Split (1)

train · 3.92k rows

case_id stringlengths 1 4	Overskrift stringlengths 12 246	Afgørelsesstatus stringclasses 17 values	Faggruppe stringclasses 5 values	Ret stringclasses 32 values	Rettens sagsnummer stringlengths 11 21	Sagstype stringclasses 38 values	Instans stringclasses 3 values	Domsdatabasens sagsnummer stringlengths 4 8	Sagsemner stringclasses 765 values	Særlige retsskridt stringclasses 38 values	Sagsdeltagere stringlengths 0 332	Dørlukning stringclasses 3 values	Løftet ud af småsagsprocessen stringclasses 3 values	Anerkendelsespåstand stringclasses 3 values	Politiets journalnummer stringlengths 0 40	text stringlengths 192 2.1M	text_anonymized stringlengths 0 2.19M	text_len int64 192 2.1M	text_anon_len int64 0 2.19M
729	Sag om hvorvidt sagsøgte ved grov uagtsomhed forårsagede brandskade	Appelleret	Civilsag	Retten i Esbjerg	BS-1332/2010-ESB	Almindelig civil sag	1. instans	1102/22	Erstatning uden for kontrakt; Forsikring;			Nej	Nej	Nej		RETTEN ESBJERG Udskrift af dombogcn Den 16. februar 2012 afsagdes ved Retten Esbjerg i BS 3-1332/2010. FDM Forsikring A/S Farvergade 17 1463 København K mod sålydende DOM: Under denne den 7. september 2010 anlagte sag, hvor dommen i henhold til retsplejelovens $ 218a, stk. 2 affattes uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af sagens bilag, har sagsøgeren, FDM Forsikring A/S, overfor efter sin endelige påstand nedlagt påstand om; at sagsøgte til sagsøgeren tilpligtes; at betale 882.713 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker:. Sagsøgte har principalt påstået frifindelse og har subsidiært nedlagt pastand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end pastaet af sagsøgeren. Sagen angår spørgsmålet om sagsøgte ved grov uagtsomhed forarsagede brandskaden den 14. juli 2009 på ejendommen som sagsøgte med overtagelsesdag den 1.juli 2007 solgte til 0g for 1.125.000 kr. I den i anledning af handlen udarbejdede tilstandsrapport svarede sagsøgte "nej' Pf på spørgsmalet: "Er dele af el-installationeme udført af personer uden autorisation? 11 Køberne fik ejendommen brandforsikret hos sagsøgeren; der har betalt erstatning for brandskaden til køberne. Sagsøgte har under hovedforhandlingen blandt andet forklaret; at han omkring 2001-02 sænkede lofitet i køkkenet 15 cm. 0g trak ledninger fia eksisterende udtag ti] en anden dase og satte en lampe op; hvilket han følte blot var at sætte en lampe op. Hovedforhandlingen fandt sted den 16.januar 2012. Der blev afgivet forklaring af sagsøgte 0g af Disse forklaringer vil blive gengivet i redegørelsen til Vestre Landsret; såfremt Side2/4 dommen ankes. Sagsøgerens advokat harietpåstandsdokument vedrørende ansvar anført følgendehovedanbringender, derergentagetoguddybet under hovedforhandlingen: I.Ansvar Detgøresgældende, atsagsøgte vedhandling ellerundladelse, delsi forbindelse medudførelsen afdenmangelfulde el-installation ikøkkenet og delsiforbindelse meddeoplysninger, sagsøgte gavkøbervedhandlens gennemførelse, harudvistihvert fald grov uagtsomhed, ogdermeder erstatningsansvarlig fordenindtrådte skade. Detgørestilstøtteherforgældende, atsagsøgte uden selvathavedenødvendige autorisationer eller kvalifikationer udførteel-arbejde påejendommen, derkrævedeautorisation somelektriker, atdettearbejde ikke varudført korrekt, idetel-installationerne ikøkkenet, hvorbranden opstod, ikkevarudførtihenholdtildegældende reglerherom, jf.bilag4, atudførelsen afel-installationerne isigselvudgøretgroftuagtsomt forhold,idetdermålæggesvægtpådenvæsentlige skaderisiko -bådefor person-ogtingsskade -derervedatudføresådant arbejde udende nødvendige kvalifikationer, atsagsøgtesvigagtigt/groft uagtsomt oplyste itilstandsrapporten, atder ikke erdeleafel-installationerne, dererudførtafpersoner uden autorisation, jf. bilag3.s.15pkt.11,hvilketogsåisigselvudgørettilstrækkeligt ansvarsgrundlag, idetkøbernedervedblevfrataget muligheden forattage dennebetydelige skaderisiko ibetragtning vedkøbetafejendommen, atsagsøgte som følge afovenstående eransvarlig fordenindtrådteskade,jf. LovomForbrugerbeskyttelse vederhvervelse affastejendom §2,stk.5, atbrandImestsandsynligt opstodsomfølgeat’,atel-installationerne ikke varudført korrekt, jI’.bilag4og7, atbrand2mestsandsynligt opstodsomfølgeaf,atbrand Iikkevar slukket ordentligt, hvorfor ildenigenblussedeop,jfbilag?, atdersåledeserårsagssammenhæng mellemdenafsagsøgte udviste uagtsomhed ogskaden, atdetikkeerdiskulperende forsagsøgte, atbrandvæsnet ikkeformåede at slukkebrandIordentligt, atskadeneradækvat, idetdet måansesforalmindelig kendt,atderkan opståbrand som følgeaffejlielektriske installationer. Detbestrides, atderergrundlag forheltellerdelvistatlade erstatningsansvaret bortfalde efiererstatningslovens §24. Sagsogtes advokat harietpåstandsdokument anførtfølgende hovedanbringender, derergentaget oguddybet under hovedforhandlingen: Atderikke ertilstrækkelig belysning afdefaktiskeforholdomkring brandens opståentilfastsættelse afeterstatningsansvar, herunder bådebrand iogbrand2,ogatbevisbyrden forhenholdsvis årsagen samtskaderne påhvilersagsøgeren, at et evt. erstatningskrav skal bortfalde efter erstatningslovens $ 19 eller 24. Det bestrides at sagsøgte har handlet culpøst, hverken simpelt eller groft uagtsomt; at der er noget ansvarsgrundlag; at der er årsagssammenhæng mellem sagsøgtes handling og den skete skade, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for årsagssammenhængen; at der foreligger adækvans; at der er lidt noget tab, at der er foretaget tilstrækkelige afværgeforanstaltninger for at slukke hindre yderligere skader. Rettens bemærkningcr: Sagsøgte oplyste ikke; efter sin egen forklaring; hverken mundtligt eller i tilstandsrapporten til køberne af ejendommen; at han selv, som erkendt af sagsøgte, havde trukket ledninger fra eksisterende udtag til en køkkenlampe i det forsænkede loft og det lægges til grund, efter forklaringerne; at branden i ejendommen opstod i køkkenet og som følge af sagsøgtes ulovlige elarbejde. Sagsøgeren har udbetalt erstatning til køberne af den brandskadede ejendom og herefter har sagsøgeren under denne retssag påstået; at sagsøgte skal betale erstatning til sagsøgeren under påberåbelse af at sagsøgte har handlet groft uagtsomt. Retten finder ikke; at den af sagsøgte foretagne handling; at trække ledninger fra et eksisterende udtag i loftet til en Jampe i den nedsænkede loft, hvilken handling sagsøgte selv opfattede som blot at sætte en lampe op, har indebåret en så indlysende fare for den indtrådte skade; der skete i 2009 efter at sagsøgte havde udført arbejdet omkring 2001-02, at sagsøgte kan anses at have forvoldt skaden ved grov uagtsomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i erstatningslovens $ 19, stk. 1, nr. 1, hvilken bestemmelse efter retspraksis kræver, at der hos skadevolderen skal foreligge en meget høj grad af uagtsomhed eller hensynsløs tilsidesættelse af hensynet til andres værdier. Retten frifinder derfor sagsøgte for den af sagsøgeren nedlagt påstand. Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, hvor der er taget hensyn til, at sagsøgeren oprindeligt nedlagde pastand om, at sagsøgte til sagsøgeren skulle betale 1.125.000 kr. Thi kendes for ret: frifindes. I sagsomkostninger skal sagsøgeren; FDM Forsikring A S, inden 14 dage til sagsøgte betale 80.000 kr. Side4/4 ---ooOoo-- Bilagmedredegørelse efterretsplejelovens §218a,stk.3ervedhæflet som retsbog. Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten iEsbjerg, den22.marts2012.	RETTEN ESBJERG Udskrift af dombogcn Den 16. februar 2012 afsagdes ved Retten Esbjerg i BS 3-1332/2010. FDM Forsikring A/S Farvergade 17 1463 København K mod <anonym>Farı A (Sagsøgie)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>DV</anonym> sålydende DOM: Under denne den 7. september 2010 anlagte sag, hvor dommen i henhold til retsplejelovens $ 218a, stk. 2 affattes uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af sagens bilag, har sagsøgeren, FDM Forsikring A/S, overfor <anonym>Part A</anonym> efter sin endelige påstand nedlagt påstand om; at sagsøgte til sagsøgeren tilpligtes; at betale 882.713 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker:. Sagsøgte har principalt påstået frifindelse og har subsidiært nedlagt pastand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end pastaet af sagsøgeren. Sagen angår spørgsmålet om sagsøgte ved grov uagtsomhed forarsagede brandskaden den 14. juli 2009 på ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> som sagsøgte med overtagelsesdag den 1.juli 2007 solgte til <anonym>Person</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> for 1.125.000 kr. I den i anledning af handlen udarbejdede tilstandsrapport svarede sagsøgte "nej' Pf på spørgsmalet: "Er dele af el-installationeme udført af personer uden autorisation? 11 Køberne fik ejendommen brandforsikret hos sagsøgeren; der har betalt erstatning for brandskaden til køberne. Sagsøgte har under hovedforhandlingen blandt andet forklaret; at han omkring 2001-02 sænkede lofitet i køkkenet 15 cm. 0g trak ledninger fia eksisterende udtag ti] en anden dase og satte en lampe op; hvilket han følte blot var at sætte en lampe op. Hovedforhandlingen fandt sted den 16.januar 2012. Der blev afgivet forklaring af sagsøgte 0g af <anonym>Vıdne 1</anonym> pb. <anonym>dne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> og <anonym>Vidne 4</anonym> Disse forklaringer vil blive gengivet i redegørelsen til Vestre Landsret; såfremt Side2/4 dommen ankes. Sagsøgerens advokat harietpåstandsdokument vedrørende ansvar anført følgendehovedanbringender, derergentagetoguddybet under hovedforhandlingen: I.Ansvar Detgøresgældende, atsagsøgte vedhandling ellerundladelse, delsi forbindelse medudførelsen afdenmangelfulde el-installation ikøkkenet og delsiforbindelse meddeoplysninger, sagsøgte gavkøbervedhandlens gennemførelse, harudvistihvert fald grov uagtsomhed, ogdermeder erstatningsansvarlig fordenindtrådte skade. Detgørestilstøtteherforgældende, atsagsøgte uden selvathavedenødvendige autorisationer eller kvalifikationer udførteel-arbejde påejendommen, derkrævedeautorisation somelektriker, atdettearbejde ikke varudført korrekt, idetel-installationerne ikøkkenet, hvorbranden opstod, ikkevarudførtihenholdtildegældende reglerherom, jf.bilag4, atudførelsen afel-installationerne isigselvudgøretgroftuagtsomt forhold,idetdermålæggesvægtpådenvæsentlige skaderisiko -bådefor person-ogtingsskade -derervedatudføresådant arbejde udende nødvendige kvalifikationer, atsagsøgtesvigagtigt/groft uagtsomt oplyste itilstandsrapporten, atder ikke erdeleafel-installationerne, dererudførtafpersoner uden autorisation, jf. bilag3.s.15pkt.11,hvilketogsåisigselvudgørettilstrækkeligt ansvarsgrundlag, idetkøbernedervedblevfrataget muligheden forattage dennebetydelige skaderisiko ibetragtning vedkøbetafejendommen, atsagsøgte som følge afovenstående eransvarlig fordenindtrådteskade,jf. LovomForbrugerbeskyttelse vederhvervelse affastejendom §2,stk.5, atbrandImestsandsynligt opstodsomfølgeat’,atel-installationerne ikke varudført korrekt, jI’.bilag4og7, atbrand2mestsandsynligt opstodsomfølgeaf,atbrand Iikkevar slukket ordentligt, hvorfor ildenigenblussedeop,jfbilag?, atdersåledeserårsagssammenhæng mellemdenafsagsøgte udviste uagtsomhed ogskaden, atdetikkeerdiskulperende forsagsøgte, atbrandvæsnet ikkeformåede at slukkebrandIordentligt, atskadeneradækvat, idetdet måansesforalmindelig kendt,atderkan opståbrand som følgeaffejlielektriske installationer. Detbestrides, atderergrundlag forheltellerdelvistatlade erstatningsansvaret bortfalde efiererstatningslovens §24. Sagsogtes advokat harietpåstandsdokument anførtfølgende hovedanbringender, derergentaget oguddybet under hovedforhandlingen: Atderikke ertilstrækkelig belysning afdefaktiskeforholdomkring brandens opståentilfastsættelse afeterstatningsansvar, herunder bådebrand iogbrand2,ogatbevisbyrden forhenholdsvis årsagen samtskaderne påhvilersagsøgeren, at et evt. erstatningskrav skal bortfalde efter erstatningslovens $ 19 eller 24. Det bestrides at sagsøgte har handlet culpøst, hverken simpelt eller groft uagtsomt; at der er noget ansvarsgrundlag; at der er årsagssammenhæng mellem sagsøgtes handling og den skete skade, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for årsagssammenhængen; at der foreligger adækvans; at der er lidt noget tab, at der er foretaget tilstrækkelige afværgeforanstaltninger for at slukke hindre yderligere skader. Rettens bemærkningcr: Sagsøgte oplyste ikke; efter sin egen forklaring; hverken mundtligt eller i tilstandsrapporten til køberne af ejendommen; at han selv, som erkendt af sagsøgte, havde trukket ledninger fra eksisterende udtag til en køkkenlampe i det forsænkede loft og det lægges til grund, efter forklaringerne; at branden i ejendommen opstod i køkkenet og som følge af sagsøgtes ulovlige elarbejde. Sagsøgeren har udbetalt erstatning til køberne af den brandskadede ejendom og herefter har sagsøgeren under denne retssag påstået; at sagsøgte skal betale erstatning til sagsøgeren under påberåbelse af at sagsøgte har handlet groft uagtsomt. Retten finder ikke; at den af sagsøgte foretagne handling; at trække ledninger fra et eksisterende udtag i loftet til en Jampe i den nedsænkede loft, hvilken handling sagsøgte selv opfattede som blot at sætte en lampe op, har indebåret en så indlysende fare for den indtrådte skade; der skete i 2009 efter at sagsøgte havde udført arbejdet omkring 2001-02, at sagsøgte kan anses at have forvoldt skaden ved grov uagtsomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i erstatningslovens $ 19, stk. 1, nr. 1, hvilken bestemmelse efter retspraksis kræver, at der hos skadevolderen skal foreligge en meget høj grad af uagtsomhed eller hensynsløs tilsidesættelse af hensynet til andres værdier. Retten frifinder derfor sagsøgte for den af sagsøgeren nedlagt påstand. Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, hvor der er taget hensyn til, at sagsøgeren oprindeligt nedlagde pastand om, at sagsøgte til sagsøgeren skulle betale 1.125.000 kr. Thi kendes for ret: <anonym>Part A</anonym> frifindes. I sagsomkostninger skal sagsøgeren; FDM Forsikring A S, inden 14 dage til sagsøgte betale 80.000 kr. <anonym>Dommer</anonym> Side4/4 ---ooOoo-- Bilagmedredegørelse efterretsplejelovens §218a,stk.3ervedhæflet som retsbog. Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten iEsbjerg, den22.marts2012.	6,514	6,858
730	Sag om, hvorvidt en sejvejende institution var berettiget til at standse lønudbetalingen til sagsøgeren	Appelleret	Civilsag	Retten i Viborg	BS-13117/2018-VIB	Almindelig civil sag	1. instans	1110/22	Ansættelsesforhold;			Nej	Nej	Nej		RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 3. januar 2019 Sag BS-13117/2018-VIB (advokat Steen Halle) mod Den selvejende institution AQUA, Silkeborg (advokat Emilie Struck Westersø) Denne afgørelse er truffet af Sagens baggrund 0g parternes påstande Sagen er anlagt den 17. april 2018. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Den selvejende institution AQUA, Sil- keborg (AQUA), var berettiget til at standse lønudbetalingen til sagsøgeren, pr. 13. oktober 2017 0g til at bortvise ham den 24. november 2017 . Sagsøgeren; har fremsat påstand om, at (AQUA) skal betale 413.752,18 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg; AQUA har fremsat påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen blev ansat som hos AQUA den 1.juni 2016. 2 Siden foråret 2017 havde behov for regelmæssig dialyse med deraf følgende fravær fra sit arbejde. På grund af sygdommen sygemeldte sig ved mail af 1. september 2017.Af mailen fremgår: Til 08 Min sygdom er desværre fremskreden så meget; at jeg for en ubestemt periode bliver nød til at sygemelde mig på fuldtid, lidelsen er nærmere beskrevet i ansøgningsskemaet til paragraf 56 (Ved Ifølge personale håndbogen punkt 8.2 skal jeg registrere sygefravær, venligst fremsend nævnte skema for min brug; Jeg håber selv I finder en løsning på alle de udfordringer der er på ferskvandscenteret; jeg ser mig efter den seneste tids negative udvikling ikke i stand til at forsætte som ellers tidligere aftalt. Alt autorisations krævende arbejde(El, køl, frost osv) skal i perioden af mit fravær vareta - ges af eksterne med eget autorisations nummer, 0g ansvar for at det overholdes ligger hos Jeg træffes ikke på arbejdstelefonenlmail under sygeperioden; 0g tæn- ker I selv informerer omkring mit fravær. Mvh. Ved mail af 4. oktober 2017 frensendte hos AQUA, et brev af 27. september 2017 til Af brevet fremgik: Kære Allerførst vil jeg gerne sende dig de bedste hilsner med ønsket om rig tigt god 0g hurtig bedring fra os alle her på Ferskvandscentret 0g AQUA. Vi håber meget; at det går fremad med dig Jeg har flere gange desværre forgæves forsøgt at få kontakt til dig bå - de telefonisk 0g via email Du har været sygemeldt siden fredag den 1. september 2017. Du indkal- des hermed til samtale på mit kontor på Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg (Bygning O, plan 3) fredag den 6. oktober kl. 08.00 med henblik på udfyldelse af første del af skemaet vedrørende mulig - hedserklæring: Vedlagt dette brev finder du en ikke-udfyldt mulighed- serklæring. Vi vil sammen på mødet udfylde en erklæring elektronisk. 3 Hvis du ikke har mulighed for at møde fysisk op, kan vi tage samtalen telefonisk på ovenstående tidspunkt. Du bedes straks give mig besked herom hvis dette bliver tilfældet. Efter samtalen skal du konsultere din praktiserende læge med henblik på udfyldelse af anden del af skemaet vedrørende mulighedserklærin- gen. Når lægen har udfyldt anden del af skemaet vedrørende mulighedser- klæringen; bedes du sende mulighedserklæringen til undertegnede på Ferskvandscentrets adresse. Vi skal modtage mulighedserklæringen med lægens kommentarer senest mandag den 16. oktober 2017. Virk- somheden betaler mulighedserklæringen Hvis du ikke har mulighed for at sende mulighedserklæringen så den modtages senest den angivne dato; bedes du straks kontakte mig; Såfremt du ikke deltager i samtalen på virksomheden vedrørende mu- lighedserklæringen eller virksomheden ikke modtager erklæringen med lægens kommentarer, tages for en ordens skyld forbehold for at stoppe Iønudbetalingen; indtii mulighedserklæringen modtages. Der tages også forbehold for at stoppe lønudbetalingen; hvis kommu - nen stopper sygedagpengerefusionen som følge af din manglende del- tagelse i kommunens opfølgning herunder deltagelse i sygesamtaler mv.hos kommunen. Endvidere tages forbehold for at hæve ansættelsen, hvis du ikke delta- ger i samtalen vedrørende mulighedserklæringen; eller vi ikke efterføl- gende modtager mulighedserklæringen med lægens kommentarer in- den den angivne dato. Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Dette brev er sendt med quickbrev 0g afleveringsattest til den adresse som du har oplyst til os. svarede ved mail af 5. oktober 2017, hvoraf fremgår blandt andet Hej 08 Det er rigtigt fint Ihar behov for en mulighedserklæring ang. min syge- melding, 0g jeg kan se Ihar næsten har udfyldt del 1_ Jeg vil gerne at alt kommunikation vedr. mini sygemelding foregår på skrift; da det er lidt lettere efterfølgende at huske hvad 0g til hvem der er blevet delt information 4 En mulighedserklæring er med henblik på at fastholde medarbejderen i en reduceret stilling hvilket ikke er tilfældet her, derfor ser jeg ingen grund til at holde et møde her om, da arbejde pt. Ikke kan komme på tale, Vi kan holde et møde når reduceret arbejde kan komme på tale. (Er der spørgsmål af anden karakter, så fremsend dem her, 0g jeg vil svare efter bedste evne) svarede på mail ved brev af 6. oktober 2017, hvoraf fremgår blandt andet: Jeg noterer mig, at du ikke ønsker at deltage i en mulighedssamtale; da du 'ikke ser nogen grund til at holde møde' om din sygemelding; Jeg skal imidlertid gøre dig opmærksom på, at du er forpligtet til at deltage i en sådan samtale (evt. telefonisk) hvorfor vi ikke anser den i mail fremsendte mulighedserklæring som tilstrækkelig. Manglende deltagel- se ien sådan samtale kan have betydning for din adgang til at modtage løn under sygdom. Jeg vil derfor endnu engang bede dig om at deltage i en mulighedssam- tale, så vi i fællesskab kan udfylde mulighedserklæringen. Du bedes derfor møde på mit kontor fredag den 13. oktober 201 kl. 08.00. Hvis du ønsker; at mødet skal finde sted telefonisk, bedes du orientere os herom i god tid Hvis du er for syg til at kunne deltage i et telefonisk møde, skal jeg bede dig fremsende lægelig dokumentation herfor. Jeg skal endnu engang gøre dig opmærksom på, at manglende deltagel- se i samtalen uden lovligt forfald kan have som konsekvens, at vi er nødsaget til at stoppe din lønudbetaling: Endvidere tages forbehold for at hæve ansættelsen hvis du ikke delta - ger i samtalen vedrørende mulighedserklæringen; eller vi ikke efterføl- gende modtager mulighedserklæringen med lægens kommentarer in- den den angivne dato. Ved mail af 10. oktober 2017 fremsendte mulighedserklæringen med lægens bemærkninger. Af mail til fremgår blandt andet 1 Hej 08 Vedhæftet finder Imulighedserklæring udfyldt med lægens kommen- tar, samt faktura som i bedes betale direkte til lægehuset. 5 svarede på mail ved mail af samme dag; Af mailen fremgår blandt andet: Vi kan ikke acceptere den ensidigt udfyldte mulighedserklæring. Vi fastholder; at du skal deltage ien mulighedssamtale på fredag den 13. oktober kl. 8.00. Såfremt du udebliver uden rimelig grund, vil vi foretage fradrag i din løn. Vi skal understrege, at det ikke er rimelig grund til at udeblive, at du ikke mener, at der er behov for en samtale. Hvis du ønsker; at mødet skal finde sted telefonisk, bedes du orientere os herom i god tid. Hvis du er for syg til at kunne deltage i et telefonisk møde, skal jeg bede dig fremsende lægelig dokumentation herfor. Vi skal endvidere gøre opmærksom på, at manglende deltagelse i mu- lighedssamtalen anses for en misligholdelse af ansættelsesforholdet på linje med ulovlig udeblivelse Vi tager derfor forbehold for at hæve an- sættelsen såfremt du uden rimelig grund nægter at deltage i mulig hedssamtalen. 71 svarede ligeledes samme dag følgende: Som jeg har oplyst dig tidligere ser jeg ingen grund til at holde et møde om 'mulighed dajeg er erklæret uarbejdsdygtig til efter nytår 2017/2018.Den oplysning er tidligere delt med Ferskvandscenteret(dig) 08 Silkeborg Kommune Derfor giver det ingen mening at holde et mø- de før vi nærmer os det tidspunkt. Dermed afslår jeg dit tilbud om et møde Torsdag den 13.oktober 2017, med begrundelsen 1 'spild af min tid" mødte ikke op til mødet den 13. oktober 2017. Ved brev af samme dag skrev blandt andet følgende til Vi konstaterer, at du ikke mødte op til mulighedssamtalen idag fredag den 13. oktober kl. 08.00, eller forsøgte at ringe Vi har ved breve af henholdsvis 4. oktober 2017 samt 6. oktober 2017 0g e-mail af 10. oktober 2017 gjort dig opmærksom på, at udeblivelse fra mulighedssamtalen uden rimelig grund vil medføre tilbageholdelse af din løn: Vi skal derfor gøre dig opmærksom på, at vi tilbageholder din løn fra dags dato til 0g med den dag hvor samtalen kan finde sted. Retten til at tilbageholde løn følger af sygedagpengelovens $ 36a, stk. 5. Ved brev af 7.november 2017 indkaldte til en ny samtale. Af brevet fremgår blandt andet: Jeg vil hermed gerne endnu engang indkalde dig til en mulighedssam- tale, hvor vi kan få lejlighed til at drøfte dit sygefravær 0g dit fremtidigt ansættelsesforhold, da vi har behov for planlægge den fremtidige ledel- se af vores Du har 'tidligere nægtet at deltage 1 mulighedssamtale på trods af, at du har pligt hertil. Vi har ikke modtaget lægeerklæring eller anden form for dokumentation for, at din sygdom forhindrer dig iat deltage i et møde. Vi har derfor valgt at tilbageholde din løn fra det tidspunkt; hvor du skulle have deltaget i mulighedssamtalen jf. brev af 13. oktober 2017. Det er naturligvis ikke en holdbar situation at vi blot fortsætter med at tilbageholde din løn. Derfor vil jeg endnu engang bede dig møde til en mulighedssamtale. I overensstemmelse med de tidligere indkaldelser, skaljeg gøre opmærksom på, at såfremt du øn- sker, at mødet skalfinde sted telefonisk, bedes du orientere os herom i god tid. Hvis du er for syg til at kunne deltage i et telefonisk møde, skaljeg bede dig fremsende lægelig dokumentation herfor. Jeg har reserveret fredag den 24. november 2017 kl.8.30 til et møde, hvor jeg gerne vil høre, hvordan du ser dine muligheder for at vende tilbage til jobbet som alternativt drøfte en fratrædelse fra jobbet. Jeg skal endnu gøre opmærksom på, at manglende deltagelse i mulig- hedssamtalen anses for en misligholdelse af ansættelsesforholdet på linje med ulovlig udeblivelse. Vi tager derfor forbehold for at hæve an- sættelsen såfremt du uden rimelig grund nægter at deltage i mulig- hedssamtalen. Venligst send mig en bekræftelse på, at du deltager i mødet. mødte ikke op til mødet den 24.november 2017. Ved brev af sam- me dag skrev blandt andet følgende til Ophævelse af ansættelsesforholdet Vi har adskillige gange anmodet dig om at deltage i en mulighedssam - tale, herunder ved breve af henholdsvis 4. 0g 6. oktober 2017 samt e- mail af 10. oktober 2017. Ved brev af 13. oktober 2017, gjorde vi dig opmærksom på, at vi fra denne dato tilbageholdt din løn som følge af din manglende deltagelse i en mulighedssamtale. Ved brev af 6. november 2017 anmodede vi dig endnu engang om at deltage i en mulighedssamtale, som skulle finde sted i dag den 24. okto - ber 2017 kl. 08.30. Vi har i alle henvendelser gjort opmærksom på, at udeblivelse fra mu- lighedssamtalen uden rimelig grund betragtes som misligholdelse af dit ansættelsesforhold, 0g at vi forbeholdt os retten til at ophæve ansættel- sesforholdet. Vi har intet hørt fra dig og du mødte ikke op til dagens møde. Dette be- tragter vi som ulovlig udeblivelse; hvorfor dit ansættelsesforhold i virk- somheden ophæves pI. dags dato. Da din løn har været tilbageholdt siden den 13. oktober 2017, vil du ik- ke modtage yderligere løn fra virksomheden: Der afregnes feriegodtgørelse i henhold ferielovens regler Forklaringer Der er afgivet forklaring af har forklaret blandt andet, at han blev ansat som hos Aqua Akvarium og dyrepark den 1.juni 2016. Afdelingen var i forfald; da han tiltrådte. Han styrede afdelingen tilbage på rette kurs. Han havde opbakning fra til ledelsen af afdelingen Han kunne godt have diskussioner med fordi de ikke altid var enige om tingene. Der var en god tone mellem ham og medarbejderne. Han styrede selv sin arbejdstid. På et tids- punkt fandt lægerne ud af; at der var noget galt med hans blod. Han var til mange undersøgelser; 0g undersøgelserne blev flere 0g flere. I starten af maj 2017 startede han i dialyse. Det var ham selv, der foreslog, at de lavede en $ 56- erklæring da han blev syg $ 56-erklæringen blev lavet efter aftale med som var i Aqua. Han sygemeldte sig i starten af sep- tember 2017 på opfordring fra lægen. Lægen havde oplyst ham om, at hans syg- dom kunne blive kritisk. Han ønskede ikke at sygemelde sig, men han blev klar over, at det var nødvendigt. Han sygemeldte sig på mail. På det tidspunkt var han i dialyse 3 dage om ugen. Han var meget påvirket af dialysen 0g var svim- mel og ufokuseret. Lægen havde forklaret ham; at han ville se situationen an ef- ter tre måneder 0g derefter forlænge sygemeldingen; hvis det var nødvendigt. Han kan ikke huske, at han talte med den 31. august. Han for- stod brevet fra vedrørende mulighedserklæringen sådan; at han kunne vælge mellem at komme til et møde eller få sin læge til at udfylde er- klæringen. Han kunne ikke snakke med på grund af dialysen. 8 Han ønskede, at al kommunikation med skulle foregå på mail. har forklaret blandt andet, at var fraværende fra sit arbejde som nogle gange på grund af behandlinger. Frem til 1. september varetog sit arbejde til fuld tilfredsstillelse. havde ikke været særligt meddelsom omkring sin sygdom. havde vist stor villighed til at møde på arbejde på trods af sin sygdom. Kommunika- tionen mellem ham 0g var almindelig. Der var heller ikke noget usædvanligt ved kommunikationen mellem dem i perioden op til sygemelding: Han havde indkaldt Part 2017, fordi der var tre medarbejdere fra som havde klaget over tonen fra 0g samarbejdet med Han indkaldte til mø- det telefonisk 0g sendte ham en invitation via Outlook. havde i lø- bet af sin ansættelse vist utrolig stor tjenstvillighed til at arbejde. Det kom som en stor overraskelse for ham, at ikke ville møde op til en mulig hedssamtale. Han ønskede en mundtlig dialog med fordi det vir- kede unaturligt ikke at snakke med ham om hans sygdom 0g om de igangvæ- rende arbejder, der var i afdelingen Han vidste ikke hvor syg Var, eller hvad han fejlede. Han ville gerne tale med 2art hans egen vurdering. Det virkede mærkeligt; at ikke ville tale med ham. Det kom ud af det blå. Han betvivlede ikke lægens ord om, at var syg, men han havde behov for at snakke med om fremtiden 0g varigheden af sygdommen, herunder om han kunne varetage nogle opgaver hjemmefra på sigt. Han synes ikke, at lægens oplysninger var tilstrækkelige Han ønskede en mulighedssamtale med Han bortviste fordi han var frustreret over, at ikke levede op til sine for- pligtelser til at møde til en mulighedssamtale. Bortvisningen havde ikke noget at gøre med udførelse af sit arbejde. Han ønskede ikke at fyre Han ønskede en samtale med ham. Derfor bortviste han ham ikke med det samme, men foretog først lønindeholdelse på grund af den manglende deltagelse i mulighedssamtalen Da det ikke lykkedes at få til at møde op til en mulighedssamtale eller til at sende en lægeerklæring der doku- menterede, at han var for syg til at møde til en mulighedssamtale, var han nødt til at bortvise ham. Han følte sig magtesløs. har forklaret blandt andet, at hun blev ansat som iAQUA ijuni 2015. Hun fratrådte sin stilling i slutningen af 2017. Under sin ansættelse refererede hun til Chefen for serviceydelser til rådighed for hendes afdeling Samarbejdet med O8 Ifdeinaen var fint. Hun havde opfattelsen af; at samarbejdet mellem 0g hans medarbejdere var fint. ledel- sesstil var lidt gammeldags. Han fokuserede mere på magt end på motivation. Ved uenigheder kunne godt råbe 0g skrige 0g banke i bordet. har forklaret blandt andet; at han har været ansat som i AQUA i næsten 7 år. har været hans chef. Umiddelbart før sygemelding havde han 0g de øvrige medarbejdere i henvendt sig til ville ansætte en ny me- darbejder i gode venner De henvendte sig til fordi de ikke kunne lide, at han ville ansætte en god ven. Efterfølgende henvendte de sig til om det samme. Han vidste ikke, at 2art var syg: Han har en gang set med en forbinding på hånden. har forklaret blandt andet, at han har været ansat som iAQUA i 9 år. var hans chef. Umiddelbart før sygemelding havde han 0g de øvrige medarbej- dere i henvendt sig til for at snakke om dia- logen i afdelingen generelt 0g om, at ville ansætte en af sine gode venner som ny medarbejder 1 var ikke glade for, at arl ikke at var syg. Parternes synspunkter har i sit påstandsdokument anført følgende: 2 ANBRINGENDER Denne sag handler om, hvorvidt DSI. AQUA Akvarium og dyrepark ("AQUA som arbejdsgiver var berettiget til at standse lønudbetaling d. 13. oktober 2017, 0g om bortvisning af d 24. november 2017 var berettiget, eller om tilbageholdelse af løn 0g bortvisningen var uberettiget; 0g derfor har krav på ube- rettiget tilbageholdt løn; erstatning for uberettiget ophævelse, hvilket er lønnen i opsigelsesperioden 0g godtgørelse for uberettiget bortvis- ninglafskedigelse. Først gennemgås kravet for uberettiget tilbageholdelse af løn 0g deref- ter krav for uberettiget bortvisning: Til sidst er en detaljeret opgørelse af påstandsbeløbet:. 2.1 Uberettiget standsning af lønudbetaling pr. 13. oktober 2017 AQUA var ikke berettiget til at standse lønudbetaling d. 13. oktober 2017. 2.1.1 har ret til løn under sygdom 10 er berettiget til løn under sygdom; jf. funktionærloven $ 5 stk. 1. Sygdom er lovligt forfald. AQUA var bekendt med sygdom 0g har fået den kræve- de mulighedserklæring udfyldt af lægen d. 9 oktober 2017 0g dermed dokumentation for sygdom. Den 28.juni 2017 indgik 0g AQUA en $ 56 aftale; som blev godkendt af kommunen den 24. august 2017 (bilag 11) $ 56 er en aftale om sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren fra første sygedag; $ 56 af- talen bevilges af kommunen på baggrund af en nyreproblematik AQUA er derfor allerede i juni 2017 bekendt med, at har nyreproblemer. Nvrelidelsen udvikler sig til en kritisk sygdom og det betyder; at løbende skal have dialysebehandling: var i septem- ber 0g fremadrettet i dialyse 3 gange om ugen: Dialysebehandlingen medførte kraftige eftervirkninger 0g bivirkninger. Dette betød, at blev sygemeldt på fuld tid af lægen i september. AQUA har fået dokumentation for sygefraværet ved lægens udfyldte mulighedserklæring af 9. oktober om, at var fuldt uar- bejdsdygtig på grund af sygdom og lægen anbefalede fravær på fuld tid indtil 1. januar 2018. AQUA er derfor ikke berettiget til at tilbagehol- de lønudbetaling: 2.1.2 Kommunen har betalt sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren AQUA skriver til d. 27 september 2017 (bilag 3) at der ta - ges forbehold for at stoppe lønudbetalingen hvis kommunen stopper syge- dagpengerefusionen; som følge af din manglende deltagelse i kommunens op følgning: Kommunen har ikke på noget tidspunkt nægtet udbetaling af sygedag - pengerefusion eller stoppet udbetaling af sygedagpengerefusion til AQUA i sygeperiode frem til; at AQUA bortviser AQUA er derfor ikke på grundlag af dette berettiget til at standse lønudbetalingen. 2.1.3 Sygedagpengeloven giver ikke ret til at tilbageholde lønnen i den- ne sag: AQUA har henvist til, at sygedagpengeloven berettiger dem til at tilba- geholde lønnen: Det bestrides, at der kan udledes en sådan ret af syge - dagpengeloven i denne sag: Det følger bLa. af $ 1 i sygedagpengeloven; at formålet med loven er At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom At medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdskraft At understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder 0g an- dre relevante aktører for at nedbringe 0g forebygge sygefravær 11 Af forarbejderne til 8 7a (LFF2008-2009.1.165), som er indsat i loven samtidig med 8 36a, fremgår, at arbejdsgiveren skal indkalde en syge- meldt lønmodtager til en personlige samtale om, hvordan 0g hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet senest 4 uger efter den første sygedag. Det fremgår også, at Hvis den sygemeldte ikke deltager i samtalen; har det ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge. 11 Det følger af forarbejderne til $ 36a (LFF2008-2009.1.165) at 'Mulighed- serklæringen anvendes, hvis der í dialogen mellem arbejdsgiveren 0g lønmodta- geren er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner lønmodtagerne kan varetage. 71 Det følger ligeledes af forarbejderne at " Arbejdsgiverens ret til efter den gældende $ 36 at kræve en skriftlig sygemelding af lønmodtageren berøres ikke. Arbejdsgiverens ret til at kræve nærmere oplysning om varigheden af funktio- nærens sygdom efter funktionærlovens $ 5, stk. 4, berøres heller ikke af forsla- get. Arbejdsgiveren kan i øvrigt efter de arbejdsretlige regler kræve en lægeerklæ- ring hvis andet ikke er aftalt, idet arbejdsgiver kan bede om dokumentation for, at lønmodtageren har lovligt forfald. Med forslaget ændres der således ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering. 1 Ligesom der står i forarbejderne, at 'Udfyldelse af den første del af erklæ- ringen er en forudsætning for , at lægen kan udfylde anden del af erklæringen. 1 AQUA påstår at have ret til at standse lønudbetalingen d. 13.oktober 2017, fordi ikke deltager i en mulighedssamtale denne dag; AQUA har ikke en sådan ret på det grundlag, da AQUA fire dage før d. 9. oktober 2017 har modtaget en af 'lægen udfyldt mulighedser- klæring hvoraf det fremgår, at er fraværende på fuld tid på grund af sygdom de næste 21/2 måned. Faktum i den aktuelle sag er, at de bemærkninger, AQUA har anført på mulighedserklæringens side 1 (bilag B) sammen med de yderligere be- mærkninger, har anført (bilag 5) har været tilstrækkelige til, at lægen kunne afgive mulighedserklæringen d. 9. oktober 2017. Den opfylder dermed formkravene i sygedagpengeloven 0g er ikke ensidigt udfyldt. Opfyldte den ikke kravene, ville lægen ikke kunne have afgivet erklæringen Mulighedserklæringen af 9. oktober 2017 er også i overensstemmelse med attest til sygedagpengeopfølgning LÆ 285 af 20. september 2017 fra læge (bilag 12) til Kommunen i forbindelse med Kom- munens opfølgning hvor det fremgår, at 11 Aktuelt ikke realistisk at passe arbejde men på sigt (formentlig først i det nye år) forventes det, at pt kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet 2 dage ugentligt. Efter fremtidig nyretransplantation forventes det, at pt igen vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet på fuld tid. 11 Det fremgår klart af denne erklæring at ikke vil kunne genoptage arbejdet delvist før primo 2018, 08 da ingen øvrige rubrikker er afkrydset; også at hverken skånebehov i form af ikke stressendelikke psykisk belastende funktioner; aflastning af ryg ben; skulder, arme, 12 støtteperson eller andre skånehensyn vil kunne ændre herved. Dette er samstemmende med den mulighedserklæring AQUA modtog d. 9. ok- tober 2017. har deltaget i den nødvendige sygeopfølgning ihenhold til sygedagpengeloven; 0g har således ikke tilsidesat en pligt til at deltage i en mulighedssamtale. Lægen har i mulighedserklæringen af 9. oktober 2017 tilrådet fuldt fra- vær i 21 måned frem til januar 2018. Det er derfor helt unødvendigt, at AQUA bliver ved med at indkalde til yderligere mulighedssamtaler. Det er i strid med formålet med mulighedserklæringen og bestemmel- serne i sygedagpengeloven. Der er ikke usikkerhed om, hvilke arbejds- funktioner kan varetage. Han kan ikke varetage nogle ar- bejdsfunktioner resten af 2017. Det er unødvendigt 0g udtryk for unød- vendig chikane af en sygemeldt lønmodtager at indkalde til formålsløse mulighedssamtaler, når der allerede er en gældende mulighedserklæ - ring; AQUA havde hverken i oktober 2017 eller efterfølgende nogle forslag til ændrede eller andre arbejdsopgaver til i hans sygeperi- ode i sidste kvartal af 2017. Dette understreger blot yderligere; at AQUA ikke er berettiget til at bede om endnu en mulighedserklæring i november 2017, da man har en gældende mulighedserklæring af 9.ok - tober 2017, som gælder for perioden frem til januar 2018, 08 som fast- slår, at er fuldt uarbejdsdygtig: 2.1.4 Opsummering på at tilbageholdelse af løn er uberettiget 0g lønnen skal udbetales. Da AQUA har fået den nødvendige dokumentation for lovligt fravær på grund af sygdom iform af en mulighedserklæring da har deltaget i den for udbetaling af sygedagpengerefusion nødvendige opfølgning 0g da er berettiget til fuld løn under sygdom; er tilbageholdelse af løn uberettiget; og lønnen for perioden 13. oktober 24. november 2017 skal udbetales til 2.2 Uberettiget bortvisning 08 ophævelse af ansættelsesforholdet Den 6 oktober fremsendte AQUA et brev til (bilag 4) hvor det bla. anføres at: "Endvidere tages forbehold for at hæve ansættelsen hvis du ikke deltager i samtalen vedrørende mulighedserklæringen; eller vi ikke efterfølgende modtager mulighedserklæringen med lægens kommentarer inden den an- givne dato" . [min fremhævning]. Den angivne dato er d. 13. oktober. AQUA modtager mulighedserklæringen med lægens kommentar d. 10. oktober. Da AQUA som anført ovenfor har fået en udfyldt mulighedserklæring 0g dokumentation for lovligt fravær på grund af sygdom; er bortvisnin- gen uberettiget. Der henvises til det anførte om forarbejderne til syge- 13 dagpengeloven ovenfor, herunder at der med sygedagpengelovens $ 36a ikke ændres ved den ansættelsesretlige regulering: AQUA har anført formålet med mødet d. 24. november 2017 som at hø- re, hvordan ser sine muligheder for at vende tilbage til jobbet som alternativt drøfte en fratrædelse af jobbet. ønskede ikke at fratræde 0g er i øvrigt ikke forpligtet til at deltage i en samtale om mulig fratræden under sin sygefraværsperiode. Hvis AQUA havde haft en rimelig grund til at opsige; måtte AQUA ha- ve opsagt ihenhold til funktionærlovens regler herfor, men det har AQUA ikke gjort. Mulighederne for at vende tilbage tiljobbet var beskrevet af lægen som fuldt fravær indtil januar 2018 0g herefter delvist arbejde 2 dage pr. uge, 0g datoen for fuld tilbagevenden kunne ikke fastlægges endnu. En samtale om tilbagevenden til jobbet i november er derfor irrelevant. En sådan samtale kunne evt. være holdt ultimo december for at drøfte ar - bejdsopgaver på deltid i januar. var ikke forpligtet til at deltage i samtalen; som AQUA havde indkaldt til 24. november 2017.Det er ikke ulovlig udeblivelse 0g ikke misligholdelse af ansættelsesforholdet. var fuldtids- sygemeldt; 0g bortvisningen er derfor uberettiget: Som anført ovenfor er det unødvendigt 0g udtryk for unødvendig chi- kane af en sygemeldt lønmodtager at indkalde til formålsløse mulig- hedssamtaler, når der allerede er en gældende mulighedserklæring. Den reelle grund til bortvisningen er formentlig at gerne ville af med men ikke havde et sagligt grundlag at afskedige på 0g derfor uberettiget bortviser på baggrund af forløbet med mulighedserklæringen. AQUA ville heller ikke have kunnet opsige med den i brev af 24. november 2017 anførte begrundelse om, at ikke deltog imødet d. 24.november. Det er ikke en saglig grund. Der henvi- ses til det ovenfor anførte. afvisning af at deltage i mødet d. 24.november er ikke en misligholdelse af forpligtelser. Hvis retten skulle finde, at skulle have mødt til mødet d. 24. november, gøres det gældende; at bortvisningen er ikke proportionel i forhold tl undladelse af at deltage i en samtale, hvor formålet allerede var op- fyldt; 0g bortvisningen ikke har stået i et rimeligt forhold til overtrædel- sens karakter 0g omfang 0g bortvisningen er derfor uberettiget. Bortvisning kan alene ske, hvis der foreligger en meget væsentlig mis - ligholdelse fra er derfor berettiget til erstatning for uberettiget ophævelse af ansættel - sesforholdet samt godtgørelse for uberettiget bortvisninglafsked. Erstatningen for uberettiget ophævelse af ansættelsesforholdet er sva- rende til løni opsigelses-perioden på 3 måneder til udgangen af en må - 14 ned, jf. funktionærloven $ 2 Det er løn fra bortvisningsdagen d. 24. november 2017 0g til 28. februar 2018. Godtgørelsen for uberettiget bortvisning er svarende til 3 måneders løn; jf. funktionærloven $ 2b, stk. 1 0g 3. var på tidspunktet for den uberettigede bortvisning over 30 år gammel. Han var 45 år. Det var ikke muligt for at få nyt job umiddelbart efter den uberet- tigede bortvisning men først omkring et år efter den uberettigede bort- visning hvilket også taler for, at godtgørelsen skal svare til 3 må - nedslønninger. 2.3 OPGØRELSE AF KRAVET Sagsøgers månedsløn er beregnet på baggrund af lønseddel fra septem- ber 2017 (bilag 9), 0g som er retvisende vedrørende sagsøgers lønfor- hold Månedsløn inkl. pensionsbidrag (45.940,75 + 7.809,93 2.604,84) = 51.145,84 Feriegodtgørelse pr. måned (45.940,75 x 0,125) Løn pr. md. inkl: pensionsbidr. 0g feriegodtg. (51.145,84+5.742,59) = 56.888,43 Feriegodtgørelse udgør 12,5 % af den ferieberettigede løn ~ dvs. må- nedsløn uden pensionsbidrag: Pensionsbidrag indgår ved beregningen af en månedsløn; jf. U 1994.907/2 H. Pensionsbidrag skal således inkluderes ved beregning af uberettiget tilbageholdt løn; erstatning for løn i opsigelses-perioden 0g godtgørelse for uberettiget bortvisning: Ved beregningen af de nævnte poster tillægges feriegodtgørelse, dog ik- ke for så vidt angår godtgørelsen for uberettiget bortvisning (FUL S 2b godtgørelsen) da dette ikke er (træder i stedet for) løn jf. Ferieudval- gets betænkning nr. 1207/1990, s. 67. 2.3.1 krav opgøres således: Uberettiget tilbageholdt løn inkl pensionsbidrag Perioden fra den 13. oktober til 0g med den 31. oktober 2017: Udbetalt (19.484,38 + 3.312,34 ~ 1.104,76) Restbeløb (51.145,84 2 21.691,96) Perioden fra den 1.november til 0g med den 30. november 2017 Restbeløb Feriegodtgørelse af uberettiget tilbageholdt løn (inkl erstatning 24-30 nov Perioden fra den 13. oktober til 0g med den 31. oktober 2017 (45.940,75 ~ 19.484,34) (26.456,41 x 0,125) 7/7 Perioden fra den 1.november til 0g med den 30.november 2017 45.940,75 x 0,125 15 Erstatning for løn i opsigelsesperioden inkl pensionsbidrag 51.145,84 x 3 Feriegodtgørelse af løn i opsigelsesperioden 45.940,75 x 3 137.822.25 x 0,125 Godtgørelse for uberettiget bortvisning (inkl pensionsbidrag) 51.145,84 x 3 Samlet beløb 29.453,88 + 51.145,84 + 3.307,05 + 5.742,59 + 153.437,52 4 17.227,78 + 153.437,52 Sagsøgte har ikke bestridt selve opgørelsen af beløbene. AQUA har i sit påstandsdokument anført følgende: Anbringender Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende: 1. Særligt vedrørende bortvisningen 1.1_ gentagne udeblivelse fra lovligt indkaldte mulig- hedssamtaler udgjorde en grov misligholdelse af ansættelsesforhol - det. tilsidesatte adskillige gange sin pligt til at deltage i mulighedssamtalen i henhold til sygedagpengelovens $ 36a stk. 5, som lovligt indkaldt til af Aqua Akvarium Udeblivelse fra en mulighedssamtale uden lovligt forfald sidestilles i praksis med ulovlig udeblivelse, hvilket karakteriseres som grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. 1.2 Det var derfor berettiget at bortvise som følge af den grove misligholdelse af ansættelsesforholdet. 1.3. havde ikke lovligt forfald i forhold til mulighedssam- talen. En generel sygemelding berettiger ikke den sygemeldte til at udebli- ve fra en mulighedssamtale. Derimod forudsætter lovlig udeblivelse fra en mulighedssamtale; at medarbejderen tilvejebringer en lægeer- klæring, der indeholder en angivelse af, at medarbejderen på grund af sin sygdom ikke kan møde op til en samtale. Ioverensstemmelse hermed blev ved følgende skrivel- ser gjort opmærksom på, at såfremt han var for syg til at deltage i mulighedssamtalen kunne han blot fremsende lægelig dokumenta - tion herfor: 16 Brev af 6. oktober 2017 (bilag 4) E-mail af 10. oktober 2017 (bilag Brev af 7.november 2017 (bilag 7). Ialle ovennævnte skrivelser samt ved brev af 27. september 2017 (bilag 3) gjorde Aqua Akvarium endvidere opmærksom på, at mu- lighedssamtalen kunne finde sted telefonisk. benyttede sig på intet tidspunkt af muligheden for meddele, at han ønskede en telefonisk samtale eller at han for var for syg til at deltage i mulighedssamtalen. Istedet oplyste han ved e-mail af 5. oktober 2017 (bilag 2) at han 7 'ingen grund" så til at holde et møde, ligesom han ved e-mail af 10. oktober 2017 (bilag D) udtrykte: "Dermed afslår jeg dit tilbud et møde torsdag 13 oktober 2017 med begrundelsen 11 'spild af min tid " ]1 1.4 gentagne nægtelse af at imødekomme Aqua Akvari- ums retmæssige krav på hans deltagelse i en mulighedssamtale (en- ten fysisk eller telefonisk) udgjorde en lydighedsnægtelse af så grov karakter, at denne berettigede Aqua Akvarium til at hæve ansættel- sesforholdet. 1.5. Aqua Akvarium havde på forhånd taget udtrykkeligt forbehold for at hæve ansættelsen ved udeblivelse fra mulighedssamtalen havde rig mulighed for at undgå en bortvisning idet han ved følgende skrivelser havde modtaget skriftlig orientering om, at udeblivelse fra mulighedssamtalen kunne føre til en ophæ- velse af ansættelsesforholdet: Brev af 6. oktober 2017 (bilag 4) E-mail af 10. oktober 2017 (bilag Brev af 7.november 2017 (bilag 7)~ 1.6. En bortvisning skal vurderes på baggrund af forholdene på tids - punktet for bortvisningen. efterfølgende sygdomsforløb kan således ikke tillæg ges vægt ved vurderingen af, hvorvidt det var berettiget at bortvise Ligeledes kan indholdet af LÆ 285 attesten (fremlagt som bilag 12) ikke lægges til grund ved vurderingen; idet Aqua Akvarium på tids- punktet for bortvisningen ikke havde kendskab til attestens indhold, da alene havde fremsendt et ganske kort uddrag herfra (bilag 2, side 2) 1.7_ Det bestrides således at sagsøger har krav på løn ien opsigelsespe- riode efter funktionærlovens $ <, idet bortvisningen var berettiget: 1.8. På samme vis bestrides det; at sagsøger har krav på godtgørelse ef- ter funktionærlovens $ 2b. 17 1.9_ Såfremt retten måtte finde, at bortvisningen var uberettiget; gøres det gældende; at en afskedigelse havde været berettiget, 0g at iså fald alene har krav på løn i opsigelsesperioden 2 Særligt vedrørende mulighedserklæringen 2.1. Mulighedserklæringen af 9. oktober 2017 kan ikke tillægges vægt; idet erklæringen ikke opfylder forudsætningerne i sygedagpengelovens S 36a, stk. 2 Det følger af sygedagpengelovens $ 36a, stk: 2, at erklæringens første del skal udfyldes af arbejdsgiver 0g lønmodtager i fællesskab på bag grund af en samtale. Aqua Akvarium havde alene på forhånd indsat objektivt konstaterbare oplysninger i mulighedserklæringens side 3 0g 4. Aqua Akvarium oplyste ved brev af 6. oktober 2017 (bilag 4), at erklæringen påført egne bemærkninger ikke ansås for tilstrækkelig, idet hensigten var, at erklæringen skulle udfyldes i fællesskab. Umiddelbart efter modtagelse af mulighedserklæringen 10. oktober 2017 gentog Aqua Akvarium; at den ensidigt udfyldte mulighedserklæ - ring ikke kunne accepteres (bilag C). 2.2 var således bekendt med, at Aqua Akvarium ikke an- så den fremsendte mulighedserklæring som en opfyldelse af hans for - pligtelser efter sygedagpengelovens $ 36a. 2.3. Det bestrides, at mulighedserklæringen af 9. november 2017 opfyld- te forpligtelse i henhold til sygedagpengelovens $ 36a, stk. 5- 2.4. Det tilkommer ensidigt arbejdsgiveren at beslutte hvilken form for dokumentation der kræves af en sygemeldt medarbejder. En arbejdsgiver kan således vælge at kræve en friattest; en tro- 0g love- erklæring en varighedserklæring ogleller en mulighedserklæring; På samme vis tilkommer det også arbejdsgiveren at vælge, om lægen skal tage stilling til en mulighedserklæring på baggrund af rubrik 3 0g 4 ale- ne, eller om arbejdsgiveren ønsker lægens vurdering på baggrund af rubrik 6. Det er en i særdeleshed en forudsætning for opfyldelsen af formålet med en mulighedserklæring med en vurdering på baggrund af rubrik 6, at denne er udfyldt i fællesskab mellem arbejdsgiver 0g medarbejder. 25.Det gøres gældende; at en arbejdsgiver har pligt til at indkalde en sygemeldt medarbejder til en sygefraværssamtale jf: sygedagpenge- lovens $ 7a, 0g at denne pligt blandt andet kan opfyldes ved afholdelse af en mulighedssamtale, jf. sygedagpengelovens $ 36a. 18 Aqua Akvariums indkaldelse af til mulighedssamtalen var således i overensstemmelse med en arbejdsgivers ret 0g pligt efter sygedagpengeloven hvorfor det bestrides, at anmodningerne havde ka - rakter af chikane. Uagtet; at arbejdsgivers forpligtelse til at afholde en sygefraværssamta- le, jf: S 7a, kan opfyldes ved en mulighedssamtale; jf: $ 36a, så er der ik - ke desto mindre forskellige konsekvenser knyttet til medarbejderens manglende deltagelse i de to former for samtaler. Det fremgår således direkte af 8 36a, stk. 5, at udeblivelse fra mulighedssamtalen indebærer, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiver bortfalder. 26. Aqua Akvarium havde et rimeligt grundlag for sin anmodning om deltagelse i mulighedssamtalen. Dette skyldes blandt andet; at Aqua Akvarium var bekendt med; at under sin sygemelding deltog i et navigationskursus sam- men med én af virksomhedens øvrige ansatte. På denne baggrund måt- te det anses for sandsynligt; at også ville kunne varetage visse arbejdsopgaver. Hertil kommer, at erklæringen ikke blot har til formål at konstatere me - darbejderens funktionsnedsættelse 0g påvirkede jobfunktion Det følger således af sygedagpengelovens $ 36a, stk. 1 at "lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes í arbejde" Ligeledes fremgår det af forarbejderne til sygedagpengelovens $ 36a (LFF 2008-03-12nr. 165), at "Mulighedserklæringen anvendes som led i ind- satsen for at fastholde en sygemeldt lønmodtager 0g for at øge muligheden for hel eller 'gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen 3. Vedrørende den tilbageholdte løn 3.1 Det gøres gældende; at Aqua Akvarium var berettiget til at standse lønudbetalingen til som følge af udeblivelsen fra mulig- hedssamtalen den 13. oktober 2017. Det følger af sygedagpengelovens $ 36a, stk. 5, at såfremt lønmodtage- ren ikke deltager i samtalen; så bortfalder lønmodtagerens ret til syge- dagpenge fra arbejdsgiveren fra 0g med den dag' hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen 0g til 0g med den dag hvor samtalen gennemføres , medmindre lønmodtageren havde en rimelig grund til udeblivelsen. 3.2 var blevet behørigt varslet om konsekvensen af hans udeblivelse; idet han havde forinden modtaget tre forudgående advars - ler om de mulige konsekvenser (herunder lønstandsning) ved hans fort- satte udeblivelse fra den lovligt indkaldte mulighedssamtale. Såfremt var for syg til at deltage; kunne han havde delta- get telefonisk eller ~ hvis selv dette ikke var muligt ~have gjort gælden- de (ved fremlæggelse af lægeerklæring) at være for syg til at deltage. 19 Disse muligheder var tre gange blevet gjort skriftligt op- mærksom på (jf. ovenfor under pkt. 1.30g 1.5). benyttede sig ikke af disse muligheder, men oplyste blot at han ikke ville deltage i en samtale med begrundelsen "spild af min 71 tid" 3.3. Denne begrundelse kan ikke betegnes som en "rimelig grund" til udeblivelse, hvorfor ret til løn under sygdom må anses for bortfaldet i medfør af sygedagpengelovens $ 36a, stk. 5. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse 0g resultat Efter sygedagpengelovens $ 36 a, stk. 1, kan en arbejdsgiver forlange en mulig hedserklæring af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget 0g ved langva- rigt fravær. Lønmodtageren har efter stk. 5 pligt til at møde op til en samtale med arbejdsgiveren med henblik på udfyldelse af mulighedserklæringen Hvis lønmodtageren ikke kan møde op til samtale på grund af sygdommen; kan samtalen holdes telefonisk På baggrund af mailkorrespondancen mellem lægger retten til grund, at AQUA flere gange indkaldte til en samtale om udfyldelse af mulighedserklæringen, herunder blandt andet ved mails af 4. oktober 2017, 6. oktober 2017 0g 10. oktober 2017. Det fremgår af alle tre mails, at samtalen kunne foregå telefonisk, såfremt ikke var i stand til at møde op til samtalen på grund af sygdommen: Der er på baggrund af mailkorrespondancen ikke grundlag for, at med rimelig grund kunne være i tvivl om hvorvidt han var forpligtet til at del- tage mulighedssamtalen. Der er heller ikke grundlag for, at med rimelig grund kunne være i tvivl om hvorvidt det ville være tilstrækkeligt at foranledige, at hans læge udfyldte mulighedserklæringen herunder om udfyl- delse heraf udgjorde dokumentation for lovligt forfald fra mulighedssamtalen: Ved at udeblive fra mulighedssamtalen uden at fremsende lægelig dokumenta - tion for, at han på grund af sin sygdom var forhindret i at møde op til samtalen eller holde den telefonisk har misligholdt sine forpligtelser ansæt- telsesforholdet hos AQUA på en sådan måde, at det var berettiget; at han blev bortvist den 24. november 2017. Det fremgår af sygedagpengelovens $ 36 a, stk. 5, at lønmodtagerens ret til sy - gedagpenge fra arbejdsgiveren ophører fra 0g med den dag hvor lønmodtage - 20 ren skulle have deltaget i mulighedssamtalen 0g til 0g med den dag hvor sam- talen gennemføres. Derfor var det berettiget, at AQUA tilbageholdte løn fra 0g med den 13. oktober 2017, hvor udeblev fra mulighedssamtalen. Sagsøgte frifindes derfor. Efter sagens resultat skal betale sagsomkostninger til Den selve- jende institution AQUA, Silkeborg . Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift inklusive moms med 48.125 kr. Det er oplyst; at Den selvejen - de institution AQUA, Silkeborg ikke er momsregisreret. THI KENDES FOR RET: Den selvejende institution AQUA, Silkeborg x* frifindes. skal inden 14 dage til Den selvejende institution AQUA, Silkeborg x* betale sagsomkostninger med 48.125 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. skal rettelig være HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for DEN SELVEJENDE INSTITUTION AQUA, SILKEBORG (advokat Emilie Struck Westersø) * skal rettelig være HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for DEN SELVEJENDE INSTITUTION AQUA, SILKEBORG Rettet i medfør af retsplejelovens $ 221, stk 1 Retten i Viborg 7 . februar 2019	RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 3. januar 2019 Sag BS-13117/2018-VIB <anonym>(Sagsøger)</anonym> (advokat Steen Halle) mod Den selvejende institution AQUA, Silkeborg (advokat Emilie Struck Westersø) Denne afgørelse er truffet af Sagens baggrund 0g parternes påstande Sagen er anlagt den 17. april 2018. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Den selvejende institution AQUA, Sil- keborg (AQUA), var berettiget til at standse lønudbetalingen til sagsøgeren, <anonym>art 1</anonym> pr. 13. oktober 2017 0g til at bortvise ham den 24. november 2017 . Sagsøgeren; <anonym>art 1</anonym> har fremsat påstand om, at (AQUA) skal betale 413.752,18 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg; AQUA har fremsat påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen blev ansat som <anonym>9</anonym> hos AQUA den 1.juni 2016. 2 Siden foråret 2017 havde behov for regelmæssig dialyse med deraf følgende fravær fra sit arbejde. På grund af sygdommen sygemeldte sig ved mail af 1. september 2017.Af mailen fremgår: Til 08 <anonym>erson 1 (P1)</anonym> Min sygdom er desværre fremskreden så meget; at jeg for en ubestemt periode bliver nød til at sygemelde mig på fuldtid, lidelsen er nærmere beskrevet i ansøgningsskemaet til paragraf 56 (Ved Ifølge personale håndbogen punkt 8.2 skal jeg registrere sygefravær, venligst fremsend nævnte skema for min brug; Jeg håber selv I finder en løsning på alle de udfordringer der er på ferskvandscenteret; jeg ser mig efter den seneste tids negative udvikling ikke i stand til at forsætte som ellers tidligere aftalt. Alt autorisations krævende arbejde(El, køl, frost osv) skal i perioden af mit fravær vareta - ges af eksterne med eget autorisations nummer, 0g ansvar for at det overholdes ligger hos <anonym>Vidne 1</anonym> Jeg træffes ikke på arbejdstelefonenlmail under sygeperioden; 0g tæn- ker I selv informerer omkring mit fravær. Mvh. <anonym>art 1</anonym> Ved mail af 4. oktober 2017 frensendte <anonym>9</anonym> hos AQUA, et brev af 27. september 2017 til Af brevet fremgik: Kære Allerførst vil jeg gerne sende dig de bedste hilsner med ønsket om rig tigt god 0g hurtig bedring fra os alle her på Ferskvandscentret 0g AQUA. Vi håber meget; at det går fremad med dig Jeg har flere gange desværre forgæves forsøgt at få kontakt til dig bå - de telefonisk 0g via email Du har været sygemeldt siden fredag den 1. september 2017. Du indkal- des hermed til samtale på mit kontor på Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg (Bygning O, plan 3) fredag den 6. oktober kl. 08.00 med henblik på udfyldelse af første del af skemaet vedrørende mulig - hedserklæring: Vedlagt dette brev finder du en ikke-udfyldt mulighed- serklæring. Vi vil sammen på mødet udfylde en erklæring elektronisk. 3 Hvis du ikke har mulighed for at møde fysisk op, kan vi tage samtalen telefonisk på ovenstående tidspunkt. Du bedes straks give mig besked herom hvis dette bliver tilfældet. Efter samtalen skal du konsultere din praktiserende læge med henblik på udfyldelse af anden del af skemaet vedrørende mulighedserklærin- gen. Når lægen har udfyldt anden del af skemaet vedrørende mulighedser- klæringen; bedes du sende mulighedserklæringen til undertegnede på Ferskvandscentrets adresse. Vi skal modtage mulighedserklæringen med lægens kommentarer senest mandag den 16. oktober 2017. Virk- somheden betaler mulighedserklæringen Hvis du ikke har mulighed for at sende mulighedserklæringen så den modtages senest den angivne dato; bedes du straks kontakte mig; Såfremt du ikke deltager i samtalen på virksomheden vedrørende mu- lighedserklæringen eller virksomheden ikke modtager erklæringen med lægens kommentarer, tages for en ordens skyld forbehold for at stoppe Iønudbetalingen; indtii mulighedserklæringen modtages. Der tages også forbehold for at stoppe lønudbetalingen; hvis kommu - nen stopper sygedagpengerefusionen som følge af din manglende del- tagelse i kommunens opfølgning herunder deltagelse i sygesamtaler mv.hos kommunen. Endvidere tages forbehold for at hæve ansættelsen, hvis du ikke delta- ger i samtalen vedrørende mulighedserklæringen; eller vi ikke efterføl- gende modtager mulighedserklæringen med lægens kommentarer in- den den angivne dato. Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Dette brev er sendt med quickbrev 0g afleveringsattest til den adresse som du har oplyst til os. <anonym>art 1</anonym> svarede ved mail af 5. oktober 2017, hvoraf fremgår blandt andet Hej 08 <anonym>IFeisUl/</anonym> Det er rigtigt fint Ihar behov for en mulighedserklæring ang. min syge- melding, 0g jeg kan se Ihar næsten har udfyldt del 1_ Jeg vil gerne at alt kommunikation vedr. mini sygemelding foregår på skrift; da det er lidt lettere efterfølgende at huske hvad 0g til hvem der er blevet delt information 4 En mulighedserklæring er med henblik på at fastholde medarbejderen i en reduceret stilling hvilket ikke er tilfældet her, derfor ser jeg ingen grund til at holde et møde her om, da arbejde pt. Ikke kan komme på tale, Vi kan holde et møde når reduceret arbejde kan komme på tale. (Er der spørgsmål af anden karakter, så fremsend dem her, 0g jeg vil svare efter bedste evne) svarede på mail ved brev af 6. oktober 2017, hvoraf fremgår blandt andet: Jeg noterer mig, at du ikke ønsker at deltage i en mulighedssamtale; da du 'ikke ser nogen grund til at holde møde' om din sygemelding; Jeg skal imidlertid gøre dig opmærksom på, at du er forpligtet til at deltage i en sådan samtale (evt. telefonisk) hvorfor vi ikke anser den i mail fremsendte mulighedserklæring som tilstrækkelig. Manglende deltagel- se ien sådan samtale kan have betydning for din adgang til at modtage løn under sygdom. Jeg vil derfor endnu engang bede dig om at deltage i en mulighedssam- tale, så vi i fællesskab kan udfylde mulighedserklæringen. Du bedes derfor møde på mit kontor fredag den 13. oktober 201 kl. 08.00. Hvis du ønsker; at mødet skal finde sted telefonisk, bedes du orientere os herom i god tid Hvis du er for syg til at kunne deltage i et telefonisk møde, skal jeg bede dig fremsende lægelig dokumentation herfor. Jeg skal endnu engang gøre dig opmærksom på, at manglende deltagel- se i samtalen uden lovligt forfald kan have som konsekvens, at vi er nødsaget til at stoppe din lønudbetaling: Endvidere tages forbehold for at hæve ansættelsen hvis du ikke delta - ger i samtalen vedrørende mulighedserklæringen; eller vi ikke efterføl- gende modtager mulighedserklæringen med lægens kommentarer in- den den angivne dato. Ved mail af 10. oktober 2017 fremsendte mulighedserklæringen med lægens bemærkninger. Af mail til <anonym>Vidne 1</anonym> fremgår blandt andet 1 Hej 08 <anonym>IFe</anonym> Vedhæftet finder Imulighedserklæring udfyldt med lægens kommen- tar, samt faktura som i bedes betale direkte til lægehuset. 5 svarede på mail ved mail af samme dag; Af mailen fremgår blandt andet: Vi kan ikke acceptere den ensidigt udfyldte mulighedserklæring. Vi fastholder; at du skal deltage ien mulighedssamtale på fredag den 13. oktober kl. 8.00. Såfremt du udebliver uden rimelig grund, vil vi foretage fradrag i din løn. Vi skal understrege, at det ikke er rimelig grund til at udeblive, at du ikke mener, at der er behov for en samtale. Hvis du ønsker; at mødet skal finde sted telefonisk, bedes du orientere os herom i god tid. Hvis du er for syg til at kunne deltage i et telefonisk møde, skal jeg bede dig fremsende lægelig dokumentation herfor. Vi skal endvidere gøre opmærksom på, at manglende deltagelse i mu- lighedssamtalen anses for en misligholdelse af ansættelsesforholdet på linje med ulovlig udeblivelse Vi tager derfor forbehold for at hæve an- sættelsen såfremt du uden rimelig grund nægter at deltage i mulig hedssamtalen. 71 svarede ligeledes samme dag følgende: Som jeg har oplyst dig tidligere ser jeg ingen grund til at holde et møde om 'mulighed dajeg er erklæret uarbejdsdygtig til efter nytår 2017/2018.Den oplysning er tidligere delt med Ferskvandscenteret(dig) 08 Silkeborg Kommune Derfor giver det ingen mening at holde et mø- de før vi nærmer os det tidspunkt. Dermed afslår jeg dit tilbud om et møde Torsdag den 13.oktober 2017, med begrundelsen 1 'spild af min tid" <anonym>art 1</anonym> mødte ikke op til mødet den 13. oktober 2017. Ved brev af samme dag skrev blandt andet følgende til Vi konstaterer, at du ikke mødte op til mulighedssamtalen idag fredag den 13. oktober kl. 08.00, eller forsøgte at ringe Vi har ved breve af henholdsvis 4. oktober 2017 samt 6. oktober 2017 0g e-mail af 10. oktober 2017 gjort dig opmærksom på, at udeblivelse fra mulighedssamtalen uden rimelig grund vil medføre tilbageholdelse af din løn: Vi skal derfor gøre dig opmærksom på, at vi tilbageholder din løn fra dags dato til 0g med den dag hvor samtalen kan finde sted. Retten til at tilbageholde løn følger af sygedagpengelovens $ 36a, stk. 5. Ved brev af 7.november 2017 indkaldte til en ny samtale. Af brevet fremgår blandt andet: Jeg vil hermed gerne endnu engang indkalde dig til en mulighedssam- tale, hvor vi kan få lejlighed til at drøfte dit sygefravær 0g dit fremtidigt ansættelsesforhold, da vi har behov for planlægge den fremtidige ledel- se af vores <anonym>9</anonym> Du har 'tidligere nægtet at deltage 1 mulighedssamtale på trods af, at du har pligt hertil. Vi har ikke modtaget lægeerklæring eller anden form for dokumentation for, at din sygdom forhindrer dig iat deltage i et møde. Vi har derfor valgt at tilbageholde din løn fra det tidspunkt; hvor du skulle have deltaget i mulighedssamtalen jf. brev af 13. oktober 2017. Det er naturligvis ikke en holdbar situation at vi blot fortsætter med at tilbageholde din løn. Derfor vil jeg endnu engang bede dig møde til en mulighedssamtale. I overensstemmelse med de tidligere indkaldelser, skaljeg gøre opmærksom på, at såfremt du øn- sker, at mødet skalfinde sted telefonisk, bedes du orientere os herom i god tid. Hvis du er for syg til at kunne deltage i et telefonisk møde, skaljeg bede dig fremsende lægelig dokumentation herfor. Jeg har reserveret fredag den 24. november 2017 kl.8.30 til et møde, hvor jeg gerne vil høre, hvordan du ser dine muligheder for at vende tilbage til jobbet som <anonym>9</anonym> alternativt drøfte en fratrædelse fra jobbet. Jeg skal endnu gøre opmærksom på, at manglende deltagelse i mulig- hedssamtalen anses for en misligholdelse af ansættelsesforholdet på linje med ulovlig udeblivelse. Vi tager derfor forbehold for at hæve an- sættelsen såfremt du uden rimelig grund nægter at deltage i mulig- hedssamtalen. Venligst send mig en bekræftelse på, at du deltager i mødet. mødte ikke op til mødet den 24.november 2017. Ved brev af sam- me dag skrev <anonym>dne 1</anonym> blandt andet følgende til Ophævelse af ansættelsesforholdet Vi har adskillige gange anmodet dig om at deltage i en mulighedssam - tale, herunder ved breve af henholdsvis 4. 0g 6. oktober 2017 samt e- mail af 10. oktober 2017. Ved brev af 13. oktober 2017, gjorde vi dig opmærksom på, at vi fra denne dato tilbageholdt din løn som følge af din manglende deltagelse i en mulighedssamtale. Ved brev af 6. november 2017 anmodede vi dig endnu engang om at deltage i en mulighedssamtale, som skulle finde sted i dag den 24. okto - ber 2017 kl. 08.30. Vi har i alle henvendelser gjort opmærksom på, at udeblivelse fra mu- lighedssamtalen uden rimelig grund betragtes som misligholdelse af dit ansættelsesforhold, 0g at vi forbeholdt os retten til at ophæve ansættel- sesforholdet. Vi har intet hørt fra dig og du mødte ikke op til dagens møde. Dette be- tragter vi som ulovlig udeblivelse; hvorfor dit ansættelsesforhold i virk- somheden ophæves pI. dags dato. Da din løn har været tilbageholdt siden den 13. oktober 2017, vil du ik- ke modtage yderligere løn fra virksomheden: Der afregnes feriegodtgørelse i henhold ferielovens regler Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>dne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret blandt andet, at han blev ansat som <anonym>9</anonym> hos Aqua Akvarium og dyrepark den 1.juni 2016. Afdelingen var i forfald; da han tiltrådte. Han styrede afdelingen tilbage på rette kurs. Han havde opbakning fra til ledelsen af afdelingen Han kunne godt have diskussioner med fordi de ikke altid var enige om tingene. Der var en god tone mellem ham og medarbejderne. Han styrede selv sin arbejdstid. På et tids- punkt fandt lægerne ud af; at der var noget galt med hans blod. Han var til mange undersøgelser; 0g undersøgelserne blev flere 0g flere. I starten af maj 2017 startede han i dialyse. Det var ham selv, der foreslog, at de lavede en $ 56- erklæring da han blev syg $ 56-erklæringen blev lavet efter aftale med som var <anonym>9</anonym> i Aqua. Han sygemeldte sig i starten af sep- tember 2017 på opfordring fra lægen. Lægen havde oplyst ham om, at hans syg- dom kunne blive kritisk. Han ønskede ikke at sygemelde sig, men han blev klar over, at det var nødvendigt. Han sygemeldte sig på mail. På det tidspunkt var han i dialyse 3 dage om ugen. Han var meget påvirket af dialysen 0g var svim- mel og ufokuseret. Lægen havde forklaret ham; at han ville se situationen an ef- ter tre måneder 0g derefter forlænge sygemeldingen; hvis det var nødvendigt. Han kan ikke huske, at han talte med <anonym>Vidne 1</anonym> den 31. august. Han for- stod brevet fra vedrørende mulighedserklæringen sådan; at han kunne vælge mellem at komme til et møde eller få sin læge til at udfylde er- klæringen. Han kunne ikke snakke med på grund af dialysen. 8 Han ønskede, at al kommunikation med skulle foregå på mail. har forklaret blandt andet, at var fraværende fra sit arbejde som <anonym>9</anonym> nogle gange på grund af behandlinger. Frem til 1. september varetog sit arbejde til fuld tilfredsstillelse. havde ikke været særligt meddelsom omkring sin sygdom. <anonym>Part 1</anonym> havde vist stor villighed til at møde på arbejde på trods af sin sygdom. Kommunika- tionen mellem ham 0g var almindelig. Der var heller ikke noget usædvanligt ved kommunikationen mellem dem i perioden op til sygemelding: Han havde indkaldt Part 2017, fordi der var tre medarbejdere fra <anonym>gen</anonym> som havde klaget over tonen fra 0g samarbejdet med Han indkaldte til mø- det telefonisk 0g sendte ham en invitation via Outlook. havde i lø- bet af sin ansættelse vist utrolig stor tjenstvillighed til at arbejde. Det kom som en stor overraskelse for ham, at ikke ville møde op til en mulig hedssamtale. Han ønskede en mundtlig dialog med <anonym>art 1</anonym> fordi det vir- kede unaturligt ikke at snakke med ham om hans sygdom 0g om de igangvæ- rende arbejder, der var i afdelingen Han vidste ikke hvor syg Var, eller hvad han fejlede. Han ville gerne tale med 2art hans egen vurdering. Det virkede mærkeligt; at <anonym>art 1</anonym> ikke ville tale med ham. Det kom ud af det blå. Han betvivlede ikke lægens ord om, at var syg, men han havde behov for at snakke med <anonym>art 1</anonym> om fremtiden 0g varigheden af sygdommen, herunder om han kunne varetage nogle opgaver hjemmefra på sigt. Han synes ikke, at lægens oplysninger var tilstrækkelige Han ønskede en mulighedssamtale med <anonym>art 1</anonym> Han bortviste fordi han var frustreret over, at <anonym>Part 1</anonym> ikke levede op til sine for- pligtelser til at møde til en mulighedssamtale. Bortvisningen havde ikke noget at gøre med <anonym>art 1's</anonym> udførelse af sit arbejde. Han ønskede ikke at fyre Han ønskede en samtale med ham. Derfor bortviste han ham ikke med det samme, men foretog først lønindeholdelse på grund af den manglende deltagelse i mulighedssamtalen Da det ikke lykkedes at få <anonym>art 1</anonym> til at møde op til en mulighedssamtale eller til at sende en lægeerklæring der doku- menterede, at han var for syg til at møde til en mulighedssamtale, var han nødt til at bortvise ham. Han følte sig magtesløs. har forklaret blandt andet, at hun blev ansat som <anonym>9</anonym> iAQUA ijuni 2015. Hun fratrådte sin stilling i slutningen af 2017. Under sin ansættelse refererede hun til Chefen for <anonym>gen</anonym> var hendes sidestillede kollega. <anonym>gen</anonym> stillede <anonym>Anonym</anonym> serviceydelser til rådighed for hendes afdeling Samarbejdet med O8 <anonym>9</anonym> Ifdeinaen var fint. Hun havde opfattelsen af; at samarbejdet mellem <anonym>art 1</anonym> 0g hans medarbejdere var fint. ledel- sesstil var lidt gammeldags. Han fokuserede mere på magt end på motivation. Ved uenigheder kunne <anonym>dne 1</anonym> godt råbe 0g skrige 0g banke i bordet. har forklaret blandt andet; at han har været ansat som <anonym>Stilling</anonym> i AQUA i næsten 7 år. har været hans chef. Umiddelbart før sygemelding havde han 0g de øvrige medarbejdere i <anonym>gen</anonym> henvendt sig til <anonym>art 1</anonym> fordi <anonym>art 1</anonym> ville ansætte en ny me- darbejder i <anonym>gen</anonym> som de vidste var af <anonym>Part 1's</anonym> gode venner De henvendte sig til <anonym>art 1</anonym> fordi de ikke kunne lide, at han ville ansætte en god ven. Efterfølgende henvendte de sig til <anonym>Vidne 1</anonym> om det samme. Han vidste ikke, at 2art var syg: Han har en gang set <anonym>art 1</anonym> med en forbinding på hånden. har forklaret blandt andet, at han har været ansat som <anonym>Stilling</anonym> iAQUA i 9 år. var hans chef. Umiddelbart før <anonym>Part 1's</anonym> sygemelding havde han 0g de øvrige medarbej- dere i <anonym>gen</anonym> henvendt sig til for at snakke om dia- logen i afdelingen generelt 0g om, at ville ansætte en af sine gode venner som ny medarbejder 1 <anonym>gen</anonym> Han 0g kollegerne 1 <anonym>gen</anonym> var ikke glade for, at arl ikke at var syg. Parternes synspunkter har i sit påstandsdokument anført følgende: 2 ANBRINGENDER Denne sag handler om, hvorvidt DSI. AQUA Akvarium og dyrepark ("AQUA som arbejdsgiver var berettiget til at standse <anonym>Part 1's</anonym> lønudbetaling d. 13. oktober 2017, 0g om bortvisning af <anonym>Part 1</anonym> d 24. november 2017 var berettiget, eller om tilbageholdelse af løn 0g bortvisningen var uberettiget; 0g <anonym>Part 1</anonym> derfor har krav på ube- rettiget tilbageholdt løn; erstatning for uberettiget ophævelse, hvilket er lønnen i opsigelsesperioden 0g godtgørelse for uberettiget bortvis- ninglafskedigelse. Først gennemgås kravet for uberettiget tilbageholdelse af løn 0g deref- ter krav for uberettiget bortvisning: Til sidst er en detaljeret opgørelse af påstandsbeløbet:. 2.1 Uberettiget standsning af lønudbetaling pr. 13. oktober 2017 AQUA var ikke berettiget til at standse lønudbetaling d. 13. oktober 2017. 2.1.1 har ret til løn under sygdom 10 <anonym>art 1</anonym> er berettiget til løn under sygdom; jf. funktionærloven $ 5 stk. 1. Sygdom er lovligt forfald. AQUA var bekendt med <anonym>Part 1's</anonym> sygdom 0g har fået den kræve- de mulighedserklæring udfyldt af lægen d. 9 oktober 2017 0g dermed dokumentation for sygdom. Den 28.juni 2017 indgik 0g AQUA en $ 56 aftale; som blev godkendt af kommunen den 24. august 2017 (bilag 11) $ 56 er en aftale om sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren fra første sygedag; $ 56 af- talen bevilges af kommunen på baggrund af en nyreproblematik AQUA er derfor allerede i juni 2017 bekendt med, at <anonym>Part 1</anonym> har nyreproblemer. Nvrelidelsen udvikler sig til en kritisk sygdom og det betyder; at løbende skal have dialysebehandling: <anonym>Part 1</anonym> var i septem- ber 0g fremadrettet i dialyse 3 gange om ugen: Dialysebehandlingen medførte kraftige eftervirkninger 0g bivirkninger. Dette betød, at <anonym>Part 1</anonym> blev sygemeldt på fuld tid af lægen i september. AQUA har fået dokumentation for sygefraværet ved lægens udfyldte mulighedserklæring af 9. oktober om, at <anonym>Part 1</anonym> var fuldt uar- bejdsdygtig på grund af sygdom og lægen anbefalede fravær på fuld tid indtil 1. januar 2018. AQUA er derfor ikke berettiget til at tilbagehol- de lønudbetaling: 2.1.2 Kommunen har betalt sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren AQUA skriver til <anonym>art 1</anonym> d. 27 september 2017 (bilag 3) at der ta - ges forbehold for at stoppe lønudbetalingen hvis kommunen stopper syge- dagpengerefusionen; som følge af din manglende deltagelse i kommunens op følgning: Kommunen har ikke på noget tidspunkt nægtet udbetaling af sygedag - pengerefusion eller stoppet udbetaling af sygedagpengerefusion til AQUA i <anonym>art 1's</anonym> sygeperiode frem til; at AQUA bortviser AQUA er derfor ikke på grundlag af dette berettiget til at standse lønudbetalingen. 2.1.3 Sygedagpengeloven giver ikke ret til at tilbageholde lønnen i den- ne sag: AQUA har henvist til, at sygedagpengeloven berettiger dem til at tilba- geholde lønnen: Det bestrides, at der kan udledes en sådan ret af syge - dagpengeloven i denne sag: Det følger bLa. af $ 1 i sygedagpengeloven; at formålet med loven er At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom At medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdskraft At understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder 0g an- dre relevante aktører for at nedbringe 0g forebygge sygefravær 11 Af forarbejderne til 8 7a (LFF2008-2009.1.165), som er indsat i loven samtidig med 8 36a, fremgår, at arbejdsgiveren skal indkalde en syge- meldt lønmodtager til en personlige samtale om, hvordan 0g hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet senest 4 uger efter den første sygedag. Det fremgår også, at Hvis den sygemeldte ikke deltager i samtalen; har det ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge. 11 Det følger af forarbejderne til $ 36a (LFF2008-2009.1.165) at 'Mulighed- serklæringen anvendes, hvis der í dialogen mellem arbejdsgiveren 0g lønmodta- geren er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner lønmodtagerne kan varetage. 71 Det følger ligeledes af forarbejderne at " Arbejdsgiverens ret til efter den gældende $ 36 at kræve en skriftlig sygemelding af lønmodtageren berøres ikke. Arbejdsgiverens ret til at kræve nærmere oplysning om varigheden af funktio- nærens sygdom efter funktionærlovens $ 5, stk. 4, berøres heller ikke af forsla- get. Arbejdsgiveren kan i øvrigt efter de arbejdsretlige regler kræve en lægeerklæ- ring hvis andet ikke er aftalt, idet arbejdsgiver kan bede om dokumentation for, at lønmodtageren har lovligt forfald. Med forslaget ændres der således ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering. 1 Ligesom der står i forarbejderne, at 'Udfyldelse af den første del af erklæ- ringen er en forudsætning for , at lægen kan udfylde anden del af erklæringen. 1 AQUA påstår at have ret til at standse lønudbetalingen d. 13.oktober 2017, fordi <anonym>Part 1</anonym> ikke deltager i en mulighedssamtale denne dag; AQUA har ikke en sådan ret på det grundlag, da AQUA fire dage før d. 9. oktober 2017 har modtaget en af 'lægen udfyldt mulighedser- klæring hvoraf det fremgår, at <anonym>Part 1</anonym> er fraværende på fuld tid på grund af sygdom de næste 21/2 måned. Faktum i den aktuelle sag er, at de bemærkninger, AQUA har anført på mulighedserklæringens side 1 (bilag B) sammen med de yderligere be- mærkninger, <anonym>Part 1</anonym> har anført (bilag 5) har været tilstrækkelige til, at lægen kunne afgive mulighedserklæringen d. 9. oktober 2017. Den opfylder dermed formkravene i sygedagpengeloven 0g er ikke ensidigt udfyldt. Opfyldte den ikke kravene, ville lægen ikke kunne have afgivet erklæringen Mulighedserklæringen af 9. oktober 2017 er også i overensstemmelse med attest til sygedagpengeopfølgning LÆ 285 af 20. september 2017 fra <anonym>Part 1's</anonym> læge (bilag 12) til Kommunen i forbindelse med Kom- munens opfølgning hvor det fremgår, at 11 Aktuelt ikke realistisk at passe arbejde men på sigt (formentlig først i det nye år) forventes det, at pt kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet 2 dage ugentligt. Efter fremtidig nyretransplantation forventes det, at pt igen vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet på fuld tid. 11 Det fremgår klart af denne erklæring at ikke vil kunne genoptage arbejdet delvist før primo 2018, 08 da ingen øvrige rubrikker er afkrydset; også at hverken skånebehov i form af ikke stressendelikke psykisk belastende funktioner; aflastning af ryg ben; skulder, arme, 12 støtteperson eller andre skånehensyn vil kunne ændre herved. Dette er samstemmende med den mulighedserklæring AQUA modtog d. 9. ok- tober 2017. <anonym>art 1</anonym> har deltaget i den nødvendige sygeopfølgning ihenhold til sygedagpengeloven; 0g <anonym>art 1</anonym> har således ikke tilsidesat en pligt til at deltage i en mulighedssamtale. Lægen har i mulighedserklæringen af 9. oktober 2017 tilrådet fuldt fra- vær i 21 måned frem til januar 2018. Det er derfor helt unødvendigt, at AQUA bliver ved med at indkalde til yderligere mulighedssamtaler. Det er i strid med formålet med mulighedserklæringen og bestemmel- serne i sygedagpengeloven. Der er ikke usikkerhed om, hvilke arbejds- funktioner <anonym>Part 1</anonym> kan varetage. Han kan ikke varetage nogle ar- bejdsfunktioner resten af 2017. Det er unødvendigt 0g udtryk for unød- vendig chikane af en sygemeldt lønmodtager at indkalde til formålsløse mulighedssamtaler, når der allerede er en gældende mulighedserklæ - ring; AQUA havde hverken i oktober 2017 eller efterfølgende nogle forslag til ændrede eller andre arbejdsopgaver til <anonym>Part 1</anonym> i hans sygeperi- ode i sidste kvartal af 2017. Dette understreger blot yderligere; at AQUA ikke er berettiget til at bede om endnu en mulighedserklæring i november 2017, da man har en gældende mulighedserklæring af 9.ok - tober 2017, som gælder for perioden frem til januar 2018, 08 som fast- slår, at <anonym>Part 1</anonym> er fuldt uarbejdsdygtig: 2.1.4 Opsummering på at tilbageholdelse af løn er uberettiget 0g lønnen skal udbetales. Da AQUA har fået den nødvendige dokumentation for lovligt fravær på grund af sygdom iform af en mulighedserklæring da <anonym>Part 1</anonym> har deltaget i den for udbetaling af sygedagpengerefusion nødvendige opfølgning 0g da <anonym>Part 1</anonym> er berettiget til fuld løn under sygdom; er tilbageholdelse af løn uberettiget; og lønnen for perioden 13. oktober 24. november 2017 skal udbetales til <anonym>Part 1</anonym> 2.2 Uberettiget bortvisning 08 ophævelse af ansættelsesforholdet Den 6 oktober fremsendte AQUA et brev til <anonym>art 1</anonym> (bilag 4) hvor det bla. anføres at: "Endvidere tages forbehold for at hæve ansættelsen hvis du ikke deltager i samtalen vedrørende mulighedserklæringen; eller vi ikke efterfølgende modtager mulighedserklæringen med lægens kommentarer inden den an- givne dato" . [min fremhævning]. Den angivne dato er d. 13. oktober. AQUA modtager mulighedserklæringen med lægens kommentar d. 10. oktober. Da AQUA som anført ovenfor har fået en udfyldt mulighedserklæring 0g dokumentation for lovligt fravær på grund af sygdom; er bortvisnin- gen uberettiget. Der henvises til det anførte om forarbejderne til syge- 13 dagpengeloven ovenfor, herunder at der med sygedagpengelovens $ 36a ikke ændres ved den ansættelsesretlige regulering: AQUA har anført formålet med mødet d. 24. november 2017 som at hø- re, hvordan <anonym>Part 1</anonym> ser sine muligheder for at vende tilbage til jobbet som <anonym>9</anonym> alternativt drøfte en fratrædelse af jobbet. ønskede ikke at fratræde 0g er i øvrigt ikke forpligtet til at deltage i en samtale om mulig fratræden under sin sygefraværsperiode. Hvis AQUA havde haft en rimelig grund til at opsige; måtte AQUA ha- ve opsagt <anonym>Part 1</anonym> ihenhold til funktionærlovens regler herfor, men det har AQUA ikke gjort. Mulighederne for at vende tilbage tiljobbet var beskrevet af lægen som fuldt fravær indtil januar 2018 0g herefter delvist arbejde 2 dage pr. uge, 0g datoen for fuld tilbagevenden kunne ikke fastlægges endnu. En samtale om tilbagevenden til jobbet i november er derfor irrelevant. En sådan samtale kunne evt. være holdt ultimo december for at drøfte ar - bejdsopgaver på deltid i januar. <anonym>art 1</anonym> var ikke forpligtet til at deltage i samtalen; som AQUA havde indkaldt til 24. november 2017.Det er ikke ulovlig udeblivelse 0g ikke misligholdelse af ansættelsesforholdet. <anonym>Part 1</anonym> var fuldtids- sygemeldt; 0g bortvisningen er derfor uberettiget: Som anført ovenfor er det unødvendigt 0g udtryk for unødvendig chi- kane af en sygemeldt lønmodtager at indkalde til formålsløse mulig- hedssamtaler, når der allerede er en gældende mulighedserklæring. Den reelle grund til bortvisningen er formentlig at <anonym>Vidne 1</anonym> gerne ville af med <anonym>Part 1</anonym> men ikke havde et sagligt grundlag at afskedige <anonym>Part 1</anonym> på 0g derfor uberettiget bortviser på baggrund af forløbet med mulighedserklæringen. AQUA ville heller ikke have kunnet opsige <anonym>Part 1</anonym> med den i brev af 24. november 2017 anførte begrundelse om, at <anonym>Part 1</anonym> ikke deltog imødet d. 24.november. Det er ikke en saglig grund. Der henvi- ses til det ovenfor anførte. <anonym>Part 1's</anonym> afvisning af at deltage i mødet d. 24.november er ikke en misligholdelse af <anonym>Part 1's</anonym> forpligtelser. Hvis retten skulle finde, at <anonym>Part 1</anonym> skulle have mødt til mødet d. 24. november, gøres det gældende; at bortvisningen er ikke proportionel i forhold tl <anonym>Part 1's</anonym> undladelse af at deltage i en samtale, hvor formålet allerede var op- fyldt; 0g bortvisningen ikke har stået i et rimeligt forhold til overtrædel- sens karakter 0g omfang 0g bortvisningen er derfor uberettiget. Bortvisning kan alene ske, hvis der foreligger en meget væsentlig mis - ligholdelse fra <anonym>Part 1's</anonym> side, hvilket ikke er tilfældet. <anonym>Part 1</anonym> er derfor berettiget til erstatning for uberettiget ophævelse af ansættel - sesforholdet samt godtgørelse for uberettiget bortvisninglafsked. Erstatningen for uberettiget ophævelse af ansættelsesforholdet er sva- rende til løni opsigelses-perioden på 3 måneder til udgangen af en må - 14 ned, jf. funktionærloven $ 2 Det er løn fra bortvisningsdagen d. 24. november 2017 0g til 28. februar 2018. Godtgørelsen for uberettiget bortvisning er svarende til 3 måneders løn; jf. funktionærloven $ 2b, stk. 1 0g 3. <anonym>Part 1</anonym> var på tidspunktet for den uberettigede bortvisning over 30 år gammel. Han var 45 år. Det var ikke muligt for <anonym>Part 1</anonym> at få nyt job umiddelbart efter den uberet- tigede bortvisning men først omkring et år efter den uberettigede bort- visning hvilket også taler for, at godtgørelsen skal svare til 3 må - nedslønninger. 2.3 OPGØRELSE AF KRAVET Sagsøgers månedsløn er beregnet på baggrund af lønseddel fra septem- ber 2017 (bilag 9), 0g som er retvisende vedrørende sagsøgers lønfor- hold Månedsløn inkl. pensionsbidrag (45.940,75 + 7.809,93 2.604,84) = 51.145,84 Feriegodtgørelse pr. måned (45.940,75 x 0,125) Løn pr. md. inkl: pensionsbidr. 0g feriegodtg. (51.145,84+5.742,59) = 56.888,43 Feriegodtgørelse udgør 12,5 % af den ferieberettigede løn ~ dvs. må- nedsløn uden pensionsbidrag: Pensionsbidrag indgår ved beregningen af en månedsløn; jf. U 1994.907/2 H. Pensionsbidrag skal således inkluderes ved beregning af uberettiget tilbageholdt løn; erstatning for løn i opsigelses-perioden 0g godtgørelse for uberettiget bortvisning: Ved beregningen af de nævnte poster tillægges feriegodtgørelse, dog ik- ke for så vidt angår godtgørelsen for uberettiget bortvisning (FUL S 2b godtgørelsen) da dette ikke er (træder i stedet for) løn jf. Ferieudval- gets betænkning nr. 1207/1990, s. 67. 2.3.1 krav opgøres således: Uberettiget tilbageholdt løn inkl pensionsbidrag Perioden fra den 13. oktober til 0g med den 31. oktober 2017: Udbetalt (19.484,38 + 3.312,34 ~ 1.104,76) Restbeløb (51.145,84 2 21.691,96) Perioden fra den 1.november til 0g med den 30. november 2017 Restbeløb Feriegodtgørelse af uberettiget tilbageholdt løn (inkl erstatning 24-30 nov Perioden fra den 13. oktober til 0g med den 31. oktober 2017 (45.940,75 ~ 19.484,34) (26.456,41 x 0,125) 7/7 Perioden fra den 1.november til 0g med den 30.november 2017 45.940,75 x 0,125 15 Erstatning for løn i opsigelsesperioden inkl pensionsbidrag 51.145,84 x 3 Feriegodtgørelse af løn i opsigelsesperioden 45.940,75 x 3 137.822.25 x 0,125 Godtgørelse for uberettiget bortvisning (inkl pensionsbidrag) 51.145,84 x 3 Samlet beløb 29.453,88 + 51.145,84 + 3.307,05 + 5.742,59 + 153.437,52 4 17.227,78 + 153.437,52 Sagsøgte har ikke bestridt selve opgørelsen af beløbene. AQUA har i sit påstandsdokument anført følgende: Anbringender Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende: 1. Særligt vedrørende bortvisningen 1.1_ gentagne udeblivelse fra lovligt indkaldte mulig- hedssamtaler udgjorde en grov misligholdelse af ansættelsesforhol - det. tilsidesatte adskillige gange sin pligt til at deltage i mulighedssamtalen i henhold til sygedagpengelovens $ 36a stk. 5, som lovligt indkaldt til af Aqua Akvarium Udeblivelse fra en mulighedssamtale uden lovligt forfald sidestilles i praksis med ulovlig udeblivelse, hvilket karakteriseres som grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. 1.2 Det var derfor berettiget at bortvise som følge af den grove misligholdelse af ansættelsesforholdet. 1.3. havde ikke lovligt forfald i forhold til mulighedssam- talen. En generel sygemelding berettiger ikke den sygemeldte til at udebli- ve fra en mulighedssamtale. Derimod forudsætter lovlig udeblivelse fra en mulighedssamtale; at medarbejderen tilvejebringer en lægeer- klæring, der indeholder en angivelse af, at medarbejderen på grund af sin sygdom ikke kan møde op til en samtale. Ioverensstemmelse hermed blev ved følgende skrivel- ser gjort opmærksom på, at såfremt han var for syg til at deltage i mulighedssamtalen kunne han blot fremsende lægelig dokumenta - tion herfor: 16 Brev af 6. oktober 2017 (bilag 4) E-mail af 10. oktober 2017 (bilag Brev af 7.november 2017 (bilag 7). Ialle ovennævnte skrivelser samt ved brev af 27. september 2017 (bilag 3) gjorde Aqua Akvarium endvidere opmærksom på, at mu- lighedssamtalen kunne finde sted telefonisk. benyttede sig på intet tidspunkt af muligheden for meddele, at han ønskede en telefonisk samtale eller at han for var for syg til at deltage i mulighedssamtalen. Istedet oplyste han ved e-mail af 5. oktober 2017 (bilag 2) at han 7 'ingen grund" så til at holde et møde, ligesom han ved e-mail af 10. oktober 2017 (bilag D) udtrykte: "Dermed afslår jeg dit tilbud et møde torsdag 13 oktober 2017 med begrundelsen 11 'spild af min tid " ]1 1.4 gentagne nægtelse af at imødekomme Aqua Akvari- ums retmæssige krav på hans deltagelse i en mulighedssamtale (en- ten fysisk eller telefonisk) udgjorde en lydighedsnægtelse af så grov karakter, at denne berettigede Aqua Akvarium til at hæve ansættel- sesforholdet. 1.5. Aqua Akvarium havde på forhånd taget udtrykkeligt forbehold for at hæve ansættelsen ved udeblivelse fra mulighedssamtalen havde rig mulighed for at undgå en bortvisning idet han ved følgende skrivelser havde modtaget skriftlig orientering om, at udeblivelse fra mulighedssamtalen kunne føre til en ophæ- velse af ansættelsesforholdet: Brev af 6. oktober 2017 (bilag 4) E-mail af 10. oktober 2017 (bilag Brev af 7.november 2017 (bilag 7)~ 1.6. En bortvisning skal vurderes på baggrund af forholdene på tids - punktet for bortvisningen. efterfølgende sygdomsforløb kan således ikke tillæg ges vægt ved vurderingen af, hvorvidt det var berettiget at bortvise <anonym>Part 1</anonym> Ligeledes kan indholdet af LÆ 285 attesten (fremlagt som bilag 12) ikke lægges til grund ved vurderingen; idet Aqua Akvarium på tids- punktet for bortvisningen ikke havde kendskab til attestens indhold, da <anonym>Part 1</anonym> alene havde fremsendt et ganske kort uddrag herfra (bilag 2, side 2) 1.7_ Det bestrides således at sagsøger har krav på løn ien opsigelsespe- riode efter funktionærlovens $ <, idet bortvisningen var berettiget: 1.8. På samme vis bestrides det; at sagsøger har krav på godtgørelse ef- ter funktionærlovens $ 2b. 17 1.9_ Såfremt retten måtte finde, at bortvisningen var uberettiget; gøres det gældende; at en afskedigelse havde været berettiget, 0g at iså fald alene har krav på løn i opsigelsesperioden 2 Særligt vedrørende mulighedserklæringen 2.1. Mulighedserklæringen af 9. oktober 2017 kan ikke tillægges vægt; idet erklæringen ikke opfylder forudsætningerne i sygedagpengelovens S 36a, stk. 2 Det følger af sygedagpengelovens $ 36a, stk: 2, at erklæringens første del skal udfyldes af arbejdsgiver 0g lønmodtager i fællesskab på bag grund af en samtale. Aqua Akvarium havde alene på forhånd indsat objektivt konstaterbare oplysninger i mulighedserklæringens side 3 0g 4. Aqua Akvarium oplyste <anonym>Part 1</anonym> ved brev af 6. oktober 2017 (bilag 4), at erklæringen påført <anonym>Part 1's</anonym> egne bemærkninger ikke ansås for tilstrækkelig, idet hensigten var, at erklæringen skulle udfyldes i fællesskab. Umiddelbart efter modtagelse af mulighedserklæringen 10. oktober 2017 gentog Aqua Akvarium; at den ensidigt udfyldte mulighedserklæ - ring ikke kunne accepteres (bilag C). 2.2 var således bekendt med, at Aqua Akvarium ikke an- så den fremsendte mulighedserklæring som en opfyldelse af hans for - pligtelser efter sygedagpengelovens $ 36a. 2.3. Det bestrides, at mulighedserklæringen af 9. november 2017 opfyld- te <anonym>Part 1's</anonym> forpligtelse i henhold til sygedagpengelovens $ 36a, stk. 5- 2.4. Det tilkommer ensidigt arbejdsgiveren at beslutte hvilken form for dokumentation der kræves af en sygemeldt medarbejder. En arbejdsgiver kan således vælge at kræve en friattest; en tro- 0g love- erklæring en varighedserklæring ogleller en mulighedserklæring; På samme vis tilkommer det også arbejdsgiveren at vælge, om lægen skal tage stilling til en mulighedserklæring på baggrund af rubrik 3 0g 4 ale- ne, eller om arbejdsgiveren ønsker lægens vurdering på baggrund af rubrik 6. Det er en i særdeleshed en forudsætning for opfyldelsen af formålet med en mulighedserklæring med en vurdering på baggrund af rubrik 6, at denne er udfyldt i fællesskab mellem arbejdsgiver 0g medarbejder. 25.Det gøres gældende; at en arbejdsgiver har pligt til at indkalde en sygemeldt medarbejder til en sygefraværssamtale jf: sygedagpenge- lovens $ 7a, 0g at denne pligt blandt andet kan opfyldes ved afholdelse af en mulighedssamtale, jf. sygedagpengelovens $ 36a. 18 Aqua Akvariums indkaldelse af <anonym>art 1</anonym> til mulighedssamtalen var således i overensstemmelse med en arbejdsgivers ret 0g pligt efter sygedagpengeloven hvorfor det bestrides, at anmodningerne havde ka - rakter af chikane. Uagtet; at arbejdsgivers forpligtelse til at afholde en sygefraværssamta- le, jf: S 7a, kan opfyldes ved en mulighedssamtale; jf: $ 36a, så er der ik - ke desto mindre forskellige konsekvenser knyttet til medarbejderens manglende deltagelse i de to former for samtaler. Det fremgår således direkte af 8 36a, stk. 5, at udeblivelse fra mulighedssamtalen indebærer, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiver bortfalder. 26. Aqua Akvarium havde et rimeligt grundlag for sin anmodning om <anonym>Part 1's</anonym> deltagelse i mulighedssamtalen. Dette skyldes blandt andet; at Aqua Akvarium var bekendt med; at <anonym>Part 1</anonym> under sin sygemelding deltog i et navigationskursus sam- men med én af virksomhedens øvrige ansatte. På denne baggrund måt- te det anses for sandsynligt; at <anonym>art 1</anonym> også ville kunne varetage visse arbejdsopgaver. Hertil kommer, at erklæringen ikke blot har til formål at konstatere me - darbejderens funktionsnedsættelse 0g påvirkede jobfunktion Det følger således af sygedagpengelovens $ 36a, stk. 1 at "lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes í arbejde" Ligeledes fremgår det af forarbejderne til sygedagpengelovens $ 36a (LFF 2008-03-12nr. 165), at "Mulighedserklæringen anvendes som led i ind- satsen for at fastholde en sygemeldt lønmodtager 0g for at øge muligheden for hel eller 'gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen 3. Vedrørende den tilbageholdte løn 3.1 Det gøres gældende; at Aqua Akvarium var berettiget til at standse lønudbetalingen til <anonym>Part 1</anonym> som følge af udeblivelsen fra mulig- hedssamtalen den 13. oktober 2017. Det følger af sygedagpengelovens $ 36a, stk. 5, at såfremt lønmodtage- ren ikke deltager i samtalen; så bortfalder lønmodtagerens ret til syge- dagpenge fra arbejdsgiveren fra 0g med den dag' hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen 0g til 0g med den dag hvor samtalen gennemføres , medmindre lønmodtageren havde en rimelig grund til udeblivelsen. 3.2 <anonym>art 1</anonym> var blevet behørigt varslet om konsekvensen af hans udeblivelse; idet han havde forinden modtaget tre forudgående advars - ler om de mulige konsekvenser (herunder lønstandsning) ved hans fort- satte udeblivelse fra den lovligt indkaldte mulighedssamtale. Såfremt var for syg til at deltage; kunne han havde delta- get telefonisk eller ~ hvis selv dette ikke var muligt ~have gjort gælden- de (ved fremlæggelse af lægeerklæring) at være for syg til at deltage. 19 Disse muligheder var <anonym>art 1</anonym> tre gange blevet gjort skriftligt op- mærksom på (jf. ovenfor under pkt. 1.30g 1.5). <anonym>art 1</anonym> benyttede sig ikke af disse muligheder, men oplyste blot at han ikke ville deltage i en samtale med begrundelsen "spild af min 71 tid" 3.3. Denne begrundelse kan ikke betegnes som en "rimelig grund" til udeblivelse, hvorfor <anonym>Part 1's</anonym> ret til løn under sygdom må anses for bortfaldet i medfør af sygedagpengelovens $ 36a, stk. 5. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse 0g resultat Efter sygedagpengelovens $ 36 a, stk. 1, kan en arbejdsgiver forlange en mulig hedserklæring af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget 0g ved langva- rigt fravær. Lønmodtageren har efter stk. 5 pligt til at møde op til en samtale med arbejdsgiveren med henblik på udfyldelse af mulighedserklæringen Hvis lønmodtageren ikke kan møde op til samtale på grund af sygdommen; kan samtalen holdes telefonisk På baggrund af mailkorrespondancen mellem <anonym>art 1</anonym> 0 <anonym>dne 1</anonym> lægger retten til grund, at AQUA flere gange indkaldte til en samtale om udfyldelse af mulighedserklæringen, herunder blandt andet ved mails af 4. oktober 2017, 6. oktober 2017 0g 10. oktober 2017. Det fremgår af alle tre mails, at samtalen kunne foregå telefonisk, såfremt ikke var i stand til at møde op til samtalen på grund af sygdommen: Der er på baggrund af mailkorrespondancen ikke grundlag for, at med rimelig grund kunne være i tvivl om hvorvidt han var forpligtet til at del- tage mulighedssamtalen. Der er heller ikke grundlag for, at <anonym>art 1</anonym> med rimelig grund kunne være i tvivl om hvorvidt det ville være tilstrækkeligt at foranledige, at hans læge udfyldte mulighedserklæringen herunder om udfyl- delse heraf udgjorde dokumentation for lovligt forfald fra mulighedssamtalen: Ved at udeblive fra mulighedssamtalen uden at fremsende lægelig dokumenta - tion for, at han på grund af sin sygdom var forhindret i at møde op til samtalen eller holde den telefonisk har <anonym>art 1</anonym> misligholdt sine forpligtelser ansæt- telsesforholdet hos AQUA på en sådan måde, at det var berettiget; at han blev bortvist den 24. november 2017. Det fremgår af sygedagpengelovens $ 36 a, stk. 5, at lønmodtagerens ret til sy - gedagpenge fra arbejdsgiveren ophører fra 0g med den dag hvor lønmodtage - 20 ren skulle have deltaget i mulighedssamtalen 0g til 0g med den dag hvor sam- talen gennemføres. Derfor var det berettiget, at AQUA tilbageholdte løn fra 0g med den 13. oktober 2017, hvor udeblev fra mulighedssamtalen. Sagsøgte frifindes derfor. Efter sagens resultat skal betale sagsomkostninger til Den selve- jende institution AQUA, Silkeborg . Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift inklusive moms med 48.125 kr. Det er oplyst; at Den selvejen - de institution AQUA, Silkeborg ikke er momsregisreret. THI KENDES FOR RET: Den selvejende institution AQUA, Silkeborg x* frifindes. <anonym>art 1</anonym> skal inden 14 dage til Den selvejende institution AQUA, Silkeborg x* betale sagsomkostninger med 48.125 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. skal rettelig være HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for DEN SELVEJENDE INSTITUTION AQUA, SILKEBORG (advokat Emilie Struck Westersø) * skal rettelig være HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for DEN SELVEJENDE INSTITUTION AQUA, SILKEBORG Rettet i medfør af retsplejelovens $ 221, stk 1 Retten i Viborg 7 . februar 2019 <anonym>ommer</anonym>	42,254	44,949
731	Byrettens dom stadfæstes	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-2008/2019-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1111/22	Ansættelsesforhold;			Nej	Nej	Nej		VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. juli 2019 BS-2008/2019-VLR (15. afdeling) (advokat Ole Søgaard-Nielsen) mod HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for Den Selvejende Institution Aqua (advokat David Bar-Shalom) Retten i Viborg har den 3. januar 2019 afsagt dom i 1. instans (BS-13117/2018- VIB) . Landsdommerne Olav D. Larsen Henrik Bjørnager Nielsen 0g Lise Bitsch (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten har gentaget sin påstand for byretten. Indstævnte, HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for Den Selvejende Institu - tion Aqua (i det følgende benævnt Aqua) har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer 08 har afgivet supplerende forklaring: har forklaret; at der var et lidt langt optræk til, at han blev syg. Aqua fik først nærmere kendskab til sygdommen i efteråret 2017. Han var i juni 2017 ikke klar over, hvor alvorlig sygdommen var. I perioden fra juni til fuld- 2 tidssygemeldingen den 1. september 2017 blev det klarlagt; at han havde en al- vorlig nyresygdom Han skulle i omfattende dialysebehandling 0g han var endvidere løbende til en række lægelige undersøgelser for forskellige følgesyg- domme 0g øvrige sygdomme end nyresygdommen. Sygdommen fyldte derfor al hans tid. I september 2017 blev han klar over, at det var nødvendigt med en nyretransplantation; 0g han gik til en række undersøgelser på Skejby for at få afklaret; om dette kunne lade sig gøre. Han medvirkede til $ 56-aftalen; da han ikke ønskede; at arbejdsgiveren skulle lide økonomisk tab som følge af hans langvarige fravær. var hans kontaktperson hos kommunen 0g hun vurderede på baggrund af de lægelige oplysninger; hun modtog at han var fuldt uarbejds - dygtig: Hendes vurdering orienterede han Aqua om i mailen af 26. september 2017. Der var ingen mulighed for, at han på noget tidspunkt i efteråret 2017 kunne ar- bejde. Viborg Sygehus, Skejby Sygehus og hans egen læge var ikke i tvivl her- om. Efter hver dialysebehandling var han helt ved siden af sig selv, 08 det tog efter hver behandling længere tid, inden han havde det nogenlunde igen. Syge - huset satte helt dagsordenen for, hvordan hans liv var, 0g hvad han måtte fore- tage sig. Han blev nyreopereret i april 2018. Han fik sygedagpenge fra kommunen; efter at Aqua havde standset hans lønudbetaling Han fik sygedagpenge frem til 13. august 2018, hvor han blev ra- skmeldt. har forklaret, at der på tidspunktet for syge- melding var 8 ansatte i som var chef for. Det var et stort problem for driften af afdelingen; at sygemeldte sig; Efter modtagelsen af meddelelsen om sygemelding overtog han ledel- sen af afdelingen Det var vanskeligt; 0g han forsøgte mange gange, men forgæ - ves, at få en kommunikation i stand med så han kunne få et bedre overblik over de forskellige opgaver; der var i afdelingen: Han vidste ikke, hvor slem sygdom var, og han fik ingen mere konkrete informationer fra så han kunne vurdere, hvordan frem- tidsperspektivet var. Han fandt det derfor nødvendigt at indkalde til mulig- hedssamtalen for at få en afklaring heraf, herunder en afklaring af om aktuelt eller eventuelt inden for en kortere tidshorisont kunne varetage visse rådgivningsmæssige opgaver eller lignende; eventuelt telefonisk. var en betroet medarbejder med ledelsesmæssige opgaver, 0g han var frustreret over, at efter sygemeldingen nærmest "lukkede i som en østers" . Han havde derfor bla. også svært ved at vurdere, om det var nødven- digt at ansætte en ny leder i afdelingen; eller om det var tilstrækkeligt; at han 3 midlertidigt; eventuelt med bistand fra kunne varetage ledelsen. Det er rigtigt; at han ikke i korrespondancen nærmere spurgte til, hvilke specifikke opgaver eventuelt kunne varetage trods syg- dommen. Aqua fik refusion fra kommunen frem til, at Aqua stoppede lønudbetalingen i oktober 2017. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten Aqua har for landsretten yderligere gjort gældende; at tilbageholdelsen af løn- nen fra den 13. oktober 2017 tillige har været berettiget efter almindelige ansæt- telsesretlige principper som en mindre indgribende sanktion end en ophævelse af ansættelsesforholdet: har heroverfor anført, at der alene kan ske tilbageholdelse af løn- nen; hvis betingelserne herfor i sygedagpengelovens $ 36 a, stk. 5, er opfyldt. Da på tidspunktet for løntilbageholdelsen modtog løn under sygdom efter funktionærlovens $ 5, stk. 1, 0g ikke sygedagpenge har tilbageholdelsen ikke været berettiget. Landsrettens begrundelse 0g resultat var på tidspunktet for sygemeldingen ansat som hos Aqua; 0g det var efter omstændighederne, herunder de oplysninger om syg- dommen, der forelå for Aqua, berettiget, at Aqua ønskede en mulighedssamtale gennemført:. Herefter 0g af de grunde, som byretten har anført; tiltrædes det også efter bevis- førelsen for landsretten; at bortvisningen den 24. november 2017 var berettiget. Ved mailen af 10. oktober 2017 anførte over for at man ikke kunne acceptere den modtagne ensidigt udfyldte mulighedserklæ - ring 0g at man fra Aquas side fastholdt mulighedssamtalen den 13.oktober 2017, eventuelt telefonisk. Det blev videre anført, at der ved udeblivelse uden rimelig grund ville blive foretaget fradrag i lønnen; 0g blev bedt om at fremsende lægelig dokumentation hvis han var for syg til at kunne delta- ge. Ved ikke at møde til samtalen 0g ved ikke at fremsende lægelig dokumenta - tion som krævet har herefter handlet på en sådan måde, at Aqua havde adgang til som et mindre indgribende skridt ~ at foretage tilbagehol- delse af lønnen. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. 4 Efter sagens udfald skal 1 sagsomkostninger for landsretten betale 30.0000 kr. til Aqua til advokatudgifter. Ud over sagens værdi er der ved fast- sættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang 0g forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for andsretten skal betale 30.000 kr. til HORE - STA Arbejdsgiver som mandatar for Den Selvejende Institution Aqua. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage 0g forrentes efter rentelovens $ 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. juli 2019 BS-2008/2019-VLR (15. afdeling) (advokat Ole Søgaard-Nielsen) mod HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for Den Selvejende Institution Aqua (advokat David Bar-Shalom) Retten i Viborg har den 3. januar 2019 afsagt dom i 1. instans (BS-13117/2018- VIB) . Landsdommerne Olav D. Larsen Henrik Bjørnager Nielsen 0g Lise Bitsch (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten har gentaget sin påstand for byretten. Indstævnte, HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for Den Selvejende Institu - tion Aqua (i det følgende benævnt Aqua) har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer 08 har afgivet supplerende forklaring: har forklaret; at der var et lidt langt optræk til, at han blev syg. Aqua fik først nærmere kendskab til sygdommen i efteråret 2017. Han var i juni 2017 ikke klar over, hvor alvorlig sygdommen var. I perioden fra juni til fuld- 2 tidssygemeldingen den 1. september 2017 blev det klarlagt; at han havde en al- vorlig nyresygdom Han skulle i omfattende dialysebehandling 0g han var endvidere løbende til en række lægelige undersøgelser for forskellige følgesyg- domme 0g øvrige sygdomme end nyresygdommen. Sygdommen fyldte derfor al hans tid. I september 2017 blev han klar over, at det var nødvendigt med en nyretransplantation; 0g han gik til en række undersøgelser på Skejby for at få afklaret; om dette kunne lade sig gøre. Han medvirkede til $ 56-aftalen; da han ikke ønskede; at arbejdsgiveren skulle lide økonomisk tab som følge af hans langvarige fravær. <anonym>erson 3</anonym> var hans kontaktperson hos kommunen 0g hun vurderede på baggrund af de lægelige oplysninger; hun modtog at han var fuldt uarbejds - dygtig: Hendes vurdering orienterede han Aqua om i mailen af 26. september 2017. Der var ingen mulighed for, at han på noget tidspunkt i efteråret 2017 kunne ar- bejde. Viborg Sygehus, Skejby Sygehus og hans egen læge var ikke i tvivl her- om. Efter hver dialysebehandling var han helt ved siden af sig selv, 08 det tog efter hver behandling længere tid, inden han havde det nogenlunde igen. Syge - huset satte helt dagsordenen for, hvordan hans liv var, 0g hvad han måtte fore- tage sig. Han blev nyreopereret i april 2018. Han fik sygedagpenge fra kommunen; efter at Aqua havde standset hans lønudbetaling Han fik sygedagpenge frem til 13. august 2018, hvor han blev ra- skmeldt. har forklaret, at der på tidspunktet for syge- melding var 8 ansatte i <anonym>gen</anonym> som var chef for. Det var et stort problem for driften af afdelingen; at <anonym>art 1</anonym> sygemeldte sig; Efter modtagelsen af meddelelsen om sygemelding overtog han ledel- sen af afdelingen Det var vanskeligt; 0g han forsøgte mange gange, men forgæ - ves, at få en kommunikation i stand med så han kunne få et bedre overblik over de forskellige opgaver; der var i afdelingen: Han vidste ikke, hvor slem sygdom var, og han fik ingen mere konkrete informationer fra <anonym>art 1</anonym> så han kunne vurdere, hvordan frem- tidsperspektivet var. Han fandt det derfor nødvendigt at indkalde til mulig- hedssamtalen for at få en afklaring heraf, herunder en afklaring af om aktuelt eller eventuelt inden for en kortere tidshorisont kunne varetage visse rådgivningsmæssige opgaver eller lignende; eventuelt telefonisk. var en betroet medarbejder med ledelsesmæssige opgaver, 0g han var frustreret over, at efter sygemeldingen nærmest "lukkede i som en østers" . Han havde derfor bla. også svært ved at vurdere, om det var nødven- digt at ansætte en ny leder i afdelingen; eller om det var tilstrækkeligt; at han 3 midlertidigt; eventuelt med bistand fra kunne varetage ledelsen. Det er rigtigt; at han ikke i korrespondancen nærmere spurgte <anonym>art 1</anonym> til, hvilke specifikke opgaver eventuelt kunne varetage trods syg- dommen. Aqua fik refusion fra kommunen frem til, at Aqua stoppede lønudbetalingen i oktober 2017. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten Aqua har for landsretten yderligere gjort gældende; at tilbageholdelsen af løn- nen fra den 13. oktober 2017 tillige har været berettiget efter almindelige ansæt- telsesretlige principper som en mindre indgribende sanktion end en ophævelse af ansættelsesforholdet: <anonym>art 1</anonym> har heroverfor anført, at der alene kan ske tilbageholdelse af løn- nen; hvis betingelserne herfor i sygedagpengelovens $ 36 a, stk. 5, er opfyldt. Da på tidspunktet for løntilbageholdelsen modtog løn under sygdom efter funktionærlovens $ 5, stk. 1, 0g ikke sygedagpenge har tilbageholdelsen ikke været berettiget. Landsrettens begrundelse 0g resultat var på tidspunktet for sygemeldingen ansat som <anonym>9</anonym> hos Aqua; 0g det var efter omstændighederne, herunder de oplysninger om syg- dommen, der forelå for Aqua, berettiget, at Aqua ønskede en mulighedssamtale gennemført:. Herefter 0g af de grunde, som byretten har anført; tiltrædes det også efter bevis- førelsen for landsretten; at bortvisningen den 24. november 2017 var berettiget. Ved mailen af 10. oktober 2017 anførte over for at man ikke kunne acceptere den modtagne ensidigt udfyldte mulighedserklæ - ring 0g at man fra Aquas side fastholdt mulighedssamtalen den 13.oktober 2017, eventuelt telefonisk. Det blev videre anført, at der ved udeblivelse uden rimelig grund ville blive foretaget fradrag i lønnen; 0g blev bedt om at fremsende lægelig dokumentation hvis han var for syg til at kunne delta- ge. Ved ikke at møde til samtalen 0g ved ikke at fremsende lægelig dokumenta - tion som krævet har herefter handlet på en sådan måde, at Aqua havde adgang til som et mindre indgribende skridt ~ at foretage tilbagehol- delse af lønnen. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. 4 Efter sagens udfald skal 1 sagsomkostninger for landsretten betale 30.0000 kr. til Aqua til advokatudgifter. Ud over sagens værdi er der ved fast- sættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang 0g forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for andsretten skal betale 30.000 kr. til HORE - STA Arbejdsgiver som mandatar for Den Selvejende Institution Aqua. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage 0g forrentes efter rentelovens $ 8 a.	6,102	6,252
732	Københavns Byrets kendelse ændres, således at påstandene fra kærende om, at Indkærede påbydes at genetablere leveringen af strøm, tv- og internetsignal fra de i bilag 1 anførte ledn... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-5280/2020-OLR	Forbud og påbud	2. instans	208/21	Forsyning;		Dommer - Gitte Rubæk Pedersen; Dommer - Jacob Waage; Dommer - Louise Saul; Advokat - Christian Nørgaard Kjeldsen; Advokat - Dan Terkildsen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 4. juni 2020 Sag BS-5280/2020-OLR (9. afdeling) Kærende, tidligere Sagsøger (advokat Dan Terkildsen) mod Indkærede, tidligere Sagsøgte (advokat Thomas Ulrik v/advokat Christian Nørgaard Kjeldsen) Københavns Byret har den 30. januar 2020 afsagt kendelse (sag BS-88/2020- KBH), hvorved det blev bestemt, at påstanden om, at Indkærede, tidligere Sagsøgte skulle for-bydes at afbryde leveringen af strøm, tv- og internetsignal fra de af bilag 1 an-førte ledninger samt ledningen til Adresse 1, der går igennem Indkæredes, tidligere Sagsøgte ejendom, ikke blev taget til følge. Landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Louise Saul og Jacob Waage har delta- get i kæresagens afgørelse. Kærende, tidligere Sagsøger, har nedlagt følgende endelige påstande: Påstand 1: Indkærede, tidligere Sagsøgte påbydes at genetablere leveringen af strøm, tv- og internetsignal fra de i bilag 1 anførte ledninger, der går gennem hans ejendom. Påstand 2: Indkærede, tidligere Sagsøgte forbydes at afbryde leveringen af strøm, tv- og inter-netsignal til Adresse 1, der går gennem hans ejendom. 2 Indkærede, tidligere Sagsøgte, har endeligt nedlagt principal påstand om, at de af Kærende, tidligere Sagsøger nedlagte påstande ikke kan tages under be- handling af landsretten, subsidiært at byrettens kendelse stadfæstes. Kæresagen har været mundtligt forhandlet. Der er mellem parterne enighed om, at det kan lægges til grund, at der på 41 ud af de 45 ejendomme i grundejerforeningen er tinglyst enslydende deklarationer om tilladelse til fremføring af et vekselstrømskabel gennem den enkelte ejen-doms loftsrum til forsyning dels af den pågældende ejendom dels af andre huse i rækkehusbebyggelsen. I deklarationerne er endvidere anført: ”Samtidig for-pligter jeg mig og alle efterfølgende ejere af ovennævnte ejendom til ikke at lade afbryde, overskære eller fjerne, omlægge eller flytte nævnte vekselstrømsled-ning uden indhentet samtykke fra Københavns Belysningsvæsen…” Det er oplyst, at Indkærede, tidligere Sagsøgte umiddelbart efter byrettens kendelse afbrød strøm samt tv- og internetsignal til de berørte ejendomme med ulige numre på Vej 1. Det er endvidere oplyst, at der ikke er sket afbrydelse af leveringen af strøm, tv- og internetsignal til Adresse 1 og dermed heller ikke til ejendom-mene med lige numre på Vej 1. Der er for landsretten afspillet et indslag fra TV2 Lorry vist den 7. februar 2020 angående afbrydelsen af strøm til flere ejendomme og etableringen af en mid- lertidig løsning. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af Vidne 2. Endvidere har Vidne 3 afgivet forklaring. Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at vandforsyningen er en fælles forsyning til den samlede bebyggelse. Der er en ringledning, som lig-ger gravet ned i gårdhaverne med stikledninger ind til hver enkelt ejendom. Der er ikke tinglyst deklarationer på ejendommene for så vidt angår vandled-ningen. Han er ret sikker på, at samtlige byggeforeningshuse i København har etableret sig på samme måde både med hensyn til vandforsyning og med hen-syn til øvrige fællesinstallationer. Der er ingen af ejendommene i fællesskabet, der har etableret egen strømforsy- ning. Som forklaret i byretten ville det være meget bekosteligt. Der skulle i givet fald være tale om kabelføring i gadeniveau, hvilket ville kræve en større om- 3 lægning i hvert enkelt hus, fordi el-kablerne hidtil har været placeret oppe un-der taget, hvor målersystemet også er placeret. Indkærede, tidligere Sagsøgte afbrød strømforsyningen til rækken af ejendomme på Vej 1 den 6. februar 2020. Der blev herefter etableret en midlertidig løs-ning, som er meget nødtørftig. Der er udendørs og over jorden ført et kabel fra elstanderen foran Adresse 2. Dette kabel er ført ind i Vidne 3's ejendom via et etableret hul i muren og derfra videre til den eksisterende installation. Det kostede foreningen ca. 15.000 kr. at etablere denne midlertidige nødløsning. Den kabelføring, som Indkærede, tidligere Sagsøgte selv anvender til strøm lige nu, er en yder-ligere særskilt kabelføring, som Indkæredes, tidligere Sagsøgte lejer, der har lejet stueetagen, fik indlagt i 1998 til brug for et keramikværksted. Indkærede, tidligere Sagsøgte anvendte imidlertid tidligere den fælles strømforsyning, som sagen handler om. Vidnet bor Adresse 4, og der er tinglyst deklaration om strømkabel på hans ejendom. Der er ikke tinglyst en tilsvarende deklaration på ejendommen Adresse 5 og heller ikke på ejendommen Adresse 6. Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han bor Adresse 6, som er naboejendommen til Indkæredes, tidligere Sagsøgte ejendom. Han er ikke medlem af besty-relsen for Grundejerforeningen. Da Indkærede, tidligere Sagsøgte afbrød strømkablet den 6. februar 2020 ved 13- tiden, var han på arbejde. Han havde i dagene op til kommunikeret med Vidne 2 om, at det kunne blive nødvendigt med en nødløsning. En afbrydelse af strømmen ville betyde, at varmen i husene også ville blive afbrudt, da fyr er tilsluttet el- forsyningen. Da han den pågældende dag kom hjem, så han, at der var lavet afspærring, og at et kabel foreløbigt var lagt tværs over gaden. Han kontaktede en bekendt, som har en el-virksomhed, og som sendte en mand ud. Han kon-taktede også Indkærede, tidligere Sagsøgte for at finde ud af, hvad der var gjort. Han fik at vide, at de ved etablering af en nødløsning skulle passe på, at der ikke kunne opstå gnister inde i Indkæredes, tidligere Sagsøgte hus. Han har ikke selv set installationen i Indkæredes, tidligere Sagsøgte hus. Nødløsningen er etableret ved, at der er ført et kabel direkte fra fordelerboksen foran Indkæredes, tidligere Sagsøgte hus og hen til en anden ejendom, hvor kablet er ført ind gennem brevsprækken og ud i gården og videre til hans gård. Eftersom han ikke kunne have sit vindue stående åbent hele tiden, tog han en rask beslutning og borede et hul i muren for at få kablet ind den vej. Han arbejdede sammen med elektrikeren hele aftenen og fik derved etableret nødløsningen. 4 Der er ved etableringen af nødløsningen opstået det problem, at beboerne ikke kan have så mange el-artikler tændt på samme tid for ikke at overbelaste sy- stemet. Det har således været nødvendigt at lave restriktioner. Det er alle gjort bekendt med, og alle gør deres bedste for at efterleve det. Der er tale om et de- cideret nødstrømsanlæg, hvilket har sammenhæng med, at installationerne i hans ejendom ikke er dimensioneret til den foreliggende situation. Han har ikke taget stilling til, hvordan han vil forholde sig, hvis Indkærede, tidligere Sagsøgte skulle få medhold i sagen. Der er ikke tinglyst deklaration om strømforsyning på hans ejendom. Anbringender Parterne har i det væsentlige gjort de samme anbringender gældende som for byretten, idet Indkærede, tidligere Sagsøgte dog ikke har gentaget sine anbringender om Grundejerforeningens manglende retlige interesse eller søgsmålskompetence. Kærende, tidligere Sagsøger har for så vidt angår Indkæredes, tidligere Sagsøgte prin-cipale påstand gjort gældende, at sagen ikke har ændret karakter, og der er in-gen realitetsforskel i, om påstanden vedrører et forbud eller et påbud. Ændrin- gen af påstanden er udelukkende sket som følge af, at Indkærede, tidligere Sagsøgte afbrød strøm mv., selvom han var gjort bekendt med, at byrettens kendelse ville blive kæret. Derudover er der kun tale om en delvis ændring, idet påstand 2, der an-går ledningen til Adresse 1, uændret angår nedlæggelsen af forbud. Grundejerforeningen har endvidere uddybende gjort gældende, at landsretten i første række må tage stilling til, om gæsteprincippet kan finde anvendelse i den foreliggende situation, som bedst kan sammenlignes med de konstruktioner, man finder ved fælles forsyninger til ejendomme med ejerlejligheder, jf. prin-cippet i ejerlejlighedslovens § 2, stk. 1, jf. stk. 3. Den fælles installation, der har eksisteret siden 1967, har været til gavn for alle beboere, herunder Indkærede, tidligere Sagsøgte, som selv har anvendt installationen i mange år. I den konkrete sag indgår ikke det gaveelement, som er af betydning for vurderingen af, om gæsteprincippet finder anvendelse. Indkærede, tidligere Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at der med Grundejerforeningens ændrede påstande ikke er fuldstændig identitet mellem, hvad Grundejerforeningen har nedlagt påstand om for byret og lands-ret, hvorfor kæremålet ikke kan behandles. Indkærede, tidligere Sagsøgte har fastholdt, at gæsteprincippet, som han hele tiden har påbe-råbt sig, finder anvendelse i sagen. Det har formodningen for sig, at forsynings-ledningerne blev etableret på baggrund af en aftale. Da ingen kender det præcise indhold af aftalen, og da der har været tale om en vederlagsfri benyttel-se af ejendommen, finder gæsteprincippet anvendelse som udfyldende regel. 5 Det bestrides i øvrigt, at betingelserne i retsplejelovens § 413, nr. 3, er opfyldt, da der nu er etableret en midlertidig løsning med hensyn til el, ligesom der er etableret anden løsning med hensyn til kabel-tv og internet. Landsrettens begrundelse og resultat Grundejerforeningens delvise ændring af påstanden er foranlediget af, at Indkærede, tidligere Sagsøgte efter det oplyste den 6. februar 2020 afbrød elforsyningen samt tv- og internetsignal til ejendommene på Vej 1 med ulige numre. På denne baggrund, og da sagen materielt set er uændret, tages Indkæredes, tidligere Sagsøgte principa-le påstand ikke til følge. Ifølge vedtægten for Kærende, tidligere Sagsøger er foreningens formål at varetage fælles interesser for ejere og anpartsejere af byggeforeningshusene i Vej 2, Vej 1, Vej 3 og hjørneejendommene ved Vej 4. Af vedtægtens § 2 fremgår, at enhver ejer eller anpartsejer inden for grundejerforeningens område har pligt til at være medlem af grund-ejerforeningen, så længe den pågældende ejendom modtager el og/eller vand og/eller fællesantenne/kabel-tv fra fælles forsyningsledninger, som anlægges og vedligeholdes af grundejerforeningens midler. I overensstemmelse hermed er Indkærede, tidligere Sagsøgte medlem af grundejerforeningen. I § 3 i vedtægten er det fastsat bl.a., at grundejerforeningen er forpligtet til at udbedre skader på fælles el-, vand- og antenneforsyningsledninger, dersom udbedringen ikke påhviler andre instanser. Indkæredes, tidligere Sagsøgte ejendom er placeret for enden af de sammenbyggede huse, som ligger langs den ene side af Vej 1, og hvoraf nogle har været forsy-net med el mv. via kabler, som ifølge foreliggende fotos har været ført synligt inde i Indkæredes, tidligere Sagsøgte hus. El-kablerne har fået strømmen fra en boks placeret ud for Indkæredes, tidligere Sagsøgte ejendom. Det må antages, at de omhandlede el-kabler blev etableret i forbindelse med tinglysningen af de deklarationer, som i 1968 blev tinglyst på en række af ejen- dommene i Vej 1. Omstændighederne i forbindelse med etablerin-gen af kabelføringen er ukendte, men efter placeringen inde i det hus, Indkærede, tidligere Sagsøgte erhvervede i 1997, er der grund til at formode, at etableringen skete efter aftale eller fælles forståelse med den daværende ejer af ejendommen. Årsagen til, at der ikke blev tinglyst nogen deklaration på Indkæredes, tidligere Sagsøgte ejendom, er uvis. Det kan lægges til grund, at ejendommen, da Indkærede, tidligere Sagsøgte overtog den, var forsynet med el fra den fælles installation. Det kan endvidere lægges til grund, at der i 1998 til brug for en erhvervslejer af stueetagen på Indkæredes, tidligere Sagsøgte ejen-dom blev etableret yderligere særskilt kabelføring til el. 6 Indkærede, tidligere Sagsøgte har ikke under den mundtlige forhandling af kæremålet været til stede for at besvare supplerende spørgsmål. Efter en samlet vurdering af op-lysningerne i sagen finder landsretten det sandsynliggjort, at Indkærede, tidligere Sagsøgte ved overtagelsen af ejendommen i 1997 var bekendt med de fælles installatio-ner, herunder med kabelføringen af strøm mv. til de øvrige ejendomme. Den foretagne kabelføring til el og til tv- og internetsignal må anses for udført i fælles interesse til gavn for alle beboere, og Indkærede, tidligere Sagsøgte har ligesom de øvri-ge ejere af ejendommene i Vej 1 og de andre ejere i Grundejerfor- eningen haft nytte af de fælles installationer. Der indgår derfor ikke det samme gavemoment, som når gæsteprincippet anvendes. I den foreliggende situation finder landsretten, at det ikke kan antages, at gæ- steprincippet kan udstrækkes til at finde anvendelse. På baggrund af det oven for anførte finder landsretten det derimod sandsynliggjort, at en afbrydelse af strøm samt af tv- og internetsignal strider mod medlemmernes ret, jf. retspleje-lovens § 413, nr. 1. Grundejerforeningens påstande skal herefter tages til følge, såfremt de øvrige betingelser for at meddele forbud eller påbud er opfyldt, jf. retsplejelovens § 413 og § 414. Landsretten finder, at Indkærede, tidligere Sagsøgte ved den af ham udviste adfærd har nød-vendiggjort, at der meddeles forbud eller påbud, hvorfor betingelsen i retspleje-lovens § 413, nr. 2, må anses for opfyldt. Efter oplysningerne i sagen, herunder om karakteren af den etablerede midlertidige nødløsning, finder landsretten endvidere, at betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3, må anses for opfyldt, ligesom retsplejelovens § 414 ikke er til hinder for, at Grundejerforeningens på-stande tages til følge. Indkærede, tidligere Sagsøgte har ikke nærmere underbygget sin påstand om, at der må kræ-ves en sikkerhedsstillelse på 100.000 kr. Henset hertil og til sagens øvrige op-lysninger finder landsretten, at en passende sikkerhed kan fastsættes til 25.000 kr., jf. retsplejelovens § 415, stk. 2, jf. stk. 1. Det følger af retsplejelovens § 415, stk. 3, at der først meddeles påbud og forbud efter Grundejerforeningens påstand, når sikkerheden er stillet. Som følge af sagens udfald skal Indkærede, tidligere Sagsøgte betale sagsomkostninger for begge retter som nedenfor bestemt. Beløbet er fastsat til dækning af advo-katomkostninger inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens karakter og omfang samt til varigheden af den mundtlige forhand-ling. 7 THI BESTEMMES: Københavns Byrets kendelse ændres, således at påstandene fra Kærende, tidligere Sagsøger om, at Indkærede, tidligere Sagsøgte påbydes at genetablere leveringen af strøm, tv- og internetsignal fra de i bilag 1 anførte ledninger, der går gennem hans ejendom, samt at Indkærede, tidligere Sagsøgte forbydes at afbryde leveringen af strøm, tv- og internetsignal til Adresse 1, der går gennem hans ejendom, tages til følge, når sikkerhedsstillelse på 25.000 kr. er modtaget i Københavns Byret. I sagsomkostninger for begge retter skal Indkærede, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 25.000 kr. til Kærende, tidligere Sagsøger. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Kæreafgiften skal tilbagebetales. div> div>	ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 4. juni 2020 Sag BS-5280/2020-OLR (9. afdeling) <anonym>Kærende tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Dan Terkildsen) mod <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Thomas Ulrik vladvokat Christian Nørgaard Kjeldsen) Københavns Byret har den 30.januar 2020 afsagt kendelse (sag BS-88/2020- KBH), hvorved det blev bestemt, at påstanden om, at <anonym>Indkærede tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> skulle for-bydes at afbryde leveringen af strøm; tv- og internetsignal fra de af bilag 1 an-førte ledninger samt ledningen til <anonym>Adresse 1</anonym> der går igennem <anonym>Indkæredes; tidligere Sagsøgte</anonym> ejendom; ikke blev taget til følge. Landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen; Louise Saul og Jacob Waage har delta - get 1 kæresagens afgørelse. <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> har nedlagt følgende endelige påstande: Påstand 1: <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> påbydes at genetablere leveringen af strøm; tv- og internetsignal fra de i bilag 1 anførte ledninger; der går gennem hans ejendom Påstand 2: <anonym>Indkærede tidligere Sagsøgte</anonym> forbydes at afbryde leveringen af strøm; tv- og inter-netsignal til <anonym>Adresse 1</anonym> der går gennem hans ejendom. 2 <anonym>Indkærede; tidligere Sagsøgte</anonym> har endeligt nedlagt principal påstand om, at de af <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> nedlagte påstande ikke kan tages under be - handling af landsretten; subsidiært at byrettens kendelse stadfæstes. Kæresagen har været mundtligt forhandlet. Der er mellem parterne enighed om;, at det kan lægges til grund, at der på 41 ud af de 45 ejendomme i grundejerforeningen er tinglyst enslydende deklarationer om tilladelse til fremføring af et vekselstrømskabel gennem den enkelte ejen-doms loftsrum til forsyning dels af den pågældende ejendom dels af andre huse i rækkehusbebyggelsen. I deklarationerne er endvidere anført: "Samtidig for-pligter jeg mig og alle efterfølgende ejere af ovennævnte ejendom til ikke at lade afbryde, overskære eller fjerne; omlægge eller flytte nævnte vekselstrømsled-ning uden indhentet samtykke fra Københavns Belysningsvæsen. 99 Det er oplyst; at <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> umiddelbart efter byrettens kendelse afbrød strøm samt tv- og internetsignal til de berørte ejendomme med ulige numre på <anonym>Vej 1</anonym> Det er endvidere oplyst; at der ikke er sket afbrydelse af leveringen af strøm; tv- og internetsignal til <anonym>Adresse 1</anonym> og dermed heller ikke til ejendom-mene med lige numre på <anonym>Vej 1</anonym> Der er for landsretten afspillet et indslag fra TV2 Lorry vist den 7. februar 2020 angående afbrydelsen af strøm til flere ejendomme og etableringen af en mid- lertidig løsning. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af <anonym>Vidne 2</anonym> Endvidere har <anonym>Vidne 3</anonym> afgivet forklaring: <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at vandforsyningen er en fælles forsyning til den samlede bebyggelse. Der er en ringledning, som lig-ger gravet ned i gårdhaverne med stikledninger ind til hver enkelt ejendom: Der er ikke tinglyst deklarationer på ejendommene for så vidt angår vandled-ningen. Han er ret sikker på, at samtlige byggeforeningshuse i København har etableret sig på samme måde både med hensyn til vandforsyning og med hen-syn til øvrige fællesinstallationer Der er ingen af ejendommene i fællesskabet, der har etableret egen strømforsy - ning; Som forklaret i byretten ville det være meget bekosteligt. Der skulle i givet fald være tale om kabelføring i gadeniveau hvilket ville kræve en større om- 3 lægning i hvert enkelt hus, fordi el-kablerne hidtil har været placeret oppe un-der taget, hvor målersystemet også er 'placeret. <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> afbrød strømforsyningen til rækken af ejendomme på <anonym>Vej 1</anonym> den 6. februar 2020. Der blev herefter etableret en midlertidig løs-ning som er meget nødtørftig. Der er udendørs og over jorden ført et kabel fra elstanderen foran <anonym>Adresse 2</anonym> Dette kabel er ført ind i <anonym>Vidne 3 's</anonym> ejendom via et etableret hul i muren og derfra videre til den eksisterende installation. Det kostede foreningen ca. 15.000 kr. at etablere denne midlertidige nødløsning. Den kabelføring, som <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> selv anvender til strøm lige nu, er en yder-ligere særskilt kabelføring, som <anonym>Indkæredes, tidligere Sagsøgte</anonym> lejer; der har lejet stueetagen; fik indlagt i 1998 til brug for et keramikværksted. <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> anvendte imidlertid tidligere den fælles strømforsyning, som sagen handler om. Vidnet bor <anonym>Adresse 4</anonym> og der er tinglyst deklaration om strømkabel på hans ejendom. Der er ikke tinglyst en tilsvarende deklaration på ejendommen <anonym>Adresse</anonym> <anonym>5</anonym> og heller ikke på ejendommen <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet, at han bor <anonym>Adresse 6</anonym> som er naboejendommen til <anonym>Indkæredes, tidligere Sagsøgte</anonym> ejendom. Han er ikke medlem af besty-relsen for Grundejerforeningen. Da <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> afbrød strømkablet den 6. februar 2020 ved 13- tiden; var han på arbejde. Han havde i dagene op til kommunikeret med <anonym>Vidne 2</anonym> om, at det kunne blive nødvendigt med en nødløsning. En afbrydelse af strømmen ville betyde; at varmen i husene også ville blive afbrudt; da fyr er tilsluttet el- forsyningen. Da han den pågældende dag kom hjem; så han; at der var lavet afspærring, og at et kabel foreløbigt var lagt tværs over gaden. Han kontaktede en bekendt; som har en el-virksomhed, og som sendte en mand ud. Han kon-taktede også <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> for at finde ud af, hvad der var gjort. Han fik at vide; at de ved etablering af en nødløsning skulle passe på, at der ikke kunne opstå gnister inde i <anonym>Indkæredes , tidligere Sagsøgte</anonym> hus. Han har ikke selv set installationen i <anonym>Indkæredes, tidligere Sagsøgte</anonym> hus. Nødløsningen er etableret ved, at der er ført et kabel direkte fra fordelerboksen foran <anonym>Indkæredes, tidligere Sagsøgte</anonym> hus og hen til en anden ejendom; hvor kablet er ført ind gennem brevsprækken og ud i gården og videre til hans gård. Eftersom han ikke kunne have sit vindue stående åbent hele tiden; tog han en rask beslutning 0g borede et hul i muren for at få kablet ind den vej. Han arbejdede sammen med elektrikeren hele aftenen og fik derved etableret nødløsningen. Der er ved etableringen af nødløsningen opstået det problem; at beboerne ikke kan have så mange el-artikler tændt på samme tid for ikke at overbelaste sy- stemet. Det har således været nødvendigt at lave restriktioner. Det er alle gjort bekendt med, og alle gør deres bedste for at efterleve det. Der er tale om et de - cideret nødstrømsanlæg hvilket har sammenhæng med, at installationerne i hans ejendom ikke er dimensioneret til den foreliggende situation. Han har ikke taget stilling til, hvordan han vil forholde sig hvis <anonym>Indkærede,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> skulle få medhold i sagen. Der er ikke tinglyst deklaration om strømforsyning på hans ejendom: Anbringender Parterne har i det væsentlige gjort de samme anbringender gældende som for byretten; idet <anonym>Indkærede tidligere Sagsøgte</anonym> dog ikke har gentaget sine anbringender om Grundejerforeningens manglende retlige interesse eller søgsmålskompetence. <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> har for så vidt angår <anonym>Indkæredes, tidligere Sagsøgte</anonym> prin-cipale påstand gjort gældende; at sagen ikke har ændret karakter; 0g der er in-gen realitetsforskel i, om påstanden vedrører et forbud eller et påbud. Ændrin- gen af påstanden er udelukkende sket som følge af, at <anonym>Indkærede, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> afbrød strøm mv., selvom han var gjort bekendt med, at byrettens kendelse ville blive kæret. Derudover er der kun tale om en delvis ændring, idet påstand 2, der an-går ledningen til <anonym>Adresse 1</anonym> uændret angår nedlæggelsen af forbud. Grundejerforeningen har endvidere uddybende gjort gældende, at landsretten i første række må tage stilling til, om gæsteprincippet kan finde anvendelse i den foreliggende situation; som bedst kan sammenlignes med de konstruktioner; man finder ved fælles forsyninger til ejendomme med ejerlejligheder; jf. prin-cippet i ejerlejlighedslovens $ 2, stk. 1,jf. stk. 3. Den fælles installation; der har eksisteret siden 1967, har været til gavn for alle beboere, herunder <anonym>Indkærede, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> som selv har anvendt installationen i mange år. I den konkrete sag indgår ikke det gaveelement; som er af betydning for vurderingen af, om gæsteprincippet finder anvendelse. <anonym>Indkærede; tidligere Sagsøgte</anonym> har til støtte for sin principale påstand gjort gældende; at der med Grundejerforeningens ændrede påstande ikke er fuldstændig identitet mellem; hvad Grundejerforeningen har nedlagt påstand om for byret 0g lands-ret, hvorfor kæremålet ikke kan behandles. <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> har fastholdt; at gæsteprincippet; som han hele tiden har påbe-råbt sig, finder anvendelse i sagen. Det har formodningen for sig, at forsynings-ledningerne blev etableret på baggrund af en aftale. Da ingen kender det præcise indhold af aftalen; og da der har været tale om en vederlagsfri benyttel-se af ejendommen; finder gæsteprincippet anvendelse som udfyldende regel. 5 Det bestrides i øvrigt; at betingelserne i retsplejelovens $ 413, nr. 3, er opfyldt; da der nu er etableret en midlertidig løsning med hensyn til el, ligesom der er etableret anden løsning med hensyn til kabel-tv 0g internet. Landsrettens begrundelse og resultat Grundejerforeningens delvise ændring af påstanden er foranlediget af, at <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> efter det oplyste den 6. februar 2020 afbrød elforsyningen samt tv- og internetsignal til ejendommene på <anonym>Vej 1</anonym> med ulige numre. På denne baggrund, og da sagen materielt set er uændret; tages <anonym>Indkæredes; tidligere Sagsøgte</anonym> principa-le påstand ikke til følge. Ifølge vedtægten for <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> er foreningens formål at varetage fælles interesser for ejere og anpartsejere af byggeforeningshusene i <anonym>Vej</anonym> <anonym>2</anonym> <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vej 3</anonym> og hjørneejendommene ved <anonym>Vej 4</anonym> Af vedtægtens $ 2 fremgår; at enhver ejer eller anpartsejer inden for grundejerforeningens område har pligt til at være medlem af grund-ejerforeningen; så længe den pågældende ejendom modtager el ogleller vand ogleller fællesantennelkabel-tv fra fælles forsyningsledninger; som anlægges og vedligeholdes af grundejerforeningens midler. I overensstemmelse hermed er <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> medlem af grundejerforeningen. I $ 3 i vedtægten er det fastsat bl.a., at grundejerforeningen er forpligtet til at udbedre skader på fælles el-, vand- og antenneforsyningsledninger; dersom udbedringen ikke påhviler andre instanser; <anonym>Indkæredes, tidligere Sagsøgte</anonym> ejendom er placeret for enden af de sammenbyggede huse; som ligger langs den ene side af <anonym>Vej 1</anonym> og hvoraf nogle har været forsy-net med el mv. via kabler; som ifølge foreliggende fotos har været ført synligt inde i <anonym>Indkæredes, tidligere Sagsøgte</anonym> hus. El-kablerne har fået strømmen fra en boks placeret ud for <anonym>Indkæredes, tidligere Sagsøgte</anonym> ejendom. Det må antages, at de omhandlede el-kabler blev etableret i forbindelse med tinglysningen af de deklarationer; som i 1968 blev tinglyst på en række af ejen - dommene i <anonym>Vej 1</anonym> Omstændighederne i forbindelse med etablerin-gen af kabelføringen er ukendte; men efter placeringen inde i det hus, <anonym>Indkærede,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> erhvervede i 1997,er der grund til at formode, at etableringen skete efter aftale eller fælles forståelse med den daværende ejer af ejendommen. Årsagen til, at der ikke blev tinglyst nogen deklaration på <anonym>Indkæredes tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> ejendom; er uvis. Det kan lægges til grund, at ejendommen; da <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> overtog den, var forsynet med el fra den fælles installation. Det kan endvidere lægges til grund, at der i 1998 til brug for en erhvervslejer af stueetagen på <anonym>Indkæredes, tidligere Sagsøgte</anonym> ejen-dom blev etableret yderligere særskilt kabelføring til el. <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> har ikke under den mundtlige forhandling af kæremålet været til stede for at besvare supplerende spørgsmål. Efter en samlet vurdering af op-lysningerne i sagen finder landsretten det sandsynliggjort; at <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> ved overtagelsen af ejendommen i 1997 var bekendt med de fælles installatio-ner, herunder med kabelføringen af strøm mv til de øvrige ejendomme. Den foretagne kabelføring til el og til tv- 0g internetsignal må anses for udført i fælles interesse til gavn for alle beboere, og <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> har ligesom de øvri-ge ejere af ejendommene i <anonym>Vej 1</anonym> 0g de andre ejere i Grundejerfor- eningen haft nytte af de fælles installationer. Der indgår derfor ikke det samme gavemoment; som når gæsteprincippet anvendes. Iden foreliggende situation finder landsretten; at det ikke kan antages; at gæ- steprincippet kan udstrækkes til at finde anvendelse. På baggrund af det oven for anførte finder landsretten det derimod sandsynliggjort; at en afbrydelse af strøm samt af tv- og internetsignal strider mod medlemmernes ret, jf. retspleje-lovens $ 413, nr 1. Grundejerforeningens påstande skal herefter tages til følge, såfremt de øvrige betingelser for at meddele forbud eller påbud er opfyldt, jf. retsplejelovens $ 413 og 8 414. Landsretten finder; at <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> ved den af ham udviste adfærd har nød-vendiggjort; at der meddeles forbud eller påbud, hvorfor betingelsen i retspleje-lovens $ 413, nr 2, må anses for opfyldt. Efter oplysningerne i sagen; herunder om karakteren af den etablerede midlertidige nødløsning, finder landsretten endvidere, at betingelsen i retsplejelovens $ 413, nr. 3, må anses for opfyldt, ligesom retsplejelovens $ 414 ikke er til hinder for; at Grundejerforeningens på-stande tages til følge. <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> har ikke nærmere underbygget sin påstand om, at der må kræ-ves en sikkerhedsstillelse på 100.000 kr. Henset hertil og til sagens øvrige op-lysninger finder landsretten; at en passende sikkerhed kan fastsættes til 25.000 kr., jf. retsplejelovens $ 415, stk. 2, jf. stk. 1. Det følger af retsplejelovens $ 415, stk. 3, at der først meddeles påbud og forbud efter Grundejerforeningens påstand, når sikkerheden er stillet. Som følge af sagens udfald skal <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> betale sagsomkostninger for begge retter som nedenfor bestemt. Beløbet er fastsat til dækning af advo-katomkostninger inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens karakter og omfang samt til varigheden af den mundtlige forhand-ling. THI BESTEMMES: Københavns Byrets kendelse ændres; således at påstandene fra <anonym>Kærende, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> om, at <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> påbydes at genetablere leveringen af strøm; tv- og internetsignal fra de i bilag 1 anførte ledninger; der går gennem hans ejendom; samt at <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> forbydes at afbryde leveringen af strøm; tv- og internetsignal til <anonym>Adresse 1</anonym> der går gennem hans ejendom; tages til følge, når sikkerhedsstillelse på 25.000 kr. er modtaget i Københavns Byret. I sagsomkostninger for begge retter skal <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> inden 14 dage betale 25.000 kr: til <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Kæreafgiften skal tilbagebetales . div>	14,986	16,403
733	Konkursbegæring nægtes fremme	Appelleret	Skiftesag	Sø- og Handelsretten	SKS-4347/2018-SHR	Insolvensskifte	1. instans	1114/22	Konkurs;			Nej				Den 20. august 2019 kl. 15.00 blev Sø- og Handelsretten som skifteret sat af Der foretoges: K 4347/18-K CVR Ingen var mødt eller tilsagt. Det tidligere fremlagte var til stede. Skifteretten har den 15. august 2019 meddelt parterne tidspunktet for kendelsen. Skifteretten afsagde sålydende KENDELSE Skyldner har oplyst; at hans eneste aktiv er en ideel andel (1/3) af ejendommen, Fordringshaver har gjort gældende; at denne ejendom er overbehæftet, hvilket er ubestridt af skyldner. Skyldner har øvrig gæld til andre kredi - torer for cirka 3 mio. kr. Skyldner må således anses for insolvent efter konkurslovens $ 17, stk. 2 Da der ikke foreligger oplysninger om mulige omstødelige forhold; 0g idet skyld- ner ikke ejer nogen aktiver, kan fordringshaver ikke anses for at have en individuel, væ- sentlig interesse i at få taget skyldneren under konkursbehandling hvorfor bestemmes: Konkursbegæringen nægtes fremme. Kærevejledning fremsendes til fordringshaver. Kopi af retsbog fremsendes til fordringshaver 0g Skifteretten hævet.	Den 20. august 2019 kl. 15.00 blev Sø- og Handelsretten som skifteret sat af <anonym>Dommer</anonym> Der foretoges: K 4347/18-K <anonym>Skyldner</anonym> CVR Ingen var mødt eller tilsagt. Det tidligere fremlagte var til stede. Skifteretten har den 15. august 2019 meddelt parterne tidspunktet for kendelsen. Skifteretten afsagde sålydende KENDELSE Skyldner har oplyst; at hans eneste aktiv er en ideel andel (1/3) af ejendommen, <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Fordringshaver har gjort gældende; at denne ejendom er overbehæftet, hvilket er ubestridt af skyldner. Skyldner har øvrig gæld til andre kredi - torer for cirka 3 mio. kr. Skyldner må således anses for insolvent efter konkurslovens $ 17, stk. 2 Da der ikke foreligger oplysninger om mulige omstødelige forhold; 0g idet skyld- ner ikke ejer nogen aktiver, kan fordringshaver ikke anses for at have en individuel, væ- sentlig interesse i at få taget skyldneren under konkursbehandling hvorfor bestemmes: Konkursbegæringen nægtes fremme. Kærevejledning fremsendes til fordringshaver. Kopi af retsbog fremsendes til fordringshaver 0g <anonym>Skyldner</anonym> Skifteretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	1,064	1,208
734	Kæremålet afvises	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-690/2019-OLR	Visse kæresager	2. instans	1115/22	Konkurs og anden insolvens;			Nej	Nej	Nej		ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 4. oktober 2019 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Dorthe Wiisbye, Janni Christoffersen og Kim Holst, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 16. afd. kære nr. B-690-19: Vest Law ApS; der påkærer Sø- og Handelsrettens skifterets kendelse af 20. august 2019 Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift ved e-mail af 28. august 2019, som genfremsendt ved e-mail af 1. september 2019, med vedhæftede bilag; hvorved Vest Law ApS på vegne af har kæret Sø- og Handelsrettens skifterets kendelse af 20. august 2019 (K 4347/18-K) om, at konkursbegæringen vedrørende nægtes fremme_ Kærende har nedlagt principal påstand om, at kendelsen "ophæves i sin helhed, og sagen hjemvises til skifteretten til realitetsbehandling 0g afsigelse af konkursdekret;: Kærende har nedlagt subsidiær påstand om, at kendelsen "ophæves i sin helhed, 0g Skifte - retten; afdeling for Insolvens pålægges at afsige konkursdekret;. 99 Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 4. september og udskrift af rets- bog indeholdende den kærede afgørelse. Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes kendelse : Konkursbegæringen i sagen er indgivet af Vest Law ApS ved inkassochef på vegne af kreditor; Ved mødet i skifteretten den 15. august 2019 mødte Vest Law ApS ved på vegne af også var mødt 0g bestred, at konkursbetingelserne var opfyldt:. Kæreskriftet i sagen er indgivet af Vest Law ApS "[sJom rådgiver for Det fremgår af retsplejelovens 8 260, stk. 1, at en part kan lade en anden møde for sig i retten efter de i bestemmelsens stk. 2-10 gældende regler om rettergangsfuldmægtige. Ifølge retsplejelovens $ 260, stk. 10, 1. pkt., er det under skiftebehandlinger tilladt at lade møde for sig ved andre end de i stk. 2 _ advokater og stk. 3 nævnte personer. Dette gæl- der dog ikke, hvis der under retsmødet skal foregå forhandling om en tvist; jf. stk. 10, 3. pkt. Bestemmelsen i retsplejelovens $ 260, stk. 10, omfatter ikke iværksættelse af kære, jf. Østre Landsrets kendelse optrykt i UfR 2016, side 2747. er ikke advokater; 0g de tilhører efter det oplyste heller ikke den personkreds; der er omtalt i retsplejelovens $ 260, stk. 3- Da under retsmødet i skifteretten bestred, at konkursbetingelserne var op- fyldt, skulle der foregå forhandling om en tvist. Som følge heraf ~ og uanset om der i øvrigt forelå fornøden fuldmagt fra herunder fuldmagt til iværksættelse af kære; jf . retsplejelovens $ 265 kunne ikke give møde for ved forhandlingen af tvisten under retsmødet i skifteretten, 0g Som følge af sidstnævnte omstændighed afviser landsretten kæren, jf. retsplejelovens $ 261, stk. 2, jf. 8 260, stk. 10. Thi be stemmes: Kæremålet afvises. Sagen sluttet. Retten hævet.	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 4. oktober 2019 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Dorthe Wiisbye, Janni Christoffersen og Kim Holst, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 16. afd. kære nr. B-690-19: Vest Law ApS; der påkærer Sø- og Handelsrettens skifterets kendelse af 20. august 2019 Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift ved e-mail af 28. august 2019, som genfremsendt ved e-mail af 1. september 2019, med vedhæftede bilag; hvorved Vest Law ApS på vegne af <anonym>Rekvirent ApS</anonym> har kæret Sø- og Handelsrettens skifterets kendelse af 20. august 2019 (K 4347/18-K) om, at konkursbegæringen vedrørende <anonym>Skyldner</anonym> nægtes fremme_ Kærende har nedlagt principal påstand om, at kendelsen "ophæves i sin helhed, og sagen hjemvises til skifteretten til realitetsbehandling 0g afsigelse af konkursdekret;: Kærende har nedlagt subsidiær påstand om, at kendelsen "ophæves i sin helhed, 0g Skifte - retten; afdeling for Insolvens pålægges at afsige konkursdekret;. 99 Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 4. september og udskrift af rets- bog indeholdende den kærede afgørelse. Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes kendelse : Konkursbegæringen i sagen er indgivet af Vest Law ApS ved inkassochef <anonym>Person 1</anonym> på vegne af kreditor; <anonym>Rekvirent ApS</anonym> Ved mødet i skifteretten den 15. august 2019 mødte Vest Law ApS ved <anonym>Person 2</anonym> på vegne af <anonym>Rekvirent ApS</anonym> Det fremgår af retsbogen; at <anonym>Skyldner</anonym> også var mødt 0g bestred, at konkursbetingelserne var opfyldt:. Kæreskriftet i sagen er indgivet af Vest Law ApS "[sJom rådgiver for <anonym>Rekvirent ApS</anonym> Det fremgår af retsplejelovens 8 260, stk. 1, at en part kan lade en anden møde for sig i retten efter de i bestemmelsens stk. 2-10 gældende regler om rettergangsfuldmægtige. Ifølge retsplejelovens $ 260, stk. 10, 1. pkt., er det under skiftebehandlinger tilladt at lade møde for sig ved andre end de i stk. 2 _ advokater og stk. 3 nævnte personer. Dette gæl- der dog ikke, hvis der under retsmødet skal foregå forhandling om en tvist; jf. stk. 10, 3. pkt. Bestemmelsen i retsplejelovens $ 260, stk. 10, omfatter ikke iværksættelse af kære, jf. Østre Landsrets kendelse optrykt i UfR 2016, side 2747. <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> er ikke advokater; 0g de tilhører efter det oplyste heller ikke den personkreds; der er omtalt i retsplejelovens $ 260, stk. 3- Da <anonym>Skyldner</anonym> under retsmødet i skifteretten bestred, at konkursbetingelserne var op- fyldt, skulle der foregå forhandling om en tvist. Som følge heraf ~ og uanset om der i øvrigt forelå fornøden fuldmagt fra <anonym>Rekvirent ApS</anonym> herunder fuldmagt til iværksættelse af kære; jf . retsplejelovens $ 265 kunne <anonym>Person 2</anonym> ikke give møde for <anonym>Rekvirent ApS</anonym> ved forhandlingen af tvisten under retsmødet i skifteretten, 0g <anonym>Person 1</anonym> kunne ikke indgive kæreskrift på vegne af <anonym>Rekvirent ApS</anonym> Som følge af sidstnævnte omstændighed afviser landsretten kæren, jf. retsplejelovens $ 261, stk. 2, jf. 8 260, stk. 10. Thi be stemmes: Kæremålet afvises. Sagen sluttet. Retten hævet.	2,947	3,459
735	Gældssaneringsforslag taget til følge.	Appelleret	Skiftesag	Retten i Svendborg	SKS-457/2017-SVE	Insolvensskifte	1. instans	1116/22	Gældssanering;			Nej				Retten i Svendborg Udskrift af retsbogen Den 5. apri] 2018 kL 13.00 blev skifteretten sat af Der blev foretaget: SKS 457/2017 Gældssaneringssagen 'Uy Mødt var ansøger 0g medhjælper. Der fremlagdes forslag 0g indsigelse Ansøger oplyste; at hun er totalafhængig afbilen til alle daglige gøremål hvorfor det ike giver mening at opdele kørslen efter nødvendigheden og gra- den sygdomsrelatering. Hun har siden 1/8 2017 0g frem til den 21/2 2018 har kørt ca 30.000 kmisin nuværende bil efter foreviste fotos af skærm Der blev afsagt Kendelse Efer det oplyste om gældens størrelse sammenholdt med ansøgerens indtægtsmuligheder 0g økonomiske forhold i øvrigt finder skifteretten det godtgjort, at ansøgeren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Oplysningerne om ansøgerens forhold og omstændighedeme i øvrigt taler for en gældssanering. Skifteretten finder herefter, at betingelserne i konkurslo- vens 8 197 er 'opfyldt. Da det fremsatte forslag findes at stå i rimeligt forhold til ansøgerens formå - en tages forslaget til følge Der er navnlig lagt vægt på ansøgers særdeles dårige helbrevsmæssige situation Derfor bestemmes Usikret gæld stiftet af inden den 9. oktober 2017 nedsættes til 17,9424009, der betales over en 5-årig periode. For kreditorer med en foreløbigt beregnet dividende på kr. 500,00 eller derunder nedsættes gælden til 0,00%. Udlodning sker én gang årlig således: Dato 31-03-2019: kr. 31-03-2020: kr. 31-03-2021: kr. 31-03-2022: kr. 31-03-2023: kr. Sagen sluttet. Skifteretten hævet.	Retten i Svendborg Udskrift af retsbogen Den 5. apri] 2018 kL 13.00 blev skifteretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget: SKS 457/2017 Gældssaneringssagen <anonym>Ancaner</anonym> 'Uy <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Mødt var ansøger 0g medhjælper. Der fremlagdes forslag 0g indsigelse Ansøger oplyste; at hun er totalafhængig afbilen til alle daglige gøremål hvorfor det ike giver mening at opdele kørslen efter nødvendigheden og gra- den sygdomsrelatering. Hun har siden 1/8 2017 0g frem til den 21/2 2018 har kørt ca 30.000 kmisin nuværende bil efter foreviste fotos af skærm Der blev afsagt Kendelse Efer det oplyste om gældens størrelse sammenholdt med ansøgerens indtægtsmuligheder 0g økonomiske forhold i øvrigt finder skifteretten det godtgjort, at ansøgeren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Oplysningerne om ansøgerens forhold og omstændighedeme i øvrigt taler for en gældssanering. Skifteretten finder herefter, at betingelserne i konkurslo- vens 8 197 er 'opfyldt. Da det fremsatte forslag findes at stå i rimeligt forhold til ansøgerens formå - en tages forslaget til følge Der er navnlig lagt vægt på ansøgers særdeles dårige helbrevsmæssige situation Derfor bestemmes Usikret gæld stiftet af <anonym>Ansøger</anonym> inden den 9. oktober 2017 nedsættes til 17,9424009, der betales over en 5-årig periode. For kreditorer med en foreløbigt beregnet dividende på kr. 500,00 eller derunder nedsættes gælden til 0,00%. Udlodning sker én gang årlig således: Dato 31-03-2019: kr. 31-03-2020: kr. 31-03-2021: kr. 31-03-2022: kr. 31-03-2023: kr. Sagen sluttet. Skifteretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	1,614	1,755
736	Skifterettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling i skifteretten	[Hjemvisning]	Civilsag	Østre Landsret	BS-630/2018-OLR	Visse kæresager	2. instans	1117/22	Konkurs og anden insolvens; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 1.juni 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Katja Høegh, Arne Brandt og Rikke Plesner Skovby (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 16. afd. kære nr. B-630-18: Gældssaneringssag A/S Arbejdernes Landsbank (advokat Nicolai Dyhr) mod Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 19. april 2018, hvorved A/S Arbejdernes Landsbank har kæ- ret Retten i Svendborgs kendelse af 5. april 2018 (SKS 457/2017) om, at usikret gæld stif - tet af inden den 9. oktober 2017 nedsættes til 17,942400 %. Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 30. april 2018 0g udskrift af skif- terettens retsbog indeholdende den kærede kendelse. A/S Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til skifteretten til fornyet behandling 0g afgørelse; subsidiært at kendelsen ændres, således af indkæredes udgifter til benzin nedsættes med et skønsmæssigt beløb fastsat af landsretten. A/S Arbejdernes Landsbank har anført navnlig; at ikke har dokumenteret noget særligt behov for omfanget af det årlige kørselsforbrug på 30.000 km. Skyldners reelle kørselsbehov bør dokumenteres, 0g omkostningerne til benzin bør beregnes derefter: har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til kendelsen. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende kendels e : har ifølge redegørelsen fra skifterettens medhjælper dokumenteret, at hun lider af flere kroniske lidelser; der medfører et svært nedsat funktionsniveau. Hun anvender hjælpemidler, herunder stok. Det fremgår endvidere af redegørelsen; at læge har oplyst; at er "fuldkommen afhængig af at have en bil til sin rå - dighed. 99 Landsretten finder, at uanset de dokumenterede lidelser og udtalelsen fra egen læge ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort et sådant særligt behov for bilen, at udgif- terne hertil kan medregnes i budgettet;, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens $ 9. Landsretten har blandt andet lagt vægt på, at det følger af betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering, at de udgifter; der kan medtages på budgettet; er udgifter til medicin og hjælpemidler ved- rørende kroniske lidelser eller handicap; herunder f.eks. udgifter til invalidebil eller andre omkostninger forbundet med transport. Landsretten bemærker i øvrigt; at der ikke er frem- lagt dokumentation for kørselsbehovets omfang. På denne baggrund hjemviser landsretten sagen til fortsat behandling i skifteretten med henblik på udarbejdelse af nyt forslag til gældens sanering. Thi be stemme s : Skifterettens kendelse ophæves; 0g sagen hjemvises til fortsat behandling i skifteretten. skal inden 14 dage i sagsomkostninger til A/S Arbejdernes Landsbank betale 1.250 kr. Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet.	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 1.juni 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Katja Høegh, Arne Brandt og Rikke Plesner Skovby (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 16. afd. kære nr. B-630-18: Gældssaneringssag A/S Arbejdernes Landsbank (advokat Nicolai Dyhr) mod <anonym>Ansøger</anonym> Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 19. april 2018, hvorved A/S Arbejdernes Landsbank har kæ- ret Retten i Svendborgs kendelse af 5. april 2018 (SKS 457/2017) om, at usikret gæld stif - tet af <anonym>Ansøger</anonym> inden den 9. oktober 2017 nedsættes til 17,942400 %. Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 30. april 2018 0g udskrift af skif- terettens retsbog indeholdende den kærede kendelse. A/S Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til skifteretten til fornyet behandling 0g afgørelse; subsidiært at kendelsen ændres, således af indkæredes udgifter til benzin nedsættes med et skønsmæssigt beløb fastsat af landsretten. A/S Arbejdernes Landsbank har anført navnlig; at <anonym>Ansøger</anonym> ikke har dokumenteret noget særligt behov for omfanget af det årlige kørselsforbrug på 30.000 km. Skyldners reelle kørselsbehov bør dokumenteres, 0g omkostningerne til benzin bør beregnes derefter: <anonym>Ansøger</anonym> har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til kendelsen. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende kendels e : <anonym>Ansøger</anonym> har ifølge redegørelsen fra skifterettens medhjælper dokumenteret, at hun lider af flere kroniske lidelser; der medfører et svært nedsat funktionsniveau. Hun anvender hjælpemidler, herunder stok. Det fremgår endvidere af redegørelsen; at <anonym>Ansøgers</anonym> læge har oplyst; at <anonym>Ansøger</anonym> er "fuldkommen afhængig af at have en bil til sin rå - dighed. 99 Landsretten finder, at <anonym>Ansøger</anonym> uanset de dokumenterede lidelser og udtalelsen fra egen læge ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort et sådant særligt behov for bilen, at udgif- terne hertil kan medregnes i budgettet;, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens $ 9. Landsretten har blandt andet lagt vægt på, at det følger af betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering, at de udgifter; der kan medtages på budgettet; er udgifter til medicin og hjælpemidler ved- rørende kroniske lidelser eller handicap; herunder f.eks. udgifter til invalidebil eller andre omkostninger forbundet med transport. Landsretten bemærker i øvrigt; at der ikke er frem- lagt dokumentation for kørselsbehovets omfang. På denne baggrund hjemviser landsretten sagen til fortsat behandling i skifteretten med henblik på udarbejdelse af nyt forslag til gældens sanering. Thi be stemme s : Skifterettens kendelse ophæves; 0g sagen hjemvises til fortsat behandling i skifteretten. <anonym>Ansøger</anonym> skal inden 14 dage i sagsomkostninger til A/S Arbejdernes Landsbank betale 1.250 kr. Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet.	2,897	3,114
737	Anmodning om afsættelse af kurator	Appelleret	Skiftesag	Sø- og Handelsretten	SKS-3434/2017-SHR	Insolvensskifte	1. instans	1118/22	Konkurs;			Nej				Den 21. marts 2018 kl. 10.00 blev Sø- 0g Handelsretten som skifteret sat af Der foretoges: K3434/17-G Ingen var mødt eller tilsagt. Det tidligere fremlagte var til stede. Der fremlagdes yderligere e-mail af 16. marts 2018 fra har anmodet om, at kurator, advokat Finn Jepsen; afsættes på grund af be- gåede fejl. har anført, at kurator har etableret postspærring uden tilladelse fra skifteret- ten, hvilket har haft til følge, at hun med stor forsinkelse fik besked om, at huslejeindbeta - ling var trukket tilbage samt i øvrigt at al hendes post er blevet forsinket. Hun har heller ikke fået tilbud om at være til stede ved poståbningen 0g en del post har hun slet ikke få- et. har endvidere anført, at kurator har anmodet hendes bank om at ringe til kurator 0g rapportere; hvorvidt hun havde vekslet 5.000 danske kr. til Euro 0g om hun i øvrigt rejste til udlandet; hvilket er et utilstedeligt indgreb i hendes privatliv. Kurator har hertil anført, at de vedrørende den nu ophørte postspærring havde tilbudt at hun kunne hente posten hos kurator. Efter poståbning blev post sendt med kvikpost til Kurator har som en helt sædvanlig bobehandlingsopgave spærret konto med henblik på at sikre boets aktiver. Kurator har ikke givet instruks om, at husleje skulle tilbageføres, hvilket dog formentlig er sket; fordi hendes konto blev spærret. Kurator har heller ikke givet besked om, at banken skul- le orientere dem, hvis skulle til udlandet. Det skete på bankens eget initia- tiv. Der afsagdes Kendelse: For så vidt angår spærringen af konto i Nordea finder skifteretten, at der er tale om en sædvanlig bobehandlingsopgave. Henset til det i øvrigt af kurator anførte ved- rørende konto, finder skifteretten ikke, at dette forhold taler for at afsætte kurator. Med hensyn til den postspærring som kurator iværksatte efter dekretets afsigelse; finder skifteretten det undskyldeligt, at kurator iværksatte denne postspærring uden skifteret- tens tilladelse, da postspærring er en sædvanlig foranstaltning i konkursboerne. Selvom ikke fik tilbud om at være til stede ved åbningen af brevene, jf. konkurslo- vens $ 104 b, finder skifteretten herefter samlet set ikke, at de anførte forhold bør føre til, at kurator afsættes, jf. konkurslovens $ 114, stk. 1. Det bestemmes: Kurator afsættes ikke. Udskrift af retsbogen sendes til kurator 0g der tillige modtager kærevejled- ning; Sagen udsat. Skifteretten hævet.	Den 21. marts 2018 kl. 10.00 blev Sø- 0g Handelsretten som skifteret sat af <anonym>Dommer</anonym> Der foretoges: K3434/17-G <anonym>Skyldner 1</anonym> Ingen var mødt eller tilsagt. Det tidligere fremlagte var til stede. Der fremlagdes yderligere e-mail af 16. marts 2018 fra <anonym>Skyldner 1</anonym> <anonym>Skyldner 1</anonym> har anmodet om, at kurator, advokat Finn Jepsen; afsættes på grund af be- gåede fejl. <anonym>Skyldner 1</anonym> har anført, at kurator har etableret postspærring uden tilladelse fra skifteret- ten, hvilket har haft til følge, at hun med stor forsinkelse fik besked om, at huslejeindbeta - ling var trukket tilbage samt i øvrigt at al hendes post er blevet forsinket. Hun har heller ikke fået tilbud om at være til stede ved poståbningen 0g en del post har hun slet ikke få- et. <anonym>Skyldner 1</anonym> har endvidere anført, at kurator har anmodet hendes bank om at ringe til kurator 0g rapportere; hvorvidt hun havde vekslet 5.000 danske kr. til Euro 0g om hun i øvrigt rejste til udlandet; hvilket er et utilstedeligt indgreb i hendes privatliv. Kurator har hertil anført, at de vedrørende den nu ophørte postspærring havde tilbudt <anonym>Skyldner 1</anonym> at hun kunne hente posten hos kurator. Efter poståbning blev post sendt med kvikpost til <anonym>Skyldner 1</anonym> Kurator har som en helt sædvanlig bobehandlingsopgave spærret <anonym>Skyldner 1 S</anonym> konto med henblik på at sikre boets aktiver. Kurator har ikke givet instruks om, at <anonym>Skyldner 1's</anonym> husleje skulle tilbageføres, hvilket dog formentlig er sket; fordi hendes konto blev spærret. Kurator har heller ikke givet besked om, at banken skul- le orientere dem, hvis <anonym>Skyldner 1</anonym> skulle til udlandet. Det skete på bankens eget initia- tiv. Der afsagdes Kendelse: For så vidt angår spærringen af <anonym>Skyldner 1's</anonym> konto i Nordea finder skifteretten, at der er tale om en sædvanlig bobehandlingsopgave. Henset til det i øvrigt af kurator anførte ved- rørende <anonym>Skyldner 1's</anonym> konto, finder skifteretten ikke, at dette forhold taler for at afsætte kurator. Med hensyn til den postspærring som kurator iværksatte efter dekretets afsigelse; finder skifteretten det undskyldeligt, at kurator iværksatte denne postspærring uden skifteret- tens tilladelse, da postspærring er en sædvanlig foranstaltning i konkursboerne. Selvom <anonym>Skyldner 1</anonym> ikke fik tilbud om at være til stede ved åbningen af brevene, jf. konkurslo- vens $ 104 b, finder skifteretten herefter samlet set ikke, at de anførte forhold bør føre til, at kurator afsættes, jf. konkurslovens $ 114, stk. 1. Det bestemmes: Kurator afsættes ikke. Udskrift af retsbogen sendes til kurator 0g <anonym>Skyldner 1</anonym> der tillige modtager kærevejled- ning; Sagen udsat. Skifteretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	2,460	2,892
738	Skifterettens kendelse stadfæstes	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-596/2018-OLR	Visse kæresager	2. instans	1119/22	Konkurs og anden insolvens;			Nej	Nej	Nej		ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 16. maj 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Steen Mejer, Gitte Rubæk Pedersen og Lotte Calundann Noer (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 9. afd. kære nr. B-596-18: har kæret Sø- og Handelsrettens Skifterets kendelse af 21_ marts 2018 om ikke at afsætte kurator. Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 3. april 2018, hvorved har kæret Sø- og Han- delsrettens Skifterets kendelse af 21.marts 2018 (Å 33/18-G), hvorefter det er bestemt; at kurator ikke afsættes . Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 20. april 2018 og udskrift af rets - bogen indeholdende den kærede afgørelse. Endelig fremlagdes kæresvarskrift af 3.maj 2018 med bilag 5-9 og mail af 4. maj 2018 fra har nedlagt påstand om, at kurator, advokat Finn Lynge Jepsen afsættes . Til støtte herfor er henvist til, at kurators kontor den 23_ marts 2018 har nægtet at udlevere hendes post. Hun stod umiddelbart over for en udlandsrejse, hvilket kurator var bekendt med, og hun havde brug for at få adgang til det kreditkort; som lå i posten. Hun havde fået tilladelse til at rejse. Der er ikke tale om undskyldelige fejl men om fortsat chikane. Kurator _Finn Lynge Jepsen har nedlagt påstand om, at han fortsætter som kurator under henvisning til, at der ikke er grundlag for at afsætte kurator. Gennemførelse af postspær - ring er et sædvanligt 0g obligatorisk skridt i behandlingen af et konkursbo. Private breve er endvidere løbende udleveret til fallenten. Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes kendelse : Landsretten er enig i skifterettens resultat og begrundelsen herfor. Herefter og da det af anførte ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten skifterettens afgørelse. Thi be stemme s : Skifterettens kendelse stadfæstes . Retten hævet.	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 16. maj 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Steen Mejer, Gitte Rubæk Pedersen og Lotte Calundann Noer (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 9. afd. kære nr. B-596-18: <anonym>Skyldner 1</anonym> har kæret Sø- og Handelsrettens Skifterets kendelse af 21_ marts 2018 om ikke at afsætte kurator. Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 3. april 2018, hvorved <anonym>Skyldner 1</anonym> har kæret Sø- og Han- delsrettens Skifterets kendelse af 21.marts 2018 (Å 33/18-G), hvorefter det er bestemt; at kurator ikke afsættes . Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 20. april 2018 og udskrift af rets - bogen indeholdende den kærede afgørelse. Endelig fremlagdes kæresvarskrift af 3.maj 2018 med bilag 5-9 og mail af 4. maj 2018 fra <anonym>Skyldner 1</anonym> <anonym>Skyldner 1</anonym> har nedlagt påstand om, at kurator, advokat Finn Lynge Jepsen afsættes . Til støtte herfor er henvist til, at kurators kontor den 23_ marts 2018 har nægtet at udlevere hendes post. Hun stod umiddelbart over for en udlandsrejse, hvilket kurator var bekendt med, og hun havde brug for at få adgang til det kreditkort; som lå i posten. Hun havde fået tilladelse til at rejse. Der er ikke tale om undskyldelige fejl men om fortsat chikane. Kurator _Finn Lynge Jepsen har nedlagt påstand om, at han fortsætter som kurator under henvisning til, at der ikke er grundlag for at afsætte kurator. Gennemførelse af postspær - ring er et sædvanligt 0g obligatorisk skridt i behandlingen af et konkursbo. Private breve er endvidere løbende udleveret til fallenten. Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes kendelse : Landsretten er enig i skifterettens resultat og begrundelsen herfor. Herefter og da det af <anonym>Skyldner 1</anonym> anførte ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten skifterettens afgørelse. Thi be stemme s : Skifterettens kendelse stadfæstes . Retten hævet.	2,023	2,158
739	Ansøgeren nægtes gældssanering	Appelleret	Skiftesag	Retten i Nykøbing Falster	SKS-59/2017-NYK	Insolvensskifte	1. instans	1120/22	Gældssanering;			Nej				Retten Nykøbing F. Den 9. juli 2018 kl. 10.00 blev skifteretten sat af Der blev foretaget: SKS 12-59/2017 Gældssaneringssagen Adrecce Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes: 6) Mail af 2. oktober 2017 fra advokat Morten Ammentorp Mail af 12. december 2017 fra skifterettens medhjælper, advokat Karen Gøtzsche 8) Mail af 5.januar 2018 fra advokat Morten Ammentorp 9) Mail af 9. marts 2018 fra samme 10) Mail af 18.juni 2018 fra advokat Karen Gøtzsche. Der afsagdes sålydende Kendelse eneste kreditor under gældssanerings - sagen; Lollands Bank, har under sagen på kreditormødet 0g senere stillet en række spørgsmål til ansøgerens økonomi; senest ved mail af 9. marts 2018 (bilag 9) Ansøgeren har, via skifterettens medhjælper, i medhjælpers mail af 18.juni 2018 anført, at han "mener at have besvaret de af Lollands Bank ved advo- kat Morten Ammentorp stillede spørgsmål, og kan ikke bidrage til yderligere til sagens oplysning. Han ønsker ikke at deltage i yderligere møder i skifte - retten. Det følger af konkurslovens $ 212, stk. 1, nr. 2, at ansøgeren har en pligt til loyalt at medvirke ved sagens oplysning. Da ansøgeren ved sin holdning til de stillede spørgsmål og sagens videre oplysning klart har tilkendegivet; at han ikke ønsker at medvirke yderligere ved sagens oplysning; og dermed og - så har haft lejlighed til at udtale sig i medfør af konkurslovens $ 212, stk. 2, finder skifteretten ikke grundlag for at fortsætte gældssaneringssagen og nægter derfor gældssanering i medfør af konkurslovens 8 212, stk. 1, nr. 2 Derfor bestemmes nægtes gældssanering. Ansøgeren vejledes om kærereglerne. Skifterettens medhjælper foretager det fornødne i medfør af konkurslovens $ 219, stk. 1, jf. $ 218 stk. 2 Sagen blev herefter udsat på fastsættelse af salær til skifterettens medhjæl- per efter modtagelse af salærindstilling fra denne. Skifteretten hævet.	Retten Nykøbing F. Den 9. juli 2018 kl. 10.00 blev skifteretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget: SKS 12-59/2017 Gældssaneringssagen <anonym>Ansøger</anonym> Adrecce <anonym>By 1</anonym> Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes: 6) Mail af 2. oktober 2017 fra advokat Morten Ammentorp Mail af 12. december 2017 fra skifterettens medhjælper, advokat Karen Gøtzsche 8) Mail af 5.januar 2018 fra advokat Morten Ammentorp 9) Mail af 9. marts 2018 fra samme 10) Mail af 18.juni 2018 fra advokat Karen Gøtzsche. Der afsagdes sålydende Kendelse <anonym>Ansøgerens</anonym> eneste kreditor under gældssanerings - sagen; Lollands Bank, har under sagen på kreditormødet 0g senere stillet en række spørgsmål til ansøgerens økonomi; senest ved mail af 9. marts 2018 (bilag 9) Ansøgeren har, via skifterettens medhjælper, i medhjælpers mail af 18.juni 2018 anført, at han "mener at have besvaret de af Lollands Bank ved advo- kat Morten Ammentorp stillede spørgsmål, og kan ikke bidrage til yderligere til sagens oplysning. Han ønsker ikke at deltage i yderligere møder i skifte - retten. Det følger af konkurslovens $ 212, stk. 1, nr. 2, at ansøgeren har en pligt til loyalt at medvirke ved sagens oplysning. Da ansøgeren ved sin holdning til de stillede spørgsmål og sagens videre oplysning klart har tilkendegivet; at han ikke ønsker at medvirke yderligere ved sagens oplysning; og dermed og - så har haft lejlighed til at udtale sig i medfør af konkurslovens $ 212, stk. 2, finder skifteretten ikke grundlag for at fortsætte gældssaneringssagen og nægter derfor <anonym>Ansøgeren</anonym> gældssanering i medfør af konkurslovens 8 212, stk. 1, nr. 2 Derfor bestemmes <anonym>Ansøgeren</anonym> nægtes gældssanering. Ansøgeren vejledes om kærereglerne. Skifterettens medhjælper foretager det fornødne i medfør af konkurslovens $ 219, stk. 1, jf. $ 218 stk. 2 Sagen blev herefter udsat på fastsættelse af salær til skifterettens medhjæl- per efter modtagelse af salærindstilling fra denne. Skifteretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	1,906	2,076
740	Skifterettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved skifteretten	[Hjemvisning]	Civilsag	Østre Landsret	BS-1087/2018-OLR	Visse kæresager	2. instans	1122/22	Konkurs og anden insolvens; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 3. oktober 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Joachim Kromann; Norman E. Cleaver og Per- nille Buck Bendtson (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 15. afd. kære nr. B-1087-18: Gældssaneringssag vedrørende Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 23.juli 2018, hvori har kæret Retten i Nykøbing Falsters skifterets kendelse af 9. juli 2018 (SKS 12-59/2017), hvorved gælds - sanering blev nægtet. Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 20. august 2018 med udskrift af skifterettens retsbog af 21. august 2018 indeholdende den kærede kendelse 0g kæresvar - skrift af 24. september 2018 fra Lollands Bank A/S. har nedlagt påstand om, at skifterettens kendelse ophæves; 0g at sagen hjemvises til fortsat behandling. Lollands Bank A/S har nedlagt påstand om stadfæstelse. har til støtte for sin påstand anført blandt andet, at han er blevet misforstået af skifteretten; idet han mener at have været åben for dialog; men at det sidste møde foregik i en ond stemning fra kreditors advokats side, hvilket han ikke ønskede at deltage i. Han er åben for spørgsmål. Lollands Bank A/S har til støtte for 'påstanden anført blandt andet, at gennem hele forløbet enten har nægtet at besvare spørgsmålene fra kreditor eller har afgivet overordnede og ufyldestgørende besvarelser; der har medført behov yderligere spørgsmål og indhentelse af yderligere oplysninger. Anmodninger om sædvanlige økono- miske oplysninger vedrørende og dennes husstand er trods flere rykkere ikke; eller kun i begrænset omfang, imødekommet; hvorfor der mangler afklaring af væsentlige økonomiske forhold. har på denne baggrund tilside- sat sin forpligtelse til loyalt at medvirke til sagens oplysning hvorfor gældssanering med rette er nægtet. Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne kendelse. De modtagne bilag var til stede Efter votering afsagdes kendels e : Det fremgår af sagen; at e-mail af 18.juni 2018 fra skifterettens medhjælper var baseret på telefoniske drøftelser mellem skifterettens medhjælper og revisor; 0g at skifteretten uden afholdelse af retsmøde afsagde kendelse om at nægte gældssanering på baggrund af nævnte e-mail. Landsretten finder, at ikke herved har haft fuld tilstrækkelig lejlig - hed til at udtale sig, inden kendelse om nægtelse af gældssanering blev afsagt; jf. konkurs - lovens $ 212, stk. 2 Landsretten ophæver derfor skifterettens kendelse og hjemviser sagen til fortsat behandling ved skifteretten: - 3 - T h i b e s t e m m e s : Skifterettens kendelse ophæves , og sagen hjemvises til fortsat behandling ved skifteretten . Kæreafgiften tilbagebetales. Sagen sluttet. Retten hævet. (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 3. oktober 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Joachim Kromann; Norman E. Cleaver og Per- nille Buck Bendtson (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 15. afd. kære nr. B-1087-18: Gældssaneringssag vedrørende <anonym>Ansøger</anonym> Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 23.juli 2018, hvori <anonym>Ansøger</anonym> har kæret Retten i Nykøbing Falsters skifterets kendelse af 9. juli 2018 (SKS 12-59/2017), hvorved gælds - sanering blev nægtet. Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 20. august 2018 med udskrift af skifterettens retsbog af 21. august 2018 indeholdende den kærede kendelse 0g kæresvar - skrift af 24. september 2018 fra Lollands Bank A/S. <anonym>Ansøger</anonym> har nedlagt påstand om, at skifterettens kendelse ophæves; 0g at sagen hjemvises til fortsat behandling. Lollands Bank A/S har nedlagt påstand om stadfæstelse. <anonym>Ansøger</anonym> har til støtte for sin påstand anført blandt andet, at han er blevet misforstået af skifteretten; idet han mener at have været åben for dialog; men at det sidste møde foregik i en ond stemning fra kreditors advokats side, hvilket han ikke ønskede at deltage i. Han er åben for spørgsmål. Lollands Bank A/S har til støtte for 'påstanden anført blandt andet, at <anonym>Ansøger</anonym> gennem hele forløbet enten har nægtet at besvare spørgsmålene fra kreditor eller har afgivet overordnede og ufyldestgørende besvarelser; der har medført behov yderligere spørgsmål og indhentelse af yderligere oplysninger. Anmodninger om sædvanlige økono- miske oplysninger vedrørende <anonym>Ansøger</anonym> og dennes husstand er trods flere rykkere ikke; eller kun i begrænset omfang, imødekommet; hvorfor der mangler afklaring af væsentlige økonomiske forhold. <anonym>Ansøger</anonym> har på denne baggrund tilside- sat sin forpligtelse til loyalt at medvirke til sagens oplysning hvorfor gældssanering med rette er nægtet. Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne kendelse. De modtagne bilag var til stede Efter votering afsagdes kendels e : Det fremgår af sagen; at e-mail af 18.juni 2018 fra skifterettens medhjælper var baseret på telefoniske drøftelser mellem skifterettens medhjælper og <anonym>Ansøgers</anonym> revisor; 0g at skifteretten uden afholdelse af retsmøde afsagde kendelse om at nægte gældssanering på baggrund af nævnte e-mail. Landsretten finder, at <anonym>Ansøger</anonym> ikke herved har haft fuld tilstrækkelig lejlig - hed til at udtale sig, inden kendelse om nægtelse af gældssanering blev afsagt; jf. konkurs - lovens $ 212, stk. 2 Landsretten ophæver derfor skifterettens kendelse og hjemviser sagen til fortsat behandling ved skifteretten: - 3 - T h i b e s t e m m e s : Skifterettens kendelse ophæves , og sagen hjemvises til fortsat behandling ved skifteretten . Kæreafgiften tilbagebetales. Sagen sluttet. Retten hævet. (Sign.)	2,850	3,067
741	Konkursbegæring nægtes fremme	Appelleret	Skiftesag	Retten i Aarhus	SKS-21395/2017-ARH	Insolvensskifte	1. instans	1123/22	Konkurs;			Nej				Reten i Aarhus Udskrift af retsbogen Den 8-* 9 januar 2018 kl. 09.00 blev skifteretten sat af Der blev foretaget: SKS 47-21395/2017. Konkurssagen mod 8000 Aarhus C. Advokat Maj Toftgaard mødte sammen med sekretær for Direktør var mødt. Advokat Lone Møller mødte med fuldmagt fra Der blev fremlagt: Konkursbegæring med bilag bilag A-E udleveret af advokat Lone Møller fuldmagt fra Advokat Lone Møller oplyste, at har et krav mod på 2.633.458,68 kI , og der er sikkerhed for kravet for 1,5 mio. kI , idet der er underpant i et ejerpantebrev for dette beløb i ejendommen (prioritet 3). blev gjort bekendt med sandhedspligt 0g strafansvar. Han forklarede; at selskabet ikke bestrider kravet; der kan henføres til en dom. Selskabet kan ikke betale kravet, da selskabet ingen aktiver ejer. Sels- kabet er en del af en koncern. Moderselskabet ejes af hans hustru. Moderselskabet ejer 5 datterselskaber, herun- der blandt andet 0g har i september 2017 solgt ejendommen til markedspris til Overdragelsen skete, fordi de ønskede at komme videre med salgsbestræbelserne. Ejendommen har været sat til salg siden januar 2017,0g der er udarbejdet en salgsopstilling fra Lokalt Li - ebhaveri; hvori ejendommen blev udbudt til 10,7 mio kr.i januar 2017. De havde forinden i november 2016 fra Home fået en vurdering på 8.500.000 kr. Ejendommen har ad flere omgange været begæret solgt på tvangsauktion; 0g det har gjort det svært at handle ejendommen; da potentielle købere for- holder sig afventende. Der har dog været stor interesse; men selskabet har kun fået to egentlige bud. En der hed bød 10,5 mio. kr. med betingelse om, at 1,5 mio. kr. var sælgerfinansieret; hvilket de ikke havde mulighed for. En tredje har udvist interesse; men han har ikke villet afgive et bud. Potentielle købere har afventet en tvangsauktion med mulighed for at købe ejendommen billigere. Forud for ejendommens overdragelse, fik de udarbejdet en ny mæglervurdering; hvor mægleren skønnede ejendommens værdi til cirka 10. mio: kr. De omhandlede vurderinger er en del af det materiale advokat Lone Møller har udleveret. Det er på baggrund af disse vurderinger; handelsprisen på 9,9 mio. kr. er fastsat. har efter ejendommens overdragelse ingen aktiver. Selskabets gæld består af et restsalær på 90.000 kr, til Herning på 90.000 kI., et lån hos på 2.633.458,68 kr., hvoraf der er sikkerhed for 1,5 mio. kr. i den solgte ejen- dom, gæld på 2.579.386 kr. til hvoraf der er sikkerhed for 1.050.000 kr. i den solgte ejendom (prioritet 6 0g 7), gæld til på i alt 450.000 kr., hvoraf der er sik- kerhed for 200.000 kr. (prioritet 8) i den solgte ejendom samt gæld på 1.208.882,21 kr. til der har udlæg i ejendommen for 175.000 kr. (prioritet 4). Det er rigtigt; at han ikke har underrettet rekvirenten om overdragelsen af ejendommen Han bestrider gælden til mente først, at han havde krav på 250.000 kI., hvorefter der blev givet sikkerhed for udgif- ter for fremtidigt arbejde i et ejerpantebrev på 200.000 kr. Herefter har krævet yderligere 200.000 kr 1ar repræsenteret selskabet i sagen mod Sagens bilag blev gennemgået. fastholdt sin konkursbegæring; og selskabet nedlagde på- stand om, at konkursbegæringen mod fremmes. konkursbegæringen mod nægtes fremme Advokat Lone Møller oplyste; at tilslutter sig påstand. Rekvirenten gjorde til støtte for sin påstand om, at sagen skal fremmes gæl- dende; at insolvensbetingelserne er opfyldt; ligesom rekvirenten har en væ- sentlig 0g individuel interesse i, at der afsiges konkursdekret . Det bestrides ikke; at selskabet ikke ejer aktiver; men rekvirenten har en in - teresse i at undersøge; om overdragelsen af ejendommen til et koncernforbundet selskab udgør en omstødelig disposition; Der har været stor køberinteresse for ejendomme; hvorfor det ikke kan udelukkes, at ejen- dommen er overdraget til en for lav pris. Overdragelsen er sket umiddelbart inde; der er faldet dom i den sag, som rekvirentens krav støttes på, og sels- kabet har ved at overdrage ejendommen frataget rekvirenten muligheden for at få sikkerhed i ejendommen. Som følge af det anførte, er det rekvirentens opfattelse; at betingelserne for at afsige konkursdekret er opfyldt. gældende; at rekvirenten ikke har en væsentlig og individuel interesse i, at der afsiges konkursdekret. Selskabet er uden midler; og der er ikke grundlag for at antage; at ejendommen ikke er overdraget på markedsvilkår. Ejendom- men havde været udbudt fra januar 2017 til 10,7 mio. kr. uden at der var fremkommet et købstilbud svarende til den handlede pris. Det må derfor lægges til grund, at ejendommen er solgt til markedspris; 0g at der derfor ik- ke foreligger ~ en omstødelig disposition: Som følge heraf; har rekvirenten in- gen interesse i, at der afsiges konkursdekret. Advokat Lone Møller tilsluttede sig synspunkter. Der blev afsagt Kendelse Det kan lægges til grund som ubestridt; at har et krav mod som opgjort i konkursbegæringen; 0g at ikke kan betale kravet. Selskabet er derfor insolvent;, jf. konkurslovens $ 17, stk. 2 Formålet med at indlede en konkursbehandling er, at realisere skyldners ak- tiver og fordele provenuet mellem skyldners kreditorer. For at der kan afsi- ges konkursdekret, skal derfor godtgøre; at selskabet har en væsentlig 0g individuel interesse i, at der afsiges dekret. På baggrund af sagens oplysninger 0g forklaring; lægger skifteretten til grund, at selskabet ikke ejer aktiver af værdi. Det er herefter afgørende for, om der kan afsiges dekret; at det i øvrigt godtgøres; at der er udsigt til, at der vil kunne inddrages aktiver i et eventuelt konkursbo. Det kan lægges til grund, at selskabet ved skøde af 21. september 2017 har overdraget ejendommen 8000 Aarhus C til et koncernforbun - det selskab. Det fremgår af den fremlagte salgsopstilling at ejendommen i 2015 havde en offentlig ejendomsværdi på 7.650.000 kr. Det fremgår videre, at ejendommen i januar 2017 blev udbudt til salg til en udbudspris på 10,7 mio. kr, Det fremgår af en vurderingsrapport indhentet fra Home den 10.no- vember 2016, at ejendommens værdi blev vurderet til 8,5 mio, k., og at der ved vurderingen blev lagt vægt på, at ejendommen havde et vedligeholdel- sesmæssigt efterslæb på 3 mio. kr. Det fremgår videre af en vurdering af 14. august 2017 fra Danbolig; at ejendommen i den nuværende stand blev vur- deret til en værdi på ca. 10 mio, kr. Efter _ forklaring lægges det til grund, at det ikke havde været muligt at sælge ejendommen til udbudsprisen; idet der alene var fremkommet bud på henholdsvis 6,7 mio. kI. og 10,5 mio. kr. betinget af sælgerfinansiering med 1,5 mio. KI og at ejendommen flere gange har været begæret solgt på tvangsauktioner;, der dog er afværget, Rekvirenten har ikke heroverfor godtgjort; at ejendommen skulle have en højere værdi end den pris på 9,9 mio. kI" som ejendommen blev overdraget til. Som følge heraf har rekvirenten ikke sandsynliggjort; at ejendommen ikke er overdraget til markedsværdien, herunder at der forelig- ger en omstødelig disposition. Som følge heraf har rekvirenten ikke en væsentlig og individuel interesse i, at der afsiges konkursdekret over selskabet, hvorfor påstand om; at sagen nægtes fremme; tages til følge Derfor bestemmes nægtes fremme. Sagen sluttet, Skifteretten hævet. #Berigtiget medfør af retsplejelovens $ 221, stk 1.	Reten i Aarhus Udskrift af retsbogen Den 8-* 9 januar 2018 kl. 09.00 blev skifteretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget: SKS 47-21395/2017. Konkurssagen <anonym>Rekvirent ApS</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Skyldner ApS</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 8000 Aarhus C. <anonym>CVR nr</anonym> Advokat Maj Toftgaard mødte sammen med sekretær <anonym>Person 1</anonym> for <anonym>Rekvirent ApS</anonym> Direktør <anonym>Person 2</anonym> var mødt. Advokat Lone Møller mødte med fuldmagt fra <anonym>Kredıtor 1</anonym> Der blev fremlagt: Konkursbegæring med bilag bilag A-E udleveret af advokat Lone Møller fuldmagt fra <anonym>Kreditor 1</anonym> Advokat Lone Møller oplyste, at <anonym>Kreditor 1</anonym> har et krav mod <anonym>Skyldner ApS</anonym> på 2.633.458,68 kI , og der er sikkerhed for kravet for 1,5 mio. kI , idet der er underpant i et ejerpantebrev for dette beløb i ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> (prioritet 3). <anonym>Person 2</anonym> blev gjort bekendt med sandhedspligt 0g strafansvar. Han forklarede; at selskabet ikke bestrider kravet; der kan henføres til en dom. Selskabet kan ikke betale kravet, da selskabet ingen aktiver ejer. Sels- kabet er en del af en koncern. Moderselskabet <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> ejes af hans hustru. Moderselskabet ejer 5 datterselskaber, herun- der blandt andet <anonym>Skyldner ApS</anonym> <anonym>Virksomhed 2 ApS</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 3 ApS</anonym> <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> har i september 2017 solgt ejendommen til markedspris til <anonym>Virksomhed 2 ApS</anonym> Overdragelsen skete, fordi de ønskede at komme videre med salgsbestræbelserne. Ejendommen har været sat til salg siden januar 2017,0g der er udarbejdet en salgsopstilling fra Lokalt Li - ebhaveri; hvori ejendommen blev udbudt til 10,7 mio kr.i januar 2017. De havde forinden i november 2016 fra Home fået en vurdering på 8.500.000 kr. Ejendommen har ad flere omgange været begæret solgt på tvangsauktion; 0g det har gjort det svært at handle ejendommen; da potentielle købere for- holder sig afventende. Der har dog været stor interesse; men selskabet har kun fået to egentlige bud. En der hed <anonym>P3</anonym> bød således 6,7 mio. kI;, 0g <anonym>Person 3 (P3)</anonym> <anonym>Person 4</anonym> bød 10,5 mio. kr. med betingelse om, at 1,5 mio. kr. var sælgerfinansieret; hvilket de ikke havde mulighed for. En tredje <anonym>Person 5</anonym> har udvist interesse; men han har ikke villet afgive et bud. Potentielle købere har afventet en tvangsauktion med mulighed for at købe ejendommen billigere. Forud for ejendommens overdragelse, fik de udarbejdet en ny mæglervurdering; hvor mægleren skønnede ejendommens værdi til cirka 10. mio: kr. De omhandlede vurderinger er en del af det materiale advokat Lone Møller har udleveret. Det er på baggrund af disse vurderinger; handelsprisen på 9,9 mio. kr. er fastsat. <anonym>Skyldner ApS</anonym> har efter ejendommens overdragelse ingen aktiver. Selskabets gæld består af et restsalær på 90.000 kr, til <anonym>Kreditor 2</anonym> Herning på 90.000 kI., et lån hos <anonym>Kreditor 1</anonym> på 2.633.458,68 kr., hvoraf der er sikkerhed for 1,5 mio. kr. i den solgte ejen- dom, gæld på 2.579.386 kr. til <anonym>Virksomhed 3 ApS</anonym> hvoraf der er sikkerhed for 1.050.000 kr. i den solgte ejendom (prioritet 6 0g 7), gæld til <anonym>Kreditor 3</anonym> på i alt 450.000 kr., hvoraf der er sik- kerhed for 200.000 kr. (prioritet 8) i den solgte ejendom samt gæld på 1.208.882,21 kr. til <anonym>Rekvirent ApS</anonym> der har udlæg i ejendommen for 175.000 kr. (prioritet 4). Det er rigtigt; at han ikke har underrettet rekvirenten om overdragelsen af ejendommen Han bestrider gælden til <anonym>Kreditor 3</anonym> <anonym>Kreditor 3</anonym> mente først, at han havde krav på 250.000 kI., hvorefter der blev givet sikkerhed for udgif- ter for fremtidigt arbejde i et ejerpantebrev på 200.000 kr. Herefter har <anonym>Kreditor 3</anonym> krævet yderligere 200.000 kr <anonym>Kredıtor 3\|</anonym> 1ar repræsenteret selskabet i sagen mod <anonym>Rekvirent ApS</anonym> Sagens bilag blev gennemgået. <anonym>Rekvirent ApS</anonym> fastholdt sin konkursbegæring; og selskabet nedlagde på- stand om, at konkursbegæringen mod <anonym>Skyldner ApS</anonym> fremmes. <anonym>Skyldner ApS</anonym> nedlagde påstand om; at <anonym>Rekvirent ApS'</anonym> konkursbegæringen mod <anonym>Skyldner ApS</anonym> nægtes fremme Advokat Lone Møller oplyste; at <anonym>Kreditor 1</anonym> tilslutter sig <anonym>Skyldner ApS'</anonym> påstand. Rekvirenten gjorde til støtte for sin påstand om, at sagen skal fremmes gæl- dende; at insolvensbetingelserne er opfyldt; ligesom rekvirenten har en væ- sentlig 0g individuel interesse i, at der afsiges konkursdekret . Det bestrides ikke; at selskabet ikke ejer aktiver; men rekvirenten har en in - teresse i at undersøge; om overdragelsen af ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> til et koncernforbundet selskab udgør en omstødelig disposition; Der har været stor køberinteresse for ejendomme; hvorfor det ikke kan udelukkes, at ejen- dommen er overdraget til en for lav pris. Overdragelsen er sket umiddelbart inde; der er faldet dom i den sag, som rekvirentens krav støttes på, og sels- kabet har ved at overdrage ejendommen frataget rekvirenten muligheden for at få sikkerhed i ejendommen. Som følge af det anførte, er det rekvirentens opfattelse; at betingelserne for at afsige konkursdekret er opfyldt. <anonym>Person 2</anonym> gjorde på vegne af <anonym>Skyldner ApS</anonym> gældende; at rekvirenten ikke har en væsentlig og individuel interesse i, at der afsiges konkursdekret. Selskabet er uden midler; og der er ikke grundlag for at antage; at ejendommen ikke er overdraget på markedsvilkår. Ejendom- men havde været udbudt fra januar 2017 til 10,7 mio. kr. uden at der var fremkommet et købstilbud svarende til den handlede pris. Det må derfor lægges til grund, at ejendommen er solgt til markedspris; 0g at der derfor ik- ke foreligger ~ en omstødelig disposition: Som følge heraf; har rekvirenten in- gen interesse i, at der afsiges konkursdekret. Advokat Lone Møller tilsluttede sig <anonym>Skyldner ApS'</anonym> synspunkter. Der blev afsagt Kendelse Det kan lægges til grund som ubestridt; at <anonym>Rekvirent ApS</anonym> har et krav mod <anonym>Skyldner ApS</anonym> som opgjort i konkursbegæringen; 0g at <anonym>Skyldner ApS</anonym> ikke kan betale kravet. Selskabet er derfor insolvent;, jf. konkurslovens $ 17, stk. 2 Formålet med at indlede en konkursbehandling er, at realisere skyldners ak- tiver og fordele provenuet mellem skyldners kreditorer. For at der kan afsi- ges konkursdekret, skal <anonym>Rekvirent ApS</anonym> derfor godtgøre; at selskabet har en væsentlig 0g individuel interesse i, at der afsiges dekret. På baggrund af sagens oplysninger 0g <anonym>Person 2's</anonym> forklaring; lægger skifteretten til grund, at selskabet ikke ejer aktiver af værdi. Det er herefter afgørende for, om der kan afsiges dekret; at det i øvrigt godtgøres; at der er udsigt til, at der vil kunne inddrages aktiver i et eventuelt konkursbo. Det kan lægges til grund, at selskabet ved skøde af 21. september 2017 har overdraget ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> 8000 Aarhus C til et koncernforbun - det selskab. Det fremgår af den fremlagte salgsopstilling at ejendommen i 2015 havde en offentlig ejendomsværdi på 7.650.000 kr. Det fremgår videre, at ejendommen i januar 2017 blev udbudt til salg til en udbudspris på 10,7 mio. kr, Det fremgår af en vurderingsrapport indhentet fra Home den 10.no- vember 2016, at ejendommens værdi blev vurderet til 8,5 mio, k., og at der ved vurderingen blev lagt vægt på, at ejendommen havde et vedligeholdel- sesmæssigt efterslæb på 3 mio. kr. Det fremgår videre af en vurdering af 14. august 2017 fra Danbolig; at ejendommen i den nuværende stand blev vur- deret til en værdi på ca. 10 mio, kr. Efter _ <anonym>Person 2's</anonym> forklaring lægges det til grund, at det ikke havde været muligt at sælge ejendommen til udbudsprisen; idet der alene var fremkommet bud på henholdsvis 6,7 mio. kI. og 10,5 mio. kr. betinget af sælgerfinansiering med 1,5 mio. KI og at ejendommen flere gange har været begæret solgt på tvangsauktioner;, der dog er afværget, Rekvirenten har ikke heroverfor godtgjort; at ejendommen skulle have en højere værdi end den pris på 9,9 mio. kI" som ejendommen blev overdraget til. Som følge heraf har rekvirenten ikke sandsynliggjort; at ejendommen ikke er overdraget til markedsværdien, herunder at der forelig- ger en omstødelig disposition. Som følge heraf har rekvirenten ikke en væsentlig og individuel interesse i, at der afsiges konkursdekret over selskabet, hvorfor <anonym>Skyldner ApS'</anonym> påstand om; at sagen nægtes fremme; tages til følge Derfor bestemmes <anonym>Rekvirent Aps'</anonym> konkursbegæringen mod <anonym>Skyldner ApS</anonym> nægtes fremme. Sagen sluttet, Skifteretten hævet. <anonym>Dommer</anonym> #Berigtiget medfør af retsplejelovens $ 221, stk 1.	7,369	9,120
742	Den påkærede kendelse ophæves, og sagen hjemvises til skifteretten til fortsat behandling	[Hjemvisning]	Civilsag	Vestre Landsret	BS-41/2018-VLR	Visse kæresager	2. instans	1124/22	Konkurs og anden insolvens;			Nej	Nej	Nej		Vestre Landsrets 6. afdeling holdt den 21.februar 2018 kl. 11.30 møde på tingstedet i Viborg; Som dommere fungerede landsdommerne Hanne Kildal, Karen Foldager 0g Thomas Tordal-Mortensen. VL. B-0041-18 mod Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag 10-19 brev af 26. januar 2018 fra Skifteretten i Aarhus udskrift af retsbogen (sag nr. SKS 47-21395/2017) kæresvarskrift med bilag A-G. Ved kendelse af 9. januar 2018 har Skifteretten i Aarhus bestemt, at konkursbegæring mod nægtes fremme. Kendelsen er kæret af med påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skifteretten . Til støtte for påstanden har anført, at selskabet har en væsentlig 0g individuel interesse i, at erklæres konkurs, da der er forhold omkring overdragelse af eneste aktiv til et koncernforbundet selskab, der indikerer, at der er foretaget omstødelige dispositioner. har påstået kendelsen stadfæstet og har til støtte herfor anført, at erklæres konkurs, da selskabet ikke ejer aktiver. Det er ikke sandsynligt, at en omstødelsessag vedrørende ejendommen vil kunne gennemføres, og at der vil kunne tilvejebringes midler ved et videresalg af ejendommen. Landsretten afsagde Kendelse: Kort før blev endeligt fastslået; overdrog Aarhus til et koncernforbundet selskab har ikke oplyst nærmere om baggrunden herfor. Under disse omstændigheder og efter de foreliggende vurderinger af ejendommen kan det ikke udelukkes, at der kan foreligge en omstødelig disposition i forbindelse med overdragelsen af ejendommen. har derfor den fornødne individuelle; væsentlige interesse i en konkursbehandling. Landsretten tager derfor påstand til følge 0g hjemviser sagen til skifteretten med henblik på afsigelse af konkursdekret. I sagsomkostninger for landsretten skal betale 4.000 kr: til ikke er momsregistreret. Thi bestemmes: Den påkærede kendelse ophæves; 0g sagen hjemvises til skifteretten til fortsat behandling. I sagsomkostninger for landsretten skal inden 14 dage betale 4.000 kr. til Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Hanne Kildal	Vestre Landsrets 6. afdeling holdt den 21.februar 2018 kl. 11.30 møde på tingstedet i Viborg; Som dommere fungerede landsdommerne Hanne Kildal, Karen Foldager 0g Thomas Tordal-Mortensen. VL. B-0041-18 <anonym>Rekvirent ApS</anonym> mod <anonym>Skyldner ApS</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag 10-19 brev af 26. januar 2018 fra Skifteretten i Aarhus udskrift af retsbogen (sag nr. SKS 47-21395/2017) kæresvarskrift med bilag A-G. Ved kendelse af 9. januar 2018 har Skifteretten i Aarhus bestemt, at <anonym>Rekvirent ApS'</anonym> konkursbegæring mod <anonym>Skyldner ApS</anonym> nægtes fremme. Kendelsen er kæret af <anonym>Rekvirent ApS</anonym> med påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skifteretten . Til støtte for påstanden har <anonym>Rekvirent ApS</anonym> anført, at selskabet har en væsentlig 0g individuel interesse i, at <anonym>Skyldner ApS</anonym> erklæres konkurs, da der er forhold omkring overdragelse af <anonym>Skyldner ApS'</anonym> eneste aktiv til et koncernforbundet selskab, der indikerer, at der er foretaget omstødelige dispositioner. <anonym>Skyldner ApS</anonym> har påstået kendelsen stadfæstet og har til støtte herfor anført, at <anonym>Rekvirent ApS</anonym> ikke har retlig interesse i, at <anonym>Skyldner ApS</anonym> erklæres konkurs, da selskabet ikke ejer aktiver. Det er ikke sandsynligt, at en omstødelsessag vedrørende ejendommen vil kunne gennemføres, og at der vil kunne tilvejebringes midler ved et videresalg af ejendommen. Landsretten afsagde Kendelse: Kort før <anonym>Rekvirent ApS'</anonym> krav mod <anonym>Skyldner ApS</anonym> blev endeligt fastslået; overdrog <anonym>Skyldner ApS</anonym> sit eneste aktiv ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> Aarhus til et koncernforbundet selskab <anonym>Person 2</anonym> har ikke oplyst nærmere om baggrunden herfor. Under disse omstændigheder og efter de foreliggende vurderinger af ejendommen kan det ikke udelukkes, at der kan foreligge en omstødelig disposition i forbindelse med overdragelsen af ejendommen. <anonym>Rekvirent ApS</anonym> har derfor den fornødne individuelle; væsentlige interesse i en konkursbehandling. Landsretten tager derfor <anonym>Rekvirent ApS'</anonym> påstand til følge 0g hjemviser sagen til skifteretten med henblik på afsigelse af konkursdekret. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Skyldner ApS</anonym> betale 4.000 kr: til <anonym>Rekvirent ApS</anonym> Beløbet indeholder ikke moms, da det ikke er oplyst, at <anonym>Rekvirent ApS</anonym> ikke er momsregistreret. Thi bestemmes: Den påkærede kendelse ophæves; 0g sagen hjemvises til skifteretten til fortsat behandling. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Skyldner ApS</anonym> inden 14 dage betale 4.000 kr. til <anonym>Rekvirent ApS</anonym> Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Hanne Kildal	2,078	2,882
743	Sag om betaling af sagsomkostninger og hvorvidt sagsøgte skal betale huslejerestancer samt istandsættelse af lejemål til sagsøger	Appelleret	Civilsag	Retten i Horsens	BS-1370/2011-HRS	Boligretssag småsag	1. instans	1121/22	Lejeret;			Nej	Nej	Nej		RETTEN HORSENS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 12. december 2011 i sag nr, BS 120-1370/2011: mod 0g Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag; der er modtaget i retten i Horsens den 28. september 2011 og forud herfor som betalingspåkrav den 31. august 2011 har påstået og dømt til at betale sagsøgeren 18.556,18 kr, med procesren- te fra den 9.juni 2011 Beløbet angives at skyldes for huslejerestancer samt istandsættelse af leje - målet i maj 2011 samt rykkergebyrer og inkasso- gebyr. Rettens begrundelse og afgørelse Da sagsøgte har anerkendt at skylde beløbet afsiges der dom efter sagsøge- rens påstand med renter 0g sagsomkostninger som nedenfor anført. Sagen er omfattet af retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav. Sagsøgte har taget bekræftende til genmæle inden udarbejdelse af fortegnelse efter retsplejelovens $ 406, stk. 5. Sagsøgeren har været re- præsenteret af advokat. Sagens omkostninger skal fastsættes i medfør af pkt 2.3, litra a i landsretspræsidenternes notat. I disse situationer kan der fast- sættes et beløb til dækning af advokatbistand svarende til inkassosalæret, som i sagen udgør 2.450 kr. og retsafgiften udgør 500 kr:. Thi kendes for ret: skal inden 14 dage til betale 18.556,18 kr. med proces - rente fra den 9.juni 2011, samt sagens omkostninger med 2.950,00 kr. Dcmmc:	RETTEN HORSENS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 12. december 2011 i sag nr, BS 120-1370/2011: <anonym>Sagsøger AS</anonym> <anonym>Aaresse</anonym> <anonym>By</anonym> mod <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag; der er modtaget i retten i Horsens den 28. september 2011 og forud herfor som betalingspåkrav den 31. august 2011 har <anonym>Sagsøger AIS</anonym> påstået <anonym>Sagsøgte 1</anonym> og <anonym>Sagsøgte 2</anonym> dømt til at betale sagsøgeren 18.556,18 kr, med procesren- te fra den 9.juni 2011 Beløbet angives at skyldes for huslejerestancer samt istandsættelse af leje - målet <anonym>Aaresse 5</anonym> <anonym>By</anonym> i maj 2011 samt rykkergebyrer og inkasso- gebyr. Rettens begrundelse og afgørelse Da sagsøgte har anerkendt at skylde beløbet afsiges der dom efter sagsøge- rens påstand med renter 0g sagsomkostninger som nedenfor anført. Sagen er omfattet af retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav. Sagsøgte har taget bekræftende til genmæle inden udarbejdelse af fortegnelse efter retsplejelovens $ 406, stk. 5. Sagsøgeren har været re- præsenteret af advokat. Sagens omkostninger skal fastsættes i medfør af pkt 2.3, litra a i landsretspræsidenternes notat. I disse situationer kan der fast- sættes et beløb til dækning af advokatbistand svarende til inkassosalæret, som i sagen udgør 2.450 kr. og retsafgiften udgør 500 kr:. Thi kendes for ret: <anonym>saqsøqte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal inden 14 dage til <anonym>uq4-u45i A/-</anonym> betale 18.556,18 kr. med proces - rente fra den 9.juni 2011, samt sagens omkostninger med 2.950,00 kr. <anonym>LLniniii</anonym> Dcmmc:	1,382	1,838
744	Byrettens afgørelse stadfæstes	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-569/2012-VLR	Boligretssag småsag	2. instans	1126/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		Vestre Landsret holdt den 27. marts 2012 kl. 13.30 møde på tingstedet i Viborg- Som dommer fungerede landsdommer John Lundum. VL. B 0569 12 mod 0g Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 29. februar 2012 fra Retten Horsens udskrift af retsbogen (sag nr. BS 120-1370 2011) Ved dom af 12. december 2011 har Retten Horsens bl.a. truffet afgørelse om sagens om- kostninger. Omkostningsafgørelsen er med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet kæret af; med påstand om, at sagsøgeren tilkendes et højere omkostningsbeløb. Til støtte for påstanden har navnlig anført; at sagsomkostningsbe- Jøbet i en småsag kan forhøjes i forhold til inkassosalæret som følge af arbejdets omfang idet det ikke har været formålet med småsagsprocessen at lade forberedelsen være ganske gratis for sagsøgte, når sagsøgeren har været pålagt at deltage i flere møder m.v. Landsdommerne John Lundum, Erik P. Bentzen og Mette Vinding (kst; har behandlet sagen. Landsretten afsagde Kendelse: Landsretten finderikke,atdenomstændighed, atderidenkonkrete sagharværetaffioldt totelefonmoder, ogatsagenstartedemedindsendelse afetbetalingspåkrav, kanføretilen fravigelse afdetvejledende udgangspunkt, hvorefter sagsomkostningeme iensituation somdenforeliggende fastsættes tilinkassosalæret medtillægafretsafgift. Landsretten ersåledesenigibyrettens resultatogbegrundelsen herfor.Landsretten stadfæ sterderfor byrettens afgørelse. Thibestemmes: Byrettens afgørelse stadfæstes. Sagensluttet. JahnLundum	Vestre Landsret holdt den 27. marts 2012 kl. 13.30 møde på tingstedet i Viborg- Som dommer fungerede landsdommer John Lundum. VL. B 0569 12 <anonym>Kærende A/S (Tidl. Sagsøger A/S)</anonym> mod <anonym>Indkærede 1 (Tidl. Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Indkærede 2 (Tıdl. Sagsøgte 2)</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 29. februar 2012 fra Retten Horsens udskrift af retsbogen (sag nr. BS 120-1370 2011) Ved dom af 12. december 2011 har Retten Horsens bl.a. truffet afgørelse om sagens om- kostninger. Omkostningsafgørelsen er med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet kæret af; <anonym>ærende A/S</anonym> med påstand om, at sagsøgeren tilkendes et højere omkostningsbeløb. Til støtte for påstanden har <anonym>Kærende AIS</anonym> navnlig anført; at sagsomkostningsbe- Jøbet i en småsag kan forhøjes i forhold til inkassosalæret som følge af arbejdets omfang idet det ikke har været formålet med småsagsprocessen at lade forberedelsen være ganske gratis for sagsøgte, når sagsøgeren har været pålagt at deltage i flere møder m.v. Landsdommerne John Lundum, Erik P. Bentzen og Mette Vinding (kst; har behandlet sagen. Landsretten afsagde Kendelse: Landsretten finderikke,atdenomstændighed, atderidenkonkrete sagharværetaffioldt totelefonmoder, ogatsagenstartedemedindsendelse afetbetalingspåkrav, kanføretilen fravigelse afdetvejledende udgangspunkt, hvorefter sagsomkostningeme iensituation somdenforeliggende fastsættes tilinkassosalæret medtillægafretsafgift. Landsretten ersåledesenigibyrettens resultatogbegrundelsen herfor.Landsretten stadfæ sterderfor byrettens afgørelse. Thibestemmes: Byrettens afgørelse stadfæstes. Sagensluttet. JahnLundum	1,490	1,687
745	Sag om indsigelser fsv angår salær og retsafgift	Appelleret	Skiftesag	Retten i Næstved	SKS-455/2016-NAE	Insolvensskifte	1. instans	1128/22	Ægtefælleskifte;			Nej				RETTEN NÆSTVED Den 29. januar 2018 kl. 12.27 blev skifteretten sat af Der blev foretaget: SKS 555-455/2016. Ægtefælleskifte mod 4200 Slagelse Ingen var indkaldt eller mødt. Advokat Lisbeth Darling Wegener har afsluttet sit arbejde, før der er udfær - diget et udkast til boopgørelse. Dette skyldes efter det oplyste; at parterne har indgået forlig. Bobehandleren har indstillet størrelsen af sit salær, forde- lingen af boomkostningerne 0g retsafgiftens størrelse. Bobehandleren har oplyst; at hun har sendt sin indstilling til parterne med vejledning om frist for indsigelser Der blev fremlagt: Bobehandlers indstilling af 11. december 2017. Indsigelser fra begge parter for så vidt angår salæret og retsafgiften Bobehandlers supplerende redegørelse, modtaget den 21.januar 2018. Supplerende bemærkninger fra modtaget den 24. januar 2018. Skifteretten bemærker; at der er misforståelser på begge sider. Bobehandler nævner; at skifteretten har fastsat sikkerheden til 50.000 kr. svarende til 20 timers arbejde for bobehandler. Dette er ikke korrekt. Skifte- retten har fastsat sikkerheden til 50.000 kr. svarende til 20 timers arbejde for bobehandler 0g retsafgift 10.000 kr. Sikkerheden er således fastsat i under- kanten for prisen for bobehandlers arbejde; da skifteretten uanset det oply- ste om, at bobehandler beregner salæret til 2.000 kr. pr. time + moms reg- ner med et salær til bobehandler svarende til salæret til en bekikket advokat i straffesager; jf. forarbejderne til ægtefælleskifteloven. Skifteretten lægger oplysningerne om bobehandlers tidsforbrug til grund, nemlig 12 timer; i det der ikke er grund til at betvivle, at bobehandler har an- vendt 12 timer på sit arbejde. Skifteretten fastsætter på den baggrund bo- behandlers salær til 20.400 kr. + moms, i alt 25.100 kr. Salærfastsættel - sen kan kæres til Østre Landsret af begge parter. De klagende ligger øjensynligt under for den misforståelse; at bobehandler havde beregnet et salær på i alt 40.000 kr., hvilket ikke er tilfædet. I beløbet 40.000 kI., som bobehandler krævede betalt, indgår retsafgift med 10.000 kr. Der er rejst indsigelse mod beregningen af retsafgiften under henvisning til, at ejendommen nu er solgt til mindre end den værdi, bobehandler har lagt til grund for sin beregning. Skifteretten bemærker; at retsafgiften har et maksimum på 10.000 kr., som bobehandler har nedsat retsafgiften til, og at retsafgiften også ville være ble- vet beregnet til et beløb over maksimum; hvis klagers tal blev lagt til grund: Retsafgiften beregnes derfor fortsat til 10.000 kr . Skifteretten er enig i, at hver part skal btale halvdelen af omkostningerne. Det vil sige at hver part skal betale 5.000 kr., iretsafgift, og 12.550 kr. for bobehandlers arbejde. Skifteretten hæver 10.000 kr. i retsafgift af den stillede sikkerhed, og udbe- taler 20.400 kr. + moms, dvs 25.100 kr. i salær til bobehandler, advokat Lisbeth Darling Wegener, CVR nr. 30703197, ad j.nr. 85149-0014, af den stillede sikkerhed på i alt 50.000 kr. Sikkerheden er stillet af og restbeløbet udbetales derfor til hende. Under forudsætning af, at hele sikkerheden reelt hidrører fra og under forudsætning af, at parterne ikke har indgået anden aftale, skal hans andel af retsaf- giften 0g boomkostningerne; med i alt 17.550 kr. Skifteretten sender en udskrift af retsbogen til bobehandler og parterne. Afgørelsen kan indbringes for Østre Landsret inden 14 dage mod betaling af kæreafgift 400 kr. Kæreskrift sendes til skifteretten i Næstved Bobehandlingen afsluttet. Skifteretten hævet.	RETTEN NÆSTVED Den 29. januar 2018 kl. 12.27 blev skifteretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget: SKS 555-455/2016. Ægtefælleskifte <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 4200 Slagelse Ingen var indkaldt eller mødt. Advokat Lisbeth Darling Wegener har afsluttet sit arbejde, før der er udfær - diget et udkast til boopgørelse. Dette skyldes efter det oplyste; at parterne har indgået forlig. Bobehandleren har indstillet størrelsen af sit salær, forde- lingen af boomkostningerne 0g retsafgiftens størrelse. Bobehandleren har oplyst; at hun har sendt sin indstilling til parterne med vejledning om frist for indsigelser Der blev fremlagt: Bobehandlers indstilling af 11. december 2017. Indsigelser fra begge parter for så vidt angår salæret og retsafgiften Bobehandlers supplerende redegørelse, modtaget den 21.januar 2018. Supplerende bemærkninger fra <anonym>Part A</anonym> modtaget den 24. januar 2018. Skifteretten bemærker; at der er misforståelser på begge sider. Bobehandler nævner; at skifteretten har fastsat sikkerheden til 50.000 kr. svarende til 20 timers arbejde for bobehandler. Dette er ikke korrekt. Skifte- retten har fastsat sikkerheden til 50.000 kr. svarende til 20 timers arbejde for bobehandler 0g retsafgift 10.000 kr. Sikkerheden er således fastsat i under- kanten for prisen for bobehandlers arbejde; da skifteretten uanset det oply- ste om, at bobehandler beregner salæret til 2.000 kr. pr. time + moms reg- ner med et salær til bobehandler svarende til salæret til en bekikket advokat i straffesager; jf. forarbejderne til ægtefælleskifteloven. Skifteretten lægger oplysningerne om bobehandlers tidsforbrug til grund, nemlig 12 timer; i det der ikke er grund til at betvivle, at bobehandler har an- vendt 12 timer på sit arbejde. Skifteretten fastsætter på den baggrund bo- behandlers salær til 20.400 kr. + moms, i alt 25.100 kr. Salærfastsættel - sen kan kæres til Østre Landsret af begge parter. De klagende ligger øjensynligt under for den misforståelse; at bobehandler havde beregnet et salær på i alt 40.000 kr., hvilket ikke er tilfædet. I beløbet 40.000 kI., som bobehandler krævede betalt, indgår retsafgift med 10.000 kr. Der er rejst indsigelse mod beregningen af retsafgiften under henvisning til, at ejendommen nu er solgt til mindre end den værdi, bobehandler har lagt til grund for sin beregning. Skifteretten bemærker; at retsafgiften har et maksimum på 10.000 kr., som bobehandler har nedsat retsafgiften til, og at retsafgiften også ville være ble- vet beregnet til et beløb over maksimum; hvis klagers tal blev lagt til grund: Retsafgiften beregnes derfor fortsat til 10.000 kr . Skifteretten er enig i, at hver part skal btale halvdelen af omkostningerne. Det vil sige at hver part skal betale 5.000 kr., iretsafgift, og 12.550 kr. for bobehandlers arbejde. Skifteretten hæver 10.000 kr. i retsafgift af den stillede sikkerhed, og udbe- taler 20.400 kr. + moms, dvs 25.100 kr. i salær til bobehandler, advokat Lisbeth Darling Wegener, CVR nr. 30703197, ad j.nr. 85149-0014, af den stillede sikkerhed på i alt 50.000 kr. Sikkerheden er stillet af <anonym>Part 1</anonym> og restbeløbet udbetales derfor til hende. Under forudsætning af, at hele sikkerheden reelt hidrører fra <anonym>Part 1</anonym> og under forudsætning af, at parterne ikke har indgået anden aftale, skal <anonym>Part A</anonym> herefter refundere <anonym>Part 1</anonym> hans andel af retsaf- giften 0g boomkostningerne; med i alt 17.550 kr. Skifteretten sender en udskrift af retsbogen til bobehandler og parterne. Afgørelsen kan indbringes for Østre Landsret inden 14 dage mod betaling af kæreafgift 400 kr. Kæreskrift sendes til skifteretten i Næstved Bobehandlingen afsluttet. Skifteretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	3,579	3,877
746	Skifterettens afgørelse ændres således, at salæret til bobehandler forhøjes	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-495/2018-OLR	Visse kæresager	2. instans	1129/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 1.maj 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne Olaf Tingleff, Bloch Andersen og Niels Fenger, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 12. afd. kære nr. B-495-18: Bobehandler; advokat Lisbeth Darling Wegener påkærer salærtilkendelse i sagen: mod 0g 12. afd. kære nr. B-522-18: påkærer salærtilkendelse til advokat Lisbeth Darling Wegener i sagen: mod Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 9. februar 2018 med bilag 1-2 fra advokat Lisbeth Darling Wegener og kæreskrift af 11.februar 2018 med bilag 1-6 fra der begge har kæret Næstved Skifterets salærtilkendelse af 29. januar 2018 (SKS 555-455/2016) Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 1. april 2018, udskrift af retsbo - gen indeholdende den kærede afgørelse med bilag samt advokat Lisbeth Darling Wegeners brev af 10. april 2018. Bobehandler, advokat Lisbeth Darling Wegener, har nedlagt påstand om, at hendes salær forhøjes til 30.000 kr. inkl. moms, subsidiært et mindre beløb, dog større end 25.500 kr inkl. moms. Hun har til støtte herfor anført bl.a., at det er uberettiget; når skifteretten har anvendt de vejledende takster for forsvarere 0g beskikkede advokater i ægteskabssager m.v. Hendes timesats på 2.500 kr. inkl. moms blev meddelt parterne forud for det første møde med parterne og en sådan timesats blev godkendt ved TFA 2017.40 Ø. Endelig har hun ikke anvendt ufornøden tid, ligesom behandlingen ikke har været kritisabel. har nedlagt påstand om, at salæret nedsættes til 10.000 kr. inkl. moms; sub - sidiært til et mindre beløb. Han har til støtte herfor anført bl.a., at sagen var ukompliceret; at bobehandler kun har skrevet 5-6 mails med selvstændigt indhold, og at denne har begået mange faktuelle fejl. Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse og har sup- plerende anført; at det er sædvanligt at tilkende salærer svarende til salær til forsvarere i straffesager, 0g at det ikke kan være afgørende for salærets størrelse; om der er meddelt fri proces. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes kendels e : Efter ægtefælleskiftelovens $ 40 må en bobehandler ikke kræve højere salær for sit arbej - de, end hvad der kan anses for rimeligt. Det følger af forarbejderne til loven (lovforslag nr. 193 af 15. april 2011, afsnit 3.8.2.1.) at vederlaget til bobehandleren skal fastsættes efter de sædvanlige parametre, der gælder for advokaters arbejde, 0g således vil afhænge af an- vendt tid, de involverede værdier, retsforholdets beskaffenhed, sagens betydning for de involverede parter, sagens udfald, omfanget af advokatens arbejde og det ansvar, der har været forbundet med arbejdet. Det bestemmes endvidere i ægtefælleskiftelovens $ 21, at bobehandleren på det første møde, og når der i øvrigt er anledning til det, skriftligt skal oplyse ægtefællerne om bl. 9., hvordan bobehandlerens salær beregnes. Landsretten finder på den baggrund, at timestasen på 1.740 kr., ide vejledende takster pr. 1.januar 2018 for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til beskikke- de advokater i ægteskabs-, forældreansvars - 0g børnefjernelsessager ikke finder anvendelse på et ægtefælleskifte som det foreliggende. Landsretten finder endvidere; at den til parterne meddelte timesats på 2.500 kr. inkl. moms ikke i sig selv kan anses for urimelig. Det fremgår af skifterettens retsbog af 29. januar 2018, at skifteretten lægger oplysningerne om bobestyrers tidsforbrug til grund, 0g at skifteretten; inden den traf afgørelse; havde fået forelagt indsigelser over bobestyrerens arbejde. Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte skifterettens skøn om den tid, der med rette er medgået til sagens behandlings behandling 0g der er ikke grundlag for at nedsætte honoraret på grund af eventuelle fejl hos bobehandleren. Herefter finder landsretten, at salæret bør fastsættes til 30.000 kr. inkl. moms. Thi be stemme s : Skifterettens afgørelse ændres således, at salæret til bobehandler; advokat Lisbeth Darling Wegener, forhøjes til 30.000 kr. inkl. moms. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Den af advokat Lisbeth Darling Wegener betalte kæreafgift tilbagebetales . Retten hævet. - 4 - (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 1.maj 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne Olaf Tingleff, Bloch Andersen og Niels Fenger, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 12. afd. kære nr. B-495-18: Bobehandler; advokat Lisbeth Darling Wegener påkærer salærtilkendelse i sagen: <anonym>Part 1</anonym> mod <anonym>Part A</anonym> 0g 12. afd. kære nr. B-522-18: <anonym>Part A</anonym> påkærer salærtilkendelse til advokat Lisbeth Darling Wegener i sagen: <anonym>Part 1</anonym> mod <anonym>Part A</anonym> Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 9. februar 2018 med bilag 1-2 fra advokat Lisbeth Darling Wegener og kæreskrift af 11.februar 2018 med bilag 1-6 fra <anonym>Part A</anonym> der begge har kæret Næstved Skifterets salærtilkendelse af 29. januar 2018 (SKS 555-455/2016) Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 1. april 2018, udskrift af retsbo - gen indeholdende den kærede afgørelse med bilag samt advokat Lisbeth Darling Wegeners brev af 10. april 2018. Bobehandler, advokat Lisbeth Darling Wegener, har nedlagt påstand om, at hendes salær forhøjes til 30.000 kr. inkl. moms, subsidiært et mindre beløb, dog større end 25.500 kr inkl. moms. Hun har til støtte herfor anført bl.a., at det er uberettiget; når skifteretten har anvendt de vejledende takster for forsvarere 0g beskikkede advokater i ægteskabssager m.v. Hendes timesats på 2.500 kr. inkl. moms blev meddelt parterne forud for det første møde med parterne og en sådan timesats blev godkendt ved TFA 2017.40 Ø. Endelig har hun ikke anvendt ufornøden tid, ligesom behandlingen ikke har været kritisabel. <anonym>Part A</anonym> har nedlagt påstand om, at salæret nedsættes til 10.000 kr. inkl. moms; sub - sidiært til et mindre beløb. Han har til støtte herfor anført bl.a., at sagen var ukompliceret; at bobehandler kun har skrevet 5-6 mails med selvstændigt indhold, og at denne har begået mange faktuelle fejl. Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse og har sup- plerende anført; at det er sædvanligt at tilkende salærer svarende til salær til forsvarere i straffesager, 0g at det ikke kan være afgørende for salærets størrelse; om der er meddelt fri proces. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes kendels e : Efter ægtefælleskiftelovens $ 40 må en bobehandler ikke kræve højere salær for sit arbej - de, end hvad der kan anses for rimeligt. Det følger af forarbejderne til loven (lovforslag nr. 193 af 15. april 2011, afsnit 3.8.2.1.) at vederlaget til bobehandleren skal fastsættes efter de sædvanlige parametre, der gælder for advokaters arbejde, 0g således vil afhænge af an- vendt tid, de involverede værdier, retsforholdets beskaffenhed, sagens betydning for de involverede parter, sagens udfald, omfanget af advokatens arbejde og det ansvar, der har været forbundet med arbejdet. Det bestemmes endvidere i ægtefælleskiftelovens $ 21, at bobehandleren på det første møde, og når der i øvrigt er anledning til det, skriftligt skal oplyse ægtefællerne om bl. 9., hvordan bobehandlerens salær beregnes. Landsretten finder på den baggrund, at timestasen på 1.740 kr., ide vejledende takster pr. 1.januar 2018 for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til beskikke- de advokater i ægteskabs-, forældreansvars - 0g børnefjernelsessager ikke finder anvendelse på et ægtefælleskifte som det foreliggende. Landsretten finder endvidere; at den til parterne meddelte timesats på 2.500 kr. inkl. moms ikke i sig selv kan anses for urimelig. Det fremgår af skifterettens retsbog af 29. januar 2018, at skifteretten lægger oplysningerne om bobestyrers tidsforbrug til grund, 0g at skifteretten; inden den traf afgørelse; havde fået forelagt <anonym>Part A's</anonym> indsigelser over bobestyrerens arbejde. Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte skifterettens skøn om den tid, der med rette er medgået til sagens behandlings behandling 0g der er ikke grundlag for at nedsætte honoraret på grund af eventuelle fejl hos bobehandleren. Herefter finder landsretten, at salæret bør fastsættes til 30.000 kr. inkl. moms. Thi be stemme s : Skifterettens afgørelse ændres således, at salæret til bobehandler; advokat Lisbeth Darling Wegener, forhøjes til 30.000 kr. inkl. moms. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Den af advokat Lisbeth Darling Wegener betalte kæreafgift tilbagebetales . Retten hævet. - 4 - (Sign.)	4,382	4,568
747	Byrettens kendelse blev ophævet og sagen hjemvist til behandling i byretten i 1. instans		Civilsag	Vestre Landsret	BS-51137/2018-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1127/22	Ophavsret og eneret; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 8. april 2019 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne John Lundum, Erik P. Bentzen og Neia Volstrup Andersen (kst.) behandlede sagen. Sag BS-51137/2018-VLR (14. afdeling) Koda (advokat Peter Schønning) mod Vejen kommune (advokat Nina Ringen) Biintervenient: KL (advokat Nina Ringen) Sagen er anlagt den 3. oktober 2018 ved Retten Esbjerg. Retten i Esbjerg har den 12. december 2018 bestemt, at sagen skal henvises til Vestre Landsret som 1. in- stans i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1 (sag BS-37339/2018-ESB). Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Vejen Kommune, skal betale vederlag til sagsøgeren, Koda, for brug af musik i forbindelse med aktiviteter på kommu- nens pleje- og aktivitetscentre, herunder om situationen er omfattet af ophavs- retslovens § 2, stk. 3 og 4, om offentlig fremførelse. 2 Koda har i stævningen bl.a. anført, at der må sondres mellem på den ene side musikfremførelse for beboere på plejehjem og på den anden side musikfremfø- relse for borgere, der tilbydes at deltage i aktiviteter på centrene. Koda kræver ikke vederlag for musikbrug for så vidt angår beboere på plejehjem. Kredsen af personer, der har adgang til at lytte til musik på Vejen Kommunes ældre- og ak- tivitetscentre, må imidlertid siges at være ubestemt og præget af en vis udskift- ning. De aktiviteter, som sagen handler om, er åbne ikke alene for visiterede borgere, men også for andre ældre samt i en række tilfælde specifikt pårørende. Det fremgår således af brevet af 30. april 2018 fra Vejen Kommune, at der i et vist omfang sker annoncering på hjemmesider, lokalaviser, i trykte programmer m.v. De bilag, der er fremlagt om tilbuddene på centrene (bilag 4-15), giver ge- nerelt det indtryk, at tilbuddene er åbne for alle pensionister m.v. I relation til offentlighedsbegrebet kan det lægges til grund, at musikfremførelsen for borge- re på disse centre m.v. principielt står åben for alle, da muligheden for at delta- ge er et tilbud, som brede befolkningsgrupper kan benytte. Samlet og set under ét har Vejen Kommune på ældreområdet et massivt musikforbrug og omfatten- de aktivitetstilbud. Særligt vedrørende motionsholdene sker der kumulativt en musikfremførelse til et ubestemt og stort antal personer. Ud fra Vejen Kommu- nes egne beskrivelser af motionstilbuddene til kommunens ældre er der ikke ta- le om, at borgerne tilmelder sig bestemte hold, som så er lukket for en sæson – alle har adgang fra gang til gang; derved ligner forholdene ikke situationen i de gymnastikforeninger og aftenskoler, der tidligere har været genstand for retssa- ger. Det gøres på den baggrund gældende, at fremførelse af musik i forbindelse med motionshold i ældre- og aktivitetscentrene er offentlig efter ophavsretslo- vens § 2, stk. 3, nr. 3. Der er ikke personlige bånd mellem arrangøren af mu- sikfremførelserne, Vejen Kommune, og de enkelte deltagere på holdene. Vejen Kommune har påstået frifindelse. Vejen Kommune har navnlig anført, at der ikke er tale om offentlig fremførelse eller overføring til almenheden af mu- sikværker i forbindelse med afviklingen af aktiviteterne på pleje- og aktivitets- centrene i Vejen Kommune. For så vidt angår plejecentrene er det udelukkende visiterede beboere og andre visiterede borgere, som ikke bor på plejecenteret, som deltager i aktiviteterne på plejecentrene. Andre borgere i Vejen Kommune kan ikke deltage i aktiviteterne. Det er således tale om tilbud, hvor Koda i sit eget informationsmateriale selv har anført, at der ikke skal betales for brug af musik. I arrangementerne deltager udelukkende beboere med nærmeste pårø- rende, f.eks. kan beboernes ægtefæller deltage. Der sker ikke en offentlig annon- cering, og det er ikke muligt for alle borgere i Vejen Kommune at deltage. End- videre er der personlige bånd mellem personalet og de personer, som deltager i arrangementet. Musikken er ikke det primære, men har alene til formål at frem- me sociale relationer. For så vidt angår aktivitetscentrene sker afspilning af mu- sik ved hjælp af CD’er. Brugen af musik på motionshold i de kommunale akti- vitetscentre er ikke offentlig fremførelse i ophavsretslovens forstand. 3 Vejen Kommune og KL har anmodet om, at sagen henvises til landsretten, subsidiært behandles af tre dommere i byretten. Vejen Kommune har i den for- bindelse navnlig anført, at sagen er af principiel karakter og vil have generel be- tydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, idet sagens behandling inde- bærer en principiel fortolkning af begrebet ”offentlig fremførelse” i ophavsrets- lovens § 2. Denne fortolkning har betydning for, om Vejen Kommune er forplig- tet til at betale vederlag til Koda ved brug af musik i kommunens pleje- og akti- vitetscentre. Der findes endnu ikke retspraksis om, hvorvidt brug af musik i forbindelse med aktiviteter på pleje- og aktivitetscentre i kommunalt regi udgør offentlig musikfremførelse i medfør af ophavsretsloven. Problemstillingen inde- bærer også stillingtagen til et væsentligt lovfortolkningsspørgsmål. Tilsvarende vil en domfældelse få stor betydning for alle landets kommuner, der som Vejen Kommune også løbende har betalt vederlag til Koda. Sagen vil fastsætte prin- cipperne for, hvornår en kommune eventuelt vil være forpligtet til at betale ve- derlag til Koda ved brug af musik i kommunens pleje- og aktivitetscentre. Da der ikke tidligere er taget stilling til spørgsmålet, vil afgørelsen være af principi- el karakter samt have betydning for retsanvendelsen fremover, hvilket støttes af, at KL har valgt at biintervenere. Koda har protesteret mod, at sagen henvises til landsretten, og har i den forbin- delse navnlig anført, at det forhold, at sagen involverer fortolkning af en para- graf i ophavsretsloven, ikke er det samme, som at sagen er af principiel betyd- ning, og at der er grundlag for at henvise sagen til landsretten. At en sag er af principiel betydning, kan i stedet udgøre grundlaget for at bestemme, at der deltager tre dommere i byretten, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1, hvilket Ko- da selv har foreslået i stævningen. Vejen Kommunes henvisning til, at en rets- sag mellem Koda og FOF blev henvist fra byretten til Sø- og Handelsretten, kan ikke tjene som præcedens, eftersom denne henvisning skete efter parternes afta- le. Landsretten afsagde K E N D E L S E Efter retsplejelovens § 226, stk. 5, skal landsretten af egen drift påse, at betingel- serne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans er opfyldt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt Vejen Kommunes brug af musik i forbindelse med aktiviteter på kommunens pleje- og aktivitetscentre udgør ”offentlig mu- sikfremførelse” efter ophavsretslovens § 2. 4 Der foreligger ikke retspraksis vedrørende brug af musik på kommunale pleje- og aktivitetscentre. Der foreligger imidlertid retspraksis vedrørende rammerne for ”offentlig musikfremførelse” i sammenlignelige sager. Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om aktiviteter, der er åbne for alle, beror på en konkret be- visbedømmelse. På den baggrund – og uanset at sagen har betydning for alle landets kommuner – finder landsretten, at afgørelsen af den foreliggende sag ikke har en sådan principiel karakter og generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklin- gen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Landsretten ophæver derfor byrettens kendelse og hjemviser sagen til behand- ling i byretten i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 5, jf. stk. 1. T H I B E S T E M M E S : Byrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til behandling i byretten i 1. instans. Sagen sluttet.		7,842	0
748	Sag om, hvorvidt sagen skulle henvises til landretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1	Appelleret	Civilsag	Retten i Esbjerg	BS-37339/2018-ESB	Almindelig civil sag	1. instans	1125/22	Ophavsret og eneret; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		RETTEN I ESBJERG RETSBOG Den 12 december 2018 holdt Retten i Esbjerg møde i retsbygningen. behandlede sagen. Sag BS-37339/2018-ESB Koda (advokat Peter Schønning) mod Vejen kommune (advokat Nina Ringen) Sagen angår, om Vejen Kommune skal betale vederlag til Koda for brug af mu- sik i forbindelse med aktiviteter på pleje- 0g aktivitetscentre. Koda har i stævningen anmodet om, at sagen behandles af 3 dommere, da den er principiel Koda har i stævningen blandt andet oplyst; at der ikke findes retspraksis, der direkte omhandler spørgsmålet om begrebet offentlig fremførelse på ældre- 0g aktivitetscentre m.v. Det fremgår af stævningen at aktivitetscentrene også benytter musik fra strea- mingtjenester. Koda gør i hvert fald i disse tilfælde gældende; at spørgsmålet om, hvorvidt der 'foreligger offentlig fremførelse, beror på EU-retten; da der så er tale om overføring jf. ophavsretslovens $ 2, stk. 4, nr. 1, der er EU harmonise - ret. Koda har anført; at EU-Domstolens dom af 31.maj 2016 (sag C-117/15, Reha 2 Training) skal tillægges principiel betydning ved fortolkning af offentlighedsbe-grebet. Vejen Kommune har anmodet om, at sagen henvises til behandling ved lands- ret som første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, og i anden række, at den henvises til behandling ved Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 227, stk. 2, og i tredje række, at der medvirker 3 dommere ved behandlingen, jf. retsplej- elovens § 12, stk. 3. Kommunen har til støtte for anmodningen om henvisning til behandling ved landsret anført, at sagen er af principiel karakter og vil have betydning for rets- anvendelsen og retsudviklingen, idet skal ske en principiel fortolkning af begre- bet ”offentlig fremførelse” i ophavsretslovens § 2 for at afgøre, om kommunen er pligtig at betale vederlag til Koda ved brug af musik i kommunens pleje- og aktivitetscentre. Der findes endnu ikke retspraksis om spørgsmålet. Der er tale om en principiel problemstilling, som indebærer stillingtagen til et væsentligt lovfortolkningsspørgsmål. En domfældelse vil få stor betydning for alle landets 98 kommuner, der som Vejen Kommune løbende har betalt vederlag til Koda. Kommunernes Landsforening har af samme grund anmodet om tilladelse til bi - intervention, jf. retsplejelovens § 252, stk. 1. Vejen Kommune har endvidere henvist til U 2017.552 H. Kommunen har til støtte for henvisning til behandling ved Sø- og Handelsret- ten henvist til, at sagen er principiel og vedrører ophavsret, der ikke er omfattet af retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 4, hvorfor betingelsen i retsplejelovens § 227, stk. 2, 1. del, er opfyldt, jf. U 2018.516 H. Hvis retten ikke henviser sagen til behandling ved landsret eller Sø- og Han- delsretten er kommunen enig i Kodas anmodning om, at den behandles af 3 dommere. Kommunen har herved anført, at der er tale om et kompliceret rets- forhold, at den har væsentlig betydning ikke kun for Vejen Kommune, men for alle kommuner, der i dag betaler vederlag til Koda. Koda har tilkendegivet, at der efter foreningens opfattelse ikke er tilstrækkelig grund til at henvise sagen til landsretten eller Sø- og Handelsretten. Det for- hold, at sagen involverer fortolkning af en paragraf i ophavsretsloven, forlener ikke sagen med en så høj grad af principiel betydning, at der er grundlag for en henvisning. At en sag er af principiel betydning, kan i stedet udgøre grundlaget for at beklæde byretten med tre dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1. Vejen Kommunes henvisning til, at sagen mellem Koda og FOF [U 2018.516 H] blev henvist fra byretten til Sø- og Handelsretten, kan ikke tjene som præce- dens, eftersom denne henvisning skete efter parternes aftale. Retten afsagde 3 KENDELSE Sagen angår, hvorvidt forskellige aktiviteter på ældre- og aktivitetscentre i Vej-en Kommune indebærer offentlig fremførelse af musik efter ophavsretsloven og dermed pligt til at betale vederlag til Koda. Der skal derfor ved sagens afgørelse ske en fortolkning af ophavsretslovens § 2, stk. 3 og stk. 4. Da der ikke findes retspraksis, der direkte omhandler spørgsmålet om offentlig fremførelse af mu - sik på ældre- og aktivitetscentre, er sagen af principiel karakter. Retten lægger endvidere efter oplysninger fra Vejen Kommune og Kommuner - nes Landsforening til grund, at sagen kan få betydning for landets øvrige 98 kommuner, der også afspiller musik i pleje- og aktivitetscentre. Højesteret har senest i U 2018.516 H, der angik danse- og motionshold hos FOF København, taget stilling til betaling af vederlag for musikfremførelse. Ifølge stævningen er der imidlertid i nærværende sag tale om en række forskelligarte- de aktiviteter, blandt andet motionshold, livearrangementer og filmforevisnin- ger, der retter sig mod forskellige grupper af ældre borgere. Der er endvidere i et vist omfang tale om streaming. Koda har i hvert fald i denne relation gjort gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger offentlig fremførelse, be- ror på EU-retten. Det fremgår af Højesterets præmisser i U 2018.516 H, at Hø- jesteret i denne sag ikke fandt, at der var sket musikafspilning omfattet af op- havsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1. Højesteret tog derfor ikke stilling til fortolknin- gen af infosoc-direktivet (direktiv 2011/29EF), som ophavsretslovens § 2, stk. 4. nr. 1, blev indsat for gennemføre, idet Højesteret ikke fandt grundlag for at an - vende de kriterier, der efter EU-Domstolens praksis har betydning for, hvornår der er tale om overføring til almenheden, på vurderingen af, hvornår der uden for direktivets område er tale om offentlig fremførelse efter ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr. 3. Retten finder på denne baggrund efter en samlet vurdering, at sagen også har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen. Betingelserne for at henvise sagen til behandling ved landsret som første in- stans er derfor opfyldt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Vejen Kommune har, hvis anmodningen om henvisning til behandling ved landsret blev taget til følge, foreslået, at sagen henvises til Østre Landsret, hvis Koda er enig heri, jf. retsplejelovens § 245, stk. 1. Da Koda ikke har forholdt sig hertil, trods rettens brev af 5. november 2018, lægger retten til grund, at parter- ne ikke har aftalt dette, og sagen henvises til behandling ved Vestre Landsret. THI BESTEMMES: 4 Sagen henvises til behandling ved Vestre landsret.	RETTEN I ESBJERG RETSBOG Den 12 december 2018 holdt Retten i Esbjerg møde i retsbygningen. <anonym>ommer</anonym> behandlede sagen. Sag BS-37339/2018-ESB Koda (advokat Peter Schønning) mod Vejen kommune (advokat Nina Ringen) Sagen angår, om Vejen Kommune skal betale vederlag til Koda for brug af mu- sik i forbindelse med aktiviteter på pleje- 0g aktivitetscentre. Koda har i stævningen anmodet om, at sagen behandles af 3 dommere, da den er principiel Koda har i stævningen blandt andet oplyst; at der ikke findes retspraksis, der direkte omhandler spørgsmålet om begrebet offentlig fremførelse på ældre- 0g aktivitetscentre m.v. Det fremgår af stævningen at aktivitetscentrene også benytter musik fra strea- mingtjenester. Koda gør i hvert fald i disse tilfælde gældende; at spørgsmålet om, hvorvidt der 'foreligger offentlig fremførelse, beror på EU-retten; da der så er tale om overføring jf. ophavsretslovens $ 2, stk. 4, nr. 1, der er EU harmonise - ret. Koda har anført; at EU-Domstolens dom af 31.maj 2016 (sag C-117/15, Reha 2 Training) skal tillægges principiel betydning ved fortolkning af offentlighedsbe-grebet. Vejen Kommune har anmodet om, at sagen henvises til behandling ved lands- ret som første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, og i anden række, at den henvises til behandling ved Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 227, stk. 2, og i tredje række, at der medvirker 3 dommere ved behandlingen, jf. retsplej- elovens § 12, stk. 3. Kommunen har til støtte for anmodningen om henvisning til behandling ved landsret anført, at sagen er af principiel karakter og vil have betydning for rets- anvendelsen og retsudviklingen, idet skal ske en principiel fortolkning af begre- bet ”offentlig fremførelse” i ophavsretslovens § 2 for at afgøre, om kommunen er pligtig at betale vederlag til Koda ved brug af musik i kommunens pleje- og aktivitetscentre. Der findes endnu ikke retspraksis om spørgsmålet. Der er tale om en principiel problemstilling, som indebærer stillingtagen til et væsentligt lovfortolkningsspørgsmål. En domfældelse vil få stor betydning for alle landets 98 kommuner, der som Vejen Kommune løbende har betalt vederlag til Koda. Kommunernes Landsforening har af samme grund anmodet om tilladelse til bi - intervention, jf. retsplejelovens § 252, stk. 1. Vejen Kommune har endvidere henvist til U 2017.552 H. Kommunen har til støtte for henvisning til behandling ved Sø- og Handelsret- ten henvist til, at sagen er principiel og vedrører ophavsret, der ikke er omfattet af retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 4, hvorfor betingelsen i retsplejelovens § 227, stk. 2, 1. del, er opfyldt, jf. U 2018.516 H. Hvis retten ikke henviser sagen til behandling ved landsret eller Sø- og Han- delsretten er kommunen enig i Kodas anmodning om, at den behandles af 3 dommere. Kommunen har herved anført, at der er tale om et kompliceret rets- forhold, at den har væsentlig betydning ikke kun for Vejen Kommune, men for alle kommuner, der i dag betaler vederlag til Koda. Koda har tilkendegivet, at der efter foreningens opfattelse ikke er tilstrækkelig grund til at henvise sagen til landsretten eller Sø- og Handelsretten. Det for- hold, at sagen involverer fortolkning af en paragraf i ophavsretsloven, forlener ikke sagen med en så høj grad af principiel betydning, at der er grundlag for en henvisning. At en sag er af principiel betydning, kan i stedet udgøre grundlaget for at beklæde byretten med tre dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1. Vejen Kommunes henvisning til, at sagen mellem Koda og FOF [U 2018.516 H] blev henvist fra byretten til Sø- og Handelsretten, kan ikke tjene som præce- dens, eftersom denne henvisning skete efter parternes aftale. Retten afsagde 3 KENDELSE Sagen angår, hvorvidt forskellige aktiviteter på ældre- og aktivitetscentre i Vej-en Kommune indebærer offentlig fremførelse af musik efter ophavsretsloven og dermed pligt til at betale vederlag til Koda. Der skal derfor ved sagens afgørelse ske en fortolkning af ophavsretslovens § 2, stk. 3 og stk. 4. Da der ikke findes retspraksis, der direkte omhandler spørgsmålet om offentlig fremførelse af mu - sik på ældre- og aktivitetscentre, er sagen af principiel karakter. Retten lægger endvidere efter oplysninger fra Vejen Kommune og Kommuner - nes Landsforening til grund, at sagen kan få betydning for landets øvrige 98 kommuner, der også afspiller musik i pleje- og aktivitetscentre. Højesteret har senest i U 2018.516 H, der angik danse- og motionshold hos FOF København, taget stilling til betaling af vederlag for musikfremførelse. Ifølge stævningen er der imidlertid i nærværende sag tale om en række forskelligarte- de aktiviteter, blandt andet motionshold, livearrangementer og filmforevisnin- ger, der retter sig mod forskellige grupper af ældre borgere. Der er endvidere i et vist omfang tale om streaming. Koda har i hvert fald i denne relation gjort gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger offentlig fremførelse, be- ror på EU-retten. Det fremgår af Højesterets præmisser i U 2018.516 H, at Hø- jesteret i denne sag ikke fandt, at der var sket musikafspilning omfattet af op- havsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1. Højesteret tog derfor ikke stilling til fortolknin- gen af infosoc-direktivet (direktiv 2011/29EF), som ophavsretslovens § 2, stk. 4. nr. 1, blev indsat for gennemføre, idet Højesteret ikke fandt grundlag for at an - vende de kriterier, der efter EU-Domstolens praksis har betydning for, hvornår der er tale om overføring til almenheden, på vurderingen af, hvornår der uden for direktivets område er tale om offentlig fremførelse efter ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr. 3. Retten finder på denne baggrund efter en samlet vurdering, at sagen også har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen. Betingelserne for at henvise sagen til behandling ved landsret som første in- stans er derfor opfyldt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Vejen Kommune har, hvis anmodningen om henvisning til behandling ved landsret blev taget til følge, foreslået, at sagen henvises til Østre Landsret, hvis Koda er enig heri, jf. retsplejelovens § 245, stk. 1. Da Koda ikke har forholdt sig hertil, trods rettens brev af 5. november 2018, lægger retten til grund, at parter- ne ikke har aftalt dette, og sagen henvises til behandling ved Vestre Landsret. THI BESTEMMES: 4 Sagen henvises til behandling ved Vestre landsret.	6,575	6,597
749	Spørgsmål om fra hvilket tidspunkt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af en lægemiddelskade skal forrentes, jf. erstatningsansvarslovens § 16	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-4765/2016-KBH	Almindelig civil sag	1. instans	1130/22	Erstatning uden for kontrakt; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Ja		Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 14. marts 2018 i sag nr. BS 16B-4765/2016: 2300 København $ mod Ankenævnet for Patienterstatningen Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 10. august 2016, vedrører spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af en læge - middelskade skal forrentes, jf. erstatningsansvarslovens 8 16. har nedlagt følgende påstande: Påstand I: Principal: Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat - ning for tabt arbejdsfortjeneste, tilkendt for 'perioden 1.januar 2011 frem til og med 31- marts 2013, skal forrentes fra den 11. maj 2013, jf. erstatnings - ansvarslovens $ 16, med den konsekvens;, at sagen skal hjemvises til patient - skademyndighederne til beregning af yderligere renter. Subsidiær: Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende, at den tilkendte erstat- ning for tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1.januar 2011 frem til o0g med 31- marts 2013, skal forrentes fra den 11. april 2014, jf. erstatnings - ansvarslovens $ 16,med den konsekvens; at sagen skal hjemvises til patient - skademyndighederne til beregning af yderligere renter. Påstand II: Principal: Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat - ning for tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1. april 2013 frem til og med 31. december 2013, skal forrentes fra den 1. februar 2014, jf. erstat- ningsansvarslovens $ 16, med den konsekvens, at sagen skal hjemvises til patientskademyndighederne til beregning af yderligere renter. Subsidiær: Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat - ning for tabt arbejdsfortjeneste, tilkendt for perioden 1. april 2013 frem til og med 31. december 2013, skal forrentes fra den 11. april 2014, jf. erstat- ningsansvarslovens 8 16,med den konsekvens, at sagen skal hjemvises til patientskademyndighederne til beregning af yderligere renter. Påstand II: Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat- ning for tabt arbejdsfortjeneste, tilkendt for perioden 1.januar 2014 frem til og med 31. december 2014, skal forrentes fra den 1. februar 2015, jf. erstat- ningsansvarslovens 8 16,med den konsekvens, at sagen skal hjemvises til patientskademyndighederne til beregning af yderligere renter. Vedrørende påstand I-III: Ide nedlagte påstande er der indeholdt en sædvanlig påstand om, at retten ud fra et skøn kan fastsætte et senere forrentningstidspunkt end de nævnte. Ankenævnet for Patienterstatningen har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens8 218 a. Oplysningerne i sagen fik i juni 2010 blandt andet konstate - ret en blodprop i hjernen. Den 11. april 2013 anmeldte til Pati - entforsikringen (nu Patienterstatningen), at hun havde været udsat for en læ- gemiddelsskade ved indtagelse af et p-pille produkt. Af anmeldelsen frem - går blandt andet, at havde været syge- meldt fra den 1. august 2010, samt at hun havde modtaget sygedagpenge. Den 23. april 2013 modtog Patientforsikringen kopi af psykiatrisk speciallæ - geerklæring af 15.maj 2012. Ved brev af 9. januar 2014 anmodede Patientforsikringen Jobcenter Køben - havn om til brug for erstatningsopgørelsen at fremsende en række akter i sag. Ved mail af 11. marts 2014 fremsendte Jobcenter København de ønskede akter, hvoraf fremgår blandt andet; at modtog sygedagpenge fra den 17.november 2010 til den 31.marts 2014, samt at fortsat var sygemeldt. Endvi- dere var ovennævnte psykiatriske speciallægeerklæring af 15. maj 2012 tilli - ge vedlagt. Der blev den 27. november 2014 efter anmodning fra Patienterstatningen udfærdiget en neuropsykologisk undersøgelse af Ved Patienterstatningens afgørelse af 8. januar 2015 blev skade i form af blodprop i hjernen anerkendt som en lægemiddelskade. Af afgørelsen fremgår blandt andet: Til brug for vores videre behandling af sagen skal du udfylde og returnere vedlagte op- lysningsskema sammen med dokumentation for dine udgifter. Svie og smerte: For at vi kan tage stilling til, om du er berettiget til godtgørelse for svie 0g smerte; skal du oplyse i hvilke perioder, du har været sygemeldt. Erhvervsevnetab: For at vi kan tage stilling til, om din erhvervsevne er nedsat som følge af behandlingsskaden; skal du udfylde vedlagte erhvervsevnetabsskema og returnere det til os . Den 9. marts 2015 modtog Patienterstatningen det udfyldte skema og bilag fra Ved Patienterstatningens afgørelse af 26. august 2015 blev tilkendt en erstatning på i alt 1.172.093 kr. Erstatnin- gen vedrørte henholdsvis tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1.januar 2011 til 31. december 2014 efter erstatningsansvarslovens $ 2, svie og smerte ef - ter erstatningsansvarslovens $ 3, varigt mén efter erstatningsansvarslovens $ 5, samt helbredelsesudgifter og andet tab efter erstatningsansvarslovens $ 1 0g $ 1a. Det fremgår af afgørelsen blandt andet; at erstatningen vedrørende tabt arbejdsfortjeneste forrentes fra den 9. april 2015, der var månedsdagen efter modtagelsen af oplysningsskemaet. Endvidere fremgår: Vi har vurderet; at du er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Begrundelsen er, at følgerne af lægemiddelskaden har medført et tab af indtægt. Vi har foreløbig givet erstatning frem til og med 2014. Det skyldes; at vi ikke senere har sikre oplysninger om din indtægt og arbejdsforhold efter denne dato. Vi vender senere tilba - ge med en afgørelse om mulig erstatning fra 1.januar 2015 og frem: Det fremgår vedrørende svie og smerte blandt andet; at dette forrentes fra den 23.maj 2013, samt "Godtgørelsen forrentes fra månedsdagen efter modtagelsen af den psykiatriske speciallæ - geerklæring, som vi modtog i april 2013. Godtgørelse for svie og smerte kunne være fastsat på den baggrund" _ Endelig fremgår vedrørende varigt mén blandt andet; at dette forrentes fra den 28. december 2014, samt 'Godtgørelsen forrentes fra månedsdagen efter modtagelsen af speciallægeerklæringen ' Ved Patienterstatningens afgørelse af 14. oktober 2015 blev tilkendt yderligere i alt 830.884 kr. for henholdsvis tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for et erhvervsevnetab på 159. Det fremgår af afgørelsen blandt andet: Tabt arbejdsfortjeneste Beløbet forrentes fra 28-09-2015. Vi har tidligere fastsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden frem til 0g med 2014. Vi fastsætter nu erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra januar 2015 til juli 2015. Erstatningen forrentes fra månedsdagen efter modtagelsen af oplysninger fra SKAT, der var nødvendige til brug for denne afgørelse. Erhvervsevnetab Beløbet forrentes fra 02-10-2015. Erstatningen forrentes fra månedsdagen efter modtagelsen af de seneste kommunale oplys- ninger. Ankenævnet for Patienterstatningen traf den 11.maj 2016 følgende afgørel - se vedrørende Patienterstatningens afgørelser: Ankenævnet for Patienterstatningen er enig i Patienterstatningens afgørelse af 26. au- gust 2015, som derfor stadfæstes . Ankenævnet for Patienterstatningen er ikke enig i Patienterstatningens afgørelse af 14. okto- ber 2015, som derfor ændres for så vidt angår forrentning af genberegning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1.januar 2011 til den 31. december 2014 på baggrund af ny domspraksis. Ankenævnet for Patienterstatningen er enig i Patienterstatningens afgørelse for så vidt angår forrentning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1.januar 2015 til den 31.juli 2015 0g erstatning for erhvervsevnetab; som derfor ikke ændres. Af afgørelsen fremgår blandt andet: For så vidt angår forrentningen af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1.januar 2011 til den 31. december 2014 har ankenævnet vurderet; at erstatningen skal forrentes fra den 9 april 2015, svarende til månedsdagen efter Patienterstatningens modtagelse af et udfyldt oplysningsskema fra samt modta- gelsen af en række indkomstoplysninger. Ankenævnet har lagt vægt på, at Patienterstatningen den 9. marts 2015 havde modtaget til- strækkeligt relevant materiale til at opgøre krav på tabt arbejdsfortjeneste. Erstatningen skal derfor forrentes fra månedsdagen efter dette tidspunkt. Afgørelsen er truffet i henhold til er- statningsansvarslovens $ 16, stk. 1 0g 2 For så vidt angår forrentning af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1.januar 2015 til den 31.juli 2015 har ankenævnet vurderet; at erstatningen skal forrentes fra den 28. september 2015, som er månedsdagen efter Patienterstatningens modtagelse af oplysninger fra SKAT. Ankenævnet har vurderet; at Patienterstatningen den 28. august 2015 havde modtaget tilstrækkeligt relevant materiale til at kunne opgøre kravet for tabt ar - bejdsfortjeneste for perioden fra den 1.januar 2015 til den 31.juli 2015. Afgørelsen er truf- fet i henhold til erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 1 og 2 Parterne er enige om, at sagens værdi kan opgøres til ca. 116.000 kr. har under sagen frafaldet en påstand om, at Ankenævnet for Patienterstatningen skulle anerkende; at hun var be - rettiget til erstatning for yderligere 25% erhvervsevnetab; svarende til en værdi på ca. 1. mio. kr. har ikke betalt retsafgift, da hun opfylder betin - gelserne for fri proces . Forklaringer Der er afgivet forklaring af har forklaret, at hun grundet blød- ningsforstyrrelser fik ordineret p-piller. Efter et par måneder begyndte hun at få det dårligt 0g fik blandt andet synsforstyrrelser. I forbindelse med en kon- sultation hos en øjenlæge blev hun akut indlagt på Glostrup Hospital. Hun fik det værre og værre under indlæggelsen og blev overflyttet til Rigshospi- talet. Hun komi behandling for en blodprop i hjernen 0g var efterfølgende sygemeldt i 2 år. Hun tænkte ikke over, at hun kunne anmelde det som en lægemiddelskade. I forbindelse med et revalideringsforløb i 2013 gik det op for hende, at hun ikke ville kunne komme til at arbejde på fuld tid som lærer. Hun besluttede herefter at anmelde det som en skade. Hun udfyldte blanketten Anmeldelse af lægemiddelskade' 11 Hun var ved at færdiggøre sin uddannelse som lærer, da skaden skete. Hun fik først SU og derefter syge - dagpenge. Hun havde således ikke prøvet at få løn som lærer 0g angav der- for i pkt. 6 i anmeldelsen; at hun ikke havde haft et indtægtstab. Hun vidste ikke; at det ville få konsekvenser for den samlede erstatning, at hun ikke lø- bende indsendte oplysninger til Patienterstatningen:. Hun tænkte ikke på ren- ter eller på, at hun kunne påvirke sagsbehandlingen og forløbet. Hun over- vejede ikke at få hjælp fra en advokat. Hun fik hjælp af sin søster og af en forening for hjerneskadede via Facebook Parternes synspunkter har i påstandsdokument af 23. januar 2018 anført følgende: Det gøres overordnet set gældende; at i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens $ 16 er berettiget til at få forrentet den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra de datoer; som er angivet under de nedlagte påstande. Det retlige grundlag: har været udsat for en erstatningsberettigende lægemid- delskade. Når der er påvist en lægemiddelskade; fastsættes erstatning 0g godtgørelse efter reglerne i erstatningsansvarsloven; jf. klage - 0g erstat- ningslovens $ 46, stk. 1. Det følger af erstatningsansvarslovens 8 16, stk. 2, at beløb for erstatning og godtgørelse forrentes fra det tidspunkt; hvor det kan kræves betalt efter er- statningsansvarslovens $ 16, stk. 1. Af erstatningsansvarslovens 8 16, stk. 1, fremgår det, at godtgørelse og er- statning kan kræves betalt 1 måned efter; at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger; der er fornødne til bedømmelse af erstatnin- gens størrelse. Parterne er enige om; at patientskademyndighederne identificeres med ska- devolderen i bestemmelsens forstand jf. svarskriftet s. 6. Ankenævnet for Patienterstatningen har gjort gældende; at der som følge af ankenævnets sammensætning, der bl.a. omfatter medlemmer med lægevi- denskabelig baggrund og brugen af speciallægekonsulenter, skal være et sik- kert grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. Sagen drejer sig imidlertid alene om, fra hvilket tidspunkt den tilkendte er- statning skal forrentes i henhold til erstatningsansvarslovens 8 16, hvilket spørgsmål alene beror på en rent juridisk vurdering. Ankenævnets sammensætning, der bl.a. omfatter medlemmer med lægevi- denskabelig baggrund og brugen af speciallægekonsulenter er uden betyd- ning i denne sammenhæng og der er ikke støtte i den foreliggende retsprak - sis for at antage, at der skal være et sikkert grundlag for at tilsidesætte Anke - nævnet for Patienterstatningens afgørelse i en situation som den foreliggen - de Patientskademyndighedernes praksis: Ankenævnet for Patienterstatningen har i svarskriftet; side 6, anført; at det følger af en langvarig 0g fast praksis fra patientskademyndighederne, at er- statningskrav som udgangspunkt forrentes fra tidspunktet for modtagelsen af et udfyldt oplysningsskema. Ankenævnet har ikke ønsket at opfylde opfordring (1) ved at indhente retningslinjer eller lignende vedrørende denne praksis hos Patienterstatningen. Det bestrides som udokumenteret; at der er tale om en fast praksis; og det henstår som uklart, hvorfor denne (ændrede) praksis er indført, ligesom det er uklart, hvad baggrunden for den (nu) indførte praksis har været. Det bemærkes i den forbindelse; at det af de tidligere (offentliggjorte) ret- ningslinjer vedrørende forrentning følger; at skadelidte skal stilles som om, at der var fremsat krav på renter på tidspunktet for anmeldelsen. Retten kan som ubestridt lægge til grund, at patientskademyndighedernes sagsbehandling blandt andet indebærer, at patientskademyndighederne først indhenter oplysninger til at vurdere; om der foreligger en erstatningsberetti - gende skade; for først derefter at fremsende oplysningsskema til udfyldelse hos skadelidte vedrørende fastsættelse af erstatningen. Den praksis, som er udviklet hos patientskademyndighederne indebærer der - for, at der ikke indhentes de oplysninger, som er fornødne til at vurdere er- statningens størrelse; på det tidspunkt;, hvor patientskademyndighederne re - elt var i stand til dette, men først på det senere tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om, hvorvidt skaden skal anerkendes som en erstatningsberettigen- de skade. Da patientskademyndighederne samtidig først lader erstatningen forrente fra dette senere tidspunkt; tilgodeses den skadelidtes interesser ikke; da ved- kommende dermed stilles som om, at der først rejses krav på erstatning ved fremsendelsen af et udfyldt oplysningsskema. Dette harmonerer ikke med forarbejderne til klage - 0g erstatningsloven hvoraf fremgår, at det er vigtigt for ordningens sigte; at patientskademyndig - hederne selv tilvejebringer de oplysninger, der er nødvendige til sagens af- gørelse; således at patienten ikke skal engagere feks. en advokat til vareta - gelse af sine interesser. Erstatningsansvarsloven indeholder ikke regler om udsættelse af forrent- ningstidspunktet alene begrundet i sagsbehandlingsmæssige hensyn. Imangel af holdepunkter i forarbejderne til støtte for den anførte praksis om forrentning af erstatningen; må erstatningsansvarslovens $ 16i overensstem - melse med lovens ordlyd og forarbejder i dette tilfælde forstås således; at er- statningen forrentes fra 1 måned efter, at patientskademyndighederne har været i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere erstatningens størrelse. Der er ikke grundlag for at lade erstatningen forrente fra et senere tidspunkt, alene begrundet i sagsbehandlingsmæssige hensyn hos patientskademyndig - hederne, om end det oplyste om den praktiske behandling af sagerne hos pa- tientskademyndighederne kan være velbegrundet i økonomiske og ressour - cemæssige hensyn. De enkelte påstande: Spørgsmålet i relation til påstande er herefter, hvilke op- lysninger der har været nødvendige for at kunne vurdere erstatningens stør- relse; samt hvornår patientskademyndighederne var i stand til at indhente disse. Patientskademyndighederne er i henhold til klage- og erstatningslovens 8 37, stk. 1 bemyndiget til at indhente enhver oplysning; som patientskade - myndighederne skønner af betydning for behandling af sager efter klage - og erstatningsloven; det være sig hos andre offentlige myndigheder; sygehuse og skadelidte. Herudover har Patientskademyndighederne i henhold til kla- ge- 0g erstatningslovens 8 37, stk. 1, 3. pkt. mulighed for at hente indkoms- toplysninger direkte fra indkomstregisteret. Denne mulighed kunne udnyttes fra det tidspunkt; hvor Patienterstatningen modtog et udfyldt anmeldelsesskema den 11. april 2013, hvor gav Patienterstatningen samtykke til at behandle sagen; og samtidig bekræftede; at hun var bekendt med, at Patienterstatningen kunne indhente oplysninger i henhold til lovens $ 37, stk. 1. Retten kan i øvrigt lægge til grund, at i forbindelse med sagens behandling hverken har tilbageholdt oplysninger, udvist passivitet el- ler nægtet at medvirke til sagens rette oplysning. Det gøres gældende, at anmeldelsen af skaden den 11. april 2013 skal be - tragtes som et krav om erstatning, 0g at det herefter er afgørende, hvornår patientskademyndighederne var i stand til at indhente de oplysninger, som var nødvendige for at kunne vurdere erstatningens størrelse. Det fremgår af Patienterstatningens afgørelse af 26. august 2015, at den til- kendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1.januar 2011 frem til og med 31. december 2014 er beregnet på baggrund af generelle oplysnin - ger om lønniveauet for en nyuddannet skolelærer samt oplysninger om faktiske indtægt i form af sygedagpenge og revalideringsy - delse. Herudover er der lagt vægt på oplysningerne i speciallægeerklæringen af 13. maj 2012 og de indhentede kommunale akter. Den principale påstand Det gøres gældende, at Patienterstatningen ved modtagelsen af anmeldelsen den 11. april 2013 var i stand til at indhente såvel oplysninger om det gene- relle lønniveau for en nyuddannet skolelærer, kommunale akter, herunder speciallægeerklæringen; samt oplysninger om faktiske indtægt i form af sygedagpenge 0g revalideringsydelse. Patienterstatningen var den 11. april 2013 således i stand til at indhente de oplysninger, som var nødvendige for at kunne vurdere størrelsen af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste; som kunne opgø- res for så vidt angår perioden fra 1.januar 2011 frem til og med 31. marts 2013. Det gøres i øvrigt gældende; at Patienterstatningen ved modtagelsen af an- meldelsesskemaet også var bekendt med, hvilke oplysninger der skulle ind- hentes for at vurdere; om var blevet påført en erstatnings - berettigende lægemiddelskade. Det gøres på denne baggrund gældende; at den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, for perioden 1.januar 2011 frem til og med 31. marts 2013,i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens 8 16, stk. 2, skal forrentes fra den 11.maj 2013. Den subsidiære påstandI: Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand I gøres det gældende; at Pati - enterstatningen senest ved modtagelsen af kommunale akter den 11. marts 2014 var i stand til at indhente oplysninger og vurdere erstatningens størrel - se, for så vidt angår kravet på tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1. januar 2011 frem til og med den 31. marts 2013 At Patienterstatningen ikke på dette tidspunkt af egen drift selv havde ind- hentet generelle lønoplysninger eller oplysninger fra indkomstregistret kan ikke føre til andet resultat. Den principale påstand 4: Det gøres gældende; at den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. april 2013 frem til og med 31. december 2013 skal forrentes fra den 1. februar 2014. Det gøres i den forbindelse gældende, at forrentningstidspunktet må fastsæt- tes ud fra et skøn over, hvornår Patienterstatningen på ny kunne have truffet afgørelse om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste; under hensyn til på den ene side, at der ikke findes grundlag for at forrentning skal ske successivt måned for måned, men på den anden side under hensyn til, hvad der i en sag som den foreliggende må anses for at være normal ekspeditionstid. Det gøres gældende; at der ud fra en normal ekspeditionstid kunne træffes afgørelse om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. april 2013 frem til og med 31. december 2013 omkring 1.februar 2014, 0g at Patien- terstatningen i øvrigt var i stand til at indhente de nødvendige oplysninger til brug herfor den 1.januar 2014, jf. anbringenderne til støtte for den principa- le påstand L Den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. april 2013 frem til og med 31.december 2013 skal således forrentes fra den 1. februar 2014 i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens $ 16. Den subsidiære påstand 4 Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand II gøres det gældende; at Pati - enterstatningen senest ved modtagelsen af kommunale akter den 11. marts 2014 var i stand til at indhente og vurdere erstatningens størrelse; for så vidt angår kravet på tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1. april 2013 frem til og med den 31. december 2013. Påstand 4: Det gøres gældende; at der ud fra en normal ekspeditionstid kunne træffes afgørelse om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1.januar 2014 frem til og med 31. december 2014 omkring 1.februar 2015, 0g at Pa- tienterstatningen i øvrigt var i stand til at indhente de nødvendige oplysnin - ger 1.januar 2015,jf. anbringenderne til støtte for den principale påstand L Den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, tilkendt for perioden 1. januar 2014 frem til og med 31. december 2014 skal således forrentes fra den 1. februar 2015 i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens $ 16. Vedrørende sagens omkostninger er det gjort gældende; at frafaldt i processkrift I af 24. november 2017 den tid- ligere nedlagte påstand om ret til yderligere erhvervsevnetabserstatning; og hun gør ikke indsigelser mod at blive betragtet som den tabende part i for- hold til dette spørgsmål. Såfremt helt eller delvist får medhold ide under hovedforhandlingen nedlagte påstande; gøres det gældende; at hun skal betragtes som den part, der har fået forholdsmæssigt mest medhold i sagen. Ien situation som den foreliggende; hvor sagen rejser flere delspørgsmål, skal der ved afgørelse af, hvem der helt eller delvist har vundet sagen, tages hensyn til, hvor tyngden i sagen har været og om der har været grundlag for at føre sagen. Tyngden i nærværende sag har klart været spørgsmålet om renter. Denne del af sagen var også baggrunden for, at der blev indgivet anmodning om at sa- gen blev behandlet af 3 dommere; da der er tale om et særdeles principielt spørgsmål. Ankenævnet for Patienterstatningen har i påstandsdokument af 23. januar 2018 anført følgende: Det gøres overordnet gældende; at ikke har tilvejebragt grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse af 11.maj 2016 (bilag 11) Ved bevisbedømmelsen må det tages i betragtning, at ankenævnet på grund af sin sammensætning, der bl.a. omfatter medlemmer med lægevidenskabe- lig baggrund, brugen af speciallægekonsulenter ved afgørelserne og gennem behandling af et stort antal sager, har en særlig erfaring i at bedømme sager efter klage- 0g erstatningsloven; herunder udmålingssager. Der skal derfor være et sikkert grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. Bevisbyrden for, at et sådant sikkert grundlag er til stede; påhviler Denne bevisbyrde har hun ikke løftet. Det følger af erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 2, at erstatning 0g godtgø- relse i medfør af loven forrentes fra det tidspunkt; hvor det kan kræves betalt efter lovens $ 16, stk. 1. Af $ 16, stk. 1, fremgår det, at godtgørelse og er- statning kan kræves betalt én måned efter; at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger; der er fornødne til bedømmelse af erstatnin- gens størrelse. Det følger heraf, at fristen på 1 måned regnes fra den dag skadevolder - i dette tilfælde patientskademyndighederne har fået de oplysninger, der er nødvendige for, at der på forsvarlig vis kan tages endelig stilling til erstatz ningens størrelse: Fristen er begrundet i det hensyn; at skadevolder må have rimelig tid til at foretage en skadesopgørelse. Det er først og fremmest en forudsætning for, at forfaldstiden indtræder; at der er fremsat et erstatningskrav . Selvom der er krævet erstatning, er det ik - ke givet; at patientskademyndighederne har været i stand til at indhente de fornødne oplysninger til at opgøre erstatningens størrelse. Imange tilfælde kræves der yderligere oplysninger; som skadelidte er forpligtet til at medvir- ke til fremskaffelse af. I sådanne tilfælde indtræder forfaldstiden og pligten til at betale renter efter $ 16, stk. 2, først en måned efter; at skadelidte har gi- vet de fornødne oplysninger. Iden sammenhæng har det betydning om, og hvornår skadelidte fremkom- mer med de oplysninger;, som fremgår af oplysningsskemaet til patientskade - myndighederne. Dermed er det også udgangspunktet for ankenævnets praksis; at erstatnings - krav forrentes fra tidspunktet for modtagelsen af udfyldt oplysningsskema til brug for erstatningsopgørelsen; alternativt det tidligere eller senere tids- punkt, hvor de fornødne oplysninger til brug for en bedømmelse af erstat- ningskravet foreligger. Der er således ikke tale om, at ankenævnet alene henser til, hvornår der fore - ligger et udfyldt oplysningsskema. Dette understøttes også af afgørelsen i denne sag, hvor kravet på tabt arbejdsfortjeneste er forrentet fra den 9. april 2015 for så vidt angår perioden fra 1.januar 2011 til 31. december 2014, men fra den 28. september 2015 for så vidt angår perioden fra 1.januar 2015 til 31.juli 2015. For så vidt angår kravet på tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra 1.januar 2011 til 31. december 2014, gøres det yderligere gældende; at de fornødne oplysninger først forelå med det udfyldte oplysningsskema samt en række indkomstoplysninger; som ubestridt blev modtaget den 9. marts 2015. Pati - enterstatningen havde først på dette tidspunkt modtaget tilstrækkeligt rele - vant materiale til at kunne opgøre kravet. Det bestrides; at Patienterstatningen allerede fra anmeldelsestidspunktet;, nemlig den 11. april 2013, var i besiddelse af de fornødne oplysninger til at kunne indhente 0g vurdere erstatningens størrelse. På dette tidspunkt var det end ikke klarlagt; om var påført en patientskade. Med de oplysninger; som forelå på dette tidlige tidspunkt i sag, har det langt fra været forsvarligt at bedømme størrelsen af kravet på tabt arbejdsfortjeneste. Af anmeldelsesskemaet (bilag 6) fremgår det ale - ne, at var på sit sidste år som lærerstuderende, samt at hun blev sygemeldt i august 2010 og fortsat var det på tidspunktet for udfyldels - en af anmeldelsesskemaet. Det forhold, at man har været klar over, hvilke behandlingssteder der skulle indhentes oplysninger fra, samt at på skadestidspunktet var lærerstuderende på sidste år, er ikke ensbetydende med, at man har været i stand til på forsvarlig vis at vurdere erstatningskravets størrelse. Det bestrides endvidere, at det forhold, at oplysningsskemaet først sendes ef- ter myndighederne har truffet afgørelse om, at patienten er påført en skade omfattet af klage- og erstatningsloven; skulle føre til, at de fleste krav vil blive forrentet fra et langt senere tidspunkt end foreskrevet i erstatningsan - svarslovens $ 16. Der er således intet til hinder for, at den skadelidte indsen- der såvel en opgørelse af kravet samt dokumentation herfor allerede i forbin- delse med anmeldelsen; såfremt dette er muligt. Der er dog ikke for patientskademyndighederne anledning til at indhente op- lysninger om skadelidtes økonomiske forhold, herunder kommunale og skat- temæssige oplysninger; før det er afklaret, om der foreligger en patientskade omfattet af klage- og erstatningsloven: På den baggrund fastholdes det; at der ikke er grundlag for at tilsidesætte an- kenævnets afgørelser; som er baseret på ankenævnets praksis i forhold til forrentningstidspunktet. Det er der bærer bevisbyrden for, at ankenævnets afgørel- se skal tilsidesættes, herunder for at hun er berettiget til forrentning fra et tidligere tidspunkt end tilkendt; 0g denne bevisbyrde har hun ikke løftet. Vedrørende sagens omkostninger er det gjort gældende; at har frafaldet den tidligere omtvistede del af sagen angående spørgsmålet om erhvervsevnetabserstatning, hvorfor Ankenævnet herefter er at betragte som den vindende part i forhold til denne del af sagen, der i henhold til påstanden 1 stævningen kan opgøres til ca. 1 mio. kr. med tillæg af renter. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse Det retlige grundlag Af 8 33, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fremgår blandt andet; at Patienterstatningen modtager, oplyser 0g afgør alle erstatningssager. Endvidere fremgår af 8 37, stk. 1 blandt andet: 7 Patienterstatningen kan af kommunalbestyrelser, regionsråd, statslige told- og skatte- myndigheder og andre vedkommende; herunder samt den skadelidte forlange meddelt enhver oplysning, herunder.- 4049 som foreningen skønner er af betydning for behandlingen af sager efter dette kapitel. Af forarbejderne (LFF 1990-1991.2.144 Forslag til Lov om Patientforsik - ring) til den tidligere gældende lov og herunder $ 13 (nu 8 33), fremgår blandt andet: Formålet med lovforslaget er at oprette en offentlig styret patientforsikringsordning, hvorefter der gives patienter erstatning for skader opstået under behandlingen mv.i sund- hedsvæsen; navnlig sygehusvæsenet, i videre omfang end efter gældende erstatningsregler (feks. culpareglen) og på en for patienten lettere og hurtigere måde. Erstatningerne udmåles (85) efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Herved dækkes såvel varige som midlertidige tab. Patientforsikringsforeningen varetager efter anmeldelse af skaden oplysningen af sagen (8 13), 0g på grundlag heraf vurderer foreningen; om erstatningsbetingelserne er opfyldt i de enkelte tilfælde. Til 8 13 Istk. 1 fastsættes;, at patientforsikringsforeningen administrerer; dvs. modtager, oplyser og afgør; alle erstatningssager. Det er i øvrigt vigtigt for ordningens sigte, at forsikringsforeningen selv tilvejebringer de oplysninger; der er nødvendige til sagens afgørelse, således at patienten ikke skal engagere feks. en advokat til varetagelse af sine interesser. Proceduren for afgørelse af de enkelte sager overlades til patientforsikringsforeningen: Ved afgørelsen af lægelige spørgsmål forudsættes inddraget et panel af eksperter, Afgørelsen indeholder oplysninger om, hvorvidt det pågældende tilfælde er omfattet af lo- vens regler, og i bekræftende fald oplysninger om erstatningsposter og erstatningsbeløb. Udbetaling af ydelser sker hurtigst muligt efter modtagelsen af foreningens afgørelse. Efter erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 1 kan godtgørelse 0g erstatning kræves betalt 1 måned efter, at skadevolder har været i stand til at indhente de oplysninger; der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse. Det fremgår endvidere af $ 16, stk. 2, at beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1. Det fremgår af forarbejderne (LFF2000-2001.1.143 - forslag til lov om ænd- ring af lov om erstatningsansvar, m.v.) vedrørende 8 16 blandt andet: Krav om erstatning 0g godtgørelse skal efter den foreslåede $ 16, stk. 2, forrentes fra det tidspunkt; hvor beløbet kunne kræves betalt; jf. stk. 1. Efter stk. 1 kan skadelidte kræve erstatning og godtgørelse betalt fra 1 måned efter, at ska- devolder har været i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne be- dømme erstatningens størrelse. Skadevolder kan ikke bedømme erstatningens størrelse, før erstatningskravet er fremsat over for den pågældende; 0g derfor vil der tidligst kunne påløbe renter fra 1 måned efter erstatningskravets fremsættelse over for skadevolder. Fristen begyn - der at løbe fra det tidspunkt, hvor skadevolderen kunne eller burde have indhentet de oplys- ninger, der var nødvendige for at kunne vurdere erstatningskravets størrelse. Qm sagen: er efter $ 43 i bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet tilkendt erstat- ning som følge af, at hun har været udsat for en lægemiddelskade. Erstatnin - gen er efter lovens $ 46 fastsat efter erstatningsansvarsloven. Det er efter forarbejderne til klage- 0g erstatningsloven formålet med Pati - entforsikringen (nu Patienterstatningen) , at der skal gives patienter erstat - ning for skader i sundhedsvæsenet på en for patienten lettere og hurtigere måde. Patienterstatningen oplyser sagerne og tilvejebringer selv de oplysnin - ger, der er nødvendige til sagens afgørelse. Det fremgår endvidere; at en pa - tient ikke skal engagere feks. en advokat til varetagelse af sine interesser. Proceduren for afgørelse af de enkelte sager er overladt til Patienterstatnin - gen, 0g det forudsættes, at der ved afgørelsen af lægelige spørgsmål inddra - ges et panel af eksperter. Endvidere fremgår;, at Patienterstatningens afgørel- se skal indeholde oplysninger om, hvorvidt det pågældende tilfælde er om- fattet af lovens regler; og i bekræftende fald oplysninger om erstatningspo - ster og erstatningsbeløb. Nærværende sag vedrører ikke et lægeligt spørgsmål, men en fortolkning af erstatningsansvarslovens 8 16, stk. 2, jf. stk. 1 i forhold til, fra hvilket tids- punkt erstatning vedrørende tabt arbejdsfortjeneste skal forrentes . Retten finder derfor ikke; at der, som anført af Ankenævnet for Patienterstat- ningen; skal være et sikkert grundlag for at kunne tilsidesætte Ankenævnets afgørelse vedrørende dette rentespørgsmål. "ANMELDELSE af lægemiddelska - de" af 8. april 2013 er indgivet på Patientforsikringens blanket. Henset til både formålet med Patienterstatningen og til de anførte oplysninger i anmel- delsen; herunder at modtog sygedag - penge og havde haft positive udgifter som følge af skaden; finder retten; at anmeldelsen må anses som en anmodning om krav på erstatning for blandt andet tabt arbejdsfortjeneste fra sy - gemelding den 1. august 2010. Patienterstatningen modtog yderligere i april 2013 den psykiatriske special - lægeerklæring. Ijanuar 2014 anmodede Patienterstatningen Jobcenteret om til brug for erstatningsopgørelsen at fremsende en række akter i sag 0g anerkendte herefter den 8. januar 2015, at skade var omfattet af loven, og at hun var berettiget til erstatning. blev i afgørelsen anmodet om at udfylde og returnere et oplysningsskema til brug for opgørelsen af erstatningen. fik ved Patienterstatningens afgørelse af 26. august 2015 erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1.janu- ar 2011 til 31. december 2014 med rente fra en måned efter modtagelsen af ovennævnte oplysningsskema. Patienterstatningen anfører i sin afgørelse af 26. august 2015 blandt andet; at Patienterstatningen efter modtagelsen af den psykiatriske speciallægeerklæ - ring i april 2013 var i stand til at vurdere krav på godtgørelse for svie 0g smerte, samt at Patienterstatningen var i stand til at vurdere, om havde krav på godtgørelse for varigt mén efter modtagelsen af den neuropsykologiske spe - ciallægeerklæring i november 2014. Disse erstatningsposter blev herefter til- lagt renter fra henholdsvis 23. maj 2013 og 28. december 2014. Patienterstatningen følger således ikke samme princip vedrørende tilken- delse af renter i forhold til erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste; godtgørel - se for svie 0g smerte 0g varigt mén. Det må lægges til grund, at det beror på Patienterstatningens forhold, at sagsbehandlingen har været tilrettelagt; som ovenfor anført, herunder sags - behandlingens tidsmæssige udstrækning. Således som sagen foreligger oplyst og henset til, at Patienterstatningen har pligt til at oplyse sagerne af egen drift, lægger retten til grund, at Patienter - statningen allerede efter modtagelsen af anmeldelsen i april 2013 kunne ha - ve indhentet de fornødne oplysninger til brug for vurdering og beregning af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste. Det forhold, at Patienterstatningen af ressourcemæssige grunde, har valgt først at tage stilling til ansvarsgrundlaget 0g derefter at indhente yderligere oplysninger til brug for beregningen af tabt arbejdsfortjeneste; kan ikke medføre, at skal stilles ringere i for- hold til kravet på renter efter erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 2, end hvis hun på et tidligere tidspunkt af egen drift havde valgt at fremsende de nød- vendige oplysninger til Patienterstatningen . Retten tillægger det tillige be - tydning, at ikke af Patienterstatningen modtog vejledning herom ved anmeldelsen. Vedrørende påstand I _ L januar 2011 _ 31 marts 2013 Retten finder således; som ovenfor nævnt; at Patienterstatningen ved modta - gelsen af anmeldelsen var i stand til at indhente de oplysninger, der var nød- vendige for at kunne vurdere og beregne kravet på erstatning for tabt ar - bejdsfortjeneste for perioden fra den 1.januar 2011 til og med marts 2013. principale påstand vil herefter være at tage til følge. Vedrørende påstand I -1. april 31 december 2013 Retten finder; som ovenfor anført; at Patienterstatningen på et tidligere tids - punkt end marts 2015 var i stand til at vurdere og beregne kravet for tabt ar- bejdsfortjeneste. Som sagen foreligger oplyst; kan retten tiltræde; at Patien - terstatningen den 1.februar 2014 kunne have fastsat størrelsen for tabt ar- bejdsfortjeneste for denne periode; hvilket er en måned efter periodens ud- øb_ Dette støttes tillige af 'Patienterstatningens afgørelse af 14. oktober 2015 vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra den 1.januar 2015 til den 31.juli 2015, der i følge afgørelsen forrentes fra den 28. september 2015, der var månedsdagen efter modtagelsen af oplysninger fra SKAT, hvilket blev stadfæstet af Ankenævnet ved afgørelsen af 11.maj 2016. principale påstand vil herefter være at tage til følge Vedrørende påstand II Ljanuar 31 december 2014 Som sagen foreligger oplyst; kan retten tiltræde; at Patienterstatningen den 1.februar 2015 kunne have fastsat størrelsen for tabt arbejdsfortjeneste for denne periode; jf. det ovenfor anførte. principale påstand vil herefter være at tage til følge. Sagens omkostninger må anses som den tabende part i forhold til påstanden; der blev frafaldet i november 2017, om at Ankenævnet for Patienterstatningen skulle anerkende; at hun var berettiget til erstatning for yderligere 259 erhvervsevnetab, svarende til en værdi på ca. 1 mio. kr. På denne baggrund og efter sagens værdi, forløb og udfald, finder retten, at hver part skal bære egne sagsomkostninger. Thi kendes for ret: Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat- ning for tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1.januar 2011 frem til og med 31_ marts 2013, skal forrentes fra den 11.maj 2013. Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat - ning for tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1. april 2013 frem til og med 31. december 2013, skal forrentes fra den 1.februar 2014. Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat- ning for tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1.januar 2014 frem til 0g med 31. december 2014, skal forrentes fra den 1. februar 2015. Sagen hjemvises til patientskademyndighederne til beregning af yderligere renter. Sagens omkostninger ophæves .	Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 14. marts 2018 i sag nr. BS 16B-4765/2016: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 2300 København $ mod Ankenævnet for Patienterstatningen Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 10. august 2016, vedrører spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af en læge - middelskade skal forrentes, jf. erstatningsansvarslovens 8 16. <anonym>Part 1</anonym> har nedlagt følgende påstande: Påstand I: Principal: Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat - ning for tabt arbejdsfortjeneste, tilkendt for 'perioden 1.januar 2011 frem til og med 31- marts 2013, skal forrentes fra den 11. maj 2013, jf. erstatnings - ansvarslovens $ 16, med den konsekvens;, at sagen skal hjemvises til patient - skademyndighederne til beregning af yderligere renter. Subsidiær: Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende, at den tilkendte erstat- ning for tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1.januar 2011 frem til o0g med 31- marts 2013, skal forrentes fra den 11. april 2014, jf. erstatnings - ansvarslovens $ 16,med den konsekvens; at sagen skal hjemvises til patient - skademyndighederne til beregning af yderligere renter. Påstand II: Principal: Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat - ning for tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1. april 2013 frem til og med 31. december 2013, skal forrentes fra den 1. februar 2014, jf. erstat- ningsansvarslovens $ 16, med den konsekvens, at sagen skal hjemvises til patientskademyndighederne til beregning af yderligere renter. Subsidiær: Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat - ning for tabt arbejdsfortjeneste, tilkendt for perioden 1. april 2013 frem til og med 31. december 2013, skal forrentes fra den 11. april 2014, jf. erstat- ningsansvarslovens 8 16,med den konsekvens, at sagen skal hjemvises til patientskademyndighederne til beregning af yderligere renter. Påstand II: Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat- ning for tabt arbejdsfortjeneste, tilkendt for perioden 1.januar 2014 frem til og med 31. december 2014, skal forrentes fra den 1. februar 2015, jf. erstat- ningsansvarslovens 8 16,med den konsekvens, at sagen skal hjemvises til patientskademyndighederne til beregning af yderligere renter. Vedrørende påstand I-III: Ide nedlagte påstande er der indeholdt en sædvanlig påstand om, at retten ud fra et skøn kan fastsætte et senere forrentningstidspunkt end de nævnte. Ankenævnet for Patienterstatningen har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens8 218 a. Oplysningerne i sagen <anonym>Part 1</anonym> fik i juni 2010 blandt andet konstate - ret en blodprop i hjernen. Den 11. april 2013 anmeldte <anonym>Part 1</anonym> til Pati - entforsikringen (nu Patienterstatningen), at hun havde været udsat for en læ- gemiddelsskade ved indtagelse af et p-pille produkt. Af anmeldelsen frem - går blandt andet, at <anonym>Part 1</anonym> havde været syge- meldt fra den 1. august 2010, samt at hun havde modtaget sygedagpenge. Den 23. april 2013 modtog Patientforsikringen kopi af psykiatrisk speciallæ - geerklæring af 15.maj 2012. Ved brev af 9. januar 2014 anmodede Patientforsikringen Jobcenter Køben - havn om til brug for erstatningsopgørelsen at fremsende en række akter i <anonym>Part 1's</anonym> sag. Ved mail af 11. marts 2014 fremsendte Jobcenter København de ønskede akter, hvoraf fremgår blandt andet; at <anonym>Part 1</anonym> modtog sygedagpenge fra den 17.november 2010 til den 31.marts 2014, samt at <anonym>Part 1</anonym> fortsat var sygemeldt. Endvi- dere var ovennævnte psykiatriske speciallægeerklæring af 15. maj 2012 tilli - ge vedlagt. Der blev den 27. november 2014 efter anmodning fra Patienterstatningen udfærdiget en neuropsykologisk undersøgelse af <anonym>Part 1</anonym> Ved Patienterstatningens afgørelse af 8. januar 2015 blev <anonym>Part 1's</anonym> skade i form af blodprop i hjernen anerkendt som en lægemiddelskade. Af afgørelsen fremgår blandt andet: Til brug for vores videre behandling af sagen skal du udfylde og returnere vedlagte op- lysningsskema sammen med dokumentation for dine udgifter. Svie og smerte: For at vi kan tage stilling til, om du er berettiget til godtgørelse for svie 0g smerte; skal du oplyse i hvilke perioder, du har været sygemeldt. Erhvervsevnetab: For at vi kan tage stilling til, om din erhvervsevne er nedsat som følge af behandlingsskaden; skal du udfylde vedlagte erhvervsevnetabsskema og returnere det til os . Den 9. marts 2015 modtog Patienterstatningen det udfyldte skema og bilag fra <anonym>Part 1</anonym> Ved Patienterstatningens afgørelse af 26. august 2015 blev <anonym>Part 1</anonym> tilkendt en erstatning på i alt 1.172.093 kr. Erstatnin- gen vedrørte henholdsvis tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1.januar 2011 til 31. december 2014 efter erstatningsansvarslovens $ 2, svie og smerte ef - ter erstatningsansvarslovens $ 3, varigt mén efter erstatningsansvarslovens $ 5, samt helbredelsesudgifter og andet tab efter erstatningsansvarslovens $ 1 0g $ 1a. Det fremgår af afgørelsen blandt andet; at erstatningen vedrørende tabt arbejdsfortjeneste forrentes fra den 9. april 2015, der var månedsdagen efter modtagelsen af oplysningsskemaet. Endvidere fremgår: Vi har vurderet; at du er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Begrundelsen er, at følgerne af lægemiddelskaden har medført et tab af indtægt. Vi har foreløbig givet erstatning frem til og med 2014. Det skyldes; at vi ikke senere har sikre oplysninger om din indtægt og arbejdsforhold efter denne dato. Vi vender senere tilba - ge med en afgørelse om mulig erstatning fra 1.januar 2015 og frem: Det fremgår vedrørende svie og smerte blandt andet; at dette forrentes fra den 23.maj 2013, samt "Godtgørelsen forrentes fra månedsdagen efter modtagelsen af den psykiatriske speciallæ - geerklæring, som vi modtog i april 2013. Godtgørelse for svie og smerte kunne være fastsat på den baggrund" _ Endelig fremgår vedrørende varigt mén blandt andet; at dette forrentes fra den 28. december 2014, samt 'Godtgørelsen forrentes fra månedsdagen efter modtagelsen af speciallægeerklæringen ' Ved Patienterstatningens afgørelse af 14. oktober 2015 blev <anonym>Part 1</anonym> tilkendt yderligere i alt 830.884 kr. for henholdsvis tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for et erhvervsevnetab på 159. Det fremgår af afgørelsen blandt andet: Tabt arbejdsfortjeneste Beløbet forrentes fra 28-09-2015. Vi har tidligere fastsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden frem til 0g med 2014. Vi fastsætter nu erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra januar 2015 til juli 2015. Erstatningen forrentes fra månedsdagen efter modtagelsen af oplysninger fra SKAT, der var nødvendige til brug for denne afgørelse. Erhvervsevnetab Beløbet forrentes fra 02-10-2015. Erstatningen forrentes fra månedsdagen efter modtagelsen af de seneste kommunale oplys- ninger. Ankenævnet for Patienterstatningen traf den 11.maj 2016 følgende afgørel - se vedrørende Patienterstatningens afgørelser: Ankenævnet for Patienterstatningen er enig i Patienterstatningens afgørelse af 26. au- gust 2015, som derfor stadfæstes . Ankenævnet for Patienterstatningen er ikke enig i Patienterstatningens afgørelse af 14. okto- ber 2015, som derfor ændres for så vidt angår forrentning af genberegning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1.januar 2011 til den 31. december 2014 på baggrund af ny domspraksis. Ankenævnet for Patienterstatningen er enig i Patienterstatningens afgørelse for så vidt angår forrentning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1.januar 2015 til den 31.juli 2015 0g erstatning for erhvervsevnetab; som derfor ikke ændres. Af afgørelsen fremgår blandt andet: For så vidt angår forrentningen af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1.januar 2011 til den 31. december 2014 har ankenævnet vurderet; at erstatningen skal forrentes fra den 9 april 2015, svarende til månedsdagen efter Patienterstatningens modtagelse af et udfyldt oplysningsskema fra <anonym>Part 1</anonym> samt modta- gelsen af en række indkomstoplysninger. Ankenævnet har lagt vægt på, at Patienterstatningen den 9. marts 2015 havde modtaget til- strækkeligt relevant materiale til at opgøre krav på tabt arbejdsfortjeneste. Erstatningen skal derfor forrentes fra månedsdagen efter dette tidspunkt. Afgørelsen er truffet i henhold til er- statningsansvarslovens $ 16, stk. 1 0g 2 For så vidt angår forrentning af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1.januar 2015 til den 31.juli 2015 har ankenævnet vurderet; at erstatningen skal forrentes fra den 28. september 2015, som er månedsdagen efter Patienterstatningens modtagelse af oplysninger fra SKAT. Ankenævnet har vurderet; at Patienterstatningen den 28. august 2015 havde modtaget tilstrækkeligt relevant materiale til at kunne opgøre kravet for tabt ar - bejdsfortjeneste for perioden fra den 1.januar 2015 til den 31.juli 2015. Afgørelsen er truf- fet i henhold til erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 1 og 2 Parterne er enige om, at sagens værdi kan opgøres til ca. 116.000 kr. <anonym>Part 1</anonym> har under sagen frafaldet en påstand om, at Ankenævnet for Patienterstatningen skulle anerkende; at hun var be - rettiget til erstatning for yderligere 25% erhvervsevnetab; svarende til en værdi på ca. 1. mio. kr. <anonym>Part 1</anonym> har retshjælpsforsikring. <anonym>Part 1</anonym> har ikke betalt retsafgift, da hun opfylder betin - gelserne for fri proces . Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part 1</anonym> har forklaret, at hun grundet blød- ningsforstyrrelser fik ordineret p-piller. Efter et par måneder begyndte hun at få det dårligt 0g fik blandt andet synsforstyrrelser. I forbindelse med en kon- sultation hos en øjenlæge blev hun akut indlagt på Glostrup Hospital. Hun fik det værre og værre under indlæggelsen og blev overflyttet til Rigshospi- talet. Hun komi behandling for en blodprop i hjernen 0g var efterfølgende sygemeldt i 2 år. Hun tænkte ikke over, at hun kunne anmelde det som en lægemiddelskade. I forbindelse med et revalideringsforløb i 2013 gik det op for hende, at hun ikke ville kunne komme til at arbejde på fuld tid som lærer. Hun besluttede herefter at anmelde det som en skade. Hun udfyldte blanketten Anmeldelse af lægemiddelskade' 11 Hun var ved at færdiggøre sin uddannelse som lærer, da skaden skete. Hun fik først SU og derefter syge - dagpenge. Hun havde således ikke prøvet at få løn som lærer 0g angav der- for i pkt. 6 i anmeldelsen; at hun ikke havde haft et indtægtstab. Hun vidste ikke; at det ville få konsekvenser for den samlede erstatning, at hun ikke lø- bende indsendte oplysninger til Patienterstatningen:. Hun tænkte ikke på ren- ter eller på, at hun kunne påvirke sagsbehandlingen og forløbet. Hun over- vejede ikke at få hjælp fra en advokat. Hun fik hjælp af sin søster og af en forening for hjerneskadede via Facebook Parternes synspunkter <anonym>Part 1</anonym> har i påstandsdokument af 23. januar 2018 anført følgende: Det gøres overordnet set gældende; at <anonym>Part 1</anonym> i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens $ 16 er berettiget til at få forrentet den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra de datoer; som er angivet under de nedlagte påstande. Det retlige grundlag: <anonym>Part 1</anonym> har været udsat for en erstatningsberettigende lægemid- delskade. Når der er påvist en lægemiddelskade; fastsættes erstatning 0g godtgørelse efter reglerne i erstatningsansvarsloven; jf. klage - 0g erstat- ningslovens $ 46, stk. 1. Det følger af erstatningsansvarslovens 8 16, stk. 2, at beløb for erstatning og godtgørelse forrentes fra det tidspunkt; hvor det kan kræves betalt efter er- statningsansvarslovens $ 16, stk. 1. Af erstatningsansvarslovens 8 16, stk. 1, fremgår det, at godtgørelse og er- statning kan kræves betalt 1 måned efter; at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger; der er fornødne til bedømmelse af erstatnin- gens størrelse. Parterne er enige om; at patientskademyndighederne identificeres med ska- devolderen i bestemmelsens forstand jf. svarskriftet s. 6. Ankenævnet for Patienterstatningen har gjort gældende; at der som følge af ankenævnets sammensætning, der bl.a. omfatter medlemmer med lægevi- denskabelig baggrund og brugen af speciallægekonsulenter, skal være et sik- kert grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. Sagen drejer sig imidlertid alene om, fra hvilket tidspunkt den tilkendte er- statning skal forrentes i henhold til erstatningsansvarslovens 8 16, hvilket spørgsmål alene beror på en rent juridisk vurdering. Ankenævnets sammensætning, der bl.a. omfatter medlemmer med lægevi- denskabelig baggrund og brugen af speciallægekonsulenter er uden betyd- ning i denne sammenhæng og der er ikke støtte i den foreliggende retsprak - sis for at antage, at der skal være et sikkert grundlag for at tilsidesætte Anke - nævnet for Patienterstatningens afgørelse i en situation som den foreliggen - de Patientskademyndighedernes praksis: Ankenævnet for Patienterstatningen har i svarskriftet; side 6, anført; at det følger af en langvarig 0g fast praksis fra patientskademyndighederne, at er- statningskrav som udgangspunkt forrentes fra tidspunktet for modtagelsen af et udfyldt oplysningsskema. Ankenævnet har ikke ønsket at opfylde <anonym>Part 1's</anonym> opfordring (1) ved at indhente retningslinjer eller lignende vedrørende denne praksis hos Patienterstatningen. Det bestrides som udokumenteret; at der er tale om en fast praksis; og det henstår som uklart, hvorfor denne (ændrede) praksis er indført, ligesom det er uklart, hvad baggrunden for den (nu) indførte praksis har været. Det bemærkes i den forbindelse; at det af de tidligere (offentliggjorte) ret- ningslinjer vedrørende forrentning følger; at skadelidte skal stilles som om, at der var fremsat krav på renter på tidspunktet for anmeldelsen. Retten kan som ubestridt lægge til grund, at patientskademyndighedernes sagsbehandling blandt andet indebærer, at patientskademyndighederne først indhenter oplysninger til at vurdere; om der foreligger en erstatningsberetti - gende skade; for først derefter at fremsende oplysningsskema til udfyldelse hos skadelidte vedrørende fastsættelse af erstatningen. Den praksis, som er udviklet hos patientskademyndighederne indebærer der - for, at der ikke indhentes de oplysninger, som er fornødne til at vurdere er- statningens størrelse; på det tidspunkt;, hvor patientskademyndighederne re - elt var i stand til dette, men først på det senere tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om, hvorvidt skaden skal anerkendes som en erstatningsberettigen- de skade. Da patientskademyndighederne samtidig først lader erstatningen forrente fra dette senere tidspunkt; tilgodeses den skadelidtes interesser ikke; da ved- kommende dermed stilles som om, at der først rejses krav på erstatning ved fremsendelsen af et udfyldt oplysningsskema. Dette harmonerer ikke med forarbejderne til klage - 0g erstatningsloven hvoraf fremgår, at det er vigtigt for ordningens sigte; at patientskademyndig - hederne selv tilvejebringer de oplysninger, der er nødvendige til sagens af- gørelse; således at patienten ikke skal engagere feks. en advokat til vareta - gelse af sine interesser. Erstatningsansvarsloven indeholder ikke regler om udsættelse af forrent- ningstidspunktet alene begrundet i sagsbehandlingsmæssige hensyn. Imangel af holdepunkter i forarbejderne til støtte for den anførte praksis om forrentning af erstatningen; må erstatningsansvarslovens $ 16i overensstem - melse med lovens ordlyd og forarbejder i dette tilfælde forstås således; at er- statningen forrentes fra 1 måned efter, at patientskademyndighederne har været i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere erstatningens størrelse. Der er ikke grundlag for at lade erstatningen forrente fra et senere tidspunkt, alene begrundet i sagsbehandlingsmæssige hensyn hos patientskademyndig - hederne, om end det oplyste om den praktiske behandling af sagerne hos pa- tientskademyndighederne kan være velbegrundet i økonomiske og ressour - cemæssige hensyn. De enkelte påstande: Spørgsmålet i relation til <anonym>Part 1's</anonym> påstande er herefter, hvilke op- lysninger der har været nødvendige for at kunne vurdere erstatningens stør- relse; samt hvornår patientskademyndighederne var i stand til at indhente disse. Patientskademyndighederne er i henhold til klage- og erstatningslovens 8 37, stk. 1 bemyndiget til at indhente enhver oplysning; som patientskade - myndighederne skønner af betydning for behandling af sager efter klage - og erstatningsloven; det være sig hos andre offentlige myndigheder; sygehuse og skadelidte. Herudover har Patientskademyndighederne i henhold til kla- ge- 0g erstatningslovens 8 37, stk. 1, 3. pkt. mulighed for at hente indkoms- toplysninger direkte fra indkomstregisteret. Denne mulighed kunne udnyttes fra det tidspunkt; hvor Patienterstatningen modtog et udfyldt anmeldelsesskema den 11. april 2013, hvor <anonym>Part 1</anonym> gav Patienterstatningen samtykke til at behandle sagen; og samtidig bekræftede; at hun var bekendt med, at Patienterstatningen kunne indhente oplysninger i henhold til lovens $ 37, stk. 1. Retten kan i øvrigt lægge til grund, at <anonym>Part 1</anonym> i forbindelse med sagens behandling hverken har tilbageholdt oplysninger, udvist passivitet el- ler nægtet at medvirke til sagens rette oplysning. Det gøres gældende, at anmeldelsen af skaden den 11. april 2013 skal be - tragtes som et krav om erstatning, 0g at det herefter er afgørende, hvornår patientskademyndighederne var i stand til at indhente de oplysninger, som var nødvendige for at kunne vurdere erstatningens størrelse. Det fremgår af Patienterstatningens afgørelse af 26. august 2015, at den til- kendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1.januar 2011 frem til og med 31. december 2014 er beregnet på baggrund af generelle oplysnin - ger om lønniveauet for en nyuddannet skolelærer samt oplysninger om <anonym>Part 1's</anonym> faktiske indtægt i form af sygedagpenge og revalideringsy - delse. Herudover er der lagt vægt på oplysningerne i speciallægeerklæringen af 13. maj 2012 og de indhentede kommunale akter. Den principale påstand Det gøres gældende, at Patienterstatningen ved modtagelsen af anmeldelsen den 11. april 2013 var i stand til at indhente såvel oplysninger om det gene- relle lønniveau for en nyuddannet skolelærer, kommunale akter, herunder speciallægeerklæringen; samt oplysninger om <anonym>Part 1's</anonym> faktiske indtægt i form af sygedagpenge 0g revalideringsydelse. Patienterstatningen var den 11. april 2013 således i stand til at indhente de oplysninger, som var nødvendige for at kunne vurdere størrelsen af <anonym>Part 1's</anonym> krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste; som kunne opgø- res for så vidt angår perioden fra 1.januar 2011 frem til og med 31. marts 2013. Det gøres i øvrigt gældende; at Patienterstatningen ved modtagelsen af an- meldelsesskemaet også var bekendt med, hvilke oplysninger der skulle ind- hentes for at vurdere; om <anonym>Part 1</anonym> var blevet påført en erstatnings - berettigende lægemiddelskade. Det gøres på denne baggrund gældende; at den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, for perioden 1.januar 2011 frem til og med 31. marts 2013,i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens 8 16, stk. 2, skal forrentes fra den 11.maj 2013. Den subsidiære påstandI: Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand I gøres det gældende; at Pati - enterstatningen senest ved modtagelsen af kommunale akter den 11. marts 2014 var i stand til at indhente oplysninger og vurdere erstatningens størrel - se, for så vidt angår kravet på tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1. januar 2011 frem til og med den 31. marts 2013 At Patienterstatningen ikke på dette tidspunkt af egen drift selv havde ind- hentet generelle lønoplysninger eller oplysninger fra indkomstregistret kan ikke føre til andet resultat. Den principale påstand 4: Det gøres gældende; at den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. april 2013 frem til og med 31. december 2013 skal forrentes fra den 1. februar 2014. Det gøres i den forbindelse gældende, at forrentningstidspunktet må fastsæt- tes ud fra et skøn over, hvornår Patienterstatningen på ny kunne have truffet afgørelse om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste; under hensyn til på den ene side, at der ikke findes grundlag for at forrentning skal ske successivt måned for måned, men på den anden side under hensyn til, hvad der i en sag som den foreliggende må anses for at være normal ekspeditionstid. Det gøres gældende; at der ud fra en normal ekspeditionstid kunne træffes afgørelse om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. april 2013 frem til og med 31. december 2013 omkring 1.februar 2014, 0g at Patien- terstatningen i øvrigt var i stand til at indhente de nødvendige oplysninger til brug herfor den 1.januar 2014, jf. anbringenderne til støtte for den principa- le påstand L Den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. april 2013 frem til og med 31.december 2013 skal således forrentes fra den 1. februar 2014 i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens $ 16. Den subsidiære påstand 4 Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand II gøres det gældende; at Pati - enterstatningen senest ved modtagelsen af kommunale akter den 11. marts 2014 var i stand til at indhente og vurdere erstatningens størrelse; for så vidt angår kravet på tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1. april 2013 frem til og med den 31. december 2013. Påstand 4: Det gøres gældende; at der ud fra en normal ekspeditionstid kunne træffes afgørelse om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1.januar 2014 frem til og med 31. december 2014 omkring 1.februar 2015, 0g at Pa- tienterstatningen i øvrigt var i stand til at indhente de nødvendige oplysnin - ger 1.januar 2015,jf. anbringenderne til støtte for den principale påstand L Den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, tilkendt for perioden 1. januar 2014 frem til og med 31. december 2014 skal således forrentes fra den 1. februar 2015 i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens $ 16. Vedrørende sagens omkostninger er det gjort gældende; at <anonym>Part 1</anonym> frafaldt i processkrift I af 24. november 2017 den tid- ligere nedlagte påstand om ret til yderligere erhvervsevnetabserstatning; og hun gør ikke indsigelser mod at blive betragtet som den tabende part i for- hold til dette spørgsmål. Såfremt <anonym>Part 1</anonym> helt eller delvist får medhold ide under hovedforhandlingen nedlagte påstande; gøres det gældende; at hun skal betragtes som den part, der har fået forholdsmæssigt mest medhold i sagen. Ien situation som den foreliggende; hvor sagen rejser flere delspørgsmål, skal der ved afgørelse af, hvem der helt eller delvist har vundet sagen, tages hensyn til, hvor tyngden i sagen har været og om der har været grundlag for at føre sagen. Tyngden i nærværende sag har klart været spørgsmålet om renter. Denne del af sagen var også baggrunden for, at der blev indgivet anmodning om at sa- gen blev behandlet af 3 dommere; da der er tale om et særdeles principielt spørgsmål. Ankenævnet for Patienterstatningen har i påstandsdokument af 23. januar 2018 anført følgende: Det gøres overordnet gældende; at <anonym>Part 1</anonym> ikke har tilvejebragt grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse af 11.maj 2016 (bilag 11) Ved bevisbedømmelsen må det tages i betragtning, at ankenævnet på grund af sin sammensætning, der bl.a. omfatter medlemmer med lægevidenskabe- lig baggrund, brugen af speciallægekonsulenter ved afgørelserne og gennem behandling af et stort antal sager, har en særlig erfaring i at bedømme sager efter klage- 0g erstatningsloven; herunder udmålingssager. Der skal derfor være et sikkert grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. Bevisbyrden for, at et sådant sikkert grundlag er til stede; påhviler <anonym>Part 1</anonym> Denne bevisbyrde har hun ikke løftet. Det følger af erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 2, at erstatning 0g godtgø- relse i medfør af loven forrentes fra det tidspunkt; hvor det kan kræves betalt efter lovens $ 16, stk. 1. Af $ 16, stk. 1, fremgår det, at godtgørelse og er- statning kan kræves betalt én måned efter; at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger; der er fornødne til bedømmelse af erstatnin- gens størrelse. Det følger heraf, at fristen på 1 måned regnes fra den dag skadevolder - i dette tilfælde patientskademyndighederne har fået de oplysninger, der er nødvendige for, at der på forsvarlig vis kan tages endelig stilling til erstatz ningens størrelse: Fristen er begrundet i det hensyn; at skadevolder må have rimelig tid til at foretage en skadesopgørelse. Det er først og fremmest en forudsætning for, at forfaldstiden indtræder; at der er fremsat et erstatningskrav . Selvom der er krævet erstatning, er det ik - ke givet; at patientskademyndighederne har været i stand til at indhente de fornødne oplysninger til at opgøre erstatningens størrelse. Imange tilfælde kræves der yderligere oplysninger; som skadelidte er forpligtet til at medvir- ke til fremskaffelse af. I sådanne tilfælde indtræder forfaldstiden og pligten til at betale renter efter $ 16, stk. 2, først en måned efter; at skadelidte har gi- vet de fornødne oplysninger. Iden sammenhæng har det betydning om, og hvornår skadelidte fremkom- mer med de oplysninger;, som fremgår af oplysningsskemaet til patientskade - myndighederne. Dermed er det også udgangspunktet for ankenævnets praksis; at erstatnings - krav forrentes fra tidspunktet for modtagelsen af udfyldt oplysningsskema til brug for erstatningsopgørelsen; alternativt det tidligere eller senere tids- punkt, hvor de fornødne oplysninger til brug for en bedømmelse af erstat- ningskravet foreligger. Der er således ikke tale om, at ankenævnet alene henser til, hvornår der fore - ligger et udfyldt oplysningsskema. Dette understøttes også af afgørelsen i denne sag, hvor kravet på tabt arbejdsfortjeneste er forrentet fra den 9. april 2015 for så vidt angår perioden fra 1.januar 2011 til 31. december 2014, men fra den 28. september 2015 for så vidt angår perioden fra 1.januar 2015 til 31.juli 2015. For så vidt angår kravet på tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra 1.januar 2011 til 31. december 2014, gøres det yderligere gældende; at de fornødne oplysninger først forelå med det udfyldte oplysningsskema samt en række indkomstoplysninger; som ubestridt blev modtaget den 9. marts 2015. Pati - enterstatningen havde først på dette tidspunkt modtaget tilstrækkeligt rele - vant materiale til at kunne opgøre kravet. Det bestrides; at Patienterstatningen allerede fra anmeldelsestidspunktet;, nemlig den 11. april 2013, var i besiddelse af de fornødne oplysninger til at kunne indhente 0g vurdere erstatningens størrelse. På dette tidspunkt var det end ikke klarlagt; om <anonym>Part 1</anonym> var påført en patientskade. Med de oplysninger; som forelå på dette tidlige tidspunkt i <anonym>Part 1 S</anonym> sag, har det langt fra været forsvarligt at bedømme størrelsen af kravet på tabt arbejdsfortjeneste. Af anmeldelsesskemaet (bilag 6) fremgår det ale - ne, at <anonym>Part 1</anonym> var på sit sidste år som lærerstuderende, samt at hun blev sygemeldt i august 2010 og fortsat var det på tidspunktet for udfyldels - en af anmeldelsesskemaet. Det forhold, at man har været klar over, hvilke behandlingssteder der skulle indhentes oplysninger fra, samt at <anonym>Part 1</anonym> på skadestidspunktet var lærerstuderende på sidste år, er ikke ensbetydende med, at man har været i stand til på forsvarlig vis at vurdere erstatningskravets størrelse. Det bestrides endvidere, at det forhold, at oplysningsskemaet først sendes ef- ter myndighederne har truffet afgørelse om, at patienten er påført en skade omfattet af klage- og erstatningsloven; skulle føre til, at de fleste krav vil blive forrentet fra et langt senere tidspunkt end foreskrevet i erstatningsan - svarslovens $ 16. Der er således intet til hinder for, at den skadelidte indsen- der såvel en opgørelse af kravet samt dokumentation herfor allerede i forbin- delse med anmeldelsen; såfremt dette er muligt. Der er dog ikke for patientskademyndighederne anledning til at indhente op- lysninger om skadelidtes økonomiske forhold, herunder kommunale og skat- temæssige oplysninger; før det er afklaret, om der foreligger en patientskade omfattet af klage- og erstatningsloven: På den baggrund fastholdes det; at der ikke er grundlag for at tilsidesætte an- kenævnets afgørelser; som er baseret på ankenævnets praksis i forhold til forrentningstidspunktet. Det er <anonym>Part 1</anonym> der bærer bevisbyrden for, at ankenævnets afgørel- se skal tilsidesættes, herunder for at hun er berettiget til forrentning fra et tidligere tidspunkt end tilkendt; 0g denne bevisbyrde har hun ikke løftet. Vedrørende sagens omkostninger er det gjort gældende; at <anonym>Part 1</anonym> har frafaldet den tidligere omtvistede del af sagen angående spørgsmålet om erhvervsevnetabserstatning, hvorfor Ankenævnet herefter er at betragte som den vindende part i forhold til denne del af sagen, der i henhold til påstanden 1 stævningen kan opgøres til ca. 1 mio. kr. med tillæg af renter. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse Det retlige grundlag Af 8 33, stk. 1 i bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fremgår blandt andet; at Patienterstatningen modtager, oplyser 0g afgør alle erstatningssager. Endvidere fremgår af 8 37, stk. 1 blandt andet: 7 Patienterstatningen kan af kommunalbestyrelser, regionsråd, statslige told- og skatte- myndigheder og andre vedkommende; herunder samt den skadelidte forlange meddelt enhver oplysning, herunder.- 4049 som foreningen skønner er af betydning for behandlingen af sager efter dette kapitel. Af forarbejderne (LFF 1990-1991.2.144 Forslag til Lov om Patientforsik - ring) til den tidligere gældende lov og herunder $ 13 (nu 8 33), fremgår blandt andet: Formålet med lovforslaget er at oprette en offentlig styret patientforsikringsordning, hvorefter der gives patienter erstatning for skader opstået under behandlingen mv.i sund- hedsvæsen; navnlig sygehusvæsenet, i videre omfang end efter gældende erstatningsregler (feks. culpareglen) og på en for patienten lettere og hurtigere måde. Erstatningerne udmåles (85) efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Herved dækkes såvel varige som midlertidige tab. Patientforsikringsforeningen varetager efter anmeldelse af skaden oplysningen af sagen (8 13), 0g på grundlag heraf vurderer foreningen; om erstatningsbetingelserne er opfyldt i de enkelte tilfælde. Til 8 13 Istk. 1 fastsættes;, at patientforsikringsforeningen administrerer; dvs. modtager, oplyser og afgør; alle erstatningssager. Det er i øvrigt vigtigt for ordningens sigte, at forsikringsforeningen selv tilvejebringer de oplysninger; der er nødvendige til sagens afgørelse, således at patienten ikke skal engagere feks. en advokat til varetagelse af sine interesser. Proceduren for afgørelse af de enkelte sager overlades til patientforsikringsforeningen: Ved afgørelsen af lægelige spørgsmål forudsættes inddraget et panel af eksperter, Afgørelsen indeholder oplysninger om, hvorvidt det pågældende tilfælde er omfattet af lo- vens regler, og i bekræftende fald oplysninger om erstatningsposter og erstatningsbeløb. Udbetaling af ydelser sker hurtigst muligt efter modtagelsen af foreningens afgørelse. Efter erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 1 kan godtgørelse 0g erstatning kræves betalt 1 måned efter, at skadevolder har været i stand til at indhente de oplysninger; der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse. Det fremgår endvidere af $ 16, stk. 2, at beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1. Det fremgår af forarbejderne (LFF2000-2001.1.143 - forslag til lov om ænd- ring af lov om erstatningsansvar, m.v.) vedrørende 8 16 blandt andet: Krav om erstatning 0g godtgørelse skal efter den foreslåede $ 16, stk. 2, forrentes fra det tidspunkt; hvor beløbet kunne kræves betalt; jf. stk. 1. Efter stk. 1 kan skadelidte kræve erstatning og godtgørelse betalt fra 1 måned efter, at ska- devolder har været i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne be- dømme erstatningens størrelse. Skadevolder kan ikke bedømme erstatningens størrelse, før erstatningskravet er fremsat over for den pågældende; 0g derfor vil der tidligst kunne påløbe renter fra 1 måned efter erstatningskravets fremsættelse over for skadevolder. Fristen begyn - der at løbe fra det tidspunkt, hvor skadevolderen kunne eller burde have indhentet de oplys- ninger, der var nødvendige for at kunne vurdere erstatningskravets størrelse. Qm sagen: <anonym>Part 1</anonym> er efter $ 43 i bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet tilkendt erstat- ning som følge af, at hun har været udsat for en lægemiddelskade. Erstatnin - gen er efter lovens $ 46 fastsat efter erstatningsansvarsloven. Det er efter forarbejderne til klage- 0g erstatningsloven formålet med Pati - entforsikringen (nu Patienterstatningen) , at der skal gives patienter erstat - ning for skader i sundhedsvæsenet på en for patienten lettere og hurtigere måde. Patienterstatningen oplyser sagerne og tilvejebringer selv de oplysnin - ger, der er nødvendige til sagens afgørelse. Det fremgår endvidere; at en pa - tient ikke skal engagere feks. en advokat til varetagelse af sine interesser. Proceduren for afgørelse af de enkelte sager er overladt til Patienterstatnin - gen, 0g det forudsættes, at der ved afgørelsen af lægelige spørgsmål inddra - ges et panel af eksperter. Endvidere fremgår;, at Patienterstatningens afgørel- se skal indeholde oplysninger om, hvorvidt det pågældende tilfælde er om- fattet af lovens regler; og i bekræftende fald oplysninger om erstatningspo - ster og erstatningsbeløb. Nærværende sag vedrører ikke et lægeligt spørgsmål, men en fortolkning af erstatningsansvarslovens 8 16, stk. 2, jf. stk. 1 i forhold til, fra hvilket tids- punkt erstatning vedrørende tabt arbejdsfortjeneste skal forrentes . Retten finder derfor ikke; at der, som anført af Ankenævnet for Patienterstat- ningen; skal være et sikkert grundlag for at kunne tilsidesætte Ankenævnets afgørelse vedrørende dette rentespørgsmål. <anonym>Part 1's</anonym> "ANMELDELSE af lægemiddelska - de" af 8. april 2013 er indgivet på Patientforsikringens blanket. Henset til både formålet med Patienterstatningen og til de anførte oplysninger i anmel- delsen; herunder at <anonym>Part 1</anonym> modtog sygedag - penge og havde haft positive udgifter som følge af skaden; finder retten; at anmeldelsen må anses som en anmodning om krav på erstatning for blandt andet tabt arbejdsfortjeneste fra <anonym>Part 1's</anonym> sy - gemelding den 1. august 2010. Patienterstatningen modtog yderligere i april 2013 den psykiatriske special - lægeerklæring. Ijanuar 2014 anmodede Patienterstatningen Jobcenteret om til brug for erstatningsopgørelsen at fremsende en række akter i <anonym>Part 1 S</anonym> sag 0g anerkendte herefter den 8. januar 2015, at <anonym>Part 1's</anonym> skade var omfattet af loven, og at hun var berettiget til erstatning. <anonym>Part 1</anonym> blev i afgørelsen anmodet om at udfylde og returnere et oplysningsskema til brug for opgørelsen af erstatningen. <anonym>Part 1</anonym> fik ved Patienterstatningens afgørelse af 26. august 2015 erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1.janu- ar 2011 til 31. december 2014 med rente fra en måned efter modtagelsen af ovennævnte oplysningsskema. Patienterstatningen anfører i sin afgørelse af 26. august 2015 blandt andet; at Patienterstatningen efter modtagelsen af den psykiatriske speciallægeerklæ - ring i april 2013 var i stand til at vurdere <anonym>Part 1's</anonym> krav på godtgørelse for svie 0g smerte, samt at Patienterstatningen var i stand til at vurdere, om <anonym>Part 1</anonym> havde krav på godtgørelse for varigt mén efter modtagelsen af den neuropsykologiske spe - ciallægeerklæring i november 2014. Disse erstatningsposter blev herefter til- lagt renter fra henholdsvis 23. maj 2013 og 28. december 2014. Patienterstatningen følger således ikke samme princip vedrørende tilken- delse af renter i forhold til erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste; godtgørel - se for svie 0g smerte 0g varigt mén. Det må lægges til grund, at det beror på Patienterstatningens forhold, at sagsbehandlingen har været tilrettelagt; som ovenfor anført, herunder sags - behandlingens tidsmæssige udstrækning. Således som sagen foreligger oplyst og henset til, at Patienterstatningen har pligt til at oplyse sagerne af egen drift, lægger retten til grund, at Patienter - statningen allerede efter modtagelsen af anmeldelsen i april 2013 kunne ha - ve indhentet de fornødne oplysninger til brug for vurdering og beregning af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste. Det forhold, at Patienterstatningen af ressourcemæssige grunde, har valgt først at tage stilling til ansvarsgrundlaget 0g derefter at indhente yderligere oplysninger til brug for beregningen af tabt arbejdsfortjeneste; kan ikke medføre, at <anonym>Part 1</anonym> skal stilles ringere i for- hold til kravet på renter efter erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 2, end hvis hun på et tidligere tidspunkt af egen drift havde valgt at fremsende de nød- vendige oplysninger til Patienterstatningen . Retten tillægger det tillige be - tydning, at <anonym>Part 1</anonym> ikke af Patienterstatningen modtog vejledning herom ved anmeldelsen. Vedrørende påstand I _ L januar 2011 _ 31 marts 2013 Retten finder således; som ovenfor nævnt; at Patienterstatningen ved modta - gelsen af anmeldelsen var i stand til at indhente de oplysninger, der var nød- vendige for at kunne vurdere og beregne kravet på erstatning for tabt ar - bejdsfortjeneste for perioden fra den 1.januar 2011 til og med marts 2013. <anonym>Part 1's</anonym> principale påstand vil herefter være at tage til følge. Vedrørende påstand I -1. april 31 december 2013 Retten finder; som ovenfor anført; at Patienterstatningen på et tidligere tids - punkt end marts 2015 var i stand til at vurdere og beregne kravet for tabt ar- bejdsfortjeneste. Som sagen foreligger oplyst; kan retten tiltræde; at Patien - terstatningen den 1.februar 2014 kunne have fastsat størrelsen for tabt ar- bejdsfortjeneste for denne periode; hvilket er en måned efter periodens ud- øb_ Dette støttes tillige af 'Patienterstatningens afgørelse af 14. oktober 2015 vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra den 1.januar 2015 til den 31.juli 2015, der i følge afgørelsen forrentes fra den 28. september 2015, der var månedsdagen efter modtagelsen af oplysninger fra SKAT, hvilket blev stadfæstet af Ankenævnet ved afgørelsen af 11.maj 2016. <anonym>Part 1's</anonym> principale påstand vil herefter være at tage til følge Vedrørende påstand II Ljanuar 31 december 2014 Som sagen foreligger oplyst; kan retten tiltræde; at Patienterstatningen den 1.februar 2015 kunne have fastsat størrelsen for tabt arbejdsfortjeneste for denne periode; jf. det ovenfor anførte. <anonym>Part 1's</anonym> principale påstand vil herefter være at tage til følge. Sagens omkostninger <anonym>Part 1</anonym> må anses som den tabende part i forhold til påstanden; der blev frafaldet i november 2017, om at Ankenævnet for Patienterstatningen skulle anerkende; at hun var berettiget til erstatning for yderligere 259 erhvervsevnetab, svarende til en værdi på ca. 1 mio. kr. På denne baggrund og efter sagens værdi, forløb og udfald, finder retten, at hver part skal bære egne sagsomkostninger. Thi kendes for ret: Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat- ning for tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1.januar 2011 frem til og med 31_ marts 2013, skal forrentes fra den 11.maj 2013. Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat - ning for tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1. april 2013 frem til og med 31. december 2013, skal forrentes fra den 1.februar 2014. Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende; at den tilkendte erstat- ning for tabt arbejdsfortjeneste; tilkendt for perioden 1.januar 2014 frem til 0g med 31. december 2014, skal forrentes fra den 1. februar 2015. Sagen hjemvises til patientskademyndighederne til beregning af yderligere renter. Sagens omkostninger ophæves . <anonym>Dommer 1</anonym>	39,780	41,189
750	Byrettens dom stadfæstet med den ændring, at den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. januar 2011 til og med 31. marts 2013 skal forrentes fra den 23. maj 2013	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-556/2018-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	1131/22	Erstatning uden for kontrakt; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 20.juni 2019 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, Frosell og Marie Rosenkilde Nielsen (kst.)). 8. afd. nr. B-556-18: Ankenævnet for Patienterstatningen (advokat Sanne H. Christensen) mod (advokat Mikael Skou Skjoldager, besk.) Københavns Byrets dom af 14. marts 2018 (BS-16B-4765/2016) er anket af Ankenævnet for Patienterstatningen med påstand om frifindelse. har nedlagt påstand om stadfæstelse og har gentaget sine subsidiære påstande for byretten; herunder om, at renter beregnes fra et senere tids - punkt end principalt påstået;, 0g om, at sagen hjemvises til patientskademyndighederne til beregning af yderligere renter. Indstævnte har retshjælpsdækning og fri proces for landsretten. - 2 - Supplerende sagsfremstilling Der har for landsretten yderligere blandt andet foreligget indkomstoplysninger for ind- stævnte for perio den 201 0 til 2014, Patienterstatningens brev af 29. juni 2018 med tilhø- rende underbilag til appellantens advokat, ”Supplerende besvarelse - indhentelse af oplys- ninger til beregning af erstatningskrav” af 9. januar 2019 fra Patienterstatningen og Pati- enters tatningens ”landstal ” for henholdsvis behandlingsskader og lægemiddelskader for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2018. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har i det væsent- ligste procederet i overensstemme lse hermed. Appellanten har for landsretten yderligere særlig gjort gældende, at det ville have være t i strid med persondatalovens § 5, stk. 3, og almindelige forvaltningsretlige principper, hvi s Patienterstatningen på et tidligere tidspunkt havde indhent et personfølsomme oplysninger i form af indstævntes indkomstoplysninger . Appellanten har frafaldet anbringendet om, at indstævnte skal godtgøre , at der er et sikkert grundlag for tilsidesætte lse af ankenævnets afgørelse af 11. maj 2016. Indstævnte har bestridt, at forvaltningsretlige principper og persondataretlige regler afsk ar patientskademyndighederne fra at indhente oplysninger til brug for erstatningsopgørelsen forud for afgørelse n om, at der foreligger en erstatningsberettiget skade. Landsretten s begrundelse og resultat Indstævntes krav forrentes e fter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2 , fra det tidspunkt, hvor beløbet efter stk. 1, kunne kræves betalt. Af de specielle bemærkninger til § 16 i lovforslag nr. 143 af 10. januar 2001 til l ov om ændring af lov om erstatningsansvar m.fl. (lov nr. 463 af 7. juni 2001) fremgår blandt an- det følgende : ”Efter stk. 1 kan skadelidte kræve erstatning og godtgørelse betalt fra 1 måned ef- ter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninge r, der er nød- vendige for at kunne bedømme erstatningens størrelse. Skadevolderen kan ikke bedømme erstatningens størrelse; før erstatningskravet er fremsat over for den på - gældende; 0g derfor vil der tidligst kunne påløbe renter fra 1 måned efter erstat - ningskravets fremsættelse over for skadevolderen. Fristen begynder at løbe fra det tidspunkt; hvor skadevolderen kunne og burde have indhentet de oplysninger; der var nødvendige for at kunne vurdere erstatningskravet 0g dets størrelse. 99 Indstævnte anmeldte lægemiddelskaden den 11. april 2013. Efter 8 33 i lov om klage - 0g erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, skulle Patienterstatningen efter modtagelse af sagen oplyse 0g afgøre erstatningssagen. Bestemmelsen fandtes oprindeligt som 8 13 i lov nr. 367 af 6.juni 1991 om patientforsikring. Af lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår blandt andet; at det er vigtigt for ordningens sigte; at forsikrings- foreningen selv tilvejebringer de oplysninger, der er nødvendige til sagens afgørelse, såle - des at patienten ikke skal engagere f.eks. en advokat til varetagelse af sine interesser; jf. lovforslag nr. 144 af 8. februar 1991 til lov om patientforsikring. Det følger endvidere af de almindelige bemærkninger pkt. 1.2,, at et af de væsentlige formål med den offentlige pati - entforsikringsordning er at give patienter erstatning for skader opstået under behandling m.v.i sundhedsvæsenet på en for patienten lettere og hurtigere måde. Den 23. april 2013 modtog Patienterstatningen en psykiatrisk speciallægeerklæring af 15. maj 2012 fra indstævnte. Efter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen og i overens - stemmelse med formålet med lov om klage- 0g erstatningsadgang finder landsretten, at Patienterstatningen fra denne dag kunne og burde have indhentet de oplysninger; der var nødvendige for at kunne vurdere erstatningskravet og dets størrelse, jf. erstatningsansvars- lovens $ 16, stk. 2, jf. stk. 1 Hverken persondataloven eller forvaltningsretlige regler var til hinder herfor. Erstatningen vedrørende perioden fra den 1.januar 2011 til 0g med den 31. marts 2013 skal derfor forrentes fra den 23. maj 2013. Med denne ændring og af de af byretten i øvrigt anførte grunde stadfæster landsretten by- rettens don. Ankenævnet for Patienterstatningen skal henset til ankesagens udfald betale sagsomkost- ninger for landsretten med i alt 25.000 kr. til Belø - bet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til dens omfang 0g betydning. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfor- tjeneste for perioden 1.januar 2011 til og med 31.marts 2013 skal forrentes fra den 23. maj 2013. I sagsomkostninger for landsretten skal Ankenævnet for Patienterstatningen inden 14 dage betale 25.000 kr. til Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 20.juni 2019 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, Frosell og Marie Rosenkilde Nielsen (kst.)). 8. afd. nr. B-556-18: Ankenævnet for Patienterstatningen (advokat Sanne H. Christensen) mod <anonym>Part 1</anonym> (advokat Mikael Skou Skjoldager, besk.) Københavns Byrets dom af 14. marts 2018 (BS-16B-4765/2016) er anket af Ankenævnet for Patienterstatningen med påstand om frifindelse. <anonym>Part 1</anonym> har nedlagt påstand om stadfæstelse og har gentaget sine subsidiære påstande for byretten; herunder om, at renter beregnes fra et senere tids - punkt end principalt påstået;, 0g om, at sagen hjemvises til patientskademyndighederne til beregning af yderligere renter. Indstævnte har retshjælpsdækning og fri proces for landsretten. - 2 - Supplerende sagsfremstilling Der har for landsretten yderligere blandt andet foreligget indkomstoplysninger for ind- stævnte for perio den 201 0 til 2014, Patienterstatningens brev af 29. juni 2018 med tilhø- rende underbilag til appellantens advokat, ”Supplerende besvarelse - indhentelse af oplys- ninger til beregning af erstatningskrav” af 9. januar 2019 fra Patienterstatningen og Pati- enters tatningens ”landstal ” for henholdsvis behandlingsskader og lægemiddelskader for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2018. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har i det væsent- ligste procederet i overensstemme lse hermed. Appellanten har for landsretten yderligere særlig gjort gældende, at det ville have være t i strid med persondatalovens § 5, stk. 3, og almindelige forvaltningsretlige principper, hvi s Patienterstatningen på et tidligere tidspunkt havde indhent et personfølsomme oplysninger i form af indstævntes indkomstoplysninger . Appellanten har frafaldet anbringendet om, at indstævnte skal godtgøre , at der er et sikkert grundlag for tilsidesætte lse af ankenævnets afgørelse af 11. maj 2016. Indstævnte har bestridt, at forvaltningsretlige principper og persondataretlige regler afsk ar patientskademyndighederne fra at indhente oplysninger til brug for erstatningsopgørelsen forud for afgørelse n om, at der foreligger en erstatningsberettiget skade. Landsretten s begrundelse og resultat Indstævntes krav forrentes e fter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2 , fra det tidspunkt, hvor beløbet efter stk. 1, kunne kræves betalt. Af de specielle bemærkninger til § 16 i lovforslag nr. 143 af 10. januar 2001 til l ov om ændring af lov om erstatningsansvar m.fl. (lov nr. 463 af 7. juni 2001) fremgår blandt an- det følgende : ”Efter stk. 1 kan skadelidte kræve erstatning og godtgørelse betalt fra 1 måned ef- ter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninge r, der er nød- vendige for at kunne bedømme erstatningens størrelse. Skadevolderen kan ikke bedømme erstatningens størrelse; før erstatningskravet er fremsat over for den på - gældende; 0g derfor vil der tidligst kunne påløbe renter fra 1 måned efter erstat - ningskravets fremsættelse over for skadevolderen. Fristen begynder at løbe fra det tidspunkt; hvor skadevolderen kunne og burde have indhentet de oplysninger; der var nødvendige for at kunne vurdere erstatningskravet 0g dets størrelse. 99 Indstævnte anmeldte lægemiddelskaden den 11. april 2013. Efter 8 33 i lov om klage - 0g erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, skulle Patienterstatningen efter modtagelse af sagen oplyse 0g afgøre erstatningssagen. Bestemmelsen fandtes oprindeligt som 8 13 i lov nr. 367 af 6.juni 1991 om patientforsikring. Af lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår blandt andet; at det er vigtigt for ordningens sigte; at forsikrings- foreningen selv tilvejebringer de oplysninger, der er nødvendige til sagens afgørelse, såle - des at patienten ikke skal engagere f.eks. en advokat til varetagelse af sine interesser; jf. lovforslag nr. 144 af 8. februar 1991 til lov om patientforsikring. Det følger endvidere af de almindelige bemærkninger pkt. 1.2,, at et af de væsentlige formål med den offentlige pati - entforsikringsordning er at give patienter erstatning for skader opstået under behandling m.v.i sundhedsvæsenet på en for patienten lettere og hurtigere måde. Den 23. april 2013 modtog Patienterstatningen en psykiatrisk speciallægeerklæring af 15. maj 2012 fra indstævnte. Efter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen og i overens - stemmelse med formålet med lov om klage- 0g erstatningsadgang finder landsretten, at Patienterstatningen fra denne dag kunne og burde have indhentet de oplysninger; der var nødvendige for at kunne vurdere erstatningskravet og dets størrelse, jf. erstatningsansvars- lovens $ 16, stk. 2, jf. stk. 1 Hverken persondataloven eller forvaltningsretlige regler var til hinder herfor. Erstatningen vedrørende perioden fra den 1.januar 2011 til 0g med den 31. marts 2013 skal derfor forrentes fra den 23. maj 2013. Med denne ændring og af de af byretten i øvrigt anførte grunde stadfæster landsretten by- rettens don. Ankenævnet for Patienterstatningen skal henset til ankesagens udfald betale sagsomkost- ninger for landsretten med i alt 25.000 kr. til <anonym>Part 1</anonym> Belø - bet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til dens omfang 0g betydning. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at den tilkendte erstatning for tabt arbejdsfor- tjeneste for perioden 1.januar 2011 til og med 31.marts 2013 skal forrentes fra den 23. maj 2013. I sagsomkostninger for landsretten skal Ankenævnet for Patienterstatningen inden 14 dage betale 25.000 kr. til <anonym>Part 1</anonym> Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.	5,748	5,840
751	Sag om vurdering af fast ejendom og yderligere spørgsmål til vurderingsmand	Appelleret	Skiftesag	Retten på Frederiksberg	SKS-23/2010-FRB	Insolvensskifte	1. instans	1132/22	Ægtefælleskifte;			Nej				RETTEN PÅ FREDERIKSBERG Udskrift af retsbogen Den 24. april 2018 kl. 11.00 blev skifteretten sat af Der blev foretaget: SKS SD-23/2010 Ægtefælleskifte mod 2400 København NV Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Mail af 1.november 2017 fra vurderingsmand, Ejendomsmægler og Va- luar, MDE, vedlagt skønserklæring af 31. oktober 2017 Mail af 6. november 2017 fra vurderingsmand, Ejendomsmægler og Valu- ar, MDE, vedlagt skønserklæring af 6. novem- ber 2017 Mail af 28. februar 2018 fra vurderingsmand, Ejendomsmægler og Valuar, MDE, vedlagt skønserklæring Mail af 7 marts 2018 fra advokat Fabech-Larsen med forbehold om sup- plerende spørgsmål til vurderingsmanden, Ejendomsmægler og Valuar, MDE og eventuel omvurdering af den faste ejendom belig - gende 2400 København Mail af 9. marts 2018 fra advokat Kirsten Bordinggaard med bilag Mail af 20. marts 2018 fra skifterettens medhjælper, advokat Michael Stef - fensen; med anmodning om godtgørelse for udlæg til på 10.000 kr. vedlagt faktura Mail med brev af 5. april 2018 med bilag fra advokat Fabech-Larsen Mail af 10. april 2018 fra advokat Kirsten Bordinggaard med bilag. Skifteretten besluttede, at statskassen foreløbigt betaler udlæg for vurdering på 10.000 kr. til medhjælper, advokat Michael Steffensen. Retten afsagde Kendelse Sagens baggrund Efter anmodning fra skifterettens medhjælper; advokat Michael Steffensen; udmeldte skifteretten den 7. september 2017, Ejendomsmægler og Valuar, MDE beliggende 2400 København NV. Vurderingsmanden skulle fastsætte handelsværdien på skæringsdagen i hen- hold til det af medhjælper udarbejdede vurderingstema af 22.juni 2017. Den 1. november 2017 fremsendte Ejendomsmægler og Valuar; MDE sin skønserklæring af 31. oktober 2017 til parterne og skifterettens medhjælper, der den 9. november 2017 videresendte den til skifteretten. Ved brev af 9. november 2017 anmodede advokat Fabech-Larsen vurde- ringsmand, Ejendomsmægler og Valuar, MDE om kopi af det materiale fra Boligsiden. dk, som vurderingsmanden i skønserklæringen havde oplyst; var brugt til prisfastsættelsen. Den 20. november 2017 sendte skønsmanden materialet og oplyste, at dette ikke var det eneste grundlag for vurderingen; men også hans egne erfaringer med salg om boliger i nærmere angivne områder. Parternes påstande 0g synspunkter Advokat Fabech-Larsen har ved brev af 7. marts 2018 på vegne af meddelt; at vurderingsresultatet ikke på det foreliggende grundlag kan anerkendes, 0g at der i første omgang ønskes stillet suppleren- de spørgsmål i relation til vurderingsresultatet, herunder vurderingsmandens opfattelse af, om ejendommen; der på vurderingstidspunktet var en to-fami - lies ejendom; med Københavns Kommunes tilladelse ville kunne nedlægges til en en-familie ejendom; og afhængig af besvarelsen tages der forbehold for at begære en ny vurdering. Det er gjort gældende; at vurderingen bør være 3.700.000 kr. idet det af vur- deringensrapporten fremgår; at villalejligheder ikke var så attraktive i 2009, hvor to-families ejendomme kunne sammenlægges til et 1 families hus, der kunne have en vurderingspris på 4.500.000 kr. modsat 4.000.000 kr. for en villalejlighed Det er endvidere gjort gældede; at der fra denne vurdering bør fradrages mindst 300.000 kr. Det er endelig gjort gældende; at vurderings - manden må redegøre nærmere for de pågældende vurderinger. Advokat Kirsten Bordinggaard har på vegne af prote - steret mod, at der stilles yderligere spørgsmål til vurderingsmanden; idet ejendommen i 2009 var 0g fortsat i dag er et to-families ejendom; og at det derfor er uden betydning, at det af skønserklæringen pkt. 11, fremgår, at en 2-families ejendom i 2009 vil kunne nedlægges til en en-families ejendom. Det er således overflødigt at undersøge; hvad værdien af ejendommen var i 2009, hvis den kunne sælges som et 1. families hus. Det er gjort gældende; at vurderingen i skønserklæringen på 4.200.000 kr. bør lægges til grund. Skifterettens begrundelse og afgørelse Parterne har ønsket, at værdien af fællesboets tre faste ejendomme fastsættes ved sagkyndig vurdering i henhold til et vurderingstema fastlagt med skifte- rettens medhjælper. Vurderingsmændene er udpeget af Danske Ejendoms - mæglerforening, 0g efter parternes fælles ønske; er udmeldelsen af en af vurderingsmændene udskiftet med en anden. Der foreligger nu tre skønserklæringer i dette offentlige skifte; der har verse - ret siden 2010, og hvor der den 23. februar 2017 blev afsagt dom i en civil sag anlagt i skifteretten. Dommen omhandlede blandt andet spørgsmål ved- rørende fællesboets faste ejendommen og konklusionen angående ejendom- men beliggende 2400 København NV var sålydende: Sagsøgte tilpligtes at anerkende; at ejendommen beliggende 2400 København NV, udtages af sagsøgte pr. skæringsdagen den 31. au- gust 2009, anses som værende ejet i personligt regi, og medregnes ved bo- delingen efter ejendomsmæglervurdering af ejendommen pr. skæringsdagen . Henset til den tid, der er forløbet fra vurderingsmand, Ejendomsmægler 0g Valuar, MDE fremsendte sin skønserklæring sammenholdt med indholdet af denne og den omstændighed, at ejendommen beliggende 2400 København; var en to-families ejendom på skæ - ringsdagen og fortsat er det, finder skifteretten ikke grundlag for, at det tilla- des at stille yderligere spørgsmål til vurderingsmanden: Værdien af ejen - dommen fastsættes således på skæringsdagen i henhold til skønserklæringen til 4.200.000 kr. Thi bestemmes Skifteretten tillader ikke; at der stilles yderligere spørgsmål til vurderings - mand, Ejendomsmægler 0g Valuar, MDE i relation til skøn- serklæring af 31.oktober 2017. Værdien på skæringsdagen af den faste ejendom ejendommen beliggende 2400 København; fastsættes til 4.200.000 kr. Sagen udsat på medhjælpers udarbejdelse af boopgørelse. Skifteretten hævet.	RETTEN PÅ FREDERIKSBERG Udskrift af retsbogen Den 24. april 2018 kl. 11.00 blev skifteretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget: SKS SD-23/2010 Ægtefælleskifte <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 2400 København NV Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Mail af 1.november 2017 fra vurderingsmand, Ejendomsmægler og Va- luar, MDE, <anonym>Person 1</anonym> <anonym>By 2</anonym> vedlagt skønserklæring af 31. oktober 2017 Mail af 6. november 2017 fra vurderingsmand, Ejendomsmægler og Valu- ar, MDE, <anonym>Person 2</anonym> <anonym>By 3</anonym> vedlagt skønserklæring af 6. novem- ber 2017 Mail af 28. februar 2018 fra vurderingsmand, Ejendomsmægler og Valuar, MDE, <anonym>Person 3</anonym> vedlagt skønserklæring Mail af 7 marts 2018 fra advokat Fabech-Larsen med forbehold om sup- plerende spørgsmål til vurderingsmanden, Ejendomsmægler og Valuar, MDE <anonym>Person 1</anonym> og eventuel omvurdering af den faste ejendom belig - gende <anonym>Adresse 2</anonym> 2400 København Mail af 9. marts 2018 fra advokat Kirsten Bordinggaard med bilag Mail af 20. marts 2018 fra skifterettens medhjælper, advokat Michael Stef - fensen; med anmodning om godtgørelse for udlæg til <anonym>Ejendomsmæglerfirma</anonym> på 10.000 kr. vedlagt faktura Mail med brev af 5. april 2018 med bilag fra advokat Fabech-Larsen Mail af 10. april 2018 fra advokat Kirsten Bordinggaard med bilag. Skifteretten besluttede, at statskassen foreløbigt betaler udlæg for vurdering på 10.000 kr. til medhjælper, advokat Michael Steffensen. Retten afsagde Kendelse Sagens baggrund Efter anmodning fra skifterettens medhjælper; advokat Michael Steffensen; udmeldte skifteretten den 7. september 2017, Ejendomsmægler og Valuar, MDE <anonym>Person 1</anonym> til at vurdere fællesboets faste ejendom <anonym>Matr.nr.</anonym> beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 2400 København NV. Vurderingsmanden skulle fastsætte handelsværdien på skæringsdagen i hen- hold til det af medhjælper udarbejdede vurderingstema af 22.juni 2017. Den 1. november 2017 fremsendte Ejendomsmægler og Valuar; MDE <anonym>Person 1</anonym> sin skønserklæring af 31. oktober 2017 til parterne og skifterettens medhjælper, der den 9. november 2017 videresendte den til skifteretten. Ved brev af 9. november 2017 anmodede advokat Fabech-Larsen vurde- ringsmand, Ejendomsmægler og Valuar, MDE <anonym>Person 1</anonym> om kopi af det materiale fra Boligsiden. dk, som vurderingsmanden i skønserklæringen havde oplyst; var brugt til prisfastsættelsen. Den 20. november 2017 sendte skønsmanden materialet og oplyste, at dette ikke var det eneste grundlag for vurderingen; men også hans egne erfaringer med salg om boliger i nærmere angivne områder. Parternes påstande 0g synspunkter Advokat Fabech-Larsen har ved brev af 7. marts 2018 på vegne af <anonym>Part A</anonym> meddelt; at vurderingsresultatet ikke på det foreliggende grundlag kan anerkendes, 0g at der i første omgang ønskes stillet suppleren- de spørgsmål i relation til vurderingsresultatet, herunder vurderingsmandens opfattelse af, om ejendommen; der på vurderingstidspunktet var en to-fami - lies ejendom; med Københavns Kommunes tilladelse ville kunne nedlægges til en en-familie ejendom; og afhængig af besvarelsen tages der forbehold for at begære en ny vurdering. Det er gjort gældende; at vurderingen bør være 3.700.000 kr. idet det af vur- deringensrapporten fremgår; at villalejligheder ikke var så attraktive i 2009, hvor to-families ejendomme kunne sammenlægges til et 1 families hus, der kunne have en vurderingspris på 4.500.000 kr. modsat 4.000.000 kr. for en villalejlighed Det er endvidere gjort gældede; at der fra denne vurdering bør fradrages mindst 300.000 kr. Det er endelig gjort gældende; at vurderings - manden må redegøre nærmere for de pågældende vurderinger. Advokat Kirsten Bordinggaard har på vegne af <anonym>Part 1</anonym> prote - steret mod, at der stilles yderligere spørgsmål til vurderingsmanden; idet ejendommen i 2009 var 0g fortsat i dag er et to-families ejendom; og at det derfor er uden betydning, at det af skønserklæringen pkt. 11, fremgår, at en 2-families ejendom i 2009 vil kunne nedlægges til en en-families ejendom. Det er således overflødigt at undersøge; hvad værdien af ejendommen var i 2009, hvis den kunne sælges som et 1. families hus. Det er gjort gældende; at vurderingen i skønserklæringen på 4.200.000 kr. bør lægges til grund. Skifterettens begrundelse og afgørelse Parterne har ønsket, at værdien af fællesboets tre faste ejendomme fastsættes ved sagkyndig vurdering i henhold til et vurderingstema fastlagt med skifte- rettens medhjælper. Vurderingsmændene er udpeget af Danske Ejendoms - mæglerforening, 0g efter parternes fælles ønske; er udmeldelsen af en af vurderingsmændene udskiftet med en anden. Der foreligger nu tre skønserklæringer i dette offentlige skifte; der har verse - ret siden 2010, og hvor der den 23. februar 2017 blev afsagt dom i en civil sag anlagt i skifteretten. Dommen omhandlede blandt andet spørgsmål ved- rørende fællesboets faste ejendommen og konklusionen angående ejendom- men beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 2400 København NV var sålydende: Sagsøgte tilpligtes at anerkende; at ejendommen beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 2400 København NV, udtages af sagsøgte pr. skæringsdagen den 31. au- gust 2009, anses som værende ejet i personligt regi, og medregnes ved bo- delingen efter ejendomsmæglervurdering af ejendommen pr. skæringsdagen . Henset til den tid, der er forløbet fra vurderingsmand, Ejendomsmægler 0g Valuar, MDE <anonym>Person 1</anonym> fremsendte sin skønserklæring sammenholdt med indholdet af denne og den omstændighed, at ejendommen beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 2400 København; var en to-families ejendom på skæ - ringsdagen og fortsat er det, finder skifteretten ikke grundlag for, at det tilla- des at stille yderligere spørgsmål til vurderingsmanden: Værdien af ejen - dommen fastsættes således på skæringsdagen i henhold til skønserklæringen til 4.200.000 kr. Thi bestemmes Skifteretten tillader ikke; at der stilles yderligere spørgsmål til vurderings - mand, Ejendomsmægler 0g Valuar, MDE <anonym>Person 1</anonym> i relation til skøn- serklæring af 31.oktober 2017. Værdien på skæringsdagen af den faste ejendom ejendommen beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 2400 København; fastsættes til 4.200.000 kr. Sagen udsat på medhjælpers udarbejdelse af boopgørelse. Skifteretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	5,865	6,604
752	Dette kæremål afvises	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-683/2018-OLR	Skifteretlige tvister	2. instans	1134/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 22. maj 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Katja Høegh, Dorthe Wiisbye og Julie Arnth Jørgensen; førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 16. afd. kære nr. B-683-18: (advokat Bjarne Fabech-Larsen) mod (advokat Kirsten Bordinggaard) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 7. maj 2018, hvorved advokat Bjamne Fabech-Larsen på veg- ne af har kæret Frederiksberg Skifterets kendelse af 24. april 2018 (SKS SD-23/2010) om, at skifteretten ikke tillader, at der stilles yderligere spørgsmål til vurderingsmand, Ejendomsmægler og Valuar, MDE i relation til skønser- klæring af 31. oktober 2017, og hvorefter værdien på skæringsdagen af den faste ejendom; beliggende 2400 København NV fastsættes til 4.200.000 kr. har påstået; at han skal tillades at stille yderligere spørgsmål til skønsmanden med henblik på fastslæggelse af ejendommens værdi pr. 31. augst 2009 som en 2 familieejendom. Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 14. maj 2018 og udskrift af rets - bog indeholdende den kærede afgørelse. har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Ipkt. 3.7i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ægtefælleskifte m.v. (lov- forslag nr. 193 af 15. april 2011) hedder det: "3.7. Appel af skifterettens afgørelser 3.7.1. Gældende ret Retsplejelovens kapitel 58 indeholder regler om skifte af fællesbo mv. Efter retsplejelovens 8 660 foregår behandlingen af tvister, der opstår under skiftebehandlingen af fællesbo mv,, ved skifteretten: Tvister angående anmeld- te fordringer eller fremsatte krav afgøres ved dom: I andre tilfælde træffer skif - teretten afgørelse ved kendelse. Når tvister afgøres ved dom; anvendes retsple- jelovens almindelige regler om sagsomkostninger. Når tvister afgøres ved ken- delse, kan det pålægges den part, der skønnes uden tilstrækkelig grund at have givet anledning til eller unødig at have vidtløftiggjort proceduren at betale sagsomkostninger til modparten. Efter $ 660, stk. 2, kan skifteretten om fornø - dent pålægge parter 0g andre at give møde 0g afgive forklaring efter reglerne om vidner. Efter retsplejelovens $ 661 kan kendelser og beslutninger, som skifteretten træffer under behandlingen af fællesbo mv , som udgangspunkt kæres til lands - retten. Kærefristen er 14 dage; idet landsretten dog undtagelsesvis kan tillade kære indtil 6 måneder efter afgørelsen. Efter retsplejelovens $ 662 kan afgørelser angående anmeldte fordringer eller fremsatte krav ankes til landsretten. Det samme gælder om den tilendebragte skiftebehandling og i forbindelse hermed de kendelser og beslutninger; der er truffet under skiftebehandlingen. Ankefristen er 4 uger; idet landsretten dog undtagelsesvis kan tillade anke indtil 1 år efter afgørelsen eller skiftets slut- ning Efter 'retsplejelovens $ 663 kan visse af skifterettens afgørelser dog ikke appel- leres. Det drejer sig om afgørelser om foranstaltninger i boet;, som ikke tåler opsættelse (fællesboskiftelovens 8 16, stk. 2), afgørelser om tid, sted, varsel og underretningsmåde for skiftesamlinger (8 23), afgørelser om, hvorvidt en vær- ges erklæring vil skade den umyndiges tarv 8 24, 1. pkt., 0g 8 51, stk. 1), afgø- relser om salg af boets ejendele ved underholdssalg (8 27,2. pkt.), afgørelser - 3 - om en inkassators sikkerhedsstillelse (§ 30, 2. pkt.) og afgørelser om udleve- ring af boet til privat skifte (§ 75). Efter retsplejelovens § 664, stk. 3, kan parterne ikke under en appelsag tilbage- kalde de erklæringer med hensyn til sagens sammenhæng, som de har afgivet for skifteretten, og som er tilført skiftebogen. 3.7.2. Ægtefælleskifteudvalgets forslag Ægtefælleskifteudvalget foreslår, at retsplejelovens kapitel 58 ophæves, jf. ud- valgets lovudkast § 8 0, stk. 2, nr. 2. 3.7.3. Justitsministeriets overvejelser Det har i forbindelse med høringen over betænkningen været anført, at der kan være anledning til at tydeliggøre de processuelle regler f.eks. med hensyn til appel. På denne baggrund foreslås det, at der i den nye ægtefælleskiftelov medtages en udtrykkelig regel om kære af skifterettens afgørelser under skiftebehandlin- gen. Der henvises til lovforslagets § 79 og bemærkningerne hertil. Justitsministeriet er i øvrigt enig med Ægtefælleskifteudvalget i, at der ikke er anledning til at opretholde de særlige regler om skifte af fællesbo mv. i retsple- jelovens kapitel 58, og at de derfor kan ophæves. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det følger af almindelige rets- plejemæssige principper, a t enkelttvister, jf. lovforslagets § 2, vil skulle afgøres ved dom, og at retsplejelovens § 660, stk. 2, om, at skifteretten kan pålægge parter og andre at møde og afgive forklaring efter reglerne om vidner, foreslås videreført ved lovforslagets § 72, mens de særlige regler om sagsomkostninger i tilfælde, hvor skifteretten træffer afgørelse ved kendelse (§ 660, stk. 1, 3. pkt.), erstattes af de foreslåede regler om fordeling af boomkostningerne og om betaling af advokatomkostninger, jf. lovforslagets §§ 42 og 43. Reglerne om appelbegrænsning i visse tilfælde (§ 663) og lovreglen om, at par- terne ikke under en appelsag kan tilbagekalde de erklæringer med hensyn til sagens sammenhæng, som de har afgivet for skifteretten, og som er tilført skif- tebogen (§ 664, s tk. 3), videreføres derimod ikke. Der vil således fremover ikke gælde andre appelbegrænsninger end dem, som i øvrigt gælder i civile sager (jf. navnlig 10.000 kr. -grænserne i retsplejelovens §§ 368 og 391), og retsvirkningerne af parternes erklæringer fo r skifteretten med hensyn til sagens sammenhæng vil bero på almindelige retsplejemæssige principper.” I de specielle bemærkninger til § 79 står der: ”Bestemmelsen angår kære af skifterettens afgørelser. Bestemmelsen viderefø- rer retsplejelovens § 661. - 4 - Bestemmelsen er ny i forhold til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænk- ningen. Det foreslås, at skifterettens afgørelser kan kæres efter de almindelige regler om kære i retsplejelovens kapitel 37. Bestemmelsen gælder både i forbindelse med behandlinge n af et offentligt skif- te og i forbindelse med bistand til sagens oplysning under et privat skifte. Bestemmelsen gælder derimod ikke for skifterettens afgørelser i retssager om enkelttvister, der opstår under et skifte, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, elle r i selv- stændige retssager mellem ægtefæller om særejekompensationskrav eller bode- lingsaftaler, jf. lovforslagets § 2, stk. 2. Afgørelser i sådanne retssager kan dog også appelleres (ankes eller kæres) efter retsplejelovens almindelige regler, herunder ret splejelovens kapitel 37 om kære, men det følger af, at sager efter lovforslagets § 2 generelt behandles efter retsplejelovens regler om civile rets- sager (jf. lovforslagets § 2, stk. 4). Bestemmelsen gælder således navnlig for skifterettens afgørelser med hensyn til: -henvisning af et bo til en anden skifteret (§ 8) -en anmodning om bistand til deling af et fællesbo (§ 9) -indkaldelse til vejlednings - og forligsmøde (§ 11) -indhentelse af oplysninger fra offentlige myndigheder (§ 12, stk. 2) -afvisning elle r ophævelse af sagen ved udeblivelse (§ 13) -indsigelse mod skifterettens kompetence (§ 14) -afholdelse af et eller flere yderligere møder (§ 15, stk. 3) -bevisførelse under den indledende behandling i skifteretten (§ 16) -henvisning til bobehandler eller ophævelse af sagen (§ 17, stk. 1) -udpegning af bobehandler (§§ 18 og 48) -indhentelse af oplysninger fra offentlige myndigheder og private (§ 22, stk. 1, 3. pkt.) -edition og vidneførsel (§ 22, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2) -fremgangsmåden ved vurdering af aktiver og passiver (§ 22, stk. 3) -antagelse af sagkyndig bistand (§ 22, stk. 4) -advokatbeskikkelse (§ 23) -afhændelse af aktiver (§ 25, stk. 2) -acontobetaling (§ 26, stk. 2, og § 41) -rettelse af boopgørelsen (§ 31, stk. 2, og § 35) -bobehandlerens sal ær (§§ 31 og 33, jf. § 40) -fordeling af boomkostningerne (§ 31, jf. § 42) -stadfæstelse af boopgørelsen (§ 34, stk. 2, og § 36) -sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved boets behandling (§§ 37 og 39) -maksimum for en parts andel af bobehandlerens salær , når parten har fri pro- ces (§ 40, stk. 2) -betaling af advokatomkostninger (§ 43) -pålæg til bobehandleren (§ 47, stk. 1) -klage over bobehandleren (§ 49) -tidspunktet for formuefællesskabets ophør (§ 51, stk. 5) -fratagelse af rådigheden (§ 54, stk. 2 og 3) -afdragsvis betaling ved udlæg ud over boslodden (§ 64, 3. pkt.) - 5 - -bistand til sagens oplysning under privat skifte (§ 65) -vidnepligt og editionspligt for en part (§ 72) -adgang til aktiver ved en umiddelbar fogedforretning (§ 73) -sagkyndig vurdering (§§ 74 -77) -genoptagelse af et bo (§ 78) Både positive og negative afgørelser (altså både skifterettens afgørelse om at foretage og om ikke at foretage det pågældende retsskridt) vil kunne kæres. Afgørelserne vil kunne være i form af en kendelse eller en beslutning. Afgørel- se ved dom vil derimod kun skulle anvendes ved skifterettens afgørelse af en- kelttvister, der opstår under et skifte, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, og af selv- stændige retssager mellem ægtefæller om særejekompensationskrav eller bode- lings aftaler, jf. lovforslagets § 2, stk. 2. En kære af skifterettens stadfæstelse af boopgørelsen, jf. lovforslagets § 36, el- ler en del heraf, jf. lovforslagets § 34, stk. 2, vil i givet fald alene angå, om be- tingelserne for stadfæstelse efter disse bestemmel ser var opfyldt. Materielle indsigelser mod den stadfæstede boopgørelse kan kun behandles under en så- dan kære i form af kære af skifterettens afgørelser efter lovforslagets § 31, stk. 2 og 3 (om tilfælde, hvor der før stadfæstelsen er rejst indsigelse mod bobe- handlerens udkast til boopgørelse og der ikke er berettiget tvivl om retstilstan- den). Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.” Efter votering afsagdes k e n d e l s e : Efter ægtefælleskiftelovens § 79 kan skifterettens afgørelser kæres efter reglerne i retsple- jelovens kapitel 37 . Ifølge retsplejelovens § 389 a, stk. 1, kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kæres uden Pro- cesbev illingsnævnets tilladelse. Nævnet kan efter bestemmelsen tillade kære, hvis kendel- sen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen p røve af landsretten som 2. instans. Kæremål et vedrører en skifterets afgørelse om ikke at tillade, at der stilles yderligere spørgsmål til en skønsmand om værdien af en fast ejendom som led i skiftet mellem ægte- fællerne . - 6 - Det følger af Højesterets kendel se af 23. april 2015 (U 2015.2540) , at bestemmelsen i rets- plejelovens § 389 a afgrænses ud fra et tidsmæssigt kriterium, således at den som udgangs- punkt afskærer fri kære af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller under de nnes forberedelse, også selv om afgørelsen i kke kan siges at vedrøre sagsfor- beredelsen eller hovedforhandlingen som sådan. I forlængelse heraf har Højesteret endvi- dere i kendelse af 27. juli 2016 (U 2015.3602) fastslået, at r etsplejelovens § 389 a omfatter en skifterets afgørelse under et dødsboskifte om ikke for tiden at tillade tinglysning af en stævning på faste ejendommen tilhørende et dødsbo. Kæremål et vedrører en afgørelse truffet under forberedelsen af en skifteretlig sag og kan , svarende til hvad Høje steret i sidstnævnte kendelse har fastslået , således som udgangs- punkt ikke kæres frit. Der er ikke i forarbejderne til ægtefælleskiftelovens § 79 holdepunk- ter for at fravige dette udgangspunkt. På denne baggrund, og da der ikke foreligger tilladelse til k ære fra Procesbevillingsnævnet, afvises kæremålet. T h i b e s t e m m e s: Dette kæremål afvises. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Retten hævet. (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 22. maj 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Katja Høegh, Dorthe Wiisbye og Julie Arnth Jørgensen; førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 16. afd. kære nr. B-683-18: <anonym>Part A</anonym> (advokat Bjarne Fabech-Larsen) mod <anonym>Part 1</anonym> (advokat Kirsten Bordinggaard) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 7. maj 2018, hvorved advokat Bjamne Fabech-Larsen på veg- ne af <anonym>Part A</anonym> har kæret Frederiksberg Skifterets kendelse af 24. april 2018 (SKS SD-23/2010) om, at skifteretten ikke tillader, at der stilles yderligere spørgsmål til vurderingsmand, Ejendomsmægler og Valuar, MDE <anonym>Person 1</anonym> i relation til skønser- klæring af 31. oktober 2017, og hvorefter værdien på skæringsdagen af den faste ejendom; beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 2400 København NV fastsættes til 4.200.000 kr. <anonym>Part A</anonym> har påstået; at han skal tillades at stille yderligere spørgsmål til skønsmanden med henblik på fastslæggelse af ejendommens værdi pr. 31. augst 2009 som en 2 familieejendom. Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 14. maj 2018 og udskrift af rets - bog indeholdende den kærede afgørelse. <anonym>Part 1</anonym> har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Ipkt. 3.7i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ægtefælleskifte m.v. (lov- forslag nr. 193 af 15. april 2011) hedder det: "3.7. Appel af skifterettens afgørelser 3.7.1. Gældende ret Retsplejelovens kapitel 58 indeholder regler om skifte af fællesbo mv. Efter retsplejelovens 8 660 foregår behandlingen af tvister, der opstår under skiftebehandlingen af fællesbo mv,, ved skifteretten: Tvister angående anmeld- te fordringer eller fremsatte krav afgøres ved dom: I andre tilfælde træffer skif - teretten afgørelse ved kendelse. Når tvister afgøres ved dom; anvendes retsple- jelovens almindelige regler om sagsomkostninger. Når tvister afgøres ved ken- delse, kan det pålægges den part, der skønnes uden tilstrækkelig grund at have givet anledning til eller unødig at have vidtløftiggjort proceduren at betale sagsomkostninger til modparten. Efter $ 660, stk. 2, kan skifteretten om fornø - dent pålægge parter 0g andre at give møde 0g afgive forklaring efter reglerne om vidner. Efter retsplejelovens $ 661 kan kendelser og beslutninger, som skifteretten træffer under behandlingen af fællesbo mv , som udgangspunkt kæres til lands - retten. Kærefristen er 14 dage; idet landsretten dog undtagelsesvis kan tillade kære indtil 6 måneder efter afgørelsen. Efter retsplejelovens $ 662 kan afgørelser angående anmeldte fordringer eller fremsatte krav ankes til landsretten. Det samme gælder om den tilendebragte skiftebehandling og i forbindelse hermed de kendelser og beslutninger; der er truffet under skiftebehandlingen. Ankefristen er 4 uger; idet landsretten dog undtagelsesvis kan tillade anke indtil 1 år efter afgørelsen eller skiftets slut- ning Efter 'retsplejelovens $ 663 kan visse af skifterettens afgørelser dog ikke appel- leres. Det drejer sig om afgørelser om foranstaltninger i boet;, som ikke tåler opsættelse (fællesboskiftelovens 8 16, stk. 2), afgørelser om tid, sted, varsel og underretningsmåde for skiftesamlinger (8 23), afgørelser om, hvorvidt en vær- ges erklæring vil skade den umyndiges tarv 8 24, 1. pkt., 0g 8 51, stk. 1), afgø- relser om salg af boets ejendele ved underholdssalg (8 27,2. pkt.), afgørelser - 3 - om en inkassators sikkerhedsstillelse (§ 30, 2. pkt.) og afgørelser om udleve- ring af boet til privat skifte (§ 75). Efter retsplejelovens § 664, stk. 3, kan parterne ikke under en appelsag tilbage- kalde de erklæringer med hensyn til sagens sammenhæng, som de har afgivet for skifteretten, og som er tilført skiftebogen. 3.7.2. Ægtefælleskifteudvalgets forslag Ægtefælleskifteudvalget foreslår, at retsplejelovens kapitel 58 ophæves, jf. ud- valgets lovudkast § 8 0, stk. 2, nr. 2. 3.7.3. Justitsministeriets overvejelser Det har i forbindelse med høringen over betænkningen været anført, at der kan være anledning til at tydeliggøre de processuelle regler f.eks. med hensyn til appel. På denne baggrund foreslås det, at der i den nye ægtefælleskiftelov medtages en udtrykkelig regel om kære af skifterettens afgørelser under skiftebehandlin- gen. Der henvises til lovforslagets § 79 og bemærkningerne hertil. Justitsministeriet er i øvrigt enig med Ægtefælleskifteudvalget i, at der ikke er anledning til at opretholde de særlige regler om skifte af fællesbo mv. i retsple- jelovens kapitel 58, og at de derfor kan ophæves. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det følger af almindelige rets- plejemæssige principper, a t enkelttvister, jf. lovforslagets § 2, vil skulle afgøres ved dom, og at retsplejelovens § 660, stk. 2, om, at skifteretten kan pålægge parter og andre at møde og afgive forklaring efter reglerne om vidner, foreslås videreført ved lovforslagets § 72, mens de særlige regler om sagsomkostninger i tilfælde, hvor skifteretten træffer afgørelse ved kendelse (§ 660, stk. 1, 3. pkt.), erstattes af de foreslåede regler om fordeling af boomkostningerne og om betaling af advokatomkostninger, jf. lovforslagets §§ 42 og 43. Reglerne om appelbegrænsning i visse tilfælde (§ 663) og lovreglen om, at par- terne ikke under en appelsag kan tilbagekalde de erklæringer med hensyn til sagens sammenhæng, som de har afgivet for skifteretten, og som er tilført skif- tebogen (§ 664, s tk. 3), videreføres derimod ikke. Der vil således fremover ikke gælde andre appelbegrænsninger end dem, som i øvrigt gælder i civile sager (jf. navnlig 10.000 kr. -grænserne i retsplejelovens §§ 368 og 391), og retsvirkningerne af parternes erklæringer fo r skifteretten med hensyn til sagens sammenhæng vil bero på almindelige retsplejemæssige principper.” I de specielle bemærkninger til § 79 står der: ”Bestemmelsen angår kære af skifterettens afgørelser. Bestemmelsen viderefø- rer retsplejelovens § 661. - 4 - Bestemmelsen er ny i forhold til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænk- ningen. Det foreslås, at skifterettens afgørelser kan kæres efter de almindelige regler om kære i retsplejelovens kapitel 37. Bestemmelsen gælder både i forbindelse med behandlinge n af et offentligt skif- te og i forbindelse med bistand til sagens oplysning under et privat skifte. Bestemmelsen gælder derimod ikke for skifterettens afgørelser i retssager om enkelttvister, der opstår under et skifte, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, elle r i selv- stændige retssager mellem ægtefæller om særejekompensationskrav eller bode- lingsaftaler, jf. lovforslagets § 2, stk. 2. Afgørelser i sådanne retssager kan dog også appelleres (ankes eller kæres) efter retsplejelovens almindelige regler, herunder ret splejelovens kapitel 37 om kære, men det følger af, at sager efter lovforslagets § 2 generelt behandles efter retsplejelovens regler om civile rets- sager (jf. lovforslagets § 2, stk. 4). Bestemmelsen gælder således navnlig for skifterettens afgørelser med hensyn til: -henvisning af et bo til en anden skifteret (§ 8) -en anmodning om bistand til deling af et fællesbo (§ 9) -indkaldelse til vejlednings - og forligsmøde (§ 11) -indhentelse af oplysninger fra offentlige myndigheder (§ 12, stk. 2) -afvisning elle r ophævelse af sagen ved udeblivelse (§ 13) -indsigelse mod skifterettens kompetence (§ 14) -afholdelse af et eller flere yderligere møder (§ 15, stk. 3) -bevisførelse under den indledende behandling i skifteretten (§ 16) -henvisning til bobehandler eller ophævelse af sagen (§ 17, stk. 1) -udpegning af bobehandler (§§ 18 og 48) -indhentelse af oplysninger fra offentlige myndigheder og private (§ 22, stk. 1, 3. pkt.) -edition og vidneførsel (§ 22, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2) -fremgangsmåden ved vurdering af aktiver og passiver (§ 22, stk. 3) -antagelse af sagkyndig bistand (§ 22, stk. 4) -advokatbeskikkelse (§ 23) -afhændelse af aktiver (§ 25, stk. 2) -acontobetaling (§ 26, stk. 2, og § 41) -rettelse af boopgørelsen (§ 31, stk. 2, og § 35) -bobehandlerens sal ær (§§ 31 og 33, jf. § 40) -fordeling af boomkostningerne (§ 31, jf. § 42) -stadfæstelse af boopgørelsen (§ 34, stk. 2, og § 36) -sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved boets behandling (§§ 37 og 39) -maksimum for en parts andel af bobehandlerens salær , når parten har fri pro- ces (§ 40, stk. 2) -betaling af advokatomkostninger (§ 43) -pålæg til bobehandleren (§ 47, stk. 1) -klage over bobehandleren (§ 49) -tidspunktet for formuefællesskabets ophør (§ 51, stk. 5) -fratagelse af rådigheden (§ 54, stk. 2 og 3) -afdragsvis betaling ved udlæg ud over boslodden (§ 64, 3. pkt.) - 5 - -bistand til sagens oplysning under privat skifte (§ 65) -vidnepligt og editionspligt for en part (§ 72) -adgang til aktiver ved en umiddelbar fogedforretning (§ 73) -sagkyndig vurdering (§§ 74 -77) -genoptagelse af et bo (§ 78) Både positive og negative afgørelser (altså både skifterettens afgørelse om at foretage og om ikke at foretage det pågældende retsskridt) vil kunne kæres. Afgørelserne vil kunne være i form af en kendelse eller en beslutning. Afgørel- se ved dom vil derimod kun skulle anvendes ved skifterettens afgørelse af en- kelttvister, der opstår under et skifte, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, og af selv- stændige retssager mellem ægtefæller om særejekompensationskrav eller bode- lings aftaler, jf. lovforslagets § 2, stk. 2. En kære af skifterettens stadfæstelse af boopgørelsen, jf. lovforslagets § 36, el- ler en del heraf, jf. lovforslagets § 34, stk. 2, vil i givet fald alene angå, om be- tingelserne for stadfæstelse efter disse bestemmel ser var opfyldt. Materielle indsigelser mod den stadfæstede boopgørelse kan kun behandles under en så- dan kære i form af kære af skifterettens afgørelser efter lovforslagets § 31, stk. 2 og 3 (om tilfælde, hvor der før stadfæstelsen er rejst indsigelse mod bobe- handlerens udkast til boopgørelse og der ikke er berettiget tvivl om retstilstan- den). Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.” Efter votering afsagdes k e n d e l s e : Efter ægtefælleskiftelovens § 79 kan skifterettens afgørelser kæres efter reglerne i retsple- jelovens kapitel 37 . Ifølge retsplejelovens § 389 a, stk. 1, kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kæres uden Pro- cesbev illingsnævnets tilladelse. Nævnet kan efter bestemmelsen tillade kære, hvis kendel- sen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen p røve af landsretten som 2. instans. Kæremål et vedrører en skifterets afgørelse om ikke at tillade, at der stilles yderligere spørgsmål til en skønsmand om værdien af en fast ejendom som led i skiftet mellem ægte- fællerne . - 6 - Det følger af Højesterets kendel se af 23. april 2015 (U 2015.2540) , at bestemmelsen i rets- plejelovens § 389 a afgrænses ud fra et tidsmæssigt kriterium, således at den som udgangs- punkt afskærer fri kære af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller under de nnes forberedelse, også selv om afgørelsen i kke kan siges at vedrøre sagsfor- beredelsen eller hovedforhandlingen som sådan. I forlængelse heraf har Højesteret endvi- dere i kendelse af 27. juli 2016 (U 2015.3602) fastslået, at r etsplejelovens § 389 a omfatter en skifterets afgørelse under et dødsboskifte om ikke for tiden at tillade tinglysning af en stævning på faste ejendommen tilhørende et dødsbo. Kæremål et vedrører en afgørelse truffet under forberedelsen af en skifteretlig sag og kan , svarende til hvad Høje steret i sidstnævnte kendelse har fastslået , således som udgangs- punkt ikke kæres frit. Der er ikke i forarbejderne til ægtefælleskiftelovens § 79 holdepunk- ter for at fravige dette udgangspunkt. På denne baggrund, og da der ikke foreligger tilladelse til k ære fra Procesbevillingsnævnet, afvises kæremålet. T h i b e s t e m m e s: Dette kæremål afvises. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Retten hævet. (Sign.)	12,417	12,583
753	Byrettens afgørelse stadfæstes	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-1579/2013-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1136/22	Formueforbrydelser;			Nej				ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 19.november 2013 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Anne Louise Bormann; John Mosegaard og Anna Sólvá Eiriksdóttir (kst.) med domsmænd). 13. afd. nr. S-1579-13: Anklagemyndigheden mod (advokat Søren Lund Rasmussen, besk ) Lyngby Rets dom af 2. maj 2013 (2020-1128/2013) er anket af med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte har i landsretten forklaret blandt andet; at han mødte under ophold på en café på Østerbro. Tiltalte fortalte om, hvordan han på loppe- markeder havde haft held til at finde designerting og videresælge dem med en vis fortjene - ste_ De sagde, at de havde nogle ting blandt andet en dyr stol, som tiltalte lovede at prøve at afsætte hos f.eks. som han tidligere havde solgt til. De aftalte at dele fortjenesten i tre. Han viste hos altid sit DD, som man skal. Det eskalerede herefter med flere ting. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han efter varetægtsfængslingen har haft tid til at tænke over; at kriminaliteten er gået ud over en række private mennesker; hvilket har givet ham samvittighedskvaler. Ijuni blev han flyttemand, men måtte opgive på grund af helbredet. Han har siden undervist i rytmik 0g trommespil. I oktober fik han en kontrakt om salg af et produkt; der dog viste sig vanskelig at sælge. Han søger andre jobs og for- venter, at det vil lykkes ham at ændre sin situation om nok en måneds tid. Der er ikke i øvrigt ændringer i forhold til det anførte i personundersøgelsen. Landsrettens begrundelse 0g resultat: Efter kriminalitetens omfang 0g art, den tidligere ligeartede berigelseskriminalitet vedrø- rende designermøbler; det hurtige recediv efter løsladelsen den 21. oktober 2012 og den tilsigtede strafskærpelse ved lovændringen i 2010 tiltrædes det, at straffen udmåles til fængsel i 1 år og 6 måneder, ligesom der på denne baggrund ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 19.november 2013 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Anne Louise Bormann; John Mosegaard og Anna Sólvá Eiriksdóttir (kst.) med domsmænd). 13. afd. nr. S-1579-13: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Søren Lund Rasmussen, besk ) Lyngby Rets dom af 2. maj 2013 (2020-1128/2013) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte har i landsretten forklaret blandt andet; at han mødte <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> under ophold på en café på Østerbro. Tiltalte fortalte om, hvordan han på loppe- markeder havde haft held til at finde designerting og videresælge dem med en vis fortjene - ste_ De sagde, at de havde nogle ting blandt andet en dyr stol, som tiltalte lovede at prøve at afsætte hos f.eks. <anonym>Virksomhed 1</anonym> som han tidligere havde solgt til. De aftalte at dele fortjenesten i tre. Han viste hos <anonym>Virksomhed 1</anonym> altid sit DD, som man skal. Det eskalerede herefter med flere ting. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han efter varetægtsfængslingen har haft tid til at tænke over; at kriminaliteten er gået ud over en række private mennesker; hvilket har givet ham samvittighedskvaler. Ijuni blev han flyttemand, men måtte opgive på grund af helbredet. Han har siden undervist i rytmik 0g trommespil. I oktober fik han en kontrakt om salg af et produkt; der dog viste sig vanskelig at sælge. Han søger andre jobs og for- venter, at det vil lykkes ham at ændre sin situation om nok en måneds tid. Der er ikke i øvrigt ændringer i forhold til det anførte i personundersøgelsen. Landsrettens begrundelse 0g resultat: Efter kriminalitetens omfang 0g art, den tidligere ligeartede berigelseskriminalitet vedrø- rende designermøbler; det hurtige recediv efter løsladelsen den 21. oktober 2012 og den tilsigtede strafskærpelse ved lovændringen i 2010 tiltrædes det, at straffen udmåles til fængsel i 1 år og 6 måneder, ligesom der på denne baggrund ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	2,203	2,413
754	Tiltale for hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens §290, stk. 2. Påstand om konfiskation	Appelleret	Straffesag	Retten i Lyngby	SS-1128/2013-LYN	Tilståelsessag	1. instans	1135/22	Formueforbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;	Beslaglæggelse/konfiskation;		Nej			0900-76602-00005-13	Retten i Lyngby Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 2. maj 2013 Rettens nr. 2020-1128/2013 Politiets nr. 0900-76602-00005-13 Anklagemyndigheden mod Pt. Vestre Fængsel Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 25. april 2013 er tiltalt for 1. (1) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved i tidsrummet mellem den 15.november 2012 og den 28. november 2012, af hvis sager behandles særskilt; at have købt 2 Wegner Bamsestole til en samlet værdi af ikke under 130.000 kr., som hid- rørte fra et indbrudstyveri begået på 113 i Virum; hvorefter han den 28.november 2012 solgte stolene til i København K for 56.000 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at stolene hidrørte fra indbrudskriminalitet. 2. (9) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved i tidsrummet efter den 29. januar 2013 kl. ca. 03. 40, af 0g hvis sager behandles særskilt; at have modtaget 2 stk. Poul Kjær- holm PKII stole; samt 2 stk. Wegner Kinastole; alt til en samlet værdi af ik- ke under 159.078 kr., som hidrørte fra et indbrud i advokatkontoret belig - gende i København Ø, som han efterfølgende afsatte i for- skellige designforretninger for en samlet pris af ikke under 32.500 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at stolene hidrørte fra indbrudskri - minalitet. 3. (17) forsøg på hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, jf: 8 21,jf. 8 89, ved i perioden mellem den 1.juni 2012 0g den 11. februar 2013 i kælderrum nr. 90 under i København Ø, at have haft til hensigt at købe en stol af mærket Mies Van Rohe Barcelona til en nypris af ca. 45.000 kr. af hvis sag behandles særskilt, uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode; at den hidrørte fra et straf- bart forhold, alt hvilket imidlertid mislykkedes, idet stolen ikke var ægte. 4. (18) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk 2, jf. $ 89, ved i perioden mellem den 1.juni 2012 og den 31. december 2012, at ha - ve købt 2 Poul Kjærholm PK22-stole i læder til en samlet nypris på ikke un- der 52.172 kr. af hvis sager behandles særskilt;, uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at de stammede fra et strafbart forhold, hvorefter han solgte stolene til i København K for 20.000 kr. 5. (31) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 21. marts 2013, af hvis sager behand- les særskilt; at have modtaget en PH-lampe, model Koglen i børstet stål til en samlet værdi af ikke under 46.995 kr., som hidrørte fra et indbrudstyveri be- gået på i Virum; hvorefter han efterfølgende solgte lampen til i København K for 16.000 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at den hidrørte fra indbrudskrimi- nalitet. 6. (32) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 19. februar 2013 kl. 12.00, af hvis sag behandles sær- skilt, at have modtaget en Arne Jacobsens stol, model ægget; til en ny værdi af ikke under 41.000 kr., som han efterfølgende solgte til i København K for 16.000 kI., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at den hidrørte fra indbrudskriminalitet. 7.(33) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 11. marts 2013, af hvis sager behand- les særskilt; at have modtaget en PH-lampe, model koglen; til en værdi af ik - ke under 46.995 kI., som han efterfølgende solgte til i København K for 19.000 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at den hidrørte fra indbrudskriminalitet. 8. (34) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk 2, jf. $ 21, ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt i 2012, fra 0g hvis sager behandles særskilt; at have forsøgt at afhænde et Wegner-bord, model kinabord, til en samlet værdi af ikke under 63.100 kr. 9 der stammede fra et indbrudstyveri begået i beliggende på Østerbro, hvorefter han forsøgte at afsætte bor- det til forskellige møbelvirksomheder i København til en ukendt samlet pris, uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at bordet hidrørte fra ind- brudskriminalitet; idet det dog mislykkedes at sælge bordet, idet ingen var in- teresserede i at købe det. 9. (35) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 11.februar 2013, af hvis sag behandles særskilt; at have modtaget en PH-lampe, model Koglen; til en værdi af ikke under 46.995 kr., som han efterfølgende solgte til i København K for 20.000 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode; at den hid- rørte fra indbrudskriminalitet. 10. (36) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens 8 290, stk. 2, ved i november 2012, af hvis sager behandles særskilt; at have modtaget en Finn Juel Høvdingestol og en Arne Jacobsen stol, model Ægget til en samlet værdi af ikke under 115.000 kI., som hidrørte fra indbrudstyveri begået på 1 Vanløse; hvorefter han efterfølgende solgte stolene til forretningerne Adresse 2 iKøbenhavn K og i København Ø for i alt 53.000 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode; at den hid- rørte fra indbrudskriminalitet. 11. (37) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 11. februar 2013, af hvis sag behandles særskilt, at have modtaget en Amne Jacobsen stol, model Svanen, til en værdi af ikke under 40.797 kr., som han efterfølgende solgte til 1 København K for 12.000 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formo- de, at den hidrørte fra indbrudskriminalitet. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 1 stk. Arne Jacobsen stol, model Ægget (koster 600), 2 stk. PH Koglelamper (koster 602 og koster 603) 0g 2 stk. læderbetræk til PK22 stole (koster 604) hos tiltalte, jf. straffe - lovens $ 75, stk. 1- Tiltalte har erkendt sig skyldig. (forhold 2) har påstået, at tiltalte skal betale 402.234 kr. i erstatning Tiltalte har erkendt erstatningspligten og kravets størrelse fsva. 124.078 kr. men i øvrigt nægtet erstatningspligten. Sagens oplysninger har afgivet forklaring. Forklaringen fremgår af retsbogen. Tiltalte er 'tidligere straffet senest ved Københavns Byrets dom af 3. august 2005 med fængsel i 3 måneder betinget af 80 timers samfundstjeneste for overtrædelse af straffelovens 8 290, stk. 1. ved Københavns Byrets dom af 28.januar 2011 med fængsel i 20 dage for overtrædelse af straffelovens $ 285,jf. $ 279. Løsladt 7 marts 2012 ved Østre Landsrets ankedom af 11.juni 2012 med fængsel i 10 dage for overtrædelse af straffelovens $ 290, stk. 1, jf. 8 89. Løsladt 21. oktober 2012 Kriminalforsorgen har oplyst; at tiltalte findes egnet til en betinget dom her - under på vilkår af samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han lige før anholdelsen havde planer om at kontakte Berlingske for at blive sælger; hvil- ket han har arbejdet som før. Han har således job på hånden. Han har i man- ge år interesseret sig for designmøbler. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. marts 2013. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig: Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens $ 290, stk. 2, jf tildels $ 21, og til dels $ 89. Efter forholdenes grovhed og antal finder retten ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte har erkendt sig skyl- dig i 11 forhold af groft hæleri vedrørerende designmøbler; der er videresolgt med betydeligt udbytte. Endvidere er forholdene gennemført på professionel 0g organiseret vis. Tiltaltes tidligere domme for berigelseskriminalitet vedrø- rer alle designermøbler. Retten har derudover lagt vægt på den seneste lo- vændring fra 2010, der forusætter en væsentlig strafskærpelse for denne type kriminalitet. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens 8 75, stk. 1_ Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt: I øvrigt udskydes kravet til civilt søgsmål. Thi kendes for ret: skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 1 år 0g 6 måneder. Hos tiltalte konfiskeres 1 stk. Ame Jacobsen stol, model Ægget (koster 600), 2 stk. PH Koglelamper (koster 602 og koster 603) 0g 2 stk. læderbetræk til PK22 stole (koster 604) Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til 2100 København Ø, betale 124.078 kr.	Retten i Lyngby Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 2. maj 2013 Rettens nr. 2020-1128/2013 Politiets nr. 0900-76602-00005-13 Anklagemyndigheden mod <anonym>talte</anonym> Pt. Vestre Fængsel Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 25. april 2013 <anonym>talte</anonym> er tiltalt for 1. (1) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved i tidsrummet mellem den 15.november 2012 og den 28. november 2012, af <anonym>erson 1</anonym> og <anonym>erson 2</anonym> hvis sager behandles særskilt; at have købt 2 Wegner Bamsestole til en samlet værdi af ikke under 130.000 kr., som hid- rørte fra et indbrudstyveri begået på <anonym>dresse 1</anonym> 113 i Virum; hvorefter han den 28.november 2012 solgte stolene til <anonym>dresse 2</anonym> i København K for 56.000 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at stolene hidrørte fra indbrudskriminalitet. 2. (9) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved i tidsrummet efter den 29. januar 2013 kl. ca. 03. 40, af <anonym>erson 1</anonym> 0g <anonym>erson 2</anonym> hvis sager behandles særskilt; at have modtaget 2 stk. Poul Kjær- holm PKII stole; samt 2 stk. Wegner Kinastole; alt til en samlet værdi af ik- ke under 159.078 kr., som hidrørte fra et indbrud i advokatkontoret belig - gende <anonym>dresse 3</anonym> i København Ø, som han efterfølgende afsatte i for- skellige designforretninger for en samlet pris af ikke under 32.500 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at stolene hidrørte fra indbrudskri - minalitet. 3. (17) forsøg på hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, jf: 8 21,jf. 8 89, ved i perioden mellem den 1.juni 2012 0g den 11. februar 2013 i kælderrum nr. 90 under <anonym>dresse 4</anonym> i København Ø, at have haft til hensigt at købe en stol af mærket Mies Van Rohe Barcelona til en nypris af ca. 45.000 kr. af <anonym>erson 3</anonym> hvis sag behandles særskilt, uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode; at den hidrørte fra et straf- bart forhold, alt hvilket imidlertid mislykkedes, idet stolen ikke var ægte. 4. (18) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk 2, jf. $ 89, ved i perioden mellem den 1.juni 2012 og den 31. december 2012, at ha - ve købt 2 Poul Kjærholm PK22-stole i læder til en samlet nypris på ikke un- der 52.172 kr. af <anonym>erson 1</anonym> 0g <anonym>erson 2</anonym> hvis sager behandles særskilt;, uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at de stammede fra et strafbart forhold, hvorefter han solgte stolene til <anonym>somhed 1</anonym> i København K for 20.000 kr. 5. (31) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 21. marts 2013, af <anonym>erson 1</anonym> 0g <anonym>erson 2</anonym> hvis sager behand- les særskilt; at have modtaget en PH-lampe, model Koglen i børstet stål til en samlet værdi af ikke under 46.995 kr., som hidrørte fra et indbrudstyveri be- gået på <anonym>Adresse 5</anonym> i Virum; hvorefter han efterfølgende solgte lampen til <anonym>somhed 1</anonym> <anonym>dresse 2</anonym> i København K for 16.000 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at den hidrørte fra indbrudskrimi- nalitet. 6. (32) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 19. februar 2013 kl. 12.00, af <anonym>erson 2</anonym> hvis sag behandles sær- skilt, at have modtaget en Arne Jacobsens stol, model ægget; til en ny værdi af ikke under 41.000 kr., som han efterfølgende solgte til <anonym>somhed 1</anonym> <anonym>dresse 2</anonym> i København K for 16.000 kI., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at den hidrørte fra indbrudskriminalitet. 7.(33) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 11. marts 2013, af <anonym>erson 2</anonym> 0g <anonym>erson 1</anonym> hvis sager behand- les særskilt; at have modtaget en PH-lampe, model koglen; til en værdi af ik - ke under 46.995 kI., som han efterfølgende solgte til <anonym>somhed 1</anonym> i København K for 19.000 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at den hidrørte fra indbrudskriminalitet. 8. (34) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk 2, jf. $ 21, ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt i 2012, fra <anonym>erson 2</anonym> 0g <anonym>erson 1</anonym> hvis sager behandles særskilt; at have forsøgt at afhænde et Wegner-bord, model kinabord, til en samlet værdi af ikke under 63.100 kr. 9 der stammede fra et indbrudstyveri begået i <anonym>somhed 2</anonym> beliggende <anonym>dresse 6</anonym> på Østerbro, hvorefter han forsøgte at afsætte bor- det til forskellige møbelvirksomheder i København til en ukendt samlet pris, uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode, at bordet hidrørte fra ind- brudskriminalitet; idet det dog mislykkedes at sælge bordet, idet ingen var in- teresserede i at købe det. 9. (35) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 11.februar 2013, af <anonym>erson 2</anonym> hvis sag behandles særskilt; at have modtaget en PH-lampe, model Koglen; til en værdi af ikke under 46.995 kr., som han efterfølgende solgte til <anonym>somhed 1</anonym> <anonym>dresse 2</anonym> i København K for 20.000 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode; at den hid- rørte fra indbrudskriminalitet. 10. (36) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens 8 290, stk. 2, ved i november 2012, af <anonym>erson 1</anonym> 0g <anonym>erson 2</anonym> hvis sager behandles særskilt; at have modtaget en Finn Juel Høvdingestol og en Arne Jacobsen stol, model Ægget til en samlet værdi af ikke under 115.000 kI., som hidrørte fra indbrudstyveri begået på <anonym>dresse 7</anonym> 1 Vanløse; hvorefter han efterfølgende solgte stolene til forretningerne Adresse 2 iKøbenhavn K og i København Ø for i alt 53.000 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formode; at den hid- rørte fra indbrudskriminalitet. 11. (37) hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens $ 290, stk. 2, ved den 11. februar 2013, af <anonym>erson 3</anonym> hvis sag behandles særskilt, at have modtaget en Amne Jacobsen stol, model Svanen, til en værdi af ikke under 40.797 kr., som han efterfølgende solgte til <anonym>somhed 1</anonym> <anonym>dresse 2</anonym> 1 København K for 12.000 kr., uagtet at han vidste eller bestemt måtte formo- de, at den hidrørte fra indbrudskriminalitet. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 1 stk. Arne Jacobsen stol, model Ægget (koster 600), 2 stk. PH Koglelamper (koster 602 og koster 603) 0g 2 stk. læderbetræk til PK22 stole (koster 604) hos tiltalte, jf. straffe - lovens $ 75, stk. 1- Tiltalte har erkendt sig skyldig. <anonym>statningspart</anonym> (forhold 2) har påstået, at tiltalte skal betale 402.234 kr. i erstatning Tiltalte har erkendt erstatningspligten og kravets størrelse fsva. 124.078 kr. men i øvrigt nægtet erstatningspligten. Sagens oplysninger <anonym>talte</anonym> har afgivet forklaring. Forklaringen fremgår af retsbogen. Tiltalte er 'tidligere straffet senest ved Københavns Byrets dom af 3. august 2005 med fængsel i 3 måneder betinget af 80 timers samfundstjeneste for overtrædelse af straffelovens 8 290, stk. 1. ved Københavns Byrets dom af 28.januar 2011 med fængsel i 20 dage for overtrædelse af straffelovens $ 285,jf. $ 279. Løsladt 7 marts 2012 ved Østre Landsrets ankedom af 11.juni 2012 med fængsel i 10 dage for overtrædelse af straffelovens $ 290, stk. 1, jf. 8 89. Løsladt 21. oktober 2012 Kriminalforsorgen har oplyst; at tiltalte findes egnet til en betinget dom her - under på vilkår af samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han lige før anholdelsen havde planer om at kontakte Berlingske for at blive sælger; hvil- ket han har arbejdet som før. Han har således job på hånden. Han har i man- ge år interesseret sig for designmøbler. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. marts 2013. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig: Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens $ 290, stk. 2, jf tildels $ 21, og til dels $ 89. Efter forholdenes grovhed og antal finder retten ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte har erkendt sig skyl- dig i 11 forhold af groft hæleri vedrørerende designmøbler; der er videresolgt med betydeligt udbytte. Endvidere er forholdene gennemført på professionel 0g organiseret vis. Tiltaltes tidligere domme for berigelseskriminalitet vedrø- rer alle designermøbler. Retten har derudover lagt vægt på den seneste lo- vændring fra 2010, der forusætter en væsentlig strafskærpelse for denne type kriminalitet. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens 8 75, stk. 1_ Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt: I øvrigt udskydes kravet til civilt søgsmål. Thi kendes for ret: <anonym>talte</anonym> skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 1 år 0g 6 måneder. Hos tiltalte konfiskeres 1 stk. Ame Jacobsen stol, model Ægget (koster 600), 2 stk. PH Koglelamper (koster 602 og koster 603) 0g 2 stk. læderbetræk til PK22 stole (koster 604) Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>statningspart</anonym> <anonym>dresse 3</anonym> 2100 København Ø, betale 124.078 kr. <anonym>ommer</anonym>	8,687	9,789
755	Byrettens kendelse er ophævet og sagen er hjemvist til byretten til fortsat behandling	[Hjemvisning]	Civilsag	Østre Landsret	BS-592/2014-OLR	Småsag	2. instans	1138/22	Erhverv; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 8. april 2014 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Ulla Langholz, Finn Morten Andersen og Anne Bendfeldt Westergaard (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Der foretoges 6. afd. kære nr. B-592-14: (advokat Anders Drachmann) mod Xpedit-CPH A/S (advokat Lars Lindhard) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 18. februar 2014, hvorved advokat Anders Drachmann på vegne af har kæret Retten i Lyngbys kendelse af 6. februar 2014 (BS 111-2320/2013) om henvisning af sagen til Retten i Esbjerg; byrettens fremsendelses - brev af 24. februar 2014 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede kendelse. Endvidere fremlagdes processkrift af 5. marts 2014 fra indkærede, Xpedit-CPH A/S . Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. - 2 - De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e : Efter retsplejelovens § 238, stk. 2, kan sager mod selskaber, der driver erhvervsvirksomhed uden for hjemtinget, når sagen vedrører virksomheden, anlægg es ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves. Bestemmelsen er indsat i retsplejeloven ved lov nr. 324 af 4. juni 1986. Af Retsplejerådets betænkning nr. 1052/1985 om retternes stedlige kompetence i borgerlige sager m.v., hvor - til der henvises i lovforslag nr. 118 af 15. januar 1986 , fremgår blandt andet: ”Retsplejerådet foreslår, at der gennemføres en ny regel (lovudkastets § 238, stk. 2), hvorefter alle selskaber m.v, der driver erhvervsvirksomhed uden for den retskreds, hvor hovedkontoret er beliggende (hjemtinget), i sager som ved - rører den pågældende virksomhed, kan sagsøges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves”. Efter det oplyste vedrører sagen et eventuelt krav opstået i forbindelse med Xpedit -CPH A/S´ køb af aktiver og re ttigheder fra virksomhed en GB Bikes ApS, beliggende i Lyngby, hvorfra Xpedit -CPH A/S fortsat driver virksomhed. Herefter, og idet det tilkommer sa gsøger at træffe bestemmelse om sagens anlæg ved sag - søgtes hjemting eller filialværneting, jf. retsplejelov ens § 238, stk. 1 og 2, ophæves byret - tens kendelse, og sagen hjemvises til Retten i Lyngby til fortsat behandling. T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til Retten i Lyngby til fortsat behandling. Spørgsmålet om omk ostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbin - delse med sagens afslutning. - 3 - Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 10.4.2014.	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 8. april 2014 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Ulla Langholz, Finn Morten Andersen og Anne Bendfeldt Westergaard (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Anonymiseret</anonym> Der foretoges 6. afd. kære nr. B-592-14: <anonym>Kærende (Tidl. sagsøger)</anonym> (advokat Anders Drachmann) mod Xpedit-CPH A/S (advokat Lars Lindhard) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 18. februar 2014, hvorved advokat Anders Drachmann på vegne af <anonym>Kærende</anonym> har kæret Retten i Lyngbys kendelse af 6. februar 2014 (BS 111-2320/2013) om henvisning af sagen til Retten i Esbjerg; byrettens fremsendelses - brev af 24. februar 2014 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede kendelse. Endvidere fremlagdes processkrift af 5. marts 2014 fra indkærede, Xpedit-CPH A/S . Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. - 2 - De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e : Efter retsplejelovens § 238, stk. 2, kan sager mod selskaber, der driver erhvervsvirksomhed uden for hjemtinget, når sagen vedrører virksomheden, anlægg es ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves. Bestemmelsen er indsat i retsplejeloven ved lov nr. 324 af 4. juni 1986. Af Retsplejerådets betænkning nr. 1052/1985 om retternes stedlige kompetence i borgerlige sager m.v., hvor - til der henvises i lovforslag nr. 118 af 15. januar 1986 , fremgår blandt andet: ”Retsplejerådet foreslår, at der gennemføres en ny regel (lovudkastets § 238, stk. 2), hvorefter alle selskaber m.v, der driver erhvervsvirksomhed uden for den retskreds, hvor hovedkontoret er beliggende (hjemtinget), i sager som ved - rører den pågældende virksomhed, kan sagsøges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves”. Efter det oplyste vedrører sagen et eventuelt krav opstået i forbindelse med Xpedit -CPH A/S´ køb af aktiver og re ttigheder fra virksomhed en GB Bikes ApS, beliggende i Lyngby, hvorfra Xpedit -CPH A/S fortsat driver virksomhed. Herefter, og idet det tilkommer sa gsøger at træffe bestemmelse om sagens anlæg ved sag - søgtes hjemting eller filialværneting, jf. retsplejelov ens § 238, stk. 1 og 2, ophæves byret - tens kendelse, og sagen hjemvises til Retten i Lyngby til fortsat behandling. T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til Retten i Lyngby til fortsat behandling. Spørgsmålet om omk ostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbin - delse med sagens afslutning. - 3 - Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 10.4.2014.	2,770	2,864
756	Sag om værneting for sagsøgte virksomhed	Henvist	Civilsag	Retten i Lyngby	BS-2320/2013-LYN	Småsag	1. instans	1137/22	Erhverv; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		Retten i Lyngby Udskrift af retsbogen Den 25. marts 2015 kl 09.30 blev retten sat i Tingstedet, retssal 3.4. af Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 111-2320/2013: mod Xpedit-CPH A/S Hirsemarken 3 3520 Farum Hovedforhandling Der blev afholdt hovedforhandling: For og med sagsøger mødte For sagsøgte 0g med mødte advokat Lars Lindhard Parternes påstande var som i processkrifterne. afgav behørigt formanet forklaring. afgav behørigt formanet forklaring mødte 0g blev vejledt om reglerne om vidnefritagelse. Vidnet ønskede at afgive forklaring. Vidnet afgav herefter behørigt formanet forklaring. Sagen blev procederet:. Herefter fremkom retten med begrundet tilkendegivelse om sagens udfald, såfremt der skal afsiges dom i sagen. Sagsøgte vil blive frifundet. Sagsøger hævede herefter sagen. Det blev overladt til retten at fastsætte sa- gens omkostninger. Retten hævet. kl. 11.5. *xx Retten sat på ny kl 11.25. Efter sagens udfald, karakter, omfang 0g værdi, bestemte retten, at inden 14 dage skal betale 5.100 kr. eksklusiv moms til Xpedit-CPH A/S i sagsomkostninger . Beløbet er fastsat i overensstemmel- se med notat af 22. september 2014 om hovedforhandlede småsager. Det er indgået i vurderingen; at der har været en del skriftveksling. Retten hævet.	Retten i Lyngby Udskrift af retsbogen Den 25. marts 2015 kl 09.30 blev retten sat i Tingstedet, retssal 3.4. af <anonym>ommer 2</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 111-2320/2013: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>y</anonym> mod Xpedit-CPH A/S Hirsemarken 3 3520 Farum Hovedforhandling Der blev afholdt hovedforhandling: For og med sagsøger mødte <anonym>erson 1</anonym> For sagsøgte 0g med <anonym>erson 2</anonym> mødte advokat Lars Lindhard Parternes påstande var som i processkrifterne. <anonym>gsøgeren</anonym> afgav behørigt formanet forklaring. afgav behørigt formanet forklaring mødte 0g blev vejledt om reglerne om vidnefritagelse. Vidnet ønskede at afgive forklaring. Vidnet afgav herefter behørigt formanet forklaring. Sagen blev procederet:. Herefter fremkom retten med begrundet tilkendegivelse om sagens udfald, såfremt der skal afsiges dom i sagen. Sagsøgte vil blive frifundet. Sagsøger hævede herefter sagen. Det blev overladt til retten at fastsætte sa- gens omkostninger. Retten hævet. kl. 11.5. *xx Retten sat på ny kl 11.25. Efter sagens udfald, karakter, omfang 0g værdi, bestemte retten, at <anonym>Sagsøgeren</anonym> inden 14 dage skal betale 5.100 kr. eksklusiv moms til Xpedit-CPH A/S i sagsomkostninger . Beløbet er fastsat i overensstemmel- se med notat af 22. september 2014 om hovedforhandlede småsager. Det er indgået i vurderingen; at der har været en del skriftveksling. Retten hævet. <anonym>ommer 2</anonym>	1,305	1,496
757	Byrettens dom stadfæstes.	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-35640/2019-VLR	Småsag	2. instans	157/21	Fast Ejendom; Miljø- og naturbeskyttelse; Selskaber, fonde og foreninger;		Dommer - Elisabeth Mejnertz; Dommer - John Lundum; Dommer - Stig Glent-Madsen; Advokat - Lars Vindfeldt Skals; Advokat - Søren Egede Schulz;	Nej	Nej	Ja		VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 15. september 2020 Sag BS-35640/2019-VLR (14. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Lars Vindfeldt Skals) mod Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 (advokat Søren Egede Schulz) og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 (advokat Søren Egede Schulz) Retten i Viborg har den 15. juli 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS-49841/2018- VIB). Landsdommerne John Lundum, Elisabeth Mejnertz og Stig Glent-Madsen har deltaget i ankesagens afgørelse. Sagen har været behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sa-ger om mindre krav (småsager). Ankesagen har været behandlet mundtligt. Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sine påstand for byretten om, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 tilpligtes som ejere af ejendommen Adresse 1, 8600 Silkeborg, Matrikel nr. 1, at anerkende, at ejendommen ikke har vejret til den private fællesvej 2 beliggende Matrikel nr. 2, og at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 som ejere af ejendommen Adresse 1, 8600 Sil-keborg, Matrikel nr. 1, tilpligtes at stoppe med at anvende den private fællesvej beliggende Matrikel nr. 2, som ad-gangsvej til ejendommen. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er fremlagt erklæring af 21. september 2019 fra Person 2. Forklaringer Vidne 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 har afgivet supplerende forklaring. Landinspektør Vidne 2 har endvidere afgivet forklaring. Vidne 1 har forklaret, at ejerlavet Appellant, tidligere Sagsøger blev stiftet i 2017. Han bor Adresse 4 over for Adresse 1. Hans hus ses på fotoet, bilag 5, ekstrakten side 95. På fotoet ses skrænten, hvor indkørslen til Adresse 1 er etableret, hvilket ses på fotoet ekstrakten side 106 og 107. Byggeriet startede i 2017, og i den forbindelse gravede man hul i skrænten og brugte vejen som adgangsvej til byggeriet, hvilket medførte skader på vejen. Han fik senere at vide, at ejendom- men var solgt som Adresse 1. Indtil da kendte han ikke noget til udstyk- ningssagen. Sælgeren af ejendommen henviste til, at det var kommunen, som havde ansvaret. Ejerlavet blev stiftet i anledning af sagen, og han fandt ud af, at vejen ejedes af tre personer, som på et tidspunkt i fællesskab udstykkede og solgte grunde i området. Af de tre ejere af vejen er det alene Person 2, som stadig lever, og ejerlavet har købt Person 2's anpart af vejen for 10 kr. Ejerlavet bestod ved stiftelsen af samtlige vejberettigede. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 var ikke med. Senere har ejerne af Adresse 3 og Adresse 5 meldt sig ud med den begrundelse, at de ikke ønskede at deltage i sa-gens omkostninger. Han har haft kontakt med arvinger efter de to øvrige ejere af vejen og med landinspektøren i udstykningssagen, som dog ikke har givet oplysninger vedrørende udstykningssagen. Støttemuren, som ses på fotoet i ek-strakten side 107, går lidt ind over vejarealet. Man ville ikke kunne køre ind ad indkørslen, hvis muren var placeret helt inde på ejendommen. Ejendommen lig-ger i samme kote som Vej 2, hvorimod Vej 1 ligger i en lavere kote. Skaderne på Vej 1 er endnu ikke udbedret, og der verserer retssager herom ved Retten i Aarhus, som er anlagt mod den entreprenør, som stod for byggeriet. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 er procestilvarslet. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 har forklaret, at han og hans hustru flyttede ind på ejendommen i 2018. Han fik en henvendelse fra Vidne 1 i 2017 om skader på vejen. Han beklagede forholdet og henvendte sig til entreprenøren. Efter 3 hans opfattelse har entreprenøren været meget imødekommende, men har dog afvist at udbedre skader, som allerede var der, da byggeriet startede. Han vil gerne være med i vejlavet og deltage i udgifter til vedligeholdelse af vejen. Da han og hustruen købte ejendommen, havde de ingen grund til at tro, at de ikke havde vejret til Vej 1. Vidne 2 har forklaret, at han er landinspektør og behandlede udstykningssagen. Det var hans opgave at sørge for at udstykke den udstykke-de ejendom i tre parceller. Man tilkøbte et lille areal til den omhandlede parcel fra Matrikel nr. 4 for at opnå vejadgang til Vej 1. Han havde ikke kontakt med ejerne af Vej 1. Han forholdt sig til vejadgangen til offentlig vej (Vej 2) i beskrivelsen til kommunen. Herunder skrev han i en såkaldt grøn erklæring, ekstrakten side 83, at ejerne af Adresse 1 via købet af trekan-ten havde adgang til Vej 2 via Vej 1. Han er enig i, at der mang-ler en erklæring om samtykke fra de berettigede. Både kommunen og Geodata-styrelsen må have overset dette. Han er blevet kontaktet af Vidne 1 om fejlen, og landinspektørfirmaet har anmeldt sagen til firmaets forsikringssel-skab. Han har skiftet job siden og kender ikke forsikringsselskabets endelige stillingtagen til sagen. Ejerne af Matrikel nr. 4 har vejadgang til Vej 1. Den 8 m brede vej, som er markeret med blåt på kortet bilag 2, var adgangsvej for den ejendom, som blev udstykket i de 3 parceller. Anbringender De indstævnte har frafaldet deres anbringende om, at der har foreligget samtykke fra ejerne af vejen. Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget de-res anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Vej 1 er noteret i tingbogen med tre ejere, hvoraf de to er afgået ved dø-den. Efter det oplyste lægger landsretten til grund, at dødsboerne ikke har ud-lagt eller overdraget de ideelle anparter af vejen. Efter opførelse af et hus på de indstævntes ejendom og etablering af indkørsel til Vej 1 har den tredje ejer, Person 2, overdraget sin ideelle anpart af vejen til ejerlavet Appellant, tidligere Sagsøger. Efter ejerlavets påstand drejer sagen sig om håndhævelse af ejerrettigheder over vejen. Adgangen til at håndhæve ejerrettigheder over en fast ejendom, som ejes af flere ejere, tilkommer som udgangspunkt ejerne i forening. Det følger heraf, at et søgsmål med det formål at håndhæve ejerrettighederne alene kan anlæg-ges af ejerne i forening. Efter det oplyste blev ejerlavet stiftet med henblik på at opnå erstatning for skaderne på vejen efter byggeriet. Købesummen for Person 2 ideelle anpart af vejen udgjorde alene 10 kr. 4 Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at fravige udgangspunk-tet om, at der foreligger et nødvendigt procesfællesskab mellem ejerne af vejen. Med denne begrundelse stadfæster landsretten herefter byrettens dom. Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 10.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at sagen er behandlet som en småsag og varigheden af hovedforhandlingen. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 da- ge betale 10.000 kr. til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 15. september 2020 Sag BS-35640/2019-VLR (14. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Lars Vindfeldt Skals) mod <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> (advokat Søren Egede Schulz) 0g <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> (advokat Søren Egede Schulz) Retten i Viborg har den 15.juli 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS-49841/2018- VIB). Landsdommerne John Lundum; Elisabeth Mejnertz og Stig Glent-Madsen har deltaget i ankesagens afgørelse. Sagen har været behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sa-ger om mindre krav (småsager). Ankesagen har været behandlet mundtligt. Påstande <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har gentaget sine påstand for byretten om, at <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte</anonym> <anonym>2</anonym> tilpligtes som ejere af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> 8600 Silkeborg; <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> at anerkende; at ejendommen ikke har vejret til den private fællesvej 2 beliggende <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> og at <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> som ejere af ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> 8600 Sil-keborg; <anonym>Matrikel nr 1</anonym> tilpligtes at stoppe med at anvende den private fællesvej beliggende <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> som ad-gangsvej til ejendommen. <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte</anonym> <anonym>2</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er fremlagt erklæring af 21. september 2019 fra <anonym>Person 2</anonym> Forklaringer <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> har afgivet supplerende forklaring. Landinspektør <anonym>Vidne 2</anonym> har endvidere afgivet forklaring. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at ejerlavet <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> blev stiftet i 2017. Han bor <anonym>Adresse 4</anonym> over for <anonym>Adresse 1</anonym> Hans hus ses på fotoet, bilag 5, ekstrakten side 95. På fotoet ses skrænten, hvor indkørslen til <anonym>Adresse 1</anonym> er etableret, hvilket ses på fotoet ekstrakten side 106 og 107. Byggeriet startede i 2017,og i den forbindelse gravede man hul i skrænten og brugte vejen som adgangsvej til byggeriet; hvilket medførte skader på vejen. Han fík senere at vide, at ejendom- men var solgt som <anonym>Adresse 1</anonym> Indtil da kendte han ikke noget til udstyk- ningssagen. Sælgeren af ejendommen henviste til, at det var kommunen; som havde ansvaret. Ejerlavet blev stiftet i anledning af sagen; og han fandt ud af, at vejen ejedes af tre personer; som på et tidspunkt i fællesskab udstykkede og solgte grunde i området. Af de tre ejere af vejen er det alene <anonym>Person 2</anonym> som stadig lever; og ejerlavet har købt <anonym>Person 2's</anonym> anpart af vejen for 10 kr. Ejerlavet bestod ved stiftelsen af samtlige vejberettigede. <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> var ikke med. Senere har ejerne af <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 5</anonym> meldt sig ud med den begrundelse; at de ikke ønskede at deltage i sa-gens omkostninger. Han har haft kontakt med arvinger efter de to øvrige ejere af vejen og med landinspektøren i udstykningssagen; som dog ikke har givet oplysninger vedrørende udstykningssagen. Støttemuren; som ses på fotoet i ek-strakten side 107, går lidt ind over vejarealet. Man ville ikke kunne køre ind ad indkørslen; hvis muren var placeret helt inde på ejendommen. Ejendommen lig-ger i samme kote som <anonym>Vej 2</anonym> hvorimod <anonym>Vej 1</anonym> ligger i en lavere kote. Skaderne på <anonym>Vej 1</anonym> er endnu ikke udbedret, 0g der verserer retssager herom ved Retten i Aarhus; som er anlagt mod den entreprenør; som stod for byggeriet. <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> er procestilvarslet. <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> har forklaret, at han og hans hustru flyttede ind på ejendommen i 2018. Han fík en henvendelse fra <anonym>Vidne 1</anonym> i2017 om skader på vejen: Han beklagede forholdet og henvendte sig til entreprenøren. Efter 3 hans opfattelse har entreprenøren været meget imødekommende, men har dog afvist at udbedre skader; som allerede var der; da byggeriet startede. Han vil gerne være med i vejlavet og deltage i udgifter til vedligeholdelse af vejen. Da han og hustruen købte ejendommen; havde de ingen grund til at tro, at de ikke havde vejret til <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han er landinspektør 0g behandlede udstykningssagen. Det var hans opgave at sørge for at udstykke den udstykke-de ejendom i tre parceller; Man tilkøbte et lille areal til den omhandlede parcel fra <anonym>Matrikel nr. 4</anonym> for at opnå vejadgang til <anonym>Vej 1</anonym> Han havde ikke kontakt med ejerne af <anonym>Vej 1</anonym> Han forholdt sig til vejadgangen til offentlig vej <anonym>Vej 2</anonym> ) i beskrivelsen til kommunen. Herunder skrev han i en såkaldt grøn erklæring, ekstrakten side 83, at ejerne af <anonym>Adresse 1</anonym> via købet af trekan-ten havde adgang til <anonym>Vej 2</anonym> via <anonym>Vej 1</anonym> Han er enig i, at der mang-ler en erklæring om samtykke fra de berettigede. Både kommunen 0g Geodata-styrelsen må have overset dette. Han er blevet kontaktet af <anonym>Vidne 1</anonym> om fejlen; og landinspektørfirmaet har anmeldt sagen til firmaets forsikringssel-skab . Han har skiftet job siden og kender ikke forsikringsselskabets endelige stillingtagen til sagen. Ejerne af <anonym>Matrikel nr. 4</anonym> har vejadgang til <anonym>Vej 1</anonym> Den 8 m brede vej, som er markeret med blåt på kortet bilag 2, var adgangsvej for den ejendom; som blev udstykket i de 3 parceller. Anbringender De indstævnte har frafaldet deres anbringende om, at der har foreligget samtykke fra ejerne af vejen. Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget de-res anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Vej 1</anonym> er noteret i tingbogen med tre ejere, hvoraf de to er afgået ved dø-den. Efter det oplyste lægger landsretten til grund, at dødsboerne ikke har ud-lagt eller overdraget de ideelle anparter af vejen. Efter opførelse af et hus på de indstævntes ejendom og etablering af indkørsel til <anonym>Vej 1</anonym> har den tredje ejer; <anonym>Person 2</anonym> overdraget sin ideelle anpart af vejen til ejerlavet <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Efter ejerlavets påstand drejer sagen sig om håndhævelse af ejerrettigheder over vejen. Adgangen til at håndhæve ejerrettigheder over en fast ejendom; som ejes af flere ejere, tilkommer som udgangspunkt ejerne i forening. Det følger heraf, at et søgsmål med det formål at håndhæve ejerrettighederne alene kan anlæg-ges af ejerne i forening. Efter det oplyste blev ejerlavet stiftet med henblik på at opnå erstatning for skaderne på vejen efter byggeriet. Købesummen for <anonym>Person 2</anonym> ideelle anpart af vejen udgjorde alene 10 kr: 4 Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at fravige udgangspunk-tet om, at der foreligger et nødvendigt procesfællesskab mellem ejerne af vejen. Med denne begrundelse stadfæster landsretten herefter byrettens dom. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten betale 10.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at sagen er behandlet som en småsag 0g varigheden af hovedforhandlingen: THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> inden 14 da- ge betale 10.000 kr. til <anonym>Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a.	7,172	8,192
758	Byrettens beslutning om at udpege 2 skønsmænd blev ophævet, og sagen blev hjemvist til udpegning af en anden skønsmand	Hjemvisning	Civilsag	Vestre Landsret	BS-13421/2019-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1140/22	Retspleje og civilproces;	Bevissikring;		Nej	Nej	Nej		VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 13. maj 2019 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg Landsdommerne Astrid Bøgh, Hanne Kildal og Nikolaj K. Andersen (kst) be- handlede sagen Sag BS-13421/2019-VLR (10. afdeling) Wega Vinduer A/S (advokat Jonas Houkjær Bech) mod Selskabet af 11. september 2017 A/S under konkurs v/kurator, advokat Boris Frederiksen Ved beslutning af 11. december 2018 har Retten i Holstebro (sag BS-34644/2018- HOL) udpeget direktør 0g direktør som skønsmænd til at vurdere værdien af nogle fysiske aktiver; der efter det oplyste blev overdraget til Wega Vinduer A/S umiddelbart inden Selskabet af 11. sep- tember 2017 A/S blev erklæret konkurs af Skifteretten i Holstebro den 18. sep- tember 2017 med fristdag den 8. september 2017. Wega Vinduer A/S har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 18. marts 2019 kæret afgørelsen med påstand om, at byrettens beslutning ophæves, hvor - efter en uafhængig part; fx Dansk Teknologisk Institut; anmodes om at bringe en anden skønsmand i forslag: Til støtte for 'påstanden har Wega Vinduer A/S anført; at de udpegede skøns - mænd må anses for inhabile. De repræsenterer begge erhvervsvurderingssel - skabet som forud for sagens anlæg har foretaget en sagkyndig vurdering af den goodwill, der var omfattet af samme aftale som overdragelsen 2 af de fysiske aktiver; 0g denne vurdering er indhentet ensidigt af konkursboet:. Wega Vinduer A/S har en række indsigelser mod den udenretligt indhentede vurdering af goodwill, 0g en stor del af Wega Vinduer A/S' anbringender 0g vidneførsel vil gå på at beklikke validiteten 0g kvaliteten af den pågældende vurdering, der er fremlagt under sagen. Uanset at de pågældende skønsmænd fra alene er udpeget til at vurdere de fysiske aktiver er det ganske betænkeligt, hvis skønsmænd fra selv- samme skal kunne fungere som uvildige i forhold til begge par - ter i den foreliggende situation Skillelinjen mellem fysiske aktiver 0g goodwill er i øvrigt ikke ganske skarp. Der er strid mellem parterne om henholdsvis eksistensen 0g værdien af CAD- tegninger til brug for vinduesproduktion. Wega Vinduer A/S bestrider eksisten- sen af CAD-tegningerne; men disse er omtalt i den tidligere indhentede vurde- ring for så vidt angår goodwill 0g ansat til en værdi på 600.000 kr. Der er såle- des i forhold til spørgsmålet om CAD-tegningerne tale om et sammenfald mel- lem vurdering af goodwill 0g fysiske aktiver. De udpegede skønsmænd vil også ved fuld indsigt i sagens bilag få kendskab til Wega Vinduer A/S' klare holdning til den manglende validitet og kvalitet af det arbejde; som allerede har udført i forbindelse med vurde- ringen af goodwill, hvis dette ikke allerede er sket. Vurderingen af de fysiske aktiver; der mest består af træindustrimaskiner , kræ - ver ikke særlig sagkundskab 0g kan udføres af andre professionelle vurderings - mænd. Der er derfor ikke tale om en vurderingsopgave, hvor netop har en helt enestående viden inden for det pågældende felt. Den skete udmeldelse er retssikkerhedsmæssigt klart betænkelig når sagens samlede sammenhæng tages i betragtning 0g de pågældende skønsmænd op- fylder ikke habilitetskravene i retsplejelovens $ 199. Selskabet af 11. september 2017 A/S under konkurs har påstået afgørelsen stadfæstet. Konkursboet har til støtte herfor anført; at de udpegede skønsmænd fra er habile til at vurdere de fysiske aktiver, jf. retsplejelovens S 199, stk. 1 og stk. 2, jf. S 60, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at har været involveret i vurderingen af goodwill forud for sagens anlæg' er ikke et forhold, der frembyder en så nærliggende fa- re for uretfærdighed; jf. herved forarbejderne til retsplejelovens $ 60 fra juni 1877, at de udpegede skønsmænd fra ikke kan foretage syn 0g skøn i forhold til de fysiske aktiver. Genstanden for syn 0g skøn er ikke sam- menfaldende med det, som har vurderet; før retssagen blev an- 3 lagt. Det bestrides; at de omstridte CAD-tegninger er omfattet af et syn 0g skøn af de fysiske aktiver i sagen; idet de udgør immaterielle aktiver. Dette har Wega Vinduer A/S også selv forudsat i de spørgsmål; der er stillet i skønstemaet ved- rørende vurdering af goodwill 0g fremsendt til Retten i Holstebro. Der vil desuden blive udarbejdet en helt ny skønsrapport vedrørende goodwill; 0g er foreløbigt bragt i forslag hertil af FSR danske revisorer. har endvidere ikke optrådt som rådgiver for konkursboet eller i øvrigt haft nogen nær relation hertil; ligesom repræsenterer en specialistviden inden for området for vinduesproduktion. Dette gør sig også gældende for de to udpegede skønsmænd. Det bestrides, at der er tale om en helt sædvanlig vurderingsopgave, som ikke kræver særlig viden. Wega Vindu- er A/S har selv i brev af 2 maj 2018 til konkursboet angående problematikken om goodwillvurderingen af tegningerne til vinduesproduktion foreslået kura- tor, 71 at man undersøger forholdet nærmere hos relevante fagpersoner, der rent faktisk har viden om, hvordan vinduesfremstilling foregår i dagens Danmark" Dette understreger behovet for, at der også i relation til vurderingen af de fysi - ske aktiver udpeges særligt fagkyndige personer, 0g denne fagkundskab 0g specialistviden har de udpegede skønsmænd fra Landsretten afsagde KENDELSE Efter retsplejelovens $ 199, stk. 2, må personer, der ville være udelukkede fra at handle som dommere i sagen efter $ 60, stk: 1, nr. 1 og nr. 2, ikke udpeges som skønsmænd, 0g øvrige personer nævnt i $ 60 må kun udpeges, når det ikke er muligt at finde andre lige så egnede skønsmænd. Det fremgår af Højesterets kendelse af 14. januar 2014 gengivet i UfR 2014 s 1094, at selv om det ikke fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd, finder Højesteret, at princippet i $ 61 finder anvendelse ved bedømmelsen af en skøns- mands habilitet. har forud for sagens anlæg efter anmodning fra konkursboet foretaget en vurdering af den goodwill, som udgjorde en del af den samlede overdragelse af aktiver til Wega Vinduer A/S fra Selskabet af 11. september 2017 A/S. Det fremgår af vurderingsredegørelsen i rapport af 19. marts 2018, at vurderingen er foretaget af fagkyndig vurderingsmand i samråd med fagkyndig vurderingsmand pr. 11. marts 2018. Af svarskrift af 17. oktober 2018 fra Wega Vinduer A/S fremgår det blandt an- det om indsigelserne mod vurdering af goodwill; at ved vurderingen har sammenlignet helt usammenlignelige virk - somheder med hinanden 0g at der ikke er anvendt CAD-tegninger i virksom- hedens produktion Det er i svarskriftet herefter gjort gældende, at den indhen - tede goodwillvurdering er klart fejlbehæftet 0g udført på et forkert grundlag: Selv om isoleret set ikke tidligere har beskæftiget sig direkte med de fysiske aktiver, finder landsretten efter en samlet vurdering af de fore- liggende oplysninger om tilknytning til sagen sammenholdt med de fremsatte indsigelser fra Wega Vinduer A/S, at der foreligger sådanne omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om den fuldstændige upartisk - hed hos de udpegede vurderingsmænd fra i forhold til vurde- ringen af de fysiske aktiver. Landsretten lægger i øvrigt efter sagens oplysninger til grund; at det vil være muligt at finde andre lige så egnede skønsmænd. Landsretten tager derfor påstanden fra Wega Vinduer AlS til følge som anført nedenfor. Efter kæresagens udfald skal Selskabet af 11. september 2017 A/S under kon- kurs i sagsomkostninger for landsretten betale 4.000 kr. til Wega Vinduer A/S til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. THI BESTEMMES: Byrettens beslutning af 11. december 2018 om at udpege direktør 08 direktør som skønsmænd ophæves, 0g sagen hjem- vises til udpegning af en anden skønsmand. Isagsomkostninger for landsretten skal Selskabet af 11. september 2017 A/S un- der konkurs inden 14 dage betale 4.000 kr. til Wega Vinduer A/S. Beløbet for- rentes efter rentelovens $ 8 a. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet.	VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 13. maj 2019 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg Landsdommerne Astrid Bøgh, Hanne Kildal og Nikolaj K. Andersen (kst) be- handlede sagen Sag BS-13421/2019-VLR (10. afdeling) Wega Vinduer A/S (advokat Jonas Houkjær Bech) mod Selskabet af 11. september 2017 A/S under konkurs v/kurator, advokat Boris Frederiksen Ved beslutning af 11. december 2018 har Retten i Holstebro (sag BS-34644/2018- HOL) udpeget direktør 0g direktør som skønsmænd til at vurdere værdien af nogle fysiske aktiver; der efter det oplyste blev overdraget til Wega Vinduer A/S umiddelbart inden Selskabet af 11. sep- tember 2017 A/S blev erklæret konkurs af Skifteretten i Holstebro den 18. sep- tember 2017 med fristdag den 8. september 2017. Wega Vinduer A/S har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 18. marts 2019 kæret afgørelsen med påstand om, at byrettens beslutning ophæves, hvor - efter en uafhængig part; fx Dansk Teknologisk Institut; anmodes om at bringe en anden skønsmand i forslag: Til støtte for 'påstanden har Wega Vinduer A/S anført; at de udpegede skøns - mænd må anses for inhabile. De repræsenterer begge erhvervsvurderingssel - skabet <anonym>pS</anonym> som forud for sagens anlæg har foretaget en sagkyndig vurdering af den goodwill, der var omfattet af samme aftale som overdragelsen 2 af de fysiske aktiver; 0g denne vurdering er indhentet ensidigt af konkursboet:. Wega Vinduer A/S har en række indsigelser mod den udenretligt indhentede vurdering af goodwill, 0g en stor del af Wega Vinduer A/S' anbringender 0g vidneførsel vil gå på at beklikke validiteten 0g kvaliteten af den pågældende vurdering, der er fremlagt under sagen. Uanset at de pågældende skønsmænd fra <anonym>pS</anonym> alene er udpeget til at vurdere de fysiske aktiver er det ganske betænkeligt, hvis skønsmænd fra selv- samme <anonym>pS</anonym> skal kunne fungere som uvildige i forhold til begge par - ter i den foreliggende situation Skillelinjen mellem fysiske aktiver 0g goodwill er i øvrigt ikke ganske skarp. Der er strid mellem parterne om henholdsvis eksistensen 0g værdien af CAD- tegninger til brug for vinduesproduktion. Wega Vinduer A/S bestrider eksisten- sen af CAD-tegningerne; men disse er omtalt i den tidligere indhentede vurde- ring for så vidt angår goodwill 0g ansat til en værdi på 600.000 kr. Der er såle- des i forhold til spørgsmålet om CAD-tegningerne tale om et sammenfald mel- lem vurdering af goodwill 0g fysiske aktiver. De udpegede skønsmænd vil også ved fuld indsigt i sagens bilag få kendskab til Wega Vinduer A/S' klare holdning til den manglende validitet og kvalitet af det arbejde; som <anonym>pS</anonym> allerede har udført i forbindelse med vurde- ringen af goodwill, hvis dette ikke allerede er sket. Vurderingen af de fysiske aktiver; der mest består af træindustrimaskiner , kræ - ver ikke særlig sagkundskab 0g kan udføres af andre professionelle vurderings - mænd. Der er derfor ikke tale om en vurderingsopgave, hvor netop <anonym>pS</anonym> har en helt enestående viden inden for det pågældende felt. Den skete udmeldelse er retssikkerhedsmæssigt klart betænkelig når sagens samlede sammenhæng tages i betragtning 0g de pågældende skønsmænd op- fylder ikke habilitetskravene i retsplejelovens $ 199. Selskabet af 11. september 2017 A/S under konkurs har påstået afgørelsen stadfæstet. Konkursboet har til støtte herfor anført; at de udpegede skønsmænd fra <anonym>pS</anonym> er habile til at vurdere de fysiske aktiver, jf. retsplejelovens S 199, stk. 1 og stk. 2, jf. S 60, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at <anonym>pS</anonym> har været involveret i vurderingen af goodwill forud for sagens anlæg' er ikke et forhold, der frembyder en så nærliggende fa- re for uretfærdighed; jf. herved forarbejderne til retsplejelovens $ 60 fra juni 1877, at de udpegede skønsmænd fra <anonym>pS</anonym> ikke kan foretage syn 0g skøn i forhold til de fysiske aktiver. Genstanden for syn 0g skøn er ikke sam- menfaldende med det, som <anonym>pS</anonym> har vurderet; før retssagen blev an- 3 lagt. Det bestrides; at de omstridte CAD-tegninger er omfattet af et syn 0g skøn af de fysiske aktiver i sagen; idet de udgør immaterielle aktiver. Dette har Wega Vinduer A/S også selv forudsat i de spørgsmål; der er stillet i skønstemaet ved- rørende vurdering af goodwill 0g fremsendt til Retten i Holstebro. Der vil desuden blive udarbejdet en helt ny skønsrapport vedrørende goodwill; 0g <anonym>evisor</anonym> er foreløbigt bragt i forslag hertil af FSR danske revisorer. <anonym>pS</anonym> har endvidere ikke optrådt som rådgiver for konkursboet eller i øvrigt haft nogen nær relation hertil; ligesom <anonym>pS</anonym> repræsenterer en specialistviden inden for området for vinduesproduktion. Dette gør sig også gældende for de to udpegede skønsmænd. Det bestrides, at der er tale om en helt sædvanlig vurderingsopgave, som ikke kræver særlig viden. Wega Vindu- er A/S har selv i brev af 2 maj 2018 til konkursboet angående problematikken om goodwillvurderingen af tegningerne til vinduesproduktion foreslået kura- tor, 71 at man undersøger forholdet nærmere hos relevante fagpersoner, der rent faktisk har viden om, hvordan vinduesfremstilling foregår i dagens Danmark" Dette understreger behovet for, at der også i relation til vurderingen af de fysi - ske aktiver udpeges særligt fagkyndige personer, 0g denne fagkundskab 0g specialistviden har de udpegede skønsmænd fra <anonym>pS</anonym> Landsretten afsagde KENDELSE Efter retsplejelovens $ 199, stk. 2, må personer, der ville være udelukkede fra at handle som dommere i sagen efter $ 60, stk: 1, nr. 1 og nr. 2, ikke udpeges som skønsmænd, 0g øvrige personer nævnt i $ 60 må kun udpeges, når det ikke er muligt at finde andre lige så egnede skønsmænd. Det fremgår af Højesterets kendelse af 14. januar 2014 gengivet i UfR 2014 s 1094, at selv om det ikke fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd, finder Højesteret, at princippet i $ 61 finder anvendelse ved bedømmelsen af en skøns- mands habilitet. <anonym>pS</anonym> har forud for sagens anlæg efter anmodning fra konkursboet foretaget en vurdering af den goodwill, som udgjorde en del af den samlede overdragelse af aktiver til Wega Vinduer A/S fra Selskabet af 11. september 2017 A/S. Det fremgår af vurderingsredegørelsen i rapport af 19. marts 2018, at vurderingen er foretaget af fagkyndig vurderingsmand i samråd med fagkyndig vurderingsmand <anonym>Skønsmand 1</anonym> pr. 11. marts 2018. Af svarskrift af 17. oktober 2018 fra Wega Vinduer A/S fremgår det blandt an- det om indsigelserne mod <anonym>pS'</anonym> vurdering af goodwill; at <anonym>pS</anonym> ved vurderingen har sammenlignet helt usammenlignelige virk - somheder med hinanden 0g at der ikke er anvendt CAD-tegninger i virksom- hedens produktion Det er i svarskriftet herefter gjort gældende, at den indhen - tede goodwillvurdering er klart fejlbehæftet 0g udført på et forkert grundlag: Selv om <anonym>pS</anonym> isoleret set ikke tidligere har beskæftiget sig direkte med de fysiske aktiver, finder landsretten efter en samlet vurdering af de fore- liggende oplysninger om <anonym>pS'</anonym> tilknytning til sagen sammenholdt med de fremsatte indsigelser fra Wega Vinduer A/S, at der foreligger sådanne omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om den fuldstændige upartisk - hed hos de udpegede vurderingsmænd fra <anonym>pS</anonym> i forhold til vurde- ringen af de fysiske aktiver. Landsretten lægger i øvrigt efter sagens oplysninger til grund; at det vil være muligt at finde andre lige så egnede skønsmænd. Landsretten tager derfor påstanden fra Wega Vinduer AlS til følge som anført nedenfor. Efter kæresagens udfald skal Selskabet af 11. september 2017 A/S under kon- kurs i sagsomkostninger for landsretten betale 4.000 kr. til Wega Vinduer A/S til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. THI BESTEMMES: Byrettens beslutning af 11. december 2018 om at udpege direktør 08 direktør <anonym>Skønsmand 2</anonym> som skønsmænd ophæves, 0g sagen hjem- vises til udpegning af en anden skønsmand. Isagsomkostninger for landsretten skal Selskabet af 11. september 2017 A/S un- der konkurs inden 14 dage betale 4.000 kr. til Wega Vinduer A/S. Beløbet for- rentes efter rentelovens $ 8 a. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet.	7,936	8,359
759	Sag om syn og skøn vedrørende goodwill og værdien af de fysiske aktiver	Appelleret	Civilsag	Retten i Holstebro	BS-34644/2018-HOL	Almindelig civil sag	1. instans	1139/22	Retspleje og civilproces;	Bevissikring;		Nej	Nej	Nej		RETTEN I HOLSTEBRO RETSBOG Den 11. december 2018 holdt Retten i Holstebro et ikke offentligt møde i rets- bygningen. behandlede sagen Sag BS-34644/2018-HOL Selskabet af 11. september 2017 A/S under konkurs vladvokat Boris Frederiksen (advokat Tony Sabbah) mod Wega Vinduer A/S (advokat Jonas Houkjær Bech) Telefonmøde Selskabet af 11. september 2017 A/S under konkurs vladvokat Boris Frederiksen var mødt ved advokat Tony Sabbah. Wega Vinduer A/S var mødt ved advokat Jonas Houkjær Bech. Sagen blev drøftet; 0g der er to anmodninger om syn 0g skøn: Syn og skøn vedrørende goodwill Wega Vinduer A/S har anmodet om syn 0g skøn med henblik på goodwill-vur - dering; Parterne har tilkendegivet; at der vil kunne opnås enighed om formule- ringen af spørgsmål; ligesom de er enige om, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer skal foreslå en egnet skønsmand. Wega Vinduer A/S retter henven- delse til foreningen herom: 2 Retten fastsatte frist for Wega Vinduer A/S til den 9. januar 2019 til at komme med forslag til skønsmand. Modparten har frist til den 16.januar 2019 til at indlevere bemærkninger til for - slaget til skønsmand. Før retten udpeger skønsmanden; skal Wega Vinduer A/S indhente oplysninger hos den foreslåede skønsmand om, hvornår skønserklæringen kan forventes at foreligge; 0g et begrundet overslag over de forventede omkostninger. Retten forventer at modtage skønsmandens overslag senest den 6. februar 2019. Retten vil udpege den foreslåede skønsmand; medmindre parterne senest 1 uge efter rettens modtagelse af overslaget har fremsat indsigelser. Retten kan bestemme, at parterne skal stille sikkerhed for omkostningerne til syn 0g skøn. Syn og skøn vedrørende værdien af de fysiske aktiver Selskabet af 11. september 2017 A/S under konkurs har anmodet om syn 0g skøn med henblik på en vurdering af værdien af de fysiske aktiver ud fra en g0- ing concern-forudsætning i forbindelse med overdragelsen af selskabets aktivi- teter til Wega Vinduer A/S. Sagsøger har indhentet forslag fra erhvervsvurde- ringsselskabet der foreslår, at der udmeldes 2 skønsmænd: Di- rektør der er specialist indenfor træproduktion; 08 direktør der er specialist indenfor specialmaskiner. Der er videre fremlagt overslag. Wega Vinduer A/S har gjort indsigelse mod; at der udmeldes skønsmænd fra idet det er samme selskab, der har foretaget vurderingen i bi- lag 13 af goodwill; ligesom der er personsammenfald i forhold til sagsøgers for - slag til skønsmænd. Wega Vinduer A/S finder på den baggrund, at der er habi- litetsproblemer med de foreslåede skønsmænd. Advokat Tony Sabbah oplyste, at brancheorganisationen Vinduesindustrien vil kunne foreslå skønsmænd, hvis retten ikke vil udmelde de foreslåede skøns - mænd. Retten udpegede direktør 0g direktør som skønsmænd. Retten har lagt vægt på, at der ikke er rejst tvivl om skønsmændenes faglige ev- ner, samt at der ikke er sammenfald mellem genstanden for syn 0g skøn (fysi- ske aktiver) 0g den tidligere foretagne vurdering af goodwill. Retten finder på den baggrund ikke, at der foreligger inhabilitet hos de foreslåede skønsmænd. 3 Sagen blev udsat til den 14. februar 2018 på, at skønsmændene indleverer skønserklæ ring og honorarforslag. Hvis parterne ikke har fremsat indsigelser mod skønsmandens honorarforslag inden 14 dage efter modtagelsen, må parterne forvente, at retten godkender ho- norarforslaget. Sagen blev udsat.	RETTEN I HOLSTEBRO RETSBOG Den 11. december 2018 holdt Retten i Holstebro et ikke offentligt møde i rets- bygningen. behandlede sagen Sag BS-34644/2018-HOL Selskabet af 11. september 2017 A/S under konkurs vladvokat Boris Frederiksen (advokat Tony Sabbah) mod Wega Vinduer A/S (advokat Jonas Houkjær Bech) Telefonmøde Selskabet af 11. september 2017 A/S under konkurs vladvokat Boris Frederiksen var mødt ved advokat Tony Sabbah. Wega Vinduer A/S var mødt ved advokat Jonas Houkjær Bech. Sagen blev drøftet; 0g der er to anmodninger om syn 0g skøn: Syn og skøn vedrørende goodwill Wega Vinduer A/S har anmodet om syn 0g skøn med henblik på goodwill-vur - dering; Parterne har tilkendegivet; at der vil kunne opnås enighed om formule- ringen af spørgsmål; ligesom de er enige om, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer skal foreslå en egnet skønsmand. Wega Vinduer A/S retter henven- delse til foreningen herom: 2 Retten fastsatte frist for Wega Vinduer A/S til den 9. januar 2019 til at komme med forslag til skønsmand. Modparten har frist til den 16.januar 2019 til at indlevere bemærkninger til for - slaget til skønsmand. Før retten udpeger skønsmanden; skal Wega Vinduer A/S indhente oplysninger hos den foreslåede skønsmand om, hvornår skønserklæringen kan forventes at foreligge; 0g et begrundet overslag over de forventede omkostninger. Retten forventer at modtage skønsmandens overslag senest den 6. februar 2019. Retten vil udpege den foreslåede skønsmand; medmindre parterne senest 1 uge efter rettens modtagelse af overslaget har fremsat indsigelser. Retten kan bestemme, at parterne skal stille sikkerhed for omkostningerne til syn 0g skøn. Syn og skøn vedrørende værdien af de fysiske aktiver Selskabet af 11. september 2017 A/S under konkurs har anmodet om syn 0g skøn med henblik på en vurdering af værdien af de fysiske aktiver ud fra en g0- ing concern-forudsætning i forbindelse med overdragelsen af selskabets aktivi- teter til Wega Vinduer A/S. Sagsøger har indhentet forslag fra erhvervsvurde- ringsselskabet <anonym>pS</anonym> der foreslår, at der udmeldes 2 skønsmænd: Di- rektør <anonym>Skønsmand 1</anonym> der er specialist indenfor træproduktion; 08 direktør der er specialist indenfor specialmaskiner. Der er videre fremlagt overslag. Wega Vinduer A/S har gjort indsigelse mod; at der udmeldes skønsmænd fra <anonym>pS</anonym> idet det er samme selskab, der har foretaget vurderingen i bi- lag 13 af goodwill; ligesom der er personsammenfald i forhold til sagsøgers for - slag til skønsmænd. Wega Vinduer A/S finder på den baggrund, at der er habi- litetsproblemer med de foreslåede skønsmænd. Advokat Tony Sabbah oplyste, at brancheorganisationen Vinduesindustrien vil kunne foreslå skønsmænd, hvis retten ikke vil udmelde de foreslåede skøns - mænd. Retten udpegede direktør 0g direktør som skønsmænd. Retten har lagt vægt på, at der ikke er rejst tvivl om skønsmændenes faglige ev- ner, samt at der ikke er sammenfald mellem genstanden for syn 0g skøn (fysi- ske aktiver) 0g den tidligere foretagne vurdering af goodwill. Retten finder på den baggrund ikke, at der foreligger inhabilitet hos de foreslåede skønsmænd. 3 Sagen blev udsat til den 14. februar 2018 på, at skønsmændene indleverer skønserklæ ring og honorarforslag. Hvis parterne ikke har fremsat indsigelser mod skønsmandens honorarforslag inden 14 dage efter modtagelsen, må parterne forvente, at retten godkender ho- norarforslaget. Sagen blev udsat.	3,424	3,490
760	Sag om, hvorvidt beskatning af valutakursgevinst vedrørende gæld i fremmed valuta er i strid med EU-retten samt kendelse om forelæggelse præjudicielle spørgsmål fo... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-200/2016-OLR	Almindelig civil sag	1. instans	161/21	EU; Skat;		Sagsøgte - Skatteministeriet; Advokat - Bodil Marie Søes Petersen; Advokat - Eduardo Panzeri Vistisen;		Nej	Ja		/ D O M Afsagt den 22. november 2019 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Alex Puggaard, Michael Kistrup og Louise Christophersen (kst.)) 22. afd. nr. B-200-16: Sagsøger (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen) Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt beskatning af valutakursgevinst vedrørende gæld i fremmed valuta er i strid med EU-retten. Sagen er anlagt ved Retten i Helsingør den 14. januar 2015 og er ved byrettens kendelse af 27. januar 2016 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Sagsøger ikke er skattepligtig af en kursgevinst på 1.085.622 kr. ved frigørelse for et Senior Loan til Norwich Union i britiske pund i indkomståret 2010. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. / - 2 - Skatteministeriet har under sagens forberedelse ved brev af 6. oktober 2017 taget bekræftende til genmæle overfor en påstand om, at Sagsøger kan fratrække et beløb på * 984.228 948.228 kr. i afståelsessummen for anparterne i K/S Uxbridge i indkomståret 2010. *Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, den 2. december 2019. Sagens omstændigheder Ved købsaftale af 10. februar 2003 erhvervede Sagsøger 30 ud af 340 kommanditandele á 100.000 kr. i kommanditselskabet K/S Uxbridge. Som en del af kapitalfremskaffelsen havde K/S Uxbridge optaget et lån hos Norwich Union Mortgage Finance Limited på 4.675.000 GBP (1. prioritet) og et lån hos Bunadarbanki International S.A. på 1.150.000 GBP (2. prioritet). Den 10. december 2003 underskrev Sagsøger en selvskyldnerkautionsforpligtelse til fordel for Bunadarbanki International S.A., der da var blevet til Landsbanki Luxembourg S.A. I efteråret 2008 kom K/S Uxbridge i misligholdelse med lånet på 1.150.000 GBP, og K/S Uxbridge indgik den 11. marts 2010 et frivilligt forlig med banken (nu Glitnir Bank Luxembourg S.A. i likvidation). Sagsøger ønskede ikke at underskrive forliget, og den 3. december 2010 blev Sagsøger tvangsindløst af K/S Uxbridge med virkning pr. 1. januar 2010, idet han ikke kunne leve op til selvskyldnerkautionen stillet over for banken. Ved tvangsindløsningen blev Sagsøger bl.a. frigjort for sin andel af lånet til Norwich Union Mortgage Finance Limited. SKAT traf den 24. april 2013 afgørelse om, at Sagsøgers indkomst for 2010 skulle forhøjes med 1.085.622 kr. som følge af kursgevinst ved indfrielse af valutalån, jf. kursgevinstlovens § 23, jf. § 26. Endvidere traf SKAT afgørelse om genvundne afskrivninger og tab til fremførsel. Landsskatteretten stadfæstede den 14. oktober 2014 SKATs afgørelse vedrørende kursgevinst ved indfrielse af valutalån. Samtidig ændrede Landsskatteretten beløbsmæssigt SKATs afgørelse om genvundne afskrivninger og tab til fremførsel. / - 3 - Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a.: ”Faktiske oplysninger I et prospekt, der er forsynet med en udbydererklæring af 14. januar 2003, udbød Virksomhed A/S 340 anparter á 100.000 kr., i alt 34 mio. kr., i K/S Uxbridge til salg til 10 kommanditister. Det fremgår af kommanditselskabets vedtægter, at kommanditselskabets formål er at drive virksomhed ved køb og drift af udlejede erhvervsejendomme beliggende Adresse, By, England. Det fremgår af prospektet (…), at ejendommen forventes overtaget af K/S Uxbridge pr. 31. januar 2003 for 64.310 t.kr. ekskl. handelsomkostninger. … Om kapitalfremskaffelse og anvendelse er følgende oplyst: Engelsk 1. prioritet (Senior Loan på 4.675.000 GBP), som blev optaget hos Norwich Union UK) 55.165 t.kr. 2. prioritet (som blev optaget hos Bunadarbanki International S.A.) 13.570 t.kr. Investorindskud 9.282 t.kr. Køb af komplementarselskab -125 t.kr. Mellemregning komplementar 125 t.kr. Kapitalfremskaffelse i alt 78.017 t.kr. Køb af ejendom inkl. handelsomkostninger 74.600 t.kr. Driftskapital 3.417 t.kr. 78.017 t.kr. … Den 31. januar 2003 underskrev K/S Uxbridge og Bunadarbanki International S.A. (senere Landsbanki Luxembourg S.A, der blev til Glitnir Bank Luxembourg S.A.,) en låneaftale (Loan Agreement) om kommanditselskabets lån af 1.150.000 GBP. … Den 10. februar 2003 underskrev klageren en købsaftale om køb af 30 kommanditandele á 100.000 kr. i K/S Uxbridge. I forbindelse med købet indbetalte klageren kontant 27.300 kr. pr. andel, dvs. i alt 819.000 kr., hvorefter klagerens resthæftelse udgjorde 2.181.000 kr. Den 10. december 2003 underskrev klageren en Limited Partner Guarantee til fordel for Bunadarbanki International S.A. (”Lender”). Bunadarbanki International S.A. var da blevet til Landsbanki Luxembourg S.A. Limited Partner Guarantee er nævnt i låneaftalen mellem K/S Uxbridge og Bunadarbanki International S.A. som Schedule 5. … / - 4 - Den 11. marts 2010 indgik K/S Uxbridge (Borrower) og Glitnir Bank Luxembourg S.A. i likvidation (Lender) et tillæg til Loan Agreement af 31. januar 2003. Tillægget er b enævnt et ”frivilligt forlig” . Om baggrunden for indgåelsen af tillægget til Loan Agreement er det oplyst, at K/S Uxbridge siden efteråret 2008 har været i misligholdelse med lånet på 1.150.000 GBP. Det er oplyst, at restgælden den 11. marts 2010 udgjorde 12.012.422 kr. Glitnir Bank Luxembourg S.A. har oplyst, at kommanditselskabets misligholdelse giver banken ret til at kræve restgælden indfriet, ligesom banken kan kræve kommanditisternes resthæftelse indbetalt. Det fremgår af art. 1.2 i tillægget, at kommanditselskabets brud på låneaftalen af 31. januar 2003 berettiger banken til straks at kræve kommanditisternes resthæftelse indbetalt. At art. 1.4 fremgår, at nogle af kommanditisterne ikke er i stand til at indbetale resthæftelsen, og at banken og kommanditselskabet som konsekvens heraf har aftalt, at kommanditselskabet kan fortsætte, men at fortsættelsen skal ske uden deltagelse af de kommanditister, som ikke er i stand til at indbetale resthæftelsen. … Det er oplyst, at klageren ikke ønskede at underskrive/vedgå det frivillige forlig mellem kommanditselskabet og Glitnir Bank Luxembourg S.A., om at klagerens anparter som følge heraf blev tvangsindløst af kommanditselskabet. I et brev af 11. juni 2010 til klageren noterede K/S Uxbridge’s administrator Habro & Finansgruppen, at klageren og 2 andre investorer har oplyst, at de ikke har mulighed for at deltage i restruktureringen af finansieringen af K/S Uxbridge. Det er oplyst, at kommanditselskabet fortsætter med 7 investorer. Det er oplyst, at klageren er i restance med indbetalinger på opkrævede beløb på resthæftelsen, og at klagerens restance pr. 1. januar 2010 udgjorde 377.776 kr. ekskl. rentetilskrivning. Det er oplyst, at i følge aftalen med Glitnir Bank Luxembourg S.A. skal der findes en afklaring vedrørende de investorer, der ikke har indbetalt de opkrævede beløb til kommanditselskabet. Det er videre oplyst, at kommanditselskabet er berettiget til at kræve klagerens resthæftelse på 2.030.983 kr. indbetalt. I forlængelse heraf er følgende tilbud blevet fremsat: ”Kommanditselskabet er imidlertid indstillet på at tilbagetage dine anparter. Dette skal ifølge vedtægterne ske til kurs indre værdi. Hertil kommer din restance, og din gæld efter tilbagetagning vil således udgøre følgende på dine anparter pr. 1/1-2010: Andel af negativ egenkapital 948.228 kr. Restance til selskabet 377.776 kr. Gæld, i alt 1.326.004 kr. / - 5 - Du bedes senest 10 dage fra dato indbetale kr. 1.326.004 ved overførsel til kommanditselskabets Konto nr. i Sydbank med tydelig henvisning til dit navn. Sagen vil om 10 dage blive overdraget til Kromann Reumert, som har stillet sig til rådighed vedr. inddrivelse af gælden, såfremt det skyldige beløb ikke er indgået på selskabets konto. I den forbindelse må du regne med, at dine anparter bliver tvangsindløst med yderligere omkostninger for dig i forhold til kr. 1.326.004 ovenfor, ligesom kommanditselskabet forbeholder sig retten til at opkræve den fulde resthæftelse.” I et anbefalet brev af 3. december 2010 meddelte kommanditselskabets administrator klageren, at han som bekendt fortsat var i misligholdelse med sine forpligtelser over for K/S Uxbridge. Videre fremgår følgende: ”Vi skal hermed meddele dig, at kommanditselskabet som tidligere varslet nu har tilbagetaget dine anparter i K/S Uxbridge og ApS Uxbridge Komplementar med skattemæssig virkning pr. 1. januar 2010. Som vi meddelte dig i vores brev af 11. juni 2010, udgør resthæftelsen på anparterne kr. 2.030.983. Vi vil snarest opgøre kommanditselskabets samlede krav som følge af misligholdelsen og tilbagetagningen, hvorefter det endelige krav vil blive opgjort mod dig.” … SKATs afgørelse … På indløsningstidspunktet udgjorde klagerens resthæftelse på kommanditanparterne 2.030.983 kr. I forbindelse med tilbagetagelsen af anparterne er klageren forpligtet til at indbetale den fulde resthæftelse på anparterne til Glitnir Bank. K/S Uxbridge skylder, efter indløsning af klagerens andele, stadig den fulde gæld til Glitnir Bank i henhold til lånedokumentet. Det fremgår af pkt. 11.1 i det frivillige forlig, som K/S Uxbridge den 11. marts 2010 indgik med Glitnir Bank Luxembourg S.A. SKAT har lagt afgørende vægt på, at det i skrivelsen af 3. december 2010 fremgår, at klageren andele er tvangsindløst med virkning fra 1. januar 2010. SKAT har derfor taget udgangspunkt i værdierne pr. 31. december 2009 ifølge kommanditselskabets årsrapport 2009, men har kursreguleret gælden på 1. prioritetslånet til 3. december 2010. … Ved afståelsen af klagerens andel af kommanditselskabets ejendom blev klageren frigjort for klagerens andel af gælden. I ejendommen er der et 1. prioritetslån i / - 6 - britiske pund. Efter kursgevinstlovens § 23 medregnes tab eller gevinst på gæld i udenlandsk valuta til den skattepligtige indkomst. Ifølge kursgevinstlovens § 26, stk. 4 opgøres gevinst eller tab på gæld som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Klageren andel af gældens værdi ved påtagelsen var 4.698.651 kr., og ved indfrielsen var gældens værdi 3.584.275 kr. Ved optagelsen af gælden udgjorde klagerens andel af låneomkostninger 28.754 kr. (saldo 31. december 2009). Låneomkostninger kan fradrages efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4 i forbindelse med, at klageren blev frigjort for gælden. Klagerens gevinst ved indfrielsen udgør derfor 1.085.622 kr., som skal beskattes efter kursgevinstlovens § 23, jf. § 26, stk. 2, som gevinst på gæld i fremmed valuta. Klagerens opfattelse … Klageren kan ikke beskattes af en kursgevinst på 1. prioritetslånet. Det skyldes, at klageren ikke har realiseret en kursgevinst, idet klageren ikke hæfter for 1. prioriteten, og at lånet ikke er indfriet. Klagerens resthæftelse på 2. prioriteten er i danske kroner, og klageren har derfor ikke realiseret en kursgevinst. Landsskatterettens afgørelse … Tvangsindløsningen af klagerens 30 kommanditandele medfører, at klageren i skattemæssig henseende skal anses for at have afstået sin ideelle andel af investeringsejendommen og kommanditselskabets øvrige aktiver. Landsskatteretten lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at kommanditselskabet tvangsindløste klagerens anparter ultimo 2010 til værdierne pr. 31. december 2009 (1. januar 2010) i følge kommanditselskabets årsrapport for 2009. Der skal derfor ikke foretages værdireguleringer på 1. prioritetslånet for perioden 1. januar 2010 – 3. december 2010, som sket af SKAT, og Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens salgssum med 198.929 kr. … Ved udtræden af kommanditselskabet blev klageren frigjort for klagerens andel af gælden. Der skal derfor tillige foretages en opgørelse af gevinst og tab efter kursgevinstlovens § 23, jf. § 25. Klageren har ikke bestridt, at kursen på britiske pund var 1152,13, da kommanditselskabet optog lånet. Kursen pr. 1. januar 2010/31. december 2009 var 8,2317. SKAT har anvendt kursen pr. 3. december 2010 på 8,7888. Som anført ovenfor anser Landsskatteretten klageren for udtrådt af kommanditselskabet med virkning fra 1. januar 2010. Klageren har derfor ved sin / - 7 - udtræden realiseret en større kursgevinst, end den kursgevinst, som SKAT har opgjort. Landsskatteretten gennemfører ikke en forhøjelse af klagerens indkomst, men stadfæster SKATs forhøjelse af indkomsten med 1.085.622 kr.” Der er mellem parterne enighed om, at den kursgevinst, som Sagsøger opnåede ved frigørelsen for sin andel af 1. prioritetslånet i 2010, fordi kursen på britiske pund i forhold til danske kroner var faldet siden lånoptagelsen i 2003, skal opgøres til 1.085.622 kr. Kendelse om præjudiciel forelæggelse Østre Landsret afviste den 21. september 2016 Sagsøgers anmodning om at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om kursgevinstlovens § 23’s forenelighed med reglerne om kapitalens frie bevægelighed i TEUF artikel 63. Af landsrettens kendelse herom fremgår: ”Landsrettens begrundelse og resultat Hovedsagen behandles af landsretten som 1. instans i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, og landsretten kan herefter i medfør af TEUF artikel 267, stk. 2, forelægge spørgsmål for EU-Domstolen, hvis landsretten skønner, at en afgørelse heraf er nødvendig, før der afsiges dom. Tvisten i sagen angår bl.a., om beskatning efter kursgevinstlovens § 23 af den kursgevinst, som Sagsøger har opnået ved at blive frigjort for sin del af lånet på 4.675.000 GBP optaget af K/S Uxbridge, udgør forskelsbehandling i strid med reglerne om fri kapitalbevægelse inden for Den Europæiske Union, jf. TEUF artikel 63. Indledningsvis bemærkes, at det forhold, at den dagældende beskatningsordning vedrørende fordringer i fremmed valuta blev ændret i forlængelse af EU- Kommissionens åbningsskrivelse, jf. herved lov nr. 724 af 25. juni 2010, ikke i sig selv kan føre til, at den gældende beskatningsordning vedrørende gæld i fremmed valuta må anses for EU-stridig. Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt kursgevinstlovens § 23 vedrørende gæld i fremmed valuta er EU-stridig, skal afgøres på baggrund af den faktisk foreliggende situation i nærværende sag, hvor den omhandlede kursgevinst er opnået alene som følge af valutakursudsving. Det følger af EU-Domstolens praksis, at reglerne i TEUF om den fri kapitalbevægelse ikke på EU-rettens nuværende udviklingstrin kan fortolkes således, at de pålægger medlemsstaterne at tilpasse deres eget skattesystem med henblik på at tage hensyn til eventuelle valutakursrisici, som opstår på grund af den omstændighed, at der på Unionens område fortsat findes forskellige valutaer / - 8 - uden en fast indbyrdes valutakurs, jf. herved EU-Domstolens dom af 10. juni 2015 i sag C-686/13, X AB (præmis 34). Kursgevinstlovens § 23 indebærer, at kursgevinst og kurstab vedrørende gæld i fremmed valuta opnået som følge af valutakursudsving medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som henholdsvis gevinst og tab. Beskatningsordningen er således udformet, at der er symmetri mellem kursgevinst og kurstab. Den skattemæssige betydning af kursgevinst og kurstab afhænger endvidere ikke af, om gælden er optaget i Danmark eller i et andet land, eller om långiver – eller låntager – er bosiddende her i landet eller i udlandet. En kursgevinst af den karakter, der er tale om i denne sag, og som alene er opnået som følge af en ændring af kursforskellen mellem danske kroner og den pågældende fremmede valuta, kan i sagens natur kun opstå i forhold til gæld i fremmed valuta. Den faktisk foreliggende situation kan derfor aldrig opstå i forhold til gæld i danske kroner. Der foreligger dermed ikke en situation, hvor der sker forskelsbehandling mellem gæld i fremmed valuta og gæld i danske kroner derved, at en kursgevinst vedrørende gæld i fremmed valuta beskattes, mens en tilsvarende kursgevinst vedrørende gæld i danske kroner ikke beskattes. På denne baggrund og under hensyn til de spørgsmål, der må anses for omfattet af den foreliggende sag, er det landsrettens foreløbige vurdering, at der ikke foreligger en sådan rimelig tvivl om forståelsen af den relevante EU-ret, at der er grundlag for at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen. Landsretten tager derfor ikke anmodning en om præjudiciel forelæggelse til følge.” Retsgrundlaget National ret Beskatningsordningen efter kursgevinstlovens § 23 går tilbage til § 6, stk. 1, i lov nr. 532 af 13. december 1985 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld. Af forarbejderne hertil, jf. lovforslag nr. L 19, fremsat den 2. oktober 1985, fremgår bl.a. (pkt. IV i de almindelige bemærkninger): ”Lovforslaget går ud på at give regler om den skattemæssige behandling af alle gevinster og tab på alle slags pengefordringer. Det betyder, at gevinster og tab ikke blot omfatter de almindeligt kendte stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede konjunktur- og renteforhold. Også konstaterede værdistigninger, der følger af andre forhold, som f.eks. indeksregulering, valutakursændringer o.lign., er omfattet af forslaget.” Af de specielle bemærkninger til § 6 i lovforslaget fremgår bl.a.: / - 9 - ”De skattepligtige, der omfattes af bestemmelsen, medregner kursgevinster og -tab som følge af alle kurssvingninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såvel kursgevinster og -tab på grund af valutakurssvingninger som kursgevinster og -tab på grund af børskurssvingninger indgår i beregningsgrundlaget.” Af lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) § 20, jf. § 23, fulgte, at gevinst og tab på gæld i fremmed valuta skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Samtidig fulgte det af dagældende § 1, stk. 2, at gæld i danske kroner skulle betragtes som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden blev reguleret i forhold til en eller flere valutakurser, og at gæld i fremmed valuta skulle betragtes som gæld i danske kroner, hvis restgælden blev reguleret i forhold til danske kroner. Bestemmelserne svarer i al væsentlighed til de nugældende § 20 og § 23 i kursgevinstloven. Ved en ændring af kursgevinstloven i 2010, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.), blev beskatningsordningen vedrørende fordringer ændret, mens beskatningsordningen vedrørende gæld i fremmed valuta blev videreført med visse justeringer. Af forarbejderne til lovændringen i 2010, jf. lovforslag nr. L 112, fremsat den 27. januar 2010, fremgår bl.a.: ”3.1.1. Gældende ret Fysiske personer er i dag ikke skattepligtige af gevinst på fordringer i danske kroner, hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten (blåstemplede fordringer) … Gevinst på fordringer, der ikke opfylder mindsterenten (sortstemplede fordringer), er skattepligtig, mens tab ikke kan fradrages … G evinst og tab på fordringer i fremmed valuta er skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget, hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og tab på gæld i fremmed valuta overstiger 1.000 kr., jf. kursgevinstlovens § 16, 2. pkt. … 3.1.2. Forslagets formål og baggrund / - 10 - Regeringen har den 29. oktober 2009 modtaget en åbningsskrivelse fra Europa- Kommissionen, hvori det anføres, at den eksisterende forskelsbehandling af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, jf. art. 63 TEUF (tidligere art. 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen. Principielt kan forskelsbehandlingen fjernes enten ved 1) at udbrede mindsterentereglen til fordringer i fremmed valuta eller ved, 2) at mindsterentereglen ophæves, og der indføres beskatning af gevinst og tab på personers fordringer i danske kroner svarende til de eksisterende regler for fordringer i fremmed valuta. Dvs., at gevinst vil være skattepligtig, mens tab kan fradrages. … 3.1.3. Forslagets indhold Det foreslås, at skattefriheden ophæves for blåstemplede fordringer, dvs. fordringer, der forrentes med en rente, der er lig med eller højere end mindsterenten på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen … Samtidig foreslås, at der gives fradrag for tab på fordringer i danske kroner. Adgangen til fradrag gælder såvel de fordringer, hvor gevinst i dag er skattefri (blåstemplede fordringer) som fordringer, der i dag er skattepligtige, fordi mindsterentereglen … ikke er opfyldt (sortstemplede fordringer). Adgangen til fradrag for tab bliver herved den samme for fordringer i danske kroner, som den der i dag gælder for tab på fordringer i fremmed valuta. Forslaget indebærer, at den forskellige beskatning, der i dag gælder for henholdsvis blåstemplede og sortstemplede fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta, ophæves, idet gevinst og tab på fordringer generelt bliver skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget uanset forrentningen af fordringen og uanset, om fordringen er udstedt i danske kroner eller fremmed valuta.” EU-ret TEUF artikel 63 er sålydende: ”Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt. Stk. 2. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.” EU-Domstolen har i dom af 28. februar 2008 i sag C-293/06, Deutsche Shell, taget stilling til et præjudicielt spørgsmål fra Finanzgericht Hamburg i Tyskland om, hvorvidt EF-traktatens / - 11 - artikel 52, jf. artikel 58, er til hinder for, at en medlemsstat udelukker et valutatab, som et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted på denne stats område, har lidt ved tilbageførsel af den indskudskapital, selskabet havde bevilget et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat, ved opgørelsen af det nationale beskatningsgrundlag. I EU-Domstolens afgørelse anføres bl.a.: ”28 Det bemærkes, at efter fast retspraksis skal alle foranstaltninger, som forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af denne frihed mindre interessant, betragtes som sådanne hindringer (jf. bl.a. dom af 30.11.1995, sag C- 55/94, Gebhard, Sml. I, s. 4165, præmis 37, og af 5.10.2004, sag C-442/02, CaixaBank France, Sml. I, s. 8961, præmis 11). 29 Domstolen har bl.a. fastslået, at begrænsende virkninger bl.a. kan opstå, når et selskab på grund af en beskatningsregel kan blive afholdt fra at etablere underordnede enheder, såsom et fast driftssted, i andre medlemsstater og fra at udøve sin virksomhed gennem sådanne enheder (jf. dom af 13.12.2005, sag C- 446/03, Marks & Spencer, Sml. I, s. 10837, præmis 32 og 33, og af 23.2.2006, sag C-471/04, Keller Holding, Sml. I, s. 2107, præmis 35). 30 Som generaladvokaten har anført i punkt 43 og 44 i forslaget til afgørelse, forøger den beskatningsordning, der er tvist om i hovedsagen, den økonomiske risiko, som et selskab, der er etableret i en medlemsstat, og som ønsker at oprette en enhed i en anden medlemsstat, løber, når der i den anden medlemsstat anvendes en anden valuta end i oprindelsesstaten. I en sådan situation konfronteres hovedvirksomheden ikke blot med de almindelige risici i forbindelse med oprettelsen af en sådan enhed, men skal også, når den stiller en indskudskapital til rådighed for denne enhed, bære en supplerende økonomisk risiko. 31 Hvad angår hovedsagen bemærkes, at Deutsche Shell på grund af udøvelsen af etableringsfriheden har lidt et økonomisk tab, som de nationale skattemyndigheder ikke har taget hensyn til ved opgørelsen af grundlaget for opgørelsen af selskabsskat i Tyskland, og som der heller ikke er taget hensyn til ved beskatningen i Italien af selskabets faste driftssted. 32 Det må derfor fastslås, at den i hovedsagen omhandlede beskatningsordning udgør en hindring for etableringsfriheden. 33 Hvad angår en eventuel begrundelse for en sådan hindring har Finanzamt og den tyske regering subsidiært gjort gældende, at den hviler på hensyn dels til sammenhængen i beskatningsreglerne, dels til fordelingen af beskatningskompetencen mellem de to berørte medlemsstater. 34 Hvad angår det første begrundelsesargument er det gjort gældende, at hvis der blev taget hensyn til valutatabet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for Deutsche Shell i Tyskland, ville dette medføre en usammenhængende beskatningsordning, idet en eventuel valutagevinst, der blev opnået i en / - 12 - tilsvarende situation, ikke ville blive medregnet. Den ulempe, der følger af, at der ikke tages hensyn til et valutatab, er således den naturlige konsekvens af den fordel, der følger af, at en eventuel valutagevinst også ville være udelukket fra beskatningsgrundlaget. 35 Hvad angår det andet begrundelsesargument gøres det gældende, at den fordeling af beskatningskompetencen mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Den Italienske Republik, der er foretaget ved overenskomsten, er et lovligt formål. Medlemsstaterne er beføjede til at fastsætte kriterierne for fordelingen af skattesuveræniteten, uanset om det foretages ensidigt eller ved bilaterale overenskomster. De pågældende to medlemsstater har ved nævnte overenskomst besluttet at fritage faste driftssteder, der er beliggende på den kontraherende stats område, fra indkomstskat, hvilket udelukker, at der tages hensyn til det omhandlede valutatab. 36 Disse to argumenter kan ikke godtages. 37 Hvad for det første angår argumentet vedrørende sammenhængen i beskatningsordningen bemærkes, at Domstolen har anerkendt, at nødvendigheden af at sikre en sådan sammenhæng kan begrunde en begrænsning af udøvelsen af de grundlæggende friheder, der er sikret ved traktaten (jf. domme af 28.1.1992, sag C- 204/90, Bachmann, Sml. I, s. 249, præmis 28, og sag C-300/90, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 305, præmis 21, Keller Holding-dommen, præmis 40, og dom af 8.1.2007, sag C-379/05, Amurta, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 46). 38 Domstolen har imidlertid fastslået, at for at et sådant begrundelsesargument kan tages til følge, skal det dog være godtgjort, at der foreligger en direkte sammenhæng mellem den pågældende skattemæssige fordel og udligningen af denne fordel ved en bestemt skatteopkrævning (jf. dom af 14.11.1995, sag C- 484/93, Svensson og Gustavsson, Sml. I, s. 3955, præmis 58, og af 21.11.2002, sag C-436/00, X og Y, Sml. I, s. 10829, præmis 52, Keller Holding-dommen, præmis 40, og dom af 14.9.2006, sag C-386/04, Centro di Musicologia Walter Stauffer, Sml. I, s. 8203, præmis 54-56). 39 Den direkte karakter af denne sammenhæng skal desuden være fastslået under hensyn til det formål, der forfølges med den pågældende beskatningsordning, ved en streng sammenhæng mellem den skattepligtiges adgang til fradrag og beskatningen (jf. i denne retning dom af 11.8.1995, sag C-80/94, Wielockx, Sml. I, s. 2493, præmis 24). 40 Hvad angår den beskatningsordning, der er tvist om i hovedsagen, bemærkes, at sammenligningen mellem valutatab på den ene side og valutagevinster på den anden side er uden relevans, da der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem disse to forhold i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i den retspraksis, der er nævnt i de to foregående præmisser. Den omstændighed, at der ikke tages hensyn til et valutatab ved opgørelsen af Deutsche Shells beskatningsgrundlag for skatteåret 1992, kompenseres ikke ved nogen skattefordel i den medlemsstat, hvor dette selskab har sit hjemsted, eller i den medlemsstat, hvor selskabets faste driftssted er beliggende. / - 13 - 41 Hvad for det andet angår anbringendet om overenskomsten, hvorved beskatningskompetencen er fordelt mellem de to berørte medlemsstater, bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at eftersom der ikke på fællesskabsplan er truffet foranstaltninger med henblik på at indføre ensartede eller harmoniserede regler, er medlemsstaterne fortsat kompetente til at fastlægge kriterierne for beskatning af indkomst og formue for i givet fald gennem overenskomst at afskaffe dobbeltbeskatning (dom af 3.10.2006, sag C-290/04, FKP Scorpio Konzertproduktionen, Sml. I, s. 9461, præmis 54, af 12.12.2006, sag C-374/04, Test Claimants in Class IV of the ACT Group Litigation, Sml. I, s. 11673, præmis 52, og af 18.7.2007, sag C-231/05, AA, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 52). 42 Denne kompetence indebærer også, at en medlemsstat ved anvendelsen af sin skattelovgivning ikke kan være forpligtet til at tage hensyn til de negative resultater fra et fast driftssted, der er beliggende i en anden medlemsstat, og som tilhører et selskab, hvis hjemsted er beliggende på den første medlemsstats område, blot fordi der ikke i skattemæssig henseende kan tages hensyn til sådanne resultater i den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende. 43 Etableringsfriheden kan ikke forstås således, at en medlemsstat er forpligtet til at fastsætte sine skatteregler i forhold til en anden medlemsstats skatteregler med henblik på i alle situationer at sikre en beskatning, der udvisker enhver ulighed som følge af nationale skatteregler, idet de beslutninger, et selskab træffer med henblik på etablering af kommercielle strukturer i udlandet, alt efter omstændighederne kan være mere eller mindre fordelagtige eller ufordelagtige for et sådant selskab (jf. analogt dom af 12.7.2005, sag C-403/03, Schempp, Sml. I, s. 6421, præmis 45). 44 For så vidt angår hovedsagen bemærkes, at den omtvistede skattemæssige ulempe vedrører en særlig operationel omstændighed, hvortil der kun kan tages hensyn af de tyske skattemyndigheder. Selv om det er korrekt, at det tilkommer enhver medlemsstat, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, at gennemføre en sådan overenskomst ved anvendelse af sin egen skatteret og således at fastlægge de indtægter, der kan henregnes til et fast driftssted, kan det ikke tillades, at en medlemsstat udelukker hensyntagen til valutatab, der efter deres art aldrig ville kunne lides af det faste driftssted, fra beskatningsgrundlaget for hovedvirksomheden. 45 Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at traktatens artikel 52, jf. artikel 58, er til hinder for, at en medlemsstat udelukker et valutatab, som et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted på denne stats område, har lidt ved tilbageførsel af den indskudskapital, det havde bevilget et fast driftssted, som selskabet havde i en anden medlemsstat, ved opgørelsen af det nationale beskatningsgrundlag.” EU-Domstolen har i dom af 10. juni 2015 i sag C-686/13, X AB, taget stilling til et præjudicielt spørgsmål fra Högsta förvaltningsdomstolen i Sverige om, hvorvidt TEUF artikel / - 14 - 49 og 63 er til hinder for en national lovgivning, hvorefter hjemstedsstaten ikke tillader fradrag af valutakurstab, som er integreret i et kapitaltab på erhvervsmæssige andele i et selskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, idet hjemstedsstaten anvender et system, hvor kapitalgevinster af og kapitaltab på sådanne andele ikke tages i betragtning ved beregning af beskatningsgrundlaget. I EU-Domstolens afgørelse – hvorved det præjudicielle spørgsmål konkret er besvaret i forhold til reglerne om etableringsfriheden, jf. TEUF artikel 49 – anføres bl.a.: ”Spørgsmålet, om der foreligger en begrænsning af etableringsfriheden 26 Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning, hvorefter kapitalgevinster af andele er fritaget for selskabsskat, og fradrag af kapitaltab på sådanne andele tilsvarende er udelukket, selv når disse kapitaltab er opstået som følge af valutakurstab. … 30 I denne henseende bemærkes, at kapitalgevinster af afhændelse af ”erhvervsmæssige andele” som omhandlet i [indkomstskatteloven] i medfør af den i hovedsagen omhandlede svenske skattelovgivning i princippet ikke medtages i selskabsskattegrundlaget. Tilsvarende giver denne lovgivning ikke mulighed for fradrag af kapitaltab på sådanne transaktioner, uafhængigt af om de selskaber, hvis ”erhvervsmæssige andele” er genstand for afhændelse, er etableret i Sverige eller ej. 31 Kapitaltab på afhændelse af ”erhvervsmæssige andele” , der er opstået som følge af et valutakurstab, kan således hverken fradrages i et tilfælde som det i hovedsagen, hvor andelene ejes i et selskab etableret i en anden medlemsstat, eller i et tilfælde, hvor andelene ejes i et selskab etableret i Sverige – uanset om sidstnævntes kapital i øvrigt er i svenske kroner eller i enhver anden valuta, der tillades i henhold til national lovgivning. 32 I modsætning til, hvad sagsøgeren i hovedsagen har gjort gældende, behandles investeringer i ”erhvervsmæssige andele” , der foretages i en anden medlemsstat end Kongeriget Sverige, derfor ikke mindre fordelagtigt med hensyn til den manglende mulighed for at fradrage valutakurstab end lignende investeringer, der foretages i Sverige. 33 I denne forbindelse bemærkes, at selv hvis det antages, at en sådan manglende fradragsmulighed kan være mindre fordelagtig for et selskab, der har investeret i ”erhvervsmæssige andele” i et selskab etableret på en anden medlemsstats område, som følge af den risiko, der – som det er tilfældet i hovedsagen – løbes, når denne investering foretages i andele i en anden valuta end værtsmedlemsstatens valuta, følger det af medlemsstaternes / - 15 - beskatningskompetence, at selskabers frihed til at vælge mellem forskellige etableringsmedlemsstater på ingen måde indebærer, at disse stater er forpligtede til at tilpasse deres eget skattesystem til de forskellige beskatningssystemer i de andre medlemsstater med henblik på at sikre, at et selskab, der har valgt at etablere sig i en medlemsstat, på nationalt plan bliver beskattet på samme måde som et selskab, der har valgt at etablere sig i en anden medlemsstat, eftersom dette valg alt efter omstændighederne kan være mere eller mindre fordelagtigt eller ufordelagtigt for dette selskab (jf. i denne retning domme Deutsche Shell, C-293/06, EU:C:2008:129, præmis 43, og Krankenheim Ruhesitz am Wannsee-Seniorenheimstatt, C-157/07, EU:C:2008:588, præmis 50). 34 På samme måde kan EUF-traktatens bestemmelser om etableringsfriheden ikke på EU-rettens nuværende udviklingstrin fortolkes således, at de pålægger medlemsstaterne at tilpasse deres eget skattesystem med henblik på at tage hensyn til eventuelle valutakursrisici, som selskaberne løber på grund af den omstændighed, at der på Unionens område fortsat findes forskellige valutaer uden en fast indbyrdes valutakurs, eller nationale lovgivninger, der tillader selskaber at angive deres kapital i tredjelandes valuta. 35 Heraf følger, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede ikke kan udgøre en restriktion for etableringsfriheden. 36 Denne konklusion ændres ikke af udtalelserne i dom Deutsche Shell (C293/06, EU:C:2008:129), som X AB har påberåbt sig. 37 I denne dom udtalte Domstolen, at EUF-traktatens bestemmelser om etableringsfriheden er til hinder for, at en medlemsstat ved opgørelsen af det nationale beskatningsgrundlag udelukker et valutatab, som et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted på denne stats område, har lidt ved tilbageførsel af den indskudskapital, det havde bevilget et fast driftssted, som selskabet havde i en anden medlemsstat. 38 Domstolen nåede imidlertid frem til denne konklusion i en retlig sammenhæng, der adskiller sig fra den, der følger af anvendelsen af den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning. Som den forelæggende ret har anført, foreskrev den nationale lovgivning, der var omhandlet i den sag, der gav anledning til dom Deutsche Shell (C293/06, EU:C:2008:129), at valutagevinster generelt blev beskattet, og at valutatab tilsvarende gav ret til fradrag, medmindre andet var fastsat i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 39 Dette er imidlertid ikke tilfældet for så vidt angår hovedsagen, idet den i hovedsagen omhandlede svenske skattelovgivning – således som det er anført i denne doms præmis 30 – i princippet ikke forholder sig til resultaterne af kapitaltransaktioner vedrørende ”erhvervsmæssige andele” , over for hvilke Kongeriget Sverige generelt har valgt at undlade at udøve sin beskatningskompetence. 40 På denne baggrund kan det ikke udledes af EUF-traktatens bestemmelser om etableringsfriheden, at denne medlemsstat er forpligtet til at udøve sin / - 16 - beskatningskompetence – på en i øvrigt asymmetrisk måde – med henblik på at tillade fradrag af tab, der er opstået som følge af transaktioner, hvis resultater, såfremt de havde været positive, under alle omstændigheder ikke ville være blevet beskattet. 41 Henset til det ovenstående skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning, hvorefter kapitalgevinster af andele i princippet er fritaget for selskabsskat, og fradrag af kapitaltab på sådanne andele tilsvarende er udelukket, selv når disse kapitaltab er opstået som følge af valutakurstab.” EU-Domstolen har i dom af 22. februar 2018 i de forenede sager C-398/16 (X BV) og C- 399/16 (X NV) bl.a. taget stilling til et præjudicielt spørgsmål fra Hoge Raad der Nederlanden i Holland om, hvorvidt TEUF artikel 49 og 54 er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et moderselskab hjemmehørende i en medlemsstat ikke har ret til i sit overskud at fradrage tab, der skyldes ændringer i valutakursen for dets kapitalandele i et datterselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat, når denne samme bestemmelse ikke på symmetrisk vis beskatter valutakursgevinster, der skyldes sådanne ændringer. I EU-Domstolens afgørelse anføres bl.a.: ”Om de præjudicielle spørgsmål Indledende bemærkninger 18 Artikel 49 TEUF stiller krav om ophævelse af restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område. Denne frihed omfatter en ret for selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Den Europæiske Union – som artikel 54 TEUF sidestiller med medlemsstaternes statsborgere vedrørende udøvelse af etableringsfrihed – til at udøve virksomhed i andre medlemsstater via et datterselskab, en filial eller et agentur (jf. i denne retning dom af 21.5.2015, Verder LabTec, C-657/13, EU:C:2015:331, præmis 32, og af 2.9.2015, Groupe Steria, C-386/14, EU:C:2015:524, præmis 14). 19 Selv om bestemmelserne om etableringsfriheden ifølge deres ordlyd skal sikre national behandling i værtsmedlemsstaten, indebærer de desuden samtidig et forbud mod, at oprindelsesstaten lægger hindringer i vejen for, at en af dens statsborgere etablerer sig i en anden medlemsstat, eller at et selskab, som er oprettet i overensstemmelse med dens lovgivning, gør det. / - 17 - 20 En forskellig behandling, som følger af en medlemsstats lovgivning, til ulempe for de selskaber, der udøver deres etableringsfrihed, udgør ikke en hindring for etableringsfriheden, hvis den vedrører situationer, der ikke er objektivt sammenlignelige, eller hvis den er begrundet i tvingende almene hensyn (jf. i denne retning dom af 12.12.2006, Test Claimants in the FII Group Litigation, C-446/04, EU:C:2006:774, præmis 167, og af 25.2.2010, X Holding, C-337/08, EU:C:2010:89, præmis 20). 21 Domstolen har allerede i dom af 25. februar 2010, X Holding (C-337/08, EU:C:2010:89), taget stilling til, hvorvidt en medlemsstats skattelovgivning som den nederlandske skattelovgivning, der giver hjemmehørende moderselskaber og deres hjemmehørende datterselskaber mulighed for at blive underlagt en integreret beskatningsordning, dvs. at blive beskattet som en skattemæssig enhed, er i overensstemmelse med EU-retten. En sådan ordning udgør en fordel for de omhandlede selskaber, for så vidt som den gør det muligt at konsolidere overskud og underskud hos moderselskabet for de selskaber, der indgår i den skattemæssige enhed, og bevirker, at transaktioner foretaget inden for koncernen bevarer en skattemæssig neutral karakter. 22 I nævnte doms præmis 19 fastslog Domstolen, at udelukkes en sådan fordel for et moderselskab, der har et datterselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, kan det blive mindre attraktivt for moderselskabet at udøve sin etableringsfrihed, idet det afholdes fra at oprette datterselskaber i andre medlemsstater. 23 I samme doms præmis 43 traf Domstolen ikke desto mindre afgørelse om, at denne forskellige behandling var begrundet i behovet for at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, og at den heraf følgende restriktion af etableringsfriheden stod i rimeligt forhold til dette mål. 24 Det kan af dom af 25. februar 2010, X Holding (C-337/08, EU:C:2010:89), imidlertid ikke udledes, at enhver forskellig behandling af, på den ene side, selskaber, der tilhører en skattemæssigt integreret koncern, og, på den anden side, selskaber, der ikke tilhører en sådan koncern, er forenelig med artikel 49 TEUF. For så vidt angår andre skattemæssige fordele end overførsel af tab inden for en skattemæssigt integreret koncern skal det følgelig særskilt vurderes, således som generaladvokaten har anført i punkt 34 i forslaget til afgørelse, om en medlemsstat kan forbeholde selskaber, der indgår i en skattemæssigt integreret koncern, disse fordele, og dermed udelukke selskaber i grænseoverskridende situationer (jf. i denne retning dom af 2.9.2015, Groupe Steria, C-386/14, EU:C:2015:524, præmis 27 og 28). 25 I hver af tvisterne i hovedsagen har de sagsøgende selskaber, der ejer ikke- hjemmehørende datterselskaber, gjort gældende, at de – bortset fra overførsel af tab inden for en skattemæssigt integreret koncern – fratages den skattefordel, som den nederlandske lov uberettiget forbeholder skattemæssige enheder. Den forelæggende ret ønsker i det væsentlige oplyst, om artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for sådan en forskellig behandling. / - 18 - … Om spørgsmålene i sag C-399/16 … 52 Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 49 TEUF og 54 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken et moderselskab hjemmehørende i en medlemsstat ikke har ret til i sit overskud at fradrage tab, der skyldes ændringer i valutakursen for dets kapitalandele i et datterselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat, når denne samme bestemmelse ikke på symmetrisk vis beskatter valutakursgevinster, der skyldes sådanne ændringer. 53 I medfør af selskabsskattelovens artikel 13, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af overskuddet hverken gevinster opnået ved en selskabsandel eller omkostninger i forbindelse med erhvervelse eller overdragelse af denne andel. 54 Denne regel – benævnt »skattefritagelse for selskabsandele« – har navnlig til følge, at hverken værdistigninger eller værditab på en selskabsandels værdi, som skyldes udviklingen i kursen for den fremmede valuta, som værdien af denne andel er udtrykt i, kan tages i betragtning ved opgørelsen af overskuddet. 55 Det er på denne baggrund, at X NV i sit skattepligtige overskud ikke kan fradrage det valutakurstab, selskabet som andelshaver har lidt på sin investering i datterselskabet hjemmehørende i Det Forenede Kongerige. Derimod kunne selskabet ifølge den forelæggende rets forklaringer fradrage dette tab som følge af konsolideringen inden for rammerne af en skattemæssig enhed, hvis datterselskabet havde været hjemmehørende i Nederlandene. X NV har anført, at selskabet følgelig er blevet udsat for en forskelsbehandling, der udgør en hindring for etableringsfriheden. 56 Sådanne situationer er imidlertid ikke objektivt sammenlignelige. Et nederlandsk selskab kan nemlig ikke lide et valutakurstab på sin andel i et hjemmehørende datterselskab, med undtagelse af det helt særlige tilfælde, hvor denne andel er fastsat i en anden valuta end den, som selskabets resultat er udtrykt i. 57 Selv i denne situation er det tvivlsomt, hvorvidt der foreligger en forskellig behandling. Inden for den skattemæssige enhed, således som det fremgår af nærværende doms præmis 21, er de gensidige ejerforhold nemlig skattemæssigt neutrale. Følgelig kan værdiforringelsen af moderselskabets andel i det hjemmehørende datterselskab, med hvilket det danner en skattemæssig enhed, ikke fradrages i enhedens resultat, når denne værdiforringelse skyldes udviklingen i valutakursen eller en anden årsag. 58 Under alle omstændigheder har Domstolen fastslået, at det af EUF-traktatens bestemmelser om etableringsfrihed ikke kan udledes, at en medlemsstat er / - 19 - forpligtet til at udøve sin beskatningskompetence – på en i øvrigt asymmetrisk måde – med henblik på at tillade fradrag af tab, der er opstået som følge af transaktioner, hvis resultater, såfremt de havde været positive, under alle omstændigheder ikke ville være blevet beskattet (dom af 10.6.2015, X, C-686/13, EU:C:2015:375, præmis 40 og 41). 59 Den ulempe, som den manglende mulighed for at fradrage et lidt valutakurstab på sin selskabsandel i et ikke-hjemmehørende datterselskab i givet fald udgør for et nederlandsk selskab, er ikke forskellig fra den symmetriske fordel, der er knyttet til den manglende beskatning af valutakursgevinster. Således som den forelæggende ret har anført, er »skattefritagelse for selskabsandele« a priori hverken fordelagtig eller ufordelagtig. Derfor kan den ikke give anledning til en forskellig behandling, som er ufordelagtig for de nederlandske selskaber, der har et datterselskab i en anden medlemsstat, eller udgøre en restriktion for etableringsfriheden. 60 Således skal det første spørgsmål i sag C-399/16 besvares med, at artikel 49 TEUF og 54 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken et moderselskab hjemmehørende i en medlemsstat ikke har ret til i sit overskud at fradrage tab, der skyldes ændringer i valutakursen for dets kapitalandele i et datterselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat, når denne samme bestemmelse ikke på symmetrisk vis beskatter valutakursgevinster, der skyldes sådanne ændringer.” Procedure Sagsøger har i påstandsdokument af 11. december 2018 gjort følgende anbringender gældende og under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse hermed: ”2. HOVEDANBRINGENDER I nærværende sag beskattes Sagsøger af en valutakursgevinst, hvilket aldrig ville være sket, hvis han havde optaget gæld i dansk valuta. Sagsøger er blevet beskattet af valutakursgevinsten med 50,44%. Hans fradragsværdi af et hypotetisk valutakurstab ville være ca. 34,38%. Der foreligger derfor ikke symmetri ved beskatning henholdsvis fradrag af valutakursgevinst/-tab. Det gøres gældende, at 1. Sagsøger har indrettet sig således, at han ikke egenhændigt kunne opnå en kursgevinst eller tab på gælden i udenlandsk valuta, 2. Sagsøger kunne ikke spekulere i de danske regler om beskatning af gæld i udenlandsk valuta, 3. Der foreligger supplerende beskatning i forhold til gæld i dansk valuta, 4. Danmark har énsidigt indført regler, der forskelsbehandler, / - 20 - 5. Sagsøgers situation minder mere om C-293/06, Deutsche Shell, end C-399/16, X NV. 6. Hans situation adskiller sig fra begge sager ved i. Der er ikke symmetri, da beskatningen er op til 59,7% og fradragsværdien blot 33,3%, ii. der er tale om gæld, iii. der er tale om beskatning af en kurs gevinst, iv. gælden er mellem uafhængige parter, v. der var tale om tvangsindløsning. 7. Østre Landsret skal redegøre for, hvorfor Østre Landsret ikke vil følge EU- Domstolens dom C-293/06, Deutsche Shell, og hvorfor der ikke foreligger rimelig tvivl om EU-retten. 3. SAGSFREMSTILLING … 4. NATIONAL RET 4.1. Kursgevinstloven af 1985 og 1997 Sagen vedrører indkomståret 2010, og den relevante bestemmelse er kursgevinstlovens § 23. Kursgevinstloven er oprindeligt fra 1985. I 1997 blev der vedtaget en ny kursgevinstlov. § 6 i kursgevinstloven fra 1985 blev videreført i § 23 i kursgevinstloven af 1997. § 6 i kursgevinstloven af 1985 fik først i 1991 den formulering, som genfindes i § 23 i kursgevinstloven af 1997. Den oprindelige § 6 i kursgevinstloven af 1985 omfattede ikke alle kursgevinster og kurstab i udenlandsk valuta. I 1991 blev der således indført fuld beskatning af kursgevinster på fordringer og gæld i udenlandsk valuta, ligesom der blev indført fradrag for kurstab på fordringer og gæld i udenlandsk valuta. Baggrunden var, at lovgiver ønskede at beskatte kursgevinster på udenlandske obligationer i skattearrangementer med sikre risikofrie skattegevinster og ønskede at forhindre skattearbitrage. For så vidt angår lovændringen i 2010 var der tale om en tilståelsessag. De ”vægtige grunde” som Skatteministeriet fremhæver i påstandsdokumentet […] er et forsøg på at fastholde suveræniteten fra lovgivers side. 4.2. Ingen mulighed for udløsning af gevinst eller tab for Sagsøger I den konkrete sag har Sagsøger ikke indgået et skattearbitrage-arrangement med en sikker gevinst. / - 21 - Tværtimod har Sagsøger sikret sig mod tab men dermed også fravalgt muligheden for en valutagevinst. Opgørelsen af gevinst og tab på gæld i udenlandsk valuta er identisk med opgørelsen af gevinst og tab på gæld i dansk valuta, jf. kursgevinstlovens § 25 og 26. Af § 25 fremgår, at Sagsøger skal anvende realisationsprincippet. Beskatnings tidspunktet indtræder ved realisationsprincippet i forbindelse med afdrag og indfrielse af gælden. Opgørelsen af gevinst og tab fremgår af § 26, herunder særligt stk. 4. Heraf fremgår, at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen, hvor der ved hvert afdrag medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. Sagsøger har sammen med de andre kommanditister lånt 4.675.000 GBP og skal tilbagebetage nøjagtig det samme beløb. Derfor er der ikke forskel på indfrielsessummen og anskaffelsessummen, hvorfor der ikke kan opnås gevinst eller tab på lånet ved hvert afdrag. Sagsøger er heller ikke blevet beskatte t ved afdrag på gælden […]. Der er i lånevilkårene mulighed for ekstraordinære afdrag, men sådanne afdrag behandles også efter § 26, stk. 4, 2. pkt. Dvs. at ekstraordinære afdrag heller ikke kan udløse en gevinst eller tab, hvis indfrielsessummen og anskaffelsessummen er identisk. Da Sagsøger er debitor, kan han heller ikke egenhændigt overdrage lånet ved debitorskifte. Overdragelse/salg af lånet er den eneste måde, hvorpå Sagsøger kan opnå en skattepligtig kursgevinst eller et fradragsberettiget kurstab på lånet til Norwich Union /Aviva. Et sådant salg/overdragelse er helt ude af Sagsøgers hænder, da han er debitor. Hvis det hypotetisk havde været opportunt for Sagsøger at udløse et fradragsberettiget kurstab, havde han ingen mulighed for dette. Han kan derfor ikke spekulere i reglerne om fradrag for kurstab på gæld i udenlandsk valuta. Sagsøgers afståelse af lånet sker da også tvangsmæssigt af K/S’et. 4.3. Manglende symmetri / - 22 - Beskatning af valutakursgevinster udgør positiv kapitalindkomst, der i 2010 blev beskattet op til 50,2% (dog afhængig af kirkeskatten). Sagsøger blev i henhold til SKATs afgørelse beskattet med ca. 50,44% af valutakursgevinsten. Hvis kursen på GBP havde udviklet sig anderledes, og Sagsøger var blevet tvangsindløst, og havde realiseret et valutakurstab, så var fradragsværdien af valutakurstabet ca. 33,44%. Dette skyldes de danske regler, hvorefter positiv nettokapitalindkomst indgår i bund- og topskattegrundlaget, mens der ikke kan opnås fradrag for negativ nettokapitalindkomst i bund- og topskattegrundlaget. Der foreligger derfor helt konkret ikke symmetri mellem beskatningen og fradragsværdien for valutakursgevinster henholdsvis tab […]. Østre Landsret har derfor heller ikke ret i, at der foreligger symmetri, jf. [kendelsen af 21. september 2016]. I 2003, hvor Sagsøger blev debitor for lånet i GBP, var beskatningen af valutakursgevinster 59,7% og fradragsværdien 33,3%. Også ud fra en generel betragtning er de danske regler i høj grad asymmetriske […]. Skatteministeriets fejlagtige udgangspunkt gennemsyrer påstandsdokumentet, fx lægger Skatteministeriet […] til grund, at reglerne om gæld i fremmed valuta er symmetriske. En låntager kunne i 2003 derfor på forhånd vide, at det var en ulempe at optage lån i udenlandsk valuta, da der ikke forelå symmetri mellem beskatningen henholdsvis fradraget. Den danske ordning vedrørende beskatning af gæld i udenlandsk valuta var hverken i 2003 eller 2010 attraktiv. Låntageren blev udsat for en ulempe på op til rundt regnet 26,4% som følge af den lave fradragsprocent i modsætning til beskatningen på op til 59,7%. Der er derfor ikke korrekt, at en låntager med udenlandsk gæld ikke stilles ringere […]. 4.4. C-398/16 og C-399/16, X BV og X NV Nærværende sag adskiller sig afgørende fra de hollandske regler i C-398/16 og C399/16, X BV og X NV. Det fremgår således af den hollandske Højesterets (Hoge Raads) forelæggelseskendelse, at skatteyderne som følge af sambeskatningsreglerne selv kunne vælge efterfølgende, om det var fordelagtigt at blive skattepligtig af de udenlandske fordringer. De hollandske skatteydere kunne derfor spekulere i, om det var fordelagtigt at blive skattepligtig, hvis der var et tab, mens de kunne undgå skattepligten, hvis / - 23 - der var en gevinst. Et sådant resultat ville være fuldstændig asymmetrisk, udspekuleret og stødende. Som nævnt kunne Sagsøger ikke spekulere i sådan en fordelagtig behandling. Sagsøger har derimod ønsket at gå med livrem og seler, således at han ikke blev udsat for et valutakurstab men derfor også gav afkald på valutakursgevinsten. Det er derfor urimeligt, at han tvangsmæssigt udsættes for en beskatning, som han har forsøgt at undgå, og som han ikke ville have været udsat for, hvis han havde optaget et lån i DKK. 5. EU-RETTEN 5.1. Restriktion Artikel 63 TEUF opstiller et restriktionsforbud. Et restriktionsforbud er ikke identisk med EU-retlig diskrimination, dvs. forskelsbehandling. Skatteministerier redegør derimod for en diskrimination i påstandsdokumentet […]. En restriktion går videre end diskrimination. En restriktion kan foreligge, selvom der ikke foreligger forskelsbehandling. Det afgørende er, om den nationale regel berører låntageres situation og kan afholde disse fra at optage lån i fx England, fordi de stilles ringere eller gør det mindre attraktivt. EU- kommissionen har i [brev af 10. november 2016] foretaget en juridisk analyse, der nøje stemmer med dette restriktionsforbud. Det er derfor ikke korrekt, når Østre Landsret i [kendelsen af 21. september 2016] formulerer problemstillingen som ”forskelsbehandling” . Det er også åbenlyst i strid med restriktionsforbuddet i EU-retten, når Østre Landsret i [kendelsen af 21. september 2016] lægger vægt på, at § 23 ikke sondrer mellem, om gælden er optaget i Danmark eller et andet land, eller om långiver eller låntager er bosiddende i Danmark eller udlandet. Dette strider også mod Högsta förvaltningsdomstolens to domme. Det bemærkes, at Högsta förvaltningsdomstolens dom nr. 3238-12 af 16. februar 2016 blev afsagt efter EU-Domstolens dom i C-686/13, X AB. 5.1.1. Diskrimination En diskrimination er i sagens natur også en restriktion. Selvom artikel 63 TEUF indeholder et restriktionsforbud, vil EU-Domstolen ofte foretrække at afgøre en sag efter diskriminationsforbuddet, hvor der konkret foreligger diskrimination. Diskrimination kan således resultere i en ”allerede fordi-afgørelse” . / - 24 - De af Skatteministeriet nævnte domme i påstandsdokumentet […] er ”a llerede fordi- afgørelser” . Skatteministeriet har ikke ret i […], at der gælder en særlig praksis ved EU -Domstolen vedrørende restriktioner på området for ”direkte skatter” . Skatteministeriets fejlagtige udlægning kan meget let tilbagevises af fx en dom vedrørende direkte skatter fra 2017, C-580/15, Van der Weegen m.fl. Sagen vedrørte skattefritagelse for konti i pengeinstitutter, der opfyldte særlige vilkår. Det fremgår af præmis 28 i dommen: ” Den i hovedsagen omhandlede lovgivning fastlægger en s katteordning, der anvendes uden forskel på afkast fra en opsparingskonto udbetalt af banker hjemmehørende i Belgien og afkast udbetalt af banker hjemmehørende i en anden medlemsstat.” (vores understregninger) Skatteordningen vedrørende direkte skatter var således ikke diskriminerende. Alligevel medførte ordningen en begrænsning for adgangen til det indre marked, jf. præmis 29 og 33-35. EU-Domstolen henviste både til dommen C-384/93, Alpine Investments og C-212/09, Kommissionen mod Portugal, der begge ikke vedrører direkte skatter. EU-Domstolen sondrer derfor ikke mellem sager om direkte skatter og andre sager, for så vidt angår restriktionsvurderingen. EU-Domstolen anvender således også en restriktionstest på området for direkte skatter og henviser til praksis uden for området for direkte skatter. Tilsvarende fremgår af C20/16, Bechtel, præmis 39 og 48, der også vedrører direkte skatter. Yderligere bemærkes, at en sondring på baggrund af valuta ikke er en forskelsbehandling på baggrund af statsborgerskab, men der er tale om en skjult forskelsbehandling på baggrund af et kriterie, der i højere grad rammer låntagning fra andre EU-lande. Derfor foreligger der skjult diskrimination. ”Allerede fordi” der foreligger skjult diskrimination, er de danske regler i strid med EU- retten. Spørgsmålet kan dog subsidiært også løses ved en restriktionsvurdering, jf. ovenfor. Skatteministeriets anbringende vedrørende diskrimination er derfor i strid med EU- Domstolens praksis. EU-Kommissionens synspunkt i [brev af 24. juli 2014] strider også mod denne retspraksis. / - 25 - Hvis Østre Landsret fastholder, at der skal foreligge en diskrimination i form af forskelsbehandling, bør der foretages en præjudiciel forelæggelse vedrørende synspunktet. Der er ingen støtte for synspunktet, der strider mod formuleringen af artikel 63 TEUF, omfattende retspraksis fra EU-Domstolen samt de to svenske domme. 5.1.2. Ulempe Som nævnt foreligger der en restriktion, når en national regel uden forskelsbehandling berører låntageres situation og kan afholde disse fra at optage lån i fx England, fordi låntagerne mere sandsynligt stilles ringere eller gør lånet mindre attraktivt, jf. hertil EU- kommissionen i [brev af 10. november 2016]. I langt de fleste tilfælde vil lån optaget i udenlandsk valuta være optaget udenfor Danmark. Derfor vil § 23 mere sandsynligt påvirke optagelse af lån i udlandet. Konkret foreligger der lån i GBP. Skatteministeriet gør end ikke gældende, at der kan optages lån i GBP i Danmark […]. Skatteministeriet har helle r ikke påvist, at der kan optages lån i DKK med pant i en ejendom beliggende i England. Dette vil også medføre en kursrisiko. Derfor udgør en national regel, der sondrer på baggrund af valuta, en restriktion. I Deutsche Shell fandt EU-Domstolen, at det ikke havde betydning, at valutakurstab ikke kunne opstå ved fordringer i DEM i modsætning til fx ITL. Det afgørende var, at det tyske selskab løb en yderligere risiko ved en fordring i en anden valuta, jf. præmis 30, der henviser til generaladvokatens forslag punkt 43 og 44. Der var tale om en ”supplerende økonomisk risiko” . Det er derfor i strid med Deutsche Shell, når Østre Landsret i [kendelsen af 21. september 2016] lægger vægt på, at situationen med udenlandsk valuta aldrig kan opstå i forhold til en situation i dansk valuta, jf. hertil også præmis 44 i Deutsche Shell. Østre Landsret tager ikke højde for, at Sagsøger udsættes for en ”supplerende” beskatning som følge af lånet i GBP. Østre Landsrets synspunkt strider også mod Högsta förvaltningsdomstolen restriktionsvurdering. 5.2. Objektivt sammenlignelig Skatteministeriet nævner kort begrebet objektivt sammenlignelig, uden rigtig at gøre noget ud af det. Vi forstår det således, at Skatteministeriet ikke helhjertet gør gældende, at situationerne mellem gæld i dansk valuta henholdsvis udenlandsk valuta ikke er objektivt sammenlignelige. / - 26 - For at undgå forvirring, han henvises til C-593/14, Masco Denmark ApS, præmis 29-31, hvor EU-Domstolen lægger vægt på formålet med lovgivningen. Formålet med den danske lovgivning vedrørende manglende beskatning af gæld i dansk valuta er princippet i statsskatteloven, hvorefter avancer på aktiver er fritaget for beskatning. Da gæld i udenlandsk valuta også udgør avancer på aktiver, er situationerne sammenlignelige. 5.3. Præjudiciel forelæggelse 5.3.1. Tilståelsessagen Østre Landsret har i [kendelsen af 21. september 2016] fundet, at der ikke foreligger ”rimelig tvivl om forståelsen af den relevante EU -ret” , hvilket henviser til EU- Domstolens kriterie i CILFIT-dommen. Af CILFIT-dommen fremgår imidlertid, at den nationale ret skal være ”overbevist om, at hverken de øvrige medlemsstater eller Domstolen vil være i tvivl om afgørelsen” . Den generelle beskatning af fordringer og gæld i udenlandsk valuta blev indført i samme bestemmelse i § 6 i 1991 i kursgevinstloven af 1985. I kursgevinstloven af 1997 blev § 6 udskilt i henholdsvis § 16 og § 23, men bestemmelserne udspringer af den samme bestemmelse. EU-kommissionen fandt, at § 16 stred mod EU-retten, hvilket den danske regering hurtigt var enig i og derfor ophævede § 16. Da § 23 udspringer af den samme bestemmelse, er der en formodning for, at § 23 også strider mod EU-retten. Østre Landsret har manglende holdepunkter for finde, at § 23 og § 16 er forskellige. Hvis Østre Landsret vælger at afvige fra fortolkningen af EU-kommissionens og lovgivers fortolkning af EU-lovmedholdeligheden af § 16 med den begrundelse, at § 23 er forskellig fra § 16, så kan Østre Landsret ikke være sikker på, at dens ræsonnement ville være lige så indlysende for EU-Domstolen, jf. C-416/17, Kommissionen mod Frankrig, præmis 111. Østre Landsrets tilbagevisning af lovændringen i 2010 i [kendelsen af 21. september 2016] strider mod nævnte præmis 111. 5.3.2. EU-Kommissionen EU-Kommissionen har også ved en såkaldt pilot-traktatbrudsprocedure forholdt sig til reglerne om gæld i udenlandsk valuta, jf. [breve fra EU-Kommissionen og den danske regering]. Heraf fremgår, at EU-Kommissionen har indtaget tre skiftende holdninger, hvilket medfører, at Østre Landsret skal være overbevist om, at EU-Domstolen ikke vil være i tvivl. Hvis Østre Landsret ikke er overbevist om, hvilken af EU-Kommissionens udmeldinger, som EU-Domstolen helt sikkert vil følge, så foreligger der rimelig tvivl. / - 27 - I den forbindelse bemærkes, at EU-Kommissionens opfattelse i [brev af 24. juli 2014], der også blev anvendt efter [den danske regerings svar til EU-Kommissionen af 13. januar 2017], baseres på en diskriminationsvurdering, hvilket strider mod restriktionsforbuddet i artikel 63 TEUF og EU-Domstolens praksis. Skatteministeriet går i […] gældende, at EU -Kommissionen var ”grundig” i [brev af 24. juli 2014], men EU-Kommissionen svarede to dage efter henvendelsen i sommerferien, jf. [henvendelse den 22. juli 2014 til EU-Kommissionen]. Det forhold, at EU-Kommissionen afstår fra at fortsætte en traktatbrudsprocedure har ikke nogen indflydelse på Østre Landsrets forpligtigelse til at anmode om en præjudiciel forelæggelse, jf. C-393/98, Gomes Valente, præmis 19. EU-Kommissionen har i øvrigt ikke været bekendt med, at beskatningen af valutakursgevinster beskattes med op til 49,5%, mens fradragsværdien af valutakurstab kan være 27%. EU-Kommissionen har slet ikke taget stilling til denne asymmetri. Den danske regering oplyste således ikke EU-Kommissionen i [svar af 13. januar 2017] om asymmetrien vedrørende beskatningen på 42-49,5% i modsætning til fradragsværdien på 27-34%. EU-Kommissionens begrundelse for at afslutte sagen i [korrespondance mellem EU- Kommissionen og den danske regering i 2016-2017] var i øvrigt ubestridt identisk med [brev af 24. juli 2014], der åbenbart strider mod restriktionsforbuddet. 5.3.3. Retspraksis Hvis der ikke foreligger en fast praksis fra EU-Domstolen, er der pligt til at anmode om en præjudiciel forelæggelse, jf. C-224/01, Köbler, præmis 118. I C-224/01, Köbler, præmis 116 og 117, fandt EU-Domstolen, at den nationale domstol skulle anmode om præjudiciel forelæggelse, når en EU-dom ikke havde taget stilling til det konkrete juridiske aftaleforhold (loyalitetsydelsen), der var genstand for prøvelse ved den nationale domstol. EU-Domstolen have kun taget stilling til et anciennitetstillæg. EU-Domstolen har ikke taget stilling til, om valutakurs gevinster kan beskattes (≈ loyalitetsydelsen). EU-Domstolen har kun taget stilling til fradrag for valutakurs tab (≈ anciennitetstillægget). Skatteministeriet erkender da også, at Østre Landsret er nødsaget til både at foretage en modsætningsslutning efterfuldt af en analogislutning […]. ”Spejlet” er modsætningsslutningen, og analogislutningen fremgår af sidste afsnit. I C-160/14, Ferreira da Silva e Brito m.fl., var den portugisiske Højesteret af den opfattelse, at der forelå en fast praksis fra EU-Domstolen, jf. præmis 18. EU-Domstolen var uenig og fandt, at den portugisiske Højesteret var erstatningsansvarlig. / - 28 - EU-Domstolen lagde vægt på, at der var rejst adskillige spørgsmål fra et stort antal nationale rette indenfor EU. I nærværende sag er der rejst spørgsmål fra Tyskland, Sverige og Holland. Disse sager er udtryk for, at der foreligger fortolkningsvanskeligheder og risiko for afvigende praksis. Særligt er den tyske sag (Deutsche Shell) er umiddelbar uforenelig med den hollandske sag (399/16, X NV). EU-Domstolen lagde i C-160/14, Ferreira da Silva e Brito m.fl. også vægt på, jf. præmis 44, at der var modstridende retninger i retspraksis på nationalt niveau. I nærværende sag er der modstridende praksis fra både den danske regering (nærværende sag strider mod lovændringen i 2010 vedrørende fordringer i udenlandsk valuta) samt EU- Kommissionen, jf. [EU-Kommissionens åbningsskrivelse af 3. november 2009, brev af 24. juli 2014 og brev af 10. november 2016]. Der verserer en lang række sager ved de danske domstole om spørgsmålet. EU-domstolen har fastslået, at formålet med forelæggelsespligten er at forhindre, at der i nogen som helst medlemsstat udvikler sig en national retspraksis, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten, jf. C-416/17, Kommissionen mod Frankrig, præmis 109. EU-Domstolen fastslog i denne dom fra oktober 2018, at den franske Højesteret handlede i strid med TEUF ved ikke at forelægge et præjudicielt spørgsmål. Om baggrunden for denne dom henvises til redegørelsen i [artikel i Advokaten nr. 9/2018, s. 34ff.]. Som det fremgår af [artiklen], så forelå der en traktatkrænkelse, fordi EU-Domstolen i 2018 var nået til et andet resultat end den franske Højesteret i 2012. Præmis 112 i C-416/17, Kommissionen mod Frankrig illustrerer, hvor sikker en national domstol skal være, før der ikke foreligger rimelig tvivl. I nærværende sag foreligger der i hvert fald rimelig tvivl, da C-293/06, Deutsche Shell umiddelbart er uforenelig med C-398/16 og C-399/16, X BV og X NV. I den forbindelse fremgår det særligt af Menneskeretsdomstolens praksis, at de nationale retter nøje skal redegøre for, hvorfor der ikke foreligger rimelig tvivl. Denne praksis finder også anvendelse i skattesager som følge af Artikel 47 i EU’s charter. Østre Landsret skal derfor redegøre for, hvorfor der ikke foreligger rimelig tvivl vedrørende fortolkningen af C-293/06, Deutsche Shell i modsætning til C-398/16 og C- 399/16, X BV og X NV. Østre Landsret har slet ikke nævnt C-293/06, Deutsche Shell. 5.4. Domme vedr. valuta Generelt udgør en forskelsbehandling på baggrund af valuta en restriktion, da fordringen i udenlandsk valuta gøres mindre attraktiv. / - 29 - EU-Domstolen har aldrig udtalt sig om beskatning af valutakurs gevinster, men kun om fradrag for valutakurs tab. Der er afsagt tre domme om fradrag for valutakurs tab. Nærværende sag vedrører modsætningsvist beskatning af en valutakurs gevinst. 5.4.1. C-293/06, Deutsche Shell Deutsche Shell vedrørte et tysk selskab, der havde overført beløb til et italiensk fast driftssted i form af indskudskapital. Ved tilbagebetalingen af indskudskapitalen blev der konstateret et valutakurstab mellem kursen på DEM og ITL, jf. præmis 10. I henhold til den tyske lovgivning, der gav anledning til Deutsche Shell, blev valutagevinster generelt beskattet, og valutatab gav tilsvarende ret til fradrag. Imidlertid var valutakursgevinster vedrørende udenlandske faste driftssteder undtaget fra beskatning, ligesom valutakurstab ikke gav fradrag. Skatteministeriet har ikke ret i, at Deutsche Shell var ”båret” af en generel bes katning af valutakursgevinster […]. I Deutsche Shell var der således indført beskatning (og tilhørende fradrag) for visse kursgevinster, mens andre kursgevinster (og fradrag) var undtaget fra beskatning. Deutsche Shell minder derfor om nærværende sag, hvor der også er beskatning for nogle typer gæld og undtagelse af andre typer gæld. Det tyske selskab gjorde gældende, at den manglende fradragsmulighed udgjorde en EU-retlig restriktion. EU-Domstolen fandt i Deutsche Shell, at der forelå en restriktion, jf. præmis 30-32. I Deutsche Shell fandt EU-Domstolen, at det ikke havde betydning, at valutakurstab ikke kunne opstå ved fordringer i DEM i modsætning til fx ITL. Det afgørende var, at det tyske selskab løb en yderligere risiko, ved fordringen i en anden valuta, jf. præmis 30, der henviser til generaladvokatens forslag punkt 43 og 44. Der var tale om en ”supplerende økonomisk risiko” . Skatteministeriet har […] ikke ret i, at der i præmis 30 foretoges en sammenligning med et tysk driftssted, jf. hertil også generaladvokatens udtalelse, punkt 32-36. / - 30 - Det er derfor i strid med Deutsche Shell, når Østre Landsret i [kendelsen af 21. september 2016] lægger vægt på, at situationen med udenlandsk valuta aldrig kan opstå i forhold til en situation i dansk valuta, jf. hertil også præmis 44 i dommen. Østre Landsret tager ikke højde for, at Sagsøger udsættes for en ”supplerende” beskatning som følge af lånet i GBP. Østre Landsrets synspunkt strider også mod Högsta förvaltningsdomstolen[s] domme. For så vidt angår symmetri-argumentet anførte generaladvokaten, at Deutsche Shell ikke kunne ændre valutatabet til en gevinst, hvorfor Deutsche Shell ikke havde nogen fordel af de tyske regler. Det samme kan siges om Sagsøgers situation. Østre Landsret skal begrunde, hvorfor Deutsche Shell-sagen ikke har betydning for nærværende sag. 5.4.2. C-398/16 og C-399/16, X BV og X NV Jeg vil herefter sammenligne Deutsche Shell med C-398/16 og C-399/16, X BV og X NV. Det er sagen C-399/16, X NV, der er relevant […]. Sagen minder i høj grad om Deutsche Shell. Deutsche Shell-dommen nævnes ikke med ét ord i C-399/16, X NV. Spørgsmålet er hvorfor? Er det fordi, Deutsche Shell ikke længere er gældende praksis? Eller fordi de to sager adskiller sig fra hinanden? C-399/16, X NV vedrørte et hollandsk selskab, der indirekte ejede kapitalandele i et engelsk selskab. Det hollandske selskab havde fratrukket et tab på kapitalandelene som følge af valutakursændringer. I henhold til den hollandske lovgivning, blev valutagevinster beskattet indenfor den hollandske sambeskatning, og valutatab gav tilsvarende ret til fradrag. Imidlertid var valutakursgevinster vedrørende udenlandske selskaber, der ikke kunne være omfattet af de hollandske sambeskatningsregler, undtaget fra beskatning, ligesom valutakurstab ikke gav fradrag. C-399/16, X NV, minder derfor om Deutsche Shell. Forskellen mellem de to domme er, at i Deutsche Shell var der tale om indfrielse af fordringen, mens der i C-399/16, X NV, var tale om, at kapitalandelen blot ændrede værdi som følge af ændringen i valutakursen. Kapitalandelen blev således ikke afstået i C399/16, X NV. / - 31 - Endvidere fremgik det af den hollandske Højesterets (Hoge Raads) forelæggelseskendelse, at skatteyderne som følge af sambeskatningsreglerne selv kunne vælge efterfølgende, om det var fordelagtigt at blive skattepligtig af de udenlandske fordringer. Muligheden for efterfølgende tilvalg var ikke til stede for indenlandske fordringer, da den hollandske sambeskatning skulle vælges på forhånd. Den hollandske skatteyder kunne derfor spekulere i, om det retrospektivt var fordelagtigt at blive skattepligtig, såfremt der var et tab, mens den hollandske skatteyder retrospektivt kunne undlade skattepligten, hvis der fremkom en gevinst. Dette ville være fuldstændigt asymmetrisk og stødende, jf. hertil punkt 46 i generaladvokatens forslag. Dette er formentlig grunden til, at EU- Domstolen anvender udtrykket ”a priori” i præmis 59. Det har formentlig også haft betydning, at der ikke var sket en afståelse, så muligheden for at være retrospektiv blev holdt ’åben’. Intet var definitivt i C -399/16, X NV. Nærværende sag minder derfor mere om Deutsche Shell end C-399/16, X NV. Det hollandske selskab gjorde gældende, at den manglende fradragsmulighed udgjorde en EU-retlig restriktion. EU-Domstolen fandt, at der ikke forelå en restriktion, jf. præmis 58-59. EU-Domstolen lagde vægt på, at »skattefritagelse for selskabsandele« a priori hverken er fordelagtig eller ufordelagtig. EU-Domstolen kunne teoretisk også have anvendt denne begrundelse i Deutsche Shell. Men det gjorde EU-Domstolen ikke. Den mest nærliggende begrundelse herfor er, at Deutsche Shell adskilte sig fra C399/16, X NV. Følgende forhold er anderledes i Deutsche Shell-sagen i forhold til C-399/16, X NV: 1. Fordringen var afstået. 2. Der var ikke tale om til- eller fravalg af sambeskatning. 3. Deutsche Shell kunne ikke spekulere i udviklingen i valutakursen. Nærværende sag minder som nævnt mere om Deutsche Shell end om C-399/16, X NV. I nærværende sag er 1. gælden afstået, 2. Sagsøger kunne ikke selv foretage debitorskifte, / - 32 - 3. Sagsøger kunne ikke spekulere i valutakursen. Derudover adskiller følgende forhold i nærværende sag sig fra begge EU-sager: 1. valutakursgevinster beskattes med op til 59,7%, mens fradragsværdien af valutakurstab er 33,6%. 2. der er tale om gæld, 3. der er tale om beskatning af kursgevinst, 4. gælden er mellem uafhængige parter, ikke koncernselskaber, 5. der er tale om tvangsindløsning. Det fremgår af C-416/17, præmis 111, at såfremt Østre Landsret vil fravige en dom fra EU-Domstolen (konkret Deutsche Shell), så kan Østre Landsret ikke være sikker på, at Østre Landsrets ræsonnement vil være lige så indlysende for EU-Domstolen, hvilket automatisk udgør en rimelig tvivl i henhold til EU-retten. 5.4.3. C-686/13, X C-686/13, X vedrører også valutatab. De danske regler vedrørende gæld svarer ikke til de svenske regler i C-686/13, X. Dommen er derfor mindre sammenlignelig i forhold til nærværende sag end C-399/16, X NV, som Skatteministeriet påberåber sig. C-686/13, X vedrørte fradrag for valutakurstab i henhold til de svenske regler. Ifølge de svenske regler var der hverken fradrag for kursgevinster i svenske kroner eller udenlandsk valuta, jf. hertil præmis 30-32. Der forelå derfor ikke forskelsbehandling men ligebehandling. Danmark valgte rent faktisk denne løsning – med omvendt ’fortegn’ – i 2010 vedrørende fordringer i udenlandsk valuta, da alle fordringer blev gjort skattepligtige uanset valuta. Skatteministeriet har derfor ikke ret i, at de danske regler vedrørende gæld, er et spejl af de svenske regler. De danske regler efter 2010 vedrørende kursgevinstbeskatning af fordringer er i højere grad et spejl af de svenske regler. 5.5. A priori Som nævnt lægger EU-Domstolen i C-399/16, præmis 59, vægt på, at den hollandske skattefritagelse for selskabsandele i udenlandske datterselskaber a priori hverken var fordelagtig eller ufordelagtig. Synspunktet er set før i en række EU-Domme. I alle disse domme er EU-Domstolen nået til et andet resultat end i C-399/16. Det afgørende må derfor være i C-399/16, X NV, at der var mulighed for at spekulere i fordelen i modsætning til ulempen, herunder at kapitalandelen endnu ikke var afstået i C-399/16, X NV. / - 33 - C-141/99, AMID, vedrørte tab i et selskab i Belgien, der kort fortalt ikke kunne udnyttes som følge af et fast driftssted i Luxembourg, hvor indtægter var undtaget belgisk beskatning. Den belgiske regering gjorde gældende, at fritagelsen for beskatning vedrørende det faste driftssted i Luxembourg i andre situationer ville medføre, at det belgiske selskab var stillet bedre i henhold til de belgiske regler. Derfor gjorde den belgiske regering gældende, jf. præmis 24: ” I realiteten påvirker denne ordning ikke virksomhedens valg med hensyn til at oprette et driftssted i udlandet. Under hensyn til, at en virksomhed, på det tidspunkt, hvor den beslutter sig for at etablere et fast driftssted i en anden medlemsstat, ikke ved, om den vil få varige tab eller varig fortjeneste, og at den desuden med sikkerhed ikke ved, om tabene vil opstå i det nye faste driftssted eller i hovedsædet, udgør dette arrangement ikke en hindring i strid med traktaten.” (mine understregninger) EU-Domstolen udtalte, at denne a priori betragtning ikke kunne tiltrædes, selvom de belgiske regler ”oftest er fordelagtig for selskaber med driftssteder i udlandet” . Det afgørende var for EU-Domstolen, at når de belgiske regler rent faktisk var til skade for udenlandske investeringer, så forelå der en restriktion. Derfor kan en a priori-betragtning ikke indebære, at et symmetri-argument altid kan ophæve en restriktion. Det afgørende må være, om der i den konkrete sag kan spekuleres i symmetrien, så den reelt bliver en yderligere fordel. Såfremt der tages udgangspunkt i AMID, præmis 24, så ved Sagsøger på det tidspunkt, hvor han beslutter sig for at låne til købet af den engelske ejendom, at han ved et kurstab vil opnå en fradragsværdi på 33,3% og ved en kursgevinst vil blive beskattet med 59,7%. Sådan beskatning er ikke symmetrisk og er en hindring i strid med TEUF. 5.6. Symmetri I C-431/01, Mertens lægger EU-Domstolen vægt på, til hvilken side ”symmetrien” hælder. Sagen vedrørte belgiske regl er, der ifølge den belgiske regering samlet set var fordelagtige eller mindst neutrale i en situation vedrørende fri bevægelighed i EU for lønmodtager. Fordelen indtrådte, når lønmodtageren led tab, mens ulempen indtrådte, når lønmodtageren opnåede en fortjeneste. EU-Domstolen konstaterede, at lønmodtager normalt opnår en fortjeneste, hvorfor der forelå en restriktion, jf. præmis 34. I nærværende sag var Sagsøgers formål at opnå en gevinst ved salget af den engelske ejendom […]. Hvis det hypotetisk kunne lade sig gøre for Sagsøger selv at udløse reelle kursgevinster eller tab på gælden, så ville han ud fra formålet med investeringen sigte efter en gevinst på gælden, hvilket ville føre til en beskatning ved gæld i GBP, men ikke ved gæld i DKK. Ved en sådan teoretisk tankerække ’hælder’ symmetrien derfor over mod en ulempe i form af beskatning, mens den ikke hælder mod fordel i form af fradrag for tab, da dette jo ikke er formålet med investeringen. / - 34 - Derfor er Skatteministeriets analogibetragtning i strid med EU-Domstolens praksis. Det er ikke ”svært at se” . I C-383/05, Talotta var der rent faktisk tale om en mere byrdefuld beskatning, og ikke et fradrag som i de to forudgående domme. I nærværende sag er der også tale om beskatning. Også i Talotta-sagen underkendte EU-Domstolen symmetri-argumentet. EU-Domstolen har i C-252/14, Pensioenfonds Metaal en Techniek udtalt, at der i forhold til et symmetri-argument skal foretages en bedømmelse af den enkelte sag, jf. præmis 34. De svenske regler var forskellige for så vidt angår svenske og udenlandske pensionsfonde, og begge regler kunne være fordelagtige. EU-Domstolen udtalte, at den konkrete bedømmelse skulle foretages for hvert år, jf. præmis 37 og 39. I C-650/16, Bevola, udtalte EU-Domstolen også, at symmetri-bedømmelsen skulle foretages i forhold til den konkrete skatteyders situation, jf. præmis 24. 5.7. Tilpasning af skattesystem Østre Landsret har lagt vægt på, at Danmark ikke kan forpligtes til at tilpasse kursgevinstloven og tage hensyn til eventuelle kursrisici i fx England. Østre Landsret henviser til C-686/13, X AB, præmis 34. Det bemærkes, at der i nærværende sag ikke er tale om, at Danmark skal forpligtes til at tilpasse kursgevinstloven. Den danske lovgiver har egenhændigt indført en forskelsbehandling mellem gæld i dansk og udenlandsk valuta, og spørgsmålet er derfor, om denne forskelsbehandling er berettiget. Det er også Danmark, der har indført en beskatning af udenlandske valutakursgevinster på op til 59,7% og en fradragsprocent på 33,3%. I C-686/13, X AB forelå der derimod ingen forskelsbehandling, da den svenske lovgiver behandlede alle valutakursgevinster ens. Nærværende sag minder mere om C-399/16, X, NV, hvor den hollandske lovgiver også havde indført en forskelsbehandling. I C-399/16, X NV gentog EU-Domstolen ikke præmis 34 fra 686/13. Denne præmis finder derfor ikke anvendelse i nærværende sag.” Sagsøger har endvidere gentaget sin anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU- Domstolen. / - 35 - Skatteministeriet har i påstandsdokument af 10. december 2018 gjort følgende anbringender gældende og under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse hermed: ”Det fremgår af kursgevinstlovens § 20, at gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i lovens §§ 21-23. Kursgevinstloven §§ 21-23 beskriver de tilfælde, hvor gevinst og tab medregnes til den skattepligtige indkomst for henholdsvis gæld i danske kroner og gæld i udenlandsk valuta. For både gæld i danske kroner og fremmed valuta foretages opgørelsen af gevinst og tab efter realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25. Sagsøger realiserede en valutakursgevinst, da han den 3. december 2010 ved tvangsindløsningen blev frigjort fra lånet til Norwich Union, jf. kursgevinstloven § 23, jf. § 25. Det er Sagsøgers synspunkt, at beskatningen, der følger af kursgevinstlovens regler, er i strid med EU-retten. Sagsøger har til støtte herfor oprindeligt gjort gældende, at kursgevinsten ville have været skattefri, hvis lånet var optaget i danske kroner, og at de danske regler om beskatning af gæld i udenlandsk valuta derfor medfører, at der forskelsbehandles i forhold til gæld i danske kroner […]. Dette er imidlertid ikke korrekt. Hvis lånet var optaget i danske kroner, ville der slet ikke være realiseret en kursgevinst. Der kan derfor netop ikke konstateres en sådan forskelsbehandling. Sagsøger har efterfølgende i processkrift II gjort to yderligere anbringender gældende til støtte for, at den stedfundne beskatning strider mod EU-retten. Sagsøger har således dels gjort gældende, at en national foranstaltning, der kan afholde en borger fra at optage et lån i et andet EU-land, vil udgøre en restriktion, uanset om der foreligger forskelsbehandling, og at dette er tilfældet for så vidt angår de danske regler om beskatning af kursgevinster på gæld, dels at reglerne ikke kun omhandler valutakursgevinster, og at de danske regler om kursgevinstbeskatning af gæld generelt indebærer en forskelsbehandling mellem gæld i fremmed valuta og gæld i danske kroner. Det er heroverfor Skatteministeriets overordnede anbringende, at beskatningen af Sagsøgers valutakursgevinst på kr. 1.085.222,-, er fuldt forenelig med EU-retten. Artikel 63 TEUF indebærer, at restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne er forbudt. Bestemmelsen medfører et forbud for medlemsstater mod at behandle grænseoverskridende aktiviteter mindre fordelagtigt end rent indenlandske aktiviteter, medmindre den forskellige behandling vedrører situationer, der ikke er objektivt sammenlignelige, eller er begrundet i tvingende almene hensyn, jf. eksempelvis sag C- 47/12, Kronos International, præmis 69. / - 36 - Helt generelt følger det af EU-Domstolens praksis om restriktioner for den fri bevægelighed på området for direkte skatter, at en national skatteregel kun udgør en restriktion for den fri bevægelighed, hvis denne skatteregel diskriminerer en rent national situation og en sammenlignelig grænseoverskridende situation. Dette kommer meget klart til udtryk i Domstolens dom i sag C-28/17, NN A/S, præmis 18. Her udtaler Domstolen, at det, for at en medlemsstats lovgivning kan udgøre en hindring for etableringsfriheden for selskaber, er en forudsætning, at den fører til en forskelsbehandling til skade for selskaber, der udøver denne frihed, at denne forskelsbehandling vedrører situationer, der er objektivt sammenlignelige, og at den ikke er begrundet i tvingende almene hensyn eller står i et rimeligt forhold til dette mål. En ganske betydelig retspraksis illustrerer, at EU-Domstolen kun finder nationale skatteregler hindrende for den fri bevægelighed, hvis disse regler stiller borgere eller virksomheder, der ikke er hjemmehørende, eller som har gjort brug af den fri bevægelighed, ringere end borgere eller virksomheder, der er hjemmehørende, eller som ikke har gjort brug af den fri bevægelighed. Som eksempler kan i den forbindelse nævnes sag C-374/04, sag C-298/05, C-67/08, sag C-20/09, sag C-123/11, sag C-591/13, sag C-17/14, sag C-464/14 og sag C-110-17. Kursgevinstlovens § 23 indebærer, at valutakursgevinster behandles ens – uanset om gevinsten hidrører fra et lån af en dansk eller af udenlandsk kreditor. En dansk debitor, som har optaget et lån i f.eks. britiske pund hos en dansk kreditor, bliver beskattet af en valutakursgevinst på præcis samme måde som en dansk debitor, der har optaget et tilsvarende lån hos en britisk kreditor. Af kursgevinstlovens § 23 fremgår endvidere, at gevinster på gæld i danske kroner også beskattes, hvis gælden reguleres efter en udenlandsk valutakurs, ligesom gevinster realiseret på udenlandsk gæld ikke beskattes, hvis gælden følger kursen på danske kroner. Det understreger netop, at der ikke består nogen grænseoverskridende forskelsbehandling, idet beskatningen relaterer sig til selve valutakursen, uanset hvor debitor eller kreditor er hjemmehørende. Et grænseoverskridende gældsforhold behandles dermed efter kursgevinstlovens § 23 på nøjagtig samme måde som rent nationale gældsforhold i udenlandsk valuta. EU-Domstolen har også i flere domme forholdt sig til regler om beskatning af valutakursgevinster og -tab. Ved dom af 10. juni 2015 i sag C-686/13, X AB, fandt EU-Domstolen, at de svenske skatteregler om valutagevinster og -tab var forenelige med EU-retten. Sagen vedrørte et valutakurstab, som var opstået ved afhændelse af udenlandske erhvervsmæssige andele. Efter de svenske kursgevinstbeskatningsregler var der hverken adgang til fradrag for tab eller hjemmel til beskatning af gevinster. Ved dommen fastslog EU-Domstolen indledningsvist, at valutakurstab ved investeringer i erhvervsmæssige andele ikke blev behandlet forskelligt afhængigt af, om investeringen var foretaget i Sverige eller i et andet medlemsland, jf. / - 37 - præmis 32. Den omstændighed, at de svenske regler nægtede fradrag for et valutakurstab, udgjorde dermed ikke en grænseoverskridende forskelsbehandling. Herefter udtalte EU-Domstolen, at etableringsretten ikke forpligter medlemsstaterne til at: ”tilpasse deres […] skattesystem med henblik på at tage hensyn til eventuelle valutakursrisici, som [selskaber] løber på grund af den omstændighed, at der på Unionens område fortsat findes forskellige valutaer uden en fast indbyrdes valutakurs” , jf. præmis 34. Som følge heraf udgjorde de svenske regler heller ikke en restriktion for etableringsfriheden efter TEUF art. 49, jf. præmis 35. EU-Domstolen tillagde det endvidere betydning, at de svenske regler var symmetriske, idet reglerne ikke gav ret til fradrag for tab, men samtidig heller ikke hjemlede beskatning af gevinsten, jf. præmis 40. De danske regler er et spejl af de svenske regler, idet kursgevinstlovens § 23 som hovedregel fører til fradrag for kurstab og beskatning af kursgevinster, mens de svenske regler afskærer fradrag for tab og undtager gevinster fra beskatning. Domstolens betragtninger i X-dommen om symmetri kommer endnu klarere til udtryk i Domstolens dom i sag C-399/16, X NV. Dommen handler om en bestemmelse i den hollandske selskabsskattelov, hvorefter et selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke skal medregne gevinster opnået ved en selskabsandel eller omkostninger i forbindelse med erhvervelse eller overdragelse af denne andel (skattefritagelse for selskabsandele). Bestemmelsen indebar, at et hollandsk selskab, der ejede et engelsk datterselskab, nægtedes fradrag for et tab på selskabets kapitalandele, der skyldes ændringer i valutakursen. Selskabet gjorde gældende, at de hollandske regler var diskriminerende, idet selskabet ville kunne fratrække tabet, hvis selskabet havde kunnet danne en skattemæssig enhed med det engelske datterselskab. Denne mulighed var efter hollandsk ret forbeholdt hjemmehørende selskaber. Selskabet fik ikke medhold i, at nægtelsen af fradrag for kurstabet var stridende mod traktatens bestemmelser om fri bevægelighed. Domstolen udtaler herom først i præmis 56, at den grænseoverskridende situation og den rent nationale situation ikke er objektivt sammenlignelige, fordi et hollandsk selskab ikke kan lide et valutakurstab på sin andel i et hjemmehørende selskab – undtagen i det særlige tilfælde, hvor denne andel er fastsat i en anden valuta end den, selskabets resultat er udtrykt i. I nærværende sag gælder det undtagelsesfrit, at der på et lån i danske kroner ikke kan realiseres en valutakursgevinst, og der foreligger derfor netop ikke en forskelsbehandling mellem situationer, der er objektivt sammenlignelige. / - 38 - I X NV-dommen henvises der herefter til X-dommen og det udtales i den forbindelse i præmis 58, at Domstolen under alle omstændigheder her har fastslået, at det ikke af EUF-traktatens bestemmelser om etableringsfrihed kan udledes, at en medlemsstat er forpligtet til at udøve sin beskatningskompetence – på en i øvrigt asymmetrisk måde – med henblik på at tillade fradrag af tab, der er opstået som følge af transaktioner, hvis resultater, såfremt de havde været positive, ikke ville være blevet beskattet. Herefter udtaler Domstolen følgende i præmis 59: Den ulempe, som den manglende mulighed for at fradrage et lidt valutakurstab på sin selskabsandel i et ikke-hjemmehørende datterselskab i givet fald udgør for et nederlandsk selskab, er ikke forskellig fra den symmetriske fordel, der er knyttet til den manglende beskatning af valutakursgevinster. Således som den forelæggende ret har anført, er ” skattefritagelse for selskabsandele” a priori hverken fordelagtig eller ufordelagtig. Derfor kan den ikke give anledning til en forskellig behandling, som er ufordelagtig for de nederlandske selskaber, der har et datterselskab i en anden medlemsstat, eller udgøre en restriktion for etableringsfriheden. ” (min understregning) Domstolen har altså i X NV-sagen meget udtrykkeligt slået fast, at manglende beskatning af kurstab og kursgevinster hverken er fordelagtig eller ufordelagtig og derfor ikke kan udgøre en restriktion. Det samme gælder som et spejl heraf beskatning af både gevinster og tab. Det bemærkes herved, at Domstolens bemærkninger om betydningen af symmetri i relation til kursbeskatning i sagens natur tilsvarende må gælde i relation til regler, der hjemler beskatning af gevinster og fradrag for tab. Danmark har utvivlsomt beskatningskompetence i relation til kursgevinster realiseret af hjemmehørende fuldt skattepligtige personer på gæld optaget hos en ikke-hjemmehørende kreditor, hvilket heller ikke er bestridt. Det er herefter svært at se, hvilken forskel det skulle gøre for den her omhandlede problemstilling, at nærværende sag omhandler beskatning af en gevinst, når reglerne samtidig hjemler fradrag for tab. Hvis manglende medregning af valutakursgevinster og -tab ”a priori” hverken er fordelagtig eller ufordelagtig, må det samme gælde medregning til den skattepligtige indkomst af både gevinst og tab. Dommen i Deutsche Shell-sagen har ikke betydning for vurderingen af kursgevinstlovens § 23’s overensstemmelse med EU -retten, da Domstolens konklusion var båret af den omstændighed, at den nationale lovgivning ifølge den forelæggende ret foreskrev, at valutagevinster generelt blev beskattet, ligesom valutatab generelt gav ret til fradrag, jf. Domstolens bemærkning herom i X-dommen (C-686/13), præmis 37 og 38. Afgørende for Deutsche Shell-dommens resultat var altså den forskelsbehandling mellem den i dommen foreliggende – grænseoverskridende – situation og den hypotetiske – indenlandske – situation, som den forelæggende ret havde beskrevet i dommens præmis 30, hvor der foretoges en sammenligning med, hvad der ville gælde, hvis det omhandlede tyske moderselskab havde lidt det tilsvarende kurstab på indskudskapital i et tysk driftssted i stedet for i et italiensk driftssted. / - 39 - De danske regler indebærer derimod – som beskrevet – at kursgevinster og tab på gæld behandles på samme måde uafhængigt at, hvor kreditor er hjemmehørende og dermed uafhængigt af, om gælden består i en ren national sammenhæng eller i en grænseoverskridende sammenhæng. Hertil kommer altså, at reglerne er symmetriske og derfor – a priori – hverken fordelagtige eller ufordelagtige, jf. X NV-dommens præmis 59. At bestemmelsen i kursgevinstlovens § 23 konkret har været ugunstig for Sagsøger skyldes ikke de danske regler og påvirker ikke vurderingen af, hvorvidt reglerne er diskriminerende og udgør en restriktion. Beskatningen er udløst af, at Sagsøger har realiseret en valutakursgevinst på lånet, og han kunne ligeså vel have konstateret et valutakurstab, som ville have været fradragsberettiget. Ved vurderingen af en skatteregels overensstemmelse med EU-retten er det – i relation til ikke-diskriminerende skatteregler – ikke et relevant moment at inddrage, om reglen konkret – i en grænseoverskridende situation – har været ugunstig, da reglerne jo skal være generelle. Anderledes forholder det sig netop, såfremt en skatteregel behandler den grænseoverskridende situation mindre fordelagtigt end den rent nationale. Som nævnt har Sagsøger også gjort gældende, at det generelt er mindre fordelagtigt for en dansk låntager at låne penge i udenlandsk valuta end i dansk valuta, når låntageren vil blive beskattet af kursgevinster i udenlandsk valuta, men ikke af kursgevinster af et lån i danske kroner, og at de danske regler derfor udgør en restriktion for den fri bevægelighed. I den forbindelse har Sagsøger bl.a. anført, at kursgevinstlovens § 23 ”ikke kun vedrører valutakursgevinster” , og at den EU-retlige diskrimination rækker videre end blot valutakursændringer […]. Spørgsmålet om, hvorvidt kursgevinstlovens regler er i strid med EU-retten, skal imidlertid afgøres på baggrund af den faktisk foreliggende situation, og ud fra den omstændighed, at Sagsøger er blevet beskattet af en valutakursgevinst af gæld i fremmed valuta. Der henvises herved til UfR 2014.1491 H, hvor Højesteret udtalte, at spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en EU-stridig forskelsbehandling skulle afgørelse på baggrund af den faktisk foreliggende situation. Om de dagældende regler i en situation, som ikke forelå i sagen, indebar en mulig EU-stridig forskelsbehandling, kunne således ikke indgå i Højesterets prøvelse. Et eventuelt EU-retligt problem vedrørende dele af kursgevinstlovens § 23 påvirker ikke bestemmelsens gyldighed som helhed, jf. herved også SKM2011.466HR. Den foreliggende sag vedrører alene valutakursbeskatning af Sagsøger som følge af et lån optaget i britiske pund. De faktiske omstændigheder er dermed ubestridt sådan, at Sagsøger kun er blevet beskattet af en valutakursgevinst. Det er derfor alene dette faktiske forhold, der udgør rammen for sagens prøvelse. Det bemærkes ex tuto, at kursgevinstlovens § 23 efter Skatteministeriets opfattelse også generelt er forenelig med TEUF artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. / - 40 - Kursgevinster beskattes således ens, uanset om gevinsten hidrører fra et lån fra en dansk eller en udenlandsk kreditor. En dansk debitor, der har optaget et lån i f.eks. britiske pund hos en britisk kreditor, bliver beskattet på samme måde som en dansk debitor, der har optaget et tilsvarende lån hos en dansk kreditor. Reglen i kursgevinstlovens § 23 er heller ikke blot formelt ikke-diskriminerende, men reelt diskriminerende. Særligt lån i euro udbydes således af danske banker og danske realkreditinstitutter. Ved optagelse af et realkreditlån realiseres der ofte et kurstab, og reglen i kursgevinstlovens § 23 indebærer, at dette kurstab er fradragsberettiget, hvilket ikke er tilfældet for et tilsvarende lån i danske kroner. Der er samtidig intet, der hindrer en udenlandsk kreditor i at yde et lån til en i Danmark hjemmehørende debitor i danske kroner, og en kursgevinst på et sådant lån vil efter kursgevinstlovens § 16 være skattefri – ligesom et tab vil være indkomstopgørelsen uvedkommende. Hertil kommer, at kursgevinstlovens § 23 heller ikke stiller personer, der optager gæld i fremmed valuta, ringere end personer, der optager gæld i dansk valuta. Der er således symmetri mellem den beskatning, som bestemmelsen fastsætter af henholdsvis gevinster og tab. Derfor udgør bestemmelsen under alle omstændigheder ikke en restriktion for kapitalens fri bevægelighed. Beskatning af kursgevinster og fradrag for kurstab har således ikke karakter af en ringere skattemæssig behandling end manglende mulighed for at medregne såvel gevinster som tab. Det ene regelsæt er ikke gunstigere end det andet, og også derfor udgør de danske regler om kursgevinstbeskatning af gæld ikke en restriktion. Dette følger af X-dommen (sag C- 686/13), og X NV-dommen (sag C-399/16). Intet hindrer Danmark i som led i sin beskatningskompetence at vælge én (symmetrisk) beskatningsordning for gæld i danske kroner og en anden (symmetrisk) beskatningsordning for gæld i fremmed valuta. Til støtte for sine synspunkter har Sagsøger henvist til Kommissionens åbningsskrivelse af 29. oktober 2010, sag nr. 2009/2276. Kommissionens åbningsskrivelse vedrørte imidlertid de tidligere bestemmelser i kursgevinstlovens §§ 14-16 om beskatning af privates gevinst og tab på fordringer, herunder om det var i strid med EU-retten, at gevinst (og tab) på fordringer i danske kroner, som opfyldte et mindstekrav om rente, ikke blev beskattede. Åbningsskrivelsen og den efterfølgende lovændring vedrørte ikke kursgevinstlovens §§ 20-23 om gæld, som både før og efter åbningsskrivelsen i det væsentlige har været uændrede. Åbningsskrivelsen indeholder i øvrigt ikke en konklusion, men en foreløbig vurdering med en anmodning til Skatteministeriet om at redegøre for reglen og dens overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen anførte i den forbindelse, at reglerne potentielt kunne være i strid med traktatens bestemmelse om kapitalens fri bevægelighed, og at ”det lader til” , at Danmark har tilsidesat sine / - 41 - forpligtelser i henhold til EF-traktaten. Efter åbningsskrivelsen ændrede Folketinget reglerne om beskatning af kursgevinster på fordringer, jf. herom nedenfor. Derimod har Kommissionen efterfølgende to gange konkret taget stilling til, om kursgevinstlovens § 23 er i strid med EU-retten. Ved brev af 24. juli 2014 afviste Kommissionen, at kursgevinstlovens § 23 skulle være i strid med EU-retten. Af brevet fremgår, at Kommissionen efter grundig analyse af en klage vedrørende kursgevinstlovens § 23 fandt, at den danske bestemmelse var forenelig med EU-retten, idet bestemmelsen ikke beskattede kursgevinster afhængig af kreditors og/eller debitors nationalitet. I Kommissionens skrivelse af 24. juli 2014 undersøges det, om reglerne forskelsbehandler den interne situation og den grænseoverskridende situation, og – da dette ikke er tilfældet – konkluderes det, at reglerne ikke udgør en restriktion. Kommissionen lagde i den forbindelse vægt på, at det er muligt for danske låntagere at optage lån i danske kroner fra udenlandske långivere, og for danskere at indgå aftaler med andre danskere om lån i fremmed valuta. Kommissionen udtalte, at lån optaget af danskere hos udenlandske långivere skal sammenlignes med lån optaget af danskere hos danske långivere. Da sådanne lån behandles ens, konkluderede Kommissionen, at kursgevinstlovens § 23 ikke indebærer noget brud på traktatens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed. Den 10. november 2016 rejste Kommissionen – på baggrund af en klage – en pilotsag mod Danmark. Pilotprojektsager er en fællesbetegnelse for sager, hvor Kommissionen indleder en uformel dialog med en medlemsstat med henblik på at undersøge, om medlemsstaten overholder EU-retten. Processen giver Kommissionen mulighed for på et tidligt tidspunkt at få medlemsstaternes bidrag til besvarelse af klager fra borgere. Kun knap 20 % af Kommissionens pilothenvendelser til Danmark fører til egentlige traktatkrænkelsessager. Kommissionens skrivelse af 10. november 2016 gengiver en juridisk analyse, der bl.a. er baseret på den forudsætning, at den danske beskatningsordning vedrørende gæld i fremmed valuta, hvorefter gevinster og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indk omst, er ”less favourable” end beskatningsordningen vedrørende gæld i danske kroner, hvorefter hverken gevinster eller tab medregnes. Denne forudsætning er imidlertid forkert jf. Domstolens praksis, særligt dommene i sag C- 686/13, X AB og – meget udtrykkeligt – i sag C399/16, X NV, præmis 59. Kommissionens brev af 24. juli 2014 omtales ikke i Kommissionens brev af 10. november 2016. Den 13. januar 2017 besvarede regeringen Kommissionens brev af 10. november 2016. I svaret – der ligesom henvendelsen fra Kommissionen er underlagt fortrolighed og derfor ikke kan fremlægges – redegjorde regeringen for, hvorfor kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinster og tab på gæld er forenelige med EU-retten. Kommissionen accepterede Skatteministeriets svar og henlagde herefter sagen. / - 42 - Kommissionen har således to gange foretaget en undersøgelse af kursgevinstlovens § 23 og begge gange konkluderet, at reglen ikke udgør en restriktion. Sagsøger gør også gældende, at lovændringen i 2010 vedrørende reglerne om beskatning af kursgevinster og tab på fordringer i sig selv taler for, at reglerne ved beskatning af kursgevinster og tab på gæld er EU-stridige. Dette er imidlertid ikke korrekt. For det første er der ikke – som anført af Sagsøger – tale om en ”tilståelsessag” . I bemærkningerne til lovforslaget anføres det blot, at Regeringen har modtaget en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, hvori det anføres, at forskelsbehandlingen af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed val uta ”potentielt ” er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, og at lovændringen indføres for at sikre overholdelsen af EU-retten. Der foretages ikke en selvstændig analyse eller vurdering af, om reglerne var i strid med traktaten, og det konkluderes heller ikke, at det skulle være tilfældet. Ved lovændringen blev den tidligere gældende sondring mellem blåstemplede og sortstemplede fordringer endvidere ophævet, hvilket indebar, at reglerne om beskatning af kursgevinster og tab på fordringer i danske kroner blev symmetriske. Det var de netop ikke forud for lovændringen, idet tab på sortstemplede fordringer ikke kunne fradrages, selv om gevinster blev beskattet. Provenuet fra merbeskatningen i den forbindelse blev anvendt til en samtidig nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst. I forarbejderne anføres det (L 112 af 27. januar 2010, de almindelige bemærkninger, punkt 1), at lovforslaget indebærer en mere ensartet beskatning af renteindtægter, kapitalgevinster og aktieafkast, hvilket sikrer, at det i højere grad bliver de underliggende økonomiske forhold og i mindre grad de skattemæssige forhold, der betinger valg af formueplacering. Videre anføres det, at forslaget ligger i naturlig forlængelse af satsnedsættelserne i forårspakke 2.0 og følger Skattekommissionens anbefaling om, at der på længere sigt tages yderligere skridt i retning af en nedbringelse af skattesatserne på positiv kapitalindkomst, så asymmetrien mellem positiv og negativ kapitalindkomst nedbringes. Der forelå altså andre vægtige grunde til at ændre reglerne om beskatning af kursgevinster og tab på fordringer i danske kroner end at ”sikre” reglernes overensstemmelse med EU-retten. For det andet må landsrettens vurdering af, om reglerne er EU-stridige, naturligvis og under alle omstændigheder foretages uafhængigt af, hvad ministeriet måtte have ment i 2010. Som det fremgår, er det ministeriets opfattelse, at reglerne om beskatning af gevinst og tab på gæld er fuldt ud i overensstemmelse med EU-retten, og der er intet til hinder for, at der gælder forskellige regler om beskatning af gevinster og tab på henholdsvis fordrings- og gældssiden. / - 43 - Sagsøger har under sagen fremsat begæring om, at der forelægges præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt kursgevinstlovens § 23 er forenelig med reglerne om kapitalens fri bevægelighed. I kendelse af 21. september 2016 udtalte Østre Landsret som sin foreløbige vurdering, at der ikke foreligger en sådan rimelig tvivl om forståelsen af den relevante EU-ret, at der er grundlag for at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen. Landsretten tog derfor ikke anmodningen om præjudiciel forelæggelse til følge. Landsretten henviste i begrundelsen herfor bl.a. til, at spørgsmålet om behov for forelæggelse skal afgøres på baggrund af den faktisk foreliggende situation, hvor den omhandlede kursgevinst er opnået alene som følge af valutaudsving, at der efter EU- Domstolens praksis ikke påhviler medlemsstaterne en forpligtelse til at tilpasse deres skattesystemer med henblik på at tage højde for valutarisici, jf. X-dommen, præmis 34, at de danske regler er symmetriske og ikke behandler gevinst og tab på gæld forskelligt afhængigt af, hvor gælden er optaget eller hvor långiver eller låntager er bosiddende, og at den foreliggende sag ikke omhandler en situation, hvor der sker en forskelsbehandling mellem gæld i fremmed valuta og gæld i danske kroner. I det omfang Sagsøger fastholder sin begæring om præjudiciel forelæggelse, fastholder Skatteministeriet tilsvarende sin protest heroverfor, da betingelserne i artikel 267 TEUF for forelæggelse ikke er opfyldt. Den præjudicielle forelæggelsesprocedure, der hjemles i artikel 267 TEUF, har til formål at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten i medlemslandene, ved at EU-Domstolen inddrages, når en sag rejser relevante tvivlsspørgsmål om fortolkningen af EU-retten. Af retspraksis vedrørende bestemmelsen følger, at forelæggelse ikke skal ske, hvor EU- Domstolen allerede har truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet (acte éclairé) eller hvor fortolkningen af EU-retten ikke giver anledning til tvivl (acte clair), jf. herved Domstolens dom i sag 283/81, CILFIT. Af de grunde, som Østre Landsret har fremhævet i kendelsen af 21. september 2016, gøres det gældende, at sagen - fortsat - ikke rejser tvivlsspørgsmål om fortolkningen af EU-retten, og der er derfor ikke noget grundlag for forelæggelse. Det bemærkes i den forbindelse, at landsrettens begrundelse i kendelsen for, at der vedrørende de spørgsmål, som nærværende sag rejser, ikke foreligger en sådan rimelig tvivl om forståelsen af den relevante EU-ret, at der er grundlag for forelæggelse, efter ministeriets opfattelse i yderligere grad er bestyrket med EU-Domstolens efterfølgende dom af 22. februar 2018 i sag C-399/16, X NV.” Skatteministeriet har yderligere under hovedforhandlingen gjort gældende, at kursgevinstlovens § 23 er udformet på en sådan måde, at der foreligger systemisk symmetri mellem valutakursgevinster og valutakurstab, samt at Sagsøger kunne have valgt / - 44 - fortsat at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen, hvorefter valutakurstab kan fratrækkes i den personlige indkomst. Landsrettens begrundelse og resultat Efter såvel den nugældende som den dagældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 23, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, skal gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, herunder som følge af valutakursudsving, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I den foreliggende sag realiserede Sagsøger en valutakursgevinst ved at blive frigjort for sin andel af 1. prioritetslånet i britiske pund optaget af K/S Uxbridge, og skattemyndighederne forhøjede Sagsøgers indkomst for 2010 som følge heraf. Sagen angår, om valutakursbeskatningen udgør en restriktion i strid med reglerne om fri kapitalbevægelse inden for Den Europæiske Union, jf. TEUF artikel 63. Spørgsmålet om, hvorvidt kursgevinstlovens § 23 er i strid med EU-retten, skal afgøres på baggrund af den faktisk foreliggende situation, hvor Sagsøger er blevet beskattet af en kursgevinst opnået alene som følge af valutakursudsving. Ifølge EU-Domstolens praksis skal alle foranstaltninger, som forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af de grundlæggende friheder, herunder frie kapitalbevægelser, mindre attraktiv, betragtes som restriktioner for de grundlæggende friheder. Der kan således foreligge en restriktion, når en grænseoverskridende aktivitet er udsat for – direkte eller indirekte – forskelsbehandling i forhold til en indenlandsk aktivitet. Den dagældende kursgevinstlov § 23 indebærer, at kursgevinst og kurstab vedrørende gæld i fremmed valuta opnået som følge af valutakursudsving medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som henholdsvis gevinst og tab. Den skattemæssige betydning af kursgevinst og kurstab afhænger ikke af, om gælden i fremmed valuta er optaget i Danmark eller i et andet land, eller om långiver – eller låntager – er bosiddende her i landet eller i udlandet. Det følger desuden af dagældende kursgevinstlov § 1, stk. 2, jf. § 23, at gevinster realiseret på gæld i danske kroner også beskattes, hvis restgælden reguleres i forhold til en udenlandsk valutakurs, mens gevinster realiseret på gæld i fremmed valuta ikke beskattes, / - 45 - hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner. Beskatningen relaterer sig således til valutakursen, uanset hvor långiver og låntager er bosiddende. En valutakursgevinst, som alene er opnået som følge af en ændring af valutakursforskellen mellem danske kroner og en fremmed valuta, kan i sagens natur kun opstå i forhold til gæld i fremmed valuta. Den faktisk foreliggende situation kan derfor ikke opstå i forhold til gæld i danske kroner. Der foreligger dermed ikke en objektiv sammenlignelig situation, hvor der sker forskelsbehandling mellem gæld i fremmed valuta og gæld i danske kroner derved, at en valutakursgevinst vedrørende gæld i fremmed valuta beskattes, mens en tilsvarende kursgevinst vedrørende gæld i danske kroner ikke beskattes. Beskatningsordningen i § 23 er endvidere udformet således, at der umiddelbart er symmetri i beskatningen, idet reglerne hjemler såvel beskatning af gevinster som fradrag for tab, Sagsøger har i påstandsdokumentet og under hovedforhandlingen supplerende gjort gældende, at der konkret ikke er symmetri mellem beskatningen og fradragsværdien for valutakursgevinster henholdsvis -tab som følge af den begrænsede fradragsværdi. Skatteministeriet har under hovedforhandlingen heroverfor gjort gældende, at der foreligger systemisk symmetri, og at Sagsøger kunne have valgt fortsat at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen, hvorefter valutakurstab kan fratrækkes i den personlige indkomst. Det følger af personskattelovens § 6, stk. 1, jf. § 5, nr. 1, og § 7, stk. 1, jf. § 5, nr. 2, at positiv nettokapitalindkomst medregnes ved opgørelsen af bund- og topskat, mens der ikke opnås fradrag for negativ nettokapitalindkomst i bund- og topskat. Der foreligger således ikke fuldstændig symmetri i den skattemæssige behandling af henholdsvis valutakursgevinster og valutakurstab. Det er i den forbindelse uden betydning, at Sagsøger kunne have valgt fortsat at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen, bl.a. med den konsekvens, at valutakurstab kunne fratrækkes i den personlige indkomst, da det ikke har neutraliserende virkning i forhold til en eventuel forskelsbehandling, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 18. marts 2010 i sag C- 440/08, Gielen (præmis 49-54). / - 46 - Landsretten finder imidlertid, at de eventuelle restriktive virkninger, der måtte følge af, at der er en vis asymmetri i den skattemæssige behandling, er alt for usikre og indirekte til, at de kan antages at begrænse udøvelsen af retten til frie kapitalbevægelser. På det tidspunkt, hvor beslutningen om låneoptagelse træffes, er der således såvel mulighed for et eventuelt valutakurstab, der kan fradrages skattemæssigt, som for en eventuel valutakursgevinst, der beskattes. De restriktive virkninger af beskatning af en eventuel valutakursgevinst sammenholdt med fradragsværdien af et eventuelt valutakurstab i forbindelse med låneoptagelsen er henset hertil for uvisse og indirekte til at kunne udgøre en hindring for udøvelsen af retten til frie kapitalbevægelser. Endelig bemærker landsretten, at det følger af EU-Domstolens praksis, at reglerne i TEUF om den fri kapitalbevægelse ikke på EU-rettens nuværende udviklingstrin kan fortolkes således, at de pålægger medlemsstaterne at tilpasse deres eget skattesystem med henblik på at tage hensyn til eventuelle valutakursrisici, som opstår på grund af den omstændighed, at der på Den Europæiske Unions område fortsat findes forskellige valutaer uden en fast indbyrdes valutakurs, jf. herved EU-Domstolens dom af 10. juni 2015 i sag C-686/13, X AB (præmis 34). Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger – direkte eller indirekte – forskelsbehandling af en grænseoverskridende aktivitet i forhold til en indenlandsk aktivitet, eller at der i øvrigt foreligger en restriktion i strid med reglerne om fri kapitalbevægelse inden for Den Europæiske Union, jf. TEUF artikel 63. På denne baggrund finder landsretten, at beskatningen af Sagsøgers valutakursgevinst ikke er i strid med EU-retten. Der er efter det anførte fortsat ikke grundlag for at tage anmodningen om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen til følge. Landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge. Efter sagens udfald skal Sagsøger betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. / - 47 - Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens omfang, og at Skatteministeriet på et sent tidspunkt under sagens forberedelse tog bekræftende til genmæle overfor Sagsøgers påstand vedrørende opgørelse af afståelsessummen for anparterne i K/S Uxbridge. T h i k e n d e s f o r r e t : Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal Sagsøger betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. /	DO M Afsagt den 22. november 2019 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Alex Puggaard, Michael Kistrup og Louise Christophersen (kst;)) 22. afd. nr. B-200-16: <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen) Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt beskatning af valutakursgevinst vedrørende gæld 1 fremmed valuta er i strid med EU-retten. Sagen er anlagt ved Retten i Helsingør den 14.januar 2015 0g er ved byrettens kendelse af 27. januar 2016 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens $ 226, stk 1. <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om;, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke er skattepligtig af en kursgevinst på 1.085.622 kr. ved frigørelse for et Senior Loan til Norwich Union i britiske pund i indkomståret 2010. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Skatteministeriet har under sagens forberedelse ved brev af 6. oktober 2017 taget bekræftende til genmæle overfor en påstand om, at <anonym>Sagsøger</anonym> kan fratrække et beløb på * Jut,llu 948.228 kr: i afståelsessummen for anparterne i KIS Uxbridge i indkomståret 2010. *Berigtiget i medfør af retsplejelovens 8 221, den 2. december 2019. Sagens omstændigheder Ved købsaftale af 10. februar 2003 erhvervede <anonym>Sagsøger</anonym> 30 ud af 340 kommanditandele á 100.000 kr. i kommanditselskabet KIS Uxbridge Som en del af 'kapitalfremskaffelsen havde KIS Uxbridge optaget et lån hos Norwich Union Mortgage Finance Limited på 4.675.000 GBP (1. prioritet) og et lån hos Bunadarbanki International S.A. på 1.150.000 GBP (2. prioritet). Den 10. december 2003 underskrev <anonym>Sagsøger</anonym> en selvskyldnerkautionsforpligtelse til fordel for Bunadarbanki International S.A , der da var blevet til Landsbanki Luxembourg S.A I efteråret 2008 kom KS Uxbridge i misligholdelse med lånet på 1.150.000 GBP; og KIS Uxbridge indgik den 11_ marts 2010 et frivilligt forlig med banken (nu Glitnir Bank Luxembourg S.A. i likvidation). <anonym>Sagsøger</anonym> ønskede ikke at underskrive forliget; og den 3 december 2010 blev <anonym>Sagsøger</anonym> tvangsindløst af KIS Uxbridge med virkning pr: 1.januar 2010, idet han ikke kunne leve op til selvskyldnerkautionen stillet over for banken. Ved tvangsindløsningen blev <anonym>Sagsøger</anonym> bl.a. frigjort for sin andel af lånet til Norwich Union Mortgage Finance Limited. SKAT traf den 24. april 2013 afgørelse om, at <anonym>Sagsøgers</anonym> indkomst for 2010 skulle forhøjes med 1.085.622 kr: som følge af kursgevinst ved indfrielse af valutalån; jf. kursgevinstlovens $ 23,jf. 8 26. Endvidere traf SKAT afgørelse om genvundne afskrivninger 0g tab til fremførsel: Landsskatteretten stadfæstede den 14. oktober 2014 SKATs afgørelse vedrørende kursgevinst ved indfrielse af valutalån: Samtidig ændrede Landsskatteretten beløbsmæssigt SKATs afgørelse om genvundne afskrivninger og tab til fremførsel. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a: "Faktiske oplysninger Iet prospekt; der er forsynet med en udbydererklæring af 14.januar 2003, udbød <anonym>Virksomhed A/S</anonym> 340 anparter á 100.000 kr., i alt 34 mio. kr. i KIS Uxbridge til salg til 10 kommanditister. Det fremgår af kommanditselskabets vedtægter; at kommanditselskabets formål er at drive virksomhed ved køb og drift af udlejede erhvervsejendomme beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> England. Det fremgår af prospektet ( ), at ejendommen forventes overtaget af KIS Uxbridge pr 31.januar 2003 for 64.310 tkr. ekskl . handelsomkostninger: Om kapitalfremskaffelse og anvendelse er følgende oplyst: Engelsk 1. prioritet (Senior Loan på 4.675.000 GBP), som blev optaget hos Norwich Union UK) 2. prioritet (som blev optaget hos Bunadarbanki International S.A) Investorindskud Køb af komplementarselskab Mellemregning komplementar Kapitalfremskaffelse i alt Køb af ejendom inkl. handelsomkostninger Driftskapital Den 31.januar 2003 underskrev KIS Uxbridge og Bunadarbanki International S.A (senere Landsbanki Luxembourg S.A, der blev til Glitnir Bank Luxembourg S.A.,) en låneaftale (Loan Agreement) om kommanditselskabets lån af 1.150.000 GBP. Den 10. februar 2003 underskrev klageren en købsaftale om køb af 30 kommanditandele á 100.000 kr i KIS Uxbridge. I forbindelse med købet indbetalte klageren kontant 27.300 kr. pr. andel, dvs. i alt 819.000 kr. hvorefter klagerens resthæftelse udgjorde 2.181.000 kr. Den 10. december 2003 underskrev klageren en Limited Partner Guarantee til fordel for Bunadarbanki International S.A. (Lender?). Bunadarbanki International S.A. var da blevet til Landsbanki Luxembourg S.A Limited Partner Guarantee er nævnt i låneaftalen mellem KIS Uxbridge og Bunadarbanki International S.A. som Schedule 5 /- 4 - Den 1 1. marts 2010 indgik K/S Uxbridge (Borrower) og Glitnir Bank Luxembour g S.A. i likvidation (Lender) et tillæg til Loan Agreement af 31. januar 2003. Tillægget er b enævnt et ”frivilligt forlig” . Om baggrunden for indgåelsen af tillægget til Loan Agreement er det oplyst, at K/S Uxbridge siden efteråret 2008 har været i misligholdelse med lånet på 1.150.000 GBP . Det er oplyst, at restgælden den 1 1. marts 2010 udgjorde 12.012.422 kr . Glitnir Bank Luxembour g S.A. har oplyst, at kommanditselskabets misligholdelse giver banken ret til at kræve restgælden indfriet, ligesom banken kan kræve kommanditisternes resthæftelse indbetalt. Det fremgår af art. 1.2 i tillægget, at kommanditselskabets brud på låneaftalen af 31. januar 2003 berettiger banken til straks at kræve kommanditisternes resthæftelse indbetalt. At art. 1.4 fremgår , at nogle af kommanditisterne ikke er i stand til at indbetale resthæftelsen, og at banken og kommanditselskabet som konsekvens heraf har aftalt, at kommanditselskabet kan fortsætte, men at fortsættelsen skal ske uden deltagelse af de kommanditister , som ikke er i stand til at indbetale resthæftelsen. … Det er oplyst, at klageren ikke ønskede at underskrive/vedgå det frivillige forlig mellem kommanditselskabet og Glitnir Bank Luxembour g S.A. , om at klagerens anparter som følge heraf blev tvangsindløst af kommanditselskabet. I et brev af 1 1. juni 2010 til klageren noterede K/S Uxbridge’ s administrator Habro & Finansgruppen , at klageren og 2 andre investorer har oplyst, at de ikke har mulighed for at deltage i restruktureringen af finansieringen af K/S Uxbridge . Det er oplyst, at kommanditselskabet fortsætter med 7 investorer . Det er oplyst, at klageren er i restance med indbetalinger på opkrævede beløb på resthæftelsen, og at klagerens restance pr . 1. januar 2010 udgjorde 377.776 kr . ekskl. rentetilskrivning. Det er oplyst, at i følge aftalen med Glitnir Bank Luxembour g S.A. skal der findes en afklaring vedrørende de investorer , der ikke har indbetalt de opkrævede beløb til kommanditselskabet. Det er videre oplyst, at kommanditselskabet er berettiget til at kræve klagerens resthæftelse på 2.030.983 kr . indbetalt. I forlængelse heraf er følgende tilbud blevet fremsat: ”Kommanditselskabet er imidlertid indstillet på at tilbagetage dine anparter . Dette skal ifølge vedtægterne ske til kurs indre værdi. Hertil kommer din restance, og din gæld efter tilbagetagning vil således udgøre følgende på dine anparter pr . 1/1-2010: Andel af negativ egenkapital 948.228 kr . Restance til selskabet 377.776 kr . Gæld, i alt 1.326.004 kr . Du bedes senest 10 dage fra dato indbetale kr: 1.326.004 ved overførsel til kommanditselskabets <anonym>Konto nr.</anonym> 1 Sydbank med tydelig henvisning til dit navn. Sagen vil om 10 dage blive overdraget til Kromann Reumert, som har stillet sig til rådighed vedr. inddrivelse af gælden; såfremt det skyldige beløb ikke er indgået på selskabets konto; I den forbindelse må du regne med, at dine anparter bliver tvangsindløst med yderligere omkostninger for dig i forhold til kr. 1.326.004 ovenfor; ligesom kommanditselskabet forbeholder sig retten til at opkræve den fulde resthæftelse. 9 Iet anbefalet brev af 3.december 2010 meddelte kommanditselskabets administrator klageren; at han som bekendt fortsat var i misligholdelse med sine forpligtelser over for KIS Uxbridge. Videre fremgår følgende: "Vi skal hermed meddele dig, at kommanditselskabet som tidligere varslet nu har tilbagetaget dine anparter i KIS Uxbridge og ApS Uxbridge Komplementar med skattemæssig virkning pr. 1.januar 2010. Som vi meddelte dig i vores brev af 11.juni 2010, udgør resthæftelsen på anparterne kr. 2.030.983. Vi vil snarest opgøre kommanditselskabets samlede krav som følge af misligholdelsen og tilbagetagningen hvorefter det endelige krav vil blive opgjort mod dig. 99 SKATs afgørelse På indløsningstidspunktet udgjorde klagerens resthæftelse på kommanditanparterne 2.030.983 kr. I forbindelse med tilbagetagelsen af anparterne er klageren forpligtet til at indbetale den fulde resthæftelse på anparterne til Glitnir Bank KS Uxbridge skylder; efter indløsning af klagerens andele; stadig den fulde gæld til Glitnir Bank i henhold til lånedokumentet. Det fremgår af pkt. 11.1 i det frivillige forlig som KIS Uxbridge den 11. marts 2010 indgik med Glitnir Bank Luxembourg S.A. SKAT har lagt afgørende vægt på, at det i skrivelsen af 3. december 2010 fremgår, at klageren andele er tvangsindløst med virkning fra 1.januar 2010. SKAT har derfor taget udgangspunkt i værdierne pr. 31. december 2009 ifølge kommanditselskabets årsrapport 2009, men har kursreguleret gælden på 1. prioritetslånet til 3. december 2010. Ved afståelsen af klagerens andel af kommanditselskabets ejendom blev klageren frigjort for klagerens andel af gælden. I ejendommen er der et 1. prioritetslån i /- 6 - britiske pund. Efter kursgevinstlovens § 23 medregnes tab eller gevinst på gæld i udenlandsk valuta til den skattepligtige indkomst. Ifølge kursgevinstlovens § 26, stk. 4 opgøres gevinst eller tab på gæld som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Klageren andel af gældens værdi ved påtagelsen var 4.698.651 kr ., og ved indfrielsen var gældens værdi 3.584.275 kr . Ved optagelsen af gælden udgjorde klagerens andel af låneomkostninger 28.754 kr . (saldo 31. december 2009). Låneomkostninger kan fradrages efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4 i forbindelse med, at klageren blev frigjort for gælden. Klagerens gevinst ved indfrielsen udgør derfor 1.085.622 kr ., som skal beskattes efter kursgevinstlovens § 23, jf. § 26, stk. 2, som gevinst på gæld i fremmed valuta. Klager ens opfattelse … Klageren kan ikke beskattes af en kursgevinst på 1. prioritetslånet. Det skyldes, at klageren ikke har realiseret en kursgevinst, idet klageren ikke hæfter for 1. prioriteten, og at lånet ikke er indfriet. Klagerens resthæftelse på 2. prioriteten er i danske kroner , og klageren har derfor ikke realiseret en kursgevinst. Landsskatter ettens afgør else … Tvangsindløsningen af klagerens 30 kommanditandele medfører , at klageren i skattemæssig henseende skal anses for at have afstået sin ideelle andel af investeringsejendommen og kommanditselskabets øvrige aktiver . Landsskatteretten lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at kommanditselskabet tvangsindløste klagerens anparter ultimo 2010 til værdierne pr . 31. december 2009 (1. januar 2010) i følge kommanditselskabets årsrapport for 2009. Der skal derfor ikke foretages værdireguleringer på 1. prioritetslånet for perioden 1. januar 2010 – 3. december 2010, som sket af SKA T, og Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens salgssum med 198.929 kr . … Ved udtræden af kommanditselskabet blev klageren frigjort for klagerens andel af gælden. Der skal derfor tillige foretages en opgørelse af gevinst og tab efter kursgevinstlovens § 23, jf. § 25. Klageren har ikke bestridt, at kursen på britiske pund var 1 152,13, da kommanditselskabet optog lånet. Kursen pr . 1. januar 2010/31. december 2009 var 8,2317. SKA T har anvendt kursen pr . 3. december 2010 på 8,7888. Som anført ovenfor anser Landsskatteretten klageren for udtrådt af kommanditselskabet med virkning fra 1. januar 2010. Klageren har derfor ved sin udtræden realiseret en større kursgevinst, end den kursgevinst; som SKAT har opgjort. Landsskatteretten gennemfører ikke en forhøjelse af klagerens indkomst; men stadfæster SKATs forhøjelse af indkomsten med 1.085.622 kr: 99 Der er mellem parterne enighed om, at den kursgevinst, som <anonym>Sagsøger</anonym> opnåede ved frigørelsen for sin andel af 1. prioritetslånet i 2010, fordi kursen på britiske pund i forhold til danske kroner var faldet siden lånoptagelsen i 2003, skal opgøres til 1.085.622 kr. Kendelse om præjudiciel forelæggelse Østre Landsret afviste den 21. september 2016 <anonym>Sagsøgers</anonym> anmodning om at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om kursgevinstlovens $ 23's forenelighed med reglerne om kapitalens frie bevægelighed i TEUF artikel 63. Af landsrettens kendelse herom fremgår: "Landsrettens begrundelse og resultat Hovedsagen behandles af landsretten som 1.instans i medfør af retsplejelovens 8 226, stk. 1, 0g landsretten kan herefter i medfør af TEUF artikel 267, stk. 2, forelægge spørgsmål for EU-Domstolen; hvis landsretten skønner; at en afgørelse heraf er nødvendig før der afsiges dom. Tvisten i sagen angår bl.a , om beskatning efter kursgevinstlovens $ 23 af den kursgevinst; som <anonym>Sagsøger</anonym> har opnået ved at blive frigjort for sin del af lånet på 4.675.000 GBP optaget af KIS Uxbridge, udgør forskelsbehandling i strid med reglerne om fri kapitalbevægelse inden for Den Europæiske Union; jf. TEUF artikel 63. Indledningsvis bemærkes; at det forhold, at den dagældende beskatningsordning vedrørende fordringer i fremmed valuta blev ændret i forlængelse af EU- Kommissionens åbningsskrivelse, jf. herved lov nr. 724 af 25.juni 2010, ikke i sig selv kan føre til, at den gældende beskatningsordning vedrørende gæld i fremmed valuta må anses for EU-stridig Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt kursgevinstlovens 8 23 vedrørende gæld i fremmed valuta er EU-stridig skal afgøres på baggrund af den faktisk foreliggende situation i nærværende sag hvor den omhandlede kursgevinst er opnået alene som følge af valutakursudsving. Det følger af EU-Domstolens praksis; at reglerne i TEUF om den fri kapitalbevægelse ikke på EU-rettens nuværende udviklingstrin kan fortolkes således, at de pålægger medlemsstaterne at tilpasse deres eget skattesystem med henblik på at tage hensyn til eventuelle valutakursrisici, som opstår på grund af den omstændighed, at der på Unionens område fortsat findes forskellige valutaer /- 8 - uden en fast indbyrdes valutakurs, jf. herved EU-Domstolens dom af 10. juni 2015 i sag C-686/13, X AB (præmis 34). Kursgevinstlovens § 23 indebærer , at kursgevinst og kurstab vedrørende gæld i fremmed valuta opnået som følge af valutakursudsving medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som henholdsvis gevinst og tab. Beskatningsordningen er således udformet, at der er symmetri mellem kursgevinst og kurstab. Den skattemæssige betydning af kursgevinst og kurstab afhænger endvidere ikke af, om gælden er optaget i Danmark eller i et andet land, eller om långiver – eller låntager – er bosiddende her i landet eller i udlandet. En kursgevinst af den karakter , der er tale om i denne sag, og som alene er opnået som følge af en ændring af kursforskellen mellem danske kroner og den pågældende fremmede valuta, kan i sagens natur kun opstå i forhold til gæld i fremmed valuta. Den faktisk foreliggende situation kan derfor aldrig opstå i forhold til gæld i danske kroner . Der foreligger dermed ikke en situation, hvor der sker forskelsbehandling mellem gæld i fremmed valuta og gæld i danske kroner derved, at en kursgevinst vedrørende gæld i fremmed valuta beskattes, mens en tilsvarende kursgevinst vedrørende gæld i danske kroner ikke beskattes. På denne baggrund og under hensyn til de spør gsmål, der må anses for omfattet af den foreliggende sag, er det landsrettens foreløbige vurdering, at der ikke foreligger en sådan rimelig tvivl om forståelsen af den relevante EU-ret, at der er grundlag for at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen. Landsretten tager derfor ikke anmodning en om præjudiciel forelæggelse til følge.” Retsgrundlaget National r et Beskatningsordningen efter kursgevinstlovens § 23 går tilbage til § 6, stk. 1, i lov nr . 532 af 13. december 1985 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld. Af forarbejderne hertil, jf. lovforslag nr . L 19, fremsat den 2. oktober 1985, fremgår bl.a. (pkt. IV i de almindelige bemærkninger): ”Lovforslaget går ud på at give regler om den skattemæssige behandling af alle gevinster og tab på alle slags pengefordringer . Det betyder , at gevinster og tab ikke blot omfatter de almindeligt kendte stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede konjunktur - og renteforhold. Også konstaterede værdistigninger , der følger af andre forhold, som f.eks. indeksregulering, valutakursændringer o.lign., er omfattet af forslaget.” Af de specielle bemærkninger til § 6 i lovforslaget fremgår bl.a.: /- 9 - ”De skattepligtige, der omfattes af bestemmelsen, medregner kursgevinster og -tab som følge af alle kurssvingninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såvel kursgevinster og -tab på grund af valutakurssvingninger som kursgevinster og -tab på grund af børskurssvingninger indgår i beregningsgrundlaget.” Af lovbekendtgørelse nr . 1002 af 26. oktober 2009 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer , gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) § 20, jf. § 23, fulgte, at gevinst og tab på gæld i fremmed valuta skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Samtidig fulgte det af dagældende § 1, stk. 2, at gæld i danske kroner skulle betragtes som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden blev reguleret i forhold til en eller flere valutakurser , og at gæld i fremmed valuta skulle betragtes som gæld i danske kroner , hvis restgælden blev reguleret i forhold til danske kroner . Bestemmelserne svarer i al væsentlighed til de nugældende § 20 og § 23 i kursgevinstloven. Ved en ændring af kursgevinstloven i 2010, jf. lov nr . 724 af 25. juni 2010 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v .), blev beskatningsordningen vedrørende fordringer ændret, mens beskatningsordningen vedrørende gæld i fremmed valuta blev videreført med visse justeringer . Af forarbejderne til lovændringen i 2010, jf. lovforslag nr . L 112, fremsat den 27. januar 2010, fremgår bl.a.: ”3.1.1. Gældende r et Fysiske personer er i dag ikke skattepligtige af gevinst på fordringer i danske kroner , hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten (blåstemplede fordringer) … Gevinst på fordringer , der ikke opfylder mindsterenten (sortstemplede fordringer), er skattepligtig, mens tab ikke kan fradrages … G evinst og tab på fordringer i fremmed valuta er skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget, hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og tab på gæld i fremmed valuta overstiger 1.000 kr ., jf. kursgevinstlovens § 16, 2. pkt. … 3.1.2. Forslagets formål og baggrund /- 10 - Regeringen har den 29. oktober 2009 modtaget en åbningsskrivelse fra Europa- Kommissionen, hvori det anføres, at den eksisterende forskelsbehandling af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, jf. art. 63 TEUF (tidligere art. 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen. Principielt kan forskelsbehandlingen fjernes enten ved 1) at udbrede mindsterentereglen til fordringer i fremmed valuta eller ved, 2) at mindsterentereglen ophæves, og der indføres beskatning af gevinst og tab på personers fordringer i danske kroner svarende til de eksisterende regler for fordringer i fremmed valuta. Dvs., at gevinst vil være skattepligtig, mens tab kan fradrages. … 3.1.3. Forslagets indhold Det foreslås, at skattefriheden ophæves for blåstemplede fordringer , dvs. fordringer , der forrentes med en rente, der er lig med eller højere end mindsterenten på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen … Samtidig foreslås, at der gives fradrag for tab på fordringer i danske kroner . Adgangen til fradrag gælder såvel de fordringer , hvor gevinst i dag er skattefri (blåstemplede fordringer) som fordringer , der i dag er skattepligtige, fordi mindsterentereglen … ikke er opfyldt (sortstemplede fordringer). Adgangen til fradrag for tab bliver herved den samme for fordringer i danske kroner , som den der i dag gælder for tab på fordringer i fremmed valuta. Forslaget indebærer , at den forskellige beskatning, der i dag gælder for henholdsvis blåstemplede og sortstemplede fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta, ophæves, idet gevinst og tab på fordringer generelt bliver skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget uanset forrentningen af fordringen og uanset, om fordringen er udstedt i danske kroner eller fremmed valuta.” EU-r et TEUF artikel 63 er sålydende: ”Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt. Stk. 2. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.” EU-Domstolen har i dom af 28. februar 2008 i sag C-293/06, Deutsche Shell, taget stilling til et præjudicielt spør gsmål fra Finanzgericht Hambur g i Tyskland om, hvorvidt EF-traktatens /- 11 - artikel 52, jf. artikel 58, er til hinder for , at en medlemsstat udelukker et valutatab, som et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted på denne stats område, har lidt ved tilbageførsel af den indskudskapital, selskabet havde bevilget et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat, ved opgørelsen af det nationale beskatningsgrundlag. I EU-Domstolens afgørelse anføres bl.a.: ”28 Det bemærkes, at efter fast retspraksis skal alle foranstaltninger , som forbyder , medfører ulemper for eller gør udøvelsen af denne frihed mindre interessant, betragtes som sådanne hindringer (jf. bl.a. dom af 30.1 1.1995, sag C- 55/94, Gebhard, Sml. I, s. 4165, præmis 37, og af 5.10.2004, sag C-442/02, CaixaBank France, Sml. I, s. 8961, præmis 1 1). 29Domstolen har bl.a. fastslået, at begrænsende virkninger bl.a. kan opstå, når et selskab på grund af en beskatningsregel kan blive afholdt fra at etablere underordnede enheder , såsom et fast driftssted, i andre medlemsstater og fra at udøve sin virksomhed gennem sådanne enheder (jf. dom af 13.12.2005, sag C- 446/03, Marks & Spencer , Sml. I, s. 10837, præmis 32 og 33, og af 23.2.2006, sag C-471/04, Keller Holding, Sml. I, s. 2107, præmis 35). 30Som generaladvokaten har anført i punkt 43 og 44 i forslaget til afgørelse, forøger den beskatningsordning, der er tvist om i hovedsagen, den økonomiske risiko, som et selskab, der er etableret i en medlemsstat, og som ønsker at oprette en enhed i en anden medlemsstat, løber , når der i den anden medlemsstat anvendes en anden valuta end i oprindelsesstaten. I en sådan situation konfronteres hovedvirksomheden ikke blot med de almindelige risici i forbindelse med oprettelsen af en sådan enhed, men skal også, når den stiller en indskudskapital til rådighed for denne enhed, bære en supplerende økonomisk risiko. 31Hvad angår hovedsagen bemærkes, at Deutsche Shell på grund af udøvelsen af etableringsfriheden har lidt et økonomisk tab, som de nationale skattemyndigheder ikke har taget hensyn til ved opgørelsen af grundlaget for opgørelsen af selskabsskat i T yskland, og som der heller ikke er taget hensyn til ved beskatningen i Italien af selskabets faste driftssted. 32Det må derfor fastslås, at den i hovedsagen omhandlede beskatningsordning udgør en hindring for etableringsfriheden. 33Hvad angår en eventuel begrundelse for en sådan hindring har Finanzamt og den tyske regering subsidiært gjort gældende, at den hviler på hensyn dels til sammenhængen i beskatningsreglerne, dels til fordelingen af beskatningskompetencen mellem de to berørte medlemsstater . 34Hvad angår det første begrundelsesar gument er det gjort gældende, at hvis der blev taget hensyn til valutatabet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for Deutsche Shell i T yskland, ville dette medføre en usammenhængende beskatningsordning, idet en eventuel valutagevinst, der blev opnået i en /- 12 - tilsvarende situation, ikke ville blive medregnet. Den ulempe, der følger af, at der ikke tages hensyn til et valutatab, er således den naturlige konsekvens af den fordel, der følger af, at en eventuel valutagevinst også ville være udelukket fra beskatningsgrundlaget. 35Hvad angår det andet begrundelsesar gument gøres det gældende, at den fordeling af beskatningskompetencen mellem Forbundsrepublikken T yskland og Den Italienske Republik, der er foretaget ved overenskomsten, er et lovligt formål. Medlemsstaterne er beføjede til at fastsætte kriterierne for fordelingen af skattesuveræniteten, uanset om det foretages ensidigt eller ved bilaterale overenskomster . De pågældende to medlemsstater har ved nævnte overenskomst besluttet at fritage faste driftssteder , der er beliggende på den kontraherende stats område, fra indkomstskat, hvilket udelukker , at der tages hensyn til det omhandlede valutatab. 36Disse to ar gumenter kan ikke godtages. 37Hvad for det første angår ar gumentet vedrørende sammenhængen i beskatningsordningen bemærkes, at Domstolen har anerkendt, at nødvendigheden af at sikre en sådan sammenhæng kan begrunde en begrænsning af udøvelsen af de grundlæggende friheder , der er sikret ved traktaten (jf. domme af 28.1.1992, sag C- 204/90, Bachmann, Sml. I, s. 249, præmis 28, og sag C-300/90, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 305, præmis 21, Keller Holding-dommen, præmis 40, og dom af 8.1.2007, sag C-379/05, Amurta, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser , præmis 46). 38Domstolen har imidlertid fastslået, at for at et sådant begrundelsesar gument kan tages til følge, skal det dog være godtgjort, at der foreligger en direkte sammenhæng mellem den pågældende skattemæssige fordel og udligningen af denne fordel ved en bestemt skatteopkrævning (jf. dom af 14.1 1.1995, sag C- 484/93, Svensson og Gustavsson, Sml. I, s. 3955, præmis 58, og af 21.1 1.2002, sag C-436/00, X og Y , Sml. I, s. 10829, præmis 52, Keller Holding-dommen, præmis 40, og dom af 14.9.2006, sag C-386/04, Centro di Musicologia W alter Stauf fer, Sml. I, s. 8203, præmis 54-56). 39Den direkte karakter af denne sammenhæng skal desuden være fastslået under hensyn til det formål, der forfølges med den pågældende beskatningsordning, ved en streng sammenhæng mellem den skattepligtiges adgang til fradrag og beskatningen (jf. i denne retning dom af 1 1.8.1995, sag C-80/94, W ielockx, Sml. I, s. 2493, præmis 24). 40Hvad angår den beskatningsordning, der er tvist om i hovedsagen, bemærkes, at sammenligningen mellem valutatab på den ene side og valutagevinster på den anden side er uden relevans, da der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem disse to forhold i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i den retspraksis, der er nævnt i de to foregående præmisser . Den omstændighed, at der ikke tages hensyn til et valutatab ved opgørelsen af Deutsche Shells beskatningsgrundlag for skatteåret 1992, kompenseres ikke ved nogen skattefordel i den medlemsstat, hvor dette selskab har sit hjemsted, eller i den medlemsstat, hvor selskabets faste driftssted er beliggende. /- 13 - 41Hvad for det andet angår anbringendet om overenskomsten, hvorved beskatningskompetencen er fordelt mellem de to berørte medlemsstater , bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at eftersom der ikke på fællesskabsplan er truf fet foranstaltninger med henblik på at indføre ensartede eller harmoniserede regler , er medlemsstaterne fortsat kompetente til at fastlægge kriterierne for beskatning af indkomst og formue for i givet fald gennem overenskomst at afskaf fe dobbeltbeskatning (dom af 3.10.2006, sag C-290/04, FKP Scorpio Konzertproduktionen, Sml. I, s. 9461, præmis 54, af 12.12.2006, sag C-374/04, T est Claimants in Class IV of the ACT Group Litigation, Sml. I, s. 1 1673, præmis 52, og af 18.7.2007, sag C-231/05, AA, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser , præmis 52). 42Denne kompetence indebærer også, at en medlemsstat ved anvendelsen af sin skattelovgivning ikke kan være forpligtet til at tage hensyn til de negative resultater fra et fast driftssted, der er beliggende i en anden medlemsstat, og som tilhører et selskab, hvis hjemsted er beliggende på den første medlemsstats område, blot fordi der ikke i skattemæssig henseende kan tages hensyn til sådanne resultater i den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende. 43Etableringsfriheden kan ikke forstås således, at en medlemsstat er forpligtet til at fastsætte sine skatteregler i forhold til en anden medlemsstats skatteregler med henblik på i alle situationer at sikre en beskatning, der udvisker enhver ulighed som følge af nationale skatteregler , idet de beslutninger , et selskab træf fer med henblik på etablering af kommercielle strukturer i udlandet, alt efter omstændighederne kan være mere eller mindre fordelagtige eller ufordelagtige for et sådant selskab (jf. analogt dom af 12.7.2005, sag C-403/03, Schempp, Sml. I, s. 6421, præmis 45). 44For så vidt angår hovedsagen bemærkes, at den omtvistede skattemæssige ulempe vedrører en særlig operationel omstændighed, hvortil der kun kan tages hensyn af de tyske skattemyndigheder . Selv om det er korrekt, at det tilkommer enhver medlemsstat, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, at gennemføre en sådan overenskomst ved anvendelse af sin egen skatteret og således at fastlægge de indtægter , der kan henregnes til et fast driftssted, kan det ikke tillades, at en medlemsstat udelukker hensyntagen til valutatab, der efter deres art aldrig ville kunne lides af det faste driftssted, fra beskatningsgrundlaget for hovedvirksomheden. 45Det første spør gsmål skal derfor besvares med, at traktatens artikel 52, jf. artikel 58, er til hinder for , at en medlemsstat udelukker et valutatab, som et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted på denne stats område, har lidt ved tilbageførsel af den indskudskapital, det havde bevilget et fast driftssted, som selskabet havde i en anden medlemsstat, ved opgørelsen af det nationale beskatningsgrundlag.” EU-Domstolen har i dom af 10. juni 2015 i sag C-686/13, X AB, taget stilling til et præjudicielt spør gsmål fra Högsta förvaltningsdomstolen i Sverige om, hvorvidt TEUF artikel /- 14 - 49 og 63 er til hinder for en national lovgivning, hvorefter hjemstedsstaten ikke tillader fradrag af valutakurstab, som er integreret i et kapitaltab på erhvervsmæssige andele i et selskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, idet hjemstedsstaten anvender et system, hvor kapitalgevinster af og kapitaltab på sådanne andele ikke tages i betragtning ved beregning af beskatningsgrundlaget. I EU-Domstolens afgørelse – hvorved det præjudicielle spør gsmål konkret er besvaret i forhold til reglerne om etableringsfriheden, jf. TEUF artikel 49 – anføres bl.a.: ”Spørgsmålet, om der for eligger en begrænsning af etableringsfriheden 26Med sit spør gsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning, hvorefter kapitalgevinster af andele er fritaget for selskabsskat, og fradrag af kapitaltab på sådanne andele tilsvarende er udelukket, selv når disse kapitaltab er opstået som følge af valutakurstab. … 30I denne henseende bemærkes, at kapitalgevinster af afhændelse af ”erhvervsmæssige andele” som omhandlet i [indkomstskatteloven] i medfør af den i hovedsagen omhandlede svenske skattelovgivning i princippet ikke medtages i selskabsskattegrundlaget. T ilsvarende giver denne lovgivning ikke mulighed for fradrag af kapitaltab på sådanne transaktioner , uafhængigt af om de selskaber , hvis ”erhvervsmæssige andele” er genstand for afhændelse, er etableret i Sverige eller ej. 31Kapitaltab på afhændelse af ”erhvervsmæssige andele” , der er opstået som følge af et valutakurstab, kan således hverken fradrages i et tilfælde som det i hovedsagen, hvor andelene ejes i et selskab etableret i en anden medlemsstat, eller i et tilfælde, hvor andelene ejes i et selskab etableret i Sverige – uanset om sidstnævntes kapital i øvrigt er i svenske kroner eller i enhver anden valuta, der tillades i henhold til national lovgivning. 32I modsætning til, hvad sagsøgeren i hovedsagen har gjort gældende, behandles investeringer i ”erhvervsmæssige andele” , der foretages i en anden medlemsstat end Kongeriget Sverige, derfor ikke mindre fordelagtigt med hensyn til den manglende mulighed for at fradrage valutakurstab end lignende investeringer , der foretages i Sverige. 33I denne forbindelse bemærkes, at selv hvis det antages, at en sådan manglende fradragsmulighed kan være mindre fordelagtig for et selskab, der har investeret i ”erhvervsmæssige andele” i et selskab etableret på en anden medlemsstats område, som følge af den risiko, der – som det er tilfældet i hovedsagen – løbes, når denne investering foretages i andele i en anden valuta end værtsmedlemsstatens valuta, følger det af medlemsstaternes /- 15 - beskatningskompetence, at selskabers frihed til at vælge mellem forskellige etableringsmedlemsstater på ingen måde indebærer , at disse stater er forpligtede til at tilpasse deres eget skattesystem til de forskellige beskatningssystemer i de andre medlemsstater med henblik på at sikre, at et selskab, der har valgt at etablere sig i en medlemsstat, på nationalt plan bliver beskattet på samme måde som et selskab, der har valgt at etablere sig i en anden medlemsstat, eftersom dette valg alt efter omstændighederne kan være mere eller mindre fordelagtigt eller ufordelagtigt for dette selskab (jf. i denne retning domme Deutsche Shell, C-293/06, EU:C:2008:129, præmis 43, og Krankenheim Ruhesitz am W annsee-Seniorenheimstatt, C-157/07, EU:C:2008:588, præmis 50). 34På samme måde kan EUF-traktatens bestemmelser om etableringsfriheden ikke på EU-rettens nuværende udviklingstrin fortolkes således, at de pålægger medlemsstaterne at tilpasse deres eget skattesystem med henblik på at tage hensyn til eventuelle valutakursrisici, som selskaberne løber på grund af den omstændighed, at der på Unionens område fortsat findes forskellige valutaer uden en fast indbyrdes valutakurs, eller nationale lovgivninger , der tillader selskaber at angive deres kapital i tredjelandes valuta. 35Heraf følger , at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede ikke kan udgøre en restriktion for etableringsfriheden. 36Denne konklusion ændres ikke af udtalelserne i dom Deutsche Shell (C293/06, EU:C:2008:129), som X AB har påberåbt sig. 37I denne dom udtalte Domstolen, at EUF-traktatens bestemmelser om etableringsfriheden er til hinder for , at en medlemsstat ved opgørelsen af det nationale beskatningsgrundlag udelukker et valutatab, som et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted på denne stats område, har lidt ved tilbageførsel af den indskudskapital, det havde bevilget et fast driftssted, som selskabet havde i en anden medlemsstat. 38Domstolen nåede imidlertid frem til denne konklusion i en retlig sammenhæng, der adskiller sig fra den, der følger af anvendelsen af den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning. Som den forelæggende ret har anført, foreskrev den nationale lovgivning, der var omhandlet i den sag, der gav anledning til dom Deutsche Shell (C293/06, EU:C:2008:129), at valutagevinster generelt blev beskattet, og at valutatab tilsvarende gav ret til fradrag, medmindre andet var fastsat i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 39Dette er imidlertid ikke tilfældet for så vidt angår hovedsagen, idet den i hovedsagen omhandlede svenske skattelovgivning – således som det er anført i denne doms præmis 30 – i princippet ikke forholder sig til resultaterne af kapitaltransaktioner vedrørende ”erhvervsmæssige andele” , over for hvilke Kongeriget Sverige generelt har valgt at undlade at udøve sin beskatningskompetence. 40På denne baggrund kan det ikke udledes af EUF-traktatens bestemmelser om etableringsfriheden, at denne medlemsstat er forpligtet til at udøve sin /- 16 - beskatningskompetence – på en i øvrigt asymmetrisk måde – med henblik på at tillade fradrag af tab, der er opstået som følge af transaktioner , hvis resultater , såfremt de havde været positive, under alle omstændigheder ikke ville være blevet beskattet. 41Henset til det ovenstående skal det forelagte spør gsmål besvares med, at artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning, hvorefter kapitalgevinster af andele i princippet er fritaget for selskabsskat, og fradrag af kapitaltab på sådanne andele tilsvarende er udelukket, selv når disse kapitaltab er opstået som følge af valutakurstab.” EU-Domstolen har i dom af 22. februar 2018 i de forenede sager C-398/16 (X BV) og C- 399/16 (X NV) bl.a. taget stilling til et præjudicielt spør gsmål fra Hoge Raad der Nederlanden i Holland om, hvorvidt TEUF artikel 49 og 54 er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et moderselskab hjemmehørende i en medlemsstat ikke har ret til i sit overskud at fradrage tab, der skyldes ændringer i valutakursen for dets kapitalandele i et datterselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat, når denne samme bestemmelse ikke på symmetrisk vis beskatter valutakursgevinster , der skyldes sådanne ændringer . I EU-Domstolens afgørelse anføres bl.a.: ”Om de præjudicielle spørgsmål Indledende bemærkninger 18Artikel 49 TEUF stiller krav om ophævelse af restriktioner , som hindrer statsbor gere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område. Denne frihed omfatter en ret for selskaber , som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Den Europæiske Union – som artikel 54 TEUF sidestiller med medlemsstaternes statsbor gere vedrørende udøvelse af etableringsfrihed – til at udøve virksomhed i andre medlemsstater via et datterselskab, en filial eller et agentur (jf. i denne retning dom af 21.5.2015, V erder LabT ec, C-657/13, EU:C:2015:331, præmis 32, og af 2.9.2015, Groupe Steria, C-386/14, EU:C:2015:524, præmis 14). 19Selv om bestemmelserne om etableringsfriheden ifølge deres ordlyd skal sikre national behandling i værtsmedlemsstaten, indebærer de desuden samtidig et forbud mod, at oprindelsesstaten lægger hindringer i vejen for , at en af dens statsbor gere etablerer sig i en anden medlemsstat, eller at et selskab, som er oprettet i overensstemmelse med dens lovgivning, gør det. /- 17 - 20En forskellig behandling, som følger af en medlemsstats lovgivning, til ulempe for de selskaber , der udøver deres etableringsfrihed, udgør ikke en hindring for etableringsfriheden, hvis den vedrører situationer , der ikke er objektivt sammenlignelige, eller hvis den er begrundet i tvingende almene hensyn (jf. i denne retning dom af 12.12.2006, T est Claimants in the FII Group Litigation, C-446/04, EU:C:2006:774, præmis 167, og af 25.2.2010, X Holding, C-337/08, EU:C:2010:89, præmis 20). 21Domstolen har allerede i dom af 25. februar 2010, X Holding (C-337/08, EU:C:2010:89), taget stilling til, hvorvidt en medlemsstats skattelovgivning som den nederlandske skattelovgivning, der giver hjemmehørende moderselskaber og deres hjemmehørende datterselskaber mulighed for at blive underlagt en integreret beskatningsordning, dvs. at blive beskattet som en skattemæssig enhed, er i overensstemmelse med EU-retten. En sådan ordning udgør en fordel for de omhandlede selskaber , for så vidt som den gør det muligt at konsolidere overskud og underskud hos moderselskabet for de selskaber , der indgår i den skattemæssige enhed, og bevirker , at transaktioner foretaget inden for koncernen bevarer en skattemæssig neutral karakter . 22I nævnte doms præmis 19 fastslog Domstolen, at udelukkes en sådan fordel for et moderselskab, der har et datterselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, kan det blive mindre attraktivt for moderselskabet at udøve sin etableringsfrihed, idet det afholdes fra at oprette datterselskaber i andre medlemsstater . 23I samme doms præmis 43 traf Domstolen ikke desto mindre afgørelse om, at denne forskellige behandling var begrundet i behovet for at opretholde en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, og at den heraf følgende restriktion af etableringsfriheden stod i rimeligt forhold til dette mål. 24Det kan af dom af 25. februar 2010, X Holding (C-337/08, EU:C:2010:89), imidlertid ikke udledes, at enhver forskellig behandling af, på den ene side, selskaber , der tilhører en skattemæssigt integreret koncern, og, på den anden side, selskaber , der ikke tilhører en sådan koncern, er forenelig med artikel 49 TEUF . For så vidt angår andre skattemæssige fordele end overførsel af tab inden for en skattemæssigt integreret koncern skal det følgelig særskilt vurderes, således som generaladvokaten har anført i punkt 34 i forslaget til afgørelse, om en medlemsstat kan forbeholde selskaber , der indgår i en skattemæssigt integreret koncern, disse fordele, og dermed udelukke selskaber i grænseoverskridende situationer (jf. i denne retning dom af 2.9.2015, Groupe Steria, C-386/14, EU:C:2015:524, præmis 27 og 28). 25I hver af tvisterne i hovedsagen har de sagsøgende selskaber , der ejer ikke- hjemmehørende datterselskaber , gjort gældende, at de – bortset fra overførsel af tab inden for en skattemæssigt integreret koncern – fratages den skattefordel, som den nederlandske lov uberettiget forbeholder skattemæssige enheder . Den forelæggende ret ønsker i det væsentlige oplyst, om artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for sådan en forskellig behandling. /- 18 - … Om spørgsmålene i sag C-399/16 … 52Med det første spør gsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 49 TEUF og 54 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken et moderselskab hjemmehørende i en medlemsstat ikke har ret til i sit overskud at fradrage tab, der skyldes ændringer i valutakursen for dets kapitalandele i et datterselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat, når denne samme bestemmelse ikke på symmetrisk vis beskatter valutakursgevinster , der skyldes sådanne ændringer . 53I medfør af selskabsskattelovens artikel 13, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af overskuddet hverken gevinster opnået ved en selskabsandel eller omkostninger i forbindelse med erhvervelse eller overdragelse af denne andel. 54Denne regel – benævnt »skattefritagelse for selskabsandele« – har navnlig til følge, at hverken værdistigninger eller værditab på en selskabsandels værdi, som skyldes udviklingen i kursen for den fremmede valuta, som værdien af denne andel er udtrykt i, kan tages i betragtning ved opgørelsen af overskuddet. 55Det er på denne baggrund, at X NV i sit skattepligtige overskud ikke kan fradrage det valutakurstab, selskabet som andelshaver har lidt på sin investering i datterselskabet hjemmehørende i Det Forenede Kongerige. Derimod kunne selskabet ifølge den forelæggende rets forklaringer fradrage dette tab som følge af konsolideringen inden for rammerne af en skattemæssig enhed, hvis datterselskabet havde været hjemmehørende i Nederlandene. X NV har anført, at selskabet følgelig er blevet udsat for en forskelsbehandling, der udgør en hindring for etableringsfriheden. 56Sådanne situationer er imidlertid ikke objektivt sammenlignelige. Et nederlandsk selskab kan nemlig ikke lide et valutakurstab på sin andel i et hjemmehørende datterselskab, med undtagelse af det helt særlige tilfælde, hvor denne andel er fastsat i en anden valuta end den, som selskabets resultat er udtrykt i. 57Selv i denne situation er det tvivlsomt, hvorvidt der foreligger en forskellig behandling. Inden for den skattemæssige enhed, således som det fremgår af nærværende doms præmis 21, er de gensidige ejerforhold nemlig skattemæssigt neutrale. Følgelig kan værdiforringelsen af moderselskabets andel i det hjemmehørende datterselskab, med hvilket det danner en skattemæssig enhed, ikke fradrages i enhedens resultat, når denne værdiforringelse skyldes udviklingen i valutakursen eller en anden årsag. 58Under alle omstændigheder har Domstolen fastslået, at det af EUF-traktatens bestemmelser om etableringsfrihed ikke kan udledes, at en medlemsstat er forpligtet til at udøve sin beskatningskompetence ~ på en i øvrigt asymmetrisk måde med henblik på at tillade fradrag af tab, der er opstået som følge af transaktioner; hvis resultater; såfremt de havde været positive; under alle omstændigheder ikke ville være blevet beskattet (dom af 10.6.2015, X, C-686/13, EU:C:2015.375, præmis 40 og 41). 59 Den ulempe, som den manglende mulighed for at fradrage et lidt valutakurstab på sin selskabsandel i et ikke-hjemmehørende datterselskab i givet fald udgør for et nederlandsk selskab, er ikke forskellig fra den symmetriske fordel, der er knyttet til den manglende beskatning af valutakursgevinster: Således som den forelæggende ret har anført, er vskattefritagelse for selskabsandelek a priori hverken fordelagtig eller ufordelagtig. Derfor kan den ikke give anledning til en forskellig behandling som er ufordelagtig for de nederlandske selskaber; der har et datterselskab i en anden medlemsstat, eller udgøre en restriktion for etableringsfriheden: 60 Således skal det første spørgsmål i sag C-399/16 besvares med, at artikel 49 TEUF og 54 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede imedfør af hvilken et moderselskab hjemmehørende i en medlemsstat ikke har ret til i sit overskud at fradrage tab, der skyldes ændringer i valutakursen for dets kapitalandele i et datterselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat, når denne samme bestemmelse ikke på symmetrisk vis beskatter valutakursgevinster; der skyldes sådanne ændringer: 99 Procedure <anonym>Sagsøger</anonym> har i påstandsdokument af 11. december 2018 gjort følgende anbringender gældende og under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse hermed: "92. HOVEDANBRINGENDER Inærværende sag beskattes <anonym>Sagsøger</anonym> af en valutakursgevinst; hvilket aldrig ville være sket; hvis han havde optaget gæld i dansk valuta. <anonym>Sagsøger</anonym> er blevet beskattet af valutakursgevinsten med 50,44%. Hans fradragsværdi af et hypotetisk valutakurstab ville være ca. 34,38%. Der foreligger derfor ikke symmetri ved beskatning henholdsvis fradrag af valutakursgevinstl-tab _ Det gøres gældende; at 1 kursgevinst eller tab på gælden i udenlandsk valuta, 2 udenlandsk valuta, 3 4 5 NV. 6 1 fradragsværdien blot 33,3%, ii iii. iv. V 7 Domstolens dom C-293/06, Deutsche Shell, og hvorfor der ikke foreligger rimelig tvivl om EU-retten. 3. SAGSFREMSTILLING 4. NATIONAL RET 4.1. Kursgevinstloven af 1985 og 1997 Sagen vedrører indkomståret 2010, og den relevante bestemmelse er kursgevinstlovens 8 23. Kursgevinstloven er oprindeligt fra 1985.I 1997 blev der vedtaget en ny kursgevinstlov. 8 6 i kursgevinstloven fra 1985 blev videreført i 8 23 i kursgevinstloven af 1997. 8 6 i kursgevinstloven af 1985 fik først i 1991 den formulering, som genfindes i $ 23 i kursgevinstloven af 1997. Den oprindelige $ 6 i kursgevinstloven af 1985 omfattede ikke alle kursgevinster 0g kurstab i udenlandsk valuta. I1991 blev der således indført fuld beskatning af kursgevinster på fordringer 0g gæld i udenlandsk valuta; ligesom der blev indført fradrag for kurstab på fordringer 0g gæld 1 udenlandsk valuta. Baggrunden var; at lovgiver ønskede at beskatte kursgevinster på udenlandske obligationer i skattearrangementer med sikre risikofrie skattegevinster og ønskede at forhindre skattearbitrage. For så vidt angår lovændringen i 2010 var der tale om en tilståelsessag . De "vægtige grunde" som Skatteministeriet fremhæver i påstandsdokumentet [. ] er et forsøg på at fastholde suveræniteten fra lovgivers side. 4.2. Ingen mulighed for udløsning af gevinst eller tab for <anonym>Sagsøger</anonym> I den konkrete sag har <anonym>Sagsøger</anonym> ikke indgået et skattearbitrage-arrangement med en sikker gevinst. Tværtimod har <anonym>Sagsøger</anonym> sikret sig mod tab men dermed også fravalgt muligheden for en valutagevinst. Opgørelsen af gevinst og tab på gæld iudenlandsk valuta er identisk med opgørelsen af gevinst og tab på gæld i dansk valuta; jf. kursgevinstlovens $ 25 og 26. Af 8 25 fremgår; at <anonym>Sagsøger</anonym> skal anvende realisationsprincippet. Beskatnings tidspunktet indtræder ved realisationsprincippet i forbindelse med afdrag 0g indfrielse af gælden. Opgørelsen af gevinst og tab fremgår af $ 26, herunder særligt stk. 4. Heraf fremgår; at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen; hvor der ved hvert afdrag medregnes en så stor del; som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen 0g på den anden side indfrielsessummen. <anonym>Sagsøger</anonym> har sammen med de andre kommanditister lånt 4.675.000 GBP og skal tilbagebetage nøjagtig det samme beløb. Derfor er der ikke forskel på indfrielsessummen og anskaffelsessummen; hvorfor der ikke kan opnås gevinst eller tab på lånet ved hvert afdrag. <anonym>Sagsøger</anonym> er heller ikke blevet beskatte t ved afdrag på gælden [ ] Der er i lånevilkårene mulighed for ekstraordinære afdrag, men sådanne afdrag behandles også efter $ 26, stk. 4, 2. pkt. Dvs. at ekstraordinære afdrag heller ikke kan udløse en gevinst eller tab, hvis indfrielsessummen og anskaffelsessummen er identisk. Da <anonym>Sagsøger</anonym> er debitor; kan han heller ikke egenhændigt overdrage lånet ved debitorskifte Overdragelselsalg af lånet er den eneste måde, hvorpå <anonym>Sagsøger</anonym> kan opnå en skattepligtig kursgevinst eller et fradragsberettiget kurstab på lånet til Norwich Union IAviva. Et sådant salgloverdragelse er helt ude af <anonym>Sagsøgers</anonym> hænder; da han er debitor Hvis det hypotetisk havde været opportunt for <anonym>Sagsøger</anonym> at udløse et fradragsberettiget kurstab, havde han ingen mulighed for dette. Han kan derfor ikke spekulere i reglerne om fradrag for kurstab på gæld i udenlandsk valuta. <anonym>Sagsøgers</anonym> afståelse af lånet sker da også tvangsmæssigt af KIS'et. 4.3. Manglende symmetri Beskatning af valutakursgevinster udgør positiv kapitalindkomst; der i 2010 blev beskattet op til 50,2% (dog afhængig af kirkeskatten). <anonym>Sagsøger</anonym> blev i henhold til SKATs afgørelse beskattet med ca. 50,44% af valutakursgevinsten. Hvis kursen på GBP havde udviklet sig anderledes, 0g <anonym>Sagsøger</anonym> var blevet tvangsindløst; 0g havde realiseret et valutakurstab, så var fradragsværdien af valutakurstabet ca. 33,44%. Dette skyldes de danske regler, hvorefter positiv nettokapitalindkomst indgår i bund- og topskattegrundlaget, mens der ikke kan opnås fradrag for negativ nettokapitalindkomst i bund- 0g topskattegrundlaget. Der foreligger derfor helt konkret ikke symmetri mellem beskatningen 0g fradragsværdien for valutakursgevinster henholdsvis tab [.] Østre Landsret har derfor heller ikke ret i, at der foreligger symmetri, jf. [kendelsen af 21. september 2016] 12003, hvor <anonym>Sagsøger</anonym> blev debitor for lånet i GBP; var beskatningen af valutakursgevinster 59,7% og fradragsværdien 33,3%. Også ud fra en generel betragtning er de danske regler i høj grad asymmetriske [.] Skatteministeriets fejlagtige udgangspunkt gennemsyrer påstandsdokumentet; fx lægger Skatteministeriet [ . ]til grund, at reglerne om gæld i fremmed valuta er symmetriske. En låntager kunne i 2003 derfor på forhånd vide, at det var en ulempe at optage lån i udenlandsk valuta; da der ikke forelå symmetri mellem beskatningen henholdsvis fradraget. Den danske ordning vedrørende beskatning af_ gæld i udenlandsk valuta var hverken i 2003 eller 2010 attraktiv. Låntageren blev udsat for en ulempe på op til rundt regnet 26,4% som følge af den lave fradragsprocent i modsætning til beskatningen på op til 59,7%. Der er derfor ikke korrekt; at en låntager med udenlandsk gæld ikke stilles ringere [.] 4.4. C-398/16 0g C-399/16, XBV og XNV Nærværende sag adskiller sig afgørende fra de hollandske regler i C-398/16 0g C399/16, XBVog XNV. Det fremgår således af den hollandske Højesterets (Hoge Raads) forelæggelseskendelse; at skatteyderne som følge af sambeskatningsreglerne selv kunne vælge efterfølgende; om det var fordelagtigt at blive skattepligtig af de udenlandske fordringer De hollandske skatteydere kunne derfor spekulere i, om det var fordelagtigt at blive skattepligtig hvis der var et tab, mens de kunne undgå skattepligten; hvis der var en gevinst. Et sådant resultat ville være fuldstændig asymmetrisk; udspekuleret og stødende. Som nævnt kunne <anonym>Sagsøger</anonym> ikke spekulere i sådan en fordelagtig behandling. <anonym>Sagsøger</anonym> har derimod ønsket at gå med livrem og seler; således at han ikke blev udsat for et valutakurstab men derfor også gav afkald på valutakursgevinsten. Det er derfor urimeligt; at han tvangsmæssigt udsættes for en beskatning som han har forsøgt at undgå, 0g som han ikke ville have været udsat for, hvis han havde optaget et lån i DKK 5. EU-RETTEN 5.1. Restriktion Artikel 63 TEUF opstiller et restriktionsforbud. Et restriktionsforbud er ikke identisk med EU-retlig diskrimination; dvs. forskelsbehandling. Skatteministerier redegør derimod for en diskrimination i påstandsdokumentet [-] En restriktion går videre end diskrimination. En restriktion kan foreligge; selvom der ikke foreligger forskelsbehandling. Det afgørende er; om den nationale regel berører låntageres situation og kan afholde disse fra at optage lån i fx England, fordi de stilles ringere eller gør det mindre attraktivt EU- kommissionen har i [brev af 10. november 2016] foretaget en juridisk analyse; der nøje stemmer med dette restriktionsforbud. Det er derfor ikke korrekt; når Østre Landsret i [kendelsen af 21. september 2016] formulerer problemstillingen som "forskelsbehandling? Det er også åbenlyst i strid med restriktionsforbuddet i EU-retten; når Østre Landsret i [kendelsen af 21. september 2016] lægger vægt på, at $ 23 ikke sondrer mellem; om gælden er optaget i Danmark eller et andet land eller om långiver eller låntager er bosiddende i Danmark eller udlandet. Dette strider også mod Högsta förvaltningsdomstolens to domme. Det bemærkes, at Högsta förvaltningsdomstolens dom nr. 3238-12 af 16. februar 2016 blev afsagt efter EU-Domstolens dom i C-686/13,X AB. 5.1.1 Diskrimination En diskrimination er i sagens natur også en restriktion. Selvom artikel 63 TEUF indeholder et restriktionsforbud, vil EU-Domstolen ofte foretrække at afgøre en sag efter diskriminationsforbuddet, hvor der konkret foreligger diskrimination. Diskrimination kan således resultere i en 99 allerede fordi-afgørelse" /- 24 - De af Skatteministeriet nævnte domme i påstandsdokumentet […] er ”a llerede fordi- afgørelser” . Skatteministeriet har ikke ret i […], at der gælder en særlig praksis ved EU -Domstolen vedrørende restriktioner på området for ”direkte skatter” . Skatteministeriets fejlagtige udlægning kan meget let tilbagevises af fx en dom vedrørende direkte skatter fra 2017, C-580/15, V an der W eegen m.fl. Sagen vedrørte skattefritagelse for konti i pengeinstitutter , der opfyldte særlige vilkår . Det fremgår af præmis 28 i dommen: ” Den i hovedsagen omhandlede lovgivning fastlægger en s katteor dning, der anvendes uden forskel på afkast fra en opsparingskonto udbetalt af banker hjemmehør ende i Belgien og afkast udbetalt af banker hjemmehør ende i en anden medlemsstat.” (vor es understr egninger) Skatteordningen vedrørende direkte skatter var således ikke diskriminerende. Alligevel medførte ordningen en begrænsning for adgangen til det indre marked, jf. præmis 29 og 33-35. EU-Domstolen henviste både til dommen C-384/93, Alpine Investments og C-212/09, Kommissionen mod Portugal, der begge ikke vedrører direkte skatter . EU-Domstolen sondrer derfor ikke mellem sager om direkte skatter og andre sager , for så vidt angår restriktionsvurderingen. EU-Domstolen anvender således også en restriktionstest på området for direkte skatter og henviser til praksis uden for området for direkte skatter . Tilsvarende fremgår af C20/16, Bechtel, præmis 39 og 48, der også vedrører direkte skatter . Yderligere bemærkes, at en sondring på baggrund af valuta ikke er en forskelsbehandling på baggrund af statsbor gerskab, men der er tale om en skjult forskelsbehandling på baggrund af et kriterie, der i højere grad rammer låntagning fra andre EU-lande. Derfor foreligger der skjult diskrimination. ”Allerede fordi” der foreligger skjult diskrimination, er de danske regler i strid med EU- retten. Spør gsmålet kan dog subsidiært også løses ved en restriktionsvurdering, jf. ovenfor . Skatteministeriets anbringende vedrørende diskrimination er derfor i strid med EU- Domstolens praksis. EU-Kommissionens synspunkt i [brev af 24. juli 2014] strider også mod denne retspraksis. Hvis Østre Landsret fastholder; at der skal foreligge en diskrimination i form af forskelsbehandling bør der foretages en præjudiciel forelæggelse vedrørende synspunktet. Der er ingen støtte for synspunktet; der strider mod formuleringen af artikel 63 TEUF, omfattende retspraksis fra EU-Domstolen samt de to svenske domme. 5.1.2. Ulempe Som nævnt foreligger der en restriktion; når en national regel uden forskelsbehandling berører låntageres situation og kan afholde disse fra at optage lån i fx England, fordi låntagerne mere sandsynligt stilles ringere eller gør lånet mindre attraktivt; jf. hertil EU- kommissionen i [brev af 10. november 2016]. Ilangt de fleste tilfælde vil lån optaget i udenlandsk valuta være optaget udenfor Danmark. Derfor vil $ 23 mere sandsynligt påvirke optagelse af lån i udlandet. Konkret foreligger der lån i GBP. Skatteministeriet gør end ikke gældende; at der kan optages lån i GBP i Danmark [. ] Skatteministeriet har helle r ikke påvist, at der kan optages lån i DKK med pant i en ejendom beliggende i England. Dette vil også medføre en kursrisiko. Derfor udgør en national regel, der sondrer på baggrund af valuta; en restriktion. I Deutsche Shell fandt EU-Domstolen; at det ikke havde betydning, at valutakurstab ikke kunne opstå ved fordringer i DEM i modsætning til fx ITL Det afgørende var; at det tyske selskab løb en yderligere risiko ved en fordring i en anden valuta; jf. præmis 30, der henviser til generaladvokatens forslag punkt 43 og 44. Der var tale om en 99 'supplerende økonomisk risiko" Det er derfor i strid med Deutsche Shell, når Østre Landsret i [kendelsen af 21. september 2016] lægger vægt på, at situationen med udenlandsk valuta aldrig kan opstå i forhold til en situation i dansk valuta, jf. hertil også præmis 44 i Deutsche Shell. Østre Landsret tager ikke højde for; at <anonym>Sagsøger</anonym> udsættes for en 'supplerende" beskatning som følge af lånet i GBP. Østre Landsrets synspunkt strider også mod Högsta förvaltningsdomstolen restriktionsvurdering. 5.2. Objektivt sammenlignelig Skatteministeriet nævner kort begrebet objektivt sammenlignelig; uden rigtig at gøre noget ud af det. Vi forstår det således, at Skatteministeriet ikke helhjertet gør gældende, at situationerne mellem gæld i dansk valuta henholdsvis udenlandsk valuta ikke er objektivt sammenlignelige. /- 26 - For at undgå forvirring, han henvises til C-593/14, Masco Denmark ApS, præmis 29-31, hvor EU-Domstolen lægger vægt på formålet med lovgivningen. Formålet med den danske lovgivning vedrørende manglende beskatning af gæld i dansk valuta er princippet i statsskatteloven, hvorefter avancer på aktiver er fritaget for beskatning. Da gæld i udenlandsk valuta også udgør avancer på aktiver , er situationerne sammenlignelige. 5.3. Præjudiciel for elæggelse 5.3.1. T ilståelsessagen Østre Landsret har i [kendelsen af 21. september 2016] fundet, at der ikke foreligger ”rimelig tvivl om forståelsen af den relevante EU -ret” , hvilket henviser til EU- Domstolens kriterie i CILFIT -dommen. Af CILFIT -dommen fremgår imidlertid, at den nationale ret skal være ”overbevist om, at hverken de øvrige medlemsstater eller Domstolen vil være i tvivl om afgørelsen” . Den generelle beskatning af fordringer og gæld i udenlandsk valuta blev indført i samme bestemmelse i § 6 i 1991 i kursgevinstloven af 1985. I kursgevinstloven af 1997 blev § 6 udskilt i henholdsvis § 16 og § 23, men bestemmelserne udspringer af den samme bestemmelse. EU-kommissionen fandt, at § 16 stred mod EU-retten, hvilket den danske regering hurtigt var enig i og derfor ophævede § 16. Da § 23 udspringer af den samme bestemmelse, er der en formodning for , at § 23 også strider mod EU-retten. Østre Landsret har manglende holdepunkter for finde, at § 23 og § 16 er forskellige. Hvis Østre Landsret vælger at afvige fra fortolkningen af EU-kommissionens og lovgivers fortolkning af EU-lovmedholdeligheden af § 16 med den begrundelse, at § 23 er forskellig fra § 16, så kan Østre Landsret ikke være sikker på, at dens ræsonnement ville være lige så indlysende for EU-Domstolen, jf. C-416/17, Kommissionen mod Frankrig, præmis 1 11. Østre Landsrets tilbagevisning af lovændringen i 2010 i [kendelsen af 21. september 2016] strider mod nævnte præmis 1 11. 5.3.2. EU-Kommissionen EU-Kommissionen har også ved en såkaldt pilot-traktatbrudsprocedure forholdt sig til reglerne om gæld i udenlandsk valuta, jf. [breve fra EU-Kommissionen og den danske regering]. Heraf fremgår , at EU-Kommissionen har indtaget tre skiftende holdninger , hvilket medfører , at Østre Landsret skal være overbevist om, at EU-Domstolen ikke vil være i tvivl. Hvis Østre Landsret ikke er overbevist om, hvilken af EU-Kommissionens udmeldinger , som EU-Domstolen helt sikkert vil følge, så foreligger der rimelig tvivl. /- 27 - I den forbindelse bemærkes, at EU-Kommissionens opfattelse i [brev af 24. juli 2014], der også blev anvendt efter [den danske regerings svar til EU-Kommissionen af 13. januar 2017], baseres på en diskriminationsvurdering, hvilket strider mod restriktionsforbuddet i artikel 63 TEUF og EU-Domstolens praksis. Skatteministeriet går i […] gældende, at EU -Kommissionen var ”grundig” i [brev af 24. juli 2014], men EU-Kommissionen svarede to dage efter henvendelsen i sommerferien , jf. [henvendelse den 22. juli 2014 til EU-Kommissionen]. Det forhold, at EU-Kommissionen afstår fra at fortsætte en traktatbrudsprocedure har ikke nogen indflydelse på Østre Landsrets forpligtigelse til at anmode om en præjudiciel forelæggelse, jf. C-393/98, Gomes V alente, præmis 19. EU-Kommissionen har i øvrigt ikke været bekendt med, at beskatningen af valutakursgevinster beskattes med op til 49,5%, mens fradragsværdien af valutakurstab kan være 27%. EU-Kommissionen har slet ikke taget stilling til denne asymmetri. Den danske regering oplyste således ikke EU-Kommissionen i [svar af 13. januar 2017] om asymmetrien vedrørende beskatningen på 42-49,5% i modsætning til fradragsværdien på 27-34%. EU-Kommissionens begrundelse for at afslutte sagen i [korrespondance mellem EU- Kommissionen og den danske regering i 2016-2017] var i øvrigt ubestridt identisk med [brev af 24. juli 2014], der åbenbart strider mod restriktionsforbuddet. 5.3.3. Retspraksis Hvis der ikke foreligger en fast praksis fra EU-Domstolen, er der pligt til at anmode om en præjudiciel forelæggelse, jf. C-224/01, Köbler , præmis 1 18. I C-224/01, Köbler , præmis 1 16 og 1 17, fandt EU-Domstolen, at den nationale domstol skulle anmode om præjudiciel forelæggelse, når en EU-dom ikke havde taget stilling til det konkrete juridiske aftaleforhold (loyalitetsydelsen), der var genstand for prøvelse ved den nationale domstol. EU-Domstolen have kun taget stilling til et anciennitetstillæg. EU-Domstolen har ikke taget stilling til, om valutakurs gevinster kan beskattes (≈ loyalitetsydelsen). EU-Domstolen har kun taget stilling til fradrag for valutakurs tab (≈ anciennitetstillægget). Skatteministeriet erkender da også, at Østre Landsret er nødsaget til både at foretage en modsætningsslutning efterfuldt af en analogislutning […]. ”Spejlet” er modsætningsslutningen, og analogislutningen fremgår af sidste afsnit. I C-160/14, Ferreira da Silva e Brito m.fl., var den portugisiske Højesteret af den opfattelse, at der forelå en fast praksis fra EU-Domstolen, jf. præmis 18. EU-Domstolen var uenig og fandt, at den portugisiske Højesteret var erstatningsansvarlig. /- 28 - EU-Domstolen lagde vægt på, at der var rejst adskillige spør gsmål fra et stort antal nationale rette indenfor EU. I nærværende sag er der rejst spør gsmål fra T yskland, Sverige og Holland. Disse sager er udtryk for , at der foreligger fortolkningsvanskeligheder og risiko for afvigende praksis. Særligt er den tyske sag (Deutsche Shell) er umiddelbar uforenelig med den hollandske sag (399/16, X NV). EU-Domstolen lagde i C-160/14, Ferreira da Silva e Brito m.fl. også vægt på, jf. præmis 44, at der var modstridende retninger i retspraksis på nationalt niveau. I nærværende sag er der modstridende praksis fra både den danske regering (nærværende sag strider mod lovændringen i 2010 vedrørende fordringer i udenlandsk valuta) samt EU- Kommissionen, jf. [EU-Kommissionens åbningsskrivelse af 3. november 2009, brev af 24. juli 2014 og brev af 10. november 2016]. Der verserer en lang række sager ved de danske domstole om spørgsmålet. EU-domstolen har fastslået, at formålet med forelæggelsespligten er at forhindre, at der i nogen som helst medlemsstat udvikler sig en national retspraksis, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten, jf. C-416/17, Kommissionen mod Frankrig, præmis 109. EU-Domstolen fastslog i denne dom fra oktober 2018, at den franske Højesteret handlede i strid med TEUF ved ikke at forelægge et præjudicielt spør gsmål. Om baggrunden for denne dom henvises til redegørelsen i [artikel i Advokaten nr . 9/2018, s. 34f f.]. Som det fremgår af [artiklen], så forelå der en traktatkrænkelse, fordi EU-Domstolen i 2018 var nået til et andet resultat end den franske Højesteret i 2012 . Præmis 1 12 i C-416/17, Kommissionen mod Frankrig illustrerer , hvor sikker en national domstol skal være, før der ikke foreligger rimelig tvivl. I nærværende sag foreligger der i hvert fald rimelig tvivl, da C-293/06, Deutsche Shell umiddelbart er uforenelig med C-398/16 og C-399/16, X BV og X NV . I den forbindelse fremgår det særligt af Menneskeretsdomstolens praksis, at de nationale retter nøje skal redegøre for , hvorfor der ikke foreligger rimelig tvivl. Denne praksis finder også anvendelse i skattesager som følge af Artikel 47 i EU’ s charter . Østre Landsret skal derfor redegøre for , hvorfor der ikke foreligger rimelig tvivl vedrørende fortolkningen af C-293/06, Deutsche Shell i modsætning til C-398/16 og C- 399/16, X BV og X NV . Østre Landsret har slet ikke nævnt C-293/06, Deutsche Shell. 5.4. Domme vedr . valuta Generelt udgør en forskelsbehandling på baggrund af valuta en restriktion, da fordringen i udenlandsk valuta gøres mindre attraktiv . /- 29 - EU-Domstolen har aldrig udtalt sig om beskatning af valutakurs gevinster , men kun om fradrag for valutakurs tab. Der er afsagt tre domme om fradrag for valutakurs tab. Nærværende sag vedrører modsætningsvist beskatning af en valutakurs gevinst . 5.4.1. C-293/06, Deutsche Shell Deutsche Shell vedrørte et tysk selskab, der havde overført beløb til et italiensk fast driftssted i form af indskudskapital. Ved tilbagebetalingen af indskudskapitalen blev der konstateret et valutakurstab mellem kursen på DEM og ITL, jf. præmis 10. I henhold til den tyske lovgivning, der gav anledning til Deutsche Shell, blev valutagevinster gener elt beskattet, og valutatab gav tilsvarende ret til fradrag. Imidlertid var valutakursgevinster vedrørende udenlandske faste driftssteder undtaget fra beskatning, ligesom valutakurstab ikke gav fradrag. Skatteministeriet har ikke ret i, at Deutsche Shell var ”båret” af en generel bes katning af valutakursgevinster […]. I Deutsche Shell var der således indført beskatning (og tilhørende fradrag) for visse kursgevinster , mens andre kursgevinster (og fradrag) var undtaget fra beskatning. Deutsche Shell minder derfor om nærværende sag, hvor der også er beskatning for nogle typer gæld og undtagelse af andre typer gæld. Det tyske selskab gjorde gældende, at den manglende fradragsmulighed udgjorde en EU-retlig restriktion. EU-Domstolen fandt i Deutsche Shell, at der forelå en restriktion, jf. præmis 30-32. I Deutsche Shell fandt EU-Domstolen, at det ikke havde betydning, at valutakurstab ikke kunne opstå ved fordringer i DEM i modsætning til fx ITL. Det afgørende var , at det tyske selskab løb en yderligere risiko, ved fordringen i en anden valuta, jf. præmis 30, der henviser til generaladvokatens forslag punkt 43 og 44. Der var tale om en ”supplerende økonomisk risiko” . Skatteministeriet har […] ikke ret i, at der i præmis 30 foretoges en sammenligning med et tysk driftssted, jf. hertil også generaladvokatens udtalelse, punkt 32-36. Det er derfor i strid med Deutsche Shell, når Østre Landsret i [kendelsen af 21. september 2016] lægger vægt på, at situationen med udenlandsk valuta aldrig kan opstå i forhold til en situation i dansk valuta; jf. hertil også præmis 44 i dommen: Østre Landsret tager ikke højde for; at <anonym>Sagsøger</anonym> udsættes for en 99 'supplerende" beskatning som følge af lånet i GBP Østre Landsrets synspunkt strider også mod Högsta förvaltningsdomstolen[s] domme. For så vidt angår symmetri-argumentet anførte generaladvokaten; at Deutsche Shell ikke kunne ændre valutatabet til en gevinst; hvorfor Deutsche Shell ikke havde nogen fordel af de tyske regler; Det samme kan siges om <anonym>Sagsøgers</anonym> situation. Østre Landsret skal begrunde, hvorfor Deutsche Shell-sagen ikke har betydning for nærværende sag. 5.4.2. C-398/16 0g C-399/16, XBV og XNV Jeg vil herefter sammenligne Deutsche Shell med C-398/16 og C-399/16, X BV og X NV. Det er sagen C-399/16, X NV, der er relevant [. ] Sagen minder i høj grad om Deutsche Shell. Deutsche Shell-dommen nævnes ikke med ét ord i C-399/16, XNV. Spørgsmålet er hvorfor? Er det fordi, Deutsche Shell ikke længere er gældende praksis? Eller fordi de to sager adskiller sig fra hinanden? C-399/16, X NV vedrørte et hollandsk selskab; der indirekte ejede kapitalandele i et engelsk selskab. Det hollandske selskab havde fratrukket et tab på kapitalandelene som følge af valutakursændringer: I henhold til den hollandske lovgivning blev valutagevinster beskattet indenfor den hollandske sambeskatning, 0g valutatab gav tilsvarende ret til fradrag. Imidlertid var valutakursgevinster vedrørende udenlandske selskaber; der ikke kunne være omfattet af de hollandske sambeskatningsregler; undtaget fra beskatning, ligesom valutakurstab ikke gav fradrag. C-399/16, X NV, minder derfor om Deutsche Shell. Forskellen mellem de to domme er, at i Deutsche Shell var der tale om indfrielse af fordringen; mens der i C-399/16, X NV; var tale om, at kapitalandelen blot ændrede værdi som følge af ændringen i valutakursen. Kapitalandelen blev således ikke afstået i C399/16, X NV. Endvidere fremgik det af den hollandske Højesterets (Hoge Raads) forelæggelseskendelse; at skatteyderne som følge af sambeskatningsreglerne selv kunne vælge efterfølgende; om det var fordelagtigt at blive skattepligtig af de udenlandske fordringer. Muligheden for efterfølgende tilvalg var ikke til stede for indenlandske fordringer; da den hollandske sambeskatning skulle vælges på forhånd. Den hollandske skatteyder kunne derfor spekulere i, om det retrospektivt var fordelagtigt at blive skattepligtig, såfremt der var et tab, mens den hollandske skatteyder retrospektivt kunne undlade skattepligten; hvis der fremkom en gevinst. Dette ville være fuldstændigt asymmetrisk 0g stødende, jf. hertil punkt 46 i generaladvokatens forslag. Dette er formentlig grunden til, at EU- Domstolen anvender udtrykket a priori? 1 præmis 59. Det har formentlig også haft betydning, at der ikke var sket en afståelse, så muligheden for at være retrospektiv blev holdt 'åben Intet var definitivt i C-399/16, X NV. Nærværende sag minder derfor mere om Deutsche Shell end C-399/16, XNV. Det hollandske selskab gjorde gældende, at den manglende fradragsmulighed udgjorde en EU-retlig restriktion. EU-Domstolen fandt, at der ikke forelå en restriktion; jf. præmis 58-59 _ EU-Domstolen lagde vægt på, at sskattefritagelse for selskabsandelek a priori hverken er fordelagtig eller ufordelagtig. EU-Domstolen kunne teoretisk også have anvendt denne begrundelse i Deutsche Shell. Men det gjorde EU-Domstolen ikke. Den mest nærliggende begrundelse herfor er, at Deutsche Shell adskilte sig fra C399/16, XNV. Følgende forhold er anderledes i Deutsche Shell-sagen i forhold til C-399/16, XNV: 1 2 3 Nærværende sag minder som nævnt mere om Deutsche Shell end om C-399/16, X NV. Inærværende sag er 1 2 3 Derudover adskiller følgende forbold i nærværende sag sig fra begge EU-sager: 1 fradragsværdien af valutakurstab er 33,6%. 2 3 4. 5 Det fremgår af C-416/17, præmis 111, at såfremt Østre Landsret vil fravige en dom fra EU-Domstolen (konkret Deutsche Shell) , så kan Østre Landsret ikke være sikker på, at Østre Landsrets ræsonnement vil være lige så indlysende for EU-Domstolen; hvilket automatisk udgør en rimelig tvivl i henhold til EU-retten. 5.4.3. C-686/13, X C-686/13, X vedrører også valutatab. De danske regler vedrørende gæld svarer ikke til de svenske regler i C-686/13,X Dommen er derfor mindre sammenlignelig i forhold til nærværende sag end C-399/16, X NV, som Skatteministeriet påberåber sig. C-686/13, X vedrørte fradrag for valutakurstab i henhold til de svenske regler. Ifølge de svenske regler var der hverken fradrag for kursgevinster i svenske kroner eller udenlandsk valuta, jf. hertil præmis 30-32. Der forelå derfor ikke forskelsbehandling men ligebehandling. Danmark valgte rent faktisk denne løsning - med omvendt 'fortegn ~i2010 vedrørende fordringer i udenlandsk valuta, da alle fordringer blev gjort skattepligtige uanset valuta. Skatteministeriet har derfor ikke ret i, at de danske regler vedrørende gæld, er et spejl af de svenske regler De danske regler efter 2010 vedrørende kursgevinstbeskatning af fordringer er i højere grad et spejl af de svenske regler 5.5.A priori Som nævnt lægger EU-Domstolen i C-399/16, præmis 59, vægt på, at den hollandske skattefritagelse for selskabsandele i udenlandske datterselskaber a priori hverken var fordelagtig eller ufordelagtig. Synspunktet er set før i en række EU-Domme. I alle disse domme er EU-Domstolen nået til et andet resultat end i C-399/16. Det afgørende må derfor være i C-399/16, X NV, at der var mulighed for at spekulere i fordelen i modsætning til ulempen; herunder at kapitalandelen endnu ikke var afstået i C-399/16, X NV. C-141/99, AMID; vedrørte tab i et selskab i Belgien; der kort fortalt ikke kunne udnyttes som følge af et fast driftssted i Luxembourg; hvor indtægter var undtaget belgisk beskatning. Den belgiske regering gjorde gældende; at fritagelsen for beskatning vedrørende det faste driftssted i Luxembourg i andre situationer ville medføre; at det belgiske selskab var stillet bedre i henhold til de belgiske regler. Derfor gjorde den belgiske regering gældende, jf. præmis 24: Irealiteten påvirker denne ordning ikke virksomhedens valg med hensyn til at oprette et driftssted i udlandet. Under hensyn til, at en virksomhed, på det tidspunkt, hvor den beslutter sig for at etablere et fast driftssted i en anden medlemsstat, ikke ved, om den vil få varige tab eller varig fortjeneste, og at den desuden med sikkerhed ikke ved, om tabene vil opstå i det nye faste driftssted eller i hovedsædet; udgør dette arrangement ikke en hindring i strid med traktaten. 99 (mine understregninger) EU-Domstolen udtalte; at denne a priori betragtning ikke kunne tiltrædes, selvom de belgiske regler "oftest er fordelagtig for selskaber med driftssteder i udlandet?' Det afgørende var for EU-Domstolen; at når de belgiske regler rent faktisk var til skade for udenlandske investeringer; så forelå der en restriktion. Derfor kan en a priori-betragtning ikke indebære, at et symmetri-argument altid kan ophæve en restriktion. Det afgørende må være; om der i den konkrete sag kan spekuleres 1 symmetrien; så den reelt bliver en yderligere fordel. Såfremt der tages udgangspunkt i AMID; præmis 24, så ved <anonym>Sagsøger</anonym> på det tidspunkt, hvor han beslutter sig for at låne til købet af den engelske ejendom; at han ved et kurstab vil opnå en fradragsværdi på 33,3% 0g ved en kursgevinst vil blive beskattet med 59,7%. Sådan beskatning er ikke symmetrisk og er en hindring i strid med TEUE. 5.6. Symmetri IC-431/01 9 Mertens lægger EU-Domstolen vægt på, til hvilken side "symmetrien' 99 hælder. Sagen vedrørte belgiske regl er, der ifølge den belgiske regering samlet set var fordelagtige eller mindst neutrale i en situation vedrørende fri bevægelighed i EU for lønmodtager. Fordelen indtrådte; når lønmodtageren led tab, mens ulempen indtrådte; når lønmodtageren opnåede en fortjeneste. EU-Domstolen konstaterede; at lønmodtager normalt opnår en fortjeneste, hvorfor der forelå en restriktion; jf. præmis 34. Inærværende sag var <anonym>Sagsøgers</anonym> formål at opnå en gevinst ved salget af den engelske ejendom [.] Hvis det hypotetisk kunne lade sig gøre for <anonym>Sagsøger</anonym> selv at udløse reelle kursgevinster eller tab på gælden; så ville han ud fra formålet med investeringen sigte efter en gevinst på gælden, hvilket ville føre til en beskatning ved gæld i GBP men ikke ved gæld i DKK Ved en sådan teoretisk tankerække 'hælder' symmetrien derfor over mod en ulempe i form af beskatning, mens den ikke hælder mod fordel i form af fradrag for tab, da dette jo ikke er formålet med investeringen. Derfor er Skatteministeriets analogibetragtning i strid med EU-Domstolens praksis. Det er ikke 'svært at se" IC-383/05, Talotta var der rent faktisk tale om en mere byrdefuld beskatnings 0g ikke et fradrag som i de to forudgående domme. I nærværende sag er der også tale om beskatning. Også i Talotta-sagen underkendte EU-Domstolen symmetri-argumentet. EU-Domstolen har i C-252/14, Pensioenfonds Metaal en Techniek udtalt, at der i forhold til et symmetri-argument skal foretages en bedømmelse af den enkelte sag; jf. præmis 34. De svenske regler var forskellige for så vidt angår svenske og udenlandske pensionsfonde, og begge regler kunne være fordelagtige. EU-Domstolen udtalte, at den konkrete bedømmelse skulle foretages for hvert år, jf. præmis 37 og 39. IC-650/16, Bevola, udtalte EU-Domstolen også, at symmetri-bedømmelsen skulle foretages i forhold til den konkrete skatteyders situation jf. præmis 24. 5.7. Tilpasning af skattesystem Østre Landsret har lagt vægt på, at Danmark ikke kan forpligtes til at tilpasse kursgevinstloven og tage hensyn til eventuelle kursrisici i fx England. Østre Landsret henviser til C-686/13, X AB; præmis 34. Det bemærkes, at der i nærværende sag ikke er tale om, at Danmark skal forpligtes til at tilpasse kursgevinstloven. Den danske lovgiver har egenhændigt indført en forskelsbehandling mellem gæld idansk 0g udenlandsk valuta; og spørgsmålet er derfor; om denne forskelsbehandling er berettiget. Det er også Danmark, der har indført en beskatning af udenlandske valutakursgevinster på op til 59,7% og en fradragsprocent på 33,3% IC-686/13,X AB forelå der derimod ingen forskelsbehandling, da den svenske lovgiver behandlede alle valutakursgevinster ens. Nærværende sag minder mere om C-399/16, X, NV, hvor den hollandske lovgiver også havde indført en forskelsbehandling: I C-399/16, X NV gentog EU-Domstolen ikke præmis 34 fra 686/13. Denne præmis finder derfor ikke anvendelse i nærværende sag. 99 <anonym>Sagsøger</anonym> har endvidere gentaget sin anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU- Domstolen. Skatteministeriet har i påstandsdokument af 10. december 2018 gjort følgende anbringender gældende 0g under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse hermed: "Det fremgår af kursgevinstlovens 8 20, at gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i lovens $8 21-23. Kursgevinstloven 88 21-23 beskriver de tilfælde, hvor gevinst og tab medregnes til den skattepligtige indkomst for henholdsvis gæld i danske kroner 0g gæld i udenlandsk valuta. For både gæld i danske kroner og fremmed valuta foretages opgørelsen af gevinst og tab efter realisationsprincippet; jf. kursgevinstlovens $ 25. <anonym>Sagsøger</anonym> realiserede en valutakursgevinst; da han den 3. december 2010 ved tvangsindløsningen blev frigjort fra lånet til Norwich Union; jf. kursgevinstloven 8 23,jf. 8 25. Det er <anonym>Sagsøgers</anonym> synspunkt; at beskatningen; der følger af kursgevinstlovens regler, er i strid med EU-retten. <anonym>Sagsøger</anonym> har til støtte herfor oprindeligt gjort gældende; at kursgevinsten ville have været skattefri, hvis lånet var optaget i danske kroner; og at de danske regler om beskatning af gæld i udenlandsk valuta derfor medfører; at der forskelsbehandles i forhold til gæld i danske kroner [. ] Dette er imidlertid ikke korrekt. Hvis lånet var optaget i danske kroner; ville der slet ikke være realiseret en kursgevinst. Der kan derfor netop ikke konstateres en sådan forskelsbehandling:. <anonym>Sagsøger</anonym> har efterfølgende i processkrift II gjort to yderligere anbringender gældende til støtte for, at den stedfundne beskatning strider mod EU-retten: <anonym>Sagsøger</anonym> har således dels gjort gældende; at en national foranstaltning; der kan afholde en borger fra at optage et lån i et andet EU-land, vil udgøre en restriktion; uanset om der foreligger forskelsbehandling, 0g at dette er tilfældet for så vidt angår de danske regler om beskatning afkursgevinster på gæld, dels at reglerne ikke kun omhandler valutakursgevinster; 0g at de danske regler om kursgevinstbeskatning af gæld generelt indebærer en forskelsbehandling mellem gæld i fremmed valuta 0g gæld i danske kroner. Det er heroverfor Skatteministeriets overordnede anbringende; at beskatningen af <anonym>Sagsøgers</anonym> valutakursgevinst på kr. 1.085.222, er fuldt forenelig med EU-retten. Artikel 63 TEUF indebærer; at restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne er forbudt. Bestemmelsen medfører et forbud for medlemsstater mod at behandle grænseoverskridende aktiviteter mindre fordelagtigt end rent indenlandske aktiviteter; medmindre den forskellige behandling vedrører situationer; der ikke er objektivt sammenlignelige; eller er begrundet i tvingende almene hensyn; jf. eksempelvis sag C- 47/12, Kronos International, præmis 69 . /- 36 - Helt generelt følger det af EU-Domstolens praksis om restriktioner for den fri bevægelighed på området for direkte skatter , at en national skatteregel kun udgør en restriktion for den fri bevægelighed, hvis denne skatteregel diskriminerer en rent national situation og en sammenlignelig grænseoverskridende situation. Dette kommer meget klart til udtryk i Domstolens dom i sag C-28/17, NN A/S, præmis 18. Her udtaler Domstolen, at det, for at en medlemsstats lovgivning kan udgøre en hindring for etableringsfriheden for selskaber , er en forudsætning, at den fører til en forskelsbehandling til skade for selskaber , der udøver denne frihed, at denne forskelsbehandling vedrører situationer , der er objektivt sammenlignelige, og at den ikke er begrundet i tvingende almene hensyn eller står i et rimeligt forhold til dette mål. En ganske betydelig retspraksis illustrerer , at EU-Domstolen kun finder nationale skatteregler hindrende for den fri bevægelighed, hvis disse regler stiller bor gere eller virksomheder , der ikke er hjemmehørende, eller som har gjort brug af den fri bevægelighed, ringere end bor gere eller virksomheder , der er hjemmehørende, eller som ikke har gjort brug af den fri bevægelighed. Som eksempler kan i den forbindelse nævnes sag C-374/04, sag C-298/05, C-67/08, sag C-20/09, sag C-123/1 1, sag C-591/13, sag C-17/14, sag C-464/14 og sag C-1 10-17. Kursgevinstlovens § 23 indebærer , at valutakursgevinster behandles ens – uanset om gevinsten hidrører fra et lån af en dansk eller af udenlandsk kreditor . En dansk debitor , som har optaget et lån i f.eks. britiske pund hos en dansk kreditor , bliver beskattet af en valutakursgevinst på præcis samme måde som en dansk debitor , der har optaget et tilsvarende lån hos en britisk kreditor . Af kursgevinstlovens § 23 fremgår endvidere, at gevinster på gæld i danske kroner også beskattes, hvis gælden reguleres efter en udenlandsk valutakurs, ligesom gevinster realiseret på udenlandsk gæld ikke beskattes, hvis gælden følger kursen på danske kroner . Det understreger netop, at der ikke består nogen grænseoverskridende forskelsbehandling, idet beskatningen relaterer sig til selve valutakursen, uanset hvor debitor eller kreditor er hjemmehørende. Et grænseoverskridende gældsforhold behandles dermed efter kursgevinstlovens § 23 på nøjagtig samme måde som rent nationale gældsforhold i udenlandsk valuta. EU-Domstolen har også i flere domme forholdt sig til regler om beskatning af valutakursgevinster og -tab. Ved dom af 10. juni 2015 i sag C-686/13, X AB, fandt EU-Domstolen, at de svenske skatteregler om valutagevinster og -tab var forenelige med EU-retten. Sagen vedrørte et valutakurstab, som var opstået ved afhændelse af udenlandske erhvervsmæssige andele. Efter de svenske kursgevinstbeskatningsregler var der hverken adgang til fradrag for tab eller hjemmel til beskatning af gevinster . Ved dommen fastslog EU-Domstolen indledningsvist, at valutakurstab ved investeringer i erhvervsmæssige andele ikke blev behandlet forskelligt afhængigt af, om investeringen var foretaget i Sverige eller i et andet medlemsland, jf. /- 37 - præmis 32. Den omstændighed, at de svenske regler nægtede fradrag for et valutakurstab, udgjorde dermed ikke en grænseoverskridende forskelsbehandling. Herefter udtalte EU-Domstolen, at etableringsretten ikke forpligter medlemsstaterne til at: ”tilpasse deres […] skattesystem med henblik på at tage hensyn til eventuelle valutakursrisici, som [selskaber] løber på grund af den omstændighed, at der på Unionens område fortsat findes forskellige valutaer uden en fast indbyrdes valutakurs” , jf. præmis 34. Som følge heraf udgjorde de svenske regler heller ikke en restriktion for etableringsfriheden efter TEUF art. 49, jf. præmis 35. EU-Domstolen tillagde det endvidere betydning, at de svenske regler var symmetriske, idet reglerne ikke gav ret til fradrag for tab, men samtidig heller ikke hjemlede beskatning af gevinsten, jf. præmis 40. De danske regler er et spejl af de svenske regler , idet kursgevinstlovens § 23 som hovedregel fører til fradrag for kurstab og beskatning af kursgevinster , mens de svenske regler afskærer fradrag for tab og undtager gevinster fra beskatning. Domstolens betragtninger i X-dommen om symmetri kommer endnu klarere til udtryk i Domstolens dom i sag C-399/16, X NV . Dommen handler om en bestemmelse i den hollandske selskabsskattelov , hvorefter et selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke skal medregne gevinster opnået ved en selskabsandel eller omkostninger i forbindelse med erhvervelse eller overdragelse af denne andel (skattefritagelse for selskabsandele). Bestemmelsen indebar , at et hollandsk selskab, der ejede et engelsk datterselskab, nægtedes fradrag for et tab på selskabets kapitalandele, der skyldes ændringer i valutakursen. Selskabet gjorde gældende, at de hollandske regler var diskriminerende, idet selskabet ville kunne fratrække tabet, hvis selskabet havde kunnet danne en skattemæssig enhed med det engelske datterselskab. Denne mulighed var efter hollandsk ret forbeholdt hjemmehørende selskaber . Selskabet fik ikke medhold i, at nægtelsen af fradrag for kurstabet var stridende mod traktatens bestemmelser om fri bevægelighed. Domstolen udtaler herom først i præmis 56, at den grænseoverskridende situation og den rent nationale situation ikke er objektivt sammenlignelige, fordi et hollandsk selskab ikke kan lide et valutakurstab på sin andel i et hjemmehørende selskab – undtagen i det særlige tilfælde, hvor denne andel er fastsat i en anden valuta end den, selskabets resultat er udtrykt i. I nærværende sag gælder det undtagelsesfrit, at der på et lån i danske kroner ikke kan realiseres en valutakursgevinst, og der foreligger derfor netop ikke en forskelsbehandling mellem situationer , der er objektivt sammenlignelige. /- 38 - I X NV -dommen henvises der herefter til X-dommen og det udtales i den forbindelse i præmis 58, at Domstolen under alle omstændigheder her har fastslået, at det ikke af EUF-traktatens bestemmelser om etableringsfrihed kan udledes, at en medlemsstat er forpligtet til at udøve sin beskatningskompetence – på en i øvrigt asymmetrisk måde – med henblik på at tillade fradrag af tab, der er opstået som følge af transaktioner , hvis resultater , såfremt de havde været positive, ikke ville være blevet beskattet. Herefter udtaler Domstolen følgende i præmis 59: Den ulempe, som den manglende mulighed for at fradrage et lidt valutakurstab på sin selskabsandel i et ikke-hjemmehør ende datterselskab i givet fald udgør for et nederlandsk selskab, er ikke forskellig fra den symmetriske for del, der er knyttet til den manglende beskatning af valutakursgevinster . Således som den for elæggende r et har anført, er ” skattefritagelse for selskabsandele” a priori hverken for delagtig eller ufordelagtig. Derfor kan den ikke give anledning til en forskellig behandling, som er ufordelagtig for de nederlandske selskaber , der har et datterselskab i en anden medlemsstat, eller udgør e en r estriktion for etableringsfriheden. ” (min understr egning) Domstolen har altså i X NV -sagen meget udtrykkeligt slået fast, at manglende beskatning af kurstab og kursgevinster hverken er fordelagtig eller ufordelagtig og derfor ikke kan udgøre en restriktion. Det samme gælder som et spejl heraf beskatning af både gevinster og tab. Det bemærkes herved, at Domstolens bemærkninger om betydningen af symmetri i relation til kursbeskatning i sagens natur tilsvarende må gælde i relation til regler , der hjemler beskatning af gevinster og fradrag for tab. Danmark har utvivlsomt beskatningskompetence i relation til kursgevinster realiseret af hjemmehørende fuldt skattepligtige personer på gæld optaget hos en ikke-hjemmehørende kreditor , hvilket heller ikke er bestridt. Det er herefter svært at se, hvilken forskel det skulle gøre for den her omhandlede problemstilling, at nærværende sag omhandler beskatning af en gevinst, når reglerne samtidig hjemler fradrag for tab. Hvis manglende medregning af valutakursgevinster og -tab ”a priori” hverken er fordelagtig eller ufordelagtig, må det samme gælde medregning til den skattepligtige indkomst af både gevinst og tab. Dommen i Deutsche Shell-sagen har ikke betydning for vurderingen af kursgevinstlovens § 23’ s overensstemmelse med EU -retten, da Domstolens konklusion var båret af den omstændighed, at den nationale lovgivning ifølge den forelæggende ret foreskrev , at valutagevinster generelt blev beskattet, ligesom valutatab generelt gav ret til fradrag, jf. Domstolens bemærkning herom i X-dommen (C-686/13), præmis 37 og 38. Afgørende for Deutsche Shell-dommens resultat var altså den forskelsbehandling mellem den i dommen foreliggende – grænseoverskridende – situation og den hypotetiske – indenlandske – situation, som den forelæggende ret havde beskrevet i dommens præmis 30, hvor der foretoges en sammenligning med, hvad der ville gælde, hvis det omhandlede tyske moderselskab havde lidt det tilsvarende kurstab på indskudskapital i et tysk driftssted i stedet for i et italiensk driftssted. De danske regler indebærer derimod 2 som beskrevet ~ at kursgevinster og tab på gæld behandles på samme måde uafhængigt at, hvor kreditor er hjemmehørende og dermed uafhængigt af, om gælden består i en ren national sammenhæng eller i en grænseoverskridende sammenhæng. Hertil kommer altså;, at reglerne er symmetriske og derfor a priori hverken fordelagtige eller ufordelagtige; jf. X NV-dommens præmis 59 At bestemmelsen i kursgevinstlovens $ 23 konkret har været ugunstig for <anonym>Sagsøger</anonym> skyldes ikke de danske regler og påvirker ikke vurderingen af, hvorvidt reglerne er diskriminerende 0g udgør en restriktion. Beskatningen er udløst af, at <anonym>Sagsøger</anonym> har realiseret en valutakursgevinst på lånet; og han kunne ligeså vel have konstateret et valutakurstab, som ville have været fradragsberettiget. Ved vurderingen af en skatteregels overensstemmelse med EU-retten er det - i relation til ikke-diskriminerende skatteregler ikke et relevant moment at inddrage, om reglen konkret ~ i en grænseoverskridende situation ~ har været ugunstig, da reglerne jo skal være generelle. Anderledes forholder det sig netop; såfremt en skatteregel behandler den grænseoverskridende situation mindre fordelagtigt end den rent nationale. Som nævnt har <anonym>Sagsøger</anonym> også gjort gældende; at det generelt er mindre fordelagtigt for en dansk låntager at låne penge i udenlandsk valuta end i dansk valuta; når låntageren vil blive beskattet af kursgevinster i udenlandsk valuta, men ikke af kursgevinster af et lån i danske kroner; og at de danske regler derfor udgør en restriktion for den fri bevægelighed. I den forbindelse har <anonym>Sagsøger</anonym> bl.a. anført, at kursgevinstlovens $ 23 "ikke kun vedrører valutakursgevinster?' og at den EU-retlige diskrimination rækker videre end blot valutakursændringer [ . ] Spørgsmålet om, hvorvidt kursgevinstlovens regler er i strid med EU-retten, skal imidlertid afgøres på baggrund af den faktisk foreliggende situation; og ud fra den omstændighed, at <anonym>Sagsøger</anonym> er blevet beskattet af en valutakursgevinst af gæld 1 fremmed valuta. Der henvises herved til UfR 2014.1491 H, hvor Højesteret udtalte, at spørgsmålet om; hvorvidt der forelå en EU-stridig forskelsbehandling skulle afgørelse på baggrund af den faktisk foreliggende situation Om de dagældende regler i en situation; som ikke forelå i sagen; indebar en mulig EU-stridig forskelsbehandling kunne således ikke indgå i Højesterets prøvelse. Et eventuelt EU-retligt problem vedrørende dele af kursgevinstlovens $ 23 påvirker ikke bestemmelsens gyldighed som helhed, jf. herved også SKM2OI1.466HR Den foreliggende sag vedrører alene valutakursbeskatning af <anonym>Sagsøger</anonym> som følge af et lån optaget i britiske pund. De faktiske omstændigheder er dermed ubestridt sådan; at <anonym>Sagsøger</anonym> kun er blevet beskattet af en valutakursgevinst. Det er derfor alene dette faktiske forhold, der udgør rammen for sagens prøvelse. Det bemærkes ex tuto; at kursgevinstlovens $ 23 efter Skatteministeriets opfattelse også generelt er forenelig med TEUF artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Kursgevinster beskattes således ens, uanset om gevinsten hidrører fra et lån fra en dansk eller en udenlandsk kreditor. En dansk debitor; der har optaget et lån i feks. britiske pund hos en britisk kreditor; bliver beskattet på samme måde som en dansk debitor; der har optaget et tilsvarende lån hos en dansk kreditor. Reglen i kursgevinstlovens $ 23 er heller ikke blot formelt ikke-diskriminerende, men reelt diskriminerende. Særligt lån i euro udbydes således af danske banker og danske realkreditinstitutter: Ved optagelse af et realkreditlån realiseres der ofte et kurstab, og reglen i kursgevinstlovens $ 23 indebærer; at dette kurstab er fradragsberettiget, hvilket ikke er tilfældet for et tilsvarende lån i danske kroner. Der er samtidig intet, der hindrer en udenlandsk kreditor i at yde et lån til en i Danmark hjemmehørende debitor i danske kroner; 0g en kursgevinst på et sådant lån vil efter kursgevinstlovens $ 16 være skattefri ligesom et tab vil være indkomstopgørelsen uvedkommende. Hertil kommer; at kursgevinstlovens $ 23 heller ikke stiller personer; der optager gæld 1 fremmed valuta, ringere end personer; der optager gæld i dansk valuta. Der er således symmetri mellem den beskatning som bestemmelsen fastsætter afhenholdsvis gevinster og tab. Derfor udgør bestemmelsen under alle omstændigheder ikke en restriktion for kapitalens fri bevægelighed. Beskatning af kursgevinster 0g fradrag for kurstab har således ikke karakter af en ringere skattemæssig behandling end manglende mulighed for at medregne såvel gevinster som tab. Det ene regelsæt er ikke gunstigere end det andet; 0g også derfor udgør de danske regler om kursgevinstbeskatning af gæld ikke en restriktion Dette følger af X-dommen (sag C- 686/13), 0g X NV-dommen (sag C-399/16) Intet hindrer Danmark i som led i sin beskatningskompetence at vælge én (symmetrisk) beskatningsordning for gæld i danske kroner 0g en anden (symmetrisk) beskatningsordning for gæld i fremmed valuta Til støtte for sine synspunkter har <anonym>Sagsøger</anonym> henvist til Kommissionens åbningsskrivelse af 29. oktober 2010, sag nr 2009/2276. Kommissionens åbningsskrivelse vedrørte imidlertid de tidligere bestemmelser i kursgevinstlovens 88 14-16 om beskatning af privates gevinst og tab på fordringer; herunder om det var i strid med EU-retten; at gevinst (0g tab) på fordringer i danske kroner; som opfyldte et mindstekrav om rente, ikke blev beskattede. Åbningsskrivelsen 0g den efterfølgende lovændring vedrørte ikke kursgevinstlovens $8 20-23 om gæld, som både før 0g efter åbningsskrivelsen i det væsentlige har været uændrede. Åbningsskrivelsen indeholder i øvrigt ikke en konklusion; men en foreløbig vurdering med en anmodning til Skatteministeriet om at redegøre for reglen og dens overensstemmelse med EU-retten: Kommissionen anførte i den forbindelse, at reglerne potentielt kunne være i strid med traktatens bestemmelse om kapitalens fri bevægelighed, og at "det lader til?' at Danmark har tilsidesat sine /- 41 - forpligtelser i henhold til EF-traktaten. Efter åbningsskrivelsen ændrede Folketinget reglerne om beskatning af kursgevinster på fordringer , jf. herom nedenfor . Derimod har Kommissionen efterfølgende to gange konkret taget stilling til, om kursgevinstlovens § 23 er i strid med EU-retten. Ved brev af 24. juli 2014 afviste Kommissionen, at kursgevinstlovens § 23 skulle være i strid med EU-retten. Af brevet fremgår , at Kommissionen efter grundig analyse af en klage vedrørende kursgevinstlovens § 23 fandt, at den danske bestemmelse var forenelig med EU-retten, idet bestemmelsen ikke beskattede kursgevinster afhængig af kreditors og/eller debitors nationalitet. I Kommissionens skrivelse af 24. juli 2014 undersøges det, om reglerne forskelsbehandler den interne situation og den grænseoverskridende situation, og – da dette ikke er tilfældet – konkluderes det, at reglerne ikke udgør en restriktion. Kommissionen lagde i den forbindelse vægt på, at det er muligt for danske låntagere at optage lån i danske kroner fra udenlandske långivere, og for danskere at indgå aftaler med andre danskere om lån i fremmed valuta. Kommissionen udtalte, at lån optaget af danskere hos udenlandske långivere skal sammenlignes med lån optaget af danskere hos danske långivere. Da sådanne lån behandles ens, konkluderede Kommissionen, at kursgevinstlovens § 23 ikke indebærer noget brud på traktatens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed. Den 10. november 2016 rejste Kommissionen – på baggrund af en klage – en pilotsag mod Danmark. Pilotprojektsager er en fællesbetegnelse for sager , hvor Kommissionen indleder en uformel dialog med en medlemsstat med henblik på at undersøge, om medlemsstaten overholder EU-retten. Processen giver Kommissionen mulighed for på et tidligt tidspunkt at få medlemsstaternes bidrag til besvarelse af klager fra bor gere. Kun knap 20 % af Kommissionens pilothenvendelser til Danmark fører til egentlige traktatkrænkelsessager . Kommissionens skrivelse af 10. november 2016 gengiver en juridisk analyse, der bl.a. er baseret på den forudsætning, at den danske beskatningsordning vedrørende gæld i fremmed valuta, hvorefter gevinster og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indk omst, er ”less favourable” end beskatningsordningen vedrørende gæld i danske kroner , hvorefter hverken gevinster eller tab medregnes. Denne forudsætning er imidlertid forkert jf. Domstolens praksis, særligt dommene i sag C- 686/13, X AB og – meget udtrykkeligt – i sag C399/16, X NV , præmis 59. Kommissionens brev af 24. juli 2014 omtales ikke i Kommissionens brev af 10. november 2016. Den 13. januar 2017 besvarede regeringen Kommissionens brev af 10. november 2016. I svaret – der ligesom henvendelsen fra Kommissionen er underlagt fortrolighed og derfor ikke kan fremlægges – redegjorde regeringen for , hvorfor kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinster og tab på gæld er forenelige med EU-retten. Kommissionen accepterede Skatteministeriets svar og henlagde herefter sagen. Kommissionen har således to gange foretaget en undersøgelse af kursgevinstlovens $ 23 0g begge gange konkluderet; at reglen ikke udgør en restriktion. <anonym>Sagsøger</anonym> gør også gældende, at lovændringen i 2010 vedrørende reglerne om beskatning afkursgevinster 0g tab på fordringer i sig selv taler for; at reglerne ved beskatning af kursgevinster og tab på gæld er EU-stridige. Dette er imidlertid ikke korrekt. For det første er der ikke som anført af <anonym>Sagsøger</anonym> tale om en "tilståelsessag? I bemærkningerne til lovforslaget anføres det blot; at Regeringen har modtaget en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen; hvori det anføres, at forskelsbehandlingen af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed val uta "potentielt 99 er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, 0g at lovændringen indføres for at sikre overholdelsen af EU-retten: Der foretages ikke en selvstændig analyse eller vurdering af, om reglerne var i strid med traktaten; og det konkluderes heller ikke; at det skulle være tilfældet. Ved lovændringen blev den tidligere gældende sondring mellem blåstemplede 0g sortstemplede fordringer endvidere ophævet; hvilket indebar; at reglerne om beskatning af kursgevinster 0g tab på fordringer i danske kroner blev symmetriske; Det var de netop ikke forud for lovændringen; idet tab på sortstemplede fordringer ikke kunne fradrages; selv om gevinster blev beskattet;. Provenuet fra merbeskatningen i den forbindelse blev anvendt til en samtidig nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst. I forarbejderne anføres det (L 112 af 27. januar 2010, de almindelige bemærkninger; punkt 1), at lovforslaget indebærer en mere ensartet beskatning af renteindtægter; kapitalgevinster og aktieafkast; hvilket sikrer; at det i højere grad bliver de underliggende økonomiske forhold og i mindre grad de skattemæssige forhold, der betinger valg af formueplacering. Videre anføres det; at forslaget ligger i naturlig forlængelse af satsnedsættelserne i forårspakke 2.0 og følger Skattekommissionens anbefaling om, at der på længere sigt tages yderligere skridt i retning af en nedbringelse af skattesatserne på positiv kapitalindkomst; så asymmetrien mellem positiv og negativ kapitalindkomst nedbringes . Der forelå altså andre vægtige grunde til at ændre reglerne om beskatning af kursgevinster og tab på fordringer i danske kroner end at 'sikre? reglernes overensstemmelse med EU-retten. For det andet må landsrettens vurdering af, om reglerne er EU-stridige; naturligvis 0g under alle omstændigheder foretages uafhængigt af, hvad ministeriet måtte have ment i 2010. Som det fremgår; er det ministeriets opfattelse; at reglerne om beskatning af gevinst og tab på gæld er fuldt ud i overensstemmelse med EU-retten; og der er intet til hinder for; at der gælder forskellige regler om beskatning af gevinster 0g tab på henholdsvis fordrings - og gældssiden. <anonym>Sagsøger</anonym> har under sagen fremsat begæring om, at der forelægges præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt kursgevinstlovens $ 23 er forenelig med reglerne om kapitalens fri bevægelighed. I kendelse af 21. september 2016 udtalte Østre Landsret som sin foreløbige vurdering; at der ikke foreligger en sådan rimelig tvivl om forståelsen af den relevante EU-ret, at der er grundlag for at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen: Landsretten tog derfor ikke anmodningen om præjudiciel forelæggelse til følge. Landsretten henviste i begrundelsen herfor bla. til, at spørgsmålet om behov for forelæggelse skal afgøres på baggrund af den faktisk foreliggende situation; hvor den omhandlede kursgevinst er opnået alene som følge af valutaudsving at der efter EU - Domstolens praksis ikke påhviler medlemsstaterne en forpligtelse til at tilpasse deres skattesystemer med henblik på at tage højde for valutarisici; jf. X-dommen; præmis 34, at de danske regler er symmetriske 0g ikke behandler gevinst og tab på gæld forskelligt afhængigt af, hvor gælden er optaget eller hvor långiver eller låntager er bosiddende; 0g at den foreliggende sag ikke omhandler en situation; hvor der sker en forskelsbehandling mellem gæld i fremmed valuta og gæld i danske kroner: Idet omfang <anonym>Sagsøger</anonym> fastholder sin begæring om præjudiciel forelæggelse, fastholder Skatteministeriet tilsvarende sin protest heroverfor, da betingelserne i artikel 267 TEUF for forelæggelse ikke er opfyldt. Den præjudicielle forelæggelsesprocedure; der hjemles i artikel 267 TEUF, har til formål at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten i medlemslandene, ved at EU-Domstolen inddrages, når en sag rejser relevante tvivlsspørgsmål om fortolkningen af EU-retten: Af retspraksis vedrørende bestemmelsen følger; at forelæggelse ikke skal ske hvor EU- Domstolen allerede har truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet (acte éclairé) eller hvor fortolkningen af EU-retten ikke giver anledning til tvivl (acte clair) jf herved Domstolens dom i sag 283/81, CILFIT. Af de grunde; som Østre Landsret har fremhævet i kendelsen af 21. september 2016, gøres det gældende; at sagen fortsat ikke rejser tvivlsspørgsmål om fortolkningen af EU-retten; og der er derfor ikke noget grundlag for forelæggelse. Det bemærkes i den forbindelse; at landsrettens begrundelse i kendelsen for, at der vedrørende de spørgsmål som nærværende sag rejser; ikke foreligger en sådan rimelig tvivl om forståelsen af den relevante EU-ret; at der er grundlag for forelæggelse; efter ministeriets opfattelse i yderligere grad er bestyrket med EU-Domstolens efterfølgende dom af 22. februar 2018 isag C-399/16, X NV?' Skatteministeriet har yderligere under hovedforhandlingen gjort gældende; at kursgevinstlovens $ 23 er udformet på en sådan måde, at der foreligger systemisk symmetri mellem valutakursgevinster og valutakurstab, samt at <anonym>Sagsøger</anonym> kunne have valgt fortsat at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen; hvorefter valutakurstab kan fratrækkes i den personlige indkomst. Landsrettens begrundelse og resultat Efter såvel den nugældende som den dagældende bestemmelse i kursgevinstlovens $ 23,jf. lovbekendtgørelse nr: 1002 af 26. oktober 2009, skal gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, herunder som følge af valutakursudsving, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Iden foreliggende sag realiserede <anonym>Sagsøger</anonym> en valutakursgevinst ved at blive frigjort for sin andel af 1 prioritetslånet i britiske pund optaget af KIS Uxbridge, 0g skattemyndighederne forhøjede <anonym>Sagsøgers</anonym> indkomst for 2010 som følge heraf. Sagen angår, om valutakursbeskatningen udgør en restriktion i strid med reglerne om fri kapitalbevægelse inden for Den Europæiske Union; jf. TEUF artikel 63 Spørgsmålet om, hvorvidt kursgevinstlovens $ 23 er i strid med EU-retten; skal afgøres på baggrund af den faktisk foreliggende situation; hvor <anonym>Sagsøger</anonym> er blevet beskattet af en kursgevinst opnået alene som følge af valutakursudsving. Ifølge EU-Domstolens praksis skal alle foranstaltninger; som forbyder; medfører ulemper for eller gør udøvelsen af de grundlæggende friheder; herunder frie kapitalbevægelser; mindre attraktiv; betragtes som restriktioner for de grundlæggende friheder. Der kan således foreligge en restriktion; når en grænseoverskridende aktivitet er udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling i forhold til en indenlandsk aktivitet. Den dagældende kursgevinstlov 8 23 indebærer; at kursgevinst og kurstab vedrørende gæld 1 fremmed valuta opnået som følge af valutakursudsving medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som henholdsvis gevinst og tab. Den skattemæssige betydning af kursgevinst og kurstab afhænger ikke af, om gælden i fremmed valuta er optaget i Danmark eller i et andet land, eller om långiver eller låntager er bosiddende her i landet eller i udlandet. Det følger desuden af dagældende kursgevinstlov $ 1, stk. 2,jf. 8 23, at gevinster realiseret på gæld i danske kroner også beskattes; hvis restgælden reguleres i forhold til en udenlandsk valutakurs; mens gevinster realiseret på gæld i fremmed valuta ikke beskattes; hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner: Beskatningen relaterer sig således til valutakursen; uanset hvor långiver og låntager er bosiddende En valutakursgevinst; som alene er opnået som følge af en ændring af valutakursforskellen mellem danske kroner og en fremmed valuta, kan i sagens natur kun opstå iforhold til gæld 1 fremmed valuta. Den faktisk foreliggende situation kan derfor ikke opstå i forhold til gæld 1 danske kroner. Der foreligger dermed ikke en objektiv sammenlignelig situation; hvor der sker forskelsbehandling mellem gæld i fremmed valuta og gæld i danske kroner derved, at en valutakursgevinst vedrørende gæld i fremmed valuta beskattes, mens en tilsvarende kursgevinst vedrørende gæld i danske kroner ikke beskattes . Beskatningsordningen i $ 23 er endvidere udformet således; at der umiddelbart er symmetri i beskatningen; idet reglerne hjemler såvel beskatning af gevinster som fradrag for tab, <anonym>Sagsøger</anonym> har i påstandsdokumentet 0g under hovedforhandlingen supplerende gjort gældende, at der konkret ikke er symmetri mellem beskatningen og fradragsværdien for valutakursgevinster henholdsvis -tab som følge af den begrænsede fradragsværdi. Skatteministeriet har under hovedforhandlingen heroverfor gjort gældende; at der foreligger systemisk symmetri, 0g at <anonym>Sagsøger</anonym> kunne have valgt fortsat at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen; hvorefter valutakurstab kan fratrækkes i den personlige indkomst. Det følger af personskattelovens $ 6, stk. I,jf. $ 5, nr: 1,og $ 7, stk. l,jf: $ 5, nr. 2, at positiv nettokapitalindkomst medregnes ved opgørelsen af bund- og topskat; mens der ikke opnås fradrag for negativ nettokapitalindkomst i bund- og topskat. Der foreligger således ikke fuldstændig symmetri i den skattemæssige behandling af henholdsvis valutakursgevinster 0g valutakurstab. Det er i den forbindelse uden betydning; at <anonym>Sagsøger</anonym> kunne have valgt fortsat at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen; bl.a. med den konsekvens; at valutakurstab kunne fratrækkes i den personlige indkomst; da det ikke har neutraliserende virkning i forhold til en eventuel forskelsbehandling jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 18.marts 2010 i sag C- 440/08, Gielen (præmis 49-54). Landsretten finder imidlertid, at de eventuelle restriktive virkninger; der måtte følge af, at der er en vis asymmetri i den skattemæssige behandling; er alt for usikre 0g indirekte til, at de kan antages at begrænse udøvelsen af retten til frie kapitalbevægelser. På det tidspunkt, hvor beslutningen om låneoptagelse træffes, er der således såvel mulighed for et eventuelt valutakurstab, der kan fradrages skattemæssigt; som for en eventuel valutakursgevinst; der beskattes . De restriktive virkninger af beskatning af en eventuel valutakursgevinst sammenholdt med fradragsværdien af et eventuelt valutakurstab i forbindelse med låneoptagelsen er henset hertil for uvisse og indirekte til at kunne udgøre en hindring for udøvelsen af retten til frie kapitalbevægelser Endelig bemærker landsretten; at det følger af EU-Domstolens praksis, at reglerne i TEUF om den fri kapitalbevægelse ikke på EU-rettens nuværende udviklingstrin kan fortolkes således; at de pålægger medlemsstaterne at tilpasse deres eget skattesystem med henblik på at tage hensyn til eventuelle valutakursrisici, som opstår på grund af den omstændighed, at der på Den Europæiske Unions område fortsat findes forskellige valutaer uden en fast indbyrdes valutakurs, jf. herved EU-Domstolens dom af 10.juni 2015 i sag C-686/13, X AB (præmis 34). Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger direkte eller indirekte forskelsbehandling af en grænseoverskridende aktivitet i forhold til en indenlandsk aktivitet; eller at der i øvrigt foreligger en restriktion i strid med reglerne om fri kapitalbevægelse inden for Den Europæiske Union; jf. TEUF artikel 63. På denne baggrund finder landsretten; at beskatningen af <anonym>Sagsøgers</anonym> valutakursgevinst ikke er i strid med EU-retten. Der er efter det anførte fortsat ikke grundlag for at tage anmodningen om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen til følge. Landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge. Efter sagens udfald skal <anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens omfang 0g at Skatteministeriet på et sent tidspunkt under sagens forberedelse tog bekræftende til genmæle overfor <anonym>Sagsøgers</anonym> påstand vedrørende opgørelse af afståelsessummen for anparterne i KIS Uxbridge. Thi kendes for ret: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Sagsøger</anonym> betale 50.000 kr: til Skatteministeriet. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	116,466	115,351
761	Byrettens dom stadfæstet	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-1376/2012-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1142/22	Erhverv; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		afsagt den 12. juli 2013 af Vestre Landsrets 8_afdeling (dommeme Karen Foldager, Marie S. Mikkelsen og Nikolaj Aarø-Hansen) i ankesag VL. B 1376 12 (advokat Niels Lyhne; Aarhus) mod Bjarmodan A/S (advokat Claus Bonde Mikkelsen; Odder) Retten i Arhus har den 14. maj 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 6-2795 2011). Påstande For landsretten har appellanten; nedlagt pastand om, at byretsdommen op- hæves, 0g sagen hjemvises til fortsat behandling Indstævnte; Bjarmodan AS, har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer afgivet sup- plerende forklaring for landsretten har haft firmaet sammen siden 2002 Der arbejder i alt 8 personer i firmaet: De arbejder indenfor fødevarebranchen. De ønskede et støvfrit gulv og bestilte dette hos Bjarmodan A/S. De havde forinden indhentet 2 tilbud. Det var der forestod forhandlingerne med Bjarmodan A/S. Han læste selv tilbuddet igennem. Han har ikke hæftet sig ved, at "GSO faglige forbehold for fugefii gulve" skulle være gældende; men har nok regnet med, at det vedrørte noget teknisk. Han har ikke set nogen bilag til tilbuddet; før diskussionen efterfø] - gende opstod. Han har ikke noget kendskab til AB92 og er ikke beskæftiget med byggeri. De havde ikke andre til at se kontrakten igennem. Han forhandler selv firmaets almindelige leverandøraftaler. De anvender NL 92 som standardbetingelser. Heri er der voldgiftsklau- sul. har haft ansvaret for den omtvistede kontrakt. har supplerende forklaret; at hun forestär kontorarbejdet Bjarmodan A/S 0g har gjort det siden 1992. Hun skriver alle tilbud og pakker dem med omslag 0g standard- betingelser. Ingen anden i selskabet har med dette at gøre. Også ordrebekræftelsen dateret 15. oktober 2007 har haft standardbetingelserne vedlagt: Procedurc Parterne har det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten 0g har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundclse 0g resultat Af de grunde; som byretten har anført, tiltrædes det, at AB 92 0g dermed, at tvister mellem parterne skal afgøres ved voldgift; er aftalt mellem parterne. Landsdommeme Marie S. Mikkelsen og Nikolaj Aarø-Hansen udtaler herefter: Det er i retspraksis antaget, at parter, der har vedtaget AB 92, er henvist til at begære syn og skøn udmeldt og afholdt efter de særlige regler heri, medmíndre parterne er enige om udmeldelse af syn og skøn som isoleret bevisoptagelse ved domstolene efter retsplejelo- vens $ 343. Bjarmodan A S protesterede ikke mod anmodning af 27. maj 2009 til Ret- ten i Arhus om afholdelse af syn og skøn efter retsplejelovens $ 343, og Bjarmodan A S har heller ikke senere protesteret mod dette. Vi lægger derfor til grund, at parterne har væ- ret enige om; at gennemførelsen af syn og skøn kunne ske ved Retten i Århus. Uanset dette og det oplyste om forløbet ved gennemførelsen af syn- og skønsforretningen finder vi ikke; at _ har haft en berettiget forventning om, at Bjarmodan A/S tillige skulle have frafaldet at gøre AB 92's regler om voldgiftsbehandling af parteres tvister gældende; eller at Bjarmodan A S i øvrigt skulle have accepteret; at en eventuel se- nere retssag skulle kunne anlægges ved de almindelige domstole. Det forhold, at hverken efter deres forklaringer havde hæftet sig ved parteres vedtagelse af AB 92, kan ikke føre til en anden vurdering indgav først den 17.november 2011 stævning til Retten Århus, 0g Bjarmo- dan A/S nedlagde i overensstemmelse med bestemmelsen i retsplejelovens $ 351, stk. 4,i selskabets svarskrift af 16. december 201 1 påstand om afvisning under henvisning til den indgåede voldgiftsaftale i AB 92 Vi stemmer på den baggrund for at stadfæste byrettens dom om afvisning af sagen: Landsdommer Karen Foldager udtaler: 45 i AB 92, afsnit J om tvister, indeholder regler om afholdelse af syn og skøn tilfælde af uoverensstemmelse mellem parter; der har vedtaget AB 92. Det fremgår af bestemmel - serne; at begæring om afholdelse af syn og skøn skal fremsendes til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed; og at skønsmanden udpeges af Voldgiftsnævnet. Det er an- taget i retspraksis; at parter; der har vedtaget AB 92, er henvist til at begære syn 0g skøn udmeldt og afholdt efter disse regler; med mindre parterne er enige om udmeldelse ved domstolene efter retsplejelovens 343 fiemsendte sin anmodning om afholdelse af syn og skøn til Retten i Århus uden nogen angivelse af, at partere; der havde aftalt AB 92, var enige om, at domstolene skulle tage stilling til dette retsskridt Det må efter selskabsejeres forklaringer lægges ti] grund, at de ikke havde hæftet sig ved, at AB 92 var aftalt. Bjarmodan A/S gjorde ikke indsigelser mod anmodningen om afholdelse af syn 0g skøn ved domstolene. I løbet af de næsten 2' , år, der gik med at fà gennemført syn 0g skønnet; var der flere tvister mellem partere om gennemførelsen; herunder om valg af skønsmand 0g om Bjarmodan A/S' ønske om at få afholdt nyt syn og skøn. Bjarmodan A $ har pa intet tidspunkt gjort gældende eller forbeholdt sig, at AB 92 var aftalt mellem parterne. Under disse omstændigheder finder jeg; at Bjarmodan A S har afskåret sig fra nu at paberåbe sig bestemmelsere om tvister i AB 92. Jeg stemmer derfor for at tage pastand til følge Efter stemmeflertallet stadfæster landsretten herefter byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal betale sags - omkostninger for Jandsretten til Bjarmodan A/S med i alt 10.000 kr, Beløbet er til udgifter til advokatbistand 0g uden moms; da Bjarmodan A S er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang Thi_kendes foc Let: Byrettens dom stadfæstes . skal betale sagens omkostninger for landsretten til Bjarmodan A S med 10.000 kr: De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8a. Karen Foldager	afsagt den 12. juli 2013 af Vestre Landsrets 8_afdeling (dommeme Karen Foldager, Marie S. Mikkelsen og Nikolaj Aarø-Hansen) i ankesag VL. B 1376 12 <anonym>Part 1 ApS</anonym> (advokat Niels Lyhne; Aarhus) mod Bjarmodan A/S (advokat Claus Bonde Mikkelsen; Odder) Retten i Arhus har den 14. maj 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 6-2795 2011). Påstande For landsretten har appellanten; <anonym>Part 1 Aps</anonym> nedlagt pastand om, at byretsdommen op- hæves, 0g sagen hjemvises til fortsat behandling Indstævnte; Bjarmodan AS, har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer <anonym>Vidne 3 (V3)</anonym> har afgivet forklaring for landsretten. Endvidere har <anonym>Vidne 2</anonym> afgivet sup- plerende forklaring for landsretten <anonym>V3</anonym> har forklaret; at han er medejer af <anonym>Part 1 Aps</anonym> Han og broderen <anonym>Vidne 1 (V1)</anonym> har haft firmaet sammen siden 2002 Der arbejder i alt 8 personer i firmaet: De arbejder indenfor fødevarebranchen. De ønskede et støvfrit gulv og bestilte dette hos Bjarmodan A/S. De havde forinden indhentet 2 tilbud. Det var <anonym>V1</anonym> der forestod forhandlingerne med Bjarmodan A/S. Han læste selv tilbuddet igennem. Han har ikke hæftet sig ved, at "GSO faglige forbehold for fugefii gulve" skulle være gældende; men har nok regnet med, at det vedrørte noget teknisk. Han har ikke set nogen bilag til tilbuddet; før diskussionen efterfø] - gende opstod. Han har ikke noget kendskab til AB92 og er ikke beskæftiget med byggeri. De havde ikke andre til at se kontrakten igennem. Han forhandler selv firmaets almindelige leverandøraftaler. De anvender NL 92 som standardbetingelser. Heri er der voldgiftsklau- sul. <anonym>V1</anonym> har haft ansvaret for den omtvistede kontrakt. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret; at hun forestär kontorarbejdet Bjarmodan A/S 0g har gjort det siden 1992. Hun skriver alle tilbud og pakker dem med omslag 0g standard- betingelser. Ingen anden i selskabet har med dette at gøre. Også ordrebekræftelsen dateret 15. oktober 2007 har haft standardbetingelserne vedlagt: Procedurc Parterne har det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten 0g har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundclse 0g resultat Af de grunde; som byretten har anført, tiltrædes det, at AB 92 0g dermed, at tvister mellem parterne skal afgøres ved voldgift; er aftalt mellem parterne. Landsdommeme Marie S. Mikkelsen og Nikolaj Aarø-Hansen udtaler herefter: Det er i retspraksis antaget, at parter, der har vedtaget AB 92, er henvist til at begære syn og skøn udmeldt og afholdt efter de særlige regler heri, medmíndre parterne er enige om udmeldelse af syn og skøn som isoleret bevisoptagelse ved domstolene efter retsplejelo- vens $ 343. Bjarmodan A S protesterede ikke mod <anonym>Part 1 ApS'</anonym> anmodning af 27. maj 2009 til Ret- ten i Arhus om afholdelse af syn og skøn efter retsplejelovens $ 343, og Bjarmodan A S har heller ikke senere protesteret mod dette. Vi lægger derfor til grund, at parterne har væ- ret enige om; at gennemførelsen af syn og skøn kunne ske ved Retten i Århus. Uanset dette og det oplyste om forløbet ved gennemførelsen af syn- og skønsforretningen finder vi ikke; at _ <anonym>Part 1 ApS</anonym> har haft en berettiget forventning om, at Bjarmodan A/S tillige skulle have frafaldet at gøre AB 92's regler om voldgiftsbehandling af parteres tvister gældende; eller at Bjarmodan A S i øvrigt skulle have accepteret; at en eventuel se- nere retssag skulle kunne anlægges ved de almindelige domstole. Det forhold, at hverken <anonym>V3</anonym> eller <anonym>V1</anonym> som ejere af <anonym>pS</anonym> efter deres forklaringer havde hæftet sig ved parteres vedtagelse af AB 92, kan ikke føre til en anden vurdering <anonym>Part 1 ApS</anonym> indgav først den 17.november 2011 stævning til Retten Århus, 0g Bjarmo- dan A/S nedlagde i overensstemmelse med bestemmelsen i retsplejelovens $ 351, stk. 4,i selskabets svarskrift af 16. december 201 1 påstand om afvisning under henvisning til den indgåede voldgiftsaftale i AB 92 Vi stemmer på den baggrund for at stadfæste byrettens dom om afvisning af sagen: Landsdommer Karen Foldager udtaler: 45 i AB 92, afsnit J om tvister, indeholder regler om afholdelse af syn og skøn tilfælde af uoverensstemmelse mellem parter; der har vedtaget AB 92. Det fremgår af bestemmel - serne; at begæring om afholdelse af syn og skøn skal fremsendes til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed; og at skønsmanden udpeges af Voldgiftsnævnet. Det er an- taget i retspraksis; at parter; der har vedtaget AB 92, er henvist til at begære syn 0g skøn udmeldt og afholdt efter disse regler; med mindre parterne er enige om udmeldelse ved domstolene efter retsplejelovens 343 <anonym>Part 1 ApS</anonym> fiemsendte sin anmodning om afholdelse af syn og skøn til Retten i Århus uden nogen angivelse af, at partere; der havde aftalt AB 92, var enige om, at domstolene skulle tage stilling til dette retsskridt Det må efter selskabsejeres forklaringer lægges ti] grund, at de ikke havde hæftet sig ved, at AB 92 var aftalt. Bjarmodan A/S gjorde ikke indsigelser mod anmodningen om afholdelse af syn 0g skøn ved domstolene. I løbet af de næsten 2' , år, der gik med at fà gennemført syn 0g skønnet; var der flere tvister mellem partere om gennemførelsen; herunder om valg af skønsmand 0g om Bjarmodan A/S' ønske om at få afholdt nyt syn og skøn. Bjarmodan A $ har pa intet tidspunkt gjort gældende eller forbeholdt sig, at AB 92 var aftalt mellem parterne. Under disse omstændigheder finder jeg; at Bjarmodan A S har afskåret sig fra nu at paberåbe sig bestemmelsere om tvister i AB 92. Jeg stemmer derfor for at tage <anonym>Part 1 Aps</anonym> pastand til følge Efter stemmeflertallet stadfæster landsretten herefter byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal <anonym>Part 1 ApS</anonym> betale sags - omkostninger for Jandsretten til Bjarmodan A/S med i alt 10.000 kr, Beløbet er til udgifter til advokatbistand 0g uden moms; da Bjarmodan A S er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang Thi_kendes foc Let: Byrettens dom stadfæstes . <anonym>Part 1 ApS</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten til Bjarmodan A S med 10.000 kr: De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8a. Karen Foldager	5,893	6,514
762	Sag om, hvorvidt AB92 er vedtaget mellem parterne	Appelleret	Civilsag	Retten i Aarhus	BS-2795/2011-ARH	Almindelig civil sag	1. instans	1141/22	Erhverv; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		DELDOM Afsagt den 14. maj 2012 i sag nr. BS 6-2795 2011: Part Aps mod Bjarmodan A S Højgardsvej 10 8300 Odder Sagens baggrund og parternes pastande Denne sag, der er anlagt den 18. november 2011, drejer sig om. hvorvidt AB 92 er vedtaget mellem parterne Sagsogeren har nedlagt pastand om. at sagen fremmes til bc- dommelse af den pastand har nedlagt i stæv ningen Sagsogte Bjarmodan A S har påstaet afvisning. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke cn fuldstændig sagsfremstılling. jf. retspleje - lovens $ 218 a, stk, 2 Virksomheden producerer reservedele til fødevareindustrien Derfor bestilte de et støvfrit gulv hos Bjarmodan A S. Han har ikke i det daglige med Kontrakter at gore, Han kender ikke indholdet af AB 92. De kontaktede fra starten Bjarmodan A S. der sendte en konsulent ud. De forhandlede om den nærmere pris på gulvet:. De talte ikke om AB 92 eller voldgift:. Han har ikke set Gulvbran - chens faglige forbehold før under retssagen. Forbeholdene var ikke med- sendt tilbudet eller ordrebekræftelsen fra Bjarmodan A/S. Han har til daglig med salg at gore. Han skriver ikke Kontrakter. Virksomheden har nok stan- dardleveringbetingelser, men han gar ikke i dybden med det; Han ved godt. at der kan være standardbetingelser for en vare. har forklaret. at hun er uddannet pa et revisionskontor og altid har lavet kontorarbejde. Hun skriver og læser tilbud og skriver ordrebekræf- telser. Hun skriver alle tilbud. Hun har faste procedurer for det. Hun har al- tid pakket tilbudcne med omslag og standardbetingel er. Parterncs synspunkter har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende. at AB 92 ikke er vedtaget, at der ikke er aftale om voldgift, at 2art Ans ikke kender og ikke har modtaget bilag 3, al AB 92 0g voldgiftsbchandling er et byrdefuldt vilkar; som krævcr ud- trykkelig vedtagelse. hvilket ikke foreligger, at Bjarmodan A S via sin deltagelse uden forbehold i syn og skon har ac- cepteret domstolsbehandling- Bjarmodan A $ har til stotte for den nedlagte afi isningspastand gjort gæl- dende at AB 92 er vedtaget. jfr, accept fra bilag B,jfr. ordrebek - ræftelse bilag 1jfr. GSO Faglige forbehold for fugefrie gulve bilag 3. underbilag samt tilbuddet. bilag A at det ikke mellem parlerne er afalt. at sagen kan anlægges ved dom- stolene. at det er uden betydning. at Bjarmodan A/S har deltaget i en udenretlig syn- og skønsforretning. at det ikke cfterfølgende særskílt er aftalt mellem parterne at fravigc voldgiftklausulen. at sagen som følge af Bjarmodan A/S's indsigelse skal afvises. Rettens bcgrundelse og afgørelse Af tilbud og ordrebekræftelse fra Bjarmodan A $ fremgår, at GSO faglige forbehold for fugefri gulve var gældende for arbejdet; Det fremgår endvide- re. at forbeholdene skulle være udleveret til 1 forbindelse med aftalens indgaelse. Af Gulvbranchens faglige forbehold for fugefri gulve fremgar af punkt A. at tilbud afgives pa grundlag af "almindelige betingelser for arbejder og leve- rancer i bygge- og anlægsvirksomhed" af 10. december 1992 (AB 92). / AB 92 $ 47 er det angivet. at tvister mellem parterne afgores af voldgiftsretten for by gze- og anlægsvirksomhed. [et erhvervsmæssigt kontraktforhold som dette. hvor der med tilstrækkelig tydelighed og klarhed i tilbud og ordrebekræftelse er henvist til GSO faglige forbehold for fugefri gulve. ma disse forbehold anses for aftalt mellem par - terne ved indgåelsen af aftalen. uanset at der er direktør i i retten har fork laret: at han ikke fik udleveret forbeholdene ved aftaleindgaelsen. Den omstændighed, at der er gennemført en isoleret bevisoptagelse ved Ret - ten i Århus bevirker ikke i sig selv, at voldgifisklausen i aftalen ma anses for fraveget parterne imellem. Retten tager herefter den af Bjarmodan ^ S nedlagte afvisningspåstand til folge. Sagsomkostningcr Efter sagens udfald skal til Bjarmodan A $ inden 14 dage be- tale 10.000 Kr. sagsomkostninger. Thi kendes for rct: Sagcn afi ises. skal inden 14 daze ıil Bjarmodan A S betale 10.000 kr. i sags- omkostninger.	DELDOM Afsagt den 14. maj 2012 i sag nr. BS 6-2795 2011: Part Aps <anonym>Adresse</anonym> <anonym>BY</anonym> mod Bjarmodan A S Højgardsvej 10 8300 Odder Sagens baggrund og parternes pastande Denne sag, der er anlagt den 18. november 2011, drejer sig om. hvorvidt AB 92 er vedtaget mellem parterne Sagsogeren <anonym>Part 1 Aps</anonym> har nedlagt pastand om. at sagen fremmes til bc- dommelse af den pastand <anonym>Part 1 ApS</anonym> har nedlagt i stæv ningen Sagsogte Bjarmodan A S har påstaet afvisning. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke cn fuldstændig sagsfremstılling. jf. retspleje - lovens $ 218 a, stk, 2 <anonym>Vidne 1</anonym> har fork laret at han er direktor <anonym>Part 1 ApS</anonym> Virksomheden producerer reservedele til fødevareindustrien Derfor bestilte de et støvfrit gulv hos Bjarmodan A S. Han har ikke i det daglige med Kontrakter at gore, Han kender ikke indholdet af AB 92. De kontaktede fra starten Bjarmodan A S. der sendte en konsulent ud. De forhandlede om den nærmere pris på gulvet:. De talte ikke om AB 92 eller voldgift:. Han har ikke set Gulvbran - chens faglige forbehold før under retssagen. Forbeholdene var ikke med- sendt tilbudet eller ordrebekræftelsen fra Bjarmodan A/S. Han har til daglig med salg at gore. Han skriver ikke Kontrakter. Virksomheden har nok stan- dardleveringbetingelser, men han gar ikke i dybden med det; Han ved godt. at der kan være standardbetingelser for en vare. <anonym>Vıdne 2</anonym> har forklaret. at hun er uddannet pa et revisionskontor og altid har lavet kontorarbejde. Hun skriver og læser tilbud og skriver ordrebekræf- telser. Hun skriver alle tilbud. Hun har faste procedurer for det. Hun har al- tid pakket tilbudcne med omslag og standardbetingel er. Parterncs synspunkter <anonym>Part 1 ApS</anonym> har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende. at AB 92 ikke er vedtaget, at der ikke er aftale om voldgift, at <anonym>4I Ny</anonym> 2art Ans ikke kender og ikke har modtaget bilag 3, al AB 92 0g voldgiftsbchandling er et byrdefuldt vilkar; som krævcr ud- trykkelig vedtagelse. hvilket ikke foreligger, at Bjarmodan A S via sin deltagelse uden forbehold i syn og skon har ac- cepteret domstolsbehandling- Bjarmodan A $ har til stotte for den nedlagte afi isningspastand gjort gæl- dende at AB 92 er vedtaget. jfr, accept fra <anonym>Part 1 ApS</anonym> bilag B,jfr. ordrebek - ræftelse bilag 1jfr. GSO Faglige forbehold for fugefrie gulve bilag 3. underbilag samt tilbuddet. bilag A at det ikke mellem parlerne er afalt. at sagen kan anlægges ved dom- stolene. at det er uden betydning. at Bjarmodan A/S har deltaget i en udenretlig syn- og skønsforretning. at det ikke cfterfølgende særskílt er aftalt mellem parterne at fravigc voldgiftklausulen. at sagen som følge af Bjarmodan A/S's indsigelse skal afvises. Rettens bcgrundelse og afgørelse Af tilbud og ordrebekræftelse fra Bjarmodan A $ fremgår, at GSO faglige forbehold for fugefri gulve var gældende for arbejdet; Det fremgår endvide- re. at forbeholdene skulle være udleveret til <anonym>Part 1 Aps</anonym> 1 forbindelse med aftalens indgaelse. Af Gulvbranchens faglige forbehold for fugefri gulve fremgar af punkt A. at tilbud afgives pa grundlag af "almindelige betingelser for arbejder og leve- rancer i bygge- og anlægsvirksomhed" af 10. december 1992 (AB 92). / AB 92 $ 47 er det angivet. at tvister mellem parterne afgores af voldgiftsretten for by gze- og anlægsvirksomhed. [et erhvervsmæssigt kontraktforhold som dette. hvor der med tilstrækkelig tydelighed og klarhed i tilbud og ordrebekræftelse er henvist til GSO faglige forbehold for fugefri gulve. ma disse forbehold anses for aftalt mellem par - terne ved indgåelsen af aftalen. uanset at <anonym>Vidne 1</anonym> der er direktør i <anonym>pS</anonym> i retten har fork laret: at han ikke fik udleveret forbeholdene ved aftaleindgaelsen. Den omstændighed, at der er gennemført en isoleret bevisoptagelse ved Ret - ten i Århus bevirker ikke i sig selv, at voldgifisklausen i aftalen ma anses for fraveget parterne imellem. Retten tager herefter den af Bjarmodan ^ S nedlagte afvisningspåstand til folge. Sagsomkostningcr Efter sagens udfald skal <anonym>Part 1 ApS</anonym> til Bjarmodan A $ inden 14 dage be- tale 10.000 Kr. sagsomkostninger. Thi kendes for rct: Sagcn afi ises. <anonym>Part 1 ApS</anonym> skal inden 14 daze ıil Bjarmodan A S betale 10.000 kr. i sags- omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>	4,052	4,482
763	Sag om konkurskarantæne	Appelleret	Civilsag	Retten i Sønderborg	BS-13779/2018-SON	Konkurskarantæne	1. instans	1473/22	Konkurs og anden insolvens;			Nej	Nej	Nej		RETTEN I SØNDERBORG KENDELSE afsagt den 25. juni 2018 Sag BS-13779/2018-SON under konkurs v/kurator, advokat Jens Christian Krabbe (advokat Jens Christian Krabbe) mod KONKURSKARANTÆNE Denne afgørelse er truffet af Sagens baggrund 0g parternes påstande Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af kon- kursboet efter under konkurs vlkurator, advokat Jens Christian Krabbe. Kurator har i processkrift af 19. april 2018 fremsat påstand om, at pålægges konkurskarantæne i tre år, subsidiært at konkurskarantæ- ne pålægges for et kortere tidsrum. 2 har ikke svaret i sagen. Skifteretten behandler sagen på det foreliggende skriftlige grundlag med henblik på at vurdere, om pålæg af konkurskarantæne er tilstrækkeligt begrundet i det i kurators processkrift an- førte. Da sagsøgte har et dansk cpr-nr. er forkyndelse forsøgt på portalen hvorefter kurator den 15. maj 2018 vedrørende forkyndelse har tilskrevet skifteretten som følger: 71 0g jeg har den 7.maj 2018 holdt møde med havde anmodet om mødet, da han havde fået forkyndt processkriftet vedrørende konkurskarantæne. Skifteretten har derefter den 7.juni 2018 på portalen tilskrevet sagsøgte som følger: "Du har overfor kurator, advokat Jens Christian Krabbe oplyst; at du har fået forkyndt ovenstående konkurskurskarantænesag. Hvis du ikke er enig i påstanden 1 stævningen; skal du inden 14 dage indlevere et svarskrift på domstolenes sagsportal" ~ Da der herefter intet er modtaget fra sagsøgte er sagen behandlet som om sagsøgte ikke har svaret. Oplysningerne i sagen Denne kendelse indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. konkurs- lovens $ 160, stk. 2, jf. $ 243, jf. retsplejelovens $ 218 b, jf. $ 218 a, stk. 2 med en selskabskapital på kr. 80.000. Som direktør i selskabet var ind- sat 08 fra stiftelsen 0g indtil 1. oktober 2016, hvor fratrådte, 0g den 9. januar 2017, hvor fra- trådte, 0g tiltrådte: Den 21. juni 2017 traf Erhvervsstyrel- sen beslutning om selskabets tvangsopløsning 0g som følge heraf fratrådte dato som direktør pr. samme Den 20. juli 2017 tog skifteretten som følge af opløsningsanmodningen; selska - bet under konkursbehandling 0g udpegede samtidig advokat Jens Christian Krabbe som kurator i konkursboet. Skifteretten tog den 11. april 2018 kurators indstilling om at indlede konkurska - rantænesag mod til følge Direktør har i forbindelse med afsigelse af konkursdekret den 20. juli 2017 forklaret at: 3 Mødt var direktør Direktøren taler kun engelsk. Efter en indledende samtale skønnede skifteforvalteren at direktøren forstår så meget en- gelsk, at en afhøring under strafansvar på dette sprog giver mening; For kurator i deltog advokat Stefan Cepron via telefon. forklarede behørigt formanet, at han først for ca. 2 måender siden blev bekendt med, at han var direktør i for under en uge siden at han var direktør i Kendskabet er fremkommet i forbin- delse med henvendelser fra kurator 0g skifteret. Før det kendte han intet overho- vedet til hverken Afhørte har ingen viden over- hovedet om de to selskaber. Afhørte har ikke givet fuldmagt til nogen; 0g han har ikke modtaget hverken penge eller andet som modydelse for at at stå som di- rektør i de to selskaber. Afhørte blev foreholdt en lang række navne 0g adresser med relation til de to sel- skaber. Afhørte kender ikke men han kender jf bilag 1. Baggrunden er nærmere den, at afhørte for mange år siden har arbejdet for For ca. 18 måneder siden hen- vendte sig atter til afhørte, idet han havde arbejde til ham. Af- hørte ville gerne igen have arbejde i Danmark 0g rejste herop. For at få en kon- trakt 0g blive skatteindeberettet mv. har afhørte afleveret kopi af sit pas til Efter en måneds arbejde fik afhørte ingen løn 0g han henvendte sig til 3F, 0g der kørte en retssag, jf. bilag 10, som endte med at LG udbetalte lønnen. Afhørte kører i en firmabil, en Ford Transit, årgang 1999 og har ikke haft rådig hed over andre biler. Afhørte har ikke besvaret henvendelser fra kurator 1 da han ikke vidste, hvem han var, og hvad rolle han havde. Afhørte har som direktør i intet at indvende imod, at selskabet erklæ- res konkurs. Skifteforvalteren bemærker, at det i 1 følge kurators telefoniske oplysning er som direktør. Det henstilles, at kurator i nærværende selskab ligeledes retter henven- delse til Erhvervsstyrelsen 0g søger opklaret, hvem der har tilmeldt direktøren Det fremgår af en indhentet aktindsigt vedr. hos Erhvervsstyrelsen at sagsøgte d 09-01-2017 har afholdt en generalforsamling i sel- skabet 0g at han som eneste deltager 1 generalforsamlingen har valgt som ny direktør samt at sagsøgte samme dato har anmeldt direk- tørskiftet hos Erhvervsstyrelsen. 4 Kurator har i sit processkrift anført følgende: SAGSFREMSTILLING: Selskabet blev taget under konkurs den 20. juli 2017. På mødet i skifteretten den 20. juli 2017 oplyste der var tilmeldt som selskabets direktør, at han intet kendskab havde til sel- skabet; jfr. bilag 1. Ifølge er selskabet den 26. december 2016 blevet solgt til jfr. bilag 2 0g 3. Ifølge Erhvervsstyrelsen har den 9. januar 2017 anmeldt som direktør, ligesom han har afholdt gene- ralforsamling 0g indsendt selskabets årsrapport 2016 til Erhvervsstyrelsen, jfr. bilag 4. Det kan derfor konstateres, at er selskabets reelle direktør, 0g at han alene har indsat som stråmand. Kurator har forgæves forsøgt at få udleveret selskabets bogførings- og bi- lagsmateriale fra jfr. bilag 5 - 8. Dette har ikke været muligt. Selskabet har haft konto i Jyske Bank. Kautionisterne 08 har indfriet bankens tilgodehavende 0g er herefter indtrådt i bankens tilgodehavende i boet; jfr. bilag 9 Der er anmeldt krav i boet som følger: S 95 krav med kr. 220.000,00 og $ 97 krav med kr. 1.110.227,74, jfr. bilag 10. PROVOKATIONER: opfordres til at fremlægge: 1. virksomhedens bogførings- 0g bilagsmateriale for de seneste 5 år ANBRINGENDER: 5 Til støtte for konkursboets påstand gøres følgende anbringender gælden- de, at har været selskabets reelle lederldirektør at som selskabets reelle lederldirektør er an- svarlig for, at der sker korrekt bogføring af virksomhedens aktivite- ter, 0g der sker korrekt opbevaring af bogføringsmaterialet; at der foreligger en overtrædelse af bogføringslovens $ 6,7,9 0g 10 ved manglende overholdelse af korrekt bogfø- ring 0g opbevaring heraf; hvorfor, der foreligger en overtrædelse af straffelovens $ 302, at har udvist groft uforsvarlig forretningsfø- relse 0g har påført kreditorerne store tab, 0g derfor er uegnet til at drive virksomhed at derfor bør pålægges konkurskarantæne i 3 år Rettens begrundelse 0g resultat Efter bevisførelsen, jf. konkurslovens S 162, stk. 6 0g på baggrund af forklaring sammenholdt med indholdet af aktindsigten fra Er - hvervsstyrelsen; finder skifteretten at måtte lægge til grund, at der har bestået en stråmandskonstruktion i selskabet med sagsøgte som hovedmand. Skifteretten finder, at dette falder ind under det i bet nr. 1525 side 119 0g side 98 0g LLF 2012-2013, side 8 om stråmandskonstruktioner anførte. På denne baggrund og når henses til størrelsen af kreditormassen finder retten, at har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, 0g at han derfor fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom- hed. Karantæneperioden fastsættes til 3 år, idet der ikke findes at være grundlag for at fravige udgangspunktet herom; jf. konkurslovens $ 158, stk. 1. Der forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt, hvorved be- mærkes, at kurator på grund af konstruktionens opbygning må antages at have haft noget mere arbejde med at opklare sammenhængen end sædvanligt i ude- blivelsessager. THI BESTEMMES: født den 8. maj 1953 pålægges konkurskarantæne så - ledes af ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirk- somhed uden at hæfte personligt 0g ubegrænset for virksomhedens forpligtel- ser, jf. konkurslovens $ 159, 1 pkt. skal inden 14 dage 1 sagsomkostninger til statskassen betale kr. 18.750,00. Der tillægges kurator, advokat Jens Christian Krabbe, vedrørende jnr. 77730 i salær kr. 15.000 + moms i alt kr. 18.750, hvilket beløb udredes af statskassen Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens S 8 a. På grund af de lidt specielle forhold vedrørende forkyndelse af processkriftet af 19. april 2018 forkyndes nærværende kendelse for sagsøgte ved Amtsgerichts foranstaltning på de to angivne tyske adresser tillige med indrykning på porta - len.	RETTEN I SØNDERBORG KENDELSE afsagt den 25. juni 2018 Sag BS-13779/2018-SON <anonym>pS</anonym> under konkurs v/kurator, advokat Jens Christian Krabbe (advokat Jens Christian Krabbe) mod <anonym>art A</anonym> <anonym>y 1</anonym> <anonym>y 2</anonym> KONKURSKARANTÆNE Denne afgørelse er truffet af Sagens baggrund 0g parternes påstande Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af kon- kursboet efter <anonym>pS</anonym> under konkurs vlkurator, advokat Jens Christian Krabbe. Kurator har i processkrift af 19. april 2018 fremsat påstand om, at pålægges konkurskarantæne i tre år, subsidiært at konkurskarantæ- ne pålægges for et kortere tidsrum. 2 <anonym>art A</anonym> har ikke svaret i sagen. Skifteretten behandler sagen på det foreliggende skriftlige grundlag med henblik på at vurdere, om pålæg af konkurskarantæne er tilstrækkeligt begrundet i det i kurators processkrift an- førte. Da sagsøgte har et dansk cpr-nr. er forkyndelse forsøgt på portalen hvorefter kurator den 15. maj 2018 vedrørende forkyndelse har tilskrevet skifteretten som følger: 71 0g jeg har den 7.maj 2018 holdt møde med <anonym>art A</anonym> havde anmodet om mødet, da han havde fået forkyndt processkriftet vedrørende konkurskarantæne. Skifteretten har derefter den 7.juni 2018 på portalen tilskrevet sagsøgte <anonym>art A</anonym> som følger: "Du har overfor kurator, advokat Jens Christian Krabbe oplyst; at du har fået forkyndt ovenstående konkurskurskarantænesag. Hvis du ikke er enig i påstanden 1 stævningen; skal du inden 14 dage indlevere et svarskrift på domstolenes sagsportal" ~ Da der herefter intet er modtaget fra sagsøgte er sagen behandlet som om sagsøgte ikke har svaret. Oplysningerne i sagen Denne kendelse indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. konkurs- lovens $ 160, stk. 2, jf. $ 243, jf. retsplejelovens $ 218 b, jf. $ 218 a, stk. 2 <anonym>pS</anonym> blev stiftet den 16. februar 2011 af <anonym>Virksomhed 2 ApS</anonym> med en selskabskapital på kr. 80.000. Som direktør i selskabet var ind- sat 08 fra stiftelsen 0g indtil 1. oktober 2016, hvor <anonym>erson 3</anonym> fratrådte, 0g den 9. januar 2017, hvor fra- trådte, 0g tiltrådte: Den 21. juni 2017 traf Erhvervsstyrel- sen beslutning om selskabets tvangsopløsning 0g som følge heraf fratrådte dato som direktør pr. samme Den 20. juli 2017 tog skifteretten som følge af opløsningsanmodningen; selska - bet under konkursbehandling 0g udpegede samtidig advokat Jens Christian Krabbe som kurator i konkursboet. Skifteretten tog den 11. april 2018 kurators indstilling om at indlede konkurska - rantænesag mod til følge Direktør har i forbindelse med afsigelse af konkursdekret den 20. juli 2017 forklaret at: 3 Mødt var direktør <anonym>Person 4</anonym> Direktøren taler kun engelsk. Efter en indledende samtale skønnede skifteforvalteren at direktøren forstår så meget en- gelsk, at en afhøring under strafansvar på dette sprog giver mening; For kurator i <anonym>Virksomhed A/S</anonym> deltog advokat Stefan Cepron via telefon. <anonym>Person 4</anonym> forklarede behørigt formanet, at han først for ca. 2 måender siden blev bekendt med, at han var direktør i <anonym>Virksomhed A/S</anonym> for under en uge siden at han var direktør i <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> Kendskabet er fremkommet i forbin- delse med henvendelser fra kurator 0g skifteret. Før det kendte han intet overho- vedet til hverken <anonym>Virksomhed AIS</anonym> eller <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> Afhørte har ingen viden over- hovedet om de to selskaber. Afhørte har ikke givet fuldmagt til nogen; 0g han har ikke modtaget hverken penge eller andet som modydelse for at at stå som di- rektør i de to selskaber. Afhørte blev foreholdt en lang række navne 0g adresser med relation til de to sel- skaber. Afhørte kender ikke <anonym>Part A</anonym> men han kender jf bilag 1. Baggrunden er nærmere den, at afhørte for mange år siden har arbejdet for <anonym>Person 2's</anonym> bror, <anonym>Person 5</anonym> For ca. 18 måneder siden hen- vendte <anonym>Person 5</anonym> sig atter til afhørte, idet han havde arbejde til ham. Af- hørte ville gerne igen have arbejde i Danmark 0g rejste herop. For at få en kon- trakt 0g blive skatteindeberettet mv. har afhørte afleveret kopi af sit pas til <anonym>Person 5</anonym> Efter en måneds arbejde fik afhørte ingen løn 0g han henvendte sig til 3F, 0g der kørte en retssag, jf. bilag 10, som endte med at LG udbetalte lønnen. Afhørte kører i en firmabil, en Ford Transit, årgang 1999 og har ikke haft rådig hed over andre biler. Afhørte har ikke besvaret henvendelser fra kurator 1 <anonym>Virksomhed AS</anonym> da han ikke vidste, hvem han var, og hvad rolle han havde. Afhørte har som direktør i <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> intet at indvende imod, at selskabet erklæ- res konkurs. Skifteforvalteren bemærker, at det i <anonym>Virksomhed A/S</anonym> 1 følge kurators telefoniske oplysning er <anonym>Part A</anonym> der har tilmeldt <anonym>Person 4</anonym> som direktør. Det henstilles, at kurator i nærværende selskab ligeledes retter henven- delse til Erhvervsstyrelsen 0g søger opklaret, hvem der har tilmeldt direktøren Det fremgår af en indhentet aktindsigt vedr. <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> hos Erhvervsstyrelsen at sagsøgte <anonym>Part A</anonym> d 09-01-2017 har afholdt en generalforsamling i sel- skabet 0g at han som eneste deltager 1 generalforsamlingen har valgt <anonym>Person 4</anonym> som ny direktør samt at sagsøgte samme dato har anmeldt direk- tørskiftet hos Erhvervsstyrelsen. 4 Kurator har i sit processkrift anført følgende: SAGSFREMSTILLING: Selskabet blev taget under konkurs den 20. juli 2017. På mødet i skifteretten den 20. juli 2017 oplyste der var tilmeldt som selskabets direktør, at han intet kendskab havde til sel- skabet; jfr. bilag 1. Ifølge er selskabet den 26. december 2016 blevet solgt til <anonym>somhed 3 ApS</anonym> <anonym>somhed 4 ApS</anonym> <anonym>dresse 3</anonym> <anonym>y 3</anonym> jfr. bilag 2 0g 3. <anonym>pS</anonym> Ifølge Erhvervsstyrelsen har den 9. januar 2017 anmeldt <anonym>erson 4</anonym> som direktør, ligesom han har afholdt gene- ralforsamling 0g indsendt selskabets årsrapport 2016 til Erhvervsstyrelsen, jfr. bilag 4. Det kan derfor konstateres, at er selskabets reelle direktør, 0g at han alene har indsat <anonym>erson 4</anonym> som stråmand. Kurator har forgæves forsøgt at få udleveret selskabets bogførings- og bi- lagsmateriale fra jfr. bilag 5 - 8. Dette har ikke været muligt. Selskabet har haft konto i Jyske Bank. Kautionisterne 08 har indfriet bankens tilgodehavende 0g er herefter indtrådt i bankens tilgodehavende i boet; jfr. bilag 9 Der er anmeldt krav i boet som følger: S 95 krav med kr. 220.000,00 og $ 97 krav med kr. 1.110.227,74, jfr. bilag 10. PROVOKATIONER: opfordres til at fremlægge: 1. virksomhedens bogførings- 0g bilagsmateriale for de seneste 5 år ANBRINGENDER: 5 Til støtte for konkursboets påstand gøres følgende anbringender gælden- de, at har været selskabets reelle lederldirektør at som selskabets reelle lederldirektør er an- svarlig for, at der sker korrekt bogføring af virksomhedens aktivite- ter, 0g der sker korrekt opbevaring af bogføringsmaterialet; at der foreligger en overtrædelse af bogføringslovens $ 6,7,9 0g 10 ved <anonym>art A's</anonym> manglende overholdelse af korrekt bogfø- ring 0g opbevaring heraf; hvorfor, der foreligger en overtrædelse af straffelovens $ 302, at har udvist groft uforsvarlig forretningsfø- relse 0g har påført kreditorerne store tab, 0g derfor er uegnet til at drive virksomhed at derfor bør pålægges konkurskarantæne i 3 år Rettens begrundelse 0g resultat Efter bevisførelsen, jf. konkurslovens S 162, stk. 6 0g på baggrund af forklaring sammenholdt med indholdet af aktindsigten fra Er - hvervsstyrelsen; finder skifteretten at måtte lægge til grund, at der har bestået en stråmandskonstruktion i selskabet med sagsøgte som hovedmand. Skifteretten finder, at dette falder ind under det i bet nr. 1525 side 119 0g side 98 0g LLF 2012-2013, side 8 om stråmandskonstruktioner anførte. På denne baggrund og når henses til størrelsen af kreditormassen finder retten, at <anonym>art A</anonym> har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, 0g at han derfor fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom- hed. Karantæneperioden fastsættes til 3 år, idet der ikke findes at være grundlag for at fravige udgangspunktet herom; jf. konkurslovens $ 158, stk. 1. Der forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt, hvorved be- mærkes, at kurator på grund af konstruktionens opbygning må antages at have haft noget mere arbejde med at opklare sammenhængen end sædvanligt i ude- blivelsessager. THI BESTEMMES: født den 8. maj 1953 pålægges konkurskarantæne så - ledes af ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirk- somhed uden at hæfte personligt 0g ubegrænset for virksomhedens forpligtel- ser, jf. konkurslovens $ 159, 1 pkt. skal inden 14 dage 1 sagsomkostninger til statskassen betale kr. 18.750,00. Der tillægges kurator, advokat Jens Christian Krabbe, vedrørende jnr. 77730 i salær kr. 15.000 + moms i alt kr. 18.750, hvilket beløb udredes af statskassen Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens S 8 a. På grund af de lidt specielle forhold vedrørende forkyndelse af processkriftet af 19. april 2018 forkyndes nærværende kendelse for sagsøgte ved Amtsgerichts foranstaltning på de to angivne tyske adresser tillige med indrykning på porta - len.	8,506	9,575
764	Skifterettens kendelse ophævet, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten	Hjemvisning	Civilsag	Vestre Landsret	BS-36828/2018-VLR	Konkurskarantæne	2. instans	1474/22	Konkurs og anden insolvens; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 4. december 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg; Landsdommerne Linda Hangaard; Bjerg Hansen 0g Bjarke Stig Andersen (kst:) behandlede sagen. Sag BS-36828/2018-VLR (2. afdeling) (advokat Lars Henriksen) mod Kurator i konkursboet advokat Jens Christian Krabbe (advokat Jens Christian Krabbe) Ved kendelse af 25. juni 2018 har Skifteretten i Sønderborg (sag BS-13779/2018 - SON) pålagt konkurskarantæne i 3 år. har kæret afgørelsen principalt med påstand om, at skifterettens kendelse ophæves, 0g sagen hjemvises til fornyet behandling subsidiært med påstand om frifindelse: Kurator, advokat Jens Christian Krabbe, har påstået afgørelsen stadfæstet. Skifteretten har henholdt sig til afgørelsen. Landsretten beskikkede advokat Lars Henriksen som advokat for Landsretten afsagde 2 KENDELSE Som anført i landsrettens kendelse om kæretilladelse er det ubestridt, at har kendt bopæl i Tyskland, 0g at der ikke er sket forkyndelse imedfør af retsplejelovens $ 158. Som videre anført i kendelsen finder bestem- melsen i retsplejelovens $ 163, stk. 2, ikke anvendelse; når forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med S 158. Processkriftet fra kurator om kon- kurskarantæne er derfor ikke lovligt forkyndt for Landsretten ophæver derfor skifterettens kendelse 0g hjemviser sagen til forny - et behandling i skifteretten THI BESTEMMES: Skifterettens kendelse ophæves, 0g sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skifteretten i Sønderborg: Kæreafgiften skal betales tilbage. Landsretten fastsatte vederlaget til kurator, advokat Jens Christian Krabbe, til 2000 kr. + moms, 0g salæret til advokat Lars Henriksen til 4.000 kr. + moms. Beløbene skal betales af statskassen. Sagen sluttet:.	VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 4. december 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg; Landsdommerne Linda Hangaard; Bjerg Hansen 0g Bjarke Stig Andersen (kst:) behandlede sagen. Sag BS-36828/2018-VLR (2. afdeling) (advokat Lars Henriksen) mod Kurator i konkursboet <anonym>pS</anonym> advokat Jens Christian Krabbe (advokat Jens Christian Krabbe) Ved kendelse af 25. juni 2018 har Skifteretten i Sønderborg (sag BS-13779/2018 - SON) pålagt konkurskarantæne i 3 år. har kæret afgørelsen principalt med påstand om, at skifterettens kendelse ophæves, 0g sagen hjemvises til fornyet behandling subsidiært med påstand om frifindelse: Kurator, advokat Jens Christian Krabbe, har påstået afgørelsen stadfæstet. Skifteretten har henholdt sig til afgørelsen. Landsretten beskikkede advokat Lars Henriksen som advokat for Landsretten afsagde 2 KENDELSE Som anført i landsrettens kendelse om kæretilladelse er det ubestridt, at har kendt bopæl i Tyskland, 0g at der ikke er sket forkyndelse imedfør af retsplejelovens $ 158. Som videre anført i kendelsen finder bestem- melsen i retsplejelovens $ 163, stk. 2, ikke anvendelse; når forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med S 158. Processkriftet fra kurator om kon- kurskarantæne er derfor ikke lovligt forkyndt for Landsretten ophæver derfor skifterettens kendelse 0g hjemviser sagen til forny - et behandling i skifteretten THI BESTEMMES: Skifterettens kendelse ophæves, 0g sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skifteretten i Sønderborg: Kæreafgiften skal betales tilbage. Landsretten fastsatte vederlaget til kurator, advokat Jens Christian Krabbe, til 2000 kr. + moms, 0g salæret til advokat Lars Henriksen til 4.000 kr. + moms. Beløbene skal betales af statskassen. Sagen sluttet:.	1,774	1,793
765	Anmodning om aktindsigt i sagsakter og underretning om retsmøder i en sag mod en anden person	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-23378/2018-KBH	Øvrige straffesager	1. instans	1475/22	Efterforskning og straffeproces;			Ja			0100-70562-00001-16	Københavns Byret Den 4. oktober 2018 kl. 10.00 blev Københavns Byret sat i retssal 41 af Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 4-23378/2018 Anklagemyndigheden mod Dørlukning i henhold til tidligere afsagt kendelse. Sagens akter 0g akterne i rettens sag nr. SS 4-6843/2018 var til stede. Ingen var indkaldt eller mødt. Der afsagdes sålydende Kendelse: er sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 152d, stk. 1, 2 og 3, jf. straffelovens $ 152, stk. 1 og 2, jf. medieansvarslovens $ 100g 17. Efter det oplyste er sagen sat i bero således; at der vil blive taget stilling til tiltalespørgsmålet i forhold til ham; når sagen mod der er til- talt for overtrædelse af straffelovens $ 152, stk. 2, jf. stk. 1, er afgjort. Efter retsplejelovens $ 729 a, stk. 3, har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med materiale; politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sig; telsen eller tiltalen angår. Dette gælder uden hensyn til materialets betydning for sagen. Selv om anklagemyndigheden har valgt at adskille sagerne mod 0g udspringer de af det samme hændelsesforløb; nemlig udfærdigelsen 0g den senere udgivelse af bogen og det må antages, at det helt centrale bevistema i sagerne er, om de i sagerne omhandlede oplysninger var fortrolige. Retten finder på den baggrund, at der på væsentlige punkter er en så nær tilknytning mellem tilta - len i sagen mod 0g sigtelsen i nærværende sag, at der i relation til sagsbegrebet i retsplejelovens $ 729 a, stk. 3, er tale om den samme sag. Retten finder derfor, at forsvareren for som udgangs- punkt har krav på aktindsigt i sagsmaterialet i sagen mod eventuelt med pålæg efter retsplejelovens 8 729 a, stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt for konkrete dokumenter. Retten finder på den anførte baggrund tillige; at og hans forsvarer har krav på at blive underrettet om retsmøderne i sagen mod jf. retsplejelovens $ 748, stk. 1 og 2, 0g at som udgangspunkt har ret til at overvære retsmøderne, jf. retsplejelovens $ 748, stk. 1_ Henset til det anførte finder retten ikke grundlag for i medfør af retspleje- lovens 8 182, 2 pkt., at afskære fra at påhøre forklarin - ger af andre vidner eller tiltalte; jf. retsplejelovens $ 748, stk. 1, 1. pkt., 0g retten finder heller ikke; at der af anklagemyndigheden er anført omstændig - heder; der undtagelsesvist gør det påkrævet, at i øvrigt skal være udelukket fra at overvære retsmøderne i sagen mod helt eller delvis, jf. retsplejelovens $ 748, stk. 5. Herefter; og da det af anklagemyndigheden i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat bestemmes: Advokat Jakob Lund Poulsen har som beskikket forsvarer for sigtede som udgangspunkt krav på aktindsigt i sagsmaterialet i sagen mod (journalnummer 0100-70585-00018-16 0g eventuelle an- dre journalnumre vedrørende sagen) eventuelt med pålæg efter retspleje - lovens $ 729 a, stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt for konkrete do- kumenter . Advokat Jakob Lund Poulsen skal som beskikket forsvarer for sigtede og ha- ve adgang til at overvære dem. Sigtede skal underrettes om retsmøderne i sagen mod og have adgang til at overvære dem. Dørene åbnet. Dommeren bemærkede, at resultatet af rettens kendelse ikke er omfattet af dørlukningen. Sagen udsat.	Københavns Byret Den 4. oktober 2018 kl. 10.00 blev Københavns Byret sat i retssal 41 af <anonym>Dommer</anonym> Protokolfører var <anonym>Medarbejder</anonym> Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 4-23378/2018 Anklagemyndigheden mod <anonym>Person 1</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Dørlukning i henhold til tidligere afsagt kendelse. Sagens akter 0g akterne i rettens sag nr. SS 4-6843/2018 var til stede. Ingen var indkaldt eller mødt. Der afsagdes sålydende Kendelse: <anonym>Person 1</anonym> er sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 152d, stk. 1, 2 og 3, jf. straffelovens $ 152, stk. 1 og 2, jf. medieansvarslovens $ 100g 17. Efter det oplyste er sagen sat i bero således; at der vil blive taget stilling til tiltalespørgsmålet i forhold til ham; når sagen mod <anonym>Person 2</anonym> der er til- talt for overtrædelse af straffelovens $ 152, stk. 2, jf. stk. 1, er afgjort. Efter retsplejelovens $ 729 a, stk. 3, har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med materiale; politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sig; telsen eller tiltalen angår. Dette gælder uden hensyn til materialets betydning for sagen. Selv om anklagemyndigheden har valgt at adskille sagerne mod <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> udspringer de af det samme hændelsesforløb; nemlig udfærdigelsen 0g den senere udgivelse af bogen <anonym>Titel</anonym> og det må antages, at det helt centrale bevistema i sagerne er, om de i sagerne omhandlede oplysninger var fortrolige. Retten finder på den baggrund, at der på væsentlige punkter er en så nær tilknytning mellem tilta - len i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> 0g sigtelsen i nærværende sag, at der i relation til sagsbegrebet i retsplejelovens $ 729 a, stk. 3, er tale om den samme sag. Retten finder derfor, at forsvareren for <anonym>Person 1</anonym> som udgangs- punkt har krav på aktindsigt i sagsmaterialet i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> eventuelt med pålæg efter retsplejelovens 8 729 a, stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt for konkrete dokumenter. Retten finder på den anførte baggrund tillige; at <anonym>Person 1</anonym> og hans forsvarer har krav på at blive underrettet om retsmøderne i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> jf. retsplejelovens $ 748, stk. 1 og 2, 0g at <anonym>Person 1</anonym> som udgangspunkt har ret til at overvære retsmøderne, jf. retsplejelovens $ 748, stk. 1_ Henset til det anførte finder retten ikke grundlag for i medfør af retspleje- lovens 8 182, 2 pkt., at afskære <anonym>Person 1</anonym> fra at påhøre forklarin - ger af andre vidner eller tiltalte; jf. retsplejelovens $ 748, stk. 1, 1. pkt., 0g retten finder heller ikke; at der af anklagemyndigheden er anført omstændig - heder; der undtagelsesvist gør det påkrævet, at <anonym>Person 1</anonym> i øvrigt skal være udelukket fra at overvære retsmøderne i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> helt eller delvis, jf. retsplejelovens $ 748, stk. 5. Herefter; og da det af anklagemyndigheden i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat bestemmes: Advokat Jakob Lund Poulsen har som beskikket forsvarer for sigtede <anonym>Person 1</anonym> som udgangspunkt krav på aktindsigt i sagsmaterialet i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> (journalnummer 0100-70585-00018-16 0g eventuelle an- dre journalnumre vedrørende sagen) eventuelt med pålæg efter retspleje - lovens $ 729 a, stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt for konkrete do- kumenter . Advokat Jakob Lund Poulsen skal som beskikket forsvarer for sigtede <anonym>Person 1</anonym> underrettes om retsmøderne i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> og ha- ve adgang til at overvære dem. Sigtede <anonym>Person 1</anonym> skal underrettes om retsmøderne i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> og have adgang til at overvære dem. Dørene åbnet. Dommeren bemærkede, at resultatet af rettens kendelse ikke er omfattet af dørlukningen. Sagen udsat.	3,277	3,932
766	Byrettens afgørelse om aktindsigt ophævet, og sagen hjemvist til byretten med henblik på afgørelse om fravigelse i medfør af retsplejelovens § 729c. Byrettens afgørelse om underretning ændret, såled... Vis mere	Afgørelse	Straffesag	Østre Landsret	SS-2876/2018-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	1476/22	Efterforskning og straffeproces;			Ja				ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Lukkede døre Den 23. oktober 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, Køben - havn. Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen; Steen Mejer 0g Niels Fenger, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 9. afd. nr. S-2876-18: Anklagemyndigheden mod (advokat Jakob Lund Poulsen) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 4-23378/2018) med bilag samt rettens fremsendelsesbrev af 8. oktober 2018 med kæreskrift af 4. oktober 2018 og sup- plerende kæreskrift af 5. oktober 2018 fra Københavns Politi. Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets kendelse af 4. oktober 2018 vedrøren - de adgang til aktindsigt i sagsmaterialet i sagen mod samt om underretning af 0g dennes forsvarer, advokat Jakob Lund Poulsen; om retsmøder i sa- gen mod adgang til at overvære retsmøderne. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at advokat Jakob Lund Poulsens anmodning om aktindsigt ikke tages til følge. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om at advokat Jakob Lund Poulsen og ikke har krav på at blive underrettet om retsmøderne i sagen mod ikke har ret til at over- være retsmøderne. Til støtte for påstanden om, at der ikke skal gives aktindsigt; har anklagemyndigheden overordnet gjort gældende; at der ikke er grundlag for at imødekomme anmodningen om aktindsigt i medfør af retsplejelovens $ 729 a, stk. 3,da det materiale; der ønskes aktindsigt i, ikke er indhentet til sagen mod som angår overtrædelse af straffelo- vens $ 152d, men derimod til brug for sagen mod for overtrædelse af samme lovs $ 152. Der er dermed tale om et andet ~ 0g efterfølgende ~ kriminelt forhold end det, er tiltalt for. Materialet må endvidere anses for uden betydning for forsvaret af For så vidt angår påstanden om, at advokat Jakob Lund Poulsen 0g ikke har krav på at blive underrettet om retsmøderne i sagen mod 0g at ikke har ret til at overvære disse; har anklagemyndigheden også gjort gældende, at sagerne mod de to ikke kan anses som samme sag, 0g at der herefter ikke i henhold til retsplejelovens $ 748, stk. 1, består nogen pligt til at foretage underretning af Hvis sagerne ikke kan kumuleres efter 'retsplejelovens $ 705,har den sigtede ikke krav på at blive tilvarslet til retsmøderne efter bestemmelsen i retsplejelovens $ 748. At sagerne udspringer af samme hændelsesforløb er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt. Såfremt landsretten måtte komme til, at der skal gives underretning i medfør af retsplejelovens $ 748, stk. 1, skal han, da han af forsvareren i sagen mod er indkaldt til at afgive vidne - forklaring, udelukkes fra at overvære retsmøderne principalt i medfør af 'retsplejelovens $ 182, subsidiært efter bestemmelsen i retsplejelovens $ 748, stk. 5. Efter votering afsagdes kendels e: er sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 152 d, stk. 1, stk. 2 0g stk. 3, jf. straffelovens 8 152, stk. 1 og 2, jf. medieansvarslovens 8 10og 8 17, ved bl.a. at have stillet sit manuskript til rådighed for der offentliggjorde hele bogens manuskript; uagtet at Københavns Byret den 6. oktober 2016 havde afsagt et midlertidigt fogedforbud mod offentliggørelse af bogen. Han er ikke sigtet for at have medvirket til de forhold, som adskiller sig således fra hinanden ved at angå forskellige straffebestemmelser 0g ved at have forskellige angivelser af gerningstidspunkter og udførelsesmåde. Henset hertil finder landsretten; at sagen mod ikke kan anses for at være den samme sag, som sagen mod Højesteret har ved flere afgørelser fastslået, at en forsvarer efter retsplejelovens $ 729 a, stk. 3, har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale; politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår, hvilket gælder uden hensyn til materialets betydning for sagen. Højesteret har samtidig fastslået, at efter forarbejderne til bestemmel- sen sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 omfatter forsvarerens adgang til aktindsigt derudover alt materiale; som er af betydning for sagen; uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Landsretten er ikke bekendt med, hvilke sagsakter der indgår i sagen mod 0g er heller ikke bekendt med bilagsfortegnelsen. Det er forsvareren for heller ikke. Forsvarerens anmodning om aktindsigt vedrører efter de nedlagte påstande for byretten principalt alle sagsakter i sagen mod subsidiært aktindsigt i bilags- fortegnelsen i sagen med henblik på vurdering af, hvilke dokumenter der kan have betyd- ning for sag, 0g mere subsidiært at bilagsfortegnelsen udleveres med henblik herpå med pålæg efter retsplejelovens $ 729 a, stk. 4. Landsretten bemærker her - ved, at advokat Jakob Lund Poulsen i mail af 21. september 2018 til Københavns Politi har anført; at han er indforstået med, at bilagsfortegnelsen forsynes med pålæg i medfør af retsplejelovens $ 729 a, stk. 4, således at advokat Jakob Lund Poulsen ikke kan drøfte bi- lagsfortegnelsen med på nuværende tidspunkt. Anklagemyndigheden har i kæreskriftet oplyst; at der i sagen mod bl.a. ind- går en lang række oplysninger fra de underliggende terrorsager. Landsretten finder, at det ikke kan udelukkes, at dele af det materiale, der indgår i sagen mod sag. Samtidig finder lands - retten; at der er grund til at formode, at dele af materialet ikke vil kunne have betydning for er grundlag for at formode, at der i relation til dele af sagsmaterialet kan være behov for at bringe reglerne om begrænsning i retten til aktindsigt i anvendelse, jf. retsplejelovens $ 729 c. På den baggrund finder landsretten; at forsvarerens principale påstand om adgang til akt- indsigt i alle sagsakter i sagen mod ikke kan imødekommes. Iden foreliggende situation finder landsretten; at forsvarerens anmodning om aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod skal imødekommes, men i første omgang begrænses hertil, 0g at den skal være med pålæg til forsvareren om ikke at videregive op- lysninger fra bilagsfortegnelsen; jf. retsplejelovens $ 729 a, stk. 4. Aktindsigten gives med henblik på, at der fra forsvarerens side kan foretages en vurdering af, om der er dokumen - ter, som kan have betydning for sag, men der skal forinden gives an- klagemyndigheden mulighed for at vurdere; om bilagsfortegnelsen indeholder oplysninger; som bør undtages fra aktindsigt, jf . retsplejelovens $ 729 c. Som følge heraf ophæves byrettens afgørelse om aktindsigt. Der gives i stedet aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod med pålæg til forsvareren om ikke at videre- give oplysninger derfra, 0g sagen hjemvises til byretten med henblik på afgørelse om, hvorvidt forsvarerens adgang til aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod såfremt politiet anmoder herom; skal fraviges i medfør af retsplejelovens $ 729 c. Under henvisning til det oven for anførte om forskellene i sagerne mod 0g finder landsretten; at der ikke i henhold til retsplejelovens 8 748, stk. 1 0g 2, består en pligt til at underrette og hans forsvarer om afholdelsen af retsmøder i sagen mod ligesom der herefter ikke i kraft af sigtelsen mod består en ret for ham i medfør af 'retsplejelovens $ 748, stk. 1, til at overvære retsmøderne. Om skal udelukkes fra at være tilstede, må afgøres af byretten på det tidspunkt, hvor situationen måtte opstå. Byrettens afgørelse ændres derfor, således at 0g advokat Jakob Lund Poulsen som forsvarer for ikke skal underrettes om retsmøderne i sagen mod ikke giver ham ret til at overvære retsmøderne. Om han skal være udelukket herfra, må afgøres af byretten; hvis møder i retten på et andet tidspunkt end det, hvor han er tilsagt for at afgive vidneforklaring. Thi be s te mme s : Byrettens afgørelse om aktindsigt ophæves. Der gives i stedet forsvareren, advokat Jakob Lund Poulsen; aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod med pålæg om ikke at videregive oplysninger derfra, 0g sagen hjemvises til byretten med henblik på afgø- relse om, hvorvidt forsvarerens adgang til aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod skal fraviges i medfør af retsplejelovens 8 729 c; såfremt politiet anmoder der - om. Byrettens afgørelse om underretning af og advokat Jakob Lund Poulsen som forsvarer for ændres, således at de ikke skal underrettes om rets - møderne i sagen mod ikke giver ham ret til at overvære retsmøderne. Sagen sluttet. Retten hævet.	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Lukkede døre Den 23. oktober 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, Køben - havn. Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen; Steen Mejer 0g Niels Fenger, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 9. afd. nr. S-2876-18: Anklagemyndigheden mod <anonym>Person 1</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Jakob Lund Poulsen) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 4-23378/2018) med bilag samt rettens fremsendelsesbrev af 8. oktober 2018 med kæreskrift af 4. oktober 2018 og sup- plerende kæreskrift af 5. oktober 2018 fra Københavns Politi. Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets kendelse af 4. oktober 2018 vedrøren - de adgang til aktindsigt i sagsmaterialet i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> samt om underretning af <anonym>Person 1</anonym> 0g dennes forsvarer, advokat Jakob Lund Poulsen; om retsmøder i sa- gen mod <anonym>Person 2</anonym> 0g om <anonym>Person 1 S</anonym> adgang til at overvære retsmøderne. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at advokat Jakob Lund Poulsens anmodning om aktindsigt ikke tages til følge. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om at advokat Jakob Lund Poulsen og <anonym>Person 1</anonym> ikke har krav på at blive underrettet om retsmøderne i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> 0g at <anonym>Person 1</anonym> ikke har ret til at over- være retsmøderne. Til støtte for påstanden om, at der ikke skal gives aktindsigt; har anklagemyndigheden overordnet gjort gældende; at der ikke er grundlag for at imødekomme anmodningen om aktindsigt i medfør af retsplejelovens $ 729 a, stk. 3,da det materiale; der ønskes aktindsigt i, ikke er indhentet til sagen mod <anonym>Person 1</anonym> som angår overtrædelse af straffelo- vens $ 152d, men derimod til brug for sagen mod <anonym>Person 2</anonym> for overtrædelse af samme lovs $ 152. Der er dermed tale om et andet ~ 0g efterfølgende ~ kriminelt forhold end det, <anonym>Person 2</anonym> er tiltalt for. Materialet må endvidere anses for uden betydning for forsvaret af <anonym>Person 1</anonym> For så vidt angår påstanden om, at advokat Jakob Lund Poulsen 0g <anonym>Person 1</anonym> ikke har krav på at blive underrettet om retsmøderne i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> 0g at <anonym>Person 1</anonym> ikke har ret til at overvære disse; har anklagemyndigheden også gjort gældende, at sagerne mod de to ikke kan anses som samme sag, 0g at der herefter ikke i henhold til retsplejelovens $ 748, stk. 1, består nogen pligt til at foretage underretning af <anonym>Person 1</anonym> og hans forsvarer om retsmøderne i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> Hvis sagerne ikke kan kumuleres efter 'retsplejelovens $ 705,har den sigtede ikke krav på at blive tilvarslet til retsmøderne efter bestemmelsen i retsplejelovens $ 748. At sagerne udspringer af samme hændelsesforløb er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt. Såfremt landsretten måtte komme til, at der skal gives <anonym>Person 1</anonym> underretning i medfør af retsplejelovens $ 748, stk. 1, skal han, da han af forsvareren i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> er indkaldt til at afgive vidne - forklaring, udelukkes fra at overvære retsmøderne principalt i medfør af 'retsplejelovens $ 182, subsidiært efter bestemmelsen i retsplejelovens $ 748, stk. 5. Efter votering afsagdes kendels e: <anonym>Person 1</anonym> er sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 152 d, stk. 1, stk. 2 0g stk. 3, jf. straffelovens 8 152, stk. 1 og 2, jf. medieansvarslovens 8 10og 8 17, ved bl.a. at have stillet sit manuskript til rådighed for <anonym>Avis</anonym> der offentliggjorde hele bogens manuskript; uagtet at Københavns Byret den 6. oktober 2016 havde afsagt et midlertidigt fogedforbud mod offentliggørelse af bogen. Han er ikke sigtet for at have medvirket til de forhold, som <anonym>Person 2</anonym> er tiltalt for. Sigtelsen mod <anonym>Person 1</anonym> og tiltalen mod <anonym>Person 2</anonym> adskiller sig således fra hinanden ved at angå forskellige straffebestemmelser 0g ved at have forskellige angivelser af gerningstidspunkter og udførelsesmåde. Henset hertil finder landsretten; at sagen mod <anonym>Person 1</anonym> ikke kan anses for at være den samme sag, som sagen mod <anonym>Person 2</anonym> Højesteret har ved flere afgørelser fastslået, at en forsvarer efter retsplejelovens $ 729 a, stk. 3, har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale; politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår, hvilket gælder uden hensyn til materialets betydning for sagen. Højesteret har samtidig fastslået, at efter forarbejderne til bestemmel- sen sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 omfatter forsvarerens adgang til aktindsigt derudover alt materiale; som er af betydning for sagen; uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Landsretten er ikke bekendt med, hvilke sagsakter der indgår i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> 0g er heller ikke bekendt med bilagsfortegnelsen. Det er forsvareren for <anonym>Person 1</anonym> heller ikke. Forsvarerens anmodning om aktindsigt vedrører efter de nedlagte påstande for byretten principalt alle sagsakter i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> subsidiært aktindsigt i bilags- fortegnelsen i sagen med henblik på vurdering af, hvilke dokumenter der kan have betyd- ning for <anonym>Person 1 S</anonym> sag, 0g mere subsidiært at bilagsfortegnelsen udleveres med henblik herpå med pålæg efter retsplejelovens $ 729 a, stk. 4. Landsretten bemærker her - ved, at advokat Jakob Lund Poulsen i mail af 21. september 2018 til Københavns Politi har anført; at han er indforstået med, at bilagsfortegnelsen forsynes med pålæg i medfør af retsplejelovens $ 729 a, stk. 4, således at advokat Jakob Lund Poulsen ikke kan drøfte bi- lagsfortegnelsen med <anonym>Person 1</anonym> på nuværende tidspunkt. Anklagemyndigheden har i kæreskriftet oplyst; at der i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> bl.a. ind- går en lang række oplysninger fra de underliggende terrorsager. Landsretten finder, at det ikke kan udelukkes, at dele af det materiale, der indgår i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> kan have betydning for <anonym>Person 1 S</anonym> sag. Samtidig finder lands - retten; at der er grund til at formode, at dele af materialet ikke vil kunne have betydning for <anonym>Person 1 S</anonym> forsvar, ligesom der efter karakteren af sagen mod <anonym>Person 2</anonym> er grundlag for at formode, at der i relation til dele af sagsmaterialet kan være behov for at bringe reglerne om begrænsning i retten til aktindsigt i anvendelse, jf. retsplejelovens $ 729 c. På den baggrund finder landsretten; at forsvarerens principale påstand om adgang til akt- indsigt i alle sagsakter i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> ikke kan imødekommes. Iden foreliggende situation finder landsretten; at forsvarerens anmodning om aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> skal imødekommes, men i første omgang begrænses hertil, 0g at den skal være med pålæg til forsvareren om ikke at videregive op- lysninger fra bilagsfortegnelsen; jf. retsplejelovens $ 729 a, stk. 4. Aktindsigten gives med henblik på, at der fra forsvarerens side kan foretages en vurdering af, om der er dokumen - ter, som kan have betydning for <anonym>Person 1 S</anonym> sag, men der skal forinden gives an- klagemyndigheden mulighed for at vurdere; om bilagsfortegnelsen indeholder oplysninger; som bør undtages fra aktindsigt, jf . retsplejelovens $ 729 c. Som følge heraf ophæves byrettens afgørelse om aktindsigt. Der gives i stedet aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> med pålæg til forsvareren om ikke at videre- give oplysninger derfra, 0g sagen hjemvises til byretten med henblik på afgørelse om, hvorvidt forsvarerens adgang til aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> såfremt politiet anmoder herom; skal fraviges i medfør af retsplejelovens $ 729 c. Under henvisning til det oven for anførte om forskellene i sagerne mod <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> finder landsretten; at der ikke i henhold til retsplejelovens 8 748, stk. 1 0g 2, består en pligt til at underrette <anonym>Person 1</anonym> og hans forsvarer om afholdelsen af retsmøder i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> ligesom der herefter ikke i kraft af sigtelsen mod <anonym>Person 1</anonym> består en ret for ham i medfør af 'retsplejelovens $ 748, stk. 1, til at overvære retsmøderne. Om <anonym>Person 1</anonym> såfremt han møder under hovedforhandlingen i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> skal udelukkes fra at være tilstede, må afgøres af byretten på det tidspunkt, hvor situationen måtte opstå. Byrettens afgørelse ændres derfor, således at <anonym>Person 1</anonym> 0g advokat Jakob Lund Poulsen som forsvarer for <anonym>Person 1</anonym> ikke skal underrettes om retsmøderne i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> og således at sigtelsen mod <anonym>Person 1</anonym> ikke giver ham ret til at overvære retsmøderne. Om han skal være udelukket herfra, må afgøres af byretten; hvis <anonym>Person 1</anonym> møder i retten på et andet tidspunkt end det, hvor han er tilsagt for at afgive vidneforklaring. Thi be s te mme s : Byrettens afgørelse om aktindsigt ophæves. Der gives i stedet forsvareren, advokat Jakob Lund Poulsen; aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> med pålæg om ikke at videregive oplysninger derfra, 0g sagen hjemvises til byretten med henblik på afgø- relse om, hvorvidt forsvarerens adgang til aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> skal fraviges i medfør af retsplejelovens 8 729 c; såfremt politiet anmoder der - om. Byrettens afgørelse om underretning af <anonym>Person 1</anonym> og advokat Jakob Lund Poulsen som forsvarer for <anonym>Person 1</anonym> ændres, således at de ikke skal underrettes om rets - møderne i sagen mod <anonym>Person 2</anonym> 0g således at sigtelsen mod <anonym>Person 1</anonym> ikke giver ham ret til at overvære retsmøderne. Sagen sluttet. Retten hævet.	8,422	10,224
767	Sag om afspilning af videooptagelser i forbindelse med afhøring af vidner	Appelleret	Straffesag	Retten i Aalborg	SS-1533/2008-ALB	Nævningesag	1. instans	462/22	Efterforskning og straffeproces; Liv og legeme;			Nej				Retten Aalborg Den 1 juli 2008 kl. 09.00 blev Retten i Aalborg; 1. afdeling sat pä Badehus- vej 17,9000 Aalborg af Retsmødet var ikke offentligt, SS 1-1533/2008 Anklagemyndigheden mod født den 1980, født den 1986, født den 1975, født den 1981, 0g født den 1984. Ingen var mødt eller tilsagt; Dommeme 0g har behandlet sagen Under det forberedende retsmøde den 6. juni 2008 til drøftelse af nævninge- sagens praktiske tilrettelæggelse viste der sig at være tvist på følgende punk- ter: 1 Om anklagemyndigheden 1 forbindelse med afhøring af de tiltalte vil kunne afspille videooptagelser fra overvågningskameraer i Jomfiu Ane Gade, hvor der er indsat ringmarkering af de personer, der efter ankla- gemyndighedens opfattelse er de tiltalte (jf. dagsordenens punkt 3 som konkretiseret under retsmødet). 2. Om anklagemyndigheden kan afhøre 2 politlassistenter, der har forud- gående kendskab til og har gennemset videooptagelser fra gemingsaftenen; jf:. politirapport bilag F-2-7-1, med henblik pà identifi - kation af på filmen (jf. dagsordenens punkt 4 som konkre- tiseret under retsmodet). 3 Om der fra sagens. start skal udleveres ekstrakt til nævningerne også vedrørende personlige oplysninger; herunder evt. forstraffe, eller om disse oplysninger først skal udleveres i forbindelse med en evt. votering om sanktionsfastsættelse (jf, dagsordenens punkt 11 som konkretiseret under retsmødet). Ad Lafspilning af videooptagelser medringmarkering aftiltalte En afhøring af vidner om deres vurdering af dette spørgsmål må derfor i hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor vidnerne ikke var til stede pà gerningstidspunktet; og hvor afhøringen alene skal angå vidnernes iagttagelser på de videooptagelser; som retten selv har adgang til, 0g vidner - ne ikke er særligt sagkyndige uanset vidnernes evt. kendskab til tiltalte 0g hans udseende i den relevante periode - betragtes som overflødig bevisførel- se; jf. retsplejelovens $ 874, stk. 1, 3. punktum. Dette er dog ikke til hinder for, at der som led i bevisførelsen afhøres vidner; der har set den tiltalte i den pågældende periode; med henblik på at opnå vidnets beskrivelselsignalement af tiltaltes udseende ved disse lejligheder; og retten kan herefter lade disse oplysninger indgå i sin bedømmelse af, om beviset for identitet er ført. På denne baggrund bestemmes: Det tillades ikke anklagemyndigheden at afhøre politiassistenteme 0g med henblik på identifikation af tiltalte i relation til gennemsete videoopta- gelser fra gemningsaftenen; jf. politirapport bilag F-2-7-1. Ad 3 hvomar_ekstraktec_Yedr;_personlice_oplysninger_skal udleveres_til nævnineere Der fremlagdes procedureindlæg af 12. juni 2008 fra statsadvokaten 0g pro - cedureindlæg af 24.juni 2008 fra advokat Gitte Juul Jensen; af 23,juni 2008 fra advokat Michael Juul Eriksen og af 19.juni 2008 fra advokat Thorkild Høyer. Retten afsagde Kendelse: Det fremgår af retsplejelovens $ 888, at nævningeme efter at have indtaget deres pladser skal have udleveret en ekstrakt; og formålet hermed har iføl- ge bemærkningeme til lovforslaget været at forbedre nævningernes mulig- hed for at følge med i sagen ved at give dem en ekstrakt tilsvarende den, der hidtil kun er blevet udleveret til de juridiske dommere. I bemærkningeme til lovforslaget og betænkning n. 1352/1998, som forsla - get bygger på, er vedrørende anvendelsen af ekstrakten alene henvist til nævningeres behov for at anvende sagens akter i forbindelse med voterin- gen om skyldsspørgsmålet; og indførelsen af bestemmelserne om ekstrakt til nævningerne mà ses som et lovgiverønske om at ligestille juridiske domme- re 0g nævninger i henseende til, hvilket materiale man har til rådighed. Ret- ten finder på denne baggrund, at nævningere også har krav på ekstrakt til brug for votering om evt: sanktion. Hovedforhandlingen i en nævningesag er delt op 2 adskilte dele afgørelse af skyldsspørgsmälet og derefier evt:. afgørelse af sanktionsspørgsmålet hver med særskilt dokumentation; bevisførelse og procedure, og det afgø- rende for at sikre den ønskede ligestilling må være, at der er udleveret ens materiale til den igangværende del af sagen; hvilket for sa vidt også støttes af den ovenfor nævnte motivudtalelse. Den ekstrakt, anklagemyndigheden tl brug for denne sag har udarbejdet, indeholder ud over dokumenter vedrø- rende sagens bevisligheder i et særskilt omslag; kaldet ekstrakt 1, oplysnin- ger om de tiltaltes forstraffe m.v og det kan lægges til grund, at disse oplys- ninger er helt uden betydning for afgørelsen af skyldsspørgsmålet ; Retten finder derfor ikke uanset anklageskriftets citering af straffelovens $ 247, stk. 1 at der er noget til hinder for at tage forsvaremes begæring til følge, således at der i en sag der i forvejen er omfangsrig; ikke fra hovedforhand- lingens start udleveres materiale; som alligevel ikke vil skulle indgå ved af- gørelsen af skyldsspørgsmalet. Thi bestemmes; Ekstrakt I vedrørende de tiltaltes personlige forhold m.v. udleveres først til nævningeme; når og hvis der skal tages stilling til sanktionsspørgsmal. Sagen udsat.	Retten Aalborg Den 1 juli 2008 kl. 09.00 blev Retten i Aalborg; 1. afdeling sat pä Badehus- vej 17,9000 Aalborg af <anonym>Dommer 1</anonym> Retsmødet var ikke offentligt, SS 1-1533/2008 Anklagemyndigheden mod født den <anonym>Dato 1</anonym> 1980, <anonym>Tiltalte 2</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> 1986, <anonym>Tiltalte 3</anonym> født den <anonym>Dato 3</anonym> 1975, født den <anonym>Dato 4</anonym> 1981, 0g <anonym>talte 5</anonym> født den <anonym>Dato 5</anonym> 1984. Ingen var mødt eller tilsagt; Dommeme <anonym>ommer 1</anonym> 0g har behandlet sagen Under det forberedende retsmøde den 6. juni 2008 til drøftelse af nævninge- sagens praktiske tilrettelæggelse viste der sig at være tvist på følgende punk- ter: 1 Om anklagemyndigheden 1 forbindelse med afhøring af de tiltalte vil kunne afspille videooptagelser fra overvågningskameraer i Jomfiu Ane Gade, hvor der er indsat ringmarkering af de personer, der efter ankla- gemyndighedens opfattelse er de tiltalte (jf. dagsordenens punkt 3 som konkretiseret under retsmødet). 2. Om anklagemyndigheden kan afhøre 2 politlassistenter, der har forud- gående kendskab til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og har gennemset videooptagelser fra gemingsaftenen; jf:. politirapport bilag F-2-7-1, med henblik pà identifi - kation af <anonym>Tiltalte 2</anonym> på filmen (jf. dagsordenens punkt 4 som konkre- tiseret under retsmodet). 3 Om der fra sagens. start skal udleveres ekstrakt til nævningerne også vedrørende personlige oplysninger; herunder evt. forstraffe, eller om disse oplysninger først skal udleveres i forbindelse med en evt. votering om sanktionsfastsættelse (jf, dagsordenens punkt 11 som konkretiseret under retsmødet). Ad Lafspilning af videooptagelser medringmarkering aftiltalte En afhøring af vidner om deres vurdering af dette spørgsmål må derfor i hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor vidnerne ikke var til stede pà gerningstidspunktet; og hvor afhøringen alene skal angå vidnernes iagttagelser på de videooptagelser; som retten selv har adgang til, 0g vidner - ne ikke er særligt sagkyndige uanset vidnernes evt. kendskab til tiltalte 0g hans udseende i den relevante periode - betragtes som overflødig bevisførel- se; jf. retsplejelovens $ 874, stk. 1, 3. punktum. Dette er dog ikke til hinder for, at der som led i bevisførelsen afhøres vidner; der har set den tiltalte i den pågældende periode; med henblik på at opnå vidnets beskrivelselsignalement af tiltaltes udseende ved disse lejligheder; og retten kan herefter lade disse oplysninger indgå i sin bedømmelse af, om beviset for identitet er ført. På denne baggrund bestemmes: Det tillades ikke anklagemyndigheden at afhøre politiassistenteme <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Person 13</anonym> der har forudgående kendskab til <anonym>Tiltalte 2</anonym> med henblik på identifikation af tiltalte i relation til gennemsete videoopta- gelser fra gemningsaftenen; jf. politirapport bilag F-2-7-1. Ad 3 hvomar_ekstraktec_Yedr;_personlice_oplysninger_skal udleveres_til nævnineere Der fremlagdes procedureindlæg af 12. juni 2008 fra statsadvokaten 0g pro - cedureindlæg af 24.juni 2008 fra advokat Gitte Juul Jensen; af 23,juni 2008 fra advokat Michael Juul Eriksen og af 19.juni 2008 fra advokat Thorkild Høyer. Retten afsagde Kendelse: Det fremgår af retsplejelovens $ 888, at nævningeme efter at have indtaget deres pladser skal have udleveret en ekstrakt; og formålet hermed har iføl- ge bemærkningeme til lovforslaget været at forbedre nævningernes mulig- hed for at følge med i sagen ved at give dem en ekstrakt tilsvarende den, der hidtil kun er blevet udleveret til de juridiske dommere. I bemærkningeme til lovforslaget og betænkning n. 1352/1998, som forsla - get bygger på, er vedrørende anvendelsen af ekstrakten alene henvist til nævningeres behov for at anvende sagens akter i forbindelse med voterin- gen om skyldsspørgsmålet; og indførelsen af bestemmelserne om ekstrakt til nævningerne mà ses som et lovgiverønske om at ligestille juridiske domme- re 0g nævninger i henseende til, hvilket materiale man har til rådighed. Ret- ten finder på denne baggrund, at nævningere også har krav på ekstrakt til brug for votering om evt: sanktion. Hovedforhandlingen i en nævningesag er delt op 2 adskilte dele afgørelse af skyldsspørgsmälet og derefier evt:. afgørelse af sanktionsspørgsmålet hver med særskilt dokumentation; bevisførelse og procedure, og det afgø- rende for at sikre den ønskede ligestilling må være, at der er udleveret ens materiale til den igangværende del af sagen; hvilket for sa vidt også støttes af den ovenfor nævnte motivudtalelse. Den ekstrakt, anklagemyndigheden tl brug for denne sag har udarbejdet, indeholder ud over dokumenter vedrø- rende sagens bevisligheder i et særskilt omslag; kaldet ekstrakt 1, oplysnin- ger om de tiltaltes forstraffe m.v og det kan lægges til grund, at disse oplys- ninger er helt uden betydning for afgørelsen af skyldsspørgsmålet ; Retten finder derfor ikke uanset anklageskriftets citering af straffelovens $ 247, stk. 1 at der er noget til hinder for at tage forsvaremes begæring til følge, således at der i en sag der i forvejen er omfangsrig; ikke fra hovedforhand- lingens start udleveres materiale; som alligevel ikke vil skulle indgå ved af- gørelsen af skyldsspørgsmalet. Thi bestemmes; Ekstrakt I vedrørende de tiltaltes personlige forhold m.v. udleveres først til nævningeme; når og hvis der skal tages stilling til sanktionsspørgsmal. Sagen udsat. <anonym>Dommer 1</anonym>	5,124	5,556
768	Sag om, hvorvidt sagen skal afvises	Appelleret	Civilsag	Retten i Lyngby	BS-1060/2013-LYN	Almindelig civil sag	1. instans	1479/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		Retten i Lyngby Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 3. oktober 2013 i sag nr. BS 111-1060/2013: mod Under denne sag, der er behandlet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om småsager, har sagsøgeren; nedlagt påstand om; at sagsøgte til sagsøgeren skal betale 2.701,50 kr. med procesrenter fra sagens anlæg den 18.juni 2013. Sagsøgte, har nedlagt påstand om afvisning subsidiært frifindelse. Heroverfor har sagsøgeren nedlagt påstand om at afvisningspåstanden ikke imødekommes, subsidiært fastholdt påstanden om betaling af 2.701,50 kr. Parterne er enige om, at spørgsmålet om afvisning behandles på skriftligt grundlag. Sagens omstændigheder: Sagsøgerens krav på 2.701,50 kr. angives at vedrøre halvdelen af summen af anciennitetsrabat på 4.049 kr. og tilbagebetaling af for meget betalt præmie på 1.354 kr., i alt 5.403 kr. vedrørende Begge parter bor i villaen idet sagsøgeren bor i stueetagen; og sagsøgte bor på 1. sal. I den samejeoverenskomst, der er fremlagt som bilag C i sagen, og som er underskrevet den 9. november 1995 af og den 23. november 1995 af står blandt andet: Samejeoverenskomst. Undertegnede og der ifølge tinglyst adkomst er ejere af ejendommen aftaler følgende samejeoverenskomst vedrørende ejendommen gældende for os 0g efterfølgende ejere af ejendommen. 8 9. Alle uoverensstemmelser som opstår som følge af denne kontrakt eller af samejet 1 øvrigt; kan en af anpartshaverne indbringes for voldgiftsmand. Denne skal være advokat og udpeget af parterne 1 forening, eller, hvis enighed herom ikke kan opnås, af Civilretten i Gentofte. Voldgiftsmanden afgør stridigheder endeligt; 0g sagen kan ikke indbringes for retten: Parternes synspunkter: Sagsøgte har til støtte for sin afvisningspåstand gjort gældende; at retten i Lyngby ikke har kompetence til at afgøre sagen; idet parterne 1 deres samejeoverenskomst har aftalt, at uoverensstemmelser mellem parterne skal afgøres ved voldgift; og at den uoverensstemmelse, der foreligger 1 nærværende sag, er omfattet af voldgiftsaftalen. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om at afvisningspåstanden ikke imødekommes, gjort gældende; at retten 1 Lyngby har kompetence til at afgøre sagen, idet aftalen 1 samejeoverenskomstens 8 5, der angår "ejendommens driftsudgifter; herunder betaling af ejendomsskatter, forsikringer, varme samt udvendig vedligeholdelse 0g andre fællesudgifter? er ugyldig og fraveget ved en ny aftale mellem parterne i 2002. Rettens begrundelse og resultat: Efter $ 8 i lov om voldgift skal retssag om tvister; der efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift; afvises efter påstand fra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres. Ifølge retsplejelovens $ 232, stk. 3, skal retten afvise en sag ved dom hvis retten ikke er kompetent til at behandle sagen; og henvisning til anden domstol ikke kan ske. Efter de for retten foreliggende oplysninger må retten lægge til grund, at der foreligger en gyldig aftale om voldgift i samejeoverenskomstens $ 9, og at den tvist, der er 1 sagen, er omfattet af voldgiftsaftalen. Sagsøgtes synspunkter med henvisning til samejeoverenskomstens $ 5 findes ikke at ændre noget ved dette. I denne forbindelse har retten taget hensyn til, at samejeoverenskomstens $ 5 0g den aftale; sagsøgte har anført ændrer $ 5, alene ses at omfatte en slags praktisk ordning om betaling af ejendommens driftsudgifter og derfor ikke har noget med voldgiftsaftalen at gøre. Det tilføjes, at der ikke foreligger oplysninger om, at en voldgiftssag ikke vil kunne gennemføres . Retten giver således sagsøgte medhold i påstanden om afvisning. Thi kendes for ret: Denne sag afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.	Retten i Lyngby Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 3. oktober 2013 i sag nr. BS 111-1060/2013: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>dresse 1</anonym> <anonym>y</anonym> mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>y</anonym> Under denne sag, der er behandlet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om småsager, har sagsøgeren; <anonym>art 1</anonym> nedlagt påstand om; at sagsøgte til sagsøgeren skal betale 2.701,50 kr. med procesrenter fra sagens anlæg den 18.juni 2013. Sagsøgte, <anonym>art A</anonym> har nedlagt påstand om afvisning subsidiært frifindelse. Heroverfor har sagsøgeren nedlagt påstand om at afvisningspåstanden ikke imødekommes, subsidiært fastholdt påstanden om betaling af 2.701,50 kr. Parterne er enige om, at spørgsmålet om afvisning behandles på skriftligt grundlag. Sagens omstændigheder: Sagsøgerens krav på 2.701,50 kr. angives at vedrøre halvdelen af summen af anciennitetsrabat på 4.049 kr. og tilbagebetaling af for meget betalt præmie på 1.354 kr., i alt 5.403 kr. vedrørende <anonym>jendommen</anonym> <anonym>y</anonym> Begge parter bor i villaen <anonym>jendommen</anonym> <anonym>y</anonym> idet sagsøgeren bor i stueetagen; og sagsøgte bor på 1. sal. I den samejeoverenskomst, der er fremlagt som bilag C i sagen, og som er underskrevet den 9. november 1995 af <anonym>art 1</anonym> og den 23. november 1995 af <anonym>erson 1</anonym> <anonym>erson 2 og 3</anonym> står blandt andet: Samejeoverenskomst. Undertegnede og der ifølge tinglyst adkomst er ejere af ejendommen <anonym>atr.nr.</anonym> <anonym>y</anonym> aftaler følgende samejeoverenskomst vedrørende ejendommen gældende for os 0g efterfølgende ejere af ejendommen. 8 9. Alle uoverensstemmelser som opstår som følge af denne kontrakt eller af samejet 1 øvrigt; kan en af anpartshaverne indbringes for voldgiftsmand. Denne skal være advokat og udpeget af parterne 1 forening, eller, hvis enighed herom ikke kan opnås, af Civilretten i Gentofte. Voldgiftsmanden afgør stridigheder endeligt; 0g sagen kan ikke indbringes for retten: Parternes synspunkter: Sagsøgte har til støtte for sin afvisningspåstand gjort gældende; at retten i Lyngby ikke har kompetence til at afgøre sagen; idet parterne 1 deres samejeoverenskomst har aftalt, at uoverensstemmelser mellem parterne skal afgøres ved voldgift; og at den uoverensstemmelse, der foreligger 1 nærværende sag, er omfattet af voldgiftsaftalen. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om at afvisningspåstanden ikke imødekommes, gjort gældende; at retten 1 Lyngby har kompetence til at afgøre sagen, idet aftalen 1 samejeoverenskomstens 8 5, der angår "ejendommens driftsudgifter; herunder betaling af ejendomsskatter, forsikringer, varme samt udvendig vedligeholdelse 0g andre fællesudgifter? er ugyldig og fraveget ved en ny aftale mellem parterne i 2002. Rettens begrundelse og resultat: Efter $ 8 i lov om voldgift skal retssag om tvister; der efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift; afvises efter påstand fra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres. Ifølge retsplejelovens $ 232, stk. 3, skal retten afvise en sag ved dom hvis retten ikke er kompetent til at behandle sagen; og henvisning til anden domstol ikke kan ske. Efter de for retten foreliggende oplysninger må retten lægge til grund, at der foreligger en gyldig aftale om voldgift i samejeoverenskomstens $ 9, og at den tvist, der er 1 sagen, er omfattet af voldgiftsaftalen. Sagsøgtes synspunkter med henvisning til samejeoverenskomstens $ 5 findes ikke at ændre noget ved dette. I denne forbindelse har retten taget hensyn til, at samejeoverenskomstens $ 5 0g den aftale; sagsøgte har anført ændrer $ 5, alene ses at omfatte en slags praktisk ordning om betaling af ejendommens driftsudgifter og derfor ikke har noget med voldgiftsaftalen at gøre. Det tilføjes, at der ikke foreligger oplysninger om, at en voldgiftssag ikke vil kunne gennemføres . Retten giver således sagsøgte medhold i påstanden om afvisning. Thi kendes for ret: Denne sag afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. <anonym>ommer</anonym>	3,788	4,217
769	Ankesag er afvist grundet manglende tilladelse til anke fra Procesbevillingsnævnet	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-3412/2013-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	1480/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		B3412000 SMH ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 13.november 2013 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Katja Høegh og Julie Skat Rørdam (kst.)) 1l. afd. nr. B-3412-13: mod (advokat Philip Thorsen) Lyngby Rets dom af 3. oktober 2013 (BS 111-1060/2013) er anket af med påstand om, at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved Retten i Lyngby Efter retsplejelovens $ 368, stk. 1, 2. pkt., kan domme i sager om krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr. kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Det fremgår af sagen; at den 18.juni 2013 udtog stævning mod med påstand om betaling af 2.701,50 kr. Retten i Lyngby afviste den 3. oktober 2013 sagen under henvisning til, at der i en samejeoverenskomst mellem parterne er aftalt voldgiftsbehandling. Appelbegrænsningen i retsplejelovens 8 368, stk. 1, blev indført ved lov nr. 396 af 13.juni 1990 med det formål at aflaste landsretterne for småsager. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 23 af 10. oktober 1989) pkt. 5 fremgår blandt andet: "Er den økonomiske betingelse for adgang til appel uden tilladelse ikke opfyldt, kan sagen efter forslaget hvis den er af indgribende betydning for den pågældende; eller den rummer mere væsentlige retlige eller bevismæssige tvivlsspørgsmål indbringes for landsretten efter tilladelse fra Justitsministeriet. Der er derfor ikke retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved forslaget, der vil kunne give landsretterne en vis aflastning 99 Der er ikke i ordlyden af retsplejelovens $ 368 eller i forarbejderne til bestemmelsen holdepunkter for, at bestemmelsen alene finder anvendelse, hvor dommen er afsagt efter en realitetsbehandling af sagen: Da sagen, uanset at påstand for landsretten er hjemvisning, må anses for at have en økonomisk værdi, der er mindre end 10.000 kr., kan dommen efter retsplejelovens 8 368, stk. 1, 2. pkt;, kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Da en sådan tilladelse ikke foreligger; afviser landsretten anken. Thi kende s for ret: Denne ankesag afvises. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den	B3412000 SMH ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 13.november 2013 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Katja Høegh og Julie Skat Rørdam (kst.)) 1l. afd. nr. B-3412-13: <anonym>Part 1</anonym> mod <anonym>Part A</anonym> (advokat Philip Thorsen) Lyngby Rets dom af 3. oktober 2013 (BS 111-1060/2013) er anket af <anonym>Part 1</anonym> med påstand om, at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved Retten i Lyngby Efter retsplejelovens $ 368, stk. 1, 2. pkt., kan domme i sager om krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr. kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Det fremgår af sagen; at <anonym>Part 1</anonym> den 18.juni 2013 udtog stævning mod <anonym>Part A</anonym> med påstand om betaling af 2.701,50 kr. Retten i Lyngby afviste den 3. oktober 2013 sagen under henvisning til, at der i en samejeoverenskomst mellem parterne er aftalt voldgiftsbehandling. Appelbegrænsningen i retsplejelovens 8 368, stk. 1, blev indført ved lov nr. 396 af 13.juni 1990 med det formål at aflaste landsretterne for småsager. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 23 af 10. oktober 1989) pkt. 5 fremgår blandt andet: "Er den økonomiske betingelse for adgang til appel uden tilladelse ikke opfyldt, kan sagen efter forslaget hvis den er af indgribende betydning for den pågældende; eller den rummer mere væsentlige retlige eller bevismæssige tvivlsspørgsmål indbringes for landsretten efter tilladelse fra Justitsministeriet. Der er derfor ikke retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved forslaget, der vil kunne give landsretterne en vis aflastning 99 Der er ikke i ordlyden af retsplejelovens $ 368 eller i forarbejderne til bestemmelsen holdepunkter for, at bestemmelsen alene finder anvendelse, hvor dommen er afsagt efter en realitetsbehandling af sagen: Da sagen, uanset at <anonym>Part 1's</anonym> påstand for landsretten er hjemvisning, må anses for at have en økonomisk værdi, der er mindre end 10.000 kr., kan dommen efter retsplejelovens 8 368, stk. 1, 2. pkt;, kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Da en sådan tilladelse ikke foreligger; afviser landsretten anken. Thi kende s for ret: Denne ankesag afvises. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den	2,245	2,385
770	Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt.	Appelleret	Straffesag	Retten i Næstved	SS-5039/2012-NAE	Tilståelsessag	1. instans	1483/22	Færdsel;			Nej			1900-80244-00070-12	RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DO M afsagt den 20. februar 2013 Rettens nr. 5039/2012 Politiets nr. 1900-80244-00070-12 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 23. august 2012. er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens $ 117, jf. $ 54, stk. 1, 1. pkt.s ved torsdag den 7.juni 2012 kl. 19.19 at have ført personbil, ad Torvet mod syd over for nr. 8 i Sorø; efter at ha- veindtaget bevidsthedspåvirkende stof, hash, i et sådant omfang, at indhol- det af det aktive komponent for det pgl. stof i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pgl. stof, uden at indtagelsen var sket i hen- hold til lovlig recept. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; og at frakendelsen skal ske ubetinget; jf. færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 2, 0g nr. 8,jf: $ 128. har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringen er lydoptaget 0g gengives ikke i dommen. Der blev den 7.juni 2012 kl. 19.35 taget en blodprøve fra tiltalte. Iblodprø- ven blev der påvist Tetrahydrocannabinol i en koncentration over bagatel - grænsen Tiltaltes kørekort har været inddraget af politiet fra den 7.juli 2012 Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige for - hold og har skønnet; at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om, at tiltalte, såfremt tilsynsmyndigheden finder det fornødent, un- dergiver sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. Tiltalte er straffet ved den 14. december 2010 udenretligt at have vedtaget at betale en bøde på 10.500 kr. 0g betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselslovens $ 53, stk. 1,jf. $ 119 a, samt $ 56, stk. 1. ved dom af 8.juni 2010 med en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens $ 118,jf. 8 4, stk. 1, og 8 16, stk. 1. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig Straffen fastsættes til fængsel i 10 dage jf. færdselslovens 8 117,jf. 8 54, stk. 1, 1. pkt. Tiltalte har erklæret sig villig til at indgå i en behandling mod misbrug af eu- foriserende stoffer. Da tiltalte efter Kriminalforsorgens erklæring må anses for egnet hertil, gØ- res dommen betinget som anført nedenfor, jf. straffelovens $ 56, stk. 2, og $ 57, stk. 1, nr. 5. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på kr.13.500, jf. 8 straffelovens 58, stk. 2 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; i 5 år og 6 måneder fra den 7.juli 2012, jf. færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 2, 0g nr. 8,jf. 8 128. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 10 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på et år fra endelig dom udføre u- lønnet samfundstjeneste i 30 timer. 3 Tiltalte skal i et år være under 'tilsyn af Kriminalforsorgen og skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelser i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. Tiltalte skal betale en samlet bøde på 13.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ - ves kørekort i 5 år og 6 måneder fra den 7.juli 2012 Tiltalte skal betale sagens omkostninger.	RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DO M afsagt den 20. februar 2013 Rettens nr. 5039/2012 Politiets nr. 1900-80244-00070-12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 23. august 2012. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens $ 117, jf. $ 54, stk. 1, 1. pkt.s ved torsdag den 7.juni 2012 kl. 19.19 at have ført personbil, <anonym>Reg- nr</anonym> ad Torvet mod syd over for nr. 8 i Sorø; efter at ha- veindtaget bevidsthedspåvirkende stof, hash, i et sådant omfang, at indhol- det af det aktive komponent for det pgl. stof i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pgl. stof, uden at indtagelsen var sket i hen- hold til lovlig recept. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; og at frakendelsen skal ske ubetinget; jf. færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 2, 0g nr. 8,jf: $ 128. <anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringen er lydoptaget 0g gengives ikke i dommen. Der blev den 7.juni 2012 kl. 19.35 taget en blodprøve fra tiltalte. Iblodprø- ven blev der påvist Tetrahydrocannabinol i en koncentration over bagatel - grænsen Tiltaltes kørekort har været inddraget af politiet fra den 7.juli 2012 Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige for - hold og har skønnet; at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om, at tiltalte, såfremt tilsynsmyndigheden finder det fornødent, un- dergiver sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. Tiltalte er straffet ved den 14. december 2010 udenretligt at have vedtaget at betale en bøde på 10.500 kr. 0g betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselslovens $ 53, stk. 1,jf. $ 119 a, samt $ 56, stk. 1. ved dom af 8.juni 2010 med en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens $ 118,jf. 8 4, stk. 1, og 8 16, stk. 1. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig Straffen fastsættes til fængsel i 10 dage jf. færdselslovens 8 117,jf. 8 54, stk. 1, 1. pkt. Tiltalte har erklæret sig villig til at indgå i en behandling mod misbrug af eu- foriserende stoffer. Da tiltalte efter Kriminalforsorgens erklæring må anses for egnet hertil, gØ- res dommen betinget som anført nedenfor, jf. straffelovens $ 56, stk. 2, og $ 57, stk. 1, nr. 5. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på kr.13.500, jf. 8 straffelovens 58, stk. 2 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; i 5 år og 6 måneder fra den 7.juli 2012, jf. færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 2, 0g nr. 8,jf. 8 128. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 10 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på et år fra endelig dom udføre u- lønnet samfundstjeneste i 30 timer. 3 Tiltalte skal i et år være under 'tilsyn af Kriminalforsorgen og skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelser i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. Tiltalte skal betale en samlet bøde på 13.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ - ves kørekort i 5 år og 6 måneder fra den 7.juli 2012 Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>	3,693	3,863
771	Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden fastsættes til 12.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-1285/2013-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	1484/22	Strafudmåling;			Nej				ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 11.juli 2103 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Olaf Tingleff, Jan Uffe Rasmussen og M. Stassen) 18. afd. nr. S-1285-13: Anklagemyndigheden mod (advokat Andre Rouvillain; besk.) Næstved Rets dom af 20. februar 2013 (5039/2012) er anket af med endelig påstand om formildelse; navnlig for så vidt angår tillægsbøden og frakendel- sen af førerretten. Anklagemyndigheden har endelig påstået formildelse af tillægsbøden; således at den fast- sættes til 12.000 kr. Tiltalte har for landsretten om sine personlige forhold forklaret, at han efter byrettens dom blev fyret. Det vil ikke umiddelbart blive svært at komme i lære som smed. For at komme i betragtning vil det dog være nødvendigt, at han har et kørekort. Han er i færd med at rette op på sit hashforbrug. Hans årsindtægt på det pågældende tidspunkt var mellem 303.000 og 320.000 kr. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten tiltræder; at tiltalte er idømt fængsel i 10 dage, der er gjort betinget med vilkår som anført af byretten. Efter oplysningerne om tiltaltes daværende indtægtsforhold ned- sættes tillægsbøden til 12.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. Det tiltrædes; at tiltalte er frakendt førerretten som bestemt af byretten: Der er herved lagt vægt på, at det nu til pådømmelse foreliggende forhold er begået i prøvetiden på 3 år for den betingede frakendelse af førerretten den 14. december 2010, jf. færdselslovens 8 125, stk. 6 I øvrigt stadfæstes dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring, at til- lægsbøden fastsættes til 12.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 11.juli 2103 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Olaf Tingleff, Jan Uffe Rasmussen og M. Stassen) 18. afd. nr. S-1285-13: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Andre Rouvillain; besk.) Næstved Rets dom af 20. februar 2013 (5039/2012) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med endelig påstand om formildelse; navnlig for så vidt angår tillægsbøden og frakendel- sen af førerretten. Anklagemyndigheden har endelig påstået formildelse af tillægsbøden; således at den fast- sættes til 12.000 kr. Tiltalte har for landsretten om sine personlige forhold forklaret, at han efter byrettens dom blev fyret. Det vil ikke umiddelbart blive svært at komme i lære som smed. For at komme i betragtning vil det dog være nødvendigt, at han har et kørekort. Han er i færd med at rette op på sit hashforbrug. Hans årsindtægt på det pågældende tidspunkt var mellem 303.000 og 320.000 kr. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten tiltræder; at tiltalte er idømt fængsel i 10 dage, der er gjort betinget med vilkår som anført af byretten. Efter oplysningerne om tiltaltes daværende indtægtsforhold ned- sættes tillægsbøden til 12.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. Det tiltrædes; at tiltalte er frakendt førerretten som bestemt af byretten: Der er herved lagt vægt på, at det nu til pådømmelse foreliggende forhold er begået i prøvetiden på 3 år for den betingede frakendelse af førerretten den 14. december 2010, jf. færdselslovens 8 125, stk. 6 I øvrigt stadfæstes dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes med den ændring, at til- lægsbøden fastsættes til 12.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.	1,746	1,844
772	Byrettens dom stadfæstet	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-2379/2014-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1486/22	Formueforbrydelser; Liv og legeme;			Nej				afsagt den 10. februar 2015 af Vestre_Landsrets 13. afdeling (dommerne John Lundum; Henrik Bjømager Niclsen 0g Eva Skov (kst.) med domsmænd) i ankesag VL S-2379 14 Anklagemyndigheden mod født 1986 (advokat Rasmus Amandusson, Aalborg) Retten i Heming har den 7. november 20/4 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3 - 902 2014). Påstandc Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans . Tiltalte har påstået stadfæstelse. Supplercnde oplysningcr Tiltalte er yderligere straffet den 20. november 20/4 med bøde for overtrædelse af færd- selsloven. Forklaringer Vidne det væsentlige forklaret som i 1. instans. Gaa Hun så ikke andre komme til, efter at hun havde set de tre personer uden for huset. Det var de samme tre personer, der Iøb væk; da politiet kom. Hun kan ikke sige noget om perso - nemes beklædning Hendes hus ligger som genbohuset til Politibetien har supplerende forklaret; at han ret hurtigt indhentede personen 0g råbte ham an. Han var da få meter fra personen, og han er ikke i tvivl om, at personen hørte ham. Da de lå i haven; prøvede personen at komme fri ved at vride sig rundt 0g sparke med be- nene. Da personen med genstanden i hånden trak armen tilbage, slap han sit tag, da han var bange for, at han ellers ville være blevet slåct. Lige inden, han væltede pågældende af cyklen; havde de øjenkontakt; ligesom han så per- sonens ansigt tydeligt; da de lå i haven; og han forsøgte at holde pågældende. Han var helt sikker på, at det var den samme person, han så på fotoet. Det var tilfældigt, at han så fotoet af tiltalte i forbindelse med, at hans kollega var ved at gennemgå flere navne på personer, som havde forbindelse til Da han kom tilbage til stationen; overvejede han ikke i første omgang; at han var forurettet, men efter at have gennemgået for løbet med sin overordnede kunne han godt se, at han havde været ; fare. Landsrettens bcgrundelsc 0g resultat var ; sin egenskab af polititjenestemand på gemingsstedet; 0g efterfølgende idenfikation af tiltalte ved at se fotoet af tiltalte fra politiets fotoregister med henblik på at forsøge at identificere personen, som var på stedet, kan un- der de foreliggende omstændigheder ikke anses for omfattet af reglerne om fotoforevisning i retsplejelovens $ 745 d, 0g der er derfor ikke som anført af byretten grundlag for at fast- slå at genkendelse af tiltalte på fotoet ikke kan anvendes som bevis i sagen. Det lægges efier forklaringeme til grund, at kun kortvarigt så perso- nen; da havde fat i personen. Politiet foretog ikke i forhold til tiltalte yderligere i sagen før den 29. oktober 2013,og politiet søgte således heller ikke i forlængelse af indbruddene at fà afklaret, om tiltalte kunne have været på gerningsstederne omkring de pågældende tidspunkter. Der foreligger' endvidere ikke oplysninger om, at tiltalte 0g tidli- gere skulle have begået lignende kriminalitet sammen; og politiet har efter det oplyste ikke efterfølgende undersøgt; om andre med tilknytning til kunne ligne personen, som havde kontakt til på stedet. Under disse omstændigheder finder landsretten cfter en samlet vurdering; at det ikke er bevist; at det var tiltalte; der var på stedet, 0g det tiltrædes derfor, at tiltalte er frifundet som sket. Landsretten stadfæster derfor dommen. Ihikendes foL_Let: Byrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. John Lundum	afsagt den 10. februar 2015 af Vestre_Landsrets 13. afdeling (dommerne John Lundum; Henrik Bjømager Niclsen 0g Eva Skov (kst.) med domsmænd) i ankesag VL S-2379 14 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tıltalte 1</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1986 (advokat Rasmus Amandusson, Aalborg) Retten i Heming har den 7. november 20/4 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3 - 902 2014). Påstandc Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans . Tiltalte har påstået stadfæstelse. Supplercnde oplysningcr Tiltalte er yderligere straffet den 20. november 20/4 med bøde for overtrædelse af færd- selsloven. Forklaringer Vidne det væsentlige forklaret som i 1. instans. <anonym>VIUI /6</anonym> Gaa Hun så ikke andre komme til, efter at hun havde set de tre personer uden for huset. Det var de samme tre personer, der Iøb væk; da politiet kom. Hun kan ikke sige noget om perso - nemes beklædning Hendes hus ligger som genbohuset til <anonym>Adresse 1</anonym> Politibetien <anonym>Forurettede</anonym> har supplerende forklaret; at han ret hurtigt indhentede personen 0g råbte ham an. Han var da få meter fra personen, og han er ikke i tvivl om, at personen hørte ham. Da de lå i haven; prøvede personen at komme fri ved at vride sig rundt 0g sparke med be- nene. Da personen med genstanden i hånden trak armen tilbage, slap han sit tag, da han var bange for, at han ellers ville være blevet slåct. Lige inden, han væltede pågældende af cyklen; havde de øjenkontakt; ligesom han så per- sonens ansigt tydeligt; da de lå i haven; og han forsøgte at holde pågældende. Han var helt sikker på, at det var den samme person, han så på fotoet. Det var tilfældigt, at han så fotoet af tiltalte i forbindelse med, at hans kollega var ved at gennemgå flere navne på personer, som havde forbindelse til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Da han kom tilbage til stationen; overvejede han ikke i første omgang; at han var forurettet, men efter at have gennemgået for løbet med sin overordnede kunne han godt se, at han havde været ; fare. Landsrettens bcgrundelsc 0g resultat <anonym>Forurettede</anonym> var ; sin egenskab af polititjenestemand på gemingsstedet; 0g efterfølgende idenfikation af tiltalte ved at se fotoet af tiltalte fra politiets fotoregister med henblik på at forsøge at identificere personen, som var på stedet, kan un- der de foreliggende omstændigheder ikke anses for omfattet af reglerne om fotoforevisning i retsplejelovens $ 745 d, 0g der er derfor ikke som anført af byretten grundlag for at fast- slå at <anonym>Forurettedes</anonym> genkendelse af tiltalte på fotoet ikke kan anvendes som bevis i sagen. Det lægges efier forklaringeme til grund, at <anonym>Forurettede</anonym> kun kortvarigt så perso- nen; da <anonym>Forurettede</anonym> væltede ham af cyklen; og da de lå i haven, 0g <anonym>Forurettede</anonym> havde fat i personen. Politiet foretog ikke i forhold til tiltalte yderligere i sagen før den 29. oktober 2013,og politiet søgte således heller ikke i forlængelse af indbruddene at fà afklaret, om tiltalte kunne have været på gerningsstederne omkring de pågældende tidspunkter. Der foreligger' endvidere ikke oplysninger om, at tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> tidli- gere skulle have begået lignende kriminalitet sammen; og politiet har efter det oplyste ikke efterfølgende undersøgt; om andre med tilknytning til <anonym>Tıltalte 2</anonym> kunne ligne personen, som havde kontakt til på stedet. Under disse omstændigheder finder landsretten cfter en samlet vurdering; at det ikke er bevist; at det var tiltalte; der var på stedet, 0g det tiltrædes derfor, at tiltalte er frifundet som sket. Landsretten stadfæster derfor dommen. Ihikendes foL_Let: Byrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. John Lundum	3,456	3,852
773	Tiltale for overtrædelse af staffelovens §276, tyveri og straffelovens § 119, stk. 1	Appelleret	Straffesag	Retten i Herning	SS-902/2014-HER	Almindelig domsmandssag	1. instans	1485/22	Formueforbrydelser; Liv og legeme;			Nej			4100-75211-01202-13	Retten Herning Udskrift af dombogen DO M afsagt den 7. november 2014 Rettens nr. 3-902/2014 Politiets nr. 4100-75211-01202-13 Anklagemyndigheden mod Glta 0g Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag: Anklageskrift er modtaget den 25. marts 2014. er liltalt for overtrædelse af Straffelovens 8 276 tyveri ved den 08. juli 2013 ca. kl. 04 30 i forening, og forening med en p.L uidentificeret person, at være brudt ind villa, Ikast; 0g stjalet bestik, slipsenal guld, smykker; pung 0g kontanter til en samlet værdi af 70.648 kr. 2. Suraffelovens 8 276 tyveri ved imellem den 06. juli 2013 k. 11.00 og den 08. juli 2013 kl. 16.00 i forening 0g i forening med en @L uidentificeret person; ved underboring at være brudt ind i villa; [kast, og stjålet smykker; kontanter, parfume mv. ti] en samlet værdi af ca. 4.500 kr. 3 Suraffelovens $ 276 neris ved imellem den 05. juli 2013 kJ. 09,00 og den 08. juli 2013 kl. 17.00 i forening 0g i forening med en p.t. uidentificeret person, ved cylinderudvrid` ning at være brudt ind i villa; 1 Ikast; og stjalet smykker, parfume mv. til en samlet værdi af 37.355 kr. 4, Straffelovens 276 tyveri ved imellem den 06. juli 2013 kl, 12.00 0g den 08. villa, forcning 0g i forening med en P;4 uidentificeret person at være brudt ind i Ikast, 0g stjålet smykker, kontanter mv til juli 2013 kl. 09.00 i en samlet værdi af ca. 19.000 kr. 5 Straffelovens 276 tyveri ved imellem den 05. juli 2013 kI. 15.00 til 08, juli 2013 kI. 0g forening med en p.t uidentificeret person; at være brudt ind 20.00 forening villa, værdi af 34.280 kr. Ikast 0g stjålel smykker; sølvtøj mv ul en samlet 6 Tiltalte Straffelovens 8 112_stk L Forurettede forsøgte_at anholde med at slå med 19 i Ikast efter at politibetjent ved den &. juli 2013 ca. ki. 05.00 idet tiltalte holdt en den, hvorefterEorurettede ham; med vold eller keramikfigur frem mod haven mellem Forurettede 'słap trussel om vold at have overfaldet tiltalte. Tove Ditlevsens Vej 17 0g havde eftersat tiltalte 0g 0g truede Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf; har nægtet sig skyldig. skyldig forhold 2 5. har erkendt sig skyldig forhold 1, 0g har nægtet sig Sagens oplysninger litiassistenı af vidnerne Der er afgivet po- 0g bekendt med vidnepligten 0g vidneansvaret. 0g der var gjort Forklaringerne _ @r lydoptaget 0g gengives ikke i dommen. Forklaringeme er gengivet j retsbogen for den 22. oktober 2014. Der er i medfør af retsplejelovens 8 808, = foretaget en undersøgelse af tiltalte, personlige forhold. Kriminalforsorgen har afgivet er- kæring herom den 31. marts 2014. har om sine personlige forhold forklaret at der ikke er sket væsentlige ændringer i forhold til det; der står i 808-undersøgel - sen. Han er stadig førtidspensionist: Når han har virket utilpas under samta- Ien med Kriminalforsorgen; er det fordi, han ikke har noget med sagen at gø- re. Han er altid mødt op til det, han er blevet indkaldt til . er af 'betydning for sagen tidligere straffet ved dom af 15. juni 2005 for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk; 1, 1, punktum, jf. til dels & 21 0g stk. ], 1. punktum; samt straffelovens $ 290, stk. 1 0g våbenlovens $ 10, stk 1,jf: 8 2 stk I,jf. 8 1,stk 1,nr 1 0g nr. 2 våbenbekendtgørelsen 0g Iov om forbud mod visse dopingmidler meà fængsel ; 3 år 0g 9 måneder; Løsladt på prøve den 19.januar 2007 med prø vetid på 2 år. Reststraf 458 dage; ved dom af den 7 maj 2008 for overtrædelse af straffelovens $ 286, stk. 1, jf; 8 276, jf, $ 21 og våbenlovens $ 10, stk: 3, 0g 8 4, stk. 7, samt vabenbe kendtgørelsen med fængsel i 3 måneder. Det havde sit forblivende med rest straffen ved prøveløsladen af den 19. januar 2007. Løsladt på prøve den 6. maj 2009 med prøvetid 2 år. Reststraf 30 dage, ved dom af 5, august 2009 for overtrædelse af straffełovens 287, stk, I, jf. 8 276 med 7 dagbøder á 500 kI , Yed dom af 14. februar 2012 for overtrædelse af straffelovens $ 276 med fængsel i 30 dage. Det havde sit forblivende med reststraffen ved prøveløs Iadelsen af den 6. maj 2009,og ved udenretligt den 12 maj 2014 at have vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselsloven. Der er medfør af retsplejelovens $ 808 foretaget en undersøgelse af 1 personlige forhold:. Kriminalforsorgen har afgivet erklænng herom den 23. april 2014. har om sine personlige forhold forklaret; at der ikke er sket ændringer i forhold til det, der står i 808-undersøgelsen:. Ved den sene- ste dom var han bare taget med én, han kendte. Det var et forhold ; maj 2009. Det var slet ikke meningen; at han skulle være med i forhold 1 her i sagen. Han følte sig lidt presset til det: Han er villig til at udføre samfunds - tjeneste; De sagsomkostninger; han tidligere er idømt er betalt. Hans mor har hjulpet ham. Han har gjort op med fortiden: Han søger førtidspension; men der er ingen afk] laring på det endnu. er af 'betydning for sagen tidligere straffet ved dom af 21. august 2003 for ovcrtrædelse af straffelovens $ 276, til dels jf: $ 21 med fængsel i 4 måneder. Straffen var en fællesstraf med rcststraf 105 dage ved prøveløsladelse af den 10. januar 2003, ved dom af 2 maj 2006 for overtrædelse af straffelovens $ 286, stk. 1,jf. $ 276,jf. til dels 8 21 0g våbenlovens $ 10, stk 1,jf. 8 2,stk. 1,jf: 8 1, sk 1, nr.2 med fængsel ; 2 &r. Straffen var en fællesstraf med reststraf på 63 dage ved en prøveløsladelse af 28. august 2003. Prøveløsladt den 6. juni 2007 med prøvetid 2 år. Reststraf 245 dage, ved udenretligt den 6. maj 2008 for overtrædelse af straffelovens $ 276,jf: 8 287, stk, 1, at have vedtaget en bøde på 2.500 kr., ved dom af 12 marts 2009 for overtrædelse af straffelovens $ 276 med fængsel ; 10 måneder; Straffen var en fællesstraf med reststraf på 245 dage ved prøveløsladelsen den 6. juni 2007, Løsladt den 6. juni 2011 med prøve- tid 2 å 0g rcststraf 103 dage, 0g ved dom uf den 12, november 2009 for overtrædelse af straffelovens $ 264, stk; 1, nr; Ijf: $ 23, 8 286, stk. 1, jf. $ 276 0g & 293a med fængsel ; 1 år. Prøveløsladt den 10. januar 2010 med prøvetid på 2 år og reststraf 120 dage. Rettens begrundelse og afgørclse Vedrørende Ciltalto fulgte sin egenskab af politibetjent efter den person; der havde medvirket til indbrud; og som efterfølgende holdt en keramikfigur frem mod hac_forklaret at han ud fra et foto i politiets_fotoregister genkendte foto- genkendclse er sket efter, han af politiet har været anset som forurettet for- hold 6, 0g efter det ved opslag i politiets register af en kollega var konstate - ret, at der var blevet anholdt på stedet, tidligere havde været sat i forbindelse med Fotogenkendelsen skete desuden på grundlag af et enkelt foto. har nægtet at have været til stede på gerningsstedet, og fotogen- kendelse af skulle have været på gemingsstedet den &. juli 2013. 1 denne er det eneste og afgørende bevis for; at situation skulle som på dette tidspunkt blev ansel som forurettet ikke have deltaget i at udpege som mistænkt på grundlag af fotoet. burde stedet have været sigtet og have haft adgang til at få beskikket en forsvarer, således at regleme ; retsple- jelovens $ 745d, om forsvarerens adgang ti] at være til stede; kunne have været iagttaget, Når henses til, at først blev kontaktet af politiet ; oktober 2013, har der ikke været tale om et efterforskningsskridt; der ikke kunne opsættes. Da regleme i retsplejelovens $ 745d således ikke er iagttaget ved fotoforevisningen for llo+ke genkendelse af ikke anvendes som bevis. Det er efter be visførelsen herefter ikke bevist; at har været pa stedet, og frifindes derfor for tiltalen i forhold 1-6. Vedrørende l Tiltalto har forklaret; at han og de to uidentificerede personer tog tre cykler; efter de to andre havde valgt at begå indbrud 7'\| erkendt at han har været med til forhold ved at holde vagt. har endvidere forklaret; at de to uidentificerede personer har været et andet sted, hvor de også havde været inde, og at de havde været bag en mas- se huse; Der er fra gemingsstedet i forhold 1 fundet koster sammen med ko - ster fra indbruddene i forhold 3 0g 4. Disse koster er fundet have, der er beliggende i området i nærheden af; hvor de indbrud; der er omhandlet forhold 1-5,er begået Der er på en af de cykler; der blev fundet ved gerningsstedet i forhold 1 , fundet en pose med koster, der hidrører fra indbruddene i forhold 2 08 5. Under disse omstændigheder sammenholdt med de oplysninger; der i øvrigt foreligger; 0g egen forkl laring om; at han var klar over; at der skulle foretages indbrud; er det bevist; at er skyldig i indbrudstyveri i forening med t0 uidentificerede med gerningsmænd, sådan som han i øvrigt er tiltalt for forhold 1-5. Efter bevis førelsen finder retten dog ikke nærmere at kunne fastlægge værdien af de stjålne effekter; ud over at der har været tale om betydelige værdier Straffen fastsættes til fængsel 6 måneder, jf. straffelovens $ 285, stk. ], jf. 8 276. 2 måneder af straffen skal afsones nu; mens resten af straffen gøres betinget på vilkår som anført nedenfor; jf. straffelovens $ 64,jf. 8 58, stk 1, 0g straf- felovens $ 62, og 8 63,jf. $ 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre ulønnet samfundstjeneste i 60 timer indenfor en længstetid på 8 måneder. Retten har ved fastsættelse af straffen på den ene side lagt vægt på, at \| tidligere er straffet flere gange for berigelseskriminalitet, og at der er tale om flere indbrud, som er begået af flere i forening med et betyde- ligt udbytte. Retten har på den anden side lagt til grund; at forholdene er be- gået samme nat den 8, juli 2013 0g har lagt vægt på den tid, der er gået; si- den forholdene er begåct; 0g siden tiltalte sidst har begået kriminalitet, sam- menholdt med oplysningeme om de i øvrigt gode personlige forhold; som tiltalte har fået efter den seneste dom i 2009. Thi kcndes for rct: frifindes. skal straffes med fængse] i 6 måneder. 2 måneder af straffen skal afsones nu; Resten af straffen hvis Liltalte overholdcr følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke bcgå noget strafbart dom. 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra re ulønnet samfundstjeneste 60 timer. 3 Tiltalte skal være under udfører samfundstjeneste; tilsyn af Kriminalforsorgen den periode; han Statskassen skal betale de sagsomkostninger, der Tiltalte 2	Retten Herning Udskrift af dombogen DO M afsagt den 7. november 2014 Rettens nr. 3-902/2014 Politiets nr. 4100-75211-01202-13 Anklagemyndigheden mod Glta <anonym>U</anonym> 0g <anonym>Iltalte 2</anonym> <anonym>GPK nr 2</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag: Anklageskrift er modtaget den 25. marts 2014. <anonym>Iaie</anonym> 0g <anonym>Tıltalte 2</anonym> er liltalt for overtrædelse af Straffelovens 8 276 tyveri ved den 08. juli 2013 ca. kl. 04 30 i forening, og forening med en p.L uidentificeret person, at være brudt ind villa, <anonym>Adresse 1</anonym> Ikast; 0g stjalet bestik, slipsenal guld, smykker; pung 0g kontanter til en samlet værdi af 70.648 kr. 2. Suraffelovens 8 276 tyveri ved imellem den 06. juli 2013 k. 11.00 og den 08. juli 2013 kl. 16.00 i forening 0g i forening med en @L uidentificeret person; ved underboring at være brudt ind i villa; <anonym>Adresse 2</anonym> [kast, og stjålet smykker; kontanter, parfume mv. ti] en samlet værdi af ca. 4.500 kr. 3 Suraffelovens $ 276 neris ved imellem den 05. juli 2013 kJ. 09,00 og den 08. juli 2013 kl. 17.00 i forening 0g i forening med en p.t. uidentificeret person, ved cylinderudvrid` ning at være brudt ind i villa; <anonym>Adresse 3</anonym> 1 Ikast; og stjalet smykker, parfume mv. til en samlet værdi af 37.355 kr. 4, Straffelovens 276 tyveri ved imellem den 06. juli 2013 kl, 12.00 0g den 08. villa, forcning <anonym>Adresse 4</anonym> 0g i forening med en P;4 uidentificeret person at være brudt ind i Ikast, 0g stjålet smykker, kontanter mv til juli 2013 kl. 09.00 i en samlet værdi af ca. 19.000 kr. 5 Straffelovens 276 tyveri <anonym>Adresse 5</anonym> ved imellem den 05. juli 2013 kI. 15.00 til 08, juli 2013 kI. 0g forening med en p.t uidentificeret person; at være brudt ind 20.00 forening villa, værdi af 34.280 kr. Ikast 0g stjålel smykker; sølvtøj mv ul en samlet 6 Tiltalte Straffelovens 8 112_stk L Forurettede forsøgte_at anholde med at slå med 19 i Ikast efter at politibetjent ved den &. juli 2013 ca. ki. 05.00 idet tiltalte holdt en den, hvorefterEorurettede ham; med vold eller keramikfigur frem mod haven mellem Forurettede 'słap trussel om vold at have overfaldet tiltalte. Tove Ditlevsens Vej 17 0g havde eftersat tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> 0g truede Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf; har nægtet sig skyldig. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldig forhold 2 5. har erkendt sig skyldig forhold 1, 0g har nægtet sig Sagens oplysninger litiassistenı af vidnerne Der er afgivet <anonym>VIUI /6 4</anonym> forklaring af de tiltalte Dolitibetjent <anonym>IIldılt</anonym> 12 Forurettece 0g <anonym>Ilaıte 2</anonym> po- 0g bekendt med vidnepligten 0g vidneansvaret. 0g <anonym>VIUI /6 9</anonym> der var gjort Forklaringerne _ @r lydoptaget 0g gengives ikke i dommen. Forklaringeme er gengivet j retsbogen for den 22. oktober 2014. Der er i medfør af retsplejelovens 8 808, = foretaget en undersøgelse af tiltalte, <anonym>Iltalte 1 s</anonym> personlige forhold. Kriminalforsorgen har afgivet er- kæring herom den 31. marts 2014. <anonym>Illalte</anonym> har om sine personlige forhold forklaret at der ikke er sket væsentlige ændringer i forhold til det; der står i 808-undersøgel - sen. Han er stadig førtidspensionist: Når han har virket utilpas under samta- Ien med Kriminalforsorgen; er det fordi, han ikke har noget med sagen at gø- re. Han er altid mødt op til det, han er blevet indkaldt til . <anonym>IIaıe</anonym> er af 'betydning for sagen tidligere straffet ved dom af 15. juni 2005 for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk; 1, 1, punktum, jf. til dels & 21 0g stk. ], 1. punktum; samt straffelovens $ 290, stk. 1 0g våbenlovens $ 10, stk 1,jf: 8 2 stk I,jf. 8 1,stk 1,nr 1 0g nr. 2 våbenbekendtgørelsen 0g Iov om forbud mod visse dopingmidler meà fængsel ; 3 år 0g 9 måneder; Løsladt på prøve den 19.januar 2007 med prø vetid på 2 år. Reststraf 458 dage; ved dom af den 7 maj 2008 for overtrædelse af straffelovens $ 286, stk. 1, jf; 8 276, jf, $ 21 og våbenlovens $ 10, stk: 3, 0g 8 4, stk. 7, samt vabenbe kendtgørelsen med fængsel i 3 måneder. Det havde sit forblivende med rest straffen ved prøveløsladen af den 19. januar 2007. Løsladt på prøve den 6. maj 2009 med prøvetid 2 år. Reststraf 30 dage, ved dom af 5, august 2009 for overtrædelse af straffełovens 287, stk, I, jf. 8 276 med 7 dagbøder á 500 kI , Yed dom af 14. februar 2012 for overtrædelse af straffelovens $ 276 med fængsel i 30 dage. Det havde sit forblivende med reststraffen ved prøveløs Iadelsen af den 6. maj 2009,og ved udenretligt den 12 maj 2014 at have vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselsloven. Der er medfør af retsplejelovens $ 808 foretaget en undersøgelse af 1 <anonym>Iltalte 2 S</anonym> personlige forhold:. Kriminalforsorgen har afgivet erklænng herom den 23. april 2014. har om sine personlige forhold forklaret; at der ikke er sket ændringer i forhold til det, der står i 808-undersøgelsen:. Ved den sene- ste dom var han bare taget med én, han kendte. Det var et forhold ; maj 2009. Det var slet ikke meningen; at han skulle være med i forhold 1 her i sagen. Han følte sig lidt presset til det: Han er villig til at udføre samfunds - tjeneste; De sagsomkostninger; han tidligere er idømt er betalt. Hans mor har hjulpet ham. Han har gjort op med fortiden: Han søger førtidspension; men der er ingen afk] laring på det endnu. <anonym>IItalte 2</anonym> er af 'betydning for sagen tidligere straffet ved dom af 21. august 2003 for ovcrtrædelse af straffelovens $ 276, til dels jf: $ 21 med fængsel i 4 måneder. Straffen var en fællesstraf med rcststraf 105 dage ved prøveløsladelse af den 10. januar 2003, ved dom af 2 maj 2006 for overtrædelse af straffelovens $ 286, stk. 1,jf. $ 276,jf. til dels 8 21 0g våbenlovens $ 10, stk 1,jf. 8 2,stk. 1,jf: 8 1, sk 1, nr.2 med fængsel ; 2 &r. Straffen var en fællesstraf med reststraf på 63 dage ved en prøveløsladelse af 28. august 2003. Prøveløsladt den 6. juni 2007 med prøvetid 2 år. Reststraf 245 dage, ved udenretligt den 6. maj 2008 for overtrædelse af straffelovens $ 276,jf: 8 287, stk, 1, at have vedtaget en bøde på 2.500 kr., ved dom af 12 marts 2009 for overtrædelse af straffelovens $ 276 med fængsel ; 10 måneder; Straffen var en fællesstraf med reststraf på 245 dage ved prøveløsladelsen den 6. juni 2007, Løsladt den 6. juni 2011 med prøve- tid 2 å 0g rcststraf 103 dage, 0g ved dom uf den 12, november 2009 for overtrædelse af straffelovens $ 264, stk; 1, nr; Ijf: $ 23, 8 286, stk. 1, jf. $ 276 0g & 293a med fængsel ; 1 år. Prøveløsladt den 10. januar 2010 med prøvetid på 2 år og reststraf 120 dage. Rettens begrundelse og afgørclse Vedrørende <anonym>Luil</anonym> Ciltalto <anonym>Forurettede</anonym> fulgte sin egenskab af politibetjent efter den person; der havde medvirket til indbrud; og som efterfølgende holdt en keramikfigur frem mod <anonym>Forurettede</anonym> som beskrevet forhold 6. <anonym>Forurettede</anonym> hac_forklaret at han ud fra et foto i politiets_fotoregister genkendte <anonym>IIaIe</anonym> som denne person. <anonym>Forureieaes</anonym> foto- genkendclse er sket efter, han af politiet har været anset som forurettet for- hold 6, 0g efter det ved opslag i politiets register af en kollega var konstate - ret, at <anonym>Iltalte 2</anonym> der var blevet anholdt på stedet, tidligere havde været sat i forbindelse med <anonym>Ilaıte</anonym> Fotogenkendelsen skete desuden på grundlag af et enkelt foto. <anonym>Iltalte 1</anonym> har nægtet at have været til stede på gerningsstedet, og <anonym>Forurettedes</anonym> fotogen- kendelse af <anonym>Luily</anonym> Tiltalto <anonym>Iltalte 1</anonym> skulle have været på gemingsstedet den &. juli 2013. 1 denne er det eneste og afgørende bevis for; at situation skulle <anonym>Forurereae</anonym> som på dette tidspunkt blev ansel som forurettet ikke have deltaget i at udpege <anonym>Iltalte 1</anonym> som mistænkt på grundlag af fotoet. <anonym>IItalte 1</anonym> burde stedet have været sigtet og have haft adgang til at få beskikket en forsvarer, således at regleme ; retsple- jelovens $ 745d, om forsvarerens adgang ti] at være til stede; kunne have været iagttaget, Når henses til, at <anonym>Iltalte 1</anonym> først blev kontaktet af politiet ; oktober 2013, har der ikke været tale om et efterforskningsskridt; der ikke kunne opsættes. Da regleme i retsplejelovens $ 745d således ikke er iagttaget ved fotoforevisningen for <anonym>rUIUIEl[EUE</anonym> llo+ke genkendelse af <anonym>Iltalte 1</anonym> ikke anvendes som bevis. Det er efter be visførelsen herefter ikke bevist; at <anonym>IItalte 1</anonym> har været pa stedet, og <anonym>Iltalte 1</anonym> frifindes derfor for tiltalen i forhold 1-6. Vedrørende l <anonym>MlQIlC</anonym> Tiltalto <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret; at han og de to uidentificerede personer tog tre cykler; efter de to andre havde valgt at begå indbrud <anonym>IItalte 2</anonym> 7'\| erkendt at han har været med til forhold ved at holde vagt. <anonym>Iltalte 2</anonym> har endvidere forklaret; at de to uidentificerede personer har været et andet sted, hvor de også havde været inde, og at de havde været bag en mas- se huse; Der er fra gemingsstedet i forhold 1 fundet koster sammen med ko - ster fra indbruddene i forhold 3 0g 4. Disse koster er fundet <anonym>VI(NP 5 5</anonym> have, der er beliggende i området i nærheden af; hvor de indbrud; der er omhandlet forhold 1-5,er begået Der er på en af de cykler; der blev fundet ved gerningsstedet i forhold 1 , fundet en pose med koster, der hidrører fra indbruddene i forhold 2 08 5. Under disse omstændigheder sammenholdt med de oplysninger; der i øvrigt foreligger; 0g <anonym>Iltalte 2's</anonym> egen forkl laring om; at han var klar over; at der skulle foretages indbrud; er det bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er skyldig i indbrudstyveri i forening med t0 uidentificerede med gerningsmænd, sådan som han i øvrigt er tiltalt for forhold 1-5. Efter bevis førelsen finder retten dog ikke nærmere at kunne fastlægge værdien af de stjålne effekter; ud over at der har været tale om betydelige værdier Straffen fastsættes til fængsel 6 måneder, jf. straffelovens $ 285, stk. ], jf. 8 276. 2 måneder af straffen skal afsones nu; mens resten af straffen gøres betinget på vilkår som anført nedenfor; jf. straffelovens $ 64,jf. 8 58, stk 1, 0g straf- felovens $ 62, og 8 63,jf. $ 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre ulønnet samfundstjeneste i 60 timer indenfor en længstetid på 8 måneder. Retten har ved fastsættelse af straffen på den ene side lagt vægt på, at \| <anonym>Iltalte 2</anonym> tidligere er straffet flere gange for berigelseskriminalitet, og at der er tale om flere indbrud, som er begået af flere i forening med et betyde- ligt udbytte. Retten har på den anden side lagt til grund; at forholdene er be- gået samme nat den 8, juli 2013 0g har lagt vægt på den tid, der er gået; si- den forholdene er begåct; 0g siden tiltalte sidst har begået kriminalitet, sam- menholdt med oplysningeme om de i øvrigt gode personlige forhold; som tiltalte har fået efter den seneste dom i 2009. Thi kcndes for rct: <anonym>IllaIlC</anonym> frifindes. <anonym>IIldılt 2</anonym> skal straffes med fængse] i 6 måneder. 2 måneder af straffen skal afsones nu; Resten af straffen hvis Liltalte overholdcr følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke bcgå noget strafbart dom. 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra re ulønnet samfundstjeneste 60 timer. 3 Tiltalte skal være under udfører samfundstjeneste; tilsyn af Kriminalforsorgen den periode; han Statskassen skal betale de sagsomkostninger, der Tiltalte 2 <anonym>DUIIIITIUI</anonym>	10,337	11,793
774	Landsrettens kendelse vedrørende påbud om genetablering/forbud mod afbrydelse af levering af strøm, tv- og internetsignal, der går gennem hans ejendom, stadfæstet	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-33546/2020-HJR	Forbud og påbud	3. instans	209/21	Forsyning;		Dommer - Lars Hjortnæs; Dommer - Ole Hasselgaard; Dommer - Oliver Talevski; Dommer - Thomas Rørdam; Dommer - Vibeke Rønne; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 4. maj 2021 Sag BS-33546/2020-HJR (1. afdeling) Kærende, tidligere Indkærede (advokat Mads Roikjer, beskikket) mod Indkærede, tidligere Kærende (advokat Dan Terkildsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 30. januar 2020 (BS-88/2020-KBH) og af Østre Landsrets 9. afdeling den 4. juni 2020 (BS- 5280/2020-OLR). I påkendelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Vibeke Rønne, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski og Ole Hasselgaard. Kæremålet har været mundtligt forhandlet. Påstande Kærende, tidligere Indkærede, har påstået frifindelse. Indkærede, tidligere Kærende, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling I vedtægterne for Indkærede, tidligere Kærende vedtaget af generalforsam-lingen den 27. marts 2017 er der i §§ 1-4 følgende bestemmelser: 2 ”§ 1. FORMÅL Foreningens formål er at varetage fælles interesser for ejere og anparts-ejere af byggeforeningshusene i Vej 2, Vej 1, Vej 3 og hjørneejendommene ved Vej 4. § 2. MEDLEMSKAB Enhver ejer eller anpartsejer inden for grundejerforeningens område har pligt til at være medlem af grundejerforeningen, så længe den pågæl-dende ejendom modtager el og/eller vand og/eller fællesantenne/kabel-tv fra fælles forsyningsledninger, som anlægges og vedligeholdes af grund- ejerforeningens midler. § 3. FÆLLESINSTALLATIONER GENERELT Grundejerforeningen er forpligtet til at udbedre skader på fælles el-, vand- og antenneforsyningsledninger, dersom udbedringen ikke påhviler andre instanser. Grundejerforeningen skal endvidere afholde udgifter til retable- ring efter opgravning i gårdarealet. Det forudsættes, at grundejerforenin- gens bestyrelse underrettes hurtigst muligt med henblik på arbejdets ud- førelse. Til de fælles forsyningsledninger hører afgreningsinstallationer til private stikledninger. Skader på private stikledninger herunder interne antennefordelingsanlæg omfattes ikke af grundejerforeningens udbed- ringspligt, ligesom skader på bygningsdele eller inventar forudsættes dækket af egen bygningsforsikring. § 4. ANDRE INSTALLATIONER Skader på fjernvarmeledninger, kloak- og/eller andre afløbsledninger er grundejerforeningen uvedkommende.” Anbringender Kærende, tidligere Indkærede har supplerende anført navnlig, at landsrettens kendelse i strid med gældende ret antager, at der kræves et gavemoment for, at gæsteprincip-pet finder anvendelse. Gæsteprincippet kan også finde anvendelse, hvis et ve-derlag ikke modsvarer den byrde, som en ledning medfører for arealejeren, og et gaveelement kan derfor ikke anses som et krav for anvendelse af princippet, men indgår alene som et moment ved vurderingen af, om gæsteprincippet er fraveget. Det forhold, at ledningsførelsen tjener Grundejerforeningens fælles in-teresser, ændrer herefter ikke ved, at gæsteprincippet finder anvendelse. Indkærede, tidligere Kærende har supplerende anført navnlig, at installa-tionerne har karakter af fællesledninger, og at de derfor ikke er omfattet af gæ- steprincippets anvendelsesområde. Det er uden betydning, at Kærende, tidligere Indkærede ef-terfølgende har etableret sin egen strømforsyning. Gæsteprincippet er et udslag 3 af, at en ledningsejer får en vederlagsfri formuefordel ved at kunne placere en ledning på en ejendom, uden at ejendommens ejer har en selvstændig interesse i det. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om betingelserne er opfyldt for, at der efter anmodning fra Indkærede, tidligere Kærende bliver meddelt påbud og forbud over for Kærende, tidligere Indkærede med henblik på at sikre, at der fortsat bliver leveret strøm samt tv- og internetsignal til en række andre ejendomme fra de ledninger, der går gennem hans ejendom. Grundejerforeningens formål er at varetage fælles interesser for ejere og an- partsejere af byggeforeningshusene i Vej 2, Vej 1, Vej 3 og hjørneejendommene ved Vej 4. Enhver ejer eller an-partsejer inden for foreningens område har pligt til at være medlem, så længe den pågældende ejendom modtager el, vand, fællesantenne eller kabel-tv fra fælles forsyningsledninger, der anlægges og vedligeholdes af foreningens mid- ler. I vedtægterne er det desuden fastsat, at Grundejerforeningen er forpligtet til at udbedre skader på fælles el-, vand- og antenneforsyningsledninger, hvis ud- bedringen ikke påhviler andre. I overensstemmelse med Grundejerforeningens vedtægter må den kabelføring til strøm samt tv- og internetsignal, der er på Kærende, tidligere Indkæredes ejendom, antages at være udført i fælles interesse for Grundejerforeningens medlemmer, og Kærende, tidligere Indkærede har som medlem også mulighed for at have nytte af de fælles lednin-ger. Højesteret tiltræder, at det må formodes, at de omhandlede ledninger, der er ført gennem den ejendom, som Kærende, tidligere Indkærede ejer, oprindeligt blev anbragt med den daværende ejers indforståelse. Landsretten har efter en samlet vurde-ring af sagens oplysninger fundet det sandsynliggjort, at Kærende, tidligere Indkærede ved sin overtagelse af ejendommen i 1997 var bekendt med de fælles installationer, her-under kabelføringen af strøm mv. til de øvrige ejendomme. Der er for Højeste-ret ikke fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at nå til en anden vur-dering. På den baggrund finder Højesteret, at det er sandsynliggjort, at Grundejerfor- eningen har ret til at have de fælles ledninger anbragt på hans ejendom. Høje- steret finder desuden, at det er sandsynliggjort, at Kærende, tidligere Indkærede alene har ret til at kræve de fælles ledninger flyttet, hvis de bliver omlagt til en anden place-ring på hans ejendom, hvorfra de fortsat vil kunne forsyne de andre ejendomme med strøm samt tv- og internetsignal, og hvis han afholder de hermed for- 4 bundne udgifter. Dette gælder efter Højesterets opfattelse, selv om han måtte vælge ikke at benytte de fælles ledninger og dermed efter vedtægternes ordlyd ikke vil have pligt til at være medlem af Grundejerforeningen. Kærende, tidligere Indkærede har med henvisning til gæsteprincippet gjort gældende, at han vil være berettiget til at afbryde strømforsyningen mv. gennem de fælles led-ninger. Som anført i bl.a. Højesterets dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854) er gæ-steprincippet betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i til-fælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste led-ningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. Højesteret finder, at gæsteprincippet ikke gæl-der i den foreliggende situation, hvor der er tale om Grundejerforeningens fæl-les ledninger. Højesteret tiltræder herefter, at det må anses for sandsynliggjort, at Kærende, tidligere Indkæredes afbrydelse af strøm samt tv- og internetsignal strider mod grundejerfor-eningsmedlemmernes ret, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1. Desuden tiltrædes det, at også de øvrige betingelser i retsplejelovens § 413 er opfyldt, og at lovens § 414 ikke er til hinder for at meddele påbud og forbud. Der er ikke grundlag for at ændre landsrettens fastsættelse af en sikkerhed på 25.000 kr. jf. retsplejelo-vens § 415, stk. 2, jf. stk. 1. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Ingen af parterne, som begge har fri proces for Højesteret uden retshjælpsdæk- ning, skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.	HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 4.maj 2021 Sag BS-33546/2020-HJR (1. afdeling) <anonym>Kærende tidligere Indkærede</anonym> (advokat Mads Roikjer, beskikket) mod <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> (advokat Dan Terkildsen; beskikket) Itidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 30. januar 2020 (BS-88/2020-KBH) 0g af Østre Landsrets 9. afdeling den 4.juni 2020 (BS - 5280/2020-OLR) . I påkendelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam; Vibeke Rønne; Lars Hjortnæs, Oliver Talevski og Ole Hasselgaard. Kæremålet har været mundtligt forhandlet. Påstande <anonym>Kærende, tidligere Indkærede</anonym> har påstået frifindelse. <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling I vedtægterne for <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> vedtaget af generalforsam-lingen den 27.marts 2017 er der i 88 1-4 følgende bestemmelser: 2 '8 1.FORMÅL Foreningens formål er at varetage fælles interesser for ejere 0g anparts-ejere af byggeforeningshusene i <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vej 3</anonym> og hjørneejendommene ved <anonym>Vej 4</anonym> 8 2 MEDLEMSKAB Enhver ejer eller anpartsejer inden for grundejerforeningens område har pligt til at være medlem af grundejerforeningen; så længe den pågæl-dende ejendom modtager el ogleller vand ogleller fællesantennelkabel-tv fra fælles forsyningsledninger; som anlægges og vedligeholdes af grund- ejerforeningens midler; 8 3. FÆLLESINSTALLATIONER GENERELT Grundejerforeningen er forpligtet til at udbedre skader på fælles el-, vand- 0g antenneforsyningsledninger; dersom udbedringen ikke påhviler andre instanser. Grundejerforeningen skal endvidere afholde udgifter til retable- ring efter opgravning i gårdarealet. Det forudsættes, at grundejerforenin - gens bestyrelse underrettes hurtigst muligt med henblik på arbejdets ud- førelse. Til de fælles forsyningsledninger hører afgreningsinstallationer til private stikledninger; Skader på private stikledninger herunder interne antennefordelingsanlæg omfattes ikke af grundejerforeningens udbed- ringspligt; ligesom skader på bygningsdele eller inventar forudsættes dækket af egen bygningsforsikring. 8 4. ANDRE INSTALLATIONER Skader på fjernvarmeledninger; kloak - ogleller andre afløbsledninger er grundejerforeningen uvedkommende. 99 Anbringender <anonym>Kærende tidligere Indkærede</anonym> har supplerende anført navnlig; at landsrettens kendelse i strid med gældende ret antager; at der kræves et gavemoment for, at gæsteprincip-pet finder anvendelse. Gæsteprincippet kan også finde anvendelse; hvis et ve-derlag ikke modsvarer den byrde, som en ledning medfører for arealejeren; og et gaveelement kan derfor ikke anses som et krav for anvendelse af princippet, men indgår alene som et moment ved vurderingen af, om gæsteprincippet er fraveget. Det forhold, at ledningsførelsen tjener Grundejerforeningens fælles in-teresser, ændrer herefter ikke ved, at gæsteprincippet finder anvendelse. <anonym>Indkærede tidligere_Kærende</anonym> har supplerende anført navnlig, at installa-tionerne har karakter af fællesledninger; og at de derfor ikke er omfattet af gæ - steprincippets anvendelsesområde. Det er uden betydning, at <anonym>Kærende, tidligere</anonym> <anonym>Indkærede</anonym> ef-terfølgende har etableret sin egen strømforsyning. Gæsteprincippet er et udslag 3 af, at en ledningsejer får en vederlagsfri formuefordel ved at kunne placere en ledning på en ejendom; uden at ejendommens ejer har en selvstændig interesse i det. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om betingelserne er opfyldt for, at der efter anmodning fra <anonym>Indkærede, tidligere Kærende</anonym> bliver meddelt påbud og forbud over for <anonym>Kærende,</anonym> <anonym>tidligere Indkærede</anonym> med henblik på at sikre, at der fortsat bliver leveret strøm samt tv- 0g internetsignal til en række andre ejendomme fra de ledninger; der går gennem hans ejendom Grundejerforeningens formål er at varetage fælles interesser for ejere 0g an- partsejere af byggeforeningshusene i <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Vej 3</anonym> og hjørneejendommene ved <anonym>Vej 4</anonym> Enhver ejer eller an-partsejer inden for foreningens område har pligt til at være medlem; så længe den pågældende ejendom modtager el, vand, fællesantenne eller kabel-tv fra fælles forsyningsledninger; der anlægges 0g vedligeholdes af foreningens mid- ler. I vedtægterne er det desuden fastsat, at Grundejerforeningen er forpligtet til at udbedre skader på fælles el-, vand- og antenneforsyningsledninger, hvis ud- bedringen ikke påhviler andre. I overensstemmelse med Grundejerforeningens vedtægter må den kabelføring til strøm samt tv- og internetsignal, der er på <anonym>Kærende, tidligere Indkæredes</anonym> ejendom; antages at være udført i fælles interesse for Grundejerforeningens medlemmer; 0g <anonym>Kærende, tidligere Indkærede</anonym> har som medlem også mulighed for at have nytte af de fælles lednin-ger. Højesteret tiltræder; at det må formodes; at de omhandlede ledninger; der er ført gennem den ejendom; som <anonym>Kærende, tidligere Indkærede</anonym> ejer; oprindeligt blev anbragt med den daværende ejers indforståelse. Landsretten har efter en samlet vurde-ring af sagens oplysninger fundet det sandsynliggjort; at <anonym>Kærende, tidligere</anonym> <anonym>Indkærede</anonym> ved sin overtagelse af ejendommen i 1997 var bekendt med de fælles installationer; her-under kabelføringen af strøm mv. til de øvrige ejendomme. Der er for Højeste-ret ikke fremkommet oplysninger; der giver grundlag for at nå til en anden vur-dering. På den baggrund finder Højesteret, at det er sandsynliggjort; at Grundejerfor- eningen har ret til at have de fælles ledninger anbragt på hans ejendom. Høje - steret finder desuden; at det er sandsynliggjort; at <anonym>Kærende, tidligere Indkærede</anonym> alene har ret til at kræve de fælles ledninger flyttet; hvis de bliver omlagt til en anden place-ring på hans ejendom hvorfra de fortsat vil kunne forsyne de andre ejendomme med strøm samt tv- og internetsignal, og hvis han afholder de hermed for- bundne udgifter, Dette gælder efter Højesterets opfattelse; selv om han måtte vælge ikke at benytte de fælles ledninger og dermed efter vedtægternes ordlyd ikke vil have pligt til at være medlem af Grundejerforeningen. <anonym>Kærende, tidligere Indkærede</anonym> har med henvisning til gæsteprincippet gjort gældende; at han vil være berettiget til at afbryde strømforsyningen mv. gennem de fælles led-ninger. Som anført i bl.a Højesterets dom af 19.maj 2015 (UfR 2015.2854) er gæ-steprincippet betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i til-fælde; hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer; at ledningsejeren som 'gæst?' skal bekoste led-ningsarbejder; der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. Højesteret finder; at gæsteprincippet ikke gæl-der i den foreliggende situation, hvor der er tale om Grundejerforeningens fæl-les ledninger:. Højesteret tiltræder herefter; at det må anses for sandsynliggjort, at <anonym>Kærende,</anonym> <anonym>tidligere Indkæredes</anonym> afbrydelse af strøm samt tv- og internetsignal strider mod grundejerfor-eningsmedlemmernes ret, jf. retsplejelovens $ 413,nr. 1.Desuden tiltrædes det, at også de øvrige betingelser i retsplejelovens $ 413 er opfyldt; og at lovens 8 414 ikke er til hinder for at meddele påbud og forbud. Der er ikke grundlag for at ændre landsrettens fastsættelse af en sikkerhed på 25.000 kr. jf. retsplejelo-vens 8 415, stk. 2, jf. stk. 1. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Ingen af parterne; som begge har fri proces for Højesteret uden retshjælpsdæk- ning skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes . Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.	7,635	8,114
775	Sag om, hvorvidt ægteskab kan opløses ved skilsmisse eller separation i medfør af ægteskabslovens § 32 på vilkår, at sagsøgte skal betale bidrag til sagsøgerens underhold uden tidsbegrænsning eller subs... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Retten i Sønderborg	BS-1429/2011-SON	Ægteskabssag	1. instans	1487/22	Familieret og personlige forhold;			Nej	Nej	Nej		RETTEN / SØNDERBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 23. december 2011 i sag nr. BS Al-1429/2011: mod Sagens baggrund 0g parternes påstande den 6. december 1986. Sagsøgeren har nedlagt påstand om at ægteskabet opløses ved skilsmisse i medfør af ægteskabslovens $ 32 på vilkär; at sagsøgte skal betale bidrag til sagsøgerens underhold uden tidsbegrænsning eller subsidiært i et af retten nærmere fastsat tidsrum. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om separation på samme vilkar. Sagsøgte har accepteret sagsøgerens skilsmissepåstand men på vilkår; at in- gen af parterne skal betale bidrag til den anden parts underhold Oplysningerne i sagen Begge parter har fri proces . Sagsøgeren er fortidspensionist; og det fremgår af hendes årsopgorelse for 2010, at pensionen i 2010 var i alt 98.760 kr. [2012 vil sagsøgeren have sta- tus som enlig, 0g pensionen vil dette år udgøre ca.160.000 kr. Sagsøgte havde i 2010 en bruttoindkomst på 317.290 kr, før AM-bidrag. Sagsøgeren har forklaret; at samlivet blev indledt i 1984. De købte hus i 1985,0g deres datter blev født i 1988. Da samlivet blev indledt gik sagsøge- ren i skole. Hun kom siden i arbejde som Sagsøgeren blev syg 0g fik tilkendt forhøjet alm. førtidspension i Hun var på bistandshjælp nogle år, fer hun kom på førtidspension Arsagen til, at hun fik tilkendt førtidspension; var nogle følgesygdomme ef- ter en række operationer samt På et tidspunkt købte de hus på Sagsøgte have et godt arbejde og kunne betale ud- gifterne ved huset. Lige pludselig tog sagsøgte til Jylland, mens sagsøgeren og datteren blev boende i Sagsøgte holdt op med at ringe, 0g hun mener; at det er 2 år siden nu. Sagsøgte havde fået arbejde i Jylland. Hun troede; at det kun var et spørgsmål om et stykke tid, før han kom tilbage, men han blev derovre. Lige pludselig holdt han op med at sende penge Han sagde, at han skulle bruge pengene til et kørekort. Sagsøgeren og datteren fik intet at spise; og de måtte ud at låne penge af venner og bekendte. Hun me- ner, at det var ved forårstid, at de sad og ikke havde noget at spise Hun har ikke set sagsøgte siden: Han kontaktede dem ikke. Huset pà anså kommunen som skadelig; 0g hun 0g datteren fandt noget andet; men det har ogsà vist sig at være et sundhedsskadeligt hus , De har ingen lejekontrakt; og huset skal rives ned. De betaler en månedlig husleje på 4.000 kr. 0g betaler desuden 4,000 kr. om måneden på gammel gæld. De har blandt andet måtte betale for en varmeblæser; som de havde fàet med fra huset på Sagsøgeren har udgifter til el på 2.100 kr: om måneden. Hun er ved at se sig om efter et nyt sted. Sagsøgeren vil gerne have et almindeligt parcelhus , hvor hun kan have sine dyr. Kommunen har planer om at give datteren en lejlighed . Sagsøgeren har ikke bil eller kørekort. Efiter at hun er holdt op med at ryge, er hun blevet bedre til at gå. Hun har fãet medicinkort som en- lig; efter at sagsøgeren er flyttet. Hun modtager ikke boligsikring: Hun får udbetalt omkring 10.0OO kr. om måneden, men hendes omkostninger er sto - re med det flytteri, og der trækkes store beløb vedrørende gammel gæld. Sagsøgte har forklaret; at han har arbejdet som lastvognschauffor gennem mange år. Han har både kørt indenrigskørsel og eksportkørsel . Han har ogsa 1 perioder været på understøttelse og kontanthjælp. For ca. 10 år siden flytte - de han og sagsøgeren til De købte hus i 2007. Senere fik sagsøgte arbejde hos en vognmand Det var omkring 2008 eller 2009. Han beholdte sin folkeregisteradresse i til 2010, hvor han flyttede sin adresse til Han havde sit arbejde i Jylland, og han fik sene- re Cn lejlighed i Den 1 . april 2011 ophørte han hos sin arbejdsgiver på grund af uoverensstemmelser; 0g han har siden modtaget dagpenge. Han er ved at uddanne sig til taxachauffør. Han har ikke løfte om noget job, når han er færdig; Han fàr udbetalt 11.500 kr i dagpenge om måneden. Hans lø- nindkomst har gennem årene været svingende fra 200.000 til 400.000 kr. [ de år, hvor han kørte eksport; gav det lidt mere. Han vil gerne fortsætte med eksportkørsel, hvis han fik et tilbud om det. Han 0g sagsøgeren har ikke le- vet sammen i 2 år på grund af uoverensstemmelser . Han har intet mod, at sagsøgerens skilsmissepåstand tages_til følge; Han er arbejdssegende hver dag; Efter at han var flyttet fra betalte han terminsy- delserne i den første tid; De havde en fælles konto; og i begyndelsen sørgede han for, at der blev sendt penge til sagsøgeren. Så skulle de have flere penge. Han husker ikke; hvornår han sagde stop, men det er nok et par år siden. Der har i en lang periode kun været telefonisk kontakt; Rettens begrundelse og resultat Parterne er enige om; at samlivet på grund af uoverensstemmelser har været ophævet i 2 år. Sagsøgerens skilsmissepåstand; som sagsøgte har accepteret, tages herefter til følge i medfør af ægteskabslovens $ 32. Sagsøgeren har været førtidspensionist næsten 20 år. Ægteskabet kan såle - des ikke antages at have betydet nogen foringelse af sagsøgerens er- hvervsmuligheder. Der kan derfor alene blive tale om ægtefællebidrag i en overgangsperiode; 1 betragtning af ægteskabets varighed og sagsøgerens økonomiske situation findes sagsøgte at burde betale bidrag til sagsøgerens underhold i en over- gangsperiode på 3 år. Thi kendes for ret: Ægteskabet mellem og opløses ved skilsmisse Der pålægges sagsøgte bidragspligt overfor sagsogeren i 3 år fra dommens dato. Sagens omkostninger ophæves .	RETTEN / SØNDERBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 23. december 2011 i sag nr. BS Al-1429/2011: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>V</anonym> mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>CPR nr_ 2</anonym> Sagens baggrund 0g parternes påstande <anonym>Part 1</anonym> indgik ægteskab med <anonym>Part A</anonym> den 6. december 1986. Sagsøgeren har nedlagt påstand om at ægteskabet opløses ved skilsmisse i medfør af ægteskabslovens $ 32 på vilkär; at sagsøgte skal betale bidrag til sagsøgerens underhold uden tidsbegrænsning eller subsidiært i et af retten nærmere fastsat tidsrum. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om separation på samme vilkar. Sagsøgte har accepteret sagsøgerens skilsmissepåstand men på vilkår; at in- gen af parterne skal betale bidrag til den anden parts underhold Oplysningerne i sagen Begge parter har fri proces . Sagsøgeren er fortidspensionist; og det fremgår af hendes årsopgorelse for 2010, at pensionen i 2010 var i alt 98.760 kr. [2012 vil sagsøgeren have sta- tus som enlig, 0g pensionen vil dette år udgøre ca.160.000 kr. Sagsøgte havde i 2010 en bruttoindkomst på 317.290 kr, før AM-bidrag. Sagsøgeren har forklaret; at samlivet blev indledt i 1984. De købte hus i 1985,0g deres datter blev født i 1988. Da samlivet blev indledt gik sagsøge- ren i skole. Hun kom siden i arbejde som <anonym>Stıllıng</anonym> på <anonym>ırksomhed</anonym> Sagsøgeren blev syg 0g fik tilkendt forhøjet alm. førtidspension i <anonym>Ar</anonym> Hun var på bistandshjælp nogle år, fer hun kom på førtidspension Arsagen til, at hun fik tilkendt førtidspension; var nogle følgesygdomme ef- ter en række operationer samt <anonym>Diagnose</anonym> På et tidspunkt købte de hus på <anonym>Vej</anonym> <anonym>By 1</anonym> Sagsøgte have et godt arbejde og kunne betale ud- gifterne ved huset. Lige pludselig tog sagsøgte til Jylland, mens sagsøgeren og datteren blev boende i <anonym>By 1</anonym> Sagsøgte holdt op med at ringe, 0g hun mener; at det er 2 år siden nu. Sagsøgte havde fået arbejde i Jylland. Hun troede; at det kun var et spørgsmål om et stykke tid, før han kom tilbage, men han blev derovre. Lige pludselig holdt han op med at sende penge Han sagde, at han skulle bruge pengene til et kørekort. Sagsøgeren og datteren fik intet at spise; og de måtte ud at låne penge af venner og bekendte. Hun me- ner, at det var ved forårstid, at de sad og ikke havde noget at spise Hun har ikke set sagsøgte siden: Han kontaktede dem ikke. Huset pà <anonym>Vej</anonym> anså kommunen som skadelig; 0g hun 0g datteren fandt noget andet; men det har ogsà vist sig at være et sundhedsskadeligt hus , De har ingen lejekontrakt; og huset skal rives ned. De betaler en månedlig husleje på 4.000 kr. 0g betaler desuden 4,000 kr. om måneden på gammel gæld. De har blandt andet måtte betale for en varmeblæser; som de havde fàet med fra huset på <anonym>ej</anonym> Sagsøgeren har udgifter til el på 2.100 kr: om måneden. Hun er ved at se sig om efter et nyt sted. Sagsøgeren vil gerne have et almindeligt parcelhus , hvor hun kan have sine dyr. Kommunen har planer om at give datteren en lejlighed . Sagsøgeren har ikke bil eller kørekort. Efiter at hun er holdt op med at ryge, er hun blevet bedre til at gå. Hun har fãet medicinkort som en- lig; efter at sagsøgeren er flyttet. Hun modtager ikke boligsikring: Hun får udbetalt omkring 10.0OO kr. om måneden, men hendes omkostninger er sto - re med det flytteri, og der trækkes store beløb vedrørende gammel gæld. Sagsøgte har forklaret; at han har arbejdet som lastvognschauffor gennem mange år. Han har både kørt indenrigskørsel og eksportkørsel . Han har ogsa 1 perioder været på understøttelse og kontanthjælp. For ca. 10 år siden flytte - de han og sagsøgeren til <anonym>Omrade</anonym> De købte hus i 2007. Senere fik sagsøgte arbejde hos en vognmand <anonym>By 2</anonym> Det var omkring 2008 eller 2009. Han beholdte sin folkeregisteradresse i <anonym>By 1</anonym> til 2010, hvor han flyttede sin adresse til <anonym>By 3</anonym> Han havde sit arbejde i Jylland, og han fik sene- re Cn lejlighed i <anonym>By 4</anonym> Den 1 . april 2011 ophørte han hos sin arbejdsgiver på grund af uoverensstemmelser; 0g han har siden modtaget dagpenge. Han er ved at uddanne sig til taxachauffør. Han har ikke løfte om noget job, når han er færdig; Han fàr udbetalt 11.500 kr i dagpenge om måneden. Hans lø- nindkomst har gennem årene været svingende fra 200.000 til 400.000 kr. [ de år, hvor han kørte eksport; gav det lidt mere. Han vil gerne fortsætte med eksportkørsel, hvis han fik et tilbud om det. Han 0g sagsøgeren har ikke le- vet sammen i 2 år på grund af uoverensstemmelser . Han har intet mod, at sagsøgerens skilsmissepåstand tages_til følge; Han er arbejdssegende hver dag; Efter at han var flyttet fra <anonym>Iej</anonym> <anonym>By 1</anonym> betalte han terminsy- delserne i den første tid; De havde en fælles konto; og i begyndelsen sørgede han for, at der blev sendt penge til sagsøgeren. Så skulle de have flere penge. Han husker ikke; hvornår han sagde stop, men det er nok et par år siden. Der har i en lang periode kun været telefonisk kontakt; Rettens begrundelse og resultat Parterne er enige om; at samlivet på grund af uoverensstemmelser har været ophævet i 2 år. Sagsøgerens skilsmissepåstand; som sagsøgte har accepteret, tages herefter til følge i medfør af ægteskabslovens $ 32. Sagsøgeren har været førtidspensionist næsten 20 år. Ægteskabet kan såle - des ikke antages at have betydet nogen foringelse af sagsøgerens er- hvervsmuligheder. Der kan derfor alene blive tale om ægtefællebidrag i en overgangsperiode; 1 betragtning af ægteskabets varighed og sagsøgerens økonomiske situation findes sagsøgte at burde betale bidrag til sagsøgerens underhold i en over- gangsperiode på 3 år. Thi kendes for ret: Ægteskabet mellem <anonym>Part 1</anonym> og <anonym>Part A</anonym> opløses ved skilsmisse Der pålægges sagsøgte bidragspligt overfor sagsogeren i 3 år fra dommens dato. Sagens omkostninger ophæves .	5,473	6,048
776	Byrettens dom stadfæstet med den ændring, at sagsøgte ikke skal betale bidrag til sagsøgers underhold	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-458/2012-VLR	Ægteskabssag	2. instans	1488/22	Familieret og personlige forhold;			Nej	Nej	Nej		afsagt den 26.juni 2012 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommeme Bjerg Hansen, Kirsten Thorup og Kirsten Schmidt (kst.)) i ankesag VL. B-0458-12 (advokat Dorte Guldbrøn, Viborg) mod (advokat Alexander Tychsen; Toftlund) Retten i Sønderborg har den 23. december 20/1 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS Al- 1429 201/) Påstande For landsrctten har nedlagt påstand om, at skilsmissevilkåret ændres, således at skal betale ægtefællebidrag til hende uden tidsbegrænsning subsidiært i 10 år og mere subsidiært i et kortere tidsrum, men læn- gere end 3 år. har påståct frifindelse og har subsidiært påstået dommen stadfæstet; har fri proces for landsretten. Supplerende sagsfremstilling har den 23 . februar 2012 anmodet Statsforvaltningen om at træffe afgørel- se om, at skal betale ægtefællebidrag med virkning fra den 23. de- cember 2011 . Statsforvaltningen har den 10. april 2012 truffet afgørelse, hvorefter der ikkc fastsættes bidrag; har indbragt denne afgørelse for Familiestyrelsen. Forklaringcr har afgivet supplerende forklaring for landsret - ten. har supplerende forklaret; at deres datter nu har fået lejlighed. Appellanten har ikke engang 400 kr. til sig selv; når de faste udgifter er betalt . Hun har først nu fået boligsikring; men der trækkes i boligsikringen til afdrag på forskellige gældsposter, feks. el. Hun har også løs gæld. Hendes helbred er svingende. stoppede ret hurtigt med at sende pengc, efter at han var taget til Jylland. Det var nok i 2008-2009. Siden da har hun måttet låne sig frem. 1 fik hun tilkendt førtidspension. Forud for det var hun på syge- dagpenge og bistandshjælp; fra hun ventede sin datter i 1987 mistede samtidig sit arbejde; og huset blev solgt på tvangsauktion; De flyttede så til 0g datteren blev født på Horsens Sygehus. De boede senere 12 -13 år i Sønderjylland, før de flyttede tilbage til arbejdede; og hun spinkede og sparede og passcde hjemmet, Da de blev skilt, havde de kun gæld, ingen værdier . har supplerende forklaret; at han har fået taxakørekort, men ikke har ffet arbejde, heller ikke andre former for jobs, som han søgt. Hans indtægt er som anført i Statsforvaltningens afgørelse; det vil sige 3.893 kr. pr. uge. Han får ca. 10.400 kr. udbetalt om måneden. Han bor til leje. Han betaler stadig fagforeningskontingent; men april 2013 overgår han til kontanthjælp. Han har en gæld på ca. 1 mio. kr. Han kan ikke huske, hvor længe han blev ved at scnde penge til men på ct tidspunkt fik hans kort spærret; fordi hun syntes; at han brugte for mange penge. Han stoppede så med at betale til termins - kontoen. Indimellem har han dog sendt måske 500 kr. til mcn det stoppede i hvert fald for ct års tid siden. Landsrettens begrundelsc og rcsultat har gennem en længere årække under ægteskabet været på førtidspension; 0g hendes forsørgelsesgrundlag er fortsat førtidspension. Når dette sammenholdes med alder, nuværende indtægtsforhold og økonomiske forhold i øvrigt samt hans beskæftigelsessituation; tager landsretten efter en samlet vurdering påstand om frifindelse for til følge Ihi_kendes for Led: Byrettens dom stadfæstes med dcn ændring; at ikke skal betale bi - drag til underhold. Ingen af parteme skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen . Bjerg Hansen	afsagt den 26.juni 2012 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommeme Bjerg Hansen, Kirsten Thorup og Kirsten Schmidt (kst.)) i ankesag VL. B-0458-12 <anonym>Part 1</anonym> (advokat Dorte Guldbrøn, Viborg) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat Alexander Tychsen; Toftlund) Retten i Sønderborg har den 23. december 20/1 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS Al- 1429 201/) Påstande For landsrctten har <anonym>T 9</anonym> nedlagt påstand om, at skilsmissevilkåret ændres, således at <anonym>Part A</anonym> skal betale ægtefællebidrag til hende uden tidsbegrænsning subsidiært i 10 år og mere subsidiært i et kortere tidsrum, men læn- gere end 3 år. <anonym>Part A</anonym> har påståct frifindelse og har subsidiært påstået dommen stadfæstet; <anonym>Part A</anonym> har fri proces for landsretten. Supplerende sagsfremstilling <anonym>Part 1</anonym> har den 23 . februar 2012 anmodet Statsforvaltningen om at træffe afgørel- se om, at <anonym>Part A</anonym> skal betale ægtefællebidrag med virkning fra den 23. de- cember 2011 . Statsforvaltningen har den 10. april 2012 truffet afgørelse, hvorefter der ikkc fastsættes bidrag; <anonym>Part 1</anonym> har indbragt denne afgørelse for Familiestyrelsen. Forklaringcr <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part A</anonym> har afgivet supplerende forklaring for landsret - ten. <anonym>Part 1</anonym> har supplerende forklaret; at deres datter nu har fået lejlighed. Appellanten har ikke engang 400 kr. til sig selv; når de faste udgifter er betalt . Hun har først nu fået boligsikring; men der trækkes i boligsikringen til afdrag på forskellige gældsposter, feks. el. Hun har også løs gæld. Hendes helbred er svingende. <anonym>Part A</anonym> stoppede ret hurtigt med at sende pengc, efter at han var taget til Jylland. Det var nok i 2008-2009. Siden da har hun måttet låne sig frem. 1 <anonym>Ar</anonym> fik hun tilkendt førtidspension. Forud for det var hun på syge- dagpenge og bistandshjælp; fra hun ventede sin datter i 1987 <anonym>Part A</anonym> mistede samtidig sit arbejde; og huset blev solgt på tvangsauktion; De flyttede så til <anonym>By 4</anonym> 0g datteren blev født på Horsens Sygehus. De boede senere 12 -13 år i Sønderjylland, før de flyttede tilbage til <anonym>Omrade</anonym> <anonym>Part A</anonym> arbejdede; og hun spinkede og sparede og passcde hjemmet, Da de blev skilt, havde de kun gæld, ingen værdier . <anonym>Part A</anonym> har supplerende forklaret; at han har fået taxakørekort, men ikke har ffet arbejde, heller ikke andre former for jobs, som han søgt. Hans indtægt er som anført i Statsforvaltningens afgørelse; det vil sige 3.893 kr. pr. uge. Han får ca. 10.400 kr. udbetalt om måneden. Han bor til leje. Han betaler stadig fagforeningskontingent; men april 2013 overgår han til kontanthjælp. Han har en gæld på ca. 1 mio. kr. Han kan ikke huske, hvor længe han blev ved at scnde penge til <anonym>Part 1</anonym> men på ct tidspunkt fik hans kort spærret; fordi hun syntes; at han brugte for mange penge. Han stoppede så med at betale til termins - kontoen. Indimellem har han dog sendt måske 500 kr. til mcn det stoppede i hvert fald for ct års tid siden. Landsrettens begrundelsc og rcsultat <anonym>Part 1</anonym> har gennem en længere årække under ægteskabet været på førtidspension; 0g hendes forsørgelsesgrundlag er fortsat førtidspension. Når dette sammenholdes med <anonym>Part A s</anonym> alder, nuværende indtægtsforhold og økonomiske forhold i øvrigt samt hans beskæftigelsessituation; tager landsretten efter en samlet vurdering <anonym>Part A s</anonym> påstand om frifindelse for til følge Ihi_kendes for Led: Byrettens dom stadfæstes med dcn ændring; at <anonym>Part A</anonym> ikke skal betale bi - drag til <anonym>Part 1 s</anonym> underhold. Ingen af parteme skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen . Bjerg Hansen	3,341	3,918
777	Sagen drejer sig om, hvorvidt korassistenterne i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse § 4 er ansat på mindre gunstige vilkår end de fastansatte medlemmer af operakoret.	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-19600/2018-OLR	Almindelig civil sag	1. instans	187/21	Ansættelsesforhold;		Sagsøger - Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor; Sagsøgte - Det Kongelige Teater; Advokat - Casper Lauritzen; Advokat - Peter Breum; Mandatar - CO10 - Centralorganisationen af 2010;		Nej	Ja		ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. februar 2020 Sag BS-19600/2018-OLR (4. afdeling) CO10 - Centralorganisationen af 2010 som mandatar for Foreningen af Assisten- ter ved Det Kongelige Operakor (advokat Peter Breum) mod Det Kongelige Teater (advokat Casper Lauritzen) Landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Malou Kragh Halling og Mette Dam- gaard (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 12. juli 2017. Ved kendelse af 12. april 2018 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Påstande Sagsøgeren, CO10 - Centralorganisationen af 2010 som mandatar for Forenin-gen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Det Kongelige Teater, tilpligtes at anerkende, at vilkårene i ”Protokol-lat til fællesoverenskomst for Det Kongelige Teaters kunstneriske personale (as-sistenter ved det kongelige operakor)” strider mod lov om tidsbegrænset ansæt-telse § 4. Sagsøgte, Det Kongelige Teater, har påstået frifindelse. 2 Sagsfremstilling Det Kongelige Teaters operakor består af 40 fastansatte sangere. Disse sangere suppleres af korassistenter, der er optaget på en ”assistentliste” og som indhy-res til større operaopsætninger på teatret. Korassistenterne ansættes midlerti-digt og aflønnes efter en minimumstimesats afhængigt af antallet af timer, de giver møde. Sagen drejer sig om, hvorvidt korassistenterne i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse § 4 er ansat på mindre gunstige vilkår end de fastansatte medlemmer af operakoret. Både fastansatte medlemmer af operakoret samt korassistenter er omfattet af en fællesoverenskomst. Af denne fremgår bl.a.: ”FÆLLESOVERENSKOMST FOR DET KONGELIGE TEATER OM-FATTENDE KUNSTNERISK PERSONALE Generelle bemærkninger Fællesoverenskomst for Det Kongelige Teater omfattende kunstneriske personale er ved lov nr. 409 af 26. april 2013 om forlængelse og fornyel-se af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område forlænget til den 31. marts 2015 med de æn-dringer og på de vilkår, der fremgår af lovens bilag 3. KAPITEL I Fællesbestemmelser for måneds- og timelønnede § 1. Aftalen omfatter 1) månedslønnede ansatte kunstnere som operasolister, operasangere i koret, skuespillere, kapelmusikere samt repetitører og 2) timelønnede ansatte kunstnere som assistenter ved koret og musikas-sistenter 3) dansere uden for Den Kgl. Ballet, jf. protokollat med Dansk Skuespil- lerforbund 4) andre kunstnergrupper, som der er enighed om at henføre til aftalen. … § 9. Arbejdstid Stk. 1. Teaterchefen fastsætter tidspunktet for forestillinger og koncer-ter. Stk. 2. Prøver lægges i tidsrummet kl. 11.00 til 23.30, se dog de enkelte protokollater. Stk. 3. De nærmere bestemmelser for prøver og forestillinger fastlægges i protokollaterne for hver enkelt gruppe. Stk. 4. Den enkelte kunstner skal med et varsel på mindst 48 timer for-ud for prøvens begyndelse gøres bekendt med, at den pågældende kunstner skal medvirke i prøven. For ansatte i henhold til Protokollat til fællesoverenskomst for Det Kongelige Teaters kunstneriske personale 3 (skuespillere og operasangere samt dansere uden for den Kongelige Ballet) henvises til dette protokollat angående varsling af ekstra aften- prøver samt samme protokollats punkt 12. Stk. 5. I tilfælde af sygdom, rød plakat m.v. kan ændringer samt indkal- delse ske med kortere varsel end 48 timer. Stk. 6. De ansatte er omfattet af aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.” Der er desuden indgået protokollater, der nærmere fastsætter ansættelsesvilkå-rene for de enkelte grupper. Af protokollat for operakoret fremgår bl.a.: ”PROTOKOLLAT TIL FÆLLESOVERENSKOMST FOR DET KON-GELIGE TEATERS KUNSTNERISKE PERSONALE (OPERASANGE-RE I OPERAKORET) 1. Ansættelse Ansættelse kan ske på tidsbegrænsede vilkår for én sæson. Ved fortsat ansættelse på tidsbegrænsede vilkår udover en sæson, sker ansættelse umiddelbart fra udløbsdatoen for første kontrakt og for en periode af tolv måneder således, at der afholdes ferie med løn efter de almindelige regler for fastansatte. 2. Ansættelse på prøve For operasangere i Operakoret kan fastsættes en prøvetid på op til 2 år. I prøvetiden kan opsigelse ske med 1 måneds varsel. 3. Tjenestetid Korets tjenestetid opgøres i antal fremmøder. Ved dobbelt fremmøde godtgøres med en dag uden fremmøde - herefter benævnt "DUF” . DUF er ikke at betragte som en fridag, men som en arbejdsdag uden frem-møde. På dage uden fremmøde er reglerne for rådighedspligt samt 48-timers reglen gældende. DUF kan ikke placeres på søndage, overenskomstmæssige fridage og kompensationsfridage, og godtgørel-se for dobbelte fremmøder skal falde i samme sæson. Fem gange om året kan en operasanger i Operakoret have dobbelt frem- møde, uden at der skal ydes DUF. Disse fem særlige tjenester må ikke indgå i planlægningen. Der skal sendes en skriftlig begrundelse for an- vendelsen af de særlige tjenester til operakorets bestyrelse. Fravær som følge af PSB-orlov og andet lignende aftalt fravær (f.eks. læge eller tandlæge), betragtes som en DUF. Feriedage, omsorgsdage og overenskomstmæssige fridage betragtes som et fremmøde. Ved tjeneste under sommerkoncerter regnes hver dag for to fremmøder. MUP-dage og seminardage tæller som ét frem-møde. Der kan for den enkelte operasanger på dage, hvor vedkommende kun skal forrette tjeneste ved forestillinger af under 3 ½ times varighed, planlægges selvindstudering på op til to timer – dog ikke på lørdage. søndage og overenskomstmæssige fridage. Antallet af mulige sel- 4 vindstuderingstimer svarer til 50% af antallet af ubrugte dagtimer i sæ- sonens fremmødeplan. Selvindstudering herudover tæller som et frem- møde. 7. Rådighedspligt … b. Uden for den almindelige tjenestetid er de ansatte tjenstligt forpligtet til at deltage i op til 6 årlige personale - og informationsmøder, herun-der seminarer, og medarbejderudviklingsprogrammet (MUP). De ansat-te vil skulle tilsiges dertil med en måneds varsel. …. 8. Løn Operasangere i Operakoret indplaceres i nedenstående lønforløb efter lønanciennitet, jf. fællesoverenskomstens § 6. Trin År Lønramme Skalatrin 1 1-3 21 26 2 4-5 21 28 3 6-7 21 30 4 8-9 21 32 5 10-11 29 38 6 12-13 29 40 7 14-15 29 42 8 16-17 31 44 9 18-19 32 45 10 20-21 33 46 11 22-flg. 34 47 Pr. 1. oktober 2008 afløses ovenstående af følgende: Trin År Lønramme Skalatrin 1 1-3 21 26 2 4-6 21 30 3 7-9 29 38 4 10-12 29 40 5 13-15 31 44 6 16-18 32 45 7 19-flg. 34 47 Allerede ansatte operasangere i operakoret indplaceres på den nye lønskala efter nuværende anciennitet. … 11. Pension a. I tilslutning til indgåelse af overenskomsten for Det Kgl. Operakor har Finansministeriet etableret en pensionsordning for Det Kgl. Operakors medlemmer, der er ansat på ikke tidsbegrænsede vilkår. Ordningen har følgende indhold: 5 • pensionen er baseret på den aflønning, der er angivet i protokollatets punkt 8. • pensionen ydes ved afsked på grund af alder eller sygdom jf. pen- sionsregulativet • pensionen omfatter også ægtefælle- og børnepension/tillæg • Der sker en optjening med 1,4 år pr. ansættelsesår efter det 25. år. Dog maksimalt 35 års pensionsalder. b. Gruppeliv Det Kongelige Teater indbetaler for såvel overenskomst- som tjeneste- mandslignende ansatte den månedlige præmie til gruppelivsordningen for tjenestemænd m.fl. c. Tidsbegrænset ansættelse Til ansatte på tidsbegrænsede vilkår ydes 18 % i arbejdsgiverbetalt pen- sion til en af CO II valgt pension. 12. Sminkning mv. a. Sminkning, påklædning og prøvning af kostumer, parykker, skæg m.m. medregnes ikke i tjenestetiden. b. Prøvning af kostumer og parykker, skæg m.m. kan ske i tidsrummet fra kl. 10.00-16.00 og finder normalt sted på dage, hvor der i forvejen er tjeneste. 13. Afgangsalder a. Afgangsalderen for operasangere er 56 år. b. Den enkelte operasangers afgangsalder kan dog efter nærmere aftale mellem teatret og den pågældende fastsættes til mellem 54 og 60 år.” Af et bilag til protokollatet fremgår bl.a.: ” Bilag 1 Bemærkninger til protokollat vedr. operasanger i Operakoret Til Fællesoverenskomstens § 2 Operasangere i Operakoret er pligtige at medvirke som solist i partier af mindre end to minutters varighed. Medvirken ud over 2 minutter drøftes med den ansatte. I ganske særlige tilfælde kan teatret fritage en sanger for denne pligt.” Der er ligeledes indgået et protokollat for assistenter til operakoret, hvoraf fremgår bl.a.: ”PROTOKOLLAT TIL FÆLLESOVERENSKOMST FOR DET KON-GELIGE TEATERS KUNSTNERISKE PERSONALE (ASSISTENTER VED DET KONGELIGE OPERAKOR) 6 1. Antagelse Antagelse som korassistent kan kun ske, efter at prøve er aflagt på tea-tret i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinier. 2. Medvirken i prøver Underretning til korassistenterne om deres medvirken i prøver foreta-ges af korregissøren samt ved opslag på teatret. Dette gælder også ved ændringer og afbestillinger. Opslag af prøvesedler finder sted efter de til enhver tid for det faste kor gældende regler. . . . 3. Medvirken i forestillinger Korassistenterne er pligtige til selv at holde sig underrettet om, hvornår deres medvirken i en løbende forestilling er påkrævet. Korassistenter-nes medvirken i en løbende forestilling anses som endeligt bestilt på det tidspunkt, da teatrets repertoireplan for den kommende uge offentlig- gøres. 4. Løn Timelønnen beregnes som 1/1924 af skalatrin 49. Pr. 1. oktober 2008 tildeles korassistenterne et timetillæg stort kr. 3,18 (niveau oktober 1997). 5. Aflønning for prøver For dagprøver i tidsrummet 08.00-18.00 ydes betaling for minimum 2 ti- mer. For aftenprøver i tidsrummet 18.00-24.00 ydes betaling for minimum 3 timer. For prøver på søn- og helligdage ydes et tillæg til timelønnen på 25 pct. 6. Aflønning for forestillinger For medvirken i en offentlig forestilling eller hvad der må sidestilles hermed ydes betaling for minimum 4 timer. Arbejdstiden beregnes fra forestillingens begyndelse, inklusive eventuel forprøve, til forestillin-gens faktiske sluttidspunkt. 7. Overtidsbetaling ved prøver og forestillinger Overtid inden kl. 24.00 beregnes pr. påbegyndt halve time, idet indtil 5 minutters overtid ved forestillinger dog ikke honoreres. Overtid efter kl. 24.00 beregnes pr. påbegyndt kvarte time. 7 8. Tillæg For prøver, hvor kostumering og maskering forlanges, ydes et tillæg på 50 pct. af normaltimelønnen. Uanset prøvens længde kan der maksi-mum ydes et tillæg. 9. Prøvning af kostumer Prøvning af kostumer bør foregå inden for prøvetiden. I modsat fald ydes et beløb svarende til 50 pct. af normaltimelønnen pr. påbegyndt ti-me. Der ydes ikke samtidig hermed normaltimeløn. … 12. Afbestilling mv. Teatret kan afbestille eller ændre tidspunktet for en aftalt medvirken med et varsel på mindst 48 timer. Sker afbestilling med kortere varsel, skal korassistenterne have fuld betaling. Skulle medvirken i en forestilling have fundet sted på en lørdag, en søn- eller helligdag eller nytårsaften, betales dog - uanset aflysnings- tidspunktet - fuldt honorar for hele den bestilte medvirken. Stk. 2. Varig afbestilling af en eller flere assistenter kan normalt kun fin-de sted under indstudering af en forestilling og ingensinde senere end umiddelbart efter afsluttende generalprøve. Finder en sådan afbestilling alligevel sted på et senere tidspunkt, og skyldes afbestillingen ikke assi- stentens sygdom eller en ham tilregnelig årsag, herunder gentagne til- fælde af forfald som følge af engagement andetsteds, skal teatret betale halvt forestillingshonorar til den/de pågældende assistenter det antal gange, forestillingen opføres i den pågældende sæson. Derefter har tea-tret ret til frit at disponere, hvad fremtidige opførelser af forestillinger angår. Stk. 3. Teatret skal ligeledes være berettiget til ved en sæsons afslutning at meddele en korassistent, at teatret ønsker at frigøre sig for hans med- virken i en bestemt forestilling for fremtiden. Stk. 4. Såfremt en forestilling har hvilet mindst én sæson, er teatret frit stillet. Stk. 5. En korassistent kan begære at udtræde uden varsel. 13. Sygdom Er en korassistent på grund af sygdom forhindret i at deltage i en plan-lagt forestilling, udbetales honorar for de prøver, som den pågældende korassistent har deltaget i, eventuelt mod forevisning af lægeattest. …” I forbindelse med fornyelse af protokollatet for korassistenter for perioden 2011- 2013 blev der udarbejdet et resultatpapir, hvoraf fremgår bl.a.: 8 ” Resultatpapir til fornyelse af protokollat for assistenter ved Det Kongelige Operakor Protokollat til fællesoverenskomst for Det Kongelige Teaters kunstneri- ske personale (assistenter ved Det Kongelige Operakor) indgået mellem Det Kongelige Teater og Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor gældende for perioden 2008-2011 videreføres for perioden 2011-2013 med nedenstående ændringer: … 3. Der nedsættes i sæsonen 2011/12 en arbejdsgruppe med deltagere fra teatret og Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor, der skal arbejde videre med muligheden for en tættere tilknytning mellem assistenter og teatret ved indgåelse af egentlige kontrakter. I den forbin- delse drøftes hensigtsmæssigheder og begrænsninger i forhold til en harmonisering af assistenternes og de fastansattes vilkår.” Der blev i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2011 udarbejdet et referat af et forhandlingsmøde afholdt mellem parterne den 7. marts 2011, hvoraf fremgår bl.a.: ”… Person 1 fortsatte herefter med at gennemgå assistenternes krav. I forhold til kravet om harmonisering af løn- og arbejdsvilkår anså Person 1 det som et brud på deltidsdirektivet, såfremt kravet ik-ke indfries. Det var Person 1's opfattelse, at arbejdet som fastan-sat i koret er direkte sammenligneligt med assistenternes arbejde, hvor-for dette burde foregå under ens forhold. For så vidt angår kravet om en kontrakt pr. produktion, vil assistenter-ne gerne sikres et antal timer på forhånd, så de har en fastere tilknyt-ning til produktionerne og ikke som nu kan miste deres timer med 48 timers varsel. Vidne 1 bemærkede, at der sker mange ændrin-ger i prøveforløbene, og at assistenterne, selvom de har mulighed for at sige nej til de ændrede prøver, har opfattelsen af, at man ikke skal sige nej ret mange gange, før teatret ikke ønsker at benytte assistenten i fremtiden. Person 2 ville gerne høre nogle forslag til, hvordan dette i praksis kunne fungere, uden at teatret kommer til at betale for en masse timer, man ikke får arbejdskraft for. Person 3 bemærkede, at korsyngemester Vidne 2 også har tanker om, hvor-dan assistenterne kunne knyttes tættere på, så de fra start forpligter sig til hele forløbet i en produktion. Endeligt havde assistenterne et krav om, at kostumering og maskering burde tælle med i tjenestetiden. Hertil svarede Person 2, at det, idet man altid ved forestillinger får betaling for min. fire timer, som oftest allerede nu dækkes, da de færreste af forestillingerne er længere end fire timer. I reglen er forestillingerne kortere, hvorfor kostumering og maskering allerede nu rummes inden for de fire timer. Teatret vil ik-ke yde særskilt betaling for kostumering og maskering. Herefter diskuterede man de forskellige krav. 9 For så vidt angår harmoniseringen af løn og arbejdsvilkår foreslog Person 1, at man frem til 2013 arbejder frem mod en harmonisering, så en sådan kunne være klar til implementering ved næste overenskomstforhandlinger. Person 4 svarede, at han umiddelbart ikke kunne se, at teatret bryder deltidsdirektivet, idet der i de to forskel-lige overenskomster er tale om to forskellige bytteforhold. Person 4 mente, at der udover to forskellige ansættelsesformer også er forskelle i arbejdet og måden arbejdstid og forhold opgøres på, hvorfor det faste kor og assistenterne ikke har direkte sammenligneligt arbejde. Person 2 kommenterede, at teatret ikke havde tænkt over en generel harmonisering, hvorfor det er noget, der på teatres side skal tænkes igennem, før man eventuelt indleder forhandlinger om det. Det bør i den forbindelse overvejes, både hvad prisen ville blive og om der er til-strækkeligt mange elementer, der er fælles for de to områder. … For så vidt angår harmonisering og kontrakt, enedes man om at ned-sætte en arbejdsgruppe, der ved begyndelsen af sæson 11-12, i fælles-skab kigger på mulighederne for at knytte assistenterne tættere til tea-tret ved indgåelse af kontrakter, og kigger på eventuelle fællestræk mel-lem grupperne og hensigtsmæssigheder/ begrænsninger ved en har-monisering. Person 2 foreslog ligeledes, at man erstatter protokollatets punkt 13. med en formulering om, at assistenterne er dækket af de til enhver tid gældende sygedagpengeregler, i stedet for den nuværende formulering om sygdom. Dette var parterne enige om. Person 2 ville gerne i resultatpapiret have skrevet, at den ind-gåede aftale skal være udgiftsneutral, hvorefter hun udtrykte håb om, at der i næste overenskomstforhandling kommer midler at forhandle om, og at parterne derfor arbejder videre mod at forberede denne kom-mende forhandling. . . . ” Det Kongelige Teater har udarbejdet informationsmateriale henvendt til koras- sistenter for sæsonen 2016/2017. Heraf fremgår bl.a.: ”Intro Informationsguide … PUNKT 2 - GOOGLE-KALENDER & KONGESIDEN Google-kalenderen, i dagligdags tale, er operakorets hjerte og styrings- teknologi, hvor man kan finde alle nødvendige oplysninger vedr. korets prøveplaner og forestillinger. Kalenderen er vigtig for, at alle kan holde sig ajour, både for medlemmer af det faste operakor og assistenter. Det er således assistentens ansvar at holde sig ajour med kalenderen. Link til Google kalenderen er listet sidst i dokumentet. … PUNKT 4 - FRAVÆR OG SYGDOM 10 Alle sangere - faste som korassistenter - har pligt til at underrette operakorets administration om indtruffen sygdom/anden grund til fra-vær inkl. Barns 1. eller 2. sygedag senest Kl. 9.00 om morgenen. Hvissy- gemelding forudses at strække sig længere end en dag eller to, skal operakontorets administration gerne vide besked herom, af hensyn til planlægning af prøver/forestillinger. … Vedr. løn og sygdom Teatret udbetaler sygedagpenge til dig i 30 dage fra 1. fraværsdag, hvis du bliver syg, og hvis du: 1.har været ansat hos din arbejdsgiver uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet og i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer. Hvis du ikke, eller ikke længere, har ret til løn eller sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du anmode om sygedagpenge fra kommunen. Det sker ved, at du/I giver besked herom, hvorefter Teateret afgiver op- lysninger i NemRefusion. Du vil herefter modtager et brev, som du skal udfylde og aflevere til kommunen. Hvis du har meldt dig syg, men alli- gevel ikke får et brev fra Nem Refusion, har du 3 uger til at søge kom- munen om sygedagpenge. Kommunen udbetaler sygedagpenge til dig, hvis du: 1. er i beskæftigelse og har været det i mindst 240 timer inden for de seneste 26 uger forud for første fraværsdag, samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og an-sættelse 2. ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, midlerti- dig arbejdsmarkedsydelse eller en ydelse, der træder i stedet her- for, hvis du ikke var blevet syg/kommet til skade. Assistenter i operakoret er ikke omfattet af løn under Barns 1. og 2. sygedag. Det registreres internt i systemet blot som værende ikke til stede (BS). … PUNKT 6 - TALSMÆND OPERAKORET 2015/2016 Til hver enkelt produktion er tilknyttet to talsmænd fra operakoret for henholdsvis kvinder og mænd. Talsmændenes opgave er at fungere som korets repræsentant til selve prøverne, da det ikke altid er muligt at en fra operakorets administra-tion kan være til stede under prøver eller forestillinger.” Forklaringer Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 2, Vidne 5 og Vidne 6 har afgivet forklaring. 11 Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun har været formand for Korforbundet igennem 10 år, men er det ikke længere. Korforbundet repræsenterer professio-nelle og semi- professionelle kor og har ca. 200 medlemmer. Arbejdsmarkedet for professionelle korsangere er meget lille, og kun en lille gruppe af sangere kan finde fuldtidsarbejde. Der er otte forskellige stemmer i et kor, så sangerne har hver sit speciale. Hun er del af stemmegruppen ”2. alt” . Der er ca. 6-8 fuldtidsstillinger i Danmark for hendes stemmegruppe, og der er derfor flere, der er deltidsansatte. Hun har været på Det Kongelige Teater siden 2009. Først som assistent og siden som fastansat. Hun er privat uddannet sanger. De fleste i koret er konservatori- euddannede, men der er nogle, der har taget solistklasser og nogle, der er privat uddannede. En assistent ved Det Kongelige Operakor ernærer sig oftest ved at supplere med arbejde andre steder som DR’s radiokor, Ars Nova koret, Malmø Operaen, ved undervisning, eller med solistroller ved mindre operaer. Det kræver meget at sammensætte et ”freelanceliv” . Før 2012 var operakoret større og bestod dengang af ca. 60 fastansatte medlem- mer. Ved den første store sparerunde blev operakoret skåret ned til 40 sangere med den konsekvens, at puljen af assistenter blev tilsvarende udvidet, og at fle-re assistenter blev hyret ind til store opsætninger som eksempelvis Carmen, hvor hele operakoret og ca. 21 assistenter medvirkede. For at komme i betragtning til en stilling i operakoret skal man deltage i en au- dition. Ansøgerne skal indstudere et fastlagt program, som skal synges for et panel bestående af fem sangere og fem repræsentanter for ledelsen. Korsynge-mesteren er ofte en del af panelet. Panelet består i øvrigt af dem, som koret ar-bejder sammen med i det daglige. Sangerne er valgt af operakoret selv. Panelet er ikke altid enige. De er dog ofte på nogenlunde samme kurs, men det kan stå lige mellem to kandidater. Operachefen har i så fald det sidste ord. Det er ikke afgørende, om man er god på scenen. Der lægges alene vægt på stemmen. Der bliver kun lagt vægt på den ene performance. Hvis ansøgeren er syg eller forkø-let, er det ”bare ærgerligt” . Der afholdes audition, når der er ledige stillinger. Der sker pt. et generations-skifte i koret, men ellers er der typisk omkring 2-4 år imellem auditions i en be-stemt stemmegruppe. Der er stor forskel på hvor mange ansøgere, der er for hver stemmegruppe. For sopraner er der typisk 30-40 ansøgere til én stilling. Der er flere kvalificerede ansøgere til hver stilling. 12 Der er to muligheder for at komme på assistentlisten, enten via assistentfore- syngninger eller via operakorets auditions. Det er ca. 6½ år siden, at der sidst blev afholdt en foresyngning. Hvis en sanger er egnet til fastansættelse i operakoret, men ikke får en stilling, vil personen typisk også være egnet til assi-stentlisten. Hun ved ikke, hvor mange sangere, der er opført på assistentlisten, men det er hendes vurdering, at det ofte er de samme assistenter, der bliver brugt. Hvis man står langt nede på listen, kan man risikere ikke at blive brugt. Pensionsalderen for medlemmer af operakoret er 56 år. Det er aftalt mellem parterne. Det giver den bedste afgang, så man ikke behøver at forholde sig til afskedigelse. Man bliver ikke lige pludselig en dårligere sanger, fordi man fyl-der 56. Man kan søge en ”prolongation” på 1-2 år, indtil man fylder 60 år. Det er pt. undtagelsen, at det gives. Nogle stemmer bliver mere slidte end andre. Der er dog mange, der, efter de pensioneres fra koret, optages på assistentlisten og fortsætter der. Det er korsyngemesteren, i øjeblikket Vidne 5, der bestemmer hvilke assi-stenter, der skal bruges til en forestilling. Der er flere parametre, der indgår i vurderingen, bl.a. vedkommendes fysik, evne til at lægge sig ind i en korklang, den sceniske presence og performance. Det vokale udgør en vigtig del af kor-syngemesterens bedømmelsesgrundlag. Hun mener ikke, at der er forskel på kvaliteten af korassistenters og fastansatte medlemmer af operakorets præstationer. Sangerne på assistentlisten er meget dygtige og vant til at lægge sig ind i en korklang. Koret er mere vant til at synge sammen, men det betyder ikke, at de er dygtigere. Ved opsætningen af en forestilling, som eksempelvis Carmen, er korassistenter-ne med helt fra begyndelsen. Når assistenterne bliver hyret ind, møder de op til prøver sammen med de fastansatte medlemmer af koret, de varmer op sam-men, får samme instrukser og udfører samme arbejde. Assistenterne skal også sminkes og have samme kostumering. Alle sangere, både de fastansatte i koret og assistenterne, skal vedligeholde stemmen. Assistenterne er professionelle og kan ikke levere, hvis de ikke holder sig i gang. Også i perioder, hvor de ikke er ansat, skal de være ”i form” . De fastansatte medlemmer af operakoret har ikke et større ansvar end assisten- terne ved en forestilling. Alle tager ansvar i jobbet. Fastansatte medlemmer af operakoret synger soloer op til 2 minutter. Der er dog også korassistenter, der er blevet bedt om at synge solo. Talsmandsrollen er en aflastning for tillidsmanden. Talsmanden er en person, man kan henvende sig til på produktionen. Talsmanden giver synspunkter eller 13 problemstillinger videre til produktionschefen. Der er tradition for, at det er en fastansat sanger fra koret, der er talsmand, men det kan også være en assistent. Talsmanden deltager for eksempel i APV-møder, evalueringer og evaluerings- møder, og under produktionen kan der også være møder, vedkommende skal deltage i. Arbejdsmiljørepræsentanten bliver valgt som på andre arbejdspladser. Repræ- sentanten skal sidde med ved møder i arbejdsmiljøudvalget. Det er svært at sige hvor meget arbejde, dette indebærer, men det er ikke meget. MUS-samtaler har ikke været afholdt systematisk, men der er en forventning om, at de vil blive det fremover. Hun har ikke været involveret i afskedigelse af medlemmer af koret på grund af manglende kvalifikationer. Hun er ikke bekendt med, om det er sket. Hun begyndte selv som assistent, men fik så en årskontrakt, hvorefter hun igen blev assistent, og derefter blev hun fastansat. Hun regnede ud, at der var en lønforskel på ca. 100.000 kr. det år, hvor hun var midlertidigt ansat. Hun var an- ciennitetsmæssigt ca. midt i lønstigen. Hun deltog i overenskomstforhandlingerne sammen med CO10. De gjorde gæl- dende, at forholdene for assistenterne ikke levede op til lovgivningen, hvilket Det Kongelige Teater ikke ville anerkende. Det lykkedes dem ikke at komme til enighed. Vidne 3 har forklaret bl.a., at hun er administrationschef i operaen. Hun blev ansat i september 2012. Hendes arbejdsopgaver er bl.a. sammen med operachefen at sikre, at budgetterne overholdes, ligesom hun har en række an-dre administrative opgaver vedrørende økonomi, kontrakter, herunder ansæt-telseskontrakter, og lignende. Det faste kor består af 40 personer. Der er en ligelig kønsfordeling med 20 mænd og 20 kvinder, fordelt på de otte stemmegrupper: 1. og 2. sopran, 1. og 2. alt, 1. og 2. tenor, og 1. og 2. bas. Alle medlemmer af det faste kor er blevet ansat efter at have deltaget i en audition. Medlemmer af koret fastansættes som ud-gangspunkt med en prøvetid på 2 år. Ved den audition, der afgør, hvem der skal ansættes, lægges alene vægt på, hvem der er bedst på dagen. En prøvetid kan bruges til at se, hvordan personen passer ind, og hvordan stemmen udvik-ler sig. Operakoret deltager i alle operaproduktioner med kor, hvilket på en sæson sva-rer til ca. 8 ud af 10 operaer. 14 Der er 126 sangere på assistentlisten. De optages efter en såkaldt foresyngning, der sidst blev afholdt i 2013. Hvis en sanger har været til audition på en fast stil-ling til operakoret, men ikke er blevet ansat, kan personen blive tilbudt optagel-se på assistentlisten, ligesom sangere, der går på pension fra en fastansættelse i koret, kan blive tilbudt optagelse på assistentlisten. Optagelse sker ikke auto-matisk, men efter en samtale mellem den afgående medarbejder og korsynge-mesteren eller operachefen. Det er ikke samtaler, hun deltager i. Assistenterne bruges, når partituret bestemmer det, og brugen afhænger såle-des af, hvordan operaen er skrevet. Hvor ofte assistenterne bruges, vil afhænge af sæsonens forestillinger. Det er operachefen, som sammensætter sæsonens re- pertoire efter input fra bl.a. kapelchefen, chefen for solister, korsyngemesteren og hende selv. De store operaer er typisk store produktioner, der kræver mange assistenter. Hendes opgave er at sikre, at de kunstneriske ønsker balanceres med økonomien. Teatret har været ramt af krav om besparelser, men de er også bevidste om, at der ofte er et stort publikum til de store operaer. De bruger normalt altid det faste kor først. Musik er skrevet til et fast antal stemmer og musikere, men der er en vis frihed til at tilpasse ressourcerne til re- pertoiret. De kontraktansætter assistenter i tilfælde af længerevarende sygeor-lov hos et medlem af operakoret. Ved akut sygdom dækker de sangere, der er til stede i opsætningen. Vidne 5, korsyngemesteren, udtager de assistenter, han ønsker at bruge til en forestilling. Det er ikke hendes indtryk, at alle 126 sangere på assistentlis-ten bliver brugt lige meget. Assistenterne bliver ansat pr. produktion. De valgte assistenter får besked om, at teatret skal lave en bestemt opsætning og bliver spurgt, om de har lyst til at være med. Det er hendes opfattelse, at der bruges omkring 80-100 assistenter på en sæson. Der er eksempler på, at man har ansat assistenter på etårige kontrakter til operakoret. Det er sket 2-3 gange i løbet af de år, hun har været ansat, for ek- sempel fordi det ikke har været muligt at finde den rigtige kandidat til en fast stilling. Hvis en assistent hyres til en hel sæson, sker dette også på kontrakt, hvorefter assistenten indgår fast i koret i den periode. Hun var ikke ansat, da det faste kor blev reduceret fra 60 til 40 personer, men hun har hørt, at reduktionen blev gennemført under turbulente omstændighe-der. Den daværende operachef sagde op, fordi han ikke ville arbejde under de forhold. Den daværende tillidsmand og ensemblechefen stod for udvælgelsen af de sangere, der skulle fratræde. Der blev lavet fratrædelsesordninger, givet 15 mulighed for tilkøb af pensionsordninger, og som en del af aftalen fik stort set alle en plads på assistentlisten. Der er en fælles overenskomst, som er suppleret af mange protokollater. Alle kunstnergrupperne har protokollater, der specificerer deres særlige forhold. Hun deltog i overenskomstforhandlingerne i 2013 og 2015. De forhandler sær-skilt for koret og assistenterne. Sidst var det Vidne 1, der deltog for ko-rassistenterne, men de har tidligere været repræsenteret af en advokat blandt andet i 2015. I 2011 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, men hun ved ikke, om det rent faktisk skete. Det er ikke hendes opfattelse, at gruppen le-verede et egentligt stykke arbejde. Assistenterne og medlemmer af det faste kor er ansat under forskellige vilkår. Fastansatte medlemmer af koret er for eksempel forpligtet til at påtage sig min-dre solistroller under 2 minutter uden betaling. Der er mange små solistroller. Det bliver brugt jævnligt. Hun estimerer, at der er små solistroller i ca. fem ud af otte forestillinger. Det kommer an på repertoiret. Alle medlemmer af det fa-ste kor har pligt til at påtage sig disse soloer, men de bliver ikke tvunget til det. Det er hendes indtryk, at der er rimelig mange, der faktisk påtager sig soloer, men hun ved ikke præcis hvor mange. Assistenterne har ikke soloroller. De er ikke forpligtet til det, og det er ikke al- mindeligt. Der har én gang været brugt en assistent som solist. Til de længere soloroller, der kaldes kontraktroller, bruges der oftest medlemmer af det faste kor. Det er uhyre sjældent, at assistenter udpeges til disse. Af Fællesoverenskomsten fremgår, at der skal ske betaling, hvis der sker aflys-ning med mindre end 48 timers varsel. I princippet kan en assistent kaldes ind til prøver med 48 timers varsel. Når de planlægger sæsonen, koordinerer de med DR’s Radiokor og den Jyske Opera for ikke at trække på for mange af de samme sangere på samme tid. De tilstræber at følge de aftaler, der er indgået, men samtidig er det en freelance- branche, og sangeren skal selv have mulighed for at sige ja eller nej og kan i øv- rigt sige op uden varsel. Der kan ske opsigelse under prøveforløb, og det sker jævnligt, at assistenter siger op. Hun har hørt myten om, at hvis man siger nej til en forestilling, vil man aldrig blive spurgt igen, men det er ikke hendes ind-tryk, at det er rigtigt. Hun kender flere eksempler på sangere, der har sagt nej, og som har fået tilbudt efterfølgende produktioner. Fastansatte medlemmer af koret har udover solistroller, talsmandsopgaver, op- gaver som arbejdsmiljørepræsentant også forpligtelser i form af møder udenfor fast arbejdstid. Det kan eksempelvis være møder, hvor de fastansatte medlem-mer af koret kaldes ind for at tale om ny ferielov, pension eller lignende. De del- 16 tager desuden i kunstnerkomiteerne, hvor der med kapelchefen drøftes kunst- neriske tiltag og overvejelser, som f.eks. operakomiteen. Arbejdsmiljørepræsen- tanten er en væsentlig samarbejdspartner for hende. Assistenterne deltager ikke i tilsvarende arbejde. De bliver ikke indkaldt til møderne og deltager ikke i kunstnerkomiteerne. Stemmegrupperne i operakoret deltager desuden i koraudition og er med til at bestemme, hvem der skal tilbydes faste stillinger i koret. Assistenterne har ikke andre arbejdsopgaver end at synge og forberede sig til forestillingen. Pensionsalderen på 56 år er del af en aftale indgået mellem parterne i erkendel-se af, at man ikke kan blive ved med at synge på det niveau, der forventes. Af- gangsalderen sikrer en værdig afgang. Der er ikke en maksimumalder for ko- rassistenter. Fastansatte medlemmer af koret er ansat på såkaldt ”gammel løn” , hvilket inde- bærer en kollektivt aftalt trinvis stigning i lønnen, som kan suppleres med cen-tralt aftalte tillæg. De fastansatte medlemmer af koret får desuden en tjeneste- mandslignende pension. Medlemmer af koret på tidsbegrænsede (etårige) kon- trakter er overenskomstansatte og får 18% i pension. Fastansatte medlemmer af koret anses for at være fuldtidsansatte. Det Kongeli-ge Teater beregner den effektive årsnorm til at udgøre 1.667 timer, hvilket er med fratræk af ferie og helligdage. Systemet med fremmøder blev indført i 2006. Princippet er, at én dag svarer til ét fremmøde, hvilket resulterer i 365 fremmøder om året, hvorfra der sker re-duktion af søndage, helligdage og ferie. Et fremmøde svarer til fem timer og dermed til en prøve eller en forestilling. Der bliver registreret ét fremmøde, uanset hvor lang forestillingen er. Det Kongelige Teater er uenige med Korfor-bundet om, hvordan årsnormen beregnes. For de fastansatte i koret ligger kostumering og maskering udenfor tjenestetiden, og andre opgaver er ligeledes udenfor. Fremmøde er derfor ikke nødvendigvis udtryk for den reelle arbejds-tid. Der sker ikke særskilt aflønning for det arbejde, der ligger udenfor tjeneste-tiden. Det er Det Kongelige Teaters opfattelse, at den effektive årsnorm er 1.667 timer, hvilket er 1.924 timer fradraget ferie og helligdage. Årsnormen er fratruk-ket ”ferielovsferie” . Der er således ikke fratrukket særlige feriefridage. De fa-stansatte i koret afholder desuden såkaldt ”kunstnerferie” på i alt 34 dage. Det Kongelige Teater anser kunstnerferien som en form for afspadsering som kom-pensation for de skæve mødetidspunkter. 17 Korassistenterne får løn for det faktisk præsterede arbejde og er aflønnet på ti- mebasis. De får betaling efter en minimums-timeopgørelse. De får minimum to timer for en prøve, tre timer for aftenprøver og fire timer for en forestilling. Herudover er der blandt andet tillæg for prøver søndage og helligdage og til-læg for maskering. Hun samarbejder med arbejdsmiljørepræsentanten og har aftalt, at der bør være minimum to repræsentanter. Hver tredje år afholdes der trivselsundersøgelse, hvilket afstedkommer en del opfølgende arbejde. Herudover er der faste møder i arbejdsmiljøudvalget. Der afholdes to store møder om året. Der er desuden husmøder hver måned. Et husmøde tager ca. 1-1½ time. Vidne 4 har forklaret bl.a., at han har været sanger ved Det Kongelige Teater i perioden fra 1985 til 2017. Han var assistent i 14 år og blev herefter fa-stansat i 12 år. Han blev pensioneret som 56-årig og var herefter igen assistent. Han har været formand for Korforbundet i 20 år fra 1989 til 2009. Han er nu bl. a. assistent i DR’s Radiokor. De fastansatte sangere i operakoret er meget forskelligt uddannede, men langt de fleste er konservatorieuddannede. Han er selv privatuddannet. Det er alene præstationen på dagen til audition, der afgør, om en sanger kan blive optaget og fastansat i koret. Operakoret har 40 ansatte. Det er relativt sjældent, at der er ledige stillinger. Det er sjældent, at de ansatte forlader disse faste stillinger. Udregnet statistisk burde der være ledige stillinger ca. hvert 4. år, men i praksis er det lidt oftere. Han har selv sunget til 14 auditions og har også siddet i panelet. Det, man lægger vægt på som dommer, er særligt stemmen og stemmens skønhed og herudover ev-nen til skuespil, indlevelse og frasering. Det kan være svært at bedømme stem-men, hvis personen er syg eller meget nervøs. Dem, der efter en audition ikke indstilles til fastansættelse i koret, kan være kvalificerede til at komme på assistentlisten. Det bliver opfattet som en selvføl-ge, at de er interesseret i at komme på listen. For at komme på assistentlisten er der også såkaldte assistentforesyngninger. Foresyngninger afholdes ikke så tit. Han har aldrig selv deltaget i foresyngnin-ger. Der er ca. 100 sangere på assistentlisten, men det er kun en mindre del, der bliver brugt. I nogle stemmegrupper er der lavet en prioriteret liste. Korsynge-mesteren har frit valg. Det er hans opfattelse, at der står nogle på listen, der al-drig bliver brugt, og nogle der bliver brugt ofte. Korassistenterne arbejder også på andre arbejdspladser og er for eksempel assi- stenter i andre kor, underviser eller fylder op med andet sangarbejde. Der er et 18 meget lille arbejdsmarked for professionelle sangere. Der er kun to operakor i Danmark og herudover er der mulighed for at synge i professionelle eller halv- professionelle kor eller i kirker. I sæsonen 2016/2017 deltog han i tre produktioner som assistent. Helt fra be- gyndelsen af produktionerne var der ingen forskel i det arbejde, han udførte, og det arbejde, de fastansatte medlemmer af koret udførte. Det var de samme prø-ver, samme toner og samme partiturer. Alle forventes at varme stemmen op. Det forventes, at assistenterne er profes- sionelle, og de bliver vurderet løbende. Der er ikke forskelle i kvalitet. Alle assi- stenter sørger for at være på toppen, hvilket de fastansatte også gør. En arbejdsmiljørepræsentant har ikke et præcist timeantal. Han estimerer, at det er få timer om måneden. Der er en talsmand knyttet til hver forestilling. Tals-manden er talerør mellem koret og ledelsen, herunder instruktøren, dirigenten eller lignende. Han har deltaget i overenskomstforhandlinger i 20 år. Han er ophavsmand til bestemmelsen om opsigelse med øjeblikkeligt varsel. Det var et krav fra ar- bejdsløshedskassen, da assistenterne manglede frigørelsesattester med henblik på at opnå ret til dagpenge. Han kendte formuleringen fra radiokoret. Bestem- melserne er ikke blevet brugt i hans tid, hvilket skyldes, at vedkommende så næppe er velkommen fremover. Han har prøvet at vise forskellen på lønforholdene for en assistent og et med-lem af operakoret ved at sammenholde en sæsons fremmøder med samme antal prøver og forestillinger udbetalt i timer. Det viste, at en assistent, der arbejdede lige så meget som en fastansat, i en sæson kun ville få løn for 972 timer. Assistenterne får ingen løn under sygdom, barns sygdom og får heller ikke pen- sion. Alle har fri under kunstnerferien, men assistenterne får ingen løn. Afgangsalderen for koret er en af de laveste i Europa. I Schweitz er der ønske om at forhøje pensionsalderen til 70 år. Det er rigtigt, at der med alderen sker en forringelse af stemmen. Han er selv aktiv sanger og synger fortsat koncerter. Han sang på det Kongelige Teater 5 år efter sin pension. Fastansatte medlemmer af koret har pligt til at synge solo. Han har i sine 12 år som fastansat sunget seks solostykker og har efter sin pension som assistent sunget et solostykke. Han har ikke givet udtryk for, at han helst er fri for at syn-ge solostykkerne. Der er tradition for, at solostykkerne synges af de fastansatte i koret. Det er hans opfattelse, at der i nyere tid er løsnet op for denne tradition. 19 Vidne 2 har forklaret bl.a., at han var ansat som korsyngemester på Det Kongelige Teater i perioden 2004 - 2011. Han har tidligere været ansat i lignen-de stillinger i Tyskland og Frankrig. Han er nu ansat som leder af operaafdelin-gen ved Royal Conservatoire i Skotland. Han brugte ofte korassistenter, da han var korsyngemester i Danmark, for ek- sempel når koret ikke var stort nok, eller hvis det faste kor blev delt op for at deltage i to sideløbende produktioner. Han delte koret op ved at spørge, hvil-ken produktion medlemmer af koret helst ville være med på, hvorefter han supplerede med assistenter. I udgangspunktet er der ikke forskel i kvaliteten blandt korsangerne og assi- stenterne, men de fastansatte medlemmer af koret har en anden erfaring og en diversitet bl.a. i alder. Da han var korsyngemester, bestod operakoret af 60 fastansatte sangere. Hvis et fastansat medlem af koret gik på pension, skulle koret suppleres, og man ville typisk erstatte den fastansatte sanger med en sanger fra assistentlisten. Der var ingen forskel i sangernes kvalitet, og den eneste grund til, at assistenten ikke var fastansat ved koret, var, at der ikke var en ledig stilling. F.eks. blev de 20 overflødige sangere ikke pludseligt dårligere sangere, da operakoret blev redu-ceret fra 60 medlemmer til 40. Arbejdet ved en produktion er det samme for faste medlemmer af koret og assi- stenter. Sangerne skal opfylde de samme krav, udføre det samme arbejde og har de samme ledere. Han behandlede dem alle ens. Assistenterne er nærmest nødt til at holde sig i bedre form og leve op til højere standarder end de fastan-satte medlemmer af koret, da de konstant bliver prøvet for at blive ansat ved andre kor. Man er ikke nødvendigvis assistent, fordi man ikke er dygtig nok. Det er efter hans overbevisning ikke et spørgsmål om kvalitet. Det kan være et valg at være freelancer, og der er både fordele og ulemper forbundet hermed. Der var ek- sempelvis en sanger, som blev afvist til audition, men som sidenhen fik en stor international karriere. For at blive optaget som fastansat i koret skulle sangerne igennem en audition, hvor de skulle forberede arier, kor-uddrag og nodelæsning, men generelt var det sangen, der var det vigtigste. Erfaring var ikke nødvendigvis vigtig. Det blev ikke vurderet, hvordan sangeren personlighedsmæssigt ville passe ind. Korsangerne blev bedømt på deres præstation den dag. Selvom det var en per-son, de kendte og vidste, havde en god stemme, så var det sangen og stemmen på dagen, der var afgørende for, om kandidaten blev tilbudt en fast plads i ko-ret. 20 Han brugte sandsynligvis alle assistenterne på assistentlisten på et eller andet tidspunkt. Han havde på et tidspunkt 90 sangere på scenen. Han oplevede ikke, at en korsanger blev afskediget på grund af stemmens kva-litet. Alle sangstemmer forringes generelt med alderen. Han kan ikke huske, at der var korsangere, der fik afslag på at få ansættelsen forlænget i koret i 2-3 år efter den angivne pensionsalder. Han blev bedt om at afholde MUS-samtaler med koret, hvilket han gjorde, selv-om han var noget skeptisk overfor det. Han var ikke sikker på, hvor samtalerne skulle lede hen, da koret har en meget flad struktur, og det derfor var svært at se yderligere karrieremuligheder. Vidne 5 har forklaret bl.a., at han er korsyngemester ved Det Kongelige Teater. Han har en baggrund fra lignende stillinger i Tyskland og England, men kommer oprindeligt fra Australien, hvor han har taget sin uddannelse. Han var gæstekorsyngemester på Det Kongelige Teater i 2017-2018. Han blev fastansat i august 2018, og det er således nu hans 2. sæson. Han leder koret kunstnerisk, administrativt og musikalsk. Han skal blandt an-det udvikle korets musikalske professionalitet herunder kvalitet og samarbejde. Administrativt skal han bidrage til organisationens udvikling og professionalis-me. Det faste kor består af 40 sangere, der er opdelt i fire stemmegrupper – sopran, tenor, alt og bas. Hver stemmegruppe er delt op i 1. og 2. stemme. Opdelingen afhænger ikke af, hvor dygtige sangerne er, men afhænger af stemmelejet. De faste stillinger ved koret besættes ved en audition over to runder. Første runde er en audition ved video eller lydoptagelse. Der var i 2018 syv ledige stil-linger, og i 2019 var der fire. Der kom ca. 180 ansøgninger til stillingerne i 2018 og året efter ca. 135 ansøgninger. Antallet af mulige kandidater blev skåret ned til ca. 12-15 efter den indledende pre-screening. De udvalgte kandidater blev in-viteret til København til den anden runde i audition-processen, hvor ansøgerne skulle medbringe tre arier, hvoraf den ene skulle være af Mozart eller Händel. De øvrige to arier måtte ansøgerne selv bestemme. Desuden skulle de medbrin-ge to uddrag af kor-stykker. Der var endvidere en prøve, hvor ansøgerne skulle demonstrere, at de kunne læse noder. De fik 30 sekunder til at se et nodeark, og skulle herefter synge det. Til slut var der en samtale. En audition tager normalt 15 minutter. Umiddelbart virker det kort, men det er tilstrækkeligt til at vurdere sangerens kapacitet. Der er audition hver gang, der er en ledig stilling. De faste stillinger til operakoret slås op på teatrets hjemmeside samt på internationale si- 21 der som eksempelvis den tyske side ”theaterjobs.de” og den engelske side ”mu- sicalchairs.info” . Panelet ved auditions består af korsyngemesteren samt øvrige repræsentanter fra ledergruppen. Der vil desuden være repræsentanter fra koret, herunder en sanger fra den omhandlede stemmegruppe. De kriterier, der lægges vægt på, er særligt stemmen, men også den fysiske og sceniske tilstedeværelse kan blive tillagt betydning, ligesom den musiske kom- petence, stil, kvalitet, sprog, frasering og nodelæsning indgår som elementer. Han kigger ligeledes på, hvordan ansøgerne kan bruges til forskellige opera-stilarter, herunder om sangerne har en specialisering indenfor en genre. En af kvaliteterne ved operakoret er, at sangerne skal kunne synge alle stilarter. I denne sæson har der eksempelvis været en verdenspremiere på en moderne opera, en opera af Mozart og en musical. Koret forventes at kunne synge alle disse stilarter på internationalt niveau. Det sker, at kandidaterne til audition ikke er dygtige nok. Det kan betyde, at der ansættes en sanger midlertidigt på en etårig kontrakt. Der var mange ledige stillinger i operakoret i hans første sæson. Der var en del, der gik på pension, og der var tre eller flere, der var ansat på etårige kontrakter. Året efter var der ligeledes to, der gik på pension, og to, der var ansat på etårige kontrakter, fordi stillingerne ikke var blevet besat ved audition. Om der sker stor udskiftning i koret, kommer an på sammensætningen af korgruppen. Der er for eksempel pt. en gruppe af sopraner, der blev ansat som forholdsvis unge, og derfor har været fastansatte i koret i ca. 17 år. Det kan også komme an på sangeren. Det er ikke alle sangere, der ønsker at blive fast i koret hele deres ar-bejdsliv. Det er hans ansvar som korsyngemester at sikre, at niveauet til stadighed er højt. Han er i kontakt med koret på daglig basis. Han er til stede ved alle prø-ver. Han er desuden til stede backstage ved alle forestillinger for at følge korets niveau og performance. Han afholder MUS-samtaler og forventer, at alle korsangerne synger for ham i den forbindelse. Han snakker med kormedlemmet om eventuelle udeståender i forhold til arbejdsmiljø og arbejde. Han afholder desuden en kort coaching ses-sion på 5- 10 minutter. Han beder korsangerne tage et musikstykke med og gi-ver dem så feedback og anbefalinger til, hvordan de skal synge eller får en snak om deres stemmes helbred, kvalitet eller lignende. Han er sikker på, at han vil bemærke, hvis kormedlemmernes stemmer mistede kvalitet eller blev forringet. Hvis han bemærkede noget sådant, ville han eventuelt coache dem ud fra det kendskab, han har til deres stemme, eller hvis der var helbredsproblemer med 22 stemmen, henvise dem til operaens huslæge. Han foretager løbende kvalitets- kontrol af stemmerne i koret. Der er tre måder, hvorved en sanger kan komme på assistentlisten. Pensionere-de sangere fra koret, som fortsat gerne vil bruges, kan blive tilbudt at blive op-taget på listen. Det er også muligt at blive optaget på assistentlisten gennem au-dition til koret. Der er desuden en særlig foresyngning, som er en audition de-dikeret til assistentlisten. Det er egentlig meningen, at denne bør afholdes hvert 5. år, men da han var nystartet sidste sæson, var der enighed om, at han skulle vente med at afholde foresyngning til denne sæson. Ved foresyngning skal san-gerne synge en arie efter eget valg. Der er ikke som til kor-audition krav om særlige arier, nodelæsninger eller pre-screening. Han har endnu ikke gennem-ført en sådan proces, men regner med, at opslaget vil blive lagt på Det Kongeli-ge Teaters hjemmeside og i øvrigt blive delt andre steder. Han regner ikke med, at stillingerne skal slås op internationalt, da det i den type stillinger ikke er praktisk at bo langt væk. Stillingerne som assistenter vil normalt søges af sange-re, som er forholdsvis lokale. Han forventer, at processen skal ledes af ham og sandsynligvis 2-3 personer fra koret. De vigtigste elementer ved vurderingen af, om ansøgerne skal optages på assistentlisten, vil være stemmen og de sceniske og fysiske kvaliteter, som skal bruges i de kommende forestillinger. Assistentgruppen er i dag meget varieret, og personerne på assistentlisten har meget forskellig baggrund og kvalitet. Nogle assistenter har gode solokarrierer og må ofte sige nej til forestillinger, men er på listen for at fylde huller i kalen-deren. Andre er pensionerede fra koret og har stor erfaring. Der er desuden per-soner uddannet fra Operaakademiet, som ikke har fået rigtig gang i karrieren endnu. Andre har andre jobs og synger i forskellige kor, underviser eller laver noget helt andet. Han bruger det faste kor i alle forestillinger med kor. Det faste kor er rygraden af korarbejdet. Assistenterne bliver brugt, når der er et dramaturgisk behov, el-ler der kræves en større gruppe. Behovet er ofte baseret på musikkens krav. As-sistenterne kan desuden blive brugt i sygeperioder og i 1-årige ansættelser for at fylde stillinger, som det ikke har været muligt at besætte ved korauditions. Det er ham, der beslutter, hvilke assistenter, der skal bruges. Han ser på hvem, der vokalt passer til den pågældende musikstilart, og han kigger eventuelt på deres fysiske og sceniske kompetencer, så de passer ind i forestillingen. Han øn-sker at opretholde den højeste standard, og der er således sangere på assistent-listen, der ikke kan bruges til bestemte stilarter. Alle faste sangere i koret kan bruges til alle stilarter. Til forberedelse af en forestilling vil han altid tage udgangspunkt i det faste kor og se, om der er behov for at supplere gruppen. Hvis der er behov for færre 23 sangere end 40, vil han normalt altid bruge faste medlemmer af koret. Hvis der er korte soloer, vil han normalt udpege en fastansat sanger fra koret til dette, li-gesom de længere kontraktrolle-soloer, der skal synges af en korsanger, også synges af en fast sanger fra koret. Hvis instruktøren ønsker, at personer fra ko-ret skal lave ”skuespil” uden sang, vil der ligeledes normalt blive peget på med-lemmer af det faste kor. Han har ikke brugt assistenter til soloroller. Der kan være behov for at splitte koret op. Han vil altid vælge at lave en balanceret op-deling og vil ikke have det faste kor i en gruppe og assistenter i en anden grup-pe. Han har én gang gjort dette i en situation, hvor hele koret var aktiveret på scenen, mens der samtidig var behov for et bagscenekor. I den situation sam-mensatte han et kor bestående af 16 assistenter. Det er hans holdning, at styrken og kvaliteten i opsætningen bliver tilvejebragt gennem det faste kor. Han arbejder meget tæt sammen med dem, og de ved, hvad der forventes, og hvordan samarbejdet forløber. Det er hans opfattelse, at niveauet er forskelligt for de fastansatte sangere i ko-ret og assistenterne. Det er ikke nok at synge i et kor for at vedligeholde sine kompetencer, da det ikke er samme niveau, og et kor ikke inddrager det teater- mæssige aspekt. Ansættelser på fuld tid ved Operaen i Malmø og ved den Jyske Opera vil dog være sammenlignelige. Vidne 6 har forklaret bl.a., at han er teaterchef for Det Kongelige Teater. Han er – bortset fra bestyrelsesformanden - teatrets øverste chef. Han har været sceneinstruktør i 26 år og har særligt iscenesat operaer. Han har været opera-chef for Aarhus sommeropera, operachef for det Kongelige Teater i perioden fra 2000- 2011 og operachef i London i perioden fra 2011-2017. Han har desuden ar-bejdet som freelance sceneinstruktør og har arbejdet med formidling af opera. Koret i en opera har ofte en særlig rolle. Koret skal i et vist omfang agere folket, massen, gæster eller soldater altså være kollektivet, som hovedpersonen kan definere sit modsætningsforhold til. Der er forskellige operagenrer. I Mozarts operaer er koret ofte lille. I operaer af Verdi og Wagner bruges store kor, og anvendelse af store operakor er ofte det, der definerer en romantisk opera. Også i moderne operaer bruges koret mere. Musikalsk er der også forskelle på koret. Ved de mindre kor som hos Mozart, skal stemmerne være homogene. Ved store kor er lyd og styrke vigtigt. Moder-ne operaer kan stille større krav til musikalitet. Der er store musikalske forskelle på de krav, som stilles til sangerne i de forskellige genrer. 24 Det er sædvanligt i operahuse, at der både er et fast kor og en pulje med assi- stenter. Der kan være forskelle på størrelser af enhederne i de forskellige opera- huse. Operakoret har nogle unikke kvaliteter, men kan have brug for forstærkninger, hvis der skal bruges mere end 40 sangere. Operakoret blev reduceret omkring 2012. Det var umiddelbart efter, at han var stoppet som operachef. Der ikke er mange faste stillinger til sangere, og det var en skam at skære ned på koret. Operakoret er en del af Det Kongelige Teaters samling af ”kronjuveler” . Det var en stor og drastisk beslutning. Han sætter stor pris på medarbejderne i begge grupper. Operakoret består af sangere, der besætter en fast stilling. Det er meningen, at de skal være ansat i mange år, og de bliver ansat efter en meget nøje proces. De er elitestyrken, der danner grundstammen. De udgør en stor del af identiteten på teatret. Det faste operakor består af de bedste, mest alsidige og mest langtidsholdbare sangere. Da han var operachef, sad han i panelet ved auditions. Der er tale om meget at- traktive stillinger, og teatret er meget grundig for at finde de bedste. Efter ansættelse af Vidne 5 fik de rosende mails fra operaeksperter, der kunne høre, at der blev arbejdet med klangen, og at denne havde udviklet sig. Det er derfor, man har et fast kor, så man kan arbejde med dramatik og opbyg-ge fælles kollektiv viden og derved synge på et højere niveau. Assistenter er vigtige og ofte dygtige sangere. Der er personer på listen, der mu-ligt kan få en fast plads i koret. Der er nogle, der fravælger en fast stilling i ko-ret, fordi de ønsker en solokarriere. Det er indlysende, at klangen er anderledes, hvis et kor bare består af assisten-ter. Det er en anden lyd, hvis der bliver bygget op om en grundstamme. I selve forestillingen laver de fastansatte korsangere og assistenterne stort set det sam-me, men der er forskel i kvalifikationerne. Assistenterne skal føje sig ind i den eksisterende klang og bidrage til den klang, hvilket burde sikre, at publikum ik-ke kan høre forskel. Man vælger, hvilke assistenter der skal bruges efter den stemme, der passer. De bidrager forskelligt til forestillingerne. I praksis vil det ikke ske, at korsyngemesteren fravælger nogle af de faste med- lemmer af koret. I mindre koropsætninger er det dog muligt, at der kan ske en vis sortering af de faste medlemmer af koret, hvor korsyngemesteren vil tænke over, hvem der skal synge hvor. 25 Antallet af ansøgere til en ledig stilling afhænger af stemmegruppen. Der kan være stemmegrupper, hvor der ikke er kvalificerede ansøgere til at besætte en stilling. Han kan huske en audition for 1. sopran, hvor der kom omkring 20-30 ansøgere, hvorimod der måske til 2. bas alene kom 4-6 ansøgninger. Generelt er niveauet pænt til auditions, men der har været auditions, hvor ingen blev ansat, ligesom der har været auditions, hvor der var flere sangere, der alle kunne være blevet fastansat. Ansøgerne skulle - da han sad i panelet - medbringe en selvvalgt arie og en obligatorisk arie samt en eller to korsatser, så panelet kunne få mulighed for at vurdere ansøgerens kompetencer. De ansøgere, der derefter kandiderer til en fast stilling, bliver bedt om at synge mere. Panelet består af fem fra ledelsen og fem fra det faste kor samt operachefen, der kun stemmer, hvis der er uenighed. Han har aldrig oplevet, at det stod helt lige. De bruger en del tid i panelet på at drøfte, hvem der er mest langtidsholdbar, hvordan stem-mens frasering er, og hvordan stemmen kan forventes at udvikle sig over tid. Det er til en vis grad smag, der drøftes til auditions, men også sangteknik, idet der er forskellige holdninger til spørgsmålet om sangteknik. Udgangspunktet er, at det er alene præstationen på dagen, som bedømmes. Assistenterne rekrutteres gennem foresyngning, der afholdes hvert 5. år for at sikre, at alle får mulighed for at synge for et panel, og man bl.a. kan høre, hvor-dan stemmen har udviklet sig. Der er ikke bundne sangopgaver ved foresyng-ning. Det er også en måde at holde kontakt med de sangere, der har potentiale til at blive fastansat i koret. Nogle sangere kan synge højt oppe i alderen. Der er en konservativ sat pen- sionsalder på 56 år. Der er nogle stemmegrupper, der kan synge længere, men stemmer udvikler sig meget forskelligt. Klang er ikke noget objektivt begreb, og vil i et vist omfang bero på smag, men det er hans opfattelse, at én klang hørligt for alle kan være bedre end en anden klang. Korsyngemesteren har opbygget en klang sammen med det faste kor. Når assistenter synger med det faste kor, lykkes det ofte for korsyngemesteren at få assistenterne til at ramme klangen, så det ikke er muligt at høre, at der er tilføjet stemmer, men hvis det faste kor blev taget væk, ville man kunne høre, at der ikke var samme klang. Anbringender Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres på- standsdokumenter. CO10 som mandatar for Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor har i deres påstandsdokument anført bl.a.: 26 ”På Det Kongelige Teater består operakoret dels af fastansatte opera- sangere dels af korassistenter, der er operasangere med tidsbegrænsede ansættelser og ansættelser på deltid. De 2 grupper deltager på lige fod med opsættelser af operaer, men har meget forskellige ansættelsesvil-kår, der alene kan henføres til forskellen i det overenskomstgrundlag, de er ansat efter. Omdrejningspunktet for sagen er, om det arbejde, der udføres af hen- holdsvis de fastansatte operasangere og korassistenterne er sammenlig- neligt, jf. lov om tidsbegrænset ansættelse § 4. Det er ikke en betingelse, at der er tale om identisk arbejde, idet der blot skal være tale om, at arbejdet er af samme eller tilsvarende karakter. Der er enighed om, at sangere i såvel det faste operakor som korassi- stenterne som udgangspunkt blandt andet - har samme uddannelsesmæssige baggrunde, - er blevet ansat på baggrund af sangerkonkurrencer, - deltager sammen i forestillinger, - skal deltage i arbejdet på lige fod i forbindelse med indøvning af en fo- restilling, arbejder i mindste detalje efter samme partitur - instrueres af samme instruktør - skal sminkes og maskeres på samme måde og - skal holde stemmen ved lige på samme måde. Den omstændighed, at de i forbindelse med en forestilling - synger det samme - på samme tid, - anvender samme noder og tekst samt - dirigeres af samme dirigent - vikarierer for hinanden ved sygdom og andet fravær - i en sæson som fastansat udfører en rolle i næste sæson som assistent kan udføre den samme rolle understreger, at der er tale om sammenligneligt arbejde. I hovedtræk er forskellen i løn- og ansættelsesvilkårene følgende: Det fastansatte kor modtager ud over løn, også pension, løn under syg- dom m.v., ligesom de er omfattet af en række aftaler, som fx statens fe- rieaftale, herunder retten til særlige feriedage, løn under graviditetsor-lov og barselsorlov, og pension under såvel barselsorlov som forældre-orlov. Korassistenterne er ansat på timeløn uden pension og uden ret til løn un- der sygdom, ferie med løn og særlige feriedage, personalegoder m.v. Ligeledes er der forskel i den måde, hvorpå en række til arbejdet høren-de arbejdsopgaver honoreres. Sangerne har uanset hvilken personalegruppe, de tilhører, samme ud- dannelsesmæssige baggrund, og de er alle blevet ansat via sangerkon- 27 kurrencer, og når en sanger – uanset ansættelses-form – deltager i en fo- restilling eller prøverne op til forestillingen, er forventningerne til sang- præstation og deltagelse prøver mv. de samme. Det vil sige, at der stil-les samme krav til sangerne, helt uafhængig af deres ansættelsesgrund-lag. Det Kongelige Teater vælger sine korassistenter ud af en mængde san- gere, som har været igennem en sangkonkurrence på Det Kongelige Te- ater. De deltagere, der godkendes til brug, inddeles såvel i hvilke stem- mer, de synger, som i kategorier, alt efter hvor godt de synger. Før hver teatersæson – eller når behov opstår – beslutter Det Kongelige Teater, hvilke korassistenter de vil kontakte med henblik på engagering til en forestilling/produktion ud fra de korsangere, der er godkendt i de ovenfor omtalte konkurrencer. Hvis en korassistent ikke har været brugt i flere år, skal vedkommende ofte til konkurrence igen for at blive tilbudt kontrakt på en produktion. Selvom en korassistent har sagt ja til deltagelse i en produktion, kan Det Kongelige Teater fravælge vedkom-mende igen med et varsel på 48 timer, inden en produktion starter. Det bestrides, at der er forskel i kvaliteten mellem de fastansatte og ko- rassistenterne. For så vidt angår sangernes sangmæssige kvalitet er forholdet det, at der ved de konkurrencer, der afholdes, alene tages hensyn til præstatio-nen på dagen - altså et øjebliksbillede. Hvis der er flere sangere, der del-tager i konkurrencen, end behovet tilsiger, kan en sanger med lige så gode sangmæssige egenskaber komme på korassistentlisten uanset, at vedkommendes sangevner er fuldt på højde med de fastansattes opera- sangeres evner. Det er endvidere ukorrekt og ganske udokumenteret, at korassistenter-ne ikke besidder samme evner som de fastansatte sangere i relation til korklang m.v. De fleste korassistenter arbejder i modsætning til de fa- stansatte i forskellige professionelle ensembler, fx DR radiokoret, DJOK og Operaen i Malmø, og i disse sammenhænge trænes der også vedva- rende og målrettet med korklang, intonation og interaktion. Sagsøgte søger at fremstille det overenskomstmæssige grundlag for de 2 personalegrupper som adskilte, men overser i sin argumentation, at udgangspunktet for ansættelsesforholdene er, at begge grupper er un- derlagt samme fællesoverenskomst (…), og at det således er særpro- tokollaterne, der er forskellen i beskrivelsen af rettighederne og pligter-ne. Sagsøgte anfører i duplikken: ” Operasangere i det faste kor har igennem lang tids arbejde forfinet og raffine-ret deres klang, intonation og interaktion sammen i koret. Idet en korassistent kun deltager i koret i begrænset omfang, jf. ovenfor, og derfor ikke er sammens-unget med det faste kor, vil en korsanger ikke bidrage på samme måde til kor-klangen.” 28 Sagsøgtes synspunkt herom er centralt for sagsøgtes forståelse af regler-ne bag lov om tidsbegrænset ansættelse. Det anførte anbringende fra sagsøgtes side vil indebære, at sangere, der er tidsbegrænset ansatte, altid vil kunne forskelsbehandles, alene fordi de på grund af tidsbegrænsningen er mindre på arbejdspladsen, og der-for alene af den grund antages at være ringere kvalificerede. Reglerne om beskyttelse af ikke-fastansatte mod diskrimination, hviler netop på det grundsynspunkt, der ikke må ske forskelsbehandling på grund af den manglende fastansættelse. Det er tillige sigende for sagsøgtes argumentation, at teatret gør gæl- dende, at når en korassistent er engageret til et større omfang (fra 5 pro- duktioner), er teatret villig til at tilbyde de samme vilkår, som gælder for de fastansatte. Det er således alene ved tidsbegrænsede ansættelser af kortere varighed, at man ikke vil give samme løn- og ansættelsesvil-kår. Sagsøgtes synspunkt er vel derfor, at det alene er kvantiteten og ikke kvaliteten, der afgør om en assistent skal tilbydes samme vilkår som en fastansat. Den forskelsbehandling, der finder sted, har ikke kunnet retfærdiggøres eller forklares sagligt, og derfor har Det Kongelige Teater, Foreningen af assistenter ved Det Kongelige Operakor og CO10 ved aftaleforhand- lingerne i 2011, 2013 og 2015 været enige om at nedsætte en arbejds- gruppe, der skulle afdække mulighederne for en harmonisering mellem protokollaterne for henholdsvis Det Kongelige Operakor (de fastansatte sangere) og assistenterne ved Det Kongelige Operakor, således at de le- vede op til lovgivningen. Arbejdsgruppen har været samlet et par gan-ge, men er ikke nået frem til en harmonisering af ansættelsesvilkårene for de to personalegrupper. ” Det Kongelige Teater har i deres sammenfattende processkrift anført bl.a.: ”. . . Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at vilkårene i ”Protokollat til Fællesoverenskomst for Det Kongelige Teaters kunstneriske personale (Assistenter ved Det Kongeli-ge Operakor)” (. . .) ikke strider mod § 2 i deltidsloven, § 4 i rammeafta-le om deltidsbeskæftigelse eller § 4 i lov om tidsbegrænset ansættelse. Det er sagsøgtes hovedanbringende under sagen, at sagsøgerne som gruppe betragtet ikke er sammenlignelige med de fastansatte i Det Kon- gelige Operakor, som begrebet sammenlignelig forstås i de to relevante love, . . . Dermed kan man heller ikke påstå, at protokollatet strider mod lovgivningen. Såfremt retten alligevel måtte finde, at sagsøgernes stillinger som koras- sistenter måtte kunne sammenlignes med en stilling som operasanger i Operakoret, gøres det subsidiært gældende, at sagsøgernes samlede ve- 29 derlæggelse slet ikke er mindre fordelagtige end de sammenlignelige stillinger, … Hvis retten måtte finde, at der er tale om mindre fordelagtige ansættel- sesvilkår, gøres det mere subsidiært gældende, at de to gruppers for- skellige ansættelsesvilkår er objektivt begrundede, . . . Ej sammenlignelige stillinger Det skal understreges, at det er sagsøger, som har bevisbyrden for, at der findes sammenlignelige fastansatte, og at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde. Det vil i den forbindelse ikke være tilstrækkeligt til at få medhold under sagen, hvis sagsøger - imod sagsøgtes bestridelse - skulle kunne påvise, at enkelte af sagsøgers medlemmer kan sammen-lignes med gruppen af fastansatte. Endvidere gøres det gældende, at det . . . anførte sammenholdt med de vurderingsmomenter, der kan udledes af praksis, . . . må tale afgørende imod, at der er tale om sammenlignelige stillinger. I relation til udførelsen af samme eller tilsvarende arbejde bemærkes indledningsvist, at der er tale om væsentligt forskellige kvalifikationer og færdigheder for de to grupper. Det forekommer besynderligt, at sagsøger i processkrift I . . . anfører, at gruppen af korassistenter groft sagt kan inddeles i to kategorier, idet sagsøgers påstand og anbringender er, at hele gruppen af korassistenter er sammenlignelige med de fastansatte operasangere. Sagsøgernes opdeling i kategorier må antages at være udtryk for, at sagsøger selv mener, at gruppen af korassistenter ikke er en entydigt definerbar gruppe. Dette står i modsætning til gruppen af fastansatte operasangere, der er en langt mere homogen gruppe, som alle har del-taget i samme optagelsesprøver forud for fastansættelsen som opera-sangere. Allerede denne af sagsøger foretagne opdeling taler afgørende imod, at der i nærværende sag er tale om sammenlignelige stillinger. * Endvidere er optagelsesprøven til det faste kor markant hårdere end prøven til assistentlisten, og alene de bedste sangere ”vinder en plads” i det faste kor. Assistentlisten består dels af sangere, der er optaget på as- sistentlisten på baggrund af en prøve (”foresyngning”) med henblik på optagelse på assistentlisten, sangere, der ikke har vundet en plads i det faste kor, ligesom den består af sangere, der på grund af en aldersbetin-get forringelse af stemmen er afgået fra det faste kor. Det følger heraf, at kvalifikationerne og dermed det faglige niveau mel- lem operasangerne i det faste kor og korassistenterne ikke er de(t) sam- me, idet korassistenterne helt overvejende ikke kan bestå optagelses- prøven til det faste kor. Operasangerne i det faste kor har således doku- menteret faglige færdigheder på et højere niveau end korassistenterne. At der kan lægges vægt på denne omstændighed, fremgår eksplicit af Højesterets dom af 17. april 2018. 30 Hertil kommer, at operasangerne efter optagelse i det faste kor øver og synger sammen i et omfang, som i en ikke ubetydelig grad overstiger den tid, som korassistenterne er med til at øve. Dette medfører, at kvali- fikationerne og færdighederne mellem de to typer af stillinger også ef-ter optagelsesprøven bliver mere divergerende. At der som udgangspunkt er tale om, at korassistenterne ved deltagelse i operaer står på den samme scene som det faste kor, ligesom korassi- stenterne synger sammen med det faste kor, er i den forbindelse ikke af- gørende, og operasangerne i det faste kor er da også underlagt flere pligter med hensyn til udførelsen af deres arbejde. De har pligt til at va-retage solistroller af under to minutters varighed, ligesom det forventes, at de varetager solistroller over to minutter. Korassistenter er ikke un- derlagt en tilsvarende pligt eller forventning. Der henvises til Højesterets dom af 8. februar 2011, som er nævnt oven- for, idet der i den sag netop var tale om, at opgaverne udadtil fremstod ens, men hvor stillingsindholdet ved en nærmere gennemgang var præ-get af flere forskelligheder. Jeg henviser ligeledes til Højesterets dom af 17. april 2018, hvor Højesteret fandt, at varetagelsen af samme opgaver ikke var tilstrækkelig for at anse en stilling som sammenlignelig, hvis kvalifikationerne bag stillingerne var forskellige. * De vilkår, som henholdsvis operasangere i det faste kor og korassisten-ter er underlagt, er ligeledes forskellige. Operasangere i det faste kor skal deltage i møder, seminarer, talsmandsopgaver på produktioner, opgaver som panel til auditions m.v., hvilket ikke er tilfældet for koras-sistenter. Operasangere skal som følge af, at de har deres daglige gang på operaen, tillige deltage aktivt i operaens generelle tiltag. Korassistenter, som i kraft af en varierende arbejdsmængde har en mere uregelmæssig gang på operaen, er ikke forpligtet til at deltage i de ge- nerelle tiltag, der omfatter koret. Hertil kommer, at kravene til henholdsvis en operasangers og en koras- sistents rådighedsforpligtelse over for Det Kongelige Teater er forskelli- ge. En operasanger kan indkaldes med 48 timers varsel, hvorimod en korassistent efter Operaens praksis ikke er forpligtet til at møde op til ændrede prøvetider med et varsel på 48 timer, idet en assistent kan ha-ve andet arbejde. En korassistent kan ligeledes terminere ansættelses- forholdet med Det Kongelige Teater uden varsel, hvilket afspejler den ”frie rolle” , som en korassistent har. Netop forskellen i tilknytningen til operaen mellem de to grupper illu- streres også af, at korassistenter får et ekstra løntillæg ved prøver i kostumering og maskering. Omvendt får operasangerne i det faste kor ikke det pågældende tillæg, idet det netop er forudsat, at operasanger-ne i kraft af deres ansættelse deltager i alle de tiltag, der omhandler det faste kor, jf. også ovenfor . . . om møder, seminarer, produktionsopfølg-ning, opsyngning, sminke- og kostumeprøver, håndtering af arbejds-mails m.v. 31 De anførte vilkår – i hvert fald tilsammen – taler imod, at stillingerne kan anses for sammenlignelige. De fremhævede vilkår illustrerer om-vendt de to gruppers forskellige forpligtelser overfor operaen samt gruppernes divergerende daglige tilknytning til operaen. * I forhold til arbejdsmængden for korassistenter er der ikke tale om en i forvejen fastlagt arbejdspligt, men om en arbejdsmængde, som varierer efter behov. Den omstændighed, at en korassistent lang tid i forvejen kan være allokeret til en bestemt opera, er ikke ensbetydende med, at der er tale om en fastlagt arbejdspligt. Den behovsbaserede rolle, som korassistenterne indtager, illustreres li- geledes af, at de er lønnet pr. time (. . .), hvorimod de fastansatte opera- sangere er månedslønnede. Der henvises til voldgiftsrettens kendelse af 15. august 2007, hvor de ek- sterne lektorers arbejdsmængde blev fastlagt semestervis – dvs. pr. hvert halve år, – hvilket ikke var tilstrækkeligt for at anse det som en fastlagt arbejdspligt tilsvarende de fastansatte undervisere. * Strukturen bag de to grupper illustrerer tydeligt, at Det Kongelige Tea-ter har ønsket at dele korsangerne op i henholdsvis operasangere i det faste kor samt korassistenter, som alene skal bruges ved behov og alene til en ”almindelig koropgave” . Den forskellige struktur afspejles i sær-deleshed af de forskellige kvalifikationer, som adskiller de to grupper, men også mere generelt i forhold til opgavernes omfang og de daglige krav, der stilles til de to grupper. *** Endelig bemærkes, at indgåelsen af et separat protokollat for Det Kon- gelige Teaters kunstneriske personale (Assistenter ved Det Kongelige Operakor) (. . .) netop illustrerer, at parterne har anerkendt den struktu- relle forskel mellem de to grupper og på tidspunktet for protokollatets indgåelse ikke har anset stillingerne som henholdsvis operasanger og korassistent som sammenlignelige. Ikke ufordelagtig behandling Såfremt retten alligevel måtte finde, at sagsøgernes stillinger som koras- sistenter måtte kunne sammenlignes med en stilling som operasanger i Operakoret, gøres det subsidiært gældende, at det ikke er tilstrækkeligt, at sagsøgerne er ansat på andre ansættelsesvilkår end de fastansatte operasangere, idet det gøres gældende, at sagsøgernes samlede veder- læggelse slet ikke er mindre fordelagtige end de sammenlignelige stil- linger, jf. opgørelsen over lønforskellen . . . ovenfor. Objektive grunde til gruppernes forskellige ansættelsesvilkår Det må have formodningen for sig, at de vilkår, som sagsøgernes for-bund har forhandlet på plads for sagsøgerne, afspejler netop de vilkår, som sagsøgerne har prioriteret og lagt vægt på. Forskellene i vilkår er derfor objektivt begrundet i de ønsker, som sagsøgerne har haft og må antages at afspejle den situation, som sagsøgerne står i. De forskellige ansættelsesvilkår er begrundet i, at operasangerne i det faste kor har sin 32 daglige gang på Operaen, hvorimod korassistenterne i kraft af en varie- rende arbejdsmængde har en mere uregelmæssig gang på operaen. Ko- rassistenternes behovsbaserede rolle, som bl.a. medfører en ikke i for- vejen fastlagt arbejdspligt, betyder, at forskelle i ansættelsesvilkårene er nødvendige.” Landsrettens begrundelse og resultat På Det Kongelige Teater varetages opgaverne med operakorsang dels af et operakor, som består af fastansatte operasangere, dels af en gruppe af korassi- stenter, som ansættes midlertidigt til konkrete opgaver eller tidsbegrænset f.eks. i forbindelse med en fastansat sangers orlov. Med hjemmel i den fæl- lesoverenskomst, som CO10 og Det Kongelige Teater har indgået vedrørende det kunstneriske personales løn og ansættelsesvilkår, er der indgået to separate protokollater om løn- og ansættelsesvilkår for henholdsvis fastansatte operasan- gere i operakoret og korassistenter. Af protokollatet for korassistenterne frem-går bl.a., at de aflønnes efter en timesats baseret på antallet af fremmødte timer. Korassistenterne er endvidere i modsætning til fastansatte medlemmer af operakoret ikke berettiget til bl.a. løn under sygdom, barnets første sygedag, be-talt barsel og løn under ferie. Sagens spørgsmål er, om gruppen af korassistenter ved Det Kongelige Operakor bliver forskelsbehandlet i strid med § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 4, i lov om tidsbegrænset ansættelse. Det følger af § 4, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansættelse, at ansættelsesvilkåre-ne for en tidsbegrænset ansat ikke må være mindre gunstige end de, der gælder for en sammenlignelig fastansat, hvis forskelsbehandlingen udelukkende er be-grundet i ansættelsesforholdets tidsbegrænsede varighed, og den ikke er be-grundet i objektive forhold. Af lovens § 3, stk. 4, fremgår, at der ved en sammenlignelig fastansat forstås en fastansat i samme virksomhed, der er i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde, idet der tages hensyn til kvalifika- tioner og færdigheder. Det er i forarbejderne til loven bl.a. anført, at tilsvarende arbejde vil sige arbej-de, der ligger på linje med det arbejde, den tidsbegrænset ansatte udfører. Der skal ved sammenligningen tages hensyn til den fastansattes kvalifikationer og færdigheder herunder eksempelvis uddannelse og erfaring. Sagen angår således i første række, om gruppen af korassistenter og gruppen af fastansatte sangere i operakoret udfører samme arbejde, eller om korassistenter-ne udfører arbejde, der ligger på linje med det arbejde, som de fastansatte operakorsangere udfører, henset til de to gruppers kvalifikationer og færdighe- 33 der. Såfremt dette er tilfældet, skal der herefter tages stilling til, hvorvidt grup-pen af korassistenter forskelsbehandles. Efter de afgivne forklaringer lægger landsretten, for så vidt angår spørgsmålet om de krav, som stilles for at blive optaget i henholdsvis operakoret og på assi- stentlisten, til grund, at en sanger skal bestå en krævende optagelsesprøve for at blive fastansat i operakoret. Optagelsesprøven består af en ”pre-screening” og en audition foran et panel bestående af medlemmer af Det Kongelige Teaters kunstneriske ledelse og repræsentanter fra operakoret. Formålet med prøven er at finde sangere, der kan synge alle operagenrer på højeste niveau, hvorfor san-gerne til audition bliver testet i flere forskellige genrer og færdigheder. Stillin-gerne til operakoret bliver slået op internationalt og tiltrækker mange ansøgere. I modsætning hertil sker optagelse til assistentlisten enten ved, at en sanger, der ikke vinder en audition, får tilbudt at komme på assistentlisten, at en sanger, der bliver pensioneret fra operakoret, får tilbudt en plads på listen, eller at en sanger gennem en foresyngning kvalificerer sig til en plads på assistentlisten. Efter forklaringerne stilles der færre krav til ansøgerne ved en foresyngning end ved en audition, bedømmelsespanelet er mindre, og foresyngningen annonce-res kun lokalt. På den anførte baggrund finder landsretten det godtgjort, at der er store for-skelle i de krav, der stilles for at blive optaget i henholdsvis operakoret og på assistentlisten. Vedrørende spørgsmålet om kvalifikationer og færdigheder hos de faste med- lemmer af operakoret sammenholdt med gruppen af korassistenter lægges det i øvrigt efter bevisførelsen til grund, at korets pensionsalder på 56 år er fastsat for at sikre, at de fastansatte medlemmer af operakoret til stadighed synger på det højeste niveau, og at deres stemmer ikke er blevet forringet af alderen. Det fremgår endvidere af korsyngemester Vidne 5's og teaterchef Vidne 6's forklaringer, at operakoret henset til de krav, der stilles ved udvælgelsen, og i kraft af, at koret øver fast og regelmæssigt sammen under instruktion af og i tæt samarbejde med korsyngemesteren, opnår en særlig klang og et særligt indbyrdes samspil. Uagtet, at de faste medlemmer af koret og assistenterne kan have samme uddannelsesmæssige baggrund, og at der er sangere på assistent-listen, der muligt kunne kvalificere sig til en fastansættelse i koret, findes det ef-ter en samlet vurdering godtgjort, at de ansatte i det faste operakor synger på et højere niveau end gruppen af sangere på assistentlisten. Gruppen af korassi-stenter er således ikke tilsvarende kvalificerede og besidder ikke samme færdig-heder som gruppen af faste medlemmer af operakoret. At assistenterne og med-lemmerne af operakoret under en opsætning deltager i de samme prøver, mø-der til de samme forestillinger og i forbindelse hermed udfører stort set de sam-me opgaver, ændrer ikke herved. 34 Landsretten finder herefter, at der er en sådan forskel i kvalifikationer og fær- digheder blandt de fastansatte medlemmer af operakoret og korassistenterne, at der ikke er tale om, at grupperne udfører samme arbejde, eller at det arbejde, som gruppen af korassistenter udfører, ligger på linje med det arbejde, som de faste medlemmer af operakoret udfører. En stilling som tidsbegrænset ansat korassistent er derfor ikke sammenlignelig med en stilling som fastansat medlem af operakoret. Der foreligger herefter ik-ke forskelsbehandling efter lov om tidsbegrænset ansættelse § 4, stk. 1. Det Kongelige Teaters påstand om frifindelse tages derfor til følge. CO10 som mandatar for Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor skal i sagsomkostninger betale 50.000 kr. til Det Kongelige Teater til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved fastsættelsen heraf taget hen-syn til sagens karakter og varighed. THI KENDES FOR RET: Det Kongelige Teater frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal CO10 som mandatar for Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor inden 14 dage betale 50.000 kr. til Det Kongelige Teater. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. februar 2020 Sag BS-19600/2018-OLR (4. afdeling) CO10 - Centralor ganisationen af 2010 som mandatar for Foreningen af Assisten- ter ved Det Kongelige Operakor (advokat Peter Breum ) mod Det Kongelige T eater (advokat Casper Lauritzen ) Landsdommerne Inge Neer gaard Jessen , Malou Kragh Halling og Mette Dam- gaard (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 12. juli 2017. V ed kendelse af 12. april 2018 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Påstande Sagsøgeren, CO10 - Centralor ganisationen af 2010 som mandatar for Forenin-gen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor , har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Det Kongelige T eater , tilpligtes at anerkende, at vilkårene i ”Protokol-lat til fællesoverenskomst for Det Kongelige T eaters kunstneriske personale ( as-sistenter ved det kongelige operakor )” strider mod lov om tidsbegrænset ansæt-telse § 4. Sagsøgte, Det Kongelige T eater , har påstået frifindelse. 2 Sagsfr emstilling Det Kongelige T eaters operakor består af 40 fastansatte sangere. Disse sangere suppleres af korassistenter , der er optaget på en ”assistentliste” og som indhy-res til større operaopsætninger på teatret. Korassistenterne ansættes midlerti-digt og aflønnes efter en minimumstimesats afhængigt af antallet af timer , de giver møde. Sagen drejer sig om, hvorvidt korassistenterne i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse § 4 er ansat på mindre gunstige vilkår end de fastansatte medlemmer af operakoret. Både fastansatte medlemmer af operakoret samt korassistenter er omfattet af en fællesoverenskomst. Af denne fremgår bl.a.: ”FÆLLESOVERENSKOMST FOR DET KONGELIGE TEA TER OM-F ATTENDE KUNSTNERISK PERSONALE Gener elle bemærkninger Fællesoverenskomst for Det Kongelige T eater omfattende kunstneriske personale er ved lov nr . 409 af 26. april 2013 om forlængelse og fornyel-se af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område forlænget til den 31. marts 2015 med de æn-dringer og på de vilkår , der fremgår af lovens bilag 3. KAPITEL I Fællesbestemmelser for måneds- og timelønnede § 1. Aftalen omfatter 1) månedslønnede ansatte kunstnere som operasolister , operasangere i koret, skuespillere, kapelmusikere samt repetitører og 2) timelønnede ansatte kunstnere som assistenter ved koret og musikas-sistenter 3) dansere uden for Den Kgl. Ballet, jf. protokollat med Dansk Skuespil- lerforbund 4) andre kunstner grupper , som der er enighed om at henføre til aftalen. … § 9. Arbejdstid Stk. 1. T eaterchefen fastsætter tidspunktet for forestillinger og koncer -ter. Stk. 2. Prøver lægges i tidsrummet kl. 1 1.00 til 23.30, se dog de enkelte protokollater . Stk. 3. De nærmere bestemmelser for prøver og forestillinger fastlægges i protokollaterne for hver enkelt gruppe. Stk. 4. Den enkelte kunstner skal med et varsel på mindst 48 timer for -ud for prøvens begyndelse gøres bekendt med, at den pågældende kunstner skal medvirke i prøven. For ansatte i henhold til Protokollat til fællesoverenskomst for Det Kongelige T eaters kunstneriske personale 3 (skuespillere og operasangere samt dansere uden for den Kongelige Ballet) henvises til dette protokollat angående varsling af ekstra aften- prøver samt samme protokollats punkt 12. Stk. 5. I tilfælde af sygdom, rød plakat m.v . kan ændringer samt indkal- delse ske med kortere varsel end 48 timer . Stk. 6. De ansatte er omfattet af aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.” Der er desuden indgået protokollater , der nærmere fastsætter ansættelsesvilkå-rene for de enkelte grupper . Af protokollat for operakoret fremgår bl.a.: ”PROT OKOLLA T TIL FÆLLESOVERENSKOMST FOR DET KON-GELIGE TEA TERS KUNSTNERISKE PERSONALE (OPERASANGE-RE I OPERAKORET) 1. Ansættelse Ansættelse kan ske på tidsbegrænsede vilkår for én sæson. V ed fortsat ansættelse på tidsbegrænsede vilkår udover en sæson, sker ansættelse umiddelbart fra udløbsdatoen for første kontrakt og for en periode af tolv måneder således, at der afholdes ferie med løn efter de almindelige regler for fastansatte. 2. Ansættelse på prøve For operasangere i Operakoret kan fastsættes en prøvetid på op til 2 år . I prøvetiden kan opsigelse ske med 1 måneds varsel. 3. Tjenestetid Korets tjenestetid opgøres i antal fremmøder . Ved dobbelt fremmøde godtgøres med en dag uden fremmøde - herefter benævnt "DUF” . DUF er ikke at betragte som en fridag, men som en arbejdsdag uden frem-møde. På dage uden fremmøde er reglerne for rådighedspligt samt 48-timers reglen gældende. DUF kan ikke placeres på søndage, overenskomstmæssige fridage og kompensationsfridage, og godtgørel-se for dobbelte fremmøder skal falde i samme sæson. Fem gange om året kan en operasanger i Operakoret have dobbelt frem- møde, uden at der skal ydes DUF . Disse fem særlige tjenester må ikke indgå i planlægningen. Der skal sendes en skriftlig begrundelse for an- vendelsen af de særlige tjenester til operakorets bestyrelse. Fravær som følge af PSB-orlov og andet lignende aftalt fravær (f.eks. læge eller tandlæge), betragtes som en DUF . Feriedage, omsor gsdage og overenskomstmæssige fridage betragtes som et fremmøde. V ed tjeneste under sommerkoncerter regnes hver dag for to fremmøder . MUP-dage og seminardage tæller som ét frem-møde. Der kan for den enkelte operasanger på dage, hvor vedkommende kun skal forrette tjeneste ved forestillinger af under 3 ½ times varighed, planlægges selvindstudering på op til to timer – dog ikke på lørdage. søndage og overenskomstmæssige fridage. Antallet af mulige sel- 4 vindstuderingstimer svarer til 50% af antallet af ubrugte dagtimer i sæ- sonens fremmødeplan Selvindstudering herudover tæller som et frem- møde. 7. Rådighedspligt b. Uden for den almindelige tjenestetid er de ansatte tjenstligt forpligtet til at deltage i op til 6 årlige personale og informationsmøder; herun-der seminarer; 0g medarbejderudviklingsprogrammet (MUP). De ansat-te vil skulle tilsiges dertil med en måneds varsel. 8. Løn Operasangere i Operakoret indplaceres i nedenstående lønforløb efter lønanciennitet, jf. fællesoverenskomstens $ 6. Irin 1-3 4-5 6-7 8-9 \| 12-13 14-15 16-17 18-19 10 11 Pr. 1 oktober 2008 afløses ovenstående af følgende: <anonym>Trin</anonym> 1-3 4-6 7-9 \| 19-13 16-18 19-flg. Allerede ansatte operasangere i operakoret indplaceres på den nye lønskala efter nuværende anciennitet. 1l. Pension a. I tilslutning til indgåelse af overenskomsten for Det Kgl. Operakor har Finansministeriet etableret en pensionsordning for Det Kgl. Operakors medlemmer; der er ansat på ikke tidsbegrænsede vilkår. Ordningen har følgende indhold: 5 • pensionen er baseret på den aflønning, der er angivet i protokollatets punkt 8. • pensionen ydes ved afsked på grund af alder eller sygdom jf. pen- sionsregulativet • pensionen omfatter også ægtefælle- og børnepension/tillæg • Der sker en optjening med 1,4 år pr . ansættelsesår efter det 25. år . Dog maksimalt 35 års pensionsalder . b. Gruppeliv Det Kongelige T eater indbetaler for såvel overenskomst- som tjeneste- mandslignende ansatte den månedlige præmie til gruppelivsordningen for tjenestemænd m.fl. c. Tidsbegrænset ansættelse Til ansatte på tidsbegrænsede vilkår ydes 18 % i arbejdsgiverbetalt pen- sion til en af CO II valgt pension. 12. Sminkning mv . a. Sminkning, påklædning og prøvning af kostumer , parykker , skæg m.m. medregnes ikke i tjenestetiden. b. Prøvning af kostumer og parykker , skæg m.m. kan ske i tidsrummet fra kl. 10.00-16.00 og finder normalt sted på dage, hvor der i forvejen er tjeneste. 13. Afgangsalder a. Afgangsalderen for operasangere er 56 år . b. Den enkelte operasangers afgangsalder kan dog efter nærmere aftale mellem teatret og den pågældende fastsættes til mellem 54 og 60 år .” Af et bilag til protokollatet fremgår bl.a.: ” Bilag 1 Bemærkninger til pr otokollat vedr . operasanger i Operakor et Til Fællesover enskomstens § 2 Operasangere i Operakoret er pligtige at medvirke som solist i partier af mindre end to minutters varighed. Medvirken ud over 2 minutter drøftes med den ansatte. I ganske særlige tilfælde kan teatret fritage en sanger for denne pligt.” Der er ligeledes indgået et protokollat for assistenter til operakoret, hvoraf fremgår bl.a.: ”PROT OKOLLA T TIL FÆLLESOVERENSKOMST FOR DET KON-GELIGE TEA TERS KUNSTNERISKE PERSONALE (ASSISTENTER VED DET KONGELIGE OPERAKOR) 6 1. Antagelse Antagelse som korassistent kan kun ske, efter at prøve er aflagt på tea-tret i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinier . 2. Medvirken i prøver Underretning til korassistenterne om deres medvirken i prøver foreta-ges af korregissøren samt ved opslag på teatret. Dette gælder også ved ændringer og afbestillinger . Opslag af prøvesedler finder sted efter de til enhver tid for det faste kor gældende regler . . . . 3. Medvirken i for estillinger Korassistenterne er pligtige til selv at holde sig underrettet om, hvornår deres medvirken i en løbende forestilling er påkrævet. Korassistenter -nes medvirken i en løbende forestilling anses som endeligt bestilt på det tidspunkt, da teatrets repertoireplan for den kommende uge of fentlig- gøres. 4. Løn Timelønnen beregnes som 1/1924 af skalatrin 49. Pr. 1. oktober 2008 tildeles korassistenterne et timetillæg stort kr . 3,18 (niveau oktober 1997). 5. Aflønning for prøver For dagprøver i tidsrummet 08.00-18.00 ydes betaling for minimum 2 ti- mer. For aftenprøver i tidsrummet 18.00-24.00 ydes betaling for minimum 3 timer . For prøver på søn- og helligdage ydes et tillæg til timelønnen på 25 pct. 6. Aflønning for for estillinger For medvirken i en of fentlig forestilling eller hvad der må sidestilles hermed ydes betaling for minimum 4 timer . Arbejdstiden beregnes fra forestillingens begyndelse, inklusive eventuel forprøve, til forestillin-gens faktiske sluttidspunkt. 7. Overtidsbetaling ved prøver og for estillinger Overtid inden kl. 24.00 beregnes pr . påbegyndt halve time, idet indtil 5 minutters overtid ved forestillinger dog ikke honoreres. Overtid efter kl. 24.00 beregnes pr . påbegyndt kvarte time. 8. Tillæg For prøver, hvor kostumering 0g maskering forlanges; ydes et tillæg på 50 pct. af normaltimelønnen. Uanset prøvens længde kan der maksi-mum ydes et tillæg 9. Prøvning af kostumer Prøvning af kostumer bør foregå inden for prøvetiden: I modsat fald ydes et beløb svarende til 50 pct. af normaltimelønnen pr. påbegyndt ti-me. Der ydes ikke samtidig hermed normaltimeløn. 12. Afbestilling mv Teatret kan afbestille eller ændre tidspunktet for en aftalt medvirken med et varsel på mindst 48 timer; Sker afbestilling med kortere varsel, skal korassistenterne have fuld betaling. Skulle medvirken i en forestilling have fundet sted på en lørdag en søn- eller helligdag eller nytårsaften; betales dog uanset aflysnings - tidspunktet fuldt honorar for hele den bestilte medvirken. Stk 2 Varig afbestilling af en eller flere assistenter kan normalt kun fin-de sted under indstudering af en forestilling 0g ingensinde senere end umiddelbart efter afsluttende generalprøve. Finder en sådan afbestilling alligevel sted på et senere tidspunkt; og skyldes afbestillingen ikke assi- stentens sygdom eller en ham tilregnelig årsag herunder gentagne til- fælde af forfald som følge af engagement andetsteds;, skal teatret betale halvt forestillingshonorar til denlde pågældende assistenter det antal gange; forestillingen opføres i den pågældende sæson. Derefter har tea-tret ret til frit at disponere, hvad fremtidige opførelser af forestillinger angår. Stk3. Teatret skal ligeledes være berettiget til ved en sæsons afslutning at meddele en korassistent, at teatret ønsker at frigøre sig for hans med- virken i en bestemt forestilling for fremtiden; <anonym>Stk 4</anonym> Såfremt en forestilling har hvilet mindst én sæson; er teatret frit stillet. Stk 5 En korassistent kan begære at udtræde uden varsel. 13. Sygdom Er en korassistent på grund af sygdom forhindret i at deltage i en plan-lagt forestilling; udbetales honorar for de prøver; som den pågældende korassistent har deltaget i, eventuelt mod forevisning af lægeattest. I forbindelse med fornyelse af protokollatet for korassistenter for perioden 2011- 2013 blev der udarbejdet et resultatpapir; hvoraf fremgår bl.a.= Resultatpapir til fornyelse af protokollat for assistenter ved Det Kongelige Operakor Protokollat til fællesoverenskomst for Det Kongelige Teaters kunstneri - ske personale (assistenter ved Det Kongelige Operakor) indgået mellem Det Kongelige Teater 0g Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor gældende for perioden 2008-2011 videreføres for perioden 2011-2013 med nedenstående ændringer: 3 . Der nedsættes i sæsonen 2011/12 en arbejdsgruppe med deltagere fra teatret og Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor; der skal arbejde videre med muligheden for en tættere tilknytning mellem assistenter 0g teatret ved indgåelse af egentlige kontrakter. I den forbin- delse drøftes hensigtsmæssigheder og begrænsninger i forhold til en harmonisering af assistenternes og de fastansattes vilkår: 99 Der blev i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2011 udarbejdet et referat af et forhandlingsmøde afholdt mellem parterne den 7. marts 2011, hvoraf fremgår bl.a.= <anonym>Person 1</anonym> fortsatte herefter med at gennemgå assistenternes krav. I forhold til kravet om harmonisering af løn- og arbejdsvilkår anså <anonym>Person 1</anonym> det som et brud på deltidsdirektivet, såfremt kravet ik-ke indfries. Det var <anonym>Person</anonym> <anonym>1's</anonym> opfattelse; at arbejdet som fastan-sat i koret er direkte sammenligneligt med assistenternes arbejde, hvor-for dette burde foregå under ens forhold. For så vidt angår kravet om en kontrakt pr. produktion; vil assistenter-ne gerne sikres et antal timer på forhånd, så de har en fastere tilknyt-ning til produktionerne 0g ikke som nu kan miste deres timer med 48 timers varsel. <anonym>Vidne 1</anonym> bemærkede; at der sker mange ændrin-ger i prøveforløbene; og at assistenterne, selvom de har mulighed for at sige nej til de ændrede prøver; har opfattelsen af, at man ikke skal sige nej ret mange gange, før teatret ikke ønsker at benytte assistenten i fremtiden. <anonym>Person 2</anonym> ville gerne høre nogle forslag til, hvordan dette i praksis kunne fungere; uden at teatret kommer til at betale for en masse timer; man ikke får arbejdskraft for <anonym>Person 3</anonym> bemærkede, at korsyngemester <anonym>Vidne 2</anonym> også har tanker om, hvor-dan assistenterne kunne knyttes tættere på, så de fra start forpligter sig til hele forløbet i en produktion. Endeligt havde assistenterne et krav om, at kostumering 0g maskering burde tælle med i tjenestetiden. Hertil svarede <anonym>Person 2</anonym> at det, idet man altid ved forestillinger får betaling for min. fire timer; som oftest allerede nu dækkes; da de færreste af forestillingerne er længere end fire timer. I reglen er forestillingerne kortere, hvorfor kostumering og maskering allerede nu rummes inden for de fire timer. Teatret vil ik-ke yde særskilt betaling for kostumering 0g maskering: Herefter diskuterede man de forskellige krav. For så vidt angår harmoniseringen af løn og arbejdsvilkår foreslog <anonym>Person</anonym> <anonym>1</anonym> at man frem til 2013 arbejder frem mod en harmonisering, så en sådan kunne være klar til implementering ved næste overenskomstforhandlinger; <anonym>Person 4</anonym> svarede, at han umiddelbart ikke kunne se, at teatret bryder deltidsdirektivet, idet der i de to forskel-lige overenskomster er tale om to forskellige bytteforhold: <anonym>Person 4</anonym> mente; at der udover to forskellige ansættelsesformer også er forskelle i arbejdet og måden arbejdstid og forhold opgøres på, hvorfor det faste kor og assistenterne ikke har direkte sammenligneligt arbejde. <anonym>Person 2</anonym> kommenterede; at teatret ikke havde tænkt over en generel harmonisering, hvorfor det er noget; der på teatres side skal tænkes igennem; før man eventuelt indleder forhandlinger om det. Det bør i den forbindelse overvejes, både hvad prisen ville blive og om der er til-strækkeligt mange elementer; der er fælles for de to områder For så vidt angår harmonisering og kontrakt, enedes man om at ned-sætte en arbejdsgruppe, der ved begyndelsen af sæson 11-12,i fælles-skab kigger på mulighederne for at knytte assistenterne tættere til tea-tret ved indgåelse af kontrakter; og kigger på eventuelle fællestræk mel-lem grupperne 0g hensigtsmæssighederl begrænsninger ved en har-monisering. <anonym>Person 2</anonym> foreslog ligeledes; at man erstatter protokollatets punkt 13.med en formulering om, at assistenterne er dækket af de til enhver tid gældende sygedagpengeregler; i stedet for den nuværende formulering om sygdom. Dette var parterne enige om. <anonym>Person 2</anonym> ville gerne i resultatpapiret have skrevet, at den ind-gåede aftale skal være udgiftsneutral, hvorefter hun udtrykte håb om, at der i næste overenskomstforhandling kommer midler at forhandle om, og at parterne derfor arbejder videre mod at forberede denne kom-mende forhandling: Det Kongelige Teater har udarbejdet informationsmateriale henvendt til koras - sistenter for sæsonen 2016/2017. Heraf fremgår bl.a: "Intro Informationsguide PUNKT 2 GOOGLE-KALENDER & KONGESIDEN Google-kalenderen; i dagligdags tale; er operakorets hjerte og styrings - teknologi, hvor man kan finde alle nødvendige oplysninger vedr korets prøveplaner og forestillinger; Kalenderen er vigtig for; at alle kan holde sig ajour; både for medlemmer af det faste operakor og assistenter. Det er således assistentens ansvar at holde sig ajour med kalenderen. Link til Google kalenderen er listet sidst i dokumentet. PUNKT 4 - FRAVÆR OG SYGDOM 10 Alle sangere faste som korassistenter har pligt til at underrette operakorets administration om indtruffen sygdomlanden grund til fra-vær inkl. Barns 1.eller 2. sygedag senest KI. 9.00 om morgenen. Hvissy - gemelding forudses at strække sig længere end en dag eller to, skal operakontorets administration gerne vide besked herom; af hensyn til planlægning af prøverlforestillinger <anonym>Vedr. løn 00 svodom</anonym> Teatret udbetaler sygedagpenge til dig i 30 dage fra 1. fraværsdag, hvis du bliver svg, og hvis du: 1. <anonym>har været ansat hos din arbeidsoiver uafbrudt 1 de seneste 8 uoer</anonym> før fraværet og i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer Hvis du ikke; eller ikke længere; har ret til løn eller sygedagpenge fra din arbejdsgiver; skal du anmode om sygedagpenge fra kommunen. Det sker ved, at dulI giver besked herom; hvorefter Teateret afgiver op- lysninger i NemRefusion. Du vil herefter modtager et brev; som du skal udfylde og aflevere til kommunen. Hvis du har meldt dig syg; men alli - gevel ikke får et brev fra Nem Refusion; har du 3 uger til at søge kom- munen om sygedagpenge. Kommunen udbetaler sygedagpenge til dig hvis du: 1 er i beskæftigelse og har været det i mindst 240 timer inden for de seneste 26 uger forud for første fraværsdag, samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode 0g an-sættelse 2. ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge; midlerti - dig arbejdsmarkedsydelse eller en ydelse, der træder i stedet her- for, hvis du ikke var blevet syg/kommet til skade. Assistenter i operakoret er ikke omfattet af løn under Barns 1 og 2. sygedag. Det registreres internt i systemet blot som værende ikke til stede (BS) . PUNKT 6 - TALSMÆND OPERAKORET 2015/2016 Til hver enkelt produktion er tilknyttet to talsmænd fra operakoret for henholdsvis kvinder 0g mænd. Talsmændenes opgave er at fungere som korets repræsentant til selve prøverne, da det ikke altid er muligt at en fra operakorets administra-tion kan være til stede under prøver eller forestillinger:" 99 Forklaringer <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> har afgivet forklaring. 11 <anonym>Vidne l</anonym> har forklaret bl.a., at hun har været formand for Korforbundet igennem 10 år, men er det ikke længere. Korforbundet repræsenterer professio-nelle 0g semi - professionelle kor og har ca. 200 medlemmer. Arbejdsmarkedet for professionelle korsangere er meget lille, og kun en lille gruppe af sangere kan finde fuldtidsarbejde. Der er otte forskellige stemmer i et kor; så sangerne har hver sit speciale. Hun er del af stemmegruppen "2. alt?' Der er ca. 6-8 fuldtidsstillinger i Danmark for hendes stemmegruppe; 0g der er derfor flere; der er deltidsansatte. Hun har været på Det Kongelige Teater siden 2009. Først som assistent og siden som fastansat. Hun er 'privat uddannet sanger. De fleste i koret er konservatori - euddannede; men der er nogle; der har taget solistklasser og nogle; der er privat uddannede. En assistent ved Det Kongelige Operakor ernærer sig oftest ved at supplere med arbejde andre steder som DR 's radiokor; Ars Nova koret; Malmø Operaen; ved undervisning eller med solistroller ved mindre operaer: Det kræver meget at sammensætte et 'freelanceliv? Før 2012 var operakoret større og bestod dengang af ca. 60 fastansatte medlem- mex. Ved den første store sparerunde blev operakoret skåret ned til 40 sangere med den konsekvens; at puljen af assistenter blev tilsvarende udvidet, og at fle-re assistenter blev hyret ind til store opsætninger som eksempelvis Carmen; hvor hele operakoret og ca. 21 assistenter medvirkede. For at komme i betragtning til en stilling i operakoret skal man deltage i en au- dition. Ansøgerne skal indstudere et fastlagt program; som skal synges for et panel bestående af fem sangere og fem repræsentanter for ledelsen. Korsynge-mesteren er ofte en del af panelet. Panelet består i øvrigt af dem; som koret ar-bejder sammen med i det daglige. Sangerne er valgt af operakoret selv. Panelet er ikke altid enige. De er dog ofte på nogenlunde samme kurs, men det kan stå lige mellem to kandidater; Operachefen har i så fald det sidste ord. Det er ikke afgørende, om man er god på scenen. Der lægges alene vægt på stemmen. Der bliver kun lagt vægt på den ene performance. Hvis ansøgeren er syg eller forkø-let; er det "bare ærgerligt?" Der afholdes audition; når der er ledige stillinger: Der sker pt. et generations-skifte i koret, men ellers er der typisk omkring 2-4 år imellem auditions i en be-stemt stemmegruppe. Der er stor forskel på hvor mange ansøgere, der er for hver stemmegruppe. For sopraner er der typisk 30-40 ansøgere til én stilling. Der er flere kvalificerede ansøgere til hver stilling. 12 Der er to muligheder for at komme på assistentlisten; enten via assistentfore - syngninger eller via operakorets auditions. Det er ca. 6' år siden; at der sidst blev afholdt en foresyngning. Hvis en sanger er egnet til fastansættelse i operakoret, men ikke får en stilling; vil personen typisk også være egnet til assi-stentlisten. Hun ved ikke, hvor mange sangere, der er opført på assistentlisten; men det er hendes vurdering, at det ofte er de samme assistenter; der bliver brugt. Hvis man står langt nede på listen; kan man risikere ikke at blive brugt. Pensionsalderen for medlemmer af operakoret er 56 år. Det er aftalt mellem parterne. Det giver den bedste afgang så man ikke behøver at forholde sig til afskedigelse. Man bliver ikke lige pludselig en dårligere sanger; fordi man fyl-der 56. Man kan søge en "prolongation? på 1-2 år, indtil man fylder 60 år Det er pt. undtagelsen; at det gives. Nogle stemmer bliver mere slidte end andre. Der er dog mange, der; efter de pensioneres fra koret, optages på assistentlisten og fortsætter der. Det er korsyngemesteren; i øjeblikket <anonym>Vidne 5</anonym> der bestemmer hvilke assi-stenter; der skal bruges til en forestilling. Der er flere parametre; der indgår i vurderingen; bL.a. vedkommendes fysik, evne til at lægge sig indi en korklang; den sceniske presence 0g performance . Det vokale udgør en vigtig del af kor-syngemesterens bedømmelsesgrundlag. Hun mener ikke, at der er forskel på kvaliteten af korassistenters og fastansatte medlemmer af operakorets præstationer. Sangerne på assistentlisten er meget dygtige og vant til at lægge sig ind i en korklang. Koret er mere vant til at synge sammen; men det betyder ikke, at de er dygtigere. Ved opsætningen af en forestilling; som eksempelvis Carmen; er korassistenter-ne med helt fra begyndelsen. Når assistenterne bliver hyret ind, møder de op til prøver sammen med de fastansatte medlemmer af koret; de varmer op sam-men; får samme instrukser og udfører samme arbejde. Assistenterne skal også sminkes 0g have samme kostumering. Alle sangere, både de fastansatte i koret 0g assistenterne, skal vedligeholde stemmen. Assistenterne er professionelle og kan ikke levere, hvis de ikke holder sig i gang. Også i perioder; hvor de ikke er ansat, skal de være "i form? De fastansatte medlemmer af operakoret har ikke et større ansvar end assisten - terne ved en forestilling. Alle tager ansvar i jobbet. Fastansatte medlemmer af operakoret synger soloer op til 2 minutter: Der er dog også korassistenter; der er blevet bedt om at synge solo. Talsmandsrollen er en aflastning for tillidsmanden. Talsmanden er en person; man kan henvende sig til på produktionen: Talsmanden giver synspunkter eller 13 problemstillinger videre til produktionschefen: Der er tradition for, at det er en fastansat sanger fra koret, der er talsmand, men det kan også være en assistent. Talsmanden deltager for eksempel i APV-møder; evalueringer og evaluerings - møder; og under produktionen kan der også være møder, vedkommende skal deltage i. Arbejdsmiljørepræsentanten bliver valgt som på andre arbejdspladser. Repræ - sentanten skal sidde med ved møder i arbejdsmiljøudvalget. Det er svært at sige hvor meget arbejde; dette indebærer; men det er ikke meget. MUS-samtaler har ikke været afholdt systematisk; men der er en forventning om, at de vil blive det fremover. Hun har ikke været involveret i afskedigelse af medlemmer af koret på grund af manglende kvalifikationer; Hun er ikke bekendt med, om det er sket. Hun begyndte selv som assistent, men fik så en årskontrakt, hvorefter hun igen blev assistent; 0g derefter blev hun fastansat. Hun regnede ud, at der var en lønforskel på ca. 100.000 kr: det år, hvor hun var midlertidigt ansat. Hun var an- ciennitetsmæssigt ca. midt i lønstigen: Hun deltog i overenskomstforhandlingerne sammen med COl0. De gjorde gæl- dende; at forholdene for assistenterne ikke levede op til lovgivningen; hvilket Det Kongelige Teater ikke ville anerkende. Det lykkedes dem ikke at komme til enighed. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret bL.a., at hun er administrationschef i operaen. Hun blev ansat i september 2012. Hendes arbejdsopgaver er bl.a. sammen med operachefen at sikre, at budgetterne overholdes, ligesom hun har en række an-dre administrative opgaver vedrørende økonomi, kontrakter, herunder ansæt-telseskontrakter; og lignende Det faste kor består af 40 personer; Der er en ligelig kønsfordeling med 20 mænd 0g 20 kvinder; fordelt på de otte stemmegrupper: 1. og 2. sopran; 1. og 2. alt, 1. og 2. tenor; 0g 1. 0g 2. bas. Alle medlemmer af det faste kor er blevet ansat efter at have deltaget i en audition. Medlemmer af koret fastansættes som ud-gangspunkt med en prøvetid på 2 år. Ved den audition; der afgør, hvem der skal ansættes, lægges alene vægt på, hvem der er bedst på dagen En prøvetid kan bruges til at se hvordan personen passer ind, og hvordan stemmen udvik-ler sig. Operakoret deltager i alle operaproduktioner med kor, hvilket på en sæson sva-rer til ca. 8 ud af 10 operaer. 14 Der er 126 sangere på assistentlisten. De optages efter en såkaldt foresyngning, der sidst blev afholdt i 2013. Hvis en sanger har været til audition på en fast stil-ling til operakoret; men ikke er blevet ansat; kan personen blive tilbudt optagel-se på assistentlisten; ligesom sangere, der går på pension fra en fastansættelse i koret, kan blive tilbudt optagelse på assistentlisten. Optagelse sker ikke auto-matisk; men efter en samtale mellem den afgående medarbejder og korsynge-mesteren eller operachefen: Det er ikke samtaler, hun deltager i. Assistenterne bruges, når partituret bestemmer det; og brugen afhænger såle-des af, hvordan operaen er skrevet. Hvor ofte assistenterne bruges, vil afhænge af sæsonens forestillinger Det er operachefen; som sammensætter sæsonens re - pertoire efter input fra bl.a. kapelchefen; chefen for solister; korsyngemesteren og hende selv. De store operaer er typisk store produktioner; der kræver mange assistenter. Hendes opgave er at sikre, at de kunstneriske ønsker balanceres med økonomien. Teatret har været ramt af krav om besparelser; men de er også bevidste om, at der ofte er et stort publikum til de store operaer: De bruger normalt altid det faste kor først. Musik er skrevet til et fast antal stemmer 0g musikere, men der er en vis frihed til at tilpasse ressourcerne til re- pertoiret. De kontraktansætter assistenter i tilfælde af længerevarende sygeor-lov hos et medlem af operakoret. Ved akut sygdom dækker de sangere, der er til stede i opsætningen. <anonym>Vidne 5</anonym> korsyngemesteren; udtager de assistenter, han ønsker at bruge til en forestilling. Det er ikke hendes indtryk; at alle 126 sangere på assistentlis-ten bliver brugt lige meget. Assistentemne bliver ansat pr: produktion . De valgte assistenter får besked om, at teatret skal lave en bestemt opsætning og bliver spurgt, om de har lyst til at være med. Det er hendes opfattelse; at der bruges omkring 80-100 assistenter på en sæson. Der er eksempler på, at man har ansat assistenter på etårige kontrakter til operakoret. Det er sket 2-3 gange i løbet af de år, hun har været ansat, for ek- sempel fordi det ikke har været muligt at finde den rigtige kandidat til en fast stilling. Hvis en assistent hyres til en hel sæson; sker dette også på kontrakt; hvorefter assistenten indgår fast i koret i den periode. Hun var ikke ansat, da det faste kor blev reduceret fra 60 til 40 personer; men hun har hørt, at reduktionen blev gennemført under turbulente omstændighe-der. Den daværende operachef sagde op, fordi han ikke ville arbejde under de forhold. Den daværende tillidsmand og ensemblechefen stod for udvælgelsen af de sangere, der skulle fratræde. Der blev lavet fratrædelsesordninger; givet 15 mulighed for tilkøb af pensionsordninger; og som en del af aftalen fik stort set alle en plads på assistentlisten. Der er en fælles overenskomst; som er suppleret af mange protokollater. Alle kunstnergrupperne har protokollater; der specificerer deres særlige forhold. Hun deltog i overenskomstforhandlingerne i 2013 og 2015. De forhandler sær-skilt for koret 0g assistenterne. Sidst var det <anonym>Vidne 1</anonym> der deltog for ko-rassistenterne, men de har tidligere været repræsenteret af en advokat blandt andet i 2015.I2011 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe; men hun ved ikke; om det rent faktisk skete. Det er ikke hendes opfattelse; at gruppen le-verede et egentligt stykke arbejde. Assistenterne og medlemmer af det faste kor er ansat under forskellige vilkår. Fastansatte medlemmer af koret er for eksempel forpligtet til at påtage sig min-dre solistroller under 2 minutter uden betaling. Der er mange små solistroller; Det bliver brugt jævnligt. Hun estimerer; at der er små solistroller i ca. fem ud af otte forestillinger. Det kommer an på repertoiret. Alle medlemmer af det fa-ste kor har pligt til at påtage sig disse soloer; men de bliver ikke tvunget til det. Det er hendes indtryk; at der er rimelig mange, der faktisk påtager sig soloer; men hun ved ikke præcis hvor mange. Assistenterne har ikke soloroller. De er ikke forpligtet til det, og det er ikke al- mindeligt. Der har én gang været brugt en assistent som solist. Til de længere soloroller; der kaldes kontraktroller; bruges der oftest medlemmer af det faste kor. Det er uhyre sjældent; at assistenter udpeges til disse. Af Fællesoverenskomsten fremgår; at der skal ske betaling, hvis der sker aflys-ning med mindre end 48 timers varsel. I princippet kan en assistent kaldes ind til prøver med 48 timers varsel. Når de planlægger sæsonen; koordinerer de med DR's Radiokor og den Jyske Opera for ikke at trække på for mange af de samme sangere på samme tid. De tilstræber at følge de aftaler; der er indgået, men samtidig er det en freelance- branche; og sangeren skal selv have mulighed for at sige ja eller nej og kan i øv- rigt sige op uden varsel. Der kan ske opsigelse under prøveforløb, og det sker jævnligt, at assistenter siger op. Hun har hørt myten om, at hvis man siger nej til en forestilling; vil man aldrig blive spurgt igen; men det er ikke hendes ind-tryk; at det er rigtigt. Hun kender flere eksempler på sangere, der har sagt nej, og som har fået tilbudt efterfølgende produktioner; Fastansatte medlemmer af koret har udover solistroller; talsmandsopgaver; op- gaver som arbejdsmiljørepræsentant også forpligtelser i form af møder udenfor fast arbejdstid. Det kan eksempelvis være møder, hvor de fastansatte medlem-mer af koret kaldes ind for at tale om ny ferielov; pension eller lignende. De del- 16 tager desuden i kunstnerkomiteerne, hvor der med kapelchefen drøftes kunst- neriske tiltag og overvejelser , som f.eks. operakomiteen. Arbejdsmiljørepræsen- tanten er en væsentlig samarbejdspartner for hende. Assistenterne deltager ikke i tilsvarende arbejde. De bliver ikke indkaldt til møderne og deltager ikke i kunstnerkomiteerne. Stemmegrupperne i operakoret deltager desuden i koraudition og er med til at bestemme, hvem der skal tilbydes faste stillinger i koret. Assistenterne har ikke andre arbejdsopgaver end at synge og forberede sig til forestillingen. Pensionsalderen på 56 år er del af en aftale indgået mellem parterne i erkendel-se af, at man ikke kan blive ved med at synge på det niveau, der forventes. Af- gangsalderen sikrer en værdig afgang. Der er ikke en maksimumalder for ko- rassistenter . Fastansatte medlemmer af koret er ansat på såkaldt ”gammel løn” , hvilket inde- bærer en kollektivt aftalt trinvis stigning i lønnen, som kan suppleres med cen-tralt aftalte tillæg. De fastansatte medlemmer af koret får desuden en tjeneste- mandslignende pension. Medlemmer af koret på tidsbegrænsede (etårige) kon- trakter er overenskomstansatte og får 18% i pension. Fastansatte medlemmer af koret anses for at være fuldtidsansatte. Det Kongeli-ge Teater beregner den ef fektive årsnorm til at udgøre 1.667 timer , hvilket er med fratræk af ferie og helligdage. Systemet med fremmøder blev indført i 2006. Princippet er , at én dag svarer til ét fremmøde, hvilket resulterer i 365 fremmøder om året, hvorfra der sker re-duktion af søndage, helligdage og ferie. Et fremmøde svarer til fem timer og dermed til en prøve eller en forestilling. Der bliver registreret ét fremmøde, uanset hvor lang forestillingen er . Det Kongelige T eater er uenige med Korfor -bundet om, hvordan årsnormen beregnes. For de fastansatte i koret ligger kostumering og maskering udenfor tjenestetiden, og andre opgaver er ligeledes udenfor . Fremmøde er derfor ikke nødvendigvis udtryk for den reelle arbejds-tid. Der sker ikke særskilt aflønning for det arbejde, der ligger udenfor tjeneste-tiden. Det er Det Kongelige Teaters opfattelse, at den ef fektive årsnorm er 1.667 timer , hvilket er 1.924 timer fradraget ferie og helligdage. Årsnormen er fratruk-ket ”ferielovsferie” . Der er således ikke fratrukket særlige feriefridage. De fa-stansatte i koret afholder desuden såkaldt ”kunstnerferie” på i alt 34 dage. Det Kongelige T eater anser kunstnerferien som en form for afspadsering som kom-pensation for de skæve mødetidspunkter . 17 Korassistenterne får løn for det faktisk præsterede arbejde og er aflønnet på ti- mebasis. De får betaling efter en minimums-timeopgørelse. De får minimum to timer for en prøve, tre timer for aftenprøver 0g fire timer for en forestilling. Herudover er der blandt andet tillæg for prøver søndage og helligdage 0g til-læg for maskering: Hun samarbejder med arbejdsmiljørepræsentanten og har aftalt; at der bør være minimum to repræsentanter. Hver tredje år afholdes der trivselsundersøgelse, hvilket afstedkommer en del opfølgende arbejde. Herudover er der faste møder i arbejdsmiljøudvalget. Der afholdes to store møder om året. Der er desuden husmøder hver måned. Et husmøde tager ca. 1-1'/2 time. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret bl.a., at han har været sanger ved Det Kongelige Teater i perioden fra 1985 til 2017. Han var assistent i 14 år og blev herefter fa-stansat i 12 år. Han blev pensioneret som 56-årig og var herefter igen assistent. Han har været formand for Korforbundet i 20 år fra 1989 til 2009. Han er nu bl. a. assistent i DRs Radiokor. De fastansatte sangere i operakoret er meget forskelligt uddannede; men langt de fleste er konservatorieuddannede. Han er selv privatuddannet. Det er alene præstationen på dagen til audition; der afgør; om en sanger kan blive optaget og fastansat i koret. Operakoret har 40 ansatte. Det er relativt sjældent; at der er ledige stillinger. Det er sjældent;, at de ansatte forlader disse faste stillinger: Udregnet statistisk burde der være ledige stillinger ca. hvert 4. år, men i praksis er det lidt oftere. Han har selv sunget til 14 auditions og har også siddet i panelet. Det; man lægger vægt på som dommer, er særligt stemmen og stemmens skønhed og herudover ev-nen til skuespil, indlevelse og frasering. Det kan være svært at bedømme stem-men, hvis personen er syg eller meget nervøs . Dem, der efter en audition ikke indstilles til fastansættelse i koret, kan være kvalificerede til at komme på assistentlisten. Det bliver opfattet som en selvføl-ge, at de er interesseret i at komme på listen: For at komme på assistentlisten er der også såkaldte assistentforesyngninger: Foresyngninger afholdes ikke så tit. Han har aldrig selv deltaget i foresyngnin-ger; Der er ca. 100 sangere på assistentlisten; men det er kun en mindre del, der bliver brugt. I nogle stemmegrupper er der lavet en prioriteret liste. Korsynge-mesteren har frit valg. Det er hans opfattelse; at der står nogle på listen; der al-drig bliver brugt; og nogle der bliver brugt ofte. Korassistenterne arbejder også på andre arbejdspladser og er for eksempel assi - stenter i andre kor, underviser eller fylder op med andet sangarbejde. Der er et 18 meget lille arbejdsmarked for professionelle sangere. Der er kun to operakor i Danmark og herudover er der mulighed for at synge i professionelle eller halv- professionelle kor eller i kirker . I sæsonen 2016/2017 deltog han i tre produktioner som assistent. Helt fra be- gyndelsen af produktionerne var der ingen forskel i det arbejde, han udførte, og det arbejde, de fastansatte medlemmer af koret udførte. Det var de samme prø-ver , samme toner og samme partiturer . Alle forventes at varme stemmen op. Det forventes, at assistenterne er profes- sionelle, og de bliver vurderet løbende. Der er ikke forskelle i kvalitet. Alle assi- stenter sør ger for at være på toppen, hvilket de fastansatte også gør . En arbejdsmiljørepræsentant har ikke et præcist timeantal. Han estimerer , at det er få timer om måneden. Der er en talsmand knyttet til hver forestilling. T als-manden er talerør mellem koret og ledelsen, herunder instruktøren, dirigenten eller lignende. Han har deltaget i overenskomstforhandlinger i 20 år . Han er ophavsmand til bestemmelsen om opsigelse med øjeblikkeligt varsel. Det var et krav fra ar - bejdsløshedskassen, da assistenterne manglede frigørelsesattester med henblik på at opnå ret til dagpenge. Han kendte formuleringen fra radiokoret. Bestem- melserne er ikke blevet brugt i hans tid, hvilket skyldes, at vedkommende så næppe er velkommen fremover . Han har prøvet at vise forskellen på lønforholdene for en assistent og et med-lem af operakoret ved at sammenholde en sæsons fremmøder med samme antal prøver og forestillinger udbetalt i timer . Det viste, at en assistent, der arbejdede lige så meget som en fastansat, i en sæson kun ville få løn for 972 timer . Assistenterne får ingen løn under sygdom, barns sygdom og får heller ikke pen- sion. Alle har fri under kunstnerferien, men assistenterne får ingen løn. Afgangsalderen for koret er en af de laveste i Europa. I Schweitz er der ønske om at forhøje pensionsalderen til 70 år . Det er rigtigt, at der med alderen sker en forringelse af stemmen. Han er selv aktiv sanger og synger fortsat koncerter . Han sang på det Kongelige T eater 5 år efter sin pension. Fastansatte medlemmer af koret har pligt til at synge solo. Han har i sine 12 år som fastansat sunget seks solostykker og har efter sin pension som assistent sunget et solostykke. Han har ikke givet udtryk for , at han helst er fri for at syn-ge solostykkerne. Der er tradition for , at solostykkerne synges af de fastansatte i koret. Det er hans opfattelse, at der i nyere tid er løsnet op for denne tradition. 19 <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl.a., at han var ansat som korsyngemester på Det Kongelige Teater i perioden 2004 2011. Han har tidligere været ansat i lignen-de stillinger i Tyskland og Frankrig. Han er nu ansat som leder af operaafdelin-gen ved Royal Conservatoire i Skotland. Han brugte ofte korassistenter; da han var korsyngemester i Danmark for ek- sempel når koret ikke var stort nok; eller hvis det faste kor blev delt op for at deltage i to sideløbende produktioner; Han delte koret op ved at spørge, hvil-ken produktion medlemmer af koret helst ville være med på, hvorefter han supplerede med assistenter: I udgangspunktet er der ikke forskel i kvaliteten blandt korsangerne og assi- stenterne, men de fastansatte medlemmer af koret har en anden erfaring 0g en diversitet bl.a. i alder: Da han var korsyngemester; bestod operakoret af 60 fastansatte sangere. Hvis et fastansat medlem af koret gik på pension; skulle koret suppleres; og man ville typisk erstatte den fastansatte sanger med en sanger fra assistentlisten. Der var ingen forskel i sangernes kvalitet; 0g den eneste grund til, at assistenten ikke var fastansat ved koret, var, at der ikke var en ledig stilling. Feks. blev de 20 overflødige sangere ikke pludseligt dårligere sangere; da operakoret blev redu-ceret fra 60 medlemmer til 40. Arbejdet ved en produktion er det samme for faste medlemmer af koret 0g assi- stenter. Sangerne skal opfylde de samme krav; udføre det samme arbejde og har de samme ledere. Han behandlede dem alle ens. Assistenterne er nærmest nødt til at holde sig i bedre form og leve op til højere standarder end de fastan-satte medlemmer af koret, da de konstant bliver prøvet for at blive ansat ved andre kor: Man er ikke nødvendigvis assistent, fordi man ikke er dygtig nok. Det er efter hans overbevisning ikke et spørgsmål om kvalitet. Det kan være et valg at være freelancer; 0g der er både fordele 0g ulemper forbundet hermed. Der var ek- sempelvis en sanger; som blev afvist til audition; men som sidenhen fik en stor international karriere. For at blive optaget som fastansat i koret skulle sangerne igennem en audition; hvor de skulle forberede arier; kor-uddrag 0g nodelæsning, men generelt var det sangen; der var det vigtigste. Erfaring var ikke nødvendigvis vigtig. Det blev ikke vurderet, hvordan sangeren personlighedsmæssigt ville passe ind. Korsangerne blev bedømt på deres præstation den dag; Selvom det var en per-son; de kendte 0g vidste, havde en god stemme; så var det sangen 0g stemmen på dagen; der var afgørende for, om kandidaten blev tilbudt en fast plads i ko-ret. 20 Han brugte sandsynligvis alle assistenterne på assistentlisten på et eller andet tidspunkt. Han havde på et tidspunkt 90 sangere på scenen. Han oplevede ikke; at en korsanger blev afskediget på grund af stemmens kva-litet. Alle sangstemmer forringes generelt med alderen: Han kan ikke huske; at der var korsangere; der fik afslag på at få ansættelsen forlænget i koret i 2-3 år efter den angivne pensionsalder: Han blev bedt om at afholde MUS-samtaler med koret, hvilket han gjorde; selv-om han var noget skeptisk overfor det. Han var ikke sikker på, hvor samtalerne skulle lede hen; da koret har en meget flad struktur; og det derfor var svært at se yderligere karrieremuligheder <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret bl.a at han er korsyngemester ved Det Kongelige Teater. Han har en baggrund fra lignende stillinger i Tyskland og England, men kommer oprindeligt fra Australien; hvor han har taget sin uddannelse. Han var gæstekorsyngemester på Det Kongelige Teater i 2017-2018. Han blev fastansat i august 2018,0g det er således nu hans 2. sæson. Han leder koret kunstnerisk, administrativt og musikalsk. Han skal blandt an-det udvikle korets musikalske professionalitet herunder kvalitet 0g samarbejde. Administrativt skal han bidrage til organisationens udvikling 0g professionalis-me. Det faste kor består af 40 sangere, der er opdelt i fire stemmegrupper sopran; tenor; alt og bas. Hver stemmegruppe er delt op i 1. og 2. stemme. Opdelingen afhænger ikke af, hvor dygtige sangerne er, men afhænger af stemmelejet. De faste stillinger ved koret besættes ved en audition over to runder: Første runde er en audition ved video eller lydoptagelse. Der var i 2018 syv ledige stil-linger; 0g i 2019 var der fire. Der kom ca. 180 ansøgninger til stillingerne i 2018 og året efter ca. 135 ansøgninger. Antallet af mulige kandidater blev skåret ned til ca. 12-15 efter den indledende pre-screening. De udvalgte kandidater blev in-viteret til København til den anden runde i audition-processen; hvor ansøgerne skulle medbringe tre arier, hvoraf den ene skulle være af Mozart eller Händel. De øvrige to arier måtte ansøgerne selv bestemme. Desuden skulle de medbrin-ge to uddrag af kor-stykker. Der var endvidere en prøve; hvor ansøgerne skulle demonstrere, at de kunne læse noder. De fík 30 sekunder til at se et nodeark, og skulle herefter synge det. Til slut var der en samtale. En audition tager normalt 15 minutter Umiddelbart virker det kort, men det er tilstrækkeligt til at vurdere sangerens kapacitet. Der er audition hver gang der er en ledig stilling De faste stillinger til operakoret slås op på teatrets hjemmeside samt på internationale si- 21 der som eksempelvis den tyske side ”theaterjobs.de” og den engelske side ”mu- sicalchairs.info” . Panelet ved auditions består af korsyngemesteren samt øvrige repræsentanter fra leder gruppen. Der vil desuden være repræsentanter fra koret, herunder en sanger fra den omhandlede stemmegruppe. De kriterier , der lægges vægt på, er særligt stemmen, men også den fysiske og sceniske tilstedeværelse kan blive tillagt betydning, ligesom den musiske kom- petence, stil, kvalitet, sprog, frasering og nodelæsning indgår som elementer . Han kigger ligeledes på, hvordan ansøgerne kan bruges til forskellige opera-stilarter , herunder om sangerne har en specialisering indenfor en genre. En af kvaliteterne ved operakoret er , at sangerne skal kunne synge alle stilarter . I denne sæson har der eksempelvis været en verdenspremiere på en moderne opera, en opera af Mozart og en musical. Koret forventes at kunne synge alle disse stilarter på internationalt niveau. Det sker , at kandidaterne til audition ikke er dygtige nok. Det kan betyde, at der ansættes en sanger midlertidigt på en etårig kontrakt. Der var mange ledige stillinger i operakoret i hans første sæson. Der var en del, der gik på pension, og der var tre eller flere, der var ansat på etårige kontrakter . Året efter var der ligeledes to, der gik på pension, og to, der var ansat på etårige kontrakter , fordi stillingerne ikke var blevet besat ved audition. Om der sker stor udskiftning i koret, kommer an på sammensætningen af kor gruppen. Der er for eksempel pt. en gruppe af sopraner , der blev ansat som forholdsvis unge, og derfor har været fastansatte i koret i ca. 17 år . Det kan også komme an på sangeren. Det er ikke alle sangere, der ønsker at blive fast i koret hele deres ar -bejdsliv . Det er hans ansvar som korsyngemester at sikre, at niveauet til stadighed er højt. Han er i kontakt med koret på daglig basis. Han er til stede ved alle prø-ver . Han er desuden til stede backstage ved alle forestillinger for at følge korets niveau og performance. Han afholder MUS-samtaler og forventer , at alle korsangerne synger for ham i den forbindelse. Han snakker med kormedlemmet om eventuelle udeståender i forhold til arbejdsmiljø og arbejde. Han afholder desuden en kort coaching ses-sion på 5- 10 minutter . Han beder korsangerne tage et musikstykke med og gi-ver dem så feedback og anbefalinger til, hvordan de skal synge eller får en snak om deres stemmes helbred, kvalitet eller lignende. Han er sikker på, at han vil bemærke, hvis kormedlemmernes stemmer mistede kvalitet eller blev forringet. Hvis han bemærkede noget sådant, ville han eventuelt coache dem ud fra det kendskab, han har til deres stemme, eller hvis der var helbredsproblemer med 22 stemmen, henvise dem til operaens huslæge. Han foretager løbende kvalitets- kontrol af stemmerne i koret. Der er tre måder , hvorved en sanger kan komme på assistentlisten. Pensionere-de sangere fra koret, som fortsat gerne vil bruges, kan blive tilbudt at blive op-taget på listen. Det er også muligt at blive optaget på assistentlisten gennem au-dition til koret. Der er desuden en særlig foresyngning, som er en audition de-dikeret til assistentlisten. Det er egentlig meningen, at denne bør afholdes hvert 5. år , men da han var nystartet sidste sæson, var der enighed om, at han skulle vente med at afholde foresyngning til denne sæson. V ed foresyngning skal san-gerne synge en arie efter eget valg. Der er ikke som til kor -audition krav om særlige arier , nodelæsninger eller pre-screening. Han har endnu ikke gennem-ført en sådan proces, men regner med, at opslaget vil blive lagt på Det Kongeli-ge T eaters hjemmeside og i øvrigt blive delt andre steder . Han regner ikke med, at stillingerne skal slås op internationalt, da det i den type stillinger ikke er praktisk at bo langt væk. Stillingerne som assistenter vil normalt søges af sange-re, som er forholdsvis lokale. Han forventer , at processen skal ledes af ham og sandsynligvis 2-3 personer fra koret. De vigtigste elementer ved vurderingen af, om ansøgerne skal optages på assistentlisten, vil være stemmen og de sceniske og fysiske kvaliteter , som skal bruges i de kommende forestillinger . Assistentgruppen er i dag meget varieret, og personerne på assistentlisten har meget forskellig baggrund og kvalitet. Nogle assistenter har gode solokarrierer og må ofte sige nej til forestillinger , men er på listen for at fylde huller i kalen-deren. Andre er pensionerede fra koret og har stor erfaring. Der er desuden per -soner uddannet fra Operaakademiet, som ikke har fået rigtig gang i karrieren endnu. Andre har andre jobs og synger i forskellige kor , underviser eller laver noget helt andet. Han bruger det faste kor i alle forestillinger med kor . Det faste kor er rygraden af korarbejdet. Assistenterne bliver brugt, når der er et dramatur gisk behov , el-ler der kræves en større gruppe. Behovet er ofte baseret på musikkens krav . As-sistenterne kan desuden blive brugt i sygeperioder og i 1-årige ansættelser for at fylde stillinger , som det ikke har været muligt at besætte ved korauditions. Det er ham, der beslutter , hvilke assistenter , der skal bruges. Han ser på hvem, der vokalt passer til den pågældende musikstilart, og han kigger eventuelt på deres fysiske og sceniske kompetencer , så de passer ind i forestillingen. Han øn-sker at opretholde den højeste standard, og der er således sangere på assistent-listen, der ikke kan bruges til bestemte stilarter . Alle faste sangere i koret kan bruges til alle stilarter . Til forberedelse af en forestilling vil han altid tage udgangspunkt i det faste kor og se, om der er behov for at supplere gruppen. Hvis der er behov for færre 23 sangere end 40, vil han normalt altid bruge faste medlemmer af koret. Hvis der er korte soloer; vil han normalt udpege en fastansat sanger fra koret til dette; li-gesom de længere kontraktrolle-soloer; der skal synges af en korsanger; også synges af en fast sanger fra koret. Hvis instruktøren ønsker; at personer fra ko-ret skal lave "skuespil? uden sang, vil der ligeledes normalt blive peget på med-lemmer af det faste kor. Han har ikke brugt assistenter til soloroller. Der kan være behov for at splitte koret op. Han vil altid vælge at lave en balanceret op-deling og vil ikke have det faste kor i en gruppe og assistenter i en anden grup-pe. Han har én gang gjort dette i en situation; hvor hele koret var aktiveret på scenen, mens der samtidig var behov for et bagscenekor. I den situation sam-mensatte han et kor bestående af 16 assistenter. Det er hans holdning, at styrken 0g kvaliteten i opsætningen bliver tilvejebragt gennem det faste kor: Han arbejder meget tæt sammen med dem; 0g de ved, hvad der forventes, og hvordan samarbejdet forløber: Det er hans opfattelse; at niveauet er forskelligt for de fastansatte sangere i ko-ret og assistentemne. Det er ikke nok at synge i et kor for at vedligeholde sine kompetencer; da det ikke er samme niveau; 0g et kor ikke inddrager det teater - mæssige aspekt. Ansættelser på fuld tid ved Operaen i Malmø 0g ved den Jyske Opera vil dog være sammenlignelige. <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret bl.a., at han er teaterchef for Det Kongelige Teater. Han er bortset fra bestyrelsesformanden teatrets øverste chef. Han har været sceneinstruktør i 26 år og har særligt iscenesat operaer. Han har været opera-chef for Aarhus sommeropera; operachef for det Kongelige Teater i perioden fra 2000- 2011 og operachef i London i perioden fra 2011-2017. Han har desuden ar-bejdet som freelance sceneinstruktør og har arbejdet med formidling af opera. Koret i en opera har ofte en særlig rolle. Koret skal i et vist omfang agere folket; massen; gæster eller soldater altså være kollektivet; som hovedpersonen kan definere sit modsætningsforhold til. Der er forskellige operagenrer. I Mozarts operaer er koret ofte lille. I operaer af Verdi og Wagner bruges store kor; og anvendelse af store operakor er ofte det; der definerer en romantisk opera. Også i moderne operaer bruges koret mere. Musikalsk er der også forskelle på koret. Ved de mindre kor som hos Mozart, skal stemmerne være homogene. Ved store kor er lyd og styrke vigtigt. Moder-ne operaer kan stille større krav til musikalitet. Der er store musikalske forskelle på de krav; som stilles til sangerne i de forskellige genrer: 24 Det er sædvanligt i operahuse, at der både er et fast kor og en pulje med assi- stenter. Der kan være forskelle på størrelser af enhederne i de forskellige opera- huse. Operakoret har nogle unikke kvaliteter; men kan have brug for forstærkninger; hvis der skal bruges mere end 40 sangere. Operakoret blev reduceret omkring 2012. Det var umiddelbart efter; at han var stoppet som operachef. Der ikke er mange faste stillinger til sangere; 0g det var en skam at skære ned på koret. Operakoret er en del af Det Kongelige Teaters samling af "kronjuveler? Det var en stor og drastisk beslutning. Han sætter stor pris på medarbejderne i begge grupper. Operakoret består af sangere, der besætter en fast 'stilling. Det er meningen; at de skal være ansat i mange år, 0g de bliver ansat efter en meget nøje proces. De er elitestyrken; der danner grundstammen. De udgør en stor del af identiteten på teatret. Det faste operakor består af de bedste, mest alsidige 0g mest langtidsholdbare sangere. Da han var operachef, sad han i panelet ved auditions. Der er tale om meget at- traktive stillinger; 0g teatret er meget grundig for at finde de bedste. Efter ansættelse af <anonym>Vidne 5</anonym> fik de rosende mails fra operaeksperter, der kunne høre; at der blev arbejdet med klangen; 0g at denne havde udviklet sig. Det er derfor, man har et fast kor; så man kan arbejde med dramatik og opbyg-ge fælles kollektiv viden og derved synge på et højere niveau. Assistenter er vigtige og ofte dygtige sangere. Der er personer på listen; der mu-ligt kan få en fast plads i koret. Der er nogle; der fravælger en fast stilling i ko-ret; fordi de ønsker en solokarriere. Det er indlysende; at klangen er anderledes, hvis et kor bare består af assisten-ter. Det er en anden lyd, hvis der bliver bygget op om en grundstamme. I selve forestillingen laver de fastansatte korsangere 0g assistenterne stort set det sam-me, men der er forskel i kvalifikationerne. Assistentemne skal føje sig ind i den eksisterende klang 0g bidrage til den klang; hvilket burde sikre, at publikum ik-ke kan høre forskel. Man vælger; hvilke assistenter der skal bruges efter den stemme der passer. De bidrager forskelligt til forestillingerne. I praksis vil det ikke ske; at korsyngemesteren fravælger nogle af de faste med- lemmer af koret. I mindre koropsætninger er det dog muligt; at der kan ske en vis sortering af de faste medlemmer af koret, hvor korsyngemesteren vil tænke over, hvem der skal synge hvor 25 Antallet af ansøgere til en ledig stilling afhænger af stemmegruppen. Der kan være stemmegrupper, hvor der ikke er kvalificerede ansøgere til at besætte en stilling: Han kan huske en audition for 1. sopran, hvor der kom omkring 20-30 ansøgere, hvorimod der måske til 2 bas alene kom 4-6 ansøgninger. Generelt er niveauet pænt til auditions; men der har været auditions; hvor ingen blev ansat, ligesom der har været auditions, hvor der var flere sangere, der alle kunne være blevet fastansat. Ansøgerne skulle da han sad i panelet - medbringe en selvvalgt arie 0g en obligatorisk arie samt en eller to korsatser; så panelet kunne få mulighed for at vurdere ansøgerens kompetencer; De ansøgere; der derefter kandiderer til en fast stilling, bliver bedt om at synge mere. Panelet består af fem fra ledelsen og fem fra det faste kor samt operachefen; der kun stemmer; hvis der er uenighed. Han har aldrig oplevet, at det stod helt lige De bruger en del tid i panelet på at drøfte, hvem der er mest langtidsholdbar; hvordan stem-mens frasering ex, og hvordan stemmen kan forventes at udvikle sig over tid Det er til en vis grad smag; der drøftes til auditions, men også sangteknik; idet der er forskellige holdninger til spørgsmålet om sangteknik . Udgangspunktet er; at det er alene præstationen på dagen; som bedømmes. Assistenterne rekrutteres gennem foresyngning der afholdes hvert 5. år for at sikre at alle får mulighed for at synge for et panel, 0g man bl.a. kan høre, hvor-dan stemmen har udviklet sig. Der er ikke bundne sangopgaver ved foresyng-ning. Det er også en måde at holde kontakt med de sangere, der har potentiale til at blive fastansat i koret. Nogle sangere kan synge højt oppe i alderen Der er en konservativ sat pen- sionsalder på 56 år Der er nogle stemmegrupper; der kan synge længere, men stemmer udvikler sig meget forskelligt. Klang er ikke noget objektivt begreb, 0g vil i et vist omfang bero på smag; men det er hans opfattelse; at én klang hørligt for alle kan være bedre end en anden klang; Korsyngemesteren har opbygget en klang sammen med det faste kor. Når assistenter synger med det faste kor; lykkes det ofte for korsyngemesteren at få assistenterne til at ramme klangen; så det ikke er muligt at høre; at der er tilføjet stemmer; men hvis det faste kor blev taget væk, ville man kunne høre; at der ikke var samme klang. Anbringender Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres på - standsdokumenter. <anonym>CO1O som mandatar for Foreninven af Assistenter ved Det Konvelive Operakor</anonym> har i deres påstandsdokument anført bl.a.: 26 "På Det Kongelige Teater består operakoret dels af fastansatte opera- sangere dels af korassistenter; der er operasangere med tidsbegrænsede ansættelser og ansættelser på deltid De 2 grupper deltager på lige fod med opsættelser af operaer; men har meget forskellige ansættelsesvil-kår; der alene kan henføres til forskellen i det overenskomstgrundlag de er ansat efter. Omdrejningspunktet for sagen er, om det arbejde; der udføres af hen- holdsvis de fastansatte operasangere og korassistenterne er sammenlig - neligt; jf. lov om tidsbegrænset ansættelse $ 4 Det er ikke en betingelse, at der er tale om identisk arbejde, idet der blot skal være tale om, at arbejdet er af samme eller tilsvarende karakter. Der er enighed om, at sangere i såvel det faste operakor som korassi - stenterne som udgangspunkt blandt andet har samme uddannelsesmæssige baggrunde, er blevet ansat på baggrund af sangerkonkurrencer; deltager sammen i forestillinger; skal deltage i arbejdet på lige fod i forbindelse med indøvning af en fo- restilling, arbejder i mindste detalje efter samme partitur instrueres af samme instruktør skal sminkes 0g maskeres på samme måde 0g skal holde stemmen ved lige på samme måde. Den omstændighed, at de i forbindelse med en forestilling synger det samme på samme tid, anvender samme noder og tekst samt dirigeres af samme dirigent vikarierer for hinanden ved sygdom og andet fravær ien sæson som fastansat udfører en rolle i næste sæson som assistent kan udføre den samme rolle understreger, at der er tale om sammenligneligt arbejde. I hovedtræk er forskellen i løn- og ansættelsesvilkårene følgende: Det fastansatte kor modtager ud over løn; også pension; løn under syg- dom m.v ligesom de er omfattet af en række aftaler; som fx statens fe- rieaftale; herunder retten til særlige feriedage; løn under graviditetsor-lov og barselsorlov; og pension under såvel barselsorlov som forældre-orlov. <anonym>Korassistenterne</anonym> er ansat på timeløn uden pension og uden ret til løn un- der 'sygdom; ferie med løn 0g særlige feriedage; personalegoder mv Ligeledes er der forskel i den måde, hvorpå en række til arbejdet høren-de arbejdsopgaver honoreres . Sangerne har uanset hvilken personalegruppe; de tilhører; samme ud- dannelsesmæssige baggrund, og de er alle blevet ansat via sangerkon - 27 kurrencer , og når en sanger – uanset ansættelses-form – deltager i en fo- restilling eller prøverne op til forestillingen, er forventningerne til sang- præstation og deltagelse prøver mv . de samme. Det vil sige, at der stil-les samme krav til sangerne, helt uafhængig af deres ansættelsesgrund-lag. Det Kongelige T eater vælger sine korassistenter ud af en mængde san- gere, som har været igennem en sangkonkurrence på Det Kongelige T e- ater. De deltagere, der godkendes til brug, inddeles såvel i hvilke stem- mer, de synger , som i kategorier , alt efter hvor godt de synger . Før hver teatersæson – eller når behov opstår – beslutter Det Kongelige Teater , hvilke korassistenter de vil kontakte med henblik på engagering til en forestilling/produktion ud fra de korsangere, der er godkendt i de ovenfor omtalte konkurrencer . Hvis en korassistent ikke har været brugt i flere år , skal vedkommende ofte til konkurrence igen for at blive tilbudt kontrakt på en produktion. Selvom en korassistent har sagt ja til deltagelse i en produktion, kan Det Kongelige T eater fravælge vedkom-mende igen med et varsel på 48 timer , inden en produktion starter . Det bestrides, at der er forskel i kvaliteten mellem de fastansatte og ko- rassistenterne. For så vidt angår sangernes sangmæssige kvalitet er forholdet det, at der ved de konkurrencer , der afholdes, alene tages hensyn til præstatio-nen på dagen - altså et øjebliksbillede. Hvis der er flere sangere, der del-tager i konkurrencen, end behovet tilsiger , kan en sanger med lige så gode sangmæssige egenskaber komme på korassistentlisten uanset, at vedkommendes sangevner er fuldt på højde med de fastansattes opera- sangeres evner . Det er endvidere ukorrekt og ganske udokumenteret, at korassistenter -ne ikke besidder samme evner som de fastansatte sangere i relation til korklang m.v . De fleste korassistenter arbejder i modsætning til de fa- stansatte i forskellige professionelle ensembler , fx DR radiokoret, DJOK og Operaen i Malmø , og i disse sammenhænge trænes der også vedva- rende og målrettet med korklang, intonation og interaktion. Sagsøgte søger at fremstille det overenskomstmæssige grundlag for de 2 personalegrupper som adskilte, men overser i sin ar gumentation, at udgangspunktet for ansættelsesforholdene er , at begge grupper er un- derlagt samme fællesoverenskomst (…), og at det således er særpro- tokollaterne, der er forskellen i beskrivelsen af rettighederne og pligter -ne. Sagsøgte anfører i duplikken: ” Operasanger e i det faste kor har igennem lang tids arbejde forfinet og raffine-r et der es klang, intonation og interaktion sammen i kor et. Idet en korassistent kun deltager i kor et i begrænset omfang, jf. ovenfor , og derfor ikke er sammens-unget med det faste kor , vil en korsanger ikke bidrage på samme måde til kor -klangen.” 28 Sagsøgtes synspunkt herom er centralt for sagsøgtes forståelse af regler-ne bag lov om tidsbegrænset ansættelse. Det anførte anbringende fra sagsøgtes side vil indebære; at sangere, der er tidsbegrænset ansatte; altid vil kunne forskelsbehandles, alene fordi de på grund af tidsbegrænsningen er mindre på arbejdspladsen; og der-for alene af den grund antages at være ringere kvalificerede. Reglerne om beskyttelse af ikke-fastansatte mod diskrimination; hviler netop på det grundsynspunkt; der ikke må ske forskelsbehandling på grund af den manglende fastansættelse. Det er tillige sigende for sagsøgtes argumentation at teatret gør gæl - dende; at når en korassistent er engageret til et større omfang (fra 5 pro- duktioner), er teatret villig til at tilbyde de samme vilkår; som gælder for de fastansatte. Det er således alene ved tidsbegrænsede ansættelser af kortere varighed, at man ikke vil give samme løn- og ansættelsesvil-kår. Sagsøgtes synspunkt er vel derfor; at det alene er kvantiteten og ikke kvaliteten, der afgør om en assistent skal tilbydes samme vilkår som en fastansat. Den forskelsbehandling; der finder sted, har ikke kunnet retfærdiggøres eller forklares sagligt; 0g derfor har Det Kongelige Teater, Foreningen af assistenter ved Det Kongelige Operakor 0g CO10 ved aftaleforhand - lingerne i 2011,2013 0g 2015 været enige om at nedsætte en arbejds - gruppe; der skulle afdække mulighederne for en harmonisering mellem protokollaterne for henholdsvis Det Kongelige Operakor (de fastansatte sangere) 0g assistenterne ved Det Kongelige Operakor; således at de le- vede op til lovgivningen: Arbejdsgruppen har været samlet et par gan-ge men er ikke nået frem til en harmonisering af ansættelsesvilkårene for de to personalegrupper. <anonym>Det Konvelive Teater</anonym> har i deres sammenfattende processkrift anført bl.a.= Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at vilkårene i "Protokollat til Fællesoverenskomst for Det Kongelige Teaters kunstneriske personale (Assistenter ved Det Kongeli-ge Operakor)? ( . .) ikke strider mod 8 2 i deltidsloven; 8 4 i rammeafta-le om deltidsbeskæftigelse eller $ 4 ilov om tidsbegrænset ansættelse. Det er sagsøgtes hovedanbringende under sagen, at sagsøgerne som gruppe betragtet ikke er sammenlignelige med de fastansatte i Det Kon- gelige Operakor; som begrebet sammenlignelig forstås i de to relevante love, Dermed kan man heller ikke påstå, at protokollatet strider mod lovgivningen. Såfremt retten alligevel måtte finde; at sagsøgernes stillinger som koras - sistenter måtte kunne sammenlignes med en stilling som operasanger i Operakoret, gøres det subsidiært gældende, at sagsøgernes samlede ve - 29 derlæggelse slet ikke er mindre fordelagtige end de sammenlignelige stillinger , … Hvis retten måtte finde, at der er tale om mindre fordelagtige ansættel- sesvilkår , gøres det mere subsidiært gældende, at de to gruppers for - skellige ansættelsesvilkår er objektivt begrundede, . . . Ej sammenlignelige stillinger Det skal understreges, at det er sagsøger , som har bevisbyrden for , at der findes sammenlignelige fastansatte, og at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde. Det vil i den forbindelse ikke være tilstrækkeligt til at få medhold under sagen, hvis sagsøger - imod sagsøgtes bestridelse - skulle kunne påvise, at enkelte af sagsøgers medlemmer kan sammen-lignes med gruppen af fastansatte. Endvidere gøres det gældende, at det . . . anførte sammenholdt med de vurderingsmomenter , der kan udledes af praksis, . . . må tale afgørende imod, at der er tale om sammenlignelige stillinger . I relation til udførelsen af samme eller tilsvarende arbejde bemærkes indledningsvist, at der er tale om væsentligt forskellige kvalifikationer og færdigheder for de to grupper . Det forekommer besynderligt, at sagsøger i processkrift I . . . anfører , at gruppen af korassistenter groft sagt kan inddeles i to kategorier , idet sagsøgers påstand og anbringender er , at hele gruppen af korassistenter er sammenlignelige med de fastansatte operasangere. Sagsøgernes opdeling i kategorier må antages at være udtryk for , at sagsøger selv mener , at gruppen af korassistenter ikke er en entydigt definerbar gruppe. Dette står i modsætning til gruppen af fastansatte operasangere, der er en langt mere homogen gruppe, som alle har del-taget i samme optagelsesprøver forud for fastansættelsen som opera-sangere. Allerede denne af sagsøger foretagne opdeling taler afgørende imod, at der i nærværende sag er tale om sammenlignelige stillinger . * Endvidere er optagelsesprøven til det faste kor markant hårdere end prøven til assistentlisten, og alene de bedste sangere ”vinder en plads” i det faste kor . Assistentlisten består dels af sangere, der er optaget på as- sistentlisten på baggrund af en prøve (”foresyngning”) med henblik på optagelse på assistentlisten, sangere, der ikke har vundet en plads i det faste kor , ligesom den består af sangere, der på grund af en aldersbetin-get forringelse af stemmen er afgået fra det faste kor . Det følger heraf, at kvalifikationerne og dermed det faglige niveau mel- lem operasangerne i det faste kor og korassistenterne ikke er de(t) sam- me, idet korassistenterne helt overvejende ikke kan bestå optagelses- prøven til det faste kor . Operasangerne i det faste kor har således doku- menteret faglige færdigheder på et højere niveau end korassistenterne. At der kan lægges vægt på denne omstændighed, fremgår eksplicit af Højesterets dom af 17. april 2018. 30 Hertil kommer , at operasangerne efter optagelse i det faste kor øver og synger sammen i et omfang, som i en ikke ubetydelig grad overstiger den tid, som korassistenterne er med til at øve. Dette medfører , at kvali- fikationerne og færdighederne mellem de to typer af stillinger også ef-ter optagelsesprøven bliver mere diver gerende. At der som udgangspunkt er tale om, at korassistenterne ved deltagelse i operaer står på den samme scene som det faste kor , ligesom korassi- stenterne synger sammen med det faste kor , er i den forbindelse ikke af- gørende, og operasangerne i det faste kor er da også underlagt flere pligter med hensyn til udførelsen af deres arbejde. De har pligt til at va-retage solistroller af under to minutters varighed, ligesom det forventes, at de varetager solistroller over to minutter . Korassistenter er ikke un- derlagt en tilsvarende pligt eller forventning. Der henvises til Højesterets dom af 8. februar 201 1, som er nævnt oven- for, idet der i den sag netop var tale om, at opgaverne udadtil fremstod ens, men hvor stillingsindholdet ved en nærmere gennemgang var præ-get af flere forskelligheder . Jeg henviser ligeledes til Højesterets dom af 17. april 2018, hvor Højesteret fandt, at varetagelsen af samme opgaver ikke var tilstrækkelig for at anse en stilling som sammenlignelig, hvis kvalifikationerne bag stillingerne var forskellige. * De vilkår , som henholdsvis operasangere i det faste kor og korassisten-ter er underlagt, er ligeledes forskellige. Operasangere i det faste kor skal deltage i møder , seminarer , talsmandsopgaver på produktioner , opgaver som panel til auditions m.v ., hvilket ikke er tilfældet for koras-sistenter . Operasangere skal som følge af, at de har deres daglige gang på operaen, tillige deltage aktivt i operaens generelle tiltag. Korassistenter , som i kraft af en varierende arbejdsmængde har en mere uregelmæssig gang på operaen, er ikke forpligtet til at deltage i de ge- nerelle tiltag, der omfatter koret. Hertil kommer , at kravene til henholdsvis en operasangers og en koras- sistents rådighedsforpligtelse over for Det Kongelige T eater er forskelli- ge. En operasanger kan indkaldes med 48 timers varsel, hvorimod en korassistent efter Operaens praksis ikke er forpligtet til at møde op til ændrede prøvetider med et varsel på 48 timer , idet en assistent kan ha-ve andet arbejde. En korassistent kan ligeledes terminere ansættelses- forholdet med Det Kongelige T eater uden varsel, hvilket afspejler den ”frie rolle” , som en korassistent har . Netop forskellen i tilknytningen til operaen mellem de to grupper illu- streres også af, at korassistenter får et ekstra løntillæg ved prøver i kostumering og maskering. Omvendt får operasangerne i det faste kor ikke det pågældende tillæg, idet det netop er forudsat, at operasanger -ne i kraft af deres ansættelse deltager i alle de tiltag, der omhandler det faste kor , jf. også ovenfor . . . om møder , seminarer , produktionsopfølg-ning, opsyngning, sminke- og kostumeprøver , håndtering af arbejds-mails m.v . 31 De anførte vilkår – i hvert fald tilsammen – taler imod, at stillingerne kan anses for sammenlignelige. De fremhævede vilkår illustrerer om-vendt de to gruppers forskellige forpligtelser overfor operaen samt gruppernes diver gerende daglige tilknytning til operaen. * I forhold til arbejdsmængden for korassistenter er der ikke tale om en i forvejen fastlagt arbejdspligt, men om en arbejdsmængde, som varierer efter behov . Den omstændighed, at en korassistent lang tid i forvejen kan være allokeret til en bestemt opera, er ikke ensbetydende med, at der er tale om en fastlagt arbejdspligt. Den behovsbaserede rolle, som korassistenterne indtager , illustreres li- geledes af, at de er lønnet pr . time (. . .), hvorimod de fastansatte opera- sangere er månedslønnede. Der henvises til voldgiftsrettens kendelse af 15. august 2007, hvor de ek- sterne lektorers arbejdsmængde blev fastlagt semestervis – dvs. pr . hvert halve år , – hvilket ikke var tilstrækkeligt for at anse det som en fastlagt arbejdspligt tilsvarende de fastansatte undervisere. * Strukturen bag de to grupper illustrerer tydeligt, at Det Kongelige T ea-ter har ønsket at dele korsangerne op i henholdsvis operasangere i det faste kor samt korassistenter , som alene skal bruges ved behov og alene til en ”almindelig koropgave” . Den forskellige struktur afspejles i sær -deleshed af de forskellige kvalifikationer , som adskiller de to grupper , men også mere generelt i forhold til opgavernes omfang og de daglige krav , der stilles til de to grupper . *** Endelig bemærkes, at indgåelsen af et separat protokollat for Det Kon- gelige T eaters kunstneriske personale (Assistenter ved Det Kongelige Operakor) (. . .) netop illustrerer , at parterne har anerkendt den struktu- relle forskel mellem de to grupper og på tidspunktet for protokollatets indgåelse ikke har anset stillingerne som henholdsvis operasanger og korassistent som sammenlignelige. Ikke ufordelagtig behandling Såfremt retten alligevel måtte finde, at sagsøgernes stillinger som koras- sistenter måtte kunne sammenlignes med en stilling som operasanger i Operakoret, gøres det subsidiært gældende, at det ikke er tilstrækkeligt, at sagsøgerne er ansat på andre ansættelsesvilkår end de fastansatte operasangere, idet det gøres gældende, at sagsøgernes samlede veder - læggelse slet ikke er mindre fordelagtige end de sammenlignelige stil- linger , jf. opgørelsen over lønforskellen . . . ovenfor . Objektive grunde til gruppernes forskellige ansættelsesvilkår Det må have formodningen for sig, at de vilkår , som sagsøgernes for -bund har forhandlet på plads for sagsøgerne, afspejler netop de vilkår , som sagsøgerne har prioriteret og lagt vægt på. Forskellene i vilkår er derfor objektivt begrundet i de ønsker , som sagsøgerne har haft og må antages at afspejle den situation, som sagsøgerne står i. De forskellige ansættelsesvilkår er begrundet i, at operasangerne i det faste kor har sin 32 daglige gang på Operaen, hvorimod korassistenterne i kraft af en varie- rende arbejdsmængde har en mere uregelmæssig gang på operaen. Ko- rassistenternes behovsbaserede rolle, som bl.a. medfører en ikke i for - vejen fastlagt arbejdspligt, betyder , at forskelle i ansættelsesvilkårene er nødvendige.” Landsr ettens begrundelse og r esultat På Det Kongelige T eater varetages opgaverne med operakorsang dels af et operakor , som består af fastansatte operasangere, dels af en gruppe af korassi- stenter , som ansættes midlertidigt til konkrete opgaver eller tidsbegrænset f.eks. i forbindelse med en fastansat sangers orlov . Med hjemmel i den fæl- lesoverenskomst, som CO10 og Det Kongelige T eater har indgået vedrørende det kunstneriske personales løn og ansættelsesvilkår , er der indgået to separate protokollater om løn- og ansættelsesvilkår for henholdsvis fastansatte operasan- gere i operakoret og korassistenter . Af protokollatet for korassistenterne frem-går bl.a., at de aflønnes efter en timesats baseret på antallet af fremmødte timer . Korassistenterne er endvidere i modsætning til fastansatte medlemmer af operakoret ikke berettiget til bl.a. løn under sygdom, barnets første sygedag, be-talt barsel og løn under ferie. Sagens spør gsmål er , om gruppen af korassistenter ved Det Kongelige Operakor bliver forskelsbehandlet i strid med § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 4, i lov om tidsbegrænset ansættelse. Det følger af § 4, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansættelse, at ansættelsesvilkåre-ne for en tidsbegrænset ansat ikke må være mindre gunstige end de, der gælder for en sammenlignelig fastansat, hvis forskelsbehandlingen udelukkende er be-grundet i ansættelsesforholdets tidsbegrænsede varighed, og den ikke er be-grundet i objektive forhold. Af lovens § 3, stk. 4, fremgår , at der ved en sammenlignelig fastansat forstås en fastansat i samme virksomhed, der er i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde, idet der tages hensyn til kvalifika- tioner og færdigheder . Det er i forarbejderne til loven bl.a. anført, at tilsvarende arbejde vil sige arbej-de, der ligger på linje med det arbejde, den tidsbegrænset ansatte udfører . Der skal ved sammenligningen tages hensyn til den fastansattes kvalifikationer og færdigheder herunder eksempelvis uddannelse og erfaring. Sagen angår således i første række, om gruppen af korassistenter og gruppen af fastansatte sangere i operakoret udfører samme arbejde, eller om korassistenter -ne udfører arbejde, der ligger på linje med det arbejde, som de fastansatte operakorsangere udfører , henset til de to gruppers kvalifikationer og færdighe- 33 der; Såfremt dette er tilfældet; skal der herefter tages stilling til, hvorvidt grup-pen af korassistenter forskelsbehandles. Efter de afgivne forklaringer lægger landsretten; for så vidt angår spørgsmålet om de krav, som stilles for at blive optaget i henholdsvis operakoret og på assi- stentlisten; til grund, at en sanger skal bestå en krævende optagelsesprøve for at blive fastansat i operakoret. Optagelsesprøven består af en 'pre-screening" 0g en audition foran et panel bestående af medlemmer af Det Kongelige Teaters kunstneriske ledelse og repræsentanter fra operakoret. Formålet med prøven er at finde sangere, der kan synge alle operagenrer på højeste niveau; hvorfor san-gerne til audition bliver testet i flere forskellige genrer og færdigheder Stillin-gerne til operakoret bliver slået op internationalt 0g tiltrækker mange ansøgere. I modsætning hertil sker optagelse til assistentlisten enten ved, at en sanger; der ikke vinder en audition; får tilbudt at komme på assistentlisten; at en sanger; der bliver pensioneret fra operakoret, får tilbudt en plads på listen; eller at en sanger gennem en foresyngning kvalificerer sig til en plads på assistentlisten. Efter forklaringerne stilles der færre krav til ansøgerne ved en foresyngning end ved en audition; bedømmelsespanelet er mindre, og foresyngningen annonce-res kun lokalt. På den anførte baggrund finder landsretten det godtgjort, at der er store for-skelle i de krav, der stilles for at blive optaget i henholdsvis operakoret og på assistentlisten. Vedrørende spørgsmålet om kvalifikationer 0g færdigheder hos de faste med- lemmer af operakoret sammenholdt med gruppen af korassistenter lægges det i øvrigt efter bevisførelsen til grund; at korets pensionsalder på 56 år er fastsat for at sikre, at de fastansatte medlemmer af operakoret til stadighed synger på det højeste niveau; og at deres stemmer ikke er blevet forringet af alderen. Det fremgår endvidere af korsyngemester <anonym>Vidne 5's</anonym> og teaterchef <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaringer; at operakoret henset til de krav; der stilles ved udvælgelsen; 0g i kraft af, at koret øver fast og regelmæssigt sammen under instruktion af og i tæt samarbejde med korsyngemesteren; opnår en særlig klang og et særligt indbyrdes samspil. Uagtet, at de faste medlemmer af koret og assistenterne kan have samme uddannelsesmæssige baggrund, og at der er sangere på assistent-listen; der muligt kunne kvalificere sig til en fastansættelse i koret, findes det ef-ter en samlet vurdering godtgjort; at de ansatte i det faste operakor synger på et højere niveau end gruppen af sangere på assistentlisten. Gruppen af korassi-stenter er således ikke tilsvarende kvalificerede og besidder ikke samme færdig-heder som gruppen af faste medlemmer af operakoret. At assistenterne og med-lemmerne af operakoret under en opsætning deltager i de samme prøver; mø-der til de samme forestillinger og i forbindelse hermed udfører stort set de sam-me opgaver; ændrer ikke herved. 34 Landsretten finder herefter , at der er en sådan forskel i kvalifikationer og fær - digheder blandt de fastansatte medlemmer af operakoret og korassistenterne, at der ikke er tale om, at grupperne udfører samme arbejde, eller at det arbejde, som gruppen af korassistenter udfører , ligger på linje med det arbejde, som de faste medlemmer af operakoret udfører . En stilling som tidsbegrænset ansat korassistent er derfor ikke sammenlignelig med en stilling som fastansat medlem af operakoret. Der foreligger herefter ik-ke forskelsbehandling efter lov om tidsbegrænset ansættelse § 4, stk. 1. Det Kongelige T eaters påstand om frifindelse tages derfor til følge. CO10 som mandatar for Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor skal i sagsomkostninger betale 50.000 kr . til Det Kongelige T eater til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved fastsættelsen heraf taget hen-syn til sagens karakter og varighed. THI KENDES FOR RET : Det Kongelige T eater frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal CO10 som mandatar for Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor inden 14 dage betale 50.000 kr . til Det Kongelige T eater . Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	82,939	83,408
778	Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., forsøg på legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, og overtrædelse af straf... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-15281/2017-KBH	Almindelig domsmandssag	1. instans	1490/22	Forbrydelser mod offentlig myndighed; Liv og legeme;			Nej				Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 4. august 2017 i sag SS 1-15281/2017 Anklagemyndigheden mod p.t. Københavns Fængsler Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 13.juni 2017. er tiltalt for overtrædelse af straffelovens 119 stk 1 2 pkt if 1 pkt. forsøg på legemsangreb af særz Jig rå brutal eller farlig karakter efter straffelovens 245 stk Lif 8 210g overtrædelse af straffelovens 8 134 2 ved den 1 marts 2017 omkring kl. 19 ud for Jagtvej 63 på Nørrebro i Kø- benhavn; i forbindelse med en demonstration til markering af 1O0-årsdagen for Ungdomshuset, i forening og efter forudgående aftale forståelse med en stør - re gruppe identificerede og uidentificerede personer, at have deltaget i grov forstyrerelse af ro og orden på offentligt sted, herunder ved med vold eller trussel om vold, at have overfaldet tjenestegørende politibetjente; og i forbin- delse hermed forsøg på vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter;, idet han ud for Jagvej nr. 59 ca. kl. 19.03 kastede mindst en brosten mod polititjene - stemændene og deres biler; samt ved sin tilstedeværelse 0g adfærd deltog i og tilskyndede til andre lignende overfald mod polititjenestemænd med kast af blandt andet brosten og flasker til følge. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf; Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g vidnerne politikommissær og kriminalassisstent Iiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Foreholdt sin forklaring afgivet i grundlovsforhør den 17.maj 2017 bekræf- tede tiltalte at have forklaret således. Han deltog i demonstrationen fra start til slut. Han ankom alene til Vor Frue Plads. Der var andre af hans venner til stede. Han ønskede at markere 10-årsdagen for rydningen af Jagtvej 69. Han sympatiserer med Ungdomshuset og kommer der fast. Han er i Ungdomshu- set på Dortheavej et par gange om ugen. Han bemærkede, at der var ballade, da han så, at der var malet et A på en politivogn; der kørte foran demonstrationen. Det var nok 10 minutter efter at de var gået fra Vor Frue Plads. Han så de første stenkast ved Danske Bank på Nørrebrogade. Det var ved den forreste del af demonstrationen. Han gik selv i midten af demonstrationen på venstre side. Han havde et nogenlunde udsyn over hvad der foregik Han så ikke stenkast mod politiet før Nørrebros Runddel. Ved runddelen begyndte nogle folk af kaste sten mod politiet 0g opbygge barrikader. Da det forreste af demonstrationen kom til tomten ved Jagtvej 69, befandt han sig ca. halvvejs mellem runddelen og den gamle ungdomshusgrund. Han gik sammen med nogle venner. Han så, at der blev stillet barrikader op. Han gik ind på selve byggegrunden; hvor der var blevet tændt et bål. Han blev her ica. en time. Han var på intet tidspunkt i nærheden af barrikaderne. Han var ikke i fronten af demonstrationen. Han vil skønne, at stenkasterne befandt sig ca. 100 meter fra byggegrunden. Han hørte opløbsformularen blive læst op da han gik i demonstrationen. Han blev dog på stedet; idet han troede, at det ville gå over. Der var mange der blev på stedet. Han troede ikke; at politiet ville anholde alle der var til stede. Han har ikke kastet sten eller andre genstande mod politiet. Efterfølgende blev han og de andre tilstedeværende personer skubbet op mod Dortheavej . Han havde på dette tidspunkt ingen mulighed for at komme væk. Der var betjente hele vejen rundt om flokken. Han ville gerne op mod Ungdomshuset; men helst på egen hånd. Det var de færreste af de tilstedeværende personer; der havde lavet ravage. Han var ca. 2 timer i det nye Ungdomshus. Det var ikke muligt at komme fra stedet. Det virkede til, at politiet ville lave en masseanholdelse. Han følte ikke; at han kunne forlade huset. Foreholdt bilag 3. fotomappe foto 1, bekræftede tiltalte; at det var ham på side 3 billedet. Billedet blev optaget ved den tomme grund på Jagtvej 69 under en tidligere demonstration den 1. marts 2015. Foreholdt foto 2, forklarede tiltalte, at det nok e r ham på billedet. Han var iført noget sort tøj og en kamouflagehættetrøje. Tr øjen havde han på ind under en sort jakke. Han husker ikke, om han havde handsker på. Han mener at han var iført sorte cowboybukser. Han mener ikke at det var Carhatt- bukser, men kan heller ikke udelukke det. Han besid der Carhatt-bukser til brug for sit arbejde. Foreholdt foto 3, forklarede tiltalte, at han ikke ved om det er ham, idet vedkommende står med ryggen til. Han havde den dag nogle Adidas Special sko på, med tre striber på siden. Han havde hanekam med kort hår i siden og langt på toppen. Foreholdt foto 5 og 6 forklarede tiltalte, at det n ok var ham på billedet. Det ligner hans frisure. Foreholdt foto 7, forklarede tiltalte, at det ikke er ham på billedet. Han ved ikke, om hans trøje ligner kamouflagetrøjen på bill edet. I starten af demoen var han maskeret. Det var på gr und af kulden og af hensyn til nuværende og evt. fremtidige arbejdsgive re. Han tog maskeringen af på vej ned ad Nørrebrogade. Han brugte et tørklæ de til maskeringen. Han kan ikke huske farven. Til at starte med havde han hættetrøjen over maskeringen. Han tog også sin hætte ned efterfølgen de. Foreholdt foto 11, forklarede tiltalte, at det var ham på billedet. Sit overtøj havde han lagt i Ungdomshuset. Det er korrekt, at politiet foretog ransagning hos hans mor. Foreholdt bilag 6-1, fotomappe Ransagning, foto 1, bekræftede tiltalte, at det er hans sko. Han mener, at det var de sko han bar u nder demonstrationen. Foreholdt foto 6, bekræftede tiltalte, at det var h ans bukser. Det er hans arbejdsbukser, som han bruger til sit arbejde som t ømrerlærling. De to bukser på henholdsvis foto 6 og 8 er den samme model. Foreholdt foto 9 og 10 forklarede tiltalte, at det godt kan være den hættetrøje, som han havde på under demonstrationen. Foreholdt foto 11 bekræftede tiltalte, at det er ha ns arbejdsjakke. Han husker ikke, om det var den jakke som han havde på under d emonstrationen. De handsker, som blev fundet i jakkens lommer, er arbe jdshandsker, som han bruger på arbejde. Han husker ikke, om han havde ha ndsker på under demonstrationen. Det undrer ham ikke; at den person, som kastede stenen; havde det samme tøj på som blev fundet hos ham. Der var mange demonstranter med det samme tøj på. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at det er normalt; at der er demonstrationer den 1- marts til markering af Ungdomshusets rydning. Han har deltaget de seneste år. Der har vist ikke været ballade de tidligere år. Han var ikke en del af demonstrationens fortrop, men kunne se hvad der foregik. Ved runddelen; da opløbsformularen blev oplæst, forblev de nok 200 mennesker på stedet. Disse befandt sig lidt spredt. Nogle stod på på Nørrebrogade, nogle på Jagtvej og andre på byggetomten. Han befandt sig det meste af tiden på tomten. Han så ikke her stenkast. Der var ikke politibetjente på stedet. På et tidspunkt kom der en masse betjente på tomten; som skubbede dem op ad vejen. Han tror at han havde nogle sorte cowboybukser på. Han tror ikke, at han var iført sine arbejdsbukser. Det kan dog godt være. Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte; at han ikke kan se, hvorfor han skulle have haft sine arbejdsbukser på. Han kan dog ikke pure afvise det. har til retsbogen afgivet følgen- de forklaring: Vidnet forklarede; at han har været ansat i politiet i 16 år Han er central indsatsleder; og er med til den taktiske 0g operative planlægning af større indsatser. Han var indsatsleder den 1_ marts 2017.Han havde det taktiske ansvar for betjentene, ligesom han havde kontakt med anmelderen af demonstrationen. Der der betydeligt flere demonstranter end politiet havde regnet med. Der var ca. 1000 deltagere. Politiet havde regnet med 250. Konteksten var; at demonstrationen skulle foregå i god ro 0g orden. Da demonstrationen brød op, befandt vidnet sig i en indsatsbil ved Vor Frue Kirke. Han kørte bag demonstrationen. Stemningen på Vor Frue Plads var indledningsvist i orden. Der var dog også maskerede personer til stede. Af taktiske hensyn foretog man sig dog ikke noget i anledning heraf; herunder fordi politikontingentet var for lavt i forhold til demonstranter. Den sorte blok stod indledningsvist ved Jorcks Passage. Da demonstrationen satte i gang var den sorte blok i fronten af demonstrationen. Der blev kastet genstande mod politiet da demonstrationen forlod Vor Frue Plads. Vidnet ville dog se tiden an, hvorfor 'politiet ikke foretog sig noget i anledning heraf; Der var ca. 80-100 betjente til stede, herunder i civil. Betjentene; ud over de civile 0g motorcykelbetjentene, havde indsatsdragter med indsatsudstyr på. Denne består af en brynje og beskyttelse på skinneben og arme, hjelm mm side 5 I området omkring Nørreport Station fik vidnet medd elelse om, at der var nogle demonstranter, der forsøgte at ødelægge et ov ervågningskamera. Dette fik politiet stoppet. På strækningen fra Nørreport Station til Dronning Louises Bro blev der kastet med genstande, blandt a ndet mod motorcykelbetjenten, der fik lov til at trække væk, ligesom videovognen trak 50 m. foran demonstrationen, idet den var udsat for massive stenkast. I forbindelse med, at Israels Plads blev passeret, ku nne vidnet fornemme, at det ikke ville blive stille og roligt. Han anmodede derfor om flere politistyrker, hvilket blev sat i værk, idet vidnet skønnede, at der var behov for betydeligt flere betjente. Han fik meddelelse om, at der ved Dronning Louises Bro som følge af vejarbejde lå massivt kasteskyts. Vidnet tog fat i demonstrationslederen, som lovede, at kasteskytset ikke ville blive samlet op af demonstranterne. Dette skete imidlertid alligevel da den forreste del pass erede stedet. Ved hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade blev Dansk e Bank smadret. Her vurderede han, at demonstrationen skulle opløses. D et er en kompleks situation. Han skulle blandt andet sikre sig, at sa mtlige deltagere hørte opløbsformularen. Han tilkaldte demonstrationsarran gøren og orienterede ham herom. Opløbsformularen blev givet flere forske llige steder, herunder af den forreste videovogn, som har en stor højtaler mo nteret. Den blev givet på tre sprog. Bag demonstrationen blev formularen lige ledes givet gennem megafon. Efter at opløbsformularen var blevet læst op forsva ndt den bagerste del af demonstrationen. Den forreste del, den sorte blok p å ca. 500 personer, fortsatte ned ad Nørrebrogade. Ved Nørrebros Runddel skete der lidt en opsplitning af demonstrationen. Nogle blev stående på runddelen, mens andre gik til Jagtvej 69. Det var ca. 100-150 personer der gik ned ad Jagtvej. Det var de le af den sorte blok. Opløbsformularen blev vedvarende oplæst i håb om, a t flere personer derved ville fortrække fra stedet. Da demonstranterne kom til Jagtvej 69, holdt vidnet tilbagetrukkent i indsatsvognen ved runddelen. Han fik meldinger fra sine delingsførere, som blandt andet befandt sig i hollændervognene på den anden side af personerne. I hollændervognene sad der en deling, med ca. 12 be tjente i hver vogn. Han fik meldinger om massivt stenkast mod betjente og v ognene, samt at der blev opbygget barrikader. Taktikken var, at en deling sk ulle presse de tilstedeværende personer på selve tomten ud på Jagt vej, og at personerne derefter skulle presses ud mod Dortheavej. Der blev ikke holdt på nogen personer. Det var op t il folk at forlade stedet, hvilket vidnet håbede at de fleste ville gøre. Pers onerne blev ikke tilbageholdt. Intensiteten faldt meget, da de gik m od Dortheavej. Der var flere betjente der blev ramt under indsatsen. Betjentene blev ramt ved Dortheavej. Det var en voldsom dag: Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at der på Nørrebrogade var ca. 1000 deltagere i demonstrationen: Ca. 4-500 udgjorde den sorte flok; hvoraf de 100 forreste var maskeret. Foreholdt Rapport Handlingsforløb, s. 3, forklarede vidnet; at den sorte flok angivet i rapporten er den del, der var maskeret. Demonstrationens bagerste del var ca. ved Dronning Louises Bro, da den forreste del ankom til Danske Bank. Efter opløbsformularen var blevet oplæst; var der ca. 4-500 mennesker tilba- ge. Vidnet ved ikke hvor mange stenkast der var tale om. Han fik meldinger om massive stenkast. Han ved ikke, om der var stenkast fra selve byggetom- ten. Der stod før politiets divergering ingen betjente på tomten: har til retsbogen afgivet føl- gende forklaring: Vidnet forklarede; at han har været ansat i politiet i ca. 40 år. Han er kriminalassistent. Han er derudover uddannet i benyttelse af_ politiets videovågningsvogn; XR- 153. Under demonstrationen var de 4 personer i vognen: 2 videooperatører; 1 chauffør og én vognleder. Han var videooperatør under hele demonstrationen De gik i gang med at filme ca. 3/ 4 time før demonstrationen begyndte. På Vor Frue Plads var der indledningsvist stille og roligt. Der kom flere demonstranter til. Der var flere af disse der begyndte at maskere sig. Ved demonstrationens start kørte videovognen foran deltagemne. Allerede på Nørregade blev der kastet den første flaske eller sten mod videovognen. På køretøjet er der 4 kameraer. 2 af disse kan kontrolleres og dreje hele vejen rundt. Der er derudover et fast front- og et bakkamera. Kameraerne er meget synlige. Det var aftalen; at han skulle fotografere fremad, mens hans kollega filmede selve demonstrationen. Der var et hav af flaskekast: Vidnet har ikke tidligere oplevet noget lignende. Han blev på et tidspunkt bange, idet han følte; at det ville ende galt. Han oplevede det som konstante angreb mod bilen; herunder ved fremløb fra demonstranter. På Jagtvej var videovognen placeret bag Hollændervognene. Vidnet har efterfølgende deltaget i efterforskning af nærværende sag. Adspurgt af forsvareren og foreholdt bilag 3, foto 7, forklarede vidnet, at han mener at billedet stammer fra en avis. side 7 På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han kunne genkende sten- kasteren fra andre billeder. Han kan genkende kamou flagehætten. ..." Oplysningerne i sagen Der er under sagen afspillet flere videosekvenser o ptaget den 1. marts 2017 af politiet af demonstrationen samt hændelserne ved Jagtvej 69. Der er videre fremvist stillbilleder af videooptagelserne. Der er dokumenteret billeder optaget af politiet i forbindelse med ransagning hos tiltalte. Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personunde rsøgelse vedrørende til- talte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat er i gang med en uddannelse som tømrer. Har mangler ca. 2½ år af uddannelsen. Han bor hos sin mor på en husbåd. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den * )21. maj 2017 til den 28. juni 2017. Rettens begrundelse og afgørelse 2 voterende udtaler: Vi finder det efter den stedfu ndne bevisførelse ikke ud over enhver rimelig tvivl bevist, at tiltalte kaste de en brosten mod politiet som anført i anklageskriftet. Vi finder det heller ikke bevist, at tiltalte ved sin tilstedeværelse og adfærd i øvrigt har deltaget i e ller opfordret til den sted- fundne voldsudøvelse eller den grove forstyrrelse a f ro og orden. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte. 1 voterende udtaler: Efter bevisførelsen lægger jeg til grund, at demonstrati- onen, der startede fra Vor Frue Plads, blev opløst af politiet på Nørrebrogade ved Assistens Kirkegård som følge af omfattende hær værk og stenkast fra nogle af demonstrationsdeltagerne. For så vidt angår den del af episoden, der er omfat tet af anklageskriftet, og som fandt sted på Jagtvej ud foran nr. 63, er det e fter den afspillede videodo- kumentation og de afgivne vidneforklaringer bevist, at de tilstedeværende personer kastede sten og flasker mod politiets køre tøjer og det politipersona- let, som havde taget opstilling bag indsatsvognene. Stenkast mod politiet ud- gør utvivlsomt vold eller trussel om vold omfattet af straffelovens § 119, stk. 1. Efter karakteren 0g omfanget af stenkastene, herunder den korte afstand, der var mellem de kastende personer og politipersonalet; finder jeg at angre- bet på politipersonalet var af så rå, brutal eller farlig karakter; at forholdet til- lige må betragtes som forsøg på overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1. Det forhold, at politipersonalet var iklædt indsatsdragter og hjelme, kan ikke medføre en anden vurdering. Efter samme bevisførelse findes det passerede at udgøre grov forstyrrelse af ro 0g orden begået af flere af forening jf. straffelovens $ 134a. Jeg finder det efter den stedfundne bevisførelse; herunder navnligt de afspille- de videooptagelser sammenholdt med fotomaterialet i sagen, bevist; at tiltalte kastede en brosten mod politiet som anført i anklageskriftet. Jeg finder vide- re, at tiltalte ved at have kastet stenen og sin adfærd i øvrigt har deltaget i og tilskyndet til forsamlingens samlede voldsudøvelse mod politipersonalet un - der episoden; idet det samlede forsøg på voldsudøvelse ikke findes at gå vi- dere end det, som tiltalte havde forsæt til. Tiltalte har ved sin adfærd videre deltaget i og tilskyndet til den grove forstyrrelse af ro og orden på offentlig sted; som forsamlingen i forening udøvede. Jeg finder derfor; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskrif- tet. Der afsiges dom efter stemmeflertal. Thi kendes for ret: frifindes. Det offentlige skal betale sagens omkostninger, herunder 21.210 kr. + moms isalær til den beskikkede forsvarer, advokat Marc Jørgensen. Berigtiget fra den "22.' maj 2017 til den "21." maj 2017, jf. retsplejelovens 8 221, den 28. februar 2018.	Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 4. august 2017 i sag SS 1-15281/2017 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> p.t. Københavns Fængsler Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 13.juni 2017. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens 119 stk 1 2 pkt if 1 pkt. forsøg på legemsangreb af særz Jig rå brutal eller farlig karakter efter straffelovens 245 stk Lif 8 210g overtrædelse af straffelovens 8 134 2 ved den 1 marts 2017 omkring kl. 19 ud for Jagtvej 63 på Nørrebro i Kø- benhavn; i forbindelse med en demonstration til markering af 1O0-årsdagen for Ungdomshuset, i forening og efter forudgående aftale forståelse med en stør - re gruppe identificerede og uidentificerede personer, at have deltaget i grov forstyrerelse af ro og orden på offentligt sted, herunder ved med vold eller trussel om vold, at have overfaldet tjenestegørende politibetjente; og i forbin- delse hermed forsøg på vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter;, idet han ud for Jagvej nr. 59 ca. kl. 19.03 kastede mindst en brosten mod polititjene - stemændene og deres biler; samt ved sin tilstedeværelse 0g adfærd deltog i og tilskyndede til andre lignende overfald mod polititjenestemænd med kast af blandt andet brosten og flasker til følge. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf; Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g vidnerne politikommissær <anonym>Vidne 1</anonym> og kriminalassisstent <anonym>Vidne 2</anonym> Iiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Foreholdt sin forklaring afgivet i grundlovsforhør den 17.maj 2017 bekræf- tede tiltalte at have forklaret således. Han deltog i demonstrationen fra start til slut. Han ankom alene til Vor Frue Plads. Der var andre af hans venner til stede. Han ønskede at markere 10-årsdagen for rydningen af Jagtvej 69. Han sympatiserer med Ungdomshuset og kommer der fast. Han er i Ungdomshu- set på Dortheavej et par gange om ugen. Han bemærkede, at der var ballade, da han så, at der var malet et A på en politivogn; der kørte foran demonstrationen. Det var nok 10 minutter efter at de var gået fra Vor Frue Plads. Han så de første stenkast ved Danske Bank på Nørrebrogade. Det var ved den forreste del af demonstrationen. Han gik selv i midten af demonstrationen på venstre side. Han havde et nogenlunde udsyn over hvad der foregik Han så ikke stenkast mod politiet før Nørrebros Runddel. Ved runddelen begyndte nogle folk af kaste sten mod politiet 0g opbygge barrikader. Da det forreste af demonstrationen kom til tomten ved Jagtvej 69, befandt han sig ca. halvvejs mellem runddelen og den gamle ungdomshusgrund. Han gik sammen med nogle venner. Han så, at der blev stillet barrikader op. Han gik ind på selve byggegrunden; hvor der var blevet tændt et bål. Han blev her ica. en time. Han var på intet tidspunkt i nærheden af barrikaderne. Han var ikke i fronten af demonstrationen. Han vil skønne, at stenkasterne befandt sig ca. 100 meter fra byggegrunden. Han hørte opløbsformularen blive læst op da han gik i demonstrationen. Han blev dog på stedet; idet han troede, at det ville gå over. Der var mange der blev på stedet. Han troede ikke; at politiet ville anholde alle der var til stede. Han har ikke kastet sten eller andre genstande mod politiet. Efterfølgende blev han og de andre tilstedeværende personer skubbet op mod Dortheavej . Han havde på dette tidspunkt ingen mulighed for at komme væk. Der var betjente hele vejen rundt om flokken. Han ville gerne op mod Ungdomshuset; men helst på egen hånd. Det var de færreste af de tilstedeværende personer; der havde lavet ravage. Han var ca. 2 timer i det nye Ungdomshus. Det var ikke muligt at komme fra stedet. Det virkede til, at politiet ville lave en masseanholdelse. Han følte ikke; at han kunne forlade huset. Foreholdt bilag 3. fotomappe foto 1, bekræftede tiltalte; at det var ham på side 3 billedet. Billedet blev optaget ved den tomme grund på Jagtvej 69 under en tidligere demonstration den 1. marts 2015. Foreholdt foto 2, forklarede tiltalte, at det nok e r ham på billedet. Han var iført noget sort tøj og en kamouflagehættetrøje. Tr øjen havde han på ind under en sort jakke. Han husker ikke, om han havde handsker på. Han mener at han var iført sorte cowboybukser. Han mener ikke at det var Carhatt- bukser, men kan heller ikke udelukke det. Han besid der Carhatt-bukser til brug for sit arbejde. Foreholdt foto 3, forklarede tiltalte, at han ikke ved om det er ham, idet vedkommende står med ryggen til. Han havde den dag nogle Adidas Special sko på, med tre striber på siden. Han havde hanekam med kort hår i siden og langt på toppen. Foreholdt foto 5 og 6 forklarede tiltalte, at det n ok var ham på billedet. Det ligner hans frisure. Foreholdt foto 7, forklarede tiltalte, at det ikke er ham på billedet. Han ved ikke, om hans trøje ligner kamouflagetrøjen på bill edet. I starten af demoen var han maskeret. Det var på gr und af kulden og af hensyn til nuværende og evt. fremtidige arbejdsgive re. Han tog maskeringen af på vej ned ad Nørrebrogade. Han brugte et tørklæ de til maskeringen. Han kan ikke huske farven. Til at starte med havde han hættetrøjen over maskeringen. Han tog også sin hætte ned efterfølgen de. Foreholdt foto 11, forklarede tiltalte, at det var ham på billedet. Sit overtøj havde han lagt i Ungdomshuset. Det er korrekt, at politiet foretog ransagning hos hans mor. Foreholdt bilag 6-1, fotomappe Ransagning, foto 1, bekræftede tiltalte, at det er hans sko. Han mener, at det var de sko han bar u nder demonstrationen. Foreholdt foto 6, bekræftede tiltalte, at det var h ans bukser. Det er hans arbejdsbukser, som han bruger til sit arbejde som t ømrerlærling. De to bukser på henholdsvis foto 6 og 8 er den samme model. Foreholdt foto 9 og 10 forklarede tiltalte, at det godt kan være den hættetrøje, som han havde på under demonstrationen. Foreholdt foto 11 bekræftede tiltalte, at det er ha ns arbejdsjakke. Han husker ikke, om det var den jakke som han havde på under d emonstrationen. De handsker, som blev fundet i jakkens lommer, er arbe jdshandsker, som han bruger på arbejde. Han husker ikke, om han havde ha ndsker på under demonstrationen. Det undrer ham ikke; at den person, som kastede stenen; havde det samme tøj på som blev fundet hos ham. Der var mange demonstranter med det samme tøj på. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte; at det er normalt; at der er demonstrationer den 1- marts til markering af Ungdomshusets rydning. Han har deltaget de seneste år. Der har vist ikke været ballade de tidligere år. Han var ikke en del af demonstrationens fortrop, men kunne se hvad der foregik. Ved runddelen; da opløbsformularen blev oplæst, forblev de nok 200 mennesker på stedet. Disse befandt sig lidt spredt. Nogle stod på på Nørrebrogade, nogle på Jagtvej og andre på byggetomten. Han befandt sig det meste af tiden på tomten. Han så ikke her stenkast. Der var ikke politibetjente på stedet. På et tidspunkt kom der en masse betjente på tomten; som skubbede dem op ad vejen. Han tror at han havde nogle sorte cowboybukser på. Han tror ikke, at han var iført sine arbejdsbukser. Det kan dog godt være. Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte; at han ikke kan se, hvorfor han skulle have haft sine arbejdsbukser på. Han kan dog ikke pure afvise det. <anonym>Vidne 1</anonym> har til retsbogen afgivet følgen- de forklaring: Vidnet forklarede; at han har været ansat i politiet i 16 år Han er central indsatsleder; og er med til den taktiske 0g operative planlægning af større indsatser. Han var indsatsleder den 1_ marts 2017.Han havde det taktiske ansvar for betjentene, ligesom han havde kontakt med anmelderen af demonstrationen. Der der betydeligt flere demonstranter end politiet havde regnet med. Der var ca. 1000 deltagere. Politiet havde regnet med 250. Konteksten var; at demonstrationen skulle foregå i god ro 0g orden. Da demonstrationen brød op, befandt vidnet sig i en indsatsbil ved Vor Frue Kirke. Han kørte bag demonstrationen. Stemningen på Vor Frue Plads var indledningsvist i orden. Der var dog også maskerede personer til stede. Af taktiske hensyn foretog man sig dog ikke noget i anledning heraf; herunder fordi politikontingentet var for lavt i forhold til demonstranter. Den sorte blok stod indledningsvist ved Jorcks Passage. Da demonstrationen satte i gang var den sorte blok i fronten af demonstrationen. Der blev kastet genstande mod politiet da demonstrationen forlod Vor Frue Plads. Vidnet ville dog se tiden an, hvorfor 'politiet ikke foretog sig noget i anledning heraf; Der var ca. 80-100 betjente til stede, herunder i civil. Betjentene; ud over de civile 0g motorcykelbetjentene, havde indsatsdragter med indsatsudstyr på. Denne består af en brynje og beskyttelse på skinneben og arme, hjelm mm side 5 I området omkring Nørreport Station fik vidnet medd elelse om, at der var nogle demonstranter, der forsøgte at ødelægge et ov ervågningskamera. Dette fik politiet stoppet. På strækningen fra Nørreport Station til Dronning Louises Bro blev der kastet med genstande, blandt a ndet mod motorcykelbetjenten, der fik lov til at trække væk, ligesom videovognen trak 50 m. foran demonstrationen, idet den var udsat for massive stenkast. I forbindelse med, at Israels Plads blev passeret, ku nne vidnet fornemme, at det ikke ville blive stille og roligt. Han anmodede derfor om flere politistyrker, hvilket blev sat i værk, idet vidnet skønnede, at der var behov for betydeligt flere betjente. Han fik meddelelse om, at der ved Dronning Louises Bro som følge af vejarbejde lå massivt kasteskyts. Vidnet tog fat i demonstrationslederen, som lovede, at kasteskytset ikke ville blive samlet op af demonstranterne. Dette skete imidlertid alligevel da den forreste del pass erede stedet. Ved hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade blev Dansk e Bank smadret. Her vurderede han, at demonstrationen skulle opløses. D et er en kompleks situation. Han skulle blandt andet sikre sig, at sa mtlige deltagere hørte opløbsformularen. Han tilkaldte demonstrationsarran gøren og orienterede ham herom. Opløbsformularen blev givet flere forske llige steder, herunder af den forreste videovogn, som har en stor højtaler mo nteret. Den blev givet på tre sprog. Bag demonstrationen blev formularen lige ledes givet gennem megafon. Efter at opløbsformularen var blevet læst op forsva ndt den bagerste del af demonstrationen. Den forreste del, den sorte blok p å ca. 500 personer, fortsatte ned ad Nørrebrogade. Ved Nørrebros Runddel skete der lidt en opsplitning af demonstrationen. Nogle blev stående på runddelen, mens andre gik til Jagtvej 69. Det var ca. 100-150 personer der gik ned ad Jagtvej. Det var de le af den sorte blok. Opløbsformularen blev vedvarende oplæst i håb om, a t flere personer derved ville fortrække fra stedet. Da demonstranterne kom til Jagtvej 69, holdt vidnet tilbagetrukkent i indsatsvognen ved runddelen. Han fik meldinger fra sine delingsførere, som blandt andet befandt sig i hollændervognene på den anden side af personerne. I hollændervognene sad der en deling, med ca. 12 be tjente i hver vogn. Han fik meldinger om massivt stenkast mod betjente og v ognene, samt at der blev opbygget barrikader. Taktikken var, at en deling sk ulle presse de tilstedeværende personer på selve tomten ud på Jagt vej, og at personerne derefter skulle presses ud mod Dortheavej. Der blev ikke holdt på nogen personer. Det var op t il folk at forlade stedet, hvilket vidnet håbede at de fleste ville gøre. Pers onerne blev ikke tilbageholdt. Intensiteten faldt meget, da de gik m od Dortheavej. Der var flere betjente der blev ramt under indsatsen. Betjentene blev ramt ved Dortheavej. Det var en voldsom dag: Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at der på Nørrebrogade var ca. 1000 deltagere i demonstrationen: Ca. 4-500 udgjorde den sorte flok; hvoraf de 100 forreste var maskeret. Foreholdt Rapport Handlingsforløb, s. 3, forklarede vidnet; at den sorte flok angivet i rapporten er den del, der var maskeret. Demonstrationens bagerste del var ca. ved Dronning Louises Bro, da den forreste del ankom til Danske Bank. Efter opløbsformularen var blevet oplæst; var der ca. 4-500 mennesker tilba- ge. Vidnet ved ikke hvor mange stenkast der var tale om. Han fik meldinger om massive stenkast. Han ved ikke, om der var stenkast fra selve byggetom- ten. Der stod før politiets divergering ingen betjente på tomten: <anonym>Vidne 2</anonym> har til retsbogen afgivet føl- gende forklaring: Vidnet forklarede; at han har været ansat i politiet i ca. 40 år. Han er kriminalassistent. Han er derudover uddannet i benyttelse af_ politiets videovågningsvogn; XR- 153. Under demonstrationen var de 4 personer i vognen: 2 videooperatører; 1 chauffør og én vognleder. Han var videooperatør under hele demonstrationen De gik i gang med at filme ca. 3/ 4 time før demonstrationen begyndte. På Vor Frue Plads var der indledningsvist stille og roligt. Der kom flere demonstranter til. Der var flere af disse der begyndte at maskere sig. Ved demonstrationens start kørte videovognen foran deltagemne. Allerede på Nørregade blev der kastet den første flaske eller sten mod videovognen. På køretøjet er der 4 kameraer. 2 af disse kan kontrolleres og dreje hele vejen rundt. Der er derudover et fast front- og et bakkamera. Kameraerne er meget synlige. Det var aftalen; at han skulle fotografere fremad, mens hans kollega filmede selve demonstrationen. Der var et hav af flaskekast: Vidnet har ikke tidligere oplevet noget lignende. Han blev på et tidspunkt bange, idet han følte; at det ville ende galt. Han oplevede det som konstante angreb mod bilen; herunder ved fremløb fra demonstranter. På Jagtvej var videovognen placeret bag Hollændervognene. Vidnet har efterfølgende deltaget i efterforskning af nærværende sag. Adspurgt af forsvareren og foreholdt bilag 3, foto 7, forklarede vidnet, at han mener at billedet stammer fra en avis. side 7 På ny adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han kunne genkende sten- kasteren fra andre billeder. Han kan genkende kamou flagehætten. ..." Oplysningerne i sagen Der er under sagen afspillet flere videosekvenser o ptaget den 1. marts 2017 af politiet af demonstrationen samt hændelserne ved Jagtvej 69. Der er videre fremvist stillbilleder af videooptagelserne. Der er dokumenteret billeder optaget af politiet i forbindelse med ransagning hos tiltalte. Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personunde rsøgelse vedrørende til- talte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat er i gang med en uddannelse som tømrer. Har mangler ca. 2½ år af uddannelsen. Han bor hos sin mor på en husbåd. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den * )21. maj 2017 til den 28. juni 2017. Rettens begrundelse og afgørelse 2 voterende udtaler: Vi finder det efter den stedfu ndne bevisførelse ikke ud over enhver rimelig tvivl bevist, at tiltalte kaste de en brosten mod politiet som anført i anklageskriftet. Vi finder det heller ikke bevist, at tiltalte ved sin tilstedeværelse og adfærd i øvrigt har deltaget i e ller opfordret til den sted- fundne voldsudøvelse eller den grove forstyrrelse a f ro og orden. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte. 1 voterende udtaler: Efter bevisførelsen lægger jeg til grund, at demonstrati- onen, der startede fra Vor Frue Plads, blev opløst af politiet på Nørrebrogade ved Assistens Kirkegård som følge af omfattende hær værk og stenkast fra nogle af demonstrationsdeltagerne. For så vidt angår den del af episoden, der er omfat tet af anklageskriftet, og som fandt sted på Jagtvej ud foran nr. 63, er det e fter den afspillede videodo- kumentation og de afgivne vidneforklaringer bevist, at de tilstedeværende personer kastede sten og flasker mod politiets køre tøjer og det politipersona- let, som havde taget opstilling bag indsatsvognene. Stenkast mod politiet ud- gør utvivlsomt vold eller trussel om vold omfattet af straffelovens § 119, stk. 1. Efter karakteren 0g omfanget af stenkastene, herunder den korte afstand, der var mellem de kastende personer og politipersonalet; finder jeg at angre- bet på politipersonalet var af så rå, brutal eller farlig karakter; at forholdet til- lige må betragtes som forsøg på overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1. Det forhold, at politipersonalet var iklædt indsatsdragter og hjelme, kan ikke medføre en anden vurdering. Efter samme bevisførelse findes det passerede at udgøre grov forstyrrelse af ro 0g orden begået af flere af forening jf. straffelovens $ 134a. Jeg finder det efter den stedfundne bevisførelse; herunder navnligt de afspille- de videooptagelser sammenholdt med fotomaterialet i sagen, bevist; at tiltalte kastede en brosten mod politiet som anført i anklageskriftet. Jeg finder vide- re, at tiltalte ved at have kastet stenen og sin adfærd i øvrigt har deltaget i og tilskyndet til forsamlingens samlede voldsudøvelse mod politipersonalet un - der episoden; idet det samlede forsøg på voldsudøvelse ikke findes at gå vi- dere end det, som tiltalte havde forsæt til. Tiltalte har ved sin adfærd videre deltaget i og tilskyndet til den grove forstyrrelse af ro og orden på offentlig sted; som forsamlingen i forening udøvede. Jeg finder derfor; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskrif- tet. Der afsiges dom efter stemmeflertal. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> frifindes. Det offentlige skal betale sagens omkostninger, herunder 21.210 kr. + moms isalær til den beskikkede forsvarer, advokat Marc Jørgensen. <anonym>Dommer</anonym> Berigtiget fra den "22.' maj 2017 til den "21." maj 2017, jf. retsplejelovens 8 221, den 28. februar 2018. <anonym>Dommer</anonym>	17,964	18,204
779	Byrettens dom er ændret, således at tiltalte straffes med fængsel i 9 måneder	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-2187/2017-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	1491/22	Forbrydelser mod offentlig myndighed; Liv og legeme;			Nej				ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 29. november 2017 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Benedikte Holberg 0g Rikke Plesner Skovby (kst;) med domsmænd)_ 14. afd. nr. $-2187-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Marc Jørgensen; beskikket) Københavns Byrets dom af 4. august 2017 (SS 1-15281/2017) er anket af anklagemyn- digheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale. har 'påstået stadfæstelse; subsidiært rettens mildeste dom. Sagens oplysninger Som for byretten er der i landsretten afspillet videosekvenser optaget den 1. marts 2017 fra Vor Frue Plads, hvor demonstrationen begyndte, udvalgte steder på demonstrationens rute, herunder området ud for Jagtvej 69 ca. kl. 19.03, 0g billeder af beklædningsdele optaget, i forbindelse med at politiet den 17.maj 2017 kl. 06.06 anholdt tiltalte 0g ransagede tiltaltes bopæl. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnet kriminalassistent Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet politikommissær Den i byretten af vidnet politikommissær afgivne forklaring er doku- menteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Tiltalte har forklaret bl.a., at han var maskeret, fordi det var koldt. Baggrunden herfor var også, at hans nuværende eller en eventuel fremtidig arbejdsgiver ville kunne have en anden politisk holdning end han, hvorfor han ikke ønskede at blive genkendt. Han vidste godt; at politiet filmede. Han kan ikke huske, hvor længe han bar maskeringen. Han sympatiserer med Ungdomshuset og ideen om en alternativ livsstil, hvor man kan have andre holdninger 0g se ud, som man vil. Han er ved at tage en uddannelse og er glad for det danske samfund. Da politiet gav opløbsformularen, blev han i demonstrationen; da der også var mange andre, der gjorde det samme. Det er rigtigt; at han; da han blev anholdt tidligt om mor- genen den 17.maj 2017, havde de sorte Carhartt-bukser på. Han var da på vej til arbejde. har forklaret bl.a., at politiet efterforskede 25-30 personer, 0g til brug herfor indhentede og gennemgik man en masse billeder 0og videoer fra tv, overvågningskameraer fra butikker på ruten; youtube osv. Han mener, at han i forbindelse hermed har set stenkasteren med camouflage-hættetrøjen. Han kan tydeligt huske billedet fra Berlingske Tidende (foto 7, ekstrakten s. 54). Han kan også huske at have set en anden person med en camouflage-hættetrøje, men den pågældende havde en anden statur . Han har i sine mange år i politiet aldrig oplevet en demonstration magen til den den 1. marts 2017. Han havde en følelse af, at denne gruppe mennesker virkelig ønskede at skade politiet. Han befandt sig i den særligt sikrede videovogn; der kørte foran demonstrationen hele vejen. Det havde ingen effekt; at opløbsformularen blev givet flere gange 0g på for - skellige sprog. Den 99 'sorte blok? forblev i demonstrationen; men det samme gjorde -~ til hans store overraskelse ~ også familier med børn. På Jagtvej ud for byggetomten ved nr. 69 kørte tre 'hollændervogne? frem foran videovognen 0g holdt herefter på tværs med retning mod demonstranterne. Opstillingen skyldtes , at flere kastede med sten mod politiet; bygge - de barrikader mm. De betjente, der var i "hollændervognene' sad af og forskansede sig bag vognene, mens der blev kastet sten og andet skyts mod dem. har forklaret bl.a., at han er delingsfører 0g den pågældende dag fører af en deling på 38 mand. Delingen deltog først som delvis sikret, men da Danske Bank på Nørrebrogade blev smadret; blev delingen bedt om at omenkadre - re 0g skifte til tre pansrede mandskabsvogne; dvs . de tre "hollændervogne' der holdt klar 1 Stefansgade. Herefter stødte de til demonstrationen; da den var ud for Assistenskirke - gården. De kørte langs med demonstrationstoget for at komme op foran de demonstranter, der havde forsamlet sig foran byggetoften ud for nr. 69, og samtidig "lure" stemningen. Den var pisket helt op. Bilerne fik ødelagt sidespejlene. Da de var kommet forbi demo- nstrationen; vendte de bilerne, så de holdt og spærrede for videre fremfærd ad Jagtvej. Det gjorde de for at fjerne de personer, der kastede. De holdt nu foran videovognen. Demo- nstranterne begyndte at bygge barrikader; og der var omfattende hærværk, stenkast, kast med fliser og jernstænger samt kanonslag, alt rettet mod politiet. De stod der i 10-20 mi- nutter, idet de afventede en yderligere deling med henblik på at delingerne tilsammen kunne presse demonstranterne tilbage mod Nørrebrogade, således at demonstrationen; som det var anmeldt, kunne fortsætte videre ud ad Nørrebrogade og nå frem til det nye ung- domshus på Dortheavej, der var målet. Mens han og hans folk forskansede sig bag vogn- ene, blev mange af hans folk ramt af kasteskyts, men ingen kom til skade De var ikke forberedt på, at så mange ville deltage i demonstrationen; eller at den ville udvikle sig, som den gjorde. Personlige oplysninger Tiltalte har vedrørende sine personlige forhold supplerende forklaret, at han for tiden er i lære som tømrer. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen for landsretten; herunder de afspillede videooptagelser og billedmate - rialet i sagen, tiltræder landsretten byrettens mindretals beskrivelse af begivenhedsforløbet under demonstrationen den 1 marts 2017.Det tiltrædes endvidere efter samme bevis - førelse, at byrettens mindretal har fundet det bevist; at tiltalte kastede en brosten mod politiet som beskrevet i anklageskriftet; 0g at dette stenkast skete på kort afstand af de pansrede mandskabsvogne, bag ved hvilke adskillige polititjenestemænd havde forskanset sig, med en ikke uvæsentlig fare for; at en eller flere af polititjenestemændene herved kom alvorligt til skade. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byrettens mindretal, findes tiltalte i det angivne omfang skyldig i den rejste tiltale. Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens $ 119, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., 134 a og $ 245, stk. 1,jf. 8 21. Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i forsøg på vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter i form af kast med brosten på kort afstand mod polititjenestemænd under udførelse af deres tjenestepligter; mens der i området foregik grov forstyrrelse af ro 0g orden på offentligt sted, 0g at volden er begået af en større gruppe personer i forening ~ ~ med tiltalte som aktiv deltager. Der er herunder tillige taget hensyn til bemærkningerne til det lovforslag om strafskærpelse; der er gjort i forbindelse med indsættelsen af 2 pkt. i straffelovens $ 119, stk. 1,jf. lov nr. 1728 af 27. december 2016 om ændring af bl.a. straffeloven (Øget respekt for det offentlige rum; offentlige myn - digheder og personer i offentlig tjeneste mv) Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod straffes med fængsel i 9 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 29. november 2017 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Benedikte Holberg 0g Rikke Plesner Skovby (kst;) med domsmænd)_ 14. afd. nr. $-2187-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Marc Jørgensen; beskikket) Københavns Byrets dom af 4. august 2017 (SS 1-15281/2017) er anket af anklagemyn- digheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale. <anonym>Tiltalte</anonym> har 'påstået stadfæstelse; subsidiært rettens mildeste dom. Sagens oplysninger Som for byretten er der i landsretten afspillet videosekvenser optaget den 1. marts 2017 fra Vor Frue Plads, hvor demonstrationen begyndte, udvalgte steder på demonstrationens rute, herunder området ud for Jagtvej 69 ca. kl. 19.03, 0g billeder af beklædningsdele optaget, i forbindelse med at politiet den 17.maj 2017 kl. 06.06 anholdt tiltalte 0g ransagede tiltaltes bopæl. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnet kriminalassistent <anonym>Vidne 2</anonym> Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet politikommissær <anonym>Vidne 3</anonym> Den i byretten af vidnet politikommissær <anonym>Vidne 1</anonym> afgivne forklaring er doku- menteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Tiltalte har forklaret bl.a., at han var maskeret, fordi det var koldt. Baggrunden herfor var også, at hans nuværende eller en eventuel fremtidig arbejdsgiver ville kunne have en anden politisk holdning end han, hvorfor han ikke ønskede at blive genkendt. Han vidste godt; at politiet filmede. Han kan ikke huske, hvor længe han bar maskeringen. Han sympatiserer med Ungdomshuset og ideen om en alternativ livsstil, hvor man kan have andre holdninger 0g se ud, som man vil. Han er ved at tage en uddannelse og er glad for det danske samfund. Da politiet gav opløbsformularen, blev han i demonstrationen; da der også var mange andre, der gjorde det samme. Det er rigtigt; at han; da han blev anholdt tidligt om mor- genen den 17.maj 2017, havde de sorte Carhartt-bukser på. Han var da på vej til arbejde. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl.a., at politiet efterforskede 25-30 personer, 0g til brug herfor indhentede og gennemgik man en masse billeder 0og videoer fra tv, overvågningskameraer fra butikker på ruten; youtube osv. Han mener, at han i forbindelse hermed har set stenkasteren med camouflage-hættetrøjen. Han kan tydeligt huske billedet fra Berlingske Tidende (foto 7, ekstrakten s. 54). Han kan også huske at have set en anden person med en camouflage-hættetrøje, men den pågældende havde en anden statur . Han har i sine mange år i politiet aldrig oplevet en demonstration magen til den den 1. marts 2017. Han havde en følelse af, at denne gruppe mennesker virkelig ønskede at skade politiet. Han befandt sig i den særligt sikrede videovogn; der kørte foran demonstrationen hele vejen. Det havde ingen effekt; at opløbsformularen blev givet flere gange 0g på for - skellige sprog. Den 99 'sorte blok? forblev i demonstrationen; men det samme gjorde -~ til hans store overraskelse ~ også familier med børn. På Jagtvej ud for byggetomten ved nr. 69 kørte tre 'hollændervogne? frem foran videovognen 0g holdt herefter på tværs med retning mod demonstranterne. Opstillingen skyldtes , at flere kastede med sten mod politiet; bygge - de barrikader mm. De betjente, der var i "hollændervognene' sad af og forskansede sig bag vognene, mens der blev kastet sten og andet skyts mod dem. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret bl.a., at han er delingsfører 0g den pågældende dag fører af en deling på 38 mand. Delingen deltog først som delvis sikret, men da Danske Bank på Nørrebrogade blev smadret; blev delingen bedt om at omenkadre - re 0g skifte til tre pansrede mandskabsvogne; dvs . de tre "hollændervogne' der holdt klar 1 Stefansgade. Herefter stødte de til demonstrationen; da den var ud for Assistenskirke - gården. De kørte langs med demonstrationstoget for at komme op foran de demonstranter, der havde forsamlet sig foran byggetoften ud for nr. 69, og samtidig "lure" stemningen. Den var pisket helt op. Bilerne fik ødelagt sidespejlene. Da de var kommet forbi demo- nstrationen; vendte de bilerne, så de holdt og spærrede for videre fremfærd ad Jagtvej. Det gjorde de for at fjerne de personer, der kastede. De holdt nu foran videovognen. Demo- nstranterne begyndte at bygge barrikader; og der var omfattende hærværk, stenkast, kast med fliser og jernstænger samt kanonslag, alt rettet mod politiet. De stod der i 10-20 mi- nutter, idet de afventede en yderligere deling med henblik på at delingerne tilsammen kunne presse demonstranterne tilbage mod Nørrebrogade, således at demonstrationen; som det var anmeldt, kunne fortsætte videre ud ad Nørrebrogade og nå frem til det nye ung- domshus på Dortheavej, der var målet. Mens han og hans folk forskansede sig bag vogn- ene, blev mange af hans folk ramt af kasteskyts, men ingen kom til skade De var ikke forberedt på, at så mange ville deltage i demonstrationen; eller at den ville udvikle sig, som den gjorde. Personlige oplysninger Tiltalte har vedrørende sine personlige forhold supplerende forklaret, at han for tiden er i lære som tømrer. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen for landsretten; herunder de afspillede videooptagelser og billedmate - rialet i sagen, tiltræder landsretten byrettens mindretals beskrivelse af begivenhedsforløbet under demonstrationen den 1 marts 2017.Det tiltrædes endvidere efter samme bevis - førelse, at byrettens mindretal har fundet det bevist; at tiltalte kastede en brosten mod politiet som beskrevet i anklageskriftet; 0g at dette stenkast skete på kort afstand af de pansrede mandskabsvogne, bag ved hvilke adskillige polititjenestemænd havde forskanset sig, med en ikke uvæsentlig fare for; at en eller flere af polititjenestemændene herved kom alvorligt til skade. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byrettens mindretal, findes tiltalte i det angivne omfang skyldig i den rejste tiltale. Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens $ 119, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., 134 a og $ 245, stk. 1,jf. 8 21. Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i forsøg på vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter i form af kast med brosten på kort afstand mod polititjenestemænd under udførelse af deres tjenestepligter; mens der i området foregik grov forstyrrelse af ro 0g orden på offentligt sted, 0g at volden er begået af en større gruppe personer i forening ~ ~ med tiltalte som aktiv deltager. Der er herunder tillige taget hensyn til bemærkningerne til det lovforslag om strafskærpelse; der er gjort i forbindelse med indsættelsen af 2 pkt. i straffelovens $ 119, stk. 1,jf. lov nr. 1728 af 27. december 2016 om ændring af bl.a. straffeloven (Øget respekt for det offentlige rum; offentlige myn - digheder og personer i offentlig tjeneste mv) Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres, således at <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 9 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.	6,963	7,226
780	Sag om hvorvidt erstatningssøgende havde krav på erstatning i anledning af visitering for overtrædelse af våbenloven	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-25461/2016-KBH	Almindelig domsmandssag	1. instans	1492/22	Erstatningssager;			Nej				Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 8. marts 2017 i sag SS 2-25461/2016 mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd. Politidirektøren i København har ved tilkendegivelse af 27. oktober 2016 i medfør af retsplejelovens $ 1018 f, stk. 1, indbragt en sag for retten; hvor har fremsat krav om erstatning på 2.600 kr. i anledning af, at erstatningssøgende den 26. august 2015 for overtrædelse af våbenloven blev visiteret. Erstatningssøgende fremsatte ved brev af 9. september 2015 krav om erstat - ning på 2.600 kr. med sædvanlig procesrente efter renteloven; jf. retsple- jelovens $ 1018 a, stk. 1. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse; men har ikke be - stridt selve kravets opgørelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af erstatningssøgende og vidnerne politiassistent har til retsbogen afgivet følgende forkla - ring; 7 at han var ude og køre med den pågældende aften: var fører af bilen. På motorvejen opdagede de, at politiet fulgte ef- ter dem hvorefter de blev stoppet på Englandsvej . blev bedt om at stige ud af bilen, hvorefter han fik oplyst; at han var arresteret; 0g poli - tiet oplyste klokkeslættet. Politiet sagde ikke hvorfor; at han var blevet an- holdt. var utilfreds og hævede stemmen; men han optrådte ik - ke aggressivt. De blev begge visiteret to gange hver. Først var det herefter bilen; derefter blev de visiteret igen og til slut blev bilen undersøgt en gang til. Det virkede som om, at betjentene var noget forvirrede. Visitationen bestod i, at de blev klappet udenpå tøjet, 0g politiet undersøgte indholdet af deres lommer. Det blev foretaget grundigt 2 gange. Politiet undersøgte også indholdet af pung. Politiet så også 1 private papirer; der lå i bilen. Det er rigtigt; at der lå en lille hammer i bilen. var sur over, at politiet rodede i hans bil. at han skulle slappe af; og at ville klage over det. Det fik til at falde til ro. De forstod ikke; hvorfor de var blevet arresteret. Der gik ca. 20 minutter fra, at de blev stoppet; til at de fik lov til at køre igen. De fik ikke at vide; at de ikke længere var arresteret. Det var først; da de skulle til at køre igen, at de fik oplyst; at de havde været sigtet. De 2 visi- tationer tog mere end et minut hver, nærmere 2-4 minutter hver. Selve visita- tionerne varede ikke over 8 minutter samlet. 1 har til retsbogen afgivet følgende for - klaring: at han sammen med politibetjent kørte patrulje den aften. De standsede det omhandlede køretøj på Englandsvej. Vidnet opfattede det som en standard politiopgave. De havde forinden slået bilen op og vurderet; at ejeren kunne være en person af politiets interesse; da han var kendt af poli - tiet; sammenholdt med sted 0g tid for kørslen Der var næsten igen trafik i området på det tidspunkt. Vidnet husker ikke; om det var ham; der rettede henvendelse til føreren; der viste sig at være ejeren af bilen. sad på passagersædet. Føreren ønskede ikke at oplyse, hvor de kom fra, 0g hvor de var på vej hen. Senere fortalte han; at han skulle skynde sig hjem til en søn, der ikke kunne sove. Ud fra den måde personerne opførte sig på, hvor føreren opførte sig aggressivt og opfarende og uden forståelse af, hvor- for de var blevet stoppet, og sammenholdt med tid og sted samt; at føreren var kendt af politiet; valgte vidnet og hans kollega at sigte personerne i bilen for overtrædelse af våbenloven; da førerens opførsel tydede på, at de havde noget at skjule. Vidnet forklarede, at det er fast procedure, at alle, der befin- der sig i en standset bil, i denne type situationer bliver sigtet. Vidnet forklare - de videre, at der typisk vil ske sigtelse enten for overtrædelse af lov om eufo - riserende stoffer eller overtrædelse af våbenloven; og sidstnævnte var det na- turlige i denne situation. Samtidig med sigtelsen fik personerne oplyst; at de ikke havde pligt til at udtale sig, og de fik at vide, at de ville blive visiteret ef- ter tur, 0g derefter ville bilen blive ransaget:. Føreren tilkendegav , at han var meget utilfreds . var også utilfreds, men ikke så voldsomt som føreren. Vidnet var nødt til at tale med store bogstaver over for har mødt politiet mange gange før. Personerne var ikke anholdt på noget tidspunkt;, Havde det været tilfældet; ville der være blevet oprettet en egentlig sag. Der var alene tale om en tilba- geholdelse i forbindelse med visitation Det kan godt passe, at hele forløbet varede 15-20 minutter. opførsel forhalede processen meget. blev visiteret én gang. En visitation tager maksimalt 3-5 minut- ter. Det er vidnets vurdering; at visitationen af begge personer tog i alt ca. 4 minutter. Vidnet afviser, at blev visiteret 2 gange. Det sker al- drig. Vidnet fastholdt; at ikke blev anholdt på noget tidspunkt under forløbet. Der var tale om en visitation uden sag. Under visitationen af blev han klappet uden på tøjet, og indholdet af lommerne blev undersøgt. Han skulle ikke afføre sig dele af tøjet. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet; at det nok var ham, der sagde mest; men at kollegaen også sagde noget under forløbet. De han nok begge talt med De standsede rutinemæssigt bilen; og det var først som følge af førerens opførsel; at de valgte at fortage ransag- ning af bilen. Den indledende samtale tog måske et minut. Det var nok vid- net;, der besluttede; at der skulle ske visitation og ransagning afbilen. Starttidspunktet fremgår af POLSAS, hvor det også er anført; at forløbet va- rede i alt ca. 20 minutter . Politibetjent foretog notater, da det er var ham; der efterfølgende foretog registreringen i POLSAS. Angående tidsforløbet i øvrigt forklarede vidnet, at den indledende samtale varede ca. 1 minut, derefter blev personerne visiteret; hvilket varede anslået 2 minutter for hver, i alt 4 minutter. Derefter blev bilen ransaget. hidsede sig op, hvorfor de flere gange måtte afbryde ransagningen af bilen. Vidnet husker ikke, hvem der visiterede hvem, men han vil tro, at han visiterede Vidnet sagde sigtelsen højt ind i bilen; da beg- ge personer sad der. Da var blevet visiteret, fik han oplyst, at han gerne måtte gå fra stedet; da der ikke længere var brug for ham, idet sig; telsen var frafaldet. Det er normalt i den situation at sige, at personen kan gå, 0g vidnet er sikker på, at dette blev sagt. I nærheden lå en Metrostation 7 Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen; herunder indholdet af de afgivne forklaringer, lægger ret- ten til grund, natten mellem den 25.og 26. august 2015 om- kring midnat var passager i en bil, der blev standset af_ politiet. Efter en kort indledende samtale blev og føreren af bilen sigtet for overtræ - delse af våbenloven. Herefter blev de hver især visiteret en gang hvorefter fik at vide, at kan frit kunne forlade stedet, og at sigtelsen var frafaldet. Forløbet frem til dette tidspunkt tog under 10 minutter; nok nær- mere 5 minutter. Personerne var ikke på noget tidspunkt anholdt. Ved tilbageholdelsen af i forbindelse med den gennemførte vi- sitation; var der tale om et indgreb som led i en strafferetlig forfølgning, jf. retsplejelovens $ 1018 b. Som følge af, at føreren af bilen var kendt af politiet; at føreren indlednings - vis ikke ønskede at redegøre for sin færden og sammenholdt med, at bilen blev bragt til standsning omkring midnat i et ringe befærdet område, findes politiet at have haft rimelig anledning til at foretage sigtelsen af personerne i bilen; herunder samt gennemføre visitationen. Visitationen; der blev gennemført ved en svagt trafikeret vej omkring midnat, hvor ikke i den forbindelse skulle afføre sig dele af tøjet, findes ikke at kunne karakteriseres som særlig krænkende. På denne baggrund, og da der var tale om visitation i forbindelse med en kor- tvarig tilbageholdelse på under 10 minutter, tages Anklagemyndighedens fri- findelsespåstand til følge Thi kendes for ret: Anklagemyndigheden frifindes for det af rejste krav . Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger, herunder 6.300 kr: + moms i salær til den beskikkede advokat, advokat Janus Malcolm Pedersen. Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 15.juli 2019	Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 8. marts 2017 i sag SS 2-25461/2016 <anonym>Erstatningssøgende (E)</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>København K</anonym> mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd. Politidirektøren i København har ved tilkendegivelse af 27. oktober 2016 i medfør af retsplejelovens $ 1018 f, stk. 1, indbragt en sag for retten; hvor <anonym>E</anonym> har fremsat krav om erstatning på 2.600 kr. i anledning af, at erstatningssøgende den 26. august 2015 for overtrædelse af våbenloven blev visiteret. Erstatningssøgende fremsatte ved brev af 9. september 2015 krav om erstat - ning på 2.600 kr. med sædvanlig procesrente efter renteloven; jf. retsple- jelovens $ 1018 a, stk. 1. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse; men har ikke be - stridt selve kravets opgørelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af erstatningssøgende og vidnerne politiassistent <anonym>E</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forkla - ring; 7 at han var ude og køre med <anonym>Person 1</anonym> den pågældende aften: <anonym>Person 1</anonym> var fører af bilen. På motorvejen opdagede de, at politiet fulgte ef- ter dem hvorefter de blev stoppet på Englandsvej . <anonym>E</anonym> blev bedt om at stige ud af bilen, hvorefter han fik oplyst; at han var arresteret; 0g poli - tiet oplyste klokkeslættet. Politiet sagde ikke hvorfor; at han var blevet an- holdt. <anonym>Person 1</anonym> var utilfreds og hævede stemmen; men han optrådte ik - ke aggressivt. De blev begge visiteret to gange hver. Først var det <anonym>Person 1</anonym> så <anonym>E</anonym> herefter bilen; derefter blev de visiteret igen og til slut blev bilen undersøgt en gang til. Det virkede som om, at betjentene var noget forvirrede. Visitationen bestod i, at de blev klappet udenpå tøjet, 0g politiet undersøgte indholdet af deres lommer. Det blev foretaget grundigt 2 gange. Politiet undersøgte også indholdet af <anonym>E's</anonym> pung. Politiet så også 1 <anonym>Person 1's</anonym> private papirer; der lå i bilen. Det er rigtigt; at der lå en lille hammer i bilen. <anonym>Person 1</anonym> var sur over, at politiet rodede i hans bil. <anonym>E</anonym> fandt det uretfærdigt, og sagde til <anonym>Person 1</anonym> at han skulle slappe af; og at <anonym>E</anonym> ville klage over det. Det fik <anonym>Person 1</anonym> til at falde til ro. De forstod ikke; hvorfor de var blevet arresteret. Der gik ca. 20 minutter fra, at de blev stoppet; til at de fik lov til at køre igen. De fik ikke at vide; at de ikke længere var arresteret. Det var først; da de skulle til at køre igen, at de fik oplyst; at de havde været sigtet. De 2 visi- tationer tog mere end et minut hver, nærmere 2-4 minutter hver. Selve visita- tionerne varede ikke over 8 minutter samlet. 1 <anonym>Vidnet</anonym> har til retsbogen afgivet følgende for - klaring: at han sammen med politibetjent <anonym>Person 2</anonym> kørte patrulje den aften. De standsede det omhandlede køretøj på Englandsvej. Vidnet opfattede det som en standard politiopgave. De havde forinden slået bilen op og vurderet; at ejeren kunne være en person af politiets interesse; da han var kendt af poli - tiet; sammenholdt med sted 0g tid for kørslen Der var næsten igen trafik i området på det tidspunkt. Vidnet husker ikke; om det var ham; der rettede henvendelse til føreren; der viste sig at være ejeren af bilen. <anonym>E</anonym> sad på passagersædet. Føreren ønskede ikke at oplyse, hvor de kom fra, 0g hvor de var på vej hen. Senere fortalte han; at han skulle skynde sig hjem til en søn, der ikke kunne sove. Ud fra den måde personerne opførte sig på, hvor føreren opførte sig aggressivt og opfarende og uden forståelse af, hvor- for de var blevet stoppet, og sammenholdt med tid og sted samt; at føreren var kendt af politiet; valgte vidnet og hans kollega at sigte personerne i bilen for overtrædelse af våbenloven; da førerens opførsel tydede på, at de havde noget at skjule. Vidnet forklarede, at det er fast procedure, at alle, der befin- der sig i en standset bil, i denne type situationer bliver sigtet. Vidnet forklare - de videre, at der typisk vil ske sigtelse enten for overtrædelse af lov om eufo - riserende stoffer eller overtrædelse af våbenloven; og sidstnævnte var det na- turlige i denne situation. Samtidig med sigtelsen fik personerne oplyst; at de ikke havde pligt til at udtale sig, og de fik at vide, at de ville blive visiteret ef- ter tur, 0g derefter ville bilen blive ransaget:. Føreren tilkendegav , at han var meget utilfreds . <anonym>E</anonym> var også utilfreds, men ikke så voldsomt som føreren. Vidnet var nødt til at tale med store bogstaver over for <anonym>Person 1</anonym> Opførslen undrede vidnet; da <anonym>Person 1</anonym> har mødt politiet mange gange før. Personerne var ikke anholdt på noget tidspunkt;, Havde det været tilfældet; ville der være blevet oprettet en egentlig sag. Der var alene tale om en tilba- geholdelse i forbindelse med visitation Det kan godt passe, at hele forløbet varede 15-20 minutter. <anonym>Person 1's</anonym> opførsel forhalede processen meget. <anonym>E</anonym> blev visiteret én gang. En visitation tager maksimalt 3-5 minut- ter. Det er vidnets vurdering; at visitationen af begge personer tog i alt ca. 4 minutter. Vidnet afviser, at <anonym>E</anonym> blev visiteret 2 gange. Det sker al- drig. Vidnet fastholdt; at <anonym>E</anonym> ikke blev anholdt på noget tidspunkt under forløbet. Der var tale om en visitation uden sag. Under visitationen af <anonym>E</anonym> blev han klappet uden på tøjet, og indholdet af lommerne blev undersøgt. Han skulle ikke afføre sig dele af tøjet. Adspurgt af advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet; at det nok var ham, der sagde mest; men at kollegaen også sagde noget under forløbet. De han nok begge talt med <anonym>E</anonym> De standsede rutinemæssigt bilen; og det var først som følge af førerens opførsel; at de valgte at fortage ransag- ning af bilen. Den indledende samtale tog måske et minut. Det var nok vid- net;, der besluttede; at der skulle ske visitation og ransagning afbilen. Starttidspunktet fremgår af POLSAS, hvor det også er anført; at forløbet va- rede i alt ca. 20 minutter . Politibetjent <anonym>Person 2</anonym> foretog notater, da det er var ham; der efterfølgende foretog registreringen i POLSAS. Angående tidsforløbet i øvrigt forklarede vidnet, at den indledende samtale varede ca. 1 minut, derefter blev personerne visiteret; hvilket varede anslået 2 minutter for hver, i alt 4 minutter. Derefter blev bilen ransaget. <anonym>Person 1</anonym> hidsede sig op, hvorfor de flere gange måtte afbryde ransagningen af bilen. Vidnet husker ikke, hvem der visiterede hvem, men han vil tro, at han visiterede <anonym>Person 1</anonym> Vidnet sagde sigtelsen højt ind i bilen; da beg- ge personer sad der. Da <anonym>E</anonym> var blevet visiteret, fik han oplyst, at han gerne måtte gå fra stedet; da der ikke længere var brug for ham, idet sig; telsen var frafaldet. Det er normalt i den situation at sige, at personen kan gå, 0g vidnet er sikker på, at dette blev sagt. I nærheden lå en Metrostation 7 Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen; herunder indholdet af de afgivne forklaringer, lægger ret- ten til grund, <anonym>E</anonym> natten mellem den 25.og 26. august 2015 om- kring midnat var passager i en bil, der blev standset af_ politiet. Efter en kort indledende samtale blev <anonym>E</anonym> og føreren af bilen sigtet for overtræ - delse af våbenloven. Herefter blev de hver især visiteret en gang hvorefter <anonym>E</anonym> fik at vide, at kan frit kunne forlade stedet, og at sigtelsen var frafaldet. Forløbet frem til dette tidspunkt tog under 10 minutter; nok nær- mere 5 minutter. Personerne var ikke på noget tidspunkt anholdt. Ved tilbageholdelsen af <anonym>E</anonym> i forbindelse med den gennemførte vi- sitation; var der tale om et indgreb som led i en strafferetlig forfølgning, jf. retsplejelovens $ 1018 b. Som følge af, at føreren af bilen var kendt af politiet; at føreren indlednings - vis ikke ønskede at redegøre for sin færden og sammenholdt med, at bilen blev bragt til standsning omkring midnat i et ringe befærdet område, findes politiet at have haft rimelig anledning til at foretage sigtelsen af personerne i bilen; herunder <anonym>E</anonym> samt gennemføre visitationen. Visitationen; der blev gennemført ved en svagt trafikeret vej omkring midnat, hvor <anonym>E</anonym> ikke i den forbindelse skulle afføre sig dele af tøjet, findes ikke at kunne karakteriseres som særlig krænkende. På denne baggrund, og da der var tale om visitation i forbindelse med en kor- tvarig tilbageholdelse på under 10 minutter, tages Anklagemyndighedens fri- findelsespåstand til følge Thi kendes for ret: Anklagemyndigheden frifindes for det af <anonym>E</anonym> rejste krav . Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger, herunder 6.300 kr: + moms i salær til den beskikkede advokat, advokat Janus Malcolm Pedersen. <anonym>Dommer</anonym> Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 15.juli 2019	8,221	9,229
781	Byrettens dom ændret, således at statskassen inden 14 dage skal betale erstatning til erstatningssøgende	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-889/2017-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	1494/22	Erstatningssager;			Nej				ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 29. november 2017 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Bloch Andersen; Olaf Tingleff og Lykke Walter Greve (kst.) med domsmænd). 12. afd. nr. S-889-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Janus Malcolm Pedersen, besk.) Københavns Byrets dom af 8. marts 2017 (sag nr. SS 2-25461/2016) er anket af med påstand om tilkendelse af erstatning på 2.600 kr. med tillæg af procesrenter fra den 9. september 2015. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af 0g af vidnet politi- assistent var på vej hen til hans parkerede bil, da de blev standset af politiet. Der var ikke så meget trafik i området. blev først taget ud af bilen. Måske omkring 5 minutter senere fik han selv besked på at stige ud. Han blev placeret på fortovet, hvor han blev visiteret 2 gange. Han fik at vide; at han var anholdt. Det var den samme betjent; der visiterede ham begge gange. Betjenten gik efter den første visitation hen til bilen, hvor betjenten så ind på forsædet. Efter 'omkring et minut gik betjenten tilbage til ham 0g visiterede ham igen. Derefter gik betjenten igen hen til bilen; som han derefter ransagede mere grundigt. Politiet sagde ikke under forløbet, at nu måtte han forlade stedet. Politiet gav dem ikke klagevej - ledning. Han har kendt i 22 år. De er venner, men havde ikke kontakt i den periode, hvor blev idømt 0g afsonede fængselsstraf for våbenlovsovertrædelse. Da de anførte dag kørte i bilen; var han bekendt med dommen. har supplerende forklaret blandt andet; at han inden politiforretningen tjekkede nummerpladen på bilen; de senere fik standset. De konstaterede, at ejeren, var kendt vedrørende overtrædelse af straffelovens 8 192 a. Som han erindrer det; var der en række yderligere sager på den pågældende; herunder vedrørende overtrædelse af færdselsloven. De stoppede bilen for at konstatere; hvem der var i bilen, om vedkommende havde lov til det, samt om der var våben i bilen De ville også vurdere, om føreren var påvirket. Visitationerne skyldtes; at føreren var opfarende, og at de i bilen så en større lygte. Sådan- ne lygter anvendes ofte som slagvåben. De ville nok have foretaget visitationerne; selv om føreren ikke havde været opfarende. Han husker fortsat ikke; at passageren; skulle være blevet visiteret 2 gange, hvilket ville have været meget usædvanligt. De 2i bilen fik begge klagevejledning: Ien sådan situation sigter man personerne, inden de bliver taget ud af bilen. Det er nok foregået på samme måde i denne sag. Da forretningen var færdig, fik de 2i bilen begge at vide; at de ikke længere var sigtet, og de fik klagevejledning. Erstatningssøgende fik på et tidspunkt efter visitationen at vide; at han måtte gå. Forespurgt; om det ikke politifagligt ville være rigtigst at anmode visiterede om at blive på stedet, til ransagningen af bilen var tilendebragt; forklarede vidnet; at beskeden kunne være givet inden; de var færdige med at ransage bilen. Politiet havde mere fokus på personerne end på bilen. Han husker ikke så meget i relation til beskeden om, at erstatningssøgende måtte gå, men han erindrer dog, at beskeden gav anledning til en vis opstandelse. Det blev sagt; at det var et øde sted. De har konstateret, at føreren var banderelateret, uden at han dog den 13.november 2015 var registeret som bandemedlem. Han er nu medlem af Bandidos på Vestegnen. Dengang havde han en mere perifer tilknytning. Landsrettens begrundelse 0g resultat Landsretten tiltræder, at politiet havde rimelig grund til at visitere og i den forbindelse kortvarigt tilbageholde ham. Visitationen var således lovlig. Den samlede politiforretning i form af visitation af 0g ransagning af bilen varede ifølge POLSAS ca. 20 minutter. skulle fra forret- ningens begyndelse blive på stedet. Landsretten finder det efter bevisførelsen ikke godt - gjort, at politiet efter visitationen af klart oplyste; at han da måtte forlade stedet. Landsretten bemærker herved, at der må påhvile politiet en særlig forpligtelse til at sikre sig, at personer, der har været tilbageholdt; er klar over; at tilbageholdelsen er afslut- tet; således at de frit kan forlade stedet. Landsretten må således lægge til grund, at visitati- onen 0g den tilknyttede tilbageholdelse af klart har varet over 10 minutter. Landsretten finder herefter grundlag for i medfør af retsplejelovens $ 1018 b at tilkende den 'påståede erstatning, som anklagemyndigheden ikke har bestridt størrel - sesmæssigt. Som følge heraf skal statskassen betale sagens omkostninger i begge retter: Thi kendes for ret: Byrettens dom ændres; således at statskassen inden 14 dage til skal betale 2.600 kr. med tillæg af procesrenter fra den 9. september 2015. Statskassen skal betale sa- gens omkostninger for begge retter. - 4 - Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 29. november 2017 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Bloch Andersen; Olaf Tingleff og Lykke Walter Greve (kst.) med domsmænd). 12. afd. nr. S-889-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>statningssøgende (E)</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Janus Malcolm Pedersen, besk.) Københavns Byrets dom af 8. marts 2017 (sag nr. SS 2-25461/2016) er anket af <anonym>E</anonym> med påstand om tilkendelse af erstatning på 2.600 kr. med tillæg af procesrenter fra den 9. september 2015. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af <anonym>E</anonym> 0g af vidnet politi- assistent <anonym>Vidne</anonym> <anonym>E</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at han 0g <anonym>Person 1 (P1)</anonym> var på vej hen til hans parkerede bil, da de blev standset af politiet. Der var ikke så meget trafik i området. <anonym>P1</anonym> blev først taget ud af bilen. Måske omkring 5 minutter senere fik han selv besked på at stige ud. Han blev placeret på fortovet, hvor han blev visiteret 2 gange. Han fik at vide; at han var anholdt. Det var den samme betjent; der visiterede ham begge gange. Betjenten gik efter den første visitation hen til bilen, hvor betjenten så ind på forsædet. Efter 'omkring et minut gik betjenten tilbage til ham 0g visiterede ham igen. Derefter gik betjenten igen hen til bilen; som han derefter ransagede mere grundigt. Politiet sagde ikke under forløbet, at nu måtte han forlade stedet. Politiet gav dem ikke klagevej - ledning. Han har kendt <anonym>P1</anonym> i 22 år. De er venner, men havde ikke kontakt i den periode, hvor <anonym>P1</anonym> blev idømt 0g afsonede fængselsstraf for våbenlovsovertrædelse. Da de anførte dag kørte i bilen; var han bekendt med dommen. <anonym>Vidnet</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han inden politiforretningen tjekkede nummerpladen på bilen; de senere fik standset. De konstaterede, at ejeren, <anonym>P1</anonym> var kendt vedrørende overtrædelse af straffelovens 8 192 a. Som han erindrer det; var der en række yderligere sager på den pågældende; herunder vedrørende overtrædelse af færdselsloven. De stoppede bilen for at konstatere; hvem der var i bilen, om vedkommende havde lov til det, samt om der var våben i bilen De ville også vurdere, om føreren var påvirket. Visitationerne skyldtes; at føreren var opfarende, og at de i bilen så en større lygte. Sådan- ne lygter anvendes ofte som slagvåben. De ville nok have foretaget visitationerne; selv om føreren ikke havde været opfarende. Han husker fortsat ikke; at passageren; <anonym>E</anonym> skulle være blevet visiteret 2 gange, hvilket ville have været meget usædvanligt. De 2i bilen fik begge klagevejledning: Ien sådan situation sigter man personerne, inden de bliver taget ud af bilen. Det er nok foregået på samme måde i denne sag. Da forretningen var færdig, fik de 2i bilen begge at vide; at de ikke længere var sigtet, og de fik klagevejledning. Erstatningssøgende fik på et tidspunkt efter visitationen at vide; at han måtte gå. Forespurgt; om det ikke politifagligt ville være rigtigst at anmode visiterede om at blive på stedet, til ransagningen af bilen var tilendebragt; forklarede vidnet; at beskeden kunne være givet inden; de var færdige med at ransage bilen. Politiet havde mere fokus på personerne end på bilen. Han husker ikke så meget i relation til beskeden om, at erstatningssøgende måtte gå, men han erindrer dog, at beskeden gav anledning til en vis opstandelse. Det blev sagt; at det var et øde sted. De har konstateret, at føreren var banderelateret, uden at han dog den 13.november 2015 var registeret som bandemedlem. Han er nu medlem af Bandidos på Vestegnen. Dengang havde han en mere perifer tilknytning. Landsrettens begrundelse 0g resultat Landsretten tiltræder, at politiet havde rimelig grund til at visitere <anonym>E</anonym> og i den forbindelse kortvarigt tilbageholde ham. Visitationen var således lovlig. Den samlede politiforretning i form af visitation af <anonym>P1</anonym> 0g <anonym>E</anonym> 0g ransagning af bilen varede ifølge POLSAS ca. 20 minutter. <anonym>E</anonym> skulle fra forret- ningens begyndelse blive på stedet. Landsretten finder det efter bevisførelsen ikke godt - gjort, at politiet efter visitationen af <anonym>E</anonym> klart oplyste; at han da måtte forlade stedet. Landsretten bemærker herved, at der må påhvile politiet en særlig forpligtelse til at sikre sig, at personer, der har været tilbageholdt; er klar over; at tilbageholdelsen er afslut- tet; således at de frit kan forlade stedet. Landsretten må således lægge til grund, at visitati- onen 0g den tilknyttede tilbageholdelse af <anonym>E</anonym> klart har varet over 10 minutter. Landsretten finder herefter grundlag for i medfør af retsplejelovens $ 1018 b at tilkende <anonym>E</anonym> den 'påståede erstatning, som anklagemyndigheden ikke har bestridt størrel - sesmæssigt. Som følge heraf skal statskassen betale sagens omkostninger i begge retter: Thi kendes for ret: Byrettens dom ændres; således at statskassen inden 14 dage til <anonym>E</anonym> skal betale 2.600 kr. med tillæg af procesrenter fra den 9. september 2015. Statskassen skal betale sa- gens omkostninger for begge retter. - 4 - Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	4,910	5,393
782	Byrettens dom stadfæstet, dog således at prøvetiden for prøveløsladelsen den 4. juli 2017 forlænges til den 5. december 2020	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-2085/2018-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1495/22	Narkotika;	Beslaglæggelse/konfiskation;		Nej				ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 5. december 2018 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Lone Dahl Frandsen 0g Lars Larsen Lihme (kst;) med domsmænd). 11. afd. nr. $-2085-18: Anklagemyndigheden mod (advokat Annette Petersen, besk ) Odense Rets dom af 6.juli 2018 (1-4061/2018) er anket af anklagemyndigheden med på- stand om skærpelse, navnlig således at tiltalte idømmes en fængselsstraf svarende til rest- straffen på 427 dage ved prøveløsladelsen den 4.juli 2017. Tiltalte har påstået stadfæstelse . Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen berigtiget tiltalen; idet den rettelig angår overtrædelse af "lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3,jf. bekendt- gørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf $ 2,jf. Bilag 1, liste A, nr. 1" . Anklagemyndigheden har endvidere oplyst; at det beror på en fejl, når det i byrettens dom er angivet; at tiltalte den 19. oktober 2015 og den 13.november 2017 har vedtaget bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer; idet sådanne bødeforelæg ikke eksisterer. - 2 - Personlige forhold Af udtalelse af 31. august 2018 fra Kriminalforsorgen fremgår, at det er Kriminalfors or- gens vurdering, at tiltalte ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste eller til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han på tidspunktet for prø- veløslad elsen havde læst økonomi på SDU i 1½ år. Efter prøveløsladelsen indgik han i et tilsynsforløb hos Kriminalforsorgen . Tilsynsforløbet var ”bøvlet” for ham, da han i løbet af sin afsoning på ca. 2½ år havde mistet alt. Derudover blev han kort tid efter løsla delsen på ny varetægtsfængslet , hvilket dog viste sig at være uberettiget . Han har gennem sin mentor fået hjælp til at komme til læge n, og han har også fået mulighed for at gå til psykolog . Han har fortsat sin lejlighed. Han har på ny søgt ind på SDU, men det er ikke sikkert, at han bliver optaget, da der er gået så lang tid. Han er på kontanthjælp. Landsrettens begrundelse og resultat Det er ubestridt, at straffen for nærværende forhold, der angår besiddelse af 30 gram hash som tredjegangstilfælde , isole ret set er en bøde på 6 .000 kr. Landsretten finder, at det undtagelsesvist er forsvarligt ikke at foretage hel eller delvis ud - løsning af reststraffen på 427 dage ved prøveløsladelsen den 4. juli 2017 i henhold til Odense Rets dom af 20. oktober 2015 . Der er herved lagt vægt på, at der ikke er tale om ganske ligeartet kriminalitet . Odense Rets dom af 20. oktober 2015 angik overtrædelse af bl.a. straffelovens § 191, stk. 1, 1 . pkt., hvorved tiltalte i forening med andre havde videre - overdraget kokain, mens at nær værende forhold alene angår besiddelse af 30 gram hash mere end 8 måneder efter prøveløsladelsen . Der er herudover taget hensyn til tiltaltes per - sonlige forhold, herunder at tiltalte ikke i øvrigt har begået kriminalitet i prøvetiden for prøveløsl adelsen, og at tiltalte efter det oplyste har planer om at genoptage sin uddannelse. Landsretten finder efter omstændighederne , at prøvetiden for prøveløsladelsen den 4. juli 2017 skal for længes til den 5. december 2020, jf. straffelovens § 40, stk. 1, j f. § 61, stk. 2, nr. 1. Med denne ændring stadfæster landsretten dommens bestemmelse om, at tiltalte straffes med en bøde på 6.000 kr., dog således at straffen fastsættes i medfør af lov om euforise - rende stoffer 8 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. I,jf. $ 2,jf. Bilag 1, liste A, nr. 1.Det har sit forblivende med forvandlingsstraffen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes , dog således at prøvetiden for prøveløs - ladelsen den 4.juli 2017 forlænges til den 5. december 2020. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 5. december 2018 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Lone Dahl Frandsen 0g Lars Larsen Lihme (kst;) med domsmænd). 11. afd. nr. $-2085-18: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Annette Petersen, besk ) Odense Rets dom af 6.juli 2018 (1-4061/2018) er anket af anklagemyndigheden med på- stand om skærpelse, navnlig således at tiltalte idømmes en fængselsstraf svarende til rest- straffen på 427 dage ved prøveløsladelsen den 4.juli 2017. Tiltalte har påstået stadfæstelse . Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen berigtiget tiltalen; idet den rettelig angår overtrædelse af "lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3,jf. bekendt- gørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf $ 2,jf. Bilag 1, liste A, nr. 1" . Anklagemyndigheden har endvidere oplyst; at det beror på en fejl, når det i byrettens dom er angivet; at tiltalte den 19. oktober 2015 og den 13.november 2017 har vedtaget bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer; idet sådanne bødeforelæg ikke eksisterer. - 2 - Personlige forhold Af udtalelse af 31. august 2018 fra Kriminalforsorgen fremgår, at det er Kriminalfors or- gens vurdering, at tiltalte ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste eller til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han på tidspunktet for prø- veløslad elsen havde læst økonomi på SDU i 1½ år. Efter prøveløsladelsen indgik han i et tilsynsforløb hos Kriminalforsorgen . Tilsynsforløbet var ”bøvlet” for ham, da han i løbet af sin afsoning på ca. 2½ år havde mistet alt. Derudover blev han kort tid efter løsla delsen på ny varetægtsfængslet , hvilket dog viste sig at være uberettiget . Han har gennem sin mentor fået hjælp til at komme til læge n, og han har også fået mulighed for at gå til psykolog . Han har fortsat sin lejlighed. Han har på ny søgt ind på SDU, men det er ikke sikkert, at han bliver optaget, da der er gået så lang tid. Han er på kontanthjælp. Landsrettens begrundelse og resultat Det er ubestridt, at straffen for nærværende forhold, der angår besiddelse af 30 gram hash som tredjegangstilfælde , isole ret set er en bøde på 6 .000 kr. Landsretten finder, at det undtagelsesvist er forsvarligt ikke at foretage hel eller delvis ud - løsning af reststraffen på 427 dage ved prøveløsladelsen den 4. juli 2017 i henhold til Odense Rets dom af 20. oktober 2015 . Der er herved lagt vægt på, at der ikke er tale om ganske ligeartet kriminalitet . Odense Rets dom af 20. oktober 2015 angik overtrædelse af bl.a. straffelovens § 191, stk. 1, 1 . pkt., hvorved tiltalte i forening med andre havde videre - overdraget kokain, mens at nær værende forhold alene angår besiddelse af 30 gram hash mere end 8 måneder efter prøveløsladelsen . Der er herudover taget hensyn til tiltaltes per - sonlige forhold, herunder at tiltalte ikke i øvrigt har begået kriminalitet i prøvetiden for prøveløsl adelsen, og at tiltalte efter det oplyste har planer om at genoptage sin uddannelse. Landsretten finder efter omstændighederne , at prøvetiden for prøveløsladelsen den 4. juli 2017 skal for længes til den 5. december 2020, jf. straffelovens § 40, stk. 1, j f. § 61, stk. 2, nr. 1. Med denne ændring stadfæster landsretten dommens bestemmelse om, at tiltalte straffes med en bøde på 6.000 kr., dog således at straffen fastsættes i medfør af lov om euforise - rende stoffer 8 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. I,jf. $ 2,jf. Bilag 1, liste A, nr. 1.Det har sit forblivende med forvandlingsstraffen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes , dog således at prøvetiden for prøveløs - ladelsen den 4.juli 2017 forlænges til den 5. december 2020. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.	3,956	4,029
783	Tiltale for besiddelse af hash. Påstand om konfiskation	Appelleret	Straffesag	Retten i Odense	SS-4061/2018-ODE	Tilståelsessag	1. instans	1493/22	Narkotika;	Beslaglæggelse/konfiskation;		Nej			2300-84110-00480-18	RETTEN I ODENSE 1 afdeling DOM afsagt den 6. juli 2018 Rettens nr. 1-4061/2018 Politiets nr. 2300-84110-00480-18 Anklagemyndigheden mod Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 31.maj 2018. er tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, jf. bilag liste A, nr. 1, ved den 23. marts 2018 kl. 10.00 på sin bopæl i Odense V, at have været i besiddelse af 30 gram hash. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 30 gram hash hos tiltalte, jf. straffelovens $ 75, stk 2 Tiltalte har erkendt sig skyldig; Sagens oplysninger har forklaret; at hashen blev fundet under ransagning på hans bopæl. Tiltalte er 'tidligere straffet senest ved Odense rets dom af 20. oktober 2015 med fængsel i 3 år 6 måneder for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk. 1, 1. pkt., $ 124, stk. 4 og $ 164, stk. 1 samt efter færdselsloven Endvidere frakendt førerretten. Prøveløsladt den 4.juli 2017 med en prøvetid på 2 år og en reststraf på 427 dage. ved Odense rets dom af 8. november 2016 med en bøde på 30.000 kr. jf. straffelovens $ 89,jf. skattelovens $ 113. Tiltalte har endelig den 13. november 2017 og den 19. oktober 2015 vedta- get bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han blev løsladt i 2017. Forud for den dom var han i gang med en uddannelse som økonom på SDU, og han var ved at tage en bachelorgrad. Kommunen og Kriminalforsorgen støtter ham i, at han skal fortsætte som studerende. Han har gået på mis- brugscentret. Han har i dag egen lejlighed. Det er oplyst, at tiltalte har været frihedsberøvet fra den 22. marts 2018 til den 14.maj 2018 i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af straffelo- vens $ 191. Sigtelsen er senere frafaldet. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig; Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til en bøde på 6.000 kr. jf. bekendtgørelse om euforise - rende stoffer $ 27, stk 1,jf. $ 2,jf. bilag liste A, nr. 1 som et tredjegangstil- fælde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at have besiddet hash. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage. Ved straffens fastsættelse er det tillagt vægt; at det nu er 1 år siden; at sigte- de blev prøveløsladt. Det findes at burde have sit forblivende med reststraf- fen i henhold til prøveløsladelsen af 4.juli 2017. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Thi kendes for ret: skal straffes med en bøde på 6.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Hos tiltalte konfiskeres 30 gram hash. Statskassen skal betale sagens omkostninger,	RETTEN I ODENSE 1 afdeling DOM afsagt den 6. juli 2018 Rettens nr. 1-4061/2018 Politiets nr. 2300-84110-00480-18 Anklagemyndigheden mod <anonym>Iltalte</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 31.maj 2018. er tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, jf. bilag liste A, nr. 1, ved den 23. marts 2018 kl. 10.00 på sin bopæl <anonym>Adresse</anonym> i Odense V, at have været i besiddelse af 30 gram hash. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 30 gram hash hos tiltalte, jf. straffelovens $ 75, stk 2 Tiltalte har erkendt sig skyldig; Sagens oplysninger har forklaret; at hashen blev fundet under ransagning på hans bopæl. Tiltalte er 'tidligere straffet senest ved Odense rets dom af 20. oktober 2015 med fængsel i 3 år 6 måneder for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk. 1, 1. pkt., $ 124, stk. 4 og $ 164, stk. 1 samt efter færdselsloven Endvidere frakendt førerretten. Prøveløsladt den 4.juli 2017 med en prøvetid på 2 år og en reststraf på 427 dage. ved Odense rets dom af 8. november 2016 med en bøde på 30.000 kr. jf. straffelovens $ 89,jf. skattelovens $ 113. Tiltalte har endelig den 13. november 2017 og den 19. oktober 2015 vedta- get bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han blev løsladt i 2017. Forud for den dom var han i gang med en uddannelse som økonom på SDU, og han var ved at tage en bachelorgrad. Kommunen og Kriminalforsorgen støtter ham i, at han skal fortsætte som studerende. Han har gået på mis- brugscentret. Han har i dag egen lejlighed. Det er oplyst, at tiltalte har været frihedsberøvet fra den 22. marts 2018 til den 14.maj 2018 i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af straffelo- vens $ 191. Sigtelsen er senere frafaldet. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig; Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til en bøde på 6.000 kr. jf. bekendtgørelse om euforise - rende stoffer $ 27, stk 1,jf. $ 2,jf. bilag liste A, nr. 1 som et tredjegangstil- fælde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at have besiddet hash. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage. Ved straffens fastsættelse er det tillagt vægt; at det nu er 1 år siden; at sigte- de blev prøveløsladt. Det findes at burde have sit forblivende med reststraf- fen i henhold til prøveløsladelsen af 4.juli 2017. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Thi kendes for ret: skal straffes med en bøde på 6.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Hos tiltalte konfiskeres 30 gram hash. Statskassen skal betale sagens omkostninger,	2,879	2,927
784	Anklagemyndigheden blev frifundet	Afgørelse	Straffesag	Vestre Landsret	SS-434/2018-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1497/22	Efterforskning og straffeproces;			Nej				afsagt den 31. oktober 2018 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Eva Staal, Esben Hvam og Mie Obel Thomsen (kst.) med domsmænd) i ankesag VL. $-0434-18 Anklagemyndigheden mod født 1990 (advokat Rasmus Amandusson; Aalborg) Retten i Randers har den 15. februar 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-2959/2017) Påstande Anklagemyndigheden har påstået frifindelse. har nedlagt påstand om; at han tilkendes yderligere erstatning på 143.200 kr. med rente fra kravets fremsættelse; subsidiært påstået stadfæstelse. Forklaring har forklaret, at han fik et chok; da han blev tiltalt for drab. Han troede, at han risikerede 16 års fængsel for drab. Medierne fulgte sagen 0g omtalte den som en sag om drab 0g drabsforsøg. Han var også ichok over, at byrettens dom af ankla- gemyndigheden blev anket til skærpelse. Landsrettens begrundelse og resultat har fået tilkendt erstatning for de 179 dage, som der er enighed om, at han uberettiget har været varetægtsfængslet; jf . retsplejelovens $ 1018 a, stk. 2, 1.led, hvorefter erstatning kan ydes, hvis der er misforhold mellem den anvendte frihedsberøvel - se 0g strafforfølgningens udfald. Spørgsmålet er, om han er berettiget til yderligere erstatning i anledning af, at han under varetægtsfængslingen har været sigtet og tiltalt for overtrædelse af straffelovens 8 237. Efter retsplejelovens $ 1018 a, stk. 2, kan erstatning ydes; selv om betingelserne for at yde erstatning efter stk. 1, ikke er 'opfyldt; såfremt den under sagen anvendte frihedsberøvelse ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald eller det af andre særlige grunde findes rimeligt. Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens kapitel 93 a, at den blotte sigtelse ikke bør kunne udløse erstatning. Det er herved forudsat, at risikoen for uberettiget sigtelse for strafbart forhold som udgangspunkt "må bæres af borgerne som et bidrag til det almene gode, der ligger i retshåndhævelsen" . Sigtelse og tiltalerejsning vil derfor som hovedregel ikke i sig selv kunne danne grundlag for erstatning. Landsretten tiltræder herefter, at det følger af de af byretten citerede forarbejder; at det forhold, at under varetægtsfængslingen var sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 237 ikke i sig selv kan føre til en forhøjelse af taksterne; da fængslings - grundlaget ikke omfattede straffelovens $ 237, jf. herved også TfK 2016.1333/2. Rigsad - vokatmeddelelsen om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a angår erstatning for straffeprocessuelle indgreb. Varetægtsfængslingen skete som anført ikke på grundlag af sigtelsen for drab eller drabsforsøg 0g kan derfor heller ikke påbe- råbe sig Rigsadvokatmeddelelsens punkt 1.f. som grundlag for forhøjet erstatning i anled- ning af sigtelsenltiltalen. blev ved Vestre Landsrets ankedom idømt 1 års fængsel for over- trædelse af straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 247 stk. 1. Landsretten finder herefter ikke, at der foreligger sådanne ekstraordinære forhold i denne sag, at det af særlige grunde er rime - ligt at yde yderligere erstatning i medfør af retsplejelovens $ 1018 a, stk. 2, 2. led, jf. herved betænkning nr. 801 af 1977 om erstatning i anledning af strafferet - lig forfølgning side 39. Byretten frifandt for tiltalen om overtrædelse af straffelovens $ 237 efter en konkret afvejning af; om tiltalte havde det fornødne forsæt til manddrab. Byretten fandt; at han var skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245, stk: 1, 1.og 2. pkt., jf. $ 247, stk. 1, jf. til dels 8 246. Anklagemyndigheden kan på den baggrund ikke anses for at have handlet ansvarspådragende ved at have rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens $ 237 eller ved at anke med påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1.in- stans. har herefter heller ikke krav på en godtgørelse efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. retsplejelovens $ 1018 h. Landsretten frifinder derfor anklagemyndigheden for påstand om yderligere erstatning. Ihi kendes for ret: Anklagemyndigheden frifindes. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes . skal betale sagens omkostninger for landsretten. Eva Staal	afsagt den 31. oktober 2018 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Eva Staal, Esben Hvam og Mie Obel Thomsen (kst.) med domsmænd) i ankesag VL. $-0434-18 Anklagemyndigheden mod <anonym>Erstatningssøgende</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1990 (advokat Rasmus Amandusson; Aalborg) Retten i Randers har den 15. februar 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-2959/2017) Påstande Anklagemyndigheden har påstået frifindelse. <anonym>Erstatningssøgende</anonym> har nedlagt påstand om; at han tilkendes yderligere erstatning på 143.200 kr. med rente fra kravets fremsættelse; subsidiært påstået stadfæstelse. Forklaring <anonym>Erstatningssøgende</anonym> har forklaret, at han fik et chok; da han blev tiltalt for drab. Han troede, at han risikerede 16 års fængsel for drab. Medierne fulgte sagen 0g omtalte den som en sag om drab 0g drabsforsøg. Han var også ichok over, at byrettens dom af ankla- gemyndigheden blev anket til skærpelse. Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Erstatningssøgende</anonym> har fået tilkendt erstatning for de 179 dage, som der er enighed om, at han uberettiget har været varetægtsfængslet; jf . retsplejelovens $ 1018 a, stk. 2, 1.led, hvorefter erstatning kan ydes, hvis der er misforhold mellem den anvendte frihedsberøvel - se 0g strafforfølgningens udfald. Spørgsmålet er, om han er berettiget til yderligere erstatning i anledning af, at han under varetægtsfængslingen har været sigtet og tiltalt for overtrædelse af straffelovens 8 237. Efter retsplejelovens $ 1018 a, stk. 2, kan erstatning ydes; selv om betingelserne for at yde erstatning efter stk. 1, ikke er 'opfyldt; såfremt den under sagen anvendte frihedsberøvelse ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald eller det af andre særlige grunde findes rimeligt. Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens kapitel 93 a, at den blotte sigtelse ikke bør kunne udløse erstatning. Det er herved forudsat, at risikoen for uberettiget sigtelse for strafbart forhold som udgangspunkt "må bæres af borgerne som et bidrag til det almene gode, der ligger i retshåndhævelsen" . Sigtelse og tiltalerejsning vil derfor som hovedregel ikke i sig selv kunne danne grundlag for erstatning. Landsretten tiltræder herefter, at det følger af de af byretten citerede forarbejder; at det forhold, at <anonym>Erstatningssøgende</anonym> under varetægtsfængslingen var sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 237 ikke i sig selv kan føre til en forhøjelse af taksterne; da fængslings - grundlaget ikke omfattede straffelovens $ 237, jf. herved også TfK 2016.1333/2. Rigsad - vokatmeddelelsen om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a angår erstatning for straffeprocessuelle indgreb. Varetægtsfængslingen skete som anført ikke på grundlag af sigtelsen for drab eller drabsforsøg 0g <anonym>Erstatningssøgende</anonym> kan derfor heller ikke påbe- råbe sig Rigsadvokatmeddelelsens punkt 1.f. som grundlag for forhøjet erstatning i anled- ning af sigtelsenltiltalen. <anonym>Erstatningssøgende</anonym> blev ved Vestre Landsrets ankedom idømt 1 års fængsel for over- trædelse af straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 247 stk. 1. Landsretten finder herefter ikke, at der foreligger sådanne ekstraordinære forhold i denne sag, at det af særlige grunde er rime - ligt at yde <anonym>Erstatningssøgende</anonym> yderligere erstatning i medfør af retsplejelovens $ 1018 a, stk. 2, 2. led, jf. herved betænkning nr. 801 af 1977 om erstatning i anledning af strafferet - lig forfølgning side 39. Byretten frifandt <anonym>Erstatningssøgende</anonym> for tiltalen om overtrædelse af straffelovens $ 237 efter en konkret afvejning af; om tiltalte havde det fornødne forsæt til manddrab. Byretten fandt; at han var skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245, stk: 1, 1.og 2. pkt., jf. $ 247, stk. 1, jf. til dels 8 246. Anklagemyndigheden kan på den baggrund ikke anses for at have handlet ansvarspådragende ved at have rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens $ 237 eller ved at anke med påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1.in- stans. <anonym>Erstatningssøgende</anonym> har herefter heller ikke krav på en godtgørelse efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. retsplejelovens $ 1018 h. Landsretten frifinder derfor anklagemyndigheden for <anonym>Erstatningssøgendes</anonym> påstand om yderligere erstatning. Ihi kendes for ret: Anklagemyndigheden frifindes. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes . <anonym>Erstatningssøgende</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten. Eva Staal	4,164	4,606
785	Sag om, hvorvidt erstatningssøgende var berettiget til yderligere erstatning for uberettiget varetægtsfængsling	Appelleret	Straffesag	Retten i Randers	SS-2959/2017-RAN	Almindelig domsmandssag	1. instans	1496/22	Erstatningssager; Liv og legeme;			Nej			SAV-20 17-3100101-23	RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DOM afsagt den 15. februar 2018 Rettens nr. 3-2959/2017 Politiets nr. SAV-2017-3100101-23 mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund Denne sag er behandlet med domsmænd. Sagen drejer sig om erstatning i anledning af strafferetslig forfølgning efter retsplejelovens kapitel 93 a. Spørgsmålet i sagen er, hvorvidt er berettiget til yderligere erstatning for uberettiget varetægtsfængs - ling (om der er grundlag for en forhøjelse af taksten med 100 %, som anført i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 1/2015 og 1/2016, pkt. 1, litra f). I medfør af retsplejelovens $ 1018 f har Statsadvokaten i Viborg ved tilken- degivelse af 13.juli 2017 indbragt sagen for retten. Påstande under sagen fremsat krav om en yderligere erstatning på 143.200 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra kravets fremsættes. Anklagemyndigheden har påstået frifindelse. Sagens oplysninger har fremsat krav om erstatning; i anledning af; at han den 27. maj 2015 blev anholdt og varetægtsfængslet som sigtet for overtræ- delse af straffelovens $ 237. blev ved dom af 24. juni 2016 frifundet for drab; men dømt for bl.a.. overtrædelse af straffelovens $ 245,jf. til dels $ 246. Dommen blev anket. blev af Vestre Landsret løsladt den 20. december 2016. \|blev ved dom afsagt den 21. december 2016 af Vestre Landsret frifundet for drab, men dømt for overtrdelse straffelovens $ 245, stk. 1,jf; $ 247, stk. 1 blev idømt fængsel i 1 år. Advokat Rasmus Amandusson fremsatte ved brev af 12. januar 2017 krav om erstatning; jf. retsplejelovens $ 1018 a, stk. 1. Statsadvokaten har den 6. marts 2017 delvist imødekommet kravet; 0g tillagt erstatning med 143.200 kr . Advokat Rasmus Aman- dusson har ved brev af 15. marts 2017 påklaget afgørelsen; Rigsadvokaten har den 5. maj 2017 truffet afgørelse og besluttet ikke at ændre Statsadvokatens afgørelse; og dermed afvist at yde yderligere erstat- ning: Advokat Rasmus Amandusson har ved brev af 11. maj 2017 begæret kravet indbragt for retten. Det fremgår af sagen; at Krminalforsorgen ved afgørelse af 7. marts 2017 gav strafeftergivelse på 30 dage, som blev idømt ved en dom af 8. november 2013. Der har herefter sagen været enighed om; at har væ- ret uberettiget varetægtsfængslet i 179 dage. Frihedsberøvelse 179 dage gange taksten på 800 kr. giver en erstatning på 143.200 kr. har ikke afgivet forklaring under sagen: Parterne synspunkter. Anklagemyndigheden har til støtte for ikke at give højere erstatning navnlig anført, at det fremgår af grundlovsforhøret den 27. maj 2015, at blev varetægtsfængslet på baggrund af begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens $ 246, jf. $ 245, stk. 1 Sigtelsen for overtræ - delse af straffelovens $ 237 har således ikke været en del af fængslingsgrund- laget og derfor er der ikke grundlag for en forhøjelse af erstatningen med 100 % som følge af sigtelsens karakter, jf TFK 2016.1333/2 har til støtte for sin pästand navnlig anført; at erstat- ning ydes med udgangspunkt den belastning; som det er for den der stilles til genstand for en strafferetlig handling: Det er bl.a: erstatning for det psyko- logiske pres man er udsat for samt det afsavn man lider forbindelse med va- retægtsfængslingen: Sagen har hele vejen igennem systemet gået på spørgsmål om drab, Der blev sigtet for drab ved sagens opstart, det blev for- søgt anvendt som grundlag for varetægtsfængslingen; 0g der blev for såvel byret som landsret rejst tiltale for drab 0g drabsforsøg : Det psykologiske Page 2 of 4 pres har derfor været markant og fuldt ud udtalt hele vejen igennem sagen, modsat situationen i afgørelen TFK 2016.1333/2. At resultatet af grundlovsforhøret ender op med, at man som det mindre i det mere fængsler for $ 246, og opretholder sigtelsen for drab, samt ender med at rejse tiltale for drab, 0g også i forbindelse med anken påstär domfældelse for drab, bevirker, at sagen erstatningsmæssigt skal behandles som omfàttet af de særlige forhøjelsessituationer. Rettens begrundelse og afgørelse [blev den 27. maj 2015 anholdt og sigtet for overtræ- delse af straffelovens $ 237. Samme dag blev han fremstillet grundlovsfor- hør og varetægtsfængslet på grundlag af en begrundet mistanke om overtræ- delse af i hvert fald straffelovens $ 246,jf. $ 245, stk. 1. Der er sagen enig- hed om, at de efterfølgende forlængelser af varetægtsfængslingen frem til Iøs - ladelsen skete på samme grundlag; som anført under grundlovsforhøret. Ved tiltalen ved nævningesagen 1 juni måned 2016 blev tiltalte for manddrab efter straffelovens $ 237. Ved byrettens næv- ningedom blev frifundet for overtrædelse af straffelo- vens $ 237 0g fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens; jf $ 245, jf: til dels $ 246. Ved Vestre Landsrets dom af 21. december 2016 blev volden ale- ne henført under straffelovens $ 245, stk. 1,jf. 8 247. Det forhold, at i en periode under varetægtsfængslin- gen var sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 237, kan ikke føre til, at taksten for frihedsberøvelsen forhøjes; da denne sigtelse ikke var en del af fængslingsgrundlaget; jf. herved ogsà forarbejderne til retsplejelovens $ 1018 a, jf. side 25 ff. i betænkning nr, 801/1977 om Erstatning i anledning af straf- feretlig forfølgning: var dog siden anklageskriftet blev indleveret til byret- ten, der blev modtaget den 16. december 2015, ikke blot sigtet; men ogsà til- talt .for overtrædelse af straffelovens $ 237. Retten finder derfor, at perioden herfra og frem til sin løsladelse den 20. december 2016 var under en særlig belastende tiltale, som ham 0g hans forsvar skulle forholde sig til. Under disse omstændigheder er overensstemmelse med Rigsadvokatens meddelelse vedrørende Erstatning henhold til retsple- jelovens kapitel 93 a, punkt 1, litra f, berettiget til en forhøjelse af taksten med 100 % i perioden fra den 16. december 2015 0g til den 20. december 2016, mens han er berettiget til almindelig takst perioden fra den 27. maj 2015 til og med den 15. december 2015. På baggrund heraf finder retten efter en forholdsmæssig fordeling; at Page 3 of 4 er berettiget til en forhøjelse af erstatningen på 90.000 kr, Thi kendes for ret: Anklagemyndigheden skal inden 14 dage til Kataf 2o 90.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 12. januar 2017. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Page 4 of 4	RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DOM afsagt den 15. februar 2018 Rettens nr. 3-2959/2017 Politiets nr. SAV-2017-3100101-23 <anonym>gssøgende (Erstat.søg:)</anonym> mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund Denne sag er behandlet med domsmænd. Sagen drejer sig om erstatning i anledning af strafferetslig forfølgning efter retsplejelovens kapitel 93 a. Spørgsmålet i sagen er, hvorvidt <anonym>Erstat.søg.</anonym> er berettiget til yderligere erstatning for uberettiget varetægtsfængs - ling (om der er grundlag for en forhøjelse af taksten med 100 %, som anført i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 1/2015 og 1/2016, pkt. 1, litra f). I medfør af retsplejelovens $ 1018 f har Statsadvokaten i Viborg ved tilken- degivelse af 13.juli 2017 indbragt sagen for retten. Påstande <anonym>Erstat.søg-</anonym> under sagen fremsat krav om en yderligere erstatning på 143.200 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra kravets fremsættes. Anklagemyndigheden har påstået frifindelse. Sagens oplysninger <anonym>Erstat.søg.</anonym> har fremsat krav om erstatning; i anledning af; at han den 27. maj 2015 blev anholdt og varetægtsfængslet som sigtet for overtræ- delse af straffelovens $ 237. <anonym>Erstat.søg.</anonym> blev ved dom af 24. juni 2016 frifundet for drab; men dømt for bl.a.. overtrædelse af straffelovens $ 245,jf. til dels $ 246. Dommen blev anket. <anonym>Ersıal.søg.</anonym> blev af Vestre Landsret løsladt den 20. december 2016. <anonym>Erstar sØa</anonym> \|blev ved dom afsagt den 21. december 2016 af Vestre Landsret frifundet for drab, men dømt for overtrdelse straffelovens $ 245, stk. 1,jf; $ 247, stk. 1 <anonym>Ersıaı.søg</anonym> blev idømt fængsel i 1 år. Advokat Rasmus Amandusson fremsatte ved brev af 12. januar 2017 krav om erstatning; jf. retsplejelovens $ 1018 a, stk. 1. Statsadvokaten har den 6. marts 2017 delvist imødekommet kravet; 0g tillagt <anonym>Ersıal.sØq.</anonym> erstatning med 143.200 kr . Advokat Rasmus Aman- dusson har ved brev af 15. marts 2017 påklaget afgørelsen; Rigsadvokaten har den 5. maj 2017 truffet afgørelse og besluttet ikke at ændre Statsadvokatens afgørelse; og dermed afvist at yde yderligere erstat- ning: Advokat Rasmus Amandusson har ved brev af 11. maj 2017 begæret kravet indbragt for retten. Det fremgår af sagen; at Krminalforsorgen ved afgørelse af 7. marts 2017 gav strafeftergivelse på 30 dage, som <anonym>Ersıal.søg_</anonym> blev idømt ved en dom af 8. november 2013. Der har herefter sagen været enighed om; at <anonym>Ersıal.søg .</anonym> har væ- ret uberettiget varetægtsfængslet i 179 dage. Frihedsberøvelse 179 dage gange taksten på 800 kr. giver en erstatning på 143.200 kr. <anonym>Ersıal.søg</anonym> har ikke afgivet forklaring under sagen: Parterne synspunkter. Anklagemyndigheden har til støtte for ikke at give højere erstatning navnlig anført, at det fremgår af grundlovsforhøret den 27. maj 2015, at <anonym>Erstat.søg.</anonym> blev varetægtsfængslet på baggrund af begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens $ 246, jf. $ 245, stk. 1 Sigtelsen for overtræ - delse af straffelovens $ 237 har således ikke været en del af fængslingsgrund- laget og derfor er der ikke grundlag for en forhøjelse af erstatningen med 100 % som følge af sigtelsens karakter, jf TFK 2016.1333/2 <anonym>Elalal.awy.</anonym> har til støtte for sin pästand navnlig anført; at erstat- ning ydes med udgangspunkt den belastning; som det er for den der stilles til genstand for en strafferetlig handling: Det er bl.a: erstatning for det psyko- logiske pres man er udsat for samt det afsavn man lider forbindelse med va- retægtsfængslingen: Sagen har hele vejen igennem systemet gået på spørgsmål om drab, Der blev sigtet for drab ved sagens opstart, det blev for- søgt anvendt som grundlag for varetægtsfængslingen; 0g der blev for såvel byret som landsret rejst tiltale for drab 0g drabsforsøg : Det psykologiske Page 2 of 4 pres har derfor været markant og fuldt ud udtalt hele vejen igennem sagen, modsat situationen i afgørelen TFK 2016.1333/2. At resultatet af grundlovsforhøret ender op med, at man som det mindre i det mere fængsler for $ 246, og opretholder sigtelsen for drab, samt ender med at rejse tiltale for drab, 0g også i forbindelse med anken påstär domfældelse for drab, bevirker, at sagen erstatningsmæssigt skal behandles som omfàttet af de særlige forhøjelsessituationer. Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Erstat sØa</anonym> [blev den 27. maj 2015 anholdt og sigtet for overtræ- delse af straffelovens $ 237. Samme dag blev han fremstillet grundlovsfor- hør og varetægtsfængslet på grundlag af en begrundet mistanke om overtræ- delse af i hvert fald straffelovens $ 246,jf. $ 245, stk. 1. Der er sagen enig- hed om, at de efterfølgende forlængelser af varetægtsfængslingen frem til Iøs - ladelsen skete på samme grundlag; som anført under grundlovsforhøret. Ved tiltalen ved nævningesagen 1 juni måned 2016 blev <anonym>EISldl.S04.</anonym> tiltalte for manddrab efter straffelovens $ 237. Ved byrettens næv- ningedom blev <anonym>Erstat.søg.</anonym> frifundet for overtrædelse af straffelo- vens $ 237 0g fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens; jf $ 245, jf: til dels $ 246. Ved Vestre Landsrets dom af 21. december 2016 blev volden ale- ne henført under straffelovens $ 245, stk. 1,jf. 8 247. Det forhold, at <anonym>Erstat.søg-</anonym> i en periode under varetægtsfængslin- gen var sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 237, kan ikke føre til, at taksten for frihedsberøvelsen forhøjes; da denne sigtelse ikke var en del af fængslingsgrundlaget; jf. herved ogsà forarbejderne til retsplejelovens $ 1018 a, jf. side 25 ff. i betænkning nr, 801/1977 om Erstatning i anledning af straf- feretlig forfølgning: <anonym>Erstat.søg.</anonym> var dog siden anklageskriftet blev indleveret til byret- ten, der blev modtaget den 16. december 2015, ikke blot sigtet; men ogsà til- talt .for overtrædelse af straffelovens $ 237. Retten finder derfor, at <anonym>Erstat.søg.</anonym> perioden herfra og frem til sin løsladelse den 20. december 2016 var under en særlig belastende tiltale, som ham 0g hans forsvar skulle forholde sig til. Under disse omstændigheder er <anonym>ErsıaL.søg.</anonym> overensstemmelse med Rigsadvokatens meddelelse vedrørende Erstatning henhold til retsple- jelovens kapitel 93 a, punkt 1, litra f, berettiget til en forhøjelse af taksten med 100 % i perioden fra den 16. december 2015 0g til den 20. december 2016, mens han er berettiget til almindelig takst perioden fra den 27. maj 2015 til og med den 15. december 2015. På baggrund heraf finder retten efter en forholdsmæssig fordeling; at Page 3 of 4 <anonym>Erstat.søg.</anonym> er berettiget til en forhøjelse af erstatningen på 90.000 kr, Thi kendes for ret: Anklagemyndigheden skal inden 14 dage til <anonym>Lidlal.aWy-</anonym> Kataf 2o 90.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 12. januar 2017. Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>vommer</anonym> Page 4 of 4	6,389	7,065
786	Byretten burde have tilladt, at sigtede udtalte sig, inden proceduren om fortsat varetægtsfængsling fandt sted	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-809/2018-VLR	Grundlovssag	2. instans	1499/22	Efterforskning og straffeproces;			Ja				Vestre Landsrets 13. afdeling holdt den 12 juni 2018 kl. 10.30 møde på tingstedet i Aar - hus _ Som dommere fungerede landsdommerne Erik P. Bentzen; Annette Dellgren og Julie Bre- um (kst.) VL S-0809-18 Anklagemyndigheden mod født 1996 Fremlagte bilag: udtalelse af 3.maj 2018 fra Statsadvokaten i Viborg mail af 4. maj 2018 fra forsvareren; advokat Mette Grith Stage. Sagens akter 0g det tidligere fremlagte var til stede. Den 6. april 2018 har byretten afsagt kendelse om, at det ikke tillades at fremkomme med en udtalelse eller en forklaring forud for proceduren omkring en eventuel fristforlængelse. Kendelsen er kæret af Statsadvokaten har påstået kendelsen stadfæstet. Advokat Mette Grith Stage har til støtte for påstanden om, at det burde være tilladt at udtale sig, inden proceduren om fortsat varetægtsfængsling fandt sted, navn- lig anført, at der ingen realitet er i retsplejelovens $ 764, stk. 2, hvis den er begrænset til at gælde efter proceduren; da parterne så ikke kan procedere på sigtedes udtalelser. Den om- stændighed, at retsmødet afholdes pr. videolink, medfører ikke, at sigtede kan afskæres fra at komme med en udtalelse eller besvare spørgsmål af relevans for proceduren. Statsadvokaten har til støtte for påstanden om stadfæstelse navnlig anført; at ikke er blevet afskåret fra at udtale sig under retsmødet, men at retten fandt, at en egentlig forklaring ikke burde afgives i et retsmøde; der blev afholdt via videolink hvilket er i overensstemmelse med forarbejderne til retsplejelovens $ 748 b. Der var ikke forud for retsmødet givet anklagemyndigheden meddelelse om, at ønskede at afgi- ve forklaring, hvorfor retten først i forbindelse med retsmødet kunne vurdere; om fremsti] - ling via videolink var ubetænkeligt. Landsretten afsagde Kendelse: Det fremgår af retsplejelovens $ 764, stk. 2, at en sigtet; der er til stede her i landet, afhøres i retten om sigtelsen 0g skal have lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse om varetægtsfængsling. Bestemmelsen finder tillige anvendelse i forbindelse med retsmøder om fristforlængelse, jf. retsplejelovens $ 767, stk. 1, 5. pkt. Det fremgår af retsplejelovens 8 748 b; stk. 1, at retten kan bestemme, at en sigtet; der er undergivet varetægtsfængsling, deltager i et retsmøde om forlængelse af fristen for vare - tægtsfængslingen ved anvendelse af telekommunikation med billede, når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet med retsmødet 0g sagens øvrige omstændigheder. Efter bestemmelsens 3. pkt. finder retsplejelovens $ 192 tilsvarende anvendelse, hvis sigtede skal afgive forklaring. Det er således ved $ 748 b, stk. 1, 3. pkt., forudsat, at sigtede kan deltage i retsmøde til forlængelse af fristen for varetægtsfængsling via videolink, selv om sigtede skal afgive forklaring under retsmødet. En beslutning om, at sigtede skal deltage i et sådant retsmøde via videolink begrænser derfor ikke i sig selv sigtedes ret efter retsplejelovens $ 764, stk. 2, til at udtale sig. Efter de foreliggende oplysninger finder landsretten, at der ikke var grundlag for at afskæ - rer fra at udtale sig forud for proceduren om fortsat varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens 8 764, stk. 2, jf. $ 767, stk. 1. Ihi_bestennes: Byretten burde have tilladt, at udtalte sig, inden proceduren om fortsat varetægtsfængsling fandt sted. Sagen sluttet. Erik P.Bentzen	Vestre Landsrets 13. afdeling holdt den 12 juni 2018 kl. 10.30 møde på tingstedet i Aar - hus _ Som dommere fungerede landsdommerne Erik P. Bentzen; Annette Dellgren og Julie Bre- um (kst.) VL S-0809-18 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1996 Fremlagte bilag: udtalelse af 3.maj 2018 fra Statsadvokaten i Viborg mail af 4. maj 2018 fra forsvareren; advokat Mette Grith Stage. Sagens akter 0g det tidligere fremlagte var til stede. Den 6. april 2018 har byretten afsagt kendelse om, at det ikke tillades <anonym>Sigtede</anonym> at fremkomme med en udtalelse eller en forklaring forud for proceduren omkring en eventuel fristforlængelse. Kendelsen er kæret af <anonym>Sigtede</anonym> Statsadvokaten har påstået kendelsen stadfæstet. Advokat Mette Grith Stage har til støtte for påstanden om, at det burde være tilladt <anonym>Sigtede</anonym> at udtale sig, inden proceduren om fortsat varetægtsfængsling fandt sted, navn- lig anført, at der ingen realitet er i retsplejelovens $ 764, stk. 2, hvis den er begrænset til at gælde efter proceduren; da parterne så ikke kan procedere på sigtedes udtalelser. Den om- stændighed, at retsmødet afholdes pr. videolink, medfører ikke, at sigtede kan afskæres fra at komme med en udtalelse eller besvare spørgsmål af relevans for proceduren. Statsadvokaten har til støtte for påstanden om stadfæstelse navnlig anført; at <anonym>Sigtede</anonym> ikke er blevet afskåret fra at udtale sig under retsmødet, men at retten fandt, at en egentlig forklaring ikke burde afgives i et retsmøde; der blev afholdt via videolink hvilket er i overensstemmelse med forarbejderne til retsplejelovens $ 748 b. Der var ikke forud for retsmødet givet anklagemyndigheden meddelelse om, at <anonym>Sigtede</anonym> ønskede at afgi- ve forklaring, hvorfor retten først i forbindelse med retsmødet kunne vurdere; om fremsti] - ling via videolink var ubetænkeligt. Landsretten afsagde Kendelse: Det fremgår af retsplejelovens $ 764, stk. 2, at en sigtet; der er til stede her i landet, afhøres i retten om sigtelsen 0g skal have lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse om varetægtsfængsling. Bestemmelsen finder tillige anvendelse i forbindelse med retsmøder om fristforlængelse, jf. retsplejelovens $ 767, stk. 1, 5. pkt. Det fremgår af retsplejelovens 8 748 b; stk. 1, at retten kan bestemme, at en sigtet; der er undergivet varetægtsfængsling, deltager i et retsmøde om forlængelse af fristen for vare - tægtsfængslingen ved anvendelse af telekommunikation med billede, når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet med retsmødet 0g sagens øvrige omstændigheder. Efter bestemmelsens 3. pkt. finder retsplejelovens $ 192 tilsvarende anvendelse, hvis sigtede skal afgive forklaring. Det er således ved $ 748 b, stk. 1, 3. pkt., forudsat, at sigtede kan deltage i retsmøde til forlængelse af fristen for varetægtsfængsling via videolink, selv om sigtede skal afgive forklaring under retsmødet. En beslutning om, at sigtede skal deltage i et sådant retsmøde via videolink begrænser derfor ikke i sig selv sigtedes ret efter retsplejelovens $ 764, stk. 2, til at udtale sig. Efter de foreliggende oplysninger finder landsretten, at der ikke var grundlag for at afskæ - rer <anonym>Sigtede</anonym> fra at udtale sig forud for proceduren om fortsat varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens 8 764, stk. 2, jf. $ 767, stk. 1. Ihi_bestennes: Byretten burde have tilladt, at <anonym>Sigtede</anonym> udtalte sig, inden proceduren om fortsat varetægtsfængsling fandt sted. Sagen sluttet. Erik P.Bentzen	3,405	3,618
787	Sag om, hvorvidt sigtede kunne fremkomme med en udtalelse eller en forklaring forud for procedure omkring en eventuel fristforlængelse	Appelleret	Straffesag	Retten i Esbjerg	SS-414/2018-ESB	Grundlovssag	1. instans	1498/22	Efterforskning og straffeproces;			Ja			3300-71296-00029-17	RETTEN 1 ESBJERG Den 6. april 2018 kL 10.00 blev Retten i Esbjerg sat i retssal 16 af Retsmødet var offentligt. Rettens nr, 10-414/2018 Politiets nr. 3300-71296-00029-17 Anklagemyndigheden mod Fristforlængelse Der blev fremlagt fristforlængelsesrapport. Arrestantsagen (SS 909/ 2018) var til stede. var mødt for anklage- myndigheden. Den beskikkede forsvarer, advokat Mette Grith Stage i dag vladvo- kat Mira Tøfting 0g sigtede var mødt via videolink fra Aarhus Ar- rest. Anklageren anmodede om, at dørene blev lukket under hensyn til, at flere af de sigtede ikke har ønsket at udtale si8, 0g da mistanken i sa- gen angår overtrædelse af straffelovens $ 192 a i forbindelse med en bandekonflikt. Forsvareren ville ikke protestere. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Retten afsagde Kendelse: Da sagens behandling i et offentligt retsmøde efter det af anklageren oplyste må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, tages anmodningen til følge i medfør af retsplejelovens $ 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor bestemmes: Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene blev lukket kl. 10.05. Det blev oplyst, at sagen er forhåndsberammet til hovedforhandling den 6, 10, 20 og 21. september 2018. Forsvareren oplyste, at baggrunden for, at sigtede har ønsket sig fremstillet er, at han ønsker at afgive en udtalelse i sagen. Han ønsk er ikke at svare på spørgsmål, men han vil alene forklare, hvorfor han befandt sig i kælderen på det i forhold 1 nævnte tidspunkt. Anklageren protesterede mod, at sigtede afgiver forklaring i dette retsmøde. Hvis der skal afgives forklaring, skal dette ske ved frem stilling i retten og ikke via videolink. Endvidere skal der tages hen syn til de øvrige forsvareres og sigtedes mulighed for at kunne delta ge i et sådant retsmøde, hvor en af flere sigtede ønsker at afgive for klaring. Det er først kommet frem under retsmødet i dag, at sigtede ønsker at afgive forklaring, og det er ikke muligt at skaffe fornøden transport fra Aarhus til Esbjerg. Forsvareren fastholdt, at sigtede skal have mulighed for at fremkom me med en kort udtalelse, selvom fristforlængelsen foretages pr. vi deolink. Der har været korresponderet herom med anklagemyndig heden inden mødet i dag. Hvis retten kræver, at sigtede er til stede i retslokalet, bør det nærmere undersøges, om sigtede kan transporte res til Esbjerg i dag. Subsidiært bør en eventuel fristforlængelse ske med en kortere frist, og således at sigtede i næste retsmøde fremstil les i retten uden brug af videolink. Retten afsagde Kendelse En sigtet kan -også når denne deltager i en fristforlængelse via vide olink -fremkomme med en udtalelse, inden der afsiges kendelse i sa-side 2 gen. Dette indebærer ikke; at sigtede kan fremkomme med en udta - lelse; inden sagen procederes. Hvis sigtede ønsker at udtale sig eller afgive forklaring inden spørgsmålet om eventuel forlængelse af vare - tægtsfængslingen procederes, findes dette ikke at burde ske, når sig tede fremstilles via videolink, jf. retsplejelovens 748 b, stk. 1, hvorfor bestemmes: Det tillades ikke at fremkomme med en ud- talelse eller en forklaring forud for proceduren omkring en eventuel fristforlængelse. Anklageren redegjorde for sagen 0g anmodede om, at fængslingsfri - sten forlænges i 4 uger på det hidtidige grundlag. Forsvareren protesterede 08 gjorde gældende, at der ikke er mistan- kegrundlag i sagen; idet har forklaret, at det var ham, der var i besiddelse af pistolen i forhold 1, 0g at de andre ikke kendte til denne. Sigtede havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde Kendelse: Grundlaget for rettens kendelse af 27. januar 2018 er af de i afgørel- sen nævnte grunde fortsat til stede, jÉ. retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3. Sagen er færdigefterforsket. Da sigtede nu ønsker at afgive en udtalelse; findes varetægtsfængs - lingen alene at kunne forlænges med 14 dage. Thi bestemmes: skal fortsat være varetægtsfængslet. Fristen efter retsplejelovens $ 767, stk. 1, fastsættes således; at den udløber fredag den 20. april 2018. Sigtede tog forbehold for kære. Retten bemærkede; at næste retsmøde som følge af det ovenfor an- førte ikke kan afholdes via videolink De øvrige forsvarere skal orien- teres om, at sigtede i næste retsmøde vil afgive en udtalelse, 0g frist- forlængelsen skal søges berammet således at de øvrige forsvarere så vidt muligt har mulighed for at deltage 1 fristforlængelsen. Sagen udsat. Retten hævet kl. 10.35.	RETTEN 1 ESBJERG Den 6. april 2018 kL 10.00 blev Retten i Esbjerg sat i retssal 16 af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr, 10-414/2018 Politiets nr. 3300-71296-00029-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Fristforlængelse Der blev fremlagt fristforlængelsesrapport. Arrestantsagen (SS 909/ 2018) var til stede. <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklage- myndigheden. Den beskikkede forsvarer, advokat Mette Grith Stage i dag vladvo- kat Mira Tøfting 0g sigtede var mødt via videolink fra Aarhus Ar- rest. Anklageren anmodede om, at dørene blev lukket under hensyn til, at flere af de sigtede ikke har ønsket at udtale si8, 0g da mistanken i sa- gen angår overtrædelse af straffelovens $ 192 a i forbindelse med en bandekonflikt. Forsvareren ville ikke protestere. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Retten afsagde Kendelse: Da sagens behandling i et offentligt retsmøde efter det af anklageren oplyste må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, tages anmodningen til følge i medfør af retsplejelovens $ 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor bestemmes: Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene blev lukket kl. 10.05. Det blev oplyst, at sagen er forhåndsberammet til hovedforhandling den 6, 10, 20 og 21. september 2018. Forsvareren oplyste, at baggrunden for, at sigtede har ønsket sig fremstillet er, at han ønsker at afgive en udtalelse i sagen. Han ønsk er ikke at svare på spørgsmål, men han vil alene forklare, hvorfor han befandt sig i kælderen på det i forhold 1 nævnte tidspunkt. Anklageren protesterede mod, at sigtede afgiver forklaring i dette retsmøde. Hvis der skal afgives forklaring, skal dette ske ved frem stilling i retten og ikke via videolink. Endvidere skal der tages hen syn til de øvrige forsvareres og sigtedes mulighed for at kunne delta ge i et sådant retsmøde, hvor en af flere sigtede ønsker at afgive for klaring. Det er først kommet frem under retsmødet i dag, at sigtede ønsker at afgive forklaring, og det er ikke muligt at skaffe fornøden transport fra Aarhus til Esbjerg. Forsvareren fastholdt, at sigtede skal have mulighed for at fremkom me med en kort udtalelse, selvom fristforlængelsen foretages pr. vi deolink. Der har været korresponderet herom med anklagemyndig heden inden mødet i dag. Hvis retten kræver, at sigtede er til stede i retslokalet, bør det nærmere undersøges, om sigtede kan transporte res til Esbjerg i dag. Subsidiært bør en eventuel fristforlængelse ske med en kortere frist, og således at sigtede i næste retsmøde fremstil les i retten uden brug af videolink. Retten afsagde Kendelse En sigtet kan -også når denne deltager i en fristforlængelse via vide olink -fremkomme med en udtalelse, inden der afsiges kendelse i sa-side 2 gen. Dette indebærer ikke; at sigtede kan fremkomme med en udta - lelse; inden sagen procederes. Hvis sigtede ønsker at udtale sig eller afgive forklaring inden spørgsmålet om eventuel forlængelse af vare - tægtsfængslingen procederes, findes dette ikke at burde ske, når sig tede fremstilles via videolink, jf. retsplejelovens 748 b, stk. 1, hvorfor bestemmes: Det tillades ikke <anonym>Sigtede</anonym> at fremkomme med en ud- talelse eller en forklaring forud for proceduren omkring en eventuel fristforlængelse. Anklageren redegjorde for sagen 0g anmodede om, at fængslingsfri - sten forlænges i 4 uger på det hidtidige grundlag. Forsvareren protesterede 08 gjorde gældende, at der ikke er mistan- kegrundlag i sagen; idet <anonym>Part</anonym> har forklaret, at det var ham, der var i besiddelse af pistolen i forhold 1, 0g at de andre ikke kendte til denne. Sigtede havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde Kendelse: Grundlaget for rettens kendelse af 27. januar 2018 er af de i afgørel- sen nævnte grunde fortsat til stede, jÉ. retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3. Sagen er færdigefterforsket. Da sigtede nu ønsker at afgive en udtalelse; findes varetægtsfængs - lingen alene at kunne forlænges med 14 dage. Thi bestemmes: <anonym>Sigtede</anonym> skal fortsat være varetægtsfængslet. Fristen efter retsplejelovens $ 767, stk. 1, fastsættes således; at den udløber fredag den 20. april 2018. Sigtede tog forbehold for kære. Retten bemærkede; at næste retsmøde som følge af det ovenfor an- førte ikke kan afholdes via videolink De øvrige forsvarere skal orien- teres om, at sigtede i næste retsmøde vil afgive en udtalelse, 0g frist- forlængelsen skal søges berammet således at de øvrige forsvarere så vidt muligt har mulighed for at deltage 1 fristforlængelsen. Sagen udsat. Retten hævet kl. 10.35. <anonym>Dommer</anonym>	4,502	4,689
788	Sag om, hvorvidt sagsøger kunne anlægge sag mod sagsøgte med påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udføre et i en vejsynskendelse anført istandsættelsesarbejde... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Retten i Hjørring	BS-1220/2016-HJO	Almindelig civil sag	1. instans	1500/22	Forvaltningsret;			Nej	Nej	Nej		RETTEN HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 31.juli 2017 i sag nr. BS 10-1220/2016: mod Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger, med påstand om, at tilpligtes at udføre et i en af Hjørring Kommunes vej- synskendelse af 1. oktober 2014 anført istandsættelsesarbejde på den private fællesvej på en nærmere angivet strækning subsidiært at Part tilpligtes at afholde omkostningerne til at lade tredjemand udfø- re det arbejde; der i henhold til vejsynskendelsen påhviler ham. har påstået sagen fremmet. har påstået sagen afvist. Spørgsmålet om afvisning er i medfør af retsplejelovens 8 253 udskilt til særskilt afgørelse på skriftligt grundlag. Sagsfremstilling Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf: retspleje - lovens $ 218 a, stk. 2 Ved Hjørring Kommunes vejsynskendelse af 1. oktober 2014 blev det be- stemt, at den private fællesvej skulle istandsættes i et nærmere angivet omfang; og at udgiften hertil skulle fordeles med blandt andet 10,78 % til ejendommen Ved kendelsen blev der samti- dig truffet afgørelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen; hvorom det fremgår; at ejendommen skulle vedligeholde et nærmere angi - vet vejstykke på 54 meter. advokat har i 2015 flere gange rettet henvendelse til Hjørring Kommune og anført, at ejeren af ikke har efterlevet vejsynskendelsens bestemmelser om istandsættelse og vedligeholdelse af den del af vejen; han er forpligtet til at vedligeholde Hjørring Kommune har ved brev af 7. april 2015 meddelt advokat; at Vi mener, at er istandsat i overensstemmelse med vej- synskendelsen af 1. oktober 2014, når der bliver sikret grusbelægning i 3 meters bredde foran Herefter vil vejen være i en god 0g forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, da vi ikke er be- kendt med køretøjer, der ikke kan passere. Hjørring Kommune har ved brev af 15. juni 2015 endvidere meddelt advokat, at "I nærværende sag er arbejdet udført 1 overensstemmelse med det af kommunen påtænkte arbejde baseret på vores kendskab til vejens trafik samt de aktuelle forhold ud for haven til Vejen opfylder således kravet om at være i god og forsvarlig stand i for- hold til færdslens art og omfang; 0g så længe det er tilfældet; vil vi ikke kræve vejen udvidet mod nord, ind i skråningen ved haven til fordi der er forbundet en relativ stor omkostning herved. 71 Hjørring Kommune meddelte i samme brev, at kommunen fandt det nødven- digt at tilbagekalde vejsynskendelsen af 1_ oktober 2014, og at den ville bli- ve erstattet af en ny. Dette er angiveligt ikke sket; fordi advokat prote- sterede herimod. Parternes synspunkter har til støtte for påstanden om, a sagen fremmes gjort gældende blandt andet; at det fremgår af hans påstand;, at sagen ikke vedrører en tvist mellem ham og Hjørring Kommune, men en tvist mellem sagens parter. Vejsynskendelsen pålægger også forpligtelser; og Dart sit vedligeholdelsesarbejde. Hjørring Kommune har ved et uformelt syn 0g skøn tilkendegivet, at vejen de facto ikke havde de dimensioner; som er an- givet i vejsynskendelsen. Hjørring Kommune har imidlertid henvist til, at tvisten er en ren naboretlig tvist, hvorfor den skal løses uden inddragelse af kommunen. Hvorvidt vejen er i fuld overensstemmelse med vejsynskendels- en må i sidste instans bero på en uvildig og sagkyndig vurdering; af hvilken årsag har anmodet om syn og skøn. Det er således ikke vejsynskendelsen; som anfægtes 0g er indbragt for domstolene. Hvorvidt det udførte arbejde foran ejendom er tilstrække - ligt; er ikke en skønsmæssig afgørelse eller et skøn; som skal udøves af Hjøring Kommune. Årsagen til, at det var Hjørring Kommunes standpunkt; at vejen var forsvarlig; var, at kommunen ikke ville afholde udgiften til at få bragt vejen i overensstemmelse med vejsynskendelsen. Når vejen ikke er i overensstemmelse med vejsynskendelsen og henset til, at ik- ke vil iagttage sin vedligeholdelsesforpligtelse i henhold til vejsynskendels - en; er der nedlagt den påstand, som fremgår af stævningen har til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende blandt andet; at ved lov nr. 221 fra 1991 gennemførtes et i betænkning nr. 1168/ 1989 stillet forslag om, at klageadgangen efter vejlovgivningen generelt be- grænses til legalitetsspørgsmål; det vil sige spørgsmålet om, hvorvidt en af- gørelse har hjemmel i den pågældende bestemmelse samt fortolkning af den pågældende bestemmelse. Derimod kan skønsmæssige afgørelser ikke ind- bringes for domstolene. Disse principper er udtrykt i Jov om private fælles- veje $ 87, stk. 2 Som en konsekvens af begrænsningen til klageadgangen er der endvidere i lovens $ 16, stk. 2, tillagt kommunalbestyrelsen mulighed for at lade et ve- jarbejde udføre for den vedligeholdelsespligtiges regning for det tilfælde; at en vedligeholdelsespligtig sidder et påbud fra kommunalbestyrelsen om ud- førelse af vedligeholdelsesarbejder overhørig. Derved er der ved loven imø- degået den manglende mulighed for at lade arbejderne udføre ved bestem- melse herom i civilretlfogedret. I nærværende sag er der tvist mellem og Hjørring Kommune om, hvorvidt de vedligeholdelsesarbejder; som er bestemt i vej - synskendelsen af 1. oktober 2014 er udført eller ej. Det fremgår klart af Hjørring Kommunes skrivelse af 7_ april 2015, at kom- munen "mener, at er istandsat i overensstemmelse med vej - synskendelsen af 1. oktober 2014, når der bliver sikret grusbelægning i 3 meters bredde foran Nævnte grusbelægning er efterfølgende udført. Vurderingen af, om arbejderne opfylder det i kendelsen anførte er en skøns - mæssig afgørelse, som efter lov om private fællesveje $ 87, stk 2, ikke kan indbringes for domstolene. Det følger endvidere af lov om private fællesveje $ 88, at indbringelse af en sag for domstolene ikke kan ske, før den administrative rekurs er udnyttet, og dette er ikke sket i nærværende sag. Sammenfattende gøres det gældende; a ikke er rette sagsøg- te, idet der reelt er tale om en tvist mellem og Hjør- ring Kommune; at det i sagen omhandlede tvistepunkt vedrører en skøns- mæssig afgørelse; som ikke kan indbringes for domstolene; jf. lov om priva- te fællesveje $ 87, stk. 2, og at sagen også skal afvises i medfør af lov om private fællesveje $ 88, idet en betingelse for en indbringelse af sagen for domstolene er udnyttelse af administrativ rekurs, hvilket ikke r sket i nær - værende sag. Rettens begrundelse og afgørelse En vejberettiget til en privat fællesvej på landet kan i medfør af lov om pri- vate fællesveje $ 14, stk. 1, anmode kommunalbestyrelsen om at tage stilling til blandt andet; om en privat fællesvej på landet er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Kommunalbestyrelsen kan herefter i medfør af lovens $ 15, stk. 1, bestem- me, at fællesvejen skal vedligeholdes (istandsættes), så den er i god og for- svarlig stand i forhold til færdslens art 0g omfang, 0g samtidig træffe be- stemmelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen. Kommunalbestyrel - sen fordeler i medfør af lovens $ 15, stk. 4, arbejderne og udgiften til de ar- bejder; som kommunen efter blandt andet stk. 1 kræver udført, i forhold til de vejberettigedes brug af vejen. Hjørring Kommune har ved vejsynskendelsen af 1 oktober 2014 truffet så- danne bestemmelser; hvorved de berørte ejendomme er pålagt at udføre istandsættelsesarbejde svarende til den enkeltes del af byrden; og hvor ejen- dommen er pålagt at betale 10,78 % af udgiften til istandsæt- telse af Ved vejsynskendelsen er der samtidig truffet afgørelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen; hvor de berørte ejendomme er pålagt at vedligehol- de hver deres vejstykke svarende til ejendommenes procentuelle vedligehol- delsesdel, 0g hvor ejendommen er pålagt vedligeholdelsen af 54 meter af vejen. Af lovens $ 16, stk. 1, følger; at kommunalbestyrelsen kan pålægge de vedli- geholdelsesforpligtede grundejere konkrete vedligeholdelsesarbejder i for- hold til deres brug af vejen. Udføres arbejdet ikke, kan kommunalbestyrel - sen lade arbejdet udføre for de vedligeholdelsesforpligtigedes regning. Kompetencen til at afgøre, om er istandsat i over- ensstemmelse med vejsynskendelsen af 1. oktober 2014, og om der er grundlag for at pålægge ejeren af yderligere konkrete vedligeholdelsesarbejder, må herefter antages at være hos kommu- nalbestyrelsen for Hjørring Kommune. Hjørring Kommunes breve af henholdsvis 7 april 2015 og 15.juni 2015 må forstås således , at kommunen har skønnet; at de istandsættelsesarbejder, som ejendommen er palagt ved vejsynskendelsen af 1. oktober 2014, jf. lovens $ 15, stk. 1, 1. pkt., er udført; og at kommunen ikke har fun- det grundlag for i medfør af lovens $ 16, stk. 1, at pålægge ejeren af yderligere konkrete vedligeholdelsesarbejder . kan ikke ved anlæggelse af en retssag mod ejeren af få prøvet disse spørgsmål. afvisningspastand tages derfor til følge. skal som den tabende part sagens omkostinger til med 15.000 kr. ekskl. moms til dækning af udgiften til ad- vokat, jf. retsplejelovens $ 312, stk. 5,jf. stk. 1. Udgiften til advokat er fast- sat efter de vejledende takster for en sagsværdi på 60.000 kr. Thi kendes for ret: Sagen afvises. Sagsøgeren; skal inden 14 dage betale sagens om- kostninger til sagsøgte, med 15.000 kr.	RETTEN HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 31.juli 2017 i sag nr. BS 10-1220/2016: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> mod <anonym>Part 2 (Sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger, <anonym>Part 1</anonym> kan anlægge sag mod sagsøgte; <anonym>Part 2</anonym> med påstand om, at <anonym>Parı 2</anonym> tilpligtes at udføre et i en af Hjørring Kommunes vej- synskendelse af 1. oktober 2014 anført istandsættelsesarbejde på den private fællesvej <anonym>Vej</anonym> på en nærmere angivet strækning subsidiært at <anonym>4I</anonym> Part tilpligtes at afholde omkostningerne til at lade tredjemand udfø- re det arbejde; der i henhold til vejsynskendelsen påhviler ham. <anonym>Part 1</anonym> har påstået sagen fremmet. <anonym>Fdrl 0</anonym> har påstået sagen afvist. Spørgsmålet om afvisning er i medfør af retsplejelovens 8 253 udskilt til særskilt afgørelse på skriftligt grundlag. Sagsfremstilling Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf: retspleje - lovens $ 218 a, stk. 2 Ved Hjørring Kommunes vejsynskendelse af 1. oktober 2014 blev det be- stemt, at den private fællesvej <anonym>Vej</anonym> <anonym>Område</anonym> skulle istandsættes i et nærmere angivet omfang; og at udgiften hertil skulle fordeles med blandt andet 10,78 % til ejendommen Ved kendelsen blev der samti- dig truffet afgørelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen; hvorom det fremgår; at ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> skulle vedligeholde et nærmere angi - vet vejstykke på 54 meter. <anonym>Part 1 S</anonym> advokat har i 2015 flere gange rettet henvendelse til Hjørring Kommune og anført, at ejeren af <anonym>Adresse 2</anonym> ikke har efterlevet vejsynskendelsens bestemmelser om istandsættelse og vedligeholdelse af den del af vejen; han er forpligtet til at vedligeholde Hjørring Kommune har ved brev af 7. april 2015 meddelt <anonym>Part 1 S</anonym> advokat; at Vi mener, at <anonym>Vejen</anonym> er istandsat i overensstemmelse med vej- synskendelsen af 1. oktober 2014, når der bliver sikret grusbelægning i 3 meters bredde foran <anonym>Adresse 2</anonym> Herefter vil vejen være i en god 0g forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, da vi ikke er be- kendt med køretøjer, der ikke kan passere. Hjørring Kommune har ved brev af 15. juni 2015 endvidere meddelt <anonym>Part 1 S</anonym> advokat, at "I nærværende sag er arbejdet udført 1 overensstemmelse med det af kommunen påtænkte arbejde baseret på vores kendskab til vejens trafik samt de aktuelle forhold ud for haven til <anonym>Adresse 2</anonym> Vejen opfylder således kravet om at være i god og forsvarlig stand i for- hold til færdslens art og omfang; 0g så længe det er tilfældet; vil vi ikke kræve vejen udvidet mod nord, ind i skråningen ved haven til <anonym>Adresse 2</anonym> fordi der er forbundet en relativ stor omkostning herved. 71 Hjørring Kommune meddelte i samme brev, at kommunen fandt det nødven- digt at tilbagekalde vejsynskendelsen af 1_ oktober 2014, og at den ville bli- ve erstattet af en ny. Dette er angiveligt ikke sket; fordi <anonym>Part 1 S</anonym> advokat prote- sterede herimod. Parternes synspunkter <anonym>Part 1</anonym> har til støtte for påstanden om, a sagen fremmes gjort gældende blandt andet; at det fremgår af hans påstand;, at sagen ikke vedrører en tvist mellem ham og Hjørring Kommune, men en tvist mellem sagens parter. Vejsynskendelsen pålægger også <anonym>Fdrl 0</anonym> forpligtelser; og <anonym>all</anonym> Dart sit vedligeholdelsesarbejde. Hjørring Kommune har ved et uformelt syn 0g skøn tilkendegivet, at vejen de facto ikke havde de dimensioner; som er an- givet i vejsynskendelsen. Hjørring Kommune har imidlertid henvist til, at tvisten er en ren naboretlig tvist, hvorfor den skal løses uden inddragelse af kommunen. Hvorvidt vejen er i fuld overensstemmelse med vejsynskendels- en må i sidste instans bero på en uvildig og sagkyndig vurdering; af hvilken årsag <anonym>Part 1</anonym> har anmodet om syn og skøn. Det er således ikke vejsynskendelsen; som anfægtes 0g er indbragt for domstolene. Hvorvidt det udførte arbejde foran <anonym>Farı 2 5</anonym> ejendom er tilstrække - ligt; er ikke en skønsmæssig afgørelse eller et skøn; som skal udøves af Hjøring Kommune. Årsagen til, at det var Hjørring Kommunes standpunkt; at vejen var forsvarlig; var, at kommunen ikke ville afholde udgiften til at få bragt vejen i overensstemmelse med vejsynskendelsen. Når vejen ikke er i overensstemmelse med vejsynskendelsen og henset til, at <anonym>Part 2</anonym> ik- ke vil iagttage sin vedligeholdelsesforpligtelse i henhold til vejsynskendels - en; er der nedlagt den påstand, som fremgår af stævningen <anonym>Part 2</anonym> har til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende blandt andet; at ved lov nr. 221 fra 1991 gennemførtes et i betænkning nr. 1168/ 1989 stillet forslag om, at klageadgangen efter vejlovgivningen generelt be- grænses til legalitetsspørgsmål; det vil sige spørgsmålet om, hvorvidt en af- gørelse har hjemmel i den pågældende bestemmelse samt fortolkning af den pågældende bestemmelse. Derimod kan skønsmæssige afgørelser ikke ind- bringes for domstolene. Disse principper er udtrykt i Jov om private fælles- veje $ 87, stk. 2 Som en konsekvens af begrænsningen til klageadgangen er der endvidere i lovens $ 16, stk. 2, tillagt kommunalbestyrelsen mulighed for at lade et ve- jarbejde udføre for den vedligeholdelsespligtiges regning for det tilfælde; at en vedligeholdelsespligtig sidder et påbud fra kommunalbestyrelsen om ud- førelse af vedligeholdelsesarbejder overhørig. Derved er der ved loven imø- degået den manglende mulighed for at lade arbejderne udføre ved bestem- melse herom i civilretlfogedret. I nærværende sag er der tvist mellem <anonym>Part 1</anonym> og Hjørring Kommune om, hvorvidt de vedligeholdelsesarbejder; som er bestemt i vej - synskendelsen af 1. oktober 2014 er udført eller ej. Det fremgår klart af Hjørring Kommunes skrivelse af 7_ april 2015, at kom- munen "mener, at <anonym>Vejen</anonym> er istandsat i overensstemmelse med vej - synskendelsen af 1. oktober 2014, når der bliver sikret grusbelægning i 3 meters bredde foran <anonym>Adresse 2</anonym> Nævnte grusbelægning er efterfølgende udført. Vurderingen af, om arbejderne opfylder det i kendelsen anførte er en skøns - mæssig afgørelse, som efter lov om private fællesveje $ 87, stk 2, ikke kan indbringes for domstolene. Det følger endvidere af lov om private fællesveje $ 88, at indbringelse af en sag for domstolene ikke kan ske, før den administrative rekurs er udnyttet, og dette er ikke sket i nærværende sag. Sammenfattende gøres det gældende; a <anonym>Part 2</anonym> ikke er rette sagsøg- te, idet der reelt er tale om en tvist mellem <anonym>Part 1</anonym> og Hjør- ring Kommune; at det i sagen omhandlede tvistepunkt vedrører en skøns- mæssig afgørelse; som ikke kan indbringes for domstolene; jf. lov om priva- te fællesveje $ 87, stk. 2, og at sagen også skal afvises i medfør af lov om private fællesveje $ 88, idet en betingelse for en indbringelse af sagen for domstolene er udnyttelse af administrativ rekurs, hvilket ikke r sket i nær - værende sag. Rettens begrundelse og afgørelse En vejberettiget til en privat fællesvej på landet kan i medfør af lov om pri- vate fællesveje $ 14, stk. 1, anmode kommunalbestyrelsen om at tage stilling til blandt andet; om en privat fællesvej på landet er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Kommunalbestyrelsen kan herefter i medfør af lovens $ 15, stk. 1, bestem- me, at fællesvejen skal vedligeholdes (istandsættes), så den er i god og for- svarlig stand i forhold til færdslens art 0g omfang, 0g samtidig træffe be- stemmelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen. Kommunalbestyrel - sen fordeler i medfør af lovens $ 15, stk. 4, arbejderne og udgiften til de ar- bejder; som kommunen efter blandt andet stk. 1 kræver udført, i forhold til de vejberettigedes brug af vejen. Hjørring Kommune har ved vejsynskendelsen af 1 oktober 2014 truffet så- danne bestemmelser; hvorved de berørte ejendomme er pålagt at udføre istandsættelsesarbejde svarende til den enkeltes del af byrden; og hvor ejen- dommen <anonym>Adresse 2</anonym> er pålagt at betale 10,78 % af udgiften til istandsæt- telse af <anonym>Vejen</anonym> <anonym>Området</anonym> Ved vejsynskendelsen er der samtidig truffet afgørelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen; hvor de berørte ejendomme er pålagt at vedligehol- de hver deres vejstykke svarende til ejendommenes procentuelle vedligehol- delsesdel, 0g hvor ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> er pålagt vedligeholdelsen af 54 meter af vejen. Af lovens $ 16, stk. 1, følger; at kommunalbestyrelsen kan pålægge de vedli- geholdelsesforpligtede grundejere konkrete vedligeholdelsesarbejder i for- hold til deres brug af vejen. Udføres arbejdet ikke, kan kommunalbestyrel - sen lade arbejdet udføre for de vedligeholdelsesforpligtigedes regning. Kompetencen til at afgøre, om <anonym>Vejen</anonym> <anonym>Området</anonym> er istandsat i over- ensstemmelse med vejsynskendelsen af 1. oktober 2014, og om der er grundlag for at pålægge ejeren af <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Part 2</anonym> yderligere konkrete vedligeholdelsesarbejder, må herefter antages at være hos kommu- nalbestyrelsen for Hjørring Kommune. Hjørring Kommunes breve af henholdsvis 7 april 2015 og 15.juni 2015 må forstås således , at kommunen har skønnet; at de istandsættelsesarbejder, som ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> er palagt ved vejsynskendelsen af 1. oktober 2014, jf. lovens $ 15, stk. 1, 1. pkt., er udført; og at kommunen ikke har fun- det grundlag for i medfør af lovens $ 16, stk. 1, at pålægge ejeren af <anonym>Adresse 2</anonym> yderligere konkrete vedligeholdelsesarbejder . <anonym>Part 1</anonym> kan ikke ved anlæggelse af en retssag mod ejeren af <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Fdll 4</anonym> få prøvet disse spørgsmål. <anonym>Fdll 2 5</anonym> afvisningspastand tages derfor til følge. <anonym>Part 1</anonym> skal som den tabende part sagens omkostinger til <anonym>Fdrl 0</anonym> med 15.000 kr. ekskl. moms til dækning af udgiften til ad- vokat, jf. retsplejelovens $ 312, stk. 5,jf. stk. 1. Udgiften til advokat er fast- sat efter de vejledende takster for en sagsværdi på 60.000 kr. Thi kendes for ret: Sagen afvises. Sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> skal inden 14 dage betale sagens om- kostninger til sagsøgte, <anonym>Part 2</anonym> med 15.000 kr. <anonym>Dommer</anonym>	9,347	10,724
789	Byrettens dom stadfæstet	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-1179/2017-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1501/22	Forvaltningsret;			Nej	Nej	Nej		afsagt den 8. februar 2018 af Vestre_Landsrets 2. afdeling (dommerne Bjerg Hansen. Linda Hangaard og Eva Skov (kst;)) i ankesag VL B-1179-17 (advokat Karina Søndergaard, Frederikshavn) mod (advokat Mogens Pahl Christensen; Hjørring) Retten i Hjørring har den 31.juli 2017 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. BS 10- 1220/2016). Ankesagen er afgjort på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens $ 387. Påstande For landsretten har appellanten; påstået den indankede dom ophævet 0g sagen hjemvist til byretten til behandling i realiteten. Indstævnte, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Spørgsmålet om sagens afvisning blev ved byretten udskilt til særskilt afgørelse i medfør af 'retsplejelovens $ 253 og afgjort på skriftligt grundlag. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. har supplerende gjort gældende; at der ikke er bestemmelser i lov om private fællesveje; der forhindrer appellantens frie adgang til at anlægge en civil retssag med påstand om, at de i kendelsen forpligtede skal bringe den private fællesvej i overensstemmelse med kendelsens indhold. Appellanten er berettiget til at få realitetsbehandlet sagen; når den netop vedrører to privatpersoners strid om, hvorvidt vedligeholdelsesarbejde omfattet af en kendelse er udført. Sagen angår endvidere ikke retlige spørgsmål vedrørende den af kommunen trufne afgørelse (vejsynskendelse), hvorfor lov om private fællesveje $ 87, stk. 2, ikke kan forhindre domstolsprøvelse. har supplerende gjort gældende; at det er kommunens opfattelse; at det aktuelt udførte arbejde er 'tilstrækkeligt; 0g at kommunen ikke vil pålægge lodsejere at udføre yderligere arbejder. Skønnet over; om det aktuelt udførte arbejde er tilstrækkeligt, er en skønsmæssig afgørelse udøvet af den relevante myndighed, som ikke kan indbringes for domstolene. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal betale sagsomkostninger for landsretten til med 4.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet er ekskl. moms;, da har oplyst; at han er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang; herunder at sagen er afgjort på skriftligt grundlag. Ihi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes . med 4.000 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Bjerg Hansen	afsagt den 8. februar 2018 af Vestre_Landsrets 2. afdeling (dommerne Bjerg Hansen. Linda Hangaard og Eva Skov (kst;)) i ankesag VL B-1179-17 <anonym>Part 1</anonym> (advokat Karina Søndergaard, Frederikshavn) mod <anonym>Part 2</anonym> (advokat Mogens Pahl Christensen; Hjørring) Retten i Hjørring har den 31.juli 2017 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. BS 10- 1220/2016). Ankesagen er afgjort på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens $ 387. Påstande For landsretten har appellanten; <anonym>Part 1</anonym> påstået den indankede dom ophævet 0g sagen hjemvist til byretten til behandling i realiteten. Indstævnte, <anonym>Part 2</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Spørgsmålet om sagens afvisning blev ved byretten udskilt til særskilt afgørelse i medfør af 'retsplejelovens $ 253 og afgjort på skriftligt grundlag. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. <anonym>Part 1</anonym> har supplerende gjort gældende; at der ikke er bestemmelser i lov om private fællesveje; der forhindrer appellantens frie adgang til at anlægge en civil retssag med påstand om, at de i kendelsen forpligtede skal bringe den private fællesvej i overensstemmelse med kendelsens indhold. Appellanten er berettiget til at få realitetsbehandlet sagen; når den netop vedrører to privatpersoners strid om, hvorvidt vedligeholdelsesarbejde omfattet af en kendelse er udført. Sagen angår endvidere ikke retlige spørgsmål vedrørende den af kommunen trufne afgørelse (vejsynskendelse), hvorfor lov om private fællesveje $ 87, stk. 2, ikke kan forhindre domstolsprøvelse. <anonym>Part 2</anonym> har supplerende gjort gældende; at det er kommunens opfattelse; at det aktuelt udførte arbejde er 'tilstrækkeligt; 0g at kommunen ikke vil pålægge lodsejere at udføre yderligere arbejder. Skønnet over; om det aktuelt udførte arbejde er tilstrækkeligt, er en skønsmæssig afgørelse udøvet af den relevante myndighed, som ikke kan indbringes for domstolene. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal <anonym>Part 1</anonym> betale sagsomkostninger for landsretten til <anonym>Part 2</anonym> med 4.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet er ekskl. moms;, da <anonym>Part 2</anonym> har oplyst; at han er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang; herunder at sagen er afgjort på skriftligt grundlag. Ihi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes . <anonym>Part 1</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten til <anonym>Part 2</anonym> med 4.000 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Bjerg Hansen	2,610	2,916
790	Sag om midlertidigt forbud, der vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger kan forbyde de sagsøgte, at fremsætte ytringer om, at sagsøger er gået konkurs, er konkurstruet, ikke længere eksi... Vis mere	Endelig	Civilsag	Sø- og Handelsretten	BS-2325/2021-SHR	Forbud og påbud	1. instans	36/21	Markedsføring;	Forbud;	Likvidator - Marianne Philip; Sagsøger - Velkommen A/S; Sagsøgte - Fauna Energi A/S (tidligere Norström A/S); Sagsøgte - SalesGroup ApS; Sagsøgte - Salesgroup DK ApS under likvidation; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		SØ- OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 25. maj 2021 Sag BS-2325/2021-SHR Velkommen A/S (advokat Morten Schwartz Nielsen) mod Fauna Energi A/S (tidligere Norström A/S) (advokat Henrik Hornsleth) og Salesgroup DK ApS under likvidation (likvidator, advokat Marianne Philip) og SalesGroup ApS Denne afgørelse er truffet af sekretariatschef Mette Skov Larsen sammen med de sagkyndige medlemmer Martin Storm og Tine Roed. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag om midlertidigt forbud, der er anlagt den 19. januar 2021, vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt Velkommen A/S kan forbyde Fauna Energi A/S, Salesgroup DK ApS under likvidation og SalesGroup ApS at fremsætte yt-ringer om, at Velkommen A/S er gået konkurs, er konkurstruet, ikke længere 2 eksisterer eller i øvrigt er fusioneret med et andet selskab. Herudover skal ret-ten tage stilling til, hvorvidt Velkommen A/S kan forbyde Salesgroup DK ApS under likvidation og SalesGroup ApS i en periode at udøve telemarketingvirk-somhed, herunder at kontakte Velkommen A/S’ kunder, såvel direkte som indi-rekte, med henblik på salg af ydelser på vegne af Fauna Energi A/S. Velkommen A/S har nedlagt følgende påstande: 1) De sagsøgte, Fauna Energi A/S (tidligere Norström A/S), Salesgroup DK ApS under likvidation og SalesGroup ApS, forbydes at fremsætte urigti-ge ytringer om, at Velkommen A/S er gået konkurs, er konkurstruet, ikke længere eksisterer eller i øvrigt er fusioneret med et andet selskab, her- under med Norström A/S. 2) Salesgroup DK ApS og SalesGroup ApS forbydes at udøve telemarke- tingsvirksomhed såvel direkte som indirekte med henblik på salg af ydelser på vegne af Norström A/S eller andre tilsvarende elhandelsvirk- somheder til og med den 2. juni 2021. 3) Salesgroup DK ApS og SalesGroup ApS forbydes at kontakte Velkom- men A/S’ kunder såvel direkte som indirekte med henblik på salg af ydelser på vegne af Norström A/S eller andre tilsvarende virksomheder til og med den 2. juni 2022. Fauna Energi A/S har nedlagt påstand om afvisning af påstand 1, subsidiært fri- findelse. Salesgroup DK ApS under likvidation, der tegnes af likvidator, advokat Mari-anne Philip, har ikke svaret i sagen. SalesGroup ApS har taget bekræftende til genmæle over for de nedlagte påstan-de. Oplysningerne i sagen Sagens parter Velkommen A/S (herefter Velkommen) er en dansk virksomhed stiftet i august 2016. Velkommen driver virksomhed med levering af blandt andet strøm/ener-gi. Herudover leverer Velkommen mobiltelefoni og bredbånd. Velkommen markedsfører sine produkter til potentielle kunder ved at anvende forskellige salgskanaler, herunder telemarketing. Fauna Energi A/S (indtil navneskifte 1. marts 2021 hed selskabet Norström og vil i det følgende blive omtalt som Norström) er en dansk virksomhed, der er stif- 3 tet i marts 2020. Norström er registreret med det formål at drive virksomhed med salg af elektricitet, og er dermed en konkurrerende virksomhed til Vel-kommen. Salesgroup DK ApS under likvidation er en dansk virksomhed, der er stiftet i april 2013. Salesgroup DK ApS driver virksomhed ved udøvelse af telemarketingsak- tiviteter. Selskabet er blevet taget under likvidation den 3. marts 2021, og advo-kat Marianne Philip er blevet udpeget som likvidator. SalesGroup ApS er ligeledes en dansk virksomhed, der driver virksomhed ved udøvelse af telemarketingsaktiviteter på samme vis som Salesgroup DK. Sales- Group blev stiftet som et aktieselskab i januar 2019. Salesgroup DK og SalesGroup har tidligere solgt og videreformidlet Velkom-mens produkter. Selskabs- og ejerforhold Velkommen A/S Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 18. januar 2021 stiftet den 26. august 2016, og selskabets formål er at drive virksomhed med salg af abon- nementer og hermed beslægtet virksomhed. Selskabets direktør er Vidne 1. SalesGroup A/S, nu ApS Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 18. januar 2021 stiftet af Delta Invest Group ApS den 16. januar 2019. Ifølge samme udskrift er Person 1 registreret som administrerende direktør og reel ejer af SalesGroup med en ejerandel på 100%. Selskabet blev den 8. januar 2021 omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab. Selskabets bestyrelse og direktion udgjordes indtil den 30. juni 2020 af blandt andet Person 2. Fra stiftelsestidspunktet og frem til 3. juli 2020 var selskabets adresse registreret på Hejrevej 33, 2400 København NV. Salesgroup DK ApS under likvidation Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 18. januar 2021 stiftet den 2. april 2013. Ifølge samme udskrift er Person 1 registreret som di-rektør og reel ejer af Salesgroup DK ApS med en ejerandel på 100%. Delta Invest Group ApS Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 19. januar 2021 stiftet den 9. oktober 2013. Selskabets adresse er registreret på Hejrevej 23, 2400 Køben- havn NV. Ifølge samme udskrift er Delta Holdings ApS registreret som legal 4 ejer af Delta Invest Group ApS, mens Person 2 er re-gistreret som direktør og reel ejer med en ejerandel på 100%. Delta Holdings ApS Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 19. januar 2021 stiftet den 7. oktober 2019. Selskabets adresse er registreret på Hejrevej 23, 2400 Køben- havn NV. Ifølge samme udskrift er Person 2 registre- ret som administrerende direktør og legal og reel ejer af Delta Holdings ApS med en ejerandel på 100%. Fauna Energi A/S (tidligere Norström A/S) Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 18. januar 2021 stiftet den 21. marts 2020 af N Group Invest ApS. Ifølge samme udskrift er N Group Invest ApS registreret som legal ejer af Norström A/S, mens Person 3 er registreret som administrerende direktør og reel ejer med en ejerandel på 100%. Selskabet blev den 18. juni 2020 omdannet til et aktieselskab. Fra 25. maj 2020 og indtil 11. juni 2020 var selskabets adresse registreret på Hejrevej 33, 2400 København NV. På stiftelsestidspunktet var selskabets formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. N Group Invest ApS Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 19. januar 2021 stiftet den 7. november 2019. Selskabets adresse er registreret på Hejrevej 33, 2400 Køben- havn NV. Ifølge samme udskrift er NGII ApS registreret som legal ejer af N Group Invest ApS, mens Person 3 er registreret som admini-strerende direktør og reel ejer med en ejerandel på 100%. På stiftelsestidspunk-tet var selskabets navn Virksomhed ApS 1, og selskabets adresse var registreret på Adresse 2, 2900 Hellerup. NGII ApS Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 19. januar 2021 stiftet den 1. oktober 2020. Selskabets adresse er registreret på Hejrevej 33, 2400 Køben- havn NV. Ifølge samme udskrift er MSAC Holding ApS, der har adresse på Hejrevej 33, 2400 København NV, registreret som legal ejer af NGII ApS, mens Person 3 er registreret som direktør og reel ejer med en ejeran-del på 100%. Virksomhed ApS 2 Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 18. januar 2021 stiftet den 27. juli 2016. Selskabets adresse er registreret på Adresse 1, 2400 København NV. Ifølge samme udskrift er Delta Holdings ApS og MSAC Holding ApS regi-streret som legale ejere af Virksomhed ApS 2, mens 5 Person 3 og Person 2 er registreret som reelle ejere med en ejerandel på henholdsvis 51 % og 49 %. De i sagen omhandlede udsagn Der er i sagen fremlagt to nyhedsartikler fra november 2020, hvoraf fremgår, at elselskaberne Norlys Energi og Ewii har modtaget et stort antal klager fra egne kunder, der er blevet kontaktet af telefonsælgere for Norström, som blandt an-det har oplyst, at kundens eksisterende elselskab er gået konkurs eller er blevet opkøbt af/har et partnerskab med Norström. Det fremgår endvidere af artiklerne, at en del af disse klager er blevet videre-sendt til Forbrugerombudsmanden, og at både Ewii og Norlys Energi i den for-bindelse har indgivet politianmeldelse mod Norström. I en Børsen-artikel fra november 2020 udtalte Forbrugerombudsmanden kritik af Norström og anførte i den forbindelse, at de klager, Forbrugerombudsman-den havde modtaget vedrørende Norström, tydede på, at en del af selskabets forretningsmodel var at vildlede forbrugerne. Af Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse af 11. december 2020 fremgår det, at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Norström for i en periode på under fem måneder at have foretaget ulovlige opkald til 224 forbrugere og for at have vildledt 117 forbrugere under telefonsamtaler. Forbrugerombuds-manden har vurderet, at Norström blandt andet har vildledt forbrugerne ved at give forbrugeren indtryk af, at opkaldet var fra forbrugerens nuværende elsel-skab, eller ved i strid med sandheden at oplyse, at Norström skulle fusionere med forbrugerens nuværende elselskab, eller at forbrugerens nuværende elsel-skab var gået konkurs. Af pressemeddelelse af 9. marts 2021 fremgår det, at Forbrugerombudsmanden igen har politianmeldt Norström, denne gang for at stå bag vildledende eller falske brugeranmeldelser på hjemmesiden Trustpilot. Der er i sagen endvidere fremlagt en række udskrifter med brugeranmeldelser af Norström fra hjemmesiden Trustpilot, hvori brugere beskriver at være blevet kontaktet af telefonsælgere for Norström. Af disse udskrifter fremgår endvide-re, at 85% af de brugere, der har skrevet anmeldelser, har givet Norström vur- deringen ”dårlig” på Trustpilot. Der er endvidere fremlagt udskrifter med brugeranmeldelser af det amerikan-ske varehus Nordstrom fra hjemmesiden Trustpilot. Af udskrifterne fremgår en række negative anmeldelser fra brugere, der fejlagtigt tror, at de skriver en an-meldelse vedrørende Norström. 6 I sagen er endeligt fremlagt en række pressemeddelelser og artikler, hvoraf fremgår, at elselskabet Ewii har politianmeldt Velkommen for bedrageri, og at Forbrugerombudsmanden i juni 2020 har politianmeldt Velkommen for ulovligt telefonsalg, mens en række virksomheder, heriblandt SalesGroup, er blevet po- litianmeldt for at medvirke til de ulovlige opkald og vildledningen. Af en intern mailkorrespondance fra Velkommen fremgår det, at Velkommen den 7. december 2020 modtog en henvendelse fra en kunde, der oplyste at være blevet kontaktet af en telefonsælger for Norström, selv om han ikke havde samtykket til at blive kontaktet af selskabet. Ved brev af 18. december 2020 rettede Velkommens advokat henvendelse til Norström og redegjorde for, at Velkommen havde konstateret, at Norström un-der flere telefonopkald til Velkommens kunder havde oplyst, at Velkommen var konkurstruet, gået konkurs, snart ophørte og/eller var et af Danmarks dyre-ste elselskaber. Norströms advokat, som også er bestyrelsesformand i selskabet, besvarede hen- vendelsen ved e-mail af 29. december 2020 og anførte, at Norström ikke på no-get tidspunkt havde fremsat ytringer af den karakter, Velkommens advokat havde beskrevet. Endvidere oplyste advokaten, at der i nogen udstrækning var tale om ”et sammenfald i samarbejdspartnere” . Under den mundtlige hovedforhandling har Velkommen afspillet lydoptagelser fra Velkommens telefonsamtaler med egne kunder, der er blevet kontaktet tele-fonisk af Norström. Lydoptagelserne er fremlagt i sagen som transskriberinger, og er medtaget herunder i uddrag: 7 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ][ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … 8 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … 9 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … 10 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … 11 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … Under den mundtlige hovedforhandling har Velkommen endvidere afspillet lydoptagelser fra en kundes telefonsamtaler den 15. og 16. december 2020 med en telefonsælger for Norström. Samtalerne er optaget af kunden selv og efterføl- gende sendt til Velkommen. Lydoptagelserne er fremlagt i sagen som transskriberinger, og er medtaget her- under i uddrag: 12 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … 13 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … I sagen er fremlagt en oversigt over det antal kundeskift, som efter Velkom-mens opfattelse er relateret til Norström. Ifølge oversigten, der omfatter måne-derne juli-december 2020 og januar-februar 2021, drejer det sig om 3.901 kun-der. Velkommens samarbejde med SalesGroup og Salesgroup DK Velkommen har tidligere haft et samarbejde med SalesGroup og SalesGroup DK, hvor disse udøvede telemarketingsvirksomhed på vegne af Velkommen 14 med det formål at ringe ud til potentielle kunder og sælge Velkommens pro-dukter indenfor elektricitet. Samarbejdsaftalen dateret den 11. december 2019 er fremlagt i sagen. Af aftalen, der ikke er fremlagt i underskrevet stand, fremgår følgende blandt andet: ” 9.2 Virksomhed 1 forpligter sig til for egen regning at varetage følgen-de: a) at enhver Salgsaktivitet overholder den til enhver tid gældende lovgivning, herunder men ikke begrænset til markedsførings-, for- brugeraftale- og databeskyttelsesloven, retningslinjer, vejledninger og praksis fra Datatilsynet, Finanstilsynet og Forbrugerombuds-manden, Samtykkekrav samt god praksis inden for Virksomhed 1 branchen; … 17 Konkurrenceklausul 17.1 Virksomhed 1 må ikke mens Aftalen er gældende og i 24 måneder efter Aftalens ophør — uanset årsag — eje eller på anden måde ha-ve interesser i nogen virksomhed, der direkte eller indirekte, helt el-ler delvist konkurrerer med den virksomhed, som Velkommen har drevet mens Aftalen har været gældende 17.2 Forbuddet mod sådan konkurrerende virksomhed gælder, hvad en-ten den sker direkte eller indirekte fra Virksomhed 1 eller fra deres ultimative ejere, som selvstændig, ansat, bestyrelsesmedlem eller konsulent, eller gennem fx (med)ejerskab af en virksomhed, samar-bejdsforhold eller lignende.” Samarbejdet mellem parterne ophørte den 18. maj 2020, hvor Velkommens ad- vokat skrev til SalesGroup, at parternes samarbejde med øjeblikkelig virkning blev ophævet. Af skrivelsen fremgår følgende blandt andet: ”Velkommen har fra Forbrugerombudsmanden modtaget flere henvendel-ser omkring overtrædelse af markedsføringsloven, herunder krav til samtykke og de udsagn, som der fremsættes overfor potentielle køberem-ner. Samtlige skrivelser har været forholdt Salesgroup DK ApS. I skrivelse af 20. februar blev der fremsendt 57 klager hvoraf 33 klagede over indholdet af telefonsamtalerne og, at der ikke var givet samtykke til lovlig kontakt til kundeemnet. Resten mente ikke, at der var gyldigt samtykke til kontakt. Ved skrivelse af 19. marts 2020 fremsendte Forbrugerombudsmanden yder-ligere 35 nye klager, hvoraf en stor del relaterer sig til Dansk Strøm Analy- 15 se. På den baggrund var Velkommen nødsaget til at underskrive et tilsagn, hvorefter Velkommen og dets samarbejdspartnere skal: · Ophøre med at give udgive jer for ”Dansk Strøm Analyse” , ” Sta-tens Strømanalyse” og Dansk Elanalyse” eller på anden måde give forbrugere det indtryk, at I eller jeres samarbejdspartnere er en uvil-dig og/eller offentlig analysevirksomhed, herunder gennem jeres samarbejdspartnere, · ophøre med, herunder gennem jeres samarbejdspartnere, at udgive jer for eller på anden måde give indtryk af at være forbrugerens tid-ligere eller hidtidige energiselskab, · ophøre med, herunder gennem jeres samarbejdspartnere, i strid med sandheden at oplyse, at forbrugernes hidtidige energiselskab er lukket eller solgt, herunder som følge af coronakrisen, eller give urigtige oplysninger om forbrugerens energiselskab, · ophøre med, herunder gennem jeres samarbejdspartnere uden kendskab til forbrugerens hidtidige elprodukt at give urigtige op-lysninger om, at forbrugerne kan spare et angivet beløb, herunder forbrugerens abonnement og transportudgifter hos netselskabet, samt andre faste afgifter, · ophøre med, herunder gennem jeres samarbejdspartnere, i strid med sandheden at oplyse, at en ny lov, en ny reform på energiom-rådet eller en ny energiaftale medfører, at forbrugerne kan undgå at betale visse udgifter. Salesgroup DK er gjort opmærksom på tilsagnet.” Mellem parterne blev der herefter indgået en ophørsaftale, som den 3. juni 2020 blev underskrevet for SalesGroup A/S af Person 4 og Person 2 og for Salesgroup DK af Person 1. Af ophørsaftalen fremgår følgende blandt andet: ” 3.2. Samarbejdsaftalens øvrige bestemmelser er fortsat gældende, der bekræftes af underskriverne, også er gældende for de virksomhe-der, som der direkte eller indirekte ejet af underskriverne. Det er særskilt aftalt at kunde-/konkurrenceklausulen er ændret til at være gældende i 12 mdr. fra dags dato dækkende B2C segmentet. Der er ingen kunde-/konkurrenceklausulen vedr. B2B segmentet. De allerede generede kunder til Velkommen er blacklistet i yderli-gere 12 mdr. efter de 12 mdr. udløb.” 16 Endelig er der i sagen fremlagt et udateret skærmprint fra en Whatsapp-grup- pebesked, hvor Person 4, angiveligt til blandt andre Vidne 1, skriver følgende: ”… Og vi har brug for at i river den konkurrence klausul i stykker da den begrænser vores fremtid, vi blir kontantet af flere som ønsker at arbejde med os men vi har gang på gang måtte takke nej tak pga jer …” Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 1, Person 3, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er administreren-de direktør i Velkommen. Han har tidligere været ansat i telemarketingfirmaet Salescorp. Velkommen blev stiftet i august 2016 og gik i april 2017 på markedet i telesekto- ren, hvor de solgte abonnementer til private husstande. I første kvartal af 2019 blev Velkommen til en elhandelsvirksomhed. Der findes cirka 50 aktører på elhandelsmarkedet. Ud af cirka 3,2 millioner dan- ske elmålere hører omtrent 300.000 til de mindre aktører på elhandelsmarkedet. Velkommen solgte til at begynde med fortrinsvis deres ydelser via telemarke-ting. Med tiden er deres markedsføring blevet mere onlinebaseret. Fra marts til august 2019 havde Velkommen et samarbejde med Salescorp. Fra slutningen af august 2019 til maj 2020 samarbejdede Velkommen med SalesGroup-selskaber-ne. Samarbejdet med SalesGroup blev indledt med nogle intromøder og en forvent- ningsafstemning. SalesGroup gør brug af underleverandører. SalesGroups ar-bejde for Velkommen blev skaleret op for hurtigt, så der ikke var kontrol over situationen. Det medførte en række udfordringer, fordi Velkommen fik en mas-se klager fra kunder og fra Forbrugerombudsmanden. Velkommen har efterføl-gende haft en stor opgave med at få håndteret alt dette. Til sidst mundede problemerne med SalesGroup ud i sagen hos Forbrugerom- budsmanden, og Velkommen var nødt til at underskrive det tilsagn, der frem-går af det i sagen fremlagte ophævelsesbrev fra Velkommen til SalesGroup. Vel-kommen havde ikke bedt SalesGroup om, at deres sælgere skulle bruge de ud-sagn, der er oplistet i ophævelsesbrevet. Velkommen lever af tilfredse kunder og har ingen glæde af kortfristede kunder. Hvis kunderne føler sig vildledt, bli- 17 ver de ikke hos Velkommen, og ugyldigt indhentede samtykker har ingen vær-di for dem. Velkommen har aldrig signaleret, at der var kommet en ny elreform i et forsøg på at skaffe nye kunder. Der findes ikke nogen ny elreform. Velkommen forsøgte at opspore, hvor i deres system de af tilsagnet omfattede udsagn blev brugt. De sendte kvalitetskontrol ud til sælgerne, udførte tests, træ- nede sælgerne og fik udarbejdet en code of conduct. Velkommen forsøgte at ind- skærpe overfor SalesGroup og Salescorp, at de ikke måtte komme med den slags udsagn. Velkommen fik endvidere foretaget en analyse, der viste, at stør-stedelen af problemerne stammede fra SalesGroup og nogle af deres specifikke underleverandører. Det var derfor, Velkommen ophævede samarbejdet med SalesGroup. Det viste sig også, at mange af de samtykker, som SalesGroup hav-de indhentet, var ugyldige. Efter samarbejdet blev ophævet, stoppede SalesGroup effektivt med at sælge for Velkommen omkring den 19. eller 20. maj 2020. Norström dukkede op på elmarkedet kort tid efter, det vil sige i juni eller juli 2020. Herefter begyndte Velkommen at få henvendelser fra kunder, der var ble-vet kontaktet af Norström på en aggressiv måde. Norström anvender samme IT-leverandør som Velkommen. Det er en lille IT- virksomhed i Aarhus med cirka fem ansatte. Velkommen var IT-virksomhedens første eksterne kunde. Velkommens kontaktperson hos virksomheden, Vidne 5, har oplyst overfor Velkommen, at Norström også er kunde hos dem nu. Velkommen monitorerer, hvor mange kunder der hver måned forlader deres forretning. Fra august 2020 begyndte dette tal at stige. Normalt har Velkommen kundeafgang omkring den 1. i måneden, for det er en nem afregningsperiode for de store elselskaber. Velkommen skifter selv deres kunder midt i måneden, det vil sige den 15. eller 16., fordi det er sådan, deres IT-system fungerer. Flere og flere kunder forlod Velkommen midt i måneden, og det var nyt. Kunderne begyndte også at forlade Velkommen lige inden, deres bindingsperi-ode udløb. Velkommen opkræver et gebyr for brud på binding, når det sker. Det virkede, som om et andet elselskab specifikt valgte at kontakte Velkom-mens kunder, der var lige i slutningen af deres bindingsperiode. Velkommen ringede herefter til de kunder, der havde skiftet elselskab midt i måneden. Velkommens kundeservice er outsourcet til Salescorp, så det var dem, der stod for kontakten. Det var tydeligt, at kunderne var skiftet efter at være blevet kontaktet af Norström. Kunderne berettede om, at de havde fået oplyst af en telefonsælger, at der skulle ske en opdatering af deres kundeoplys- 18 ninger, eller at de skulle skifte elselskab, fordi Velkommen var blevet politian- meldt, var under konkurs eller konkurstruet, var fusioneret ind i Norström, el-ler på grund af andre forklaringer om elmarkedet. Velkommen kan ikke se, hvilket elselskab deres kunder er skiftet til. Men de fle- ste af de kunder, som er skiftet, er kunder, de har fået via SalesGroup. Alle kun- der er registreret hos Velkommen med en angivelse af gennem hvilken kanal, kunden er kommet ind. Det er hans opfattelse, at kunderne er skiftet til Nor-ström. Han kan ikke vide det med sikkerhed, men han kan vide, at kundeafgan-gen midt i måneden er et nyt fænomen. Den fremlagte opgørelse over Velkommens mistede kunder i 2020 er ikke læn- gere retvisende. Der er tale om 5.000-6.000 kunder i alt. Oversigten er opgjort med skæringsdag den 15. eller 16. i måneden. Tidligere skete 95% af Velkom- mens kundeafgang den 1. i måneden. De salgsmetoder, som blev brugt i Norströms navn, var magen til de metoder, som Velkommen selv tog afstand fra i deres tilsagn til Forbrugerombudsman-den. Det er hans opfattelse, at det er SalesGroup og deres underleverandører, som har stået for Norströms salgsaktiviteter, kundeservice, drift og håndtering. Det-te har han også fået bekræftet af Velkommens IT-leverandør Vidne 5 og af Person 1. Det er endvidere hans opfattelse, at der er et sammenfald mellem persongalleri-et i SalesGroup og Norström. Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af Velkommen fra juni 2020 ved-rørte 128 sager. 98 af disse sager relaterede sig til SalesGroup. Velkommen er ikke blevet politianmeldt siden sommeren 2020. De modtager nu kun én eller to klager om måneden. De har endvidere en god dialog med For- brugerombudsmanden. Salescorp udfører fortsat salg for Velkommen, og det giver ikke klager fra kunderne. Velkommen har ikke hørt noget fra politiet om, at der skulle være sket en politi- anmeldelse af Velkommen fra Ewiis side. Velkommen har talt med Ewii, og det lader til, at deres kundeklager drejer sig om gamle henvendelser. Forsyningstilsynet har tidligere kritiseret Velkommens prisopgørelser på hjem- mesiden elpriser.dk. Tilsynet og Velkommen var ikke helt enige om opgørelser-ne af priserne, men Velkommen har rettet op på de tre henvendelser, de har fået i starten af 2020. Velkommen har ingen aktive sager hos Forsyningstilsynet. 19 Person 3 har forklaret blandt andet, at han er iværksætter og investor. Han er desuden direktør i og reel ejer af Norström. I dag driver han li-geledes et betting- firma og et kulturhus i Københavns Sydhavn. Han har aldrig været ejer eller medejer af SalesGroup. Norströms tidligere adresse på Hejrevej er et kontorfællesskab. De flyttede der-til, fordi han gennem sit netværk fik at vide, at der var plads. Alle hans selska-ber var tidligere registreret på hans hjemmeadresse. Han deltager ikke i den daglige ledelse af Norström og er ikke på kontoret dag- ligt. I praksis drives Norström af Person 5, som er driftsansvarlig og daglig leder. Person 5 står for alting. På kontoret har de cirka 20 ansat-te. Person 2, som han ejer Virksomhed ApS 1 sammen med, mødte han for nogle år siden. Han er selv interesseret i ure, og Person 2 er dygtig til at skaffe dyre ure. De driver Virksomhed 2 i Sydhavnen sammen. Person 1 er en ekstern konsulent, som Norström har ansat til at stå for kon-takt til markedet, salg m.v. Person 1 er Norströms kobling til salgshusene, så Norström kan outsource til nogle eksterne telemarketingfirmaer. Han ansatte Person 1 efter at have indhentet fem referencer fra sit netvær, uden i øvrigt at have kendskab til SalesGroup eller deres aktiviteter. Norström, senere Fauna Energi, startede som en abonnementsbaseret virksom-hed. Han stiftede sammen med et par andre personer Norström i midten af 2020. De kom på markedet i juli 2020. Norström kombinerer levering af el med rabatter til andre virksomheder, f.eks. adgang til Tivoli eller såkaldte cashback-løsninger i Netto. Som elselskab kan man ikke spare noget på afgifterne, men må tilbyde kunderne andre løsninger, eksempelvis rabatter eller grøn omstilling ved træplantning. Det er gået godt for Norström, siden de kom på markedet for cirka 10 måneder siden, og de har nu omkring 25.000 kunder. Kundestyringen i Norström sker via Vidne 5's firma White Labels. Hvordan de fandt frem til dette firma, er han ikke klar over. Kontrakten med White Labels blev forhandlet af Person 5. Norström har ingen interne sælgere. Han kan ikke huske navnene på deres ek- sterne sælgere. Det er Person 1 og Person 5, der har stået for kon-takten til sælgerne. 20 Han har ikke kendskab til, at Norströms telefonsælgere fremsætter de i sagen omhandlede udtalelser. Principielt tager han stor afstand fra udsagnene, og det er generende for ham at høre, at det er foregået. Han har ikke kendskab til, at Norströms sælgere skulle have fremsagt bemærkninger om, at Velkommen ikke eksisterer længere. Dette udsagn strider mod Norströms retningslinjer for sine sælgere. Telemarketingfirmaerne er blevet instrueret præcist i, hvad de må og ikke må sige. Han selv og Person 5 har udarbejdet en vejledning til telemarke-tingfirmaerne. Han kender ikke alle procedurer, men der er blandt andet regler for, hvem de må kontakte. Norström har købt en stor mængde data om kunder fra såkaldte lead- virksomheder. Specifikt hvilke virksomheder er han ikke klar over. Typisk giver kunderne samtykke til at blive kontaktet af Norström ved, at de tilmelder sig en konkurrence på Facebook. Hvis en sælger går over grænsen, får vedkommende en advarsel, og ved genta- gelse bliver sælgeren fyret. Norström har også nogle folk ansat, der kortvarigt lytter med på de opkald, der foretages, for at sikre, at de foregår korrekt. Hvis de har fanget noget, som går imod Norströms retningslinjer, sanktionerer de det. Efter de mange kundeklager har Norström foranlediget, at 80% af arbejdsstyr-ken hos deres eksterne partnere er blevet afskediget. Norström arbejder inten-sivt på at finde ud af, hvordan de kommer videre. De har overvejelser om at gå væk fra telemarketing og i stedet anvende internetsalg. Han ved ikke præcist, hvor mange eksterne salgspartnere Norström har. De har formentlig haft seks eksterne partnere, som blev afregnet per kunde, de skaffe-de til Norström. Der er ingen bonus i forbindelse med deres salg. De eksterne partnere håndteres af Person 5 og Person 1. Person 1 er dog under afvikling, men han er stadig tilknyttet Norström. Norström er ikke sikker på, at Person 1 var den fulde årsag til, at de fik så mange klager. De er nødt til at undersøge sagen nærmere først. De fremlagte Trustpilot-anmeldelser af Norström generer ham voldsomt. Det har været svært for ham at gennemskue korrektheden af de mange anmeldel-ser. Trustpilot-anmeldelser er ikke altid korrekte. F.eks. er der fremlagt en an-meldelse fra en kunde, der skriver, at han har prøvet i to år at komme ud af fir-maet. Men Norström har kun eksisteret i 10 måneder. Ifølge medierne er der blevet indgivet fire politianmeldelser mod Norström, men de har kun hørt fra politiet om de to anmeldelser fra Forbrugerombuds-manden. De to anmeldelser, som andre elselskaber angiveligt skulle have indgi-vet, har politiet aldrig kontaktet Norström om. 21 Han er ikke klar over det præcise antal klager, Norström har modtaget fra for- brugere, siden de kom på markedet, men tallet er højt. Det drejer sig om mellem 400 og 500 klager. Ewii har til medierne oplyst, at de har modtaget 1.185 klager vedrørende Nor- ström. Norström har bedt Ewii fremlægge nærmere dokumentation, men har ikke fået noget. Norström har søgt aktiv dialog med både Ewii og Norlys. Han ved ikke, hvad formuleringen ”sammenfald i samarbejdspartnere” i den fremlagte mail fra Norströms advokat og bestyrelsesformand til Velkommens advokat sigter til. Da Norström fik henvendelsen fra Velkommen, gik han til Person 5 og spurgte, hvad der foregik. De forsøgte herefter at finde ud af, hvad der var sket. Han kan ikke svare på det mere præcist, for det er Person 5, der har det daglige ansvar. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er direktør for Salescorp, som tilby-der kundeservice, mailbesvarelse og salg for eksterne kunder. De varetager blandt andet kundeservice for Velkommen. Salescorp er en forlænget arm for sine kunder, og deres medarbejdere skal der-for være godt uddannede og forstå, hvad der foregår. Kundeservice dækker bå-de over indgående henvendelser fra personer, som ringer eller skriver mails el-ler Trustpilot-anmeldelser, og udgående henvendelser, hvilket betyder opkald til personer som har henvendt sig skriftligt, eller opkald til personer som har opsagt deres aftale. Netop fordi Salescorp også varetager salgsdelen for deres kunder, har de en stor interesse i at forstå, hvorfor folk vil væk. I den forbindel-se forsøger de også at få kunden til at blive i forretningen, en proces der kaldes churn-kald. Den sidste måneds tid har der været stille omkring Velkommen, men tidligere fik Salescorp rigtig mange henvendelser fra kunder, der troede, at Velkommen var gået konkurs, ikke eksisterede længere, var ved at blive fusioneret eller op-købt. De kunder, der havde skiftet fra Velkommen til Norström, havde oplevet sælgerne fraNorström være aggressive og fremsætte den slags udtalelser. Dette har Salescorp ikke hørt fra kunder, der er skiftet til andre elselskaber. Norström flytter kunder til deres selskab midt i måneden, typisk den 15. eller 16. Andre selskaber skifter kunder den 1. i måneden. Norström har også flyttet kunder, der stadig var i en bindingsperiode hos Velkommen. I elbranchen opdager man først, at en kunde har forladt ens selskab, når det er sket. Man kan ikke se, hvilket selskab kunden er skiftet til. Det kan man kun finde ud af ved at ringe til kunden. 22 Salescorp har ringet til cirka 10.000 tidligere kunder, der har skiftet elselskab. Heraf havde cirka 5.000 skiftet selskab omkring den 15. i måneden. Indhentning af samtykke fra potentielle nye kunder sker typisk ved, at en per-son deltager i en konkurrence på internettet og i den forbindelse siger ja til at blive kontaktet. En sådan person kaldes et lead. Konkurrencerne udbydes af så-kaldte leadmæglere, der herefter sælger kontaktoplysningerne på personerne videre til andre virksomheder, f.eks. til Salescorp. Ved denne metode kan en virksomhed få kontaktoplysninger på cirka 30.000- 40.000 leads. Af dette antal får man typisk fat i cirka 15.000 personer, og heraf vil det optimistisk set kunne lade sig gøre at sælge produktet til 3-4 %. Derfor kan Norström ikke have opnået 25.000 kunder på kun 10 måneder ved lovligt indhentede samtykker. Forbrugerombudsmandens politianmeldelse i juni 2020 af Velkommen og en række leadmæglere og callcentre, herunder Salescorp, angik 128 opkald. Heraf vedrørte 32 eller 35 opkald Bravour og Salescorp. Salescorp er ikke blevet politi- anmeldt siden. Vidne 3 har forklaret blandt andet, at det er korrekt, at det blandt an-det er hans stemme, der fremgår af de under hovedforhandlingen afspillede lydfiler. Han kan endvidere vedstå indholdet i den transskriberede samtale. Sælgeren fra Norström ringede til ham i slutningen af 2020. På det tidspunkt var han kunde hos Velkommen og havde været det i cirka to år. Han er også i dag kunde hos Velkommen. Så vidt han husker, sagde sælgeren, at Velkommen var i gang med at blive overtaget af Norström, eller at Velkommen var ophørt med at eksistere. Nor-ström tilbød ham, at han kunne beholde sin pris på el og alle de andre betingel-ser, som han havde haft i kontrakten med Velkommen. Sælgeren sagde, at han skulle bekræfte en ordre, og at navnet på hans faktura ville blive Norström i ste-det for Velkommen. Han var tilfreds med Velkommens produkt og havde ingen intentioner om at skifte. Han kan ikke huske, hvornår Velkommen ringede til ham efter hans skifte til Norström. Vidne 4 har forklaret blandt andet, at det er korrekt, at det blandt andet er hendes stemme, der fremgår af den under hovedforhandlin-gen afspillede lydfil. Hun kan endvidere vedstå indholdet i den transskriberede samtale. 23 Sælgeren fra Norström ringede til hende for cirka et år siden. Dengang var hun kunde hos Velkommen. Sælgeren fortalte, at Norström arbejdede sammen med Velkommen, og at Nor- ström ringede på vegne af Velkommen, fordi Velkommen havde bøvl med sit IT- system. Derfor skulle sælgeren indhente hendes kundeoplysninger igen. Sælgeren gav indtryk af, at Norström og Velkommen arbejdede sammen. Hun stillede ikke spørgsmålstegn ved det, da det var hendes kæreste, der havde talt med Velkommen tidligere. Hun tænkte, at det var realistisk, at IT-systemer kan gå ned. Hun fik ikke at vide, at hun ville blive rykket til Norström midt i en bin-dingsperiode, eller at det ville koste hende et gebyr. Sælgeren sagde bare, at hun fortsat ville være kunde hos Velkommen. Hun var tilfreds med produktet hos Velkommen. Hun er ikke klar over, hvordan Norström vidste, at hun var kunde hos Velkom- men, eller hvordan de havde fået hendes telefonnummer. Hun har ikke deltaget i konkurrencer eller lignende på Facebook. Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han er selvstændig og driver syv virksomheder, blandt andet Whitelabels ApS, som leverer IT-syste-mer til el- og gasleverandører i Danmark. Han driver også Nettopower ApS, som er en el- og gasleverandør. Nettopower anvender ikke telemarketing i sin forretningsmodel. Whitelabels har fire aktive elhandelsselskaber som kunder: Nettopower, Nor- ström, Velkommen og Grow Energy. Sidstnævnte er et helt nyt selskab. Med Whitelabels’ system kan en elhandelsvirksomhed få adgang til elmarke-det. Systemet giver el-leverandører mulighed for at kommunikere med de an-dre aktører på elmarkedet, afregning af kunder, og kundehåndtering i det hele taget. I Whitelabels’ system sker kundeskift den 15. eller 16. i måneden. Det skyldes, at de dermed får mulighed for at opkræve kunden per den 1. i måneden, og hvis kunden herefter ikke betaler, kan man annullere aftalen. De ”gamle” elsel-skaber skifter typisk kunder den 1. i måneden. Den 11. december 2019 havde han et møde med nogle mulige nye kunder. På mødet deltog Person 4 og en eller to andre personer. Han kan ikke hu-ske, hvem de andre var, men han har ikke mødt dem siden. Efter mødet og frem til maj 2020 var han i dialog med Person 4. Den 31. marts 2020 kontaktede Person 4 ham og oplyste, at de gerne vil gå videre med Whitelabels’ IT-løsning. Den 12. maj 2020 sendte Person 4 ham oplys- 24 ninger om, hvilket selskab der skulle indgås kontrakt med. Det var Norström. I maj 2020 overtog Person 5 kontakten til Whitelabels. Norström blev herefter kunde hos Whitelabels den 1. juli 2020. Han har aldrig selv talt med Person 3. Han har kun set hans underskrift på kontrakten. Han kan ikke huske, om han har været i kontakt med Person 1 eller Person 2. Norström er stadig kunde hos Whitelabels, og den daglige kontakt vedrørende IT- systemet foregår med Person 5. Norström har fået mange nye kun-der. Han er ikke klar over, hvem der skaffer dem kunder. Parternes synspunkter Velkommen har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstands- dokument af 12. april 2021, hvoraf fremgår blandt andet: ”… SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER … 4 Det gøres herefter gældende, at forbuddet skal tages til følge over Salesgroup DK og Salesgroup, såfremt der ikke gives møde til ho- vedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 418, stk. 2. Det bemærkes, at parterne er blevet varslet herom ved rettens meddelelse af 22. marts 2021. --o0o-- 5 Velkommen er en dansk virksomhed, der driver virksomhed ved levering af en række produkter, hvor Velkommen er særlig kendt for levering af strøm/energi. 6 Velkommen har tidligere indgået i et samarbejde med de sagsøgte (Salesgroup DK og SalesGroup), hvor Salesgroup DK og Sales-Group ydede telemarketingsydelser til Velkommen med det formål at ringe ud til potentielle kunder og sælge Velkommens produkter indenfor elektricitet. 7 Norström er en dansk virksomhed, der er registreret med det for-mål at drive virksomhed med salg af elektricitet , og dermed en konkurrerende virksomhed til Velkommen. Norström blev stiftet den 21. marts 2020. 8 Det er Velkommens opfattelse, at Norström i realiteten kontrolleres af persongalleriet bag Salesgroup DK og Salesgroup, eller som det mindre i det mere, at Norström anvender Salesgroup DK og Sales- 25 group, som en af deres salgskanaler, og det er bekræftet, at Nor-ström anvender en leverandør, der har været leverandør til Vel-kommen, jf. bilag 3. 9 Salesgroup DK og Salesgroup er danske virksomheder, der driver virksomhed ved udøvelse af telemarketingsaktiviteter. Salesgroup DK og Salesgroup har således solgt og videreformidlet Velkom-mens produkter under henvisning til den mellem Velkommen og Salesgroup DK ApS indgåede samarbejdsaftale, jf. bilag 8. 10 Det skal her bemærkes, at aftalen er underskrevet af Salesgroup A/S. Sagsøger anser begge selskaber for omfattet af samarbejdsafta-len. Salesgroup DK og Salesgroup er begge blevet opfordret til at re-degøre for forskellene på selskaberne, hvilket ikke er sket. 11 Velkommen har en stærk formodning for, at de sagsøgte kontakter forbrugere ved brug af Leads, som Forbrugerombudsmanden en gang har meddelt påbud om, at de ikke måtte anvende, hvilket lige-ledes understøttes af de mange negative anmeldelser af Norström på Trustpilot. Dette understøttes endvidere af de fremlagte artikler samt Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse, jf. bilag 18 og 36. 12 De negative anmeldelser på Trustpilot vidner tillige om et mønster i klagerne, der modsvarer det, som Forbrugerombudsmanden politi-anmeldte Velkommen for i juni 2020, og som Velkommen kan kon-statere er relateret til de af Salesgroup DK og Salesgroup udøvede salgsaktiviteter, og som ligeledes var årsagen til at Velkommen op-sagde samarbejdet med Salesgroup DK og Salesgroup. 13 Norström indtager et synspunkt om, at de på Trustpilot foretagne anmeldelser af Norström ikke har relevans for den nedlagte på-stand. Dette bestrides. 14 Det kan af anmeldelserne sandsynliggøres, at Norström agerer på en sådan måde, der er markedsforstyrrende og forvridende for kon-kurrencen på markedet, der nødvendiggør, at der nedlægges for-bud. 15 Det gøres således gældende, at de fremlagte bilag vedrørende de fo-retagne anmeldelser på Trustpilot, kan dokumentere, at Norström anvender en sådan markedsføringsstrategi, der nødvendiggør et forbud. 16 Der er fremlagt dokumentation for, at der foretages falske positive anmeldelser af Norström via Trustpilot, jf. herved bilag 27-29. Dette understøttes blot af det forhold, at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Norström for selv samme forhold, jf. bilag 36. 26 17 Det gøres derudover gældende, at de som bilag D fremlagte anmel-delser på Trustpilot af Velkommen ikke kan tillægges betydning for afgørelsen af nærværende sag, idet nærværende sag alene vedrører den markedsforstyr rende adfærd, som Norström anvender. Bilag D er i sin helhed irrelevant, jf. retsplejelovens § 341. 18 Ovennævnte forhold understøttes endvidere af de fremlagte trans- skriberinger af samtaler Velkommen har haft med sine kunder, jf. bilag 38 og 39. Der henvises til ekstraktens s. 383-412. --o0o-- 19 Norström har indtaget et synspunkt om, at Velkommen har identifi-ceret 49 kunder, der er skiftet til Norström i perioden, og at dette er et ”beskedent” og ”banalt” forhold. Det bestrides, at der er tale om beskedne og banale forhold. 20 Det gøres gældende, at det er underordnet hvor mange kunder, Norström har fremsat ukorrekte ytringer overfor, idet antallet af kunder, der er blevet løjet overfor, ikke gør forholdene mindre ulovlige. Der ses da heller ikke at findes en ”bagatel” -grænse i rets-plejeloven for, hvornår et forbud kan nedlægges. 21 Det gøres imidlertid gældende, at Velkommen har mistet mindst 3.901 kunder til Norström i perioden som følge af Norström kon- kurrenceforvridende markedsføringsstrategi og telemarketingfor-hold, jf. bilag 40. Dette vil blive belyst under hovedforhandlingen. --o0o-- 22 Overordnet gøres det gældende, at der anvendes en sådan aggressiv salgsstrategi samt adfærd, der anses for at være i strid med markedsfø-ringslovens almindelige bestemmelser, herunder §§ 3, 5, 6 og 7, at de sagsøgtes handlemåder nødvendiggør et forbud, og betingelserne herfor er opfyldt, at et forbud ikke betinges af sikkerhedsstillelse henset til forbuddets natur, og beviset herfor, at Salesgroup-selskaberne har brudt den mellem Sales-group- selskaberne og Velkommen indgåede samar-bejdsaftale ved at udøve telemarketing for Norström, hvilket er i strid med kunde- og konkurrenceklausu-len. 27 23 Det gøres endvidere gældende, at følgende punkter er at anse som skærpende omstændigheder, der skal tillægge de sagsøgte skade-virkende betydning: i) at der ved fremsendelse af ophævelsesskrivelse af 18. maj 2020, jf. bilag 13, blev varslet krav overfor Sales-group- selskaberne. Det er endvidere understreget, at Salesgroups aktiviteter er skadegørende overfor Vel-kommens brand, ii) at Velkommen har underskrevet et tilsagn overfor Forbrugerombudsmanden, grundet i Salesgroups salgsmæssige aktiviteter, iii) at Velkommen i ophørsaftalen, jf. bilag 9, på ny under-streger den mellem parterne indgåede kunde- og kon- kurrenceklausul, samt iv) at der i den mellem parterne indgåede samarbejdsafta-le, er nedskrevet retningslinjer for, hvad der forventes som ”god opførsel” ved Salesgroup -selskabernes salg af Velkommens produkter, jf. bilag 8, bilag 2. 24 Det gøres gældende, at det skal tillægges de sagsøgte skadevirken-de betydning, at de i nærværende forbudsbegæring konstaterede udtalelser samt den vildledende og aggressive markedsføring, der er i strid med konkurrence- og markedsføringsretten, pågår, selvom Velkommen har foretaget de i pkt. i) – iiii) ovennævnte tiltag. Ad påstand 1 25 Som påstand 1 nedlægges der påstand om, at de sagsøgte forbydes at fremsætte urigtige ytringer om, at Velkommen er gået konkurs, er konkurstruet, ikke længere eksisterer eller i øvrigt er fusioneret med et andet selskab, herunder med Norström. 26 Det gøres gældende, at det er dokumenteret, at Norström har ytret overfor Velkommens kunde(r), at Velkommen er gået konkurs. 27 Det fremgår endvidere af artikel i Børsen, jf. bilag 20, at Norström har ytret overfor potentielle kunder, at elselskabet Ewii er gået kon-kurs, hvilket har ført til politianmeldelse af Norström. 28 Det gøres herefter gældende, at de af Norström fremsatte ytringer er ødelæggende for Velkommens brand og omdømme, hvilket medfører tab til følge for Velkommen. 28 29 Det gøres gældende som følge af de ovenforstående fremlagte bilag, at Norströms ytringer er at anse som vildledende handelspraksis, jf. særligt Forbrugerombudsmanden artikel fremlagt som bilag 18. 30 Det gøres gældende, at Norström skal forbydes at fremsætte ytrin-ger om, at Velkommen er gået konkurs, er en del af et andet sel-skab, eller i øvrigt er f usioneret med Norström. Der henvises til for-budsbegæringens pkt. 96-102 samt replikkens pkt. 16-21. 31 Der henvises i øvrigt til den fremlagte anmeldelse fra Trustpilot, hvor en af Velkommens kunder er blevet kontaktet af Norström, der tilmeldte kunden uden dennes gyldige accept. Norström frem-førte i samme forbindelse overfor kunden, at kunden havde valgt Norström som efterfølger til SEAS- NVE Energi A/S (tidligere Ør-sted). Pågældende er imidlertid kunde ved Velkommen. Ad påstand 2 og 3 32 Til påstand 2 og 3 gøres det indledningsvist gældende, at person-kredsen, og derved den reelle ledelse bag Norström, udgøres af de samme personer som står bag såvel Salesgroup som Salesgroup DK. 33 Det bemærkes i forlængelse heraf, at Norström bestyrelsesformand har bekræftet over for Velkommen, at der er et sammenfald i sam- arbejdspartnerne, ligesom det kan konstateres, at såvel Velkommen som Norström anvender Whitelabels som kundehåndteringssy-stem. 34 Whitelabels ApS er det eneste kundehåndteringssystem i elforsy- ningsbranchen, hvor kundeskiftet mellem elhandelsselskaberne fo-retages den 15. i en måned. Landets øvrige elhandelsselskaber fore-tager kundeskift den 1. i måneden. 35 På baggrund heraf kan retten lægge til grund, at alle de 3.901 kun-der, jf. bilag 40, er skiftet til Norström, og det må endvidere lægges til grund, at en væsentlig del af de pågældende kunder er skiftet el-handelsselskab på et uoplyst og faktuelt forkert grundlag. 36 Det er i samarbejdsaftalens pkt. 17 aftalt, at Salesgroup DK ikke må udøve konkurrerende virksomhed til Velkommen. Det gøres gæl-dende, at dette ikke må ske hverken direkte eller indirekte. 37 Herefter gøres det således gældende, at de sagsøgte indirekte udø-ver konkurrerende virksomhed til Velkommen som følge af, at le-delsen bag Norström reelt udgøres af de samme personer, som stod bag såvel Salesgroup DK og Salesgroup. 29 38 Der henvises endvidere til ophørsaftalen, hvorefter konkurrence-klausulen udtrykkeligt understreges overfor både Salesgroup DK og Salesgroup. 39 Velkommen bemærker endvidere, at de kunder, som Velkommen har ringet ud til i forbindelse med disses ophør og skift til Nor-ström, i størstedelen af tilfældene er kunder, der oprindeligt er solgt til Velkommen via salg fra Salesgroup DK. 40 Det gøres gældende, at det skal tillægges de sagsøgte skadevirken-de betydning, at Salesgroup DK og Salesgroup har forsøgt at presse Velkommen til at ” rive konkurrenceklausulen i stykker ”, jf. bilag 15. 41 Salesgroup DK og Salesgroup er ifølge samarbejdsaftalens konkur- renceklausul forpligtet at holde Velkommen orienteret om enhver virksomhed og/eller aktivitet, denne udøver. Det gøres gældende, at denne forpligtelse ikke ses iagttaget af nogen af de sagsøgte. 42 Velkommen er på intet tidspunkt blevet orienteret om Salesgroup - selskabernes aktiviteter eller hermed beslægtede virksomheder. Det gøres således gældende, at konkurrenceklausulens pkt. 17.8 er brudt. 43 Det gøres gældende, at det er et skærpende moment, at de sagsøgte har kontaktet Velkommens eksisterende kunder, da det blev under-streget i ophørsaftalen, at disse allerede eksisterende kunder ikke måtte kontaktes. 44 Det følger således af den indgåede aftale, at den oprindelige samar- bejdsaftales kunde- og konkurrenceklausul er gældende i 12 måne-der fra den 3. juni 2020, samt at de allerede generede kunder til Vel-kommen er var udelukket i yderligere 12 måneder efter de 12 måne-ders udløb. 45 Det gøres herved gældende, at forbrugerne ikke måtte kontaktes af hverken Salesgroup DK eller Salesgroup direkte eller indirekte i 24 måneder efter, at de blev kunde hos Velkommen, hvilket imidlertid er sket, hvorfor klausulen er brudt og et forbud er nødvendiggjort. Ad retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 1-3 46 Nærværende forbudsbegæring indgives under henvisning til rets-plejelovens § 413. Det gøres gældende, at betingelserne for at ned-lægge et forbud overfor Norström er opfyldt under henvisning til retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 1-3. 30 47 Velkommen har således retten til, at Salesgroup-selskaberne hver-ken direkte eller indirekte må kontakte Velkommens kunder, hvor-for betingelsen i retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 1 anses for at være opfyldt. Det gøres gældende, at Velkommens ret er dokumenteret ved den mellem parterne indgået samarbejdsaftale, jf. bilag 8, og ef-terfølgende ved ophørsaftalen, jf. bilag 9. 48 Nærværende forbudsbegæring er endvidere nødvendiggjort med henblik på at få nedlagt et forbud overfor de sagsøgte, idet disses adfærd er af en sådan karakter, at det skader Velkommens økonomi samt omdømme. Det gøres således gældende, at betingelsen i rets-plejelovens § 413, stk. 1, nr. 2 tillige er opfyldt. 49 Slutteligt er det utvivlsomt, at såfremt der måtte føres en sag ved de civile domstole, ville muligheden for Velkommen til at opnå sin ret forspildes, idet Velkommen reelt risikerer at miste yderligere kun-der, og derved lide et større tab end allerede lidt, såfremt der ikke meddeles et forbud straks. Det gøres herefter gældende, at betingel-sen i retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 3 er opfyldt. 50 Det gøres gældende, at Norström kontinuerligt har ytret sig om de pågældende forhold over en længere periode, og fortsat gør dette. Henset til at ytringer fortsat er pågående, er nærværende sagsanlæg følgelig af hastende karakter, og der er fornøden retlig interesse. Be-tingelserne i retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 1-3 er tillige opfyldt. --o0o-- 51 Det bestrides, at påstand 1 er formuleret for bredt til at danne grundlag for nedlæggelse af et forbud. Påstanden er formuleret særdeles præcist, og det fremgår direkte af påstanden, hvilke ytrin-ger Norström skal forbydes at fremsætte. 52 Det bemærkes da også, at Norström selv fremfører i sit svarskrift, at påstanden konkret omhandler, at man forbydes at tale usand på 4 punkter om en konkurrent på markedet. 53 Det gøres derfor gældende, at Norströms påstand om afvisning kan derfor ikke tages til følge. 54 Det gøres for god ordens skyld gældende, at Velkommen har retlig interesse i at få nedlagt et forbud, idet de af Norström fremsatte yt-ringer er konkurrenceforvridende og i strid med almindelige mar-kedsføringsretlige bestemmelser. 55 Overordnet fastholdes det, at Norström agerer på en sådan måde på markedet, at et forbud er nødvendiggjort. 31 --o0o-- 56 Det bemærkes, at Salesgroup DK og Salesgroup ikke har opfyldt de af Velkommen fremsatte opfordringer, jf. opfordring (2), (3), (4) og (6), hvorfor det må lægges til grund, at Salesgroup DK og ikke kan opfylde opfordringerne. 57 Velkommen har i forbudsbegæringen og i den efterfølgende replik stilet en række opfordringer til Norström, hvorefter Norström ikke besvarer disse, hvorfor dette i det hele taget skal tillægges processu-el skadevirkning efter princippet i retsplejelovens § 344, stk. 2. 58 Retten kan herefter lægge til grund, at Norström anvender Sales-group og/eller Salesgroup DK som leverandør af telemarketingy-delser, eller selskaber kontrolleret af personerne bag Salesgroup og Salesgroup DK. 59 Velkommen har i sin replik genfremsat opfordring (5) og opfor-dring (6). Norström har ikke besvaret disse. Retten kan herefter lægge til grund, at Norström ikke kan dokumentere, hvornår de i bilag 34 nævnte kunder, er blevet kunder hos Norström. 60 Endvidere har Norström ikke fremlagt gyldig permission til kon-trakt af kunderne som nævnt ovenfor, hvorfor retten kan lægge til grund, at Norström ikke har haft en gyldig permission. 61 Det kan derudover lægges til grund, at Norström ikke kan doku-mentere den lovede besparelse, jf. opfordring (7), hvorfor der er tale om usande ytringer fra Norströms side i forbindelse med opkaldene til kunderne. De fremførte lovede besparelser fremgår desuden af den som bilag 39 fremlagte transskribering. 62 Slutteligt har Norström heller ikke fremlagt gyldig permission til kontakt af kunden med Tlf nr., Vidne 1, hvorfor det kan lægges til grund, at Norström ikke har haft en gyl-dig permission. …” Fauna Energi har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på- standsdokument af 12. april 2021, hvoraf fremgår blandt andet: ”… ANBRINGENDER TIL STØTTE FOR AFVISNING: Påstand 1 er formuleret så bredt, at den ikke kan danne grundlag for et for-bud. 32 Der er således tale om, at Fauna efter sagsøgers fogedbegæring skal forby-des følgende: ” Fremsættelse af urigtige ytringer om, at Velkommen A/S er gået konkurs, er konkurstruet, ikke længere eksisterer eller i øvrigt er fusioneret med et andet selskab, herunder med Fauna A/S.” Fauna er ikke enig i, at den pågældende påstand kan danne grundlag for et forbud, idet der grundlæggende er tale om, at man fra Velkommens side ønsker nedlagt et generelt præget forbud om, at Fauna ikke må fremsætte urigtige oplysninger. De ovenstående ytringer kan muligvis være retsstridige efter omstændig-hederne. Dette er der selvsagt ikke behov for, at man nedlægger forbud imod. Fauna har ikke ytret sig på den anførte måde. Betingelserne for, at der kan gennemføres et forbud, er betinget af, at på-standen er formuleret tilstrækkeligt konkret til, at denne kan danne grund-lag for et egentligt forbud. Der henvises i den forbindelse til retspraksis, herunder U.2013.759H, hvor Højesteret har afvist forbudspåstande, der har en generel og bred karakter. Konkret er der således tale om, at Velkommen har nedlagt en påstand om, at Fauna skal undlade at tale usandt på 4 punkter om en konkurrent i mar-kedet. Det er imidlertid ikke en påstand, der egner sig til at blive pådømt som en egentlig forbudssag, idet den er formuleret på en så bred og uklar måde, at den ikke vil have nogen effekt. ANBRINGENDER TIL STØTTE FOR FRIFINDELSE Retsplejelovens betingelser for, at en part kan få nedlagt et forbud mod en anden part, er ikke opfyldt i denne sag. Ingen retlig interesse. Det bestrides, at Velkommen har en retlig interesse i, at Fauna forbydes at fremsætte nævnte ytringer. Det bemærkes, at der i det fremlagte bilagsmateriale på i alt 34 bilag intet-steds er fremlagt dokumentation for, at dette rent faktisk sker. Eller er sket. Det er endvidere en betingelse for, at der kan nedlægges et forbud mod Fauna, at dennes adfærd skulle nødvendiggøre, at der nedlægges et for-bud. Dette bestrides i det hele som urigtigt og i øvrigt udokumenteret. 33 Ingen skadevirkning. Velkommen har i denne sag ikke kunnet sandsynliggøre, at Fauna skulle agere på en sådan måde, at man systematisk udbreder sådanne udsagn, der er opfattet af forbudsbegæringen om Velkommen. Velkommen har oplyst, at man har mistet 49 kunder til Fauna over en peri-ode på mere end 6 måneder. Det er ikke dokumenteret, at de pågældende kunder faktisk har opsagt deres abonnement hos Velkommen og skiftet til Fauna, og det er heller ikke dokumenteret hvilke kunder, det drejer sig om. Der er ikke redegjort for nogen korrelation mellem den adfærd, man ønsker et forbud nedlagt overfor, og de kunder man angiveligt har mistet. Retsplejelovens forbudsbetingelser. De grundlæggende betingelser i Retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 2 er ikke opfyldt. For det første foreligger der ikke nogen rettighed, som sagsøger kan gøre gældende, som kan og skal beskyttes ved forbud. For det andet forelægger der ikke en adfærd hos sagsøgte, der nødvendig-gøre et forbud. Helt indlysende er der ikke tale om, at sagsøgte vedvarende foretager eller opretholder udbredelse af de ytringer, som sagsøger ønsker beskyttet med forbud. Endelig er der intet grund for at antage, at sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, dersom sagsøger i stedet forfølger sine synspunkter ved et almindeligt, civilretligt søgsmål. Som beskrevet ovenfor har Velkommen ikke dokumenteret at der er mistet kunder til Fauna, og at de pågældende kunder er skiftet som følge af den af Fauna udviste adfærd – som i øvrigt er bestridt. Der er ikke dokumenteret nogen årsagssammenhæng. Også på dette punkt må det derfor antages, at der ikke er grundlag eller behov for noget forbud. Sagsøger nævner på en række steder, at et forbud er nødvendigt og be-grundet i, at sagsøgte 1 agerer ”markedsforstyrrende” (punkt 7), at der fo-religger en markedsføringsstrategi der nødvendiggøre et forbud (punkt 8), ”at Norström agerer på en sådan måde på markedet, at dette nødvendiggø-re et forbud.” (punkt 10), og at der foreligger ”markedsforstyrrende ad-færd” (punkt 13). Det fremgår, at sagsøger har den pågældende opfattelse. Det fremgår imid-lertid ikke, hvilken betydning disse anbringender har for sagsøgerens på-stand 1. 34 Påstand 1 omfatter specifikt spørgsmål om påståede urigtige ytringer om konkurs eller lignende. Det er på denne baggrund utvivlsomt, at sagen er begrænset til de i påstan-den nævnte sagforhold. Imidlertid har sagsøger både i forbudsbegæring og i replik, herunder ved de ovenfor anførte bemærkninger, valgt at kritisere i mere generelle ven-dinger sagsøgte 1’s påståede handlemåde. Det kan på den baggrund lægges til grund, at der ikke kan være tale om en markedsforstyrrelse, der nødvendiggør et forbud. Såfremt Velkommen øn-sker at forfølge dette spørgsmål, må sagsøger henvises til et sædvanligt ci-vilt søgsmål herom. Velkommen henviser yderligere til, at der skulle være tale om grov tilside-sættelse af en lang række bestemmelser i markedsføringsloven, der skulle retfærdiggøre, at der ned-lægges et forbud mod Faunas markedsføring. Det tilkommer ikke Velkommen ar adressere generelle påståede problemer af denne art. Disse anbringender fra Velkommens side er helt uden relevans for påstanden om forbud. Opsummerende må det således konstateres, at Velkommen ikke er frem-kommet med reel dokumentation eller anbringender, der understøtter, at den påståede adfærd fra Faunas si-de skulle være som påstået. I det hele kan det således konstateres, at Velkommens synspunkter er urig-tige og udokumenterede. For at retten skal kunne idømme et forbud skal der foreliggende tungtve-jende forhold, der gør, at man ikke kan afvente en afgørelse af et eventuelt civilt søgsmål. Det er fra Velkommens side end ikke søgt at sandsynliggøre, hvilke tungtvejende hensyn, der her angiveligt skulle være tale om. -oOo- SAMMENFATNING: Det gøres gældende, - at Fauna ikke har foretaget de handlinger, som søges forbudt (4 specifikke ytringer) 35 - at der ikke er noget grundlag for at antage, at Fauna fremover vil foretage de handlinger, som søges forbudt. - at det sagforhold, som forbuddet vedrører, alene er af bagatelagtig karak-ter set i forhold til sagsøgers virksomhed. - at formålet ikke forspildes derved, at sagsøger gør sin ret gældende ved almindelig rettergang. - at sagsøger ikke har godtgjort, at Retsplejelovens forbudsbetingelser er opfyldt. - at sagsøger ikke har sandsynliggjort, at Retsplejelovens forbudsbetingel-ser er opfyldt. - at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, som taler for at nedlægge et forbud. - at en afvejning af parternes interesser ikke kan føre til nedlæggelse af et forbud, og - at lovens almindelige regler om straf og erstatning må antages at yde sagsøger tilstrækkeligt værn. Et fogedforbud er generelt dårligt egnet som indgreb mod ytringer, og i denne sag, hvor ytringerne end ikke er bevist, er et forbud i realiteten helt umuligt at arbejde med. Forbudsinstituttet kan ikke bruges til at afæske en modpart proceserklærin-ger og heller ikke til at fremskaffe oplysninger m.v., i almindelige termer benævnt ”fisketur” . Dette synes at være sagsøgers interesse i denne sag. Der foreligger talrige anbringender i forbudsbegæringen. Disse har dog in-gen sammenhæng med, og ingen betydning for, sagsøgerens proceskrav som formuleret i påstand 1. Sagen reelle genstand synes at være et muligt – men ikke bevist – bagatel-agtigt forhold om misrekommandering, som kan være i strid med mar-kedsføringsloven, og som kan og må forfølges ved et almindeligt civilt søgsmål. -oOo- På baggrund af forbudsbegæring og replik har sagsøger nu klarlagt, hvad der er sagsøgers reelle formål med nærværende retssag: 36 Der er tale om, at sagsøger har til hensigt at misbruge forbudsinstituttet og Sø- og Handelsrettens virke med henblik på at påvirke sagsøgte 1’s mulig-heder for at agere på markedet. Det er sagsøgte 1’s opfattelse, at Sø- og Handelsretten hverken kan eller skal tage stilling til disse anbringender, som der også har en mere generel og nærmest misrekommanderende karakter, jfr. hertil anbringender i replik under punkt 7,8,10 og 13. Imidlertid har disse anbringender ingen betydning for forbudspåstanden, som der er redegjort for ovenfor i nærværende duplik. Herudover er der tale om en generelt præget ”fiske-ekspedition” , hvor sagsøger på samme måde misbruger retssagen til at forsøge at få frem en række oplysninger om sagsøgte 1’s forretningshemmeligheder, forretnings-forbindelser m.v. Dette er uacceptabelt. Den foreliggende begæring fra sagsøger er i forhold til Fauna et klart ek-sempel på forsøg på misbrug af forbudsinstituttet. Der foreligger ikke nogen værnet og relevant interesse, der kan og skal be-skyttes af et forbud, hvorfor forbuddet bør nægtes fremme. …” SalesGroup har i processkrift af 25. april 2021 anført følgende: ” SalesGroup ApS accepterer de nedlagte påstande.” Rettens begrundelse og resultat Ad påstand 1 over for Norström Den af Velkommen nedlagte påstand 1, hvorefter de sagsøgte skal forbydes at at fremsætte ytringer om, at Velkommen er gået konkurs, er konkurstruet, ikke længere eksisterer eller i øvrigt er fusioneret med et andet selskab, herunder med Norström, er efter rettens opfattelse tilstrækkeligt klar og konkret til, at den kan indgå i en afgørelse om forbud, hvis overtrædelse er sanktioneret med straf. Retten tager derfor ikke den af Norström nedlagte afvisningspåstand til følge. Vidne 3, der på baggrund af et opkald fra Norström skiftede elselskab fra Velkommen til Norström, har forklaret, at han inden skiftet blev kontaktet af en repræsentant fra Norström, som enten direkte sagde, eller gav det indtryk, at Velkommen var ved at blive overtaget af Norström eller var op-hørt med at eksistere. 37 Vidne 4, der ligeledes på baggrund af et opkald fra Norström skiftede elselskab fra Velkommen til Norström, har forklaret, at hun inden skiftet blev kontaktet af en repræsentant fra Norström, som enten di-rekte sagde eller gav det indtryk, at Velkommen og Norström samarbejdede. Forbrugerombudsmanden har i vinteren 2020 på baggrund af et stort antal kla-ger fra forbrugere politianmeldt Norström for at have vildledt mere end 100 forbrugere under telefonsamtaler ved i strid med sandheden blandt andet at oplyse, at Norström skulle fusionere med forbrugerens nuværende elselskab, eller at forbrugerens nuværende elselskab var gået konkurs. Under disse omstændigheder, og efter bevisførelsen i øvrigt, finder retten det sandsynliggjort, at salgsrepræsentanter for Norström i strid med blandt andet markedsføringslovens § 3 om god markedsføringsskik har fortalt eller givet det indtryk til Velkommens kunder, at Velkommen og Norström, der i realiteten er konkurrenter, har et samarbejde eller er fusioneret. Retten finder det herudover sandsynliggjort, at Norström i strid med blandt an-det markedsføringslovens § 3 har fremsat ytringer til Velkommens kunder om, at Velkommen er ophørt med at eksistere eller er gået konkurs. Retten har her-ved lagt vægt på den ovenfor nævnte forklaring fra kunden Vidne 3, oplysningerne i Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse af 11. december 2020, samt det forhold at SalesGroup, som har leveret og stadig leverer telemar-ketingydelser til Norström, herunder salg af Norströms el-abonnementer, har taget bekræftende til genmæle over for påstand 1. Retten finder det ikke alene ved Person 3's forklaring godtgjort, at Norström har taget de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at deres telemarketingleverandør fortsat fremsætter de i sagen omhandlede udsagn. Som følge heraf finder retten det sandsynliggjort, at der vil være risiko for yder-ligere krænkelser, såfremt der ikke nedlægges forbud. Af disse grunde tages Velkommens påstand 1 til følge over for Norström, jf. retsplejelovens § 413. Ad alle påstande over for SalesGroup og Salesgroup DK SalesGroup ApS har taget bekræftende til genmæle overfor de af Velkommen nedlagte påstande, og Salesgroup DK under likvidation har ikke svaret i sagen og er udeblevet fra hovedforhandlingen. Da SalesGroup har taget bekræftende til genmæle og på grundlag af de oplys- ninger, som er kommet frem under sagen, finder retten det sandsynliggjort, at SalesGroup og Salesgroup DK har handlet i strid med såvel markedsføringslo- 38 vens § 3 som med den med Velkommen indgåede samarbejdsaftale af 11. de- cember 2019 og ophørsaftalen af 3. juni 2020. Velkommens påstande tages derfor til følge over for disse sagsøgte. Sagsomkostninger Norström (Fauna Energi), Salesgroup DK og SalesGroup skal efter sagens ud-fald betale sagsomkostninger til Velkommen til dækning af retsafgift (300 kr.) og et passende beløb til dækning af udgiften til advokatbistand. Ved fastsættel-sen sidstnævnte beløb har retten lagt vægt på sagens karakter, forløb og om-fang. Norström skal således betale Velkommen 50.300 kr. i sagsomkostninger, hvoraf de 20.000 kr. skal betales in solidum med Salesgroup DK og SalesGroup. T H I B E S T E M M E S : Det forbydes Fauna Energi A/S, Salesgroup DK ApS under likvidation og Sales- Group ApS at fremsætte ytringer om, at Velkommen A/S er gået konkurs, er konkurstruet, ikke længere eksisterer eller i øvrigt er fusioneret med et andet selskab, herunder med Fauna Energi A/S. Salesgroup DK ApS under likvidation og SalesGroup ApS forbydes at udøve te- lemarketingsvirksomhed såvel direkte som indirekte med henblik på salg af ydelser på vegne af Fauna Energi A/S eller andre tilsvarende elhandelsvirksom- heder til og med den 2. juni 2021. Salesgroup DK ApS under likvidation og SalesGroup ApS forbydes at kontakte Velkommen A/S’ kunder såvel direkte som indirekte med henblik på salg af ydelser på vegne af Fauna Energi A/S eller andre tilsvarende virksomheder til og med den 2. juni 2022. Fauna Energi A/S skal til Velkommen A/S betale sagsomkostninger med 50.300 kr. Heraf skal de 20.000 kr. betales in solidum med Salesgroup DK ApS under likvidation og SalesGroup ApS. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.	SØ- OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 25. maj 2021 Sag BS-2325/2021-SHR Velkommen A/S (advokat Morten Schwartz Nielsen ) mod Fauna Ener gi A/S (tidligere Norström A/S) (advokat Henrik Hornsleth ) og Salesgroup DK ApS under likvidation (likvidator , advokat Marianne Philip ) og SalesGroup ApS Denne afgørelse er truf fet af sekretariatschef Mette Skov Larsen sammen med de sagkyndige medlemmer Martin Storm og Tine Roed . Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag om midlertidigt forbud, der er anlagt den 19. januar 2021, vedrører navnlig spør gsmålet om, hvorvidt Velkommen A/S kan forbyde Fauna Ener gi A/S , Salesgroup DK ApS under likvidation og SalesGroup ApS at fremsætte yt-ringer om, at Velkommen A/S er gået konkurs, er konkurstruet, ikke længere 2 eksisterer eller i øvrigt er fusioneret med et andet selskab. Herudover skal ret-ten tage stilling til, hvorvidt Velkommen A/S kan forbyde Salesgroup DK ApS under likvidation 0g SalesGroup ApS i en periode at udøve telemarketingvirk-somhed, herunder at kontakte Velkommen A/S' kunder; såvel direkte som indi-rekte, med henblik på salg af ydelser på vegne af Fauna Energi A/S. <anonym>Velkommen A/S</anonym> har nedlagt følgende påstande: 1) De sagsøgte; Fauna Energi A/S (tidligere Norström A/S), Salesgroup DK ApS under likvidation og SalesGroup ApS; forbydes at fremsætte urigti-ge ytringer om, at Velkommen A/S er gået konkurs, er konkurstruet, ikke længere eksisterer eller i øvrigt er fusioneret med et andet selskab, her- under med Norström A/S. 2) Salesgroup DK ApS 0g SalesGroup ApS forbydes at udøve telemarke - tingsvirksomhed såvel direkte som indirekte med henblik på salg af ydelser på vegne af Norström A/S eller andre tilsvarende elhandelsvirk- somheder til og med den 2.juni 2021. 3) Salesgroup DK ApS 0g SalesGroup ApS forbydes at kontakte Velkom- men A/S' kunder såvel direkte som indirekte med henblik på salg af ydelser på vegne af Norström A/S eller andre tilsvarende virksomheder til og med den 2.juni 2022_ Fauna Energi AS har nedlagt påstand om afvisning af påstand 1, subsidiært fri- findelse. Salesgroup DK ApS under likvidation; der tegnes af likvidator; advokat Mari-anne Philip, har ikke svaret i sagen. <anonym>SalesGroup ApS</anonym> har taget bekræftende til genmæle over for de nedlagte påstan-de. Oplysningerne i sagen <anonym>Savens parter</anonym> Velkommen A/S (herefter Velkommen) er en dansk virksomhed stiftet i august 2016. Velkommen driver virksomhed med levering afblandt andet strømlener-gi. Herudover leverer Velkommen mobiltelefoni og bredbånd. Velkommen markedsfører sine produkter til potentielle kunder ved at anvende forskellige salgskanaler; herunder telemarketing. Fauna Energi A/S (indtil navneskifte 1.marts 2021 hed selskabet Norström og vil i det følgende blive omtalt som Norström) er en dansk virksomhed, der er stif- 3 tet i marts 2020. Norström er registreret med det formål at drive virksomhed med salg af elektricitet; og er dermed en konkurrerende virksomhed til Vel-kommen: Salesgroup DK ApS under likvidation er en dansk virksomhed, der er stiftet i april 2013. Salesgroup DK ApS driver virksomhed ved udøvelse af telemarketingsak - tiviteter. Selskabet er blevet taget under likvidation den 3.marts 2021, 0g advo-kat Marianne Philip er blevet udpeget som likvidator. SalesGroup ApS er ligeledes en dansk virksomhed, der driver virksomhed ved udøvelse af telemarketingsaktiviteter på samme vis som Salesgroup DK. Sales - Group blev stiftet som et aktieselskab i januar 2019. Salesgroup DK og SalesGroup har tidligere solgt 0g videreformidlet Velkom-mens produkter. <anonym>Selskabs- 0o eierforhold</anonym> Velkommen A/S Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 18. januar 2021 stiftet den 26. august 2016, og selskabets formål er at drive virksomhed med salg af abon- nementer og hermed beslægtet virksomhed. Selskabets direktør er <anonym>Vidne 1</anonym> SalesGroup A/S, nu ApS Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 18.januar 2021 stiftet af Delta Invest Group ApS den 16. januar 2019. Ifølge samme udskrift er <anonym>Person 1</anonym> registreret som administrerende direktør og reel ejer af SalesGroup med en ejerandel på 100%. Selskabet blev den 8.januar 2021 omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab. Selskabets bestyrelse og direktion udgjordes indtil den 30. juni 2020 af blandt andet <anonym>Person 2</anonym> Fra stiftelsestidspunktet og frem til 3.juli 2020 var selskabets adresse registreret på Hejrevej 33, 2400 København NV. Salesgroup DK ApS under likvidation Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 18.januar 2021 stiftet den 2. april 2013. Ifølge samme udskrift er <anonym>Person 1</anonym> registreret som di-rektør og reel ejer af Salesgroup DK ApS med en ejerandel på 100%. Delta Invest Group ApS Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 19. januar 2021 stiftet den 9. oktober 2013. Selskabets adresse er registreret på Hejrevej 23, 2400 Køben- havn NV. Ifølge samme udskrift er Delta Holdings ApS registreret som legal ejer af Delta Invest Group ApS, mens <anonym>Person 2</anonym> er re-gistreret som direktør og reel ejer med en ejerandel på 100%. Delta Holdings ApS Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 19.januar 2021 stiftet den 7. oktober 2019. Selskabets adresse er registreret på Hejrevej 23,2400 Køben - havn NV. Ifølge samme udskrift er <anonym>Person 2</anonym> registre - ret som administrerende direktør og legal og reel ejer af Delta Holdings ApS med en ejerandel på 100% Fauna Energi A/S (tidligere Norström A/S) Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 18.januar 2021 stiftet den 21.marts 2020 af N Group Invest ApS. Ifølge samme udskrift er N Group Invest ApS registreret som legal ejer af Norström A/S, mens <anonym>Person 3</anonym> er registreret som administrerende direktør og reel ejer med en ejerandel på 100%. Selskabet blev den 18.juni 2020 omdannet til et aktieselskab. Fra 25.maj 2020 0g indtil 11.juni 2020 var selskabets adresse registreret på Hejrevej 33, 2400 København NV. På stiftelsestidspunktet var selskabets formål at drive virksomhed med handel 0g service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. N Group Invest ApS Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 19.januar 2021 stiftet den 7 november 2019. Selskabets adresse er registreret på Hejrevej 33,2400 Køben - havn NV. Ifølge samme udskrift er NGII ApS registreret som legal ejer af N Group Invest ApS, mens <anonym>Person 3</anonym> er registreret som admini-strerende direktør og reel ejer med en ejerandel på 100%. På stiftelsestidspunk-tet var selskabets navn <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> og selskabets adresse var registreret på <anonym>Adresse 2</anonym> 2900 Hellerup. NGII ApS Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 19.januar 2021 stiftet den 1. oktober 2020. Selskabets adresse er registreret på Hejrevej 33,2400 Køben- havn NV. Ifølge samme udskrift er MSAC Holding ApS; der har adresse på Hejrevej 33, 2400 København NV, registreret som legal ejer af NGII ApS, mens <anonym>Person 3</anonym> er registreret som direktør 0g reel ejer med en ejeran-del på 100%. <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Selskabet blev ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 18. januar 2021 stiftet den 27.juli 2016. Selskabets adresse er registreret på <anonym>Adresse 1</anonym> 2400 København NV. Ifølge samme udskrift er Delta Holdings ApS og MSAC Holding ApS regi-streret som legale ejere af <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> mens 5 <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 2</anonym> er registreret som reelle ejere med en ejerandel på henholdsvis 51 % 0g 49 % De isagen omhandlede udsagn Der er i sagen fremlagt to nyhedsartikler fra november 2020, hvoraf fremgår, at elselskaberne Norlys Energi og Ewii har modtaget et stort antal klager fra egne kunder; der er blevet kontaktet af telefonsælgere for Norström; som blandt an-det har oplyst; at kundens eksisterende elselskab er gået konkurs eller er blevet opkøbt aflhar et partnerskab med Norström. Det fremgår endvidere af artiklerne; at en del af disse klager er blevet videre-sendt til Forbrugerombudsmanden; og at både Ewii og Norlys Energi i den for-bindelse har indgivet politianmeldelse mod Norström: Ien Børsen-artikel fra november 2020 udtalte Forbrugerombudsmanden kritik af Norström og anførte i den forbindelse; at de klager; Forbrugerombudsman-den havde modtaget vedrørende Norström; tydede på, at en del af selskabets forretningsmodel var at vildlede forbrugerne. Af Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse af 11. december 2020 fremgår det; at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Norström for i en periode på under fem måneder at have foretaget ulovlige opkald til 224 forbrugere og for at have vildledt 1l7 forbrugere under telefonsamtaler:. Forbrugerombuds-manden har vurderet; at Norström blandt andet har vildledt forbrugerne ved at give forbrugeren indtryk af, at opkaldet var fra forbrugerens nuværende elsel-skab; eller ved i strid med sandheden at oplyse; at Norström skulle fusionere med forbrugerens nuværende elselskab, eller at forbrugerens nuværende elsel-skab var gået konkurs. Af pressemeddelelse af 9. marts 2021 fremgår det, at Forbrugerombudsmanden igen har politianmeldt Norström; denne gang for at stå bag vildledende eller falske brugeranmeldelser på hjemmesiden Trustpilot. Der er i sagen endvidere fremlagt en række udskrifter med brugeranmeldelser af Norström fra hjemmesiden Trustpilot, hvori brugere beskriver at være blevet kontaktet af telefonsælgere for Norström. Af disse udskrifter fremgår endvide-re, at 85% af de brugere, der har skrevet anmeldelser; har givet Norström vur- deringen "dårlig" på Trustpilot. Der er endvidere fremlagt udskrifter med brugeranmeldelser af det amerikan-ske varehus Nordstrom fra hjemmesiden Trustpilot. Af udskrifterne fremgår en række negative anmeldelser fra brugere; der fejlagtigt tror; at de skriver en an-meldelse vedrørende Norström. 6 I sagen er endeligt fremlagt en række pressemeddelelser og artikler , hvoraf fremgår , at elselskabet Ewii har politianmeldt Velkommen for bedrageri, og at Forbrugerombudsmanden i juni 2020 har politianmeldt Velkommen for ulovligt telefonsalg, mens en række virksomheder , heriblandt SalesGroup , er blevet po- litianmeldt for at medvirke til de ulovlige opkald og vildledningen. Af en intern mailkorrespondance fra Velkommen fremgår det, at Velkommen den 7. december 2020 modtog en henvendelse fra en kunde, der oplyste at være blevet kontaktet af en telefonsælger for Norström , selv om han ikke havde samtykket til at blive kontaktet af selskabet. Ved brev af 18. december 2020 rettede Velkommens advokat henvendelse til Norström og redegjorde for , at Velkommen havde konstateret, at Norström un-der flere telefonopkald til Velkommens kunder havde oplyst, at Velkommen var konkurstruet, gået konkurs, snart ophørte og/eller var et af Danmarks dyre-ste elselskaber . Norströms advokat, som også er bestyrelsesformand i selskabet, besvarede hen- vendelsen ved e-mail af 29. december 2020 og anførte, at Norström ikke på no-get tidspunkt havde fremsat ytringer af den karakter , Velkommens advokat havde beskrevet. Endvidere oplyste advokaten, at der i nogen udstrækning var tale om ”et sammenfald i samarbejdspartnere” . Under den mundtlige hovedforhandling har Velkommen afspillet lydoptagelser fra Velkommens telefonsamtaler med egne kunder , der er blevet kontaktet tele-fonisk af Norström . Lydoptagelserne er fremlagt i sagen som transskriberinger , og er medtaget herunder i uddrag: 7 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … 8 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ]… 9 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … 10 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … 11 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … Under den mundtlige hovedforhandling har Velkommen endvidere afspillet lydoptagelser fra en kundes telefonsamtaler den 15. og 16. december 2020 med en telefonsælger for Norström . Samtalerne er optaget af kunden selv og efterføl- gende sendt til Velkommen . Lydoptagelserne er fremlagt i sagen som transskriberinger , og er medtaget her - under i uddrag: 12 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … 13 [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … [ Billedfil med lydoptagne telefonsamtaler ] … I sagen er fremlagt en oversigt over det antal kundeskift, som efter Velkom-mens opfattelse er relateret til Norström . Ifølge oversigten, der omfatter måne-derne juli-december 2020 og januar -februar 2021, drejer det sig om 3.901 kun-der . Velkommens samarbejde med SalesGroup og Salesgroup DK Velkommen har tidligere haft et samarbejde med SalesGroup og SalesGroup DK , hvor disse udøvede telemarketingsvirksomhed på vegne af Velkommen 14 med det formål at ringe ud til potentielle kunder og sælge Velkommens pro-dukter indenfor elektricitet. Samarbejdsaftalen dateret den 11. december 2019 er fremlagt i sagen. Af aftalen; der ikke er fremlagt i underskrevet stand, fremgår følgende blandt andet: 99 9.2 <anonym>Virksomhed 1</anonym> forpligter sig til for egen regning at varetage følgen-de: a) at enhver Salgsaktivitet overholder den til enhver tid gældende lovgivning, herunder men ikke begrænset til markedsførings -, for- brugeraftale- og databeskyttelsesloven; retningslinjer; vejledninger og praksis fra Datatilsynet, Finanstilsynet og Forbrugerombuds-manden; Samtykkekrav samt god praksis inden for <anonym>Virksomhed 1</anonym> branchen; 17 Konkurrenceklausul 17.1 <anonym>Virksomhed 1</anonym> må ikke mens Aftalen er gældende og i 24 måneder efter Aftalens ophør uanset årsag eje eller på anden måde ha-ve interesser i nogen virksomhed, der direkte eller indirekte; helt el-ler delvist konkurrerer med den virksomhed, som Velkommen har drevet mens Aftalen har været gældende 17.2 Forbuddet mod sådan konkurrerende virksomhed gælder; hvad en-ten den sker direkte eller indirekte fra <anonym>Virksomhed 1</anonym> eller fra deres ultimative ejere, som selvstændig, ansat;, bestyrelsesmedlem eller konsulent; eller gennem fx (med)ejerskab af en virksomhed, samar-bejdsforhold eller lignende . Samarbejdet mellem parterne ophørte den 18. maj 2020, hvor Velkommens ad- vokat skrev til SalesGroup, at parternes samarbejde med øjeblikkelig virkning blev ophævet. Af skrivelsen fremgår følgende blandt andet: "Velkommen har fra Forbrugerombudsmanden modtaget flere henvendel-ser omkring overtrædelse af markedsføringsloven; herunder krav til samtykke 0g de udsagn; som der fremsættes overfor potentielle køberem-ner: Samtlige skrivelser har været forholdt Salesgroup DK ApS. Iskrivelse af 20. februar blev der fremsendt 57 klager hvoraf 33 klagede over indholdet af telefonsamtalerne 0g, at der ikke var givet samtykke til lovlig kontakt til kundeemnet. Resten mente ikke, at der var gyldigt samtykke til kontakt. Ved skrivelse af 19. marts 2020 fremsendte Forbrugerombudsmanden yder-ligere 35 nye klager; hvoraf en stor del relaterer sig til Dansk Strøm Analy- 15 se. På den baggrund var Velkommen nødsaget til at underskrive et tilsagn, hvorefter Velkommen og dets samarbejdspartnere skal: Ophøre med at give udgive jer for "Dansk Strøm Analyse" Sta-tens Strømanalyse" og Dansk Elanalyse" eller på anden måde give forbrugere det indtryk; at I eller jeres samarbejdspartnere er en uvil-dig ogleller offentlig analysevirksomhed, herunder gennem jeres samarbejdspartnere, ophøre med, herunder gennem jeres samarbejdspartnere; at udgive jer for eller på anden måde give indtryk af at være forbrugerens tid-ligere eller hidtidige energiselskab, ophøre med, herunder gennem jeres samarbejdspartnere; i strid med sandheden at oplyse; at forbrugernes hidtidige energiselskab er lukket eller solgt; herunder som følge af coronakrisen; eller give urigtige oplysninger om forbrugerens energiselskab, ophøre med, herunder gennem jeres samarbejdspartnere uden kendskab til forbrugerens hidtidige elprodukt at give urigtige op-lysninger om, at forbrugerne kan spare et angivet beløb, herunder forbrugerens abonnement og transportudgifter hos netselskabet, samt andre faste afgifter; ophøre med, herunder gennem jeres samarbejdspartnere; i strid med sandheden at oplyse; at en ny lov; en ny reform på energiom-rådet eller en ny energiaftale medfører; at forbrugerne kan undgå at betale visse udgifter Salesgroup DK er gjort opmærksom på tilsagnet. 99 Mellem parterne blev der herefter indgået en ophørsaftale, som den 3.juni 2020 blev underskrevet for SalesGroup A/S af <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> og for Salesgroup DK af <anonym>Person 1</anonym> Af ophørsaftalen fremgår følgende blandt andet: 3.2_ Samarbejdsaftalens øvrige bestemmelser er fortsat gældende, der bekræftes af underskriverne, også er gældende for de virksomhe-der; som der direkte eller indirekte ejet af underskriverne. Det er særskilt aftalt at kunde-/konkurrenceklausulen er ændret til at være gældende i 12 mdr. fra dags dato dækkende B2C segmentet. Der er ingen kunde-/konkurrenceklausulen vedr: B2B segmentet. De allerede generede kunder til Velkommen er blacklistet i yderli-gere 12 mdr. efter de 12 mdr. udløb. 16 Endelig er der i sagen fremlagt et udateret skærmprint fra en Whatsapp-grup- pebesked, hvor <anonym>Person 4</anonym> angiveligt til blandt andre <anonym>Vidne 1</anonym> skriver følgende: Og vi har brug for at i river den konkurrence klausul i stykker da den begrænser vores fremtid, vi blir kontantet af flere som ønsker at arbejde med os men vi har gang på gang måtte takke nej tak pga jer Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>5</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet, at han er administreren-de direktør i Velkommen. Han har tidligere været ansat i telemarketingfirmaet Salescorp. Velkommen blev stiftet i august 2016 og gik i april 2017 på markedet i telesekto- ren, hvor de solgte abonnementer til private husstande. I første kvartal af 2019 blev Velkommen til en elhandelsvirksomhed. Der findes cirka 50 aktører på elhandelsmarkedet. Ud af cirka 3,2 millioner dan- ske elmålere hører omtrent 300.000 til de mindre aktører på elhandelsmarkedet. Velkommen solgte til at begynde med fortrinsvis deres ydelser via telemarke-ting. Med tiden er deres markedsføring blevet mere onlinebaseret. Fra marts til august 2019 havde Velkommen et samarbejde med Salescorp. Fra slutningen af august 2019 til maj 2020 samarbejdede Velkommen med SalesGroup-selskaber-ne. Samarbejdet med SalesGroup blev indledt med nogle intromøder 0g en forvent - ningsafstemning. SalesGroup gør brug af underleverandører; SalesGroups ar-bejde for Velkommen blev skaleret op for hurtigt, så der ikke var kontrol over situationen. Det medførte en række udfordringer; fordi Velkommen fik en mas-se klager fra kunder 0g fra Forbrugerombudsmanden: Velkommen har efterføl-gende haft en stor opgave med at få håndteret alt dette. Til sidst mundede problemerne med SalesGroup ud i sagen hos Forbrugerom - budsmanden; 0g Velkommen var nødt til at underskrive det tilsagn; der frem-går af det i sagen fremlagte ophævelsesbrev fra Velkommen til SalesGroup. Vel-kommen havde ikke bedt SalesGroup om, at deres sælgere skulle bruge de ud-sagn; der er oplistet i ophævelsesbrevet. Velkommen lever af tilfredse kunder og har ingen glæde af kortfristede kunder Hvis kunderne føler sig vildledt, bli- 17 ver de ikke hos Velkommen; 0g ugyldigt indhentede samtykker har ingen vær-di for dem. Velkommen har aldrig signaleret, at der var kommet en ny elreform i et forsøg på at skaffe nye kunder. Der findes ikke nogen ny elreform. Velkommen forsøgte at opspore hvor i deres system de af tilsagnet omfattede udsagn blev brugt. De sendte kvalitetskontrol ud til sælgerne; udførte tests, træ - nede sælgerne og fik udarbejdet en code of conduct. Velkommen forsøgte at ind- skærpe overfor SalesGroup og Salescorp; at de ikke måtte komme med den slags udsagn. Velkommen fik endvidere foretaget en analyse der viste; at stør-stedelen af problemerne stammede fra SalesGroup og nogle af deres specifikke underleverandører. Det var derfor, Velkommen ophævede samarbejdet med SalesGroup. Det viste sig også, at mange af de samtykker; som SalesGroup hav-de indhentet, var ugyldige. Efter samarbejdet blev ophævet; stoppede SalesGroup effektivt med at sælge for Velkommen omkring den 19. eller 20. maj 2020. Norström dukkede op på elmarkedet kort tid efter; det vil sige ijuni eller juli 2020. Herefter begyndte Velkommen at få henvendelser fra kunder; der var ble-vet kontaktet af Norström på en aggressiv måde. Norström anvender samme IT-leverandør som Velkommen. Det er en lille IT- virksomhed i Aarhus med cirka fem ansatte. Velkommen var IT-virksomhedens første eksterne kunde. Velkommens kontaktperson hos virksomheden; <anonym>Vidne 5</anonym> har oplyst overfor Velkommen; at Norström også er kunde hos dem nu. Velkommen monitorerer; hvor mange kunder der hver måned forlader deres forretning. Fra august 2020 begyndte dette tal at stige. Normalt har Velkommen kundeafgang omkring den 1.imåneden; for det er en nem afregningsperiode for de store elselskaber; Velkommen skifter selv deres kunder midt i måneden; det vil sige den 15. eller 16., fordi det er sådan, deres IT-system fungerer Flere og flere kunder forlod Velkommen midt i måneden; 0g det var nyt. Kunderne begyndte også at forlade Velkommen lige inden; deres bindingsperi-ode udløb . Velkommen opkræver et gebyr for brud på binding, når det sker. Det virkede, som om et andet elselskab specifikt valgte at kontakte Velkom-mens kunder; der var lige i slutningen af deres bindingsperiode. Velkommen ringede herefter til de kunder; der havde skiftet elselskab midt i måneden. Velkommens kundeservice er outsourcet til Salescorp; så det var dem; der stod for kontakten. Det var tydeligt; at kunderne var skiftet efter at være blevet kontaktet af Norström. Kunderne berettede om, at de havde fået oplyst af en telefonsælger; at der skulle ske en opdatering af deres kundeoplys - 18 ninger; eller at de skulle skifte elselskab, fordi Velkommen var blevet politian - meldt, var under konkurs eller konkurstruet, var fusioneret ind i Norström el-ler på grund af andre forklaringer om elmarkedet. Velkommen kan ikke se, hvilket elselskab deres kunder er skiftet til. Men de fle- ste af de kunder; som er skiftet, er kunder; de har fået via SalesGroup. Alle kun- der er registreret hos Velkommen med en angivelse af gennem hvilken kanal, kunden er kommet ind. Det er hans opfattelse; at kunderne er skiftet til Nor-ström_ Han kan ikke vide det med sikkerhed, men han kan vide; at kundeafgan-gen midt i måneden er et nyt fænomen. Den fremlagte opgørelse over Velkommens mistede kunder i 2020 er ikke læn - gere retvisende. Der er tale om 5.000-6.000 kunder i alt. Oversigten er opgjort med skæringsdag den 15. eller 16.i måneden: Tidligere skete 95% af Velkom - mens kundeafgang den 1.i måneden. De salgsmetoder; som blev brugt i Norströms navn; var magen til de metoder; som Velkommen selv tog afstand fra i deres tilsagn til Forbrugerombudsman-den. Det er hans opfattelse; at det er SalesGroup og deres underleverandører; som har stået for Norströms salgsaktiviteter; kundeservice; drift og håndtering. Det-te har han også fået bekræftet af Velkommens IT-leverandør <anonym>Vidne 5</anonym> 0g af <anonym>Person 1</anonym> Det er endvidere hans opfattelse, at der er et sammenfald mellem persongalleri-et i SalesGroup og Norström: Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af Velkommen fra juni 2020 ved-rørte 128 sager. 98 af disse sager relaterede sig til SalesGroup . Velkommen er ikke blevet politianmeldt siden sommeren 2020. De modtager nu kun én eller to klager om måneden. De har endvidere en god dialog med For- brugerombudsmanden. Salescorp udfører fortsat salg for Velkommen; og det giver ikke klager fra kunderne. Velkommen har ikke hørt noget fra politiet om, at der skulle være sket en politi- anmeldelse af Velkommen fra Ewiis side. Velkommen har talt med Ewii, og det lader til, at deres kundeklager drejer sig om gamle henvendelser: Forsyningstilsynet har tidligere kritiseret Velkommens prisopgørelser på hjem- mesiden elpriser dk . Tilsynet og Velkommen var ikke helt enige om opgørelser-ne af priserne, men Velkommen har rettet op på de tre henvendelser; de har fået i starten af 2020. Velkommen har ingen aktive sager hos Forsyningstilsynet. 19 <anonym>Person 3</anonym> har forklaret blandt andet, at han er iværksætter og investor. Han er desuden direktør i og reel ejer af Norström. I dag driver han li-geledes et betting- fimma og et kulturhus i Københavns Sydhavn. Han har aldrig været ejer eller medejer af SalesGroup. Norströms tidligere adresse på Hejrevej er et kontorfællesskab. De flyttede der-til, fordi han gennem sit netværk fik at vide; at der var plads. Alle hans selska-ber var tidligere registreret på hans hjemmeadresse . Han deltager ikke i den daglige ledelse af Norström og er ikke på kontoret dag- ligt. I praksis drives Norström af <anonym>Person 5</anonym> som er driftsansvarlig og daglig leder. <anonym>Person 5</anonym> står for alting På kontoret har de cirka 20 ansat-te. <anonym>Person 2</anonym> som han ejer <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> sammen med, mødte han for nogle år siden. Han er selv interesseret i ure, 0g <anonym>Person 2</anonym> er dygtig til at skaffe dyre ure. De driver <anonym>Virksomhed 2</anonym> 1 Sydhavnen sammen. <anonym>Person 1</anonym> er en ekstern konsulent, som Norström har ansat til at stå for kon-takt til markedet, salg m.v <anonym>Person 1</anonym> er Norströms kobling til salgshusene; så Norström kan outsource til nogle eksterne telemarketingfirmaer. Han ansatte <anonym>Person 1</anonym> efter at have indhentet fem referencer fra sit netvær; uden i øvrigt at have kendskab til SalesGroup eller deres aktiviteter Norström; senere Fauna Energi, startede som en abonnementsbaseret virksom-hed. Han stiftede sammen med et par andre personer Norström i midten af 2020. De kom på markedet i juli 2020. Norström kombinerer levering af el med rabatter til andre virksomheder; feks. adgang til Tivoli eller såkaldte cashback-løsninger i Netto. Som elselskab kan man ikke spare noget på afgifterne; men må tilbyde kunderne andre løsninger; eksempelvis rabatter eller grøn omstilling ved træplantning. Det er gået godt for Norström; siden de kom på markedet for cirka 10 måneder siden; og de har nu omkring 25.000 kunder; Kundestyringen i Norström sker via <anonym>Vidne 5's</anonym> firma White Labels. Hvordan de fandt frem til dette firma, er han ikke klar over. Kontrakten med White Labels blev forhandlet af <anonym>Person 5</anonym> Norström har ingen interne sælgere. Han kan ikke huske navnene på deres ek- sterne sælgere. Det er <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> der har stået for kon-takten til sælgerne. 20 Han har ikke kendskab til, at Norströms telefonsælgere fremsætter de i sagen omhandlede udtalelser. Principielt tager han stor afstand fra udsagnene; og det er generende for ham at høre, at det er foregået. Han har ikke kendskab til, at Norströms sælgere skulle have fremsagt bemærkninger om, at Velkommen ikke eksisterer længere. Dette udsagn strider mod Norströms retningslinjer for sine sælgere. Telemarketingfirmaerne er blevet instrueret præcist i, hvad de må og ikke må sige. Han selv og <anonym>Person 5</anonym> har udarbejdet en vejledning til telemarke-tingfirmaerne. Han kender ikke alle procedurer, men der er blandt andet regler for, hvem de må kontakte. Norström har købt en stor mængde data om kunder fra såkaldte lead- virksomheder. Specifikt hvilke virksomheder er han ikke klar over. Typisk giver kunderne samtykke til at blive kontaktet af Norström ved, at de tilmelder sig en konkurrence på Facebook. Hvis en sælger går over grænsen, får vedkommende en advarsel, og ved genta- gelse bliver sælgeren fyret. Norström har også nogle folk ansat, der kortvarigt lytter med på de opkald, der foretages, for at sikre; at de foregår korrekt. Hvis de har fanget noget, som går imod Norströms retningslinjer; sanktionerer de det. Efter de mange kundeklager har Norström foranlediget; at 80% af arbejdsstyr-ken hos deres eksterne partnere er blevet afskediget. Norström arbejder inten-sivt på at finde ud af, hvordan de kommer videre. De har overvejelser om at gå væk fra telemarketing 0g i stedet anvende internetsalg. Han ved ikke præcist, hvor mange eksterne salgspartnere Norström har. De har formentlig haft seks eksterne partnere; som blev afregnet per kunde, de skaffe-de til Norström. Der er ingen bonus i forbindelse med deres salg. De eksterne partnere håndteres af <anonym>Person 5</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> er dog under afvikling; men han er stadig tilknyttet Norström: Norström er ikke sikker på, at <anonym>Person 1</anonym> var den fulde årsag til, at de fik så mange klager: De er nødt til at undersøge sagen nærmere først. De fremlagte Trustpilot-anmeldelser af Norström generer ham voldsomt. Det har været svært for ham at gennemskue korrektheden af de mange anmeldel-ser. Trustpilot-anmeldelser er ikke altid korrekte. Feks. er der fremlagt en an-meldelse fra en kunde; der skriver; at han har prøvet i to år at komme ud af fir-maet. Men Norström har kun eksisteret i 10 måneder: Ifølge medierne er der blevet indgivet fire politianmeldelser mod Norström; men de har kun hørt fra politiet om de to anmeldelser fra Forbrugerombuds-manden. De to anmeldelser; som andre elselskaber angiveligt skulle have indgi-vet, har politiet aldrig kontaktet Norström om. 21 Han er ikke klar over det præcise antal klager, Norström har modtaget fra for- brugere, siden de kom på markedet; men tallet er højt. Det drejer sig om mellem 400 og 500 klager: Ewii har til medierne oplyst; at de har modtaget 1.185 klager vedrørende Nor- ström. Norström har bedt Ewii fremlægge nærmere dokumentation; men har ikke fået noget. Norström har søgt aktiv dialog med både Ewii og Norlys. Han ved ikke, hvad formuleringen "sammenfald i samarbejdspartnere 99 fremlagte mail fra Norströms advokat og bestyrelsesformand til Velkommens advokat sigter til. Da Norström fik henvendelsen fra Velkommen; gik han til <anonym>Person 5</anonym> og spurgte, hvad der foregik. De forsøgte herefter at finde ud af, hvad der var sket. Han kan ikke svare på det mere præcist; for det er <anonym>Person 5</anonym> der har det daglige ansvar <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han er direktør for Salescorp; som tilby-der kundeservice, mailbesvarelse og salg for eksterne kunder: De varetager blandt andet kundeservice for Velkommen. Salescorp er en forlænget arm for sine kunder; 0g deres medarbejdere skal der-for være godt uddannede og forstå, hvad der foregår. Kundeservice dækker bå-de over indgående henvendelser fra personer; som ringer eller skriver mails el-ler Trustpilot-anmeldelser; og udgående henvendelser; hvilket betyder opkald til personer som har henvendt sig skriftligt; eller opkald til personer som har opsagt deres aftale. Netop fordi Salescorp også varetager salgsdelen for deres kunder; har de en stor interesse i at forstå, hvorfor folk vil væk. I den forbindel-se forsøger de også at få kunden til at blive i forretningen; en proces der kaldes churn-kald. Den sidste måneds tid har der været stille omkring Velkommen; men tidligere fik Salescorp rigtig mange henvendelser fra kunder; der troede; at Velkommen var gået konkurs; ikke eksisterede længere, var ved at blive fusioneret eller op-købt. De kunder, der havde skiftet fra Velkommen til Norström; havde oplevet sælgerne fraNorström være aggressive 0g fremsætte den slags udtalelser. Dette har Salescorp ikke hørt fra kunder; der er skiftet til andre elselskaber; Norström flytter kunder til deres selskab midt i måneden; typisk den 15. eller 16. Andre selskaber skifter kunder den 1.i måneden. Norström har også flyttet kunder; der stadig var i en bindingsperiode hos Velkommen. I elbranchen opdager man først, at en kunde har forladt ens selskab, når det er sket. Man kan ikke se, hvilket selskab kunden er skiftet til. Det kan man kun finde ud af ved at ringe til kunden. 22 Salescorp har ringet til cirka 10.000 tidligere kunder; der har skiftet elselskab . Heraf havde cirka 5.000 skiftet selskab omkring den 15.imåneden. Indhentning af samtykke fra potentielle nye kunder sker typisk ved, at en per-son deltager i en konkurrence på internettet og i den forbindelse siger ja til at blive kontaktet. En sådan person kaldes et lead. Konkurrencerne udbydes af så-kaldte leadmæglere, der herefter sælger kontaktoplysningerne på personerne videre til andre virksomheder; feks. til Salescorp. Ved denne metode kan en virksomhed få kontaktoplysninger på cirka 30.000- 40.000 leads. Af dette antal får man typisk fat i cirka 15.000 personer; og heraf vil det optimistisk set kunne lade sig gøre at sælge produktet til 3-4 %. Derfor kan Norström ikke have opnået 25.000 kunder på kun 10 måneder ved lovligt indhentede samtykker: Forbrugerombudsmandens politianmeldelse i juni 2020 af Velkommen 0g en række leadmæglere og callcentre, herunder Salescorp, angik 128 opkald. Heraf vedrørte 32 eller 35 opkald Bravour og Salescorp: Salescorp er ikke blevet politi- anmeldt siden. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet, at det er korrekt, at det blandt an-det er hans stemme; der fremgår af de under hovedforhandlingen afspillede lydfiler: Han kan endvidere vedstå indholdet i den transskriberede samtale. Sælgeren fra Norström ringede til ham i slutningen af 2020. På det tidspunkt var han kunde hos Velkommen og havde været det i cirka to år. Han er også 1 dag kunde hos Velkommen. Så vidt han husker; sagde sælgeren; at Velkommen var i gang med at blive overtaget af Norström; eller at Velkommen var ophørt med at eksistere. Nor-ström tilbød ham; at han kunne beholde sin pris på el og alle de andre betingel-ser; som han havde haft i kontrakten med Velkommen. Sælgeren sagde, at han skulle bekræfte en ordre, og at navnet på hans faktura ville blive Norström i ste-det for Velkommen. Han var tilfreds med Velkommens produkt og havde ingen intentioner om at skifte. Han kan ikke huske, hvornår Velkommen ringede til ham efter hans skifte til Norström. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret blandt andet; at det er korrekt; at det blandt andet er hendes stemme; der fremgår af den under hovedforhandlin-gen afspillede lydfil. Hun kan endvidere vedstå indholdet i den transskriberede samtale. 23 Sælgeren fra Norström ringede til hende for cirka et år siden. Dengang var hun kunde hos Velkommen. Sælgeren fortalte, at Norström arbejdede sammen med Velkommen; 0g at Nor- ström ringede på vegne af Velkommen; fordi Velkommen havde bøvl med sit IT- system: Derfor skulle sælgeren indhente hendes kundeoplysninger igen: Sælgeren gav indtryk af, at Norström 0g Velkommen arbejdede sammen. Hun stillede ikke spørgsmålstegn ved det, da det var hendes kæreste der havde talt med Velkommen tidligere. Hun tænkte; at det var realistisk; at IT-systemer kan gå ned: Hun fik ikke at vide; at hun ville blive rykket til Norström midt i en bin-dingsperiode; eller at det ville koste hende et gebyr. Sælgeren sagde bare, at hun fortsat ville være kunde hos Velkommen. Hun var tilfreds med produktet hos Velkommen:. Hun er ikke klar over; hvordan Norström vidste, at hun var kunde hos Velkom- men; eller hvordan de havde fået hendes telefonnummer. Hun har ikke deltaget i konkurrencer eller lignende på Facebook. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret blandt andet, at han er selvstændig og driver syv virksomheder; blandt andet Whitelabels ApS, som leverer IT-syste-mer til el- og gasleverandører i Danmark. Han driver også Nettopower ApS; som er en el- og gasleverandør: Nettopower anvender ikke telemarketing i sin forretningsmodel. Whitelabels har fire aktive elhandelsselskaber som kunder: Nettopower; Nor- ström; Velkommen og Grow Energy . Sidstnævnte er et helt nyt selskab. Med Whitelabels' system kan en elhandelsvirksomhed få adgang til elmarke-det. Systemet giver el-leverandører mulighed for at kommunikere med de an-dre aktører på elmarkedet, afregning af kunder; og kundehåndtering i det hele taget. I Whitelabels' system sker kundeskift den 15. eller 16.i måneden. Det skyldes; at de dermed får mulighed for at opkræve kunden per den 1.imåneden; 0g hvis kunden herefter ikke betaler; kan man annullere aftalen. De "gamle? elsel-skaber 99 skifter typisk kunder den 1.i måneden. Den 11. december 2019 havde han et møde med nogle mulige nye kunder. På mødet deltog <anonym>Person 4</anonym> og en eller to andre personer. Han kan ikke hu-ske, hvem de andre var, men han har ikke mødt dem siden. Efter mødet og frem til maj 2020 var han i dialog med <anonym>Person 4</anonym> Den 31. marts 2020 kontaktede <anonym>Person 4</anonym> ham og oplyste; at de gerne vil gå videre med Whitelabels? IT-løsning. Den 12. maj 2020 sendte <anonym>Person 4</anonym> ham oplys- 24 ninger om, hvilket selskab der skulle indgås kontrakt med. Det var Norström. I maj 2020 overtog <anonym>Person 5</anonym> kontakten til Whitelabels. Norström blev herefter kunde hos Whitelabels den 1.juli 2020. Han har aldrig selv talt med <anonym>Person 3</anonym> Han har kun set hans underskrift på kontrakten. Han kan ikke huske, om han har været i kontakt med <anonym>Person 1</anonym> eller <anonym>Person 2</anonym> Norström er stadig kunde hos Whitelabels; 0g den daglige kontakt vedrørende IT- systemet foregår med <anonym>Person 5</anonym> Norström har fået mange nye kun-der. Han er ikke klar over; hvem der skaffer dem kunder: Parternes synspunkter Velkommen har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstands - dokument af 12. april 2021, hvoraf fremgår blandt andet: SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER Det gøres herefter gældende; at forbuddet skal tages til følge over Salesgroup DK og Salesgroup; såfremt der ikke gives møde til ho- vedforhandlingen; jf. retsplejelovens $ 418, stk. 2. Det bemærkes, at parterne er blevet varslet herom ved rettens meddelelse af 22. marts 2021. '~00o-- 5 en række produkter, hvor Velkommen er særlig kendt for levering af strømlenergi. Velkommen har tidligere indgået i et samarbejde med de sagsøgte (Salesgroup DK og SalesGroup), hvor Salesgroup DK og Sales-Group ydede telemarketingsydelser til Velkommen med det formål at ringe ud til potentielle kunder og sælge Velkommens produkter indenfor elektricitet. Norström er en dansk virksomhed, der er registreret med det for-mål at drive virksomhed med salg af elektricitet og dermed en konkurrerende virksomhed til Velkommen. Norström blev stiftet den 21.marts 2020. 8 persongalleriet bag Salesgroup DK og Salesgroup; eller som det mindre i det mere, at Norström anvender Salesgroup DK og Sales - 25 group , som en af deres salgskanaler , og det er bekræftet, at Nor-ström anvender en leverandør , der har været leverandør til Vel-kommen , jf. bilag 3. 9 Salesgroup DK og Salesgroup er danske virksomheder , der driver virksomhed ved udøvelse af telemarketingsaktiviteter . Salesgroup DK og Salesgroup har således solgt og videreformidlet Velkom-mens produkter under henvisning til den mellem Velkommen og Salesgroup DK ApS indgåede samarbejdsaftale, jf. bilag 8. 10 Det skal her bemærkes, at aftalen er underskrevet af Salesgroup A/S. Sagsøger anser begge selskaber for omfattet af samarbejdsafta-len. Salesgroup DK og Salesgroup er begge blevet opfordret til at re-degøre for forskellene på selskaberne, hvilket ikke er sket. 11 Velkommen har en stærk formodning for , at de sagsøgte kontakter forbrugere ved brug af Leads, som Forbrugerombudsmanden en gang har meddelt påbud om, at de ikke måtte anvende, hvilket lige-ledes understøttes af de mange negative anmeldelser af Norström på Trustpilot . Dette understøttes endvidere af de fremlagte artikler samt Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse, jf. bilag 18 og 36. 12 De negative anmeldelser på Trustpilot vidner tillige om et mønster i klagerne, der modsvarer det, som Forbrugerombudsmanden politi-anmeldte Velkommen for i juni 2020, og som Velkommen kan kon-statere er relateret til de af Salesgroup DK og Salesgroup udøvede salgsaktiviteter , og som ligeledes var årsagen til at Velkommen op-sagde samarbejdet med Salesgroup DK og Salesgroup . 13 Norström indtager et synspunkt om, at de på Trustpilot foretagne anmeldelser af Norström ikke har relevans for den nedlagte på-stand. Dette bestrides. 14 Det kan af anmeldelserne sandsynliggøres, at Norström agerer på en sådan måde, der er markedsforstyrrende og forvridende for kon-kurrencen på markedet, der nødvendiggør , at der nedlægges for -bud. 15 Det gøres således gældende, at de fremlagte bilag vedrørende de fo-retagne anmeldelser på Trustpilot , kan dokumentere, at Norström anvender en sådan markedsføringsstrategi, der nødvendiggør et forbud. 16 Der er fremlagt dokumentation for , at der foretages falske positive anmeldelser af Norström via Trustpilot , jf. herved bilag 27-29. Dette understøttes blot af det forhold, at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Norström for selv samme forhold, jf. bilag 36. 26 17 Det gøres derudover gældende, at de som bilag D fremlagte anmel-delser på Trustpilot af Velkommen ikke kan tillægges betydning for afgørelsen af nærværende sag, idet nærværende sag alene vedrører den markedsforstyr rende adfærd, som Norström anvender . Bilag D er i sin helhed irrelevant, jf. retsplejelovens § 341. 18 Ovennævnte forhold understøttes endvidere af de fremlagte trans- skriberinger af samtaler Velkommen har haft med sine kunder , jf. bilag 38 og 39. Der henvises til ekstraktens s. 383-412. --o0o-- 19 Norström har indtaget et synspunkt om, at Velkommen har identifi-ceret 49 kunder , der er skiftet til Norström i perioden, og at dette er et ”beskedent” og ”banalt” forhold. Det bestrides, at der er tale om beskedne og banale forhold. 20 Det gøres gældende, at det er underordnet hvor mange kunder , Norström har fremsat ukorrekte ytringer overfor , idet antallet af kunder , der er blevet løjet overfor , ikke gør forholdene mindre ulovlige. Der ses da heller ikke at findes en ”bagatel” -grænse i rets-plejeloven for , hvornår et forbud kan nedlægges. 21 Det gøres imidlertid gældende, at Velkommen har mistet mindst 3.901 kunder til Norström i perioden som følge af Norström kon- kurrenceforvridende markedsføringsstrategi og telemarketingfor -hold, jf. bilag 40. Dette vil blive belyst under hovedforhandlingen. --o0o-- 22 Overordnet gøres det gældende, at der anvendes en sådan aggressiv salgsstrategi samt adfærd, der anses for at være i strid med markedsfø-ringslovens almindelige bestemmelser , herunder §§ 3, 5, 6 og 7, at de sagsøgtes handlemåder nødvendiggør et forbud, og betingelserne herfor er opfyldt, at et forbud ikke betinges af sikkerhedsstillelse henset til forbuddets natur , og beviset herfor , at Salesgroup -selskaberne har brudt den mellem Sales-group - selskaberne og Velkommen indgåede samar -bejdsaftale ved at udøve telemarketing for Norström , hvilket er i strid med kunde- og konkurrenceklausu-len. 27 23 Det gøres endvidere gældende, at følgende punkter er at anse som skærpende omstændigheder , der skal tillægge de sagsøgte skade-virkende betydning: i) at der ved fremsendelse af ophævelsesskrivelse af 18. maj 2020, jf. bilag 13, blev varslet krav overfor Sales-group - selskaberne. Det er endvidere understreget, at Salesgroups aktiviteter er skadegørende overfor Vel-kommens brand, ii) at Velkommen har underskrevet et tilsagn overfor Forbrugerombudsmanden, grundet i Salesgroups salgsmæssige aktiviteter , iii) at Velkommen i ophørsaftalen, jf. bilag 9, på ny under -streger den mellem parterne indgåede kunde- og kon- kurrenceklausul, samt iv) at der i den mellem parterne indgåede samarbejdsafta-le, er nedskrevet retningslinjer for , hvad der forventes som ”god opførsel” ved Salesgroup -selskabernes salg af Velkommens produkter , jf. bilag 8, bilag 2. 24 Det gøres gældende, at det skal tillægges de sagsøgte skadevirken-de betydning, at de i nærværende forbudsbegæring konstaterede udtalelser samt den vildledende og aggressive markedsføring, der er i strid med konkurrence- og markedsføringsretten, pågår , selvom Velkommen har foretaget de i pkt. i) – iiii) ovennævnte tiltag. Ad påstand 1 25 Som påstand 1 nedlægges der påstand om, at de sagsøgte forbydes at fremsætte urigtige ytringer om, at Velkommen er gået konkurs, er konkurstruet, ikke længere eksisterer eller i øvrigt er fusioneret med et andet selskab, herunder med Norström . 26 Det gøres gældende, at det er dokumenteret, at Norström har ytret overfor Velkommens kunde(r), at Velkommen er gået konkurs. 27 Det fremgår endvidere af artikel i Børsen, jf. bilag 20, at Norström har ytret overfor potentielle kunder , at elselskabet Ewii er gået kon-kurs, hvilket har ført til politianmeldelse af Norström . 28 Det gøres herefter gældende, at de af Norström fremsatte ytringer er ødelæggende for Velkommens brand og omdømme, hvilket medfører tab til følge for Velkommen . 28 29 Det gøres gældende som følge af de ovenforstående fremlagte bilag, at Norströms ytringer er at anse som vildledende handelspraksis, jf. særligt Forbrugerombudsmanden artikel fremlagt som bilag 18. 30 Det gøres gældende, at Norström skal forbydes at fremsætte ytrin-ger om, at Velkommen er gået konkurs, er en del af et andet sel-skab, eller i øvrigt er f usioneret med Norström . Der henvises til for -budsbegæringens pkt. 96-102 samt replikkens pkt. 16-21. 31 Der henvises i øvrigt til den fremlagte anmeldelse fra Trustpilot , hvor en af Velkommens kunder er blevet kontaktet af Norström , der tilmeldte kunden uden dennes gyldige accept. Norström frem-førte i samme forbindelse overfor kunden, at kunden havde valgt Norström som efterfølger til SEAS- NVE Ener gi A/S (tidligere Ør -sted). Pågældende er imidlertid kunde ved Velkommen . Ad påstand 2 og 3 32 Til påstand 2 og 3 gøres det indledningsvist gældende, at person-kredsen, og derved den reelle ledelse bag Norström , udgøres af de samme personer som står bag såvel Salesgroup som Salesgroup DK . 33 Det bemærkes i forlængelse heraf, at Norström bestyrelsesformand har bekræftet over for Velkommen , at der er et sammenfald i sam- arbejdspartnerne, ligesom det kan konstateres, at såvel Velkommen som Norström anvender Whitelabels som kundehåndteringssy-stem. 34 Whitelabels ApS er det eneste kundehåndteringssystem i elforsy- ningsbranchen, hvor kundeskiftet mellem elhandelsselskaberne fo-retages den 15. i en måned. Landets øvrige elhandelsselskaber fore-tager kundeskift den 1. i måneden. 35 På baggrund heraf kan retten lægge til grund, at alle de 3.901 kun-der , jf. bilag 40, er skiftet til Norström , og det må endvidere lægges til grund, at en væsentlig del af de pågældende kunder er skiftet el-handelsselskab på et uoplyst og faktuelt forkert grundlag. 36 Det er i samarbejdsaftalens pkt. 17 aftalt, at Salesgroup DK ikke må udøve konkurrerende virksomhed til Velkommen . Det gøres gæl-dende, at dette ikke må ske hverken direkte eller indirekte. 37 Herefter gøres det således gældende, at de sagsøgte indirekte udø-ver konkurrerende virksomhed til Velkommen som følge af, at le-delsen bag Norström reelt udgøres af de samme personer , som stod bag såvel Salesgroup DK og Salesgroup . 29 38 Der henvises endvidere til ophørsaftalen, hvorefter konkurrence-klausulen udtrykkeligt understreges overfor både Salesgroup DK og Salesgroup . 39 Velkommen bemærker endvidere, at de kunder , som Velkommen har ringet ud til i forbindelse med disses ophør og skift til Nor-ström , i størstedelen af tilfældene er kunder , der oprindeligt er solgt til Velkommen via salg fra Salesgroup DK . 40 Det gøres gældende, at det skal tillægges de sagsøgte skadevirken-de betydning, at Salesgroup DK og Salesgroup har forsøgt at presse Velkommen til at ” rive konkurr enceklausulen i stykker ”, jf. bilag 15. 41 Salesgroup DK og Salesgroup er ifølge samarbejdsaftalens konkur - renceklausul forpligtet at holde Velkommen orienteret om enhver virksomhed og/eller aktivitet, denne udøver . Det gøres gældende, at denne forpligtelse ikke ses iagttaget af nogen af de sagsøgte. 42 Velkommen er på intet tidspunkt blevet orienteret om Salesgroup - selskabernes aktiviteter eller hermed beslægtede virksomheder . Det gøres således gældende, at konkurrenceklausulens pkt. 17.8 er brudt. 43 Det gøres gældende, at det er et skærpende moment, at de sagsøgte har kontaktet Velkommens eksisterende kunder , da det blev under -streget i ophørsaftalen, at disse allerede eksisterende kunder ikke måtte kontaktes. 44 Det følger således af den indgåede aftale, at den oprindelige samar - bejdsaftales kunde- og konkurrenceklausul er gældende i 12 måne-der fra den 3. juni 2020, samt at de allerede generede kunder til Vel-kommen er var udelukket i yderligere 12 måneder efter de 12 måne-ders udløb. 45 Det gøres herved gældende, at forbrugerne ikke måtte kontaktes af hverken Salesgroup DK eller Salesgroup direkte eller indirekte i 24 måneder efter , at de blev kunde hos Velkommen , hvilket imidlertid er sket, hvorfor klausulen er brudt og et forbud er nødvendiggjort. Ad retsplejelovens § 413, stk. 1, nr . 1-3 46 Nærværende forbudsbegæring indgives under henvisning til rets-plejelovens § 413. Det gøres gældende, at betingelserne for at ned-lægge et forbud overfor Norström er opfyldt under henvisning til retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 1-3. 30 47 Velkommen har således retten til, at Salesgroup -selskaberne hver -ken direkte eller indirekte må kontakte Velkommens kunder , hvor -for betingelsen i retsplejelovens § 413, stk. 1, nr . 1 anses for at være opfyldt. Det gøres gældende, at Velkommens ret er dokumenteret ved den mellem parterne indgået samarbejdsaftale, jf. bilag 8, og ef-terfølgende ved ophørsaftalen, jf. bilag 9. 48 Nærværende forbudsbegæring er endvidere nødvendiggjort med henblik på at få nedlagt et forbud overfor de sagsøgte, idet disses adfærd er af en sådan karakter , at det skader Velkommens økonomi samt omdømme. Det gøres således gældende, at betingelsen i rets-plejelovens § 413, stk. 1, nr . 2 tillige er opfyldt. 49 Slutteligt er det utvivlsomt, at såfremt der måtte føres en sag ved de civile domstole, ville muligheden for Velkommen til at opnå sin ret forspildes, idet Velkommen reelt risikerer at miste yderligere kun-der , og derved lide et større tab end allerede lidt, såfremt der ikke meddeles et forbud straks. Det gøres herefter gældende, at betingel-sen i retsplejelovens § 413, stk. 1, nr . 3 er opfyldt. 50 Det gøres gældende, at Norström kontinuerligt har ytret sig om de pågældende forhold over en længere periode, og fortsat gør dette. Henset til at ytringer fortsat er pågående, er nærværende sagsanlæg følgelig af hastende karakter , og der er fornøden retlig interesse. Be-tingelserne i retsplejelovens § 413, stk. 1, nr . 1-3 er tillige opfyldt. --o0o-- 51 Det bestrides, at påstand 1 er formuleret for bredt til at danne grundlag for nedlæggelse af et forbud. Påstanden er formuleret særdeles præcist, og det fremgår direkte af påstanden, hvilke ytrin-ger Norström skal forbydes at fremsætte. 52 Det bemærkes da også, at Norström selv fremfører i sit svarskrift, at påstanden konkr et omhandler , at man forbydes at tale usand på 4 punkter om en konkurrent på markedet. 53 Det gøres derfor gældende, at Norströms påstand om afvisning kan derfor ikke tages til følge. 54 Det gøres for god ordens skyld gældende, at Velkommen har retlig interesse i at få nedlagt et forbud, idet de af Norström fremsatte yt-ringer er konkurrenceforvridende og i strid med almindelige mar -kedsføringsretlige bestemmelser . 55 Overordnet fastholdes det, at Norström agerer på en sådan måde på markedet, at et forbud er nødvendiggjort. 31 '~00o-- 56 Det bemærkes; at Salesgroup DK og Salesgroup ikke har opfyldt de af Velkommen fremsatte opfordringer; jf. opfordring (2), (3), (4) og (6), hvorfor det må lægges til grund, at Salesgroup DK og ikke kan opfylde opfordringerne. 57 Velkommen har i forbudsbegæringen og i den efterfølgende replik stilet en række opfordringer til Norström; hvorefter Norström ikke besvarer disse, hvorfor dette i det hele taget skal tillægges processu-el skadevirkning efter princippet i retsplejelovens $ 344, stk. 2 58 Retten kan herefter lægge til grund, at Norström anvender Sales-group ogleller Salesgroup DK som leverandør af telemarketingy-delser; eller selskaber kontrolleret af personerne bag Salesgroup og Salesgroup DK 59 Velkommen har i sin replik genfremsat opfordring (5) og opfor-dring (6) Norström har ikke besvaret disse. Retten kan herefter lægge til grund, at Norström ikke kan dokumentere, hvornår de i bilag 34 nævnte kunder; er blevet kunder hos Norström. 60 Endvidere har Norström ikke fremlagt gyldig permission til kon-trakt af kunderne som nævnt ovenfor;, hvorfor retten kan lægge til grund, at Norström ikke har haft en gyldig permission. 61 Det kan derudover lægges til grund, at Norström ikke kan doku-mentere den lovede besparelse; jf. opfordring (7), hvorfor der er tale om usande ytringer fra Norströms side i forbindelse med opkaldene til kunderne. De fremførte lovede besparelser fremgår desuden af den som bilag 39 fremlagte transskribering. 62 Slutteligt har Norström heller ikke fremlagt gyldig permission til kontakt af kunden med <anonym>Tlf nr.</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> hvorfor det kan lægges til grund, at Norström ikke har haft en gyl-dig permission. Eauna Energi har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på - standsdokument af 12. april 2021, hvoraf fremgår blandt andet: ANBRINGENDER TIL STØTTE FOR AFVISNING: Påstand 1 er formuleret så bredt, at den ikke kan danne grundlag for et for-bud. 32 Der er således tale om, at Fauna efter sagsøgers fogedbegæring skal forby-des følgende: 99 Fremsættelse af urigtige ytringer om, at Velkommen A/S er gået konkurs, er konkurstruet; ikke længere eksisterer eller i øvrigt er fusioneret med et andet selskab, herunder med Fauna A/S. Fauna er ikke enig i, at den pågældende påstand kan danne grundlag for et forbud, idet der grundlæggende er tale om, at man fra Velkommens side ønsker nedlagt et generelt præget forbud om, at Fauna ikke må fremsætte urigtige oplysninger De ovenstående ytringer kan muligvis være retsstridige efter omstændig-hederne. Dette er der selvsagt ikke behov for; at man nedlægger forbud imod. Fauna har ikke ytret sig på den anførte måde. Betingelserne for, at der kan gennemføres et forbud, er betinget af, at på-standen er formuleret tilstrækkeligt konkret til, at denne kan danne grund-lag for et egentligt forbud. Der henvises i den forbindelse til retspraksis, herunder U.2013.759H, hvor Højesteret har afvist forbudspåstande; der har en generel og bred karakter Konkret er der således tale om, at Velkommen har nedlagt en påstand om, at Fauna skal undlade at tale usandt på 4 punkter om en konkurrent i mar-kedet:. Det er imidlertid ikke en påstand, der egner sig til at blive pådømt som en egentlig forbudssag; idet den er formuleret på en så bred og uklar måde, at den ikke vil have nogen effekt. <anonym>ANBRINGENDER TIL STØTTE FOR FRIFINDELSE</anonym> Retsplejelovens betingelser for, at en part kan få nedlagt et forbud mod en anden part, er ikke opfyldt = i denne sag. Ingen retlig interesse. Det bestrides, at Velkommen har en retlig interesse i, at Fauna forbydes at fremsætte nævnte ytringer Det bemærkes, at der i det fremlagte bilagsmateriale på i alt 34 bilag intet-steds er fremlagt dokumentation for, at dette rent faktisk sker Eller er sket. Det er endvidere en betingelse for; at der kan nedlægges et forbud mod Fauna, at dennes adfærd skulle nødvendiggøre; at der nedlægges et for-bud. Dette bestrides i det hele som urigtigt og i øvrigt udokumenteret. 33 Ingen skadevirkning Velkommen har i denne sag ikke kunnet sandsynliggøre; at Fauna skulle agere på en sådan måde, at man systematisk udbreder sådanne udsagn; der er opfattet af forbudsbegæringen om Velkommen. Velkommen har oplyst;, at man har mistet 49 kunder til Fauna over en peri-ode på mere end 6 måneder. Det er ikke dokumenteret;, at de pågældende kunder faktisk har opsagt deres abonnement hos Velkommen og skiftet til Fauna, og det er heller ikke dokumenteret hvilke kunder; det drejer sig om. Der er ikke redegjort for nogen korrelation mellem den adfærd, man ønsker et forbud nedlagt overfor; 0g de kunder man angiveligt har mistet. <anonym>Retspleielovens forbudsbetinselser.</anonym> De grundlæggende betingelser i Retsplejelovens $ 413, stk. 1, nr. 2 er ikke opfyldt. For det første foreligger der ikke nogen rettighed, som sagsøger kan gøre gældende, som kan og skal beskyttes ved forbud. For det andet forelægger der ikke en adfærd hos sagsøgte; der nødvendig-gøre et forbud. Helt indlysende er der ikke tale om, at sagsøgte vedvarende foretager eller opretholder udbredelse af de ytringer; som sagsøger ønsker beskyttet med forbud. Endelig er der intet grund for at antage, at sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes; dersom sagsøger i stedet forfølger sine synspunkter ved et almindeligt; civilretligt søgsmål. Som beskrevet ovenfor har Velkommen ikke dokumenteret at der er mistet kunder til Fauna; og at de pågældende kunder er skiftet som følge af den af Fauna udviste adfærd somi øvrigt er bestridt. Der er ikke dokumenteret nogen årsagssammenhæng. Også på dette punkt må det derfor antages; at der ikke er grundlag eller behov for noget forbud. Sagsøger nævner på en række steder; at et forbud er nødvendigt og be-grundet i, at sagsøgte 1 agerer "markedsforstyrrende? (punkt 7), at der fo-religger en markedsføringsstrategi der nødvendiggøre et forbud (punkt 8), "at Norström agerer på en sådan måde på markedet; at dette nødvendiggø-re et forbud (punkt 10), og at der foreligger "markedsforstyrrende ad-færd"' (punkt 13). Det fremgår; at sagsøger har den pågældende opfattelse. Det fremgår imid-lertid ikke; hvilken betydning disse anbringender har for sagsøgerens på-stand 1. 34 Påstand 1 omfatter specifikt spør gsmål om påståede urigtige ytringer om konkurs eller lignende. Det er på denne baggrund utvivlsomt, at sagen er begrænset til de i påstan-den nævnte sagforhold. Imidlertid har sagsøger både i forbudsbegæring og i replik, herunder ved de ovenfor anførte bemærkninger , valgt at kritisere i mere generelle ven-dinger sagsøgte 1’ s påståede handlemåde. Det kan på den baggrund lægges til grund, at der ikke kan være tale om en markedsforstyrrelse, der nødvendiggør et forbud. Såfremt Velkommen øn-sker at forfølge dette spør gsmål, må sagsøger henvises til et sædvanligt ci-vilt søgsmål herom. Velkommen henviser yderligere til, at der skulle være tale om grov tilside-sættelse af en lang række bestemmelser i markedsføringsloven, der skulle retfærdiggøre, at der ned-lægges et forbud mod Faunas markedsføring. Det tilkommer ikke Velkommen ar adressere generelle påståede problemer af denne art. Disse anbringender fra Velkommens side er helt uden relevans for påstanden om forbud. Opsummerende må det således konstateres, at Velkommen ikke er frem-kommet med reel dokumentation eller anbringender , der understøtter , at den påståede adfærd fra Faunas si-de skulle være som påstået. I det hele kan det således konstateres, at Velkommens synspunkter er urig-tige og udokumenterede. For at retten skal kunne idømme et forbud skal der foreliggende tungtve-jende forhold, der gør , at man ikke kan afvente en afgørelse af et eventuelt civilt søgsmål. Det er fra Velkommens side end ikke søgt at sandsynliggøre, hvilke tungtvejende hensyn, der her angiveligt skulle være tale om. -oOo- SAMMENF ATNING: Det gøres gældende, - at Fauna ikke har foretaget de handlinger , som søges forbudt (4 specifikke ytringer) 35 at der ikke er noget grundlag for at antage; at Fauna fremover vil foretage de handlinger; som søges forbudt. at det sagforhold, som forbuddet vedrører, alene er af bagatelagtig karak-ter set i forhold til sagsøgers virksomhed. at formålet ikke forspildes derved, at sagsøger gør sin ret gældende ved almindelig rettergang. at sagsøger ikke har godtgjort; at Retsplejelovens forbudsbetingelser er opfyldt. at sagsøger ikke har sandsynliggjort; at Retsplejelovens forbudsbetingel-ser er opfyldt. at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder; som taler for at nedlægge et forbud. at en afvejning af parternes interesser ikke kan føre til nedlæggelse af et forbud, 0g at lovens almindelige regler om straf og erstatning må antages at yde sagsøger tilstrækkeligt værn_ Et fogedforbud er generelt dårligt egnet som indgreb mod ytringer; og i denne sag, hvor ytringerne end ikke er bevist, er et forbud i realiteten helt umuligt at arbejde med. Forbudsinstituttet kan ikke bruges til at afæske en modpart proceserklærin-ger og heller ikke til at fremskaffe oplysninger m.v i almindelige termer benævnt "fisketur" Dette synes at være sagsøgers interesse i denne sag. Der foreligger talrige anbringender i forbudsbegæringen. Disse har dog in-gen sammenhæng med, 0g ingen betydning for; sagsøgerens proceskrav som formuleret i påstand 1 Sagen reelle genstand synes at være et muligt - ~ men ikke bevist _ bagatel-agtigt forhold om misrekommandering; som kan være i strid med mar-kedsføringsloven; og som kan og må forfølges ved et almindeligt civilt søgsmål. ~0Oo- På baggrund af forbudsbegæring og replik har sagsøger nu klarlagt, hvad der er <anonym>Ile formål</anonym> med nærværende retssag: 36 Der er tale om, at sagsøger har til hensigt at misbruge forbudsinstituttet og Sø- og Handelsrettens virke med henblik på at påvirke sagsøgte 1s mulig-heder for at agere på markedet. Det er sagsøgte 1's opfattelse, at Sø- og Handelsretten hverken kan eller skal tage stilling til disse anbringender; som der også har en mere generel og nærmest misrekommanderende karakter, jfr. hertil anbringender i replik under punkt 7,8,10 0g 13 Imidlertid har disse anbringender ingen betydning for forbudspåstanden; som der er redegjort for ovenfor i nærværende duplik. Herudover er der tale om en generelt præget "fiske-ekspedition? hvor sagsøger på samme måde misbruger retssagen til at forsøge at få frem en række oplysninger om sagsøgte 1's forretningshemmeligheder; forretnings-forbindelser m.v. Dette er uacceptabelt. Den foreliggende begæring fra sagsøger er i forhold til Fauna et klart ek-sempel på forsøg på misbrug af forbudsinstituttet. Der foreligger ikke nogen værnet og relevant interesse, der kan og skal be-skyttes af et forbud, hvorfor forbuddet bør nægtes fremme. SalesGroup har i processkrift af 25. april 2021 anført følgende: SalesGroup ApS accepterer de nedlagte påstande: Rettens begrundelse og resultat <anonym>Ad påstand 1 over for Norström</anonym> Den af Velkommen nedlagte påstand 1, hvorefter de sagsøgte skal forbydes at at fremsætte ytringer om, at Velkommen er gået konkurs; er konkurstruet, ikke længere eksisterer eller i øvrigt er fusioneret med et andet selskab, herunder med Norström; er efter rettens opfattelse tilstrækkeligt klar og konkret til, at den kan indgå i en afgørelse om forbud, hvis overtrædelse er sanktioneret med straf. Retten tager derfor ikke den af Norström nedlagte afvisningspåstand til følge. <anonym>Vidne 3</anonym> der på baggrund af et opkald fra Norström skiftede elselskab fra Velkommen til Norström har forklaret; at han inden skiftet blev kontaktet af en repræsentant fra Norström; som enten direkte sagde, eller gav det indtryk; at Velkommen var ved at blive overtaget af Norström eller var op-hørt med at eksistere. 37 <anonym>Vidne 4</anonym> der ligeledes på baggrund af et opkald fra Norström skiftede elselskab fra Velkommen til Norström; har forklaret, at hun inden skiftet blev kontaktet af en repræsentant fra Norström; som enten di-rekte sagde eller gav det indtryk; at Velkommen og Norström samarbejdede. Forbrugerombudsmanden har i vinteren 2020 på baggrund af et stort antal kla-ger fra forbrugere politianmeldt Norström for at have vildledt mere end 100 forbrugere under telefonsamtaler ved i strid med sandheden blandt andet at oplyse, at Norström skulle fusionere med forbrugerens nuværende elselskab; eller at forbrugerens nuværende elselskab var gået konkurs. Under disse omstændigheder; og efter bevisførelsen i øvrigt, finder retten det sandsynliggjort;, at salgsrepræsentanter for Norström i strid med blandt andet markedsføringslovens $ 3 om god markedsføringsskik har fortalt eller givet det indtryk til Velkommens kunder; at Velkommen og Norström; der i realiteten er konkurrenter, har et samarbejde eller er fusioneret. Retten finder det herudover sandsynliggjort, at Norström i strid med blandt an-det markedsføringslovens $ 3 har fremsat ytringer til Velkommens kunder om, at Velkommen er ophørt med at eksistere eller er gået konkurs. Retten har her-ved lagt vægt på den ovenfor nævnte forklaring fra kunden <anonym>Vidne 3</anonym> oplysningerne i Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse af 11. december 2020, samt det forhold at SalesGroup, som har leveret og stadig leverer telemar-ketingydelser til Norström; herunder salg af Norströms el-abonnementer, har taget bekræftende til genmæle over for påstand 1. Retten finder det ikke alene ved <anonym>Person 3 's</anonym> forklaring godtgjort; at Norström har taget de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at deres telemarketingleverandør fortsat fremsætter de i sagen omhandlede udsagn. Som følge heraf finder retten det sandsynliggjort, at der vil være risiko for yder-ligere krænkelser; såfremt der ikke nedlægges forbud. Af disse grunde tages Velkommens påstand 1 til følge over for Norström; jf. retsplejelovens $ 413. Adalle påstande over for SalesGroup og Salesgroup DK SalesGroup ApS har taget bekræftende til genmæle overfor de af Velkommen nedlagte påstande, og Salesgroup DK under likvidation har ikke svaret i sagen 0g er udeblevet fra hovedforhandlingen Da SalesGroup har taget bekræftende til genmæle og på grundlag af de oplys- ninger, som er kommet frem under sagen, finder retten det sandsynliggjort; at SalesGroup og Salesgroup DK har handlet i strid med såvel markedsføringslo- 38 vens $ 3 som med den med Velkommen indgåede samarbejdsaftale af 11. de- cember 2019 0g ophørsaftalen af 3.juni 2020. Velkommens påstande tages derfor til følge over for disse sagsøgte. <anonym>Saosomkostninver</anonym> Norström (Fauna Energi) , Salesgroup DK og SalesGroup skal efter sagens ud-fald betale sagsomkostninger til Velkommen til dækning af retsafgift (300 kr:) og et passende beløb til dækning af udgiften til advokatbistand Ved fastsættel-sen sidstnævnte beløb har retten lagt vægt på sagens karakter; forløb 0g om-fang. Norström skal således betale Velkommen 50.300 kr. i sagsomkostninger; hvoraf de 20.000 kr. skal betales in solidum med Salesgroup DK og SalesGroup. THI BES TEMME $ : Det forbydes Fauna Energi A/S, Salesgroup DK ApS under likvidation og Sales - Group ApS at fremsætte ytringer om, at Velkommen A/S er gået konkurs; er konkurstruet; ikke længere eksisterer eller i øvrigt er fusioneret med et andet selskab, herunder med Fauna Energi A/S. Salesgroup DK ApS under likvidation og SalesGroup ApS forbydes at udøve te- lemarketingsvirksomhed såvel direkte som indirekte med henblik på salg af ydelser på vegne af Fauna Energi A/S eller andre tilsvarende elhandelsvirksom- heder til og med den 2.juni 2021. Salesgroup DK ApS under likvidation 0g SalesGroup ApS forbydes at kontakte Velkommen A/S' kunder såvel direkte som indirekte med henblik på salg af ydelser på vegne af Fauna Energi A/S eller andre tilsvarende virksomheder til og med den 2. juni 2022. Fauna Energi A/S skal til Velkommen A/S betale sagsomkostninger med 50.300 kr. Heraf skal de 20.000 kr. betales in solidum med Salesgroup DK ApS under likvidation 0g SalesGroup ApS. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens 8 8 9	67,199	68,458
791	Spørgsmål om, hvorvidt sagen skulle behandles på skriftligt grundlag, og om der kunne beskikkes advokat for klageren	Appelleret	Civilsag	Retten i Randers	BS-13805/2018-RAN	Straffuldbyrdelse	1. instans	1502/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		RETTEN I RANDERS RETSBOG Den 19.november 2018 kl. 09.00 holdt Retten i Randers offentligt retsmøde i retsbygningen behandlede sagen. Sag BS-13805/2018-RAN Kriminalforsorgen mod Kriminalforsorgen har den 2 marts 2018 truffet afgørelse vedrørende klage over Møgelkær Fængsels beslutning af 21. august 2013, om konfiskation i medfør af straffuldbyrdelseslovens $ 73, stk. 1, af en bærbar com- puter af mærket Acer med tilhørende modern, der blev fundet i celle. Den 6- marts 2018 begærede advokat Bettina Antitsh Mortensen sagen prøvet ved retten 0g Kriminalforsorgen har fremsendt redegørelse med bilagene 1 til 18,idet der anmodes om prøvelse for retten i medfør af straffuldbyrdelses- lovens $ 112, nr. 4. Kriminalforsorgen har anmodet om skriftlig behandling at sagen, i medfør af straffuldbyrdelseslovens $ 116, stk. 1, idet der ikke ses at være særlige forhold i denne sag, der kan begrunde mundtlig behandling Den 23. maj 2018 anmodede advokat Anders Skovholm om beskikkelse i for- bindelse med sagens behandling for retten. Samtidig anmodede advokat Skov- holm om, at sagen behandles mundligt; særligt under henvisning til, at der skal 2 ske afhøring af der ifølge er ejer af den om- handlede computer. Sagens oplysninger er den 8. marts 2018 ved Retten i Herning idømt fængsel i 5 år 0g 6 måneder for blandt andet røveri. Dommen er anket, men der er sket va- retægtsfængsling under anken. har i perioden fra 27. juni 2012-27. juni 2014 afsonet Østre Landsrets dom af 11. december 2012 Den 21. august 2013 fandt Møgelkær Fængsel en bærbar computer af mærket Acer med tilhørende modern 2art hørsprotokollen at udtalte, at modemet var hans, 0g at computeren tilhørte "hans dame'"~ Ved skrivelse af 26. august 2013 til Møgelkær Fængsel; har advokat Søren Bech klaget over, at computeren blev konfiskeret. Advokat Søren Bech, har i samme skrivelse bedt om, at computeren udleveres til Klagen blev behandlet; 0g konfiskationen opretholdt. Ved telefonisk opkald den 17.juli 2014 til direktoratet har klaget over konfiskationen af computeren Møgelkær Fængsel har ved skrivelse af 25. september 2014 til direktoratet oplyst; at de fastholder deres afgørelse om konfiskation I perioden fra den 29. september 2014 til den 6. januar 2015, har anmodet direktoratet om forlængelse af fristen for at fremkomme med parthøringssvar, og han har den 20. april 2015 telefonisk kontaktet direktoratet; og oplyst at han ikke ønskede at korrespondere med direktoratet længere. Direktoratet lukkede herefter sagen. Ved e-mail af 1. juli 2015, har påny rettet henvendelse til direktoratet vedrørende status på sagen. Den 18. december 2015 besluttede di- rektoratet man genoptog sagen 0g meddelte frist til den 29 januar 2016, til at fremkomme eventuelle bemærkninger 0g dokumentation for ejerforholdet. Den 21. januar 2016, har oplyst direktoratet; at han under forhøret oplyste, at computeren tilhørte 0g at dette skulle fremgå af et håndskrevet forhørsreferat. Møgelkær Fængsel har overfor direktoratet op- lyst, at der ikke føres en håndskrevet forhørsprotokol. Ved brev af 6. april 2016, har direktoratet oplyst; at man ikke har modtaget be- vis for, at computeren tilhørte 3 Ved skrivelse af 21. april 2016 oplyste at dokumentation kunne fremskaffes ved at logge på computeren Den 1. december 2016 blev anmodet om på anden vis at dokumenterede, at computeren tilhørte Ved e-mail af 4. december 2016 oplyste at computeren var købt kontant i Elgiganten i Ishøj af imens han var varetægts- fængslet:. Direktoratet har herefter med samtykke fra kon- taktet Elgiganten for at få bekræftet ejerforholdet:. Elgiganten oplyste; at køb blev registeret med købers navn 0g telefonnummer; 0g at der ikke forelå en re- gistering af salg af en Acer computer til Den 22 december 2016 gav direktoratet frist til senest den 27.januar 2017 at fremsende dokumentation af ejerforholdet. Ved e-mail af 16. januar 2017 anmodede om at få adgang til den konfiskerede computer for at kunne bevise ejerforholdet. Ved e-mail af 23. januar 2017 har desuden anmodet om, at han få oplyst ty- penummer, serienummer 0g andre serienummer, som fremgår af computeren med henblik på at indhente dokumentation hos Elgiganten Dette afviste direk- toratet, da Elgiganten havde oplyst; at køb blev registeret i købers navn. Den 21.juli 2017 meddelte direktoratet at man nu ville træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Den 2 marts 2018 stadfæstede direktoratet Møgelkær Fængels afgørelse om konfiskation Der afsagdes sålydende Kendelse Sagen vedrører en konfiskation foretaget i den 21. august 2013 af en Acer com- puter, der var fundeti celle i Møgelkær Fængsel. Konfiskationen blev den 17.juli 2014 indbragt for direktoratet; der flere gange gav frist til at dokumentere ejerforholdet: Ijanuar 2016 oplyste at computeren tilhørte blev anmodet om at dokumentere dettte, hvilket ikke ske- te. På grundlag af oplysninger om, at havde købt computeren i Elgiganten; foretog direktoratet undersøgelse af, hvorvidt forretningen havde registeret et sådant køb, hvilket ikke var tilfældet. Retten finder, at sagen er således oplyst; at den i overensstemmelse med hoved - reglen kan behandles på skriftligt grundlag 0g uden at det er nødvendigt at be - skikke advokat for Det bemærkes, at retten på nuværende tidspunkt ikke finder; at kan anses som part i sagen. Såfremt ikke senest den 17. december 2018 til retten har fremsendt oplysninger, der sandsynliggør; at computeren er tilhører vil retten træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Såfremt 1 øvrigt ønsker at afgive partsindlæg før retten træffer afgørelse skal dette ske inden for samme frist. bestemmes Sagen behandles på skriftligt grundlag 0g advokat Anders Skovholms anmod- ning om beskikkelse tages ikke til følge Eventuelle bilag dokumentation og partsindlæg fra skal være retten i hænde senest den 17.december 2018. Sagen udsat Retten hævet.	RETTEN I RANDERS RETSBOG Den 19.november 2018 kl. 09.00 holdt Retten i Randers offentligt retsmøde i retsbygningen behandlede sagen. Sag BS-13805/2018-RAN Kriminalforsorgen mod <anonym>art A</anonym> Kriminalforsorgen har den 2 marts 2018 truffet afgørelse vedrørende klage over Møgelkær Fængsels beslutning af 21. august 2013, om konfiskation i medfør af straffuldbyrdelseslovens $ 73, stk. 1, af en bærbar com- puter af mærket Acer med tilhørende modern, der blev fundet i celle. Den 6- marts 2018 begærede advokat Bettina Antitsh Mortensen sagen prøvet ved retten 0g Kriminalforsorgen har fremsendt redegørelse med bilagene 1 til 18,idet der anmodes om prøvelse for retten i medfør af straffuldbyrdelses- lovens $ 112, nr. 4. Kriminalforsorgen har anmodet om skriftlig behandling at sagen, i medfør af straffuldbyrdelseslovens $ 116, stk. 1, idet der ikke ses at være særlige forhold i denne sag, der kan begrunde mundtlig behandling Den 23. maj 2018 anmodede advokat Anders Skovholm om beskikkelse i for- bindelse med sagens behandling for retten. Samtidig anmodede advokat Skov- holm om, at sagen behandles mundligt; særligt under henvisning til, at der skal 2 ske afhøring af der ifølge er ejer af den om- handlede computer. Sagens oplysninger er den 8. marts 2018 ved Retten i Herning idømt fængsel i 5 år 0g 6 måneder for blandt andet røveri. Dommen er anket, men der er sket va- retægtsfængsling under anken. har i perioden fra 27. juni 2012-27. juni 2014 afsonet Østre Landsrets dom af 11. december 2012 Den 21. august 2013 fandt Møgelkær Fængsel en bærbar computer af mærket Acer med tilhørende modern 2art hørsprotokollen at udtalte, at modemet var hans, 0g at computeren tilhørte "hans dame'"~ Ved skrivelse af 26. august 2013 til Møgelkær Fængsel; har advokat Søren Bech klaget over, at computeren blev konfiskeret. Advokat Søren Bech, har i samme skrivelse bedt om, at computeren udleveres til Klagen blev behandlet; 0g konfiskationen opretholdt. Ved telefonisk opkald den 17.juli 2014 til direktoratet har klaget over konfiskationen af computeren Møgelkær Fængsel har ved skrivelse af 25. september 2014 til direktoratet oplyst; at de fastholder deres afgørelse om konfiskation I perioden fra den 29. september 2014 til den 6. januar 2015, har anmodet direktoratet om forlængelse af fristen for at fremkomme med parthøringssvar, og han har den 20. april 2015 telefonisk kontaktet direktoratet; og oplyst at han ikke ønskede at korrespondere med direktoratet længere. Direktoratet lukkede herefter sagen. Ved e-mail af 1. juli 2015, har påny rettet henvendelse til direktoratet vedrørende status på sagen. Den 18. december 2015 besluttede di- rektoratet man genoptog sagen 0g meddelte <anonym>art A</anonym> frist til den 29 januar 2016, til at fremkomme eventuelle bemærkninger 0g dokumentation for ejerforholdet. Den 21. januar 2016, har oplyst direktoratet; at han under forhøret oplyste, at computeren tilhørte <anonym>erson</anonym> 0g at dette skulle fremgå af et håndskrevet forhørsreferat. Møgelkær Fængsel har overfor direktoratet op- lyst, at der ikke føres en håndskrevet forhørsprotokol. Ved brev af 6. april 2016, har direktoratet oplyst; at man ikke har modtaget be- vis for, at computeren tilhørte 3 Ved skrivelse af 21. april 2016 oplyste at dokumentation kunne fremskaffes ved at logge på computeren Den 1. december 2016 blev anmodet om på anden vis at dokumenterede, at computeren tilhørte Ved e-mail af 4. december 2016 oplyste at computeren var købt kontant i Elgiganten i Ishøj af imens han var varetægts- fængslet:. Direktoratet har herefter med samtykke fra kon- taktet Elgiganten for at få bekræftet ejerforholdet:. Elgiganten oplyste; at køb blev registeret med købers navn 0g telefonnummer; 0g at der ikke forelå en re- gistering af salg af en Acer computer til Den 22 december 2016 gav direktoratet frist til senest den 27.januar 2017 at fremsende dokumentation af ejerforholdet. Ved e-mail af 16. januar 2017 anmodede om at få adgang til den konfiskerede computer for at kunne bevise ejerforholdet. Ved e-mail af 23. januar 2017 har desuden anmodet om, at han få oplyst ty- penummer, serienummer 0g andre serienummer, som fremgår af computeren med henblik på at indhente dokumentation hos Elgiganten Dette afviste direk- toratet, da Elgiganten havde oplyst; at køb blev registeret i købers navn. Den 21.juli 2017 meddelte direktoratet <anonym>art A</anonym> at man nu ville træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Den 2 marts 2018 stadfæstede direktoratet Møgelkær Fængels afgørelse om konfiskation Der afsagdes sålydende Kendelse Sagen vedrører en konfiskation foretaget i den 21. august 2013 af en Acer com- puter, der var fundeti celle i Møgelkær Fængsel. Konfiskationen blev den 17.juli 2014 indbragt for direktoratet; der flere gange gav frist til at dokumentere ejerforholdet: Ijanuar 2016 oplyste at computeren tilhørte blev anmodet om at dokumentere dettte, hvilket ikke ske- te. På grundlag af oplysninger om, at <anonym>erson</anonym> havde købt computeren i Elgiganten; foretog direktoratet undersøgelse af, hvorvidt forretningen havde registeret et sådant køb, hvilket ikke var tilfældet. Retten finder, at sagen er således oplyst; at den i overensstemmelse med hoved - reglen kan behandles på skriftligt grundlag 0g uden at det er nødvendigt at be - skikke advokat for Det bemærkes, at retten på nuværende tidspunkt ikke finder; at kan anses som part i sagen. Såfremt ikke senest den 17. december 2018 til retten har fremsendt oplysninger, der sandsynliggør; at computeren er tilhører vil retten træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Såfremt <anonym>art A</anonym> 1 øvrigt ønsker at afgive partsindlæg før retten træffer afgørelse skal dette ske inden for samme frist. bestemmes Sagen behandles på skriftligt grundlag 0g advokat Anders Skovholms anmod- ning om beskikkelse tages ikke til følge Eventuelle bilag dokumentation og partsindlæg fra skal være retten i hænde senest den 17.december 2018. Sagen udsat Retten hævet.	5,951	6,083
792	Advokat blev beskikket for klageren	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-45866/2018-VLR	Straffuldbyrdelse	2. instans	1503/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 14. december 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen 1 Viborg. Landsdommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Lars E. Andersen og Katrine Busch (kst:) behandlede sagen. Sag BS-45866/2018-VLR (7 . afdeling) (advokat Anders Skovholm) mod Kriminalforsorgen Ved kendelse af 19.november 2018 har Retten i Randers (sag BS-13805/2018 - RAN) bestemt; at sagen skal behandles på skriftligt grundlag 0g at advokat An- ders Skovholms anmodning om beskikkelse ikke tages til følge Advokat Anders Skovholm har på vegne af kæret afgørel- sen med påstand om, at beskikkes en advokat. Til støtte for anmodningen har han henvist til; at der er varetægts- fængslet; ikke har adgang til domstolenes sagsportal; 0g derfor ikke kan vareta- ge sine interesser uden at være repræsenteret. Kriminalforsorgen har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet:. Byretten har henholdt sig til afgørelsen. Landsretten afsagde 2 KENDELSE Sagen behandles i byretten på domstolenes digitale sagsportal; jf. retspleje- lovens $ 148 a, stk. 1, 08 enhver skriftlig henvendelse om sagen skal derfor ske på sagsportalen. Advokat Anders Skovholm har i brev af 4.maj 2018 til byretten som begrundel- se for anmodningen om advokatbeskikkelse bl.a. anført; at 11 er varetægtsfængslet 0g har dermed ikke adgang til computer 0g internet, hvilket umuliggør skriftveksling 0g sagsbehandling på et niveau, hvor han kan varetage sine interesser på et retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag' Det følger af 'retsplejelovens $ 148 a, stk. 4, at en part fritages fra at anvende sagsportalen; hvis retten vurdere; at der foreligger særlige forhold, som gør, at en part ikke må forventes at kunne anvende sagsportalen Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 om ændring af bLa. retsplejeloven (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdataba- se m.v.). Det følger af forarbejderne til bestemmelsen at sådanne særlige for - hold kan foreligge, "hvor den pågældende er afskåret fra adgang til en compu - ter, eksempelvis på grund af fængsling eller institutionsanbringelse" , jf. FT 2015-16 (lovforslag nr. 22). Videre følger af forarbejderne, at fritagelse efter om- stændighederne kan komme på tale, selvom parten ikke udtrykkeligt har anmo- det herom. Byretten har ikke fritaget fra at anvende sagsportalen; men har samtidig med afslag på anmodning om mundtlig forhandling 08 advokat- beskikkelse fastsat en frist for til at fremkomme med even- tuel yderligere skriftlige bemærkninger . Da efter de foreliggende oplysninger herefter er afhængig af partsrepræsentation; tager landsretten anmodningen om beskikkelse til følge. THI BESTEMMES: Advokat Anders Skovholm beskikkes som advokat for Sagen sluttet.	VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 14. december 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen 1 Viborg. Landsdommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Lars E. Andersen og Katrine Busch (kst:) behandlede sagen. Sag BS-45866/2018-VLR (7 . afdeling) (advokat Anders Skovholm) mod Kriminalforsorgen Ved kendelse af 19.november 2018 har Retten i Randers (sag BS-13805/2018 - RAN) bestemt; at sagen skal behandles på skriftligt grundlag 0g at advokat An- ders Skovholms anmodning om beskikkelse ikke tages til følge Advokat Anders Skovholm har på vegne af kæret afgørel- sen med påstand om, at <anonym>art A</anonym> beskikkes en advokat. Til støtte for anmodningen har han henvist til; at der er varetægts- fængslet; ikke har adgang til domstolenes sagsportal; 0g derfor ikke kan vareta- ge sine interesser uden at være repræsenteret. Kriminalforsorgen har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet:. Byretten har henholdt sig til afgørelsen. Landsretten afsagde 2 KENDELSE Sagen behandles i byretten på domstolenes digitale sagsportal; jf. retspleje- lovens $ 148 a, stk. 1, 08 enhver skriftlig henvendelse om sagen skal derfor ske på sagsportalen. Advokat Anders Skovholm har i brev af 4.maj 2018 til byretten som begrundel- se for anmodningen om advokatbeskikkelse bl.a. anført; at 11 er varetægtsfængslet 0g har dermed ikke adgang til computer 0g internet, hvilket umuliggør skriftveksling 0g sagsbehandling på et niveau, hvor han kan varetage sine interesser på et retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag' Det følger af 'retsplejelovens $ 148 a, stk. 4, at en part fritages fra at anvende sagsportalen; hvis retten vurdere; at der foreligger særlige forhold, som gør, at en part ikke må forventes at kunne anvende sagsportalen Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 om ændring af bLa. retsplejeloven (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdataba- se m.v.). Det følger af forarbejderne til bestemmelsen at sådanne særlige for - hold kan foreligge, "hvor den pågældende er afskåret fra adgang til en compu - ter, eksempelvis på grund af fængsling eller institutionsanbringelse" , jf. FT 2015-16 (lovforslag nr. 22). Videre følger af forarbejderne, at fritagelse efter om- stændighederne kan komme på tale, selvom parten ikke udtrykkeligt har anmo- det herom. Byretten har ikke fritaget fra at anvende sagsportalen; men har samtidig med afslag på anmodning om mundtlig forhandling 08 advokat- beskikkelse fastsat en frist for til at fremkomme med even- tuel yderligere skriftlige bemærkninger . Da efter de foreliggende oplysninger herefter er afhængig af partsrepræsentation; tager landsretten anmodningen om beskikkelse til følge. THI BESTEMMES: Advokat Anders Skovholm beskikkes som advokat for Sagen sluttet.	2,774	2,796
793	Byrettens kendelse blev ophævet, og sagen blev hjemvist til fortsat behandling i byretten	Hjemvisning	Straffesag	Østre Landsret	SS-339/2019-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	1505/22	Efterforskning og straffeproces;			Nej				ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 21.februar 2019 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben- havn. Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen; Thomas Lohse og Chri - stian Schrøder (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 9. afd. nr. $-339-19: Anklagemyndigheden mod (advokat Birgitte Skjødt, beskikket) Ingen var indkaldt eller mødt. Det tidligere fremlagte var til stede. Endvidere fremlagedes supplerende kæreskrift af 18. februar 2019 fra den for beskikkede forsvarer, advokat Birgitte Skjødt og kæresvarskrift af 21.januar 2019 fra anklagemyndigheden. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til afgørelsen. Efter votering afsagdes Kendels e: Da udeblev fra retsmødet i Københavns Byret den 21.januar 2019, hæ - vede retten den ellers genoptagne sag i medfør af 'retsplejelovens $ 987, stk. 4, 0g bestem- te, at den tidligere afsagte dom af 21.marts 2011 står ved magt. Det fremgår af indkaldelsen til retsmødet; der var forkyndt for at retten kan vælge at behandle sagen; selvom den indkaldte ikke er til stede, såfremt der ikke idømmes en strengere straf end fængsel i 6 måneder. Det fremgår ikke at indkaldelsen; at udeblivelse fra retsmødet medfører, at sagen hæves. Da i indkaldelsen således ikke er vejledt om retsvirkningerne efter rets - plejelovens $ 987, stk. 4, finder landsretten; at der ikke har været grundlag for at træffe den afgørelse om at hæve sagen, som byretten har truffet. Landsretten ophæver derfor byrettens kendelse med henblik på, at indkal- des 0g vejledes i overensstemmelse med retsplejelovens $ 987, stk. 4_ Thi b e s temme s: Byrettens kendelse ophæves; 0g sagen hjemvises til fortsat behandling i byretten: Sagen sluttet:. Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 21.februar 2019 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben- havn. Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen; Thomas Lohse og Chri - stian Schrøder (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 9. afd. nr. $-339-19: Anklagemyndigheden mod <anonym>Domfældte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Birgitte Skjødt, beskikket) Ingen var indkaldt eller mødt. Det tidligere fremlagte var til stede. Endvidere fremlagedes supplerende kæreskrift af 18. februar 2019 fra den for <anonym>Domfældte</anonym> beskikkede forsvarer, advokat Birgitte Skjødt og kæresvarskrift af 21.januar 2019 fra anklagemyndigheden. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til afgørelsen. Efter votering afsagdes Kendels e: Da <anonym>Domfældte</anonym> udeblev fra retsmødet i Københavns Byret den 21.januar 2019, hæ - vede retten den ellers genoptagne sag i medfør af 'retsplejelovens $ 987, stk. 4, 0g bestem- te, at den tidligere afsagte dom af 21.marts 2011 står ved magt. Det fremgår af indkaldelsen til retsmødet; der var forkyndt for <anonym>Domfældte</anonym> at retten kan vælge at behandle sagen; selvom den indkaldte ikke er til stede, såfremt der ikke idømmes en strengere straf end fængsel i 6 måneder. Det fremgår ikke at indkaldelsen; at udeblivelse fra retsmødet medfører, at sagen hæves. Da <anonym>Domfældte</anonym> i indkaldelsen således ikke er vejledt om retsvirkningerne efter rets - plejelovens $ 987, stk. 4, finder landsretten; at der ikke har været grundlag for at træffe den afgørelse om at hæve sagen, som byretten har truffet. Landsretten ophæver derfor byrettens kendelse med henblik på, at <anonym>Domfældte</anonym> indkal- des 0g vejledes i overensstemmelse med retsplejelovens $ 987, stk. 4_ Thi b e s temme s: Byrettens kendelse ophæves; 0g sagen hjemvises til fortsat behandling i byretten: Sagen sluttet:. Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	1,839	2,018
794	Domfældte udeblev under ny hovedforhandling	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-1350/2018-KBH	Øvrige straffesager	1. instans	1504/22	Efterforskning og straffeproces;			Nej			0108-70300-00016-10	Den 21.januar 2019 kl 13.15 blev Københavns Byret sat i retssal 2 af Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens $8 66, stk. 2, 0g 91 var overholdt. Der foretoges sag SS 1-1350/2018 Anklagemyndigheden mod Sagens tidligere fremlagte akter var til stede tillige med personlige oplysnin- ger 0g særakter. var mødt for anklagemyndigheden. Advokat Birgitte Skjødt var mødt som beskikket forsvarer. Advokat Dorthe Fuglsang var mødt som bistandsadvokat. Domfældte var ikke mødt. Forsvareren oplyste, at domfældte telefonisk har oplyst, at han ikke møder. Sagen drøftedes . Anklageren nedlagde påstand om, at sagen hæves; og at dommen af 31- marts 2011 står ved magt. Forsvareren protesterede herimod. Der afsagdes sålydende KENDELS E: Domfældte har været lovlig indkaldt og udeblev under den nye hovedfor - handling. Retten hæver derfor sagen, og den afsagte dom står ved magt, jf. retsplejelovens $ 987, stk:. 4. Thi b e stem me s: Sagen hæves . Domfældte skal betale sagens omkostninger, herunder 3.510 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Birgitte Skjødt. Der tillagdes den for forurettede beskikkede bistandsadvokat, advokat Dorthe Fuglsang et salær på 3.510 kr. med tillæg afmoms; hvilket beløb ud- redes af statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet.	Den 21.januar 2019 kl 13.15 blev Københavns Byret sat i retssal 2 af <anonym>Dommer</anonym> og <anonym>Domsmænd</anonym> Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens $8 66, stk. 2, 0g 91 var overholdt. Der foretoges sag SS 1-1350/2018 Anklagemyndigheden mod <anonym>Domfældte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Sagens tidligere fremlagte akter var til stede tillige med personlige oplysnin- ger 0g særakter. <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden. Advokat Birgitte Skjødt var mødt som beskikket forsvarer. Advokat Dorthe Fuglsang var mødt som bistandsadvokat. Domfældte var ikke mødt. Forsvareren oplyste, at domfældte telefonisk har oplyst, at han ikke møder. Sagen drøftedes . Anklageren nedlagde påstand om, at sagen hæves; og at dommen af 31- marts 2011 står ved magt. Forsvareren protesterede herimod. Der afsagdes sålydende KENDELS E: Domfældte har været lovlig indkaldt og udeblev under den nye hovedfor - handling. Retten hæver derfor sagen, og den afsagte dom står ved magt, jf. retsplejelovens $ 987, stk:. 4. Thi b e stem me s: Sagen hæves . Domfældte skal betale sagens omkostninger, herunder 3.510 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Birgitte Skjødt. Der tillagdes den for forurettede beskikkede bistandsadvokat, advokat Dorthe Fuglsang et salær på 3.510 kr. med tillæg afmoms; hvilket beløb ud- redes af statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	1,304	1,453
795	Sagen drejer sig om, hvorvidt der efter forsikringsbetingelserne ved fastsættelse af varigt mén for sagsøgers ulykker skal ske en samlet bedømmelse, således at de opståede skader kumulere... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-17723/2018-OLR	Almindelig civil sag	1. instans	203/21	Forsikring;		Sagsøgte - Popermo Forsikring G/S; Advokat - Karsten Høj; Advokat - Nicolai Mailund Clan;		Nej	Nej		ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. juli 2020 Sag BS-17723/2018-OLR (19. afdeling) Sagsøger (advokat Karsten Høj) mod Popermo Forsikring G/S (advokat Nicolai Mailund Clan) Landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Benedikte Holberg og Mette Damgaard (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 9. januar 2018 og blev ved kendelse af 25. april 2018 henvist til behandling ved landsretten i medfør af retspleje-lovens § 226, stk. 1. Sagsøger har ved et ulykkestilfælde mistet synet på sit ene øje og ved et nyt ulykkestilfælde ca. otte måneder senere mistet synet på det andet øje. Begge ulykker er dækket af en ulykkesforsikring i Popermo Forsikring. Denne sag drejer sig om, hvorvidt der efter forsikringsbetingelserne ved fastsættelse af varigt mén for ulykkerne skal ske en samlet bedømmelse, således at de opståe-de skader kumuleres og betragtes under ét, eller om hver forsikringsbegiven-hed skal betragtes for sig. Påstande Sagsøger har nedlagt påstand om, at Popermo Forsikring G/S til-pligtes at betale hende 952.200 kr. med tillæg af renter i medfør af forsikringsaf-taleloven § 24 fra den 8. august 2015. Subsidiært har hun nedlagt påstand om, at 2 Popermo Forsikring G/S tilpligtes at betale hende 828.000 kr. med tillæg af ren-ter i medfør af forsikringsaftaleloven § 24 fra den 8. august 2015. Popermo Forsikring G/S har påstået frifindelse. Sagsøgers påstande er opgjort på baggrund af forsikringssummen på 690.000 kr. ved 100 % mén. Den principale påstand er opgjort således: 88 % (70 % + 18 %) 607.200,00 Tillægserstatning 607.200,00 Erstatning i alt 1.214.400,00 Betalt for ulykkestilfælde 1 - 124.200,00 Betalt for ulykkestilfælde 2 - 138.000,00 Restkrav 952.200,00 Den subsidiære påstand er opgjort således: Ulykkestilfælde 2 - venstre 100 % Forudbestående venstre -5 % Forudbestående højre -25 % Méngrad venstre 70 % Erstatning herfor 483.000,00 Tillægserstatning 483.000,00 Erstatning i alt for ulykkestilfælde 2 966.000,00 Betalt for ulykkestilfælde 2 138.000,00 Resterende krav 828.000,00 Der er enighed mellem parterne om de beløbsmæssige opgørelser. Sagsfremstilling Sagsøger var den 6. april 2014 udsat for et ulykkestilfælde, da hun på en ferie i Paris med sin familie blev ramt i højre øje af en vandflaske, som hendes bror kastede over sin skulder. Øjet flækkede, og hun mistede synet på øjet. Hun har fra sommeren 2014 anvendt skalprotese på øjet. Den 18. december 2014 var hun udsat for endnu et ulykkestilfælde, da hun til en gymnasiefest blev skubbet bagfra, faldt og ramte med venstre øje ind i en møbelkant. Hun blev opereret i øjet, men det var ikke muligt at genetablere sy-net på øjet. Hun har siden været uden synsfunktion og bruger skalproteser på begge øjne. Sagsøgers mor, Vidne, har tegnet en ulykkesforsik-ring hos Popermo Forsikring, hvis dækning bl.a. omfattede Sagsøger. Begge ulykkestilfælde skete i forsikringstiden og er omfattet af ulykkes- 3 forsikringen hos Popermo Forsikring. Forsikringssummen er på 690.000 kr. Af de gældende ”Forsikringsbetingelser nr. 16-07” fremgår bl.a.: ”1 Forsikringen dækker 1.1 Følger af ulykkestilfælde 1.1.1 Ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. … 7 Erstatning ved mén … 7.3 Méngraden fastsættes efter den tilskadekomnes medicinske mén-grad uden hensyntagen til forsikredes specielle erhverv og på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel, der i uddrag er gengivet i punkt 8. 7.4 Ménerstatningen udgør den til méngraden svarende procent af for- sikringssummen på ulykkestidspunktet. 7.5 Er den forsikrede ikke fyldt 65 år på ulykkestidspunktet, og medfø-rer ulykkestilfældet en méngrad på 30 % eller derover, ydes erstatnin-gen med et tillæg på 100 %. 7.6 Méngraden for tab af flere legemsdele kan ikke sammenlagt oversti-ge 100 %. 7.7 Et mén, der er til stede før ulykkestilfældet, berettiger ikke til erstat- ning. Et bestående mén kan ikke medføre, at erstatningen ansættes hø- jere, end hvis et sådant mén ikke havde været til stede. 8 Méngrad 8.1 Uddrag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel. Ved følgende skader ansættes méngraden således: Tab af begge øjne eller synet på begge øjne 100 % Tab af øje 25 % Tab af synet på et øje 20 % … 8.4 Méngraden skal, hvis en af parterne forlanger det, fastsættes af Ar- bejdsskadestyrelsen, afgørelsen er bindende for begge parter.” Af Arbejdsskadestyrelsens Méntabel, 1. januar 2012, 1. udgave, fremgår det bl.a., at den indeholder ”Arbejdsskadestyrelsens vejledende procenttabel til brug ved afgørelser om godtgørelse for varigt mén, truffet den 1. januar 2012 og senere i arbejdsskadesager” . Af méntabellens almindelige retningslinjer og vej-ledning fremgår under punkt 5 ”Reglen om parrede organer” : ”Ved en arbejdsskade på et af de såkaldte parrede organer (eksempelvis øjne, høreorganer, lunger og nyrer) vil ménet blive beregnet efter mén- procenterne i tabellen. 4 Hvis der ved den aktuelle arbejdsskade sker tab af det ene organ og der i forvejen er tab af det andet organ, bliver ménet udmålt som forskellen mellem den samlede ménprocent for tab af begge organer og ménpro- centen for det forudbestående tab af det ene organ. Hvis for eksempel et øje i forvejen er blindt af en anden årsag end den aktuelle arbejdsskade og det andet øje bliver blindt på grund af arbejds- skaden, vil ménprocenten for det arbejdsskadede øje blive beregnet så- ledes: 100 procent (tab af syn på begge øjne svarende til tabellens punkt A.5.12.) minus 20 procent (tab af syn på ét øje svarende til tabellens punkt A.5.9.) = 80 procent mén for det arbejdsskadede øje. Hvis der tidligere er givet godtgørelse for en arbejdsskade på det ene af de parrede organer og det andet bliver skadet, vil sagen kunne genop-tages, og godtgørelsen for den oprindelige arbejdsskade vil blive fastsat efter reglen for parrede organer, selv om den anden skade ikke er en ar- bejdsskade.” Arbejdsskadestyrelsen afgav den 29. april 2016 vejledende erklæringer om hver af de to skader. Af erklæringen vedrørende ulykkestilfældet den 6. april 2014 fremgår bl.a.: ”Varigt mén … Vurdering af varigt mén Det varige mén er 18 procent Vores lægekonsulent med speciale i øjensygdomme har deltaget ved vurderingen af det varige mén. Da der er tale om en ulykkesforsikring, bliver der ved vurderingen af det varige mén ikke kompenseret for forværring, der skyldes forudbe-stående helbredsmæssige forhold. … Ved vurderingen af det varige mén har vi lagt vægt på, at Sagsøger har øjengener i form af blindt ptisisk højre øje (skrumpeøje), som sidenhen er blevet dækket af en skalprotese. Efter tabellens punkt A.5.10 vurderes tab af et øje eller tab af synet på et øje med komplikationer (eksempelvis skrumpeøje), til 25 procent. Vi vurderer, at Sagsøgers højresidige øjengener svarer til punktet i méntabellen, da hun efter skaden har mistet synet på det højre øje og fået en skalprotese (skalformet glasøje som er lagt ovenpå øjet bag øjelåg). 5 Det er derfor vores vurdering, at det varige mén skal fastsættes i for-hold til punktet A.5.10, da der heri er indeholdt for det kosmetiske for protesen og ikke alene for mistet syn efter punktet A.5.9. Vi vurderer dog, at Sagsøger har forudbestående gener fra det højre øje, som betyder, at der skal ske et fratræk for disse gener. Vi har her lagt vægt på, at Sagsøger forud for skaden, ved en undersøgelse 15. januar 2014, havde en synsstyrke på 0,25 med kon-taktlinse og et synsfelt, som var næsten normalt. Vi har også lagt vægt på, at Sagsøger igennem mange år havde haft postinflammatorisk glaukom (grøn stær som følge af regn-bue- og årehindehindebetændelse). Hun havde i 2006-2007 gennemgået dobbeltsidig operation for grå stær og grøn stær (trabekulektomi med Mitomycin), og hun var lægeligt fulgt på både Rigshospitalets samt Glostrup Hospitals øjenklinik. Efter tabellens punkt A.5.1 vurderes et syn på det ene øje på 6/24 (0,25), når synet på det andet øje er 1,0 til 8 procent. Vi vurderer derfor, at der skal ske et fratræk svarende til 8 procent på grund af det i forvejen nedsatte syn på det højre øje. Vi har sammenlignet med et normalt syn på det venstre øje, idet der ved vurderingen af det varige mén på grund af ulykkesforsikringens betingelser skal ske en isoleret vurdering, som ikke kan betyde, at et be- stående mén kan medføre en godtgørelse, som er fastsat højere, end hvis et sådant mén ikke havde været til stede. Vi er således opmærksomme på, at Sagsøger nu har mistet synet på det venstre øje, men vurderingen skal som følge af ovenståen-de også ske uden hensyn til parrede organer (eksempelvis øjne), når det varige mén skal fastsættes. Vi vurderer derfor, at skaden 6. april 2014 med mistet syn på højre øje har medført et varigt mén på skønsmæssigt 18 procent. ” Af den vejledende erklæring vedrørende ulykkestilfældet den 18. december 2014 fremgår bl.a.: ”Varigt mén Vurdering af varigt mén Det varige mén er 20 procent Vores lægekonsulent med speciale i øjensygdomme har deltaget ved vurderingen af det varige mén. Da der er tale om en ulykkesforsikring, bliver der ved vurderingen af det varige mén ikke kompenseret for forværring, der skyldes forudbe-stående helbredsmæssige forhold. 6 … Ved vurderingen af det varige mén har vi lagt vægt på, at Sagsøger har øjengener i form af blindt ptisisk venstre øje (skrumpeøje) som sidenhen er blevet dækket af en skalprotese. Efter tabellens punkt A.5.10 vurderes tab af et øje eller tab af synet på et øje med komplikationer (eksempelvis skrumpeøje), til 25 procent. Vi vurderer, at Sagsøgers venstresidige øjengener svarer til punktet i méntabellen, da hun efter skaden har mistet synet på det ven-stre øje og fået en skalprotese (skalformet glasøje som er lagt ovenpå øjet bag øjelåg). Det er derfor vores vurdering, at det varige mén skal fastsættes i for-hold til punktet A.5.10, da der heri er indeholdt for det kosmetiske for protesen og ikke alene for mistet syn efter punktet A.5.9. Vi vurderer dog, at Sagsøger har forudbestående gener fra det venstre øje, som betyder, at der skal ske et fratræk for disse gener. Vi har her lagt vægt på, at Sagsøger forud for skaden, ved en undersøgelse 17. december 2014, havde en synstyrke på 6/6 med kontaktlinse og på grund af grøn stær var der en øvre synsfeltsdefekt. Vi har også lagt vægt på, at Sagsøger igennem mange år havde haft postinflammatorisk glaukom (grøn stær som følge af regn-bue- og årehindehindebetændelse). Hun havde i 2006-2007 gennemgået dobbeltsidig operation for grå stær og grøn stær (trabekulektomi med Mitomycin) og var lægeligt fulgt på både Rigshospitalet samt Glostrup Hospitals øjenklinik. Efter tabellens punkt A.5.2.1 om monokulære synsfeltdefekter, hvor de- fekter udtrykkes i procent af øjets normale synsfelt, vurderes større end 25 procent defekt i øvre del, til 5 procent. Vi vurderer derfor, at der skal ske et fratræk svarende til punktet på 5 procent på grund af det i forvejen nedsatte synsfelt på det venstre øje. Vi har sammenlignet med et normalt syn på det højre øje, idet der ved vurderingen af det varige mén, på grund af ulykkesforsikringens betin- gelser, skal ske en isoleret vurdering, som ikke kan betyde, at et bestå- ende mén kan medføre en godtgørelse, som er fastsat højere, end hvis et sådant mén ikke havde været til stede. Vi er således opmærksomme på, at Sagsøger ikke havde et syn på det højre øje, men vurderingen skal som følge af ovenstående også ske uden hensyn til parrede organer (eksempelvis øjne), når det varige mén skal fastsættes. Vi vurderer derfor, at skaden 18. december 2014 med mistet syn på venstre øje har medført et varigt mén på skønsmæssigt 20 procent. ” 7 Popermo Forsikring, der tidligere havde udbetalt a conto erstatning for 15 % méngrad for hvert øje, meddelte ved breve af 10. maj 2016, at der under henvis- ning til Arbejdsskadestyrelsens vejledende erklæringer ville blive udbetalt er- statning for varigt mén på 18 % på højre øje og for varigt mén på 20 % på ven-stre øje. Sagsøger indbragte denne erstatningsfastsættelse for Ankenævnet for Forsikring, der afsagde kendelse den 30. august 2017. Af kendelsen fremgår bl.a.: ”Nævnet udtaler: Klageren var den 6/4 2014 udsat for et ulykkestilfælde, hvor hun miste-de synet på sit højre øje. Den 18/12 2014 var hun udsat for et nyt ulykke- stilfælde, som medførte, at hun også mistede synet på sit venstre øje. Hun har anført, at hun som følge af de to ulykkestilfælde er berettiget til en samlet méngodtgørelse på 100 % med fratræk for den synsned-sættelse, der bestod forud for ulykkestilfældet den 6/4 2014. Selskabet har fastsat skaden på højre øje til en méngrad på 18 % og ska- den på venstre øje er fastsat til en méngrad på 20 %, idet selskabet har henvist til vejledende udtalelser af 29/4 2016 fra Arbejdsmarkedets Er- hvervssikring. Selskabet har afvist, at klageren er berettiget til en méngodtgørelse på 100 %, idet selskabet har henvist til forsikringsbetin- gelsernes punkt 7.7, 2. pkt. Af forsikringsbetingelsernes punkt 7.3 fremgår det, at ”Méngraden fast- sættes efter den tilskadekomnes medicinske méngrad uden hensynta-gen til forsikredes specielle erhverv og på grundlag af Arbejdsskadesty-relsens méntabel, der i uddrag er gengivet i punkt 8” . Af punkt 7.7, fremgår det, at ”Et mén, der er til stede før ulykkestilfældet, berettiger ikke til erstatning. Et bestående mén kan ikke medføre, at erstatningen ansættes højere, end hvis sådant mén ikke havde været til stede” . Klageren har henvist til, at selskabet i henhold til forsikringsbetingelser- nes punkt 7.3 skal fastsætte méngraden efter méntabellen fra Arbejds- markedet Erhvervssikring, og at der i denne er fastsat regler for erstat- ning ved skader på ”parrede organer” . Klageren har anført, at forsikringsbetingelsernes punkt 7.7, 2. pkt., ikke fører til, at de to ulykkestilfælde skal vurderes isoleret fra hinanden, idet der er tale om to ulykkestilfælde inden for forsikringstiden, som begge er dækket af forsikringen, og som begge bidrager til det samlede synstab. Klageren har henvist til Ivan Sørensens ”Forsikringsret” 6. ud-gave, hvor det blandt andet anført, at i det tilfælde, "hvor skaderne skyldes et tidligere ulykkestilfælde og det ”nye” ulykkestilfælde, og begge er omfattet af forsikringen, vil en naturlig forståelse af klausulen og en formålsfortolkning af forsikringsvilkårene i øvrigt antagelig føre til, at ovennævnte udgangspunkt fraviges, og at en form for kumulation tillades, således at selskabet hæfter for det samlede tab, ...” 8 Klageren har videre anført, at selskabets fortolkning af klausulen i punkt 7.7, 2. pkt., hverken er klar eller markedskonform, og at det er selskabet som den professionelle part og koncipist, der er nærmest til at bære risikoen for uklarheder. Selskabet har anført, at klagerens opfattelse af klausulen i punkt 7.7, 2. pkt., ikke finder støtte i praksis, hvoraf det fremgår, at det er det enkelte ulykkestilfælde og følgerne heraf, der isoleret set dækkes. Selskabet har også anført, at Ivan Sørensens bemærkninger må forstås således, at det skal være begge ulykkestilfælde, der bidrager til den skade, der sker på det sidste af de to parrede organer, hvilket ikke er tilfældet for klage-rens skade. Nævnets flertal udtaler: Nævnets flertal finder efter en gennemgang af sagen ikke grundlag for at kritisere selskabets opgørelse af erstatningen efter de to ulykkestil-fælde. Nævnets flertal finder, at det med tilstrækkelig klarhed fremgår af for- sikringsbetingelserne, at en méngraden efter et ulykkestilfælde ikke kan fastsættes højere som følge af et allerede bestående mén, end hvad til- fældet havde været, hvis der ikke var et bestående mén. Nævnets flertal finder, at der ikke i betingelserne er gjort forskel på, om det allerede be- stående mén stammer fra en sygdom eller et tidligere ulykkestilfælde, og der er efter nævnets flertal opfattelse ikke på baggrund af bestem-melsens ordlyd grundlag for at foretage en fortolkning, der medfører en forskel i vurderingen afhængig af baggrunden for det bestående mén. Nævnets mindretal udtaler: Nævnets mindretal finder efter en gennemgang af sagen, at selskabet ved fastsættelsen af méngraden for de to ulykkestilfælde, jf. forsikrings- betingelsernes punkt 7.3, skal tage udgangspunkt i méntabellens regler om parrede organer, hvorefter méngraden skal opgøres til 100 % med fratræk for klagerens forudbestående synsnedsættelse. Nævnets mindretal finder, at forsikringsbetingelsernes punkt 7.7, 2. pkt., ikke kan føre til, at der ved fastsættelsen af méngraden ikke skal tages højde for, at klageren har mistet synet på begge øjne. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.” Til brug for opgørelsen af erstatning fra skadevolderen ved ulykkestilfældet den 18. december 2014 afgav Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 27. marts 2018 en vejledende udtalelse om Sagsøgers varige mén og erhverv-sevnetab. Af udtalelsen fremgår bl.a.: 9 ”Varigt mén Tidligere vurderinger Vi har den 29. april 2016 vurderet følgerne efter skaden den 18. decem- ber 2014 til et varigt mén på 20 procent efter fradrag af forudbestående. Vurderingen blev foretaget til brug for en ulykkesforsikring, hvor der ikke kompenseres for forudbestående forhold. For så vidt andre relevante skader er vi opmærksomme på, at følgerne efter skaden den 6. april 2014 er vurderet til et mén på 18 procent efter fradrag af forudbestående. Vurdering af varigt mén … Vurdering: Ved vurderingen af det varige mén har vi lagt vægt på, at Sagsøger har følger efter skaden i form af blindt optisk venstre øje (skrumpeøje), som sidenhen er blevet dækket af en skalprotese. Efter tabellens punkt A.5.10 vurderes tab af ét øje eller tab af synet på ét øje med komplikationer (eksempelvis skrumpeøje), til 25 procent. Vi vurderer, at Sagsøgers venstresidige øjengener svarer til punktet i méntabellen. Vi vurderer dog, at Sagsøger har forudbestående gener fra det venstre øje, som betyder, at der skal ske et fratræk for disse gener. Vi har her lagt vægt på, at Sagsøger forud for skaden, ved en undersøgelse 17. december 2014, havde en synsstyrke på 6/6 med kontaktlinse og på grund af grøn stær var der en øvre synsfeltdefekt. Vi vurderer derfor, at der skal ske et fratræk svarende til punkt a.5.2.1 på 5 procent på grund af det i forvejen nedsatte synsfelt på øjet. Vi har dernæst lagt vægt på, at der ikke skal foretages en isoleret vurde- ring (som i en ulykkesforsikring) eftersom der er tale om et parret or-gan, hvor Sagsøger ikke havde haft et syn på det højre øje. Det samlede mén udgør er herefter sammenlignelig med angivelserne i tabellens punkt A.5.12. Efter tabellens punkt A.5.12 vurderes tab af synet på begge øjne, til 100 procent. Efter fradrag af forudbestående fra højre øje og venstre øje udgør ménet herefter 70 procent, idet det er forskellen imellem tab af synes på begge øjne/begge organer og forudbestående. Vi vurderer derfor, at skaden den 18. december 2014 har medført et varigt mén på 70 procent.” 10 Oplysninger om andre forsikringsselskabers forsikringsbetingelser Sagsøger har i uddrag fremlagt en række eksempler på ulykkesfor- sikringsbetingelser fra andre forsikringsselskaber. I Nykredit Forsikrings ”Ulykkesforsikring, version 2123001, Forsikringsvilkår af marts 2017” er anført bl.a.: ”20. Hvad dækker vi … 20.1.5 Eksisterende mén/lidelse Et/en i forvejen eksisterende mén/lidelse, herunder degenerative foran- dringer, uanset om de ikke tidligere har været symptomgivende, giver ikke ret til erstatning, og kan ikke bevirke, at det varige mén fastsættes højere, end hvis et/en sådan mén/lidelse ikke eksisterede. 20.1.5.1 Blindhed/stærkt nedsat syn Hvis forsikrede er blind eller har stærkt nedsat syn på et øje, gælder føl- gende: Varigt mén fastsættes til 100 % ved fuldstændig tab af synet på modsat-te øje, og ved mindre nedsættelse af synet på modsatte øje fastsættes det varige mén forholdsmæssigt ud fra dette.” Af Danske Forsikring, ”DF20103-4 Maj 2016, Vilkår for Ulykkesforsikring (udvi- det) til voksne, Dækning fra 5 % eller 8 % mén” fremgår det bl.a.: ”16. Hvordan bliver skaderne erstattet? … B Erstatning ved invaliditet - godtgørelse for varigt mén … 3. Hvis der sker skade på et af de såkaldte parrede organer (øjne, ører, lunger, nyrer), og der i forvejen er skade på det andet organ, bliver ménprocenten fastsat som forskellen mellem den oprindelige ménpro-cent og den samlede ménprocent for tab af begge organer 4. Vi betaler ikke erstatning for invaliditet, der bestod før ulykkestilfæl-det. Denne invaliditet kan derfor ikke bevirke, at ménprocenten bliver fastsat højere, end hvis en sådan invaliditet ikke havde været til stede. 5. Vi betaler ikke erstatning for en bestående lidelse, herunder en dege-nerativ forandring (nedslidning/nedbrydning). Dette gælder også, selv-om lidelsen ikke har været symptomgivende før skaden.” Af Codan, ”Ulykkesforsikring, Forsikringsbetingelser” fremgår det bl.a.: ”Hvad omfatter invaliditetsdækningen? 3. Ulykkestilfælde der medfører medicinsk invaliditet … En bestående invaliditet kan ikke medføre, at erstatningen fastsættes højere, end hvis en sådan invaliditet ikke havde været til stede. Ved skade på parvise organer medfører dette, at invaliditetsgraden uanset 11 forudbestående invaliditet fastsættes, som om der alene foreligger inva- liditet på det senest beskadigede organ, medmindre andet fremgår af policen. … Hvad omfatter invaliditetsdækningen ikke? 4. Invaliditetserstatningen udbetales ikke for: … - Invaliditet, der skyldes enhver sygdom, forudbestående sygdom, syg- domsanlæg eller lidelse, uanset om sygdommen, sygdomsanlægget el-ler lidelsen har været symptomgivende eller ej før ulykken.” Af Alm. Brand, ”Ulykkesforsikring nr. 6002, Betingelser” fremgår bl.a.: ” 3.1. Erstatning ved invaliditet … 3.1.2. Sådan fastsætter vi ménprocenten … Når vi fastsætter ménprocenten i forbindelse med et ulykkestilfælde, fo- retager vi fradrag for allerede eksisterende mén/legemsfejl. På samme måde kan sådanne eksisterende mén/legemsfejl ikke bevirke, at mén- procenten fastsættes højere, end hvis ménet/legemsfejlen ikke havde været til stede. Der kan ikke udbetales erstatning for samme skade to gange. Ved skade på parvise organer medfører det, at ménprocenten uanset en allerede eksisterende invaliditet fastsættes, som om der kun findes in- validitet på det senest beskadigede organ, medmindre andet fremgår af policen” . Af LB Forsikring, ”Vilkår nr. 21-6, januar 2017” , vedrørende ”6B. Forsikringsbe- tingelser for sygdomsforsikring til børn” fremgår det bl.a.: ”Afsnit 2. Sygdomsforsikring for børn … § 13. MÉN … Stk. 5. Et bestående mén kan ikke medføre, at méngraden ansættes høje- re, end hvis det ikke havde været til stede. … § 15. INGEN DÆKNING … Stk. 4. Et mén, der bestod før sygdommen, giver ikke ret til udbetaling. Tilsvarende ydes der ikke erstatning for følger af sygdom, der forvær-res på grund af anden eksisterende sygdom eller sygelige forandringer eller handicap, der allerede bestod, da sygdommen indtraf. Stk. 5. Et bestående mén kan ikke medføre, at erstatningen fastsættes højere, end hvis et sådant mén ikke havde været til stede. Ved skade på parvise organer medfører dette, at méngraden, uanset forudbestående 12 mén, fastsættes, som om der alene foreligger invaliditet på det senest beskadigede organ.” I Topdanmarks ”Vilkår for Ulykkesforsikring (standard), Dækning fra 5% mén eller fra 8% mén, 6631 - 2 Oktober 2010” fremgår bl.a.: ”3. Hvis der sker skade på et af de såkaldte parrede organer (øjne, ører, lunger, nyrer), og der i forvejen er skade på det andet organ, bliver ménprocenten fastsat som forskellen mellem den oprindelige ménpro-cent og den samlede ménprocent for tab af begge organer. 4. Vi betaler ikke erstatning for invaliditet, der bestod før ulykkestilfæl- det. Denne invaliditet kan derfor ikke bevirke, at ménprocenten bliver fastsat højere, end hvis en sådan invaliditet ikke havde været til stede.” Forklaring Vidne har forklaret, at hun er Sagsøgers mor. Hun er uddannet jurist og arbejder nu hos Novo Nordisk. Hun tegnede forsikringen hos Popermo omkring 2001-2002, da hun var ansat i Indenrigsministeriet og i den forbindelse fik mulighed for at blive forsikret hos Popermo. Hun fik Poper-mo anbefalet af kolleger og skiftede til selskabet, særligt på grund af den lave præmie på bilforsikring. Hun mener ikke, at forsikringssummen blev drøftet, og hun kan ikke huske, om hun fik tilsendt forsikringsbetingelserne, inden hun tegnede forsikringen. Hun har sidenhen læst vilkårene og forstod disse således, at Sagsøger skulle have dækning for 100 % invaliditet, da Sagsøger havde mistet synet på begge øjne. Hun kan ikke forstå, at vilkårene kan læses på anden må-de. Sagsøger havde ikke problemer med øjnene på det tidspunkt, da forsikringen blev tegnet. Sagsøger havde leddegigt, men hun overvejede ikke, om det gav an-ledning til noget særligt i forhold til forsikringsvilkårene, da hun jo tegnede en ulykkesforsikring, der ikke havde noget med Sagsøgers sygdom at gøre. Sagsøger har efterfølgende på grund af sin leddegigt fået regnbuehindebetændelse, hvil-ket bl.a. har medført, at der skete fradrag i ménet på grund af allerede beståen-de sygdom. Anbringender Sagsøger har anført, at fastsættelsen af det varige mén efter de to ulykker den 6. april 2014 og den 18. december 2014, hvor hun mistede synet fuldt ud på begge øjne, efter forsikringsbetingelserne skal ske i overensstem-melse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel. Efter méntabellens punkt A.5.12, der tillige er gengivet i forsikringsbetingelsernes punkt 8.1, udgør tab af syn på begge øjne 100 % méngrad. Den naturlige forståelse af forsikringsvilkårene er derfor, at Sagsøgers varige mén efter de to ulykker skal tage udgangspunkt i 100 % méngrad. 13 Ulykkestilfældene er begge sket i forsikringstiden, og de er begge dækket af samme ulykkesforsikring i Popermo. Méntabellens punkt A.5.12 er en særlig bestemmelse vedrørende parrede organer, der tager sigte på den betydelige merinvalidering, som tab af begge parrede organer medfører. Klausulen i for- sikringsbetingelsernes punkt 7.7, som er en almindelig undtagelse, kan ikke fø-re til, at det klare udgangspunkt for tabet af syn på begge øjne fraviges. Dette støttes af Ivan Sørensen, Dansk Forsikringsret, 6. udgave, side 696, hvor det an-føres: ”I det tilfælde, hvor skaderne skyldes et tidligere ulykkestilfælde og det ”nye” ulykkestilfælde, og begge er omfattet af forsikringen, vil en naturlig forståelse og for-målsfortolkning af forsikringsvilkårene i øvrigt antagelig føre til, at ovennævnte ud-gangspunkt fraviges, og at en form for kumulation tillades, således at selskabet hæfter for det samlede tab…, medmindre selskabet måtte have taget et særligt og gyldigt forbe-hold eller lign. efter det første ulykkestilfælde. ” Det bør komme forsikringsselskabet til skade, at klausulen i punkt 7.7 i mod- sætning til mange andre forsikringsselskabers betingelser ikke direkte forholder sig til de særlige regler for fastsættelse af mén ved skade på parrede organer. Selskabets fortolkning – henset til formålet med en méngodtgørelse – går for vidt. Hvis selskabets fortolkning lægges til grund, vil alle méntabellens regler om parrede organer reelt være uden betydning. Det er ikke gennemskueligt for en almindelig forbruger, at et fuldstændigt tab af synet som følge af ulykker i forsikringstiden ikke fører til, at der tages ud- gangspunkt i et varigt mén på 100 % efter den méntabel, som forsikringsbetin- gelserne henviser til. Da selskabet ikke på tydelig vis har anført en begrænsning i dækningen, er sel- skabet som den professionelle part og koncipist af aftalen nærmest til at bære ri- sikoen for en sådan uklarhed. Det bør tillægges betydning, at selskabet kunne have taget højde for problemstillingen ved en regulering af vilkåret, som andre selskaber har gjort. Udgangspunktet er derfor, at en undtagelse i en forsikrings-aftale skal fortolkes indskrænkende. På arbejdsskadeområdet er praksis således, at mén ved skader på parrede orga-ner fastsættes som forskellen på det forudbestående og det totale mén. Det bestrides, at betingelserne fra Codan, Alm. Brand og LB, der indeholder en specifik undtagelse for parrede organer, skulle støtte Popermo Forsikrings standpunkt. Disse selskabers betingelser kan lige såvel anses for udtryk for, at en generel undtagelse som punkt 7.7 ikke er tilstrækkelig til at fravige ménta-bellens udgangspunkt for tab af parrede organer. Betingelserne fra Nykredit, Danske Forsikring og Topdanmark understøtter og uddyber Sagsøgers fortolkning, hvorefter der i hvert fald for ulykker, der begge ligger i for- 14 sikringstiden, skal tages udgangspunkt i méntabellens bestemmelser om tab af begge parrede organer. Selv hvis undtagelsen i punkt 7.7 finder anvendelse, vil den efter sin ordlyd ale-ne omfatte ménfastsættelsen i forhold til den senest indtrufne ulykke, hvorimod den først indtrufne ulykke ikke omfattes, og ménfastsættelsen må genoptages, jf. forsikringsaftalelovens § 120, idet ulykken begrunder et yderligere mén med udgangspunkt i de 100 %. Popermo Forsikring har heroverfor anført, at der ikke skal ske kumulation, men at hver skade skal bedømmes hver for sig. Forsikringsbetingelserne med vilkåret i punkt 7.7 er accepteret og tiltrådt ved forsikringsaftalens indgåelse. Vilkåret i punkt 7.7, 2. pkt., der er en undtagelse til punkt 7.3, er klart, tydeligt og specifikt formuleret. Vilkåret er desuden ”markedskonformt” og kan genfindes i andre ulykkesfor- sikringer på markedet. Det påhviler Sagsøger at godtgøre, at vilkå-ret skulle være usædvanligt, vidtgående og ikke markedskonformt, hvilket ikke er sket. Det fremgår af de fremlagte eksempler på forsikringsvilkår i andre sel-skaber, at nogle selskaber har udvidet dækningen ved at dække skader på par-rede organer, mens andre selskaber ikke har en udvidet dækning. Praksis på arbejdsskadeområdet er uden betydning for denne sag om ulykkes- forsikringsdækning. Vilkåret i punkt 7.7, 2. pkt. gælder uafhængigt af, om der er dækning eller ikke dækning i det samme selskab for begge ulykker. Det ville bero på en tilfældig-hed og føre til forskelsbehandling, hvis det skulle tillægges betydning, at ulyk- kestilfældene er dækket i samme selskab. Ivan Sørensens bemærkning i Dansk Forsikringsret, 6. udgave, side 696, støttes ikke af rets- eller ankenævnspraksis. I øvrigt må hans bemærkning mest naturligt forstås således, at der alene kan ske kumulation af det varige mén, når begge ulykkestilfælde bidrager til den skade, som sker på det sidste af de to parrede organer. Det vil også bero på tilfældig- heder, hvis det tillægges betydning for dækningen på ulykkesforsikringen, om det parrede organ er skadet som følge af et tidligere ulykkestilfælde eller af ek- sempelvis sygdom. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har også fastsat det varige mén efter de to ulykker isoleret. Ankenævnet for Forsikrings kendelse i sagen er i overensstemmelse med næv-nets praksis, og Sagsøger er ikke fremkommet med nyt under rets-sagen, der kan føre til et andet resultat. Tidligere rets- og ankenævnspraksis er 15 også i overensstemmelse med Popermo Forsikrings standpunkt. Der er således ikke i tidligere afgørelser sket kumulation, men invaliditeten efter hvert enkelt ulykkestilfælde er blevet bedømt, dækket og godtgjort isoleret set. Skaderne op- gøres hver for sig, og følgerne kan ikke forøges grundet bestående invaliditet. Sagerne har desuden været afgjort uafhængigt af, om ulykken var eller ikke var dækket i det samme forsikringsselskab. Landsrettens begrundelse og resultat Ved to ulykkestilfælde den 6. april 2014 og den 18. december 2014 mistede Sagsøger synet først på det højre øje og derefter på det venstre øje. Hun er således nu blind på begge øjne. Hun var ved ulykkerne dækket af en ulykkesforsikring hos Popermo Forsik-ring. Af pkt. 7.3 i forsikringsbetingelserne for denne ulykkesforsikring fremgår, at méngraden fastsættes på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel, der i uddrag er gengivet i aftalens pkt. 8.1. Af tabellen fremgår, at méngraden ved tab af synet på begge øjne ved samme skade ansættes til 100 %. Landsretten finder, at henvisningen i forsikringsbetingelsernes pkt. 7.3 til Ar- bejdsskadestyrelsens méntabel også omfatter méntabellens almindelige ret- ningslinjer og vejledning, herunder vejledningens punkt 5 om parrede organer. Heraf fremgår, at ménet, hvis der sker tab af et organ, og der i forvejen er tab af det andet organ, udmåles som forskellen mellem den samlede ménprocent for tab af begge organer og ménprocenten for det forudbestående tab af det ene or-gan. Henvisningen i forsikringsbetingelserne til Arbejdsskadestyrelsens méntabel in- debærer således, at méngraden som udgangspunkt ansættes under hensyn til reglen om parrede organer. Det er herefter spørgsmålet, om der ved forsikringsbetingelsernes pkt. 7.7 om betydningen af forudbestående mén er gjort undtagelse herfra. Forsikringsbetingelsernes punkt 7.7 er formuleret således, at et mén, der er til stede før ulykkestilfældet, ikke berettiger til erstatning (1. pkt.), og at et beståen-de mén ikke kan medføre, at erstatningen ansættes højere, end hvis et sådant mén ikke havde været til stede (2. pkt.). Landsretten finder efter ordlyden af dette generelt formulerede aftalevilkår, at det på tilstrækkelig klar og tydelig måde fremgår heraf, at der ikke ved fastsæt-telsen af méngraden skal tages hensyn til et forudbestående mén på et parret organ. Forsikringsbetingelserne indebærer således, at hvert ulykkestilfælde skal 16 bedømmes for sig, og at der ikke skal ske kumulation efter reglerne for parrede organer. Det forhold, at begge ulykkestilfælde er sket i forsikringstiden, og begge er dækket af forsikringen, kan ikke føre til et andet resultat. Det, der i øvrigt er an-ført af Sagsøger, kan heller ikke føre til et andet resultat. Popermo Forsikring frifindes derfor for kravet om betaling af yderligere erstat- ning. Efter sagens udfald skal Sagsøger i sagsomkostninger betale 75.000 kr. til Popermo Forsikring. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang, hovedforhandlingens varighed samt sagens be-tydning. THI KENDES FOR RET: Popermo Forsikring G/S frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 75.000 kr. til Popermo Forsikring G/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 2. juli 2020 Sag BS-17723/2018-OLR (19. afdeling) <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Karsten Høj) mod Popermo Forsikring GIS (advokat Nicolai Mailund Clan) Landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen; Benedikte Holberg 0g Mette Damgaard (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 9. januar 2018 og blev ved kendelse af 25. april 2018 henvist til behandling ved landsretten i medfør af retspleje-lovens 8 226, stk. 1 <anonym>Sagsøger</anonym> har ved et ulykkestilfælde mistet synet på sit ene øje og ved et nyt ulykkestilfælde ca. otte måneder senere mistet synet på det andet øje. Begge ulykker er dækket af en ulykkesforsikring i Popermo Forsikring. Denne sag drejer sig om, hvorvidt der efter forsikringsbetingelserne ved fastsættelse af varigt mén for ulykkerne skal ske en samlet bedømmelse; således at de opståe-de skader kumuleres og betragtes under ét, eller om hver forsikringsbegiven-hed skal betragtes for sig. Påstande <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om, at Popermo Forsikring GIS til-pligtes at betale hende 952.200 kr. med tillæg af renter i medfør af forsikringsaf-taleloven $ 24 fra den 8. august 2015. Subsidiært har hun nedlagt påstand om; at 2 Popermo Forsikring G/S tilpligtes at betale hende 828.000 kr: med tillæg af ren-ter imedfør af forsikringsaftaleloven $ 24 fra den 8 august 2015. Popermo Forsikring GIS har påstået frifindelse. <anonym>Sagsøgers</anonym> påstande er opgjort på baggrund af forsikringssummen på 690.000 kr. ved 100 % mén. Den principale påstand er opgjort således: 88 % (70 % + 18 %) Tillægserstatning Erstatning i alt Betalt for ulykkestilfælde 1 Betalt for ulykkestilfælde 2 Restkrav Den subsidiære påstand er opgjort således: Ulykkestilfælde 2 venstre Forudbestående venstre Forudbestående højre Méngrad venstre Erstatning herfor Tillægserstatning Erstatning i alt for ulykkestilfælde 2 Betalt for ulykkestilfælde 2 Resterende krav Der er enighed mellem parterne om de beløbsmæssige opgørelser. Sagsfremstilling <anonym>Sagsøger</anonym> var den 6. april 2014 udsat for et ulykkestilfælde; da hun på en ferie i Paris med sin familie blev ramt i højre øje af en vandflaske, som hendes bror kastede over sin skulder; Øjet flækkede, og hun mistede synet på øjet. Hun har fra sommeren 2014 anvendt skalprotese på øjet. Den 18. december 2014 var hun udsat for endnu et ulykkestilfælde, da hun til en gymnasiefest blev skubbet bagfra, faldt og ramte med venstre øje ind i en møbelkant. Hun blev opereret i øjet, men det var ikke muligt at genetablere sy-net på øjet. Hun har siden været uden synsfunktion 0g bruger skalproteser på begge øjne <anonym>Sagsøgers</anonym> mor; <anonym>Vidne</anonym> har tegnet en ulykkesforsik-ring hos Popermo Forsikring hvis dækning bl.a. omfattede <anonym>Sagsøger</anonym> Begge ulykkestilfælde skete i forsikringstiden og er omfattet af ulykkes - 3 forsikringen hos Popermo Forsikring . Forsikringssummen er på 690.000 kr . Af de gældende ”Forsikringsbetingelser nr . 16-07” fremgår bl.a.: ”1 Forsikringen dækker 1.1 Følger af ulykkestilfælde 1.1.1 Ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. … 7 Erstatning ved mén … 7.3 Méngraden fastsættes efter den tilskadekomnes medicinske mén-grad uden hensyntagen til forsikredes specielle erhverv og på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel, der i uddrag er gengivet i punkt 8. 7.4 Ménerstatningen udgør den til méngraden svarende procent af for - sikringssummen på ulykkestidspunktet. 7.5 Er den forsikrede ikke fyldt 65 år på ulykkestidspunktet, og medfø-rer ulykkestilfældet en méngrad på 30 % eller derover , ydes erstatnin-gen med et tillæg på 100 %. 7.6 Méngraden for tab af flere legemsdele kan ikke sammenlagt oversti-ge 100 %. 7.7 Et mén, der er til stede før ulykkestilfældet, berettiger ikke til erstat- ning. Et bestående mén kan ikke medføre, at erstatningen ansættes hø- jere, end hvis et sådant mén ikke havde været til stede. 8 Méngrad 8.1 Uddrag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel. Ved følgende skader ansættes méngraden således: Tab af begge øjne eller synet på begge øjne 100 % Tab af øje 25 % Tab af synet på et øje 20 % … 8.4 Méngraden skal, hvis en af parterne forlanger det, fastsættes af Ar - bejdsskadestyrelsen, afgørelsen er bindende for begge parter .” Af Arbejdsskadestyrelsens Méntabel, 1. januar 2012, 1. udgave, fremgår det bl.a., at den indeholder ”Arbejdsskadestyrelsens vejledende procenttabel til brug ved afgørelser om godtgørelse for varigt mén, truf fet den 1. januar 2012 og senere i arbejdsskadesager” . Af méntabellens almindelige retningslinjer og vej-ledning fremgår under punkt 5 ”Reglen om parrede or ganer” : ”Ved en arbejdsskade på et af de såkaldte parrede or ganer (eksempelvis øjne, høreor ganer , lunger og nyrer) vil ménet blive beregnet efter mén- procenterne i tabellen. Hvis der ved den aktuelle arbejdsskade sker tab af det ene organ 0g der i forvejen er tab af det andet organ; bliver ménet udmålt som forskellen mellem den samlede ménprocent for tab af begge organer og ménpro- centen for det forudbestående tab af det ene organ. Hvis for eksempel et øje i forvejen er blindt af en anden årsag end den aktuelle arbejdsskade og det andet øje bliver blindt på grund af arbejds - skaden; vil ménprocenten for det arbejdsskadede øje blive beregnet så - ledes: 100 procent (tab af syn på begge øjne svarende til tabellens punkt A.5.12) minus 20 procent (tab af syn på ét øje svarende til tabellens punkt A.5.9.) 80 procent mén for det arbejdsskadede øje. Hvis der tidligere er givet godtgørelse for en arbejdsskade på det ene af de parrede organer og det andet bliver skadet; vil sagen kunne genop-tages; 0g godtgørelsen for den oprindelige arbejdsskade vil blive fastsat efter reglen for parrede organer, selv om den anden skade ikke er en ar- bejdsskade. 99 Arbejdsskadestyrelsen afgav den 29. april 2016 vejledende erklæringer om hver af de to skader. Af 'erklæringen vedrørende ulykkestilfældet den 6. april 2014 fremgår bla: "Varigt mén Vurdering af varigt mén Det varige mén er 18 procent Vores lægekonsulent med speciale i øjensygdomme har deltaget ved vurderingen af det varige mén. Da der er tale om en ulykkesforsikring bliver der ved vurderingen af det varige mén ikke kompenseret for forværring, der skyldes forudbe-stående helbredsmæssige forhold. Ved vurderingen af det varige mén har vi lagt vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> har øjengener i form af blindt ptisisk højre øje (skrumpeøje), som sidenhen er blevet dækket af en skalprotese. Efter tabellens punkt A.5.10 vurderes tab af et øje eller tab af synet på et øje med komplikationer (eksempelvis skrumpeøje) til 25 procent:. Vi vurderer; at <anonym>Sagsøgers</anonym> højresidige øjengener svarer til punktet i méntabellen; da hun efter skaden har mistet synet på det højre øje og fået en skalprotese (skalformet glasøje som er lagt ovenpå øjet bag øjelåg). 5 Det er derfor vores vurdering, at det varige mén skal fastsættes i for-hold til punktet A.5.10,da der heri er indeholdt for det kosmetiske for protesen 0g ikke alene for mistet syn efter punktet A.5.9. Vi vurderer dog, at <anonym>Sagsøger</anonym> har forudbestående gener fra det højre øje, som betyder; at der skal ske et fratræk for disse gener. Vi har her lagt vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> forud for skaden, ved en undersøgelse 15. januar 2014, havde en synsstyrke på 0,25 med kon-taktlinse og et synsfelt, som var næsten normalt. Vi har også lagt vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> igennem mange år havde haft postinflammatorisk glaukom (grøn stær som følge af regn-bue- 0g årehindehindebetændelse). Hun havde i 2006-2007 gennemgået dobbeltsidig operation for grå stær og grøn stær (trabekulektomi med Mitomycin) 0g hun var lægeligt fulgt på både Rigshospitalets samt Glostrup Hospitals øjenklinik. Efter tabellens punkt A.5.1 vurderes et syn på det ene øje på 6/24 (0,25) når synet på det andet øje er 1,0 til 8 procent. Vi vurderer derfor; at der skal ske et fratræk svarende til 8 procent på grund af det i forvejen nedsatte syn på det højre øje. Vi har sammenlignet med et normalt syn på det venstre øje, idet der ved vurderingen af det varige mén på grund af ulykkesforsikringens betingelser skal ske en isoleret vurdering som ikke kan betyde; at et be- stående mén kan medføre en godtgørelse, som er fastsat højere, end hvis et sådant mén ikke havde været til stede. Vi er således opmærksomme på, at <anonym>Sagsøger</anonym> nu har mistet synet på det venstre øje, men vurderingen skal som følge af ovenståen-de også ske uden hensyn til parrede organer (eksempelvis øjne), når det varige mén skal fastsættes. Vi vurderer derfor; at skaden 6. april 2014 med mistet syn på højre øje har medført et varigt mén på skønsmæssigt 18 procent. Af den vejledende erklæring vedrørende ulykkestilfældet den 18. 2014 fremgår bl.a.= "Varigt mén Vurdering af varigt mén Det varige men er 20 procent Vores lægekonsulent med speciale i øjensygdomme har deltaget ved vurderingen af det varige mén. Da der er tale om en ulykkesforsikring, bliver der ved vurderingen af det varige mén ikke kompenseret for forværring, der skyldes forudbe-stående helbredsmæssige forhold. Ved vurderingen af det varige mén har vi lagt vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> har øjengener i form af blindt ptisisk venstre øje (skrumpeøje) som sidenhen er blevet dækket af en skalprotese. Efter tabellens punkt A.5.10 vurderes tab af et øje eller tab af synet på et øje med komplikationer (eksempelvis skrumpeøje), til 25 procent. Vi vurderer; at <anonym>Sagsøgers</anonym> venstresidige øjengener svarer til punktet i méntabellen; da hun efter skaden har mistet synet på det ven-stre øje 0g fået en skalprotese (skalformet glasøje som er lagt ovenpå øjet bag øjelåg). Det er derfor vores vurdering at det varige mén skal fastsættes i for-hold til punktet A.5.10,da der heri er indeholdt for det kosmetiske for protesen 0g ikke alene for mistet syn efter punktet A.5.9. Vi vurderer dog,_ at <anonym>Sagsøger</anonym> har forudbestående gener fra det venstre øje, som betyder; at der skal ske et fratræk for disse gener. Vi har her lagt vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> forud for skaden, ved en undersøgelse 17. december 2014, havde en synstyrke på 6/6 med kontaktlinse og på grund af grøn stær var der en øvre synsfeltsdefekt:. Vi har også lagt vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> igennem mange år havde haft postinflammatorisk glaukom (grøn stær som følge af regn-bue- 0g årehindehindebetændelse) . Hun havde i 2006-2007 gennemgået dobbeltsidig operation for grå stær 0g grøn stær (trabekulektomi med Mitomycin) 0g var lægeligt fulgt på både Rigshospitalet samt Glostrup Hospitals øjenklinik. Efter tabellens punkt A.5.2.1 om monokulære synsfeltdefekter; hvor de - fekter udtrykkes i procent af øjets normale synsfelt, vurderes større end 25 procent defekt i øvre del, til 5 procent. Vi vurderer derfor; at der skal ske et fratræk svarende til punktet på 5 procent på grund af det i forvejen nedsatte synsfelt på det venstre øje. Vi har sammenlignet med et normalt syn på det højre øje, idet der ved vurderingen af det varige mén, på grund af ulykkesforsikringens betin - gelser; skal ske en isoleret vurdering, som ikke kan betyde; at et bestå - ende mén kan medføre en godtgørelse; som er fastsat højere; end hvis et sådant mén ikke havde været til stede. Vi er således opmærksomme på, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke havde et syn på det højre øje, men vurderingen skal som følge af ovenstående også ske uden hensyn til parrede organer (eksempelvis øjne), når det varige mén skal fastsættes. Vi vurderer derfor; at skaden 18. december 2014 med mistet syn på venstre øje har medført et varigt mén på skønsmæssigt 20 procent. 99 Popermo Forsikring, der tidligere havde udbetalt a conto erstatning for 15 % méngrad for hvert øje, meddelte ved breve af 10. maj 2016, at der under henvis- ning til Arbejdsskadestyrelsens vejledende erklæringer ville blive udbetalt er- statning for varigt mén på 18 % på højre øje og for varigt mén på 20 % på ven-stre øje <anonym>Sagsøger</anonym> indbragte denne erstatningsfastsættelse for Ankenævnet for Forsikring, der afsagde kendelse den 30. august 2017.Af kendelsen fremgår bla: "Nævnet udtaler: Klageren var den 6/4 2014 udsat for et ulykkestilfælde, hvor hun miste-de synet på sit højre øje. Den 18/12 2014 var hun udsat for et nyt ulykke- stilfælde; som medførte, at hun også mistede synet på sit venstre øje. Hun har anført, at hun som følge af de to ulykkestilfælde er berettiget til en samlet méngodtgørelse på 100 % med fratræk for den synsned-sættelse, der bestod forud for ulykkestilfældet den 6/4 2014. Selskabet har fastsat skaden på højre øje til en méngrad på 18 % og ska- den på venstre øje er fastsat til en méngrad på 20 %, idet selskabet har henvist til vejledende udtalelser af 29/4 2016 fra Arbejdsmarkedets Er- hvervssikring: Selskabet har afvist; at klageren er berettiget til en méngodtgørelse på 100 %, idet selskabet har henvist til forsikringsbetin- gelsernes punkt 7.7,2 pkt. Af forsikringsbetingelsernes punkt 7.3 fremgår det, at "Méngraden fast- sættes efter den tilskadekomnes medicinske méngrad uden hensynta-gen til forsikredes specielle erhverv og på grundlag af Arbejdsskadesty-relsens méntabel, der i uddrag er gengivet i punkt 8" Afpunkt 7.7, fremgår det, at "Et mén, der er til stede før ulykkestilfældet, berettiger ikke til erstatning. Et bestående mén kan ikke medføre, at erstatningen ansættes højere; end hvis sådant mén ikke havde været til stede" Klageren har henvist til, at selskabet i henhold til forsikringsbetingelser- nes punkt 7.3 skal fastsætte méngraden efter méntabellen fra Arbejds - markedet Erhvervssikring, 0g at der i denne er fastsat regler for erstat- ning ved skader på "parrede organer?' 29 Klageren har anført; at forsikringsbetingelsernes punkt 7.7, 2. pkt. , ikke fører til, at de to ulykkestilfælde skal vurderes isoleret fra hinanden; idet der er tale om to ulykkestilfælde inden for forsikringstiden; som begge er dækket af forsikringen; 0g som begge bidrager til det samlede synstab. Klageren har henvist til Ivan Sørensens "Forsikringsret" 6. ud-gave; hvor det blandt andet anført, at i det tilfælde, "hvor skaderne skyldes et tidligere ulykkestilfælde og det "nye" ulykkestilfælde; og begge er omfattet af forsikringen vil en naturlig forståelse af klausulen og en formålsfortolkning af forsikringsvilkårene i øvrigt antagelig føre til, at ovennævnte udgangspunkt fraviges, og at en form for kumulation tillades, således at selskabet hæfter for det samlede tab, 99 8 Klageren har videre anført, at selskabets fortolkning af klausulen i punkt 7.7,2 pkt. hverken er klar eller markedskonform; og at det er selskabet som den professionelle part og koncipist; der er nærmest til at bære risikoen for uklarheder. Selskabet har anført; at klagerens opfattelse af klausulen i punkt 7.7, 2 pkt., ikke finder støtte i praksis, hvoraf det fremgår; at det er det enkelte ulykkestilfælde 0g følgerne heraf, der isoleret set dækkes. Selskabet har også anført, at Ivan Sørensens bemærkninger må forstås således; at det skal være begge ulykkestilfælde; der bidrager til den skade; der sker på det sidste af de to parrede organer;, hvilket ikke er tilfældet for klage-rens skade. Nævnets flertal udtaler: Nævnets flertal finder efter en gennemgang af sagen ikke grundlag for at kritisere selskabets opgørelse af erstatningen efter de to ulykkestil-fælde. Nævnets flertal finder; at det med tilstrækkelig klarhed fremgår af for - sikringsbetingelserne, at en méngraden efter et ulykkestilfælde ikke kan fastsættes højere som følge af et allerede bestående mén, end hvad til- fældet havde været, hvis der ikke var et bestående mén. Nævnets flertal finder; at der ikke i betingelserne er gjort forskel på, om det allerede be - stående mén stammer fra en sygdom eller et tidligere ulykkestilfælde; 0g der er efter nævnets flertal opfattelse ikke på baggrund af bestem-melsens ordlyd grundlag for at foretage en fortolkning der medfører en forskel i vurderingen afhængig af baggrunden for det bestående mén. Nævnets mindretaludtaler: Nævnets mindretal finder efter en gennemgang af sagen; at selskabet ved fastsættelsen af méngraden for de t0 ulykkestilfælde; jf. forsikrings - betingelsernes punkt 7.3, skal tage udgangspunkt i méntabellens regler om parrede organer, hvorefter méngraden skal opgøres til 100 % med fratræk for klagerens forudbestående synsnedsættelse. Nævnets mindretal finder; at forsikringsbetingelsernes punkt 7.7, 2. pkt., ikke kan føre til, at der ved fastsættelsen af méngraden ikke skal tages højde for; at klageren har mistet synet på begge øjne. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold. 99 Til brug for opgørelsen af erstatning fra skadevolderen ved ulykkestilfældet den 18. december 2014 afgav Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 27. marts 2018 en vejledende udtalelse om <anonym>Sagsøgers</anonym> varige mén og erhverv-sevnetab Af udtalelsen fremgår bl.a.= "Varigt mén Tidligere vurderinger Vi har den 29. april 2016 vurderet følgerne efter skaden den 18. decem- ber 2014 til et varigt mén på 20 procent efter fradrag af forudbestående. Vurderingen blev foretaget til brug for en ulykkesforsikring, hvor der ikke kompenseres for forudbestående forhold. For så vidt andre relevante skader er vi opmærksomme på, at følgerne efter skaden den 6. april 2014 er vurderet til et mén på 18 procent efter fradrag af forudbestående. Vurdering af varigt mén Vurdering: Ved vurderingen af det varige mén har vi lagt vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> har følger efter skaden i form afblindt optisk venstre øje (skrumpeøje) som sidenhen er blevet dækket af en skalprotese. Efter tabellens punkt A.5.10 vurderes tab af ét øje eller tab af synet på ét øje med komplikationer (eksempelvis skrumpeøje) til 25 procent. Vi vurderer; at <anonym>Sagsøgers</anonym> venstresidige øjengener svarer til punktet i méntabellen. Vi vurderer dog; at <anonym>Sagsøger</anonym> har forudbestående gener fra det venstre øje, som betyder; at der skal ske et fratræk for disse gener. Vi har her lagt vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> forud for skaden, ved en undersøgelse 17. december 2014, havde en synsstyrke på 6/6 med kontaktlinse og på grund af grøn stær var der en øvre synsfeltdefekt. Vi vurderer derfor; at der skal ske et fratræk svarende til punkt a.5.2.1 på 5 procent på grund af det i forvejen nedsatte synsfelt på øjet. Vi har dernæst lagt vægt på, at der ikke skal foretages en isoleret vurde- ring (som i en ulykkesforsikring) eftersom der er tale om et parret or-gan, hvor <anonym>Sagsøger</anonym> ikke havde haft et syn på det højre øje. Det samlede mén udgør er herefter sammenlignelig med angivelserne i tabellens punkt A.5.12 Efter tabellens punkt A.5.12 vurderes tab af synet på begge øjne; til 100 procent. Efter fradrag af forudbestående fra højre øje 0g venstre øje udgør ménet herefter 70 procent; idet det er forskellen imellem tab af synes på begge øjnelbegge organer og forudbestående. Vi vurderer derfor; at skaden den 18. december 2014 har medført et varigt mén på 70 procent.? 10 Oplysninger om andre forsikringsselskabers forsikringsbetingelser <anonym>Sagsøger</anonym> har i uddrag fremlagt en række eksempler på ulykkesfor - sikringsbetingelser fra andre forsikringsselskaber. <anonym>Nvkredit Forsikrinos</anonym> "Ulykkesforsikring, version 2123001, Forsikringsvilkår af marts 2017" er anført bl.a.= "20. Hvad dækker vi 20.1.5 Eksisterende ménllidelse Etlen i forvejen eksisterende ménllidelse, herunder degenerative foran - dringer; uanset om de ikke tidligere har været symptomgivende; giver ikke ret til erstatning, og kan ikke bevirke; at det varige mén fastsættes højere, end hvis eten sådan mén/lidelse ikke eksisterede. 20.1.5.1 Blindhed/stærkt nedsat syn Hvis forsikrede er blind eller har stærkt nedsat syn på et øje, gælder føl- gende: Varigt mén fastsættes til 100 % ved fuldstændig tab af synet på modsat-te øje, 0g ved mindre nedsættelse af synet på modsatte øje fastsættes det varige mén forholdsmæssigt ud fra dette. 29 Af Danske Forsikring "DF20103-4 Maj 2016, Vilkår for Ulykkesforsikring (udvi- det) til voksne;, Dækning fra 5 % eller 8 % mén" fremgår det bl.a.: "16. Hvordan bliver skaderne erstattet? B Erstatning ved invaliditet - godtgørelse for varigt mén 3. Hvis der sker skade på et af de såkaldte parrede organer (øjne; ører, lunger; nyrer) og der i forvejen er skade på det andet organ, bliver ménprocenten fastsat som forskellen mellem den oprindelige ménpro-cent 0g den samlede ménprocent for tab af begge organer 4 Vi betaler ikke erstatning for invaliditet; der bestod før ulykkestilfæl-det. Denne invaliditet kan derfor ikke bevirke; at ménprocenten bliver fastsat højere, end hvis en sådan invaliditet ikke havde været til stede. 5- Vi betaler ikke erstatning for en bestående lidelse, herunder en dege-nerativ forandring (nedslidninglnedbrydning) . Dette gælder også, selv-om lidelsen ikke har været symptomgivende før skaden: Af Codan "Ulykkesforsikring, Forsikringsbetingelser?' fremgår det bl.a: "Hvad omfatter invaliditetsdækningen? 3. Ulykkestilfælde der medfører medicinsk invaliditet En bestående invaliditet kan ikke medføre, at erstatningen fastsættes højere, end hvis en sådan invaliditet ikke havde været til stede. Ved skade på parvise organer medfører dette, at invaliditetsgraden uanset 11 forudbestående invaliditet fastsættes, som om der alene foreligger inva- liditet på det senest beskadigede organ, medmindre andet fremgår af policen. Hvad omfatter invaliditetsdækningen ikke? 4. Invaliditetserstatningen udbetales ikke for: Invaliditet, der skyldes enhver sygdom; forudbestående sygdom; syg - domsanlæg eller lidelse, uanset om sygdommen; sygdomsanlægget el-ler lidelsen har været symptomgivende eller ej før ulykken 99 Af <anonym>Alm_ Brand</anonym> "Ulykkesforsikring nr. 6002, Betingelser? fremgår bl.a.= 99 3.1. Erstatning ved invaliditet 3.1.2. Sådan fastsætter vi ménprocenten Når vi fastsætter ménprocenten i forbindelse med et ulykkestilfælde fo- retager vi fradrag for allerede eksisterende mén/legemsfejl. På samme måde kan sådanne eksisterende mén/legemsfejl ikke bevirke, at mén- procenten fastsættes højere, end hvis ménetllegemsfejlen ikke havde været til stede. Der kan ikke udbetales erstatning for samme skade to gange. Ved skade på parvise organer medfører det; at ménprocenten uanset en allerede eksisterende invaliditet fastsættes, som om der kun findes in- validitet på det senest beskadigede organ; medmindre andet fremgår af policen' 99 Af <anonym>LB Forsikrino</anonym> "Vilkår nr. 21-6, januar 2017" vedrørende "6B. Forsikringsbe - tingelser for sygdomsforsikring til børn 29 fremgår det bl.a.= 99 Afsnit 2. Sygdomsforsikring for børn 8 13.MÉN Stk. 5.Et bestående mén kan ikke medføre, at méngraden ansættes høje - re, end hvis det ikke havde været til stede 8 15. INGEN DÆKNING Stk. 4. Et mén, der bestod før sygdommen; giver ikke ret til udbetaling. Tilsvarende ydes der ikke erstatning for følger af sygdom; der forvær-res på grund af anden eksisterende sygdom eller sygelige forandringer eller handicap; der allerede bestod; da sygdommen indtraf: Stk. 5.Et bestående mén kan ikke medføre, at erstatningen fastsættes højere, end hvis et sådant mén ikke havde været til stede. Ved skade på parvise organer medfører dette, at méngraden; uanset forudbestående 12 mén, fastsættes; som om der alene foreligger invaliditet på det senest beskadigede organ. 29 I Topdanmarks "Vilkår for Ulykkesforsikring (standard), Dækning fra 5% mén eller fra 8% mén, 6631 2 Oktober 2010" fremgår bla.= "3. Hvis der sker skade på et af de såkaldte parrede organer (øjne, ører, lunger; nyrer), og der i forvejen er skade på det andet organ; bliver ménprocenten fastsat som forskellen mellem den oprindelige ménpro-cent og den samlede ménprocent for tab af begge organer; 4. Vi betaler ikke erstatning for invaliditet; der bestod før ulykkestilfæl - det. Denne invaliditet kan derfor ikke bevirke, at ménprocenten bliver fastsat højere, end hvis en sådan invaliditet ikke havde været til stede. 99 Forklaring <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at hun er <anonym>Sagsøgers</anonym> mor Hun er uddannet jurist 0g arbejder nu hos Novo Nordisk. Hun tegnede forsikringen hos Popermo omkring 2001-2002, da hun var ansat i Indenrigsministeriet og i den forbindelse fik mulighed for at blive forsikret hos Popermo. Hun fik Poper-mo anbefalet af kolleger 0g skiftede til selskabet; særligt på grund af den lave præmie på bilforsikring . Hun mener ikke; at forsikringssummen blev drøftet; 0g hun kan ikke huske; om hun fik tilsendt forsikringsbetingelserne; inden hun tegnede forsikringen. Hun har sidenhen læst vilkårene og forstod disse således, at <anonym>Sagsøger</anonym> skulle have dækning for 100 % invaliditet; da <anonym>Sagsøger</anonym> havde mistet synet på begge øjne. Hun kan ikke forstå, at vilkårene kan læses på anden må-de. <anonym>Sagsøger</anonym> havde ikke problemer med øjnene på det tidspunkt;, da forsikringen blev tegnet. <anonym>Sagsøger</anonym> havde leddegigt; men hun overvejede ikke; om det gav an-ledning til noget særligt i forhold til forsikringsvilkårene; da hun jo tegnede en ulykkesforsikring, der ikke havde noget med <anonym>Sagsøgers</anonym> sygdom at gøre. <anonym>Sagsøger</anonym> har efterfølgende på grund af sin leddegigt fået regnbuehindebetændelse; hvil-ket bla. har medført; at der skete fradrag i ménet på grund af allerede beståen-de sygdom Anbringender <anonym>Sagsøger</anonym> har anført, at fastsættelsen af det varige mén efter de to ulykker den 6. april 2014 og den 18. december 2014, hvor hun mistede synet fuldt ud på begge øjne, efter forsikringsbetingelserne skal ske i overensstem-melse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel:. Efter méntabellens punkt A.5.12, der tillige er gengivet i forsikringsbetingelsernes punkt 8.1, udgør tab af syn på begge øjne 100 % méngrad. Den naturlige forståelse af forsikringsvilkårene er derfor; at <anonym>Sagsøgers</anonym> varige mén efter de to ulykker skal tage udgangspunkt i 100 % méngrad. 13 Ulykkestilfældene er begge sket i forsikringstiden; 0g de er begge dækket af samme ulykkesforsikring i Popermo. Méntabellens punkt A.5.12 er en særlig bestemmelse vedrørende parrede organer; der tager sigte på den betydelige merinvalidering; som tab af begge parrede organer medfører: Klausulen i for- sikringsbetingelsernes punkt 7.7, som er en almindelig undtagelse; kan ikke fø-re til, at det klare udgangspunkt for tabet af syn på begge øjne fraviges. Dette støttes af Ivan Sørensen, Dansk Forsikringsret;, 6. udgave; side 696, hvor det an-føres: "I det tilfælde; hvor skaderne skyldes et tidligere ulykkestilfælde og det 'nye ulykkestilfælde; 0g begge er omfattet af forsikringen; vil en naturlig forståelse 0g for-målsfortolkning af forsikringsvilkårene i øvrigt antagelig føre til, at ovennævnte ud-gangspunkt fraviges, 0g at en form for kumulation tillades; således at selskabet hæfter for det samlede tab medmindre selskabet måtte have taget et særligt og gyldigt forbe-hold eller lign. efter det første ulykkestilfælde. 99 Det bør komme forsikringsselskabet til skade; at klausulen i punkt 7.7 imod- sætning til mange andre forsikringsselskabers betingelser ikke direkte forholder sig til de særlige regler for fastsættelse af mén ved skade på parrede organer. Selskabets fortolkning " henset til formålet med en méngodtgørelse - går for vidt. Hvis selskabets fortolkning lægges til grund, vil alle méntabellens regler om parrede organer reelt være uden betydning: Det er ikke gennemskueligt for en almindelig forbruger; at et fuldstændigt tab af synet som følge af ulykker i forsikringstiden ikke fører til, at der tages ud- gangspunkt i et varigt mén på 100 % efter den méntabel; som forsikringsbetin- gelserne henviser til. Da selskabet ikke på tydelig vis har anført en begrænsning i dækningen; er sel- skabet som den professionelle part og koncipist af aftalen nærmest til at bære ri- sikoen for en sådan uklarhed. Det bør tillægges betydning, at selskabet kunne have taget højde for problemstillingen ved en regulering af vilkåret; som andre selskaber har gjort. Udgangspunktet er derfor; at en undtagelse i en forsikrings-aftale skal fortolkes indskrænkende. På arbejdsskadeområdet er praksis således, at mén ved skader på parrede orga-ner fastsættes som forskellen på det forudbestående og det totale mén. Det bestrides, at betingelserne fra Codan, Alm: Brand og LB; der indeholder en specifik undtagelse for parrede organer; skulle støtte Popermo Forsikrings standpunkt. Disse selskabers betingelser kan lige såvel anses for udtryk for, at en generel undtagelse som punkt 7.7 ikke er tilstrækkelig til at fravige ménta-bellens udgangspunkt for tab af parrede organer: Betingelserne fra Nykredit; Danske Forsikring 0g Topdanmark understøtter 0g uddyber <anonym>Sagsøgers</anonym> fortolkning, hvorefter der i hvert fald for ulykker; der begge ligger i for- 14 sikringstiden; skal tages udgangspunkt i méntabellens bestemmelser om tab af begge parrede organer Selv hvis undtagelsen i punkt 7.7 finder anvendelse; vil den efter sin ordlyd ale-ne omfatte ménfastsættelsen i forhold til den senest indtrufne ulykke, hvorimod den først indtrufne ulykke ikke omfattes, og ménfastsættelsen må genoptages; jf. forsikringsaftalelovens 8 120, idet ulykken begrunder et yderligere mén med udgangspunkt i de 100 % Popermo Forsikring har heroverfor anført; at der ikke skal ske kumulation; men at hver skade skal bedømmes hver for sig. Forsikringsbetingelserne med vilkåret i punkt 7.7 er accepteret og tiltrådt ved forsikringsaftalens indgåelse. Vilkåret i punkt 7.7, 2. pkt., der er en undtagelse til punkt 7.3, er klart, tydeligt og specifikt formuleret. Vilkåret er desuden "markedskonformt?" og kan genfindes i andre ulykkesfor - sikringer på markedet. Det påhviler <anonym>Sagsøger</anonym> at godtgøre, at vilkå-ret skulle være usædvanligt; vidtgående og ikke markedskonformt, hvilket ikke er sket. Det fremgår af de fremlagte eksempler på forsikringsvilkår i andre sel-skaber; at nogle selskaber har udvidet dækningen ved at dække skader på par-rede organer; mens andre selskaber ikke har en udvidet dækning. Praksis på arbejdsskadeområdet er uden betydning for denne sag om ulykkes - forsikringsdækning. Vilkåret i punkt 7.7,2. pkt. gælder uafhængigt af, om der er dækning eller ikke dækning i det samme selskab for begge ulykker. Det ville bero på en tilfældig-hed 0g føre til forskelsbehandling; hvis det skulle tillægges betydning; at ulyk - kestilfældene er dækket i samme selskab. Ivan Sørensens bemærkning i Dansk Forsikringsret, 6. udgave; side 696, støttes ikke af rets- eller ankenævnspraksis. I øvrigt må hans bemærkning mest naturligt forstås således, at der alene kan ske kumulation af det varige mén, når begge ulykkestilfælde bidrager til den skade, som sker på det sidste af de to parrede organer. Det vil også bero på tilfældig - heder;, hvis det tillægges betydning for dækningen på ulykkesforsikringen; om det parrede organ er skadet som følge af et tidligere ulykkestilfælde eller af ek- sempelvis sygdom. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har også fastsat det varige mén efter de to ulykker isoleret. Ankenævnet for Forsikrings kendelse i sagen er i overensstemmelse med næv-nets praksis, 0g <anonym>Sagsøger</anonym> er ikke fremkommet med nyt under rets-sagen; der kan føre til et andet resultat. Tidligere rets - 0g ankenævnspraksis er 15 også ioverensstemmelse med Popermo Forsikrings standpunkt. Der er således ikke i tidligere afgørelser sket kumulation; men invaliditeten efter hvert enkelt ulykkestilfælde er blevet bedømt; dækket 0g godtgjort isoleret set. Skaderne op- gøres hver for sig, 0g følgerne kan ikke forøges grundet bestående invaliditet. Sagerne har desuden været afgjort uafhængigt af, om ulykken var eller ikke var dækket i det samme forsikringsselskab. Landsrettens begrundelse og resultat Ved to ulykkestilfælde den 6. april 2014 og den 18. december 2014 mistede <anonym>Sagsøger</anonym> synet først på det højre øje og derefter på det venstre øje. Hun er således nu blind på begge øjne. Hun var ved ulykkerne dækket af en ulykkesforsikring hos Popermo Forsik-ring. Af pkt. 7.3 i forsikringsbetingelsemne for denne ulykkesforsikring fremgår, at méngraden fastsættes på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel, der i uddrag er gengivet i aftalens pkt. 8.1. Aftabellen fremgår; at méngraden ved tab af synet på begge øjne ved samme skade ansættes til 100 % Landsretten finder; at henvisningen i forsikringsbetingelsernes pkt. 7.3 til Ar - bejdsskadestyrelsens méntabel også omfatter méntabellens almindelige ret- ningslinjer og vejledning herunder vejledningens punkt 5 om parrede organer. Heraf fremgår; at ménet, hvis der sker tab af et organ; og der i forvejen er tab af det andet organ; udmåles som forskellen mellem den samlede ménprocent for tab af begge organer 0g ménprocenten for det forudbestående tab af det ene or-gan. Henvisningen i forsikringsbetingelserne til Arbejdsskadestyrelsens méntabel in- debærer således; at méngraden som udgangspunkt ansættes under hensyn til reglen om parrede organer: Det er herefter spørgsmålet; om der ved forsikringsbetingelsernes pkt. 7.7 om betydningen af forudbestående mén er gjort undtagelse herfra. Forsikringsbetingelsernes punkt 7.7 er formuleret således, at et mén, der er til stede før ulykkestilfældet; ikke berettiger til erstatning (1. pkt.), 0g at et beståen-de mén ikke kan medføre, at erstatningen ansættes højere, end hvis et sådant mén ikke havde været til stede (2. pkt. ) Landsretten finder efter ordlyden af dette generelt formulerede aftalevilkår; at det på tilstrækkelig klar og tydelig måde fremgår heraf, at der ikke ved fastsæt-telsen af méngraden skal tages hensyn til et forudbestående mén på et parret organ. Forsikringsbetingelserne indebærer således, at hvert ulykkestilfælde skal 16 bedømmes for sig, 0g at der ikke skal ske kumulation efter reglerne for parrede organer: Det forhold, at begge ulykkestilfælde er sket i forsikringstiden; 0g begge er dækket af forsikringen; kan ikke føre til et andet resultat. Det, der i øvrigt er an-ført af <anonym>Sagsøger</anonym> kan heller ikke føre til et andet resultat. Popermo Forsikring frifindes derfor for kravet om betaling af yderligere erstat - ning Efter sagens udfald skal <anonym>Sagsøger</anonym> 1 sagsomkostninger betale 75.000 kr. til Popermo Forsikring. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang hovedforhandlingens varighed samt sagens be-tydning. THI KENDES FOR RET: Popermo Forsikring GIS frifindes. I sagsomkostninger skal <anonym>Sagsøger</anonym> inden 14 dage betale 75.000 kr. til Popermo Forsikring GIS. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a.	34,561	35,139
796	Byrettens kendelse stadfæstet	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-783/2018-OLR	Boligretssag	2. instans	1518/22	Lejeret;			Nej	Nej	Nej		B0783000- PJ ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 29.juni 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne Bloch Andersen; Niels Fenger og Julie Skat Rørdam, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 12. afd. kære nr. B-783-18: (advokat Steen Fosvig) mod Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 13. maj 2018, hvorved med Procesbevil- lingsnævnets tilladelse af 11.maj 2018 har kæret Københavns Byrets kendelse af 9. febru - ar 2018 (BS 20S-3658/2017) om, at sagen fremmes ved byretten. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 31.maj 2018, udskrift af retsbo- gen indeholdende den kærede afgørelse samt processkrift af 12. juni 2018 fra har som for byretten nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært afvis - ning 0g i alt væsentligt gentaget de påstande og anbringender; de har fremført for byretten. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes ke ndelse : ejet en andelslejlighed i Tvisten for byretten angår, om andelsboligforeningen ved afregnin- gen af parternes andel var berettiget til at fradrage en sum på 22.004,32 kr. ikke har fuld- magt til at føre sagen på hendes vegne. havde oprindeligt anlagt sagen i form af et fuldbyrdelsessøgsmål med krav om, at skulle tilpligtes at udbetalte ham 22.004,22 kr. Ved mail af 12 november 2017 ændrede imidlertid under sagens forberedelse i byretten sin påstand, således at denne nu lyder som følger: tilpligtes at anerkende, at andelsboligforeningen er uberettiget til i afregning af 31. marts 2017 vedrørende salg af andel 7731-8-1 at fradrage 22.004,32 kr. til "Indfrielse af fælleslån samt omkostninger" 99 Landsretten tiltræder indledningsvis; at ændring af sin påstand fra et fuld- byrdelsessøgsmål til et anerkendelsessøgsmål ikke indebærer, at sagen må anses for hævet og anlagt på ny. Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et nødvendigt procesfællesskab, skal afgøres ud fra den påstand; som nu foreligger til pådømmelse, 0g således ikke efter den frafaldne fuldbyrdelsespåstand. En pådømmelse af anerkendelsespåstanden vil ikke indebære; at der træffes en afgørelse, som med bindende virkning afgør retsforholdet mellem Uanset udfaldet af en dom vil denne endvidere ikke indebære, at som efter andels - havernes indbyrdes forhold tilkommer Som anført af byretten har en saglig interesse i at få pådømt den nedlagte påstand, og landsretten finder det ikke sandsynliggjort; at der foreligger sådanne tungtvejende modhensyn; at pådømmelse af påstanden i den konkrete sag uden som medsøger ikke bør tillades. Herefter kan hverken det forhold, at anerkendelsespåstanden efter det tema, den forud- sætter en prøvelse af, svarer til den oprindeligt nedlagte fuldbyrdelsespåstand, eller den omstændighed af en pådømmelse af sagen vil indebære en vurdering af, om 0g i fællesskab har et formueretligt krav over for kunne føre til, at der foreligger et nødvendigt procesfællesskab. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. Thi be stemme s : Byrettens kendelse stadfæstes . Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	B0783000- PJ ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 29.juni 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne Bloch Andersen; Niels Fenger og Julie Skat Rørdam, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 12. afd. kære nr. B-783-18: <anonym>Part A (Andelsboligforening)</anonym> (advokat Steen Fosvig) mod <anonym>Part 1</anonym> Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 13. maj 2018, hvorved <anonym>Part A</anonym> med Procesbevil- lingsnævnets tilladelse af 11.maj 2018 har kæret Københavns Byrets kendelse af 9. febru - ar 2018 (BS 20S-3658/2017) om, at sagen fremmes ved byretten. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 31.maj 2018, udskrift af retsbo- gen indeholdende den kærede afgørelse samt processkrift af 12. juni 2018 fra <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part A</anonym> har som for byretten nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært afvis - ning 0g i alt væsentligt gentaget de påstande og anbringender; de har fremført for byretten. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes ke ndelse : <anonym>Part 1</anonym> har tidligere sammen med <anonym>Person</anonym> ejet en andelslejlighed i <anonym>Part A</anonym> Tvisten for byretten angår, om andelsboligforeningen ved afregnin- gen af parternes andel var berettiget til at fradrage en sum på 22.004,32 kr. <anonym>Person</anonym> er ikke medsøger i søgsmålet; og det er ubestridt; at <anonym>Part 1</anonym> ikke har fuld- magt til at føre sagen på hendes vegne. <anonym>Part 1</anonym> havde oprindeligt anlagt sagen i form af et fuldbyrdelsessøgsmål med krav om, at <anonym>Part A</anonym> skulle tilpligtes at udbetalte ham 22.004,22 kr. Ved mail af 12 november 2017 ændrede <anonym>Part 1</anonym> imidlertid under sagens forberedelse i byretten sin påstand, således at denne nu lyder som følger: <anonym>Part A</anonym> tilpligtes at anerkende, at andelsboligforeningen er uberettiget til i afregning af 31. marts 2017 vedrørende salg af andel 7731-8-1 at fradrage 22.004,32 kr. til "Indfrielse af fælleslån samt omkostninger" 99 Landsretten tiltræder indledningsvis; at <anonym>Part 1's</anonym> ændring af sin påstand fra et fuld- byrdelsessøgsmål til et anerkendelsessøgsmål ikke indebærer, at sagen må anses for hævet og anlagt på ny. Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et nødvendigt procesfællesskab, skal afgøres ud fra den påstand; som nu foreligger til pådømmelse, 0g således ikke efter den frafaldne fuldbyrdelsespåstand. En pådømmelse af anerkendelsespåstanden vil ikke indebære; at der træffes en afgørelse, som med bindende virkning afgør retsforholdet mellem <anonym>Part A</anonym> <anonym>Person</anonym> Uanset udfaldet af en dom vil denne endvidere ikke indebære, at <anonym>Part 1</anonym> vil kunne få tvangsfuldbyrdet et krav mod <anonym>Part A</anonym> som efter andels - havernes indbyrdes forhold tilkommer <anonym>Personen</anonym> Som anført af byretten har <anonym>Part 1</anonym> en saglig interesse i at få pådømt den nedlagte påstand, og landsretten finder det ikke sandsynliggjort; at der foreligger sådanne tungtvejende modhensyn; at pådømmelse af påstanden i den konkrete sag uden <anonym>Personen</anonym> som medsøger ikke bør tillades. Herefter kan hverken det forhold, at anerkendelsespåstanden efter det tema, den forud- sætter en prøvelse af, svarer til den oprindeligt nedlagte fuldbyrdelsespåstand, eller den omstændighed af en pådømmelse af sagen vil indebære en vurdering af, om <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Personen</anonym> som tidligere ejere af en andel i <anonym>Part A</anonym> i fællesskab har et formueretligt krav over for <anonym>Part A</anonym> kunne føre til, at der foreligger et nødvendigt procesfællesskab. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. Thi be stemme s : Byrettens kendelse stadfæstes . Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	3,353	4,140
797	Sag om, hvorvidt spørgsmål om nødvendigt procesfællesskab skulle udskilles til forlods behandling, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-3658/2017-KBH	Boligretssag	1. instans	1517/22	Lejeret;			Nej	Nej	Nej		Københavns Byret Udskrift af dombogen Kendelse Afsagt den 9. februar 2018 i sag nr. BS 20S-3658/2017: 2100 København Ø mod clo Vest administrationen A/S Gammel Vartov Vej 20 2900 Hellerup Sagens baggrund og parternes påstande Retten besluttede ved retsbog af 16.januar 2018, at spørgsmålet om nødven - digt procesfællesskab skulle udskilles til forlods behandling; jf. retspleje - lovens $ 253, stk. 1, 0g anmodede om eventuelle afsluttende processkrifter om spørgsmålet; samt eventuelle bemærkninger til at spørgsmålet afgøres på skriftligt grundlag med frist til den 6. februar 2018. Sagsøgte har tiltrådt; at spørgsmålet kan afgøres på skriftligt grundlag. Sagsøger har ikke fremsendt yderligere skriftlige indlæg; og har ikke prote - steret mod, at spørgsmålet kan afgøres på skriftligt grundlag. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse; som følge af nødvendigt pro- cesfællesskab, subsidiært afvisning. Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagen kan fremmes ved byretten:. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende; at der i forhold til den nedlagte anerkendels - espåstand ikke foreligger et nødvendigt procesfællesskab; da sagsøgeren har en selvstændig retlig interesse, som ikke fordrer den anden andelshavers til- træden; idet sagsøgeren ikke påstår sig tilkendt et beløb, som til dels tilkom- mer den anden andelshaver. Sagsøgte har til støtte for sin frifindelses og afvisningspåstand gjort følgende gældende: at sagsøger indgår i et 'nødvendigt procesfællesskab med som han havde andelslejligheden i sameje med, hvorfor sagsøgte skal frifindes eller sagen skal afvises, idet der ikke ført bevis for procesfuldmagt, jf. Rpl. $ 255, stk. 2 at sagsøger har ændret sin påstand fra en fuldbyrdelsespåstand i stævnin- gen af 31.5.2017 til en anerkendelsespåstand i replikken af 12.11.2017, hvorfor den ved stævning af 31.5.2017 anlagte sag er hæ - vet 0g ny må anses for anlagt, at det for så vidt angår den nye anerkendelsespåstand bemærkes, at der fortsat er et 'nødvendigt procesfællesskab' med den anden andelshaver uanset; at der kun er nedlagt en anerkendelses - påstand, idet det bemærkes; at sagsøger under det forberedende ret- smøde urigtigt overfor retten oplyste, at han havde fornøden bemyndi- gelse af den anden andelshaver til at føre sagen; at det viste sig ikke at være korrekt og i konsekvens heraf må det også lægges til grund, at sagsøger ikke har en retlig interesse i sagen; idet sagsøger heller ikke kan få en fuldbyrdelsespåstand, at det følger af almindelige processuelle principper om såkaldt nødven- digt procesfællesskab; at sagsøger ikke på egen hånd kan indbringe sa - gen for retten, jf. tillige U 2015.2966 Ø at 'nødvendigt procesfællesskab i sagens natur må vurderes ved sagens anlæg, idet her må vurderes om de almindelige processuelle principper om såkaldt nødvendigt procesfællesskab er opfyldt, hvilket de ikke var, at det centrale er, at sagsøgte retlig overfor de to 'nødvendige procesfæl- ler' skal have samme retstilstand, hvilket ikke nødvendigvis vil være resultatet, hvis også anlægger en separat sag. at sagsøger åbenlyst ikke har været i stand til at føre beviset for, at den nødvendige procesfælle er indforstået med sagens førelse, hvorfor det skal lægges til grund, at dette ikke er tilfældet. Rettens begrundelse og afgørelse Da sagsøgeren ses at have en retlig interesse i at få afgjort spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at fradrage i afregningen i forbindelse med sagsøgeren 0g salg af andelsbolig, 0g da sagsø - gerens påstand er ændret til en anerkendelsespåstand, der ikke går ud over kompetence til at få fastslået sin egen retsstilling, finder retten, at der ikke foreligger et nødvendigt procesfællesskab, der be - virker, at der skal afsiges frifindelsesdom Retten finder endvidere; at der ikke; på baggrund af den ændring sagsøger har foretaget i sin påstand, er grundlag for at anse sagen for hævet; idet be- mærkes, at den grundlæggende tvist; der ønskes prøvet under sagen; er u- ændret, hvorfor sagsøgtes afvisningspåstand, som følge heraf, ej heller tages til følge. Thi bestemmes: Sagen fremmes ved byretten. OOOoO--	Københavns Byret Udskrift af dombogen Kendelse Afsagt den 9. februar 2018 i sag nr. BS 20S-3658/2017: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 2100 København Ø mod <anonym>Part A (Andelsbolıgtorenıng) (Sagsøgte)</anonym> clo Vest administrationen A/S Gammel Vartov Vej 20 2900 Hellerup Sagens baggrund og parternes påstande Retten besluttede ved retsbog af 16.januar 2018, at spørgsmålet om nødven - digt procesfællesskab skulle udskilles til forlods behandling; jf. retspleje - lovens $ 253, stk. 1, 0g anmodede om eventuelle afsluttende processkrifter om spørgsmålet; samt eventuelle bemærkninger til at spørgsmålet afgøres på skriftligt grundlag med frist til den 6. februar 2018. Sagsøgte har tiltrådt; at spørgsmålet kan afgøres på skriftligt grundlag. Sagsøger har ikke fremsendt yderligere skriftlige indlæg; og har ikke prote - steret mod, at spørgsmålet kan afgøres på skriftligt grundlag. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse; som følge af nødvendigt pro- cesfællesskab, subsidiært afvisning. Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagen kan fremmes ved byretten:. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende; at der i forhold til den nedlagte anerkendels - espåstand ikke foreligger et nødvendigt procesfællesskab; da sagsøgeren har en selvstændig retlig interesse, som ikke fordrer den anden andelshavers til- træden; idet sagsøgeren ikke påstår sig tilkendt et beløb, som til dels tilkom- mer den anden andelshaver. Sagsøgte har til støtte for sin frifindelses og afvisningspåstand gjort følgende gældende: at sagsøger indgår i et 'nødvendigt procesfællesskab med <anonym>Person</anonym> som han havde andelslejligheden i sameje med, hvorfor sagsøgte skal frifindes eller sagen skal afvises, idet der ikke ført bevis for procesfuldmagt, jf. Rpl. $ 255, stk. 2 at sagsøger har ændret sin påstand fra en fuldbyrdelsespåstand i stævnin- gen af 31.5.2017 til en anerkendelsespåstand i replikken af 12.11.2017, hvorfor den ved stævning af 31.5.2017 anlagte sag er hæ - vet 0g ny må anses for anlagt, at det for så vidt angår den nye anerkendelsespåstand bemærkes, at der fortsat er et 'nødvendigt procesfællesskab' med den anden andelshaver <anonym>Person</anonym> uanset; at der kun er nedlagt en anerkendelses - påstand, idet det bemærkes; at sagsøger under det forberedende ret- smøde urigtigt overfor retten oplyste, at han havde fornøden bemyndi- gelse af den anden andelshaver <anonym>Person</anonym> til at føre sagen; at det viste sig ikke at være korrekt og i konsekvens heraf må det også lægges til grund, at sagsøger ikke har en retlig interesse i sagen; idet sagsøger heller ikke kan få en fuldbyrdelsespåstand, at det følger af almindelige processuelle principper om såkaldt nødven- digt procesfællesskab; at sagsøger ikke på egen hånd kan indbringe sa - gen for retten, jf. tillige U 2015.2966 Ø at 'nødvendigt procesfællesskab i sagens natur må vurderes ved sagens anlæg, idet her må vurderes om de almindelige processuelle principper om såkaldt nødvendigt procesfællesskab er opfyldt, hvilket de ikke var, at det centrale er, at sagsøgte retlig overfor de to 'nødvendige procesfæl- ler' skal have samme retstilstand, hvilket ikke nødvendigvis vil være resultatet, hvis også <anonym>Personen</anonym> anlægger en separat sag. at sagsøger åbenlyst ikke har været i stand til at føre beviset for, at den nødvendige procesfælle er indforstået med sagens førelse, hvorfor det skal lægges til grund, at dette ikke er tilfældet. Rettens begrundelse og afgørelse Da sagsøgeren ses at have en retlig interesse i at få afgjort spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at fradrage i afregningen i forbindelse med sagsøgeren 0g <anonym>Personens</anonym> salg af andelsbolig, 0g da sagsø - gerens påstand er ændret til en anerkendelsespåstand, der ikke går ud over <anonym>Personens</anonym> kompetence til at få fastslået sin egen retsstilling, finder retten, at der ikke foreligger et nødvendigt procesfællesskab, der be - virker, at der skal afsiges frifindelsesdom Retten finder endvidere; at der ikke; på baggrund af den ændring sagsøger har foretaget i sin påstand, er grundlag for at anse sagen for hævet; idet be- mærkes, at den grundlæggende tvist; der ønskes prøvet under sagen; er u- ændret, hvorfor sagsøgtes afvisningspåstand, som følge heraf, ej heller tages til følge. Thi bestemmes: Sagen fremmes ved byretten. <anonym>Dommer</anonym> OOOoO--	4,169	4,452
798	Landsrettens dom ændres, således at appelindstævnte Popermo Forsikring G/S skal betale 828.000 kr. til appellanten.	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-29825/2020-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	204/21	Forsikring;		Appelindstævnte - Popermo Forsikring G/S; Advokat - Karsten Høj; Advokat - Nicolai Mailund Clan;		Nej	Nej		HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. maj 2021 Sag BS-29825/2020-HJR (2. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Popermo Forsikring G/S (advokat Nicolai Mailund Clan) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 19. afdeling den 2. juli 2020 (BS-17723/2018-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Hanne Schmidt, Lars Apostoli og Rikke Foersom. Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sine påstande. Indstævnte, Popermo Forsikring G/S, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Af Arbejdsskadestyrelsens méntabel af 1. januar 2012 fremgår under punkt 4 og 5 bl.a.: ”4. Forudbestående og konkurrerende sygdomme/skader At der er en eller flere forudbestående sygdomme eller skader i forhold til den skade, der skal vurderes, kan få forskellig betydning, når Ar- bejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om størrelsen af et varigt mén. 2 4.1. Forudbestående sygdom forværrer skadens følger Hvis de medicinske følger af en arbejdsskade bliver større på grund af invaliditet eller et handicap, som tilskadekomne har i forvejen, kan der blive tale om at fastsætte en højere ménprocent end den, der fremgår af méntabellen. Et eksempel kunne være, at der gives en højere ménprocent for tab af en tommelfinger, hvis den anden hånd mangler i forvejen… 4.2. Samme område rammes – fradrag Hvis arbejdsskaden rammer et område, der i forvejen er varigt skadet, kan det bevirke et fradrag i ménvurderingen, hvis det er overvejende sandsynligt, at den forudbestående sygdom/skade er medvirkende til den nuværende tilstand. Fradrag i ménprocenten kan kun ske, hvis sygdommen/skaden har væ-ret symptomgivende før arbejdsskaden og der er lægelig dokumenta-tion for dette, eller der foreligger en sikker prognose for, at sygdom-men/skaden ville have givet symptomer, selv om arbejdsskaden ikke var sket. Ved afgørelsen om fradrag vil Arbejdsskadestyrelsen overveje, om 1) der skal fastsættes en samlet ménprocent og derefter skønsmæssigt fastsættes en procent for den del af ménet, der skyldes skaden, eller 2) der kan ses helt bort fra den forudbestående skade eller sygdom ved fastsættelsen af ménet for skaden … 4.3. Traumets eller påvirkningens sværhedsgrad og den tidsmæssige og medi-cinske sammenhæng Fastsættelsen af et varigt mén vil i et vist omfang bero på, hvor svært traumet eller påvirkningen har været. Den tidsmæssige og medicinske sammenhæng mellem en arbejdsskade og en påvirkning vil indgå i vur- deringen af det varige mén. 5. Reglen om ”parrede organer” 3 Ved en arbejdsskade på et af de såkaldte parrede organer (eksempelvis øjne, hørerorganer, lunger og nyrer) vil ménet blive beregnet efter mén- procenterne i tabellen. Hvis der ved den aktuelle arbejdsskade sker tab af det ene organ og der i forvejen er tab af det andet organ, bliver ménet udmålt som forskellen mellem den samlede ménprocent for tab af begge organer og ménpro- centen for det forudbestående tab af det ene organ. Hvis for eksempel et øje i forvejen er blindt af en anden årsag end den aktuelle arbejdsskade og det andet øje bliver blindt på grund af arbejds- skaden, vil ménprocenten for det arbejdsskadede øje blive beregnet så- ledes: 100 procent (tab af syn på begge øjne svarende til tabellens punkt A.5.12.) minus 20 procent (tab af syn på ét øje svarende til tabellens punkt A.5.9.) = 80 procent mén for det arbejdsskadede øje. Hvis der tidligere er givet godtgørelse for en arbejdsskade på det ene af de parrede organer og det andet bliver skadet, vil sagen kunne genop- tages, og godtgørelsen for den oprindelige arbejdsskade vil blive fastsat efter reglen for parrede organer, selv om den anden skade ikke er en ar- bejdsskade. Som eksempel kan nævnes en person, der har fået tilkendt 20 procent for tab af synet på et øje efter en arbejdsskade, og som senere bliver blind på det andet øje af anden årsag. Sagen kan i dette tilfælde blive genoptaget, og ménprocenten vil blive beregnet som i det nævnte ek-sempel.” Anbringender Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende anført bl.a., at punkt 7.7 i Popermo For-sikrings betingelser ikke indeholder en tilstrækkelig klar fravigelse af den al- mindelige regel i méntabellens punkt 5 om parrede organer. Dette understøttes bl.a. af, at flere forsikringsselskaber har valgt at forlade den generelt formule-rede fravigelse af méntabellen ved udtrykkeligt at angive, at ulykkesforsikrin-gen dækker efter méntabellens regel om parrede organer. En sådan præcisering af, at reglen om parrede organer er en del af de aftalte vilkår, fremgår af en række forsikringsselskabers forsikringsbetingelser. Der er ikke tale om, at disse forsikringsselskaber har givet en tillægsdækning mod ekstra betaling. De har blot fundet anledning til at præcisere, at henvisningen til méntabellen betyder, at denne også gælder ved skade på et parret organ. Der er derimod eksempler på, at enkelte forsikringsselskaber giver mulighed for mod merpræmie at få en 4 bedre dækning for skade på parrede organer end den dækning, der følger af méntabellens regel om parrede organer. Popermo Forsikring har supplerende anført bl.a., at de fremlagte eksempler på ulykkesforsikringsbetingelser fra andre forsikringsselskaber ikke kan tillægges nogen betydning i sagen. Det er således ikke muligt ud fra de foreliggende op- lysninger at foretage en sammenligning af forsikringsbetingelser og præmie- størrelser. De andre forsikringsselskabers forsikringsbetingelser viser i øvrigt, at Popermo Forsikrings betingelser, herunder vilkåret i punkt 7.7, er helt sædvan- lige. Der er eksempler på udvidende og indskrænkende dækning i forhold til Popermo Forsikrings betingelser, men det bekræfter blot, at Popermo Forsik-rings betingelser er markedskonforme. Højesterets begrundelse og resultat Appellant, tidligere Sagsøger mistede ved et ulykkestilfælde den 6. april 2014 synet på højre øje. Ved et ulykkestilfælde den 18. december 2014 mistede hun synet på venstre øje. Appellant, tidligere Sagsøger var på skadestidspunkterne omfattet af en ulykkesforsik-ring tegnet hos Popermo Forsikring G/S. Det fremgår af punkt 7.3 i Popermo Forsikrings betingelser, at méngraden fastsættes efter den tilskadekomnes me-dicinske méngrad uden hensyntagen til forsikredes specielle erhverv og på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel, der i uddrag er gengivet i punkt 8.1. Af punkt 8.1 fremgår bl.a.: ”Ved følgende skader ansættes méngraden såle-des: Tab af begge øjne eller synet på begge øjne 100 %. Tab af øje 25 %. Tab af synet på et øje 20 %” . Punkt 5 i Arbejdsskadestyrelsens méntabel fra 2012 indeholder en regel om ”parrede organer” , for eksempel øjne, ører, lunger og nyrer. Det fremgår af denne regel, at ménet bliver udmålt som forskellen mellem den samlede mén-procent for tab af begge organer og ménprocenten for det forudbestående tab af det ene organ, hvis der ved den aktuelle skade sker tab af det ene organ, og der i forvejen er tab af det andet organ. Hovedspørgsmålet i sagen er, om Appellants, tidligere Sagsøger méngrad efter forsik-ringsbetingelserne skal vurderes for hvert ulykkestilfælde for sig, eller om de to ulykkestilfælde skal vurderes efter reglen om parrede organer. Popermo Forsikring har i overensstemmelse med udtalelser fra Arbejdsskade- styrelsen vurderet, at skaden på højre øje har medført et varigt mén på skøns- mæssigt 18 %, og at skaden på venstre øje har medført et varigt mén på skøns- mæssigt 20 %. Popermo Forsikring har ikke anvendt reglen om parrede orga-ner, men har foretaget en isoleret vurdering af méngraden for hvert ulykkestil- 5 fælde. Selskabet har herefter udbetalt méngodtgørelse til Appellant, tidligere Sagsøger med 124.200 kr. for skaden på højre øje og 138.000 kr. for skaden på venstre øje. Højesteret tiltræder, at henvisningen til Arbejdsskadestyrelsens méntabel i for- sikringsbetingelsernes punkt 7.3 også omfatter méntabellens almindelige ret- ningslinjer og vejledning, herunder vejledningens punkt 5 om parrede organer. Henvisningen i forsikringsbetingelserne til Arbejdsskadestyrelsens méntabel in- debærer således, at méngraden som udgangspunkt skal ansættes efter reglen om parrede organer. Spørgsmålet er, om dette udgangspunkt er fraveget ved forsikringsbetingelser-nes punkt 7.7. Efter punkt 7.7 berettiger mén, der er til stede før ulykkestilfæl-det, ikke til erstatning, og et bestående mén kan ikke medføre, at erstatningen ansættes højere, end hvis et sådant mén ikke havde været til stede. Der er i den forbindelse ingen omtale af parrede organer. Efter forsikringsbetingelsernes punkt 8.1 medfører ”tab af begge øjne eller synet på begge øjne” , at méngraden ansættes til 100 %. Der er ikke i den forbindelse taget forbehold om, at dette alene gælder, hvis den skadelidte mister begge øjne eller synet på begge øjne ved samme ulykke. Højesteret finder herefter, at forsikringsbetingelsernes punkt 7.7 indebærer en undtagelse fra vejledningen i punkt 4.1 i Arbejdsskadestyrelsens méntabel om forhøjet ménprocent på grund af invaliditet eller handicap, som tilskadekomne har i forvejen. Det fremgår derimod ikke med tilstrækkelig klarhed, om punkt 7.7 tillige indebærer en undtagelse fra reglen i punkt 5 om parrede organer. På den anførte baggrund finder Højesteret, at forsikringsbetingelserne skal for- tolkes på den måde, som er mest gunstig for den sikrede, således at reglen om parrede organer finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. Da det alene er ulykken den 18. december 2014, som efter reglen om parrede or- ganer medførte en méngrad på 30 % eller mere, er det kun denne ulykke, som berettiger til tillægserstatning på 100 % efter forsikringsbetingelsernes punkt 7.5. Tillægserstatningen udgør herefter 483.000 kr., og Appellants, tidligere Sagsøger restkrav er dermed 828.000 kr. Højesteret tager herefter Appellants, tidligere Sagsøger subsidiære påstand til følge. T H I K E N D E S F O R R E T : 6 Popermo Forsikring G/S skal betale 828.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger med til-læg af renter i medfør af forsikringsaftalelovens § 24 fra den 8. august 2015. Popermo Forsikring G/S skal i sagsomkostninger for landsret og Højesteret be- tale i alt 150.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. Sagsomkostningsbeløbet skal ind-betales til Højesteret, der efter dækning af udgifterne til fri proces afregner med retshjælpsforsikringen. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi- gelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. maj 2021 Sag BS-29825/2020-HJR (2. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Popermo Forsikring GIS (advokat Nicolai Mailund Clan) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 19. afdeling den 2. juli 2020 (BS-17723/2018-OLR) . I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen; Michael Rekling, Hanne Schmidt, Lars Apostoli og Rikke Foersom. Påstande <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har gentaget sine påstande. Indstævnte, Popermo Forsikring GIS, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Af Arbejdsskadestyrelsens méntabel af 1.januar 2012 fremgår under punkt 4 og 5 bl.a. 99 4 Forudbestående og konkurrerende sygdommelskader At der er en eller flere forudbestående sygdomme eller skader i forhold til den skade, der skal vurderes, kan få forskellig betydning, når Ar- bejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om størrelsen af et varigt mén. 2 4.1. Forudbestående sygdom forværr er skadens følger Hvis de medicinske følger af en arbejdsskade bliver større på grund af invaliditet eller et handicap, som tilskadekomne har i forvejen, kan der blive tale om at fastsætte en højere ménprocent end den, der fremgår af méntabellen. Et eksempel kunne være, at der gives en højere ménprocent for tab af en tommelfinger , hvis den anden hånd mangler i forvejen… 4.2. Samme område rammes – fradrag Hvis arbejdsskaden rammer et område, der i forvejen er varigt skadet, kan det bevirke et fradrag i ménvurderingen, hvis det er overvejende sandsynligt, at den forudbestående sygdom/skade er medvirkende til den nuværende tilstand. Fradrag i ménprocenten kan kun ske, hvis sygdommen/skaden har væ-ret symptomgivende før arbejdsskaden og der er lægelig dokumenta-tion for dette, eller der foreligger en sikker prognose for , at sygdom-men/skaden ville have givet symptomer , selv om arbejdsskaden ikke var sket. Ved afgørelsen om fradrag vil Arbejdsskadestyrelsen overveje, om 1) der skal fastsættes en samlet ménprocent og derefter skønsmæssigt fastsættes en procent for den del af ménet, der skyldes skaden, eller 2) der kan ses helt bort fra den forudbestående skade eller sygdom ved fastsættelsen af ménet for skaden … 4.3. T raumets eller påvirkningens svær hedsgrad og den tidsmæssige og medi-cinske sammenhæng Fastsættelsen af et varigt mén vil i et vist omfang bero på, hvor svært traumet eller påvirkningen har været. Den tidsmæssige og medicinske sammenhæng mellem en arbejdsskade og en påvirkning vil indgå i vur - deringen af det varige mén. 5. Reglen om ”parr ede or ganer” 3 Ved en arbejdsskade på et af de såkaldte parrede organer (eksempelvis øjne, hørerorganer, lunger og nyrer) vil ménet blive beregnet efter mén - procenterne i tabellen. Hvis der ved den aktuelle arbejdsskade sker tab af det ene organ og der i forvejen er tab af det andet organ; bliver ménet udmålt som forskellen mellem den samlede ménprocent for tab af begge organer og ménpro - centen for det forudbestående tab af det ene organ. Hvis for eksempel et øje i forvejen er blindt af en anden årsag end den aktuelle arbejdsskade og det andet øje bliver blindt på grund af arbejds - skaden; vil ménprocenten for det arbejdsskadede øje blive beregnet så - ledes: 100 procent (tab af syn på begge øjne svarende til tabellens punkt A.5.12.) minus 20 procent (tab af syn på ét øje svarende til tabellens punkt 4.5.9.) = 80 procent mén for det arbejdsskadede øje. Hvis der tidligere er givet godtgørelse for en arbejdsskade på det ene af de parrede organer og det andet bliver skadet, vil sagen kunne genop- tages, 0g godtgørelsen for den oprindelige arbejdsskade vil blive fastsat efter reglen for parrede organer; selv om den anden skade ikke er en ar- bejdsskade. Som eksempel kan nævnes en person; der har fået tilkendt 20 procent for tab af synet på et øje efter en arbejdsskade, 0g som senere bliver blind på det andet øje af anden årsag. Sagen kan i dette tilfælde blive genoptaget; og ménprocenten vil blive beregnet som i det nævnte ek-sempel. 99 Anbringender <anonym>Appellant tidligere Sagsøger</anonym> har supplerende anført bl.a , at punkt 7.7 i Popermo For-sikrings betingelser ikke indeholder en tilstrækkelig klar fravigelse af den al- mindelige regel i méntabellens punkt 5 om parrede organer. Dette understøttes bl.a. af, at flere forsikringsselskaber har valgt at forlade den generelt formule-rede fravigelse af méntabellen ved udtrykkeligt at angive; at ulykkesforsikrin-gen dækker efter méntabellens regel om parrede organer. En sådan præcisering af; at reglen om parrede organer er en del af de aftalte vilkår, fremgår af en række forsikringsselskabers forsikringsbetingelser. Der er ikke tale om, at disse forsikringsselskaber har givet en tillægsdækning mod ekstra betaling. De har blot fundet anledning til at præcisere, at henvisningen til méntabellen betyder; at denne også gælder ved skade på et parret organ Der er derimod eksempler på, at enkelte forsikringsselskaber giver mulighed for mod merpræmie at få en bedre dækning for skade på parrede organer end den dækning; der følger af méntabellens regel om parrede organer: <anonym>Popermo Forsikrino</anonym> har 'supplerende anført bl.a , at de fremlagte eksempler på ulykkesforsikringsbetingelser fra andre forsikringsselskaber ikke kan tillægges nogen betydning i sagen. Det er således ikke muligt ud fra de foreliggende op- lysninger at foretage en sammenligning af forsikringsbetingelser og præmie- størrelser. De andre forsikringsselskabers forsikringsbetingelser viser i øvrigt; at Popermo Forsikrings betingelser; herunder vilkåret i punkt 7.7, er helt sædvan - lige. Der er eksempler på udvidende 0g indskrænkende dækning i forhold til Popermo Forsikrings betingelser;, men det bekræfter blot;, at Popermo Forsik-rings betingelser er markedskonforme. Højesterets begrundelse og resultat <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> mistede ved et ulykkestilfælde den 6. april 2014 synet på højre øje. Ved et ulykkestilfælde den 18. december 2014 mistede hun synet på venstre øje. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var på skadestidspunkterne omfattet af en ulykkesforsik-ring tegnet hos Popermo Forsikring GIS. Det fremgår af punkt 7.3 i Popermo Forsikrings betingelser; at méngraden fastsættes efter den tilskadekomnes me-dicinske méngrad uden hensyntagen til forsikredes specielle erhverv og på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel, der i uddrag er gengivet i punkt 8.1. Afpunkt 8.1 fremgår bl.a : "Ved følgende skader ansættes méngraden såle-des: Tab af begge øjne eller synet på begge øjne 100 %. Iab af øje 25 % Tab af synet på et øje 20 %" Punkt 5 i Arbejdsskadestyrelsens méntabel fra 2012 indeholder en regel om 99 'parrede organer? for eksempel øjne ører, lunger og nyrer; Det fremgår af denne regel, at ménet bliver udmålt som forskellen mellem den samlede mén-procent for tab af 'begge organer 0g ménprocenten for det forudbestående tab af det ene organ; hvis der ved den aktuelle skade sker tab af det ene organ, og der i forvejen er tab af det andet organ. Hovedspørgsmålet i sagen er, om <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> méngrad efter forsik-ringsbetingelserne skal vurderes for hvert ulykkestilfælde for sig, eller om de to ulykkestilfælde skal vurderes efter reglen om parrede organer: Popermo Forsikring har i overensstemmelse med udtalelser fra Arbejdsskade - styrelsen vurderet; at skaden på højre øje har medført et varigt mén på skøns - mæssigt 18 %, og at skaden på venstre øje har medført et varigt mén på skøns- mæssigt 20 %. Popermo Forsikring har ikke anvendt reglen om parrede orga-ner; men har foretaget en isoleret vurdering af méngraden for hvert ulykkestil- 5 fælde. Selskabet har herefter udbetalt méngodtgørelse til <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> med 124.200 kr: for skaden på højre øje og 138.000 kr. for skaden på venstre øje. Højesteret tiltræder; at henvisningen til Arbejdsskadestyrelsens méntabel i for- sikringsbetingelsernes punkt 7.3 også omfatter méntabellens almindelige ret- ningslinjer og vejledning, herunder vejledningens punkt 5 om parrede organer: Henvisningen i forsikringsbetingelserne til Arbejdsskadestyrelsens méntabel in - debærer således, at méngraden som udgangspunkt skal ansættes efter reglen om parrede organer: Spørgsmålet er, om dette udgangspunkt er fraveget ved forsikringsbetingelser-nes punkt 7.7.Efter punkt 7.7 berettiger mén, der er til stede før ulykkestilfæl-det, ikke til erstatning, og et bestående mén kan ikke medføre; at erstatningen ansættes højere, end hvis et sådant mén ikke havde været til stede. Der er i den forbindelse ingen omtale af parrede organer. Efter forsikringsbetingelsernes punkt 8.1 medfører "tab af begge øjne eller synet på begge øjne" at méngraden ansættes til 100 %. Der er ikke i den forbindelse taget forbehold om, at dette alene gælder, hvis den skadelidte mister begge øjne eller synet på begge øjne ved samme ulykke. Højesteret finder herefter; at forsikringsbetingelsernes punkt 7.7 indebærer en undtagelse fra vejledningen i punkt 4.1 i Arbejdsskadestyrelsens méntabel om forhøjet ménprocent på grund af invaliditet eller handicap; som tilskadekomne har i forvejen Det fremgår derimod ikke med tilstrækkelig klarhed, om punkt 7.7 tillige indebærer en undtagelse fra reglen i punkt 5 om parrede organer. På den anførte baggrund finder Højesteret; at forsikringsbetingelserne skal for- tolkes på den måde, som er mest gunstig for den sikrede, således at reglen om parrede organer finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. Da det alene er ulykken den 18. december 2014, som efter reglen om parrede or- ganer medførte en méngrad på 30 % eller mere, er det kun denne ulykke; som berettiger til tillægserstatning på 100 % efter forsikringsbetingelsernes punkt 7.5. Tillægserstatningen udgør herefter 483.000 kr., 0g <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> restkrav er dermed 828.000 kr. Højesteret tager herefter <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> subsidiære påstand til følge. THI KENDES FOR RET : Popermo Forsikring GIS skal betale 828.000 kr: til <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> med til-læg af renter i medfør af forsikringsaftalelovens $ 24 fra den 8. august 2015 . Popermo Forsikring G/S skal i sagsomkostninger for landsret og Højesteret be- tale i alt 150.000 kr. til <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Sagsomkostningsbeløbet skal ind-betales til Højesteret; der efter dækning af udgifterne til fri proces afregner med retshjælpsforsikringen. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi- gelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a.	10,557	10,759
799	Byrettens dom stadfæstet	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-2605/2017-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	1520/22	Sociale forhold og sundhedsforhold;			Nej	Nej	Nej		B2605006 KKA ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 9. november 2018 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun; Anne Birgitte Fisker og Mohammad Ahsan). 3. afd. nr. B-2605-17: Styrelsen for Patientsikkerhed (advokat Flemming Orth) mod (advokat Christian F. Jensen) Lyngby Rets dom af 24. november 2017 (BS 151-969/2017) er anket af Styrelsen for Pati - entsikkerhed med påstand om, at sagen hjemvises til Retten i Lyngby til pådømmelse 1 realiteten. har påstået stadfæstelse. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Styrelsen for Patientsikkerbed har supplerende for landsretten anført, at Retslægerådets udtalelse allerede forelå, inden byretten afsagde dom; og har i forlængelse heraf gjort gæl- dende, at reglerne i autorisationsloven; herunder proceduren i 8 11, netop ikke kun har til formål at værne om den berørte sundhedspersons retssikkerhed:. Lovens; og dermed også 8 11's formål, er først og fremmest at styrke patientsikkerheden; jf. lovens $ 1, stk. 1. Styrel- sen for Patientsikkerhed kan tiltræde, som anført af Retten i Lyngby, at proceduren i lovens 8 11,0g dermed indhentelsen af en udtalelse fra Retslægerådet, må anses for at være en retssikkerhedsgaranti for den berørte sundhedsperson; men er uenig i, at indhentelse af en udtalelse fra Retslægerådet som følge heraf er en forudsætning for sagsanlæg. Selvom det må anses for at være forudsat i autorisationslovens 8 11, at en udtalelse fra Retslægerådet må tilstræbes at foreligge; før der indgives stævning om permanent autorisa - tionsfratagelse; er der ingen holdepunkter for, at styrelsen dermed er afskåret fra at iværk- sætte søgsmål, med den virkning, at en læge; som er til fare for patientsikkerheden; herefter kan genoptage sit virke. Afgørende er derimod, at Retslægerådet inddrages i sagen. Retslægerådet er blevet inddra - get i denne sag og har den 21. september 2017 afgivet en udtalelse vedrørende læge der støtter styrelsens vurdering i sagen. Dermed er alle hensyn til retssikkerhed tilgodeset. Styrelsen besidder selv lægefaglig og juridisk kompetence til at vurdere; om det er nød- vendigt at anlægge sag med påstand om varig autorisationsfratagelse; 0g selv om det ofte vil være hensigtsmæssigt, at det bevismiddel, Retslægerådets udtalelse udgør, foreligger allerede ved sagens anlæg, er det ikke en forudsætning for iværksættelse af søgsmålet. Det er endvidere anført, at der under sagens behandling ved domstolene vil kunne ske fuld kontradiktion af herunder eventuelt ved forelæggelse af supplerende spørgsmål for Retslægerådet. har supplerende gjort gældende; at der er tale om søgsmålsbetingel - ser, der ikke kan repareres ved en efterfølgende opfyldelse af betingelserne. Retsgrundlag Lov om autorisation af sundhedspersoner 8 7 som senest affattet ved lov nr. 656 af 8juni 2016, der trådte i kraft den 1.juli 2017, bestemmer: - 3 - ”§ 7. En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen efter § 11, hvis den pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af 1. en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erh vervet, 2. sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign., der midlertidigt eller varigt gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet, eller 3. grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet. ” Af § 11 i lov om autorisation af sundhedspersoner , ligeledes som senest affattet ved lov nr. 656 af 8. juni 2016 , fremgår: ”§ 11. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger retssag om fratagelse af autori- sation efter §§ 7 og 7 a eller om indskrænkning af en autoriseret sundhedsper- sons virksomhedsområde efter § 8 i den bo rgerlige retsplejes former. Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges efter stk. 1, ind- hente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges, endvidere opfordre sundhedspersonen til a t udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslæge- rådet deltager. Stk. 3. Det kan i en dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning. ” Af lovforslag nr. 184 af 28. april 2016, der lå til grund for lov nr. 656 af 8. juni 2016, fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 4.2.2.8. vedrørende ” Procedure for varig autorisationsfratagelse og indskrænkning af virksomhedsområde” blandt andet: ”Det er af hensyn til regelsættets overskuelighed fundet hensigtsmæssigt, at reglerne om procedure i forbindelse med varig autorisationsfratagelse eller va- rig virksomhedsindskrænkning placeres i kapitlet efter de bestemmelser, der indeholder hjemmel til de f orskellige tilsynsforanstaltninger. Det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse i § 9 i autorisationsloven om procedure i forbindelse med varig autorisationsfratagelse el ler varig virksom- hedsindskrænkning videreføres uændret men flyttes til § 11, jf. dette lov- forslags § 2, nr. 3. Varig fratagelse af en sundhedspersons autorisationen eller varig virksomheds- indskrænkning sker ved dom, jf. den foreslåede § 11 i autorisationsloven . … Styrelsen for Patientsikkerhed skal i henhold til den foreslåede § 11 i autorisa- tionslo ven anlægge retssag om varig autorisationsfratagelse eller varig virk- somhedsindskrænkning i den borgerlige retsplejes former. For at sikre grundig forberedelse af sager om varig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning skal Styrelsen for Pat ientsikkerhed, inden der kan - 4 - anlægges sag ved domstolene om varig autorisationsfratagelse eller virksom- hedsindskrænkning, indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet og opfor- dre den berørte sundhedsperson til at udtale sig skriftligt eller afgive mun dtlig redegørelse i et møde, hvori Retslægerådet deltager. … Det er ikke hensigten med bestemmelsen at ændre reglerne om procedure for varig autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning. Det forudsættes således, at praksis vedrørende proceduren for varig autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning vil være uændret.” Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11 fremgår blandt andet : ”Varig autorisationsfratagelse eller varig indskrænkning af en sundhedspersons virksomhedsområde sker e fter de gældende regler i § 9 i autorisationsloven ved dom. Med den foreslåede § 11 videreføres proceduren for varig autorisationsfrata- gelse eller varig indskrænkning af en su ndhedspersons virksomhedsområde ved dom. Det følger af den foreslåede § 11, stk. 1 , at Styrelsen for Patientsikkerhed an- lægger retssag i den borgerlige retsplejes former om fratagelse af autorisation efter den foreslåede § 7 og den foreslåede § 7 a eller o m indskrænkning af en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde efter den foreslåede § 8. Bestemmelsen sikrer, at varig autorisationsfratagelse eller varig indskrænkning af virksomhedsområde af hensyn til den berørte sundhedspersons retssikkerhed skal ske ved domstolene og ikke administrativt af Styrelsen for Patientsikker- hed. Det følger af den foreslåede § 11, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed - in- den sag anlægges, jf. § 11, stk. 1 - skal indhente en skriftlig erklæring fra Rets- lægerådet. Styre lsen for Patientsikkerhed skal, inden sagen anlægges, endvide- re opfordre sundhedspersonen til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Den foreslåede bestemmelse skal sikre grundig forbered else af sager om varig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. … Det er ikke hensigten med den foreslåede § 11 at ændre reglerne om procedure for varig autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning. Det forudsæt- tes således, at praksis vedrørende proceduren for varig autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning vil være uændret. …” Forud for den 1. juli 2017 indeholdt autorisationsloven s § 9, stk. 2, som affattet ved lov nr. 706/2010 og lov nr. 361/2013 , følgende bestemmelse om indhentelse af erklæring fra Rets- lægerådet og høring af udøveren af erhvervet: - 5 - ”Stk. 2. Sundhedsstyrelsen skal, inden sag anlægges, indhente en skriftlig er- klæring fra Retslægerådet. Sundhedsstyrelsen skal, inden sag anlægges, endvi- dere opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager.” Af forarbejderne til lov nr. 706/2010 fremgår af lovforslag nr. 130 af 3. marts 2010 , de specielle bemærkninger til forslagets § 9, blandt andet: ”Forslaget til autorisationslovens § 9, stk. 1, indebærer, at det fremover er Sundhedsstyrelsen - og ikke som hidtil indenrigs - og sundhedsministeren - der skal anlægge retssag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomheds- indskrænk ning. Bestemmelsen indebærer endvidere, at en autorisationsfrata- gelse eller virksomhedsindskrænkning fremover kun kan ske ved domstolenes afgørelse herom. Efter de gældende regler skal Sundhedsstyrelsen afgive ind- stilling til ministeren om autorisationsfra tagelse eller virksomhedsindskrænk- ning, og ministeren kan træffe afgørelse herom, hvis sundhedspersonen erklæ- rer sig indforstået hermed, og skal i modsat fald anlægge sag ved domstolene. Erfaringen viser, at sundhedspersonen i praksis altid ønsker spørgsmå let ind- bragt for domstolene. Med forslaget vil retssag om permanent autorisationsfratagelse eller virksom- hedsindskrænkning kunne anlægges på et tidligere tidspunkt end i dag, idet mi- nisteren fremover ikke skal involveres i sagen. Herved gives der mulighed for, at der på et tidligere tidspunkt end i dag kan forelægge en afgørelse af, om der er grundlag for permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænk- ning, hvilket både tilgodeser hensynet til både den berørte sundhedsperson og til patientsikke rheden. Af den foreslåede bestemmelse fremgår det samtidig mere præcist, efter hvilke bestemmelser permanent autorisationsfratagelse kan ske. Det fastsættes i den forbindelse, at også autorisationsfratagelse, der foretages som følge af, at en sundhedsperso n efter midlertidigt at have fået indskrænket sit virksomhedsom- råde, fortsætter med at udøve virksomhed på dette område, kun kan finde sted efter procedurerne i autorisatio nslovens § 9 . De materielle regler for, hvornår autorisationsfratagelse kan finde sted, ændres ikke med forslaget. For at sikre samme grundige forberedelse af sager om permanent autorisations- fratagelse eller virksomhedsindskrænkning som hidtil videreføres de nuværen- de særlige procedurer, der skal følges, inden der kan anlægges sag om perma- nent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning med forslaget til autorisationslovens § 9, stk. 2, Sundhedsstyrelsen skal således som hidtil ind- hente en skrif tlig erklæring fra Retslægerådet og opfordre den berørte sund- hedsperson til at udtale sig skriftligt eller afgive mundtlig redegørelse i et mø- de, hvori Retslægerådet deltager.” Forud for lov nr. 706/2010 bestemte autorisationslovens § 9 som affattet ved l ov nr. 451 af 22. maj 200 6: - 6 - ”§ 9. Finder Sundhedsstyrelsen, at en autorisation skal fratages efter § 6 eller § 7, eller at en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde skal indskræn- kes efter § 7, stk. 2, 2. pkt., afgiver styrelsen indstilling til inde nrigs - og sundhedsministeren herom. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen skal indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerå- det, før styrelsen afgiver indstilling til indenrigs - og sundhedsministeren efter stk. 1. Inden afgivelse af de i § 7, stk. 2, 1. pkt., omhand lede påbud kan Sund- hedsstyrelsen indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen skal, forinden styrelsen afgiver indstilling efter stk. 1, opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Den pågældende skal endvidere opfordres til inden 14 dage at erklære, om sagen ønskes afgjort ved dom, eller om sagen kan afgøres af indenrigs - og sundhedsministeren. Afgives en sådan erklæring ikke, s kal indenrigs - og sundhedsministeren indbringe sa- gen for domstolene. Stk. 4. Retssag om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksom- hedsområde anlægges af indenrigs - og sundhedsministeren i den borgerlige retsplejes former. Det kan i en dom o m fratagelse af autorisation eller ind- skrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning.” Af lovforslag nr. 111 af 14. december 2005 , der ligger til grund for autorisationslovens § 9 som affattet ved lov nr. 451 af 22. maj 2 006, fremgår af de specielle bemærkninger blandt andet: ”Bestemmelserne i stk. 1-3 er en videreførelse af § 6 i centralstyrelsesloven og fastsætter proceduren for fratagelse af autorisation. Reglerne er karakteriseret af en høj grad af retssikkerhed for s undhedspersonen: Forelæggelse for Retslæ- gerådet og ministeriet samt domstolsprøvelse.” Den tidligere b estemmelse i centralstyrelseslovens § 6, stk. 2, hvorefter Sundhedsstyrelsen skulle indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet, før styrelsen afg av indstilling til Indenrigs - og Sundhedsministeren, og stk. 3, hvorefter Sundhedsstyrelsen, forinden styrel- sen afg av indstilling, skulle opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Re tslægerådet delt og, kan føres tilba- ge til lov nr. 111 af 30. april 1909 om sundhedsvæsenets centralstyrelse , hvori det i § 7 var anført: ”Opstaar der Spørgsmaal om, at nogen i Medfør af § 6 under Lægeraadets Tilsyn staaende Persons Udøvelse af Hans Kald svirksomhed er farlig for hans Medmennesker, […], forelægges Sagen for Lægeraadet. […] - 7 - Førend Lægeraadet gør Indstilling om Sagen, skal der gives den paagældende Adgang til skriftlig eller, hvis han ønsker det, mundtlig at give Forklaring til Raadet om Sa gen i et i den Anledning afholdt øde. Tillige skal Retslægeraadets Erklæring indhentes, henholdsvis skriftlig eller ved dets Deltagelse i det oven- for omtalte Møde. […] med Lægeraadets Indstilling til Justitsministeren skal følge alle Sagens Akter, deriblan dt de af den paagældende samt af Retslæge- raadet afgivne skriftlige Erklæringer eller den Protokol, i hvilken de mundtlig afgivne Erklæringer ere optagne.” Betænkning angaande Ordningen af Sundhedsvæsenets Centralst yrelse af 1909, der ligger til grund for lov nr. 111 af 30. april 1909 om sundhedsvæsenets centralst yrelse , indeholder et lovudkast forslag til affattelse lov om sundhedsvæsenets centralstyre. Af bemærkninger- ne til forslagets § 7, der svarer til den senere vedtagne lovs § 7, fremgår , blandt and et: ”Med Hensyn til den foreslaaede Fremgangsmaade har man ønsket, at Sund- hedsstyrelsens Indskriden straks førte til en Udtalelse om Sagen af Retslæge- raadet, der i saadanne saglige Spørgsmål vil kunne afgive den bedste Dom, om hvorvidt en Fare er til Sted e. Først naar en saadan Udtalelse foreligger, gaar Sagen videre til Justitsministeren, eventuelt Domstolen.” Landsretten s begrundelse og resultat Det fremgår af lov om autorisation af sundhedspersoner § 11, stk. 1, at kompetencen til at anlægge en retss ag om fratagelse af autorisation efter lovens § 7 tilkommer Styrelsen for Patientsikkerhed. Af lovens 11, stk. 2, fremgår, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal ind- hente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet, ”inden sag anlægges efter stk. 1”. Det fre mgår udtrykkeligt af forarbejderne til bestemmelsen, at Styrelsen for Patientsikker- hed for at sikre en grundig forberedelse af sager om autorisationsfratagelse, ”inden der kan anlægges sag ved domstolene”, skal indhente en skriftlig erklæring fra Retslæger ådet, og at den berørte sundhedsperson skal opfordres til at udtale sig skriftligt eller mundtligt. Efter de tidligere gældende regler skulle Sundhedsstyrelsen indhente en erklæring fra Retslæge- rådet, inden styrelsen afgav indstilling til Indenrigs - og Sundhedsministeren om autorisati- onsfratagelse . Efter forarbejderne må det lægges til grund, at lovgiver, i overensstemmelse med lovens ordlyd, netop har ønsket, at den særlige sagkundskab, som Retslægerådet besidder, sk al inddrages i sagen allerede til brug for den administrative myndighed s afgørelse af, om der skal anlægges en sag om autorisationsfratagelse; eller tidligere om der skulle afgives ind- stilling herom til Indenrigs - og Sundhedsministeren. Med ovennævnte bemærkninger tiltræder landsretten i øvrigt byrettens begrundelse 0g resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Styrelsen for Patientsikkerhed skal betale sagsomkostninger for begge retter til med i alt 30.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang, varighed 0g sagens betydning. Thi kende s for ret: Byrettens dom stadfæstes . Isagsomkostninger for begge retter skal Styrelsen for Patientsikkerhed inden 14 dage beta - le 30.000 kr. til Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den	B2605006 KKA ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 9. november 2018 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun; Anne Birgitte Fisker og Mohammad Ahsan). 3. afd. nr. B-2605-17: Styrelsen for Patientsikkerhed (advokat Flemming Orth) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat Christian F. Jensen) Lyngby Rets dom af 24. november 2017 (BS 151-969/2017) er anket af Styrelsen for Pati - entsikkerhed med påstand om, at sagen hjemvises til Retten i Lyngby til pådømmelse 1 realiteten. <anonym>Part A</anonym> har påstået stadfæstelse. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Styrelsen for Patientsikkerbed har supplerende for landsretten anført, at Retslægerådets udtalelse allerede forelå, inden byretten afsagde dom; og har i forlængelse heraf gjort gæl- dende, at reglerne i autorisationsloven; herunder proceduren i 8 11, netop ikke kun har til formål at værne om den berørte sundhedspersons retssikkerhed:. Lovens; og dermed også 8 11's formål, er først og fremmest at styrke patientsikkerheden; jf. lovens $ 1, stk. 1. Styrel- sen for Patientsikkerhed kan tiltræde, som anført af Retten i Lyngby, at proceduren i lovens 8 11,0g dermed indhentelsen af en udtalelse fra Retslægerådet, må anses for at være en retssikkerhedsgaranti for den berørte sundhedsperson; men er uenig i, at indhentelse af en udtalelse fra Retslægerådet som følge heraf er en forudsætning for sagsanlæg. Selvom det må anses for at være forudsat i autorisationslovens 8 11, at en udtalelse fra Retslægerådet må tilstræbes at foreligge; før der indgives stævning om permanent autorisa - tionsfratagelse; er der ingen holdepunkter for, at styrelsen dermed er afskåret fra at iværk- sætte søgsmål, med den virkning, at en læge; som er til fare for patientsikkerheden; herefter kan genoptage sit virke. Afgørende er derimod, at Retslægerådet inddrages i sagen. Retslægerådet er blevet inddra - get i denne sag og har den 21. september 2017 afgivet en udtalelse vedrørende læge <anonym>Part A</anonym> der støtter styrelsens vurdering i sagen. Dermed er alle hensyn til <anonym>Part A's</anonym> retssikkerhed tilgodeset. Styrelsen besidder selv lægefaglig og juridisk kompetence til at vurdere; om det er nød- vendigt at anlægge sag med påstand om varig autorisationsfratagelse; 0g selv om det ofte vil være hensigtsmæssigt, at det bevismiddel, Retslægerådets udtalelse udgør, foreligger allerede ved sagens anlæg, er det ikke en forudsætning for iværksættelse af søgsmålet. Det er endvidere anført, at der under sagens behandling ved domstolene vil kunne ske fuld kontradiktion af <anonym>Part A</anonym> herunder eventuelt ved forelæggelse af supplerende spørgsmål for Retslægerådet. <anonym>Part A</anonym> har supplerende gjort gældende; at der er tale om søgsmålsbetingel - ser, der ikke kan repareres ved en efterfølgende opfyldelse af betingelserne. Retsgrundlag Lov om autorisation af sundhedspersoner 8 7 som senest affattet ved lov nr. 656 af 8juni 2016, der trådte i kraft den 1.juli 2017, bestemmer: - 3 - ”§ 7. En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen efter § 11, hvis den pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af 1. en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erh vervet, 2. sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign., der midlertidigt eller varigt gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet, eller 3. grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet. ” Af § 11 i lov om autorisation af sundhedspersoner , ligeledes som senest affattet ved lov nr. 656 af 8. juni 2016 , fremgår: ”§ 11. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger retssag om fratagelse af autori- sation efter §§ 7 og 7 a eller om indskrænkning af en autoriseret sundhedsper- sons virksomhedsområde efter § 8 i den bo rgerlige retsplejes former. Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges efter stk. 1, ind- hente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges, endvidere opfordre sundhedspersonen til a t udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslæge- rådet deltager. Stk. 3. Det kan i en dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning. ” Af lovforslag nr. 184 af 28. april 2016, der lå til grund for lov nr. 656 af 8. juni 2016, fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 4.2.2.8. vedrørende ” Procedure for varig autorisationsfratagelse og indskrænkning af virksomhedsområde” blandt andet: ”Det er af hensyn til regelsættets overskuelighed fundet hensigtsmæssigt, at reglerne om procedure i forbindelse med varig autorisationsfratagelse eller va- rig virksomhedsindskrænkning placeres i kapitlet efter de bestemmelser, der indeholder hjemmel til de f orskellige tilsynsforanstaltninger. Det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse i § 9 i autorisationsloven om procedure i forbindelse med varig autorisationsfratagelse el ler varig virksom- hedsindskrænkning videreføres uændret men flyttes til § 11, jf. dette lov- forslags § 2, nr. 3. Varig fratagelse af en sundhedspersons autorisationen eller varig virksomheds- indskrænkning sker ved dom, jf. den foreslåede § 11 i autorisationsloven . … Styrelsen for Patientsikkerhed skal i henhold til den foreslåede § 11 i autorisa- tionslo ven anlægge retssag om varig autorisationsfratagelse eller varig virk- somhedsindskrænkning i den borgerlige retsplejes former. For at sikre grundig forberedelse af sager om varig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning skal Styrelsen for Pat ientsikkerhed, inden der kan - 4 - anlægges sag ved domstolene om varig autorisationsfratagelse eller virksom- hedsindskrænkning, indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet og opfor- dre den berørte sundhedsperson til at udtale sig skriftligt eller afgive mun dtlig redegørelse i et møde, hvori Retslægerådet deltager. … Det er ikke hensigten med bestemmelsen at ændre reglerne om procedure for varig autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning. Det forudsættes således, at praksis vedrørende proceduren for varig autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning vil være uændret.” Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11 fremgår blandt andet : ”Varig autorisationsfratagelse eller varig indskrænkning af en sundhedspersons virksomhedsområde sker e fter de gældende regler i § 9 i autorisationsloven ved dom. Med den foreslåede § 11 videreføres proceduren for varig autorisationsfrata- gelse eller varig indskrænkning af en su ndhedspersons virksomhedsområde ved dom. Det følger af den foreslåede § 11, stk. 1 , at Styrelsen for Patientsikkerhed an- lægger retssag i den borgerlige retsplejes former om fratagelse af autorisation efter den foreslåede § 7 og den foreslåede § 7 a eller o m indskrænkning af en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde efter den foreslåede § 8. Bestemmelsen sikrer, at varig autorisationsfratagelse eller varig indskrænkning af virksomhedsområde af hensyn til den berørte sundhedspersons retssikkerhed skal ske ved domstolene og ikke administrativt af Styrelsen for Patientsikker- hed. Det følger af den foreslåede § 11, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed - in- den sag anlægges, jf. § 11, stk. 1 - skal indhente en skriftlig erklæring fra Rets- lægerådet. Styre lsen for Patientsikkerhed skal, inden sagen anlægges, endvide- re opfordre sundhedspersonen til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Den foreslåede bestemmelse skal sikre grundig forbered else af sager om varig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. … Det er ikke hensigten med den foreslåede § 11 at ændre reglerne om procedure for varig autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning. Det forudsæt- tes således, at praksis vedrørende proceduren for varig autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning vil være uændret. …” Forud for den 1. juli 2017 indeholdt autorisationsloven s § 9, stk. 2, som affattet ved lov nr. 706/2010 og lov nr. 361/2013 , følgende bestemmelse om indhentelse af erklæring fra Rets- lægerådet og høring af udøveren af erhvervet: - 5 - ”Stk. 2. Sundhedsstyrelsen skal, inden sag anlægges, indhente en skriftlig er- klæring fra Retslægerådet. Sundhedsstyrelsen skal, inden sag anlægges, endvi- dere opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager.” Af forarbejderne til lov nr. 706/2010 fremgår af lovforslag nr. 130 af 3. marts 2010 , de specielle bemærkninger til forslagets § 9, blandt andet: ”Forslaget til autorisationslovens § 9, stk. 1, indebærer, at det fremover er Sundhedsstyrelsen - og ikke som hidtil indenrigs - og sundhedsministeren - der skal anlægge retssag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomheds- indskrænk ning. Bestemmelsen indebærer endvidere, at en autorisationsfrata- gelse eller virksomhedsindskrænkning fremover kun kan ske ved domstolenes afgørelse herom. Efter de gældende regler skal Sundhedsstyrelsen afgive ind- stilling til ministeren om autorisationsfra tagelse eller virksomhedsindskrænk- ning, og ministeren kan træffe afgørelse herom, hvis sundhedspersonen erklæ- rer sig indforstået hermed, og skal i modsat fald anlægge sag ved domstolene. Erfaringen viser, at sundhedspersonen i praksis altid ønsker spørgsmå let ind- bragt for domstolene. Med forslaget vil retssag om permanent autorisationsfratagelse eller virksom- hedsindskrænkning kunne anlægges på et tidligere tidspunkt end i dag, idet mi- nisteren fremover ikke skal involveres i sagen. Herved gives der mulighed for, at der på et tidligere tidspunkt end i dag kan forelægge en afgørelse af, om der er grundlag for permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænk- ning, hvilket både tilgodeser hensynet til både den berørte sundhedsperson og til patientsikke rheden. Af den foreslåede bestemmelse fremgår det samtidig mere præcist, efter hvilke bestemmelser permanent autorisationsfratagelse kan ske. Det fastsættes i den forbindelse, at også autorisationsfratagelse, der foretages som følge af, at en sundhedsperso n efter midlertidigt at have fået indskrænket sit virksomhedsom- råde, fortsætter med at udøve virksomhed på dette område, kun kan finde sted efter procedurerne i autorisatio nslovens § 9 . De materielle regler for, hvornår autorisationsfratagelse kan finde sted, ændres ikke med forslaget. For at sikre samme grundige forberedelse af sager om permanent autorisations- fratagelse eller virksomhedsindskrænkning som hidtil videreføres de nuværen- de særlige procedurer, der skal følges, inden der kan anlægges sag om perma- nent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning med forslaget til autorisationslovens § 9, stk. 2, Sundhedsstyrelsen skal således som hidtil ind- hente en skrif tlig erklæring fra Retslægerådet og opfordre den berørte sund- hedsperson til at udtale sig skriftligt eller afgive mundtlig redegørelse i et mø- de, hvori Retslægerådet deltager.” Forud for lov nr. 706/2010 bestemte autorisationslovens § 9 som affattet ved l ov nr. 451 af 22. maj 200 6: - 6 - ”§ 9. Finder Sundhedsstyrelsen, at en autorisation skal fratages efter § 6 eller § 7, eller at en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde skal indskræn- kes efter § 7, stk. 2, 2. pkt., afgiver styrelsen indstilling til inde nrigs - og sundhedsministeren herom. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen skal indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerå- det, før styrelsen afgiver indstilling til indenrigs - og sundhedsministeren efter stk. 1. Inden afgivelse af de i § 7, stk. 2, 1. pkt., omhand lede påbud kan Sund- hedsstyrelsen indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen skal, forinden styrelsen afgiver indstilling efter stk. 1, opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Den pågældende skal endvidere opfordres til inden 14 dage at erklære, om sagen ønskes afgjort ved dom, eller om sagen kan afgøres af indenrigs - og sundhedsministeren. Afgives en sådan erklæring ikke, s kal indenrigs - og sundhedsministeren indbringe sa- gen for domstolene. Stk. 4. Retssag om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksom- hedsområde anlægges af indenrigs - og sundhedsministeren i den borgerlige retsplejes former. Det kan i en dom o m fratagelse af autorisation eller ind- skrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning.” Af lovforslag nr. 111 af 14. december 2005 , der ligger til grund for autorisationslovens § 9 som affattet ved lov nr. 451 af 22. maj 2 006, fremgår af de specielle bemærkninger blandt andet: ”Bestemmelserne i stk. 1-3 er en videreførelse af § 6 i centralstyrelsesloven og fastsætter proceduren for fratagelse af autorisation. Reglerne er karakteriseret af en høj grad af retssikkerhed for s undhedspersonen: Forelæggelse for Retslæ- gerådet og ministeriet samt domstolsprøvelse.” Den tidligere b estemmelse i centralstyrelseslovens § 6, stk. 2, hvorefter Sundhedsstyrelsen skulle indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet, før styrelsen afg av indstilling til Indenrigs - og Sundhedsministeren, og stk. 3, hvorefter Sundhedsstyrelsen, forinden styrel- sen afg av indstilling, skulle opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Re tslægerådet delt og, kan føres tilba- ge til lov nr. 111 af 30. april 1909 om sundhedsvæsenets centralstyrelse , hvori det i § 7 var anført: ”Opstaar der Spørgsmaal om, at nogen i Medfør af § 6 under Lægeraadets Tilsyn staaende Persons Udøvelse af Hans Kald svirksomhed er farlig for hans Medmennesker, […], forelægges Sagen for Lægeraadet. […] - 7 - Førend Lægeraadet gør Indstilling om Sagen, skal der gives den paagældende Adgang til skriftlig eller, hvis han ønsker det, mundtlig at give Forklaring til Raadet om Sa gen i et i den Anledning afholdt øde. Tillige skal Retslægeraadets Erklæring indhentes, henholdsvis skriftlig eller ved dets Deltagelse i det oven- for omtalte Møde. […] med Lægeraadets Indstilling til Justitsministeren skal følge alle Sagens Akter, deriblan dt de af den paagældende samt af Retslæge- raadet afgivne skriftlige Erklæringer eller den Protokol, i hvilken de mundtlig afgivne Erklæringer ere optagne.” Betænkning angaande Ordningen af Sundhedsvæsenets Centralst yrelse af 1909, der ligger til grund for lov nr. 111 af 30. april 1909 om sundhedsvæsenets centralst yrelse , indeholder et lovudkast forslag til affattelse lov om sundhedsvæsenets centralstyre. Af bemærkninger- ne til forslagets § 7, der svarer til den senere vedtagne lovs § 7, fremgår , blandt and et: ”Med Hensyn til den foreslaaede Fremgangsmaade har man ønsket, at Sund- hedsstyrelsens Indskriden straks førte til en Udtalelse om Sagen af Retslæge- raadet, der i saadanne saglige Spørgsmål vil kunne afgive den bedste Dom, om hvorvidt en Fare er til Sted e. Først naar en saadan Udtalelse foreligger, gaar Sagen videre til Justitsministeren, eventuelt Domstolen.” Landsretten s begrundelse og resultat Det fremgår af lov om autorisation af sundhedspersoner § 11, stk. 1, at kompetencen til at anlægge en retss ag om fratagelse af autorisation efter lovens § 7 tilkommer Styrelsen for Patientsikkerhed. Af lovens 11, stk. 2, fremgår, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal ind- hente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet, ”inden sag anlægges efter stk. 1”. Det fre mgår udtrykkeligt af forarbejderne til bestemmelsen, at Styrelsen for Patientsikker- hed for at sikre en grundig forberedelse af sager om autorisationsfratagelse, ”inden der kan anlægges sag ved domstolene”, skal indhente en skriftlig erklæring fra Retslæger ådet, og at den berørte sundhedsperson skal opfordres til at udtale sig skriftligt eller mundtligt. Efter de tidligere gældende regler skulle Sundhedsstyrelsen indhente en erklæring fra Retslæge- rådet, inden styrelsen afgav indstilling til Indenrigs - og Sundhedsministeren om autorisati- onsfratagelse . Efter forarbejderne må det lægges til grund, at lovgiver, i overensstemmelse med lovens ordlyd, netop har ønsket, at den særlige sagkundskab, som Retslægerådet besidder, sk al inddrages i sagen allerede til brug for den administrative myndighed s afgørelse af, om der skal anlægges en sag om autorisationsfratagelse; eller tidligere om der skulle afgives ind- stilling herom til Indenrigs - og Sundhedsministeren. Med ovennævnte bemærkninger tiltræder landsretten i øvrigt byrettens begrundelse 0g resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Styrelsen for Patientsikkerhed skal betale sagsomkostninger for begge retter til <anonym>Part A</anonym> med i alt 30.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang, varighed 0g sagens betydning. Thi kende s for ret: Byrettens dom stadfæstes . Isagsomkostninger for begge retter skal Styrelsen for Patientsikkerhed inden 14 dage beta - le 30.000 kr. til <anonym>Part A</anonym> Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den	17,507	17,693
800	Sag om fratagelse af autorisation som læge i medfør af § 7, stk. 1, jf. § 11 i autorisationsloven	Appelleret	Civilsag	Retten i Lyngby	BS-967/2017-LYN	Almindelig civil sag	1. instans	1519/22	Sociale forhold og sundhedsforhold;			Nej	Nej	Nej		Retten i Lyngby DOM Afsagt den 24. november 2017 i sag nr. BS 151-969/2017: Styrelsen for Patientsikkerhed clo Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 1606 København V (advokat Flemming Orth) mod 2900 Hellerup (advokat Christian F. Jensen) Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører overordnet; om sagsøgte, skal fratages sin autorisation som læge i medfør af $ 7, stk. l,jf $ 1l i autorisationslo- ven. har under sagen gjort gældende; at Styrelsen for Pa- tientsikkerhed ikke har fulgt den særlige procedure i forbindelse med sager om fratagelse af lægeautorisationer; som er fastlagt i autorisationslovens $ 1l, stk. 2, og spørgsmålet om, hvorvidt dette skal føre til sagens afvisning er udskilt til delhovedforhandling: Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt påstand om, at sagen fremmes i realiteten. har nedlagt påstand om, at sagen skal afvises. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagss sfremstilling; jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2. Den 9. juli 2015 traf Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) afgørelse om midlertidig og øjeblikkelig fratagelse af lægeautorisation; fordi han vurderedes til overhængende fare for patientsik - kerheden. Afgørelsen var nærmere begrundet i behand- ling af en konkret patient i april 2015 sammenholdt med hans tidligere histo - rik, herunder Retslægerådets vurdering fra juni 2011. Styrelsen anmodede den 16.juli 2015 politiet om at foranstalte en afhøring af vedrørende dennes behandling af en konkret patient og øvrige behandlinger i virkede som læge . Denne afhøring blev gennemført den 14. marts 2016. Forinden havde gennem sin advokat den 8. februar 2016 anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om at genoptage sagen med henvis - ning til væsentlige sagsbehandlingsfejl og nye oplysninger af væsentlig be- tydning. Styrelsen for Patientsikkerhed afviste den 7.juli 2016 at genoptage sagen vedrørende midlertidig fratagelse af lægeautorisationen. Den 7.marts 2017 afgav Styrelsen for Patientsikkerhed udtalelse til politiet om, at efter styrelsens vurdering har handlet med grov forsømmelse 0g skødesløshed i strid med autorisationslovens 8 75. Den 15.juni 2017 fremsendte Kammeradvokaten på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed spørgetema til Retslægerådet; 0g retssagen blev indledt ved indgivelse af stævning den 6.juli 2017. Retslægerådet har under retssagen afgivet udtalelse den 21. september 2017. Det retlige grundlag Hjemlen til at fratage en læges autorisation fremgår af autorisationslovens $ 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1356 af 23. oktober 2016. Bestemmelsen har følgende ordlyd: '8 7.En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen efter $ 11, hvis den 'pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af 1) en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhver- vet; 2) sygdom eller misbrug af rusmidler ellign , der midlertidigt eller varigt gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet; eller 3) grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet. Efter autorisationslovens 8 9, stk. 1, kan Styrelsen for Patientsikkerhed mid- lertidigt fratage en læge autorisationen: '8 9. Styrelsen for Patientsikkerhed kan midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation; hvor der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet; jf. $ 7, nr. 3, eller fordi vedkommende er uegnet til udøvelsen af erhvervet på grund af forhold nævnt i $ 7, nr. 1 0g 2 11 Proceduren for permanent frakendelse af autorisation fremgår af autorisati- onslovens $ 11, der har følgende ordlyd: '8 11. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger retssag om fratagelse af auto- risation efter 88 7 og 7 a eller om indskrænkning af en autoriseret sundheds - persons virksomhedsområde efter $ 8 i den borgerlige retsplejes former. Stk 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges efter stk. 1, Side 3/9 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Styrelsen for Patientsik- kerhed skal, inden sag anlægges, endvidere opfordre sundhedspersonen til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori og- så Retslægerådet deltager. Stk. 3. Det kan i en dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning." Varigheden af midlertidige autorisationsfratagelser er reguleret af autorisati- onslovens § 11 a, hvoraf fremgår: "§ 11 a. Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 9, stk. 1- 3, bortfalder, senest 2 år efter at styrelsen har truffet afgørelse, medmindre styrelsen forinden har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1." Af de særlige bemærkninger til forslaget til den nugældende § 11, stk. 2, fremgår blandt andet: "For at sikre samme grundige forberedelse af sager om permanent autorisati- onsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning som hidtil videreføres de nu- værende særlige procedurer, der skal følges, inden der kan anlægges sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning med for- slaget til autorisationslovens § 9, stk. 2. Sundhedsstyrelsen skal således som hidtil indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet og opfordre den be- rørte sundhedsperson til at udtale sig skriftligt eller afgive mundtlig redegø- relse i et møde, hvori Retslægerådet deltager." Parternes synspunkter Styrelsen for Patientsikkerhed har under delhovedforhandlingen i det væ- sentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvori føl- gende anbringender er gjort gældende: "Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at afvise dette søgsmål. Reglerne i autorisationslovens § 11 om indhentning af en udtalelse fra Ret- slægerådet og høring af vedkommende læge over denne udtalelse i sager om fratagelse mv. af autorisation er en retssikkerhedsforskrift. Formålet med be- stemmelsen er at sikre, at domstolene, hos hvem kompetencen til at træffe afgørelse om varig autorisationsfratagelse beror, kan træffe afgørelse på et fuldt oplyst grundlag. Retslægerådets høje lægefaglige kompetence og uaf- hængighed af forvaltningen betyder, at domstolene vil have et sikkert grund- lag for at afgøre sagerne, hvor der ofte vil bestå lægefaglig tvist mellem sty- relsen og vedkommende læge. Styrelsen for Patientsikkerhed (herefter styrelsen) er på den baggrund enig i, at nærværende sag ikke kan fremmes til dom, før Retslægerådets udtalelse foreligger, men må udsættes på, at den fulde procedure i autorisationslovens § 11 er gennemført. Side 4/9 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21Der er imidlertid ingen holdepunkter for, at styrelsen er afskåret fra at an- lægge sag, fordi Retslægerådets udtalelse ikke foreligger på tidspunktet for indlevering af stævning. Styrelsen besidder selv lægefaglig og juridisk kom- petence til at vurdere, om det er nødvendigt at anlægge sag med påstand om varig autorisationsfratagelse, og selv om det ofte vil være hensigtsmæssigt, at det bevismiddel, Retslægerådets udtalelse udgør, foreligger allerede ved sagens anlæg, er det ikke en forudsætning for iværksættelse af søgsmålet. I forarbejderne til autorisationslovens § 11 (lovforslag L130/2010) hedder det bl.a.: Herved sikres det på den ene side af hensyn til patientsikkerheden, at afgø- relser om midlertidige autorisationsfratagelser eller virksomhedsindskrænk- ninger kan opretholdes, indtil der er taget stilling til spørgsmålet om perma- nent fratagelse eller virksomhedsindskrænkning ved domstolene, og på den anden side af hensyn til den berørte sundhedsperson, at der senest 2 år efter, at Sundhedsstyrelsen [nu Styrelsen for Patientsikkerhed] har truffet afgørel- se om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, skal være taget stilling til, om der er grundlag for en sag om permanent auto- risationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning og i givet fald være an- lagt sag herom. Det forudsættes, at Sundhedsstyrelsen [nu Styrelsen for Pati- entsikkerhed] så hurtigt som muligt, når der er truffet afgørelse om midlerti- dig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, tager stilling til, om der skal anlægges sag om permanent autorisationsfratagelse eller virk- somhedsindskrænkning, hvis en sådan sag ikke allerede er anlagt. (Min un- derstregning). Det fremgår således tydeligt, at det er styrelsen, som har enekompetencen til at træffe beslutning om sagsanlæg med henblik på varig autorisationsfrata- gelse, og denne kompetence er ikke betinget af andre myndigheders (herunder Retslægerådets) medvirken. Det kan anses som forudsat i § 11 (såvel som i ældre forarbejder), at udtalel- sen fra Retslægerådet må tilstræbes at foreligge, før der indgives stævning om permanent autorisationsfratagelse. I sager, hvor dette ikke er tilfældet in- den udløbet af den 2-årige midlertidige fratagelse, er der imidlertid ingen holdepunkter for, at styrelsen dermed er afskåret fra at iværksætte søgsmål med den virkning, at en læge, som er til fare for patientsikkerheden, herefter kan genoptage sit farlige virke. Eneste praktiske konsekvens af, at Retslægerådets udtalelse endnu ikke fore- ligger, vil herefter være, at styrelsen efter omstændighederne kan være nød- saget til at hæve retssagen, hvis Retslægerådet måtte nå frem til en afgøren- de anderledes vurdering af sagens lægefaglige aspekter end lagt til grund af styrelsen. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at såfremt dette søgsmål afvises, vil styrelsen straks tage skridt til at træffe ny afgørelse om midlertidig fratagelse af autorisation som læge; idet styrelsen som anført i stævningen stadig finder; at hans fortsatte virke som læge ville udgøre en fa - re for patientsikkerheden. Ny stævning vil herefter blive indleveret, når Ret- slægerådets udtalelse foreligger. En sådan fremgangsmåde vil i sagens natur kun bidrage til at forlænge den tid, der går, før opnår en endelig afgørelse af spørgsmålet om autorisation har under delhovedforhandlingen i det væsentlige proce - deret i overensstemmelse med påstandsdokumentet; hvori følgende anbrin- gender er gjort gældende: "Afvisningsgrundene Sagsøger, Styrelsen for Patientsikkerhed, gør 1 nærværende sag helt overordnet gældende; at sagsøgte, skal fratages sin autorisation som læge; jf. autorisationslovens $ 7, stk. 1, jf. stævningens s. 13, 2. afsnit. Men betingelserne for en sådan sags anlæg er klart ikke opfyldt. Det fremgår af autorisationslovens 8 11, stk. 2, at bl.a. følgende betingelser skal være opfyldt; førend sag om fratagelse af autorisation kan anlægges ved domstolene: A Skriftlig erklæring fra Retslægerådet skal være indhentet; B. Sundhedspersonen skal være opfordret til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet har deltaget. Ingen af disse kumulative betingelser er opfyldt; forinden nærværende sag blev anlagt; hvorfor sagen skal afvises. Der er ikke hjemmel til at fravige disse betingelser; som har været gældende 1 mere end 100 år, jf. lov nr. 111 af 30. april 1909 Sagsøgte agter at medbringe materialesamling til brug for delhovedforhandlingen. om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse $ 7, stk. 2, 1.0g 2. pkt., som lyder: "Førend Lægeraadet gør Indstilling om Sagen; skal der gives den paagældende Adgang til skriftligt eller, hvis han ønsker det, mundtlig at give Forklaring til Raadet om Sagen i et i den Anledning afholdt Møde. Tillige skal Retslægeraadets Erklæring indhentes, henholdsvis skriftlig eller ved dets Deltagelse i det ovenfor omtalte Møde . 99 Af "Betænkning angaaende Ordningen af Sundhedsvæsenets Centralstyrelse? fra 1908, s. 30, 5. afsnit; fremgår: "Med hensyn til den foreslaaede Fremgangsmaade har man ønsket, at Side 6/9 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21Sundhedsstyrelsens Indskriden straks førte til en Udtalelse om Sagen af Retslægeraadet, der i saadanne saglige Spørgsmål vil kunne afgive den bedste Dom, om hvorvidt en Fare er til Stede. Først naar en saadan Udtalelse foreligger, gaar Sagen videre til Justitsministeren, eventuelt Domstolene. ” (understreget her) De pågældende betingelser for retssags anlæg i autorisationslovens § 11, stk. 2, er som anført retssikkerhedsgarantier for den berørte sundhedsperson, og kan ikke fraviges. Forarbejderne til bestemmelsen, således som de har været udformet i over 100 år, giver intet grundlag for at konstatere hjemmel til fravigelse af disse klare og entydige betingelser. ---- Ved afgørelse af 9. juli 2015 (bilag 46) traf sagsøger afgørelse om, at sagsøgte midlertidigt skulle fratages sin autorisation til at virke som læge. Fristen for at anlægge en retssag om varig fratagelse af autorisationen er 2 år fra afgørelse blev truffet om midlertidig fratagelse, jf. dagældende autorisationslovs § 8, stk. 4 (nugældende § 11, litra a). I modsat fald bortfalder den midlertidige afgørelse, jf. ibid. Styrelsen har ikke indhentet skriftlig erklæring fra Retslægerådet, idet der først er rettet henvendelse til Retslægerådet d. 15. juni 2017, jf. bilag 53. Udtalelsen foreligger endnu ikke. Sagsøgte har således ladet over 2 år passere, uden at der i den mellemliggende periode blev foretaget de fornødne forundersøgelser til afklaring af, om nærværende sag overhovedet skulle anlægges, eller om den midlertidige afgørelse af 9. juli 2015 om fratagelse af sagsøgtes autorisation snarere skulle bortfalde, med muligt erstatningsansvar for styrelsen til følge. Endvidere har styrelsen ikke på noget tidspunkt afgivet opfordring til sagsøgte om at udtale sig som angivet i ovennævnte betingelse B. ---- Betingelserne i § 11, stk. 2, der indholdsmæssigt i det helt væsentlige har været gældende siden lov nr. 111 af 30. april 1909 udgør retssikkerhedsgarantier for den pågældende sundhedsperson, og kan ikke fraviges. De pågældende retssikkerhedsgarantier har til formål at sikre, at sager om, at en person fremover skal fratages muligheden for at praktisere det erhverv vedkommende er uddannet til, kun anlægges efter de i lovgivningen udtrykkeligt angivne forundersøgelser er gennemført indenfor en klart defineret tidsramme, og disse undersøgelser har styrelsen ikke foretaget i Side 7/9 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21nærværende sag. I lovforslag nr. 130 af 3. marts 2010, om indførelsen af et nyt patientklagesystem, forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger, m.v., hedder det bl.a. i de generelle bemærkninger, pkt. 3.2.1.: ”De særlige krav til Sundhedsstyrelsens forberedelse af en sag om permanent virksomhedsindskrænkning eller autorisationsfratagelse, herunder med inddragelse af Retslægerådet , opretholdes.” (understreget her) Det er således også i 2010 af lovgiver forudsat, at der er tale om krav til, hvordan styrelsen skal forberede en sag af nærværende karakter, forinden den kan anlægges ved domstolene. Retslægerådets rolle er særligt fremhævet. Om proceduren for, hvordan styrelsen skal forberede en sag til anlæg ved domstolene hedder det videre i det vedtagne lovforslag fra 2010, ibid.: ”Regeringen er imidlertid opmærksom på, at det kan forekomme problematisk, at Sundhedsstyrelsens afgørelser herom kan have virkning for en længere periode, og det er regeringens opfattelse, at afgørelser om midlertidige autorisationsfratagelser og virksomhedsindskrænkninger af hensyn til sundhedspersonens retssikkerhed ikke bør kunne få unødig lang tidsmæssig udstrækning. Det foreslås derfor med lovforslaget, at afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning bortfalder senest efter 2 år, medmindre Sundhedsstyrelsens har anlagt sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Herved sikres det på den ene side af hensyn til patientsikkerheden, at afgørelser om midlertidige autorisationsfratagelser eller virksomhedsindskrænkninger kan opretholdes, indtil der er taget stilling til spørgsmålet om permanent fratagelse eller virksomhedsindskrænkning ved domstolene, og på den anden side af hensyn til den berørte sundhedsperson , at der senest 2 år efter, at Sundhedsstyrelsen har truffet afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, skal være taget stilling til, om der er grundlag for en sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning og i givet fald være anlagt sag herom . Det forudsættes , at Sundhedsstyrelsen så hurtigt som muligt , når der er truffet afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, tager stilling til, om der skal anlægges sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, hvis en sådan sag ikke allerede er anlagt. Sundhedsstyrelsen vil som hidtil være forpligtet til at ophæve en afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at grundlaget for afgørelsen er bortfaldet. En afgørelse om midlertidig Side 8/9 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21virksomhedsindskrænkning vil således skulle ophæves, hvis Sundhedsstyrelsen efter at have undersøgt mistanken om, at vedkommende sundhedsperson er til fare for patientsikkerheden på et eller flere faglige områder, finder, at der ikke foreligger en fare for patientsikkerheden, eller at en mindre indgribende foranstaltning, f.eks. udstedelse af et fagligt påbud, er en tilstrækkelig reaktion over for vedkommende sundhedspersons faglige virksomhed.” (understreget her) Det fremgår således klart, at lovgivers hensigt (fortsat) er, at styrelsen først skal have undersøgt en evt. mistanke og i bekræftende fald have anlagt sag, og at dette skal ske inden 2-årsfristen for opretholdelse af midlertidig autorisationsfratagelse er sprunget. Disse særlige krav er klart ikke opfyldt i nærværende sag. ---- Sagsøgers bemærkninger om de ”…praktiske konsekvenser…” af sagens afvisning kan heller ikke medføre, at klare og entydige betingelser for en retssags anlæg kan fraviges uden hjemmel, d.v.s. contra legem. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at sagsøgers udlægning af disse ”praktiske konsekvenser” dels er ukorrekte, dels giver anledning til at konstatere magtfordrejning. Sundhedsstyrelsen har netop ikke kompetencen til at træffe afgørelse om at anlægge retssag om autorisationsfratagelse, da dette forudsætter Retslægerådets forudgående stillingtagen samt opfordring til, at den berørte sundhedsperson får mulighed for at udtale sig. Dette må afvente bl.a. Retslægerådets udtalelse, som kunne og skulle have været indhentet for længe siden – ”…så hurtigt som muligt…” som det er angivet i forarbejderne til autorisationslovens § 11, stk. 2. Ved den af Kammeradvokaten annoncerede fremgangsmåde, ville Sundhedsstyrelsen tiltage sig kompetence til at forlænge den lovfæstede frist for anlæggelse af sag om permanent autorisationsfratagelse, i strid med den klare og umisforståelige 2 års-frist der uomtvisteligt er gældende ret. OVERSIGT, HOVEDANBRINGENDER Til støtte for afvisningspåstanden gøres gældende: at (1) sagsøger ikke har opfyldt søgsmålsbetingelserne i autorisationslovens § 11, stk. 2, idet der forinden sagens anlæg hverken er indhentet udtalelse fra Retslægerådet eller opfordret sagsøgte til at fremkomme med en skriftlig eller mundtlig udtalelse i et møde, hvori også Retslægerådet har deltaget." Rettens begrundelse og afgørelse Det er ubestridt, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke forinden indgivelse af stævningen den 6.juli 2017 havde indhentet udtalelse fra Retslægerådet 0g gennemført høring af herom som foreskrevet i autorisa- tionslovens $ 11, stk. 2 Efter autorisationslovens 8 11, stk. 1, er det utvivlsomt Styrelsen for Patient- sikkerhed, der træffer afgørelse om indledning af retssag til permanent frata - gelse af lægeautorisationer. Af hensyn til den grundige forberedelse af så- danne sager er der imidlertid i lovens $ 11, stk. 2, fastsat en særlig procedure som skal følges af Styrelsen for Patientsikkerhed. Denne procedure må anses som en retssikkerhedsgaranti for den pågældende sundhedsperson; der står overfor en mulig fratagelse af sin autorisation; og iagttagelse heraf må anses som en forudsætning for styrelsens indledning af en retssag om autorisati - onsfratagelse. Retten tager derfor sagsøgtes afvisningspåstand til følge. Irelation til sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Retten har ved afgørelsen om sagsomkostninger, der tilkendes til dækning af udgift til advokatbistand, lagt vægt på sagens udfald og mindre omfang herunder at delforhandlingen havde varighed af en time, samt at sagens værdi er angivet til nul kroner. Salæret tilkendes inklusive moms. Thi kendes for ret: Sagen afvises . Styrelsen for Patientsikkerhed skal inden 14 dage til sagsomkostninger betale 10.000 kr. Sagsomkostningsbeløbet forrentes i medfør af rentelovens $ 8 a.	Retten i Lyngby DOM Afsagt den 24. november 2017 i sag nr. BS 151-969/2017: Styrelsen for Patientsikkerhed clo Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 1606 København V (advokat Flemming Orth) mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 2900 Hellerup (advokat Christian F. Jensen) Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører overordnet; om sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal fratages sin autorisation som læge i medfør af $ 7, stk. l,jf $ 1l i autorisationslo- ven. <anonym>Part A</anonym> har under sagen gjort gældende; at Styrelsen for Pa- tientsikkerhed ikke har fulgt den særlige procedure i forbindelse med sager om fratagelse af lægeautorisationer; som er fastlagt i autorisationslovens $ 1l, stk. 2, og spørgsmålet om, hvorvidt dette skal føre til sagens afvisning er udskilt til delhovedforhandling: Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt påstand om, at sagen fremmes i realiteten. <anonym>Part A</anonym> har nedlagt påstand om, at sagen skal afvises. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagss sfremstilling; jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2. Den 9. juli 2015 traf Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) afgørelse om midlertidig og øjeblikkelig fratagelse af <anonym>Part A's</anonym> lægeautorisation; fordi han vurderedes til overhængende fare for patientsik - kerheden. Afgørelsen var nærmere begrundet i <anonym>Part A's</anonym> behand- ling af en konkret patient i april 2015 sammenholdt med hans tidligere histo - rik, herunder Retslægerådets vurdering fra juni 2011. Styrelsen anmodede den 16.juli 2015 politiet om at foranstalte en afhøring af <anonym>Part A</anonym> vedrørende dennes behandling af en konkret patient og øvrige behandlinger i <anonym>Klinikken</anonym> hvor <anonym>Part A</anonym> virkede som læge . Denne afhøring blev gennemført den 14. marts 2016. Forinden havde <anonym>Part A</anonym> gennem sin advokat den 8. februar 2016 anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om at genoptage sagen med henvis - ning til væsentlige sagsbehandlingsfejl og nye oplysninger af væsentlig be- tydning. Styrelsen for Patientsikkerhed afviste den 7.juli 2016 at genoptage sagen vedrørende midlertidig fratagelse af lægeautorisationen. Den 7.marts 2017 afgav Styrelsen for Patientsikkerhed udtalelse til politiet om, at <anonym>Part A</anonym> efter styrelsens vurdering har handlet med grov forsømmelse 0g skødesløshed i strid med autorisationslovens 8 75. Den 15.juni 2017 fremsendte Kammeradvokaten på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed spørgetema til Retslægerådet; 0g retssagen blev indledt ved indgivelse af stævning den 6.juli 2017. Retslægerådet har under retssagen afgivet udtalelse den 21. september 2017. Det retlige grundlag Hjemlen til at fratage en læges autorisation fremgår af autorisationslovens $ 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1356 af 23. oktober 2016. Bestemmelsen har følgende ordlyd: '8 7.En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen efter $ 11, hvis den 'pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af 1) en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhver- vet; 2) sygdom eller misbrug af rusmidler ellign , der midlertidigt eller varigt gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet; eller 3) grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet. Efter autorisationslovens 8 9, stk. 1, kan Styrelsen for Patientsikkerhed mid- lertidigt fratage en læge autorisationen: '8 9. Styrelsen for Patientsikkerhed kan midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation; hvor der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet; jf. $ 7, nr. 3, eller fordi vedkommende er uegnet til udøvelsen af erhvervet på grund af forhold nævnt i $ 7, nr. 1 0g 2 11 Proceduren for permanent frakendelse af autorisation fremgår af autorisati- onslovens $ 11, der har følgende ordlyd: '8 11. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger retssag om fratagelse af auto- risation efter 88 7 og 7 a eller om indskrænkning af en autoriseret sundheds - persons virksomhedsområde efter $ 8 i den borgerlige retsplejes former. Stk 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges efter stk. 1, Side 3/9 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Styrelsen for Patientsik- kerhed skal, inden sag anlægges, endvidere opfordre sundhedspersonen til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori og- så Retslægerådet deltager. Stk. 3. Det kan i en dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning." Varigheden af midlertidige autorisationsfratagelser er reguleret af autorisati- onslovens § 11 a, hvoraf fremgår: "§ 11 a. Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 9, stk. 1- 3, bortfalder, senest 2 år efter at styrelsen har truffet afgørelse, medmindre styrelsen forinden har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1." Af de særlige bemærkninger til forslaget til den nugældende § 11, stk. 2, fremgår blandt andet: "For at sikre samme grundige forberedelse af sager om permanent autorisati- onsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning som hidtil videreføres de nu- værende særlige procedurer, der skal følges, inden der kan anlægges sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning med for- slaget til autorisationslovens § 9, stk. 2. Sundhedsstyrelsen skal således som hidtil indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet og opfordre den be- rørte sundhedsperson til at udtale sig skriftligt eller afgive mundtlig redegø- relse i et møde, hvori Retslægerådet deltager." Parternes synspunkter Styrelsen for Patientsikkerhed har under delhovedforhandlingen i det væ- sentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvori føl- gende anbringender er gjort gældende: "Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at afvise dette søgsmål. Reglerne i autorisationslovens § 11 om indhentning af en udtalelse fra Ret- slægerådet og høring af vedkommende læge over denne udtalelse i sager om fratagelse mv. af autorisation er en retssikkerhedsforskrift. Formålet med be- stemmelsen er at sikre, at domstolene, hos hvem kompetencen til at træffe afgørelse om varig autorisationsfratagelse beror, kan træffe afgørelse på et fuldt oplyst grundlag. Retslægerådets høje lægefaglige kompetence og uaf- hængighed af forvaltningen betyder, at domstolene vil have et sikkert grund- lag for at afgøre sagerne, hvor der ofte vil bestå lægefaglig tvist mellem sty- relsen og vedkommende læge. Styrelsen for Patientsikkerhed (herefter styrelsen) er på den baggrund enig i, at nærværende sag ikke kan fremmes til dom, før Retslægerådets udtalelse foreligger, men må udsættes på, at den fulde procedure i autorisationslovens § 11 er gennemført. Side 4/9 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21Der er imidlertid ingen holdepunkter for, at styrelsen er afskåret fra at an- lægge sag, fordi Retslægerådets udtalelse ikke foreligger på tidspunktet for indlevering af stævning. Styrelsen besidder selv lægefaglig og juridisk kom- petence til at vurdere, om det er nødvendigt at anlægge sag med påstand om varig autorisationsfratagelse, og selv om det ofte vil være hensigtsmæssigt, at det bevismiddel, Retslægerådets udtalelse udgør, foreligger allerede ved sagens anlæg, er det ikke en forudsætning for iværksættelse af søgsmålet. I forarbejderne til autorisationslovens § 11 (lovforslag L130/2010) hedder det bl.a.: Herved sikres det på den ene side af hensyn til patientsikkerheden, at afgø- relser om midlertidige autorisationsfratagelser eller virksomhedsindskrænk- ninger kan opretholdes, indtil der er taget stilling til spørgsmålet om perma- nent fratagelse eller virksomhedsindskrænkning ved domstolene, og på den anden side af hensyn til den berørte sundhedsperson, at der senest 2 år efter, at Sundhedsstyrelsen [nu Styrelsen for Patientsikkerhed] har truffet afgørel- se om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, skal være taget stilling til, om der er grundlag for en sag om permanent auto- risationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning og i givet fald være an- lagt sag herom. Det forudsættes, at Sundhedsstyrelsen [nu Styrelsen for Pati- entsikkerhed] så hurtigt som muligt, når der er truffet afgørelse om midlerti- dig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, tager stilling til, om der skal anlægges sag om permanent autorisationsfratagelse eller virk- somhedsindskrænkning, hvis en sådan sag ikke allerede er anlagt. (Min un- derstregning). Det fremgår således tydeligt, at det er styrelsen, som har enekompetencen til at træffe beslutning om sagsanlæg med henblik på varig autorisationsfrata- gelse, og denne kompetence er ikke betinget af andre myndigheders (herunder Retslægerådets) medvirken. Det kan anses som forudsat i § 11 (såvel som i ældre forarbejder), at udtalel- sen fra Retslægerådet må tilstræbes at foreligge, før der indgives stævning om permanent autorisationsfratagelse. I sager, hvor dette ikke er tilfældet in- den udløbet af den 2-årige midlertidige fratagelse, er der imidlertid ingen holdepunkter for, at styrelsen dermed er afskåret fra at iværksætte søgsmål med den virkning, at en læge, som er til fare for patientsikkerheden, herefter kan genoptage sit farlige virke. Eneste praktiske konsekvens af, at Retslægerådets udtalelse endnu ikke fore- ligger, vil herefter være, at styrelsen efter omstændighederne kan være nød- saget til at hæve retssagen, hvis Retslægerådet måtte nå frem til en afgøren- de anderledes vurdering af sagens lægefaglige aspekter end lagt til grund af styrelsen. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at såfremt dette søgsmål afvises, vil styrelsen straks tage skridt til at træffe ny afgørelse om midlertidig fratagelse af <anonym>Part A's</anonym> autorisation som læge; idet styrelsen som anført i stævningen stadig finder; at hans fortsatte virke som læge ville udgøre en fa - re for patientsikkerheden. Ny stævning vil herefter blive indleveret, når Ret- slægerådets udtalelse foreligger. En sådan fremgangsmåde vil i sagens natur kun bidrage til at forlænge den tid, der går, før <anonym>Part A</anonym> opnår en endelig afgørelse af spørgsmålet om autorisation <anonym>Part A</anonym> har under delhovedforhandlingen i det væsentlige proce - deret i overensstemmelse med påstandsdokumentet; hvori følgende anbrin- gender er gjort gældende: "Afvisningsgrundene Sagsøger, Styrelsen for Patientsikkerhed, gør 1 nærværende sag helt overordnet gældende; at sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal fratages sin autorisation som læge; jf. autorisationslovens $ 7, stk. 1, jf. stævningens s. 13, 2. afsnit. Men betingelserne for en sådan sags anlæg er klart ikke opfyldt. Det fremgår af autorisationslovens 8 11, stk. 2, at bl.a. følgende betingelser skal være opfyldt; førend sag om fratagelse af autorisation kan anlægges ved domstolene: A Skriftlig erklæring fra Retslægerådet skal være indhentet; B. Sundhedspersonen skal være opfordret til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet har deltaget. Ingen af disse kumulative betingelser er opfyldt; forinden nærværende sag blev anlagt; hvorfor sagen skal afvises. Der er ikke hjemmel til at fravige disse betingelser; som har været gældende 1 mere end 100 år, jf. lov nr. 111 af 30. april 1909 Sagsøgte agter at medbringe materialesamling til brug for delhovedforhandlingen. om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse $ 7, stk. 2, 1.0g 2. pkt., som lyder: "Førend Lægeraadet gør Indstilling om Sagen; skal der gives den paagældende Adgang til skriftligt eller, hvis han ønsker det, mundtlig at give Forklaring til Raadet om Sagen i et i den Anledning afholdt Møde. Tillige skal Retslægeraadets Erklæring indhentes, henholdsvis skriftlig eller ved dets Deltagelse i det ovenfor omtalte Møde . 99 Af "Betænkning angaaende Ordningen af Sundhedsvæsenets Centralstyrelse? fra 1908, s. 30, 5. afsnit; fremgår: "Med hensyn til den foreslaaede Fremgangsmaade har man ønsket, at Side 6/9 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21Sundhedsstyrelsens Indskriden straks førte til en Udtalelse om Sagen af Retslægeraadet, der i saadanne saglige Spørgsmål vil kunne afgive den bedste Dom, om hvorvidt en Fare er til Stede. Først naar en saadan Udtalelse foreligger, gaar Sagen videre til Justitsministeren, eventuelt Domstolene. ” (understreget her) De pågældende betingelser for retssags anlæg i autorisationslovens § 11, stk. 2, er som anført retssikkerhedsgarantier for den berørte sundhedsperson, og kan ikke fraviges. Forarbejderne til bestemmelsen, således som de har været udformet i over 100 år, giver intet grundlag for at konstatere hjemmel til fravigelse af disse klare og entydige betingelser. ---- Ved afgørelse af 9. juli 2015 (bilag 46) traf sagsøger afgørelse om, at sagsøgte midlertidigt skulle fratages sin autorisation til at virke som læge. Fristen for at anlægge en retssag om varig fratagelse af autorisationen er 2 år fra afgørelse blev truffet om midlertidig fratagelse, jf. dagældende autorisationslovs § 8, stk. 4 (nugældende § 11, litra a). I modsat fald bortfalder den midlertidige afgørelse, jf. ibid. Styrelsen har ikke indhentet skriftlig erklæring fra Retslægerådet, idet der først er rettet henvendelse til Retslægerådet d. 15. juni 2017, jf. bilag 53. Udtalelsen foreligger endnu ikke. Sagsøgte har således ladet over 2 år passere, uden at der i den mellemliggende periode blev foretaget de fornødne forundersøgelser til afklaring af, om nærværende sag overhovedet skulle anlægges, eller om den midlertidige afgørelse af 9. juli 2015 om fratagelse af sagsøgtes autorisation snarere skulle bortfalde, med muligt erstatningsansvar for styrelsen til følge. Endvidere har styrelsen ikke på noget tidspunkt afgivet opfordring til sagsøgte om at udtale sig som angivet i ovennævnte betingelse B. ---- Betingelserne i § 11, stk. 2, der indholdsmæssigt i det helt væsentlige har været gældende siden lov nr. 111 af 30. april 1909 udgør retssikkerhedsgarantier for den pågældende sundhedsperson, og kan ikke fraviges. De pågældende retssikkerhedsgarantier har til formål at sikre, at sager om, at en person fremover skal fratages muligheden for at praktisere det erhverv vedkommende er uddannet til, kun anlægges efter de i lovgivningen udtrykkeligt angivne forundersøgelser er gennemført indenfor en klart defineret tidsramme, og disse undersøgelser har styrelsen ikke foretaget i Side 7/9 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21nærværende sag. I lovforslag nr. 130 af 3. marts 2010, om indførelsen af et nyt patientklagesystem, forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger, m.v., hedder det bl.a. i de generelle bemærkninger, pkt. 3.2.1.: ”De særlige krav til Sundhedsstyrelsens forberedelse af en sag om permanent virksomhedsindskrænkning eller autorisationsfratagelse, herunder med inddragelse af Retslægerådet , opretholdes.” (understreget her) Det er således også i 2010 af lovgiver forudsat, at der er tale om krav til, hvordan styrelsen skal forberede en sag af nærværende karakter, forinden den kan anlægges ved domstolene. Retslægerådets rolle er særligt fremhævet. Om proceduren for, hvordan styrelsen skal forberede en sag til anlæg ved domstolene hedder det videre i det vedtagne lovforslag fra 2010, ibid.: ”Regeringen er imidlertid opmærksom på, at det kan forekomme problematisk, at Sundhedsstyrelsens afgørelser herom kan have virkning for en længere periode, og det er regeringens opfattelse, at afgørelser om midlertidige autorisationsfratagelser og virksomhedsindskrænkninger af hensyn til sundhedspersonens retssikkerhed ikke bør kunne få unødig lang tidsmæssig udstrækning. Det foreslås derfor med lovforslaget, at afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning bortfalder senest efter 2 år, medmindre Sundhedsstyrelsens har anlagt sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Herved sikres det på den ene side af hensyn til patientsikkerheden, at afgørelser om midlertidige autorisationsfratagelser eller virksomhedsindskrænkninger kan opretholdes, indtil der er taget stilling til spørgsmålet om permanent fratagelse eller virksomhedsindskrænkning ved domstolene, og på den anden side af hensyn til den berørte sundhedsperson , at der senest 2 år efter, at Sundhedsstyrelsen har truffet afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, skal være taget stilling til, om der er grundlag for en sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning og i givet fald være anlagt sag herom . Det forudsættes , at Sundhedsstyrelsen så hurtigt som muligt , når der er truffet afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, tager stilling til, om der skal anlægges sag om permanent autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, hvis en sådan sag ikke allerede er anlagt. Sundhedsstyrelsen vil som hidtil være forpligtet til at ophæve en afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at grundlaget for afgørelsen er bortfaldet. En afgørelse om midlertidig Side 8/9 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D21virksomhedsindskrænkning vil således skulle ophæves, hvis Sundhedsstyrelsen efter at have undersøgt mistanken om, at vedkommende sundhedsperson er til fare for patientsikkerheden på et eller flere faglige områder, finder, at der ikke foreligger en fare for patientsikkerheden, eller at en mindre indgribende foranstaltning, f.eks. udstedelse af et fagligt påbud, er en tilstrækkelig reaktion over for vedkommende sundhedspersons faglige virksomhed.” (understreget her) Det fremgår således klart, at lovgivers hensigt (fortsat) er, at styrelsen først skal have undersøgt en evt. mistanke og i bekræftende fald have anlagt sag, og at dette skal ske inden 2-årsfristen for opretholdelse af midlertidig autorisationsfratagelse er sprunget. Disse særlige krav er klart ikke opfyldt i nærværende sag. ---- Sagsøgers bemærkninger om de ”…praktiske konsekvenser…” af sagens afvisning kan heller ikke medføre, at klare og entydige betingelser for en retssags anlæg kan fraviges uden hjemmel, d.v.s. contra legem. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at sagsøgers udlægning af disse ”praktiske konsekvenser” dels er ukorrekte, dels giver anledning til at konstatere magtfordrejning. Sundhedsstyrelsen har netop ikke kompetencen til at træffe afgørelse om at anlægge retssag om autorisationsfratagelse, da dette forudsætter Retslægerådets forudgående stillingtagen samt opfordring til, at den berørte sundhedsperson får mulighed for at udtale sig. Dette må afvente bl.a. Retslægerådets udtalelse, som kunne og skulle have været indhentet for længe siden – ”…så hurtigt som muligt…” som det er angivet i forarbejderne til autorisationslovens § 11, stk. 2. Ved den af Kammeradvokaten annoncerede fremgangsmåde, ville Sundhedsstyrelsen tiltage sig kompetence til at forlænge den lovfæstede frist for anlæggelse af sag om permanent autorisationsfratagelse, i strid med den klare og umisforståelige 2 års-frist der uomtvisteligt er gældende ret. OVERSIGT, HOVEDANBRINGENDER Til støtte for afvisningspåstanden gøres gældende: at (1) sagsøger ikke har opfyldt søgsmålsbetingelserne i autorisationslovens § 11, stk. 2, idet der forinden sagens anlæg hverken er indhentet udtalelse fra Retslægerådet eller opfordret sagsøgte til at fremkomme med en skriftlig eller mundtlig udtalelse i et møde, hvori også Retslægerådet har deltaget." Rettens begrundelse og afgørelse Det er ubestridt, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke forinden indgivelse af stævningen den 6.juli 2017 havde indhentet udtalelse fra Retslægerådet 0g gennemført høring af <anonym>Part A</anonym> herom som foreskrevet i autorisa- tionslovens $ 11, stk. 2 Efter autorisationslovens 8 11, stk. 1, er det utvivlsomt Styrelsen for Patient- sikkerhed, der træffer afgørelse om indledning af retssag til permanent frata - gelse af lægeautorisationer. Af hensyn til den grundige forberedelse af så- danne sager er der imidlertid i lovens $ 11, stk. 2, fastsat en særlig procedure som skal følges af Styrelsen for Patientsikkerhed. Denne procedure må anses som en retssikkerhedsgaranti for den pågældende sundhedsperson; der står overfor en mulig fratagelse af sin autorisation; og iagttagelse heraf må anses som en forudsætning for styrelsens indledning af en retssag om autorisati - onsfratagelse. Retten tager derfor sagsøgtes afvisningspåstand til følge. Irelation til sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Retten har ved afgørelsen om sagsomkostninger, der tilkendes til dækning af udgift til advokatbistand, lagt vægt på sagens udfald og mindre omfang herunder at delforhandlingen havde varighed af en time, samt at sagens værdi er angivet til nul kroner. Salæret tilkendes inklusive moms. Thi kendes for ret: Sagen afvises . Styrelsen for Patientsikkerhed skal inden 14 dage til <anonym>Part A</anonym> sagsomkostninger betale 10.000 kr. Sagsomkostningsbeløbet forrentes i medfør af rentelovens $ 8 a. <anonym>Dommer</anonym>	20,819	21,272
801	Sag om, hvorvidt genoptagelse skulle afvises	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-5704/2017-KBH	Almindelig civil sag	1. instans	1521/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		Københavns Byret Den 11.januar 2018 kl. 14.30 blev retten sat i retssal 12 af Protokolfører var Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 12A-5704/2017: FKITS som mandatar for 2200 København N (advokat Jens Brøbeck Gregersen) mod Urban House Hotel ApS clo Moltke-Leth Advokater Amaliegade 12 1256 København K (advokat Anders Stoltenberg) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes e-mail af 4.januar 2018 fra advokat Anders Stoltenberg, e- mail af 9. januar 2018 fra advokat Jens Brøbeck Gregersen og e-mail af 9. januar 2018 fra advokat Anders Stoltenberg. Der afsagdes sålydende kendelse: Ved stævning modtaget i retten den 14. august 2017 nedlagde sagsøger, FKI TS som mandatar for påstand om, at sagsøgte, Ur- ban House Hotel ApS, til skal betale 93.163,31 kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Ved svarskrift af 21. september 2017 nedlagde Urban House Hotel ApS på - stand om frifindelse Ved brev af 20. oktober 2017 indkaldte retten advokat Jens Gregersen og advokat Anders Stoltenberg til et forberedende telefonisk retsmøde den 8. november 2017 kl. 9.00. Advokat Jens Gregersen mødte til telefonmødet den 8. november 2017, mens advokat Anders Stoltenberg ikke mødte. Advokat Jens Gregersen meddelte i forlængelse af telefonmødet retten; at sagsøger var indstillet på at afvente berammelse af nyt telefonmøde i sagen. Ved brev af 13.november 2017 indkaldte retten advokat Jens Gregersen og Side 2/5 STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R25 advokat Anders Stoltenberg til et forberedende tele fonisk retsmøde den 30. november 2017 kl. 9.00. Advokat Jens Gregersen mødte til telefonmødet den 3 0. november 2017, mens advokat Anders Stoltenberg ikke mødte. Efter at have indhentet advokat Anders Stoltenbergs bemærkninger til ude- blivelsen afsagde retten udeblivelsesdom den 12. de cember 2017. Da advo- kat Anders Stoltenberg havde begæret sagen genoptag et, hvis der måtte bli- ve afsagt udeblivelsesdom, bestemte retten i retsbo g af 12. december 2017 i medfør af retsplejelovens § 367, stk. 1, at genopta ge sagen. I samme retsbog indkaldte retten advokat Jens Gregersen og advokat Anders Stoltenberg til et forberedende telefonisk retsmøde den 20. december 2 017 kl. 8.45. Af rets- bogen fremgår endvidere, at hvis sagsøger uden oply st lovligt forfald ikke deltager i retsmødet, afvises genoptagelsen af sage n, jf. retsplejelovens § 367, stk. 2. Retsbogen blev sendt til advokat Jens Gregersen og advokat Anders Stolten- berg med digital post den 12. december 2017 kl. 14. 37. Af afsendelsesresultat for BS-12-5704/2017, afsendt fra ’JFS DSS digital af- sendelse’ fremgår: ”… Afsendelsesresultat for BS-12-5704/2017 Digital post til Advokat Jens Brøbeck Gregersen (Cv r.nr. 12057792): - Følgebrev, Modtager Advokat Jens Brøbeck Gregers en (K20) - Retsbog, Modtager Retten (R18) - Dom, Modtager Retten (D19) Digital post til Advokat Anders Stoltenberg (Cvr.nr . 18252848): - Følgebrev, Modtager Advokat Anders Stoltenberg ( K20) - Retsbog, Modtager Retten (R18) - Dom, Modtager Retten (D19) …” Advokat Jens Gregersen mødte til telefonmødet den 2 0. december 2017, mens advokat Anders Stoltenberg ikke mødte. I retsb og af samme dato fast- satte retten en frist til den 4. januar 2018 til ad vokat Anders Stoltenbergs eventuelle bemærkninger til udeblivelsen. Advokat Anders Stoltenberg har i e-mail af 4. janua r 2018 anført: ”… Man siger ofte, at en ulykke sjældent kommer alene. Det var også min første tanke, da jeg så retsbogsudskriften af 20. d ecember 2017, hvor- Side 3/5 STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R25 efter jeg tilsyneladende skulle have misset yderlig ere et telefonmøde. Jeg har nu efterkontrolleret alle mailbokse, hvorti l meddelelse om et telefonmøde den 20. december kunne være sendt, og j eg kan simpelt- hen ikke finde indkaldelsen nogen steder. Jeg missede af tekniske grunde – som anført i mail af 8. december 2017 – telefonmødet den 30. november 2017. Jeg henv iser herom til min mail af 8. december 2017. Jeg har derefter intet modtaget før nævnte retsbogs udskrift af 20. de- cember 2017, som kom noget bag på mig al den stund, at jeg ikke ane- de at der var et telefonmøde den dag. Jeg må derfor på ny henvise til min mail af 8. dece mber 2017 og de heri indeholdte forslag til sagens behandling – nem lig berammelse til hovedforhandling medmindre sagsøger ønsker at afgiv e replik. …” Advokat Jens Brøbeck Gregersen har i e-mail af 9. j anuar 2018 anført: "... I ovennævnte sag har jeg nu modtaget advokat Anders Stoltenbergs bemærkninger til udeblivelsen under telefonretsmøde t i genoptagelses- sagen den 20. december 2017 kl. 08:45. Undertegnede modtog den 12. december 2017 udskrift af rets- og dombogen, hvoraf det dels fremgik, at der grundet u deblivelsen ved det tidligere telefonretsmøde den 30. november 2017 afsagdes udebli- velsesdom, og videre at Retten traf afgørelse om sa gens genoptagelse som følge af sagsøgtes genoptagelsesanmodning af 8. december 2017. Endelig indkaldtes der til et særligt forberedende retsmøde i genopta- gelsessagen den 20. december 2017 kl. 08:45. Som bekendt gav sagsøgte ikke møde under telefonret smødet, hvilket nu begrundes dermed, at advokat Anders Stoltenberg anfører, at han ikke siden sin mail til retten (og undertegnede) af 8. december 2017 har modtaget yderligere i sagen – at han ikke har k unnet finde indkal- delsen til retsmødet nogen steder. Jeg har naturligvis ingen grund til at betvivle adv okat Anders Stolten- bergs oplysninger om, at han ikke har modtaget yder ligere i sagen. Jeg hæfter mig imidlertid ved, at både rettens meddelel ser før den 12. de- cember 2017 og efter den 12. december 2017 tilsynel adende er kom- met frem til modparten. Idet der kan opnås enighed om, at en udeblivelse ka n betragtes som Side 4/5 STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R25 værende undskyldelig, hvis den udeblivende end ikke var indkaldt til mødet, skal jeg opfordre Københavns Byret til at ge nnemgå den frem- sendte korrespondance, der formentlig er sendt via e-boks. Såfremt rettens henvendelse af 12. december 2017 med udskri ft af rets- og dombogen er fremsendt på sædvanlig vis, som de tidl igere og senere meddelelser, og såfremt der ikke kan registreres fe jlmeldinger eller lignende, er det min opfattelse, at det må kunne læ gges til grund, at indkaldelsen også er modtaget af advokat Anders Sto ltenberg. I så fald er det min opfattelse, at genoptagelsen af sagen bø r afvises, hvilket jeg da skal anmode om. ..." Advokat Anders Stoltenberg har i e-mail af 9. janua r 2018 anført: "... Jeg har modtaget advokat Jens Brøbeck Gregersens ma il i dag. Jeg kan kun henvise til hvad jeg tidligere har anfø rt men dog tilføje at jeg nu har benyttet denne sag som anledning til at lade alle kontoret tilknyttede mailkonti og e-bokse gennemgå for at si kre at rettens med- delelse ikke skulle gemme sig et uventet sted. Denne yderlige gennemgang har desværre ikke kastet yderligere lys over sagen. Jeg kan derfor kun fastholde at jeg ikke har modtag et hverken den om- talte udeblivelsesdom, meddelelse om rettens genopt agelse af sagen (at dette er sket er i øvrigt en helt ny oplysning som jeg ikke har kendt til før nu) endsige indkaldelse til telefonmødet de n 20. december 2017. Det er selvfølgelig vanskeligt at dokumentere hvad man IKKE har modtaget, men det forholder sig vitterligt som anfø rt. Jeg må derfor høfligst anmode om at der ikke afsige s udeblivelses- dom, men at sagens forberedelse genoptages mhp snar lig berammelse af hovedforhandling. ..." Retten har i forlængelse af advokat Anders Stoltenb ergs e-mail af 4. januar 2018 stillet følgende spørgsmål til Domstolsstyrels en, som varetager dom- stolenes administrative forhold, herunder domstolen es IT: ”… 1. Kan retten på baggrund af afsendelsesresultatet f or BS-12A-5704/ 2017 modtaget fra ’JFS DSS digital afsendelse’ lægg e til grund, at retsbog er sendt med digital post til advokat An ders Stoltenberg (cvr-nummer 18252848) den 12. december 2017 kl. 14. 37? 2 Kan retten på baggrund af afsendelsesresultatet modtaget fra 'JFS DSS digital afsendelse' lægge til grund, at retsbog er modtaget af advokat Anders Stoltenberg ? 3 Ville retten have modtaget besked fra 'JFS DSS digital afsendel- se såfremt der måtte have været problemer med afsendelsen? Domstolsstyrelsen har besvaret spørgsmålene således: Det afhænger af den benyttede kanal. Ved digital post og FDF (eBoks) er vi helt sikre på, at posten er leve - ret. For email og sikker e-post kan vi kun vide, at der er afsendt. Ikke om det er modtaget. Retten bemærker; at det af www.advokatnoeglen.dk fremgår; at advokat An- ders Stoltenberg er advokat i Moltke-Leth Advokater; Aktieselskab, som har CVR-nummer 18252848. Retten lægger herefter til grund, at retsbog af 12. december 2017 er sendt ved digital post til advokat Anders Stoltenberg (CVR-nummer 18252848) ligesom retten lægger til grund, at posten er leveret. Da sagsøgte trods lovlig indkaldelse udeblev fra retsmødet den 20. decem- ber 2017, 0g da det af indkaldelsen fremgik, at genoptagelsen af sagen afvi- ses, hvis sagsøger uden oplyst lovligt forfald ikke deltager i retsmødet; afvi- ses genoptagelsen af sagen; jf. retsplejelovens 8 367, stk. 2,idet det af advo- kat Anders Stoltenberg anførte ikke kan føre til et andet resultat. Den afsagte udeblivelsesdom af 12. december 2017 står herefter ved magt. Thi bestemmes: Genoptagelsen af sagen afvises . Sagen sluttet. Retten hævet.	Københavns Byret Den 11.januar 2018 kl. 14.30 blev retten sat i retssal 12 af <anonym>Dommer</anonym> Protokolfører var <anonym>Medarbejder</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 12A-5704/2017: FKITS som mandatar for <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 2200 København N (advokat Jens Brøbeck Gregersen) mod Urban House Hotel ApS clo Moltke-Leth Advokater Amaliegade 12 1256 København K (advokat Anders Stoltenberg) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes e-mail af 4.januar 2018 fra advokat Anders Stoltenberg, e- mail af 9. januar 2018 fra advokat Jens Brøbeck Gregersen og e-mail af 9. januar 2018 fra advokat Anders Stoltenberg. Der afsagdes sålydende kendelse: Ved stævning modtaget i retten den 14. august 2017 nedlagde sagsøger, FKI TS som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> påstand om, at sagsøgte, Ur- ban House Hotel ApS, til <anonym>Part 1</anonym> skal betale 93.163,31 kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Ved svarskrift af 21. september 2017 nedlagde Urban House Hotel ApS på - stand om frifindelse Ved brev af 20. oktober 2017 indkaldte retten advokat Jens Gregersen og advokat Anders Stoltenberg til et forberedende telefonisk retsmøde den 8. november 2017 kl. 9.00. Advokat Jens Gregersen mødte til telefonmødet den 8. november 2017, mens advokat Anders Stoltenberg ikke mødte. Advokat Jens Gregersen meddelte i forlængelse af telefonmødet retten; at sagsøger var indstillet på at afvente berammelse af nyt telefonmøde i sagen. Ved brev af 13.november 2017 indkaldte retten advokat Jens Gregersen og Side 2/5 STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R25 advokat Anders Stoltenberg til et forberedende tele fonisk retsmøde den 30. november 2017 kl. 9.00. Advokat Jens Gregersen mødte til telefonmødet den 3 0. november 2017, mens advokat Anders Stoltenberg ikke mødte. Efter at have indhentet advokat Anders Stoltenbergs bemærkninger til ude- blivelsen afsagde retten udeblivelsesdom den 12. de cember 2017. Da advo- kat Anders Stoltenberg havde begæret sagen genoptag et, hvis der måtte bli- ve afsagt udeblivelsesdom, bestemte retten i retsbo g af 12. december 2017 i medfør af retsplejelovens § 367, stk. 1, at genopta ge sagen. I samme retsbog indkaldte retten advokat Jens Gregersen og advokat Anders Stoltenberg til et forberedende telefonisk retsmøde den 20. december 2 017 kl. 8.45. Af rets- bogen fremgår endvidere, at hvis sagsøger uden oply st lovligt forfald ikke deltager i retsmødet, afvises genoptagelsen af sage n, jf. retsplejelovens § 367, stk. 2. Retsbogen blev sendt til advokat Jens Gregersen og advokat Anders Stolten- berg med digital post den 12. december 2017 kl. 14. 37. Af afsendelsesresultat for BS-12-5704/2017, afsendt fra ’JFS DSS digital af- sendelse’ fremgår: ”… Afsendelsesresultat for BS-12-5704/2017 Digital post til Advokat Jens Brøbeck Gregersen (Cv r.nr. 12057792): - Følgebrev, Modtager Advokat Jens Brøbeck Gregers en (K20) - Retsbog, Modtager Retten (R18) - Dom, Modtager Retten (D19) Digital post til Advokat Anders Stoltenberg (Cvr.nr . 18252848): - Følgebrev, Modtager Advokat Anders Stoltenberg ( K20) - Retsbog, Modtager Retten (R18) - Dom, Modtager Retten (D19) …” Advokat Jens Gregersen mødte til telefonmødet den 2 0. december 2017, mens advokat Anders Stoltenberg ikke mødte. I retsb og af samme dato fast- satte retten en frist til den 4. januar 2018 til ad vokat Anders Stoltenbergs eventuelle bemærkninger til udeblivelsen. Advokat Anders Stoltenberg har i e-mail af 4. janua r 2018 anført: ”… Man siger ofte, at en ulykke sjældent kommer alene. Det var også min første tanke, da jeg så retsbogsudskriften af 20. d ecember 2017, hvor- Side 3/5 STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R25 efter jeg tilsyneladende skulle have misset yderlig ere et telefonmøde. Jeg har nu efterkontrolleret alle mailbokse, hvorti l meddelelse om et telefonmøde den 20. december kunne være sendt, og j eg kan simpelt- hen ikke finde indkaldelsen nogen steder. Jeg missede af tekniske grunde – som anført i mail af 8. december 2017 – telefonmødet den 30. november 2017. Jeg henv iser herom til min mail af 8. december 2017. Jeg har derefter intet modtaget før nævnte retsbogs udskrift af 20. de- cember 2017, som kom noget bag på mig al den stund, at jeg ikke ane- de at der var et telefonmøde den dag. Jeg må derfor på ny henvise til min mail af 8. dece mber 2017 og de heri indeholdte forslag til sagens behandling – nem lig berammelse til hovedforhandling medmindre sagsøger ønsker at afgiv e replik. …” Advokat Jens Brøbeck Gregersen har i e-mail af 9. j anuar 2018 anført: "... I ovennævnte sag har jeg nu modtaget advokat Anders Stoltenbergs bemærkninger til udeblivelsen under telefonretsmøde t i genoptagelses- sagen den 20. december 2017 kl. 08:45. Undertegnede modtog den 12. december 2017 udskrift af rets- og dombogen, hvoraf det dels fremgik, at der grundet u deblivelsen ved det tidligere telefonretsmøde den 30. november 2017 afsagdes udebli- velsesdom, og videre at Retten traf afgørelse om sa gens genoptagelse som følge af sagsøgtes genoptagelsesanmodning af 8. december 2017. Endelig indkaldtes der til et særligt forberedende retsmøde i genopta- gelsessagen den 20. december 2017 kl. 08:45. Som bekendt gav sagsøgte ikke møde under telefonret smødet, hvilket nu begrundes dermed, at advokat Anders Stoltenberg anfører, at han ikke siden sin mail til retten (og undertegnede) af 8. december 2017 har modtaget yderligere i sagen – at han ikke har k unnet finde indkal- delsen til retsmødet nogen steder. Jeg har naturligvis ingen grund til at betvivle adv okat Anders Stolten- bergs oplysninger om, at han ikke har modtaget yder ligere i sagen. Jeg hæfter mig imidlertid ved, at både rettens meddelel ser før den 12. de- cember 2017 og efter den 12. december 2017 tilsynel adende er kom- met frem til modparten. Idet der kan opnås enighed om, at en udeblivelse ka n betragtes som Side 4/5 STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R25 værende undskyldelig, hvis den udeblivende end ikke var indkaldt til mødet, skal jeg opfordre Københavns Byret til at ge nnemgå den frem- sendte korrespondance, der formentlig er sendt via e-boks. Såfremt rettens henvendelse af 12. december 2017 med udskri ft af rets- og dombogen er fremsendt på sædvanlig vis, som de tidl igere og senere meddelelser, og såfremt der ikke kan registreres fe jlmeldinger eller lignende, er det min opfattelse, at det må kunne læ gges til grund, at indkaldelsen også er modtaget af advokat Anders Sto ltenberg. I så fald er det min opfattelse, at genoptagelsen af sagen bø r afvises, hvilket jeg da skal anmode om. ..." Advokat Anders Stoltenberg har i e-mail af 9. janua r 2018 anført: "... Jeg har modtaget advokat Jens Brøbeck Gregersens ma il i dag. Jeg kan kun henvise til hvad jeg tidligere har anfø rt men dog tilføje at jeg nu har benyttet denne sag som anledning til at lade alle kontoret tilknyttede mailkonti og e-bokse gennemgå for at si kre at rettens med- delelse ikke skulle gemme sig et uventet sted. Denne yderlige gennemgang har desværre ikke kastet yderligere lys over sagen. Jeg kan derfor kun fastholde at jeg ikke har modtag et hverken den om- talte udeblivelsesdom, meddelelse om rettens genopt agelse af sagen (at dette er sket er i øvrigt en helt ny oplysning som jeg ikke har kendt til før nu) endsige indkaldelse til telefonmødet de n 20. december 2017. Det er selvfølgelig vanskeligt at dokumentere hvad man IKKE har modtaget, men det forholder sig vitterligt som anfø rt. Jeg må derfor høfligst anmode om at der ikke afsige s udeblivelses- dom, men at sagens forberedelse genoptages mhp snar lig berammelse af hovedforhandling. ..." Retten har i forlængelse af advokat Anders Stoltenb ergs e-mail af 4. januar 2018 stillet følgende spørgsmål til Domstolsstyrels en, som varetager dom- stolenes administrative forhold, herunder domstolen es IT: ”… 1. Kan retten på baggrund af afsendelsesresultatet f or BS-12A-5704/ 2017 modtaget fra ’JFS DSS digital afsendelse’ lægg e til grund, at retsbog er sendt med digital post til advokat An ders Stoltenberg (cvr-nummer 18252848) den 12. december 2017 kl. 14. 37? 2 Kan retten på baggrund af afsendelsesresultatet modtaget fra 'JFS DSS digital afsendelse' lægge til grund, at retsbog er modtaget af advokat Anders Stoltenberg ? 3 Ville retten have modtaget besked fra 'JFS DSS digital afsendel- se såfremt der måtte have været problemer med afsendelsen? Domstolsstyrelsen har besvaret spørgsmålene således: Det afhænger af den benyttede kanal. Ved digital post og FDF (eBoks) er vi helt sikre på, at posten er leve - ret. For email og sikker e-post kan vi kun vide, at der er afsendt. Ikke om det er modtaget. Retten bemærker; at det af www.advokatnoeglen.dk fremgår; at advokat An- ders Stoltenberg er advokat i Moltke-Leth Advokater; Aktieselskab, som har CVR-nummer 18252848. Retten lægger herefter til grund, at retsbog af 12. december 2017 er sendt ved digital post til advokat Anders Stoltenberg (CVR-nummer 18252848) ligesom retten lægger til grund, at posten er leveret. Da sagsøgte trods lovlig indkaldelse udeblev fra retsmødet den 20. decem- ber 2017, 0g da det af indkaldelsen fremgik, at genoptagelsen af sagen afvi- ses, hvis sagsøger uden oplyst lovligt forfald ikke deltager i retsmødet; afvi- ses genoptagelsen af sagen; jf. retsplejelovens 8 367, stk. 2,idet det af advo- kat Anders Stoltenberg anførte ikke kan føre til et andet resultat. Den afsagte udeblivelsesdom af 12. december 2017 står herefter ved magt. Thi bestemmes: Genoptagelsen af sagen afvises . Sagen sluttet. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	9,582	9,760
802	Byrettens kendelse stadfæstet	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-766/2018-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	1522/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		B0766002- KKA ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 18. september 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, Køben- havn. Som dommere fungerede landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Ejler Bruun og Moham- mad Ahsan, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 3. afd. nr. B-766-18: Urban House Hotel ApS (advokat Anders Stoltenberg) mod FKITS som mandatar for (advokat Jens Brøbeck Gregersen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 29. maj 2018, hvorved Urban House Hotel ApS med Proces - bevillingsnævnets tilladelse af 17.maj 2018 har kæret Københavns Byrets kendelse af 11_ januar 2018 (BS 124-5704/2017) om, at genoptagelsen af sagen afvises. Urban House Ho- tel ApS har nedlagt påstand om, at kendelsen ophæves; og at sagen hjemvises til fortsat realitetsbehandling ved byretten. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 30. maj 2018, udskrift af rets - bogen indeholdende den kærede afgørelse samt sagens bilag; FKITS som mandatar for har ikke udtalt sig om kæremålet. Urban House Hotel ApS har til støtte for påstanden anført navnlig; at indkaldelsen til rets- mødet den 20. december 2017, der er sket ved retsbog af 12. december 2017, og som skulle være afsendt den 12. december 2017 kl. 14.37, ikke ses modtaget på kontoret som alminde- lig e-mail, hvilket har været den sædvanlige måde, hvorpå der ellers er blevet kommunike - ret i sagen. Den omhandlede retsbog ses heller ikke modtaget via advokat Anders Stolten - bergs personlige e-Boks eller advokatfirmaets e-Boks. Hertil kommer; at Domstolsstyrel- sens udtalelse i sagen 7 som refereret i Københavns Byrets mail af 11.januar 2018 un- derstøtter, at indkaldelsen højst kan være afsendt, men derimod ikke; at den er modtaget. På denne baggrund og i lyset af, at alle andre henvendelser i sagen er korrekt modtaget af advokat Anders Stoltenberg 0g er besvaret i relevant omfang; kan det ikke med den for - nødne styrke anses for bevist; at indkaldelsen til det telefoniske retsmøde den 20. december 2017 er modtaget af advokat Anders Stoltenberg, hvorfor advokat Anders Stoltenbergs udeblivelse fra det nævnte retsmøde ikke kan medføre, at sagens genoptagelse afvises . Byretten har i fremsendelsesbrevet henholdt sig til den trufne afgørelse. Efter votering afsagdes Kendels e: Af sagen fremgår blandt andet, at Københavns Byret den 12. december 2017 afsagde ude- blivelsesdom i sagen; idet advokat Anders Stoltenberg ikke mødte til et forberedende tele - fonisk retsmøde den 30. november 2017. Ved retsbog af 12. december 2017 bestemte by- retten; at sagen efter advokat Anders Stoltenbergs begæring skulle genoptages; jf. retspleje - lovens $ 367, stk. 1, 0g "at der i sagen skal afholdes et særligt forberedende retsmøde; jf. retsplejelovens $ 353". I retsbogen ~ der indeholdt en indkaldelse til et telefonisk retsmøde den 20. december 2017 kl. 08.45 _ anførte byretten bl.a , at "hvis sagsøgte ikke deltager i mødet; og der ikke er oplyst lovligt forfald, afvises genoptagelsen af sagen; jf. retsplejelo- vens 8 367, stk. 2" Da advokat Anders Stoltenberg ikke var mødt til det telefoniske retsmøde den 20. decem - ber 2017 0g efter at retten forgæves havde forsøgt dels at kontakte advokat Anders Stol- - 3 - tenbergs kontor, der imidlertid først havd e telefontid fra kl. 09.00, dels at kontakte advokat Anders Stoltenberg på et mobilnummer , der fremgik af hans mail af 8. december 2017 – fastsatte retten i retsbog af 20. december 2017 en frist til 4. januar 2018 til advokat Stol- tenbergs eventuelle bemærk ninger til udeblivelsen, hvorefter retten ville træffe afgørelse om, hvorvidt genoptagelsen af sagen skulle afvises. I kendelsen af 11. januar 2018 lagde byretten – efter at have modtaget svar fra Domstols- styrelsen på en række spørgsmål – til grund, at retsbogen af 12. december 2017 var sendt med digital post til det CVR -nummer, der tilhørte det advokatfirma, hvor i advokat Anders Stoltenberg var ansat, og at posten var leveret. Herefter bestemte byretten, at den afsagte udeblivelsesdom af 12. december 201 7 stod ved magt og afviste at genoptage sagen. Landsretten bemærker, at en parts manglende fremmøde til et retsmøde kun kan tillægges udeblivelsesvirkning, hvis den pågældende har været lovligt indkaldt. Efter retsplejelovens § 154, stk. 1, gives medde lelse fra retten på den måde, som rettens formand bestemmer, medmindre loven indeholder anden forskrift herom. Bestemmelsen i retsplejelovens § 153, stk. 2 – hvorefter processuelle meddelelser i bl .a. borgerlige retssa- ger, der ikke behandles på domstolenes sagsportal , skal forkyndes, medmindre andet er bestemt ved lov – finder ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde, hvilket også er forud- sat af Højesteret i en kendelse af 18. december 2012, der er optrykt i U2013.849/1 H. Efter retsplejelovens § 154 a, stk. 1, nr. 2, kan retterne anvende digital kommunikation, hvis modtageren ikke er fritaget fra Digital Post og meddelelsen sendes til den digitale løs- ning, som anvises efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere (e -Boks). Til lovlig indkaldelse ve d anvendelse af digital kommunikation hører, at meddelelsen er kommet frem til modtageren, hvilket er sket, når meddelelsen er tilgængelig for modtageren, jf. herved princippet i retsplejelovens § 148 a, stk. 2, § 148 c, stk. 3, og lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 10, nr. 1. Da advokat Anders Stoltenbergs advokatfirma ikke ses at være fritaget fra offentlig digital post, er spørgsmålet, om retsbogen af 12. december 2017 kan anses for at være kommet frem til advokat Anders Stolten berg. - 4 - Landsretten har ved retsbog af 9. august 2018 – og efter, at parterne i sagen har oplyst, at de ikke har bemærkninger hertil – stillet Domstolsstyrelsen følgende spørgsmål: 1. Kan det på baggrund af vedlagte ”afsendelsesresultat” fastslås, om de angivne do- kumen ter er afsendt, og i givet fald hvilken kanal (metode), der er anvendt ved af- sendelsen? 2. Kan det på baggrund af vedlagte ”afsendelsesresultat” fastslås, om det fremsendte er leveret til advokat Anders Stoltenbergs e -Boks, e -mail eller sikker e -post? 3. Giver h envendelsen i øvrigt anledning til bemærkninger? Domstolsstyrelsen har ved mail af 15. august 2018 besvaret spørgsmål 1 og anført, at det omhandlede afsendelsesresultat må læses således, ”at de nævnte dokumenter er sendt til begge advokaters e -Boks via CV R den 12/12 -2017 kl. 14.37”. Spørgsmål 2 har Domstols- styrelsen besvaret således: ” I rettens afsendelsesbillede foreslår systemet som udgangs- punkt at de valgte dokumenter sendes til advokaten som ’Digital Post’ – altså til e -Boks via CVR. Retten kan selv æn dre til at sende til advokatens sikre mail ved at sætte flueben i ’Sikker mail’. På vedlagte afsendelsesresultat står der ’Digital post’ til begge advokater. Det vil sige, at dokumenterne er sendt til advokaternes e -Boks via CVR”. Domstolsstyrel- sen har bes varet spørgsmål 3 med et ” Nej”. Domstolsstyrelsen har ved mail af 15. august 2018 vedhæftet skærmdump fra kommunika- tionsloggen i e -Boks vedrørende CVR -nummer 18252848 – hvilket er identisk med CVR - nummeret på det advokatfirma, hvor i advokat Anders Stolten berg va r ansat – og an ført, at kommunikationsloggen viser, ”at der er leveret, hvilket også fremgår af afsendelsesresultat for BS -12A-5704/2017”. Af det med mailen vedhæftede skærmdump fra den nævnte kommunikat ionslog fremgår i øvrigt, at der med meddelels en af 12. december 2017 var vedhæftet blandt andet en retsbog i pdf -format. Domstolsstyrelsen har endvidere den 13. september 2018 telefonisk over for landsretten bekræftet, at den omhandlede meddelelse er leveret . Domstolsstyrelsen har i den forbindel- se oplyst, at posten i kommunikationsloggen ikke ville have eksisteret, hvis der ikke var sket levering, og at det af kommunikationsloggens ”Meddel elses ID” k an konstateres, at meddelelsen er afsendt og leveret 12. december 2017 kl. 14:36:28 , idet der er samm enfald mellem afsendelses - og leveringstidspunktet . Landsretten lægger herefter til grund, at meddelelsen indeholdende bl.a. retsbogen af 12. december 2017 blev leveret samme dag via e-Boks til det CVR-nummer, der tilhørte det advokatfirma, hvori advokat Anders Stoltenberg var ansat, hvorfor landsretten tiltræder; at genoptagelse af sagen er afvist. Thi b e s temme s: Byrettens kendelse stadfæstes. Urban House Hotel ApS skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 2.000 kr. til FKITS som mandatar for Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den	B0766002- KKA ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 18. september 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, Køben- havn. Som dommere fungerede landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Ejler Bruun og Moham- mad Ahsan, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 3. afd. nr. B-766-18: Urban House Hotel ApS (advokat Anders Stoltenberg) mod FKITS som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> (advokat Jens Brøbeck Gregersen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 29. maj 2018, hvorved Urban House Hotel ApS med Proces - bevillingsnævnets tilladelse af 17.maj 2018 har kæret Københavns Byrets kendelse af 11_ januar 2018 (BS 124-5704/2017) om, at genoptagelsen af sagen afvises. Urban House Ho- tel ApS har nedlagt påstand om, at kendelsen ophæves; og at sagen hjemvises til fortsat realitetsbehandling ved byretten. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 30. maj 2018, udskrift af rets - bogen indeholdende den kærede afgørelse samt sagens bilag; FKITS som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> har ikke udtalt sig om kæremålet. Urban House Hotel ApS har til støtte for påstanden anført navnlig; at indkaldelsen til rets- mødet den 20. december 2017, der er sket ved retsbog af 12. december 2017, og som skulle være afsendt den 12. december 2017 kl. 14.37, ikke ses modtaget på kontoret som alminde- lig e-mail, hvilket har været den sædvanlige måde, hvorpå der ellers er blevet kommunike - ret i sagen. Den omhandlede retsbog ses heller ikke modtaget via advokat Anders Stolten - bergs personlige e-Boks eller advokatfirmaets e-Boks. Hertil kommer; at Domstolsstyrel- sens udtalelse i sagen 7 som refereret i Københavns Byrets mail af 11.januar 2018 un- derstøtter, at indkaldelsen højst kan være afsendt, men derimod ikke; at den er modtaget. På denne baggrund og i lyset af, at alle andre henvendelser i sagen er korrekt modtaget af advokat Anders Stoltenberg 0g er besvaret i relevant omfang; kan det ikke med den for - nødne styrke anses for bevist; at indkaldelsen til det telefoniske retsmøde den 20. december 2017 er modtaget af advokat Anders Stoltenberg, hvorfor advokat Anders Stoltenbergs udeblivelse fra det nævnte retsmøde ikke kan medføre, at sagens genoptagelse afvises . Byretten har i fremsendelsesbrevet henholdt sig til den trufne afgørelse. Efter votering afsagdes Kendels e: Af sagen fremgår blandt andet, at Københavns Byret den 12. december 2017 afsagde ude- blivelsesdom i sagen; idet advokat Anders Stoltenberg ikke mødte til et forberedende tele - fonisk retsmøde den 30. november 2017. Ved retsbog af 12. december 2017 bestemte by- retten; at sagen efter advokat Anders Stoltenbergs begæring skulle genoptages; jf. retspleje - lovens $ 367, stk. 1, 0g "at der i sagen skal afholdes et særligt forberedende retsmøde; jf. retsplejelovens $ 353". I retsbogen ~ der indeholdt en indkaldelse til et telefonisk retsmøde den 20. december 2017 kl. 08.45 _ anførte byretten bl.a , at "hvis sagsøgte ikke deltager i mødet; og der ikke er oplyst lovligt forfald, afvises genoptagelsen af sagen; jf. retsplejelo- vens 8 367, stk. 2" Da advokat Anders Stoltenberg ikke var mødt til det telefoniske retsmøde den 20. decem - ber 2017 0g efter at retten forgæves havde forsøgt dels at kontakte advokat Anders Stol- - 3 - tenbergs kontor, der imidlertid først havd e telefontid fra kl. 09.00, dels at kontakte advokat Anders Stoltenberg på et mobilnummer , der fremgik af hans mail af 8. december 2017 – fastsatte retten i retsbog af 20. december 2017 en frist til 4. januar 2018 til advokat Stol- tenbergs eventuelle bemærk ninger til udeblivelsen, hvorefter retten ville træffe afgørelse om, hvorvidt genoptagelsen af sagen skulle afvises. I kendelsen af 11. januar 2018 lagde byretten – efter at have modtaget svar fra Domstols- styrelsen på en række spørgsmål – til grund, at retsbogen af 12. december 2017 var sendt med digital post til det CVR -nummer, der tilhørte det advokatfirma, hvor i advokat Anders Stoltenberg var ansat, og at posten var leveret. Herefter bestemte byretten, at den afsagte udeblivelsesdom af 12. december 201 7 stod ved magt og afviste at genoptage sagen. Landsretten bemærker, at en parts manglende fremmøde til et retsmøde kun kan tillægges udeblivelsesvirkning, hvis den pågældende har været lovligt indkaldt. Efter retsplejelovens § 154, stk. 1, gives medde lelse fra retten på den måde, som rettens formand bestemmer, medmindre loven indeholder anden forskrift herom. Bestemmelsen i retsplejelovens § 153, stk. 2 – hvorefter processuelle meddelelser i bl .a. borgerlige retssa- ger, der ikke behandles på domstolenes sagsportal , skal forkyndes, medmindre andet er bestemt ved lov – finder ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde, hvilket også er forud- sat af Højesteret i en kendelse af 18. december 2012, der er optrykt i U2013.849/1 H. Efter retsplejelovens § 154 a, stk. 1, nr. 2, kan retterne anvende digital kommunikation, hvis modtageren ikke er fritaget fra Digital Post og meddelelsen sendes til den digitale løs- ning, som anvises efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere (e -Boks). Til lovlig indkaldelse ve d anvendelse af digital kommunikation hører, at meddelelsen er kommet frem til modtageren, hvilket er sket, når meddelelsen er tilgængelig for modtageren, jf. herved princippet i retsplejelovens § 148 a, stk. 2, § 148 c, stk. 3, og lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 10, nr. 1. Da advokat Anders Stoltenbergs advokatfirma ikke ses at være fritaget fra offentlig digital post, er spørgsmålet, om retsbogen af 12. december 2017 kan anses for at være kommet frem til advokat Anders Stolten berg. - 4 - Landsretten har ved retsbog af 9. august 2018 – og efter, at parterne i sagen har oplyst, at de ikke har bemærkninger hertil – stillet Domstolsstyrelsen følgende spørgsmål: 1. Kan det på baggrund af vedlagte ”afsendelsesresultat” fastslås, om de angivne do- kumen ter er afsendt, og i givet fald hvilken kanal (metode), der er anvendt ved af- sendelsen? 2. Kan det på baggrund af vedlagte ”afsendelsesresultat” fastslås, om det fremsendte er leveret til advokat Anders Stoltenbergs e -Boks, e -mail eller sikker e -post? 3. Giver h envendelsen i øvrigt anledning til bemærkninger? Domstolsstyrelsen har ved mail af 15. august 2018 besvaret spørgsmål 1 og anført, at det omhandlede afsendelsesresultat må læses således, ”at de nævnte dokumenter er sendt til begge advokaters e -Boks via CV R den 12/12 -2017 kl. 14.37”. Spørgsmål 2 har Domstols- styrelsen besvaret således: ” I rettens afsendelsesbillede foreslår systemet som udgangs- punkt at de valgte dokumenter sendes til advokaten som ’Digital Post’ – altså til e -Boks via CVR. Retten kan selv æn dre til at sende til advokatens sikre mail ved at sætte flueben i ’Sikker mail’. På vedlagte afsendelsesresultat står der ’Digital post’ til begge advokater. Det vil sige, at dokumenterne er sendt til advokaternes e -Boks via CVR”. Domstolsstyrel- sen har bes varet spørgsmål 3 med et ” Nej”. Domstolsstyrelsen har ved mail af 15. august 2018 vedhæftet skærmdump fra kommunika- tionsloggen i e -Boks vedrørende CVR -nummer 18252848 – hvilket er identisk med CVR - nummeret på det advokatfirma, hvor i advokat Anders Stolten berg va r ansat – og an ført, at kommunikationsloggen viser, ”at der er leveret, hvilket også fremgår af afsendelsesresultat for BS -12A-5704/2017”. Af det med mailen vedhæftede skærmdump fra den nævnte kommunikat ionslog fremgår i øvrigt, at der med meddelels en af 12. december 2017 var vedhæftet blandt andet en retsbog i pdf -format. Domstolsstyrelsen har endvidere den 13. september 2018 telefonisk over for landsretten bekræftet, at den omhandlede meddelelse er leveret . Domstolsstyrelsen har i den forbindel- se oplyst, at posten i kommunikationsloggen ikke ville have eksisteret, hvis der ikke var sket levering, og at det af kommunikationsloggens ”Meddel elses ID” k an konstateres, at meddelelsen er afsendt og leveret 12. december 2017 kl. 14:36:28 , idet der er samm enfald mellem afsendelses - og leveringstidspunktet . Landsretten lægger herefter til grund, at meddelelsen indeholdende bl.a. retsbogen af 12. december 2017 blev leveret samme dag via e-Boks til det CVR-nummer, der tilhørte det advokatfirma, hvori advokat Anders Stoltenberg var ansat, hvorfor landsretten tiltræder; at genoptagelse af sagen er afvist. Thi b e s temme s: Byrettens kendelse stadfæstes. Urban House Hotel ApS skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 2.000 kr. til FKITS som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den	8,664	8,733
803	Byrettens kendelse stadfæstet	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-1552/2018-OLR	Grundlovssag	2. instans	1524/22	Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;			Ja				ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Lukkede døre Det forbydes offentligt at gengive navn; stilling eller bopæl eller på anden måde offentlig - gøre kærendes identitet. Den 8.juni 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Benedikte Holberg, Carsten Kristian Vollmer og Rikke Plesner Skovby (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 6. afd. nr. S-1552-18: Anklagemyndigheden mod (advokat Rolf Lindegaard Gregersen; beskikket) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 91-29827/2017) med bi- lag; rettens fremsendelsesbrev af 4. juni 2018, kæreskrift af 4. juni 2018 fra den beskikkede forsvarer, advokat Rolf Gregersen; og kæresvarskrift af 7.juni 2018 fra anklagemyndighe - den. der har været frihedsberøvet fra den 10. december 2017, 0g som ved ankla- geskrift af 10. april 2018 er tiltalt for bl.a. overtrædelse af straffelovens $ 237,jf. 8 21, har med påstand om løsladelse kæret Københavns Byrets kendelse af 24.maj 2018 om fortsat varetægtsfængsling i surrogat i medfør af retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3,jf. $ 765, ind- til der er afsagt dom i sagen; jf. retsplejelovens $ 767, stk. 2 Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. er nærmere tiltalt for forsøg på manddrab ved i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere ikke nærmere identificerede gerningsmænd at have forsøgt at dræbe ifølge tiltalen tidligere på dagen bl.a. havde skrevet til flere personer; at skulle 99 'stabbes? 0g at hans drenge stod klar, ligesom på Amagerbro Station; hvorefter på Amagerbro Station; hvor tiltalte og nogle ikke nærmere identificerede medgerningsmænd tildelte ad- skillige slag 0g spark. Gerningsmændene stak endvidere ifølge tiltalen flere gange med en eller flere medbragte knive; som ramte i ballen, låret og lysken; alt imens i hvert fald én af gerningsmændene udtalte, at de var bevæbnet med kniv, samt "dræb ham; slå ham ihjel, han skal dø" og "det er en pige, det er æresdrab? eller lignende. Hovedforhandling er berammet til den 24., 27. og 28. september 2018 samt den 1.0g 17. oktober 2018. Advokat_Rolf Gregersen har til støtte for påstanden om løsladelse navnlig anført; at der ikke foreligger det fornødne mistankegrundlag. Hverken forurettede eller sagens øvrige vidner har således kunnet udpege som gerningsmanden til knivstikkeriet. Der var tale om et tilfældigt møde med forurettede, 0g har ikke handlet i forening eller efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de øvrige tilstedeværende. Efter - forskningen har ikke afdækket identiteten på gerningsmanden; 0g der foreligger ingen på- virkningsrisiko, herunder da de centrale vidner forurettede og dennes kammerat, mor og moderens veninde ~ er "uden for rækkevidde? . Hertil kommer, at der kun er 15 år, er meget belastet af frihedsberøvelsen; herunder med tiltagende indesluttethed. Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om stadfæstelse navnlig anført; at mis - tankegrundlaget hovedsageligt består af vidneforklaringer 0g den sikrede korrespondance; hvorefter 1 timerne før knivstikkeriet skrev til forurettedes kæreste bl.a: "Ham der får en brutal omgang vent 0 se "ja han skal stabbes i halsen? , "hele Hbg er ef- ter ham' "Sig til ham han skal mødes I dag efter? , "Om aften" og "u ser du hvem erss Til forurettede skrev bl.a.: "Men kom til Amagerbro st , "dig du færdig" "Det får du at se i morgen' 99 'skal til føds I dag men ring' "Vi bare flere hvorefter foru- rettede skrev: "Komi dag ~ Ik i morgen? . Herpå svarede "0g kommer I dag 20". Størstedelen af vidnerne er bekendte til der vil kunne påvirke vidner- ne, herunder ved at samstemme forklaringer. Der er gerningsmænd på fri fod, 0g der er risiko for, at vil tage kontakt til forurettede. Ved hovedforhandlingens påbe - gyndelse vil have været frihedsberøvet i 9 måneder 0g 18 dage, men sagens særlige omstændigheder begrunder fortsat varetægtsfængsling i surrogat frem til dom. Efter votering afsagdes sålydende kendels e: Efter sagens oplysninger, herunder indholdet af tiltaltes korrespondance med forurettede 0g med forurettedes kæreste i timerne op til knivstikkeriet, oplysningerne om omfanget af forurettedes skader og tiltaltes erkendelse af at have begået vold mod forurettede; tiltrædes det, at der er begrundet mistanke om, at tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens $ 237,jf. $ 21. Henset endvidere til det oplyste om tiltaltes relation til sagens vidner, uidentificerede med- gerningsmænd og tiltaltes tidligere kontakt med forurettede, tiltrædes det, at der er bestem- te grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen; navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre Betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i surrogat;, indtil der er afsagt dom i sagen; er således opfyldt; jf. retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3,jf: $ 765,jf. 8 767, stk 2_ Varetægtsfængsling af en person under 18 år, der er sigtet for en lovovertrædelse; som ef- ter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, må ikke finde sted i et sammenhængen - de tidsrum; der overstiger 8 måneder regnet frem til hovedforhandlingens begyndelse i første instans medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, jf. herved retsple - jelovens 8 768 a, stk. 2, nr. 2, 0g $ 768 a, stk. 3. - 4 - Bestemmelsen i retsplejelovens § 768 a er indsat i retsplejeloven ved lov nr. 493 af 17. juni 2008. Af forarbejderne til bestemmelsen fre mgår bl.a. (lovforslag nr. L 78 af 27. februar 2008, de specielle bemærkninger): ”Opretholdelse af varetægtsfængsling ud over de foreslåede tidsgrænser forud- sætter således, at der foreligger særlige omstændigheder. Vurderingen af, om dette er tilfældet, m å bero på en konkret helhedsvurdering af sagens omstæn- digheder i hvert enkelt tilfælde. Der lægges ikke op til en ændring af fængslingsgrundene som sådan, men der lægges op til en skærpelse af kravene for anvendelsen af den enkelte fængs- lingsgrund ved læn gerevarende varetægtsfængslinger med henblik på en mere nuanceret vurdering end efter gældende ret af, om fortsat fængsling efter udløb af fristen på henholdsvis 6 måneder og 1 år er nødvendig. Ved rettens vurdering heraf må der bl.a. tages udgangspunkt i den anvendte fængslingsgrund. Varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 (unddragelsesfare), og § 762, stk. 1, nr. 2 (gentagelsesfare), vil – forudsat at betingelserne for vare- tægtsfængsling fortsat er opfyldt – i sagens natur normalt vare ved, indtil sagen er afsluttet. Det samme kan være tilfældet med hensyn til fængsling efter be- stemmelserne om retshåndhævelsesarrest i retsplejelovens § 762, stk. 2. Hen- synet til retshåndhævelsen vil dog i sig selv svækkes, efterhånden som tiden går, og retten må derfor løbende vurdere, om der fortsat er grundlag for fængs- ling. Retten må under alle omstændigheder løbende være opmærksom på, om fortsat fængsling opfylder det krav om proportionalitet, som er indeholdt i rets- plejelovens § 762, stk. 3. Ved fængsling efter de nævnte bestemmelser indebærer kravet om særlige om- stændigheder, at der må foretages en samlet vurdering med udgangspunkt i en skærpet vurdering dels med hensyn til de omstændigheder, der er omtalt i § 768 (dvs. navnlig om efterforskning en fremmes med tilstrækkelig hurtighed), dels med hensyn til nødvendigheden af at opretholde fængslingen efter den an- vendte fængslingsgrund. Den skærpede opmærksomhed med hensyn til nødvendigheden af fængslingens opretholdelse indebærer også, at retten må være særlig opmærksom på hensy- net til proportionalitetskravet efter retsplejelovens § 762, stk. 3, og – navnlig i forhold til fængslingsgrunden i stk. 1, nr. 1 (unddragelsesfare) – på muligheden for anvendelse af fængslingssurrogater, jf. § 765. Om anvend elsen af surroga- ter bemærkes i den forbindelse, at både retten, anklagemyndigheden og forsva- reren vedvarende bør være opmærksomme på at søge varetægtssurrogater an- vendt i tilfælde, hvor disse vil være tilstrækkelige foranstaltninger. Der må endvidere fore tages en fornyet vurdering af gentagelsesrisikoen efter stk. 1, nr. 2, ud fra karakteren af den pågældende kriminalitet og varigheden af den hidtidige fængsling. Der må ligeledes foretages en fornyet vurdering af - 5 - hensynet til retshåndhævelsen (retsfølelsen ) ud fra en afvejning af forholdets grovhed og fængslingens varighed. I alle tilfælde vil den påsigtede kriminalitet spille en betydelig rolle, således at fortsat fængsling efter fristerne især kan komme på tale i alvorlige straffesager, dvs. i sager om a lvorlig, personfarlig kriminalitet samt andre sager af særlig samfundsmæssig betydning, hvor den forventede straf vil være på flere års fængsel. Retten skal således efter en helhedsbedømmelse foretage en kritisk vurdering af nødvendigheden af fortsat varet ægtsfængsling i lyset af varighe- den af den hidtidige fængsling. Ved fængsling efter § 762, stk. 1, nr. 3, om risiko for modvirkning af forfølg- ningen (den såkaldte kollusionsrisiko), bygger kravet om særlige omstændig- heder i princippet på samme hensyn. Imi dlertid kan der gøre sig særlige for- hold gældende med hensyn til denne fængslingsgrund, der efter sit indhold er nært knyttet til forløbet af efterforskningen, undersøgelsen og bevissikringen i sagen. En skærpet vurdering af risikoen for modvirkning af un dersøgelsen kendes fra isolationsbetingelserne, som beskrevet i forarbejderne til de gældende bestem- melser, herunder retsplejelovens § 770 d, stk. 1, om begrundelse af kendelser om varetægtsfængsling i isolation. Ved isolation af varetægtsarrestanter still es der således krav om en kvalificeret kollusionsrisiko. Dette krav, der i relation til isolation er særligt knyttet til de indledende faser af forfølgningen, kan ikke direkte overføres til perioden efter udløb af de foreslå- ede normale frister for varetæg tsfængsling, hvor betingelserne for isolation ty- pisk ikke (længere) vil være opfyldt. Alligevel rammer kravet om en kvalificeret kollusionsrisiko noget centralt i en skærpet opmærksomhed på nødvendigheden af fortsat fængsling ud over de fo- reslåede normalf rister, hvor varetægtsfængslingen på dette tidspunkt har varet ganske længe. Dette gælder ikke mindst efter afslutning af efterforskningen, hvor der således bør foreligge en betydelig risiko for kollusion af afgørende be- tydning for forfølgningen eller væse ntlige hensyn til beskyttelse af vidner eller andre. Dette er ikke udtryk for, at varetægtsfængsling efter stk. 1, nr. 3, ikke kan være på sin plads efter afslutning af efterforskningen og tiltalerejsning, men udtryk for, at der bør ske større nuancering i bedømmelsen af, om fortsat fængsling er nødvendig i disse tilfælde. På samme måde som i forhold til de andre fængslingsgrunde er det også cen- tralt for vurderingen, om efterforskningen fremmes med den fornødne hurtig- hed. Det må også tillægges vægt, om der gennem anteciperet bevisoptagelse er mulighed for en bevissikring, der kan bringe grundlaget for varetægtsfængslin- gen til ophør … Ved vurderingen af spørgsmålet om fængslingens opretholdelse ved den mest alvorlige kriminalitet – f.eks. i drabssager, de a lvorligste narkotikasager mv. – vil selve den grove kriminalitets karakter naturligt indgå i skønnet over, om va- retægtsfængslingen kan fortsættes ud over de angivne frister. Navnlig i tilfæl- de, hvor tiltale er rejst, og hvor der foreligger en mistanke af e n betydelig styr- ke, vil kriminalitetens karakter af en meget alvorlig forbrydelse – ved siden af den konkrete fængslingsgrund kunne indgå som et væsentligt hensyn; der kan bevirke; at der må antages at foreligge særlige omstændigheder efter den fore - slåede bestemmelse. V aretægtsfængsling må antages at udgøre en særlig belastning, når der er tale om unge under 18 år, og der foreslås derfor fastsat kortere frister for varetægts - fængsling af denne gruppe sigtede samt skærpede betingelser for fravigelse af disse frister (helt særlige omstændigheder?) Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at varetægtsfængsling af unge under 18 år i sager, hvor sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven vil kunne medføre fængsel i indtil 6 år, ikke kan finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 4 måneder, medmindre retten finder, at der foreligger helt særlige omstæn - digheder. I sager, hvor sigtelsen angår en lovovertrædelse; som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, må varetægtsfængsling af unge under 18 år ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 8 måneder; medmindre retten finder, at der foreligger helt særlige omstændigheder; jf. stk. 2, nr. 2. Om varetægtsfængsling af unge under 18 år kan ske ud over de normalfrister, der fremgår af stk. 2, må som udgangspunkt bero på en vurdering svarende til den, der skal foretages ved afgørelsen af, om der er grundlag for at fravige de i stk. 1 indeholdte frister, jf. ovenfor Betingelsen for at fravige de i stk. 2 indeholdte frister er imidlertid kvalificeret; idet der skal foreligge helt særlige omstændigheder. Dette gælder både med hensyn til de omstændigheder, der er omtalt i retsplejelovens $ 768 (dvs. navn- lig om efterforskningen fremmes med tilstrækkelig hurtighed) , og med hensyn til nødvendigheden af fængslingens opretholdelse efter den anvendte fængs - lingsgrund, jf. herom ovenfor. Også karakteren af den påsigtede kriminalitet må tillægges betydelig vægt; så- ledes at fortsat fængsling efter fristerne især kan komme på tale i meget alvor- lige straffesager (dvs. i sager om meget alvorlig personfarlig kriminalitet samt andre sager af en særlig samfundsmæssig betydning hvor den forventede straf vil være på flere års fængsel). 99 Ved hovedforhandlingens påbegyndelse vil i givet fald have været frihedsbe- røvet i 9 måneder og 15 dage. Inærværende sag er der tale om en tiltale vedrørende meget alvorlig personfarlig kriminalitet i form af forsøg på manddrab ved knivstikkeri. Forholdet er efter tiltalen begået i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere andre. Det må endvidere forventes; at tiltalte ~ hvis han findes skyldig ~ idømmes en straf af flere års fængsel. Herefter og henset til, at sagen efter det oplyste må anses for fremmet med tilstrækkelig hurtighed, finder landsretten efter en samlet vurdering, at der - 7 - foreligger sådanne helt særlig omstændigheder, at tiltalte skal forblive varetægtsfængslet, indtil der er afsagt dom i sagen, jf. herved retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2. Der findes ikke i øvrigt at foreligge forhold, hvorefter fortsat varetægtsfængsling vil være i strid med proportionalitetsprincippet efter retsplejelovens § 762, stk. 3. Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse. T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæst es. Sagen sluttet. Retten hævet. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Lukkede døre Det forbydes offentligt at gengive navn; stilling eller bopæl eller på anden måde offentlig - gøre kærendes identitet. Den 8.juni 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Benedikte Holberg, Carsten Kristian Vollmer og Rikke Plesner Skovby (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 6. afd. nr. S-1552-18: Anklagemyndigheden mod <anonym>Arrestant</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Rolf Lindegaard Gregersen; beskikket) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 91-29827/2017) med bi- lag; rettens fremsendelsesbrev af 4. juni 2018, kæreskrift af 4. juni 2018 fra den beskikkede forsvarer, advokat Rolf Gregersen; og kæresvarskrift af 7.juni 2018 fra anklagemyndighe - den. <anonym>Arrestanten</anonym> der har været frihedsberøvet fra den 10. december 2017, 0g som ved ankla- geskrift af 10. april 2018 er tiltalt for bl.a. overtrædelse af straffelovens $ 237,jf. 8 21, har med påstand om løsladelse kæret Københavns Byrets kendelse af 24.maj 2018 om fortsat varetægtsfængsling i surrogat i medfør af retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3,jf. $ 765, ind- til der er afsagt dom i sagen; jf. retsplejelovens $ 767, stk. 2 Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. <anonym>Arrestanten</anonym> er nærmere tiltalt for forsøg på manddrab ved i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere ikke nærmere identificerede gerningsmænd at have forsøgt at dræbe <anonym>Forurettede (F)</anonym> idet <anonym>Arrestanten</anonym> ifølge tiltalen tidligere på dagen bl.a. havde skrevet til flere personer; at <anonym>F</anonym> skulle 99 'stabbes? 0g at hans drenge stod klar, ligesom <anonym>Arrestanten</anonym> aftalte at mødes med <anonym>F</anonym> på Amagerbro Station; hvorefter <anonym>Arrestanten</anonym> og flere personer ifølge tiltalen mødtes med <anonym>F</anonym> på Amagerbro Station; hvor tiltalte og nogle ikke nærmere identificerede medgerningsmænd tildelte <anonym>F</anonym> ad- skillige slag 0g spark. Gerningsmændene stak endvidere ifølge tiltalen flere gange <anonym>F</anonym> med en eller flere medbragte knive; som ramte i ballen, låret og lysken; alt imens i hvert fald én af gerningsmændene udtalte, at de var bevæbnet med kniv, samt "dræb ham; slå ham ihjel, han skal dø" og "det er en pige, det er æresdrab? eller lignende. Hovedforhandling er berammet til den 24., 27. og 28. september 2018 samt den 1.0g 17. oktober 2018. Advokat_Rolf Gregersen har til støtte for påstanden om løsladelse navnlig anført; at der ikke foreligger det fornødne mistankegrundlag. Hverken forurettede eller sagens øvrige vidner har således kunnet udpege <anonym>Arrestanten</anonym> som gerningsmanden til knivstikkeriet. Der var tale om et tilfældigt møde med forurettede, 0g <anonym>Arrestanten</anonym> har ikke handlet i forening eller efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de øvrige tilstedeværende. Efter - forskningen har ikke afdækket identiteten på gerningsmanden; 0g der foreligger ingen på- virkningsrisiko, herunder da de centrale vidner forurettede og dennes kammerat, mor og moderens veninde ~ er "uden for rækkevidde? . Hertil kommer, at <anonym>Arrestanten</anonym> der kun er 15 år, er meget belastet af frihedsberøvelsen; herunder med tiltagende indesluttethed. Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om stadfæstelse navnlig anført; at mis - tankegrundlaget hovedsageligt består af vidneforklaringer 0g den sikrede korrespondance; hvorefter <anonym>Arrestanten</anonym> 1 timerne før knivstikkeriet skrev til forurettedes kæreste bl.a: "Ham der får en brutal omgang vent 0 se "ja han skal stabbes i halsen? , "hele Hbg er ef- ter ham' "Sig til ham han skal mødes I dag efter? , "Om aften" og "u ser du hvem <anonym>Arrestanten</anonym> erss Til forurettede skrev <anonym>Arrestanten</anonym> bl.a.: "Men kom til Amagerbro st , "dig du færdig" "Det får du at se i morgen' 99 'skal til føds I dag men ring' "Vi bare flere hvorefter foru- rettede skrev: "Komi dag ~ Ik i morgen? . Herpå svarede <anonym>Arrestanten</anonym> "0g kommer I dag 20". Størstedelen af vidnerne er bekendte til <anonym>Arrestanten</anonym> der vil kunne påvirke vidner- ne, herunder ved at samstemme forklaringer. Der er gerningsmænd på fri fod, 0g der er risiko for, at <anonym>Arrestanten</anonym> vil tage kontakt til forurettede. Ved hovedforhandlingens påbe - gyndelse vil <anonym>Arrestanten</anonym> have været frihedsberøvet i 9 måneder 0g 18 dage, men sagens særlige omstændigheder begrunder fortsat varetægtsfængsling i surrogat frem til dom. Efter votering afsagdes sålydende kendels e: Efter sagens oplysninger, herunder indholdet af tiltaltes korrespondance med forurettede 0g med forurettedes kæreste i timerne op til knivstikkeriet, oplysningerne om omfanget af forurettedes skader og tiltaltes erkendelse af at have begået vold mod forurettede; tiltrædes det, at der er begrundet mistanke om, at tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens $ 237,jf. $ 21. Henset endvidere til det oplyste om tiltaltes relation til sagens vidner, uidentificerede med- gerningsmænd og tiltaltes tidligere kontakt med forurettede, tiltrædes det, at der er bestem- te grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen; navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre Betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i surrogat;, indtil der er afsagt dom i sagen; er således opfyldt; jf. retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3,jf: $ 765,jf. 8 767, stk 2_ Varetægtsfængsling af en person under 18 år, der er sigtet for en lovovertrædelse; som ef- ter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, må ikke finde sted i et sammenhængen - de tidsrum; der overstiger 8 måneder regnet frem til hovedforhandlingens begyndelse i første instans medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, jf. herved retsple - jelovens 8 768 a, stk. 2, nr. 2, 0g $ 768 a, stk. 3. - 4 - Bestemmelsen i retsplejelovens § 768 a er indsat i retsplejeloven ved lov nr. 493 af 17. juni 2008. Af forarbejderne til bestemmelsen fre mgår bl.a. (lovforslag nr. L 78 af 27. februar 2008, de specielle bemærkninger): ”Opretholdelse af varetægtsfængsling ud over de foreslåede tidsgrænser forud- sætter således, at der foreligger særlige omstændigheder. Vurderingen af, om dette er tilfældet, m å bero på en konkret helhedsvurdering af sagens omstæn- digheder i hvert enkelt tilfælde. Der lægges ikke op til en ændring af fængslingsgrundene som sådan, men der lægges op til en skærpelse af kravene for anvendelsen af den enkelte fængs- lingsgrund ved læn gerevarende varetægtsfængslinger med henblik på en mere nuanceret vurdering end efter gældende ret af, om fortsat fængsling efter udløb af fristen på henholdsvis 6 måneder og 1 år er nødvendig. Ved rettens vurdering heraf må der bl.a. tages udgangspunkt i den anvendte fængslingsgrund. Varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 (unddragelsesfare), og § 762, stk. 1, nr. 2 (gentagelsesfare), vil – forudsat at betingelserne for vare- tægtsfængsling fortsat er opfyldt – i sagens natur normalt vare ved, indtil sagen er afsluttet. Det samme kan være tilfældet med hensyn til fængsling efter be- stemmelserne om retshåndhævelsesarrest i retsplejelovens § 762, stk. 2. Hen- synet til retshåndhævelsen vil dog i sig selv svækkes, efterhånden som tiden går, og retten må derfor løbende vurdere, om der fortsat er grundlag for fængs- ling. Retten må under alle omstændigheder løbende være opmærksom på, om fortsat fængsling opfylder det krav om proportionalitet, som er indeholdt i rets- plejelovens § 762, stk. 3. Ved fængsling efter de nævnte bestemmelser indebærer kravet om særlige om- stændigheder, at der må foretages en samlet vurdering med udgangspunkt i en skærpet vurdering dels med hensyn til de omstændigheder, der er omtalt i § 768 (dvs. navnlig om efterforskning en fremmes med tilstrækkelig hurtighed), dels med hensyn til nødvendigheden af at opretholde fængslingen efter den an- vendte fængslingsgrund. Den skærpede opmærksomhed med hensyn til nødvendigheden af fængslingens opretholdelse indebærer også, at retten må være særlig opmærksom på hensy- net til proportionalitetskravet efter retsplejelovens § 762, stk. 3, og – navnlig i forhold til fængslingsgrunden i stk. 1, nr. 1 (unddragelsesfare) – på muligheden for anvendelse af fængslingssurrogater, jf. § 765. Om anvend elsen af surroga- ter bemærkes i den forbindelse, at både retten, anklagemyndigheden og forsva- reren vedvarende bør være opmærksomme på at søge varetægtssurrogater an- vendt i tilfælde, hvor disse vil være tilstrækkelige foranstaltninger. Der må endvidere fore tages en fornyet vurdering af gentagelsesrisikoen efter stk. 1, nr. 2, ud fra karakteren af den pågældende kriminalitet og varigheden af den hidtidige fængsling. Der må ligeledes foretages en fornyet vurdering af - 5 - hensynet til retshåndhævelsen (retsfølelsen ) ud fra en afvejning af forholdets grovhed og fængslingens varighed. I alle tilfælde vil den påsigtede kriminalitet spille en betydelig rolle, således at fortsat fængsling efter fristerne især kan komme på tale i alvorlige straffesager, dvs. i sager om a lvorlig, personfarlig kriminalitet samt andre sager af særlig samfundsmæssig betydning, hvor den forventede straf vil være på flere års fængsel. Retten skal således efter en helhedsbedømmelse foretage en kritisk vurdering af nødvendigheden af fortsat varet ægtsfængsling i lyset af varighe- den af den hidtidige fængsling. Ved fængsling efter § 762, stk. 1, nr. 3, om risiko for modvirkning af forfølg- ningen (den såkaldte kollusionsrisiko), bygger kravet om særlige omstændig- heder i princippet på samme hensyn. Imi dlertid kan der gøre sig særlige for- hold gældende med hensyn til denne fængslingsgrund, der efter sit indhold er nært knyttet til forløbet af efterforskningen, undersøgelsen og bevissikringen i sagen. En skærpet vurdering af risikoen for modvirkning af un dersøgelsen kendes fra isolationsbetingelserne, som beskrevet i forarbejderne til de gældende bestem- melser, herunder retsplejelovens § 770 d, stk. 1, om begrundelse af kendelser om varetægtsfængsling i isolation. Ved isolation af varetægtsarrestanter still es der således krav om en kvalificeret kollusionsrisiko. Dette krav, der i relation til isolation er særligt knyttet til de indledende faser af forfølgningen, kan ikke direkte overføres til perioden efter udløb af de foreslå- ede normale frister for varetæg tsfængsling, hvor betingelserne for isolation ty- pisk ikke (længere) vil være opfyldt. Alligevel rammer kravet om en kvalificeret kollusionsrisiko noget centralt i en skærpet opmærksomhed på nødvendigheden af fortsat fængsling ud over de fo- reslåede normalf rister, hvor varetægtsfængslingen på dette tidspunkt har varet ganske længe. Dette gælder ikke mindst efter afslutning af efterforskningen, hvor der således bør foreligge en betydelig risiko for kollusion af afgørende be- tydning for forfølgningen eller væse ntlige hensyn til beskyttelse af vidner eller andre. Dette er ikke udtryk for, at varetægtsfængsling efter stk. 1, nr. 3, ikke kan være på sin plads efter afslutning af efterforskningen og tiltalerejsning, men udtryk for, at der bør ske større nuancering i bedømmelsen af, om fortsat fængsling er nødvendig i disse tilfælde. På samme måde som i forhold til de andre fængslingsgrunde er det også cen- tralt for vurderingen, om efterforskningen fremmes med den fornødne hurtig- hed. Det må også tillægges vægt, om der gennem anteciperet bevisoptagelse er mulighed for en bevissikring, der kan bringe grundlaget for varetægtsfængslin- gen til ophør … Ved vurderingen af spørgsmålet om fængslingens opretholdelse ved den mest alvorlige kriminalitet – f.eks. i drabssager, de a lvorligste narkotikasager mv. – vil selve den grove kriminalitets karakter naturligt indgå i skønnet over, om va- retægtsfængslingen kan fortsættes ud over de angivne frister. Navnlig i tilfæl- de, hvor tiltale er rejst, og hvor der foreligger en mistanke af e n betydelig styr- ke, vil kriminalitetens karakter af en meget alvorlig forbrydelse – ved siden af den konkrete fængslingsgrund kunne indgå som et væsentligt hensyn; der kan bevirke; at der må antages at foreligge særlige omstændigheder efter den fore - slåede bestemmelse. V aretægtsfængsling må antages at udgøre en særlig belastning, når der er tale om unge under 18 år, og der foreslås derfor fastsat kortere frister for varetægts - fængsling af denne gruppe sigtede samt skærpede betingelser for fravigelse af disse frister (helt særlige omstændigheder?) Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at varetægtsfængsling af unge under 18 år i sager, hvor sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven vil kunne medføre fængsel i indtil 6 år, ikke kan finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 4 måneder, medmindre retten finder, at der foreligger helt særlige omstæn - digheder. I sager, hvor sigtelsen angår en lovovertrædelse; som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, må varetægtsfængsling af unge under 18 år ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 8 måneder; medmindre retten finder, at der foreligger helt særlige omstændigheder; jf. stk. 2, nr. 2. Om varetægtsfængsling af unge under 18 år kan ske ud over de normalfrister, der fremgår af stk. 2, må som udgangspunkt bero på en vurdering svarende til den, der skal foretages ved afgørelsen af, om der er grundlag for at fravige de i stk. 1 indeholdte frister, jf. ovenfor Betingelsen for at fravige de i stk. 2 indeholdte frister er imidlertid kvalificeret; idet der skal foreligge helt særlige omstændigheder. Dette gælder både med hensyn til de omstændigheder, der er omtalt i retsplejelovens $ 768 (dvs. navn- lig om efterforskningen fremmes med tilstrækkelig hurtighed) , og med hensyn til nødvendigheden af fængslingens opretholdelse efter den anvendte fængs - lingsgrund, jf. herom ovenfor. Også karakteren af den påsigtede kriminalitet må tillægges betydelig vægt; så- ledes at fortsat fængsling efter fristerne især kan komme på tale i meget alvor- lige straffesager (dvs. i sager om meget alvorlig personfarlig kriminalitet samt andre sager af en særlig samfundsmæssig betydning hvor den forventede straf vil være på flere års fængsel). 99 Ved hovedforhandlingens påbegyndelse vil <anonym>Arrestanten</anonym> i givet fald have været frihedsbe- røvet i 9 måneder og 15 dage. Inærværende sag er der tale om en tiltale vedrørende meget alvorlig personfarlig kriminalitet i form af forsøg på manddrab ved knivstikkeri. Forholdet er efter tiltalen begået i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere andre. Det må endvidere forventes; at tiltalte ~ hvis han findes skyldig ~ idømmes en straf af flere års fængsel. Herefter og henset til, at sagen efter det oplyste må anses for fremmet med tilstrækkelig hurtighed, finder landsretten efter en samlet vurdering, at der - 7 - foreligger sådanne helt særlig omstændigheder, at tiltalte skal forblive varetægtsfængslet, indtil der er afsagt dom i sagen, jf. herved retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2. Der findes ikke i øvrigt at foreligge forhold, hvorefter fortsat varetægtsfængsling vil være i strid med proportionalitetsprincippet efter retsplejelovens § 762, stk. 3. Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse. T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæst es. Sagen sluttet. Retten hævet. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	15,142	15,835
804	Kendelse om fortsat varetægtsfængsling i surrogat indtil der er afsagt dom i sagen	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-29827/2017-KBH	Grundlovssag	1. instans	1523/22	Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;			Ja			0100-73112-00078-17	Københavns Byret Udskrift af retsbogen for afdelingen for grundlovsforhør mm. Den 24. maj 2018 kl. 9.30 blev Københavns Byret sat i fristafdelingen af Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 91-29827/2017 Anklagemyndigheden mod mødte for anklagemyndigheden og fremlagde grund- lovsudskrift 0g skriftlig anmodning om fristforlængelse. Den beskikkede forsvarer; advokat Rolf L. Gregersen; var mødt. Den Sociale Døgnvagt var repræsenteret v/ KI. 9.30 blev arrestanten fremstillet. Anklageren begærede dørene lukket. Forsvareren protesterede herimod. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Der afsagdes sålydende KENDELSE : Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, tages den fremsatte begæring til følge i medfør af retsplejelovens $ 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor b e stemmes : Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene lukkedes kl. 09.33. Dørluknina Dørene åbnedes. Dommeren oplyste; at der er sket varetægtsfængling i surrogat frem til dom Retten hævet.	Københavns Byret Udskrift af retsbogen for afdelingen for grundlovsforhør mm. Den 24. maj 2018 kl. 9.30 blev Københavns Byret sat i fristafdelingen af <anonym>Dommer</anonym> Protokolfører var <anonym>Medarbejder</anonym> Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 91-29827/2017 Anklagemyndigheden mod <anonym>Arrestant</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Anklager</anonym> mødte for anklagemyndigheden og fremlagde grund- lovsudskrift 0g skriftlig anmodning om fristforlængelse. Den beskikkede forsvarer; advokat Rolf L. Gregersen; var mødt. Den Sociale Døgnvagt var repræsenteret v/ <anonym>Person</anonym> KI. 9.30 blev arrestanten fremstillet. Anklageren begærede dørene lukket. Forsvareren protesterede herimod. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Der afsagdes sålydende KENDELSE : Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, tages den fremsatte begæring til følge i medfør af retsplejelovens $ 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor b e stemmes : Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene lukkedes kl. 09.33. Dørluknina <anonym>Dørlukning</anonym> Dørene åbnedes. Dommeren oplyste; at der er sket varetægtsfængling i surrogat frem til dom Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	1,095	1,312
805	Sag om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte en afgørelse, truffet af Skatteankestyrelsen om stadfæstelse af SKAT´s afgørelse om afslag på aktindsigt i korrespondance og b... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Retten i Aarhus	BS-596/2016-ARH	Almindelig civil sag	1. instans	1525/22	Konkurs og anden insolvens; Retspleje og civilproces; Skat;			Nej	Nej	Nej		Retten Aarhus Udskrift af dombogen Anket 5.7.2017 under V.L. B-0938-17 8 afdeling DOM Afsagt den 20.juni 2017i sag nr. BS 8-596/2016: Part (Saasøaer Adresse mod Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt ved Retten i Aarhus den 30. marts 2016, angår spørgsmålet, om der er grundlag for at tilsidesætte en afgørelse; truffet af Skatteankestyrelsen om stadfæstelse af SKAT s afgørelse om afslag på ak - tindsigt i korrepondance 0g bilag mellem et konkursbo og SKAT om udbe - taling af negativ moms. Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte Skattemini - steriet tilpligtes at meddele sagsøgeren aktindsigt i korrespondance og bilag mellem kuratorerne i sagsøgerens tidligere konkursbo og Skat vedrørende udbetaling af negativ moms ved boets afslutning, herunder Skats afgørelse af 28.1.2016 om godkendelse af udbetaling af negativ moms på kr. 98.703. Sagsøgte Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2 blev ved dekret, afsagt den 26. maj 2014 af Skifteretten i Aarhus, erklæret konkurs 0g med fristdag den 26. marts 2014. Ikurators re- degørelse af 4. september 2015 hedder det: overdrog den 20. maj 2014 sine anparter i Advokatkonto- ret..til Købesummen var fastsat til kr. 1, og blev berigtiget kontant. Det fremgår af overdragelsesaftalen; at købesummen er fastsat med ud- gangspunkt i det seneste regnskab for Advokatkontoret._ hvor der imidler- tid er medtaget aktiver for kr. 2.046.564,- Henset hertil samt det faktum at virksomheden 10 måneder tidligere vr overdraget for kr. 1 mio., 0g at fo- restående konkurs, er det kuratellets opfattelse, at overdragelsen er en om- stødelig gavedisposition; jf. konkurslovens 88 64 og 74. Da der imidlertid ikke i boet er midler til at foretage nærmere undersøgelse i denne anledning, 0g da ingen kreditor har ønsket at stille sikkerhed for om - kostningerne eller at forfølge et eventuelt tilgodehavende, har kuratellet stoppet arbejdet i den forbindelse. Vedrørende moms er anført: Konkursboet er ikke momsregistreret, men vil blive momsregistreret i for- bindelse med boets afslutning med henblik på at opnå momsrefusion vedrø- rende afholdte udgifter. SKAT har forhåndstilkendegivet, at boet vil opnå momsrefusion. Iboregnskabet er det anført, at drev momspligtig virksom- hed, hvorfor der kan opnås momsrefusion; og som negativt momstilsvar er opgovet 98.703,00 kr. Imail af 22. oktober 2015 til kurator anmodede om at få til- sendt kopi af kuratellets regninger i forbindelse med boets afslutning samt aktindsigt i den korrespondance, der havde været med SKAT. Imail af 2. november 2015 til anførte kurator, at boregnska - bet var stadfæstet af skifteretten 0g ankefristen udløbet og derfor endeligt af- sluttet, hvorfor henvendelser om boet måtte ske til skifteretten. Ibrev af 2. februar 2016 meddelte SKAT afslag på en anmodning fra om aktindsigt. Ibrevet hedder det blandt andet: Du har den 20. januar 2016 sendt en mail til SKATs Inddrivelsesafdeling 0g bedt om aktindsigt i følgende: Aktindsigt i de bilag, der vedrører momsrefusion på kuratorsalæret i forbin- delse med boets afslutning. Det gælder også foruden i henseende til kurators regning til korrespondance; der har været ført imellem kurator 0g Skat ved- rørende mulighed for momsrefusion i det hele taget. Afgørelse Side 3/10 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25Vi kan ikke give dig aktindsigt i de ønskede oplysninger efter forvaltnings- lovens bestemmelser, da du ikke anses for at være p art i sagen. Kravet om, at du skal være part, fremgår af forvaltningslovens § 9. Vi kan heller ikke give dig aktindsigt efter offent lighedsloven. Grunden til dette er, at pligten til at meddele aktindsigt efte r offentlighedslovens § 35 er begrænset af særlige tavshedspligtbestemmelser. For SKAT gælder en sær- lig tavshedspligtsbestemmelse efter skatteforvaltni ngslovens § 17. ... Begrundelse Ifølge forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltn ingsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. En part er enhver, som har en konkret, væsentlig, d irekte og individuel retlig interesse i sagens afgørelse. En person, som kun bl iver indirekte berørt af af- gørelsen, er ikke part. Du oplyser, at du er taget under konkursbehandling ved dekret af 26. maj 2014 og at konkursen er endeligt afsluttet den 2. o ktober 2015. Konkursen betyder at råderetten over konkursboets a ktiver og passiver alene ligger hos kurator jf. konkurslovens §§ 29 og 30. D et er således alene kura- tor, der kan handle på vegne af konkursboet og som følge heraf har kurator partsstatus i evt. forhold vedrørende konkursboet - herunder angivelse af moms. Du vurderes ikke at have en sådan konkret, væsentli g eller direkte interesse i konkursboets momsangivelser eller momsforhold i øvr igt, at du kan anses for part i oplysningerne, jf. forvaltningslovens § 9. Da du efter SKATs opfattelse ikke kan anses for at være part efter forvalt- ningsloven, behandles anmodningen i stedet efter of fentlighedslovens be- stemmelser om aktindsigt for ikke-parter. Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, kan enhver f orlange at blive gjort be- kendt med dokumenter, der er indgået til eller opre ttet af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse me d dens virksomhed. Ret- ten til aktindsigt er dog begrænset af de undtagels er, der fremgår af offent- lighedslovens §§ 19-35. Det fremgår af offentlighedslovens § 35, at pligten til at meddele oplysnin- ger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshed spligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov. Reglerne om tavshedspligt på skattemyndighedernes o mråde følger af skat- teforvaltningslovens § 17. I medfør af skatteforval tningslovens § 17, stk. 1, skal skattemyndighederne iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommen - de med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økono- miske; erhvervsmæssige eller privalivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Tavshedspligten fortolkes restriktivt i forhold til private; herunder pressen. SKAT må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfat - tet af tavshedspligten til andre private end den; der har afgivet oplysningen eller den, som oplysningen omhandler. Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes; om der kan gives aktindsigt i dokumenter 0g oplysninger i videre omfang end der følger af offentlighedslovens 88 23-35.Der kan gives ak- tindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgiv- ning herunder regler om tavshedspligt m.v jf. offentlighedslovens $ 14, stk. 1. Inærværende sag kan der ikke gives meraktindsigt efter 8 14, stk. 1, idet dette vil være i strid med SKATs ubetingede tavshedspligt efter skattefor- valtningslovens 8 17, stk. 1- Afgørelsen blev indbragt for Skatteankestyrelsen; der den 8. marts 2016 stadfæstede SKAT's afgørelse. indbragte SKAT $ afgørelse for Landsskatteretten; der den 13.maj 2016 afviste klagen; da "klageren ikke har vedlagt den afgørelse; der klages over, jf. skatteforvaltningslovens 8 35a, stk. 7" _ Parternes synspunkter Parterne har i det væsentlige gentaget de anbringender, der er fremsat i på - standsdokumenterne. Heraf fremgår: Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren blev erklæret konkurs ved Skifteretten i Aarhus den 26.5.2014, 0g advokaterne Boris Frederiksen og Pernille Bigaard, begge København; blev udpeget til kuratorer i boet. På tidspunktet for konkursdekretets afsigelse drev sagsøgeren ikke moms - pligtig virksomhed, idet sagsøgeren pr. 1.7.2013 havde overdraget den af sagsøgeren igennem mange år personligt drevne advokatvirksomhed til nu Den personlige advokatforretning havde været momsregistreret under hvilket cvr.nr. ophørte i forbindelse med konkursen. Advokat- selskabet blev fra virksomhedens overdragelse dertil momsregistreret med Side 5/10 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25eget cvr.nr. Den 4.9.2015, jfr. sagens bilag 1, udarbejdede kura torerne en redegørelse i boet i medfør af Konkurslovens § 148, stk. 2 og § 2 39. I redegørelsen omtal- te kuratorerne en lang række forhold vedrørende sag af aktiver m.v. forud for konkursen og mulige omstødelige forhold, og ind stillede boet afsluttet i medfør af Konkurslovens § 143, idet ingen kreditore r havde villet bekoste retssager til forfølgelse af de påpegede mulige oms tødelige forhold m.v. Det fremgik af redegørelsen, at der ikke i bobehandling sperioden var blevet ud- foldet momspligtige aktiviteter, og at de foretagne undersøgelser af salg af aktiver og mulige omstødelige forhold i det hele ve drørte sagsøgerens priva- te sfære. Herefter sluttedes boet den 2.10.2015 i medfør af K onkurslovens § 143. Sagsøgeren har efter boets afslutning ønsket at for følge spørgsmålet om, hvorvidt Skats anerkendelse af refusion til boet af negativ moms er lovmed- holdelig og i overensstemmelse med Skats praksis, o g har i forbindelse her- med søgt aktindsigt i Skats afgørelse af 28.1.2016, kuratorernes korrespon- dance med Skat om spørgsmålet og kuratorernes regni nger til boet. Skat har meddelt sagsøgeren afslag på aktindsigt, b åde efter Forvaltningslo- vens § 9, stk. 1 og Offentlighedslovens § 7, stk. 1 , dels begrundet i, at sagsø- geren ikke har kunnet anses som part i sagen, og de ls begrundet i begræns- ning i adgangen til aktindsigt efter Offentlighedsl oven henset til Skattemyn- dighedernes tavshedspligt i medfør af Skatteforvalt ningslovens § 17 overfor uvedkommende. Sagsøgeren har til Landsskatteretten påklaget Skats afgørelse af 28.1.2016 om udbetaling af negativ moms, men Landsskatterette n har den 13.5.2016 (nyt bilag 6) afvist at behandle klagen, da sagsøge ren af gode grunde, som krævet i Skatteforvaltningslovens § 35 A, stk. 3, i kke har kunnet vedlægge klagen, den påklagede afgørelse, da Skatteankestyre lsen ikke i forbindelse med sagens behandling har ønsket at bidrage til afh jælpning af dette pro- blem med fremlæggelse af afgørelsen. Under nærværende retssag skal der herefter tages st illing til, om Skat med rette har nægtet sagsøgeren aktindsigt i de omhandl ede bilag, dels i medfør af Forvaltningslovens § 9, stk. 1, og dels i medfør af Offentlighedslovens § 7, stk. 1, jfr. Skatteforvaltningslovens § 17. Ad Forvaltningslovens § 9, stk. 1: Efter Forvaltnin gslovens § 9, stk. 1 kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil b live truffet afgørelse af en Forvaltningsmyndighed forlange at blive gjort beken dt med sagens doku- menter. Afgørende efter denne bestemmelse bliver det hereft er, om sagsøgeren kan Side 6/10 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25betragtes som part i sagen vedrørende udbetaling af negativ moms til sagsø- gerens tidligere konkursbo. Partsbegrebet er ikke nærmere defineret i loven, me n efter pkt. 51 i Vejled- ning nr. 11740 af 4.12.1986 om Forvaltningsloven, a nses partsbegrebet i § 9, stk. 1, at omfatte ansøgere og klagere og andre, de r har en væsentlig interes- se i sagens udfald. Det gøres gældende, at sagsøgeren er omfattet af si dste led i denne udtalelse. Det gøres således nærmere gældende, at efter boets afslutning er den eneste part, der har interesse i at forfølge spørgsmålet s agsøgeren, og at spørgsmå- let om momsrefusionens berettigelse øver direkte in dflydelse på, hvilke be- løb sagsøgeren fortsat hæfter for efter konkursboet s afslutning. Det må bero på en misforståelse fra Skats side, når det derfra er hævdet, at alene sagsøgerens konkursbo har haft retsevne vedrø rende det pågældende spørgsmål, idet der selv under boets behandling som bekendt består en sub- sidiær søgsmåls-klagekompetence med heraf følgende retsevne for skyldne- ren i medfør af konkurslovgivningen, jfr. herved og så Konkurslovens § 138. Selv under boets behandling har sagsøgeren derfor h aft retsevne til at forføl- ge alle spørgsmål, som kurator ikke selv har ønsket at dyrke, herunder at fortsætte retssager anlagt forud for konkursen, og som kurator ikke har ønsk- et at indtræde i. Dette har bl.a. manifesteret sig ved, at sagsøgeren selv har videreført 2 retssager ved Højesteret, afgjort ved domme afsagt henholdsvis den 25.8. og den 8.12.2015. Ad Offentlighedslovens § 7, stk. 1, jfr. herved lov ens § 35 og Skatteforvalt- ningslovens § 17: Efter Offentlighedslovens § 7, stk. 1, har enhver r et til aktindsigt i dokumen- ter, der vedrører sager, der er under behandling ho s det offentlige. Efter lo- vens § 35 kan pligten til at meddele oplysninger do g være begrænset af sær- lige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Skatteforvaltningslo- vens § 17 indeholder en sådan begrænsning i adgange n til aktindsigt efter Offentlighedsloven, idet Skattemyndighederne skal i agttage ubetinget tavs- hed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske erhvervsmæssige eller p rivatlivet tilhørende forhold. Til uvedkommende må Skattemyndighederne så ledes ikke udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre, end den der har afgivet op- lysningen eller den som oplysningen er om, medmindr e der foreligger særlig lovhjemmel. Spørgsmålet er herefter, om sagsøgeren kan betragte s som uvedkommende vedrørende spørgsmål, der angår behandling af sagsø gerens eget konkursbo. De samme grunde som er anført ovenfor til støtte for; at sagsøgeren har partsstatus i medfør af Forvaltningslovens $ 9, stk. 1, taler til fordel for, at sagsøgeren ikke kan betragtes som uvedkommende ved forfølgning af spørgsmål, der angår sagsøgerens eget personlige konkursbo Dette må særligt = gælde efter boets afslutning 0g ved forfølgning af spørgsmål, der tilsigter at hindre ulovligheder; her i form af uberettiget ud- betaling af negativ moms fra det offentlige til skade for Statskassen og alene i interesse af 2 kuratorer, der ikke ved bobehandlingen i øvrigt har kunnet skaffe dækning for påløbne boomkostninger. Der må herved også tages hensyn til, at 'de vedkommende parter? , der burde forfølge problematikken er de 2 tidligere kuratorer; som jo imidlertid må anses for ganske inhabile, idet de ved den uberettigede udbetaling af den ne- gative moms har opnået en ubegrundet berigelse af sig selv. Sagsøgte har til støtte for sin påstand overordnet gjort gældende, ikke skal meddeles aktindsigt i korrespondance 0g bilag mellem kuratorerne i tidligere konkursbo og SKAT, hverken efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse af 8. marts 2016 (bilag 1) . 11 Aktindsigt efter forvaltningsloven Efter forvaltningslovens $ 9, stk. 1, kan den; der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at bli- ve gjort bekendt med sagens dokumenter. adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven er dermed be- tinget af, at han er part i den sag, hvor SKAT over for konkursboet traf afgø- relse om, at boet skulle meddeles momsrefusion. Forvaltningsloven indeholder ikke en definition af partsbegrebet. Partsbeg - rebet skal forstås i overensstemmelse med forvaltningsrettens almindelige partsbegreb. Herefter er det graden og arten af den pågældende persons til- knytning til sagen; der er afgørende for, hvorvidt den pågældende skal anses som part. Som part anses personer, der har en væsentlig, direkte, individuel 0g retlig interesse i sagens afgørelse 0g udfald. Partsbegrebet omfatter såle- des typisk en afgørelses adressat. SKATs afgørelse om at indrømme konkursboet negativt momstilsvar var rettet mod konkursbo. Ved afsigelsen af et konkursdekret over skyldneren opstår et konkursbo, som er en selvstændig juridisk person. Konkursboet er således ikke identisk med skylderen; jf. herved Kreditorerne af Ulrik Rammeskov Bang-Pedersen, 2. udgave, side 75. Ved afsigelsen af konkursdekretet mister skyldneren fuldt ud retten til at råde på vegne af kon- kursboet, jf. konkurslovens $ 29, og det er herefter alene kurator; som kan råde på vegne af konkursboet. er hverken adressat for SKATs afgørelse og har heller ikke på anden måde en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i SKATs afgørelse der kan føre til, at han må anses for part i forvaltningslovens for- stand. har heller ikke en så væsentlig afledt og indirekte interesse i sagen, der kan begrunde partsstatus . påståede interesse i sa- gen består så vidt ses i at efterkontrollere, om SKAT har påset, at konkurs - boet opfylder betingelserne for at få momsrefusion; jf. stævningen side 3, sidste afsnit. Det tilkommer selvsagt ikke at foretage en så- dan kontrol af SKATs arbejde. SKATs afgørelse om momsrefusion til kon- kursboet har hvis nogen positiv betydning for idet SKATs afgørelse betød, at der kom midler ind i boet. Det er midler, som eventuelt kunne medføre, at kreditorernes krav mod ville blive nedbragt, da han personligt hæfter for gælden til kreditorerne. Den in- teresse, måtte have i sagen, kan derfor under ingen omstæn- digheder føre til, at han har partsstatus . anmodning om aktindsigt kan derfor ikke imødekommes efter forvaltningslovens bestemmelser. 1.2 Aktindsigt efter offentlighedsloven Der er heller ikke grundlag for at meddele aktindsigt efter offentlighedsloven. Hovedreglen efter offentlighedslovens 8 7, stk. 1, er, at enhver har ret til ak - tindsigt. Der gælder imidlertid en række lovbestemte undtagelser herfra. En af disse undtagelser er lovens $ 35, hvorefter pligten til at meddele oplysnin- ger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer; der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Skatteforvaltningslovens 8 17 er en sådan begrænsning 1 adgangen til ak- tindsigt efter offentlighedsloven:. Efter skatteforvaltningslovens $ 17, stk. 1, 1. pkt., skal skattemyndighederne under ansvar efter 88 152, 152 aog 152 c- 152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske; er- hvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagel- sen af deres arbejde bliver bekendt med. Der gælder således en særligt skær - pet tavshedspligt for skattemyndighederne. Tavshedspligten efter skatteforvaltningslovens $ 17 er med hensyn til de omfattede oplysninger absolut og ubetinget over for uvedkommende. Begre- bet "uvedkommende"" fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyn- dighederne må derfor ikke udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre private end den, der har afgivet oplysningen; eller den;, som oplys - ningen er om, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel. En særlig lovhjemmel foreligger eksempelvis; hvis den pågældende har krav på parts - aktindsigt efter forvaltningsloven; hvilket netop ikke har, jf. ovenfor. Som anført er konkursboet efter en selvstændig juridisk per - son, som ikke er identisk med De oplysninger, som SKAT blev bekendt med i konkursboets sag om momsrefusion; vedrører udeluk- kende konkursboets forhold. Der er således ikke grundlag for at fravige det klare udgangspunkt; hvorefter må anses for uvedkommende efter skatteforvaltningslovens $ 17. anmodning om aktindsigt kan derfor heller ikke imødekom- mes efter offentlighedslovens bestemmelser. Rettens begrundelse og afgørelse Det fremgår af forvaltningslovens 8 9, stk. 1, at en part i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, har aktindsigt i sagens dokumenter. Efter forvaltningslovens regler samt forarbejderne hertil lægger retten til grund, at man for at opfylde betingelserne for at være part skal have en væsentlig direkte, individuel og retlig interesse i sagens afgø- relse. SKAT's afgørelse om negativt momstilsvar er givet til konkursbo. Ved konkursdekretet har jf. konkurslovens 8 29, mistet enhver ret til at råde på boets vegne, 0g konkursboet er herefter en selvstændig juridisk person. På denne baggrund finder retten ikke; at har en væsentlig, direkte, individuel eller retlig interesse; der kan føre til, at han er part. Retten finder endvidere ikke; at har en så væsentlig afledt og indirekte interesse, at han skal anses for part. Retten har herved lagt vægt på, at ønske om at kontrollere SKATs afgørelse ikke kan begrunde partsstatus, ligesom negativt momstilsvar alene vil kunne få positiv betydning for boet 0g På denne bag- grund har ikke aktindsigt efter forvaltningslovens regler. Det fremgår af skatteforvaltningslovens 8 17, at skattemyndighederne har et skærpet tavshedsansvar, idet der er ubetinget tavshedspligt overfor uved- kommende med hensyn til oplysninger om økonomiske; erhvervsmæssige eller privalivet tilhørende forhold, som i forbindelse med arbejdet bliver gjort bekendt med. Efter det ovenfor anførte, hvorefter konkursboet er en selvstændig juridisk person; 0g ikke er part, samt at oplys- ningerne ikke er givet af ham til skattemyndighederne; 0g oplysningerne ik- ke vedrører ham personligt, anses i relation hertil at være u- vedkommende, hvorfor han heller ikke jf. offentlighedsloven og skattefor- valtningsloven kan meddeles aktindsigt. På denne baggrund tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Det bemærkes om sagsomkostninger, at sagsøgte har fået medhold. Sagsøgte er er ikke momsregistreret. Retten har ved fastsættelse af sagsomkostninger lagt vægt på, at sagens værdi er opgjort til 98.703 kr. samt hovedforhandlin - gens varighed. Thi kendes for ret: Sagsøgte Skatteministeriet frifindes. Sagsøgeren skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet be- tale 25.000 kr.	Retten Aarhus Udskrift af dombogen Anket 5.7.2017 under V.L. B-0938-17 8 afdeling DOM Afsagt den 20.juni 2017i sag nr. BS 8-596/2016: Part (Saasøaer Adresse <anonym>y</anonym> mod Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt ved Retten i Aarhus den 30. marts 2016, angår spørgsmålet, om der er grundlag for at tilsidesætte en afgørelse; truffet af Skatteankestyrelsen om stadfæstelse af SKAT s afgørelse om afslag på ak - tindsigt i korrepondance 0g bilag mellem et konkursbo og SKAT om udbe - taling af negativ moms. Sagsøgeren <anonym>Part 1</anonym> har nedlagt påstand om, at sagsøgte Skattemini - steriet tilpligtes at meddele sagsøgeren aktindsigt i korrespondance og bilag mellem kuratorerne i sagsøgerens tidligere konkursbo og Skat vedrørende udbetaling af negativ moms ved boets afslutning, herunder Skats afgørelse af 28.1.2016 om godkendelse af udbetaling af negativ moms på kr. 98.703. Sagsøgte Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2 <anonym>Part 1</anonym> blev ved dekret, afsagt den 26. maj 2014 af Skifteretten i Aarhus, erklæret konkurs 0g med fristdag den 26. marts 2014. Ikurators re- degørelse af 4. september 2015 hedder det: <anonym>Part 1</anonym> overdrog den 20. maj 2014 sine anparter i Advokatkonto- ret..til <anonym>Advokatfirma 1</anonym> Købesummen var fastsat til kr. 1, og blev berigtiget kontant. Det fremgår af overdragelsesaftalen; at købesummen er fastsat med ud- gangspunkt i det seneste regnskab for Advokatkontoret._ hvor der imidler- tid er medtaget aktiver for kr. 2.046.564,- Henset hertil samt det faktum at virksomheden 10 måneder tidligere vr overdraget for kr. 1 mio., 0g at <anonym>Part 1</anonym> har oplyst, at overdragelsen var motiveret af <anonym>Part 1's</anonym> fo- restående konkurs, er det kuratellets opfattelse, at overdragelsen er en om- stødelig gavedisposition; jf. konkurslovens 88 64 og 74. Da der imidlertid ikke i boet er midler til at foretage nærmere undersøgelse i denne anledning, 0g da ingen kreditor har ønsket at stille sikkerhed for om - kostningerne eller at forfølge et eventuelt tilgodehavende, har kuratellet stoppet arbejdet i den forbindelse. Vedrørende moms er anført: Konkursboet er ikke momsregistreret, men vil blive momsregistreret i for- bindelse med boets afslutning med henblik på at opnå momsrefusion vedrø- rende afholdte udgifter. SKAT har forhåndstilkendegivet, at boet vil opnå momsrefusion. Iboregnskabet er det anført, at <anonym>Part 1</anonym> drev momspligtig virksom- hed, hvorfor der kan opnås momsrefusion; og som negativt momstilsvar er opgovet 98.703,00 kr. Imail af 22. oktober 2015 til kurator anmodede <anonym>Part 1</anonym> om at få til- sendt kopi af kuratellets regninger i forbindelse med boets afslutning samt aktindsigt i den korrespondance, der havde været med SKAT. Imail af 2. november 2015 til <anonym>Part 1</anonym> anførte kurator, at boregnska - bet var stadfæstet af skifteretten 0g ankefristen udløbet og derfor endeligt af- sluttet, hvorfor henvendelser om boet måtte ske til skifteretten. Ibrev af 2. februar 2016 meddelte SKAT afslag på en anmodning fra <anonym>Part 1</anonym> om aktindsigt. Ibrevet hedder det blandt andet: Du har den 20. januar 2016 sendt en mail til SKATs Inddrivelsesafdeling 0g bedt om aktindsigt i følgende: Aktindsigt i de bilag, der vedrører momsrefusion på kuratorsalæret i forbin- delse med boets afslutning. Det gælder også foruden i henseende til kurators regning til korrespondance; der har været ført imellem kurator 0g Skat ved- rørende mulighed for momsrefusion i det hele taget. Afgørelse Side 3/10 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25Vi kan ikke give dig aktindsigt i de ønskede oplysninger efter forvaltnings- lovens bestemmelser, da du ikke anses for at være p art i sagen. Kravet om, at du skal være part, fremgår af forvaltningslovens § 9. Vi kan heller ikke give dig aktindsigt efter offent lighedsloven. Grunden til dette er, at pligten til at meddele aktindsigt efte r offentlighedslovens § 35 er begrænset af særlige tavshedspligtbestemmelser. For SKAT gælder en sær- lig tavshedspligtsbestemmelse efter skatteforvaltni ngslovens § 17. ... Begrundelse Ifølge forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltn ingsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. En part er enhver, som har en konkret, væsentlig, d irekte og individuel retlig interesse i sagens afgørelse. En person, som kun bl iver indirekte berørt af af- gørelsen, er ikke part. Du oplyser, at du er taget under konkursbehandling ved dekret af 26. maj 2014 og at konkursen er endeligt afsluttet den 2. o ktober 2015. Konkursen betyder at råderetten over konkursboets a ktiver og passiver alene ligger hos kurator jf. konkurslovens §§ 29 og 30. D et er således alene kura- tor, der kan handle på vegne af konkursboet og som følge heraf har kurator partsstatus i evt. forhold vedrørende konkursboet - herunder angivelse af moms. Du vurderes ikke at have en sådan konkret, væsentli g eller direkte interesse i konkursboets momsangivelser eller momsforhold i øvr igt, at du kan anses for part i oplysningerne, jf. forvaltningslovens § 9. Da du efter SKATs opfattelse ikke kan anses for at være part efter forvalt- ningsloven, behandles anmodningen i stedet efter of fentlighedslovens be- stemmelser om aktindsigt for ikke-parter. Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, kan enhver f orlange at blive gjort be- kendt med dokumenter, der er indgået til eller opre ttet af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse me d dens virksomhed. Ret- ten til aktindsigt er dog begrænset af de undtagels er, der fremgår af offent- lighedslovens §§ 19-35. Det fremgår af offentlighedslovens § 35, at pligten til at meddele oplysnin- ger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshed spligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov. Reglerne om tavshedspligt på skattemyndighedernes o mråde følger af skat- teforvaltningslovens § 17. I medfør af skatteforval tningslovens § 17, stk. 1, skal skattemyndighederne iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommen - de med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økono- miske; erhvervsmæssige eller privalivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Tavshedspligten fortolkes restriktivt i forhold til private; herunder pressen. SKAT må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfat - tet af tavshedspligten til andre private end den; der har afgivet oplysningen eller den, som oplysningen omhandler. Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes; om der kan gives aktindsigt i dokumenter 0g oplysninger i videre omfang end der følger af offentlighedslovens 88 23-35.Der kan gives ak- tindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgiv- ning herunder regler om tavshedspligt m.v jf. offentlighedslovens $ 14, stk. 1. Inærværende sag kan der ikke gives meraktindsigt efter 8 14, stk. 1, idet dette vil være i strid med SKATs ubetingede tavshedspligt efter skattefor- valtningslovens 8 17, stk. 1- Afgørelsen blev indbragt for Skatteankestyrelsen; der den 8. marts 2016 stadfæstede SKAT's afgørelse. <anonym>Part 1</anonym> indbragte SKAT $ afgørelse for Landsskatteretten; der den 13.maj 2016 afviste klagen; da "klageren ikke har vedlagt den afgørelse; der klages over, jf. skatteforvaltningslovens 8 35a, stk. 7" _ Parternes synspunkter Parterne har i det væsentlige gentaget de anbringender, der er fremsat i på - standsdokumenterne. Heraf fremgår: Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren blev erklæret konkurs ved Skifteretten i Aarhus den 26.5.2014, 0g advokaterne Boris Frederiksen og Pernille Bigaard, begge København; blev udpeget til kuratorer i boet. På tidspunktet for konkursdekretets afsigelse drev sagsøgeren ikke moms - pligtig virksomhed, idet sagsøgeren pr. 1.7.2013 havde overdraget den af sagsøgeren igennem mange år personligt drevne advokatvirksomhed til nu <anonym>Advokatfirma 2A</anonym> Den personlige advokatforretning havde været momsregistreret under <anonym>CVR nr</anonym> hvilket cvr.nr. ophørte i forbindelse med konkursen. Advokat- selskabet blev fra virksomhedens overdragelse dertil momsregistreret med Side 5/10 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25eget cvr.nr. Den 4.9.2015, jfr. sagens bilag 1, udarbejdede kura torerne en redegørelse i boet i medfør af Konkurslovens § 148, stk. 2 og § 2 39. I redegørelsen omtal- te kuratorerne en lang række forhold vedrørende sag af aktiver m.v. forud for konkursen og mulige omstødelige forhold, og ind stillede boet afsluttet i medfør af Konkurslovens § 143, idet ingen kreditore r havde villet bekoste retssager til forfølgelse af de påpegede mulige oms tødelige forhold m.v. Det fremgik af redegørelsen, at der ikke i bobehandling sperioden var blevet ud- foldet momspligtige aktiviteter, og at de foretagne undersøgelser af salg af aktiver og mulige omstødelige forhold i det hele ve drørte sagsøgerens priva- te sfære. Herefter sluttedes boet den 2.10.2015 i medfør af K onkurslovens § 143. Sagsøgeren har efter boets afslutning ønsket at for følge spørgsmålet om, hvorvidt Skats anerkendelse af refusion til boet af negativ moms er lovmed- holdelig og i overensstemmelse med Skats praksis, o g har i forbindelse her- med søgt aktindsigt i Skats afgørelse af 28.1.2016, kuratorernes korrespon- dance med Skat om spørgsmålet og kuratorernes regni nger til boet. Skat har meddelt sagsøgeren afslag på aktindsigt, b åde efter Forvaltningslo- vens § 9, stk. 1 og Offentlighedslovens § 7, stk. 1 , dels begrundet i, at sagsø- geren ikke har kunnet anses som part i sagen, og de ls begrundet i begræns- ning i adgangen til aktindsigt efter Offentlighedsl oven henset til Skattemyn- dighedernes tavshedspligt i medfør af Skatteforvalt ningslovens § 17 overfor uvedkommende. Sagsøgeren har til Landsskatteretten påklaget Skats afgørelse af 28.1.2016 om udbetaling af negativ moms, men Landsskatterette n har den 13.5.2016 (nyt bilag 6) afvist at behandle klagen, da sagsøge ren af gode grunde, som krævet i Skatteforvaltningslovens § 35 A, stk. 3, i kke har kunnet vedlægge klagen, den påklagede afgørelse, da Skatteankestyre lsen ikke i forbindelse med sagens behandling har ønsket at bidrage til afh jælpning af dette pro- blem med fremlæggelse af afgørelsen. Under nærværende retssag skal der herefter tages st illing til, om Skat med rette har nægtet sagsøgeren aktindsigt i de omhandl ede bilag, dels i medfør af Forvaltningslovens § 9, stk. 1, og dels i medfør af Offentlighedslovens § 7, stk. 1, jfr. Skatteforvaltningslovens § 17. Ad Forvaltningslovens § 9, stk. 1: Efter Forvaltnin gslovens § 9, stk. 1 kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil b live truffet afgørelse af en Forvaltningsmyndighed forlange at blive gjort beken dt med sagens doku- menter. Afgørende efter denne bestemmelse bliver det hereft er, om sagsøgeren kan Side 6/10 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25betragtes som part i sagen vedrørende udbetaling af negativ moms til sagsø- gerens tidligere konkursbo. Partsbegrebet er ikke nærmere defineret i loven, me n efter pkt. 51 i Vejled- ning nr. 11740 af 4.12.1986 om Forvaltningsloven, a nses partsbegrebet i § 9, stk. 1, at omfatte ansøgere og klagere og andre, de r har en væsentlig interes- se i sagens udfald. Det gøres gældende, at sagsøgeren er omfattet af si dste led i denne udtalelse. Det gøres således nærmere gældende, at efter boets afslutning er den eneste part, der har interesse i at forfølge spørgsmålet s agsøgeren, og at spørgsmå- let om momsrefusionens berettigelse øver direkte in dflydelse på, hvilke be- løb sagsøgeren fortsat hæfter for efter konkursboet s afslutning. Det må bero på en misforståelse fra Skats side, når det derfra er hævdet, at alene sagsøgerens konkursbo har haft retsevne vedrø rende det pågældende spørgsmål, idet der selv under boets behandling som bekendt består en sub- sidiær søgsmåls-klagekompetence med heraf følgende retsevne for skyldne- ren i medfør af konkurslovgivningen, jfr. herved og så Konkurslovens § 138. Selv under boets behandling har sagsøgeren derfor h aft retsevne til at forføl- ge alle spørgsmål, som kurator ikke selv har ønsket at dyrke, herunder at fortsætte retssager anlagt forud for konkursen, og som kurator ikke har ønsk- et at indtræde i. Dette har bl.a. manifesteret sig ved, at sagsøgeren selv har videreført 2 retssager ved Højesteret, afgjort ved domme afsagt henholdsvis den 25.8. og den 8.12.2015. Ad Offentlighedslovens § 7, stk. 1, jfr. herved lov ens § 35 og Skatteforvalt- ningslovens § 17: Efter Offentlighedslovens § 7, stk. 1, har enhver r et til aktindsigt i dokumen- ter, der vedrører sager, der er under behandling ho s det offentlige. Efter lo- vens § 35 kan pligten til at meddele oplysninger do g være begrænset af sær- lige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Skatteforvaltningslo- vens § 17 indeholder en sådan begrænsning i adgange n til aktindsigt efter Offentlighedsloven, idet Skattemyndighederne skal i agttage ubetinget tavs- hed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller juridisk persons økonomiske erhvervsmæssige eller p rivatlivet tilhørende forhold. Til uvedkommende må Skattemyndighederne så ledes ikke udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre, end den der har afgivet op- lysningen eller den som oplysningen er om, medmindr e der foreligger særlig lovhjemmel. Spørgsmålet er herefter, om sagsøgeren kan betragte s som uvedkommende vedrørende spørgsmål, der angår behandling af sagsø gerens eget konkursbo. De samme grunde som er anført ovenfor til støtte for; at sagsøgeren har partsstatus i medfør af Forvaltningslovens $ 9, stk. 1, taler til fordel for, at sagsøgeren ikke kan betragtes som uvedkommende ved forfølgning af spørgsmål, der angår sagsøgerens eget personlige konkursbo Dette må særligt = gælde efter boets afslutning 0g ved forfølgning af spørgsmål, der tilsigter at hindre ulovligheder; her i form af uberettiget ud- betaling af negativ moms fra det offentlige til skade for Statskassen og alene i interesse af 2 kuratorer, der ikke ved bobehandlingen i øvrigt har kunnet skaffe dækning for påløbne boomkostninger. Der må herved også tages hensyn til, at 'de vedkommende parter? , der burde forfølge problematikken er de 2 tidligere kuratorer; som jo imidlertid må anses for ganske inhabile, idet de ved den uberettigede udbetaling af den ne- gative moms har opnået en ubegrundet berigelse af sig selv. Sagsøgte har til støtte for sin påstand overordnet gjort gældende, <anonym>Part 1</anonym> ikke skal meddeles aktindsigt i korrespondance 0g bilag mellem kuratorerne i <anonym>Part 1's</anonym> tidligere konkursbo og SKAT, hverken efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse af 8. marts 2016 (bilag 1) . 11 Aktindsigt efter forvaltningsloven Efter forvaltningslovens $ 9, stk. 1, kan den; der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at bli- ve gjort bekendt med sagens dokumenter. <anonym>Part 1's</anonym> adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven er dermed be- tinget af, at han er part i den sag, hvor SKAT over for konkursboet traf afgø- relse om, at boet skulle meddeles momsrefusion. Forvaltningsloven indeholder ikke en definition af partsbegrebet. Partsbeg - rebet skal forstås i overensstemmelse med forvaltningsrettens almindelige partsbegreb. Herefter er det graden og arten af den pågældende persons til- knytning til sagen; der er afgørende for, hvorvidt den pågældende skal anses som part. Som part anses personer, der har en væsentlig, direkte, individuel 0g retlig interesse i sagens afgørelse 0g udfald. Partsbegrebet omfatter såle- des typisk en afgørelses adressat. SKATs afgørelse om at indrømme konkursboet negativt momstilsvar var rettet mod <anonym>Part 1's</anonym> konkursbo. Ved afsigelsen af et konkursdekret over skyldneren opstår et konkursbo, som er en selvstændig juridisk person. Konkursboet er således ikke identisk med skylderen; jf. herved Kreditorerne af Ulrik Rammeskov Bang-Pedersen, 2. udgave, side 75. Ved afsigelsen af konkursdekretet mister skyldneren fuldt ud retten til at råde på vegne af kon- kursboet, jf. konkurslovens $ 29, og det er herefter alene kurator; som kan råde på vegne af konkursboet. <anonym>Part 1</anonym> er hverken adressat for SKATs afgørelse og har heller ikke på anden måde en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i SKATs afgørelse der kan føre til, at han må anses for part i forvaltningslovens for- stand. <anonym>Part 1</anonym> har heller ikke en så væsentlig afledt og indirekte interesse i sagen, der kan begrunde partsstatus . <anonym>Part 1's</anonym> påståede interesse i sa- gen består så vidt ses i at efterkontrollere, om SKAT har påset, at konkurs - boet opfylder betingelserne for at få momsrefusion; jf. stævningen side 3, sidste afsnit. Det tilkommer selvsagt ikke <anonym>Part 1</anonym> at foretage en så- dan kontrol af SKATs arbejde. SKATs afgørelse om momsrefusion til kon- kursboet har hvis nogen positiv betydning for <anonym>Part 1</anonym> idet SKATs afgørelse betød, at der kom midler ind i boet. Det er midler, som eventuelt kunne medføre, at kreditorernes krav mod <anonym>Part 1</anonym> ville blive nedbragt, da han personligt hæfter for gælden til kreditorerne. Den in- teresse, <anonym>Part 1</anonym> måtte have i sagen, kan derfor under ingen omstæn- digheder føre til, at han har partsstatus . <anonym>Part 1's</anonym> anmodning om aktindsigt kan derfor ikke imødekommes efter forvaltningslovens bestemmelser. 1.2 Aktindsigt efter offentlighedsloven Der er heller ikke grundlag for at meddele <anonym>Part 1</anonym> aktindsigt efter offentlighedsloven. Hovedreglen efter offentlighedslovens 8 7, stk. 1, er, at enhver har ret til ak - tindsigt. Der gælder imidlertid en række lovbestemte undtagelser herfra. En af disse undtagelser er lovens $ 35, hvorefter pligten til at meddele oplysnin- ger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer; der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Skatteforvaltningslovens 8 17 er en sådan begrænsning 1 adgangen til ak- tindsigt efter offentlighedsloven:. Efter skatteforvaltningslovens $ 17, stk. 1, 1. pkt., skal skattemyndighederne under ansvar efter 88 152, 152 aog 152 c- 152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske; er- hvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagel- sen af deres arbejde bliver bekendt med. Der gælder således en særligt skær - pet tavshedspligt for skattemyndighederne. Tavshedspligten efter skatteforvaltningslovens $ 17 er med hensyn til de omfattede oplysninger absolut og ubetinget over for uvedkommende. Begre- bet "uvedkommende"" fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyn- dighederne må derfor ikke udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre private end den, der har afgivet oplysningen; eller den;, som oplys - ningen er om, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel. En særlig lovhjemmel foreligger eksempelvis; hvis den pågældende har krav på parts - aktindsigt efter forvaltningsloven; hvilket <anonym>Part 1</anonym> netop ikke har, jf. ovenfor. Som anført er konkursboet efter <anonym>Part 1</anonym> en selvstændig juridisk per - son, som ikke er identisk med <anonym>Part 1</anonym> De oplysninger, som SKAT blev bekendt med i konkursboets sag om momsrefusion; vedrører udeluk- kende konkursboets forhold. Der er således ikke grundlag for at fravige det klare udgangspunkt; hvorefter <anonym>Part 1</anonym> må anses for uvedkommende efter skatteforvaltningslovens $ 17. <anonym>Part 1's</anonym> anmodning om aktindsigt kan derfor heller ikke imødekom- mes efter offentlighedslovens bestemmelser. Rettens begrundelse og afgørelse Det fremgår af forvaltningslovens 8 9, stk. 1, at en part i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, har aktindsigt i sagens dokumenter. Efter forvaltningslovens regler samt forarbejderne hertil lægger retten til grund, at man for at opfylde betingelserne for at være part skal have en væsentlig direkte, individuel og retlig interesse i sagens afgø- relse. SKAT's afgørelse om negativt momstilsvar er givet til <anonym>Part 1's</anonym> konkursbo. Ved konkursdekretet har <anonym>Part 1</anonym> jf. konkurslovens 8 29, mistet enhver ret til at råde på boets vegne, 0g konkursboet er herefter en selvstændig juridisk person. På denne baggrund finder retten ikke; at <anonym>Part 1</anonym> har en væsentlig, direkte, individuel eller retlig interesse; der kan føre til, at han er part. Retten finder endvidere ikke; at <anonym>Part 1</anonym> har en så væsentlig afledt og indirekte interesse, at han skal anses for part. Retten har herved lagt vægt på, at <anonym>Part 1's</anonym> ønske om at kontrollere SKATs afgørelse ikke kan begrunde partsstatus, ligesom negativt momstilsvar alene vil kunne få positiv betydning for boet 0g <anonym>Part 1</anonym> På denne bag- grund har <anonym>Part 1</anonym> ikke aktindsigt efter forvaltningslovens regler. Det fremgår af skatteforvaltningslovens 8 17, at skattemyndighederne har et skærpet tavshedsansvar, idet der er ubetinget tavshedspligt overfor uved- kommende med hensyn til oplysninger om økonomiske; erhvervsmæssige eller privalivet tilhørende forhold, som i forbindelse med arbejdet bliver gjort bekendt med. Efter det ovenfor anførte, hvorefter konkursboet er en selvstændig juridisk person; 0g <anonym>Part 1</anonym> ikke er part, samt at oplys- ningerne ikke er givet af ham til skattemyndighederne; 0g oplysningerne ik- ke vedrører ham personligt, anses <anonym>Part 1</anonym> i relation hertil at være u- vedkommende, hvorfor han heller ikke jf. offentlighedsloven og skattefor- valtningsloven kan meddeles aktindsigt. På denne baggrund tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Det bemærkes om sagsomkostninger, at sagsøgte har fået medhold. Sagsøgte er er ikke momsregistreret. Retten har ved fastsættelse af sagsomkostninger lagt vægt på, at sagens værdi er opgjort til 98.703 kr. samt hovedforhandlin - gens varighed. Thi kendes for ret: Sagsøgte Skatteministeriet frifindes. Sagsøgeren <anonym>Part 1</anonym> skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet be- tale 25.000 kr. <anonym>Dommer</anonym>	22,029	23,095
806	Byrettens dom stadfæstet	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-938/2017-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1526/22	Konkurs og anden insolvens; Retspleje og civilproces; Skat;			Nej	Nej	Nej		afsagt den 1. februar 2018 af Vestre_Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Henrik Estrup og Thomas Tordal-Mortensen) i ankesag V.L. B-0938-17 (advokat Tage Siboni, Aarhus) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Tony Sabbah, København) Retten i Aarhus har den 20.juni 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 8-596/2016). Påstande For landsretten har appellanten; gentaget sin påstand for byretten. Indstævnte, Skatteministeriet; har påstået dommen stadfæstet. Procedure Parterne har gentaget deres anbringender for byretten. har yderligere gjort gældende, at hans partsstatus bl.a. er begrundet i, at udbetaling af den negative moms har direkte indflydelse på hans økonomiske situation; idet udbetalingen har formindsket den gæld, som han fortsat hæfter for efter konkursen. Han ønsker at forfølge spørgsmålet om, hvorvidt udbetalingen af momsbeløbet har været lovlig, og som den eneste, der har vist interesse for dette spørgsmål; bør han ikke afskæres fra at forfølge spørgsmålet ved nægtelse af aktindsigt af formelle grunde. Skatteministeriet har yderligere gjort gældende; at der i konkursboet end ikke var fuld dækning til 8 93-kravene. En tilbagebetaling af det negative momstilsvar ville blot føre til en forøgelse af kravene omfattet af konkurslovens 8 93. Da ikke hæfter for 8 93-kravene; vil en tilbagebetaling af det negative momstilsvar slet ikke påvirke den gæld, som hæfter for efter konkursen. Da tilbagebetaling af det negative momstilsvar som nævnt ville forøge 8 93-kravene; er der tale om et passiv, og fremkomsten af et nyt passiv kan ikke føre til genoptagelse af kon- kursbehandlingen. Det kan kun fremkomsten af et nyt aktiv, jf. konkurslovens 8 154. Gen - optagelse af konkursbehandlingen er således under alle omstændigheder udelukket. Af begge de nævnte grunde har ikke en sådan interesse i sagen; at han kan få aktindsigt. Landsrettens begrundelse og resultat Ved afslutningen af konkursbo fik boet 98.703 kr. i momsrefusion. Selv om dette måtte være sket med urette, ville ikke kunne forlange bobehand- lingen genoptaget; da der i konkursloven ikke er hjemmel hertil. Konkursboet blev afsluttet uden, at der var dækning til krav omfattet af konkurslovens $ 93. Hvis boet ikke havde fået momsrefusion; ville kravene omfattet af 8 93 have været 98.703 kr. større, end de endte med at være. Da en skyldner imidlertid ikke hæfter for så - danne krav, har den momsrefusion; som boet fik, ikke påvirket størrelsen af gæld efter konkursen. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det; at ikke har den fornødne interesse i sagen til at blive anset for part, og at han derfor ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Det tiltrædes ligeledes af de grunde, som byretten har anført, at heller ikke har ret til aktindsigt efter offentlighedsloven. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 20.000 kr. Beløbet; der indehol- der moms, vedrører udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang 0g forløb. Ihi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 20.000 kr. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens $ 8 a. Hanne Kildal	afsagt den 1. februar 2018 af Vestre_Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Henrik Estrup og Thomas Tordal-Mortensen) i ankesag V.L. B-0938-17 <anonym>Part 1</anonym> (advokat Tage Siboni, Aarhus) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Tony Sabbah, København) Retten i Aarhus har den 20.juni 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 8-596/2016). Påstande For landsretten har appellanten; <anonym>Part 1</anonym> gentaget sin påstand for byretten. Indstævnte, Skatteministeriet; har påstået dommen stadfæstet. Procedure Parterne har gentaget deres anbringender for byretten. <anonym>Part 1</anonym> har yderligere gjort gældende, at hans partsstatus bl.a. er begrundet i, at udbetaling af den negative moms har direkte indflydelse på hans økonomiske situation; idet udbetalingen har formindsket den gæld, som han fortsat hæfter for efter konkursen. Han ønsker at forfølge spørgsmålet om, hvorvidt udbetalingen af momsbeløbet har været lovlig, og som den eneste, der har vist interesse for dette spørgsmål; bør han ikke afskæres fra at forfølge spørgsmålet ved nægtelse af aktindsigt af formelle grunde. Skatteministeriet har yderligere gjort gældende; at der i konkursboet end ikke var fuld dækning til 8 93-kravene. En tilbagebetaling af det negative momstilsvar ville blot føre til en forøgelse af kravene omfattet af konkurslovens 8 93. Da <anonym>Part 1</anonym> ikke hæfter for 8 93-kravene; vil en tilbagebetaling af det negative momstilsvar slet ikke påvirke den gæld, som <anonym>Part 1</anonym> hæfter for efter konkursen. Da tilbagebetaling af det negative momstilsvar som nævnt ville forøge 8 93-kravene; er der tale om et passiv, og fremkomsten af et nyt passiv kan ikke føre til genoptagelse af kon- kursbehandlingen. Det kan kun fremkomsten af et nyt aktiv, jf. konkurslovens 8 154. Gen - optagelse af konkursbehandlingen er således under alle omstændigheder udelukket. Af begge de nævnte grunde har <anonym>Part 1</anonym> ikke en sådan interesse i sagen; at han kan få aktindsigt. Landsrettens begrundelse og resultat Ved afslutningen af <anonym>Part 1's</anonym> konkursbo fik boet 98.703 kr. i momsrefusion. Selv om dette måtte være sket med urette, ville <anonym>Part 1</anonym> ikke kunne forlange bobehand- lingen genoptaget; da der i konkursloven ikke er hjemmel hertil. Konkursboet blev afsluttet uden, at der var dækning til krav omfattet af konkurslovens $ 93. Hvis boet ikke havde fået momsrefusion; ville kravene omfattet af 8 93 have været 98.703 kr. større, end de endte med at være. Da en skyldner imidlertid ikke hæfter for så - danne krav, har den momsrefusion; som boet fik, ikke påvirket størrelsen af <anonym>art 1 S</anonym> gæld efter konkursen. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det; at <anonym>Part 1</anonym> ikke har den fornødne interesse i sagen til at blive anset for part, og at han derfor ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Det tiltrædes ligeledes af de grunde, som byretten har anført, at <anonym>Part 1</anonym> heller ikke har ret til aktindsigt efter offentlighedsloven. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal <anonym>Part 1</anonym> betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 20.000 kr. Beløbet; der indehol- der moms, vedrører udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang 0g forløb. Ihi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. <anonym>Part 1</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 20.000 kr. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens $ 8 a. Hanne Kildal	3,475	3,777
807	Sag om varetægtsfængsling i surrogat indtil domsafsigelse	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-104/2018-OLR	Grundlovssag	2. instans	1527/22	Efterforskning og straffeproces;			Nej				ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 15. februar 2018 kl. 14.00 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde i retsbygningen; Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne Olaf Tingleff; Niels Fenger og Mads Spang- gaard Stokholm (kst:) førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 12. afd. nr. S-104-18: Anklagemyndigheden mod (advokat Erbil Kaya, besk.) For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten i København ved Som beskikket forsvarer mødte advokat Erbil Kaya. var fremstillet. Som tolk i arabisk mødte Der fremlagdes mail af 15. februar 2018 fra Statsadvokaten i København til Nordsjælland Politi samt Udlændingestyrelsens mail af 20. december 2017 til Nordsjællands Politi. Det tidligere fremlagte var til stede. Anklageren redegjorde for sagen og anmodede om, at landsretten traf afgørelse om vare - tægtsfængsling i surrogat, indtil der er afsagt domi ankesagen; imedfør af 'retsplejelovens 8 769, stk. 3,jf. $ 767, stk. 2, jf. $ 762, stk. 1, nr. 1, 0g $ 765. Forsvareren anmodede om, at løslades . Spørgsmålet procederedes . havde lejlighed til at udtale sig. Efter votering afsagdes der har været frihedsberøvet fra den 8.juli 2017, for overtræ- delse af blandt andet straffelovens $ 244, 8 288, stk. 1, nr. 2, 0g 8 293 a, er ved dom af 10. oktober 2017 blevet idømt behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalfor - sorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Længstetiden for foranstaltningen blev fastsat til 5 år. Retten traf samtidig bestemmelse om, at under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksæt- tes, skulle forblive fængslet i surrogat, jf. retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1,jf. $ 765. Såvel som anklagemyndigheden ankede dommen. Ved kendelse af 26. oktober 2017 (S-2844-17) bestemte Østre Landsret;, at skulle varetægtsfængsles i surrogat; indtil der var afsagt dom i sagen, jf. rets - plejelovens $ 769, stk. 3,jf. 8 767, stk. 2,jf. 762, stk. 1, nr. 1. Sagen var på daværende tidspunkt berammet til hovedforhandling den 14. december 2017. Af landsrettens retsbog af 27. november 2017 fremgår; at Øn - skede at frafalde sin anke; og at anklagemyndigheden frafaldt kontraanken. Landsretten besluttede samtidig, at skulle forblive varetægtsfængslet i surro- gat,; indtil fuldbyrdelse kunne iværksættes, jf. retsplejelovens 769, stk. 1, 8 762, stk. 1, nr. 1 Den 8. december 2017 skrev forsvarer til landsretten; at hans klient ikke havde kunnet overskue sit ankefrafald, og at han på den baggrund ønskede an- kesagen gennemført. Ifølge de af anklagemyndigheden nu fremlagte oplysninger traf Udlændingestyrelsen den 20. december 2017 beslutning om, at skulle flyttes til et udrejse - center uden opholdspligt; hvilket og Psykiatrisk Center Nord - sjælland fik meddelelse om. Som følge af Udlændingestyrelsens beslutning blev den 27. december 2017 ved brug af et privat vagtfirma overflyttet til det åbne Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast, hvor man den 4. januar 2018 konstaterede, at han havde forladt centret. Han tog herefter ophold i Værløse, hos sin mor. Den 2. januar 2018 meddelte anklagemyndigheden; at man tiltrådte, at ankesagen blev ad- mitteret på trods af de afgivne ankefrafald. Landsretten traf herefter den 5.januar 2018 beslutning om, at ankesagen skulle fremmes, idet ankefrafald måtte anses for ugyldigt, 0g anklagemyndighedens frafald af kontraanken herefter ligele - des måtte anses for ugyldigt på grund af bristede forudsætninger. På baggrund af landsrettens kendelse anmodede anklagemyndigheden samme dag landsret - ten om at træffe afgørelse om, at 99 'forbliver varetægtsfængslet i surrogat?" . Ved mail af 7. februar 2018 protesterede forsvarer mod 'fortsat varetægtsfængsling" Landsretten modtog ikke i forbindelse med sagens fore - læggelse oplysninger om, at på daværende tidspunkt rent faktisk ikke længere var varetægtsfængslet i surrogat. Ved kendelse af 8. februar 2018 fandt landsretten under hensyn til det oplyste om forhold, herunder hans manglende tilknytning til Danmark, at betingel- seme for varetægtsfængsling efter $ 762, stk. 1, nr. 1, var opfyldt. Da frihedsberøvelsen endvidere ikke fandtes at være i strid med de proportionalitetshensyn; der er nævnt i lovens 8 762, stk. 3, traf landsretten kendelse om, at betingelserne for varetægtsfængsling i surro- gat; indtil der var afsagt dom i sagen; fortsat var opfyldt, jf. retsplejelovens $ 769, stk. 3,jf. 8 767, stk. 2. Hovedforhandling blev samtidig berammet til den 24. april 2018. blev anholdt den 9. februar 2018 kl. 11.39 og blev anbragt på Psykiatrisk afdeling på Herning Hospital. Den 14. februar 2018 rettede Nordsjællands Politi henvendelse til Østre Landsret og oply - ste om anholdelsen af 9. februar 2018. Landsretten traf herefter samme dag beslutning om, at skulle fremstilles i landsretten den 15.februar 2018, kl. 14.00 med henblik på stillingtagen til varetægtsfængsling i surrogat. Landsrettens begrundelse og resultat Det er ubestridt; at det forhold, at den 27.december 2017 i hen- hold til Udlændingestyrelsens beslutning af 20. december 2017 blev flyttet til et udrejse - center uden opholdspligt; reelt har indebåret; at hermed blev løsladt. Af de i landsrettens kendelse af 8. februar 2018 anførte grunde er de materielle betingelser for varetægtsfængsling i surrogat opfyldt. Den omstændighed, at må betragtes som have værende løsladt siden 27. december 2017 0g ikke perioden siden da har forladt landet; kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Landsretten finder endvidere; at betragtninger om berettigede forventninger ikke indebæ - rer; at fornyet varetægtsfængsling ikke kan finde sted. Landsretten har herved lagt vægt på, at beslutningen om overførsel til et udrejsecenter uden opholdspligt efter det foreliggende må antages at være truffet af en myndighed, der ikke har kompetence til at træffe afgørelse om løsladelse; og at det ikke i Udlændingestyrelsens brev af 20. december 2017 blev angi- vet, at hermed blev løsladt. Spørgsmålet er herefter, hvilken betydning det har, at anklagemyndigheden ikke søgte sa- gen indbragt for retten, herunder inden 24 timer efter; at politiet den 9. februar 2018 kl 11.39 anholdt Istedet orienterede Nordsjællands Politi landsret- ten om anholdelsen den 14. februar 2018, hvorefter landsretten tog initiativ til afholdelse af retsmøde om varetægtsfængsling. Landsretten finder; at denne fristoverskridelse på ca. 5 dage giver anledning til alvorlig kritik. Overskridelse af fristen for fremstilling medfører imidlertid ikke i sig selv; at har krav på at blive løsladt; idet det må afhænge af en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder; om fristoverskrivelsen skal have denne virkning; jf. herved U 2012.871/1 Hog U 2014.1044 Ø. Ved vurderingen heraf finder landsretten; at den betydelige fristoverskridelse må anses for en væsentlig tilsidesættelse af en fundamental retsgaranti . Imidlertid havde landsretten fle - re gange 0g senest dagen før anholdelsen af den 9. februar 2018 truffet afgørelse om fortsat varetægtsfængsling i surrogat. På den baggrund finder landsret- ten, at det hensyn til judiciel kontrol med frihedsberøvelser, som er kommet til udtryk i grundlovens $ 71, stk. 2, 0g retsplejelovens $ 760, stk. 2,i den foreliggende særegne situa - tion ikke indebærer, at fristoverskridelsen skal medføre, at løs - lades, uanset at de materielle betingelser for varetægtsfængsling i surrogat er opfyldt. Landsretten bestemmer derfor, at på ny skal være varetægts - fængslet i surrogat, indtil der er afsagt dom i sagen. Thi b e s temme s : skal være varetægtsfængslet i surrogat, indtil der er afsagt domi sagen. Retten hævet kl. 15.35.	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 15. februar 2018 kl. 14.00 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde i retsbygningen; Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne Olaf Tingleff; Niels Fenger og Mads Spang- gaard Stokholm (kst:) førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 12. afd. nr. S-104-18: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Erbil Kaya, besk.) For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten i København ved <anonym>Anklager</anonym> Som beskikket forsvarer mødte advokat Erbil Kaya. <anonym>Tiltalte</anonym> var fremstillet. Som tolk i arabisk mødte <anonym>Tolk</anonym> Der fremlagdes mail af 15. februar 2018 fra Statsadvokaten i København til Nordsjælland Politi samt Udlændingestyrelsens mail af 20. december 2017 til Nordsjællands Politi. Det tidligere fremlagte var til stede. Anklageren redegjorde for sagen og anmodede om, at landsretten traf afgørelse om vare - tægtsfængsling i surrogat, indtil der er afsagt domi ankesagen; imedfør af 'retsplejelovens 8 769, stk. 3,jf. $ 767, stk. 2, jf. $ 762, stk. 1, nr. 1, 0g $ 765. Forsvareren anmodede om, at <anonym>Tiltalte</anonym> løslades . Spørgsmålet procederedes . <anonym>Tiltalte</anonym> havde lejlighed til at udtale sig. Efter votering afsagdes <anonym>Tiltalte</anonym> der har været frihedsberøvet fra den 8.juli 2017, for overtræ- delse af blandt andet straffelovens $ 244, 8 288, stk. 1, nr. 2, 0g 8 293 a, er ved dom af 10. oktober 2017 blevet idømt behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalfor - sorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Længstetiden for foranstaltningen blev fastsat til 5 år. Retten traf samtidig bestemmelse om, at <anonym>Tiltalte</anonym> under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksæt- tes, skulle forblive fængslet i surrogat, jf. retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1,jf. $ 765. Såvel <anonym>Tiltalte</anonym> som anklagemyndigheden ankede dommen. Ved kendelse af 26. oktober 2017 (S-2844-17) bestemte Østre Landsret;, at <anonym>Tiltalte</anonym> skulle varetægtsfængsles i surrogat; indtil der var afsagt dom i sagen, jf. rets - plejelovens $ 769, stk. 3,jf. 8 767, stk. 2,jf. 762, stk. 1, nr. 1. Sagen var på daværende tidspunkt berammet til hovedforhandling den 14. december 2017. Af landsrettens retsbog af 27. november 2017 fremgår; at <anonym>Tiltalte</anonym> Øn - skede at frafalde sin anke; og at anklagemyndigheden frafaldt kontraanken. Landsretten besluttede samtidig, at <anonym>Tiltalte</anonym> skulle forblive varetægtsfængslet i surro- gat,; indtil fuldbyrdelse kunne iværksættes, jf. retsplejelovens 769, stk. 1, 8 762, stk. 1, nr. 1 Den 8. december 2017 skrev <anonym>Tiltaltes</anonym> forsvarer til landsretten; at hans klient ikke havde kunnet overskue sit ankefrafald, og at han på den baggrund ønskede an- kesagen gennemført. Ifølge de af anklagemyndigheden nu fremlagte oplysninger traf Udlændingestyrelsen den 20. december 2017 beslutning om, at <anonym>Tiltalte</anonym> skulle flyttes til et udrejse - center uden opholdspligt; hvilket <anonym>Tiltalte</anonym> og Psykiatrisk Center Nord - sjælland fik meddelelse om. Som følge af Udlændingestyrelsens beslutning blev <anonym>Tiltalte</anonym> den 27. december 2017 ved brug af et privat vagtfirma overflyttet til det åbne Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast, hvor man den 4. januar 2018 konstaterede, at han havde forladt centret. Han tog herefter ophold i <anonym>Adresse</anonym> Værløse, hos sin mor. Den 2. januar 2018 meddelte anklagemyndigheden; at man tiltrådte, at ankesagen blev ad- mitteret på trods af de afgivne ankefrafald. Landsretten traf herefter den 5.januar 2018 beslutning om, at ankesagen skulle fremmes, idet <anonym>Tiltaltes</anonym> ankefrafald måtte anses for ugyldigt, 0g anklagemyndighedens frafald af kontraanken herefter ligele - des måtte anses for ugyldigt på grund af bristede forudsætninger. På baggrund af landsrettens kendelse anmodede anklagemyndigheden samme dag landsret - ten om at træffe afgørelse om, at <anonym>Tiltalte</anonym> 99 'forbliver varetægtsfængslet i surrogat?" . Ved mail af 7. februar 2018 protesterede <anonym>Tiltaltes</anonym> forsvarer mod 'fortsat varetægtsfængsling" Landsretten modtog ikke i forbindelse med sagens fore - læggelse oplysninger om, at <anonym>Tiltalte</anonym> på daværende tidspunkt rent faktisk ikke længere var varetægtsfængslet i surrogat. Ved kendelse af 8. februar 2018 fandt landsretten under hensyn til det oplyste om <anonym>Tiltaltes</anonym> forhold, herunder hans manglende tilknytning til Danmark, at betingel- seme for varetægtsfængsling efter $ 762, stk. 1, nr. 1, var opfyldt. Da frihedsberøvelsen endvidere ikke fandtes at være i strid med de proportionalitetshensyn; der er nævnt i lovens 8 762, stk. 3, traf landsretten kendelse om, at betingelserne for varetægtsfængsling i surro- gat; indtil der var afsagt dom i sagen; fortsat var opfyldt, jf. retsplejelovens $ 769, stk. 3,jf. 8 767, stk. 2. Hovedforhandling blev samtidig berammet til den 24. april 2018. <anonym>Tiltalte</anonym> blev anholdt den 9. februar 2018 kl. 11.39 og blev anbragt på Psykiatrisk afdeling på Herning Hospital. Den 14. februar 2018 rettede Nordsjællands Politi henvendelse til Østre Landsret og oply - ste om anholdelsen af 9. februar 2018. Landsretten traf herefter samme dag beslutning om, at <anonym>Tiltalte</anonym> skulle fremstilles i landsretten den 15.februar 2018, kl. 14.00 med henblik på stillingtagen til varetægtsfængsling i surrogat. Landsrettens begrundelse og resultat Det er ubestridt; at det forhold, at <anonym>Tiltalte</anonym> den 27.december 2017 i hen- hold til Udlændingestyrelsens beslutning af 20. december 2017 blev flyttet til et udrejse - center uden opholdspligt; reelt har indebåret; at <anonym>Tiltalte</anonym> hermed blev løsladt. Af de i landsrettens kendelse af 8. februar 2018 anførte grunde er de materielle betingelser for varetægtsfængsling i surrogat opfyldt. Den omstændighed, at <anonym>Tiltalte</anonym> må betragtes som have værende løsladt siden 27. december 2017 0g ikke perioden siden da har forladt landet; kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Landsretten finder endvidere; at betragtninger om berettigede forventninger ikke indebæ - rer; at fornyet varetægtsfængsling ikke kan finde sted. Landsretten har herved lagt vægt på, at beslutningen om overførsel til et udrejsecenter uden opholdspligt efter det foreliggende må antages at være truffet af en myndighed, der ikke har kompetence til at træffe afgørelse om løsladelse; og at det ikke i Udlændingestyrelsens brev af 20. december 2017 blev angi- vet, at <anonym>Tiltalte</anonym> hermed blev løsladt. Spørgsmålet er herefter, hvilken betydning det har, at anklagemyndigheden ikke søgte sa- gen indbragt for retten, herunder inden 24 timer efter; at politiet den 9. februar 2018 kl 11.39 anholdt <anonym>Tiltalte</anonym> Istedet orienterede Nordsjællands Politi landsret- ten om anholdelsen den 14. februar 2018, hvorefter landsretten tog initiativ til afholdelse af retsmøde om varetægtsfængsling. Landsretten finder; at denne fristoverskridelse på ca. 5 dage giver anledning til alvorlig kritik. Overskridelse af fristen for fremstilling medfører imidlertid ikke i sig selv; at <anonym>Tiltalte</anonym> har krav på at blive løsladt; idet det må afhænge af en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder; om fristoverskrivelsen skal have denne virkning; jf. herved U 2012.871/1 Hog U 2014.1044 Ø. Ved vurderingen heraf finder landsretten; at den betydelige fristoverskridelse må anses for en væsentlig tilsidesættelse af en fundamental retsgaranti . Imidlertid havde landsretten fle - re gange 0g senest dagen før anholdelsen af <anonym>Tiltalte</anonym> den 9. februar 2018 truffet afgørelse om fortsat varetægtsfængsling i surrogat. På den baggrund finder landsret- ten, at det hensyn til judiciel kontrol med frihedsberøvelser, som er kommet til udtryk i grundlovens $ 71, stk. 2, 0g retsplejelovens $ 760, stk. 2,i den foreliggende særegne situa - tion ikke indebærer, at fristoverskridelsen skal medføre, at <anonym>Tiltalte</anonym> løs - lades, uanset at de materielle betingelser for varetægtsfængsling i surrogat er opfyldt. Landsretten bestemmer derfor, at <anonym>Tiltalte</anonym> på ny skal være varetægts - fængslet i surrogat, indtil der er afsagt dom i sagen. Thi b e s temme s : <anonym>Tiltalte</anonym> skal være varetægtsfængslet i surrogat, indtil der er afsagt domi sagen. Retten hævet kl. 15.35.	7,843	8,715
808	Byrettens kendelse stadfæstet	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-694/2018-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	1529/22	Entreprise og håndværkere; Køb; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 14. juni 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Frosell, Thomas Lohse og Pia Blaabjerg Ander- sen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 8. afd. kære nr. B-694-18: (advokat Mai Askjær Wandrup) mod (advokat Simon Ahlfeldt Mortensen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 3. maj 2018, hvorved har kæret Retten i Nykøbing Falsters kendelse af 9. november 2017 (BS 2-808/2017) om, at sagen ikke afvises. Tillige fremlagdes kæresvarskrift af 8.maj 2018 fra indkærede. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 17.maj 2018 og udskrift af Nykø- bing Falsters afgørelse af 9. november 2017 indeholdende den påkærede afgørelse. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. Landsretten bemærkede, at Procesbevillingsnævnet den 26. april 2018 i medfør af retsple- jelovens $ 253, stk. 4, har meddelt tilladelse til at kære kendelsen afsagt af Retten i Nykø- bing Falster den 9. november 2017. har nedlagt påstand om, at sagen afvises. har nedlagt påstand om stadfæstelse. De modtagne bilag var til stede Efter votering afsagdes sålydende kendels e : Ved stævning modtaget i Retten i Nykøbing Falster den 16.maj 2017 nedlagde påstand om, at skulle betale 6.504,16 kr. med procesrente fra stævningens indlevering. Påstandsbeløbet er sam- menfaldende med det af opkrævede beløb i faktura af 14.no- vember 2016 vedrørende reparation af skorsten. Efter at havde taget bekræftende til genmæle, afsagde Retten i Nykøbing Falster den 12. juli 2017 dom i overensstemmelse med den af 1 stævningen nedlagte påstand. Af dommens begrundelse fremgår om sagens baggrund blandt andet; at kravet vedrører "mangler på udført murerarbejde? , og af rettens begrundelse fremgår blandt andet: "Da sagsøgte har anerkendt at skylde beløbet, afsiges der dom efter sagsøgerens påstand med renter og sagsomkostninger som neden for anført. 99 Henset hertil finder landsretten; at det må lægges til grund, at der ved dommen af 12. juli 2017 ikke er taget stilling til kravet omfattet af 'påstanden i stævningen; der er modtaget i Retten i Nykøbing Falster den 7. august 2017, idet dette krav ifølge stævningen alene ved- rører eventuelle følgeskader efter arbejdet udført af samt om- kostningen til udbedring heraf og ikke omkostninger ved reparation af skorstenen. Hensynet til procesøkonomi 0g effektivitet af retskraftreglerne tilsiger som anført i U.2010.1431 H, at en sagsøger som udgangspunkt medtager alle forfaldne krav under samme sag. Idet foreliggende tilfælde må det efter oplysningerne i stævningen i den tidli- gere sag lægges til grund, at havde taget forbehold for at gøre et krav vedrørende følgeskader gældende; men ønskede, at der forinden blev afholdt syn og skøn herom. Idet valgte at tage bekræftende til genmæle over for den nedlagte påstand, inden der var afholdt syn 0g skøn, beror det umiddelbart på forhold, at kravet vedrørende eventuelle følgeskader ikke blev på - kendt ved den tidligere sag . Landsretten finder endvidere henset til størrelsen af påstanden 0g oplysningerne i stævningen i den tidligere sag i øvrigt; at må have indset; at påstanden i denne sag alene omfattede krav vedrørende reparation af skor- stenen. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. Thi be stemme s : Byrettens kendelse stadfæstes . skal i kæremålsomkostninger til den anden part inden 14 dage betale 2.000 kr. til Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 14. juni 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Frosell, Thomas Lohse og Pia Blaabjerg Ander- sen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 8. afd. kære nr. B-694-18: <anonym>Part A ApS</anonym> (advokat Mai Askjær Wandrup) mod <anonym>Part 1 ApS</anonym> (advokat Simon Ahlfeldt Mortensen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 3. maj 2018, hvorved <anonym>Part A ApS</anonym> har kæret Retten i Nykøbing Falsters kendelse af 9. november 2017 (BS 2-808/2017) om, at sagen ikke afvises. Tillige fremlagdes kæresvarskrift af 8.maj 2018 fra indkærede. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 17.maj 2018 og udskrift af Nykø- bing Falsters afgørelse af 9. november 2017 indeholdende den påkærede afgørelse. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. Landsretten bemærkede, at Procesbevillingsnævnet den 26. april 2018 i medfør af retsple- jelovens $ 253, stk. 4, har meddelt tilladelse til at kære kendelsen afsagt af Retten i Nykø- bing Falster den 9. november 2017. <anonym>Part A ApS</anonym> har nedlagt påstand om, at sagen afvises. <anonym>Part 1 ApS</anonym> har nedlagt påstand om stadfæstelse. De modtagne bilag var til stede Efter votering afsagdes sålydende kendels e : Ved stævning modtaget i Retten i Nykøbing Falster den 16.maj 2017 nedlagde <anonym>Part 1 ApS</anonym> påstand om, at <anonym>Part A ApS</anonym> til <anonym>Part 1 ApS</anonym> skulle betale 6.504,16 kr. med procesrente fra stævningens indlevering. Påstandsbeløbet er sam- menfaldende med det af <anonym>Part A ApS</anonym> opkrævede beløb i faktura af 14.no- vember 2016 vedrørende reparation af skorsten. Efter at <anonym>Part A ApS</anonym> havde taget bekræftende til genmæle, afsagde Retten i Nykøbing Falster den 12. juli 2017 dom i overensstemmelse med den af <anonym>Part 1 ApS</anonym> 1 stævningen nedlagte påstand. Af dommens begrundelse fremgår om sagens baggrund blandt andet; at kravet vedrører "mangler på udført murerarbejde? , og af rettens begrundelse fremgår blandt andet: "Da sagsøgte har anerkendt at skylde beløbet, afsiges der dom efter sagsøgerens påstand med renter og sagsomkostninger som neden for anført. 99 Henset hertil finder landsretten; at det må lægges til grund, at der ved dommen af 12. juli 2017 ikke er taget stilling til kravet omfattet af 'påstanden i stævningen; der er modtaget i Retten i Nykøbing Falster den 7. august 2017, idet dette krav ifølge stævningen alene ved- rører eventuelle følgeskader efter arbejdet udført af <anonym>Part A ApS</anonym> samt om- kostningen til udbedring heraf og ikke omkostninger ved reparation af skorstenen. Hensynet til procesøkonomi 0g effektivitet af retskraftreglerne tilsiger som anført i U.2010.1431 H, at en sagsøger som udgangspunkt medtager alle forfaldne krav under samme sag. Idet foreliggende tilfælde må det efter oplysningerne i stævningen i den tidli- gere sag lægges til grund, at <anonym>Part 1 ApS</anonym> havde taget forbehold for at gøre et krav vedrørende følgeskader gældende; men ønskede, at der forinden blev afholdt syn og skøn herom. Idet <anonym>Part A Aps</anonym> valgte at tage bekræftende til genmæle over for den nedlagte påstand, inden der var afholdt syn 0g skøn, beror det umiddelbart på <anonym>Part A ApS'</anonym> forhold, at kravet vedrørende eventuelle følgeskader ikke blev på - kendt ved den tidligere sag . Landsretten finder endvidere henset til størrelsen af påstanden 0g oplysningerne i stævningen i den tidligere sag i øvrigt; at <anonym>Part A ApS</anonym> må have indset; at påstanden i denne sag alene omfattede krav vedrørende reparation af skor- stenen. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. Thi be stemme s : Byrettens kendelse stadfæstes . <anonym>Part A ApS</anonym> skal i kæremålsomkostninger til den anden part inden 14 dage betale 2.000 kr. til <anonym>Part 1 ApS</anonym> Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den	3,611	4,103
809	Sag om, hvorvidt der skulle afsiges kendelse omkring spørgsmålet om sagens afvisning	Appelleret	Civilsag	Retten i Nykøbing Falster	BS-808/2017-NYK	Almindelig civil sag	1. instans	1528/22	Entreprise og håndværkere; Køb;			Nej	Nej	Nej		Retten Nykøbing F. Den 9. november 2017 kl. 10.00 blev retten sat på Domhuset af Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 2-808/2017: 4800 Nykøbing F mod 4800 Nykøbing F Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Stævning med bilag 1-8. Svarskrift med bilag A-B. Sagsøgers processkrift 1 af 12. oktober 2017. Retsbog af 6.juli 2017 i sagen BS 492/2017 . Mail af 6. november 2017 fra advokat Mai Wandrup. Retten bemærkede, at sagsøgte i forlængelse af rettens tilkendegivelse i ret- smøde den 6. november 2017 har anmodet om, at der afsiges kendelse om- kring spørgsmålet om sagens afvisning. Parterne har tilkendegivet; at afgørelsen omkring spørgsmålet kan afsiges på det foreliggende skriftlige grundlag. Retten afsagde sålydende Kendelse Da sagsøger ved stævning af 16.maj 2017 (BS 492/2017) anlagde sag mod sagsøgte med påstand om betaling af 6.504,16 kr. i anledning af mangler ved det af sagsøgte udførte murerarbejde på sagsøgers ejendom; blev det anført; at manglerne ved det udførte arbejde havde medført følgeskader i form af omfattende fugtskader på ejendommens loft, hvorfor der blev taget forbe - hold for forhøjelse af påstanden efter foretaget syn og skøn. Der var med stævningen fremlagt blanket til syn og skøn; hvor en skønsmand bl.a. anmo- des om at specificere omkostningerne til udbedring af skaderne. Sagsøgte tog i BS 492/2017 bekræftende til genmæle overfor den nedlagte påstand om betaling af 6.504,16 kr, der vedrørte udbedring af det udførte ar- bejde men ikke evt. følgeskader. Sagsøger protesterede imod, at sagen blev afsluttet med en erkenderdom og anførte, at der alene var tale om en forelø- big påstand. Imidlertid valgte retten at afsige erkenderdom og anførte; at der ikke herved var taget stilling til, hvorvidt sagsøger var afskåret fra ved en ny sag at fremføre yderligere krav . Sagsøgers samlede krav mod sagsøgte er ikke blevet fastslået ved syn og skøn eller på anden måde, og sagsøger protesterede allerede i forbindelse med afslutningen af BS 492/2017 imod, at sagen blev afsluttet 0g gjorde op- mærksom på, at der alene var tale om en foreløbig påstand, som man ønske - de endeligt at gøre op efter afholdelse af syn og skøn. Sagsøgers fulde krav mod sagsøgte var således ikke modent til påkendelse; da retten valgte at af- sige erkenderdom i BS 492/2017. På denne baggrund kan sagsøgte ikke have nogen berettiget forventning om, at sagen skulle være endelig afsluttet ved erkenderdommen i BS 492/2017 . Sagsøger bør i øvrigt heller ikke ved dette hændelsesforløb forbindres i at søge sit fulde krav gennemført mod sagsøgte. Herefter tages sagsøgtes påstand om sagens afvisning ikke til følge Thi bestemmes: Sagsøgtes påstand om sagens afvisning tages ikke til følge. Retten bemærkede, at sagen i overensstemmelse med rettens tilkendegivelse i retsmødet den 6. november 2017 ikke skal behandles som en småsag. Parterne bedes vende tilbage overfor retten, når der er opnået enighed om skønsmand. Der meddeles frist hertil til den 27.november 2017. Sagen udsat. Retten hævet.	Retten Nykøbing F. Den 9. november 2017 kl. 10.00 blev retten sat på Domhuset af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 2-808/2017: <anonym>Part 1 ApS</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 4800 Nykøbing F mod <anonym>Part A ApS</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 4800 Nykøbing F Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Stævning med bilag 1-8. Svarskrift med bilag A-B. Sagsøgers processkrift 1 af 12. oktober 2017. Retsbog af 6.juli 2017 i sagen BS 492/2017 . Mail af 6. november 2017 fra advokat Mai Wandrup. Retten bemærkede, at sagsøgte i forlængelse af rettens tilkendegivelse i ret- smøde den 6. november 2017 har anmodet om, at der afsiges kendelse om- kring spørgsmålet om sagens afvisning. Parterne har tilkendegivet; at afgørelsen omkring spørgsmålet kan afsiges på det foreliggende skriftlige grundlag. Retten afsagde sålydende Kendelse Da sagsøger ved stævning af 16.maj 2017 (BS 492/2017) anlagde sag mod sagsøgte med påstand om betaling af 6.504,16 kr. i anledning af mangler ved det af sagsøgte udførte murerarbejde på sagsøgers ejendom; blev det anført; at manglerne ved det udførte arbejde havde medført følgeskader i form af omfattende fugtskader på ejendommens loft, hvorfor der blev taget forbe - hold for forhøjelse af påstanden efter foretaget syn og skøn. Der var med stævningen fremlagt blanket til syn og skøn; hvor en skønsmand bl.a. anmo- des om at specificere omkostningerne til udbedring af skaderne. Sagsøgte tog i BS 492/2017 bekræftende til genmæle overfor den nedlagte påstand om betaling af 6.504,16 kr, der vedrørte udbedring af det udførte ar- bejde men ikke evt. følgeskader. Sagsøger protesterede imod, at sagen blev afsluttet med en erkenderdom og anførte, at der alene var tale om en forelø- big påstand. Imidlertid valgte retten at afsige erkenderdom og anførte; at der ikke herved var taget stilling til, hvorvidt sagsøger var afskåret fra ved en ny sag at fremføre yderligere krav . Sagsøgers samlede krav mod sagsøgte er ikke blevet fastslået ved syn og skøn eller på anden måde, og sagsøger protesterede allerede i forbindelse med afslutningen af BS 492/2017 imod, at sagen blev afsluttet 0g gjorde op- mærksom på, at der alene var tale om en foreløbig påstand, som man ønske - de endeligt at gøre op efter afholdelse af syn og skøn. Sagsøgers fulde krav mod sagsøgte var således ikke modent til påkendelse; da retten valgte at af- sige erkenderdom i BS 492/2017. På denne baggrund kan sagsøgte ikke have nogen berettiget forventning om, at sagen skulle være endelig afsluttet ved erkenderdommen i BS 492/2017 . Sagsøger bør i øvrigt heller ikke ved dette hændelsesforløb forbindres i at søge sit fulde krav gennemført mod sagsøgte. Herefter tages sagsøgtes påstand om sagens afvisning ikke til følge Thi bestemmes: Sagsøgtes påstand om sagens afvisning tages ikke til følge. Retten bemærkede, at sagen i overensstemmelse med rettens tilkendegivelse i retsmødet den 6. november 2017 ikke skal behandles som en småsag. Parterne bedes vende tilbage overfor retten, når der er opnået enighed om skønsmand. Der meddeles frist hertil til den 27.november 2017. Sagen udsat. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	3,076	3,228
810	Anmodning om nedlæggelse af navneforbud blev afvist	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-341/2018-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	854/22	Efterforskning og straffeproces;			Nej				ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 4. maj 2018 holdt Østre Landsret retsmøde i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Benedikte Holberg, Rosenløv 0g Lone Dahl Frandsen, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 14. afd. nr. S-341-18: Anklagemyndigheden mod 1) (advokat Henrik Dupont Jørgensen; beskikket) 2) (advokat Bettina Antitsch Mortensen; beskikket) 3) (advokat Peter Krarup; beskikket) Ingen var tilsagt eller mødt. Der fremlagdes ankemeddelelse med anklageskrift; retsbogsudskrift og udskrift af den indankede dom. Endvidere fremlagdes breve af 6. februar 2018 0g 25. april 2018 fra forsvareren; advokat Peter Krarup, med anmodning om, at der nedlægges navneforbud under anken for så vidt angår Endelig fremlagdes mail af 15. februar 2018 fra anklagemyndigheden; der ikke har bemærkninger til anmodningen. Landsretten bemærkede, at det skyldes en beklagelig ekspeditionsfejl, at anmodningen om navneforbud ikke er behandlet tidligere. Landsretten bemærkede endvidere, at det følger af retsplejelovens 8 31 a, stk. 1, at en afgørelse om navneforbud træffes ved kendelse; efter at parterne 0g tilstedeværende personer, der er omfattet af lovens $ 172, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Det er således en forudsætning, at der afholdes et retsmøde med henblik på at tage stilling til en anmodning om nedlæggelse af navneforbud. Efter indholdet af landsrettens afgørelse og begrundelsen herfor, jf. nedenfor, finder landsretten imidlertid ikke grund til i den foreliggende sag at indkalde parterne til et retsmøde; inden der træffes afgørelse vedrørende anmodningen. Efter votering afsagdes kendels e : blev ved anklageskrift modtaget i Københavns Byret den 1. august 2017 tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 155,2 pkt., jf. 1. pkt., og 8 163. Der blev nedlagt navneforbud i sagen. I forbindelse med hovedforhandlingens begyndelse den 2. januar 2018 afsagde Køben - havns Byret kendelse om ophævelse af navneforbuddet, 0g efter kære; der blev tillagt opsættende virkning, stadfæstede landsretten kendelsen den 15.januar 2018. Ved Køben - havns Byrets dom af 19.januar 2018 blev frifundet for den rejste tiltalte. Efter anklagemyndighedens anke den 2. februar 2018 af byrettens dom har den for beskikkede forsvarer, advokat Peter Krarup, ved breve af 6. februar 2018 og 25. april 2018 anmodet om, at der nedlægges navneforbud under ankesagens behandling. Det følger af retsplejelovens 8 31, stk. 4, at et navneforbud kan udstrækkes til at gælde også under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld. Efter forarbejderne til denne bestemmelse, jf. FT 1977-78, Tillæg A, sp. 2338, skal en eventuel begæring om udstrækning af navneforbuddet fremsættes senest i forbindelse med domsafsigelsen i byretten; 0g efter praksis vedrørende denne bestem - melse; jf. herved U 2013.356 Ø, imødekommes en efterfølgende anmodning om nedlæggelse af navneforbud under anken ikke. På denne baggrund, og idet landsretten i forbindelse med kæremålet vedrørende byrettens ophævelse af navneforbuddet allerede har taget stilling til spørgsmålet, finder landsretten, at der ikke er hjemmel til nu på ny at nedlægge navneforbud i sagen; 0g allerede af denne grund afvises anmodningen herom: Det forhold, at efter ophævelsen af navneforbuddet blev frifundet for den rejste tiltalte, kan ikke føre til et andet resultat. Thi be stemmes : anmodning om nedlæggelse af navneforbud afvises. Retten hævet.	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 4. maj 2018 holdt Østre Landsret retsmøde i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Benedikte Holberg, Rosenløv 0g Lone Dahl Frandsen, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 14. afd. nr. S-341-18: Anklagemyndigheden mod 1) (advokat Henrik Dupont Jørgensen; beskikket) 2) (advokat Bettina Antitsch Mortensen; beskikket) 3) <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Peter Krarup; beskikket) Ingen var tilsagt eller mødt. Der fremlagdes ankemeddelelse med anklageskrift; retsbogsudskrift og udskrift af den indankede dom. Endvidere fremlagdes breve af 6. februar 2018 0g 25. april 2018 fra forsvareren; advokat Peter Krarup, med anmodning om, at der nedlægges navneforbud under anken for så vidt angår <anonym>Tiltalte</anonym> Endelig fremlagdes mail af 15. februar 2018 fra anklagemyndigheden; der ikke har bemærkninger til anmodningen. Landsretten bemærkede, at det skyldes en beklagelig ekspeditionsfejl, at anmodningen om navneforbud ikke er behandlet tidligere. Landsretten bemærkede endvidere, at det følger af retsplejelovens 8 31 a, stk. 1, at en afgørelse om navneforbud træffes ved kendelse; efter at parterne 0g tilstedeværende personer, der er omfattet af lovens $ 172, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Det er således en forudsætning, at der afholdes et retsmøde med henblik på at tage stilling til en anmodning om nedlæggelse af navneforbud. Efter indholdet af landsrettens afgørelse og begrundelsen herfor, jf. nedenfor, finder landsretten imidlertid ikke grund til i den foreliggende sag at indkalde parterne til et retsmøde; inden der træffes afgørelse vedrørende anmodningen. Efter votering afsagdes kendels e : <anonym>Tiltalte</anonym> blev ved anklageskrift modtaget i Københavns Byret den 1. august 2017 tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 155,2 pkt., jf. 1. pkt., og 8 163. Der blev nedlagt navneforbud i sagen. I forbindelse med hovedforhandlingens begyndelse den 2. januar 2018 afsagde Køben - havns Byret kendelse om ophævelse af navneforbuddet, 0g efter kære; der blev tillagt opsættende virkning, stadfæstede landsretten kendelsen den 15.januar 2018. Ved Køben - havns Byrets dom af 19.januar 2018 blev <anonym>Tiltalte</anonym> frifundet for den rejste tiltalte. Efter anklagemyndighedens anke den 2. februar 2018 af byrettens dom har den for <anonym>Tiltalte</anonym> beskikkede forsvarer, advokat Peter Krarup, ved breve af 6. februar 2018 og 25. april 2018 anmodet om, at der nedlægges navneforbud under ankesagens behandling. Det følger af retsplejelovens 8 31, stk. 4, at et navneforbud kan udstrækkes til at gælde også under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld. Efter forarbejderne til denne bestemmelse, jf. FT 1977-78, Tillæg A, sp. 2338, skal en eventuel begæring om udstrækning af navneforbuddet fremsættes senest i forbindelse med domsafsigelsen i byretten; 0g efter praksis vedrørende denne bestem - melse; jf. herved U 2013.356 Ø, imødekommes en efterfølgende anmodning om nedlæggelse af navneforbud under anken ikke. På denne baggrund, og idet landsretten i forbindelse med kæremålet vedrørende byrettens ophævelse af navneforbuddet allerede har taget stilling til spørgsmålet, finder landsretten, at der ikke er hjemmel til nu på ny at nedlægge navneforbud i sagen; 0g allerede af denne grund afvises anmodningen herom: Det forhold, at <anonym>Tiltalte</anonym> efter ophævelsen af navneforbuddet blev frifundet for den rejste tiltalte, kan ikke føre til et andet resultat. Thi be stemmes : <anonym>Tiltaltes</anonym> anmodning om nedlæggelse af navneforbud afvises. Retten hævet.	3,542	3,741
811	Byrettens dom stadfæstet	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-597/2018-VLR	Nævningesag	2. instans	1531/22	Formueforbrydelser; Liv og legeme;			Nej				afsagt den 16. august 2018 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Kirsten Thorup, Ida Skouvig og Katrine Busch (kst.)) i nævningesag VL. $-0597-18 Anklagemyndigheden mod 1966 (advokat Anders Skovholm; Aarhus) Retten i Herning har den 8. marts 2018 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1.in- stans (99-3796/2017). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. har gentaget sin påstand om godtgørelse på 975 kr. for svie 0g smerte 0g godtgørelse på 20.000 kr. efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3. Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om godtgørelse. Tiltalte har bestridt ansvars - grundlaget; men har anerkendt kravet om godtgørelse for svie og smerte størrelsesmæssigt. har gentaget sin påstand om godtgørelse på 975 kr. for svie 0g smerte og godtgørelse på 20.000 kr. efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3. Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om godtgørelse. Tiltalte har bestridt ansvars - grundlaget; men har anerkendt kravet om godtgørelse for svie 0g smerte størrelsesmæssigt. Forklaringer Tiltalte og vidnerne har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Tiltalte har supplerende forklaret, at han fortsat ikke husker nærmere, hvad han lavede den 5.juli 2017 på det tidspunkt; hvor han ifølge fodlænken ikke var hjemme. Han har for- mentlig været i hundeskoven eller i Hjem 0g Fix . Foreholdt;, at det af en rapport fra Krimi - nalforsorgen om alarmer fra tiltaltes fodlænke fremgår, at han specifikt fik ændret sit ude - tidspunkt til 18.00-20.00 den 5.juli 2017, forklarede han; at han oprindeligt havde ændret tidspunkt for at kunne deltage i et møde sammen med 1 anledning af hendes syg- dom; men at Kriminalforsorgen senere bestemte; at han ikke kunne deltage i mødet. Han går ud fra, at de effekter; der blev fundet på gerningsstedet, er tabt af den; der stjal tingene fra hans bil. Man kan se, at kæden til lygten er revet over, 0g det samme er tilfældet med ledningen til headset'et. Han vil tro, at det skyldes; at nogen har hevet tingene ud af hand- skerummet. Han var ikke klar over, at der var tale om et headset, da han afgav forklaring i grundlovsforhøret, men troede, at der var tale om et høreapparat, idet det blev benævnt et høreaggregat. Han gennemlæste ikke sin forklaring til politirapport af 31.juli 2017. Fore - holdt; at det af politirapporten fremgår, at han fik oplyst; at der var fundet et headset med hans DNA, forklarede tiltalte; at det ikke er korrekt; at han fik den oplysning. Han fik at vide, at der var fundet et halssmykke. Han blev spurgt til, om han brugte headset, og det svarede han ja til. Efter at han kom i tanker om, at han havde haft en lommelygte som den; der var fundet, ringede han til sin advokat og talte med ham om, hvad han skulle gøre. Det kan godt passe; at det var omkring den 8. august 2017. Han havde ikke på det tidspunkt en mobiltelefon i arresten, og derfor havde han ikke ringet til før dette tidspunkt. Indtil da havde han kun kontakt med hende i forbindelse med besøg i arresten. Han vil gå ud fra; at grunden til, at har forklaret det samme om tyveri fra bilen til politirap- port af 9. august 2017, er, at hun er blevet spurgt til det af politiet ved den lejlighed. Han går ud fra; at der ikke er DNA fra den, der har stjålet headset'et og lommelygten; fordi den pågældende som tyve har har haft handsker på. Støvmaskerne, der blev fundet på hans ejendom; har han brugt i forbindelse med reparationsarbejde på sin ejendom: Gaffatape bruger han til mange ting. Den tomme brandslukker har han nok haft med fra sit tidligere værksted, hvor den har været brugt i forbindelse med noget svejsearbejde. Man kan få den genopfyldt; og derfor har han gemt den. Han gemmer mange andre ting på sin bopæl. Han vidste ikke noget om opringning vedrørende 'den kongelige undersøgelse' før fortalte ham, at han godt kunne glemme alt om at leje det hus; de havde talt om, fordi der boede en sur gammel dame. Den telefon; som ringede fra, var hans . Det var en midlertidig telefon, som han havde anskaffet i forbindelse med, at hans egen telefon var blevet beslaglagt i forbindelse med en anden sag. fik den til at ringe fra, fordi taletidskortet skulle bruges op, efter at han havde han fået sin egen telefon tilbage. havde på det tidspunkt selv 2-3 telefoner. Han går ud fra, at havde fundet tele- fonnummeret ved en søgning på internettet på den ejendom; som han var interesseret i at leje; og hun var da ikke opmærksom på, at det telefonnummer; der kom frem; ikke vedrørte den pågældende ejendom; men en ejendom i nærheden. Han var ikke med sikkerhed klar over, at der ikke var GPS i fodlænken; selv om damen fra Kriminalforsorgen nok havde nævnt det for ham på et tidspunkt. Det gik ham meget på, at han af politiet blev konfronte - ret med en oplysning fra om, at han havde banket hende, og derfor gik han op i, hvad hun forklarede. Når han sagde, at hun skulle lade være med at forklare noget, før hun kendte hans forklaring gik det på sigtelsen for bedrageri, som han kunne erkende. Det er desuden hans opfattelse; at det helt generelt er dumt at udtale sig til politiet; fordi det, der bliver forklaret, kan blive gengivet forkert. Man skal aldrig underskrive en politirapport. Det var bl.a. derfor, han kaldte hende "idiot" Han har før været ude for, at han blev aflyt- tet, men han vidste ikke konkret, at telefon blev aflyttet. Han var med til alle møder, som ikke kunne huske noget; efter at hun var faldet ned ad en trappe i forbindelse med et overfald. Han flyttede fra Sjælland for at komme væk fra sin tidligere omgangskreds, og han havde ikke noget med dem at gøre, efter at han flyttede. Han har kun kontakt til sin ekskæreste 0g en ven; der arbejder i Dansk Røde Kors. Han ønskede af hensyn til sin hund at flytte væk fra den befærdede vej, som han boede ved. Hunden er efterfølgende blevet kørt ned. Han blev klar over, at der var et hus til leje, fra en mand, han tilfældigt snakkede med. Han har ikke haft økonomiske problemer, efter at han flyttede til Jylland. Han fik udbetalt 12.500 kr. om måneden. Han skyldte ikke penge væk, 0g han havde ikke noget misbrug. Hans bil har en meget karakteristisk og høj lyd. Politiassistent har supplerende forklaret; at han var den første politimand på gerningsstedet. Der gik under 5 minutter, fra han fik opkaldet; til han var der. De forurette - de havde brug for lægehjælp og var ude af stand til at afgive en egentlig forklaring. Speci- elt den forurettede mand var meget afkræftet. Den forurettede kvinde kunne svare på nogle få spørgsmål og fortalte blandt andet; at der var brugt en taserpistol og en pulverslukker: Hun var skarp i tungen og ikke så medtaget som manden. Han anså det som sin første prio- ritet at gennemgå ejendommen med henblik på at undersøge, om gerningsmanden fortsat var til stede. Den anden kvinde var i gang med at klippe den forurettede kvinde fri. Den forurettede kvinde befandt sig på en stol i køkkenet. Han husker ikke, om hun var bundet fast til stolen, eller om det alene var hendes arme, der var bundet sammen. Den forurettede mand sad uden for havestuen på en stol. Han fandt ikke nogen gerningsmand på stedet. Han konstaterede, at den forurettede mand var ankommet på cykel, 0g at den bil, der holdt parkeret ved ejendommen; tilhørte mandens ægtefælle. Han sørgede for, at bilerne blev flyttet; så ambulancen kunne komme ind på gårdspladsen. Han bakkede sin egen bil væk fra indkørslen 0g parkerede den i græsrabatten ca. der, hvor den røde pil er på billedet i ekstrakten side 101. Da de andre kolleger kom til, parkerede de ca. samme sted, og i den forbindelse bemærkede en af kollegerne en stor blodplamage ved bilerne; og de fandt også lommelygten. De flyttede derfor straks bilerne og undersøgte stedet nærmere. De fandt ved den lejlighed en række andre genstande. Øregarnituret blev fundet lige ved blodpletterne. Lommelygten blev fundet ca.1 meter fra blodpletten: Både lommelygten 0g øregarnituret så ud, som om det var tabt for nylig, idet genstandene lå oven på græsset uden at være trådt ned i græsset. Blodet var frisk. De forurettede gav et signalement; der gik ud på, at der nok var to personer, og at den ene var i en malerdragt. Farven blev angivet som enten hvid eller blå. Desuden blev det nævnt, at gerningsmændene talte gebrokkent engelsk. Grusvejen på billedet side 101 i ekstrakten er en offentlig vej. Der er tale om adgangsvejen til ejendom- men. Politiassistent har supplerende forklaret, at hans hund var en gruppe 1 hund, der også kan søge biologiske spor. En gruppe 1 hund kan desuden finde ældre spor end gruppe 2 hunde. Gruppe 1 hunde afsøger det primære gerningssted, mens gruppe 2 hunde afsøger det ydre gemingssted, fx tilkørselsvejen. Gruppe 2 hundene fandt ingen ting. Blodplamagerne i græsset var så store, at de kunne ses med det blotte øje fra vejen. Hans hund markerede med det samme ved blodplamagerne; som var helt friske. Blodplamagerne blev fundet bag det høje græs tæt ved træet, der hvor den røde pil er på billedet side 101 i ekstrakten. Kæden kunne ikke ses med det blotte øje. Hunden markerede for den, og først; da der kom lys på med en stor lampe, kunne de se, at kæden hang i græs - set. Grunden til, at hunden fandt den, var, at der var frisk fært fra den. Det kan godt passe, at det er kæden på billedet side 495 i ekstrakten; der blev fundet. Hunden markerer kun for en ting, hvor der er frisk fært fra et menneske. Fært udskilles, når et menneske rører en ting; Hunden kan lugte 10 mio. gange bedre end et menneske. Frisk fært; som hunden rea - gerer på, kan være op til en uge gammel. Blodet var helt frisk 0g var end ikke begyndt at størkne, men han kunne ikke se på kæden; hvor længe den havde ligget. har supplerende forklaret, at han ikke har forklaret; at begge røvere talte engelsk, idet den sortklædte røver ikke sagde noget. Han bor på samme vej som sin søster, og de ses ugentligt. Han tager som regel cyklen; når han besøger hende. Det var helt tilfældigt, at han kom forbi den pågældende dag og hun vidste ikke; at han kom. Det ene- ste; der var anderledes end normalt, var, at lågen stod åben. Da han havde taget ca. 10 skridt 0g var inde på gårdspladsen; kom manden med pulverslukkeren gående imod ham Manden kunne godt ligne en skadedyrsbekæmper eller lignende. Vidnet spurgte, hvad der var galt;, 0g manden sagde: "There is a fire in the house" . Vidnet fulgte efter ham hen til trappen ind til huset, og da manden stod på trappen; vendte han sig pludseligt om og fyrede pulverslukkeren af mod ham. Manden var kommet fra den del af gårdspladsen; hvor laden er. Manden havde en ansigtsmaske med en filtrator på og en engangsdragt med hætte på. Manden var ca. 1 meter fra ham; da han affyrede pulı verslukkeren. Vidnet blev nærmest skubbet baglæns af trykket, og han famlede sig tilbage mod lågen: Ved lågen prøvede han at ringe fra sin telefon; men pludselig kom den anden røver til stede. Den anden røver, der havde en støvmaske for munden, slog telefonen ud af hånden på ham. Vidnet spurgte, hvem han var, men det fik han ikke noget svar på. Manden begyndte derefter at slå løs på ham. De fik fat i hinanden og tumlede rundt; så de endte på græsset. Røveren var meget stærkere end ham; så han blev hurtigt klemt fast mod jorden med hovedet nedad. Røveren bankede derefter løs på ham; og efter et stykke tid mærkede han en stikkende fornemmelse som ved et stød. Derefter var han som lammet; og han blev bundet med tape på arme 0g ben. Han ved ikke; om der var to om det, men det vil han tro, for han kunne mærke slag 0g spark fra begge sider, og han tror ikke; at en person ville kunne gøre alt det alene. Han havde kun fat i røveren ganske kortvarigt. Forevist billedet side 100 i ekstrakten forklarede vidnet, at det er politiet; der har stillet cyklen op ad muren. Han havde sat den på støttefod ved lågen; da han kom. Tumulten med den ene røver foregik der, hvor den røde pil er på billedet side 101 i ekstrakten. Han blev bundet med gaffatape. Efter at han var bundet på både arme og ben; blev han slået med flere slag. Han hørte, at gerningsmændene kørte der- fra i en bil, men han har ikke på noget tidspunkt set bilen. Han lå et stykke tid ved vejen 0g ventede på, at der skulle komme nogen forbi og hjælpe ham: Da der ikke kom nogen; be - gyndte han efterhånden at gøre sig fri. Han måtte hive og slide et stykke tid, inden det lyk - kedes at komme fri. Han skyndte sig derefter ind for at se, hvad der var sket med hans sø- ster. Han fandt hende på badeværelset; hvor hun var slæbt ind. Han havde det selv meget dårligt fysisk; idet han næsten ikke kunne slæbe sig afsted. Hans søster var bundet både på hænder og fødder med gaffatape. Han fandt efter nogen søgen en fjerkræsaks, som han klippede tapen op med. Han fjernede også tapen fra hendes øjne. Han forsøgte at få hende op på en stol, men det havde han ikke kræfter til. Han ringede derefter til sin kone fra sin søsters fastnettelefon: Hans egen mobiltelefon var væk. Han var efterfølgende noget kon - fus, 0g blodet løb ned ad hovedet på ham. Han var blå og sort over det hele i 3 uger efter episoden. Han havde formentlig fået trykket nogle ribben; 0g hans ene øjenbryn var flæk - ket. Han havde også en bule på ryggen; der forsvandt efter ca. 1 uge uden behandling. Han var i starten efter episoden påvirket psykisk; men han er stærk psykisk, og han mener ikke, at han er påvirket af det i dag; Hans søster bor fortsat alene på gården, men de holder mere øje med hende end tidligere. Cykelturen hen til hans søster tager ca. 5 minutter. Hans telefon; en Samsung smartphone, forsvandt i forbindelse med episoden og er ikke dukket op senere. Det er ikke rigtigt som anført i den politirapport; der blev lavet sammen dag som episoden fandt sted, at han skul- le have forklaret, at han havde aftalt med sin søster i forvejen; at han skulle komme. Han husker ikke; hvem han ringede til kl. 18.48. Han slukkede ikke på noget tidspunkt sin tele- fon, og han ved ikke, hvorfor TDC har registreret, at den blev slukket kl. 19.35. Han hu- sker ikke noget særligt vedrørende lyden fra røvernes bil, og han ved ikke; om det var en diesel- eller en benzinbil. siddende foroverbøjet i en stol i udestuen med blodet løbende ned ad ansigtet. Hun hjalp derefter hav- de en masse gaffatape rundt om håndleddene, men hænderne var fri af hinanden. Hun kla- gede over smerter i ryggen; men så ikke forslået ud. Vidnet gik derefter ud til som gik helt udenfor, fordi han havde svært ved at trække vejret. Hun overtog telefonen og talte med alarmcentralen. havde det helt forfærdeligt i 4-6 uger efter episoden. På grund af smerterne kunne han ikke ligge ned, så han fik ikke sovet. Han kunne desuden ikke spi- se. Det var mest de fysiske gener, hun bemærkede. klagede i længere tid efter episo- den over smerter i ryggen og skuldrene. Hverken har ændret sig efter episoden; 0g de har ikke ændret vaner. efter en pludselig ind- skydelse for at give hende friskplukkede jordbær fra haven. Han ringede ikke på forhånd. har supplerende forklaret; at hun synes; at der er blevet lagt no- get i munden på hende ved gengivelsen af hendes forklaring i byrettens dom; men at det i det store hele svarer til det, som hun har forklaret. Hun klarede det meste på ejendommen selv før overfaldet. Hun overtog ejendommen i 1973, men flyttede først ind i 1984,da hun blev pensioneret fra sit arbejde som læge på grund af gigt. Frem til 1991 var hun kasserer og bestyrelsesmedlem i en landsforening, og hun var i det hele taget meget aktiv. Før røve - riet var det eneste problem; at hendes ryg var stiv, og det kunne hun klare med nogle rygøvelser. Under røveriet blev hun slæbt ud på gulvet i bryggerset, og kun hendes hoved lå på gulvet i badeværelset. Mens hun lå der, tænkte hun kun på, hvordan hun kunne få fat i nogen; der kunne hjælpe hende, for hun kunne på grund af sin ryglidelse ikke komme op selv. Hendes hænder var desuden bundet sammen. Hun gjorde ikke modstand, da hun blev overfaldet; for det kunne hun ikke. Hun blev hevet hårdt bagover. Hun prøvede at stritte imod, men det var helt håbløst;, fordi hun sad på sin kontorstol. Hun fik sat tape over øjne - ne og blev desuden bundet. Hun kunne slet ikke orientere sig og mistede enhver fornem - melse af tid 0g sted. Hun ved derfor ikke; hvor lang tid der gik. Hun forsøgte på et tids - punkt at bide den ene gerningsmand i hånden; mens han med sin hånd forsøgte at vride hendes mund op for at sprøjte pulver fra pulverslukkeren derind. Det var ikke en af de pul - verslukkere, der hørte til på ejendommen; som han brugte. Hun blev forskrækket over det, der skete. Der var kaos efterfølgende; og det tog lang tid, før rengøringsholdet var færdigt. Det var totalt uoverskueligt at få ryddet op efterfølgende, men hun tog sig i nakken 0g sag - de til sig selv, at det måtte hun klare. Det er blevet noget værre med ryggen efter overfal- det, fordi hun har måttet opgive at træne ryggen. Det er gået ud over hendes humør. Hun var sur over at blive behandlet på den måde; men hun ville ikke acceptere at blive jaget væk, og hun klarer fortsat det hele selv. Hun bliver ikke nervøs, når det ringer på døren; 0g hun lukker fortsat op, hvis der kommer nogen, medmindre hun ikke ved, hvem det er. Hun har ikke villet lade sig forskrække af, at der kommer nogen. Det eneste, hun blev for- skrækket over; var, at der en mørk aften i februar kom en mand fra retten, der bankede på hendes rude for at give hende et brev med en indkaldelse til retsmødet i sagen. Hun havde en BMW på tidspunktet for røveriet. Hun gik i banken; når hun hævede penge på sit Dankort. Hun hævede ca. 6.000 kr. pr. gang. har supplerende forklaret; at hun har været kæreste med ti] - talte i ca. 4 år. Hun har hukommelsesproblemer; og hun er afhængig af tiltaltes hjælp til alt, både praktiske ting 0g kontakt til myndighederne. Det er rigtigt, at der har været indbrud i deres bil. Det er vist sket et par gange. Hun kan ikke huske; hvad der blev stjålet . Hun brugte en af tiltaltes telefoner; da hun foretog den "kongelige undersøgelse' Hun kan ikke huske; hvorfor hun brugte tiltaltes telefon. Hun tror, at hun kun brugte den til dette ene opkald. De oplysninger, som står i politirapporten side 443 i ekstrakten; må stamme fra hende, men hun har aldrig sagt; at tiltalte var hjemme. Hun mindes heller ikke; at hun har sagt, at de skulle lave telefonfis . Det er nok rigtigt, at hun har underskrevet rapporten; for underskriften ligner hendes. Tiltalte sagde til hende, at hun ikke skulle udtale sig til politi - et, fordi hun har svært ved at formulere sig, 0g derfor er hun gang på gang blevet misfor - stået. Tiltalte har ikke sagt til hende, hvad hun skulle sige i byretten. Hun ved ikke, hvorfor han kaldte hende en idiot under en af samtalerne. Hun kender intet til hjemmerøveriet ud- over det, hun har læst. Hun mener ikke; at hun har snakket med tiltalte om hjemmerøveriet. Det er to år siden; hun blev overfaldet. Hun har haft problemer med sin hukommelse siden; og hun får blandet tingene sammen. Hun er flov over det; og derfor har hun prøvet at skjule det. Det var til brug for sin uddannelse som social- 0g sundhedshjælper; at hun skulle øve sig i at lave spørgeskemaundersøgelser. Hun ville ikke have gemt filen med lydoptagelsen; hvis hun havde begået noget strafbart. Hun regnede ikke med, at telefonsamtalerne med tiltalte blev aflyttet; og derfor gik hun ud fra, at de kunne tale frit sammen. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet: Der er om skyldsspørgsmålet afsagt Af de grunde; som byretten har anført; tiltræder samtlige nævninger 0g dommere også efter bevisførelsen for landsretten; at det kan lægges til grund, at to personer begik røveri efter indtrængen i hjem under de omstændigheder; som byretten har lagt til grund, her - under ved at udøve vold over for 0g over for der tilfældigt kom til stede under røveriet. Til brug for røveriet havde gerningsmændene medbragt maskering en strømpistol og en pulverslukker. På baggrund af disse omstændigheder er det helt ubetænke - ligt at anse det for bevist; at røverne allerede på det tidspunkt, hvor de trængte ind i hjem havde forsæt til ved vold eller øjeblikkelig anvendelse af vold at aftvinge nogen en fremmed rørlig ting jf. straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1. Det kan under disse omstændigheder ikke lægges til grund, at der var tale om et indbrud, der udviklede sig til et røveri ved, at det stjålne blev bragt i sikkerhed under anvendelse af vold, og for- holdet henføres derfor ikke også under straffelovens 8 288, stk. 1, nr. 2- der var 85 år på gerningstidspunktet og tydeligt skrøbelig, fik under røveriet gaffatape for øjnene, blev skubbet omkuld, så hun lå på gulvet, og fik bundet ben og hænder. Den vold, som hun blev ud- sat for, herunder vold i form af stød med en strømpistol, mens hun lå på gulvet; var under disse omstændigheder af en så rå og brutal karakter; at landsretten tiltræder, at volden mod hende er omfattet af straffelovens $ 245 stk.1 Såvel efter karakteren af den vold, som blev udsat for, som efter de omstændigheder, hvorunder volden blev udøvet, tiltræder landsretten, at volden mod ham er omfattet af straffelovens $ 245, stk. 1_ Den dna, der blev fundet på overfladen af head-set'et og på ledningen; mat - cher med en sandsynlighed på 1.754.000 tiltaltes dna. Med denne bemærk - ning og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført; og som er bestyrket ved oplysningen om, at tiltalte over for Kriminalforsorgen ændrede sin ud- gangstid for den 5.juli 2017 til kl.18.00 _ 20.00, tiltræder landsretten; at det er bevist, at tiltalte var den ene af gerningsmændene til røveriet. Det tiltrædes, at der foreligger et egentligt hjemmerøveri, jf. straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk. 1- nr. 1 Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet Byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet stadfæstes . Straffastsættelse Straffen fastsættes efter straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk1, nr. 1, 8 245, stk. 1, 8 290, stk. 1, $ 285, stk. 1,jf. $ 279 a, og $ 124, stk. 4, jf. i det hele $ 89. Der er afgivet 14 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder 0g 4 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år. Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder. Alle voterende har lagt vægt på, at det af bemærkningerne til lov nr. 760 af 29.juni 2011 om ændring af straffeloven (skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbruds - kriminalitet) fremgår; at udgangspunktet for straffen for et egentligt hjemmerøveri er 5 års fængsel, 0g at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Tiltalte er i forhold 1 udover overtrædelsen af straffelovens $ 288, stk. 2,jf. stk. 1, nr. 1, fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført; finder flertallet; at der er grundlag for at fravige udgangspunktet; såle- des at straffen fastsættes til 5 år og 6 måneder, mens mindretallet finder; at der er grundlag for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år. De juridiske dommere tiltræder; at kravene om godtgørelse for svie - 0g smerte er taget til følge. De juridiske dommere tiltræder endvidere af de grunde; som byretten har anført; at der ikke er grundlag for at tilkende en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes . - 11 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Kirsten Thorup Ida Skouvig Katrine Busch (kst.)	afsagt den 16. august 2018 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Kirsten Thorup, Ida Skouvig og Katrine Busch (kst.)) i nævningesag VL. $-0597-18 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Fødselsdato</anonym> 1966 (advokat Anders Skovholm; Aarhus) Retten i Herning har den 8. marts 2018 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1.in- stans (99-3796/2017). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. <anonym>Forurettede 1 (F1)</anonym> har gentaget sin påstand om godtgørelse på 975 kr. for svie 0g smerte 0g godtgørelse på 20.000 kr. efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3. Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om godtgørelse. Tiltalte har bestridt ansvars - grundlaget; men har anerkendt kravet om godtgørelse for svie og smerte størrelsesmæssigt. <anonym>Forurettede 2 (F2)</anonym> har gentaget sin påstand om godtgørelse på 975 kr. for svie 0g smerte og godtgørelse på 20.000 kr. efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3. Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om godtgørelse. Tiltalte har bestridt ansvars - grundlaget; men har anerkendt kravet om godtgørelse for svie 0g smerte størrelsesmæssigt. Forklaringer Tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>F2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3 (F3)</anonym> har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Tiltalte har supplerende forklaret, at han fortsat ikke husker nærmere, hvad han lavede den 5.juli 2017 på det tidspunkt; hvor han ifølge fodlænken ikke var hjemme. Han har for- mentlig været i hundeskoven eller i Hjem 0g Fix . Foreholdt;, at det af en rapport fra Krimi - nalforsorgen om alarmer fra tiltaltes fodlænke fremgår, at han specifikt fik ændret sit ude - tidspunkt til 18.00-20.00 den 5.juli 2017, forklarede han; at han oprindeligt havde ændret tidspunkt for at kunne deltage i et møde sammen med <anonym>F3</anonym> 1 anledning af hendes syg- dom; men at Kriminalforsorgen senere bestemte; at han ikke kunne deltage i mødet. Han går ud fra, at de effekter; der blev fundet på gerningsstedet, er tabt af den; der stjal tingene fra hans bil. Man kan se, at kæden til lygten er revet over, 0g det samme er tilfældet med ledningen til headset'et. Han vil tro, at det skyldes; at nogen har hevet tingene ud af hand- skerummet. Han var ikke klar over, at der var tale om et headset, da han afgav forklaring i grundlovsforhøret, men troede, at der var tale om et høreapparat, idet det blev benævnt et høreaggregat. Han gennemlæste ikke sin forklaring til politirapport af 31.juli 2017. Fore - holdt; at det af politirapporten fremgår, at han fik oplyst; at der var fundet et headset med hans DNA, forklarede tiltalte; at det ikke er korrekt; at han fik den oplysning. Han fik at vide, at der var fundet et halssmykke. Han blev spurgt til, om han brugte headset, og det svarede han ja til. Efter at han kom i tanker om, at han havde haft en lommelygte som den; der var fundet, ringede han til sin advokat og talte med ham om, hvad han skulle gøre. Det kan godt passe; at det var omkring den 8. august 2017. Han havde ikke på det tidspunkt en mobiltelefon i arresten, og derfor havde han ikke ringet til <anonym>F3</anonym> før dette tidspunkt. Indtil da havde han kun kontakt med hende i forbindelse med besøg i arresten. Han vil gå ud fra; at grunden til, at <anonym>F3</anonym> har forklaret det samme om tyveri fra bilen til politirap- port af 9. august 2017, er, at hun er blevet spurgt til det af politiet ved den lejlighed. Han går ud fra; at der ikke er DNA fra den, der har stjålet headset'et og lommelygten; fordi den pågældende som tyve har har haft handsker på. Støvmaskerne, der blev fundet på hans ejendom; har han brugt i forbindelse med reparationsarbejde på sin ejendom: Gaffatape bruger han til mange ting. Den tomme brandslukker har han nok haft med fra sit tidligere værksted, hvor den har været brugt i forbindelse med noget svejsearbejde. Man kan få den genopfyldt; og derfor har han gemt den. Han gemmer mange andre ting på sin bopæl. Han vidste ikke noget om <anonym>F3's</anonym> opringning vedrørende 'den kongelige undersøgelse' før <anonym>F3</anonym> fortalte ham, at han godt kunne glemme alt om at leje det hus; de havde talt om, fordi der boede en sur gammel dame. Den telefon; som <anonym>F3</anonym> ringede fra, var hans . Det var en midlertidig telefon, som han havde anskaffet i forbindelse med, at hans egen telefon var blevet beslaglagt i forbindelse med en anden sag. <anonym>F3</anonym> fik den til at ringe fra, fordi taletidskortet skulle bruges op, efter at han havde han fået sin egen telefon tilbage. <anonym>F3</anonym> havde på det tidspunkt selv 2-3 telefoner. Han går ud fra, at <anonym>F3</anonym> havde fundet tele- fonnummeret ved en søgning på internettet på den ejendom; som han var interesseret i at leje; og hun var da ikke opmærksom på, at det telefonnummer; der kom frem; ikke vedrørte den pågældende ejendom; men en ejendom i nærheden. Han var ikke med sikkerhed klar over, at der ikke var GPS i fodlænken; selv om damen fra Kriminalforsorgen nok havde nævnt det for ham på et tidspunkt. Det gik ham meget på, at han af politiet blev konfronte - ret med en oplysning fra <anonym>F3</anonym> om, at han havde banket hende, og derfor gik han op i, hvad hun forklarede. Når han sagde, at hun skulle lade være med at forklare noget, før hun kendte hans forklaring gik det på sigtelsen for bedrageri, som han kunne erkende. Det er desuden hans opfattelse; at det helt generelt er dumt at udtale sig til politiet; fordi det, der bliver forklaret, kan blive gengivet forkert. Man skal aldrig underskrive en politirapport. Det var bl.a. derfor, han kaldte hende "idiot" Han har før været ude for, at han blev aflyt- tet, men han vidste ikke konkret, at <anonym>F3's</anonym> telefon blev aflyttet. Han var med til alle møder, som <anonym>F3</anonym> deltog iom sin sygdom; fordi <anonym>F3</anonym> ikke kunne huske noget; efter at hun var faldet ned ad en trappe i forbindelse med et overfald. Han flyttede fra Sjælland for at komme væk fra sin tidligere omgangskreds, og han havde ikke noget med dem at gøre, efter at han flyttede. Han har kun kontakt til sin ekskæreste 0g en ven; der arbejder i Dansk Røde Kors. Han ønskede af hensyn til sin hund at flytte væk fra den befærdede vej, som han boede ved. Hunden er efterfølgende blevet kørt ned. Han blev klar over, at der var et hus til leje, fra en mand, han tilfældigt snakkede med. Han har ikke haft økonomiske problemer, efter at han flyttede til Jylland. Han fik udbetalt 12.500 kr. om måneden. Han skyldte ikke penge væk, 0g han havde ikke noget misbrug. Hans bil har en meget karakteristisk og høj lyd. Politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret; at han var den første politimand på gerningsstedet. Der gik under 5 minutter, fra han fik opkaldet; til han var der. De forurette - de havde brug for lægehjælp og var ude af stand til at afgive en egentlig forklaring. Speci- elt den forurettede mand var meget afkræftet. Den forurettede kvinde kunne svare på nogle få spørgsmål og fortalte blandt andet; at der var brugt en taserpistol og en pulverslukker: Hun var skarp i tungen og ikke så medtaget som manden. Han anså det som sin første prio- ritet at gennemgå ejendommen med henblik på at undersøge, om gerningsmanden fortsat var til stede. Den anden kvinde var i gang med at klippe den forurettede kvinde fri. Den forurettede kvinde befandt sig på en stol i køkkenet. Han husker ikke, om hun var bundet fast til stolen, eller om det alene var hendes arme, der var bundet sammen. Den forurettede mand sad uden for havestuen på en stol. Han fandt ikke nogen gerningsmand på stedet. Han konstaterede, at den forurettede mand var ankommet på cykel, 0g at den bil, der holdt parkeret ved ejendommen; tilhørte mandens ægtefælle. Han sørgede for, at bilerne blev flyttet; så ambulancen kunne komme ind på gårdspladsen. Han bakkede sin egen bil væk fra indkørslen 0g parkerede den i græsrabatten ca. der, hvor den røde pil er på billedet i ekstrakten side 101. Da de andre kolleger kom til, parkerede de ca. samme sted, og i den forbindelse bemærkede en af kollegerne en stor blodplamage ved bilerne; og de fandt også lommelygten. De flyttede derfor straks bilerne og undersøgte stedet nærmere. De fandt ved den lejlighed en række andre genstande. Øregarnituret blev fundet lige ved blodpletterne. Lommelygten blev fundet ca.1 meter fra blodpletten: Både lommelygten 0g øregarnituret så ud, som om det var tabt for nylig, idet genstandene lå oven på græsset uden at være trådt ned i græsset. Blodet var frisk. De forurettede gav et signalement; der gik ud på, at der nok var to personer, og at den ene var i en malerdragt. Farven blev angivet som enten hvid eller blå. Desuden blev det nævnt, at gerningsmændene talte gebrokkent engelsk. Grusvejen på billedet side 101 i ekstrakten er en offentlig vej. Der er tale om adgangsvejen til ejendom- men. Politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret, at hans hund var en gruppe 1 hund, der også kan søge biologiske spor. En gruppe 1 hund kan desuden finde ældre spor end gruppe 2 hunde. Gruppe 1 hunde afsøger det primære gerningssted, mens gruppe 2 hunde afsøger det ydre gemingssted, fx tilkørselsvejen. Gruppe 2 hundene fandt ingen ting. Blodplamagerne i græsset var så store, at de kunne ses med det blotte øje fra vejen. Hans hund markerede med det samme ved blodplamagerne; som var helt friske. Blodplamagerne blev fundet bag det høje græs tæt ved træet, der hvor den røde pil er på billedet side 101 i ekstrakten. Kæden kunne ikke ses med det blotte øje. Hunden markerede for den, og først; da der kom lys på med en stor lampe, kunne de se, at kæden hang i græs - set. Grunden til, at hunden fandt den, var, at der var frisk fært fra den. Det kan godt passe, at det er kæden på billedet side 495 i ekstrakten; der blev fundet. Hunden markerer kun for en ting, hvor der er frisk fært fra et menneske. Fært udskilles, når et menneske rører en ting; Hunden kan lugte 10 mio. gange bedre end et menneske. Frisk fært; som hunden rea - gerer på, kan være op til en uge gammel. Blodet var helt frisk 0g var end ikke begyndt at størkne, men han kunne ikke se på kæden; hvor længe den havde ligget. <anonym>F2</anonym> har supplerende forklaret, at han ikke har forklaret; at begge røvere talte engelsk, idet den sortklædte røver ikke sagde noget. Han bor på samme vej som sin søster, og de ses ugentligt. Han tager som regel cyklen; når han besøger hende. Det var helt tilfældigt, at han kom forbi den pågældende dag og hun vidste ikke; at han kom. Det ene- ste; der var anderledes end normalt, var, at lågen stod åben. Da han havde taget ca. 10 skridt 0g var inde på gårdspladsen; kom manden med pulverslukkeren gående imod ham Manden kunne godt ligne en skadedyrsbekæmper eller lignende. Vidnet spurgte, hvad der var galt;, 0g manden sagde: "There is a fire in the house" . Vidnet fulgte efter ham hen til trappen ind til huset, og da manden stod på trappen; vendte han sig pludseligt om og fyrede pulverslukkeren af mod ham. Manden var kommet fra den del af gårdspladsen; hvor laden er. Manden havde en ansigtsmaske med en filtrator på og en engangsdragt med hætte på. Manden var ca. 1 meter fra ham; da han affyrede pulı verslukkeren. Vidnet blev nærmest skubbet baglæns af trykket, og han famlede sig tilbage mod lågen: Ved lågen prøvede han at ringe fra sin telefon; men pludselig kom den anden røver til stede. Den anden røver, der havde en støvmaske for munden, slog telefonen ud af hånden på ham. Vidnet spurgte, hvem han var, men det fik han ikke noget svar på. Manden begyndte derefter at slå løs på ham. De fik fat i hinanden og tumlede rundt; så de endte på græsset. Røveren var meget stærkere end ham; så han blev hurtigt klemt fast mod jorden med hovedet nedad. Røveren bankede derefter løs på ham; og efter et stykke tid mærkede han en stikkende fornemmelse som ved et stød. Derefter var han som lammet; og han blev bundet med tape på arme 0g ben. Han ved ikke; om der var to om det, men det vil han tro, for han kunne mærke slag 0g spark fra begge sider, og han tror ikke; at en person ville kunne gøre alt det alene. Han havde kun fat i røveren ganske kortvarigt. Forevist billedet side 100 i ekstrakten forklarede vidnet, at det er politiet; der har stillet cyklen op ad muren. Han havde sat den på støttefod ved lågen; da han kom. Tumulten med den ene røver foregik der, hvor den røde pil er på billedet side 101 i ekstrakten. Han blev bundet med gaffatape. Efter at han var bundet på både arme og ben; blev han slået med flere slag. Han hørte, at gerningsmændene kørte der- fra i en bil, men han har ikke på noget tidspunkt set bilen. Han lå et stykke tid ved vejen 0g ventede på, at der skulle komme nogen forbi og hjælpe ham: Da der ikke kom nogen; be - gyndte han efterhånden at gøre sig fri. Han måtte hive og slide et stykke tid, inden det lyk - kedes at komme fri. Han skyndte sig derefter ind for at se, hvad der var sket med hans sø- ster. Han fandt hende på badeværelset; hvor hun var slæbt ind. Han havde det selv meget dårligt fysisk; idet han næsten ikke kunne slæbe sig afsted. Hans søster var bundet både på hænder og fødder med gaffatape. Han fandt efter nogen søgen en fjerkræsaks, som han klippede tapen op med. Han fjernede også tapen fra hendes øjne. Han forsøgte at få hende op på en stol, men det havde han ikke kræfter til. Han ringede derefter til sin kone fra sin søsters fastnettelefon: Hans egen mobiltelefon var væk. Han var efterfølgende noget kon - fus, 0g blodet løb ned ad hovedet på ham. Han var blå og sort over det hele i 3 uger efter episoden. Han havde formentlig fået trykket nogle ribben; 0g hans ene øjenbryn var flæk - ket. Han havde også en bule på ryggen; der forsvandt efter ca. 1 uge uden behandling. Han var i starten efter episoden påvirket psykisk; men han er stærk psykisk, og han mener ikke, at han er påvirket af det i dag; Hans søster bor fortsat alene på gården, men de holder mere øje med hende end tidligere. Cykelturen hen til hans søster tager ca. 5 minutter. Hans telefon; en Samsung smartphone, forsvandt i forbindelse med episoden og er ikke dukket op senere. Det er ikke rigtigt som anført i den politirapport; der blev lavet sammen dag som episoden fandt sted, at han skul- le have forklaret, at han havde aftalt med sin søster i forvejen; at han skulle komme. Han husker ikke; hvem han ringede til kl. 18.48. Han slukkede ikke på noget tidspunkt sin tele- fon, og han ved ikke, hvorfor TDC har registreret, at den blev slukket kl. 19.35. Han hu- sker ikke noget særligt vedrørende lyden fra røvernes bil, og han ved ikke; om det var en diesel- eller en benzinbil. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at hun fandt <anonym>F2</anonym> siddende foroverbøjet i en stol i udestuen med blodet løbende ned ad ansigtet. Hun hjalp derefter <anonym>F1</anonym> op. <anonym>F1</anonym> hav- de en masse gaffatape rundt om håndleddene, men hænderne var fri af hinanden. Hun kla- gede over smerter i ryggen; men så ikke forslået ud. Vidnet gik derefter ud til <anonym>F2</anonym> som gik helt udenfor, fordi han havde svært ved at trække vejret. Hun overtog telefonen og talte med alarmcentralen. <anonym>F2</anonym> havde det helt forfærdeligt i 4-6 uger efter episoden. På grund af smerterne kunne han ikke ligge ned, så han fik ikke sovet. Han kunne desuden ikke spi- se. Det var mest de fysiske gener, hun bemærkede. <anonym>F1</anonym> klagede i længere tid efter episo- den over smerter i ryggen og skuldrene. Hverken <anonym>F2</anonym> eller <anonym>F1</anonym> har ændret sig efter episoden; 0g de har ikke ændret vaner. <anonym>F2</anonym> cyklede hen til <anonym>F1</anonym> efter en pludselig ind- skydelse for at give hende friskplukkede jordbær fra haven. Han ringede ikke på forhånd. <anonym>Fl</anonym> har supplerende forklaret; at hun synes; at der er blevet lagt no- get i munden på hende ved gengivelsen af hendes forklaring i byrettens dom; men at det i det store hele svarer til det, som hun har forklaret. Hun klarede det meste på ejendommen selv før overfaldet. Hun overtog ejendommen i 1973, men flyttede først ind i 1984,da hun blev pensioneret fra sit arbejde som læge på grund af gigt. Frem til 1991 var hun kasserer og bestyrelsesmedlem i en landsforening, og hun var i det hele taget meget aktiv. Før røve - riet var det eneste problem; at hendes ryg var stiv, og det kunne hun klare med nogle rygøvelser. Under røveriet blev hun slæbt ud på gulvet i bryggerset, og kun hendes hoved lå på gulvet i badeværelset. Mens hun lå der, tænkte hun kun på, hvordan hun kunne få fat i nogen; der kunne hjælpe hende, for hun kunne på grund af sin ryglidelse ikke komme op selv. Hendes hænder var desuden bundet sammen. Hun gjorde ikke modstand, da hun blev overfaldet; for det kunne hun ikke. Hun blev hevet hårdt bagover. Hun prøvede at stritte imod, men det var helt håbløst;, fordi hun sad på sin kontorstol. Hun fik sat tape over øjne - ne og blev desuden bundet. Hun kunne slet ikke orientere sig og mistede enhver fornem - melse af tid 0g sted. Hun ved derfor ikke; hvor lang tid der gik. Hun forsøgte på et tids - punkt at bide den ene gerningsmand i hånden; mens han med sin hånd forsøgte at vride hendes mund op for at sprøjte pulver fra pulverslukkeren derind. Det var ikke en af de pul - verslukkere, der hørte til på ejendommen; som han brugte. Hun blev forskrækket over det, der skete. Der var kaos efterfølgende; og det tog lang tid, før rengøringsholdet var færdigt. Det var totalt uoverskueligt at få ryddet op efterfølgende, men hun tog sig i nakken 0g sag - de til sig selv, at det måtte hun klare. Det er blevet noget værre med ryggen efter overfal- det, fordi hun har måttet opgive at træne ryggen. Det er gået ud over hendes humør. Hun var sur over at blive behandlet på den måde; men hun ville ikke acceptere at blive jaget væk, og hun klarer fortsat det hele selv. Hun bliver ikke nervøs, når det ringer på døren; 0g hun lukker fortsat op, hvis der kommer nogen, medmindre hun ikke ved, hvem det er. Hun har ikke villet lade sig forskrække af, at der kommer nogen. Det eneste, hun blev for- skrækket over; var, at der en mørk aften i februar kom en mand fra retten, der bankede på hendes rude for at give hende et brev med en indkaldelse til retsmødet i sagen. Hun havde en BMW på tidspunktet for røveriet. Hun gik i banken; når hun hævede penge på sit Dankort. Hun hævede ca. 6.000 kr. pr. gang. <anonym>F3</anonym> har supplerende forklaret; at hun har været kæreste med ti] - talte i ca. 4 år. Hun har hukommelsesproblemer; og hun er afhængig af tiltaltes hjælp til alt, både praktiske ting 0g kontakt til myndighederne. Det er rigtigt, at der har været indbrud i deres bil. Det er vist sket et par gange. Hun kan ikke huske; hvad der blev stjålet . Hun brugte en af tiltaltes telefoner; da hun foretog den "kongelige undersøgelse' Hun kan ikke huske; hvorfor hun brugte tiltaltes telefon. Hun tror, at hun kun brugte den til dette ene opkald. De oplysninger, som står i politirapporten side 443 i ekstrakten; må stamme fra hende, men hun har aldrig sagt; at tiltalte var hjemme. Hun mindes heller ikke; at hun har sagt, at de skulle lave telefonfis . Det er nok rigtigt, at hun har underskrevet rapporten; for underskriften ligner hendes. Tiltalte sagde til hende, at hun ikke skulle udtale sig til politi - et, fordi hun har svært ved at formulere sig, 0g derfor er hun gang på gang blevet misfor - stået. Tiltalte har ikke sagt til hende, hvad hun skulle sige i byretten. Hun ved ikke, hvorfor han kaldte hende en idiot under en af samtalerne. Hun kender intet til hjemmerøveriet ud- over det, hun har læst. Hun mener ikke; at hun har snakket med tiltalte om hjemmerøveriet. Det er to år siden; hun blev overfaldet. Hun har haft problemer med sin hukommelse siden; og hun får blandet tingene sammen. Hun er flov over det; og derfor har hun prøvet at skjule det. Det var til brug for sin uddannelse som social- 0g sundhedshjælper; at hun skulle øve sig i at lave spørgeskemaundersøgelser. Hun ville ikke have gemt filen med lydoptagelsen; hvis hun havde begået noget strafbart. Hun regnede ikke med, at telefonsamtalerne med tiltalte blev aflyttet; og derfor gik hun ud fra, at de kunne tale frit sammen. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet: Der er om skyldsspørgsmålet afsagt Af de grunde; som byretten har anført; tiltræder samtlige nævninger 0g dommere også efter bevisførelsen for landsretten; at det kan lægges til grund, at to personer begik røveri efter indtrængen i <anonym>Fl's</anonym> hjem under de omstændigheder; som byretten har lagt til grund, her - under ved at udøve vold over for <anonym>Fl</anonym> 0g over for <anonym>F2</anonym> der tilfældigt kom til stede under røveriet. Til brug for røveriet havde gerningsmændene medbragt maskering en strømpistol og en pulverslukker. På baggrund af disse omstændigheder er det helt ubetænke - ligt at anse det for bevist; at røverne allerede på det tidspunkt, hvor de trængte ind i <anonym>Fl's</anonym> hjem havde forsæt til ved vold eller øjeblikkelig anvendelse af vold at aftvinge nogen en fremmed rørlig ting jf. straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1. Det kan under disse omstændigheder ikke lægges til grund, at der var tale om et indbrud, der udviklede sig til et røveri ved, at det stjålne blev bragt i sikkerhed under anvendelse af vold, og for- holdet henføres derfor ikke også under straffelovens 8 288, stk. 1, nr. 2- <anonym>Fl</anonym> der var 85 år på gerningstidspunktet og tydeligt skrøbelig, fik under røveriet gaffatape for øjnene, blev skubbet omkuld, så hun lå på gulvet, og fik bundet ben og hænder. Den vold, som hun blev ud- sat for, herunder vold i form af stød med en strømpistol, mens hun lå på gulvet; var under disse omstændigheder af en så rå og brutal karakter; at landsretten tiltræder, at volden mod hende er omfattet af straffelovens $ 245 stk.1 Såvel efter karakteren af den vold, som <anonym>F2</anonym> blev udsat for, som efter de omstændigheder, hvorunder volden blev udøvet, tiltræder landsretten, at volden mod ham er omfattet af straffelovens $ 245, stk. 1_ Den dna, der blev fundet på overfladen af head-set'et og på ledningen; mat - cher med en sandsynlighed på 1.754.000 tiltaltes dna. Med denne bemærk - ning og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført; og som er bestyrket ved oplysningen om, at tiltalte over for Kriminalforsorgen ændrede sin ud- gangstid for den 5.juli 2017 til kl.18.00 _ 20.00, tiltræder landsretten; at det er bevist, at tiltalte var den ene af gerningsmændene til røveriet. Det tiltrædes, at der foreligger et egentligt hjemmerøveri, jf. straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk. 1- nr. 1 Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet Byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet stadfæstes . Straffastsættelse Straffen fastsættes efter straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk1, nr. 1, 8 245, stk. 1, 8 290, stk. 1, $ 285, stk. 1,jf. $ 279 a, og $ 124, stk. 4, jf. i det hele $ 89. Der er afgivet 14 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder 0g 4 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år. Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder. Alle voterende har lagt vægt på, at det af bemærkningerne til lov nr. 760 af 29.juni 2011 om ændring af straffeloven (skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbruds - kriminalitet) fremgår; at udgangspunktet for straffen for et egentligt hjemmerøveri er 5 års fængsel, 0g at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Tiltalte er i forhold 1 udover overtrædelsen af straffelovens $ 288, stk. 2,jf. stk. 1, nr. 1, fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 245. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført; finder flertallet; at der er grundlag for at fravige udgangspunktet; såle- des at straffen fastsættes til 5 år og 6 måneder, mens mindretallet finder; at der er grundlag for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år. De juridiske dommere tiltræder; at kravene om godtgørelse for svie - 0g smerte er taget til følge. De juridiske dommere tiltræder endvidere af de grunde; som byretten har anført; at der ikke er grundlag for at tilkende <anonym>Fl</anonym> 0g <anonym>F2</anonym> en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes . - 11 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Kirsten Thorup Ida Skouvig Katrine Busch (kst.)	23,824	24,929
812	Tiltale for bl.a. røveri af særlig grov beskaffenhed under indtrængen i privat hjem og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter	Appelleret	Straffesag	Retten i Herning	SS-3796/2017-HER	Nævningesag	1. instans	1530/22	Formueforbrydelser; Liv og legeme; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;			Nej			4100-76317-00011-17	RETTEN HERNING DO M afsagt den 8. marts 2018 Rettens nr. 99-3796/2017 Politiets nr. 4100-76317-00011-17 Anklagemyndigheden mod 1966 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 24. november 2017. er tiltalt for overtrædelse af 1 Straffelovens_ 288 stk. 2 jf stk. 1 nr. 1, og nr. 2 røveriaf særlig grov beskaffenhed under indtrængen i privat hjem og straffelovens 8 245. stk. l legemsangreb af særlig rå brutal eller farlig karakter ved den 5.juli 2017, mellem ca. kl. 18.30 0g ca. kl. 20.15,i forening 0g ef- ter forudgående aftale med en uidentificeret medgerningsmand, på Skjern; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold og trussel om yderligere vold at have frataget 85 årige 4.000 kr. samt sølvtøj til en endnu ikke opgjort værdi 0g at have bragt de stjålne penge og genstande i sikkerhed, idet tiltalte og medgerningsmanden uberettiget skaffede sig adgang til private hjem Skjern; hvor de fastholdt hoved og satte gaffatape for hendes øjne og skubbede hende om- kuld og bandt hendes ben og hænder; hvorefter de gav hende flere hårde stød med en strømpistol på benet og herefter skubbede hende hårdt flere gange og slæbte hende ud på badeværelset; alt i mens de gentagne gange for- langte at få penge af hende og herunder stjal 4.000 kr. samt sølvtøj fra ligesom de for at bringe det stjålne i sikkerhed aktiverede en pul- verslukker i hovedet på den 72 årige der var kom- met til stedet; hvorefter de slog gentagne gange i hovedet og på kroppen med knytnæve og herefter væltede omkuld og gav ham gaffatape for øjnene og bandt hans ben og arme, ligesom de gav ham flere hårde stød med en strømpistol i ryggen 0g trådte ham i nakken; alt hvorved bl.a. pådrog sig blodunderløbne mærker og hudafskrabninger i hovedet og på kroppen; 0g bl.a pådrog sig kvæstningssår, hudafskrabninger og blodunderløbne mærker i ansigtet samt hævelse 0g rødme på ryggen. 2 udgår 3 Straffelovens_ 290 stk L hæleri ved den 31.juli 2017, på sin bopæl at have besiddet en Imac computer; selvom tiltalte vidste eller bestemt formodede, at den stammede fra tyveri. 4 Straffelovens_ 290 stk L hæleri ved den 31.juli 2017, på sin bopæl at have besiddet en påhængsvogn; mrk . Brenderup selvom tiltalte vidste eller bestemt formodede, at den stammede fra tyveri. 5 Straffelovens 290 stk Lhæleri ved den 31.juli 2017, på sin bopæl at have besiddet en projektor, mrk. Benq, selvom tiltalte vidste eller bestemt formo- dede, at den stammede fra tyveri. 6 Straffelovens_ 290 stk L hæleri ved den 31.juli 2017, på sin bopæl at have besiddet en motorsav, mrk. Makita; selvom tiltalte vidste eller bestemt formodede, at den stammede fra tyveri. 7 udgår 8. udgår 9 straffelovens 279a databedrageri ved den 3.januar 2017, henholdsvis kI. 14.03 og kl. 14.24, på sin bopæl uretmæssigt at have benyttet dankort idet tiltalte anvendte dankortet til at overføre i alt 4.000 kr. til sin spilkonto hos Danske Spil A/S, hvorved Danske Spil led et tab på 4.000 kr. 10. straffelovens 12Astk 4 ved i tiden op til den 7. oktober 2017,ca. kl. 22.45 i Herning Arrest; Øster - gade 9, Herning, hvor tiltalte var indsat som varetægtsarrestant; at have be- siddet en mobiltelefon. 11. våbenbekendtgørelsens 59stk 4 jf 8 18 stk Lnr2 ved i tiden op til den 9. august 2017, ca. kl. 09.30 på sin bopæl at have besiddet en strømpistol. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf . har nægtet sig skyldig i forholdene 1 og 1l og erkendt sig skyldig i forholdene 3-60g 9-10. Bistandsadvokat Henrik Thorstholm har på vegne nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 975 kr. i svie - og smertegodtgørel - se samt 20.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3._ Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten. Tiltalte her størrelsesmæssigt aner - kendt svie- 0g smertegodtgørelsen. Tiltalte har gjort gældende; at der ikke er grundlag for tort eller krænkelsesgodtgørelse, subsidiært at godtgørelsen skal være mindre end påstået. Bistandsadvokat Henrik Thorstholm har på vegne nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 975 kr. i svie- og smertegodtgørel- se samt 20.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3 Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten. Tiltalte her størrelsesmæssigt aner- kendt svie- 0g smertegodtgørelsen. Tiltalte har gjort gældende, at der ikke er grundlag for tort eller krænkelsesgodtgørelse; subsidiært at godtgørelsen skal være mindre end påstået. Sagens oplysninger Midt- 0g Vestjyllands Politi modtog via alarmcentralen den 5.juli 2017 kl. 20.18 en anmeldelse om hjemmerøveri begået 1 Skjern. Dele af alarmopkaldet er afspillet. Gerningstidspunktet er i anmeldelsesrapporten anført til den 5. juli 2017 kl. 20.15. Anmelder var der sammen med tillige er anført som forurettede. Under sagens genstand fremgår: "hjemmerøveri anm via 112 ANM er bror 0g skulle aflevere noget til sin søster. Da ANM kom ind affyrede en ukendt GM en pulverl brandslukker i hovedet på ANM og han blev pacificeret med gaffatape over øjne. ANM har fået mange tæsk, muligvis brækket ribben og har svært ved at trække vejret. ANMs søster havde talt i telefon; da u- kendte GM trængte ind ad åbentstående dør 0g greb hende bagfra og pacificerede hende: Hun er ikke kommet fysisk til skade. Der er tale om to GM, som talte gebrokkent engelsk. De kørte derfra i en bil Den første patrulje ankom til kl. 20.27, 0g kl. 20.36 kom der yderligere en patrulje til stede. På stedet traf politiet hustru. Der kom endvidere en ambulance til stede, som kørte til Herning Sygehus. Der er fremlagt fotos af politiets observationer vedrørende de forurettede 0g vedrø - rende gerningsstedet. Der blev foretaget en gerningsstedsundersøgelse; 0g af kriminalteknisk er- klæring fremgår bl.a.= "Sammenfatning Iforbindelse med undersøgelsen blev der sikret blod fra græsarealet vest for staldbygningen. Der blev sikret aftørring af relevante områder på døre og låger, ligesom en del af trælågen til gårdspladsen med et muligt håndaftryk blev sikret. Indvendigt i huset blev der sikret en del brugt gaffatape og effekter det formodes gerningsmændene har været i fysisk kontakt med. Der blev i badeværelset, entreen og køkkenet fun- det enkelte blodspor. Huset bar præg af at være gennemsøgt for værdi - er 0g afslutningsvis har gerningsmændene forsøgt at skjule deres spor ved at affyre en pulverslukker i stueetagen. 7 Iforbindelse med politiets efterforskning af sagen; fandt man på gernings - stedet en lygte med vedhæng, en halskæde samt et head-set til at komme i øret. Effekterne blev sammen med en række øvrige effekter undersøgt for dna, 0g af retsgenetisk erklæring af 25.juli 2017 0g af 10. august 2017 frem - går bl.a , at der på såvel head-set som lygte er fundet dna, der med en sands - ynlighed på 1:1.000.000 matcher tiltaltes dna, ligesom det fremgår af erklæ- ring af 6. oktober 2017, at der tillige på head-settet er fundet dna, der med en sandsynlighed på 1:1.000.000 matcher dna. Tiltalte blev den 31.juli 2017 kl. 7.20 anholdt og sigtet for hjemmerøveri. Samme dag blev tiltalte varetægtsfængslet; 0g tiltalte har været frihedsberø - vet siden. Iforbindelse med en ransagning af tiltaltes bopæl har politiet blandt andet fundet en lydfil på en computer tilhørende tiltaltes kæreste; Lydfilen er blevet afspillet; og det fremgår bl.a. heraf, at det er en tele - fonsamtale mellem en kvinde på 85 år, som aldrig har været gift; og en kvin - de, der udgiver sig for at hedde Kvinden, der udgiver sig for at hedde oplyser, at der er tale om en såkaldt kongelig undersø- gelse; 0g kvinden spørger bl.a. den anden kvinde; om denne har en ægtefæl- le Det er oplyst, at den 26.januar 2017 kl. 15.11 modtog et opkald fra et taletidskort med 0g at opkaldet varede 3 minutter. Der er endvidere afspillet flere telefonsamtaler mellem tiltalte og tiltaltes kæreste som politiet har aflyttet:. Samtalerne har alle fundet sted, mens tiltalte har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med sa- gen. Aflytning blev iværktsat den 5. september 2017. Der er den 5.juli 2017 kl. 23.00 foretaget en personundersøgelse af af Institut for Retsmedicin på Traumestuen, Regionshospitalet Herning. Af erklæringen af den 6.juli 2017 fremgår bl.a. "Resumé og konklusion Ved undersøgelsen af den 85-årige kvinde, der angiver sig udsat for grov vold i forbindelse med et hjemmerøveri 3-4 timer forud for un- dersøgelsen; fandtes: Blodunderløbne mærker i hårbunden (1), på armene (6-9, 11) og på benene (13, 14), hudafskrabninger i ansigtet (2, 4), på venstre arm (10) 0g på venstre ben (15) rødme på ryggen (5) og på højre ben (12) samt et delvist skorpedækket sår i ansigtet (3). Desuden hvidlig pulveragtig tilsmudsning i panden 0g på højre kind. Af tilsendt hospitalsmateriale fra Akutmodtagelsen; Herning fremgår, at undersøgte blev indlagt til vurdering, men ikke havde tegn til brud. Der er påvist let forhøjet muskelprotein (myoglobin) i blodet; hvilket blev behandlet med væsketerapi. Læsionerne 1, 4-15 er friske og kan være opstået på det angivne tids- punkt. De er følger efter stumpe traumer som slag stød, anslag eller skurren mod fast overflade. Tilsmudsningen i ansigtet kan stamme fra en pulverslukker eller lig - nende, som oplyst at gerningsmanden har sprøjtet med. Læsion 2 er en ældre følge efter mindre, stumpt traume. Læsion 3 er ligeledes ældre og antages at være sygdomsbetinget. På det foreliggende må det antages, at undersøgte ikke har været i livs - fare. Institut for Retsmedicin har den 5.juli 2017 kl. 22.00 foretaget en person - undersøgelse af på Traumestuen, akutmodtagelsen; Regi- onshospitalet Herning. Af erklæringen af den 6.juli 2017 fremgår bl.a.: "Resumé og konklusion Ved undersøgelsen af den 72-årige mand; der angiver sig udsat for grov vold i forbindelse med hjemmerøveri 2-3 timer forud for under- søgelsen; fandtes: Kvæstningssår (5), hudafskrabninger (1, 4, 8) og blodunderløbne mær - ker (2, 3,6, 7, 9, 10) i ansigtet samt hævelse (11) 0g rødme (12) på ryggen. Af fremsendt materiale fra Akutmodtagelsen; Herning fremgår, at un - dersøgte blev indlagt som traumepatient d. 05.07.17 kl. 21.30 og ud- skrevet igen dagen efter. Der blev foretaget traume CT-scanning som ikke påviste brud af ansigtsskelettet eller blødning i hjernen. Alle de påviste læsioner (1-12) er friske og kan være opstået på det an- givne tidspunkt. Læsionerne i ansigtet (1-10) er følger efter stumpe traumer som slag og spark, hvoraf læsion 5 har været kraftigere: Læsion 11 kan være følge efter et i huden dybereliggende kraftigere stumpt traume Læsion 12 er uspecifik; men kan være efter strømpistol som oplyst. På det foreliggende må det antages; at undersøgte ikke har været i livs- fare. Det skal dog bemærkes, at flere kraftige slaglspark mod hovedet kan medføre livsfare ved blødning i hjernen, ligesom et længerevarende 0g kraftigt pres mod brystkassen kan indebære livsfare ved kvælning. Det kan ikke på undersøgelsestidspunktet afgøres om undersøgte får varige mén, for en vurdering heraf henvises til de behandlende læger:' Kriminalforsorgen har oplyst; at tiltalte, som den 5.juli 2017 afsonede en dom i fodlænke; ifølge den elektroniske log den pågældende dag forlod sin bopæl kl. 17.58 og var hjemme igen kl. 20.05. Tiltalte havde en generel til- ladelse til at forlade sin bopæl hver dag fra kl. 18.00-20.00. Kriminalforsor- gen har endvidere oplyst; at en fodlænke ikke er forsynet med en gps-enhed. Af telehistorik vedrørende fastnettelefon frem- går, at der den 5.juli 2017 kl. 19.01 var et opkald fra 0g opkaldet havde en varighed af ca. 6 minutter. KI. 20.15 var der et opkald fra telefonen til og kl. 20.17 var der opkald til henholdsvis 114 0g 112 Der er fremlagt oversigtskort over 1 Skjern. Endvidere er der fremlagt udskrift fra krak, hvoraf det fremgår, at der er 19,8 km mellem og tiltaltes bopæl, hvilket ifølge krak tager 19 minutter at køre i bil. Google Maps har om den tilsvarende rute angivet en køretid på 18 mi- nutter 0g en afstand på 19,7 km. Under ransagning af tiltaltes bopæl den 9. august 2017 blev der i værkstedet fundet en genstand, som politiet har betegnet en strømpistol: Genstanden var placeret i en skraldespand, der stod under et bord. Der er forevist fotos heraf Forklaringer Der er afgivet forklaring af 0g vidnerne pa. Endvidere er tiltaltes forklaringer afgivet i forbindelse med henholdsvis grundlovsforhør den 31.juli 2017 og fristforlængelse den 28. august 2017 blevet dokumenteret. Af retsbogen for grundlovsforhøret fremgår: "Sigtede forklarede, at at han bor i hvor han har boet alene i 4 år. Han har ikke arbejde, og sådan har det været i længere tid. Han har afsonet en dom i fodlænke efter at have haft den på i to måneder. Den blev taget af den 28.juli 2017. Kriminalforsorgen ville have pillet den af i lørdags, men pga. af smertestillende medicin sov han, da de kom; og han tog den derfor selv af. Han tilføjer, at han har en dårlig hånd, som er indbundet. Han nægter sig skyldig. Det er "fuldstændigt væk"' at beskylde ham for hjemmerøveri. Han har ikke begået et sådant røveri og kunne heller ik- ke drømme om det. 1 Skjern kender han ikke Han blev forevist et billede af ejendommen og anførte, at han ikke har været der. Han kender heller ikke nogen i det område. Han holder sig rimelig meget for sig selv og kender ikke mange i Jylland. Den 5.juli 2017 husker han ikke, hvor han var, men politiet kan kigge på hans te- lefon og vil her kunne se, at han formentlig har været hjemme. Hans fodlænke gav ham mulighed for at forlade sin ejendom i to timer hver dag mellem kl. 18 og 20. Anklageren foreholdt ham; at han ikke var hjemme den pågældende dag mellem kl. 18 og 20, hvortil han anførte, at han kan have været i Jem og Fix, Harald Nyborg eller lignende. Han har derfor heller ikke noget imod, at politiet undersøger hans mobiltelefon. Han blev foreholdt, at politiet ved ejendommen fandt et headset og et halssmykke med hans DNA, hvortil han anførte, at han ikke kender noget til det. Han bruger headset men har ikke mistet noget; og han går ikke med smykker. Han blev foreholdt; at politiet ved anholdelsen ransagede hans hus 0g hans bil, 0g at politiet i bilen fandt sølvgrå gaffatape 0g et koben 0g anførte; at det var en gammel bil fra 1992, 0g at han brugte både værk - tøj og gaffatape til reparation af bilen. Kobenet blev brugt til at splitte affaldstræ hos Jem og Fix, som han måtte tage med hjem. Han har på forsvarerens spørgsmål forklaret; at han regner med, at en undersøgelse af hans telefon formentlig vil vise; at han var hjemme på gerningstidspunktet. Hvis han ikke er hjemme, vil han normal være i skoven med hunden og hans veninde eller ude at cykle. Af retsbogen for fristforlængelsen fremgår: forklarede forespurgt af forsvareren, at han forbandt det med et smykke da han ved grundlovsforhøret fik op- lyst, at der var fundet en halskæde med hans DNA. Han har ikke gået med smykker de sidste 10 år. En episode i arresten har fået ham til at tænke på, at han har fået stjålet effekter fra handskerummet i sin bil. En medindsat kom til skade 1 arrestens træningslokale; 0g den falckmand, der kom og tilså ham; lyste ham ind i øjnene med en lom- melygte, som falckmanden havde i en kæde om halsen. Han kom til at tænke på, at han også havde haft sådan én, som blev stjålet fra hands - kerummet i hans bil, sammen med et høresæt; gps og nogle andre ting Det var på et tidspunkt, hvor han var i Jem & Fix sammen med sin kæreste ikke fik trykket på låsen. Da de kom tilbage, kunne de se, at der havde været indbrud i handskerummet. De var i Jem & Fix for at købe flis. Det blev spredt ud i nogle bede, og der er nok også noget tilbage. Indbruddet i bilen blev ikke anmeldt til politiet; da det var hans egen skyld, at bilen ikke var låst, 0g der var ingen forsikring, der dækkede. Han husker ikke præcist; hvornår de var i Jem & Fix. Hans kæreste har været udsat for et overfald på sit arbejde. Hun var bevidstløs et stykke tid og har fået problemer med hukommelsen 0g hørelsen. Han tager sig af hende og hjælper hende. Tiltalte har forklaret; at der er fejl i gengivelsen af hans forklaringer fra hen- holdsvis grundlovsforhøret den 31.juli 2017 og fristforlængelsen den 28. august 2017, idet anklageren oplyste; at der var fundet et halssmykke med hans dna. Han har ikke gået med smykker; og han tænkte dengang ikke på, at der kunne være tale om en lommelygte med en kæde. Han har boet i Jylland i ca. 4 år. Han bor alene i Han og blev overfal- det på sit arbejde, har han taget sig en del af hende. Han har en hund, som nu passer. Den 5.juli 2017 afsonede han i fodlænke. Han havde efter eget valg fået lov til at have udgang mellem kl. 18-20. Han kan ikke huske, hvad han lavede den 5.juli 2017.Der var ikke så mange valgmulig - heder. Han var måske ude at gå med hunden eller på en cykeltur. Han kan også have været ude for at handle. Han vil ikke bestride, at han forlod sin bopæl i det tidsrum; der er angivet af Kriminalforsorgen. Han har aldrig været på bopæl. Han har dog været på grusvejen; der fører derhen, idet han har været på en naboejendom; der stod tom. Det var en af de ansatte i Jem og Fix; der gjorde ham opmærksom på, at der var et tomt hus . Han ønskede at leje naboejendommen ca. et halvt år efter han fik sin hund, så det var nok i efteråretjulen 2016. Han ville gerne bo et andet sted, idet hans hund hele tiden stak af. Han satte en seddel med sit telefonnummer på døren, idet han ønskede at blive kontaktet. Omkring juletid 2016 var han nok 2-3 gange forbi den ejendom; som han ønskede at leje. Han tror ikke; at han efterfølgende har været forbi. Under grundlovsfor- høret sagde han alene, at han ikke havde været i have. Hans forsvarer havde på et tidspunkt et oversigtskort med til ham, og først da kom han i tanke om; at han på et tidspunkt ønskede at leje en naboejen - dom til Han har ikke sagt noget herom til politiet. Han tænkte dengang ikke nærmere over, at huset lå i nærheden af hus . Han vil ikke bestride, at det er hans lygte, der er fundet på ejendom: Han ved ikke, hvordan den er havnet der. Han har haft 3-4 lomme - lygter med kæde på. Han mistede lommelygten med kæde i juli 2017. Han mistede den, da han var i Jem og Fix for at handle. Ved denne lejlighed blev hans bil tømt, herunder blev der taget en gps, en mp3 afspiller samt lomme- lygten; der lå i handskerummet. Han anmeldte ikke tyveriet til politiet; idet der ikke var forsikringsdækning. Bilen var ikke aflåst. Han har mange gange haft tyveri fra sin aflåste bil. Han har ved en tidligere lejlighed anmeldt tyve- ri fra sin bil, hvor bilen ikke var låst. Dengang troede han; at han havde fået stjålet en taske; men han fandt efterfølgende tasken i sin garage, hvilket han gjorde politiet opmærksom på. var med ham i Jem og Fix, da hans bil blev tømt. Han bruger 0g samler på head-set. Han har 50-100 head-sets. Det head-set, der blev fundet på ejendom; kan være blevet stjålet fra ham i samme forbindelse som lommelygten. Han tænkte nok ikke nærmere over, at dette head-set blev stjålet. Foreholdt fotos, ekstraktens side 62 0g 495,har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at det er hans lygte og kædestykke. Foreholdt foto, ekstraktens si- de 494, har tiltalte forklaret; at det er ham; der på fotoet bærer en lommelyg - te med kæde. Han har aldrig ejet en strømpistol; men han har derimod haft en støder. En strømpistol er efter hans opfattelse ikke det samme som en støder. Foreholdt foto; ekstraktens side 478, har tiltalte forklaret, at han havde en sådan gen- stand, der blev fundet på hans bopæl. Den lå i skraldespanden; fordi han i forbindelse med en oprydning fandt ud af, at den ikke virkede. Det var en, som han havde brugt for mange år siden; da han arbejdede i landbruget. Det kan godt passe, at politiet fandt støvmasker på hans bopæl. Han bruger dem bl.a. i forbindelse med renovering af sit badeværelse. Han har altid gaffa-tape i sin bil. Han har et halvt værksted i sin bil. Det er nemmere for ham at finde sine ting når de ligger i hans bil. Han har mange ting i sin garage, og de ting, han løbende skal bruge, ligger i bilen. Hans hobby er bl.a. fjernstyrede biler, og i den forbindelse bruger han gaffa-tape. Han bruger koben; når han efter aftale henter genbrugsjern hos Jem og Fix. Efter afspilning af lydfil, ekstraktens side 533 f, har tiltalte forklaret; at han kan genkende er den per- son, der udgiver sig for at være foretog opkaldet; og han var ikke bekendt med, at foretog det. Han blev først bekendt med opkaldet; da hans forsvarer spillede det for ham for ikke så lang tid siden. Efter blev overfaldet;, var det svært for dem at få deres forhold til at fungere. På et tidspunkt efter de et par gange havde sat en seddel op på huset;, som han ønskede at leje - ville gøre noget godt for ham. ringede derfor til huset for at høre, om det kunne lejes . sagde til ham;, at han ikke skulle forvente at kunne leje huset; idet der boede en sur gammel dame. Han blev sur og sagde til hende, at han ikke ville sætte en seddel op, hvis der var et telefonnummer at ringe til. Han er jo ikke "idiot. Han kan ikke huske, hvornår fortalte ham om opkaldet til den ældre dame. Det var lang tid før han blev anholdt, at fortalte ham herom. Det kan godt være, at det var den 26. januar 2017, at fortalte ham vist om det enten samme dag eller dagen efter, som opkaldet havde fundet sted. Han ved ikke; hvorfor ville i bund og grund nok bare hjælpe ham med at finde ud af, hvem der boede på ejendommen. Efter var blevet overfaldet, havde hun svært ved at kontakte andre. Han havde intet med opkaldet at gøre, og han var heller ikke til stede; da opkaldet fandt sted. De var hjemme i deres hus i fortalte om opkaldet. De befandt sig inde i huset. Selv om han sad i arresten, havde han adgang til en telefon. Han fik telefon- en af en medindsat; der blev løsladt; og som åbenbart havde medlidenhed med ham; idet han ikke måtte se Telefonen fik han sammen med nogle madvarer, og han betalte ikke noget for den. Han foretog et opkald til selv om han ikke måtte få besøg af hende. Det var nok mest ham, der henvendte sig til Efter afspilning af samtale den 5. september 2017 kl. 20.22, tillægsekstrakt fil 5, side 40, har tiltalte forklaret, at han talte med Når han sagde, at de skulle tale "på den anden senere, 99 han ville ringe til en anden af telefoner. Han havde ikke selv an- dre telefoner. fortalte ham; at hun var blevet anholdt og afhørt. Han tænkte; at det simpelthen var for meget. Da han blev anholdt, fik han at vide, at han lige så godt kunne tilstå, for ellers ville politiet også sigte Han var overrasket over; at politiet gjorde det; selv om det alligevel ik- ke kom helt bag på ham, at systemet kunne være sådan. Han havde hørt om lignende tilfælde fra andre indsatte. refererede til en samtale med "hende der" som politiet havde spurgt ind til. Han ved ikke; hvad refererede til. Han studsede lidt over det; men han spurgte ikke nærmere ind til det. Han gik ud fra, at det var noget; som politiet havde fundet på. Han vidste ikke; om havde optaget en samtale. Han vidste i bund og grund ikke; hvad talte om. Han kunne kun tale i ganske kort tid ad gangen. Det var stressende; idet han ikke havde lov til at tale i telefon; og idet der kun var ganske lidt strøm på telefonen. Han var glad for og lettet over at høre, at var ok. Han havde ikke kunnet få fat på hende og var nervøs for, om der var sket hende noget. Efter afspilning af samtale den 5. september 2017, tillægsekstrakt fil 5, side 99 og 111 f, har tiltalte forklaret; at det er ham og der taler sam- men. Når han siger, at de skal "tale om det andet bagefter" , kan det f.eks. ha- ve været noget med nem-id, som han skulle hjælpe med. Han gik meget op i, hvordan havde det, så han spurgte selvfølgelig ind til, hvad det var, hun var blevet 'trukket igennem. Han var således interesseret i,hvad politiet havde spurgt sagde; at politiet skulle finde en ekstra gerningsmand, svarede han; "de er jo helt væk mand" . Iforvejen var hans hoved ved at eksplodere. Han sad på daværende tids - punkt 1 Herning Arrest, hvor han ikke fik adgang til sin insulin. Af hensyn til forsøgte han at virke rolig. Efter afspilning af samtale den 27. september 2017, side 49, tillægsekstrakt fil 5, har tiltalte forklaret; at det er en samtale mellem ham og De talte bl.a. om, hvorvidt havde skrevet under på en poli - tirapport. Han reagerede ved at sige "idiot. Det gjorde han, fordi kunne finde på at skrive under på, at hun kendte til hans brug af hendes dan- kort; 0g det gjorde hun ikke (forhold 9). Det var ikke hjemmerøveriet; som de talte om, for det havde han ikke noget med at gøre; og derfor var han li- geglad. Han var ikke så glad for at høre; at han skulle være en voldelig mand. Han rådede til kun at tale med politiet, hvis der var en ad- vokat til stede. Han rådede til, at hun ikke skulle tale med advoka- ten over telefonen. Hvis talte med sin advokat over telefonen; kunne hun nemt blive misforstået. Han kunne ikke sige til at hun ikke måtte tale med sin advokat over telefonen; fordi hun var for dum. Han ville ikke gøre ked af det. Derfor sagde han det om, at politiet lyt- ter til telefoner. Han talte med var blevet overfaldet, gik der lang tid, før hun ville fortælle andre om hvordan hun egentlig havde det; herunder at hun havde mistet noget af sin hørelse. Han ville minde om, at hun ikke skulle lyve om sit hel- bred. Han tror ikke på, at nogen sinde har sagt, at han skulle have tævet hende. Vedrørende forhold 3 har tiltalte forklaret; at det er korrekt; at politiet i for- bindelse med en ransagning på hans bopæl fandt en Imac computer. Han tror; at han skulle reparere computeren for en kammerat. Computeren skulle have været afleveret i men det fik han ikke gjort. Hans kammerat var ikke "et af Guds bedste børn; så han kan erkende hæleri. Vedrørende forhold 4 og 5 har tiltalte forklaret; at han købte påhængsvognen i forbindelse med, at han også købte projektoren. Han købte den vist af en person ved navn og han regnede med, at der var tale om hælervarer. Han havde haft påhængsvognen og projektoren i lang tid. Vedrørende forhold 6 har tiltalte forklaret, at han fandt motorsaven under en cykeltur 1 Den var helt ny. Han tænkte, at den var stjålet, og at no- gen måtte have smidt den i forbindelse med, at politiet var efter dem. Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret; at han brugte dankort, selv om han ikke havde fået lov. Beløbet på 4.000 kr. kan godt passe. Han brugte dankortet, idet han ønskede at spille. Vedrørende forhold 1Q har tiltalte forklaret, at han kan erkende forholdet som han tidligere har forklaret om. Vedrørende forhold 11 har tiltalte forklaret, at der var tale om en genstand, som kunne give stød. Han havde den, idet han har arbejdet indenfor land- brug. Genstanden virkede ikke; hvorfor han smed den ud. På spørgsmål fra forsvareren har tiltalte forklaret; at der i forhold til politiets fund af head-set og lommelygte ikke ringede nogen klokke for ham under grundlovsforhøret; idet der blev brugt udtrykkene halssmykke og øreaggre - gat. Sidstnævnte forbandt han med et høreapparat:. Da han på et tidspunkt var til fitness i arresten, kom en medindsat til skade, 0g i den forbindelse kom der en falckredder, som lyste med en lommelygte. Det fik ham til at tænke på sin egen lommelygte med kæde. Han ringede den efterfølgende dag til sin advokat og fortalte, at det kunne være sådan en lommelygte, der var tale om. Advokaten sagde; at han kunne ringe og fortælle politiet herom: Det kan godt passe, at det var den 8. august 2017, han fortalte politiet he - rom Foreholdt ekstraktens side 565,5. afsnit, har tiltalte forklaret, at det nok skal passe, at han har forklaret til politiet; at det var i starten af juli, at han fik stjålet ting fra sin bil. Han havde stadig noget af det træflis; som han købte ved den lejlighed. Han kan ikke huske præcist, hvad han lavede den 5.juli 2017, men der var ikke så mange valgmuligheder. Han kunne enten lufte hund, cykle en tur el- ler tage i byggemarked. Hvis han skulle i byggemarked, tog han i Jem og Fix på Jægervej i Skjern; som ligger ca. 40-45 minutters kørsel fra hans bopæl. Foreholdt tillægsekstrakt fil 6, side 4, oplysninger fra krak, har tiltalte for- klaret, at kører meget langsomt; 0g at det var en gammel bil. Foreholdt tillægsekstrakt fil 6, side 2, oversigtskort, har tiltalte forklaret, at han ønskede at leje den hvide gård i nederste venstre hjørne. Han fastholder; at han ikke var til stede, da ringede til den ældre dame. blev overfaldet ca. et år forinden, han blev anholdt. Det påvirkede når hun f.eks. skulle til samtale med offentlige instanser. Da han sad i arresten, talte han bl.a. med havde brug for hjælp, 0g idet ikke fik lov til at besøge ham. Det var politiets opfattelse; at han kunne påvirke selv om de havde overvåget samvær. Efter telefon - en blev beslaglagt; kunne de kun kommunikere via brev . nåede at besøge ham 2-3 gange forud for september 2017.De begyndte at tale i tele- fon; da ikke længere måtte besøge ham. Foreholdt aflytning, tillægsekstrakten; fil 5, side 113, har tiltalte forklaret, at han sagde "hvad snakker de om mand, de er jo helt væk; fordi han syntes, at det var "langt ude,' at politiet mistænkte ham 0g for at begå hjemmerøveri. Foreholdt afspilning af samtale den 7. september 2017, fil 5, tillægsekstrak - tens side 130 og 134-137, har tiltalte forklaret, at han taler med De talte bl.a. om indbruddet i bilen. Han kan ikke præcist huske samtalen. Han rettede idet der som sådan ikke var tale om et ind- brud, fordi bilen ikke havde været låst. Det kan godt passe, at han blev lidt knotten; da han fandt ud af, at der havde været nogen i bilen. Han gik ikke så meget op i, hvad politiet havde sagt til idet politiet fandt på så mange ting Han har ikke noget jagtgevær. Det er stadig hans holdning; at der ikke kan gå noget galt; når bare man har rent mel i posen. Foreholdt afspilning af samtale den 19. september 2017, fil 5, tillægseks - traktens side 140 0g 148, har tiltalte forklaret;, at det stadig er hans holdning; at man ikke kan blive dømt for noget; som man ikke har gjort. Foreholdt ekstraktens side 611, har tiltalte forklaret, at er hans. Han tror, at arbejdste - lefon. Da han afsonede i fodlænke, var det et krav, at han havde en telefon på sig, når han feks. cyklede en tur. Han cyklede aldrig ret langt væk fra sin bopæl. Foreholdt ekstraktens side 515, har tiltalte forklaret, at han talte med politiet om at udlevere kode til computeren. Enten var der ikke nogen kode; eller også var det 0365 svarende til antal dage på et år. Der blev kun anvendt den kode, så kunne huske det. Han havde ikke noget at skjule og hav - de derfor ikke noget imod at oplyse koden. Vedrørende fundet af gaffa-tape, er det korrekt; at han havde dette. Han har et mindre værksted, 0g håndværksmæssigt kan han klare næsten alt med undtagelse af murerarbejde. Foreholdt foto, ekstraktens side 457, har tiltalte forklaret, at det er et foto af hans bil og bagagerum: Det kan godt passe, at han havde gaffatape i bilen. Bilens soltag var faldet ned, og han havde sat det op igen med gaffa-tape. Han er en 'gør det selv mand" . Da han blev anholdt og sigtet for hjemmerøveri, tænkte han, at det måtte være en dårlig film. Det er langt fra hans virkelighed at foretage sig sådan noget. Han er tidligere blevet dømt for kriminalitet; men han har aldrig ska- det andre mennesker. Han ved, hvad det koster at blive udsat for overfald. Han har set, hvordan det har påvirket og i 2010 var han selv udsat for røveri i sin butik. Skjern på en landejendom. Hun har boet på ejendommen siden 1973, men hun har kendt ejendommen siden 1941.Ejendommen ligger ca. 1 km fra hendes fødehjem; som er bor siden 1973. Hun har derfor et godt kendskab til området. Hun bor alene på ejendommen. Hun er i dag pensionist; men hun har 'tidligere arbejdet som læge og kirurg. Hun ser jævnligt sin bror Hun har stadig sin hund, som er stokdøv. Hunden har været døv i hvert fald det sidste års tid. Den 5.juli 2017 om eftermiddagen slog hun græs i halvanden time. På trods af hendes alder er hun god til at slå græs og køre bil. Det var en dejlig som- merdag. Hun stoppede omkring kl. 18.30 eller 18.45 med at slå græs, og hun gik over gårdspladsen: Hun satte plæneklipperen på plads . Bilen blev ståen - de på gårdspladsen. Hun gik ud for at vande sine blomster i krukker. Da hun gik ind, blev hun ringet op af sit have-firma; som skulle hjælpe hende med nogle ting i haven. Hun satte sig efterfølgende på en stol ved sit køkkenbord. Hun havde sat mad i ovnen, og hun ville se, hvad der kom i fjernsynet. Hun havde ryggen til døren i bryggerset. Hun hørte intet. Hendes hund lå udenfor i det skønne sommervejr. Klokken var omkring kl. 19.00 på dette tidspunkt; 0g døren stod åben. Fjernsynet kørte; og hun hørte ikke; at nogen kom li- stende. En person rev hendes hoved bagover. Vedkommende vidste for- mentlig, at hendes hund var døv. Hunden har altid været venlig over for fremmede. Hverken hun eller hunden hørte, at der kom nogen. Hun faldt baglæns ned på gulvet; og hun fik noget for øjnene; så hun intet kunne se. Det var noget hårdt tape, hun fik rundt om sine øjne og næsebor. Hun faldt ned på gulvet. Hun var helt uforberedt. Hun forsøgte at trille, så hun ikke ramte gulvet med sin venstre side, der er hendes dårligste side. Da hun lå på gulvet;, fik hun bundet sine hænder bag på ryggen. Hun havde ikke mulighed for at gøre modstand. Hendes ankler blev også bundet sammen. På dette tidspunkt var hun helt uden fornemmelse for tid og sted. Hun anede ikke; hvem vedkommende var. Hun forsøgte at sige noget i retning af, at hun ikke kunne holde til det, 0g at vedkommende blev nødt til at løsne hende lidt. Hun kan kun huske, at manden sagde 99 'money. Hun talte ikke selv engelsk til manden: Hun sagde bl.a., at manden ikke kunne få nogen penge, hvis ikke hun blev løsnet. Hun sagde dette på dansk. Manden sagde bare det med "money" 0g vistnok "where. Manden var i flere perioder væk. Hun fornem- mede det, selv om hun ikke kunne se noget. Hun kunne ikke selv komme fri. Når hun voldsomt vred sin venstre skulder, kunne hun dog løsne tapen en lille smule ved det ene øje, og hun anede ud fra fliserne, at hun lå på bade - værelset. På et tidspunkt hørte hun komme. På det tidspunkt befandt hun sig på badeværelset. Hun kan ikke huske; at hun blev slæbt fra køkkenet ud på badeværelset, men hun kunne ikke selv være kommet derud. Det var komplet umuligt; idet hun var bundet på hænder og fødder. Røveren var væk ind i mellem; i hvert fald tre gange. Hun kunne ikke høre ham. Røveren stak hende med et eller andet på skulderen og på siden af hof - ten. Hun anede ikke; hvad det var, men det gjorde ondt, og hun har senere fået at vide, at det var en strømpistol. Hun blev også sprøjtet med noget i munden; der smagte rædselsfuldt. Hun vidste ikke; hvad det var, men hun har senere fundet ud af, at det var en pulverslukker. Da hun blev stukket med en genstand, føltes det som en form for stik. Man- den stak hende i hvert fald 2 måske 3 gange. Manden sagde ikke noget, når han kom tilbage. Manden sagde kun "money; og det blev sagt flere gange. Hun sagde også til manden; at han kunne tage hendes bil, som stod på gårds- pladsen. Røveren tog imidlertid ikke bilen. Nøglen til bilen var stjålet, men det opdagede hun først efterfølgende. Hun skreg og hylede op om hjælp; da hun lå på badeværelset. Hun bor tæt ved vejen og håbede, at nogen ville komme forbi. Pludselig hørte hun; at dø- ren gik, og det var var cyklet hen til hende med jord- bær. Det var ikke aftalt, men det var et lykketræf, at han kom på dette tids- punkt. Det var hendes held, for hun tror ikke, at hun havde overlevet; hvis det havde varet meget længere, før der kom hjælp. Da kom ind, ville han hjælpe hende fri, men han kunne ikke se noget. Hun fortalte at der lå en saks på køkkenbordet, men kunne ikke finde den; fordi han var blevet sprøjtet i øjnene. var kommet endnu værre til skade end hende. Hun fortalte at der også var en saks på en hylde. Det lykkedes igen kunne se lidt, ringede han til som er hustru. kom drønende, 0g ringede til politiet. Hun lå stadig på badeværelsesgulvet, selv om hun var bundet op. Da" kom; råbte hun; at skulle gå ind gennem havestuen; da havde skyndt sig at låse hoveddøren. På det tidspunkt; hvor røverne kom; var der ikke låst. Det er hendes opfattel - se, at røverne havde "luret hende af'' og fundet ud af, at hunden var uskade- lig. Hun havde en pulverslukker. Den stod ved oliefyret på foranledning af hen- des forsikringsselskab. Der stod også en puls verslukker i bryggerset. Da hun den 5.juli fik mulighed for at se noget igen; var det hele 'sat i sving med politi, læge 0g ambulance. havde hjulpet hende op. blev kørt hurtigt til Herning, 0g hun nåede slet ikke at tale med Poli- tiet lukkede hendes hus. Hun nåede blot at se, at hendes taske stod åben. Hun ved, at røverne rodede rundt i alt, herunder hendes skabe med papirer. Hun så det ikke selv. Hun fik stjålet dørnøgle, bilnøgle; en sølvske af værdi fra 1862, som hendes oldefar havde fået til sit bryllup; samt 10-12 sølvgaf- ler- og skeer. Hun fik endvidere stjålet 4.200 kr. Hun havde hævet penge i banken ca. 14 dage forud for røveriet. Pengene lå i hendes taske. Hun kom også selv på sygehuset. Hun havde skader. Det værste var, at tapen havde revet hendes hud i stykker i ansigtet, og hun var øm over hele krop- pen. Da overfaldet foregik, tænkte hun; at det hele var fuldstændig uforklarligt. Hun var selvfølgelig bange 0g var samtidig rasende over at få sådan en be- handling. Det er svært at være nøgtern i en sådan situation. Hun tænkte mest på at råbe efter hjælp, idet det stod hende klart, at hun ikke kunne komme væk ved egen hjælp. Ejendommen er ikke som sådan afsides beliggende, men røverne havde fun- det ud af, at bilen skulle parkeres bag ved laden; hvor den kunne stå i skjul. Hun hørte ikke, at røverne kørte fra stedet i bil, men det gjorde vist. Hun kan ikke give et signalement af røveren eller røverne. Hun anede på da- værende tidspunkt ikke, om der var mere end én røver. Det var meget uhyg- geligt ikke at kunne se noget og hverken vide hvem personen var; eller hvad vedkommende ville. Hun kender ikke tiltalte. Det er korrekt, at politiet har afspillet en telefonsamtale for hende. Samtalen fandt sted mellem hende og en dame, og det kan godt passe, at samtalen fandt sted i januar 2017. Hvis nogen ringer for at sælge noget, vifter hun dem hurtigt af. Hvis nogen ringer fra udlandet, lægger hun på med det sam- me. Hvis nogen ringer til hende og præsenterer sig ved navn; lægger hun ik- ke på med det samme. Hun kunne først huske samtalen med kvinden; efter politiet havde afspillet den to gange for hende. Efter afspilning af lydfil, ekstraktens side 533 f, har vidnet forklaret, at hun ikke kan genkende sin stemme; men det er hendes facon 0g ordvalg, der fremgår af samtalen Hun har givetvis haft denne samtale; og hun kan huske; at hun på et tidspunkt blev ringet op af en dame. Hun så ikke, hvordan røveren, som var henne ved hende, så ud. Røveren sagde money, money" flere gange og hun var ikke i tvivl om hvad den på - gældende ville. Hun har ikke nogen fornemmelse af, hvilken nationalitet rø - veren havde. Røveren var voldsom; og hun tænkte ikke rationelt i situatio- nen. Hun ved ikke, om røveren forstod, hvad hun sagde på dansk, idet røve- ren ikke svarede hende. Hun kan ikke huske, at hun talte med politiet om aftenen på hospitalet, men det kan godt passe. Foreholdt ekstraktens side 406, 3. afsnit, har vidnet for- klaret; at det er muligt; at hun til politiet har forklaret, at hun mente; at den pågældende ikke var dansker. Hun kan ikke huske, om hun har forklaret så - dan. Politiet spurgte hende på et tidspunkt, hvem hun troede, røveren kunne væ - re, men hun kunne ikke give politiet noget hint herom. Man kan forestille sig mange ting men hun tror, at nogen har beluret hende. Hun fik et par da- ge efter røveriet det indtryk; at nogen havde gået i et buskads tæt på hendes ejendom; idet bevoksningen var trådt ned, formentlig af fuldvoksne perso - ner. Efter forklaring holdt røvernes bil på et sted, hvorfra den ikke kunne ses fra vejen. Foreholdt ekstraktens side 412, afhøring den 12.juli 2017, har vidnet forkla - ret, at hun kan huske afhøringen. Foreholdt side 413, sidste afsnit, har vidnet forklaret; at hun har forklaret til politiet; at som har hjulpet med have - arbejde; havde en udlænding til at hjælpe sig. Det var vist en person; som er helt i orden. Foreholdt side 414, 4. afsnit, har vidnet forklaret, at det er rig tigt; at der blev udlejet ejendomme i nabolaget til nogle udlændinge; men det var ikke nogen, som hun på nogen måde havde mistanke til. Hun har ik - ke sagt til politiet; at hun havde mistanke til de nye naboer. Det var ikke hendes indtryk; at der var nogen i nærområdet; som havde noget imod hen - de Hun hørte fra andre folk, at der var tale om en strømpistol. Det var ikke et apparat; som hun kendte, og hun fandt først efterfølgende ud af, at den gen- stand, som hun kunne mærke, var en strømpistol. Måske blev hun spurgt, om der kunne være tale om en strømpistol, hvilket hun svarede ja til. Fore - holdt ekstraktens side 402, 3. og 4. linje, har vidnet forklaret;, at det godt kan passe; at hun har forklaret sådan til politiet. Hun blev stukket af noget, som gjorde ondt; 0g hun fandt efterfølgende ud af, at der vist var tale om en strømpistol. Hun ved ikke præcist; hvad hun blev stukket med. Foreholdt ekstraktens side 377, har vidnet forklaret, at hun har en fastnette - lefon med Det kan godt passe, at hun talte med fra havefirmaet indtil ca. kl. 19.08. Det var efter denne samtale; at hun gik ud i køkkenet, hvorefter hun blev overfaldet. Det kan godt passe; at kl. 20.15 ringede fra hendes telefon til Hun aner ikke; om gerningspersonerne havde forladt stedet; da kom hjalp med at få hende fri, inden han ringede til Det tog nogle minutter for at finde en saks; fordi han ikke kunne se noget. Han skul- le også først have så meget pulver ud af øjnene, at han kunne se hendes tele - fon. Det tog lidt tid at klippe hende fri, fordi saksen ikke var ret god, måske 2-5 minutter. Hun tror, at hendes briller røg af; da hun fik tape for øjnene; men hun er ikke sikker. Brillerne tog ikke skade af overfaldet. Han bor bopæl. barndomshjem. Den 5.juli 2017 omkring aftenstid cyklede han hen til sin søster. Klokken var mellem 19.15 og 19.30. Da han kom til gårdspladsen; kunne han se, at lågen stod åben. Det var lidt usædvanligt, for lågen er for det meste lukket på grund af hund. Han stillede sin cykel og gik ind på gårdspladsen. Han så en mand med overtræksdragt 0g ansigtsmaske. Manden var højere end ham og slæbte rundt på en brandslukker. Han spurgte på dansk manden; hvad der var galt. Det virkede helt usædvanligt. Manden svarede "fire in the house" . Manden fortsatte ufortrødent mod indgangsdøren. Han fulgte efter, for han kunne ikke se noget ild eller røg. Da han skulle til at gå ind, vendte manden sig 0g sprøjtede ham i ansigtet med pulverslukkeren. Han var helt blændet og kunne intet se. Han vaklede baglæns ud på vejen og prøvede at komme til sig selv. Han fik sin mobiltelefon fisket op af lommen for at ringe efter hjælp. I samme øjeblik så han en anden røver; der var klædt i sort; 0g som havde en støvmaske på. Røveren slog telefonen ud af hans hånd. Denne røver var ikke lige så høj som vidnet, men kraftigere. Han ved ikke, hvor den anden røver kom fra. Han spurgte, "hvem er du. Røveren svarede ikke; men slog løs på ham med knytnæve. Han slog igen; og de tumlede rundt på græsset; der er mellem huset og vejen. På et tidspunkt mærkede han en stikkende fornemmelse i kroppen; som om han fik strøm igennem sig. Han mærkede stik på låret og på ryggen. Han blev måske ramt to gange. Det føltes som at røre ved en u-isoleret ledning: Han følte sig helt apatisk, 0g det benyttede røverne sig af, idet de bandt hans hænder og ben. Han fik også gaffa-tape for øjnene. Røverne slog løs på ham, mens han lå med hovedet i græsset. De slog ham på både hoved og krop. Han kunne intet se, men han gik ud fra, at det var begge røvere; der slog ham. Der var tale om hårde slag, eventuelt spark. Han blev ramt på den ene side af hovedet og begge sider af kroppen. Derfor skønner han; at der var to røvere, som bankede løs på ham. Han blev banket løs på, selv om han var bundet og tapet ind På et tidspunkt forsvandt røverne. Han hørte en bil starte, måske efter 5 mi- nutter. Hans tidsfornemmelse var på daværende tidspunkt ikke så god. Han så ikke røvernes bil, da han kom; så den må have holdt bag ved laden. Han ventede en rum tid på, at nogen skulle komme og befri ham. Der gik måske kun 2-3 minutter, fra røverne var kørt, inden han selv begyndte at hive 0g slide i gaffatapen for at komme fri. Det lykkedes ham at komme fri og kom- me ind i huset. Han fandt sin søster, som han fik klippet fri. Han forsøgte at få sin søster op at sidde på en stol, men det lykkedes ikke; idet han ikke hav- de kræfter i armene. Han ringede herefter til sin hustru og bad hende komme og hjælpe, 0g herefter ringede han til politiet. Det kan godt passe, at han kl. 20.15 ringede til og kl. 20.18 ringede til politiet. Efter kort tid kom politi 0g ambulance. Iforbindelse med overfaldet pådrog han sig bl.a. flækket øjenbryn og blo- dunderløbne mærker. Da ambulancen kom; havde han svært ved at få vejret. Ihuset kunne man se, at alt var rodet ud, og der var sprøjtet med pulversluk - keren: Da han skulle ringe fra telefon, skulle han først børste tastatu - ret fri for hvidt støv. Han og hans søster blev kørt på sygehuset; hvor de blev til næste dags middag. Han blev klar over, at noget var galt, da den første røver vendte sig 0g sprøj- tede ham med en pulverslukker. Den anden røver kom; da han ville ringe ef - ter bjælp. Han blev slået i hovedet og på kroppen; ligesom han fik strøm. Han blev bundet. Hans ansigt blev trykket ned i græsset; idet han havde en fod eller et knæ i nakken. Hans søster var selvfølgelig chokeret; da han kom ind til hende. Forevist fotos, ekstraktens side 99, har vidnet forklaret; at det er den låge, som stod åben, da han kom. Det er hans cykel, som man kan se på fotoet. Han placerede cyklen omkring dette sted. Det var på denne græsrabat, at han "tumlede rundt? med røveren. Forevist oversigtsfoto; ekstraktens side 78, har vidnet forklaret, at han tumlede med røveren i græsrabatten lidt højere oppe end det sted, hvor cyklen stod. Det varede ca. 10 minutter, fra røverne tog afsted, til han fik sig løsnet fri og gik ind gennem indgangsdøren til sin søster. Hele episoden med røverne va- rede måske alt i alt 20 minutter. Det gik "rimelig hurtigt: Han hørte ikke sin søster på noget tidspunkt. Forevist foto, ekstraktens side 367, har vidnet forklaret; at han pådrog sig bulen på sin ryg i forbindelse med overfaldet. Efter afspilning af lydfil, den kongelige undersøgelse, ekstraktens side 533 f, har vidnet forklaret, at den ældre dame, som man kan høre, udtrykker sig som hans søster. På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret; at fra han mødte manden på gårdspladsen med pulverslukkeren; o0g til røverne kørte, gik der ca. 20 mi- nutter. Det tog ham måske 5 minutter at befri sin søster. Fra røverne kørte, til han ringede til sin hustru; gik der måske 15 minutter. Han kan umuligt genkende røverne. Han kunne alene sige noget om røver - nes højde og statur. Han hørte kun den ene røver sige noget. Røveren sagde "fire in the house. Han hørte ikke røveren sige andet. Måske lød det som gebrokkent engelsk. Foreholdt afhøringsrapport af 5.juli 2017, ekstraktens side 420, har vidnet forklaret; at han kan huske; at han blev afhørt af politiet på sygehuset. Fore - holdt ekstraktens side 421, beskrivelse af røverne, har vidnet forklaret, at han nok ikke skulle have udtalt sig om røvernes alder. Det var en fejl fra hans side, at han begav sig ud i at gætte på røvernes alder. Når det står i po- litirapporten; har han sikkert sagt, at han mente, at røverne var ca. 30 år gamle. Den mand, som han sloges med, var stærk; og måske troede han der- for, at der var tale om en mand i sin bedste alder. Foreholdt ekstraktens side 419, 1. afsnit, har vidnet forklaret; at det var ham; der først tiltalte manden på dansk; og at manden herefter svarede med de tre ord på engelsk. Han hørte ikke de t0 røvere tale sammen indbyrdes. og bor ca. 1 km fra hen til omkring kl. 19.00-19.30. De havde spist tidlig aftensmad og var færdi - ge med oprydningen. Hun tænkte; at det tog lang tid. Hendes mobiltelefon ringede omkring kl. 20.15. Hun kunne se, at det var fastnettelefon; 0g det undrede hende. råbte, "det er væbnet røveri, du skal komme nu. Hun kørte med det samme og var fremme i løbet af 2 minutter. Hun gik ind gennem udestuen; idet begge døre var låst. sad 0g talte i telefon. Han blødte i begge sider af ansigtet og ved helt grå af pulver. Han var især forslå - et i venstre side af ansigtet, hvor det ene øje næsten var lukket helt i sagde, at hun skulle hjælpe faster. Hun gik ud i køkkenet og hjalp op på en stol. bad hende tage tele- fonen, idet han ikke kunne få luft. lider af KOL, 0g på grund af pulve - ret havde han svært ved at få luft. Hun talte med politiet 0g satte sig herefter ud til spurgte hende; om han havde alle sine tænder, hvilket han havde. Efter ganske få minutter kom politiet til stede. var følel - sesløs i ansigtet, og ømmede sig derfor ikke. Hun talte ikke så meget med i den korte tid, hun var der. Der så for- færdeligt ud i huset. Alt var rodet igennem; 0g der var gråt over det hele på grund af pulveret. Den første politimand kom; og hun lukkede ham ind. Her- efter gik det rigtig stærkt; og der kom en ambulance, som tog med. En politimand fandt en kæde med en lygte; et andet vedhæng samt nogle sorte ledninger. Politiet spurgte hende, om hun kunne genkende gen- standene, og hun svarede, at de ikke tilhørte hverken Efter afspilning af lydfil, den kongelige undersøgelse, ekstraktens side 533 f, har vidnet forklaret, at hun tydeligt kan genkende stemme. Det er der svarer på spørgsmålene. Politiassistent har forklaret, at han er ansat ved Midt- og Vest- jyllands Politi. Den 5.juli 2017 om aftenen var han på arbejde. Der kom en henvendelse om et hjemmerøveri på en landejendom. Han befandt sig ca. 6 km fra den pågældende ejendom; da anmeldelsen kom: Da han kom til ste - det, holdt en nyere personbil ved indkørslen. Han parkerede bag denne bil for at forhindre eventuelle gerningsmænd i at køre derfra. Han kom alene til stedet. Der lå flere gaffa-tape stumper i gårdspladsen 0g ved hovedindgan - gen. Der var hvidt pulver, som han tænkte var fra en pulverslukker. Han bankede på, 0g der blev lukket op. Der var to kvinder i køkkenet; og den ene kvinde var ved at hjælpe den an- den fri. Hele huset lugtede af det hvide pulver fra pulverslukkeren. Han løb ud til den mandlige forurettede; som sad udenfor. Manden var hævet om- kring kindbenene og havde svært ved at sige noget. Manden så ud som om, han var kommet alvorligt til skade. Han vurderede, at kvinden havde fået bank, 0g at manden havde fået "alvorlige bank: 99 Han gik huset igennem fra ende til anden for at finde en eventuel gernings - mand. Da det var gjort, fandt han ud af, at bilen tilhørte den ene kvinde på stedet. Han fik at vide, at bilerne skulle flyttes; så ambulancen kunne kom- me frem. Han bakkede sin bil tilbage og bad kvinden flytte sin bil. Der kom en kollega til stede; og de fandt en lommelygte med vedhæng i nærheden af det område, hvor hans bil var parkeret. Lommelygten blev sikret til sagen. Der kom endvidere en indsatsleder; flere kollegaer og hunde til stede, og der blev fundet flere genstande, bl.a. et øre-garniture; der er en form for head- set; der sidder fast i øret. Lommelygten havde et vedhæng, så den kunne hænges om halsen. Der var endvidere en større blodplamage omkring det sted, hvor bilen var parkeret. Da de andre politifolk kom til stede, overtog de sagen. De fandt genstandene på grusvejen i udkanten af en græsrabat mellem grus - vejen 0g en staldlænge. Forevist foto; ekstraktens side 98, har vidnet forkla - ret, at de pågældende genstande blev fundet i græsrabatten. Forevist over- sigtsfoto; ekstraktens side 78, har tiltalte forklaret, at genstandene blev fun- det på de markerede steder. Forevist foto, ekstraktens side 62, har vidnet for- klaret, at det var den lommelygte; som han fandt. Han ved ikke, hvorfor han kaldte genstanden et øre-garniture og ikke et he- ad-set. Han forbinder et head-set med en genstand, der sættes rundt om ho- vedet. Derimod sættes et øre-garniture alene om øret. Det er sådan de beteg- ner det politifagligt. Et øregarniture sættes ikke nødvendigvis i forbindelse med en telefon. Det kan også sættes i forbindelse med en walkie-talkie Et øre-garniture fungerer normalt med en ledning. Det er ikke et udtryk han vil- le bruge om et høreapparat; hvor der ikke er nogen ledning. Foreholdt ekstraktens side 71,6. afsnit, har vidnet forklaret, at det er kor- rekt; at der var noget snak om, at gerningsmanden talte gebrokkent engelsk. Han kan også huske, at der blev givet en beskrivelse af gerningsmændene. Politiassistent har forklaret, at han er ansat ved Midt- og Vestjyllands Politi. Han blev den pågældende aften tilkaldt; idet han er hundefører. Gruppe 1 hunde er specialtrænede; og det er de bedste hunde; politiet har. Disse hunde bruges i de alvorligste sager. Han 0g en an- den hundefører blev tilkaldt og kom hen til gerningsstedet. Da han kom; var der to gruppe 2 hunde, som afsøgte i området længere væk fra gerningsste - det, herunder på rabatterne mellem grusvejen og ejendommen. Disse hunde fandt ikke noget. Han blev tilkaldt fra sin bopæl kl. 21.15 og var fremme omkring kl. 23. Han måtte søge på alle udenoms-arealer ved gerningsstedet. Han fik anvist stedet, hvor den mandlige forurettede skulle være blevet overfaldet. Han fik at vide, at der var fundet et øre-garniture og en lædersnip; og han skulle nær - søge området for at finde ud af, om der var yderligere spor. Der var tydeligt spor af blod, og hunden markerede for blodet. Hunden reagerer kun; hvis der er tale om frisk fært. Hunden skal endvidere reagere på biologiske spor. Hans hund markerede omgående ved blodsporet; og han kunne selv se; at der var tale om et helt frisk spor. Han søgte videre og fik en markering i ra - batten ind til græsplænen; hvor der var blod. Han fandt en halskæde i det lange græs. Den var svær at se; men hunden reagerede. Halskæden lå lige ud for blodplamagerne i det lange græs. Der var nok 2,5-3 meter mellem blodet og halskæden. Hans kollega fandt blod i indkørslen til stuehuset. Forevist oversigtsfoto; ekstraktens side 78, har vidnet forklaret; at hundene markerede de steder, der er anført som nummer 102, 103 og 105. Hans kol- lega søgte ved vejen til stuehuset og fandt blod det sted, der er markeret som nummer 101. Hun passer tiltaltes hund på tiltaltes adresse. Hun er kæreste med tiltalte. De har været kærester i ca. 4 år. De boede ikke sammen; da tiltalte blev anholdt;, men de var ofte sammen. De var mest sammen på tiltaltes bopæl. Hun kan ikke huske, hvad hun lavede den 5.juli 2017 om aftenen. Måske var de ude at gå med hunden. Tiltalte afsonede i fodlænke, så han kunne ik- ke gå så mange steder hen. Hun var til stede, da tiltalte blev anholdt. Hun fik kun at vide; at det drejede sig om et røveri. Hun tænkte; at politiet var "helt væk:' 99 Hun ved ikke, hvordan der kan være fundet genstande på gerningsstedet med tiltaltes dna, men det kan måske skyldes; at tiltalte på et tidspunkt hav - de indbrud i sin bil. Hun kan ikke huske, hvornår tyveriet i tiltaltes bil fandt sted. Hun var med, da det skete. De var vist i Jem og Fix, 0g det var tiltalte, der opdagede; at der havde været indbrud. Tiltalte blev sur, da han opdage - de, at der havde været indbrud. Bilen var desværre ikke aflåst. Tiltalte var sur, så hun spurgte ham ikke ind til, hvad der var blevet stjålet. Hun mindes ikke; at hun senere hørte noget om, hvad der blev stjålet fra bilen. Hun ved ikke; om tingene blev stjålet; men hun tænker, at det var sådan; det skete. Hun kan ikke umiddelbart placere 1 Skjern. Det er rigtigt; at tiltalte på et tidspunkt ønskede at leje en ejendom. Hun og tiltalte var lidt uvenner. Det var vist omkring juletid Hun ville overraske tiltalte; 0g hun fandt et telefonnummer; som hun troede vedrørte den ejendom; som tiltalte ønskede at leje. Hun ville overraske tiltalte ved at få fat i udlejeren. Tiltalte blev sur, da han hørte om det, da der ikke fandtes noget telefonnummer. På et tidspunkt kørte de lidt rundt i området, men hun kender ikke alle vejene i området. Hun fandt ejendommen på nettet. Hun søgte vist på nettet efter "hus til leje? . Hun kunne dengang nogenlunde huske; hvor tiltalte havde sat en seddel op, herunder at huset lå på en grusvej. Da hun søgte på nettet, skrev hun i søgefeltet "hus udlejes" eller noget lignende. Hun er ikke så god til sådanne opgaver, og normalt hjælper tiltalte hende i sådanne situationer. Tiltalte hjalp hende dog ikke i dette tilfælde, for så kunne hun jo ikke over- raske ham. Det var en anden end tiltalte, der hjalp hende. Det var hendes ud- lejer denne måde et telefonnummer, som hun ringede til. Hun gik i panik 0g stil- lede nogle skøre spørgsmål. Det er rigtigt; at hun ikke nævnte noget om et hus; der kunne lejes. Hun gik i panik. Hun var ikke vant til at foretage så- danne opkald selv. Hun kan huske samtalen. Hun kan dog ikke huske, hvad samtalen drejede sig om. Hun spurgte damen om nogle forskellige ting her - under om damen havde børn. Det er rart at kende omgivelserne til det sted, hvor man gerne vil flytte hen. Hun sagde, at hun hed fordi der ikke var nogen; der skulle vide, at det var hende, der ringede. Hun kan ikke huske; at hun spurgte; om damen var gift. Hun sagde; at det var en kongelig undersøgelse, fordi hun ikke vidste, hvad hun skulle sige. Damen lød lidt mærkelig, og hun fortrød, at hun havde ringet. Hun overvejede at lægge rø- ret på, men det gjorde hun ikke. Efter afspilning af lydfil, den kongelige undersøgelse; ekstraktens side 533 f, har vidnet bekræftet, at det er hende, der udgiver sig for at hedde Kalronavn] Hun er enig i, at hun ikke på noget tidspunkt nævner noget om et hus til leje. Hun ville overraske tiltalte omkring julen 2016. Hun kan ikke huske, hvornår hun foretog opkaldet; men det er længe siden. Foreholdt ekstraktens side 442, har vidnet forklaret, at hun kan huske, at hun blev afhørt af politiet; 0g at hun fik afspillet lydfilen. Foreholdt side 443, 1. 4. afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke mener, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun mener ikke; at hun sagde, at tiltalte var til stede; da hun fore - tog opkaldet. Det er derimod rigtigt nok, at hun under sin uddannelse til so- su-assistent har prøvet at lave spørgeundersøgelser. Hun har ikke sagt noget om, at tiltalte var til stede, for det var han ikke. Hun forklarede heller ikke noget om, at de syntes; at det kunne være sjovt at ringe som en form for "telefonfis. Hun kan godt have forklaret til politiet; at tiltalte havde mange telefoner. Hun har ikke forklaret, at tiltalte sad over for hende, da hun ringe- de. Hun har ikke skrevet rapporten under. Hun er 1009 sikker på, at hun ik- ke har skrevet under. Hun ved ikke, hvor politiet har underskriften fra. Poli- timanden læste forklaringen op for hende. Hun bad dem ikke rette rapporten:. Hun tænkte bare på at komme hjem; idet hun ikke har det godt med mange mennesker. Det er en tilfældighed, at hun ringede til den dame; der senere var udsat for hjemmerøveri. Tiltalte har ikke sagt til hende; hvad hun skal forklare i dag; De var hjemme hos tiltalte; da hun fortalte ham om opkaldet til damen. Hun kan ikke huske hvor i huset, de befandt sig. Hun kan huske, at tiltale blev sur. Hun fortalte, at hun havde ringet til ejendommen; men tiltalte blev sur; idet han selv havde undersøgt; at der ikke var noget telefonnummer at ringe til. Efter afspilning af samtale den 5. september 2017, tillægsekstrakt fil 5, side 111-114, har vidnet forklaret, at hun kan høre, at det er en samtale mellem hende 0g tiltalte. Hun havde været til afhøring hos politiet. Hun tror; at hun fortalte tiltalte; hvad politiet havde spurgt hende om. Hun syntes; at det hele var så mærkeligt. Hun ville skrive ned, hvad politiet havde spurgt hende om, så hun kunne huske det. Det var vigtigt; så hun ikke blev dømt for noget;, hun ikke havde gjort. Hun ved ikke; om hun talte med tiltalte om, hvad hun efterfølgende skrev ned. Det er så lang tid siden, at hun ikke kan huske det. Efter afspilning af samtale den 5. september 2017 kl. 20.22, tillægsekstrakt fil 5, side 40-44, har vidnet forklaret; at det er en samtale mellem hende 0g tiltalte. De talte om, at hun havde været til afhøring hos politiet. Hun ved ik - ke, hvorfor hun refererer til en samtale med 'hende der. Det må være da- side 25 men, som hun tidligere havde ringet til, hun omtale r. Efter afspilning af samtale den 27. september 2017 kl. 19.45, tillægsekstrakt 5, side 49-56, har vidnet forklaret, at det er en s amtale mellem hende og til- talte. Hun kan svagt huske, at de drøftede noget om at udtale sig til politiet. Det er korrekt, at hun siger, at hun mente, at hun underskrev rapporten. Da tiltalte kaldte hende ”idiot,” svarede hun, at hun blev i tvivl om, hvorvidt hun havde underskrevet rapporten. Hun er enig i, at hun ikke sagde noget om, at det var politimanden, der havde underskrevet rapporten. Hun skulle tale om mange ting med sin advokat, som politiet ik ke skulle høre. Tiltalte mindede hende om, at hun ikke husker så godt. Det s kyldes, at hun på et tidspunkt blev overfaldet på sit arbejde. Hun fik p sykiske problemer og dår- lig hukommelse, og i starten syntes hun, at det var flovt at fortælle andre herom. Hun var ikke bange for tiltalte. På spørgsmål fra forsvareren har vidnet forklaret, at hun i 2016 var udsat for et overfald på sit arbejde. Hun var medhjælper på e t plejehjem og arbejdede om natten. På vej ned af en trappe blev hun midt om natten skubbet og lå be- vidstløs i en time. Hun har været sygemeldt siden o g til mange undersøgel- ser, da der var tale om en arbejdsskade. Da hun kom til sig selv, kunne hun ikke huske noget. Det var pinligt, og derfor forsøg te hun at skjule det for til- talte. Hvis hun skal huske noget, er hun nødt til a t skrive det ned. Da hun den 5. september 2017 fortalte tiltalte, at det ikke var sikkert, at hun kom hjem, havde hun fået at vide af politiet, at hu n var sigtet for hjemmerø- veri, og at hun måske skulle fremstilles i grundlov sforhør. Hun følte sig presset, idet hun tidligere er blevet dømt for noge t, som hun ikke har gjort. Hun ved ikke, om politiet troede på det, som hun sa gde. Hun tænkte kun på at komme hjem. Politiet har bare skrevet det, som d e havde lyst til. Efter hun blev anholdt, måtte hun ikke gøre noget som helst. Hun foretog opkaldet til damen på eget initiativ, og uden at tiltalte vidste noget om det. Hun var ban- ge for, at hun selv ville blive varetægtsfængslet, hvis hun sagde dette til po- litiet. Hun har tidligere siddet 12 dage i arresten , og det var ”et helvede.” Først da politiet afspillede lydfilen for hende, fa ndt hun ud af, at det var den dame, der var udsat for hjemmerøveri. Da hun fortalte politiet, at der havde været indbru d i bilen, blev hun vist nok spurgt, hvorfor det ikke var meldt til politiet. Efter afspilning af samtale den 7. september 2017, tillægsekstrakt fil 5, side 135, har vidnet forklaret, at det er en samtale mel lem hende og tiltalte. Poli- tiet sagde til hende, at de ikke troede på, at der havde været indbrud i tiltal- tes bil. Det er sandt, at der har været indbrud i b ilen. Det er vist korrekt, at tiltalte flere gange har sagt til hende i telefonen , at man ikke kan blive dømt for noget, som man ikke har gjort. Hun fortrød, at hun ringede til damen, fordi hun ha vde ringet til et forkert nummer. Damen var skrap og hun vidste ikke lige, hvad hun skulle sige. Hun lagde ikke på eller undskyldte, fordi hun blev lidt overrasket. Foreholdt tiltaltes forklaring har vidnet forklaret, at det er korrekt, at det vedrørte forholdet om databedrageri (forhold 9), da tiltalte forklarede hende, at hun skulle tale med sin advokat; 0g at hun ikke skulle tale med politiet. Det er generelt hendes opfattelse; at man ikke skal tale med politiet; da de bare laver tingene om. Det har hun prøvet flere gange. Tiltalte har ikke villet påvirke hende til at sige; at der er noget, hun ikke kan huske. Hun har imid- lertid dårlig hukommelse; 0g det har hun syntes var flovt. Hun tænker, at det er helt uvirkeligt; at tiltalte skulle have begået hjemmerø - veri. Hun er 100% sikker på, at tiltalte ikke er gerningsmanden. Tiltalte ville aldrig kunne gøre noget sådant; og slet ikke over for ældre mennesker: Hun optog selv samtalen med damen; idet hun ikke husker særlig godt. Hun er nødt til at optage alle sine samtaler, idet hun ellers ikke kan huske dem. Hun fortalte tiltalte om samtalen; idet hun ikke så nogen grund til ikke at gø- re det. Hun har ikke noget at skjule for tiltalte. Qplysninger om tiltaltes personlige forhold er af betydning for sagen tidligere straffet såle- des: ved dom af 13. september 2007 af Retten i Roskilde fængsel i 10måne- der 0g en bøde for straffelovens $ 286, stk. 1,jf. $ 276, $ 290, stk. 1,jf. stk. 2, 0g bekendtgørelsen om euforiserende stoffer og lovgivningen om fyrværkeri, fængselsstraffen delvist betinget bl.a. på vilkår om samfunds - tjeneste i 150 timer. Den ubetingede del af fængselsstraffen anset udstået med varetægtsfængsling. ved Østre Landsrets ankedom af 25.juni 2010 fængsel i 3 år for straffelo- vens $ 286, stk. 1,jf. $ 276, $ 290, stk. 1, $ 293 a, lovgivningen om eufo- riserende stoffer, våbenloven 0g våbenbekendtgørelsen. Prøveløsladt den 31. august 2011. Prøvetid indtil den 11. december 2012. Reststraf 338 da- ge. ved Østre Landsrets ankedom af 11. december 2012 fængsel i 2 år for straffelovens $ 290, stk. 2, jf. stk. 1, fællesstraf, der tillige omfattede rest- straf på 338 dage ved prøveløsladelse af 30. august 2011 samt en bøde for overtrædelse af færdselsloven. Prøveløsladt den 25. oktober 2013. Rest- straf 245 dage. ved Østre Landsrets ankedom af 16. december 2013 fængsel i 7 dage for straffelovens $ 124, stk. 4. ved dom af 2. januar 2017 af Retten i Herning fængsel i 3 måneder for straffelovens $ 285, stk. 1, jf. $ 276 og $ 285, stk. 1, jf. $ 279,jf. $ 21 samt en bøde for overtrædelse af færdselsloven. Prøveløsladt den 28. juli 2017 med en reststraf på 31 dage. Prøvetid indtil den 28.juli 2019. ved udeblivelsesdom af 20. december 2017 af Retten i Herning 10 dagbø- der på hver 1.200 kr. for straffelovens 8 276, jf. 8 287, 0og færdselslovens 8 117 a, stk. 1. Begge forhold begået den 18.maj 2017. har om sine personlige forhold forklaret; at han lider af sukkersyge. I starten; hvor han var varetægtsfængslet i Herning arrest, fik han ikke sin insulin eller adhd-medicin. Det resulterede i, at hans blodsukker steg markant; og han fik en mindre blodprop og blev indlagt på Herning Sy gehus til stabilsering. Den manglende behandling i arresten har medført; at han har mistet 40 % af førligheden i begge fødder og har problemer med øj- nene. Da han kom tilbage til arresten; var lægen blevet langtidssygemeldt:. Han blev efterfølgende overført til arresten i Randers, hvor der sidder mange bandemedlemmer. Han er reelt set isoleret; da han ikke har noget at snakke med de andre om. Han var i sin tid flyttet til Jylland for at komme væk fra det miljø, som han var i på Sjælland . Han kender ikke rigtigt andre end og det har været meget hårdt, at han ikke har måttet have hende på besøg. er selv syg 0g har brug for hans støtte, ligesom hun hjælper ham med alt vedrørende ejendommen m.v. De kan kun skrive sammen; 0g der går 8-9 uger mellem brevene. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 31.juli 2017. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "kendelse: Alle nævninger og dommere udtaler: Eorhold l: Efter de meget detaljerede og troværdige forklaringer fra 0g der underbygges af de lægelige oplysninger 0g 0g politiets beskrivelser af gerningsstedet, lægges det til grund, at den 5.juli 2017 lidt efter kl. 19.00 blev overfaldet isit hjem; da hun sad ved et bord. Hun blev revet bagover ned af stolen og fik straks sat gaffatape for øjnene, ligesom hun blev bundet på hænder og fødder med gaffatape, trukket hen over gulvet og fik flere Stød med en strømpistol. Hun blev på engelsk afkrævet penge; og huset var efterfølgende gennemrodet, ligesom der var stjålet godt 4000 kr. i kontanter og noget sølv- tøj. Det lægges endvidere til grund, at der tilfældigt kom til stede; mødte t0 mænd, hvoraf den ene sprøjtede ham med en pulverslukker i hovedet; og den anden slog hans mobiltelefon ud af hånden på ham; da han ville tilkalde hjælp. Herefter angreb denne per - son væltede omkuld. Der blev herefter benyttet en strømpistol mod flere gange, 0g han fik presset hovedet hårdt ned i græsset, lige - som hans arme og ben blev bundet, og han fik gaffatape for øjnene. fik herunder også flere slag 0g mulige spark mod kroppen og hovedet. På dette grundlag finder retten, at to personer efter at være trængt ind i et privat hjem har udsat for røveri, jf. straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1, 0g nr. 2, samt vold i det anførte omfang efter straffelovens $ 245, stk. 1. Efter forløbet finder retten endvidere, at ger- ningsmændene har haft direkte forsæt hertil. På det sted, hvor blev væltet omkuld og tumlede med den ene gerningsmand, er der fundet en lygte med vedhæng, en halskæ - de samt et head-set til at komme i øret. På såvel head-set som lygte er der fundet dna, der med højeste sandsynlighed svarer til tiltaltes dna, ligesom der på head-settet er fundet dna, der med tilsvarende sandsynlighed svarer til dna. Det lægges på denne baggrund til grund, at ef- fekterne hidrører fra gerningsmændene. Tiltalte har forklaret; at han på et tidspunkt har fået stjålet en lygte med kæ - de svarende til den fundne samt formentlig et head-set sammen med nogle øvrige effekter fra handskerummet i sin uaflåste bil. Forklaringen er delvist bekræftet af tiltaltes kæreste; som selv har været sigtet i sagen. Der er endvidere på en computer hos tiltalte fundet en lydoptagelse; hvor til- taltes kæreste har ringet til og præsenteret sig med falskt navn 0g oplyst; at hun var i gang med at lave en såkaldt kongelig undersø - gelse. Isamtalen spurgte kæresten blandt andet, om var gift. Da tiltaltes kæreste under en telefonsamtale, som blev aflyttet af politiet;, vil- le omtale samtalen med "hende der" , afbrød tiltalte straks samtalen og gav udtryk for; at de ikke kunne tale herom på telefon. I andre aflyttede samtaler har tiltalte givet udtryk for; at politiet aflytter telefonsamtaler; og at kæresten derfor ikke skulle tale med sin advokat i telefon. Tiltalte har endvidere i for- længelse af kærestens erkendelse af at have underskrevet en politirapport kaldt hende "idiot' ligesom han har givet udtryk for, at hun ikke skulle ud- tale sig mere, førend hun havde læst hans forklaring. Tiltalte har i retten forklaret, at han ikke var involveret i kærestens telefon- samtale med som skyldtes kærestens forsøg på at hjælpe ham med at finde en ejendom; som han kunne leje. Kæresten har i retten be - kræftet denne forklaring og fastholdt; at det ikke er hende, som har under- skrevet en politirapport, hvorefter hun skulle have forklaret, at det var tiltal - te, som gav hende besked på at ringe til Tiltaltes og kærestens forklaringer om baggrunden for lydoptagelsen frem - står efter deres indhold konstruerede. Som følge heraf og sammenholdt med indholdet af de aflyttede telefonsamtaler tilsidesætter retten i det hele forkla- ringerne som utroværdige. Tiltalte afsonede på gerningstidspunktet en dom i fodlænke. Fodlænkesyste - met indeholder ikke gps, 0g tiltalte var ifølge logningen fra fodlænkesyste - met den pågældende dag væk fra hjemmet i tidsrummet fra kl. 17.58 til kl. 20.05 Efter forklaring blev han først liggende lidt og håbede, at nogen ville komme, hvorefter han fik kæmpet sig fri og kom ind til som han også hjalp, inden han ringede til sin kone kl. 20.15 og i forlængelse heraf til alarmcentralen. Der er intet i denne for- klaring som sammenholdt med oplysningerne om afstanden 0g køretiden fra gerningsstedet til tiltaltes hjem udelukker; at gerningsmændene har forladt stedet tids nok til at nå at køre til tiltaltes bopæl inden kl. 20.05. Efter en samlet vurdering finder retten det herefter ubetænkeligt at anse det bevist; at den ene gerningsmand er tiltalte. Da tiltalte og de forurettede ikke kendte hinanden; er der endvidere tale om et egentligt hjemmerøveri, jf. straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk. 1. Som følge heraf findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, samt 8 245, stk. 1, i forhold 1. Forhold 3-6 0g 9-10: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltal- te er skyldig. Forhold 1l: Ifølge en rapport om ransagning blev der den 9. august 2017 i tiltaltes værk- sted fundet en strømpistol i en skraldespand. Tiltalte har forklaret, at der var tale om en støder, som han for mange år siden anvendte i landbruget, 0g at den ikke længere fungerede. Retten har ikke fået forevist genstanden eller nogen nærmere beskrivelse af den. Der er herefter ikke det til domfældelse fornødne bevis for, at der er tale om et våben omfattet af våbenbekendtgørel - sens 8 18, stk. 1, nr. 2, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold. Derfor bestemmes: er skyldig i de rejste tiltaler i forhold 1, 3-6 samt 9-10. Tiltalte er ikke skyldig i forhold 11." Sanktionsspørgsmålet Straffen fastsættes efter straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, 8 245, stk. 1, 8 290, stk. 1, 8285, stk. 1,jf. 8 279a og 8 124, stk. 4.jf.i det he- le 8 89. Der er afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år, 6 stem- mer for fængsel i 5 år 0g 6 måneder og 4 stemmer for fængsel i 5 år. Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 5 år 0g 6 må - neder. Alle voterende har i skærpende retning lagt vægt på, at der er tale om et planlagt hjemmerøveri begået i forening med en medgerningsmand, hvor der er udøvet grov vold mod to ældre mennesker, hvoraf den ene var værgeløs . Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for berigelseskri - minalitet og på gerningstidspunktet afsonede en dom. På den anden side er der lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet for personfarlig krimina- litet samt de forurettedes begrænsede skader. Flertallet finder på denne baggrund, at der er grundlag for at forhøje det nor- male udgangspunkt for et egentligt hjemmerøveri på 5 års fængsel, mens mindretallet ikke finder; at der er fuldt ud tilstrækkeligt grundlag for at fra - vige dette udgangspunkt. Erstatning De juridiske dommere tager påstandene om godtgørelse for svie - 0g smerte til følge som nedenfor bestemt. Der er derimod ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilkende godtgørelser efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3.Der er herved lagt vægt på, at det ikke er oplyst; at røveriet har med- ført varige skader eller efterfølgende alvorlig utryghed og angst for de foru - rettede. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 5 år og 6 måneder. skal betale sagens omkostninger. ved bistandsad- vokat Henrik Thorstholm betale 975 kr. med procesrente fra den 8. april 2018. ved bi- standsadvokat Henrik Thorstholm betale 975 kr. med procesrente fra den 8 april 2018.	RETTEN HERNING DO M afsagt den 8. marts 2018 Rettens nr. 99-3796/2017 Politiets nr. 4100-76317-00011-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Fødselsdato</anonym> 1966 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 24. november 2017. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 Straffelovens_ 288 stk. 2 jf stk. 1 nr. 1, og nr. 2 røveriaf særlig grov beskaffenhed under indtrængen i privat hjem og straffelovens 8 245. stk. l legemsangreb af særlig rå brutal eller farlig karakter ved den 5.juli 2017, mellem ca. kl. 18.30 0g ca. kl. 20.15,i forening 0g ef- ter forudgående aftale med en uidentificeret medgerningsmand, på <anonym>Adresse 1</anonym> Skjern; for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold og trussel om yderligere vold at have frataget 85 årige <anonym>Forurettede 1 (F1)</anonym> 4.000 kr. samt sølvtøj til en endnu ikke opgjort værdi 0g at have bragt de stjålne penge og genstande i sikkerhed, idet tiltalte og medgerningsmanden uberettiget skaffede sig adgang til <anonym>Fl's</anonym> private hjem <anonym>Adresse 1</anonym> Skjern; hvor de fastholdt <anonym>Fl's</anonym> hoved og satte gaffatape for hendes øjne og skubbede hende om- kuld og bandt hendes ben og hænder; hvorefter de gav hende flere hårde stød med en strømpistol på benet og herefter skubbede hende hårdt flere gange og slæbte hende ud på badeværelset; alt i mens de gentagne gange for- langte at få penge af hende og herunder stjal 4.000 kr. samt sølvtøj fra <anonym>Fl</anonym> ligesom de for at bringe det stjålne i sikkerhed aktiverede en pul- verslukker i hovedet på den 72 årige <anonym>Forurettede 2 F2)</anonym> der var kom- met til stedet; hvorefter de slog <anonym>F2</anonym> gentagne gange i hovedet og på kroppen med knytnæve og herefter væltede <anonym>F2</anonym> omkuld og gav ham gaffatape for øjnene og bandt hans ben og arme, ligesom de gav ham flere hårde stød med en strømpistol i ryggen 0g trådte ham i nakken; alt hvorved <anonym>Fl</anonym> bl.a. pådrog sig blodunderløbne mærker og hudafskrabninger i hovedet og på kroppen; 0g <anonym>F2</anonym> bl.a pådrog sig kvæstningssår, hudafskrabninger og blodunderløbne mærker i ansigtet samt hævelse 0g rødme på ryggen. 2 udgår 3 Straffelovens_ 290 stk L hæleri ved den 31.juli 2017, på sin bopæl <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have besiddet en Imac computer; <anonym>Serienummer</anonym> selvom tiltalte vidste eller bestemt formodede, at den stammede fra tyveri. 4 Straffelovens_ 290 stk L hæleri ved den 31.juli 2017, på sin bopæl <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have besiddet en påhængsvogn; mrk . Brenderup <anonym>Reg.nr.</anonym> <anonym>Stelnummer 1</anonym> selvom tiltalte vidste eller bestemt formodede, at den stammede fra tyveri. 5 Straffelovens 290 stk Lhæleri ved den 31.juli 2017, på sin bopæl <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have besiddet en projektor, mrk. Benq, selvom tiltalte vidste eller bestemt formo- dede, at den stammede fra tyveri. 6 Straffelovens_ 290 stk L hæleri ved den 31.juli 2017, på sin bopæl <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have besiddet en motorsav, mrk. Makita; <anonym>Stelnummer 2</anonym> selvom tiltalte vidste eller bestemt formodede, at den stammede fra tyveri. 7 udgår 8. udgår 9 straffelovens 279a databedrageri ved den 3.januar 2017, henholdsvis kI. 14.03 og kl. 14.24, på sin bopæl <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> uretmæssigt at have benyttet dankort <anonym>Kontonummer</anonym> tilhørende <anonym>Forurettede 3 (F3)</anonym> idet tiltalte anvendte dankortet til at overføre i alt 4.000 kr. til sin spilkonto hos Danske Spil A/S, hvorved Danske Spil led et tab på 4.000 kr. 10. straffelovens 12Astk 4 ved i tiden op til den 7. oktober 2017,ca. kl. 22.45 i Herning Arrest; Øster - gade 9, Herning, hvor tiltalte var indsat som varetægtsarrestant; at have be- siddet en mobiltelefon. 11. våbenbekendtgørelsens 59stk 4 jf 8 18 stk Lnr2 ved i tiden op til den 9. august 2017, ca. kl. 09.30 på sin bopæl <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have besiddet en strømpistol. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf . <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig i forholdene 1 og 1l og erkendt sig skyldig i forholdene 3-60g 9-10. Bistandsadvokat Henrik Thorstholm har på vegne <anonym>Fl</anonym> nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 975 kr. i svie - og smertegodtgørel - se samt 20.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3._ Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten. Tiltalte her størrelsesmæssigt aner - kendt svie- 0g smertegodtgørelsen. Tiltalte har gjort gældende; at der ikke er grundlag for tort eller krænkelsesgodtgørelse, subsidiært at godtgørelsen skal være mindre end påstået. Bistandsadvokat Henrik Thorstholm har på vegne <anonym>F2</anonym> nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 975 kr. i svie- og smertegodtgørel- se samt 20.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3 Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten. Tiltalte her størrelsesmæssigt aner- kendt svie- 0g smertegodtgørelsen. Tiltalte har gjort gældende, at der ikke er grundlag for tort eller krænkelsesgodtgørelse; subsidiært at godtgørelsen skal være mindre end påstået. Sagens oplysninger Midt- 0g Vestjyllands Politi modtog via alarmcentralen den 5.juli 2017 kl. 20.18 en anmeldelse om hjemmerøveri begået <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Skjern. Dele af alarmopkaldet er afspillet. Gerningstidspunktet er i anmeldelsesrapporten anført til den 5. juli 2017 kl. 20.15. Anmelder var <anonym>F2</anonym> der sammen med <anonym>F1</anonym> tillige er anført som forurettede. Under sagens genstand fremgår: "hjemmerøveri anm via 112 ANM er bror 0g skulle aflevere noget til sin søster. Da ANM kom ind affyrede en ukendt GM en pulverl brandslukker i hovedet på ANM og han blev pacificeret med gaffatape over øjne. ANM har fået mange tæsk, muligvis brækket ribben og har svært ved at trække vejret. ANMs søster havde talt i telefon; da u- kendte GM trængte ind ad åbentstående dør 0g greb hende bagfra og pacificerede hende: Hun er ikke kommet fysisk til skade. Der er tale om to GM, som talte gebrokkent engelsk. De kørte derfra i en bil Den første patrulje ankom til <anonym>Adresse 1</anonym> kl. 20.27, 0g kl. 20.36 kom der yderligere en patrulje til stede. På stedet traf politiet <anonym>F2</anonym> <anonym>Fl</anonym> samt <anonym>Vidne 1</anonym> der er <anonym>F2's</anonym> hustru. Der kom endvidere en ambulance til stede, som kørte <anonym>F2</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> til Herning Sygehus. Der er fremlagt fotos af politiets observationer vedrørende de forurettede 0g vedrø - rende gerningsstedet. Der blev foretaget en gerningsstedsundersøgelse; 0g af kriminalteknisk er- klæring fremgår bl.a.= "Sammenfatning Iforbindelse med undersøgelsen blev der sikret blod fra græsarealet vest for staldbygningen. Der blev sikret aftørring af relevante områder på døre og låger, ligesom en del af trælågen til gårdspladsen med et muligt håndaftryk blev sikret. Indvendigt i huset blev der sikret en del brugt gaffatape og effekter det formodes gerningsmændene har været i fysisk kontakt med. Der blev i badeværelset, entreen og køkkenet fun- det enkelte blodspor. Huset bar præg af at være gennemsøgt for værdi - er 0g afslutningsvis har gerningsmændene forsøgt at skjule deres spor ved at affyre en pulverslukker i stueetagen. 7 Iforbindelse med politiets efterforskning af sagen; fandt man på gernings - stedet en lygte med vedhæng, en halskæde samt et head-set til at komme i øret. Effekterne blev sammen med en række øvrige effekter undersøgt for dna, 0g af retsgenetisk erklæring af 25.juli 2017 0g af 10. august 2017 frem - går bl.a , at der på såvel head-set som lygte er fundet dna, der med en sands - ynlighed på 1:1.000.000 matcher tiltaltes dna, ligesom det fremgår af erklæ- ring af 6. oktober 2017, at der tillige på head-settet er fundet dna, der med en sandsynlighed på 1:1.000.000 matcher <anonym>F2's</anonym> dna. Tiltalte blev den 31.juli 2017 kl. 7.20 anholdt og sigtet for hjemmerøveri. Samme dag blev tiltalte varetægtsfængslet; 0g tiltalte har været frihedsberø - vet siden. Iforbindelse med en ransagning af tiltaltes bopæl har politiet blandt andet fundet en lydfil på en computer tilhørende tiltaltes kæreste; <anonym>F3</anonym> Lydfilen er blevet afspillet; og det fremgår bl.a. heraf, at det er en tele - fonsamtale mellem en kvinde på 85 år, som aldrig har været gift; og en kvin - de, der udgiver sig for at hedde <anonym>Kaldenavn</anonym> Kvinden, der udgiver sig for at hedde <anonym>Kaldenavn</anonym> oplyser, at der er tale om en såkaldt kongelig undersø- gelse; 0g kvinden spørger bl.a. den anden kvinde; om denne har en ægtefæl- le Det er oplyst, at <anonym>Fl</anonym> den 26.januar 2017 kl. 15.11 modtog et opkald fra et taletidskort med <anonym>Telefonnummer 1</anonym> 0g at opkaldet varede 3 minutter. Der er endvidere afspillet flere telefonsamtaler mellem tiltalte og tiltaltes kæreste <anonym>F3</anonym> som politiet har aflyttet:. Samtalerne har alle fundet sted, mens tiltalte har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med sa- gen. Aflytning blev iværktsat den 5. september 2017. Der er den 5.juli 2017 kl. 23.00 foretaget en personundersøgelse af <anonym>Fl</anonym> af Institut for Retsmedicin på Traumestuen, Regionshospitalet Herning. Af erklæringen af den 6.juli 2017 fremgår bl.a. "Resumé og konklusion Ved undersøgelsen af den 85-årige kvinde, der angiver sig udsat for grov vold i forbindelse med et hjemmerøveri 3-4 timer forud for un- dersøgelsen; fandtes: Blodunderløbne mærker i hårbunden (1), på armene (6-9, 11) og på benene (13, 14), hudafskrabninger i ansigtet (2, 4), på venstre arm (10) 0g på venstre ben (15) rødme på ryggen (5) og på højre ben (12) samt et delvist skorpedækket sår i ansigtet (3). Desuden hvidlig pulveragtig tilsmudsning i panden 0g på højre kind. Af tilsendt hospitalsmateriale fra Akutmodtagelsen; Herning fremgår, at undersøgte blev indlagt til vurdering, men ikke havde tegn til brud. Der er påvist let forhøjet muskelprotein (myoglobin) i blodet; hvilket blev behandlet med væsketerapi. Læsionerne 1, 4-15 er friske og kan være opstået på det angivne tids- punkt. De er følger efter stumpe traumer som slag stød, anslag eller skurren mod fast overflade. Tilsmudsningen i ansigtet kan stamme fra en pulverslukker eller lig - nende, som oplyst at gerningsmanden har sprøjtet med. Læsion 2 er en ældre følge efter mindre, stumpt traume. Læsion 3 er ligeledes ældre og antages at være sygdomsbetinget. På det foreliggende må det antages, at undersøgte ikke har været i livs - fare. Institut for Retsmedicin har den 5.juli 2017 kl. 22.00 foretaget en person - undersøgelse af <anonym>F2</anonym> på Traumestuen, akutmodtagelsen; Regi- onshospitalet Herning. Af erklæringen af den 6.juli 2017 fremgår bl.a.: "Resumé og konklusion Ved undersøgelsen af den 72-årige mand; der angiver sig udsat for grov vold i forbindelse med hjemmerøveri 2-3 timer forud for under- søgelsen; fandtes: Kvæstningssår (5), hudafskrabninger (1, 4, 8) og blodunderløbne mær - ker (2, 3,6, 7, 9, 10) i ansigtet samt hævelse (11) 0g rødme (12) på ryggen. Af fremsendt materiale fra Akutmodtagelsen; Herning fremgår, at un - dersøgte blev indlagt som traumepatient d. 05.07.17 kl. 21.30 og ud- skrevet igen dagen efter. Der blev foretaget traume CT-scanning som ikke påviste brud af ansigtsskelettet eller blødning i hjernen. Alle de påviste læsioner (1-12) er friske og kan være opstået på det an- givne tidspunkt. Læsionerne i ansigtet (1-10) er følger efter stumpe traumer som slag og spark, hvoraf læsion 5 har været kraftigere: Læsion 11 kan være følge efter et i huden dybereliggende kraftigere stumpt traume Læsion 12 er uspecifik; men kan være efter strømpistol som oplyst. På det foreliggende må det antages; at undersøgte ikke har været i livs- fare. Det skal dog bemærkes, at flere kraftige slaglspark mod hovedet kan medføre livsfare ved blødning i hjernen, ligesom et længerevarende 0g kraftigt pres mod brystkassen kan indebære livsfare ved kvælning. Det kan ikke på undersøgelsestidspunktet afgøres om undersøgte får varige mén, for en vurdering heraf henvises til de behandlende læger:' Kriminalforsorgen har oplyst; at tiltalte, som den 5.juli 2017 afsonede en dom i fodlænke; ifølge den elektroniske log den pågældende dag forlod sin bopæl kl. 17.58 og var hjemme igen kl. 20.05. Tiltalte havde en generel til- ladelse til at forlade sin bopæl hver dag fra kl. 18.00-20.00. Kriminalforsor- gen har endvidere oplyst; at en fodlænke ikke er forsynet med en gps-enhed. Af telehistorik vedrørende <anonym>Fl's</anonym> fastnettelefon frem- går, at der den 5.juli 2017 kl. 19.01 var et opkald fra <anonym>Person 1 (P1)</anonym> 0g opkaldet havde en varighed af ca. 6 minutter. KI. 20.15 var der et opkald fra telefonen til <anonym>Vidne 1</anonym> og kl. 20.17 var der opkald til henholdsvis 114 0g 112 Der er fremlagt oversigtskort over <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Skjern. Endvidere er der fremlagt udskrift fra krak, hvoraf det fremgår, at der er 19,8 km mellem <anonym>Adresse 1</anonym> og tiltaltes bopæl, hvilket ifølge krak tager 19 minutter at køre i bil. Google Maps har om den tilsvarende rute angivet en køretid på 18 mi- nutter 0g en afstand på 19,7 km. Under ransagning af tiltaltes bopæl den 9. august 2017 blev der i værkstedet fundet en genstand, som politiet har betegnet en strømpistol: Genstanden var placeret i en skraldespand, der stod under et bord. Der er forevist fotos heraf Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> 0g vidnerne <anonym>F1</anonym> <anonym>F2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> pa. <anonym>Vidne 2</anonym> pa. <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>F3</anonym> Endvidere er tiltaltes forklaringer afgivet i forbindelse med henholdsvis grundlovsforhør den 31.juli 2017 og fristforlængelse den 28. august 2017 blevet dokumenteret. Af retsbogen for grundlovsforhøret fremgår: "Sigtede forklarede, at at han bor i <anonym>Bydel</anonym> hvor han har boet alene i 4 år. Han har ikke arbejde, og sådan har det været i længere tid. Han har afsonet en dom i fodlænke efter at have haft den på i to måneder. Den blev taget af den 28.juli 2017. Kriminalforsorgen ville have pillet den af i lørdags, men pga. af smertestillende medicin sov han, da de kom; og han tog den derfor selv af. Han tilføjer, at han har en dårlig hånd, som er indbundet. Han nægter sig skyldig. Det er "fuldstændigt væk"' at beskylde ham for hjemmerøveri. Han har ikke begået et sådant røveri og kunne heller ik- ke drømme om det. <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Skjern kender han ikke Han blev forevist et billede af ejendommen og anførte, at han ikke har været der. Han kender heller ikke nogen i det område. Han holder sig rimelig meget for sig selv og kender ikke mange i Jylland. Den 5.juli 2017 husker han ikke, hvor han var, men politiet kan kigge på hans te- lefon og vil her kunne se, at han formentlig har været hjemme. Hans fodlænke gav ham mulighed for at forlade sin ejendom i to timer hver dag mellem kl. 18 og 20. Anklageren foreholdt ham; at han ikke var hjemme den pågældende dag mellem kl. 18 og 20, hvortil han anførte, at han kan have været i Jem og Fix, Harald Nyborg eller lignende. Han har derfor heller ikke noget imod, at politiet undersøger hans mobiltelefon. Han blev foreholdt, at politiet ved ejendommen fandt et headset og et halssmykke med hans DNA, hvortil han anførte, at han ikke kender noget til det. Han bruger headset men har ikke mistet noget; og han går ikke med smykker. Han blev foreholdt; at politiet ved anholdelsen ransagede hans hus 0g hans bil, 0g at politiet i bilen fandt sølvgrå gaffatape 0g et koben 0g anførte; at det var en gammel bil fra 1992, 0g at han brugte både værk - tøj og gaffatape til reparation af bilen. Kobenet blev brugt til at splitte affaldstræ hos Jem og Fix, som han måtte tage med hjem. Han har på forsvarerens spørgsmål forklaret; at han regner med, at en undersøgelse af hans telefon formentlig vil vise; at han var hjemme på gerningstidspunktet. Hvis han ikke er hjemme, vil han normal være i skoven med hunden og hans veninde <anonym>F3</anonym> eller ude at cykle. Af retsbogen for fristforlængelsen fremgår: <anonym>Tiltalte</anonym> forklarede forespurgt af forsvareren, at han forbandt det med et smykke da han ved grundlovsforhøret fik op- lyst, at der var fundet en halskæde med hans DNA. Han har ikke gået med smykker de sidste 10 år. En episode i arresten har fået ham til at tænke på, at han har fået stjålet effekter fra handskerummet i sin bil. En medindsat kom til skade 1 arrestens træningslokale; 0g den falckmand, der kom og tilså ham; lyste ham ind i øjnene med en lom- melygte, som falckmanden havde i en kæde om halsen. Han kom til at tænke på, at han også havde haft sådan én, som blev stjålet fra hands - kerummet i hans bil, sammen med et høresæt; gps og nogle andre ting Det var på et tidspunkt, hvor han var i Jem & Fix sammen med sin kæreste <anonym>F3</anonym> Bilen blev ikke låst, da <anonym>F3</anonym> ikke fik trykket på låsen. Da de kom tilbage, kunne de se, at der havde været indbrud i handskerummet. De var i Jem & Fix for at købe flis. Det blev spredt ud i nogle bede, og der er nok også noget tilbage. Indbruddet i bilen blev ikke anmeldt til politiet; da det var hans egen skyld, at bilen ikke var låst, 0g der var ingen forsikring, der dækkede. Han husker ikke præcist; hvornår de var i Jem & Fix. Hans kæreste har været udsat for et overfald på sit arbejde. Hun var bevidstløs et stykke tid og har fået problemer med hukommelsen 0g hørelsen. Han tager sig af hende og hjælper hende. Tiltalte har forklaret; at der er fejl i gengivelsen af hans forklaringer fra hen- holdsvis grundlovsforhøret den 31.juli 2017 og fristforlængelsen den 28. august 2017, idet anklageren oplyste; at der var fundet et halssmykke med hans dna. Han har ikke gået med smykker; og han tænkte dengang ikke på, at der kunne være tale om en lommelygte med en kæde. Han har boet i Jylland i ca. 4 år. Han bor alene i <anonym>Bydelen</anonym> Han og <anonym>F3</anonym> har været 'onloff?' kærester i 4 år. Efter <anonym>F3</anonym> blev overfal- det på sit arbejde, har han taget sig en del af hende. Han har en hund, som <anonym>F3</anonym> nu passer. Den 5.juli 2017 afsonede han i fodlænke. Han havde efter eget valg fået lov til at have udgang mellem kl. 18-20. Han kan ikke huske, hvad han lavede den 5.juli 2017.Der var ikke så mange valgmulig - heder. Han var måske ude at gå med hunden eller på en cykeltur. Han kan også have været ude for at handle. Han vil ikke bestride, at han forlod sin bopæl i det tidsrum; der er angivet af Kriminalforsorgen. Han har aldrig været på <anonym>Fl's</anonym> bopæl. Han har dog været på grusvejen; der fører derhen, idet han har været på en naboejendom; der stod tom. Det var en af de ansatte i Jem og Fix; der gjorde ham opmærksom på, at der var et tomt hus . Han ønskede at leje naboejendommen ca. et halvt år efter han fik sin hund, så det var nok i efteråretjulen 2016. Han ville gerne bo et andet sted, idet hans hund hele tiden stak af. Han satte en seddel med sit telefonnummer på døren, idet han ønskede at blive kontaktet. Omkring juletid 2016 var han nok 2-3 gange forbi den ejendom; som han ønskede at leje. Han tror ikke; at han efterfølgende har været forbi. Under grundlovsfor- høret sagde han alene, at han ikke havde været i <anonym>Fl's</anonym> have. Hans forsvarer havde på et tidspunkt et oversigtskort med til ham, og først da kom han i tanke om; at han på et tidspunkt ønskede at leje en naboejen - dom til <anonym>Adresse 1</anonym> Han har ikke sagt noget herom til politiet. Han tænkte dengang ikke nærmere over, at huset lå i nærheden af <anonym>F1's</anonym> hus . Han vil ikke bestride, at det er hans lygte, der er fundet på <anonym>Fl's</anonym> ejendom: Han ved ikke, hvordan den er havnet der. Han har haft 3-4 lomme - lygter med kæde på. Han mistede lommelygten med kæde i juli 2017. Han mistede den, da han var i Jem og Fix for at handle. Ved denne lejlighed blev hans bil tømt, herunder blev der taget en gps, en mp3 afspiller samt lomme- lygten; der lå i handskerummet. Han anmeldte ikke tyveriet til politiet; idet der ikke var forsikringsdækning. Bilen var ikke aflåst. Han har mange gange haft tyveri fra sin aflåste bil. Han har ved en tidligere lejlighed anmeldt tyve- ri fra sin bil, hvor bilen ikke var låst. Dengang troede han; at han havde fået stjålet en taske; men han fandt efterfølgende tasken i sin garage, hvilket han gjorde politiet opmærksom på. <anonym>F3</anonym> var med ham i Jem og Fix, da hans bil blev tømt. Han bruger 0g samler på head-set. Han har 50-100 head-sets. Det head-set, der blev fundet på <anonym>Fl's</anonym> ejendom; kan være blevet stjålet fra ham i samme forbindelse som lommelygten. Han tænkte nok ikke nærmere over, at dette head-set blev stjålet. Foreholdt fotos, ekstraktens side 62 0g 495,har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at det er hans lygte og kædestykke. Foreholdt foto, ekstraktens si- de 494, har tiltalte forklaret; at det er ham; der på fotoet bærer en lommelyg - te med kæde. Han har aldrig ejet en strømpistol; men han har derimod haft en støder. En strømpistol er efter hans opfattelse ikke det samme som en støder. Foreholdt foto; ekstraktens side 478, har tiltalte forklaret, at han havde en sådan gen- stand, der blev fundet på hans bopæl. Den lå i skraldespanden; fordi han i forbindelse med en oprydning fandt ud af, at den ikke virkede. Det var en, som han havde brugt for mange år siden; da han arbejdede i landbruget. Det kan godt passe, at politiet fandt støvmasker på hans bopæl. Han bruger dem bl.a. i forbindelse med renovering af sit badeværelse. Han har altid gaffa-tape i sin bil. Han har et halvt værksted i sin bil. Det er nemmere for ham at finde sine ting når de ligger i hans bil. Han har mange ting i sin garage, og de ting, han løbende skal bruge, ligger i bilen. Hans hobby er bl.a. fjernstyrede biler, og i den forbindelse bruger han gaffa-tape. Han bruger koben; når han efter aftale henter genbrugsjern hos Jem og Fix. Efter afspilning af lydfil, ekstraktens side 533 f, har tiltalte forklaret; at han kan genkende <anonym>F3's</anonym> stemme <anonym>F3</anonym> er den per- son, der udgiver sig for at være <anonym>Kaldenavn</anonym> Han var ikke til stede, da <anonym>F3</anonym> foretog opkaldet; og han var ikke bekendt med, at <anonym>F3</anonym> foretog det. Han blev først bekendt med opkaldet; da hans forsvarer spillede det for ham for ikke så lang tid siden. Efter <anonym>F3</anonym> blev overfaldet;, var det svært for dem at få deres forhold til at fungere. På et tidspunkt efter de et par gange havde sat en seddel op på huset;, som han ønskede at leje - ville <anonym>F3</anonym> gøre noget godt for ham. <anonym>F3</anonym> ringede derfor til huset for at høre, om det kunne lejes . <anonym>F3</anonym> sagde til ham;, at han ikke skulle forvente at kunne leje huset; idet der boede en sur gammel dame. Han blev sur og sagde til hende, at han ikke ville sætte en seddel op, hvis der var et telefonnummer at ringe til. Han er jo ikke "idiot. Han kan ikke huske, hvornår <anonym>F3</anonym> fortalte ham om opkaldet til den ældre dame. Det var lang tid før han blev anholdt, at <anonym>F3</anonym> fortalte ham herom. Det kan godt være, at det var den 26. januar 2017, at <anonym>F3</anonym> fortalte ham herom. <anonym>F3</anonym> fortalte ham vist om det enten samme dag eller dagen efter, som opkaldet havde fundet sted. Han ved ikke; hvorfor <anonym>F3</anonym> udgav sig for at hedde <anonym>Kaldenavn</anonym> <anonym>F3</anonym> ville i bund og grund nok bare hjælpe ham med at finde ud af, hvem der boede på ejendommen. Efter <anonym>F3</anonym> var blevet overfaldet, havde hun svært ved at kontakte andre. Han havde intet med opkaldet at gøre, og han var heller ikke til stede; da opkaldet fandt sted. De var hjemme i deres hus i <anonym>Bydelen</anonym> da <anonym>F3</anonym> fortalte om opkaldet. De befandt sig inde i huset. Selv om han sad i arresten, havde han adgang til en telefon. Han fik telefon- en af en medindsat; der blev løsladt; og som åbenbart havde medlidenhed med ham; idet han ikke måtte se <anonym>F3</anonym> Telefonen fik han sammen med nogle madvarer, og han betalte ikke noget for den. Han foretog et opkald til <anonym>F3</anonym> selv om han ikke måtte få besøg af hende. Det var nok mest ham, der henvendte sig til <anonym>F3</anonym> Efter afspilning af samtale den 5. september 2017 kl. 20.22, tillægsekstrakt fil 5, side 40, har tiltalte forklaret, at han talte med <anonym>F3</anonym> Når han sagde, at de skulle tale "på den anden senere, 99 han ville ringe til en anden af <anonym>F3's</anonym> telefoner. Han havde ikke selv an- dre telefoner. <anonym>F3</anonym> fortalte ham; at hun var blevet anholdt og afhørt. Han tænkte; at det simpelthen var for meget. Da han blev anholdt, fik han at vide, at han lige så godt kunne tilstå, for ellers ville politiet også sigte <anonym>F3</anonym> Han var overrasket over; at politiet gjorde det; selv om det alligevel ik- ke kom helt bag på ham, at systemet kunne være sådan. Han havde hørt om lignende tilfælde fra andre indsatte. <anonym>F3</anonym> refererede til en samtale med "hende der" som politiet havde spurgt ind til. Han ved ikke; hvad <anonym>F3</anonym> refererede til. Han studsede lidt over det; men han spurgte ikke nærmere ind til det. Han gik ud fra, at det var noget; som politiet havde fundet på. Han vidste ikke; om <anonym>F3</anonym> havde optaget en samtale. Han vidste i bund og grund ikke; hvad <anonym>F3</anonym> talte om. Han kunne kun tale i ganske kort tid ad gangen. Det var stressende; idet han ikke havde lov til at tale i telefon; og idet der kun var ganske lidt strøm på telefonen. Han var glad for og lettet over at høre, at <anonym>F3</anonym> var ok. Han havde ikke kunnet få fat på hende og var nervøs for, om der var sket hende noget. Efter afspilning af samtale den 5. september 2017, tillægsekstrakt fil 5, side 99 og 111 f, har tiltalte forklaret; at det er ham og <anonym>F3</anonym> der taler sam- men. Når han siger, at de skal "tale om det andet bagefter" , kan det f.eks. ha- ve været noget med nem-id, som han skulle hjælpe <anonym>F3</anonym> med. Han gik meget op i, hvordan <anonym>F3</anonym> havde det, så han spurgte selvfølgelig ind til, hvad det var, hun var blevet 'trukket igennem. Han var således interesseret i,hvad politiet havde spurgt <anonym>F3</anonym> om. Da <anonym>F3</anonym> sagde; at politiet skulle finde en ekstra gerningsmand, svarede han; "de er jo helt væk mand" . Iforvejen var hans hoved ved at eksplodere. Han sad på daværende tids - punkt 1 Herning Arrest, hvor han ikke fik adgang til sin insulin. Af hensyn til <anonym>F3</anonym> forsøgte han at virke rolig. Efter afspilning af samtale den 27. september 2017, side 49, tillægsekstrakt fil 5, har tiltalte forklaret; at det er en samtale mellem ham og <anonym>F3</anonym> De talte bl.a. om, hvorvidt <anonym>F3</anonym> havde skrevet under på en poli - tirapport. Han reagerede ved at sige "idiot. Det gjorde han, fordi <anonym>F3</anonym> kunne finde på at skrive under på, at hun kendte til hans brug af hendes dan- kort; 0g det gjorde hun ikke (forhold 9). Det var ikke hjemmerøveriet; som de talte om, for det havde han ikke noget med at gøre; og derfor var han li- geglad. Han var ikke så glad for at høre; at han skulle være en voldelig mand. Han rådede <anonym>F3</anonym> til kun at tale med politiet, hvis der var en ad- vokat til stede. Han rådede <anonym>F3</anonym> til, at hun ikke skulle tale med advoka- ten over telefonen. Hvis <anonym>F3</anonym> talte med sin advokat over telefonen; kunne hun nemt blive misforstået. Han kunne ikke sige til <anonym>F3</anonym> at hun ikke måtte tale med sin advokat over telefonen; fordi hun var for dum. Han ville ikke gøre <anonym>F3</anonym> ked af det. Derfor sagde han det om, at politiet lyt- ter til telefoner. Han talte med <anonym>F3</anonym> om, at hun lider af hukommelsestab. Efter <anonym>F3</anonym> var blevet overfaldet, gik der lang tid, før hun ville fortælle andre om hvordan hun egentlig havde det; herunder at hun havde mistet noget af sin hørelse. Han ville minde <anonym>F3</anonym> om, at hun ikke skulle lyve om sit hel- bred. Han tror ikke på, at <anonym>F3</anonym> nogen sinde har sagt, at han skulle have tævet hende. Vedrørende forhold 3 har tiltalte forklaret; at det er korrekt; at politiet i for- bindelse med en ransagning på hans bopæl fandt en Imac computer. Han tror; at han skulle reparere computeren for en kammerat. Computeren skulle have været afleveret i <anonym>By 2</anonym> men det fik han ikke gjort. Hans kammerat var ikke "et af Guds bedste børn; så han kan erkende hæleri. Vedrørende forhold 4 og 5 har tiltalte forklaret; at han købte påhængsvognen i forbindelse med, at han også købte projektoren. Han købte den vist af en person ved navn <anonym>Person 2</anonym> fra <anonym>By 3</anonym> og han regnede med, at der var tale om hælervarer. Han havde haft påhængsvognen og projektoren i lang tid. Vedrørende forhold 6 har tiltalte forklaret, at han fandt motorsaven under en cykeltur 1 <anonym>By 4</anonym> Den var helt ny. Han tænkte, at den var stjålet, og at no- gen måtte have smidt den i forbindelse med, at politiet var efter dem. Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret; at han brugte <anonym>F3's</anonym> dankort, selv om han ikke havde fået lov. Beløbet på 4.000 kr. kan godt passe. Han brugte dankortet, idet han ønskede at spille. Vedrørende forhold 1Q har tiltalte forklaret, at han kan erkende forholdet som han tidligere har forklaret om. Vedrørende forhold 11 har tiltalte forklaret, at der var tale om en genstand, som kunne give stød. Han havde den, idet han har arbejdet indenfor land- brug. Genstanden virkede ikke; hvorfor han smed den ud. På spørgsmål fra forsvareren har tiltalte forklaret; at der i forhold til politiets fund af head-set og lommelygte ikke ringede nogen klokke for ham under grundlovsforhøret; idet der blev brugt udtrykkene halssmykke og øreaggre - gat. Sidstnævnte forbandt han med et høreapparat:. Da han på et tidspunkt var til fitness i arresten, kom en medindsat til skade, 0g i den forbindelse kom der en falckredder, som lyste med en lommelygte. Det fik ham til at tænke på sin egen lommelygte med kæde. Han ringede den efterfølgende dag til sin advokat og fortalte, at det kunne være sådan en lommelygte, der var tale om. Advokaten sagde; at han kunne ringe og fortælle politiet herom: Det kan godt passe, at det var den 8. august 2017, han fortalte politiet he - rom Foreholdt ekstraktens side 565,5. afsnit, har tiltalte forklaret, at det nok skal passe, at han har forklaret til politiet; at det var i starten af juli, at han fik stjålet ting fra sin bil. Han havde stadig noget af det træflis; som han købte ved den lejlighed. Han kan ikke huske præcist, hvad han lavede den 5.juli 2017, men der var ikke så mange valgmuligheder. Han kunne enten lufte hund, cykle en tur el- ler tage i byggemarked. Hvis han skulle i byggemarked, tog han i Jem og Fix på Jægervej i Skjern; som ligger ca. 40-45 minutters kørsel fra hans bopæl. Foreholdt tillægsekstrakt fil 6, side 4, oplysninger fra krak, har tiltalte for- klaret, at <anonym>F3</anonym> kører meget langsomt; 0g at det var en gammel bil. Foreholdt tillægsekstrakt fil 6, side 2, oversigtskort, har tiltalte forklaret, at han ønskede at leje den hvide gård i nederste venstre hjørne. Han fastholder; at han ikke var til stede, da <anonym>F3</anonym> ringede til den ældre dame. <anonym>F3</anonym> blev overfaldet ca. et år forinden, han blev anholdt. Det påvirkede <anonym>F3's</anonym> hukommelse; og han hjalp <anonym>F3</anonym> når hun f.eks. skulle til samtale med offentlige instanser. Da han sad i arresten, talte han bl.a. med <anonym>F3</anonym> om praktiske ting, idet <anonym>F3</anonym> havde brug for hjælp, 0g idet <anonym>F3</anonym> ikke fik lov til at besøge ham. Det var politiets opfattelse; at han kunne påvirke <anonym>F3</anonym> selv om de havde overvåget samvær. Efter telefon - en blev beslaglagt; kunne de kun kommunikere via brev . <anonym>F3</anonym> nåede at besøge ham 2-3 gange forud for september 2017.De begyndte at tale i tele- fon; da <anonym>F3</anonym> ikke længere måtte besøge ham. Foreholdt aflytning, tillægsekstrakten; fil 5, side 113, har tiltalte forklaret, at han sagde "hvad snakker de om mand, de er jo helt væk; fordi han syntes, at det var "langt ude,' at politiet mistænkte ham 0g <anonym>F3</anonym> for at begå hjemmerøveri. Foreholdt afspilning af samtale den 7. september 2017, fil 5, tillægsekstrak - tens side 130 og 134-137, har tiltalte forklaret, at han taler med <anonym>F3</anonym> De talte bl.a. om indbruddet i bilen. Han kan ikke præcist huske samtalen. Han rettede <anonym>F3</anonym> idet der som sådan ikke var tale om et ind- brud, fordi bilen ikke havde været låst. Det kan godt passe, at han blev lidt knotten; da han fandt ud af, at der havde været nogen i bilen. Han gik ikke så meget op i, hvad politiet havde sagt til <anonym>F3</anonym> idet politiet fandt på så mange ting Han har ikke noget jagtgevær. Det er stadig hans holdning; at der ikke kan gå noget galt; når bare man har rent mel i posen. Foreholdt afspilning af samtale den 19. september 2017, fil 5, tillægseks - traktens side 140 0g 148, har tiltalte forklaret;, at det stadig er hans holdning; at man ikke kan blive dømt for noget; som man ikke har gjort. Foreholdt ekstraktens side 611, har tiltalte forklaret, at <anonym>Telefonnummer 2</anonym> er hans. Han tror, at <anonym>Telefonnummer 3</anonym> er til <anonym>F3's</anonym> arbejdste - lefon. Da han afsonede i fodlænke, var det et krav, at han havde en telefon på sig, når han feks. cyklede en tur. Han cyklede aldrig ret langt væk fra sin bopæl. Foreholdt ekstraktens side 515, har tiltalte forklaret, at han talte med politiet om at udlevere kode til computeren. Enten var der ikke nogen kode; eller også var det 0365 svarende til antal dage på et år. Der blev kun anvendt den kode, så <anonym>F3</anonym> kunne huske det. Han havde ikke noget at skjule og hav - de derfor ikke noget imod at oplyse koden. Vedrørende fundet af gaffa-tape, er det korrekt; at han havde dette. Han har et mindre værksted, 0g håndværksmæssigt kan han klare næsten alt med undtagelse af murerarbejde. Foreholdt foto, ekstraktens side 457, har tiltalte forklaret, at det er et foto af hans bil og bagagerum: Det kan godt passe, at han havde gaffatape i bilen. Bilens soltag var faldet ned, og han havde sat det op igen med gaffa-tape. Han er en 'gør det selv mand" . Da han blev anholdt og sigtet for hjemmerøveri, tænkte han, at det måtte være en dårlig film. Det er langt fra hans virkelighed at foretage sig sådan noget. Han er tidligere blevet dømt for kriminalitet; men han har aldrig ska- det andre mennesker. Han ved, hvad det koster at blive udsat for overfald. Han har set, hvordan det har påvirket <anonym>F3</anonym> og i 2010 var han selv udsat for røveri i sin butik. <anonym>Fl</anonym> har forklaret, at hun bor <anonym>Adresse 1</anonym> Skjern på en landejendom. Hun har boet på ejendommen siden 1973, men hun har kendt ejendommen siden 1941.Ejendommen ligger ca. 1 km fra hendes fødehjem; som er <anonym>Adresse 3</anonym> Hendes bror; <anonym>F2</anonym> bor <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>F2</anonym> 0 <anonym>F2's</anonym> hustru <anonym>e</anonym> har boet på <anonym>Adresse 3</anonym> siden 1973. Hun har derfor et godt kendskab til området. Hun bor alene på ejendommen. Hun er i dag pensionist; men hun har 'tidligere arbejdet som læge og kirurg. Hun ser jævnligt sin bror <anonym>F2</anonym> 0g <anonym>F2's</anonym> hustru <anonym>Vidne</anonym> Hun har stadig sin hund, som er stokdøv. Hunden har været døv i hvert fald det sidste års tid. Den 5.juli 2017 om eftermiddagen slog hun græs i halvanden time. På trods af hendes alder er hun god til at slå græs og køre bil. Det var en dejlig som- merdag. Hun stoppede omkring kl. 18.30 eller 18.45 med at slå græs, og hun gik over gårdspladsen: Hun satte plæneklipperen på plads . Bilen blev ståen - de på gårdspladsen. Hun gik ud for at vande sine blomster i krukker. Da hun gik ind, blev hun ringet op af sit have-firma; som skulle hjælpe hende med nogle ting i haven. Hun satte sig efterfølgende på en stol ved sit køkkenbord. Hun havde sat mad i ovnen, og hun ville se, hvad der kom i fjernsynet. Hun havde ryggen til døren i bryggerset. Hun hørte intet. Hendes hund lå udenfor i det skønne sommervejr. Klokken var omkring kl. 19.00 på dette tidspunkt; 0g døren stod åben. Fjernsynet kørte; og hun hørte ikke; at nogen kom li- stende. En person rev hendes hoved bagover. Vedkommende vidste for- mentlig, at hendes hund var døv. Hunden har altid været venlig over for fremmede. Hverken hun eller hunden hørte, at der kom nogen. Hun faldt baglæns ned på gulvet; og hun fik noget for øjnene; så hun intet kunne se. Det var noget hårdt tape, hun fik rundt om sine øjne og næsebor. Hun faldt ned på gulvet. Hun var helt uforberedt. Hun forsøgte at trille, så hun ikke ramte gulvet med sin venstre side, der er hendes dårligste side. Da hun lå på gulvet;, fik hun bundet sine hænder bag på ryggen. Hun havde ikke mulighed for at gøre modstand. Hendes ankler blev også bundet sammen. På dette tidspunkt var hun helt uden fornemmelse for tid og sted. Hun anede ikke; hvem vedkommende var. Hun forsøgte at sige noget i retning af, at hun ikke kunne holde til det, 0g at vedkommende blev nødt til at løsne hende lidt. Hun kan kun huske, at manden sagde 99 'money. Hun talte ikke selv engelsk til manden: Hun sagde bl.a., at manden ikke kunne få nogen penge, hvis ikke hun blev løsnet. Hun sagde dette på dansk. Manden sagde bare det med "money" 0g vistnok "where. Manden var i flere perioder væk. Hun fornem- mede det, selv om hun ikke kunne se noget. Hun kunne ikke selv komme fri. Når hun voldsomt vred sin venstre skulder, kunne hun dog løsne tapen en lille smule ved det ene øje, og hun anede ud fra fliserne, at hun lå på bade - værelset. På et tidspunkt hørte hun <anonym>F2</anonym> komme. På det tidspunkt befandt hun sig på badeværelset. Hun kan ikke huske; at hun blev slæbt fra køkkenet ud på badeværelset, men hun kunne ikke selv være kommet derud. Det var komplet umuligt; idet hun var bundet på hænder og fødder. Røveren var væk ind i mellem; i hvert fald tre gange. Hun kunne ikke høre ham. Røveren stak hende med et eller andet på skulderen og på siden af hof - ten. Hun anede ikke; hvad det var, men det gjorde ondt, og hun har senere fået at vide, at det var en strømpistol. Hun blev også sprøjtet med noget i munden; der smagte rædselsfuldt. Hun vidste ikke; hvad det var, men hun har senere fundet ud af, at det var en pulverslukker. Da hun blev stukket med en genstand, føltes det som en form for stik. Man- den stak hende i hvert fald 2 måske 3 gange. Manden sagde ikke noget, når han kom tilbage. Manden sagde kun "money; og det blev sagt flere gange. Hun sagde også til manden; at han kunne tage hendes bil, som stod på gårds- pladsen. Røveren tog imidlertid ikke bilen. Nøglen til bilen var stjålet, men det opdagede hun først efterfølgende. Hun skreg og hylede op om hjælp; da hun lå på badeværelset. Hun bor tæt ved vejen og håbede, at nogen ville komme forbi. Pludselig hørte hun; at dø- ren gik, og det var <anonym>F2</anonym> der kom <anonym>F2</anonym> var cyklet hen til hende med jord- bær. Det var ikke aftalt, men det var et lykketræf, at han kom på dette tids- punkt. Det var hendes held, for hun tror ikke, at hun havde overlevet; hvis det havde varet meget længere, før der kom hjælp. Da <anonym>F2</anonym> kom ind, ville han hjælpe hende fri, men han kunne ikke se noget. Hun fortalte <anonym>F2</anonym> at der lå en saks på køkkenbordet, men <anonym>F2</anonym> kunne ikke finde den; fordi han var blevet sprøjtet i øjnene. <anonym>F2</anonym> var kommet endnu værre til skade end hende. Hun fortalte <anonym>F2</anonym> at der også var en saks på en hylde. Det lykkedes <anonym>F2</anonym> at finde denne saks; og han klippede hende løs. Da <anonym>F2</anonym> igen kunne se lidt, ringede han til som er <anonym>F2's</anonym> hustru. kom drønende, 0g <anonym>F2</anonym> eller <anonym>e</anonym> ringede til politiet. Hun lå stadig på badeværelsesgulvet, selv om hun var bundet op. Da" <anonym>e</anonym> kom; råbte hun; at skulle gå ind gennem havestuen; da <anonym>F2</anonym> havde skyndt sig at låse hoveddøren. På det tidspunkt; hvor røverne kom; var der ikke låst. Det er hendes opfattel - se, at røverne havde "luret hende af'' og fundet ud af, at hunden var uskade- lig. Hun havde en pulverslukker. Den stod ved oliefyret på foranledning af hen- des forsikringsselskab. Der stod også en puls verslukker i bryggerset. Da hun den 5.juli fik mulighed for at se noget igen; var det hele 'sat i sving med politi, læge 0g ambulance. havde hjulpet hende op. <anonym>F2</anonym> blev kørt hurtigt til Herning, 0g hun nåede slet ikke at tale med <anonym>F2</anonym> Poli- tiet lukkede hendes hus. Hun nåede blot at se, at hendes taske stod åben. Hun ved, at røverne rodede rundt i alt, herunder hendes skabe med papirer. Hun så det ikke selv. Hun fik stjålet dørnøgle, bilnøgle; en sølvske af værdi fra 1862, som hendes oldefar havde fået til sit bryllup; samt 10-12 sølvgaf- ler- og skeer. Hun fik endvidere stjålet 4.200 kr. Hun havde hævet penge i banken ca. 14 dage forud for røveriet. Pengene lå i hendes taske. Hun kom også selv på sygehuset. Hun havde skader. Det værste var, at tapen havde revet hendes hud i stykker i ansigtet, og hun var øm over hele krop- pen. Da overfaldet foregik, tænkte hun; at det hele var fuldstændig uforklarligt. Hun var selvfølgelig bange 0g var samtidig rasende over at få sådan en be- handling. Det er svært at være nøgtern i en sådan situation. Hun tænkte mest på at råbe efter hjælp, idet det stod hende klart, at hun ikke kunne komme væk ved egen hjælp. Ejendommen er ikke som sådan afsides beliggende, men røverne havde fun- det ud af, at bilen skulle parkeres bag ved laden; hvor den kunne stå i skjul. Hun hørte ikke, at røverne kørte fra stedet i bil, men det gjorde <anonym>F2</anonym> vist. Hun kan ikke give et signalement af røveren eller røverne. Hun anede på da- værende tidspunkt ikke, om der var mere end én røver. Det var meget uhyg- geligt ikke at kunne se noget og hverken vide hvem personen var; eller hvad vedkommende ville. Hun kender ikke tiltalte. Det er korrekt, at politiet har afspillet en telefonsamtale for hende. Samtalen fandt sted mellem hende og en dame, og det kan godt passe, at samtalen fandt sted i januar 2017. Hvis nogen ringer for at sælge noget, vifter hun dem hurtigt af. Hvis nogen ringer fra udlandet, lægger hun på med det sam- me. Hvis nogen ringer til hende og præsenterer sig ved navn; lægger hun ik- ke på med det samme. Hun kunne først huske samtalen med kvinden; efter politiet havde afspillet den to gange for hende. Efter afspilning af lydfil, ekstraktens side 533 f, har vidnet forklaret, at hun ikke kan genkende sin stemme; men det er hendes facon 0g ordvalg, der fremgår af samtalen Hun har givetvis haft denne samtale; og hun kan huske; at hun på et tidspunkt blev ringet op af en dame. Hun så ikke, hvordan røveren, som var henne ved hende, så ud. Røveren sagde money, money" flere gange og hun var ikke i tvivl om hvad den på - gældende ville. Hun har ikke nogen fornemmelse af, hvilken nationalitet rø - veren havde. Røveren var voldsom; og hun tænkte ikke rationelt i situatio- nen. Hun ved ikke, om røveren forstod, hvad hun sagde på dansk, idet røve- ren ikke svarede hende. Hun kan ikke huske, at hun talte med politiet om aftenen på hospitalet, men det kan godt passe. Foreholdt ekstraktens side 406, 3. afsnit, har vidnet for- klaret; at det er muligt; at hun til politiet har forklaret, at hun mente; at den pågældende ikke var dansker. Hun kan ikke huske, om hun har forklaret så - dan. Politiet spurgte hende på et tidspunkt, hvem hun troede, røveren kunne væ - re, men hun kunne ikke give politiet noget hint herom. Man kan forestille sig mange ting men hun tror, at nogen har beluret hende. Hun fik et par da- ge efter røveriet det indtryk; at nogen havde gået i et buskads tæt på hendes ejendom; idet bevoksningen var trådt ned, formentlig af fuldvoksne perso - ner. Efter <anonym>F2's</anonym> forklaring holdt røvernes bil på et sted, hvorfra den ikke kunne ses fra vejen. Foreholdt ekstraktens side 412, afhøring den 12.juli 2017, har vidnet forkla - ret, at hun kan huske afhøringen. Foreholdt side 413, sidste afsnit, har vidnet forklaret; at hun har forklaret til politiet; at <anonym>P1</anonym> som har hjulpet med have - arbejde; havde en udlænding til at hjælpe sig. Det var vist en person; som er helt i orden. Foreholdt side 414, 4. afsnit, har vidnet forklaret, at det er rig tigt; at der blev udlejet ejendomme i nabolaget til nogle udlændinge; men det var ikke nogen, som hun på nogen måde havde mistanke til. Hun har ik - ke sagt til politiet; at hun havde mistanke til de nye naboer. Det var ikke hendes indtryk; at der var nogen i nærområdet; som havde noget imod hen - de Hun hørte fra andre folk, at der var tale om en strømpistol. Det var ikke et apparat; som hun kendte, og hun fandt først efterfølgende ud af, at den gen- stand, som hun kunne mærke, var en strømpistol. Måske blev hun spurgt, om der kunne være tale om en strømpistol, hvilket hun svarede ja til. Fore - holdt ekstraktens side 402, 3. og 4. linje, har vidnet forklaret;, at det godt kan passe; at hun har forklaret sådan til politiet. Hun blev stukket af noget, som gjorde ondt; 0g hun fandt efterfølgende ud af, at der vist var tale om en strømpistol. Hun ved ikke præcist; hvad hun blev stukket med. Foreholdt ekstraktens side 377, har vidnet forklaret, at hun har en fastnette - lefon med <anonym>Telefonnummer 4</anonym> Det kan godt passe, at hun talte med <anonym>P1</anonym> fra havefirmaet indtil ca. kl. 19.08. Det var efter denne samtale; at hun gik ud i køkkenet, hvorefter hun blev overfaldet. Det kan godt passe; at <anonym>F2</anonym> kl. 20.15 ringede fra hendes telefon til Hun aner ikke; om gerningspersonerne havde forladt stedet; da <anonym>F2</anonym> kom <anonym>F2</anonym> hjalp med at få hende fri, inden han ringede til Det tog nogle minutter for <anonym>F2</anonym> at finde en saks; fordi han ikke kunne se noget. Han skul- le også først have så meget pulver ud af øjnene, at han kunne se hendes tele - fon. Det tog lidt tid at klippe hende fri, fordi saksen ikke var ret god, måske 2-5 minutter. Hun tror, at hendes briller røg af; da hun fik tape for øjnene; men hun er ikke sikker. Brillerne tog ikke skade af overfaldet. <anonym>F2</anonym> har forklaret, at han er bror til <anonym>Fl</anonym> Han bor <anonym>Adresse 3</anonym> som er beliggende ca. 1 km fra <anonym>Fl's</anonym> bopæl. <anonym>Adresse 3</anonym> er hans 0g <anonym>Fl's</anonym> barndomshjem. Den 5.juli 2017 omkring aftenstid cyklede han hen til sin søster. Klokken var mellem 19.15 og 19.30. Da han kom til gårdspladsen; kunne han se, at lågen stod åben. Det var lidt usædvanligt, for lågen er for det meste lukket på grund af <anonym>Fl's</anonym> hund. Han stillede sin cykel og gik ind på gårdspladsen. Han så en mand med overtræksdragt 0g ansigtsmaske. Manden var højere end ham og slæbte rundt på en brandslukker. Han spurgte på dansk manden; hvad der var galt. Det virkede helt usædvanligt. Manden svarede "fire in the house" . Manden fortsatte ufortrødent mod indgangsdøren. Han fulgte efter, for han kunne ikke se noget ild eller røg. Da han skulle til at gå ind, vendte manden sig 0g sprøjtede ham i ansigtet med pulverslukkeren. Han var helt blændet og kunne intet se. Han vaklede baglæns ud på vejen og prøvede at komme til sig selv. Han fik sin mobiltelefon fisket op af lommen for at ringe efter hjælp. I samme øjeblik så han en anden røver; der var klædt i sort; 0g som havde en støvmaske på. Røveren slog telefonen ud af hans hånd. Denne røver var ikke lige så høj som vidnet, men kraftigere. Han ved ikke, hvor den anden røver kom fra. Han spurgte, "hvem er du. Røveren svarede ikke; men slog løs på ham med knytnæve. Han slog igen; og de tumlede rundt på græsset; der er mellem huset og vejen. På et tidspunkt mærkede han en stikkende fornemmelse i kroppen; som om han fik strøm igennem sig. Han mærkede stik på låret og på ryggen. Han blev måske ramt to gange. Det føltes som at røre ved en u-isoleret ledning: Han følte sig helt apatisk, 0g det benyttede røverne sig af, idet de bandt hans hænder og ben. Han fik også gaffa-tape for øjnene. Røverne slog løs på ham, mens han lå med hovedet i græsset. De slog ham på både hoved og krop. Han kunne intet se, men han gik ud fra, at det var begge røvere; der slog ham. Der var tale om hårde slag, eventuelt spark. Han blev ramt på den ene side af hovedet og begge sider af kroppen. Derfor skønner han; at der var to røvere, som bankede løs på ham. Han blev banket løs på, selv om han var bundet og tapet ind På et tidspunkt forsvandt røverne. Han hørte en bil starte, måske efter 5 mi- nutter. Hans tidsfornemmelse var på daværende tidspunkt ikke så god. Han så ikke røvernes bil, da han kom; så den må have holdt bag ved laden. Han ventede en rum tid på, at nogen skulle komme og befri ham. Der gik måske kun 2-3 minutter, fra røverne var kørt, inden han selv begyndte at hive 0g slide i gaffatapen for at komme fri. Det lykkedes ham at komme fri og kom- me ind i huset. Han fandt sin søster, som han fik klippet fri. Han forsøgte at få sin søster op at sidde på en stol, men det lykkedes ikke; idet han ikke hav- de kræfter i armene. Han ringede herefter til sin hustru <anonym>e</anonym> og bad hende komme og hjælpe, 0g herefter ringede han til politiet. Det kan godt passe, at han kl. 20.15 ringede til og kl. 20.18 ringede til politiet. Efter kort tid kom politi 0g ambulance. Iforbindelse med overfaldet pådrog han sig bl.a. flækket øjenbryn og blo- dunderløbne mærker. Da ambulancen kom; havde han svært ved at få vejret. Ihuset kunne man se, at alt var rodet ud, og der var sprøjtet med pulversluk - keren: Da han skulle ringe fra <anonym>Fl's</anonym> telefon, skulle han først børste tastatu - ret fri for hvidt støv. Han og hans søster blev kørt på sygehuset; hvor de blev til næste dags middag. Han blev klar over, at noget var galt, da den første røver vendte sig 0g sprøj- tede ham med en pulverslukker. Den anden røver kom; da han ville ringe ef - ter bjælp. Han blev slået i hovedet og på kroppen; ligesom han fik strøm. Han blev bundet. Hans ansigt blev trykket ned i græsset; idet han havde en fod eller et knæ i nakken. Hans søster var selvfølgelig chokeret; da han kom ind til hende. Forevist fotos, ekstraktens side 99, har vidnet forklaret; at det er den låge, som stod åben, da han kom. Det er hans cykel, som man kan se på fotoet. Han placerede cyklen omkring dette sted. Det var på denne græsrabat, at han "tumlede rundt? med røveren. Forevist oversigtsfoto; ekstraktens side 78, har vidnet forklaret, at han tumlede med røveren i græsrabatten lidt højere oppe end det sted, hvor cyklen stod. Det varede ca. 10 minutter, fra røverne tog afsted, til han fik sig løsnet fri og gik ind gennem indgangsdøren til sin søster. Hele episoden med røverne va- rede måske alt i alt 20 minutter. Det gik "rimelig hurtigt: Han hørte ikke sin søster på noget tidspunkt. Forevist foto, ekstraktens side 367, har vidnet forklaret; at han pådrog sig bulen på sin ryg i forbindelse med overfaldet. Efter afspilning af lydfil, den kongelige undersøgelse, ekstraktens side 533 f, har vidnet forklaret, at den ældre dame, som man kan høre, udtrykker sig som hans søster. På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret; at fra han mødte manden på gårdspladsen med pulverslukkeren; o0g til røverne kørte, gik der ca. 20 mi- nutter. Det tog ham måske 5 minutter at befri sin søster. Fra røverne kørte, til han ringede til sin hustru; gik der måske 15 minutter. Han kan umuligt genkende røverne. Han kunne alene sige noget om røver - nes højde og statur. Han hørte kun den ene røver sige noget. Røveren sagde "fire in the house. Han hørte ikke røveren sige andet. Måske lød det som gebrokkent engelsk. Foreholdt afhøringsrapport af 5.juli 2017, ekstraktens side 420, har vidnet forklaret; at han kan huske; at han blev afhørt af politiet på sygehuset. Fore - holdt ekstraktens side 421, beskrivelse af røverne, har vidnet forklaret, at han nok ikke skulle have udtalt sig om røvernes alder. Det var en fejl fra hans side, at han begav sig ud i at gætte på røvernes alder. Når det står i po- litirapporten; har han sikkert sagt, at han mente, at røverne var ca. 30 år gamle. Den mand, som han sloges med, var stærk; og måske troede han der- for, at der var tale om en mand i sin bedste alder. Foreholdt ekstraktens side 419, 1. afsnit, har vidnet forklaret; at det var ham; der først tiltalte manden på dansk; og at manden herefter svarede med de tre ord på engelsk. Han hørte ikke de t0 røvere tale sammen indbyrdes. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at hun er gift med <anonym>F2</anonym> og bor ca. 1 km fra <anonym>Fl</anonym> Den pågældende aften cyklede <anonym>F2</anonym> hen til <anonym>Fl</anonym> omkring kl. 19.00-19.30. De havde spist tidlig aftensmad og var færdi - ge med oprydningen. Hun tænkte; at det tog lang tid. Hendes mobiltelefon ringede omkring kl. 20.15. Hun kunne se, at det var <anonym>Fl's</anonym> fastnettelefon; 0g det undrede hende. <anonym>F2</anonym> råbte, "det er væbnet røveri, du skal komme nu. Hun kørte med det samme og var fremme i løbet af 2 minutter. Hun gik ind gennem udestuen; idet begge døre var låst. <anonym>F2</anonym> sad 0g talte i telefon. Han blødte i begge sider af ansigtet og ved helt grå af pulver. Han var især forslå - et i venstre side af ansigtet, hvor det ene øje næsten var lukket helt i <anonym>F2</anonym> sagde, at hun skulle hjælpe faster. Hun gik ud i køkkenet og hjalp <anonym>Fl</anonym> op på en stol. <anonym>F1</anonym> lå stadig på gulvet; da hun kom. <anonym>F2</anonym> bad hende tage tele- fonen, idet han ikke kunne få luft. <anonym>F2</anonym> lider af KOL, 0g på grund af pulve - ret havde han svært ved at få luft. Hun talte med politiet 0g satte sig herefter ud til <anonym>F2</anonym> <anonym>F2</anonym> spurgte hende; om han havde alle sine tænder, hvilket han havde. Efter ganske få minutter kom politiet til stede. <anonym>F2</anonym> var følel - sesløs i ansigtet, og ømmede sig derfor ikke. Hun talte ikke så meget med <anonym>Fl</anonym> i den korte tid, hun var der. Der så for- færdeligt ud i huset. Alt var rodet igennem; 0g der var gråt over det hele på grund af pulveret. Den første politimand kom; og hun lukkede ham ind. Her- efter gik det rigtig stærkt; og der kom en ambulance, som tog <anonym>F2</anonym> 0g <anonym>F1</anonym> med. En politimand fandt en kæde med en lygte; et andet vedhæng samt nogle sorte ledninger. Politiet spurgte hende, om hun kunne genkende gen- standene, og hun svarede, at de ikke tilhørte hverken <anonym>F2</anonym> eller <anonym>F1</anonym> Efter afspilning af lydfil, den kongelige undersøgelse, ekstraktens side 533 f, har vidnet forklaret, at hun tydeligt kan genkende <anonym>Fl's</anonym> stemme. Det er <anonym>F1</anonym> der svarer på spørgsmålene. Politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han er ansat ved Midt- og Vest- jyllands Politi. Den 5.juli 2017 om aftenen var han på arbejde. Der kom en henvendelse om et hjemmerøveri på en landejendom. Han befandt sig ca. 6 km fra den pågældende ejendom; da anmeldelsen kom: Da han kom til ste - det, holdt en nyere personbil ved indkørslen. Han parkerede bag denne bil for at forhindre eventuelle gerningsmænd i at køre derfra. Han kom alene til stedet. Der lå flere gaffa-tape stumper i gårdspladsen 0g ved hovedindgan - gen. Der var hvidt pulver, som han tænkte var fra en pulverslukker. Han bankede på, 0g der blev lukket op. Der var to kvinder i køkkenet; og den ene kvinde var ved at hjælpe den an- den fri. Hele huset lugtede af det hvide pulver fra pulverslukkeren. Han løb ud til den mandlige forurettede; som sad udenfor. Manden var hævet om- kring kindbenene og havde svært ved at sige noget. Manden så ud som om, han var kommet alvorligt til skade. Han vurderede, at kvinden havde fået bank, 0g at manden havde fået "alvorlige bank: 99 Han gik huset igennem fra ende til anden for at finde en eventuel gernings - mand. Da det var gjort, fandt han ud af, at bilen tilhørte den ene kvinde på stedet. Han fik at vide, at bilerne skulle flyttes; så ambulancen kunne kom- me frem. Han bakkede sin bil tilbage og bad kvinden flytte sin bil. Der kom en kollega til stede; og de fandt en lommelygte med vedhæng i nærheden af det område, hvor hans bil var parkeret. Lommelygten blev sikret til sagen. Der kom endvidere en indsatsleder; flere kollegaer og hunde til stede, og der blev fundet flere genstande, bl.a. et øre-garniture; der er en form for head- set; der sidder fast i øret. Lommelygten havde et vedhæng, så den kunne hænges om halsen. Der var endvidere en større blodplamage omkring det sted, hvor bilen var parkeret. Da de andre politifolk kom til stede, overtog de sagen. De fandt genstandene på grusvejen i udkanten af en græsrabat mellem grus - vejen 0g en staldlænge. Forevist foto; ekstraktens side 98, har vidnet forkla - ret, at de pågældende genstande blev fundet i græsrabatten. Forevist over- sigtsfoto; ekstraktens side 78, har tiltalte forklaret, at genstandene blev fun- det på de markerede steder. Forevist foto, ekstraktens side 62, har vidnet for- klaret, at det var den lommelygte; som han fandt. Han ved ikke, hvorfor han kaldte genstanden et øre-garniture og ikke et he- ad-set. Han forbinder et head-set med en genstand, der sættes rundt om ho- vedet. Derimod sættes et øre-garniture alene om øret. Det er sådan de beteg- ner det politifagligt. Et øregarniture sættes ikke nødvendigvis i forbindelse med en telefon. Det kan også sættes i forbindelse med en walkie-talkie Et øre-garniture fungerer normalt med en ledning. Det er ikke et udtryk han vil- le bruge om et høreapparat; hvor der ikke er nogen ledning. Foreholdt ekstraktens side 71,6. afsnit, har vidnet forklaret, at det er kor- rekt; at der var noget snak om, at gerningsmanden talte gebrokkent engelsk. Han kan også huske, at der blev givet en beskrivelse af gerningsmændene. Politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han er ansat ved Midt- og Vestjyllands Politi. Han blev den pågældende aften tilkaldt; idet han er hundefører. Gruppe 1 hunde er specialtrænede; og det er de bedste hunde; politiet har. Disse hunde bruges i de alvorligste sager. Han 0g en an- den hundefører blev tilkaldt og kom hen til gerningsstedet. Da han kom; var der to gruppe 2 hunde, som afsøgte i området længere væk fra gerningsste - det, herunder på rabatterne mellem grusvejen og ejendommen. Disse hunde fandt ikke noget. Han blev tilkaldt fra sin bopæl kl. 21.15 og var fremme omkring kl. 23. Han måtte søge på alle udenoms-arealer ved gerningsstedet. Han fik anvist stedet, hvor den mandlige forurettede skulle være blevet overfaldet. Han fik at vide, at der var fundet et øre-garniture og en lædersnip; og han skulle nær - søge området for at finde ud af, om der var yderligere spor. Der var tydeligt spor af blod, og hunden markerede for blodet. Hunden reagerer kun; hvis der er tale om frisk fært. Hunden skal endvidere reagere på biologiske spor. Hans hund markerede omgående ved blodsporet; og han kunne selv se; at der var tale om et helt frisk spor. Han søgte videre og fik en markering i ra - batten ind til græsplænen; hvor der var blod. Han fandt en halskæde i det lange græs. Den var svær at se; men hunden reagerede. Halskæden lå lige ud for blodplamagerne i det lange græs. Der var nok 2,5-3 meter mellem blodet og halskæden. Hans kollega fandt blod i indkørslen til stuehuset. Forevist oversigtsfoto; ekstraktens side 78, har vidnet forklaret; at hundene markerede de steder, der er anført som nummer 102, 103 og 105. Hans kol- lega søgte ved vejen til stuehuset og fandt blod det sted, der er markeret som nummer 101. <anonym>F3</anonym> har forklaret, at hun bor i <anonym>By 5</anonym> Hun passer tiltaltes hund på tiltaltes adresse. Hun er kæreste med tiltalte. De har været kærester i ca. 4 år. De boede ikke sammen; da tiltalte blev anholdt;, men de var ofte sammen. De var mest sammen på tiltaltes bopæl. Hun kan ikke huske, hvad hun lavede den 5.juli 2017 om aftenen. Måske var de ude at gå med hunden. Tiltalte afsonede i fodlænke, så han kunne ik- ke gå så mange steder hen. Hun var til stede, da tiltalte blev anholdt. Hun fik kun at vide; at det drejede sig om et røveri. Hun tænkte; at politiet var "helt væk:' 99 Hun ved ikke, hvordan der kan være fundet genstande på gerningsstedet med tiltaltes dna, men det kan måske skyldes; at tiltalte på et tidspunkt hav - de indbrud i sin bil. Hun kan ikke huske, hvornår tyveriet i tiltaltes bil fandt sted. Hun var med, da det skete. De var vist i Jem og Fix, 0g det var tiltalte, der opdagede; at der havde været indbrud. Tiltalte blev sur, da han opdage - de, at der havde været indbrud. Bilen var desværre ikke aflåst. Tiltalte var sur, så hun spurgte ham ikke ind til, hvad der var blevet stjålet. Hun mindes ikke; at hun senere hørte noget om, hvad der blev stjålet fra bilen. Hun ved ikke; om tingene blev stjålet; men hun tænker, at det var sådan; det skete. Hun kan ikke umiddelbart placere <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Skjern. Det er rigtigt; at tiltalte på et tidspunkt ønskede at leje en ejendom. Hun og tiltalte var lidt uvenner. Det var vist omkring juletid Hun ville overraske tiltalte; 0g hun fandt et telefonnummer; som hun troede vedrørte den ejendom; som tiltalte ønskede at leje. Hun ville overraske tiltalte ved at få fat i udlejeren. Tiltalte blev sur, da han hørte om det, da der ikke fandtes noget telefonnummer. På et tidspunkt kørte de lidt rundt i området, men hun kender ikke alle vejene i området. Hun fandt ejendommen på nettet. Hun søgte vist på nettet efter "hus til leje? . Hun kunne dengang nogenlunde huske; hvor tiltalte havde sat en seddel op, herunder at huset lå på en grusvej. Da hun søgte på nettet, skrev hun i søgefeltet "hus udlejes" eller noget lignende. Hun er ikke så god til sådanne opgaver, og normalt hjælper tiltalte hende i sådanne situationer. Tiltalte hjalp hende dog ikke i dette tilfælde, for så kunne hun jo ikke over- raske ham. Det var en anden end tiltalte, der hjalp hende. Det var hendes ud- lejer <anonym>P3</anonym> der hjalp hende. Hun kender ikke <anonym>P3's</anonym> efternavn. Hun fandt på <anonym>Person 3 (P3)</anonym> denne måde et telefonnummer, som hun ringede til. Hun gik i panik 0g stil- lede nogle skøre spørgsmål. Det er rigtigt; at hun ikke nævnte noget om et hus; der kunne lejes. Hun gik i panik. Hun var ikke vant til at foretage så- danne opkald selv. Hun kan huske samtalen. Hun kan dog ikke huske, hvad samtalen drejede sig om. Hun spurgte damen om nogle forskellige ting her - under om damen havde børn. Det er rart at kende omgivelserne til det sted, hvor man gerne vil flytte hen. Hun sagde, at hun hed <anonym>Kaldenavn</anonym> fordi der ikke var nogen; der skulle vide, at det var hende, der ringede. Hun kan ikke huske; at hun spurgte; om damen var gift. Hun sagde; at det var en kongelig undersøgelse, fordi hun ikke vidste, hvad hun skulle sige. Damen lød lidt mærkelig, og hun fortrød, at hun havde ringet. Hun overvejede at lægge rø- ret på, men det gjorde hun ikke. Efter afspilning af lydfil, den kongelige undersøgelse; ekstraktens side 533 f, har vidnet bekræftet, at det er hende, der udgiver sig for at hedde Kalronavn] Hun er enig i, at hun ikke på noget tidspunkt nævner noget om et hus til leje. Hun ville overraske tiltalte omkring julen 2016. Hun kan ikke huske, hvornår hun foretog opkaldet; men det er længe siden. Foreholdt ekstraktens side 442, har vidnet forklaret, at hun kan huske, at hun blev afhørt af politiet; 0g at hun fik afspillet lydfilen. Foreholdt side 443, 1. 4. afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke mener, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun mener ikke; at hun sagde, at tiltalte var til stede; da hun fore - tog opkaldet. Det er derimod rigtigt nok, at hun under sin uddannelse til so- su-assistent har prøvet at lave spørgeundersøgelser. Hun har ikke sagt noget om, at tiltalte var til stede, for det var han ikke. Hun forklarede heller ikke noget om, at de syntes; at det kunne være sjovt at ringe som en form for "telefonfis. Hun kan godt have forklaret til politiet; at tiltalte havde mange telefoner. Hun har ikke forklaret, at tiltalte sad over for hende, da hun ringe- de. Hun har ikke skrevet rapporten under. Hun er 1009 sikker på, at hun ik- ke har skrevet under. Hun ved ikke, hvor politiet har underskriften fra. Poli- timanden læste forklaringen op for hende. Hun bad dem ikke rette rapporten:. Hun tænkte bare på at komme hjem; idet hun ikke har det godt med mange mennesker. Det er en tilfældighed, at hun ringede til den dame; der senere var udsat for hjemmerøveri. Tiltalte har ikke sagt til hende; hvad hun skal forklare i dag; De var hjemme hos tiltalte; da hun fortalte ham om opkaldet til damen. Hun kan ikke huske hvor i huset, de befandt sig. Hun kan huske, at tiltale blev sur. Hun fortalte, at hun havde ringet til ejendommen; men tiltalte blev sur; idet han selv havde undersøgt; at der ikke var noget telefonnummer at ringe til. Efter afspilning af samtale den 5. september 2017, tillægsekstrakt fil 5, side 111-114, har vidnet forklaret, at hun kan høre, at det er en samtale mellem hende 0g tiltalte. Hun havde været til afhøring hos politiet. Hun tror; at hun fortalte tiltalte; hvad politiet havde spurgt hende om. Hun syntes; at det hele var så mærkeligt. Hun ville skrive ned, hvad politiet havde spurgt hende om, så hun kunne huske det. Det var vigtigt; så hun ikke blev dømt for noget;, hun ikke havde gjort. Hun ved ikke; om hun talte med tiltalte om, hvad hun efterfølgende skrev ned. Det er så lang tid siden, at hun ikke kan huske det. Efter afspilning af samtale den 5. september 2017 kl. 20.22, tillægsekstrakt fil 5, side 40-44, har vidnet forklaret; at det er en samtale mellem hende 0g tiltalte. De talte om, at hun havde været til afhøring hos politiet. Hun ved ik - ke, hvorfor hun refererer til en samtale med 'hende der. Det må være da- side 25 men, som hun tidligere havde ringet til, hun omtale r. Efter afspilning af samtale den 27. september 2017 kl. 19.45, tillægsekstrakt 5, side 49-56, har vidnet forklaret, at det er en s amtale mellem hende og til- talte. Hun kan svagt huske, at de drøftede noget om at udtale sig til politiet. Det er korrekt, at hun siger, at hun mente, at hun underskrev rapporten. Da tiltalte kaldte hende ”idiot,” svarede hun, at hun blev i tvivl om, hvorvidt hun havde underskrevet rapporten. Hun er enig i, at hun ikke sagde noget om, at det var politimanden, der havde underskrevet rapporten. Hun skulle tale om mange ting med sin advokat, som politiet ik ke skulle høre. Tiltalte mindede hende om, at hun ikke husker så godt. Det s kyldes, at hun på et tidspunkt blev overfaldet på sit arbejde. Hun fik p sykiske problemer og dår- lig hukommelse, og i starten syntes hun, at det var flovt at fortælle andre herom. Hun var ikke bange for tiltalte. På spørgsmål fra forsvareren har vidnet forklaret, at hun i 2016 var udsat for et overfald på sit arbejde. Hun var medhjælper på e t plejehjem og arbejdede om natten. På vej ned af en trappe blev hun midt om natten skubbet og lå be- vidstløs i en time. Hun har været sygemeldt siden o g til mange undersøgel- ser, da der var tale om en arbejdsskade. Da hun kom til sig selv, kunne hun ikke huske noget. Det var pinligt, og derfor forsøg te hun at skjule det for til- talte. Hvis hun skal huske noget, er hun nødt til a t skrive det ned. Da hun den 5. september 2017 fortalte tiltalte, at det ikke var sikkert, at hun kom hjem, havde hun fået at vide af politiet, at hu n var sigtet for hjemmerø- veri, og at hun måske skulle fremstilles i grundlov sforhør. Hun følte sig presset, idet hun tidligere er blevet dømt for noge t, som hun ikke har gjort. Hun ved ikke, om politiet troede på det, som hun sa gde. Hun tænkte kun på at komme hjem. Politiet har bare skrevet det, som d e havde lyst til. Efter hun blev anholdt, måtte hun ikke gøre noget som helst. Hun foretog opkaldet til damen på eget initiativ, og uden at tiltalte vidste noget om det. Hun var ban- ge for, at hun selv ville blive varetægtsfængslet, hvis hun sagde dette til po- litiet. Hun har tidligere siddet 12 dage i arresten , og det var ”et helvede.” Først da politiet afspillede lydfilen for hende, fa ndt hun ud af, at det var den dame, der var udsat for hjemmerøveri. Da hun fortalte politiet, at der havde været indbru d i bilen, blev hun vist nok spurgt, hvorfor det ikke var meldt til politiet. Efter afspilning af samtale den 7. september 2017, tillægsekstrakt fil 5, side 135, har vidnet forklaret, at det er en samtale mel lem hende og tiltalte. Poli- tiet sagde til hende, at de ikke troede på, at der havde været indbrud i tiltal- tes bil. Det er sandt, at der har været indbrud i b ilen. Det er vist korrekt, at tiltalte flere gange har sagt til hende i telefonen , at man ikke kan blive dømt for noget, som man ikke har gjort. Hun fortrød, at hun ringede til damen, fordi hun ha vde ringet til et forkert nummer. Damen var skrap og hun vidste ikke lige, hvad hun skulle sige. Hun lagde ikke på eller undskyldte, fordi hun blev lidt overrasket. Foreholdt tiltaltes forklaring har vidnet forklaret, at det er korrekt, at det vedrørte forholdet om databedrageri (forhold 9), da tiltalte forklarede hende, at hun skulle tale med sin advokat; 0g at hun ikke skulle tale med politiet. Det er generelt hendes opfattelse; at man ikke skal tale med politiet; da de bare laver tingene om. Det har hun prøvet flere gange. Tiltalte har ikke villet påvirke hende til at sige; at der er noget, hun ikke kan huske. Hun har imid- lertid dårlig hukommelse; 0g det har hun syntes var flovt. Hun tænker, at det er helt uvirkeligt; at tiltalte skulle have begået hjemmerø - veri. Hun er 100% sikker på, at tiltalte ikke er gerningsmanden. Tiltalte ville aldrig kunne gøre noget sådant; og slet ikke over for ældre mennesker: Hun optog selv samtalen med damen; idet hun ikke husker særlig godt. Hun er nødt til at optage alle sine samtaler, idet hun ellers ikke kan huske dem. Hun fortalte tiltalte om samtalen; idet hun ikke så nogen grund til ikke at gø- re det. Hun har ikke noget at skjule for tiltalte. Qplysninger om tiltaltes personlige forhold <anonym>Tiltalte</anonym> er af betydning for sagen tidligere straffet såle- des: ved dom af 13. september 2007 af Retten i Roskilde fængsel i 10måne- der 0g en bøde for straffelovens $ 286, stk. 1,jf. $ 276, $ 290, stk. 1,jf. stk. 2, 0g bekendtgørelsen om euforiserende stoffer og lovgivningen om fyrværkeri, fængselsstraffen delvist betinget bl.a. på vilkår om samfunds - tjeneste i 150 timer. Den ubetingede del af fængselsstraffen anset udstået med varetægtsfængsling. ved Østre Landsrets ankedom af 25.juni 2010 fængsel i 3 år for straffelo- vens $ 286, stk. 1,jf. $ 276, $ 290, stk. 1, $ 293 a, lovgivningen om eufo- riserende stoffer, våbenloven 0g våbenbekendtgørelsen. Prøveløsladt den 31. august 2011. Prøvetid indtil den 11. december 2012. Reststraf 338 da- ge. ved Østre Landsrets ankedom af 11. december 2012 fængsel i 2 år for straffelovens $ 290, stk. 2, jf. stk. 1, fællesstraf, der tillige omfattede rest- straf på 338 dage ved prøveløsladelse af 30. august 2011 samt en bøde for overtrædelse af færdselsloven. Prøveløsladt den 25. oktober 2013. Rest- straf 245 dage. ved Østre Landsrets ankedom af 16. december 2013 fængsel i 7 dage for straffelovens $ 124, stk. 4. ved dom af 2. januar 2017 af Retten i Herning fængsel i 3 måneder for straffelovens $ 285, stk. 1, jf. $ 276 og $ 285, stk. 1, jf. $ 279,jf. $ 21 samt en bøde for overtrædelse af færdselsloven. Prøveløsladt den 28. juli 2017 med en reststraf på 31 dage. Prøvetid indtil den 28.juli 2019. ved udeblivelsesdom af 20. december 2017 af Retten i Herning 10 dagbø- der på hver 1.200 kr. for straffelovens 8 276, jf. 8 287, 0og færdselslovens 8 117 a, stk. 1. Begge forhold begået den 18.maj 2017. <anonym>Tiltalte</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han lider af sukkersyge. I starten; hvor han var varetægtsfængslet i Herning arrest, fik han ikke sin insulin eller adhd-medicin. Det resulterede i, at hans blodsukker steg markant; og han fik en mindre blodprop og blev indlagt på Herning Sy gehus til stabilsering. Den manglende behandling i arresten har medført; at han har mistet 40 % af førligheden i begge fødder og har problemer med øj- nene. Da han kom tilbage til arresten; var lægen blevet langtidssygemeldt:. Han blev efterfølgende overført til arresten i Randers, hvor der sidder mange bandemedlemmer. Han er reelt set isoleret; da han ikke har noget at snakke med de andre om. Han var i sin tid flyttet til Jylland for at komme væk fra det miljø, som han var i på Sjælland . Han kender ikke rigtigt andre end <anonym>F3</anonym> og det har været meget hårdt, at han ikke har måttet have hende på besøg. <anonym>F3</anonym> er selv syg 0g har brug for hans støtte, ligesom hun hjælper ham med alt vedrørende ejendommen m.v. De kan kun skrive sammen; 0g der går 8-9 uger mellem brevene. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 31.juli 2017. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "kendelse: Alle nævninger og dommere udtaler: Eorhold l: Efter de meget detaljerede og troværdige forklaringer fra <anonym>Fl</anonym> 0g <anonym>F2</anonym> der underbygges af de lægelige oplysninger 0g <anonym>Vidne 1's</anonym> 0g politiets beskrivelser af gerningsstedet, lægges det til grund, at <anonym>F1</anonym> den 5.juli 2017 lidt efter kl. 19.00 blev overfaldet isit hjem; da hun sad ved et bord. Hun blev revet bagover ned af stolen og fik straks sat gaffatape for øjnene, ligesom hun blev bundet på hænder og fødder med gaffatape, trukket hen over gulvet og fik flere Stød med en strømpistol. Hun blev på engelsk afkrævet penge; og huset var efterfølgende gennemrodet, ligesom der var stjålet godt 4000 kr. i kontanter og noget sølv- tøj. Det lægges endvidere til grund, at <anonym>Fl's</anonym> bror <anonym>F2</anonym> der tilfældigt kom til stede; mødte t0 mænd, hvoraf den ene sprøjtede ham med en pulverslukker i hovedet; og den anden slog hans mobiltelefon ud af hånden på ham; da han ville tilkalde hjælp. Herefter angreb denne per - son <anonym>F2</anonym> og de tumlede rundt, så <anonym>F2</anonym> væltede omkuld. Der blev herefter benyttet en strømpistol mod <anonym>F2</anonym> flere gange, 0g han fik presset hovedet hårdt ned i græsset, lige - som hans arme og ben blev bundet, og han fik gaffatape for øjnene. <anonym>F2</anonym> fik herunder også flere slag 0g mulige spark mod kroppen og hovedet. På dette grundlag finder retten, at to personer efter at være trængt ind i et privat hjem har udsat <anonym>Fl</anonym> 0g <anonym>F2</anonym> for røveri, jf. straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1, 0g nr. 2, samt vold i det anførte omfang efter straffelovens $ 245, stk. 1. Efter forløbet finder retten endvidere, at ger- ningsmændene har haft direkte forsæt hertil. På det sted, hvor <anonym>F2</anonym> blev væltet omkuld og tumlede med den ene gerningsmand, er der fundet en lygte med vedhæng, en halskæ - de samt et head-set til at komme i øret. På såvel head-set som lygte er der fundet dna, der med højeste sandsynlighed svarer til tiltaltes dna, ligesom der på head-settet er fundet dna, der med tilsvarende sandsynlighed svarer til <anonym>F2's</anonym> dna. Det lægges på denne baggrund til grund, at ef- fekterne hidrører fra gerningsmændene. Tiltalte har forklaret; at han på et tidspunkt har fået stjålet en lygte med kæ - de svarende til den fundne samt formentlig et head-set sammen med nogle øvrige effekter fra handskerummet i sin uaflåste bil. Forklaringen er delvist bekræftet af tiltaltes kæreste; som selv har været sigtet i sagen. Der er endvidere på en computer hos tiltalte fundet en lydoptagelse; hvor til- taltes kæreste har ringet til <anonym>Fl</anonym> og præsenteret sig med falskt navn 0g oplyst; at hun var i gang med at lave en såkaldt kongelig undersø - gelse. Isamtalen spurgte kæresten blandt andet, om <anonym>Fl</anonym> var gift. Da tiltaltes kæreste under en telefonsamtale, som blev aflyttet af politiet;, vil- le omtale samtalen med "hende der" , afbrød tiltalte straks samtalen og gav udtryk for; at de ikke kunne tale herom på telefon. I andre aflyttede samtaler har tiltalte givet udtryk for; at politiet aflytter telefonsamtaler; og at kæresten derfor ikke skulle tale med sin advokat i telefon. Tiltalte har endvidere i for- længelse af kærestens erkendelse af at have underskrevet en politirapport kaldt hende "idiot' ligesom han har givet udtryk for, at hun ikke skulle ud- tale sig mere, førend hun havde læst hans forklaring. Tiltalte har i retten forklaret, at han ikke var involveret i kærestens telefon- samtale med <anonym>F1</anonym> som skyldtes kærestens forsøg på at hjælpe ham med at finde en ejendom; som han kunne leje. Kæresten har i retten be - kræftet denne forklaring og fastholdt; at det ikke er hende, som har under- skrevet en politirapport, hvorefter hun skulle have forklaret, at det var tiltal - te, som gav hende besked på at ringe til <anonym>Fl</anonym> Tiltaltes og kærestens forklaringer om baggrunden for lydoptagelsen frem - står efter deres indhold konstruerede. Som følge heraf og sammenholdt med indholdet af de aflyttede telefonsamtaler tilsidesætter retten i det hele forkla- ringerne som utroværdige. Tiltalte afsonede på gerningstidspunktet en dom i fodlænke. Fodlænkesyste - met indeholder ikke gps, 0g tiltalte var ifølge logningen fra fodlænkesyste - met den pågældende dag væk fra hjemmet i tidsrummet fra kl. 17.58 til kl. 20.05 Efter <anonym>F2's</anonym> forklaring blev han først liggende lidt og håbede, at nogen ville komme, hvorefter han fik kæmpet sig fri og kom ind til <anonym>Fl</anonym> som han også hjalp, inden han ringede til sin kone kl. 20.15 og i forlængelse heraf til alarmcentralen. Der er intet i denne for- klaring som sammenholdt med oplysningerne om afstanden 0g køretiden fra gerningsstedet til tiltaltes hjem udelukker; at gerningsmændene har forladt stedet tids nok til at nå at køre til tiltaltes bopæl inden kl. 20.05. Efter en samlet vurdering finder retten det herefter ubetænkeligt at anse det bevist; at den ene gerningsmand er tiltalte. Da tiltalte og de forurettede ikke kendte hinanden; er der endvidere tale om et egentligt hjemmerøveri, jf. straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk. 1. Som følge heraf findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, samt 8 245, stk. 1, i forhold 1. Forhold 3-6 0g 9-10: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltal- te er skyldig. Forhold 1l: Ifølge en rapport om ransagning blev der den 9. august 2017 i tiltaltes værk- sted fundet en strømpistol i en skraldespand. Tiltalte har forklaret, at der var tale om en støder, som han for mange år siden anvendte i landbruget, 0g at den ikke længere fungerede. Retten har ikke fået forevist genstanden eller nogen nærmere beskrivelse af den. Der er herefter ikke det til domfældelse fornødne bevis for, at der er tale om et våben omfattet af våbenbekendtgørel - sens 8 18, stk. 1, nr. 2, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold. Derfor bestemmes: <anonym>Tiltalte</anonym> er skyldig i de rejste tiltaler i forhold 1, 3-6 samt 9-10. Tiltalte er ikke skyldig i forhold 11." Sanktionsspørgsmålet Straffen fastsættes efter straffelovens $ 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, 8 245, stk. 1, 8 290, stk. 1, 8285, stk. 1,jf. 8 279a og 8 124, stk. 4.jf.i det he- le 8 89. Der er afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år, 6 stem- mer for fængsel i 5 år 0g 6 måneder og 4 stemmer for fængsel i 5 år. Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 5 år 0g 6 må - neder. Alle voterende har i skærpende retning lagt vægt på, at der er tale om et planlagt hjemmerøveri begået i forening med en medgerningsmand, hvor der er udøvet grov vold mod to ældre mennesker, hvoraf den ene var værgeløs . Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for berigelseskri - minalitet og på gerningstidspunktet afsonede en dom. På den anden side er der lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet for personfarlig krimina- litet samt de forurettedes begrænsede skader. Flertallet finder på denne baggrund, at der er grundlag for at forhøje det nor- male udgangspunkt for et egentligt hjemmerøveri på 5 års fængsel, mens mindretallet ikke finder; at der er fuldt ud tilstrækkeligt grundlag for at fra - vige dette udgangspunkt. Erstatning De juridiske dommere tager påstandene om godtgørelse for svie - 0g smerte til følge som nedenfor bestemt. Der er derimod ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilkende godtgørelser efter erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 3.Der er herved lagt vægt på, at det ikke er oplyst; at røveriet har med- ført varige skader eller efterfølgende alvorlig utryghed og angst for de foru - rettede. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 5 år og 6 måneder. <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger. <anonym>Tiltalte</anonym> skal inden 14 dage til <anonym>Fl</anonym> ved bistandsad- vokat Henrik Thorstholm betale 975 kr. med procesrente fra den 8. april 2018. <anonym>Tiltalte</anonym> skal inden 14 dage til <anonym>F2</anonym> ved bi- standsadvokat Henrik Thorstholm betale 975 kr. med procesrente fra den 8 april 2018. <anonym>Dommer 1</anonym> <anonym>Dommer 2</anonym> <anonym>Dommer 3</anonym>	76,082	82,627
813	Byrettens dom ændret, således at kommune skulle betale 909.825 kr. med procesrente fra den 15. december 2016 til Region Syddanmark	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-2269/2017-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1533/22	Undervisning og forskning;			Nej	Nej	Nej		VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 17. december 2018 Sag BS-2269/2017-VLR (6. afdeling) Region Syddanmark (advokat Sune Fugleholm) mod Holstebro Kommune (advokat Lisbet Vedel Thomsen) Retten i Holstebro har den 12. oktober 2017 afsagt dom i 1. instans (sag nr. BS- 2212/2017-HOL, tidligere BS 6-788/2016). Landsdommerne Hanne Kildal, Karen Foldager og Mie Obel Thomsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Region Syddanmark, har gentaget sin påstand for byretten. Indstævnte, Holstebro Kommune, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Af Rammeaftale 2010 på social- og specialundervisningsområdet for Region Syddanmark fremgår blandt andet følgende: ”… Håndtering af efterregulering ved lukning af tilbud 2 Det påhviler udbyderen at udvise rettidig omhu i forhold til at in- formere handlekommuner og betalingskommuner tidligt om mu- lig lukning af tilbud. Såfremt et tilbud må lukke som følge af manglende belægning, efterreguleres der ved lukningen af tilbu- det på følgende måde: Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i 3 år forud for det år, hvori beslutning om luk- ning af tilbud træffes. … Senest 2 måneder efter lukning af tilbudet, skal der fremsendes en foreløbig opgørelse over efterreguleringen samt en fordeling af denne på købskommuner. Den endelige opgørelse og fordeling skal senest foreligge ved det efterfølgende regnskab. …” I rammeaftalen på social- og specialundervisningsområdet for 2011 findes en tilsvarende formulering. Det fremgår også af Region Syddanmarks styringsaftale for 2012, at efterregule- ring ved lukning af tilbud sker ved forholdsmæssig fordeling mellem beta- lingskommunerne, men fordelingen skal nu ske efter det samlede antal anvend- te belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutningen om lukning af tilbud træffes. Under afsnittet om lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger fremgår det af regionens styringsaftale for 2013, at udbyder hurtigst muligt ef- ter lukning af tilbuddet skal fremsende en foreløbig opgørelse over efterregule- ringen og en fordeling af denne efter køberkommuner. Det fremgår videre, at den endelige opgørelse og fordeling senest skal foreligge umiddelbart efter det pågældende års regnskabsafslutning. Det samme fulgte af styringsaftalen for 2012. Det fremgår af Region Midtjyllands rammeaftale for 2012, at lovhjemlen for til- bud omfattet af rammeaftalen blandt andet er servicelovens § 107 og specialun- dervisningslovens § 1, stk. 2 og 3, og at det er rammeaftalen i beliggenhedsregi- onen, der er gældende, hvis kommuner ønsker at anvende et tilbud beliggende i en anden region. Aftalerne om indskrivning af elever fra Holstebro Kommune på Nyborgskolen for skoleåret 2010/2011 og 2011/2012 fra juni 2010 og maj 2011 er indgået på særskilte blanketter vedrørende henholdsvis visitering til Nyborgskolens un- dervisningsdel og skolens bodel. I aftalen fremgår blandet andet elevens navn og cpr.nr., ligesom det ved afkrydsning er angivet, at godkendelse er sket med udgangspunkt i henholdsvis serviceloven og lov om specialundervisning for 3 voksne. Desuden er det angivet, at eleverne henvises ”til en takst 2” med en efterfølgende angivelse af dagstaksten og antal dage for et skoleår. Den 26. september 2013 orienterede Region Syddanmark brugerkommunerne i 2011 og 2012 om forventet efteropkrævning til finansiering af underskud i for- bindelse med lukning af Nyborgskolen pr. 31. juli 2013. Af orienteringsskrivel- sen fremgår blandt andet, at regionen fortsat arbejdede med at finde relevant beskæftigelse til de tilbageværende fem tjenestemænd på rådighedsløn, og at det derfor ikke var muligt at efterregulere hele det akkumulerede underskud på Nyborgskolen før afslutningen af regnskabet for 2016. Region Syddanmark orienterede den 9. juli 2014 brugerkommunerne om, at den varslede opkrævning for 2013 efter regnskabsårets afslutning pr. april 2014 havde vist sig at blive 954.091 kr. mindre end forventet. Holstebro Kommune blev ved faktura af 18. juli 2014 opkrævet en forholdsmæssig andel af beløbet. Forklaringer Tidligere driftsdirektør i Region Syddanmark, , har afgivet supplerende forklaring. i Holstebro Kommune, , har endvidere afgivet forklaring. har blandt andet forklaret, at hele systemet på specialunder- visningsområdet ændrede sig med kommunalreformen i 2007, hvor blandt an- det specialundervisningen blev flyttet fra amterne. Hvor amterne tidligere hav- de betalt en del af tilbuddene, skulle kommunerne nu finansiere det hele. Der kom derfor en stigende interesse for individuelle beskrivelser i de kontrakter, der blev indgået. I tiden op til lukning af Nyborgskolen lignede aftalerne stadig de tidligere aftaler fra amterne uden individuelle vilkår om omkostningsforde- ling ved lukning af tilbud. De sidste aftaler, han så, før han gik på pension i 2014, var meget specifikke i forhold til, hvad den enkelte borger fik efter den takst, som blev opkrævet. Han hørte første gang om problematikken med betaling af lukningsomkostnin- ger vedrørende Nyborgskolen på et møde med blandt andet Region Midtjyl- land i slutningen af 2011 eller starten af 2012. Kommunernes Landsforening var af den opfattelse, at spørgsmålet skulle reguleres individuelt i de enkelte aftaler. Det var derimod Region Syddanmarks opfattelse, at den regionale rammeaftale omfattede alle kommuner, der havde elever indskrevet på regionens tilbud. Ved lukning af det regionale tilbud Kastanjely var der hverken fastsat individu- elle vilkår vedrørende lukning eller lavet en henvisning til regionens rammeaf- tale. Der endte regningen ligeledes ved brugerkommunerne. På baggrund af forventningen om et fremtidigt begrænset behov for tilbud som Nyborgskolen påbegyndte regionen afskedigelser af såvel lærere som pædagoger længe før Vidne 1 Vidne 1 Stilling 2 Vidne 4 4 selve lukningen. Det private tilbud Castberggård betød imidlertid, at udviklin- gen gik hurtigere end forventet. Han var ikke selv i tvivl om, at lukningen af Nyborgskolen skulle finansieres af brugerkommunerne. Brevene til Undervisningsministeriet i 2012 og 2013 blev skrevet i lyset af Kommunernes Landsforenings tilkendegivelse om, at luk- ningsudgifter ikke kunne kræves dækket af kommuner uden for regionen. Til- føjelsen af ”selvstændige økonomiske afdelinger” i afsnittet om håndtering af lukning i styringsaftalen for 2013 havde baggrund i en række sammenlægnin- ger af regionale enheder som led i en rationaliseringsproces. Det havde intet med Nyborgsskolen at gøre. Beslutningen om at lukke Nyborgskolen blev truf- fet i foråret 2013. har blandt andet forklaret, at han er cand.oecon og siden 2010 har været i Holstebro Kommune. Han var i perioden fra 2005 til 2008 ansat som i Viborg Kommune, hvor han var med til at udarbejde de første rammeaftaler efter kommunalreformen. Det er en visita- tor i kommunen, der beslutter, hvilket tilbud en borger skal have. Der bliver ved aftalens indgåelse aftalt en takst. Hvis borgerens behov ændrer sig, kan der komme tillægstakster på. Det er hans opfattelse, at alt reguleres i den indgåede aftale. Et konkret vilkår om underskudsdækning ved lukning af et tilbud ville være et vilkår, som kommunen ville overveje nøje, og som kompetencemæssigt ville blive løftet væk fra visitatoren. I de seneste aftaler fra Region Syddanmark har han set, at sådanne individuelle vilkår forekommer. Ved opkrævningerne i marts 2011 og juni 2012 efter lukning af afdelinger på Region Syddanmarks institution Egely protesterede Holstebro Kommune mundtligt. Kommunen endte med at betale den første opkrævning, fordi det var et lille beløb. Det var en fejl, at opkrævningen på 300.813 kr. ikke blev løftet kompetencemæssigt, men blev betalt. Rammeaftalerne var en nyskabelse efter kommunalreformen. Fremadrettet skulle der købes pladser til en på forhånd fastsat takst. Han anså det for den enkelte driftsherres ansvar at sikre sig, at af- taler om salg af pladser til kommuner uden for beliggenhedsregionen omfatte- de relevante vilkår fra rammeaftalen. Der var ikke noget i rammeaftalen for Region Midtjylland, der var relevant for kommuner uden for regionen, da alt i det konkrete køb fremgik af aftalen med den fastsatte takst. Holstebro Kommune fandt af samme grund ikke anledning til at kigge nærmere på rammeaftalen for Region Syddanmark ved købet af pladser på Nyborgsskolen. Det svarede efter hans opfattelse til, hvad der hidtil havde været gældende, da det i rammeaftalen for 2012 i Region Midtjylland blev bestemt, at underskud ved lukning af tilbud var driftherrens ansvar. ”Fæl- lespuljen” for Region Midtjylland, som han kender under navnet ”udviklings- puljen”, var finansieret ved kommunernes løbende betaling af yderligere 0,5 % i Vidne 4 Stilling 3 Stilling 4 5 forhold til takstgrundlaget. Puljen tilhørte regionen og var øremærket til kurser, udvikling af nye tilbud m.v. Hvis puljen skulle finansiere lukning af et tilbud, ville det efter hans vurdering kræve en aftale i DASSOS. Han er ikke bekendt med, at det konkret har fundet sted. En mail sendt til Holstebro Kommunes ho- vedpostkasse vil under normale omstændigheder blive sendt videre til den re- levante fagforvaltning. Han vil derfor gå ud fra, at det også er sket for så vidt angår mail af 27. januar 2012 fra Region Syddanmark. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Region Syddanmark har yderligere anført, at såvel rammeaftalerne for 2010 og 2011 som styringsaftalen for 2012 indeholdt retningslinjer for økonomisk hånd- tering af lukning af tilbud, og at der således fandtes retningslinjer herom på tidspunktet for indgåelse af betalingsaftalerne med Holstebro Kommune. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at Region Syddanmarks rammeaftaler ad- skiller sig væsentligt fra de øvrige regioners rammeaftaler, hvor regionerne hel- ler ikke afholder omkostningerne i forbindelse med lukning af tilbud. Holstebro Kommune har været bekendt med og har tidligere betalt i henhold til Region Syddanmarks retningslinjer for efterregulering ved lukning af tilbud. Der er i øvrigt ikke grundlag for at opstille et skærpet hjemmelskrav. Holstebro Kommune har heroverfor anført, at byretten korrekt har fastslået, at et krav om betaling til dækning af underskud, som ikke kan støttes på en aftale, må have et tilstrækkeligt klart grundlag i lovgivningen, og at dette grundlag ikke er til stede. Hvor en betalingsforpligtelse hverken har hjemmel i lov eller en aftale, har kommunen ikke hjemmel til at afholde udgiften. Det forhold, at Holstebro Kommune tidligere har betalt i forbindelse med lukning af tilbud i Region Syddanmark, indebærer ikke, at kommunen herved har tiltrådt ramme- aftalens vilkår. Retsgrundlaget Specialundervisningsloven Specialundervisningslovens § 1, stk. 1, 1.-3. pkt., har følgende ordlyd: ”§ 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få speci- alundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kom- penserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etab- leres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til del- 6 tagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskole- form.” Efter lovens § 1, stk. 3, påhviler det regionsrådet at drive undervisningsinstitu- tioner - indtil 1. juli 2014 anført i stk. 2 som lands- og landsdelsdækkende un- dervisningsinstitutioner - for de af stk. 1 omfattede personer, som har tale-, hø- re- eller synsvanskeligheder, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning efter lovens § 1 b. Ifølge lovens § 4, stk. 1, afholder kommunalbestyrelsen de med undervisnings- virksomheden forbundne udgifter, herunder udgifterne til undervisningen m.v. på de regionale undervisningsinstitutioner efter § 1, stk. 3. Undervisningsmini- steren fastsætter efter § 4, stk. 1, 2. pkt., nærmere regler om fordelingen mellem kommunerne af udgifterne til undervisningen m.v. på de regionale institutio- ner. Det fremgår af bemærkninger til lov om ændring af blandt andet lov om speci- alundervisning for voksne, lovforslag nr. 108 af 24. februar 2005 fremsat som en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalre- form, de almindelige bemærkninger, at bopælskommunen har ansvaret for, at der tilbydes specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Regionerne får dog ansvaret for at videreføre og udvikle de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn, unge og voksne. Herefter hedder det blandt andet: ”1. Baggrunden for lovforslaget … Ifølge aftalen skal kommunerne have det fulde finansieringsan- svar for hele specialundervisningsområdet, herunder de regionale undervisningstilbud. De nærmere principper for betalingen for kommunernes anvendelse af de regionale undervisningstilbud m.v. fastsættes efter drøftelse med de kommunale og regionale parter og koordineres med det sociale område. ... 2.2. Lov om specialundervisning for voksne … Med forslaget samles myndighedsansvaret for specialundervis- ning for voksne som udgangspunkt i kommunerne. De tilbud, der gives på de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende un- dervisningstilbud, overføres dog til regionerne. Regionsrådene overtager således ansvaret for disse institutioner for så vidt angår drift og forsyningssikkerhed samt forpligtelsen til fortsat udvik- 7 ling af og rådgivning om tilbuddene, medens kommunerne får vi- sitationskompetencen og det fulde finansieringsansvar.” Specialundervisningslovens § 6 h fastsætter nærmere regler om blandt andet indgåelse af en årlig rammeaftale, og bestemmelsens stk. 6 var sammen med lovens § 4, stk. 1, 2. pkt., hjemmel for udstedelse af bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj 2006 om udgifter ved de regionale undervisningstilbud til børn og voksne (udgiftsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om blandt andet den årlige rammeaftale på specialundervisningsområdet (rammeaftale- bekendtgørelsen). Efter udgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, påhvilede alle udgifter i forbindelse med specialundervisning m.v. på de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og voksne kommunerne. Efter stk. 2 blev udgif- terne dækket ved en takst for brug for undervisningstilbuddet reduceret med en objektiv finansiering, der for Nyborgskolen blev afholdt af samtlige kom- muner i de 5 regioner. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fastsattes taksten for brug af det enkelte undervisningstilbud i den rammeaftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. I bekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 om rammeaftaler mv. på specialun- dervisningsområdet, der var gældende fra den 1. maj 2012, var der fastsat nær- mere krav til blandt andet indgåelse af rammeaftaler og styringsaftaler mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, herunder om at styringsaf- talen skulle indeholde aftaler om lukning af tilbud og om principper for even- tuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af undervisningstilbud omfattet af rammeaftalen. Serviceloven Servicelovens § 4, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: ”§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.” Efter lovens 107, stk. 2, skal kommunen tilbyde midlertidigt ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med nærmere angivne støttebehov. Servicelovens § 173 har følgende ordlyd: ”§ 173. Kommunen afholder endeligt udgifterne efter denne lov.” 8 Af de specielle bemærkninger til servicelovens § 173, lovforslag nr. 38 af 24. fe- bruar 2005, følger blandt andet: ”Kommunerne har nu det fulde myndigheds- og finansieringsan- svar for sociale tilbud. En kommune kan beslutte at finansiere en visitation til egne tilbud, private tilbud, andre kommuners tilbud eller regionale tilbud. … Regionernes ansvar og forpligtelse – og finansieringen fra kom- munerne – er således i alle tilfælde betinget af en kommunal god- kendelse/bestilling i form af den årlige rammeaftale. … Aftalen forudsætter, at regionens tilbud finansieres af kommuner- ne. Regionerne er ikke omfattet af kommunalfuldmagten. Enhver regional indtægt og udgift skal derfor have lovhjemmel. Udgangspunktet for den kommunale finansiering vil være en takstbetaling for den enkelte regionale plads, der fastsættes på baggrund af den samlede udgift, regionen vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen med kommunen.” Bekendtgørelse nr. 205 af 13. marts 2011 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og det almene ældreboligområde er blandt andet udstedt med hjemmel i servicelovens § 6. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere krav til kommunalbe- styrelserne i regionen og regionsrådets rammeaftale og styringsaftale, der efter bekendtgørelsens § 11 blandt andet skal indeholde aftaler om lukning af tilbud og om principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af undervisningstilbud omfattet af rammeaftalen. I medfør af servicelovens § 174, stk. 3, er der udstedt en takstbekendtgørelse med nærmere regler om be- regning af takster for blandt tilbud efter servicelovens § 107 og om muligheder- ne for at indregne et over- eller underskud i taksterne. Landsrettens begrundelse og resultat Der er enighed om, at visitationen af eleverne til Nyborgsskolens undervis- ningstilbud og det tilknyttede elevhjem for skoleåret 2010/2011 og 2011/2012 skete efter specialundervisningsloven og servicelovens § 107. Visitationen fandt sted ved afkrydsning på summariske skemaer uden nærmere henvisning til en bagvedliggende regulering. Efter specialundervisningslovens § 4, stk. 1, og forarbejderne til bestemmelsen ligger visitationsansvaret og det fulde finansieringsansvar for tilbud omfattet af loven, herunder de regionale undervisningstilbud, ved kommunerne. Regio- nens forpligtelse efter den dagældende bestemmelse i lovens § 1, stk. 2, bestod 9 blandt andet i at drive det landsdækkende tilbud for hørehæmmede, Nyborg- skolen. Efter loven indgås der blandt andet af styringsmæssige hensyn årligt en rammeaftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, som efter den dagældende udgiftsbekendtgørelses § 3, stk. 1, tillige skulle omfatte fastsættelse af taksten for brug af det enkelte undervisningstilbud. Ifølge servicelovens § 173 og dens forarbejder har kommunerne det fulde myn- digheds- og finansieringsansvar for sociale tilbud, mens regionernes driftspligt i forhold til kommunerne er forudsat nærmere fastlagt i en årlig rammeaftale mellem kommuner og region. Takstbekendtgørelsen udstedt med hjemmel i serviceloven regulerer ikke fordeling af udgifter ved lukning af tilbud. Det følger således af specialundervisningsloven og serviceloven og intentioner- ne bag den lovbestemte opgavefordeling, at finansieringen i et tilfælde som det foreliggende ligger hos kommunerne, ligesom det er forudsat, at der skal finde en nærmere udmøntende regulering sted i de årlige rammeaftaler, herunder om lukning af tilbud og indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af under- visningstilbud omfattet af rammeaftalen. Landsretten finder på den baggrund, at Holstebro Kommune i forbindelse med anvendelse af det landsdækkende tilbud på Nyborgsskolen har været omfattet af ramme- og styringsaftalerne for Region Syddanmark. Nyborgskolen lukkede den 31. juli 2013 som følge af manglende belægning. Der blev efter det oplyste truffet beslutning om lukning i foråret 2013. Ifølge styringsaftalen for Region Syddanmark for 2013 skal der ved lukning af et tilbud ske efterregulering ved en forholdsmæssig fordeling mellem beta- lingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i to regn- skabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud træffes. Sty- ringsaftalen for 2012 indeholdt en tilsvarende formulering, ligesom de tidligere rammeaftaler for 2010 og 2011 tillige indeholdt bestemmelser om efterregule- ring for betalingskommunerne ved lukning af et tilbud. Holstebro Kommune skal derfor betale en forholdsmæssig del af underskuddet i forbindelse med lukning af Nyborgskolen efter de angivne principper i sty- ringsaftalen for 2013. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Region Syddanmarks styringsaftale for 2013 som noget nyt angiver, at der vil være 100 procents driftsherreansvar ved en eventuel underskudsdækning for kommuner uden for regionen ved mang- lende henvisning til den regionale styringsaftales takstprincipper i fremadrette- de købsaftaler. 10 Region Syddanmarks krav er opgjort på baggrund af antallet af belægningsda- ge ganget med de takster, der knyttede sig til de pågældende elevers ophold på skolen, svarende til den faktiske belastning i forbindelse med anvendelse af til- buddet. Landsretten finder, at opgørelsen ligger inden for rammerne af sty- ringsaftalen om en forholdsmæssig fordeling mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage. Der ikke grundlag for at fastslå, at Region Syddanmark i forbindelse med luk- ning af Nyborgskolen ikke har udvist rettidig omhu. Herefter er spørgsmålet, om Region Syddanmark er afskåret fra at gøre et krav gældende mod Holstebro Kommune som følge af forældelse. Parterne er enige om, at kravet er undergivet en 3-årig forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3, stk. 1. Nyborgsskolen lukkede den 31. juli 2013. Den 9. juli 2014 sendte Region Syd- danmark – efter afslutning af regnskabsåret 2013 og i overensstemmelse med principperne i styringsaftalen – opgørelsen for regnskabsåret 2013, hvor det samlede underskud for året viste sig betydeligt mindre end antaget ved oriente- ringen i september 2013 om den forventede efteropkrævning. Efter det oplyste om karakteren og sammensætningen af Region Syddanmarks krav, der blandt andet omfatter udgifter til et antal tjenestemænd, der var på rådighedsløn og for hvem, der løbende blev arbejdet med at finde alternativ beskæftigelse, finder landsretten, at der ikke er indtrådt forældelse ved regio- nens indgivelse af stævning den 15. december 2016. Landsretten tager derfor Region Syddanmarks påstand til følge. Efter sagens udfald skal Holstebro Kommune i sagsomkostninger for begge ret- ter betale 158.000 kr. til Region Syddanmark. 150.000 kr. af beløbet er til dæk- ning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 8.000 kr. er til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hen- syn til sagens karakter, omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Holstebro Kommune skal til Region Syddanmark betale 909.825 kr. med pro- cesrente fra den 15. december 2016. 11 I sagsomkostninger for begge retter skal Holstebro Kommune betale 158.000 kr. til Region Syddanmark. Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter ren- telovens § 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 17. december <anonym>2</anonym> 018 Sag BS-2269/2017-VLR (6. afdeling) Region Syddanmark (advokat Sune Fugleholm) mod Holstebro Kommune (advokat Lisbet Vedel Thomsen) Retten i Holstebro har den 12 oktober 2017 afsagt dom i 1.instans (sag nr. BS - 2212/2017-HOL, tidligere BS 6-788/2016). Landsdommerne Hanne Kildal, Karen Foldager 0g Mie Obel Thomsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; Region Syddanmark, har gentaget sin påstand for byretten. Indstævnte, Holstebro Kommune, har påstået dommen stadfæstet: Supplerende sagsfremstilling Af Rammeaftale 2010 på social- 0g specialundervisningsområdet for Region Syddanmark fremgår blandt andet følgende: Håndtering af efterregulering ved lukning af tilbud 2 Det påhviler udbyderen at udvise rettidig omhu i forhold til at in - formere handlekommuner og betalingskommuner tidligt om mu - lig lukning af tilbud. Såfremt et tilbud må lukke som følge af manglende belægning, efterreguleres der ved lukningen af tilbu- det på følgende måde: Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i 3 år forud for det år, hvori beslutning om luk- ning af tilbud træffes. … Senest 2 måneder efter lukning af tilbudet, skal der fremsendes en foreløbig opgørelse over efterreguleringen samt en fordeling af denne på købskommuner. Den endelige opgørelse og fordeling skal senest foreligge ved det efterfølgende regnskab. …” I rammeaftalen på social- og specialundervisningsområdet for 2011 findes en tilsvarende formulering. Det fremgår også af Region Syddanmarks styringsaftale for 2012, at efterregule-ring ved lukning af tilbud sker ved forholdsmæssig fordeling mellem beta- lingskommunerne, men fordelingen skal nu ske efter det samlede antal anvend- te belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutningen om lukning af tilbud træffes. Under afsnittet om lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger fremgår det af regionens styringsaftale for 2013, at udbyder hurtigst muligt ef- ter lukning af tilbuddet skal fremsende en foreløbig opgørelse over efterregule- ringen og en fordeling af denne efter køberkommuner. Det fremgår videre, at den endelige opgørelse og fordeling senest skal foreligge umiddelbart efter det pågældende års regnskabsafslutning. Det samme fulgte af styringsaftalen for 2012. Det fremgår af Region Midtjyllands rammeaftale for 2012, at lovhjemlen for til- bud omfattet af rammeaftalen blandt andet er servicelovens § 107 og specialun- dervisningslovens § 1, stk. 2 og 3, og at det er rammeaftalen i beliggenhedsregi- onen, der er gældende, hvis kommuner ønsker at anvende et tilbud beliggende i en anden region. Aftalerne om indskrivning af elever fra Holstebro Kommune på Nyborgskolen for skoleåret 2010/2011 og 2011/2012 fra juni 2010 og maj 2011 er indgået på særskilte blanketter vedrørende henholdsvis visitering til Nyborgskolens un- dervisningsdel og skolens bodel. I aftalen fremgår blandet andet elevens navn og cpr.nr., ligesom det ved afkrydsning er angivet, at godkendelse er sket med udgangspunkt i henholdsvis serviceloven og lov om specialundervisning for 3 voksne. Desuden er det angivet, at eleverne henvises ”til en takst 2” med en efterfølgende angivelse af dagstaksten og antal dage for et skoleår. Den 26. september 2013 orienterede Region Syddanmark brugerkommunerne i 2011 og 2012 om forventet efteropkrævning til finansiering af underskud i for- bindelse med lukning af Nyborgskolen pr. 31. juli 2013. Af orienteringsskrivel- sen fremgår blandt andet, at regionen fortsat arbejdede med at finde relevant beskæftigelse til de tilbageværende fem tjenestemænd på rådighedsløn, og at det derfor ikke var muligt at efterregulere hele det akkumulerede underskud på Nyborgskolen før afslutningen af regnskabet for 2016. Region Syddanmark orienterede den 9. juli 2014 brugerkommunerne om, at den varslede opkrævning for 2013 efter regnskabsårets afslutning pr. april 2014 havde vist sig at blive 954.091 kr. mindre end forventet. Holstebro Kommune blev ved faktura af 18. juli 2014 opkrævet en forholdsmæssig andel af beløbet. Forklaringer Tidligere driftsdirektør i Region Syddanmark, , har afgivet supplerende forklaring. i Holstebro Kommune, , har endvidere afgivet forklaring. har blandt andet forklaret, at hele systemet på specialunder- visningsområdet ændrede sig med kommunalreformen i 2007, hvor blandt an- det specialundervisningen blev flyttet fra amterne. Hvor amterne tidligere hav- de betalt en del af tilbuddene, skulle kommunerne nu finansiere det hele. Der kom derfor en stigende interesse for individuelle beskrivelser i de kontrakter, der blev indgået. I tiden op til lukning af Nyborgskolen lignede aftalerne stadig de tidligere aftaler fra amterne uden individuelle vilkår om omkostningsforde- ling ved lukning af tilbud. De sidste aftaler, han så, før han gik på pension i 2014, var meget specifikke i forhold til, hvad den enkelte borger fik efter den takst, som blev opkrævet. Han hørte første gang om problematikken med betaling af lukningsomkostnin- ger vedrørende Nyborgskolen på et møde med blandt andet Region Midtjyl- land i slutningen af 2011 eller starten af 2012. Kommunernes Landsforening var af den opfattelse, at spørgsmålet skulle reguleres individuelt i de enkelte aftaler. Det var derimod Region Syddanmarks opfattelse, at den regionale rammeaftale omfattede alle kommuner, der havde elever indskrevet på regionens tilbud. Ved lukning af det regionale tilbud Kastanjely var der hverken fastsat individu- elle vilkår vedrørende lukning eller lavet en henvisning til regionens rammeaf- tale. Der endte regningen ligeledes ved brugerkommunerne. På baggrund af forventningen om et fremtidigt begrænset behov for tilbud som Nyborgskolen påbegyndte regionen afskedigelser af såvel lærere som pædagoger længe før Vidne 1 Vidne 1 Stilling 2 Vidne 4 4 selve lukningen. Det private tilbud Castberggård betød imidlertid, at udviklin- gen gik hurtigere end forventet. Han var ikke selv i tvivl om, at lukningen af Nyborgskolen skulle finansieres af brugerkommunerne. Brevene til Undervisningsministeriet i 2012 og 2013 blev skrevet i lyset af Kommunernes Landsforenings tilkendegivelse om, at luk- ningsudgifter ikke kunne kræves dækket af kommuner uden for regionen. Til- føjelsen af ”selvstændige økonomiske afdelinger” i afsnittet om håndtering af lukning i styringsaftalen for 2013 havde baggrund i en række sammenlægnin- ger af regionale enheder som led i en rationaliseringsproces. Det havde intet med Nyborgsskolen at gøre. Beslutningen om at lukke Nyborgskolen blev truf- fet i foråret 2013. har blandt andet forklaret, at han er cand.oecon og siden 2010 har været i Holstebro Kommune. Han var i perioden fra 2005 til 2008 ansat som i Viborg Kommune, hvor han var med til at udarbejde de første rammeaftaler efter kommunalreformen. Det er en visita- tor i kommunen, der beslutter, hvilket tilbud en borger skal have. Der bliver ved aftalens indgåelse aftalt en takst. Hvis borgerens behov ændrer sig, kan der komme tillægstakster på. Det er hans opfattelse, at alt reguleres i den indgåede aftale. Et konkret vilkår om underskudsdækning ved lukning af et tilbud ville være et vilkår, som kommunen ville overveje nøje, og som kompetencemæssigt ville blive løftet væk fra visitatoren. I de seneste aftaler fra Region Syddanmark har han set, at sådanne individuelle vilkår forekommer. Ved opkrævningerne i marts 2011 og juni 2012 efter lukning af afdelinger på Region Syddanmarks institution Egely protesterede Holstebro Kommune mundtligt. Kommunen endte med at betale den første opkrævning, fordi det var et lille beløb. Det var en fejl, at opkrævningen på 300.813 kr. ikke blev løftet kompetencemæssigt, men blev betalt. Rammeaftalerne var en nyskabelse efter kommunalreformen. Fremadrettet skulle der købes pladser til en på forhånd fastsat takst. Han anså det for den enkelte driftsherres ansvar at sikre sig, at af- taler om salg af pladser til kommuner uden for beliggenhedsregionen omfatte- de relevante vilkår fra rammeaftalen. Der var ikke noget i rammeaftalen for Region Midtjylland, der var relevant for kommuner uden for regionen, da alt i det konkrete køb fremgik af aftalen med den fastsatte takst. Holstebro Kommune fandt af samme grund ikke anledning til at kigge nærmere på rammeaftalen for Region Syddanmark ved købet af pladser på Nyborgsskolen. Det svarede efter hans opfattelse til, hvad der hidtil havde været gældende, da det i rammeaftalen for 2012 i Region Midtjylland blev bestemt, at underskud ved lukning af tilbud var driftherrens ansvar. ”Fæl- lespuljen” for Region Midtjylland, som han kender under navnet ”udviklings- puljen”, var finansieret ved kommunernes løbende betaling af yderligere 0,5 % i Vidne 4 Stilling 3 Stilling 4 5 forhold til takstgrundlaget. Puljen tilhørte regionen og var øremærket til kurser, udvikling af nye tilbud m.v. Hvis puljen skulle finansiere lukning af et tilbud, ville det efter hans vurdering kræve en aftale i DASSOS. Han er ikke bekendt med, at det konkret har fundet sted. En mail sendt til Holstebro Kommunes ho- vedpostkasse vil under normale omstændigheder blive sendt videre til den re - levante fagforvaltning. Han vil derfor gå ud fra, at det også er sket for så vidt angår mail af 27. januar 2012 fra Region Syddanmark. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Region Syddanmark har yderligere anført, at såvel rammeaftalerne for 2010 og 2011 som styringsaftalen for 2012 indeholdt retningslinjer for økonomisk hånd - tering af lukning af tilbud, og at der således fandtes retningslinjer herom på tidspunktet for indgåelse af betalingsaftalerne med Holstebro Kommune. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at Region Syddanmarks rammeaftaler ad- skiller sig væsentligt fra de øvrige regioners rammeaftaler, hvor regionerne hel- ler ikke afholder omkostningerne i forbindelse med lukning af tilbud. Holstebro Kommune har været bekendt med og har tidligere betalt i henhold til Region Syddanmarks retningslinjer for efterregulering ved lukning af tilbud. Der er i øvrigt ikke grundlag for at opstille et skærpet hjemmelskrav. Holstebro Kommune har heroverfor anført, at byretten korrekt har fastslået, at et krav om betaling til dækning af underskud, som ikke kan støttes på en aftale, må have et tilstrækkeligt klart grundlag i lovgivningen, og at dette grundlag ikke er til stede. Hvor en betalingsforpligtelse hverken har hjemmel i lov eller en aftale, har kommunen ikke hjemmel til at afholde udgiften. Det forhold, at Holstebro Kommune tidligere har betalt i forbindelse med lukning af tilbud i Region Syddanmark, indebærer ikke, at kommunen herved har tiltrådt ramme- aftalens vilkår. Retsgrundlaget Specialundervisningsloven Specialundervisningslovens § 1, stk. 1, 1.-3. pkt., har følgende ordlyd: ”§ 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få speci- alundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kom - penserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etab- leres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til del- 6 tagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskole- form.” Efter lovens § 1, stk. 3, påhviler det regionsrådet at drive undervisningsinstitu- tioner - indtil 1. juli 2014 anført i stk. 2 som lands- og landsdelsdækkende un- dervisningsinstitutioner - for de af stk. 1 omfattede personer, som har tale-, hø- re- eller synsvanskeligheder, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning efter lovens § 1 b. Ifølge lovens § 4, stk. 1, afholder kommunalbestyrelsen de med undervisnings- virksomheden forbundne udgifter, herunder udgifterne til undervisningen m.v. på de regionale undervisningsinstitutioner efter § 1, stk. 3. Undervisningsmini- steren fastsætter efter § 4, stk. 1, 2. pkt., nærmere regler om fordelingen mellem kommunerne af udgifterne til undervisningen m.v. på de regionale institutio - ner. Det fremgår af bemærkninger til lov om ændring af blandt andet lov om speci - alundervisning for voksne, lovforslag nr. 108 af 24. februar 2005 fremsat som en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalre - form, de almindelige bemærkninger, at bopælskommunen har ansvaret for, at der tilbydes specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Regionerne får dog ansvaret for at videreføre og udvikle de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn, unge og voksne. Herefter hedder det blandt andet: ”1. Baggrunden for lovforslaget … Ifølge aftalen skal kommunerne have det fulde finansieringsan - svar for hele specialundervisningsområdet, herunder de regionale undervisningstilbud. De nærmere principper for betalingen for kommunernes anvendelse af de regionale undervisningstilbud m.v. fastsættes efter drøftelse med de kommunale og regionale parter og koordineres med det sociale område. ... 2.2. Lov om specialundervisning for voksne … Med forslaget samles myndighedsansvaret for specialundervis- ning for voksne som udgangspunkt i kommunerne. De tilbud, der gives på de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende un- dervisningstilbud, overføres dog til regionerne. Regionsrådene overtager således ansvaret for disse institutioner for så vidt angår drift og forsyningssikkerhed samt forpligtelsen til fortsat udvik - 7 ling af og rådgivning om tilbuddene, medens kommunerne får vi- sitationskompetencen og det fulde finansieringsansvar.” Specialundervisningslovens § 6 h fastsætter nærmere regler om blandt andet indgåelse af en årlig rammeaftale, og bestemmelsens stk. 6 var sammen med lovens § 4, stk. 1, 2. pkt., hjemmel for udstedelse af bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj 2006 om udgifter ved de regionale undervisningstilbud til børn og voksne (udgiftsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om blandt andet den årlige rammeaftale på specialundervisningsområdet (rammeaftale - bekendtgørelsen). Efter udgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, påhvilede alle udgifter i forbindelse med specialundervisning m.v. på de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og voksne kommunerne. Efter stk. 2 blev udgif-terne dækket ved en takst for brug for undervisningstilbuddet reduceret med en objektiv finansiering, der for Nyborgskolen blev afholdt af samtlige kom - muner i de 5 regioner. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fastsattes taksten for brug af det enkelte undervisningstilbud i den rammeaftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. I bekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 om rammeaftaler mv. på specialun- dervisningsområdet, der var gældende fra den 1. maj 2012, var der fastsat nær- mere krav til blandt andet indgåelse af rammeaftaler og styringsaftaler mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, herunder om at styringsaf- talen skulle indeholde aftaler om lukning af tilbud og om principper for even- tuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af undervisningstilbud omfattet af rammeaftalen. Serviceloven Servicelovens § 4, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: ”§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.” Efter lovens 107, stk. 2, skal kommunen tilbyde midlertidigt ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med nærmere angivne støttebehov. Servicelovens § 173 har følgende ordlyd: ”§ 173. Kommunen afholder endeligt udgifterne efter denne lov.” 8 Af de specielle bemærkninger til servicelovens § 173, lovforslag nr. 38 af 24. fe- bruar 2005, følger blandt andet: ”Kommunerne har nu det fulde myndigheds- og finansieringsan - svar for sociale tilbud. En kommune kan beslutte at finansiere en visitation til egne tilbud, private tilbud, andre kommuners tilbud eller regionale tilbud. … Regionernes ansvar og forpligtelse – og finansieringen fra kom- munerne – er således i alle tilfælde betinget af en kommunal god- kendelse/bestilling i form af den årlige rammeaftale. … Aftalen forudsætter, at regionens tilbud finansieres af kommuner-ne. Regionerne er ikke omfattet af kommunalfuldmagten. Enhver regional indtægt og udgift skal derfor have lovhjemmel. Udgangspunktet for den kommunale finansiering vil være en takstbetaling for den enkelte regionale plads, der fastsættes på baggrund af den samlede udgift, regionen vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen med kommunen.” Bekendtgørelse nr. 205 af 13. marts 2011 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og det almene ældreboligområde er blandt andet udstedt med hjemmel i servicelovens § 6. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere krav til kommunalbe- styrelserne i regionen og regionsrådets rammeaftale og styringsaftale, der efter bekendtgørelsens § 11 blandt andet skal indeholde aftaler om lukning af tilbud og om principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af undervisningstilbud omfattet af rammeaftalen. I medfør af servicelovens § 174, stk. 3, er der udstedt en takstbekendtgørelse med nærmere regler om be-regning af takster for blandt tilbud efter servicelovens § 107 og om muligheder - ne for at indregne et over- eller underskud i taksterne. Landsrettens begrundelse og resultat Der er enighed om, at visitationen af eleverne til Nyborgsskolens undervis- ningstilbud og det tilknyttede elevhjem for skoleåret 2010/2011 og 2011/2012 skete efter specialundervisningsloven og servicelovens § 107. Visitationen fandt sted ved afkrydsning på summariske skemaer uden nærmere henvisning til en bagvedliggende regulering. Efter specialundervisningslovens § 4, stk. 1, og forarbejderne til bestemmelsen ligger visitationsansvaret og det fulde finansieringsansvar for tilbud omfattet af loven, herunder de regionale undervisningstilbud, ved kommunerne. Regio- nens forpligtelse efter den dagældende bestemmelse i lovens § 1, stk. 2, bestod 9 blandt andet i at drive det landsdækkende tilbud for hørehæmmede, Nyborg- skolen. Efter loven indgås der blandt andet af styringsmæssige hensyn årligt en rammeaftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, som efter den dagældende udgiftsbekendtgørelses § 3, stk. 1, tillige skulle omfatte fastsættelse af taksten for brug af det enkelte undervisningstilbud. Ifølge servicelovens § 173 og dens forarbejder har kommunerne det fulde myn - digheds- og finansieringsansvar for sociale tilbud, mens regionernes driftspligt i forhold til kommunerne er forudsat nærmere fastlagt i en årlig rammeaftale mellem kommuner og region. Takstbekendtgørelsen udstedt med hjemmel i serviceloven regulerer ikke fordeling af udgifter ved lukning af tilbud. Det følger således af specialundervisningsloven og serviceloven og intentioner- ne bag den lovbestemte opgavefordeling, at finansieringen i et tilfælde som det foreliggende ligger hos kommunerne, ligesom det er forudsat, at der skal finde en nærmere udmøntende regulering sted i de årlige rammeaftaler, herunder om lukning af tilbud og indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af under- visningstilbud omfattet af rammeaftalen. Landsretten finder på den baggrund, at Holstebro Kommune i forbindelse med anvendelse af det landsdækkende tilbud på Nyborgsskolen har været omfattet af ramme- og styringsaftalerne for Region Syddanmark. Nyborgskolen lukkede den 31. juli 2013 som følge af manglende belægning. Der blev efter det oplyste truffet beslutning om lukning i foråret 2013. Ifølge styringsaftalen for Region Syddanmark for 2013 skal der ved lukning af et tilbud ske efterregulering ved en forholdsmæssig fordeling mellem beta- lingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i to regn- skabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud træffes. Sty- ringsaftalen for 2012 indeholdt en tilsvarende formulering, ligesom de tidligere rammeaftaler for 2010 og 2011 tillige indeholdt bestemmelser om efterregule- ring for betalingskommunerne ved lukning af et tilbud. Holstebro Kommune skal derfor betale en forholdsmæssig del af underskuddet i forbindelse med lukning af Nyborgskolen efter de angivne principper i sty - ringsaftalen for 2013. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Region Syddanmarks styringsaftale for 2013 som noget nyt angiver, at der vil være 100 procents driftsherreansvar ved en eventuel underskudsdækning for kommuner uden for regionen ved mang- lende henvisning til den regionale styringsaftales takstprincipper i fremadrette- de købsaftaler. 10 Region Syddanmarks krav er opgjort på baggrund af antallet af belægningsda- ge ganget med de takster, der knyttede sig til de pågældende elevers ophold på skolen, svarende til den faktiske belastning i forbindelse med anvendelse af til - buddet. Landsretten finder, at opgørelsen ligger inden for rammerne af sty- ringsaftalen om en forholdsmæssig fordeling mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage. Der ikke grundlag for at fastslå, at Region Syddanmark i forbindelse med luk- ning af Nyborgskolen ikke har udvist rettidig omhu. Herefter er spørgsmålet, om Region Syddanmark er afskåret fra at gøre et krav gældende mod Holstebro Kommune som følge af forældelse. Parterne er enige om, at kravet er undergivet en 3-årig forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3, stk. 1. Nyborgsskolen lukkede den 31. juli 2013. Den 9. juli 2014 sendte Region Syd- danmark – efter afslutning af regnskabsåret 2013 og i overensstemmelse med principperne i styringsaftalen – opgørelsen for regnskabsåret 2013, hvor det samlede underskud for året viste sig betydeligt mindre end antaget ved oriente- ringen i september 2013 om den forventede efteropkrævning. Efter det oplyste om karakteren og sammensætningen af Region Syddanmarks krav, der blandt andet omfatter udgifter til et antal tjenestemænd, der var på rådighedsløn og for hvem, der løbende blev arbejdet med at finde alternativ beskæftigelse, finder landsretten, at der ikke er indtrådt forældelse ved regio - nens indgivelse af stævning den 15. december 2016. Landsretten tager derfor Region Syddanmarks påstand til følge. Efter sagens udfald skal Holstebro Kommune i sagsomkostninger for begge ret- ter betale 158.000 kr. til Region Syddanmark. 150.000 kr. af beløbet er til dæk- ning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 8.000 kr. er til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hen- syn til sagens karakter, omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Holstebro Kommune skal til Region Syddanmark betale 909.825 kr. med pro- cesrente fra den 15. december 2016. 11 I sagsomkostninger for begge retter skal Holstebro Kommune betale 158.000 kr. til Region Syddanmark. Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter ren- telovens § 8 a.	23,473	23,811
814	Sag om betaling af en forholdsmæssig andel af underskuddet i forbindelse med Region Syddanmarks lukning af skole	Appelleret	Civilsag	Retten i Holstebro	BS-788/2016-HOL	Almindelig civil sag	1. instans	1532/22	Forvaltningsret; Sociale forhold og sundhedsforhold; Undervisning og forskning;			Nej	Nej	Nej		RETTEN I HOLSTEBRO STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 DOM Afsagt den 12. oktober 2017 i sag nr. BS 6-788/2016 : Region Syddanmark Regionshuset Damhaven 12 7100 Vejle mod Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 15. december 2016 og vedrører s pørgsmålet, om sagsøg- te, Holstebro Kommune, skal betale en forholdsmæssi g andel af underskud- det i forbindelse med sagsøgerens, Region Syddanmar ks, lukning af Ny- borgskolen, som var en specialskole med tilknyttet skolehjem for hørehæm- mede elever. I bekræftende fald er der uenighed om, hvordan den forholds- mæssige andel skal opgøres. Region Syddanmarks påstand er, at Holstebro Kommune tilpligtes at betale 909.825 kr. til Region Syddanmark med tillæg af pro cesrente fra sagens an- læg. Holstebro Kommunes påstand er i første række frifin delse og i anden række frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mi ndre beløb end det påstævn- te. Oplysningerne i sagen Nyborgskolen var en specialskole for hørehæmmede el ever mellem 16 og 19 år. Nyborgskolen havde tilknyttet et skolehjem. Fra 2010 og frem faldt elevtallet på Nyborgskolen. Det fremgår blandt andet af et referat fra møde i Regionsrådet i Region Sydd anmark den 27. juni 2011, at hovedårsagerne til det faldende elevtal va r et nyt operativt indgreb, hvor et cochlear implant blev indopereret, og at et konkurrerende tilbud – den selvejende institution Castberggård – var billi gere, fordi denne institution modtog tilskud fra staten. Det fremgår videre, at problematikken med den vigende belægning og det usikre planlægning sgrundlag for Nyborgskolen var formidlet til kommunerne i Syddanm ark i maj 2011 i forbindelse med dialog om Rammeaftale 2012. Det ble v på mødet afslutningsvist indstillet, at der skulle arbejdes for en snarlig lukning af Nyborgskolen og en overflytning af de tilbageværend e aktiviteter til Center Side 2/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 for Høretab i Fredericia. Den største udgift ved en lukning af Nyborgskolen v ar løn til lærerne, hvoraf en del var tjenestemænd, der kunne kræve løn i op t il 3 år fra afskedigelsen. I foråret 2010 blev der opsagt 1 ansat. I januar 20 11 blev der opsagt 13 ansatte. I efteråret 2011 blev 10 ansatte opsagt. I januar 2012 blev 3 ansatte opsagt. I juni 2012 indførte Region Syddanmark flek sibelt ansættelsesstop for lærere i regionen. I august 2012 blev Nyborgsko len flyttet til Fredericia. I oktober 2012 blev 6 tjenestemænd opsagt. I februar 2013 blev 3 tjeneste- mænd opsagt. Nyborgsskolen blev lukket i juli/augus t 2013, og 6 tjeneste- mænd blev flyttet til Center for Høretab. De rester ende ansatte blev opsagt. Holstebro Kommune havde 2 elever tilknyttet Nyborgs skolens undervisningsdel og bodel i skoleåret 2010/2011. 1 elev var tilknyttet i skoleåret 2011/2012. Inden lukning af Nyborgskolen blev det drøftet og u ndersøgt, hvordan der skulle forholdes med det akkumulerede underskud i f orbindelse med lukningen. Af referat fra møde i Socialdirektørforum den 13. a ugust 2012 fremgår blandt andet af punkt 3, at der blev orienteret om situationen på Nyborgskolen. Af pkt. 13 a fremgår blandt andet: ”… Det er i Styringsaftalen 2013 præciseret, at Styrin gsaftalens principper kun kan binde aftalens parter. Det blev på mødet i Socialdirektørforum den 16. maj besluttet, at den enkelte driftsherre, i de fremadrettede aftaler, dvs. pr. 17. maj 2012 skal indskrive, at d et er takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark, der er gældende. Hv is dette ikke fremgår i de fremadrettede købsaftaler, vil der vær e 100 procents driftsherreansvar ved en eventuel underskudsdækning for de kommuner, der er uden for Syddanmark. …” Af styringsaftalen 2013 for Region Syddanmark fremg år blandt andet af side 1: ”… Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammea ftalens parter. Det betyder, at Styringsaftalen alene regulerer køb og salg inden for Syddanmark. I forhold til køb og salg uden for Sydd anmark forpligter kommunerne og Region Syddanmark sig derfor til, at der ved hvert køb fremadrettet udarbejdes en konkret og individue l betalingsaftale, der regulerer forpligtelsen for såvel køber som sæl ger. Betalingsaftalen skal tage udgangspunkt i takstprin cipperne i Styringsaftalen i Syddanmark og skal indeholde afta ler om forhold Side 3/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 som underskudsdeling, takst, afregning mm. Såfremt driftsherre ikke skriver i de fremadrettede købsaftaler, at det er t akstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark, der er gældende, vil der være 100 procent driftsherre ansvar ved en eventuel undersku dsdækning for disse kommuner udenfor regionen. …” Af styringsaftalens side 5 fremgår desuden: "Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger Det påhviler udbyderen at udvise rettidig omhu i fo rhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner tidli gst muligt om mulig lukning af tilbud. Hvis et tilbud må lukke so m følge af manglende belægning, efterreguleres der ved lukning af tilbudet på følgende måde: Efterreguleringen fordeles forholdsm æssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendt e belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, h vori beslutning om lukning af tilbud træffes. Herved er det hensigten at sikre, at der fortsat visiteres til et tilbud, som har vigende be lægning, så efterreguleringen ikke påvirkes negativt. ..." Ved brev af 9. januar 2013 rettede Undervisningsmin isteriet henvendelse til Region Syddanmark vedrørende finansiering af Nyborg skolens underskud. Det fremgår blandt andet, at ministeriet vurderede, at spørgsmålet om finansiering af omkostningerne ved en eventuel lukn ing af Nyborgsskolen var et anliggende, der skulle afklares mellem regio nsrådet i Region Syddanmark og kommunalbestyrelserne, idet bemærkede s, at det var de kommuner, der havde benyttet tilbuddet, der ville s kulle bære udgiften. Undervisningsministeriet henviste desuden til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 om rammeaftaler, hvoraf f remgår, at styringsaftalen bl.a. skal indeholde angivelse af hvilke konkrete u ndervisningstilbud, der er omfattet af styringsaftalen, aftaler om lukning af tilbud og aftaler om principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af undervisningstilbud, der er omfattet af rammeaftale n. Af brev af 20. (og 26.) marts 2013 fra Region Sydda nmark til Undervisningsministeriet – Baggrundsnotat vedrørend e dækning af underskud på Nyborgskolen – fremgår blandt andet, a t der fortsat var uafklarede spørgsmål vedrørende dækning af det akku mulerede underskud ved lukning af Nyborgskolen. Regionen henviste i de n forbindelse til, at der ikke i rammeaftalerne/styringsaftalerne for 2012 og tidligere var en regulering af, hvordan finansieringen af underskud skulle håndteres for udenregionale brugerkommuner. Af brev af 27.maj 2013 fra daværende til daværende fremgår blandt andet; at det var Undervisningsministeriets opfattelse; at vilkår som fastsættes i de årlige rammeaftaler; herunder principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af undervisningstilbud, der er omfattet af rammeaftalen; som udgangspunkt også gælder for de kommuner uden for den pågældende region; som benytter de undervisningstilbud, som er omfattet af rammeaftalen. Ved brev af 26. september 2013 fra Region Syddanmark til de kommuner, der havde haft borgere indskrevet på Nyborgskolen i 2011 0g 2012, orienterede regionen om, at det var Børne - og Undervisningsministerens opfattelse; at det var samtlige de kommuner; der havde benyttet Nyborgskolen i 2011 0g 2012, der skulle være med til at dække underskuddet i forbindelse med lukning. Regionen varslede på den baggrund løbende ekstraopkrævninger i perioden april 2014 til april 2017. Sagen vedrører det akkumulerede underskud for 2013,2014 0g 2015. Det fremgår blandt andet af pkt:. 5.3 i Styringsaftale 2013 fra Region Midtjylland; at det alene er driftsherren, der er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger, herunder udgifterne til oprettelse og lukning af et tilbud. Af Rammeaftale 2013, Styringsaftale for det specialiserede socialområde 0g specialundervisning for kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden; fremgår blandt andet følgende på side 9 om Principper for oprettelse og lukning af tilbud og pladser: Styringsaftalen skal indeholde principper for håndtering af driftsherrens udgifter forbundet med oprettelse og lukning af tilbud 0g pladser. Frem til styringsaftalen 2011 har dette ikke være adresseret i hovedstadsregionens takstmodel. Praksis har dog været, at driftsherre ikke eftersender regninger til brugerkommuner ved lukning af tilbud eller ved store ekstraudgifter ved eksisterende tilbud. Fra og med 2011 er denne praksis indskrevet i styringsaftalen; så princippet er, at alle udgifter ved lukning af et tilbud 'påhviler driftsherren; 0g at udgifterne ved omlægning kan indregnes i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende takstregler; således at de takstændringer dette må medføre; er kendte på forhånd. Der kan fra 2012 ikke ske en eftersendelse af regninger til brugerkommunerne som følge af uventede ekstraudgifter eller lavere belægningsprocent end forventet. KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed indenfor samme region. Iforhold til køb 0g salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb 0g salg af pladser udarbejdes konkrete 0g individuelle købskontrakter; der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling takst; afregning mv. 99 Forklaringer har forklaret, at han er uddannet candoecon. I 2009 blev han konstitueret som og senere udnævnt til driftsdirektør i Region Syddan - mark. Han gik på pension med udgangen af 2014. Hans rolle som driftsdi - rektør var at have kontakten til institutionerne og samarbejdspartnere, pri - mært kommunerne i regionen. Han refererede til en anden direktør; som tog sig af den politiske del. Oprindeligt var der fire døveskoler i Danmark. De tog sig af grundskolefor- løbene, 0g Nyborgskolen tog sig af de 16-19-årige Nogle elever blev på skolen; til de var 21 eller 22 år. Elevtallet begyndte at falde; da man opera- tivt kunne afhjælpe døvhed hos de fleste. Det gav en forventning om, at døveskolerne skulle lukke; men der blev ved med at være nogle elever, som enten ikke var opererede, ikke fik tilstrækkeligt gavn af operationen; eller som blev døve senere i barndommen. Hertil kom børn af flygtninge og ind- vandrere, som kom til Danmark med høretab. Derfor blev lukningen af sko- lerne en langstrakt proces. Nyborgskolen havde kun to årgange, 0g derfor var afviklingen her hurtigere. Man vidste år for år hvilke elever; der kunne forventes at komme fra grundskolerne; 0g processen var planlagt. Finansieringen blev ændret via kommunalreformen; således at kommunerne skulle betale næsten alt selv . Det betød; at kommunerne kun gav bevilling for et år ad gangen og ofte meget tæt på skolestart. Derfor vidste man først ved skoleårets start hvor mange elever, man havde, og det gjorde tilpas - ningsprocessen vanskelig. Dertil kom; at Castberggård, et lille privat tilbud med ganske få elever, fik en bevilling på finansloven; som gjorde det muligt for dem at udbyde et konkurrerende og meget billigere tilbud. Det udløste et dramatisk fald i antal elever i forhold til det forventelige ud fra antal grund- skoleelever. Nyborgskolen stod med tjenestemandsansatte lærere, som havde krav på løn i 3 år. Regionen overvejede at samle alt på en matrikel, så faciliteterne i Fre - dericia kunne udnyttes. Trods sparetiltag kunne de alligevel se, at der var ak- kumuleret et underskud over to år, som skulle indarbejdes i taksterne; 0g dermed ville Nyborgskolen blive langt dyrere end Castberggård. Derfor satte de gang i en proces. Alt bortset fra afskedigelse af tjenestemandsansatte var allerede sket. De forsøgte at flytte disse tjenestemænd, men KL sagde, at der skulle være en nøje sammenhæng mellem den nuværende og den nye stil- ling; for at forflyttelse kunne ske; og det var stort set umuligt. Der var kun ganske få stillinger i regionen. Kun en enkelt ansat blev derfor omplaceret. Det endte med en lukning af Nyborgskolen. Regionen overvejede i den for - bindelse; at skolen var defineret som et landsdækkende tilbud og undersøg - te; om de havde kompetence til at nedlægge et sådant. Det havde de ifølge ministeriet, og lukningen blev vedtaget. Det akkumulerede underskud fore- lagde de også for ministeriet. Det var en svær proces at få et præcist svar, men til sidst fik de at vide, at brugerkommunerne skulle betale efter ramme - aftalen: Regionen havde i en anden sag givet tilsagn om at betale halvdelen af underskuddet ved driften; da denne del ifølge en analyse skyldtes dårlig ledelse; men de fik at vide, at det ikke var lovligt. Derfor spurgte man ikke regionen i denne sag, for svaret ville være det samme. Regionen var ikke inde over de konkrete aftaler mellem Nyborgskolen og kommunerne, før der kom en diskussion om, hvilken regions regelsæt; der gjaldt. Derefter fik de fremadrettet skrevet ind i aftalerne, at regelsættet i re- gionen; hvor institutionen var beliggende, var gældende. Vidnet husker ikke, hvornår den ændring skete. ved Holstebro Kom- mune. Hun har siden maj 2008 været ansat i socialafdelingen inden for myn- dighedsafdelingen. Socialrådgiverne har den primære kontakt med borgerne. De laver en plan for den enkelte borger, og indgår der et botilbud eller noget lige så dyrt; skal det forelægges for visitationsudvalget. Kommunen undersøger, om der er et internt tilbud, og hvis ikke kigger de eksternt. Sagen med blev drøftet meget, for hun blev visiteret fra voksenområdet. boede allerede på Nyborgskolen og skulle bare forlænges . Vidnet har ikke set et vilkår om underskudsdeling i andre aftaler om visite - ring Hvis der er særlige vilkår i aftalerne, bliver de forelagt hende. Aftaler- ne er en skabelon, som sagsbehandlerne kan sætte krydser i. Havde hun kendt et sådant vilkår, ville hun have drøftet det med kommunens økonomi - folk og jurister og have overvejet, om de kunne underskrive. boede i januar 2012 fortsat på Nyborgskolen; og hende havde de en løbende dialog om, men hun husker ingen generel dialog om brugen af sko- len i fremtiden. Der kommer typisk en ny betalingsaftale; hvis der for ek- sempel kommer en ny tillægstakst; og den indeholder så angivelse af vilkår for opsigelse og andet. Kommunen kunne fra starten ikke finde andre tilbud end det i Nyborg. Da kom derned i 2007, var det første gang, at en borger fra kommunen skulle have et døvetilbud. Hun ved ikke, hvordan taksterne blev beregnet. Kommunen vurderer, om taksten er passende i forhold til funktionsnedsættelsen; og hvis ikke; går de i forhandling med tilbuddet. Hun ved ikke i detaljer, hvordan Region Midtjyl- land beregner takster. har forklaret, at hun er socialrådgiver ved Holste - bro Kommune. Hun startede i 2006 som HK ansat, og i 2015 blev hun ud- dannet socialrådgiver; men allerede i 2008 begyndte hun at varetage opgaver indenfor området. Hun har siden arbejdet bredt inden for servicelovens om- råde. Hun husker bedst aftaleindgåelsen omkring var allerede an- bragt og blev overtaget fra børn og unge afdelingen: kom fra integrati - onsafdelingen. Nyborgskolen vurderede; at de kunne modtage og kom med en pris. Vidnet lavede en indstilling, som blev behandlet på et visitati- onsmøde De genbehandlede sagen hvert år og bevilgede opholdets forlæn - gelse. Visitationsaftalerne var hele aftalegrundlaget mellem parterne . Hun har al- drig hørt om vilkårene i Region Syddanmarks rammeaftale for lukning af en institution. Et sådant vilkår ville hun sende videre op i systemet, for det kun- ne hun ikke håndtere. Hun husker heller ikke at have visiteret til andre tilbud 1 Region Syddanmark . Hun husker ikke at have set Region Syddanmarks skrivelse af 26. januar 2012 Havde hun modtaget den, var den blevet lagt på sagen. Parternes synspunkter Region Syddanmark har til støtte for sin påstand i sit påstandsdokument gjort følgende gældende: Til støtte for påstanden gør Region Syddanmark overordnet gældende; at Holstebro Kommune som brugerkommune 1 forhold til Nyborgsskolens tilbud i 2011 og 2012 er forpligtet til at medvirke til at dække regionens underskud i forbindelse med lukningen af skolen. Regionen gør endvidere gældende; at underskudsdækningen skal ske efter principperne i rammeaftale 2013 for Region Syddanmark. HOLSTEBRO KOMMUNES FINANSIERINGSPLIGT Nyborgskolens undervisningstilbud I forhold til Nyborgskolens undervisning følger det af reglerne i specialundervisningsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, at Holstebro Kommune er forpligtet til at finansiere Region Syddanmarks udgifter i forbindelse med lukning af Nyborgskolen. Side 8/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Nyborgskolens undervisningsvirksomhed var et landsd ækkende regionalt specialundervisningstilbud efter den dagæ ldende specialundervisningslovs § 1, stk. 2, jf. stk. 1. A f udgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, fremgår, at ”Alle udgifter i forbindelse med specialundervisning m.v. på de regi onale […] landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og v oksne påhviler kommunerne ” (understreget her). Det gøres gældende, at denne generelle formulering uden begrænsninger også omfat ter underskud i forbindelse med lukning af Nyborgskolen som et land sdækkende undervisningstilbud omfattet af reglerne. Det fremgår endvidere af udgiftsbekendtgørelsen og forarbejderne til specialundervisningsloven (lovforslag nr. 108 af 24 . februar 2005), at finansieringsforpligtelsen påhviler brugerkommunern e – uanset om disse er geografisk placeret i den region, der udby der undervisningstilbuddet. Forarbejderne omtaler udtry kkeligt Nyborgskolen som et landsdækkende regionalt undervi sningstilbud efter reglerne. Det fremgår af bemærkningerne til specialundervisningsloven, at den særlige regulerin g af betalingsprincipper for lands- og landsdelsdækkende regionale undervisningsinstitutioner i udgiftsbekendtgørelsen skyldes, at ”disse tilbud vil blive anvendt tværregionalt, hvorfor tak streguleringen ikke alene kan fastsættes i den enkelte regions rammeaft ale.” Udgiftsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 8, fastslå r i overensstemmelse hermed, at det er ”samtlige kommuner i de fem regioner” , der skal afholde den objektive finansiering af Nyborgskolen i Region Syddanmark. Nyborgskolens elevhjem I forhold til Nyborgskolens elevhjem gør Region Syd danmark gældende, at det følger af reglerne i serviceloven, at Holstebro Kommune er forpligtet til at finansiere Region Sydd anmarks udgifter i forbindelse med lukning af Nyborgskolen. Holstebro Kommune opfyldte kommunens forpligtelser efter servicelovens §§ 67 og 108 gennem et samarbejde med Regions Syddanmark vedrørende Nyborgskolens elevhjem, jf. s ervicelovens § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, nr. 1, og § 67, stk. 4. Ifølge generalklausulen i servicelovens § 173 og de ns forarbejder påhviler der kommunerne en vidtgående finansierings pligt i forhold til sociale tilbud. Den vidtgående finansieringspligt f ølger af den klare ordlyd – uden forbehold og undtagelser – og ordene ”det fulde finansieringsansvar” i forarbejderene (lovforslag nr. 38 af 24. februar 2005). Region Syddanmark gør gældende, at dette fin ansieringsansvar også omfatter underskud i forbindelse med lukning a f Nyborgskolens elevhjem omfattet af reglerne. Region Syddanmark gør gældende, at den pågældende finansieringspligt også påhviler Holstebro Kommune, som faktisk benyttede sig at Nyborgskolens tilbud om elevhjem. Endvidere gør regionen gældende, at eleverne i prak sis blev visteret til både undervisningstilbuddet og botilbuddet, navnlig når eleverne kom fra geografiske områder langt placeret fra Nyborgsk olen, herunder i Holstebro Kommune. Det ville være unaturligt og i s trid med Side 9/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 forudsætningerne i lovgivningen, hvis der gjaldt fo rskellige finansieringsregler for undervisnings- henholdsvis botilbuddet. REGION SYDDANMARKS RAMMEAFTALE 2013 Rammeaftalens principper finder anvendelse Både specialundervisningsloven og serviceloven foru dsætter, at der indgås rammeaftaler mellem regionerne og kommunerne om regioners tilbud efter de pågældende love. Rammeaftalerne ind gås mellem de enkelte regionsråd og kommunerne i den pågældende r egion. Selv om Holstebro Kommune derfor ikke formelt set er part i Region Syddanmarks rammeaftale for 2013, gør Region Syddan mark gældende, at efterreguleringen kan foretages efter principperne i rammeaftalen. Grundlæggende er det Region Syddanmarks opfattelse, at der ikke er tale om en almindelig privatretlig aftalesituation. Kommunens finansieringspligt hviler på offentligretligt grundlag , jf. ovenfor. Dette understøttes også af den tidsmæssige forskydning me llem de konkrete købsaftaler i 2011 og 2012 og Region Syddanmarks ra mmeaftale af 2013. Rammeaftalens principper udfylder på objektiv t, sagligt og lovligt grundlag den nærmere fremgangsmåde for unde rskudsdækning ved lukning af tilbud. I tillæg hertil er det Region Syddanmarks opfattels e, at rammeaftalen er en integreret del af aftalegrundlaget mellem reg ionen og Holstebro Kommune. Region Syddanmark gør i den forbindelse gæ ldende, at Holstebro Kommune ikke var ubekendt med det forhold , at regionens rammeaftale regulerede forholdet mellem regionen og kommunen i forhold til Nyborgskolens tilbud. Til støtte herfor anføres for det første, at de enkelte betalingsaftaler rent faktisk blev indgået og reguleret efter takstprincipperne i rammeaftalen ud en indvendinger fra kommunen. Endvidere har Region Syddanmark ved en ma il af 27. januar 2012 til bl.a. Holstebro Kommune sendt en sk rivelse, hvor der udtrykkeligt er henvist til Region Syddanmarks ramm eaftale for 2012, jf. bilag 10 og 18. For det tredje har regionens ra mmeaftaler været offentligt tilgængelige på internettet siden 2007. Selvstændig økonomisk enhed Nyborgskolen har altid været en selvstændig økonomi sk enhed – både før og efter flytningen til Fredericia. Flytningen var ikke udtryk for fusion af to eller flere selvstændige økonomiske en heder, jf. bilag 12 og 13. Efter lukningen af Nyborgskolen blev Nyborgs kolens undervisningsopgaver flyttet til Center for Høretab , jf. bilag 16 og 17, og Nyborgskolen ophørte som selvstændig økonomisk e nhed. Lukningen af Nyborgskolen er derfor omfattet af ram meaftalens regler for lukning af selvstændige økonomiske enheder. Rettidig omhu Region Syddanmarks lukning af Nyborgskolen er endvi dere sket i overensstemmelse med rammeaftalens forskrifter om r ettidig omhu. Regionen gør gældende, at sagens dokumenter, herund er bilag 14-17, vidner om, at regionen har udvist rettidig omhu, he runder ved at forsøge at nedbringe underskuddet, foretage løbende Side 10/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 kapacitetstilpasninger (bilag 20 og 21) og finde al ternative løsninger til en lukning under skyldig hensyntagen til region ens forsyningsansvar. Der har endvidere været fuld åben hed i processen, jf. f.eks. pressemeddelelse af 25. august 2011 offe ntliggjort på Region Syddanmarks hjemmeside (bilag 19). Beregnet fordeling af lukningsomkostninger Region Syddanmark har beregnet fordelingen af lukningsomkostninger med udgangspunkt i brugerkommu nernes anvendte antal belægningsdage, ganget med de takste r, der knyttede sig de pågældende elevers ophold på skolen. Region Syddanmark gør gældende, at regionen ikke ved den nævnte beregningsmåde har tilsidesat rammeaftalens regler om beregning af for deling af lukningsomkostninger. Ved en fortolkning af rammeaftalens efterregulering sregler i lyset af aftalekomplekset som helhed er en fordeling efter b elægningsdage, ganget med takst, ikke i strid med kriteriet ”forho ldsmæssig fordeling efter anvendte belægningsdage”. Dette skal ses i sa mmenhæng med de omstændigheder, at kombinationen af antallet af faktiske belægningsdage og taksten er grundlaget for beregni ng af skolens provenu, at beregning af kommuners takstbetalinger for deres e levers ophold på skolen blev beregnet på grundlag heraf, o g at der i rammeaftalen ikke i øvrigt er beskrevet regnskabsdi spositioner, hvor belægningsdage indgår uden at blive ganget med taks ten for belægningsdagen. Region Syddanmark har for en god ordens skyld foret aget en beregning – tiltrådt af Holstebro Kommune, jf. proc esskrift A, side 2 – der viser, at forskellen mellem kommunens og region ens opfattelse af den korrekte beregning for 2013-2016 kan opgøres ti l kr. 54.820 (kr. 34.891 for skolen og kr. 19.838 for elevhjemmet): Antal takstdage 2011-2012 Takst- indtægter 2011-12 Andel af takstdage Andel af takst- indtægter Alle kommuner, der har anvendt Nyborgskolen i 2011-2012 Skole 15.573 17.943.273 - - Elevhjem 13.360 18.311.724 - - Holstebro Skole 850 1.041.770 5,5% 5,8% Elevhjem 850 1.234.928 6,4% 6,7% Beregning efter takstdage Kr. 2013 2014 2015Estimeret for 2016 I alt 2013- 2016 Holstebro I alt Holstebro 619.004 118.740 118.761 23.560 880.065 Skole 288.287 118.740 118.761 23.560 549.348 Elevhjem 330.717 0 0 0 330.717 Side 11/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Beregning efter takstindtægter (faktureret): Kr. 2013 2014 2015Estimeret for 2016 I alt 2013- 2016 Holstebro I alt Holstebro 657.200 126.301 126.324 25.060 934.884 Skole 306.645 126.301 126.324 25.060 584.329 Elevhjem 350.555 0 0 0 350.555 Forskel mellem de to opgørelsesmetoder: Kr. 2013 2014 2015Estimeret for 2016 I alt 2013- 2016 Holstebro I alt Holstebro 38.196 7.561 7.562 1.500 54.820 Skole 18.358 7.561 7.562 1.500 34.981 Elevhjem 19.838 0 0 0 19.838 FORÆLDELSE Region Syddanmark gør gældende, ingen del af region ens krav er forældet efter forældelsesloven. Ifølge forældelses lovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfristen ”fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyl dt, med mindre andet følger af andre bestemmelser.” Det er Region Syddanmarks opfattelse, at regionen ikke kunne kræve underskuddet dækket hos brugerkommunerne, herunder Holstebro Kommune, på ti dspunktet for lukningen af Nyborgskolen, dvs. den 31. juni 2013. Efter Region Syddanmarks opfattelse løber forældels esfristen tidligst fra tidspunktet for bogføringen af indtægter og udg ifter for de pågældende år ved regnskabsårenes afslutning, dvs. den 1. marts 2014 for regnskabsåret 2013, den 1. marts 2015 for regns kabsåret 2014 og den 1. marts 2016 for regnskabsåret 2015. Før disse tidspunkter kunne kravene for de vedkommende regnskabsår ikke endelig t opgøres, endsige gøres gældende over for Holstebro Kommune. Endvidere gør Region Syddanmark gældende, at det ak kumulerede underskud ikke kunne gøres gældende over for bruger kommunerne, herunder Holstebro Kommune, før lukningen af Nyborg skolen og den endelige opgørelse af underskuddet, dvs. i forbinde lse med afslutningen af regnskabsåret 2013. Det fremgår af Region Syddanmarks skrivelser til Ho lstebro Kommune, at kravene forfaldt til betaling henholdsv is den 18. august 2014, 26. juni 2015 og 24. juni 2016. Med indgivelse af stævning i denne sag blev forælde lsen under alle omstændighed afbrudt for så vidt angår den del af u nderskuddet, der blev opgjort ved afslutningen af regnskabsåret for 2013, dvs. den 1. marts 2014, jf. forældelseslovens § 16, stk. 2, nr. 1. Ingen del af Region Syddanmarks krav er derfor forældet. Under i ngen omstændigheder er kravet baseret på udgifterne for regnskabsåret 2014 og 2015 forældet. Rammeaftalen for 2013 fraviger ikke forældelseslove ns regler til skade for kommunen i strid med forældelseslovens § 26, stk. 1. Side 12/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 ..." Holstebro Kommune har til støtte for sine påstande i sit påstandsdok ument gjort følgende gældende: "... Ad den principale påstand: Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gør Holstebro Kommune gældende, at lovgivningen ikke pålægger kom munen en forpligtelse til at afholde udgifter i forbindelse med lukning af Nyborgskolen, og at kommunen heller ikke ved aftale har påtaget sig en forpligtelse hertil. Lovgivningen om fordelingen af udgifter Kommunernes forpligtelser i forhold til efterregule ring og fordeling af underskud i forbindelse med lukning af tilbud skal reguleres i styringsaftaler (rammeaftaler) mellem regioner og k ommuner og kan ikke udledes af lovgivningen. Reglerne om fordelingen mellem kommunerne af udgift er til undervisning mv. på de regionale institutioner er f astsat i udgiftsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 447 af 1 9. maj 2006, der var gældende på tidspunktet for Holstebro Kommunes indskrivning på Nyborgskolen og på tidspunktet for Nyborgskolens lu kning). Af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fremgår, at taksten f or brug af det enkelte tilbud fastsættes i rammeaftalen. For så vidt angår udgifter til driften af elevhjemm et følger kommunalbestyrelsernes betalingsforpligtelse af ser viceloven. Holstebro Kommune har visiteret til botilbuddet eft er servicelovens § 107, jf. de fremlagte visiteringstilsagn (bilag 5). Den dagældende takstbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007) indeholder i § 4, stk. 2, mulighed for, at driftshe rren for et tilbud efter servicelovens § 107, kan overføre underskud ved ind regning i taksten senest 2 år efter det år, som underskuddet vedrører . Takstreglerne giver ikke grundlag for at kræve dækning af undersk ud ved lukning. Af forarbejderne til servicelovens § 173 fremgår, a t den kommunale finansiering og takstfastsættelse for de enkelte ti lbud fremgår af rammeaftalen. De nærmere regler om indholdet af rammeaftalerne er fastsat i bekendtgørelsen om rammeaftaler (dagældende bekendt gørelse nr. 381 af 28. april 2012). Efter bekendtgørelsens § 6 skal kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet in dgå en styringsaftale (styringsaftalen er en del af rammea ftalen). Bekendtgørelsens § 7 opregner en række krav til ind holdet af styringsaftalen, herunder aftaler om oprettelse og lukning af undervisningstilbud, og aftaler om principper for e ventuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af et tilbud. Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke af lovgivningen kan udledes en forpligtelse for kommuner til at medvirk e til at dække underskud i forbindelse med lukning af et undervisn ingstilbud eller Side 13/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 botilbud, som drives af regionen. Grundlaget for et krav om efterregulering og fordel ing af underskud i forbindelse med lukning af tilbud skal findes i sty ringsaftalerne. Dette understøttes af, at adgangen til at kræve efterbeta ling ved lukning reguleres forskelligt i de enkelte regioners styrin gsaftaler, jf. styringsaftale 2013 for Region Midtjylland, side 13 (bilag E) og styringsaftale 2013 for Region Hovedstaden, side 9 (bilag F). I Region Hovedstadens styringsaftale og i Region Midtjylland s styringsaftale er det fastsat, at underskud ved lukning af tilbud påh viler driftsherren. Det afgørende for, om Region Syddanmark har adgang til efterregulering, er således, hvorvidt Holstebro Kom mune er bundet af Region Syddanmarks styringsaftale. Region Syddanmarks styringsaftale Styringsaftalen for Region Syddanmark er indgået me llem regionsrådet og de kommuner, der er beliggende i re gionen. Det er et fast princip i aftaleretten, at en aftale alene bin der aftalens parter. Dette princip er også udtrykkeligt beskrevet på sid e 1 i regionens styringsaftale for 2013, hvoraf fremgår, at "Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde ramme aftalens parter. Det betyder, at Styringsaftalen alene regul erer køb og salg inden for Syddanmark." Denne passus er gentaget sidenhen, senest i regione ns styringsaftale for 2016. Holstebro Kommune er således ikke forpligtet efter principperne i styringsaftalen – og er dermed ikke forpligtet til at betale ekstraopkrævninger for omkostninger opstået i forbi ndelse med lukningen af et tilbud. Dette er var også oprindelig regionens egen opfatte lse af spørgsmålet, jf. regionens baggrundsnotat af 20. marts 2013 til børne- og undervisningsministeren (bilag 1, side 10, 1. afsni t). Dette støttes endvidere af, at det i referat fra mø de i Kommunekontaktråd Syddanmark 29. august 2012, side 28 (bilag 15) fremgår om styringsaftalen, at "Styringsaftalens principper kan kun binde aftalens parter. Derved regulerer Styringsaftalen alene køb og salg af pladser inden for Syddanmark. Dette betyder konkret, at kom muner udenfor Syddanmark eksempelvis ikke er forpligtet t il at betale et eventuelt underskud ved lukning af et tilbud, hv is det ikke er særligt aftalt i en individuel købskontrakt." Holstebro Kommune har ikke tilsluttet sig Region Sy ddanmarks styringsaftale, og i de to konkrete aftaler om inds krivning (bilag 5 og D) henvises ikke til, at styringsaftalen herved er gældende mellem parterne. Det bestrides, at styringsaftalens principper udfyl der det offentligretlige lovgrundlag, og at dette fører til , at styringsaftalen for Side 14/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Region Syddanmark er bindende for Holstebro Kommune , selvom kommunen ikke er part i aftalen. Det bestrides ligeledes, at rammeaftalen er en inte greret del af aftalegrundlaget mellem Region Syddanmark og Holste bro Kommune. Det ville som det mindste forudsætte, at regionen h ave indsat en henvisning til styringsaftalens regulering i de ind skrivningsaftaler, som Holstebro Kommune har indgået med regionen. Uanset at rammeaftalerne/styringsaftalerne udarbejd es på baggrund af et lovkrav herom, fører dette ikke til, at almindel ige aftaleretlige principper fraviges. Der indgås forskellige styringsaftaler for de enkel te regioner, og aftalerne er bindende for de kommuner, der er belig gende i den pågældende region. Holstebro Kommune er således bun det af styringsaftalen i Region Midtjylland. Den omstændighed, at de takster, som Holstebro Komm une betalte, svarer til styringsaftalens takster, fører heller i kke til, at styringsaftalen derved er bindende for Holstebro Kommune. Det forho ld, at styringsaftalerne har været offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside, kan heller ikke kan medføre, at aftalen er bindende for kommunen. Holstebro Kommune er ikke i besiddelse af regionens e-mail af 27. januar 2012 (bilag 10). Den ses ikke modtaget eller journaliseret i kommunens journalsystem. Selv hvis dette var tilfæl det, vil en sådan mail ikke udgøre tilstrækkeligt grundlag for, at Ho lstebro Kommune havde tilsluttet sig styringsaftalen eller ændringe r hertil. E-mailen blev sendt efter de pågældende indskrivningsaftaler var indgået, og er ikke stilet til en sagsbehandler, men blot uden nærmere introduktion sendt til kommunens hovedpostkasse. Fremsendelse af den p ågældende e- mail kan heller ikke danne grundlag for, at Holsteb ro Kommune ved passivitet skulle være blevet bundet af styringsaft alen eller ændringer hertil. Først med styringsaftalen 2013 blev der indsat vilk år om, at der kan ske efterregulering ved lukning af en selvstændig ø konomisk enhed. Indtil da kunne der alene foretages efterregulering , hvis der var tale om lukning af et tilbud. Nyborgsskolen blev først f ra 1. januar 2013 en selvstændig økonomisk enhed. Holstebro Kommune er ikke enig i den forståelse af retstilstanden, som fremgår af brev af 27. maj 2013 fra Ministeriet for Børn og Undervisning (bilag 4). Ministeriet har da heller i kke nærmere redegjort for, hvorledes kommuner, der ikke er part i styringsaftalen, kan være underlagt forpligtelser efter aftalen til at dække udgifter ved lukning. Forældelse Såfremt retten måtte komme frem til, at Holstebro K ommune i henhold til specialundervisningsloven og servicelov en er forpligtet til at medvirke til at dække et underskud ved lukning a f en institution, men at dette ikke kan ske i efter principperne i st yringsaftalen 2013, gøres det gældende, at kravet er forældet. Side 15/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Nyborgskolen lukkede med virkning fra den 31. juli 2013. Da kravet i denne sag er en almindelig fordring, forældes krave t efter tre år i henhold til forældelseslovens § 3. Da kravet vedrør er fordringer, der hidrører fra Nyborgskolens lukning den 31. juli 201 3, er fordringerne forældet den 31. juli 2016, jf. forældelseslovens § 2, da regionen allerede på det tidspunkt kunne kræve betaling af s it krav. Selv hvis Holstebro Kommune måtte blive anset for b undet af styringsaftalen, vil der være indtrådt forældelse. Styringsaftalens bestemmelser, om at den endelige opgørelse og forde ling af efterregulering senest skal foreligge umiddelbart e fter det pågældende års regnskabsafslutning, kan ikke have den virkning , at den fraviger forældelseslovens regler til skade for Holstebro Ko mmune, jf. hertil forældelseslovens § 26, stk. 1. Hvis retten måtte finde, at Holstebro Kommune er bu ndet af styringsaftalen, og at fravigelsen af styringsaftal en ikke fraviger forældelsesloven i strid med lovens § 26, vil det t idspunkt, hvor regionen kunne kræve at få fordringen opfyldt efter forældelseslovens § 2, stk. 1, ikke være sammenfaldende med tidspunkt et for bogføring af indtægter og udgifter ved afslutningen af de omh andlede regnskabsår. Der ses ikke noget til hinder for, at Region Syddanmark kunne have opgjort sit krav og gjort dette gældende overfor betalingskommunerne umiddelbart efter lukningen af Nyborgskolen. Det efterbetalingskrav, der er fremsat overfor komm unerne består så vidt ses af udgifter, der allerede på tidspunktet f or lukningen kunne opgøres. Ad den subsidiære påstand Såfremt retten måtte komme frem til, at Holstebro K ommune er bundet af Region Syddanmarks styringsaftale, gøres det gældende, at Holstebro Kommune ikke skal hæfte for efterreguleri ng i en størrelse som påstået af Region Syddanmark. Holstebro Kommune er ikke forpligtet til at medvirk e til at dække den del af underskuddet, der vedrører botilbuddet. Boti lbuddet er ikke et landsdækkende tilbud, og der er ikke særlige finans ieringsregler i forhold til driften af et sådant tilbud. Det gøres endvidere gældende, at Region Syddanmark ikke har udvist den rettidige omhu, som foreskrives i styringsaftal en, i forhold til at informere betalingskommuner tidligst muligt om muli g lukning af et tilbud. Holstebro Kommune deltog således ikke i de drøftels er, som Region Syddanmark havde med kommunerne i regionen og KL i forbindelse med Nyborgskolens flytning til Fredericia. Holstebr o Kommune har derfor ikke til fulde været informeret så tidligt s om muligt om tilbuddets udfordringer og den mulige forestående l ukning. Endvidere gøres det gældende, at Region Syddanmark ikke har opgjort efterreguleringen i overensstemmelse med styringsaf talens vilkår. I Region Syddanmarks opgørelse af fordeling af det sa mlede akkumulerede underskud er opgørelsesmetoden baseret på takstindtægten i 2011 og 2012 – og ikke antallet af belægningsdage, Side 16/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 som styringsaftalen foreskriver. Forskellen i metod e har konsekvenser for fordelingen. Såfremt Region Syddanmark havde fo rdelt underskuddet i henhold til den i styringsaftalen fo reskrevne metode, ville Holstebro Kommunes del af efterreguleringen v ære lavere. Det gøres endelig gældende, at kravet er delvist fo rældet. Den del af kravet, der hidrører fra det akkumulerede underskud opstået i årene op til lukningen af skolen i juli 2013, består af ford ringer for hvilke, der er gået mere end tre år fra det tidligste tidspunkt , hvor regionen kunne kræve at få fordringerne opfyldt. ..." Rettens begrundelse og afgørelse Holstebro Kommunes og Region Syddanmarks aftaler fo r årene 2011 og 2012 om køb af ydelser på Nyborgskolen indeholder u bestridt ingen be- stemmelser om, at Holstebro Kommune i tilfælde af l ukning af Nyborg- skolen skulle være med til at dække et eventuelt un derskud. Holstebro Kommune har på intet tidspunkt været afta lepart i rammeaftalen for Region Syddanmark, som i øvrigt først fra 2013 har indeholdt en be- stemmelse om, at der ved lukning af et tilbud skal ske en efterregulering mellem betalingskommunerne i 2 regnskabsår forud fo r det år, hvori be- slutningen om lukning træffes. I 2011 og 2012, hvor aftalerne med Holste- bro Kommune blev indgået, indeholdt rammeaftalen ef ter det oplyste intet om, at brugerkommunerne ved et tilbuds lukning hæft ede for et eventuelt underskud. Holstebro Kommune vil herefter kun kunne pålægges a t betale en forholds- mæssig andel af Nyborgskolens underskud, såfremt en sådan pligt med tilstrækkelig klarhed fremgår af lovgivningen. Serviceloven pålægger i § 4 kommunalbestyrelsen at sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter loven. Kommunalbestyrelsen kan opfylde sit for- syningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarb ejde med andre kom- muner, regioner eller private tilbud. Det fremgår a f servicelovens § 173, at kommunen endeligt afholder udgifterne efter loven. Specialundervisningslovens § 1 pålægger kommunalbes tyrelsen at sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, de r bor eller længerevaren- de opholder sig i kommunen, efter undervisningsplig tens ophør kan få spe- cialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjæl- pe eller begrænse virkningerne af disse handicap (k ompenserende special- undervisning). I tilknytning hertil kan der etabler es undervisning, som er til- rettelagt under hensyntagen til deltagernes handica p. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Det følger af specialundervisningslovens § 4, at ko mmunalbestyrelsen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter, herunder Side 17/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 udgifterne til undervisningen m.v. på de regionale undervisningsinstitu- tioner, jf. § 1, stk. 2 og 3. Undervisningsminister en fastsætter nærmere regler om fordelingen mellem kommunerne af udgifter ne til undervisningen m.v. på de regionale institutioner samt på den af B orgerrepræsentationen drevne landsdækkende undervisningsinstitution i Køb enhavns Kommune. Af specialundervisningslovens § 6h fremgår, at regi onsrådet har det overordnede ansvar for regionens undervisningsinsti tutioner, og at kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet år ligt indgår en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordin ering af regionens undervisningsinstitutioner. Børne- og undervisnings ministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftalen, herunder krav til a ftalens indhold, tidsfrist for indgåelse af aftalen og koordinering af kapacit et og sammensætning af de regionale undervisningsinstitutioner. Undervisningsministeren udnyttede bemyndigelsen i s pecialundervisnings- lovens § 4 til at udstede bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj 2006 om udgift- erne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne. Bekendt- gørelsen var gældende frem til den 1. juli 2014. Af bekendtgørelsens § 2 fremgår, at alle udgifter i forbindelse med special undervisning m.v. på de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisnings tilbud for børn og voksne påhviler kommunerne. Udgifterne ved det enke lte undervisnings- tilbud dækkes ved en takst for brug af undervisning stilbuddet, der reduceres med en objektiv finansiering. Den objektive finansi ering afholdes af de kommuner, som har mulighed for at benytte det pågæl dende undervisnings- tilbud. Den objektive finansiering af Nyborgskolen skal ifølge bekendtgørel- sens § 6 afholdes af samtlige kommuner i de 5 regio ner. Bekendtgørelsen indeholder ingen særlige bestemmelser om, hvordan d er skal forholdes med underskud ved lukning af tilbud. Med hjemmel i specialundervisningslovens § 6h har U ndervisningsminister- en udstedt bekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 om rammeaftaler mv. på specialundervisningsområdet, som ligeledes var gæld ende frem til den 1. juli 2014. Rammeaftalebekendtgørelsen opstiller i § 7 en række krav til styrings- aftalen, herunder at den skal indeholde aftaler om oprettelse og lukning af undervisningstilbud. Rammeaftalebekendtgørelsen sti ller ikke nærmere krav til indholdet af disse aftaler. Af disse regler fremgår således, at brugerkommunern e i årene omfattet af denne sag via takstbetaling skulle finansiere den l øbende drift af special- undervisningstilbud, men lovgivningen fastsætter ef ter sin ordlyd ikke en pligt for brugerkommunerne til ved et tilbuds lukni ng derudover at betale et akkumuleret eller efterfølgende underskud. Denne fo rståelse understøttes af de fremlagte styringsaftaler for 2013 for Region Mi dtjylland og for Region Hovedstaden. Disse aftaler adskiller sig på en rækk e punkter fra rammeaf- talen for 2013 for Region Syddanmark. Blandt andet fremgår det således af Region Midtjyllands rammeaftale, at det ved oprette lse og lukning af et tilbud er driftsherren; der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete pro- blemstillinger, herunder eventuelle økonomiske problemstillinger. Af Region Hovedstadens rammeaftale fremgår det tilsvarende; at praksis ved lukning af tilbud har været; at driftsherren ikke eftersender regninger til brugerkommunerne, 0g at denne praksis fra 2011 er skrevet ind i styrings - aftalen; så princippet er, at alle udgifter ved lukning af et tilbud påhviler driftsherren. Der foreligger herefter ikke det fornødne sikre grundlag for at tilpligte Hol- stebro Kommune at betale en forholdsmæssig andel af underskuddet ved lukningen af Nyborgskolen. Holstebro Kommune frifindes derfor. Det følger af sagens udfald, at Region Syddanmark skal betale sagsom- kostninger til Holstebro Kommune. Disse fastsættes efter sagens værdi, omfang og problemstillinger til 75.000 kr. inklusive moms til dækning af udgifter til advokatbistand. Thi kendes for ret: Sagsøgte; Holstebro Kommune, frifindes . Sagsøgeren; Region Syddanmark; skal inden 14 dage til Holstebro Kommu- ne betale sagsomkostninger med 75.000 kr.	RETTEN I HOLSTEBRO STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 DOM Afsagt den 12. oktober 2017 i sag nr. BS 6-788/2016 : Region Syddanmark Regionshuset Damhaven 12 7100 Vejle mod Holstebro Kommune Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 15. december 2016 og vedrører s pørgsmålet, om sagsøg- te, Holstebro Kommune, skal betale en forholdsmæssi g andel af underskud- det i forbindelse med sagsøgerens, Region Syddanmar ks, lukning af Ny- borgskolen, som var en specialskole med tilknyttet skolehjem for hørehæm- mede elever. I bekræftende fald er der uenighed om, hvordan den forholds- mæssige andel skal opgøres. Region Syddanmarks påstand er, at Holstebro Kommune tilpligtes at betale 909.825 kr. til Region Syddanmark med tillæg af pro cesrente fra sagens an- læg. Holstebro Kommunes påstand er i første række frifin delse og i anden række frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mi ndre beløb end det påstævn- te. Oplysningerne i sagen Nyborgskolen var en specialskole for hørehæmmede el ever mellem 16 og 19 år. Nyborgskolen havde tilknyttet et skolehjem. Fra 2010 og frem faldt elevtallet på Nyborgskolen. Det fremgår blandt andet af et referat fra møde i Regionsrådet i Region Sydd anmark den 27. juni 2011, at hovedårsagerne til det faldende elevtal va r et nyt operativt indgreb, hvor et cochlear implant blev indopereret, og at et konkurrerende tilbud – den selvejende institution Castberggård – var billi gere, fordi denne institution modtog tilskud fra staten. Det fremgår videre, at problematikken med den vigende belægning og det usikre planlægning sgrundlag for Nyborgskolen var formidlet til kommunerne i Syddanm ark i maj 2011 i forbindelse med dialog om Rammeaftale 2012. Det ble v på mødet afslutningsvist indstillet, at der skulle arbejdes for en snarlig lukning af Nyborgskolen og en overflytning af de tilbageværend e aktiviteter til Center Side 2/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 for Høretab i Fredericia. Den største udgift ved en lukning af Nyborgskolen v ar løn til lærerne, hvoraf en del var tjenestemænd, der kunne kræve løn i op t il 3 år fra afskedigelsen. I foråret 2010 blev der opsagt 1 ansat. I januar 20 11 blev der opsagt 13 ansatte. I efteråret 2011 blev 10 ansatte opsagt. I januar 2012 blev 3 ansatte opsagt. I juni 2012 indførte Region Syddanmark flek sibelt ansættelsesstop for lærere i regionen. I august 2012 blev Nyborgsko len flyttet til Fredericia. I oktober 2012 blev 6 tjenestemænd opsagt. I februar 2013 blev 3 tjeneste- mænd opsagt. Nyborgsskolen blev lukket i juli/augus t 2013, og 6 tjeneste- mænd blev flyttet til Center for Høretab. De rester ende ansatte blev opsagt. Holstebro Kommune havde 2 elever tilknyttet Nyborgs skolens undervisningsdel og bodel i skoleåret 2010/2011. 1 elev var tilknyttet i skoleåret 2011/2012. Inden lukning af Nyborgskolen blev det drøftet og u ndersøgt, hvordan der skulle forholdes med det akkumulerede underskud i f orbindelse med lukningen. Af referat fra møde i Socialdirektørforum den 13. a ugust 2012 fremgår blandt andet af punkt 3, at der blev orienteret om situationen på Nyborgskolen. Af pkt. 13 a fremgår blandt andet: ”… Det er i Styringsaftalen 2013 præciseret, at Styrin gsaftalens principper kun kan binde aftalens parter. Det blev på mødet i Socialdirektørforum den 16. maj besluttet, at den enkelte driftsherre, i de fremadrettede aftaler, dvs. pr. 17. maj 2012 skal indskrive, at d et er takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark, der er gældende. Hv is dette ikke fremgår i de fremadrettede købsaftaler, vil der vær e 100 procents driftsherreansvar ved en eventuel underskudsdækning for de kommuner, der er uden for Syddanmark. …” Af styringsaftalen 2013 for Region Syddanmark fremg år blandt andet af side 1: ”… Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammea ftalens parter. Det betyder, at Styringsaftalen alene regulerer køb og salg inden for Syddanmark. I forhold til køb og salg uden for Sydd anmark forpligter kommunerne og Region Syddanmark sig derfor til, at der ved hvert køb fremadrettet udarbejdes en konkret og individue l betalingsaftale, der regulerer forpligtelsen for såvel køber som sæl ger. Betalingsaftalen skal tage udgangspunkt i takstprin cipperne i Styringsaftalen i Syddanmark og skal indeholde afta ler om forhold Side 3/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 som underskudsdeling, takst, afregning mm. Såfremt driftsherre ikke skriver i de fremadrettede købsaftaler, at det er t akstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark, der er gældende, vil der være 100 procent driftsherre ansvar ved en eventuel undersku dsdækning for disse kommuner udenfor regionen. …” Af styringsaftalens side 5 fremgår desuden: "Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger Det påhviler udbyderen at udvise rettidig omhu i fo rhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner tidli gst muligt om mulig lukning af tilbud. Hvis et tilbud må lukke so m følge af manglende belægning, efterreguleres der ved lukning af tilbudet på følgende måde: Efterreguleringen fordeles forholdsm æssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendt e belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, h vori beslutning om lukning af tilbud træffes. Herved er det hensigten at sikre, at der fortsat visiteres til et tilbud, som har vigende be lægning, så efterreguleringen ikke påvirkes negativt. ..." Ved brev af 9. januar 2013 rettede Undervisningsmin isteriet henvendelse til Region Syddanmark vedrørende finansiering af Nyborg skolens underskud. Det fremgår blandt andet, at ministeriet vurderede, at spørgsmålet om finansiering af omkostningerne ved en eventuel lukn ing af Nyborgsskolen var et anliggende, der skulle afklares mellem regio nsrådet i Region Syddanmark og kommunalbestyrelserne, idet bemærkede s, at det var de kommuner, der havde benyttet tilbuddet, der ville s kulle bære udgiften. Undervisningsministeriet henviste desuden til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 om rammeaftaler, hvoraf f remgår, at styringsaftalen bl.a. skal indeholde angivelse af hvilke konkrete u ndervisningstilbud, der er omfattet af styringsaftalen, aftaler om lukning af tilbud og aftaler om principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af undervisningstilbud, der er omfattet af rammeaftale n. Af brev af 20. (og 26.) marts 2013 fra Region Sydda nmark til Undervisningsministeriet – Baggrundsnotat vedrørend e dækning af underskud på Nyborgskolen – fremgår blandt andet, a t der fortsat var uafklarede spørgsmål vedrørende dækning af det akku mulerede underskud ved lukning af Nyborgskolen. Regionen henviste i de n forbindelse til, at der ikke i rammeaftalerne/styringsaftalerne for 2012 og tidligere var en regulering af, hvordan finansieringen af underskud skulle håndteres for udenregionale brugerkommuner. Af brev af 27.maj 2013 fra daværende <anonym>Børne- og Undervisningsminister</anonym> til daværende <anonym>Regionsrådformand</anonym> fremgår blandt andet; at det var Undervisningsministeriets opfattelse; at vilkår som fastsættes i de årlige rammeaftaler; herunder principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af undervisningstilbud, der er omfattet af rammeaftalen; som udgangspunkt også gælder for de kommuner uden for den pågældende region; som benytter de undervisningstilbud, som er omfattet af rammeaftalen. Ved brev af 26. september 2013 fra Region Syddanmark til de kommuner, der havde haft borgere indskrevet på Nyborgskolen i 2011 0g 2012, orienterede regionen om, at det var Børne - og Undervisningsministerens opfattelse; at det var samtlige de kommuner; der havde benyttet Nyborgskolen i 2011 0g 2012, der skulle være med til at dække underskuddet i forbindelse med lukning. Regionen varslede på den baggrund løbende ekstraopkrævninger i perioden april 2014 til april 2017. Sagen vedrører det akkumulerede underskud for 2013,2014 0g 2015. Det fremgår blandt andet af pkt:. 5.3 i Styringsaftale 2013 fra Region Midtjylland; at det alene er driftsherren, der er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger, herunder udgifterne til oprettelse og lukning af et tilbud. Af Rammeaftale 2013, Styringsaftale for det specialiserede socialområde 0g specialundervisning for kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden; fremgår blandt andet følgende på side 9 om Principper for oprettelse og lukning af tilbud og pladser: Styringsaftalen skal indeholde principper for håndtering af driftsherrens udgifter forbundet med oprettelse og lukning af tilbud 0g pladser. Frem til styringsaftalen 2011 har dette ikke være adresseret i hovedstadsregionens takstmodel. Praksis har dog været, at driftsherre ikke eftersender regninger til brugerkommuner ved lukning af tilbud eller ved store ekstraudgifter ved eksisterende tilbud. Fra og med 2011 er denne praksis indskrevet i styringsaftalen; så princippet er, at alle udgifter ved lukning af et tilbud 'påhviler driftsherren; 0g at udgifterne ved omlægning kan indregnes i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende takstregler; således at de takstændringer dette må medføre; er kendte på forhånd. Der kan fra 2012 ikke ske en eftersendelse af regninger til brugerkommunerne som følge af uventede ekstraudgifter eller lavere belægningsprocent end forventet. KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed indenfor samme region. Iforhold til køb 0g salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb 0g salg af pladser udarbejdes konkrete 0g individuelle købskontrakter; der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling takst; afregning mv. 99 Forklaringer <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han er uddannet candoecon. I 2009 blev han konstitueret som og senere udnævnt til driftsdirektør i Region Syddan - mark. Han gik på pension med udgangen af 2014. Hans rolle som driftsdi - rektør var at have kontakten til institutionerne og samarbejdspartnere, pri - mært kommunerne i regionen. Han refererede til en anden direktør; som tog sig af den politiske del. Oprindeligt var der fire døveskoler i Danmark. De tog sig af grundskolefor- løbene, 0g Nyborgskolen tog sig af de 16-19-årige Nogle elever blev på skolen; til de var 21 eller 22 år. Elevtallet begyndte at falde; da man opera- tivt kunne afhjælpe døvhed hos de fleste. Det gav en forventning om, at døveskolerne skulle lukke; men der blev ved med at være nogle elever, som enten ikke var opererede, ikke fik tilstrækkeligt gavn af operationen; eller som blev døve senere i barndommen. Hertil kom børn af flygtninge og ind- vandrere, som kom til Danmark med høretab. Derfor blev lukningen af sko- lerne en langstrakt proces. Nyborgskolen havde kun to årgange, 0g derfor var afviklingen her hurtigere. Man vidste år for år hvilke elever; der kunne forventes at komme fra grundskolerne; 0g processen var planlagt. Finansieringen blev ændret via kommunalreformen; således at kommunerne skulle betale næsten alt selv . Det betød; at kommunerne kun gav bevilling for et år ad gangen og ofte meget tæt på skolestart. Derfor vidste man først ved skoleårets start hvor mange elever, man havde, og det gjorde tilpas - ningsprocessen vanskelig. Dertil kom; at Castberggård, et lille privat tilbud med ganske få elever, fik en bevilling på finansloven; som gjorde det muligt for dem at udbyde et konkurrerende og meget billigere tilbud. Det udløste et dramatisk fald i antal elever i forhold til det forventelige ud fra antal grund- skoleelever. Nyborgskolen stod med tjenestemandsansatte lærere, som havde krav på løn i 3 år. Regionen overvejede at samle alt på en matrikel, så faciliteterne i Fre - dericia kunne udnyttes. Trods sparetiltag kunne de alligevel se, at der var ak- kumuleret et underskud over to år, som skulle indarbejdes i taksterne; 0g dermed ville Nyborgskolen blive langt dyrere end Castberggård. Derfor satte de gang i en proces. Alt bortset fra afskedigelse af tjenestemandsansatte var allerede sket. De forsøgte at flytte disse tjenestemænd, men KL sagde, at der skulle være en nøje sammenhæng mellem den nuværende og den nye stil- ling; for at forflyttelse kunne ske; og det var stort set umuligt. Der var kun ganske få stillinger i regionen. Kun en enkelt ansat blev derfor omplaceret. Det endte med en lukning af Nyborgskolen. Regionen overvejede i den for - bindelse; at skolen var defineret som et landsdækkende tilbud og undersøg - te; om de havde kompetence til at nedlægge et sådant. Det havde de ifølge ministeriet, og lukningen blev vedtaget. Det akkumulerede underskud fore- lagde de også for ministeriet. Det var en svær proces at få et præcist svar, men til sidst fik de at vide, at brugerkommunerne skulle betale efter ramme - aftalen: Regionen havde i en anden sag givet tilsagn om at betale halvdelen af underskuddet ved driften; da denne del ifølge en analyse skyldtes dårlig ledelse; men de fik at vide, at det ikke var lovligt. Derfor spurgte man ikke regionen i denne sag, for svaret ville være det samme. Regionen var ikke inde over de konkrete aftaler mellem Nyborgskolen og kommunerne, før der kom en diskussion om, hvilken regions regelsæt; der gjaldt. Derefter fik de fremadrettet skrevet ind i aftalerne, at regelsættet i re- gionen; hvor institutionen var beliggende, var gældende. Vidnet husker ikke, hvornår den ændring skete. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun er <anonym>Stilling 1</anonym> ved Holstebro Kom- mune. Hun har siden maj 2008 været ansat i socialafdelingen inden for myn- dighedsafdelingen. Socialrådgiverne har den primære kontakt med borgerne. De laver en plan for den enkelte borger, og indgår der et botilbud eller noget lige så dyrt; skal det forelægges for visitationsudvalget. Kommunen undersøger, om der er et internt tilbud, og hvis ikke kigger de eksternt. Sagen med <anonym>P1</anonym> blev drøftet meget, for hun blev visiteret fra voksenområdet. <anonym>P4</anonym> boede allerede på Nyborgskolen og skulle bare forlænges . Vidnet har ikke set et vilkår om underskudsdeling i andre aftaler om visite - ring Hvis der er særlige vilkår i aftalerne, bliver de forelagt hende. Aftaler- ne er en skabelon, som sagsbehandlerne kan sætte krydser i. Havde hun kendt et sådant vilkår, ville hun have drøftet det med kommunens økonomi - folk og jurister og have overvejet, om de kunne underskrive. <anonym>P1</anonym> boede i januar 2012 fortsat på Nyborgskolen; og hende havde de en løbende dialog om, men hun husker ingen generel dialog om brugen af sko- len i fremtiden. Der kommer typisk en ny betalingsaftale; hvis der for ek- sempel kommer en ny tillægstakst; og den indeholder så angivelse af vilkår for opsigelse og andet. Kommunen kunne fra starten ikke finde andre tilbud end det i Nyborg. Da <anonym>P2</anonym> kom derned i 2007, var det første gang, at en borger fra kommunen skulle have et døvetilbud. Hun ved ikke, hvordan taksterne blev beregnet. Kommunen vurderer, om taksten er passende i forhold til funktionsnedsættelsen; og hvis ikke; går de i forhandling med tilbuddet. Hun ved ikke i detaljer, hvordan Region Midtjyl- land beregner takster. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at hun er socialrådgiver ved Holste - bro Kommune. Hun startede i 2006 som HK ansat, og i 2015 blev hun ud- dannet socialrådgiver; men allerede i 2008 begyndte hun at varetage opgaver indenfor området. Hun har siden arbejdet bredt inden for servicelovens om- råde. Hun husker bedst aftaleindgåelsen omkring <anonym>P1</anonym> <anonym>P2</anonym> var allerede an- bragt og blev overtaget fra børn og unge afdelingen: <anonym>P1</anonym> kom fra integrati - onsafdelingen. Nyborgskolen vurderede; at de kunne modtage <anonym>P1</anonym> og kom med en pris. Vidnet lavede en indstilling, som blev behandlet på et visitati- onsmøde De genbehandlede sagen hvert år og bevilgede opholdets forlæn - gelse. Visitationsaftalerne var hele aftalegrundlaget mellem parterne . Hun har al- drig hørt om vilkårene i Region Syddanmarks rammeaftale for lukning af en institution. Et sådant vilkår ville hun sende videre op i systemet, for det kun- ne hun ikke håndtere. Hun husker heller ikke at have visiteret til andre tilbud 1 Region Syddanmark . Hun husker ikke at have set Region Syddanmarks skrivelse af 26. januar 2012 Havde hun modtaget den, var den blevet lagt på sagen. Parternes synspunkter Region Syddanmark har til støtte for sin påstand i sit påstandsdokument gjort følgende gældende: Til støtte for påstanden gør Region Syddanmark overordnet gældende; at Holstebro Kommune som brugerkommune 1 forhold til Nyborgsskolens tilbud i 2011 og 2012 er forpligtet til at medvirke til at dække regionens underskud i forbindelse med lukningen af skolen. Regionen gør endvidere gældende; at underskudsdækningen skal ske efter principperne i rammeaftale 2013 for Region Syddanmark. HOLSTEBRO KOMMUNES FINANSIERINGSPLIGT Nyborgskolens undervisningstilbud I forhold til Nyborgskolens undervisning følger det af reglerne i specialundervisningsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, at Holstebro Kommune er forpligtet til at finansiere Region Syddanmarks udgifter i forbindelse med lukning af Nyborgskolen. Side 8/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Nyborgskolens undervisningsvirksomhed var et landsd ækkende regionalt specialundervisningstilbud efter den dagæ ldende specialundervisningslovs § 1, stk. 2, jf. stk. 1. A f udgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, fremgår, at ”Alle udgifter i forbindelse med specialundervisning m.v. på de regi onale […] landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og v oksne påhviler kommunerne ” (understreget her). Det gøres gældende, at denne generelle formulering uden begrænsninger også omfat ter underskud i forbindelse med lukning af Nyborgskolen som et land sdækkende undervisningstilbud omfattet af reglerne. Det fremgår endvidere af udgiftsbekendtgørelsen og forarbejderne til specialundervisningsloven (lovforslag nr. 108 af 24 . februar 2005), at finansieringsforpligtelsen påhviler brugerkommunern e – uanset om disse er geografisk placeret i den region, der udby der undervisningstilbuddet. Forarbejderne omtaler udtry kkeligt Nyborgskolen som et landsdækkende regionalt undervi sningstilbud efter reglerne. Det fremgår af bemærkningerne til specialundervisningsloven, at den særlige regulerin g af betalingsprincipper for lands- og landsdelsdækkende regionale undervisningsinstitutioner i udgiftsbekendtgørelsen skyldes, at ”disse tilbud vil blive anvendt tværregionalt, hvorfor tak streguleringen ikke alene kan fastsættes i den enkelte regions rammeaft ale.” Udgiftsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 8, fastslå r i overensstemmelse hermed, at det er ”samtlige kommuner i de fem regioner” , der skal afholde den objektive finansiering af Nyborgskolen i Region Syddanmark. Nyborgskolens elevhjem I forhold til Nyborgskolens elevhjem gør Region Syd danmark gældende, at det følger af reglerne i serviceloven, at Holstebro Kommune er forpligtet til at finansiere Region Sydd anmarks udgifter i forbindelse med lukning af Nyborgskolen. Holstebro Kommune opfyldte kommunens forpligtelser efter servicelovens §§ 67 og 108 gennem et samarbejde med Regions Syddanmark vedrørende Nyborgskolens elevhjem, jf. s ervicelovens § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, nr. 1, og § 67, stk. 4. Ifølge generalklausulen i servicelovens § 173 og de ns forarbejder påhviler der kommunerne en vidtgående finansierings pligt i forhold til sociale tilbud. Den vidtgående finansieringspligt f ølger af den klare ordlyd – uden forbehold og undtagelser – og ordene ”det fulde finansieringsansvar” i forarbejderene (lovforslag nr. 38 af 24. februar 2005). Region Syddanmark gør gældende, at dette fin ansieringsansvar også omfatter underskud i forbindelse med lukning a f Nyborgskolens elevhjem omfattet af reglerne. Region Syddanmark gør gældende, at den pågældende finansieringspligt også påhviler Holstebro Kommune, som faktisk benyttede sig at Nyborgskolens tilbud om elevhjem. Endvidere gør regionen gældende, at eleverne i prak sis blev visteret til både undervisningstilbuddet og botilbuddet, navnlig når eleverne kom fra geografiske områder langt placeret fra Nyborgsk olen, herunder i Holstebro Kommune. Det ville være unaturligt og i s trid med Side 9/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 forudsætningerne i lovgivningen, hvis der gjaldt fo rskellige finansieringsregler for undervisnings- henholdsvis botilbuddet. REGION SYDDANMARKS RAMMEAFTALE 2013 Rammeaftalens principper finder anvendelse Både specialundervisningsloven og serviceloven foru dsætter, at der indgås rammeaftaler mellem regionerne og kommunerne om regioners tilbud efter de pågældende love. Rammeaftalerne ind gås mellem de enkelte regionsråd og kommunerne i den pågældende r egion. Selv om Holstebro Kommune derfor ikke formelt set er part i Region Syddanmarks rammeaftale for 2013, gør Region Syddan mark gældende, at efterreguleringen kan foretages efter principperne i rammeaftalen. Grundlæggende er det Region Syddanmarks opfattelse, at der ikke er tale om en almindelig privatretlig aftalesituation. Kommunens finansieringspligt hviler på offentligretligt grundlag , jf. ovenfor. Dette understøttes også af den tidsmæssige forskydning me llem de konkrete købsaftaler i 2011 og 2012 og Region Syddanmarks ra mmeaftale af 2013. Rammeaftalens principper udfylder på objektiv t, sagligt og lovligt grundlag den nærmere fremgangsmåde for unde rskudsdækning ved lukning af tilbud. I tillæg hertil er det Region Syddanmarks opfattels e, at rammeaftalen er en integreret del af aftalegrundlaget mellem reg ionen og Holstebro Kommune. Region Syddanmark gør i den forbindelse gæ ldende, at Holstebro Kommune ikke var ubekendt med det forhold , at regionens rammeaftale regulerede forholdet mellem regionen og kommunen i forhold til Nyborgskolens tilbud. Til støtte herfor anføres for det første, at de enkelte betalingsaftaler rent faktisk blev indgået og reguleret efter takstprincipperne i rammeaftalen ud en indvendinger fra kommunen. Endvidere har Region Syddanmark ved en ma il af 27. januar 2012 til bl.a. Holstebro Kommune sendt en sk rivelse, hvor der udtrykkeligt er henvist til Region Syddanmarks ramm eaftale for 2012, jf. bilag 10 og 18. For det tredje har regionens ra mmeaftaler været offentligt tilgængelige på internettet siden 2007. Selvstændig økonomisk enhed Nyborgskolen har altid været en selvstændig økonomi sk enhed – både før og efter flytningen til Fredericia. Flytningen var ikke udtryk for fusion af to eller flere selvstændige økonomiske en heder, jf. bilag 12 og 13. Efter lukningen af Nyborgskolen blev Nyborgs kolens undervisningsopgaver flyttet til Center for Høretab , jf. bilag 16 og 17, og Nyborgskolen ophørte som selvstændig økonomisk e nhed. Lukningen af Nyborgskolen er derfor omfattet af ram meaftalens regler for lukning af selvstændige økonomiske enheder. Rettidig omhu Region Syddanmarks lukning af Nyborgskolen er endvi dere sket i overensstemmelse med rammeaftalens forskrifter om r ettidig omhu. Regionen gør gældende, at sagens dokumenter, herund er bilag 14-17, vidner om, at regionen har udvist rettidig omhu, he runder ved at forsøge at nedbringe underskuddet, foretage løbende Side 10/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 kapacitetstilpasninger (bilag 20 og 21) og finde al ternative løsninger til en lukning under skyldig hensyntagen til region ens forsyningsansvar. Der har endvidere været fuld åben hed i processen, jf. f.eks. pressemeddelelse af 25. august 2011 offe ntliggjort på Region Syddanmarks hjemmeside (bilag 19). Beregnet fordeling af lukningsomkostninger Region Syddanmark har beregnet fordelingen af lukningsomkostninger med udgangspunkt i brugerkommu nernes anvendte antal belægningsdage, ganget med de takste r, der knyttede sig de pågældende elevers ophold på skolen. Region Syddanmark gør gældende, at regionen ikke ved den nævnte beregningsmåde har tilsidesat rammeaftalens regler om beregning af for deling af lukningsomkostninger. Ved en fortolkning af rammeaftalens efterregulering sregler i lyset af aftalekomplekset som helhed er en fordeling efter b elægningsdage, ganget med takst, ikke i strid med kriteriet ”forho ldsmæssig fordeling efter anvendte belægningsdage”. Dette skal ses i sa mmenhæng med de omstændigheder, at kombinationen af antallet af faktiske belægningsdage og taksten er grundlaget for beregni ng af skolens provenu, at beregning af kommuners takstbetalinger for deres e levers ophold på skolen blev beregnet på grundlag heraf, o g at der i rammeaftalen ikke i øvrigt er beskrevet regnskabsdi spositioner, hvor belægningsdage indgår uden at blive ganget med taks ten for belægningsdagen. Region Syddanmark har for en god ordens skyld foret aget en beregning – tiltrådt af Holstebro Kommune, jf. proc esskrift A, side 2 – der viser, at forskellen mellem kommunens og region ens opfattelse af den korrekte beregning for 2013-2016 kan opgøres ti l kr. 54.820 (kr. 34.891 for skolen og kr. 19.838 for elevhjemmet): Antal takstdage 2011-2012 Takst- indtægter 2011-12 Andel af takstdage Andel af takst- indtægter Alle kommuner, der har anvendt Nyborgskolen i 2011-2012 Skole 15.573 17.943.273 - - Elevhjem 13.360 18.311.724 - - Holstebro Skole 850 1.041.770 5,5% 5,8% Elevhjem 850 1.234.928 6,4% 6,7% Beregning efter takstdage Kr. 2013 2014 2015Estimeret for 2016 I alt 2013- 2016 Holstebro I alt Holstebro 619.004 118.740 118.761 23.560 880.065 Skole 288.287 118.740 118.761 23.560 549.348 Elevhjem 330.717 0 0 0 330.717 Side 11/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Beregning efter takstindtægter (faktureret): Kr. 2013 2014 2015Estimeret for 2016 I alt 2013- 2016 Holstebro I alt Holstebro 657.200 126.301 126.324 25.060 934.884 Skole 306.645 126.301 126.324 25.060 584.329 Elevhjem 350.555 0 0 0 350.555 Forskel mellem de to opgørelsesmetoder: Kr. 2013 2014 2015Estimeret for 2016 I alt 2013- 2016 Holstebro I alt Holstebro 38.196 7.561 7.562 1.500 54.820 Skole 18.358 7.561 7.562 1.500 34.981 Elevhjem 19.838 0 0 0 19.838 FORÆLDELSE Region Syddanmark gør gældende, ingen del af region ens krav er forældet efter forældelsesloven. Ifølge forældelses lovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfristen ”fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyl dt, med mindre andet følger af andre bestemmelser.” Det er Region Syddanmarks opfattelse, at regionen ikke kunne kræve underskuddet dækket hos brugerkommunerne, herunder Holstebro Kommune, på ti dspunktet for lukningen af Nyborgskolen, dvs. den 31. juni 2013. Efter Region Syddanmarks opfattelse løber forældels esfristen tidligst fra tidspunktet for bogføringen af indtægter og udg ifter for de pågældende år ved regnskabsårenes afslutning, dvs. den 1. marts 2014 for regnskabsåret 2013, den 1. marts 2015 for regns kabsåret 2014 og den 1. marts 2016 for regnskabsåret 2015. Før disse tidspunkter kunne kravene for de vedkommende regnskabsår ikke endelig t opgøres, endsige gøres gældende over for Holstebro Kommune. Endvidere gør Region Syddanmark gældende, at det ak kumulerede underskud ikke kunne gøres gældende over for bruger kommunerne, herunder Holstebro Kommune, før lukningen af Nyborg skolen og den endelige opgørelse af underskuddet, dvs. i forbinde lse med afslutningen af regnskabsåret 2013. Det fremgår af Region Syddanmarks skrivelser til Ho lstebro Kommune, at kravene forfaldt til betaling henholdsv is den 18. august 2014, 26. juni 2015 og 24. juni 2016. Med indgivelse af stævning i denne sag blev forælde lsen under alle omstændighed afbrudt for så vidt angår den del af u nderskuddet, der blev opgjort ved afslutningen af regnskabsåret for 2013, dvs. den 1. marts 2014, jf. forældelseslovens § 16, stk. 2, nr. 1. Ingen del af Region Syddanmarks krav er derfor forældet. Under i ngen omstændigheder er kravet baseret på udgifterne for regnskabsåret 2014 og 2015 forældet. Rammeaftalen for 2013 fraviger ikke forældelseslove ns regler til skade for kommunen i strid med forældelseslovens § 26, stk. 1. Side 12/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 ..." Holstebro Kommune har til støtte for sine påstande i sit påstandsdok ument gjort følgende gældende: "... Ad den principale påstand: Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gør Holstebro Kommune gældende, at lovgivningen ikke pålægger kom munen en forpligtelse til at afholde udgifter i forbindelse med lukning af Nyborgskolen, og at kommunen heller ikke ved aftale har påtaget sig en forpligtelse hertil. Lovgivningen om fordelingen af udgifter Kommunernes forpligtelser i forhold til efterregule ring og fordeling af underskud i forbindelse med lukning af tilbud skal reguleres i styringsaftaler (rammeaftaler) mellem regioner og k ommuner og kan ikke udledes af lovgivningen. Reglerne om fordelingen mellem kommunerne af udgift er til undervisning mv. på de regionale institutioner er f astsat i udgiftsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 447 af 1 9. maj 2006, der var gældende på tidspunktet for Holstebro Kommunes indskrivning på Nyborgskolen og på tidspunktet for Nyborgskolens lu kning). Af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fremgår, at taksten f or brug af det enkelte tilbud fastsættes i rammeaftalen. For så vidt angår udgifter til driften af elevhjemm et følger kommunalbestyrelsernes betalingsforpligtelse af ser viceloven. Holstebro Kommune har visiteret til botilbuddet eft er servicelovens § 107, jf. de fremlagte visiteringstilsagn (bilag 5). Den dagældende takstbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007) indeholder i § 4, stk. 2, mulighed for, at driftshe rren for et tilbud efter servicelovens § 107, kan overføre underskud ved ind regning i taksten senest 2 år efter det år, som underskuddet vedrører . Takstreglerne giver ikke grundlag for at kræve dækning af undersk ud ved lukning. Af forarbejderne til servicelovens § 173 fremgår, a t den kommunale finansiering og takstfastsættelse for de enkelte ti lbud fremgår af rammeaftalen. De nærmere regler om indholdet af rammeaftalerne er fastsat i bekendtgørelsen om rammeaftaler (dagældende bekendt gørelse nr. 381 af 28. april 2012). Efter bekendtgørelsens § 6 skal kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet in dgå en styringsaftale (styringsaftalen er en del af rammea ftalen). Bekendtgørelsens § 7 opregner en række krav til ind holdet af styringsaftalen, herunder aftaler om oprettelse og lukning af undervisningstilbud, og aftaler om principper for e ventuel indregning af regionsrådets udgifter ved lukning af et tilbud. Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke af lovgivningen kan udledes en forpligtelse for kommuner til at medvirk e til at dække underskud i forbindelse med lukning af et undervisn ingstilbud eller Side 13/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 botilbud, som drives af regionen. Grundlaget for et krav om efterregulering og fordel ing af underskud i forbindelse med lukning af tilbud skal findes i sty ringsaftalerne. Dette understøttes af, at adgangen til at kræve efterbeta ling ved lukning reguleres forskelligt i de enkelte regioners styrin gsaftaler, jf. styringsaftale 2013 for Region Midtjylland, side 13 (bilag E) og styringsaftale 2013 for Region Hovedstaden, side 9 (bilag F). I Region Hovedstadens styringsaftale og i Region Midtjylland s styringsaftale er det fastsat, at underskud ved lukning af tilbud påh viler driftsherren. Det afgørende for, om Region Syddanmark har adgang til efterregulering, er således, hvorvidt Holstebro Kom mune er bundet af Region Syddanmarks styringsaftale. Region Syddanmarks styringsaftale Styringsaftalen for Region Syddanmark er indgået me llem regionsrådet og de kommuner, der er beliggende i re gionen. Det er et fast princip i aftaleretten, at en aftale alene bin der aftalens parter. Dette princip er også udtrykkeligt beskrevet på sid e 1 i regionens styringsaftale for 2013, hvoraf fremgår, at "Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde ramme aftalens parter. Det betyder, at Styringsaftalen alene regul erer køb og salg inden for Syddanmark." Denne passus er gentaget sidenhen, senest i regione ns styringsaftale for 2016. Holstebro Kommune er således ikke forpligtet efter principperne i styringsaftalen – og er dermed ikke forpligtet til at betale ekstraopkrævninger for omkostninger opstået i forbi ndelse med lukningen af et tilbud. Dette er var også oprindelig regionens egen opfatte lse af spørgsmålet, jf. regionens baggrundsnotat af 20. marts 2013 til børne- og undervisningsministeren (bilag 1, side 10, 1. afsni t). Dette støttes endvidere af, at det i referat fra mø de i Kommunekontaktråd Syddanmark 29. august 2012, side 28 (bilag 15) fremgår om styringsaftalen, at "Styringsaftalens principper kan kun binde aftalens parter. Derved regulerer Styringsaftalen alene køb og salg af pladser inden for Syddanmark. Dette betyder konkret, at kom muner udenfor Syddanmark eksempelvis ikke er forpligtet t il at betale et eventuelt underskud ved lukning af et tilbud, hv is det ikke er særligt aftalt i en individuel købskontrakt." Holstebro Kommune har ikke tilsluttet sig Region Sy ddanmarks styringsaftale, og i de to konkrete aftaler om inds krivning (bilag 5 og D) henvises ikke til, at styringsaftalen herved er gældende mellem parterne. Det bestrides, at styringsaftalens principper udfyl der det offentligretlige lovgrundlag, og at dette fører til , at styringsaftalen for Side 14/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Region Syddanmark er bindende for Holstebro Kommune , selvom kommunen ikke er part i aftalen. Det bestrides ligeledes, at rammeaftalen er en inte greret del af aftalegrundlaget mellem Region Syddanmark og Holste bro Kommune. Det ville som det mindste forudsætte, at regionen h ave indsat en henvisning til styringsaftalens regulering i de ind skrivningsaftaler, som Holstebro Kommune har indgået med regionen. Uanset at rammeaftalerne/styringsaftalerne udarbejd es på baggrund af et lovkrav herom, fører dette ikke til, at almindel ige aftaleretlige principper fraviges. Der indgås forskellige styringsaftaler for de enkel te regioner, og aftalerne er bindende for de kommuner, der er belig gende i den pågældende region. Holstebro Kommune er således bun det af styringsaftalen i Region Midtjylland. Den omstændighed, at de takster, som Holstebro Komm une betalte, svarer til styringsaftalens takster, fører heller i kke til, at styringsaftalen derved er bindende for Holstebro Kommune. Det forho ld, at styringsaftalerne har været offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside, kan heller ikke kan medføre, at aftalen er bindende for kommunen. Holstebro Kommune er ikke i besiddelse af regionens e-mail af 27. januar 2012 (bilag 10). Den ses ikke modtaget eller journaliseret i kommunens journalsystem. Selv hvis dette var tilfæl det, vil en sådan mail ikke udgøre tilstrækkeligt grundlag for, at Ho lstebro Kommune havde tilsluttet sig styringsaftalen eller ændringe r hertil. E-mailen blev sendt efter de pågældende indskrivningsaftaler var indgået, og er ikke stilet til en sagsbehandler, men blot uden nærmere introduktion sendt til kommunens hovedpostkasse. Fremsendelse af den p ågældende e- mail kan heller ikke danne grundlag for, at Holsteb ro Kommune ved passivitet skulle være blevet bundet af styringsaft alen eller ændringer hertil. Først med styringsaftalen 2013 blev der indsat vilk år om, at der kan ske efterregulering ved lukning af en selvstændig ø konomisk enhed. Indtil da kunne der alene foretages efterregulering , hvis der var tale om lukning af et tilbud. Nyborgsskolen blev først f ra 1. januar 2013 en selvstændig økonomisk enhed. Holstebro Kommune er ikke enig i den forståelse af retstilstanden, som fremgår af brev af 27. maj 2013 fra Ministeriet for Børn og Undervisning (bilag 4). Ministeriet har da heller i kke nærmere redegjort for, hvorledes kommuner, der ikke er part i styringsaftalen, kan være underlagt forpligtelser efter aftalen til at dække udgifter ved lukning. Forældelse Såfremt retten måtte komme frem til, at Holstebro K ommune i henhold til specialundervisningsloven og servicelov en er forpligtet til at medvirke til at dække et underskud ved lukning a f en institution, men at dette ikke kan ske i efter principperne i st yringsaftalen 2013, gøres det gældende, at kravet er forældet. Side 15/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Nyborgskolen lukkede med virkning fra den 31. juli 2013. Da kravet i denne sag er en almindelig fordring, forældes krave t efter tre år i henhold til forældelseslovens § 3. Da kravet vedrør er fordringer, der hidrører fra Nyborgskolens lukning den 31. juli 201 3, er fordringerne forældet den 31. juli 2016, jf. forældelseslovens § 2, da regionen allerede på det tidspunkt kunne kræve betaling af s it krav. Selv hvis Holstebro Kommune måtte blive anset for b undet af styringsaftalen, vil der være indtrådt forældelse. Styringsaftalens bestemmelser, om at den endelige opgørelse og forde ling af efterregulering senest skal foreligge umiddelbart e fter det pågældende års regnskabsafslutning, kan ikke have den virkning , at den fraviger forældelseslovens regler til skade for Holstebro Ko mmune, jf. hertil forældelseslovens § 26, stk. 1. Hvis retten måtte finde, at Holstebro Kommune er bu ndet af styringsaftalen, og at fravigelsen af styringsaftal en ikke fraviger forældelsesloven i strid med lovens § 26, vil det t idspunkt, hvor regionen kunne kræve at få fordringen opfyldt efter forældelseslovens § 2, stk. 1, ikke være sammenfaldende med tidspunkt et for bogføring af indtægter og udgifter ved afslutningen af de omh andlede regnskabsår. Der ses ikke noget til hinder for, at Region Syddanmark kunne have opgjort sit krav og gjort dette gældende overfor betalingskommunerne umiddelbart efter lukningen af Nyborgskolen. Det efterbetalingskrav, der er fremsat overfor komm unerne består så vidt ses af udgifter, der allerede på tidspunktet f or lukningen kunne opgøres. Ad den subsidiære påstand Såfremt retten måtte komme frem til, at Holstebro K ommune er bundet af Region Syddanmarks styringsaftale, gøres det gældende, at Holstebro Kommune ikke skal hæfte for efterreguleri ng i en størrelse som påstået af Region Syddanmark. Holstebro Kommune er ikke forpligtet til at medvirk e til at dække den del af underskuddet, der vedrører botilbuddet. Boti lbuddet er ikke et landsdækkende tilbud, og der er ikke særlige finans ieringsregler i forhold til driften af et sådant tilbud. Det gøres endvidere gældende, at Region Syddanmark ikke har udvist den rettidige omhu, som foreskrives i styringsaftal en, i forhold til at informere betalingskommuner tidligst muligt om muli g lukning af et tilbud. Holstebro Kommune deltog således ikke i de drøftels er, som Region Syddanmark havde med kommunerne i regionen og KL i forbindelse med Nyborgskolens flytning til Fredericia. Holstebr o Kommune har derfor ikke til fulde været informeret så tidligt s om muligt om tilbuddets udfordringer og den mulige forestående l ukning. Endvidere gøres det gældende, at Region Syddanmark ikke har opgjort efterreguleringen i overensstemmelse med styringsaf talens vilkår. I Region Syddanmarks opgørelse af fordeling af det sa mlede akkumulerede underskud er opgørelsesmetoden baseret på takstindtægten i 2011 og 2012 – og ikke antallet af belægningsdage, Side 16/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 som styringsaftalen foreskriver. Forskellen i metod e har konsekvenser for fordelingen. Såfremt Region Syddanmark havde fo rdelt underskuddet i henhold til den i styringsaftalen fo reskrevne metode, ville Holstebro Kommunes del af efterreguleringen v ære lavere. Det gøres endelig gældende, at kravet er delvist fo rældet. Den del af kravet, der hidrører fra det akkumulerede underskud opstået i årene op til lukningen af skolen i juli 2013, består af ford ringer for hvilke, der er gået mere end tre år fra det tidligste tidspunkt , hvor regionen kunne kræve at få fordringerne opfyldt. ..." Rettens begrundelse og afgørelse Holstebro Kommunes og Region Syddanmarks aftaler fo r årene 2011 og 2012 om køb af ydelser på Nyborgskolen indeholder u bestridt ingen be- stemmelser om, at Holstebro Kommune i tilfælde af l ukning af Nyborg- skolen skulle være med til at dække et eventuelt un derskud. Holstebro Kommune har på intet tidspunkt været afta lepart i rammeaftalen for Region Syddanmark, som i øvrigt først fra 2013 har indeholdt en be- stemmelse om, at der ved lukning af et tilbud skal ske en efterregulering mellem betalingskommunerne i 2 regnskabsår forud fo r det år, hvori be- slutningen om lukning træffes. I 2011 og 2012, hvor aftalerne med Holste- bro Kommune blev indgået, indeholdt rammeaftalen ef ter det oplyste intet om, at brugerkommunerne ved et tilbuds lukning hæft ede for et eventuelt underskud. Holstebro Kommune vil herefter kun kunne pålægges a t betale en forholds- mæssig andel af Nyborgskolens underskud, såfremt en sådan pligt med tilstrækkelig klarhed fremgår af lovgivningen. Serviceloven pålægger i § 4 kommunalbestyrelsen at sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter loven. Kommunalbestyrelsen kan opfylde sit for- syningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarb ejde med andre kom- muner, regioner eller private tilbud. Det fremgår a f servicelovens § 173, at kommunen endeligt afholder udgifterne efter loven. Specialundervisningslovens § 1 pålægger kommunalbes tyrelsen at sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, de r bor eller længerevaren- de opholder sig i kommunen, efter undervisningsplig tens ophør kan få spe- cialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjæl- pe eller begrænse virkningerne af disse handicap (k ompenserende special- undervisning). I tilknytning hertil kan der etabler es undervisning, som er til- rettelagt under hensyntagen til deltagernes handica p. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Det følger af specialundervisningslovens § 4, at ko mmunalbestyrelsen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter, herunder Side 17/18 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 udgifterne til undervisningen m.v. på de regionale undervisningsinstitu- tioner, jf. § 1, stk. 2 og 3. Undervisningsminister en fastsætter nærmere regler om fordelingen mellem kommunerne af udgifter ne til undervisningen m.v. på de regionale institutioner samt på den af B orgerrepræsentationen drevne landsdækkende undervisningsinstitution i Køb enhavns Kommune. Af specialundervisningslovens § 6h fremgår, at regi onsrådet har det overordnede ansvar for regionens undervisningsinsti tutioner, og at kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet år ligt indgår en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordin ering af regionens undervisningsinstitutioner. Børne- og undervisnings ministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftalen, herunder krav til a ftalens indhold, tidsfrist for indgåelse af aftalen og koordinering af kapacit et og sammensætning af de regionale undervisningsinstitutioner. Undervisningsministeren udnyttede bemyndigelsen i s pecialundervisnings- lovens § 4 til at udstede bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj 2006 om udgift- erne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne. Bekendt- gørelsen var gældende frem til den 1. juli 2014. Af bekendtgørelsens § 2 fremgår, at alle udgifter i forbindelse med special undervisning m.v. på de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisnings tilbud for børn og voksne påhviler kommunerne. Udgifterne ved det enke lte undervisnings- tilbud dækkes ved en takst for brug af undervisning stilbuddet, der reduceres med en objektiv finansiering. Den objektive finansi ering afholdes af de kommuner, som har mulighed for at benytte det pågæl dende undervisnings- tilbud. Den objektive finansiering af Nyborgskolen skal ifølge bekendtgørel- sens § 6 afholdes af samtlige kommuner i de 5 regio ner. Bekendtgørelsen indeholder ingen særlige bestemmelser om, hvordan d er skal forholdes med underskud ved lukning af tilbud. Med hjemmel i specialundervisningslovens § 6h har U ndervisningsminister- en udstedt bekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 om rammeaftaler mv. på specialundervisningsområdet, som ligeledes var gæld ende frem til den 1. juli 2014. Rammeaftalebekendtgørelsen opstiller i § 7 en række krav til styrings- aftalen, herunder at den skal indeholde aftaler om oprettelse og lukning af undervisningstilbud. Rammeaftalebekendtgørelsen sti ller ikke nærmere krav til indholdet af disse aftaler. Af disse regler fremgår således, at brugerkommunern e i årene omfattet af denne sag via takstbetaling skulle finansiere den l øbende drift af special- undervisningstilbud, men lovgivningen fastsætter ef ter sin ordlyd ikke en pligt for brugerkommunerne til ved et tilbuds lukni ng derudover at betale et akkumuleret eller efterfølgende underskud. Denne fo rståelse understøttes af de fremlagte styringsaftaler for 2013 for Region Mi dtjylland og for Region Hovedstaden. Disse aftaler adskiller sig på en rækk e punkter fra rammeaf- talen for 2013 for Region Syddanmark. Blandt andet fremgår det således af Region Midtjyllands rammeaftale, at det ved oprette lse og lukning af et tilbud er driftsherren; der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete pro- blemstillinger, herunder eventuelle økonomiske problemstillinger. Af Region Hovedstadens rammeaftale fremgår det tilsvarende; at praksis ved lukning af tilbud har været; at driftsherren ikke eftersender regninger til brugerkommunerne, 0g at denne praksis fra 2011 er skrevet ind i styrings - aftalen; så princippet er, at alle udgifter ved lukning af et tilbud påhviler driftsherren. Der foreligger herefter ikke det fornødne sikre grundlag for at tilpligte Hol- stebro Kommune at betale en forholdsmæssig andel af underskuddet ved lukningen af Nyborgskolen. Holstebro Kommune frifindes derfor. Det følger af sagens udfald, at Region Syddanmark skal betale sagsom- kostninger til Holstebro Kommune. Disse fastsættes efter sagens værdi, omfang og problemstillinger til 75.000 kr. inklusive moms til dækning af udgifter til advokatbistand. Thi kendes for ret: Sagsøgte; Holstebro Kommune, frifindes . Sagsøgeren; Region Syddanmark; skal inden 14 dage til Holstebro Kommu- ne betale sagsomkostninger med 75.000 kr. <anonym>Dommer 1</anonym>	46,767	47,152
815	Byrettens dom blev ophævet	Hjemvisning	Straffesag	Østre Landsret	SS-2055/2008-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	1930/22	Efterforskning og straffeproces; Færdsel;			Nej				52055003- MKJ ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 26. september 2008 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Hedegaard Madsen; Arne Brandt og Tine Egelund Thomsen (kst;)). 2. afd. a.s. nr. $-2055-08: Anklagemyndigheden mod (advokat Poul Helmuth Petersen, besk.) Københavns Byrets dom af 24.juni 2008 (SS 1-6185/2008) er anket af med principal påstand om ophævelse af dommen og hjemvisning af sagen til for- nyet behandling ved Københavns Byret; subsidiært frifindelse for så vidt angår dommens bestemmelse om betinget frakendelse af førerretten Anklagemyndigheden har påstået afvisning af tiltaltes principale påstand og i øvrigt stad- fæstelse. Tiltalte har til støtte for den principale påstand anført; at der er begået rettergangsfejl af byretten ved ikke at foranstalte bevisførelse i form af vidneførsel;, jf. retsplejelovens $ 898, stk. 2. Endvidere er anklageskriftet i sin formulering ikke præciseret tilstrækkeligt. Det fremgår af sagens akter for byretten; at cyklisten var anført på bevisfortegnelsen; men han blev ikke afhørt. - 2 - Det fremgår endvidere, at tiltalte blev tilbudt at få en forsvarer beskikket, men at han af - slog dette. Tiltalte n ægtede sig skyldig, således som tiltalen var for muleret. For landsretten har forsvareren fremlagt et rids over uheldsstedet med nøjagtig angivelse af vognbane rnes placering. Et tilsvarende rids var ikke fremlagt i byretten. Tiltalte har supplerende fork laret blandt andet, at anklageren under hovedforhandlingen i byretten spurgte dommeren inden afsigelse af dommen, om den pågældende cyklist ikke skulle afhøres , forinden afgørelse blev truffet. Det afviste dommeren som ufornødent. Til- talte blev ikke spurg t om sin opfattelse af dette spørgsmål. Landsrettens afgørelse I mangel af nærmere oplysninger fra anklagemyndigheden om det passerede under hoved - forhandlingen i byretten , herunder om års agen til, at cyklisten under de foreliggende om - stændighe der ikke blev afhørt som vidne i sagen , finder landsretten, at byretten burde have undersøgt, om yderligere oplysninger, herunder bevisførelse, burde have været tilvejebragt og givet tiltalte lejlighed til at komme med sine bemærkninger hertil, jf. retsplejelovens § 898, stk. 2. Retsbogen indeholder heller ikke oplysninger til belysning af det passerede . På den baggrund finder landsretten det rettest, at dommen ophæves , og at sagen hjemvises til fornyet behandling, jf. retsplejelovens § 925, stk. 1, sammenholdt me d § 927, stk. 1, nr. 2. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom ophæves , og sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten. Statskassen skal betale sage ns omkostninger for begge instanser. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræ ftes. Østre Landsrets kontor, den P.j.v.	52055003- MKJ ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 26. september 2008 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Hedegaard Madsen; Arne Brandt og Tine Egelund Thomsen (kst;)). 2. afd. a.s. nr. $-2055-08: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Poul Helmuth Petersen, besk.) Københavns Byrets dom af 24.juni 2008 (SS 1-6185/2008) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med principal påstand om ophævelse af dommen og hjemvisning af sagen til for- nyet behandling ved Københavns Byret; subsidiært frifindelse for så vidt angår dommens bestemmelse om betinget frakendelse af førerretten Anklagemyndigheden har påstået afvisning af tiltaltes principale påstand og i øvrigt stad- fæstelse. Tiltalte har til støtte for den principale påstand anført; at der er begået rettergangsfejl af byretten ved ikke at foranstalte bevisførelse i form af vidneførsel;, jf. retsplejelovens $ 898, stk. 2. Endvidere er anklageskriftet i sin formulering ikke præciseret tilstrækkeligt. Det fremgår af sagens akter for byretten; at cyklisten var anført på bevisfortegnelsen; men han blev ikke afhørt. - 2 - Det fremgår endvidere, at tiltalte blev tilbudt at få en forsvarer beskikket, men at han af - slog dette. Tiltalte n ægtede sig skyldig, således som tiltalen var for muleret. For landsretten har forsvareren fremlagt et rids over uheldsstedet med nøjagtig angivelse af vognbane rnes placering. Et tilsvarende rids var ikke fremlagt i byretten. Tiltalte har supplerende fork laret blandt andet, at anklageren under hovedforhandlingen i byretten spurgte dommeren inden afsigelse af dommen, om den pågældende cyklist ikke skulle afhøres , forinden afgørelse blev truffet. Det afviste dommeren som ufornødent. Til- talte blev ikke spurg t om sin opfattelse af dette spørgsmål. Landsrettens afgørelse I mangel af nærmere oplysninger fra anklagemyndigheden om det passerede under hoved - forhandlingen i byretten , herunder om års agen til, at cyklisten under de foreliggende om - stændighe der ikke blev afhørt som vidne i sagen , finder landsretten, at byretten burde have undersøgt, om yderligere oplysninger, herunder bevisførelse, burde have været tilvejebragt og givet tiltalte lejlighed til at komme med sine bemærkninger hertil, jf. retsplejelovens § 898, stk. 2. Retsbogen indeholder heller ikke oplysninger til belysning af det passerede . På den baggrund finder landsretten det rettest, at dommen ophæves , og at sagen hjemvises til fornyet behandling, jf. retsplejelovens § 925, stk. 1, sammenholdt me d § 927, stk. 1, nr. 2. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom ophæves , og sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten. Statskassen skal betale sage ns omkostninger for begge instanser. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræ ftes. Østre Landsrets kontor, den P.j.v.	2,840	2,913
816	Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. 26, stk. 6	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-6185/2008-KBH	Bødesag	1. instans	1928/22	Færdsel;			Nej				Københavns Byret DO M afsagt den 24.juni 2008 i sag SS 1-6185/2008 Anklagemyndigheden mod Iocc Sagens baggrund og parternes påstande. Anklageskrift er modtaget den 17.marts. 2008. er tiltalt efter 1 færdselslovens 8 118 jf 26 stk 6 ved den 23.januar 2008 ca. kl. 11.00 at have ført personbil ad Amagerbrogade i København og før svingning til højre ad Vermlandsgade i krydset Amagerbrogade-Vermlandsgade-Christmas Møllers Plads- Ved Stadsgraven at have undladt at sikre sig, at manøvren kunne udføres uden u- lempe for en cyklist; der kørte lige ud, hvilket havde til følge; at cyklisten blev påkørt. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf: Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 1,jf. $ 125, stk. 4, frakendes førerretten betinget. Tiltalte har nægtet sig skyldig, sådan som anklageskriftet er formuleret; idet der ikke skete påkørsel. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af tiltalte. Iiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: 11 Tiltalte forklarede; at han kørt ad Amagerbrogade. Han skulle til højre i krydset; da det bliver grønt i højresvingsbanen. Han holdt stille og afventede nogle modkørende biler, der svingede til venstre. Der holdt en bil bagved ham. Han orienterede sig i spejlet og over skulderen; men kunne ikke se no- gen cyklister. Cyklisternes svingbane følger vejbanen og er kort. Han kørte herefter frem og foretog svingningen til højre. Han orienterede sig igen over skulderen; og så cyklisten tæt ved bilens bagende. Cyklisten drejede og af- værgede derved en påkørsel. Han har hverken hørt eller mærket en påkørsel. Cyklisten sprang af cyklen og cyklen væltede. Tiltalte kørte ind til siden. Cyklisten samlede cyklen op og havde trukket den væk fra kørebanen før politiet kom. Tiltalte kan ikke huske; om der holdt en bil foran ham i højres- vingsbanen _ 11 Rettens begrundelse og afgørelse forhold 1 Efter tiltaltes forklaring lægger retten til grund; at tiltalte; selvom han orien- terede sig i spejlet og over skulderen; overså cyklisten; der derved blev tvun- get til at dreje af og springe af cyklen for at undgå en påkørsel. Tiltalte fin- des derfor, uanset; at der ikke skete påkørsel, skyldig i overtrædelse af færd- selslovens '$ 26, stk. 6 i overensstemmelse med tiltalen dog med den ænd- ring, at det må lægges til grund, at der, først og fremmest på grund af cykli- sten reaktion; ikke skete påkørsel. Straffen fastsættes til en bøde på 1.500 kr., ~ jf:. færdselslovens $ 118,jf. $ 26, stk. 6. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Henset til det anførte om skyldsspørgsmålet finder retten; at tiltalte ved sin kørsel har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorved til- talte har fremkaldt fare for skade på person og ting: Herefter er betingelserne for betinget førerretsfrakendelse i medfør af færdselslovens $ 125, stk . 1, nr. 1,jf. $ 125, stk. 4, opfyldt Tbi kendes for ret: straffes med en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, frakendes tiltalte. Frakendelsen er betinget på vilkår; at tiltalte i 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at førerretten skal frakendes ham: Tiltalte skal betale sagens omkostninger.	Københavns Byret DO M afsagt den 24.juni 2008 i sag SS 1-6185/2008 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Iocc <anonym>København V</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande. Anklageskrift er modtaget den 17.marts. 2008. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt efter 1 færdselslovens 8 118 jf 26 stk 6 ved den 23.januar 2008 ca. kl. 11.00 at have ført personbil <anonym>Reg nr</anonym> ad Amagerbrogade i København og før svingning til højre ad Vermlandsgade i krydset Amagerbrogade-Vermlandsgade-Christmas Møllers Plads- Ved Stadsgraven at have undladt at sikre sig, at manøvren kunne udføres uden u- lempe for en cyklist; der kørte lige ud, hvilket havde til følge; at cyklisten blev påkørt. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf: Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 1,jf. $ 125, stk. 4, frakendes førerretten betinget. Tiltalte har nægtet sig skyldig, sådan som anklageskriftet er formuleret; idet der ikke skete påkørsel. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af tiltalte. Iiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: 11 Tiltalte forklarede; at han kørt ad Amagerbrogade. Han skulle til højre i krydset; da det bliver grønt i højresvingsbanen. Han holdt stille og afventede nogle modkørende biler, der svingede til venstre. Der holdt en bil bagved ham. Han orienterede sig i spejlet og over skulderen; men kunne ikke se no- gen cyklister. Cyklisternes svingbane følger vejbanen og er kort. Han kørte herefter frem og foretog svingningen til højre. Han orienterede sig igen over skulderen; og så cyklisten tæt ved bilens bagende. Cyklisten drejede og af- værgede derved en påkørsel. Han har hverken hørt eller mærket en påkørsel. Cyklisten sprang af cyklen og cyklen væltede. Tiltalte kørte ind til siden. Cyklisten samlede cyklen op og havde trukket den væk fra kørebanen før politiet kom. Tiltalte kan ikke huske; om der holdt en bil foran ham i højres- vingsbanen _ 11 Rettens begrundelse og afgørelse forhold 1 Efter tiltaltes forklaring lægger retten til grund; at tiltalte; selvom han orien- terede sig i spejlet og over skulderen; overså cyklisten; der derved blev tvun- get til at dreje af og springe af cyklen for at undgå en påkørsel. Tiltalte fin- des derfor, uanset; at der ikke skete påkørsel, skyldig i overtrædelse af færd- selslovens '$ 26, stk. 6 i overensstemmelse med tiltalen dog med den ænd- ring, at det må lægges til grund, at der, først og fremmest på grund af cykli- sten reaktion; ikke skete påkørsel. Straffen fastsættes til en bøde på 1.500 kr., ~ jf:. færdselslovens $ 118,jf. $ 26, stk. 6. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. Henset til det anførte om skyldsspørgsmålet finder retten; at tiltalte ved sin kørsel har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorved til- talte har fremkaldt fare for skade på person og ting: Herefter er betingelserne for betinget førerretsfrakendelse i medfør af færdselslovens $ 125, stk . 1, nr. 1,jf. $ 125, stk. 4, opfyldt Tbi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, frakendes tiltalte. Frakendelsen er betinget på vilkår; at tiltalte i 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at førerretten skal frakendes ham: Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>	3,363	3,535
817	Byrettens dom blev ændret, således at tiltalte blev frifundet	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-1945/2010-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1932/22	Efterforskning og straffeproces;			Nej				ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 15. september 2010 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Henrik Gam; Ulla Langholz og Ulrik Finn Jørgensen (kst.) med domsmænd)_ 6. afd. a.S. nr. S-1945-10: Anklagemyndigheden mod (advokat Bjørn M Caning; besk) Københavns Byrets dom af 7.juni 2010 (SS 3-10689/2009) er anket af med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Landsrettens begrundelse og resultat I retsplejeloven af 11. april 1916 8 908, stk. 2, var bestemt: "Frifindelse finder Sted, naar Overanklageren ikke er paataleberettiget, naar Forfølgning frafaldes, naar Strafskylden er forældet, samt naar Tiltalte ikke findes skyldig:= Overanklageren blev senere ændret til statsadvokaten. - 2 - Bestemmelsen blev i øvrigt ændret ved lov nr. 385 af 20. maj 1992 , hvor den fik følgende indhold: Stk. 2. Frifindelse skal ske, når forholdet ikke er undergivet offentlig påtale, når forfølgningen opgives, når forholdet er forældet, samt når tiltalte ikke findes skyldig .” Ændringen af bestemmelsen, der med senere redaktionelle ændringer svarer til den nugældende § 883, stk. 2 , byggede på Retsplejer ådets forslag i betænkning nr. 1194/1990 om anklagemyndighedens struktur. Af betænkningen side 76 f. fremgår blandt andet: ”Reglen i retsplejelovens § 727 foreskriver, at retten i embeds medfør skal prøve, om den, der har rejst tiltalen , er påtaleberettig et. Hvis retten inden domsforhandlingen bliver opmærksom på, at påtaleret mangler, skal sagen afvises, … . Opdages forholdet først, efter at domsforhandlingen er begyndt, skal den tiltalte derimod frifindes, … . … I offentlige straffesager bør retten efte r rådets opfattelse alene påse, at forholdet er undergivet offentlig påtale … . Derimod finder rådet, at spørgsmålet om, hvorvidt påtale er rejst af den rette instans inden for anklagemyndigheden, er et internt anliggende, som ikke bør medføre sagens afvis ning eller frifindelse.” I bemærkningerne til forslag til lo v om ændring af retsplejeloven m.v., jf. Folketingstidende 1991 -92, tillæg A, sp. 4213, er anført blandt andet: ”Ændringen af disse bestemmelser er en følge af forslaget om ophævelse af den gæld ende § 727 om rettens prøvelse af påtalekompetencen, som ikke er medtaget i lovforslaget. Baggrunden herfor er, at det findes unødvendigt, at retten prøver, om det er rette myndighed inden for anklagemyndigheden, der har rejst tiltalen, idet dette efter Ju stitsministeriets opfattelse bør være et internt anliggende for anklagemyndigheden. Retten skal dog fortsat påse, at det forhold, som ønskes pådømt under en offentlig straffesag, er undergivet offentlig påtale. …” Indtil lovændringen i 1992 var det såled es klart, at der skulle ske frifindelse, når det under en hovedforhandling blev opdaget, at tiltalen var rejst af en statsadvokat, der ikke var påtaleberettiget. Det gjaldt, hvis det var en anden statsadvokat, der var påtaleberettiget, men efter den dagæld ende bestemmelses ordlyd gjaldt det også, hvis påtalekompetencen henhørte under den militære anklagemyndighed. Ændringen af retsplejelovens § 908 i 1992 var begrundet med, at det ikke længere skulle have konsekvenser i form af afvisning eller frifindelse, hvis tiltale blev rejst af én myndighed inden for den civile anklagemyndighed, selv om påtalekompetencen henhørte under en anden myndighed inden for den civile anklagemyndighed. Der er hverken i den ovennævnte betænkning eller i lovforslagets bemærkninger taget stilling til, hvorvidt ændringerne også skulle omfatte den foreliggende situation; hvor påtalen tilkommer den militære anklagemyndighed. Da ændringen således var begrundet i praktiske hensyn inden for samme anklagemyndighed, finder landsretten det mest nærliggende at antage, at det ikke har været hensigten at ændre retstilstanden i de tilfælde, hvor påtalekompetencen henhører under den militære anklagemyndighed, hvilket fører til, at der i et sådant tilfælde fortsat sker frifindelse. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod ændres, således at frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 15. september 2010 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Henrik Gam; Ulla Langholz og Ulrik Finn Jørgensen (kst.) med domsmænd)_ 6. afd. a.S. nr. S-1945-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Bjørn M Caning; besk) Københavns Byrets dom af 7.juni 2010 (SS 3-10689/2009) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Landsrettens begrundelse og resultat I retsplejeloven af 11. april 1916 8 908, stk. 2, var bestemt: "Frifindelse finder Sted, naar Overanklageren ikke er paataleberettiget, naar Forfølgning frafaldes, naar Strafskylden er forældet, samt naar Tiltalte ikke findes skyldig:= Overanklageren blev senere ændret til statsadvokaten. - 2 - Bestemmelsen blev i øvrigt ændret ved lov nr. 385 af 20. maj 1992 , hvor den fik følgende indhold: Stk. 2. Frifindelse skal ske, når forholdet ikke er undergivet offentlig påtale, når forfølgningen opgives, når forholdet er forældet, samt når tiltalte ikke findes skyldig .” Ændringen af bestemmelsen, der med senere redaktionelle ændringer svarer til den nugældende § 883, stk. 2 , byggede på Retsplejer ådets forslag i betænkning nr. 1194/1990 om anklagemyndighedens struktur. Af betænkningen side 76 f. fremgår blandt andet: ”Reglen i retsplejelovens § 727 foreskriver, at retten i embeds medfør skal prøve, om den, der har rejst tiltalen , er påtaleberettig et. Hvis retten inden domsforhandlingen bliver opmærksom på, at påtaleret mangler, skal sagen afvises, … . Opdages forholdet først, efter at domsforhandlingen er begyndt, skal den tiltalte derimod frifindes, … . … I offentlige straffesager bør retten efte r rådets opfattelse alene påse, at forholdet er undergivet offentlig påtale … . Derimod finder rådet, at spørgsmålet om, hvorvidt påtale er rejst af den rette instans inden for anklagemyndigheden, er et internt anliggende, som ikke bør medføre sagens afvis ning eller frifindelse.” I bemærkningerne til forslag til lo v om ændring af retsplejeloven m.v., jf. Folketingstidende 1991 -92, tillæg A, sp. 4213, er anført blandt andet: ”Ændringen af disse bestemmelser er en følge af forslaget om ophævelse af den gæld ende § 727 om rettens prøvelse af påtalekompetencen, som ikke er medtaget i lovforslaget. Baggrunden herfor er, at det findes unødvendigt, at retten prøver, om det er rette myndighed inden for anklagemyndigheden, der har rejst tiltalen, idet dette efter Ju stitsministeriets opfattelse bør være et internt anliggende for anklagemyndigheden. Retten skal dog fortsat påse, at det forhold, som ønskes pådømt under en offentlig straffesag, er undergivet offentlig påtale. …” Indtil lovændringen i 1992 var det såled es klart, at der skulle ske frifindelse, når det under en hovedforhandling blev opdaget, at tiltalen var rejst af en statsadvokat, der ikke var påtaleberettiget. Det gjaldt, hvis det var en anden statsadvokat, der var påtaleberettiget, men efter den dagæld ende bestemmelses ordlyd gjaldt det også, hvis påtalekompetencen henhørte under den militære anklagemyndighed. Ændringen af retsplejelovens § 908 i 1992 var begrundet med, at det ikke længere skulle have konsekvenser i form af afvisning eller frifindelse, hvis tiltale blev rejst af én myndighed inden for den civile anklagemyndighed, selv om påtalekompetencen henhørte under en anden myndighed inden for den civile anklagemyndighed. Der er hverken i den ovennævnte betænkning eller i lovforslagets bemærkninger taget stilling til, hvorvidt ændringerne også skulle omfatte den foreliggende situation; hvor påtalen tilkommer den militære anklagemyndighed. Da ændringen således var begrundet i praktiske hensyn inden for samme anklagemyndighed, finder landsretten det mest nærliggende at antage, at det ikke har været hensigten at ændre retstilstanden i de tilfælde, hvor påtalekompetencen henhører under den militære anklagemyndighed, hvilket fører til, at der i et sådant tilfælde fortsat sker frifindelse. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres, således at <anonym>Tiltalte</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.	4,173	4,296
818	Tiltale for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-10689/2009-KBH	Almindelig domsmandssag	1. instans	1931/22	Efterforskning og straffeproces; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;			Nej				Københavns Byret Udskrift af dombogen DO M afsagt den 7.juni 2010i sag SS 3-10689/2009 Anklagemyndigheden mod 4200 Slagelse Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 5. maj 2009. er tiltalt for overtrædelse af 1. (udskilt) 2 våbenlovens $ 10_stk 3 jf 84 stk 1 ved den 6, april 2009 ca. kl. 14.30 Ved Stadsgraven ud for nr. 3, København uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en foldek- niv med en klinge på 10 cm der i udfoldet position kan fastlåses . Anklagemyndigheden har påstået sagen afvist, da det er Forsvarets Auditør - korps, Generalauditøren; der er rette påtalemyndighed. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g Iiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: " ~Adforhold 2 Tiltalte nægtede sig skyldig: Tiltalte forklarede, at han; i forbindelse med at han talte i mobil, blev stands- et af politiet. Han havde en schweizerkniv i sin lårlomme. Den har en klinge på 10 cm, og den kan fastlåses. Han har fået kniven udleveret af forsvaret og bruger den i sit arbejde som mekanikerlærling Han gjorde på daværende tidspunkt tjeneste som mekanikerlærling på Holmen Derudover kunne han gøre tjeneste på et civilt værksted på Islands Brygge. Når han er på arbejde; bærer han en grønspættet unifom. Han bærer kedeldragt efter behov, hvis han udfører snavset arbejde. Han bruger kedeldragten hver 2. eller 3 dag; Den 6. april 2009 havde han været på arbejde på Holmen; hvor han havde serviceret biler, klargjort til syn og vedligeholdt værkstedet: Han havde haft sin almindelige unifomm på. Han havde beholdt sin uniform på, da han kørte hjem Kedeldragten har han liggende i værkstedet på et arbejdsbord, hvor den er nem at tage . Hver medarbejder har et skab på 1. sal ved værkstedet. Kniven bruger han når han skærer strips og tape over. Han bruger den til at åbne papkasser med reservedele. Han har den altid på sig, mens ban er på ar- bejde. Han havde den også med den pågældende dag i uniformen. Han bori ved Slagelse. Han fik fri kl. 14 og var ude af døren lidt over kl. 14. Han var ikke inde at handle eller lignende på vejen hjem. Den følgende dag skulle han møde samme sted, d.v.s. på Holmen. Det var af praktiske år- sager, at han havde kniven med hjem. Han arbejder både på det militære og det civile værksted. Han kan slippe for at køre til Holmen; hvis han har sit udstyr, herunder kniven med, hvis han skal til det civile værksted hjemme- fra. Det forekommer; at han bliver ringet op derhjemme og får besked på at køre direkte til det civile værksted. Han bliver ikke "befalet" til og fra arbej- de hver dag. Han har ingen befaling om at medbringe kniven: Den beskikkede forsvarer foreviste tiltalte en samling dokumenter; herunder side 3 4, uddrag af Krak kort over det område, hvor tiltalte blev standset. Tiltalte bekræftede; at han var kørt fra Holmen og gennem byen ad en rute, som passerede det pågældende sted. Han kører samme vej hver dag for at komme ud til en motorvejstilkørsel; der fører til Slagelse. Han kender ikke navnene på de gader og veje; han kører ad. Forevist dokumentsamlingen; side 6, bekræftede tiltalte, at hans medarbej- dernummer er Foreholdt dokumentsamlingen; side 8, en beholdningsoversigt; 9. sidste linie, bekræftede tiltalte; at det er denne foldekniv; som han har fået udleve- ret af forsvaret. Det er hans medarbejdernummer; som er anført i 5.kolonne Forevist dokumentsamlingen; side 10 og følgende, herunder navnlig side 13, 3.afsnit, hvori er anført følgende: "Transport af udleverede knive må kun ske direkte mellem tjenestested og bopæl. Det er ikke tilladt at medbringe udleverede knive i forbindelse med feks. afhentning afbøm; indkøb og lig; nende" , forklarede tiltalte; at han har holdt sig til det der anførte; som han har opfattet sådan; at han måtte have kniven på sig tilog fra arbejde, hvis han ikke stoppede. Forevist dokumentsamlingen; side 15, "Værnsorientering" 1 nr. 5 fra 26. feb- ruar 1988 med orientering om den nye våbenlov; hvori er anført følgende; "Våbenlovens restriktioner på besiddelse og bæring af våben gælder ikke for militære myndigheder og dermed ikke for militært personel under tjeneste eller under transport direkte mellem tjenestested og daglig bopæl" , forklare- de tiltalte; at han har fulgt denne regel. Væmepligtige får de gældende regler i forsvaret gennemgået. Han har fået disse ting at vide i forbindelse med de- nne undervisning. Han har været værnepligtig og er nu overkonstabel. Han er færdig som mekaniker om 2 år. Meningen er, at han skal blive i forsvaret. Han skal formentlig udstationeres til Albanien eller Kosovo for at vedlige - holde militære køretøjer. Han har ingen anmærkninger i sine militærpapirer. På spørgsmål fra anklageren bekræftede tiltalte; at han ved valget mellem 2 forskrifter ville rette sig efter den nyeste. Han var bekendt med, at man ikke måtte stoppe med kniven på sig. Han har rejst med kniv, da han skulle til Afghanistan. Forevist ubilageret skrivelse med overskriften "Regler for knive i forsvaret" samt Forsvarskommandoens skrivelse af 11. december 2008 forklarede til- talte, at han har fulgt regleme i Forsvarskommandoens brev og ikke opkoget 1 "Regler for knive i forsvaret" Dahan blev standset af politiet; sagde de, at kniven var ulovlig. Han foreviste sit militære ID-kort 0g sagde; at det var hans våbentilladelse. Han bad politifolkene om at kontakte militærpolitiet, men de sagde, at de ikke kunne få fat på militærpolitiet Foreholdt oplysningerne i anmeldelsesrapport af 6. april 2009, side 2, 3. sid- ste afsnit, bekræftede tiltalte hændelsesforløbet omkring militærpolitiet. Han har ikke sagt, at kniven var undtaget af våbenloven; men han har sagt; at hans ID-kort udgjorde en våbentilladelse. Tiltalte bekræftede på spørgsmål fra anklageren; at der var knive på det civi- le værksted._ 7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarede; at han er seniorsergent og personaleforvalter for blandt andre tiltalte. Det er ham; der laver befalingen; hvis en person skal flyttes. Det er Hærens Operative Kommando; der har med lærlinge at gøre; 0g han har ikke nærmere kendskab til tiltaltes lærlingeforhold, herunder om han og- så arbejder på et civilt værksted. Han har aldrig mødt tiltalte personligt. Den udleverede kniv er en del af standardudrustningen. Der er som sådan ingen særlig tjenestlig begrundelse for; at den ansatte beholder kniven på sig mel- lem tjenestested og hjem; men allerede som værnepligtige lærer de ansatte, at det de får udleveret af tjenestestedet; skal medbringes. Kniven er en del af uniformen og bæres i lårlommen. I de første 4 måneder af værnepligten straffes de væmnepligtige; hvis de ikke har kniven i lårlommen. Meget i for- svaret baseres på "overindlæring' De værnepligtige skal simpelthen kunne tingene i søvne Dette indebærer; at de fleste i forsvaret nok vil holde fast i at medbringe kniven; når den er en del af uniformen; for det har de simpelt- hen fået lært ved at blive straffet for ikke at gøre det. Vidnet har selv al sin udrustning derhjemme. Han har ikke noget skab på tjenestestedet. Han kan ikke helt sige, hvordan man skal forholde sig, hvis man har et skab. Han vil mene, at lommeknive normalt vil forblive i uniformen Geværet forbliver på kasernen. Han ved ikke; om en mekanikerlærling på Holmen får tjekket ud- rustningen hver morgen. Foreholdt sin uunderskrevne forklaring til telefonisk politirapport af 27. april 2009, side 1, sidste afsnit forklarede vidnet; at han ikke vil afvise, at han har forklaret således, men selvom reglerne kan være sådan; vil de fleste huske på det; de har lært og betragte kniven som en del af uniformen; som skal medbringes overalt_ 11 har til retsbogen afgivet følgende forkle laring: 1 Vidnet forklarede; at han kender tiltalte; der har været mekanikerlærling hos vidnet i kørselstjenesten på Holmen. I forbindelse med dette kommer man rundt på hele Holmen. Lærlingens arbejde består i at udføre almindeligt mekanikerarbejde, dog ikke på tunge køretøjer; bortset fra en enkelt lastbil eller bus, som man kigger på. Forsvaret har kontrakt med et civilt værksted på Islands Brygge ved navn Tiltalte har ofte været hos som forsvaret benytter, hvis de ikke selv har ressourcer og ikke kan udnytte en lærling og har noget lærlingerelevant. Det kan skifte fra dag til dag, omen lærling er på Holmen eller hos Lærlingen kan være en halv dag på Holmen og en halv dag hos og han kan få besked på at tage afsted med kort varsel. Vidnet har ikke selv ringet til tiltalte og sagt; at han skulle møde et bestemt sted den næste morgen; men svenden kan sag - tens have gjort det. Lærlingene har ingenting hos De har ikke noget skab, men må selv medbringe alle deres ting hver gang. Når lærlingene ar bejder hos har de ikke civilt tøj på, men har højst sandsynligt funk- tionsuniformen på under kedeldragten. For tiltaltes vedkommende vil det være den plettede uniform. På Holmen har hver mand et skab, men skabene er så små, at de slet ikke kan rumme hærens udrustning- It har til retsbogen afgivet følgende forklaring: 7 Vidnet forklarede, at han er major 0g sad i Forsvarskommandoen; da sa - gen begyndte at køre. Han har siddet i en arbejdsgruppe om bæring af knive. Forevist skrivelse af 11.december 2008 fra Forsvarskommandoen forklarede vidnet; at han er bekendt med denne Forevist skrivelsens side 4, 3. afsnit, hvori er anført følgende: "Transport af udleverede knive må kun ske direkte mellem tjenestested og bopæl. Det er ikke tilladt at medbringe udleverede knive i forbindelse med eksempelvis af hentning afbøm, indkøb og lignende", forklarede vidnet, at denne formule ring er en skærpelse i forhold til tidligere, hvor der ikke var regler om trans port af knive. Nogle knive bæres i bælter og wirer, og det er ikke naturligt at tage disse af. I Forsvarskommandoens øjne er der ikke noget forbud i skri velsen mod transport af knive mellem et tjenestested og hjemmet. Hvis til talte straffes, vil det indebære en klar skærpelse af den måde, som forsvaret selv håndterer bæring af kniv. Skrivelsen er udarbejdet i samarbejde med forsvarets jurister, og den er sendt til samtlige myndigheder i forsvaret. Forevist ubilageret skrivelse om "Regler for knive i forsvaret", forklarede vidnet, at han ikke umiddelbart kender dette papir. Der er udsendt forskelli ge skrivelser til tjenestesteder og portaler med henblik på at forklare menin gen i Forsvarskommandoens skrivelse af 11. december 2008 med lidt andre ord, men det er selvfølgelig Forsvarskommandoens skrivelse, som er gæl dende. Forevist Forsvarskommandoens skrivelse, pkt. 3, 3.3 forklarede vidnet, at det militære ID-kort udgør en våbentilladelse for militærpersoner, der bærer "ulovlige knive" som en del af udrustningen. Punktet er tænkt som en hjælp til den militærperson, som f'ar problemer i forbindelse med transport. I så fald kan der rettes henvendelse til de militære myndigheder med henblik på at få svar på, om kniven er udleveret som en del af den militære udrustning. Side 5/9 Vidnet kan ikke med sikkerhed udtale sig om, hvorvidt tiltaltes sag ville henhøre under auditøren, men det er vidnets opfattelse, at tiltalte var i tjene ste, selvom han var undervejs fra tjenestestedet til sit hjem. En befaling kan være både mundtlig og skriftlig og vedrører en tjeneste. Når man har udleve ret denne type kniv i forsvaret, er det, fordi man har vurderet, at der har væ ret behov for en sådan type kniv. Den er udtryk for den laveste fællesnæv ner, og fra forsvarets side er man godt klar over, at de udleverede knive er i strid med våbenloven. I takt med det stigende internationale engagement har man fået et yderligere behov for i nogle tilfælde at udlevere ulovlige knive, for eksempel enhåndsbetjente knive. Den udleverede kniv skal personellet altid have på sig. Der gælder nogle standarduniforms bestemmelser, herunder bestemmelser om, i hvilken lomme kniven skal bæres. Det kan være forbun det med straf at miste kniven. Derfor har måske op til 99% af personellet fæ stet kniven på sig for at undgå at tabe den. Vidnet vurderer, at det er indivi duelt, om man beholder uniformen på, når man bevæger sig fra tjenesteste det til hjemmet, men han mener, at det er meget normalt at rejse i sin uni form, når man som tiltalte gør tjeneste uden for sit normale tjenestested. Be stemmelsen i Forsvarskommandoens skrivelse, punkt 6 om "Transport af knive mellem tjenestested og bopæl" har ikke noget at gøre med en befaling. Punkt 6 handler om dagligdagen, hvor det militære personel rejser fra tjene stested og hjemmet, og bestemmelsen har til formål at hindre, at den pågæl dende foretager svinkeærinder med kniven på sig. Det er sådan Forsvarsk ommandoen har tænkt sig bestemmelsen. Det er vidnet, der har udfærdiget skrivelsen i samarbejde med Forsvarskommandoens jurister._ Oplysningerne i sagen. Det blev efter de afgivne forklaringer under hovedforhandlingen den 7. sep- tember 2009 klart, at sagen muligvis henhørte under den militære straffelov og dermed under den militære anklagemyndighed. Sagen blev derfor udsat med henblik på en udtalelse herom fra Generalauditøren. Forsvarets Auditørkorps, Generalauditøren; har i brev af 7. oktober 2009 udtalt blandt andet følgende: " Ved brev af 25. september 2009, modtaget 29. september 2009, har Københavns Politi anmodet Forsvarets Auditørkorps om at vurdere, hvorvidt den militære anklagemyndighed har strafferetlig kompetence i en konkret sag mod overkonstabel Tiltalte for overtrædelse af færdselslovens 8 118, stk. I,jf 8 55a, 0g våbenlovens $ 10, stk. 3,jf. $ 4, stk. 1. Det fremgår af sagen; at overkonstabel blev bragt til standsning af politiet på Torvegade på Christianshavn; fordi han som fører af en personbil benyttede en håndholdt mobiltelefon under kørslen Det fremgår endvidere af sagen; at overkonstablen blev fundet i besiddelse af en foldekniv med en klinge på 10 cm, der kan fastlåses i udfoldet position. Tiltalte har forklaret; at han var på vej fra sin arbejdsplads på Holmen til sin bopæl i Slagelse. Det er oplyst; at kniven er udleveret af forsvaret. Iden anledning skal jeg udtale følgende: Det følger af militær retsplejelovs $ 2 stk. I, nr. 1, at militære straffesager omfatter sager om overtrædelse af militær straffelov; begået af personer; der er omfattet af militær straffelovs $ 1 og 2, dvs, især tjenstgørende militært personel Det følger endvidere af militær retsplejelovs $ 2 stk. 1, nr. 2, at også sager om andre strafbare overtrædelser; herunder feks. overtrædelser af straffeloven og særlovgivningen; mod personer; der er omfattet af militær straffelovs $8 1 0g 2, skal behandles som militære straffesager, når lovovertrædelsen vedrører tjenesten eller er begået i eller i anledning aftjenesten; eller på militært område eller i anvist kvarter. Da overkonstabel ikke var i tjeneste på det pågældende tidspunkt; 0g da færdseisforseelsen i forhold 1 ikke fandt sted på militært område, kan dette forhold som udgangspunkt ikke anses for omfattet af den militære anklagemyndigheds kompetence. For så vidt angår sagens forhold 2,må det anses for afgørende for den militære anklagemyndigheds kompetence i sagen; om bæring afkniv for forsvarets personel også udenfor tjenesten og udenfor militært område kan siges at vedrøre tjenesten i den forstand. som militær retsplejelovs $ 2 stk. 1_ nr. 2, kræver det. Da der i sagen er tale om en kniv; der er udleveret af forsvaret til brug i tjenesten; og da der efter tiltaltes forklaring var tale om transport mellem et militært tjenestested og bopæl; er det Forsvarets Auditørkorps' vurdering, at denne konkrete sags forhold 2 må anses for omfattet af den militære anklagemyndigheds påtalemyndighed. Det følger endvidere af militær retsplejelovs $ 3 stk 1, 1. pkt;, at hvis en person samtidig retsforfølges for flere forhold; der ikke alle henhører under den militære anklagemyndighed, sker retsforfølgningen under en militær straffesag . Er den militære 0g den almindelige anklagemyndighed enige; kan sagen behandles som en almindelig straffesag- Ved brev af 19. oktober 2009 til Københavns Byret begærede anklagemyndigheden sagen afvist med henblik på fremsendelse til Forsvarets Auditørkorps; Generalauditøren; som rette anklagemyndighed. I brev af 21. oktober 2009 til Københavns Byret anførte tiltaltes beskikkede forsvarer, advokat Bjørn Caning blandt andet følgende: I fortsættelse af mit salærbrev af dags dato skal jeg i anledning af anklagemyndighedens begæring om afvisning af sagen meddele; at retsvirkningen af den manglende påtaleret efter min opfattelse muligt bør medføre at retten afsiger frifindelsesdom vedrørende våbenlovsforholdet jf. Lærebog i strafferetspleje af Gammeltoft Hansen,1978 side 93 jf. herved den dagældende $ 842, - nugældende $ 846 sammenholdt med den dagældende 8 908 stk 2 og nuværende 8 883.. 1 Som svar på rettens høringsskrivelse anførte anklagemyndigheden i brev af 26. november 2009 til Dommeren i Københavns Byrets 31. afdeling blandt andet følgende: 11 Under henvisning til Deres skrivelse af 28. oktober 2009 samt advokat Bjøm Cannings skrivelse af 21. oktober 2009 i sagen mod skal jeg udtale, at for så vidt angår henvisningen til Lærebog i strafferetspleje af Gammeltoft fra 1978, side 93, at denne omhandler den situation; hvor sagen ikke er underlagt offentlig påtale, men hvor privat påtalebegæring er nødvendig for at forholdet kan forfølges af det offentlige; herunder anklagemyndigheden; jf. retsplejelovens $ 727. Inærværende sag er der imidlertid tale om, at sagen rettelig anses for omfattet af en anden offentlig myndigheds påtaleret, nemlig den militære anklagemyndigheds påtalemyndighed, idet den omhandlede kniv er udleveret af forsvaret til brug i tjenesten; 0g da der efter tiltaltes forklaring var tale om transport mellem militært tjenestested og bopælen Sagen er således underlagt offentlig påtale, hvorfor der ikke kan ske frifindelse med henvisning til $ 883, stk. 2, nr. 1 og $ 846,stk. 1, nr.2 Det bemærkes, at hvad enten retten måtte komme frem til at der skal ske frifindelse eller afvisning som følge af den manglende påtaleret; er der anklagemyndighedens opfattelse; at der kan rejses en ny sag af den, hvem påtaleretten tilkommer, dvs. Forsvarets Auditørkorps . 71 I brev af2. december 2009 til Københavns Politi, Advokatur Amager, anførte tiltaltes beskikkede forsvarer, advokat Bjørn Caning, blandt andet følgende: " ... Under henvisning til Deres skrivelse af 26 november 2009 skal jeg fastholde indholdet af min skrive! se af21. oktober 2009. Anklagemyndigheden påpeger (under henvisning til Lærebog i Strafferetspleje af Gammeltoft fra 1978, s. 93), at henvisningen alene angår situationer, der ikke er underlagt offentlig påtale Jeg vedlægger kopi af den pågældende side. Jeg er uenig med Dem i det, De har anført. Somjeg læser det, fremgår det tydeligt, at situationen både gælder anklagemyndighedens manglende påtaleret og det forhold, at den private ikke har den fornødne påtaleret. Anklagemyndighedens manglende påtaleret, må være anklagemyndighedens manglende påtaleret i enhver situation og kan ikke gradbøjes og er som jeg ser det ikke begrænset til situationen, at påtaleret er nødvendig for at forholdet kan forfølges af det offentlige. Af den grund fastholder jeg hvadjeg har skrevet i mit brev af21.10.09 til retten om frifindelse og ikke afvisning. Brevet vedlægges . De pågældende nye lovbestemmelser vedlægges med noter. Jeg skal derfor anmode om. at der afholde et retsmøde om spørgsmålet, således at dette kan blive procederet af Dem og mig og sagen afgjort ... " I Hans Gammeltoft-Hansen: Lærebog i strafferetspleje 1978, side 93-94 er anført følgende: " ... D. RETSVIRKNINGEN AF MANGLENDE PÅTALERET Domstolene skal ex officio efterprøve om den, der påtaler en lov overtrædelse, er berettiget hertil, § 727. Herunder må også gå de tilfælde, hvor der kun kan påtales efter begæring, jfr. s. 130f. Viser det sig herved, at anklagemyndigheden eller den private ikke har den fornødne påtaleret, og opdages dette inden domsforhandlingen er påbegyndt, skal sagen afvises, § 842 stk. l (og § 927). Opdages det først efter at domsforhandlingen er begyndt i første instans, skal den tiltalte derimod frifindes, § 908 stk 2 Gfr. §§ 929 og 939). Side 8/9 Denne forskel i retsvirkningerne kan være vanskelig at begrunde. Det naturlige ville være under alle omstændigheder at anvende afvisning som domsform og dermed markere, at sagens materielle spørgsmål -hvorvidt straf eller anden retsfølge skal idømmes -står uberørt at den formelle fordeling af påtalekompetencen. I praxis er det dog ikke noget afgørende spørgsmål, idet der altid kan rejses en ny sag af den påtaleberettigede, uanset om der er sket afvisning eller frifindelse. LITTERATUR: Anklagemyndighedens årsberetning 1973, s. 84ff; 1976, s. 7ff. Betænkning m. 728 (1974) om anholdelse og varetægt s. 23ff. Betænkning m. 825 (1977) om retternes kompetence og arbejdsform i straffesager, s.54ff Gammeltoft-Hansen, Varetægtsfængsling (1976), s. 36ff. Gomard Studier i den danske straffeproces (i976), s.4Off. Hessel Kildeskattelovens straffebestemmelser (1975), s. l6ff. Ingstrup; Juristen 1968, s 430 f, (strafforhøjelse og påtalekompetence). M Retsplejelovens $ 846 svarer med redaktionelle ændringer til den tidligere $ 842 i lovbekendtgørelse nr. 905 af 10.november 1992 og retsplejelovens $ 883 svarer med redationelle ændringer til den tidligere $ 908 i samme lovbe- kendtgørelse; som begge omtales af Gammeltoft-Hansen: Rettens begrundelse og afgørelse. Adforhold 2 Det følger af retsplejelovens 8 883, stk. 1, at dommen; når hovedforhandling er påbegyndt, for så vidt den ikke går ud på sagens afvisning; enten skal domfælde eller frifinde. Det er i $ 883, stk. 2, nr. 1-4, angivet; i hvilke til- fælde frifindelse skal ske. Da spørgsmålet ikke er, om forholdet er undergivet offentlig påtale; men at anklagemyndigheden ikke har haft den fornødne påtalekompetence i denne sag, der henhører under militær straffemyndighed, finder retten ikke; at be- tingelseme i $ 883,stk.2, nr. 1, for frifindelse er opfyldt. Anklagemyndighedens påstand om afvisning tages derfor til følge. Tbi kendes for ret: Sagen mod afvises. Statskassen skal betale sagens omkostninger; herunder 12.000 kr. + momsi salær til den beskikkede forsvarer; advokat Bjørn Caning.	Københavns Byret Udskrift af dombogen DO M afsagt den 7.juni 2010i sag SS 3-10689/2009 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 4200 Slagelse Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 5. maj 2009. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1. (udskilt) 2 våbenlovens $ 10_stk 3 jf 84 stk 1 ved den 6, april 2009 ca. kl. 14.30 Ved Stadsgraven ud for nr. 3, København uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en foldek- niv med en klinge på 10 cm der i udfoldet position kan fastlåses . Anklagemyndigheden har påstået sagen afvist, da det er Forsvarets Auditør - korps, Generalauditøren; der er rette påtalemyndighed. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>VIUI I6 4</anonym> Iiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: " ~Adforhold 2 Tiltalte nægtede sig skyldig: Tiltalte forklarede, at han; i forbindelse med at han talte i mobil, blev stands- et af politiet. Han havde en schweizerkniv i sin lårlomme. Den har en klinge på 10 cm, og den kan fastlåses. Han har fået kniven udleveret af forsvaret og bruger den i sit arbejde som mekanikerlærling Han gjorde på daværende tidspunkt tjeneste som mekanikerlærling på Holmen Derudover kunne han gøre tjeneste på et civilt værksted på Islands Brygge. Når han er på arbejde; bærer han en grønspættet unifom. Han bærer kedeldragt efter behov, hvis han udfører snavset arbejde. Han bruger kedeldragten hver 2. eller 3 dag; Den 6. april 2009 havde han været på arbejde på Holmen; hvor han havde serviceret biler, klargjort til syn og vedligeholdt værkstedet: Han havde haft sin almindelige unifomm på. Han havde beholdt sin uniform på, da han kørte hjem Kedeldragten har han liggende i værkstedet på et arbejdsbord, hvor den er nem at tage . Hver medarbejder har et skab på 1. sal ved værkstedet. Kniven bruger han når han skærer strips og tape over. Han bruger den til at åbne papkasser med reservedele. Han har den altid på sig, mens ban er på ar- bejde. Han havde den også med den pågældende dag i uniformen. Han bori <anonym>By</anonym> ved Slagelse. Han fik fri kl. 14 og var ude af døren lidt over kl. 14. Han var ikke inde at handle eller lignende på vejen hjem. Den følgende dag skulle han møde samme sted, d.v.s. på Holmen. Det var af praktiske år- sager, at han havde kniven med hjem. Han arbejder både på det militære og det civile værksted. Han kan slippe for at køre til Holmen; hvis han har sit udstyr, herunder kniven med, hvis han skal til det civile værksted hjemme- fra. Det forekommer; at han bliver ringet op derhjemme og får besked på at køre direkte til det civile værksted. Han bliver ikke "befalet" til og fra arbej- de hver dag. Han har ingen befaling om at medbringe kniven: Den beskikkede forsvarer foreviste tiltalte en samling dokumenter; herunder side 3 4, uddrag af Krak kort over det område, hvor tiltalte blev standset. Tiltalte bekræftede; at han var kørt fra Holmen og gennem byen ad en rute, som passerede det pågældende sted. Han kører samme vej hver dag for at komme ud til en motorvejstilkørsel; der fører til Slagelse. Han kender ikke navnene på de gader og veje; han kører ad. Forevist dokumentsamlingen; side 6, bekræftede tiltalte, at hans medarbej- dernummer er <anonym>Anonymiseret.</anonym> Foreholdt dokumentsamlingen; side 8, en beholdningsoversigt; 9. sidste linie, bekræftede tiltalte; at det er denne foldekniv; som han har fået udleve- ret af forsvaret. Det er hans medarbejdernummer; som er anført i 5.kolonne Forevist dokumentsamlingen; side 10 og følgende, herunder navnlig side 13, 3.afsnit, hvori er anført følgende: "Transport af udleverede knive må kun ske direkte mellem tjenestested og bopæl. Det er ikke tilladt at medbringe udleverede knive i forbindelse med feks. afhentning afbøm; indkøb og lig; nende" , forklarede tiltalte; at han har holdt sig til det der anførte; som han har opfattet sådan; at han måtte have kniven på sig tilog fra arbejde, hvis han ikke stoppede. Forevist dokumentsamlingen; side 15, "Værnsorientering" 1 nr. 5 fra 26. feb- ruar 1988 med orientering om den nye våbenlov; hvori er anført følgende; "Våbenlovens restriktioner på besiddelse og bæring af våben gælder ikke for militære myndigheder og dermed ikke for militært personel under tjeneste eller under transport direkte mellem tjenestested og daglig bopæl" , forklare- de tiltalte; at han har fulgt denne regel. Væmepligtige får de gældende regler i forsvaret gennemgået. Han har fået disse ting at vide i forbindelse med de- nne undervisning. Han har været værnepligtig og er nu overkonstabel. Han er færdig som mekaniker om 2 år. Meningen er, at han skal blive i forsvaret. Han skal formentlig udstationeres til Albanien eller Kosovo for at vedlige - holde militære køretøjer. Han har ingen anmærkninger i sine militærpapirer. På spørgsmål fra anklageren bekræftede tiltalte; at han ved valget mellem 2 forskrifter ville rette sig efter den nyeste. Han var bekendt med, at man ikke måtte stoppe med kniven på sig. Han har rejst med kniv, da han skulle til Afghanistan. Forevist ubilageret skrivelse med overskriften "Regler for knive i forsvaret" samt Forsvarskommandoens skrivelse af 11. december 2008 forklarede til- talte, at han har fulgt regleme i Forsvarskommandoens brev og ikke opkoget 1 "Regler for knive i forsvaret" Dahan blev standset af politiet; sagde de, at kniven var ulovlig. Han foreviste sit militære ID-kort 0g sagde; at det var hans våbentilladelse. Han bad politifolkene om at kontakte militærpolitiet, men de sagde, at de ikke kunne få fat på militærpolitiet Foreholdt oplysningerne i anmeldelsesrapport af 6. april 2009, side 2, 3. sid- ste afsnit, bekræftede tiltalte hændelsesforløbet omkring militærpolitiet. Han har ikke sagt, at kniven var undtaget af våbenloven; men han har sagt; at hans ID-kort udgjorde en våbentilladelse. Tiltalte bekræftede på spørgsmål fra anklageren; at der var knive på det civi- le værksted._ 7 <anonym>Vidne 3</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarede; at han er seniorsergent og personaleforvalter for blandt andre tiltalte. Det er ham; der laver befalingen; hvis en person skal flyttes. Det er Hærens Operative Kommando; der har med lærlinge at gøre; 0g han har ikke nærmere kendskab til tiltaltes lærlingeforhold, herunder om han og- så arbejder på et civilt værksted. Han har aldrig mødt tiltalte personligt. Den udleverede kniv er en del af standardudrustningen. Der er som sådan ingen særlig tjenestlig begrundelse for; at den ansatte beholder kniven på sig mel- lem tjenestested og hjem; men allerede som værnepligtige lærer de ansatte, at det de får udleveret af tjenestestedet; skal medbringes. Kniven er en del af uniformen og bæres i lårlommen. I de første 4 måneder af værnepligten straffes de væmnepligtige; hvis de ikke har kniven i lårlommen. Meget i for- svaret baseres på "overindlæring' De værnepligtige skal simpelthen kunne tingene i søvne Dette indebærer; at de fleste i forsvaret nok vil holde fast i at medbringe kniven; når den er en del af uniformen; for det har de simpelt- hen fået lært ved at blive straffet for ikke at gøre det. Vidnet har selv al sin udrustning derhjemme. Han har ikke noget skab på tjenestestedet. Han kan ikke helt sige, hvordan man skal forholde sig, hvis man har et skab. Han vil mene, at lommeknive normalt vil forblive i uniformen Geværet forbliver på kasernen. Han ved ikke; om en mekanikerlærling på Holmen får tjekket ud- rustningen hver morgen. Foreholdt sin uunderskrevne forklaring til telefonisk politirapport af 27. april 2009, side 1, sidste afsnit forklarede vidnet; at han ikke vil afvise, at han har forklaret således, men selvom reglerne kan være sådan; vil de fleste huske på det; de har lært og betragte kniven som en del af uniformen; som skal medbringes overalt_ 11 <anonym>Vidne 1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forkle laring: 1 Vidnet forklarede; at han kender tiltalte; der har været mekanikerlærling hos vidnet i kørselstjenesten på Holmen. I forbindelse med dette kommer man rundt på hele Holmen. Lærlingens arbejde består i at udføre almindeligt mekanikerarbejde, dog ikke på tunge køretøjer; bortset fra en enkelt lastbil eller bus, som man kigger på. Forsvaret har kontrakt med et civilt værksted på Islands Brygge ved navn Tiltalte har ofte været hos <anonym>ærkstedet</anonym> som forsvaret benytter, hvis de ikke selv har ressourcer og ikke kan udnytte en lærling og har noget lærlingerelevant. Det kan skifte fra dag til dag, omen lærling er på Holmen eller hos Lærlingen kan være en halv dag på Holmen og en halv dag hos og han kan få besked på at tage afsted med kort varsel. Vidnet har ikke selv ringet til tiltalte og sagt; at han skulle møde et bestemt sted den næste morgen; men svenden kan sag - tens have gjort det. Lærlingene har ingenting hos De har ikke noget skab, men må selv medbringe alle deres ting hver gang. Når lærlingene ar bejder hos har de ikke civilt tøj på, men har højst sandsynligt funk- tionsuniformen på under kedeldragten. For tiltaltes vedkommende vil det være den plettede uniform. På Holmen har hver mand et skab, men skabene er så små, at de slet ikke kan rumme hærens udrustning- It <anonym>Vidne 2</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: 7 Vidnet forklarede, at han er major 0g sad i Forsvarskommandoen; da sa - gen begyndte at køre. Han har siddet i en arbejdsgruppe om bæring af knive. Forevist skrivelse af 11.december 2008 fra Forsvarskommandoen forklarede vidnet; at han er bekendt med denne Forevist skrivelsens side 4, 3. afsnit, hvori er anført følgende: "Transport af udleverede knive må kun ske direkte mellem tjenestested og bopæl. Det er ikke tilladt at medbringe udleverede knive i forbindelse med eksempelvis af hentning afbøm, indkøb og lignende", forklarede vidnet, at denne formule ring er en skærpelse i forhold til tidligere, hvor der ikke var regler om trans port af knive. Nogle knive bæres i bælter og wirer, og det er ikke naturligt at tage disse af. I Forsvarskommandoens øjne er der ikke noget forbud i skri velsen mod transport af knive mellem et tjenestested og hjemmet. Hvis til talte straffes, vil det indebære en klar skærpelse af den måde, som forsvaret selv håndterer bæring af kniv. Skrivelsen er udarbejdet i samarbejde med forsvarets jurister, og den er sendt til samtlige myndigheder i forsvaret. Forevist ubilageret skrivelse om "Regler for knive i forsvaret", forklarede vidnet, at han ikke umiddelbart kender dette papir. Der er udsendt forskelli ge skrivelser til tjenestesteder og portaler med henblik på at forklare menin gen i Forsvarskommandoens skrivelse af 11. december 2008 med lidt andre ord, men det er selvfølgelig Forsvarskommandoens skrivelse, som er gæl dende. Forevist Forsvarskommandoens skrivelse, pkt. 3, 3.3 forklarede vidnet, at det militære ID-kort udgør en våbentilladelse for militærpersoner, der bærer "ulovlige knive" som en del af udrustningen. Punktet er tænkt som en hjælp til den militærperson, som f'ar problemer i forbindelse med transport. I så fald kan der rettes henvendelse til de militære myndigheder med henblik på at få svar på, om kniven er udleveret som en del af den militære udrustning. Side 5/9 Vidnet kan ikke med sikkerhed udtale sig om, hvorvidt tiltaltes sag ville henhøre under auditøren, men det er vidnets opfattelse, at tiltalte var i tjene ste, selvom han var undervejs fra tjenestestedet til sit hjem. En befaling kan være både mundtlig og skriftlig og vedrører en tjeneste. Når man har udleve ret denne type kniv i forsvaret, er det, fordi man har vurderet, at der har væ ret behov for en sådan type kniv. Den er udtryk for den laveste fællesnæv ner, og fra forsvarets side er man godt klar over, at de udleverede knive er i strid med våbenloven. I takt med det stigende internationale engagement har man fået et yderligere behov for i nogle tilfælde at udlevere ulovlige knive, for eksempel enhåndsbetjente knive. Den udleverede kniv skal personellet altid have på sig. Der gælder nogle standarduniforms bestemmelser, herunder bestemmelser om, i hvilken lomme kniven skal bæres. Det kan være forbun det med straf at miste kniven. Derfor har måske op til 99% af personellet fæ stet kniven på sig for at undgå at tabe den. Vidnet vurderer, at det er indivi duelt, om man beholder uniformen på, når man bevæger sig fra tjenesteste det til hjemmet, men han mener, at det er meget normalt at rejse i sin uni form, når man som tiltalte gør tjeneste uden for sit normale tjenestested. Be stemmelsen i Forsvarskommandoens skrivelse, punkt 6 om "Transport af knive mellem tjenestested og bopæl" har ikke noget at gøre med en befaling. Punkt 6 handler om dagligdagen, hvor det militære personel rejser fra tjene stested og hjemmet, og bestemmelsen har til formål at hindre, at den pågæl dende foretager svinkeærinder med kniven på sig. Det er sådan Forsvarsk ommandoen har tænkt sig bestemmelsen. Det er vidnet, der har udfærdiget skrivelsen i samarbejde med Forsvarskommandoens jurister._ Oplysningerne i sagen. Det blev efter de afgivne forklaringer under hovedforhandlingen den 7. sep- tember 2009 klart, at sagen muligvis henhørte under den militære straffelov og dermed under den militære anklagemyndighed. Sagen blev derfor udsat med henblik på en udtalelse herom fra Generalauditøren. Forsvarets Auditørkorps, Generalauditøren; har i brev af 7. oktober 2009 udtalt blandt andet følgende: " Ved brev af 25. september 2009, modtaget 29. september 2009, har Københavns Politi anmodet Forsvarets Auditørkorps om at vurdere, hvorvidt den militære anklagemyndighed har strafferetlig kompetence i en konkret sag mod overkonstabel Tiltalte for overtrædelse af færdselslovens 8 118, stk. I,jf 8 55a, 0g våbenlovens $ 10, stk. 3,jf. $ 4, stk. 1. Det fremgår af sagen; at overkonstabel <anonym>Illdılt</anonym> blev bragt til standsning af politiet på Torvegade på Christianshavn; fordi han som fører af en personbil benyttede en håndholdt mobiltelefon under kørslen Det fremgår endvidere af sagen; at overkonstablen blev fundet i besiddelse af en foldekniv med en klinge på 10 cm, der kan fastlåses i udfoldet position. Tiltalte har forklaret; at han var på vej fra sin arbejdsplads på Holmen til sin bopæl i Slagelse. Det er oplyst; at kniven er udleveret af forsvaret. Iden anledning skal jeg udtale følgende: Det følger af militær retsplejelovs $ 2 stk. I, nr. 1, at militære straffesager omfatter sager om overtrædelse af militær straffelov; begået af personer; der er omfattet af militær straffelovs $ 1 og 2, dvs, især tjenstgørende militært personel Det følger endvidere af militær retsplejelovs $ 2 stk. 1, nr. 2, at også sager om andre strafbare overtrædelser; herunder feks. overtrædelser af straffeloven og særlovgivningen; mod personer; der er omfattet af militær straffelovs $8 1 0g 2, skal behandles som militære straffesager, når lovovertrædelsen vedrører tjenesten eller er begået i eller i anledning aftjenesten; eller på militært område eller i anvist kvarter. Da overkonstabel <anonym>Tiltalte</anonym> ikke var i tjeneste på det pågældende tidspunkt; 0g da færdseisforseelsen i forhold 1 ikke fandt sted på militært område, kan dette forhold som udgangspunkt ikke anses for omfattet af den militære anklagemyndigheds kompetence. For så vidt angår sagens forhold 2,må det anses for afgørende for den militære anklagemyndigheds kompetence i sagen; om bæring afkniv for forsvarets personel også udenfor tjenesten og udenfor militært område kan siges at vedrøre tjenesten i den forstand. som militær retsplejelovs $ 2 stk. 1_ nr. 2, kræver det. Da der i sagen er tale om en kniv; der er udleveret af forsvaret til brug i tjenesten; og da der efter tiltaltes forklaring var tale om transport mellem et militært tjenestested og bopæl; er det Forsvarets Auditørkorps' vurdering, at denne konkrete sags forhold 2 må anses for omfattet af den militære anklagemyndigheds påtalemyndighed. Det følger endvidere af militær retsplejelovs $ 3 stk 1, 1. pkt;, at hvis en person samtidig retsforfølges for flere forhold; der ikke alle henhører under den militære anklagemyndighed, sker retsforfølgningen under en militær straffesag . Er den militære 0g den almindelige anklagemyndighed enige; kan sagen behandles som en almindelig straffesag- Ved brev af 19. oktober 2009 til Københavns Byret begærede anklagemyndigheden sagen afvist med henblik på fremsendelse til Forsvarets Auditørkorps; Generalauditøren; som rette anklagemyndighed. I brev af 21. oktober 2009 til Københavns Byret anførte tiltaltes beskikkede forsvarer, advokat Bjørn Caning blandt andet følgende: I fortsættelse af mit salærbrev af dags dato skal jeg i anledning af anklagemyndighedens begæring om afvisning af sagen meddele; at retsvirkningen af den manglende påtaleret efter min opfattelse muligt bør medføre at retten afsiger frifindelsesdom vedrørende våbenlovsforholdet jf. Lærebog i strafferetspleje af Gammeltoft Hansen,1978 side 93 jf. herved den dagældende $ 842, - nugældende $ 846 sammenholdt med den dagældende 8 908 stk 2 og nuværende 8 883.. 1 Som svar på rettens høringsskrivelse anførte anklagemyndigheden i brev af 26. november 2009 til Dommeren i Københavns Byrets 31. afdeling blandt andet følgende: 11 Under henvisning til Deres skrivelse af 28. oktober 2009 samt advokat Bjøm Cannings skrivelse af 21. oktober 2009 i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>UPK nr.</anonym> skal jeg udtale, at for så vidt angår henvisningen til Lærebog i strafferetspleje af Gammeltoft fra 1978, side 93, at denne omhandler den situation; hvor sagen ikke er underlagt offentlig påtale, men hvor privat påtalebegæring er nødvendig for at forholdet kan forfølges af det offentlige; herunder anklagemyndigheden; jf. retsplejelovens $ 727. Inærværende sag er der imidlertid tale om, at sagen rettelig anses for omfattet af en anden offentlig myndigheds påtaleret, nemlig den militære anklagemyndigheds påtalemyndighed, idet den omhandlede kniv er udleveret af forsvaret til brug i tjenesten; 0g da der efter tiltaltes forklaring var tale om transport mellem militært tjenestested og bopælen Sagen er således underlagt offentlig påtale, hvorfor der ikke kan ske frifindelse med henvisning til $ 883, stk. 2, nr. 1 og $ 846,stk. 1, nr.2 Det bemærkes, at hvad enten retten måtte komme frem til at der skal ske frifindelse eller afvisning som følge af den manglende påtaleret; er der anklagemyndighedens opfattelse; at der kan rejses en ny sag af den, hvem påtaleretten tilkommer, dvs. Forsvarets Auditørkorps . 71 I brev af2. december 2009 til Københavns Politi, Advokatur Amager, anførte tiltaltes beskikkede forsvarer, advokat Bjørn Caning, blandt andet følgende: " ... Under henvisning til Deres skrivelse af 26 november 2009 skal jeg fastholde indholdet af min skrive! se af21. oktober 2009. Anklagemyndigheden påpeger (under henvisning til Lærebog i Strafferetspleje af Gammeltoft fra 1978, s. 93), at henvisningen alene angår situationer, der ikke er underlagt offentlig påtale Jeg vedlægger kopi af den pågældende side. Jeg er uenig med Dem i det, De har anført. Somjeg læser det, fremgår det tydeligt, at situationen både gælder anklagemyndighedens manglende påtaleret og det forhold, at den private ikke har den fornødne påtaleret. Anklagemyndighedens manglende påtaleret, må være anklagemyndighedens manglende påtaleret i enhver situation og kan ikke gradbøjes og er som jeg ser det ikke begrænset til situationen, at påtaleret er nødvendig for at forholdet kan forfølges af det offentlige. Af den grund fastholder jeg hvadjeg har skrevet i mit brev af21.10.09 til retten om frifindelse og ikke afvisning. Brevet vedlægges . De pågældende nye lovbestemmelser vedlægges med noter. Jeg skal derfor anmode om. at der afholde et retsmøde om spørgsmålet, således at dette kan blive procederet af Dem og mig og sagen afgjort ... " I Hans Gammeltoft-Hansen: Lærebog i strafferetspleje 1978, side 93-94 er anført følgende: " ... D. RETSVIRKNINGEN AF MANGLENDE PÅTALERET Domstolene skal ex officio efterprøve om den, der påtaler en lov overtrædelse, er berettiget hertil, § 727. Herunder må også gå de tilfælde, hvor der kun kan påtales efter begæring, jfr. s. 130f. Viser det sig herved, at anklagemyndigheden eller den private ikke har den fornødne påtaleret, og opdages dette inden domsforhandlingen er påbegyndt, skal sagen afvises, § 842 stk. l (og § 927). Opdages det først efter at domsforhandlingen er begyndt i første instans, skal den tiltalte derimod frifindes, § 908 stk 2 Gfr. §§ 929 og 939). Side 8/9 Denne forskel i retsvirkningerne kan være vanskelig at begrunde. Det naturlige ville være under alle omstændigheder at anvende afvisning som domsform og dermed markere, at sagens materielle spørgsmål -hvorvidt straf eller anden retsfølge skal idømmes -står uberørt at den formelle fordeling af påtalekompetencen. I praxis er det dog ikke noget afgørende spørgsmål, idet der altid kan rejses en ny sag af den påtaleberettigede, uanset om der er sket afvisning eller frifindelse. LITTERATUR: Anklagemyndighedens årsberetning 1973, s. 84ff; 1976, s. 7ff. Betænkning m. 728 (1974) om anholdelse og varetægt s. 23ff. Betænkning m. 825 (1977) om retternes kompetence og arbejdsform i straffesager, s.54ff Gammeltoft-Hansen, Varetægtsfængsling (1976), s. 36ff. Gomard Studier i den danske straffeproces (i976), s.4Off. Hessel Kildeskattelovens straffebestemmelser (1975), s. l6ff. Ingstrup; Juristen 1968, s 430 f, (strafforhøjelse og påtalekompetence). M Retsplejelovens $ 846 svarer med redaktionelle ændringer til den tidligere $ 842 i lovbekendtgørelse nr. 905 af 10.november 1992 og retsplejelovens $ 883 svarer med redationelle ændringer til den tidligere $ 908 i samme lovbe- kendtgørelse; som begge omtales af Gammeltoft-Hansen: Rettens begrundelse og afgørelse. Adforhold 2 Det følger af retsplejelovens 8 883, stk. 1, at dommen; når hovedforhandling er påbegyndt, for så vidt den ikke går ud på sagens afvisning; enten skal domfælde eller frifinde. Det er i $ 883, stk. 2, nr. 1-4, angivet; i hvilke til- fælde frifindelse skal ske. Da spørgsmålet ikke er, om forholdet er undergivet offentlig påtale; men at anklagemyndigheden ikke har haft den fornødne påtalekompetence i denne sag, der henhører under militær straffemyndighed, finder retten ikke; at be- tingelseme i $ 883,stk.2, nr. 1, for frifindelse er opfyldt. Anklagemyndighedens påstand om afvisning tages derfor til følge. Tbi kendes for ret: Sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> afvises. Statskassen skal betale sagens omkostninger; herunder 12.000 kr. + momsi salær til den beskikkede forsvarer; advokat Bjørn Caning. <anonym>Dommer</anonym>	22,487	22,933
819	Fogedrettens kendelse blev stadfæstet	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-546/2008-VLR	Øvrige sager	2. instans	1934/22	Fogedret; Køb; Pengevæsen og kredit;			Nej	Nej	Nej		Vestre Landsret holdt den 3 juli 2008 kl . 9 , 00 møde på tingstedet 1 Viborg _ Son dommer fungerede landadommer is Sejr_ Som retssekretær fungerede Der foretoges: V.D. 8-0546-08 Ford Credit mod Fremlagte bilag: Fax af 2 april 2008 fra retten 1 Randers med kopi af mail af 2 april 2008 hvoraf Eremgär _ 1 at indkærede ikke har rets- hjælpsdækning_ Fax af 1 juli 2008 fra advokat Jan Toft Olesen. Der afsagdes følgende K e n d e l 8 e: Som sagen er oplyst, lægger landsretten til grund, at der er tale om et oprindeligt trepartsforhold 0g dermed et kredit- køb jf kreditaftalelovens 5 5 nr . 2 Ford Credit tog ikke ejendomsforbehold 1 den bil_ 1 der var onfattet af kreditkøbet, Og Ford Credit har derfor ikke haft en tilstrækkelig beskyttelsesværdig interesse 1 at sikre sig, at den købte bil forblev forsikret Vilkaret om , at restgælden forfalder til betaling som Eølge af manglende forsikringsdækning af bilen, er under disse omstændigheder urimeligt 0g kan derfor ikke gøres galdende, jf aftalelo- vens s 36 Med denne begrundelse stadfæstes fogedrettens kendelse_ I h i b e 9 t e m m e 9: Fogedrettens kendelse stadfæstes I sagsomkostninger for landsretten skal kærende_ Ford Cre- dit, inden 14 dage betale 5 . 000 kr til statskassen_ Der tillagdes advokat Jan Toft Olesen, der er beskikket for 1 salær 5 .000 kr + moms 258 , i kørselsgodtgørelse 249, 84 kr 4 MoMs 258 0g i udlæg 33 kr_ Beløbene betales af Btatskassen Sagen sluttet	Vestre Landsret holdt den 3 juli 2008 kl . 9 , 00 møde på tingstedet 1 Viborg _ Son dommer fungerede landadommer is Sejr_ Som retssekretær fungerede <anonym>Anonymiseret</anonym> Der foretoges: V.D. 8-0546-08 Ford Credit mod <anonym>Indkærede (Tidl. skyldner)</anonym> Fremlagte bilag: Fax af 2 april 2008 fra retten 1 Randers med kopi af mail af 2 april 2008 hvoraf Eremgär _ 1 at indkærede ikke har rets- hjælpsdækning_ Fax af 1 juli 2008 fra advokat Jan Toft Olesen. Der afsagdes følgende K e n d e l 8 e: Som sagen er oplyst, lægger landsretten til grund, at der er tale om et oprindeligt trepartsforhold 0g dermed et kredit- køb jf kreditaftalelovens 5 5 nr . 2 Ford Credit tog ikke ejendomsforbehold 1 den bil_ 1 der var onfattet af kreditkøbet, Og Ford Credit har derfor ikke haft en tilstrækkelig beskyttelsesværdig interesse 1 at sikre sig, at den købte bil forblev forsikret Vilkaret om , at restgælden forfalder til betaling som Eølge af manglende forsikringsdækning af bilen, er under disse omstændigheder urimeligt 0g kan derfor ikke gøres galdende, jf aftalelo- vens s 36 Med denne begrundelse stadfæstes fogedrettens kendelse_ I h i b e 9 t e m m e 9: Fogedrettens kendelse stadfæstes I sagsomkostninger for landsretten skal kærende_ Ford Cre- dit, inden 14 dage betale 5 . 000 kr til statskassen_ Der tillagdes advokat Jan Toft Olesen, der er beskikket for <anonym>Indkærede</anonym> 1 salær 5 .000 kr + moms 258 , i kørselsgodtgørelse 249, 84 kr 4 MoMs 258 0g i udlæg 33 kr_ Beløbene betales af Btatskassen Sagen sluttet	1,487	1,585
820	Sag om, hvorvidt debitor har kunne opsige skyldnerens billån på grund af manglende kaskoforsikring	Appelleret	Fogedsag	Retten i Randers	FS-7281/2007-RAN	Almindelig fogedsag	1. instans	1933/22	Kreditaftaler;			Nej				RETTEN RANDERS (dskrift af retsbogen KEVDELSE afsagt den 3. marts 2008 i sagen FS 40-7281 2007 FordCredit Borupıang 5 D-E 2750 Ballerup (adıokat Lars Bentsen) mod (adı okat Jan Toft Olesen; be kikaet) Sagcns baggrund og parternes pastandc Sagen drejer sig om hvorv ıdt Ford Credıt har kunnet opsıge billan pa grund at manglende Kaskoforsikring Ford Credit har nedlagt pastand om. at saven fremmes til udlzy har nedlagt pustand om. at sagen ngtes Iremme: og at der tilkendes hende sagsomkostninger. Oplysninger sagen Den 18 Januar 2007 blev der mellem Ford Credit og [nd- !dct altale om. at skulle låne 153.121.00 kr. Belobet skul- le bruges til kob af en bil af mcrket Ford Fiesta. Der bleı den forbindelse underskrev et et gældsbrev . Der blev ikke taget ejendomsforbehold i bilen i forbindelse med kobet af bilen Mf #ældsbrev ets almındelige betingelser fremgar blandt andet: 3.Debitor er forpligtet tıl at holde motorkoretojet kaskoforsikret . Debitor tiltræder 'ed sin underskrift. at forsikringsselskabet anmodes om at notere en panthaverdeklaration i overensstemmelse med ovennævnte vilkar 5 Restuælden med renter og omkostninger er forfalden til omgaende bela- ling sdfremt B. Forsikringsdækning- jf. pkt. 3. ophorer. eller kreditor modtager meddelel - se om, at panthaverdeklarationen ophører. Efter sommeren 2007 solgte bilen; og kaskoforsikringen blev som følge heraf opsagt. Den 12. oktober 2007 opsagde Ford Credit som følge af den manglende for - sikringsdækning lanet til fuld og endelig indfrielse Da beløbet ikke blev be- talt, blev sagen sendt i fogedretten den 31. oktober 2007. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er pant eller ejendomsforbe- hold i bilen; og at alle ordinære afdrag er betalt, Der er endvidere enighed om; at lanet alene er opsagt på grund af manglende forsikringsdækning. Forklaringer den 18. januar 2007 opsøgte skulle købe en bil. Den ansatte foreslog; at der skulle optages et lan hos Ford Credit. De diskuterede. om der skulle tages pant eller ejendomsforbehold i bilen; og han og ejorde det klart, at de ikke ønskede lanet, hvis der blen taget pant eller ejendomsforbehold bilen De fik ikke gennemgaet de almindelige betingelser i forbindelse med underskrivelsen af gældsbrevet. Papirerne blev ordnet et kvarter efter lukketid De overvejede ikke at læse vilkårene igennem; da de fik at vide; at det var en helt almindelig standard- kontrakt Det afgørende punkt for dem var, at der ikke var pant i bilen. Kort efter sommeren 2007 solgte bilen; fordi de havde fået et ændret kørselsbehov og ikke længere havde brug for bilen. Partcrnes synspunkter Ford Credit har til støtte for sin påstand gjort gældende blandt andet; at kra - vet om forsikring er en del af vilkarene i laneaftalen; som har underskrevet. Det er uden betydning; at hun ikke har læst vilkarene igen- nem. Ford Credit har en retlig interesse i bestemmelsemne om forsikrings - dækning; da lanet blev optaget til brug for køb af en bil. Der er ikke tale om et oprindeligt trepartsforhold. Vilkårene er ikke i strid med kreditaftalelo- vens $ 29 eller aftalelovens $ 36. Forsikringen er ophørt i forbindelse med, at solgte bilen. Den manglende forsikringsdækning udgør misligholdelse af gældsbrevet; og Ford Credit har derfor været berettiget ti] at opige lånet. har til støtte for sin pastand gjort gældende blandt andet; at betalingsforpligtelsen ikke er misligholdt. Der er tale om forbrugerkøb. Vilkåret i punkt 5 B om kaskoforsikring strider imod kreditaftalelovens $ 29, og håndhævelse af vilkårene vil være udtryk for 'omgåelse af kreditafta - leloven. Vilkåret strider endvider imod aftalelovens $ 36, da der er tale om byrdefulde accessoriske vilkär, som ikke er særligt fremhævede. Ford Credit har ingen retlig interesse i overholdelsen af vilkårene. Tilsidesættelse af vil- kårene er derfor ikke en misligholdelse af gældsbrevet. Rettens begrundelsc og resultat Det er ubestridt; at Ford Credit ikke har pant eller ejendomsforbehold i den bil, som købte. Ejendomsretten til bilen overgik saledes til ved købet. Vilkaret i gældsbrevet, om at ophør af kaskoforsikringen på bilen er mislig- holdelse af lanet, er herefter et forsøg på omgåelse af kreditaftalelovens reg- ler om sikkerhed i forbindelse med kreditkøb. Ophævelse af forsikringen i forbindelse med salg af bilen kan derfor ikke danne grundlag for en opsigelse af lanet, pastand tages herefter til folge. Da det ikke er afklaret om; har retshjælpsdækning, udsæt - tes omkostningsspørgsmalet pa oplysning herom. Dcrfor bestemmes: Savcn nægtes fremme. Sagsomskostningsporgsmalet udsættet indtil det er afklaret, om har retshjælpsdækning.	RETTEN RANDERS (dskrift af retsbogen KEVDELSE afsagt den 3. marts 2008 i sagen FS 40-7281 2007 FordCredit Borupıang 5 D-E 2750 Ballerup (adıokat Lars Bentsen) mod <anonym>Skyldner</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>y</anonym> (adı okat Jan Toft Olesen; be kikaet) Sagcns baggrund og parternes pastandc Sagen drejer sig om hvorv ıdt Ford Credıt har kunnet opsıge <anonym>Skyldnerens</anonym> billan pa grund at manglende Kaskoforsikring Ford Credit har nedlagt pastand om. at saven fremmes til udlzy <anonym>Skyldneren</anonym> har nedlagt pustand om. at sagen ngtes Iremme: og at der tilkendes hende sagsomkostninger. Oplysninger sagen Den 18 Januar 2007 blev der mellem Ford Credit og <anonym>Skyldneren</anonym> [nd- !dct altale om. at <anonym>yldneren</anonym> skulle låne 153.121.00 kr. Belobet skul- le bruges til kob af en bil af mcrket Ford Fiesta. Der bleı den forbindelse underskrev et et gældsbrev . Der blev ikke taget ejendomsforbehold i bilen i forbindelse med kobet af bilen Mf #ældsbrev ets almındelige betingelser fremgar blandt andet: 3.Debitor er forpligtet tıl at holde motorkoretojet kaskoforsikret . Debitor tiltræder 'ed sin underskrift. at forsikringsselskabet anmodes om at notere en panthaverdeklaration i overensstemmelse med ovennævnte vilkar 5 Restuælden med renter og omkostninger er forfalden til omgaende bela- ling sdfremt B. Forsikringsdækning- jf. pkt. 3. ophorer. eller kreditor modtager meddelel - se om, at panthaverdeklarationen ophører. Efter sommeren 2007 solgte <anonym>Skyldneren</anonym> bilen; og kaskoforsikringen blev som følge heraf opsagt. Den 12. oktober 2007 opsagde Ford Credit som følge af den manglende for - sikringsdækning lanet til fuld og endelig indfrielse Da beløbet ikke blev be- talt, blev sagen sendt i fogedretten den 31. oktober 2007. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er pant eller ejendomsforbe- hold i bilen; og at alle ordinære afdrag er betalt, Der er endvidere enighed om; at lanet alene er opsagt på grund af manglende forsikringsdækning. Forklaringer <anonym>vIane</anonym> har forklaret blandt andet; at han 0g <anonym>Skyldneren</anonym> den 18. januar 2007 opsøgte <anonym>Anonym.</anonym> fordi <anonym>Skyldneren</anonym> skulle købe en bil. Den ansatte foreslog; at der skulle optages et lan hos Ford Credit. De diskuterede. om der skulle tages pant eller ejendomsforbehold i bilen; og han og <anonym>skyıaneren</anonym> ejorde det klart, at de ikke ønskede lanet, hvis der blen taget pant eller ejendomsforbehold bilen De fik ikke gennemgaet de almindelige betingelser i forbindelse med underskrivelsen af gældsbrevet. Papirerne blev ordnet et kvarter efter lukketid De overvejede ikke at læse vilkårene igennem; da de fik at vide; at det var en helt almindelig standard- kontrakt Det afgørende punkt for dem var, at der ikke var pant i bilen. Kort efter sommeren 2007 solgte <anonym>Skyldneren</anonym> bilen; fordi de havde fået et ændret kørselsbehov og ikke længere havde brug for bilen. Partcrnes synspunkter Ford Credit har til støtte for sin påstand gjort gældende blandt andet; at kra - vet om forsikring er en del af vilkarene i laneaftalen; som <anonym>Skyldneren</anonym> har underskrevet. Det er uden betydning; at hun ikke har læst vilkarene igen- nem. Ford Credit har en retlig interesse i bestemmelsemne om forsikrings - dækning; da lanet blev optaget til brug for køb af en bil. Der er ikke tale om et oprindeligt trepartsforhold. Vilkårene er ikke i strid med kreditaftalelo- vens $ 29 eller aftalelovens $ 36. Forsikringen er ophørt i forbindelse med, at <anonym>skyıaneren</anonym> solgte bilen. Den manglende forsikringsdækning udgør misligholdelse af gældsbrevet; og Ford Credit har derfor været berettiget ti] at opige lånet. <anonym>Skyldneren</anonym> har til støtte for sin pastand gjort gældende blandt andet; at betalingsforpligtelsen ikke er misligholdt. Der er tale om forbrugerkøb. Vilkåret i punkt 5 B om kaskoforsikring strider imod kreditaftalelovens $ 29, og håndhævelse af vilkårene vil være udtryk for 'omgåelse af kreditafta - leloven. Vilkåret strider endvider imod aftalelovens $ 36, da der er tale om byrdefulde accessoriske vilkär, som ikke er særligt fremhævede. Ford Credit har ingen retlig interesse i overholdelsen af vilkårene. Tilsidesættelse af vil- kårene er derfor ikke en misligholdelse af gældsbrevet. Rettens begrundelsc og resultat Det er ubestridt; at Ford Credit ikke har pant eller ejendomsforbehold i den bil, som <anonym>Skyldneren</anonym> købte. Ejendomsretten til bilen overgik saledes til <anonym>Skyldneren</anonym> ved købet. Vilkaret i gældsbrevet, om at ophør af kaskoforsikringen på bilen er mislig- holdelse af lanet, er herefter et forsøg på omgåelse af kreditaftalelovens reg- ler om sikkerhed i forbindelse med kreditkøb. Ophævelse af forsikringen i forbindelse med <anonym>Skyldnerens</anonym> salg af bilen kan derfor ikke danne grundlag for en opsigelse af lanet, <anonym>skyıanerens</anonym> pastand tages herefter til folge. Da det ikke er afklaret om; <anonym>Skyldneren</anonym> har retshjælpsdækning, udsæt - tes omkostningsspørgsmalet pa oplysning herom. Dcrfor bestemmes: Savcn nægtes fremme. Sagsomskostningsporgsmalet udsættet indtil det er afklaret, om <anonym>Skyldneren</anonym> har retshjælpsdækning. <anonym>vommer</anonym>	4,685	5,354
821	Byrettens kendelse blev stadfæstet	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-276/2013-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	1936/22	Familieret og personlige forhold;			Nej	Nej	Nej		Vestre Landsret holdt den 18. februar 2013 kl. 15.00 møde på tingstedet i Viborg Som dommere fungerede landsdommerne Stig Glent-Madsen, Kristian Petersen og Rikke Foersom (kst.) VL. B 0276 13 mod Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 30. januar 2013 fra Retten i Kolding udskrift af dombogen (sag nr. BS 21-2411 2012) breve af henholdsvis 4., 6,, 7, 7, 7.0g 8. februar 2013 fra Ved kendelse af 22. januar 2013 har Retten i Kolding bestemt; at Statsforvaltningens afgø- relse af 28. november 2012 om afvisning stadfæstes . Kendelsen er kæret af Landsretten afsagde Kendelse: Landsretten bemærkede; at der ikke er grundlag for at forhandle kæremålet mundtligt. Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster der- for byrettens kendelse -7- Thibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Kæremålets omkostninger ophæves. Sagensluttet. StigGlent-Madsen	Vestre Landsret holdt den 18. februar 2013 kl. 15.00 møde på tingstedet i Viborg Som dommere fungerede landsdommerne Stig Glent-Madsen, Kristian Petersen og Rikke Foersom (kst.) VL. B 0276 13 <anonym>Part 1</anonym> mod Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 30. januar 2013 fra Retten i Kolding udskrift af dombogen (sag nr. BS 21-2411 2012) breve af henholdsvis 4., 6,, 7, 7, 7.0g 8. februar 2013 fra <anonym>Fdll</anonym> Ved kendelse af 22. januar 2013 har Retten i Kolding bestemt; at Statsforvaltningens afgø- relse af 28. november 2012 om afvisning stadfæstes . Kendelsen er kæret af <anonym>Part 1</anonym> Landsretten afsagde Kendelse: Landsretten bemærkede; at der ikke er grundlag for at forhandle kæremålet mundtligt. Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster der- for byrettens kendelse -7- Thibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Kæremålets omkostninger ophæves. Sagensluttet. StigGlent-Madsen	918	985
822	Sag om, hvorvidt Statsforvaltningen Syddanmark har haft grundlag for at afvise at behandle en sag om bopæl	Appelleret	Civilsag	Retten i Kolding	BS-2411/2012-KOL	Forældreansvarssag	1. instans	1935/22	Familieret og personlige forhold;			Nej	Nej	Nej		Retten i Kolding Udskrift af 'dombogen Kendelse Afsagt den 22.januar 2013 i sag nr. BS 21-2411 2012: mod Sagens baggrund og parternes påstandc Denne kcndelse vedrører sporgsmålet om, hvorvidı Statsforvaltningen Syd- danmark bar hafi grundlag for den 28. november 2012 i medfør af foreldre- ansvarslovens $ J9, stk. 2, at afvise at behandle cn sag om bopæl; rejst efier 5 17 i forældrcansvarsloven. Statsforvaltningens afgørelse er pà anmodning af indbragı for retten ved Stalsforvaltningens brev af 1 I , december 2012. har nedlagt påstand om, at statsforvaltningens afgorelse om afvisning skal tilsidesættes har nedlagt påstand om, at statstorvaltningens afgørelse sagen skıl stadfæstes. Af Statsforvaltningen Syddanmarks afgsrelse fra 28. rovember 2012 fremgår: Du har den 16 oktober 2012 sogt CM Overforse] a{ foreldre- myndicheden 02 02 Podano af bopzlen for 0e fd; hgnholdsvis den 1997, den 1905 og den 1999 Du har ogsà s0gt om ændring af samværet; således at faren fremovcr får samvær 1 3 dage ud af 14 dage. Afgorelse Vi afviser at bchandle ansominpeme Begrundelse For sa vidt angår din ansøgning om overførsel af forældre- myndighed; subsidiær tildeling af borenes bopæl mener vi ikke; at du har påvist 5a væsentligt forandrede forhold, at det kan begrunde en ændring af forældremyndigheden eller bopælen. Vi smnes heller ikke Barn 2og du har godtgjort, at ændringen kan være bedst for Vi har lagt væepl på. ul dunıslulene konlinuerligi 0y genlagne gange har teget stilling til dine ansøgninger om bl.à. ændring af bopæl, senest ved Vestre Landsrets dom af 3. september 2012, 9g at der ved alle rcishandlingcrnc cr afsagt dom om at taren fär tilkendt bopælen. Der er derfor heller ikke grundlag for at overføre forældremyndigheden til dig alene. Vi mener derfor samlet set, at det cr nødvendigt at skæme bomene for yderligere procesførelse. Da bopælcn oprctholdes hos faren. bonfalder din ansøgning om ændring af samværet. Sagens oplysninger Der er fælles forældremyndighed mellem pareme Det fcmgàr af sagen; a spørgsmålet oM bopæl 0g sainvær tidligcre har været bchandlet ved: Rctten 1 Koldings dom af 17.januar 2011, Vestre Landsrets dom af 18. maj 2011_ Retten i Koldings dom af 24. november 2011, Vcstre Landsrets dom f 10. februar 2012 Retten Koldings dom af 29. juni 2012 0g Vestre Landsret dom af J. september 2012. Faren har i alle sageme fet tilkendt bopælen over bømene De forhold , som du har anfort til støtte for din ansøgning om bl.a; ændring af bopælen, herunder at børnene vil hjem til dig a{ bo, har også tidligerc været gjort gældcnde under domstols - behandlingeme; Retten har behandlet sagen på skritligt grundlag: jE. retsplejelovens $ 455a, stk. ! har til sløte for påstanden om tiisidesættelse af Stats - forvaltningens afgarelse om afvisning anført; at Iyver og ikke behandler deres ) bøm ordentligt; 0g at han forøver vil forøve vold mod dem 0g vil slå dem ihjel Han sorger ikke for bømenes daglige forødenheder; 0g han er ikke i stand til at passe dem blandt andet som følge af, at han har været ramı af alvorlig sygdom. Dcr er ikke i overensstemmelse med bømenes ønsker eller tarv, at de har ffet bopæl hos og de har ikke e godt forhold til hans nye kæreste Bomene er kede af det og giver udtryk for; at de oplysninger; der fremgår om ındholdet af bømesamtaleme i de tidligere sager, ikke er konekte, 0g a de ønsker at bo hos hendc. Barn 2g skændes blandı som talge af hans alkoholmisbrug: 0g der bliver hverken taget hånd om borenes problemer i relatıun tıl skole ellcr kammerater. Oplysningeme sagen er i vidt omfang opdigtede eller usandfærdige. Hun er som borenes mor meget hedze til a tge sig af ug del vil være bedsl [ur dem at bu hos hende; idet hun vil deres bedste. Hun har hverken har problemer med misbrug eller med et varetage bømenes InleressCr, cksempelııs 1 turnold tı. shoic og kammeraccr har til støtte for påstanden om, at Statsforvaltningens alguıeise skdi 'uducsles @ut: Bdende, u Uer Ikke CT sket endnngger 1 borenes forhold. som kan bcgrunde en ændring af dcrcs bopæl. Under ce sıdste retssager har burene virel udkaldt ıil bomesamtuler; 0: hver gang har de bekræfiet at de ønsker at oprelholde den nuværende ordnıng: Han har ıkke kendskab tıl forhold, der skulle have ændret deire. Bømene trives i deres skoler. 0g de trives, nàr de er hos ham. Det bestrides; 4( buitiunl ud Llies iur : 'd eicr hencrdc tra \|29'5 sdc Tcr er Zuic om cn udokumenteret påsland. Tıærtınod Iar han indtıl nu visl sig som en god far , der har (agct sig godt af sıne bam Hans sygdom har ingen hindning været hcrior Dct bestridcs;, at Barn_ er slukkel af fra ham Barn har fdet en ny kæreste, Som hun hrsngcr Dct mnı bctragtcs som noralı for cn pıge pà 17 år. Bomene har et udmærket forhold til hans nye kæreste. Det gores saledes gældende; at bømenes bopæl skal oprctholdes hos ham ud fra ct status qu0- princip, 0 fordi dct er i ovcrensstemmeise med deres onske. Der har forbindelse med sagen været fremlagt udskrifier af; Retten i Koldings dom af 17.januar 2011, Rcuen i Koldings dom af 24. novcmber 2011 og Reiten i Koldings dom af 29. juni 2012 samt Vestre Landsrets dom af 18. maj 2011 Vestre Landsrcts dom af 10. februar 2012 0g Vestre Landsrets dom af 3. september 20!2. Rettens begrundclse 0g afgorelse Ved dom_af 17. januar 2011 afsagde Retten Kolding dom om, at skulle have bopælen over Dommen blev stadfestet af Vestrc Landsrctden 18. maj 2011 Part indbragte herefiter spørgsmåleı om bopæl 0g samvær for Statsforvalmning Syddanmark, der den 22. juli 201/ indbraste sagen for Retlen i Kolding Retten Kolding afsagdc dcn 24. novcmber 201/ dom om fifindelse af for påstandea om ændnng uf børenes bopæl 0g ændring af samvær, hvilken dom blev stadfæstet den 10. februar 2012 af Vestre Landsret. indbragte herefer sagen for Statsforvałınıne Svddanmark. der den 26 mans 2012 pánv ındbraete sagen for Retten Kolding: Retten i Kolding afsagde den 29. juni 2012 dom om frifindelse ıf for råsłanden om cndring af borenes hanel An enagnr af LornBr 2 '701 "4d Des?e A9 blev sladfæstet af Vestre Landsret den J. scptember 2012 Burnenes pcispckiiv Et Vel aie de (re FelSsagcr Delysı ved aihoideise ar bømesamtaler, 0g det fremgår; at hovedindholdet af dissc samlaler Iıar været, a1 bømene onsker at have boræl hos har säledes kontinuerligt anlagt sager om ændring af bopælen 0g afeorelscre om samvær over de J bømn senest forbindelse med dennc sag: dcr cr ındbragt lor rcxten den 16. okıober 2012, og denned kun knap cn_màncd efter; at Vestre Landsret sidst har afsagt dom sagvn beskyldninger mod er vidt omfang de samme. som har været fremsal 1 forbindelse med de tidligere seger, og beskyldnıngeme cr ıkke nærmere underbyeget , ligesom det heller ikke 1 ovrigt cr godigjort, at der er sket ændringer forholdene, der kan begrunde. at det vıl værc beılsl for bvrene påny at behandlc sagen. Idet dct bcmzrkes, at bestemmclsen i forældrcansvarslovens $ J9, stk, 2 blev indfon med den 'ntenlion; 21 skame baret mod unodvendig procesførclse 0g den psykıske belastning _det er til stadighed at væFC gensland for cagsanleg twer retten pist ınd til følge som anført ncdenfor Thi kendcs for ret: Staısforvalınıngens afgørelse af 28. november 2012 om afvisning stadfæstes Ingen af sagen parter skal betale sagsomkostninger til den anden part clier ril statskassen .	Retten i Kolding Udskrift af 'dombogen Kendelse Afsagt den 22.januar 2013 i sag nr. BS 21-2411 2012: <anonym>art 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> mod <anonym>By</anonym> Sagens baggrund og parternes påstandc Denne kcndelse vedrører sporgsmålet om, hvorvidı Statsforvaltningen Syd- danmark bar hafi grundlag for den 28. november 2012 i medfør af foreldre- ansvarslovens $ J9, stk. 2, at afvise at behandle cn sag om bopæl; rejst efier 5 17 i forældrcansvarsloven. Statsforvaltningens afgørelse er pà anmodning af indbragı for retten ved Stalsforvaltningens brev af 1 I , december 2012. <anonym>Part 1</anonym> har nedlagt påstand om, at statsforvaltningens afgorelse om afvisning skal tilsidesættes <anonym>art A</anonym> har nedlagt påstand om, at statstorvaltningens afgørelse sagen skıl stadfæstes. Af Statsforvaltningen Syddanmarks afgsrelse fra 28. rovember 2012 fremgår: Du har den 16 oktober 2012 sogt CM Overforse] a{ foreldre- myndicheden 02 02 Podano af bopzlen for 0e <anonym>Barn 3</anonym> fd; hgnholdsvis den 1997, den <anonym>Dato 2</anonym> 1905 og den <anonym>Dato 3</anonym> 1999 Du har ogsà s0gt om ændring af samværet; således at faren fremovcr får samvær 1 3 dage ud af 14 dage. Afgorelse Vi afviser at bchandle ansominpeme Begrundelse For sa vidt angår din ansøgning om overførsel af forældre- myndighed; subsidiær tildeling af borenes bopæl mener vi ikke; at du har påvist 5a væsentligt forandrede forhold, at det kan begrunde en ændring af forældremyndigheden eller bopælen. Vi smnes heller ikke Barn 2og du har godtgjort, at ændringen kan være bedst for <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 3</anonym> Vi har lagt væepl på. ul dunıslulene konlinuerligi 0y genlagne gange har teget stilling til dine ansøgninger om bl.à. ændring af bopæl, senest ved Vestre Landsrets dom af 3. september 2012, 9g at der ved alle rcishandlingcrnc cr afsagt dom om at taren fär tilkendt bopælen. Der er derfor heller ikke grundlag for at overføre forældremyndigheden til dig alene. Vi mener derfor samlet set, at det cr nødvendigt at skæme bomene for yderligere procesførelse. Da bopælcn oprctholdes hos faren. bonfalder din ansøgning om ændring af samværet. Sagens oplysninger Der er fælles forældremyndighed mellem pareme Det fcmgàr af sagen; a spørgsmålet oM bopæl 0g sainvær tidligcre har været bchandlet ved: Rctten 1 Koldings dom af 17.januar 2011, Vestre Landsrets dom af 18. maj 2011_ Retten i Koldings dom af 24. november 2011, Vcstre Landsrets dom f 10. februar 2012 Retten Koldings dom af 29. juni 2012 0g Vestre Landsret dom af J. september 2012. Faren har i alle sageme fet tilkendt bopælen over bømene De forhold , som du har anfort til støtte for din ansøgning om bl.a; ændring af bopælen, herunder at børnene vil hjem til dig a{ bo, har også tidligerc været gjort gældcnde under domstols - behandlingeme; Retten har behandlet sagen på skritligt grundlag: jE. retsplejelovens $ 455a, stk. ! <anonym>art 1</anonym> har til sløte for påstanden om tiisidesættelse af Stats - forvaltningens afgarelse om afvisning anført; at Iyver og ikke behandler deres ) bøm ordentligt; 0g at han forøver vil forøve vold mod dem 0g vil slå dem ihjel Han sorger ikke for bømenes daglige forødenheder; 0g han er ikke i stand til at passe dem blandt andet som følge af, at han har været ramı af alvorlig sygdom. Dcr er ikke i overensstemmelse med bømenes ønsker eller tarv, at de har ffet bopæl hos <anonym>Part A</anonym> og de har ikke e godt forhold til hans nye kæreste Bomene er kede af det og giver udtryk for; at de oplysninger; der fremgår om ındholdet af bømesamtaleme i de tidligere sager, ikke er konekte, 0g a de ønsker at bo hos hendc. Barn 2g skændes blandı som talge af hans alkoholmisbrug: 0g der bliver hverken taget hånd om borenes problemer i relatıun tıl skole ellcr kammerater. Oplysningeme sagen er i vidt omfang opdigtede eller usandfærdige. Hun er som borenes mor meget hedze til a tge sig af <anonym>arn 2 Barn 1</anonym> ng <anonym>Barn 3</anonym> ug del vil være bedsl [ur dem at bu hos hende; idet hun vil deres bedste. Hun har hverken har problemer med misbrug eller med et varetage bømenes InleressCr, cksempelııs 1 turnold tı. shoic og kammeraccr har til støtte for påstanden om, at Statsforvaltningens alguıeise skdi 'uducsles @ut: Bdende, u Uer Ikke CT sket endnngger 1 borenes forhold. som kan bcgrunde en ændring af dcrcs bopæl. Under ce sıdste retssager har burene virel udkaldt ıil bomesamtuler; 0: hver gang har de bekræfiet at de ønsker at oprelholde den nuværende ordnıng: Han har ıkke kendskab tıl forhold, der skulle have ændret deire. Bømene trives i deres skoler. 0g de trives, nàr de er hos ham. Det bestrides; 4( buitiunl ud Llies iur : 'd eicr hencrdc tra \|29'5 sdc Tcr er Zuic om cn udokumenteret påsland. Tıærtınod Iar han indtıl nu visl sig som en god far , der har (agct sig godt af sıne bam Hans sygdom har ingen hindning været hcrior Dct bestridcs;, at Barn_ er slukkel af fra ham Barn har fdet en ny kæreste, Som hun hrsngcr Dct mnı bctragtcs som noralı for cn pıge pà 17 år. Bomene har et udmærket forhold til hans nye kæreste. Det gores saledes gældende; at bømenes bopæl skal oprctholdes hos ham ud fra ct status qu0- princip, 0 fordi dct er i ovcrensstemmeise med deres onske. Der har forbindelse med sagen været fremlagt udskrifier af; Retten i Koldings dom af 17.januar 2011, Rcuen i Koldings dom af 24. novcmber 2011 og Reiten i Koldings dom af 29. juni 2012 samt Vestre Landsrets dom af 18. maj 2011 Vestre Landsrcts dom af 10. februar 2012 0g Vestre Landsrets dom af 3. september 20!2. Rettens begrundclse 0g afgorelse Ved dom_af 17. januar 2011 afsagde Retten Kolding dom om, at skulle have bopælen over <anonym>Barn 3</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> 02 <anonym>Barn 2</anonym> Dommen blev stadfestet af Vestrc Landsrctden 18. maj 2011 Part indbragte herefiter spørgsmåleı om bopæl 0g samvær for Statsforvalmning Syddanmark, der den 22. juli 201/ indbraste sagen for Retlen i Kolding Retten Kolding afsagdc dcn 24. novcmber 201/ dom om fifindelse af for påstandea om ændnng uf børenes bopæl 0g ændring af samvær, hvilken dom blev stadfæstet den 10. februar 2012 af Vestre Landsret. indbragte herefer sagen for Statsforvałınıne Svddanmark. der den 26 mans 2012 pánv ındbraete sagen for Retten Kolding: Retten i Kolding afsagde den 29. juni 2012 dom om frifindelse ıf for råsłanden om cndring af borenes hanel An enagnr af LornBr 2 '701 "4d <anonym>Part 1</anonym> Des?e A9 blev sladfæstet af Vestre Landsret den J. scptember 2012 Burnenes pcispckiiv Et Vel aie de (re FelSsagcr Delysı ved aihoideise ar bømesamtaler, 0g det fremgår; at hovedindholdet af dissc samlaler Iıar været, a1 bømene onsker at have boræl hos <anonym>Part A</anonym> har säledes kontinuerligt anlagt sager om ændring af bopælen 0g afeorelscre om samvær over de J bømn senest forbindelse med dennc sag: dcr cr ındbragt lor rcxten den 16. okıober 2012, og denned kun knap cn_màncd efter; at Vestre Landsret sidst har afsagt dom sagvn beskyldninger mod <anonym>Part A</anonym> er vidt omfang de samme. som har været fremsal 1 forbindelse med de tidligere seger, og beskyldnıngeme cr ıkke nærmere underbyeget , ligesom det heller ikke 1 ovrigt cr godigjort, at der er sket ændringer forholdene, der kan begrunde. at det vıl værc beılsl for bvrene påny at behandlc sagen. Idet dct bcmzrkes, at bestemmclsen i forældrcansvarslovens $ J9, stk, 2 blev indfon med den 'ntenlion; 21 skame baret mod unodvendig procesførclse 0g den psykıske belastning _det er til stadighed at væFC gensland for cagsanleg twer retten pist ınd til følge som anført ncdenfor Thi kendcs for ret: Staısforvalınıngens afgørelse af 28. november 2012 om afvisning stadfæstes Ingen af sagen parter skal betale sagsomkostninger til den anden part clier ril statskassen .	7,355	7,847
823	Byrettens dom blev ændret, således at tiltalte blev straffet med fængsel i 20 dage	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-1734/2014-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	1942/22	Færdsel; Narkotika;			Nej				S1734003 KWI ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 16.januar 2015 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Ole Dybdahl, Frosell og Morten Ruben Brage (kst;)) . 6. afd. nr. S-1734-14: Anklagemyndigheden mod (advokat Michael Abel, besk.) Københavns Byrets dom af 4.juni 2014 (SS 4-9383/2014) er anket af anklagemyndighe - den med påstand om skærpelse af den idømte straf. har påstået formildelse for så vidt angår frakendelsestiden 0g i øvrigt stadfæstelse. Forklaring har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold 0g har forklaret blandt andet, at han havde mistet sit arbejde, sin kæreste 0g sin bolig. Han har nu fået arbejde igen. Retsgrundlaget Ved lov nr. 184 af 8. marts 2011 om ændring af færdselsloven blev sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet skærpet. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 101 af 15. december 2010), fremgår blandt andet: "5.2.1. Straf 0g førerretsfrakendelse for overtrædelse af nulgrænsen - 2 - […] Disse forhold finder Justitsministeriet i højere grad bør afspejles i strafudmå - lingen, uanset om føreevnen i det konkrete tilfælde beviselig t har været påvir - ket. Herunder finder Justitsministeriet, at kørsel under påvirkning af euforise - rende stoffer, som øger risikoen for trafikulykker, i sig selv er udtryk for en så - dan risikoadfærd, af reaktionen bør være en ubetinget frakendelse af førerr et- ten. På den baggrund foreslås det, at overtrædelse af nulgrænsen, der begås med andre motordrevne køretøjer end lille knallert, som udgangspunkt bør sidestilles med de grader af spirituskørsel, som medfører ubetinget frakendelse af førerretten, dvs. spi rituskørse l med en promille på over 1,20. […] I overensstemmelse med forslaget om at sidestille overtrædelse af nul grænsen – bortset fra såkaldte »receptoverskridelser« – med spirituskørsel med en alko - holpromille på 1,21 i relation til spørgsmålet om fø rerretsfrakendelse, foreslår Justitsministeriet færdselslovens § 128, stk. 2, ændret således, at frakendelses - tiden for sådanne overtrædelser – ligesom ved spirituskørsel – skal ske for et tidsrum af mindst 3 år. […] I forlængelse af forslaget om som udg angspunkt at sidestille overtrædelse af nulgrænsen med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21 i relation til spørgsmålet om førerretsfrakendelse, foreslår Justitsministeriet endvidere, at der sker en tilsvarende tilnærmelse af sanktionerne for sådan ne overtrædelser i relation til selve strafudmålingen […] Bødestraffen for spirituskørsel i andre motordrevne køretøjer end lille knallert fastsættes i praksis i førstegangstilfælde til en måneds nettoløn ganget med al - koholpromillens størrelse, hvorfor bøden ved en alkoholpromille på 1,21 nor - malt fastsættes til en måneds nettoløn ganget med 1,21. Ved overtrædelse af nulgrænsen er det ikke på samme måde muligt at fastsætte en ensartet promil - legrænse for alle stoffer, og det foreslås, at bødestraffen for sådanne overtræ - delser i førstegangstilfælde fremover normalt fastsættes til en hel måneds net - toløn (med en halv måneds nettoløn i dag), når overtrædelsen er begået i andre motordrevne kørertøjer end lille knallert. Overtrædelse af nulgrænsen i gentage lsestilfælde straffes allerede i dag efter samme retningslinjer, som gælder for spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21, hvorfor der ikke tilsigtes nogen ændringer i strafudmålingen i gentagel - sestilfælde i disse sager. […] De nævnte forslag om som udgangspunkt at sidestille overtrædelse af nulgræn - sen i færdselslovens § 54, stk. 1, der begås med andre motordrevne køretøjer end lille knallert, med spirituskørsel med en promille på 1,21, indebærer endvi - dere, at sanktionen for overtrædelse af nulgræn sen som udgangspunk t kommer til at svare til sanktionen for overtrædelse af føreevnekriteriet i § 54, stk. 2, un - der skærpende omstændigheder. […]” - 3 - Af lovforslagets specielle bemærkninger til færds elslovens § 54, stk. 1, fremgår blandt an - det: ”Formålet med den foreslåede nyaffattelse af § 54, stk. 1 , er at skærpe sanktio - nerne for så vidt angår de tilfælde af overtrædelse af nulgrænsen, hvor den på - gældende har indtaget stoffet uden at have en lovlig recept, jf. 1 pkt. […] […] Med forslaget forudsætte s det således, at der for overtrædelser af nulgrænsen, der begås med andre motordrevne køretøjer end lille knallert, og hvor den på - gældende har indtaget stoffet uden at have en lovlig recept, i retspraksis sker en sådan forhøjelse af strafudmålingsniveaue t, at der i førstegangstilfælde frem - over idømmes en bøde på en hel måneds nettoløn (i stedet for en halv måneds nettoløn). Der tilsigtes ingen ændringer i strafudmålingsniveauet i gentagelses - tilfælde, herunder i forhold til spørgsmålet om udmåling af en betinget friheds - straf. […] […] Med de foreslåede ændringer af færdselslovens § 54, stk. 1, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, nr. 2, og § 133 a, stk. 3, nr. 1 (lovforslagets § 1, nr. 1, 12, 13 og 16) vil overtrædelse af nulgrænsen i relation til både straf, førerretsfrakendelse og konfiskation blive sidestillet med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21. ” Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder på baggrund af forarbejderne til færdselslovens § 54, stk. 1, at overtræ - delse af nulgrænse n for euforiserende stoffer skal sidestilles med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21. To førstegangsovertrædelser af § 54, stk. 1, skal s åledes sidestil - les med to spirituskørsler med en samlet alkoholpromille på 2,42. Fængselss traffen fastsætt es herefter til fængsel i 20 dage. Det findes ufornødent, at den idømte fængselsstraf fuldbyrdes. Fuldbyrdelsen af fængsels - straffen udsættes derfor og bortfalder på vilkår som nedenfor bestemt. Tillægsbøden fastsættes efter det oplyste om tiltaltes in dtægt til 8.000 kr. , subsidiært fæng - sel i 10 dage. Frakendelsestiden fastsættes efter princippet om modereret kumulation til 5 år. I øvrigt stadfæstes dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom ændres, således at straffes med fængsel i 20 dage. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betin - gelse af, at ikke begår strafbart forhold i prøvetiden; 0g at han inden for en længstetid på 6 måneder udfører 30 timers samfundstjeneste *0g undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen. skal betale en tillægsbøde på 8.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes for et tidsrum af 5 år fra den 2 februar 2014 at regne. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den #Berigtiget medfør af retsplejelovens $ 221, stk. 1. København d. 10. marts 2015 Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	S1734003 KWI ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 16.januar 2015 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Ole Dybdahl, Frosell og Morten Ruben Brage (kst;)) . 6. afd. nr. S-1734-14: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Michael Abel, besk.) Københavns Byrets dom af 4.juni 2014 (SS 4-9383/2014) er anket af anklagemyndighe - den med påstand om skærpelse af den idømte straf. <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået formildelse for så vidt angår frakendelsestiden 0g i øvrigt stadfæstelse. Forklaring <anonym>Tiltalte</anonym> har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold 0g har forklaret blandt andet, at han havde mistet sit arbejde, sin kæreste 0g sin bolig. Han har nu fået arbejde igen. Retsgrundlaget Ved lov nr. 184 af 8. marts 2011 om ændring af færdselsloven blev sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet skærpet. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 101 af 15. december 2010), fremgår blandt andet: "5.2.1. Straf 0g førerretsfrakendelse for overtrædelse af nulgrænsen - 2 - […] Disse forhold finder Justitsministeriet i højere grad bør afspejles i strafudmå - lingen, uanset om føreevnen i det konkrete tilfælde beviselig t har været påvir - ket. Herunder finder Justitsministeriet, at kørsel under påvirkning af euforise - rende stoffer, som øger risikoen for trafikulykker, i sig selv er udtryk for en så - dan risikoadfærd, af reaktionen bør være en ubetinget frakendelse af førerr et- ten. På den baggrund foreslås det, at overtrædelse af nulgrænsen, der begås med andre motordrevne køretøjer end lille knallert, som udgangspunkt bør sidestilles med de grader af spirituskørsel, som medfører ubetinget frakendelse af førerretten, dvs. spi rituskørse l med en promille på over 1,20. […] I overensstemmelse med forslaget om at sidestille overtrædelse af nul grænsen – bortset fra såkaldte »receptoverskridelser« – med spirituskørsel med en alko - holpromille på 1,21 i relation til spørgsmålet om fø rerretsfrakendelse, foreslår Justitsministeriet færdselslovens § 128, stk. 2, ændret således, at frakendelses - tiden for sådanne overtrædelser – ligesom ved spirituskørsel – skal ske for et tidsrum af mindst 3 år. […] I forlængelse af forslaget om som udg angspunkt at sidestille overtrædelse af nulgrænsen med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21 i relation til spørgsmålet om førerretsfrakendelse, foreslår Justitsministeriet endvidere, at der sker en tilsvarende tilnærmelse af sanktionerne for sådan ne overtrædelser i relation til selve strafudmålingen […] Bødestraffen for spirituskørsel i andre motordrevne køretøjer end lille knallert fastsættes i praksis i førstegangstilfælde til en måneds nettoløn ganget med al - koholpromillens størrelse, hvorfor bøden ved en alkoholpromille på 1,21 nor - malt fastsættes til en måneds nettoløn ganget med 1,21. Ved overtrædelse af nulgrænsen er det ikke på samme måde muligt at fastsætte en ensartet promil - legrænse for alle stoffer, og det foreslås, at bødestraffen for sådanne overtræ - delser i førstegangstilfælde fremover normalt fastsættes til en hel måneds net - toløn (med en halv måneds nettoløn i dag), når overtrædelsen er begået i andre motordrevne kørertøjer end lille knallert. Overtrædelse af nulgrænsen i gentage lsestilfælde straffes allerede i dag efter samme retningslinjer, som gælder for spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21, hvorfor der ikke tilsigtes nogen ændringer i strafudmålingen i gentagel - sestilfælde i disse sager. […] De nævnte forslag om som udgangspunkt at sidestille overtrædelse af nulgræn - sen i færdselslovens § 54, stk. 1, der begås med andre motordrevne køretøjer end lille knallert, med spirituskørsel med en promille på 1,21, indebærer endvi - dere, at sanktionen for overtrædelse af nulgræn sen som udgangspunk t kommer til at svare til sanktionen for overtrædelse af føreevnekriteriet i § 54, stk. 2, un - der skærpende omstændigheder. […]” - 3 - Af lovforslagets specielle bemærkninger til færds elslovens § 54, stk. 1, fremgår blandt an - det: ”Formålet med den foreslåede nyaffattelse af § 54, stk. 1 , er at skærpe sanktio - nerne for så vidt angår de tilfælde af overtrædelse af nulgrænsen, hvor den på - gældende har indtaget stoffet uden at have en lovlig recept, jf. 1 pkt. […] […] Med forslaget forudsætte s det således, at der for overtrædelser af nulgrænsen, der begås med andre motordrevne køretøjer end lille knallert, og hvor den på - gældende har indtaget stoffet uden at have en lovlig recept, i retspraksis sker en sådan forhøjelse af strafudmålingsniveaue t, at der i førstegangstilfælde frem - over idømmes en bøde på en hel måneds nettoløn (i stedet for en halv måneds nettoløn). Der tilsigtes ingen ændringer i strafudmålingsniveauet i gentagelses - tilfælde, herunder i forhold til spørgsmålet om udmåling af en betinget friheds - straf. […] […] Med de foreslåede ændringer af færdselslovens § 54, stk. 1, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, nr. 2, og § 133 a, stk. 3, nr. 1 (lovforslagets § 1, nr. 1, 12, 13 og 16) vil overtrædelse af nulgrænsen i relation til både straf, førerretsfrakendelse og konfiskation blive sidestillet med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21. ” Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder på baggrund af forarbejderne til færdselslovens § 54, stk. 1, at overtræ - delse af nulgrænse n for euforiserende stoffer skal sidestilles med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21. To førstegangsovertrædelser af § 54, stk. 1, skal s åledes sidestil - les med to spirituskørsler med en samlet alkoholpromille på 2,42. Fængselss traffen fastsætt es herefter til fængsel i 20 dage. Det findes ufornødent, at den idømte fængselsstraf fuldbyrdes. Fuldbyrdelsen af fængsels - straffen udsættes derfor og bortfalder på vilkår som nedenfor bestemt. Tillægsbøden fastsættes efter det oplyste om tiltaltes in dtægt til 8.000 kr. , subsidiært fæng - sel i 10 dage. Frakendelsestiden fastsættes efter princippet om modereret kumulation til 5 år. I øvrigt stadfæstes dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom ændres, således at <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 20 dage. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betin - gelse af, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke begår strafbart forhold i prøvetiden; 0g at han inden for en længstetid på 6 måneder udfører 30 timers samfundstjeneste *0g undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen. <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en tillægsbøde på 8.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes <anonym>Tiltalte</anonym> for et tidsrum af 5 år fra den 2 februar 2014 at regne. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den #Berigtiget medfør af retsplejelovens $ 221, stk. 1. København d. 10. marts 2015 Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	6,999	7,197
824	Tiltale for overtrædelse af færdselslovnes § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt.	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-9383/2014-KBH	Tilståelsessag	1. instans	1941/22	Færdsel; Narkotika;			Nej				Københavns Byret D0 M afsagt den 4.juni 2014 i sag SS 4-9383/2014 Anklagemyndigheden mod Tiltalte clo 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Anklageskrift er modtaget den 2. april 2014. er tiltalt for overtrædelse af 1 færdselslovens 8 11Z if 8 54 stk L l pkt ved den 2. december 2013 ca. kl. 02.45 at have ført personbil ad Overgaden Neden Vandet i København; efter at have indtaget bevidsthedspå - virkende stoffer (Tetrahydracannabinol) i et sådant omfang, at indholdet af det aktive stof; som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden; i blo- det, under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for dette stof. 2 færdselslovens 8 11Z if 8 54 stk Llpkt ved den 20. december 2013 kl. 00.44, at have ført personbil ad Østervang i Holbæk efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer (Tetrahydracannabinol og Cocain ) i et sådan omfang, at indholdet af det ak- tive stof, som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden; i blodet, under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for dette stof. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde- og fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte imedfør af færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 2,jf. 8 128, stk. 2, frakendes førerretten ubetinget. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Oplysningerne i sagen Der er afgivet forklaring af tiltalte Denne forklaring; som er i overensstem- melse med tiltalen; fremgår af retsbogen. Øvrige oplysninger i sagen Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, der blev udtaget den 2. december 2013 kl 03.33, fandtes tiltalte påvirket af tetrahydrocannabinol med kon - centration over bagatelgrænsen. Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, der blev udtaget den 20. december 2013 kL 01.15, fandtes tiltalte påvirket af tetrahydrocannabinol og kokain med koncentration over bagatelgrænsen. Tiltaltes førerret har været inddraget fra den 2. februar 2014. Personlige oplysninger Der er dokumenteret erklæring af 8. maj 2014 fra Kriminalforsorgen; hvoraf blandt andet fremgår: findes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om tilsyn og samfundstjeneste. Da ikke findes at have et forbrug af euforiserende stoffer findes han ikke egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. Tiltalte har om sine personlig og økonomiske forhold forklaret; at hans brut- toindkomst i 2013 var ca. 199.000 kr. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag. Tiltaltes førerret har under sagen været inddraget fra den 2. februar 2014. Rettens begrundelse og afgørelse. forhold Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. forhold 2 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen Straffen fastsættes til en bøde på 16.000 kr., jf. færdselslovens 8 117, stk. 1, jf 8 54, stk. 1, 1. pkt., jf. 8118a, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fængsel ilO dage. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der er tale om 2 overtrædel- ser af nulgrænsen til samlet pådømmelse; og at hver af lovovertrædelserne i denne situation efter praksis må sidestilles med en spirituskørsel med en pro - mille på 1,00. Påstanden om ubetinget frakendelse af førerretten tages til følge som neden- for bestemt, jf. færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 2,jf. 8 128, stk. 2 Thi kendes for ret: straffes med en bøde på 16.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes tiltalte for et tidsrum af 6 år fra den 2. februar 2014 at regne. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.	Københavns Byret D0 M afsagt den 4.juni 2014 i sag SS 4-9383/2014 Anklagemyndigheden mod Tiltalte <anonym>CPR nr</anonym> clo <anonym>Person</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Anklageskrift er modtaget den 2. april 2014. <anonym>talte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 færdselslovens 8 11Z if 8 54 stk L l pkt ved den 2. december 2013 ca. kl. 02.45 at have ført personbil <anonym>eg.nr. 1</anonym> ad Overgaden Neden Vandet i København; efter at have indtaget bevidsthedspå - virkende stoffer (Tetrahydracannabinol) i et sådant omfang, at indholdet af det aktive stof; som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden; i blo- det, under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for dette stof. 2 færdselslovens 8 11Z if 8 54 stk Llpkt ved den 20. december 2013 kl. 00.44, at have ført personbil <anonym>eg.nr. 2</anonym> ad Østervang i Holbæk efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer (Tetrahydracannabinol og Cocain ) i et sådan omfang, at indholdet af det ak- tive stof, som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden; i blodet, under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for dette stof. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde- og fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte imedfør af færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 2,jf. 8 128, stk. 2, frakendes førerretten ubetinget. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Oplysningerne i sagen Der er afgivet forklaring af tiltalte Denne forklaring; som er i overensstem- melse med tiltalen; fremgår af retsbogen. Øvrige oplysninger i sagen Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, der blev udtaget den 2. december 2013 kl 03.33, fandtes tiltalte påvirket af tetrahydrocannabinol med kon - centration over bagatelgrænsen. Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, der blev udtaget den 20. december 2013 kL 01.15, fandtes tiltalte påvirket af tetrahydrocannabinol og kokain med koncentration over bagatelgrænsen. Tiltaltes førerret har været inddraget fra den 2. februar 2014. Personlige oplysninger Der er dokumenteret erklæring af 8. maj 2014 fra Kriminalforsorgen; hvoraf blandt andet fremgår: <anonym>Tiltalte</anonym> findes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om tilsyn og samfundstjeneste. Da <anonym>Tiltalte</anonym> ikke findes at have et forbrug af euforiserende stoffer findes han ikke egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. Tiltalte har om sine personlig og økonomiske forhold forklaret; at hans brut- toindkomst i 2013 var ca. 199.000 kr. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag. Tiltaltes førerret har under sagen været inddraget fra den 2. februar 2014. Rettens begrundelse og afgørelse. forhold Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. forhold 2 Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen Straffen fastsættes til en bøde på 16.000 kr., jf. færdselslovens 8 117, stk. 1, jf 8 54, stk. 1, 1. pkt., jf. 8118a, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fængsel ilO dage. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der er tale om 2 overtrædel- ser af nulgrænsen til samlet pådømmelse; og at hver af lovovertrædelserne i denne situation efter praksis må sidestilles med en spirituskørsel med en pro - mille på 1,00. Påstanden om ubetinget frakendelse af førerretten tages til følge som neden- for bestemt, jf. færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 2,jf. 8 128, stk. 2 Thi kendes for ret: <anonym>talte</anonym> straffes med en bøde på 16.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes tiltalte for et tidsrum af 6 år fra den 2. februar 2014 at regne. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>ommer</anonym>	3,829	4,065
825	Byrettens dom blev stadfæstet		Straffesag	Østre Landsret	SS-1625/2014-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	1944/22	Formueforbrydelser; Færdsel; Strafudmåling;			Nej				ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 27.januar 2015 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard Anne Birgitte Fisker og Kristian Korfits Nielsen (kst.) med domsmænd). 13. afd. nr. S-1625-14: Anklagemyndigheden mod (advokat Kåre Pihlmann besk.) Lyngby Rets dom af 22 april 2014 (1-1327/2014) er anket af med påstand om formildelse af straffen og frifindelse for konfiskationen. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Øvrige oplysninger i sagen er, udover de domme, der er anført i Københavns Byrets dom af 22. april 2014, tillige straffet ved Glostrup rets dom af 30. marts 2012 med fængsel i 1 år og 1 måned for overtrædelse af straffelovens $ 130og 8 192a, stk. 1, nr. 1, 0g Københavns Byrets dom af 27. oktober 2014 med 6 dagbøder på hver 300 kr. for overtræ - delse af straffelovens $ 276,jf. $ 287. Landsrettens begrundelse og resultat Straffen; der fastsættes efter de af byretten anførte bestemmelser og nu tillige under hen - visning til straffelovens $ 89, findes passende. Af de af byretten anførte grunde; 0g idet tiltalte tidligere flere gange er straffet for tyveri af større genstande fra byggepladser 0g for berigelseskriminalitet vedrørende nummerplader, tiltrædes det, at lastbilen med læssekran konfiskeres i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, nr. 1. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 27.januar 2015 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard Anne Birgitte Fisker og Kristian Korfits Nielsen (kst.) med domsmænd). 13. afd. nr. S-1625-14: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tıltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Kåre Pihlmann besk.) Lyngby Rets dom af 22 april 2014 (1-1327/2014) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om formildelse af straffen og frifindelse for konfiskationen. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Øvrige oplysninger i sagen <anonym>Tiltalte</anonym> er, udover de domme, der er anført i Københavns Byrets dom af 22. april 2014, tillige straffet ved Glostrup rets dom af 30. marts 2012 med fængsel i 1 år og 1 måned for overtrædelse af straffelovens $ 130og 8 192a, stk. 1, nr. 1, 0g Københavns Byrets dom af 27. oktober 2014 med 6 dagbøder på hver 300 kr. for overtræ - delse af straffelovens $ 276,jf. $ 287. Landsrettens begrundelse og resultat Straffen; der fastsættes efter de af byretten anførte bestemmelser og nu tillige under hen - visning til straffelovens $ 89, findes passende. Af de af byretten anførte grunde; 0g idet tiltalte tidligere flere gange er straffet for tyveri af større genstande fra byggepladser 0g for berigelseskriminalitet vedrørende nummerplader, tiltrædes det, at lastbilen med læssekran konfiskeres i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, nr. 1. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den	1,546	1,669
826	Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 276 samt færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1		Straffesag	Retten i Lyngby	SS-1327/2014-LYN	Tilståelsessag	1. instans	1943/22	Formueforbrydelser; Færdsel;			Nej			0900-75594-00069-13	Retten i Lyngby Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 22. april 2014 Rettens nr. 1-1327/2014 Politiets nr. 0900-75594-00069-13 Anklagemyndigheden mod Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Anklageskrift er modtaget den 3. oktober 2013. er tiltalt for 1. overtrædelse af straffelovens $ 276, ved den 29.juli 2013 ca. kl. 03.46, fra en byggeplads beliggende ved adres - sen Hellerupvej 55 i Hellerup, at have stjålet 2 paller træ til afstivning til en samlet værdi af kr. 26.495,- 2. overtrædelse af færdselslovens $ 117d, stk. 2, jf. 8 56, stk. 1, ved den 29.juli 2013 ca. kl. 03.55, at have ført en uindregistreret Volvo ad Lyngbyvejen i Hellerup; uden at medbringe kørekort. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af den i forhold 2 nævnte last- bil hos jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Tiltalte har erkendt sig skyldig. Han har påstået frifindelse for konfiskations- påstanden. Sagens oplysninger har forklaret, at han var på vej til me- kaniker og kom forbi, hvor brædderne lå. Han besluttede at stjæle bræd- derne. Han ved ikke, hvad han skulle bruge brædderne til. Han købte bilen i 2009, 0g den har stået i en lade. Han havde kørekort, men havde det ikke med. Han skulle til mekaniker for at få bilen gjort klar til syn. er 'tidligere straffet af betydning for sagen ved Københavns byrets dom af 24. juli 2002 for overtrædelse af blandt andet straffelovens $ 164, stk. 1, 0g $ 191, stk. 1, 1. pkt. med fængsel i 8 måneder. Det har sit forblivende med hensyn til dom af 14. april 2000. Tiltalte er 'prøveløsladt den 18.februar 2003 med en prøvetid på 2 år, heraf 1 år under 'tilsyn af Kriminalforsorgen . Reststraf 79 dage. ved den 13. februar 2004 udenretligt for overtrædelse af færdselslovens 53, stk. 3,jf: $ 119a med en bøde på 2.000 kr., samt kørselsforbud indtil videre. ved den 23. marts 2004 for overtrædelse af straffelovens $ 276,jf. 8 287 stk. 1 at have vedtaget en bøde på 1.200 kr. ved Hillerød rets dom af 20. juli 2004 for overtrædelse af straffelovens 8 285, stk. 1, jf: 8 276 med fængsel i 3 måneder og en bøde på 1.000 kI., betinget, prøvetid på 2 år fra doms dato. Fællesstraf med hensyn til reststraffen på 79 dage ved prøveløsladelsen af 18. februar 2003 ved Næstved rets dom af 10. januar 2008 for overtrædelse af straffelovens 8 290, stk. 1, 8 285, stk. I,jf $ 276 0g 8 124, stk. 4, 1. pkt. med fængsel i 7 måneder. Fællesstraf med dom af 18. september 2007. Tiltalte er prøveløsladt den 5. november 2008 mod 2 års prøvetid, her- af 12 måneder under tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår. Reststraf 72 dage. ved Københavns byrets udeblivelsesdom af 19.maj 2008 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. 8 2 med en bøde på 2.000 kr. ved Næstved rets dom af 8. januar 2010 for overtrædelse af straffelovens $ 285, stk. I,jf 8 279 og færdselslovens $ 117 d,jf. 8 56, stk. 1, 2 pkt. 8 118,jf $ 4, stk. 1 og $ 42, stk. 1, nr.l, med fængsel i 4 måneder 0g en bøde på 2.000 kr., betinget; prøvetid 1 år fra endelig dom under til- syn af Kriminalforsorgen; skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 60 timer. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb. Tiltalte er frakendt førerretten betinget i 3 år fra den 8. januar 2010. ved Københavns byrets dom af 10. oktober 2012 for overtrædelse af straf- felovens $ 124, stk. 4, med fængsel i 7 dage. Tiltalte er prøveløsladt den 19. december 2012 mod en prøvetid på 2 år. Afsoningen omfattede tillige dom af 30. marts 2012. Reststraf 138 dage. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har fast arbejde som stilladsarbejder og har en datter på 4 år, som han har jævnligt samvær med. Han vil være villig til at udføre samfundstjeneste. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens $ 276,jf. $ 285. Straffen omfatter ikke reststraffen ved prøveløsladelsen den 19. december 2012, jf. straffelovens $ 40, stk. 1,jf. 8 61, stk. 2, nr. 1. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.000 kI., jf. færdselslovens 117 d, stk. 2,jf. 8 56, stk. 1 Retten har lagt vægt på, at forhold 1 er begået ved anvendelse af en lastbil med læssekran og således forudsætter planlægning. Retten har videre lagt vægt på, at tiltalte er massivt forstraffet, herunder 'adskillige gange er straffet for berigelsesforbrydelser; samt på at forholdet er begået i prøvetiden;, hvor der resterer en væsentlig reststraf. Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk. 2, nr. 1. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at tiltalte efter sin forklaring har ejet bilen siden 2009. Den har ikke været indregistreret. Der er således ikke oplyst om anden om anden anvendelse afbilen; end at den blev anvendt til det pådømte tyveri. Konfiskation anses derfor for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på kr. 1.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. side 4 Hos ti ltalte konfiskeres den i forhold 2 nævnte lastbil. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. dommer Anonymiseret	Retten i Lyngby Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 22. april 2014 Rettens nr. 1-1327/2014 Politiets nr. 0900-75594-00069-13 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR.nr.</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>y</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Anklageskrift er modtaget den 3. oktober 2013. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1. overtrædelse af straffelovens $ 276, ved den 29.juli 2013 ca. kl. 03.46, fra en byggeplads beliggende ved adres - sen Hellerupvej 55 i Hellerup, at have stjålet 2 paller træ til afstivning til en samlet værdi af kr. 26.495,- 2. overtrædelse af færdselslovens $ 117d, stk. 2, jf. 8 56, stk. 1, ved den 29.juli 2013 ca. kl. 03.55, at have ført en uindregistreret Volvo ad Lyngbyvejen i Hellerup; uden at medbringe kørekort. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af den i forhold 2 nævnte last- bil hos <anonym>Tiltalte</anonym> jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Tiltalte har erkendt sig skyldig. Han har påstået frifindelse for konfiskations- påstanden. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at han var på vej til me- kaniker og kom forbi, hvor brædderne lå. Han besluttede at stjæle bræd- derne. Han ved ikke, hvad han skulle bruge brædderne til. Han købte bilen i 2009, 0g den har stået i en lade. Han havde kørekort, men havde det ikke med. Han skulle til mekaniker for at få bilen gjort klar til syn. <anonym>Tiltalte</anonym> er 'tidligere straffet af betydning for sagen ved Københavns byrets dom af 24. juli 2002 for overtrædelse af blandt andet straffelovens $ 164, stk. 1, 0g $ 191, stk. 1, 1. pkt. med fængsel i 8 måneder. Det har sit forblivende med hensyn til dom af 14. april 2000. Tiltalte er 'prøveløsladt den 18.februar 2003 med en prøvetid på 2 år, heraf 1 år under 'tilsyn af Kriminalforsorgen . Reststraf 79 dage. ved den 13. februar 2004 udenretligt for overtrædelse af færdselslovens 53, stk. 3,jf: $ 119a med en bøde på 2.000 kr., samt kørselsforbud indtil videre. ved den 23. marts 2004 for overtrædelse af straffelovens $ 276,jf. 8 287 stk. 1 at have vedtaget en bøde på 1.200 kr. ved Hillerød rets dom af 20. juli 2004 for overtrædelse af straffelovens 8 285, stk. 1, jf: 8 276 med fængsel i 3 måneder og en bøde på 1.000 kI., betinget, prøvetid på 2 år fra doms dato. Fællesstraf med hensyn til reststraffen på 79 dage ved prøveløsladelsen af 18. februar 2003 ved Næstved rets dom af 10. januar 2008 for overtrædelse af straffelovens 8 290, stk. 1, 8 285, stk. I,jf $ 276 0g 8 124, stk. 4, 1. pkt. med fængsel i 7 måneder. Fællesstraf med dom af 18. september 2007. Tiltalte er prøveløsladt den 5. november 2008 mod 2 års prøvetid, her- af 12 måneder under tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår. Reststraf 72 dage. ved Københavns byrets udeblivelsesdom af 19.maj 2008 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. 8 2 med en bøde på 2.000 kr. ved Næstved rets dom af 8. januar 2010 for overtrædelse af straffelovens $ 285, stk. I,jf 8 279 og færdselslovens $ 117 d,jf. 8 56, stk. 1, 2 pkt. 8 118,jf $ 4, stk. 1 og $ 42, stk. 1, nr.l, med fængsel i 4 måneder 0g en bøde på 2.000 kr., betinget; prøvetid 1 år fra endelig dom under til- syn af Kriminalforsorgen; skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 60 timer. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb. Tiltalte er frakendt førerretten betinget i 3 år fra den 8. januar 2010. ved Københavns byrets dom af 10. oktober 2012 for overtrædelse af straf- felovens $ 124, stk. 4, med fængsel i 7 dage. Tiltalte er prøveløsladt den 19. december 2012 mod en prøvetid på 2 år. Afsoningen omfattede tillige dom af 30. marts 2012. Reststraf 138 dage. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har fast arbejde som stilladsarbejder og har en datter på 4 år, som han har jævnligt samvær med. Han vil være villig til at udføre samfundstjeneste. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens $ 276,jf. $ 285. Straffen omfatter ikke reststraffen ved prøveløsladelsen den 19. december 2012, jf. straffelovens $ 40, stk. 1,jf. 8 61, stk. 2, nr. 1. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.000 kI., jf. færdselslovens 117 d, stk. 2,jf. 8 56, stk. 1 Retten har lagt vægt på, at forhold 1 er begået ved anvendelse af en lastbil med læssekran og således forudsætter planlægning. Retten har videre lagt vægt på, at tiltalte er massivt forstraffet, herunder 'adskillige gange er straffet for berigelsesforbrydelser; samt på at forholdet er begået i prøvetiden;, hvor der resterer en væsentlig reststraf. Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk. 2, nr. 1. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at tiltalte efter sin forklaring har ejet bilen siden 2009. Den har ikke været indregistreret. Der er således ikke oplyst om anden om anden anvendelse afbilen; end at den blev anvendt til det pådømte tyveri. Konfiskation anses derfor for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på kr. 1.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. side 4 Hos ti ltalte konfiskeres den i forhold 2 nævnte lastbil. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. dommer Anonymiseret	5,386	5,602
827	Byrettens dom blev stadfæstet	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-1319/2015-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1947/22	Liv og legeme;			Nej				S1319008- KLA ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 3. august 2015 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Anders Raagaard (kst.) med doms - mænd). 20. afd. nr. S-1319-15: Anklagemyndigheden mod (advokat Knud Ole Ravn Meden, besk;) Københavns Byrets dom af 29. april 2015 (SS 4-28/2015) er anket af med på- stand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidneme 0g Tiltalte har forklaret blandt andet; at hun kan vedstå forklaringen for byretten. Hun bad ikke om at se chaufførens førerkort for at se hans navn; men hun ville kontrollere, at han havde et gyldigt førerkort, ligesom hun ville se hans førernummer, så hun havde en refe - rence til brug for en klage. Hun havde forinden episoden drukket alkohol, hvilket hun kun- ne mærke, dog uden at hun følte sig fuld. Hun havde forud for episoden været sammen med nogle veninder; som hun mødtes med ved 18-tiden. Hun valgte at tage alene hjem fra byturen; da hun var meget træt. Hun havde mistet sin bolig 0g boede på et herberg, hvilket har været hårdt for hende. Taxaturen tog 5 til 6 minutter. Hun påtalte chaufførens rute på en venlig måde, og han svarede aggressivt tilbage. Det virkede som om, han følte sig krænket. Da chaufføren kaldte hende dum eller idiot; sagde hun noget i retning af, at det kunne diskuteres hvem af dem, der var dum. Det var en ubehagelig situation. Under turen var der ikke fysisk kontakt mellem dem. Da de standsede, blev hun siddende i bilen, idet hun gerne ville have en kvittering. Hun betalte de 90 kr. uden at få en kvittering Chauffø- ren sad foran i taxaen, da han rev i hendes hår. Chaufføren bad hende stige ud af bilen, mens han stod ved hendes bildør. Hun var bange; da de befandt sig på en øde gade. Hun strittede imod, da chaufføren greb fat i hendes arm. De råbte begge 0g var ophidsede. Chaufføren tog fat i hende igen uden for taxaen. Hun var kun interesseret i at komme væk. Hun vil tro, at hun fægtede med armene for at komme væk, og hun slog ud efter ham for at få ham på afstand. Hun afgav ikke forklaring på politistationen; da hun opfattede den ene af betjentene som ubehagelig. Betjenten sagde, at det kunne betale sig at indrømme sin fejl, hvilket fik hende til at føle, at betjenten ikke forholdt sig objektivt. Hun ville derfor gerne tale med en for- svarer, før hun ville udtale sig. har forklaret blandt andet, at han kan vedstå forklaringen for byretten. Taxaturen tog højest 5 minutter. Tiltalte sagde til ham, at han kørte en omvej. Hun begynd- te at tale grimt til ham allerede, da hun steg ind i bilen. Han forsøgte at tale venligt til hen - de. Han har oplevet mange episoder med mennesker og lod sig ikke ophidse. Han har ikke kaldt hende for dum. Han blev først slået med flad hånd i ansigtet af tiltalte. Lidt senere slog hun ham med knyttet hånd i hovedet. I bilen blev han slået 2-3 gange med flad hånd og en gang med knytnæve i hovedet. Han bad hende herefter om at slappe af. Han talte ikke længere venligt til hende. Da de standsede, bad han hende 2-3 gange om at stige ud af bilen. Hun ville dog ikke forlade bilen, så han tog fat i hendes jakke 0g hev hende ud af bilen. Han havde ikke fat i hendes hår. Hun sparkede ud efter ham; da han hev hende ud af bilen. Hun råbte 0g skreg. Han gav hende en kvittering; hvoraf hans førernummer fremgik, da de standsede, men modtog ikke betaling. Mønterne på bagsædet kunne godt stamme fra hende. Han husker ikke; om hun sagde noget om at ringe til taxacentralen; men det er mu- ligt. Tiltalte var ikke til at tale med. Uden for bilen blev han ramt af i hvert fald 1 eller 2 knytnæveslag i hovedet. Hun slog ud efter ham flere gange. Han er sikker på, at hun uden for bilen slog ham med knyttet hånd. Hun sparkede ud efter ham en 4-6 gange, da han hev hende ud af bilen. Han har kørt taxa i 14 år og har tidligere oplevet voldsepisoder. Det hænder 1 til 2 gange om måneden. Han tog ikke på skadestuen lige efter episoden; da slagene ikke gjorde vold- somt ondt. Det var først, da han på den næste tur blev udsat for vold, at han tog på skade- stuen. har forklaret blandt andet, at han kan vedstå sin forklaring for byretten: Chaufføren sagde vredt til tiltalte; at hun skulle ud af taxaen: Vidnet kan ikke sige, hvor chaufføren havde fat i tiltalte; da han hev hende ud af bilen. Vidnets udsyn var begrænset; da han stod på den modsatte side af bilen: Han kunne ikke se, om tiltalte strittede imod, da chaufføren hev hende ud af taxaen. Chaufføren slap tiltal - te, da hun var kommet ud af bilen: Vidnet kunne se, at tiltalte slog ud efter chaufføren to gange. Slagene var hårde. Han så et af slagene ramme chaufføren i ansigtet. Slagene var med knyttet hånd. Tiltalte var meget uregerlig, mens chaufføren forholdt sig roligt. Tiltalte virkede meget beruset. Chaufføren bad vidnet ringe efter politiet. Vidnet blev, indtil politi- et kom. Vidnet havde ikke drukket alkohol. Da tiltalte lå ned, forsøgte hun flere gange at slå ud og sparke efter chaufføren. Sagens oplysninger Det fremgår af skadejournal, at blev tilset på skadestue den 4. oktober 2014 om formiddagen; og at der ikke efter episoden er konstateret nogen synlig hævelse eller misfarvninger i hovedet. Personlige oplysninger Kriminalforsorgen har den 13.juli 2015 udarbejdet en personundersøgelse i medfør af retsplejelovens $ 808. Det fremgår af denne blandt andet; at tiltalte er fundet egnet til at udføre samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret supplerende; at det sidste år har været en kamp for overlevelse. Hun har været boligløs; men er af kommunen blevet indstillet til en bolig. Landsrettens begrundelse og resultat Efter vidneforklaringerne fra finder landsretten det godtgjort; at tiltalte under episoden inde i bilen slog taxachauffør to gange i hovedet; hvoraf et af slagene var med knyttet hånd, og at tiltalte under episoden uden for bilen slog chaufføren to gange i hovedet, ligesom hun forsøgte at sparke ham. Tiltalte findes i dette omfang skyldig i vold efter straffelovens $ 244,jf. $ 247, stk. 2 Landsretten tiltræder, at volden ikke er begået som led i nødværge eller en nødværgelig- nende situation. Efter karakteren af den udøvede vold begået over for en taxachauffør finder landsretten, at straffen på fængsel i 50 dage er passende fastsat. Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.) er reglerne om samfundstjeneste ændret med virkning for sager; der afgøres herunder i anken efter 1.maj 2015. Det fremgår af bemærknin - gerne til lovændringen; at der lægges op til en udvidet anvendelse af samfundstjeneste blandt andet i sager om simpel vold efter straffelovens $ 244. Anvendelse af samfundstje - neste i voldssager er nærmere omtalt i pkt. 4.2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærknin- ger, hvor Straffelovrådets overvejelser herom er gengivet; 0g pkt. 4.2.6, hvor Justitsmini - steriet tilslutter sig Straffelovrådets overvejelser. Det fremgår heraf nærmere, at der med lovforslaget lægges op til: "at samfundstjeneste fremover bør kunne anvendes i sager om simpel vold (straffelovens $ 244) ligesom i andre sager; dvs. at de almindelige krav med hensyn til egnethed og omfanget 0g alvoren af eventuel tidligere kriminalitet skal være opfyldt; men at det ikke herudover kræves, at særlige grunde taler for anvendelse af samfundstjeneste. Dette vil efter Straffelovrådets opfattelse i vidt omfang ligge i forlængelse af den praksis, som allerede har udviklet sig, hvor- efter samfundstjeneste hyppigt anvendes i sager om simpel vold, hvis der forud for volden har været uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og foruret- tede; eller hvis gerningsmanden er ung. Denne udvikling har som nævnt ikke haft negative konsekvenser, og i sager om simpel vold, hvor de generelle for- hold, som kan tale imod en anvendelse af samfundstjeneste, ikke foreligger, ser Straffelovrådet ingen betænkeligheder i en fortsat udvikling i retspraksis i ret- ning af øget anvendelse af samfundstjeneste også i tilfælde; hvor der ikke har været forudgående uoverensstemmelser og gemningsmanden ikke er ung. Der - imod bør der ligesomi dag ~ også i sager om simpel vold fortsat udvises til- bageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet; eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende. 99 Det fremgår af justitsministerens besvarelse af 11. december 2014 af spørgsmål 17 (frem- sat under lovforslagets behandling), at der ikke med lovforslaget er lagt op til en udvidet anvendelse af samfundstjeneste i forhold til i dag i sager, der er omfattet af straffelovens $ 119 om vold eller trusler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv eller sager, der er omfattet af straffelovens $ 247, stk. 2, om vold mod personer; der efter karakteren af deres arbejde er særligt udsat for vold. Tiltalte er i denne sag fundet skyldig i vold efter straffelovens $ 244, jf. 8 247, stk. 2, ved at have udøvet vold i form af blandt andet knytnæveslag mod hovedet begået over for en taxachauffør. Under hensyn hertil tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betin- get; ej heller med vilkår om samfundstjeneste. Med disse bemærkninger stadfæstes byrettens dom. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	S1319008- KLA ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 3. august 2015 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Anders Raagaard (kst.) med doms - mænd). 20. afd. nr. S-1319-15: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Knud Ole Ravn Meden, besk;) Københavns Byrets dom af 29. april 2015 (SS 4-28/2015) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med på- stand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidneme <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Tiltalte har forklaret blandt andet; at hun kan vedstå forklaringen for byretten. Hun bad ikke om at se chaufførens førerkort for at se hans navn; men hun ville kontrollere, at han havde et gyldigt førerkort, ligesom hun ville se hans førernummer, så hun havde en refe - rence til brug for en klage. Hun havde forinden episoden drukket alkohol, hvilket hun kun- ne mærke, dog uden at hun følte sig fuld. Hun havde forud for episoden været sammen med nogle veninder; som hun mødtes med ved 18-tiden. Hun valgte at tage alene hjem fra byturen; da hun var meget træt. Hun havde mistet sin bolig 0g boede på et herberg, hvilket har været hårdt for hende. Taxaturen tog 5 til 6 minutter. Hun påtalte chaufførens rute på en venlig måde, og han svarede aggressivt tilbage. Det virkede som om, han følte sig krænket. Da chaufføren kaldte hende dum eller idiot; sagde hun noget i retning af, at det kunne diskuteres hvem af dem, der var dum. Det var en ubehagelig situation. Under turen var der ikke fysisk kontakt mellem dem. Da de standsede, blev hun siddende i bilen, idet hun gerne ville have en kvittering. Hun betalte de 90 kr. uden at få en kvittering Chauffø- ren sad foran i taxaen, da han rev i hendes hår. Chaufføren bad hende stige ud af bilen, mens han stod ved hendes bildør. Hun var bange; da de befandt sig på en øde gade. Hun strittede imod, da chaufføren greb fat i hendes arm. De råbte begge 0g var ophidsede. Chaufføren tog fat i hende igen uden for taxaen. Hun var kun interesseret i at komme væk. Hun vil tro, at hun fægtede med armene for at komme væk, og hun slog ud efter ham for at få ham på afstand. Hun afgav ikke forklaring på politistationen; da hun opfattede den ene af betjentene som ubehagelig. Betjenten sagde, at det kunne betale sig at indrømme sin fejl, hvilket fik hende til at føle, at betjenten ikke forholdt sig objektivt. Hun ville derfor gerne tale med en for- svarer, før hun ville udtale sig. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet, at han kan vedstå forklaringen for byretten. Taxaturen tog højest 5 minutter. Tiltalte sagde til ham, at han kørte en omvej. Hun begynd- te at tale grimt til ham allerede, da hun steg ind i bilen. Han forsøgte at tale venligt til hen - de. Han har oplevet mange episoder med mennesker og lod sig ikke ophidse. Han har ikke kaldt hende for dum. Han blev først slået med flad hånd i ansigtet af tiltalte. Lidt senere slog hun ham med knyttet hånd i hovedet. I bilen blev han slået 2-3 gange med flad hånd og en gang med knytnæve i hovedet. Han bad hende herefter om at slappe af. Han talte ikke længere venligt til hende. Da de standsede, bad han hende 2-3 gange om at stige ud af bilen. Hun ville dog ikke forlade bilen, så han tog fat i hendes jakke 0g hev hende ud af bilen. Han havde ikke fat i hendes hår. Hun sparkede ud efter ham; da han hev hende ud af bilen. Hun råbte 0g skreg. Han gav hende en kvittering; hvoraf hans førernummer fremgik, da de standsede, men modtog ikke betaling. Mønterne på bagsædet kunne godt stamme fra hende. Han husker ikke; om hun sagde noget om at ringe til taxacentralen; men det er mu- ligt. Tiltalte var ikke til at tale med. Uden for bilen blev han ramt af i hvert fald 1 eller 2 knytnæveslag i hovedet. Hun slog ud efter ham flere gange. Han er sikker på, at hun uden for bilen slog ham med knyttet hånd. Hun sparkede ud efter ham en 4-6 gange, da han hev hende ud af bilen. Han har kørt taxa i 14 år og har tidligere oplevet voldsepisoder. Det hænder 1 til 2 gange om måneden. Han tog ikke på skadestuen lige efter episoden; da slagene ikke gjorde vold- somt ondt. Det var først, da han på den næste tur blev udsat for vold, at han tog på skade- stuen. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han kan vedstå sin forklaring for byretten: Chaufføren sagde vredt til tiltalte; at hun skulle ud af taxaen: Vidnet kan ikke sige, hvor chaufføren havde fat i tiltalte; da han hev hende ud af bilen. Vidnets udsyn var begrænset; da han stod på den modsatte side af bilen: Han kunne ikke se, om tiltalte strittede imod, da chaufføren hev hende ud af taxaen. Chaufføren slap tiltal - te, da hun var kommet ud af bilen: Vidnet kunne se, at tiltalte slog ud efter chaufføren to gange. Slagene var hårde. Han så et af slagene ramme chaufføren i ansigtet. Slagene var med knyttet hånd. Tiltalte var meget uregerlig, mens chaufføren forholdt sig roligt. Tiltalte virkede meget beruset. Chaufføren bad vidnet ringe efter politiet. Vidnet blev, indtil politi- et kom. Vidnet havde ikke drukket alkohol. Da tiltalte lå ned, forsøgte hun flere gange at slå ud og sparke efter chaufføren. Sagens oplysninger Det fremgår af skadejournal, at <anonym>Vidne 1</anonym> blev tilset på skadestue den 4. oktober 2014 om formiddagen; og at der ikke efter episoden er konstateret nogen synlig hævelse eller misfarvninger i hovedet. Personlige oplysninger Kriminalforsorgen har den 13.juli 2015 udarbejdet en personundersøgelse i medfør af retsplejelovens $ 808. Det fremgår af denne blandt andet; at tiltalte er fundet egnet til at udføre samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret supplerende; at det sidste år har været en kamp for overlevelse. Hun har været boligløs; men er af kommunen blevet indstillet til en bolig. Landsrettens begrundelse og resultat Efter vidneforklaringerne fra <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> finder landsretten det godtgjort; at tiltalte under episoden inde i bilen slog taxachauffør <anonym>Vidne 1</anonym> to gange i hovedet; hvoraf et af slagene var med knyttet hånd, og at tiltalte under episoden uden for bilen slog chaufføren to gange i hovedet, ligesom hun forsøgte at sparke ham. Tiltalte findes i dette omfang skyldig i vold efter straffelovens $ 244,jf. $ 247, stk. 2 Landsretten tiltræder, at volden ikke er begået som led i nødværge eller en nødværgelig- nende situation. Efter karakteren af den udøvede vold begået over for en taxachauffør finder landsretten, at straffen på fængsel i 50 dage er passende fastsat. Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.) er reglerne om samfundstjeneste ændret med virkning for sager; der afgøres herunder i anken efter 1.maj 2015. Det fremgår af bemærknin - gerne til lovændringen; at der lægges op til en udvidet anvendelse af samfundstjeneste blandt andet i sager om simpel vold efter straffelovens $ 244. Anvendelse af samfundstje - neste i voldssager er nærmere omtalt i pkt. 4.2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærknin- ger, hvor Straffelovrådets overvejelser herom er gengivet; 0g pkt. 4.2.6, hvor Justitsmini - steriet tilslutter sig Straffelovrådets overvejelser. Det fremgår heraf nærmere, at der med lovforslaget lægges op til: "at samfundstjeneste fremover bør kunne anvendes i sager om simpel vold (straffelovens $ 244) ligesom i andre sager; dvs. at de almindelige krav med hensyn til egnethed og omfanget 0g alvoren af eventuel tidligere kriminalitet skal være opfyldt; men at det ikke herudover kræves, at særlige grunde taler for anvendelse af samfundstjeneste. Dette vil efter Straffelovrådets opfattelse i vidt omfang ligge i forlængelse af den praksis, som allerede har udviklet sig, hvor- efter samfundstjeneste hyppigt anvendes i sager om simpel vold, hvis der forud for volden har været uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og foruret- tede; eller hvis gerningsmanden er ung. Denne udvikling har som nævnt ikke haft negative konsekvenser, og i sager om simpel vold, hvor de generelle for- hold, som kan tale imod en anvendelse af samfundstjeneste, ikke foreligger, ser Straffelovrådet ingen betænkeligheder i en fortsat udvikling i retspraksis i ret- ning af øget anvendelse af samfundstjeneste også i tilfælde; hvor der ikke har været forudgående uoverensstemmelser og gemningsmanden ikke er ung. Der - imod bør der ligesomi dag ~ også i sager om simpel vold fortsat udvises til- bageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet; eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende. 99 Det fremgår af justitsministerens besvarelse af 11. december 2014 af spørgsmål 17 (frem- sat under lovforslagets behandling), at der ikke med lovforslaget er lagt op til en udvidet anvendelse af samfundstjeneste i forhold til i dag i sager, der er omfattet af straffelovens $ 119 om vold eller trusler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv eller sager, der er omfattet af straffelovens $ 247, stk. 2, om vold mod personer; der efter karakteren af deres arbejde er særligt udsat for vold. Tiltalte er i denne sag fundet skyldig i vold efter straffelovens $ 244, jf. 8 247, stk. 2, ved at have udøvet vold i form af blandt andet knytnæveslag mod hovedet begået over for en taxachauffør. Under hensyn hertil tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betin- get; ej heller med vilkår om samfundstjeneste. Med disse bemærkninger stadfæstes byrettens dom. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den	9,793	10,087
828	Tiltale for overtrædelse af vold efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2, til dels forsøg herpå, jf. § 21	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-28/2015-KBH	Almindelig domsmandssag	1. instans	1945/22	Liv og legeme;			Nej				Københavns Byret D0 M afsagt den 29. april 2015 i sag SS 4-28/2015 Anklagemyndigheden mod 1400 København K Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 5. januar 2015. er tiltalt for vold efter straffelovens 244 jf 8 24Z stk 2 til dels forsøg herpå jf 8 21 ved den 3. oktober 2014 cirka kl. 23.35 i en taxa ud for Kirkegårdsvej 1 i København at have slået der var på arbejde som taxachauffør, to gange ihovedet med knyttet hånd, ligesom tiltalte uden for taxaen på ny slog to gange i hovedet og forsøgte at sparke ham. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært om rettens mildeste dom Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte; Tiltalte har forklaret, at hun den 3. oktober 2014 om aftenen var ude med nogle venner på Christianshavn. Hun fik 5-7 genstande i løbet af aftenen o0g var ikke beruset. Da hun skulle hjem; prajede hun en taxa på Torvegade. Hun sad under turen på taxaens bagsæde. Hun spurgte på et tidspunkt chaufføren om, hvorfor han havde valgt at køre den pågældende vej, idet der var en del ensrettede gader. Han reagerede vredt og sagde, at det var ham; der var taxachauffør. Hertil sagde hun; at han kørte en omvej . Chaufføren kaldte hende en idiot, hvorefter hun sagde til ham; at hun ville tale med taxacentralen. Efter 5-6 minutter stoppede taxaen ved Kirkegårdsvej, hvor hun skulle betale Hun bad om en kvittering, fordi hun ville have et bevillingsnummer; således at hun kunne klage over chaufføren: Han nægtede imidlertid at printe en kvittering eller skrive en kvittering til hende. Hun anmodede ligeledes om at få forevist hans førerkort, men han fjernede det, så hun ikke kunne se hans navn: Chaufføren sagde, at han ville have sine penge; men hun sagde; at hun ville have dokumentation for, hvem han var; idet hun havde tænkt sig at ringe til taxacentralen. Han begyndte at blive verbalt aggressiv, ligesom han gestikulerede voldsomt. Han rev herudover en tot af hendes hår. Hun gav chaufføren 90 kr. som betaling for turen. Chaufføren gik ud af taxaen og gik hen til hende, hvor han greb fat i hendes arm 0g sagde; at hun skulle ud af taxaen: Hun blev bange; følte sig truet og slog ud efter ham med armen. Hånden var ikke knyttet; og hun ved ikke; om hun ramte ham. Da hun var uden for taxaen; tog chaufføren hårdt fat i hendes højre overarm; og hun prøvede på at få ham væk, således at der kom afstand mellem hende og chaufføren. Hun husker ikke; om hun brugte armene eller benene. Han skubbede hende, således at hun faldt ned til jorden; 0g han holdt hende herefter fast nede på jorden. Hun oplevede situationen som krænkende 0g prøvede fortsat på at få chaufføren væk. Da politiet kom; slap chaufføren hende. Hun havde efterfølgende flere blå mærker på armen. har forklaret, at han var på arbejde som taxachauffør den 3. oktober 2014 kl. 23.30. Han samlede tiltalte op ved Christianshavns Torv, og hun sad under turen på bagsædet. Lige så snart tiltalte var kommet ind i vognen, begyndte hun at skabe sig. Hun råbte, "min kæreste kører ta- xa' 11 "du er perker" og lignende. Hun virkede vred og ophidset. Tiltalte gav endvidere udtryk for utilfredshed med den rute, som han havde valgt. Han skældte hende ikke ud, men forklarede hende, hvilken rute han havde valgt. De talte på et tidspunkt om, at hun skulle have en kvittering; og hun fik også en kvittering. Hun bad ligeledes om at få oplysninger om hans person; og han har på intet tidspunkt fjemnet sit førerkort. Han husker ikke; om der var en diskussion om selve betalingen. På et tidspunkt under køreturen begyndte hun at slå ud efter ham med flad hånd, og hun ramte ham på kinden: Han sagde; at hun skulle slappe af. Da de nærmede sig Danske Bank, begyndte hun at slå med knyttet hånd, og hun ramte ham i hovedet. Det var et hårdt slag. Hun spyttede også efter ham. Lige så snart han standsede taxaen ved Kirkegårdsvej, bad han hende om at stå ud af bilen; men hun nægtede, hvorefter han måtte hive hende ud. Hun blev ved med at slå ham og ramte ham flere gange herunder også i hovedet. Han tror ikke, at det gjorde ondt på hende; da han trak hende ud afbilen. Han lagde hende ned, og hun blev ved med at slå og sparke ud efter ham; mens hun lå ned. Da hun lå ned, holdt han hårdt fat i hende, og hun strittede imod for at komme op. Grunden til, at han ikke ville lade hende gå, var, at han ikke havde fået betaling for turen, ligesom han ikke ville finde sig i, at hun slog på ham. På et tidspunkt kom hun vist op at sidde; og herefter kom politiet. Det var en af de personer; der overværede episoden; som ringede til politiet. Han fik ikke penge for turen og husker ikke; om turen blev noteret som fejltur. Der lå efter turen nogle mønter på bagsædet; men han ved ikke, om det var tiltalte; der havde lagt mønterne der. Foreholdt bilag 15 (skadejournal af 4. oktober 2014) forklarede han; at han dagen efter episoden med tiltalte blev overfaldet af en fuld mand, som slog ham. Det overfald, som nærværende sag vedrører; er i skadejournalen beskrevet som "Første overfald"_ Ud over at være taxachauffør arbejder han som vagtmand. har forklaret, at han den 3. oktober 2014 omkring kl. 23.30 befandt sig på Kirkegårdsvej, hvor han gik tur med sin hund. Han hørte en taxachauffør råbe, "så er det ud" . Chaufføren virkede vred. Vidnet hørte ikke noget svar fra passageren i bilen. Chaufføren stod ud af taxaen; åbnede bagdøren og hev en kvindelig passager ud af taxaen. Chaufføren tog i den forbindelse fat i passagerens skulder, men han gjorde det ikke hårdt. Passageren rejste sig op; og hun slog to gange med knyttet hånd ud imod chaufførens ansigt, og det så ud, som om hun ramte ham én gang. Foreholdt politirapport om afhøringen den 3. oktober 2014 (bilag 5) - hvor- efter vidnet til politiet forklarede; at han ikke kunne sige, om der blev slået med knyttet eller flad hånd forklarede vidnet, at han henset til slagets ret- ning gik ud fra, at der var tale om et slag med knyttet hånd. Vidnet forklarede videre, at chaufføren herefter tog fat i passageren og lagde hende ned. Hvis chaufføren havde sluppet hende, havde hun uden tvivl slået videre ud imod chaufføren. Hun var meget hidsig og meget voldsom; hvorimod chaufføren ikke var voldsom. Han virkede rystet og sagde til vidnet, at passageren havde slået ham to gange. Da passageren lå ned, råbte og skreg hun. Hun slog 0g sparkede ligeledes ud efter chaufføren; men det så ikke ud, som om hun ramte ham. Chaufføren havde fat i hendes skuldre og sad ved siden af hende. På et tidspunkt råbte hun, at hun ikke kunne få luft, og hun blev derfor sat op, hvorefter hun fortsatte med at slå ud efter chaufføren. Chaufføren brugte ikke unødig vold under episoden. Vidnet selv holdt sig udenfor og blandede sig ikke Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun for tiden er på kon- tanthjælp. Hun er boligløs og overnatter på et herberg eller hos veninder. Hun har tidligere arbejdet som stylist og make-up artist. Hun har ingen syg - domme og har intet misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Rettens begrundelse og afgørelse Efter vidneforklaringen fra er det bevist, at tiltalte med knyttet hånd tildelte der var på arbejde som taxachauffør, i hvert fald to slag ihovedet 0g herudover sparkede ud imod ham. Retten finder ikke; at der har foreligget nødværge eller en nødværgelignende situation. Tiltalte er derfor skyldig i vold efter straffelovens $ 244,jf. 8 247, stk. 2, jf. til dels 8 21 Straffen fastsættes i medfør af de nævnte bestemmelser til fængsel i 50 dage. Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at vold mod en taxachauffør medfører en ubetinget fængselsstraf. Thi kendes for ret: straffes med fængsel i 50 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 7.500 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Knud Ole Ravn Meden	Københavns Byret D0 M afsagt den 29. april 2015 i sag SS 4-28/2015 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1400 København K Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 5. januar 2015. <anonym>talte</anonym> er tiltalt for vold efter straffelovens 244 jf 8 24Z stk 2 til dels forsøg herpå jf 8 21 ved den 3. oktober 2014 cirka kl. 23.35 i en taxa ud for Kirkegårdsvej 1 i København at have slået <anonym>dne 1</anonym> der var på arbejde som taxachauffør, to gange ihovedet med knyttet hånd, ligesom tiltalte uden for taxaen på ny slog <anonym>dne 1</anonym> to gange i hovedet og forsøgte at sparke ham. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært om rettens mildeste dom Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte; <anonym>dne 1</anonym> 0g <anonym>dne 2</anonym> Tiltalte har forklaret, at hun den 3. oktober 2014 om aftenen var ude med nogle venner på Christianshavn. Hun fik 5-7 genstande i løbet af aftenen o0g var ikke beruset. Da hun skulle hjem; prajede hun en taxa på Torvegade. Hun sad under turen på taxaens bagsæde. Hun spurgte på et tidspunkt chaufføren om, hvorfor han havde valgt at køre den pågældende vej, idet der var en del ensrettede gader. Han reagerede vredt og sagde, at det var ham; der var taxachauffør. Hertil sagde hun; at han kørte en omvej . Chaufføren kaldte hende en idiot, hvorefter hun sagde til ham; at hun ville tale med taxacentralen. Efter 5-6 minutter stoppede taxaen ved Kirkegårdsvej, hvor hun skulle betale Hun bad om en kvittering, fordi hun ville have et bevillingsnummer; således at hun kunne klage over chaufføren: Han nægtede imidlertid at printe en kvittering eller skrive en kvittering til hende. Hun anmodede ligeledes om at få forevist hans førerkort, men han fjernede det, så hun ikke kunne se hans navn: Chaufføren sagde, at han ville have sine penge; men hun sagde; at hun ville have dokumentation for, hvem han var; idet hun havde tænkt sig at ringe til taxacentralen. Han begyndte at blive verbalt aggressiv, ligesom han gestikulerede voldsomt. Han rev herudover en tot af hendes hår. Hun gav chaufføren 90 kr. som betaling for turen. Chaufføren gik ud af taxaen og gik hen til hende, hvor han greb fat i hendes arm 0g sagde; at hun skulle ud af taxaen: Hun blev bange; følte sig truet og slog ud efter ham med armen. Hånden var ikke knyttet; og hun ved ikke; om hun ramte ham. Da hun var uden for taxaen; tog chaufføren hårdt fat i hendes højre overarm; og hun prøvede på at få ham væk, således at der kom afstand mellem hende og chaufføren. Hun husker ikke; om hun brugte armene eller benene. Han skubbede hende, således at hun faldt ned til jorden; 0g han holdt hende herefter fast nede på jorden. Hun oplevede situationen som krænkende 0g prøvede fortsat på at få chaufføren væk. Da politiet kom; slap chaufføren hende. Hun havde efterfølgende flere blå mærker på armen. <anonym>dne 1</anonym> har forklaret, at han var på arbejde som taxachauffør den 3. oktober 2014 kl. 23.30. Han samlede tiltalte op ved Christianshavns Torv, og hun sad under turen på bagsædet. Lige så snart tiltalte var kommet ind i vognen, begyndte hun at skabe sig. Hun råbte, "min kæreste kører ta- xa' 11 "du er perker" og lignende. Hun virkede vred og ophidset. Tiltalte gav endvidere udtryk for utilfredshed med den rute, som han havde valgt. Han skældte hende ikke ud, men forklarede hende, hvilken rute han havde valgt. De talte på et tidspunkt om, at hun skulle have en kvittering; og hun fik også en kvittering. Hun bad ligeledes om at få oplysninger om hans person; og han har på intet tidspunkt fjemnet sit førerkort. Han husker ikke; om der var en diskussion om selve betalingen. På et tidspunkt under køreturen begyndte hun at slå ud efter ham med flad hånd, og hun ramte ham på kinden: Han sagde; at hun skulle slappe af. Da de nærmede sig Danske Bank, begyndte hun at slå med knyttet hånd, og hun ramte ham i hovedet. Det var et hårdt slag. Hun spyttede også efter ham. Lige så snart han standsede taxaen ved Kirkegårdsvej, bad han hende om at stå ud af bilen; men hun nægtede, hvorefter han måtte hive hende ud. Hun blev ved med at slå ham og ramte ham flere gange herunder også i hovedet. Han tror ikke, at det gjorde ondt på hende; da han trak hende ud afbilen. Han lagde hende ned, og hun blev ved med at slå og sparke ud efter ham; mens hun lå ned. Da hun lå ned, holdt han hårdt fat i hende, og hun strittede imod for at komme op. Grunden til, at han ikke ville lade hende gå, var, at han ikke havde fået betaling for turen, ligesom han ikke ville finde sig i, at hun slog på ham. På et tidspunkt kom hun vist op at sidde; og herefter kom politiet. Det var en af de personer; der overværede episoden; som ringede til politiet. Han fik ikke penge for turen og husker ikke; om turen blev noteret som fejltur. Der lå efter turen nogle mønter på bagsædet; men han ved ikke, om det var tiltalte; der havde lagt mønterne der. Foreholdt bilag 15 (skadejournal af 4. oktober 2014) forklarede han; at han dagen efter episoden med tiltalte blev overfaldet af en fuld mand, som slog ham. Det overfald, som nærværende sag vedrører; er i skadejournalen beskrevet som "Første overfald"_ Ud over at være taxachauffør arbejder han som vagtmand. <anonym>dne 2</anonym> har forklaret, at han den 3. oktober 2014 omkring kl. 23.30 befandt sig på Kirkegårdsvej, hvor han gik tur med sin hund. Han hørte en taxachauffør råbe, "så er det ud" . Chaufføren virkede vred. Vidnet hørte ikke noget svar fra passageren i bilen. Chaufføren stod ud af taxaen; åbnede bagdøren og hev en kvindelig passager ud af taxaen. Chaufføren tog i den forbindelse fat i passagerens skulder, men han gjorde det ikke hårdt. Passageren rejste sig op; og hun slog to gange med knyttet hånd ud imod chaufførens ansigt, og det så ud, som om hun ramte ham én gang. Foreholdt politirapport om afhøringen den 3. oktober 2014 (bilag 5) - hvor- efter vidnet til politiet forklarede; at han ikke kunne sige, om der blev slået med knyttet eller flad hånd forklarede vidnet, at han henset til slagets ret- ning gik ud fra, at der var tale om et slag med knyttet hånd. Vidnet forklarede videre, at chaufføren herefter tog fat i passageren og lagde hende ned. Hvis chaufføren havde sluppet hende, havde hun uden tvivl slået videre ud imod chaufføren. Hun var meget hidsig og meget voldsom; hvorimod chaufføren ikke var voldsom. Han virkede rystet og sagde til vidnet, at passageren havde slået ham to gange. Da passageren lå ned, råbte og skreg hun. Hun slog 0g sparkede ligeledes ud efter chaufføren; men det så ikke ud, som om hun ramte ham. Chaufføren havde fat i hendes skuldre og sad ved siden af hende. På et tidspunkt råbte hun, at hun ikke kunne få luft, og hun blev derfor sat op, hvorefter hun fortsatte med at slå ud efter chaufføren. Chaufføren brugte ikke unødig vold under episoden. Vidnet selv holdt sig udenfor og blandede sig ikke Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun for tiden er på kon- tanthjælp. Hun er boligløs og overnatter på et herberg eller hos veninder. Hun har tidligere arbejdet som stylist og make-up artist. Hun har ingen syg - domme og har intet misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Rettens begrundelse og afgørelse Efter vidneforklaringen fra <anonym>dne 1</anonym> 0g <anonym>dne 2</anonym> er det bevist, at tiltalte med knyttet hånd tildelte der var på arbejde som taxachauffør, i hvert fald to slag ihovedet 0g herudover sparkede ud imod ham. Retten finder ikke; at der har foreligget nødværge eller en nødværgelignende situation. Tiltalte er derfor skyldig i vold efter straffelovens $ 244,jf. 8 247, stk. 2, jf. til dels 8 21 Straffen fastsættes i medfør af de nævnte bestemmelser til fængsel i 50 dage. Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at vold mod en taxachauffør medfører en ubetinget fængselsstraf. Thi kendes for ret: <anonym>talte</anonym> straffes med fængsel i 50 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 7.500 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Knud Ole Ravn Meden <anonym>ommer</anonym>	8,057	8,379

Subsets and Splits

No community queries yet

The top public SQL queries from the community will appear here once available.