsretten præciseret; således at parterne er enige om, at
Codan i medfør af Rådets forordning nr: 1408/71, artikel 93, stk. 1 (nu Rådets
forordning nr. 883/2004, artikel 85, stk; 1) skal anerkende en regresret; der
følger af tyske regler; selvom sådan regresret ikke følger af de danske regler:
Landsrettens begrundelse og resultat
Ulykken den 23. april 2010 fandt sted i Danmark, og erstatningsspørgsmålet
skal derfor afgøres efter danske regler: Codan har da også anerkendt i medfør
af færdselslovens $ 101 at være erstatningsansvarlig som ansvarsforsikringssel -
skab for den lastbil, der forårsagede ulykken: Codan har hermed taget bekræf-
tende til genmæle over for BEVIKVB?s anerkendelsespåstand.
For så vidt angår BEVIKVBs betalingspåstand fremgår det af Rådets forord-
ning nr: 883/2004, artikel 85, stk. 1, litra a (tidligere forordning nr. 1408/71, arti-
kel 93, stk. 1), at såfremt en person modtager ydelser efter en medlemsstats lov-
givning for en skade, der skyldes en begivenhed indtruffet i en anden medlems -
stat; 0g når den forpligtede institution efter den for denne institution gældende
lovgivning er indtrådt i de krav; som modtageren har over for tredjemand, skal
enhver medlensstat anerkende denne indtræden: BEVIKVBs regreskrav mod
Codan kan dog ikke overstige det krav; som <anonym>Person 2</anonym> efter dansk ret
kunne have gjort gældende mod Codan.
Codan har derfor alene pligt til at honorere krav fra BEVIKVB i det omfang Co-
dan i medfør af dansk ret ville være forpligtet til at betale tilsvarende beløb til
<anonym>Person 2</anonym>
BEVIKVBhar anført; at kravet består af erstatning for tab af forsørger; begravel-
sesomkostninger og omkostninger til transport af afdøde til Tyskland.
Det fremsatte krav fra BEV består imidlertid for det første af ydelser; der i hen-
hold til tysk lov om tjenestemandspensioner løbende er udbetalt til
<anonym>Person 2</anonym> som følge af; at hendes afdøde ægtefælle var tjenestemand (enkepension).
Et sådant krav kan ikke efter dansk ret kræves erstattet af skadevolder Kravet
angår dernæst såkaldt Sterbegeld, der beror på samme lov om tjenestemands -
pensioner; og som heller ikke kan kræves erstattet af en skadevolder efter dansk
ret.
For så vidt angår kravet fra KVB består dette af betaling af et samlet beløb på
18.130,71 euro for helbredelsesudgifter: Som sagen er forelagt; finder landsret-
ten det imidlertid ikke godtgjort, at der i hvert enkelt tilfælde er tale om almin-
deligt anerkendt sygebehandling som har været nødvendig for at opnå den
bedst mulige helbredelse; eller som dog er afholdt med rimelig grund, og som
en skadevolder efter dansk ret derfor kan afkræves erstatning for:
Codan har derfor ikke pligt til at honorere kravet på 616.844,30 kr. fra
BEVIKVB, da Codan i medfør af dansk ret ikke ville være forpligtet til at betale
dette erstatningsbeløb til <anonym>Person 2</anonym>
Codan frifindes derfor for den nedlagte betalingspåstand:
Landsretten stadfæster med denne begrundelse byrettens dom.
5
Efter sagens udfald skal Bundeseisenbahnvermögen - rechtsfähiges Sonder -
vermögen der Bundesrepublik Deutschland og Krankenversicherung der Bun-
desbahnbeamten Bezirksleitung W uppertal i sagsomkostninger for landsretten
betale 75.000 kr . til Codan til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens
forløb og udfald.
THI KENDES FOR RET :
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Bundeseisenbahnvermögen - rechts-
fähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland og Krankenversi-
cherung der Bundesbahnbeamten Bezirksleitung W uppertal inden 14 dage be-
tale 75.000 kr . til Codan Forsikring A/S .
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
| 8,968 | 9,154 |
|||
1026
|
Tiltale for overtrædelse af udlændingelovens § 59b, stk. 1, samt straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, røveri af særlig grov beskaffenhed. Påstand om udvisning og erstatning
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Randers
|
SS-5493/2020-RAN
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
32/22
|
Formueforbrydelser;
Forurettede og vidner;
Liv og legeme;
Udlændinge;
|
Udvisning;
|
Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Bistandsadvokat - advokat Ole Steen Christensen;
|
Nej
|
4200-76317-00015-18
|
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 1. december 2020
Rettens nr. 4-5493/2020
Politiets nr. 4200-76317-00015-18
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 2. november 2020.
Sage er oprindeligt fremsendt som en nævningesag, men tiltalte har frafaldet
nævningebehandling imf. retsplejelovens § 687, stk. 1.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
Udlændingelovens § 59b, stk. 1, ved på et ukendt tidspunkt før den 24.
oktober 2018 ca. kl. 13.00 at være indrejst i Danmark i strid med indrejse-
forbud, uagtet han ved dom af 24. september 2014 blev udvist med indrej-
seforbud i 6 år gældende indtil 1. oktober 2020.
2.
straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, røveri af særlig grov
beskaffenhed, ved den 24. oktober 2018 ca. kl. 13.00 ved vold eller trussel om
vold at være trængt ind på Adresse i By i Forurettedes private hjem og i
soveværelset at have grebet fat i Forurettedes venstre hånd og underarm med
skade til følge ligesom han tillige gav hende et skub, hvorefter han bragte
smykker til en samlet værdi af ca. 40.000 kr., som han netop havde taget, i
sikkerhed, idet han undløb fra stedet medbrin-gende de stjålne smykker.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af
udlændingelovens § 24, stk. 1 eller 2, skal udvises for bestandigt, jf. § 32,
Std 75284
side 2
stk. 1, nr. 7.
Tiltalte har nægtet sig skyldig iforhold 1, da hantroede indrejseforbuddet var 3
år. Tiltalte har nægtet sig skyldig i røveri i forhold 2, men har erkendt sig
skyldig i tyveri.
Forurettede v/advokat Ole Steen Christensen har påstået, at tiltalte skal betale
2.320 kr. i erstatning
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Codan Forsikring, skadenr. 1017213884, har påstået, at tiltalte skal betale
40.300 kr. i erstatning
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at han kom til Danmark i oktober 2018 i bil.
Han var klar over, at han den 14. september 2014 var idømt indrejseforbud.
Han troede dog, at det var 3 år i stedet for 6 år. Da han indrejste til Danmark,
blev hans pas tjekket, og han fik ikke noget at vide om, at han havde
indrejseforbud.
Foreholdt ekstrakt side 13, bilag 1-3, forkyndelse af indrejseforbud, har til-talte
forklaret, at han havde misforstået det. Han troede, at indrejseforbuddet var for
3 år. Han er ked af, at han har begået en fejl.
Tiltalte blev foreholdt, at han fik indrejseforbuddet oversat af tolk i forbin-delse
med afsigelse af dommen af 14. september 2014, og han fik indrejsefor-buddet
forkyndt i forbindelse med udvisning.
Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt side 22.
Tiltalte har hertil forklaret, at der var to mænd fra ambassaden, og at han har
underskrevet papirerne på politigården.
Foreholdt ekstrakt side 13, bilag 1-3, forkyndelse af indrejseforbud, hvoraf
fremgår, at indrejseforbuddet er gældende i 6 år, men at han vil kunne straf-fes
med fængsel i 3 år, hvis han overtrådte indrejseforbuddet, har tiltalte be-
kræftet, at han underskrev indrejseforbuddet. Han blev standset ved grænsen,
da han kom til Danmark i 2018, og der blev ikke sagt noget om, at han havde
indrejseforbud.
Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at han den 24. oktober 2018 var i By
omkring kl. 12 til 13. Han var i transit i Danmark idet han havde været i
Sverige. Han skulle mødes med en pige i Aarhus. Han havde mødtes med
side 3
hende, og han sagde til sig selv, at han skulle stjæle, da han ikke havde nok
penge til at rejse hjem. Det var tilfældigt, at han valgte Adresse. Han kunne
ikke se, at der var nogen hjemme. Der holdt ikke en bil i ind-kørslen, og han
kunne heller ikke se, at der var lys i vinduerne. Han tænkte ikke på, at der
kunne være nogen hjemme. Døren var ikke låst. Han tænkte ikke over, at der
var nogen hjemme, fordi døren ikke var låst. Han gik ind i huset. Han kunne
ikke høre, om der var nogen hjemme. Han gik ind i sove-værelset. Han åbnede
en skuffe i et natbord og stjal smykkerne. Han hørte stemmer og gemte sig
under sengen. Der kom en person ind i soveværelset. Han kunne ikke se, om
det var en mand eller en kvinde. Han lå ca. 5 minutter under sengen. Personen,
som kom ind i soveværelset, gik ud igen. Da han så, at der ikke var nogen i
soveværelset længere, tænkte han, at han kunne smut-te. Han kravlede ud fra
under sengen. På vej ud i gangen, hørte han nogen råbe. Han gemte sig ved en
væg, men blev opdaget af en dame. Hun tog fat i hans arm. Hun spurgte ham
om noget, man han forstod ikke, hvad hun sag-de. Han sagde til hende på
engelsk, at han var ked af det, og at han beklage-de. Han gjorde ikke noget ved
hende, da hun havde fat i hans arm. Han tog fat i kvindens hånd, som havde fat
på hans arm. Han gjorde det, fordi han gerne ville slippe fri. Han trykkede ikke
hårdt på hendes arm. Han udøvede ikke nogen vold. Damen havde en alder, så
hun kunne være hans bedstemor. Han skubbede ikke til hende. Han passede på,
at hun ikke faldt og slog sig. Han ville kysse hendes hånd, men hun trak hånden
tilbage.
Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt side 101, bilag 2-14-A, forklaring afgi-vet
i grundlovsforhør den 24. oktober 2020, 6. afsnit:
"Sigtede forklarede, at han i oktober 2018 var iDanmark. Han var i huset hos en
kvinde og en mand. Han var isoveværelset, og han tog nogle smyk-ker. Da han
var på vej ud af huset, var der en dame, der så ham og kom hen til ham og tog
fat i hanshånd. Han gik i baglås. Kvinden råbte eftersin mand. Han løb herefter
fra stedet. Han var inde i huset for at stjæle. Døren var ikke låst. Da han kom
ind i gangen, som førte til soveværelset, må der have været nogen i stuen. Han
hørte dem, da han gik ind i huset. Han var inde i huset, da han hørte dem. Han
kan ikke huske, om døren var åben eller ej, men han tror, at den var åben. Han
tror, at han vidste, at der var nogen hjemme, oghan gik ind for at stjæle. Han
kan ikke huske, om han tænkte, at han kunne risikere at blive opdaget. Da han
kom ind i huset, gik han direkte ind i soveværelset."
Tiltalte forklarede hertil, at det er rigtigt, at han forklarede sådan under
grundlovsforhøret.
Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt side 101, bilag 2-14-A, forklaring afgi-vet
i grundlovsforhør den 24. oktober 2020, 5. afsnit.
"Det var kort tid efter, at han kom ind i huset, at han opdagede, at der var nogen
hjemme. Han tror, at de talte til hinanden, da han kom ind. Han hørte
stemmerne, da han var i soveværelset og skyndte sig at tage smykkerne"
side 4
Tiltalte forklarede hertil, at der måske er blevet misforstået noget under
grundlovsforhøret med hensyn til rækkefølgen i forløbet. Fra han kom i hu-set,
til han stjal smykkerne, hørte han ikke noget. Det var først efter, at han havde
stjålet smykkerne, at han hørte nogen i huset. Han gemte sig under sengen,
fordi han ikke kunne nå at løbe væk. Da han løb fra stedet, var han rigtig bange.
Hun kunne høre, at damen råbte efter nogen, da hun tog fat i hans arm. Han var
alene med damen, efter at hun havde råbt efter nogen.
Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt side 101, bilag 2-14-A, forklaring afgi-vet
i grundlovsforhør den 24. oktober 2020, 2. linie.
Tiltalte forklarede hertil, at det var en misforståelse, at han hørte stemmer fra
stuen, da han kom ind i huset. Det er også en misforståelse, at han kørte
stemmer, da han var i soveværelset. Han havde ikke travlt med at komme ud,
og han lagde æskerne til smykkerne pænt på plads. Han var forvirret omkring
rækkefølgen af, hvornår tingene skete. Det var først, da han havde stjålet
smykkerne inde i soveværelset, at han hørte, at der var nogen hjemme. Han
nåede ikke at tage alle smykkerne. Da han hørte stemmer, skyndte han sig at
gemme sig under sengen.
Han bemærkede ikke, at der skete noget med damen, da han flyttede hendes
hånd fra sin arm. Han var opmærksom på, at hun ikke skulle komme til ska-de.
Foreholdt ekstrakt side 59-60, fotos, har tiltalte forklaret, at han er meget ked af
det, hvis damen kom til skade.
Foreholdt ekstrakt side 180, foto, har tiltalte forklaret, at han ikke så, at der
holdt en bil i indkørslen.
Tiltalte har videre om forhold 2 forklaret, at han kom kørende i bil. Han kan
ikke huske nøjagtigt, hvad han havde på, men han tror, at det var cowboy-
bukser, bluse, en taske og kondisko. Han havde ikke hue eller maske på, og han
havde heller ikke våben med. Han havde ikke noget værktøj med. Tasken var
en lille taske, hvor han havde sine papirer. Han var ikke maskeret, da han gik
ind i huset. Han gik direkte fra hoveddøren og ind i soveværelset. Han gik til
højre i soveværelset over til et sengebord, og han fandt nogle smykker. Han
åbnede æskerne, tog smykkerne og lagde æskerne tilbage. Han følte ik-ke, at
han havde travlt på det tidspunkt. Han hørte stemmer, mens han var ved at tage
smykkerne i en æske af gangen. Han var næsten færdig med at ta-ge smykker,
da han hørte stemmerne. Han lukkede skuffen og ville gå. Det var første gang,
at han hørte stemmer. Han var inde i soveværelset, da han mødte damen. Det
kan godt passe, at han sagde "peace" eller "please" til da-men. Han formoder, at
hun spurgte ham, hvad han lavede der, og han mente, at han beklagede.
side 5
Tiltalte har videre forklaret, at han ønskede at sige undskyld til damen. Han
sagde "I´m sorry please" til hende.
Forurettede har som vidne forklaret, at hun den 24. oktober 2018 var hjemme
sammen med sin mand omkring frokosttid. De har et fast program, hvor de
spiller bridge onsdag eftermiddag. De møder til bridge ca. 13.30 og går
hjemmefra ca. kl. 13.20. Deres bil stod i indkørslen.
Foreholdt ekstrakt side 183, foto, har vidnet forklaret, at det er deres hus. Det
kan passe, at bilen holdt parkeret som man kan se i venstre side af bille-det.
Hvis man står ude på vejen, vil man kunne se bilen, hvis man går ind på deres
grund.
Deres hoveddør var ikke låst. Førhen låste man ikke sine døre. Hun tror, at hun
hørte en dør på et tidspunkt. Om onsdagen har det et fast program, de spiser
deres rugbrød og ser nyheder kl. 12.00. Ca. kl. 12.20 går hendes mand ind og
lægger sig med en bog indtil hun kalder på ham ca. kl. 13.00. Hun ryddede væk
og pakkede sin taske. Ca. kl. 12.40 satte hun sig med enten en kryds og tværs
eller sit strikketøj. Hun synes, at hun hørte en dør, der gik. Hun tænkte, at
hendes mand var stået op. Hun gik ud i gangen og kiggede, og dørene var
lukket, så hun tænkte, at hun tog fejl. Kl. 13 gik hun ind til sin mand og sagde,
at han godt kunne stå op. Han stod op og gik på toilettet og ind i soveværelset
og skiftede tøj. Han kom ud igen og gik ud på en over-dækket terrasse for at
ryge ½ smøg. Hun gik ind i soveværelset, og hun ville tage et par sko under
sengen. Hun opdagede, at der stod en person på hen-des højre side ved siden af
natbordet. Hun spurgte ham, hvad fanden han la-vede det. Manden satte
fingeren op foran sin mund og sagde "peace" eller "please". Han tog sin hånd
og rev hende, så det begyndte at bløde. Han fik revet hul på hendes hånd.
Manden tog fat i hendes arm. Han skubbede til hende for at komme ud. Hun
blev på benene. Mens hun stod i soveværelset, råbte hun på sin mand, men han
hørte hende ikke. Hun løb efter ham ud på fortovet. De bor på en lukket vej.
Hun tænkte, at der måtte holde en bil. Hun så ikke skyggen af manden, så
hurtig var han. Hun kan huske, at hun var til afhøring hos politiet.
Foreholdt ekstrakt side 32, har vidnet forklaret, at det godt kan være, at hun
trådte et par skridt tilbage, da manden skubbede hende. Hun opfattede det som
et skub. Det var først senere på dagen, at hun opdagede, at der var ble-vet
stjålet nogle smykker. Hun har sine smykker i et smykkeskrin i natbordet og i
æsker. Hun kiggede i natbordet, efter manden var løbet væk, og alle lå-gene var
på. Hun troede derfor ikke, at manden havde nået at stjæle noget. Hun havde
tårer i øjnene, da hun fortalte sin mand, hvad der var sket, men hun tog til
bridge alligevel, fordi der ellers ville blive to oversidderborde. Mens hun var til
bridge, kom hun i tanke om, at manden havde haft en taske, og at han klamrede
sig til den, mens han løb ud.
Da de kom tilbage fra bridge, tjekkede hun smykkeæskerne, og alt var væk.
side 6
Hun valgte herefter at melde det til politiet. Hun var til afhøring på politigår-
den i Randers, og hun fik også lavet en politiattest.
Foreholdt ekstrakt side 55 har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske ordret,
hvad hun forklarede, da hun fik lavet politiattesten. Hun opfattede det, som om
at manden tog hårdt fat i hendes hånd.
Vidnet har videre forklaret, at manden stod ved hendes side af sengen. Han stod
langs væggen i hovedenden. Manden begyndte at rende hen imod hende. Det
var selvfølgelig, fordi han ville ud. Hun lagde sin hånd på hans arm og spurgte,
hvad fanden han lavede der. Hun stod tættest på udgangsdøren. Manden
skubbede til hende, fordi han skulle ud. Manden har været i sovevæ-relset,
mens hendes mand var i soveværelset. Han har 100% sikkert stået un-der
hendes morgenkåbe, mens hendes mand var inde i soveværelset.
Vidnet har supplerende forklaret, at hun ikke kan huske, om de havde lys tændt
i hjemmet. Hvis det var mørkt i vejret, ville de tænde lys.
Foreholdt ekstrakt side 36, afhøringsrapport af 26. oktober 2020, har vidnet
forklaret, at hun kan huske, at hun blev afhørt af politiet. Hun kan ikke i dag
huske, om der var lys på badeværelset.
Vidne har som vidne forklaret, at han og hans kone skulle til bridge den 24.
oktober 2018. Deres bil har nok holdt i indkørslen. Hoved-døren var ikke låst.
Det er rigtigt, at de har en fast procedure, når de skal til bridge. Mens han lå på
værelset, hørte han ikke nogen komme ind i huset. Han hørte ikke på noget
tidspunkt sin kone kalde på sig. Han kan ikke huske, om han på noget tidspunkt
kom ind i soveværelset, hvor han så sin kone stå. Han så på et tidspunkt sin
kone, og hun så rystet ud. Hun fortalte ham, at hun var kommet ind
soveværelset, hvor der stod en mand. Hun havde en rift tværs over den ene
hånd, og det blødte fra den. Hun fortalte, at manden hav-de taget fat i hende.
Han tror nok, at hun fortalte, at manden trak hende til si-de, og at han løb væk.
Det er rigtigt, at det først var, da de kom hjem fra bridge, at de opdagede, at
smykkerne var væk. De tog til politiet og anmeld-te forholdet næste dag. Han
kan ikke huske, om de havde lys tændt den på-gældende dag.
Af politiattest af 26. oktober 2018, bilag 2-6, fremgår følgende vedrørende det
objektive fund på forurettede:
"Læsion 1. På venstre håndryg et "blåt mærke" på ca 4x4 cm.
Ingen hævelse. I midten af mærket en helt overfladisk rift på 2,5 cm s længde,
som kun lige gennembryder huden.
Læsion 2. På højre håndryg et blåt mærke uden hævelse eller sår, ca 1 cm i
diameter."
Tiltalte er tidligere straffet
side 7
ved dom af 3. marts 2014 med fængsel i måneder for tyveri. Tiltalte er ud-vist
med indrejseforbud i 6 år. Løsladt 8. marts 2014 med rststraf 8 dage, prøvetid 2
år.
ved dom af 24. september 2014 med fængsel i 3 måneder (fællesstraf) samt
udvisning med indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af straffelovens § 285, stk.
1, jf. § 276, § 172, stk. 1, jf. § 171 og udlændingelovens § 59b.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han savner sin familie i
Rumænien og gerne vil hjem hurtigst muligt.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet in absentia fra den 30. janu-ar
2019 og er efter udlevering fra de Rumænske myndigheder fremstillet i
grundlovsforhør den 23. oktober 2020.
Det er oplyst, at tiltalte er frihedsberøvet i Rumænien af anden grund end
nærværende sag / anholdelsesbeslutningen.
Det kan på denne baggrund lægges til grund, at tiltalte har været frihedsberø-
vet på grundlag af denne sag fra den 22. oktober 2020.
Rettens begrundelse og afgørelse
ad udlændingeloven.
Tiltalte er to gange dømt for berigelse i Danmark og er begge gange udvist med
indrejseforbud i 6 år.
Tiltalte har været til stede ved begge domsafsigelser og der har deltaget tolk i
de retsmøder, hvor dommene er afsagt.
Tiltalte har den 20. oktober 2015´4 fået forkyndt og underskrevet et doku-ment
vedrørende udrejsefrist, hvoraf fremgår, at indrejseforbud et gældende i 6 år.
Tiltalte kan på det foreliggende ikke have været i tvivl om. at den meddelte
indrejseforbud ikke var udløbet, da han indrejste i danmark uden særlig tilla-
delse og ha ner derfor skydlig i sagens forohld 1.
Tiltalte har erkendt, at han gik ind i forurettedes hus gennem en åben dør og
stjal smykker fra en skuffe i et natbord i soveværelset.
På baggrund af Forurettedes forklaring er det godtgjort, at hun overaskede
tiltalte i soveværelset og at han tog fat i hendes arm / hånd og skubbede til
hende for at komme ud.
Efter politiattesten må det lægges til grund, at forurettede ved tiltaltes greb i
side 8
hendes arm pådrog sig en flænge tværs over håndryggen på venstre hånd og at
hun pådrog sig et blåt mærke på den anden hånd.
Det er ubetænkeligt at lægges til grund. at tiltaltes hensigt med at gribe fat i
forurettede og skubbe til hende var at komme væk og derved bringe såvel sig
selv som de stjålne smykker i sikkerhed.
Tiltalte er herefter skyldig i røveri.
Tiltalte har i grundlovsforhøret afgivet en detaljeret og gentagen forklaring,
hvoraf fremgår, at han umiddelbart efter at være kommet ind i husets gang /
entre, og altså før han tilegnede sig forurettedes smykker, hørte at der var
nogen hjemme i huset.
Tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen afviger herfra, men der er ikke
holdepunkter for at antage, at gengivelsen af den detaljerede indenretlige
forklaring fra grundlovsforhøret skulle bero på en misforståelse.
Det kan herefter lægges til grund at tiltalte allerede umiddelbart efter han
trængte ind i huset, og inden han fortsatte i den hensigt at berige sig, var klar
over, at han ikke var alene i huset.
Der kan endvidere lægges vægt på forurettede og hendes mand forklaringer
om, at deres bil stod parkeret i indkørslen, at entredøren var ulåst og på tids-
punktet på dagen.
Tiltalte har indledningsvis accepteret risikoen for, at nogen var hjemme i hu-set
og da han fik vished herfor umiddelbart efter indtrængen fortsat sit fore-
havende.
Røveriet er herefter omfattet af straffelovens § 288, stk. 2, som et egentligt
hjemmerøveri, idet tiltalte har forsæt i form af dolus eventualis.
Udmåling af straf for et egentligt hjemmerøveri må efter forarbejderne til
strafskærpelsen for røveri gennemført i 2011 tage sit udgangspunkt i en straf på
5 års fængsel.
I det foreliggende tilfælde trækker voldens forholdsvis begrænsede omfang i
formildende retning, mens det er en skærpende omstændighed, at den der ud-
sættes for vold er en ældre kvinde.
Der er herefter hverken særligt formildende eller særligt skærpende omstæn-
digeheder til støtte for konkret at fravige lovgivers udgangspunkt for strafni-
veauet i sager om egentligt hjemmerøveri, hvorfor straffen fastsættes til
fængsel i 5 år, jf. udlændingelovens § 59b, stk. 1 og straffelovens § 288, stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 2.
Betingelserne i udlændingelovens § , jf. 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er op-
fyldt.
side 9
Retten finder, at den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umid-
delbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundliggende sam-
fundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29. april
2004.
Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold, herunder at han ikke har
nogen tilknytning til Danamrk kan udvisning ikke være i strid med pro-
portionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med
artikel 28, stk. l.
Opholdsdirektivet er derfor ikke til hinder for, at der sker udvisning, jf. her-ved
direktivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens § 26b, jfr. § 2, stk. 3. På den
baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte be-
stemmelser til følge som nedenfor bestemt.
Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig jf. udlændingelovens § 32, stk. 2,
nr. 5.
Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 år.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/advokat Ole Steen Christen-sen,
Østergade 10, 8450 Hammel, betale 2.320 kr. med tillæg af procesrente fra
dommens dato.
Tiltalte skal inden 14 dage til Codan Forsikring, Gl. Kongevej 60, 1790 Kø-
benhavn V, skadenr. 1017213884, betale 40.300 kr. med tillæg af procesren-te
fra dommens dato.
Dommer
side 10
side 10
|
RETTEN RANDERS
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 1. december 2020
Rettens nr. 4-5493/2020
Politiets nr. 4200-76317-00015-18
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
Født <anonym>Dato</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 2 november 2020.
Sage er oprindeligt fremsendt som en nævningesag men tiltalte har frafaldet
nævningebehandling imf. retsplejelovens 8 687, stk 1.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
Udlændingelovens $ 59b, stk. 1, ved på et ukendt tidspunkt før den 24.
oktober 2018 ca. kl. 13.00 at være indrejst i Danmark i strid med indrejse-
forbud, uagtet han ved dom af 24. september 2014 blev udvist med indrej-
seforbud i 6 år gældende indtil 1. oktober 2020.
2
straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk 1, nr. 2, røveri af særlig grov
beskaffenhed, ved den 24. oktober 2018 ca. kl. 13.00 ved vold eller trussel om
vold at være trængt ind på <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> <anonym>Forurettedes</anonym> private hjem og i
soveværelset at have grebet fat i <anonym>Forurettedes</anonym> venstre hånd 0g underarm med
skade til følge ligesom han tillige gav hende et skub, hvorefter han bragte
smykker til en samlet værdi af ca. 40.000 kr., som han netop havde taget; i
sikkerhed, idet ban undløb fra stedet medbrin-gende de stjålne smykker.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af
udlændingelovens 8 24, stk. 1 eller 2, skal udvises for bestandigt, jf. $ 32,
stk. 1, nr. 7_
Tiltalte har nægtet sig skyldig iforhold 1, da hantroede indrejseforbuddet var 3
år. Tiltalte har nægtet sig skyldig i røveri i forhold 2, men har erkendt sig
skyldig i tyveri.
<anonym>Forurettede vladvokat Ole Steen Christensen</anonym> <anonym>Forurettede</anonym>
2.320 kr. i erstatning
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Codan Forsikring skadenr 1017213884 har påstået; at tiltalte skal betale
40.300 kr. i erstatning
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
<anonym>Tiltalte</anonym> har om forhold 1 forklaret, at han kom til Danmark i oktober 2018 i bil.
Han var klar over, at han den 14. september 2014 var idømt indrejseforbud.
Han troede dog, at det var 3 år i stedet for 6 år. Da han indrejste til Danmark;
blev hans pas tjekket; og han fik ikke noget at vide om, at han havde
indrejseforbud.
Foreholdt ekstrakt side 13, bilag 1-3, forkyndelse af indrejseforbud, har til-talte
forklaret, at han havde misforstået det. Han troede, at indrejseforbuddet var for
3 år, Han er ked af, at han har begået en fejl.
Tiltalte blev foreholdt, at han fik indrejseforbuddet oversat af tolk i forbin-delse
med afsigelse af dommen af 14. september 2014, og han fik indrejsefor-buddet
forkyndt i forbindelse med udvisning.
Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt side 22
Tiltalte har hertil forklaret, at der var to mænd fra ambassaden; og at han har
underskrevet papirerne på politigården.
Foreholdt ekstrakt side 13, bilag 1-3, forkyndelse af indrejseforbud, hvoraf
fremgår; at indrejseforbuddet er gældende i 6 år, men at han vil kunne straf-fes
med fængsel i 3 år, hvis han overtrådte indrejseforbuddet; har tiltalte be-
kræftet; at han underskrev indrejseforbuddet. Han blev standset ved grænsen,
da han kom til Danmark i 2018, 0g der blev ikke sagt noget om, at han havde
indrejseforbud.
Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at han den 24. oktober 2018 var i <anonym>By</anonym>
omkring kl. 12 til 13. Han var i transit i Danmark idet han havde været i
Sverige. Han skulle mødes med en pige i Aarhus. Han havde mødtes med
hende, 0g han sagde til sig selv; at han skulle stjæle; da han ikke havde nok
penge til at rejse hjem. Det var tilfældigt; at han valgte <anonym>Adresse</anonym> Han kunne
ikke se, at der var nogen hjemme. Der holdt ikke en bil i ind-kørslen; og han
kunne heller ikke se, at der var lys i vinduerne. Han tænkte ikke på, at der
kunne være nogen hjemme. Døren var ikke låst. Han tænkte ikke over; at der
var nogen hjemme, fordi døren ikke var låst. Han gik ind i huset. Han kunne
ikke høre, om der var nogen hjemme. Han gik ind i sove-værelset. Han åbnede
en skuffe i et natbord og stjal smykkerne. Han hørte stemmer og gemte sig
under sengen. Der kom en person ind i soveværelset. Han kunne ikke se, om
det var en mand eller en kvinde. Han lå ca. 5 minutter under sengen. Personen;
som kom ind i soveværelset, gik ud igen. Da han så, at der ikke var nogen i
soveværelset længere, tænkte han, at han kunne smut-te. Han kravlede ud fra
under sengen. På vej ud i gangen, hørte han nogen råbe. Han gemte sig ved en
væg, men blev opdaget af en dame. Hun tog fat i hans arm. Hun spurgte ham
om noget; man han forstod ikke, hvad hun sag-de. Han sagde til hende på
engelsk; at han var ked af det, og at han beklage-de. Han gjorde ikke noget ved
hende, da hun havde fat i hans arm. Han tog fat i kvindens hånd, som havde fat
på hans arm. Han gjorde det, fordi han gerne ville slippe fri. Han trykkede ikke
hårdt på hendes arm. Han udøvede ikke nogen vold. Damen havde en alder; så
hun kunne være hans bedstemor. Han skubbede ikke til hende. Han passede på,
at hun ikke faldt og slog sig. Han ville kysse hendes hånd, men hun trak hånden
tilbage.
Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt side 101, bilag 2-14-A, forklaring afgi-vet
1 grundlovsforhør den 24. oktober 2020, 6. afsnit:
"Sigtede forklarede, at han i oktober 2018 var iDanmark. Han var i huset hos en
kvinde 0g en mand. Han var isoveværelset; og han tog nogle smyk-ker: Da han
var på vej ud afhuset, var der en dame, der så ham og kom hen til ham og tog
fat i hanshånd. Han gik i baglås. Kvinden råbte eftersin mand. Han løb herefter
fra stedet. Han var inde i huset for at stjæle. Døren var ikke låst. Da han kom
ind i gangen; som førte til soveværelset, må der have været nogen i stuen. Han
hørte dem; da han gik ind i huset. Han var inde i huset, da han hørte dem. Han
kan ikke huske, om døren var åben eller ej, men han tror; at den var åben. Han
tror; at han vidste; at der var nogen hjemme, oghan gik ind for at stjæle. Han
kan ikke huske; om han tænkte, at han kunne risikere at blive opdaget. Da han
kom ind i huset, gik han direkte ind i soveværelset. 11
Tiltalte forklarede hertil, at det er rigtigt, at han forklarede sådan under
grundlovsforhøret.
Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt side 101, bilag 2-14-A, forklaring afgi-vet
1 grundlovsforhør den 24. oktober 2020, 5. afsnit.
"Det var kort tid efter; at han kom ind i huset, at han opdagede, at der var nogen
hjemme. Han tror; at de talte til hinanden; da han kom ind. Han hørte
stemmerne, da han var i soveværelset og skyndte sig at tage smykkerne"
side 4
Tiltalte forklarede hertil, at der måske er blevet misforstået noget under
grundlovsforhøret med hensyn til rækkefølgen i forløbet. Fra han kom i hu-set,
til han stjal smykkerne, hørte han ikke noget. Det var først efter , at han havde
stjålet smykkerne, at han hørte nogen i huset. Han gemte sig under sengen,
fordi han ikke kunne nå at løbe væk. Da han løb fra stedet, var han rigtig bange.
Hun kunne høre, at damen råbte efter nogen, da hun tog fat i hans arm. Han var
alene med damen, efter at hun havde råbt efter nogen.
Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt side 101, bilag 2-14-A, forklaring afgi-vet
i grundlovsforhør den 24. oktober 2020, 2. linie.
Tiltalte forklarede hertil, at det var en misforståelse, at han hørte stemmer fra
stuen, da han kom ind i huset. Det er også en misforståelse, at han kørte
stemmer , da han var i soveværelset. Han havde ikke travlt med at komme ud,
og han lagde æskerne til smykkerne pænt på plads. Han var forvirret omkring
rækkefølgen af, hvornår tingene skete. Det var først, da han havde stjålet
smykkerne inde i soveværelset, at han hørte, at der var nogen hjemme. Han
nåede ikke at tage alle smykkerne. Da han hørte stemmer , skyndte han sig at
gemme sig under sengen.
Han bemærkede ikke, at der skete noget med damen, da han flyttede hendes
hånd fra sin arm. Han var opmærksom på, at hun ikke skulle komme til ska-de.
Foreholdt ekstrakt side 59-60, fotos, har tiltalte forklaret, at han er meget ked af
det, hvis damen kom til skade.
Foreholdt ekstrakt side 180, foto, har tiltalte forklaret, at han ikke så, at der
holdt en bil i indkørslen.
Tiltalte har videre om forhold 2 forklaret, at han kom kørende i bil. Han kan
ikke huske nøjagtigt, hvad han havde på, men han tror , at det var cowboy-
bukser , bluse, en taske og kondisko. Han havde ikke hue eller maske på, og han
havde heller ikke våben med. Han havde ikke noget værktøj med. T asken var
en lille taske, hvor han havde sine papirer . Han var ikke maskeret, da han gik
ind i huset. Han gik direkte fra hoveddøren og ind i soveværelset. Han gik til
højre i soveværelset over til et sengebord, og han fandt nogle smykker . Han
åbnede æskerne, tog smykkerne og lagde æskerne tilbage. Han følte ik-ke, at
han havde travlt på det tidspunkt. Han hørte stemmer , mens han var ved at tage
smykkerne i en æske af gangen. Han var næsten færdig med at ta-ge smykker ,
da han hørte stemmerne. Han lukkede skuf fen og ville gå. Det var første gang,
at han hørte stemmer . Han var inde i soveværelset, da han mødte damen. Det
kan godt passe, at han sagde "peace" eller "please" til da-men. Han formoder , at
hun spur gte ham, hvad han lavede der , og han mente, at han beklagede.
Tiltalte har videre forklaret, at han ønskede at sige undskyld til damen. Han
sagde "Im sorry please" til hende.
<anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret; at hun den 24. oktober 2018 var hjemme
sammen med sin mand omkring frokosttid. De har et fast program; hvor de
spiller bridge onsdag eftermiddag. De møder til bridge ca. 13.30 0g går
hjemmefra ca. kl. 13.20. Deres bil stod i indkørslen.
Foreholdt ekstrakt side 183, foto; har vidnet forklaret, at det er deres hus. Det
kan passe; at bilen holdt parkeret som man kan se i venstre side af bille-det.
Hvis man står ude på vejen; vil man kunne se bilen, hvis man går ind på deres
grund.
Deres hoveddør var ikke låst. Førhen låste man ikke sine døre. Hun tror; at hun
hørte en dør på et tidspunkt. Om onsdagen har det et fast program; de spiser
deres rugbrød og ser nyheder kl. 12.00. Ca. kl. 12.20 går hendes mand ind 0g
lægger sig med en bog indtil hun kalder på ham ca. kl. 13.00. Hun ryddede væk
0g pakkede sin taske. Ca. kl. 12.40 satte hun sig med enten en kryds 0g tværs
eller sit strikketøj. Hun synes, at hun hørte en dør, der gik. Hun tænkte; at
hendes mand var stået op. Hun gik ud i gangen og kiggede, og dørene var
lukket, så hun tænkte, at hun tog fejl. KI. 13 gik hun ind til sin mand og sagde,
at han godt kunne stå op. Han stod op og gik_ på toilettet og ind i soveværelset
og skiftede tøj. Han kom ud igen og gik ud på en over-dækket terrasse for at
ryge ' smøg. Hun gik ind i soveværelset; og hun ville tage et par sko under
sengen. Hun opdagede, at der stod en person på hen-des højre side ved siden af
natbordet. Hun spurgte ham; hvad fanden han la-vede det. Manden satte
fingeren op foran sin mund og sagde "peace" eller "please' 11 Han tog sin hånd
og rev hende, så det begyndte at bløde. Han fik revet hul på hendes hånd
Manden tog fat i hendes arm. Han skubbede til hende for at komme ud. Hun
blev på benene. Mens hun stod i soveværelset; råbte hun på sin mand, men han
hørte hende ikke. Hun løb efter ham ud på fortovet. De bor på en lukket vej.
Hun tænkte, at der måtte holde en bil. Hun så ikke skyggen af manden, så
hurtig var han. Hun kan huske; at hun var til afhøring hos politiet;
Foreholdt ekstrakt side 32, har vidnet forklaret, at det godt kan være, at hun
trådte et par skridt tilbage; da manden skubbede hende. Hun opfattede det som
et skub. Det var først senere på dagen; at hun opdagede; at der var ble-vet
stjålet nogle smykker: Hun har sine smykker i et smykkeskrin i natbordet og i
æsker. Hun kiggede i natbordet; efter manden var løbet væk; og alle lå-gene var
på. Hun troede derfor ikke, at manden havde nået at stjæle noget. Hun havde
tårer i øjnene, da hun fortalte sin mand, hvad der var sket, men hun tog til
bridge alligevel, fordi der ellers ville blive to oversidderborde. Mens hun var til
bridge, kom hun i tanke om, at manden havde haft en taske; og at han klamrede
sig til den, mens han løb ud.
Da de kom tilbage fra bridge; tjekkede hun smykkeæskerne, 0g alt var væk
Hun valgte herefter at melde det til politiet. Hun var til afhøring på politigår-
den i Randers, og hun fik også lavet en politiattest.
Foreholdt ekstrakt side 55 har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske ordret,
hvad hun forklarede, da hun fik lavet politiattesten. Hun opfattede det, som om
at manden tog hårdt fat i hendes hånd.
Vidnet har videre forklaret; at manden stod ved hendes side af sengen. Han stod
langs væggen i hovedenden. Manden begyndte at rende hen imod hende. Det
var selvfølgelig; fordi han ville ud. Hun lagde sin hånd på hans arm og spurgte,
hvad fanden han lavede der. Hun stod tættest på udgangsdøren. Manden
skubbede til hende, fordi han skulle ud. Manden har været i sovevæ-relset;
mens hendes mand var i soveværelset. Han har 100% sikkert stået un-der
hendes morgenkåbe, mens hendes mand var inde i soveværelset.
Vidnet har supplerende forklaret; at hun ikke kan huske; om de havde lys tændt
i hjemmet. Hvis det var mørkt i vejret, ville de tænde lys.
Foreholdt ekstrakt side 36, afhøringsrapport af 26. oktober 2020, har vidnet
forklaret; at hun kan huske; at hun blev afhørt af politiet. Hun kan ikke i dag
huske, om der var lys på badeværelset.
<anonym>Vidne</anonym> har som vidne forklaret, at han og hans kone skulle til bridge den 24.
oktober 2018.Deres bil har nok holdt i indkørslen. Hoved-døren var ikke låst.
Det er rigtigt, at de har en fast procedure når de skal til bridge. Mens han lå på
værelset, hørte han ikke nogen komme ind i huset. Han hørte ikke på noget
tidspunkt sin kone kalde på sig. Han kan ikke huske; om han på noget tidspunkt
kom ind i soveværelset, hvor han så sin kone stå. Han så på et tidspunkt sin
kone; og hun så rystet ud. Hun fortalte ham; at hun var kommet ind
soveværelset; hvor der stod en mand. Hun havde en rift tværs over den ene
hånd, og det blødte fra den. Hun fortalte, at manden hav-de taget fat i hende.
Han tror nok; at hun fortalte, at manden trak hende til si-de, og at han løb væk
Det er rigtigt, at det først var; da de kom hjem fra bridge, at de opdagede, at
smykkerne var væk. De tog til politiet og anmeld-te forholdet næste dag: Han
kan ikke huske; om de havde lys tændt den på-gældende dag.
Af politiattest af 26. oktober 2018, bilag 2-6, fremgår følgende vedrørende det
objektive fund på forurettede:
"Læsion 1. På venstre håndryg et "blåt mærke" på ca 4x4 cm
Ingen hævelse. I midten af mærket en helt overfladisk rift på 2,5 cms længde,
som kun lige gennembryder huden.
Læsion 2. På højre håndryg et blåt mærke uden hævelse eller sår, ca 1 cm i
diameter; ' 11
Tiltalte er tidligere straffet
ved dom af 3. marts 2014 med fængsel i måneder for tyveri. Tiltalte er ud-vist
med indrejseforbud i 6 år. Løsladt 8.marts 2014 med rststraf 8 dage, prøvetid 2
år.
ved dom af 24. september 2014 med fængsel i 3 måneder (fællesstraf) samt
udvisning med indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af straffelovens 8 285, stk
I,jf. 8 276, 8 172, stk. 1,jf. $ 171 og udlændingelovens 8 59b.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han savner sin familie i
Rumænien 0g gerne vil hjem hurtigst muligt.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet in absentia fra den 30.janu-ar
2019 0g er efter udlevering fra de Rumænske myndigheder fremstillet i
grundlovsforhør den 23. oktober 2020.
Det er oplyst; at tiltalte er frihedsberøvet i Rumænien af anden grund end
nærværende sag / anholdelsesbeslutningen:
Det kan på denne baggrund lægges til grund, at tiltalte har været frihedsberø-
vet på grundlag af denne sag fra den 22. oktober 2020.
Rettens begrundelse og afgørelse
ad udlændingeloven.
Tiltalte er to gange dømt for berigelse i Danmark og er begge gange udvist med
indrejseforbud i 6 år
Tiltalte har været til stede ved begge domsafsigelser og der har deltaget tolk i
de retsmøder; hvor dommene er afsagt.
Tiltalte har den 20. oktober 2015'4 fået forkyndt 0g underskrevet et doku-ment
vedrørende udrejsefrist, hvoraf fremgår; at indrejseforbud et gældende i 6 år
Tiltalte kan på det foreliggende ikke have været i tvivl om. at den meddelte
indrejseforbud ikke var udløbet; da han indrejste i danmark uden særlig tilla -
delse og ha ner derfor skydlig i sagens forohld 1.
Tiltalte har erkendt; at han gik ind i forurettedes hus gennem en åben dør 0g
stjal smykker fra en skuffe i et natbord i soveværelset.
På baggrund af <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring er det godtgjort; at hun overaskede
tiltalte i soveværelset og at han tog fat i hendes arm hånd og skubbede til
hende for at komme ud.
Efter politiattesten må det lægges til grund, at forurettede ved tiltaltes greb 1
side 8
hendes arm pådrog sig en flænge tværs over håndryggen på venstre hånd og at
hun pådrog sig et blåt mærke på den anden hånd.
Det er ubetænkeligt at lægges til grund. at tiltaltes hensigt med at gribe fat i
forurettede og skubbe til hende var at komme væk og derved bringe såvel sig
selv som de stjålne smykker i sikkerhed.
Tiltalte er herefter skyldig i røveri.
Tiltalte har i grundlovsforhøret afgivet en detaljeret og gentagen forklaring,
hvoraf fremgår , at han umiddelbart efter at være kommet ind i husets gang /
entre, og altså før han tilegnede sig forurettedes smykker , hørte at der var
nogen hjemme i huset.
Tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen afviger herfra, men der er ikke
holdepunkter for at antage, at gengivelsen af den detaljerede indenretlige
forklaring fra grundlovsforhøret skulle bero på en misforståelse.
Det kan herefter lægges til grund at tiltalte allerede umiddelbart efter han
trængte ind i huset, og inden han fortsatte i den hensigt at berige sig, var klar
over, at han ikke var alene i huset.
Der kan endvidere lægges vægt på forurettede og hendes mand forklaringer
om, at deres bil stod parkeret i indkørslen, at entredøren var ulåst og på tids-
punktet på dagen.
Tiltalte har indledningsvis accepteret risikoen for , at nogen var hjemme i hu-set
og da han fik vished herfor umiddelbart efter indtrængen fortsat sit fore-
havende.
Røveriet er herefter omfattet af straf felovens § 288, stk. 2, som et egentligt
hjemmerøveri, idet tiltalte har forsæt i form af dolus eventualis.
Udmåling af straf for et egentligt hjemmerøveri må efter forarbejderne til
strafskærpelsen for røveri gennemført i 201 1 tage sit udgangspunkt i en straf på
5 års fængsel.
I det foreliggende tilfælde trækker voldens forholdsvis begrænsede omfang i
formildende retning, mens det er en skærpende omstændighed, at den der ud-
sættes for vold er en ældre kvinde.
Der er herefter hverken særligt formildende eller særligt skærpende omstæn-
digeheder til støtte for konkret at fravige lovgivers udgangspunkt for strafni-
veauet i sager om egentligt hjemmerøveri, hvorfor straf fen fastsættes til
fængsel i 5 år , jf. udlændingelovens § 59b, stk. 1 og straf felovens § 288, stk. 2,
jf. stk. 1, nr . 2.
Betingelserne i udlændingelovens § , jf. 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er op-
fyldt.
Retten finder; at den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umid-
delbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundliggende sam-
fundsinteresse; jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29. april
2004.
Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold, herunder at han ikke har
nogen tilknytning til Danamrk kan udvisning ikke være i strid med pro -
portionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med
artikel 28, stk. 1.
Opholdsdirektivet er derfor ikke til hinder for, at der sker udvisning, jf. her-ved
direktivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens $ 26b,jfi: $ 2, stk: 3. På den
baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte be-
stemmelser til følge som nedenfor bestemt.
Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig jf. udlændingelovens $ 32, stk. 2,
nr. 5.
Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 5 år
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger:
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede</anonym> vladvokat Ole Steen Christen-sen;
Østergade 10, 8450 Hammel, betale 2.320 kr: med tillæg af procesrente fra
dommens dato.
Tiltalte skal inden 14 dage til Codan Forsikring; GL. Kongevej 60, 1790 Kø-
benhavn V, skadenr; 1017213884, betale 40.300 kr. med tillæg af procesren-te
fra dommens dato.
<anonym>Dommer</anonym>
side 10
| 20,740 | 20,925 |
||||
1027
|
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1. Påstand om erstatning
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Randers
|
SS-4979/2020-RAN
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
19/22
|
Forurettede og vidner;
Liv og legeme;
Seksual forbrydelser;
|
Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Bistandsadvokat - Henriette Lyhne;
|
Nej
|
4200-72301-00036-20
|
/
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 12. oktober 2020
Rettens nr. 3-4979/2020
Politiets nr. 4200-72301-00036-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17. september 2020.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, ved den 25. juli 2020 ca. kl. 01.00 på
Adresse, i Grenå, ved vold og trussel om vold at have tiltvunget sig samleje
med Forurettede, idet han slog hende flere gange i hovedet med både flad hånd
og knytnæver, hvorefter han rykkede i hendes tøj og krævede at hun havde sex
med ham, hvorved han ved den i situationen liggende trus-sel om yderligere
anvendelse af vold tiltvang sig vaginalt samleje, på trods af at Forurettede
havde sagt at hun ikke ville have sex med ham.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig, men har erkendt sig skyldig i vold omfattet af
straffelovens § 244.
Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgørelse.
Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han har kendt Forurettede i mange år. I starten var de
venner. I september/oktober 2019 havde de sex første gang, og det havde de
regelmæssigt derefter. Han ved ikke, om de var kærester, for Forurettede var
også flere gange sammen med sin ekskæreste. Deres forhold var me-
Std 75284
/
side 2
get on/off. De så hinanden og var i byen sammen et par dage forud for episo-
den. Han sov hos Forurettede, men de havde ikke sex. Fredag morgen købte
han morgenmad og tog hen til Forurettede. De havde skrevet sammen om det
forin-den. Efter morgenmaden tog han på arbejde igen. De skrev sammen i
løbet af dagen, og da han fik fri, tog han tilbage til Forurettede. De tog hen til
nogle ven-ner, hvor de drak nogle øl. Senere tog de på Aftenstjernen. De sad
ikke ved samme bord. Han drak nok 20-25 øl i løbet af dagen og var en del
beruset. Han var træt og fuld samtidig. Han er normalt stille og rolig, når han er
fuld, men han kan godt blive hidsig, hvis nogen irriterer ham. Han talte med
Forurettede et par gange i løbet af aftenen. De var ikke uvenner. Hans
kammerat, Person, kørte ham hen til Forurettedes adresse. Han opdagede, at
han havde glemt sin telefon på Aftenstjernen, og derfor tog de tilbage. Han ville
have nogle flere øl. Senere kørte Vidne 1 og Vidne 2 ham hen til Forurettedes
lejlighed, fordi han mente, han havde glemt noget hos Forurettede. Han fik
nøglen af Forurettede, før-ste gang han blev kørt derhen. De aftalte ikke, om
han skulle sove der eller ej. Vidne 1 og Vidne 2 fulgte ham op ad trappen, og
han låste sig ind. Derefter kørte de igen. Han satte sig ved et bord og faldt i
søvn. Han ved ikke, hvad klokken var. Han vågnede, da Forurettede kom hjem.
Hun satte sig i sofaen. Han rejste sig og gik hen til hende. Hun spurgte, hvad
han lavede, og han svarede, at han var faldet i søvn. De kyssede et par gange,
og derefter havde de sex. Der var måske gået et kvarter, siden Forurettede kom
hjem. De hjalp hinanden med at tage tøjet af. Foreholdt retsbog fra
grundlovsforhør, ekstrakten side 5, 10. linie, har han forklaret, at han hjalp
Forurettede med at løsne hægten i hen-des bh. Det foregik stille og roligt. De
havde almindelig blid sex i sofaen i stuen. De brugte en dildo, som han hentede
i et skab. Forurettede havde det fint. Han ved ikke, hvor længe de havde sex.
Han erindrer ikke, om der var anal-sex involveret. Bagefter gik han ud i
køkkenet og tog en øl. Forurettede sagde et eller andet, som han fandt
nedværdigende. Det var noget i retning af, at han var dum og ikke kunne finde
ud af noget. Han gik hen og klappede hende én på hovedet. Hun sad i sofaen.
Han slog hende 2-3 gange med flad og knyttet hånd. Han gjorde det, fordi han
var irriteret over det, hun havde sagt. Han ved ikke, hvorfor hun sagde sådan,
for han har gjort alt for hende. Hun slog ud efter ham, og derfor slog han hende
igen. Han slog nok rimelig hårdt, ef-tersom hendes tandprotese knækkede. Han
stoppede, da han havde slået hen-de 2-3 gange, fordi hun ikke fortjente mere.
Han gik tilbage til køkkenet og drak sin øl. Forurettede faldt i søvn på sofaen.
5-10 minutter senere gik han ind og spurgte, om hun ikke ville med i seng.
Forurettede gik frivilligt med, og de gik i seng og faldt i søvn. De var ikke
uvenner. Forurettede stod op omkring kl. 6, og han stod også op. Forurettede
røg en smøg, og han lavede en kande kaffe. De sat-te sig og drak kaffen.
Stemningen var lidt nedtrykt, nok fordi han havde slået hende. Han spurgte, om
han skulle gå, og hun svarede, at det måtte han ger-ne. Foreholdt udskrift af
beskeder, ekstrakten side 38, har han bekræftet, at han har skrevet disse. Det,
han skrev, handlede om, at han havde slået hende. Han gik, mens han skrev, og
tænkte ikke nærmere over, at hun skrev, at han havde tvunget hende til sex. Da
han opdagede det og ville svare på det, hav-de hun blokeret ham. Det tog mere
end 20 minutter at gå hen til hans bil.
/
side 3
Han og Forurettede havde nok kendt hinanden i 10 år, inden det udviklede sig.
Han kunne godt lide hende, og syntes hun var dejlig. Sidst i oktober 2019 blev
hun indlagt på psykiatrisk afdeling. Han mener, hun blev udskrevet igen den 13.
eller 14. december 2019. Sidst i januar blev hun indlagt igen, og fik
elektrochok. Hun var denne gang indlagt i 1½ måned. Han betragtede dem på
det tidspunkt som kærester, og han besøgte hende mange gange, mens hun var
indlagt. Han holdt af hende og ville ikke have, at hun skulle føle sig alene. Hun
havde det stadig skidt, da hun blev udskrevet, og hun flyttede hjem til ham.
Hun lånte hans hus, mens han var ude at fiske. Når hun tager sin medicin, har
hun det okay. Da hun blev udskrevet, var deres forhold fortsat on/off. De havde
regelmæssigt sex. Sidste gang var måske 14 dage før episoden. Deres sexliv var
typisk som den aften, han har beskrevet. Det var hverken blidt eller hårdt, men
middel. De havde sex forskellige steder i lejlig-heden. Natten før episoden
havde han nok sovet i 1½ time. Han begyndte at drikke øl om formiddagen.
Han vil tro, at han drak et sted mellem 20 og 30 øl over dagen. Kombinationen
af øl og træthed gjorde ham meget påvirket. Han spurgte Forurettede, om han
kunne få nøglen, som han ofte før havde gjort. Når de havde været i byen og
derefter sovet sammen, havde de som regel sex om aftenen eller næste morgen.
Han ved ikke, hvor det kom fra, da Forurettede pludselig sagde, at han ikke
duede til noget. Han husker ikke tydeligt, hvor-dan de kom af tøjet den
konkrete nat. Han ved, hvordan de plejer at gøre. Han husker ikke, hvilket tøj
Forurettede havde på. Hun har normalt ikke trusser på. De tog tøjet af i stuen.
Han tænkte ikke over, at noget var anderledes, da de havde sex. Forurettede
sagde ikke nej eller prøvede at undvige, og han holdt hende ikke. Hvis hun
havde sagt fra, ville han have stoppet. Han havde ikke sædafgang, sikkert fordi
han var for fuld. Han tror, Forurettede har anmeldt ham, fordi hun vil have ham
væk fra Grenå. Hun ved ikke, hvilket ben hun skal stå på i forhold til ham og
hendes ekskæreste, og derfor er det nemmest for hen-de, hvis den ene af dem
forsvinder. Han skrev undskyld bagefter, fordi han var træt af, at han havde
slået hende. Han var ikke overrasket, da hun bloke-rede ham, for da de talte
sammen om morgenen, sagde han selv, at hun måtte blokere ham, hvis hun ikke
gad ham mere. Han kunne se, at hun havde mær-ker efter slagene, og han var
100% ked af, at han havde slået hende. Han sagde undskyld, og hun svarede
tak. Han var meget overrasket, da han blev anholdt.
Forurettede har som vidne forklaret, at hun har kendt tiltalte i 6-7 år. De var
venner indtil slutningen af sidste år, hvor de indledte et forhold. Hun var dog
ikke helt klar til et forhold, og derfor stoppede hun det igen i starten af
sommeren 2020. Den 25. juli 2020 kom tiltalte hjem til hende med morgen-
mad. Han havde skrevet til hende dagen før, at han ville komme. De havde sidst
set hinanden et par dage før. De havde sidst haft sex 1-1½ måned før. Da de
havde spist morgenmad, tog de hen til nogle fælles venner og derefter videre til
Aftenstjernen, hvor de fik nogle øl. Hun husker ikke, hvornår de kom til
Aftenstjernen, men det var om eftermiddagen. Tiltalte blev fuld og lidt sur, og
derefter satte hun sig hen til nogle andre venner. Hun tror, han var jaloux over,
at hun talte med at par andre mænd. Der var vist noget tu-
/
side 4
mult med tiltalte, som hun ikke var en del af. Der kom nogen og spurgte, om
hun ikke kunne tale med ham. Hun blandede sig ikke i det, fordi hun var lige-
glad. Hun gav tiltalte nøglen til sin lejlighed og sagde, at han kunne være dér,
mens han "dampede af". Da hun kom hjem ved midnatstid, var han stadig i
lejligheden. Hun havde drukket øl og var beruset, men hun var klar over, hvad
der skete omkring hende. Hun var sur over, at han stadig var der og spurgte,
hvorfor han ikke var "pisset af". Hun satte sig i sofaen, og han kom farende og
gav hende et knytnæveslag i hovedet. Hun mindes ikke, at han sagde noget.
Han lagde hende ned og satte sig oven på hende. Han holdt hendes hænder fast
mellem sine ben. Han slog hende igen med både flad og knyttet hånd. Hendes
tandprotese knækkede, og hun havde svært ved at få vejret. Hun vil tro, at han
slog hende 5-10 gange. Hun spurgte, om han ikke var sød at stoppe, og det
gjorde han. Bagefter ville han have sex. Han sagde: "Så vil jeg have sex", og
hun forstod det sådan, at det skulle han have. Han tog sit eget tøj af, og derefter
hjalp han hende af tøjet. Hun var bange og "lukkede ned". Han ville have, at de
skulle ind i soveværelset, og han gik bagefter hende. Han tog en dildo med,
som han tidligere havde købt til hen-de. Hun sagde ikke noget, da han sagde, at
han ville have sex. Hun var bange for, at han ville slå hende igen. Han tænkte
nok, at det var frivilligt, fordi hun ikke sagde noget. Hun græd og var bange.
Det gjorde ondt. Hun følte ikke, at det var et valg, om hun ville have sex med
ham eller ej. Hun tror, at han ville have slået hende igen, hvis hun sagde nej.
Hun kan ikke nærmere beskrive, hvordan de havde sex. Det var vaginalt
samleje. Bagefter faldt han i søvn. Hun stod op og tog sit tøj på. Da han stod op
om morgenen, opførte han sig som om, at der ikke var sket noget. Han kiggede
på hende og sagde: "Ej, prinsesse, du ser da frygtelig ud". Han lavede kaffe til
dem. Han kunne nok godt mærke, at hun ikke ville havde ham der, for han tog
hurtigt afsted. Da han var kørt, kontaktede hun sin veninde, Vidne 3. Hun kunne
ikke holde ud at være hjemme. Hun skrev til tiltalte, at det var nedværdigende,
hvad han havde gjort. Han svarede, at han godt vidste det, og at han ikke kunne
und-skylde nok. Hun kontaktede politiet, efter hun havde talt med Vidne 3.
Politiet kom hjem til hende, og de gik rundt og kiggede i lejligheden. Hun
fortalte dem, at hun var blevet slået i sofaen, og at de havde sex i soveværelset.
Fore-holdt fotomappe, ekstrakten side 45, har vidnet forklaret, at hendes
undertøj lå på gulvet, og at der var blodpletter på gulvet og på sengetøjet.
Hendes un-dertøj var ikke i stykker, da hun tog det på. Hun vil tro, at det er gået
i styk-ker, da tiltalte tog det af hende.
Vidnet har forklaret, at hun og tiltalte begyndte at komme sammen i decem-ber.
Hun var på det tidspunkt indlagt på psykiatrisk afdeling. De havde sex første
gang i september eller oktober 2019. Tiltalte besøgte hende, mens hun var
indlagt. Deres forhold var i den indledende fase, og hun vil ikke beskrive dem
som kærester. Det udviklede sig, da hun blev udskrevet. Ca. en måned før
episoden sagde hun til tiltalte, at hun ikke kunne være i et forhold. Hun kunne
ikke overskue det og ville ikke have nogen for tæt på sig. Det havde ikke noget
med tiltalte at gøre. De mødtes også bagefter, men de havde ikke sex. Foreholdt
personundersøgelse, ekstrakten side 90, 2. sidste afsnit, har
/
side 5
hun forklaret, at det samleje hun nævnte, ikke var med tiltalte. Da hun be-
gyndte at trække sig i forholdet, havde de flere skænderier. Hun har taget an-
tidepressiv medicin i mange år. Hun bliver dårlig, når hun ikke tager det. Hun
tog medicin på tidspunktet for episoden og havde det okay psykisk. Deres
sexliv var nok almindeligt. Det var ikke hårdt. De var som regel sammen i
sengen eller i badet. Det kan godt være, at de også har haft sex på sofaen. Hun
tog normalt selv sit tøj af. Tiltalte plejede ikke at hjælpe hende. De hav-de nok
sex en enkelt gang, efter hun havde sagt, at de ikke skulle være kærester. Han
har siden sovet på et værelse hos hende, hvor de ikke have sex. På
Aftenstjernen blev der ved med at komme folk og spørge, om hun ikke kunne
tale med tiltalte. Hun blev irriteret og sagde, om de ikke kun-ne køre ham hjem
til hende, så han kunne dampe af. Forinden var der én, der ville køre tiltalte
hjem til hans egen bopæl, men de kom tilbage. Foreholdt af-høringsrapport,
ekstrakten side 21, nederst, har hun forklaret, at nøglen ikke lå under måtten om
aftenen. Hun har kontaktet politiet og sagt, at det var forkert gengivet. Hun
havde en forventning om, at han ville være væk, når hun kom hjem. De havde
ikke aftalt, at han skulle blive og sove. Han sad ved køkkenbordet, da hun kom
hjem. Hun gik ind i stuen. De kunne se hinanden. Hun var knotten over, at han
stadig var der, og hun bad ham om at "pisse af". Hun mindes ikke, at hun skulle
have sagt, at han var dum og ikke kunne finde ud af noget. Da han havde slået
hende, tog han sit tøj af og sagde, at så ville han have sex. Han sagde, at de
skulle gå ind i soveværelset, og han gik bag hende derind. Foreholdt
afhøringsrapport, ekstrakten side 22, har hun forklaret, at hun i dag ikke kan
huske, at hun sagde nej. Da de gik ind i sove-værelset, vidste hun godt, at de
skulle havde sex. De gik forbi entrédøren, og hun tænkte på at slippe væk, men
hun havde ikke noget tøj på, og han ville nok også bare tage fat i hende igen.
Mens de havde sex, prøvede hun ikke at skrige eller slippe fri. Hun turde
næsten ikke græde, fordi hun var bange. Han kan ikke havde troet, at hun gerne
ville have sex med ham, når han lige havde slået hende. Hun tænker ikke, at
han opfattede det sådan, siden han gjorde det. Næste morgen skrev hun til
Vidne 3, om hun kunne hjælpe hende. Vidne 3 rin-gede hende op og sagde, at
hun bare kunne komme. Vidnet ringede til politi-et fra Vidne 3's lejlighed.
Vidne 3 mente ikke, at tiltalte skulle have lov at fortsætte den opførsel. Hun er
ikke sikker på, at hun ville have anmeldt det, hvis Vidne 3 ikke havde rådet
hende til det.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun har kendt tiltalte i næsten 20 år. Hun har
også kendt Forurettede i mange år. Den 25. juli 2020 skrev Forurettede til
hende, om hun gav kaffe. Hun svarede, at Forurettede bare kunne kom-me.
Meget kort tid efter kom Forurettede. Hun så forfærdelig ud. Hendes øjne var
bulne, og hendes læbe var hævet. Hun var blå, gul og tyk i ansigtet. Vidnet
udbrød: "Nej, hvad nu? Tiltalte?". Forurettede svarede ja og faldt nærmest ind i
hende i en krammer. Forurettede fortalte, at tiltalte var i hendes lejlighed, da
hun kom hjem om natten. De var kommet op at diskutere, og tiltalte sprang på
hende og tæskede hende i stuen. Derefter havde han skubbet hende ind i
soveværel-set og voldtaget hende. Forurettede havde det ikke godt. Vidnet
spurgte, om hun havde meldt det, men det havde hun ikke. Hun sagde, at hun
burde gøre det.
/
side 6
Forurettede ringede derefter selv til politiet. Hun tror, at Forurettede skrev til
hende lidt over kl. 8, og hun kom, inden klokken var 8.30.
Hun havde ikke talt i telefon med Forurettede, inden hun kom. Hun var
overrasket over, at Forurettede kom så hurtigt. Hun trøstede Forurettede lidt,
inden hun fik for-talt, hvad der var sket. De talte ikke nærmere om, hvordan
tiltalte kom ind i lejligheden. Hun mener, der var tale om, at der lå en nøgle
under måtten til Forurettedes datter. Hun ved ikke, om Forurettede undrede sig
over, at tiltalte var i lej-ligheden. Forurettede sagde, at tiltalte havde slået hende
mange gange. Hendes tænder var gået i stykker. Hun fortalte, at de havde sex i
soveværelset, og at tiltalte havde trukket hende derind. Hun sagde, at hun var
bange for at få fle-re tæsk. Da Forurettede sagde, at hun ikke havde meldt det,
spurgte vidnet, om hun så ikke skulle få det gjort.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun var på Aftenstjernen den 24. juli 2020.
Tiltalte var der, da hun kom. Forurettede var der også. Til-talte var fuld, som
han plejer at være, når han kommer hjem fra en fisketur. Han sad og hang på en
stol, og nogle sørgede for, at han kunne blive kørt hjem. De ville ikke servere
mere for ham. Hun har mange gange tidligere mødt tiltalte på Aftenstjernen.
For det meste er han "i hopla", men han kan også godt blive sur og ilter, hvis
han har drukket for meget. Foreholdt afhø-ringsrapport, ekstrakten side 70, har
vidnet bekræftet, at hun forklarede poli-tiet som anført. Person kørte afsted med
tiltalte, men de kom tilba-ge, fordi tiltalte havde glemt sin telefon. Tiltalte ville
have en øl mere. Både vidnet og bartenderen sagde, at det duede ikke, og at han
skulle hjem. Det ville han ikke. Nogen tilkaldte Forurettede, som havde et
forhold til tiltalte. Forurettede gav tiltalte en nøgle. Hun så ikke selv, hvordan
det foregik. Vidnet ville køre tiltalte hjem. Vidne 2 tog med, så hun ikke skulle
køre alene. Hun havde forin-den skrevet til Person, om han ikke kunne køre
med tiltalte igen. Det ville Person ikke, fordi tiltalte havde været frembrusende
over for ham. Under kø-returen prøvede hun at snakke med tiltalte. Han sagde,
at han elskede Forurettede og ville snakke med hende. Vidnet foreslog, at han
ventede med at tale med Forurettede, til de begge var ædru. De fulgte tiltalte op
ad trappen til Forurettedes lej-lighed.
Tiltalte virkede ikke aggressiv den pågældende aften. Han var fuld og virke-de
træg. Da tiltalte kom tilbage efter køreturen med Person, kom Person ikke med
ind igen. Da det gik op for hende, skrev hun til Person, om han vil-le komme
tilbage og køre tiltalte. Det ville han ikke, fordi tiltalte havde været ubehagelig.
Vidnet var ikke bange for tiltalte. Vidne 2 tog kun med for at hjæl-pe hende.
Hun tænkte, at Tiltalte nok ville ende med at sove hos Forurettede, fordi han
nok ville gå kold, så snart han ramte puden. I starten var han meget ved-
holdende i forhold til, at Forurettede skulle komme med hjem, så de kunne tale
sammen. Vidnet talte ham fra det ved at sige, at Forurettede hyggede sig, og at
de kunne tale sammen, når Forurettede kom hjem. Tiltalte virkede ikke jaloux,
men det har han gjort på andre tidspunkter.
/
side 7
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han var på Aftenstjer-nen den 24. juli 2020.
Tiltalte og Forurettede var der også. Han kendte dem begge to i forvejen.
Tiltalte sad et par borde væk fra vidnet. Han var fuld, ligesom vidnet og de
andre. Tiltalte var selskabelig og i godt humør. Da tiltalte skulle hjem, fandt
vidnet en ung mand, som kunne køre ham. 2-3 mi-nutter senere kom de tilbage.
Den unge mand ville ikke køre tiltalte helt til Område, fordi han var for fuld og
råbte højt. Forurettede sagde, at så kunne han bare sove i hendes lejlighed og
kastede nøglerne hen til ham. Vidne 1 tilbød at køre tiltalte hen til Forurettedes
lejlighed. Vidnet tilbød at køre med, fordi tiltalte havde problemer med at stå og
gå. Tiltalte sad på bagsædet og småsov under turen. Da de nåede hen til
Forurettedes lejlighed, fik de tiltalte ud af bilen og op i opgangen. Ved
Forurettedes dør takkede de af og aftalte, at de skulle ses en anden dag.
Han erindrer ikke noget om, at tiltalte skulle have glemt sin telefon. Der var
flere, der spurgte, hvorfor tiltalte var der endnu. Da han svarede, at de allige-vel
ikke ville køre ham hjem, fordi han var for fuld, sagde Forurettede, at han kun-
ne sove hos hende. Vidnet stod ved siden af tiltalte, da Forurettede derefter
kaste-de en nøgle hen til ham. Der var måske tre meter imellem dem. Vidnet
fulgte med Vidne 1, fordi tiltalte, som er en stor mand, havde problemer med
selv at gå. Tiltalte var ikke aggressiv, og han sagde ikke noget om, at han var ja-
loux i forhold til Forurettede.
Forurettede er den 25. juli 2020 kl. 12.45 undersøgt på Aarhus Universi-tet,
Institut for Retsmedicin, og Lægefællesskabet, Grenå, har den 19. august 2020
udarbejdet politiattest.
Tiltalte er straffet af betydning for sagen ved
ankedom af 18. september 2008 med fængsel i 3 år for overtrædelse af straf-
felovens § 216, stk. 1, jf. § 224, jf. § 216, § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. § 21.
Straffen var en fællesstraf med en reststraf på 303 dage for dom af 29. juni
2005, hvor tiltalte var idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af
blandt andet straffelovens § 216 og § 224, jf. § 245,
dom af 30. november 2020 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af
straffelovens § 244, jf. § 247,
dom af 1. juni 2011 med fængsel i 1 år og 9 måneder for overtrædelse af blandt
andet straffelovens § 244, og § 245, jf. § 247,
ankedom af 19. november 2013 med fængsel i 7 måneder for overtrædelse af
blandt andet straffelovens § 244 og § 245, stk. 1,
dom af 23. marts 2015 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af blandt
andet straffelovens § 244, jf. § 247, og
/
side 8
ankedom af 9. december 2015 med fængsel i 1 år og 6 måneder for overtræ-
delse af blandt andet straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er uddannet plastma-
ger. Han arbejder som fisker og har gjort det i 3½ år. Han har fortsat sit ar-
bejde, når han bliver løsladt. Han bor i et lejet hus. Det er bandlyst at drikke,
mens man er på havet. Når han er hjemme, kan han godt lide at få en øl. Han
mener ikke, at han har et misbrug. Han tager ikke nogen former for stoffer. Det
er 5 år siden, han sidst har fået en dom, og han har fået styr på sit liv siden da.
Han var for 12 år siden i psykiatrisk behandling, og det hjalp ham en del.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. juli 2020.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger efter de afgivne forklaringer til grund, at tiltalte på Aftenstjer-nen
optrådte beruset og blev kørt fra stedet og til Forurettedes lejlighed, idet han
havde fået overladt nøglerne til lejligheden.
Forurettede har afgivet en troværdig og detaljeret forklaring om, at hun, da hun
om natten kom hjem fra Aftenstjernen, satte sig i sofaen. Tiltalte sad på en stol
ved et bord. Forurettede har forklaret, at hun var sur over, at tiltalte fortsat
befandt sig i lejligheden, hvilket hun sagde til tiltalte, idet hun bad ham forlade
lejligheden. Forurettede har videre forklaret, at tiltalte herefter kom frem mod
hende og tildelte hende flere slag i ansigtet med knyt-tet og med flad hånd,
hvorved hendes tandprotese knækkede. På baggrund af denne forklaring og
sammenholdt med fundet af blod i lejlighedens stue og fundet af skader på
Forurettedes ansigt er det herefter bevist, at tiltalte tildelte Forurettedes flere
slag i hovedet med flad og knyttet hånd.
I forbindelse med gerningsstedsundersøgelsen har politiet i lejlighedens stue
fundet Forurettedes trusser, der var delvist revet itu, og hendes bh, der var bøjet.
Retten lægger på baggrund heraf og sammenholdt med Forurettedes forklaring
til grund, at tiltalte hev i Forurettedes tøj, da han tog tøjet af hende. Forurettede
har forklaret, at tiltalte forud herfor havde ud-talt "så vil jeg have sex", og at
han efter at have hevet tøjet af hende gik bag-efter hende ind i soveværelset
medbringende en dildo, hvorefter tiltalte efter Forurettedes forklaring tiltvang
sig vaginalt samleje med hende. Uanset at Forurettede ikke udtrykkeligt sagde
fra eller modsatte sig, lægger retten til grund, at samlejet fandt sted på baggrund
af den i situatio-nen liggende trussel om vold, og at tiltalte må have anset det
for sandsynligt, at samlejet fandt sted mod Forurettedes vilje. Retten har herved
tillige lagt vægt på indholdet af tiltalte og Forurettedes smskorrespondance
senere samme dag og Forurettedes umiddelbare forklaring til Vidne 3.
/
side 9
Det er ikke efter bevisførelsen bevist, at Forurettede udtrykkeligt har sagt, at
hun ikke ville have sex med tiltalte. Tiltalte er herefter med denne be-grænsning
skyldig i tiltalen, idet det forhold, at Forurettede har overladt tiltalte nøglen til
sin lejlighed ikke kan føre til et andet resultat.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 216, stk. 1,
nr. 1.
Retten har lagt vægt på karakteren og omfanget af den udøvede vold og
voldtægten, samt at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet.
Retten tager påstanden om godtgørelse til følge som nedenfor bestemt. Ret-ten
har lagt vægt på forholdets karakter samt den generelle forhøjelse af
tortgodtgørelsesniveauerne, som blev gennemført ved lov nr. 140 af 28. feb-
ruar 2018.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, straffes med fængsel i 3 år og 3 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/advokat Henriette Lyhne, Østervold
20, 3., 8900 Randers C, betale 100.000 kr. med tillæg af proces-rente fra den
12. oktober 2020.
Dommer
/
|
RETTEN RANDERS
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 12. oktober 2020
Rettens nr: 3-4979/2020
Politiets nr. 4200-72301-00036-20
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født <anonym>Dato</anonym>
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17. september 2020.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens $ 216, stk. 1, nr: 1, ved den 25.juli 2020 ca. kl. 01.00 på
<anonym>Adresse</anonym> 1 Grenå, ved vold og trussel om vold at have tiltvunget sig samleje
med <anonym>Forurettede</anonym> idet han slog hende flere gange i hovedet med både flad hånd
og knytnæver; hvorefter han rykkede i hendes tøj 0g krævede at hun havde sex
med ham, hvorved han ved den i situationen liggende trus-sel om yderligere
anvendelse af vold tiltvang sig vaginalt samleje; på trods af at <anonym>Forurettede</anonym>
havde sagt at hun ikke ville have sex med ham.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig men har erkendt sig skyldig i vold omfattet af
straffelovens $ 244.
<anonym>Forurettede</anonym> har påstået; at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgørelse.
Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han har kendt <anonym>Forurettede</anonym> imange år. I starten var de
venner. I septemberloktober 2019 havde de sex første gang 0g det havde de
regelmæssigt derefter Han ved ikke, om de var kærester; for <anonym>Forurettede</anonym> var
også flere gange sammen med sin ekskæreste . Deres forhold var me-
get onloff: De så hinanden og var i byen sammen et par dage forud for episo-
den. Han sov hos <anonym>Forurettede</anonym> men de havde ikke sex. Fredag morgen købte
han morgenmad og tog hen til <anonym>Forurettede</anonym> De havde skrevet sammen om det
forin-den. Efter morgenmaden tog han på arbejde igen. De skrev sammen i
løbet af dagen; og da han fik fri; tog han tilbage til <anonym>Forurettede</anonym> De tog hen til
nogle ven-ner; hvor de drak nogle øl. Senere tog de på Aftenstjernen De sad
ikke ved samme bord. Han drak nok 20-25 øl i løbet af dagen og var en del
beruset. Han var træt og fuld samtidig. Han er normalt stille og rolig, når han er
fuld, men han kan godt blive hidsig hvis nogen irriterer ham. Han talte med
<anonym>Forurettede</anonym> et par gange i løbet af aftenen De var ikke uvenner. Hans
kammerat; <anonym>Person</anonym> kørte ham hen til <anonym>Forurettedes</anonym> adresse. Han opdagede, at
han havde glemt sin telefon på Aftenstjernen; og derfor tog de tilbage. Han ville
have nogle flere øl. Senere kørte <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> ham hen til <anonym>Forurettedes</anonym>
lejlighed, fordi han mente, han havde glemt noget hos <anonym>Forurettede</anonym> Han fik
nøglen af <anonym>Forurettede</anonym> før-ste gang han blev kørt derhen. De aftalte ikke; om
han skulle sove der eller ej. <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> fulgte ham op ad trappen; og
han låste sig ind. Derefter kørte de igen. Han satte sig ved et bord og faldt i
søvn. Han ved ikke, hvad klokken var; Han vågnede, da <anonym>Forurettede</anonym> kom hjem.
Hun satte sig i sofaen. Han rejste sig 0g gik hen til hende. Hun spurgte, hvad
han lavede, og han svarede, at han var faldet i søvn. De kyssede et par gange,
og derefter havde de sex. Der var måske gået et kvarter; siden <anonym>Forurettede</anonym> kom
hjem. De hjalp hinanden med at tage tøjet af. Foreholdt retsbog fra
grundlovsforhør; ekstrakten side 5, 10. linie, har han forklaret, at han hjalp
<anonym>Forurettede</anonym> med at løsne hægten i hen-des bh. Det foregik stille og roligt. De
havde almindelig blid sex i sofaen i stuen De brugte en dildo; som han hentede
iet skab. <anonym>Forurettede</anonym> havde det fint. Han ved ikke, hvor længe de havde sex.
Han erindrer ikke; om der var anal-sex involveret. Bagefter gik han ud i
køkkenet og tog en øl. <anonym>Forurettede</anonym> sagde et eller andet, som han fandt
nedværdigende. Det var noget i retning af, at han var dum og ikke kunne finde
ud af noget. Han gik hen og klappede hende én på hovedet. Hun sad i sofaen.
Han slog hende 2-3 gange med flad og knyttet hånd. Han gjorde det, fordi han
var irriteret over det, hun havde sagt. Han ved ikke; hvorfor hun sagde sådan;
for han har gjort alt for hende. Hun slog ud efter ham; og derfor slog han hende
igen. Han slog nok rimelig hårdt, ef-tersom hendes tandprotese knækkede. Han
stoppede; da han havde slået hen-de 2-3 gange, fordi hun ikke fortjente mere.
Han gik tilbage til køkkenet 0g drak sin øl. <anonym>Forurettede</anonym> faldt i søvn på sofaen.
5-10 minutter senere gik han ind og spurgte; om hun ikke ville med i seng:
<anonym>Forurettede</anonym> gik frivilligt med, og de gik i seng og faldt i søvn. De var ikke
uvenner: <anonym>Forurettede</anonym> stod op omkring kl. 6, 0g han stod også op. <anonym>Forurettede</anonym>
røg en smøg og han lavede en kande kaffe. De sat-te sig og drak kaffen.
Stemningen var lidt nedtrykt; nok fordi han havde slået hende. Han spurgte; om
han skulle gå, 0g hun svarede, at det måtte han ger-ne. Foreholdt udskrift af
beskeder; ekstrakten side 38, har han bekræftet, at han har skrevet disse. Det,
han skrev, handlede om, at han havde slået hende. Han gik, mens han skrev, 0g
tænkte ikke nærmere over, at hun skrev, at han havde tvunget hende til sex. Da
han opdagede det 0g ville svare på det, hav-de hun blokeret ham: Det tog mere
end 20 minutter at gå hen til hans bil.
Han og <anonym>Forurettede</anonym> havde nok kendt hinanden i 10 år, inden det udviklede sig.
Han kunne godt lide hende; 0g syntes hun var dejlig. Sidst i oktober 2019 blev
hun indlagt på psykiatrisk afdeling Han mener, hun blev udskrevet igen den 13.
eller 14. december 2019. Sidst i januar blev hun indlagt igen; 0g fik
elektrochok Hun var denne gang indlagt i 1'2 måned. Han betragtede dem på
det tidspunkt som kærester; og han besøgte hende mange gange, mens hun var
indlagt. Han holdt af hende 0g ville ikke have; at hun skulle føle sig alene. Hun
havde det stadig skidt, da hun blev udskrevet, og hun flyttede hjem til ham.
Hun lånte hans hus, mens han var ude at fiske. Når hun tager sin medicin; har
hun det okay. Da hun blev udskrevet; var deres forhold fortsat onloff. De havde
regelmæssigt sex. Sidste gang var måske 14 dage før episoden Deres sexliv var
typisk som den aften, han har beskrevet. Det var hverken blidt eller hårdt, men
middel. De havde sex forskellige steder i lejlig-heden. Natten før episoden
havde han nok sovet i 1'/2 time. Han begyndte at drikke øl om formiddagen:.
Han vil tro, at han drak et sted mellem 20 0g 30 øl over dagen. Kombinationen
af øl og træthed gjorde ham meget påvirket. Han spurgte <anonym>Forurettede</anonym> om han
kunne få nøglen; som han ofte før havde gjort. Når de havde været i byen 0g
derefter sovet sammen; havde de som regel sex om aftenen eller næste morgen.
Han ved ikke; hvor det kom fra, da <anonym>Forurettede</anonym> pludselig sagde, at han ikke
duede til noget. Han husker ikke tydeligt, hvor-dan de kom af tøjet den
konkrete nat. Han ved, hvordan de plejer at gøre. Han husker ikke; hvilket tøj
<anonym>Forurettede</anonym> havde på. Hun har normalt ikke trusser på. De tog tøjet af i stuen.
Han tænkte ikke over; at noget var anderledes, da de havde sex. <anonym>Forurettede</anonym>
sagde ikke nej eller prøvede at undvige; og han holdt hende ikke. Hvis hun
havde sagt fra, ville han have stoppet. Han havde ikke sædafgang; sikkert fordi
han var for fuld. Han tror; <anonym>Forurettede</anonym> har anmeldt ham; fordi hun vil have ham
væk fra Grenå. Hun ved ikke, hvilket ben hun skal stå på i forhold til ham og
hendes ekskæreste, 0g derfor er det nemmest for hen-de, hvis den ene af dem
forsvinder. Han skrev undskyld bagefter; fordi han var træt af, at han havde
slået hende. Han var ikke overrasket, da hun bloke-rede ham, for da de talte
sammen om morgenen; sagde han selv; at hun måtte blokere ham; hvis hun ikke
gad ham mere. Han kunne se, at hun havde mær-ker efter slagene; 0g han var
100% ked af, at han havde slået hende. Han sagde undskyld, og hun svarede
tak. Han var meget overrasket; da han blev anholdt.
<anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret, at hun har kendt tiltalte i 6-7 år De var
venner indtil slutningen af sidste år, hvor de indledte et forhold. Hun var dog
ikke helt klar til et forhold; og derfor stoppede hun det igen i starten af
sommeren 2020. Den 25.juli 2020 kom tiltalte hjem til hende med morgen-
mad. Han havde skrevet til hende dagen før; at han ville komme. De havde sidst
set hinanden et par dage før. De havde sidst haft sex 1-1'/2 måned før. Da de
havde spist morgenmad, tog de hen til nogle fælles venner og derefter videre til
Aftenstjernen; hvor de fik nogle øl. Hun husker ikke; hvornår de kom til
Aftenstjernen; men det var om eftermiddagen. Tiltalte blev fuld og lidt sur; 0g
derefter satte hun sig hen til nogle andre venner. Hun tror, han var jaloux over;
at hun talte med at par andre mænd. Der var vist noget tu-
mult med tiltalte, som hun ikke var en del af. Der kom nogen og spurgte; om
hun ikke kunne tale med ham. Hun blandede sig ikke i det, fordi hun var lige-
glad. Hun gav tiltalte nøglen til sin lejlighed og sagde; at han kunne være dér,
mens han "dampede af" . Da hun kom hjem ved midnatstid, var han stadig i
lejligheden. Hun havde drukket øl og var beruset, men hun var klar over, hvad
der skete omkring hende. Hun var sur over; at han stadig var der 0g spurgte,
hvorfor han ikke var "pisset af" . Hun satte sig i sofaen; og han kom farende og
gav hende et knytnæveslag i hovedet. Hun mindes ikke, at han sagde noget.
Han lagde hende ned og satte sig oven på hende. Han holdt hendes hænder fast
mellem sine ben. Han slog hende igen med både flad og knyttet hånd. Hendes
tandprotese knækkede; 0g hun havde svært ved at få vejret. Hun vil tro, at han
slog hende 5-10 gange. Hun spurgte, om han ikke var sød at stoppe, og det
gjorde han. Bagefter ville han have sex. Han sagde: "Så vil jeg have sex' 0g
hun forstod det sådan; at det skulle han have. Han tog sit eget tøj af, 0g derefter
hjalp han hende af tøjet. Hun var bange og "lukkede ned" . Han ville have; at de
skulle ind i soveværelset; og han gik bagefter hende. Han tog en dildo med,
som han tidligere havde købt til hen-de. Hun sagde ikke noget; da han sagde; at
han ville have sex. Hun var bange for; at han ville slå hende igen. Han tænkte
nok; at det var frivilligt; fordi hun ikke sagde noget. Hun græd 0g var bange.
Det gjorde ondt. Hun følte ikke; at det var et valg, om hun ville have sex med
ham eller ej. Hun tror, at han ville have slået hende igen, hvis hun sagde nej.
Hun kan ikke nærmere beskrive, hvordan de havde sex. Det var vaginalt
samleje. Bagefter faldt han i søvn. Hun stod op 0g tog sit tøj på. Da han stod op
om morgenen; opførte han sig som om; at der ikke var sket noget. Han kiggede
på hende og sagde: "Ej, prinsesse, du ser da frygtelig ud" . Han lavede kaffe til
dem. Han kunne nok godt mærke, at hun ikke ville havde ham der, for han tog
hurtigt afsted. Da han var kørt, kontaktede hun sin veninde, <anonym>Vidne 3</anonym> Hun kunne
ikke holde ud at være hjemme. Hun skrev til tiltalte, at det var nedværdigende,
hvad han havde gjort. Han svarede, at han godt vidste det;, og at han ikke kunne
und-skylde nok. Hun kontaktede politiet; efter hun havde talt med <anonym>Vidne 3</anonym>
Politiet kom hjem til hende, og de gik rundt og kiggede i lejligheden. Hun
fortalte dem; at hun var blevet slået i sofaen; og at de havde sex i soveværelset.
Fore-holdt fotomappe; ekstrakten side 45, har vidnet forklaret; at hendes
undertøj lå på gulvet, og at der var blodpletter på gulvet 0g på sengetøjet.
Hendes un-dertøj var ikke i stykker, da hun tog det på. Hun vil tro; at det er gået
1 styk-ker; da tiltalte tog det af hende.
Vidnet har forklaret, at hun 0g tiltalte begyndte at komme sammen i decem-ber:
Hun var på det tidspunkt indlagt på psykiatrisk afdeling. De havde sex første
gang i september eller oktober 2019. Tiltalte besøgte hende; mens hun var
indlagt. Deres forhold var i den indledende fase; 0g hun vil ikke beskrive dem
som kærester. Det udviklede sig, da hun blev udskrevet. Ca. en måned før
episoden sagde hun til tiltalte, at hun ikke kunne være i et forhold. Hun kunne
ikke overskue det og ville ikke have nogen for tæt på sig. Det havde ikke noget
med tiltalte at gøre. De mødtes også bagefter; men de havde ikke sex. Foreholdt
personundersøgelse; ekstrakten side 90, 2. sidste afsnit, har
hun forklaret; at det samleje hun nævnte, ikke var med tiltalte. Da hun be -
gyndte at trække sig i forholdet, havde de flere skænderier Hun har taget an-
tidepressiv medicin i mange år. Hun bliver dårlig, når hun ikke tager det. Hun
tog medicin på tidspunktet for episoden og havde det okay 'psykisk. Deres
sexliv var nok almindeligt:. Det var ikke hårdt. De var som regel sammen i
sengen eller i badet. Det kan godt være; at de også har haft sex på sofaen. Hun
tog normalt selv sit tøj af. Tiltalte plejede ikke at hjælpe hende. De hav-de nok
sex en enkelt gang efter hun havde sagt, at de ikke skulle være kærester. Han
har siden sovet på et værelse hos hende, hvor de ikke have sex. På
Aftenstjernen blev der ved med at komme folk og spørge, om hun ikke kunne
tale med tiltalte. Hun blev irriteret og sagde; om de ikke kun-ne køre ham hjem
til hende, så han kunne dampe af. Forinden var der én, der ville køre tiltalte
hjem til hans egen bopæl, men de kom tilbage. Foreholdt af-høringsrapport;
ekstrakten side 21, nederst, har hun forklaret, at nøglen ikke lå under måtten om
aftenen. Hun har kontaktet politiet 0g sagt; at det var forkert gengivet. Hun
havde en forventning om, at han ville være væk, når hun kom hjem. De havde
ikke aftalt; at han skulle blive og sove. Han sad ved køkkenbordet, da hun kom
hjem. Hun gik ind i stuen. De kunne se hinanden. Hun var knotten over, at han
stadig var der; og hun bad ham om at "pisse af" _ Hun mindes ikke, at hun skulle
have sagt; at han var dum og ikke kunne finde ud af noget. Da han havde slået
hende; tog han sit tøj af og sagde; at så ville han have sex. Han sagde; at de
skulle gå ind i soveværelset, og han gik bag hende derind. Foreholdt
afhøringsrapport; ekstrakten side 22, har hun forklaret; at hun i dag ikke kan
huske, at hun sagde nej. Da de gik ind i sove-værelset, vidste hun godt, at de
skulle havde sex. De gik forbi entrédøren; og hun tænkte på at slippe væk; men
hun havde ikke noget tøj på, og han ville nok også bare tage fat i hende igen.
Mens de havde sex; prøvede hun ikke at skrige eller slippe fri. Hun turde
næsten ikke græde, fordi hun var bange. Han kan ikke havde troet;, at hun gerne
ville have sex med ham; når han lige havde slået hende. Hun tænker ikke; at
han opfattede det sådan; siden han gjorde det. Næste morgen skrev hun til
<anonym>Vidne 3</anonym> om hun kunne hjælpe hende. <anonym>Vidne 3</anonym> rin-gede hende op og sagde; at
hun bare kunne komme. Vidnet ringede til politi-et fra <anonym>Vidne 3 's</anonym> lejlighed.
<anonym>Vidne 3</anonym> mente ikke; at tiltalte skulle have lov at fortsætte den opførsel. Hun er
ikke sikker på, at hun ville have anmeldt det, hvis <anonym>Vidne 3</anonym> ikke havde rådet
hende til det.
<anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret, at hun har kendt tiltalte i næsten 20 år: Hun har
også kendt <anonym>Forurettede</anonym> imange år. Den 25.juli 2020 skrev <anonym>Forurettede</anonym> til
hende, om hun gav kaffe. Hun svarede, at <anonym>Forurettede</anonym> bare kunne kom-me.
Meget kort tid efter kom <anonym>Forurettede</anonym> Hun så forfærdelig ud. Hendes øjne var
bulne; og hendes læbe var hævet. Hun var blå, gul og tyk i ansigtet. Vidnet
udbrød: "Nej, hvad nu? <anonym>Tiltalte</anonym> 2" <anonym>Forurettede</anonym> svarede ja og faldt nærmest ind i
hende i en krammer: <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, at tiltalte var i hendes lejlighed, da
hun kom hjem om natten. De var kommet op at diskutere; og tiltalte sprang på
hende og tæskede hende i stuen. Derefter havde han skubbet hende indi
soveværel-set og voldtaget hende. <anonym>Forurettede</anonym> havde det ikke godt. Vidnet
spurgte; om hun havde meldt det;, men det havde hun ikke. Hun sagde, at hun
burde gøre det.
<anonym>Forurettede</anonym> ringede derefter selv til politiet. Hun tror; at <anonym>Forurettede</anonym> skrev til
hende lidt over kl. 8, og hun kom; inden klokken var 8.30.
Hun havde ikke talt i telefon med <anonym>Forurettede</anonym> inden hun kom. Hun var
overrasket over; at <anonym>Forurettede</anonym> kom så hurtigt. Hun trøstede <anonym>Forurettede</anonym> lidt,
inden hun fik for-talt, hvad der var sket. De talte ikke nærmere om, hvordan
tiltalte kom ind i lejligheden. Hun mener; der var tale om, at der lå en nøgle
under måtten til <anonym>Forurettedes</anonym> datter. Hun ved ikke, om <anonym>Forurettede</anonym> undrede sig
over; at tiltalte var i lej-ligheden <anonym>Forurettede</anonym> sagde; at tiltalte havde slået hende
mange gange . Hendes tænder var gået i stykker; Hun fortalte; at de havde sex i
soveværelset; 0g at tiltalte havde trukket hende derind. Hun sagde; at hun var
bange for at få fle-re tæsk Da <anonym>Forurettede</anonym> sagde, at hun ikke havde meldt det,
spurgte vidnet; om hun så ikke skulle få det gjort.
<anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at hun var på Aftenstjernen den 24. juli 2020.
Tiltalte var der; da hun kom. <anonym>Forurettede</anonym> var der også. Til-talte var fuld, som
han plejer at være, når han kommer hjem fra en fisketur: Han sad og hang på en
stol, og nogle sørgede for; at han kunne blive kørt hjem. De ville ikke servere
mere for ham. Hun har mange gange tidligere mødt tiltalte på Aftenstjernen:
For det meste er han "i hopla" men han kan også godt blive sur og ilter, hvis
han har drukket for meget. Foreholdt afhø-ringsrapport; ekstrakten side 70, har
vidnet bekræftet, at hun forklarede poli-tiet som anført. <anonym>Person</anonym> kørte afsted med
tiltalte; men de kom tilba-ge, fordi tiltalte havde glemt sin telefon: Tiltalte ville
have en øl mere. Både vidnet og bartenderen sagde, at det duede ikke; 0g at han
skulle hjem. Det ville han ikke. Nogen tilkaldte <anonym>Forurettede</anonym> som havde et
forhold til tiltalte. <anonym>Forurettede</anonym> gav tiltalte en nøgle. Hun så ikke selv; hvordan
det foregik. Vidnet ville køre tiltalte hjem. <anonym>Vidne 2</anonym> tog med, så hun ikke skulle
køre alene. Hun havde forin-den skrevet til <anonym>Person</anonym> om han ikke kunne køre
med tiltalte igen. Det ville <anonym>Person</anonym> ikke; fordi tiltalte havde været frembrusende
over for ham. Under kø-returen prøvede hun at snakke med tiltalte. Han sagde,
at han elskede <anonym>Forurettede</anonym> og ville snakke med hende. Vidnet foreslog; at han
ventede med at tale med <anonym>Forurettede</anonym> til de begge var ædru. De fulgte tiltalte op
ad trappen til <anonym>Forurettedes</anonym> lej-lighed
Tiltalte virkede ikke aggressiv den pågældende aften. Han var fuld og virke-de
træg. Da tiltalte kom tilbage efter køreturen med <anonym>Person</anonym> kom <anonym>Person</anonym> ikke med
ind igen Da det gik op for hende, skrev hun til <anonym>Person</anonym> om han vil-le komme
tilbage og køre tiltalte. Det ville han ikke, fordi tiltalte havde været ubehagelig:
Vidnet var ikke bange for tiltalte. <anonym>Vidne 2</anonym> tog kun med for at hjæl-pe hende.
Hun tænkte, at <anonym>Tiltalte</anonym> nok ville ende med at sove hos <anonym>Forurettede</anonym> fordi han
nok ville gå kold, så snart han ramte puden. I starten var han meget ved -
holdende i forhold til, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle komme med hjem, så de kunne tale
sammen. Vidnet talte ham fra det ved at sige, at <anonym>Forurettede</anonym> hyggede sig og at
de kunne tale sammen; når <anonym>Forurettede</anonym> kom hjem. Tiltalte virkede ikke jaloux,
men det har han gjort på andre tidspunkter
<anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret; at han var på Aftenstjer-nen den 24. juli 2020.
Tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> var der også. Han kendte dem begge to i forvejen.
Tiltalte sad et par borde væk fra vidnet. Han var fuld, ligesom vidnet og de
andre. Tiltalte var selskabelig og i godt humør Da tiltalte skulle hjem; fandt
vidnet en ung mand, som kunne køre ham. 2-3 mi-nutter senere kom de tilbage.
Den unge mand ville ikke køre tiltalte helt til <anonym>Område</anonym> fordi han var for fuld og
råbte højt. <anonym>Forurettede</anonym> sagde, at så kunne han bare sove i hendes lejlighed og
kastede nøglerne hen til ham. <anonym>Vidne 1</anonym> tilbød at køre tiltalte hen til <anonym>Forurettedes</anonym>
lejlighed. Vidnet tilbød at køre med, fordi tiltalte havde problemer med at stå 0g
gå. Tiltalte sad på bagsædet og småsov under turen. Da de nåede hen til
<anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed, fik de tiltalte ud af bilen og op i opgangen. Ved
<anonym>Forurettedes</anonym> dør takkede de af og aftalte, at de skulle ses en anden dag
Han erindrer ikke noget om, at tiltalte skulle have glemt sin telefon. Der var
flere; der spurgte, hvorfor tiltalte var der endnu: Da han svarede; at de allige-vel
ikke ville køre ham hjem; fordi han var for fuld, sagde <anonym>Forurettede</anonym> at han kun-
ne sove hos hende. Vidnet stod ved siden af tiltalte, da <anonym>Forurettede</anonym> derefter
kaste-de en nøgle hen til ham. Der var måske tre meter imellem dem: Vidnet
fulgte med <anonym>Vidne 1</anonym> fordi tiltalte, som er en stor mand, havde problemer med
selv at gå. Tiltalte var ikke aggressiv; og han sagde ikke noget om, at han var ja-
loux i forhold til <anonym>Forurettede</anonym>
<anonym>Forurettede</anonym> er den 25.juli 2020 kl. 12.45 undersøgt på Aarhus Universi-tet,
Institut for Retsmedicin; 0g Lægefællesskabet, Grenå, har den 19. august 2020
udarbejdet politiattest.
Tiltalte er straffet af betydning for sagen ved
ankedom af 18. september 2008 med fængsel i 3 år for overtrædelse af straf-
felovens $ 216, stk. I,jf. 8 224, jf. $ 216, 8 285, stk. 1,jf. 8 276,jf. 8 21.
Straffen var en fællesstraf med en reststraf på 303 dage for dom af 29.juni
2005, hvor tiltalte var idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af
blandt andet straffelovens $ 2160g 8 224, jf. $ 245,
dom af 30. november 2020 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af
straffelovens $ 244,jf. $ 247,
dom af 1. juni 2011 med fængsel i 1 år og 9 måneder for overtrædelse af blandt
andet straffelovens 8 244, 0g 8 245,jf. 8 247,
ankedom af 19.november 2013 med fængsel i 7 måneder for overtrædelse af
blandt andet straffelovens $ 244 og $ 245, stk. 1,
dom af 23. marts 2015 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af blandt
andet straffelovens $ 244, jf. 8 247,0g
ankedom af 9. december 2015 med fængsel i 1 år og 6 måneder for overtræ -
delse af blandt andet straffelovens 8 245, stk. 1,jf. 8 247, stk 1.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret;, at han er uddannet plastma-
ger. Han arbejder som fisker og har gjort det i 3'2 år Han har fortsat sit ar-
bejde, når han bliver løsladt. Han bor i et lejet hus. Det er bandlyst at drikke,
mens man er på havet. Når han er hjemme, kan han godt lide at få en øl. Han
mener ikke; at han har et misbrug. Han tager ikke nogen former for stoffer Det
er 5 år siden; han sidst har fået en dom; og han har fået styr på sit liv siden da.
Han var for 12 år siden i psykiatrisk behandling, 0g det hjalp ham en del.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26.juli 2020.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger efter de afgivne forklaringer til grund, at tiltalte på Aftenstjer-nen
optrådte beruset og blev kørt fra stedet og til <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed, idet han
havde fået overladt nøglerne til lejligheden
<anonym>Forurettede</anonym> har afgivet en troværdig 0g detaljeret forklaring om, at hun; da hun
om natten kom hjem fra Aftenstjernen; satte sig i sofaen. Tiltalte sad på en stol
ved et bord. <anonym>Forurettede</anonym> har forklaret, at hun var sur over; at tiltalte fortsat
befandt sig i lejligheden hvilket hun sagde til tiltalte, idet hun bad ham forlade
lejligheden. <anonym>Forurettede</anonym> har videre forklaret, at tiltalte herefter kom frem mod
hende og tildelte hende flere slag i ansigtet med knyt-tet og med flad hånd,
hvorved hendes tandprotese knækkede. På baggrund af denne forklaring 0g
sammenholdt med fundet af blod i lejlighedens stue og fundet af skader på
<anonym>Forurettedes</anonym> ansigt er det herefter bevist; at tiltalte tildelte <anonym>Forurettedes</anonym> flere
slag ihovedet med flad og knyttet hånd.
I forbindelse med gerningsstedsundersøgelsen har politiet i lejlighedens stue
fundet <anonym>Forurettedes</anonym> trusser; der var delvist revet itu, og hendes bh, der var bøjet.
Retten lægger på baggrund heraf og sammenholdt med <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring
til grund, at tiltalte hev i <anonym>Forurettedes</anonym> tøj, da han tog tøjet af hende. <anonym>Forurettede</anonym>
har forklaret; at tiltalte forud herfor havde ud-talt "så vil jeg have sex' 0g at
han efter at have hevet tøjet af hende gik bag-efter hende ind i soveværelset
medbringende en dildo, hvorefter tiltalte efter <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring tiltvang
sig vaginalt samleje med hende. Uanset at <anonym>Forurettede</anonym> ikke udtrykkeligt sagde
fra eller modsatte sig, lægger retten til grund, at samlejet fandt sted på baggrund
af den i situatio-nen liggende trussel om vold, og at tiltalte må have anset det
for sandsynligt; at samlejet fandt sted mod <anonym>Forurettedes</anonym> vilje. Retten har herved
tillige lagt vægt på indholdet af tiltalte 0g <anonym>Forurettedes</anonym> smskorrespondance
senere samme dag 0g <anonym>Forurettedes</anonym> umiddelbare forklaring til <anonym>Vidne 3</anonym>
Det er ikke efter bevisførelsen bevist; at <anonym>Forurettede</anonym> udtrykkeligt har sagt, at
hun ikke ville have sex med tiltalte. Tiltalte er herefter med denne be-grænsning
skyldig i tiltalen idet det forhold, at <anonym>Forurettede</anonym> har overladt tiltalte nøglen til
sin lejlighed ikke kan føre til et andet resultat.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 år og 3 måneder; jf. straffelovens $ 216, stk. 1,
nr. 1.
Retten har lagt vægt på karakteren 0g omfanget af den udøvede vold og
voldtægten; samt at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet.
Retten tager påstanden om godtgørelse til følge som nedenfor bestemt. Ret-ten
har lagt vægt på forholdets karakter samt den generelle forhøjelse af
tortgodtgørelsesniveauerne, som blev gennemført ved lov nr. 140 af 28. feb-
ruar 2018.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 3 år og 3 måneder:
Tiltalte skal betale sagens omkostninger:
Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede</anonym> vladvokat Henriette Lyhne, Østervold
20, 3. 8900 Randers C, betale 100.000 kr. med tillæg af proces-rente fra den
12. oktober 2020.
<anonym>Dommer</anonym>
/
| 25,285 | 27,104 |
|||||
1028
|
Sag om, hvorvidt sagsøgte er pligtig til at betale restkrav i forbindelse med faktura fremsendt af sagsøger som underentrenør for sagsøgte vedrørende udført arbejde i forbindelse med renovering af sommerhus
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Esbjerg
|
BS-12296/2020-ESB
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
235/22
|
Entreprise og håndværkere;
|
Advokat - Hans Jeppesen;
Advokat - John Larsen;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
/
RETTEN I ESBJERG
DOM
afsagt den 5. februar 2021
Sag BS-12296/2020-ESB
Sagsøger A/S
(advokat Hans Jeppesen ved Advokatfuldmægtig, Skjern)
mod
Sagsøgte ApS
(advokat John Larsen, Næstved)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 17. marts 2020, har Sagsøger A/S efter sin
endelige påstand, påstået Sagsøgte ApS dømt til at betale sagsøgeren 122.457,06
kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 175.207,06 fra den 15. marts 2020 og
til den 21. april 2020 og af 122.457,06 kr. fra den 21. april 2020 til betaling sker.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder forklaringer, men ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf.
retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
I forbindelse med renovering af et nærmere angivet sommerhus beliggende i By
indgik parterne aftale om, at sagsøgeren som underentreprenør for sagsøgte skulle
udføre nogle opgaver.
/
2
I den forbindelse fremkom sagsøgeren til sagsøgte med et overslag for nærmere
angivne arbejder og med en samlet overslagspris på 350.000 kr. excl. moms. Der
er tale om et skriftligt udateret overslag, men parterne er enige om, at oversla-get
blev afgivet den 18. september 2019.
Sagsøgeren har for sit arbejde fremsendt 3 fakturaer til sagsøgte, på henholdsvis
128.733,75 kr., 133.075 kr. og 447.707,06 kr., alle inkl. moms.
Sagsøgte har anerkendt fakturaerne på 128.733,75 kr., og 133.075 kr. og har be-
talt disse. Herudover har sagsøgeren oprindeligt betalt yderligere 272.500 kr. af
fakturaen på 447.707,06 kr., således at der oprindeligt manglede 175.207,06 kr.,
hvilket var sagsøgerens påstand i stævningen. Under sagen har sagsøgte yderli-
gere betalt 52.750 kr., således at sagsøgerens restkrav nu udgør 122.457,06 kr.
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte er pligtig til at betale dette beløb. Der er
ikke nogen opgørelsesmæssig uenighed mellem parterne, ligesom sagsøgte ikke er
fremkommet med bemærkninger til sagsøgerens rentepåstand.
Der har den 5. december 2019 (bilag A) været en e-mailkorrespondance mellem
parterne - sagsøgte ved Vidne 1 og sagsøgeren ved Person 1 - omkring overslaget.
Kl. 9.06 skrev Vidne 1 således til Person 1:
” ….
Tak for fremsendte fakturaer.
Vil du ikke være venlig at give mig en ”midtvejs-status” på, om der til dato har
været uforudsete udfordringer, eller om i forventer at holde jeres overslagspris
dateret d. 18.09.2019?”
Person 1 svarede kl. 9.46
”….
Der har været nogle uforudsete udfordringer som Vidne 2 har styr på. Om de kan
være indeholdt i overslagsprisen ved jeg ikke endnu, men vi gør det billigst i
regning.”
Hertil svarede Vidne 1 kl. 11.06
/
3
”Jeg vil gerne være på forkant, så derfor vil jeg bede jer om at orientere mig lø-
bende, såfremt i har kendskab til forhold, som ikke er indregnet i jeres over-
slagspris.
Jeg har fået hugget en betontrappe og et par betonunderstøtninger ned, hvilket
(naturligvis) ligger udenfor det oprindeligt aftalte. Dette er udført efter forud-
gående aftale med Vidne 2.”
Til dette svarede Person 1
”….
Det er jeg helt med på, selvfølgelig skal du vide hvis der er overskridelser.”
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen, som fandt sted den 18. januar 2021, afgivet
forklaring af sagsøgerens direktør, Person 1, af sagsøgtes direktør, Person 2 og
vidneforklaringer af Vidne 2 og Vidne 1.
Person 1 har forklaret, at han er direktør hos sagsøgeren, hvilket han har været i
næsten 45 år.
Kontakten mellem parterne opstod ved, at Vidne 1 tog kontakt med sagsøgerens
kalkulationschef, ingeniør Person 3. Det drejede sig om et sommerhusprojekt i
By, og Person 3 var ude at se på forhol-dene. De foretog nogle undersøgelser,
herunder således at man fandt ud af, at den eksisterende beton ved altanen var for
dårlig, hvilket betød, at der skulle bankes ud og så foretages en nystøbning. Da
sagsøgeren den 18. september 2019 afgav sit overslag, jf. bilag 1, var der endnu
ikke foretaget projektering af arbejdet, hvilket først skulle ske efter overslaget.
Fra sagsøgerens side var det primært deres formand Vidne 2, der havde kontakten
med sagsøgte, hvilket var med Vidne 1. Afhørte har kun været på pladsen en eller
to gange. Han talte da med Vidne 1, der var på pladsen hver dag.
Det som afhørte mener med sagsøgerens e-mail af 5. december 2019 kl. 9.46 (bi-
lag A) til sagsøgte ved Vidne 1 er, at der var sket så mange ændringer, at det var
det mest reelle at gøre prisen op i regning. Afhørte har ik-ke efter sagsøgerens e-
mail af samme dato kl. 11.13 meddelt sagsøgte om over-skridelser. Det var Vidne
2, der i tiden efter e-mailen havde kontakten med sagsøgte ved Vidne 1, herunder
således at det har væ-
/
4
ret Vidne 2, der har stået for det anførte i fakturaer og opgørelse om ar-bejdets
omfang.
Person 2 har forklaret, at han er direktør hos sagsøgte. Han har stiftet firma-et, der
har eksisteret i ca. 16 år. Det beskæftiger sig hovedsageligt med opførelse af
butiksbygninger fra start til slut, men har også i mindre omfang at gøre med
renovering af ejendomme.
Sagen mellem parterne vedrører en entreprise på et sommerhus i By. Der er tale
om en totalrenovering af det pågældende sommerhus. Arbejdet har stået på i ca.
1½ år og forventes afsluttet i løbet af i år. Det er en speciel opgave; der er mange
udfordringer i terrænet, og ejerne vil have stilen fra da huset blev bygget i 1960
´erne opretholdt. Det er projektchef hos sagsøgte, Vidne 1, der står for arbejdets
udførelse. Han er hver arbejdsdag på pladsen.
Afhørte har ikke været med inde over for så vidt angår kontakten til sagsøge-ren.
Det er afhørte og Vidne 1 som i fællesskab har taget stilling til, hvad de mener har
skullet betales af sagsøgerens regninger. Der var i forhold til overslaget rigtig
meget i ekstraarbejde. Sagsøgte havde tillid til, at overslaget var nogenlunde
dækkende. Sagsøgte valgte efter omstændighederne at betale noget ekstra.
Afhørte har ikke på noget tidspunkt fået at vide, at over-slaget ville blive
overskredet. I forhold til bygherren har sagsøgte ikke videre-faktureret mere, end
de har betalt. I øjeblikket faktureres der kun a conto.
Vidne 2 har forklaret, at han har været ansat hos sagsøgeren i ca. 35 år, herunder
således at han siden 2004 har været formand for bygge- og anlægsaf-delingen,
som bl.a. har med broer og altaner at gøre. Vidnet kom ind i sagen kort tid efter, at
deres ingeniør havde givet et overslag på arbejdet. Efter at der var sket
projektering, gik sagsøgeren i gang med arbejdet på pladsen. Vidnet var til stede
på pladsen 2-3 gange om ugen.
Vidnet kender til de som bilag B fremlagte tegninger. I forhold til tegningerne
viste det sig nødvendigt at udvide dæktykkelsen fra 20-25 cm til 25-35 cm. Der
var også andre uforudsete ting, herunder at altanarealet skulle udvides, at de skulle
have fat i andre trapper, at der dukkede elkabler op, og at der var en søj-le, der var
muret, med et hulrum, der skulle fyldes ud. Der var på pladsen lø-bende drøftelser
og dialog med Vidne 1, herunder således at denne også kom med nye forslag.
Vidne 1 var med un-der hele forløbet og blev oplyst om de uforudsete forhold.
Han blev oplyst om det hele. Der var kun én dag, hvor vidnet var på pladsen, hvor
Vidne 1 ikke også var det. Opgørelsen, jf. bilag 3, blev fremsendt sammen med
fakturaen nr. 89479 af 7. februar 2020 (bilag 2, side 1). Opgørelsen er fra
sagsøgerens system, hvor det hele vedrørende det pågældende arbejde er plottet
ind.
/
5
Vidne 1 har forklaret, at han er projektleder hos sagsøgte. Han har siden marts-
april 2019 arbejdet med et sommerhusprojekt i By med totalrenovering af et ca.
800 m2 stort sommerhus. Projektet har udviklet sig un-dervejs og er fortsat
løbende. Den overordnede hensigt for ejeren er, at sommer-huset efter
renoveringen skal stå så originalt som muligt, som det var, helt ned i detaljen.
Vedrørende forholdet omkring sommerhusets terrasse har sagsøgte entreret med
sagsøgeren. Vidnet hørte om sagsøgeren via en ingeniør, der havde hørt godt om
sagsøgeren. Vidnet kontaktede dem herefter. Han talte med Person 1. Person 1
kom, sammen med en eller to andre, herunder vist ingeniør Person 3, ud og
besigtigede forholdene. Der var en betonterrasse med kæl-der under. Man troede
oprindeligt, at den gamle beton kunne spules af, således at der kunne sprøjtes nyt
på, men det viste sig, at betonen var for dårlig, hvilket betød, at konstruktionen
måtte brydes ned og bygges op igen. Parterne drøftede dette.
Sagsøgeren fremkom herefter med et overslag. Vidnet drøftede det med ejeren,
der sagde, at det var i orden. Vidnet vidste godt, at der på tidspunktet for over-
slaget endnu ikke var sket projektering, og at der ville være risiko for, at der
kunne ske ændringer i forhold til overslaget.
Terrassen skulle være identisk med den tidligere. Vidnet aftalte med en landin-
spektør, at der skulle måles nøjagtig op. Der blev herefter foretaget en fuldstæn-
dig gennemmåling, herunder vedrørende tykkelse af betonen.
Der kom herpå de som bilag B fremlagte tegninger. Vidnet gennemgik dem. Han
fik ikke fra sagsøgeren oplyst, at der var ændringer i projektet, eller at pri-sen ikke
holdte.
Sagsøgeren gik i gang med deres arbejde i midten eller slutningen af november
2019, og i henhold til en a conto opgørelse foretog sagsøgte en a conto-afregning i
december 2019. I den forbindelse fremsendte vidnet sagsøgtes e-mail af 5. de-
cember 2019 kl. 9.06 til sagsøgeren. I forhold til svaret samme dato kl. 9.46 hørte
vidnet ikke noget om, hvilke uforudsete udfordringer der var tale om, og om de i
givet fald kunne være indeholdt i overslagsprisen eller ej.
Der er med sagsøgeren blevet drøftet 2 ændringer i projektet. På et tidspunkt
havde vidnet drøftet et ekstra afløb med Vidne 2. Det har vidnet bestilt som ekstra,
og vidnet var godt klar over, at der var ekstra pris på det. Endvide-re har der været
drøftet en ekstra skæring i forhold til bedre understøtning af en betonplade. Vidnet
var ikke klar over, at noget øvrigt skulle være ekstra i for-hold til overslaget.
/
6
Vidnet havde ikke hørt om udvidelse af altanareal. Arealet skulle være det sam-
me, som det landinspektøren havde målt op.
Vidnet kan ikke forstå, at der skulle være tale om forøget dæktykkelse. Det skulle
være den tykkelse, som det var før. Han mener ikke, at det er blevet æn-dret. Det
er ikke noget, der har været drøftet.
Vedrørende ændring til rustfri materiale til afløb mener vidnet, at det hele tiden
har skullet være det. Forankringer ind i betonvæg blev ændret fra sort stål til
rustfrit stål. Det er ikke noget, der har været drøftet eller bedt om. Vidnet ved
godt, at det er blevet lavet.
Vedrørende ekstra armering ved dæk og søjle er det ikke noget, som vidnet har
bedt om. Det var med i henhold til projektet fra Virksomhed (bilag B).
Ekstra kontrabanket langs brystningen var drøftet undervejs, men vidnet fik ik-ke
oplyst, at det var noget ekstra.
Det var først, da sagsøgte modtog slutafregningen, at de kunne konstatere, at der
var noget galt. Det kom helt bag på dem. De kunne ikke godtage afregnin-gen.
Vidnet kontaktede Vidne 2. De mødtes og drøftede opgørelsen. De gik punkterne
igennem, hvorefter vidnet udarbejdede den som bilag C fremlag-te opgørelse over
accepterede ekstraarbejder. De mente herunder, at der burde være sket fradrag for
de anførte poster i forhold til fakturanr. 89478, men det kunne sagsøgeren ikke
acceptere, og det er herefter ikke sket. Sagsøgte har som det fremgår af
opgørelsen betalt for nogle tillæg. Det er vidnet, der har vurderet priserne. Udover
de anførte ekstraarbejder har sagsøgte pr. kulance efterfølgen-de under sagen valgt
at betale yderligere 15 % af overlagsprisen.
Under sagsøgerens udførelse af sit arbejde var vidnet også på pladsen stort set
hver dag. Han kunne se, hvad der blev foretaget af arbejde. Han havde løbende og
daglig snak med sagsøgerens medarbejdere, herunder om hvad der blev la-vet.
Vidnet fulgte med i det. Sagsøgeren lavede herunder det der fremgår af
tegningerne, jf. bilag B. Bortset fra forholdet omkring dæktykkelse, som vidnet
som anført ikke kan forstå skulle være ændret, kan vidnet tiltræde, at de af
sagsøgeren anførte arbejder er blevet udført.
Parternes synspunkter
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres an-
bringender i deres påstandsdokumenter:
Anbringenderne i sagsøgerens påstandsdokument lyder således:
/
7
” 1.Aftalegrundlaget
1.1. Parterne indgik i september 2019 aftale om, at sagsøger skulle udføre en
række arbejder som underentreprenør for sagsøgte i forbindelse med en en-
treprise på en ejendom beliggende Adresse, By.
1.2. Sagsøger udarbejdede den 18. september 2019 et skriftligt overslag til
sagsøgte på 350.000,00 kr. ekskl. moms. I overslaget oplyste sagsøger, at der
til overslagsprisen skulle lægges allerede udførte arbejder.
1.3. Begge parter var forinden, overslaget blev afgivet, velvidende om, at ar-
bejdet endnu ikke var projekteret, hvorfor sagsøger netop gav en overslags-
pris og ikke et tilbud.
1.4. Sagsøgte var dermed på tidspunktet for sagsøgers afgivelse af oversla-get
vidende om, at det ikke var muligt for sagsøger at afgive en fast pris. Desuden
valgte sagsøgte at acceptere, at der alene kunne gives et overslag og ikke en
fast pris.
2.Ekstraarbejder/ændringer
2.1. Sagsøgte har, efter parterne havde indgået aftale om overslaget, foreta-get
en række betydelige ændringer. Der blev ikke aftalt nogen fast pris, hvorfor
arbejdet også her er udført i regning, endda uden en forudgående
overslagspris.
2.2. Følgende ekstraarbejder/ændringer blev bestilt af sagsøgte:
− Udvidelse af altanens areal med 20-25%
− Udførelse af yderligere afløb
− Ændringer til rustfri materialer
− Anvendelse af rustfri foankringer
− Ændret fald på altanen
− Forøgelse af dækkets tykkelse fra 20 cm til 30 cm
− Udførelse af ekstra armering ved dæk og søjle
− Ekstra kontrabanket langs brystningen
2.3. Det ovenstående listede arbejde er alt sammen bestilt og/eller udført ef-ter
aftale med sagsøgte, hvorfor sagsøgte naturligvis også er forpligtet til at betale
herfor.
/
8
2.4. En række af ændringerne, som blev fortaget, var ligeledes nødvendige
ændringer som følge af udvidelsen af altanen og projekteringen heraf.
2.5. I øvrigt har sagsøgte ved bilag C anerkendt en række af ekstraarbejder-ne.
Dette drejer sig om følgende: udvidelse af altanens areal, udførelse af
yderligere afløb, anvendelse af rustfri forankringer og udførelse af ekstra ar-
mering ved dæk og søjle. Sagsøgte har dog oplyst, at denne ikke kan aner-
kende sagsøgers opkrævede betaling heraf, men at denne er af den opfattel-se,
at prisen er noget lavere. Sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at den af
sagsøger fakturerede pris er ubillig.
2.6. I øvrigt skal det bemærkes, at overslaget formentlig ikke kan have haft
særlig stor betydning for sagsøgte, idet sagsøgte allerede kort efter oversla-get
blev opmærksom på, at der blev foretaget betydelige ændringer af arbej-det.
Sagsøgte anmodede ikke i den forbindelse om et nyt overslag.
Selv i den situation hvor der var anmodet om en fast pris, ville man ikke
kunne holde sig til denne, grundet de efterfølgende ændringer i arbejdet.
2.7. Sagsøgte er forpligtet til at betale for det udførte arbejde, da regningen
ikke kan anses dom ubillig.
3.Underretning
3.1. Som allerede nævnt var sagsøgte velvidende om, at overslaget ikke kun-
ne holde grundet ændringerne. Det kan derfor ikke komme som en overra-
skelse for sagsøgte, at overslaget blev overskredet.
3.2. Sagsøgte var velvidende om, at ændringerne ville medføre en overskri-
delse at overslaget.
3.3. Sagsøger og sagsøgte havde løbende dialog på pladsen under arbejdets
udførelse, og sagsøgte var med inde over alle ændringer, der blev foretaget.
Desuden befandt sagsøgte sig hyppigt på pladsen og kunne således følge med i
alt arbejdet, som blev foretaget af sagsøger.
3.4. Sagsøger gjorde sagsøgte mundtlig opmærksom på ændringerne.
3.5. Selv hvis der ikke var sket en underretning, ville dette ikke medføre, at
man ikke skulle betale for det faktisk udførte arbejde.
/
9
4.Den økonomiske opgørelse
4.1. Sagsøger har i alt udstedt 3 fakturaer (bilag 2)
Faktura nr. 89479 pålydende 447.707,06 kr. inkl. moms Faktura nr.
89478 pålydende 133.075,00 kr. inkl. moms Faktura nr. 89477
pålydende 128.733,75 kr. inkl. moms
I alt 709.515,81 kr. inkl. moms
Sagsøgte har alene indbetalt 587.058,75 kr. inkl. moms.
Sagsøgers resterende tilgodehavende udgør derfor 122.457,06 kr. Den reste-
rende betaling vedrører faktura nr. 89479.
Sagsøgers udstedte fakturaer er ikke ubillige.
5. Renteopkrævning
5.1. Sagsøger fremsendte faktura nr. 89479 den 15. februar 2020, hvorfor der
beregnes rente af det oprindeligt skyldige beløb pålydende 175.207,06 kr. fra
den 15. marts 2020. Sagsøgte indbetalte den 21. april 2020 52.570,00 kr.,
hvor-for der beregnes rente af det resterende beløb, som er påstandsbeløbet,
fra den 21. april 2020 og til betaling sker.
5.2. Der opkræves rente i henhold til rentelovens regler.”
Anbringenderne i sagsøgtes påstandsdokument lyder således:
”- at der er afgivet et overslag
- at et overslag ifølge praksis kun kan fraviges med 15 %
- at det ovenikøbet positivt er aftalt, at der skulle gives besked, hvis der
kom ekstraydelser
- at der ikke er kommunikeret noget om ekstra ydelser førend slutregningen
- at trods dette er slutregningen mere end 100 % højere end overslaget
- at sagsøgte, trods de klare aftaler, gennemgik afregningen og betalte de
ekstraydelser, som kunne godkendes
- at via den manglende kommunikation er sagsøger skyld i:
at sagsøgte ikke har kunnet forelægge fordyrelsen for bygherre således, at
denne eventuelt kunne have ændret projektet
at sagsøgte er frataget muligheden for at reagere ved projektændringer/be-
sparelser
-at sagsøgte ikke har afregnet merprisen over for bygherre,
/
10
Det understreges, at sagsøgte ikke har faktureret opgaven til bygherren.”
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøgeren har den 18. september 2019 over for sagsøgte afgivet et overslag
vedrørende nærmere anført arbejde, herunder således at der – udover allerede
udførte arbejder – er fremkommet en samlet overslagspris på 350.000 kr. excl.
moms. Overslaget er afgivet, før arbejdet var projekteret, og retten finder, at
sagsøgte må være forberedt på, at prisen for sagsøgerens underentreprise vil
kunne overstige overslagsprisen, også i et ikke uvæsentligt omfang.
Udgangspunktet er herefter, at det af sagsøgeren udførte arbejde må betragtes som
regningsarbejde, og at sagsøgte må betale for arbejdet, med mindre sagsøg-te kan
godtgøre, at prisen må anses som ubillig, jf. princippet i købelovens § 5.
Hvis det under arbejdets udførelse har måttet stå klart for sagsøgeren, at over-
slaget i væsentligt omfang ville blive overskredet, hvilket må anses for at have
været tilfældet, må sagsøgeren dog – med mindre at overskridelsen har stået
åbenbart klart for sagsøgte – have en forpligtelse til at underrette sagsøgte her-om.
Dette gælder i særligt omfang som følge af parternes korrespondance den 5.
december 2019, hvor sagsøgeren, på baggrund af sagsøgtes anmodning om i givet
fald at blive orienteret, oplyste, at sagsøgte skulle få at vide, hvis der blev
overskridelser.
Efter bevisførelsen – hvilket der da også ses at være enighed om – kan det læg-ges
til grund, at sagsøgeren i hvert fald ikke skriftligt har orienteret sagsøgte om den
væsentlige overskridelse af overslaget.
Uanset at Vidne 1 dagligt har gået på pladsen og også efter eget udsagn har fulgt
med i sagsøgerens arbejde, finder retten det mod hans forklaring ikke bevist, at
han, og dermed sagsøgte, på tilstrækkelig vis er blevet mundtligt orienteret om
overslagsoverskridelsen/merarbejdet. Det findes heller ikke bevist, at
overslagsoverskridelsen/merarbejdet - set i forhold til sagsøge-rens tilsagn om
underretning ved overskridelse - på anden vis har været til-strækkeligt kendeligt
for ham, og dermed sagsøgte.
Det må lægges til grund, at det af hensyn til sagsøgtes mulighed for at viderefø-re
merkravet til bygherren var af betydning, at sagsøgte var blevet underrettet om en
merpris.
Efter det anførte finder retten det ikke godtgjort, at sagsøgte kan tilpligtes til at
betale yderligere i forhold til det, som de har betalt, og sagsøgte frifindes såle-des.
/
11
Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte i form af
et beløb til udgift til advokat. Beløbet fastsættes efter sagens endelige værdi og
omfang. Endvidere tages det, i sagsøgerens favør, i betragtning, at sagsøgte under
sagen har betalt en del af sagsøgerens oprindelige krav ved betaling af 52.750 kr.
Sagsomkostningsbeløbet fastsættes herefter til 16.000 kr.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte ApS frifindes.
Sagsøger A/S skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte betale 16.000 kr.
/
/
/
|
RETTEN I ESBJERG
DOM
afsagt den 5. februar 2021
Sag BS-12296/2020-ESB
<anonym>Sagsøger A/S</anonym>
(advokat Hans Jeppesen ved <anonym>Advokatfuldmægtig</anonym> Skjern)
mod
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym>
(advokat John Larsen; Næstved)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 17.marts 2020, har <anonym>Sagsøger A/S</anonym> efter sin
endelige påstand, påstået <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> dømt til at betale sagsøgeren 122.457,06
kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 175.207,06 fra den 15. marts 2020 og
til den 21. april 2020 og af 122.457,06 kr. fra den 21. april 2020 til betaling sker
Sagsøgte har påstået frifindelse
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder forklaringer; men ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf.
retsplejelovens $ 218 a, stk 2.
I forbindelse med renovering af et nærmere angivet sommerhus beliggende i <anonym>By</anonym>
indgik parterne aftale om, at sagsøgeren som underentreprenør for sagsøgte skulle
udføre nogle opgaver:
2
Iden forbindelse fremkom sagsøgeren til sagsøgte med et overslag for nærmere
angivne arbejder og med en samlet overslagspris på 350.000 kr. excl. moms. Der
er tale om et skriftligt udateret overslag; men parterne er enige om, at oversla-get
blev afgivet den 18. september 2019.
Sagsøgeren har for sit arbejde fremsendt 3 fakturaer til sagsøgte; på henholdsvis
128.733,75 kr., 133.075 kr. og 447.707,06 kr., alle inkl. moms.
Sagsøgte har anerkendt fakturaerne på 128.733,75 kr., og 133.075 kr: og har be-
talt disse. Herudover har sagsøgeren oprindeligt betalt yderligere 272.500 kr. af
fakturaen på 447.707,06 kr., således at der oprindeligt manglede 175.207,06 kr;
hvilket var sagsøgerens påstand i stævningen. Under sagen har sagsøgte yderli -
gere betalt 52.750 kr,, således at sagsøgerens restkrav nu udgør 122.457,06 kr:
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte er pligtig til at betale dette beløb. Der er
ikke nogen opgørelsesmæssig uenighed mellem parterne, ligesom sagsøgte ikke er
fremkommet med bemærkninger til sagsøgerens rentepåstand:
Der har den 5. december 2019 (bilag A) været en e-mailkorrespondance mellem
parterne sagsøgte ved <anonym>Vidne 1</anonym> og sagsøgeren ved <anonym>Person 1</anonym> omkring overslaget.
Kl. 9.06 skrev <anonym>Vidne 1</anonym> således til <anonym>Person 1</anonym>
Tak for fremsendte fakturaer:
Vil du ikke være venlig at give mig en "midtvejs-status" på, om der til dato har
været uforudsete udfordringer; eller om i forventer at holde jeres overslagspris
dateret d. 18.09.20192"
<anonym>Person 1</anonym> svarede kl. 9.46
Der har været nogle uforudsete udfordringer som <anonym>Vidne 2</anonym> har styr på. Om de kan
være indeholdt i overslagsprisen ved jeg ikke endnu; men vi gør det billigst i
regning:
Hertil svarede <anonym>Vidne 1</anonym> kl. 11.06
3
"Jeg vil gerne være på forkant; så derfor vil jeg bede jer om at orientere mig lø-
bende; såfremt i har kendskab til forhold, som ikke er indregnet i jeres over-
slagspris .
Jeg har fået hugget en betontrappe 0g et par betonunderstøtninger ned, hvilket
(naturligvis) ligger udenfor det oprindeligt aftalte. Dette er udført efter forud-
gående aftale med <anonym>Vidne 2</anonym>
Til dette svarede <anonym>Person 1</anonym>
Det er jeg helt med på, selvfølgelig skal du vide hvis der er overskridelser; 99
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen; som fandt sted den 18.januar 2021, afgivet
forklaring af sagsøgerens direktør; <anonym>Person 1</anonym> af sagsøgtes direktør; <anonym>Person 2</anonym> 0g
vidneforklaringer af <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym>
<anonym>Person 1</anonym> har forklaret, at han er direktør hos sagsøgeren; hvilket han har været i
næsten 45 år.
Kontakten mellem parterne opstod ved at <anonym>Vidne 1</anonym> tog kontakt med sagsøgerens
kalkulationschef, ingeniør <anonym>Person 3</anonym> Det drejede sig om et sommerhusprojekt i
<anonym>By</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> var ude at se på forhol-dene. De foretog nogle undersøgelser;
herunder således at man fandt ud af, at den eksisterende beton ved altanen var for
dårlig, hvilket betød, at der skulle bankes ud og så foretages en nystøbning: Da
sagsøgeren den 18. september 2019 afgav sit overslag jf. bilag 1, var der endnu
ikke foretaget projektering af arbejdet, hvilket først skulle ske efter overslaget.
Fra sagsøgerens side var det primært deres formand <anonym>Vidne 2</anonym> der havde kontakten
med sagsøgte; hvilket var med <anonym>Vidne 1</anonym> Afhørte har kun været på pladsen en eller
to gange. Han talte da med <anonym>Vidne 1</anonym> der var på pladsen hver dag;
Det som afhørte mener med sagsøgerens e-mail af 5. december 2019 kl. 9.46 (bi-
lag A) til sagsøgte ved <anonym>Vidne 1</anonym> er, at der var sket så mange ændringer; at det var
det mest reelle at gøre prisen op i regning. Afhørte har ik-ke efter sagsøgerens €-
mail af samme dato kl. 11.13 meddelt sagsøgte om over-skridelser Det var <anonym>Vidne</anonym>
<anonym>2</anonym> der i tiden efter e-mailen havde kontakten med sagsøgte ved <anonym>Vidne 1</anonym> herunder
således at det har væ-
ret <anonym>Vidne 2</anonym> der har stået for det anførte i fakturaer og opgørelse om ar-bejdets
omfang.
<anonym>Person 2</anonym> har forklaret, at han er direktør hos sagsøgte. Han har stiftet firma-et, der
har eksisteret i ca. 16 år. Det beskæftiger sig hovedsageligt med opførelse af
butiksbygninger fra start til slut; men har også imindre omfang at gøre med
renovering af ejendomme.
Sagen mellem parterne vedrører en entreprise på et sommerhus i <anonym>By</anonym> Der er tale
om en totalrenovering af det pågældende sommerhus . Arbejdet har stået på i ca.
1'2 år og forventes afsluttet i løbet af i år Det er en speciel opgave; der er mange
udfordringer i terrænet; 0g ejerne vil have stilen fra da huset blev bygget i 1960
erne opretholdt. Det er projektchef hos sagsøgte; <anonym>Vidne 1</anonym> der står for arbejdets
udførelse. Han er hver arbejdsdag på pladsen.
Afhørte har ikke været med inde over for så vidt angår kontakten til sagsøge-ren.
Det er afhørte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> som i fællesskab har taget stilling til, hvad de mener har
skullet betales af sagsøgerens regninger: Der var i forhold til overslaget rigtig
meget i ekstraarbejde. Sagsøgte havde tillid til, at overslaget var nogenlunde
dækkende. Sagsøgte valgte efter omstændighederne at betale noget ekstra:
Afhørte har ikke på noget tidspunkt fået at vide; at over-slaget ville blive
overskredet. I forhold til bygherren har sagsøgte ikke videre-faktureret mere, end
de har betalt. I øjeblikket faktureres der kun a conto.
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at han har været ansat hos sagsøgeren i ca. 35 år, herunder
således at han siden 2004 har været formand for bygge- og anlægsaf-delingen;
som bla. har med broer og altaner at gøre. Vidnet kom ind i sagen kort tid efter; at
deres ingeniør havde givet et overslag på arbejdet. Efter at der var sket
projektering, gik sagsøgeren i gang med arbejdet på pladsen. Vidnet var til stede
på pladsen 2-3 gange om ugen.
Vidnet kender til de som bilag B fremlagte tegninger. I forhold til tegningerne
viste det sig nødvendigt at udvide dæktykkelsen fra 20-25 cm til 25-35 cm. Der
var også andre uforudsete ting herunder at altanarealet skulle udvides, at de skulle
have fat i andre trapper; at der dukkede elkabler op, 0g at der var en søj-le, der var
muret, med et hulrum; der skulle fyldes ud: Der var på pladsen lø-bende drøftelser
0g dialog med <anonym>Vidne 1</anonym> herunder således at denne også kom med nye forslag.
<anonym>Vidne 1</anonym> var med un-der hele forløbet og blev oplyst om de uforudsete forhold.
Han blev oplyst om det hele. Der var kun én dag, hvor vidnet var på pladsen, hvor
<anonym>Vidne 1</anonym> ikke også var det. Opgørelsen; jf. bilag 3, blev fremsendt sammen med
fakturaen nr. 89479 af 7. februar 2020 (bilag 2, side 1). Opgørelsen er fra
sagsøgerens system, hvor det hele vedrørende det pågældende arbejde er plottet
ind.
5
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at han er projektleder hos sagsøgte. Han har siden marts -
april 2019 arbejdet med et sommerhusprojekt i <anonym>By</anonym> med totalrenovering af et ca.
800 m2 stort sommerhus . Projektet har udviklet sig un-dervejs 0g er fortsat
løbende. Den overordnede hensigt for ejeren er, at sommer-huset efter
renoveringen skal stå så originalt som muligt; som det var, helt ned i detaljen.
Vedrørende forholdet omkring sommerhusets terrasse har sagsøgte entreret med
sagsøgeren. Vidnet hørte om sagsøgeren via en ingeniør; der havde hørt godt om
sagsøgeren. Vidnet kontaktede dem herefter; Han talte med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym>
kom; sammen med en eller to andre, herunder vist ingeniør <anonym>Person 3</anonym> ud og
besigtigede forholdene. Der var en betonterrasse med kæl-der under Man troede
oprindeligt; at den gamle beton kunne spules af, således at der kunne sprøjtes nyt
på, men det viste sig at betonen var for dårlig hvilket betød, at konstruktionen
måtte brydes ned og bygges op igen. Parterne drøftede dette.
Sagsøgeren fremkom herefter med et overslag. Vidnet drøftede det med ejeren;
der 'sagde; at det var i orden. Vidnet vidste godt, at der på tidspunktet for over-
slaget endnu ikke var sket projektering og at der ville være risiko for, at der
kunne ske ændringer i forhold til overslaget.
Terrassen skulle være identisk med den tidligere. Vidnet aftalte med en landin-
spektør; at der skulle måles nøjagtig op. Der blev herefter foretaget en fuldstæn-
dig gennemmåling herunder vedrørende tykkelse af betonen.
Der kom herpå de som bilag B fremlagte tegninger: Vidnet gennemgik dem: Han
fik ikke fra sagsøgeren oplyst; at der var ændringer i projektet; eller at pri-sen ikke
holdte.
Sagsøgeren gik i gang med deres arbejde i midten eller slutningen af november
2019,og i henhold til en a conto opgørelse foretog sagsøgte en a conto-afregning i
december 2019.I den forbindelse fremsendte vidnet sagsøgtes e-mail af 5. de-
cember 2019 kl. 9.06 til sagsøgeren. I forhold til svaret samme dato kl. 9.46 hørte
vidnet ikke noget om, hvilke uforudsete udfordringer der var tale om, 0g om de i
givet fald kunne være indeholdt i overslagsprisen eller ej.
Der er med sagsøgeren blevet drøftet 2 ændringer i projektet. På et tidspunkt
havde vidnet drøftet et ekstra afløb med <anonym>Vidne 2</anonym> Det har vidnet bestilt som ekstra,
0g vidnet var godt klar over; at der var ekstra pris på det. Endvide-re har der været
drøftet en ekstra skæring i forhold til bedre understøtning af en betonplade. Vidnet
var ikke klar over; at noget øvrigt skulle være ekstra i for-hold til overslaget.
Vidnet havde ikke hørt om udvidelse af altanareal . Arealet skulle være det sam-
me, som det landinspektøren havde målt op.
Vidnet kan ikke forstå, at der skulle være tale om forøget dæktykkelse. Det skulle
være den tykkelse; som det var før Han mener ikke, at det er blevet æn-dret. Det
er ikke noget; der har været drøftet.
Vedrørende ændring til rustfri materiale til afløb mener vidnet, at det hele tiden
har skullet være det. Forankringer ind i betonvæg blev ændret fra sort stål til
rustfrit stål. Det er ikke noget, der har været drøftet eller bedt om. Vidnet ved
godt, at det er blevet lavet.
Vedrørende ekstra armering ved dæk og søjle er det ikke noget; som vidnet har
bedt om. Det var med i henhold til projektet fra <anonym>Virksomhed</anonym> (bilag B).
Ekstra kontrabanket langs brystningen var drøftet undervejs, men vidnet fik ik-ke
oplyst; at det var noget ekstra.
Det var først;, da sagsøgte modtog slutafregningen; at de kunne konstatere; at der
var noget galt. Det kom helt bag på dem. De kunne ikke godtage afregnin-gen.
Vidnet kontaktede <anonym>Vidne 2</anonym> De mødtes 0g drøftede opgørelsen. De gik punkterne
igennem; hvorefter vidnet udarbejdede den som bilag C fremlag-te opgørelse over
accepterede ekstraarbejder; De mente herunder; at der burde være sket fradrag for
de anførte poster i forhold til fakturanr. 89478, men det kunne sagsøgeren ikke
acceptere; og det er herefter ikke sket. Sagsøgte har som det fremgår af
opgørelsen betalt for nogle tillæg. Det er vidnet; der har vurderet priserne. Udover
de anførte ekstraarbejder har sagsøgte pr. kulance efterfølgen-de under sagen valgt
at betale yderligere 15 % af overlagsprisen.
Under sagsøgerens udførelse af sit arbejde var vidnet også på pladsen stort set
hver dag Han kunne se, hvad der blev foretaget af arbejde. Han havde løbende og
daglig snak med sagsøgerens medarbejdere, herunder om hvad der blev la-vet.
Vidnet fulgte med i det. Sagsøgeren lavede herunder det der fremgår af
tegningerne, jf. bilag B. Bortset fra forholdet omkring dæktykkelse, som vidnet
som anført ikke kan forstå skulle være ændret, kan vidnet tiltræde, at de af
sagsøgeren anførte arbejder er blevet udført.
Parternes synspunkter
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres an-
bringender i deres påstandsdokumenter:
Anbringenderne i sagsøgerens påstandsdokument lyder således:
1Aftalegrundlaget
1.1. Parterne indgik i september 2019 aftale om, at sagsøger skulle udføre en
række arbejder som underentreprenør for sagsøgte i forbindelse med en en-
treprise på en ejendom beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym>
1.2 Sagsøger udarbejdede den 18. september 2019 et skriftligt overslag til
sagsøgte på 350.000,00 kr: ekskl. moms. I overslaget oplyste sagsøger; at der
til overslagsprisen skulle lægges allerede udførte arbejder
1.3.Begge parter var forinden; overslaget blev afgivet; velvidende om, at ar-
bejdet endnu ikke var projekteret, hvorfor sagsøger netop gav en overslags -
pris og ikke et tilbud.
1.4. Sagsøgte var dermed på tidspunktet for sagsøgers afgivelse af oversla-get
vidende om, at det ikke var muligt for sagsøger at afgive en fast pris. Desuden
valgte sagsøgte at acceptere, at der alene kunne gives et overslag og ikke en
fast pris.
2 Ekstraarbejderlændringer
2.1. Sagsøgte har, efter parterne havde indgået aftale om overslaget; foreta-get
en række betydelige ændringer. Der blev ikke aftalt nogen fast pris, hvorfor
arbejdet også her er udført i regning, endda uden en forudgående
overslagspris .
2.2. Følgende ekstraarbejderlændringer blev bestilt af sagsøgte:
Udvidelse af altanens areal med 20-25%
Udførelse af yderligere afløb
Ændringer til rustfri materialer
Anvendelse af rustfri foankringer
Ændret fald på altanen
Forøgelse af dækkets tykkelse fra 20 cm til 30 cm
Udførelse af ekstra armering ved dæk 0g søjle
Ekstra kontrabanket langs brystningen
2.3. Det ovenstående listede arbejde er alt sammen bestilt ogleller udført ef-ter
aftale med sagsøgte, hvorfor sagsøgte naturligvis også er forpligtet til at betale
herfor.
/8
2.4. En række af ændringerne, som blev fortaget, var ligeledes nødvendige
ændringer som følge af udvidelsen af altanen og projekteringen heraf.
2.5. I øvrigt har sagsøgte ved bilag C anerkendt en række af ekstraarbejder -ne.
Dette drejer sig om følgende: udvidelse af altanens areal, udførelse af
yderligere afløb, anvendelse af rustfri forankringer og udførelse af ekstra ar -
mering ved dæk og søjle. Sagsøgte har dog oplyst, at denne ikke kan aner -
kende sagsøgers opkrævede betaling heraf, men at denne er af den opfattel-se,
at prisen er noget lavere. Sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for , at den af
sagsøger fakturerede pris er ubillig.
2.6. I øvrigt skal det bemærkes, at overslaget formentlig ikke kan have haft
særlig stor betydning for sagsøgte, idet sagsøgte allerede kort efter oversla-get
blev opmærksom på, at der blev foretaget betydelige ændringer af arbej-det.
Sagsøgte anmodede ikke i den forbindelse om et nyt overslag.
Selv i den situation hvor der var anmodet om en fast pris, ville man ikke
kunne holde sig til denne, grundet de efterfølgende ændringer i arbejdet.
2.7. Sagsøgte er forpligtet til at betale for det udførte arbejde, da regningen
ikke kan anses dom ubillig.
3.Underretning
3.1. Som allerede nævnt var sagsøgte velvidende om, at overslaget ikke kun-
ne holde grundet ændringerne. Det kan derfor ikke komme som en overra-
skelse for sagsøgte, at overslaget blev overskredet.
3.2. Sagsøgte var velvidende om, at ændringerne ville medføre en overskri-
delse at overslaget.
3.3. Sagsøger og sagsøgte havde løbende dialog på pladsen under arbejdets
udførelse, og sagsøgte var med inde over alle ændringer , der blev foretaget.
Desuden befandt sagsøgte sig hyppigt på pladsen og kunne således følge med i
alt arbejdet, som blev foretaget af sagsøger .
3.4. Sagsøger gjorde sagsøgte mundtlig opmærksom på ændringerne.
3.5. Selv hvis der ikke var sket en underretning, ville dette ikke medføre, at
man ikke skulle betale for det faktisk udførte arbejde.
/9
4.Den økonomiske opgørelse
4.1. Sagsøger har i alt udstedt 3 fakturaer (bilag 2 )
Faktura nr . 89479 pålydende 447.707,06 kr . inkl. moms Faktura nr .
89478 pålydende 133.075,00 kr . inkl. moms Faktura nr . 89477
pålydende 128.733,75 kr . inkl. moms
I alt 709.515,81 kr . inkl. moms
Sagsøgte har alene indbetalt 587.058,75 kr . inkl. moms.
Sagsøgers resterende tilgodehavende udgør derfor 122.457,06 kr . Den reste-
rende betaling vedrører faktura nr . 89479.
Sagsøgers udstedte fakturaer er ikke ubillige.
5. Renteopkrævning
5.1. Sagsøger fremsendte faktura nr . 89479 den 15. februar 2020, hvorfor der
beregnes rente af det oprindeligt skyldige beløb pålydende 175.207,06 kr . fra
den 15. marts 2020. Sagsøgte indbetalte den 21. april 2020 52.570,00 kr .,
hvor-for der beregnes rente af det resterende beløb, som er påstandsbeløbet,
fra den 21. april 2020 og til betaling sker .
5.2. Der opkræves rente i henhold til rentelovens regler .”
Anbringenderne i sagsøgte s påstandsdokument lyder således:
”- at der er afgivet et overslag
- at et overslag ifølge praksis kun kan fraviges med 15 %
- at det ovenikøbet positivt er aftalt, at der skulle gives besked, hvis der
kom ekstraydelser
- at der ikke er kommunikeret noget om ekstra ydelser førend slutregningen
- at trods dette er slutregningen mere end 100 % højere end overslaget
- at sagsøgte, trods de klare aftaler , gennemgik afregningen og betalte de
ekstraydelser , som kunne godkendes
- at via den manglende kommunikation er sagsøger skyld i:
at sagsøgte ikke har kunnet forelægge fordyrelsen for bygherre således, at
denne eventuelt kunne have ændret projektet
at sagsøgte er frataget muligheden for at reagere ved projektændringer/be-
sparelser
-at sagsøgte ikke har afregnet merprisen over for bygherre,
10
Det understreges, at sagsøgte ikke har faktureret opgaven til bygherren.~ 99
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøgeren har den 18. september 2019 over for sagsøgte afgivet et overslag
vedrørende nærmere anført arbejde, herunder således at der udover allerede
udførte arbejder er fremkommet en samlet overslagspris på 350.000 kr. excl.
moms. Overslaget er afgivet, før arbejdet var projekteret; 0g retten finder; at
sagsøgte må være forberedt på, at prisen for sagsøgerens underentreprise vil
kunne overstige overslagsprisen; også iet ikke uvæsentligt omfang.
Udgangspunktet er herefter; at det af sagsøgeren udførte arbejde må betragtes som
regningsarbejde; 0g at sagsøgte må betale for arbejdet; med mindre sagsøg-te kan
godtgøre, at prisen må anses som ubillig; jf. princippet i købelovens $ 5.
Hvis det under arbejdets udførelse har måttet stå klart for sagsøgeren; at over-
slaget i væsentligt omfang ville blive overskredet; hvilket må anses for at have
været tilfældet, må sagsøgeren dog med mindre at overskridelsen har stået
åbenbart klart for sagsøgte have en forpligtelse til at underrette sagsøgte her-om
Dette gælder i særligt omfang som følge af parternes korrespondance den 5
december 2019, hvor sagsøgeren; på baggrund af sagsøgtes anmodning om i givet
fald at blive orienteret, oplyste; at sagsøgte skulle få at vide, hvis der blev
overskridelser.
Efter bevisførelsen hvilket der da også ses at være enighed om ~ kan det læg-ges
til grund, at sagsøgeren i hvert fald ikke skriftligt har orienteret sagsøgte om den
væsentlige overskridelse af overslaget.
Uanset at <anonym>Vidne 1</anonym> dagligt har gået på pladsen 0g også efter eget udsagn har fulgt
med i sagsøgerens arbejde, finder retten det mod hans forklaring ikke bevist; at
han; og dermed sagsøgte, på tilstrækkelig vis er blevet mundtligt orienteret om
overslagsoverskridelsenlmerarbejdet. Det findes heller ikke bevist; at
overslagsoverskridelsenlmerarbejdet set i forhold til sagsøge-rens tilsagn om
underretning ved overskridelse på anden vis har været til-strækkeligt kendeligt
for ham; og dermed sagsøgte.
Det må lægges til grund, at det afhensyn til sagsøgtes mulighed for at viderefø-re
merkravet til bygherren var af betydning, at sagsøgte var blevet underrettet om en
merpris.
Efter det anførte finder retten det ikke godtgjort; at sagsøgte kan tilpligtes til at
betale yderligere i forhold til det, som de har betalt, og sagsøgte frifindes såle-des.
11
Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte i form af
et beløb til udgift til advokat. Beløbet fastsættes efter sagens endelige værdi og
omfang. Endvidere tages det, i sagsøgerens favør, i betragtning at sagsøgte under
sagen har betalt en del af sagsøgerens oprindelige krav ved betaling af 52.750 kr.
Sagsomkostningsbeløbet fastsættes herefter til 16.000 kr.
THI KENDES FOR RET:
<anonym>Sagsøgte ApS</anonym> frifindes.
<anonym>Sagsøger A/S</anonym> skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte betale 16.000 kr.
/
/
/
| 20,870 | 21,629 |
||||
1029
|
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger har ret til etablering og anlæg af infrastruktur på en del af sagsøgtes ejendom
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten i Horsens
|
BS-27444/2020-HRS
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
3532/22
|
Entreprise og håndværkere;
Fast Ejendom;
|
Advokat - Janus Skak;
Advokat - Peter Hyldahl Ebbesen;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
550.000,00 kr.
|
/
RETTEN I HORSENS
DOM
afsagt den 30. marts 2021
Sag BS-27444/2020-HRS
Sagsøger ApS
(advokat Peter Hyldahl Ebbesen)
mod
Sagsøgte G/F
(advokat Janus Skak Olufsen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 7. juli 2020 og drejer sig om hvorvidt Sagsøger ApS har ret til
etablering og anlæg af infrastruktur på en del af Sagsøgte G/Fs ejendom.
Sagsøger ApS, har fremsat følgende påstande:
Påstand 1:
Sagsøgte skal anerkende, at sagsøger som tinglyst ejer af ejendommene Matrikel
nr. 1, Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 3, beliggende Adresse 1, Adresse 2 og Adresse
3, By, i forbindelse sagsøgers ansøgning om byggetilladelse til opførelse af tre nye
punkthusbebyggelser på ejendommene, har ret til som bygherre for egen regning at
ansøge om tilladelse til at etablere og anlægge den til brug for ejendommenes
opførelse nødvendige infrastruktur i form af ve-je, stier, kloak-
/
2
ker, forsyningsledninger, renovation, beplantning mv. på den del af det af sagsøgte
ejede fællesareal Matrikel nr. 4, belig-gende Adresse 4, By, som fremgår af bilag
10, s. 3 og afgræn-set af det på kortbilaget til bilag 6 med rødt skraverede
grundareal, herunder at efter-komme de eventuelle krav, som Hedensted
Kommune måtte stille til an-søgnin-gen, samt at udnytte en på grundlag heraf
meddelt byggetilladelse, såle-des at den nødvendige infrastruktur etableres og
anlægges så denne arkitekto-nisk fremstår i harmoni med eksisterende bebyggelse
indenfor området omfat-tet af Lokalplan nr. (for et boligområde ved Bygning i
By), jf. § 10, stk. 1 i lokalplanen.
Påstand 2:
Sagsøgte tilpligtes som tinglyst ejer af ejendommen (fællesareal) Matrikel nr. 4,
beliggende Adresse 4, By, at underskrive den som bilag 9 fremlagte fuldmagt
(ansøgning om byggetilladelse).
Sagsøgte G/F, har fremsat påstand om frifindelse over for begge påstande.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218
a.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Person og Vidne.
Person har forklaret, at han er direktør og eneanpartshaver i Sagsøger ApS. Han er
uddannet statsautoriseret revisor. I 2006 blev han direktør for et ejendomsselskab,
hvor han stod for ”hele værdikæden” i nogle år. 2 af hans bekendte købte
ejendommen og lavede et nyt projekt med 48 lejligheder. Efter omkring ½ år
kontaktede de ham og bad om hjælp. Han købte 1/3 af selskabet omkring den 1.
januar 2015. Han undersøgte og satte sig ind i projektet. Lokal-planen var ”stram”
. Selskabet havde brugt 11 mio. kr. Projektet med 48 ejerlej-ligheder var
principgodkendt af kommunen. Projektet blev solgt betinget af, at køber kunne
finansiere det. Købers bank ville imidlertid ikke finansiere det, hvorfor det ikke
blev til noget.
Han tænkte videre over projektet og snakkede med forskellige mennesker og bad
arkitekten gentænke projektet. Arkitekten lavede herefter projektet med 56
lejelejligheder. Ultimo 2017 ringede arkitekten og sagde, at nogle gerne ville kø-be
projektet. Lejerbo ville gerne kigge på projektet og indgå en betinget aftale. Der
var herefter en dialog med kommunen, og der blev foretaget teknisk due diligence.
Man fik en rapport fra ingeniøren om, at byggeriet kunne gennemfø-
/
3
res, og Lejerbos advokat sagde også ok. Projektet var endvidere principgod-kendt
af kommunen, og man stod ved målstregen. Avisen skrev om det, men
grundejerforeningen synes ikke om det, da man frygtede et prisfald på forenin-
gens lejligheder, hvis der kom almene boliger i baghaven. Kommunen sprang fra,
og projektet døde i løbet af 2018. Arkitekten lavede et nyt projekt med 56
lejligheder. Projektet blev principgodkendt, og han havde et møde med borg-
mesteren. Projektet skulle imidlertid i høring, da der skulle gives 2 dispensatio-ner.
Dette var i efteråret 2019. Der kom et høringssvar fra grundejerforeningen, der var
imod projektet, og for første gang fremførte grundejerforeningen juridi-ske
argumenter til støtte for sit synspunkt. Projektet blev tilbagekaldt samme dag, og
han bad arkitekten lave et nyt projekt, der skulle overholde lokalplanen.
I december 2019 tog han kontakt til grundejerforeningen. Han holdt et møde med
Vidne og bad Vidne om at indkalde til et bestyrelsesmøde. Den 8. ja-nuar 2020 fik
han en mail fra Vidne om, at grundejerforeningen ikke ønskede at underskrive. Der
var ingen begrundelse herfor. Herefter skrev advokaterne frem og tilbage.
Grundejerforeningen ville acceptere 33 lejligheder, og der var dialog med
kommunen. Den 4. maj 2020 var der et fællesmøde med Vidne og folk fra
kommunen. Projektet og lejestrategien blev præsenteret, og det blev beslut-tet, at
kommunen skulle kigge nærmere på projektet. Den 5. juni 2020 blev pro-jektet
principgodkendt af kommunen, og han ville gerne have, at grundejerfore-ningen
underskrev fuldmagten. Han mener ikke, at der maksimalt må opføres 33
lejligheder. Efter deklarationen skal selskabet anlægge og betale for p-plad-serne.
Efter projektet er der 101 p-pladser, hvilket er 11 mere end selskabet er forpligtet
til. Dette er mere harmonisk. Selskabet kan godt stoppe ved 90 p-pladser. Alle må
bruge p-pladserne.
Vidne har forklaret, at han har boet det pågældende sted siden 2007. Han blev
næstformand i grundejerforeningen i 2011. Han har været formand si-den foråret
2019. Der er 2 ejerforeninger, der hver har en repræsentant i grunde-jerforeningens
bestyrelse. På et tidspunkt i januar 2019 læste han en artikel i Horsens Folkeblad
om et møde i kommunen om almene boliger. Han blev in-teresseret i det, da
soklerne havde stået tomme siden 2007. Han kiggede på He-densted Kommunes
hjemmeside under økonomiudvalget og så punktet, herun-der en ansøgning fra
Lejerbo. Han kunne også se købsprisen og overtagelsesda-toen. Der stod også, at
Lejerbo skulle overtage p-kælderen. Den daværende for-mand, der var advokat,
skrev til kommunen, at grundejerforeningen var ked af, at p-kælderen var blevet
solgt og også over projektets omfang. De kiggede på det og diskuterede det i
grundejerforeningen. Det pågældende projekt blev ta-get af dagsordenen med 1
times varsel.
Der var et møde 14 dage efter, hvor blandt andet borgmesteren og Lejerbo delt-og.
Under mødet ville grundejerforeningen gerne beholde p-kælderen, og man ville
ikke lægge grund til det projekterede antal p-pladser. Det oprindelige pro-
/
4
jekt var på 33 lejligheder, 33 p-pladser i kælderen og 17 ovenpå. Det er ikke
grundejerforeningens kompetence at gøre det. Projektet var et af punkterne på
grundejerforeningens generalforsamling i 2019. Der var ikke nogen, der ville støtte
projektet. I foråret 2019 skrev kommunen til Sagsøger ApS og Le-jerbo, at man
ikke ville indgå i handlen. Sagsøger ApS skulle opnå dis-pensation for at kunne
realisere projektet. Herefter hyrede grundejerforeningen en advokat. I sommeren
2019 tilbød grundejerforeningen, at Sagsøger ApS kunne opføre 33 lejligheder.
Deklarationen giver ret til at anlægge p-plad-ser som de 2 andre steder. Man er lige
partnere ud fra et generelt lighedsprin-cip.
Parternes synspunkter
Sagsøger ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
ANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende:
at sagsøgte ifølge lokalplanen, grundejerforeningsvedtægten for
grundejerforeningen og den tinglyste deklaration af 17.3.2010, er
forpligtet til at stille fællesareal til rådighed for sagsøgtes byggeri,
således at der i tilknytning hertil af sagsøger for dennes regning på
fællesarealet kan etableres og anlægges den nødvendige infrastruk-
tur i form af veje, stier, kloakker, forsyningsledninger, renovation,
beplantning mv.,
at sagsøgers byggeprojekt er forhåndsgodkendt af Hedensted Kom-
mune og overholder både den gældende lokalplan, vedtægterne for
grundejerforeningen og den tinglyste deklaration af 17.3.2010,
at sagsøgte er forpligtet til at underskrive den fremlagte fuldmagt til
ansøgning om byggetilladelse,
at sagsøgte ikke kan stille yderligere krav for at tiltræde den fremlagte
fuldmagt,
at sagsøgte som ren chikane nægter at tiltræde den fremlagte fuld-magt
til ansøgning om byggetilladelse, og ikke på nogen måde har
konkretiseret hvorfor sagsøgte mener sig berettiget til at nægte at
imødekomme sagsøgers krav,
/
5
at denne adfærd er erstatningspådragende og medfører, at sagsøgte og
dennes bestyrelsesmedlemmer er erstatningsansvarlige ovf. sagsøger,
at sagsøgte og dennes bestyrelsesmedlemmer skal erstatte sagsøgers
tab.
at der hverken civilretligt eller planretligt gælder nogen ligheds-
grundsætning, som begrænser sagsøgers byggeret og retten til at råde
faktisk over de nødvendige dele af sagsøgtes fællesareal, her-under
ifht. den gældende lokalplan, sagsøgtes vedtægter og den tinglyste
deklaration om færdselsret og anlæg friarealer,
at sagsøgte ikke kan stille krav om at sagsøger fremlægger teknisk og
statisk dokumentation ifht. de bygge- og anlægsarbejder, som skal
udføres på sagsøgtes fællesareal,
at de økonomiske og forvaltningsmæssige konsekvenser af at sagsø-ger
råder faktisk over sagsøgtes fællesareal er reguleret i sagsøgtes
vedtægter,
at sagsøger ikke opnår nogen økonomisk fordel ved at råde faktisk over
sagsøgtes fællesareal, eller i øvrigt nogen eksklusiv brugsret hertil,
at alle medlemmer af sagsøgte har ret til at råde over fællesarealer,
herunder dem sagsøger etablerer og bekoster,
at sagsøgers faktiske råden over sagsøgtes fællesareal ikke forringer
herlighedsværdien af området,
at sagsøgte og sagsøgts medlemmer har været fuldt ud bekendt med, at
der på et tidspunkt ville blive tale om at disponere fællesarealer-ne til
fordel for ejeren af sagsøgers ejendomme, idet der er tinglyst både en
vedtægt og deklaration herom,
at sagsøger er indtrådt som påtaleberettiget i deklaration om færds-
elsret og anlæg friarealer,
Sagsøger bestrider i øvrigt sagsøgtes anbringender
…”
Sagsøgte G/F har i sit påstandsdokument anført følgende:
/
6
”…
ANBRINGENDER
Sagsøger ApS (herefter ”Sagsøger ApS”) ønsker at disponere over et
areal, som Sagsøgte G/F (herefter ”Grundejer-foreningen”) ejer.
Enhver, som ønsker at disponere over et areal, som vedkommende ikke
har ejendomsretten til, kan ikke gennem en retssag kræve råderetten over
arealet, medmindre vedkommende har en tinglyst ret til at dispo-nere over
arealet eller arealets ejer samtykker til, at vedkommende kan disponere
over arealet.
Den omstændighed, at Hedensted Kommune som planmyndighed har
vurderet, at byggeriet i skitseprojektet beskrives som værende inden for
rammerne af Lokalplan nr. (herefter ”Lokalplanen”), ændrer ikke ved
dette. Det er Grundejerforeningens synspunkt, kommunens for-
håndsvurdering snarere bekræfter, at Sagsøger ApS' byggeprojekt
afhænger af, at selskabet kan disponere over Grundejerforeningens fæl-
lesareal, idet kommunen anfører, ” at projektet kan opnå byggetilladelse,
så-fremt… privatretlige forhold er afklaret” , jf. bilag D.
Sagsøger ApS har ikke en tinglyst ret til at råde over fællesarealet
Det gøres gældende, at Sagsøger ApS ikke har en tinglyst ret til at rå-de
over Grundejerforeningens fællesareal, hverken i henhold til Grun-
dejerforeningens vedtægter (bilag 5), deklarationen (bilag 6) eller Lokal-
planen (bilag 4), der er alle er tinglyst på fællesarealet (Matrikel nr. 4).
Ingen af de nævnte dokumenter indeholder bestemmelser, der giver
Sagsøger ApS som medlem af Grundejerforeningen en ret til at dispo-nere
over Grundejerforeningens fællesareal og særligt ikke i et videre omfang
end Grundejerforeningens øvrige medlemmer.
Grundejerforeningens vedtægter hviler oprindeligt på en forudsætning
om, at bebyggelsen på hver enkelt sokkelgrund ville være nogenlunde
identisk, hvad angår bebyggelsens omfang, antallet af lejligheder mv. og
dermed den enkelte bygningens udnyttelse og belastning af fællesa-
realerne. Både de forvaltningsmæssige beføjelser og de økonomiske for-
pligtelser og rettigheder, herunder fordeling af stemmer, bestyrelsespo-
ster og omkostninger, er baseret på denne forudsætning. Dette kommer
f.eks. til udtryk i vedtægternes punkt 6.2, 7.1, 7.3, 10.7 og 11.1 samt i de
oprindelige byggetilladelser, jf. bilag A-C.
/
7
Grundejerforeningens vedtægter indebærer, at Grundejerforeningens
medlemmer skal stilles lige både økonomisk og forvaltningsmæssigt.
Vedtægterne regulerer derimod ikke en situation som denne, hvor én af
Grundejerforeningens medlemmer ønsker at foretage en mere intensiv
udnyttelse af området end Grundejerforeningens øvrige medlemmer,
herunder ved at anlægge et større parkeringsareal, opføre flere boligen-
heder samt flere etagekvadratmeter.
Hvis Sagsøger ApS ønsker, at der i vedtægterne optages bestemmel-ser,
som indrømmer Sagsøger ApS en råderet over Grundejerforenin-gens
arealer, herunder i videre omfang end Grundejerforeningens øvri-ge
medlemmer, må selskabet begære spørgsmålet behandlet på den ordinære
eller på en ekstraordinær generalforsamling, jf. vedtægternes punkt 10.
Hvis Sagsøger ApS gennemfører det planlagte byggeri uden stillingtagen
til, hvilke konsekvenser det skal have for de forvalt-ningsmæssige og
økonomiske rettigheder og forpligtelser, der tilkom-mer og påhviler
Grundejerforeningens medlemmer, vil dette føre til en tilsidesættelse af
den forudsætning/lighedsgrundsætning, som Grunde-jerforeningens
vedtægter hviler på.
Det gøres derfor gældende, at Grundejerforeningens vedtægter (bilag 5)
ikke indrømmer Sagsøger ApS en ret til at råde over Grundejerfore-
ningens areal i det omfang, som selskabet ønsker i henhold til de ned-
lagte påstande og den fremlagte fuldmagt.
Videre gøres det gældende, at den fremlagte deklaration (bilag 6) heller
ikke indrømmer Sagsøger ApS en ret til at råde over Grundejerfore-
ningens areal i det omfang, som selskabet ønsker i henhold til de ned-
lagte påstande og den fremlagte fuldmagt.
Deklarationen indeholder derimod en færdselsret, hvorefter Grundejer-
foreningen skal tåle, at der i forbindelse med fremtidigt byggeri af
Matrikel nr. 1, Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 3, pågår uhindret færdsel og
opbevaring af materialer. Derudover indeholder deklaratio-nen en
forpligtelse for ejeren af Matrikel nr. 1, Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 3, til
at færdiggøre friarealerne med belægning, kantsten, parke-ring,
græssåning, belysning og hegning på fællesarealet inden for det på
kortbilaget med skravering viste område.
Deklarationen indeholder derimod ingen bestemmelser, som tillægger
ejeren af Matrikel nr. 1, Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 3 – det vil sige i dag
Sagsøger ApS – en ret til varigt at råde over Grundejerforenin-
/
8
gens areal, herunder ved at anlægge permanente parkeringspladser i
henhold til de nedlagte påstande eller den fremlagte fuldmagt.
Deklarationens formål er at sikre, at Grundejerforeningens fællesarealer
kan og skal færdiggøres, men der kan ikke heraf udledes, at Sagsøger ApS
eller den til enhver tid værende ejer af Sagsøger ApS' ejendom har ret til
at råde faktisk over Grundejerforeningens fællesareal til brug for
etablering af de parkeringspladser, som Sagsøger ApS ønsker i henhold til
de nedlagte påstande og den fremlagte fuldmagt.
Sagsøger ApS er desuden ikke påtaleberettiget i henhold til deklara-
tionen. Det gøres gældende, at en påtaleret ikke overgår til den nye ejer
ved ejerskifte, når den til enhver tid værende ejer ikke er indsat som på-
taleberettiget. Det er derfor Grundejerforeningens synspunkt, at Sagsøger
ApS ikke kan påtale deklarationens indhold over for Grundejer-
foreningen.
For så vidt angår Lokalplanen (bilag 4), der er tinglyst på ejendomme-ne,
bemærkes det, at en lokalplan ikke kan regulere ejerforhold. Lokal-planen
kan derfor heller ikke indrømme Sagsøger ApS en ret til at rå-de over
Grundejerforeningens fællesareal.
Lokalplanen fastsætter i § 7, stk. 2, at bebyggelsesprocenten for området
som helhed ikke må overstige 38. Bestemmelsen kan ikke fortolkes på
den måde, at Sagsøger ApS har ret til at anvende de byggeretter, som
Grundejerforeningen eller dennes medlemmer ikke har anvendt.
Byggeretterne må, når der ikke er holdepunkter for andet, fordeles lige
mellem ejerne af sokkelgrundene eller anvendes af den samlede med-
lemskreds til opførelsen af f.eks. bebyggelse på de fælles friarealer i
overensstemmelse med Lokalplanens § 10, stk. 3, der henviser til § 7.
Det gøres desuden gældende, at ingen af de tinglyste dokumenter, her-
under hverken Lokalplanen, vedtægterne eller deklarationen indrøm-mer
Sagsøger ApS en ret til at anvende områdets sidste ledige bygge-retter på
bekostning af Grundejerforeningen og dens medlemmer. Dokumenterne
indrømmer som nævnt heller ikke Sagsøger ApS en ret til at råde over
Grundejerforeningens fællesareal.
Såfremt Retten i Horsens finder, at Sagsøger ApS har ret til at anven-de
områdets sidste ledige byggeretter på bekostning af Grundejerfore-
ningens øvrige medlemmer, må Sagsøger ApS anlægge de 52 ekstra
parkeringspladser, der kræves for at opfylde Lokalplanens parkerings-
norm, andre steder end på Grundejerforeningens fællesareal. Dette kan
ske ved at opkøbe et nærliggende areal, indgå aftale om at udbygge
/
9
parkeringskælderen eller indgå aftale med Grundejerforeningen om er-
hvervelse af retten til at anlægge yderligere parkeringsarealer på ter-ræn.
Der foreligger ingen aftale om, at Sagsøger ApS kan råde over fælles-
arealet
Det gøres gældende, at Sagsøger ApS og Grundejerforeningen ikke har
aftalt, at selskabet kan råde over Grundejerforeningens areal. Fler-tallet i
Grundejerforeningens bestyrelse har tilbudt, at Sagsøger ApS kan etablere
de parkeringspladser på Grundejerforeningens areal, som i henhold til
Lokalplanens parkeringsnorm er nødvendige ved etablerin-gen af 33
lejligheder, jf. bilag 7, side 29.
Når Sagsøger ApS ikke kan acceptere Grundejerforeningens tilbud, står
det selskabet frit for at begære spørgsmålet behandlet på Grunde-
jerforeningens generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtæg-
ternes punkt 10. Dette har Sagsøger ApS ikke gjort.
Det bemærkes, at Grundejerforeningens generalforsamling foruden
Sagsøger ApS består af to andre medlemmer af Grundejerforeningen,
nemlig af Ejerforening 1 og Ejerforening 2. Spørgsmålet om Sagsøger
ApS' ret til at udnytte områdets sid-ste ledige byggeretter og etablere
parkeringspladser på Grundejerfore-ningens fællesareal har været
behandlet på begge ejerforeningers gene-ralforsamlinger, hvor der alene
har været udtrykt opbakning til, at Sagsøger ApS kan anlægge 17
parkeringspladser på terræn som Grundejerforeningens øvrige
medlemmer.
Grundejerforeningen har tilbudt, at Sagsøger ApS kan udnytte lige så
mange af områdets byggeretter som Grundejerforeningens øvrige med-
lemmer og etablere de faciliteter på Grundejerforeningens fællesareal,
som er nødvendige for udnyttelsen af disse byggeretter, herunder ved at
anlægge 17 parkeringspladser på terræn, jf. bilag 7, side 29.
De 52 ekstra parkeringspladser, som Sagsøger ApS ønsker at opføre på
terræn i henhold til de nedlagte påstande og den fremlagte fuld-magt, har
ingen af Grundejerforeningens øvrige medlemmer kunne fin-de
opbakning til blandt deres medlemmer. Grundejerforeningen ser derfor
hverken berettiget eller forpligtet til at imødekomme Sagsøger ApS'
byggeprojekt, når Grundejerforeningens generalforsamling hver-ken har
godkendt eller kan forvente at godkende, at Sagsøger ApS indrømmes
adgang til at anlægge 52 flere parkeringspladser end
/
10
Grundejerforeningens øvrige medlemmer på Grundejerforeningens are-al.
Grundejerforeningen udgør et administrativt og organisatorisk fælles-skab
mellem Grundejerforeningens medlemmer. Da Sagsøger ApS' nedlagte
påstande indebærer, at Sagsøger ApS begunstiges økono-misk og på
bekostning af Grundejerforeningens øvrige medlemmer, ser
Grundejerforeningen sig ikke berettiget til at indgå en aftale om, at
Grundejerforeningen skal anerkende Sagsøger ApS' nedlagte påstan-de.
Da udnyttelsen af områdets byggeretter og etablering af parkerings-
pladser på fællesarealet udgør en selvstændig økonomisk værdi, kan
Grundejerforeningen risikere at blive mødt med et synspunkt fra dens
øvrige medlemmer om, at Sagsøger ApS vederlagsfrit og på bekost-ning
af Grundejerforeningens øvrige medlemmer har fået ret til veder-lagsfrit
at disponere over rettigheder, som har en økonomisk værdi. Ri-sikoen
mindskes ikke af, at Grundejerforeningens øvrige medlemmer vil opleve,
at omfanget af grønne friarealer, der bidrager til områdets
herlighedsværdi, mindskes uforholdsmæssigt, hvis Sagsøger ApS
anlægger flere parkeringspladser på terræn end oprindeligt tiltænkt.
Det skal desuden bemærkes, at boligbebyggelsen og parkeringspladser-ne
skal opføres oven på den parkeringskælder, der delvist er beliggen-de
Matrikel nr. 4, og som Grundejerforeningen har adkomst til. Soklerne, der
i dag er etableret på sokkelgrundene tilhørende Sagsøger ApS, er opført,
således at soklerne danner kæl-derens vægge, herunder vægge til
kælderrum og parkeringsareal. Sagsøger ApS har ikke fremlagt
dokumentation for, at parkeringskælde-ren rent teknisk kan bære, at der
anlægges flere parkeringspladser på terræn og flere etagekvadratmeter
end oprindeligt tiltænkt, da parke-ringskælderen blev bygget. Uden
behørig dokumentation herfor er det Grundejerforeningens synspunkt, at
denne ikke kan tilpligtes at under-skrive den fremlagte fuldmagt.
På baggrund af ovenstående bemærkninger gøres det gældende, at
Grundejerforeningen skal frifindes for de nedlagte påstande.
Derudover bestrider Grundejerforeningen, at dennes adfærd i sagen er
erstatningspådragende, og at Grundejerforeningen og dennes bestyrel-
sesmedlemmer er erstatningsansvarlige overfor Sagsøger ApS. Sagsøger
ApS' anbringender herom ses ikke at have betydning for de af Sagsøger
ApS nedlagte påstande.
…”
/
11
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Hverken efter lokalplanen, grundejerforeningsvedtægten for Sagsøgte G/F eller
den tinglyste deklaration af 17. marts 2010 kan der stilles krav om, at Sagsøger
ApS kun må bebygge et tilsvarende antal lejligheder som de allerede opførte
lejligheder, og det må lægges til grund, at den anførte bebyggelsesprocent ikke vil
blive overskredet i forbindelse med byggeriet. Her-efter, og da Sagsøger ApS må
anses som værende indtrådt som påtale-berettiget efter deklarationen, gives der
Sagsøger ApS medhold i de nedlagte påstande, idet det, der i øvrigt er anført, ikke
kan føre til et andet re-sultat.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 50.000 kr. og retsafgift med 13.500 kr., i alt 63.500 kr.
Sagsøger ApS er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte G/F skal anerkende, at Sagsøger ApS som tinglyst ejer af ejendommene
matr.nr. Matrikel nr. 1, Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 3, beliggende Adresse 1,
Adresse 2 og Adresse 3, By, i forbindelse sagsøgers ansøgning om byggetilladelse
til opførelse af tre nye punkthusbebyggelser på ejendommene, har ret til som
bygherre for egen regning at ansøge om tilladelse til at etablere og anlægge den til
brug for ejendommenes opførelse nødvendige infrastruktur i form af veje, stier,
kloakker, forsyningsledninger, renovation, be-plantning mv. på den del af det af
sagsøgte ejede fællesareal Matrikel nr. 4, beliggende Adresse 4, By, som fremgår
af bi-lag 10, s. 3 og afgrænset af det på kortbilaget til bilag 6 med rødt skraverede
grundareal, herunder at efterkomme de eventuelle krav, som Hedensted Kom-
mune måtte stille til ansøgningen, samt at udnytte en på grundlag heraf med-delt
byggetilladelse, således at den nødvendige infrastruktur etableres og an-lægges så
denne arkitektonisk fremstår i harmoni med eksisterende bebyggelse indenfor
området omfattet af Lokalplan nr. (for et boligområde ved Bygning i By), jf. § 10,
stk. 1 i lokalplanen.
Sagsøgte G/F tilpligtes som tinglyst ejer af ejendommen (fæl-lesareal) Matrikel nr.
4, beliggende Adresse 4, By, at underskrive den som bilag 9 fremlagte fuldmagt
(ansøgning om byggetilladelse).
/
12
Sagsøgte G/F skal til Sagsøger ApS betale sagsom-kostninger med 63.500 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
/
/
/
|
RETTEN I HORSENS
DOM
afsagt den 30. marts 2021
Sag BS-27444/2020-HRS
<anonym>Sagsøger ApS</anonym>
(advokat Peter Hyldahl Ebbesen)
mod
<anonym>Sagsøgte G/F</anonym>
(advokat Janus Skak Olufsen)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 7.juli 2020 og drejer sig om hvorvidt <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har ret til
etablering 0g anlæg af infrastruktur på en del af <anonym>Sagsøgte G/Fs</anonym> ejendom:
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> har fremsat følgende påstande:
Påstand 1:
Sagsøgte skal anerkende, at sagsøger som tinglyst ejer af ejendommene <anonym>Matrikel</anonym>
<anonym>nr. 1</anonym> <anonym>Matrikel nr 2</anonym> 0g <anonym>Matrikel nr. 3</anonym> beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 0g <anonym>Adresse</anonym>
<anonym>3</anonym> <anonym>By</anonym> 1 forbindelse sagsøgers ansøgning om byggetilladelse til opførelse af tre nye
punkthusbebyggelser på ejendommene, har ret til som bygherre for egen regning at
ansøge om tilladelse til at etablere og anlægge den til brug for ejendommenes
opførelse nødvendige infrastruktur i form af ve-je, stier, kloak -
2
ker, forsyningsledninger; renovation; beplantning mv. på den del af det af sagsøgte
ejede fællesareal <anonym>Matrikel nr. 4</anonym> belig-gende <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By</anonym> som fremgår af bilag
10, S. 3 og afgræn-set af det på kortbilaget til bilag 6 med rødt skraverede
grundareal, herunder at efter-komme de eventuelle krav; som Hedensted
Kommune måtte stille til an-søgnin-gen; samt at udnytte en på grundlag heraf
meddelt byggetilladelse; såle-des at den nødvendige infrastruktur etableres og
anlægges så denne arkitekto-nisk fremstår i harmoni med eksisterende bebyggelse
indenfor området omfat-tet af <anonym>Lokalplan nr.</anonym> (for et boligområde ved <anonym>Bygning</anonym>
<anonym>By</anonym> ) jf. 8 10, stk. 1 i lokalplanen.
Påstand 2:
Sagsøgte tilpligtes som tinglyst ejer af ejendommen (fællesareal) <anonym>Matrikel nr. 4</anonym>
beliggende <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By</anonym> at underskrive den som bilag 9 fremlagte fuldmagt
(ansøgning om byggetilladelse) .
<anonym>Sagsøgte G/F</anonym> har fremsat påstand om frifindelse over for begge påstande.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218
a
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af <anonym>Person</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym>
<anonym>Person</anonym> har forklaret, at han er direktør og eneanpartshaver i <anonym>Sagsøger ApS</anonym> Han er
uddannet statsautoriseret revisor I 2006 blev han direktør for et ejendomsselskab,
hvor han stod for 'hele værdikæden? i nogle år. 2 af hans bekendte købte
ejendommen og lavede et nyt projekt med 48 lejligheder; Efter omkring ' år
kontaktede de ham og bad om hjælp. Han købte 1/3 af selskabet omkring den 1.
januar 2015. Han undersøgte og satte sig ind i projektet. Lokal-planen var "stram 99
Selskabet havde brugt 11 mio. kr. Projektet med 48 ejerlej-ligheder var
principgodkendt af kommunen. Projektet blev solgt betinget af, at køber kunne
finansiere det. Købers bank ville imidlertid ikke finansiere det, hvorfor det ikke
blev til noget.
Han tænkte videre over projektet og snakkede med forskellige mennesker 0g bad
arkitekten gentænke projektet. Arkitekten lavede herefter projektet med 56
lejelejligheder: Ultimo 2017 ringede arkitekten 0g sagde; at nogle gerne ville kø-be
projektet. Lejerbo ville gerne kigge på projektet og indgå en betinget aftale. Der
var herefter en dialog med kommunen; og der blev foretaget teknisk due diligence.
Man fik en rapport fra ingeniøren om, at byggeriet kunne gennemfø-
3
res, 0g Lejerbos advokat sagde også ok. Projektet var endvidere principgod-kendt
af kommunen; og man stod ved målstregen. Avisen skrev om det, men
grundejerforeningen synes ikke om det; da man frygtede et prisfald på forenin-
gens lejligheder; hvis der kom almene boliger i baghaven. Kommunen sprang fra,
0g projektet døde i løbet af 2018. Arkitekten lavede et nyt projekt med 56
lejligheder. Projektet blev principgodkendt, og han havde et møde med borg-
mesteren. Projektet skulle imidlertid i høring, da der skulle gives 2 dispensatio-ner:
Dette var i efteråret 2019. Der kom et høringssvar fra grundejerforeningen; der var
imod projektet; 0g for første gang fremførte grundejerforeningen juridi-ske
argumenter til støtte for sit synspunkt. Projektet blev tilbagekaldt samme dag; og
han bad arkitekten lave et nyt projekt, der skulle overholde lokalplanen.
I december 2019 tog han kontakt til grundejerforeningen. Han holdt et møde med
<anonym>Vidne</anonym> og bad <anonym>Vidne</anonym> om at indkalde til et bestyrelsesmøde. Den 8. ja-nuar 2020 fik
han en mail fra <anonym>Vidne</anonym> om, at grundejerforeningen ikke ønskede at underskrive. Der
var ingen begrundelse herfor. Herefter skrev advokaterne frem 0g tilbage.
Grundejerforeningen ville acceptere 33 lejligheder; og der var dialog med
kommunen. Den 4. maj 2020 var der et fællesmøde med <anonym>Vidne</anonym> og folk fra
kommunen. Projektet 0g lejestrategien blev præsenteret, og det blev beslut-tet, at
kommunen skulle kigge nærmere på projektet. Den 5.juni 2020 blev pro-jektet
principgodkendt af kommunen; og han ville gerne have, at grundejerfore-ningen
underskrev fuldmagten. Han mener ikke; at der maksimalt må opføres 33
lejligheder: Efter deklarationen skal selskabet anlægge og betale for p-plad-serne.
Efter projektet er der 101 p-pladser, hvilket er 11 mere end selskabet er forpligtet
til. Dette er mere harmonisk. Selskabet kan godt stoppe ved 90 p-pladser; Alle må
bruge p-pladserne.
<anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at han har boet det pågældende sted siden 2007. Han blev
næstformand i grundejerforeningen i 2011. Han har været formand si-den foråret
2019.Der er 2 ejerforeninger; der hver har en repræsentant i grunde-jerforeningens
bestyrelse. På et tidspunkt i januar 2019 læste han en artikel i Horsens Folkeblad
om et møde i kommunen om almene boliger. Han blev in-teresseret i det, da
soklerne havde stået tomme siden 2007. Han kiggede på He-densted Kommunes
hjemmeside under økonomiudvalget og så punktet; herun-der en ansøgning fra
Lejerbo. Han kunne også se købsprisen og overtagelsesda-toen Der stod også, at
Lejerbo skulle overtage p-kælderen. Den daværende for-mand, der var advokat,
skrev til kommunen; at grundejerforeningen var ked af, at p-kælderen var blevet
solgt og også over 'projektets omfang. De kiggede på det og diskuterede det i
grundejerforeningen. Det pågældende projekt blev ta-get af dagsordenen med 1
times varsel.
Der var et møde 14 dage efter; hvor blandt andet borgmesteren og Lejerbo delt-og.
Under mødet ville grundejerforeningen gerne beholde p-kælderen; og man ville
ikke lægge grund til det projekterede antal p-pladser. Det oprindelige pro-
jekt var på 33 lejligheder; 33 p-pladser i kælderen og 17 ovenpå Det er ikke
grundejerforeningens kompetence at gøre det. Projektet var et af punkterne på
grundejerforeningens generalforsamling i 2019.Der var ikke nogen; der ville støtte
projektet. I foråret 2019 skrev kommunen til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> og Le-jerbo; at man
ikke ville indgå i handlen. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> skulle opnå dis-pensation for at kunne
realisere projektet. Herefter hyrede grundejerforeningen en advokat. I sommeren
2019 tilbød grundejerforeningen; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> kunne opføre 33 lejligheder.
Deklarationen giver ret til at anlægge p-plad-ser som de 2 andre steder:. Man er lige
partnere ud fra et generelt lighedsprin-cip.
Parternes synspunkter
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende:
ANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende:
at sagsøgte ifølge lokalplanen; grundejerforeningsvedtægten for
grundejerforeningen og den tinglyste deklaration af 17.3.2010, er
forpligtet til at stille fællesareal til rådighed for sagsøgtes byggeri,
således at der i tilknytning hertil af sagsøger for dennes regning på
fællesarealet kan etableres og anlægges den nødvendige infrastruk-
tur i form af veje, stier, kloakker; forsyningsledninger; renovation;
beplantning mv,
at sagsøgers byggeprojekt er forhåndsgodkendt af Hedensted Kom-
mune 0g overholder både den gældende lokalplan; vedtægterne for
grundejerforeningen og den tinglyste deklaration af 17.3.2010,
at sagsøgte er forpligtet til at underskrive den fremlagte fuldmagt til
ansøgning om byggetilladelse,
at sagsøgte ikke kan stille yderligere krav for at tiltræde den fremlagte
fuldmagt;
at sagsøgte som ren chikane nægter at tiltræde den fremlagte fuld-magt
til ansøgning om byggetilladelse; og ikke på nogen måde har
konkretiseret hvorfor sagsøgte mener sig berettiget til at nægte at
imødekomme sagsøgers krav
5
at denne adfærd er erstatningspådragende og medfører; at sagsøgte og
dennes bestyrelsesmedlemmer er erstatningsansvarlige ovf. sagsøger;
at sagsøgte 0g dennes bestyrelsesmedlemmer skal erstatte sagsøgers
tab .
at der hverken civilretligt eller planretligt gælder nogen ligheds -
grundsætning, som begrænser sagsøgers byggeret og retten til at råde
faktisk over de nødvendige dele af sagsøgtes fællesareal, her-under
ifht. den gældende lokalplan; sagsøgtes vedtægter og den tinglyste
deklaration om færdselsret og anlæg friarealer;
at sagsøgte ikke kan stille krav om at sagsøger fremlægger teknisk 0g
statisk dokumentation ifht. de bygge- og anlægsarbejder; som skal
udføres på sagsøgtes fællesareal,
at de økonomiske og forvaltningsmæssige konsekvenser af at sagsø-ger
råder faktisk over sagsøgtes fællesareal er reguleret i sagsøgtes
vedtægter;
at sagsøger ikke opnår nogen økonomisk fordel ved at råde faktisk over
sagsøgtes fællesareal, eller i øvrigt nogen eksklusiv brugsret hertil,
at alle medlemmer af sagsøgte har ret til at råde over fællesarealer;
herunder dem sagsøger etablerer og bekoster;
at sagsøgers faktiske råden over sagsøgtes fællesareal ikke forringer
herlighedsværdien af området,
at sagsøgte 0g sagsøgts medlemmer har været fuldt ud bekendt med, at
der på et tidspunkt ville blive tale om at disponere fællesarealer-ne til
fordel for ejeren af sagsøgers ejendomme; idet der er tinglyst både en
vedtægt og deklaration herom;
at sagsøger er indtrådt som påtaleberettiget i deklaration om færds -
elsret og anlæg friarealer;
Sagsøger bestrider i øvrigt sagsøgtes anbringender
<anonym>Sagsøgte GIF</anonym>
ANBRINGENDER
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> (herefter <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ønsker at disponere over et
areal, som <anonym>Sagsøgte G/F</anonym> (herefter "Grundejer-foreningen" ejer
Enhver; som ønsker at disponere over et areal; som vedkommende ikke
har ejendomsretten til, kan ikke gennem en retssag kræve råderetten over
arealet; medmindre vedkommende har en tinglyst ret til at dispo-nere over
arealet eller arealets ejer samtykker til, at vedkommende kan disponere
over arealet.
Den omstændighed, at Hedensted Kommune som planmyndighed har
vurderet; at byggeriet i skitseprojektet beskrives som værende inden for
rammerne af <anonym>Lokalplan nr.</anonym> (herefter "Lokalplanen?), ændrer ikke ved
dette. Det er Grundejerforeningens synspunkt; kommunens for -
håndsvurdering snarere bekræfter; at <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> byggeprojekt
afhænger af, at selskabet kan disponere over Grundejerforeningens fæl-
lesareal, idet kommunen anfører; at projektet kan opnå byggetilladelse;
så-fremt . privatretlige forhold er afklaret jf. bilag D
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> har ikke en tinglyst ret til at råde over fællesarealet
Det gøres gældende; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ikke har en tinglyst ret til at rå-de
over Grundejerforeningens fællesareal, hverken i henhold til Grun-
dejerforeningens vedtægter (bilag 5), deklarationen (bilag 6) eller Lokal-
planen (bilag 4), der er alle er tinglyst på fællesarealet <anonym>Matrikel nr. 4</anonym>
Ingen af de nævnte dokumenter indeholder bestemmelser; der giver
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> som medlem af Grundejerforeningen en ret til at dispo-nere
over Grundejerforeningens fællesareal 0g særligt ikke i et videre omfang
end Grundejerforeningens øvrige medlemmer.
Grundejerforeningens vedtægter hviler oprindeligt på en forudsætning
om, at bebyggelsen på hver enkelt sokkelgrund ville være nogenlunde
identisk hvad angår bebyggelsens omfang antallet af lejligheder mv. og
dermed den enkelte bygningens udnyttelse 0g belastning af fællesa -
realerne . Både de forvaltningsmæssige beføjelser og de økonomiske for-
pligtelser 0g rettigheder; herunder fordeling af stemmer; bestyrelsespo-
ster 0g omkostninger; er baseret på denne forudsætning. Dette kommer
feks. til udtryk i vedtægternes punkt 6.2, 7.1, 7.3,10.7 og 1l.1 samt i de
oprindelige byggetilladelser; jf. bilag A-C.
Grundejerforeningens vedtægter indebærer; at Grundejerforeningens
medlemmer skal stilles lige både økonomisk og forvaltningsmæssigt.
Vedtægterne regulerer derimod ikke en situation som denne, hvor én af
Grundejerforeningens medlemmer ønsker at foretage en mere intensiv
udnyttelse af området end Grundejerforeningens øvrige medlemmer;
herunder ved at anlægge et større parkeringsareal; opføre flere boligen-
heder samt flere etagekvadratmeter;
Hvis <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ønsker; at der i vedtægterne optages bestemmel-ser,
som indrømmer <anonym>Sagsøger ApS</anonym> en råderet over Grundejerforenin-gens
arealer; herunder i videre omfang end Grundejerforeningens øvri-ge
medlemmer; må selskabet begære spørgsmålet behandlet på den ordinære
eller på en ekstraordinær generalforsamling, jf vedtægternes punkt 10.
Hvis <anonym>Sagsøger ApS</anonym> gennemfører det planlagte byggeri uden stillingtagen
til, hvilke konsekvenser det skal have for de forvalt-ningsmæssige og
økonomiske rettigheder 0g forpligtelser; der tilkom-mer og påhviler
Grundejerforeningens medlemmer; vil dette føre til en tilsidesættelse af
den forudsætningllighedsgrundsætning, som Grunde-jerforeningens
vedtægter hviler på.
Det gøres derfor gældende, at Grundejerforeningens vedtægter (bilag 5)
ikke indrømmer <anonym>Sagsøger ApS</anonym> en ret til at råde over Grundejerfore -
ningens areal i det omfang, som selskabet ønsker i henhold til de ned-
lagte påstande 0g den fremlagte fuldmagt.
Videre gøres det gældende, at den fremlagte deklaration (bilag 6) heller
ikke indrømmer <anonym>Sagsøger ApS</anonym> en ret til at råde over Grundejerfore-
ningens areal i det omfang, som selskabet ønsker i henhold til de ned-
lagte påstande 0g den fremlagte fuldmagt.
Deklarationen indeholder derimod en færdselsret, hvorefter Grundejer -
foreningen skal tåle, at der i forbindelse med fremtidigt byggeri af
<anonym>Matrikel nr. 1</anonym> <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> 0g <anonym>Matrikel nr 3</anonym> pågår uhindret færdsel og
opbevaring af materialer. Derudover indeholder deklaratio-nen en
forpligtelse for ejeren af <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> 0g <anonym>Matrikel nr 3</anonym> til
at færdiggøre friarealerne med belægning, kantsten; parke-ring,
græssåning, belysning og hegning på fællesarealet inden for det på
kortbilaget med skravering viste område.
Deklarationen indeholder derimod ingen bestemmelser; som tillægger
ejeren af <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> 0g <anonym>Matrikel nr 3</anonym> det vil sige i dag
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> en ret til varigt at råde over Grundejerforenin-
8
gens areal, herunder ved at anlægge permanente parkeringspladser i
henhold til de nedlagte påstande eller den fremlagte fuldmagt.
Deklarationens formål er at sikre; at Grundejerforeningens fællesarealer
kan 0g skal færdiggøres, men der kan ikke heraf udledes, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym>
eller den til enhver tid værende ejer af <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> ejendom har ret til
at råde faktisk over Grundejerforeningens fællesareal til brug for
etablering af de parkeringspladser; som <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ønsker i henhold til
de nedlagte påstande 0g den fremlagte fuldmagt.
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> er desuden ikke påtaleberettiget i henhold til deklara -
tionen: Det gøres gældende; at en påtaleret ikke overgår til den nye ejer
ved ejerskifte, når den til enhver tid værende ejer ikke er indsat som på -
taleberettiget. Det er derfor Grundejerforeningens synspunkt; at <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>ApS</anonym> ikke kan påtale deklarationens indhold over for Grundejer-
foreningen.
For så vidt angår Lokalplanen (bilag 4), der er tinglyst på ejendomme-ne,
bemærkes det, at en lokalplan ikke kan regulere ejerforhold. Lokal-planen
kan derfor heller ikke indrømme <anonym>Sagsøger ApS</anonym> en ret til at rå-de over
Grundejerforeningens fællesareal.
Lokalplanen fastsætter i $ 7, stk 2, at bebyggelsesprocenten for området
som helhed ikke må overstige 38. Bestemmelsen kan ikke fortolkes på
den måde, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har ret til at anvende de byggeretter; som
Grundejerforeningen eller dennes medlemmer ikke har anvendt.
Byggeretterne må, når der ikke er holdepunkter for andet, fordeles lige
mellem ejerne af sokkelgrundene eller anvendes af den samlede med-
lemskreds til opførelsen af feks. bebyggelse på de fælles friarealer i
overensstemmelse med Lokalplanens 8 10, stk. 3, der henviser til 8 7.
Det gøres desuden gældende; at ingen af de tinglyste dokumenter; her-
under hverken Lokalplanen; vedtægterne eller deklarationen indrøm-mer
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> en ret til at anvende områdets sidste ledige bygge-retter på
bekostning af Grundejerforeningen og dens medlemmer; Dokumenterne
indrømmer som nævnt heller ikke <anonym>Sagsøger ApS</anonym> en ret til at råde over
Grundejerforeningens fællesareal.
Såfremt Retten i Horsens finder; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har ret til at anven-de
områdets sidste ledige byggeretter på bekostning af Grundejerfore -
ningens øvrige medlemmer; må <anonym>Sagsøger ApS</anonym> anlægge de 52 ekstra
parkeringspladser; der kræves for at opfylde Lokalplanens parkerings -
norm; andre steder end på Grundejerforeningens fællesareal. Dette kan
ske ved at opkøbe et nærliggende areal, indgå aftale om at udbygge
parkeringskælderen eller indgå aftale med Grundejerforeningen om er-
hvervelse af retten til at anlægge yderligere parkeringsarealer på ter-ræn:
Der foreligger ingen aftale om, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> kan råde over fælles-
arealet
Det gøres gældende; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> 0g Grundejerforeningen ikke har
aftalt, at selskabet kan råde over Grundejerforeningens areal. Fler-tallet i
Grundejerforeningens bestyrelse har tilbudt; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> kan etablere
de parkeringspladser på Grundejerforeningens areal, som i henhold til
Lokalplanens parkeringsnorm er nødvendige ved etablerin-gen af 33
lejligheder; jf. bilag 7, side 29.
Når <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ikke kan acceptere Grundejerforeningens tilbud, står
det selskabet frit for at begære spørgsmålet behandlet på Grunde -
jerforeningens generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtæg -
ternes punkt 10. Dette har <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ikke gjort.
Det bemærkes, at Grundejerforeningens generalforsamling foruden
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> består af to andre medlemmer af Grundejerforeningen;
nemlig af <anonym>Ejerforening 1</anonym> 0g <anonym>Ejerforening 2</anonym> Spørgsmålet om <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>ApS'</anonym> ret til at udnytte områdets sid-ste ledige byggeretter og etablere
parkeringspladser på Grundejerfore-ningens fællesareal har været
behandlet på begge ejerforeningers gene-ralforsamlinger; hvor der alene
har været udtrykt opbakning til, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> kan anlægge 17
parkeringspladser på terræn som Grundejerforeningens øvrige
medlemmer:
Grundejerforeningen har tilbudt, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> kan udnytte lige så
mange af områdets byggeretter som Grundejerforeningens øvrige med -
lemmer og etablere de faciliteter på Grundejerforeningens fællesareal,
som er nødvendige for udnyttelsen af disse byggeretter;, herunder ved at
anlægge 17 parkeringspladser på terræn; jf. bilag 7, side 29.
De 52 ekstra parkeringspladser; som <anonym>Sagsøger ApS</anonym> ønsker at opføre på
terræn i henhold til de nedlagte påstande og den fremlagte fuld-magt; har
ingen af Grundejerforeningens øvrige medlemmer kunne fin-de
opbakning til blandt deres medlemmer. Grundejerforeningen ser derfor
hverken berettiget eller forpligtet til at imødekomme <anonym>Sagsøger ApS'</anonym>
byggeprojekt, når Grundejerforeningens generalforsamling hver-ken har
godkendt eller kan forvente at godkende; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> indrømmes
adgang til at anlægge 52 flere parkeringspladser end
10
Grundejerforeningens øvrige medlemmer på Grundejerforeningens are-al.
Grundejerforeningen udgør et administrativt 0g organisatorisk fælles-skab
mellem Grundejerforeningens medlemmer. Da <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> nedlagte
påstande indebærer; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> begunstiges økono-misk og på
bekostning af Grundejerforeningens øvrige medlemmer; ser
Grundejerforeningen sig ikke berettiget til at indgå en aftale om, at
Grundejerforeningen skal anerkende <anonym>Sagsøger ApS'</anonym> nedlagte påstan-de.
Da udnyttelsen af områdets byggeretter 0g etablering af parkerings -
pladser på fællesarealet udgør en selvstændig økonomisk værdi, kan
Grundejerforeningen risikere at blive mødt med et synspunkt fra dens
øvrige medlemmer om, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> vederlagsfrit og på bekost-ning
af Grundejerforeningens øvrige medlemmer har fået ret til veder-lagsfrit
at disponere over rettigheder; som har en økonomisk værdi. Ri-sikoen
mindskes ikke af, at Grundejerforeningens øvrige medlemmer vil opleve,
at omfanget af grønne friarealer; der bidrager til områdets
herlighedsværdi, mindskes uforholdsmæssigt; hvis <anonym>Sagsøger ApS</anonym>
anlægger flere parkeringspladser på terræn end oprindeligt tiltænkt.
Det skal desuden bemærkes; at boligbebyggelsen og parkeringspladser-ne
skal opføres oven på den parkeringskælder; der delvist er beliggen-de
<anonym>Matrikel nr. 4</anonym> og som Grundejerforeningen har adkomst til. Soklerne; der
1 dag er etableret på sokkelgrundene tilhørende <anonym>Sagsøger ApS</anonym> er opført;
således at soklerne danner kæl-derens vægge, herunder vægge til
kælderrum og parkeringsareal. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har ikke fremlagt
dokumentation for, at parkeringskælde-ren rent teknisk kan bære, at der
anlægges flere parkeringspladser på terræn 0g flere etagekvadratmeter
end oprindeligt tiltænkt, da parke-ringskælderen blev bygget. Uden
behørig dokumentation herfor er det Grundejerforeningens synspunkt; at
denne ikke kan tilpligtes at under-skrive den fremlagte fuldmagt.
På baggrund af ovenstående bemærkninger gøres det gældende; at
Grundejerforeningen skal frifindes for de nedlagte påstande.
Derudover bestrider Grundejerforeningen; at dennes adfærd i sagen er
erstatningspådragende; 0g at Grundejerforeningen og dennes bestyrel-
sesmedlemmer er erstatningsansvarlige overfor <anonym>Sagsøger ApS</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>ApS'</anonym> anbringender herom ses ikke at have betydning for de af <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>ApS</anonym> nedlagte påstande.
11
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Hverken efter lokalplanen; grundejerforeningsvedtægten for <anonym>Sagsøgte G/F</anonym> eller
den tinglyste deklaration af 17.marts 2010 kan der stilles krav om, at <anonym>Sagsøger</anonym>
<anonym>ApS</anonym> kun må bebygge et tilsvarende antal lejligheder som de allerede opførte
lejligheder; 0g det må lægges til grund, at den anførte bebyggelsesprocent ikke vil
blive overskredet i forbindelse med byggeriet. Her-efter; og da <anonym>Sagsøger ApS</anonym> må
anses som værende indtrådt som påtale-berettiget efter deklarationen; gives der
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> medhold i de nedlagte påstande; idet det, der i øvrigt er anført; ikke
kan føre til et andet re-sultat.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 50.000 kr. og retsafgift med 13.500 kr., i alt 63.500 kr:
<anonym>Sagsøger ApS</anonym> er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
<anonym>Sagsøgte G/F</anonym> skal anerkende, at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> som tinglyst ejer af ejendommene
matr.nr: <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> 0g <anonym>Matrikel nr. 3</anonym> beliggende <anonym>Adresse 1</anonym>
<anonym>Adresse 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By</anonym> i forbindelse sagsøgers ansøgning om byggetilladelse
til opførelse af tre nye punkthusbebyggelser på ejendommene, har ret til som
bygherre for egen regning at ansøge om tilladelse til at etablere og anlægge den til
brug for ejendommenes opførelse nødvendige infrastruktur i form af veje, stier;
kloakker; forsyningsledninger; renovation; be-plantning mv. på den del af det af
sagsøgte ejede fællesareal <anonym>Matrikel nr 4</anonym> beliggende <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By</anonym> som fremgår
afbi-lag 10, s. 3 og afgrænset af det på kortbilaget til bilag 6 med rødt skraverede
grundareal, herunder at efterkomme de eventuelle krav, som Hedensted Kom-
mune måtte stille til ansøgningen; samt at udnytte en på grundlag heraf med-delt
byggetilladelse; således at den nødvendige infrastruktur etableres og an-lægges så
denne arkitektonisk fremstår i harmoni med eksisterende bebyggelse indenfor
området omfattet af <anonym>Lokalplan nr.</anonym> (for et boligområde ved <anonym>Bygning</anonym> 1 <anonym>By</anonym> ) jf 8 10,
stk. 1 1 lokalplanen
<anonym>Sagsøgte G/F</anonym> tilpligtes som tinglyst ejer af ejendommen (fæl-lesareal) <anonym>Matrikel nr.</anonym>
<anonym>4</anonym> beliggende <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By</anonym> at underskrive den som bilag 9 fremlagte fuldmagt
(ansøgning om byggetilladelse) .
12
<anonym>Sagsøgte G/F</anonym> skal til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> betale sagsom-kostninger med 63.500 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a
/
/
/
| 24,193 | 26,225 |
|||
1030
|
Påstand om, at tiltalte (bande) opløses i medfør af grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2, og at Københavns Politis foreløbige forbud mod tiltalte (bande) efter grundlovens § 78, stk. 3, anerkendes som lovligt.
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Københavns Byret
|
SS-22782/2018-KBH
|
Almindelig domsmandssag
|
1. instans
|
78/22
|
Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme;
Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;
|
Beslaglæggelse/konfiskation;
|
Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;
Tiltalte - Loyal to Familia;
|
Nej
|
/
Dom i grundlovssagen vedrørende opløsning af foreningen Loyal to Fa-
milia
24-01-2020
Københavns Byret har den 24. januar 2020 afsagt dom vedrørende opløsning af foreningen Loyal to Fa-
milia, og anklagemyndigheden har fået medhold i, at Loyal to Familia er en forening og kan opløses ved
dom efter grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2
Sagen er behandlet efter reglerne om straffesager og som en dommandssag.
Ved dommen fastslår Københavns Byret, at Loyal to Familia er en forening, og at der er grundlag for at opløse foreningen ved dom efter
grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2. Samtidig bestemmer retten, at det foreløbige forbud mod Loyal to Familia, som blev nedlagt af Køben-
havns Politi de n 4. september 2018, og efterfølgende stadfæstet af Rigsadvokaten den 25. september 2018 og af Justitsministeriet den
19. december 2018, er lovligt.
Af Københavns Byrets dom af 24. januar 2020 fremgår blandt andet følgende:
”Er Loyal to Familia en forening?
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at et organisationsdiagram og lister med navne, personnumre mv., der blev fundet under en
ransagning hos XX den 12. marts 2013 godtgør, at Loyal to Familia – som på dette tidspunkt flere gange havde ladet sig repræsentere i
medierne af XX – fra begyndelsen af 2013 havde en fast og hierarkisk struktur. Det fremgår således af organisationsdiagrammet, at
medlemmerne var organiserede i en overordnet ledelse og i undergrupper, der i hvert fald til dels var geografisk afgrænsede til Blågårds
Plads, Tingbjerg, Skovlunde og Kokkedal. Det fremgår endvidere af organisationsdiagrammet, at ”XX” var en central figur i Loyal to
Familias overordnede ledelse. Retten lægger til grund, at ”XX” er identisk med XX, og det er under denne sag ubestridt, at XX er leder af
Loyal to Familia, således som Højesteret også har lagt til grund i en dom af 20. november 2018.
Under en ransagning foretaget hos XX den 13. maj 2014 fandt politiet en håndskreven seddel med overskriften ”LTF værdisæt?” efter-
fulgt af stikord for ”Gruppe 1” omfattende bl.a. ”fælles mål/organisering” og stikord for ”Gruppe 2: Defense/Atack”, der fremstår som
regler for adfærd og aktivitet blandt medlemmer tillagt opgaver med ”Defense/Atack”. Ved samme ransagning fandt politiet en hånd-
skreven skabelon med overskriften ”Register/Mappe på alle M’er/P’er”. Efter indholdet af skabelonen lægger retten til grund, at hensig-
ten med denne var, at der for alle medlemmer af Loyal to Familia skulle udarbejdes en mappe indeholdende oplysning om bl.a. navn og
cpr.nr., dato for påbegyndt medlemskab af Loyal to Familia, medlemsafdeling, perioder med afsoning, ferie eller orlov, disciplinærsager,
vagtplan i klubben for det pågældende medlem, uniformstørrelse, kontingentbetaling, modtagne lommepenge under frihedsberøvelse og
navn på medlemmets eventuelle advokat. Det fremgår af skabelonen, at ”Nationen” har adgang til alle medlemsmapper, og at en afde-
ling har adgang til mapper for afdelingens medlemmer. Under ransagningen fandt politiet også et regelsæt med bl.a. uddybning af reg-
lerne for adgang til mapperegisteret, regler for kontingentbetaling og regler for modtagelse af penge under frihedsberøvelse. Under en
senere ransagning af en mobiltelefon tilhørende XX fandt politiet et regelsæt gældende fra 1. januar 2017, og retten lægger efter indhol-
det heraf til grund, at der var tale om et regelsæt gældende generelt for medlemmer af LTF. Regelsættet regulerer bl.a. adfærd i forhold
til politiet, andre LTF medlemmer og lokalsamfundet, kontingentbetaling, påklædning og indordning i hierarkiet. Det fremgår til sidst i
regelsættet, at ”Overtrædelse af ovenstående regler kan medføre konsekvenser alt efter omstændighederne”.
Systematiseringen af medlemsfortegnelser, regler for medlemskab, kontingentbetalinger mv. bekræftes også af fund gjort af politiet un-
der ransagning af XX, foretaget henholdsvis den 13. juni 2017 og den 16. marts 2018. At der i Loyal to Familia var regler for modtagelse
af penge under frihedsberøvelse og betaling af medlemskontingent er endvidere godtgjort ved den bevisførelse under hovedforhandlin-
gen, der angår medlemmet XXs forklaring til politirapport om, at han stod for indbetaling af penge til frihedsberøvede medlemmer, og
ved bevisførelsen vedrørende hans rolle i opkrævning af kontingent. Efter denne bevisførelse sammenholdt med fundne kvitteringer for
indbetalinger til frihedsberøvede medlemmer af LTF og opgørelsen over indbetalinger til frihedsberøvede medlemmer baseret på Krimi-
nalforsorgens registreringer af indbetalinger, lægger retten til grund, at både kontingent-betalinger og indbetaling af penge til frihedsbe-
røvede medlemmer af Loyal to Familia, var systematisk og baseret på generelle regler gældende for medlemmer af Loyal to Familia. Ret-
ten finder således, at der i Loyal to Familia var et økonomisk fællesskab mellem medlemmerne.
Fra 2013 og frem til Københavns Politis meddelelse af det midlertidige forbud mod Loyal to Familia den 4. september 2018, markerede
medlemmer af Loyal to Familia sig over for omverdenen bl.a. ved beklædning med Loyal to Familia insignia. Et brev fundet under ran-
sagningen af XX, den 13. juni 2017 viser, at også benyttelsen af beklædning med insignia var reguleret af regler i Loyal to Familia, og at
det var tanken, at der til forskellige placeringer i Loyal to Familias hierarki fremadrettet skulle knyttes bestemt beklædning. Systematise-
ringen af beklædningen og benyttelsen af denne til at afspejle et givent medlems placering i hierarkiet, er bekræftet af de ransagnings-
fund, som politiet den 16. februar 2018 gjorde hos XX. Sammen med 109 læderveste tiltænkt opfyldelse af bestillinger afgivet af Loyal to
Familias overordnede ledelse, blev der således hos XX fundet broderede mærker og skitser hertil med LTF insignia, afdelingsnavne og
titler som bl.a. Pres ident, Capitan, Sergent, Nomad, Prospect og Hangaround.
Fra 2013, hvor Loyal to Familia havde afdelinger i området ved Blågårds Plads, Tingbjerg, Skovlunde og Kokkedal, ekspanderede Loyal
to Familia både i medlemstal og geografisk. Efter bevisførelsen, herunder de af polititjenestemænd udarbejdede og vedståede samlerap-
porter og bandetilknytningsrapporter lægger retten til grund, at Loyal to Familia pr. 8. juni 2018 havde ni danske og to svenske afdelin-
ger. Disse afdelinger var National Nomad, som udgjorde det overordnede ledelseslag i Loyal to Familia, Nørrebro, Sjælør, Hillerød, Nivå,
Helsingør, Køge, Fredericia, Aarhus, Malmø og Helsingborg, og retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Loyal to Familia på dette
tidspunkt havde over 200 medlemmer.
Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder retten det herefter ubetænkeligt at tilsidesætte forsvarernes synspunkt om, at Loyal to
Familia blot er en løs gruppering, der primært består af unge opvokset i samme kvarter, som fortsat godt kan lide at omgås og hjælpe
hinanden. Retten finder det derimod bevist, at Loyal to Familia udgør et sådant varigere samvirke af personer med fælles mål og interne
regler, at Loyal to Familia er en forening i grundlovens § 78’s forstand.
/
Har Loyal to Familia et ulovligt øjemed og virker foreningen herunder ved vold, jf. grundlovens § 78, stk. 1 og 2?
Under sagen er der afgivet forklaring fra XX, der har udtalt sig på baggrund af nationale og internationale studier om bander og organi-
seret kriminalitet. Blandt andet på den baggrund lægger retten til grund, at det er nødvendigt for organiserede kriminelle bander i Dan-
mark, for at sikre kontrollen med de lukrative illegale markeder i de bestemte områder, navnlig med handel med euforiserende stoffer,
og som et middel til at opnå og bevare denne kontrol, systematisk bruger vold og trusler om vold. Er banderne ikke parat til at bruge
vold, vil banden med stor sandsynlighed af andre bander blive fortrængt fra området. Det lægges i den forbindelse til grund, at vold er
bandernes primære reguleringsmiddel.
Efter forklaringerne afgivet af bl.a. XX, lægger retten til grund, at etableringen af Loyal to Familia i 2013 og den ekspansion af Loyal to
Familia, som fandt sted i perioden fra 2013 til 2018 netop skete med henblik på at tage kontrol over kriminelle markeder i de områder,
som Loyal to Familia ekspanderede til. Det lægges efter bevisførelsen herunder forklaringerne fra XX og indholdet af vidnernes notater
og rapporter af 4. september 2013, 20. juni 2017, 8. september 2017 og 25. januar 2018, endvidere til grund, at de væbnede konflikter
med flere dræbte og sårede, som Loyal to Familia var en del af i årene 2013 – 2017 med bl.a. bandegrupperingerne Værebrogruppen,
Brothas, Allerød -gruppen, Black Army og Brabrandgruppen, var en del af en væbnet kamp for at sikre sig kontrollen med bl.a. hashmar-
kederne på Nørrebro og København NV omkring Mjølnerparken og Tingbjerg, og i de belastede boligområder i bl.a. Skovlunde, Køge,
Hillerød, Allerød, Helsingør, Kokkedal, Nivå og det nordlige og vestlige Aarhus.
Spørgsmålet for retten er, om det uden rimelig tvivl kan lægges til grund, at det var foreningen Loyal to Familia som sådan, der var en
del af de væbnede konflikter, og at det var på initiativ fra foreningens ledelse, at Loyal to Familia ekspanderede fra 2013 for at sig sikre
sig kontrollen med de kriminelle markeder. Til afklaring af dette spørgsmål henvises til det overfor anførte om begrundelsen for, at
Loyal to Familia udgør en forening omfattet af grundlovens § 78. Retten lægger i den forbindelse bl.a. vægt på indholdet af den hånd-
skrevne seddel med overskriften ”LTF værdisæt” med stikord for bl.a. ”Gruppe 2:Defence/Atack” og det på en telefon fundne regelsæt
gældende fra 1. januar 2017, som bl.a. regulerer adfærd i forhold til politiet, andre medlemmer af Loyal to Familia og lokalsamfundet,
kontingentbetaling, påklædning og indordning i hierarkiet. Det tillægges også betydning, at en del af de kontingenter medlemmerne af
Loyal to Familia indbetalte til foreningen blev indbetalt som støtte til fængslede medlemmer af Loyal to Familia.
Retten lægger endvidere til grund, at de nævnte regelsæt og retningslinjer og beslutningerne om at støtte fængslede medlemmer af for-
eningen samt beslutningen om indkøb af beklædning med LTF insignia hidrører fra og er truffet af ledelsen af Loyal to Familia, herun-
der XX, der ubestridt af forsvaret er leder af Loyal to Familia. Der henvises også til Østre Landsrets dom af 7. august 2014 om overfaldet
på Rådvadsvadsvej, hvor XX og ni andre medlemmer af Loyal to Familia blev dømt for vold af særlig farlig karakter, og hvor byretten i
den indankede dom lægger grund, at XX i forbindelse med voldsudøvelsen råbte ”stop”. Retten finder på den baggrund, at det er bevist,
at det var XX og de øvrige ledelsespersoner omkring ham, der i 2013 traf beslutning om etableringen af Loyal to Familia med det formål
at sikre sig kontrollen med kriminelle og illegale markeder ved brug af vold og trusler om vold.
Det tillægges også betydning, hvad de overordnede retter i en række endelige domme har lagt til grund vedrørende Loyal to Familia. Der
henvises i den forbindelse f.eks. til,
at Højesteret i dommen af 20. november 2018, hvor XX blev dømt for trusler, og hvor Højesteret lægger til grund, at han var leder af
Loyal to Familia bl.a. udtaler, at”der er tale om trusler fremsat under politiassistentens arbejde i en visitationszone under tilstedevæ-
relse af andre medlemmer af bandegrupperingen LTF, der bl.a. i kraft af en alvorlig konflikt med rivaliserende grupperinger med
indbyrdes drab og drabsforsøg har skabt betydelig utryghed i offentligheden.”,
at Højesteret i dommen af 24. maj 2018 vedrørende vidnetrusler på Rigshospitalet bl.a. udtaler, at ”han er nu på ny dømt for person-
farlig og samfundsskadelig kriminalitet i tilknytning til sit medlemskab af bandegrupperingen Loyal to Familia. Han er som nævnt
tidligere dømt adskillige gange for alvorlig personfarlig og almenfarlig kriminalitet, herunder i tilknytning til hans medlemskab af
Loyal to Familia, der bl.a. i kraft af en alvorlig konflikt med rivaliserende bander med indbyrdes drab og drabsforsøg har skabt bety-
delig utryghed i offentligheden.”,
at Østre Landsret i dommen af 25. september 2014 om drabsforsøget på Triumfvej stadfæstede byrettens bevisresultat, hvor det bl.a.
fremgik af byrettens skyldkendelse, at”Der har i flere år været en konflikt mellem VHK og de grupperinger, der siden primo 2013 blev
samlet under betegnelsen LTF. Konflikten har tidligere givet sig udtryk i skudepisoder, blandt andet i starten af 2011. Den 11. januar
2013 blev en mand med relation til VHK skudt og dræbt og en anden person såret af skud ved Høje Gladsaxe Torv. Den 12. januar
2013 blev der skudt mod personer i Holmegårdscenteret, Kokkedal. Stedet hører til LTF’s territorium. Der blev senere fundet tre vå-
ben, hvoraf de to kunne knyttes til skyderiet Holmegårdscenteret. En person med tilknytning til VHK er i byretten dømt for besiddelse
af de tre våben. Sagen er anket” … ”En leder af LTF er i en artikel i Politiken den 25. februar 2013 citeret for: ”Vi respekterer alle vores
medgrupper i miljøet. Men træder man os over tæerne, træder vi hårdt igen. Lader man os i fred, lader vi andre i fred. Den eneste
gruppe vi er i konflikt med er VHK.” ….<De tiltalte> ”begik drabsforsøget med forsæt til at deltage i det verserende bandeopgør mel-
lem LTF og VHK, idet de fejlagtigt må have troet, at [forurettede] var en person med tilknytning til VHK. Pizzeriaet ligger i yderområ-
det af VHK’s territorium….”,
at Østre Landsret i dommen af 27. juni 2014 om handel med hash og besiddelse af skydevåben i Skovlunde bl.a. lægger til grund, ”at de
tiltalte <…>, som to af flere ledende medlemmer af grupperingen i Skovlunde, der fra januar 2013 kaldte sig Loyal to Familia, organi-
serede, instruerede og tilskyndede de andre tiltalte i sagskomplekset til i forening at opbevare, besidde, forarbejde, fremstille og sælge
hash og joints.” …. ”at de fundne pistoler i kælderen under ejendommen Adresse 5 og den fundne ammunition i kældrene under
Adresse 7 og Adresse 8 har tilknytning til personer inden for grupperingen Loyal to Familia,”,
at Østre Landsret i dommen af 13. marts 2019 om skyderiet ved Den røde Plads på Nørrebro lagde til grund, at gerningsstedet var et
område af Nørrebro, der var kontrolleret af Brothas, og at der på gerningstidspunktet verserede en konflikt mellem LTF og Brothas, hvor
der fra begge sider blev anvendt skud- og stikvåben overfor medlemmer af den anden gruppering,
at Østre Landsret i dommen af 22. juni 2018 om skydevåben ved Sjælør Station tiltrådte byrettens begrundelse, hvoraf bl.a. fremgik, at
retten lægger til grund ”at der i perioden fra 12. juli 2017 til begyndelsen af marts 2018 har været adskillige gensidige angreb imellem
grupperne LTF Loyal To Familia BGP og Brothas med anvendelse af blandt andet skydevåben. …. På denne baggrund lægger retten
/
til grund, at der den 12. september 2017 forelå en konflikt mellem grupperne LTF Loyal To Familia BGP og Brothas, og at grupperne
som led i denne konflikt benyttede våben, som pga. deres særdeles farlige karakter var egnet til at forvolde betydelig skade.”,
at Københavns Byret i en dom af 7. maj 2018, forud for den ankesag i samme sag, der blev afgjort af Østre Landsret den 18. juni 2019 i
sagen vedrørende skydevåben ved Bolsjefabrikken, lægger til grund”at der på gerningstidspunktet var en igangværende konflikt mel-
lem på den ene side grupperinger med tilknytning til Loyal To Familia og på den anden side grupperinger med tilknytning til Brothas,
og at konflikten siden juli 2017 var eskaleret. De tiltalte, der har afgivet forklaring under sagen, og som alle har angivet en form for
tilknytning til Loyal To Familia, har forklaret, at de var bekendt med den verserende konflikt. Det fremgår af rapport af 18. august
2017 fra Københavns Politi, at den igangværende konflikt senest den 25.juli og 4. august 2017 i området omkring Rovsingsgade havde
manifesteret sig i drabsforsøg, hvor først en person med tilknytning til Loyal To Familia den 25. juli blev skudt flere gange, og efter-
følgende den 4. august blev der skudt flere gange mod en bil med personer fra grupperingen Brothas.”,
at Københavns Byret i en dom af 25. maj 2018, forud for den ankesag i samme sag, der blev afgjort af Østre Landsret den 29. april 2019
i sagen vedrørende afpresning af massageklinikker på Vesterbro og Frederiksberg, fandt det bevist,”at personer med tilknytning til LTF
for derigennem at skaffe sig, LTF eller andre uberettiget vinding, og under anvendelse af trusler om vold og betydelig skade på gods,
har afpresset ansatte på de seks massageklinikker omhandlet i forhold 1 - 6A, idet de pågældende indfandt sig i massageklinikkerne,
hvor de tilkendegav, at de kom fra LTF og med henblik på at opkræve og uberettiget at få udleveret beskyttelsespenge rakte en seddel
til de ansatte, hvorpå der stod ”LTF og i fem tilfælde tillige "Loyal To Familia" samt i alle tilfældene et telefonnummer og udtalte, at
sedlerne skulle gives til ejerne af massageklinikkerne, og at der skulle ringes på de angivne telefonnumre inden for 24 timer, idet mas-
sageklinikkerne ellers ville blive lukket. ”,
at Østre Landsret i dommen af 3. juli 2019 om overfald på et tidligere medlem af Loyal to Familia fandt ”det bevist, at årsagen til over-
faldet var den pågældendes udmeldelse af Loyal to Familia ”,
at Østre Landsret i dommen af 12. december 2018 om skydevåben i Greve tiltrådte byrettens begrundelse i en dom af 6. april 2018,
hvoraf bl.a. fremgik, at det ”lægges til grund, at der fra marts 2017 til december 2017 var en voldelig konflikt mellem grupperingerne
Brothas og LTF med anvendelse af skydevåben, og at det var en af de mest voldelige bandekonflikter, der har været, samt at konflik-
ten var på sit højeste i august 2017.”,
at Vestre Landsret i dommen af 12. marts 2018 om besiddelse af to skydevåben på Familieskolen i Tilst fandt det”bevist, at de tiltaltes
forsøg på besiddelse af våbnene med tilhørende ammunition til pistolen havde baggrund i den verserende konflikt mellem grupper af
personer fra henholdsvis LTF og Brabrandgruppen, og hvor der tidligere som led i konflikten havde været anvendt skydevåben, og at
de tiltalte, da de begik lovovertrædelsen, var motiveret af at ville deltage i eller reagere på konflikten mellem de to grupper.”, og at
denne præmis formentlig bl.a. byggede på en forklaring i byretten fra en af de tiltalte, hvoraf bl.a. fremgik, at”tiltalte har været med i
LTF siden midten af maj 2017. LTF havde et modsætningsforhold både til Brabrandgruppen og Black Army. LTF er i Bispehaven ble-
vet beskudt af nogen fra Brabrandgruppen. En LTF’er blev ramt med 7 skud. LTF’s område er både i Bispehaven og i Tilst. Der kom-
mer nogen fra Brabrandgruppen og Black Army i Tilst, fordi de har familie over det hele. LTF har ikke haft vagtposter ude, men har
holdt øje med, at de andre ikke kom og skød på dem. De holdt øje for sig selv, og hvis der kom biler, holdt de øje med, om der sad ma-
skerede personer i dem.”,
at Vestre Landsrets i dommen af 14. januar 2019 om skudafgivelse ved Søndervangs Allé, fandt det ” bevist, at skudepisoden havde bag-
grund i en v erserende konflikt mellem grupper af personer fra henholdsvis LTF og Brabrandgruppen, hvor der kort tid forinden ger-
ningstidspunktet som led i konflikten havde været anvendt skydevåben, og at de tiltalte, da de begik lovovertrædelsen, var motiveret
af at v ille deltage i eller reagere på konflikten mellem de to grupper.”,
at Østre Landsret i dommen af 10. april 2018 om overfald på en fængselsbetjent ved Vestre Fængsel lagde til grund”at LTF på lands-
plan har ca. 240 medlemmer, heraf omkring 140 i København”, …. ”at LTF er organiseret med en fast struktur med en national ledelse
og en opdeling i underliggende afdelinger, hvor et eller flere medlemmer, såkaldte nomads, er forbindelsesleddet til ledelsen”, og at
”Medlemmer af LTF kan på baggrund af politiets såkaldte kriminalitetsbillede, der er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Kri-
minalregisteret, sættes i forbindelse med bl.a. personfarlig kriminalitet og narkotikakriminalitet.”og
at Østre Landsret i dommen af 30. maj 2018 hvor en fængselsbetjent ved indgangen til Nyborg Statsfængsel blev skudt i begge ben, bl.a.
udtalte følgende: ” Efter bevisførelsen for landsretten, herunder vidnet XXs forklaring om fængslede LTF-medlemmers store utilfreds-
hed med de forhold, de afsonede under i Nyborg Statsfængsel, samt den tætte kontakt mellem XX og ledende medlemmer af LTF før
og efter overfaldet i sagens forhold 10, lægges det til grund, at medlemmer af LTF var involveret i planlægningen og udførelsen af
overfaldet”.
Samlet konklusion vedrørende grundlovens § 78,stk. 1 og 2, jf. stk. 3
Retten kan tilslutte sig det synspunkt, at foreningsfriheden i såvel formel som materiel henseende er et så væsentligt element i et demo-
kratisk samfund, at der skal være tale om helt klare og systematiske tilfælde af ulovligheder i en forening, herunder helt klare tilfælde af
mere systematiske tilfælde af vold, der udspringer af en forening, før det kommer på tale at opløse foreningen ved en dom under henvis-
ning til grundlovens § 78.
Som anført ovenfor anser retten det for bevist, at Loyal to Familia er en forening i grundlovens § 78’s forstand, og efter en samlet vurde-
ring anser retten det tillige for bevist, at formålet med etableringen af Loyal to Familia i 2013 og foreningens virke indtil det foreløbige
forbud den 4. september 2018, var at få kontrol over de illegale og kriminelle markeder navnlig med hensyn til salg af hash. Det anses for
bevist, at foreningens formål var ved grov vold, herunder ved brug af skydevåben, at skabe ulovlige økonomiske indtægter til medlem-
merne af Loy al to Familia. Det lægges til grund, at det anførte var det eneste formål med etableringen af foreningen, og retten finder på
den baggrund, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at opløse Loyal to Familia ved dom. Af de samme grunde, og fordi retten
lægger til grund, at en umiddelbar indgriben var nødvendig for at sikre borgerne og samfundet mod yderligere lovovertrædelser fra
Loyal to Familia, finder retten, at det foreløbige forbud mod Loyal to Familia nedlagt af Københavns Politi den 4. september 2018, og
efterfølgende stadfæstet af Rigsadvokaten og Justitsministeriet, er lovligt.
Anklagemyndighedens påstande tages derfor til følge, jf. grundlovens § 78, stk. 1, stk. 2, og stk. 3.
/
Konfiskation
Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Loyal to Familia opløses i medfør af grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2, og Københavns Politis foreløbige forbud mod Loyal to Familia efter
grundlovens § 78, stk. 3, anerkendes som lovligt.”
|
/
Dom i grundlovssagen vedrørende opløsning af foreningen Loyal to Fa-
milia
24-01-2020
Københavns Byr et har den 24. januar 2020 afsagt dom vedrør ende opløsning af for eningen Loyal to Fa-
milia, og anklagemyndigheden har fået medhold i, at Loyal to Familia er en for ening og kan opløses ved
dom efter grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2
Sagen er behandlet efter reglerne om straf fesager og som en dommandssag.
Ved dommen fastslår Københavns Byret, at Loyal to Familia er en forening, og at der er grundlag for at opløse foreningen ved dom efter
grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2. Samtidig bestemmer retten, at det foreløbige forbud mod Loyal to Familia , som blev nedlagt af Køben-
havns Politi de n 4. september 2018, og efterfølgende stadfæstet af Rigsadvokaten den 25. september 2018 og af Justitsministeriet den
19. december 2018, er lovligt.
Af Københavns Byrets dom af 24. januar 2020 fremgår blandt andet følgende:
”Er Loyal to Familia en forening?
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at et or ganisationsdiagram og lister med navne, personnumre mv ., der blev fundet under en
ransagning hos XX den 12. marts 2013 godtgør , at Loyal to Familia – som på dette tidspunkt flere gange havde ladet sig repræsentere i
medierne af XX – fra begyndelsen af 2013 havde en fast og hierarkisk struktur . Det fremgår således af or ganisationsdiagrammet, at
medlemmerne var or ganiserede i en overordnet ledelse og i under grupper , der i hvert fald til dels var geografisk afgrænsede til Blågårds
Plads, T ingbjer g, Skovlunde og Kokkedal. Det fremgår endvidere af or ganisationsdiagrammet, at ”XX” var en central figur i Loyal to
Familias overordnede ledelse. Retten lægger til grund, at ”XX” er identisk med XX, og det er under denne sag ubestridt, at XX er leder af
Loyal to Familia , således som Højesteret også har lagt til grund i en dom af 20. november 2018.
Under en ransagning foretaget hos XX den 13. maj 2014 fandt politiet en håndskreven seddel med overskriften ”L TF værdisæt?” efter -
fulgt af stikord for ”Gruppe 1” omfattende bl.a. ”fælles mål/or ganisering” og stikord for ”Gruppe 2: Defense/Atack”, der fremstår som
regler for adfærd og aktivitet blandt medlemmer tillagt opgaver med ”Defense/Atack”. V ed samme ransagning fandt politiet en hånd-
skreven skabelon med overskriften ”Register/Mappe på alle M’er/P’er”. Efter indholdet af skabelonen lægger retten til grund, at hensig-
ten med denne var , at der for alle medlemmer af Loyal to Familia skulle udarbejdes en mappe indeholdende oplysning om bl.a. navn og
cpr.nr., dato for påbegyndt medlemskab af Loyal to Familia , medlemsafdeling, perioder med afsoning, ferie eller orlov , disciplinærsager ,
vagtplan i klubben for det pågældende medlem, uniformstørrelse, kontingentbetaling, modtagne lommepenge under frihedsberøvelse og
navn på medlemmets eventuelle advokat. Det fremgår af skabelonen, at ”Nationen” har adgang til alle medlemsmapper , og at en afde-
ling har adgang til mapper for afdelingens medlemmer . Under ransagningen fandt politiet også et regelsæt med bl.a. uddybning af reg-
lerne for adgang til mapperegisteret, regler for kontingentbetaling og regler for modtagelse af penge under frihedsberøvelse. Under en
senere ransagning af en mobiltelefon tilhørende XX fandt politiet et regelsæt gældende fra 1. januar 2017, og retten lægger efter indhol-
det heraf til grund, at der var tale om et regelsæt gældende generelt for medlemmer af L TF. Regelsættet regulerer bl.a. adfærd i forhold
til politiet, andre L TF medlemmer og lokalsamfundet, kontingentbetaling, påklædning og indordning i hierarkiet. Det fremgår til sidst i
regelsættet, at ”Overtrædelse af ovenstående regler kan medføre konsekvenser alt efter omstændighederne”.
Systematiseringen af medlemsfortegnelser , regler for medlemskab, kontingentbetalinger mv . bekræftes også af fund gjort af politiet un-
der ransagning af XX, foretaget henholdsvis den 13. juni 2017 og den 16. marts 2018. At der i Loyal to Familia var regler for modtagelse
af penge under frihedsberøvelse og betaling af medlemskontingent er endvidere godtgjort ved den bevisførelse under hovedforhandlin-
gen, der angår medlemmet XXs forklaring til politirapport om, at han stod for indbetaling af penge til frihedsberøvede medlemmer , og
ved bevisførelsen vedrørende hans rolle i opkrævning af kontingent. Efter denne bevisførelse sammenholdt med fundne kvitteringer for
indbetalinger til frihedsberøvede medlemmer af L TF og opgørelsen over indbetalinger til frihedsberøvede medlemmer baseret på Krimi-
nalforsor gens registreringer af indbetalinger , lægger retten til grund, at både kontingent-betalinger og indbetaling af penge til frihedsbe-
røvede medlemmer af Loyal to Familia , var systematisk og baseret på generelle regler gældende for medlemmer af Loyal to Familia . Ret-
ten finder således, at der i Loyal to Familia var et økonomisk fællesskab mellem medlemmerne.
Fra 2013 og frem til Københavns Politis meddelelse af det midlertidige forbud mod Loyal to Familia den 4. september 2018, markerede
medlemmer af Loyal to Familia sig over for omverdenen bl.a. ved beklædning med Loyal to Familia insignia. Et brev fundet under ran-
sagningen af XX, den 13. juni 2017 viser , at også benyttelsen af beklædning med insignia var reguleret af regler i Loyal to Familia , og at
det var tanken, at der til forskellige placeringer i Loyal to Familias hierarki fremadrettet skulle knyttes bestemt beklædning. Systematise-
ringen af beklædningen og benyttelsen af denne til at afspejle et givent medlems placering i hierarkiet, er bekræftet af de ransagnings-
fund, som politiet den 16. februar 2018 gjorde hos XX. Sammen med 109 læderveste tiltænkt opfyldelse af bestillinger afgivet af Loyal to
Familias overordnede ledelse, blev der således hos XX fundet broderede mærker og skitser hertil med L TF insignia, afdelingsnavne og
titler som bl.a. Pres ident, Capitan, Ser gent, Nomad, Prospect og Hangaround.
Fra 2013, hvor Loyal to Familia havde afdelinger i området ved Blågårds Plads, T ingbjer g, Skovlunde og Kokkedal, ekspanderede Loyal
to Familia både i medlemstal og geografisk. Efter bevisførelsen, herunder de af polititjenestemænd udarbejdede og vedståede samlerap-
porter og bandetilknytningsrapporter lægger retten til grund, at Loyal to Familia pr. 8. juni 2018 havde ni danske og to svenske afdelin-
ger. Disse afdelinger var National Nomad, som udgjorde det overordnede ledelseslag i Loyal to Familia , Nørrebro, Sjælør , Hillerød, Nivå,
Helsingør , Køge, Fredericia, Aarhus, Malmø og Helsingbor g, og retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Loyal to Familia på dette
tidspunkt havde over 200 medlemmer .
Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder retten det herefter ubetænkeligt at tilsidesætte forsvarernes synspunkt om, at Loyal to
Familia blot er en løs gruppering, der primært består af unge opvokset i samme kvarter , som fortsat godt kan lide at omgås og hjælpe
hinanden. Retten finder det derimod bevist, at Loyal to Familia udgør et sådant varigere samvirke af personer med fælles mål og interne
regler , at Loyal to Familia er en forening i grundlovens § 78’ s forstand.
Har Loyal to Familia et ulovligt øjemed og virker foreningen herunder ved vold, jf. grundlovens $ 78, stk. 1 0g 2?
Under sagen er der afgivet forklaring fra XX, der har udtalt sig på baggrund af nationale og internationale studier om bander og organi-
seret kriminalitet:. Blandt andet på den baggrund lægger retten til grund, at det er nødvendigt for organiserede kriminelle bander i Dan-
mark, for at sikre kontrollen med de lukrative illegale markeder i de bestemte områder, navnlig med handel med euforiserende stoffer;
og som et middel til at opnå og bevare denne kontrol, systematisk bruger vold og trusler om vold. Er banderne ikke parat til at bruge
vold, vil banden med stor sandsynlighed af andre bander blive fortrængt fra området. Det lægges i den forbindelse til grund, at vold er
bandernes primære reguleringsmiddel.
Efter forklaringerne afgivet af bl.a. XX; lægger retten til grund, at etableringen af Loyal to Familia i 2013 og den ekspansion af Loyal to
Familia, som fandt sted i perioden fra 2013 til 2018 netop skete med henblik på at tage kontrol over kriminelle markeder i de områder;
som Loyal to Familia ekspanderede til. Det lægges efter bevisførelsen herunder forklaringerne fra XX og indholdet af vidnernes notater
og rapporter af 4. september 2013,20. juni 2017, 8. september 2017 og 25.januar 2018, endvidere til grund, at de væbnede konflikter
med flcre dræbte 0g sårede, som Loyal to Familia var en del af i årene 2013 2017 med bL.a. bandegrupperingerne Værebrogruppen;
Brothas, Allerød ~gruppen, Black Army 0g Brabrandgruppen; var en del af en væbnet kamp for at sikre sig kontrollen med bla. hashmar -
kederne på Nørrebro og København NV omkring Mjølnerparken og Tingbjerg, og i de belastede boligområder bl.a. Skovlunde; Køge,
Hillerød, Allerød, Helsingør; Kokkedal, Nivå 0g det nordlige og vestlige Aarhus .
Spørgsmålet for retten er; om det uden rimelig tvivl kan lægges til grund, at det var foreningen Loyal to Familia som sådan; der var en
del af de væbnede konflikter; og at det var på initiativ fra foreningens ledelse; at Loyal to Familia ekspanderede fra 2013 for at sig sikre
sig kontrollen med de kriminelle markeder: Til afklaring af dette spørgsmål henvises til det overfor anførte om begrundelsen for, at
Loyal to Familia udgør en forening omfattet af grundlovens $ 78. Retten lægger i den forbindelse bLa. vægt på indholdet af den hånd -
skrevne seddel med overskriften "LTF værdisæt" med stikord for bl.a. 'Gruppe 2:DefencelAtack? og det på en telefon fundne regelsæt
gældende fra 1.januar 2017, som bL.a. regulerer adfærd i forhold til politiet, andre medlemmer af Loyal to Familia og lokalsamfundet,
kontingentbetaling; påklædning og indordning i hierarkiet. Det tillægges også betydning; at en del af de kontingenter medlemmerne af
Loyal to Familia indbetalte til foreningen blev indbetalt som støtte til fængslede medlemmer af Loyal to Familia.
Retten lægger endvidere til grund, at de nævnte regelsæt og retningslinjer og beslutningerne om at støtte fængslede medlemmer af for -
eningen samt beslutningen om indkøb af beklædning med LTF insignia hidrører fra 0g er truffet af ledelsen af Loyal to Familia; herun-
der XX, der ubestridt af forsvaret er leder af Loyal to Familia. Der henvises også til Østre Landsrets dom af 7. august 2014 om overfaldet
på Rådvadsvadsvej, hvor XX og ni andre medlemmer af Loyal to Familia blev dømt for vold af særlig farlig karakter; og hvor byretten i
den indankede dom lægger grund, at XX i forbindelse med voldsudøvelsen råbte "stop Retten finder på den baggrund, at det er bevist;
at det var XX 0g de øvrige ledelsespersoner omkring ham; der i 2013 traf beslutning om etableringen af Loyal to Familia med det formål
at sikre sig kontrollen med kriminelle og illegale markeder ved brug af vold og trusler om vold.
Det tillægges også betydning; hvad de overordnede retter en række endelige domme har lagt til grund vedrørende Loyal to Familia. Der
henvises i den forbindelse feks. til,
at Højesteret i dommen af 20. november 2018, hvor XX blev dømt for trusler; og hvor Højesteret lægger til grund, at han var leder af
Loyal to Familia bl.a. udtaler; at "der er tale om trusler fremsat under politiassistentens arbejde i en visitationszone under tilstedevæ -
relse af andre medlemmer af bandegrupperingen LIF; der bl.a. i kraft af en alvorlig konflikt med rivaliserende grupperinger med
indbyrdes drab 0g drabsforsøg har skabt betydelig utryghed i offentligheden.
at Højesteret i dommen af 24.maj 2018 vedrørende vidnetrusler på Rigshospitalet bl.a. udtaler; at "han er nu på ny dømt for person -
farlig 0g samfundsskadelig kriminalitet i tilknytning til sit medlemskab af bandegrupperingen Loyal to Familia. Han er som nævnt
tidligere dømt adskillige gange for alvorlig personfarlig 0g almenfarlig kriminalitet, herunder i tilknytning til hans medlemskab af
Loyal to Familia, der bla. i kraft af en alvorlig konflikt med rivaliserende bander med indbyrdes drab 0g drabsforsøg har skabt bety-
delig utryghed i offentligheden.
at Østre Landsret i dommen af 25. september 2014 om drabsforsøget på Triumfvej stadfæstede byrettens bevisresultat, hvor det bL.a
fremgik af byrettens skyldkendelse, at "Der har i flere år været en konflikt mellem VHK og de grupperinger; der siden primo 2013 blev
samlet under betegnelsen LTF. Konflikten har tidligere givet sig udtryk i skudepisoder; blandt andet i starten af 2011. Den Il. januar
2013 blev en mand med relation til VHK skudt og dræbt og en anden person såret af skud ved Høje Gladsaxe Torv: Den 12.januar
2013 blev der skudt mod personer i Holmegårdscenteret, Kokkedal. Stedet hører til LTF 's territorium. Der blev senere fundet tre vå-
ben; hvoraf de to kunne knyttes til skyderiet Holmegårdscenteret. En person med tilknytning til VHK er i byretten dømt for besiddelse
af de tre våben. Sagen er anket 'En leder af LTF er i en artikel i Politiken den 25.februar 2013 citeret for: 'Vi respekterer alle vores
medgrupper i miljøet. Men træder man os over tæerne, træder vi hårdt igen. Lader man os i fred, lader vi andre i fred. Den eneste
gruppe vi er i konflikt med er VHK <De tiltalte> "begik drabsforsøget med forsæt til at deltage i det verserende bandeopgør mel-
lem LTF og VHK, idet de fejlagtigt må have troet, at [forurettede] var en person med tilknytning til VHK. Pizzeriaet ligger i yderområ-
det af VHK territorium _
at Østre Landsret i dommen af 27.juni 2014 om handel med hash og besiddelse af skydevåben i Skovlunde bl.a. lægger til grund, 'at de
tiltalte < > som to af flere ledende medlemmer af grupperingen i Skovlunde; der fra januar 2013 kaldte sig Loyal to Familia, organi -
serede; instruerede 0g tilskyndede de andre tiltalte i sagskomplekset til i forenino nt opbevare; besidde; forarbejde, fremstille og sælge
hash no ioints "at de fundne pistoler i kælderen under ejendommen og den fundne ammunition i kældrene under
0g har tilknytning til personer inden for grupperingen Loyal to Familia,
at Østre Landsret i dommen af 13. marts 2019 om skyderiet ved Den røde Plads på Nørrebro lagde til grund, at gerningsstedet var et
område af Nørrebro; der var kontrolleret af Brothas, 0g at der på gerningstidspunktet verserede en konflikt mellem LTF og Brothas, hvor
der fra begge sider blev anvendt skud- og stikvåben overfor medlemmer af den anden gruppering;
at Østre Landsret i dommen af 22. juni 2018 om skydevåben ved Sjælør Station tiltrådte byrettens begrundelse, hvoraf bL.a. fremgik, at
retten lægger til grund 'at der i perioden fra 12. juli 2017 til begyndelsen af marts 2018 har været adskillige gensidige angreb imellem
grupperne LTF Loyal To Familia BGP og Brothas med anvendelse af blandt andet skydevåben. På denne baggrund lægger retten
/
til grund, at der den 12. september 2017 for elå en konflikt mellem grupperne L TF Loyal T o Familia BGP og Br othas, og at grupperne
som led i denne konflikt benyttede våben, som pga. der es sær deles farlige karakter var egnet til at forvolde betydelig skade.”,
at Københavns Byret i en dom af 7. maj 2018, forud for den ankesag i samme sag, der blev afgjort af Østre Landsret den 18. juni 2019 i
sagen vedrørende skydevåben ved Bolsjefabrikken, lægger til grund ”at der på gerningstidspunktet var en igangvær ende konflikt mel-
lem på den ene side grupperinger med tilknytning til Loyal T o Familia og på den anden side grupperinger med tilknytning til Br othas,
og at konflikten siden juli 2017 var eskaler et. De tiltalte, der har afgivet forklaring under sagen, og som alle har angivet en form for
tilknytning til Loyal T o Familia , har forklar et, at de var bekendt med den verser ende konflikt. Det fr emgår af rapport af 18. august
2017 fra Københavns Politi, at den igangvær ende konflikt senest den 25.juli og 4. august 2017 i området omkring Rovsingsgade havde
manifester et sig i drabsforsøg, hvor først en person med tilknytning til Loyal T o Familia den 25. juli blev skudt fler e gange, og efter -
følgende den 4. august blev der skudt fler e gange mod en bil med personer fra grupperingen Br othas.”,
atKøbenhavns Byret i en dom af 25. maj 2018, forud for den ankesag i samme sag, der blev afgjort af Østre Landsret den 29. april 2019
i sagen vedrørende afpresning af massageklinikker på V esterbro og Frederiksber g, fandt det bevist ,”at personer med tilknytning til L TF
for derigennem at skaffe sig, L TF eller andr e uber ettiget vinding, og under anvendelse af trusler om vold og betydelig skade på gods,
har afpr esset ansatte på de seks massageklinikker omhandlet i for hold 1 - 6A, idet de pågældende indfandt sig i massageklinikkerne,
hvor de tilkendegav , at de kom fra L TF og med henblik på at opkræve og uber ettiget at få udlever et beskyttelsespenge rakte en seddel
til de ansatte, hvorpå der stod ”L TF og i fem tilfælde tillige " Loyal T o Familia " samt i alle tilfældene et telefonnummer og udtalte, at
sedlerne skulle gives til ejerne af massageklinikkerne, og at der skulle ringes på de angivne telefonnumr e inden for 24 timer , idet mas-
sageklinikkerne ellers ville blive lukket. ”,
atØstre Landsret i dommen af 3. juli 2019 om overfald på et tidligere medlem af Loyal to Familia fandt ” det bevist, at årsagen til over -
faldet var den pågældendes udmeldelse af Loyal to Familia ”,
at Østre Landsret i dommen af 12. december 2018 om skydevåben i Greve tiltrådte byrettens begrundelse i en dom af 6. april 2018,
hvoraf bl.a. fremgik, at det ” lægges til grund, at der fra marts 2017 til december 2017 var en voldelig konflikt mellem grupperingerne
Brothas og L TF med anvendelse af skydevåben, og at det var en af de mest voldelige bandekonflikter , der har vær et, samt at konflik-
ten var på sit højeste i august 2017.”,
at Vestre Landsret i dommen af 12. marts 2018 om besiddelse af to skydevåben på Familieskolen i T ilst fandt det ”bevist, at de tiltaltes
forsøg på besiddelse af våbnene med tilhør ende ammunition til pistolen havde baggrund i den verser ende konflikt mellem grupper af
personer fra henholdsvis L TF og Brabrandgruppen, og hvor der tidliger e som led i konflikten havde vær et anvendt skydevåben, og at
de tiltalte, da de begik lovovertrædelsen, var motiver et af at ville deltage i eller r eager e på konflikten mellem de to grupper .”, og at
denne præmis formentlig bl.a. byggede på en forklaring i byretten fra en af de tiltalte, hvoraf bl.a. fremgik, at ”tiltalte har vær et med i
LTF siden midten af maj 2017. L TF havde et modsætningsfor hold både til Brabrandgruppen og Black Army . LTF er i Bispehaven ble-
vet beskudt af nogen fra Brabrandgruppen. En L TF’er blev ramt med 7 skud. L TF’s område er både i Bispehaven og i T ilst. Der kom-
mer nogen fra Brabrandgruppen og Black Army i T ilst, for di de har familie over det hele. L TF har ikke haft vagtposter ude, men har
holdt øje med, at de andr e ikke kom og skød på dem. De holdt øje for sig selv , og hvis der kom biler , holdt de øje med, om der sad ma-
skerede personer i dem.”,
atVestre Landsrets i dommen af 14. januar 2019 om skudafgivelse ved Søndervangs Allé, fandt det ” bevist, at skudepisoden havde bag-
grund i en v erser ende konflikt mellem grupper af personer fra henholdsvis L TF og Brabrandgruppen, hvor der kort tid forinden ger -
ningstidspunktet som led i konflikten havde vær et anvendt skydevåben, og at de tiltalte, da de begik lovovertrædelsen, var motiver et
af at v ille deltage i eller r eager e på konflikten mellem de to grupper .”,
atØstre Landsret i dommen af 10. april 2018 om overfald på en fængselsbetjent ved V estre Fængsel lagde til grund ”at L TF på lands-
plan har ca. 240 medlemmer , heraf omkring 140 i København”, …. ”at L TF er or ganiser et med en fast struktur med en national ledelse
og en opdeling i underliggende afdelinger , hvor et eller fler e medlemmer , såkaldte nomads, er forbindelsesleddet til ledelsen”, og at
”Medlemmer af L TF kan på baggrund af politiets såkaldte kriminalitetsbillede, der er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Kri-
minalr egister et, sættes i forbindelse med bl.a. personfarlig kriminalitet og narkotikakriminalitet.”og
at Østre Landsret i dommen af 30. maj 2018 hvor en fængselsbetjent ved indgangen til Nybor g Statsfængsel blev skudt i begge ben, bl.a.
udtalte følgende: ” Efter bevisfør elsen for landsr etten, herunder vidnet XXs forklaring om fængslede L TF-medlemmers stor e utilfr eds-
hed med de for hold, de afsonede under i Nybor g Statsfængsel, samt den tætte kontakt mellem XX og ledende medlemmer af L TF før
og efter overfaldet i sagens for hold 10, lægges det til grund, at medlemmer af L TF var involver et i planlægningen og udfør elsen af
overfaldet”.
Samlet konklusion vedrørende grundlovens § 78,stk. 1 og 2, jf. stk. 3
Retten kan tilslutte sig det synspunkt, at foreningsfriheden i såvel formel som materiel henseende er et så væsentligt element i et demo-
kratisk samfund, at der skal være tale om helt klare og systematiske tilfælde af ulovligheder i en forening, herunder helt klare tilfælde af
mere systematiske tilfælde af vold, der udspringer af en forening, før det kommer på tale at opløse foreningen ved en dom under henvis-
ning til grundlovens § 78.
Som anført ovenfor anser retten det for bevist, at Loyal to Familia er en forening i grundlovens § 78’ s forstand, og efter en samlet vurde-
ring anser retten det tillige for bevist, at formålet med etableringen af Loyal to Familia i 2013 og foreningens virke indtil det foreløbige
forbud den 4. september 2018, var at få kontrol over de illegale og kriminelle markeder navnlig med hensyn til salg af hash. Det anses for
bevist, at foreningens formål var ved grov vold, herunder ved brug af skydevåben, at skabe ulovlige økonomiske indtægter til medlem-
merne af Loy al to Familia. Det lægges til grund, at det anførte var det eneste formål med etableringen af foreningen, og retten finder på
den baggrund, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at opløse Loyal to Familia ved dom. Af de samme grunde, og fordi retten
lægger til grund, at en umiddelbar indgriben var nødvendig for at sikre bor gerne og samfundet mod yderligere lovovertrædelser fra
Loyal to Familia , finder retten, at det foreløbige forbud mod Loyal to Familia nedlagt af Københavns Politi den 4. september 2018, og
efterfølgende stadfæstet af Rigsadvokaten og Justitsministeriet, er lovligt.
Anklagemyndighedens påstande tages derfor til følge, jf. grundlovens § 78, stk. 1, stk. 2, og stk. 3.
/Konfiskation
Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for r et:
Loyal to Familia opløses i medfør af grundlovens § 78, stk. 1, og stk. 2, og Københavns Politis foreløbige forbud mod Loyal to Familia efter
grundlovens § 78, stk. 3, anerkendes som lovligt.”
| 22,854 | 22,913 |
|||||
1031
|
Sag om, hvorvidt et krav om erstatning er forældet.
|
Afgørelse
|
Civilsag
|
Retten i Horsens
|
BS-39348/2020-HRS
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
43/22
|
Almindelige emner;
Arbejdsskade og arbejdsmiljø;
Erstatning uden for kontrakt;
|
Advokat - Filip Augustin Henriques;
Advokat - Hans Riser;
Mandatar - Mandatar 2B - Bedst og Billigst;
Mandatar - Mandatar Gjensidige Forsikring, Dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge;
|
Nej
|
Nej
|
Ja
|
160033,09
|
/
RETTEN I HORSENS
DOM
afsagt den 3. januar 2022
Sag BS-39348/2020-HRS
Mandatar 2B - Bedst og Billigst for
Sagsøger
(advokat Hans Riser)
mod
Mandatar Gjensidige Forsikring, Dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge for
Sagsøgte A/S
(advokat Filip Augustin Henriques)
Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 8. oktober 2020.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger, har krav på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste også efter den 14. maj 2019 i forbindelse med en ulykke den 23. juni
2016, som han var udsat for under sit arbejde for Virksomhed ApS. Sagsøgte A/S, har
ved sit ansvarsforsikringsselskab, Gjensidige Forsikring, anerkendt erstatningspligten i
henhold til erstatningsansvarsloven som tredjemand.
2B - Bedst og Billigst som mandatar for Sagsøger har frem-sat påstand om, at Sagsøgte
A/S dømmes til at betale 160.033,09 kr. med tillæg af nærmere angivne procesrenter.
/
2
Gjensidige Forsikring, Dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge som
mandatar for Sagsøgte A/S har fremsat påstand om frifin-delse, principalt med
henvisning til at kravet er forældet.
2B - Bedst og Billigst som mandatar for Sagsøger har heroverfor fremsat påstand om,
at Sagsøgte A/S skal anerkende, at Sagsøgers eventuelle krav på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste fra den 15. maj 2019 og frem ikke er forældet.
Retten har efter parternes anmodning besluttet at træffe særskilt afgørelse, jf.
retsplejelovens § 253, af spørgsmålet om forældelse. Denne afgørelse vedrører kun det
således udskilte spørgsmål.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 23. juni 2016 blev Sagsøger i forbindelse med sit ar-bejde for Virksomhed ApS
ramt og væltet omkuld af bagenden af en grave-maskine ført af en ansat fra Sagsøgte
A/S. Sagsøger blev ramt hårdt i højre side af lænden nedadtil og kastet cirka en meter
frem.
Samme dag som ulykken var Sagsøger hos egen læge og på skadestuen på Horsens
Sygehus. Der blev her konstateret smerter i lænde-ryggen. Ulykken blev den 24. juni
2016 anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring, som godkendte ulykken som en
arbejdsskade. Sagsøger blev sygemeldt efter ulykken.
Sagsøgte A/S' ansvarsforsikringsselskab, Gjensidige Forsik-ring, har anerkendt
ansvaret for ulykken efter erstatningsansvarsloven.
I arbejdsskadesagen har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring truffet flere afgørel-ser om
varigt mén. Ankestyrelsen har ved afgørelse af 13. september 2019 truf-fet endelig
afgørelse om varigt mén på 12 %.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har endvidere truffet flere afgørelser om
midlertidigt erhvervsevnetab, senest den 12. april 2021, hvor det midlertidige
erhvervsevnetab blev fastsat til 55 %. Der er endnu ikke truffet afgørelse om er-
statning for varigt erhvervsevnetab.
Der har under sagen været udstedt flere helbredsattester og lægeerklæringer, og der har
været fremlagt lægelige journalnotater.
/
3
Sagsøger har under forløbet været repræsenteret af sin fagforening, Det Faglige Hus,
som har haft løbende kontakt og korrespondance med Gjensidige Forsikring. Således
har Det Faglige Hus blandt andet sendt lø-bende opgørelser vedrørende tabt
arbejdsfortjeneste til Gjensidige Forsikring.
Af Gjensidige Forsikrings mail af 2. oktober 2017 til Det Faglige Hus fremgår så-
ledes:
”Jeg har fået din mail med opgørelse af tabt arbejdsfortjeneste og udbeta-ler i
forhold til opgørelse. Beregningen er ok. også i forhold til efterregule-ring af
ATP.
Jeg ønsker selv, at holde mig orienteret i arbejdsskadesagen. Jeg ønsker at være
opdateret om arbejdsskadestyrelsens indhentelse af akter, blandt an-det i forhold
til tilkendelse tidspunkt ved fastsættelse af en evt. midlerti-dig afgørelse. Jeg
vedlægger derfor en samtykkeerklæringen, som jeg skal bede dig om, at få
skadelidte til at underskrive.”
Af Gjensidige Forsikrings mail af 7. februar 2018 til Det Faglige Hus fremgår:
”Jeg har modtaget de fremsendte krav og efterfølgende rykkere.
D.d. har jeg overført et aconto beløb til skadelidte på 40.000 kr. i erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste.
Grunden til at det er et aconto, er fordi jeg mangler en status på sagen fra
arbejdsskadestyrelsen og status på skadelidtes revalidering. Kan af det læ-gelige
fra efteråret se, at skadelidte er i gang med HF, men det fremgår også, at denne
skulle afsluttes i 2017. Er skadelidte kommet videre med sin revalidering?
Når AES træffer deres afgørelse, må der forventes en midlertidig afgørelse med
tilbagevirkende kraft. Derfor kan der komme løbende udbetalinger, som skal
fratrækkes i den erstatning vi allerede har udbetalt.
Derfor vil jeg gerne høre status fra skadelidte inden der udbetales yderli-gere. Og
der tages naturligvis forbehold for at fratrække den løbende ud-betaling de
fremtidige erstatningsudbetalinger.”
Af Det Faglige Hus’ mail af 8. februar 2018 til Gjensidige Forsikring fremgår blandt
andet:
”Jeg kan oplyse, at skadelidte blev færdig med sine HF-fag i december 2017.
Fagene var et led i hans arbejdsprøvning.
Skadelidte skal til samtale på kommunen i morgen den 9. februar 2018 for at
aftale det videre forløb og for at drøfte revalidering m.v. Jeg går ud fra,
/
4
at du selv indhenter de kommunale akter efter dette tidspunkt? (med kopi til os).
Der er endnu ikke nogen afklaring i arbejdsskadesagen vedrørende spørgsmålet
om erhvervsevnetabet - ønsker du akter tilsendt?
Jeg hører gerne, på hvilken baggrund der ikke sker udbetaling af det fuldt ud
opgjort krav om tabt arbejdsfortjeneste. Eventuel modregning i kom-mende
løbende ydelser kan jo sikres via AES. Jeg hører også gerne, hvad du påtænker
fremadrettet, idet skadelidte jo ikke kan være tjent med at der går adskillige
måneder mellem udbetalingerne.”
Af Gjensidige Forsikrings svar samme dag fremgår blandt andet:
”Årsagen til at det fulde beløb ikke er udbetalt, er, at hvis AES træffer af-gørelse
om EET med tilbagevirkende kraft, så skal de løbende udbetalin-ger jo
fratrækkes i den erstatning, som skadelidte allerede har fået udbe-talt. Og vi
kende jo ikke størrelsen på de eventuelle løbende ydelser. Og vi skal jo sikre os,
at der er tilstrækkeligt at modregne i.
Men hvis hans HF først er sluttet i december, og revalideringen ikke er be-gyndt
endnu, tænker jeg godt, vi kan udbetale det resterende beløb, som opgjort af dig.
Der har desværre været en større sagsmængde, hvorfor behandlingstiden har
været alt for lang. Jeg har helt enig i, at skadelidt ikke bør vente så længe
fremadrettet.
Hvis I fremsender krav og status på arbejdsskadesagen hver måned, og ringer,
hvis ikke I har hørt noget inden for rimelig tid, så bør der ikke ske de store
forsinkelser i udbetalingerne. Jeg forventer, at I sørge for at orien-tere, så snart
der er en afgørelse fra AES.
De resterende 14.246,44 kr. er overført til skadelidte.”
Det Faglige Hus har herefter løbende sendt opgørelser til Gjensidige Forsikring, som
har foretaget udbetalinger af a conto beløb for tabt arbejdsfortjeneste frem til den 14.
maj 2019.
Af Gjensidige Forsikrings mail af 14. maj 2019 til Det Faglige Hus fremgår såle-des:
”Tak for det tilsendte.
Det er vores vurdering, at vi kan træffe en endelig afgørelse i sagen.
Jf. AES afgørelse af den 8. marts 2019 har skadelidte et varigt men på 8 % for
lette daglige lændesmerter. De sammenligner med punktet B.1.3.3.
/
5
hvilket er lidt underligt, da der hverken er nedsat bevægelighed eller ud-strålende
smerter. Der er alene tale om lette daglige lændesmerter, hvorfor punktet B.1.3.1
ville være mere nærliggende. Der er beskrevet gener sva-rende til 5 % i varigt
men.
Vi hæfter os yderligere ved notater i de kommunale akter, hvoraf det fremgår at
der rejses tvivl om Sagsøger reelt har gener.
"Årsagen til vurderingen i forhold til funktionelle smerter er, at Sagsøgers
rygskade er helet, og der ikke kan påvises nogen skader ved undersøgel-ser. De
tests, som der blev udført under konsultationen, viste, at Sagsøger er fysisk
begrænset og f.eks. ikke kan bøje sig så langt ned. Han virkede dog ikke til at
have et problem med at bøje sig ned for at snøre sine sko. Det er uvist, om
Sagsøger bevidst vælger at gøre sig dårligere, end han er. Sand-synligvis oplever
han smerterne, men de er bundet op på en psykisk li-delse."
Skadelidte er uddannet VVS'er tilbage i 2009 og har arbejdet som montør fra
2011 og frem til ulykken med en månedsløn på ca. 40.000 kr. inkl. ferie-penge,
pension mm.
Det er vores vurdering, at skadelidte vil kunne opretholde denne indtje-ning med
sparsomme gener i form af lette daglige lændesmerter. Med ud-dannelse som
VVS'er kan han også arbejde som tekniker eller sælger. Begge er jobs som ikke
er rygbelastende. Han vil her kunne tjene det samme som forud for skaden.
Tab af erhvervsevne vurderes derfor til mindre end 15 %, hvorfor skade-lidte
ikke er berettiget til erstatning herfor.
I har opgjort tabt arbejdsfortjeneste for perioden 25-2 til 21-4 2019 til 14.398,80
kr. Beløbet er overført til skadelidte.
Vi betaler tabt arbejdsfortjeneste frem til d.d. hvor vi fastsætter tab af er-
hvervsevne.
Da vi forventer at sygedagpenge og løbende ydelser er det samme for pe-rioden
22-4 til og med d.d. 14-5 kan vi udregne tabet og afregne endeligt.
14.398,80 kr. / (8 uger x 7 = 56) = tab per dag 257, 12 kr.
Antal dage i manglende periode 23 dage af 257, 12 kr. = 5.913,79 kr. Dette beløb
er også overført til skadelidte.
Sagen vil herefter være afsluttet for vores vedkommende.”
Af Det Faglige Hus’ svar samme dag fremgår:
”Jeg er ikke enig i din vurdering af erhvervsevnetabet og afgørelsen om ikke at
udbetale yderligere tabt arbejdsfortjeneste.
Vi afventer fortsat en endelig afgørelse i AES om erhvervsevnetabet.”
/
6
Det Faglige Hus sendte den 26. juni 2019 fortsat opgørelse vedrørende tabt ar-
bejdsfortjeneste.
Af Det Faglige Hus’ mail af samme dag til Gjensidige Forsikring fremgår blandt andet:
”I fortsættelse af vores korrespondance nedenfor fremsender jeg for god ordens
skyld akterne fra AES. Jeg henviser i den forbindelse særligt til den udarbejdede
speciallægeerklæring, og beder dig venligst meddele, om dette giver anledning til
en revurdering.
Jeg henviser også til, at afgørelsen om varigt men nu ligger hos Ankesty-relsen.”
Af Gjensidige Forsikrings mail af 11. juli 2019 til Det Faglige Hus fremgår føl-gende
svar:
”Vi har modtaget din mail af 26. juni med opgørelse af tabt arbejdsfortje-neste
samt efterfølgende mails med kopi af akterne fra AES.
Det ændrer ikke ved vores vurdering fra den 14. maj 2019.”
Af Det Faglige Hus’ svar af samme dag fremgår blandt andet:
”Jeg synes det er på et noget useriøst grundlag, at I vurderer erhvervsev-netabet,
og opfordrer jer til at indhente en §10-vurdering.”
Det Faglige Hus sendte den 7. august 2019 opgørelse vedrørende tabt arbejds-
fortjeneste til Gjensidige Forsikring.
Af Gjensidige Forsikrings mail af 10. september 2019 til Det Faglige Hus frem-går
blandt andet:
”Vi fastholder vores vurdering, som er foretaget på et tilstrækkeligt oplyst
grundlag, og der er for vores vedkommende ikke begrundet tvivl om af-gørelsen,
hvorfor vi ikke vil medvirke til en forelæggelse for AES.
Uenighed i forhold til afgørelsen må derfor henhøre under domstolen.
Da vi har betalt tabt arbejdsfortjeneste frem til vores afgørelse, kan jeg ikke
imødekomme yderligere krav.”
Det Faglige Hus sendte herefter løbende opgørelser vedrørende tabt arbejds-fortjeneste
til Gjensidige Forsikring. Gjensidige Forsikring afviste løbende kra-vene under
henvisning til forsikringsselskabets mail af 14. maj 2019.
/
7
Parternes synspunkter
2B - Bedst og Billigst som mandatar for Sagsøger har i
sit påstandsdokument anført:
”…
Delhovedforhandlingen vedrører hvorvidt sagsøgers eventuelle yderligere krav
på tabt arbejdsfortjeneste efter en ulykke sket den 23. juni 2016 er for-ældet. De
yderligere krav er indtil videre opgjort til 160.033,09 af sagsøger.
Ulykken skete idet sagsøger, i forbindelse med sit arbejde som VVS på en
byggeplads, var ved at nedlægge gulvvarme og blev ramt og væltet om-kuld af
bagenden af en gravemaskine. Gravemaskinen blev ført af en ansat fra sagsøgte.
Sagsøgte har anerkendt ansvar og betalt erstatning og godtgørelse frem til og
med den 14. maj 2019.
Sagsøger har fortsat med at opgøre krav på tabt arbejdsfortjeneste efter denne
dato. Sagsøgte har afvist, at sagsøger er berettiget til yderligere er-statning for
tabt arbejdsfortjeneste og gjorde den 29. september 2020 gæl-dende, at
eventuelle krav var forældet og således også, da sagsøger indgav stævning den 8.
oktober 2020.
Sagsøger har heroverfor gjort gældende, at sagsøger er berettiget til yderli-gere
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, herunder at kravet om tabt ar-
bejdsfortjeneste ikke effektivt er bragt til ophør og at der i øvrigt er årsags-
sammenhæng mellem ulykken og kravet. Sagsøger har endvidere gjort gældende,
at kravet ikke er forældet.
Spørgsmålet om forældelse blev herefter udskilt til delhovedforhandling
Retten skal således ved delhovedforhandlingen alene tage stilling til, hvor-vidt
eventuelle krav på tabt arbejdsfortjeneste fra den 15. maj 2019 og frem er
forældet.
Det er sagsøgtes opfattelse at kravet som udgangspunkt er forældet 3 år efter
ulykken dog senest 1 år efter mail af den 14. maj 2019
Det er sagsøgers opfattelse, at det evt. krav om erstatning for tabt arbejds-
fortjeneste ikke er forældet af flere grunde. Henholdsvis idet
1. Forældelsesfristen på 3 år tidligst skal regnes fra tidspunktet for
Arbejdsmarkedets erhvervssikrings midlertidige afgørelser om tab af
erhvervsevne
2. Forældelsesfristen på 3 år tidligst skal regnes fra sagsøgtes afvis-ning og
dermed kravets opståen som følge af kombinationen af det manglende
kendskab til fordringen og sagsøgtes foreløbige anerkendelse ved
betaling af de tidligere løbende krav
3. Fristen for forældelse reelt er suspenderet til 1 år efter Arbejds-
markedets Erhvervssikrings midlertidige afgørelse om tab af er-
hvervsevne for de respektive perioder.
/
8
Det bemærkes, at sagsøger har frafaldet et anbringende, det tidligere punkt 3,
som følge af sagsøgtes processkrift A. Det tidligere punkt 4, er så-ledes herefter
punkt 3.
1. Forældelsesfristen for tabt arbejdsfortjeneste skal tidligst regnes fra tids-
punktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midlertidige afgørelse om tab af
erhvervsevne
Ved L 2011 610 blev erstatningen for midlertidige tab af erhvervsevne ef-ter
arbejdsskadesikringsloven sidestillet med erstatning for tabt arbejds-fortjeneste
efter erstatningsansvarsloven.
Det medførte, at der ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste skulle ske fradrag i
erstatningen for de udbetalinger der var sket som midlertidigt tab af erhvervsevne
efter arbejdsskadesikringsloven.
I det posterne tabt arbejdsfortjeneste og midlertidig erhvervsevnetab dog ikke
bliver udregnet på samme måde, opstår der et differencekrav mellem disse to
poster (svarende til det differencetab der også opstår ved spørgs-målet om tab af
erhvervsevne efter henholdsvis arbejdsskadesikringsloven og
erstatningsansvarsloven.). Det er også det forsikringsselskabet gav ud-tryk for i
mailkorrespondancen, bilag 11.
Det gøres gældende, at principperne i U2017.2583H herefter finder anven-delse.
” Efter arbejdsskadesikringslovens § 77, 2. pkt., skal tilskadekomnes krav
mod
den erstatningsansvarlige nedsættes, i det omfang der er betalt eller pligt til
at betale ydelser til denne efter arbejdsskadesikringsloven. Det indebærer, at
der ved udmåling af erstatning efter erstatningsansvarsloven skal ske
fradrag for tilsvarende poster, som skadelidte har fået eller vil få dækket
efter arbejds-skadesikringsloven.”
Det er ubestridt i sagen, at en sådan modregning finder sted mellem er-statning
for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til erstatningsansvarsloven og erstatning for
midlertidigt tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesik-ringsloven.
” Det er på baggrund af den tilsvarende bestemmelse i den tidligere arbejds-
skadeforsikringslovs § 55 fastslået ved højesteretsdom af 16. august 1995
(U1995.843), at den skadelidte ikke er berettiget til at forfølge sit eventuelle
krav efter erstatningsansvarsloven, før spørgsmålet om hans tilsvarende krav
efter arbejdsskadeforsikringsloven er afgjort. På baggrund af Højesterets
dom fandt Vestre Landsret i en dom af 8. februar 2001 (U2001.1119/2), at
foræl-delsesfristen for et sådant differencekrav efter forældelsesloven af
1908 skulle regnes fra Ankestyrelsens afgørelse om skadelidtes ret til
erstatning for er-hvervsevnetab efter arbejdsskadeforsikringsloven.”
” Efter forældelseslovens af 2007 løber forældelsesfristen for krav på erstat-
ning uden for kontraktforhold fra tidspunktet for skadens indtræden, jf. § 2,
stk. 4, medmindre der er grundlag for suspension af forældelsesfristen, jf. § 3
stk. 2.”
/
9
Der er i den konkrete sag ikke uenighed om, at da sagen er rejst mod tred-jemand
og ikke arbejdsgiver, at så gælder forældelseslovens almindelig frist på 3 år, frem
for arbejdsskadesikringslovens udvidede frist på 5 år.
” I forbindelse med Folketingets behandling af 2007-lovforslagene besvarede
ju-stitsministeren en række spørgsmål fra Retsudvalget. I svaret på spørgsmål
20 redegjorde Justitsministeren for, hvilke konsekvenser de foreslåede regler
har for differencekrav i anledning af arbejdsskader. Det fremgår af svaret
bl.a., at skadelidte ifølge Højesterets dom fra 1995 ikke kan forfølge sådanne
krav efter erstatningsansvarsloven, før spørgsmålet om dennes tilsvarende
krav efter ar-bejdsskadesikringsloven er afgjort. Herefter beskrives
forældelsesfristens begyn-delsestidspunkt efter den foreslåede § 2 stk. 4, og
det anføres, at den foreslåede § 14 – hvorefter der gælder en tillægsfrist på 1
år, bl.a. hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde forældelse på
grund af en hindring, som ikke beror på fordringshaverens forhold – i givet
fald vil finde anvendelse på diffe-rencekrav, således at forældelsesfristen
vedrørende krav efter erstatnings-ansvarsloven tidligst kan løbe 1 år efter
afgørelsen om kravet i henhold til ar-bejdsskadesikringsloven. Svaret angiver
ikke, at denne tillægsfrist skulle er-statte den almindelige forældelsesfrist på 5
år regnet fra den endelige afgørelse
Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at forstå forarbejderne til
forældel-sesloven således, at det var hensigten at forringe skadelidtes
retsstilling i ar-bejdsskadesager i forhold til, hvad der gjaldt efter
forældelsesloven af 1908.”
Højesteret tiltrådte herefter, at forældelsesfristen for differencekrav vedrø-rende
erhvervsevnetab jf. erstatningsansvarsloven skulle regnes fra den endelige
afgørelse om erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen.
Det gøres herefter gældende, at forældelsesfristen for krav på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste tidligst skal regnes fra det tidspunkt, hvor der i
arbejdsskadesagen blev truffet afgørelse om det midlertidige tab af er-
hvervsevne, for den tilsvarende periode.
Forældelsesfristen på 3 år skal således i den konkrete sag regnes fra den 1. maj
2020, da der først fra denne dato er truffet afgørelse om perioden efter den 14.
maj 2019. Subsidiært fra den 19. november 2018, hvor Arbejdsmar-kedets
Erhvervssikring første gang traf afgørelse om midlertidigt erhverv-sevnetab.
2. Kendskab til fordringen og foreløbig anerkendelse ved betaling
Efter forældelseslovens § 2 stk. 1 regnes forældelsesfristen fra det tidligste
tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen op-fyldt,
medmindre andet følger af andre bestemmelser. For så vidt angår fordringer på
erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kon-traktforhold, regnes
forældelsesfristen fra skadens indtræden, jf. § 2 stk. 4. Bestemmelsen finder også
anvendelse på krav mod tredjemand om erstat-ning eller godtgørelse i anledning
af en arbejdsskade.
I henhold til forældelseslovens § 3 stk. 2 regnes forældelsesfristen på 3 år jf. § 3
stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til
fordringen, hvis fordringshaveren var ubekendt med fordrin-gen.
/
10
I U 2013.1823 H henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2 stk. 4 (lov-
forslag L165, folketingstidende 2006-2007, tillæg A, s. 5613 f.), hvor frem-går,
” …. at bestemmelsen viderefører gældende praksis med hensyn til fastlæggel-
sen af begyndelsestidspunktet ved erstatningskrav uden for kontrakt, at det
som udgangspunkt er tidspunktet for lidelsens opståen, der er afgørende, hvis
der ved personskade er forskel på den skadelige påvirkning og tidspunktet for
lidelsen opståen, og at fristen i disse tilfælde løber fra det tidspunkt, hvor de
føl-ger, der kræves erstatning for, har vist sig på en måde, at skadelidte havde
ri-melig anledning til og mulighed for at rejse et – eventuelt foreløbigt –
erstat-ningskrav. Det fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger eller af
forarbej-derne i øvrigt, at krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller
om godtgø-relse for svie og smerte forældes successivt.
Højesteret finder herefter, at der ikke er grundlag for at fastslå, at krav om er-
statning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte efter
foræl-delsesloven af 2007 forældes successivt som hævdet af A.
På denne baggrund skal også…”
” … A´s krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie
og smerte efter Højesterets opfattelse regnes fra skadens indtræden.”
I højesteretsdommen blev der lagt vægt på, at skadelidte ikke indenfor for-
ældelsesfristens udløb havde rejst et ”eventuelt foreløbigt” krav om tabt
arbejdsfortjeneste, selvom hun havde haft ” mulighed” herfor.
I nærværende sag er der ikke tvist om, at sagsøger har rejst, forfulgt og fået
udbetalt foreløbig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til den 14. maj 2019.
Der er således sket en anerkendelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste jf.
EAL § 15, hvorefter en afvisning d. 14. maj 2019 medførte en ny foræl-
delsesfrist efter § 3, stk. 2 jf. § 19.
Det gøres gældende, at for tab opstået efter den 14. maj 2019, har sagsøger ikke
haft anledning til eller mulighed for, at rejse et erstatningskrav – hel-ler ikke
foreløbigt – før kravet opstod ved udbetalingen af sygedagpenge den 23. maj
2019, hvor kravet for perioden fra den 6. maj 2019 til den 19. maj 2019 kunne
konstateres.
Sagsøger kan således ikke være bekendt med en fordring før denne opstår og
havde derfor ikke mulighed for at rejse eller forfølge erstatningskravet.
Forældelsesfristen på 3 år skal således konkret for krav opstået efter den 14. maj
2019 i henhold til forældelseslovens § 3 stk. 2 tidligst regnes fra den 23. maj
2019.
Det gøres således gældende at skadevolder i det tilfælde, hvor der er sket løbende
udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, ikke med virkning for frem-tidige krav om
tabt arbejdsfortjeneste, kan bringe den løbende udbetaling
/
11
af tabt arbejdsfortjeneste til ophør, med den følge, at alle fremtidige krav
forældes 1 år efter afvisningen.
Det ville reelt betyde, at selv det først kommende krav, ville forælde min-dre end
et år efter dets opståen.
Det understreges, at sagsøger ikke herved gør succesiv forældelse gæl-dende,
men at alle fremtidige krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i princippet
forælder 3 år efter den 23. maj 2019 (subsidiært 14. maj 2019), da sagsøgtes
tidligere anerkendelse af posten fra denne dato ikke længere er gyldig.
3. Fristen for forældelse er suspenderet
Det gøres gældende, at sagsøgte ved mail af den 8. februar 2018 (bilag 11 side 1)
har henvist til at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mid-lertidige
afgørelser om tab af erhvervsevne på en sådan måde, at dette må anses som
værende en aftalt suspension/udskydelse af forældelsesfristen til et år efter
afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forhold til de respektive
perioder, fra hvilken der kræves erstatning for tabt arbejds-fortjeneste subsidiært
jf. § 21 stk. 5. Det gøres gældende, at en sådan sus-pension/udskydelse ikke kan
tilbagekaldes ensidigt, hvorfor kravet om er-statning for tabt arbejdsfortjeneste
for perioden fra den 19. november 2018 og frem til den 1. maj 2020 tidligst
forælder efter den 1. maj 2021.
…”
Gjensidige Forsikring, Dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge som
mandatar for Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument an-
ført:
”…
Forældelse:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at alle sagsøgers
eventuelle krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter den 14. maj 2019
som følge af tilskadekomsten den 23. juni 2016, var forældede på tidspunktet for
den potentielt fristafbrydende handling i form af indgi-velse af stævning den 8.
oktober 2020.
Sagsøgers eventuelle krav er omfattet af forældelsesloven.
Det gøres gældende, at forældelsesfristen for sagsøgers krav i denne sag er 3 år,
jf. forældelseslovens (FOL) § 3, stk. 1.
Det gøres videre gældende, at når det gælder sagsøgers krav om erstat-ning for
tabt arbejdsfortjeneste, begynder forældelsesfristen som udgangs-punkt at løbe
fra skadetidspunktet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 4 og i særdeleshed
U.2013.1823H, hvor Højesteret tillige afgjorde, at midlertidige løbende krav ikke
forældes successivt.
Ved skaden forstås selve realskaden, og ikke skadens følger eller de tab, som
følgerne medfører. Dette indebærer, at reglerne i erstatningsansvars-
/
12
lovens § 16, stk. 1 om, hvornår skadelidte kan kræve erstatning og godtgø-relse
betalt, er uden betydning i forhold til forældelsesreglerne, men er alene et
rentespørgsmål. Det afgørende i forhold til forældelsesreglerne er derimod,
hvornår den skadelidte havde mulighed for at bedømme, om der er grundlag for
at gøre et erstatningskrav gældende over for skadevol-der.
Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at udskyde begyndelses-
tidspunktet, jf. FOL § 2, stk. 4, eller suspendere forældelsesfristen, jf. FOL § 3,
stk. 2, grundet uvidenhed eller utilregnelighed om kravet, således at fristen først
skal regnes fra et senere tidspunkt end tidspunktet for realska-den.
Det gøres i den forbindelse gældende, at det er uden betydning for foræl-
delsesfristens begyndelsestidspunkt, hvornår sagsøger var i stand til at gøre et
bestemt krav om erstatning op. Det er tilstrækkeligt, at det på ska-detidspunktet,
eller umiddelbart derefter i forbindelse med den indle-
dende lægebehandling stod klart, at skadens følger sandsynligvis ville
kunne danne grundlag for krav om erstatning. Det gøres i den forbindelse
gældende, at der ved denne vurdering ifølge gældende retspraksis opere-res med
et påregnelighedskriterium, hvorefter det afgørende er, om følgens indtræden,
som viser sig senere, og måske først kan opgøres på dette se-nere tidspunkt,
ligger inden for rammerne af, eller svarer nogenlunde til, hvad der måtte
forventes allerede ved selve tilskadekomsten eller ved læ-geundersøgelser og
lignende i forbindelse hermed. Se blandt andet FED2011.28V, FED2011.102Ø,
UfR2012.2844Ø og UfR2014.1887Ø. Er det tilfældet, løber fristen fra
tidspunktet for realskaden.
I nærværende sag, var sagsøgers helbred og evne til at arbejde ifølge egne
udsagn straks så påvirket af uheldet, at han må betragtes som syg, syge-meldt, og
han var derfor straks på skadetidspunktet, eller umiddelbart derefter, bekendt
med de faktiske omstændigheder, der senere kom til at danne grundlag for hans
krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår da også af de lægelige-
og kommunale oplysninger i sagen, at sagsøger siden skaden har følt sig
vedvarende ude af i stand til at arbejde mere end få timer om ugen. Det vil sige,
det gøres gældende, at de senere faktiske omstændigheder – ligger inden for
rammerne af, eller svarer nogen-lunde til – de faktiske omstændigheder på
skadetidspunktet, eller umid-delbart derefter.
En eventuel uvidenhed, der skal kunne føre til suspension, skal vedrøre
uvidenhed om de faktiske omstændigheder, som kravet støttes på. Uvi-denheden
skal således vedrøre selve fordringens eksistens. Ukendskab til den præcise
størrelse af fordringen kan ikke begrunde suspension. Det samme gælder ved
retsvildfarelse. Uvidenhed om reglernes virkemåde el-ler forældelsesreglers
eksistens eller en misforstået opfattelse af forældel-sesreglens
anvendelsesområde medfører heller ikke, at der foreligger uvi-denhed i § 3’s
forstand.
Der er ikke grundlag for at statuere suspension i denne sag.
Dette fører til, at forældelsesfristen for sagsøgers eventuelle krav begyndte at
løbe straks fra skadetidspunktet den 23. juni 2016.
/
13
Forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og sagsøgers krav på
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forældedes derfor i udgangs-punktet den 23.
juni 2019.
Særregler om midlertidig afbrydelse i forældelsesloven:
Af forældelseslovens § 21, stk. 5 fremgår, at forældelsesfristen kan suspen-deres,
hvis parterne forhandler.
Sagsøger får en tillægsfrist på 1 år fra forhandlingernes afslutning, men vel og
mærke kun hvis der er forhandlet i bestemmelsens forstand. Der skal være tale
om egentlige realitetsforhandlinger om kravet eller grundla-get herfor. Sagsøger
skal have haft føje til at antage, at det ikke var nød-vendigt at iværksætte retslige
skridt for at afbryde forældelsesfristen.
Det indebærer, at sagsøgte skal have udvist en sådan grad af imødekom-melse, at
sagsøger eller sagsøgers repræsentanter med hvem sagsøger identificeres, kunne
regne med, at der var rimelig udsigt til en forligsmæs-sig løsning.
Forhandling i henhold til § 21, st. 5 omfatter alene forhandlinger om sa-gens
realitet, og forældelsesfristen udskydes ikke, hvis krav afvises, og denne
holdning til kravet fastholdes eller der slet ikke tages stilling til kra-vet. Praksis i
henhold til 1908-loven med hensyn til, hvad der skal forstås med forhandling, er
derfor fortsat gældende, og denne praksis samt prak-sis vedrørende
forældelseslovens § 21, stk. 5 fastslår, at der skal være tale om forhandlinger i
helt traditionel forstand. Der skal to til at forhandle.
Krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forælder ikke successivt, og
forhandlingerne om sagsøgers krav er at betragte som bragt til ophør, da
Gjensidige Forsikring ved e-mail af 14. maj 2019 (bilag 25) på sagsøgtes vegne
afviste at udbetale yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og anså sagen
for afsluttet.
Alle efterfølgende henvendelser fra sagsøgers repræsentanter med opgø-relser af
tabt arbejdsfortjeneste blev afvist med henvisning til e-mailen af 14. maj 2019.
Alle disse afvisninger frem til og med Gjensidige Forsikrings e-mail af 29.
september 2020 (bilag 34), er fremlagt som bilag A.
Sagsøger har således ikke i perioden mellem 14. maj 2019 og den 8. okto-ber
2020 – stævningen, det vil sige i 1 år og næsten 5 måneder, haft føje til at gå ud
fra, at der længere blev forhandlet om kravet. Se i den anledning dommene
U.2020.191H, U.2019.1093H samt U.2018.1506H modsætnings-vist.
Gjensidige Forsikring udtrykte sig i meget klare vendinger med hensyn til
afvisning og det videre forløb, og meddelte sågar i en mail af 19. septem-ber
2019, hvor vurderingen den 14. maj 2019 igen blev fastholdt, at uenig-hed om
afgørelsen henhører under domstolene, jf. bilag A, side 2. Sagsø-ger stævnede
først den 8. oktober 2020.
I øvrigt:
/
14
Er retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste bragt til ophør?
Det savner mening, når sagsøger i sin stævning anfører, at Gjensidige For-sikring
på vegne af sagsøgte ikke kunne bringe retten til erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste til ophør, og at dette skulle kunne begrunde en fortsat ret til
erstatning.
I de tilfælde, hvor den skadelidte ikke lider et erhvervsevnetab på 15 % el-ler
derover, ydes der efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 1. pkt. er-statning for
midlertidig tabt arbejdsfortjeneste, indtil skadelidte kan eller burde kunne
begynde at arbejde igen. Sidstnævnte er en skønsmæssig vurdering, skadevolder
i givet fald må foretage.
Efter forarbejderne til bestemmelsen sigtes der hermed til, at skadelidte skal
kunne begynde at arbejde i væsentligt samme omfang som tidligere. Der er
således indbygget en form for ”selvrisiko” i reglen.
I Gjensidige Forsikrings afvisningsmail af 14. maj 2019 blev gjort gæl-dende, at
sagsøger, ifølge Gjensidige Forsikring, ikke havde lidt et er-hvervsevnetab, samt
at han på tidspunktet for vurderingen burde kunne arbejde i væsentligt samme
omfang som før skade, og denne vurdering fastholdes under alle
omstændigheder. Det er denne vurdering, sagsøger er uenig i, og som danner
grundlag for tvisten i sagen, som sagsøger forsø-ger at få afgjort ved domstolene.
Sagsøgte gør gældende, at kravene, tvi-sten vedrører, er forældede.
Betydningen af afgørelserne om midlertidige erhvervsevnetab i sagsøgers
arbejds-skadesag:
Det bestrides, at afgørelserne om midlertidigt erhvervsevnetab i sagsøgers
arbejdsskadesag skulle have betydning for beregningen af forældelsesfri-sten
vedr. tabt arbejdsfortjeneste.
Som omtalt oven for, gøres det gældende, at reglerne i erstatningsansvars-lovens
§ 16, stk. 1 om, hvornår skadelidte kan kræve erstatning og godtgø-relse betalt,
er uden betydning i forhold til forældelsesreglerne, ligesom det er uden
betydning, hvornår sagsøger var i stand til at gøre et bestemt krav om erstatning
op.
Det bestrides, som ellers anført af sagsøger i stævningen, at U2017.2583H skulle
have betydning for spørgsmålet om forældelse af krav på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste. Højesteretsdommen er den seneste af en række
Højesteretsdomme, der vedrører spørgsmålet om forældelse af difference-krav på
erstatning for tab af erhvervsevne, når dette krav, af samme art, kan kræves efter
både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarslo-ven. Der kan ikke
kræves erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter ar-bejdsskadesikringsloven, og
dermed ikke et krav af samme art, som efter erstatningsansvarsloven. Dette er
også slået fast i Højesteretsdommen af 23. august 2021 i sag BS-46420/2020-
HJR, der vedrørte spørgsmålet om et forsikringsselskabs ret til at indtræde i den
skadelidtes krav på midlertidig erhvervsevnetabserstatning i en arbejdsskadesag.
U2017.2583H kan derfor under alle omstændigheder ikke anvendes i denne sag.
/
15
Betydningen af Vestre Landsrets dom af 11. juni 2021, der er anket til Højesteret:
Sagsøger omtaler i sit processkrift I en Vestre Landsrets dom af 11. juni 2021
(BS-14009/2019-VLR), der er anket til Højesteret. Gjensidige Forsik-ring er
bekendt med dommen, og den omhandler alene spørgsmålet om
forfaldstidspunkter og renter jf. § 16, stk. 1 i erstatningsansvarsloven i re-lation
til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Dommen omhandler ikke spørgsmålet
om forældelse. Vestre Landsrets dom er dog også, at krav på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste forfalder til betaling måned for må-ned, med renter
månedsdagen derefter, og ikke først, når den eventuelt korrekte beregning kan
foretages efter der foreligger en midlertidig afgø-relse om erhvervsevnetab i
arbejdsskadesagen. Dette har dog ingen betyd-ning for spørgsmålet om
forældelse, jf. det tidligere anførte om begyndel-sestidspunktet for
forældelsesfristen og henvisningerne til de relevante domme herom.
Betydningen af Gjensidige Forsikrings mail af den 8. februar 2018 (bilag 11 side
1):
Det bestrides, at Gjensidige Forsikrings mail af 8. februar 2018 har afbrudt eller
suspenderet forældelsesfristen, som anført af sagsøger i sit proces-skrift I.
Gjensidige Forsikring har i mailen blot tilkendegivet, at der ønskes orientering
om sagsøgers arbejdsskadesag til brug for vurdering af for-hold, der kunne
indikere et starttidspunkt for en eventuel midlertidig af-gørelse om tab af
erhvervsevne i arbejdsskadesagen, som kunne have be-tydning for den konkrete
beregning af berettiget erstatningen for tabt ar-bejdsfortjeneste, jf.
erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2. Dette har intet at gøre med
forfaldstidspunkter eller forældelse.
Forældelseslovens § 15:
Det bemærkes, at Gjensidige Forsikring på vegne af sagsøgte under skade-
behandlingen alene havde erkendt pligten til at betale erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste frem til den 14. maj 2019, men ikke længere end dertil -
tvisten. Dette blev meddelt i mailen af netop 14. maj 2019, bilag 25. En er-
kendelse af en del af et fremsat erstatningskrav, har alene afbrydelsesvirk-ning,
jf. forældelseslovens § 15, i forhold til denne del. Se blandt andet
FED2003.3065Ø. Sagsøgers henvisning til forældelseslovens § 15 i sine an-
bringender i stævningen bestrides således som værende relevant for de se-nere
afviste krav.
Sagsøgers krav:
Retssagen vedrører på nuværende tidspunkt alene spørgsmålet om foræl-delse,
som er udskilt til særskilt behandling. Sagsøgte forholder sig derfor ikke til
sagsøgers opgjorte krav på nuværende tidspunkt, men det forbe-holdes at
bestride opgørelsen af kravet, herunder spørgsmålet om årsags-sammenhæng.
…”
/
16
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøger er blevet påført en arbejdsskade, og hans ertstatningskrav i den anledning er
omfattet af arbejdsskadesikringsloven. I forhold til Sagsøgte A/S er erstatningskravet
vedrørende tabt arbejdsfortjeneste omfattet af erstatningsansvarsloven, og dette krav
forældes som udgangspunkt efter 3 år fra tidspunktet fra skadens indtræden, jf.
forældelseslovens § 2, stk. 4 og § 3, stk. 1, dvs. den 23. juni 2019.
Spørgsmålet er herefter, om der foreligger omstændigheder, der kan begrunde en
fravigelse af udgangspunktet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har løbende truffet afgørelser om midlertidig
erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven i Sagsøgers
arbejdsskadesag. Der er ikke i arbejdsskadesikringsloven hjemmel til dækning for tabt
arbejdsfortjeneste.
Uanset, at der i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste efter
erstatningsansvarsloven skal fradrages erstatning i henhold til en midlertidig afgørelse
om erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven i samme periode, jf.
erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2, er erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter
erstatningsansvarsloven og midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter
arbejdsskadesikringsloven forskelligartede erstatningsposter. Sagsøger har derfor været
berettiget til at forfølge sit krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, inden der blev
truffet en endelig afgørelse i arbejdsskadesagen, hvilket han også har gjort. Der er på
den baggrund ikke grundlag for at udskyde forældelsesfristens begyndelsestidspunkt i
forhold til udgangspunktet.
Sagsøger har siden tidspunktet for skadens indtræden været bekendt med, at han havde
et erstatningskrav for tabt arbejdsfortjeneste mod Sagsøgte A/S, og han har derfor ikke
v æret i utilregne-lig uvidenhed om sit krav.
Gjensidige Forsikring har som ansvarsforsikringsselskab for Sagsøgte A/S anerkendt
erstatningspligten over for Sagsøger. Sagsøger har ikke på baggrund af
mailkorrespondancen mellem forsikringsselskabet og Sagsøgers fagforening, Det
Faglige Hus, løftet bevisbyrden for, at forsikringsselskabet har erkendt
erstatningskravets størrelse, og forældelsen er derfor ikke blevet afbrudt af denne
grund. Forældelsen er heller ikke blevet afbrudt ved forsikringsselskabets udbetalinger
af a conto beløb for tabt arbejdsfortjeneste til Sagsøger.
/
17
I perioden fra oktober 2017 til 14. maj 2019 har der været en løbende korrespondance
mellem fagforeningen og forsikringsselskabet om skaden og betaling af a conto beløb
vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og forsikringsselskabet har erkendt, at
der i denne periode har været ført forhandlinger om kravet. Sagsøger har imidlertid
ikke løftet bevisbyrden for, at der på baggrund af denne mailkorrespondance skulle
være indgået en suspensionsaftale vedrørende krav på tabt arbejdsfortjeneste.
På baggrund af indholdet af forsikringsselskabets mail af 14. maj 2019, hvoraf det
fremgår blandt andet, at forsikringsselskabet betaler tabt arbejdsfortjeneste frem til den
14. maj 2019, at de fastsætter størrelsen af erhvervsevnetabet og afregner endeligt over
for Sagsøger, og at de herefter anser sagen for afsluttet, er det bevist, at der frem til den
14. maj 2019 var forhandlinger mellem parterne, som forsikringsselskabet afsluttede
ved sin mail af 14. maj 2019. Sagsøgers krav på tabt arbejdsfortjeneste forældes
herefter 1 år efter forhandlingernes afslutning, jf. forældelseslovens § 21, stk. 5. Det
kan ikke føre til et andet resultat, at fagforeningen efterfølgende har gjort yderligere
krav gældende, da forsikringsselskabet løbende har afvist kravene under henvisning til
forsikringsselskabets mail af 14. maj 2019.
Sagsøgers krav var således forældet, da sagen blev anlagt den 8. oktober 2020, og
retten tager derfor frifindelsespåstanden til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 20.000 kr. Retten har ved fastsættelsen af omkostningerne lagt vægt
på navnlig, at der alene er taget stilling til et delspørgsmål, og at ho-vedforhandlingen
har varet en halv retsdag. Beløbet er ikke tillagt moms, da forsikringsselskabet mødte
ved ansat advokat.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte A/S frifindes.
2B - Bedst og Billigst som mandatar for Sagsøger skal in-den 14 dage til Gjensidige
Forsikring, Dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge som mandatar for
Sagsøgte A/S betale sagsomkost-ninger med 20.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
/
/
/
|
RETTEN I HORSENS
DOM
afsagt den 3. januar 2022
Sag BS-39348/2020-HRS
Mandatar 2B Bedst og Billigst for
<anonym>Sagsøger</anonym>
(advokat Hans Riser)
mod
Mandatar Gjensidige Forsikring Dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge for
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym>
(advokat Filip Augustin Henriques)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer 1</anonym> <anonym>Dommer 2</anonym> 0g <anonym>Dommer 3</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 8. oktober 2020.
Sagen drejer sig om, hvorvidt <anonym>Sagsøger</anonym> har krav på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste også efter den 14.maj 2019 i forbindelse med en ulykke den 23.juni
2016, som han var udsat for under sit arbejde for <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har
ved sit ansvarsforsikringsselskab, Gjensidige Forsikring, anerkendt erstatningspligten i
henhold til erstatningsansvarsloven som tredjemand.
2B Bedst og Billigst som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> har frem-sat påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>A/S</anonym> dømmes til at betale 160.033,09 kr. med tillæg af nærmere angivne procesrenter.
2
Gjensidige Forsikring Dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge som
mandatar for <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> har fremsat påstand om frifin-delse, principalt med
henvisning til at kravet er forældet.
2B Bedst og Billigst som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> har heroverfor fremsat påstand om,
at <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> skal anerkende, at <anonym>Sagsøgers</anonym> eventuelle krav på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste fra den 15.maj 2019 og frem ikke er forældet.
Retten har efter parternes anmodning besluttet at træffe særskilt afgørelse, jf.
retsplejelovens $ 253, af spørgsmålet om forældelse. Denne afgørelse vedrører kun det
således udskilte spørgsmål.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 23.juni 2016 blev <anonym>Sagsøger</anonym> i forbindelse med sit ar-bejde for <anonym>Virksomhed ApS</anonym>
ramt og væltet omkuld af bagenden af en grave-maskine ført af en ansat fra <anonym>Sagsøgte</anonym>
<anonym>A/S</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> blev ramt hårdt i højre side af lænden nedadtil og kastet cirka en meter
frem
Samme dag som ulykken var <anonym>Sagsøger</anonym> hos egen læge og på skadestuen på Horsens
Sygehus. Der blev her konstateret smerter i lænde-ryggen Ulykken blev den 24.juni
2016 anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring, som godkendte ulykken som en
arbejdsskade. <anonym>Sagsøger</anonym> blev sygemeldt efter ulykken.
<anonym>Sagsøgte A/S'</anonym> ansvarsforsikringsselskab, Gjensidige Forsik-ring, har anerkendt
ansvaret for ulykken efter erstatningsansvarsloven.
I arbejdsskadesagen har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring truffet flere afgørel-ser om
varigt mén. Ankestyrelsen har ved afgørelse af 13. september 2019 truf-fet endelig
afgørelse om varigt mén på 12 %
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har endvidere truffet flere afgørelser om
midlertidigt erhvervsevnetab, senest den 12. april 2021, hvor det midlertidige
erhvervsevnetab blev fastsat til 55 % Der er endnu ikke truffet afgørelse om er-
statning for varigt erhvervsevnetab .
Der har under sagen været udstedt flere helbredsattester og lægeerklæringer; og der har
været fremlagt lægelige journalnotater.
3
<anonym>Sagsøger</anonym> har under forløbet været repræsenteret af sin fagforening, Det Faglige Hus,
som har haft løbende kontakt 0g korrespondance med Gjensidige Forsikring. Således
har Det Faglige Hus blandt andet sendt lø-bende opgørelser vedrørende tabt
arbejdsfortjeneste til Gjensidige Forsikring.
Af Gjensidige Forsikrings mail af 2. oktober 2017 til Det Faglige Hus fremgår så -
ledes:
99 'Jeg har fået din mail med opgørelse af tabt arbejdsfortjeneste og udbeta-ler i
forhold til opgørelse. Beregningen er ok. også i forhold til efterregule-ring af
ATP
Jeg ønsker selv, at holde mig orienteret i arbejdsskadesagen. Jeg ønsker at være
opdateret om arbejdsskadestyrelsens indhentelse af akter; blandt an-det i forhold
til tilkendelse tidspunkt ved fastsættelse af en evt. midlerti-dig afgørelse. Jeg
vedlægger derfor en samtykkeerklæringen; som jeg skal bede dig om, at få
skadelidte til at underskrive. 29
Af Gjensidige Forsikrings mail af 7. februar 2018 til Det Faglige Hus fremgår:
9) 'Jeg har modtaget de fremsendte krav 0g efterfølgende rykkere.
D.d har jeg overført et aconto beløb til skadelidte på 40.000 kr: i erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste.
Grunden til at det er et aconto; er fordi jeg mangler en status på sagen fra
arbejdsskadestyrelsen og status på skadelidtes revalidering. Kan af det læ-gelige
fra efteråret se, at skadelidte er i gang med HF, men det fremgår også, at denne
skulle afsluttes i 2017. Er skadelidte kommet videre med sin revalidering?
Når AES træffer deres afgørelse, må der forventes en midlertidig afgørelse med
tilbagevirkende kraft. Derfor kan der komme løbende udbetalinger; som skal
fratrækkes i den erstatning vi allerede har udbetalt.
Derfor vil jeg gerne høre status fra skadelidte inden der udbetales yderli-gere. 0g
der tages naturligvis forbehold for at fratrække den løbende ud-betaling de
fremtidige erstatningsudbetalinger:"
Af Det Faglige Hus' mail af 8. februar 2018 til Gjensidige Forsikring fremgår blandt
andet:
"Jeg kan oplyse; at skadelidte blev færdig med sine HF-fag i december 2017.
Fagene var et led i hans arbejdsprøvning.
Skadelidte skal til samtale på kommunen i morgen den 9. februar 2018 for at
aftale det videre forløb 0g for at drøfte revalidering m.v Jeg går ud fra,
/4
at du selv indhenter de kommunale akter efter dette tidspunkt? (med kopi til os).
Der er endnu ikke nogen afklaring i arbejdsskadesagen vedrørende spør gsmålet
om erhvervsevnetabet - ønsker du akter tilsendt?
Jeg hører gerne, på hvilken baggrund der ikke sker udbetaling af det fuldt ud
opgjort krav om tabt arbejdsfortjeneste. Eventuel modregning i kom-mende
løbende ydelser kan jo sikres via AES. Jeg hører også gerne, hvad du påtænker
fremadrettet, idet skadelidte jo ikke kan være tjent med at der går adskillige
måneder mellem udbetalingerne.”
Af Gjensidige Forsikrings svar samme dag fremgår blandt andet:
”Årsagen til at det fulde beløb ikke er udbetalt, er , at hvis AES træf fer af-gørelse
om EET med tilbagevirkende kraft, så skal de løbende udbetalin-ger jo
fratrækkes i den erstatning, som skadelidte allerede har fået udbe-talt. Og vi
kende jo ikke størrelsen på de eventuelle løbende ydelser . Og vi skal jo sikre os,
at der er tilstrækkeligt at modregne i.
Men hvis hans HF først er sluttet i december , og revalideringen ikke er be-gyndt
endnu, tænker jeg godt, vi kan udbetale det resterende beløb, som opgjort af dig.
Der har desværre været en større sagsmængde, hvorfor behandlingstiden har
været alt for lang. Jeg har helt enig i, at skadelidt ikke bør vente så længe
fremadrettet.
Hvis I fremsender krav og status på arbejdsskadesagen hver måned, og ringer ,
hvis ikke I har hørt noget inden for rimelig tid, så bør der ikke ske de store
forsinkelser i udbetalingerne. Jeg forventer , at I sør ge for at orien-tere, så snart
der er en afgørelse fra AES.
De resterende 14.246,44 kr . er overført til skadelidte.”
Det Faglige Hus har herefter løbende sendt opgørelser til Gjensidige Forsikring , som
har foretaget udbetalinger af a conto beløb for tabt arbejdsfortjeneste frem til den 14.
maj 2019.
Af Gjensidige Forsikrings mail af 14. maj 2019 til Det Faglige Hus fremgår såle-des:
”Tak for det tilsendte.
Det er vores vurdering, at vi kan træf fe en endelig afgørelse i sagen.
Jf. AES afgørelse af den 8. marts 2019 har skadelidte et varigt men på 8 % for
lette daglige lændesmerter . De sammenligner med punktet B.1.3.3.
5
hvilket er lidt underligt;, da der hverken er nedsat bevægelighed eller ud-strålende
smerter; Der er alene tale om lette daglige lændesmerter; hvorfor punktet B.1.3.1
ville være mere nærliggende. Der er beskrevet gener sva-rende til 5 % i varigt
men.
Vi hæfter os yderligere ved notater i de kommunale akter, hvoraf det fremgår at
der rejses tvivl om <anonym>Sagsøger</anonym> reelt har gener.
"Årsagen til vurderingen i forhold til funktionelle smerter ex, at <anonym>Sagsøgers</anonym>
rygskade er helet; og der ikke kan påvises nogen skader ved undersøgel-ser; De
tests, som der blev udført under konsultationen, viste, at <anonym>Sagsøger</anonym> er fysisk
begrænset og feks. ikke kan bøje sig så langt ned. Han virkede dog ikke til at
have et problem med at bøje sig ned for at snøre sine sko. Det er uvist; om
<anonym>Sagsøger</anonym> bevidst vælger at gøre sig dårligere; end han er. Sand-synligvis oplever
han smerterne, men de er bundet op på en psykisk li-delse. 71
Skadelidte er uddannet VVS'er tilbage i 2009 og har arbejdet som montør fra
2011 og frem til ulykken med en månedsløn på ca. 40.000 kr. inkl. ferie-penge;
pension mm
Det er vores vurdering; at skadelidte vil kunne opretholde denne indtje-ning med
sparsomme gener i form af lette daglige lændesmerter. Med ud-dannelse som
VVS'er kan han også arbejde som tekniker eller sælger; Begge er jobs som ikke
er rygbelastende. Han vil her kunne tjene det samme som forud for skaden.
Tab af erhvervsevne vurderes derfor til mindre end 15 %, hvorfor skade-lidte
ikke er berettiget til erstatning herfor.
Ihar opgjort tabt arbejdsfortjeneste for perioden 25-2 til 21-4 2019 til 14.398,80
kr. Beløbet er overført til skadelidte.
Vi betaler tabt arbejdsfortjeneste frem til d.d. hvor vi fastsætter tab af er-
hvervsevne.
Da vi forventer at sygedagpenge og løbende ydelser er det samme for pe-rioden
22-4 til og med d.d. 14-5 kan vi udregne tabet 0g afregne endeligt.
14.398,80 kr: (8 uger x 7 = 56) = tab per dag 257, 12 kr
Antal dage i manglende periode 23 dage af 257, 12 kr = 5.913,79 kr: Dette beløb
er også overført til skadelidte.
Sagen vil herefter være afsluttet for vores vedkommende.: 99
Af Det Faglige Hus svar samme dag fremgår:
99 'Jeg er ikke enig i din vurdering af erhvervsevnetabet 0g afgørelsen om ikke at
udbetale yderligere tabt arbejdsfortjeneste.
Vi afventer fortsat en endelig afgørelse i AES om erhvervsevnetabet:= 99
/6
Det Faglige Hus sendte den 26. juni 2019 fortsat opgørelse vedrørende tabt ar -
bejdsfortjeneste.
Af Det Faglige Hus’ mail af samme dag til Gjensidige Forsikring fremgår blandt andet:
”I fortsættelse af vores korrespondance nedenfor fremsender jeg for god ordens
skyld akterne fra AES. Jeg henviser i den forbindelse særligt til den udarbejdede
speciallægeerklæring, og beder dig venligst meddele, om dette giver anledning til
en revurdering.
Jeg henviser også til, at afgørelsen om varigt men nu ligger hos Ankesty-relsen.”
Af Gjensidige Forsikrings mail af 1 1. juli 2019 til Det Faglige Hus fremgår føl-gende
svar:
”Vi har modtaget din mail af 26. juni med opgørelse af tabt arbejdsfortje-neste
samt efterfølgende mails med kopi af akterne fra AES.
Det ændrer ikke ved vores vurdering fra den 14. maj 2019.”
Af Det Faglige Hus’ svar af samme dag fremgår blandt andet:
”Jeg synes det er på et noget useriøst grundlag, at I vurderer erhvervsev-netabet,
og opfordrer jer til at indhente en §10-vurdering.”
Det Faglige Hus sendte den 7. august 2019 opgørelse vedrørende tabt arbejds-
fortjeneste til Gjensidige Forsikring .
Af Gjensidige Forsikrings mail af 10. september 2019 til Det Faglige Hus frem-går
blandt andet:
”Vi fastholder vores vurdering, som er foretaget på et tilstrækkeligt oplyst
grundlag, og der er for vores vedkommende ikke begrundet tvivl om af-gørelsen,
hvorfor vi ikke vil medvirke til en forelæggelse for AES.
Uenighed i forhold til afgørelsen må derfor henhøre under domstolen.
Da vi har betalt tabt arbejdsfortjeneste frem til vores afgørelse, kan jeg ikke
imødekomme yderligere krav .”
Det Faglige Hus sendte herefter løbende opgørelser vedrørende tabt arbejds-fortjeneste
til Gjensidige Forsikring . Gjensidige Forsikring afviste løbende kra-vene under
henvisning til forsikringsselskabets mail af 14. maj 2019.
Parternes synspunkter
2B Bedst og Billigst som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym>
sit påstandsdokument anført:
Delhovedforhandlingen vedrører hvorvidt sagsøgers eventuelle yderligere krav
på tabt arbejdsfortjeneste efter en ulykke sket den 23.juni 2016 er for-ældet. De
yderligere krav er indtil videre opgjort til 160.033,09 af sagsøger.
Ulykken skete idet sagsøger; i forbindelse med sit arbejde som VVS på en
byggeplads; var ved at nedlægge gulvvarme og blev ramt og væltet om-kuld af
bagenden af en gravemaskine. Gravemaskinen blev ført af en ansat fra sagsøgte.
Sagsøgte har anerkendt ansvar og betalt erstatning 0g godtgørelse frem til 0g
med den 14.maj 2019.
Sagsøger har fortsat med at opgøre krav på tabt arbejdsfortjeneste efter denne
dato. Sagsøgte har afvist; at sagsøger er berettiget til yderligere er-statning for
tabt arbejdsfortjeneste og gjorde den 29. september 2020 gæl-dende; at
eventuelle krav var forældet og således også, da sagsøger indgav stævning den 8_
oktober 2020.
Sagsøger har heroverfor gjort gældende; at sagsøger er berettiget til yderli-gere
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, herunder at kravet om tabt ar -
bejdsfortjeneste ikke effektivt er bragt til ophør og at der i øvrigt er årsags -
sammenhæng mellem ulykken og kravet. Sagsøger har endvidere gjort gældende;
at kravet ikke er forældet.
Spørgsmålet om forældelse blev herefter udskilt til delhovedforhandling
Retten skal således ved delhovedforhandlingen alene tage stilling til, hvor-vidt
eventuelle krav på tabt arbejdsfortjeneste fra den 15.maj 2019 og frem er
forældet.
Det er sagsøgtes opfattelse at kravet som udgangspunkt er forældet 3 år efter
ulykken dog senest 1 år efter mail af den 14.maj 2019
Det er sagsøgers opfattelse; at det evt. krav om erstatning for tabt arbejds -
fortjeneste ikke er forældet af flere grunde. Henholdsvis idet
1 Forældelsesfristen på 3 år tidligst skal regnes fra tidspunktet for
Arbejdsmarkedets erhvervssikrings midlertidige afgørelser om tab af
erhvervsevne
2 Forældelsesfristen på 3 år tidligst skal regnes fra sagsøgtes afvis-ning 0g
dermed kravets opståen som følge af kombinationen af det manglende
kendskab til fordringen 0g sagsøgtes foreløbige anerkendelse ved
betaling af de tidligere løbende krav
3 Fristen for forældelse reelt er suspenderet til 1 år efter Arbejds -
markedets Erhvervssikrings midlertidige afgørelse om tab af er-
hvervsevne for de respektive perioder:
/8
Det bemærkes, at sagsøger har frafaldet et anbringende, det tidligere punkt 3,
som følge af sagsøgtes processkrift A. Det tidligere punkt 4, er så-ledes herefter
punkt 3.
1. Forældelsesfristen for tabt arbejdsfortjeneste skal tidligst regnes fra tids-
punktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midlertidige afgørelse om tab af
erhvervsevne
Ved L 201 1 610 blev erstatningen for midlertidige tab af erhvervsevne ef-ter
arbejdsskadesikringsloven sidestillet med erstatning for tabt arbejds-fortjeneste
efter erstatningsansvarsloven.
Det medførte, at der ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste skulle ske fradrag i
erstatningen for de udbetalinger der var sket som midlertidigt tab af erhvervsevne
efter arbejdsskadesikringsloven.
I det posterne tabt arbejdsfortjeneste og midlertidig erhvervsevnetab dog ikke
bliver udregnet på samme måde, opstår der et dif ferencekrav mellem disse to
poster (svarende til det dif ferencetab der også opstår ved spør gs-målet om tab af
erhvervsevne efter henholdsvis arbejdsskadesikringsloven og
erstatningsansvarsloven.). Det er også det forsikringsselskabet gav ud-tryk for i
mailkorrespondancen, bilag 1 1.
Det gøres gældende, at principperne i U2017.2583H herefter finder anven-delse.
” Efter arbejdsskadesikringslovens § 77, 2. pkt., skal tilskadekomnes krav
mod
den erstatningsansvarlige nedsættes, i det omfang der er betalt eller pligt til
at betale ydelser til denne efter arbejdsskadesikringsloven. Det indebær er, at
der ved udmåling af erstatning efter erstatningsansvarsloven skal ske
fradrag for tilsvar ende poster , som skadelidte har fået eller vil få dækket
efter arbejds-skadesikringsloven.”
Det er ubestridt i sagen, at en sådan modregning finder sted mellem er -statning
for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til erstatningsansvarsloven og erstatning for
midlertidigt tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesik-ringsloven.
” Det er på baggrund af den tilsvar ende bestemmelse i den tidliger e arbejds-
skadeforsikringslovs § 55 fastslået ved højester etsdom af 16. august 1995
(U1995.843), at den skadelidte ikke er ber ettiget til at forfølge sit eventuelle
krav efter erstatningsansvarsloven, før spør gsmålet om hans tilsvar ende krav
efter arbejdsskadeforsikringsloven er afgjort. På baggrund af Højester ets
dom fandt V estre Landsr et i en dom af 8. februar 2001 (U2001.1 119/2), at
foræl-delsesfristen for et sådant differ encekrav efter forældelsesloven af
1908 skulle r egnes fra Ankestyr elsens afgør else om skadelidtes r et til
erstatning for er -hvervsevnetab efter arbejdsskadeforsikringsloven.”
” Efter forældelseslovens af 2007 løber forældelsesfristen for krav på erstat-
ning uden for kontraktfor hold fra tidspunktet for skadens indtræden, jf. § 2,
stk. 4, medmindr e der er grundlag for suspension af forældelsesfristen, jf. § 3
stk. 2.”
/9
Der er i den konkrete sag ikke uenighed om, at da sagen er rejst mod tred-jemand
og ikke arbejdsgiver , at så gælder forældelseslovens almindelig frist på 3 år , frem
for arbejdsskadesikringslovens udvidede frist på 5 år .
” I forbindelse med Folketingets behandling af 2007-lovforslagene besvar ede
ju-stitsminister en en række spør gsmål fra Retsudvalget. I svar et på spør gsmål
20 redegjor de Justitsminister en for , hvilke konsekvenser de for eslåede r egler
har for differ encekrav i anledning af arbejdsskader . Det fr emgår af svar et
bl.a., at skadelidte ifølge Højester ets dom fra 1995 ikke kan forfølge sådanne
krav efter erstatningsansvarsloven, før spør gsmålet om dennes tilsvar ende
krav efter ar -bejdsskadesikringsloven er afgjort. Her efter beskrives
forældelsesfristens begyn-delsestidspunkt efter den for eslåede § 2 stk. 4, og
det anfør es, at den for eslåede § 14 – hvor efter der gælder en tillægsfrist på 1
år, bl.a. hvis for dringshaver en har vær et afskår et fra at afbryde forældelse på
grund af en hindring, som ikke ber or på for dringshaver ens for hold – i givet
fald vil finde anvendelse på diffe-r encekrav , således at forældelsesfristen
vedrør ende krav efter erstatnings-ansvarsloven tidligst kan løbe 1 år efter
afgør elsen om kravet i henhold til ar -bejdsskadesikringsloven. Svar et angiver
ikke, at denne tillægsfrist skulle er -statte den almindelige forældelsesfrist på 5
år regnet fra den endelige afgør else
Højester et finder , at der ikke er grundlag for at forstå forarbejderne til
forældel-sesloven således, at det var hensigten at forringe skadelidtes
retsstilling i ar -bejdsskadesager i for hold til, hvad der gjaldt efter
forældelsesloven af 1908.”
Højesteret tiltrådte herefter , at forældelsesfristen for dif ferencekrav vedrø-rende
erhvervsevnetab jf. erstatningsansvarsloven skulle regnes fra den endelige
afgørelse om erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen.
Det gøres herefter gældende, at forældelsesfristen for krav på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste tidligst skal regnes fra det tidspunkt, hvor der i
arbejdsskadesagen blev truf fet afgørelse om det midlertidige tab af er -
hvervsevne, for den tilsvarende periode.
Forældelsesfristen på 3 år skal således i den konkrete sag regnes fra den 1. maj
2020, da der først fra denne dato er truf fet afgørelse om perioden efter den 14.
maj 2019. Subsidiært fra den 19. november 2018, hvor Arbejdsmar -kedets
Erhvervssikring første gang traf afgørelse om midlertidigt erhverv-sevnetab.
2. Kendskab til fordringen og foreløbig anerkendelse ved betaling
Efter forældelseslovens § 2 stk. 1 regnes forældelsesfristen fra det tidligste
tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen op-fyldt,
medmindre andet følger af andre bestemmelser . For så vidt angår fordringer på
erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kon-traktforhold, regnes
forældelsesfristen fra skadens indtræden, jf. § 2 stk. 4. Bestemmelsen finder også
anvendelse på krav mod tredjemand om erstat-ning eller godtgørelse i anledning
af en arbejdsskade.
I henhold til forældelseslovens § 3 stk. 2 regnes forældelsesfristen på 3 år jf. § 3
stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til
fordringen, hvis fordringshaveren var ubekendt med fordrin-gen.
/10
I U 2013.1823 H henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2 stk. 4 (lov-
forslag L165, folketingstidende 2006-2007, tillæg A, s. 5613 f.), hvor frem-går ,
” …. at bestemmelsen vider efører gældende praksis med hensyn til fastlæggel-
sen af begyndelsestidspunktet ved erstatningskrav uden for kontrakt, at det
som udgangspunkt er tidspunktet for lidelsens opståen, der er afgør ende, hvis
der ved personskade er forskel på den skadelige påvirkning og tidspunktet for
lidelsen opståen, og at fristen i disse tilfælde løber fra det tidspunkt, hvor de
føl-ger , der kræves erstatning for , har vist sig på en måde, at skadelidte havde
ri-melig anledning til og mulighed for at r ejse et – eventuelt for eløbigt –
erstat-ningskrav . Det fr emgår ikke af lovforslagets bemærkninger eller af
forarbej-derne i øvrigt, at krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller
om godtgø-r else for svie og smerte forældes successivt.
Højester et finder her efter, at der ikke er grundlag for at fastslå, at krav om er -
statning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgør else for svie og smerte efter
foræl-delsesloven af 2007 forældes successivt som hævdet af A.
På denne baggrund skal også…”
” … A´s krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgør else for svie
og smerte efter Højester ets opfattelse r egnes fra skadens indtræden.”
I højesteretsdommen blev der lagt vægt på, at skadelidte ikke indenfor for -
ældelsesfristens udløb havde rejst et ”eventuelt foreløbigt” krav om tabt
arbejdsfortjeneste, selvom hun havde haft ” mulighed” herfor .
I nærværende sag er der ikke tvist om, at sagsøger har rejst, forfulgt og fået
udbetalt foreløbig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til den 14. maj 2019.
Der er således sket en anerkendelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste jf.
EAL § 15, hvorefter en afvisning d. 14. maj 2019 medførte en ny foræl-
delsesfrist efter § 3, stk. 2 jf. § 19.
Det gøres gældende, at for tab opstået efter den 14. maj 2019, har sagsøger ikke
haft anledning til eller mulighed for , at rejse et erstatningskrav – hel-ler ikke
foreløbigt – før kravet opstod ved udbetalingen af sygedagpenge den 23. maj
2019, hvor kravet for perioden fra den 6. maj 2019 til den 19. maj 2019 kunne
konstateres.
Sagsøger kan således ikke være bekendt med en fordring før denne opstår og
havde derfor ikke mulighed for at rejse eller forfølge erstatningskravet.
Forældelsesfristen på 3 år skal således konkret for krav opstået efter den 14. maj
2019 i henhold til forældelseslovens § 3 stk. 2 tidligst regnes fra den 23. maj
2019.
Det gøres således gældende at skadevolder i det tilfælde, hvor der er sket løbende
udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, ikke med virkning for frem-tidige krav om
tabt arbejdsfortjeneste, kan bringe den løbende udbetaling
11
af tabt arbejdsfortjeneste til ophør, med den følge; at alle fremtidige krav
forældes 1 år efter afvisningen.
Det ville reelt betyde, at selv det først kommende krav, ville forælde min-dre end
et år efter dets opståen.
Det understreges, at sagsøger ikke herved gør succesiv forældelse gæl-dende,
men at alle fremtidige krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i princippet
forælder 3 år efter den 23.maj 2019 (subsidiært 14.maj 2019), da sagsøgtes
tidligere anerkendelse af posten fra denne dato ikke længere er gyldig:
3. Fristen for forældelse er suspenderet
Det gøres gældende; at sagsøgte ved mail af den 8. februar 2018 (bilag 1l side 1)
har henvist til at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mid-lertidige
afgørelser om tab af erhvervsevne på en sådan måde, at dette må anses som
værende en aftalt suspensionludskydelse af forældelsesfristen til et år efter
afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forhold til de respektive
perioder; fra hvilken der kræves erstatning for tabt arbejds-fortjeneste subsidiært
jf. 8 21 stk. 5. Det gøres gældende, at en sådan sus-pensionludskydelse ikke kan
tilbagekaldes ensidigt, hvorfor kravet om er-statning for tabt arbejdsfortjeneste
for perioden fra den 19.november 2018 og frem til den 1.maj 2020 tidligst
forælder efter den 1.maj 2021
Gjensidige Forsikring, Dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge som
mandatar for <anonym>Sagsøgte A/S</anonym>
ført:
Forældelse:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende; at alle sagsøgers
eventuelle krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter den 14. maj 2019
som følge af tilskadekomsten den 23.juni 2016, var forældede på tidspunktet for
den potentielt fristafbrydende handling i form af indgi-velse af stævning den 8.
oktober 2020.
Sagsøgers eventuelle krav er omfattet af forældelsesloven.
Det gøres gældende, at forældelsesfristen for sagsøgers krav i denne sag er 3 åI,
jf. forældelseslovens (FOL) 8 3, stk 1.
Det gøres videre gældende; at når det gælder sagsøgers krav om erstat-ning for
tabt arbejdsfortjeneste; begynder forældelsesfristen som udgangs-punkt at løbe
fra skadetidspunktet; jf. forældelseslovens $ 2, stk. 4 og i særdeleshed
U.2013.1823H, hvor Højesteret tillige afgjorde, at midlertidige løbende krav ikke
forældes successivt.
Ved skaden forstås selve realskaden; og ikke skadens følger eller de tab, som
følgerne medfører. Dette indebærer; at reglerne i erstatningsansvars -
/12
lovens § 16, stk. 1 om, hvornår skadelidte kan kræve erstatning og godtgø-relse
betalt, er uden betydning i forhold til forældelsesreglerne, men er alene et
rentespør gsmål. Det afgørende i forhold til forældelsesreglerne er derimod,
hvornår den skadelidte havde mulighed for at bedømme, om der er grundlag for
at gøre et erstatningskrav gældende over for skadevol-der .
Spørgsmålet er herefter , om der er grundlag for at udskyde begyndelses-
tidspunktet, jf. FOL § 2, stk. 4, eller suspendere forældelsesfristen, jf. FOL § 3,
stk. 2, grundet uvidenhed eller utilregnelighed om kravet, således at fristen først
skal regnes fra et senere tidspunkt end tidspunktet for realska-den.
Det gøres i den forbindelse gældende, at det er uden betydning for foræl-
delsesfristens begyndelsestidspunkt, hvornår sagsøger var i stand til at gøre et
bestemt krav om erstatning op. Det er tilstrækkeligt, at det på ska-detidspunktet,
eller umiddelbart derefter i forbindelse med den indle-
dende lægebehandling stod klart, at skadens følger sandsynligvis ville
kunne danne grundlag for krav om erstatning. Det gøres i den forbindelse
gældende, at der ved denne vurdering ifølge gældende retspraksis opere-res med
et påregnelighedskriterium , hvorefter det afgørende er , om følgens indtræden,
som viser sig senere, og måske først kan opgøres på dette se-nere tidspunkt,
ligger inden for rammerne af , eller svarer nogenlunde til, hvad der måtte
forventes allerede ved selve tilskadekomsten eller ved læ-geundersøgelser og
lignende i forbindelse hermed. Se blandt andet FED201 1.28V , FED201 1.102Ø,
UfR2012.2844Ø og UfR2014.1887Ø. Er det tilfældet, løber fristen fra
tidspunktet for realskaden.
I nærværende sag, var sagsøgers helbred og evne til at arbejde ifølge egne
udsagn straks så påvirket af uheldet, at han må betragtes som syg, syge-meldt, og
han var derfor straks på skadetidspunktet, eller umiddelbart derefter , bekendt
med de faktiske omstændigheder , der senere kom til at danne grundlag for hans
krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår da også af de lægelige-
og kommunale oplysninger i sagen, at sagsøger siden skaden har følt sig
vedvarende ude af i stand til at arbejde mere end få timer om ugen. Det vil sige,
det gøres gældende, at de senere faktiske omstændigheder – ligger inden for
rammerne af, eller svar er nogen-lunde til – de faktiske omstændigheder på
skadetidspunktet, eller umid-delbart derefter .
En eventuel uvidenhed, der skal kunne føre til suspension, skal vedrøre
uvidenhed om de faktiske omstændigheder , som kravet støttes på. Uvi-denheden
skal således vedrøre selve fordringens eksistens. Ukendskab til den præcise
størrelse af fordringen kan ikke begrunde suspension. Det samme gælder ved
retsvildfarelse. Uvidenhed om reglernes virkemåde el-ler forældelsesreglers
eksistens eller en misforstået opfattelse af forældel-sesreglens
anvendelsesområde medfører heller ikke, at der foreligger uvi-denhed i § 3’ s
forstand.
Der er ikke grundlag for at statuere suspension i denne sag.
Dette fører til, at forældelsesfristen for sagsøgers eventuelle krav begyndte at
løbe straks fra skadetidspunktet den 23. juni 2016.
/13
Forældelsesfristen er 3 år , jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og sagsøgers krav på
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forældedes derfor i udgangs-punktet den 23.
juni 2019.
Særr egler om midlertidig afbrydelse i forældelsesloven:
Af forældelseslovens § 21, stk. 5 fremgår , at forældelsesfristen kan suspen-deres,
hvis parterne forhandler .
Sagsøger får en tillægsfrist på 1 år fra forhandlingernes afslutning, men vel og
mærke kun hvis der er forhandlet i bestemmelsens forstand. Der skal være tale
om egentlige realitetsforhandlinger om kravet eller grundla-get herfor . Sagsøger
skal have haft føje til at antage, at det ikke var nød-vendigt at iværksætte retslige
skridt for at afbryde forældelsesfristen.
Det indebærer , at sagsøgte skal have udvist en sådan grad af imødekom-melse, at
sagsøger eller sagsøgers repræsentanter med hvem sagsøger identificeres, kunne
regne med, at der var rimelig udsigt til en forligsmæs-sig løsning.
Forhandling i henhold til § 21, st. 5 omfatter alene forhandlinger om sa-gens
realitet, og forældelsesfristen udskydes ikke, hvis krav afvises, og denne
holdning til kravet fastholdes eller der slet ikke tages stilling til kra-vet. Praksis i
henhold til 1908-loven med hensyn til, hvad der skal forstås med forhandling, er
derfor fortsat gældende, og denne praksis samt prak-sis vedrørende
forældelseslovens § 21, stk. 5 fastslår , at der skal være tale om forhandlinger i
helt traditionel forstand. Der skal to til at forhandle.
Krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forælder ikke successivt, og
forhandlingerne om sagsøgers krav er at betragte som bragt til ophør , da
Gjensidige Forsikring ved e-mail af 14. maj 2019 (bilag 25) på sagsøgtes vegne
afviste at udbetale yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og anså sagen
for afsluttet.
Alle efterfølgende henvendelser fra sagsøgers repræsentanter med opgø-relser af
tabt arbejdsfortjeneste blev afvist med henvisning til e-mailen af 14. maj 2019.
Alle disse afvisninger frem til og med Gjensidige Forsikrings e-mail af 29.
september 2020 (bilag 34), er fremlagt som bilag A.
Sagsøger har således ikke i perioden mellem 14. maj 2019 og den 8. okto-ber
2020 – stævningen, det vil sige i 1 år og næsten 5 måneder , haft føje til at gå ud
fra, at der længere blev forhandlet om kravet. Se i den anledning dommene
U.2020.191H, U.2019.1093H samt U.2018.1506H modsætnings-vist.
Gjensidige Forsikring udtrykte sig i meget klare vendinger med hensyn til
afvisning og det videre forløb, og meddelte sågar i en mail af 19. septem-ber
2019, hvor vurderingen den 14. maj 2019 igen blev fastholdt, at uenig-hed om
afgørelsen henhører under domstolene, jf. bilag A, side 2. Sagsø-ger stævnede
først den 8. oktober 2020.
I øvrigt:
/14
Er retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste bragt til ophør?
Det savner mening, når sagsøger i sin stævning anfører , at Gjensidige For -sikring
på vegne af sagsøgte ikke kunne bringe retten til erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste til ophør , og at dette skulle kunne begrunde en fortsat ret til
erstatning.
I de tilfælde, hvor den skadelidte ikke lider et erhvervsevnetab på 15 % el-ler
derover , ydes der efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 1. pkt. er -statning for
midlertidig tabt arbejdsfortjeneste, indtil skadelidte kan eller burde kunne
begynde at arbejde igen. Sidstnævnte er en skønsmæssig vurdering, skadevolder
i givet fald må foretage.
Efter forarbejderne til bestemmelsen sigtes der hermed til, at skadelidte skal
kunne begynde at arbejde i væsentligt samme omfang som tidligere. Der er
således indbygget en form for ”selvrisiko” i reglen.
I Gjensidige Forsikrings afvisningsmail af 14. maj 2019 blev gjort gæl-dende, at
sagsøger , ifølge Gjensidige Forsikring , ikke havde lidt et er -hvervsevnetab, samt
at han på tidspunktet for vurderingen burde kunne arbejde i væsentligt samme
omfang som før skade, og denne vurdering fastholdes under alle
omstændigheder . Det er denne vurdering, sagsøger er uenig i, og som danner
grundlag for tvisten i sagen, som sagsøger forsø-ger at få afgjort ved domstolene.
Sagsøgte gør gældende, at kravene, tvi-sten vedrører , er forældede.
Betydningen af afgør elserne om midlertidige er hvervsevnetab i sagsøgers
arbejds-skadesag:
Det bestrides, at afgørelserne om midlertidigt erhvervsevnetab i sagsøgers
arbejdsskadesag skulle have betydning for beregningen af forældelsesfri-sten
vedr. tabt arbejdsfortjeneste.
Som omtalt oven for , gøres det gældende, at reglerne i erstatningsansvars-lovens
§ 16, stk. 1 om, hvornår skadelidte kan kræve erstatning og godtgø-relse betalt,
er uden betydning i forhold til forældelsesreglerne, ligesom det er uden
betydning, hvornår sagsøger var i stand til at gøre et bestemt krav om erstatning
op.
Det bestrides, som ellers anført af sagsøger i stævningen, at U2017.2583H skulle
have betydning for spør gsmålet om forældelse af krav på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste. Højesteretsdommen er den seneste af en række
Højesteretsdomme, der vedrører spør gsmålet om forældelse af dif ference-krav på
erstatning for tab af erhvervsevne, når dette krav , af samme art, kan kræves efter
både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarslo-ven. Der kan ikke
kræves erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter ar -bejdsskadesikringsloven, og
dermed ikke et krav af samme art, som efter erstatningsansvarsloven. Dette er
også slået fast i Højesteretsdommen af 23. august 2021 i sag BS-46420/2020-
HJR, der vedrørte spør gsmålet om et forsikringsselskabs ret til at indtræde i den
skadelidtes krav på midlertidig erhvervsevnetabserstatning i en arbejdsskadesag.
U2017.2583H kan derfor under alle omstændigheder ikke anvendes i denne sag.
/15
Betydningen af V estre Landsr ets dom af 1 1. juni 2021, der er anket til Højester et:
Sagsøger omtaler i sit processkrift I en V estre Landsrets dom af 1 1. juni 2021
(BS-14009/2019-VLR), der er anket til Højesteret. Gjensidige Forsik-ring er
bekendt med dommen, og den omhandler alene spør gsmålet om
forfaldstidspunkter og renter jf. § 16, stk. 1 i erstatningsansvarsloven i re-lation
til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Dommen omhandler ikke spør gsmålet
om forældelse. V estre Landsrets dom er dog også, at krav på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste forfalder til betaling måned for må-ned, med renter
månedsdagen derefter , og ikke først, når den eventuelt korrekte beregning kan
foretages efter der foreligger en midlertidig afgø-relse om erhvervsevnetab i
arbejdsskadesagen. Dette har dog ingen betyd-ning for spør gsmålet om
forældelse, jf. det tidligere anførte om begyndel-sestidspunktet for
forældelsesfristen og henvisningerne til de relevante domme herom.
Betydningen af Gjensidige Forsikrings mail af den 8. februar 2018 (bilag 1 1 side
1):
Det bestrides, at Gjensidige Forsikrings mail af 8. februar 2018 har afbrudt eller
suspenderet forældelsesfristen, som anført af sagsøger i sit proces-skrift I.
Gjensidige Forsikring har i mailen blot tilkendegivet, at der ønskes orientering
om sagsøgers arbejdsskadesag til brug for vurdering af for -hold, der kunne
indikere et starttidspunkt for en eventuel midlertidig af-gørelse om tab af
erhvervsevne i arbejdsskadesagen, som kunne have be-tydning for den konkrete
beregning af berettiget erstatningen for tabt ar -bejdsfortjeneste, jf.
erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2. Dette har intet at gøre med
forfaldstidspunkter eller forældelse.
Forældelseslovens § 15:
Det bemærkes, at Gjensidige Forsikring på vegne af sagsøgte under skade-
behandlingen alene havde erkendt pligten til at betale erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste frem til den 14. maj 2019, men ikke længere end dertil -
tvisten. Dette blev meddelt i mailen af netop 14. maj 2019, bilag 25. En er -
kendelse af en del af et fremsat erstatningskrav , har alene afbrydelsesvirk-ning,
jf. forældelseslovens § 15, i forhold til denne del. Se blandt andet
FED2003.3065Ø. Sagsøgers henvisning til forældelseslovens § 15 i sine an-
bringender i stævningen bestrides således som værende relevant for de se-nere
afviste krav .
Sagsøgers krav:
Retssagen vedrører på nuværende tidspunkt alene spør gsmålet om foræl-delse,
som er udskilt til særskilt behandling. Sagsøgte forholder sig derfor ikke til
sagsøgers opgjorte krav på nuværende tidspunkt, men det forbe-holdes at
bestride opgørelsen af kravet, herunder spør gsmålet om årsags-sammenhæng.
…”
16
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
<anonym>Sagsøger</anonym> er blevet påført en arbejdsskade; 0g hans ertstatningskrav i den anledning er
omfattet af arbejdsskadesikringsloven: I forhold til <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> er erstatningskravet
vedrørende tabt arbejdsfortjeneste omfattet af erstatningsansvarsloven; og dette krav
forældes som udgangspunkt efter 3 år fra tidspunktet fra skadens indtræden; jf.
forældelseslovens 8 2, stk. 4 og 8 3, stk. 1, dvs. den 23.juni 2019.
Spørgsmålet er herefter; om der foreligger omstændigheder; der kan begrunde en
fravigelse af udgangspunktet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har løbende truffet afgørelser om midlertidig
erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven i <anonym>Sagsøgers</anonym>
arbejdsskadesag. Der er ikke i arbejdsskadesikringsloven hjemmel til dækning for tabt
arbejdsfortjeneste.
Uanset, at der i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste efter
erstatningsansvarsloven skal fradrages erstatning i henhold til en midlertidig afgørelse
om erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven i samme periode, jf.
erstatningsansvarslovens $ 2, stk 2, er erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter
erstatningsansvarsloven 0g midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter
arbejdsskadesikringsloven forskelligartede erstatningsposter <anonym>Sagsøger</anonym> har derfor været
berettiget til at forfølge sit krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste; inden der blev
truffet en endelig afgørelse i arbejdsskadesagen; hvilket han også har gjort. Der er på
den baggrund ikke grundlag for at udskyde forældelsesfristens begyndelsestidspunkt i
forhold til udgangspunktet.
<anonym>Sagsøger</anonym> har siden tidspunktet for skadens indtræden været bekendt med, at han havde
et erstatningskrav for tabt arbejdsfortjeneste mod <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> og han har derfor ikke
V æret i utilregne-lig uvidenhed om sit krav.
Gjensidige Forsikring har som ansvarsforsikringsselskab for <anonym>Sagsøgte A/S</anonym> anerkendt
erstatningspligten over for <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har ikke på baggrund af
mailkorrespondancen mellem forsikringsselskabet og <anonym>Sagsøgers</anonym> fagforening, Det
Faglige Hus, løftet bevisbyrden for, at forsikringsselskabet har erkendt
erstatningskravets størrelse, og forældelsen er derfor ikke blevet afbrudt af denne
grund. Forældelsen er heller ikke blevet afbrudt ved forsikringsselskabets udbetalinger
af a conto beløb for tabt arbejdsfortjeneste til <anonym>Sagsøger</anonym>
17
I perioden fra oktober 2017 til 14.maj 2019 har der været en løbende korrespondance
mellem fagforeningen og forsikringsselskabet om skaden og betaling af a conto beløb
vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste; 0g forsikringsselskabet har erkendt, at
der i denne periode har været ført forhandlinger om kravet. <anonym>Sagsøger</anonym> har imidlertid
ikke løftet bevisbyrden for; at der på baggrund af denne mailkorrespondance skulle
være indgået en suspensionsaftale vedrørende krav på tabt arbejdsfortjeneste.
På baggrund af indholdet af forsikringsselskabets mail af 14. maj 2019, hvoraf det
fremgår blandt andet; at forsikringsselskabet betaler tabt arbejdsfortjeneste frem til den
14.maj 2019,at de fastsætter størrelsen af erhvervsevnetabet 0g afregner endeligt over
for <anonym>Sagsøger</anonym> og at de herefter anser sagen for afsluttet;, er det bevist; at der frem til den
14.maj 2019 var forhandlinger mellem parterne, som forsikringsselskabet afsluttede
ved sin mail af 14.maj 2019. <anonym>Sagsøgers</anonym> krav på tabt arbejdsfortjeneste forældes
herefter 1 år efter forhandlingernes afslutning, jf. forældelseslovens $ 21, stk 5.Det
kan ikke føre til et andet resultat, at fagforeningen efterfølgende har gjort yderligere
krav gældende; da forsikringsselskabet løbende har afvist kravene under henvisning til
forsikringsselskabets mail af 14. maj 2019.
<anonym>Sagsøgers</anonym> krav var således forældet, da sagen blev anlagt den 8. oktober 2020, 0g
retten tager derfor frifindelsespåstanden til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af
advokatudgift med 20.000 kr. Retten har ved fastsættelsen af omkostningerne lagt vægt
på navnlig, at der alene er taget stilling til et delspørgsmål, 0g at ho-vedforhandlingen
har varet en halv retsdag. Beløbet er ikke tillagt moms, da forsikringsselskabet mødte
ved ansat advokat.
THI KENDES FOR RET:
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym> frifindes.
2B Bedst og Billigst som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> skal in-den 14 dage til Gjensidige
Forsikring Dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge som mandatar for
<anonym>Sagsøgte A/S</anonym> betale sagsomkost-ninger med 20.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens 8 8 a.
/
/
/
| 41,567 | 42,336 |
|||
1032
|
Tiltalte blev frifundet
|
Endelig
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-575/2017-OLR
|
Bødesag
|
2. instans
|
3839/22
|
Dyreværn;
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 4.juli 2017 af Østre Landsrets 12. afdeling
(landsdommerne Olaf Tingleff, Jan Uffe Rasmussen og Ane Røddik Christensen (kst.)) .
12. afd. nr. S-575-17:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Claus Hastrup Knudsen, besk.)
Frederiksberg Rets dom af 2. februar 2017 (7980/2016) er anket af
med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse:.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g
Den i byretten af afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af
retsplejelovens $ 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet;, at hundene måtte løbe løse i hundegården.
Hun har haft sin hund siden 2010. Det er en fredelig og rolig hund. Den har aldrig været
involveret i hundeslagsmål. Hun har altid hunden i snor, når hun går tur med den. Hun slap
sin hund løs, da de kom ind i hundegården. Da der blev uro; tog hun sin hund og gik ud.
Hun har ikke set, at hendes hund har skadet den anden. Hendes hund sprang ikke op på
hund blødte ikke 0g den hylede
og jamrede heller ikke.
har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke ved, hvilken
hund, der peb. Vidnet stod ved siden af der viste hende hundens øre. Vidnet
så ikke blod eller hævelse på hund, og den gik også helt normalt.
Hundegården er indrettet med henblik på, at hundene kan løbe løse. hunds
hund så ikke ud til at være forskrækket. var derimod oprevet. Hun opfattede
det således, at
at hun skulle tale stille og roligt; idet tiltalte hørte dårligt.
Personlige oplysninger
Tiltalte har forklaret, at hun er pensionist og går med aviser om morgenen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at hendes hund inden episoden den 11. marts
2016 aldrig har været involveret i hundeslagsmål. Det lægges videre efter tiltaltes og
forklaring til grund, at hundegården er indrettet med henblik på, at hundene
kan løbe løse. Endelig lægges det til grund, at tiltalte straks, da hun opdagede, at der var
uro i hundegården; tog sin hund og gik ud af hundegården.
Under disse omstændigheder findes det ikke godtgjort; at tiltalte har udvist en sådan
uagtsomhed, at der er grundlag for at pålægge hende et strafansvar.
Landsretten frifinder derfor tiltalte.
Thi kendes for ret:
frifindes
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
Afsagt den 4.juli 2017 af Østre Landsrets 12. afdeling
(landsdommerne Olaf Tingleff, Jan Uffe Rasmussen og Ane Røddik Christensen (kst.)) .
12. afd. nr. S-575-17:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
(advokat Claus Hastrup Knudsen, besk.)
Frederiksberg Rets dom af 2. februar 2017 (7980/2016) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym>
med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse:.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym>
Den i byretten af <anonym>Vidne 2</anonym> afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af
retsplejelovens $ 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet;, at hundene måtte løbe løse i hundegården.
Hun har haft sin hund siden 2010. Det er en fredelig og rolig hund. Den har aldrig været
involveret i hundeslagsmål. Hun har altid hunden i snor, når hun går tur med den. Hun slap
sin hund løs, da de kom ind i hundegården. Da der blev uro; tog hun sin hund og gik ud.
Hun har ikke set, at hendes hund har skadet den anden. Hendes hund sprang ikke op på
<anonym>Vidne 2's</anonym> hund eller været op på den. <anonym>Vidne 2's</anonym> hund blødte ikke 0g den hylede
og jamrede heller ikke.
<anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke ved, hvilken
hund, der peb. Vidnet stod ved siden af <anonym>Vidne 2</anonym> der viste hende hundens øre. Vidnet
så ikke blod eller hævelse på <anonym>Vidne 2's</anonym> hund, og den gik også helt normalt.
Hundegården er indrettet med henblik på, at hundene kan løbe løse. <anonym>Vidne 2's</anonym> hunds
hund så ikke ud til at være forskrækket. <anonym>Vidne 2</anonym> var derimod oprevet. Hun opfattede
det således, at <anonym>Vidne 2</anonym> overreagerede. Hun råbte og skreg. Vidnet sagde til <anonym>Vidne 2</anonym>
at hun skulle tale stille og roligt; idet tiltalte hørte dårligt.
Personlige oplysninger
Tiltalte har forklaret, at hun er pensionist og går med aviser om morgenen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at hendes hund inden episoden den 11. marts
2016 aldrig har været involveret i hundeslagsmål. Det lægges videre efter tiltaltes og
<anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring til grund, at hundegården er indrettet med henblik på, at hundene
kan løbe løse. Endelig lægges det til grund, at tiltalte straks, da hun opdagede, at der var
uro i hundegården; tog sin hund og gik ud af hundegården.
Under disse omstændigheder findes det ikke godtgjort; at tiltalte har udvist en sådan
uagtsomhed, at der er grundlag for at pålægge hende et strafansvar.
Landsretten frifinder derfor tiltalte.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> frifindes
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.
| 2,385 | 2,863 |
|||||||
1033
|
Tiltale for overtrædelse af hundelovens § 12, jf. 6, stk. 1
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten på Frederiksberg
|
SS-7980/2016-FRB
|
Bødesag
|
1. instans
|
3838/22
|
Dyreværn;
|
Nej
|
0100-89152-00050-16
|
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
D0 M
afsagt den 2. februar 2017
Rettens nr. 7980/2016
Politiets nr. 0100-89152-00050-16
Anklagemyndigheden
mod
Anklageskrift er modtaget den 14. september 2016.
er tiltalt for overtrædelse af hundelovens 8
12, jf. 8 6, stk. 1, ved den 11 marts 2016 ca. kl. 15.00 iHundelegeplads,
Brønshøj Kirkevej i København; som besidder af med chip nr.
at have undladt at træffe de foranstaltninger; der efter
forholdene måtte anses for påkrævet for at forebygge, at hunden voldte an-
dre skade, hvilket havde til følge, at med chip.nr.
blev bidt i hovedet med mindre skade på øret til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
har har til retsbogen afgivet følgende
forklaring:
Tiltalte forklarede, at hun var i en hundegård sammen med sin hund den
pågældende dag. Hendes hund ville hen og snuse til en anden hund. Hun så
ikke sin hund angribe en anden hund og mener ikke; at det skulle være sket.
Hun blev opmærksom på, at der skulle have været sket noget; da de
personer, der var på stedet sagde; at der var sket skade på deres hund.
Tiltalte kunne ikke se nogen skade på hunden; ligesom hun heller ikke kunne
se, om der var blod ved hundens øre. Politiet kom og sagde, at der ikke var
sket hunden noget. Tiltalte kunne ikke se, at der var sket noget; men kvinden
på stedet ville have tiltaltes adresse, hvilket tiltalte gav hende.
har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at hun var med sin hund i hundegården og var på vej væk,
da episoden skete. Der var to0 andre hunde i hundegården. hund
kom Vidnet hørte på et tidspunkt, at der var noget hundeslagsmål og hørte
en hund pibe. Hun stod med ryggen til, da det skete. Hun så ikke slagsmålet.
Hun gik derhen og kunne høre, at en anden ejer af en hund sagde; at hendes
hund var blevet bidt. Vidnet kunne ikke se tegn på bid eller blod på hunden.
Adspurgt forklarede vidnet, at det er en hundegård, hvor hunde er løse og
leger.
har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at hun sad sammen med nogle andre personer på en bænk
1 hundegården. Hundene var løse og legede. På et tidspunkt kom en kvinde;
hvis hund sprang på vidnets hund. Vidnets hund blev bidt. Vidnet sprang op,
da det skete og løb hen til sin hund. Overfaldet på hendes hund varede måske
ikke mere end 10 sekunder, men det føltes som lang tid, da hun kunne se, at
den var bange og i smerter. Vidnets hund skreg; jamrede og græd. Den lå
ned, mens den anden hund var ovenpå. På et tidspunkt gav hunden slip på
vidnets hund. Det var kun vidnet, der greb ind. Vidnet mener, at kvinden
bare stod med fronten til uden at gribe ind
Vidnet havde det meget vanskeligt med at kommunikere med kvinden efter
episoden; da kvinden ikke kunne høre vidnet på grund af dårlig hørelse.
Vidnet kontaktede 114. Kvinden forsøgte at forlade stedet. Vidnet forsøgte
at standse hende; men kvinden ville ikke standse. Kvinden truede vidnet med,
omkvinden skulle slippe sin hund igen.
Vidnets hund fik en rift i øret. Kvinden sagde; at vidnet bare kunne klipse
riften sammen. Der sad en ulveklo på poten; der var blevet bøjet og som
havde sat sig udenfor benet på hunden. Hun lappede selv sin hund sammen
og har ikke noget erstatningskrav .
Rettens begrundelse og afgørelse
Ved sikre, detaljerede 0g sammenhængende forklaring
om, at hendes hund blev angrebet af tiltaltes hund med de anførte skader til
følge, sammenholdt med forklaring om, at vidnet stod
med ryggen til, da hun hørte noget hundeslagsmål, 0g de i øvrigt foreliggen-
de oplysninger, har retten lagt til grund, at tiltaltes hund angreb
hund, som blev bidt og lagt ned af den anden hund med mindre ska -
der til følge. Det af tiltalte og forklarede om at de ikke
bemærkede skader på hund, kan ikke føre til et andet resultat.
Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 4.000 kr., jf. hundelovens 8 12,jf. 8 6, stk.
1
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
skal betale en bøde på 4.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
|
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
D0 M
afsagt den 2. februar 2017
Rettens nr. 7980/2016
Politiets nr. 0100-89152-00050-16
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>talte</anonym>
Anklageskrift er modtaget den 14. september 2016.
<anonym>talte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af hundelovens 8
12, jf. 8 6, stk. 1, ved den 11 marts 2016 ca. kl. 15.00 iHundelegeplads,
Brønshøj Kirkevej i København; som besidder af <anonym>und 1</anonym> med chip nr.
<anonym>Udeladt</anonym> at have undladt at træffe de foranstaltninger; der efter
forholdene måtte anses for påkrævet for at forebygge, at hunden voldte an-
dre skade, hvilket havde til følge, at <anonym>und 2</anonym> med chip.nr.
<anonym>Udeladt</anonym> blev bidt i hovedet med mindre skade på øret til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
<anonym>talte</anonym> har har til retsbogen afgivet følgende
forklaring:
Tiltalte forklarede, at hun var i en hundegård sammen med sin hund den
pågældende dag. Hendes hund ville hen og snuse til en anden hund. Hun så
ikke sin hund angribe en anden hund og mener ikke; at det skulle være sket.
Hun blev opmærksom på, at der skulle have været sket noget; da de
personer, der var på stedet sagde; at der var sket skade på deres hund.
Tiltalte kunne ikke se nogen skade på hunden; ligesom hun heller ikke kunne
se, om der var blod ved hundens øre. Politiet kom og sagde, at der ikke var
sket hunden noget. Tiltalte kunne ikke se, at der var sket noget; men kvinden
på stedet ville have tiltaltes adresse, hvilket tiltalte gav hende.
<anonym>dne 1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at hun var med sin hund i hundegården og var på vej væk,
da episoden skete. Der var to0 andre hunde i hundegården. <anonym>taltes</anonym> hund
kom Vidnet hørte på et tidspunkt, at der var noget hundeslagsmål og hørte
en hund pibe. Hun stod med ryggen til, da det skete. Hun så ikke slagsmålet.
Hun gik derhen og kunne høre, at en anden ejer af en hund sagde; at hendes
hund var blevet bidt. Vidnet kunne ikke se tegn på bid eller blod på hunden.
Adspurgt forklarede vidnet, at det er en hundegård, hvor hunde er løse og
leger.
<anonym>dne 2</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at hun sad sammen med nogle andre personer på en bænk
1 hundegården. Hundene var løse og legede. På et tidspunkt kom en kvinde;
hvis hund sprang på vidnets hund. Vidnets hund blev bidt. Vidnet sprang op,
da det skete og løb hen til sin hund. Overfaldet på hendes hund varede måske
ikke mere end 10 sekunder, men det føltes som lang tid, da hun kunne se, at
den var bange og i smerter. Vidnets hund skreg; jamrede og græd. Den lå
ned, mens den anden hund var ovenpå. På et tidspunkt gav hunden slip på
vidnets hund. Det var kun vidnet, der greb ind. Vidnet mener, at kvinden
bare stod med fronten til uden at gribe ind
Vidnet havde det meget vanskeligt med at kommunikere med kvinden efter
episoden; da kvinden ikke kunne høre vidnet på grund af dårlig hørelse.
Vidnet kontaktede 114. Kvinden forsøgte at forlade stedet. Vidnet forsøgte
at standse hende; men kvinden ville ikke standse. Kvinden truede vidnet med,
omkvinden skulle slippe sin hund igen.
Vidnets hund fik en rift i øret. Kvinden sagde; at vidnet bare kunne klipse
riften sammen. Der sad en ulveklo på poten; der var blevet bøjet og som
havde sat sig udenfor benet på hunden. Hun lappede selv sin hund sammen
og har ikke noget erstatningskrav .
Rettens begrundelse og afgørelse
Ved <anonym>dne 2's</anonym> sikre, detaljerede 0g sammenhængende forklaring
om, at hendes hund blev angrebet af tiltaltes hund med de anførte skader til
følge, sammenholdt med <anonym>dne 1's</anonym> forklaring om, at vidnet stod
med ryggen til, da hun hørte noget hundeslagsmål, 0g de i øvrigt foreliggen-
de oplysninger, har retten lagt til grund, at tiltaltes hund angreb <anonym>dne 2's</anonym>
hund, som blev bidt og lagt ned af den anden hund med mindre ska -
der til følge. Det af tiltalte og <anonym>dne 1</anonym> forklarede om at de ikke
bemærkede skader på hund, kan ikke føre til et andet resultat.
Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 4.000 kr., jf. hundelovens 8 12,jf. 8 6, stk.
1
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
<anonym>talte</anonym> skal betale en bøde på 4.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>ommer</anonym>
| 4,254 | 4,617 |
||||||
1034
|
Byrettens kendelse ændret, således at domfældte kunne generhverve førerretten
|
Endelig
|
Straffesag
|
Østre Landsret
|
SS-916/2017-OLR
|
Øvrige straffesager
|
2. instans
|
3841/22
|
Færdsel;
|
Nej
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
KENDELS E
Afsagt den 13.juni 2017 af Østre Landsrets 11. afdeling
(landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Lone Dahl Frandsen og Carsten Kristian Vollmer).
11. afd. nr. S-916-17:
Anklagemyndigheden
mod
(advokat Søren Henry Nielsen, besk:)
har kæret Helsingør Rets kendelse af 23. marts 2017 (1-4159/2016), hvorved
hans anmodning om generhvervelse af retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort; ikke blev taget til følge.
har nedlagt påstand om, at han tillægges ret til at generhverve førerretten.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
har 'supplerende forklaret blandt andet; at han har været et ekstra år om at
gennemføre uddannelsen som automekaniker; da han ikke er god til tal. Hænderne er der-
imod godt skruet på. Han er stadig ansat som mekaniker hos Han har fortsat ikke
oplyst om sit manglende kørekort. Han valgte kort efter kørslen i 2013 frivilligt at gå i al-
koholistbehandling; hvilket stod på i et år. Han drikker ikke længere alkohol.
Supplerende oplysninger
blev ved Københavns Byrets dom af 28.november 2011 fundet skyldig i
blandt andet spirituskørsel, jf. færdselslovens $ 53, stk. 1, 0g idømt bødestraf samt betinget
førerretsfrakendelse.
blev endvidere ved Københavns Byrets dom af 19. marts 2014 fundet skyl-
dig i spirituskørsel, jf. færdselslovens $ 53, stk. 1, 0g idømt betinget fængsel i 10 dage med
vilkår om blandt andet alkoholistbehandling samt førerretsfrakendelse i 5 år fra den 12
maj 2013
vedtog herudover den 24. maj 2016 et udenretligt bødeforelæg for den 24.
januar 2016 at have kørt i frakendelsestiden, jf. færdselslovens $ 117 a, stk. 1.
Af en status og indsatsplan af 25. oktober 2013, udarbejdet af Egedal
Rusmiddelteam, Egedal Kommune, fremgår blandt andet:
"Der ses en markant udvikling i forhold til handlekraft og initiativ i for-
hold til at skabe den udvikling han ønsker.
funktionsniveau vurderes at være hævet betydeligt. Han er blevet bedre
til at se løsninger fremfor forhindringer; og han er blevet mere bevidst om hvad
det er han ønsker at arbejde hen imod.
Samtalerne har virket som katalysator for udvikling. har, ud fra hvad jeg
ved, fulgt sin antabus behandling; 0g er mødt stabilt hos os.
Af udtalelse af 10. december 2015 fra Kriminalforsorgen fremgår blandt andet:
"Det skal herved attesteres, at har fulgt den anviste misbrugsbe -
handling, 0g at han har overholdt alle aftaler i behandlingsforløbet.
Kriminalforsorgen vurderer, bl.a. på grundlag af tilsynsforløbet, herunder 0g en
udarbejdet test for risiko for gentagelse af den dømte kriminalitet (spirituskør-
sel) at ligger i den laveste risikogruppe. 99
Ved ansøgning af 22.maj 2016 anmodede om ret til at generhverve førerret -
ten. Anmodningen blev indbragt for domstolene ved brev af 9. december 2016.
Landsrettens begrundelse og resultat
Der er nu forløbet mere end fire år, siden blev frakendt førerretten ubetinget.
Herefter 0g henset til det oplyste om alkoholistbehandling; hans arbejds -
mæssige situation og hans gode personlige forhold i øvrigt findes der efter en samlet vur-
dering at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, at der er grundlag for at gen-
give førerretten, inden frakendelsestidens udløb, jf. færdselslovens $ 132, stk. 1, 3. pkt.
Landsretten tager derfor påstand til følge.
Thi be stemme s:
Byrettens kendelse ændres, således at kan generhverve førerretten.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten 0g landsretten.
|
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
KENDELS E
Afsagt den 13.juni 2017 af Østre Landsrets 11. afdeling
(landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Lone Dahl Frandsen og Carsten Kristian Vollmer).
11. afd. nr. S-916-17:
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Domfældte</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
(advokat Søren Henry Nielsen, besk:)
<anonym>Domfældte</anonym> har kæret Helsingør Rets kendelse af 23. marts 2017 (1-4159/2016), hvorved
hans anmodning om generhvervelse af retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort; ikke blev taget til følge.
<anonym>Domfældte</anonym> har nedlagt påstand om, at han tillægges ret til at generhverve førerretten.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
<anonym>Domfældte</anonym> har 'supplerende forklaret blandt andet; at han har været et ekstra år om at
gennemføre uddannelsen som automekaniker; da han ikke er god til tal. Hænderne er der-
imod godt skruet på. Han er stadig ansat som mekaniker hos Han har fortsat ikke
oplyst om sit manglende kørekort. Han valgte kort efter kørslen i 2013 frivilligt at gå i al-
koholistbehandling; hvilket stod på i et år. Han drikker ikke længere alkohol.
Supplerende oplysninger
<anonym>Domfældte</anonym> blev ved Københavns Byrets dom af 28.november 2011 fundet skyldig i
blandt andet spirituskørsel, jf. færdselslovens $ 53, stk. 1, 0g idømt bødestraf samt betinget
førerretsfrakendelse.
<anonym>Domfældte</anonym> blev endvidere ved Københavns Byrets dom af 19. marts 2014 fundet skyl-
dig i spirituskørsel, jf. færdselslovens $ 53, stk. 1, 0g idømt betinget fængsel i 10 dage med
vilkår om blandt andet alkoholistbehandling samt førerretsfrakendelse i 5 år fra den 12
maj 2013
<anonym>Domfældte</anonym> vedtog herudover den 24. maj 2016 et udenretligt bødeforelæg for den 24.
januar 2016 at have kørt i frakendelsestiden, jf. færdselslovens $ 117 a, stk. 1.
Af en status og indsatsplan af 25. oktober 2013, udarbejdet af <anonym>Person 1</anonym> Egedal
Rusmiddelteam, Egedal Kommune, fremgår blandt andet:
"Der ses en markant udvikling i forhold til <anonym>D's</anonym> handlekraft og initiativ i for-
hold til at skabe den udvikling han ønsker.
<anonym>D's</anonym> funktionsniveau vurderes at være hævet betydeligt. Han er blevet bedre
til at se løsninger fremfor forhindringer; og han er blevet mere bevidst om hvad
det er han ønsker at arbejde hen imod.
Samtalerne har virket som katalysator for udvikling. <anonym>D</anonym> har, ud fra hvad jeg
ved, fulgt sin antabus behandling; 0g er mødt stabilt hos os.
Af udtalelse af 10. december 2015 fra Kriminalforsorgen fremgår blandt andet:
"Det skal herved attesteres, at <anonym>Domfældte</anonym> har fulgt den anviste misbrugsbe -
handling, 0g at han har overholdt alle aftaler i behandlingsforløbet.
Kriminalforsorgen vurderer, bl.a. på grundlag af tilsynsforløbet, herunder 0g en
udarbejdet test for risiko for gentagelse af den dømte kriminalitet (spirituskør-
sel) at <anonym>Domfældte</anonym> ligger i den laveste risikogruppe. 99
Ved ansøgning af 22.maj 2016 anmodede <anonym>Domfældte</anonym> om ret til at generhverve førerret -
ten. Anmodningen blev indbragt for domstolene ved brev af 9. december 2016.
Landsrettens begrundelse og resultat
Der er nu forløbet mere end fire år, siden <anonym>Domfældte</anonym> blev frakendt førerretten ubetinget.
Herefter 0g henset til det oplyste om <anonym>Domfældtes</anonym> alkoholistbehandling; hans arbejds -
mæssige situation og hans gode personlige forhold i øvrigt findes der efter en samlet vur-
dering at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, at der er grundlag for at gen-
give førerretten, inden frakendelsestidens udløb, jf. færdselslovens $ 132, stk. 1, 3. pkt.
Landsretten tager derfor <anonym>Domfældtes</anonym> påstand til følge.
Thi be stemme s:
Byrettens kendelse ændres, således at <anonym>Domfældte</anonym> kan generhverve førerretten.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten 0g landsretten.
| 3,518 | 3,990 |
|||||||
1035
|
Sag om, hvorvidt domfældtes anmodning om generhvervelse af førerretten kan tages til følge
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Helsingør
|
SS-4159/2016-HEL
|
Øvrige straffesager
|
1. instans
|
3840/22
|
Færdsel;
|
Nej
|
07AO-20176-01278-16
|
RETTEN HELSINGØR
KENDELSE
afsagt den 23. marts 2017
Rettens nr. 1-4159/2016
Politiets nr. 07A0-20176-01278-16
Anklagemyndigheden
mod
Ved dom af 19.marts 2014 blev frakendt førerretten i 5 år fra
den 12. maj 2013 og indtil den 11.maj 2018 som følge af en spirituskørsel
begået den 12. maj 2013.
Påstande
har anmodet om generhvervelse af førerretten.
har til støtte for anmodningen blandt andet henvist til, at han
ikke længere har alkoholproblemer; og at han som udlært mekaniker har
brug for at have kørekort for at kunne få arbejde inden for sit fag;
Anklagemyndigheden har protesteret mod, at førerretten bliver gengivet
under henvisning til, at der ikke foreligger ganske særlige om -
stændigheder.
Sagens oplysninger
har forklaret, at han er uddannet automekaniker og har svært
ved at finde arbejde uden et kørekort. Han kørte bil den 24. januar 2016,
selv om han var frakendt førerretten; fordi han havde lovet at hjælpe en
kammerat med at flytte. Han var sent på den og valgte derfor at køre i en bil,
hans kæreste havde lånt. Han ved, at det var forkert; og har fortrudt det man-
ge gange.
Spurgt af forsvareren har forklaret, at han efter dommen af 19.
marts 2014 overholdt vilkåret om alkoholistbehandling 0g tilsyn af Krimi-
nalforsorgen. Inden dommen havde han i ca. 1 år været i et frivilligt alkoho-
listbehandlingskursus hos kommunen: Sammenlagt var han på antabus i 2
år. Han var efter 4 års læretid lige blevet udlært automekaniker, da han i maj
2013 kørte spirituskørsel, og han fik det meget dårligt 0g fik blandt andet
selvmordstanker, da konsekvenserne af spirituskørslen gik op for ham. Efter
kørslen gik han til psykolog i 2 år. Efter dommen blev han fyret fra sit job
som mekaniker. Han har siden haft flere jobs, men er blevet fyret, når det er
blevet opdaget, at han ikke har kørekort. Han blev fyret fra
i december 2016. Så fik han job hos
hvor han fortalte, at han ikke havde kørekort. Det medførte, at han fik en
elendig løn og blev behandlet dårligt, herunder talt til, som om han var lær -
ling 0g han sagde derfor selv jobbet op for 2 uger siden; idet presset blev for
stort. For 1 uge siden blev han ansat hos Mirk Psom
bejder på et værksted i København tæt ved Fisketorvet. Der er 6 måneders
prøvetid. Han har ikke fortalt, at han ikke har kørekort; og det kan blive et
problem; idet han har fået at vide; at man som skal kunne køre
ud til og reparere det. Han frygter at blive fyret; når de opdager, at han
ikke har kørekort. Privat bor han sammen med sin kæreste i en lejlighed i
Hørsholm De har ingen børn.
Der har været fremlagt udtalelse af 10. december 2015 fra Kriminalforsor -
gen, der attesterer; at har fulgt den anviste misbrugsbehand-
ling og har overholdt alle aftaler i behandlingsforløbet. Kriminalforsorgen
vurderer bla: på grundlag af tilsynsforløbet, herunder en udarbejdet test for
risiko for gentagelse af spirituskørsel, at ligger i den laveste ri-
sikogruppe.
er efter dommen af 19. marts 2014 straffet ved den 24.maj
2016 at have vedtaget bøde 10.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens $
117a, stk. 1.
Rettens begrundelse og afgørelse
Den tidsmæssige betingelse for generhvervelse af førerretten opfyldt, jf.
færdselslovens $ 132, stk. 1, 1. pkt.
Uanset forklaring om, at han ikke uden kørekort kan arbejde
inden for sit fag som automekaniker, findes der efter det fremkomne, herun -
der oplysningerne om arbejdsmæssige og private forhold 0g
om, at han den 24.januar 2016 har foretaget en kørsel i frakendelsestiden,
ikke at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder;, at der er grundlag
for at gengive førerretten før frakendelsestiden er udløbet, jf. færdselslovens
8 132, stk. 1,3. pkt. Derfor
bestemmes
anmodning om generhvervelse af førerretten tages ikke til
følge.
skal betale sagens omkostninger.
|
RETTEN HELSINGØR
KENDELSE
afsagt den 23. marts 2017
Rettens nr. 1-4159/2016
Politiets nr. 07A0-20176-01278-16
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Domfældte</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
Ved dom af 19.marts 2014 blev <anonym>Domfældte</anonym> frakendt førerretten i 5 år fra
den 12. maj 2013 og indtil den 11.maj 2018 som følge af en spirituskørsel
begået den 12. maj 2013.
Påstande
<anonym>Domfældte</anonym> har anmodet om generhvervelse af førerretten.
<anonym>Domfældte</anonym> har til støtte for anmodningen blandt andet henvist til, at han
ikke længere har alkoholproblemer; og at han som udlært mekaniker har
brug for at have kørekort for at kunne få arbejde inden for sit fag;
Anklagemyndigheden har protesteret mod, at førerretten bliver gengivet
<anonym>Domfældte</anonym> under henvisning til, at der ikke foreligger ganske særlige om -
stændigheder.
Sagens oplysninger
<anonym>Domfældte</anonym> har forklaret, at han er uddannet automekaniker og har svært
ved at finde arbejde uden et kørekort. Han kørte bil den 24. januar 2016,
selv om han var frakendt førerretten; fordi han havde lovet at hjælpe en
kammerat med at flytte. Han var sent på den og valgte derfor at køre i en bil,
hans kæreste havde lånt. Han ved, at det var forkert; og har fortrudt det man-
ge gange.
Spurgt af forsvareren har <anonym>Domfældte</anonym> forklaret, at han efter dommen af 19.
marts 2014 overholdt vilkåret om alkoholistbehandling 0g tilsyn af Krimi-
nalforsorgen. Inden dommen havde han i ca. 1 år været i et frivilligt alkoho-
listbehandlingskursus hos kommunen: Sammenlagt var han på antabus i 2
år. Han var efter 4 års læretid lige blevet udlært automekaniker, da han i maj
2013 kørte spirituskørsel, og han fik det meget dårligt 0g fik blandt andet
selvmordstanker, da konsekvenserne af spirituskørslen gik op for ham. Efter
kørslen gik han til psykolog i 2 år. Efter dommen blev han fyret fra sit job
som mekaniker. Han har siden haft flere jobs, men er blevet fyret, når det er
blevet opdaget, at han ikke har kørekort. Han blev fyret fra <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym>
i december 2016. Så fik han job hos <anonym>Virksomhed 1</anonym>
hvor han fortalte, at han ikke havde kørekort. Det medførte, at han fik en
elendig løn og blev behandlet dårligt, herunder talt til, som om han var lær -
ling 0g han sagde derfor selv jobbet op for 2 uger siden; idet presset blev for
stort. For 1 uge siden blev han ansat hos Mirk Psom <anonym>Stilling</anonym> hvor han ar- <anonym>somhed 2 (Virk. 2)</anonym>
bejder på et værksted i København tæt ved Fisketorvet. Der er 6 måneders
prøvetid. Han har ikke fortalt, at han ikke har kørekort; og det kan blive et
problem; idet han har fået at vide; at man som <anonym>Stilling</anonym> skal kunne køre
ud til <anonym>Køretøj</anonym> og reparere det. Han frygter at blive fyret; når de opdager, at han
ikke har kørekort. Privat bor han sammen med sin kæreste i en lejlighed i
Hørsholm De har ingen børn.
Der har været fremlagt udtalelse af 10. december 2015 fra Kriminalforsor -
gen, der attesterer; at <anonym>Domfældte</anonym> har fulgt den anviste misbrugsbehand-
ling og har overholdt alle aftaler i behandlingsforløbet. Kriminalforsorgen
vurderer bla: på grundlag af tilsynsforløbet, herunder en udarbejdet test for
risiko for gentagelse af spirituskørsel, at <anonym>Domfældte</anonym> ligger i den laveste ri-
sikogruppe.
<anonym>Domfældte</anonym> er efter dommen af 19. marts 2014 straffet ved den 24.maj
2016 at have vedtaget bøde 10.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens $
117a, stk. 1.
Rettens begrundelse og afgørelse
Den tidsmæssige betingelse for generhvervelse af førerretten opfyldt, jf.
færdselslovens $ 132, stk. 1, 1. pkt.
Uanset <anonym>Domfældtes</anonym> forklaring om, at han ikke uden kørekort kan arbejde
inden for sit fag som automekaniker, findes der efter det fremkomne, herun -
der oplysningerne om <anonym>Domfældtes</anonym> arbejdsmæssige og private forhold 0g
om, at han den 24.januar 2016 har foretaget en kørsel i frakendelsestiden,
ikke at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder;, at der er grundlag
for at gengive førerretten før frakendelsestiden er udløbet, jf. færdselslovens
8 132, stk. 1,3. pkt. Derfor
bestemmes
<anonym>Domfældtes</anonym> anmodning om generhvervelse af førerretten tages ikke til
følge.
<anonym>Domfældte</anonym> skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
| 3,820 | 4,418 |
||||||
1036
|
Sag om dækningspligt for skader konstateret af sagsøger efter overtagelse af ejendom
|
Appelleret
|
Civilsag
|
Retten på Frederiksberg
|
BS-26369/2019-FRB
|
Almindelig civil sag
|
1. instans
|
845/22
|
Almindelige emner;
Erstatning uden for kontrakt;
Fast Ejendom;
Forsikring;
Retspleje og civilproces;
|
Bevissikring;
|
Sagsøgte - Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge;
Advokat - Lars Høj Andersson;
Advokat - Mikael Oliver Delin;
|
Nej
|
Nej
|
Nej
|
2.057.900,00 kr.
|
/
RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
DOM
afsagt den 9. februar 2022
Sag BS-26369/2019-FRB
Sagsøger
(advokat Lars Høj Andersson)
mod
Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge (advokat
Mikael Oliver Delin)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 14. juni 2019, og sagen vedrører dækning af
skader knyttet til ejerskifteforsikring.
Sagsøger, har fremsat følgende påstande: I
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ydervægge, indervægge, forsatsvægge samt
gulve og gulvkonstruktioner i stue, spisestue og soveværelse i ejendommens
stueetage på ejendommen beliggende Adresse, Område, 4000 Roskilde, udgør
dækningsberettigede skader under den hos sagsøgte indtegnede ejer-
skifteforsikring med Police nr. og skal takseres i overensstem-melse med den af
skønsmand Vidne 1 i dennes skønserklæring af 18. marts 2020 fremlagt som
sagens bilag 8, svar på spørgsmål 7, anviste udbed-ringsmetode, herunder med de
heri indeholdte følgeudgifter til bl.a. skimmel-sanering.
II
/
2
Sagsøgte tilpligtes at anerkende at taksere dækningsberettigede forhold som
opregnet under påstand I, dog således at sagsøgte tilpligtes at foretage endelig
taksering af dækningsberettigede skader i overensstemmelse med det i påstand I
anførte på baggrund af tilbud indhentet til udbedring af dækningsberettigede
forhold i overensstemmelse med udbedringsmetoden som anvist af skønsmand
Vidne 1 i sagens bilag 8, svar på spørgsmål 7.
III
Sagsøgte tilpligtes at anerkende at taksere dækningsberettigede forhold som
opregnet under påstand I til kr. 1.967.900,00.
IV
Sagsøgte tilpligtes ud over det i påstand I, II og III anførte at anerkende at være
forpligtet til at betale sagsøgerne udgifter til genhusning i en periode på 6 måneder
i passende bolig i kvarteret.
Sagsøgte, Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA,
Norge, har principalt fremsat påstand om afvisning overfor sagsøgers påstand 1-4
og subsidiært påstand om frifindelse overfor alle sagsøgers påstande.
Der er ikke mellem parterne enighed om opgørelsen af sagsøgers krav.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §
218 a, idet de afgivne forklaringer dog gengives nedenfor.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår, at sagsøger ved købsaftale underskrevet i oktober 2015 erhvervede
ejendommen Adresse, Område, 4000 Roskilde for en kontantpris på 2.850.000 kr.
med overtagelse 1. marts 2016. Den offentlige vurdering af ejen-dommens værdi
var pr. 1. 0otober 2015 3.050.000 kr., hvoraf grundværdien ud-gjorde 1.082.100
kr. Som led i ejendomskøbet modtog sagsøger en tilstandsrap-port og tegnede
ejerskifteforsikring hos sagsøgte. Af policen dateret 18. februar 2016 fremgår bl.a.
følgende:
”…
Særlige betingelser pr. dækning
Ejerskiftedækning
Konstruktionsprincip på huset (726)
Forsikringen dækker ikke bygningsdele angrebet af svamp, råd, fugt, skimmel og
insekter, hvilket er begrundet i konstruktionsprincipperne på bygningens
opførelsestidspunkt.
…
20. Dækningssum
/
3
Det samlede erstatningsbeløb, som kan udbetales, skal mindst kunne udgøre den
offentligt fastsatte ejendomsværdi ved forsikringens ikrafttræden fratruk-ket den
offentligt fastsatte grundværdi ved forsikringens ikrafttræden.
21. Erstatningsopgørelse
21.1
Selskabet har kun pligt til at udbetale erstatning, hvis det pågældende forhold
udbedres, eventuelt ved genanskaffelse eller udskiftning med noget tilsva-rende.
21.2
Kosmetiske forskelle mellem det erstattede som nyt og det bestående, erstattes
ikke.
21.3
Erstatningen beregnes som en nyværdierstatning og fastsættes til det beløb, som
det efter priserne på skadesdagen vil koste at genoprette det beskadigede som nyt
med samme byggemåde på samme sted. For så vidt angår de byg-ningsdele, der er
nævnt i punkt 22 og 24 beregnes erstatningen dog i overens-stemmelse med de i
punkterne indeholdte afskrivningstabeller.
22. Afskrivningstabeller for udvalgte bygningsdele
En erstatning i henhold til ejerskifteforsikringen skal som udgangspunkt bereg-nes
som en nyværdierstatning, medmindre der er tale om en bygningsdel om-fattet af
en af afskrivningstabellerne i punkt 24. For de bygningsdele der er om-fattet af
afskrivningstabellerne vil der blive gjort fradrag i erstatningen i hen-hold til et
tabelopslag. I punkt 24, Tabeloversigten er der angivet en række for-skellige
byggematerialer i venstre kolonne samt navnet på en afskrivningstabel (A-M) i
højre kolonne.
Består en tagdækning f.eks. af naturskifer, skal afskrivningstabel A anvendes,
mens afskrivningstabel E skal anvendes, hvis et vindue består af plast.
Alderen på den beskadigede bygningsdel aflæses i afskrivningstabellens ven-stre
kolonne og herefter aflæses, hvor stor en procentdel af udbedringsomkost-ningen
erstatningen vil blive opgjort til i højre kolonne.
Det er den samlede udgift til udbedring af den beskadigede bygningsdel, her-
under udgifter til arbejdsløn og materialer mv., som afskrivningen foretages på.
23. Følgeudgifter
Er der tale om et dækningsberettigende forhold, jf. punkt 18, dækker forsikrin-gen
også følgende udgifter:
23.1
Forøgede byggeudgifter i forbindelse med udbedring af et dækningsberetti-gende
forhold, når udbedringen nødvendiggør en væsentlig forandring af byg-ningen
eller bygningsdelen, og køberen kan dokumentere, at vedkommende har fået
afslag fra myndighederne på en ansøgning om dispensation fra de rele-vante krav i
henhold til byggelovgivningen, bygningsreglementet eller stærk-
strømsbekendtgørelsen.
Erstatning for forøgede byggeudgifter kan i alt udgøre indtil 20% af den beska-
digede bygnings nyværdi, dog maksimalt 1,3 mio. kr.
/
4
23.2
Rimelige og nødvendige udgifter til teknisk bistand i forbindelse med konstate-
ring og afdækning af et dækningsberettigende forhold. Dækningen forudsætter, at
udgifterne afholdes efter forudgående aftale med selskabet. Udgifterne dæk-kes ud
over forsikringssummen.
23.3
Rimelige og nødvendige merudgifter til genhusning i reparationsperioden i op til
12 måneder, hvis udbedringen af et dækningsberettigende forhold gør huset
ubeboeligt. Udgifterne dækkes ud over forsikringssummen.
…”
Sagsøger anmeldte 3. marts 2016 fugtskader i skillevægge til sagsøgte, der efter
taksatorbesigtigelse 16. marts 2016 afviste kravet ved mail af 4. april 2016.
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at han er IT- og merkonomuddannet, og at han de seneste
4 år har arbejdet med leasing hos Alm. Brand Bank. Han så ejendommen på
Adresse én gang, før han skrev under på købsaftalen. Han kendte i forvejen
sælger, Person 1, der er en dygtig tømrer, og Person 1 havde boet i huset det meste
af sit liv. Person 1 viste ham rundt i huset og bød på kaffe, og Person 1 var ked af,
at han skulle sælge huset. De talte meget om stormflodsrisiko, og effekterne af
stormfloden Bodil i 2013. Skaderne fra dengang var nu udbed-ret med bl.a. nye
gulve og vægge. Der skulle ske nogle få istandsættelser, her-under skulle stråtaget
udskiftes og et spildevandsanlæg etableres. Ud fra til-standsrapporten regnede han
med udgifter til istandsættelse for ca. 700.000 kr. Han bemærkede dog nogle
mørke pletter på gulvene og lidt skjolder på skille-væggene, men ellers så huset
pænt ud.
Da huset ligger i et naturskønt område, fik han først af Lejre kommune at vide, at
han ikke kunne få tilladelse til at bygge nyt. Men efter han 2. juledag 2016 så vand
på grunden tæt på huset, så blev han utryg og havde brug for sikkerhed omkring
sin økonomi. Den 25. december 2016 underskrev han en foreløbig af-tale med
HusCompagniet om opførsel af et nyt hus på 125 kvm. Han fik efter-følgende
tilladelse fra kommunen til opførsel af huset samt yderligere tilbyg-ning på 27
kvm., så det arealmæssigt svarede til det gamle hus, som kommunen forudsatte at
han rev ned. Det nye hus ligger 175 cm højere på grunden end det gamle hus, og
den samlede pris for det ny hus er ca. 2,5 mio. kr. Opførsel af det nye hus blev
påbegyndt i august 2018, men det er endnu ikke færdigt, herunder mangler sanitet,
så han bruger stadig det gamle hus. Ibrugtagningstilladelse fo-religger således
heller ikke.
Han fik i oktober 2018 kontakt til Ingeniørfirma, som han fik til at gennemgå det
gamle hus. Ingeniørfirma påviste betydelig fugt i huset, og de afgav en rapport
herom. Han var
/
5
overrasket over hvor galt det stod til, men hans kæreste havde klaget meget over
hovedpine ved ophold i det gamle hus.
Vidne 2 har forklaret, at hun er uddannet bygningsingeniør for 27 år si-den, og at
hun har specialiseret sig inden for byggeri med skimmelsvamp. Hun blev
kontaktet af Sagsøger i sommeren 2018. Hun besigtigede huset, der fremstod rent
og pænt, men der var en lugt af mug. Fugtmålingerne viste bety-delig fugt ved
gulve og indre vægge. Test viste også skimmelsvamp i de indre rum. Hun spurgte
til helbredsproblemer som følge heraf, og Sagsøger havde bekræftet dette. Hun
har udarbejdet et notat om sine målinger.
Vidne 1 har forklaret, at han har foretaget syn og skøn samt besvaret spørgsmål,
og at han fastholder indholdet af de afgiven erklæringer. Der blev især konstateret
fugt ved bunden af de indre vægge, og at dette skyldes en uhensigtsmæssig
opbygning af disse uden cementfundering. Vand løber såle-des under funderingen
til væggene, der trækker fugten op. Dette gælder for alle husets forsatsvægge og
paneler. Fugten medfører svamp og helbredsgener, herunder måtte den anden
skønsforretning afholdes underdørs, da flere af de mødende fik det skidt ved
ophold i huset. Årsagerne til fugt og svamp kan kun eksakt fastslås ved at rive
huset ned. Rengøring kan ikke afhjælpe problemerne, og de anslåede udgifter til
udbedring på ca. 1,2 mio. kr. skal i dag forhøjes med ca. 20% grundet
efterfølgende prisstigninger. Det vil tage ca. 6 måneder at ud-bedre manglerne.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
Påstandene afspejler bl.a., at skønsmandens prissætning i skønserklæring af 18.
marts 2020 fremlagt som sagens bilag 8 alene er en skønnet prissætning, som ikke
kan antages at være udtryk for markedspriser forbundet med udbedring, i hvilken
forbindelse det gøres gældende, at sagsøgtes endelige taksering skal ske på
baggrund af indhentede tilbud i overensstemmelse med skønsmandens ud-
bedringsmetode, således at der er sikkerhed for, at den endelige taksering sker på
baggrund af markedspriser forbundet med udedring af dækningsberettigede
forhold.
i) Retlig relevante skader – dækningsberettigede forhold
Af forsikringsbetingelserne fremlagt som sagens bilag A fremgår, at skadesbe-
grebet i overensstemmelse med bekendtgørelse om minimumsdækningsomfan-get
for ejerskifteforsikringen defineres som:
” Udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygningerne, der giver
nærlig-gende risiko for skader på de forsikrede bygninger eller bygningsdele.
Ved »skade« forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse,
ødelæggelse
/
6
eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygningens værdi eller
brugbar-hed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme
alder i alminde-lig god vedligeholdelsesstand. Manglende bygningsdele kan være
en skade.”
• Indervægge samt forsatsvægge Ved det gennemførte syn og skøn er følgende
dokumenteret:
- forsatsvægge i stue, entré og spisestue er opbygget efter 2013,
- forsatsvægge i soveværelse af opbygget i 1960’erne og skønnet renoveret i
slutningen af 1970’erne
- forsatsvægge i bryggers er opført i 1970’erne
- forsatsvægge i badeværelse er opført i 1980’erne, se herved skønsmandens svar
på spørgsmål 1 i bilag 8. Det er endvidere ved det gennemførte syn og skøn
dokumenteret, at:
- forsatsvægge i stue, entré og spisestue i stueetagen er ikke udført fagligt kor-rekt,
se herved svar på spørgsmål 6 i sagens bilag 8, med risiko for fugt og
skimmelvækst
- måden, forsatsvægge i stueetagen er udført på, indebærer generel risiko for fugt
og skimmel-vækst, se herved svar på spørgsmål 2 i sagens bilag 8, afsnittet ”
Øvrige rum bortset fra badeværelset”
- indervægge/forsatsvægge er generelt konstateret med forhøjet fugt, se herved
skønserklæring fremlagt som bilag 8, svar på spørgsmål 3, afsnittet ” Inder-
vægge” samt svar på spørgsmål SS IB,
- forsatsvægge er opbygget uden ventileret hulrum, hvilket medfører forhøjede
fugtniveauer, se herved skønserklæring fremlagt som sagens bilag 8, svar på
spørgsmål 4,
- forholdene med hensyn til indervægge og forsatsvægge medfører en negativ
påvirkning af indeklimaet, se herved svar på spørgsmål 1G i sagens bilag 8.
Med henvisning til ovennævnte gøres det gældende, at det ved syn og skøn er
dokumenteret, at indervægge/forsatsvægge på overtagelsestidspunktet var ud-ført
på en sådan måde, at skadesbegrebet var opfyldt, herunder udført på en så-dan
måde, at det nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold
til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.
På baggrund af det gennemførte syn og skøn gøres det gældende, at det må an-ses
for dokumenteret, at:
- der er konstateret forhøjede fugtniveauer i ydervægge, typisk i bunden af bin-
dingsværksremme, se herved svar på spørgsmål 4 i sagens bilag 8,
- ydervægge er blevet ombygget flere gange siden opførelsen af ejendommen i
1827, herunder udvendigt i 1967 og 1974, se herved svar på spørgsmål IA i sa-
gens bilag 8, ligesom forsatsvægge er opsat i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne
samt i 2013/2014
- ydervægge er udført i strid med gældende bygningsreglement ved de fore-tagne
ændringer, se herved svar på spørgsmål IC i sagens bilag 8.
/
7
Det gøres gældende, at forholdene med hensyn til ydervæggene udgjorde dæk-
ningsberettigede skader på tidspunktet for ejendommens overtagelse, idet der
forelå fysiske forhold ved ydervæggene, der nedsatte bygningens værdi eller
brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme
alder.
• Gulve/gulvkonstruktioner Med henvisning til skønserklæringen fremlagt som
sagens bilag 8, svar på spørgsmål 1, må det konstateres, at
gulve/gulvkonstruktioner er udført på føl-gende tidspunkter:
- køkken i 1960’erne/1970’erne
- entré i 1960’erne
- bad i 1980’erne
- værelse i 1970’erne
- stuerne i 2014.
På baggrund af det gennemførte syn og skøn gøres det endvidere gældende, at det
må lægges til grund, at:
- der er konstateret forhøjede fugtniveauer i bl.a. stue og spisestue i stueetagen, se
herved sagens bilag 8, svar på spørgsmål 3, afsnittet ” Gulve”
- at stue, spisestue samt soveværelsesgulve og gulvkonstruktioner i stueetagen er
fejlagtigt udført med den konsekvens, at skønsmanden vurderer, at udbed-ring er
nødvendig, se herved skønserklæringen fremlagt som sagens bilag 8, svar på
spørgsmål 7,
- at fejlagtige gulvkonstruktioner i stue, spisestue og soveværelse påvirker inde-
klimaet negativt, se herved skønserklæringen fremlagt som sagens bilag 8, svar på
spørgsmål 1G.
Med henvisning til ovennævnte gøres det gældende, at det er dokumenteret, at der
pr. overtagelsesdagen forelå dækningsberettigede skader med hensyn til gulve og
gulvkonstruktioner i stue, spisestue og soveværelse i stueetagen, idet disse
bygningsdele er konstrueret på en sådan måde, at de nedsatte bygningens værdi
eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygnin-ger af
samme alder.
• Fugt, skimmel og negativ påvirkning af indeklimaet som følge af fejlagtigt
udførte bygningsdele I supplement til det tidligere i nærværende processkrift
anførte bemærkes og gøres gældende, at det på baggrund af senest fremkomne
skønserklæring fra Vidne 1 af 13. oktober 2021 fremlagt som sagens bilag 10 må
anses for dokumenteret, at fejlagtigt udførte bygningsdele i ikke uvæsentlig grad
påvir-ker indeklimaet negativt med den konsekvens, at der ligeledes med
henvisning hertil foreligger dækningsberettigede forhold under den indtegnede
ejerskifte-forsikring.
/
8
Der henvises til, at der bl.a. på baggrund af supplerende skønserklæring af 13.
oktober 2021 fremlagt som sagens bilag 10 kan konstateres følgende: Spisestuen
(ydervægge, indervægge og gulv ombygget i 2014 efter stormflods-skade i 2013)
o Spisestuen har et godt rengøringsniveau (beboeradfærd/ringe rengøringsni-veau
er ikke årsag til skimmelsvamp)
o Der er muglugt (=skimmelsvampe i vækst)
o Synlig skimmelvækst på tapet
o DNA-test-analyse påviser meget høj total mængde skimmelsvampe
o Indeklimaet påvirkes af ca. 90% af skimmelvækst, som findes skjult i byg-
ningskonstruktionerne
o Gruppen af fugtskaderelaterede skimmelsvampe ligger på et meget højt ni-veau,
herunder højt niveau af Aspergillus versicolor og forhøjet niveau af Chae-tomium
og Trichoderma (som giver alvorlige helbredsgener) o Risiko for helbredsgener
forbundet med ophold er meget stor.
Stuen (ydervægge, indervægge og gulv ombygget i 2014 efter stormflodsskade i
2013)
o Stuen har et godt rengøringsniveau (beboeradfærd/ringe rengøringsniveau er
ikke årsag til skimmelsvamp)
o Der er muglugt (=skimmelsvampe i vækst)
o Ingen synlig skimmelvækst i stuen
o DNA-test-analyse påviser meget høj total mængde skimmelsvampe
o Ingen tvivl om, at indeklimaet påvirkes af skimmelvækst, som findes skjult i
bygningskonstruktionerne
o Gruppen af fugtskaderelaterede skimmelsvampe ligger på et meget højt ni-veau,
herunder højt niveau af Aspergillus versicolor og forhøjet niveau af Tri-choderma
(som giver alvorlige helbredsgener)
o Risiko for helbredsgener forbundet med ophold er stor.
Soveværelset (ydervægge, indervægge og gulv antageligt fra ombygningen i
1967-1970)
o Soveværelset har et godt rengøringsniveau (beboeradfærd/ringe rengørings-
niveau er ikke årsag til skimmelsvamp)
o Der er muglugt (=skimmelsvampe i vækst), dog i mindre grad i forhold til
spisestuen
o Ingen synlig skimmelvækst i soveværelset
o DNA-test-analyse påviser normal mængde skimmelsvampe
o Ingen tvivl om, at indeklimaet påvirkes af skimmelvækst, som findes skjult i
bygningskonstruktionerne
o Gruppen af fugtskaderelaterede skimmelsvampe er høj, herunder højt niveau af
Aspergillus versicolor og meget højt niveau af Wallemia (Aspergillus versi-color
giver alvorlige helbreds-gener)
o Der er risiko for helbredsgener forbundet med ophold.
Køkkenet/bryggerset (ydervægge, indervægge og gulv antageligt fra ombyg-
ningen i 1967-1970. Køkken-elementerne er antageligt fra 1980)
/
9
o Køkkenet/bryggerset har et godt rengøringsniveau, dog en vis ophobning af støv
(beboeradfærd/ringe rengøringsniveau er ikke årsag til skimmelsvamp) o Der er
muglugt (=skimmelsvampe i vækst), dog i mindre grad i forhold til spisestuen
o Ingen synlig skimmelvækst i køkkenet/bryggerset
o DNA-test-analyse påviser meget høj total mængde skimmelsvampe
o Ingen tvivl om, at indeklimaet påvirkes af skimmelvækst, som findes skjult i
bygningskonstruktionerne
o Gruppen af fugtskaderelaterede skimmelsvampe er meget høj, herunder højt
niveau af Aspergillus versicolor og meget højt niveau af Wallemia, og der er på-
vist Chaetomium og Streptomyces (Aspergillus versicolor, Chaetomium og Tri-
choderma giver alvorlige helbredsgener). (Streptomyces ses ofte ved fugtskade i
gulvkonstruktion/klaplag).
o Der er risiko for helbredsgener forbundet med ophold.
Ved syn og skøn er det endvidere dokumenteret, at rengøring alene ikke kan
eliminere risikoen for helbredsgener som følge af de fugtbetingede forhold, her-
under skimmelsvamp som følge af den fejlagtige måde konstruktionsdelene er
udført på.
ooo000ooo
Med henvisning til ovennævnte gøres det gældende, at sagsøgerne har doku-
menteret, at der på overtagelsesdagen forelå dækningsberettigede skader med
hensyn til ejendommens ydervægge, indervægge, forsatsvægge samt gulve og
gulvkonstruktioner i stue, spisestue og soveværelse i ejendommens stueetage. Det
gøres gældende, at tilstandsrapporten ikke indeholdt en på nogen måde dækkende
eller for den sags skyld faglig korrekt beskrivelse af de nu ved syn og skøn
konstaterede forhold, hvorfor tilstandsrapportens indhold ikke afskæ-rer sagsøger
fra dækning, hverken helt eller delvist.
Den af sagen omhandlede ejendom er ikke nedrevet, men det bemærkes og gø-res
gældende, at en reparation ligeledes kan omfatte en nedrivning af ejendom-men
og genopførelse af ny.
Det bestrides, at sagsøgte har sandsynliggjort at sagsøger ikke skulle have en
retlig interesse i sagen, ligesom det bestrides, at der er grundlag for at afvise sa-
gen. Retsfølgen af, at retten måtte vurdere at sagsøger ikke har retlig interesse i
sagen er frifindelse og ikke afvisning.
ii) Taksering af dækningsberettigede forhold
Det gøres gældende, at takseringen af dækningsberettigede forhold skal ske på
baggrund af den udbedringsanvisning, som er indeholdt i skønsmand Vidne 1's
skønserklæring af 19. marts 2020, svar på spørgsmål 7.
Som sagens bilag 12 er fremlagt et af sagsøger udarbejdet støttebilag indehol-
dende opgørelse, herunder afskrivning, på baggrund dækningsberettigede for-hold
i henhold til foreliggende skønserklæringer og med henvisning til gæl-dende
forsikringsbetingelser.
/
10
Det gøres gældende, at denne beløbsmæssige taksering (bilag 12), svarende til
dækningsmaksimum der danner baggrund for påstand III, er det beløb, sagsøgte er
pligtig at taksere dækningsberettigede skader til.
Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte er pligtig at betale for genhusning i
passende bolig i kvarteret i som minimum 6 måneder, idet udbedring af dæk-
ningsberettigede forhold nødvendiggør genhusning af sagsøgerne.
iii) Forældelse
Sagsøgte har i svarskriftet side 7 under afsnittet ”Anbringender” gjort gæl-dende,
at krav vedrørende ” fugtforekomst i 2 skillevægge beliggende henholdsvis
vinkelret ud for sydfacade og nordfacade” er forældet forud for sagens anlæg den
14. juni 2019.
Det bestrides, at der forud for sagens anlæg den 14. juni 2019 var indtruffet for-
ældelse.
Sagsøger rettede i marts 2016, se herved sagens bilag C, henvendelse til sagsøgte i
anledning af, at man havde registreret fugt i skillevægge op mod spi-sestue og
dagligstue.
Sagsøger kendte ikke årsagen hertil, men sagsøgte lod taksator besigtige forhol-
det, og dennes vurdering fremgår af sagens bilag E.
Af sagens bilag E fremgår, at sagsøgtes egen vurdering var, at disse skillevægge
var konstrueret i overensstemmelse med gængs byggeskik, og dermed at den fugt,
der var registreret, var normalt forekommende.
Det var dette, som sagsøgte kommunikerede ud til sagsøger, og sagsøger havde på
dette grundlag ingen grund til at antage, at der var noget galt; endsige at der forelå
fejlkonstruktioner, som medførte en væsentlig negativ påvirkning af in-deklimaet.
Først i efteråret 2018, hvor sagsøger antog Ingeniørfirma og modtog notatet fra
Ingeniørfirma af 26. oktober 2018 fremlagt som sagens bilag 4, havde sagsøger
grund til at antage, at der forelå forhold ved ejendommen, der udgjorde
dækningsberettigede skader. Det gøres følgelig gældende, at den 3-årige
forældelsesfrist tidligst skal regnes fra oktober 2018, og dermed at der ikke var
indtrådt forældelse på tidspunktet for udtagelse af stævning.
iv) Sagsomkostninger
Sagsøger har d.d. af-
holdt følgende ud-
læg:
Retsafgift, stævning kr. 6.150,00
Voldgiftsnævnet, for-
slag til skønsmand kr. 2.500,00
Honorar for skønser-
klæring,
Vidne 1 kr. 49.750,00
/
11
Retsafgift, beram-
melse kr. 6.150,00
Honorar suppl. skøn-
serklæring,
Vidne 1 kr. 8.437,50
Honorar 2. suppl.
skønserklæring,
Vidne 1 kr. 23.750,00
Honorar skønsmand
Person 2 kr. 4.296,88
I alt kr. 101.034,38
…”
Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge har i
sit påstandsdokument anført:
”…
SAMMENFATTENDE SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER:
1. Denne sag vedrører købet af ejendommen Adresse, som Sagsøger købte med
overtagelse d. 1. marts 2016. I forbindelse med købet tegnede Sagsøger
ejerskifteforsikring hos Sagsøgte. Efter overtagelsen mente Sagsøger, at der var
fugt- og skimmelskader på ejendommen. Sagsøger anmeldte de påståede ska-der
til Sagsøgte. Sagsøgte afviste herefter dækning af de påståede skader over to
omgange, hhv. d. 4. april 2016 og d. 20. december 2018.
2. Der er i sagen enighed om, at der er konstateret fugt og skimmelsvamp i ejen-
dommen. Der er imidlertid ikke enighed om, hvorvidt der er tale om en dæk-
ningsberettiget skade, hvorvidt Sagsøger har lidt et tab, om visse af de påståede
skader var beskrevet i tilstandsrapporten samt om Sagsøger burde have foreta-get
forebyggende arbejder.
3. I det følgende behandles: (1) Sagsøgers retlige interesse, (2) Sagsøgers tab, (3)
forældelse samt (4) de påståede skader på ejendommen.
1 RETLIG INTERESSE
4. Sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren ikke har nogen retlig interesse i på-stand
1-4, og at sagen derfor skal afvises. Der henvises til, at den omtvistede ejendom
skal nedrives, jf. bilag H og bilag I, idet sagsøgeren har opført en ny ejendom på
grunden, hvilket er blevet tilladt på betingelse af at den omtvistede ejendom
nedrives. Sagsøgeren har da også selv oplyst, at den omtvistede ejen-dom skal
nedrives, jf. det i bilag I anførte herom:
”Ansøger forklarer den manglende fjernelse af det oprindelige hus således: På
grund af en verserende forsikringssag vedr. det gamle bindingsværkshus på
Adresse, 4000
/
12
Roskilde, står det fortsat på grunden og afventer nedrivning, når der er faldet en
afgø-relse ved Frederiksberg Ret, hvortil der er indkaldt til retsmøde d.
12.01.2022. ”5. Da påstand 1-4 alle forudsætter, at der skal ske en skadestaksering
og efter-følgende udbedring af den omtvistede ejendom, gør sagsøgte gældende, at
sagsøgeren mangler retlig interesse i påstand 1-4, da ejendommen ikke skal ud-
bedres, men nedrives.
6. Tillige må det bemærkes, at Sagsøger påstår, at ”en udbedring af en
dækningsbe-rettiget skade i princippet kan bestå i nedrivning af
dækningsberettigede forhold og genopførelse af samme og dermed ikke alene i en
reparation ”, jf. Sagsøgers meddelelse af 21. december 2021. Dette er dog ikke
nærmere underbygget, ligesom der ikke er nedlagt anbringender herom i
sagsøgerens processkrifter, hvorfor anbringen-der herom er fremsat for sent.
2 SAGSØGERS TAB
7. Sagsøger ansøgte d. 16. maj 2017 om landzonetilladelse til at opføre et enfa-
miliehus på Matrikel nr., jf. bilag H, s. 3. Det pågældende matri-kelnummer er
beliggende på Adresse, altså den omtvistede ejendom. Det nye enfamiliehus skal
erstatte den nuværende hus, som skal nedrives.
8. Sagsøger kræver altså erstatning for udbedring af skader på huset samt er-
statning for genhusningsudgifter. Begge dele for at udbedre skader på en byg-
ning, som Sagsøger vil nedrive.
9. Da den pågældende bygning med de påståede skader skal nedrives, vil der,
uanset om det konkluderes at der foreligger skader efter ejerskifteforsikringens
skadesbegreb, ikke foreligge et tab. Sagsøger har hverken tænkt sig at sælge
ejendommen med det pågæl-dende hus, ej heller at bebo det pågældende hus selv.
Sagsøger har således ikke pådraget sig et tab der kan erstattes.
3 FORÆLDELSE
10. Selv hvis det konkluderes, at Sagsøger har en retlig interesse, er kravene
vedrørende vægge vinkelret ud fra syd- og nordfacaderne forældede.
11. Efter overtagelsen af ejendommen d. 1. marts 2016, anmeldte Sagsøger en
påstået skade d. 3. marts 2016. Denne skade vedrørte væggene vinkelret ud fra
syd- hhv. nordfacaderne.
12. Sagsøgte afviste forsikringsdækning d. 4. april 2016, under henvisning til, at
der var tale om almindeligt forekommende fugt i ejendomme med en alder på
omkring 200 år, jf. bilag E.
13. Sagsøger stævnede Sagsøgte d. 2. juni 2019.
14. Da stævningen først forelå mere end 3 år efter den oprindelige anmeldelse
samt efterfølgende afvisning af forsikringsdækning, er kravet forældet, jf. foræl-
delseslovens § 3. Sagsøger blev allerede d. 4. april 2016 gjort opmærksom på, at
Sagsøgte ikke var enig i, at der forelå en skade.
/
13
4 DE PÅSTÅEDE SKADER
15. Selv hvis det konkluderes, at Sagsøger har en retlig interesse, og at der ikke er
indtrådt forældelse, foreligger der ikke skader på ejendommen i ejerskiftefor-
sikringens forstand.
16. For at der kan være tale om en forsikringsdækket skade, skal den være om-
fattet af skadesbegrebet i bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 § 3, stk. 2. For
at der kan være tale om en skade, skal bygningens værdi eller brug være nedsat
som følge af skaden. Skaden skal endvidere have været til stede på tidspunktet for
overtagelsen af ejendommen.
17. I denne sag foreligger der ikke sådanne skader, som er omfattede af ejerskif-
teforsikringens skadesbegreb. I det følgende behandles: (1) Omfanget af skim-
mel, (2) Sammenligning med tilsvarende ejendomme, (3) Oplysning i hustype-
beskrivelse samt tilstandsrapport, (4) Sagsøgers manglende vedligehold. 4.1
Omfanget af skimmel
18. Det gøres gældende, at omfanget af skimmelsvamp i ejendommen ikke er
tilstrækkeligt til at udgøre en skade omfattet af skadesbegrebet.
19. Sagsøger anmeldte d. 26. oktober 2018 en skade på ejendommen, på bag-
grund af et notat udarbejdet af Ingeniørfirma samme dag, jf. bilag 4.
20. Sagsøgte fik herefter DMR Skimmel til at gennemgå ejendommen d. 17. de-
cember 2017, jf. bilag 6. DMR Skimmel konstaterede i denne forbindelse, at ejen-
dommens brugbarhed og indeklima ikke var nævneværdigt nedsat, som følge af
fugt og skimmel, jf. bilag 6, s. 1.
21. Af syn- og skønsmandens svar på spørgsmål SS ID, jf. bilag 9, fremgår om-
vendt, at der er registreret høje mængder af skimmelsvamp, samt at sammen-
sætningen er unormal. Dette er dog alene udtryk for, at der mellem d. 17. de-
cember 2017, hvor DMR Skimmel gennemgik bygningen, og d. 4. september
2020, ikke er sket tilstrækkeligt vedligehold af ejendommen. Skimmelforekom-
sten har således i den mellemliggende periode udviklet sig. Dette behandles
yderligere under pkt. 3.4. vedr. Sagsøgers manglende vedligehold.
22. Da der ikke er tale om fugt og skimmel, der medfører en forringelse af byg-
ningens værdi eller brugbarhed, er der ikke tale om en skade omfattet af ska-
desbegrebet.
4.2 Sammenligning med tilsvarende ejendomme
23. Ejendommen er ikke ringere end tilsvarende ejendomme af samme alder.
Dermed foreligger der ikke skader omfattet af skadesbegrebet.
24. Ved vurderingen af hvorvidt der foreligger en skade på ejendommen, må dette
ske ved at sammenligne ejendommen med tilsvarende ejendomme. Ved denne
vurdering, skal der således tages højde for at ejendommen i denne sag er opført i
1827, jf. bilag G, s. 1.
25. Det er af Sagsøger gjort gældende, at ejendommen ikke skal sammenlignes
med andre ejendomme fra omkring 1827, da det påstås, at ejendommen er om-
bygget, og således ikke fremstår som en ejendom fra omkring 1827.
/
14
26. Det er korrekt, at der er sket en form for ombygning i 1974, jf. bilag B. Det
fremgår dog ikke yderligere hvori disse ombygninger bestod, og det kan såle-des
ikke lægges til grund, at der var tale om en større ombygning, der gør, at
ejendommen skal vurderes som en ejendom opført i 1974.
27. Ombygninger har så vidt vides alene været af mindre betydning, og har så-
ledes ikke omfattet udskiftning af vægge eller fundament. Bygningen skal såle-des
ved skadesvurdering sammenlignes med ejendomme af tilsvarende opfø-relsesår,
altså omkring 1827.
28. Det fremgår af bilag 6, s. 1, at ejendommen ikke har nedsat brugbarhed eller
værdi sammenlignet med tilsvarende ejendomme: ” Ejendommens brugbarhed/in-
deklima er ikke nævneværdigt nedsat som følge af fugt og/eller skimmel, set i
forhold til tilsvarende bygninger i samme alder og vedligeholdelsesmæssige
stand. ”. 29. På bag-grund af ovenstående kan det konkluderes, at ejendommen, på
tidspunktet for DMR Skimmels udarbejdelse af rapporten i bilag 6, ikke var
væsentligt ringere end tilsvarende ejendomme. Ejendommen var opbygget efter
tidens kutymer og byggestandarder. Dermed er ejendommens problemer med fugt
ikke omfat-tet af skadesbegrebet.
4.3 Oplysning i hustypebeskrivelse samt tilstandsrapport 30. Selv hvis det
konkluderes, at der er tale om en skade i ejerskifteforsikringens forstand, var fugt
beskrevet i tilstandsrapporten, ligesom bygningens proble-mer svarer til hvad der
fremgår af hustypebeskrivelsen.
31. Af hustypebeskrivelsen fremgår, at opstigende grundfugt er almindeligt fo-
rekommende, jf. bilag 6, s. 2. De anmeldte skader er således almindeligt fore-
kommende på bindingsværkshuse fra 1827.
32. Ud over at opfugtning er ganske almindeligt i tilsvarende ejendomme, frem-
går problemer med fugt tillige klart af tilstandsrapporten, jf. bilag 2:
• ”Note: Der er risiko for fugt og nedbrydning af bygningsdele ”, jf. s. 8 vedr.
Tagkon-struktion/-belægning/skorsten
• ”Note: Der er risiko for fugt og nedbrydning af bygningsdele ”, jf. s. 8 vedr.
Yder-vægge
• ”Note: Ved fugeslip er der risiko for opfugtning og nedbrydning af
bygningsdele. ”, jf. s. 9 vedr. Vinduer og døre
• ”Note: Der er risiko for opfugtning og nedbrydning af bygningsdele ”, jf. s. 9
vedr. Vinduer og døre
• ”Note: Der er risiko for fugt og nedbrydning af bygningsdele ”, jf. s. 9 vedr. Fun-
dam-net/sokler
• ”Note: Der er risiko for utætheder og nedbrydning af bygningsdele. ”, jf. s. 9
vedr. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers)
• ”Note: Dette kan medføre risiko for utætheder og opfugtning og nedbrydning af
tilstø-dende bygningsdele. ”, jf. s. 9 vedr. Vådrum (badeværelse, toilet og
bryggers)
• ”Note: Der er risiko for utætheder og nedbrydning af bygningsdele. ”, jf. s. 9
vedr. VVS-installationer.
33. Det er således ganske klart, at problemer med fugt var kendt af Sagsøger, da
Sagsøger overtog ejendommen. Derved er skaderne ikke forsikringsdækkede.
/
15
4.4 Sagsøgers manglende vedligehold
34. Omfanget af skimmel på/i ejendommen var ikke stort i ejendommen ved
overtagelse d. 1. marts 2016. Omfanget er først senere tiltaget, som følge af
Sagsøgers manglende vedligehold.
35. På baggrund af de oplysninger som Sagsøger havde om ejendommens pro-
blemer med vand- og fugtindtrængen, burde Sagsøger have sørget for tilstræk-
keligt vedligehold. Dette ses ikke at være tilfældet, og Sagsøger er således selv
skyld i aktualiseringen af de latente problemer ved ejendommen for så vidt an-går
fugt og deraf følgende skimmelsvamp.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagen vedrører om sagsøgers krav er dækket under den hos sagsøgte tegnede
ejerskifteforsikring knyttet til overtagelsen 1. marts 2016 af ejendommen Adresse,
Roskilde, beliggende i Lejre kommune.
Sagsøgers krav vedrører efter påstandene fugt- og svampeskader knyttet til
ydervægge, indervægge, forsatsvægge samt gulve og gulvkonstruktioner i stue,
spisestue og soveværelse i ejendommens stueetage samt udgifter til genhusning i
forbindelse med udbedring af skaderne.
Det lægges til grund som ubestridt, at sagsøger 3. marts 2016 rettede henven-delse
til sagsøgte om opfugtning i 2 skillevægge, og at sagsøgtes taksator 16. marts
2016 besigtigede ejendommen. Sagsøgte afslog ved mail af 4. april 2016 dækning
af skade på de omhandlede skillevægge.
Efter sagsøgers forklaring lægges det endvidere til grund, at sagsøger 25. de-
cember 2016 indgik en foreløbig aftale med HusCompagniet om opførsel af et nyt
hus på grunden, og at Lejre kommune efterfølgende har givet tilladelse til opførsel
af et nyt hus på grunden af samme størrelse som det oprindelige hus fra 1827, og
at det som betingelse for tilladelsen er fastsat, at det gamle hus skal nedrives. Det
nye hus blev påbegyndt opført i august 2018, men er ikke færdig-bygget, og det
gamle hus er derfor endnu ikke nedrevet.
Retten finder ikke, at sagsøgers planlagte nedrivning af det gamle hus afskærer
sagsøger fra at kunne føre nærværende sag vedrørende et eventuelt krav mod
sagsøgte knyttet til købet af ejendommen. Der gives således ikke sagsøgte med-
hold i påstanden om afvisning ud fra princippet om retlig interesse.
/
16
Sagsøgers krav er rejst ved 4 anerkendelsespåstande, der knytter sig til den hos
sagsøgte tegnede ejerskifteforsikring, og vedrører dermed dækning af eventu-elle
tab som følge af mangler ved den gamle ejendom på Adresse.
Tab som følge af fugtskader på 2 skillevægge er allerede rejst i marts 2016 og af-
vist af sagsøgte i april 2016. Sagsøger har først anlagt nærværende retssag 14. juni
2019, og der foreligger ikke oplysning om, at sagsøger forinden har ind-bragt sit
krav for Ankenævnet for Forsikring. På den baggrund findes krav knyttet til
fugtskader på de 2 skillevægge forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, jf.
forsikringsaftalelovens § 29.
Sagsøgers øvrige krav, der alle er bestridt, vedrører dels udbedring af mangler
knyttet til fugt og svampeskader i stueetagen i det gamle hus, og dels udgifter til
genhusning af sagsøger ved udbedring af disse mangler. Retten lægger til grund, at
disse mangler aldrig skal udbedres, og at sagsøger allerede anvender det nye hus.
Retten lægger endvidere til grund, at sagsøger ikke har afholdt de forventede
udgifter på ca. 700.000 kr. til udbedring af kendte mangler ved det gamle hus.
Efter formuleringen af ejerskifteforsikringen, herunder navnlig de særlige betin-
gelser og pkt. 21.1, finder retten det ikke med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at
sagsøger samlet set har lidt et dækningsberettiget tab. Sagsøgers anerkendelses-
påstande forudsætter efter formuleringen et sådant tab er lidt, hvorfor sagsøgte
frifindes for alle de nedlagte påstande.
Efter sagens resultat skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte til dæk-
ning af udgifter til advokatbistand. Efter sagens værdi, omfang og forløb, her-
under særligt det omfattende syn og skøn, fastsættes sagsomkostningerne til
150.000 kr. inkl. moms. Herudover skal sagsøger endeligt afholde de allerede
betalte udgifter til retsafgift og bevisførelse.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA,
Norge, frifindes for alle de af Sagsøger, nedlagte påstande.
I sagsomkostninger skal sagsøger til sagsøgte betale 150.000 kr. inkl. moms
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
/
/
/
|
RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
DOM
afsagt den 9. februar 2022
Sag BS-26369/2019-FRB
<anonym>Sagsøger</anonym>
(advokat Lars Høj Andersson)
mod
Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge (advokat
Mikael Oliver Delin)
Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym>
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 14.juni 2019, og sagen vedrører dækning af
skader knyttet til ejerskifteforsikring.
<anonym>Sagsøger</anonym> har fremsat følgende påstande: I
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ydervægge; indervægge; forsatsvægge samt
gulve og gulvkonstruktioner i stue, spisestue 0g soveværelse i ejendommens
stueetage på ejendommen beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>Område</anonym> 4000 Roskilde, udgør
dækningsberettigede skader under den hos sagsøgte indtegnede ejer-
skifteforsikring med <anonym>Police nr</anonym> og skal takseres i overensstem-melse med den af
skønsmand <anonym>Vidne 1</anonym> i dennes skønserklæring af 18. marts 2020 fremlagt som
sagens bilag 8, svar på spørgsmål 7, anviste udbed-ringsmetode; herunder med de
heri indeholdte følgeudgifter til bl.a. skimmel-sanering.
II
2
Sagsøgte tilpligtes at anerkende at taksere dækningsberettigede forhold som
opregnet under påstand I, dog således at sagsøgte tilpligtes at foretage endelig
taksering af dækningsberettigede skader i overensstemmelse med det i påstand I
anførte på baggrund af tilbud indhentet til udbedring af dækningsberettigede
forhold i overensstemmelse med udbedringsmetoden som anvist af skønsmand
<anonym>Vidne 1</anonym> i sagens bilag 8, svar på spørgsmål 7.
III
Sagsøgte tilpligtes at anerkende at taksere dækningsberettigede forhold som
opregnet under påstand I til kr. 1.967.900,00.
IV
Sagsøgte tilpligtes ud over det i påstand I, II og III anførte at anerkende at være
forpligtet til at betale sagsøgerne udgifter til genhusning i en periode på 6 måneder
1 passende bolig i kvarteret.
Sagsøgte; Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA,
Norge; har principalt fremsat påstand om afvisning overfor sagsøgers påstand 1-4
og subsidiært påstand om frifindelse overfor alle sagsøgers påstande.
Der er ikke mellem parterne enighed om opgørelsen af sagsøgers krav.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf.retsplejelovens $
218 a, idet de afgivne forklaringer dog gengives nedenfor;
Oplysningerne i sagen
Det fremgår, at sagsøger ved købsaftale underskrevet i oktober 2015 erhvervede
ejendommen <anonym>Adresse</anonym> <anonym>Område</anonym> 4000 Roskilde for en kontantpris på 2.850.000 kr:
med overtagelse 1.marts 2016. Den offentlige vurdering af ejen-dommens værdi
var pr: 1. Ootober 2015 3.050.000 kr., hvoraf grundværdien ud-gjorde 1.082.100
kr: Som led i ejendomskøbet modtog sagsøger en tilstandsrap-port og tegnede
ejerskifteforsikring hos sagsøgte. Af policen dateret 18. februar 2016 fremgår bL.a.
følgende:
Særlige betingelser pr: dækning
Ejerskiftedækning
Konstruktionsprincip på huset (726)
Forsikringen dækker ikke bygningsdele angrebet af svamp, råd, fugt; skimmel 0g
insekter; hvilket er begrundet i konstruktionsprincipperne på bygningens
opførelsestidspunkt.
20. Dækningssum
/3
Det samlede erstatningsbeløb, som kan udbetales, skal mindst kunne udgøre den
offentligt fastsatte ejendomsværdi ved forsikringens ikrafttræden fratruk-ket den
offentligt fastsatte grundværdi ved forsikringens ikrafttræden.
21. Erstatningsopgør else
21.1
Selskabet har kun pligt til at udbetale erstatning, hvis det pågældende forhold
udbedres, eventuelt ved genanskaf felse eller udskiftning med noget tilsva-rende.
21.2
Kosmetiske forskelle mellem det erstattede som nyt og det bestående, erstattes
ikke.
21.3
Erstatningen beregnes som en nyværdierstatning og fastsættes til det beløb, som
det efter priserne på skadesdagen vil koste at genoprette det beskadigede som nyt
med samme byggemåde på samme sted. For så vidt angår de byg-ningsdele, der er
nævnt i punkt 22 og 24 beregnes erstatningen dog i overens-stemmelse med de i
punkterne indeholdte afskrivningstabeller .
22. Afskrivningstabeller for udvalgte bygningsdele
En erstatning i henhold til ejerskifteforsikringen skal som udgangspunkt bereg-nes
som en nyværdierstatning, medmindre der er tale om en bygningsdel om-fattet af
en af afskrivningstabellerne i punkt 24. For de bygningsdele der er om-fattet af
afskrivningstabellerne vil der blive gjort fradrag i erstatningen i hen-hold til et
tabelopslag. I punkt 24, T abeloversigten er der angivet en række for -skellige
byggematerialer i venstre kolonne samt navnet på en afskrivningstabel (A-M) i
højre kolonne.
Består en tagdækning f.eks. af naturskifer , skal afskrivningstabel A anvendes,
mens afskrivningstabel E skal anvendes, hvis et vindue består af plast.
Alderen på den beskadigede bygningsdel aflæses i afskrivningstabellens ven-stre
kolonne og herefter aflæses, hvor stor en procentdel af udbedringsomkost-ningen
erstatningen vil blive opgjort til i højre kolonne.
Det er den samlede udgift til udbedring af den beskadigede bygningsdel, her -
under udgifter til arbejdsløn og materialer mv ., som afskrivningen foretages på.
23. Følgeudgifter
Er der tale om et dækningsberettigende forhold, jf. punkt 18, dækker forsikrin-gen
også følgende udgifter:
23.1
Forøgede byggeudgifter i forbindelse med udbedring af et dækningsberetti-gende
forhold, når udbedringen nødvendiggør en væsentlig forandring af byg-ningen
eller bygningsdelen, og køberen kan dokumentere, at vedkommende har fået
afslag fra myndighederne på en ansøgning om dispensation fra de rele-vante krav i
henhold til byggelovgivningen, bygningsreglementet eller stærk-
strømsbekendtgørelsen.
Erstatning for forøgede byggeudgifter kan i alt udgøre indtil 20% af den beska-
digede bygnings nyværdi, dog maksimalt 1,3 mio. kr .
23.2
Rimelige og nødvendige udgifter til teknisk bistand i forbindelse med konstate -
ring 0g afdækning af et dækningsberettigende forhold. Dækningen forudsætter; at
udgifterne afholdes efter forudgående aftale med selskabet. Udgifterne dæk-kes ud
over forsikringssummen.
23.3
Rimelige og nødvendige merudgifter til genhusning i reparationsperioden i op til
12 måneder, hvis udbedringen af et dækningsberettigende forhold gør huset
ubeboeligt. Udgifterne dækkes ud over forsikringssummen.
99
Sagsøger anmeldte 3. marts 2016 fugtskader i skillevægge til sagsøgte; der efter
taksatorbesigtigelse 16. marts 2016 afviste kravet ved mail af 4. april 2016.
Forklaringer
<anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret; at han er IT- og merkonomuddannet; og at han de seneste
4 år har arbejdet med leasing hos Alm. Brand Bank. Han så ejendommen på
<anonym>Adresse</anonym> én gang, før han skrev under på købsaftalen. Han kendte i forvejen
sælger, <anonym>Person 1</anonym> der er en dygtig tømrer; og <anonym>Person 1</anonym> havde boet i huset det meste
af sit liv. <anonym>Person 1</anonym> viste ham rundt i huset og bød på kaffe, og <anonym>Person 1</anonym> var ked af,
at han skulle sælge huset. De talte meget om stormflodsrisiko; 0g effekterne af
stormfloden Bodil i 2013. Skademne fra dengang var nu udbed-ret med bl.a. nye
gulve og vægge. Der skulle ske nogle få istandsættelser; her-under skulle stråtaget
udskiftes 0g et spildevandsanlæg etableres . Ud fra til-standsrapporten regnede han
med udgifter til istandsættelse for ca. 700.000 kr: Han bemærkede dog nogle
mørke pletter på gulvene og lidt skjolder på skille-væggene; men ellers så huset
pænt ud.
Da huset ligger i et naturskønt område, fik han først af Lejre kommune at vide; at
han ikke kunne få tilladelse til at bygge nyt. Men efter han 2.juledag 2016 så vand
på grunden tæt på huset; så blev han utryg og havde brug for sikkerhed omkring
sin økonomi. Den 25. december 2016 underskrev han en foreløbig af-tale med
HusCompagniet om opførsel af et nyt hus på 125 kvm Han fik efter-følgende
tilladelse fra kommunen til opførsel af huset samt yderligere tilbyg-ning på 27
kvm, så det arealmæssigt svarede til det gamle hus; som kommunen forudsatte at
han rev ned. Det nye hus ligger 175 cm højere på grunden end det gamle hus; 0g
den samlede pris for det ny hus er ca. 2,5 mio. kr. Opførsel af det nye hus blev
påbegyndt i august 2018, men det er endnu ikke færdigt, herunder mangler sanitet;
så han bruger stadig det gamle hus. Ibrugtagningstilladelse fo-religger således
heller ikke.
Han fik i oktober 2018 kontakt til <anonym>Ingeniørfirma</anonym> som han fik til at gennemgå det
gamle hus . <anonym>Ingeniørfirma</anonym> påviste betydelig fugt i huset; 0g de afgav en rapport
herom. Han var
5
overrasket over hvor galt det stod til, men hans kæreste havde klaget meget over
hovedpine ved ophold i det gamle hus.
<anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun er uddannet bygningsingeniør for 27 år si-den; og at
hun har specialiseret sig inden for byggeri med skimmelsvamp. Hun blev
kontaktet af <anonym>Sagsøger</anonym> i sommeren 2018. Hun besigtigede huset, der fremstod rent
0g pænt, men der var en lugt af mug. Fugtmålingerne viste bety-delig fugt ved
gulve og indre vægge. Test viste også skimmelsvamp i de indre rum. Hun spurgte
til helbredsproblemer som følge heraf, 0g <anonym>Sagsøger</anonym> havde bekræftet dette. Hun
har udarbejdet et notat om sine målinger:
<anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at han har foretaget syn og skøn samt besvaret spørgsmål,
og at han fastholder indholdet af de afgiven erklæringer. Der blev især konstateret
fugt ved bunden af de indre vægge, og at dette skyldes en uhensigtsmæssig
opbygning af disse uden cementfundering . Vand løber såle-des under funderingen
til væggene, der trækker fugten op. Dette gælder for alle husets forsatsvægge 0g
paneler: Fugten medfører svamp og helbredsgener; herunder måtte den anden
skønsforretning afholdes underdørs, da flere af de mødende fik det skidt ved
ophold i huset. Årsagerne til fugt og svamp kan kun eksakt fastslås ved at rive
huset ned. Rengøring kan ikke afhjælpe problemerne; og de anslåede udgifter til
udbedring på ca. 1,2 mio. kr. skal i dag forhøjes med ca. 20% grundet
efterfølgende prisstigninger: Det vil tage ca. 6 måneder at ud-bedre manglerne.
Parternes synspunkter
<anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført:
Påstandene afspejler bl.a., at skønsmandens prissætning i skønserklæring af 18.
marts 2020 fremlagt som sagens bilag 8 alene er en skønnet prissætning, som ikke
kan antages at være udtryk for markedspriser forbundet med udbedring, i hvilken
forbindelse det gøres gældende; at sagsøgtes endelige taksering skal ske på
baggrund af indhentede tilbud i overensstemmelse med skønsmandens ud-
bedringsmetode, således at der er sikkerhed for; at den endelige taksering sker på
baggrund af markedspriser forbundet med udedring af dækningsberettigede
forhold.
i) Retlig relevante skader dækningsberettigede forhold
Af forsikringsbetingelserne fremlagt som sagens bilag A fremgår, at skadesbe -
grebet i overensstemmelse med bekendtgørelse om minimumsdækningsomfan-get
for ejerskifteforsikringen defineres som:
Udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygningerne; der giver
nærlig-gende risiko for skader på de forsikrede bygninger eller bygningsdele.
Ved uskadek forstås brud, lækage, deformering, svækkelse; revnedannelse;
ødelæggelse
/6
eller andr e fysiske for hold i bygningen, der nedsætter bygningens vær di eller
brugbar -hed nævnevær digt i for hold til tilsvar ende intakte bygninger af samme
alder i alminde-lig god vedligeholdelsesstand. Manglende bygningsdele kan vær e
en skade.”
• Indervægge samt forsatsvægge V ed det gennemførte syn og skøn er følgende
dokumenteret:
- forsatsvægge i stue, entré og spisestue er opbygget efter 2013,
- forsatsvægge i soveværelse af opbygget i 1960’erne og skønnet renoveret i
slutningen af 1970’erne
- forsatsvægge i bryggers er opført i 1970’erne
- forsatsvægge i badeværelse er opført i 1980’erne, se herved skønsmandens svar
på spør gsmål 1 i bilag 8. Det er endvidere ved det gennemførte syn og skøn
dokumenteret, at:
- forsatsvægge i stue, entré og spisestue i stueetagen er ikke udført fagligt kor -rekt,
se herved svar på spør gsmål 6 i sagens bilag 8, med risiko for fugt og
skimmelvækst
- måden, forsatsvægge i stueetagen er udført på, indebærer generel risiko for fugt
og skimmel-vækst, se herved svar på spør gsmål 2 i sagens bilag 8, afsnittet ”
Øvrige rum bortset fra badevær elset”
- indervægge/forsatsvægge er generelt konstateret med forhøjet fugt, se herved
skønserklæring fremlagt som bilag 8, svar på spør gsmål 3, afsnittet ” Inder -
vægge” samt svar på spør gsmål SS IB,
- forsatsvægge er opbygget uden ventileret hulrum, hvilket medfører forhøjede
fugtniveauer , se herved skønserklæring fremlagt som sagens bilag 8, svar på
spørgsmål 4,
- forholdene med hensyn til indervægge og forsatsvægge medfører en negativ
påvirkning af indeklimaet, se herved svar på spør gsmål 1G i sagens bilag 8.
Med henvisning til ovennævnte gøres det gældende, at det ved syn og skøn er
dokumenteret, at indervægge/forsatsvægge på overtagelsestidspunktet var ud-ført
på en sådan måde, at skadesbegrebet var opfyldt, herunder udført på en så-dan
måde, at det nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold
til tilsvarende intakte bygninger af samme alder .
På baggrund af det gennemførte syn og skøn gøres det gældende, at det må an-ses
for dokumenteret, at:
- der er konstateret forhøjede fugtniveauer i ydervægge, typisk i bunden af bin-
dingsværksremme, se herved svar på spør gsmål 4 i sagens bilag 8,
- ydervægge er blevet ombygget flere gange siden opførelsen af ejendommen i
1827, herunder udvendigt i 1967 og 1974, se herved svar på spør gsmål IA i sa-
gens bilag 8, ligesom forsatsvægge er opsat i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne
samt i 2013/2014
- ydervægge er udført i strid med gældende bygningsreglement ved de fore-tagne
ændringer , se herved svar på spør gsmål IC i sagens bilag 8.
Det gøres gældende; at forholdene med hensyn til ydervæggene udgjorde dæk-
ningsberettigede skader på tidspunktet for ejendommens overtagelse; idet der
forelå fysiske forhold ved ydervæggene, der nedsatte bygningens værdi eller
brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme
alder.
Gulvelgulvkonstruktioner Med henvisning til skønserklæringen fremlagt som
sagens bilag 8, svar på spørgsmål 1, må det konstateres; at
gulvelgulvkonstruktioner er udført på føl-gende tidspunkter:
køkken i 1960'erne/1970'erne
entré i 1960'erne
bad i 1980'erne
værelse i 1970erne
stuerne i 2014.
På baggrund af det gennemførte syn og skøn gøres det endvidere gældende; at det
må lægges til grund, at:
der er konstateret forhøjede fugtniveauer i bla. stue og spisestue i stueetagen; se
herved sagens bilag 8, svar på spørgsmål 3, afsnittet Gulve 99
at stue; spisestue samt soveværelsesgulve 0g gulvkonstruktioner i stueetagen er
fejlagtigt udført med den konsekvens, at skønsmanden vurderer; at udbed-ring er
nødvendig, se herved skønserklæringen fremlagt som sagens bilag 8, svar på
spørgsmål 7,
at fejlagtige gulvkonstruktioner i stue, spisestue 0g soveværelse påvirker inde-
klimaet negativt; se herved skønserklæringen fremlagt som sagens bilag 8, svar på
spørgsmål IG.
Med henvisning til ovennævnte gøres det gældende, at det er dokumenteret; at der
pr. overtagelsesdagen forelå dækningsberettigede skader med hensyn til gulve 0g
gulvkonstruktioner i stue, spisestue 0g soveværelse i stueetagen; idet disse
bygningsdele er konstrueret på en sådan måde, at de nedsatte bygningens værdi
eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygnin-ger af
samme alder:
Fugt; skimmel og negativ påvirkning af indeklimaet som følge af fejlagtigt
udførte bygningsdele I supplement til det tidligere i nærværende processkrift
anførte bemærkes og gøres gældende, at det på baggrund af senest fremkomne
skønserklæring fra <anonym>Vidne 1</anonym> af 13. oktober 2021 fremlagt som sagens bilag 10 må
anses for dokumenteret; at fejlagtigt udførte bygningsdele i ikke uvæsentlig grad
påvir-ker indeklimaet negativt med den konsekvens, at der ligeledes med
henvisning hertil foreligger dækningsberettigede forhold under den indtegnede
ejerskifte-forsikring.
/8
Der henvises til, at der bl.a. på baggrund af supplerende skønserklæring af 13.
oktober 2021 fremlagt som sagens bilag 10 kan konstateres følgende: Spisestuen
(ydervægge, indervægge og gulv ombygget i 2014 efter stormflods-skade i 2013)
o Spisestuen har et godt rengøringsniveau (beboeradfærd/ringe rengøringsni-veau
er ikke årsag til skimmelsvamp)
o Der er muglugt (=skimmelsvampe i vækst)
o Synlig skimmelvækst på tapet
o DNA-test-analyse påviser meget høj total mængde skimmelsvampe
o Indeklimaet påvirkes af ca. 90% af skimmelvækst, som findes skjult i byg-
ningskonstruktionerne
o Gruppen af fugtskaderelaterede skimmelsvampe ligger på et meget højt ni-veau,
herunder højt niveau af Asper gillus versicolor og forhøjet niveau af Chae-tomium
og Trichoderma (som giver alvorlige helbredsgener) o Risiko for helbredsgener
forbundet med ophold er meget stor .
Stuen (ydervægge, indervægge og gulv ombygget i 2014 efter stormflodsskade i
2013)
o Stuen har et godt rengøringsniveau (beboeradfærd/ringe rengøringsniveau er
ikke årsag til skimmelsvamp)
o Der er muglugt (=skimmelsvampe i vækst)
o Ingen synlig skimmelvækst i stuen
o DNA-test-analyse påviser meget høj total mængde skimmelsvampe
o Ingen tvivl om, at indeklimaet påvirkes af skimmelvækst, som findes skjult i
bygningskonstruktionerne
o Gruppen af fugtskaderelaterede skimmelsvampe ligger på et meget højt ni-veau,
herunder højt niveau af Asper gillus versicolor og forhøjet niveau af T ri-choderma
(som giver alvorlige helbredsgener)
o Risiko for helbredsgener forbundet med ophold er stor .
Soveværelset (ydervægge, indervægge og gulv antageligt fra ombygningen i
1967-1970)
o Soveværelset har et godt rengøringsniveau (beboeradfærd/ringe rengørings-
niveau er ikke årsag til skimmelsvamp)
o Der er muglugt (=skimmelsvampe i vækst), dog i mindre grad i forhold til
spisestuen
o Ingen synlig skimmelvækst i soveværelset
o DNA-test-analyse påviser normal mængde skimmelsvampe
o Ingen tvivl om, at indeklimaet påvirkes af skimmelvækst, som findes skjult i
bygningskonstruktionerne
o Gruppen af fugtskaderelaterede skimmelsvampe er høj, herunder højt niveau af
Asper gillus versicolor og meget højt niveau af W allemia (Asper gillus versi-color
giver alvorlige helbreds-gener)
o Der er risiko for helbredsgener forbundet med ophold.
Køkkenet/bryggerset (ydervægge, indervægge og gulv antageligt fra ombyg-
ningen i 1967-1970. Køkken-elementerne er antageligt fra 1980)
0 Køkkenet/bryggerset har et godt rengøringsniveau; dog en vis ophobning af støv
(beboeradfærdringe rengøringsniveau er ikke årsag til skimmelsvamp) 0 Der er
muglugt (~skimmelsvampe i vækst), dog imindre grad i forhold til spisestuen
Ingen synlig skimmelvækst i køkkenetlbryggerset
DNA-test-analyse påviser meget høj total mængde skimmelsvampe
Ingen tvivl om, at indeklimaet påvirkes af skimmelvækst; som findes skjult i
bygningskonstruktionerne
Gruppen af fugtskaderelaterede skimmelsvampe er meget høj, herunder højt
niveau af Aspergillus versicolor og meget højt niveau af Wallemia, og der er på -
vist Chaetomium og Streptomyces (Aspergillus versicolor; Chaetomium og Tri-
choderma giver alvorlige helbredsgener). (Streptomyces ses ofte ved fugtskade i
gulvkonstruktion/klaplag).
Der er risiko for helbredsgener forbundet med ophold.
Ved syn og skøn er det endvidere dokumenteret, at rengøring alene ikke kan
eliminere risikoen for helbredsgener som følge af de fugtbetingede forhold, her-
under skimmelsvamp som følge af den fejlagtige måde konstruktionsdelene er
udført på.
oooOOOooo
Med henvisning til ovennævnte gøres det gældende, at sagsøgerne har doku-
menteret; at der på overtagelsesdagen forelå dækningsberettigede skader med
hensyn til ejendommens ydervægge, indervægge, forsatsvægge samt gulve 0g
gulvkonstruktioner i stue, spisestue 0g soveværelse i ejendommens stueetage. Det
gøres gældende; at tilstandsrapporten ikke indeholdt en på nogen måde dækkende
eller for den sags skyld faglig korrekt beskrivelse af de nu ved syn og skøn
konstaterede forhold, hvorfor tilstandsrapportens indhold ikke afskæ-rer sagsøger
fra dækning, hverken helt eller delvist.
Den af sagen omhandlede ejendom er ikke nedrevet; men det bemærkes og gø-res
gældende; at en reparation ligeledes kan omfatte en nedrivning af ejendom-men
0g genopførelse afny:
Det bestrides, at sagsøgte har sandsynliggjort at sagsøger ikke skulle have en
retlig interesse i sagen; ligesom det bestrides, at der er grundlag for at afvise sa-
gen. Retsfølgen af, at retten måtte vurdere at sagsøger ikke har retlig interesse i
sagen er frifindelse og ikke afvisning
ii) Taksering af dækningsberettigede forhold
Det gøres gældende; at takseringen af dækningsberettigede forhold skal ske på
baggrund af den udbedringsanvisning som er indeholdt i skønsmand <anonym>Vidne 1's</anonym>
skønserklæring af 19. marts 2020, svar på spørgsmål 7
Som sagens bilag 12 er fremlagt et af sagsøger udarbejdet støttebilag indehol-
dende opgørelse; herunder afskrivning, på baggrund dækningsberettigede for-hold
ihenhold til foreliggende skønserklæringer og med henvisning til gæl-dende
forsikringsbetingelser.
10
Det gøres gældende; at denne beløbsmæssige taksering (bilag 12), svarende til
dækningsmaksimum der danner baggrund for påstand III, er det beløb, sagsøgte er
pligtig at taksere dækningsberettigede skader til.
Det gøres endvidere gældende; at sagsøgte er pligtig at betale for genhusning i
passende bolig i kvarteret i som minimum 6 måneder, idet udbedring af dæk-
ningsberettigede forhold nødvendiggør genhusning af sagsøgerne.
iii) Forældelse
Sagsøgte har i svarskriftet side 7 under afsnittet "Anbringender?" gjort gæl-dende;
at krav vedrørende fugtforekomst i 2 shillevægge beliggende henholdsvis
vinkelret ud for 'sydfacade 0g nordfacade er forældet forud for sagens anlæg den
14.juni 2019.
Det bestrides, at der forud for sagens anlæg den 14.juni 2019 var indtruffet for-
ældelse.
Sagsøger rettede i marts 2016, se herved sagens bilag C, henvendelse til sagsøgte i
anledning af, at man havde registreret fugt i skillevægge op mod spi-sestue 0g
dagligstue.
Sagsøger kendte ikke årsagen hertil, men sagsøgte lod taksator besigtige forhol-
det, 0g dennes vurdering fremgår af sagens bilag E.
Af sagens bilag E fremgår; at sagsøgtes egen vurdering var; at disse skillevægge
var konstrueret i overensstemmelse med gængs byggeskik; 0g dermed at den fugt,
der var registreret, var normalt forekommende.
Det var dette, som sagsøgte kommunikerede ud til sagsøger; og sagsøger havde på
dette grundlag ingen grund til at antage; at der var noget galt; endsige at der forelå
fejlkonstruktioner; som medførte en væsentlig negativ påvirkning af in-deklimaet.
Først i efteråret 2018, hvor sagsøger antog <anonym>Ingeniørfirma</anonym> og modtog notatet fra
<anonym>Ingeniørfirma</anonym> af 26. oktober 2018 fremlagt som sagens bilag 4, havde sagsøger
grund til at antage, at der forelå forhold ved ejendommen; der udgjorde
dækningsberettigede skader. Det gøres følgelig gældende, at den 3-årige
forældelsesfrist tidligst skal regnes fra oktober 2018, 0g dermed at der ikke var
indtrådt forældelse på tidspunktet for udtagelse af stævning.
iv) Sagsomkostninger
Sagsøger har d.d. af-
holdt følgende ud-
læg;
Retsafgift; stævning kr. 6.150,00
Voldgiftsnævnet, for-
slag til skønsmand
Honorar for skønser-
klæring,
<anonym>Vidne 1</anonym>
11
Retsafgift, beram-
melse
Honorar suppl. skøn-
serklæring
<anonym>Vidne 1</anonym>
Honorar 2. suppl
skønserklæring,
<anonym>Vidne 1</anonym>
Honorar skønsmand
<anonym>Person 2</anonym>
Ialt
99
Gjensidige Forsikring dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge har i
sit påstandsdokument anført:
SAMMENFATTENDE SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER:
1. Denne sag vedrører købet af ejendommen <anonym>Adresse</anonym> som Sagsøger købte med
overtagelse d. 1.marts 2016.I forbindelse med købet tegnede Sagsøger
ejerskifteforsikring hos Sagsøgte. Efter overtagelsen mente Sagsøger; at der var
fugt- og skimmelskader på ejendommen: Sagsøger anmeldte de påståede ska-der
til Sagsøgte. Sagsøgte afviste herefter dækning af de påståede skader over to
omgange, hhv. d. 4. april 2016 0g d. 20. december 2018.
2. Der er i sagen enighed om, at der er konstateret fugt og skimmelsvamp i ejen-
dommen. Der er imidlertid ikke enighed om, hvorvidt der er tale om en dæk-
ningsberettiget skade; hvorvidt Sagsøger har lidt et tab, om visse af de påståede
skader var beskrevet i tilstandsrapporten samt om Sagsøger burde have foreta-get
forebyggende arbejder.
3.Idet følgende behandles: (1) Sagsøgers retlige interesse; (2) Sagsøgers tab, (3)
forældelse samt (4) de påståede skader på ejendommen.
1 RETLIG INTERESSE
4. Sagsøgte gør gældende; at sagsøgeren ikke har nogen retlig interesse i på-stand
1-4, 0g at sagen derfor skal afvises . Der henvises til, at den omtvistede ejendom
skal nedrives; jf. bilag H og bilag I, idet sagsøgeren har opført en ny ejendom på
grunden; hvilket er blevet tilladt på betingelse af at den omtvistede ejendom
nedrives. Sagsøgeren har da også selv oplyst; at den omtvistede ejen-dom skal
nedrives, jf. det i bilag I anførte herom:
'Ansøger forklarer den manglende fjernelse af det oprindelige hus således: På
grund af en verserende forsikringssag vedr: det gamle bindingsværkshus på
<anonym>Adresse</anonym> 4000
12
Roskilde; står det fortsat på grunden 0g afventer nedrivning; når der er faldet en
afgø-relse ved Frederiksberg Ret, hvortil der er indkaldt til retsmøde d
12.01.2022. "5.Da påstand 1-4 alle forudsætter; at der skal ske en skadestaksering
0g efter-følgende udbedring af den omtvistede ejendom; gør sagsøgte gældende, at
sagsøgeren mangler retlig interesse i påstand 1-4, da ejendommen ikke skal ud-
bedres, men nedrives .
6. Tillige må det bemærkes, at Sagsøger påstår, at en udbedring af en
dækningsbe-rettiget skade i princippet kan bestå i nedrivning af
dækningsberettigede forhold 0g genopførelse af samme 0g dermed ikke alene i en
reparation jf: Sagsøgers meddelelse af 21. december 2021. Dette er dog ikke
nærmere underbygget, ligesom der ikke er nedlagt anbringender herom i
sagsøgerens processkrifter; hvorfor anbringen-der herom er fremsat for sent.
2 SAGSØGERS TAB
7. Sagsøger ansøgte d. 16.maj 2017 om landzonetilladelse til at opføre et enfa -
miliehus på <anonym>Matrikel nr.</anonym> jf. bilag H, s. 3. Det pågældende matri-kelnummer er
beliggende på <anonym>Adresse</anonym> altså den omtvistede ejendom. Det nye enfamiliehus skal
erstatte den nuværende hus, som skal nedrives .
8. Sagsøger kræver altså erstatning for udbedring af skader på huset samt er-
statning for genhusningsudgifter: Begge dele for at udbedre skader på en byg-
ning; som Sagsøger vil nedrive.
9. Da den pågældende bygning med de påståede skader skal nedrives; vil der;
uanset om det konkluderes at der foreligger skader efter ejerskifteforsikringens
skadesbegreb, ikke foreligge et tab. Sagsøger har hverken tænkt sig at sælge
ejendommen med det pågæl-dende hus; ej heller at bebo det pågældende hus selv.
Sagsøger har således ikke pådraget sig et tab der kan erstattes.
3 FORÆLDELSE
10. Selv hvis det konkluderes; at Sagsøger har en retlig interesse; er kravene
vedrørende vægge vinkelret ud fra syd - og nordfacaderne forældede.
11. Efter overtagelsen af ejendommen d. 1.marts 2016, anmeldte Sagsøger en
påstået skade d. 3. marts 2016. Denne skade vedrørte væggene vinkelret ud fra
syd- hhv. nordfacaderne.
12. Sagsøgte afviste forsikringsdækning d. 4. april 2016, under henvisning til, at
der var tale om almindeligt forekommende fugt i ejendomme med en alder på
omkring 200 år, jf. bilag E.
13 Sagsøger stævnede Sagsøgte d. 2.juni 2019.
14. Da stævningen først forelå mere end 3 år efter den oprindelige anmeldelse
samt efterfølgende afvisning af forsikringsdækning, er kravet forældet; jf. foræl-
delseslovens $ 3. Sagsøger blev allerede d. 4. april 2016 gjort opmærksom på, at
Sagsøgte ikke var enig i, at der forelå en skade.
13
4 DE PÅSTÅEDE SKADER
15. Selv hvis det konkluderes; at Sagsøger har en retlig interesse; og at der ikke er
indtrådt forældelse, foreligger der ikke skader på ejendommen i ejerskiftefor -
sikringens forstand.
16. For at der kan være tale om en forsikringsdækket skade, skal den være om-
fattet af skadesbegrebet i bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 8 3, stk. 2. For
at der kan være tale om en skade, skal bygningens værdi eller brug være nedsat
som følge af skaden. Skaden skal endvidere have været til stede på tidspunktet for
overtagelsen af ejendommen.
17.I denne sag foreligger der ikke sådanne skader; som er omfattede af ejerskif-
teforsikringens skadesbegreb. I det følgende behandles: (1) Omfanget af skim-
mel, (2) Sammenligning med tilsvarende ejendomme (3) Oplysning i hustype -
beskrivelse samt tilstandsrapport; (4) Sagsøgers manglende vedligehold 4.1
Omfanget af skimmel
18.Det gøres gældende; at omfanget af skimmelsvamp i ejendommen ikke er
tilstrækkeligt til at udgøre en skade omfattet af skadesbegrebet.
19. Sagsøger anmeldte d. 26. oktober 2018 en skade på ejendommen; på bag
grund af et notat udarbejdet af <anonym>Ingeniørfirma</anonym> samme dag jf. bilag 4.
20. Sagsøgte fik herefter DMR Skimmel til at gennemgå ejendommen d. 17.de-
cember 2017,jf. bilag 6. DMR Skimmel konstaterede i denne forbindelse; at ejen-
dommens brugbarhed og indeklima ikke var nævneværdigt nedsat, som følge af
fugt og skimmel, jf. bilag 6, S. 1.
21 Af syn- og skønsmandens svar på spørgsmål SS ID,jf. bilag 9, fremgår om-
vendt, at der er registreret høje mængder af skimmelsvamp; samt at sammen -
sætningen er unormal. Dette er dog alene udtryk for, at der mellem d. 17.de-
cember 2017, hvor DMR Skimmel gennemgik bygningen; 0g d. 4. september
2020, ikke er sket tilstrækkeligt vedligehold af ejendommen. Skimmelforekom-
sten har således i den mellemliggende periode udviklet sig. Dette behandles
yderligere under pkt. 3.4. vedr: Sagsøgers manglende vedligehold
22. Da der ikke er tale om fugt og skimmel, der medfører en forringelse afbyg-
ningens værdi eller brugbarhed, er der ikke tale om en skade omfattet af ska-
desbegrebet.
4.2 Sammenligning med tilsvarende ejendomme
23. Ejendommen er ikke ringere end tilsvarende ejendomme af samme alder
Dermed foreligger der ikke skader omfattet af skadesbegrebet.
24. Ved vurderingen af hvorvidt der foreligger en skade på ejendommen; må dette
ske ved at sammenligne ejendommen med tilsvarende ejendomme. Ved denne
vurdering, skal der således tages højde for at ejendommen i denne sag er opført i
1827,jf. bilag G, s. 1.
25. Det er af 'Sagsøger gjort gældende; at ejendommen ikke skal sammenlignes
med andre ejendomme fra omkring 1827, da det påstås; at ejendommen er om-
bygget; og således ikke fremstår som en ejendom fra omkring 1827.
/14
26. Det er korrekt, at der er sket en form for ombygning i 1974, jf. bilag B. Det
fremgår dog ikke yderligere hvori disse ombygninger bestod, og det kan såle-des
ikke lægges til grund, at der var tale om en større ombygning, der gør , at
ejendommen skal vurderes som en ejendom opført i 1974.
27. Ombygninger har så vidt vides alene været af mindre betydning, og har så-
ledes ikke omfattet udskiftning af vægge eller fundament. Bygningen skal såle-des
ved skadesvurdering sammenlignes med ejendomme af tilsvarende opfø-relsesår ,
altså omkring 1827.
28. Det fremgår af bilag 6, s. 1, at ejendommen ikke har nedsat brugbarhed eller
værdi sammenlignet med tilsvarende ejendomme: ” Ejendommens brugbar hed/in-
deklima er ikke nævnevær digt nedsat som følge af fugt og/eller skimmel, set i
forhold til tilsvar ende bygninger i samme alder og vedligeholdelsesmæssige
stand. ”. 29. På bag-grund af ovenstående kan det konkluderes, at ejendommen, på
tidspunktet for DMR Skimmels udarbejdelse af rapporten i bilag 6, ikke var
væsentligt ringere end tilsvarende ejendomme. Ejendommen var opbygget efter
tidens kutymer og byggestandarder . Dermed er ejendommens problemer med fugt
ikke omfat-tet af skadesbegrebet.
4.3 Oplysning i hustypebeskrivelse samt tilstandsrapport 30. Selv hvis det
konkluderes, at der er tale om en skade i ejerskifteforsikringens forstand, var fugt
beskrevet i tilstandsrapporten, ligesom bygningens proble-mer svarer til hvad der
fremgår af hustypebeskrivelsen.
31. Af hustypebeskrivelsen fremgår , at opstigende grundfugt er almindeligt fo-
rekommende, jf. bilag 6, s. 2. De anmeldte skader er således almindeligt fore-
kommende på bindingsværkshuse fra 1827.
32. Ud over at opfugtning er ganske almindeligt i tilsvarende ejendomme, frem-
går problemer med fugt tillige klart af tilstandsrapporten, jf. bilag 2:
• ”Note: Der er risiko for fugt og nedbrydning af bygningsdele ”, jf. s. 8 vedr .
Tagkon-struktion/-belægning/skorsten
• ”Note: Der er risiko for fugt og nedbrydning af bygningsdele ”, jf. s. 8 vedr .
Yder -vægge
• ”Note: V ed fugeslip er der risiko for opfugtning og nedbrydning af
bygningsdele. ”, jf. s. 9 vedr . Vinduer og døre
• ”Note: Der er risiko for opfugtning og nedbrydning af bygningsdele ”, jf. s. 9
vedr. Vinduer og døre
• ”Note: Der er risiko for fugt og nedbrydning af bygningsdele ”, jf. s. 9 vedr . Fun-
dam-net/sokler
• ”Note: Der er risiko for utætheder og nedbrydning af bygningsdele. ”, jf. s. 9
vedr. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers)
• ”Note: Dette kan medfør e risiko for utætheder og opfugtning og nedbrydning af
tilstø-dende bygningsdele. ”, jf. s. 9 vedr . Vådrum (badeværelse, toilet og
bryggers)
• ”Note: Der er risiko for utætheder og nedbrydning af bygningsdele. ”, jf. s. 9
vedr. VVS-installationer .
33. Det er således ganske klart, at problemer med fugt var kendt af Sagsøger , da
Sagsøger overtog ejendommen. Derved er skaderne ikke forsikringsdækkede.
15
4.4 Sagsøgers manglende vedligehold
34. Omfanget af skimmel på/i ejendommen var ikke stort i ejendommen ved
overtagelse d. 1.marts 2016. Omfanget er først senere tiltaget, som følge af
Sagsøgers manglende vedligehold.
35. På baggrund af de oplysninger som Sagsøger havde om ejendommens pro-
blemer med vand- og fugtindtrængen; burde Sagsøger have sørget for tilstræk -
keligt vedligehold. Dette ses ikke at være tilfældet; og Sagsøger er således selv
skyld i aktualiseringen af de latente problemer ved ejendommen for så vidt an-går
fugt og deraf følgende skimmelsvamp.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af
sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagen vedrører om sagsøgers krav er dækket under den hos sagsøgte tegnede
ejerskifteforsikring knyttet til overtagelsen 1 marts 2016 af ejendommen <anonym>Adresse</anonym>
Roskilde, beliggende i Lejre kommune.
Sagsøgers krav vedrører efter påstandene fugt- og svampeskader knyttet til
ydervægge, indervægge, forsatsvægge samt gulve 0g gulvkonstruktioner i stue,
spisestue og soveværelse i ejendommens stueetage samt udgifter til genhusning i
forbindelse med udbedring af skaderne.
Det lægges til grund som ubestridt; at sagsøger 3. marts 2016 rettede henven-delse
til sagsøgte om opfugtning i 2 skillevægge; 0g at sagsøgtes taksator 16. marts
2016 besigtigede ejendommen: Sagsøgte afslog ved mail af 4. april 2016 dækning
af skade på de omhandlede skillevægge.
Efter sagsøgers forklaring lægges det endvidere til grund, at sagsøger 25.de -
cember 2016 indgik en foreløbig aftale med HusCompagniet om opførsel af et nyt
hus på grunden; og at Lejre kommune efterfølgende har givet tilladelse til opførsel
af et nyt hus på grunden af samme størrelse som det oprindelige hus fra 1827, 0g
at det som betingelse for tilladelsen er fastsat, at det gamle hus skal nedrives. Det
nye hus blev påbegyndt opført i august 2018, men er ikke færdig-bygget; 0g det
gamle hus er derfor endnu ikke nedrevet.
Retten finder ikke, at sagsøgers planlagte nedrivning af det gamle hus afskærer
sagsøger fra at kunne føre nærværende sag vedrørende et eventuelt krav mod
sagsøgte knyttet til købet af ejendommen Der gives således ikke sagsøgte med-
hold i påstanden om afvisning ud fra princippet om retlig interesse.
16
Sagsøgers krav er rejst ved 4 anerkendelsespåstande; der knytter sig til den hos
sagsøgte tegnede ejerskifteforsikring; 0g vedrører dermed dækning af eventu-elle
tab som følge af mangler ved den gamle ejendom på <anonym>Adresse</anonym>
Tab som følge af fugtskader på 2 skillevægge er allerede rejst i marts 2016 0g af-
vist af sagsøgte i april 2016. Sagsøger har først anlagt nærværende retssag 14.juni
2019, og der foreligger ikke oplysning om, at sagsøger forinden har ind-bragt sit
krav for Ankenævnet for Forsikring. På den baggrund findes krav knyttet til
fugtskader på de 2 skillevægge forældet; jf. forældelseslovens $ 3, stk. 1,jf.
forsikringsaftalelovens $ 29
Sagsøgers øvrige krav, der alle er bestridt, vedrører dels udbedring af mangler
knyttet til fugt og svampeskader i stueetagen i det gamle hus, og dels udgifter til
genhusning af sagsøger ved udbedring af disse mangler: Retten lægger til grund, at
disse mangler aldrig skal udbedres; og at sagsøger allerede anvender det nye hus.
Retten lægger endvidere til grund, at sagsøger ikke har afholdt de forventede
udgifter på ca. 700.000 kr. til udbedring af kendte mangler ved det gamle hus.
Efter formuleringen af ejerskifteforsikringen; herunder navnlig de særlige betin-
gelser 0g pkt. 21.1, finder retten det ikke med tilstrækkelig sikkerhed bevist; at
sagsøger samlet set har lidt et dækningsberettiget tab. Sagsøgers anerkendelses -
påstande forudsætter efter formuleringen et sådant tab er lidt, hvorfor sagsøgte
frifindes for alle de nedlagte påstande.
Efter sagens resultat skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte til dæk-
ning af udgifter til advokatbistand. Efter sagens værdi, omfang 0g forløb, her-
under særligt det omfattende syn og skøn; fastsættes sagsomkostningerne til
150.000 kr. inkl. moms. Herudover skal sagsøger endeligt afholde de allerede
betalte udgifter til retsafgift og bevisførelse.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte; Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA,
Norge; frifindes for alle de af <anonym>Sagsøger</anonym> nedlagte påstande.
I sagsomkostninger skal sagsøger til sagsøgte betale 150.000 kr. inkl. moms
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens 8 8 a.
/
/
/
| 37,927 | 38,384 |
||
1037
|
Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at straffen blev forhøjet til fængsel i 70 dage
|
Endelig
|
Straffesag
|
Vestre Landsret
|
SS-983/2017-VLR
|
Øvrige straffesager
|
2. instans
|
3843/22
|
Færdsel;
|
Nej
|
afsagt den 7.juli 2017 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Erik P . Bentzen; Hanne
Kildal og Hans-Jørgen Nymark Beck) i ankesag
VL. S-0983-17
Anklagemyndigheden
mod
født den 1984
(advokat Jens Christian Christensen; Sæby)
Retten i Aalborg har den 8. maj 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 12-1433/2017)
Påstande
har påstået formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen til fængsel i 70 dage.
Tiltalte har ikke personligt været til stede under ankesagens behandling.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved straffens fastsættelse lægges vægt på, at spirituskørslen er foregået under skærpende
omstændigheder og i frakendelsestiden. På denne baggrund forhøjes straffen for spiritus -
kørslen; der isoleret set ville medføre fængsel i 50 dage til fængsel i 70 dage.
- 2 -
Med den anførte ændring stadfæster landsretten do mmen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straf fen forh øjes til fængsel i 70 dage .
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten .
Erik P. Bentzen Hanne Kildal Hans -Jørgen Nymark Beck
|
afsagt den 7.juli 2017 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Erik P . Bentzen; Hanne
Kildal og Hans-Jørgen Nymark Beck) i ankesag
VL. S-0983-17
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
født den <anonym>Dato</anonym> 1984
(advokat Jens Christian Christensen; Sæby)
Retten i Aalborg har den 8. maj 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 12-1433/2017)
Påstande
<anonym>Tiltalte</anonym> har påstået formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen til fængsel i 70 dage.
Tiltalte har ikke personligt været til stede under ankesagens behandling.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved straffens fastsættelse lægges vægt på, at spirituskørslen er foregået under skærpende
omstændigheder og i frakendelsestiden. På denne baggrund forhøjes straffen for spiritus -
kørslen; der isoleret set ville medføre fængsel i 50 dage til fængsel i 70 dage.
- 2 -
Med den anførte ændring stadfæster landsretten do mmen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straf fen forh øjes til fængsel i 70 dage .
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten .
Erik P. Bentzen Hanne Kildal Hans -Jørgen Nymark Beck
| 1,149 | 1,220 |
|||||||
1038
|
Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1 og færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1 og § 15, stk. 1
|
Appelleret
|
Straffesag
|
Retten i Aalborg
|
SS-1433/2017-ALB
|
Øvrige straffesager
|
1. instans
|
3842/22
|
Færdsel;
|
Nej
|
5100-80117-00006-17
|
RETTEN AALBORG
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 8.maj 2017
Rettens nr. 12-1433/2017
Politiets nr. 5100-80117-00006-17
Anklagemyndigheden
mod
Anklageskrift er modtaget den 14. marts 2017.
er tiltalt for overtrædelse af
1
færdselslovens $ 117, jf. $ 53, stk. 1 2 spirituskørsel 2 og færdselslovens
8 118, jf. $ 3, stk. 1 0g 8 15, stk. 1, ved den 4. februar 2017 ca. kl. 22.45 at
have ført personbil med ad Hobrovej mod syd i Svenstrup
J, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50
promille, idet en blodprøve udtaget samme dag kl. 23.30 viste en
mindsteværdi på 1,88 promille samt herunder at have ført køretøjet under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og uden at
optræde hensynsfuldt 0g udvise agtpågivenhed, ligesom tiltalte undlod at
holde så langt til højre på kørebanen som muligt, idet tiltalte ud for nr. 734
kørte over i den modsatte kørebanehalvdel, hvor en modkørende personbil
med 0g efterspændt trailer forsøgte at undgå påkørsel ved
at trække ud på cykelstien; alt hvorved tiltalte påkørte den efterspændte
trailer med materiel skade til følge.
2
færdselslovens $ 117a, stk. 2, ved den 4. februar 2017 ca. kl. 22.45 at have
ført personbil med ad Hobrovej i Svenstrup J som
beskrevet under forhold 1, selv om han var frakendt førerretten.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og
at frakendelsen skal ske ubetinget; jf. færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 1 0g
nr. 1o,jf. 8 125, stk. 1, nr. 1.
har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
har forklaret, at det er rigtigt, at han var ude at køre den 4_
februar 2017.Det var ikke hans egen bil. Han kan ikke huske, hvorfor han
skulle ud at køre den pågældende aften. Han havde inden kørslen drukket
vodka og øl. Årsagen til at han påkørte modparten var, at det var temmelig
glat da han prøvede at bremse. Det er rigtigt, at han er frakendt førerretten.
forevist rids bilag 1-9 forklarede tiltalte, at det stemmer meget godt.
Der blev den 4. februar 2017 kl. 23.30 taget en blodprøve fra tiltalte I blod-
prøven blev der fundet en mindsteværdi på 1,88 promille alkohol.
Tiltalte er tidligere straffet ved
Ankedom af 24. august 2005 med fængsel i 1 år og en tillægsbøde på
1.500 kr. for overtrædelse af bl.a færdselslovens 8 53, stk. 1
dom af 20. november 2006 med fængsel i 30 dage, betinget; og førerrets -
frakendelse i 5 år for blandt andet overtrædelse af færdselslovens 8 53,
stk. 1_
dom af 12. oktober 2009 med fængsel i 60 dage og førerretsfrakendelse i
6 år for blandt andet overtrædelse af færdselslovens $ 53, stk. 1 og 8
117a, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Løsladt den 12. februar 2010. Reststraf 73 da -
ge.
dom af 25.marts 2011 med fængsel i 50 dage og førerretsfrakendelse i 10
år fra den 25. marts 2011 til den 24. marts 2021 for blandt andet overtræ-
delse af færdselslovens $ 117, stk. 2, nr. 6, jf. stk. 1,jf. 8 53, stk. 1, 0g 8
117a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2 Imedfør af straffelovens $ 40, stk. 1,jf. $ 61,
stk. 2, nr. 1 har det sit forblivende med reststraffen ved prøveløsladelsen
af 12. februar 2010
dom af 23. april 2012 med fængsel i 5 måneder og førerretsfrakendelse i
10 år fra den 23. april 2012 til den 22. april 2022 for blandt andet over -
trædelse af færdselslovens 8 117,jf. 8 53, stk. 1, og 8 117a, stk. 2_
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. færdselslovens $ 117,jf. 8 53,
stk 1 , $ 117a, stk. 2 0g $ 118,jf. $ 3, stk. 1 og $ 15, stk. 1.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves
kørekort; bortset fra lille knallert; i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens
8 126, stk. 1, nr. 1 og nr. 10, jf. 8 125, stk. 1, nr. 1,jf. $ 128.
Retten har lagt vægt på, at kørslen er en 6. gangs sprituskørsel og at tiltalte
har kørt i frakendelsestiden.
Thi kendes for ret:
skal straffes med fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ -
ves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endlig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
|
RETTEN AALBORG
Udskrift af dombogen
DO M
afsagt den 8.maj 2017
Rettens nr. 12-1433/2017
Politiets nr. 5100-80117-00006-17
Anklagemyndigheden
mod
<anonym>Tiltalte</anonym>
<anonym>CPR nr</anonym>
Anklageskrift er modtaget den 14. marts 2017.
<anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af
1
færdselslovens $ 117, jf. $ 53, stk. 1 2 spirituskørsel 2 og færdselslovens
8 118, jf. $ 3, stk. 1 0g 8 15, stk. 1, ved den 4. februar 2017 ca. kl. 22.45 at
have ført personbil med <anonym>Reg.nr. 1</anonym> ad Hobrovej mod syd i Svenstrup
J, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50
promille, idet en blodprøve udtaget samme dag kl. 23.30 viste en
mindsteværdi på 1,88 promille samt herunder at have ført køretøjet under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og uden at
optræde hensynsfuldt 0g udvise agtpågivenhed, ligesom tiltalte undlod at
holde så langt til højre på kørebanen som muligt, idet tiltalte ud for nr. 734
kørte over i den modsatte kørebanehalvdel, hvor en modkørende personbil
med <anonym>Reg.nr. 2</anonym> 0g efterspændt trailer forsøgte at undgå påkørsel ved
at trække ud på cykelstien; alt hvorved tiltalte påkørte den efterspændte
trailer med materiel skade til følge.
2
færdselslovens $ 117a, stk. 2, ved den 4. februar 2017 ca. kl. 22.45 at have
ført personbil med <anonym>Reg- 1</anonym> ad Hobrovej i Svenstrup J som
beskrevet under forhold 1, selv om han var frakendt førerretten.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre
motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og
at frakendelsen skal ske ubetinget; jf. færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 1 0g
nr. 1o,jf. 8 125, stk. 1, nr. 1.
<anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
<anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at det er rigtigt, at han var ude at køre den 4_
februar 2017.Det var ikke hans egen bil. Han kan ikke huske, hvorfor han
skulle ud at køre den pågældende aften. Han havde inden kørslen drukket
vodka og øl. Årsagen til at han påkørte modparten var, at det var temmelig
glat da han prøvede at bremse. Det er rigtigt, at han er frakendt førerretten.
forevist rids bilag 1-9 forklarede tiltalte, at det stemmer meget godt.
Der blev den 4. februar 2017 kl. 23.30 taget en blodprøve fra tiltalte I blod-
prøven blev der fundet en mindsteværdi på 1,88 promille alkohol.
Tiltalte er tidligere straffet ved
Ankedom af 24. august 2005 med fængsel i 1 år og en tillægsbøde på
1.500 kr. for overtrædelse af bl.a færdselslovens 8 53, stk. 1
dom af 20. november 2006 med fængsel i 30 dage, betinget; og førerrets -
frakendelse i 5 år for blandt andet overtrædelse af færdselslovens 8 53,
stk. 1_
dom af 12. oktober 2009 med fængsel i 60 dage og førerretsfrakendelse i
6 år for blandt andet overtrædelse af færdselslovens $ 53, stk. 1 og 8
117a, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Løsladt den 12. februar 2010. Reststraf 73 da -
ge.
dom af 25.marts 2011 med fængsel i 50 dage og førerretsfrakendelse i 10
år fra den 25. marts 2011 til den 24. marts 2021 for blandt andet overtræ-
delse af færdselslovens $ 117, stk. 2, nr. 6, jf. stk. 1,jf. 8 53, stk. 1, 0g 8
117a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2 Imedfør af straffelovens $ 40, stk. 1,jf. $ 61,
stk. 2, nr. 1 har det sit forblivende med reststraffen ved prøveløsladelsen
af 12. februar 2010
dom af 23. april 2012 med fængsel i 5 måneder og førerretsfrakendelse i
10 år fra den 23. april 2012 til den 22. april 2022 for blandt andet over -
trædelse af færdselslovens 8 117,jf. 8 53, stk. 1, og 8 117a, stk. 2_
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-
lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. færdselslovens $ 117,jf. 8 53,
stk 1 , $ 117a, stk. 2 0g $ 118,jf. $ 3, stk. 1 og $ 15, stk. 1.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves
kørekort; bortset fra lille knallert; i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens
8 126, stk. 1, nr. 1 og nr. 10, jf. 8 125, stk. 1, nr. 1,jf. $ 128.
Retten har lagt vægt på, at kørslen er en 6. gangs sprituskørsel og at tiltalte
har kørt i frakendelsestiden.
Thi kendes for ret:
<anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ -
ves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endlig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
<anonym>Dommer</anonym>
| 4,452 | 4,698 |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.