Split (1)

train · 3.92k rows

case_id stringlengths 1 4	Overskrift stringlengths 12 246	Afgørelsesstatus stringclasses 17 values	Faggruppe stringclasses 5 values	Ret stringclasses 32 values	Rettens sagsnummer stringlengths 11 21	Sagstype stringclasses 38 values	Instans stringclasses 3 values	Domsdatabasens sagsnummer stringlengths 4 8	Sagsemner stringclasses 765 values	Særlige retsskridt stringclasses 38 values	Sagsdeltagere stringlengths 0 332	Dørlukning stringclasses 3 values	Løftet ud af småsagsprocessen stringclasses 3 values	Anerkendelsespåstand stringclasses 3 values	Politiets journalnummer stringlengths 0 40	Påstandsbeløb stringclasses 302 values	text stringlengths 192 2.1M	text_anonymized stringlengths 0 2.19M	text_len int64 192 2.1M	text_anon_len int64 0 2.19M
3147	Sag om prøvelse af to afgørelser fra Ankestyrelsen om henholdsvis vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven og rådighedsvur... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Retten i Herning	BS-2006/2022-HER	Almindelig civil sag	1. instans	1317/23	Almindelige emner; Ansættelsesforhold;		Sagsøgte - Ankestyrelsen; Advokat - Emil Kiørboe; Mandatar - Fagligt Fælles Forbund;	Nej	Nej	Ja		350.000,00 kr.	/ DOMSRESUMÉ – CIVIL RETTEN I HERNING - HARALDSGADE 28 - 7400 HERNING - TELEFON 99 68 60 00 5. januar 2023 Sagsnummer: BS-2006/2022-HER Uarbejdsdygtighed og rådighedsforpligtelse. Retten i Herning har den 5. januar 2023 afsagt dom i en sag om prøvelse af to afgørelser fra Anke- styrelsen om henholdsvis vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven og rådig- hedsvurderingen efter arbejdsløshedssikringsloven. Dommen blev afsagt af 3 dommere. Sagen drejede sig om en arbejdstager, der efter ca. et halvt års sygemelding efter samråd med sin læge meldte sig rask og efterfølgende – efter at have været til møde hos A-kassen og fagforeningen - på ny meldte sig syg. Den pågældende havde flere forskellige helbredsproblematikker. Kommunen og senere Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at han var uarbejdsdygtig, og han kunne derfor ikke få et ressourceforløb, som A-kassen og fagforeningen havde lagt op til. Efterfølgende fandt A-kassen og senere Ankestyrelsen heller ikke, at han stod til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorfor han heller ikke kunne få dagpenge på det pågældende tidspunkt. Han havde derfor ingen indkomst i en peri-ode, men havde på tidspunktet for sagens behandling i retten været i arbejde i knap et år og oplyste, at hans helbredsforhold var uændrede. Retten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om afslag på ressourceforløb. To dommere fandt derimod, at der som følge af utilstrækkelig vejledningsbistand i forhold til den pågældende om mulige job, som han kunne bestride, var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte afgørelsen om manglende rådighed. En dommer fandt ikke, at der var et sådant til- strækkeligt grundlag og ville i det hele frifinde Ankestyrelsen. Efter stemmeflertallet blev Ankesty- relsens afgørelse om, at den pågældende ikke i tilstrækkeligt omfang stod til rådighed for arbejds- markedet, tilsidesat. WWW.DOMSTOL.DK/HERNING / Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 5. januar 2023. 2 /		2,022	0
3148	Landsretten afviste kæremål om ikke at henskyde omkostningsafgørelse i bevissikringssag	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-313/2021-VLR	Øvrige sager	2. instans	1380/23	Retspleje og civilproces;		Dommer - Anders Raagaard; Dommer - Hanne Harritz Pedersen; Dommer - Stig Glent-Madsen;	Nej	Nej	Nej			/ Vestre Landsrets 12. afdeling holdt den 19. november 2021 kl. 10.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Stig Glent-Madsen, Hanne Harritz Pedersen og Anders Raagaard. V.L. B – 0313 – 21 Kærende ApS, tidligere Rekvirent ApS mod Indkærede A/S, tidligere Modpart A/S Fremlagte bilag: − kæreskrift − brev af 16. september 2021 fra Fogedretten i Aarhus − udskrift af retsbogen med bilag (sag nr. FS 22-7313/2019) − kæresvarskrift − kærereplik − kæreduplik. Ved kendelse af 8. september 2021 har Fogedretten i Aarhus bestemt, at afgørelsen om sagsomkostninger henskydes til afgørelsen om sagsomkostninger i den verserende sag. Kendelsen er kæret af Kærende ApS, tidligere Rekvirent ApS med påstand om, at landsretten skal træf-fe afgørelse om sagsomkostninger i sag FS 22-7313/2019, subsidiært at sagen hjemvises til Fogedretten i Aarhus med henblik på fastsættelse af sagens omkostninger. Til støtte for påstanden har Kærende ApS, tidligere Rekvirent ApS navnlig anført, at fogedrettens afgørelsen kan kæres i medfør af retsplejelovens § 584, da der ikke er en særskilt hjemmel, der afskærer kære af afgørelser efter retsplejelovens § 643. Indkærede A/S, tidligere Modpart A/S har principalt påstået kæremålet afvist, subsidiært stadfæstelse af fogedrettens kendelse. Til støtte for den principale påstand har Indkærede A/S, tidligere Modpart A/S navnlig anført, at fogedrettens beslutning om sagsomkostninger ikke kan kæres, jf. retsplejelovens § 643, jf. § 653 d. / - 2 - Landsretten afsagde K e n d e l s e: Fogedretten har henskudt afgørelsen om sagsomkostninger i bevissikringssagen til afgørel-sen om sagsomkostninger i den for Sø- og Handelsretten verserende sag, jf. retsplejelovens § 643, jf. § 653 d. Afgørelsen må sidestilles med afgørelser truffet efter retsplejelovens § 421, 3. pkt., hvoref-ter afgørelsen om sagsomkostninger kan henskydes. Efter forarbejderne til retsplejelovens § 427 kan en afgørelse om at henskyde en afgørelse om sagsomkostninger ikke kæres, jf. fremsættelsesbemærkningerne til L 47, FT 2012-13, Tillæg A, s. 24. Bestemmelsen om at henskyde afgørelsen om sagsomkostninger til afgørelsen om sagsom-kostninger i en verserende sag indebærer et skøn med hensyn til, ved hvilken domstol spørgsmålet mest hensigtsmæssig kan behandles. Afgørelsen er derfor en delafgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 3, 2. pkt. Afgørelsen kan således kun kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 253, stk. 4, jf. stk. 3. Da der ikke foreligger kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet, og da det, som Kærende ApS, tidligere Rekvirent ApS har anført for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, afvises kæremålet. T h i b e s t e m m e s: Kæremålet afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal Kærende ApS, tidligere Rekvirent ApS inden 14 dage betale 2.000 kr. til Indkærede A/S, tidligere Modpart A/S. Sagen sluttet. Stig Glent-Madsen / - 3 - /	Vestre Landsrets 12_ afdeling holdt den 19. november 2021 kl. 10.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Stig Glent-Madsen; Hanne Harritz Pedersen og Anders Raagaard. VL. B -0313 - 21 <anonym>Kærende ApS, tidligere Rekvirent ApS</anonym> mod <anonym>Indkærede A/S, tidligere Modpart A/S</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 16. september 2021 fra Fogedretten i Aarhus udskrift af retsbogen med bilag (sag nr:. FS 22-7313/2019) kæresvarskrift kærereplik kæreduplik Ved kendelse af 8. september 2021 har Fogedretten i Aarhus bestemt; at afgørelsen om sagsomkostninger henskydes til afgørelsen om sagsomkostninger i den verserende sag. Kendelsen er kæret af <anonym>Kærende ApS, tidligere Rekvirent ApS</anonym> med påstand om; at landsretten skal træf-fe afgørelse om sagsomkostninger i sag FS 22-7313/2019, subsidiært at sagen hjemvises til Fogedretten i Aarhus med henblik på fastsættelse af sagens omkostninger: Til støtte for påstanden har <anonym>Kærende ApS, tidligere Rekvirent ApS</anonym> navnlig anført, at fogedrettens afgørelsen kan kæres i medfør af retsplejelovens $ 584,da der ikke er en særskilt hjemmel, der afskærer kære af afgørelser efter retsplejelovens $ 643. <anonym>Indkærede A/S, tidligere Modpart AIS</anonym> har principalt påstået kæremålet afvist; subsidiært stadfæstelse af fogedrettens kendelse. Til støtte for den principale påstand har <anonym>Indkærede</anonym> <anonym>A/S, tidligere Modpart A/S</anonym> navnlig anført, at fogedrettens beslutning om sagsomkostninger ikke kan kæres, jf. retsplejelovens $ 643,jf. 8 653 d. Landsretten afsagde Kendels e: Fogedretten har henskudt afgørelsen om sagsomkostninger i bevissikringssagen til afgørel-sen om sagsomkostninger i den for Sø- 0g Handelsretten verserende sag, jf. retsplejelovens $ 643,jf. 8 653 d. Afgørelsen må sidestilles med afgørelser truffet efter retsplejelovens $ 421, 3. pkt. , hvoref-ter afgørelsen om sagsomkostninger kan henskydes . Efter forarbejderne til retsplejelovens $ 427 kan en afgørelse om at henskyde en afgørelse om sagsomkostninger ikke kæres, jf. fremsættelsesbemærkningerne til L 47, FT 2012-13, Tillæg A, s. 24. Bestemmelsen om at henskyde afgørelsen om sagsomkostninger til afgørelsen om sagsom-kostninger i en verserende sag indebærer et skøn med hensyn til, ved hvilken domstol spørgsmålet mest hensigtsmæssig kan behandles. Afgørelsen er derfor en delafgørelse; jf. retsplejelovens $ 253, stk. 3, 2. pkt. Afgørelsen kan således kun kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet; jf. retsplejelovens $ 253, stk. 4,jf. stk. 3. Da der ikke foreligger kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet; 0g da det; som <anonym>Kærende</anonym> <anonym>ApS, tidligere Rekvirent ApS</anonym> har anført for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, afvises kæremålet. Thibestemmes: Kæremålet afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Kærende ApS, tidligere Rekvirent ApS</anonym> inden 14 dage betale 2.000 kr. til <anonym>Indkærede A/S, tidligere Modpart A/S</anonym> Sagen sluttet. Stig Glent-Madsen /- 3 - /	3,003	3,115
3149	Landsretten stadfæster byrettens afvisning af begæring om fastsættelse midlertidig bopæl for barn	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-3007/2011-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	16514/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Ida Skouvig; Dommer - Peter Ulrik Urskov; Dommer - Torben Geneser;	Nej	Nej	Nej			/ Vestre Landsret holdt den 16. december 2011 kl. 14.20 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Torben Geneser, Ida Skouvig og Peter Ulrik Urskov (kst.). V.L. B-3007-11 Far mod Mor Fremlagte bilag: -kæreskrift med bilag - brev af 5. december 2011 fra Retten i Aalborg -udskrift af retsbogen (sag nr. BS 1-2678/2011) Ved kendelse af 29. november 2011 har Retten i Aalborg bestemt, at begæringen om midlertidig bopæl hos Far afvises. Kendelsen er kæret af Far med påstand om hjemvisning, subsidiært at der træffes afgørelse om, at Barn midlertidigt skal have bopæl hos sin far. Til støtte for påstanden om hjemvisning har kærende gjort gældende, at barnets perspektiv ikke er belyst, og at parterne ikke på sædvanlig vis har haft lejlighed til at udtale sig i sagen. Til støtte for den subsidiære påstand har kærende gjort gældende, at Barn derved kan forblive i sit vante og trygge miljø og i samme skole under sagen. Landsretten afsagde K e n d e l s e: Landsretten lægger til grund, at sagen var af hastende karakter, og at kærendes advokat dels i et brev af 15. november 2011 til byretten anmodede om en hasteberammelse af sa- / - 2 - gen, alternativt en afgørelse på skriftligt grundlag om midlertidig bopæl hos hendes klient, dels i en mail af 29. november 2011 anmodede om byrettens stillingtagen til begæringen om en midlertidig bopælsafgørelse. Kærendes advokat har i processkrift af 15. november 2011 til byretten blandt andet udtalt sig vedrørende spørgsmålet om midlertidig bopæl, og efter de i sagen foreliggende oplysninger findes den seksårige Barns perspektiv at have været tilstrækkeligt belyst til, at byretten kunne træffe den påkærede afgørelse. Landsretten finder herefter ikke grundlag for at ophæve den påkærede kendelse og hjemvise sagen til fornyet behandling i byretten. Efter det oplyste har parterne aldrig boet sammen, og Barn har aldrig boet hos sin far. På denne baggrund må det anses for bedst for Barn, at der - uanset oplysningerne om moderens flytning med Barn til By 3 - ikke træffes midlertidig afgørelse om, at Barn skal have bopæl hos sin far, jf. forældreansvarslovens § 26, stk. l. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. T h i b e s t e m m e s: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Torben Geneser /	Vestre Landsret holdt den 16. december 2011 kl. 14.20 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Torben Geneser, Ida Skouvig og Peter Ulrik Urskov (kst,) VL. B-3007-11 <anonym>Far</anonym> mod <anonym>Mor</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag brev af 5. december 2011 fra Retten i Aalborg ~udskrift af retsbogen (sag nr. BS 1-2678/2011) Ved kendelse af 29. november 2011 har Retten i Aalborg bestemt; at begæringen om midlertidig bopæl hos <anonym>Far</anonym> afvises. Kendelsen er kæret af <anonym>Far</anonym> med påstand om hjemvisning, subsidiært at der træffes afgørelse om, at <anonym>Barn</anonym> midlertidigt skal have bopæl hos sin far. Til støtte for påstanden om hjemvisning har kærende gjort gældende; at barnets perspektiv ikke er belyst; 0g at parterne ikke på sædvanlig vis har haft lejlighed til at udtale sig i sagen. Til støtte for den subsidiære påstand har kærende gjort gældende; at <anonym>Barn</anonym> derved kan forblive i sit vante 0g trygge miljø og i samme skole under sagen. Landsretten afsagde <anonym>K e n d e 1 S e:</anonym> Landsretten lægger til grund, at sagen var af hastende karakter; 0g at kærendes advokat dels iet brev af 15. november 2011 til byretten anmodede om en hasteberammelse af sa- gen; alternativt en afgørelse på skriftligt grundlag om midlertidig bopæl hos hendes klient; dels i en mail af 29. november 2011 anmodede om byrettens stillingtagen til begæringen om en midlertidig bopælsafgørelse. Kærendes advokat har i processkrift af 15.november 2011 til byretten blandt andet udtalt sig vedrørende spørgsmålet om midlertidig bopæl, og efter de i sagen foreliggende oplysninger findes den seksårige <anonym>Barns</anonym> perspektiv at have været tilstrækkeligt belyst til, at byretten kunne træffe den påkærede afgørelse. Landsretten finder herefter ikke grundlag for at ophæve den påkærede kendelse 0g hjemvise sagen til fornyet behandling i byretten. Efter det oplyste har parterne aldrig boet sammen; og <anonym>Barn</anonym> har aldrig boet hos sin far; På denne baggrund må det anses for bedst for <anonym>Barn</anonym> at der uanset oplysningerne om moderens flytning med <anonym>Barn</anonym> til <anonym>By 3</anonym> ikke træffes midlertidig afgørelse om, at <anonym>Barn</anonym> skal have bopæl hos sin far, jf. forældreansvarslovens $ 26, stk. 1. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. <anonym>T h 1 b e S t e m m e S:</anonym> Byrettens kendelse stadfæstes . Sagen sluttet. /	2,313	2,523
3150	Byrettens dom i tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237, manddrab, samt straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge,... Vis mere	Afgørelse truffet	Straffesag	Vestre Landsret	SS-1967/2022-VLR	Nævningesag	2. instans	1483/23	Efterforskning og straffeproces; Forurettede og vidner; Liv og legeme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Hedegaard Toft; Dommer - Claus Rohde; Dommer - Kim Rasmussen; Bistandsadvokat - Jesper Håkonsson; Vis flere...	Nej					03 MAJ 2023 VESTRE LANDSRET Fængsel i 7 år for vold med døden til følge begået af en dagplejemor V.L. S-1967-22 En nu 58-årig kvinde var tiltalt for drab, subsidiært vold med døden til følge, over for en 15 måneder gammel pige ved at have rusket pigen og givet hende flere slag med en stump genstand og/eller anslag mod hovedet med bl.a. dobbelt kraniebrud til følge, hvorefter pigen senere afgik ved døden. Kvinden var dagplejemor, og pigen var i gæstedagpleje hos hende. Tiltalte havde nægtet sig skyldig. Ved landsrettens dom afsagt den 3. maj 2023 blev tiltalte frifundet for drab, men blev fundet skyldig i at have begået grov vold med døden til følge. To nævninge stemte for at frifinde tiltalte for at have begået grov vold. Der var enighed om at fastsætte straffen til fængsel i 7 år. Byretten var kommet til samme resultat. Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer John Lundum, tlf. 20 58 55 33.		931	0
3151	Fogedrettens kendelse om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen i en bevissikringssag til en verserende krænkelsessag kunne kæres uden appeltilladelse	Hjemvist	Civilsag	Højesteret	BS-63/2022-HJR	Øvrige sager	3. instans	1379/23	Retspleje og civilproces;		Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Lars Hjortnæs; Dommer - Ole Hasselgaard; Advokat - Johan Løje; Advokat - Kristian Storgaard;	Nej	Nej	Nej			Henskydelse af sagsomkostningsafgørelse i en bevissikringssag kunne kæres Kendelse afsagt den 29. marts 2023 Sag 63/2022 Kærende ApS mod Indkærede A/S Fogedrettens kendelse om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen i en bevissikringssag til en verserende krænkelsessag kunne kæres uden appeltilladelse Der var ved fogedretten gennemført bevissikring efter reglerne i retsplejelovens kapitel 57 a om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder mv. Fogedretten havde under henvisning til bestemmelserne i retsplejelovens § 653 d, jf. § 643, ved kendelse henskudt afgørelsen om sagsomkostninger i bevissikringssagen til en verserende sag om krænkelse af de samme rettigheder. Kærende ApS kærede fogedrettens afgørelse til landsretten, der dog afviste at behandle kæremålet med henvisning til, at der var tale om en delafgørelse, som kun kunne kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Af landsrettens begrundelse fremgik endvidere, at fogedrettens afgørelse om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen i bevissikringssagen måtte sidestilles med afgørelser truffet efter retsplejelovens § 421, 3. pkt., om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen i sager, der behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 40 om midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig sag, og at der efter forarbejderne til retsplejelovens § 427 ikke kunne ske kære af sådanne afgørelser om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen. Højesteret udtalte, at fogedrettens afgørelser i sager om bevissikring ifølge retsplejelovens § 653 a, stk. 8, kan kæres efter de almindelige regler om appel af fogedrettens afgørelser. Der var desuden ikke grundlag for at fortolke kærereglen i § 653 a, stk. 8, på samme måde som bestemmelsen i lovens § 427, sådan at der i bevissikringssager ikke var adgang til at kære fogedrettens afgørelse om at henskyde afgørelsen om sagsomkostninger. Da afgørelsen heller ikke kunne anses for en delafgørelse, sådan at der var krav om kæretilladelse, ophævede Højesteret landsrettens kendelse og hjemviste sagen til behandling ved landsretten.	Henskydelse af sagsomkostningsafgørelse i en bevissikringssag kunne kæres Kendelse afsagt den 29. marts 2023 Sag 63/2022 <anonym>Kærende ApS</anonym> mod <anonym>Indkærede A/S</anonym> Fogedrettens kendelse om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen i en bevissikringssag til en verserende krænkelsessag kunne kæres uden appeltilladelse Der var ved fogedretten gennemført bevissikring efter reglerne i retsplejelovens kapitel 57 a om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder mv. Fogedretten havde under henvisning til bestemmelserne i retsplejelovens $ 653 d jf. 8 643, ved kendelse henskudt afgørelsen om sagsomkostninger i bevissikringssagen til en verserende sag om krænkelse af de samme rettigheder: <anonym>Kærende ApS</anonym> kærede fogedrettens afgørelse til landsretten; der dog afviste at behandle kæremålet med henvisning til, at der var tale om en delafgørelse; som kun kunne kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Af landsrettens begrundelse fremgik endvidere; at fogedrettens afgørelse om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen i bevissikringssagen måtte sidestilles med afgørelser truffet efter retsplejelovens $ 421,3. pkt. , om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen i sager; der behandles efter reglemne i retsplejelovens kapitel 40 om midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig sag, 0g at der efter forarbejderne til retsplejelovens 8 427 ikke kunne ske kære af sådanne afgørelser om at henskyde sagsomkostningsafgørelsen. Højesteret udtalte; at fogedrettens afgørelser i sager om bevissikring ifølge retsplejelovens $ 653 a, stk. 8, kan kæres efter de almindelige regler om appel af fogedrettens afgørelser. Der var desuden ikke grundlag for at fortolke kærereglen i $ 653 a, stk. 8, på samme måde som bestemmelsen i lovens $ 427, sådan at der i bevissikringssager ikke var adgang til at kære fogedrettens afgørelse om at henskyde afgørelsen om sagsomkostninger. Da afgørelsen heller ikke kunne anses for en delafgørelse; sådan at der var krav om kæretilladelse; ophævede Højesteret landsrettens kendelse og hjemviste sagen til behandling ved landsretten.	2,065	2,117
3152	Tiltale for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr.... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-17599/2021-KBH	Almindelig domsmandssag	1. instans	1475/23	Narkotika; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;	Beslaglæggelse/konfiskation; Forbud;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			0100-84111-00814-21		/ Københavns Byret Udskrift af dombogen D O M afsagt den 6. december 2021 i sag SS 1-17599/2021 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1976) Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 12. juli 2021. Tiltalte er tiltalt for 1. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 22. januar 2021 i tidsrummet fra kl. 08.56 til kl. 14.08 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 1, hvis sag behandles sær-skilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have vide-resolgt ikke under 216,58 gram hash til pt. uidentificerede købere med en ef-terfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 3.248 kr. 2. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 26. januar 2021 i tidsrummet fra kl. 14.04 til kl. 20.20 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 2 og Person 3, hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Chri-stiania, at have videresolgt ikke under 446,42 gram hash til Person 4, Person 5, Person 6 samt flere pt. uidenti-ficerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 4.462 kr. Std 75327 / side 2 3. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 29. januar 2021 i tidsrummet fra kl. 13.57 til kl. 19.03 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 7 og Person 2, hvis sa-ger behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christia-nia, at have videresolgt ikke under 596,70 gram hash til Person 8, Person 9 samt flere pt. uidentificerede købere med en efterføl-gende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 5.967 kr. 4. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 4. februar 2021 fra kl. 19.02 til den 5. februar 2021 kl. 00.19 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 10 og Person 11, hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 225,42 gram hash til Person 12, Person 13 samt flere pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 2.254 kr. 5. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 6. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 09.00 til kl. 14.26 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 1 og Person 11, hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 282,88 gram hash til pt. uiden-tificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 2.828 kr. 6. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 8. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 09.00 til kl. 14.12 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 14 og Person 11, hvis sa-ger behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christia-nia, at have videresolgt ikke under 313,82 gram hash til Person 15, Person 16 samt flere pt. uidentificerede købere med en efter- / side 3 følgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 3.138 kr. 7. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 9. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 13.41 til kl. 18.59 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 2 og Person 3, hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Chri-stiania, at have videresolgt ikke under 442 gram hash til pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 4.420 kr. 8. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 10. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 14.08 til kl. 19.01 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 2 og Person 3, hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Chri-stiania, at have videresolgt ikke under 384,54 gram hash til pt. uidentificere-de købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 3.845 kr. 9. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 12. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 13.54 til kl. 19.06 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 11 og Person 7, hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 601,12 gram hash til pt. uidentifi-cerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 6.011 kr. 10. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 16. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 09.06 til kl. 14.03 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 14 og Person 11, hvis sa-ger behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christia-nia, at have videresolgt ikke under 260,78 gram hash til Person 17, Person 18 samt flere pt. uidentificerede købere med en efterføl- / side 4 gende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 2.607 kr. 11. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 17. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 09.00 til kl. 14.19 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 1 og Person 19, hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 278,46 gram hash til pt. uidentifi-cerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 2.784 kr. 12. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 21. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 14.00 til kl. 19.08 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 2 og Person 20, hvis sa-ger behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christia-nia, at have videresolgt ikke under 596,70 gram hash til Person 12, Person 21, Person 22, Person 23 samt flere pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 5.967 kr. 13. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 22. februar 2021 fra kl. 19.00 til den 23. februar 2021 kl. 00.15 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 11, hvis sag be-handles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 331,50 gram hash til Person 24, Person 25 samt flere pt. uidentificerede købere med en efter-følgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 4.972 kr. 14. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 23. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 14.02 til kl. 19.04 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 2 og Person 20, hvis sa-ger behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christia- / side 5 nia, at have videresolgt ikke under 530,40 gram hash til pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 5.304 kr. 15. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 25. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 08.53 til kl. 14.05 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 26, Person 27 og Person 28, hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ik-ke under 344,76 gram hash til pt. uidentificerede købere med en efterfølgen-de skønsmæssig fortjeneste pr. person på 2.585 kr. 16. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 26. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 08.49 til kl. 14.00 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 19, Person 1 og Person 11, hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 676,26 gram hash til Person 29, Person 30, Person 31, Person 32 samt flere pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 5.071 kr. 17. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 1. marts 2021 i tidsrummet fra kl. 14.00 til kl. 19.10 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Person 7, Person 2 og Person 33 hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 786,76 gram hash til Person 34, Person 35, Person 36, Person 37 samt flere pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 5.900 kr. 18. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 2. marts 2021 i tidsrummet fra kl. 08.49 til kl. 14.05 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller / side 6 fælles forståelse med Person 19 og Person 11, hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 296,14 gram hash til Person 38, Person 39 samt flere pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 2.961 kr. 19. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 3. marts 2021 fra kl. 19.00 til den 4. marts 2021 kl. 00.08 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med pt. uidentificeret person, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 375,7 gram hash til pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 5.635 kr. 20. overtrædelse af loven om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 10. marts 2021 ca. kl. 08.35 i lejligheden beliggende Adresse, på Christiania i København K, at have været i besiddelse af 44,43 gram pot til eget forbrug. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden nedlægger endvidere i medfør af straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., påstand om, at tiltalte i et af retten nærmere bestemt tidsrum idømmes opholdsforbud mod at færdes og opholde sig på Christiania og i området omkring Christiania afgrænset af Overgaden Oven Vandet – Boden- hoffs Plads – Prinsessegade (stykket mellem Bodenhoffs Plads og Refshale-vej) – Refshalevej – Forlandet – Norddyssen – Midtdyssen – Syddyssen – Kløvermarksvej – Vermlandsgade – Christmas Møllers Plads – Torvegade. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, konfiskeres et skønnet udbytte fra tiltaltes salg af eller medvirken til salg af cannabisholdige produkter svarende til ca. 10-30 kr. pr. gram solgt hash, således at der fra tiltalte konfiskeres et skønnet beløb på ikke under 79.959 kr, samt 44,43 gram pot. Tiltalte har endeligt erkendt sig skyldig i at have solgt 2.625,48 gram hash på de dage, der er rejst tiltale for. Han har bestridt, at hashhandlen var organise-ret, og han har ikke handlet i forening med nogen. / side 7 Hvis retten måtte være uenig i, at tiltalte har handlet alene, har forsvareren udarbejdet et skema, hvor er gennemgået de tidspunkter, hvor tiltalte ikke har været til stede indenfor de i anklageskriftet nævnte tidsrum. Tiltalte har protesteret mod opholdsforbuddet. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne 1, politiassistent Vidne 2, politiassistent Vidne 3 og politikommissær Vidne 4. Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Tiltalte har forklaret, at han bor i Adresse. Han kan bekræfte, at han har handlet hash på de tidspunkter, som er angivet i anklageskriftet, og fra der sted, som er nævnt i anklageskriftet. Han har ikke handlet i forening med nogen og ønsker ikke i øvrigt at udtale sig. Spurgt af retsformanden udpegede tiltalte på kort, hovedmappen, bilag 35, side 4 og sattelitfoto over Christiania, hovedmappen, bilag 3, side 18, hvor han bor. Hvis han går ind ad den gamle hovedindgang på Christiania og ned mod Vej, vil han ikke passere Pusherstreet eller informationsskuret ved den Grå Hal. ..." Vidnet politiassistent Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet forklarede, at han er politiassistent ved Københavns Politi. Han har si- den 2018 været i operativ specialafdeling i den sektion der udelukkende har med Christiania at gøre. I forbindelse med den anden nedlukning af Danmark på grund af corona, ind- førte Københavns Politi et opholdsforbud i Pusherstreet på Christiania. Det blev besluttet, fordi der var for mange besøgende på daglig basis. Politiet var på Christiania fra kl. 10 til 22 for at håndhæve opholdsforbuddet. En uge se-nere meddelte Christiania selv, at de lukkede ned. Alle indgange, bortset fra indgangen ved Grå Hal var afspærret. Ved Grå Hal blev der opsat et infor- mationsskur, hvor christianitterne forklarede eventuelle besøgende om de gældende regler på Christiania. Efter en lille uge, fik politiet oplysninger om, at der blev solgt hash fra skuret. Politiet fik sat et skjult kamera op ved infor- mationsskuret, og de kunne meget hurtigt se, at der foregik noget. / side 8 Størstedelen af de personer, der nu stod ved skuret, var folk, politiet kendte i forvejen fra hashhandlen på Christiania. Det var folk, der bor på Christiania. De fik ret hurtigt klarlagt persongalleriet. Det startede i det små med handler og blev så mere og mere. I starten blev der kun solgt om eftermiddagen og måske kun af en enkelt sælger. Efterhånde blev der handlet i 3-holdsskift, og der var op til 4-5 sælgere. Senere fik de sat et kamera op i skuret. Derved blev der filmet en vagtplan, der viste et tre-holdsskift, som de kunne konstatere på stedet blev fulgt. Men de konstaterede også et yderligere hold, der solgte fra kl. 5 til 9 om morge-nen. Foreholdt foto af arbejdsplanen hovedbindet, bilag 11, de sidste to sider, for- klarede vidnet, at det var politiets opfattelse, at man kunne skrive sig på pla- nen. Vagtplanen er delt op i tre kolonner, morgen middag og aften. Politiet er yderligere af den opfattelse, at der var et fjerde hold - holdet tidligt om morgenen. Skulle man sælge, skulle man stå på vagtplanen. De genkendte mange andre på stedet, men de solgte ikke, hvis de ikke stod på vagtplanen. Tiltalte var f.eks. også forbi for at hilse på, når han ikke stod på vagtplanen, men han solgte ikke. Tiltaltes kaldenavn er Kaldenavn. De så ikke nogen konkurrence mellem de forskellige sælgere på overvågnin- gen. Der var ikke noget bodklæde. Salgene var "lommesalg". Hashen blev gemt flere steder. Tiltalte havde bl.a. et gemmested i busken lige ved politiets kamera. Det er vidnets opfattelse, at de forskellige sælgere arbejdede sam-men om at sælge hash. Det var ikke altid, at vagtplanen stemte helt overens med, hvem der stod i skuret. Men det var den samme kerne, der stod der -tidligere sigtede og tidligere dømte. Det var personer, som politiet mener har en meget stor på indvirkning på Pusherstreet. I midt februar kom der ny per-soner til. Nogle stod der mange gange og andre kun få gange. Foreholdt bilag 16, Rapport gennemsnitsberegning, forklarede vidnet, at po- litiet skulle belyse, at der blev solgt cannabisprodukter. Vidnet fulgte salgene live og meldte så et signalement til betjente i nærområdet, så de kunne samle køberne op. De stoppede 95 købere af konstaterede 8.100 handler. Det blev beregnet, at de i gennemsnit købte 4,42 gram hash. Politiet havde opsat nog-le kriterier for, hvornår folk kunne stoppes. Køberne skulle forlade området ad indgangen ved den Grå Hal eller ad Natashastien. Hvis en køber ikke gik direkte ud fra Christiania, blev han ikke stoppet, da han kunne have handlet andre steder. Der skulle stoppes både mænd og kvinder, og det skulle være på forskellige tidspunkter. Der blev taget foto af køberne, og fotos blev sam- menholdt med videoerne. Endvidere skulle der være sikkerhed for, at indkø-bet var til eget forbrug, hvorfor der blev sat en øvre grænse på 50 gram. Den køber, der havd mest hash på sig, havde ca. 25 gram. Vidnet var ikke opera-tiv på gaden, men han er bekendt med, at det en enkelt gang lykkedes en kø-ber at smide stoffet i kanalen. / side 9 På Christiania har hash som regel kostet 50 kr. grammet. I sommeren 2020 korrigerede politiet på grundlag af efterretninger deres priser til brug for om- regning til 80 kr. grammet. I midt februar 2021 fik han pr. mail at vide, at der skulle ske en yderligere korrektion til 100 kr. grammet. Han havde tidligere set tiltalte på Christiania flere gange. Det har mest været ved Abegrotten. Han har ikke haft noget med tiltalte at gøre. Han har hver-ken anholdt tiltalte eller ransaget hos ham. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at politiet startede op vist nok den 22. januar 2021. Det 4. skift blev de opmærksomme på efter ca. 14 dage. Derefter gennemgik de videoovervågningen fra den tidlige morgen bagudret-tet i 14 dage. Han mener, at der også i Pusherstreet sker lommehandler i de tidlige morgentimer, før boderne åbner. Boderne i Pushersteet er opdelt i små butikker og er individuelle på den måde, at de tjener deres egne penge, men der er en klar organisering af priser, vagter m.m. Det er vidnets opfattelse, at skuret var som en bod, og at der var et klart samarbejde mellem dem, som stod ved skuret. F.eks. samarbejdede tiltalte klart med Person 2 den 29. januar 2021. Han ved ved ikke, hvordan pengene efterfølgende blev fordelt mellem dem, der solgte omkring skuret. Men det er hans opfattelse, at de personer, der solgte der, arbejdede sammen. De brugte de samme gemmesteder, talte sammen, henviste til hinan-den og lånte af hinanden. Der var flere sælgere til stede samtidig, og de inte-ragerede. I en bod i Pusherstreet er der måske kun en sælger. Christianitterne står ikke længere selv i boderne. De opholder sig i nærheden. Christianias talsmand har offentligt udtalt, at det ikke er muligt at lukke Pusherstreet ned på grund af indflydelse fra stærke christianitter. På ny adspurgt af anklageren og foreholdt forhold 1, fane 1, bilag 2, forklare-de vidnet, at optællingerne af handler er sket ved, at videomaterialet er bleve set igennem og hver handel er blevet noteret, ligesom det er noteret, hvem der foretog handlen. De var blevet instrueret om, at en handel kun måtte tæl-les med, hvis de var helt sikre på, at det var en handel. De skulle tage scre-enshots. Man lærte hurtigt et bevægelsesmønster at kende. Man kunne ikke altid se, hvad der blev overdraget, men det betød ikke, at der ikke var en handel. De optalte handler er et minimum. I starten var de tre efterforskere på sagen, men de fik to mere med på holdet efter ca. 14 dage. De har arbej-det selvstændigt, men han og kollegaen Vidne 2 har nogle gange drøftet video-er. På ny adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke kan afvise, at der er begået enkelte fejl. ..." Vidnet politiassistent Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende / side 10 forklaring: "... Vidnet forklarede, at han sidder i operativ specialafdeling, og han har arbej-det med Christiania siden 2018. Han har set videomaterialet fra sagen Da boderne i Pusherstreet lukkede under nedlukningen af Christiania, blev det politiets opfattelse, at der i stedet blev solgt hash ved det overvågede skur. De konstaterede, at der var en udskiftning af sælgere på ca. samme tidspunkt hver dag. Mange af de personer, der stod der, var kendt som tidli-gere sigtede i forbindelse med salg af hash i Pusherstreet. Det var deres op-fattelse, at handlen med hash fra skuret var organiseret, fordi de folk, der var der arbejdede sammen. De udvekslede ting indbyrdes og henviste til hinan-den. De kunne konstatere på videoovervågningen, at hashen blev gemt væk forskellige steder. Var der politi til stede i området, virkede det på overvåg-ningen som, at kunder blev afvist. Der var ikke lyd på overvågningen. De kunne se på videoen, at der var folk på hjørnerne, og de fik en opfattelse af, at der blev advaret mod politit - i hvert fald var der ikke nogen aktivitiet, når politiet kom til stede. Foreholdt, at der udenfor Christiania under nedlukningen er konstateret nog-le lykkeriddere, forklarede han, at de folk, de så på overvågningen, boede på Christiania, og i hvert fald ikke var lykkeriddere. Udenfor Christiania er han selv stødt på sælgere fra Vestegnen eller Sydsjælland. Foreholdt forhold 4, bind 1, fane 4, bilag 2, forklarede vidnet, at han har ud- færdiget bilaget. De havde opdelt det sådan, at en person kiggede et skift ig- gennem. Han havde set, hvem der stod der inden skiftet og noteret, hvem der kom tilstede. Hvis det var folk han kunne genkende, gav han dem et bog- stav.Hvis han ikke vidste, hvem det var, talte han med de andre efterforskere for at identificere den pågældende. Nogle gange kunne man tydeligt se, at der foregik en handel, andre gange kunne man se en bevægelse. Man kunne også iagttage, at en sælger gik lidt væk, hvis der kom en køber, at køberen fulgte sælgeren, og at sælgeren 10 til 30 sekunder efter kom tilbage. Han har set meget video igennem, måske mere end 100 timer. Han startede kl. 8 om morgenen, og nogle gange stoppede han først kl. 22 om afternen. Der kan godt være foregået flere handler end dem, han har noteret. Han har ikke noteret en handel, hvis han har været i tvivl, eller hvis sælger og køber var gået ud af billedet. Der kan ikke være foregået færre handler end dem, han var skrevet. Foreholdt, at han har gennemgået forholdene 4, 8, 9, 11, 12 og 19, har han forklaret, at han har gjort på samme måde i alle forholdene. Han og kollegerne har ikke siddet og kigget hinanden over skuldrene, men de har drøftet tvivlsspørgsmål med hinanden. Han har været med til at standse en del af de 95 købere, der blev stoppet. Der er måske en enkelt, der ikke havde hash på sig, da vedkommende blev / side 11 stoppet. Det kan også være, at han ikke har fundet hashen ved visitationen. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de personer, der efter hans op- fattelse arbejdede sammen, stod ved den Grå Hal. Det var ikke tilfældige per- soner, der kom ned for at sælge. Det var folk, der stod på en vagtplan. Han kan ikke udelukke, at der har været enkelte, som ikke stod på vagtplanen. Der er ikke lavet nogen rapport om vagter på stedet. Når de så på videoma- terialet var det typisk bagudrettet, medmindre formålet var at stoppe købere. Han kan ikke med sikkerhed sig noget om vagter. De kunne blot konstatere, at aktiviteterne stoppede, når politiet var til stede. ..." Vidnet politiassistent Vidne 3 har til retsbogen afgivet føl-gende forklaring: "... Vidnet forklarede, at han i 2014 startede i det daværende Taskforce Pus- herstreet og at han i 2017 overgik til den operative specialafdeling. Da han startede i 2014, var det christianitter, der stod for salget, og der var meget faste regler omkring handel med hash på Christiania. Efter politiet foretog en stor aktion mod boderne, kaldet Nordlys, ændrede reglerne sig, så christianit-ter ikke længere stod som sælgere i boder. Sælgerne måtte gerne komme u-defra, men sælgeren skulle være indenfor synsafstand af christianitten bag bo-den. Foreholdt "Tillægsrapport vedr, den organiserede hashhandel på Christiania"af 21. juni 2021, hovedmappen, bilag 3-1, forklarede vidnet, at rapporten er udarbejdet på grundlag af indhentede efterretninger og egne erfaringer. De ledende aktører på Christiania har i alt den tid, han har arbejdet på Christia-nia, holdt møder kaldet "fittermøder". På de møder træffes der afgørelse om, hvordan hashhandlen på Christiania skal foregå. Det er også på de møder, man bliver enige om at opsætte ekstra lamper, der kan genere politiets dro-ner, og om hvorvidt der må være kamuflagenet for boderne og lignende. Der træffes agørelse om, hvem der må sælge, og om der f.eks. må lægge produk-ter fremme eller ikke. Møderne er meget magtfulde, lige pludselig kan man f.eks. se, at der ikke ligger hash fremme. Reglerne bliver fulgt, for hvis de ik-ke bliver det, er konsekvenserne store. Det kan være, at en bod bliver lukket. En bod kan blive lukket i tre måneder, hvis en medarbejder er set tage koka-in. Det er forbudt at fiske kunder. Der er 35 hashboder på Christiania, og for hver af dem er der en ansvarlig christianit. Desuden er der de betroede me-darbejdere. Så på et fittermøde kan der sagtens være mellem 30 og 80 mand til stede. Deltagerne har ikke nogen fælles betegnelse, men de arbejder tæt sammen. Der har været udskiftning i ejerne af boderne, men kernen af de personer, der er involveret som bagmænd til hashhandlen er de samme. Det der bliver bestemt på møderne er, hvad der sker i boderne. HA, LTF og Sa-tudarah er ikke velkomne på møderne. Før Nordlys, var der også en gruppe, / side 12 der bestemte det hele. Mange af dem går igen, herunder tiltalte. Anklageren ønskede at dokumentere hovedmappen, bilag 35, Politiets be- grundelse for det geografiske valg vedr. straffelovens § 79a for følgende per- soner. Tiltalte, pnr..." Forsvareren protesterede herimod. Retsformanden bemærkede, at bilaget ikke kan dokumenteres, men at vidnet kan afhøres om emnet. Vidnet forklarede, at politiets vurdering er, at tiltalte er med i den gruppe, der bestemmer, hvordan der skal forholdes med hashhandlen på Christiania. Det er politiets opfattelse, at tiltalte har en bod ved Bygning. Dette er ud fra efterretninger fra kilder. Politiet har ikke haft observationer, der under-støtter dette. Når man er ejer af en hashbod, har man som udgangspunkt ikke noget med det praktiske at gøre. Politiets indsats har været rettet mod de personer, der i boderne. Tiltalte kan, som organiseringen af hashhandlen er i dag, bare sætte sig i nærheden af boden og holde øje med den. Politiet vil ik-ke på det grundlag kunne bevise, at tiltalte er ejer af boden. Tiltalte var for vidnet ikke synlig i hashboderne. Der er personer, der står som ejere, som vidnet ikke har set i flere år. Efterretninger herom kommer fra mange for-skellige kilder, der er uafhængige af hinanden. Selvom det ikke er offentligt kendt, hvem der ejer en hashbod, er det ikke en hemmelighed på Christiania. Christiania vil have styr på hashhandlen og på, hvem der repræsenterer den enkelte bod. Men man vil ikke kunne få en christianit til at stille sig frem og udpege ejeren. Foreholdt bilag 35, kort, forklarede han, at de har arbejdet med tre afgrænse-de kort for et opholdsforbud og dette er det mindst indgribende. Fittermø-derne kan foregå i Pusherstreet, men de foregår ikke nødvendigvis der. Hashprodukterne finder de overalt på Christiania. Mens Christiania har været lukket ned, har handlen spredt sig til voldene, til området ved den Grå Hal og i området op til metroen. Det er derfor, de har valgt det område for et op- holdsforbud, der fremgår af kortet.. Som alle andre forretningsdrivende har ejerne af boderne behov for at være i nærheden af den butik, de driver. Hvis man i stedet for at opholde sig på Christiania skal opholde sig i byen, skal man som minimum have en bestyrer, og det vil vanskeliggøre forretningen. Der skal laves vagtplaner, hyres folk, betales løn, indkøbes produkter m.m. Hvem der er kildefører er omfattet af tavshedspligt ved Københavns Politi. Det er for at beskytte kilderne. Vidnets opgave er at indsamle informationer. Det er politiets opfattelse, at ejer og bagmand er en og samme person. Politi-et validerer oplysningerne fra meddelere ved at undersøge gentagne gange, om det passer, hvad de fortæller. Hvis de bevidst lyver, så arbejder politiet ikke sammen med dem. De validerer gennem andre personer, fund eller iagt-tagelser. / side 13 ..." Vidnet politikommissær Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Politikommissær Vidne 4 har forklaret til retsbogen: "Vidnet forklarede, at han er politikommissær i Operativ Specialafdeling. Det har han været siden 2018. Han startede i 2012 med at være i Task Force Pus- herstreet. I 2012 var det forbundet med fare for politiet at komme på Christi- ania. Efter en større politiaktion, kaldet Nordlys, oplevede de, at boderne blev bygget mere op, og der var mere modstand mod politiet. I den senere tid er arbejdsbetingelserne for politiet bedret, men hashhandlen er den samme. Hashhandlen på Christiania er organiseret. Området, hvor hashhandlen fore-går, er det samme, og bodernes placeringer har været næsten uændret i de sidste 9 år. Der er en masse gengangere iblandt dem, de ser i forbindelse med hashandlen, men måske er der lidt færre på arbejde end tidligere. Der er ikke noget tilfældigt over hashhandlen på Christiania. Hver bod er en selvstændig forretning, som en butik på Fisketorvet, men de arbejder sam-men. De har haft fælles vagtværn ved f.eks. Woodstock og Forpladsen etc. og desuden hele vejen rundt om Pusherstreet. Der bliver holdt fittemøder, hvor det bliver aftalt, hvad der skal ske. Der holdes justits med boderne ved f.eks. idømmelse af karantæne og fælles retningslinjer for boderne. Det er bodindehaverne eller personer, bodindehaverne sender i stedet for sig, der deltager i fittemøderne. Det er hans opfattelse, at det i 9 år har været den samme gruppe, der har stået bag hashhandlen, men nogle falder fra af for-skellige årsager - eksempelvis, hvis de har oparbejdet en for stor gæld. De personer, som politiet opfatter som bagmænd for hashhandlen på Christi- ania, bliver ikke monitoreret som bander. Der har været to større sager, Nordlys og Swipe, fra marts 2014 og september 2015. Der blev det belyst, hvem nogle af bagmændene var. Det er ikke noget den enkelte bagmand fla-ger med. Politiet baserer sin vurdering på kildeoplysninger, men de fører ikke et kartotek over, hvornår de træffer den enkelte, som man kender det fra bandesager. De mener dog på grundlag af kildeoplysninger at have et godt billede af, hvem der er bagmændene. Vidnet var ikke med til at efterforske Nordlyssagen. Han deltog kun i anhol- delsesaktionen. Det er medarbejdere fra hans sektion, der har efterforsket vi- deoerne i denne sag, og han har været bindeleddet mellem advokaturen og og efterforskerne. Foreholdt bilag 10, forklarede vidnet, at han blandt navnene i denne sag kan genkende tiltalte, Person 1, Person 40, Person 7, Person 20, Person 41 og Person 33, som gengan-gere fra Nordlys eller Swipe. Dengang deltog vidnet ikke i efterforskningen, / side 14 men deltog i anholdelsesaktionerne. Foreholdt Generel rapport Christiania, bilag 3, forklarede vidnet, at hashhandlen på Christiania adskiller sig fra narkohandel andre steder. Alle boder skal have en christianit tilknyttet som bodindehaver. Det er dem, der ansætter, der arbejder i boderne. De ansatte behøver ikke at være christianit-ter. Man kan ikke komme udefra og sælge hash på Christiania. For år tilbage blev en ung mand tævet ihjel, da han forsøgte at sælge hash derude. Vidnet havde kendskab til tiltalte af navn før denne sag, men han har kun selv set tiltalte få gange på Christiania. Det er politiets vurdering, at tiltalte er en af bagmændene på Christiania. Det baserer de på de oplysninger, de havde fra Nordlyssagen, hvor politiet efterforskede over en lang periode ved brug af politiagenter og skjult kamera. Efterforskningen rettede sig mod de enkel-te boder, og målet var at anholde personer med alle de funktioner, der var til- knyttet den enkelte bod. Desuden baserer de deres opfattelset på oplysninger fra anonyme kilder. I dag ser politiet sjældent dem, de mener er bagmænde-ne, i bodernes åbningstid. Spurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er rigtigt, at de ikke monitore-re dem, de opfatter som bagmænd. På Christiania laver politiet sager, og de supplerer med kildeoplysninger. Han kan ikke huske at have set tiltalte i en bod efter Nordlyssagen. Vidnet har ikke været operativ i de sidste 3 år. Hvis han havde monitoreret på tiltalte, ville han have haft 0 registreringer på ham. Forespurgt om, hvorvidt man i forbindelse med Nordlyssagen udpegede nog-le af de tiltalte som bagmænd, forklarede han, at han ikke ved, om det for-holdt sig sådan. Foreholdt af forsvareren, at der i Nordlyssagen blev differen-tieret mellem sælgere og bagmænd, og at der også blev kørt en sag påleve-randøren, forklarede vidnet, at der dengang var et krav om, at de personer, der klippede hashen i boderne, skulle være christianitter, og at der var krav om, at de havde boet på Christiania i 3 år. I dag skal christianitten blot være tilknyttet boden." Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret et vagtskema, som er filmet i det informationsskur, hvorfra der også blev handlet med hash. Startdato på side 1 er søndag den 7. februar og slutdato er søndag den 14. februar. Side 2 af det fremlagt har startdato den 21. februar og slutdato søndag den 6. marts. Det er politiets opfattelse, at tiltalte i skemaet er identisk med Kaldenavn. Skemaet er foruden dage og datoer i en kollonne forsynet med 3 kolonner, delt i rækker ud for hver dato. I hver kolonne ud for hver dato er der typisk skrevet 3 kaldenav-ne/forkortelser. Standsningen af de købere, som er nævnt i sagens forhold er dokumentert ved fotos af køberne sammenholdt med stillfotos fra videoer. Det er oplyst, at politiet har standset i alt 95 købere, der i gennemsnit har købt 4,42 gram / side 15 hash. Det er dokumenteret, at politiet på videomaterialet har registreret 8.835 handler fra den 24. januar 2021 til den 3. marts 2021. Der er i hvert forhold dokumenteret "Rapport vedrørende salg af euforise-rende stoffer (salg)". Her er de personer, som efterforskerne har set på vide-oerne, tildelt bogstaver, og det er registreret, hvor mange salg efterforskerne har talt, at den enkelte har stået for. Tiltalte har ikke bestridt optællingen af de salg, han er registreret for. I kosterrapport er vedrørende koster 4 anført bl.a.: "44,2 gram pot...Blade og frø fordelt i en lynlåspose." Vedrørende koster 5 er bl.a. anført: " 0,23 gram pot...0,23 gram skunk i en lynlåspose." Fra Østre Landsrets ankedom over tiltalte i "Nordlyssagen" er dokumenteret: "Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, byretten har anført, at det er lagt til grund, at Tiltalte den 3. juni 2013 deltog i et møde mellem forskellige sælgere fra omdrådet Green Light District." Personlige oplysninger Anklageren har dokumenteret tiltaltes bidragspligtige A-indkomst fra 2011 til 2016, som i alle tilfælde har været under 100.000 kr. I 2016 var bidragspligtig A-indkomst 119.541 kr. I 2017 var bidragspligtig A-indkomst 153.614 kr. I 2018 var bidragspligtig A-indkomst 167.704 kr. I 2019 var bidragspligtig A-indkomst 187.993,16 kr. I 2020 var bidragspligtig A-indkomst 183.279,29 kr. I 2021 var bidragspligtig A-indkomst 30.904 kr. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har to børn på 16 og 18 år, de bor hos hans kæreste på Område. Børnene bestemmer selv, hvornår de vil være hos ham. Tiltalte har i forbindelse med, at han fik det sidste ord yderligere forklaret, at han, mens han har siddet fængslet, har gennemført uddannelse, og at han vil miste sin familie, hvis han igen begår kriminalitet. / side 16 Tiltalte er tidligere straffet ved Østre Landsrets ankedom af 18. april 2016 med fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. bekg. nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste a, nr. 1. Konfiskation 400.000 kr. Løsladt den 15. april 2017 med en reststraf på 307 da-ge. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 10. marts 2021 og er fortsat friheds- berøvet efter dom.. Rettens begrundelse og afgørelse Retten har fået forevist videoklip fra forholdene 1, 2, 3, 4, 5, 14 og 17. Ret-ten finder det på grundlag af disse videoklip sammenholdt med den doku- menterede vagtplan og Vidne 1 og Vidne 2's vidne-forklaringer, at det er bevist, at handlen ud for Grå Hal på Christiania var or-ganiseret, og at sælgerne handlede i forening. Retten finder endvidere efter Vidne 1's forklaring, at politiets gennemsnitsberegning af størrelsen af et enkelt køb kan lægges til grund. Der har ikke været nogen bevisførelse vedrørende fortjenesten pr. person, og tiltalte har ikke afgivet forklaring. Fortjenesten fastsættes derfor skønsmæs-sig til 1/3 del af det påståede beløb, svarende til ca. 10 kr. pr. person, som i en nyligt afgjort ankedom fra Østre Landsret i en tilsvarende sag. Forhold 1, 2, 3, 4, 5, 14 og 17 Retten finder det på grundlag af det indledningsvis anførte og de foreviste vi- deoer bevist, at tiltalte har handlet i forening med de i forholdene nævnte per- soner, hvis identitet er dokumenteret ved genkendelsesrapporter, og at der er solgt til de købere, der er nævnt i forholdene, og en række uidentificerede købere i det antal, som er optalt af efterforskerne, således at den solgte mængde opgøres som i anklageskriftet. Den omstændighed, at tiltalte ifølge forsvareren og ubestridt af anklageren ikke er til stede kontinuerligt på videoen, og at han i flere perioder ikke ses på videoen i 10 minutter og derover kan ikke føre til et andet resultat, idet "holdets" salg efter en samlet vurdering af sagens oplysninger findes at ligge indenfor tiltaltes forsæt. For så vidt angår fortjenesten opgøres denne samlet for alle forhold. / side 17 Forhold 6, 7, 8, 9,10, 11, 12, 13, 15, 16, 18 og 19 Tiltalte har erkendt at have solgt de pågældende dage. Herefter og efter af- spilning af videoklip fra forhold 14, finder retten det bevist, at han er identisk med Kaldenavn på vagtskemaet. Han optræder på vagtskemaet for så vidt angår forholdene 6, 7,8, 9, 12, 13, 14 og 18, dog er han i forhold 18 anført på af- tenholdet og ikke på morgenholdet. Et vagtskema foreligger ikke vedrørende forhold 10 og 11, da dagene fra den 15. februar 2021 til den 20. februar 2021, begge dage inklusive, mangler. Henset til tiltaltes erkendelse, det indledningsvis anførte, de i alle forhold do- kumenterede Rapport vedrørende salg af euforiserende stoffer (salg), de fo- reviste videoer i forhold 1 m.fl., vagtplanen og dokumentationen af de identi- ficerede købere i forholdene, finder retten, at tiltalte udenfor rimelig tvivl er skyldig som anført i anklageskriftet med følgende modifikation, som er uden betydning for tiltaltes sag: Retten har ikke efter bevisførelsen med tilstrækkelig sikkerhed kunnet fastslå de andre sælgeres identitet i forhold 6, 10, 11, 15, 16 og 18 i forhold 7 og 8 sælgeren benævnt Person 3, i forhold 9, 13 sælgeren benævnt Person 11. Den omstændighed, at tiltalte ifølge forsvareren og ubestridt af anklageren ikke er til stede kontinuerligt på videoen, og at han i flere perioder ikke ses på videoen i 10 minutter og derover kan ikke føre til et andet resultat, idet "holdets" salg efter en samlet vurdering af sagens oplysninger findes at ligge indenfor tiltaltes forsæt. For så vidt angår fortjenesten opgøres denne samlet for alle forhold. Fortjenesten Som nævnt indledningsvis opgøres fortjenesten for tiltalte til skønsmæssigt 1/ 3 af den i anklageskriftet beregnede fortjeneste, hvilket svarer til 26.653 kr. Forhold 20 Retten finder ikke mod tiltaltes protest at have tilstrækkeligt grundlag for at finde tiltalte skyldig, hvorfor han frifindes. Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder , jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 I UfR 2021.2947 H blev udmålt en straf på fængsel i 60 dage for en i det væ- / side 18 sentlige ustraffet person, der var i besiddelse af ca. 100 gram hash med hen-blik på videreoverdragelse, og som blev anholdt af politiet efter 10 sekunders observation. Henset hertil, til at tiltalte indgik i et vagthold på 19 ud af 41 dage og solgte knapt 8 kilo hash, og desuden tidligere er alvorligt straffet for deltagelse i den organiserede handel på Christiania, har retten fundet den fastsatte straf passende. Konfiskation Efter sagens udfald konfiskeres der i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, 26.653 kr. hos tiltalte. Opholdsforbud Anklageskriftets krav om et opholdsforbud omfatter hele Christiania, herun-der tiltaltes lejlighed i Adresse. Endvidere omfatter kravet et område op til Christiania. Grundlaget for kravet om et opholdsforbud er, at det er politiets faglige vur- dering, at tiltalte er en del af en gruppe af christianitter, som står bag den or- ganiserede handel med hash på Christiania. At tiltalte tilhører denne gruppe baseres efter vidneforklaringerne på, at tiltalte er dømt som sælger i Nordlys- sagen, som omfattede et meget stort antal personer, hans beskedne ind- komstforhold, at han i forhold til Nordlyssagen er genganger i nærværende sag, samt polities efterretninger fra ikke navngivne kilder. Selvom politiet vel i forbindelse med den organiserede handel med hash på Christiania i et ikke ubetydeligt omfang er afhængig af ikke navngivne kilder, finder retten ikke, at det vil være udelukket for politiet at monitorere karakteren af tiltaltes til- knytning til hashmarkedet på Christiania, herunder de særlig karakteristika ved en bagmand på Christiania, som er fremhævet af vidnerne. Henset hertil og til at tiltalte ikke ses at være registreret med tilknytning til den organisere-de hashhandel på Christiania ved sigtelser, domme eller mistænkelig adfærd efter løsladelsen i Nordlyssagen, finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage anklagemyndighedens påstand om et opholdsforbud til følge. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder . Hos tiltalte konfiskeres 26.653 kroner. Tiltalte skal betale sagens omkostninger Dommer / /	Københavns Byret Udskrift af dombogen DO M afsagt den 6. december 2021 i sag SS 1-17599/2021 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1976)</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 12.juli 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 1, stk. 3,jf. 8 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4,jf. 8 27 9 stk. 1,jf. bilag 1, liste A nr. 1, ved den 22. januar 2021 i tidsrummet fra kl. 08.56 til kl. 14.08 ud for Grå Hal på Christiania i København K,i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 1</anonym> hvis sag behandles sær-skilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania; at have vide-resolgt ikke under 216,58 gram hash til pt. uidentificerede købere med en ef-terfølgende skønsmæssig fortjeneste pr: person på 3.248 kr: 2 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer 8 2, stk. 4, jf. $ 27, stk. 1,jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 26. januar 2021 i tidsrummet fra kl. 14.04 til kl. 20.20 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> hvis sager behandles særskilt; 0g som led i den organiserede hashhandel på Chri-stiania; at have videresolgt ikke under 446,42 gram hash til <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Person 6</anonym> samt flere pt. uidenti-ficerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 4.462 kr. 3 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4,jf. 8 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A nr. 1, ved den 29. januar 2021 i tidsrummet fra kl. 13.57 til kl. 19.03 ud for Grå Hal på Christiania i København K,i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 7</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> hvis sa-ger behandles særskilt; 0g som led i den organiserede hashhandel på Christia-nia, at have videresolgt ikke under 596,70 gram hash til <anonym>Person 8</anonym> <anonym>Person 9</anonym> samt flere pt. uidentificerede købere med en efterføl-gende skønsmæssig fortjeneste pr: person på 5.967 kr: 4 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 1, stk 3,jf. 8 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4, jf. $ 27 9 stk. 1,jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 4. februar 2021 fra kl. 19.02 til den 5. februar 2021 kl. 00.19 ud for Grå Hal på Christiania i København K i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 10</anonym> 0g <anonym>Person 1 1</anonym> hvis sager behandles særskilt; 0g som led i den organiserede hashhandel på Christiania; at have videresolgt ikke under 225,42 gram hash til <anonym>Person 12</anonym> <anonym>Person 13</anonym> samt flere pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 2.254 kr: 5 . overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23. juni 2020 om euforiserende stoffer 8 2, stk. 4,jf. 8 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A nr 1, ved den 6. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 09.00 til kl: 14.26 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 1 1</anonym> hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 282,88 gram hash til pt. uiden-tificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 2.828 kr. 6. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4,jf. 8 27 9 stk. 1,jf. bilag 1, liste A nr 1, ved den 8. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 09.00 til kl. 14.12 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening o0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 14</anonym> 0g <anonym>Person 11</anonym> hvis sa-ger behandles særskilt; og som led i den organiserede hashhandel på Christia-nia; at have videresolgt ikke under 313,82 gram hash til <anonym>Person 15</anonym> <anonym>Person 16</anonym> samt flere pt. uidentificerede købere med en efter- følgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 3.138 kr: 7 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. 8 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4, jf. $ 27, stk. 1,jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 9. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 13.41 til kl. 18.59 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening o0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> hvis sager behandles særskilt; 0g som led i den organiserede hashhandel på Chri-stiania, at have videresolgt ikke under 442 gram hash til pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr: person på 4.420 kr: 8. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr: 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4,jf. $ 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 10. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 14.08 til kl. 19.01 ud for Grå Hal på Christiania i København K,i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> hvis sager behandles særskilt; 0g som led i den organiserede hashhandel på Chri-stiania, at have videresolgt ikke under 384,54 gram hash til pt. uidentificere-de købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 3.845 kr. 9 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4,jf. $ 27, stk. 1,jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 12. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 13.54 til kl. 19.06 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 1 1</anonym> 0g <anonym>Person 7</anonym> hvis sager behandles særskilt, 0g som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 601,12 gram hash til pt. uidentifi-cerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 6.011 kr: 10. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4, jf. $ 27, stk. I,jf. bilag 1, liste A, nr 1, ved den 16. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 09.06 til kl. 14.03 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 14</anonym> <anonym>Person 11</anonym> hvis sa-ger behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christia-nia, at have videresolgt ikke under 260,78 gram hash til <anonym>Person 17</anonym> <anonym>Person 18</anonym> samt flere pt. uidentificerede købere med en efterføl- gende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 2.607 kr: 11 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 1, stk. 3,jf. 8 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4, jf. $ 27, stk. 1,jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 17. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 09.00 til kl. 14.19 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 19</anonym> hvis sager behandles særskilt;, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania; at have videresolgt ikke under 278,46 gram hash til pt. uidentifi-cerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 2.784 kr. 12. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4, jf. $ 27, stk. 1,jf. bilag 1, liste A nr. 1, ved den 21. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 14.00 til kl. 19.08 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 20</anonym> hvis sa-ger behandles særskilt; og som led i den organiserede hashhandel på Christia-nia, at have videresolgt ikke under 596,70 gram hash til <anonym>Person 12</anonym> <anonym>Person 21</anonym> <anonym>Person 22</anonym> <anonym>Person 23</anonym> samt flere pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 5.967 kr: 13 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4, jf. $ 27, stk. 1,jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 22. februar 2021 fra kl. 19.00 til den 23. februar 2021 kl. 00.15 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 1 1</anonym> hvis sag be-handles særskilt; og som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 331,50 gram hash til <anonym>Person 24</anonym> <anonym>Person 25</anonym> samt flere pt. uidentificerede købere med en efter-følgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 4.972 kr. 14. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr: 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4,jf $ 27 9 stk. 1,jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 23. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 14.02 til kl. 19.04 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 20</anonym> hvis sa-ger behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christia - nia, at have videresolgt ikke under 530,40 gram hash til pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr: person på 5.304 kr: 15. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 1, stk. 3,jf. 8 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4,jf. $ 27, stk. 1,jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 25. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 08.53 til kl. 14.05 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 26</anonym> <anonym>Person 27</anonym> 0g <anonym>Person 28</anonym> hvis sager behandles særskilt, 0g som led i den organiserede hashhandel på Christiania; at have videresolgt ik-ke under 344,76 gram hash til pt. uidentificerede købere med en efterfølgen-de skønsmæssig fortjeneste pr person på 2.585 kr. 16. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4, jf. $ 27, stk. 1,jf. bilag 1, liste A nr 1, ved den 26. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 08.49 til kl. 14.00 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 19</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 11</anonym> hvis sager behandles særskilt, 0g som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 676,26 gram hash til <anonym>Person 29</anonym> <anonym>Person 30</anonym> <anonym>Person 3 1</anonym> <anonym>Person 32</anonym> samt flere pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr: person på 5.071 kr. 17. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. $ 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4,jf. $ 27, stk 1,jf bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 1 marts 2021 i tidsrummet fra kl. 14.00 til kl. 19.10 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 7</anonym> <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 33</anonym> hvis sager behandles særskilt, og som led i den organiserede hashhandel på Christiania; at have videresolgt ikke under 786,76 gram hash til <anonym>Person 34</anonym> <anonym>Person 35</anonym> <anonym>Person 36</anonym> <anonym>Person 37</anonym> samt flere pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 5.900 kr. 18. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. 8 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4,jf. $ 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 2 marts 2021 i tidsrummet fra kl. 08.49 til kl. 14.05 ud for Grå Hal på Christiania i København K, i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Person 19</anonym> 0g <anonym>Person 1 1</anonym> hvis sager behandles særskilt; 0g som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 296,14 gram hash til <anonym>Person 38</anonym> <anonym>Person 39</anonym> samt flere pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 2.961 kr: 19. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 1, stk. 3,jf. 8 3, stk. 1,jf. be- kendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4,jf. $ 27, stk. 1,jf. bilag 1, liste A, nr 1, ved den 3.marts 2021 fra kl. 19.00 til den 4. marts 2021 kl. 00.08 ud for Grå Hal på Christiania i København K i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med pt. uidentificeret person; 0g som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have videresolgt ikke under 375,7 gram hash til pt. uidentificerede købere med en efterfølgende skønsmæssig fortjeneste pr. person på 5.635 kr. 20. overtrædelse af loven om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 10. marts 2021 ca. kl. 08.35 i lejligheden beliggende <anonym>Adresse</anonym> på Christiania i København K, at have været i besiddelse af 44,43 gram pot til eget forbrug. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden nedlægger endvidere i medfør af straffelovens $ 79 a, stk. 1, 2. pkt., påstand om, at tiltalte i et af retten nærmere bestemt tidsrum idømmes opholdsforbud mod at færdes og opholde sig på Christiania og i området omkring Christiania afgrænset af Overgaden Oven Vandet Boden - hoffs Plads Prinsessegade (stykket mellem Bodenhoffs Plads og Refshale-vej) Refshalevej ~ Forlandet Norddyssen Midtdyssen Syddyssen Kløvermarksvej Vermlandsgade Christmas Møllers Plads Torvegade. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens $ 75, stk. 1 og 2, konfiskeres et skønnet udbytte fra tiltaltes salg af eller medvirken til salg af cannabisholdige produkter svarende til ca. 10-30 kr: pr. gram solgt hash, således at der fra tiltalte konfiskeres et skønnet beløb på ikke under 79.959 kr; samt 44,43 gram pot. Tiltalte har endeligt erkendt sig skyldig i at have solgt 2.625,48 gram hash på de dage; der er rejst tiltale for. Han har bestridt, at hashhandlen var organise-ret, og han har ikke handlet i forening med nogen. Hvis retten måtte være uenig i, at tiltalte har handlet alene, har forsvareren udarbejdet et skema; hvor er gennemgået de tidspunkter; hvor tiltalte ikke har været til stede indenfor de i anklageskriftet nævnte tidsrum. Tiltalte har protesteret mod opholdsforbuddet. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden: Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> og politikommissær <anonym>Vidne 4</anonym> Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Tiltalte har forklaret; at han bor i <anonym>Adresse</anonym> Han kan bekræfte, at han har handlet hash på de tidspunkter; som er angivet i anklageskriftet, og fra der sted, som er nævnt i anklageskriftet. Han har ikke handlet i forening med nogen og ønsker ikke i øvrigt at udtale sig. Spurgt afretsformanden udpegede tiltalte på kort; hovedmappen; bilag 35, side 4 og sattelitfoto over Christiania, hovedmappen; bilag 3, side 18, hvor han bor: Hvis han går ind ad den gamle hovedindgang på Christiania 0g ned mod <anonym>Vej</anonym> vil han ikke passere Pusherstreet eller informationsskuret ved den Grå Hal. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarede; at han er politiassistent ved Københavns Politi. Han har si- den 2018 været i operativ specialafdeling i den sektion der udelukkende har med Christiania at gøre. I forbindelse med den anden nedlukning af Danmark på grund af corona, ind- førte Københavns Politi et opholdsforbud i Pusherstreet på Christiania. Det blev besluttet, fordi der var for mange besøgende på daglig basis. Politiet var på Christiania fra kl. 10 til 22 for at håndhæve opholdsforbuddet;. En uge se-nere meddelte Christiania selv; at de lukkede ned. Alle indgange, bortset fra indgangen ved Grå Hal var afspærret. Ved Grå Hal blev der opsat et infor- mationsskur; hvor christianitterne forklarede eventuelle besøgende om de gældende regler på Christiania. Efter en lille uge, fik politiet oplysninger om, at der blev solgt hash fra skuret. Politiet fik sat et skjult kamera op ved infor- mationsskuret, 0g de kunne meget hurtigt se, at der foregik noget. Størstedelen af de personer; der nu stod ved skuret; var folk, politiet kendte i forvejen fra hashhandlen på Christiania. Det var folk, der bor på Christiania. De fik ret hurtigt klarlagt persongalleriet. Det startede i det små med handler 0g blev så mere og mere. I starten blev der kun solgt om eftermiddagen 0g måske kun af en enkelt sælger. Efterhånde blev der handlet i 3-holdsskift; 0g der var op til 4-5 sælgere. Senere fik de sat et kamera op i skuret. Derved blev der filmet en vagtplan; der viste et tre-holdsskift, som de kunne konstatere på stedet blev fulgt. Men de konstaterede også et yderligere hold, der solgte fra kl. 5 til 9 om morge-nen. Foreholdt foto af arbejdsplanen hovedbindet;, bilag 1l, de sidste to sider, for- klarede vidnet; at det var 'politiets opfattelse; at man kunne skrive sig på pla- nen: Vagtplanen er delt op i tre kolonner; morgen middag 0g aften Politiet er yderligere af den opfattelse; at der var et fjerde hold holdet tidligt om morgenen. Skulle man sælge; skulle man stå på vagtplanen. De genkendte mange andre på stedet, men de solgte ikke; hvis de ikke stod på vagtplanen. Tiltalte var feks. også forbi for at hilse på, når han ikke stod på vagtplanen; men han solgte ikke. Tiltaltes kaldenavn er <anonym>Kaldenavn</anonym> De så ikke nogen konkurrence mellem de forskellige sælgere på overvågnin - gen. Der var ikke noget bodklæde. Salgene var "lommesalg" . Hashen blev gemt flere steder; Tiltalte havde bl.a. et gemmested i busken lige ved politiets kamera. Det er vidnets opfattelse; at de forskellige sælgere arbejdede sam-men om at sælge hash. Det var ikke altid, at vagtplanen stemte helt overens med; hvem der stod i skuret. Men det var den samme kerne, der stod der ~tidligere sigtede 0g tidligere dømte. Det var personer; som politiet mener har en meget stor på indvirkning på Pusherstreet,. I midt februar kom der ny per-soner til. Nogle stod der mange gange og andre kun få gange. Foreholdt bilag 16, Rapport gennemsnitsberegning, forklarede vidnet; at po- litiet skulle belyse; at der blev solgt cannabisprodukter. Vidnet fulgte salgene live 0g meldte så et signalement til betjente i nærområdet; så de kunne samle køberne op. De stoppede 95 købere af konstaterede 8.100 handler. Det blev beregnet; at de i gennemsnit købte 4,42 gram hash Politiet havde opsat nog-le kriterier for, hvornår folk kunne stoppes. Køberne skulle forlade området ad indgangen ved den Grå Hal eller ad Natashastien: Hvis en køber ikke gik direkte ud fra Christiania, blev han ikke stoppet, da han kunne have handlet andre steder; Der skulle stoppes både mænd og kvinder; 0g det skulle være på forskellige tidspunkter. Der blev taget foto af køberne, og fotos blev sam- menholdt med videoerne. Endvidere skulle der være sikkerhed for, at indkø-bet var til eget forbrug, hvorfor der blev sat en øvre grænse på 50 gram. Den køber; der havd mest hash på sig, havde ca. 25 gram. Vidnet var ikke opera-tiv på gaden; men han er bekendt med, at det en enkelt gang lykkedes en kø-ber at smide stoffet i kanalen På Christiania har hash som regel kostet 50 kr: grammet. I sommeren 2020 korrigerede politiet på grundlag af efterretninger deres priser til brug for om- regning til 80 kr. grammet. I midt februar 2021 fik han pr. mail at vide, at der skulle ske en yderligere korrektion til 100 kr. grammet. Han havde tidligere set tiltalte på Christiania flere gange. Det har mest været ved Abegrotten. Han har ikke haft noget med tiltalte at gøre. Han har hver-ken anholdt tiltalte eller ransaget hos ham. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at politiet startede op vist nok den 22. januar 2021.Det 4. skift blev de opmærksomme på efter ca. 14 dage Derefter gennemgik de videoovervågningen fra den tidlige morgen bagudret-tet i 14 dage. Han mener; at der også i Pusherstreet sker lommehandler i de tidlige morgentimer; før boderne åbner. Boderne i Pushersteet er opdelt i små butikker og er individuelle på den måde, at de tjener deres egne penge, men der er en klar organisering af priser; vagter mm Det er vidnets opfattelse; at skuret var som en bod, og at der var et klart samarbejde mellem dem som stod ved skuret. F.eks. samarbejdede tiltalte klart med <anonym>Person 2</anonym> den 29. januar 2021. Han ved ved ikke, hvordan pengene efterfølgende blev fordelt mellem dem; der solgte omkring skuret, Men det er hans opfattelse; at de personer; der solgte der; arbejdede sammen. De brugte de samme gemmesteder; talte sammen; henviste til hinan-den og lånte af hinanden. Der var flere sælgere til stede samtidig, og de inte-ragerede. I en bod i Pusherstreet er der måske kun en sælger Christianitterne står ikke længere selv i boderne. De opholder sig i nærheden. Christianias talsmand har offentligt udtalt; at det ikke er muligt at lukke Pusherstreet ned på grund af indflydelse fra stærke christianitter. På ny adspurgt af anklageren og foreholdt forhold 1 fane 1, bilag 2, forklare-de vidnet; at optællingerne af handler er sket ved, at videomaterialet er bleve set igennem og hver handel er blevet noteret, ligesom det er noteret, hvem der foretog handlen. De var blevet instrueret om, at en handel kun måtte tæl-les med, hvis de var helt sikre på, at det var en handel. De skulle tage scre-enshots. Man lærte hurtigt et bevægelsesmønster at kende. Man kunne ikke altid se, hvad der blev overdraget; men det betød ikke; at der ikke var en handel. De optalte handler er et minimum. I starten var de tre efterforskere på sagen; men de fik to mere med på holdet efter ca. 14 dage. De har arbej-det selvstændigt; men han og kollegaen <anonym>Vidne 2</anonym> har nogle gange drøftet video-er På ny adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han ikke kan afvise; at der er begået enkelte fejl. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> har til retsbogen afgivet følgende /side 10 forklaring: "... Vidnet forklarede, at han sidder i operativ specialafdeling, og han har arbej-det med Christiania siden 2018. Han har set videomaterialet fra sagen Da boderne i Pusherstreet lukkede under nedlukningen af Christiania, blev det politiets opfattelse, at der i stedet blev solgt hash ved det overvågede skur . De konstaterede, at der var en udskiftning af sælgere på ca. samme tidspunkt hver dag. Mange af de personer , der stod der , var kendt som tidli-gere sigtede i forbindelse med salg af hash i Pusherstreet. Det var deres op-fattelse, at handlen med hash fra skuret var or ganiseret, fordi de folk, der var der arbejdede sammen. De udvekslede ting indbyrdes og henviste til hinan-den. De kunne konstatere på videoovervågningen, at hashen blev gemt væk forskellige steder . Var der politi til stede i området, virkede det på overvåg-ningen som, at kunder blev afvist. Der var ikke lyd på overvågningen. De kunne se på videoen, at der var folk på hjørnerne, og de fik en opfattelse af, at der blev advaret mod politit - i hvert fald var der ikke nogen aktivitiet, når politiet kom til stede. Foreholdt, at der udenfor Christiania under nedlukningen er konstateret nog-le lykkeriddere, forklarede han, at de folk, de så på overvågningen, boede på Christiania, og i hvert fald ikke var lykkeriddere. Udenfor Christiania er han selv stødt på sælgere fra V estegnen eller Sydsjælland. Foreholdt forhold 4, bind 1, fane 4, bilag 2, forklarede vidnet, at han har ud- færdiget bilaget. De havde opdelt det sådan, at en person kiggede et skift ig- gennem. Han havde set, hvem der stod der inden skiftet og noteret, hvem der kom tilstede. Hvis det var folk han kunne genkende, gav han dem et bog- stav.Hvis han ikke vidste, hvem det var , talte han med de andre efterforskere for at identificere den pågældende. Nogle gange kunne man tydeligt se, at der foregik en handel, andre gange kunne man se en bevægelse. Man kunne også iagttage, at en sælger gik lidt væk, hvis der kom en køber , at køberen fulgte sælgeren, og at sælgeren 10 til 30 sekunder efter kom tilbage. Han har set meget video igennem, måske mere end 100 timer . Han startede kl. 8 om mor genen, og nogle gange stoppede han først kl. 22 om afternen. Der kan godt være foregået flere handler end dem, han har noteret. Han har ikke noteret en handel, hvis han har været i tvivl, eller hvis sælger og køber var gået ud af billedet. Der kan ikke være foregået færre handler end dem, han var skrevet. Foreholdt, at han har gennemgået forholdene 4, 8, 9, 1 1, 12 og 19, har han forklaret, at han har gjort på samme måde i alle forholdene. Han og kollegerne har ikke siddet og kigget hinanden over skuldrene, men de har drøftet tvivlsspør gsmål med hinanden. Han har været med til at standse en del af de 95 købere, der blev stoppet. Der er måske en enkelt, der ikke havde hash på sig, da vedkommende blev stoppet. Det kan også være, at han ikke har fundet hashen ved visitationen Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at de personer; der efter hans op- fattelse arbejdede sammen; stod ved den Grå Hal. Det var ikke tilfældige per - soner; der kom ned for at sælge. Det var folk; der stod på en vagtplan. Han kan ikke udelukke; at der har været enkelte; som ikke stod på vagtplanen: Der er ikke lavet nogen rapport om vagter på stedet. Når de så på videoma- terialet var det typisk bagudrettet, medmindre formålet var at stoppe købere. Han kan ikke med sikkerhed sig noget om vagter. De kunne blot konstatere; at aktiviteterne stoppede, når politiet var til stede. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> har til retsbogen afgivet føl-gende forklaring: Vidnet forklarede; at han i 2014 startede i det daværende Taskforce Pus - herstreet og at han i 2017 overgik til den operative specialafdeling. Da han startede i 2014, var det christianitter; der stod for salget; 0g der var meget faste regler omkring handel med hash på Christiania. Efter politiet foretog en stor aktion mod boderne, kaldet Nordlys; ændrede reglerne sig, så christianit-ter ikke længere stod som sælgere i boder. Sælgerne måtte gerne komme u-defra, men sælgeren skulle være indenfor synsafstand af christianitten bag bo-den. Foreholdt "Tillægsrapport vedr, den organiserede hashhandel på Christiania"af 21.juni 2021, hovedmappen; bilag 3-1, forklarede vidnet; at rapporten er udarbejdet på grundlag af indhentede efterretninger og egne erfaringer. De ledende aktører på Christiania har i alt den tid, han har arbejdet på Christia-nia, holdt møder kaldet "fittermøder" . På de møder træffes der afgørelse om, hvordan hashhandlen på Christiania skal foregå. Det er også på de møder, man bliver enige om at opsætte ekstra lamper; der kan genere politiets dro-ner; 0g om hvorvidt der må være kamuflagenet for boderne 0g lignende. Der træffes agørelse om, hvem der må sælge; 0g om der feks. må lægge produk-ter fremme eller ikke. Møderne er meget magtfulde; lige pludselig kan man feks. se, at der ikke ligger hash fremme. Reglerne bliver fulgt for hvis de ik-ke bliver det; er konsekvenserne store. Det kan være; at en bod bliver lukket. En bod kan blive lukket i tre måneder, hvis en medarbejder er set tage koka-in. Det er forbudt at fiske kunder; Der er 35 hashboder på Christiania, og for hver af dem er der en ansvarlig christianit. Desuden er der de betroede me-darbejdere. Så på et fittermøde kan der sagtens være mellem 30 og 80 mand til stede. Deltagerne har ikke nogen fælles betegnelse; men de arbejder tæt sammen. Der har været udskiftning i ejerne af boderne, men kernen af de personer; der er involveret som bagmænd til hashhandlen er de samme. Det der bliver bestemt på møderne er, hvad der sker i boderne. HA, LTF og Sa-tudarah er ikke velkomne på møderne. Før Nordlys; var der også en gruppe, der bestemte det hele. Mange af dem går igen; herunder tiltalte. Anklageren ønskede at dokumentere hovedmappen; bilag 35, Politiets be - grundelse for det geografiske valg vedr: straffelovens $ 79a for følgende per- soner. <anonym>Tiltalte</anonym> pnr: 7 Forsvareren protesterede herimod. Retsformanden bemærkede, at bilaget ikke kan dokumenteres; men at vidnet kan afhøres om emnet. Vidnet forklarede; at politiets vurdering ex, at tiltalte er med i den gruppe; der bestemmer;, hvordan der skal forholdes med hashhandlen på Christiania. Det er politiets opfattelse; at tiltalte har en bod ved <anonym>Bygning</anonym> Dette er ud fra efterretninger fra kilder; Politiet har ikke haft observationer; der under-støtter dette. Når man er ejer af en hashbod, har man som udgangspunkt ikke noget med det praktiske at gøre. Politiets indsats har været rettet mod de personer; der i boderne. Tiltalte kan; som organiseringen af hashhandlen er i dag; bare sætte sig i nærheden af boden og holde øje med den. Politiet vil ik-ke på det grundlag kunne bevise, at tiltalte er ejer af boden. Tiltalte var for vidnet ikke synlig i hashboderne. Der er personer; der står som ejere, som vidnet ikke har set i flere år. Efterretninger herom kommer fra mange for-skellige kilder; der er uafhængige af hinanden. Selvom det ikke er offentligt kendt, hvem der ejer en hashbod, er det ikke en hemmelighed på Christiania. Christiania vil have styr på hashhandlen og på, hvem der repræsenterer den enkelte bod. Men man vil ikke kunne få en christianit til at stille sig frem og udpege ejeren. Foreholdt bilag 35, kort, forklarede han; at de har arbejdet med tre afgrænse-de kort for et opholdsforbud og dette er det mindst indgribende. Fittermø-derne kan foregå i Pusherstreet, men de foregår ikke nødvendigvis der Hashprodukterne finder de overalt på Christiania. Mens Christiania har været lukket ned, har handlen spredt sig til voldene; til området ved den Grå Hal og i området op til metroen. Det er derfor; de har valgt det område for et op- holdsforbud, der fremgår af kortet.. Som alle andre forretningsdrivende har ejerne af boderne behov for at være i nærheden af den butik; de driver: Hvis man i stedet for at opholde sig på Christiania skal opholde sig i byen; skal man som minimum have en bestyrer, og det vil vanskeliggøre forretningen. Der skal laves vagtplaner; hyres folk, betales løn, indkøbes produkter m.m. Hvem der er kildefører er omfattet af tavshedspligt ved Københavns Politi. Det er for at beskytte kilderne. Vidnets opgave er at indsamle informationer Det er politiets opfattelse; at ejer og bagmand er en og samme person. Politi-et validerer oplysningerne fra meddelere ved at undersøge gentagne gange, om det passer; hvad de fortæller. Hvis de bevidst lyver; så arbejder politiet ikke sammen med dem. De validerer gennem andre personer; fund eller iagt-tagelser. Vidnet politikommissær <anonym>Vidne 4</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Politikommissær <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret til retsbogen: "Vidnet forklarede; at han er 'politikommissær i Operativ Specialafdeling. Det har han været siden 2018. Han startede i 2012 med at være i Task Force Pus- herstreet, I 2012 var det forbundet med fare for politiet at komme på Christi- ania. Efter en større politiaktion; kaldet Nordlys; oplevede de, at boderne blev bygget mere op, og der var mere modstand mod politiet I den senere tid er arbejdsbetingelserne for politiet bedret; men hashhandlen er den samme. Hashhandlen på Christiania er organiseret. Området; hvor hashhandlen fore-går, er det samme, og bodernes placeringer har været næsten uændret i de sidste 9 år Der er en masse gengangere iblandt dem; de ser i forbindelse med hashandlen; men måske er der lidt færre på arbejde end tidligere. Der er ikke noget tilfældigt over hashhandlen på Christiania. Hver bod er en selvstændig forretning, som en butik på Fisketorvet; men de arbejder sam-men: De har haft fælles vagtværn ved feks. Woodstock og Forpladsen etc. 0g desuden hele vejen rundt om Pusherstreet. Der bliver holdt fittemøder; hvor det bliver aftalt, hvad der skal ske. Der holdes justits med boderne ved f.eks. idømmelse af karantæne og fælles retningslinjer for boderne. Det er bodindehaverne eller personer, bodindehaverne sender i stedet for sig, der deltager i fittemøderne. Det er hans opfattelse; at det i 9 år har været den samme gruppe, der har stået bag hashhandlen; men nogle falder fra af for-skellige årsager eksempelvis, hvis de har oparbejdet en for stor gæld. De personer; som politiet opfatter som bagmænd for hashhandlen på Christi- ania, bliver ikke monitoreret som bander. Der har været t0 større sager; Nordlys 0g Swipe; fra marts 2014 og september 2015. Der blev det belyst; hvem nogle af bagmændene var. Det er ikke noget den enkelte bagmand fla-ger med. Politiet baserer sin vurdering på kildeoplysninger; men de fører ikke et kartotek over, hvornår de træffer den enkelte, som man kender det fra bandesager. De mener dog på grundlag af kildeoplysninger at have et godt billede af, hvem der er bagmændene. Vidnet var ikke med til at efterforske Nordlyssagen. Han deltog kun i anhol- delsesaktionen. Det er medarbejdere fra hans sektion; der har efterforsket vi- deoerne i denne sag og han har været bindeleddet mellem advokaturen og og efterforskerne. Foreholdt bilag 10, forklarede vidnet, at han blandt navnene i denne sag kan genkende tiltalte, <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 40</anonym> <anonym>Person 7</anonym> <anonym>Person 20</anonym> <anonym>Person 41</anonym> 0g <anonym>Person 33</anonym> som gengan-gere fra Nordlys eller Swipe. Dengang deltog vidnet ikke i efterforskningen; men deltog i anholdelsesaktionerne. Foreholdt Generel rapport Christiania, bilag 3, forklarede vidnet; at hashhandlen på Christiania adskiller sig fra narkohandel andre steder. Alle boder skal have en christianit tilknyttet som bodindehaver Det er dem; der ansætter; der arbejder i boderne. De ansatte behøver ikke at være christianit-ter. Man kan ikke komme udefra og sælge hash på Christiania. For år tilbage blev en ung mand tævet ihjel, da han forsøgte at sælge hash derude. Vidnet havde kendskab til tiltalte af navn før denne sag, men han har kun selv set tiltalte få gange på Christiania. Det er 'politiets vurdering, at tiltalte er en af bagmændene på Christiania. Det baserer de på de oplysninger; de havde fra Nordlyssagen; hvor politiet efterforskede over en lang periode ved brug af politiagenter og skjult kamera. Efterforskningen rettede sig mod de enkel-te boder; og målet var at anholde personer med alle de funktioner; der var til- knyttet den enkelte bod. Desuden baserer de deres opfattelset på oplysninger fra anonyme kilder. I dag ser 'politiet sjældent dem;, de mener er bagmænde-ne, i bodernes åbningstid. Spurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er rigtigt, at de ikke monitore-re dem; de opfatter som bagmænd. På Christiania laver politiet sager; 0g de supplerer med kildeoplysninger; Han kan ikke huske at have set tiltalte i en bod efter Nordlyssagen: Vidnet har ikke været operativ i de sidste 3 år. Hvis han havde monitoreret på tiltalte; ville han have haft 0 registreringer på ham. Forespurgt om hvorvidt man i forbindelse med Nordlyssagen udpegede nog-le af de tiltalte som bagmænd, forklarede han; at han ikke ved, om det for-holdt sig sådan. Foreholdt af forsvareren; at der i Nordlyssagen blev differen-tieret mellem sælgere og bagmænd, og at der også blev kørt en sag påleve-randøren, forklarede vidnet; at der dengang var et krav om, at de personer; der klippede hashen i boderne, skulle være christianitter; og at der var krav om, at de havde boet på Christiania i 3 år I dag skal christianitten blot være tilknyttet boden. 71 Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret et vagtskema, som er filmet i det informationsskur; hvorfra der også blev handlet med hash. Startdato på side 1 er søndag den 7.februar og slutdato er søndag den 14. februar Side 2 af det fremlagt har startdato den 21. februar 0g slutdato søndag den 6. marts. Det er 'politiets opfattelse; at tiltalte i skemaet er identisk med <anonym>Kaldenavn</anonym> Skemaet er foruden dage og datoer i en kollonne forsynet med 3 kolonner; delt i rækker ud for hver dato. I hver kolonne ud for hver dato er der typisk skrevet 3 kaldenav-nelforkortelser. Standsningen af de købere; som er nævnt i sagens forhold er dokumentert ved fotos af køberne sammenholdt med stillfotos fra videoer Det er oplyst; at politiet har standset i alt 95 købere, der i gennemsnit har købt 4,42 gram hash. Det er dokumenteret, at politiet på videomaterialet har registreret 8.835 handler fra den 24. januar 2021 til den 3. marts 2021. Der er i hvert forhold dokumenteret "Rapport vedrørende salg af euforise-rende stoffer (salg)" . Her er de personer; som efterforskerne har set på vide-oerne; tildelt bogstaver; og det er registreret, hvor mange salg efterforskerne har talt; at den enkelte har stået for. Tiltalte har ikke bestridt optællingen af de salg, han er registreret for. I kosterrapport er vedrørende koster 4 anført bla: "44,2 gram pot._ Blade og frø fordelt i en lynlåspose. 7 Vedrørende koster 5 er bl.a. anført: 0,23 gram pot..0,23 gram skunk i en lynlåspose. Fra Østre Landsrets ankedom over tiltalte i "Nordlyssagen" er dokumenteret: "Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, byretten har anført; at det er lagt til grund, at <anonym>Tiltalte</anonym> den 3.juni 2013 deltog i et møde mellem forskellige sælgere fra omdrådet Green Light District. 11 Personlige oplysninger Anklageren har dokumenteret tiltaltes bidragspligtige A-indkomst fra 2011 til 2016, som i alle tilfælde har været under 100.000 kr: I2016 var bidragspligtig A-indkomst 119.541 kr. 12017 var bidragspligtig A-indkomst 153.614 kr: I2018 var bidragspligtig A-indkomst 167.704 kr: 12019 var bidragspligtig A-indkomst 187.993,16 kr. I 2020 var bidragspligtig A-indkomst 183.279,29 kr. 12021 var bidragspligtig A-indkomst 30.904 kr: Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har to børn på 160g 18 år, de bor hos hans kæreste på <anonym>Område</anonym> Børnene bestemmer selv; hvornår de vil være hos ham. Tiltalte har i forbindelse med, at han fik det sidste ord yderligere forklaret; at han, mens han har siddet fængslet, har gennemført uddannelse, og at han vil miste sin familie; hvis han igen begår kriminalitet Tiltalte er tidligere straffet ved Østre Landsrets ankedom af 18. april 2016 med fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. bekg. nr. 557 af 31.maj 2011 om euforiserende stoffer $ 2, stk. 4, jf. $ 27, stk. 1,jf. bilag 1, liste a, nr. 1. Konfiskation 400.000 kr. Løsladt den 15. april 2017 med en reststraf på 307 da-ge. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 10. marts 2021 og er fortsat friheds- berøvet efter dom. Rettens begrundelse og afgørelse Retten har fået forevist videoklip fra forholdene 1,2, 3,4, 5,14 og 17. Ret-ten finder det på grundlag af disse videoklip sammenholdt med den doku- menterede vagtplan 0g <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2's</anonym> vidne-forklaringer; at det er bevist, at handlen ud for Grå Hal på Christiania var or-ganiseret; og at sælgerne handlede i forening. Retten finder endvidere efter <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring, at politiets gennemsnitsberegning af størrelsen af et enkelt køb kan lægges til grund Der har ikke været nogen bevisførelse vedrørende fortjenesten pr. person; 0g tiltalte har ikke afgivet forklaring. Fortjenesten fastsættes derfor skønsmæs-sig til 1/3 del af det påståede beløb, svarende til ca. 10 kr: pr: person; som i en nyligt afgjort ankedom fra Østre Landsret i en tilsvarende sag. Forhold 1, 2, 3, 4, 5, 14 og 17 Retten finder det på grundlag af det indledningsvis anførte og de foreviste vi- deoer bevist; at tiltalte har handlet i forening med de i forholdene nævnte per- soner, hvis identitet er dokumenteret ved genkendelsesrapporter; og at der er solgt til de købere, der er nævnt i forholdene; 0g en række uidentificerede købere i det antal, som er optalt af efterforskerne; således at den solgte mængde opgøres som i anklageskriftet. Den omstændighed, at tiltalte ifølge forsvareren og ubestridt af anklageren ikke er til stede kontinuerligt på videoen; og at han i flere perioder ikke ses på videoen i 10 minutter og derover kan ikke føre til et andet resultat, idet "holdets 7 salg efter en samlet vurdering af sagens oplysninger findes at ligge indenfor tiltaltes forsæt. For så vidt angår fortjenesten opgøres denne samlet for alle forhold Forhold 6, 7, 8, 9,10, 11, 12, 13, 15, 16,18 og 19 Tiltalte har erkendt at have solgt de pågældende dage. Herefter og efter af- spilning af videoklip fra forhold 14, finder retten det bevist; at han er identisk med <anonym>Kaldenavn</anonym> på vagtskemaet. Han optræder på vagtskemaet for så vidt angår forholdene 6, 7,8,9,12, 13, 14 og 18, dog er han i forhold 18 anført på af- tenholdet 0g ikke på morgenholdet:. Et vagtskema foreligger ikke vedrørende forhold 10 og 1l, da dagene fra den 15. februar 2021 til den 20. februar 2021, begge dage inklusive; mangler Henset til tiltaltes erkendelse; det indledningsvis anførte, de i alle forhold do- kumenterede Rapport vedrørende salg af euforiserende stoffer (salg); de fo- reviste videoer i forhold 1 mfl. vagtplanen 0g dokumentationen af de identi- ficerede købere i forholdene; finder retten; at tiltalte udenfor rimelig tvivl er skyldig som anført i anklageskriftet med følgende modifikation; som er uden betydning for tiltaltes sag: Retten har ikke efter bevisførelsen med tilstrækkelig sikkerhed kunnet fastslå de andre sælgeres identitet i forhold 6, 10, 11, 15, 160g 18 i forhold 7 og 8 sælgeren benævnt <anonym>Person 3</anonym> i forhold 9, 13 sælgeren benævnt <anonym>Person 1 1</anonym> Den omstændighed; at tiltalte ifølge forsvareren og ubestridt af anklageren ikke er til stede kontinuerligt på videoen; 0g at han i flere perioder ikke ses på videoen i 10 minutter og derover kan ikke føre til et andet resultat, idet "holdets 1 salg efter en samlet vurdering af sagens oplysninger findes at ligge indenfor tiltaltes forsæt. For så vidt angår fortjenesten opgøres denne samlet for alle forhold Fortjenesten Som nævnt indledningsvis opgøres fortjenesten for tiltalte til skønsmæssigt 1/ 3 af den i anklageskriftet beregnede fortjeneste, hvilket svarer til 26.653 kr: Forhold 20 Retten finder ikke mod tiltaltes protest at have tilstrækkeligt grundlag for at finde tiltalte skyldig hvorfor han frifindes. Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder 9 jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse nr. 950 af 23.juni 2020 om euforiserende stoffer 8 27, stk. I,jf. 8 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr 1 IUfR 2021.2947 H blev udmålt en straf på fængsel i 60 dage for en i det væ- sentlige ustraffet person; der var i besiddelse af ca. 100 gram hash med hen-blik på videreoverdragelse; 0g som blev anholdt af politiet efter 10 sekunders observation. Henset hertil, til at tiltalte indgik i et vagthold på 19 ud af 41 dage og solgte knapt 8 kilo hash, og desuden tidligere er alvorligt straffet for deltagelse i den organiserede handel på Christiania, har retten fundet den fastsatte straf passende. Konfiskation Efter sagens udfald konfiskeres der i medfør af straffelovens $ 75, stk. 1, 26.653 kr. hos tiltalte. Opholdsforbud Anklageskriftets krav om et opholdsforbud omfatter hele Christiania, herun-der tiltaltes lejlighed i <anonym>Adresse</anonym> Endvidere omfatter kravet et område op til Christiania. Grundlaget for kravet om et opholdsforbud er, at det er 'politiets faglige vur- dering at tiltalte er en del af en gruppe af christianitter; som står bag den or- ganiserede handel med hash på Christiania. At tiltalte tilhører denne gruppe baseres efter vidneforklaringerne på, at tiltalte er dømt som sælger 1 Nordlys - sagen; som omfattede et meget stort antal personer, hans beskedne ind- komstforhold, at han i forhold til Nordlyssagen er genganger i nærværende sag, samt polities efterretninger fra ikke navngivne kilder Selvom politiet vel i forbindelse med den organiserede handel med hash på Christiania i et ikke ubetydeligt omfang er afhængig af ikke navngivne kilder; finder retten ikke; at det vil være udelukket for politiet at monitorere karakteren af tiltaltes til- knytning til hashmarkedet på Christiania, herunder de særlig karakteristika ved en bagmand på Christiania, som er fremhævet af vidnerne. Henset hertil og til at tiltalte ikke ses at være registreret med tilknytning til den organisere-de hashhandel på Christiania ved sigtelser; domme eller mistænkelig adfærd efter løsladelsen i Nordlyssagen; finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage anklagemyndighedens påstand om et opholdsforbud til følge Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder Hos tiltalte konfiskeres 26.653 kroner: Tiltalte skal betale sagens omkostninger <anonym>Dommer</anonym> / /	45,282	46,528
3153	Sagen drejer sig om, hvorvidt en arbejdstagers fald i hjemmet, da hun på en fridag flyttede et arbejdsbord på sin hjemmearbejdsplads, var en følge af arbejdet eller de forhold, d... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-34166/2021-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	1468/23	Arbejdsskade;		Biintervient - Tryg Forsikring A/S; Sagsøgte - Ankestyrelsen; Dommer - Lone Dahl Frandsen; Dommer - Dorthe Wiisbye; Dommer - Kristoffer Gammelgaard Petersen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		83.616,00 kr.	/ Hjemmearbejdsplads - fald hjemme på en fridag var ikke en arbejdsskade Østre Landsret har den 28. april 2023 frifundet Ankestyrelsen for en påstand nedlagt af Fagforeningen Dan- mark som mandatar for en arbejdstager i en arbejdsskadesag. Arbejdstageren nedlagde påstand om, at An- kestyrelsen skulle anerkende, at hun havde været udsat for en ulykke, der var en følge af arbejdet eller de forhold, det var foregået under. Ulykken skete, da arbejdstageren ville flytte et skrivebord fra sin hjemmearbejdsplads i stueetagen til 1. sal. Landsretten lagde til grund, at ulykken skete på en fridag, uden at hun havde aftalt med sin arbejdsgiver, at hun ville flytte bordet. Der var heller ikke fra arbejdsgiverens side nogen retningslinjer eller forventning om, at indretning eller ændring af hjemmearbejdspladsen skulle ske uden for arbejdstiden. Ifølge arbejdsskadesikringslovens § 5 er en arbejdsskade en ulykke eller en erhvervssygdom, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Landsretten udtalte, at det efter bestemmelsens forar-bejder og tilblivelseshistorie er en betingelse, at den ansatte, da skaden indtraf, var i arbejde for en arbejds-giver, og at skaden skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder det var foregået. Det fremgik i den forbin-delse af lovens forarbejder, at hvis skaden var sket i fritiden eller under private ærinder, eller på vej til og fra arbejde, ville skaden normalt ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade. Arbejdstagerens fald, der var sket i fritiden, var derfor efter ordlyden af lovens § 5 og dens forarbejder som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen. Efter bevisførelsen var der heller ikke grundlag for at fastslå, at arbejdsgiveren havde haft en sådan interesse i flytningen af arbejdsbordet, at faldulykken af den grund skulle anses som en arbejdsskade. Landsretten fandt på den baggrund, at arbejdstagerens fald under flytningen af skrivebordet ikke kunne anses for omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5. Ankestyrelsen blev derfor frifundet. Sagen var en første instans-sag, som af byretten var henvist til behandling ved Østre Landsret som en prin- cipiel sag. Sagen er behandlet af landsrettens 16. afdeling under sagsnummer BS-34166/2021.		2,231	0
3154	Sag om, hvorvidt sagsøger er klageberettiget i medfør af planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, i forhold til Kommunes vedtagelse af lokalplan	Appelleret	Civilsag	Retten i Hjørring	BS-19930/2018-HJO	Almindelig civil sag	1. instans	1480/23	Forvaltningssag; Planlægning og byggeregulering (herunder veje);		Sagsøgte - Planklagenævnet; Advokat - Britta Moll Bown; Advokat - Flemming Elbæk;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	RETTEN I HJØRRING DOM afsagt den 11. december 2018 Sag BS-19930/2018-HJO Sagsøger (advokat Flemming Elbæk) mod Planklagenævnet (advokat Britta Moll Bown) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig om, hvorvidt Sagsøger; er klageberetti-get i medfør af planlovens $ 59, stk. I,jf. 8 58, stk. 1, nr. 3,i forhold til Frederiks-havn Kommunes vedtagelse af Lokalplan nz dagligvarebutik ved Vej, By og Kommuneplantillæg nr: Sagsøger har påstået sagsøgte; Planklagenævnets, afgørelse af 24. april 2018 hjemvist til fornyet behandling. Planklagenævnet har påstået frifindelse. Sagen er anlagt den 8.juni 2018. Retten har den 21. august 2018 besluttet; at sagens behandling skulle ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39 . /2 Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2. Af Planklagenævnets afgørelse af 24. april 2018 fremgår blandt andet følgende: ”… AFGØRELSE i klagesag om Frederikshavn Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan nr ., Dagligvarebutik ved Vej, By, og Kommuneplantillæg nr . Frederikshavn Kommune har den 20. december 2017 vedtaget Lokalplan nr ., Dagligvarebutik ved Vej, By, og Kommuneplantillæg nr .. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelserne. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen, da klageren ikke er klageberettiget. … 3. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1. Generelt om klageberettigelse Planlovens § 59 fastsætter følgende om klageberettigelse: § 59. Klageber ettiget efter § 58 er er hvervsminister en og i øvrigt enhver med r etlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond opr ettet efter lov om nationalparker . Stk. 2. Klageber ettiget efter § 58, stk. l, nr . l, 3, 4 og 5, er endvider e lands- dækkende for eninger og or ganisationer , der som hovedformål har beskyt-telsen af natur og miljø eller var etagelsen af væsentlige brugerinter esser indenfor arealanvendelsen, på betingelse af, l) at for eningen eller or ganisationen har vedtægter eller love, som dokumenter er dens formål, og 2) at for eningen eller or ganisationen r epræsenter er mindst 100 med- lemmer . Udtrykket "retlig interesse" tillægges forskellig betydning afhængigt af, hvad der klages over . I sager om tilvejebringelse af planer og i sager om lokalplanpligt anses i praksis en ganske vid personkreds for klageberettigede. Denne praksis hænger sammen med det centrale hensyn i planloven om inddragelse af of fentligheden i planprocessen. /3 En tilknytning til det pågældende lokalområde som grundejer , beboer , arbejdstager , erhvervsdrivende eller lokal forening og lignende anses normalt for tilstrækkeligt. Personer , foreninger og myndigheder , som efter loven forudsættes inddraget i tilvejebringelsen af planer , anses som hovedregel for klageberettigede både mht. overholdelse af procedureregler og mht. andre retlige spør gsmål angående planlægningen. Hvis en klager ikke bor inden for planområdet, får afstanden til klagerens ejendom væsentlig betydning. Der er ikke noget bestemt krav til afstanden; der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte sag. I vurderingen indgår afstanden set i forhold til planområdets størrelse samt planens hovedindhold og betydning for nærområdet. T rafikale forhold i lokalom-rådet vil i nogle tilfælde kunne begrunde, at en klager har en individuel og væsentlig interesse i en sags udfald. En ideel interesse i overholdelse af planloven er derimod ikke tilstrækkelig. 3.2. Klageberettigelse i den konkrete sag 3.2.1. Klageber ettigelse som beboer i byen Klageren har i sine supplerende bemærkninger af 18. marts 2018 oplyst, at klagen er indgivet af klageren som fysisk person. I den oprindelige klage er klagers navn og private adresse også gengivet. Der er ikke i den forbindelse henvist til klagerens relation til Ejerforening , virksomheder eller andet. Planklagenævnet har derfor vurderet, om klageren som fysisk person og beboer i By er klageberettiget. Klageren har adresse ca. 2 km fra lokalplanområdet i fugleflugtslinje. Planklagenævnet finder ikke, at klageren er berørt på en måde, der ad-Skiller sig væsentligt fra påvirkningen for en meget vid kreds af bor gere i området. Nævnet har navnlig lagt vægt på den store afstand fra klagerens bopæl til lokalplanområdet, og at påvirkningen ved etablering af en daglig-va-rebutik i lokalplanområdet vil være den samme for det betydelige antal andre boliger , der ligger inden for samme afstand fra lokalplanområdet som klagerens bolig. … 3.2.3. Klageber ettigelse som følge af gener el inter esse Planklagenævnet finder ikke, at klagerens ideelle eller mere generelle interesse i, at kommunen overholder planlovens detailhandelsbestemmelser , og i at kommunen værner om detailhandelslivet i bymidten, indebærer , at klageren har en retlig interesse. Klageren er således heller ikke af denne grund klageberettiget. 3.2.4. Klageber ettigelse som følge af udlejning til butikker /4 Planklagenævnet har vurderet, om klagerens relation til selskaberne Virksomhed ApS 1 og til Virksomhed ApS 2 , som udlejer ejendomme til butikker i By, kan medføre, at klageren er klageberettiget. En kommune kan ud over bymidter og bydelscentre udlægge arealer til enkeltstående butikker , jf. planlovens 5 n, stk. l, nr . 2, som det er sket i den konkrete sag. Planlægningen skal baseres på det lokale kundegrundlag. Det følger heraf, at der kan og skal lægges vægt på konkurrencemæssige forhold i forbindelse med planlægning for en enkeltstående butik, og kon-kur -rencemæssige hensyn er således en værnet interesse i en sådan sag. En klagers interesse i konkurrencen i området kan derfor efter omstændighederne medføre, at den pågældende er klageberettiget. Det er dog fortsat en betingelse, at klagerens interesse er tilstrækkelig konkret og adskiller sig fra den interesse, som en større kreds måtte have. Planklagenævnet bemærker , at klagen i den konkrete sag er indgivet af klageren som fysisk person og ikke af selskaberne, som er selvstændige juridiske personer i form af anpartsselskaber . Selvom klageren ejer alle anparterne i selskaberne, finder Planklagenævnet ikke, at klageren som fysisk person kan sidestilles med selskaberne i forhold til spør gsmålet om klageberettigelse. Nævnet har bl.a. lagt vægt på de særlige hæftelsesforhold, der gælder for selskaber . Planklagenævnet finder endvidere ud fra en samlet vurdering, at klageren ikke som følge af relationerne til selskaberne kan siges at have en sådan interesse i sagen, at klageren er klageberettiget. Nævnet har i den forbindel-se lagt vægt på, at 3 af ejendommene har en sådan beliggenhed, at nævnet ikke finder , at butikkerne i disse ejendomme i sig selv ville kunne være klageberettigede. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den fjerde af ejendom-mene ( Adresse 1 ) ligger i en afstand på 760 m i fugleflugts-linje. Nævnet har endelig lagt vægt på, at klagerens interesse alene har en indirekte karakter , idet den er afledt af, at klageren er eneanpartshaver i det ene selskab, som er eneanpartshaver i det andet selskab, som udlejer Adresse 1 , og at klageren er direktør i de to selskaber . Klageren indgår heller ikke efter det oplyste i ejerkredsen eller ledelsen af selve dagligvarebutik- ken på Adresse 1 . … 3.3. Afgør else om klageber ettigelse Planklagenævnet finder ikke, at klageren har den fornødne retlige interesse i sagen, og klageren er således ikke klageberettiget. På denne baggrund afviser Planklagenævnet at behandle klagen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Beløbet vil blive overført til indbetalerens NemKonto inden for ca. en måned. /5 Afgørelsen er truf fet af formanden på nævnets vegne, jf. § 4, stk. l, i lov om Planklagenævnet . …” Forklaringer Sagsøger har forklaret, at hun er uddannet som tilskærer og senere som beskæftigelsesvejleder og zoneterapeut. Hun havde klinik i sit eget hjem, indtil hun solgte huset til sin søn og flyttede til Adresse 2 . Efter hendes mands død blev hun direktør og eneanpartshaver i Virksomhed ApS 1 og i Virksomhed ApS 2 . Desuden er hun formand for ejerforeningen i den ejendom, hvor hun bor . Virksomhed ApS 2 ejer ejendommene Adresse 3 , Adresse 4 og Adresse 1 , alle By. I ejendommen Adresse 3 er der 13 lejemål, heraf 2 butikslokaler på henholdsvis 120 m² og 77 m². Lokalet på 120 m² er udlejet til tøjbutik. Det andet butikslokale har været udlejet til en sportsbutik frem til august 2018. Det er endnu ikke lykkes at leje det ud igen. I ejendommen Adresse 4 er der 6 boliglejemål, og i ejendom- men Adresse 1 er der 1 lejemål, som er udlejet til Rema 1000 til butik. Hendes afdøde mands familie har været tilknyttet By gennem generationer , og hun har selv boet i By siden 1972, hvor hun blev gift med sin mand. Hun og hendes mand begyndte at købe ejendomme op i By bymidte for ca. 40 år siden for at bevare de gamle bygninger , som var truet af ombygning til moder -ne stil, og det syntes de var en skam, så de købte Ejendom 1 , Ejendom 2 og Ejendom 3 . Ejendommene blev købt sammen med hendes mands bror . Inden hendes mand døde, delte de ejendommene, og de fik ejendommene Adresse 3 , Adresse 4 og Adresse 1 . Hun har personligt en stor interesse i, at så unik en by som By bliver ved med at have en rigtig dejlig bymidte, der er levende og med butikker . Hvis der først er butikker , der får lov til at bygge uden for bymidten, så kommer der flere butikker , der får lov til at bygge uden for bymidten, og det vil give endnu mere butiksdød inde i midtbyen. Der er mange butikslokaler , der står tomme inde i midtbyen, også større lokaler , og nogle i mere end 2 år . Der er ingen af disse lo-kaler , der vil kunne rumme en Nettobutik, men der er jord i midtbyen, som der kunne lægges en Nettobutik på, og det ville også være rigtig fint for alle de sej-lere, de har i By, så sejlerne var fri for at skulle helt op til Adresse 1 for at handle. Det ville være dejligt, at der kom en Netto til By, men den skal ligge inde i byen. Grunden til, at hun synes, at det er en god idé, at der kommer en Netto til By, er, at jo flere butikker der er , jo flere mennesker vil der kom-me til By for at handle. Der er også et opland til By med mange pensioni-ster , og når de skal flytte og vælge, om de vil flytte til Dronninglund, By eller /6 Frederikshavn, så kunne flere butikker , herunder en Nettobutik, også tiltrække flere til at bosætte sig i By. Hun har kun ét NemID, og det er hendes eget, og det bruger hun til det hele, også vedrørende selskaberne. Hun valgte at klage som privatperson og ikke på vegne af selskaberne, fordi det er hende, der gerne vil klage. Selvfølgelig er hun og selskaberne forbundne, men hun gjorde det som privatperson, også fordi hun bliver ked af det, når hun er nede i byen, eller når hun er ude ved lejerne, og de siger , hvor er det også ær -gerligt med alle de tomme butikker , og bare de fik en købmand nede i byen. Parternes synspunkter (pr ocedur en) Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres på- standsdokumenter . Sagsøger har til støtte for sin påstand anført følgende i påstandsdoku-ment af 29. oktober 2018: ” 3. ANBRINGENDER Sagsøgers anbringender er i det følgende struktureret således, at der i pkt. 3.1. argumenteres for , hvorledes vurderingen af klageberettigelse i medfør af plan- loven skal foretages. Herefter ar gumenteres der for sagsøgers klageberettigelse som følge af dennes tilknytning til lokalplanområdet i pkt. 3.2., for sagsøgers klageberettigelse som følge af dennes planlægningsmæssige relevante interesse i pkt. 3.3. og for sagsøgers klageberettigelse som eneanpartshaver i pkt. 3.4. En- delige foretages sammenfattende opsamling i pkt. 3.5. Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende: 3.1. Parter og klageberettigelse Det gøres overordnet gældende, at sagsøger som fysisk person har en væsent-lig, individuel og retlig interesse i Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. de- cember 2017 om vedtagelse af Lokalplan nr . og Kommuneplantillæg nr . og dermed er klageberettiget i medfør af planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr . 3. l sager om planers tilvejebringelse anerkendes generelt en meget vid kreds af klageberettigede, idet fysisk planlægning er kendetegnet ved en vid adgang for offentligheden til at deltage i planproces-sen. Kredsen af klageberettigede efter planloven er således ikke identisk med vurderingen af, om der foreligger parts- status efter forvaltningsloven. /7 Der ikke i planloven – som ved det forvaltningsretlige partsbegreb – identitet mellem parterne i en sag og kredsen af klageberettigede, idet kredsen af klage- berettigede traditionelt er betydeligt større end kredsen af parter . Det fremlagte bilag A og det i punkt 6.2 anførte vedrører alene vurderingen af partsstatus for en fysisk person i en sag, hvor den juridiske person (selskabet) al- lerede er særskilt adressat for en forvaltningsmæssig afgørelse. Indholdet af det-te bilag har ingen særskilt relevans for nærværende sag og for vurderingen af sagsøgers klageberettigelse i medfør af planloven. Spør gsmålet om, hvorvidt en eneanpartshaver også er part i sager , hvor den pågældendes selskaber i forvejen er part, er således uden relevans for nærværende sag. Ved fastlæggelsen af klageberettigelsen i sager om tilvejebringelse af plan- grundlag, herunder lokalplaner , lægges der hovedsageligt vægt på klagers (geografiske) tilknytning til planområdet samt klagers planlægningsmæssige re- levante interesse i sagen i øvrigt. Der skal foretages en konkret vurdering med udgangspunkt i den berørte plan- lægningsmæssige interesse, hvor bl.a. afstanden til lokalplanområdet, planens hovedindhold samt betydning for nærområdet indgår . I forhold til vurderingen af tilknytningen til lokalplanområdet, bliver det afgø- rende, at vedtagelsen af plangrundlaget markant ændrer detailhandelsstruktu-ren for By og dermed har en ef fekt, der rækker langt ud over afgrænsningen af lokalplanområdet. Sagsøgers geografiske og planlægningsmæssige relevante interesse i øvrigt i Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017 om vedtagelse af Lokalplan nr . og Kommuneplantillæg nr . for området Vej i By vil blive behandlet i det følgende. 3.2. Klageberettigelse som følge af tilknytning til lokalplanområdet Det gøres gældende, at sagsøger har en tilstrækkelig geografisk tilknytning til ramme- og lokalplan-området, som omfattes af det vedtagne plangrundlag i Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017, og at sagsøger har en planlægningsmæssig relevant interesse i afgørelsen og plangrundlaget. Sagsø-ger er således klageberettiget, jf. planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr . 3. Som fastslået i bl.a. afgørelse af 21. juli 2017 (NMK-33-04167) skal sagsøgers geografiske tilknytning til lokalplanområdet bedømmes ud fra en samlet vurde- ring, hvor afstanden set i forhold til plan-områdets størrelse samt planens hove- dindhold og betydning for nærområdet indgår . Beboere bosiddende uden for et berørt lokalplanområde kan i forbindelse med vurderingen også anses for kla- geberettigede. /8 Sagsøgers private bopæl er beliggende blot ca. 2 km fra lokalplanområdet, mens de udlejningsejendomme, der udgør sagsøgers virksomhed, herunder ejendom-mene som udlejes til detailhandelsfor -mål, er beliggende i en afstand på mellem ca. 750 meter til ca. 1,7 km i fugleflugtslinje fra lokalplan-området, jf. bilag 8. Sagsøger har som følge heraf en retlig interesse i, at detailhandlen ikke flyttes ud af bymidten. Flyttes detailhandlen ud af bymidten, kan dette afstedkomme, at erhvervsloka-ler i centrum ligger øde hen, og at bylivet derved langsomt dør ud med væsent-lig negative konsekvenser til følge for både sagsøger samt byens øvrige beboe-re. Den bebyggelses- og planlægningsmæssige sammenhæng mellem planområdet som indeholdt i Lokalplan nr . og Kommuneplantillæg nr . og sagsøgers ejendomme i bymidten tilsiger , at den beskedne afstand mellem sagsøgers bopæl og lokalplanområdet i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere sagsøgers planlægningsmæssige relevante interesse i afgørelsen og planområ-det og dermed klageberettigelse, jf. planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr . 3. Hertil kommer , at sagsøger ejer en række ejendomme i bymidten tæt på plan-området, hvilket understøtter , at sagsøger som fysisk person er klageberettiget. 3.3. Klageberettigelse som følge af planlægningsmæssig relevant interesse Udover at afstanden til lokalplanområdet er tilstrækkeligt til at statuere den for - nødne tilknytning og dermed klageberettigelse for sagsøger , er der andre mo- menter , som ud fra en samlet vurdering af den berørte interesse i forbindelse med vedtagelsen af plangrundlaget tilsiger , at sagsøger har en så planlægnings-mæssig relevant interesse i Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017, at sagsøger er klageberettiget. Foruden at være beboer i By udøver sagsøger som nævnt erhvervsaktivitet i By bymidte med udlejning af fast ejendom til detailhandels- og boligformål. Den af sagsøger udøvede erhvervsaktivitet er for den dels vedkommende iden-tisk med indholdet af det plangrundlag, som blev vedtaget med Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017, hvorefter der gives tilladelse til op-førelse af en detailhandelsbutik uden for By bymidte. Dette berører detail-handelslivet i bymidten og dermed sagsøgers interesser direkte. Af afgørelsen MAD 201 1.2682 (Natur - og Miljøklagenævnets afgørelse af 18/1 1 2011, NMK-33-00190) fremgår det eksplicit, at der er et særligt hensyn at tage til inddragelsen af of fentligheden ved planlægning til butiksformål og navnlig i de tilfælde, hvor kommuneplanens hovedstruktur for detailhandel ændres. Der er ingen tvivl om, at sammenfaldet mellem det vedtagne plangrundlags ho- vedindhold (detailhandel) og den af sagsøger udøvede erhvervsaktivitet i by- midten - samt plangrundlagets betydning for hele nærområdet i By med den /9 ændrede detailhandelsstruktur til følge - medfører , at en langt større person-kreds end blot beboerne i lokalplanområdet eller beboerne i umiddelbar nær -hed heraf er omfattet af kredsen af de klageberettigede i den konkrete sag. Det er udgangspunktet i planloven, at detailhandel skal placeres i bymidter og bydelscentre, jf. planlovens § 5 m, stk. 1, idet etablering af detailhandel i bydels- centre kræver et indbyggertal på mindst 20.000 indbyggere, hvorfor dette ikke er relevant for By. Bestemmelsen har følgende ordlyd: § 5 m. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymid-ten). I byer med 20.000 indbygger e og der over kan der udlægges arealer til butiks-formål i den centrale del af en bydel (bydelscenter). Lokalcentre kan dog udlægges som sket ved Lokalplan nr . og Kommuneplantillæg nr., jf. planlovens § 5 n, stk. 1, nr . 2: § 5 n. Ud over bymidter og bydelscentr e kan der 1) udlægges ar ealer til aflast-ningsområder i byer , hvor der er et tilstrækkeligt kunde-grundlag, bl.a. for at give plads til butikker , som ikke uden vider e kan placer es i bymidten, 2) udlægges ar ealer til butiksformål i et lokalcenter eller placer es enkeltstående bu-tikker , som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning, […..] Etableringen af lokalcentre udgør således, jf. ordlyden til § 5 n, stk. 1, en undta- gelse til udgangspunktet om, hvor der kan planlægges for detailhandel. Lokal- centre kan dog kun udlægges, såfremt planlovens nærmere betingelser herfor er opfyldt. Det grundlæggende krav er , at der er et konkret opland til lokalcen-tret, hvilket efter sagsøgers opfattelse ikke er tilfældet i den foreliggende sag. Det følger videre af lovforarbejderne til planlovens §§ 5 m-5 n (Lovforslag L148 af 6. februar 2007, Almindelige bemærkninger): ” Hermed fastholdes det, at butikkerne som hovedr egel skal lokaliser es i bymidterne, og at planlovens formål om at fastholde en varier et butiksforsyning i de mindr e og mellemstor e byer understøttes. I modsætning hertil ville en øget adgang til place-ring af butikker uden for bymidten i højer e grad r educer e muligheden for fortsat at opr etholde en varier et butiksforsyning i de mindr e byer i oplandet.” Samt af lovforarbejderne til ændringerne af planlovens § 5 l (Lovforslag L121 af 25. januar 2017, Specielle bemærkninger til nr . 15 og 16): ” At ar ealer til butiksformål fortrinsvis skal udlægges i bymidter og bydelscentr e. Bydelscentr e, aflastningsområder og lokalcentr e bør ikke placer es på en sådan må-de, at de samlet set vil medfør e en funktionsudtømning af bymidten.” /10 Det er således fortsat hensigten, trods indførelsen af nye bestemmelser og æn-dring af eksisterende, at værne om den planlægningsmæssige interesse i at lo-kalisere butikker i bymidterne for at undgå funktionsudtømning. Plangrundlaget som vedtaget af Frederikshavn Kommune den 20. december 2017 medfører en markant ændring af detailhandelsstrukturen for By, idet der - som anført - gives mulighed for etablering af et lokalcenter uden for af-grænsningen af bymidten, hvilket berører beboere og erhvervsdrivende med in-teresser (aktivitet) i bymidten i væsentlig større grad end de umiddelbare nabo-er til selve dagligvareforretningen. Enhver med fornøden tilknytning til bymid-ten mv . sådan som sagsøger vil derfor være umiddelbart klageberettigede i for -hold til etableringen af lokalcentre, der har en direkte og afledt ef fekt på ejen-dommene i bymidten (den værnede interesse). Ovennævnte bestyrkes af, at den samlede detailhandelsomsætning for daglig- varebutikkerne i hele By by skønsmæssigt udgør ca. 272,5 mio. kr . Den årlige gennemsnitsomsætning for en NETT O-dagligvarebutik estimeres til ca. 40 mio. kr . En forventet årlig omsætning fra en Netto-dagligvarebutik på 40 mio. kr. vil skønsmæssigt betyde, at ca. 14,67 % af den samlede detailhandels- omsætning flyttes væk fra bymidten. Dette vil i denne sammenhæng indebære en væsentlig påvirkning af detailhandelsstrukturen for By. Støttebilag med opgørelse over detailhandelsomsætningen for dagligvarebutik- kerne i By for 2017 samt den gennemsnitlige omsætning for Netto-daglig-va- rebutikkerne på landsplan i 2016 er fremlagt som sagens bilag 9. Frederikshavn Kommune har således med sin afgørelse af 20. december 2017 vedtaget et plangrundlag, der væsentligt ændrer strukturen for detailhandlen i By. Der er med Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017 sket en væsentlig forrykkelse af detailhandelsstrukturen i By og sagsøger har , ud over den fornødne geografiske tilknytning, en væsentlig og individuel planlæg-ningsmæssig relevant interesse i Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. de-cember 2017, der er værnet af planloven, hvorfor sagsøger er klageberettiget. I afgørelsen MAD 2014.183 (Natur - og Miljøklagenævnets afgørelse af 16/6 2014) er det fastslået, at opførelsen af et butikscenter (Fields) på Amager havde en sådan effekt på detailhandelslivet i hovedstadsområdet, at en større kreds, herunder en erhvervsdrivende med en butik i en afstand på 1,5 km fra lokalpla-nområdet, var klageberettiget. 3.4. Klageberettigelse som eneanpartshaver 3.4.1. Over ordnet /11 Spørgsmålet om sagsøgers klageberettigelse som eneanpartshaver drejer sig i det væsentligste om, hvorvidt en eneanpartshaver i et selskab, der ejer ejen-domme til boligformål og detailhandels-formål i bymidten, har en retlig interes-se i selskabets sag i forbindelse med gennemførelse af en detailhandelsstruktur , hvor skønsmæssigt ca. 14,67 % af detailhandelsomsætningen flyttes væk fra by-midten i By i forbindelse med etableringen af et lokalcenter . At sagsøger har den fornødne planlægningsmæssige retlige interesse og der -med er klageberettiget som eneanpartshaver , redegøres der for i det følgende. 3.4.2. Fuld identitet mellem eneanpartshaver og ejerskabet til dennes selskab Der er fuld identitet mellem sagsøger som fysisk person og ejerskabet til selska- berne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2 , idet sagsøger er eneejer af begge selskaber , og sagsøger har derfor den fornødne retlige interesse i Frede-rikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017 til at være klageberettiget. At sagsøger har valgt at udøve udlejningsvirksomhed gennem en selskabskon- struktion skal ikke tillægges betydning i nærværende sammenhæng og kan ik-ke i sig selv – som anført af sagsøgte, jf. bilag 1 - afskære sagsøger i egenskab af fysisk person fra at være klageberettiget. Det er sagsøger i egenskab af fysisk person og eneejer af selskaberne, som i sid-ste ende berøres af afgørelsen af 20. december 2017, hvorefter der tilvejebringes et lokalcenter uden for bymidten i strid med planlovens detailhandelsbestem-melser , hvorfor sagsøger også som følge heraf er klageberettiget. Den berørte interesse - ikke de selskabsretlige forhold - er afgørende i forhold til vurderingen af spør gsmålet om klageberettigelse. Sagsøgers ejerskab af samtlige anparter i holdingselskabet Virksomhed ApS 1 og dermed af ejendommene i driftsselskabet Virksomhed ApS 2 afføder en direkte og væsentlig interesse for ejeren (den fysiske person) i relation til, at der ikke gennemføres fysisk planlægning i strid med planlovens detailhandelsbe- stemmelser . Denne interesse er værnet af planloven. Det bemærkes i den for - bindelse, at det fremgår af planlovens § 59, stk. 1, at enhver er klageberettiget, hvorfor der ikke skal sondres mellem, hvorvidt sagsøger driver virksomhed i selskabsform eller ej. 3.4.3. Faktisk r epræsentation af selskaber Ved stiftelse af kapitalselskaber kan en eneanpartshaver , såfremt denne er en fysisk person, vælge at benytte dennes private NemID til brug for repræsenta-tion og tegning af selskabet fremfor at bestille en medarbejdersignatur . Som do- kumentation herfor vedlægges registreringsbekræftelse (bilag 10) samt advise-ring (bilag 1 1) modtaget fra Erhvervsstyrelsen den 5. juni 2018 i forbindelse /12 med stiftelsen af selskabet ” Virksomhed ApS 3 ” med sagsøger som eneanparts- haver . Af advisering modtaget fra Erhvervsstyrelsen den 5. juni 2018 fremgår følgen-de: ” Bemærk, da det kun er dig selv , der tegner virksomheden, kan du bruge din priva-te NemID og behøver altså ikke at opr ette en NemID medarbejdersignatur (også selvom det måtte fr emgå af andr e henvendelser fra Erhvervsstyr elsen.) ” [Min fr emhævelse] Det forhold, at sagsøger som eneanpartshaver kan repræsentere sine selskaber ved sin personlige digitale signatur (NemID) understreger den væsentlige og direkte interesse, en eneanpartshaver har i dennes selskabers forhold. Det anerkendes således, at der i forhold til repræsentatione n af selskabet er iden- titet mellem en eneanpartshaver og selskabet, hvilket også betyder , at sagsøger er klageberettiget på vegne af sine selskaber i forhold til sagsøgtes afgørelse af 24. april 2018 efter de samme kriterier som sagsøger som fysisk person. Sagsøgtes sondring mellem selskabet som juridisk person og sagsøger som fy-sisk person er således helt forskellig fra Erhvervsstyrelsens praksis på området. Sondringen mellem en eneanpartshaver og dennes selskab(er) er ikke i overens- stemmelse med den måde, hvorpå en eneanpartshaver af et selskab rent faktisk repræsenterer selskabet på i forskellige sammenhænge. Eneanpartshaveren tilgår på vegne af anpartsselskabet (den juridiske enhed) så-vel E-boks som VIRK.DK via sit personlige NemID. En klagesag oprettet på Planklagenævnets klageportal af eneanpartshaveren vil således typisk også ske ved anvendelsen af dennes personlige NemID, selvom der klages på vegne af selskabet. Som det fremgår af bilag 1 1, kan sagsøger som eneanpartshaver i enhver hense- ende repræsentere selskaberne ved benyttelse af dennes personlige NemID. Ad- skillelsen mellem selskaberne og eneanpartshaveren i forbindelse med vurde- ringen af den berørte interesse og afgrænsningen af kredsen af de klageberetti-gede bliver derved kunstig. I forhold til vurderingen af spør gsmålet om klageberettigelse bør det derfor ik-ke tillægges afgørende betydning, hvordan (og om) klager er selskabsmæssigt organiseret, når der er tale om en eneanpartshaver i et selskab. Dette vil – som i den konkrete sag – føre til helt vilkårlige og uhensigtsmæssige resultater i afgrænsningen af kredsen af de klageberettigede sammenholdt med Erhvervsstyrelsens praksis i forhold til, hvordan en eneanpartshaver i egenskab af fysisk person kan repræsentere sit selskab. /13 Der er fuld identitet mellem sagsøger som fysisk person og ejerskabet af sagsø- gers selskaber i forhold til vurderingen af spør gsmålet om klageberettigelse. Det afgørende er herefter alene, om der foreligger en af planloven værnet inter -esse. 3.4.4. Hæftelsesfor hold I afgørelsen af 24. april 2018 foretager sagsøgte en fuldstændig adskillelse mel- lem sagsøger (klager) som fysisk person og selskaberne og henviser i denne for - bindelse bl.a. til de ”særlige hæftelsesforhold” , der gælder for selskaber . Det bestrides ikke, at der i en materiel, hæftelsesmæssig henseende skal sondres mellem et selskab og dettes (ene)anpartshavere. Selskabers hæftelsesmæssige forhold er dog ikke relevante for denne sag, som vedrører spør gsmålet om kla- geberettigelse i medfør af planloven. Det fastholdes således, at der skal foretages en samlet vurdering af, hvorvidt der i den konkrete sag foreligger en af planloven værnet interesse, der bliver be-rørt i forbindelse med vedtagelsen af plan-grundlaget, hvilket sagsøgte ikke har gjort i sin afgørelse. 3.4.5. Øvrige omstændigheder Planloven har til formål at beskytte de samfundsmæssige interesser i forbindel-se med arealanvendelse, mens den sædvanligvis ikke tager højde for ejerfor -hold og selskabsforhold. Adskillelsen mellem sagsøger som fysisk person og selskaberne i forhold til af- grænsningen af kredsen af klageberettigede er endvidere ikke i overensstem-melse med administrativ praksis, hvor det i sager om planers tilvejebringelse al- mindeligvis antages, at en meget vid kreds er klageberettiget, da der er et sær -ligt hensyn at tage til offentlighedens inddragelse i planprocessen. Hverken planloven eller administrativ praksis skaber hjemmel til at foretage en fuldstændig adskillelse mellem sagsøger som fysisk person og ejerskabet til sel- skaberne som eneanpartshaver i forhold til afgrænsningen af kredsen af klage- berettigede. Det afgørende i afgrænsningen af kredsen af klageberettigede er , om der fore- ligger en af planloven værnet interesse for eneanpartshaveren (den fysiske per - son), der bliver berørt i forbindelse med vedtagelsen af plangrundlaget i strid med planlovens detailhandelsbestemmelser . I en sag som den foreliggende, hvorefter Frederikshavn Kommune har vedtaget et plangrundlag i strid med planlovens detailhandelsbestemmelser , og hvoref-ter anslået 14,67 % af detailhandlen flyttes væk fra bymidten, er sagsøger grun- /14 det sin tilknytning og sine aktiviteter i By, herunder udlejning til detailhan- delsformål i bymidten, klageberettiget efter planlovens regler . Dette være sig både i relation til sine selskabers interesser i sagen grundet sagsøgers egenskab af eneanpartshaver i disse selskaber og som fysisk beboer i By med tilknyt-ning til planområdet. Både grundejere, lejere og erhvervsdrivende i et område kan være klageberettigede efter planloven, hvorfor sagsøger i sin egenskab af eneanpartshaver også af den årsag er klageberettiget i sagen. Sammenfattende kan det ikke tillægges selvstændig betydning for vurderingen af den berørte interesse og klageberettigelsen i nærværende sag, at sagsøgers in- teresser til ejendommene i bymidten udøves igennem ejerskabet af anparterne i selskaberne forankret i By, hvor sagsøger er eneejer og direktør . Sagsøger er således også af disse årsager klageberettiget, jf. planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr . 3. 3.5. Sammenfattende Sagsøger har som følge af sin bopæl og erhvervsaktivitet med ejendomme i by- midten en væsentlig, individuel interesse i at sikre, at der ikke vedtages et plan- grundlag i strid med planlovens detailhandelsbestemmelser , hvilket vil være til skade for denne som beboer og erhvervsdrivende i By. I sager om planers tilvejebringelse anses en vis lokal tilknytning til det pågælden- de lokalplanområde som beboer eller som erhvervsdrivende sædvanligvis for tilstrækkeligt til at begrunde klageberettigelse i medfør af planloven. Sagsøger har derfor en væsentlig, individuel og retlig interesse i Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017 om vedtagelse af Lokalplan nr . og Kommuneplantillæg nr . og er således klageberettiget, jf. planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr . 3. Som følge heraf skal sagsøgtes afgø-relse hjemvises til fornyet behandling.” Planklagenævnet har til støtte for sin påstand anført følgende i påstandsdoku-ment af 24. oktober 2018: ”Anbringender Overordnet anbringende – klageberettigelse efter planloven T il støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at Planklagenævnets afgørelse af 24. april 2018 (bilag 1) er lovlig og gyldig. Afgø-relsen er ikke behæftet med mangler , der medfører afgørelsens ugyldighed. Nærværende sag omhandler alene spør gsmålet om, hvorvidt Planklagenævnet med rette har afvist at behandle sagsøgers klage som følge af manglende klage- berettigelse. /15 Det er bestemt i planlovens § 59, stk. 1, at erhvervsministeren og enhver med ” retlig inter esse i sagens udfald” er klageberettiget efter § 58. Hvorvidt der foreligger retlig interesse i en sags udfald er altid en konkret vur - dering, og de interesser , der er værnet – og dermed kan begrunde retlig interes-se i en sag – kan variere efter sagsområde. Klageberettigelse som beboer i byen Sagsøger har efter det oplyste adresse ca. 2 km fra lokalplanområdet i fugle- flugtslinje. Planklagenævnet har fundet, at sagsøger ikke er berørt på en måde, der adskil-ler sig væsentlig fra påvirkningen for en meget vid kreds af bor gere i området. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på den store afstand fra klagerens bopæl til lokalplanområdet, og at etableringen af en dagligvarebutik vil have samme påvirkning på sagsøger som for et betydeligt antal andre beboere, der bor inden for samme afstand til lokalplanområdet som sagsøger . Planklagenævnet har således med rette fundet, at sagsøger ikke alene med bag- grund i sin bopæl har retlig interesse i vedtagelsen af Lokalplan nr ., Dagligvarebutik ved Vej, By. Klageberettigelse som eneanpartshaver Sagsøger er eneanpartshaver i selskabet Virksomhed ApS 1 , der er modersel-skab til Virksomhed ApS 2 (datterselskabet). Datterselskabet driver efter det oplyste virksomhed med udlejning af erhvervslokaler/-ejendomme. Sagsøger har som eneanpartshaver i holdingselskabet en økonomisk interesse i datterselskabets resultat. Dette betyder imidlertid ikke, at der er identitet mel-lem den fysiske person og moder - og/eller datterselskab. Et kapitalselskab er en selvstændig juridisk enhed, og der er som det helt klare udgangspunkt ikke identitet mellem selskabet og selskabets ejer . Dette følger da også af reglerne om begrænset hæftelse for kapitalselskaber . Sagsøgers anbringende om forvalt- ningslovens inhabilitetsregler kan ikke føre til andet resultat. Folketingets Ombudsmand har i sin Myndighedsguide (bilag A) anført følgen-de om ejerkredsens selvstændige partstatus: ” 6.2. Juridiske personer En juridisk person, som f.eks. et aktieselskab, kan vær e adr essat for en afgør else. I så fald er den juridiske person part i afgør elsessagen. Den juridiske personspartsbe-føjelser udøves af de personer , der har fuldmagt til at handle på vegne af den juridiske person. Fysiske personer , herunder f.eks. nuvær ende eller tidliger e medlemmer af ejerkr ed-sen eller ledelsen i et selskab, kan efter omstændighederne have selvstændig parts-status i selskabets sag. Om det er tilfældet, afhænger af en konkr et vur dering af, om /16 de pågældende har en væsentlig, individuel og r etlig inter esse i sagens udfald. Det vil vær e undtagelsen, at medlemmer af ejerkr edsen har en så væsentlig og direkte inter esse i sagens udfald, at de kan betragtes som parter . Det samme gælder for medlemmer af selskabets ledelse .” [min understregning] Planklagenævnet har foretaget en vurdering af, om klagers relation til de nævn-te selskaber og selskabernes interesse i lokalplanen kan medføre klageberetti-gelse. Dette er efter Planklagenævnets opfattelse ikke tilfældet. Planklagenæv-net har i den forbindelse lagt vægt på, at tre af ejendommene i datterselskabet har en sådan beliggenhed, at nævnet ikke finder , at lejerne i disse ejendomme (dagligvarebutikkerne) i sig selv ville være klageberettiget. Planklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at den fjerde ejendom ( Adresse 1 ) ligger i en afstand af 760 meter . Planklagenævnet har i forhold til denne ejendom vur -deret, at sagsøgers interesse som ejer af holdingselskabet, der ejer et selskab, der udlejer butikslokalerne, er af en sådan indirekte karakter , at der ikke herved fo- religger en sådan individuel og væsentlig interesse i sagens udfald, at sagsøger har den fornødne retlige interesse i sagens udfald. Det bemærkes, at sagsøger efter det oplyste ikke indgår i ejerkreds eller ledelse af selve dagligvarebutikken på Adresse 1. Planklagenævnet har på den baggrund fundet, at sagsøger ikke i det konkrete tilfælde har en sådan interesse som privatperson, at hun må anses som klagebe- rettiget i sin egenskab af enekapitalejer og direktør i Virksomhed ApS 1 eller som direktør i Virksomhed ApS 2 . Planklagenævnets afgørelse er i overens-stemmelse med det af Folketingets Ombudsmand anførte, jf. ovenfor , og den juridiske litteratur i øvrigt, hvorefter det er udgangspunktet, at der ikke er identifikation mellem et kapitalselskab og den/de personer , der indgår i ejer -kredsen. Heller ikke muligheden for som eneanpartshaver at tilgå statens digitale plat-forme med sit personlige NemID er ensbetydende med, at der er sammenfald i identiteten mellem den juridiske person og den fysiske person. Adgangen til at tilgå disse platforme med sit personlige NemID må anses for at være en praktisk foranstaltning, der skal smidiggøre den digitale proces. Denne mulighed kan ikke anses for afgørende for , hvem der er klageberettiget eller har partsstatus efter de of fentligretlige regler . Sagsøger har til støtte for sin påstand om sammenfald påberåbt sig det i bilag 1 1 fremlagte brev fra Erhvervsstyrelsen. Det bestrides, at bilaget er udtryk for det af sagsøger anførte. Som det fremgår af brevet, er sagsøger tiltrådt som både di-rektør og legal ejer . Erhvervsstyrelsen anfører herefter følgende: ”Bemærk, da det kun er dig selv , der tegner virksomheden, kan du bruge dit private NemID og behøver ikke opr ette et NemID medarbejdersignatur […]” [min under -stregning] /17 Der er således alene tale om en praktisk foranstaltning, hvor den, der er enebe- rettiget til at tegne selskabet, tillige kan bruge sit NemID hertil. For så vidt angår spør gsmålet om konkurrencemæssige hensyn, har Planklage- nævnet fundet, at konkurrencemæssige hensyn er en værnet interesse, der skal tages i betragtning ved vurderingen af spør gsmålet om klageberettigelse. En klagers interesse i konkurrencen i et område kan derfor efter omstændigheder -ne medføre, at den pågældende er klageberettiget. Det er imidlertid fortsat en betingelse, at klagers interesse er tilstrækkelig konkret og adskiller sig fra den interesse, som en større kreds måtte have. Klageberettigelse som følge af værnet interesse De selskaber , som sagsøger er eneanpartshaver i, driver udlejningsvirksomhed. Sagsøgers virksomhed påvirkes således højest på et indirekte plan. Sagsøger opfylder dermed efter Planklagenævnets opfattelse ikke betingelsen om væ-sentlig individuel interesse. Planklagenævnet har i den forbindelse vurderet, at de dagligvarebutikker , der lejer de lokaler , som sagsøger udlejer , formentlig ik-ke engang ville være klageberettiget som følge af afstanden mellem de eksisterende og den nye dagligvarebutik. Planklagenævnet har således med rette afvist at realitetsbehandle sagsøgers kla-ge som følge af manglende klageberettigelse.” Rettens begrundelse og r esultat Denne sag drejer sig om, hvorvidt Sagsøger er klageberettiget som pri-vatperson, herunder som eneanpartshaver i selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2 , og/eller som følge af en værnet interesse i form af en konkurrencemæssig interesse/erhvervsaktivitet. Det kan som ubestridt lægges til grund, at Sagsøger ikke er grundejer , beboer eller erhvervsdrivende i det lokalområde, der er omfattet af den om-handlede lokalplan. Det er under sagen oplyst, at Sagsøger har adresse ca. 2 km i fugle-flugtslinje fra lokalplanområdet. Henset til afstanden sammenholdt med lokalområdets størrelse og formålet med lokalplanen, at etablere en dagligvarebutik i lokalplanområdet, finder ret-ten, at Sagsøger som privatperson ikke er berørt på en måde, der adskil-ler sig væsentligt fra påvirkningen for en meget vid kreds af bor gere, der har bolig inden for samme afstand fra lokalplanområdet som Sagsøger . Ret-ten finder derfor ikke, at Sagsøger som privatperson under henvisning til sin tilknytning til lokalplanområdet har en væsentlig og individuel interesse, og hun har derfor ikke den fornødne retlige interesse og dermed heller ikke kla-geberettigelse jf. planlovens § 59, stk. 1. /18 Sagsøgers interesse som privatperson i, at detailhandlen forbliver i by-midten, er en interesse af ideel og generel karakter , som ikke kan føre til et an-det resultat. Det kan som ubestridt lægges til grund, at Sagsøger har indgivet klagen som privatperson og ikke på vegne af selskaberne. Retten finder ikke, at der i relation til spør gsmålet om klageberettigelse er identifikation mellem Sagsøger og selskaberne. Retten har herved lagt vægt på, at selskaberne er selvstændige juridiske enheder , herunder med begrænset hæftelse. Den om-stændighed, at Sagsøger som eneanpartshaver kan bruge sit personlige NemID i forhold til selskaberne kan ikke føre til et andet resultat, idet der er ta-le om en praktisk foranstaltning vedrørende en digital proces, som ikke ændre på, at selskaberne er selvstændige juridiske enheder . Retten finder heller ikke, at den omstændighed, at Sagsøger er direktør og eneanpartshaver i selskaberne indebærer , at hun er klageberettiget som pri- vatperson. Retten har herved lagt vægt på, at ingen af selskabernes ejendomme er belig-gende i det lokalområde, der er omfattet af den omhandlede lokalplan. Retten har endvidere lagt vægt på, at selskaberne ikke selv driver detailhandel fra ejendommene, ligesom retten har lagt vægt på det af Planklagenævnet anførte om, at afstanden fra ejendommene Adresse 4 samt Adresse 3 til lokalplanområdet medfører , at lejerne i disse ejendomme ikke i sig selv ville være klageberettiget, hvorfor heller ikke selskaberne ville være klageberettiget vedrørende disse ejendomme. For så vidt angår ejendommen på Adresse 1 har retten lagt vægt på, at der fra selskabets side alene er tale om udlejning af lokaler til detailhandel, hvorfor selskabets interesse, som anført af Planklage-nævnet , er af en sådan indirekte karakter , at den ikke kan begrunde klagead-gang for selskaberne, og allerede af den grund heller ikke for Sagsøger . Retten finder heller ikke, at Sagsøger er klageberettiget, som følge af et konkurrencemæssigt hensyn/erhvervsaktivitet. Retten har herved lagt vægt på det ovenfor anførte om afstandsvurdering, og på at der i givet fald alene er tale om en indirekte interesse. Sagsøger har derfor heller på dette grundlag en sådan væsentlig og individuel interesse, at hun er klageberettiget. Som følge heraf tages Planklagenævnets frifindelsespåstand til følge. Som følge af sagens resultat skal Sagsøger betale sagsomkostninger til Planklagenævnet med 62.500,00 kr . Beløbet vedrører Planklagenævnets udgift til advokatbistand og indbefatter moms. V ed fastsættelsen af beløbet har retten lagt vægt på sagens karakter og omfang, herunder at sagens værdi ikke er op-gjort eller anslået, og at hovedforhandlingen havde en varighed af under 3 ti-mer . T H I K E N D E S F O R R E T : /19 Sagsøgte, Planklagenævnet , frifindes. Inden 14 dage skal Sagsøger , betale sagsomkostninger til sagsøgte, Planklagenævnet , med 62.500,00 kr . Sagsomkostningsbeløbet forrentes i medfør af rentelovens § 8a. / /	RETTEN I HJØRRING DOM afsagt den 11. december 2018 Sag BS-19930/2018-HJO Sagsøger (advokat Flemming Elbæk) mod Planklagenævnet (advokat Britta Moll Bown) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig om, hvorvidt Sagsøger; er klageberetti-get i medfør af planlovens $ 59, stk. I,jf. 8 58, stk. 1, nr. 3,i forhold til Frederiks-havn Kommunes vedtagelse af Lokalplan nz dagligvarebutik ved Vej, By og Kommuneplantillæg nr: Sagsøger har påstået sagsøgte; Planklagenævnets, afgørelse af 24. april 2018 hjemvist til fornyet behandling. Planklagenævnet har påstået frifindelse. Sagen er anlagt den 8.juni 2018. Retten har den 21. august 2018 besluttet; at sagens behandling skulle ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39 . /2 Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2. Af Planklagenævnets afgørelse af 24. april 2018 fremgår blandt andet følgende: ”… AFGØRELSE i klagesag om Frederikshavn Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan nr ., Dagligvarebutik ved Vej, By, og Kommuneplantillæg nr . Frederikshavn Kommune har den 20. december 2017 vedtaget Lokalplan nr ., Dagligvarebutik ved Vej, By, og Kommuneplantillæg nr .. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelserne. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen, da klageren ikke er klageberettiget. … 3. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1. Generelt om klageberettigelse Planlovens § 59 fastsætter følgende om klageberettigelse: § 59. Klageber ettiget efter § 58 er er hvervsminister en og i øvrigt enhver med r etlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond opr ettet efter lov om nationalparker . Stk. 2. Klageber ettiget efter § 58, stk. l, nr . l, 3, 4 og 5, er endvider e lands- dækkende for eninger og or ganisationer , der som hovedformål har beskyt-telsen af natur og miljø eller var etagelsen af væsentlige brugerinter esser indenfor arealanvendelsen, på betingelse af, l) at for eningen eller or ganisationen har vedtægter eller love, som dokumenter er dens formål, og 2) at for eningen eller or ganisationen r epræsenter er mindst 100 med- lemmer . Udtrykket "retlig interesse" tillægges forskellig betydning afhængigt af, hvad der klages over . I sager om tilvejebringelse af planer og i sager om lokalplanpligt anses i praksis en ganske vid personkreds for klageberettigede. Denne praksis hænger sammen med det centrale hensyn i planloven om inddragelse af of fentligheden i planprocessen. /3 En tilknytning til det pågældende lokalområde som grundejer , beboer , arbejdstager , erhvervsdrivende eller lokal forening og lignende anses normalt for tilstrækkeligt. Personer , foreninger og myndigheder , som efter loven forudsættes inddraget i tilvejebringelsen af planer , anses som hovedregel for klageberettigede både mht. overholdelse af procedureregler og mht. andre retlige spør gsmål angående planlægningen. Hvis en klager ikke bor inden for planområdet, får afstanden til klagerens ejendom væsentlig betydning. Der er ikke noget bestemt krav til afstanden; der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte sag. I vurderingen indgår afstanden set i forhold til planområdets størrelse samt planens hovedindhold og betydning for nærområdet. T rafikale forhold i lokalom-rådet vil i nogle tilfælde kunne begrunde, at en klager har en individuel og væsentlig interesse i en sags udfald. En ideel interesse i overholdelse af planloven er derimod ikke tilstrækkelig. 3.2. Klageberettigelse i den konkrete sag 3.2.1. Klageber ettigelse som beboer i byen Klageren har i sine supplerende bemærkninger af 18. marts 2018 oplyst, at klagen er indgivet af klageren som fysisk person. I den oprindelige klage er klagers navn og private adresse også gengivet. Der er ikke i den forbindelse henvist til klagerens relation til Ejerforening , virksomheder eller andet. Planklagenævnet har derfor vurderet, om klageren som fysisk person og beboer i By er klageberettiget. Klageren har adresse ca. 2 km fra lokalplanområdet i fugleflugtslinje. Planklagenævnet finder ikke, at klageren er berørt på en måde, der ad-Skiller sig væsentligt fra påvirkningen for en meget vid kreds af bor gere i området. Nævnet har navnlig lagt vægt på den store afstand fra klagerens bopæl til lokalplanområdet, og at påvirkningen ved etablering af en daglig-va-rebutik i lokalplanområdet vil være den samme for det betydelige antal andre boliger , der ligger inden for samme afstand fra lokalplanområdet som klagerens bolig. … 3.2.3. Klageber ettigelse som følge af gener el inter esse Planklagenævnet finder ikke, at klagerens ideelle eller mere generelle interesse i, at kommunen overholder planlovens detailhandelsbestemmelser , og i at kommunen værner om detailhandelslivet i bymidten, indebærer , at klageren har en retlig interesse. Klageren er således heller ikke af denne grund klageberettiget. 3.2.4. Klageber ettigelse som følge af udlejning til butikker /4 Planklagenævnet har vurderet, om klagerens relation til selskaberne Virksomhed ApS 1 og til Virksomhed ApS 2 , som udlejer ejendomme til butikker i By, kan medføre, at klageren er klageberettiget. En kommune kan ud over bymidter og bydelscentre udlægge arealer til enkeltstående butikker , jf. planlovens 5 n, stk. l, nr . 2, som det er sket i den konkrete sag. Planlægningen skal baseres på det lokale kundegrundlag. Det følger heraf, at der kan og skal lægges vægt på konkurrencemæssige forhold i forbindelse med planlægning for en enkeltstående butik, og kon-kur -rencemæssige hensyn er således en værnet interesse i en sådan sag. En klagers interesse i konkurrencen i området kan derfor efter omstændighederne medføre, at den pågældende er klageberettiget. Det er dog fortsat en betingelse, at klagerens interesse er tilstrækkelig konkret og adskiller sig fra den interesse, som en større kreds måtte have. Planklagenævnet bemærker , at klagen i den konkrete sag er indgivet af klageren som fysisk person og ikke af selskaberne, som er selvstændige juridiske personer i form af anpartsselskaber . Selvom klageren ejer alle anparterne i selskaberne, finder Planklagenævnet ikke, at klageren som fysisk person kan sidestilles med selskaberne i forhold til spør gsmålet om klageberettigelse. Nævnet har bl.a. lagt vægt på de særlige hæftelsesforhold, der gælder for selskaber . Planklagenævnet finder endvidere ud fra en samlet vurdering, at klageren ikke som følge af relationerne til selskaberne kan siges at have en sådan interesse i sagen, at klageren er klageberettiget. Nævnet har i den forbindel-se lagt vægt på, at 3 af ejendommene har en sådan beliggenhed, at nævnet ikke finder , at butikkerne i disse ejendomme i sig selv ville kunne være klageberettigede. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den fjerde af ejendom-mene ( Adresse 1 ) ligger i en afstand på 760 m i fugleflugts-linje. Nævnet har endelig lagt vægt på, at klagerens interesse alene har en indirekte karakter , idet den er afledt af, at klageren er eneanpartshaver i det ene selskab, som er eneanpartshaver i det andet selskab, som udlejer Adresse 1 , og at klageren er direktør i de to selskaber . Klageren indgår heller ikke efter det oplyste i ejerkredsen eller ledelsen af selve dagligvarebutik- ken på Adresse 1 . … 3.3. Afgør else om klageber ettigelse Planklagenævnet finder ikke, at klageren har den fornødne retlige interesse i sagen, og klageren er således ikke klageberettiget. På denne baggrund afviser Planklagenævnet at behandle klagen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Beløbet vil blive overført til indbetalerens NemKonto inden for ca. en måned. /5 Afgørelsen er truf fet af formanden på nævnets vegne, jf. § 4, stk. l, i lov om Planklagenævnet . …” Forklaringer Sagsøger har forklaret, at hun er uddannet som tilskærer og senere som beskæftigelsesvejleder og zoneterapeut. Hun havde klinik i sit eget hjem, indtil hun solgte huset til sin søn og flyttede til Adresse 2 . Efter hendes mands død blev hun direktør og eneanpartshaver i Virksomhed ApS 1 og i Virksomhed ApS 2 . Desuden er hun formand for ejerforeningen i den ejendom, hvor hun bor . Virksomhed ApS 2 ejer ejendommene Adresse 3 , Adresse 4 og Adresse 1 , alle By. I ejendommen Adresse 3 er der 13 lejemål, heraf 2 butikslokaler på henholdsvis 120 m² og 77 m². Lokalet på 120 m² er udlejet til tøjbutik. Det andet butikslokale har været udlejet til en sportsbutik frem til august 2018. Det er endnu ikke lykkes at leje det ud igen. I ejendommen Adresse 4 er der 6 boliglejemål, og i ejendom- men Adresse 1 er der 1 lejemål, som er udlejet til Rema 1000 til butik. Hendes afdøde mands familie har været tilknyttet By gennem generationer , og hun har selv boet i By siden 1972, hvor hun blev gift med sin mand. Hun og hendes mand begyndte at købe ejendomme op i By bymidte for ca. 40 år siden for at bevare de gamle bygninger , som var truet af ombygning til moder -ne stil, og det syntes de var en skam, så de købte Ejendom 1 , Ejendom 2 og Ejendom 3 . Ejendommene blev købt sammen med hendes mands bror . Inden hendes mand døde, delte de ejendommene, og de fik ejendommene Adresse 3 , Adresse 4 og Adresse 1 . Hun har personligt en stor interesse i, at så unik en by som By bliver ved med at have en rigtig dejlig bymidte, der er levende og med butikker . Hvis der først er butikker , der får lov til at bygge uden for bymidten, så kommer der flere butikker , der får lov til at bygge uden for bymidten, og det vil give endnu mere butiksdød inde i midtbyen. Der er mange butikslokaler , der står tomme inde i midtbyen, også større lokaler , og nogle i mere end 2 år . Der er ingen af disse lo-kaler , der vil kunne rumme en Nettobutik, men der er jord i midtbyen, som der kunne lægges en Nettobutik på, og det ville også være rigtig fint for alle de sej-lere, de har i By, så sejlerne var fri for at skulle helt op til Adresse 1 for at handle. Det ville være dejligt, at der kom en Netto til By, men den skal ligge inde i byen. Grunden til, at hun synes, at det er en god idé, at der kommer en Netto til By, er, at jo flere butikker der er , jo flere mennesker vil der kom-me til By for at handle. Der er også et opland til By med mange pensioni-ster , og når de skal flytte og vælge, om de vil flytte til Dronninglund, By eller /6 Frederikshavn, så kunne flere butikker , herunder en Nettobutik, også tiltrække flere til at bosætte sig i By. Hun har kun ét NemID, og det er hendes eget, og det bruger hun til det hele, også vedrørende selskaberne. Hun valgte at klage som privatperson og ikke på vegne af selskaberne, fordi det er hende, der gerne vil klage. Selvfølgelig er hun og selskaberne forbundne, men hun gjorde det som privatperson, også fordi hun bliver ked af det, når hun er nede i byen, eller når hun er ude ved lejerne, og de siger , hvor er det også ær -gerligt med alle de tomme butikker , og bare de fik en købmand nede i byen. Parternes synspunkter (pr ocedur en) Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres på- standsdokumenter . Sagsøger har til støtte for sin påstand anført følgende i påstandsdoku-ment af 29. oktober 2018: ” 3. ANBRINGENDER Sagsøgers anbringender er i det følgende struktureret således, at der i pkt. 3.1. argumenteres for , hvorledes vurderingen af klageberettigelse i medfør af plan- loven skal foretages. Herefter ar gumenteres der for sagsøgers klageberettigelse som følge af dennes tilknytning til lokalplanområdet i pkt. 3.2., for sagsøgers klageberettigelse som følge af dennes planlægningsmæssige relevante interesse i pkt. 3.3. og for sagsøgers klageberettigelse som eneanpartshaver i pkt. 3.4. En- delige foretages sammenfattende opsamling i pkt. 3.5. Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende: 3.1. Parter og klageberettigelse Det gøres overordnet gældende, at sagsøger som fysisk person har en væsent-lig, individuel og retlig interesse i Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. de- cember 2017 om vedtagelse af Lokalplan nr . og Kommuneplantillæg nr . og dermed er klageberettiget i medfør af planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr . 3. l sager om planers tilvejebringelse anerkendes generelt en meget vid kreds af klageberettigede, idet fysisk planlægning er kendetegnet ved en vid adgang for offentligheden til at deltage i planproces-sen. Kredsen af klageberettigede efter planloven er således ikke identisk med vurderingen af, om der foreligger parts- status efter forvaltningsloven. /7 Der ikke i planloven – som ved det forvaltningsretlige partsbegreb – identitet mellem parterne i en sag og kredsen af klageberettigede, idet kredsen af klage- berettigede traditionelt er betydeligt større end kredsen af parter . Det fremlagte bilag A og det i punkt 6.2 anførte vedrører alene vurderingen af partsstatus for en fysisk person i en sag, hvor den juridiske person (selskabet) al- lerede er særskilt adressat for en forvaltningsmæssig afgørelse. Indholdet af det-te bilag har ingen særskilt relevans for nærværende sag og for vurderingen af sagsøgers klageberettigelse i medfør af planloven. Spør gsmålet om, hvorvidt en eneanpartshaver også er part i sager , hvor den pågældendes selskaber i forvejen er part, er således uden relevans for nærværende sag. Ved fastlæggelsen af klageberettigelsen i sager om tilvejebringelse af plan- grundlag, herunder lokalplaner , lægges der hovedsageligt vægt på klagers (geografiske) tilknytning til planområdet samt klagers planlægningsmæssige re- levante interesse i sagen i øvrigt. Der skal foretages en konkret vurdering med udgangspunkt i den berørte plan- lægningsmæssige interesse, hvor bl.a. afstanden til lokalplanområdet, planens hovedindhold samt betydning for nærområdet indgår . I forhold til vurderingen af tilknytningen til lokalplanområdet, bliver det afgø- rende, at vedtagelsen af plangrundlaget markant ændrer detailhandelsstruktu-ren for By og dermed har en ef fekt, der rækker langt ud over afgrænsningen af lokalplanområdet. Sagsøgers geografiske og planlægningsmæssige relevante interesse i øvrigt i Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017 om vedtagelse af Lokalplan nr . og Kommuneplantillæg nr . for området Vej i By vil blive behandlet i det følgende. 3.2. Klageberettigelse som følge af tilknytning til lokalplanområdet Det gøres gældende, at sagsøger har en tilstrækkelig geografisk tilknytning til ramme- og lokalplan-området, som omfattes af det vedtagne plangrundlag i Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017, og at sagsøger har en planlægningsmæssig relevant interesse i afgørelsen og plangrundlaget. Sagsø-ger er således klageberettiget, jf. planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr . 3. Som fastslået i bl.a. afgørelse af 21. juli 2017 (NMK-33-04167) skal sagsøgers geografiske tilknytning til lokalplanområdet bedømmes ud fra en samlet vurde- ring, hvor afstanden set i forhold til plan-områdets størrelse samt planens hove- dindhold og betydning for nærområdet indgår . Beboere bosiddende uden for et berørt lokalplanområde kan i forbindelse med vurderingen også anses for kla- geberettigede. /8 Sagsøgers private bopæl er beliggende blot ca. 2 km fra lokalplanområdet, mens de udlejningsejendomme, der udgør sagsøgers virksomhed, herunder ejendom-mene som udlejes til detailhandelsfor -mål, er beliggende i en afstand på mellem ca. 750 meter til ca. 1,7 km i fugleflugtslinje fra lokalplan-området, jf. bilag 8. Sagsøger har som følge heraf en retlig interesse i, at detailhandlen ikke flyttes ud af bymidten. Flyttes detailhandlen ud af bymidten, kan dette afstedkomme, at erhvervsloka-ler i centrum ligger øde hen, og at bylivet derved langsomt dør ud med væsent-lig negative konsekvenser til følge for både sagsøger samt byens øvrige beboe-re. Den bebyggelses- og planlægningsmæssige sammenhæng mellem planområdet som indeholdt i Lokalplan nr . og Kommuneplantillæg nr . og sagsøgers ejendomme i bymidten tilsiger , at den beskedne afstand mellem sagsøgers bopæl og lokalplanområdet i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere sagsøgers planlægningsmæssige relevante interesse i afgørelsen og planområ-det og dermed klageberettigelse, jf. planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr . 3. Hertil kommer , at sagsøger ejer en række ejendomme i bymidten tæt på plan-området, hvilket understøtter , at sagsøger som fysisk person er klageberettiget. 3.3. Klageberettigelse som følge af planlægningsmæssig relevant interesse Udover at afstanden til lokalplanområdet er tilstrækkeligt til at statuere den for - nødne tilknytning og dermed klageberettigelse for sagsøger , er der andre mo- menter , som ud fra en samlet vurdering af den berørte interesse i forbindelse med vedtagelsen af plangrundlaget tilsiger , at sagsøger har en så planlægnings-mæssig relevant interesse i Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017, at sagsøger er klageberettiget. Foruden at være beboer i By udøver sagsøger som nævnt erhvervsaktivitet i By bymidte med udlejning af fast ejendom til detailhandels- og boligformål. Den af sagsøger udøvede erhvervsaktivitet er for den dels vedkommende iden-tisk med indholdet af det plangrundlag, som blev vedtaget med Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017, hvorefter der gives tilladelse til op-førelse af en detailhandelsbutik uden for By bymidte. Dette berører detail-handelslivet i bymidten og dermed sagsøgers interesser direkte. Af afgørelsen MAD 201 1.2682 (Natur - og Miljøklagenævnets afgørelse af 18/1 1 2011, NMK-33-00190) fremgår det eksplicit, at der er et særligt hensyn at tage til inddragelsen af of fentligheden ved planlægning til butiksformål og navnlig i de tilfælde, hvor kommuneplanens hovedstruktur for detailhandel ændres. Der er ingen tvivl om, at sammenfaldet mellem det vedtagne plangrundlags ho- vedindhold (detailhandel) og den af sagsøger udøvede erhvervsaktivitet i by- midten - samt plangrundlagets betydning for hele nærområdet i By med den /9 ændrede detailhandelsstruktur til følge - medfører , at en langt større person-kreds end blot beboerne i lokalplanområdet eller beboerne i umiddelbar nær -hed heraf er omfattet af kredsen af de klageberettigede i den konkrete sag. Det er udgangspunktet i planloven, at detailhandel skal placeres i bymidter og bydelscentre, jf. planlovens § 5 m, stk. 1, idet etablering af detailhandel i bydels- centre kræver et indbyggertal på mindst 20.000 indbyggere, hvorfor dette ikke er relevant for By. Bestemmelsen har følgende ordlyd: § 5 m. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymid-ten). I byer med 20.000 indbygger e og der over kan der udlægges arealer til butiks-formål i den centrale del af en bydel (bydelscenter). Lokalcentre kan dog udlægges som sket ved Lokalplan nr . og Kommuneplantillæg nr., jf. planlovens § 5 n, stk. 1, nr . 2: § 5 n. Ud over bymidter og bydelscentr e kan der 1) udlægges ar ealer til aflast-ningsområder i byer , hvor der er et tilstrækkeligt kunde-grundlag, bl.a. for at give plads til butikker , som ikke uden vider e kan placer es i bymidten, 2) udlægges ar ealer til butiksformål i et lokalcenter eller placer es enkeltstående bu-tikker , som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning, […..] Etableringen af lokalcentre udgør således, jf. ordlyden til § 5 n, stk. 1, en undta- gelse til udgangspunktet om, hvor der kan planlægges for detailhandel. Lokal- centre kan dog kun udlægges, såfremt planlovens nærmere betingelser herfor er opfyldt. Det grundlæggende krav er , at der er et konkret opland til lokalcen-tret, hvilket efter sagsøgers opfattelse ikke er tilfældet i den foreliggende sag. Det følger videre af lovforarbejderne til planlovens §§ 5 m-5 n (Lovforslag L148 af 6. februar 2007, Almindelige bemærkninger): ” Hermed fastholdes det, at butikkerne som hovedr egel skal lokaliser es i bymidterne, og at planlovens formål om at fastholde en varier et butiksforsyning i de mindr e og mellemstor e byer understøttes. I modsætning hertil ville en øget adgang til place-ring af butikker uden for bymidten i højer e grad r educer e muligheden for fortsat at opr etholde en varier et butiksforsyning i de mindr e byer i oplandet.” Samt af lovforarbejderne til ændringerne af planlovens § 5 l (Lovforslag L121 af 25. januar 2017, Specielle bemærkninger til nr . 15 og 16): ” At ar ealer til butiksformål fortrinsvis skal udlægges i bymidter og bydelscentr e. Bydelscentr e, aflastningsområder og lokalcentr e bør ikke placer es på en sådan må-de, at de samlet set vil medfør e en funktionsudtømning af bymidten.” /10 Det er således fortsat hensigten, trods indførelsen af nye bestemmelser og æn-dring af eksisterende, at værne om den planlægningsmæssige interesse i at lo-kalisere butikker i bymidterne for at undgå funktionsudtømning. Plangrundlaget som vedtaget af Frederikshavn Kommune den 20. december 2017 medfører en markant ændring af detailhandelsstrukturen for By, idet der - som anført - gives mulighed for etablering af et lokalcenter uden for af-grænsningen af bymidten, hvilket berører beboere og erhvervsdrivende med in-teresser (aktivitet) i bymidten i væsentlig større grad end de umiddelbare nabo-er til selve dagligvareforretningen. Enhver med fornøden tilknytning til bymid-ten mv . sådan som sagsøger vil derfor være umiddelbart klageberettigede i for -hold til etableringen af lokalcentre, der har en direkte og afledt ef fekt på ejen-dommene i bymidten (den værnede interesse). Ovennævnte bestyrkes af, at den samlede detailhandelsomsætning for daglig- varebutikkerne i hele By by skønsmæssigt udgør ca. 272,5 mio. kr . Den årlige gennemsnitsomsætning for en NETT O-dagligvarebutik estimeres til ca. 40 mio. kr . En forventet årlig omsætning fra en Netto-dagligvarebutik på 40 mio. kr. vil skønsmæssigt betyde, at ca. 14,67 % af den samlede detailhandels- omsætning flyttes væk fra bymidten. Dette vil i denne sammenhæng indebære en væsentlig påvirkning af detailhandelsstrukturen for By. Støttebilag med opgørelse over detailhandelsomsætningen for dagligvarebutik- kerne i By for 2017 samt den gennemsnitlige omsætning for Netto-daglig-va- rebutikkerne på landsplan i 2016 er fremlagt som sagens bilag 9. Frederikshavn Kommune har således med sin afgørelse af 20. december 2017 vedtaget et plangrundlag, der væsentligt ændrer strukturen for detailhandlen i By. Der er med Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017 sket en væsentlig forrykkelse af detailhandelsstrukturen i By og sagsøger har , ud over den fornødne geografiske tilknytning, en væsentlig og individuel planlæg-ningsmæssig relevant interesse i Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. de-cember 2017, der er værnet af planloven, hvorfor sagsøger er klageberettiget. I afgørelsen MAD 2014.183 (Natur - og Miljøklagenævnets afgørelse af 16/6 2014) er det fastslået, at opførelsen af et butikscenter (Fields) på Amager havde en sådan effekt på detailhandelslivet i hovedstadsområdet, at en større kreds, herunder en erhvervsdrivende med en butik i en afstand på 1,5 km fra lokalpla-nområdet, var klageberettiget. 3.4. Klageberettigelse som eneanpartshaver 3.4.1. Over ordnet /11 Spørgsmålet om sagsøgers klageberettigelse som eneanpartshaver drejer sig i det væsentligste om, hvorvidt en eneanpartshaver i et selskab, der ejer ejen-domme til boligformål og detailhandels-formål i bymidten, har en retlig interes-se i selskabets sag i forbindelse med gennemførelse af en detailhandelsstruktur , hvor skønsmæssigt ca. 14,67 % af detailhandelsomsætningen flyttes væk fra by-midten i By i forbindelse med etableringen af et lokalcenter . At sagsøger har den fornødne planlægningsmæssige retlige interesse og der -med er klageberettiget som eneanpartshaver , redegøres der for i det følgende. 3.4.2. Fuld identitet mellem eneanpartshaver og ejerskabet til dennes selskab Der er fuld identitet mellem sagsøger som fysisk person og ejerskabet til selska- berne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2 , idet sagsøger er eneejer af begge selskaber , og sagsøger har derfor den fornødne retlige interesse i Frede-rikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017 til at være klageberettiget. At sagsøger har valgt at udøve udlejningsvirksomhed gennem en selskabskon- struktion skal ikke tillægges betydning i nærværende sammenhæng og kan ik-ke i sig selv – som anført af sagsøgte, jf. bilag 1 - afskære sagsøger i egenskab af fysisk person fra at være klageberettiget. Det er sagsøger i egenskab af fysisk person og eneejer af selskaberne, som i sid-ste ende berøres af afgørelsen af 20. december 2017, hvorefter der tilvejebringes et lokalcenter uden for bymidten i strid med planlovens detailhandelsbestem-melser , hvorfor sagsøger også som følge heraf er klageberettiget. Den berørte interesse - ikke de selskabsretlige forhold - er afgørende i forhold til vurderingen af spør gsmålet om klageberettigelse. Sagsøgers ejerskab af samtlige anparter i holdingselskabet Virksomhed ApS 1 og dermed af ejendommene i driftsselskabet Virksomhed ApS 2 afføder en direkte og væsentlig interesse for ejeren (den fysiske person) i relation til, at der ikke gennemføres fysisk planlægning i strid med planlovens detailhandelsbe- stemmelser . Denne interesse er værnet af planloven. Det bemærkes i den for - bindelse, at det fremgår af planlovens § 59, stk. 1, at enhver er klageberettiget, hvorfor der ikke skal sondres mellem, hvorvidt sagsøger driver virksomhed i selskabsform eller ej. 3.4.3. Faktisk r epræsentation af selskaber Ved stiftelse af kapitalselskaber kan en eneanpartshaver , såfremt denne er en fysisk person, vælge at benytte dennes private NemID til brug for repræsenta-tion og tegning af selskabet fremfor at bestille en medarbejdersignatur . Som do- kumentation herfor vedlægges registreringsbekræftelse (bilag 10) samt advise-ring (bilag 1 1) modtaget fra Erhvervsstyrelsen den 5. juni 2018 i forbindelse /12 med stiftelsen af selskabet ” Virksomhed ApS 3 ” med sagsøger som eneanparts- haver . Af advisering modtaget fra Erhvervsstyrelsen den 5. juni 2018 fremgår følgen-de: ” Bemærk, da det kun er dig selv , der tegner virksomheden, kan du bruge din priva-te NemID og behøver altså ikke at opr ette en NemID medarbejdersignatur (også selvom det måtte fr emgå af andr e henvendelser fra Erhvervsstyr elsen.) ” [Min fr emhævelse] Det forhold, at sagsøger som eneanpartshaver kan repræsentere sine selskaber ved sin personlige digitale signatur (NemID) understreger den væsentlige og direkte interesse, en eneanpartshaver har i dennes selskabers forhold. Det anerkendes således, at der i forhold til repræsentatione n af selskabet er iden- titet mellem en eneanpartshaver og selskabet, hvilket også betyder , at sagsøger er klageberettiget på vegne af sine selskaber i forhold til sagsøgtes afgørelse af 24. april 2018 efter de samme kriterier som sagsøger som fysisk person. Sagsøgtes sondring mellem selskabet som juridisk person og sagsøger som fy-sisk person er således helt forskellig fra Erhvervsstyrelsens praksis på området. Sondringen mellem en eneanpartshaver og dennes selskab(er) er ikke i overens- stemmelse med den måde, hvorpå en eneanpartshaver af et selskab rent faktisk repræsenterer selskabet på i forskellige sammenhænge. Eneanpartshaveren tilgår på vegne af anpartsselskabet (den juridiske enhed) så-vel E-boks som VIRK.DK via sit personlige NemID. En klagesag oprettet på Planklagenævnets klageportal af eneanpartshaveren vil således typisk også ske ved anvendelsen af dennes personlige NemID, selvom der klages på vegne af selskabet. Som det fremgår af bilag 1 1, kan sagsøger som eneanpartshaver i enhver hense- ende repræsentere selskaberne ved benyttelse af dennes personlige NemID. Ad- skillelsen mellem selskaberne og eneanpartshaveren i forbindelse med vurde- ringen af den berørte interesse og afgrænsningen af kredsen af de klageberetti-gede bliver derved kunstig. I forhold til vurderingen af spør gsmålet om klageberettigelse bør det derfor ik-ke tillægges afgørende betydning, hvordan (og om) klager er selskabsmæssigt organiseret, når der er tale om en eneanpartshaver i et selskab. Dette vil – som i den konkrete sag – føre til helt vilkårlige og uhensigtsmæssige resultater i afgrænsningen af kredsen af de klageberettigede sammenholdt med Erhvervsstyrelsens praksis i forhold til, hvordan en eneanpartshaver i egenskab af fysisk person kan repræsentere sit selskab. /13 Der er fuld identitet mellem sagsøger som fysisk person og ejerskabet af sagsø- gers selskaber i forhold til vurderingen af spør gsmålet om klageberettigelse. Det afgørende er herefter alene, om der foreligger en af planloven værnet inter -esse. 3.4.4. Hæftelsesfor hold I afgørelsen af 24. april 2018 foretager sagsøgte en fuldstændig adskillelse mel- lem sagsøger (klager) som fysisk person og selskaberne og henviser i denne for - bindelse bl.a. til de ”særlige hæftelsesforhold” , der gælder for selskaber . Det bestrides ikke, at der i en materiel, hæftelsesmæssig henseende skal sondres mellem et selskab og dettes (ene)anpartshavere. Selskabers hæftelsesmæssige forhold er dog ikke relevante for denne sag, som vedrører spør gsmålet om kla- geberettigelse i medfør af planloven. Det fastholdes således, at der skal foretages en samlet vurdering af, hvorvidt der i den konkrete sag foreligger en af planloven værnet interesse, der bliver be-rørt i forbindelse med vedtagelsen af plan-grundlaget, hvilket sagsøgte ikke har gjort i sin afgørelse. 3.4.5. Øvrige omstændigheder Planloven har til formål at beskytte de samfundsmæssige interesser i forbindel-se med arealanvendelse, mens den sædvanligvis ikke tager højde for ejerfor -hold og selskabsforhold. Adskillelsen mellem sagsøger som fysisk person og selskaberne i forhold til af- grænsningen af kredsen af klageberettigede er endvidere ikke i overensstem-melse med administrativ praksis, hvor det i sager om planers tilvejebringelse al- mindeligvis antages, at en meget vid kreds er klageberettiget, da der er et sær -ligt hensyn at tage til offentlighedens inddragelse i planprocessen. Hverken planloven eller administrativ praksis skaber hjemmel til at foretage en fuldstændig adskillelse mellem sagsøger som fysisk person og ejerskabet til sel- skaberne som eneanpartshaver i forhold til afgrænsningen af kredsen af klage- berettigede. Det afgørende i afgrænsningen af kredsen af klageberettigede er , om der fore- ligger en af planloven værnet interesse for eneanpartshaveren (den fysiske per - son), der bliver berørt i forbindelse med vedtagelsen af plangrundlaget i strid med planlovens detailhandelsbestemmelser . I en sag som den foreliggende, hvorefter Frederikshavn Kommune har vedtaget et plangrundlag i strid med planlovens detailhandelsbestemmelser , og hvoref-ter anslået 14,67 % af detailhandlen flyttes væk fra bymidten, er sagsøger grun- /14 det sin tilknytning og sine aktiviteter i By, herunder udlejning til detailhan- delsformål i bymidten, klageberettiget efter planlovens regler . Dette være sig både i relation til sine selskabers interesser i sagen grundet sagsøgers egenskab af eneanpartshaver i disse selskaber og som fysisk beboer i By med tilknyt-ning til planområdet. Både grundejere, lejere og erhvervsdrivende i et område kan være klageberettigede efter planloven, hvorfor sagsøger i sin egenskab af eneanpartshaver også af den årsag er klageberettiget i sagen. Sammenfattende kan det ikke tillægges selvstændig betydning for vurderingen af den berørte interesse og klageberettigelsen i nærværende sag, at sagsøgers in- teresser til ejendommene i bymidten udøves igennem ejerskabet af anparterne i selskaberne forankret i By, hvor sagsøger er eneejer og direktør . Sagsøger er således også af disse årsager klageberettiget, jf. planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr . 3. 3.5. Sammenfattende Sagsøger har som følge af sin bopæl og erhvervsaktivitet med ejendomme i by- midten en væsentlig, individuel interesse i at sikre, at der ikke vedtages et plan- grundlag i strid med planlovens detailhandelsbestemmelser , hvilket vil være til skade for denne som beboer og erhvervsdrivende i By. I sager om planers tilvejebringelse anses en vis lokal tilknytning til det pågælden- de lokalplanområde som beboer eller som erhvervsdrivende sædvanligvis for tilstrækkeligt til at begrunde klageberettigelse i medfør af planloven. Sagsøger har derfor en væsentlig, individuel og retlig interesse i Frederikshavn Kommunes afgørelse af 20. december 2017 om vedtagelse af Lokalplan nr . og Kommuneplantillæg nr . og er således klageberettiget, jf. planlovens § 59, stk. 1, jf. § 58, stk. 1, nr . 3. Som følge heraf skal sagsøgtes afgø-relse hjemvises til fornyet behandling.” Planklagenævnet har til støtte for sin påstand anført følgende i påstandsdoku-ment af 24. oktober 2018: ”Anbringender Overordnet anbringende – klageberettigelse efter planloven T il støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at Planklagenævnets afgørelse af 24. april 2018 (bilag 1) er lovlig og gyldig. Afgø-relsen er ikke behæftet med mangler , der medfører afgørelsens ugyldighed. Nærværende sag omhandler alene spør gsmålet om, hvorvidt Planklagenævnet med rette har afvist at behandle sagsøgers klage som følge af manglende klage- berettigelse. /15 Det er bestemt i planlovens § 59, stk. 1, at erhvervsministeren og enhver med ” retlig inter esse i sagens udfald” er klageberettiget efter § 58. Hvorvidt der foreligger retlig interesse i en sags udfald er altid en konkret vur - dering, og de interesser , der er værnet – og dermed kan begrunde retlig interes-se i en sag – kan variere efter sagsområde. Klageberettigelse som beboer i byen Sagsøger har efter det oplyste adresse ca. 2 km fra lokalplanområdet i fugle- flugtslinje. Planklagenævnet har fundet, at sagsøger ikke er berørt på en måde, der adskil-ler sig væsentlig fra påvirkningen for en meget vid kreds af bor gere i området. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på den store afstand fra klagerens bopæl til lokalplanområdet, og at etableringen af en dagligvarebutik vil have samme påvirkning på sagsøger som for et betydeligt antal andre beboere, der bor inden for samme afstand til lokalplanområdet som sagsøger . Planklagenævnet har således med rette fundet, at sagsøger ikke alene med bag- grund i sin bopæl har retlig interesse i vedtagelsen af Lokalplan nr ., Dagligvarebutik ved Vej, By. Klageberettigelse som eneanpartshaver Sagsøger er eneanpartshaver i selskabet Virksomhed ApS 1 , der er modersel-skab til Virksomhed ApS 2 (datterselskabet). Datterselskabet driver efter det oplyste virksomhed med udlejning af erhvervslokaler/-ejendomme. Sagsøger har som eneanpartshaver i holdingselskabet en økonomisk interesse i datterselskabets resultat. Dette betyder imidlertid ikke, at der er identitet mel-lem den fysiske person og moder - og/eller datterselskab. Et kapitalselskab er en selvstændig juridisk enhed, og der er som det helt klare udgangspunkt ikke identitet mellem selskabet og selskabets ejer . Dette følger da også af reglerne om begrænset hæftelse for kapitalselskaber . Sagsøgers anbringende om forvalt- ningslovens inhabilitetsregler kan ikke føre til andet resultat. Folketingets Ombudsmand har i sin Myndighedsguide (bilag A) anført følgen-de om ejerkredsens selvstændige partstatus: ” 6.2. Juridiske personer En juridisk person, som f.eks. et aktieselskab, kan vær e adr essat for en afgør else. I så fald er den juridiske person part i afgør elsessagen. Den juridiske personspartsbe-føjelser udøves af de personer , der har fuldmagt til at handle på vegne af den juridiske person. Fysiske personer , herunder f.eks. nuvær ende eller tidliger e medlemmer af ejerkr ed-sen eller ledelsen i et selskab, kan efter omstændighederne have selvstændig parts-status i selskabets sag. Om det er tilfældet, afhænger af en konkr et vur dering af, om /16 de pågældende har en væsentlig, individuel og r etlig inter esse i sagens udfald. Det vil vær e undtagelsen, at medlemmer af ejerkr edsen har en så væsentlig og direkte inter esse i sagens udfald, at de kan betragtes som parter . Det samme gælder for medlemmer af selskabets ledelse .” [min understregning] Planklagenævnet har foretaget en vurdering af, om klagers relation til de nævn-te selskaber og selskabernes interesse i lokalplanen kan medføre klageberetti-gelse. Dette er efter Planklagenævnets opfattelse ikke tilfældet. Planklagenæv-net har i den forbindelse lagt vægt på, at tre af ejendommene i datterselskabet har en sådan beliggenhed, at nævnet ikke finder , at lejerne i disse ejendomme (dagligvarebutikkerne) i sig selv ville være klageberettiget. Planklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at den fjerde ejendom ( Adresse 1 ) ligger i en afstand af 760 meter . Planklagenævnet har i forhold til denne ejendom vur -deret, at sagsøgers interesse som ejer af holdingselskabet, der ejer et selskab, der udlejer butikslokalerne, er af en sådan indirekte karakter , at der ikke herved fo- religger en sådan individuel og væsentlig interesse i sagens udfald, at sagsøger har den fornødne retlige interesse i sagens udfald. Det bemærkes, at sagsøger efter det oplyste ikke indgår i ejerkreds eller ledelse af selve dagligvarebutikken på Adresse 1. Planklagenævnet har på den baggrund fundet, at sagsøger ikke i det konkrete tilfælde har en sådan interesse som privatperson, at hun må anses som klagebe- rettiget i sin egenskab af enekapitalejer og direktør i Virksomhed ApS 1 eller som direktør i Virksomhed ApS 2 . Planklagenævnets afgørelse er i overens-stemmelse med det af Folketingets Ombudsmand anførte, jf. ovenfor , og den juridiske litteratur i øvrigt, hvorefter det er udgangspunktet, at der ikke er identifikation mellem et kapitalselskab og den/de personer , der indgår i ejer -kredsen. Heller ikke muligheden for som eneanpartshaver at tilgå statens digitale plat-forme med sit personlige NemID er ensbetydende med, at der er sammenfald i identiteten mellem den juridiske person og den fysiske person. Adgangen til at tilgå disse platforme med sit personlige NemID må anses for at være en praktisk foranstaltning, der skal smidiggøre den digitale proces. Denne mulighed kan ikke anses for afgørende for , hvem der er klageberettiget eller har partsstatus efter de of fentligretlige regler . Sagsøger har til støtte for sin påstand om sammenfald påberåbt sig det i bilag 1 1 fremlagte brev fra Erhvervsstyrelsen. Det bestrides, at bilaget er udtryk for det af sagsøger anførte. Som det fremgår af brevet, er sagsøger tiltrådt som både di-rektør og legal ejer . Erhvervsstyrelsen anfører herefter følgende: ”Bemærk, da det kun er dig selv , der tegner virksomheden, kan du bruge dit private NemID og behøver ikke opr ette et NemID medarbejdersignatur […]” [min under -stregning] /17 Der er således alene tale om en praktisk foranstaltning, hvor den, der er enebe- rettiget til at tegne selskabet, tillige kan bruge sit NemID hertil. For så vidt angår spør gsmålet om konkurrencemæssige hensyn, har Planklage- nævnet fundet, at konkurrencemæssige hensyn er en værnet interesse, der skal tages i betragtning ved vurderingen af spør gsmålet om klageberettigelse. En klagers interesse i konkurrencen i et område kan derfor efter omstændigheder -ne medføre, at den pågældende er klageberettiget. Det er imidlertid fortsat en betingelse, at klagers interesse er tilstrækkelig konkret og adskiller sig fra den interesse, som en større kreds måtte have. Klageberettigelse som følge af værnet interesse De selskaber , som sagsøger er eneanpartshaver i, driver udlejningsvirksomhed. Sagsøgers virksomhed påvirkes således højest på et indirekte plan. Sagsøger opfylder dermed efter Planklagenævnets opfattelse ikke betingelsen om væ-sentlig individuel interesse. Planklagenævnet har i den forbindelse vurderet, at de dagligvarebutikker , der lejer de lokaler , som sagsøger udlejer , formentlig ik-ke engang ville være klageberettiget som følge af afstanden mellem de eksisterende og den nye dagligvarebutik. Planklagenævnet har således med rette afvist at realitetsbehandle sagsøgers kla-ge som følge af manglende klageberettigelse.” Rettens begrundelse og r esultat Denne sag drejer sig om, hvorvidt Sagsøger er klageberettiget som pri-vatperson, herunder som eneanpartshaver i selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2 , og/eller som følge af en værnet interesse i form af en konkurrencemæssig interesse/erhvervsaktivitet. Det kan som ubestridt lægges til grund, at Sagsøger ikke er grundejer , beboer eller erhvervsdrivende i det lokalområde, der er omfattet af den om-handlede lokalplan. Det er under sagen oplyst, at Sagsøger har adresse ca. 2 km i fugle-flugtslinje fra lokalplanområdet. Henset til afstanden sammenholdt med lokalområdets størrelse og formålet med lokalplanen, at etablere en dagligvarebutik i lokalplanområdet, finder ret-ten, at Sagsøger som privatperson ikke er berørt på en måde, der adskil-ler sig væsentligt fra påvirkningen for en meget vid kreds af bor gere, der har bolig inden for samme afstand fra lokalplanområdet som Sagsøger . Ret-ten finder derfor ikke, at Sagsøger som privatperson under henvisning til sin tilknytning til lokalplanområdet har en væsentlig og individuel interesse, og hun har derfor ikke den fornødne retlige interesse og dermed heller ikke kla-geberettigelse jf. planlovens § 59, stk. 1. /18 Sagsøgers interesse som privatperson i, at detailhandlen forbliver i by-midten, er en interesse af ideel og generel karakter , som ikke kan føre til et an-det resultat. Det kan som ubestridt lægges til grund, at Sagsøger har indgivet klagen som privatperson og ikke på vegne af selskaberne. Retten finder ikke, at der i relation til spør gsmålet om klageberettigelse er identifikation mellem Sagsøger og selskaberne. Retten har herved lagt vægt på, at selskaberne er selvstændige juridiske enheder , herunder med begrænset hæftelse. Den om-stændighed, at Sagsøger som eneanpartshaver kan bruge sit personlige NemID i forhold til selskaberne kan ikke føre til et andet resultat, idet der er ta-le om en praktisk foranstaltning vedrørende en digital proces, som ikke ændre på, at selskaberne er selvstændige juridiske enheder . Retten finder heller ikke, at den omstændighed, at Sagsøger er direktør og eneanpartshaver i selskaberne indebærer , at hun er klageberettiget som pri- vatperson. Retten har herved lagt vægt på, at ingen af selskabernes ejendomme er belig-gende i det lokalområde, der er omfattet af den omhandlede lokalplan. Retten har endvidere lagt vægt på, at selskaberne ikke selv driver detailhandel fra ejendommene, ligesom retten har lagt vægt på det af Planklagenævnet anførte om, at afstanden fra ejendommene Adresse 4 samt Adresse 3 til lokalplanområdet medfører , at lejerne i disse ejendomme ikke i sig selv ville være klageberettiget, hvorfor heller ikke selskaberne ville være klageberettiget vedrørende disse ejendomme. For så vidt angår ejendommen på Adresse 1 har retten lagt vægt på, at der fra selskabets side alene er tale om udlejning af lokaler til detailhandel, hvorfor selskabets interesse, som anført af Planklage-nævnet , er af en sådan indirekte karakter , at den ikke kan begrunde klagead-gang for selskaberne, og allerede af den grund heller ikke for Sagsøger . Retten finder heller ikke, at Sagsøger er klageberettiget, som følge af et konkurrencemæssigt hensyn/erhvervsaktivitet. Retten har herved lagt vægt på det ovenfor anførte om afstandsvurdering, og på at der i givet fald alene er tale om en indirekte interesse. Sagsøger har derfor heller på dette grundlag en sådan væsentlig og individuel interesse, at hun er klageberettiget. Som følge heraf tages Planklagenævnets frifindelsespåstand til følge. Som følge af sagens resultat skal Sagsøger betale sagsomkostninger til Planklagenævnet med 62.500,00 kr . Beløbet vedrører Planklagenævnets udgift til advokatbistand og indbefatter moms. V ed fastsættelsen af beløbet har retten lagt vægt på sagens karakter og omfang, herunder at sagens værdi ikke er op-gjort eller anslået, og at hovedforhandlingen havde en varighed af under 3 ti-mer . T H I K E N D E S F O R R E T : /19 Sagsøgte, Planklagenævnet , frifindes. Inden 14 dage skal Sagsøger , betale sagsomkostninger til sagsøgte, Planklagenævnet , med 62.500,00 kr . Sagsomkostningsbeløbet forrentes i medfør af rentelovens § 8a. / /	44,269	44,269
3155	Sagen drejer sig om krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i anledning arbejdsulykke	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-9025/2017-KBH	Almindelig civil sag	1. instans	1489/23	Almindelige emner; Arbejdsskade;		Sagsøgte - Banedanmark; Advokat - Aleksander Lind; Advokat - Henrik Juel Halberg; Mandatar - DANSK JERNBANEFORBUND;	Nej	Nej	Nej		767944,45	KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 22. september 2020 Sag BS-9025/2017-KBH Mandatar DANSK JERNBANEFORBUND for Sagsøger (advokat Henrik Juel Halberg) mod Banedanmark (advokat Aleksander Lind) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 25. oktober 2017. Sagen vedrører krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i anledning af en arbejdsulykke, Sagsøger var udsat for den 14. marts 2013. Sagsøger har nedlagt påstand om, at Banedanmark tilplig-tes at betale 767.944,45 kr. til Sagsøger med tillæg af procesrente af kr. 60.035,73 fra den 23. februar 2017, af kr. 369.041,68 fra den 6. juli 2017, af kr. 153.924,56 fra den 7. marts 2018, af kr. 2.043,26 fra den 11. januar 2019 samt af kr. 182.899,22 fra 8. april 2019. Sagsøger har endvidere nedlagt påstand om, at Banedanmark tilpligtes at anerkende, at Banedanmark ikke med udbetaling af erhvervsevnetabserstat-ning den 8. januar 2018 har bragt forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjene-ste til ophør. Sagsøgte, Banedanmark, har nedlagt fremsat påstand om frifindelse, subsidiært om betaling af et af retten fastsat mindre beløb. 2 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at Sagsøger, der var ansat ved Banedanmark som tjenestemand, den 14. marts 2013 var udsat for en arbejdsulykke. Han blev som følge af ulykken sygemeldt. Banedanmark har anerkendt skaden som en arbejdsskade. Fra den 22. oktober 2013 til 20. december 2013 var Sagsøger i kommunal virksomhedspraktik. Han havde fremmøde på fuld tid. Ved skrivelse af 26. februar 2014 blev Sagsøger opsagt til fratræden med udgangen af maj 2014. Den 18. april 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidig afgørelse om, at Sagsøgers erhvervsevne midlertidigt blev vurderet nedsat med 30 procent. Der er fortsat ikke truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetabet. Den 8. januar 2018 udbetalte Banedanmark 830.619,10 kr., der blandt andet skulle dække erhvervsevnetabserstatning, idet Banedanmark fandt det forsvar-ligt at skønne over Sagsøgers erhvervsevnetab. Banedanmark fastsatte det varige erhvervsevnetab til 20 %. Der er under sagen dokumenteret lægelige akter. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger og Vidne. Sagsøger har forklaret, at han arbejdede hos Banedanmark som sik-ringsmontør. Sikringsmontør er en 4-årig uddannelse, der kommer oven i en uddannelse som elektriker. Han arbejdede med alt det, der har med elektricitet at gøre; sporskifter, signaler mv. Man arbejdede som udgangspunkt fra kl. 7.00 til 14.24. Herudover havde han rådighedsvagter fra kl. 14.24 til kl. 7.00 næste morgen. Rådighedsvagterne ho- noreredes særskilt. Principielt kunne man køre 7 vagter i et stræk, hvis der var brug for det. Hvis et eller andet var gået i stykker, skulle de kunne rykke ud med det samme. Det kunne være kl. 03.00 om natten. Udover tillægget for at stå til rådighed fik de tillæg, når de faktisk blev kaldt ud. Det blev honoreret som overarbejde. 3 Man arbejde normalt sammen i teams på 2 personer. De arbejde i et større team på 5 personer. Han har arbejdet sammen med Vidne. De har samme uddannelse og havde samme stillingsbetegnelse. Hvis Sagsøger var blevet hos Ba-nedanmark, ville han have tjent det samme som Vidne. De tjente no-genlunde det samme alle 5 i teamet. I perioden op til ulykken havde han ikke rådighedsvagter på grund af omlæg- ninger på arbejdet. Den 14. marts 2013 skulle han sammen med en kollega skifte en bom ved en jer- nbaneoverskæring. Bommen var ved at blive tabt, og Sagsøger fik et vrid i ryggen. Han fik vedvarende smerter. Han tog først noget ferie for at kom-me sig, men måtte så sygemelde sig. Smerterne var der hele tiden. Han fik forskellige behandlinger, blandt andet fy- sioterapi og massage. Det lindrede, men smerterne vendte tilbage igen. Han prøvede mange ting for at komme af med smerterne, blandt andet akupunktur og kiropraktisk. Det hjalp i perioder, men smerterne kom igen. Han drøftede tilbagevenden til arbejde med Banedanmark. Han ville gerne star-te langsomt op, således at han prøvede på nedsat tid først. Han fik en melding om, at hvis han ikke kunne komme tilbage på fuld tid, kunne han ikke komme tilbage. Han ved ikke, hvorfor han ikke kunne få nedsat tid. På et tidspunkt var han i arbejdspraktik på et hospital. Han mødte ind om mor- genen og fik sine opgaver. Han havde 7 timer hver dag. Det var et specielt sted; man kunne sætte sig ned og tage pauser en gang i mellem. Han udførte lette op- gaver; skiftede pærer og lignende. Han tog smertestillende medicin hver dag under praktikken. Når han kom hjem, var han nødt til at lægge sig. Han udførte genoptræningsøvelser der hjemme i en lang periode. Han er dog stoppet med det nu. Det har ingen effekt længere. Kommunen raskmeldte ham på et tidspunkt. Det overraskede ham. Han følte, at de kasserede alle lægeerklæringer. Han har fortsat smerter. Det gør ondt i ryggen og hoften. Han tager fortsat smertestillende medicin. Han har forsøgt at finde arbejde. Han søger arbejde som elektriker, lagerarbej-der, monteringsarbejder mv. Han har søgt både på opslag og uopfordret. Han har sendt over 200 ansøgninger. Da han nåede 200 ansøgninger, holdt han op 4 med at tælle. En arbejdsgiver er ikke interesseret i en medarbejder, der har en rygskade. Han mener ikke, at han kan tjene 80 % af det, han tjente tidligere. Han kan ikke påtage sig arbejde 30 timer om ugen. Vidne har som vidne forklaret, at han har været og fortsat er ansat i Ba-nedanmark som sikringsmontør. Han har været ansat siden 1980. Han arbejde sammen med Sagsøger, indtil denne blev sygemeldt. De har arbejdet på samme hold og været del af det samme team. De havde ikke faste makkere, når de arbejdede i hold. De havde forskellige vagter, der blev fordelt blandt andet efter erfaring, således at de, der havde stor erfaring, skulle arbejde sammen med de, der ikke havde så stor erfaring. Både Sagsøger og vidnet selv havde stor erfaring og skulle derfor have nogen med, der havde mindre erfa-ring end dem selv. Men de har også arbejdet sammen nogen gange. Man uddannes først til elektriker, og derefter tager man en overbygningsud- dannelse på 4 år for at blive sikringsmontør. Opgaverne som sikringsmontør er blandt andet fejlretning for eksempel ved ka- belfejl og hærværk og almindelig vedligeholdelse af elektriske installationer. Man havde vagter hver 4. uge. Man dækkede også hinanden ved ferie og syg-dom. De havde rådighedsvagter, hvor de kunne risikere at blive kaldt ud med det samme. De blev honoreret for rådighedsvagter. Hvis de blev kaldt ud på en vagt, blev det særskilt honoreret som overarbejde. Det, der er anført som ”ud-kaldstimer” , blev kaldt overarbejde tidligere. Det gjorde ingen forskel i indtje-ningen. Vidnet mener, at han og Sagsøger havde lige mange timer set over et år. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… AD PÅSTANDENE Påstand 1 udgøres af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. januar 2014 til 8. januar 2018 samt godtgørelse for svie og smerte for perioden 22. oktober 2013 til 30. april 2014. Parterne er enige om, at sagsøger ikke er afskåret fra at fremsætte yder- ligere krav på erstatning efter 8. januar 2018, såfremt retten måtte nå 5 frem til, at sagsøgte ikke har standset forpligtelsen til at betale tabt ar- bejdsfortjeneste ved at udbetale erhvervsevnetabserstatning. TVISTEN Sagen handler om sagsøgers krav på erstatning og godtgørelse i anled- ning af en arbejdsulykke indtruffet den 14. marts 2013. Sagsøger blev som følge af ulykken sygemeldt. Sagsøgte har anerkendt ansvaret. Parterne er overordnet uenige om følgende forhold; - hvorvidt sagsøger var syg i erstatningsansvarsloven § 3’s forstand og dermed er berettiget til godtgørelse for svie og smerte for perioden 22. oktober 2013 til 30. april 2014 (1a) - fastsættelse af sagsøgers forventede månedlige indtægt i uarbejdsdyg- tighedsperioden (1b) - hvorvidt sagsøgte har standset forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved at skønne og udbetale erstatning for erhverv- sevnetab den 8. januar 2018 (2a) og - hvorvidt der forelå et forsvarligt grundlag til at skønne over erhverv- sevnetabet den 8. januar 2018 (2b) 1a. Godtgørelse for svie og smerte Godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvarsloven § 3, stk.1., 1. pkt. forudsætter, at skadelidte er syg og undergivet behandling. Det er sagsøgtes opfattelse, at sagsøgers deltagelse i kommunal virk- somhedspraktik den 22. oktober 2013 afskar sagsøger fra yderligere krav på godtgørelse for svie og smerte, idet han må betragtes som rask i perioden. Virksomhedspraktikker har til formål at afdække en borgers erhvervsevne i forbindelse med ulykker, skader eller sygdom, og kan ikke ligestilles med revalidering eller aktivering som forfølger andre so-ciale-, uddannelsesmæssige eller erhvervsmæssige formål. Sagsøgers deltagelse i virksomhedspraktikken skulle afdække hans resterhverv-sevne og skånebehov som følge af arbejdsulykken. Af bilag A, s.9 fremgår det, at virksomhedspraktikken netop afdækkede skånehensyn i forhold til tunge løft og foroverbøjede arbejdsstillinger i længere tid ad gangen. 6 Sagsøger er ikke enig i, at pligtig deltagelse i virksomhedspraktik på fuldtid afskærer sagsøger fra yderligere krav om godtgørelse for svie og smerte. Derimod er det en forudsætning, at sagsøger var syg i lovens forstand, således at han var sygemeldt samt undergivet behandling. Sagsøger blev opsagt af sagsøgte og fratrådte sin stilling i maj 2014, jf. opsigelsesbrev af 26. februar 2014 bilag 38. Henset til at sagsøgte var ar- bejdsgiver for sagsøger frem til maj 2014 – og dermed bekendt med hans sygemelding, må det antages, at sagsøgte anerkender, at sagsøger var lovligt sygemeldt i perioden, idet der ikke er oplysninger om indsi-gelser fra sagsøgte og ej heller gennemført ansættelsesretlige konse-kvenser for ulovlig udeblivelse fra arbejdet. Speciallægeerklæring af 5. december 2013, bilag C, slår fast at sagsøger var i behandling med smertestillende medicin for sine rygsmerter. Sagsøgte var under direkte lægelig behandling frem til 7. november 2013, hvorefter han overgik til medicinsk smertestillende behandling, jf. bilag 20, samt bilag 62, hvor det fremgår, at sagsøger fortsat havde et forbrug af smertestillende præparater, herunder morfinlignende medi-cin. Det gøres derfor gældende, at sagsøger havde krav på godtgørelse for svie og smerte frem til 30. april 2014, subsidiært frem til 30. april 2014 med undtagelse af perioden 22. oktober 2013 til den 20. december 2013, hvor han var i virksomhedspraktik og mere subsidiært frem til 7. november 2013 til hvilket tidspunkt han var under direkte lægelig be-handling. 1b. Fastsættelse af sagsøgers forventede månedlige indtægt i uarbejds- dygtighedsperioden Det er sagsøgers opfattelse, at kravet på erstatning for tabt arbejdsfortje- neste for perioden 1. januar 2014 til 8. januar 2018 kan opgøres ud fra sagsøgers kollegas, Vidnes, lønsedler. Kravet for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden er opgjort til kr. 718.304,34. Til støtte for dette synspunkt gøres følgende gældende: Det følger af erstatningsansvarsloven § 2, at erstatning for tabt arbejds- fortjeneste skal opgøres på baggrund af den indtægt, som skadelidte ville have haft i uarbejdsdygtighedsperioden. Var ulykken ikke sket må det lægges til grund, at sagsøger havde fort-sat sin i forvejen mangeårige ansættelse hos BaneDanmark. 7 Der er mellem parterne enighed om, at det økonomiske grundlag for beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste må ske ved et skøn når indtægterne er svingende. Sagsøgers indtægter svingede måned for måned, hvorfor sagsøger fandt det relevant indledningsvist at inddrage sagsøger fulde løn året forud for ulykken, hvormed der tages behørigt hensyn til de sæsonudsving og forskudte arbejdstider der ligger henover et fuldt år. Det er ligeledes dette grundlag, som Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring har anvendt som grundlag for beregning af årsløn ved fastsættelsen af det midlertidige erhvervsevnetab, jf. afgørelse af 14. april 2014 bilag 18, side 7 hvor det anføres: Vi mener ikke, at indtjeningen de seneste 12 måneder før skaden giver et retvisende billede af, hvad du kunne tjene, før du kom til skade. År-sagen er at du gennem mange år har haft en betydelig ekstraindtægt i forhold til din grundløn, da du har haft meget overarbejde. Dette har naturligvis påvirket din årsløn. I 2013 hvor du kom til skade i marts måned, havde du ikke nået at have overarbejde, og din indtjening for hele 2013 er således betydelig lavere end i de forudgående år. Vi mener i stedet, at din indtægt i året før skaden – 2012 – er udtryk for hvad du kunne tjene før du kom til skade. Årsagen er, at din indtjening i dette år ikke er påvirket af din arbejdsskade, og du har haft en for dig sædvanlig mængde overarbejde og dermed højere indtægter. Sagsøgte fastholder, at sagsøgers krav på erstatning for tabt arbejds- fortjeneste skal opgøres på baggrund af indtægter for en snæver perio-de fra 1. november 2012 til 31. marts 2013, til trods for at perioden dels medtager en lønperiode som ligger efter ulykkens indtræden og dels at indtægterne i perioden afviger væsentligt fra sagsøgers øvrige gennem- snitlige indtjening målt på årslønnen i årene forud for ulykken. Af den juridiske litteratur fremgår følgende om emnet: ”Det vil naturligvis ofte være naturligt at tage udgangspunkt i den fak- tiske indtjening på skadestidspunktet, men hensyn må tages til, at den-ne af særlige grunde kan være usædvanligt høj eller lav, således at der må anlægges et bredere tidsperspektiv, hvor man ser indtægten over en længere periode eller eventuelt tidligere perioder, der kan tjene som bedre sammenligning med uarbejdsdygtigheden” . (Bo Von Eyben, Per- sonskadeerstatning 2018, s. 189). Det forhold, at sagsøgers grundløn alene udgjorde kr. 26.988,83 kan ik-ke i sig selv begrunde, at sagsøger ikke skal have beregnet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste af sin fulde samlede løn, hvilket vil sige grundløn inklusiv sædvanlige og påregnelige løntillæg. Disse løntillæg 8 udgjorde en ikke uvæsentlig del af Sagsøgers samlede løn – på samme måde som det gjorde for hans kolleger. Sagsøgte har ikke redegjort for, hvorfor gennemsnittet i perioden fra 1. november 2012 til 31. marts 2013 er mere retvisende end gennemsnittet af indtægterne på et fuldt år. Sagsøgte har således ikke godtgjort at pe-rioden 1. november 2012 til 31. marts 2013 er retvisende, når der tages højde for, at sagsøger havde en svingende indtjening henover året og samlet set en væsentlig højere gennemsnitlig månedsløn baseret på et gennemsnit henover et fuldt år, hvilket stemmer overens med sagsøgers årslønninger forud for ulykken. Sagsøgtes synspunkt synes at være fordi man først under retssagen fik adgang til yderligere lønsedler inden den anvendte periode på 5 måne-der. Sagsøgtes synspunkt om, at den høje indtægt i starten af 2012 ikke var repræsentativ og derfor ikke kan indgå i beregningsgrundlaget er ikke underbygget. Sagsøgers årsløn forud for ulykken den 14. marts 2013 udgjorde: Kr. 610.304 ekskl. pension i 2010, jf. bilag 39. Kr. 593.656 ekskl. pension i 2011, jf. bilag 39. Kr. 532.189 ekskl. pension i 2012, jf. bilag 63. Vidnes løn i årene 2014 til 2018 udgjorde: Kr. 602.167,29 ekskl. pension for 2014, jf. bilag 43. Kr. 622.495, 24 ekskl. pension for 2015, jf. bilag 48. Kr. 591.147,68 ekskl. pension for 2016, jf. bilag 52. Kr. 544.393,27 ekskl. pension for 20147, jf. bilag 57. Sagsøger har i processkrift af 8. april 2019 beregnet kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. januar 2014 til 8. januar 2018 ud fra de indtægter, som sagsøgers kollega, Vidne, har modta-get i årene efter ulykken. Påstanden er fastsat efter de indtægter som Vidne modtog i sagsøgers uarbejdsdygtighedsperiode. 9 Vidne er ansat hos BaneDanmark som sikringsmontør, hvor han udfører elektrikeropgaver, og i øvrigt er ansat på tjenestemandsvil-kår (personalekategori 201 tjenestemand), akkurat som sagsøger. Det er sagsøgers opfattelse, at Vidnes løn afspejler det lønni-veau som sagsøger forventeligt ville have opnået, hvis han ikke var ud-sat for ulykken, ligesom at Vidnes løn i høj grad afspejler det lønniveau som sagsøger selv oppebar forud for ulykken. I FED2008.285V som sagsøgte har påberåbt sig til støtte for, at det er lø- nindtægterne i perioden 1. november 2012 til 31.marts 2013 som skal danne grundlag for beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, udtalte landsretten: Forud for ulykken i en periode på godt 3 måneder havde B en indtje-ning svarende til en gennemsnitlig timeløn på 202,59 kr. Som sagen er oplyst er der ikke grund til at antage, at indtjeningen efter uheldet over tid ville have været mindre. Det tiltrædes derfor også, at erstatningen og godtgørelsen er fastsat til det krævede beløb på 152.033,23 kr. med tillæg af renter. (sagsøgers understregning) Nærværende sag adskiller sig fra ovenstående sag ved, at der efter sagsøgers opfattelse er godtgjort, at sagsøgers indtægt i uarbejdsdygtig- hedsperioden ville have været væsentlig højere og således grundlag for at antage at indtægterne, såfremt sagsøger ikke var udsat for ulykken, ville have været højere og tilsvarende kollegaens lønindtægter. Der henvises i øvrigt FED2006.204, hvor erstatning for tabt arbejds- fortjeneste vedrørende overarbejde blev fastsat under henvisning til kollegas indtjening i sygeperioden. Det gøres gældende, at det er godtgjort at den udbetalte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke i tilstrækkeligt omfang kompenserer sagsø-ger for tabt indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden, idet sagsøgers ind-tægter forud for ulykken var væsentlige højere end det grundlag sagsøgte har anvendt og idet sagsøgers ligeværdige kollega Vidnes løn i sagsøgers uarbejdsdygtighedsperiode bekræfter dette løn-niveau. 2a. Sagsøgte kan ikke standse forpligtelsen til at betale tabt arbejds- fortjeneste ved at udbetale erhvervsevnetabserstatning når sagen tillige er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. 10 Parterne er uenige i, hvorvidt der i en arbejdsskadesag, jf. arbejdsska- desikringsloven, som tillige omfattes af erstatningsansvarsloven, kan udbetales erhvervsevnetabserstatning af skadevolder efter erstatnings- ansvarsloven med den virkning, at forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste standses. De relevante bestemmelser findes i erstatningsansvarslovens §§ 2 og 5 og arbejdsskadesikringsloven § 17. Højesteret har i flere afgørelser fastlagt, hvorledes erstatningsansvarslo- ven og arbejdsskadesikringsloven samvirker når erhvervsevnetab skal håndteres i en personskadesag der er omfattet af begge regelsæt. Pro- blemstillingen behandles i U.1995.843H, U.1996.674H, U.2017.2583H og U.2018.3616H. Højesteret har i alle dommene fastslået, at et erhvervsevnetabskrav efter erstatningsansvarsloven – når det også er omfattet af arbejdsskadesik- ringsloven – ikke forfalder før sagen efter arbejdsskadesikringsloven er endelig afgjort. Det betyder, at i det omfang en skadevolder vælger at udbetale erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven, er dette ikke som følge af en forpligtelse, men alene en frivillig betaling. Sagsøgers ret til erhvervsevnetabserstatning indtræder ikke før arbejds- skademyndighederne endeligt har afgjort sagsøgers krav på erhverv- sevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Undtaget her fra er de tilfælde, hvor arbejdsskadesagen har været af-sluttet af arbejdsskademyndighederne jf. bl.a. U.1995.843H. I denne sag indtrådte skadelidtes ret til erhvervsevnetabserstatning på det tids-punkt, hvor arbejdsskadesagen var afsluttet og det gjorde ikke nogen forskel, at arbejdsskadesagen efterfølgende var genoptaget af arbejds- skademyndighederne, idet den skadelidtes ret til erhvervsevnetabser- statning var indtrådt, da arbejdsskadesagen afsluttedes første gang. Det var samme problemstilling i den af sagsøgte nævnte dom U.2020.1797Ø. I både U.2010.1797Ø og U.2010.2771V gjorde skadelidte dog alene gæl- dende, at skadevolder ikke havde skønnet og udbetalt erhvervsevne- tabserstatning og dermed anerkendte skadelidte, at en sådan udbeta-ling kunne bringe krav pligten til at betale tabt arbejdsfortjeneste til op-hør. Det er i det lys udtalelsen om, at retten ikke finder grundlag for at forstå Højesterets udtalelser således at de alene vedrører skader, der ik-ke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det var således ikke gjort gældende, at når skadelidte ikke har havde ret til erhvervsevnetabser- 11 statning havde skadevolder heller ikke ret til at afbryde pligten til at be- tale tabt arbejdsfortjeneste ved at betale erhvervsevnetabserstatning. Det gøres derfor gældende, at en sådan betaling alene kan regnes som et acontobeløb. Det gøres også gældende, at en sådan acontobetaling derfor ikke standser forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste. Dette følger også af forhold, at en skadelidt ikke vil have nogen adgang til at få prøvet om udbetaling af erhvervsevnetabserstatningen er kor-rekt, idet skadelidte må afvente afslutningen af arbejdsskadesagen efter arbejdsskadesikringsloven før et erhvervsevnetabskrav efter erstat- ningsansvarsloven kan prøves. Dette er også i overensstemmelse med Højesterets præmisser i U.2009.138H, hvor Højesteret anfører: ”Efter ordlyden af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., og dens forarbejder må bestemmelsen forstås således, at der skal være sammen- fald mellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejds- fortjeneste ophører, og det tidspunkt, hvor retten til erstatning for er- hvervsevnetab indtræder, således at der ved erstatningsdækningen hverken opstår »overlapning« eller »huller« mellem de to erstatnings-poster.” Når Højesteret således anfører, at der er ret til tabt arbejdsfortjeneste frem til det tidspunkt, hvor retten til erstatning for erhvervsevnetab indtræder er det i overensstemmelse med sagsøgers synspunkt om, at sagsøgtes betaling af erhvervsevnetabserstatning alene kan betragtes som en acontobetaling. Det må i øvrigt formodes, at arbejdsskademyndighederne, i dette tilfæl-de Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, træffer afgørelse om erhvervsev- netabet når der foreligger det fornødne grundlag. Medmindre der er tale om forsinkelser eller andre ekstraordinære om- stændigheder må det derfor antages, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring træffer afgørelse når der er tilstrækkelig erhvervsmæssig og hel- bredsmæssig afklaring. 2b. Der forelå ikke et forsvarligt grundlag til at skønne over erhvervsev- netabet den 8. januar 2018. Der blev truffet midlertidig afgørelse i sagsøgers arbejdsskadesag af Ar- bejdsmarkedets Erhvervssikring den 18. april 2017, hvor sagsøgers er- 12 hvervsevne midlertidigt blev vurderet nedsat med 30 procent, jf. bilag 22. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede i afgørelsen, at det ikke var muligt at vurdere de fremtidige erhvervsmæssige følger af arbejds-skaden, da den erhvervsmæssige situation endnu ikke var endeligt af-klaret, jf. ASL § 17, stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anførte i afgørelsen; ”Vi ved endnu ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af er- hvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt. Du er arbejdssøgende. Du har oplyst, at du forsø-ger, at finde et arbejde som du kan holde til. Du modtager ikke længere arbejdsløshedsdagpenge, men modtager erhvervsevnetabserstatning og tjenestemandspension. Der er ikke sket en yderligere afklaring af din arbejdsevne eller af dine helbredsmæssige forhold, siden vores tidligere afgørelse. Der er ikke sket yderligere erhvervsmæssig afklaring i sagen fra første afgørelse dateret den 14. april 2014 frem til i dag.” Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke var et forsvarligt grundlag at skønne erhvervsevnetabet på den 8. januar 2018. Efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, skal der, når det må antages, at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Det er tillige en forudsætning, at det er muligt – blandt andet under inddragelse af de hensyn, der er nævnt i lovens § 5, stk. 2 – at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Der skal således foreligge et forsvarligt grundlag for det konkrete og rimelige skøn. Det fremgår af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser den 14. april 2014, den 20. oktober 2015 og den 18. april 2017, jf. bilagene 18, 21 og 22, at det endnu ikke er muligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne, da sagsøger er erhvervsmæssigt uafklaret. Der er ikke angivet en uddybende begrundelse i afgørelserne. Det må imidlertid antages, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering hviler på det faktum, at sagsøger alene er delvist erhvervsmæssigt ud-redt. 13 Ved den delvise erhvervsmæssige udredning ved Aabenraa Kommune i perioden 20. oktober 2013 til den 20. december 2013, jf. bilag A, hvor der blev gennemført én enkelt erhvervsafklarende virksomhedspraktik, blev det konkluderet, at sagsøger skal skånes for rygbelastende arbejde, tunge løft samt gentagne foroverbøjninger og vrid af lænderyggen. Det er ligeledes konkluderet, at sagsøger har behov for vekslende arbejds- stillinger og kan profitere af siddende pauser. På baggrund af denne ene erhvervsafklarende virksomhedspraktik af to måneders varighed, konkluderede kommunen, at sagsøger var i stand til at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, uagtet de konstate-rede skånebehov og uagtet at sagsøger oplyser om øget indtag af smer- testillende medicin efter påbegyndt praktik og at han ”ikke har noget overskud overhoved” efter endt arbejdsdag. Virksomhedskonsulenten udtalte: ”…dog vurderes fuld tid pt. værende lige i overkanten. Denne vurde-ring idet der intet overskud er til øvrige gøremål” . Selvom kommunen fandt, at sagsøger ikke længere var berettiget til sy- gedagpenge er det ikke at sidestille med, at sagsøger efter erstatnings- ansvarsloven er tilstrækkeligt erhvervsmæssigt udredt til, at der er det fornødne sikre og forsvarlige grundlag til at skønne over hans fremtidi-ge erhvervsevne. Dette bekræftes af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet spørgsmålet flere gange fra 2014-2017 og hver gang afgjort sagerne med en midlertidig vurdering af erhvervsevnetabet. Der er i perioden 18. april 2017 (seneste afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og frem til 8. januar 2018 ikke kommet yderligere er- hvervsmæssig afklaring i sagsøgers sag. Der er ikke sket nogen kom- munale tiltag og sagsøger er fortsat ikke i arbejde. Sagsøgte har ikke godtgjort, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midlertidige afgørelser er forkerte eller, at der på anden måde er sket en sådan afklaring af erhvervsevnen i perioden frem til den 8. januar 2018, at der på dette tidspunkt er et forsvarligt grundlag at skønne over er- hvervsevnen på. Det gøres endvidere gældende, at sagsøgtes skøn over sagsøgers er- hvervsevnetab til 20 procent ikke er retvisende. Sagsøgte henviser til U.2001.352H som begrundelse for, at et forkert skøn også standser den tabte arbejdsfortjeneste. 14 Den pågældende dom er ikke anvendelig på en sag efter erstatnings- ansvarslovens § 2. Dommen vedrørte udbetaling af forsikringserstat-ning for en ulykkesforsikring. Af Højesterets dom i U.2008.2601H følger det, at der fortsat skal betales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste: ”… medmindre skadevolder eller forsikringsselskabet forinden på for- svarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil.” (sagsø-gers understregning) Det er således ikke tilstrækkeligt at skønne på forsvarligt grundlag, hvis skønnet ikke er rimeligt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings har skønnet det midlertidige er- hvervsevnetab til 30%. Sagsøger er ikke enig i, at der ikke er væsentlig forskel mellem sagsøg-tes skøn på 20% og Arbejdsmarkedets Erhvervsevnetab skøn på 30%. Erhvervsevnetabet er af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønnet 50% højere end af sagsøgte. Sagsøgte har alene anført, at sagsøger må forventes at kunne finde ar- bejde til 4/5 af den løn han tidligere oppebar. Sagsøgtes henvisning til lønstatistik er ikke tilstrækkeligt til skabe et kvalificeret og rimeligt skøn. Sagsøgte har ikke kvalificeret sit skøn og begrundet det nærmere. Mod-sat en myndighed som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som har sær-lig ekspertise og hvor der sædvanligvis skal sandsynliggøres fejl ved det forvaltningsretlige skøn, har sagsøgte ikke samme mulighed for blot at foretage et groft skøn på 4/5 og derved have løftet sin bevisbyrde. Højesteret har i U.2008.1386H anført: ”Efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, skal der, når det må antages, at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Dette indebærer, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt for at bringe forpligtel-sen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør, at skade-lidte må antages at lide et varigt erhvervsevnetab, der berettiger til er-statning herfor, dvs. på mindst 15 %. Det er tillige en forudsætning, at det er muligt - bl.a. under inddragelse af de hensyn, der er nævnt i 15 lovens § 5, stk. 2 - at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Der skal således foreligge et forsvarligt grundlag for det konkrete skøn, også når skønnet er midlertidigt, fordi den skadelidtes erhvervsmæssi-ge situation ikke er afklaret. Det følger endvidere af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, § 5, stk. 2, § 10, stk. 1, og § 16, stk. 1, at en skadevolder eller dennes forsikringssel- skab, der er af den opfattelse, at der er skabt grundlag for – eventuelt midlertidigt - at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab, og derfor ikke længere mener sig forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, enten selv må udøve et rimeligt skøn og udbeta-le erstatning for erhvervsevnetab i forhold hertil eller anmode Arbejds- skadestyrelsen om en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten. For- pligtelsen til at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedvarer, indtil Arbejdsskadestyrelsens udtalelse foreligger, medmindre skade- volder eller forsikringsselskabet forinden på forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil.” Det er således ikke uden nærmere dokumentation nok at anføre, at sagsøger må antages at kunne oppebære en grundløn der var større end den han oppebar inden ulykken, hvilket i øvrigt bestrides. Med henvisning til punkt 1.b, er det sagsøgers opfattelse, at årslønnen skal fastsættes til mere end grundlønnen, hvilket i sig selv medfører et større erhvervsevnetab. Det gøres tværtimod gældende, at sagsøger på grund af følgerne efter ulykken må antages at kunne arbejde væsentligt mindre end 37 timer om ugen og i øvrigt skal skånes for rygbelastende arbejde. Det er sagsøgers opfattelse, at sagsøgers forventede fremtidige indtje-ning på grund af følgerne efter arbejdsskaden ikke vil overstige en ind-tjening på 15.000 kr. – 18.000 kr. om måneden i lyset af hans helbreds-mæssige indskrænkninger. I lyset af sagsøgers indtjening i året før ulykken, svarende til en årsløn på kr. 690.000 (opreguleret 2012 årsløn inklusiv pension) er et rimeligt skøn over sagsøgers erhvervsevnetab, hvis der skulle skønnes på nuvæ-rende tidspunkt, nærmere mellem 65-75 procent..…” Banedanmark har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… 2. SAGENS TEMA 16 Denne sag vedrører størrelsen af den erstatning, som Banedanmark er forpligtet til at betale til Sagsøger i anledning af den arbejdsska-de, som han pådrog sig den 14. marts 2013. Banedanmark anerkendte ansvaret for arbejdsskaden den 11. maj 2016. Banedanmark udbetalte den 8. januar 2018 kr. 25.350,00 i godtgørelse for svie og smerte, kr. 147.844,72 i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og kr. 657.424,38 i erhvervsevnetabserstatning, i alt kr. 830.619,10 (eks-klusive renter) til Sagsøger ved hans advokat i anledning af ar-bejdsskaden den 14. marts 2013. Banedanmark udbetalte den 10. maj 2019 yderligere kr. 346.535,62 (eks- klusive renter) i erhvervsevne-tabserstatning. Det samlede udbetalte beløb udgør herefter følgende: Svie og smerte for perioderne 14. marts 2013 til 20. marts 2013 og 18. april 2013 til 22. oktober 2013: kr. 25.350,00 Tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. januar 2014 til 8. januar 2018: kr. 147.844,72 Erhvervsevnetabserstatning (20 %): kr. 1.003.960,00 Erstatning i alt: kr. 1.177.154,72 Det bemærkes, at Banedanmark i de tidligere skrifter ved en fejl har an- ført, at Banedanmark udbetalte kr. 25.360,-. Banedanmark udbetalte kr. 25.350,00, svarende til svie og smertegodtgørelse for 130 dage (kr. 195,- pr. dag). Banedanmark har derudover udbetalt kr. 60.000,- til Sagsøger til dækning af rimelige advokatomkostninger. Banedanmark har desuden udbetalt kr. 41.867,15 i renter af ovenståen-de beløb. Det er Banedanmarks opfattelse, at Sagsøger ved udbetalingerne er kompenseret for samtlige krav i anledning af arbejdsskaden. Sagsøger har nedlagt en påstand om yderligere erstatning på i alt kr. 767.944,45 (eksklusive renter). 17 Kravet vedrører yderligere godtgørelse for svie og smerte for perioden 22. oktober 2013 til 30. april 2014 (den maksimale svie- og smertegodt- gørelse - 2017). Kravet for yderligere godtgørelse for svie og smerte ud- gør således, (kr. 75.000,- - kr. 25.350,-) kr. 49.650,-. Kravet vedrørende yderligere svie- og smertegodtgørelse er opgjort i erstatningsopgørelse af 4. april 2019 (bilag 42). Sagsøgers krav for yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste vedrører perioden 1. januar 2014 til 7. januar 2018, og kravet udgør kr. 718.304,34. Kravet vedrørende yderligere erstatning for tabt arbejds- fortjeneste er opgjort i erstatningsopgørelserne af 4. april 2019 (bilag 42, 47, 51 og 56). Kravet for yderligere godtgørelse for svie og smerte og kravet for yder- ligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan derfor opgøres til alt (kr. 49.650,- + kr. 718.304,34) kr. 767.954,34 (eksklusive renter). Det bemærkes, at dette beløb ikke er i overensstemmelse med den ned- lagte påstand, idet der er nedlagt påstand om yderligere erstatning på i alt kr. 767.944,45 (eksklusive renter). Der er således en difference på i alt kr. 9,89. Under nærværende sag er det alene opgørelsen af kravene for yderlige-re godtgørelse for svie og smerte og yderligere erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste, som er genstand for rettens behandling. Der er enighed mellem parterne om, at kravet om yderligere godtgørel-se for svie og smerte skal forrentes fra den 23. februar 2017. Parterne er delvist uenige om forrentningen af kravet om yderligere er- statning for tabt arbejdsfortjeneste. Endelig skal retten tage stilling til, om Sagsøgers ret til erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste er bragt til ophør den 8. januar 2018 ved Banedanmarks udbetaling den 8. januar 2018. Det er Sagsøgers opfattelse, at kravet på tabt arbejdsfortjeneste ikke er bragt til ophør ved udbetalingen den 8. januar 2018, da Sagsøger ikke er enig med Banedanmark i, at det på udbetalingstids-punktet var muligt at udøve et rimeligt skøn over Sagsøgers va-rige erhvervsevnetab. Sagsøger har i den forbindelse henvist til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (herefter AES) endnu ikke har truffet afgørelse om Sagsøgers varige erhvervsevnetab som føl-ge af arbejdsskaden. 18 Retten skal således også tage stilling til, om kravet på tabt arbejdsfortje- neste er bragt til ophør ved Banedanmarks udbetaling den 8. januar 2018. I den forbindelse skal retten vurdere, om der er hjemmel til at bringe kravet på tabt arbejdsfortjeneste til ophør ved at foretage udbeta-ling, og om det den 8. januar 2018 var muligt at udøve et rimeligt skøn over Sagsøgers varige erhvervsevnetab som følge af arbejdsska-den den 14. marts 2013. Såfremt retten finder, at kravet om yderligere erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste ikke er bragt til ophør ved udbetalingen den 8. januar 2018, skal retten dog ikke forholde sig til opgørelsen af kravet for perio- den 8. januar 2018 og frem. 3. GODTGØRELSE FOR SVIE OG SMERTE 3.1 Den omtvistede periode og det fremsatte krav I processkrift af 8. april 2019 og 3. februar 2020 og i erstatningsopgørel-se af 4. april 2019 (bilag 42) har Sagsøger anført, at kravet om yderligere svie- og smertegodtgørelse vedrører perioderne 14. marts 2013 til 20. marts 2013 og 18. april 2013 til 30. april 2014 (i alt 385 dage). Dette udgør i alt kr. 75.075,- i svie- og smertegodtgørelse (385 dage x kr. 195,- (2017 takst)). Den maksimale svie- og smertegodtgørelse i år 2017 udgør imidlertid kr. 75.000,-. Banedanmark har udbetalt kr. 25.350,- (eksklusive renter) i svie- og smertegodtgørelse til Sagsøger for perioderne 14. marts 2013 til 20. marts 2013 og 18. april 2013 til 22. oktober 2013. Parterne er således uenige om, hvorvidt Sagsøger er berettiget til yderligere svie- og smertegodtgørelse for perioden 22. oktober 2013 til 30. april 2014. 3.2 Sagsøger er ikke berettiget til svie- og smertegodtgørelse i perioden efter den 22. oktober 2013 Begrebet ”syg” i erstatningsansvars-lovens § 3, 1. pkt., skal forstås således, at skadelidte er berettiget til svie- og smertegodtgørelse, hvis skadelidte er syg og gennemgår en vis læge-lig behandling, herunder f.eks. genoptræning. Det bemærkes for en god ordens skyld, at Sagsøger alene har krævet yderligere godtgørelse for svie og smerte med henvisning til er- statningsansvarsloven § 3, stk.1., 1. pkt., jf. Sagsøgers proces-skrift af 8. april 2018, s. 4. 19 Det følger af praksis, f.eks. U.2012 2170.V, at der ved vurderingen skal lægges vægt på, hvornår den skadelidte var i stand til at genoptage sine normale aktiviteter, f.eks. skolegang, uddannelse, husligt arbejde eller lignende. Det fremgår af de kommunale journalnotater (bilag A, s. 4 og 6-7 samt bilag B, s. 2, 4 og 6), at Sagsøger kom i virksomhedspraktik på fuld tid som elektriker fra den 22. oktober 2013 til den 20. december 2013, og at han var i stand til at have et fremmøde på fuld tid. Det fremgår desuden af journalrapporten fra Aabenraa Kommune, at Sagsøger den 4. november 2013 oplyste (bilag A, s. 7), at han havde afsluttet sin træning ved fysioterapi, og at der ikke kunne gøres mere for at afhjælpe rygsmerterne. Når man er i stand til at have et fremmøde på fuld tid, er man ikke ”syg” i lovens forstand, og det er underordnet, om fremmødet sker i forbindelse med en virksomhedspraktik eller ved genoptagelse af det arbejde, som skadelidte var sygemeldt fra, jf. bl.a. FED 2015.193Ø og U 2011.1546V. Det skal desuden fremhæves, at der ikke er nogen lægelige oplysninger i sagen, som dokumenterer, at Sagsøger har været syg i lovens forstand herunder for, at han ikke var i stand til at genoptage sine nor-male aktiviteter i perioden 22. oktober 2013 til 30. april 2014 som følge af arbejdsskaden den 14. marts 2013. Det forhold, at Sagsøger havde rygsmerter i perioden efter den 22. oktober 2013, at han indtog smertestillende medicin for sine rygs-merter, og at han ikke havde noget overskud, når han kom hjem fra virksomhedspraktikken, indebærer ikke, at Sagsøger har været syg i lovens forstand, idet Sagsøger på trods af sine rygsmerter fuldt ud deltog i virksomhedspraktikken uden sygemeldinger i perio-den fra den 22. oktober 2013 til den til den 20. december 2013. Der er desuden intet grundlag for at antage, at hans tilstand blev forværret ef-ter den 20. december 2013. Det kan konstateres, at virksomhedspraktik-ken ophørte den 20. december 2013. Der kan i den forbindelse henvises til FED 2015.193Ø, hvor skadelidte ikke var sygemeldt, mens han var i aktiveringsforløb, selv om han hav-de ondt i ryggen og sov dårligt om natten. Retten fandt ikke grundlag for at yde skadelidte svie-og smertegodtgørelse - hverken efter første el-ler andet pkt. i erstatningsansvarslovens § 3. 20 Der kan derudover henvises til U 2011.1546V, hvor skadelidte deltog fuldt ud i revalidering på trods af, at hun var diagnosticeret med en tennisalbue og som følge heraf havde betydelige smerter ved belast-ning. Heller ikke i denne sag fandt retten grundlag for at tilkende ska-delidte svie-og smertegodtgørelse efter bestemmelsens 2. pkt. På denne baggrund gøres det gældende, at Sagsøger ikke er be-rettiget til yderligere svie- og smertegodtgørelse for perioden efter den 22. oktober 2013, fordi han fra denne dato ikke har været ”syg” i lovens forstand. Det forhold, at det fremgår af journalnotat af 11. juni 2014 fra egen læge (bilag 31, s. 57), at Sagsøger den 11. juni 2014 kontaktede egen læge pga. symptomer fra ryggen, kan ikke føre til et andet resultat. Parterne er enige om, at et eventuelt krav om yderligere godtgørelse for svie og smerte skal forrentes fra den 23. februar 2017. 4. ERSTATNING FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE 4.1 Den omtvistede periode og det fremsatte krav Kravet vedrørende yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er opgjort i erstatningsopgørelserne af 4. april 2019 (bilag 42, 47, 51 og 56). Kravet om yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedrører pe- rioden 1. januar 2014 til 7. januar 2018 og kravet udgør kr. 718.304,34. Det er Sagsøgers opfattelse, at hans månedlige indtægt i uar- bejdsdygtighedsperioden skal fastsættes på baggrund af hans tidligere kollegas, Vidnes, lønsedler. Sagsøger gør således gældende (bilag 42), at hans månedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 skal fastsættes på baggrund af hans tidligere kollegas, Vidnes, lønsedler for perioden 1. februar 2014 til 31. december 2014 (bilag 43). Sagsøger har på den baggrund fastsat den forventede må-nedlige indtægt i denne periode til kr. 54.171,12. Sagsøger gør desuden gældende (bilag 47), at hans månedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 skal fastsættes på baggrund af hans tidligere kollegas, Vidnes, lønsedler for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 (bilag 48). Sagsøger har på den baggrund fastsat den forventede må-nedlige indtægt i denne periode til kr. 55.883,09. 21 Sagsøger gør derudover gældende (bilag 51), at hans månedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 skal fastsættes på baggrund af hans tidligere kollegas, Vidnes, lønsedler for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 (bilag 52). Sagsøger har på den baggrund fastsat den forventede må-nedlige indtægt i denne periode til kr. 53.302,72. Sagsøger gør endvidere gældende (bilag 56), at hans månedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1. januar 2017 til 7. januar 2018 skal fastsættes på baggrund af hans tidligere kollegas, Vidnes, lønsedler for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 (bilag 57). Sagsøger har på den baggrund fastsat den forventede månedlige indtægt i denne periode til kr. 50.151,17. Det er Banedanmarks opfattelse, at det ved fastsættelsen af Sagsøgers forventede indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1. januar 2014 til 7. januar 2018 er mest retvisende at foretage skønnet over den forventede indtægt i perioden på baggrund af lønsedlerne for perioden 1. november 2012 til 31. marts 2013 (bilag H), da lønsedlerne er de mest repræsentative for Sagsøgers indtjeningsevne på tidspunktet for arbejdsskaden den 14. marts 2013. På den baggrund er det Banedanmarks opfattelse, at Sagsøger alene har godtgjort, at han ville have haft en månedlig indtjening på kr. 37.089,32 i uarbejdsdygtighedsperioden. Banedanmark kan tilslutte sig, at de anførte udbetalinger (den faktiske indkomst i perioden) i erstatningsopgørelserne af 4. april 2019 (bilag 42, 47, 51 og 56) i form af løn, pension, dagpenge og foreløbig erhvervsev- netabsydelse for perioden 1. januar 2014 til 7. januar 2018 er opgjort korrekt. Parterne er således alene uenige om, hvilken månedlig indtægt i uar- bejdsdygtighedsperioden 1. januar 2014 til 7. januar 2018, der skal læg- ges til grund ved beregningen af Sagsøgers erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for samme periode. Hvis retten finder, at Sagsøger alene har godtgjort, at han ville have haft en månedlig indtjening på kr. 37.089,32 i uarbejdsdygtigheds-perioden, er han således ikke berettiget til yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis retten omvendt finder, at Sagsøgers må-nedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden skal fastsættes på bag-grund af hans tidligere kollegas, Vidnes, lønsedler, er Sagsøger berettiget til yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med i alt kr. kr. 718.304,34 for perioden. 22 4.2 Fastsættelse af Sagsøgers forventede månedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden. Det følger af erstatningsansvarslovens § 2, at den tabte arbejdsfortjene-ste skal opgøres på baggrund af den indtægt, som skadelidte kan doku- mentere, at han ville have haft i uarbejdsdygtighedsperioden. Ville skadelidte fortsat være i samme ansættelse, var ulykken ikke sket, og var han fastlønnet, kan den tabte arbejdsfortjeneste dog sædvanlig-vis fastsættes med stor nøjagtighed på baggrund af lønsedler. I tilfælde, hvor indtægterne ville have været svingende og derfor ikke kan fast-sættes med nøjagtighed, udøves i stedet et skøn. Der gælder ingen sær-lige retningslinjer for skønnet. Såfremt skadelidte mener, at hans indtægter ville være steget i uar- bejdsdygtighedsperioden, kan det blandt andet sandsynliggøres ved er- klæringer fra en arbejdsgiver. Ved fastsættelsen af Sagsøgers tabte arbejdsfortjeneste skal der således foretages en vurdering af, om Sagsøger i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at han ville have haft den samme løn som sin kollega, Vidne, i uarbejdsdygtighedsperioden. 4.3 Banedanmarks fastsættelse af Sagsøgers forventede indtje-ning i uarbejdsdygtighedsperioden Indledningsvist skal det fremhæves, at Banedanmark har foretaget be- regningen af Sagsøgers indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden på baggrund af lønsedlerne for perioden 1. november 2012 til 31. marts 2013 (bilag H), fordi disse lønsedler var de eneste, som Sagsøger, på trods af adskillige opfordringer (e-mail af 31. oktober 2016 (bilag K), e-mail af 29. marts 2017 (bilag L)), havde fremsendt til Banedanmark på udbetalingstidspunktet den 8. januar 2018. Samtlige lønsedler fra 2012 (bilag 63) er således først blevet fremlagt ved processkrift af 8. april 2019 - næsten tre år efter, at Banedanmark anerkendte ansvaret for arbejdsskaden (den 11. maj 2016). På denne baggrund har Banedanmark foretaget sin vurdering af Sagsøgers indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden på baggrund af lønsedlerne for perioden 1. november 2012 til 31. marts 2013 (bilag H). Det er desuden Banedanmarks opfattelse, at det er mest retvisende at fastsætte Sagsøgers indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden på baggrund af de 5 seneste lønsedler inden arbejdsskaden. Det skyldes især det forhold, at Sagsøger havde en betydelig ekstraindtje- 23 ning i de første måneder af 2012, hvorfor den samlede indtægt for 2012 ikke er retvisende for Sagsøgers indtægt i uarbejdsdygtigheds-perioden. Det fremgår af Sagsøgers lønsedler for perioden 1. november 2012 til 31. marts 2013 (bilag H), at han i 2012 tjente i alt kr. 532.189,00, hvilket svarer til en gennemsnitlig månedsløn på kr. 44.349,00 (eksklusi-ve 15 % pension). Sagsøger har tilsyneladende haft en betydelig ekstraindtægt i begyndelsen af 2012, idet hans månedlige grundløn var på kr. 26.988,83. På baggrund af lønsedlerne fra november og december 2012 kan det konstateres, at han som følge af natarbejde, overarbejde, rådighedstil-læg samt weekend- og helligdagstillæg har haft en ekstraindtjening på henholdsvis kr. 11.722,87 og kr. 3.572,08 for november og december 2012. Lønsedlerne for januar, februar og marts 2013 kan også inddrages, når der skal foretages et skøn over, hvor meget Sagsøger ville have tjent uden arbejdsskaden den 14. marts 2013. Det fremgår af lønsedlerne for januar, februar og marts 2013, at Sagsøger havde en ekstraindtjening på henholdsvis kr. 0,-, kr. 973,14 og kr. 7.122,07 for januar, februar og marts 2013. På baggrund af de fem lønsedler kan det lægges til grund, at Sagsøger havde en gennemsnitlig månedlig ekstraindtjening på kr. 4.678,- i en cirka 5 måneder lang periode inden arbejdsskaden. Hertil kommer et ferietillæg på 12,5 % af ekstraindtjening i alt (kr. 4.678,- x 1,125) = kr. 5.262,75. Hvis marts måned ikke inddrages i perioden (arbejdsskaden skete den 14. marts 2013), havde han en gennemsnitlig månedlig ekstraindtjening på kr. 4.067,02 i en 4 måneder lang periode inden arbejdsskaden. Af lønsedlerne fremgår det desuden, at grundlønnen var uændret i 2013. Det kan konstateres, at oplysningerne i de fremlagte lønsedler ikke stemmer overens med oplysningerne om den samlede indtægt i 2012. Banedanmark har derfor lagt til grund, at Sagsøger enten har modtaget en række ekstraordinære indbetalinger, eller at han har ud-ført ekstraordinært meget overarbejde i første halvår af 2012, hvorfor 24 oplysningerne om hans samlede indtægt i 2012 ikke er retvisende for hans forventede indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden. På denne baggrund er det Banedanmarks vurdering, at Sagsøger alene har godtgjort, at han ville have haft en månedlig indtjening på (kr. 5.262,75 + kr. 26.988,83) = kr. 32.251,58 i uarbejdsdygtighedsperio-den. Hertil kommer et arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 15 %, hvorefter Sagsøger ville have haft en månedlig indtjening på i alt (kr. 32.251,58 x 1,15) = kr. 37.089,32 i uarbejdsdygtighedsperioden. 4.4 Sagsøgers fastsættelse af hans forventede månedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden er ikke retvisende Sagsøger har med processkrift af 8. april 2019 fremlagt samtlige af sine lønsedler fra 2012 (bilag 63) samt kopi af Sagsøgers tidli-gere kollegas, Vidnes, lønsedler for perioden 1. februar 2014 til 31. december 2017 (43, 48, 52 og 57). Som skitseret ovenfor er det Sagsøgers opfattelse, at hans forventede indtægt i uarbejdsdygtig-hedsperioden skal fastsættes på baggrund af hans tidligere kollegas lønsedler. Det bestrides, at den tidligere kollegas lønsedler (43, 48, 52 og 57) kan lægges til grund ved fastsættelsen af Sagsøgers forventede ind-tægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1. januar 2014 til 7. januar 2018. Det skyldes bl.a. det forhold, at det fremgår af den tidligere kollegas lønsedler, at han havde en ekstra-indtjening på henholdsvis kr. 30.048,72, kr. 30.418,58, kr. 20.343,76, kr. 0, kr. 25.258,64 og kr. 35.906,55 for oktober, november og december 2014 og januar, februar og marts 2015 (bilag 43, s. 17-21, og 48, s. 1-6) (i alt kr. 141.976,25 i ekstraindtje-ning for perioden). Det fremgår af Sagsøgers lønsedler for den samme periode 2 år tidligere, at han havde en ekstra-indtjening på henholdsvis kr. 23.470,28, kr. 11.722,87, kr. 3.572,08, kr. 0, 973,14 og kr. 7.122,07 for okto-ber, november og december 2012 og januar, februar og marts 2013 – de sidste 6 måneder inden skaden (i alt kr. 46.860,44 i ekstraindtjening for perioden). På baggrund af de fremlagte lønsedler, som det er muligt at sammenlig-ne, kan det således konstateres, at Sagsøgers indtjeningsevne på skadestidspunktet ikke er sammenlignelig med den tidligere kollegas indtjeningsevne, idet den tidligere kollegas ekstraindtjening i den sam- 25 me periode 2 år senere var mere end 3 gange højere end Sagsøger ekstraindtjening. Hertil kommer, at det fremgår af den tidligere kollegas lønseddel for maj 2014 (bilag 43, s. 7), at den tidligere kollega fik udbetalt kr. 7.047,86 for ”UA-Betaling Gammelt år” , og at han fik udbetalt kr. 6.182,86 for ”Særlig feriegodtgørelse” . Det fremgår af lønsedlen for juli 2014 (bilag 43, s. 11), at den tidligere kollega fik udbetalt kr. 10.497,50 for ”Ej af- holdt særlige feriedag” . Lignende tillæg fremgår af lønsedlerne for 2015- 2017 (bilag 48, 52 og 57). Der er intet grundlag for at antage, at dis-se tillæg ville have været indeholdt i Sagsøgers forventede ind-tægt i uarbejdsdygtighedsperioden. Banedanmark gør således gældende, at det ved fastsættelsen af Sagsøgers forventede indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1. janu-ar 2014 til 7. januar 2018 er mest retvisende at foretage skønnet på bag-grund af lønsedlerne for perioden 1. november 2012 til 31. marts 2013 (bilag H), da lønsedlerne er de mest repræsentative for Sagsøgers indtjeningsevne på tidspunktet for arbejdsskaden den 14. marts 2013. Sagsøger har derfor alene godtgjort, at han ville have haft en månedlig indtjening på kr. 37.089,32 i uarbejdsdygtighedsperioden. Til støtte for Banedanmarks anbringende om, at hans tidligere kollegas lønsedler ikke kan lægges til grund ved fastsættelsen af Sagsøgers forventede indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden, men at fastsæt-telsen derimod skal ske på baggrund af lønsedlerne for perioden 1. november 2012 til 31. marts 2013 (bilag H), kan der henvises til FED 2008.285V, hvor erstatning for tabt arbejdsfortjeneste blev baseret på et gennemsnit af indtjeningen i de seneste måneder før skaden. Der kan desuden henvises til FED 2002.2249V, hvor skadelidte ligeledes gjorde gældende, at beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste skulle opgøres på baggrund af hans kollegas indtjening i skadelidtes uarbejdsdygtighedsperiode, idet skadelidte og hans kollega arbejdede for den samme fiskeskipper. Heroverfor gjorde arbejdsgiveren gælden-de, at skadelidtes arbejdsmønster forinden ulykken viste, at han i perio-den inden skaden ikke havde påtaget sig samme merarbejde som kolle-gaen. Ved fastsættelse af erstatningens størrelse tog landsretten udgangs-punkt i den arbejdsrytme, som skadelidte havde haft forud for ulykken, og retten fandt det således ikke godtgjort, at skadelidte ville have påta-get sig merarbejde i samme omfang som kollegaen. 26 Sammenfattende gøres det gældende, at den tidligere kollegas lønsedler (43, 48, 52 og 57) ikke kan lægges til grund ved fastsættelsen af Sagsøgers forventede indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1. januar 2014 til 7. januar 2018, og at den forventede månedlige indtægt i uar- bejdsdygtighedsperioden i stedet skal fastsættes på baggrund af de se- neste 5 lønsedler inden arbejdsskaden, hvilket medfører, at Sagsøgers forventede indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden skal fastsæt-tes til kr. 37.089,32. Derfor har Sagsøger allerede modtaget den erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som han er berettiget til. … 5. Sagsøgers RET TIL ERSTATNING FOR TABT AR- BEJDSFORTJENE-STE ER BRAGT TIL OPHØR DEN 8. JANUAR 2018 5.1 Banedanmark er berettiget til at bringe kravet på tabt arbejdsfortje- neste til ophør ved at foretage et skøn over erhvervsevnetabet og foreta-ge udbetaling i overensstemmelse hermed Sagsøgers krav på tabt arbejdsfortjeneste er bragt til ophør ved udbetalingen den 8. januar 2018, idet Banedanmark på dette tidspunkt på et forsvarligt grundlag skønnede Sagsøgers varige erhvervsevnetab til 20 % og udbetal-te erstatning i overensstemmelse hermed. Det bevirker ikke i sig selv nogen forskel, at skaden er omfattet af ar- bejdsskadesikringen. Principperne i U.2008.1386H og U.2008.2601H om, at skadevolder kan bringe retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør, hvis skadevolder på et forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning i overensstemmelse hermed, gælder således også i sager om differenceerstatning. Det fremgår eksplicit af præmisserne i U.2010.1797Ø, at der ikke er grundlag for at forstå Højesterets udtalelser i U.2008.1386H og U.2008.2601H således, at de alene vedrører skader, der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Dette følger desuden af præmisserne i U.2010.2771V. Det bemærkes, at den anvendte fremgangsmåde er i overensstemmelse med principperne i U.2009.138.H om, at der skal være sammenfald mel- lem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører og det tidspunkt, hvor retten til erstatning for erhvervsevnetab indtræder, idet Banedanmark netop har betalt erstatning for tabt ar- 27 bejdsfortjeneste helt frem til tidspunktet for udbetalingen af erhverv- sevnetabserstatningen. Det forhold, at der er udøvet et kvalificeret men forkert skøn over stør- relsen af erhvervsevnetabet, er uden betydning i relation til ophør af retten til tabt arbejdsfortjeneste men kan eventuelt udløse rente-pligt ef-ter § 16, stk. 2, af det større beløb, jf. U.2001.352H. Det forhold, at AES på det foreliggende fortsat ikke har fastsat Sagsøgers varige erhvervsevnetab 7 år efter arbejdsskaden, understøtter i det hele, at Banedanmark var i sin gode ret til at foretage sin egen skønsmæssige vurdering af erhvervsevnetabet og foretage udbetaling for dermed at bringe kravet om yderligere tabt arbejdsfortjeneste til standsning. På denne baggrund fastholdes det, at Sagsøgers ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er bragt til ophør ved udbetalingen den 8. ja-nuar 2018. 5.2 Den skønsmæssige fastsættelse af Sagsøgers erhvervsev-netab er foretaget på et forsvarligt grundlag, og skønnet er rimeligt Det er Banedanmarks opfattelse, at det den 8. januar 2018 var muligt at udøve et rimeligt skøn over Sagsøgers varige erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden den 14. marts 2013. På grundlag af en række helbredsmæssige og erhvervsmæssige fakto-rer, herunder navnlig de lægelige og kommunale oplysninger (bilag A-G og 20), var det på udbetalingstidspunktet Banedanmarks vurdering, at Sagsøger havde et sikkert varigt erhvervsevnetab på 20 % som følge af arbejdsskaden den 14. marts 2013. På det foreliggende grundlag er der fortsat ikke noget, som indikerer, at Sagsøger den 8. januar 2018 ikke var helbredsmæssig udredt, el-ler at han ikke var tilstrækkeligt arbejdsprøvet. Det er Banedanmarks opfattelse, at Sagsøger på udbetalingstids-punktet kunne vende tilbage til en fuldtidsstilling som elektriker, hvis stillingen i øvrigt var indrettet med de rette skånehensyn. Dette under-støttes af, at han kom i virksomhedspraktik på fuld tid som elektriker fra den 22. oktober 2013 til den 20. december 2013, og at han var i stand til at have et fremmøde på fuld tid. Det bemærkes i den forbindelse, at Sagsøgers afskedigelse fra Banedanmark ikke kan anses som et udtryk for, at han ikke var i stand 28 til at vende tilbage til sin stilling med de rette skånehensyn, idet han i perioden fra sygemeldingen den 19. april 2013 og frem til hans afskedi- gelse i maj 2014 ikke forsøgte at vende tilbage til sin stilling hos Ba- nedanmark. Det forhold, at det fremgår af replikken, at han angiveligt har ringet til sin værkfører, som oplyste, at han ikke kunne vende tilbage til sin stil-ling, hvis ikke han var 100% rask, kan ikke føre til et andet resultat, idet en - i øvrigt udokumenteret - telefonopringning ikke kan betragtes som et egentligt forsøg på at vende tilbage til sin stilling med de rette skåne- hensyn. Grundet Sagsøgers skånehensyn var det på udbetalingstids-punktet Banedanmarks opfattelse, at han ikke var i stand til at oppebæ-re det samme antal overarbejdstimer, som han var i stand til før arbejds-skaden. Overarbejde udgjorde en stor del af Sagsøgers løn forin-den arbejdsskaden, men det var samtidig Banedanmarks vurdering, at han på grund af sin erfaring havde gode muligheder for at blive ansat i en stilling med et ansvar og en indtjening, der væsentligt overstiger den grundløn, som han modtog hos Banedanmark inden arbejdsskaden. På denne baggrund er det Banedanmarks skøn, at Sagsøger ville være i stand til at oppebære en månedsløn i en stilling som elektriker, der udgør skønsmæssigt 4/5 af hans indtægt før skaden. Banedanmark har således vurderet, at Sagsøger den 8. januar 2018 havde et va-rigt erhvervsevnetab på 20 %. Dette skøn afviger ikke væsentligt fra AES afgørelser om det midlertidi-ge erhvervsevnetab på 30 procent (bilag 18, 21 og 22), der imidlertid ik-ke er begrundet nærmere. Det skal desuden bemærkes, at Sagsøger ikke har fremlagt no-gen oplysninger, som tilsiger, at hans helbredsmæssige og/eller er- hvervsmæssige forhold har ændret sig siden december 2013. Det skal fremhæves, at indholdet af AES’ midlertidige afgørelser af 14. april 2014, 20. oktober 2015 og 18. april 2017 (bilag 18, 21 og 22) under- støtter, at hverken Sagsøgers helbredsmæssige eller erhvervs-mæssige forhold har ændret sig siden december 2013. På baggrund af Sagsøgers besvarelse af opfordring (A og D-E) kan det desuden konstateres, at Sagsøger alene har gennemført en enkelt arbejdsprøvning af en måneds varighed (fra 24. april 2015 til 24. maj 2015) i perioden fra den 20. december 2013 og frem til udbeta- lingstidspunktet den 8. januar 2018. Det kan desuden konstateres, at 29 Sagsøger fortsat ikke har dokumenteret, at han siden arbejdsskaden har søgt relevante stillinger med de rette skånehensyn. Det er Banedanmarks opfattelse, at der på udbetalingstidspunktet er udøvet et rimeligt skøn, og at der ved udøvelsen af dette skøn forelå et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag for dets udøvelse. Den omstæn- dighed, at AES efterfølgende måtte nå frem til en anden og endelig er- hvervsevnetabsprocent, kan ikke føre til, at dette skøn ikke kan anses som forsvarligt udøvet. Det skal endvidere fremhæves, at Sagsøger på udbetalingstids-punktet havde været berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i over 4 år, og at det fremgår af forarbejderne til erstatningsansvarslo-vens § 2, at det er forudsat, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste nor-malt højest vil blive udbetalt i ca. 2 år, hvorefter det normalt vil være muligt at fastsætte erhvervsevnetabet. Det skal også fremhæves, at Banedanmarks skøn er foretaget den 8. ja- nuar 2018 (næsten 5 år efter skaden), og at skønnet er foretaget på bag- grund af en række helbredsmæssige og erhvervsmæssige faktorer, her- under navnlig de lægelige og kommunale oplysninger (bilag A-G, 20 og 31), hvilket er det grundlag, som vurderingen af erhvervsevnetabet skal foretages på baggrund af, jf. f.eks. FED2011.54V og FED2011.118Ø. Banedanmark har således foretaget et skøn over Sagsøgers er- hvervsevnetab på et forsvarligt grundlag, og da der samtidig er udbe-talt erstatning for erhvervsevnetab i overensstemmelse med det udøve-de skøn, er Sagsøgers krav på tabt arbejdsfortjeneste bragt til op-hør ved udbetalingen den 8. januar 2018. Det skal i den forbindelse fremhæves, at det forhold, at der er udøvet et kvalificeret men forkert skøn over størrelsen af erhvervsevnetabet, fordi AES fastsætter det endelig erhvervsevnetab anderledes, er uden betyd- ning i relation til ophør af retten til tabt arbejdsfortjeneste, men det kan eventuelt udløse rentepligt efter § 16, stk. 2, af det større beløb, jf. U.2001.352H. Hvis erhvervsevnetabserstatningen er udbetalt, og det senere viser sig, at Sagsøger har et lavere erhvervsevnetab end forudsat af Ba-nedanmark, kan den overskydende erstatning ikke kræves tilbagebetalt eller modregnet.…” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøgte har under sagen frafaldet et anbringende om forrentningen 30 af kravet om yderligere erstatnings for tabt arbejdsfortjeneste. Parterne har un-der hovedforhandlingen oplyst, at der ikke er tvist om renteberegningen. Rettens begrundelse og resultat Vurderingen af det fremsatte krav på svie og smerte afhænger af, hvorvidt Sagsøger har været ”syg” i erstatningsansvarslovens § 3’s forstand. Efter forarbejderne til bestemmelsen skal begrebet ”syg” forstås således, at skadelidte skal være sygemeldt og undergivet en vis form for behandling. Det er ubestridt, at Sagsøger ikke mødte på arbejde hos Banedanmark i perioden, fra arbejdsskaden indtrådte den 14. marts 2013, og til han blev opsagt. Retten finder derfor som udgangspunkt, at Sagsøger må anses for at ha-ve været sygemeldt og dermed ”syg” i lovens forstand. Retten lægger videre på baggrund af de lægelige oplysninger til grund, at Sagsøger i den omhandlede periode var i behandling med smertestillende medicin. Under hensyn hertil og til formålet med virksomhedspraktikken, finder retten efter en samlet vurdering, at Sagsøgers deltagelse i virksomhedspraktik i perioden 22. oktober 2013 til 20. december 2013 ikke kan føre til, at Sagsøger ikke kan anses som ”syg” i den omhandlede periode. Retten har herved lagt vægt på, at Sagsøger ikke var i stand til at genoptage sine sædvanli-ge aktiviteter, herunder arbejdet hos Banedanmark. Sagsøger har dermed krav på godtgørelse for svie og smerte i hele den periode, kravet vedrører, jf. erstatningsansvarslovens § 3, 1. pkt. Vurderingen af, hvilken indtægt der skal lægges til grund for opgørelsen af tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. januar 2014 til 7. januar 2018, skal beregnes med udgangspunkt i den lønindtægt, Sagsøger ville have haft, hvis han ikke var kommet til skade. Udgangspunktet er, at de tillæg, herunder overar-bejdsbetaling og søn- og helligdagsbetaling, som skadelidte kunne påregne at oppebære, medregnes ved opgørelsen. Retten finder, at Sagsøger ved de fremlagte lønsedler, herunder de løn-sedler, der vedrører Vidne, sammenholdt med Sagsøgers og Vidnes forklaringer om indtægtsniveauet for dem begge, har løftet sin bevisbyrde for, at hans lønindtægt efter en skønsmæssig vurdering ville have været som opgjort i erstatningsopgørelserne (bilag 42, 47, 51 og 56). Retten finder på den baggrund, at Sagsøgers krav på tabt arbejdsfortje-neste i perioden kan opgøres til 718.304,34 kr. 31 For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt pligten til at udbetale tabt arbejds- fortjeneste er ophørt ved Banedanmarks udbetaling den 8. januar 2018, bemær-ker retten indledningsvist, at erstatningsansvarslovens § 2 må antages at inde-holde hjemmel for Banedanmark til at skønne over Sagsøgers erhverv-sevnetab, uanset det forhold, at sagen også er omfattet af arbejdsskadeforsik-ringsloven. Retten har herved lagt vægt på de hensyn, der ligger bag erstat-ningsansvarslovens § 2. Retten finder videre, at det under sagen er godtgjort, at der den 8. januar 2018 var et tilstrækkeligt forsvarligt grundlag for udøvelse af skønnet, uanset det for-hold, at der stadigt alene foreligger en midlertidig vurdering af erhvervsevneta-bet. Retten har herved lagt vægt på, at det af de lægelige oplysninger fremgår, at der i en længere periode ikke har været helbredsmæssige ændringer, hvilket støttes af Sagsøgers forklaring, ligesom der ikke er dokumenteret er-hvervsmæssige ændringer over en længere periode. Efter en samlet vurdering finder retten dog ikke, at Banedanmark har godtgjort, at det skøn, der blev foretaget, i rimeligt omfang tog hensyn til de forhold, der er anført i arbejdsskadeforsikringslovens § 17, stk. 2, jf. også erstatningsansvars- lovens § 5, stk. 2. Retten har herved lagt vægt på, at Arbejdsmarkedets Er- hvervsforsikring den 18. april 2017 midlertidigt fastsatte erhvervsevnetabet til 30 %. På den baggrund finder retten, at Sagsøgers ret til tabt arbejdsfortjeneste ikke blev bragt til ophør med udbetalingen den 8. januar 2018. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 80.000 kr. + moms, til dækning af retsafgift med 27.680 kr. og af øvrige udgifter med 1.912 kr., i alt 129.592 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Banedanmark tilpligtes at betale til Sagsøger kr. 767.944,45 med tillæg af procesrente af kr. 60.035,73 fra den 23. februar 2017, af kr. 369.041,68 fra den 6. juli 2017, af kr. 153.924,56 fra den 7. marts 2018, af kr. 2.043,26 fra den 11. januar 2019 samt af kr. 182.899,22 fra 8. april 2019. Banedanmark tilpligtes at anerkende, at Banedanmark ikke med udbetaling af erhvervsevnetabserstatning den 8. januar 2018 har bragt forpligtelsen til at beta-le tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Banedanmark skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 129.592 kr. kr. 32 Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 22. september 2020 Sag BS-9025/2017-KBH Mandatar DANSK JERNBANEFORBUND for <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Henrik Juel Halberg) mod Banedanmark (advokat Aleksander Lind) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 25. oktober 2017. Sagen vedrører krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i anledning af en arbejdsulykke; <anonym>Sagsøger</anonym> var udsat for den 14. marts 2013. <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om, at Banedanmark tilplig-tes at betale 767.944,45 kr. til <anonym>Sagsøger</anonym> med tillæg af procesrente afkr: 60.035,73 fra den 23. februar 2017, af kr. 369.041,68 fra den 6.juli 2017, afkr. 153.924,56 fra den 7.marts 2018, af kr. 2.043,26 fra den 11.januar 2019 samt af kr. 182.899,22 fra 8. april 2019 <anonym>Sagsøger</anonym> har endvidere nedlagt påstand om, at Banedanmark tilpligtes at anerkende; at Banedanmark ikke med udbetaling af erhvervsevnetabserstat-ning den 8.januar 2018 har bragt forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjene-ste til ophør: Sagsøgte_Banedanmark; har nedlagt fremsat påstand om frifindelse; subsidiært om betaling af et af retten fastsat mindre beløb . Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen; at <anonym>Sagsøger</anonym> der var ansat ved Banedanmark som tjenestemand, den 14.marts 2013 var udsat for en arbejdsulykke. Han blev som følge af ulykken sygemeldt. Banedanmark har anerkendt skaden som en arbejdsskade. Fra den 22. oktober 2013 til 20. december 2013 var <anonym>Sagsøger</anonym> i kommunal virksomhedspraktik. Han havde fremmøde på fuld tid. Ved skrivelse af 26. februar 2014 blev <anonym>Sagsøger</anonym> opsagt til fratræden med udgangen af maj 2014. Den 18. april 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidig afgørelse om, at <anonym>Sagsøgers</anonym> erhvervsevne midlertidigt blev vurderet nedsat med 30 procent. Der er fortsat ikke truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetabet. Den 8.januar 2018 udbetalte Banedanmark 830.619,10 kr,, der blandt andet skulle dække erhvervsevnetabserstatning, idet Banedanmark fandt det forsvar-ligt at skønne over <anonym>Sagsøgers</anonym> erhvervsevnetab. Banedanmark fastsatte det varige erhvervsevnetab til 20 % Der er under sagen dokumenteret lægelige akter. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at han arbejdede hos Banedanmark som sik-ringsmontør Sikringsmontør er en 4-årig uddannelse; der kommer oven i en uddannelse som elektriker. Han arbejdede med alt det, der har med elektricitet at gøre; sporskifter; signaler mv. Man arbejdede som udgangspunkt fra kl. 7.00 til 14.24. Herudover havde han rådighedsvagter fra kl. 14.24 til kl. 7.00 næste morgen: Rådighedsvagterne ho- noreredes særskilt. Principielt kunne man køre 7 vagter i et stræk, hvis der var brug for det. Hvis et eller andet var gået i stykker; skulle de kunne rykke ud med det samme. Det kunne være kl. 03.00 om natten. Udover tillægget for at stå til rådighed fik de tillæg, når de faktisk blev kaldt ud. Det blev honoreret som overarbejde. Man arbejde normalt sammen i teams på 2 personer. De arbejde i et større team på 5 personer Han har arbejdet sammen med <anonym>Vidne</anonym> De har samme uddannelse og havde samme stillingsbetegnelse. Hvis <anonym>Sagsøger</anonym> var blevet hos Ba-nedanmark; ville han have tjent det samme som <anonym>Vidne</anonym> De tjente no-genlunde det samme alle 5 i teamet. I perioden op til ulykken havde han ikke rådighedsvagter på grund af omlæg - ninger på arbejdet. Den 14. marts 2013 skulle han sammen med en kollega skifte en bom ved en jer- nbaneoverskæring Bommen var ved at blive tabt, 0g <anonym>Sagsøger</anonym> fik et vrid i ryggen. Han fik vedvarende smerter: Han tog først noget ferie for at kom-me sig, men måtte så sygemelde sig. Smerterne var der hele tiden. Han fik forskellige behandlinger; blandt andet fy- sioterapi 0g massage. Det lindrede, men smerterne vendte tilbage igen. Han prøvede mange ting for at komme af med smerterne, blandt andet akupunktur og kiropraktisk. Det hjalp i perioder; men smerterne kom igen. Han drøftede tilbagevenden til arbejde med Banedanmark . Han ville gerne star-te langsomt op, således at han prøvede på nedsat tid først. Han fik en melding om, at hvis han ikke kunne komme tilbage på fuld tid, kunne han ikke komme tilbage. Han ved ikke, hvorfor han ikke kunne få nedsat tid På et tidspunkt var han i arbejdspraktik på et hospital. Han mødte ind om mor- genen og fik sine opgaver. Han havde 7 timer hver dag: Det var et specielt sted; man kunne sætte sig ned og tage pauser en gang i mellem. Han udførte lette op- gaver; skiftede pærer og lignende. Han tog smertestillende medicin hver dag under praktikken. Når han kom hjem; var han nødt til at lægge sig. Han udførte genoptræningsøvelser der hjemme i en lang periode. Han er dog stoppet med det nu. Det har ingen effekt længere. Kommunen raskmeldte ham på et tidspunkt:. Det overraskede ham. Han følte; at de kasserede alle lægeerklæringer. Han har fortsat smerter. Det gør ondt i ryggen og hoften. Han tager fortsat smertestillende medicin Han har forsøgt at finde arbejde. Han søger arbejde som elektriker; lagerarbej-der; monteringsarbejder mv. Han har søgt både på opslag og uopfordret. Han har sendt over 200 ansøgninger. Da han nåede 200 ansøgninger; holdt han op med at tælle. En arbejdsgiver er ikke interesseret i en medarbejder; der har en rygskade. Han mener ikke, at han kan tjene 80 % af det, han tjente tidligere. Han kan ikke påtage sig arbejde 30 timer om ugen. <anonym>Vidne</anonym> har som vidne forklaret, at han har været og fortsat er ansat i Ba-nedanmark som sikringsmontør: Han har været ansat siden 1980. Han arbejde sammen med <anonym>Sagsøger</anonym> indtil denne blev sygemeldt. De har arbejdet på samme hold og været del af det samme team. De havde ikke faste makkere, når de arbejdede i hold De havde forskellige vagter; der blev fordelt blandt andet efter erfaring, således at de, der havde stor erfaring skulle arbejde sammen med de, der ikke havde så stor erfaring. Både <anonym>Sagsøger</anonym> og vidnet selv havde stor erfaring 0g skulle derfor have nogen med, der havde mindre erfa-ring end dem selv. Men de har også arbejdet sammen nogen gange. Man uddannes først til elektriker; 0g derefter tager man en overbygningsud- dannelse på 4 år for at blive sikringsmontør. Opgaverne som sikringsmontør er blandt andet fejlretning for eksempel ved ka- belfejl og hærværk 0g almindelig vedligeholdelse af elektriske installationer; Man havde vagter hver 4. uge. Man dækkede også hinanden ved ferie og syg-dom: De havde rådighedsvagter, hvor de kunne risikere at blive kaldt ud med det samme. De blev honoreret for rådighedsvagter Hvis de blev kaldt ud på en vagt, blev det særskilt honoreret som overarbejde. Det, der er anført som "ud-kaldstimer? blev kaldt overarbejde tidligere. Det gjorde ingen forskel i indtje-ningen: Vidnet mener; at han og <anonym>Sagsøger</anonym> havde lige mange timer set over et år. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: AD PÅSTANDENE Påstand 1 udgøres af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1.januar 2014 til 8. januar 2018 samt godtgørelse for svie 0g smerte for perioden 22. oktober 2013 til 30. april 2014. Parterne er enige om, at sagsøger ikke er afskåret fra at fremsætte yder- ligere krav på erstatning efter 8. januar 2018, såfremt retten måtte nå 5 frem til, at sagsøgte ikke har standset forpligtelsen til at betale tabt ar - bejdsfortjeneste ved at udbetale erhvervsevnetabserstatning. TVISTEN Sagen handler om sagsøgers krav på erstatning og godtgørelse i anled- ning af en arbejdsulykke indtruf fet den 14. marts 2013. Sagsøger blev som følge af ulykken sygemeldt. Sagsøgte har anerkendt ansvaret. Parterne er overordnet uenige om følgende forhold; - hvorvidt sagsøger var syg i erstatningsansvarsloven § 3’ s forstand og dermed er berettiget til godtgørelse for svie og smerte for perioden 22. oktober 2013 til 30. april 2014 (1a) - fastsættelse af sagsøgers forventede månedlige indtægt i uarbejdsdyg- tighedsperioden (1b) - hvorvidt sagsøgte har standset forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved at skønne og udbetale erstatning for erhverv- sevnetab den 8. januar 2018 (2a) og - hvorvidt der forelå et forsvarligt grundlag til at skønne over erhverv- sevnetabet den 8. januar 2018 (2b) 1a. Godtgørelse for svie og smerte Godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvarsloven § 3, stk.1., 1. pkt. forudsætter , at skadelidte er syg og under givet behandling. Det er sagsøgtes opfattelse, at sagsøgers deltagelse i kommunal virk- somhedspraktik den 22. oktober 2013 afskar sagsøger fra yderligere krav på godtgørelse for svie og smerte, idet han må betragtes som rask i perioden. V irksomhedspraktikker har til formål at afdække en bor gers erhvervsevne i forbindelse med ulykker , skader eller sygdom, og kan ikke ligestilles med revalidering eller aktivering som forfølger andre so-ciale-, uddannelsesmæssige eller erhvervsmæssige formål. Sagsøgers deltagelse i virksomhedspraktikken skulle afdække hans resterhverv-sevne og skånebehov som følge af arbejdsulykken. Af bilag A, s.9 fremgår det, at virksomhedspraktikken netop afdækkede skånehensyn i forhold til tunge løft og foroverbøjede arbejdsstillinger i længere tid ad gangen. Sagsøger er ikke enig i, at pligtig deltagelse i virksomhedspraktik på fuldtid afskærer sagsøger fra yderligere krav om godtgørelse for svie 0g smerte. Derimod er det en forudsætning; at sagsøger var syg i lovens forstand, således at han var sygemeldt samt undergivet behandling . Sagsøger blev opsagt af sagsøgte og fratrådte sin stilling i maj 2014, jf opsigelsesbrev af 26. februar 2014 bilag 38. Henset til at sagsøgte var ar- bejdsgiver for sagsøger frem til maj 2014 _ og dermed bekendt med hans sygemelding må det antages, at sagsøgte anerkender; at sagsøger var lovligt sygemeldt i perioden; idet der ikke er oplysninger om indsi-gelser fra sagsøgte og ej heller gennemført ansættelsesretlige konse-kvenser for ulovlig udeblivelse fra arbejdet. Speciallægeerklæring af 5. december 2013, bilag C, slår fast at sagsøger var 1 behandling med smertestillende medicin for sine rygsmerter; Sagsøgte var under direkte lægelig behandling frem til 7.november 2013, hvorefter han overgik til medicinsk smertestillende behandling, jf. bilag 20, samt bilag 62, hvor det fremgår; at sagsøger fortsat havde et forbrug af smertestillende præparater, herunder morfinlignende medi-cin: Det gøres derfor gældende, at sagsøger havde krav på godtgørelse for svie og smerte frem til 30. april 2014, subsidiært frem til 30. april 2014 med undtagelse af perioden 22. oktober 2013 til den 20. december 2013,hvor han var i virksomhedspraktik 0g mere subsidiært frem til 7. november 2013 til hvilket tidspunkt han var under direkte lægelig be-handling. lb Fastsættelse af sagsøgers_forventede månedlige indtægt i uarbejds dygtighedsperioden Det er sagsøgers opfattelse, at kravet på erstatning for tabt arbejdsfortje- neste for perioden 1.januar 2014 til 8. januar 2018 kan opgøres ud fra sagsøgers kollegas, <anonym>Vidnes</anonym> lønsedler. Kravet for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden er opgjort til kr. 718.304,34. Til støtte for dette synspunkt gøres følgende gældende: Det følger af erstatningsansvarsloven $ 2, at erstatning for tabt arbejds - fortjeneste skal opgøres på baggrund af den indtægt; som skadelidte ville have haft i uarbejdsdygtighedsperioden: Var ulykken ikke sket må det lægges til grund, at sagsøger havde fort-sat sin i forvejen mangeårige ansættelse hos BaneDanmark. 7 Der er mellem parterne enighed om, at det økonomiske grundlag for beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste må ske ved et skøn når indtægterne er svingende. Sagsøgers indtægter svingede måned for måned, hvorfor sagsøger fandt det relevant indledningsvist at inddrage sagsøger fulde løn året forud for ulykken, hvormed der tages behørigt hensyn til de sæsonudsving og forskudte arbejdstider der ligger henover et fuldt år . Det er ligeledes dette grundlag, som Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring har anvendt som grundlag for beregning af årsløn ved fastsættelsen af det midlertidige erhvervsevnetab, jf. afgørelse af 14. april 2014 bilag 18, side 7 hvor det anføres: Vi mener ikke, at indtjeningen de seneste 12 måneder før skaden giver et retvisende billede af, hvad du kunne tjene, før du kom til skade. År -sagen er at du gennem mange år har haft en betydelig ekstraindtægt i forhold til din grundløn, da du har haft meget overarbejde. Dette har naturligvis påvirket din årsløn. I 2013 hvor du kom til skade i marts måned, havde du ikke nået at have overarbejde, og din indtjening for hele 2013 er således betydelig lavere end i de forudgående år . Vi mener i stedet, at din indtægt i året før skaden – 2012 – er udtryk for hvad du kunne tjene før du kom til skade. Årsagen er , at din indtjening i dette år ikke er påvirket af din arbejdsskade, og du har haft en for dig sædvanlig mængde overarbejde og dermed højere indtægter . Sagsøgte fastholder , at sagsøgers krav på erstatning for tabt arbejds- fortjeneste skal opgøres på baggrund af indtægter for en snæver perio-de fra 1. november 2012 til 31. marts 2013, til trods for at perioden dels medtager en lønperiode som ligger efter ulykkens indtræden og dels at indtægterne i perioden afviger væsentligt fra sagsøgers øvrige gennem- snitlige indtjening målt på årslønnen i årene forud for ulykken. Af den juridiske litteratur fremgår følgende om emnet: ”Det vil naturligvis ofte være naturligt at tage udgangspunkt i den fak- tiske indtjening på skadestidspunktet, men hensyn må tages til, at den-ne af særlige grunde kan være usædvanligt høj eller lav , således at der må anlægges et bredere tidsperspektiv , hvor man ser indtægten over en længere periode eller eventuelt tidligere perioder , der kan tjene som bedre sammenligning med uarbejdsdygtigheden” . ( Bo V on Eyben , Per- sonskadeerstatning 2018, s. 189). Det forhold, at sagsøgers grundløn alene udgjorde kr . 26.988,83 kan ik-ke i sig selv begrunde, at sagsøger ikke skal have beregnet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste af sin fulde samlede løn, hvilket vil sige grundløn inklusiv sædvanlige og påregnelige løntillæg. Disse løntillæg udgjorde en ikke uvæsentlig del af <anonym>Sagsøgers</anonym> samlede løn ~ på samme måde som det gjorde for hans kolleger; Sagsøgte har ikke redegjort for, hvorfor gennemsnittet i perioden fra 1. november 2012 til 31.marts 2013 er mere retvisende end gennemsnittet af indtægterne på et fuldt år: Sagsøgte har således ikke godtgjort at pe-rioden 1.november 2012 til 31. marts 2013 er retvisende, når der tages højde for, at sagsøger havde en svingende indtjening henover året og samlet set en væsentlig højere gennemsnitlig månedsløn baseret på et gennemsnit henover et fuldt år, hvilket stemmer overens med sagsøgers årslønninger forud for ulykken. Sagsøgtes synspunkt synes at være fordi man først under retssagen fik adgang til yderligere lønsedler inden den anvendte periode på 5 måne-der; Sagsøgtes synspunkt om, at den høje indtægt i starten af 2012 ikke var repræsentativ og derfor ikke kan indgå i beregningsgrundlaget er ikke underbygget. Sagsøgers årsløn forud for ulykken den 14. marts 2013 udgjorde: Kr. 610.304 ekskl. pension i 2010,jf. bilag 39. Kr. 593.656 ekskl. pension i 20l1,jf. bilag 39 Kr. 532.189 ekskl. pension i 2012,jf. bilag 63. <anonym>Vidnes</anonym> løn i årene 2014 til 2018 udgjorde: Kr. 602.167,29 ekskl. pension for 2014,jf. bilag 43. Kr. 622.495, 24 ekskl. pension for 2015,jf. bilag 48 Kr. 591.147,68 ekskl. pension for 2016,jf. bilag 52. Kr. 544.393,27 ekskl. pension for 20147,jf. bilag 57. Sagsøger har i processkrift af 8. april 2019 beregnet kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1.januar 2014 til 8. januar 2018 ud fra de indtægter; som sagsøgers kollega, <anonym>Vidne</anonym> har modta-get i årene efter ulykken. Påstanden er fastsat efter de indtægter som <anonym>Vidne</anonym> modtog i sagsøgers uarbejdsdygtighedsperiode. <anonym>Vidne</anonym> er ansat hos BaneDanmark som sikringsmontør; hvor han udfører elektrikeropgaver; og i øvrigt er ansat på tjenestemandsvil-kår (personalekategori 201 tjenestemand), akkurat som sagsøger: Det er sagsøgers opfattelse, at <anonym>Vidnes</anonym> løn afspejler det lønni-veau som sagsøger forventeligt ville have opnået, hvis han ikke var ud-sat for ulykken; ligesom at <anonym>Vidnes</anonym> løn i høj grad afspejler det lønniveau som sagsøger selv oppebar forud for ulykken. IFED20O8.285V som sagsøgte har påberåbt sig til støtte for; at det er lø- nindtægterne i perioden 1.november 2012 til 31marts 2013 som skal danne grundlag for beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, udtalte landsretten: Forud for ulykken i en periode på godt 3 måneder havde B en indtje-ning svarende til en gennemsnitlig timeløn på 202,59 kr. Som sagen er oplyst er der ikke grund til at antage, at indtjeningen efter uheldet over tid ville have været mindre. Det tiltrædes derfor også, at erstatningen og godtgørelsen er fastsat til det krævede beløb på 152.033,23 kr. med tillæg af renter: (sagsøgers understregning) Nærværende sag adskiller sig fra ovenstående sag ved, at der efter sagsøgers opfattelse er godtgjort; at sagsøgers indtægt i uarbejdsdygtig - hedsperioden ville have været væsentlig højere og således grundlag for at antage at indtægterne; såfremt sagsøger ikke var udsat for ulykken; ville have været højere 0g tilsvarende kollegaens lønindtægter: Der henvises i øvrigt FED2006.204, hvor erstatning for tabt arbejds - fortjeneste vedrørende overarbejde blev fastsat under henvisning til kollegas indtjening i sygeperioden. Det gøres gældende; at det er godtgjort at den udbetalte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke i tilstrækkeligt omfang kompenserer sagsø-ger for tabt indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden; idet sagsøgers ind-tægter forud for ulykken var væsentlige højere end det grundlag sagsøgte har anvendt og idet sagsøgers ligeværdige kollega <anonym>Vidnes</anonym> løn i sagsøgers uarbejdsdygtighedsperiode bekræfter dette løn-niveau: <anonym>2a Saosøote kan ikke standse forpliotelsen til at betale tabt arbeids-</anonym> <anonym>fortieneste ved at udbetale erhvervsevnetabserstatnino</anonym> når sagen tillige er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. 10 Parterne er uenige i, hvorvidt der i en arbejdsskadesag, jf. arbejdsska- desikringsloven, som tillige omfattes af erstatningsansvarsloven, kan udbetales erhvervsevnetabserstatning af skadevolder efter erstatnings- ansvarsloven med den virkning, at forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste standses. De relevante bestemmelser findes i erstatningsansvarslovens §§ 2 og 5 og arbejdsskadesikringsloven § 17. Højesteret har i flere afgørelser fastlagt, hvorledes erstatningsansvarslo- ven og arbejdsskadesikringsloven samvirker når erhvervsevnetab skal håndteres i en personskadesag der er omfattet af begge regelsæt. Pro- blemstillingen behandles i U.1995.843H, U.1996.674H, U.2017.2583H og U.2018.3616H. Højesteret har i alle dommene fastslået, at et erhvervsevnetabskrav efter erstatningsansvarsloven – når det også er omfattet af arbejdsskadesik- ringsloven – ikke forfalder før sagen efter arbejdsskadesikringsloven er endelig afgjort. Det betyder , at i det omfang en skadevolder vælger at udbetale erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven, er dette ikke som følge af en forpligtelse, men alene en frivillig betaling. Sagsøgers ret til erhvervsevnetabserstatning indtræder ikke før arbejds- skademyndighederne endeligt har afgjort sagsøgers krav på erhverv- sevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Undtaget her fra er de tilfælde, hvor arbejdsskadesagen har været af-sluttet af arbejdsskademyndighederne jf. bl.a. U.1995.843H. I denne sag indtrådte skadelidtes ret til erhvervsevnetabserstatning på det tids-punkt, hvor arbejdsskadesagen var afsluttet og det gjorde ikke nogen forskel, at arbejdsskadesagen efterfølgende var genoptaget af arbejds- skademyndighederne, idet den skadelidtes ret til erhvervsevnetabser - statning var indtrådt, da arbejdsskadesagen afsluttedes første gang. Det var samme problemstilling i den af sagsøgte nævnte dom U.2020.1797Ø. I både U.2010.1797Ø og U.2010.2771V gjorde skadelidte dog alene gæl- dende, at skadevolder ikke havde skønnet og udbetalt erhvervsevne- tabserstatning og dermed anerkendte skadelidte, at en sådan udbeta-ling kunne bringe krav pligten til at betale tabt arbejdsfortjeneste til op-hør . Det er i det lys udtalelsen om, at retten ikke finder grundlag for at forstå Højesterets udtalelser således at de alene vedrører skader , der ik-ke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det var således ikke gjort gældende, at når skadelidte ikke har havde ret til erhvervsevnetabser - 11 statning havde skadevolder heller ikke ret til at afbryde pligten til at be- tale tabt arbejdsfortjeneste ved at betale erhvervsevnetabserstatning. Det gøres derfor gældende, at en sådan betaling alene kan regnes som et acontobeløb. Det gøres også gældende, at en sådan acontobetaling derfor ikke standser forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste. Dette følger også af forhold, at en skadelidt ikke vil have nogen adgang til at få prøvet om udbetaling af erhvervsevnetabserstatningen er kor -rekt, idet skadelidte må afvente afslutningen af arbejdsskadesagen efter arbejdsskadesikringsloven før et erhvervsevnetabskrav efter erstat- ningsansvarsloven kan prøves. Dette er også i overensstemmelse med Højesterets præmisser i U.2009.138H, hvor Højesteret anfører: ”Efter ordlyden af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., og dens forarbejder må bestemmelsen forstås således, at der skal være sammen- fald mellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejds- fortjeneste ophører , og det tidspunkt, hvor retten til erstatning for er - hvervsevnetab indtræder , således at der ved erstatningsdækningen hverken opstår »overlapning« eller »huller« mellem de to erstatnings-poster .” Når Højesteret således anfører , at der er ret til tabt arbejdsfortjeneste frem til det tidspunkt, hvor retten til erstatning for erhvervsevnetab indtræder er det i overensstemmelse med sagsøgers synspunkt om, at sagsøgtes betaling af erhvervsevnetabserstatning alene kan betragtes som en acontobetaling. Det må i øvrigt formodes, at arbejdsskademyndighederne, i dette tilfæl-de Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, træf fer afgørelse om erhvervsev- netabet når der foreligger det fornødne grundlag. Medmindre der er tale om forsinkelser eller andre ekstraordinære om- stændigheder må det derfor antages, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring træffer afgørelse når der er tilstrækkelig erhvervsmæssig og hel- bredsmæssig afklaring. 2b. Der forelå ikke et forsvarligt grundlag til at skønne over erhvervsev- netabet den 8. januar 2018. Der blev truf fet midlertidig afgørelse i sagsøgers arbejdsskadesag af Ar - bejdsmarkedets Erhvervssikring den 18. april 2017, hvor sagsøgers er - 12 hvervsevne midlertidigt blev vurderet nedsat med 30 procent, jf. bilag 22. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede i afgørelsen, at det ikke var muligt at vurdere de fremtidige erhvervsmæssige følger af arbejds-skaden, da den erhvervsmæssige situation endnu ikke var endeligt af-klaret, jf. ASL § 17, stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anførte i afgørelsen; ”Vi ved endnu ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. V i har derfor truf fet en midlertidig afgørelse om dit tab af er - hvervsevne. Det betyder , at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt. Du er arbejdssøgende. Du har oplyst, at du forsø-ger , at finde et arbejde som du kan holde til. Du modtager ikke længere arbejdsløshedsdagpenge, men modtager erhvervsevnetabserstatning og tjenestemandspension. Der er ikke sket en yderligere afklaring af din arbejdsevne eller af dine helbredsmæssige forhold, siden vores tidligere afgørelse. Der er ikke sket yderligere erhvervsmæssig afklaring i sagen fra første afgørelse dateret den 14. april 2014 frem til i dag.” Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke var et forsvarligt grundlag at skønne erhvervsevnetabet på den 8. januar 2018. Efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, skal der , når det må antages, at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Det er tillige en forudsætning, at det er muligt – blandt andet under inddragelse af de hensyn, der er nævnt i lovens § 5, stk. 2 – at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Der skal således foreligge et forsvarligt grundlag for det konkrete og rimelige skøn. Det fremgår af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser den 14. april 2014, den 20. oktober 2015 og den 18. april 2017, jf. bilagene 18, 21 og 22, at det endnu ikke er muligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne, da sagsøger er erhvervsmæssigt uafklaret. Der er ikke angivet en uddybende begrundelse i afgørelserne. Det må imidlertid antages, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering hviler på det faktum, at sagsøger alene er delvist erhvervsmæssigt ud-redt. 13 Ved den delvise erhvervsmæssige udredning ved Aabenraa Kommune i perioden 20. oktober 2013 til den 20. december 2013, jf. bilag A, hvor der blev gennemført én enkelt erhvervsafklarende virksomhedspraktik, blev det konkluderet, at sagsøger skal skånes for rygbelastende arbejde, tunge løft samt gentagne foroverbøjninger og vrid af lænderyggen. Det er ligeledes konkluderet, at sagsøger har behov for vekslende arbejds- stillinger og kan profitere af siddende pauser . På baggrund af denne ene erhvervsafklarende virksomhedspraktik af to måneders varighed, konkluderede kommunen, at sagsøger var i stand til at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, uagtet de konstate-rede skånebehov og uagtet at sagsøger oplyser om øget indtag af smer - testillende medicin efter påbegyndt praktik og at han ”ikke har noget overskud overhoved” efter endt arbejdsdag. V irksomhedskonsulenten udtalte: ”…dog vurderes fuld tid pt. værende lige i overkanten. Denne vurde-ring idet der intet overskud er til øvrige gøremål” . Selvom kommunen fandt, at sagsøger ikke længere var berettiget til sy- gedagpenge er det ikke at sidestille med, at sagsøger efter erstatnings- ansvarsloven er tilstrækkeligt erhvervsmæssigt udredt til, at der er det fornødne sikre og forsvarlige grundlag til at skønne over hans fremtidi-ge erhvervsevne. Dette bekræftes af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet spørgsmålet flere gange fra 2014-2017 og hver gang afgjort sagerne med en midlertidig vurdering af erhvervsevnetabet. Der er i perioden 18. april 2017 (seneste afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og frem til 8. januar 2018 ikke kommet yderligere er - hvervsmæssig afklaring i sagsøgers sag. Der er ikke sket nogen kom- munale tiltag og sagsøger er fortsat ikke i arbejde. Sagsøgte har ikke godtgjort, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midlertidige afgørelser er forkerte eller , at der på anden måde er sket en sådan afklaring af erhvervsevnen i perioden frem til den 8. januar 2018, at der på dette tidspunkt er et forsvarligt grundlag at skønne over er - hvervsevnen på. Det gøres endvidere gældende, at sagsøgtes skøn over sagsøgers er - hvervsevnetab til 20 procent ikke er retvisende. Sagsøgte henviser til U.2001.352H som begrundelse for , at et forkert skøn også standser den tabte arbejdsfortjeneste. 14 Den pågældende dom er ikke anvendelig på en sag efter erstatnings- ansvarslovens § 2. Dommen vedrørte udbetaling af forsikringserstat-ning for en ulykkesforsikring. Af Højesterets dom i U.2008.2601H følger det, at der fortsat skal betales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste: ”… medmindre skadevolder eller forsikringsselskabet forinden på for - svarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil.” (sagsø-gers understregning) Det er således ikke tilstrækkeligt at skønne på forsvarligt grundlag, hvis skønnet ikke er rimeligt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings har skønnet det midlertidige er - hvervsevnetab til 30%. Sagsøger er ikke enig i, at der ikke er væsentlig forskel mellem sagsøg-tes skøn på 20% og Arbejdsmarkedets Erhvervsevnetab skøn på 30%. Erhvervsevnetabet er af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønnet 50% højere end af sagsøgte. Sagsøgte har alene anført, at sagsøger må forventes at kunne finde ar - bejde til 4/5 af den løn han tidligere oppebar . Sagsøgtes henvisning til lønstatistik er ikke tilstrækkeligt til skabe et kvalificeret og rimeligt skøn. Sagsøgte har ikke kvalificeret sit skøn og begrundet det nærmere. Mod-sat en myndighed som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som har sær -lig ekspertise og hvor der sædvanligvis skal sandsynliggøres fejl ved det forvaltningsretlige skøn, har sagsøgte ikke samme mulighed for blot at foretage et groft skøn på 4/5 og derved have løftet sin bevisbyrde. Højesteret har i U.2008.1386H anført: ”Efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, skal der , når det må antages, at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Dette indebærer , at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt for at bringe forpligtel-sen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør , at skade-lidte må antages at lide et varigt erhvervsevnetab, der berettiger til er -statning herfor , dvs. på mindst 15 %. Det er tillige en forudsætning, at det er muligt - bl.a. under inddragelse af de hensyn, der er nævnt i 15 lovens § 5, stk. 2 - at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Der skal således foreligge et forsvarligt grundlag for det konkrete skøn, også når skønnet er midlertidigt, fordi den skadelidtes erhvervsmæssi-ge situation ikke er afklaret. Det følger endvidere af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, § 5, stk. 2, § 10, stk. 1, og § 16, stk. 1, at en skadevolder eller dennes forsikringssel- skab, der er af den opfattelse, at der er skabt grundlag for – eventuelt midlertidigt - at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab, og derfor ikke længere mener sig forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, enten selv må udøve et rimeligt skøn og udbeta-le erstatning for erhvervsevnetab i forhold hertil eller anmode Arbejds- skadestyrelsen om en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten. For - pligtelsen til at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedvarer , indtil Arbejdsskadestyrelsens udtalelse foreligger , medmindre skade- volder eller forsikringsselskabet forinden på forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil.” Det er således ikke uden nærmere dokumentation nok at anføre, at sagsøger må antages at kunne oppebære en grundløn der var større end den han oppebar inden ulykken, hvilket i øvrigt bestrides. Med henvisning til punkt 1.b, er det sagsøgers opfattelse, at årslønnen skal fastsættes til mere end grundlønnen, hvilket i sig selv medfører et større erhvervsevnetab. Det gøres tværtimod gældende, at sagsøger på grund af følgerne efter ulykken må antages at kunne arbejde væsentligt mindre end 37 timer om ugen og i øvrigt skal skånes for rygbelastende arbejde. Det er sagsøgers opfattelse, at sagsøgers forventede fremtidige indtje-ning på grund af følgerne efter arbejdsskaden ikke vil overstige en ind-tjening på 15.000 kr . – 18.000 kr . om måneden i lyset af hans helbreds-mæssige indskrænkninger . I lyset af sagsøgers indtjening i året før ulykken, svarende til en årsløn på kr. 690.000 (opreguleret 2012 årsløn inklusiv pension) er et rimeligt skøn over sagsøgers erhvervsevnetab, hvis der skulle skønnes på nuvæ-rende tidspunkt, nærmere mellem 65-75 procent..…” Banedanmark har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… 2. SAGENS TEMA Denne sag vedrører størrelsen af den erstatning som Banedanmark er forpligtet til at betale til <anonym>Sagsøger</anonym> 1 anledning af den arbejdsska-de, som han pådrog sig den 14. marts 2013_ Banedanmark anerkendte ansvaret for arbejdsskaden den 11.maj 2016. Banedanmark udbetalte den 8. januar 2018 kr. 25.350,00 i godtgørelse for svie 0g smerte, kr: 147.844,72 i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste 0g kr: 657.424,38 i erhvervsevnetabserstatning; i alt kr. 830.619,10 (eks-klusive renter) til <anonym>Sagsøger</anonym> ved hans advokat i anledning af ar-bejdsskaden den 14. marts 2013. Banedanmark udbetalte den 10.maj 2019 yderligere kr. 346.535,62 (eks - klusive renter) i erhvervsevne-tabserstatning. Det samlede udbetalte beløb udgør herefter følgende: Svie og smerte for perioderne 14. marts 2013 til 20. marts 2013 og 18. april 2013 til 22. oktober 2013: Tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1.januar 2014 til 8. januar 2018: Erhvervsevnetabserstatning (20 %): Erstatning i alt: Det bemærkes, at Banedanmark i de tidligere skrifter ved en fejl har an- ført, at Banedanmark udbetalte kr. 25.360, Banedanmark udbetalte kr. 25.350,00, svarende til svie 0g smertegodtgørelse for 130 dage (kr: 195,- pr. dag). Banedanmark har derudover udbetalt kr: 60.000,- til <anonym>Sagsøger</anonym> til dækning af rimelige advokatomkostninger: Banedanmark har desuden udbetalt kr 41.867,15 i renter af ovenståen-de beløb. Det er Banedanmarks opfattelse, at <anonym>Sagsøger</anonym> ved udbetalingerne er kompenseret for samtlige krav i anledning af arbejdsskaden. <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt en påstand om yderligere erstatning på i alt kr: 767.944,45 (eksklusive renter) . Kravet vedrører yderligere godtgørelse for svie 0g smerte for perioden 22. oktober 2013 til 30. april 2014 (den maksimale svie- og smertegodt - gørelse 2017). Kravet for yderligere godtgørelse for svie og smerte ud- gør således; (kr. 75.000, kr. 25.350,-) kr. 49.650,-. Kravet vedrørende yderligere svie- 0g smertegodtgørelse er opgjort i erstatningsopgørelse af 4. april 2019 (bilag 42) <anonym>Sagsøgers</anonym> krav for yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste vedrører 'perioden 1.januar 2014 til 7.januar 2018, 0g kravet udgør kr: 718.304,34. Kravet vedrørende yderligere erstatning for tabt arbejds - fortjeneste er opgjort i erstatningsopgørelserne af 4. april 2019 (bilag 42, 47,51 0g 56). Kravet for yderligere godtgørelse for svie 0g smerte og kravet for yder- ligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan derfor opgøres til alt (kr. 49.650, - + kr. 718.304,34) kr: 767.954,34 (eksklusive renter) . Det bemærkes, at dette beløb ikke er i overensstemmelse med den ned- lagte påstand, idet der er nedlagt påstand om yderligere erstatning på i alt kr; 767.944,45 (eksklusive renter) . Der er således en difference på i alt kr; 9,89. Under nærværende sag er det alene opgørelsen af kravene for yderlige-re godtgørelse for svie og smerte og yderligere erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste; som er genstand for rettens behandling. Der er enighed mellem parterne om, at kravet om yderligere godtgørel-se for svie 0g smerte skal forrentes fra den 23. februar 2017. Parterne er delvist uenige om forrentningen af kravet om yderligere er- statning for tabt arbejdsfortjeneste. Endelig skal retten tage stilling til, om <anonym>Sagsøgers</anonym> ret til erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste er bragt til ophør den 8. januar 2018 ved Banedanmarks udbetaling den 8. januar 2018. Det er <anonym>Sagsøgers</anonym> opfattelse; at kravet på tabt arbejdsfortjeneste ikke er bragt til ophør ved udbetalingen den 8. januar 2018, da <anonym>Sagsøger</anonym> ikke er enig med Banedanmark i, at det på udbetalingstids-punktet var muligt at udøve et rimeligt skøn over <anonym>Sagsøgers</anonym> va-rige erhvervsevnetab. <anonym>Sagsøger</anonym> har i den forbindelse henvist til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (herefter AES) endnu ikke har truffet afgørelse om <anonym>Sagsøgers</anonym> varige erhvervsevnetab som føl-ge af arbejdsskaden. Retten skal således også tage stilling til, om kravet på tabt arbejdsfortje- neste er bragt til ophør ved Banedanmarks udbetaling den 8. januar 2018.I den forbindelse skal retten vurdere, om der er hjemmel til at bringe kravet på tabt arbejdsfortjeneste til ophør ved at foretage udbeta-ling; 0g om det den 8.januar 2018 var muligt at udøve et rimeligt skøn over <anonym>Sagsøgers</anonym> varige erhvervsevnetab som følge af arbejdsska-den den 14. marts 2013. Såfremt retten finder; at kravet om yderligere erstatning for tabt ar - bejdsfortjeneste ikke er bragt til ophør ved udbetalingen den 8. januar 2018, skal retten dog ikke forholde sig til opgørelsen af kravet for perio- den 8.januar 2018 og frem. 3. GODTGØRELSE FOR SVIE OG SMERTE 3.1 Den omtvistede periode og det fremsatte krav I processkrift af 8. april 2019 og 3. februar 2020 og i erstatningsopgørel-se af 4. april 2019 (bilag 42) har <anonym>Sagsøger</anonym> anført; at kravet om yderligere svie- 0g smertegodtgørelse vedrører perioderne 14. marts 2013 til 20. marts 2013 og 18. april 2013 til 30. april 2014 (i alt 385 dage). Dette udgør i alt kr. 75.075,- i svie- og smertegodtgørelse (385 dage x kr: 195, (2017 takst)) . Den maksimale svie- 0g smertegodtgørelse i år 2017 udgør imidlertid kr. 75.000, Banedanmark har udbetalt kr. 25.350,- (eksklusive renter) i svie- 0g smertegodtgørelse til <anonym>Sagsøger</anonym> for perioderne 14. marts 2013 til 20. marts 2013 og 18. april 2013 til 22. oktober 2013 Parterne er således uenige om, hvorvidt <anonym>Sagsøger</anonym> er berettiget til yderligere svie- 0g smertegodtgørelse for perioden 22. oktober 2013 til 30. april 2014. 3.2 <anonym>Sagsøger</anonym> er ikke berettiget til svie- 0g smertegodtgørelse i perioden efter den 22. oktober 2013 Begrebet 99 'syg 1 erstatningsansvars-lovens 8 3, 1. pkt., skal forstås således, at skadelidte er berettiget til svie- 0g smertegodtgørelse; hvis skadelidte er syg og gennemgår en vis læge-lig behandling, herunder feks. genoptræning. Det bemærkes for en god ordens skyld, at <anonym>Sagsøger</anonym> alene har krævet yderligere godtgørelse for svie 0g smerte med henvisning til er- statningsansvarsloven $ 3, stk.1., 1. pkt., jf. <anonym>Sagsøgers</anonym> proces-skrift af 8. april 2018, s. 4. Det følger af praksis, feks. U.2012 2170.V, at der ved vurderingen skal lægges vægt på, hvornår den skadelidte var i stand til at genoptage sine normale aktiviteter; feks. skolegang; uddannelse; husligt arbejde eller lignende. Det fremgår af de kommunale journalnotater (bilag A, s. 4 og 6-7 samt bilag B, s. 2, 4 0g 6), at <anonym>Sagsøger</anonym> kom i virksomhedspraktik på fuld tid som elektriker fra den 22. oktober 2013 til den 20. december 2013,og at han var i stand til at have et fremmøde på fuld tid Det fremgår desuden af journalrapporten fra Aabenraa Kommune, at <anonym>Sagsøger</anonym> den 4.november 2013 oplyste (bilag A, s. 7), at han havde afsluttet sin træning ved fysioterapi, og at der ikke kunne gøres mere for at afhjælpe rygsmerterne. Når man er i stand til at have et fremmøde på fuld tid, er man ikke "syg" i lovens forstand, og det er underordnet; om fremmødet sker i forbindelse med en virksomhedspraktik eller ved genoptagelse af det arbejde; som skadelidte var sygemeldt fra, jf bla. FED 2015.193Ø og U 2011.1546V. Det skal desuden fremhæves, at der ikke er nogen lægelige oplysninger i sagen; som dokumenterer; at <anonym>Sagsøger</anonym> har været syg i lovens forstand herunder for, at han ikke var i stand til at genoptage sine nor-male aktiviteter i perioden 22. oktober 2013 til 30. april 2014 som følge af arbejdsskaden den 14. marts 2013. Det forhold, at <anonym>Sagsøger</anonym> havde rygsmerter i perioden efter den 22. oktober 2013, at han indtog smertestillende medicin for sine rygs-merter; og at han ikke havde noget overskud, når han kom hjem fra virksomhedspraktikken, indebærer ikke; at <anonym>Sagsøger</anonym> har været syg i lovens forstand, idet <anonym>Sagsøger</anonym> på trods af sine rygsmerter fuldt ud deltog i virksomhedspraktikken uden sygemeldinger i perio-den fra den 22. oktober 2013 til den til den 20. december 2013. Der er desuden intet grundlag for at antage, at hans tilstand blev forværret ef-ter den 20. december 2013. Det kan konstateres , at virksomhedspraktik-ken ophørte den 20. december 2013. Der kan i den forbindelse henvises til FED 2015.193Ø, hvor skadelidte ikke var sygemeldt; mens han var i aktiveringsforløb; selv om han hav-de ondt i ryggen og sov dårligt om natten. Retten fandt ikke grundlag for at yde skadelidte svie-og smertegodtgørelse hverken efter første el-ler andet pkt. i erstatningsansvarslovens $ 3. Der kan derudover henvises til U 2011.1546V, hvor skadelidte deltog fuldt ud i revalidering på trods af, at hun var diagnosticeret med en tennisalbue og som følge heraf havde betydelige smerter ved belast-ning. Heller ikke i denne sag fandt retten grundlag for at tilkende ska-delidte svie-og smertegodtgørelse efter bestemmelsens 2. pkt. På denne baggrund gøres det gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke er be-rettiget til yderligere svie- 0g smertegodtgørelse for perioden efter den 22. oktober 2013, fordi han fra denne dato ikke har været 'syg ilovens forstand. Det forhold, at det fremgår af journalnotat af 11.juni 2014 fra egen læge (bilag 31, s. 57), at <anonym>Sagsøger</anonym> den 11.juni 2014 kontaktede egen læge pga. symptomer fra ryggen; kan ikke føre til et andet resultat. Parterne er enige om, at et eventuelt krav om yderligere godtgørelse for svie og smerte skal forrentes fra den 23. februar 2017. 4. ERSTATNING FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE 4.1 Den omtvistede periode og det fremsatte krav Kravet vedrørende yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er opgjort i erstatningsopgørelserne af 4. april 2019 (bilag 42, 47,51 og 56). Kravet om yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedrører pe- rioden 1.januar 2014 til 7.januar 2018 og kravet udgør kr. 718.304,34. Det er <anonym>Sagsøgers</anonym> opfattelse; at hans månedlige indtægt i uar- bejdsdygtighedsperioden skal fastsættes på baggrund af hans tidligere kollegas, <anonym>Vidnes</anonym> lønsedler: <anonym>Sagsøger</anonym> gør således gældende (bilag 42), at hans månedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1.januar 2014 til 31. december 2014 skal fastsættes på baggrund afhans tidligere kollegas, <anonym>Vidnes</anonym> lønsedler for perioden 1 februar 2014 til 31. december 2014 (bilag 43). <anonym>Sagsøger</anonym> har på den baggrund fastsat den forventede må-nedlige indtægt i denne periode til kr. 54.171,12. <anonym>Sagsøger</anonym> gør desuden gældende (bilag 47), at hans månedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1.januar 2015 til 31. december 2015 skal fastsættes på baggrund afhans tidligere kollegas, <anonym>Vidnes</anonym> lønsedler for perioden 1.januar 2015 til 31. december 2015 (bilag 48). <anonym>Sagsøger</anonym> har på den baggrund fastsat den forventede må-nedlige indtægt i denne periode til kr: 55.883,09. <anonym>Sagsøger</anonym> gør derudover gældende (bilag 51), at hans månedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1.januar 2016 til 31. december 2016 skal fastsættes på baggrund af hans tidligere kollegas, <anonym>Vidnes</anonym> lønsedler for perioden 1.januar 2016 til 31. december 2016 (bilag 52) <anonym>Sagsøger</anonym> har på den baggrund fastsat den forventede må-nedlige indtægt i denne periode til kr: 53.302,72. <anonym>Sagsøger</anonym> gør endvidere gældende (bilag 56), at hans månedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1.januar 2017 til 7.januar 2018 skal fastsættes på baggrund af hans tidligere kollegas; <anonym>Vidnes</anonym> lønsedler for perioden 1.januar 2017 til 31. december 2017 (bilag 57). <anonym>Sagsøger</anonym> har på den baggrund fastsat den forventede månedlige indtægt i denne periode til kr. 50.151,17. Det er Banedanmarks opfattelse; at det ved fastsættelsen af <anonym>Sagsøgers</anonym> forventede indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1.januar 2014 til 7 . januar 2018 er mest retvisende at foretage skønnet over den forventede indtægt i perioden på baggrund af lønsedlerne for perioden 1.november 2012 til 31. marts 2013 (bilag H), da lønsedlerne er de mest repræsentative for <anonym>Sagsøgers</anonym> indtjeningsevne på tidspunktet for arbejdsskaden den 14. marts 2013. På den baggrund er det Banedanmarks opfattelse; at <anonym>Sagsøger</anonym> alene har godtgjort; at han ville have haft en månedlig indtjening på kr. 37.089,32 i uarbejdsdygtighedsperioden. Banedanmark kan tilslutte sig, at de anførte udbetalinger (den faktiske indkomst i perioden) i erstatningsopgørelserne af 4. april 2019 (bilag 42, 47,51 0g 56) i form af løn, pension; dagpenge og foreløbig erhvervsev- netabsydelse for perioden 1.januar 2014 til 7.januar 2018 er opgjort korrekt. Parterne er således alene uenige om, hvilken månedlig indtægt i uar- bejdsdygtighedsperioden 1.januar 2014 til 7.januar 2018, der skal læg ges til grund ved beregningen af <anonym>Sagsøgers</anonym> erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for samme periode. Hvis retten finder, at <anonym>Sagsøger</anonym> alene har godtgjort; at han ville have haft en månedlig indtjening på kr. 37.089,32 i uarbejdsdygtigheds-perioden; er han således ikke berettiget til yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis retten omvendt finder; at <anonym>Sagsøgers</anonym> må-nedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden skal fastsættes på bag-grund af hans tidligere kollegas, <anonym>Vidnes</anonym> lønsedler; er <anonym>Sagsøger</anonym> berettiget til yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med i alt kr kr: 718.304,34 for perioden 4.2 Fastsættelse af <anonym>Sagsøgers</anonym> forventede månedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden. Det følger af erstatningsansvarslovens $ 2, at den tabte arbejdsfortjene-ste skal opgøres på baggrund af den indtægt, som skadelidte kan doku - mentere, at han ville have haft i uarbejdsdygtighedsperioden Ville skadelidte fortsat være i samme ansættelse; var ulykken ikke sket, 0g var han fastlønnet, kan den tabte arbejdsfortjeneste dog sædvanlig-vis fastsættes med stor nøjagtighed på baggrund af lønsedler; I tilfælde, hvor indtægterne ville have været svingende og derfor ikke kan fast-sættes med nøjagtighed, udøves i stedet et skøn Der gælder ingen sær-lige retningslinjer for skønnet. Såfremt skadelidte mener; at hans indtægter ville være steget i uar- bejdsdygtighedsperioden; kan det blandt andet sandsynliggøres ved er- klæringer fra en arbejdsgiver: Ved fastsættelsen af <anonym>Sagsøgers</anonym> tabte arbejdsfortjeneste skal der således foretages en vurdering af, om <anonym>Sagsøger</anonym> 1 tilstrækkelig grad har dokumenteret; at han ville have haft den samme løn som sin kollega; <anonym>Vidne</anonym> 1 uarbejdsdygtighedsperioden. 4.3 Banedanmarks fastsættelse af <anonym>Sagsøgers</anonym> forventede indtje-ning i uarbejdsdygtighedsperioden Indledningsvist skal det fremhæves; at Banedanmark har foretaget be- regningen af <anonym>Sagsøgers</anonym> indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden på baggrund af lønsedlerne for perioden 1.november 2012 til 31. marts 2013 (bilag H), fordi disse lønsedler var de eneste, som <anonym>Sagsøger</anonym> på trods af adskillige opfordringer (e-mail af 31. oktober 2016 (bilag K) e-mail af 29. marts 2017 (bilag L)), havde fremsendt til Banedanmark på udbetalingstidspunktet den 8. januar 2018. Samtlige lønsedler fra 2012 (bilag 63) er således først blevet fremlagt ved processkrift af 8. april 2019 næsten tre år efter; at Banedanmark anerkendte ansvaret for arbejdsskaden (den 11.maj 2016). På denne baggrund har Banedanmark foretaget sin vurdering af <anonym>Sagsøgers</anonym> indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden på baggrund af lønsedlerne for perioden 1.november 2012 til 31.marts 2013 (bilag H). Det er desuden Banedanmarks opfattelse, at det er mest retvisende at fastsætte <anonym>Sagsøgers</anonym> indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden på baggrund af de 5 seneste lønsedler inden arbejdsskaden: Det skyldes især det forhold, at <anonym>Sagsøger</anonym> havde en betydelig ekstraindtje- ning i de første måneder af 2012, hvorfor den samlede indtægt for 2012 ikke er retvisende for <anonym>Sagsøgers</anonym> indtægt i uarbejdsdygtigheds-perioden Det fremgår af <anonym>Sagsøgers</anonym> lønsedler for perioden 1.november 2012 til 31. marts 2013 (bilag H), at han i2012 tjente i alt kr. 532.189,00, hvilket svarer til en gennemsnitlig månedsløn på kr: 44.349,00 (eksklusi-ve 15 % pension). <anonym>Sagsøger</anonym> har tilsyneladende haft en betydelig ekstraindtægt i begyndelsen af 2012, idet hans månedlige grundløn var på kr. 26.988,83. På baggrund af lønsedlerne fra november og december 2012 kan det konstateres, at han som følge af natarbejde, overarbejde, rådighedstil-læg samt weekend- og helligdagstillæg har haft en ekstraindtjening på henholdsvis kr. 11.722,87 og kr: 3.572,08 for november 0g december 2012 Lønsedlerne for januar, februar og marts 2013 kan også inddrages, når der skal foretages et skøn over, hvor meget <anonym>Sagsøger</anonym> ville have tjent uden arbejdsskaden den 14. marts 2013. Det fremgår af lønsedlerne for januar, februar og marts 2013, at <anonym>Sagsøger</anonym> havde en ekstraindtjening på henholdsvis kr. 0,-, kr. 973,14 og kr. 7.122,07 for januar, februar og marts 2013. På baggrund af de fem lønsedler kan det lægges til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> havde en gennemsnitlig månedlig ekstraindtjening på kr. 4.678,-i en cirka 5 måneder lang periode inden arbejdsskaden: Hertil kommer et ferietillæg på 12,5 % af ekstraindtjening i alt (kr. 4.678,- X 1,125) = kr. 5.262,75. Hvis marts måned ikke inddrages i perioden (arbejdsskaden skete den 14. marts 2013), havde han en gennemsnitlig månedlig ekstraindtjening på kr: 4.067,02 i en 4 måneder lang periode inden arbejdsskaden:. Aflønsedlerne fremgår det desuden, at grundlønnen var uændret i 2013. Det kan konstateres; at oplysningerne i de fremlagte lønsedler ikke stemmer overens med oplysningerne om den samlede indtægt i 2012. Banedanmark har derfor lagt til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> enten har modtaget en række ekstraordinære indbetalinger; eller at han har ud-ført ekstraordinært meget overarbejde i første halvår af 2012, hvorfor oplysningerne om hans samlede indtægt i 2012 ikke er retvisende for hans forventede indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden. På denne baggrund er det Banedanmarks vurdering; at <anonym>Sagsøger</anonym> alene har godtgjort, at han ville have haft en månedlig indtjening på (kr: 5.262,75 + kr. 26.988,83) =kr:. 32.251,58 i uarbejdsdygtighedsperio-den. Hertil kommer et arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 15 %, hvorefter <anonym>Sagsøger</anonym> ville have haft en månedlig indtjening på i alt (kr. 32.251,58 x 1,15) =kr. 37.089,32 i uarbejdsdygtighedsperioden. 4.4 <anonym>Sagsøgers</anonym> fastsættelse af hans forventede månedlige indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden er ikke retvisende <anonym>Sagsøger</anonym> har med processkrift af 8. april 2019 fremlagt samtlige af sine lønsedler fra 2012 (bilag 63) samt kopi af <anonym>Sagsøgers</anonym> tidli-gere kollegas, <anonym>Vidnes</anonym> lønsedler for perioden 1. februar 2014 til 31. december 2017 (43, 48,52 og 57). Som skitseret ovenfor er det <anonym>Sagsøgers</anonym> opfattelse; at hans forventede indtægt i uarbejdsdygtig-hedsperioden skal fastsættes på baggrund af hans tidligere kollegas lønsedler: Det bestrides; at den tidligere kollegas lønsedler (43, 48, 52 og 57) kan lægges til grund ved fastsættelsen af <anonym>Sagsøgers</anonym> forventede ind-tægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1.januar 2014 til 7.januar 2018. Det skyldes bl.a. det forhold, at det fremgår af den tidligere kollegas lønsedler; at han havde en ekstra-indtjening på henholdsvis kr: 30.048,72, kr: 30.418,58, kr. 20.343,76,kr: 0,kr: 25.258,64 og kr. 35.906,55 for oktober; november og december 2014 og januar; februar og marts 2015 (bilag 43, s. 17-21, 0g 48, s. 1-6) (i alt kr. 141.976,25 i ekstraindtje-ning for perioden). Det fremgår af <anonym>Sagsøgers</anonym> lønsedler for den samme periode 2 år tidligere, at han havde en ekstra-indtjening på henholdsvis kr. 23.470,28, kr. 11.722,87, kr. 3.572,08,kr. 0, 973,14 og kr. 7.122,07 for okto-ber; november og december 2012 og januar; februar og marts 2013 ~ de sidste 6 måneder inden skaden (i alt kr. 46.860,44 i ekstraindtjening for perioden). På baggrund af de fremlagte lønsedler; som det er muligt at sammenlig-ne; kan det således konstateres; at <anonym>Sagsøgers</anonym> indtjeningsevne på skadestidspunktet ikke er sammenlignelig med den tidligere kollegas indtjeningsevne; idet den tidligere kollegas ekstraindtjening i den sam- me periode 2 år senere var mere end 3 gange højere end <anonym>Sagsøger</anonym> ekstraindtjening. Hertil kommer; at det fremgår af den tidligere kollegas lønseddel for maj 2014 (bilag 43, s. 7), at den tidligere kollega fik udbetalt kr. 7.047,86 for "UA-Betaling Gammelt år og at han fik udbetalt kr. 6.182,86 for "Særlig feriegodtgørelse? Det fremgår af lønsedlen for juli 2014 (bilag 43, s. 11), at den tidligere kollega fik udbetalt kr. 10.497,50 for "Ej af- holdt særlige feriedag? Lignende tillæg fremgår af lønsedlerne for 2015 - 2017 (bilag 48,52 og 57). Der er intet grundlag for at antage; at dis-se tillæg ville have været indeholdt i <anonym>Sagsøgers</anonym> forventede ind-tægt i uarbejdsdygtighedsperioden. Banedanmark gør således gældende, at det ved fastsættelsen af <anonym>Sagsøgers</anonym> forventede indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1.janu-ar 2014 til 7. januar 2018 er mest retvisende at foretage skønnet på bag-grund af lønsedlerne for perioden 1.november 2012 til 31.marts 2013 (bilag H), da lønsedlerne er de mest repræsentative for <anonym>Sagsøgers</anonym> indtjeningsevne på tidspunktet for arbejdsskaden den 14. marts 2013. <anonym>Sagsøger</anonym> har derfor alene godtgjort, at han ville have haft en månedlig indtjening på kr. 37.089,32 i uarbejdsdygtighedsperioden. Til støtte for Banedanmarks anbringende om, at hans tidligere kollegas lønsedler ikke kan lægges til grund ved fastsættelsen af <anonym>Sagsøgers</anonym> forventede indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden; men at fastsæt-telsen derimod skal ske på baggrund af lønsedlerne for perioden 1.november 2012 til 31. marts 2013 (bilag H), kan der henvises til FED 2008.285V, hvor erstatning for tabt arbejdsfortjeneste blev baseret på et gennemsnit af indtjeningen i de seneste måneder før skaden Der kan desuden henvises til FED 2002.2249V, hvor skadelidte ligeledes gjorde gældende, at beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste skulle opgøres på baggrund af hans kollegas indtjening i skadelidtes uarbejdsdygtighedsperiode; idet skadelidte og hans kollega arbejdede for den samme fiskeskipper:. Heroverfor gjorde arbejdsgiveren gælden-de; at skadelidtes arbejdsmønster forinden ulykken viste, at han i perio-den inden skaden ikke havde påtaget sig samme merarbejde som kolle-gaen. Ved fastsættelse af erstatningens størrelse tog landsretten udgangs-punkt i den arbejdsrytme; som skadelidte havde haft forud for ulykken; 0g retten fandt det således ikke godtgjort; at skadelidte ville have påta-get sig merarbejde i samme omfang som kollegaen: Sammenfattende gøres det gældende; at den tidligere kollegas lønsedler (43,48,52 og 57) ikke kan lægges til grund ved fastsættelsen af <anonym>Sagsøgers</anonym> forventede indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden 1.januar 2014 til 7 . januar 2018, 0g at den forventede månedlige indtægt i uar- bejdsdygtighedsperioden i stedet skal fastsættes på baggrund af de se- neste 5 lønsedler inden arbejdsskaden, hvilket medfører; at <anonym>Sagsøgers</anonym> forventede indtægt i uarbejdsdygtighedsperioden skal fastsæt-tes til kr. 37.089,32. Derfor har <anonym>Sagsøger</anonym> allerede modtaget den erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som han er berettiget til. 5. <anonym>Sagsøgers</anonym> RET TIL ERSTATNING FOR TABT AR- BEJDSFORTJENE-STE ER BRAGT TIL OPHØR DEN 8. JANUAR 2018 5.1 Banedanmark er berettiget til at bringe kravet på tabt arbejdsfortje - neste til ophør ved at foretage et skøn over erhvervsevnetabet og foreta-ge udbetaling i overensstemmelse hermed <anonym>Sagsøgers</anonym> krav på tabt arbejdsfortjeneste er bragt til ophør ved udbetalingen den 8. januar 2018, idet Banedanmark på dette tidspunkt på et forsvarligt grundlag skønnede <anonym>Sagsøgers</anonym> varige erhvervsevnetab til 20 % 0g udbetal-te erstatning i overensstemmelse hermed. Det bevirker ikke i sig selv nogen forskel, at skaden er omfattet af ar- bejdsskadesikringen. Principperne i U.2008.1386H og U.2008.2601Hom, at skadevolder kan bringe retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør, hvis skadevolder på et forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet 0g udbetalt erstatning i overensstemmelse hermed, gælder således også i sager om differenceerstatning: Det fremgår eksplicit af præmisserne i U.2010.1797Ø,at der ikke er grundlag for at forstå Højesterets udtalelser i U.2008.1386H og U.2008.2601H således, at de alene vedrører skader; der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Dette følger desuden af præmisserne i U.2010.2771V Det bemærkes, at den anvendte fremgangsmåde er i overensstemmelse med principperne i U.2009.138.H om, at der skal være sammenfald mel- lem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører 0g det tidspunkt, hvor retten til erstatning for erhvervsevnetab indtræder; idet Banedanmark netop har betalt erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste helt frem til tidspunktet for udbetalingen af erhverv- sevnetabserstatningen. Det forhold, at der er udøvet et kvalificeret men forkert skøn over stør - relsen af erhvervsevnetabet, er uden betydning i relation til ophør af retten til tabt arbejdsfortjeneste men kan eventuelt udløse rente-pligt ef-ter $ 16, stk. 2, af det større beløb, jf. U.2001.352H. Det forhold, at AES på det foreliggende fortsat ikke har fastsat <anonym>Sagsøgers</anonym> varige erhvervsevnetab 7 år efter arbejdsskaden; understøtter i det hele; at Banedanmark var i sin gode ret til at foretage sin egen skønsmæssige vurdering af erhvervsevnetabet 0g foretage udbetaling for dermed at bringe kravet om yderligere tabt arbejdsfortjeneste til standsning. På denne baggrund fastholdes det; at <anonym>Sagsøgers</anonym> ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er bragt til ophør ved udbetalingen den 8.ja-nuar 2018. 5.2 Den skønsmæssige fastsættelse af <anonym>Sagsøgers</anonym> erhvervsev-netab er foretaget på et forsvarligt grundlag, og skønnet er rimeligt Det er Banedanmarks opfattelse, at det den 8. januar 2018 var muligt at udøve et rimeligt skøn over <anonym>Sagsøgers</anonym> varige erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden den 14.marts 2013_ På grundlag af en række helbredsmæssige og erhvervsmæssige fakto-rer; herunder navnlig de lægelige og kommunale oplysninger (bilag A-G og 20), var det på udbetalingstidspunktet Banedanmarks vurdering, at <anonym>Sagsøger</anonym> havde et sikkert varigt erhvervsevnetab på 20 % som følge af arbejdsskaden den 14. marts 2013. På det foreliggende grundlag er der fortsat ikke noget, som indikerer; at <anonym>Sagsøger</anonym> den 8.januar 2018 ikke var helbredsmæssig udredt, el-ler at han ikke var tilstrækkeligt arbejdsprøvet. Det er Banedanmarks opfattelse, at <anonym>Sagsøger</anonym> på udbetalingstids-punktet kunne vende tilbage til en fuldtidsstilling som elektriker; hvis stillingen i øvrigt var indrettet med de rette skånehensyn. Dette under-støttes af, at han kom i virksomhedspraktik på fuld tid som elektriker fra den 22. oktober 2013 til den 20. december 2013, 0g at han var i stand til at have et fremmøde på fuld tid Det bemærkes i den forbindelse, at <anonym>Sagsøgers</anonym> afskedigelse fra Banedanmark ikke kan anses som et udtryk for, at han ikke var i stand til at vende tilbage til sin stilling med de rette skånehensyn; idet han i perioden fra sygemeldingen den 19. april 2013 og frem til hans afskedi- gelse imaj 2014 ikke forsøgte at vende tilbage til sin stilling hos Ba- nedanmark. Det forhold, at det fremgår af replikken; at han angiveligt har ringet til sin værkfører; som oplyste, at han ikke kunne vende tilbage til sin stil-ling, hvis ikke han var 100% rask; kan ikke føre til et andet resultat, idet en 1 øvrigt udokumenteret telefonopringning ikke kan betragtes som et egentligt forsøg på at vende tilbage til sin stilling med de rette skåne - hensyn. Grundet <anonym>Sagsøgers</anonym> skånehensyn var det på udbetalingstids-punktet Banedanmarks opfattelse, at han ikke var i stand til at oppebæ-re det samme antal overarbejdstimer; som han var i stand til før arbejds-skaden Overarbejde udgjorde en stor del af <anonym>Sagsøgers</anonym> løn forin-den arbejdsskaden; men det var samtidig Banedanmarks vurdering; at han på grund af sin erfaring havde gode muligheder for at blive ansat i en stilling med et ansvar og en indtjening der væsentligt overstiger den grundløn; som han modtog hos Banedanmark inden arbejdsskaden: På denne baggrund er det Banedanmarks skøn; at <anonym>Sagsøger</anonym> ville være i stand til at oppebære en månedsløn i en stilling som elektriker; der udgør skønsmæssigt 4/5 afhans indtægt før skaden. Banedanmark har således vurderet; at <anonym>Sagsøger</anonym> den 8. januar 2018 havde et va-rigt erhvervsevnetab på 20 %. Dette skøn afviger ikke væsentligt fra AES afgørelser om det midlertidi-ge erhvervsevnetab på 30 procent (bilag 18, 21 og 22) der imidlertid ik-ke er begrundet nærmere. Det skal desuden bemærkes, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har fremlagt no-gen oplysninger; som tilsiger; at hans helbredsmæssige ogleller er- hvervsmæssige forhold har ændret sig siden december 2013. Det skal fremhæves, at indholdet af AES' midlertidige afgørelser af 14. april 2014, 20. oktober 2015 og 18. april 2017 (bilag 18,21 og 22) under- støtter; at hverken <anonym>Sagsøgers</anonym> helbredsmæssige eller erhvervs-mæssige forhold har ændret sig siden december 2013_ På baggrund af <anonym>Sagsøgers</anonym> besvarelse af opfordring (A og D-E) kan det desuden konstateres, at <anonym>Sagsøger</anonym> alene har gennemført en enkelt arbejdsprøvning af en måneds varighed (fra 24. april 2015 til 24. maj 2015) i perioden fra den 20. december 2013 0g frem til udbeta - lingstidspunktet den 8. januar 2018. Det kan desuden konstateres, at <anonym>Sagsøger</anonym> fortsat ikke har dokumenteret, at han siden arbejdsskaden har søgt relevante stillinger med de rette skånehensyn. Det er Banedanmarks opfattelse; at der på udbetalingstidspunktet er udøvet et rimeligt skøn; og at der ved udøvelsen af dette skøn forelå et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag for dets udøvelse. Den omstæn - dighed, at AES efterfølgende måtte nå frem til en anden og endelig er- hvervsevnetabsprocent; kan ikke føre til, at dette skøn ikke kan anses som forsvarligt udøvet. Det skal endvidere fremhæves, at <anonym>Sagsøger</anonym> på udbetalingstids-punktet havde været berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i over 4 år, og at det fremgår af forarbejderne til erstatningsansvarslo-vens $ 2, at det er forudsat; at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste nor-malt højest vil blive udbetalt i ca. 2 år, hvorefter det normalt vil være muligt at fastsætte erhvervsevnetabet. Det skal også fremhæves; at Banedanmarks skøn er foretaget den 8.ja- nuar 2018 (næsten 5 år efter skaden), 0g at skønnet er foretaget på bag- grund af en række helbredsmæssige og erhvervsmæssige faktorer; her- under navnlig de lægelige og kommunale oplysninger (bilag A-G, 20 0g 31) hvilket er det grundlag; som vurderingen af erhvervsevnetabet skal foretages på baggrund af, jf. feks. FED2OII.S4V og FED2OI.1l8Ø. Banedanmark har således foretaget et skøn over <anonym>Sagsøgers</anonym> er - hvervsevnetab på et forsvarligt grundlag og da der samtidig er udbe-talt erstatning for erhvervsevnetab i overensstemmelse med det udøve-de skøn; er <anonym>Sagsøgers</anonym> krav på tabt arbejdsfortjeneste bragt til op-hør ved udbetalingen den 8. januar 2018. Det skal i den forbindelse fremhæves, at det forhold, at der er udøvet et kvalificeret men forkert skøn over størrelsen af erhvervsevnetabet, fordi AES fastsætter det endelig erhvervsevnetab anderledes, er uden betyd- ning i relation til ophør af retten til tabt arbejdsfortjeneste, men det kan eventuelt udløse rentepligt efter $ 16, stk. 2, af det større beløb, jf. U.2001.352H. Hvis erhvervsevnetabserstatningen er udbetalt;, 0g det senere viser sig, at <anonym>Sagsøger</anonym> har et lavere erhvervsevnetab end forudsat af Ba-nedanmark; kan den overskydende erstatning ikke kræves tilbagebetalt eller modregnet. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøgte har under sagen frafaldet et anbringende om forrentningen af kravet om yderligere erstatnings for tabt arbejdsfortjeneste. Parterne har un-der hovedforhandlingen oplyst; at der ikke er tvist om renteberegningen. Rettens begrundelse og resultat Vurderingen af det fremsatte krav på svie 0g smerte afhænger af; hvorvidt <anonym>Sagsøger</anonym> har været "syg" i erstatningsansvarslovens $ 3's forstand. Efter forarbejderne til bestemmelsen skal begrebet 99 'syg' forstås således; at skadelidte skal være sygemeldt 0g undergivet en vis form for behandling Det er ubestridt, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke mødte på arbejde hos Banedanmark i perioden; fra arbejdsskaden indtrådte den 14. marts 2013, og til han blev opsagt. Retten finder derfor som udgangspunkt; at <anonym>Sagsøger</anonym> må anses for at ha-ve været sygemeldt og dermed 99 'syg i lovens forstand. Retten lægger videre på baggrund af de lægelige oplysninger til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> i den omhandlede periode var i behandling med smertestillende medicin. Under hensyn hertil og til formålet med virksomhedspraktikken; finder retten efter en samlet vurdering; at <anonym>Sagsøgers</anonym> deltagelse i virksomhedspraktik i perioden 22 oktober 2013 til 20. december 2013 ikke kan føre til, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke kan anses som 'syg" i den omhandlede periode. Retten har herved lagt vægt på, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var i stand til at genoptage sine sædvanli-ge aktiviteter; herunder arbejdet hos Banedanmark. <anonym>Sagsøger</anonym> har dermed krav på godtgørelse for svie og smerte i hele den periode, kravet vedrører, jf. erstatningsansvarslovens 8 3, 1. pkt. Vurderingen af, hvilken indtægt der skal lægges til grund for opgørelsen af tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1.januar 2014 til 7.januar 2018, skal beregnes med udgangspunkt i den lønindtægt; <anonym>Sagsøger</anonym> ville have haft, hvis han ikke var kommet til skade. Udgangspunktet ex, at de tillæg, herunder overar-bejdsbetaling 0g søn- 0g helligdagsbetaling, som skadelidte kunne påregne at oppebære, medregnes ved opgørelsen. Retten finder; at <anonym>Sagsøger</anonym> ved de fremlagte lønsedler; herunder de løn-sedler; der vedrører <anonym>Vidne</anonym> sammenholdt med <anonym>Sagsøgers</anonym> 0g <anonym>Vidnes</anonym> forklaringer om indtægtsniveauet for dem begge, har løftet sin bevisbyrde for, at hans lønindtægt efter en skønsmæssig vurdering ville have været som opgjort i erstatningsopgørelsemne (bilag 42, 47,51 og 56). Retten finder på den baggrund, at <anonym>Sagsøgers</anonym> krav på tabt arbejdsfortje-neste i perioden kan opgøres til 718.304,34 kr: For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt pligten til at udbetale tabt arbejds- fortjeneste er ophørt ved Banedanmarks udbetaling den 8. januar 2018, bemær-ker retten indledningsvist; at erstatningsansvarslovens $ 2 må antages at inde-holde hjemmel for Banedanmark til at skønne over <anonym>Sagsøgers</anonym> erhverv-sevnetab, uanset det forhold, at sagen også er omfattet af arbejdsskadeforsik-ringsloven. Retten har herved lagt vægt på de hensyn; der ligger bag erstat-ningsansvarslovens 8 2 Retten finder videre, at det under sagen er godtgjort; at der den 8.januar 2018 var et tilstrækkeligt forsvarligt grundlag for udøvelse af skønnet; uanset det for-hold, at der stadigt alene foreligger en midlertidig vurdering af erhvervsevneta-bet. Retten har herved lagt vægt på, at det af de lægelige oplysninger fremgår, at der i en længere periode ikke har været helbredsmæssige ændringer; hvilket støttes af <anonym>Sagsøgers</anonym> forklaring ligesom der ikke er dokumenteret er-hvervsmæssige ændringer over en længere periode. Efter en samlet vurdering finder retten dog ikke; at Banedanmark har godtgjort, at det skøn; der blev foretaget; i rimeligt omfang tog hensyn til de forhold, der er anført i arbejdsskadeforsikringslovens $ 17, stk. 2,jf. også erstatningsansvars - lovens $ 5, stk. 2. Retten har herved lagt vægt på, at Arbejdsmarkedets Er- hvervsforsikring den 18. april 2017 midlertidigt fastsatte erhvervsevnetabet til 30 %. På den baggrund finder retten, at <anonym>Sagsøgers</anonym> ret til tabt arbejdsfortjeneste ikke blev bragt til ophør med udbetalingen den 8. januar 2018. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 80.000 kr: + moms, til dækning af retsafgift med 27.680 kr. og af øvrige udgifter med 1.912 kr., i alt 129.592 kr: <anonym>Sagsøger</anonym> er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Banedanmark tilpligtes at betale til <anonym>Sagsøger</anonym> kr. 767.944,45 med tillæg af procesrente af kr: 60.035,73 fra den 23. februar 2017, af kr. 369.041,68 fra den 6. juli 2017, afkr: 153.924,56 fra den 7 marts 2018, af kr. 2.043,26 fra den 11.januar 2019 samt af kr: 182.899,22 fra 8. april 2019. Banedanmark tilpligtes at anerkende; at Banedanmark ikke med udbetaling af erhvervsevnetabserstatning den 8.januar 2018 har bragt forpligtelsen til at beta-le tabt arbejdsfortjeneste til ophør: Banedanmark skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsomkostninger med 129.592 kr. kr:. 32 Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.	68,384	70,774
3156	Retsbog vedrørende ankefrafald i sag om overtrædelse af straffelovens § 119 b og § 245, stk. 1, jf. § 21 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1 samt fyrværkerilovens § 7, stk. 1, nr. 2... Vis mere	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-818/2022-VLR	Øvrige straffesager	2. instans	613/23	Forbrydelser mod offentlig myndighed; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;	Varetægtsfængsling;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Helle Korsgaard Lund-Andersen; Advokat - Lars Thousig;	Nej					/ Vestre Landsrets 3. afdeling holdt den 1. juni 2022 kl. 15.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer Helle Korsgaard Lund-Andersen. V.L. S – 0818 – 22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 2000 Fremlagte bilag: − brev af 20. maj og mail af 25. maj 2022 fra forsvareren, advokat Lars Thousig, med oplysning om, at tiltalte frafalder sin anke − brev af 25. maj 2022 fra Statsadvokaten i Viborg med oplysning om, at ankla- gemyndigheden frafalder sin kontraanke. Statsadvokaten har i brevet anmodet om, at tiltalte skal forblive varetægtsfængslet, indtil afsoning kan begynde. Forsvareren har i mail af 25. maj 2022 oplyst, at tiltalte ikke protesterer mod anmodningen. Landsretten besluttede, at tiltalte fortsat skal være varetægtsfængslet, indtil afsoning kan begynde. Landsretten hævede sagen og besluttede, at tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Landsretten fastsatte salæret til forsvareren, advokat Lars Thousig, til 2.715 kr. + moms. Sagen sluttet. Helle Korsgaard Lund-Andersen / /	Vestre Landsrets 3. afdeling holdt den 1.juni 2022 kl. 15.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer Helle Korsgaard Lund-Andersen. VL. $ -0818 -22 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Født 2000</anonym> Fremlagte bilag: brev af 20. maj og mail af 25.maj 2022 fra forsvareren; advokat Lars Thousig, med oplysning om, at tiltalte frafalder sin anke brev af 25.maj 2022 fra Statsadvokaten i Viborg med oplysning om, at ankla - gemyndigheden frafalder sin kontraanke. Statsadvokaten har i brevet anmodet om, at tiltalte skal forblive varetægtsfængslet; indtil afsoning kan begynde. Forsvareren har i mail af 25.maj 2022 oplyst; at tiltalte ikke protesterer mod anmodningen Landsretten besluttede, at tiltalte fortsat skal være varetægtsfængslet;, indtil afsoning kan begynde. Landsretten hævede sagen 0g besluttede; at tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Landsretten fastsatte salæret til forsvareren; advokat Lars Thousig, til 2.715 kr. + moms. Sagen sluttet. Helle Korsgaard Lund-Andersen / /	1,063	1,082
3157	Sager om prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse, som stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse om, at sagsøgerne havde overtrådt forbuddet mod konkurre... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Sø- og Handelsretten	BS-59196/2019-SHR	Almindelig civil sag	1. instans	303/21	Konkurrence; Markedsføring; Retspleje og civilproces;		Sagsøger - AFA JCDECAUX A/S; Sagsøger - CLEAR CHANNEL DANMARK A/S; Sagsøgte - Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen; Sagsøgte - Konkurrencerådet; Dommer - Claus Forum Petersen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 10. november 2021 Ekstraheret version til offentliggørelse Sag BS-59196/2019-SHR AFA JCDECAUX A/S (advokat Philip Søren Thorsen og advokat Mia Anne Gantzhorn (prøve)) mod Konkurrencerådet (advokat Jacob Pinborg) og Sag BS-59675/2019-SHR CLEAR CHANNEL DANMARK A/S (advokat Frederik André Bork og advokat Olaf Koktvedgaard) mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (advokat Jacob Pinborg) / 2 Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen, vicepræsi- dent Claus Forum Petersen og dommer Peter Juul Agergaard sammen med de sagkyndige medlemmer Gitte Forsberg og Jon Iversen. Sagernes baggrund og parternes påstande Sagerne, der er anlagt den 20. december 2019 (BS-59196/2019-SHR) henholdsvis den 30. december 2019 (BS-59675/2019-SHR), drejer sig om prøvelse af Konkur- renceankenævnets kendelse af 6. november 2019, som stadfæstede Konkurren- cerådets afgørelse af 19. december 2018, hvorefter AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark A/S fandtes at have overtrådt forbuddet mod konkurrence- begrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, og TEUF arti- kel 101, stk. 1, litra a. Sagsøgeren AFA JCDecaux A/S har nedlagt følgende påstande: Principalt: Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. november 2019 i sag KL-1-2019 og KL- 2-2019, hvorved Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018 i sag 16/[0]7529 blev stadfæstet, ophæves. Subsidiært: Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. november 2019 i sag KL-1-2019 og KL- 2-2019, hvorved Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018 i sag 16/[0]7529 blev stadfæstet, hjemvises til fornyet behandling og afgørelse i Kon- kurrencerådet. Sagsøgeren Clear Channel Danmark A/S har nedlagt følgende påstande: Principalt: Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018, som stadfæstet ved Konkur- renceankenævnets kendelse af 6. november 2019, ophæves, for så vidt den fast- slår, at Clear Channel Danmark A/S har overtrådt forbuddet i konkurrence-lovens § 6 og TEUF artikel 101 mod konkurrencebegrænsende samordning i pe-rioden 1. januar 2011 til 21. april 2015. Subsidiært: Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018, som stadfæstet ved Konkur- renceankenævnets kendelse af 6. november 2019, ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Konkurrencerådet, for så vidt kendelsen fastslår, at Clear Channel Danmark A/S har overtrådt forbuddet i konkurrencelovens § 6 / 3 og TEUF artikel 101 mod konkurrencebegrænsende samordning i perioden 1. januar 2011 til 21. april 2015. Sagsøgte, Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, har på- stået frifindelse. Der er mellem parterne enighed om, at AFA JCDecauxs påstand som det min-dre i det mere omfatter en påstand svarende til den, som Clear Channel har nedlagt. Oplysningerne i sagen Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018 i sag nr. 16/07529 er såly- dende: [Se følgende link til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside for den offentlige version: https://www.kfst.dk/media/53599/20181219-out-door- afgoerelse.pdf] Konkurrenceankenævnet stadfæstede som anført Konkurrencerådets afgørelse i sin kendelse af 6. november 2019 i sag nr. KL-1-2019 og KL-2-2019. Kendelsen er sålydende: [Se følgende link til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside for den offentlige version: https://www.kfst.dk/media/55589/20191106-kan-clear-channel- danmark-og-afa-jdcecaux.pdf] AFA JCDecaux A/S havde til brug for Konkurrenceankenævnets afgørelse frem- lagt rapporten ”Effekten af godtgørelser og rabatter på outdoor-mediemarke-det” af 18. juni 2018 udarbejdet af Copenhagen Economics A/S på foranledning af AFA JCDecaux. Af denne rapport fremgår bl.a. følgende: ”… SAMMENFATNING Denne sag handler om nogle af de godtgørelser og rabatter, som outdoor-udbyderne AFA JCDecaux (”AFA”) og Clear Channel (”CC”) aftaler med mediebureauer, der er medlem af Kreativitet & Kommunikation: · Informationsgodtgørelse · Sikkerhedsstillelse / 4 · Medieprovision · Kontantrabat Informationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse bliver givet i hele medie-branchen, inklusiv fx aviser, internet og tv. Outdoor-medierne var det sid-ste område i branchen, som indførte godtgørelserne. Informationsgodtgørelse, sikkerhedsstillelse, medieprovision (indtil denne blev udfaset) og kontantrabatten bliver fastsat i de rammeaftaler, som de fleste mediebureauer indgår med medie-udbyderne - fx AFA - og som be-skriver de overordnede vilkår for samarbejdet det næste år. Rammeaftalerne er gældende for alle mediebureauets køb i løbet af året. Det betyder, at satserne for godtgørelser, medieprovision og kontantrabat ikke bliver genforhandlet for hvert enkelt kampagne. I forbindelse med indkøbet af de enkelte kampagner, forhandler mediebureauerne imidlertid om store listeprisrabatter. Forhandlingen om den enkelte kampagne sker i praksis med fokus på den såkaldte nettovisningspris, dvs. outdoor-udbydernes listepriser fratrukket listeprisrabatten. Men om outdoor-udbyderne og mediebureauerne for-handler om nettovisningsprisen eller listeprisrabatten er udelukkende et spørgsmål om semantik. Aftalerne mellem AFA og CC er ikke egnet til at forhøje prisen Konkurrencerådet konkluderer, at de skriftlige aftaler mellem AFA og CC om informationsgodtgørelse, sikkerhedsstillelse, medieprovision og kon-tantrabat er: ” […] egne[de] til at forhøje prisen på den medieplads, som parterne har solgt til annoncører gennem mediebureauer.” Vi finder, at aftalerne ikke er egnede til at medføre højere priser eller lavere rabatter, og at aftalerne derfor ikke har skadet mediebureauerne eller an-noncørerne. Vi bygger vores konklusion på fire forhold: · For det første sker forhandlingen om godtgørelser, rabatter og liste-prisrabat sekventielt. Som beskrevet ovenfor forhandler mediebu-reauet og outdoor- udbyderen først om en rammeaftale og derefter om prisen på de enkelte kampagner. Denne sekventielle forhand-ling betyder, at mediebureauerne ved hvilke andre godtgørelser og rabatter, de modtager, når de forhandler om den enkelte kampagne – og kan tage udgangspunkt heri, når de forhandler om nettovis-ningsprisen/listeprisrabatten. Konkurrencerådet finder ikke, at AFA og CC har aftalt hvilke listepriser eller listeprisrabatter, de giver til mediebureauerne. · For det andet forhandler mediebureauerne hårdt om høje listeprisra-batter. Vores interview viser, at AFA og CC konkurrerer hårdt om at tilbyde de højeste listeprisrabatter. Som et mediebureau forklarer: / 5 ” Det er vigtigt for os at forhandle så god en pris på det enkelte panel som muligt, da det er det grundlag, annoncørerne vurderer os på. Det er en benhård forhandling, hvor vi selvfølgelig prøver at presse outdoor-udby- derne på deres priser.” Samme mediebureau forklarer også, at ” rabat-terne på outdoor-markedet er meget høje. Vi får altid minimum […] […].” Et mediebureau fortæller samstemmende, at ” man spiller dem [out-door- udbyderne] op mod hinanden, og de konkurrerer med hinanden. Vores folk er jo ansat til at drive priskonkurrencen” . · For det tredje vil lavere godtgørelser føre til højere listeprisrabatter. Vores interviews viser, at der er sammenhæng mellem størrelsen på de godtgørelser og rabatter, som mediebureauerne forhandler i for-bindelse med rammeaftalerne og størrelsen på listeprisrabatterne. Lavere godtgørelserne fører til højere listeprisrabatter, og højere godtgørelser fører til lavere listeprisrabatter. Et mediebureau forklarer denne sammenhæng: ” Hvis godtgørelserne havde været på […] procent, havde det ikke været de samme listeprisrabat-ter man havde fået igennem, det giver sig selv.” Samme mediebureau forklarer videre: ” Dem der tror, at man bør kunne få større rabatter er helt skøre. Den tanke er opstået hos nogen mennesker, som ikke har rod i virkeligheden. Der findes ingen mennesker i den danske mediebranche, der kigger på de her procentsatser. Der er ikke nogen kunder, der har fået en dårligere pris end de ellers havde gjort. Det er en helt skør tanke.” Et an-det mediebureau slår fast, at ” ingen har mistet en krone på grund af de faste satser for sikkerhedsstillelsen og informationsgodtgørelsen” . Mediebureauerne bekræfter altså ikke Konkurrencerådet konklu-sion om, at aftalerne har været egnede til at hæve prisen på out-door-medier over for annoncører og mediebureauer - eller at den al-mindelige priskonkurrence har været begrænset. Mediebureauerne bekræfter heller ikke Konkurrencerådets konklusion om, at afta-lerne har ændret AFA’s og CC’s incitamenter til at konkurrere ind-byrdes om størrelsen på deres rabatsatser. Der har tværtimod været hård priskonkurrence i forbindelse med hver enkelt kampagne. · For det fjerde er sammensætningen af godtgørelser og rabatter lige-gyldig. Mediebureauerne skal have en indtjening fra deres rådgiv-ning af annoncørerne. Indtjeningen er et resultat af konkurrencen mellem mediebureauerne – jo hårdere konkurrence jo større såkaldt ”pass-on” bliver der. Det vil med andre ord sige, at jo stærkere kon-kurrencen mellem mediebureauerne er, des lavere bliver mediebu-reauernes margin, fordi konkurrencen tvinger dem til at sende en stor del af deres indtjening videre til annoncørerne. Alt tyder på, at der er hård konkurrence mellem mediebureauerne. Det betyder, at mediebureauerne sender en stor del af deres indtjening videre til annoncørerne. Den præcise aflønning til mediebureauerne kan ske på forskellige måder. Nogle gange er der godtgørelser fra outdoor- / 6 medier, som de kan beholde – andre gange aflønnes de med fx time-priser. Sammensætningen af betalingen afhænger af aftaler og kutyme – mens størrelsen afgøres af konkurrencen. Vores interviews viser, at størstedelen af alle godtgørelser og rabat-ter bliver sendt videre til annoncørerne. Vores interviews understøt-ter med andre ord ikke Konkurrencerådets konklusion om, at an- noncørernes andel afhænger af rabattypen eller at det kun for nogle rabattyper afhænger af den individuelle kontrakt mellem mediebu-reauet og annoncøren. Alt er op til forhandlingen mellem mediebu-reauerne og annoncørerne. AFA og CC har ikke kunne opretholde en stiltiende aftale Konkurrencerådet finder, at satserne for sikkerhedsstillelse, informationsaf-gørelse og medieprovision i perioden efter 31. december 2010 og frem til 21. april 2015 har været konstante. Konkurrencerådet konkluderer, at dette skyldes en fælles forståelse mellem AFA og CC. En fælles forståelse bety-der, at AFA og CC stiltiende skal have koordineret deres adfærd efter 2010, hvor der ikke har været nogen kommunikation mellem AFA og CC om godtgørelser eller rabatter. Vi finder, at selv hvis en aftale mellem AFA og CC havde haft en reel betyd-ning for prisen på reklamer i outdoor-medier, er det usandsynligt, at AFA og CC har kunne opretholde en stiltiende aftale efter 31. december 2010. Vi bygger konklusionen på to forhold: · Konkurrencebegrænsende aftaler, der sætter en kunstigt høj pris, er skrøbelige af natur, fordi parterne har incitament til at underbyde hinanden for at vinde en større del af markedet. Konkurrencebe-grænsende aftaler kan derfor kun opretholdes, hvis parterne kan overvåge, opdage og straffe afvigelserne fra det aftalte. Vi finder, at AFA og CC ikke kan overvåge eller opdage, om den an-den part omgår den skriftlige aftale ved at tilbyde en lavere pris. Derfor ville en stiltiende aftale være brudt sammen. Hverken den skriftlige aftale eller den påståede stiltiende aftale in-deholder alle de rabatter, som AFA og CC tilbyder. Vigtigst af alt er der ingen aftale om listepriser eller listeprisrabatter. Det betyder, at både AFA og CC kunne have omgået den skriftlige aftale om at give 0% i medieprovision, 1% i sikkerhedsstillelse og 1,5% i informa-tionsgodtgørelse ved at give en højere listeprisrabat end de ellers ville have gjort. Da AFA og CC ikke har indblik i forhandlingerne med mediebureauerne, kan de hverken overvåge eller opdage om listeprisrabatten bliver brugt til at omgå en påstået stiltiende aftale om ens godtgørelser og ingen medieprovision. / 7 · Konkurrencebegrænsende aftaler er nemmere at opretholde i mar-keder der er karakteriseret ved stabilitet, få aktører, lav købermagt og stabil efterspørgsel. Vi finder, at selvom der er relativt få aktører på markedet, så er markedet ustabilt og kendetegnet ved høj køber-magt og svingende efterspørgsel. Det peger i retning af, at en stil-tiende aftale mellem AFA og CC ville have været svær at opret-holde – selv hvis AFA og CC havde kunne overvåge og opdage af-vigelser. Konkurrencerådet finder, at satserne for kontantrabatten ikke har været konstante. Konkurrencerådet konkluderer derfor, at der ikke har været en fælles forståelse mellem AFA og CC om denne rabat, selvom rabatten var en del af den sk[r]iftlige aftale, der lå til grund for den fælles forståelse. Det er efter vores vurdering ikke muligt stiltiende at videreføre en skriftlig af-tale om kun tre ud af de fire elementer, der var en del af den oprindelige af-tale. Det er naturligt, at godtgørelserne ikke er blevet ændret mellem 2010 og 2015 Konkurrencerådet vurderer, at parternes parallelle adfærd efter 2010 skyl-des, at de har haft en fælles forståelse om at anvende fælles rabatsatser for medieprovision, sikkerhedsstillelse og informationsgodtgørelse. Parallel adfærd er imidlertid ikke udtryk for en fælles forståelse, medmindre en af-tale er den eneste sandsynlige – plausible – forklaring på den parallelle ad-færd. Konkurrencerådet har ikke undersøgt, om der er andre plausible grunde til den parallelle adfærd. Vi finder, at der er andre plausible grunde til den parallelle adfærd efter 2010. Vi bygger vores konklusion på fire forhold: · For det første har mediebureauerne forhandlet om andre og større ra-batter end medieprovisionen, sikkerhedsstillelsen og informations-godtgørelsen. Vores interviews viser, at mediebureauerne ser det som en fordel at forhandle om listeprisrabatten fremfor godtgørelserne, da det giver de laveste priser til annoncørerne. Som et mediebureau forklarer: ” Vi bruger i stedet vores energi på at forhandle panelpriser [nettovisnings-priser], hvor der er langt flere penge på spil – det er der, man kan gøre en forskel for kunderne.” Et andet mediebureau bekræfter, at deres tid er bedre brugt på at forhandle om andre forhold end godtgørelserne: ” Vi gider ikke spilde tid på at forhandle informationsgodtgørelse og sikker-hedsstillelsen.” Et tredje mediebureau uddyber: ” En halv og en pro-cent… De rabatter vi sidder og forhandler om [listeprisrabatterne] er […] og […] procent. Det er fuldstændig ligegyldigt i det store billede. Man kig-ger slet ikke på de satser, når der skal forhandles.” Vores interviews bekræfter med andre ord ikke Konkurrencerådets / 8 præmis om, at outdoor-udbyderne ville have konkurreret intens på godtgørelserne i det kontrafaktiske scenarie. · For det andet er medieprovisionen erstattet af andre rabatter eller la-vere listepriser. Vores interviews viser, at medieprovision typisk er blevet erstattet af en højere listeprisrabat. Et mediebureau fortæller: ” Da medieprovisionen blev udfaset, steg de forhandlede rabatter, og de for- handlede rabat er altid blevet givet videre til annoncøren. Sådan har det været alle steder, jeg har været.” Et andet mediebureau forklarer: ” For mange år siden fik mediebureauerne også 15% i medieprovision. I praksis betød medieprovision blot, at annoncørerne endte med at betale indeks 85 for kampagnerne, og dermed fik de reelt hele medieprovisionen refunderet hos os.” · For det tredje efterspørger mediebureauerne ens satser for godtgørel-serne på tværs af outdoor-udbydere - og ønsker derfor ikke at for-handle om dem. Vores interviews viser, at mediebureauerne har en interesse i, at størrelsen på sikkerhedsstillelsen og informationsgodtgørelsen er ens på tværs af udbyderne indenfor hver mediegruppe fx på tværs af outdoor-udbyderne. Som et mediebureau forklarer: ” Det er rart, at de er på niveau. Det ville være sværere at forklare over for kunderne, hvis der var forskellige godtgørelser. Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sens interview med Posterscope bekræfter, at det er vigtigt for me-diebureauerne at fremstå objektive, og at forskellige satser for godt-gørelserne kan stå i vejen for dette: ” Posterscope lever af at rådgive om den bedste medieløsning. Det ville blive sværere for Posterscope at rådgive annoncørerne bedst muligt, hvis godtgørelsessatserne fra de enkelte out-door-medieselskaber var forskellige” . · For det fjerde er ens godtgørelser sædvanlige i hele mediebranchen – og det er sædvanligt, at de ikke bliver forhandlet. Vores interviews viser, at det er sædvanligt i hele mediebranchen, at satserne for sikkerhedsstillelsen og informationsgodtgørelsen er på samme niveau på tværs af udbyderne. Et mediebureau forklarer: ” Sikkerhedsstillelse og informationsgodtgørelse findes inden for alle me-dier. Informationsgodtgørelse varierer fra medie til medie, mens sikkerheds- stillelsen er 1% alle steder.” Vores undersøgelser bekræfter, at sikker- hedsstillelsen er 1% på tværs af mediebranchen. Vores interviews og undersøgelser understøtter med andre ord ikke Konkurrencerå-dets konklusion om, at sikkerhedsstillelsen havde været anderledes end 1% i det kontrafaktiske scenarie. Vores interviews viser også, at det er sædvanligt, at der ikke bliver for-handlet om størrelsen på godtgørelserne. Et mediebureau forklarer: ” Vi har / 9 aldrig forsøgt at forhandle godtgørelser hos nogen medier. På kundeniveau er de her procentsatser helt uinteressante.” …” AFA JCDecaux A/S har som supplement til Konkurrencerådets afgørelse frem-lagt fulde versioner af bilag 10 (Akt 118) og bilag 11 (Akt 127). Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 2, Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er uddannet markedsføringsøkonom. Han har været administrerende direktør i AFA JCDecaux siden sommeren 2014. Han arbejdede også i AFA JCDecaux før 2014, hvor han forhandlede om plad-ser på outdoormedier. Der er ham bekendt ikke rejst sigtelse eller tiltalte i sagen mod ham eller andre medarbejdere i AFA JCDecaux. Selskabet AFA JCDecaux har siden 1980 bestået af en dansk del, AFA, og en fransk del, JCDecaux, som i dag er slået sammen i et joint venture. AFA JC- Decaux’ forretningsmodel bestod i at sælge outdoorreklamer, det vil sige rekla-mer uden for hjemmet (out of home). Der fandtes forskellige mediepladser på markedet, og man konkurrerede om de forskellige pladser på forskellig måde. AFA JCDecaux har i dag kontrakter med […] kommuner og blandt andre også […]. De dækker bredt. Det er forskelligt, hvor lang tid en kontrakt løber. Med kommunerne er det omkring […] år, og med de øvrige omkring […] år. Det er muligt at købe sig fri af kontrakterne. En […] kontrakt med en kommune kan sagtens have en værdi for kommunen på omkring […] kr. Det var en advokat for en kommune, som, i relation til kontraktforhandlinger, angav værdien for kommunen. AFA JCDecaux findes i dag i ca. 85 lande. Han synes, at Konkurrencerådets angivelse af markedsandele i punkt 30-32 er meget højt angivet. Han vil anslå AFA JCDecaux’ markedsandel til at have væ-ret omkring […] % i 2010-2015, og outdoormedier udgjorde ca. […] % af det samlede reklamemarked i Danmark. Det var lavere end i mange andre europæ-iske lande, hvor tallet i gennemsnittet var dobbelt så højt. AFA JCDecaux var i konkurrence med 5-6 spillere på upstream markedet, her- under Clear Channel, Out of Home Media, Ocean og Airmagine. På down- / 10 stream markedet, hvor reklamepladsen sælges, var der langt flere konkurrenter, fordi de konkurrerede med et stort reklamemarked, som ud over outdoorme-dier omfattede f.eks. radio og tv. Siden 2010 er der sket en større professionalisering af mediemarkedet, herunder større krav til analyseværktøjer og dokumentation for effekt. Tv og print-mar-kedet er faldet, mens internetmarkedet er gået op. Især Coronapandemien ramte outdoormedier hårdt, fordi folk ikke kom i f.eks. midtbyen eller på tog-stationer, ligesom reklamebranchen generelt blev ramt. Salgsdirektørerne i AFA JCDecaux var kommercielt ansvarlige for salg, mar- kedsføring og analysearbejde. Det betød også, at når man skiftede salgsdirektør, gav det sig typisk udslag i nogle ændringer i årsaftalerne. Clear Channel har altid været en slags ærkefjende for AFA JCDecaux – både på verdensplan og i Danmark. Clear Channel var og er stadig AFA JCDecaux’ stør-ste konkurrent. De havde ikke et fortroligt forhold. Der var store kulturelle for-skelle mellem AFA JCDecaux og Clear Channel, som generelt havde to vidt for-skellige måder at arbejde på. Der var ikke en brancheforening for outdoormedier i Danmark. Han ønskede heller ikke, at AFA JCDecaux skulle sidde i forening med de øvrige udbydere, da det ikke var alle, han stolede på. Det er rigtigt, at mediebureauerne spillede outdoormedierne ud imod hinan-den, som det står i Copenhagen Economics’ rapport. Selv AFA JCDecaux arbej-dede på strategier for at undgå det. Der var og er hård konkurrence mellem AFA JCDecaux og Clear Channel. Det er også rigtigt, når der står i rapporten, at mediebureauerne havde meget høj købermagt. Listeprisrabatten kunne være rigtig stor og ramme tæt på […] %, hvis man f.eks. gik en ny uge i møde, hvor reklamepladsen ikke var solgt. Det var ikke muligt at sætte den fysiske reklameplads på lager. Det var derfor bedre at få en reklame på pladsen, end den stod tom, og så kunne man forsøge at introducere outdoormediet til nogen, der ikke havde brugt det før. Man kunne også imø-degå risikoen for tomme pladser på den måde, at man kunne sælge et antal pladser til en god pris til en annoncør, som outdoormedieudbyderen mere flek-sibelt kunne placere hen over året til at fylde hullerne ud. AFA JCDecaux havde en code of conduct, som alle medarbejdere skulle kende, og som alle løbende blev testet i. Den omfattede, hvordan man skulle forholde sig til konkurrenter og i konkurrencesituationer. Han kan ikke huske, hvornår den blev introduceret. / 11 Brancheorganisationen for mediebureauer, i dag Kreativitet og Kommunikation [herefter kaldet KK], satte standarden for garantifonden og informationsgodt- gørelsen. Op til 2000 betalte alle medier 15% i medieprovision. Der var ikke no- gen, der vidste, hvorfor man skulle betale procentsatsen. I slutningen af 90’erne tog man derfor emnet op for at skabe transparens inden for reklamebranchen, og det havde Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening [heref-ter kaldet DRRB] en stor rolle i. I april 2015 kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på kontrolbesøg på sel- skabets kontorer i Århus og København. Han kunne fornemme, at de ikke nor-malt kom på kontrolbesøg. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viste ham en anmeldelse indgivet af […]. De gennemgik alt fysisk og elektronisk materiale fra kl. 09.00 til ca. 23.00. Der var også undersøgelser i London, hvor et bestyrel- sesmedlem var bosiddende. […] havde indgivet en grundløs anklage om markedsdeling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens efterfølgende undersøgelse trak ud, og det udnyttede […] i sin egen salgsstrategi. Han var ikke med til at forhandle de fremlagte skriftlige aftaler med mediebu- reauerne. De kom først til hans kendskab i forbindelse med denne sag. Han blev således ikke orienteret om dem, da han blev direktør i 2014. Han har ikke pålagt nogen at holde øje med eller kendskab til, at nogen fra AFA JCDecaux fulgte med i Clear Channels godtgørelsesniveau. Det kunne slet ikke lade sig gøre, for så skulle man jo have adgang til Clear Channels fakturaer. Det må man ikke. Medieprovision havde mange navne. Sikkerhedsstillelsen var udtryk for en forsikring mod annoncørernes konkurs. Man kunne alternativt være selvforsikret. Men der var også nogle krav i bran-chen om forsikring, som det ville være svært at afvige fra. AFA JCDecaux fik noget for at betale til den forsikring. Han har aldrig hørt om et medie, der har betalt andet end 1% i sikkerhedsstillelse. Kontantrabatten var udtryk for en betaling for likviditet. AFA JCDecaux var in- teresseret i at få betaling hurtigst muligt, så lån i banken mv. kunne nedbringes. Kontantrabatten blev forhandlet årligt i respektive forhandlinger med de for- skellige mediebureauer. Informationsgodtgørelsen var udtryk for en betaling for ydelser, som mediebu- rearne ydede. / 12 Sikkerhedsstillelse og informationsgodtgørelse var ikke rabatter. Det påvirkede ikke konkurrencen på markedet, at sikkerhedsstillelsen og infor- mationsgodtgørelsen var henholdsvis 1% og 1,5%. Det var ikke et konkurrence- parameter. Aftalerne havde ikke til formål eller følge at påvirke konkurrencen. AFA JCDecaux havde ikke mulighed for at overvåge Clear Channels satser, og de havde heller ikke mulighed at straffe Clear Channel, hvis de ikke overholdt satserne i aftalerne. Det er rigtigt, som det står i Copenhagen Economics’ rapport, at AFA JCDecaux ikke havde indblik i mediebureauernes aftaler med annoncørerne. AFA JC-Decaux kunne derfor ikke have indblik i, i hvilket omfang godtgørelserne gik videre fra bureauerne til annoncørerne. Men AFA JCDecaux kunne have en for-modning om det. Der kom væsentligt mere transparens på den del af markedet efter 2010, hvor der også var vokset virksomheder frem, som bistod annoncø-rerne med at forhandle aftaler med mediebureauerne. Den sidste aftale, der blev indgået, gjaldt for året 2010. Vidne 1 gik på pension på det tidspunkt. Han blev afløst af Person 1, der ikke har indgået lignende aftaler. AFA JCDecaux har således ikke haft skriftlige eller mundtlige aftaler eller koor- dination eller samordnet praksis med Clear Channel om godtgørelse efter 2010. Der har heller ikke været afholdt møder mellem AFA JCDecaux og Clear Chan-nel siden november 2009. Det, man fik for informationsgodtgørelsen, var overordnet set det samme fra 2011- 2015, hvor bureauerne var forpligtet til at holde sig orienteret om relevante emner. Emnerne skifter hen over tiden, hvor der i dag f.eks. er kommet mere fo-kus på digitalisering. AFA JCDecaux forhandlede aftaler med mediebureauerne hvert år. Det var AFA JCDecaux’ kommercielt ansvarlige, der forhandlede for AFA JCDecaux. De, der indgik aftaler med mediebureauerne på daglig basis, tænkte formentlig ikke meget over årsaftalerne om godtgørelsesniveauer med mediebureauerne. De koncentrerede sig alene om prisen mv. Det var nok omkring 2011, Person 1 for alvor begyndte at introducere årsaf-talerne med mediebureauerne. Man koncentrerede sig i årsaftalerne om, hvad man samlet set fik tilbage for den samlede godtgørelse, man betalte. / 13 Det er klart, at Clear Channel ikke kendte til AFA JCDecaux’ aftaler i 2012, som det fremgår af mailkorrespondancen mellem […] og Posterscope. Clear Channel og AFA JCDecaux fik ikke det samme for deres informations- godtgørelse. Det var meget forskelligt, hvad man havde brug for og dermed be- talte for ved informationsgodtgørelsen. I forhold til den præsentation fra november 2010, der er fremlagt af Clear Chan- nel, er han ikke enig i, at man kan udlede en fortjeneste direkte ud fra forskellen i niveauer for de tal, der er angivet i præsentationen, sådan som […] tilsynela-dende har gjort. Der indgår mange andre faktorer. På supplerende spørgsmål fra Clear Channel har han forklaret, at han er enig i det, Posterscope har forklaret til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under mødet den 10. oktober 2016, og efter hans opfattelse er det udtryk for mediebu-reauernes holdning generelt. Bureauerne ville gerne være uafhængige rådgi-vere og havde derfor en interesse i, som de har forklaret, at der var et ensartet niveau for godtgørelser. Det niveau, man landede på for betaling for bureauets tid, havde ikke noget at gøre med den prisforhandling, der foregik mellem an-noncøren og bureauet. I forhold til […] udtalelser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under mødet den 21. oktober 2016, er han enig i, at priserne faldt i 2012, og at det skabte en hård konkurrence. Efter hans opfattelse var niveauet for sikkerhedsstillelse og informationsgodt- gørelse udtryk for en branchestandard. Det var opfattelsen både hos medieud- byderne og -bureauerne. 2010-aftalen blev delt med salg- og regnskabsafdelingen i virksomheden af Vidne 1, da den blev indgået. Men den var ikke tilgængelig i noget elek-tronisk arkiv eller lignende i selskabet. Satserne var automatisk indskrevet i de-res system. Finanskrisen ramte reklamebranchen i 2012, men det førte ikke til nogen ud- skiftning hos AFA JCDecaux. Kommunerne foretog ét samlet udbud af deres outdoorreklamepladser. Det vil sige, at man fik alle pladser, hvis man vandt udbuddet. På supplerende spørgsmål fra Konkurrencerådet/Konkurrence- og Forbruger- styrelsen har han om mødet den 1. november 2016 med Konkurrence- og For- brugerstyrelsen forklaret, at han har set referatet før, men han kan ikke huske, / 14 om AFA JCDecaux kom med kommentarer til det. I brede termer opfattede han det sådan, at provisioner blev givet videre til annoncørerne, og godtgørelser blev hos bureauerne. Han kender ikke til, at der blev givet nogen specifik mo-dydelse for den historiske medieprovision på 15%. Mediegodtgørelse dækkede over medieprovision, informationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse. Når mediegodtgørelsen blev mindre fra 2008 til 2010 skyl-des det, at medieprovisionen gik ned og til sidst forsvandt. Medieprovisionen blev givet på nettovisningsprisen med en fast procentdel på alle kampagner frem til 2010. Informationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse blev også givet på nettovisningsprisen. Hvem der i sidste ende fik informationsgodtgørelsen, afhang af aftalen mellem annoncøren og mediebureauet. Han deltog ikke selv i forhandlingerne, men han vil tro, at den som regel blev hos mediebureauet som en betaling for ydel-ser, som de gav. Foreholdt, at Copenhagen Economics har skrevet, at sikker-hedsstillelse og informationsgodtgørelse som regel gik videre til annoncørerne, forklarede han, at det så ikke stemmer overens med hans indtryk. Han ved ikke, hvor lang tid AFA JCDecaux har brugt årsrabatter eller volumen- rabatter. Han kan ikke huske, om de brugte det før 2010. Kontantrabatten var en rabat. Hvem der i sidste ende fik kontantrabatten, af-hang af aftalerne mellem annoncør og mediebureau, som han ikke havde eller har indsigt i. Clear Channel var AFA JCDecaux’ største konkurrent. Han ved ikke, i hvilket omfang de konkurrerede på marginaler. Under mødet den 1. november 2016 med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forklarede AFA JCDecaux ifølge referatet, at der var et pres fra mediebureau-erne for en høj godtgørelse. Men så enkelt var det ikke. Godtgørelsen kom kun bureauerne til gode, hvis den ikke gik videre til annoncørerne. Og bureauerne var interesseret i transparens. Han har set aftalen med Posterscope fra december 2013. Han vil mene, at der henvises til branchestandarden, når der henvises til ”den til enhver tid gæl-dende godtgørelse” . Branchestandarden for 2010 var aftalt mellem […] og Vidne 1. Han forstod på Vidne 1, at KK stillede krav om en fælles sats for medie- godtgørelse. Aftalen stillede, ham bekendt, ikke krav om en bestemt sats. Han kan i det hele henholde sig til sin forklaring herom for Konkurrence- og Forbru- gerstyrelsen den 1. november 2016. / 15 Satserne i 2010-aftalen blev tastet ind i systemet af regnskabsafdelingen. Regn- skabsafdelingen havde mulighed for at ændre satserne. Det er rigtigt, at der var andre annonceringsmuligheder i f.eks. København end dem, som Københavns Kommune ejede. AFA JCDecaux har i dag som nævnt f.eks. […]. Man skal have tilladelse til at sætte udstyr til outdoor medier op. Det er svært at få en tilladelse. Vidne 1 har forklaret bl.a., at han er 74 år og uddannet skiltemaler, men han endte i reklamebranchen hos AFA Trafik Reklame. Han har efterfølgende arbejdet hos andre firmaer i branchen, før han igen kom tilbage til AFA JC- Decaux, hvor han arbejdede i 25 år, indtil han gik på pension den 1. februar 2010. I 00’erne var der meget konkurrence i branchen. Reklamepladserne blev udbudt i konkurrencer, hvor AFA JCDecaux konkurrerede med Clear Channel om kon- trakter af varierende længde. AFA JCDecaux vandt nogle udbud, mens Clear Channel vandt andre udbud. Konkurrencen spidsede til hen ad vejen, og det blev dyrere og dyrere at købe reklamepladser. Outdoormedierne, herunder AFA JCDecaux, stod engang selv for salg. Medie- bureauerne tog over hen ad vejen, men han kan ikke huske præcis hvornår. Det var omkring 80’erne. Mediebureauerne kunne have kontrakter med et større antal reklamebureauer, og det kunne man drage fordel af fra outdoormediernes side. Markedet blev mere professionaliseret med mediebureauerne. Mediebureauerne blev en form for håndlangere for outdoormedierne, det vil sige de overtog noget af arbejdet fra outdoormedierne. Konkurrencen blev prismæssigt hårdere, efter mediebu-reauerne trådte ind på markedet. Han oplevede f.eks., at mediebureauerne på forhånd – før de overhovedet havde forhandlet med AFA JCDecaux – havde af-talt en rabat med kunderne. På den måde blev outdoormedierne spillet ud mod hinanden. Mediebureauerne var ret dygtige og kunne lægge pres på dem i branchen. Outdoormedierne kunne jo ikke gå andre steder hen. Rabatterne blev større, efter mediebureauerne kom til. Det var svært for outdoorbranchen at konkurrere med ugeblade, tv mv. Out-door var og er et sekundært medie i kampagnerne. I praksis sad AFA JCDecaux nærmest og håbede på, at der var penge tilbage i budgettet til outdoorreklame. / 16 I relation til aftalen om sikkerhedsstillelse for annoncer mellem AFA JCDecaux og DRRB fra 2001 har han forklaret, at det er ham, der har underskrevet den, li-gesom han underskrev den tilsvarende aftale for 2002. Sikkerhedsstillelse var en garantistillelse, som svarede til rejsegarantifonden. Det var store summer på spil, så det var vigtigt at sikre sig, da reklamepladsejerne jo skulle have deres penge, uanset om AFA JCDecaux blev betalt eller ej. DRRB var involveret i sik- kerhedsstillelsen på baggrund af kontakter mellem DRRB, ham og […]. Han kan ikke huske, hvordan satserne for sikkerhedsstillelse konkret kom i stand. I relation til aftalen for 2003 mellem Clear Channel og AFA JCDecaux har han forklaret, at baggrunden var, at man var sakket bagud med provisionen i out- doorbranchen. Dagbladene og de andre medier var kommet ned på en helt an-den procent, hvor de lå væsentlig under outdoorbranchens niveau. […] og han havde et møde med DRRB, hvor de talte om at få niveauet ned i nærheden af konkurrenternes niveau. Det var der forståelse for hos DRRB. DRRB sagde til ham og […], at de skulle prøve at finde ud af noget fælles herom og så komme tilbage. Det var baggrunden for, at Clear Channel og AFA JCDecaux havde et aftaledokument om provision. Aftalen om provision i 2013 kommunikerede DRRB ud til deres medlemmer. AFA JCDecaux orienterede kun deres kunder, mediebureauerne, om det. I relation til aftalen for 2009 mellem Clear Channel og AFA JCDecaux har han forklaret, at han ikke kan huske, hvordan det blev til, at man gik ned i niveau i de tre aftaler. Men det ville formodentligt have været for voldsomt for bureau-erne at gå langt ned på én gang, hvorfor man gjorde det ad tre gange. Det for-moder han i hvert fald var grunden. Sikkerhedsstillelsen dækkede samme forsikring hele perioden igennem. Informationsgodtgørelse var noget nyt for outdoorbranchen. AFA JCDecaux købte sig på den måde adgang til at præsentere nyheder og aktualitet. Indhol-det af de konkrete nyheder og aktualitet blev aftalt med de enkelte mediebu-reauer. Kontantrabatten var udtryk for, at hvis man betalte forud, kunne man få en ra-bat. Forudbetaling skete sjældent, og han har ikke været med til at anvende den i praksis. I hans optik har de omtalte betalinger, det vil sige informationsgodtgørelse, provision og sikkerhedsstillelse, ikke noget med rabatter at gøre. Listeprisrabat var en rabat. Det fremgik tydeligt af en ordrebekræftelse, når der var tale om en rabat. / 17 Der var benhård konkurrence mellem AFA JCDecaux og Clear Channel. Og han var faktisk på kant med […] på det tidspunkt, hvor de forhandlede kontrak-terne, på grund af sideløbende diskussioner om en fælles standard til dokumen-tation af visninger. AFA JCDecaux havde en udmærket relation til DRRB. Mere end […] % af AFA JCDecaux’ omsætning var gennem brancheforeningens medlemmer. Hverken 2003-aftalen eller nogen af de øvrige aftaler havde til formål at be-grænse konkurrencen mellem AFA JCDecaux og Clear Channel. Aftalerne havde heller ikke den følge. Man kunne heller ikke, så vidt han husker, se det på AFA JCDecaux’ omsætning eller resultat. Men han kan huske, at rabatterne blev større og større, som de også var blevet i tiden op til aftalen. Han kunne ikke forestille sig, at hverken AFA JCDecaux eller Clear Channel ville bryde en aftale, man havde indgået med så vigtig en aftalepart. Han og […] havde talt om, at aftalerne skulle effektueres fra første dag over for medie-bureauerne, sådan at man ikke skulle tage noget ind med de gamle priser. AFA JCDecaux kunne ikke tjekke, om Clear Channel overholdt aftalerne. DRRB kunne vel have reageret på den ene eller anden måde, hvis aftalerne var brudt. Han mener, at det var Person 2 fra DRRB, de havde møder med. Der var også en anden person fra DRRB. På supplerende spørgsmål fra Clear Channel har han om mailen af 2. november 2009 fra […] til ham forklaret, at sætningen ”det er vigtigt, at vi ikke kompense-rer med højere rabatter” dækker over, at man ikke bare måtte omgå aftalen om lavere provision ved at give højere rabatter. På supplerende spørgsmål fra Konkurrencerådet/Konkurrence- og Forbruger- styrelsen har han i relation til 2003-aftalen forklaret, at de før aftaleindgåelsen var ude at tale med DRRB. Han kan ikke huske, om de talte med DRRB mellem de tre aftaler. Men de havde ikke kunnet gøre det alene. Det var ham og […], som var blevet enige om, at der skulle gøres noget ved den høje provision. Det var DRRB, som sagde, at AFA JCDecaux og Clear Channel skulle finde fælles satser på de forskellige områder. AFA JCDecaux og Clear Channel var også på daværende tidspunkt de to store outdoormedier på markedet. De tre aftaler kan siges at være en slags tretrinsraket. Det dækker over, at afta-len var, at man skulle nå et vist punkt i forhold til medieprovisionen, og det nå-ede man så over tre trin. AFA JCDecaux meldte satserne ud internt ved at sende aftalerne til økonomiaf- delingen. Økonomidirektøren var også med til at sætte tal på satserne. / 18 Person 1 overtog jobbet efter ham og kommunikerede også ud om aftalen. Han talte med Person 1 om overdragelsen af aftalerne. I relation til hans mailkorrespondance med […] den 9. september 2009 har han forklaret, at han ikke kan huske, om de har drøftet justeringer af provisionen forud for korrespondancen. Han kan heller ikke huske den nærmere baggrund for den korrespondance udover, hvad man kan læse direkte ud af korrespon-dancen. Medieprovisionen var en reminiscens fra tidligere, hvor den samlede betaling bestod af provision. Det var fra tidernes morgen reklamebureauets løn, som i lang tid var 15%. Han ved ikke, om provisionen blev givet videre til annoncø-rerne. Han ved ikke, om der var pres fra annoncørerne på mediebureauerne for mere gennemsigtighed i forholdene mellem mediebureauerne og outdoormedierne. Han ved ikke, hvem der har anmodet om fortrolighedsklausuler i aftalerne med mediebureauerne, men han anser det for helt naturligt, at de indeholdte fortro- lighedsklausuler. Ellers ville mediebureauet bruge aftalen som forhandlings-middel over for andre. Han kan ikke huske, hvad AFA JCDecaux’ omsætning var. En kampagne til […] kr. svarede til en lille kampagne. Satserne på henholdsvis 1% og 1,5% kom frem i en diskussion mellem ham og […]. De havde jo fået at vide af DRRB, at de skulle blive enige om satserne. Øn- sket om et få medieprovisionen ned startede ved outdoormedierne. Det var ikke hans tanke, at 2010-aftalen skulle gælde længere tid end 2010, efter han trådte fra og Person 1 overtog hans stilling. Vidne 3 har forklaret bl.a., at han har været i mediebranchen i 25 år, herunder de seneste 17-18 år hos Dentsu og senere GroupM, som har en mar- kedsandel på […] %. Han har det overordnede ansvar for relationerne til de for- skellige medier i Danmark, hvor han sørger for, at kunderne får de bedst mu-lige vilkår, hvilket også omfatter f.eks. dokumentation for mediernes effekt. Han mødes typisk 3-4 gange om året med de respektive medier. GroupM købte medier ind på vegne af deres specifikke kunder til specifikke kampagner. Reklamebureauet udførte groft sagt den kreative udformning, og mediebureauet sørgede derefter for den rigtige eksponering. Det er i dag lidt mere kompliceret på grund af digitaliseringen. / 19 Der var – og er fortsat i dag – meget hård konkurrence mellem mediebureau-erne. Det var en marginalforretning. Det var meget lave fortjenester, man havde på de enkelte kunder, så der skulle meget omsætning til. Annoncørerne og bureauerne indgik ofte langvarige kontrakter. Kunderne købte analyser for effekt af de forskellige medier ind på deres speci- fikke kampagner, men GroupM foretog også selv disse analyser på aggregeret niveau for at følge markedet. Analyserne blev også nogle gange udført på vegne af medierne. Outdoormediet udgjorde en beskeden andel af det totale mediemarked. Det var et medie, der primært blev brugt som supplement f.eks. til radio eller tv. GroupM har i dag 1,5-2 personer beskæftiget med outdoor ud af omkring 500 medarbejdere i alt. Der var ikke udsolgt på outdoormarkedet, og mediet kunne substitueres, dog afhængig af den konkrete målsætning. Hvis man f.eks. skulle ramme de unge, som er meget på farten, var outdoor et vigtigt medie. Det havde stor betydning for planlægningen af en kampagne, hvilke pladser outdoormediet kunne tilbyde. GroupM var opmærksom på hvilke udbydere, der havde hvilke markeder. Medieprovision er ikke udbredt i dag, men tidligere gav alle medier mediepro- vision. Det var oprindeligt tiltænkt reklamebureauerne. I takt med udviklingen, hvor det er blevet meget lettere at levere ydelserne fra reklamebureauerne og mediebureauernes side, er medieprovisionen stort set udgået. Det var betaling for at lave materiale til kampagnen. I den periode, hvor der var sket store effek- tiviseringer af processerne, blev hovedparten af provisionen som regel givet vi- dere til kunderne. Informationsgodtgørelsen var tiltænkt som en betaling til mediebureauerne for f.eks. indkøb af værktøjer hos Gallup mv. Der skulle også afsættes ressourcer og tid fra bureauets side til at høre på præsentationer mv. fra medierne. I gamle dage beholdt mediebureauerne godtgørelsen. I takt med udviklingen og den stigende konkurrence beholdt mediebureauerne godtgørelsen for ca. 30-40% af kunderne og resten af kunderne fik godtgørelsen sendt videre. Mediebureau-erne brugte godtgørelsen som konkurrenceparameter. Informationsgodtgørel-sen er langt hen ad af vejen gledet ud. Før 2010, hvor mediegodtgørelsen var fast, var der ikke nogen specifik forhandling med f.eks. AFA JCDecaux om, hvad der skulle leveres for godtgørelsen. Det var KK, der fastlagde størrelsen / 20 på godtgørelsen og hvilke krav, som man skulle leve op til for at få godtgørel-sen. Han var ikke en del af det dengang, men det er sådan, som han husker det. Sikkerhedsstillelse var betaling for kreditforsikring. Sikkerhedsstillelse dæk-kede over, at det var GroupM og ikke kunden, der var ordreafgiver. Så hvis et mediebureau eller en kunde gik i betalingsstandsning eller konkurs, fik mediet alligevel sine penge. Hos GroupM havde man samme sikkerhedsstillelse på alle medier med undtagelse af nogle helt små medier. Top 50-75% af medierne i Danmark havde samme sikkerhedsstillelse. Den 1% blev trukket fra fakturaen til mediebureauet på hver enkelt kampagne, så der var transparens for kun-derne. Kontantrabat indebar, at medierne havde faste betalingsbetingelser. Men hvis bureauet forudbetalte en faktura, kunne man få en kontantrabat. Mediegodtgørelserne tilfaldt som udgangspunkt mediebureauet og havde ikke noget med rabat at gøre. GroupM havde godtgørelserne samlet på én faktura. Annoncørerne kunne få indsigt i disse fakturaer, hvis de ville. Det vil sige, at alle kunder kunne få ind-sigt i fakturaerne, hvis de ville, og hvis de antog godkendte revisorer til at gøre det. Der blev givet store rabatter på outdoor. […] % var helt normalt. Som regel blev rabatterne løbende forhandlet for de enkelte kunder og for de enkelte kampag-ner. Godtgørelserne forhandles ikke fra kampagne til kampagne. Det gjorde en forskel for kunderne, at de fik forhandlet gode rabatter, men de mindre godtgø-relser gjorde ikke en forskel for kunderne. Han er enig i det, som Copenhagen Economics på baggrund af interviews har skrevet om, at det ville være besværligt at ændre mediegodtgørelserne fra aftale til aftale. Det ville være administrativt tungt at ændre satserne fra kampagne til kampagne. Satserne var inkorporeret i økonomiafdelingens system. Det ville slet ikke kunne lade sig gøre. Mediegodtgørelsen havde ingen betydning for listeprisrabatten. Mange af dem, der forhandlede de enkelte listeprisrabatter, vidste formentlig slet ikke, hvad mediegodtgørelserne historisk set havde været. Han er enig i det, som Copenhagen Economics på baggrund af interviews har skrevet om, at mediebureauerne havde en interesse i, at størrelsen af medie- godtgørelserne var ens på tværs af udbyderne inden for hver mediegruppe. / 21 På supplerende spørgsmål fra Clear Channel har han forklaret, at han mener annoncører, når han siger ”kunder” . Når man allokerede mellem forskellige medier i en kampagne, søgte man at op- timere i forhold til den givne målsætning, som kunden havde. Nogle af kun-derne havde selv indgående analyser af, hvad der kunne betale sig. Dækning af målgruppen indgik som et væsentlig parameter. Det var en sammensætning af, hvor meget mediet ramte i målgruppen og pris. Mediet, her outdoormediet, kendte ikke til bureauets aftaler med de enkelte kunder. Det betyder også, at mediet ikke vidste hvor meget af f.eks. en godtgø-relse, der gik videre til kunden. På supplerende spørgsmål fra Konkurrencerådet/Konkurrence- og Forbruger- styrelsen har han forklaret, at han i 2010 ikke var specifikt inde over outdoor- markedet. Men han vil tro, at det var Clear Channel og AFA JCDecaux, der var de store spillere også dengang. Som han husker det fra sin tid i branchen, kom informationsgodtgørelsen til i forbindelse med, at der kom øgede udgifter til værktøjer, f.eks. fra Gallup, for mediebureauerne. Man implementerede derfor, formentlig, den godtgørelse på tværs af mediegrupperne. Han mener, at medieprovisionen har været højest 15%. Medieprovisionen er mere eller mindre forsvundet nu. Fakturaerne fra medierne til bureauerne var specifikke for den enkelte kunde og kampagne. Han ved ikke, om der var års- eller volumenrabatter i 2010. De steder, han har arbejdet, blev medieprovisionen givet videre til kunderne. Det var individuelt fra kunde til kunde, om bureauet beholdt en større del af sikkerhedsstillelsen selv, eller om kunden fik det fratrukket. Vidne 4 har forklaret bl.a., at han har været ansat i Dentsu si- den 2005. Da han blev involveret i sagen, havde han ansvaret for den afdeling, som Posterscope hørte under. Posterscope stod for håndteringen af outdoor. Han har i dag igen ansvaret for alt indkøb af outdoor. Mediebureauet har års-rammeaftaler med outdoormedierne, som han er involveret i, men han deltager ikke i forhandlinger om konkrete indkøb af outdoormediepladser. Mediebureauerne er bindeled mellem annoncørerne og outdoormedieudby-derne. / 22 Der var og er konkurrence på alle fronter inden for mediebureauer, hvor bu- reauerne konkurrerer hårdt mod hinanden. De anser ikke reklamebureauerne for egentlige konkurrenter. Dentsu er i dag den andenstørste på markedet for mediebureauer og har en markedsandel på omkring […] %. Outdoorindkøbet udgør omkring […] % af det samlede indkøb hos Dentsu. Der er nok 1-2 medarbejdere beskæftiget med outdoor ud af omkring 100 medarbejdere inden for den del af virksomheden. En medieplan blev udarbejdet ud fra en prioritering, hvor tv ofte var i toppen. Outdoor var typisk et nichemedie i den enkelte kampagne. Der var meget hård konkurrence på markedet for outdoormedieudbydere. Det afspejles også i den måde, hvorpå der blev givet meget store rabatter. Det havde betydning for indkøbet af medieplads, hvilke placeringer de enkelte outdoormedier kunne tilbyde. Hvis man f.eks. ville i lufthavnen, ville man vælge den udbyder, der havde den placering. Medieprovision var noget, der fandtes fra 2010 og før den tid. Dengang havde han ikke noget med medieindkøb at gøre. Informationsgodtgørelse modtog mediebureaet fra en lang række medier. Godt- gørelsen dækker over, at bureauet skulle levere information og holde sig infor- meret. Der var en branchestandard for, hvordan man som mediebureau skulle holde sig opdateret for at opfylde forpligtelsen i forhold til informationsgodtgø-relsen. Hertil havde hvert enkelt medie særlige ønsker til, hvad mediebureauet skulle holde sig opdateret om. For outdoor var det f.eks. elektroniske skærme. Han ved ikke, hvad konkurrerende medier leverede for informationsgodtgørel-sen, men han går ud fra, at de opfyldte branchestandarden. Sikkerhedsstillelse var en finansiel sikkerhed for, at mediet fik deres penge. Det var et finansielt anliggende, som hørte til i finansafdelingen. Det var en beske-den ydelse i form af forsikring. Han kender ikke outdoormedier, der betalte en anden sats end 1%. Kontantrabat dækker over, at bureauet betalte mediet inden for en vis tidsfrist og fik en honorering for det. Mediet fik dermed kontanter til rådighed. Han er ikke enig i, at godtgørelserne var rabatter. I teorien ville man godt kunne sende henholdsvis en faktura fra AFA JCDecaux til Posterscope, og Posterscope til AFA JCDecaux, men i praksis ville det ikke / 23 være hensigtsmæssigt med en sådan særskilt afregning af mediegodtgørelse. Kunderne skulle kunne se afregningen af deres kampagne med den samlede pris, hvis de ønskede det. Det ville også administrativt være meget tungt at splitte det op. Annoncørerne kunne se fakturaerne fra medieudbyderne til mediebureauet, hvis de ønskede det. Medierne havde ikke adgang til eller kendskab til aftaler eller fakturaer mellem mediebureauet og annoncørerne. Listeprisrabatter dækker over de rabatter, der blev forhandlet fra kampagne til kampagne på outdoormedier. De blev trukket fra listeprisen. Godtgørelserne var noget, der var bestemt på forhånd, og forhandles ikke fra kampagne til kampagne. Godtgørelserne var ofte oplistet på mediernes hjem- meside. Det var ikke et forhandlingsparameter og kendtes typisk ikke af de me- darbejdere, der forhandlede kampagner. Det havde ingen betydning for for- handlingerne. Han er enig i det, som Copenhagen Economics har skrevet om det besværlige i at ændre godtgørelsessatserne fra kampagne til kampagne. Det ville heller ikke give mening, hvis man skulle levere mere information under en kampagne end en anden kampagne. Og annoncørerne ville studse, hvis de skulle betale 10%, hvis de brugte Clear Channel, og 1%, hvis de brugte AFA JC-Decaux. Mediebureauerne ville gerne tjene penge, men det var på annoncørerne, man skulle tjene sine penge. Godtgørelserne var ikke et parameter i den forbindelse. Han var til møde hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den 10. oktober 2016. Det er ikke ham, der har sagt det, der står i referatet om Posterscopes udtalelser om godtgørelse, på referatets side 792. Han kan ikke umiddelbart helt nikke genkendende til det, der står. Procentsatserne var så små i forvejen, at han ikke kan se det helt store problem i, at man afveg fra det. Men annoncørerne ville nok studse over større afvigelser. Det er rigtigt, at det var et aktiv at kunne for-holde sig uvildigt. På supplerende spørgsmål fra Konkurrencerådet/Konkurrence- og Forbruger- styrelsen har han forklaret, at godtgørelsen blev trukket fra på fakturaen for den specifikke kunde og den specifikke kampagne. Han ved ikke, om medieprovisionen blev givet videre til annoncørerne. Infor- mationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse blev af og til givet videre. Det afhang af kontrakten med den pågældende kunde. / 24 Der var årsaftaler mellem mediebureauer og den enkelte outdoormedieudby-der. I relation til samarbejdsaftalen fra 2012 mellem Posterscope og AFA JC-Decaux har han forklaret, at mediebureauernes årsaftaler med medieudbyderne som udgangspunkt var fortrolige. En volumenrabat i en sådan aftale ville nogle gange blive givet videre til annoncørerne. Det var en konkret forhandling mellem mediebureauet og annoncørerne, der af- gjorde, om man gav godtgørelser videre. Det var reguleret i den enkelte kon-trakt med annoncøren. Man kunne godt i en konkret kampagne skifte outdoormedier ud med andre medier. Det byggede på en cost-benefit analyse. Prisstrukturen har efter hans opfattelse ikke noget med godtgørelserne at gøre. Vidne 5 har forklaret bl.a., at han er revisor og director i Deloitte. Han har været fast revisor for KK i 25 år, hvor han har arbejdet med bl.a. sikker- hedsfonden og garantifonden. Han har et bredt kendskab til mediebranchen, som han har arbejdet med i nærmest alle sine 36 år som revisor. Der har været stor brancheglidning, hvor det i gamle dage var reklamebureauerne, der sør-gede for indrykning af reklamer, men for omkring 25 år siden kom der en del mediebureauer, som overtog den væsentlige del af arbejdet med indrykning, herunder på grund af øgede krav til dokumentation mv., som mediebureauerne kunne levere. Der er en stor og stigende konkurrence i mediebranchen. Sikkerhedsfonden er det, man kan kalde den gamle ordning. Den har eksisteret i mere end 60 år. På den ene side var det mediernes forening og på den anden side DRRB. I dag er mediernes forening Danske Medier, og det er dem, der i dag er aftalepart over for KK. For omkring 25 år siden kom en del nye medier til på markedet, herunder ra-dio, outdoormedier og onlinemedier. Disse medier ønskede også en garantiord-ning, men de medier var ikke med i den daværende brancheforening. Man etablerede derfor en ny ordning – garantifonden – for disse medier. Garantiord-ningen startede helt fra bunden ved, at mediebureauerne hver for sig skulle stille en garanti over for ordningen. Tv var ikke med i garantiordningen fra start, men de kom med hen ad vejen. Markedsudviklingen har betydet, at sikkerhedsfonden i dag kun dækker om-kring […] % af markedet mod […] % tidligere, mens garantiordningen er blevet større, om end ikke tilsvarende større. / 25 Den enkelte medieejer, her AFA JCDecaux og Clear Channel, betalte årligt et bi- drag til fonden. Derudover betalte de til mediebureauerne en godtgørelse for sikkerhedsstillelsen i relation til den enkelte ordre. Garantifonden og sikkerhedsfonden har altid været en uvildig og neutral ord-ning uden profit for øje, som har til formål at minimere risikoen. De fleste medier havde standardprislister, som formentlig var offentlige. Der kunne man se, at prisen for sikkerhedsstillelse var ens for alle og i overensstem-melse med en markedsnorm. Alternativet havde været en individuel kreditfor-sikring, men rent administrativt var garantifonden en meget lettere og billigere ordning. KK orienterede alle medier, hvis et mediebureau trådte ud af ordningen. Sikkerhedsgodtgørelsen var en individuel forhandling, så det vil undre ham, hvis der ikke optrådte forskelle, men han kender ikke umiddelbart til nogen medier, som betalte andet end 1%. Sikkerhedsgodtgørelsen var ikke en rabat. Det var betaling for en risikoafdæk- ning, det vil sige en form for forsikringspræmie. På supplerende spørgsmål fra Clear Channel har han forklaret, at mediebureau-erne havde den fordel ved garantiordningen, at det gav en administrativ let-telse, fordi bureauerne ikke selv skulle ud og forhandle individuelle garantier eller forudbetalinger til de enkelte medier. Mediebureauerne betalte et administrationsbidrag til ordningen, som blev fast-sat efter en aktivitetsniveauskala. Det var individuelt, hvad det enkelte medie-bureau betalte, men der var to forskellige trin, som mediebureauet kunne ligge i. Det var et årligt administrationsbidrag, som blev opgjort og opkrævet en gang årligt. Det lå fra 6.250 kr. til omkring 30.000 kr., men flere af bureauerne måtte derudover stille en garanti. Garantifonden startede med et indskud samt en aktivitetsbestemt garanti for yderligere indskud, hvor den mindste egenkapitalgaranti var 500.000 kr. og den største var 20 mio. kr. På den måde mindede det om en traditionel kreditforsik- ring. Bureauet hæftede ikke ud over egenkapitalgarantien. Der har ikke været udbe- talinger fra fonden, hvilket skyldes, at der var en stram kontrol med bureauer-nes kapital. / 26 På supplerende spørgsmål fra Konkurrencerådet/Konkurrence- og Forbruger- styrelsen har han forklaret, at det er rigtigt, at niveauet for sikkerhedsgodtgø-relse var overladt til individuel forhandling, som sikkerhedsfonden ikke tog del i. Mediebureauerne stillede individuelle garantier til sikkerhedsfonden, som var aktivitetsbestemt. Det er rigtigt, som han har sagt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i marts 2017, at selv en lille afvigelse i procentsatsen kunne betyde store forskelle på grund af den store volumen for omsætning. Hvis et givet bureau havde en om- sætning på […] kr., som de største havde, betød det noget. Der var tale om en forretning på marginaler. Han ved ikke, hvor stor en del af sikkerhedsgodtgørelsen, der gik videre fra bu- reauerne til annoncørerne, men generelt var der stor forhandlingsstyrke hos de store annoncører. Så i forhold til de store annoncører, gik den sikkert videre. Det kom an på en generel forhandling, og eftersom de store annoncører stod for en stor omsætning, var det generelt set en stor del, der gik videre. Vidne 6 har forklaret bl.a., at han er uddannet økonom og er managing partner i Copenhagen Economics, hvor han har været i 17,5 år. Copenhagen Economics er et økonomisk konsulenthus, som arbejder med økonomiske ana- lyser, herunder økonomiske spørgsmål i sager som denne. De er ca. 100 ansatte med kontorer i flere lande. Copenhagen Economics har arbejdet med medie- branchen i flere andre sammenhænge end denne. Han vedstår den rapport, han har afgivet til sagen for konkurrencemyndighe-den. En af medforfatterne er senere blevet ansat i Konkurrence- og Forbruger-styrelsen. Copenhagen Economics har interviewet store mediebureauer til brug for rap- porten. Bureauerne har godkendt referaterne af deres interviews. AFA JC-Decaux har betalt […] kr. for rapporten, og der har med det beløb været til-strækkeligt gode muligheder for at foretage den foreliggende undersøgelse. Hovedkonklusionen i rapporten er, at godtgørelserne ikke påvirkede prisen, idet forhandlingen om prisen skete, efter at godtgørelsesniveauet var fastlagt og kendt af alle parterne. Den anden hovedkonklusion er, at man ikke har kunnet opretholde en stiltiende aftale efter 2010, herunder idet spillerne ikke har kun-net overvåge hinanden, ligesom der var store muligheder for omgåelse. Der var også tale om et ustabilt marked, hvilket gjorde det sværere at overvåge adfær-den. Copenhagen Economics har også i interviews afdækket, hvorfor godtgørelsesni- veauet fortsatte efter 2010. Hovedkonklusionen er, at eftersom de ikke havde / 27 nogen effekt, havde ingen interesse i at ændre dem. Der var også en klar inter-esse i transparens som forklaret i rapporten. Han læste Konkurrencerådets afgørelse, inden de foretog undersøgelsen og ud- arbejdede en rapport. De kom til andre konklusioner end Konkurrencerådet. Det er hans indtryk, at der var hård konkurrence på mediemarkedet i Danmark. Der blev ofte givet meget store rabatter. Det gjaldt også på outdoormarkedet, hvor AFA JCDecaux og Clear Channel blev spillet ud mod hinanden og også mod andre medier. Informationsgodtgørelsen og sikkerhedsstillelsen var ikke på kunstigt lave ni- veauer. Det kunne man udlede af deres sammenligninger med andre mediers tilsvarende godtgørelser. Transparens på markedet var et vigtigt parameter i økonomisk perspektiv. Det var svært som annoncør at se, hvad man reelt købte, og hvad man fik ud af det. Derfor brugte man mediebureauer. Informationsgodtgørelsen dækkede over mediebureauets pligt til at holde sig informeret. Prisforhandlingerne foregik som sagt sekventielt. Godtgørelsessatserne blev fastlagt i en rammeaftale, og det var først derefter, at der skete forhandlinger om de enkelte kampagner og prisen for dem. Konkurrenceparametrene var fuldt ud intakte også efter aftalen om godtgørel-ser, som det fremgår af rapporten. Der er for en økonom ikke forskel på at bedømme muligheden for en stiltiende aftale henholdsvis en samordnet praksis på den måde, som det er sket i rappor-ten. Samordnet praksis og stiltiende aftale betyder det samme. Hvis prisniveauet i en stiltiende aftale fastsættes på et kunstigt højt niveau, er der et iboende incitament for begge parter til at afvige fra aftalen for at tage en større del af kagen. En stiltiende aftale kræver, at man skulle kunne opdage og straffe, hvis en part afviger fra aftalen. Man kunne ikke overvåge aftalen på dette marked. Analysen viser, at mediebureauernes købermagt var stor. Den påståede stiltiende aftale ville nemt kunne omgås, fordi listeprisrabatten var altomfattende. Det gør det meget usandsynligt, at man skulle prøve at forvride konkurrencen på den måde. / 28 Det har også betydning hvilke personer, der arbejdede i virksomheden, som det fremgår af rapporten. En stiltiende aftale kan bl.a. understøttes af personlig til-lid. Den tillid, der var mellem Vidne 1 og […], skulle dermed være gået videre til de næste direktører, hvis AFA JCDecaux og Clear Channel skulle have fastholdt den aftale, som Vidne 1 og […] havde indgået. Han er aldrig stødt på medier, der betalte andet end 1% i sikkerhedsgodtgø-relse. Der var som vist et spænd på mellem 1% og 2% i informationsgodtgørelse henover forskellige medier. Han er ikke bekendt med, at nogen betalte mere. In-gen af mediebureauerne, de interviewede, ønskede andre satser. På supplerende spørgsmål fra Clear Channel har han forklaret, at de betingel-ser, der er angivet i rapportens side 27, tabel 1, er kumulative betingelser. En sa- mordnet praksis ville kræve, at man f.eks. kunne se hinandens fakturaer, og det kunne man ikke. På supplerende spørgsmål fra Konkurrencerådet/Konkurrence- og Forbruger- styrelsen har han forklaret, at Copenhagen Economics’ interviews viser, at fo-kus i forhandlingerne var, hvilken pris man endte på, og det betød ikke noget, om man fokuserede på rabatten eller på slutresultatet. Aftalerne om godtgørelser havde ikke nogen effekt, idet man bl.a. kunne give rabatten et andet sted. Men hvis det havde, havde der været incitament til at fravige. Det, man forhandlede om, var den endelige pris, og den konkurrence var helt intakt og upåvirket af godtgørelsesniveauerne, som de er fastlagt i denne sag. Copenhagen Economics spurgte også til medieprovisionen, herunder hvordan den havde udviklet sig, og hvad den betød for mediebureauerne. De fik at vide, at engang, historisk, havde medieprovisionen været på 15%, men den videre-gav man bare. Provisionen havde dermed haft den samme effekt som en liste-prisrabat. Det mest almindelige var også at videregive informationsgodtgørelse fra bu-reau til annoncør. Det er korrekt, at medieprovisionen ikke er med i figur 11 i rapporten. Lagka-gen viser nettovisningsprisen. Det havde set anderledes ud, hvis man tog ud- gangspunkt i nettovisningsprisen. Så havde godtgørelserne fyldt mere. Nettovisningsprisen ville være den samme, uanset hvilken sats for godtgørel-ser, der blev anvendt. / 29 Parternes synspunkter AFA JCDecaux A/S har gjort anbringender gældende i overensstemmelse med deres påstandsdokument af 23. august 2021. Under den mundtlige procedure blev anført navnlig, at et afgørende element i sagen er, om mediegodtgørelserne udgør rabatter eller betaling for ydelser. Det bliver intet sted i Konkurrencerådet tilbagevist, at sikkerhedsstillelsen og infor- mationsgodtgørelsen er betaling for ydelser, sådan som parterne mv. har forkla-ret Konkurrencerådet. Mediegodtgørelserne er betaling for ydelser, der leveres til outdoormedierne fra mediebureauerne. Det fremgår både af de oplysninger, der forelå for Kon- kurrencerådet, og det fremgår også entydigt at vidneforklaringerne for Sø- og Handelsretten. Det gælder både for sikkerhedsstillelse, informationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse. Kontantrabatten er betaling for at stille kontanter til rå-dighed inden for en kort frist. Der er samlet set bred konsensus om, at godtgø-relserne udgør betaling for ydelser, og man kunne alternativt have foretaget særskilt fakturering af disse betalinger, hvilket dog ville være administrativt be-sværligt. Alle de relevante vidner har forklaret, at der forhandles store rabatter på outdoormarkedet, men det er ikke de rabatter, der er omfattet af denne sag. For så vidt angår markedsafgrænsningen er det vigtigt at være opmærksom på, at markedsafgrænsningen styrer analysen og konklusionen. Der er ikke sam- menhæng mellem punkt 332 og 333 i Konkurrencerådets afgørelser. Man har ikke haft fokus på de tjenesteydelser, som aftalerne vedrører, men på de ydel-ser, som de, der har underskrevet aftalerne, udbyder. Man har populært sagt haft fokus på manden og ikke på bolden. Der er således ikke foretaget en kor-rekt markedsafgrænsning i sagen fra Konkurrencerådets side. Ingen af de ydel-ser, der leveres under godtgørelserne, f.eks. sikkerhedsstillelse eller informa- tionsgodtgørelse, kan substitueres af reklameplads på outdoormedier, hvilket viser, at markedsafgrænsningen er forkert. I øvrigt tyder meget på, at selv Kon- kurrencerådets fejlagtige afgrænsning af markedet burde være bredere. De godtgørelser, der er omfattet, er tidligere blevet undersøgt af Konkurrence- rådet, jf. referat af rådsmøde den 26. januar 2000 om ”Annonceaftalen” . I den af- gørelse betegnede man ikke godtgørelserne som rabatter, og man afgrænsede markedet til markedet for annonce- og reklameformidling i Danmark. Det er i modstrid med, hvad man har gjort i nærværende sag. Sagerne omhandler nøj-agtig samme ydelser og stort set samme satser. Det relevante marked skal afgrænses til markedet for annonce- og reklamefor- midling i Danmark, som Konkurrencerådet tidligere har gjort. / 30 Når man har afgrænset markedet korrekt, bliver det også af betydning for sa-gen, at bevisførelsen godtgør, at DRRB var inddraget i forløbet, før satserne blev aftalt. Således fremgår det af bevisførelsen, at det var DRRB, der gav par-terne til opdrag at blive enige om satser. Det fremgår også af bevisførelsen, at DRRB blev informeret om parternes aftaler, når de var helt på plads. DRRB var således involveret i forløbet, og derfor melder sig spørgsmålet om, hvordan det kan være, at DRRB accepterede aftalerne, som medførte, at deres medlemmer ville få en mindre betaling for de ydelser, de leverer. Ens godtgørelser øger transparensen over for annoncørerne, og der opstår dermed ikke et forklarings-problem over for annoncørerne. Uens godtgørelser ville gøre det svært for me-diebureauerne at rådgive annoncørerne uvildigt, hvilket f.eks. fremgår af udta-lelser fra Posterscope til sagen. Derfor handlede DRRB i overensstemmelse med mediebureauernes interesser ved at være involveret i forhandlingerne, der førte til ens satser. Man kan på dette sted endvidere nævne, at DRRB i 2000 modtog et påbud fra konkurrencemyndighederne om ikke at koordinere satserne. Hvis man kigger på retspraksis, kan man også se, at EU-Domstolen anvender den metode for markedsafgrænsning, som AFA JCDecaux gør i denne sag. Det kan man f.eks. se i Domstolens dom af 21. januar 2016 i sag C-74/14. Det er ikke nødvendigvis sådan, at de parter, er har indgået en aftale, er aktive på det mar-ked, som aftalen vedrører. De indgåede aftaler og den påståede samordnede praksis havde ikke til formål at begrænse konkurrencen. Konkurrencerådets analyse bygger på, at der er tale om rabatter. Til formål-analysen bygger for det første på aftalens indhold. Og dér er det afgørende, at der ikke er tale om rabatter som antaget af Konkurren-cerådet. For det andet skal man se på målsætningerne med aftalen, og dér frem-går det af bevisførelsen, at det ikke var et formål at begrænse konkurrencen, som var og forblev hård. For så vidt angår det tredje punkt, den retlige og øko-nomiske kontekst, er der tale om komplicerede markeder med en kompliceret struktur, som man ikke finder lignende andre steder, og Konkurrencerådets analyse heraf er ikke korrekt. Der henvises til EU-Domstolens dom C-228/18 om Budapest Bank for så vidt angår de udførlige og indgående krav til, at man kan fastslå, at der er en til formåls overtrædelse. Der henvises endvidere til Genera-ladvokatens forslag til afgørelse i den nævnte sag. Konkurrencerådet har haft grund til at foretage en grundig undersøgelse af det, de i første omgang har bedømt som en rabat. Der burde være gennemført en so-lid og grundig undersøgelse af de nærmere omstændigheder af disse godtgørel-ser, hvilket ikke er sket. Konkurrencerådet har alene foretaget overfladiske ana-lyser, som ikke er tilstrækkelige. / 31 For så vidt angår spørgsmålet om samordnet praksis – eller perioden 1. januar 2011 til 21. april 2015 – skal det indledningsvis og overordnet gøres gældende, at der ikke forelå en samordnet praksis i perioden. Konkurrencemyndighederne udfører en vigtig funktion i samfundet, men selv kompetente myndigheder kan tage fejl, og såvel sagens faktum som jus støtter, at AFA JCDecaux skal have medhold i deres påstande. Man skal også være op- mærksom på, at der foreligger et langt mere oplyst grundlag for retten, end der har gjort tidligere i sagen. Der er tre betingelser, som skal være opfyldt, før der foreligger en ulovlig sam- ordnet praksis. Der skal være kontakt. Der skal foreligge ”meeting of minds” det vil sige en viljemæssig tilpasning. For det tredje skal der være en adfærd i forlængelse af samordningen med årsagssammenhæng til samordningen. Ingen af disse tre betingelser er opfyldt i sagen, og hvis blot én mangler, foreligger der ikke samordnet praksis. Konkurrenceankenævnet fandt i modsætning til Konkurrencerådet ikke, at der forelå en aftale, herunder en stiltiende aftale. Det er en hel anden bevismæssig øvelse at bevise samordnet praksis end at bevise en aftale. Konkurrencerådet gør gældende, at bevisbyrden er omvendt, fordi der tidligere forelå en skriftlig aftale. Det er ikke en korrekt betragtning om bevisbyrden. Konkurrencemyndighederne bærer bevisbyrden for, at der foreligger en sam-ordnet praksis. Der henvises til EU-Domstolens dom af 16. juli 2015 i sag C-172/14. AFA har under alle omstændigheder gjort tilstrækkeligt til at imødegå de for- modninger, som Konkurrencerådet har stillet op, herunder i form af de vidne- forklaringer, der er afgivet under sagen. AFA har brugt et stort beløb for at få foretaget en tilstrækkelig markedsundersøgelse af en ekstern ekspert, idet Kon- kurrencerådet har forsømt at foretage en tilstrækkelige analyse. Konkurrencerå-det har ikke bidraget til yderligere oplysning af sagen for Sø- og Handelsretten. Det kan lægges til grund, at der ikke har været møder eller kontakter efter den 31. december 2010 eller en samordnet praksis efter den dato. Konkurrencemyn- dighederne har brugt måneder på at gennemgå e-mailkorrespondance og me-get andet i virksomhederne efter kontrolundersøgelserne uden at finde nogen form for kontakt mellem virksomhederne. Der er ingen indikationer på kontak-ter. Det skal her bemærkes, at parterne ikke på nogen måde har været af den opfattelse, at de tidligere skriftlige aftaler skulle udgøre et konkurrenceretligt problem. Derfor har de ikke forsøgt at skjule noget. Hvis vi ikke havde haft 2010-aftalen, var der ikke kommet nogen konkurrenceretssag ud af dette forløb, / 32 hvor parterne siden 1. januar 2011 bare har gjort det, som alle andre gjorde på markedet, hvor alle har handlet på samme måde. Betydningen af nærværende civile sag er knyttet op på en straffesag, som afven-ter udfaldet af nærværende sag. Der er ikke varslet nogen erstatningskrav. Man skal have straffesagen for øje, når man vurderer beviserne i sagen. Der henvises til Rettens dom af 12. september 2007 i sagen T-36/05, præmis 69-71, hvoraf fun- damentale principper om uskyldsformodning og beviskrav gennemgås. Bevisførelsen viser, at markedet var meget dynamisk og i udvikling i den rele- vante periode, herunder med skærpet konkurrence og digitalisering. Der var megen variation i aftaleforholdene. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at godtgørelserne i vidt omfang går videre til annoncørerne. Indkøberne og sælgerne kendte ikke til de konkrete godtgørelser, og der blev forhandlet om modydelser. AFA og Clear Channel kendte ikke hinandens nærmere vilkår. Outdoor-markedet er et sekundært marked, og der er substitution til det øvrige marked. Der var ikke tillid mellem AFA og Clear Channel, og medieprovisionen forsvandt på hele mediemarkedet. Der konkurreres både på tilgængelighed og placeringer. For så vidt angår betingelsen om kontakt, som er nødvendig for at statuere sam- ordnet praksis, kan det lægges til grund, at der ikke har været nogen form for kontakt efter oktober 2009. Det er med andre ord en periode på 5,5 år uden no-gen former for kontakt. Kontakten i oktober 2009 vedrørte den konkrete 2010-aftale og havde ikke noget formål derudover. En kontakt med henblik på sam-ordnet praksis må derfor kræve et andet møde. Men et sådant møde er ikke af-holdt. De to personer, der havde kontakt i oktober 2009, blev skiftet ud af andre i perioden på begge sider af bordet, og der foreligger ingen tegn på, at nogle af de senere personer skulle have arvet noget af de tidligere i denne henseende. Tværtimod viser bevisførelsen, at de senere personer har haft interesse i at sætte deres egne dagsordner. […] blev bortvist fra Clear Channel i 2012, og det er svært at forestille sig, at der skulle være overdraget nogen i den forbindelse. For så vidt angår betingelsen om ”meeting of minds” eller viljemæssig tilpas-ning skal det bemærkes, at en viljemæssig tilpasning må kræve tillid. Men der var ifølge bevisførelsen ikke tillid mellem parterne, hvilket blandt andet har vist sig ved, at det ikke har været muligt at etablere en brancheforening. Hvis der er sket en tilpasning, er det vigtigt at spørge, om der er tale om en tilpasning til Clear Channel eller en tilpasning til hele markedet, som har haft samme satser for godtgørelse på to punkter. Der henvises til Ahlström-dommen, EU-Domsto-lens dom af 31. marts 1993 i sagen C-89/85 m.fl. Man kan ikke kræve, at AFA tog afstand. Men rent faktisk gjorde AFA noget andet i den efterfølgende peri-ode. Man tog de facto afstand og gjorde nogen andet på en række punkter. Man / 33 havde forladt kontantrabatten og udfasede medieprovisionen, som var afløst af andet. Man kan spørge sig selv, hvad AFA skulle have gjort for at slippe for denne sag. Skulle de have gjort noget andet, end hele det øvrige mediemarked gjorde? Hele mediemarkedet i øvrigt havde forladt medieprovisionen. Der kom noget i stedet for medieprovisionen, og det andet blev forhandlet individuelt i hele perioden. Det må lægges til grund, at alle andre medier betaler 1 % i sikkerhedsstillelse. Og informationsgodtgørelsen er i spændet 1 – 2 %. Konkurrencerådets afgørelse gør det overordentligt svært og nærmest umuligt at komme ud af ”smitten” fra de skriftlige aftaler. Man skulle givet fald ændre adfærd sådan, at man kom ud af trit med hele resten af branchen. Godtgørel-serne på 1 henholdsvis 1,5 % er ikke kunstige, men udtryk for markedsforhol-dene. Det har i bevisførelsen også vist sig på den måde, at […] i sit nyetablerede firma anvendte samme satser som Clear Channel og AFA JCDecaux. Også dette viser, at det er udtryk for markedsforholdene. En samordnet praksis giver kun mening rent begrebsmæssigt, hvis praksis no- torisk er den samme. Og samordnet praksis må forudsætte et kendskab til kon- kurrentens vilkår. Her bliver det af betydning, at parternes respektive aftaler med mediebureauerne var fortrolige. Man kan se på den fremlagte e-mailkorre- spondance, at disse aftaler også rent faktisk blev holdt fortrolige. For så vidt angår den tredje betingelse for samordnet praksis udgøres denne som sagt af, at der skal foreligge årsagsforbindelse mellem samordningen og adfærden. Der udvises ikke parallel adfærd, og der er en anden logisk og sand-synlig forklaring på deres adfærd, som ikke skyldes tilpasning til markedets ge-nerelle vilkår. Hvis man skal give Konkurrencerådet ret i denne sag, skal man give en dom for ikke at være utilpasset markedsvilkårene. AFA havde ikke kø-bermagt til at gennemtvinge over for mediebureauerne, at man skulle ligge på et andet niveau end markedsforholdene. Hvis praksis skulle have været sam-ordnet, skulle den også have været det på de modydelser, godtgørelserne var betaling for, og det har ikke været tilfælde. Der er ingen dokumentation for, at mediebureauerne har forsøgt at forhandle om godtgørelsesniveauet. Hvis man havde ønsket at samordne med effekt, kunne man f.eks. have taget fat i liste-prisrabatterne, som i modsætning til de foreliggende godtgørelser betyder no-get for prisen. I periode 2 er der fokus på sikkerhedsstillelse og informationsgodtgørelsen. Men det er ikke en kausal konsekvens af de skriftlige aftaler. Sikkerhedsgodtgø-relsen var tidligere og forblev hele vejen igennem 1 %. Aftalerne havde det for-mål at få medieprovisionen nedfaset og helt ud til sidst. Det er ikke de tre skrift- / 34 lige aftaler, der fastlagde niveauet for informationsgodtgørelse og sikkerheds- stillelse. Sammenfattende kan man sige, at ingen af de tre betingelser for samordnet praksis er opfyldt i sagen, og derfor skal AFA JCDecaux have medhold i sine påstande i sagen. Under replikken har AFA anført, at det skal understreges, at AFA anfægter på hvilket marked og for hvilke aktører, aftalerne kan være konkurrenceretlige re- levante. DRRB var tydeligvis involveret i 2002 og har også været det i denne sag. Aftalerne ville ikke være blevet til noget, hvis DRRB ikke havde presset på. Det er forståeligt, at Konkurrencerådet som udgangspunkt har interesseret sig for aftalerne, som kan indeholde problemer. Men det har en kæmpe betydning, hvordan man afgrænser markedet, og hvem man inddrager i sagen. Det har stor betydning for sagen, at der følger en straffesag efter denne. Det gør, at det absolut ikke er uden betydning, hvordan det relevante marked afgrænses, og hvem man holder ansvarlig. DRRB var medansvarlig, og det har stor betyd-ning. DRRB er en stiltiende part i aftalerne og pligtsubjekt i nærværende sag. Hvis man afgrænser markedet korrekt, vil det have stor betydning for den ef-terfølgende straffesag. Niveauet for bedømmelsen af sagen skal hæves fra et te-oretisk plan til det praktiske plan. Vi har nu brugt 6 år og 6 dage på sagen, men der foreligger fortsat ingen som helst dokumentation for, at konkurrencen har været påvirket negativt på nogen måde. Copenhagen Economics’ rapport kan på ingen måde tages til indtægt for, at konkurrencen har været påvirket negativt. Tværtimod. Periode 0, som man kan kalde perioden før 2000, er også relevant. Den periode viser, at det ikke er aftalerne fra 2009 og 2010, som fortsat har virkninger, men den samme branchestandard, som også var gældende i periode 0. I det omfang, adfærden var parallel efter 2010, skyldes det faktorer, der kom udefra, og at der ikke var tale om et kunstigt niveau. Konkurrencerådet har ikke undersøgt til bunds, hvilke godtgørelser der går vi-dere, og hvilke der ikke gør, endsige om AFA skulle vide noget om det eller ej. Man må efter bevisførelsen lægge til grund, at de i vid udstrækning er gået vi-dere. Det, der står i påbuddet fra Konkurrencerådet, er ikke, at man ikke må bruge samme sats længere. For det er der ikke hjemmel til. Men det prøver man så at komme igennem med nu. / 35 Clear Channel Danmark A/S har gjort anbringender gældende i overensstem- melse med deres påstandsdokument af 23. august 2021. Under den mundtlige procedure blev det navnlig anført, at kernespørgsmålet er, om Clear Channel og AFA JCDecaux havde en samordnet praksis efter 2010. For så vidt angår prøvelsesstandarden skal retten fuldt ud prøve sagens faktu-elle grundlag og retsanvendelsen. Så på disse områder er der ingen skønsmar-gen i relation til prøvelsen. Denne fulde prøvelsesret og -pligt er væsentlig for sagen. Det første spørgsmål er, om rådet har godtgjort en relevant kontakt, en ”mee-ting of minds” og en adfærd med årsagssammenhæng hertil efter 2010. Disse betingelser angår de faktiske forhold. Det næste relevante spørgsmål angår for- tolkning og anvendelse af konkurrencelovens § 6 og artikel 101 i den forelig-gende sag. Det vil sige, at rådets og nævnets afgørelser ikke kan anvendes som bevis i sagen, idet de afgørende spørgsmål ikke angår skønsudøvelse. Der gælder strenge bevisstandarder for den relevante anvendelse af konkurren- ceretten. Der henvises til Rettens dom af 8. september 2016 i sag T-472/14 (Lundbeck mod Kommissionen), præmis 105-112 om den generelle ramme for pådømmelse af sagen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der verserer straffesager i tilknytning til den foreliggende afgørelse fra konkurrencemyndig- hederne. Det fremgår af Konkurrenceankenævnets afgørelse, at 2010-aftalen ophørte ved udgangen af 2010. Derfor påhviler det Konkurrencerådet at opfylde beviskra-vene for samordnet praksis efter den periode. Men Konkurrencerådet støtter sig i vidt omfang til tiden før 2010, når den argumenterer for samordnet praksis. Her man skal holde sig for øje, at en samordnet praksis efter 2010 skal godtgø-res. Den skal ikke formodes. Og rådets afgørelse i denne sag støtter sig på for-modninger. Der er ikke godtgjort nogen kontakt hverken før eller efter 2010, der vedrørte de to selskabers adfærd efter 2010. Der er heller ikke godtgjort nogen fælles forståelse for perioden efter 2010, på trods af omfattende undersøgelser med en bemærkelsesværdig stor mængde data. Rådet formoder, at parterne ko-ordinerede deres adfærd efter 2010. Men det er alene en formodning. Rådet har reelt vendt bevisbyrden om og handler derved i strid med uskyldsformodnin-gen. Det er konkurrencemyndighederne, som skal godtgøre en samordnet prak-sis efter 2010, og man skal basere sig på præcise og samstemmende beviser. Hvis man bygger på indicier, skal summen af indicier tilsammen udgør præcise og samstemmende beviser. I sin essens kan sagen skæres ned til, at konkurrencemyndighederne ikke har løftet deres bevisbyrde. / 36 Samordnet praksis er det samme efter konkurrenceloven og TEUF artikel 101. Der henvises til forarbejderne til konkurrenceloven fra 1997 om samordnet praksis, som er dækkende, også for EU-retten. Der henvises også til Domstolens dom af 4. juni 2009 i sagen C-8/08 (T-Mobile). Kernen i samordnet praksis er, at man bevidst erstatter den risiko, der er forbundet med normal konkurrence, med indbyrdes praktisk samarbejde. De tre kumulative betingelser for samordnet praksis er ikke opfyldt, hverken hver for sig eller samlet set. Konkurrencerådet snyder på vægten ved at blande perioden før 2010 med perioden efter. Den første betingelse er kontakt. Det er ubestridt, at der ikke har været kontakt efter november 2009, hvilket også fremgår eksplicit af Konkurrenceankenæv-nets afgørelse, og dermed skal lægges til grund. Så afgørende er, om kontakten frem til november 2009 var relevant for, hvordan parterne skulle agere efter 2010. Det er helt udokumenteret, at det skulle forhold sig sådan. Sagens materi-ale støtter ikke en sådan formodning. Det fremgår i realiteten også af Konkur-renceankenævnets afgørelse. For hvis kontakten også vedrørte perioden efter 2010, ville aftalen ikke have været tidsbegrænset. Konkurrencerådet formoder, at en hvilken som helst kontakt mellem parterne opfylder betingelsen om kon-takt. Men det er en forkert retsanvendelse. Kontakten skal være relevant for den påståede samordning. Der henvises til EU-Domstolens dom i Ahlström sagen (dom af 31. marts 1993 i sag C- 89/85), præmis 68-69. Kontakten i 2009 erstatter på ingen måde risikoen for konkurrence efter 2010 med praktisk samarbejde. En forudgående kontakt er kun relevant, hvis den giver parterne mulighed for be-vidst at vælge et praktisk samarbejde, jf. T-Mobile dommen, præmis 61, hvoraf fremgår, at der skal være mulighed for at tage hensyn til udveksling af oplys-ninger. 2010-aftalen var ophørt og sagde intet om adfærden efter 2010. Vidne 1 har netop forklaret, at han ikke ville binde sin efterfølger, efter han gik på pen-sion i starten af 2010. Bevisførelsen i øvrigt viser også, at parterne ikke havde indsigt i hinandens forhold eller i forholdene mellem mediebureauer og annon-cører. Sidstnævnte forhold er i øvrigt slet ikke belyst af Konkurrencemyndighe-derne, hvilket er bekymrende. Det er først blevet belyst under retssagen her. Der er meget lang afstand mellem mediebureauerne og ned til annoncørerne og mediebureauerne imellem. Alle relevante vidner har forklaret om blandt andet hård konkurrence mellem mediebureauerne og om manglende mulighed for at overvåge hinanden. Realiteten er, at ingen kunne påse på tværs, hvad der fak-tisk kom til at stå på fakturaerne. Her skal man også huske de store listerabat-ter. Bevisførelsen viser, at Clear Channel ikke kendte AFA JCDecauxs aftaler og rabatter. / 37 Kontantrabatten er ikke en del af sagen, men det var en af de fire elementer, der indgik i 2010-aftalen. Clear Channel fulgte end ikke 2010-aftalen i dens løbetid. Der blev ofte givet an- dre rabatter. Der er samlet set ikke belæg for, at kontakten frem til 2009 skulle udgøre en re- levant kontakt for adfærd efter 2010 og helt op til 2015. Konkurrencemyndighe- dernes analyse bygger på formodninger. Præmis 62 i T-Mobile dommen angår alene årsagssammenhængen. Altså den tredje betingelse. Men det er ikke den situation, vi har her. Den dom angår ikke en situation som her, hvor der ikke er udvekslet oplysninger eller sket en viljes- mæssig tilpasning. Derfor kan man ikke anvende præmis 62, når de to første be- tingelser ikke er opfyldt. For så vidt angår den anden betingelse, er heller ikke den opfyldt. Virksomhe-der skal handle uafhængigt af hinanden men må gerne handle ens, når det sker på individuelt grundlag, jf. Ahlström dommen. En parallel adfærd skal være udtryk for en viljemæssig tilpasning. En parallel adfærd er ikke lig med mee-ting of minds. Karakteren af den fælles forståelse er den samme under aftalebe-grebet og samordnet praksis. Der henvises til Domstolens dom af 8. juli 1999 i sag C-49/92., præmis 131. Det subjektive element i de to begreber – aftale og sa-mordnet praksis - er det samme. Og det forhold slår ikke igennem i Konkurren-ceankenævnets afgørelse. Domstolen sondrer mellem, om den fælles forståelse bekræftes af dokumentbe- viser eller ej. I vores sag foreligger der ikke dokumentbeviser. Det er den anden situation, hvor konkurrencemyndighederne ikke har fremlagt dokumentbevi-ser, vi befinder os i. Der skal myndighederne fremlægge en samling af nøje kva-lificerede beviser. Den parallelle adfærd er ikke et bevis, medmindre der ikke er anden sandsynlig forklaring på den parallelle adfærd. Der henvises til Ahl-ström dommen, præmis 70-72. Der ser man, at det relevante tema er, om den parallelle adfærd kan forklares på anden måde end samordning. Der henvises til Lundbeck- sagen, præmis 111 og 112, hvor de to præmisser handler om de to forskellige situationer, man kan stå i. Deraf følger, at virksomheden i en sag som den foreliggende skal kunne give en anden forklaring på den parallelle ad-færd, som også er sandsynlig. Der henvises også til Rettens dom af 28. juni 2016 i sag T- 216/13 (Telefonica), præmis 125. Samt til domme i sagerne T-442/08 CISAC (Rettens dom af 12. april 2013) og T-655/11 FLS (Rettens dom af 16. juni 2015). Samlet set stiller praksis krav om, at Konkurrencemyndighederne stiller med tungtvejende., nøjagtige og samstemmende beviser for en samordnet praksis, / 38 og det er tilstrækkeligt for virksomheden at fremkomme med en anden sand-synlig forklaring. Konkurrencerådet har ikke løftet bevisbyrden i sagen, men har støttet sig på formodninger. Der er alene tale om en delvis parallel adfærd, som ikke kan danne grundlag for et bevis i denne sag. Myndighederne skal foretage en reel og ganske konkret vurdering af alle rele-vante faktiske forhold i en sag som denne. Der henvises til Ahlström dommen, præmis 73-127, hvor man kan se, hvilke krav der stilles til efterprøvelsen. Det er en ganske nærgående prøvelse, som viser kravene til såvel konkurrencemyn-dighederne som rettens test af konkurrencemyndighedernes afgørelse. De ind-bragte afgørelser indeholder ikke en tilsvarende analyse. Man ser ikke konkur-rencemyndighederne i de indbragte afgørelser redegøre for, hvorfor der ikke kan være en anden sandsynlig forklaring på den parallelle adfærd, hvilket sa-gens beviser i øvrigt viser, at der er. Man har f.eks. ikke undersøgt, om der var en bredere markedstrend, hvilket der var. Der kan også her henvises til CISAC dommen, præmis 88-132 med en tilsvarende detaljeret prøvelse. Konkurrenceankenævnet formoder i realiteten, at der har været en fælles forstå- else bag adfærden. Det bliver, som nævnet skriver, et udgangspunkt i sagen. Bortset fra konstateringen af en delvis parallel adfærd, er de faktorer, som anke- nævnet nævner i sin begrundelse, i alt væsentligt bagud skuende. Ingen af fak- torerne knytter sig til konkrete dokumenter eller konkrete oplysninger. Det er formodninger. Ingen af elementerne går reelt på en ”meeting of minds” . Den relevante test er som sagt, om den parallelle adfærd kan forklares på en an-den logisk måde. Og Clear Channel har her påvist en række forhold, som har betydning: Der var ikke en parallel adfærd efter 2010 for så vidt angår kontan- trabatten. Det har ikke været muligt på en og samme tid indgå en tidsbegrænset aftale om 4 satser og så uden kontakt have en fælles forståelse om at samordne 3 af satserne 13 måneder senere efter aftalens ophør. Det er i den forbindelse ir- relevant, om kontantrabatten havde en anden karakter. Alle de fire rabatter var forskellige, men det er ligegyldigt i denne sammenhæng, hvor det drejer sig om, hvorvidt der var ”meeting of minds” . Der skal positivt vises meeting of minds. Og bevisbyrden herfor påhviler myndighederne. Det ligger fast efter forklaringerne, at Clear Channel ikke var bekendt med de vilkår, der faktisk blev ydet af AFA JCD over for mediebureauerne. Parterne så ikke og kendte ikke hinandens fakturaer, hvilket fremgår tydeligt af bevisførelsen. Clear Channel har dokumenteret, at sikkerhedsgodtgørelsen og informations- godtgørelsen var udtryk for en branchekutyme på tværs af alle medier, hvilket også underbygges af rapporten fra Copenhagen Economics. Det relevante er, om parterne opfattede det sådan, at det var normalt at give 1 % henholdsvis 1-2 % i disse godtgørelser i markedet. Og det er til fulde bevist. Derfor er det ikke relevant, om man måtte kunne finde en enkelt afvigelse herfra. Det er et spørgs- / 39 mål om parternes subjektive opfattelse af, at man følger en branchenorm. Og der foreligger rigeligt bevis for, at det forholder sig på den måde. Sikkerheds- godtgørelsen var 1 % på tværs af og inden for de forskellige mediegrupper, hvilket Konkurrencestyrelsen også selv har udtalt under sagens oplysning. Der er tale om en branchestandard. Ankenævnet fandt indledningsvis, at der godt kunne foreligge en branchenorm om sikkerhedsgodtgørelse, men at det ikke kunne diskulpere i forhold til en aftale herom. Men den analyse kan jo ikke bære igennem i forhold til perioden efter 2010, hvor temaet er, om der er en an-den sandsynlig forklaring på, at man agerer, som man gør. I den diskussion er en branchenorm en alternativ, sandsynlig forklaring på adfærden. Dette er en svaghed i Ankenævnets analyse, som ikke er korrekt på dette punkt. Det er dokumenteret under sagen, at mediebureauerne ønskede at anvende samme satser, idet man ellers ikke kunne fremstå objektive i rådgivningen af kunderne. Vi har også i sagen et eksempel på, at et mediebureau selv gik ud og sagde til Clear Channel, hvad de ønskede i forhold til de forskellige satser, hvor det var 1 henholdsvis 1,5 %, man ønskede i godtgørelsen. Copenhagen Econo-mics har også påvist, at godtgørelserne ikke lå på et kunstigt lavt niveau, lige-som de har påvist, at mediebureauerne ønskede ens satser. Der er fremlagt årsaftaler, som viser, at Clear Channel har indgået nye aftaler på grundlag af nye forhandlinger med mediebureauerne. Medieprovisionen er nærmest bortfaldet i markedet som helhed, og derfor er det ikke bemærkelses- værdigt, at den ikke længere optræder. Provisionen er erstattet af andre rabat-ter. Når man kører med meget høje rabatsatser, som man gør i sagen her, er der ikke noget tilbage at forhandle om derudover. Man kan i sagen se eksempler på rabatter på op til omkring […] %, ja […] %. Det er listeprisrabatterne, der er af-gørende, og de er ikke koordinerede. Listeprisrabatternes størrelse gør godtgø-relsesniveauet helt uinteressant. Medieprovisionen blev i sin tid betalt til mediebureauerne. Hvad mediebureau-erne gjorde med provisionen derefter, stod fuldstændig frit for bureauerne og beroede på forhandlinger mellem bureauerne og annoncørerne, som outdoor-medierne ikke kendte til. Det samlede rabatniveau, der har været i spil i relation til godtgørelserne, har været beskedent, for listeprisrabatten har slugt alt. Clear Channel fulgte i adskillelige tilfælde ikke 2010-aftalen, mens den var i kraft. Det lægger Konkurrenceankenævnet også til grund. Men det forhold har man ikke forholdt sig til i ankenævnet, når man derefter har forholdt sig til, om der var ”meeting of minds” for tiden efter 2010. Samlet set er heller ikke betingelsen om ”meeting of minds” opfyldt. / 40 For så vidt angår den tredje betingelse om adfærden i markedet og årsagsfor- bindelse skal det indledningsvis anføres, at der ikke var en parallel adfærd. Samlet set er de tre betingelser ikke opfyldt. En aftale har ikke fortsat virkninger efter dens ophør, bare fordi parterne efter dens ophør har en parallel aftale, eller som i det foreliggende tilfælde en delvis parallel adfærd. Konkurrenter må gerne handle ens, også efter udløbet af en aftale, så længe det ikke sker i en fælles forståelse – en ”meeting of minds” . Med hensyn til Domstolens dom af 3. juli 1985 i sag 243/83 (Binon) skal navnlig henvises til præmis 16 og 17. Hvis man sammenligner med den foreliggende sag, kan man se, at der i den foreliggende sag ikke er samme parallelle adfærd før og efter aftalen. Man vil også se, at artikel 101 omfatter aftaler, samordning eller koordination – altså en fælles vilje. Det er der ikke tale om her. Der henvi-ses her også til dommen EMI Records (sag 51/75), præmis 30 og 31. Så konkurrencemyndighederne skal godtgøre en fælles forståelse efter 2010, og det kan også udtrykkes sådan, at der ikke må være en anden sandsynlig forkla-ring, hvilket der er i denne sag. Der gælder ikke en lempet bevisbyrde, når man er i forlængelse af en tidligere aftale. Det fremgår også af Ahlström dommen. Rettens dom af 13. december 2001 i sagerne T-45/98 m.fl. samt dom af 16. juni 2015 i sag T-655/11 (FSL) angår andre situationer end den foreliggende sag, herunder idet der i nærværende sag ikke foreligger kontakt, herunder dokumenter om kontakt, for perioden ef-ter 2010. T- Mobile dommen af 4. juni 2009 (C-8/08) angår ligeledes en anden si-tuation. Kommissionens beslutning af 30. oktober 2002 i sag COMP/35.587 an-går ligeledes en anden situation, hvor der foreligger en erkendelse fra parterne. Heller ikke Kommissionens beslutning af 5. september 1979 i IV/29.021 kan an-vendes som forudsat af konkurrencemyndighederne i nærværende sag. Samlet set støtter praksis ikke rådets synspunkt om en lempet bevisbyrde i den forelig-gende sag. Retsanvendelsen i Ankenævnets afgørelse er ikke retvisende på det punkt, der handler om, at parterne skulle tage afstand fra adfærden. Bemærkningerne herom medfører i realiteten, at man vender bevisbyrden om, og det er ikke i overensstemmelse med retspraksis, herunder Domstolens dom af 6. januar 2004 i sag C-2/01 m.fl. og Domstolens dom af 7. januar 2004/00 m.fl. (Aalborg Port-land) præmis 81 samt Rettens dom af 11. december 2003 i sagen om Adriatica (sag T- 61/99). / 41 Samlet set har Konkurrencerådet ikke løftet sin strenge bevisbyrde for, at der forelå en samordnet praksis efter 2010, hvilket gælder for så vidt angår alle tre betingelser for samordnet praksis. Konkurrencerådet har støttet sig på formod- ninger. Under replikken har Clear Channel anført, at Clear Channel ikke har erkendt, at der var en til formåls overtrædelse i periode 1, men har valgt ikke at indbringe spørgsmålet. Der er i relation til prøvelsen ikke tale om skøn, men om retsanvendelse og fak- tum, som skal prøves fuldt ud. Afgørende er, om man bevidst vælger et praktisk samarbejde. Det er vanskeligt i forlængelse af ophøret af en aftale, og det er heller ikke sket her. Parternes adfærd udgør ikke i sig selv et relevant bevis, medmindre det er den eneste sandsynlige forklaring. Man kan se i Rettens dom af 16. juni 2015 i sagen T-655/11, præmis 180 (FLS), hvad den relevante retlige ramme er for bevisbedømmelsen i denne sag. Spørgsmålet er, om der er en anden sandsynlig forklaring på den delvise paral-lelle adfærd. Og det er der som sagt. Der er ikke præcise og samstemmende in-dicier i denne sag. For så vidt angår bevisbedømmelsen skal man bemærke, at […] blev bortvist og er en konkurrent. 2010-aftalen er ophørt, og det fremlagte strategipapir fra Clear Channel giver på ingen måde belæg for en antagelse om, at det skulle fortsætte. Der er fremlagt en væsentlig dokumentation for, at man ikke fulgte satserne ef-ter 2010. Konkurrencerådet har gjort anbringender gældende i overensstemmelse med deres påstandsdokument af 23. august 2021. Under den mundtlige procedure blev navnlig anført, sagen angår en prøvelse af Ankenævnets afgørelse af 6. november 2019 om horisontal koordination af ra- batsatser over for Kreativitet og Kommunikations medlemmer. Man skal være opmærksom på, at der ikke går et jerntæppe ned mellem de to perioder, hver-ken faktisk eller juridisk. Sagsøgerens kritik bygger i alt væsentligt i det hele på, at man skal kunne tale om et sådant jerntæppe, men det kan man imidlertid ikke. Man må spørge sig selv, hvad der er det mest sandsynlige: At parterne konsekvent og systematisk med ”guddommelig” inspiration udefra fulgte prak- / 42 sis fra periode 1 ind i periode 2 på 3 godtgørelsesniveauer. Eller at man simpelt- hen bare fortsatte i en fælles forståelse på den måde, Ankenævnet har fastslået. Det skal bemærkes, at Clear Channel ikke har anfægtet afgørelsen for så vidt angår periode 1. Prøvelsesstandarden har vi angivet i U 2020.524 H (vejstri-bedommen). Det fremgår nu af proceduren, at AFA bestrider markedsafgræsningen. I punkt 371 ff. i Konkurrencerådets afgørelse har man konklusionen om markedsaf-grænsning. Heraf fremgår blandt andet, at det ikke er nødvendigt at foretage en endelig markedsafgræsning i denne sag, hvilket skyldes, at der her er tale om en til-formåls overtrædelse. Man har afgrænset markedet som sket under hen-syntagen til den konkurrencebegrænsning, man står over for. Og her handler konkurrencebegrænsningen om salg på outdoormarkedet. Outdoormarkedet er korrekt afgrænset som et særskilt produktmarked. Det har ingen betydning, hvad man kalder priselementerne – rabatter, godtgørelser eller lignende. Det handler om priselementer på de enkelte outdoorkampagner. Hvis man sam-menligner rådets afgørelse af 26. januar 2000, skal man lægge mærke til, at den aftale, der var genstand for behandling i den sag, angik nogle andre aftalepar-ter, hvorfor vinklen var anderledes. Man skal endvidere huske på, at aftalen også var ulovlig i afgørelsen af 26. januar 2000, selv om den vendte anderledes. AFA og Clear Channel var utvivlsomt konkurrenter, uanset hvordan man af- grænser markedet. I periode 1 har vi at gøre med en ubestridt horisontal prisaftale. Der er enighed om, at der foreligger to skriftlige aftaler, hvor de to vigtigste konkurrenter sam-let koordinerede en række fælles satser. Aftalen om 2009 er underskrevet af to ledende medarbejdere, som også underskrev 2010-aftalen, og hvor man blandt andet skar medieprovisionen ned, til sidste til 0. Man har utvivlsomt gentagne gange koordineret tre faste rabatter, som fremgik af de enkelte annoncørers spe-cifikke fakturaer for kampagner. Det har ført til en systematisk nedsættelse af rabatsatser, hvor informationsgodtgørelse og sikkerhedsgodtgørelse blev taget med i puljen med medieprovision. Man har derved nedsat en rabatsats, som man normalt gav videre fra mediebureauerne til annoncørerne. Det har ingen betydning, at Clear Channel i visse tilfælde ikke har overholdt aftalen i periode 1. Vi har omkring 20 fakturaer i sagen, men der blev kørt mange tusinde kampagner igennem i de år, hvor man konsekvent anvendte satserne. Så de må-ske 20 afvigelser er ikke imponerende og har ikke betydning for sagen. Der foreligger således en horisontal prisaftale indgået mellem to af de største konkurrenter på markedet. Aftalen havde til formål at begrænse konkurrencen. For nogle typer af aftaler, herunder horisontale prisaftaler, behøver man ikke meget for at konstatere, at de er skadelige for konkurrencen. Der henvises til Domstolens dom af 20. januar 2016 i sag C-373/14 (Toshiba), præmis 28. Clear / 43 Channel har ikke anfægtet, at prisaftalerne er i strid med konkurrencelovens § 6. Indholdet af aftalerne var en samlet gensidig horisontal koordinering af de faste konkurrenter, hvilket skete gentagne gange i fællesskab, hvor man ned-satte de faste rabatter, som skulle tilfalde annoncørerne. Man nedsatte derved de rabatter, som var synlige, og konkurrerede derefter på rabatter, som ikke var synlige. Det var ifølge e-mails i sagen et forsøg på at koordinere satser, som an-noncørerne kunne se, og så kunne mediebureauerne måske få noget andet til gengæld på satser, som annoncørerne ikke kunne se. Vidne 1 har bekræf-tet denne udlægning af, hvad aftalens indhold gik ud på. Det stemmer også med […] forklaring til myndighederne. Målsætningen med koordinering var at begrænse priskonkurrencen mellem parterne på de nedslag på prisen, som gik videre til annoncørerne. Vidne 1 har blandt andet forklaret, at man skulle nedsætte rabatten ad flere gange, fordi det ellers ville blive for voldsomt. Og det støtter det anførte om aftalens indhold og formål. […] har også forklaret til myndighederne i overensstemmelse hermed, og afrapporteringen internt i Clear Channel viser også, at nedsættelserne i 2009 og 2010 havde det anførte formål. AFA og JCD var reelt uomgængelige samhandelspartnere på outdoor-markedet. Vidne 1's angivelse af, at der ikke skete skade på konkurrencen med de indgåede aftaler, kan ikke finde nogen støtte i sagens oplysninger i øv-rigt. Der er intet i sagen, der indikerer, at det foreliggende marked skulle fun-gere så særegent, at den horisontale prisaftale ikke skulle have til formål at skade konkurrencen som anført. Myndighederne har ikke misforstået, hvordan markedet fungerer. Den økono- miske kontekst kan som anført ikke redde denne horisontale prisaftale. Rådet har valgt samlebetegnelsen ”rabatter” velvidende, at det dækker over forskel-lige godtgørelser mv. Men rådet har nøje redegjort for, hvad de forskellige sat-ser dækker over. Medieprovisionen var et fast nedslag på de enkelte kampag-ner, som blev givet på de enkelte kampagner. Det var altså et nedslag i prisen på den enkelte kampagne på den enkelte faktura. Der var ikke tale om betaling for en konkret modydelse, men en rabat. Medieprovisionen blev som regel gi-vet videre til annoncørerne, hvilket også understøtter, at det var en rabat. For så vidt angår informationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse har rådet været opmærksom på, som man kan se i afgørelsen, at der i et eller andet omfang kunne gå en ydelse den anden vej. Men også det var et fast nedslag, som i et vist omfang gik videre til annoncørerne. Betalingen til sikkerhedsfonden var in-dividuelt fastsat, fremgår det af forklaringen fra Vidne 5. Der kan godt være karakter af modydelser, men det betyder bare ikke noget for sagen. Det er stadig en aftale mellem de to største konkurrenter om, hvad man vil man yde, når man køber hos dem, og det har til formål at begrænse konkurrencen. En stærk konkurrence på markedet kan ikke ændre på, at aftalerne har haft til formål at begrænse konkurrencen. Copenhagen Economics har også skrevet, at der blev fjernet et prisparameter. / 44 Efter helt fast retspraksis skal man ikke påvise en effekt ved aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen. Der henvises f.eks. til Domstolens dom af 19. marts 2015 i sag C-286/13. Copenhagen Economics har foretaget en effekt-ana- lyse, men denne sag handler ikke om effekten, men om formålet. Det skal dog bemærkes, at alt tyder på, at der også var en stor effekt. Beviserne viser, at par- terne selv regnede med, at konkurrencen ville blive begrænset. Der henvises navnlig til e-mailkorrespondancen samt forklaringer fra […] og Vidne 1. Vidne 4 har også forklaret, at mediebureauerne naturligvis ville have sagt ja tak til en højere medieprovision. Forhandlerne ved mediebureauerne kendte efter bevisførelsen til aftalerne, og det underbygger jo så også, at medie-bureauerne ikke har kunnet få opvejet negative effekter af den ulovlige aftale ad anden vej, hvilket i øvrigt også ville være lige meget. Der henvises til Østre Landsrets dom af 12. marts 2021 i sag 28455/2019. Det skal i den forbindelse be-mærkes, at vi ingen dokumentation har for gavnlige effekter i vores sag, hvilket som anført heller ikke ville ændre noget. Forbuddet mod koordinering af priser gælder ifølge fast retspraksis også ele- menter af prisen. Det er ikke den samlede pris, jf. eksempelvis Domstolens dom af 19. marts 2015 i sag C-286/13 (Dole Food). Man fjerner et konkurrencepara-meter fra ligningen, og det må man ikke. Uanset hvor stor en del af den sam-lede pris, der er omfattet, falder man ind under forbuddet. Der henvises til Domstolens dom af 13. december 2012 i sag C-226/11 (Expedia). Man skal i øvrigt holde de koordinerede satser op mod nettovisningsprisen og ikke, som gjort af CE, mod listeprisen. I øvrigt viser CE’s diagrammer over nogle af priselementerne jo satserne, efter de er koordineret, hvilket ikke er ret-visende. På den måde viser man jo ikke effekten af koordinationen. Rent faktisk var der en væsentlig effekt af aftalerne. Man har fra sagsøgerne anført, at DRRB har haft en afgørende rolle. Det er uden betydning for sagen, om det forholder sig sådan. Men rent faktisk forholdt det sig ikke sådan. Beviserne viser, at initiativet til aftalerne rent faktisk udgik fra parterne selv. Der skal her henvises til f.eks. Kommissionens beslutning af 2. april 2003 i sag COMP/C.38.279/F3 om French Beef, som viser, hvor meget der skal til, selv hvis der var tale om pres udefra. Men i den foreliggende sag var der ikke noget pres udefra. I øvrigt skal det anføres, at selv om man havde ind-draget DRRB i sagen for Konkurrencerådet, havde det jo ikke medført, at Clear Channel og AFA gik fri. For så vidt angår periode 2 erindres om de tre betingelser for, at der er tale om samordnet praksis. Der er tale om et lidt bredere begreb end en aftale. Der hen- vises til T-Mobile dommen præmis 29-32, hvoraf blandt andet kan udledes, at hver virksomhed skal handle uafhængigt. / 45 For så vidt angår det subjektive kriterium skal også henvises til Domstolens dom af C-49/92, præmis 131. Hvis man alene støtter sig til en parallel adfærd, er det rigtigt, at man kan komme væk fra en samordnet praksis alene ved at vise en anden sandsynlig forklaring. Der henvises navnlig til Aalborg Portland dommen af 7. januar 2004 (sag 204/00) m.fl. præmis 57 og 81 for nærmere om beviskravene. Der er ikke krav til det kvantitative omfang af beviser. Der henvises også til Rettens dom af 15. marts 2000 i sag T-25/95 m.fl. Det skal også bemærkes, at hvis man ikke kan få en fornuftig forklaring på en parallel adfærd, kan den i sig selv være et stærkt indicium for samordnet prak-sis. I relation til kriteriet om ”meeting of minds” kan man godt lægge vægt på, at der foreligger tidligere aftaler. Der henvises til Binon-dommen, præmis 16 og 17. Samt til EMI-dommen (Domstolens dom af 15. juni 1976 i sag C-51/75), præ-mis 30 og 31. Der gælder en formodning for, at virksomheder, som deltager i en samordning, tager hensyn til samordningen, når de fastlægger deres adfærd. Der henvises her til T-Mobile dommen præmis 51 og 53 samt 58. Antallet af kontakter er ikke relevant for bedømmelsen af samordning. Et møde eller én udveksling af oplysninger kan være nok. Der er forskel på beviskravene afhængig af, om der alene foreligger en parallel aftale eller, som det er tilfældet her, foreligger en tidligere aftale. Der henvises til Rettens dom af 13. december 2001 i sag T-45/98 (Krupp Thyssen) præmis 181. Samt Rettens dom af 16. juni 2015 i sag T-655/11. Den kontakt, der var mellem parterne gennem lang tid, og som udmøntede sig i to aftaler, er ikke uden betydning for sagen. Man kan godt tage hensyn til det lange faste samarbejde. Der henvises til Rettens dom af 12. april 2013 i sag T-442/08, hvor man skal lægge mærke til, at den sag angik en situation, hvor den forudgående aftale angik noget andet end den foreliggende påståede samord-nede praksis. Men det er ikke tilfældet i den foreliggende sag. Man kan godt have en formodning i relation til samordnet praksis som den, Konkurrenceankenævnet har udtrykt i den foreliggende sag, baseret på sagens omstændigheder. Det er vigtigt at være opmærksom på historikken. Parterne startede i 2003 og havde også aftaler i 2009 og 2010 hvor man over en længere periode har foreta- / 46 get koordination. Den systematiske koordination af rabatter på de tre satser gennem en årrække viser, at der var en fælles forståelse af, at de skulle fortsætte med at gælde. Det viser sig også i e-mailkorrespondancen i sagen. Med 2010 var man kommet så langt ned i niveau, at der ikke rigtig var incitament til at regu-lere dem yderligere. Man var nået i mål, hvilket også indikerer, at det skulle fortsætte. Dette stemmer også overens med det, […] har forklaret under sagen. Og med Clear Channels interne præsentationer om de initiativer, man har taget på området. […] var ansvarlig i Clear Channel et stykke ind i 2012, og han havde kommunikeret aftalen bredt ud. Det er uden betydning, at […] efterføl-gende er blevet bortvist, for det havde ikke noget med aftalen at gøre. Vidne 1 talte om en tretrinsraket, hvilket også tyder på en fremadrettet aftale. Parternes formål var at få medieprovisionen til at udgå. Også AFA kommunike-rede aftalerne bredt ud. Eksistensen af den samordnede praksis underbygges også af, at oplysningerne om satserne blev givet til økonomi- og regnskabsaftalerne, hvorefter satserne er blevet anvendt konsekvent i fakturaerne efterfølgende. Man har rent faktisk an-vendt satserne. Clear Channel har for periode 2 stort set ikke nogen oplysninger, som skulle do- kumentere deres standpunkt om, at man ikke har anvendt taksterne. Rådets af- gørelse viser, at der er blevet afregnet i overensstemmelse med satserne. Man har systematisk holdt fast i satserne på begge sider af bordet. Person 1, som overtog i AFA, overtog fra Vidne 1, og han var klar over, at aftalerne var der. Det var Person 1, der stod for samarbejdsaftalerne for mediebureau-erne for de efterfølgende år. Og der foreligger ikke en aftale med DRRB, som man ellers har påberåbt sig fra sagsøgerens side. Der foreligger alene aftaler mellem Clear Channel og AFA om satserne – ikke med DRRB eller andre. Samet set har de forudgående aftaler og kontakten i den forbindelse helt klart berettiget været tillagt bevismæssig værdi fra konkurrencemyndighederne side. Der er bedømt efter sagens omstændigheder ikke nogen anden sandsynlig for-klaring på den parallelle adfærd end kontakt og viljemæssig tilpasning. Der er også årsagsforbindelse som krævet og som påvist af rådet og ankenæv-net. Det har ingen betydning, at […] blev bortvist. Aftalerne og viden herom var for- ankret bredt i virksomheden. Markedsforholdene har ikke været til hinder for samordningen. Den faktiske adfærd viser rent faktisk noget andet, nemlig at man har opretholdt en parallel adfærd. / 47 Konkurrencerådet er enig i de faktiske oplysninger, der er kommet frem i Co- penhagen Economics’ rapport. Men konklusionerne er rådet ikke enige i. CE ba- serer sig på, at der ikke har været forudgående kontakt og aftale. Men det har der jo rent faktisk. CE har stort set udelukkende fokuseret på informationsgodt-gørelse og sikkerhedsstillelse, men ikke medieprovision, som var det vigtigste. Det har måske ikke været nemt at overvåge, men det kunne lade sig gøre. Vidne 1 har også forklaret, at man under 2010 ringede til hinanden for at sikre sig, at man implementerede satserne. Dertil kommer, at rapporten fra CE foku-serer på mediebureauerne, men det var jo imidlertid annoncørerne, der i sidste ende blev ramt. Det ligger fast, at medieprovisionen ikke blev genindført. At man så eventuelt har konkurreret på andre parametre, betyder jo ikke, at den aftale om at udfase medieprovisionen ikke har ført til en samordning som sket i periode 2. Årsra-batten havde en helt forskellig natur i forhold til medieprovisionen. Det er fuldt ud anerkendt, at kontantrabatten ikke er fortsat. Men det betyder ikke, at den fortsatte faste koordinering af de tre rabatter i periode 2 ikke er ud-tryk for en samordnet praksis. Kontantrabatten var noget andet end de andre godtgørelser. Den var udtryk for rabat ved betaling før tid, og den var kun med i en kort periode, ligesom kontantrabatten ikke fremgik af fakturaen til annon-cøren. Det fremgår også af mailkorrespondancen i sagen, at baggrunden for den fælles kontantrabat var, at man ville gøre udfasningen af medieprovisionen mere attraktivt for mediebureauerne – altså noget, som var relevant i en over-gangsperiode. Kernen i samordningen var medieprovisionen. For så vidt angår informationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse er det ikke nok at henvise til en branchekutyme, og der er i øvrigt heller ikke bevis for en så-dan. Det skal også bemærkes, at en ulovlig aftale om koordinering ikke bliver lovlig af, at der eventuelt foreligger en brancheaftale. Og at Konkurrencerådet tidligere har fastslået, at en eventuel brancheaftale ville være i strid med kon-kurrencelovens § 6. Informationsgodtgørelsen er steget hen over parternes aftaler. Det tyder heller ikke på, at der har været tale om nogen fast branchestandard. Selv en halv pro-cent er rigtig mange penge, så selv små afgivelser fra en eventuel branchestan-dard, ville være betydelige. Og der var ikke nogen fast branchestandard. Sikkerhedsstillelsen lå efter det oplyste formentlig på omkring 1 %. Men par-terne har rent faktisk forhandlet om sikkerhedsstillelsen, så det bryder ikke for- modningen for samordning, at andre måtte have anvendt samme satser. Vidne 4 kunne ikke bekræfte, at der var et ønske hos mediebureauerne om fast satser. De måtte ifølge hans forklaring helst ikke afvige alt for meget for / 48 hinanden, men selv små forskelle betyder mange penge. Og et eventuelt ønske fra mediebureauerne understøtter ikke, at der var behov for koordination mel-lem AFA og Clear Channel. For så vidt angår spørgsmålet om at tage afstand fra noget, fremgår det af be- visførelsen som bedømt under den rette retlige ramme, at der var en samordnet praksis. Og derfor har man med rette stillet krav om afstandtagen. Man kunne tage afstand fra den samordnede praksis ved f.eks. gøre det, som fremgår af Konkurrencerådets påbud i sagen. Ingen af parterne har påberåbt sig konkurrencelovens § 8, og det er bemærkel- sesværdigt, men også forståeligt henset til priskoordinationens karakter. Rapporten indhentet fra Copenhagen Economics er i sagsomkostningsmæssig sammenhæng ikke relevant for retssagen. Under replikken har Konkurrencerådet anført, at der ikke er dokumentation for, at DRRB skulle have været involveret. Copenhagen Economics har anerkendt, at man har taget et konkurrencepara-meter ud af spil. I den såkaldte periode 0, forud for de omhandlede perioder, var medieprovisio-nen meget højere, og man ændrede informationsgodtgørelsen, ligesom man ef-ter den periode forhandlede sikkerhedsstillelsen. Så den såkaldte periode 0 be-tyder ikke noget. Der er masser af beviser i sagen, som man imidlertid ignorerer fuldstændigt fra sagsøgernes side, når man siger, at det eneste spørgsmål i denne konkrete sag, er, om der er en anden sandsynlig forklaring på den parallelle adfærd. For så vidt angår kontantrabatten skal man huske, at hovedformålet var at fjerne medieprovisionen og aftale en fælles sats for de tre godtgørelser, man kunne se på fakturaen. Derfor kan kontantrabatten ikke tillægges den betyd-ning, sagsøgerne gør. Rettens begrundelse og resultat Sagen angår prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. november 2019 om stadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018. Ifølge disse afgørelser har AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark A/S overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, og TEUF artikel 101, stk. 1, litra a. / 49 Rettens prøvelse omfatter fuldt ud det faktuelle grundlag og retsanvendelsen, mens tilsidesættelse af vurderinger, der i det væsentlige bygger på et konkurren- cemæssigt skøn, forudsætter et sikkert grundlag, jf. Højesterets dom af 27. november 2019 (UfR 2020.524). Konkurrenceankenævnets afgørelse angår overtrædelse af konkurrenceretten fra den 5. september 2008 til den 21. april 2015, men rettens prøvelse må deles op i to perioder allerede af den grund, at AFA JCDecaux har indbragt afgørelsen i sin helhed for retten, mens Clear Channel Danmark alene har indbragt den del af afgørelsen, som angår perioden fra den 1. januar 2011 til den 21. april 2015. Periode 1 For så vidt angår perioden fra den 5. september 2008 til den 31. december 2010, er det som anført alene AFA JCDecaux, som har indbragt Konkurrenceankenæv-nets kendelse for retten. Det er i sagen ubestridt, at AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark indgik aftalen ”Provision på outdoor media 2009” , underskrevet i september 2008 (2009- aftalen), som angav fælles satser for medieprovision, sikkerhedsstillelse og infor- mationsgodtgørelse til mediebureauerne, og aftalen ”Provision på outdoor me-dia 2010” , underskrevet i oktober 2009 (2010-aftalen), som angav fælles satser for samme og kontantrabat til mediebureauerne. Medieprovision, sikkerhedsstillelse og informationsgodtgørelse blev anført på hver enkelt faktura, som AFA JCDecaux udstedte til mediebureauer for konkrete kampagner og blev afregnet som et nedslag i den pris, mediebureauerne skulle betale for kampagnen. Der skete herved en horisontal koordinering af prisele- menter mellem konkurrenter på markedet for salg af reklameplads i outdoor- medier i Danmark, som retten tiltræder havde til formål at begrænse konkurren-cen som anført af Konkurrenceankenævnet. På grund af overtrædelsens karakter har de foreliggende oplysninger om over- trædelsernes effekt, herunder som omhandlet i rapporten fra Copenhagen Eco- nomics, ikke nogen betydning, ligesom de yderligere beviser, der er ført for ret-ten, herunder navnlig i form af supplerende forklaringer, ikke kan føre til noget andet resultat. Særligt bemærkes, at den måde, medieprovisionen, sikkerhedsstillelsen og infor- mationsgodtgørelsen rent faktisk har været anvendt af parterne, underbygger, at der har været tale om priselementer ved salg af reklameplads i outdoor-medier i Danmark, og at det har været korrekt at tage udgangspunkt i denne markedsaf- grænsning ved bedømmelse af priselementerne. At man efterfølgende kan op- / 50 stille argumenter for, at man også kunne have gjort noget andet end det, man gjorde, (f.eks. ved at gøre betaling til mediebureauer for informationer om mar- kedet til et særskilt anliggende mellem mediebureau og outdoormedie uden til- knytning til prisen for den enkelte kampagne), betyder ikke noget for bedømmel- sen af det foreliggende forløb. Samlet set finder retten, at der ikke foreligger grundlag for at tilsidesætte Kon- kurrenceankenævnets afgørelse for så vidt angår perioden 5. september 2008 til 31. december 2010. Periode 2 For så vidt angår perioden fra den 1. januar 2011 til den 21. april 2015 har Kon- kurrenceankenævnet fundet, at der foreligger en samordnet praksis om koordi- nering af rabatsatser i form af medieprovision, sikkerhedsstillelse og informa- tionsgodtgørelse i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF artikel 101, stk. 1, hvilket AFA JCDecaux og Clear Channel Danmark har bestridt. Som anført af Konkurrenceankenævnet og sagens parter skal der, for at der kan være tale om en samordnet praksis, være tale om en form for kontakt mellem virksomhederne. Der skal endvidere foreligge en viljemæssig tilpasning eller en fælles forståelse om at agere på en bestemt måde (”meeting of minds”), og der skal foreligge en adfærd på markedet, som ligger i forlængelse af samordningen, samt være årsagssammenhæng mellem samordningen og adfærden, jf. navnlig forarbejderne til konkurrenceloven (Folketingstidende 1996/97, tillæg A, s. 3658) samt EU-Domstolens dom af 4. juni 2009 i sag 8/08, T-Mobile m.fl., præmis 51 og 60-61. Ved samordnet praksis vælger parterne på den anførte måde bevidst et praktisk samarbejde i stedet for at udsætte sig for risikoen for konkurrence, jf. herved den nævnte T-Mobile dom, præmis 61. Omvendt rammes virksomheder, der forhol- der sig ensartet på markedet (parallel adfærd) – uden at der er tale om nogen form for viljemæssig tilpasning – ikke af forbuddet, jf. ovennævnte forarbejder til konkurrenceloven. Det fremgår af Konkurrenceankenævnets afgørelse, at parternes skriftlige aftale af 14. oktober 2009 om provision på outdoormedier 2010 udløb i 2010. Det frem-går endvidere, at Konkurrenceankenævnet ikke har fundet tilstrækkeligt grund-lag for at antage, at der efter udgangen af 2010 har foreligget en stiltiende aftale eller anden form for koordinering mellem parterne, som kan siges at have aftale- karakter. Det første spørgsmål bliver på den ovennævnte baggrund, om der foreligger en kontakt mellem parterne med hensyn til samordning af praksis for perioden 1. / 51 januar 2011 til 21. april 2015. Kontakten skal være relevant for den påståede sa- mordning, jf. præmis 61 i T-Mobile dommen. Det er ubestridt, at parterne ikke har været i kontakt siden november 2009, hvor genstanden for deres drøftelser i henhold til det foreliggende skriftlige materiale har været den aftale, som skulle gælde for 2010, og som udløb med udgangen af 2010. Retten finder efter en helhedsvurdering af de foreliggende oplysninger, at der ikke er det fornødne grundlag for at anse det for godtgjort, at parterne har haft relevant kontakt med henblik på en samordnet praksis for tiden 1. januar 2011 til 21. april 2015, herunder idet den seneste kontakt lå mere end et år forud for be-gyndelsen af denne periode og således mere end fem år forud for slutningen af perioden, ligesom kontakten forud herfor ifølge de foreliggende oplysninger handlede om den ulovlige konkurrencebegrænsning, som ophørte den 31. de- cember 2010. For så vidt angår spørgsmålet om viljemæssig tilpasning finder retten på oven- stående baggrund, at eftersom der ikke foreligger dokumenter, der direkte bevi-ser, at der har fundet samordning sted, må det undersøges, om der ud fra en helhedsvurdering foreligger en samling tungtvejende, nøjagtige og samstem- mende beviser for forudgående samordning af parternes delvise parallelle ad- færd i perioden 1. januar 2011 til 21. april 2015. Hertil skal bemærkes, at en pa- rallel adfærd ikke kan betragtes som bevis på en samordning, medmindre sam- ordningen er den eneste sandsynlige forklaring på en sådan adfærd. Konkurren- ceretten udelukker således ikke de erhvervsdrivendes ret til at foretage de nød- vendige tilpasninger til deres konkurrenters konstaterede eller antagelige ad- færd, jf. i det hele EU-Domstolens dom af 31. marts 1993 i sag C-89/85, Ahlström m.fl. mod Kommissionen, præmis 70-71. Retten finder, at der efter en helhedsvurdering ikke foreligger en samling tungt- vejende, nøjagtige og samstemmende beviser for forudgående samordning mel-lem parterne for perioden 1. januar 2011 til 21. april 2015. Det bemærkes, at der i forhold til parternes tidligere aftaler, som den relevante periode lå i tidsmæssig forlængelse af, alene var tale om delvis parallel adfærd, idet én ud af de fire af-talte satser (kontantrabatten) ubestridt ikke indgik i den efterfølgende parallelle adfærd. For så vidt angår satserne for medieprovisionen og sikkerhedsstillelsen bemærkes, at det er fremgået af bevisførelsen, at disse svarede til vidt udbredte branchestandarder. Der er således samlet set ikke grundlag for at anse en forud- gående samordning for den eneste sandsynlige forklaring på den delvise paral-lelle adfærd. Det følger af det anførte, og idet det bemærkes, at parternes seneste aftale var tidsbestemt og udløbet, at der efter rettens opfattelse ikke har kunnet stilles et / 52 krav om, at AFA JCDecaux og Clear Channel Danmark tog afstand fra nogen adfærd efter 1. januar 2011. På baggrund af det, der er anført ovenfor om de to perioder, tager retten Clear Channel Danmarks principale påstand til følge. Påstanden fra AFA JCDecaux tages til følge i det omfang, den svarer til Clear Channel Danmarks påstand, mens Konkurrencerådet i øvrigt frifindes for AFA JCDecauxs påstand. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal efter sagens udfald i BS-59675/2019- SHR betale sagsomkostninger til Clear Channel Danmark. Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens karakter, omfang og forløb, herunder med seks dages ho- vedforhandling, til 600.500 kr. som angår udgifter til advokat og retsafgift. Efter sagens udfald i BS-59196/2019-SHR sammenholdt med Konkurrencerådets og AFA JCDecauxs påstande og synspunkter finder retten, at sagens omkost-ninger i forholdet mellem disse parter skal ophæves. THI KENDES FOR RET: Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. november 2019 i sag KL-1-2019 og KL- 2-2019, hvorved Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018 i sag 16/07529 blev stadfæstet, ophæves, for så vidt den fastslår, at AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark A/S har overtrådt forbuddet i konkurrence-lovens § 6 og TEUF artikel 101 mod konkurrencebegrænsende samordning i pe-rioden 1. januar 2011 til 21. april 2015. I øvrigt frifindes Konkurrencerådet for AFA JCDecauxs A/S’ påstand. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 600.500 kr. til Clear Channel Danmark A/S. Sagens omkostninger ophæves i forholdet mellem AFA JCDecaux og Konkur- rencerådet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. /	/ SØ-OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 10. november 2021 Ekstraher et version til offentliggør else Sag BS-59196/2019-SHR AFA JCDECAUX A/S (advokat Philip Søren Thorsen og advokat Mia Anne Gantzhorn (prøve)) mod Konkurrencerådet (advokat Jacob Pinbor g) og Sag BS-59675/2019-SHR CLEAR CHANNEL DANMARK A/S (advokat Frederik André Bork og advokat Olaf Koktvedgaard ) mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (advokat Jacob Pinbor g) /2 Denne afgørelse er truf fet af vicepræsident Mads Bundgaard Larsen , vicepræsi- dent Claus Forum Petersen og dommer Peter Juul Ager gaard sammen med de sagkyndige medlemmer Gitte Forsber g og Jon Iversen . Sagernes baggrund og parternes påstande Sagerne, der er anlagt den 20. december 2019 (BS-59196/2019-SHR) henholdsvis den 30. december 2019 (BS-59675/2019-SHR), drejer sig om prøvelse af Konkur - renceankenævnets kendelse af 6. november 2019, som stadfæstede Konkurren- cerådets afgørelse af 19. december 2018, hvorefter AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark A/S fandtes at have overtrådt forbuddet mod konkurrence- begrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr . 1, og TEUF arti- kel 101, stk. 1, litra a. Sagsøgeren AF A JCDecaux A/S har nedlagt følgende påstande: Principalt: Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. november 2019 i sag KL-1-2019 og KL- 2-2019, hvorved Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018 i sag 16/[0]7529 blev stadfæstet, ophæves. Subsidiært: Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. november 2019 i sag KL-1-2019 og KL- 2-2019, hvorved Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018 i sag 16/[0]7529 blev stadfæstet, hjemvises til fornyet behandling og afgørelse i Kon- kurrencerådet . Sagsøgeren Clear Channel Danmark A/S har nedlagt følgende påstande: Principalt: Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018, som stadfæstet ved Konkur - renceankenævnets kendelse af 6. november 2019, ophæves, for så vidt den fast- slår, at Clear Channel Danmark A/S har overtrådt forbuddet i konkurrence-lovens § 6 og TEUF artikel 101 mod konkurrencebegrænsende samordning i pe-rioden 1. januar 201 1 til 21. april 2015. Subsidiært: Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018, som stadfæstet ved Konkur - renceankenævnets kendelse af 6. november 2019, ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Konkurrencerådet , for så vidt kendelsen fastslår , at Clear Channel Danmark A/S har overtrådt forbuddet i konkurrencelovens § 6 /3 og TEUF artikel 101 mod konkurrencebegrænsende samordning i perioden 1. januar 201 1 til 21. april 2015. Sagsøgte, Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen , har på- stået frifindelse. Der er mellem parterne enighed om, at AFA JCDecauxs påstand som det min-dre i det mere omfatter en påstand svarende til den, som Clear Channel har nedlagt. Oplysningerne i sagen Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018 i sag nr . 16/07529 er såly- dende: [Se følgende link til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside for den offentlige version: https://www .kfst.dk/media/53599/20181219-out-door - afgoerelse.pdf] Konkurrenceankenævnet stadfæstede som anført Konkurrencerådets afgørelse i sin kendelse af 6. november 2019 i sag nr . KL-1-2019 og KL-2-2019. Kendelsen er sålydende: [Se følgende link til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside for den offentlige version: https://www .kfst.dk/media/55589/20191 106-kan-clear -channel- danmark-og-afa-jdcecaux.pdf] AFA JCDecaux A/S havde til brug for Konkurrenceankenævnets afgørelse frem- lagt rapporten ”Ef fekten af godtgørelser og rabatter på outdoor -mediemarke-det” af 18. juni 2018 udarbejdet af Copenhagen Economics A/S på foranledning af AFA JCDecaux . Af denne rapport fremgår bl.a. følgende: ”… SAMMENF ATNING Denne sag handler om nogle af de godtgørelser og rabatter , som outdoor -udbyderne AFA JCDecaux (”AF A”) og Clear Channel (”CC”) aftaler med mediebureauer , der er medlem af Kreativitet & Kommunikation: ·Informationsgodtgørelse ·Sikkerhedsstillelse /4 ·Medieprovision ·Kontantrabat Informationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse bliver givet i hele medie-branchen, inklusiv fx aviser , internet og tv . Outdoor -medierne var det sid-ste område i branchen, som indførte godtgørelserne. Informationsgodtgørelse, sikkerhedsstillelse, medieprovision (indtil denne blev udfaset) og kontantrabatten bliver fastsat i de rammeaftaler , som de fleste mediebureauer indgår med medie-udbyderne - fx AFA - og som be-skriver de overordnede vilkår for samarbejdet det næste år . Rammeaftalerne er gældende for alle mediebureauets køb i løbet af året. Det betyder , at satserne for godtgørelser , medieprovision og kontantrabat ikke bliver genforhandlet for hvert enkelt kampagne. I forbindelse med indkøbet af de enkelte kampagner , forhandler mediebureauerne imidlertid om store listeprisrabatter . Forhandlingen om den enkelte kampagne sker i praksis med fokus på den såkaldte nettovisningspris, dvs. outdoor -udbydernes listepriser fratrukket listeprisrabatten. Men om outdoor -udbyderne og mediebureauerne for -handler om nettovisningsprisen eller listeprisrabatten er udelukkende et spør gsmål om semantik. Aftalerne mellem AFA og CC er ikke egnet til at forhøje prisen Konkurrencerådet konkluderer , at de skriftlige aftaler mellem AFA og CC om informationsgodtgørelse, sikkerhedsstillelse, medieprovision og kon-tantrabat er: ” […] egne[de] til at for høje prisen på den medieplads, som parterne har solgt til annoncør er gennem mediebur eauer .” Vi finder , at aftalerne ikke er egnede til at medføre højere priser eller lavere rabatter , og at aftalerne derfor ikke har skadet mediebureauerne eller an-noncørerne. V i bygger vores konklusion på fire forhold: ·For det første sker forhandlingen om godtgørelser , rabatter og liste-prisrabat sekventielt. Som beskrevet ovenfor forhandler mediebu-reauet og outdoor - udbyderen først om en rammeaftale og derefter om prisen på de enkelte kampagner . Denne sekventielle forhand-ling betyder , at mediebureauerne ved hvilke andre godtgørelser og rabatter , de modtager , når de forhandler om den enkelte kampagne – og kan tage udgangspunkt heri, når de forhandler om nettovis-ningsprisen/listeprisrabatten. Konkurrencerådet finder ikke, at AFA og CC har aftalt hvilke listepriser eller listeprisrabatter , de giver til mediebureauerne. ·For det andet forhandler mediebureauerne hårdt om høje listeprisra-batter . Vores interview viser , at AFA og CC konkurrerer hårdt om at tilbyde de højeste listeprisrabatter . Som et mediebureau forklarer: /5 ” Det er vigtigt for os at for handle så god en pris på det enkelte panel som muligt, da det er det grundlag, annoncør erne vur derer os på. Det er en benhår d for handling, hvor vi selvfølgelig prøver at pr esse outdoor -udby- derne på der es priser .” Samme mediebureau forklarer også, at ” rabat-terne på outdoor -markedet er meget høje. V i får altid minimum […] […].” Et mediebureau fortæller samstemmende, at ” man spiller dem [out-door - udbyderne] op mod hinanden, og de konkurr erer med hinanden. V ores folk er jo ansat til at drive priskonkurr encen” . ·For det tr edje vil lavere godtgørelser føre til højere listeprisrabatter . Vores interviews viser , at der er sammenhæng mellem størrelsen på de godtgørelser og rabatter , som mediebureauerne forhandler i for -bindelse med rammeaftalerne og størrelsen på listeprisrabatterne. Lavere godtgørelserne fører til højere listeprisrabatter , og højere godtgørelser fører til lavere listeprisrabatter . Et mediebureau forklarer denne sammenhæng: ” Hvis godtgør elserne havde været på […] pr ocent, havde det ikke vær et de samme listeprisrabat-ter man havde fået igennem, det giver sig selv .” Samme mediebureau forklarer videre: ” Dem der tr or, at man bør kunne få størr e rabatter er helt skør e. Den tanke er opstået hos nogen mennesker , som ikke har r od i virkeligheden. Der findes ingen mennesker i den danske mediebranche, der kigger på de her procentsatser . Der er ikke nogen kunder , der har fået en dårliger e pris end de ellers havde gjort. Det er en helt skør tanke.” Et an-det mediebureau slår fast, at ” ingen har mistet en kr one på grund af de faste satser for sikker hedsstillelsen og informationsgodtgør elsen” . Mediebureauerne bekræfter altså ikke Konkurrencerådet konklu-sion om, at aftalerne har været egnede til at hæve prisen på out-door -medier over for annoncører og mediebureauer - eller at den al-mindelige priskonkurrence har været begrænset. Mediebureauerne bekræfter heller ikke Konkurrencerådets konklusion om, at afta-lerne har ændret AFA’s og CC’s incitamenter til at konkurrere ind-byrdes om størrelsen på deres rabatsatser . Der har tværtimod været hård priskonkurrence i forbindelse med hver enkelt kampagne. ·For det fjer de er sammensætningen af godtgørelser og rabatter lige-gyldig. Mediebureauerne skal have en indtjening fra deres rådgiv-ning af annoncørerne. Indtjeningen er et resultat af konkurrencen mellem mediebureauerne – jo hårdere konkurrence jo større såkaldt ”pass-on” bliver der. Det vil med andre ord sige, at jo stærkere kon-kurrencen mellem mediebureauerne er , des lavere bliver mediebu-reauernes mar gin, fordi konkurrencen tvinger dem til at sende en stor del af deres indtjening videre til annoncørerne. Alt tyder på, at der er hård konkurrence mellem mediebureauerne. Det betyder , at mediebureauerne sender en stor del af deres indtjening videre til annoncørerne. Den præcise aflønning til mediebureauerne kan ske på forskellige måder . Nogle gange er der godtgørelser fra outdoor - /6 medier , som de kan beholde – andre gange aflønnes de med fx time-priser . Sammensætningen af betalingen afhænger af aftaler og kutyme – mens størrelsen afgøres af konkurrencen. Vores interviews viser , at størstedelen af alle godtgørelser og rabat-ter bliver sendt videre til annoncørerne. V ores interviews understøt-ter med andre ord ikke Konkurrencerådets konklusion om, at an- noncørernes andel afhænger af rabattypen eller at det kun for nogle rabattyper afhænger af den individuelle kontrakt mellem mediebu-reauet og annoncøren. Alt er op til forhandlingen mellem mediebu-reauerne og annoncørerne. AFA og CC har ikke kunne opr etholde en stiltiende aftale Konkurrencerådet finder , at satserne for sikkerhedsstillelse, informationsaf-gørelse og medieprovision i perioden efter 31. december 2010 og frem til 21. april 2015 har været konstante. Konkurrencerådet konkluderer , at dette skyldes en fælles forståelse mellem AFA og CC. En fælles forståelse bety-der , at AFA og CC stiltiende skal have koordineret deres adfærd efter 2010, hvor der ikke har været nogen kommunikation mellem AFA og CC om godtgørelser eller rabatter . Vi finder , at selv hvis en aftale mellem AFA og CC havde haft en reel betyd-ning for prisen på reklamer i outdoor -medier , er det usandsynligt, at AFA og CC har kunne opretholde en stiltiende aftale efter 31. december 2010. V i bygger konklusionen på to forhold: ·Konkurrencebegrænsende aftaler , der sætter en kunstigt høj pris, er skrøbelige af natur , fordi parterne har incitament til at underbyde hinanden for at vinde en større del af markedet. Konkurrencebe-grænsende aftaler kan derfor kun opretholdes, hvis parterne kan overvåge, opdage og straf fe afvigelserne fra det aftalte. Vi finder , at AFA og CC ikke kan overvåge eller opdage, om den an-den part omgår den skriftlige aftale ved at tilbyde en lavere pris. Derfor ville en stiltiende aftale være brudt sammen. Hverken den skriftlige aftale eller den påståede stiltiende aftale in-deholder alle de rabatter , som AFA og CC tilbyder . Vigtigst af alt er der ingen aftale om listepriser eller listeprisrabatter . Det betyder , at både AFA og CC kunne have omgået den skriftlige aftale om at give 0% i medieprovision, 1% i sikkerhedsstillelse og 1,5% i informa-tionsgodtgørelse ved at give en højere listeprisrabat end de ellers ville have gjort. Da AFA og CC ikke har indblik i forhandlingerne med mediebureauerne, kan de hverken overvåge eller opdage om listeprisrabatten bliver brugt til at omgå en påstået stiltiende aftale om ens godtgørelser og ingen medieprovision. /7 ·Konkurrencebegrænsende aftaler er nemmere at opretholde i mar -keder der er karakteriseret ved stabilitet, få aktører , lav købermagt og stabil efterspør gsel. V i finder , at selvom der er relativt få aktører på markedet, så er markedet ustabilt og kendetegnet ved høj køber -magt og svingende efterspør gsel. Det peger i retning af, at en stil-tiende aftale mellem AFA og CC ville have været svær at opret-holde – selv hvis AFA og CC havde kunne overvåge og opdage af-vigelser . Konkurrencerådet finder , at satserne for kontantrabatten ikke har været konstante. Konkurrencerådet konkluderer derfor , at der ikke har været en fælles forståelse mellem AFA og CC om denne rabat, selvom rabatten var en del af den sk[r]iftlige aftale, der lå til grund for den fælles forståelse. Det er efter vores vurdering ikke muligt stiltiende at videreføre en skriftlig af-tale om kun tre ud af de fire elementer , der var en del af den oprindelige af-tale. Det er naturligt, at godtgør elserne ikke er blevet ændr et mellem 2010 og 2015 Konkurrencerådet vurderer , at parternes parallelle adfærd efter 2010 skyl-des, at de har haft en fælles forståelse om at anvende fælles rabatsatser for medieprovision, sikkerhedsstillelse og informationsgodtgørelse. Parallel adfærd er imidlertid ikke udtryk for en fælles forståelse, medmindre en af-tale er den eneste sandsynlige – plausible – forklaring på den parallelle ad-færd. Konkurrencerådet har ikke undersøgt, om der er andre plausible grunde til den parallelle adfærd. Vi finder , at der er andre plausible grunde til den parallelle adfærd efter 2010. V i bygger vores konklusion på fire forhold: ·For det første har mediebureauerne forhandlet om andre og større ra-batter end medieprovisionen, sikkerhedsstillelsen og informations-godtgørelsen. Vores interviews viser , at mediebureauerne ser det som en fordel at forhandle om listeprisrabatten fremfor godtgørelserne, da det giver de laveste priser til annoncørerne. Som et mediebureau forklarer: ” Vi bruger i stedet vor es energi på at for handle panelpriser [nettovisnings-priser], hvor der er langt flere penge på spil – det er der , man kan gør e en forskel for kunderne.” Et andet mediebureau bekræfter , at deres tid er bedre brugt på at forhandle om andre forhold end godtgørelserne: ” Vi gider ikke spilde tid på at for handle informationsgodtgør else og sikker -hedsstillelsen.” Et tredje mediebureau uddyber: ” En halv og en pr o-cent… De rabatter vi sidder og for handler om [listeprisrabatterne] er […] og […] pr ocent. Det er fuldstændig ligegyldigt i det stor e billede. Man kig-ger slet ikke på de satser , når der skal for handles.” Vores interviews bekræfter med andre ord ikke Konkurrencerådets /8 præmis om, at outdoor -udbyderne ville have konkurreret intens på godtgørelserne i det kontrafaktiske scenarie. ·For det andet er medieprovisionen erstattet af andre rabatter eller la-vere listepriser . Vores interviews viser , at medieprovision typisk er blevet erstattet af en højere listeprisrabat. Et mediebureau fortæller: ” Da mediepr ovisionen blev udfaset, steg de for handlede rabatter , og de for - handlede rabat er altid blevet givet vider e til annoncør en. Sådan har det været alle steder , jeg har vær et.” Et andet mediebureau forklarer: ” For mange år siden fik mediebur eauerne også 15% i mediepr ovision. I praksis betød mediepr ovision blot, at annoncør erne endte med at betale indeks 85 for kampagnerne, og dermed fik de r eelt hele mediepr ovisionen r efunder et hos os.” ·For det tr edje efterspør ger mediebureauerne ens satser for godtgørel-serne på tværs af outdoor -udbydere - og ønsker derfor ikke at for -handle om dem. Vores interviews viser , at mediebureauerne har en interesse i, at størrelsen på sikkerhedsstillelsen og informationsgodtgørelsen er ens på tværs af udbyderne indenfor hver mediegruppe fx på tværs af outdoor -udbyderne. Som et mediebureau forklarer: ” Det er rart, at de er på niveau. Det ville være svær ere at forklar e over for kunderne, hvis der var forskellige godtgør elser. Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sens interview med Posterscope bekræfter , at det er vigtigt for me-diebureauerne at fremstå objektive, og at forskellige satser for godt-gørelserne kan stå i vejen for dette: ” Posterscope lever af at rådgive om den bedste medieløsning. Det ville blive sværere for Posterscope at rådgive annoncør erne bedst muligt, hvis godtgør elsessatserne fra de enkelte out-door -medieselskaber var forskellige” . ·For det fjer de er ens godtgørelser sædvanlige i hele mediebranchen – og det er sædvanligt, at de ikke bliver forhandlet. Vores interviews viser , at det er sædvanligt i hele mediebranchen, at satserne for sikkerhedsstillelsen og informationsgodtgørelsen er på samme niveau på tværs af udbyderne. Et mediebureau forklarer: ” Sikker hedsstillelse og informationsgodtgør else findes inden for alle me-dier . Informationsgodtgør else varier er fra medie til medie, mens sikker heds- stillelsen er 1% alle steder .” Vores undersøgelser bekræfter , at sikker - hedsstillelsen er 1% på tværs af mediebranchen. V ores interviews og undersøgelser understøtter med andre ord ikke Konkurrencerå-dets konklusion om, at sikkerhedsstillelsen havde været anderledes end 1% i det kontrafaktiske scenarie. Vores interviews viser også, at det er sædvanligt, at der ikke bliver for -handlet om størrelsen på godtgørelserne. Et mediebureau forklarer: ” Vi har 9 aldrig forsøgt at forhandle godtgørelser hos nogen medier: På kundeniveau er de her procentsatser helt uinteressante. AFA JCDecaux A/S har som supplement til Konkurrencerådets afgørelse frem-lagt fulde versioner af- 'bilag 10 (Akt 118) og bilag 1l (Akt 127). Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>6</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl.a , at han er uddannet markedsføringsøkonom: Han har været administrerende direktør i AFA JCDecaux siden sommeren 2014. Han arbejdede også iAFA JCDecaux før 2014, hvor han forhandlede om plad-ser på outdoormedier Der er ham bekendt ikke rejst sigtelse eller tiltalte i sagen mod ham eller andre medarbejdere i AFA JCDecaux. Selskabet AFA JCDecaux har siden 1980 bestået af en dansk del, AFA, og en fransk del, JCDecaux; somi dag er slået sammen i et joint venture. AFA JC - Decaux' forretningsmodel bestod i at sælge outdoorreklamer; det vil sige rekla-mer uden for hjemmet (out of home). Der fandtes forskellige mediepladser på markedet; 0g man konkurrerede om de forskellige pladser på forskellig måde. AFA JCDecaux har i dag kontrakter med [ ..] kommuner og blandt andre også [-]De dækker bredt. Det er forskelligt, hvor lang tid en kontrakt løber. Med kommunerne er det omkring [.] åI, og med de øvrige omkring [.] år Det er muligt at købe sig fri afkontrakterne. En [.] kontrakt med en kommune kan sagtens have en værdi for kommunen på omkring [.] kr. Det var en advokat for en kommune, som; i relation til kontraktforhandlinger; angav værdien for kommunen. AFA JCDecaux findes i dag ica. 85 lande. Han synes, at Konkurrencerådets angivelse af markedsandele i punkt 30-32 er meget højt angivet. Han vil anslå AFA JCDecaux' markedsandel til at have væ-ret omkring [.] % i 2010-2015, og outdoormedier udgjorde ca. [.] % af det samlede reklamemarked i Danmark. Det var lavere end i mange andre europæ-iske lande, hvor tallet i gennemsnittet var dobbelt så højt. AFA JCDecaux var i konkurrence med 5-6 spillere på upstream markedet; her- under Clear Channel, Out of Home Media, Ocean og Airmagine. På down- /10 stream markedet, hvor reklamepladsen sælges, var der langt flere konkurrenter , fordi de konkurrerede med et stort reklamemarked, som ud over outdoorme-dier omfattede f.eks. radio og tv . Siden 2010 er der sket en større professionalisering af mediemarkedet, herunder større krav til analyseværktøjer og dokumentation for ef fekt. Tv og print-mar -kedet er faldet, mens internetmarkedet er gået op. Især Coronapandemien ramte outdoormedier hårdt, fordi folk ikke kom i f.eks. midtbyen eller på tog-stationer , ligesom reklamebranchen generelt blev ramt. Salgsdirektørerne i AFA JCDecaux var kommercielt ansvarlige for salg, mar - kedsføring og analysearbejde. Det betød også, at når man skiftede salgsdirektør , gav det sig typisk udslag i nogle ændringer i årsaftalerne. Clear Channel har altid været en slags ærkefjende for AFA JCDecaux – både på verdensplan og i Danmark. Clear Channel var og er stadig AFA JCDecaux’ stør-ste konkurrent. De havde ikke et fortroligt forhold. Der var store kulturelle for -skelle mellem AFA JCDecaux og Clear Channel , som generelt havde to vidt for -skellige måder at arbejde på. Der var ikke en brancheforening for outdoormedier i Danmark. Han ønskede heller ikke, at AFA JCDecaux skulle sidde i forening med de øvrige udbydere, da det ikke var alle, han stolede på. Det er rigtigt, at mediebureauerne spillede outdoormedierne ud imod hinan-den, som det står i Copenhagen Economics’ rapport. Selv AFA JCDecaux arbej-dede på strategier for at undgå det. Der var og er hård konkurrence mellem AFA JCDecaux og Clear Channel . Det er også rigtigt, når der står i rapporten, at mediebureauerne havde meget høj købermagt. Listeprisrabatten kunne være rigtig stor og ramme tæt på […] %, hvis man f.eks. gik en ny uge i møde, hvor reklamepladsen ikke var solgt. Det var ikke muligt at sætte den fysiske reklameplads på lager . Det var derfor bedre at få en reklame på pladsen, end den stod tom, og så kunne man forsøge at introducere outdoormediet til nogen, der ikke havde brugt det før . Man kunne også imø-degå risikoen for tomme pladser på den måde, at man kunne sælge et antal pladser til en god pris til en annoncør , som outdoormedieudbyderen mere flek-sibelt kunne placere hen over året til at fylde hullerne ud. AFA JCDecaux havde en code of conduct, som alle medarbejdere skulle kende, og som alle løbende blev testet i. Den omfattede, hvordan man skulle forholde sig til konkurrenter og i konkurrencesituationer . Han kan ikke huske, hvornår den blev introduceret. /11 Brancheor ganisationen for mediebureauer , i dag Kreativitet og Kommunikation [herefter kaldet KK], satte standarden for garantifonden og informationsgodt- gørelsen. Op til 2000 betalte alle medier 15% i medieprovision. Der var ikke no- gen, der vidste, hvorfor man skulle betale procentsatsen. I slutningen af 90’erne tog man derfor emnet op for at skabe transparens inden for reklamebranchen, og det havde Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening [heref-ter kaldet DRRB] en stor rolle i. I april 2015 kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på kontrolbesøg på sel- skabets kontorer i Århus og København. Han kunne fornemme, at de ikke nor -malt kom på kontrolbesøg. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viste ham en anmeldelse indgivet af […]. De gennemgik alt fysisk og elektronisk materiale fra kl. 09.00 til ca. 23.00. Der var også undersøgelser i London, hvor et bestyrel- sesmedlem var bosiddende. […] havde indgivet en grundløs anklage om markedsdeling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens efterfølgende undersøgelse trak ud, og det udnyttede […] i sin egen salgsstrategi. Han var ikke med til at forhandle de fremlagte skriftlige aftaler med mediebu- reauerne. De kom først til hans kendskab i forbindelse med denne sag. Han blev således ikke orienteret om dem, da han blev direktør i 2014. Han har ikke pålagt nogen at holde øje med eller kendskab til, at nogen fra AFA JCDecaux fulgte med i Clear Channels godtgørelsesniveau. Det kunne slet ikke lade sig gøre, for så skulle man jo have adgang til Clear Channels fakturaer . Det må man ikke. Medieprovision havde mange navne. Sikkerhedsstillelsen var udtryk for en forsikring mod annoncørernes konkurs. Man kunne alternativt være selvforsikret. Men der var også nogle krav i bran-chen om forsikring, som det ville være svært at afvige fra. AFA JCDecaux fik noget for at betale til den forsikring. Han har aldrig hørt om et medie, der har betalt andet end 1% i sikkerhedsstillelse. Kontantrabatten var udtryk for en betaling for likviditet. AFA JCDecaux var in- teresseret i at få betaling hurtigst muligt, så lån i banken mv . kunne nedbringes. Kontantrabatten blev forhandlet årligt i respektive forhandlinger med de for - skellige mediebureauer . Informationsgodtgørelsen var udtryk for en betaling for ydelser , som mediebu- rearne ydede. 12 Sikkerhedsstillelse 0g informationsgodtgørelse var ikke rabatter. Det påvirkede ikke konkurrencen på markedet; at sikkerhedsstillelsen og infor- mationsgodtgørelsen var henholdsvis 1% og 1,5%. Det var ikke et konkurrence - parameter: Aftalemne havde ikke til formål eller følge at påvirke konkurrencen. AFA JCDecaux havde ikke mulighed for at overvåge Clear Channels satser; 0g de havde heller ikke mulighed at straffe Clear Channel, hvis de ikke overholdt satserne i aftalerne. Det er rigtigt som det står i Copenhagen Economics' rapport; at AFA JCDecaux ikke havde indblik i mediebureauernes aftaler med annoncørerne. AFA JC-Decaux kunne derfor ikke have indblik i, i hvilket omfang godtgørelserne gik videre fra bureauerne til annoncørerne. Men AFA JCDecaux kunne have en for-modning om det. Der kom væsentligt mere transparens på den del af markedet efter 2010, hvor der også var vokset virksomheder frem; som bistod annoncø-rerne med at forhandle aftaler med mediebureauerne. Den sidste aftale, der blev indgået, gjaldt for året 2010. <anonym>Vidne 1</anonym> gik på pension på det tidspunkt. Han blev afløst af <anonym>Person 1</anonym> der ikke har indgået lignende aftaler AFA JCDecaux har således ikke haft skriftlige eller mundtlige aftaler eller koor- dination eller samordnet praksis med Clear Channel om godtgørelse efter 2010. Der har heller ikke været afholdt møder mellem AFA JCDecaux og Clear Chan-nel siden november 2009. Det, man fik for informationsgodtgørelsen, var overordnet set det samme fra 2011- 2015, hvor bureauerne var forpligtet til at holde sig orienteret om relevante emner. Emnerne skifter hen over tiden; hvor der i dag feks. er kommet mere fo-kus på digitalisering. AFA JCDecaux forhandlede aftaler med mediebureauerne hvert år: Det var AFA JCDecaux' kommercielt ansvarlige, der forhandlede for AFA JCDecaux. De, der indgik aftaler med mediebureauerne på daglig basis, tænkte formentlig ikke meget over årsaftalerne om godtgørelsesniveauer med mediebureauerne. De koncentrerede sig alene om prisen mv. Det var nok omkring 2011, <anonym>Person 1</anonym> for alvor begyndte at introducere årsaf-talerne med mediebureauerne. Man koncentrerede sig i årsaftalerne om, hvad man samlet set fik tilbage for den samlede godtgørelse; man betalte. 13 Det er klart; at Clear Channel ikke kendte til AFA JCDecaux' aftaler i 2012, som det fremgår af mailkorrespondancen mellem [.] og Posterscope. Clear Channel og AFA JCDecaux fik ikke det samme for deres informations - godtgørelse. Det var meget forskelligt; hvad man havde brug for 0g dermed be - talte for ved informationsgodtgørelsen. I forhold til den præsentation fra november 2010, der er fremlagt af Clear Chan- nel, er han ikke enig i, at man kan udlede en fortjeneste direkte ud fra forskellen i niveauer for de tal, der er angivet i præsentationen; sådan som [..] tilsynela-dende har gjort. Der indgår mange andre faktorer: På supplerende spørgsmål fra Clear Channel har han forklaret; at han er enig i det, Posterscope har forklaret til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under mødet den 10. oktober 2016, 0g efter hans opfattelse er det udtryk for mediebu-reauernes holdning generelt:. Bureauerne ville gerne være uafhængige rådgi-vere og havde derfor en interesse i, som de har forklaret, at der var et ensartet niveau for godtgørelser Det niveau; man landede på for betaling for bureauets tid, havde ikke noget at gøre med den prisforhandling, der foregik mellem an-noncøren 0g bureauet. Iforhold til [. .] udtalelser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under mødet den 21. oktober 2016, er han enig i, at priserne faldt i 2012, 0g at det skabte en hård konkurrence. Efter hans opfattelse var niveauet for sikkerhedsstillelse 0g informationsgodt- gørelse udtryk for en branchestandard. Det var opfattelsen både hos medieud- byderne og ~bureauerne. 2010-aftalen blev delt med salg- og regnskabsafdelingen i virksomheden af <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> da den blev indgået. Men den var ikke tilgængelig i noget elek-tronisk arkiv eller lignende i selskabet. Satserne var automatisk indskrevet i de-res system. Finanskrisen ramte reklamebranchen i 2012, men det førte ikke til nogen ud- skiftning hos AFA JCDecaux. Kommunerne foretog ét samlet udbud af deres outdoorreklamepladser: Det vil sige; at man fik alle pladser; hvis man vandt udbuddet. På supplerende spørgsmål fra Konkurrencerådet/Konkurrence - og Forbruger - styrelsen har han om mødet den 1.november 2016 med Konkurrence- og For- brugerstyrelsen forklaret; at han har set referatet før, men han kan ikke huske; 14 om AFA JCDecaux kom med kommentarer til det. I brede termer opfattede han det sådan; at provisioner blev givet videre til annoncørerne, 0g godtgørelser blev hos bureauerne. Han kender ikke til, at der blev givet nogen specifik mo-dydelse for den historiske medieprovision på 15%. Mediegodtgørelse dækkede over medieprovision; informationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse. Når mediegodtgørelsen blev mindre fra 2008 til 2010 skyl-des det, at medieprovisionen gik ned og til sidst forsvandt. Medieprovisionen blev givet på nettovisningsprisen med en fast procentdel på alle kampagner frem til 2010. Informationsgodtgørelse 0g sikkerhedsstillelse blev også givet på nettovisningsprisen. Hvem der i sidste ende fik informationsgodtgørelsen; afhang af aftalen mellem annoncøren og mediebureauet. Han deltog ikke selv i forhandlingerne; men han vil tro, at den som regel blev hos mediebureauet som en betaling for ydel-ser; som de gav. Foreholdt; at Copenhagen Economics har skrevet; at sikker-hedsstillelse og informationsgodtgørelse som regel gik videre til annoncørerne, forklarede han, at det så ikke stemmer overens med hans indtryk. Han ved ikke, hvor lang tid AFA JCDecaux har brugt årsrabatter eller volumen - rabatter. Han kan ikke huske; om de brugte det før 2010. Kontantrabatten var en rabat. Hvem der i sidste ende fik kontantrabatten; af-hang af aftalerne mellem annoncør og mediebureau; som han ikke havde eller har indsigt 1 Clear Channel var AFA JCDecaux' største konkurrent. Han ved ikke; i hvilket omfang de konkurrerede på marginaler Under mødet den 1.november 2016 med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forklarede AFA JCDecaux ifølge referatet; at der var et pres fra mediebureau-erne for en høj godtgørelse. Men så enkelt var det ikke. Godtgørelsen kom kun bureauerne til gode, hvis den ikke gik videre til annoncørerne. Og bureauerne var interesseret i transparens. Han har set aftalen med Posterscope fra december 2013. Han vil mene; at der henvises til branchestandarden; når der henvises til "den til enhver tid gæl-dende godtgørelse? Branchestandarden for 2010 var aftalt mellem [.] og <anonym>Vidne 1</anonym> Han forstod på <anonym>Vidne 1</anonym> at KK stillede krav om en fælles sats for medie - godtgørelse. Aftalen stillede, ham bekendt, ikke krav om en bestemt sats. Han kan i det hele henholde sig til sin forklaring herom for Konkurrence- 0g Forbru- gerstyrelsen den 1. november 2016. 15 Satserne i 2010-aftalen blev tastet ind i systemet af regnskabsafdelingen. Regn- skabsafdelingen havde mulighed for at ændre satserne. Det er rigtigt; at der var andre annonceringsmuligheder i feks. København end dem som Københavns Kommune ejede. AFA JCDecaux har i dag som nævnt feks. [] Man skal have tilladelse til at sætte udstyr til outdoor medier op. Det er svært at få en tilladelse. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret bl.a , at han er 74 år og uddannet skiltemaler; men han endte i reklamebranchen hos AFA Trafik Reklame. Han har efterfølgende arbejdet hos andre firmaer i branchen; før han igen kom tilbage til AFA JC - Decaux, hvor han arbejdede i 25 år, indtil han gik på pension den 1.februar 2010. 100erne var der meget konkurrence i branchen. Reklamepladserne blev udbudt i konkurrencer; hvor AFA JCDecaux konkurrerede med Clear Channel om kon- trakter af varierende længde. AFA JCDecaux vandt nogle udbud, mens Clear Channel vandt andre udbud. Konkurrencen spidsede til hen ad vejen, og det blev dyrere og dyrere at købe reklamepladser Outdoormedierne, herunder AFA JCDecaux, stod engang selv for salg. Medie- bureauerne tog over hen ad vejen; men han kan ikke huske præcis hvornår. Det var omkring 80erne. Mediebureauerne kunne have kontrakter med et større antal reklamebureauer; 0g det kunne man drage fordel af fra outdoormediernes side. Markedet blev mere professionaliseret med mediebureauerne. Mediebureauerne blev en form for håndlangere for outdoormedierne; det vil sige de overtog noget af arbejdet fra outdoormedierne. Konkurrencen blev prismæssigt hårdere, efter mediebu-reauerne trådte ind på markedet. Han oplevede feks., at mediebureauerne på forhånd før de overhovedet havde forhandlet med AFA JCDecaux havde af-talt en rabat med kunderne. På den måde blev outdoormedierne spillet ud mod hinanden. Mediebureauerne var ret dygtige og kunne lægge pres på dem i branchen Outdoormedierne kunne jo ikke gå andre steder hen: Rabatterne blev større, efter mediebureauerne kom til. Det var svært for outdoorbranchen at konkurrere med ugeblade, tv mv. Out-door var 0g er et sekundært medie i kampagnemne. I praksis sad AFA JCDecaux nærmest og håbede på, at der var penge tilbage i budgettet til outdoorreklame. /16 I relation til aftalen om sikkerhedsstillelse for annoncer mellem AFA JCDecaux og DRRB fra 2001 har han forklaret, at det er ham, der har underskrevet den, li-gesom han underskrev den tilsvarende aftale for 2002. Sikkerhedsstillelse var en garantistillelse, som svarede til rejsegarantifonden. Det var store summer på spil, så det var vigtigt at sikre sig, da reklamepladsejerne jo skulle have deres penge, uanset om AFA JCDecaux blev betalt eller ej. DRRB var involveret i sik- kerhedsstillelsen på baggrund af kontakter mellem DRRB, ham og […]. Han kan ikke huske, hvordan satserne for sikkerhedsstillelse konkret kom i stand. I relation til aftalen for 2003 mellem Clear Channel og AFA JCDecaux har han forklaret, at baggrunden var , at man var sakket bagud med provisionen i out- doorbranchen. Dagbladene og de andre medier var kommet ned på en helt an-den procent, hvor de lå væsentlig under outdoorbranchens niveau. […] og han havde et møde med DRRB, hvor de talte om at få niveauet ned i nærheden af konkurrenternes niveau. Det var der forståelse for hos DRRB. DRRB sagde til ham og […], at de skulle prøve at finde ud af noget fælles herom og så komme tilbage. Det var baggrunden for , at Clear Channel og AFA JCDecaux havde et aftaledokument om provision. Aftalen om provision i 2013 kommunikerede DRRB ud til deres medlemmer . AFA JCDecaux orienterede kun deres kunder , mediebureauerne, om det. I relation til aftalen for 2009 mellem Clear Channel og AFA JCDecaux har han forklaret, at han ikke kan huske, hvordan det blev til, at man gik ned i niveau i de tre aftaler . Men det ville formodentligt have været for voldsomt for bureau-erne at gå langt ned på én gang, hvorfor man gjorde det ad tre gange. Det for -moder han i hvert fald var grunden. Sikkerhedsstillelsen dækkede samme forsikring hele perioden igennem. Informationsgodtgørelse var noget nyt for outdoorbranchen. AFA JCDecaux købte sig på den måde adgang til at præsentere nyheder og aktualitet. Indhol-det af de konkrete nyheder og aktualitet blev aftalt med de enkelte mediebu-reauer . Kontantrabatten var udtryk for , at hvis man betalte forud, kunne man få en ra-bat. Forudbetaling skete sjældent, og han har ikke været med til at anvende den i praksis. I hans optik har de omtalte betalinger , det vil sige informationsgodtgørelse, provision og sikkerhedsstillelse, ikke noget med rabatter at gøre. Listeprisrabat var en rabat. Det fremgik tydeligt af en ordrebekræftelse, når der var tale om en rabat. 17 Der var benhård konkurrence mellem AFA JCDecaux 0g Clear Channel. Og han var faktisk på kant med [-] på det tidspunkt, hvor de forhandlede kontrak-terne på grund af sideløbende diskussioner om en fælles standard til dokumen-tation af visninger. AFA JCDecaux havde en udmærket relation til DRRB. Mere end [ .] % af AFA JCDecaux' omsætning var gennem brancheforeningens medlemmer: Hverken 2003-aftalen eller nogen af de øvrige aftaler havde til formål at be-grænse konkurrencen mellem AFA JCDecaux og Clear Channel. Aftalerne havde heller ikke den følge. Man kunne heller ikke; så vidt han husker; se det på AFA JCDecaux' omsætning eller resultat. Men han kan huske, at rabatterne blev større og større, som de også var blevet i tiden op til aftalen Han kunne ikke forestille sig, at hverken AFA JCDecaux eller Clear Channel ville bryde en aftale; man havde indgået med så vigtig en aftalepart. Han og [..] havde talt om, at aftalerne skulle effektueres fra første dag over for medie-bureauerne, sådan at man ikke skulle tage noget ind med de gamle priser AFA JCDecaux kunne ikke tjekke, om Clear Channel overholdt aftalemne. DRRB kunne vel have reageret på den ene eller anden måde, hvis aftalerne var brudt. Han mener; at det var <anonym>Person 2</anonym> fra DRRB, de havde møder med. Der var også en anden person fra DRRB. På supplerende spørgsmål fra Clear Channel har han om mailen af 2. november 2009 fra [..] til ham forklaret, at sætningen 'det er vigtigt; at vi ikke kompense-rer med højere rabatter?' dækker over; at man ikke bare måtte omgå aftalen om lavere provision ved at give højere rabatter; På supplerende spørgsmål fra Konkurrencerådet/Konkurrence- og Forbruger- styrelsen har han i relation til 2003-aftalen forklaret; at de før aftaleindgåelsen var ude at tale med DRRB. Han kan ikke huske; om de talte med DRRB mellem de tre aftaler. Men de havde ikke kunnet gøre det alene. Det var ham og [.] som var blevet enige om, at der skulle gøres noget ved den høje provision. Det var DRRB; som sagde; at AFA JCDecaux og Clear Channel skulle finde fælles satser på de forskellige områder: AFA JCDecaux og Clear Channel var også på daværende tidspunkt de to store outdoormedier på markedet. De tre aftaler kan siges at være en slags tretrinsraket. Det dækker over; at afta-len var; at man skulle nå et vist punkt i forhold til medieprovisionen; 0g det nå-ede man så over tre trin. AFA JCDecaux meldte satserne ud internt ved at sende aftalerne til økonomiaf- delingen. Økonomidirektøren var også med til at sætte tal på satserne. 18 <anonym>Person 1</anonym> overtog jobbet efter ham og kommunikerede også ud om aftalen. Han talte med <anonym>Person 1</anonym> om overdragelsen af aftalerne. I relation til hans mailkorrespondance med [.] den 9. september 2009 har han forklaret, at han ikke kan huske, om de har drøftet justeringer af provisionen forud for korrespondancen. Han kan heller ikke huske den nærmere baggrund for den korrespondance udover; hvad man kan læse direkte ud af korrespon-dancen. Medieprovisionen var en reminiscens fra tidligere, hvor den samlede betaling bestod af 'provision Det var fra tidernes morgen reklamebureauets løn; somi lang tid var 15%. Han ved ikke, om provisionen blev givet videre til annoncø-rerne. Han ved ikke, om der var pres fra annoncørerne på mediebureauerne for mere gennemsigtighed i forholdene mellem mediebureauerne 0g outdoormedierne. Han ved ikke, hvem der har anmodet om fortrolighedsklausuler i aftalerne med mediebureauerne, men han anser det for helt naturligt; at de indeholdte fortro - lighedsklausuler. Ellers ville mediebureauet bruge aftalen som forhandlings-middel over for andre. Han kan ikke huske, hvad AFA JCDecaux' omsætning var: En kampagne til [-] kr. svarede til en lille kampagne. Satserne på henholdsvis 1% og 1,5% kom frem i en diskussion mellem ham 0g [.J De havde jo fået at vide af DRRB, at de skulle blive enige om satserne. Øn- sket om et få medieprovisionen ned startede ved outdoormedierne. Det var ikke hans tanke; at 2010-aftalen skulle gælde længere tid end 2010, efter han trådte fra og <anonym>Person 1</anonym> overtog hans stilling. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret bl.a., at han har været i mediebranchen i 25 år, herunder de seneste 17-18 år hos Dentsu og senere GroupM, som har en mar - kedsandel på [.] %. Han har det overordnede ansvar for relationerne til de for- skellige medier i Danmark, hvor han sørger for; at kunderne får de bedst mu-lige vilkår, hvilket også omfatter feks. dokumentation for mediernes effekt. Han mødes typisk 3-4 gange om året med de respektive medier: GroupM købte medier ind på vegne af deres specifikke kunder til specifikke kampagner. Reklamebureauet udførte groft sagt den kreative udformning; 0g mediebureauet sørgede derefter for den rigtige eksponering Det er i dag lidt mere kompliceret på grund af digitaliseringen. /19 Der var – og er fortsat i dag – meget hård konkurrence mellem mediebureau-erne. Det var en mar ginalforretning. Det var meget lave fortjenester , man havde på de enkelte kunder , så der skulle meget omsætning til. Annoncørerne og bureauerne indgik ofte langvarige kontrakter . Kunderne købte analyser for ef fekt af de forskellige medier ind på deres speci- fikke kampagner , men GroupM foretog også selv disse analyser på aggregeret niveau for at følge markedet. Analyserne blev også nogle gange udført på vegne af medierne. Outdoormediet udgjorde en beskeden andel af det totale mediemarked. Det var et medie, der primært blev brugt som supplement f.eks. til radio eller tv . GroupM har i dag 1,5-2 personer beskæftiget med outdoor ud af omkring 500 medarbejdere i alt. Der var ikke udsolgt på outdoormarkedet, og mediet kunne substitueres, dog afhængig af den konkrete målsætning. Hvis man f.eks. skulle ramme de unge, som er meget på farten, var outdoor et vigtigt medie. Det havde stor betydning for planlægningen af en kampagne, hvilke pladser outdoormediet kunne tilbyde. GroupM var opmærksom på hvilke udbydere, der havde hvilke markeder . Medieprovision er ikke udbredt i dag, men tidligere gav alle medier mediepro- vision. Det var oprindeligt tiltænkt reklamebureauerne. I takt med udviklingen, hvor det er blevet meget lettere at levere ydelserne fra reklamebureauerne og mediebureauernes side, er medieprovisionen stort set udgået. Det var betaling for at lave materiale til kampagnen. I den periode, hvor der var sket store ef fek- tiviseringer af processerne, blev hovedparten af provisionen som regel givet vi- dere til kunderne. Informationsgodtgørelsen var tiltænkt som en betaling til mediebureauerne for f.eks. indkøb af værktøjer hos Gallup mv . Der skulle også afsættes ressourcer og tid fra bureauets side til at høre på præsentationer mv . fra medierne. I gamle dage beholdt mediebureauerne godtgørelsen. I takt med udviklingen og den stigende konkurrence beholdt mediebureauerne godtgørelsen for ca. 30-40% af kunderne og resten af kunderne fik godtgørelsen sendt videre. Mediebureau-erne brugte godtgørelsen som konkurrenceparameter . Informationsgodtgørel-sen er langt hen ad af vejen gledet ud. Før 2010, hvor mediegodtgørelsen var fast, var der ikke nogen specifik forhandling med f.eks. AFA JCDecaux om, hvad der skulle leveres for godtgørelsen. Det var KK, der fastlagde størrelsen /20 på godtgørelsen og hvilke krav , som man skulle leve op til for at få godtgørel-sen. Han var ikke en del af det dengang, men det er sådan, som han husker det. Sikkerhedsstillelse var betaling for kreditforsikring. Sikkerhedsstillelse dæk-kede over, at det var GroupM og ikke kunden, der var ordreafgiver . Så hvis et mediebureau eller en kunde gik i betalingsstandsning eller konkurs, fik mediet alligevel sine penge. Hos GroupM havde man samme sikkerhedsstillelse på alle medier med undtagelse af nogle helt små medier . Top 50-75% af medierne i Danmark havde samme sikkerhedsstillelse. Den 1% blev trukket fra fakturaen til mediebureauet på hver enkelt kampagne, så der var transparens for kun-derne. Kontantrabat indebar , at medierne havde faste betalingsbetingelser . Men hvis bureauet forudbetalte en faktura, kunne man få en kontantrabat. Mediegodtgørelserne tilfaldt som udgangspunkt mediebureauet og havde ikke noget med rabat at gøre. GroupM havde godtgørelserne samlet på én faktura. Annoncørerne kunne få indsigt i disse fakturaer , hvis de ville. Det vil sige, at alle kunder kunne få ind-sigt i fakturaerne, hvis de ville, og hvis de antog godkendte revisorer til at gøre det. Der blev givet store rabatter på outdoor . […] % var helt normalt. Som regel blev rabatterne løbende forhandlet for de enkelte kunder og for de enkelte kampag-ner . Godtgørelserne forhandles ikke fra kampagne til kampagne. Det gjorde en forskel for kunderne, at de fik forhandlet gode rabatter , men de mindre godtgø-relser gjorde ikke en forskel for kunderne. Han er enig i det, som Copenhagen Economics på baggrund af interviews har skrevet om, at det ville være besværligt at ændre mediegodtgørelserne fra aftale til aftale. Det ville være administrativt tungt at ændre satserne fra kampagne til kampagne. Satserne var inkorporeret i økonomiafdelingens system. Det ville slet ikke kunne lade sig gøre. Mediegodtgørelsen havde ingen betydning for listeprisrabatten. Mange af dem, der forhandlede de enkelte listeprisrabatter , vidste formentlig slet ikke, hvad mediegodtgørelserne historisk set havde været. Han er enig i det, som Copenhagen Economics på baggrund af interviews har skrevet om, at mediebureauerne havde en interesse i, at størrelsen af medie- godtgørelserne var ens på tværs af udbyderne inden for hver mediegruppe. 21 På supplerende spørgsmål fra Clear Channel har han forklaret; at han mener annoncører; når han siger "kunder? Når man allokerede mellem forskellige medier i en kampagne; søgte man at op- timere i forhold til den givne målsætning, som kunden havde. Nogle af kun-derne havde selv indgående analyser af, hvad der kunne betale sig. Dækning af målgruppen indgik som et væsentlig parameter: Det var en sammensætning af, hvor meget mediet ramte i målgruppen og pris. Mediet, her outdoormediet, kendte ikke til bureauets aftaler med de enkelte kunder: Det betyder også, at mediet ikke vidste hvor meget af feks. en godtgø-relse; der gik videre til kunden. På supplerende spørgsmål fra Konkurrencerådet/Konkurrence - 0g Forbruger - styrelsen har han forklaret; at han i 2010 ikke var specifikt inde over outdoor - markedet. Men han vil tro, at det var Clear Channel og AFA JCDecaux, der var de store spillere også dengang. Som han husker det fra sin tid i branchen; kom informationsgodtgørelsen til i forbindelse med, at der kom øgede udgifter til værktøjer; feks. fra Gallup, for mediebureauerne. Man implementerede derfor, formentlig, den godtgørelse på tværs af mediegrupperne. Han mener; at medieprovisionen har været højest 15%. Medieprovisionen er mere eller mindre forsvundet nu. Fakturaerne fra medierne til bureauerne var specifikke for den enkelte kunde 0g kampagne. Han ved ikke, om der var års- eller volumenrabatter i 2010. De steder, han har arbejdet, blev medieprovisionen givet videre til kunderne. Det var individuelt fra kunde til kunde, om bureauet beholdt en større del af sikkerhedsstillelsen selv, eller om kunden fik det fratrukket. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret bl.a , at han har været ansat i Dentsu si- den 2005. Da han blev involveret i sagen, havde han ansvaret for den afdeling, som Posterscope hørte under. Posterscope stod for håndteringen af outdoor: Han har i dag igen ansvaret for alt indkøb af outdoor. Mediebureauet har års-rammeaftaler med outdoormedierne, som han er involveret i, men han deltager ikke i forhandlinger om konkrete indkøb af outdoormediepladser. Mediebureauerne er bindeled mellem annoncørerne og outdoormedieudby-derne. /22 Der var og er konkurrence på alle fronter inden for mediebureauer , hvor bu- reauerne konkurrerer hårdt mod hinanden. De anser ikke reklamebureauerne for egentlige konkurrenter . Dentsu er i dag den andenstørste på markedet for mediebureauer og har en markedsandel på omkring […] %. Outdoorindkøbet udgør omkring […] % af det samlede indkøb hos Dentsu. Der er nok 1-2 medarbejdere beskæftiget med outdoor ud af omkring 100 medarbejdere inden for den del af virksomheden. En medieplan blev udarbejdet ud fra en prioritering, hvor tv ofte var i toppen. Outdoor var typisk et nichemedie i den enkelte kampagne. Der var meget hård konkurrence på markedet for outdoormedieudbydere. Det afspejles også i den måde, hvorpå der blev givet meget store rabatter . Det havde betydning for indkøbet af medieplads, hvilke placeringer de enkelte outdoormedier kunne tilbyde. Hvis man f.eks. ville i lufthavnen, ville man vælge den udbyder , der havde den placering. Medieprovision var noget, der fandtes fra 2010 og før den tid. Dengang havde han ikke noget med medieindkøb at gøre. Informationsgodtgørelse modtog mediebureaet fra en lang række medier . Godt- gørelsen dækker over , at bureauet skulle levere information og holde sig infor - meret. Der var en branchestandard for , hvordan man som mediebureau skulle holde sig opdateret for at opfylde forpligtelsen i forhold til informationsgodtgø-relsen. Hertil havde hvert enkelt medie særlige ønsker til, hvad mediebureauet skulle holde sig opdateret om. For outdoor var det f.eks. elektroniske skærme. Han ved ikke, hvad konkurrerende medier leverede for informationsgodtgørel-sen, men han går ud fra, at de opfyldte branchestandarden. Sikkerhedsstillelse var en finansiel sikkerhed for , at mediet fik deres penge. Det var et finansielt anliggende, som hørte til i finansafdelingen. Det var en beske-den ydelse i form af forsikring. Han kender ikke outdoormedier , der betalte en anden sats end 1%. Kontantrabat dækker over , at bureauet betalte mediet inden for en vis tidsfrist og fik en honorering for det. Mediet fik dermed kontanter til rådighed. Han er ikke enig i, at godtgørelserne var rabatter . I teorien ville man godt kunne sende henholdsvis en faktura fra AFA JCDecaux til Posterscope, og Posterscope til AFA JCDecaux , men i praksis ville det ikke /23 være hensigtsmæssigt med en sådan særskilt afregning af mediegodtgørelse. Kunderne skulle kunne se afregningen af deres kampagne med den samlede pris, hvis de ønskede det. Det ville også administrativt være meget tungt at splitte det op. Annoncørerne kunne se fakturaerne fra medieudbyderne til mediebureauet, hvis de ønskede det. Medierne havde ikke adgang til eller kendskab til aftaler eller fakturaer mellem mediebureauet og annoncørerne. Listeprisrabatter dækker over de rabatter , der blev forhandlet fra kampagne til kampagne på outdoormedier . De blev trukket fra listeprisen. Godtgørelserne var noget, der var bestemt på forhånd, og forhandles ikke fra kampagne til kampagne. Godtgørelserne var ofte oplistet på mediernes hjem- meside. Det var ikke et forhandlingsparameter og kendtes typisk ikke af de me- darbejdere, der forhandlede kampagner . Det havde ingen betydning for for - handlingerne. Han er enig i det, som Copenhagen Economics har skrevet om det besværlige i at ændre godtgørelsessatserne fra kampagne til kampagne. Det ville heller ikke give mening, hvis man skulle levere mere information under en kampagne end en anden kampagne. Og annoncørerne ville studse, hvis de skulle betale 10%, hvis de brugte Clear Channel , og 1%, hvis de brugte AFA JC-Decaux . Mediebureauerne ville gerne tjene penge, men det var på annoncørerne, man skulle tjene sine penge. Godtgørelserne var ikke et parameter i den forbindelse. Han var til møde hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den 10. oktober 2016. Det er ikke ham, der har sagt det, der står i referatet om Posterscopes udtalelser om godtgørelse, på referatets side 792. Han kan ikke umiddelbart helt nikke genkendende til det, der står . Procentsatserne var så små i forvejen, at han ikke kan se det helt store problem i, at man afveg fra det. Men annoncørerne ville nok studse over større afvigelser . Det er rigtigt, at det var et aktiv at kunne for -holde sig uvildigt. På supplerende spør gsmål fra Konkurrencerådet /Konkurrence- og Forbruger - styrelsen har han forklaret, at godtgørelsen blev trukket fra på fakturaen for den specifikke kunde og den specifikke kampagne. Han ved ikke, om medieprovisionen blev givet videre til annoncørerne. Infor - mationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse blev af og til givet videre. Det afhang af kontrakten med den pågældende kunde. 24 Der var årsaftaler mellem mediebureauer og den enkelte outdoormedieudby-der I relation til samarbejdsaftalen fra 2012 mellem Posterscope og AFA JC-Decaux har han forklaret; at mediebureauernes årsaftaler med medieudbyderne som udgangspunkt var fortrolige. En volumenrabat i en sådan aftale ville nogle gange blive givet videre til annoncørerne. Det var en konkret forhandling mellem mediebureauet og annoncørerne; der af- gjorde; om man gav godtgørelser videre. Det var reguleret i den enkelte kon-trakt med annoncøren. Man kunne godt i en konkret kampagne skifte outdoormedier ud med andre medier. Det byggede på en cost-benefit analyse. Prisstrukturen har efter hans opfattelse ikke noget med godtgørelserne at gøre. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret bl.a., at han er revisor 0g director i Deloitte Han har været fast revisor for KK i 25 år, hvor han har arbejdet med bl.a. sikker- hedsfonden 0g garantifonden. Han har et bredt kendskab til mediebranchen; som han har arbejdet med i nærmest alle sine 36 år som revisor. Der har været stor brancheglidning, hvor det i gamle dage var reklamebureauerne, der sør-gede for indrykning af reklamer; men for omkring 25 år siden kom der en del mediebureauer; som overtog den væsentlige del af arbejdet med indrykning herunder på grund af øgede krav til dokumentation mv , som mediebureauerne kunne levere. Der er en stor og stigende konkurrence i mediebranchen. Sikkerhedsfonden er det; man kan kalde den gamle ordning. Den har eksisteret i mere end 60 år. På den ene side var det mediernes forening og på den anden side DRRB. I dag er mediernes forening Danske Medier; 0g det er dem; der i dag er aftalepart over for KK. For omkring 25 år siden kom en del nye medier til på markedet; herunder ra-dio, outdoormedier og onlinemedier Disse medier ønskede også en garantiord-ning, men de medier var ikke med i den daværende brancheforening. Man etablerede derfor en ny ordning ~ garantifonden for disse medier. Garantiord-ningen startede helt fra bunden ved, at mediebureauerne hver for sig skulle stille en garanti over for ordningen. Tv var ikke med i garantiordningen fra start, men de kom med hen ad vejen. Markedsudviklingen har betydet; at sikkerhedsfonden i dag kun dækker om-kring [-]% af markedet mod [-.] % tidligere; mens garantiordningen er blevet større om end ikke tilsvarende større. /25 Den enkelte medieejer , her AFA JCDecaux og Clear Channel , betalte årligt et bi- drag til fonden. Derudover betalte de til mediebureauerne en godtgørelse for sikkerhedsstillelsen i relation til den enkelte ordre. Garantifonden og sikkerhedsfonden har altid været en uvildig og neutral ord-ning uden profit for øje, som har til formål at minimere risikoen. De fleste medier havde standardprislister , som formentlig var of fentlige. Der kunne man se, at prisen for sikkerhedsstillelse var ens for alle og i overensstem-melse med en markedsnorm. Alternativet havde været en individuel kreditfor -sikring, men rent administrativt var garantifonden en meget lettere og billigere ordning. KK orienterede alle medier , hvis et mediebureau trådte ud af ordningen. Sikkerhedsgodtgørelsen var en individuel forhandling, så det vil undre ham, hvis der ikke optrådte forskelle, men han kender ikke umiddelbart til nogen medier , som betalte andet end 1%. Sikkerhedsgodtgørelsen var ikke en rabat. Det var betaling for en risikoafdæk- ning, det vil sige en form for forsikringspræmie. På supplerende spør gsmål fra Clear Channel har han forklaret, at mediebureau-erne havde den fordel ved garantiordningen, at det gav en administrativ let-telse, fordi bureauerne ikke selv skulle ud og forhandle individuelle garantier eller forudbetalinger til de enkelte medier . Mediebureauerne betalte et administrationsbidrag til ordningen, som blev fast-sat efter en aktivitetsniveauskala. Det var individuelt, hvad det enkelte medie-bureau betalte, men der var to forskellige trin, som mediebureauet kunne ligge i. Det var et årligt administrationsbidrag, som blev opgjort og opkrævet en gang årligt. Det lå fra 6.250 kr . til omkring 30.000 kr ., men flere af bureauerne måtte derudover stille en garanti. Garantifonden startede med et indskud samt en aktivitetsbestemt garanti for yderligere indskud, hvor den mindste egenkapitalgaranti var 500.000 kr . og den største var 20 mio. kr . På den måde mindede det om en traditionel kreditforsik- ring. Bureauet hæftede ikke ud over egenkapitalgarantien. Der har ikke været udbe- talinger fra fonden, hvilket skyldes, at der var en stram kontrol med bureauer -nes kapital. 26 På supplerende spørgsmål fra Konkurrencerådet/Konkurrence - og Forbruger - styrelsen har han forklaret, at det er rigtigt, at niveauet for sikkerhedsgodtgø-relse var overladt til individuel forhandling, som sikkerhedsfonden ikke tog del i Mediebureauerne stillede individuelle garantier til sikkerhedsfonden; som var aktivitetsbestemt. Det er rigtigt, som han har sagt til Konkurrence- 0g Forbrugerstyrelsen i marts 2017, at selv en lille afvigelse i procentsatsen kunne betyde store forskelle på grund af den store volumen for omsætning. Hvis et givet bureau havde en om- sætning på [-] kr. som de største havde, betød det noget. Der var tale om en forretning på marginaler; Han ved ikke, hvor stor en del af sikkerhedsgodtgørelsen; der gik videre fra bu- reauerne til annoncørerne, men generelt var der stor forhandlingsstyrke hos de store annoncører. Så i forhold til de store annoncører; gik den sikkert videre. Det kom an på en generel forhandling; 0g eftersom de store annoncører stod for en stor omsætning, var det generelt set en stor del, der gik videre. <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret bl.a., at han er uddannet økonom og er managing partner i Copenhagen Economics, hvor han har været i 17,5 år Copenhagen Economics er et økonomisk konsulenthus, som arbejder med økonomiske ana- lyser, herunder økonomiske spørgsmål i sager som denne. De er ca. 100 ansatte med kontorer i flere lande. Copenhagen Economics har arbejdet med medie - branchen i flere andre sammenhænge end denne. Han vedstår den rapport, han har afgivet til sagen for konkurrencemyndighe-den. En af medforfatterne er senere blevet ansat i Konkurrence- og Forbruger-styrelsen. Copenhagen Economics har interviewet store mediebureauer til brug for rap- porten. Bureauerne har godkendt referaterne af deres interviews. AFA JC-Decaux har betalt [.] kr: for rapporten; og der har med det beløb været til-strækkeligt gode muligheder for at foretage den foreliggende undersøgelse. Hovedkonklusionen i rapporten ex, at godtgørelserne ikke påvirkede prisen; idet forhandlingen om prisen skete, efter at godtgørelsesniveauet var fastlagt og kendt af alle parterne. Den anden hovedkonklusion er, at man ikke har kunnet opretholde en stiltiende aftale efter 2010, herunder idet spillerne ikke har kun-net overvåge hinanden; ligesom der var store muligheder for omgåelse. Der var også tale om et ustabilt marked, hvilket gjorde det sværere at overvåge adfær-den Copenhagen Economics har også iinterviews afdækket, hvorfor godtgørelsesni - veauet fortsatte efter 2010. Hovedkonklusionen er, at eftersom de ikke havde /27 nogen ef fekt, havde ingen interesse i at ændre dem. Der var også en klar inter -esse i transparens som forklaret i rapporten. Han læste Konkurrencerådets afgørelse, inden de foretog undersøgelsen og ud- arbejdede en rapport. De kom til andre konklusioner end Konkurrencerådet . Det er hans indtryk, at der var hård konkurrence på mediemarkedet i Danmark. Der blev ofte givet meget store rabatter . Det gjaldt også på outdoormarkedet, hvor AFA JCDecaux og Clear Channel blev spillet ud mod hinanden og også mod andre medier . Informationsgodtgørelsen og sikkerhedsstillelsen var ikke på kunstigt lave ni- veauer . Det kunne man udlede af deres sammenligninger med andre mediers tilsvarende godtgørelser . Transparens på markedet var et vigtigt parameter i økonomisk perspektiv . Det var svært som annoncør at se, hvad man reelt købte, og hvad man fik ud af det. Derfor brugte man mediebureauer . Informationsgodtgørelsen dækkede over mediebureauets pligt til at holde sig informeret. Prisforhandlingerne foregik som sagt sekventielt. Godtgørelsessatserne blev fastlagt i en rammeaftale, og det var først derefter , at der skete forhandlinger om de enkelte kampagner og prisen for dem. Konkurrenceparametrene var fuldt ud intakte også efter aftalen om godtgørel-ser , som det fremgår af rapporten. Der er for en økonom ikke forskel på at bedømme muligheden for en stiltiende aftale henholdsvis en samordnet praksis på den måde, som det er sket i rappor -ten. Samordnet praksis og stiltiende aftale betyder det samme. Hvis prisniveauet i en stiltiende aftale fastsættes på et kunstigt højt niveau, er der et iboende incitament for begge parter til at afvige fra aftalen for at tage en større del af kagen. En stiltiende aftale kræver , at man skulle kunne opdage og straf fe, hvis en part afviger fra aftalen. Man kunne ikke overvåge aftalen på dette marked. Analysen viser , at mediebureauernes købermagt var stor . Den påståede stiltiende aftale ville nemt kunne omgås, fordi listeprisrabatten var altomfattende. Det gør det meget usandsynligt, at man skulle prøve at forvride konkurrencen på den måde. 28 Det har også betydning hvilke personer, der arbejdede i virksomheden; som det fremgår af rapporten: En stiltiende aftale kan bl.a. understøttes af personlig til-lid. Den tillid, der var mellem <anonym>Vidne 1</anonym> og [.] skulle dermed være gået videre til de næste direktører; hvis AFA JCDecaux og Clear Channel skulle have fastholdt den aftale; som <anonym>Vidne 1</anonym> og [.] havde indgået. Han er aldrig stødt på medier; der betalte andet end 1% i sikkerhedsgodtgø-relse. Der var som vist et spænd på mellem 1% og 2% i informationsgodtgørelse henover forskellige medier. Han er ikke bekendt med, at nogen betalte mere. In-gen af mediebureauerne, de interviewede; ønskede andre satser På supplerende spørgsmål fra Clear Channel har han forklaret; at de betingel-ser; der er angivet i rapportens side 27, tabel 1, er kumulative betingelser. En sa- mordnet praksis ville kræve; at man feks. kunne se hinandens fakturaer; 0g det kunne man ikke. På supplerende spørgsmål fra Konkurrencerådet/Konkurrence - 0g Forbruger - styrelsen har han forklaret;, at Copenhagen Economics' interviews viser; at fo-kus i forhandlingerne var, hvilken pris man endte på, og det betød ikke noget, om man fokuserede på rabatten eller på slutresultatet. Aftalerne om godtgørelser havde ikke nogen effekt, idet man bl.a. kunne give rabatten et andet sted. Men hvis det havde; havde der været incitament til at fravige. Det, man forhandlede om, var den endelige pris, 0g den konkurrence var helt intakt og upåvirket af godtgørelsesniveauerne, som de er fastlagt i denne sag. Copenhagen Economics spurgte også til medieprovisionen; herunder hvordan den havde udviklet sig, og hvad den betød for mediebureauerne. De fik at vide, at engang, historisk, havde medieprovisionen været på 15%, men den videre-gav man bare. Provisionen havde dermed haft den samme effekt som en liste-prisrabat. Det mest almindelige var også at videregive informationsgodtgørelse fra bu-reau til annoncør. Det er korrekt, at medieprovisionen ikke er med i figur 11 i rapporten. Lagka-gen viser nettovisningsprisen. Det havde set anderledes ud, hvis man tog ud- gangspunkt i nettovisningsprisen: Så havde godtgørelserne fyldt mere. Nettovisningsprisen ville være den samme, uanset hvilken sats for godtgørel-ser; der blev anvendt. /29 Parternes synspunkter AFA JCDecaux A/S har gjort anbringender gældende i overensstemmelse med deres påstandsdokument af 23. august 2021. Under den mundtlige procedure blev anført navnlig, at et afgørende element i sagen er , om mediegodtgørelserne udgør rabatter eller betaling for ydelser . Det bliver intet sted i Konkurrencerådet tilbagevist, at sikkerhedsstillelsen og infor - mationsgodtgørelsen er betaling for ydelser , sådan som parterne mv . har forkla-ret Konkurrencerådet . Mediegodtgørelserne er betaling for ydelser , der leveres til outdoormedierne fra mediebureauerne. Det fremgår både af de oplysninger , der forelå for Kon- kurrencerådet , og det fremgår også entydigt at vidneforklaringerne for Sø- og Handelsretten. Det gælder både for sikkerhedsstillelse, informationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse. Kontantrabatten er betaling for at stille kontanter til rå-dighed inden for en kort frist. Der er samlet set bred konsensus om, at godtgø-relserne udgør betaling for ydelser , og man kunne alternativt have foretaget særskilt fakturering af disse betalinger , hvilket dog ville være administrativt be-sværligt. Alle de relevante vidner har forklaret, at der forhandles store rabatter på outdoormarkedet, men det er ikke de rabatter , der er omfattet af denne sag. For så vidt angår markedsafgrænsningen er det vigtigt at være opmærksom på, at markedsafgrænsningen styrer analysen og konklusionen. Der er ikke sam- menhæng mellem punkt 332 og 333 i Konkurrencerådets afgørelser . Man har ikke haft fokus på de tjenesteydelser , som aftalerne vedrører , men på de ydel-ser , som de, der har underskrevet aftalerne, udbyder . Man har populært sagt haft fokus på manden og ikke på bolden. Der er således ikke foretaget en kor -rekt markedsafgrænsning i sagen fra Konkurrencerådets side. Ingen af de ydel-ser , der leveres under godtgørelserne, f.eks. sikkerhedsstillelse eller informa- tionsgodtgørelse, kan substitueres af reklameplads på outdoormedier , hvilket viser , at markedsafgrænsningen er forkert. I øvrigt tyder meget på, at selv Kon- kurrencerådets fejlagtige afgrænsning af markedet burde være bredere. De godtgørelser , der er omfattet, er tidligere blevet undersøgt af Konkurrence- rådet , jf. referat af rådsmøde den 26. januar 2000 om ”Annonceaftalen” . I den af- gørelse betegnede man ikke godtgørelserne som rabatter , og man afgrænsede markedet til markedet for annonce- og reklameformidling i Danmark. Det er i modstrid med, hvad man har gjort i nærværende sag. Sagerne omhandler nøj-agtig samme ydelser og stort set samme satser . Det relevante marked skal afgrænses til markedet for annonce- og reklamefor - midling i Danmark, som Konkurrencerådet tidligere har gjort. /30 Når man har afgrænset markedet korrekt, bliver det også af betydning for sa-gen, at bevisførelsen godtgør , at DRRB var inddraget i forløbet, før satserne blev aftalt. Således fremgår det af bevisførelsen, at det var DRRB, der gav par -terne til opdrag at blive enige om satser . Det fremgår også af bevisførelsen, at DRRB blev informeret om parternes aftaler , når de var helt på plads. DRRB var således involveret i forløbet, og derfor melder sig spør gsmålet om, hvordan det kan være, at DRRB accepterede aftalerne, som medførte, at deres medlemmer ville få en mindre betaling for de ydelser , de leverer . Ens godtgørelser øger transparensen over for annoncørerne, og der opstår dermed ikke et forklarings-problem over for annoncørerne. Uens godtgørelser ville gøre det svært for me-diebureauerne at rådgive annoncørerne uvildigt, hvilket f.eks. fremgår af udta-lelser fra Posterscope til sagen. Derfor handlede DRRB i overensstemmelse med mediebureauernes interesser ved at være involveret i forhandlingerne, der førte til ens satser . Man kan på dette sted endvidere nævne, at DRRB i 2000 modtog et påbud fra konkurrencemyndighederne om ikke at koordinere satserne. Hvis man kigger på retspraksis, kan man også se, at EU-Domstolen anvender den metode for markedsafgrænsning, som AFA JCDecaux gør i denne sag. Det kan man f.eks. se i Domstolens dom af 21. januar 2016 i sag C-74/14. Det er ikke nødvendigvis sådan, at de parter , er har indgået en aftale, er aktive på det mar -ked, som aftalen vedrører . De indgåede aftaler og den påståede samordnede praksis havde ikke til formål at begrænse konkurrencen. Konkurrencerådets analyse bygger på, at der er tale om rabatter . Til formål-analysen bygger for det første på aftalens indhold. Og dér er det afgørende, at der ikke er tale om rabatter som antaget af Konkurren-cerådet . For det andet skal man se på målsætningerne med aftalen, og dér frem-går det af bevisførelsen, at det ikke var et formål at begrænse konkurrencen, som var og forblev hård. For så vidt angår det tredje punkt, den retlige og øko-nomiske kontekst, er der tale om komplicerede markeder med en kompliceret struktur , som man ikke finder lignende andre steder , og Konkurrencerådets analyse heraf er ikke korrekt. Der henvises til EU-Domstolens dom C-228/18 om Budapest Bank for så vidt angår de udførlige og indgående krav til, at man kan fastslå, at der er en til formåls overtrædelse. Der henvises endvidere til Genera-ladvokatens forslag til afgørelse i den nævnte sag. Konkurrencerådet har haft grund til at foretage en grundig undersøgelse af det, de i første omgang har bedømt som en rabat. Der burde være gennemført en so-lid og grundig undersøgelse af de nærmere omstændigheder af disse godtgørel-ser , hvilket ikke er sket. Konkurrencerådet har alene foretaget overfladiske ana-lyser , som ikke er tilstrækkelige. /31 For så vidt angår spør gsmålet om samordnet praksis – eller perioden 1. januar 201 1 til 21. april 2015 – skal det indledningsvis og overordnet gøres gældende, at der ikke forelå en samordnet praksis i perioden. Konkurrencemyndighederne udfører en vigtig funktion i samfundet, men selv kompetente myndigheder kan tage fejl, og såvel sagens faktum som jus støtter , at AFA JCDecaux skal have medhold i deres påstande. Man skal også være op- mærksom på, at der foreligger et langt mere oplyst grundlag for retten, end der har gjort tidligere i sagen. Der er tre betingelser , som skal være opfyldt, før der foreligger en ulovlig sam- ordnet praksis. Der skal være kontakt. Der skal foreligge ”meeting of minds” det vil sige en viljemæssig tilpasning. For det tredje skal der være en adfærd i forlængelse af samordningen med årsagssammenhæng til samordningen. Ingen af disse tre betingelser er opfyldt i sagen, og hvis blot én mangler , foreligger der ikke samordnet praksis. Konkurrenceankenævnet fandt i modsætning til Konkurrencerådet ikke, at der forelå en aftale, herunder en stiltiende aftale. Det er en hel anden bevismæssig øvelse at bevise samordnet praksis end at bevise en aftale. Konkurrencerådet gør gældende, at bevisbyrden er omvendt, fordi der tidligere forelå en skriftlig aftale. Det er ikke en korrekt betragtning om bevisbyrden. Konkurrencemyndighederne bærer bevisbyrden for , at der foreligger en sam-ordnet praksis. Der henvises til EU-Domstolens dom af 16. juli 2015 i sag C-172/14. AFA har under alle omstændigheder gjort tilstrækkeligt til at imødegå de for - modninger , som Konkurrencerådet har stillet op, herunder i form af de vidne- forklaringer , der er afgivet under sagen. AFA har brugt et stort beløb for at få foretaget en tilstrækkelig markedsundersøgelse af en ekstern ekspert, idet Kon- kurrencerådet har forsømt at foretage en tilstrækkelige analyse. Konkurrencerå-det har ikke bidraget til yderligere oplysning af sagen for Sø- og Handelsretten. Det kan lægges til grund, at der ikke har været møder eller kontakter efter den 31. december 2010 eller en samordnet praksis efter den dato. Konkurrencemyn- dighederne har brugt måneder på at gennemgå e-mailkorrespondance og me-get andet i virksomhederne efter kontrolundersøgelserne uden at finde nogen form for kontakt mellem virksomhederne. Der er ingen indikationer på kontak-ter . Det skal her bemærkes, at parterne ikke på nogen måde har været af den opfattelse, at de tidligere skriftlige aftaler skulle udgøre et konkurrenceretligt problem. Derfor har de ikke forsøgt at skjule noget. Hvis vi ikke havde haft 2010-aftalen, var der ikke kommet nogen konkurrenceretssag ud af dette forløb, /32 hvor parterne siden 1. januar 201 1 bare har gjort det, som alle andre gjorde på markedet, hvor alle har handlet på samme måde. Betydningen af nærværende civile sag er knyttet op på en straf fesag, som afven-ter udfaldet af nærværende sag. Der er ikke varslet nogen erstatningskrav . Man skal have straf fesagen for øje, når man vurderer beviserne i sagen. Der henvises til Rettens dom af 12. september 2007 i sagen T -36/05, præmis 69-71, hvoraf fun- damentale principper om uskyldsformodning og beviskrav gennemgås. Bevisførelsen viser , at markedet var meget dynamisk og i udvikling i den rele- vante periode, herunder med skærpet konkurrence og digitalisering. Der var megen variation i aftaleforholdene. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at godtgørelserne i vidt omfang går videre til annoncørerne. Indkøberne og sælgerne kendte ikke til de konkrete godtgørelser , og der blev forhandlet om modydelser . AFA og Clear Channel kendte ikke hinandens nærmere vilkår . Outdoor -markedet er et sekundært marked, og der er substitution til det øvrige marked. Der var ikke tillid mellem AFA og Clear Channel , og medieprovisionen forsvandt på hele mediemarkedet. Der konkurreres både på tilgængelighed og placeringer . For så vidt angår betingelsen om kontakt, som er nødvendig for at statuere sam- ordnet praksis, kan det lægges til grund, at der ikke har været nogen form for kontakt efter oktober 2009. Det er med andre ord en periode på 5,5 år uden no-gen former for kontakt. Kontakten i oktober 2009 vedrørte den konkrete 2010-aftale og havde ikke noget formål derudover . En kontakt med henblik på sam-ordnet praksis må derfor kræve et andet møde. Men et sådant møde er ikke af-holdt. De to personer , der havde kontakt i oktober 2009, blev skiftet ud af andre i perioden på begge sider af bordet, og der foreligger ingen tegn på, at nogle af de senere personer skulle have arvet noget af de tidligere i denne henseende. Tværtimod viser bevisførelsen, at de senere personer har haft interesse i at sætte deres egne dagsordner . […] blev bortvist fra Clear Channel i 2012, og det er svært at forestille sig, at der skulle være overdraget nogen i den forbindelse. For så vidt angår betingelsen om ”meeting of minds” eller viljemæssig tilpas-ning skal det bemærkes, at en viljemæssig tilpasning må kræve tillid. Men der var ifølge bevisførelsen ikke tillid mellem parterne, hvilket blandt andet har vist sig ved, at det ikke har været muligt at etablere en brancheforening. Hvis der er sket en tilpasning, er det vigtigt at spør ge, om der er tale om en tilpasning til Clear Channel eller en tilpasning til hele markedet, som har haft samme satser for godtgørelse på to punkter . Der henvises til Ahlström-dommen, EU-Domsto-lens dom af 31. marts 1993 i sagen C-89/85 m.fl. Man kan ikke kræve, at AFA tog afstand. Men rent faktisk gjorde AFA noget andet i den efterfølgende peri-ode. Man tog de facto afstand og gjorde nogen andet på en række punkter . Man /33 havde forladt kontantrabatten og udfasede medieprovisionen, som var afløst af andet. Man kan spør ge sig selv , hvad AFA skulle have gjort for at slippe for denne sag. Skulle de have gjort noget andet, end hele det øvrige mediemarked gjorde? Hele mediemarkedet i øvrigt havde forladt medieprovisionen. Der kom noget i stedet for medieprovisionen, og det andet blev forhandlet individuelt i hele perioden. Det må lægges til grund, at alle andre medier betaler 1 % i sikkerhedsstillelse. Og informationsgodtgørelsen er i spændet 1 – 2 %. Konkurrencerådets afgørelse gør det overordentligt svært og nærmest umuligt at komme ud af ”smitten” fra de skriftlige aftaler . Man skulle givet fald ændre adfærd sådan, at man kom ud af trit med hele resten af branchen. Godtgørel-serne på 1 henholdsvis 1,5 % er ikke kunstige, men udtryk for markedsforhol-dene. Det har i bevisførelsen også vist sig på den måde, at […] i sit nyetablerede firma anvendte samme satser som Clear Channel og AFA JCDecaux . Også dette viser , at det er udtryk for markedsforholdene. En samordnet praksis giver kun mening rent begrebsmæssigt, hvis praksis no- torisk er den samme. Og samordnet praksis må forudsætte et kendskab til kon- kurrentens vilkår . Her bliver det af betydning, at parternes respektive aftaler med mediebureauerne var fortrolige. Man kan se på den fremlagte e-mailkorre- spondance, at disse aftaler også rent faktisk blev holdt fortrolige. For så vidt angår den tredje betingelse for samordnet praksis udgøres denne som sagt af, at der skal foreligge årsagsforbindelse mellem samordningen og adfærden. Der udvises ikke parallel adfærd, og der er en anden logisk og sand-synlig forklaring på deres adfærd, som ikke skyldes tilpasning til markedets ge-nerelle vilkår . Hvis man skal give Konkurrencerådet ret i denne sag, skal man give en dom for ikke at være utilpasset markedsvilkårene. AFA havde ikke kø-bermagt til at gennemtvinge over for mediebureauerne, at man skulle ligge på et andet niveau end markedsforholdene. Hvis praksis skulle have været sam-ordnet, skulle den også have været det på de modydelser , godtgørelserne var betaling for , og det har ikke været tilfælde. Der er ingen dokumentation for , at mediebureauerne har forsøgt at forhandle om godtgørelsesniveauet. Hvis man havde ønsket at samordne med ef fekt, kunne man f.eks. have taget fat i liste-prisrabatterne, som i modsætning til de foreliggende godtgørelser betyder no-get for prisen. I periode 2 er der fokus på sikkerhedsstillelse og informationsgodtgørelsen. Men det er ikke en kausal konsekvens af de skriftlige aftaler . Sikkerhedsgodtgø-relsen var tidligere og forblev hele vejen igennem 1 %. Aftalerne havde det for -mål at få medieprovisionen nedfaset og helt ud til sidst. Det er ikke de tre skrift- /34 lige aftaler , der fastlagde niveauet for informationsgodtgørelse og sikkerheds- stillelse. Sammenfattende kan man sige, at ingen af de tre betingelser for samordnet praksis er opfyldt i sagen, og derfor skal AFA JCDecaux have medhold i sine påstande i sagen. Under replikken har AFA anført, at det skal understreges, at AFA anfægter på hvilket marked og for hvilke aktører , aftalerne kan være konkurrenceretlige re- levante. DRRB var tydeligvis involveret i 2002 og har også været det i denne sag. Aftalerne ville ikke være blevet til noget, hvis DRRB ikke havde presset på. Det er forståeligt, at Konkurrencerådet som udgangspunkt har interesseret sig for aftalerne, som kan indeholde problemer . Men det har en kæmpe betydning, hvordan man afgrænser markedet, og hvem man inddrager i sagen. Det har stor betydning for sagen, at der følger en straf fesag efter denne. Det gør , at det absolut ikke er uden betydning, hvordan det relevante marked afgrænses, og hvem man holder ansvarlig. DRRB var medansvarlig, og det har stor betyd-ning. DRRB er en stiltiende part i aftalerne og pligtsubjekt i nærværende sag. Hvis man afgrænser markedet korrekt, vil det have stor betydning for den ef-terfølgende straf fesag. Niveauet for bedømmelsen af sagen skal hæves fra et te-oretisk plan til det praktiske plan. Vi har nu brugt 6 år og 6 dage på sagen, men der foreligger fortsat ingen som helst dokumentation for , at konkurrencen har været påvirket negativt på nogen måde. Copenhagen Economics’ rapport kan på ingen måde tages til indtægt for , at konkurrencen har været påvirket negativt. Tværtimod. Periode 0, som man kan kalde perioden før 2000, er også relevant. Den periode viser , at det ikke er aftalerne fra 2009 og 2010, som fortsat har virkninger , men den samme branchestandard, som også var gældende i periode 0. I det omfang, adfærden var parallel efter 2010, skyldes det faktorer , der kom udefra, og at der ikke var tale om et kunstigt niveau. Konkurrencerådet har ikke undersøgt til bunds, hvilke godtgørelser der går vi-dere, og hvilke der ikke gør , endsige om AFA skulle vide noget om det eller ej. Man må efter bevisførelsen lægge til grund, at de i vid udstrækning er gået vi-dere. Det, der står i påbuddet fra Konkurrencerådet , er ikke, at man ikke må bruge samme sats længere. For det er der ikke hjemmel til. Men det prøver man så at komme igennem med nu. /35 Clear Channel Danmark A/S har gjort anbringender gældende i overensstem- melse med deres påstandsdokument af 23. august 2021. Under den mundtlige procedure blev det navnlig anført, at kernespør gsmålet er , om Clear Channel og AFA JCDecaux havde en samordnet praksis efter 2010. For så vidt angår prøvelsesstandarden skal retten fuldt ud prøve sagens faktu-elle grundlag og retsanvendelsen. Så på disse områder er der ingen skønsmar -gen i relation til prøvelsen. Denne fulde prøvelsesret og -pligt er væsentlig for sagen. Det første spør gsmål er , om rådet har godtgjort en relevant kontakt, en ”mee-ting of minds” og en adfærd med årsagssammenhæng hertil efter 2010. Disse betingelser angår de faktiske forhold. Det næste relevante spør gsmål angår for - tolkning og anvendelse af konkurrencelovens § 6 og artikel 101 i den forelig-gende sag. Det vil sige, at rådets og nævnets afgørelser ikke kan anvendes som bevis i sagen, idet de afgørende spør gsmål ikke angår skønsudøvelse. Der gælder strenge bevisstandarder for den relevante anvendelse af konkurren- ceretten. Der henvises til Rettens dom af 8. september 2016 i sag T -472/14 (Lundbeck mod Kommissionen), præmis 105-1 12 om den generelle ramme for pådømmelse af sagen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der verserer straffesager i tilknytning til den foreliggende afgørelse fra konkurrencemyndig- hederne. Det fremgår af Konkurrenceankenævnets afgørelse, at 2010-aftalen ophørte ved udgangen af 2010. Derfor påhviler det Konkurrencerådet at opfylde beviskra-vene for samordnet praksis efter den periode. Men Konkurrencerådet støtter sig i vidt omfang til tiden før 2010, når den ar gumenterer for samordnet praksis. Her man skal holde sig for øje, at en samordnet praksis efter 2010 skal godtgø-res. Den skal ikke formodes. Og rådets afgørelse i denne sag støtter sig på for -modninger . Der er ikke godtgjort nogen kontakt hverken før eller efter 2010, der vedrørte de to selskabers adfærd efter 2010. Der er heller ikke godtgjort nogen fælles forståelse for perioden efter 2010, på trods af omfattende undersøgelser med en bemærkelsesværdig stor mængde data. Rådet formoder , at parterne ko-ordinerede deres adfærd efter 2010. Men det er alene en formodning. Rådet har reelt vendt bevisbyrden om og handler derved i strid med uskyldsformodnin-gen. Det er konkurrencemyndighederne, som skal godtgøre en samordnet prak-sis efter 2010, og man skal basere sig på præcise og samstemmende beviser . Hvis man bygger på indicier , skal summen af indicier tilsammen udgør præcise og samstemmende beviser . I sin essens kan sagen skæres ned til, at konkurrencemyndighederne ikke har løftet deres bevisbyrde. 36 Samordnet praksis er det samme efter konkurrenceloven 0g TEUF artikel 101. Der henvises til forarbejderne til konkurrenceloven fra 1997 om samordnet praksis, som er dækkende; også for EU-retten. Der henvises også til Domstolens dom af4. juni 2009 i sagen C-8/08 (T-Mobile). Kernen i samordnet praksis ex, at man bevidst erstatter den risiko; der er forbundet med normal konkurrence, med indbyrdes praktisk samarbejde. De tre kumulative betingelser for samordnet praksis er ikke opfyldt, hverken hver for sig eller samlet set. Konkurrencerådet snyder på vægten ved at blande perioden før 2010 med perioden efter; Den første betingelse er kontakt. Det er ubestridt; at der ikke har været kontakt efter november 2009, hvilket også fremgår eksplicit af Konkurrenceankenæv-nets afgørelse; og dermed skal lægges til grund. Så afgørende er, om kontakten frem til november 2009 var relevant for, hvordan parterne skulle agere efter 2010. Det er helt udokumenteret; at det skulle forhold sig sådan. Sagens materi-ale støtter ikke en sådan formodning: Det fremgår i realiteten også af Konkur-renceankenævnets afgørelse. For hvis kontakten også vedrørte perioden efter 2010, ville aftalen ikke have været tidsbegrænset. Konkurrencerådet formoder; at en hvilken som helst kontakt mellem parterne opfylder betingelsen om kon-takt. Men det er en forkert retsanvendelse. Kontakten skal være relevant for den påståede samordning. Der henvises til EU-Domstolens dom i Ahlström sagen (dom af 31. marts 1993 i sag C- 89/85) præmis 68-69. Kontakten i 2009 erstatter på ingen måde risikoen for konkurrence efter 2010 med praktisk samarbejde. En forudgående kontakt er kun relevant;, hvis den giver parterne mulighed for be-vidst at vælge et praktisk samarbejde, jf. T-Mobile dommen; præmis 61, hvoraf fremgår; at der skal være mulighed for at tage hensyn til udveksling af oplys-ninger 2010-aftalen var ophørt og sagde intet om adfærden efter 2010. <anonym>Vidne 1</anonym> har netop forklaret, at han ikke ville binde sin efterfølger; efter han gik_ på pen-sion i starten af 2010. Bevisførelsen i øvrigt viser også, at parterne ikke havde indsigti hinandens forhold eller i forholdene mellem mediebureauer og annon-cører. Sidstnævnte forhold er i øvrigt slet ikke belyst af Konkurrencemyndighe-derne, hvilket er bekymrende. Det er først blevet belyst under retssagen her. Der er meget lang afstand mellem mediebureauerne og ned til annoncørerne og mediebureauerne imellem. Alle relevante vidner har forklaret om blandt andet hård konkurrence mellem mediebureauerne 0g om manglende mulighed for at overvåge hinanden: Realiteten er, at ingen kunne påse på tværs, hvad der fak-tisk kom til at stå på fakturaerne. Her skal man også huske de store listerabat-ter. Bevisførelsen viser, at Clear Channel ikke kendte AFA JCDecauxs aftaler og rabatter. /37 Kontantrabatten er ikke en del af sagen, men det var en af de fire elementer , der indgik i 2010-aftalen. Clear Channel fulgte end ikke 2010-aftalen i dens løbetid. Der blev ofte givet an- dre rabatter . Der er samlet set ikke belæg for , at kontakten frem til 2009 skulle udgøre en re- levant kontakt for adfærd efter 2010 og helt op til 2015. Konkurrencemyndighe- dernes analyse bygger på formodninger . Præmis 62 i T -Mobile dommen angår alene årsagssammenhængen. Altså den tredje betingelse. Men det er ikke den situation, vi har her . Den dom angår ikke en situation som her , hvor der ikke er udvekslet oplysninger eller sket en viljes- mæssig tilpasning. Derfor kan man ikke anvende præmis 62, når de to første be- tingelser ikke er opfyldt. For så vidt angår den anden betingelse, er heller ikke den opfyldt. V irksomhe-der skal handle uafhængigt af hinanden men må gerne handle ens, når det sker på individuelt grundlag, jf. Ahlström dommen. En parallel adfærd skal være udtryk for en viljemæssig tilpasning. En parallel adfærd er ikke lig med mee-ting of minds. Karakteren af den fælles forståelse er den samme under aftalebe-grebet og samordnet praksis. Der henvises til Domstolens dom af 8. juli 1999 i sag C-49/92., præmis 131. Det subjektive element i de to begreber – aftale og sa-mordnet praksis - er det samme. Og det forhold slår ikke igennem i Konkurren-ceankenævnets afgørelse. Domstolen sondrer mellem, om den fælles forståelse bekræftes af dokumentbe- viser eller ej. I vores sag foreligger der ikke dokumentbeviser . Det er den anden situation, hvor konkurrencemyndighederne ikke har fremlagt dokumentbevi-ser , vi befinder os i. Der skal myndighederne fremlægge en samling af nøje kva-lificerede beviser . Den parallelle adfærd er ikke et bevis, medmindre der ikke er anden sandsynlig forklaring på den parallelle adfærd. Der henvises til Ahl-ström dommen, præmis 70-72. Der ser man, at det relevante tema er , om den parallelle adfærd kan forklares på anden måde end samordning. Der henvises til Lundbeck- sagen, præmis 1 11 og 1 12, hvor de to præmisser handler om de to forskellige situationer , man kan stå i. Deraf følger , at virksomheden i en sag som den foreliggende skal kunne give en anden forklaring på den parallelle ad-færd, som også er sandsynlig. Der henvises også til Rettens dom af 28. juni 2016 i sag T - 216/13 (T elefonica), præmis 125. Samt til domme i sagerne T -442/08 CISAC (Rettens dom af 12. april 2013) og T -655/1 1 FLS (Rettens dom af 16. juni 2015). Samlet set stiller praksis krav om, at Konkurrencemyndighederne stiller med tungtvejende., nøjagtige og samstemmende beviser for en samordnet praksis, /38 og det er tilstrækkeligt for virksomheden at fremkomme med en anden sand-synlig forklaring. Konkurrencerådet har ikke løftet bevisbyrden i sagen, men har støttet sig på formodninger . Der er alene tale om en delvis parallel adfærd, som ikke kan danne grundlag for et bevis i denne sag. Myndighederne skal foretage en reel og ganske konkret vurdering af alle rele-vante faktiske forhold i en sag som denne. Der henvises til Ahlström dommen, præmis 73-127, hvor man kan se, hvilke krav der stilles til efterprøvelsen. Det er en ganske nærgående prøvelse, som viser kravene til såvel konkurrencemyn-dighederne som rettens test af konkurrencemyndighedernes afgørelse. De ind-bragte afgørelser indeholder ikke en tilsvarende analyse. Man ser ikke konkur -rencemyndighederne i de indbragte afgørelser redegøre for , hvorfor der ikke kan være en anden sandsynlig forklaring på den parallelle adfærd, hvilket sa-gens beviser i øvrigt viser , at der er . Man har f.eks. ikke undersøgt, om der var en bredere markedstrend, hvilket der var . Der kan også her henvises til CISAC dommen, præmis 88-132 med en tilsvarende detaljeret prøvelse. Konkurrenceankenævnet formoder i realiteten, at der har været en fælles forstå- else bag adfærden. Det bliver , som nævnet skriver , et udgangspunkt i sagen. Bortset fra konstateringen af en delvis parallel adfærd, er de faktorer , som anke- nævnet nævner i sin begrundelse, i alt væsentligt bagud skuende. Ingen af fak- torerne knytter sig til konkrete dokumenter eller konkrete oplysninger . Det er formodninger . Ingen af elementerne går reelt på en ”meeting of minds” . Den relevante test er som sagt, om den parallelle adfærd kan forklares på en an-den logisk måde. Og Clear Channel har her påvist en række forhold, som har betydning: Der var ikke en parallel adfærd efter 2010 for så vidt angår kontan- trabatten. Det har ikke været muligt på en og samme tid indgå en tidsbegrænset aftale om 4 satser og så uden kontakt have en fælles forståelse om at samordne 3 af satserne 13 måneder senere efter aftalens ophør . Det er i den forbindelse ir - relevant, om kontantrabatten havde en anden karakter . Alle de fire rabatter var forskellige, men det er ligegyldigt i denne sammenhæng, hvor det drejer sig om, hvorvidt der var ”meeting of minds” . Der skal positivt vises meeting of minds. Og bevisbyrden herfor påhviler myndighederne. Det ligger fast efter forklaringerne, at Clear Channel ikke var bekendt med de vilkår , der faktisk blev ydet af AFA JCD over for mediebureauerne. Parterne så ikke og kendte ikke hinandens fakturaer , hvilket fremgår tydeligt af bevisførelsen. Clear Channel har dokumenteret, at sikkerhedsgodtgørelsen og informations- godtgørelsen var udtryk for en branchekutyme på tværs af alle medier , hvilket også underbygges af rapporten fra Copenhagen Economics. Det relevante er , om parterne opfattede det sådan, at det var normalt at give 1 % henholdsvis 1-2 % i disse godtgørelser i markedet. Og det er til fulde bevist. Derfor er det ikke relevant, om man måtte kunne finde en enkelt afvigelse herfra. Det er et spør gs- /39 mål om parternes subjektive opfattelse af, at man følger en branchenorm. Og der foreligger rigeligt bevis for , at det forholder sig på den måde. Sikkerheds- godtgørelsen var 1 % på tværs af og inden for de forskellige mediegrupper , hvilket Konkurrencestyrelsen også selv har udtalt under sagens oplysning. Der er tale om en branchestandard. Ankenævnet fandt indledningsvis, at der godt kunne foreligge en branchenorm om sikkerhedsgodtgørelse, men at det ikke kunne diskulpere i forhold til en aftale herom. Men den analyse kan jo ikke bære igennem i forhold til perioden efter 2010, hvor temaet er , om der er en an-den sandsynlig forklaring på, at man agerer , som man gør . I den diskussion er en branchenorm en alternativ , sandsynlig forklaring på adfærden. Dette er en svaghed i Ankenævnets analyse, som ikke er korrekt på dette punkt. Det er dokumenteret under sagen, at mediebureauerne ønskede at anvende samme satser , idet man ellers ikke kunne fremstå objektive i rådgivningen af kunderne. V i har også i sagen et eksempel på, at et mediebureau selv gik ud og sagde til Clear Channel , hvad de ønskede i forhold til de forskellige satser , hvor det var 1 henholdsvis 1,5 %, man ønskede i godtgørelsen. Copenhagen Econo-mics har også påvist, at godtgørelserne ikke lå på et kunstigt lavt niveau, lige-som de har påvist, at mediebureauerne ønskede ens satser . Der er fremlagt årsaftaler , som viser , at Clear Channel har indgået nye aftaler på grundlag af nye forhandlinger med mediebureauerne. Medieprovisionen er nærmest bortfaldet i markedet som helhed, og derfor er det ikke bemærkelses- værdigt, at den ikke længere optræder . Provisionen er erstattet af andre rabat-ter . Når man kører med meget høje rabatsatser , som man gør i sagen her , er der ikke noget tilbage at forhandle om derudover . Man kan i sagen se eksempler på rabatter på op til omkring […] %, ja […] %. Det er listeprisrabatterne, der er af-gørende, og de er ikke koordinerede. Listeprisrabatternes størrelse gør godtgø-relsesniveauet helt uinteressant. Medieprovisionen blev i sin tid betalt til mediebureauerne. Hvad mediebureau-erne gjorde med provisionen derefter , stod fuldstændig frit for bureauerne og beroede på forhandlinger mellem bureauerne og annoncørerne, som outdoor -medierne ikke kendte til. Det samlede rabatniveau, der har været i spil i relation til godtgørelserne, har været beskedent, for listeprisrabatten har slugt alt. Clear Channel fulgte i adskillelige tilfælde ikke 2010-aftalen, mens den var i kraft. Det lægger Konkurrenceankenævnet også til grund. Men det forhold har man ikke forholdt sig til i ankenævnet, når man derefter har forholdt sig til, om der var ”meeting of minds” for tiden efter 2010. Samlet set er heller ikke betingelsen om ”meeting of minds” opfyldt. /40 For så vidt angår den tredje betingelse om adfærden i markedet og årsagsfor - bindelse skal det indledningsvis anføres, at der ikke var en parallel adfærd. Samlet set er de tre betingelser ikke opfyldt. En aftale har ikke fortsat virkninger efter dens ophør , bare fordi parterne efter dens ophør har en parallel aftale, eller som i det foreliggende tilfælde en delvis parallel adfærd. Konkurrenter må gerne handle ens, også efter udløbet af en aftale, så længe det ikke sker i en fælles forståelse – en ”meeting of minds” . Med hensyn til Domstolens dom af 3. juli 1985 i sag 243/83 (Binon) skal navnlig henvises til præmis 16 og 17. Hvis man sammenligner med den foreliggende sag, kan man se, at der i den foreliggende sag ikke er samme parallelle adfærd før og efter aftalen. Man vil også se, at artikel 101 omfatter aftaler , samordning eller koordination – altså en fælles vilje. Det er der ikke tale om her . Der henvi-ses her også til dommen EMI Records (sag 51/75), præmis 30 og 31. Så konkurrencemyndighederne skal godtgøre en fælles forståelse efter 2010, og det kan også udtrykkes sådan, at der ikke må være en anden sandsynlig forkla-ring, hvilket der er i denne sag. Der gælder ikke en lempet bevisbyrde, når man er i forlængelse af en tidligere aftale. Det fremgår også af Ahlström dommen. Rettens dom af 13. december 2001 i sagerne T -45/98 m.fl. samt dom af 16. juni 2015 i sag T -655/1 1 (FSL) angår andre situationer end den foreliggende sag, herunder idet der i nærværende sag ikke foreligger kontakt, herunder dokumenter om kontakt, for perioden ef-ter 2010. T - Mobile dommen af 4. juni 2009 (C-8/08) angår ligeledes en anden si-tuation. Kommissionens beslutning af 30. oktober 2002 i sag COMP/35.587 an-går ligeledes en anden situation, hvor der foreligger en erkendelse fra parterne. Heller ikke Kommissionens beslutning af 5. september 1979 i IV/29.021 kan an-vendes som forudsat af konkurrencemyndighederne i nærværende sag. Samlet set støtter praksis ikke rådets synspunkt om en lempet bevisbyrde i den forelig-gende sag. Retsanvendelsen i Ankenævnets afgørelse er ikke retvisende på det punkt, der handler om, at parterne skulle tage afstand fra adfærden. Bemærkningerne herom medfører i realiteten, at man vender bevisbyrden om, og det er ikke i overensstemmelse med retspraksis, herunder Domstolens dom af 6. januar 2004 i sag C-2/01 m.fl. og Domstolens dom af 7. januar 2004/00 m.fl. (Aalbor g Port-land) præmis 81 samt Rettens dom af 1 1. december 2003 i sagen om Adriatica (sag T - 61/99). /41 Samlet set har Konkurrencerådet ikke løftet sin strenge bevisbyrde for , at der forelå en samordnet praksis efter 2010, hvilket gælder for så vidt angår alle tre betingelser for samordnet praksis. Konkurrencerådet har støttet sig på formod- ninger . Under replikken har Clear Channel anført, at Clear Channel ikke har erkendt, at der var en til formåls overtrædelse i periode 1, men har valgt ikke at indbringe spørgsmålet. Der er i relation til prøvelsen ikke tale om skøn, men om retsanvendelse og fak- tum, som skal prøves fuldt ud. Afgørende er , om man bevidst vælger et praktisk samarbejde. Det er vanskeligt i forlængelse af ophøret af en aftale, og det er heller ikke sket her . Parternes adfærd udgør ikke i sig selv et relevant bevis, medmindre det er den eneste sandsynlige forklaring. Man kan se i Rettens dom af 16. juni 2015 i sagen T -655/1 1, præmis 180 (FLS), hvad den relevante retlige ramme er for bevisbedømmelsen i denne sag. Spørgsmålet er , om der er en anden sandsynlig forklaring på den delvise paral-lelle adfærd. Og det er der som sagt. Der er ikke præcise og samstemmende in-dicier i denne sag. For så vidt angår bevisbedømmelsen skal man bemærke, at […] blev bortvist og er en konkurrent. 2010-aftalen er ophørt, og det fremlagte strategipapir fra Clear Channel giver på ingen måde belæg for en antagelse om, at det skulle fortsætte. Der er fremlagt en væsentlig dokumentation for , at man ikke fulgte satserne ef-ter 2010. Konkurrencerådet har gjort anbringender gældende i overensstemmelse med deres påstandsdokument af 23. august 2021. Under den mundtlige procedure blev navnlig anført, sagen angår en prøvelse af Ankenævnets afgørelse af 6. november 2019 om horisontal koordination af ra- batsatser over for Kreativitet og Kommunikations medlemmer . Man skal være opmærksom på, at der ikke går et jerntæppe ned mellem de to perioder , hver -ken faktisk eller juridisk. Sagsøgerens kritik bygger i alt væsentligt i det hele på, at man skal kunne tale om et sådant jerntæppe, men det kan man imidlertid ikke. Man må spør ge sig selv , hvad der er det mest sandsynlige: At parterne konsekvent og systematisk med ”guddommelig” inspiration udefra fulgte prak- /42 sis fra periode 1 ind i periode 2 på 3 godtgørelsesniveauer . Eller at man simpelt- hen bare fortsatte i en fælles forståelse på den måde, Ankenævnet har fastslået. Det skal bemærkes, at Clear Channel ikke har anfægtet afgørelsen for så vidt angår periode 1. Prøvelsesstandarden har vi angivet i U 2020.524 H (vejstri-bedommen). Det fremgår nu af proceduren, at AFA bestrider markedsafgræsningen. I punkt 371 ff. i Konkurrencerådets afgørelse har man konklusionen om markedsaf-grænsning. Heraf fremgår blandt andet, at det ikke er nødvendigt at foretage en endelig markedsafgræsning i denne sag, hvilket skyldes, at der her er tale om en til-formåls overtrædelse. Man har afgrænset markedet som sket under hen-syntagen til den konkurrencebegrænsning, man står over for . Og her handler konkurrencebegrænsningen om salg på outdoormarkedet. Outdoormarkedet er korrekt afgrænset som et særskilt produktmarked. Det har ingen betydning, hvad man kalder priselementerne – rabatter , godtgørelser eller lignende. Det handler om priselementer på de enkelte outdoorkampagner . Hvis man sam-menligner rådets afgørelse af 26. januar 2000, skal man lægge mærke til, at den aftale, der var genstand for behandling i den sag, angik nogle andre aftalepar -ter, hvorfor vinklen var anderledes. Man skal endvidere huske på, at aftalen også var ulovlig i afgørelsen af 26. januar 2000, selv om den vendte anderledes. AFA og Clear Channel var utvivlsomt konkurrenter , uanset hvordan man af- grænser markedet. I periode 1 har vi at gøre med en ubestridt horisontal prisaftale. Der er enighed om, at der foreligger to skriftlige aftaler , hvor de to vigtigste konkurrenter sam-let koordinerede en række fælles satser . Aftalen om 2009 er underskrevet af to ledende medarbejdere, som også underskrev 2010-aftalen, og hvor man blandt andet skar medieprovisionen ned, til sidste til 0. Man har utvivlsomt gentagne gange koordineret tre faste rabatter , som fremgik af de enkelte annoncørers spe-cifikke fakturaer for kampagner . Det har ført til en systematisk nedsættelse af rabatsatser , hvor informationsgodtgørelse og sikkerhedsgodtgørelse blev taget med i puljen med medieprovision. Man har derved nedsat en rabatsats, som man normalt gav videre fra mediebureauerne til annoncørerne. Det har ingen betydning, at Clear Channel i visse tilfælde ikke har overholdt aftalen i periode 1. V i har omkring 20 fakturaer i sagen, men der blev kørt mange tusinde kampagner igennem i de år , hvor man konsekvent anvendte satserne. Så de må-ske 20 afvigelser er ikke imponerende og har ikke betydning for sagen. Der foreligger således en horisontal prisaftale indgået mellem to af de største konkurrenter på markedet. Aftalen havde til formål at begrænse konkurrencen. For nogle typer af aftaler , herunder horisontale prisaftaler , behøver man ikke meget for at konstatere, at de er skadelige for konkurrencen. Der henvises til Domstolens dom af 20. januar 2016 i sag C-373/14 (T oshiba), præmis 28. Clear 43 Channel har ikke anfægtet; at prisaftalerne er i strid med konkurrencelovens $ 6. Indholdet af aftalerne var en samlet gensidig horisontal koordinering af de faste konkurrenter; hvilket skete gentagne gange i fællesskab, hvor man ned-satte de faste rabatter; som skulle tilfalde annoncørerne. Man nedsatte derved de rabatter; som var synlige; og konkurrerede derefter på rabatter; som ikke var synlige. Det var ifølge e-mails i sagen et forsøg på at koordinere satser, som an-noncørerne kunne se, 0g så kunne mediebureauerne måske få noget andet til gengæld på satser; som annoncørerne ikke kunne se. <anonym>Vidne 1</anonym> har bekræf-tet denne udlægning af, hvad aftalens indhold gik ud på. Det stemmer også med [ . ] forklaring til myndighederne. Målsætningen med koordinering var at begrænse priskonkurrencen mellem parterne på de nedslag på prisen; som gik videre til annoncørerne_ <anonym>Vidne 1</anonym> har blandt andet forklaret, at man skulle nedsætte rabatten ad flere gange, fordi det ellers ville blive for voldsomt. Og det støtter det anførte om aftalens indhold og formål. [. ] har også forklaret til myndighederne i overensstemmelse hermed, og afrapporteringen internt i Clear Channel viser også, at nedsættelserne i 2009 og 2010 havde det anførte formål. AFA og JCD var reelt uomgængelige samhandelspartnere på outdoor-markedet:. <anonym>Vidne 1's</anonym> angivelse af, at der ikke skete skade på konkurrencen med de indgåede aftaler; kan ikke finde nogen støtte i sagens oplysninger i øv-rigt. Der er intet i sagen, der indikerer; at det foreliggende marked skulle fun-gere så særegent; at den horisontale prisaftale ikke skulle have til formål at skade konkurrencen som anført. Myndighederne har ikke misforstået;, hvordan markedet fungerer. Den økono- miske kontekst kan som anført ikke redde denne horisontale prisaftale. Rådet har valgt samlebetegnelsen "rabatter' velvidende; at det dækker over forskel-lige godtgørelser mv. Men rådet har nøje redegjort for, hvad de forskellige sat-ser dækker over. Medieprovisionen var et fast nedslag på de enkelte kampag-ner; som blev givet på de enkelte kampagner: Det var altså et nedslag i prisen på den enkelte kampagne på den enkelte faktura. Der var ikke tale om betaling for en konkret modydelse; men en rabat. Medieprovisionen blev som regel gi-vet videre til annoncørerne, hvilket også understøtter; at det var en rabat. For så vidt angår informationsgodtgørelse og sikkerhedsstillelse har rådet været opmærksom på, som man kan se i afgørelsen; at der i et eller andet omfang kunne gå en ydelse den anden vej. Men også det var et fast nedslag; som i et vist omfang gik videre til annoncørerne. Betalingen til sikkerhedsfonden var in-dividuelt fastsat; fremgår det af forklaringen fra <anonym>Vidne 5</anonym> Der kan godt være karakter af modydelser; men det betyder bare ikke noget for sagen. Det er stadig en aftale mellem de to største konkurrenter om, hvad man vil man yde, når man køber hos dem; og det har til formål at begrænse konkurrencen. En stærk konkurrence på markedet kan ikke ændre på, at aftalerne har haft til formål at begrænse konkurrencen: Copenhagen Economics har også skrevet; at der blev fjernet et prisparameter. 44 Efter helt fast retspraksis skal man ikke påvise en effekt ved aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen. Der henvises feks. til Domstolens dom af 19. marts 2015 i sag C-286/13. Copenhagen Economics har foretaget en effekt-ana- lyse; men denne sag handler ikke om effekten; men om formålet. Det skal dog bemærkes, at alt tyder på, at der også var en stor effekt. Beviserne viser, at par- terne selv regnede med, at konkurrencen ville blive begrænset. Der henvises navnlig til e-mailkorrespondancen samt forklaringer fra [.] og <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> har også forklaret, at mediebureauerne naturligvis ville have sagt ja tak til en højere medieprovision. Forhandlerne ved mediebureauerne kendte efter bevisførelsen til aftalerne; og det underbygger jo så også, at medie-bureauerne ikke har kunnet få opvejet negative effekter af den ulovlige aftale ad anden vej, hvilket i øvrigt også ville være lige meget. Der henvises til Østre Landsrets dom af 12. marts 2021 i sag 28455/2019. Det skal i den forbindelse be-mærkes, at vi ingen dokumentation har for gavnlige effekter i vores sag hvilket som anført heller ikke ville ændre noget. Forbuddet mod koordinering af priser gælder ifølge fast retspraksis også ele- menter af prisen. Det er ikke den samlede pris, jf. eksempelvis Domstolens dom af 19. marts 2015 i sag C-286/13 (Dole Food). Man fjerner et konkurrencepara-meter fra ligningen; og det må man ikke. Uanset hvor stor en del af den sam-lede pris, der er omfattet, falder man ind under forbuddet. Der henvises til Domstolens dom af 13. december 2012 i sag C-226/11 (Expedia) Man skal i øvrigt holde de koordinerede satser op mod nettovisningsprisen og ikke; som gjort af CE, mod listeprisen I øvrigt viser CEs diagrammer over nogle af priselementerne jo satserne, efter de er koordineret, hvilket ikke er ret-visende. På den måde viser man jo ikke effekten af koordinationen. Rent faktisk var der en væsentlig effekt af aftalerne. Man har fra sagsøgerne anført, at DRRB har haft en afgørende rolle. Det er uden betydning for sagen; om det forholder sig sådan. Men rent faktisk forholdt det sig ikke sådan. Beviserne viser; at initiativet til aftalerne rent faktisk udgik fra parterne selv. Der skal her henvises til feks. Kommissionens beslutning af 2 april 2003 i sag COMPIC.38.279/F3 om French Beef, som viser, hvor meget der skal til, selv hvis der var tale om pres udefra. Men i den foreliggende sag var der ikke noget pres udefra. I øvrigt skal det anføres; at selv om man havde ind-draget DRRB i sagen for Konkurrencerådet; havde det jo ikke medført; at Clear Channel og AFA gik fri. For så vidt angår periode 2 erindres om de tre betingelser for, at der er tale om samordnet praksis. Der er tale om et lidt bredere begreb end en aftale. Der hen - vises til T-Mobile dommen præmis 29-32, hvoraf blandt andet kan udledes; at hver virksomhed skal handle uafhængigt. /45 For så vidt angår det subjektive kriterium skal også henvises til Domstolens dom af C-49/92, præmis 131. Hvis man alene støtter sig til en parallel adfærd, er det rigtigt, at man kan komme væk fra en samordnet praksis alene ved at vise en anden sandsynlig forklaring. Der henvises navnlig til Aalbor g Portland dommen af 7. januar 2004 (sag 204/00) m.fl. præmis 57 og 81 for nærmere om beviskravene. Der er ikke krav til det kvantitative omfang af beviser . Der henvises også til Rettens dom af 15. marts 2000 i sag T -25/95 m.fl. Det skal også bemærkes, at hvis man ikke kan få en fornuftig forklaring på en parallel adfærd, kan den i sig selv være et stærkt indicium for samordnet prak-sis. I relation til kriteriet om ”meeting of minds” kan man godt lægge vægt på, at der foreligger tidligere aftaler . Der henvises til Binon-dommen, præmis 16 og 17. Samt til EMI-dommen (Domstolens dom af 15. juni 1976 i sag C-51/75), præ-mis 30 og 31. Der gælder en formodning for , at virksomheder , som deltager i en samordning, tager hensyn til samordningen, når de fastlægger deres adfærd. Der henvises her til T-Mobile dommen præmis 51 og 53 samt 58. Antallet af kontakter er ikke relevant for bedømmelsen af samordning. Et møde eller én udveksling af oplysninger kan være nok. Der er forskel på beviskravene afhængig af, om der alene foreligger en parallel aftale eller , som det er tilfældet her , foreligger en tidligere aftale. Der henvises til Rettens dom af 13. december 2001 i sag T -45/98 (Krupp Thyssen) præmis 181. Samt Rettens dom af 16. juni 2015 i sag T -655/1 1. Den kontakt, der var mellem parterne gennem lang tid, og som udmøntede sig i to aftaler , er ikke uden betydning for sagen. Man kan godt tage hensyn til det lange faste samarbejde. Der henvises til Rettens dom af 12. april 2013 i sag T -442/08, hvor man skal lægge mærke til, at den sag angik en situation, hvor den forudgående aftale angik noget andet end den foreliggende påståede samord-nede praksis. Men det er ikke tilfældet i den foreliggende sag. Man kan godt have en formodning i relation til samordnet praksis som den, Konkurrenceankenævnet har udtrykt i den foreliggende sag, baseret på sagens omstændigheder . Det er vigtigt at være opmærksom på historikken. Parterne startede i 2003 og havde også aftaler i 2009 og 2010 hvor man over en længere periode har foreta- 46 get koordination. Den systematiske koordination af rabatter på de tre satser gennem en årrække viser; at der var en fælles forståelse af, at de skulle fortsætte med at gælde. Det viser sig også i e-mailkorrespondancen i sagen. Med 2010 var man kommet så langt ned i niveau; at der ikke rigtig var incitament til at regu-lere dem yderligere. Man var nået i mål, hvilket også indikerer; at det skulle fortsætte. Dette stemmer også overens med det, [...] har forklaret under sagen. Og med Clear Channels interne præsentationer om de initiativer; man har taget på området. [-] var ansvarlig i Clear Channel et stykke ind i 2012, og han havde kommunikeret aftalen bredt ud. Det er uden betydning at [.] efterføl-gende er blevet bortvist;, for det havde ikke noget med aftalen at gøre. <anonym>Vidne 1</anonym> talte om en tretrinsraket; hvilket også tyder på en fremadrettet aftale. Parternes formål var at få medieprovisionen til at udgå. Også AFA kommunike-rede aftalerne bredt ud. Eksistensen af den samordnede praksis underbygges også af, at oplysningerne om satserne blev givet til økonomi- 0g regnskabsaftalerne; hvorefter satserne er blevet anvendt konsekvent i fakturaerne efterfølgende. Man har rent faktisk an-vendt satserne_ Clear Channel har for 'periode 2 stort set ikke nogen oplysninger; som skulle do- kumentere deres standpunkt om, at man ikke har anvendt taksterne. Rådets af- gørelse viser; at der er blevet afregnet i overensstemmelse med satserne. Man har systematisk holdt fast i satserne på begge sider af bordet. <anonym>Person 1</anonym> som overtog i AFA, overtog fra <anonym>Vidne 1</anonym> og han var klar over; at aftalerne var der. Det var <anonym>Person</anonym> <anonym>1</anonym> der stod for samarbejdsaftalerne for mediebureau-erne for de efterfølgende år: Og der foreligger ikke en aftale med DRRB; som man ellers har påberåbt sig fra sagsøgerens side. Der foreligger alene aftaler mellem Clear Channel og AFA om satserne ikke med DRRB eller andre. Samet set har de forudgående aftaler og kontakten i den forbindelse helt klart berettiget været tillagt bevismæssig værdi fra konkurrencemyndighederne side. Der er bedømt efter sagens omstændigheder ikke nogen anden sandsynlig for-klaring på den parallelle adfærd end kontakt og viljemæssig tilpasning. Der er også årsagsforbindelse som krævet og som påvist af rådet og ankenæv-net. Det har ingen betydning, at [.] blev bortvist. Aftalerne og viden herom var for- ankret bredt i virksomheden. Markedsforholdene har ikke været til hinder for samordningen. Den faktiske adfærd viser rent faktisk noget andet, nemlig at man har opretholdt en parallel adfærd. 47 Konkurrencerådet er enig i de faktiske oplysninger; der er kommet frem i Co- penhagen Economics' rapport. Men konklusionerne er rådet ikke enige i. CE ba- serer sig på, at der ikke har været forudgående kontakt og aftale. Men det har der jo rent faktisk. CE har stort set udelukkende fokuseret på informationsgodt-gørelse og sikkerhedsstillelse, men ikke medieprovision; som var det vigtigste. Det har måske ikke været nemt at overvåge; men det kunne lade sig gøre. <anonym>Vidne 1</anonym> har også forklaret; at man under 2010 ringede til hinanden for at sikre sig at man implementerede satserne. Dertil kommer; at rapporten fra CE foku-serer på mediebureauerne, men det var jo imidlertid annoncørerne, der i sidste ende blev ramt. Det ligger fast; at medieprovisionen ikke blev genindført. At man så eventuelt har konkurreret på andre parametre, betyder jo ikke, at den aftale om at udfase medieprovisionen ikke har ført til en samordning som sket i periode 2. Årsra-batten havde en helt forskellig natur i forhold til medieprovisionen. Det er fuldt ud anerkendt; at kontantrabatten ikke er fortsat. Men det betyder ikke; at den fortsatte faste koordinering af de tre rabatter i periode 2 ikke er ud-tryk for en samordnet praksis. Kontantrabatten var noget andet end de andre godtgørelser. Den var udtryk for rabat ved betaling før tid, og den var kun med i en kort periode, ligesom kontantrabatten ikke fremgik af fakturaen til annon-cøren. Det fremgår også af mailkorrespondancen i sagen; at baggrunden for den fælles kontantrabat var; at man ville gøre udfasningen af medieprovisionen mere attraktivt for mediebureauerne altså noget, som var relevant i en over-gangsperiode. Kernen i samordningen var medieprovisionen. For så vidt angår informationsgodtgørelse 0g sikkerhedsstillelse er det ikke nok at henvise til en branchekutyme; 0g der er i øvrigt heller ikke bevis for en så-dan. Det skal også bemærkes, at en ulovlig aftale om koordinering ikke bliver lovlig af, at der eventuelt foreligger en brancheaftale. Og at Konkurrencerådet tidligere har fastslået; at en eventuel brancheaftale ville være i strid med kon-kurrencelovens $ 6. Informationsgodtgørelsen er steget hen over parternes aftaler: Det tyder heller ikke på, at der har været tale om nogen fast branchestandard. Selv en halv pro-cent er rigtig mange penge, så selv små afgivelser fra en eventuel branchestan-dard, ville være betydelige. Og der var ikke nogen fast branchestandard. Sikkerhedsstillelsen lå efter det oplyste formentlig på omkring 1 % Men par-terne har rent faktisk forhandlet om sikkerhedsstillelsen, så det bryder ikke for- modningen for samordning, at andre måtte have anvendt samme satser: <anonym>Vidne 4</anonym> kunne ikke bekræfte, at der var et ønske hos mediebureauerne om fast satser. De måtte ifølge hans forklaring helst ikke afvige alt for meget for /48 hinanden, men selv små forskelle betyder mange penge. Og et eventuelt ønske fra mediebureauerne understøtter ikke, at der var behov for koordination mel-lem AFA og Clear Channel . For så vidt angår spør gsmålet om at tage afstand fra noget, fremgår det af be- visførelsen som bedømt under den rette retlige ramme, at der var en samordnet praksis. Og derfor har man med rette stillet krav om afstandtagen. Man kunne tage afstand fra den samordnede praksis ved f.eks. gøre det, som fremgår af Konkurrencerådets påbud i sagen. Ingen af parterne har påberåbt sig konkurrencelovens § 8, og det er bemærkel- sesværdigt, men også forståeligt henset til priskoordinationens karakter . Rapporten indhentet fra Copenhagen Economics er i sagsomkostningsmæssig sammenhæng ikke relevant for retssagen. Under replikken har Konkurrencerådet anført, at der ikke er dokumentation for , at DRRB skulle have været involveret. Copenhagen Economics har anerkendt, at man har taget et konkurrencepara-meter ud af spil. I den såkaldte periode 0, forud for de omhandlede perioder , var medieprovisio-nen meget højere, og man ændrede informationsgodtgørelsen, ligesom man ef-ter den periode forhandlede sikkerhedsstillelsen. Så den såkaldte periode 0 be-tyder ikke noget. Der er masser af beviser i sagen, som man imidlertid ignorerer fuldstændigt fra sagsøgernes side, når man siger , at det eneste spør gsmål i denne konkrete sag, er , om der er en anden sandsynlig forklaring på den parallelle adfærd. For så vidt angår kontantrabatten skal man huske, at hovedformålet var at fjerne medieprovisionen og aftale en fælles sats for de tre godtgørelser , man kunne se på fakturaen. Derfor kan kontantrabatten ikke tillægges den betyd-ning, sagsøgerne gør. Rettens begrundelse og r esultat Sagen angår prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. november 2019 omstadfæstelse af Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018. Ifølge disse afgørelser har AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark A/S overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr . 1, og TEUF artikel 101, stk. 1, litra a. /49 Rettens prøvelse omfatter fuldt ud det faktuelle grundlag og retsanvendelsen, mens tilsidesættelse af vurderinger , der i det væsentlige bygger på et konkurren- cemæssigt skøn, forudsætter et sikkert grundlag, jf. Højesterets dom af 27. november 2019 (UfR 2020.524). Konkurrenceankenævnets afgørelse angår overtrædelse af konkurrenceretten fra den 5. september 2008 til den 21. april 2015, men rettens prøvelse må deles op i to perioder allerede af den grund, at AFA JCDecaux har indbragt afgørelsen i sin helhed for retten, mens Clear Channel Danmark alene har indbragt den del af afgørelsen, som angår perioden fra den 1. januar 201 1 til den 21. april 2015. Periode 1 For så vidt angår perioden fra den 5. september 2008 til den 31. december 2010, er det som anført alene AFA JCDecaux , som har indbragt Konkurrenceankenæv-nets kendelse for retten. Det er i sagen ubestridt, at AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark indgik aftalen ”Provision på outdoor media 2009” , underskrevet i september 2008 (2009- aftalen), som angav fælles satser for medieprovision, sikkerhedsstillelse og infor - mationsgodtgørelse til mediebureauerne, og aftalen ”Provision på outdoor me-dia 2010” , underskrevet i oktober 2009 (2010-aftalen), som angav fælles satser for samme og kontantrabat til mediebureauerne. Medieprovision, sikkerhedsstillelse og informationsgodtgørelse blev anført på hver enkelt faktura, som AFA JCDecaux udstedte til mediebureauer for konkrete kampagner og blev afregnet som et nedslag i den pris, mediebureauerne skulle betale for kampagnen. Der skete herved en horisontal koordinering af prisele- menter mellem konkurrenter på markedet for salg af reklameplads i outdoor - medier i Danmark, som retten tiltræder havde til formål at begrænse konkurren-cen som anført af Konkurrenceankenævnet. På grund af overtrædelsens karakter har de foreliggende oplysninger om over - trædelsernes ef fekt, herunder som omhandlet i rapporten fra Copenhagen Eco- nomics, ikke nogen betydning, ligesom de yderligere beviser , der er ført for ret-ten, herunder navnlig i form af supplerende forklaringer , ikke kan føre til noget andet resultat. Særligt bemærkes, at den måde, medieprovisionen, sikkerhedsstillelsen og infor - mationsgodtgørelsen rent faktisk har været anvendt af parterne, underbygger , at der har været tale om priselementer ved salg af reklameplads i outdoor -medier i Danmark, og at det har været korrekt at tage udgangspunkt i denne markedsaf- grænsning ved bedømmelse af priselementerne. At man efterfølgende kan op- /50 stille ar gumenter for , at man også kunne have gjort noget andet end det, man gjorde, (f.eks. ved at gøre betaling til mediebureauer for informationer om mar - kedet til et særskilt anliggende mellem mediebureau og outdoormedie uden til- knytning til prisen for den enkelte kampagne), betyder ikke noget for bedømmel- sen af det foreliggende forløb. Samlet set finder retten, at der ikke foreligger grundlag for at tilsidesætte Kon- kurrenceankenævnets afgørelse for så vidt angår perioden 5. september 2008 til 31. december 2010. Periode 2 For så vidt angår perioden fra den 1. januar 201 1 til den 21. april 2015 har Kon- kurrenceankenævnet fundet, at der foreligger en samordnet praksis om koordi- nering af rabatsatser i form af medieprovision, sikkerhedsstillelse og informa- tionsgodtgørelse i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF artikel 101, stk. 1, hvilket AFA JCDecaux og Clear Channel Danmark har bestridt. Som anført af Konkurrenceankenævnet og sagens parter skal der , for at der kan være tale om en samordnet praksis, være tale om en form for kontakt mellem virksomhederne. Der skal endvidere foreligge en viljemæssig tilpasning eller en fælles forståelse om at agere på en bestemt måde (”meeting of minds”), og der skal foreligge en adfærd på markedet, som ligger i forlængelse af samordningen, samt være årsagssammenhæng mellem samordningen og adfærden, jf. navnlig forarbejderne til konkurrenceloven (Folketingstidende 1996/97, tillæg A, s. 3658) samt EU-Domstolens dom af 4. juni 2009 i sag 8/08, T -Mobile m.fl., præmis 51 og 60-61. Ved samordnet praksis vælger parterne på den anførte måde bevidst et praktisk samarbejde i stedet for at udsætte sig for risikoen for konkurrence, jf. herved den nævnte T -Mobile dom, præmis 61. Omvendt rammes virksomheder , der forhol- dersigensartet påmarkedet (parallel adfærd) –uden atderertale omnogen form forviljemæssig tilpasning –ikke afforbuddet, jf.ovennævnte forarbejder til konkurrenceloven. Det fremgår af Konkurrenceankenævnets afgørelse, at parternes skriftlige aftale af 14. oktober 2009 om provision på outdoormedier 2010 udløb i 2010. Det frem-går endvidere, at Konkurrenceankenævnet ikke har fundet tilstrækkeligt grund-lag for at antage, at der efter udgangen af 2010 har foreligget en stiltiende aftale eller anden form for koordinering mellem parterne, som kan siges at have aftale- karakter . Det første spør gsmål bliver på den ovennævnte baggrund, om der foreligger en kontakt mellem parterne med hensyn til samordning af praksis for perioden 1. /51 januar 201 1 til 21. april 2015. Kontakten skal være relevant for den påståede sa- mordning, jf. præmis 61 i T -Mobile dommen. Det er ubestridt, at parterne ikke har været i kontakt siden november 2009, hvor genstanden for deres drøftelser i henhold til det foreliggende skriftlige materiale har været den aftale, som skulle gælde for 2010, og som udløb med udgangen af 2010. Retten finder efter en helhedsvurdering af de foreliggende oplysninger , at der ikke er det fornødne grundlag for at anse det for godtgjort, at parterne har haft relevant kontakt med henblik på en samordnet praksis for tiden 1. januar 201 1 til 21. april 2015, herunder idet den seneste kontakt lå mere end et år forud for be-gyndelsen af denne periode og således mere end fem år forud for slutningen af perioden, ligesom kontakten forud herfor ifølge de foreliggende oplysninger handlede om den ulovlige konkurrencebegrænsning, som ophørte den 31. de- cember 2010. For så vidt angår spør gsmålet om viljemæssig tilpasning finder retten på oven- stående baggrund, at eftersom der ikke foreligger dokumenter , der direkte bevi-ser , at der har fundet samordning sted, må det undersøges, om der ud fra en helhedsvurdering foreligger en samling tungtvejende, nøjagtige og samstem- mende beviser for forudgående samordning af parternes delvise parallelle ad- færd i perioden 1. januar 201 1 til 21. april 2015. Hertil skal bemærkes, at en pa- rallel adfærd ikke kan betragtes som bevis på en samordning, medmindre sam- ordningen er den eneste sandsynlige forklaring på en sådan adfærd. Konkurren- ceretten udelukker således ikke de erhvervsdrivendes ret til at foretage de nød- vendige tilpasninger til deres konkurrenters konstaterede eller antagelige ad- færd, jf. i det hele EU-Domstolens dom af 31. marts 1993 i sag C-89/85, Ahlström m.fl. mod Kommissionen, præmis 70-71. Retten finder , at der efter en helhedsvurdering ikke foreligger en samling tungt- vejende, nøjagtige og samstemmende beviser for forudgående samordning mel-lem parterne for perioden 1. januar 201 1 til 21. april 2015. Det bemærkes, at der i forhold til parternes tidligere aftaler , som den relevante periode lå i tidsmæssig forlængelse af, alene var tale om delvis parallel adfærd, idet én ud af de fire af-talte satser (kontantrabatten) ubestridt ikke indgik i den efterfølgende parallelle adfærd. For så vidt angår satserne for medieprovisionen og sikkerhedsstillelsen bemærkes, at det er fremgået af bevisførelsen, at disse svarede til vidt udbredte branchestandarder . Der er således samlet set ikke grundlag for at anse en forud- gående samordning for den eneste sandsynlige forklaring på den delvise paral-lelle adfærd. Det følger af det anførte, og idet det bemærkes, at parternes seneste aftale var tidsbestemt og udløbet, at der efter rettens opfattelse ikke har kunnet stilles et /52 krav om, at AFA JCDecaux og Clear Channel Danmark tog afstand fra nogen adfærd efter 1. januar 201 1. På baggrund af det, der er anført ovenfor om de to perioder , tager retten Clear Channel Danmarks principale påstand til følge. Påstanden fra AFA JCDecaux tages til følge i det omfang, den svarer til Clear Channel Danmarks påstand, mens Konkurrencerådet i øvrigt frifindes for AFA JCDecauxs påstand. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal efter sagens udfald i BS-59675/2019- SHR betale sagsomkostninger til Clear Channel Danmark . Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens karakter , omfang og forløb, herunder med seks dages ho- vedforhandling, til 600.500 kr . som angår udgifter til advokat og retsafgift. Efter sagens udfald i BS-59196/2019-SHR sammenholdt med Konkurrencerådets og AFA JCDecauxs påstande og synspunkter finder retten, at sagens omkost-ninger i forholdet mellem disse parter skal ophæves. THI KENDES FOR RET : Konkurrenceankenævnets kendelse af 6. november 2019 i sag KL-1-2019 og KL- 2-2019, hvorved Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2018 i sag 16/07529 blev stadfæstet, ophæves, for så vidt den fastslår , at AFA JCDecaux A/S og Clear Channel Danmark A/S har overtrådt forbuddet i konkurrence-lovens § 6 og TEUF artikel 101 mod konkurrencebegrænsende samordning i pe-rioden 1. januar 201 1 til 21. april 2015. I øvrigt frifindes Konkurrencerådet for AFA JCDecauxs A/S’ påstand. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 600.500 kr . til Clear Channel Danmark A/S . Sagens omkostninger ophæves i forholdet mellem AFA JCDecaux og Konkur - rencerådet . Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. /	127,600	128,463
3158	Landsrettens dom vedrørende tiltalte 9 i sag om narkokriminalitet stadfæstes med den ændring, at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-93/2022-HJR	Almindelig domsmandssag	3. instans	22/23	Narkotika; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Julie Arnth Jørgensen; Dommer - Oliver Talevski; Vis flere...	Nej					/ Udvisning for bestandig Dom afsagt den 9. maj 2023 Sag 93/2022 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 9 Tiltalte 9, som var idømt 6 års fængsel for alvorlig narkotikakriminalitet, blev udvist med indrejseforbud for bestandig Tiltalte 9, der er irakisk statsborger, blev i landsretten fundet skyldig i organiseret narkotikakriminalitet, idet han i forening med flere medtiltalte havde håndteret 5 kg kokain og forsøgt at håndtere yderligere 2 kg kokain med henblik på videreoverdragelse. Han blev idømt 6 års fængsel og meddelt en advarsel om udvisning. For Højesteret angik sagen alene spørgsmålet om udvisning. Højesteret fastslog under hensyn til den begåede narkotikakriminalitet, at Tiltalte 9 måtte anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige ro og orden. Højesteret lagde til grund, at Tiltalte 9 tilknytning til Danmark var langt stærkere end hans tilknytning til Irak, men at han ikke ville være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Irak, hvis han blev udvist. Efter karakteren og omfanget af den begåede narkotikakriminalitet fastslog Højesteret efter en samlet proportionalitetsvurdering, at meget tungtvejende grunde talte for at udvise Tiltalte 9. Heroverfor havde styrken af hans tilknytning til Danmark, hvor han ikke havde stiftet egen familie, og hans begrænsede tilknytning til Irak, ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv ville være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, og at Tiltalte 9 således skulle udvises. Navnlig under hensyn til den grove karakter og det betydelige omfang af den begåede narkotikakriminalitet fastslog Højesteret efter en samlet vurdering, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke ville være et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen. Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom med den ændring, at Tiltalte 9 skulle udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.	Udvisning for bestandig Dom afsagt den 9. maj 2023 Sag 93/2022 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 9</anonym> <anonym>Tiltalte 9</anonym> som var idømt 6 års fængsel for alvorlig narkotikakriminalitet, blev udvist med indrejseforbud for bestandig <anonym>Tiltalte 9</anonym> der er irakisk statsborger, blev i landsretten fundet skyldig i organiseret narkotikakriminalitet; idet han i forening med flere medtiltalte havde håndteret 5 kg kokain 0g forsøgt at håndtere yderligere 2 kg kokain med henblik på videreoverdragelse. Han blev idømt 6 års fængsel og meddelt en advarsel om udvisning. For Højesteret angik sagen alene spørgsmålet om udvisning: Højesteret fastslog under hensyn til den begåede narkotikakriminalitet; at <anonym>Tiltalte 9</anonym> måtte anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige ro 0g orden Højesteret lagde til grund, at <anonym>Tiltalte 9</anonym> tilknytning til Danmark var langt stærkere end hans tilknytning til Irak, men at han ikke ville være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Irak, hvis han blev udvist. Efter karakteren 0g omfanget af den begåede narkotikakriminalitet fastslog Højesteret efter en samlet proportionalitetsvurdering, at meget tungtvejende grunde talte for at udvise <anonym>Tiltalte 9</anonym> Heroverfor havde styrken af hans tilknytning til Danmark, hvor han ikke havde stiftet egen familie; og hans begrænsede tilknytning til Irak, ikke en sådan vægt; at udvisning i sig selv ville være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, 0g at <anonym>Tiltalte 9</anonym> således skulle udvises. Navnlig under hensyn til den grove karakter 0g det betydelige omfang af den begåede narkotikakriminalitet fastslog Højesteret efter en samlet vurdering at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke ville være et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom med den ændring at <anonym>Tiltalte 9</anonym> skulle udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig:	1,961	2,079
3159	Landsretten ændrede byrettens afgørelse om, hvorvidt sagen skulle henvises til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, og henviste sagen til behandling i landsretten	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-2012/2007-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	603/23	Retspleje og civilproces;		Indkærede - Århus Kommune; Kærende - F. Salling A/S; Dommer - Elisabeth Mejnertz; Dommer - Lisbeth Parbo; Dommer - Rikke Fi-sker Sørensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ Vestre Landsret holdt den 13. marts 2008 kl. 10.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer Lisbeth Parbo. Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges: V.L. B – 2012-07 Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F. Salling A/S mod Århus Kommune. Fremlagte bilag: - kæreskrift - brev af 21. december 2007 fra Retten i Århus - retsbog af 4. december 2007 fra Retten i Århus (sag nr. BS 3-1744/2007) - kæresvarskrift - telefax af 24. januar 2008 fra advokat Frederik Brocks. Sagens øvrige bilag var til stede. Den 4. december 2007 har byretten afsagt kendelse om, at sa-gen ikke henvises til Sø- og Handelsretten eller til lands-ret. Landsdommerne Lisbeth Parbo, Elisabeth Mejnertz og Rikke Fi-sker Sørensen (kst.) har behandlet sagen. Landsretten afsagde / - 2 - K e n d e l s e: Sagen vedrører blandt andet spørgsmålet om fortolkning af be-stemmelsen i sygedagpengelovens § 78 vedrørende en kommunes regreskrav for udbetalte sygedagpenge i forhold til ikraft-trædelsesbestemmelserne i lovens § 81 og § 82, stk. 3. Efter sagens karakter er der ikke grundlag for at henvise sa-gen til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 227. Sagen vedrører lovfortolkning, og landsretten finder på den baggrund, at sagen er af principiel karakter. Herefter og uanset at der ikke foreligger nærmere oplysninger om, hvor mange sager der er berørt af overgangsordningen finder lands-retten, at sagen skal henvises til landsretten, jf. retsple-jelovens § 226, stk. 1. På den baggrund ophæver landsretten byrettens kendelse og henviser sagen til behandling i landsretten. T h i b e s t e m m e s: Sagen henvises til landsretten. Kæresagen sluttet, idet sagen herefter behandles i landsret-ten under V.L. B-0421-08. Lisbeth Parbo / /	Vestre Landsret holdt den 13 _ marts 2008 kl . 10.00 møde på tingstedet 1 Viborg _ Som dommer fungerede landsdommer Lisbeth Parbo_ Son retssekretær fungerede <anonym>Medarbej der ved retten</anonym> Der foretoges: V .L. B 2012-07 Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F Salling A/s mod Århus Kommune Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 21 . decenber 2007 fra Retten 1 Århus retsbog af 4 december 2007 fra Retten 1 Århus (sag nr BS 3-1744/2007) kæresvarskrift telefax af 24 . januar 2008 fra advokat Frederik Brocks _ Sagens øvrige bilag var til stede _ Den 4 december 2007 har byretten afsagt kendelse om, at sa-gen ikke henvises til Sø- 0g Handelsretten eller til lands-ret_ Landsdommerne Lisbeth Parbo , Elisabeth Mejnertz og Rikke Fi-sker Sørensen (kst.) har behandlet sagen _ Landsretten afsagde /- 2 - K e n d e l s e: Sagen vedrører blandt andet spørgsmålet om fortolkning af be-stemmelsen i sygedagpengelovens § 78 vedrørende en kommunes regreskrav for udbetalte sygedagpenge i forhold til ikraft-trædelsesbestemmelserne i lovens § 81 og § 82, stk. 3. Efter sagens karakter er der ikke grundlag for at henvise sa-gen til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 227. Sagen vedrører lovfortolkning, og landsretten finder på den baggrund, at sagen er af principiel karakter. Herefter og uanset at der ikke foreligger nærmere oplysninger om, hvor mange sager der er berørt af overgangsordningen finder lands-retten, at sagen skal henvises til landsretten, jf. retsple-jelovens § 226, stk. 1. På den baggrund ophæver landsretten byrettens kendelse og henviser sagen til behandling i landsretten. T h i b e s t e m m e s: Sagen henvises til landsretten. Kæresagen sluttet, idet sagen herefter behandles i landsret-ten under V.L. B-0421-08. Lisbeth Parbo / /	1,829	1,804
3160	Byrettens dom i sag om organiseret hashhandel stadfæstes med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, og at tiltalte idømmes forbud mod at færdes og opholde sig på Ch... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-3532/2021-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1473/23	Narkotika; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;	Forbud;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Henrik Hjort Elmquist; Dommer - Nina Boserup; Dommer - Ulla Staal; Forsvarer - Anders Schønnemann Olesen;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 6. december 2022 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Henrik Hjort Elmquist, Ulla Staal og Nina Boserup (kst.) med doms-mænd). 18. afd. nr. S-3532-21: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1976)) (advokat Anders Schønnemann Olesen, beskikket) Københavns Byrets dom af 6. december 2021 (SS 1-17599/2021) er anket af anklagemyn- digheden med påstand om formildelse af den idømte fængselsstraf, men skærpelse således at tiltalte idømmes et opholdsforbud i medfør af straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., i over- ensstemmelse med anklagemyndighedens påstand for byretten. Tiltalte har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse, samt stadfæstelse af byrettens bestemmelse om frifindelse for påstanden om et opholdsforbud, subsidiært en geografisk afgrænsning af et opholdsforbud således at han kan opretholde sin bopæl. Oplysninger i sagen Af en generel rapport af 10. marts 2021 vedrørende ”Den organiserede hashhandel på Christiania ”, udarbejdet af politiassistenterne Vidne 2, Person 42, / - 2 - Person 43, Person 44, Vidne 1 og Person 45, alle Københavns Politi, Operativ Specialafdeling, fremgår bl.a.: ”Dette er en såkaldt generel oplysningsrapport, som indeholder en overordnet beskrivelse af den organiserede hashhandel i Green Light District/Pusherstreet på Christiania. Rapporten er udfærdiget på baggrund af erfaringer, som er gjort af politipersonalet i Operativ Specialafdeling ved Københavns Politi samt den forhenværende specialenhed Task Force Pusherstreet, som virkede fra 2012 til 2017. På baggrund af målrettede indsatser, herunder ransagninger, anholdelsesaktio-ner, beslaglæggelser, efterforskning og patruljering på Christiania og i særde-leshed i området omkring Pusherstreet, har personalet i Operativ Specialafde-ling oparbejdet et særdeles omfattende kendskab til den organiserede hashhan-del, som kontinuerligt foregår i området. Nærværende rapport er at betragte som en vejledende rapport, der giver et ge-nerelt indtryk af de erfaringer, som politiet har gjort gennem de seneste år på Christiania. Det skal bemærkes, at den underskrivende polititjenestemand, på baggrund af dennes politimæssige erfaring fra den særlige indsats mod den or-ganiserede hashhandel på Christiania, derfor forventes at kunne redegøre for rapportens indhold. Christiania-området Christiania omfatter størstedelen af den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne og hele det tidligere ammunitionsareal på Christianshavn i København. Christia-nia-området rummer en stor mængde gamle militærbygninger og en række nye huse, ligesom der fortsat findes både nedgravede bunkere, volde mm. på områ-det. Dertil forefindes både virksomheder samt en række restauranter, værtshuse og spillesteder. Der findes flere primære ind- og udgange til Christiania, hvilke er markerede på det vedlagte oversigtskort over Christiania … Det er almindeligt kendt, at der i en årrække er blevet solgt cannabisholdige produkter fra hashboder inden for et afgrænset område på Christiania. Området betegnes som "Green Light District" og er beliggende omkring gaden med til-navnet Pusherstreet. Green Light District og Pusherstreet er beliggende i den centrale del af Christiania og afgrænset med skilte, der indeholder anvisninger til beboere og besøgende på Christiania, om blandt andet ikke at fotografere, tale i mobiltelefon eller løbe inden for området. Det er politiets erfaring, at dis-se særlige forbud er indført på grund af hashhandlen i området, da personalet i hashboderne ikke ønsker at blive fotograferet og overvåget med risiko for iden-tificering, samt at løbende personer i området kan være et udtryk for, at politiet befinder sig i eller i nærheden af området. Politiet har via anholdelser, efterforskning og observationer mod hashboderne og deres medarbejdere erfaret, at antallet af hashboder stort set har været ensar-tet gennem de seneste år, samt at også placeringen af hashboderne og til dels personalet i hashboderne er de samme over tid. Dog har den målrettede indsats fra politiet mod den organiserede hashhandel på Christiania i de seneste år fået / - 3 - personale fra nogle boder til at skifte til andre boder, ligesom nogle boder er lukket, mens andre har rykket placering, eller nye er opstået. Det er politiets erfaring, at hashhandlen på Christiania ikke kan betegnes som tilfældige forretningsgange, hvor tilfældige personer til hver en tid kan tage op-stilling i f.eks. Green Light District/Pusherstreet, og selvstændigt sælge canna-bisholdige produkter. Hashhandlen er derimod særdeles organiseret, og ude-lukkende personer med en reel tilknytning til den organiserede hashhandel kan tage opstilling i Green Light District/Pusherstreet og foretager hashsalg. Hashboderne i Green Light District/Pusherstreet Der har kontinuerligt været mellem 30 og 40 hashboder i Green Light District den seneste årrække. Boderne har faste standpladser og bærer navne som "Green Buddha", "Candyshoppen" og "Alohaboden" etc. Hashboderne er af politiet nummereret og bliver i politiets rapportmateriale primært benævnt ved nummer. Se endvidere vedhæftet bodkort … En hashbod i Green Light District/Pusherstreet består, som udgangspunkt, af en salgsdisk i form af en bordplade. Hashbodernes opbygning har historisk varie-ret i størrelse og udformning – fra permanente træskure opbygget i lægtetræ og krydsfiner, til improviseret og interimistisk[e] opbygninger af mælkekasser og en løs træplade. Hashboderne er som regel overdækket af et halvtag, en parasol eller en presenning. På salgsdisken ligger hashprodukterne på et klæde/dug/lagen/pose eller lignen-de, som i daglig tale kaldes for "bodklædet". Bodklædet er oftest indrettet med et lukkesystem, som gør det muligt at folde klædet sammen på meget kort tid. På bodklædet er placeret forskelligartede cannabisprodukter, f.eks. hash, skunk, pot, joints m.v., ligesom der er placeret salgsremedier til betjening af boden. … Hashboderne er indrettet så kunderne/køberne henvender sig på den ene side af salgsdisken, mens personalet i boden opholder sig på den modsatte side. Om-rådet, hvor personalet i hashboden opholder sig, er adskilt fra området, hvor kunder/køberne opholder sig, på en sådan måde, at der ikke opstår tvivl om, hvornår man befinder sig på kundesiden og hvornår man befinder sig på perso-nalesiden. Det er Operativ Specialafdelings erfaring, at det ikke er muligt for kunderne at foretage selvbetjening i hashboderne, ligesom det heller ikke er muligt for kunderne/køberne at opholde sig på personalesiden af salgsdisken. Hashboderne har i vid udstrækning en ensartet opsætning med en umiddelbar synlig udstilling af de udbudte cannabisprodukter. Udvalget i de enkelte boder kan dog variere fra bod til bod, hvor nogle boder alene sælger få typer hash i hashplader, til boder, der sælger mange forskellige typer hash og andre canna-bisprodukter, herunder joints, pot, skunk m.v. i forskellige kvaliteter. Indholdet og mængden af cannabisprodukter i hashboderne er endvidere betinget af tids-punktet og kundemængden i Pusherstreet. Priserne på ensartede produkter varierer ikke mellem boderne. Den gennem-snitlige pris på hash og skunk er hhv. 80 kr. og 70 kr. pr. gram, mens en almin- / - 4 - delig joint og en stor joint i gennemsnit koster hhv. 50 kr. og 70 kr. pr. stk., se vedhæftet "cannabisguide" … Størstedelen af hashboderne holder åbent alle ugens dage og åbner mellem kl. 10 og 12 og lukker hen på aftenen, typisk mellem kl. 20 og 22. Enkelte boder holder åbent til midnatstid, ligesom enkelte boder åbner tidligere end angivet. Enkelte boder holder døgnåb[en]t. Personalestaben Personalestaben i en hashbod varierer fra bod til bod, men på baggrund af bl.a. adskillige observationer mod personalet i de forskellige hashboder har Operativ Specialafdeling erfaret, at rollefordelingen i boderne alligevel har flere fælles-træk og lighedspunkter. Alle boderne – med få undtagelser – har flere personer tilknyttet ad gangen. Det er politiets erfaring, at der er en arbejdsfordeling af opgaverne mellem per-sonalet i en bod. Nogen sælger/klipper hash, nogen står for penge og regnskab, andre l[æ]gger varer frem og går til hånde i boden, mens andre igen holder vagt eller agerer som "løbere" under politiaktioner. Én arbejdsopgave udelukker dog ikke nødvendigvis én anden, hvilket vil sige, at en medarbejder kan have flere arbejdsopgaver. Personer med tilknytning til en hashbod defineres overordnet af politiet som bodmedarbejdere. Bodmedarbejdere er den eller de personer, der sælger eller medvirker til salg af cannabisholdige produkter til kunderne/køberne. Bodmed- arbejdere er ansat i en fast bod og møder derfor ikke i en tilfældig hashbod på et vilkårligt tidspunkt. Bodmedarbejderne arbejder efter vagtskemaer og er af-lønnet med fast løn, ligesom de er instrueret i hashbodens åben- og lukketider. Bodmedarbejderne anvender som regel solbriller, huer, kasketter, hætter, hal-sedisser og anden form for sløring, som kan anvendes til at skjule ansigtet. I vinterhalvåret er det endvidere ikke unormalt, at medarbejderne er iført 4-5 lag tøj på overkroppen og langt undertøj. Derudover anvender de ofte handsker li-gegyldigt årstiden, så de ikke efterlader fingeraftryk på bl.a. hashprodukter og andre remedier i hashboderne. Sælgeren "Klipperen eller sælgeren" er den person, som i udgangspunktet betjener kø-berne. "Klipperens/sælgerens" primære opgave består i, at klippe og opveje den ønskede mængde cannabisholdige produkter, pakke produkterne, overdrage det til kunden/køberen og tage imod betaling. Pengemanden "Pengemanden" er ofte den bodmedarbejder i hashboden, som holder/opbeva-rer indtjeningen fra boden, hvilke oftest sker ved, at bodmedarbejderen opbeva-rer pengene på sin person eller opbevarer dem et sikkert sted udenfor boden. "Pengemanden" anvendes, så sælgeren kontinuerligt kan fjerne omsætningen fra boden, så hele omsætningen ikke beslaglægges og fremstår som bevis ved en eventuel[.] ransagning af boden. "Pengemanden" vil oftest kun opholde sig kortvarigt i hashboden og i stedet være i periferien af hashboden. Løberen / - 5 - "Løberen" i hashboden er den bodmedarbejder, der har ansvaret for, at bod-klædet med det hurtige lukkesystem, pakkes sammen og bortskaffes hurtigst muligt, såfremt politiet kommer til stedet således, at politiet ikke får adgang til de cannabisholdige produkter. "Løberen" gemmer dernæst bodklædet i umid-delbar nærhed eller bærer det i en taske, under jakken eller under anden be-klædning. Det er også set, at "løberen" gemmer de cannabisholdige produkter direkte i eller under beklædningsgenstande. "Løberen" benytter også cykler, løbehjul og lignende for at komme hurtigere væk fra området. Vagtvirksomhed "Vagten" vil enten være tilknyttet en enkelt eller flere boder eller stå strategisk placeret i periferien af Green Light District/Pusherstreet. "Vagten" ved boden vil opholde sig tæt på bodens øvrige personale, enten bag ved eller foran hashboden, og observerer i området omkring boden, så persona-let ikke bliver overrasket af og anholdt af politiet, såfremt politiet måtte kom-me til stedet. "Vagten" sørger ligeledes for at observere mod kunderne/køber-ne, herunder sørger "vagten" for at kunderne står rigtigt i køen, om de anvender mobiltelefoner (hvilket ikke er tilladt), eller om de kommer for tæt på hashpro-dukterne på salgsdisken. "Vagten" sørger endvidere for, at det kun er personale med ærinde bag salgsdisken, som opholder sig på sælgersiden. Det er ikke til-ladt for andre personer end bodens personale, at opholde sig på bodens sælger-side, og det vil blive påtalt af vagten, hvis en person skulle gøre det. Det er samtidigt "vagtens" opgave, at alarmere personalet i hashboderne, så-fremt "vagten" bliver opmærksom på enten uniformeret eller civilt politi i nær-heden. En sådan alarmering foregår ved, at vagten højlydt til hele Green Light District/Pusherstreet f.eks. fløjter, pifter og råber "OST", "uroer" eller "panse-re" eller lignende. Der anvendes også håndtegn og gøres fagter til alarmeringen af politiets tilstedeværelse, bl.a. er dette konstateret ved "udrykningstegn", hvor en finger cirkuleres i luften. Alarmeringen spreder sig derefter gennem hele Green Light District/Pusher-street, hvilket betyder, at personalet i samtlige hashboder forlader området i al-le retninger med det primære formål, at undgå anholdelse og bringe de canna-bisholdige produkter i sikkerhed. Efter alarmeringen bruges "vagten" også til at hjælpe "løberen" med at få can- nabisprodukterne i sikkerhed ved, at agere en form for "guide" for sidstnævnte. Dette gøres bl.a. ved at "vagten" løber/cykler et par meter foran "løberen" og sikrer, at der ikke er politi til stede på ruten, således at "løberen" kan få produk-terne i sikkerhed uden at blive anholdt. En "vagt" kan endvidere stå i periferien af Green Light District/Pusherstreet på særligt udvalgte vagtposter. Posterne er strategisk placeret, således at vagten har udsyn til flere indgange til Christiania og på den måde kan alarmere hash-boderne, såfremt politiet skulle indfinde sig via disse indgange. "Vagten" har et anderledes bevægelsesmønster end de øvrige besøgende på Christiania, idet "vagten" er meget stationær i sin adfærd, ligesom vagten samtidig fremstår særdeles observant i modsætning til f.eks. stedets besøgende, som turister og kunder til hashboderne. / - 6 - "Vagten" kan også være mere mobil og cykle rundt i periferien af Green Light District og søge efter politiet. Hvis "vagten" bliver opmærksom på politiet, vil "vagten" cykle hurtigt retur mod Green Light District og advare medarbejderne om politiets tilstedeværelse. I sensommeren 2018 afdækkede politiets efterforskning, at der var opsat "vag-ter" ved bl.a. Christmas Møllers Plads og Christianshavns Torv, som via tekst-beskeder og telefonopkald advarede bodmedarbejderne i Green Light District om politiets kørsel i området. Øvrige personer "Leverandør" er betegnelsen for den person, som leverer cannabisprodukterne til hashboderne i Green Light District/Pusherstreet. Større mængder hash og/el-ler andre cannabisholdige produkter er oftest opmagasineret på fjernlagre på el-ler uden for Christiania og "leverandøren" agerer kurér mellem lagrene og bo-derne i Green Light District. Produkterne leveres primært i formiddagstimerne ved hashbodernes åbning, men leverancerne kan ske kontinuerligt i løbet af da-gen afhængigt af hashbodernes efterspørgsel. Leverancerne fragtes til Pusher-street i både køretøjer, på cykel eller til fods og leveres enten direkte i boderne eller til en mellemmand, som tager imod leverancen i udkanten af Christiania. Politiet har gennem årene fundet fjernlagre i bygninger på Christiania, lejlighe-der og huse i Københavnsområdet samt opbevarings- og depotrum i lagerhotel-ler. "Nærlager" er betegnelsen for et mindre lager med opfyldningsprodukter til hashboderne. Nærlageret vil være at finde tæt på hashboden således, at der hur-tigt kan fyldes op i varesortimentet, når udvalget i hashboden er lavt. Nærlage-ret kan være gemt i buske, nedgravede tønder m.m. Nærlageret kan også være mobilt og være gemt på personer, som opholder sig i eller tæt på Green Light District, og som gemmer produkterne på deres person og/eller i poser, tasker m.v. Opfyldningsstoffet vil være pakket anderledes end i et "bodklæde", da produkterne oftest er uåbnede, vakuumpakket eller pakket i større poser.” Af tillægsrapport af 21. juni 2021 vedrørende den organiserede hashhandel på Christiania, ”Gruppe af personer med ledende aktører” , udarbejdet af politiassistent Vidne 3, Københavns Politi, Operativ Specialafdeling, fremgår: ”Det er politiets erfaring, at de ledende aktører i den organiserede handel med cannabisholdige produkter på Christiania agerer og opfattes som en gruppe. De ledende aktører har historisk set været besat al den samme gruppe menne-sker, og der sker sjældent udskiftning af disse personer. Politiet har viden om, at de ledende aktører afholder jævnlige møder, hvor der drøftes og aftales fælles retningslinjer, herunder priser på hashprodukter, hash-bodernes placeringer og udformning samt aftaler om den organiserede vagt-virksomhed og åbningstider. På samme måde drøfter gruppen særlige problem-stillinger. f.eks. håndteringen af hashsalget i relation til Covid-19 situationen i Danmark. / - 7 - Politiet er bekendt med. at disse ledende aktører, der udgør gruppen, har fælles økonomi og indbetaler et fast månedligt beløb til afholdelse af fælles udgifter i forbindelse med den organiserede handel med cannabisholdige produkter. Ud-gifterne kan bl.a. dække en fælles sløring over gaden med hashboderne og skil-te der markerer forbud mod fotografering i gaden. Udgifterne kan ligeledes væ-re et bidrag til det officielle Christiania. f.eks. til afholdelse af Christianias årli-ge fødselsdag. Det er politiets erfaring, at gruppen har en sådan kontrol over den organiserede hashhandel, at tilfældige udefrakommende personer ikke kan tage opstilling og sælge hash på Christiania, uden at det er godkendt af de ledende aktører, som udgør gruppen. Det er samlet set politiets erfaring, at det udelukkende er personer med tilknyt-ning til de ledende aktører, som står bag salget af cannabisholdige produkter på Christiania. der kan tage opstilling og sælge cannabisholdige produkter på Christiania eller tage del heri som eksempelvis vagt, løber, klipper eller pen-gemand.” Af rapport af 4. marts 2021 vedrørende salg af euforiserende stoffer, ”Periode for videoob- servation ”, udarbejdet af politiassistent Vidne 1, Københavns Politi, Operativ Specialafdeling, fremgår, at der fra den 21. januar 2021 til og med den 3. marts 2021 blev filmet mod vagtposten/skuret ved Grå Hal. Af rapport af 4. marts 2021 vedrørende salg af euforiserende stoffer, ”Gennemsnitsbereg- ning” , udarbejdet af samme politiassistent Vidne 1, fremgår bl.a.: ”Københavns Pol iti v/Operativ specialafdeling har i efterforskningsperioden foretaget i alt 95 stikprøver/kontrolstandsninger af køberne fra Christiania. Der er altså foretaget 95 stikprøver ud af 8.835 konstaterede handler i tidsperioden, svarende til 1,07 procent af de konstaterede handler. Stikprøvekontrollen af købersagerne foregik ved, at én af sagens sagsbehandle-re gennemså livestreamingen af videooptagelserne, hvorefter oplysninger om hashkøberne blev videregivet til operativt politipersonale fra Operativ special-afdeling. Tidspunktet for handlen og sælgeren blev noteret af sagsbehandlerne. Det operative politipersonale standsede efterfølgende køberne uden for Christi-ania og foretog dernæst visitation af køberne. Herunder blev der optaget foto af køberne med henblik på sammenligning af billederne fra overvågningsmateria-let, således at man med 100 pct. sikkerhed kunne fastlægge, at køberne på overvågningsmaterialet var identisk med de standsede købere. Kontrolstands-ningerne er vedlagt enkeltvis som bilag. Kontrolstandsningerne blev anvendt til at lave en gennemsnitsberegning over hvilke mængder hash og skunk, der blev købt af køberne på Christiania. Hash og skunk er i efterforskningen benævnt under fællesbetegnelsen "hash". Pro- / - 8 - dukterne blev efterfølgende kontrolvejet i afdelingen. Øvrige produkter som f.eks. joint eller nicheprodukter blev ikke medregnet i det endelige kvantum. Der blev opsat følgende kriterier for stikprøverne: 1) Det første kriterie var, at køberen skulle forlade Christiania via Grå Hal til Refshalevej eller Natasja-stien til Prinsessegade. Dette kriterie blev fastlagt for at udelukke, at køberen købte andre hashprodukter andet steds inden civilklædt politi fik visuel indsigt på køberen på Christians-havn. 2) Det andet kriterie var, at købere, som blev fundet i besiddelse af over 50 gam hash/skunk, skulle ikke indgå i det samlede kvantum. Dette kri-terie blev fastlagt, idet et kvantum på +50 gram hash/skunk få[r] gen-nemsnittet til at stige betragteligt. Besiddelsen skulle endvidere udeluk-kende være til købernes eget brug, da det skønnedes at disse køb var baseret på de mest retvisende køb af hash. 3) Det tredje kriterie var, at stikprøverne skulle fordeles over så mange sælgere som muligt. Dette kriterie blev fastlagt for at fastslå, at alle sælgerne solgte hash. 4) Det fjerde kriterie var, at stikprøverne skulle fordeles over formiddags-, eftermiddags- og aften[.]vagterne. Dette kriterie blev fastlagt for undgå en specifik købermålgruppe samt at konstatere, at der blev handlet med hash i hele tidsrummet. 5) Det femte kriterie var, at stikprøverne skulle foretages ugentligt for på den måde at sikre, at der kontinuerligt blev solgt hash i hele efterforsk- ningsperioden. … Køber 55, køber 56, køber 58, køber 74, køber 75 og køber 93 blev fundet i be-siddelse af skunk, mens køber 95 blev fundet i besiddelse af både hash og skunk. De øvrige købere blev udelukkende fundet i besiddelse af hash. Køber 6 og køber 56 blev endvidere fundet i besiddelse af 2 stk. joints og 1 stk. joint. Disse er ikke medregnet i opgørelsen. Af ovenstående fremgår det, at der er foretaget 95 stikprøver af købere fra Christiania. Det samlede kvantum fra de 95 sager er opgjort til 419,97 gram hash/skunk. Ud fra dette er følgende udregnet: Samlet kvantum / antal sager = gennemsnitskøb pr. køber 419,97 / 95 = 4,42 gram ” Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnet politiassistent Vidne 3. / - 9 - De i byretten af vidnerne politiassistent Vidne 1, politiassistent Vidne 2 og politikommissær Vidne 4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han siden afsoning af dommen efter Operation Nordlys ikke har haft tilknytning til Hashbod nr. og stort set ikke har været i Pusherstreet. Når han i perioden januar-marts 2021 opholdt sig i og ved informationsskuret ved Grå Hal, var det for at informere gæster på Christiania om den delvise nedlukning af området grun-det Covid-19 og give gæsterne gode råd til imødegåelse af smittefare. Formålet med vagt- skemaerne i informationsskuret var at sikre bemanding af skuret med henblik på at give gæster den nævnte information. I forbindelse med sit ophold i skuret så han sit snit til at tjene lidt lommepenge ved at sælge hash, men det var egen hash, han solgte, og de beløb, han modtog herved, skulle han derfor ikke dele med andre. Han vil ikke oplyse, til hvilken pris han dengang solgte hash for. Han er enig i, at det på videooptagelserne ser ud, som om han udveksler noget med andre personer, men han ved ikke, hvad det er, der udveksles. Politiassistent Vidne 3 har supplerende forklaret bl.a., at det på baggrund af flere kildeefterretninger i tiden efter 2014 er politiets opfattelse, at tiltalte siden da har været ejer af Hashbod nr. Efter Operation Nordlys har Operativ Specialafdeling af res-sourcemæssige grunde fokuseret sin indsats mod den organiserede hashhandel på Christia-nia ved at gå efter sælgere og ”løbere ”. Afdelingen har i den forbindelse konstateret, at ejere af hashboder og andre ”ledende aktører ”, der før Operation Nordlys fungerede som sælgere i boderne, efterfølgende ophørte hermed, men i forbindelse med den delvise ned-lukning af Christiania grundet Covid-19 så man igen de ”ledende aktører ”som sælgere af hash. I Område 2 gør politiet kontinuerligt fund af større mængder narkotika, og der bor man-ge pushere på stedet. Område 2 udgør derfor en ikke ubetydelig del af narkotikamiljøet på Christiania, og ved afgrænsning af et opholdsforbud vil det derfor ikke give mening at undtage Område 2 herfra, hvis forbuddet skal tjene sit formål. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han under varetægtsfængslingen gennemførte kokkeuddannelsens grundforløb. Efterfølgende var han fra juni til september / - 10 - 2022 i virksomhedspraktik som bygningsmaler i Person 2's malervirksomhed, og det er tanken, at han på sigt skal have en læreplads sammesteds. Tiltalte har under anken været frihedsberøvet til den 8. december 2021. Retsgrundlag Straffelovens § 79 a, som er indført ved lov nr. 1402 af 5. december 2017, indeholder føl- gende bestemmelser: ”§ 79 a. Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af § 81 a, kan ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2. Det samme gælder den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af denne lov, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Stk. 2. Ved opholdsforbud forstås et forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lovovertræ-delse er begået, eller hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller stk. 1, 2. pkt., som den domfældte er tilknyttet, opholder sig. Stk. 3. Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område om- fattet af et opholdsforbud efter stk. 1, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. Stk. 4. Opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvarende. Stk. 5. Den dømte kan 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opholdsforbuddets oprethol-delse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Går afgørelsen ud på, at opholds-forbuddet helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tilladelser efter stk. 3, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser.” I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2017-18, tillæg A, lov- forslag nr. L 35, s. 3 ff.) hedder det bl.a.: ”2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Opholdsforbud … 2.1.3. Den foreslåede ordning / - 11 - … 2.1.3.3. … … Anvendelsen af opholdsforbud efter den foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., for-udsætter herudover, at den dømte har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, og at overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Udtrykket ”gruppe af personer ” skal forstås i overensstemmelse med udtryk-kets anvendelse i straffelovens § 81 a. Som en gruppe anses derved ikke kun formaliserede grupper med en fast struktur og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted og navn eller lignende. Bestemmelsen omfatter og-så mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et fælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situationer, f.eks. at perso-nerne i gruppen som regel bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemte voldelige eller truende begivenheder, som indtræffer. Det forudsættes i den forbindelse, at gruppen for at være omfattet af den fore-slåede bestemmelse ikke alene er opstået og fungerer i anledning af de forhold, der er til pådømmelse under den konkrete straffesag. Personerne knyttet til den pågældende gruppe skal ”tilsammen stå bag omfat-tende og alvorlig kriminalitet ”. Dette vil omfatte tilfælde, hvor de personer, som har tilknytning til gruppen, samlet set er dømt for lovovertrædelser af en sådan grovhed eller i et sådant omfang eller antal, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for omfattende og alvorlig. Dette gælder, uanset om de enkelte lovovertrædelser er begået af en eller flere personer, som har til-knytning til gruppen. Ved vurderingen af, om de personer, som har tilknytning til gruppen, tilsam-men står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, vil der navnlig skulle lægges vægt på, om de pågældende er dømt for overtrædelser afstraffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer. Øvrige lovover-trædelser vil dog efter omstændighederne også kunne tillægges vægt i denne vurdering. Der vil endvidere kunne lægges vægt på, om overtrædelserne har ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraffe eller andre strafferetlige rets-følger af frihedsberøvende karakter. Det vil ligeledes skulle tillægges betyd-ning, hvor lang tid der er gået, siden forholdene blev begået. Hvis forholdene er begået af personer, der må anses for ledende eller toneangivende figurer inden for gruppen, vil dette ligeledes skulle tillægges betydelig vægt. Det er endvidere en betingelse for at give opholdsforbud efter den foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., at den dømte har ”tilknytning ” til den pågældende gruppe af personer. Begrebet ”tilknytning ” indebærer, at den pågældende skal have et tilhørsforhold til gruppen som sådan. Det blotte bekendtskab med enkeltperso-ner fra den pågældende gruppe falder således uden for den foreslåede bestem-melses anvendelsesområde. / - 12 - Opholdsforbud kan gives til personer, uanset om den pågældende i gruppens egen selvforståelse er fuldgyldigt medlem eller har status som f.eks.” pro-spect ”, ”supporter ”, ”hangaround ” eller ”probationary ”. Det afgørende er, at den dømte har den beskrevne tilknytning til gruppen. At en lovovertrædelse skal have ”relation til den dømtes tilknytning til grup-pen ” indebærer, at opholdsforbud ikke kan idømmes i sager, hvor lovovertræ-delsen ikke har nogen sammenhæng med den pågældendes tilknytning til grup-pen. Som mulige eksempler kan nævnes vold eller voldtægt, der eksempelvis er begået i et parforhold, uden at det har nogen sammenhæng med den dømtes tilknytning til den pågældende gruppe. 2.1.3.4. Et opholdsforbud indebærer, at den dømte ikke må færdes eller ophol-de sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lov-overtrædelse er begå et, eller hvor den gruppe af personer, som den domfældte er tilknyttet, opholder sig Udtrykket ”færdes eller opholde sig ” skal forstås på samme måde som i straffe-lovens § 236, stk. 1, nr. 1, om opholdsforbud for navnlig visse seksualforbry-delser. Færden eller ophold omfatter således enhver fysisk tilstedeværelse in-den for det pågældende område, herunder at passere igennem området. Et op-holdsforbud vil således indebære, at den blotte tilstedeværelse i det pågældende område uden politiets tilladelse, jf. herom nedenfor pkt. 2.1.3.7, vil udgøre en overtrædelse, selv om der er tale om helt kortvarige ophold. Et opholdsforbud skal som udgangspunkt omfatte den eller de kommuner, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået. Herudover kan der gives et op-holdsforbud i den eller de kommuner, hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller det foreslåede § 79 a, stk. 1. 2. pkt., som den dømte er tilknyttet, opholder sig. I vurderingen af den nærmere afgrænsning af opholdsforbuddet, herunder om forbuddet skal omfatte mere end én kommune, f.eks. både den kommune, hvor forholdet er begået, og den kommune, hvor gruppen opholder sig, vil der navn-lig skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet. Der vil endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest effek-tivt forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter. Er der tale om mindre alvorlig kriminalitet, som f.eks. alene har givet anled-ning til en kortere ubetinget fængselsstraf, og vurderes et geografisk bredt fast-lagt forbud dermed ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet, kan opholdsforbuddet indskrænkes geografisk til et eller flere mindre områder, som ikke hindrer den dømtes sædvanlige ophold og færden de steder, hvor den dømte har sin bopæl og sine sædvanlige legitime gøremål, men som hindrer den dømte i at opholde sig og færdes, hvor den eller de pågældende lovover-trædelser er begået, og/eller hvor den gruppe af personer, som den dømte er til-knyttet, opholder sig. Den præcise afgrænsning af opholdsforbuddet vil i øvrigt afhænge af en kon-kret proportionalitetsvurdering. / - 13 - 2.1.3.5. Det foreslås, at opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra en-delig dom. Den tidsmæssige udstrækning af opholdsforbuddet vil skulle afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen. Opholdsforbuddets længde skal således af-spejle den begåede kriminalitet, herunder grovheden og omfanget af denne kriminalitet. Der bør herved lægges afgørende vægt på længden af den idømte straf eller karakteren af den foranstaltning mv., som idømmes. Ved fængsel i indtil 1 år eller ved foranstaltninger efter straffelovens § 74 a forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 1 og 4 år. Ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, eller ved foranstaltninger ef-ter straffelovens §§ 68 og 69 forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 3 og 6 år. I sager, hvor den idømte fængselsstraf er på mere end 4 år, men ikke over 8 år, forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 5 og 8 år. Ved fængsel i 8 år eller derover eller ved forvaring efter straffelovens § 70 forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fast-sat til mellem 7 og 10 år. Fastsættelsen af længden af opholdsforbuddet vil i øvrigt bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det ovenfor anførte vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning (inden for den fastsatte ramme på 1 til 10 år), hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. En person, der er idømt et opholdsforbud, kan ved en senere dom idømmes yderligere opholdsforbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Et sådant yder-ligere opholdsforbud får ligeledes virkning fra endelig dom, og der er ikke no-get til hinder for, at der er et geografisk og/eller tidsmæssigt overlap mellem flere idømte opholdsforbud. Det foreslås, at ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvarende. Ordningen indebærer, at et opholdsforbud forlænges i tid i den periode, hvor den dømte udstår den fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, som blev idømt sammen med opholdsforbuddet, samt forlænges i tid med den periode, hvor den dømte udstår øvrige fængselsstraffe eller andre strafferetlige retsføl-ger af frihedsberøvende karakter, når udståelsen finder sted, mens et opholds-forbud har virkning. 2.1.3.6. Det foreslås, at den dømte 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen kan forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om forbuddets opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justits-ministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. Ved vurderingen af, om forbuddet bør ophæves, vil der navnlig skulle lægges vægt på, om den dømte eksempelvis har gennemført et exit-forløb og har for-ladt det kriminelle miljø og i øvrigt ikke har begået ny kriminalitet. / - 14 - 2.1.3.7. Der kan være særlige tilfælde, hvor en person, der er idømt et opholds-forbud, har et særligt anerkendelsesværdigt formål med at færdes eller opholde sig i det område, som forbuddet vedrører. I visse tilfælde følger det af Danmarksinternationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at der skal være mulighed for konkret at gøre undtagelse fra et idømt opholdsforbud, jf. nærme-re herom nedenfor pkt. 2.1.4. Det foreslås på den baggrund, at politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. Det foreslås endvidere, at justitsministeren ved en bekendtgø-relse fastsætter nærmere regler om sådanne tilladelser. … 2.1.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Efter artikel 2, stk. 1, i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettig- hedskonvention (EMRK) skal enhver, der lovligt befinder sig på en stats områ-de, have ret til inden for dette område at færdes frit og til frit at vælge sit op-holdssted. Denne ret er dog ikke absolut. Efter artikel 2, stk. 3, kan der gøres indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med loven og er nødven-digt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til den nati-onale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at opretholde den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædelighe-den eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Det foreslåede opholdsforbud indebærer et forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder i en periode fra 1 til 10 år reg-net fra endelig dom med forlængelse ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. Opholdsforbuddet udgør dermed et indgreb i den dømtes ret til bevægelses- og opholdsfrihed. Opholdsforbuddet har til formål at styrke indsatsen mod rocker- og bandekri-minalitet ved at fjerne den pågældende fra det eller de områder, hvor personen har begået kriminalitet, eller hvor gruppen, som kriminaliteten er begået i til-knytning til, opholder sig. Opholdsforbuddet skal sikre, at den pågældende ikke efter løsladelse umiddelbart genoptager sin kriminelle tilværelse i tilknytning til gruppen i de områder, hvor den pågældende tidligere har begået kriminalitet, eller hvor gruppen holder til. Forslaget vil således varetage hensynene til den offentlige tryghed, opretholdelse af den offentlige orden, forebyggelse af for-brydelse og hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder. Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke går videre, end hvad der er nød-vendigt for at varetage de nævnte hensyn. Ministeriet har herved lagt vægt på, at opholdsforbuddet, herunder den tids-mæssige og geografiske udstrækning af forbuddet, idømmes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering, og at forbuddet idømmes som led i en straf-fedom for alvorlig kriminalitet, som har baggrund i en voldelig konflikt mellem grupper, eller for kriminalitet, som har relation til den pågældendes tilknytning til en gruppe, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Der gør sig i sådanne alvorlige sager om bl.a. rocker- og bandekriminalitet særligt / - 15 - tungtvejende hensyn gældende til at mindske risikoen for recidiv og negativ re- socialisering og til at beskytte omgivelserne mod de store gener, som kriminali-teten genererer. Der er herved lagt vægt på, at der er en direkte sammenhæng mellem forbuddets geografiske udstrækning og det eller de steder, hvor krimi-naliteten er begået, eller hvor den gruppe, som kriminaliteten har tilknytning til, opholder sig. Opholdsforbuddet må af samme årsag anses for egnet til at va-retage hensynene bag forbuddet, da den pågældende fjernes fra områderne. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at forbuddet ikke indskrænker den døm-tes bevægelses- og opholdsfrihed ud over i den eller de konkrete kommuner el-ler de byer eller bydele, som omfattes af opholdsforbuddet, og dermed mulig-heden for i øvrigt at opretholde et almindeligt liv. Ministeriet har desuden tillagt det vægt, at politiet kan meddele konkrete tilla-delser til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet, og at tilladelsesordningen forudsættes administreret således, at der træffes afgørelse om at meddele tilladelse, når Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette, eller når det vil være nødvendigt, for at den dømte kan opfylde visse lovbestemte plig-ter. Der er også lagt vægt på, at den pågældende kan forlange nødvendigheden af forbuddets fortsatte opretholdelse indbragt for retten. Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at forslaget kan gennem-føres inden for rammerne af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK. Et idømt opholdsforbud kan efter omstændighederne gribe ind i andre rettighe-der end bevægelses- og opholdsfriheden, som også er beskyttet af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK. Det kan bl.a. være adgangen til sundhedsydelser, som efter omstændighederne kan være beskyttet af EMRK artikel 2 eller artikel 8, retten til privat- og familieliv, som er beskyttet af EMRK artikel 8, og retten til forsamlings- og foreningsfrihed, som er beskyttet af EMRK artikel 11. Som anført ovenfor under pkt. 2.1.3.7 tager den foreslåe-de tilladelsesordning højde for, at der konkret kan foreligge sådanne tungtve-jende hensyn, at der skal meddeles tilladelse til, at den pågældende kan ophol-de sig i det område, som forbuddet vedrører. Tilladelsesordningen forudsættes som anført administreret således, at der træffes afgørelse om at meddele tilla-delse, når Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver det-te. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 79 a, stk. 3, om den foreslåede tilladelsesordning. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at opholdsforbuddet kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, her-under EMRK. Det bemærkes i den sammenhæng, at Justitsministeriet ikke er bekendt med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om for-holdet mellem adgangen til at give opholdsforbud efter artikel 2 i 4. Tillægs-protokol og retten til familieliv efter EMRK artikel 8 i en situation, hvor der gives et opholdsforbud for et område, hvor en person har bopæl sammen med sin familie.” / - 16 - Bemærkningerne til § 79 a i samme lovforslag indeholder en beskrivelse af betingelserne for at idømme opholdsforbud, som i det væsentlige svarer til beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Om opholdsforbuddet fremgår endvidere bl.a. (a.st., s. 16-19): ”Vurderingen af, om den dømte har tilknytning til gruppen i bestemmelsens forstand, beror i første række på et politifagligt skøn. I den forbindelse vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen er iagttaget i forbindelse med gruppens arrangementer eller har båret beklædning, udsmyk-ning eller lignende med symboler eller tekst med tilknytning til den pågælden-de gruppe. Der vil også kunne lægges vægt på, om personen i gentagne tilfælde er iagttaget sammen med andre personer tilknyttet gruppen. På samme måde vil eksempelvis tatoveringer og tilkendegivelser, herunder på sociale medier eller lignende, kunne indgå i vurderingen af den pågældendes tilknytning til grup-pen. Der vil endvidere kunne lægges vægt på eventuelt materiale tilhørende gruppen, f.eks. dokumenter, bøger, regnskaber, medlemslister, telefonlister, indbetalinger, fotos, videoer mv., der viser, at personen har en tilknytning til den pågældende gruppe af personer. Herudover vil der også kunne lægges vægt på, om den pågældende er dømt for at have begået strafbare forhold sammen med andre personer tilknyttet gruppen. … Det er ikke muligt præcist at angive, hvornår en lovovertrædelse har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder af overtrædelsens karakter, hvor den er fo-retaget, og om den er begået sammen med andre, der har tilknytning til grup-pen. Det må antages, at der i mange tilfælde vil være tale om kriminalitet i form af organiseret hashhandel, besiddelse af våben, vidnetrusler, afpresning i form af beskyttelsespenge og personfarlig kriminalitet, herunder grov vold. … Et opholdsforbud indebærer efter den foreslåede § 79 a, stk. 2, at den dømte ik-ke må færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller § 79 a, stk. 1, 2. pkt., som den domfældte er tilknyttet, opholder sig. … Det er imidlertid ikke tilsigtet, at et opholdsforbud skal være til hinder for fær-den og ophold, der udelukkende skyldes nødsituationer, herunder den pågæl-dendes eller dennes nærmeste pårørendes akutte henvendelse til et hospital. Den pågældende vil straks skulle forlade området, når nødsituationen er afslut-tet. Forsat færden eller ophold efter dette tidspunkt vil være en overtrædelse af opholdsforbuddet. Et opholdsforbud vil indebære et forbud mod at bosætte sig i det område, der er omfattet af forbuddet. Opholdsforbuddet vil således i praksis indebære et på-bud til den pågældende om at bosætte sig uden for det område, som opholds- / - 17 - forbuddet omfatter. Dette gælder dog ikke, hvis der undtagelsesvist er grundlag for at meddele tilladelse efter den foreslåede § 79 a, stk. 3, jf. herom nedenfor. Et opholdsforbud skal som udgangspunkt omfatte den eller de kommuner, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået. Herudover kan der gives et op-holdsforbud i den eller de kommuner, hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller det foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., som den dømte er tilknyttet, opholder sig. Det vil navnlig bero på et politifagligt skøn, hvor en gruppe af personer anses for at opholde sig. I den forbindelse vil der bl.a. kunne lægges vægt på politiets observationer, ransagninger, afhøringer mv. Det er ikke kun gruppens formelle opholdssted i form af et klubhus mv., der skal anses som gruppens opholdssted. Også steder eller områder, hvor gruppen i praksis samles og f.eks. udøver ne-gativ påvirkning, herunder i form af kriminalitet, vil skulle anses som gruppens opholdssted. I vurderingen af den nærmere afgrænsning af opholdsforbuddet, herunder om forbuddet skal omfatte mere end én kommune, f.eks. både den kommune, hvor forholdet er begået, og den kommune, hvor gruppen opholder sig, vil der navn-lig skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet, herunder om den begåede kriminalitet har forbindelse til en kon-flikt mellem forskellige grupper, f.eks. hvor der bliver kæmpet om territoriet i forhold til hashhandel. Der vil endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest effek-tivt forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter. Hvis der er tale om en geografisk stor kommune med en eller flere større byer eller en kommune, der hovedsageligt består af tæt bebyggede områder, og hvor det er tydeligt, at den pågældendes kriminalitet og/eller gruppe hører til i en be-stemt by eller bydel, kan retten i stedet for hele kommunen begrænse opholds-forbuddet til alene en eller flere byer eller bydele, hvis en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet. Der kan endvidere gives et opholdsforbud, der alene omfatter dele af to kommuner, hvis f.eks. gruppen opholder sig omkring og eventuelt på begge sider af kom-munegrænsen. Hvis der er tale om en geografisk stor kommune med en eller flere større byer eller en kommune, der hovedsageligt består af tæt bebyggede områder, og hvor det er tydeligt, at den pågældendes kriminalitet og/eller gruppe hører til i en be-stemt by eller bydel, kan retten i stedet for hele kommunen begrænse opholds-forbuddet til alene en eller flere byer eller bydele, hvis en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet. Der kan endvidere gives et opholdsforbud, der alene omfatter dele af to kommuner, hvis f.eks. gruppen opholder sig omkring og eventuelt på begge sider af kom-munegrænsen. … Det foreslås i § 79 a, stk. 3, at politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et forbud efter stk. 1, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. Tilladelsesordningen indebærer, at den pågældende på / - 18 - forhånd og på eget initiativ skal søge om tilladelse, og at den pågældende ikke lovligt kan færdes i et område omfattet af et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse, før der eventuelt måtte være meddelt en sådan tilladelse. Tilla-delsesordningen forudsættes administreret restriktivt, således at der som ud-gangspunkt kun meddeles tilladelse, når Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette, eller når det vil være nødvendigt, for at den dømte kan opfylde visse lovbestemte pligter, jf. i øvrigt herom nedenfor. … Hensynet til den dømtes privat- og familieliv vil i visse tilfælde også kunne ud-gøre en særlig grund i bestemmelsens forstand. Der vil f.eks. kunne være tale om enkeltstående eller sjældent forekommende begivenheder af særlig betyd-ning vedrørende de nærmeste pårørende som f.eks. begravelse, alvorlig syg-dom eller tilstedeværelse i forbindelse med en ægtefælles, samlevers eller kæ-restes fødsel af et fælles barn. Ved nærmeste pårørende forstås normalt perso-nens ægtefælle, faste samlevende, forældre, børn og søskende. Omvendt vil deltagelse i mere almindeligt eller hyppigt forekommende familiebegivenheder som f.eks. fødselsdage, højtider eller uformelle sammenkomster mv. som det klare udgangspunkt ikke udgøre en særlig grund i bestemmelsens forstand. Som anført ovenfor vil et opholdsforbud i de tilfælde, hvor den pågældende forud for dommen måtte være bosat i det område, som et opholdsforbud omfat-ter, i praksis indebære et påbud til den pågældende om at flytte uden for det område, som opholdsforbuddet omfatter. Hvor den pågældende bor alene eller sammen med personer, som ikke er den pågældendes nærmeste pårørende, vil hensynet til at undgå recidiv og hensynet til omgivelserne, hvor kriminaliteten er begået, efter Justitsministeriets opfat-telse som det klare udgangspunkt vægte højere end den pågældendes mulighed for at opretholde sin bopæl i et område, som er omfattet af et opholdsforbud. Der vil derfor som det klare udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse til ophold i egen bolig i disse tilfælde. Hvor den pågældende har bopæl sammen med sine nærmeste pårørende, skal der foretages en afvejning af hensynet til familielivet over for hensynet til ka-rakteren og grovheden af den kriminalitet, som har begrundet opholdsforbud-det, samt risikoen for recidiv. Der vil også skulle lægges betydelig vægt på, om opretholdelse af bopælen kan ske, uden at den pågældende vil komme til at op-holde sig i det specifikke område inden for opholdsforbuddets anvendelsesom-råde, hvor gruppen af personer, som den pågældende er tilknyttet, opholder sig. Hvis opretholdelse af bopælen indebærer, at den pågældende vil komme til at opholde sig i netop det område, vil det med betydelig vægt tale for, at bopælen ikke kan opretholdes. Det vil bl.a. også være relevant at lægge vægt på, hvor lang tid husstanden har været etableret, hvorvidt en ægtefælle eller samlever havde kendskab til kriminalitet, der var begået forud for etableringen af forhol-det, hvorvidt der er hjemmeboende børn og i givet fald deres alder samt børne-nes bedste interesser og velbefindende. Udøver den pågældende således et fa-milieliv med en samlever eller ægtefælle med fælles mindre, hjemmeboende børn vil dette være forhold, som med betydelig vægt taler for, at der meddeles tilladelse med henvisning til EMRK artikel 8. I sådanne situationer vil der så-ledes skulle meddeles tilladelse, medmindre særdeles tungtvejende hensyn taler herimod. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pågældende er dømt for / - 19 - meget alvorlig kriminalitet (f.eks. drab) og samtidig har opretholdt kontakten til sin gruppering. Hvis de ovennævnte familiemæssige forhold er til stede på tidspunktet for domsafsigelsen, kan retten også, ved idømmelse af en kortere ubetinget fæng-selsstraf, tage hensyn hertil ved fastsættelsen af den geografiske udstrækning af opholdsforbuddet, således at den dømte kan opholde sig i og omkring bopælen. Hvis der derimod er tale om idømmelse af en længerevarende fængselsstraf, bør retten ikke tage et sådant hensyn, idet de familiemæssige forhold vil kunne ændre sig i løbet af den periode, hvor den pågældende afsoner fængselsstraf-fen, og forholdet bør derfor reguleres gennem konkrete tilladelser.” Landsrettens begrundelse og resultat Skyldspørgsmål Tiltalte har erkendt, at han i tiltaleperioden solgte hash fra informationsskuret på Christia-nia, men har bestridt at han solgte hash i forening med andre som led i den organiserede hashhandel på Christiania. Af fotos og videooptagelser af handler fra informationsskuret fremgår bl.a., at tiltalte sjæl- dent var alene om handlerne, at såvel tiltalte som andre sælgere hentede hash fra et lager i en busk over for informationsskuret, og at tiltalte og øvrige sælgere udvekslede både hash og penge. I informationsskuret fandt politiet vagtplaner med opdeling af dagen i tre tidsin- tervaller og med angivelse af tiltaltes Kaldenavn. Ifølge de afgivne forklaringer fra polititjenestemændene anser politiet på baggrund af flere kildeefterretninger tiltalte for at være ejer af Hashbod nr. på Christiania, og tiltalte er i lighed med flere af de øvrige sæl-gere fra informationsskuret tidligere straffet for salg af hash som led i den organiserede hashhandel på Christiania. På denne baggrund og efter de af polititjenestemændene i øvrigt afgivne forklaringer om den organiserede hashhandel på Christiania finder landsretten det bevist, at tiltaltes salg af hash skete i forening med andre sælgere og som led i den organiserede hashhandel på Christiania. Tiltalte er derfor også strafferetlig ansvarlig for de hashhandler, som andre sælgere foretog i samme tidsrum, som han selv solgte hash i. Efter de foreliggende oplysninger sammenholdt med de af politiassistenterne Vidne 1 og Vidne 2 afgivne forklaringer må det endvidere lægges til grund, at politiet i tiltaleperioden registrerede i alt 8.835 hashhandler fra informationsskuret og fore-tog 95 stikprøver heraf ved at kontrolstandse købere efter forud fastlagte kriterier, som / - 20 - skulle sikre et repræsentativt udsnit af de gennemførte handler. Kontrolstandsningerne blev foretaget til brug for en beregning af den gennemsnitlige mængde hash pr. handel. Bereg- ningen viste, at der i gennemsnit blev solgt 4,42 gram hash pr. handel. Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Straf Straffen nedsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. lov om euforiserende stoffer, § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (tidl. de i byrettens dom angivne bestemmelser). Konfiskation Efter sagens udfald, politiets oplysninger om salgsprisen for hash og en antaget fortjeneste på 10% pr. person tiltrædes byrettens bestemmelse om, at der hos tiltalte konfiskeres 26.653 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1. Opholdsforbud Betingelserne i § 79 a, stk. 1, 2. pkt. Efter straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., kan den, som idømmes ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af bl.a. lov om euforiserende stoffer, og som har tilknytning til en gruppe personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, ved dommen gives opholdsforbud, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Det er et krav i lovforarbejderne, at den lovovertrædelse, der er omfattet af § 79 a, stk. 1, 2. pkt., i sig selv ville have medført en ubetinget frihedsstraf af mindst 3 måneders varighed, hvilket krav er opfyldt i denne sag. Efter de foreliggende oplysninger om den organiserede hashhandel på Christiania, herun-der de af polititjenestemændene afgivne forklaringer herom, lægger landsretten til grund, at der inden for et afgrænset område på Christiania, som benævnes ”Green Light District ”, og som er beliggende omkring ”Pusherstreet ”, i en årrække har været og fortsat bliver solgt cannabisholdige produkter fra hashboder. Der er 35 hashboder, og adgangen til at eje en bod er forbeholdt christianitter. De ledende aktører i den organiserede hashhandel på Chri-stiania udgøres af ejerne af boderne og betroede medarbejder, som i mange år mere eller mindre har været de samme personer. Antallet af boder har stort set været det samme gen- / - 21 - nem de seneste år, ligesom personalet i boderne, der er tildelt forskellige roller som f.eks. sælger, ”pengemand ” og ”løber ”, med visse udskiftninger også har været det samme. De ledende aktører afholder jævnligt ”fittermøder ”, hvor de drøfter og aftaler fælles retnings- linjer, herunder om hashbodernes placering og udformning, åbningstider, prissætning, for-bud mod salg af hårde stoffer og organisering af vagtvirksomhed. Det er udelukkende per-soner med tilknytning til de ledende aktører, som på Christiania kan sælge cannabisholdige produkter eller på anden vis tage del heri. Landsretten lægger endvidere til grund, at hashhandlen, som efter den delvise nedlukning af Christiania grundet Covid-19 foregik fra informationsskuret ved Grå Hal, primært blev foretaget af ejerne af hashboderne, hvoraf mange ligesom tiltalte tidligere er straffet for salg af hash som led i den organiserede hashhandel på Christiania, herunder i forbindelse med ”Operation Nordlys ”. I forbindelse med ”Operation Nordlys ” blev tiltalte ved Østre Landsrets ankedom af 18. april 2016 idømt fængsel i 2 år og 6 måneder bl.a. for i en periode på ca. 6 måneder i 2013 som fast tilknyttet Hashbod nr. som sælger at have solgt ikke under 83 kg hash og hashpro-dukter som led i den organiserede hashhandel på Christiania. Landsretten finder det på denne baggrund bevist, at det er en gruppe af personer, som til- sammen står bag den organiserede hashhandel på Christiania, at tiltalte har tilknytning til denne gruppe, og at hans kriminalitet i nærværende sag har relation til hans tilknytning til gruppen. Landsretten finder herefter, at betingelserne i straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., for at idømme ham opholdsforbud er opfyldt. Den geografiske og tidsmæssige udstrækning af opholdsforbuddet Efter § 79 a, stk. 2, kan et opholdsforbud omfatte forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, som den domfældte er tilknyttet, opholder sig. Efter lov- forarbejderne er udgangspunktet, at et opholdsforbud skal omfatte den kommune, hvor lovovertrædelsen er begået. I en kommune med tæt bebyggede områder kan et opholdsfor- bud dog begrænses til en eller flere bydele, hvor det er tydeligt, at den pågældende krimi- nalitet eller gruppe hører til, og hvor en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet. I praksis vil et opholdsforbud kunne indebære et påbud til pågældende om at flytte uden for det område, som opholdsforbuddet omfatter. / - 22 - Hvor den pågældende ikke bor sammen med sine nærmeste pårørende, vil hensynet til at undgå recidiv og hensynet til omgivelserne, hvor kriminaliteten er begået, efter lovforar- bejderne som det klare udgangspunkt vægte højere end den pågældendes mulighed for at opretholde sin bopæl i et område, som er omfattet af opholdsforbuddet. Den præcise af- grænsning af opholdsforbuddet, herunder dets geografiske og tidsmæssige udstrækning, vil i øvrigt afhænge af en konkret proportionalitetsvurdering, hvor der navnlig lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden af den aktuelle kriminalitet og eventuel tidligere rele-vant kriminalitet. Tiltalte er nu idømt fængsel i 1 år og 6 måneder ved at have solgt ca. 8 kg hash på Christi- ania som led i den organiserede hashhandel på stedet. Som nævnt er tiltalte ved Østre Landsrets ankedom af 18. april 2016 straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder for i betyde- ligt omfang at have begået tilsvarende grov kriminalitet. Tiltalte har under afsoningen af sidstnævnte dom gennemført kokkeuddannelsens grundforløb, og efterfølgende har han været i virksomhedspraktik som bygningsmaler. Han har to børn på 17 og 19 år, som bor hos deres mor på Område 1. Han har i adskillige år boet på Christiania i Område 2, som efter de foreliggende oplysninger udgør en ikke ubetydelig del af narkotikamiljøet på Christiania, og som ligger inden for det område, som der er spørgsmål om at forbyde ham at færdes eller opholde sig i. Et sådant opholdsforbud vil derfor i praksis indebære, at han ikke kan opretholde sin bopæl. Formålet med opholdsforbuddet er som nævnt at forebygge, at tiltalte efter sin løsladelse genoptager sine kriminelle aktiviteter i tilknytning til gruppen af personer, der tilsammen står bag den organiserede hashhandel på Christiania. Under hensyn hertil og til, at Område 2 udgør en ikke ubetydelig del af narkotikamiljøet på Christiania, og til at tiltalte tidlige-re er straffet for i betydeligt omfang at have begået tilsvarende grov kriminalitet, finder landsretten ud fra en konkret proportionalitetsvurdering, at opholdsforbuddet skal afgræn-ses i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand som anført nedenfor, også selv om det indebærer, at tiltalte ikke kan opretholde sin bopæl. Et opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom, jf. § 79 a, stk. 4. Efter lovforarbejderne forudsættes opholdsforbuddet ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, som udgangspunkt fastsat til mellem 3 og 6 år. Under hensyn hertil og henset til længden af den idømte fængselsstraf finder landsretten, at opholdsforbuddet passende kan fastsættes til 4 år fra endelig dom. / - 23 - I øvrigt stadfæstes dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder, og at Tiltalte i 4 år fra endelig dom idømmes et opholdsforbud mod at færdes og opholde sig på Christiania og i området omkring Christiania afgrænset af Overgaden Oven Vandet – Bodenhoffs Plads – Prinsessegade (strækningen mellem Bo-denhoffs Plads og Refshalevej) – Refshalevej – Forlandet – Norddyssen – Midtdyssen – Syddyssen – Kløvermarksvej – Vermlandsgade – Christmas Møllers Plads – Torvegade. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 6. december 2022 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Henrik Hjort Elmquist, Ulla Staal og Nina Boserup (kst;) med doms-mænd) . 18. afd nr: S-3532-21: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1976)</anonym> (advokat Anders Schønnemann Olesen; beskikket) Københavns Byrets dom af 6. december 2021 (SS 1-17599/2021) er anket af anklagemyn- digheden med påstand om formildelse af den idømte fængselsstraf, men skærpelse således at tiltalte idømmes et opholdsforbud i medfør af straffelovens $ 79 a, stk. 1, 2. pkt,, i over - ensstemmelse med anklagemyndighedens påstand for byretten. Tiltalte har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang subsidiært formildelse; samt stadfæstelse af byrettens bestemmelse om frifindelse for påstanden om et opholdsforbud, subsidiært en geografisk afgrænsning af et opholdsforbud således at han kan opretholde sin bopæl. Oplysninger sagen Af en generel rapport af 10. marts 2021 vedrørende "Den organiserede hashhandel på Christiania udarbejdet af politiassistenterne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Person 42</anonym> <anonym>Person 43</anonym> <anonym>Person 44</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Person 45</anonym> alle Københavns Politi; Operativ Specialafdeling, fremgår bla: "Dette er en såkaldt generel oplysningsrapport, som indeholder en overordnet beskrivelse af den organiserede hashhandel i Green Light District/Pusherstreet på Christiania. Rapporten er udfærdiget på baggrund af erfaringer; som er gjort af politipersonalet i Operativ Specialafdeling ved Københavns Politi samt den forhenværende specialenhed Task Force Pusherstreet; som virkede fra 2012 til 2017. På baggrund af målrettede indsatser, herunder ransagninger; anholdelsesaktio-ner; beslaglæggelser; efterforskning og patruljering på Christiania og i særde-leshed i området omkring Pusherstreet, har personalet i Operativ Specialafde-ling oparbejdet et særdeles omfattende kendskab til den organiserede hashhan-del, som kontinuerligt foregår i området. Nærværende rapport er at betragte som en vejledende rapport; der giver et ge-nerelt indtryk af de erfaringer; som politiet har gjort gennem de seneste år på Christiania. Det skal bemærkes, at den underskrivende polititjenestemand, på baggrund af dennes politimæssige erfaring fra den særlige indsats mod den or-ganiserede hashhandel på Christiania; derfor forventes at kunne redegøre for rapportens indhold. Christiania-området Christiania omfatter størstedelen af den ı tidligere Bådsmandsstræde Kaserne og hele det tidligere ammunitionsareal på Christianshavn i København. Christia-nia-området rummer en stor mængde gamle militærbygninger og en række nye huse, ligesom der fortsat findes både nedgravede bunkere, volde mm. på områ-det. Dertil forefindes både virksomheder samt en række restauranter, værtshuse 0g spillesteder: Der findes flere primære ind- og udgange til Christiania, hvilke er markerede på det vedlagte oversigtskort over Christiania Det er almindeligt kendt, at der i en årrække er blevet solgt cannabisholdige produkter fra hashboder inden for et afgrænset område på Christiania. Området betegnes som "Green Light District" 0g er beliggende omkring gaden med til-navnet Pusherstreet. Green Light District og Pusherstreet er beliggende i den centrale del af Christiania 0g afgrænset med skilte; der indeholder anvisninger til beboere og besøgende på Christiania, om blandt andet ikke at fotografere; tale i mobiltelefon eller løbe inden for området. Det er politiets erfaring, at dis-se særlige forbud er indført på grund af hashhandlen i området, da personalet i hashboderne ikke ønsker at blive fotograferet og overvåget med risiko for iden-tificering; samt at løbende personer i området kan være et udtryk for, at politiet befinder sig i eller i nærheden af området. Politiet har via anholdelser; efterforskning og observationer mod hashboderne 0g deres medarbejdere erfaret, at antallet af hashboder stort set har været ensar-tet gennem de seneste år, samt at også placeringen af hashboderne og til dels personalet i hashboderne er de samme over tid Dog har den målrettede indsats fra politiet mod den organiserede hashhandel på Christiania i de seneste år fået /- 3 - personale fra nogle boder til at skifte til andre boder , ligesom nogle boder er lukket, mens andre har rykket placering, eller nye er opstået. Det er politiets erfaring, at hashhandlen på Christiania ikke kan betegnes som tilfældige forretningsgange, hvor tilfældige personer til hver en tid kan tage op-stilling i f.eks. Green Light District/Pusherstreet, og selvstændigt sælge canna-bisholdige produkter . Hashhandlen er derimod særdeles or ganiseret, og ude-lukkende personer med en reel tilknytning til den or ganiserede hashhandel kan tage opstilling i Green Light District/Pusherstreet og foretager hashsalg. Hashboderne i Gr een Light District/Pusherstr eet Der har kontinuerligt været mellem 30 og 40 hashboder i Green Light District den seneste årrække. Boderne har faste standpladser og bærer navne som "Green Buddha", "Candyshoppen" og "Alohaboden" etc. Hashboderne er af politiet nummer eret og bliver i politiets rapportmateriale primært benævnt ved nummer . Se endvider e vedhæftet bodkort … En hashbod i Green Light District/Pusherstreet består , som udgangspunkt, af en salgsdisk i form af en bordplade. Hashbodernes opbygning har historisk varie-ret i størrelse og udformning – fra permanente træskure opbygget i lægtetræ og krydsfiner , til improviseret og interimistisk[e] opbygninger af mælkekasser og en løs træplade. Hashboderne er som regel overdækket af et halvtag, en parasol eller en presenning. På salgsdisken ligger hashprodukterne på et klæde/dug/lagen/pose eller lignen-de, som i daglig tale kaldes for "bodklædet". Bodklædet er oftest indrettet med et lukkesystem, som gør det muligt at folde klædet sammen på meget kort tid. På bodklædet er placeret forskelligartede cannabisprodukter , f.eks. hash, skunk, pot, joints m.v ., ligesom der er placeret salgsremedier til betjening af boden. … Hashboderne er indrettet så kunderne/køberne henvender sig på den ene side af salgsdisken, mens personalet i boden opholder sig på den modsatte side. Om-rådet, hvor personalet i hashboden opholder sig, er adskilt fra området, hvor kunder/køberne opholder sig, på en sådan måde, at der ikke opstår tvivl om, hvornår man befinder sig på kundesiden og hvornår man befinder sig på perso-nalesiden. Det er Operativ Specialafdelings erfaring, at det ikke er muligt for kunderne at foretage selvbetjening i hashboderne, ligesom det heller ikke er muligt for kunderne/køberne at opholde sig på personalesiden af salgsdisken. Hashboderne har i vid udstrækning en ensartet opsætning med en umiddelbar synlig udstilling af de udbudte cannabisprodukter . Udvalget i de enkelte boder kan dog variere fra bod til bod, hvor nogle boder alene sælger få typer hash i hashplader , til boder , der sælger mange forskellige typer hash og andre canna-bisprodukter , herunder joints, pot, skunk m.v . i forskellige kvaliteter . Indholdet og mængden af cannabisprodukter i hashboderne er endvidere betinget af tids-punktet og kundemængden i Pusherstreet. Priserne på ensartede produkter varierer ikke mellem boderne. Den gennem-snitlige pris på hash og skunk er hhv . 80 kr . og 70 kr . pr. gram, mens en almin- /- 4 - delig joint og en stor joint i gennemsnit koster hhv . 50 kr . og 70 kr . pr. stk., se vedhæftet "cannabisguide" … Størstedelen af hashboderne holder åbent alle ugens dage og åbner mellem kl. 10 og 12 og lukker hen på aftenen, typisk mellem kl. 20 og 22. Enkelte boder holder åbent til midnatstid, ligesom enkelte boder åbner tidligere end angivet. Enkelte boder holder døgnåb[en]t. Personalestaben Personalestaben i en hashbod varierer fra bod til bod, men på baggrund af bl.a. adskillige observationer mod personalet i de forskellige hashboder har Operativ Specialafdeling erfaret, at rollefordelingen i boderne alligevel har flere fælles-træk og lighedspunkter . Alle boderne – med få undtagelser – har flere personer tilknyttet ad gangen. Det er politiets erfaring, at der er en arbejdsfordeling af opgaverne mellem per -sonalet i en bod. Nogen sælger/klipper hash, nogen står for penge og regnskab, andre l[æ]gger varer frem og går til hånde i boden, mens andre igen holder vagt eller agerer som "løbere" under politiaktioner . Én arbejdsopgave udelukker dog ikke nødvendigvis én anden, hvilket vil sige, at en medarbejder kan have flere arbejdsopgaver . Personer med tilknytning til en hashbod defineres overordnet af politiet som bodmedarbejder e. Bodmedarbejdere er den eller de personer , der sælger eller medvirker til salg af cannabisholdige produkter til kunderne/køberne. Bodmed- arbejdere er ansat i en fast bod og møder derfor ikke i en tilfældig hashbod på et vilkårligt tidspunkt. Bodmedarbejderne arbejder efter vagtskemaer og er af-lønnet med fast løn, ligesom de er instrueret i hashbodens åben- og lukketider . Bodmedarbejderne anvender som regel solbriller , huer , kasketter , hætter , hal-sedisser og anden form for sløring, som kan anvendes til at skjule ansigtet. I vinterhalvåret er det endvidere ikke unormalt, at medarbejderne er iført 4-5 lag tøj på overkroppen og langt undertøj. Derudover anvender de ofte handsker li-gegyldigt årstiden, så de ikke efterlader fingeraftryk på bl.a. hashprodukter og andre remedier i hashboderne. Sælger en "Klipperen eller sælgeren" er den person, som i udgangspunktet betjener kø-berne. "Klipperens/sælgerens" primære opgave består i, at klippe og opveje den ønskede mængde cannabisholdige produkter , pakke produkterne, overdrage det til kunden/køberen og tage imod betaling. Pengemanden "Pengemanden" er ofte den bodmedarbejder i hashboden, som holder/opbeva-rer indtjeningen fra boden, hvilke oftest sker ved, at bodmedarbejderen opbeva-rer pengene på sin person eller opbevarer dem et sikkert sted udenfor boden. "Pengemanden" anvendes, så sælgeren kontinuerligt kan fjerne omsætningen fra boden, så hele omsætningen ikke beslaglægges og fremstår som bevis ved en eventuel[.] ransagning af boden. "Pengemanden" vil oftest kun opholde sig kortvarigt i hashboden og i stedet være i periferien af hashboden. Løber en /- 5 - "Løberen" i hashboden er den bodmedarbejder , der har ansvaret for , at bod-klædet med det hurtige lukkesystem, pakkes sammen og bortskaf fes hurtigst muligt, såfremt politiet kommer til stedet således, at politiet ikke får adgang til de cannabisholdige produkter . "Løberen" gemmer dernæst bodklædet i umid-delbar nærhed eller bærer det i en taske, under jakken eller under anden be-klædning. Det er også set, at "løberen" gemmer de cannabisholdige produkter direkte i eller under beklædningsgenstande. "Løberen" benytter også cykler , løbehjul og lignende for at komme hurtigere væk fra området. Vagtvirksomhed "Vagten" vil enten være tilknyttet en enkelt eller flere boder eller stå strategisk placeret i periferien af Green Light District/Pusherstreet. "Vagten" ved boden vil opholde sig tæt på bodens øvrige personale, enten bag ved eller foran hashboden, og observerer i området omkring boden, så persona-let ikke bliver overrasket af og anholdt af politiet, såfremt politiet måtte kom-me til stedet. "V agten" sørger ligeledes for at observere mod kunderne/køber -ne, herunder sør ger "vagten" for at kunderne står rigtigt i køen, om de anvender mobiltelefoner (hvilket ikke er tilladt), eller om de kommer for tæt på hashpro-dukterne på salgsdisken. "V agten" sør ger endvidere for , at det kun er personale med ærinde bag salgsdisken, som opholder sig på sælgersiden. Det er ikke til-ladt for andre personer end bodens personale, at opholde sig på bodens sælger -side, og det vil blive påtalt af vagten, hvis en person skulle gøre det. Det er samtidigt "vagtens" opgave, at alarmere personalet i hashboderne, så-fremt "vagten" bliver opmærksom på enten uniformeret eller civilt politi i nær -heden. En sådan alarmering foregår ved, at vagten højlydt til hele Green Light District/Pusherstreet f.eks. fløjter , pifter og råber "OST", "uroer" eller "panse-re" eller lignende. Der anvendes også håndtegn og gøres fagter til alarmeringen af politiets tilstedeværelse, bl.a. er dette konstateret ved "udrykningstegn", hvor en finger cirkuleres i luften. Alarmeringen spreder sig derefter gennem hele Green Light District/Pusher -street, hvilket betyder , at personalet i samtlige hashboder forlader området i al-le retninger med det primære formål, at undgå anholdelse og bringe de canna-bisholdige produkter i sikkerhed. Efter alarmeringen bruges "vagten" også til at hjælpe "løberen" med at få can- nabisprodukterne i sikkerhed ved, at agere en form for "guide" for sidstnævnte. Dette gøres bl.a. ved at "vagten" løber/cykler et par meter foran "løberen" og sikrer , at der ikke er politi til stede på ruten, således at "løberen" kan få produk-terne i sikkerhed uden at blive anholdt. En "vagt" kan endvidere stå i periferien af Green Light District/Pusherstreet på særligt udvalgte vagtposter . Posterne er strategisk placeret, således at vagten har udsyn til flere indgange til Christiania og på den måde kan alarmere hash-boderne, såfremt politiet skulle indfinde sig via disse indgange. "V agten" har et anderledes bevægelsesmønster end de øvrige besøgende på Christiania, idet "vagten" er meget stationær i sin adfærd, ligesom vagten samtidig fremstår særdeles observant i modsætning til f.eks. stedets besøgende, som turister og kunder til hashboderne. "Vagten" kan også være mere mobil 0g cykle rundt i periferien af Green Light District og søge efter 'politiet. Hvis "vagten" bliver opmærksom på politiet; vil "vagten" cykle hurtigt retur mod Green Light District 0g advare medarbejderne om politiets tilstedeværelse. Isensommeren 2018 afdækkede politiets efterforskning, at der var opsat "vag-ter" ved bl.a. Christmas Møllers Plads og Christianshavns Torv; som via tekst-beskeder og telefonopkald advarede bodmedarbejderne i Green Light District om politiets kørsel i området. Øvrige personer "Leverandør" er betegnelsen for den person; som leverer cannabisprodukterne til hashboderne i Green Light DistrictPusherstreet. Større mængder hash oglel-ler andre cannabisholdige produkter er oftest opmagasineret på fjernlagre på el-ler uden for Christiania og "leverandøren" agerer kurér mellem lagrene og bo-derne i Green Light District. Produkterne leveres primært i formiddagstimerne ved hashbodernes åbning men leverancerne kan ske kontinuerligt i løbet af da-gen afhængigt af hashbodernes efterspørgsel. Leverancerne fragtes til Pusher-street i både køretøjer; på cykel eller til fods og leveres enten direkte i boderne eller til en mellemmand, som tager imod leverancen i udkanten af Christiania. Politiet har gennem årene fundet fjernlagre i bygninger på Christiania, lejlighe-der og huse i Københavnsområdet samt opbevarings- og depotrum i lagerhotel-ler. "Nærlager" er betegnelsen for et mindre lager med opfyldningsprodukter til hashboderne. Nærlageret vil være at finde tæt på hashboden således; at der hur-tigt kan fyldes op i varesortimentet, når udvalget i hashboden er lavt. Nærlage-ret kan være gemt i buske, nedgravede tønder mm. Nærlageret kan også være mobilt og være gemt på personer; som opholder sig i eller tæt på Green Light District; 0g som gemmer produkterne på deres person ogleller i poser; tasker m.v. Opfyldningsstoffet vil være pakket anderledes end i et "bodklæde" , da produkterne oftest er uåbnede; vakuumpakket eller pakket i større poser: 99 Af tillægsrapport af 21.juni 2021 vedrørende den organiserede hashhandel på Christiania; 'Gruppe af personer med ledende aktører" , udarbejdet af politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> Københavns Politi, Operativ Specialafdeling, fremgår: "Det er 'politiets erfaring; at de ledende aktører i den organiserede handel med cannabisholdige produkter på Christiania agerer 0g opfattes som en gruppe. De ledende aktører har historisk set været besat al den samme gruppe menne-sker; og der sker sjældent udskiftning af disse personer; Politiet har viden om, at de ledende aktører afholder jævnlige møder; hvor der drøftes 0g aftales fælles retningslinjer; herunder priser på hashprodukter; hash-bodernes placeringer 0g udformning samt aftaler om den organiserede vagt-virksomhed 0g åbningstider. På samme måde drøfter gruppen særlige problem-stillinger: feks. håndteringen af hashsalget i relation til Covid-19 situationen i Danmark Politiet er bekendt med. at disse ledende aktører; der udgør gruppen; har fælles økonomi 0g indbetaler et fast månedligt beløb til afholdelse af fælles udgifter i forbindelse med den organiserede handel med cannabisholdige produkter: Ud-gifterne kan bl.a. dække en fælles sløring over gaden med hashboderne og skil-te der markerer forbud mod fotografering i gaden. Udgifterne kan ligeledes væ-re et bidrag til det officielle Christiania feks. til afholdelse af Christianias årli-ge fødselsdag: Det er 'politiets erfaring at gruppen har en sådan kontrol over den organiserede hashhandel, at tilfældige udefrakommende personer ikke kan tage opstilling 0g sælge hash på Christiania; uden at det er godkendt af de ledende aktører; som udgør gruppen. Det er samlet set politiets erfaring; at det udelukkende er personer med tilknyt-ning til de ledende aktører; som står bag salget af cannabisholdige produkter på Christiania der kan tage opstilling 0g sælge cannabisholdige produkter på Christiania eller tage del heri som eksempelvis vagt; løber; klipper eller pen-gemand. 99 Af rapport af 4. marts 2021 vedrørende salg af euforiserende stoffer; "Periode for videoob- servation udarbejdet af politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> Københavns Politi, Operativ Specialafdeling, fremgår; at der fra den 21.januar 2021 til og med den 3.marts 2021 blev filmet mod vagtpostenlskuret ved Grå Hal. Af rapport af 4. marts 2021 vedrørende salg af euforiserende stoffer; "Gennemsnitsbereg- ning" , udarbejdet af samme politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> fremgår bla: "Københavns Pol iti v/Operativ specialafdeling har i efterforskningsperioden foretaget i alt 95 stikprøverlkontrolstandsninger af køberne fra Christiania. Der er altså foretaget 95 stikprøver ud af 8.835 konstaterede handler i tidsperioden; svarende til 1,07 procent af de konstaterede handler. Stikprøvekontrollen af købersagerne foregik ved, at én af sagens sagsbehandle-re gennemså livestreamingen af videooptagelserne, hvorefter oplysninger om hashkøberne blev videregivet til operativt politipersonale fra Operativ special-afdeling. Tidspunktet for handlen og sælgeren blev noteret af sagsbehandlerne. Det operative politipersonale standsede efterfølgende køberne uden for Christi-ania og foretog dernæst visitation af køberne. Herunder blev der optaget foto af køberne med henblik på sammenligning af billederne fra overvågningsmateria-let, således at man med 100 pct. sikkerhed kunne fastlægge; at køberne på overvågningsmaterialet var identisk med de standsede købere. Kontrolstands-ningerne er vedlagt enkeltvis som bilag; Kontrolstandsningerne blev anvendt til at lave en gennemsnitsberegning over hvilke mængder hash og skunk; der blev købt af køberne på Christiania. Hash og skunk er i efterforskningen benævnt under fællesbetegnelsen "hash' Pro- dukterne blev efterfølgende kontrolvejet i afdelingen Øvrige produkter som feks. joint eller nicheprodukter blev ikke medregnet i det endelige kvantum. Der blev opsat følgende kriterier for stikprøverne: 1) Det første kriterie var; at køberen skulle forlade Christiania via Grå Hal til Refshalevej eller Natasja-stien til Prinsessegade. Dette kriterie blev fastlagt for at udelukke; at køberen købte andre hashprodukter andet steds inden civilklædt politi fik visuel indsigt på køberen på Christians-havn. 2) Det andet kriterie var; at købere, som blev fundet i besiddelse af over 50 gam hash/skunk; skulle ikke indgå i det samlede kvantum. Dette kri-terie blev fastlagt, idet et kvantum på +50 gram hashlskunk få[r] gen-nemsnittet til at stige betragteligt. Besiddelsen skulle endvidere udeluk-kende være til købernes eget brug; da det skønnedes at disse køb var baseret på de mest retvisende køb af hash 3) Det tredje kriterie var; at stikprøverne skulle fordeles over så mange sælgere som muligt. Dette kriterie blev fastlagt for at fastslå, at alle sælgerne solgte hash. 4) Det fjerde kriterie var; at stikprøverne skulle fordeles over formiddags - eftermiddags - 0g aften[ Jvagterne. Dette kriterie blev fastlagt for undgå en specifik købermålgruppe samt at konstatere, at der blev handlet med hash i hele tidsrummet. 5) Det femte kriterie var; at stikprøvemne skulle foretages ugentligt for på den måde at sikre, at der kontinuerligt blev solgt hash i hele efterforsk- ningsperioden: Køber 55, køber 56, køber 58, køber 74, køber 75 og køber 93 blev fundet i be-siddelse af skunk; mens køber 95 blev fundet i besiddelse af både hash og skunk. De øvrige købere blev udelukkende fundet i besiddelse af hash. Køber 6 og køber 56 blev endvidere fundet i besiddelse af 2 stk joints 0g 1 stk joint. Disse er ikke medregnet i opgørelsen. Af ovenstående fremgår det; at der er foretaget 95 stikprøver af købere fra Christiania. Det samlede kvantum fra de 95 sager er opgjort til 419,97 gram hash/skunk. Ud fra dette er følgende udregnet: Samlet kvantum antal sager = gennemsnitskøb pr. køber 419,97 / 95 = 4,42 gram 99 Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g af vidnet politiassistent <anonym>Vidne</anonym> <anonym>3</anonym> De i byretten af vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> 0g politikommissær <anonym>Vidne 4</anonym> afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han siden afsoning af dommen efter Operation Nordlys ikke har haft tilknytning til <anonym>Hashbod nr.</anonym> og stort set ikke har været i Pusherstreet. Når han i perioden januar-marts 2021 opholdt sig i og ved informationsskuret ved Grå Hal, var det for at informere gæster på Christiania om den delvise nedlukning af området grun-det Covid-19 og give gæsterne gode råd til imødegåelse af smittefare. Formålet med vagt- skemaerne i informationsskuret var at sikre bemanding af skuret med henblik på at give gæster den nævnte information. I forbindelse med sit ophold i skuret så han sit snit til at tjene lidt lommepenge ved at sælge hash; men det var egen hash, han solgte; og de beløb, han modtog herved, skulle han derfor ikke dele med andre. Han vil ikke oplyse til hvilken pris han dengang solgte hash for. Han er enig i, at det på videooptagelserne ser ud, som om han udveksler noget med andre personer; men han ved ikke; hvad det ex, der udveksles . Politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret bl.a , at det på baggrund af flere kildeefterretninger i tiden efter 2014 er 'politiets opfattelse; at tiltalte siden da har været ejer af <anonym>Hashbod nr</anonym> Efter Operation Nordlys har Operativ Specialafdeling af res-sourcemæssige grunde fokuseret sin indsats mod den organiserede hashhandel på Christia-nia ved at gå efter sælgere og "løbere Afdelingen har i den forbindelse konstateret, at ejere af hashboder 0g andre "ledende aktører der før Operation Nordlys fungerede som sælgere i boderne, efterfølgende ophørte hermed, men i forbindelse med den delvise ned-lukning af Christiania grundet Covid-19 så man igen de "ledende aktører 99 'som sælgere af hash. I <anonym>Område 2</anonym> gør 'politiet kontinuerligt fund af større mængder narkotika; 0g der bor man-ge pushere på stedet. <anonym>Område 2</anonym> udgør derfor en ikke ubetydelig del af 'narkotikamiljøet på Christiania; 0g ved afgrænsning af et opholdsforbud vil det derfor ikke give mening at undtage <anonym>Område 2</anonym> herfra, hvis forbuddet skal tjene sit formål. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han under varetægtsfængslingen gennemførte kokkeuddannelsens grundforløb. Efterfølgende var han fra juni til september 2022 i virksomhedspraktik som bygningsmaler i <anonym>Person 2's</anonym> malervirksomhed, og det er tanken; at han på sigt skal have en læreplads sammesteds . Tiltalte har under anken været frihedsberøvet til den 8. december 2021. Retsgrundlag Straffelovens 8 79 a, som er indført ved lov nr. 1402 af 5. december 2017, indeholder føl- gende bestemmelser: '8 79 a. Den; som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af 8 81 a, kan ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2. Det samme gælder den; som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af denne lov lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer; og som har tilknytning til en gruppe af personer; der tilsammen står bag omfattende 0g alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Stk. 2. Ved opholdsforbud forstås et forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lovovertræ-delse er begået; eller hvor den gruppe af personer;, jf. $ 81 a eller stk. 1, 2 pkt., som den domfældte er tilknyttet, opholder sig. Stk. 3. Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område om - fattet af et opholdsforbud efter stk 1, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. Stk. 4. Opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom: Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvarende. Stk. 5. Den dømte kan 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen forlange; at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opholdsforbuddets oprethol-delse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere: $ 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse Afgørelsen træffes ved kendelse. Går afgørelsen ud på, at opholds-forbuddet helt eller delvis opretholdes; kan spørgsmålet på ny indbringes for retten; dog tidligst efter 2 års forløb_ Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tilladelser efter stk: 3, herunder om indgivelse af ansøgning vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser. Ide almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2017-18, tillæg A, lov- forslag nr. L 35, s. 3 ff) hedder det bl.a.= "2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Opholdsforbud 2.1.3. Den foreslåede ordning /- 11 - … 2.1.3.3. … … Anvendelsen af opholdsforbud efter den foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., for -udsætter herudover , at den dømte har tilknytning til en gruppe af personer , der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, og at overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Udtrykket ”gruppe af personer ” skal forstås i overensstemmelse med udtryk-kets anvendelse i straf felovens § 81 a. Som en gruppe anses derved ikke kun formaliserede grupper med en fast struktur og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted og navn eller lignende. Bestemmelsen omfatter og-så mere løse grupperinger , hvis gruppen dog virker med et fælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situationer , f.eks. at perso-nerne i gruppen som regel bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemte voldelige eller truende begivenheder , som indtræf fer. Det forudsættes i den forbindelse, at gruppen for at være omfattet af den fore-slåede bestemmelse ikke alene er opstået og fungerer i anledning af de forhold, der er til pådømmelse under den konkrete straf fesag. Personerne knyttet til den pågældende gruppe skal ”tilsammen stå bag omfat-tende og alvorlig kriminalitet ”. Dette vil omfatte tilfælde, hvor de personer , som har tilknytning til gruppen, samlet set er dømt for lovovertrædelser af en sådan grovhed eller i et sådant omfang eller antal, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for omfattende og alvorlig. Dette gælder , uanset om de enkelte lovovertrædelser er begået af en eller flere personer , som har til-knytning til gruppen. Ved vurderingen af, om de personer , som har tilknytning til gruppen, tilsam-men står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, vil der navnlig skulle lægges vægt på, om de pågældende er dømt for overtrædelser afstraf feloven, lov om euforiserende stof fer eller lov om våben og eksplosivstof fer. Øvrige lovover -trædelser vil dog efter omstændighederne også kunne tillægges vægt i denne vurdering. Der vil endvidere kunne lægges vægt på, om overtrædelserne har ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraf fe eller andre straf feretlige rets-følger af frihedsberøvende karakter . Det vil ligeledes skulle tillægges betyd-ning, hvor lang tid der er gået, siden forholdene blev begået. Hvis forholdene er begået af personer , der må anses for ledende eller toneangivende figurer inden for gruppen, vil dette ligeledes skulle tillægges betydelig vægt. Det er endvidere en betingelse for at give opholdsforbud efter den foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., at den dømte har ”tilknytning ” til den pågældende gruppe af personer . Begrebet ”tilknytning ” indebærer , at den pågældende skal have et tilhørsforhold til gruppen som sådan. Det blotte bekendtskab med enkeltperso-ner fra den pågældende gruppe falder således uden for den foreslåede bestem-melses anvendelsesområde. /- 12 - Opholdsforbud kan gives til personer , uanset om den pågældende i gruppens egen selvforståelse er fuldgyldigt medlem eller har status som f.eks.” pro-spect ”, ”supporter ”, ”hangaround ” eller ”probationary ”. Det afgørende er , at den dømte har den beskrevne tilknytning til gruppen. At en lovovertrædelse skal have ”relation til den dømtes tilknytning til grup-pen ” indebærer , at opholdsforbud ikke kan idømmes i sager , hvor lovovertræ-delsen ikke har nogen sammenhæng med den pågældendes tilknytning til grup-pen. Som mulige eksempler kan nævnes vold eller voldtægt, der eksempelvis er begået i et parforhold, uden at det har nogen sammenhæng med den dømtes tilknytning til den pågældende gruppe. 2.1.3.4. Et opholdsforbud indebærer , at den dømte ikke må færdes eller ophol-de sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder , hvor den pågældende lov-overtrædelse er begå et, eller hvor den gruppe af personer , som den domfældte er tilknyttet, opholder sig Udtrykket ”færdes eller opholde sig ” skal forstås på samme måde som i straf fe-lovens § 236, stk. 1, nr . 1, om opholdsforbud for navnlig visse seksualforbry-delser . Færden eller ophold omfatter således enhver fysisk tilstedeværelse in-den for det pågældende område, herunder at passere igennem området. Et op-holdsforbud vil således indebære, at den blotte tilstedeværelse i det pågældende område uden politiets tilladelse, jf. herom nedenfor pkt. 2.1.3.7, vil udgøre en overtrædelse, selv om der er tale om helt kortvarige ophold. Et opholdsforbud skal som udgangspunkt omfatte den eller de kommuner , hvor den pågældende lovovertrædelse er begået. Herudover kan der gives et op-holdsforbud i den eller de kommuner , hvor den gruppe af personer , jf. § 81 a eller det foreslåede § 79 a, stk. 1. 2. pkt., som den dømte er tilknyttet, opholder sig. I vurderingen af den nærmere afgrænsning af opholdsforbuddet, herunder om forbuddet skal omfatte mere end én kommune, f.eks. både den kommune, hvor forholdet er begået, og den kommune, hvor gruppen opholder sig, vil der navn-lig skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet. Der vil endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest ef fek-tivt forhindrer , at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter . Er der tale om mindre alvorlig kriminalitet, som f.eks. alene har givet anled-ning til en kortere ubetinget fængselsstraf, og vurderes et geografisk bredt fast-lagt forbud dermed ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet, kan opholdsforbuddet indskrænkes geografisk til et eller flere mindre områder , som ikke hindrer den dømtes sædvanlige ophold og færden de steder , hvor den dømte har sin bopæl og sine sædvanlige legitime gøremål, men som hindrer den dømte i at opholde sig og færdes, hvor den eller de pågældende lovover -trædelser er begået, og/eller hvor den gruppe af personer , som den dømte er til-knyttet, opholder sig. Den præcise afgrænsning af opholdsforbuddet vil i øvrigt afhænge af en kon-kret proportionalitetsvurdering. /- 13 - 2.1.3.5. Det foreslås, at opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra en-delig dom. Den tidsmæssige udstrækning af opholdsforbuddet vil skulle afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen. Opholdsforbuddets længde skal således af-spejle den begåede kriminalitet, herunder grovheden og omfanget af denne kriminalitet. Der bør herved lægges afgørende vægt på længden af den idømte straf eller karakteren af den foranstaltning mv ., som idømmes. Ved fængsel i indtil 1 år eller ved foranstaltninger efter straf felovens § 74 a forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 1 og 4 år . Ved fængsel i mere end 1 år , men ikke over 4 år , eller ved foranstaltninger ef-ter straf felovens §§ 68 og 69 forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 3 og 6 år . I sager , hvor den idømte fængselsstraf er på mere end 4 år , men ikke over 8 år , forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 5 og 8 år . Ved fængsel i 8 år eller derover eller ved forvaring efter straf felovens § 70 forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fast-sat til mellem 7 og 10 år . Fastsættelsen af længden af opholdsforbuddet vil i øvrigt bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det ovenfor anførte vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning (inden for den fastsatte ramme på 1 til 10 år), hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder . En person, der er idømt et opholdsforbud, kan ved en senere dom idømmes yderligere opholdsforbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Et sådant yder -ligere opholdsforbud får ligeledes virkning fra endelig dom, og der er ikke no-get til hinder for, at der er et geografisk og/eller tidsmæssigt overlap mellem flere idømte opholdsforbud. Det foreslås, at ved udståelse af fængselsstraf eller anden straf feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvarende. Ordningen indebærer , at et opholdsforbud forlænges i tid i den periode, hvor den dømte udstår den fængselsstraf eller anden straf feretlig retsfølge, som blev idømt sammen med opholdsforbuddet, samt forlænges i tid med den periode, hvor den dømte udstår øvrige fængselsstraf fe eller andre straf feretlige retsføl-ger af frihedsberøvende karakter , når udståelsen finder sted, mens et opholds-forbud har virkning. 2.1.3.6. Det foreslås, at den dømte 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen kan forlange, at anklagemyndigheden indbringer spør gsmålet om forbuddets opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justits-ministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. Ved vurderingen af, om forbuddet bør ophæves, vil der navnlig skulle lægges vægt på, om den dømte eksempelvis har gennemført et exit-forløb og har for -ladt det kriminelle miljø og i øvrigt ikke har begået ny kriminalitet. /- 14 - 2.1.3.7. Der kan være særlige tilfælde, hvor en person, der er idømt et opholds-forbud, har et særligt anerkendelsesværdigt formål med at færdes eller opholde sig i det område, som forbuddet vedrører . I visse tilfælde følger det af Danmarksinternationale forpligtelser , herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at der skal være mulighed for konkret at gøre undtagelse fra et idømt opholdsforbud, jf. nærme-re herom nedenfor pkt. 2.1.4. Det foreslås på den baggrund, at politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. Det foreslås endvidere, at justitsministeren ved en bekendtgø-relse fastsætter nærmere regler om sådanne tilladelser . … 2.1.4. For holdet til Den Eur opæiske Mennesker ettighedskonvention Efter artikel 2, stk. 1, i 4. T illægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettig- hedskonvention (EMRK) skal enhver , der lovligt befinder sig på en stats områ-de, have ret til inden for dette område at færdes frit og til frit at vælge sit op-holdssted. Denne ret er dog ikke absolut. Efter artikel 2, stk. 3, kan der gøres indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med loven og er nødven-digt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til den nati-onale sikkerhed eller den of fentlige tryghed, for at opretholde den of fentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædelighe-den eller for at beskytte andres rettigheder og friheder . Det foreslåede opholdsforbud indebærer et forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder i en periode fra 1 til 10 år reg-net fra endelig dom med forlængelse ved udståelse af fængselsstraf eller anden straf feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter . Opholdsforbuddet udgør dermed et indgreb i den dømtes ret til bevægelses- og opholdsfrihed. Opholdsforbuddet har til formål at styrke indsatsen mod rocker - og bandekri-minalitet ved at fjerne den pågældende fra det eller de områder , hvor personen har begået kriminalitet, eller hvor gruppen, som kriminaliteten er begået i til-knytning til, opholder sig. Opholdsforbuddet skal sikre, at den pågældende ikke efter løsladelse umiddelbart genoptager sin kriminelle tilværelse i tilknytning til gruppen i de områder , hvor den pågældende tidligere har begået kriminalitet, eller hvor gruppen holder til. Forslaget vil således varetage hensynene til den of fentlige tryghed, opretholdelse af den of fentlige orden, forebyggelse af for -brydelse og hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder . Justitsministeriet vurderer , at forslaget ikke går videre, end hvad der er nød-vendigt for at varetage de nævnte hensyn. Ministeriet har herved lagt vægt på, at opholdsforbuddet, herunder den tids-mæssige og geografiske udstrækning af forbuddet, idømmes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering, og at forbuddet idømmes som led i en straf-fedom for alvorlig kriminalitet, som har baggrund i en voldelig konflikt mellem grupper , eller for kriminalitet, som har relation til den pågældendes tilknytning til en gruppe, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Der gør sig i sådanne alvorlige sager om bl.a. rocker - og bandekriminalitet særligt /- 15 - tungtvejende hensyn gældende til at mindske risikoen for recidiv og negativ re- socialisering og til at beskytte omgivelserne mod de store gener , som kriminali-teten genererer . Der er herved lagt vægt på, at der er en direkte sammenhæng mellem forbuddets geografiske udstrækning og det eller de steder , hvor krimi-naliteten er begået, eller hvor den gruppe, som kriminaliteten har tilknytning til, opholder sig. Opholdsforbuddet må af samme årsag anses for egnet til at va-retage hensynene bag forbuddet, da den pågældende fjernes fra områderne. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at forbuddet ikke indskrænker den døm-tes bevægelses- og opholdsfrihed ud over i den eller de konkrete kommuner el-ler de byer eller bydele, som omfattes af opholdsforbuddet, og dermed mulig-heden for i øvrigt at opretholde et almindeligt liv . Ministeriet har desuden tillagt det vægt, at politiet kan meddele konkrete tilla-delser til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet, og at tilladelsesordningen forudsættes administreret således, at der træffes afgørelse om at meddele tilladelse, når Danmarks internationale forpligtelser , herunder EMRK, kræver dette, eller når det vil være nødvendigt, for at den dømte kan opfylde visse lovbestemte plig-ter . Der er også lagt vægt på, at den pågældende kan forlange nødvendigheden af forbuddets fortsatte opretholdelse indbragt for retten. Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at forslaget kan gennem-føres inden for rammerne af artikel 2 i 4. T illægsprotokol til EMRK. Et idømt opholdsforbud kan efter omstændighederne gribe ind i andre rettighe-der end bevægelses- og opholdsfriheden, som også er beskyttet af Danmarks internationale forpligtelser , herunder EMRK. Det kan bl.a. være adgangen til sundhedsydelser , som efter omstændighederne kan være beskyttet af EMRK artikel 2 eller artikel 8, retten til privat- og familieliv , som er beskyttet af EMRK artikel 8, og retten til forsamlings- og foreningsfrihed, som er beskyttet af EMRK artikel 1 1. Som anført ovenfor under pkt. 2.1.3.7 tager den foreslåe-de tilladelsesordning højde for , at der konkret kan foreligge sådanne tungtve-jende hensyn, at der skal meddeles tilladelse til, at den pågældende kan ophol-de sig i det område, som forbuddet vedrører . Tilladelsesordningen forudsættes som anført administreret således, at der træf fes afgørelse om at meddele tilla-delse, når Danmarks internationale forpligtelser , herunder EMRK, kræver det-te. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 79 a, stk. 3, om den foreslåede tilladelsesordning. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at opholdsforbuddet kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser , her-under EMRK. Det bemærkes i den sammenhæng, at Justitsministeriet ikke er bekendt med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om for -holdet mellem adgangen til at give opholdsforbud efter artikel 2 i 4. T illægs-protokol og retten til familieliv efter EMRK artikel 8 i en situation, hvor der gives et opholdsforbud for et område, hvor en person har bopæl sammen med sin familie.” /- 16 - Bemærkningerne til § 79 a i samme lovforslag indeholder en beskrivelse af betingelserne for at idømme opholdsforbud, som i det væsentlige svarer til beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger . Om opholdsforbuddet fremgår endvidere bl.a. (a.st., s. 16-19): ”Vurderingen af, om den dømte har tilknytning til gruppen i bestemmelsens forstand, beror i første række på et politifagligt skøn. I den forbindelse vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen er iagttaget i forbindelse med gruppens arrangementer eller har båret beklædning, udsmyk-ning eller lignende med symboler eller tekst med tilknytning til den pågælden-de gruppe. Der vil også kunne lægges vægt på, om personen i gentagne tilfælde er iagttaget sammen med andre personer tilknyttet gruppen. På samme måde vil eksempelvis tatoveringer og tilkendegivelser , herunder på sociale medier eller lignende, kunne indgå i vurderingen af den pågældendes tilknytning til grup-pen. Der vil endvidere kunne lægges vægt på eventuelt materiale tilhørende gruppen, f.eks. dokumenter , bøger , regnskaber , medlemslister , telefonlister , indbetalinger , fotos, videoer mv ., der viser , at personen har en tilknytning til den pågældende gruppe af personer . Herudover vil der også kunne lægges vægt på, om den pågældende er dømt for at have begået strafbare forhold sammen med andre personer tilknyttet gruppen. … Det er ikke muligt præcist at angive, hvornår en lovovertrædelse har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder af overtrædelsens karakter , hvor den er fo-retaget, og om den er begået sammen med andre, der har tilknytning til grup-pen. Det må antages, at der i mange tilfælde vil være tale om kriminalitet i form af or ganiseret hashhandel, besiddelse af våben, vidnetrusler , afpresning i form af beskyttelsespenge og personfarlig kriminalitet, herunder grov vold. … Et opholdsforbud indebærer efter den foreslåede § 79 a, stk. 2, at den dømte ik-ke må færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder , hvor den pågældende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer , jf. § 81 a eller § 79 a, stk. 1, 2. pkt., som den domfældte er tilknyttet, opholder sig. … Det er imidlertid ikke tilsigtet, at et opholdsforbud skal være til hinder for fær -den og ophold, der udelukkende skyldes nødsituationer , herunder den pågæl-dendes eller dennes nærmeste pårørendes akutte henvendelse til et hospital. Den pågældende vil straks skulle forlade området, når nødsituationen er afslut-tet. Forsat færden eller ophold efter dette tidspunkt vil være en overtrædelse af opholdsforbuddet. Et opholdsforbud vil indebære et forbud mod at bosætte sig i det område, der er omfattet af forbuddet. Opholdsforbuddet vil således i praksis indebære et på-bud til den pågældende om at bosætte sig uden for det område, som opholds- /- 17 - forbuddet omfatter . Dette gælder dog ikke, hvis der undtagelsesvist er grundlag for at meddele tilladelse efter den foreslåede § 79 a, stk. 3, jf. herom nedenfor . Et opholdsforbud skal som udgangspunkt omfatte den eller de kommuner , hvor den pågældende lovovertrædelse er begået. Herudover kan der gives et op-holdsforbud i den eller de kommuner , hvor den gruppe af personer , jf. § 81 a eller det foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., som den dømte er tilknyttet, opholder sig. Det vil navnlig bero på et politifagligt skøn, hvor en gruppe af personer anses for at opholde sig. I den forbindelse vil der bl.a. kunne lægges vægt på politiets observationer , ransagninger , afhøringer mv . Det er ikke kun gruppens formelle opholdssted i form af et klubhus mv ., der skal anses som gruppens opholdssted. Også steder eller områder , hvor gruppen i praksis samles og f.eks. udøver ne-gativ påvirkning, herunder i form af kriminalitet, vil skulle anses som gruppens opholdssted. I vurderingen af den nærmere afgrænsning af opholdsforbuddet, herunder om forbuddet skal omfatte mere end én kommune, f.eks. både den kommune, hvor forholdet er begået, og den kommune, hvor gruppen opholder sig, vil der navn-lig skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet, herunder om den begåede kriminalitet har forbindelse til en kon-flikt mellem forskellige grupper , f.eks. hvor der bliver kæmpet om territoriet i forhold til hashhandel. Der vil endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest ef fek-tivt forhindrer , at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter . Hvis der er tale om en geografisk stor kommune med en eller flere større byer eller en kommune, der hovedsageligt består af tæt bebyggede områder , og hvor det er tydeligt, at den pågældendes kriminalitet og/eller gruppe hører til i en be-stemt by eller bydel, kan retten i stedet for hele kommunen begrænse opholds-forbuddet til alene en eller flere byer eller bydele, hvis en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet. Der kan endvidere gives et opholdsforbud, der alene omfatter dele af to kommuner , hvis f.eks. gruppen opholder sig omkring og eventuelt på begge sider af kom-munegrænsen. Hvis der er tale om en geografisk stor kommune med en eller flere større byer eller en kommune, der hovedsageligt består af tæt bebyggede områder , og hvor det er tydeligt, at den pågældendes kriminalitet og/eller gruppe hører til i en be-stemt by eller bydel, kan retten i stedet for hele kommunen begrænse opholds-forbuddet til alene en eller flere byer eller bydele, hvis en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet. Der kan endvidere gives et opholdsforbud, der alene omfatter dele af to kommuner , hvis f.eks. gruppen opholder sig omkring og eventuelt på begge sider af kom-munegrænsen. … Det foreslås i § 79 a, stk. 3, at politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et forbud efter stk. 1, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. T illadelsesordningen indebærer , at den pågældende på /- 18 - forhånd og på eget initiativ skal søge om tilladelse, og at den pågældende ikke lovligt kan færdes i et område omfattet af et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse, før der eventuelt måtte være meddelt en sådan tilladelse. T illa-delsesordningen forudsættes administreret restriktivt, således at der som ud-gangspunkt kun meddeles tilladelse, når Danmarks internationale forpligtelser , herunder EMRK, kræver dette, eller når det vil være nødvendigt, for at den dømte kan opfylde visse lovbestemte pligter , jf. i øvrigt herom nedenfor . … Hensynet til den dømtes privat- og familieliv vil i visse tilfælde også kunne ud-gøre en særlig grund i bestemmelsens forstand. Der vil f.eks. kunne være tale om enkeltstående eller sjældent forekommende begivenheder af særlig betyd-ning vedrørende de nærmeste pårørende som f.eks. begravelse, alvorlig syg-dom eller tilstedeværelse i forbindelse med en ægtefælles, samlevers eller kæ-restes fødsel af et fælles barn. V ed nærmeste pårørende forstås normalt perso-nens ægtefælle, faste samlevende, forældre, børn og søskende. Omvendt vil deltagelse i mere almindeligt eller hyppigt forekommende familiebegivenheder som f.eks. fødselsdage, højtider eller uformelle sammenkomster mv . som det klare udgangspunkt ikke udgøre en særlig grund i bestemmelsens forstand. Som anført ovenfor vil et opholdsforbud i de tilfælde, hvor den pågældende forud for dommen måtte være bosat i det område, som et opholdsforbud omfat-ter , i praksis indebære et påbud til den pågældende om at flytte uden for det område, som opholdsforbuddet omfatter . Hvor den pågældende bor alene eller sammen med personer , som ikke er den pågældendes nærmeste pårørende, vil hensynet til at undgå recidiv og hensynet til omgivelserne, hvor kriminaliteten er begået, efter Justitsministeriets opfat-telse som det klare udgangspunkt vægte højere end den pågældendes mulighed for at opretholde sin bopæl i et område, som er omfattet af et opholdsforbud. Der vil derfor som det klare udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse til ophold i egen bolig i disse tilfælde. Hvor den pågældende har bopæl sammen med sine nærmeste pårørende, skal der foretages en afvejning af hensynet til familielivet over for hensynet til ka-rakteren og grovheden af den kriminalitet, som har begrundet opholdsforbud-det, samt risikoen for recidiv . Der vil også skulle lægges betydelig vægt på, om opretholdelse af bopælen kan ske, uden at den pågældende vil komme til at op-holde sig i det specifikke område inden for opholdsforbuddets anvendelsesom-råde, hvor gruppen af personer , som den pågældende er tilknyttet, opholder sig. Hvis opretholdelse af bopælen indebærer , at den pågældende vil komme til at opholde sig i netop det område, vil det med betydelig vægt tale for , at bopælen ikke kan opretholdes. Det vil bl.a. også være relevant at lægge vægt på, hvor lang tid husstanden har været etableret, hvorvidt en ægtefælle eller samlever havde kendskab til kriminalitet, der var begået forud for etableringen af forhol-det, hvorvidt der er hjemmeboende børn og i givet fald deres alder samt børne-nes bedste interesser og velbefindende. Udøver den pågældende således et fa-milieliv med en samlever eller ægtefælle med fælles mindre, hjemmeboende børn vil dette være forhold, som med betydelig vægt taler for , at der meddeles tilladelse med henvisning til EMRK artikel 8. I sådanne situationer vil der så-ledes skulle meddeles tilladelse, medmindre særdeles tungtvejende hensyn taler herimod. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pågældende er dømt for meget alvorlig kriminalitet (feks. drab) og samtidig har opretholdt kontakten til sin gruppering: Hvis de ovennævnte familiemæssige forhold er til stede på tidspunktet for domsafsigelsen; kan retten også, ved idømmelse af en kortere ubetinget fæng-selsstraf, tage hensyn hertil ved fastsættelsen af den geografiske udstrækning af opholdsforbuddet; således at den dømte kan opholde sig i og omkring bopælen. Hvis der derimod er tale om idømmelse af en længerevarende fængselsstraf, bør retten ikke tage et sådant hensyn; idet de familiemæssige forhold vil kunne ændre sig i løbet af den periode, hvor den pågældende afsoner fængselsstraf-fen; og forholdet bør derfor reguleres gennem konkrete tilladelser: 99 Landsrettens begrundelse og resultat Skyldspørgsmål Tiltalte har erkendt, at han i tiltaleperioden solgte hash fra informationsskuret på Christia-nia, men har bestridt at han solgte hash i forening med andre som led i den organiserede hashhandel på Christiania. Af fotos 0g videooptagelser af handler fra informationsskuret fremgår bla , at tiltalte sjæl- dent var alene om handlerne; at såvel tiltalte som andre sælgere hentede hash fra et lager i en busk over for informationsskuret, 0g at tiltalte 0g øvrige sælgere udvekslede både hash 0g penge. I informationsskuret fandt politiet vagtplaner med opdeling af dagen i tre tidsin - tervaller 0g med angivelse af tiltaltes <anonym>Kaldenavn</anonym> Ifølge de afgivne forklaringer fra polititjenestemændene anser politiet på baggrund af flere kildeefterretninger tiltalte for at være ejer af <anonym>Hashbod nr</anonym> på Christiania; og tiltalte er i lighed med flere af de øvrige sæl-gere fra informationsskuret tidligere straffet for salg af hash som led i den organiserede hashhandel på Christiania. På denne baggrund og efter de af polititjenestemændene i øvrigt afgivne forklaringer om den organiserede hashhandel på Christiania finder landsretten det bevist; at tiltaltes salg af hash skete i forening med andre sælgere 0g som led i den organiserede hashhandel på Christiania. Tiltalte er derfor også strafferetlig ansvarlig for de hashhandler; som andre sælgere foretog i samme tidsrum; som han selv solgte hash i Efter de foreliggende oplysninger sammenholdt med de af politiassistenterne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> afgivne forklaringer må det endvidere lægges til grund; at politiet i tiltaleperioden registrerede i alt 8.835 hashhandler fra informationsskuret og fore-tog 95 stikprøver heraf ved at kontrolstandse købere efter forud fastlagte kriterier; som /- 20 - skulle sikre et repræsentativt udsnit af de gennemførte handler . Kontrolstandsningerne blev foretaget til brug for en beregning af den gennemsnitlige mængde hash pr . handel. Bereg- ningen viste, at der i gennemsnit blev solgt 4,42 gram hash pr . handel. Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Straf Straf fen nedsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder , jf. lov om euforiserende stof fer, § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stof fer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr . 59 (tidl. de i byrettens dom angivne bestemmelser). Konfiskation Efter sagens udfald, politiets oplysninger om salgsprisen for hash og en antaget fortjeneste på 10% pr . person tiltrædes byrettens bestemmelse om, at der hos tiltalte konfiskeres 26.653 kr ., jf. straf felovens § 75, stk. 1. Opholdsforbud Betingelserne i § 79 a, stk. 1, 2. pkt. Efter straf felovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., kan den, som idømmes ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af bl.a. lov om euforiserende stof fer, og som har tilknytning til en gruppe personer , der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, ved dommen gives opholdsforbud, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen. Det er et krav i lovforarbejderne, at den lovovertrædelse, der er omfattet af § 79 a, stk. 1, 2. pkt., i sig selv ville have medført en ubetinget frihedsstraf af mindst 3 måneders varighed, hvilket krav er opfyldt i denne sag. Efter de foreliggende oplysninger om den or ganiserede hashhandel på Christiania, herun-der de af polititjenestemændene afgivne forklaringer herom, lægger landsretten til grund, at der inden for et afgrænset område på Christiania, som benævnes ”Green Light District ”, og som er beliggende omkring ”Pusherstreet ”, i en årrække har været og fortsat bliver solgt cannabisholdige produkter fra hashboder . Der er 35 hashboder , og adgangen til at eje en bod er forbeholdt christianitter . De ledende aktører i den or ganiserede hashhandel på Chri-stiania udgøres af ejerne af boderne og betroede medarbejder , som i mange år mere eller mindre har været de samme personer . Antallet af boder har stort set været det samme gen- nem de seneste år, ligesom personalet i boderne; der er tildelt forskellige roller som feks. sælger; "pengemand og "løber 99 med visse udskiftninger også har været det samme. De ledende aktører afholder jævnligt "fittermøder hvor de drøfter og aftaler fælles retnings - linjer, herunder om hashbodernes placering og udformning, åbningstider; prissætning; for-bud mod salg afhårde stoffer og organisering af vagtvirksomhed. Det er udelukkende per-soner med tilknytning til de ledende aktører; som på Christiania kan sælge cannabisholdige produkter eller på anden vis tage del heri. Landsretten lægger endvidere til grund, at hashhandlen; som efter den delvise nedlukning af Christiania grundet Covid-19 foregik fra informationsskuret ved Grå Hal, primært blev foretaget af ejerne af hashboderne; hvoraf mange ligesom tiltalte tidligere er straffet for salg af hash som led i den organiserede hashhandel på Christiania, herunder i forbindelse med 'Operation Nordlys I forbindelse med "Operation Nordlys blev tiltalte ved Østre Landsrets ankedom af 18. april 2016 idømt fængsel i 2 år og 6 måneder bl.a. for i en periode på ca. 6 måneder i 2013 som fast tilknyttet <anonym>Hashbod nr.</anonym> som sælger at have solgt ikke under 83 kg hash og hashpro-dukter som led i den organiserede hashhandel på Christiania. Landsretten finder det på denne baggrund bevist; at det er en gruppe af personer; som til- sammen står bag den organiserede hashhandel på Christiania; at tiltalte har tilknytning til denne gruppe, og at hans kriminalitet i nærværende sag har relation til hans tilknytning til gruppen. Landsretten finder herefter; at betingelserne i straffelovens $ 79 a, stk. 1, 2 pkt, for at idømme ham opholdsforbud er opfyldt. Den geografiske 0g tidsmæssige udstrækning af opholdsforbuddet Efter $ 79 a, stk. 2, kan et opholdsforbud omfatte forbud mod at færdes 0g opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer; som den domfældte er tilknyttet; opholder sig. Efter lov- forarbejderne er udgangspunktet, at et opholdsforbud skal omfatte den kommune, hvor lovovertrædelsen er begået. I en kommune med tæt bebyggede områder kan et opholdsfor - bud dog begrænses til en eller flere bydele; hvor det er tydeligt; at den pågældende krimi- nalitet eller gruppe hører til, og hvor en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet. I praksis vil et opholdsforbud kunne indebære et påbud til pågældende om at flytte uden for det område; som opholdsforbuddet omfatter Hvor den pågældende ikke bor sammen med sine nærmeste pårørende, vil hensynet til at undgå recidiv og hensynet til omgivelserne; hvor kriminaliteten er begået, efter lovforar- bejderne som det klare udgangspunkt vægte højere end den pågældendes mulighed for at opretholde sin bopæl i et område, som er omfattet af opholdsforbuddet, Den præcise af- grænsning af opholdsforbuddet; herunder dets geografiske 0g tidsmæssige udstrækning; vil i øvrigt afhænge af en konkret proportionalitetsvurdering, hvor der navnlig lægges vægt på karakteren; omfanget og grovheden af den aktuelle kriminalitet 0g eventuel tidligere rele-vant kriminalitet. Tiltalte er nu idømt fængsel i 1 år og 6 måneder ved at have solgt ca. 8 kg hash på Christi- ania som led i den organiserede hashhandel på stedet. Som nævnt er tiltalte ved Østre Landsrets ankedom af 18. april 2016 straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder for i betyde- ligt omfang at have begået tilsvarende grov kriminalitet. Tiltalte har under afsoningen af sidstnævnte dom gennemført kokkeuddannelsens grundforløb; og efterfølgende har han været 1 virksomhedspraktik som bygningsmaler. Han har to børn på 170g 19 år, som bor hos deres mor på <anonym>Område 1</anonym> Han har i adskillige år boet på Christiania i <anonym>Område 2</anonym> som efter de foreliggende oplysninger udgør en ikke ubetydelig del af narkotikamiljøet på Christiania, 0g som ligger inden for det område; som der er spørgsmål om at forbyde ham at færdes eller opholde sig i. Et sådant opholdsforbud vil derfor i praksis indebære; at han ikke kan opretholde sin bopæl. Formålet med opholdsforbuddet er som nævnt at forebygge; at tiltalte efter sin løsladelse genoptager sine kriminelle aktiviteter i tilknytning til gruppen af personer; der tilsammen står bag den organiserede hashhandel på Christiania. Under hensyn hertil og til, at <anonym>Område 2</anonym> udgør en ikke ubetydelig del af narkotikamiljøet på Christiania; og til at tiltalte tidlige-re er straffet for i betydeligt omfang at have begået tilsvarende grov kriminalitet; finder landsretten ud fra en konkret proportionalitetsvurdering, at opholdsforbuddet skal afgræn-ses i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand som anført nedenfor; også selv om det indebærer; at tiltalte ikke kan opretholde sin bopæl. Et opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom; jf. $ 79 a, stk. 4_ Efter lovforarbejderne forudsættes opholdsforbuddet ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, som udgangspunkt fastsat til mellem 3 og 6 år Under hensyn hertil og henset til længden af den idømte fængselsstraf finder landsretten; at opholdsforbuddet passende kan fastsættes til 4 år fra endelig dom. I øvrigt stadfæstes dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer; at <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder; 0g at <anonym>Tiltalte</anonym> i4 år fra endelig dom idømmes et opholdsforbud mod at færdes 0g opholde sig på Christiania 0g i området omkring Christiania afgrænset af Overgaden Oven Vandet Bodenhoffs Plads " Prinsessegade (strækningen mellem Bo-denhoffs Plads og Refshalevej) ~ Refshalevej - Forlandet Norddyssen Midtdyssen ~ Syddyssen Kløvermarksvej Vermlandsgade 2 Christmas Møllers Plads Torvegade. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten:.	62,614	62,749
3161	Tiltale efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, § 181, stk. 1, jf. § 21, og § 237, jf. § 21. Påstand om konfiskation	Appelleret	Straffesag	Retten i Randers	SS-2826/2022-RAN	Nævningesag	1. instans	1306/23	Almenskadelige handlinger; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			4200-73112-00001-22		Dom i nævningesag om drabsforsøg, grov vold og brandstiftelse Et nævningeting ved Retten i Randers har den 3. februar 2023 idømt en 52- årig kvinde fængsel i 6 år og 6 måneder for drabsforsøg og grov vold mod sin far og forsøg på brandstiftelse. Sagsnummer: SS 2826/2022 Sagen angik 3 forhold, og tiltalte blev fundet skyldig i alle 3 forhold. Det første forhold fra 24. maj 2019 vedrørte grov vold og forsøg på grov vold ved tre kast med genstande mod faren, hvoraf den ene ramte ham i hovedet. Tiltalte havde delvist erkendt forholdet, men påstod sig frifundet som følge af nødværge. 3 dommere og 4 nævninge stemte for at finde tiltalte skyldig, mens 2 nævninge stemte for at frifinde tiltalte med henvisning til nødværge. Det andet forhold fra 17. november 2021 vedrørte tiltaltes forsøg på brandstiftelse ved i sin lejlighed at have sat ild til garn med det formål at anstifte en ildebrand. Den blev dog afværget ved, at politiet kom til stede og fik slukket ilden. Alle dommere og nævninge stemte for at finde tiltalte skyldig. Det tredje forhold fra 3. januar 2022, som var sagens hovedforhold, vedrørte tiltaltes forsøg på at slå sin far ihjel i forbindelse med, at hun stak en kniv i halsen på ham. Tiltalte forklarede, at hun ikke kunne huske noget fra episoden, idet hun havde drukket alkohol. Alle dommere og nævninge stemte for at finde tiltalte skyldig. Der blev foruden knivstikket og farens forklaring navnlig lagt vægt på indholdet af et alarmopkald til politiet under episoden og tiltaltes udtalelser i alarmopkaldet og efterfølgende til politiet om, at hun ville slå sin far ihjel. Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år og 6 måneder, efter at der var afgivet 10 stemmer for denne straf og 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år. Tiltalte ankede dommen til landsretten.		1,815	0
3162	Byrettens dom om klageberettigelse i relation til planloven stadfæstes	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-634/2019-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1481/23	Forvaltningssag; Planlægning og byggeregulering (herunder veje);		Appelindstævnte - Planklagenævnet; Dommer - Eva Staal; Dommer - Hanne Harritz Pedersen; Dommer - Jens Røn; Advokat - Britta Moll Bown; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		100.000,00 kr.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 26. juni 2020 Sag BS-634/2019-VLR (1. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Flemming Elbæk) mod Planklagenævnet (advokat Britta Moll Bown) Retten i Hjørring har den 11. december 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 19930/2018-HJO). Landsdommerne Hanne Harritz Pedersen, Eva Staal og Jens Røn har deltaget i ankesagens afgørelse. Ankesagen er behandlet på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 387, stk. 1. Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at Planklagenævnets afgørelse af 24. april 2018, j.nr. NMK-33-04539, hjemvises til fornyet behandling. Indstævnte, Planklagenævnet, har påstået dommen stadfæstet. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. 2 Appellant, tidligere Sagsøger har yderligere anført, at hun også er klageberettiget som følge af hensynet til investeringssikkerhed. Planlovens detailhandelsregler har bl.a. til formål at fremme private investeringer i bymidten og sikre en øget grad af inve-steringssikkerhed. En plan, som påvirker detailhandlen i bymidten som i nær- værende sag, indebærer derfor, at beboere og erhvervsdrivende i bymidten er klageberettigede, og kravet om tilknytning til planområdet forudsætter ikke, at der udøves detailhandel eller en bestemt aktivitet fra de berørte ejendomme. Kredsen af klageberettigede skal afgrænses i overensstemmelse med Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, hvorefter medlemmer af den berørte offentlig-hed, som har en tilstrækkelig interesse, skal sikres adgang til at få prøvet en af-gørelse på miljøområdet. Appellant, tidligere Sagsøger har i vid udstrækning deltaget aktivt i planprocessen forud for kommunens vedtagelse af planerne og har været så involveret, at hun er en del af den berørte offentlighed med klageadgang. Det skal også indgå i vurderingen, at kommuneplanens detailhandelsstruktur æn-dres. Klageadgang efter planlovens § 59 forudsætter ikke, at klageren har en væsentlig individuel interesse i sagen, svarende til de almindelige partsbetin-gelser, når det drejer sig om klager over lokal- og kommuneplaner. Planklagenævnet har heroverfor anført, at klagen til nævnet var indgivet af Appellant, tidligere Sagsøger som privatperson og ikke på vegne af selskaberne. Hensynet til investeringssikkerhed adskiller sig ikke væsentligt fra hensynet til øget kon-kurrence, og de konkrete investeringer i ejendomme i By giver ikke Appellant, tidligere Sagsøger en forventning om en bestemt fremtidig planlægning til butiksfor-mål. Det er ikke afgørende for spørgsmålet om klageberettigelse, om en borger har deltaget aktivt i tilblivelsen af plangrundlaget, og Århus- konventionen fø-rer ikke til, at Appellant, tidligere Sagsøger er klageberettiget. Den berørte offentlighed, her-under de personer, virksomheder og lokale foreninger, som er tilstrækkeligt be-rørt af planerne, har haft mulighed for at klage. Det forhold, at planområdet ændres fra erhverv til lokalcenter, medfører heller ikke, at Appellant, tidligere Sagsøger er klageberettiget. Efter afgørelsen i denne sag har nævnet ændret praksis, således at der alene stilles krav om, at en klager har en væsentlig interesse i sager som nærværende. Dette fører imidlertid ikke til en anden vurdering af denne sag, hvor Appellant, tidligere Sagsøger ikke i planlovens forstand har en væsentlig interesse i lo-kalplanen. Landsrettens begrundelse og resultat Efter planlovens § 59, stk. 1, er erhvervsministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald klageberettigede. Som anført i Planklagenævnets afgørelse anses en ganske vid personkreds for at være klageberettigede i sager om tilvejebringelse af planer og i sager om lokal- planpligt. Dette må ses i sammenhæng med det centrale hensyn i planloven om inddragelse af offentligheden i planprocessen, jf. planlovens § 1, stk. 2, nr. 6. 3 En tilknytning til det pågældende lokalområde som f.eks. grundejer, beboer el-ler erhvervsdrivende anses normalt for tilstrækkeligt til, at den pågældende er klageberettiget. Hvis en klager ikke bor eller er erhvervsdrivende inden for planområdet, må der foretages en konkret vurdering af den enkelte sag, hvor bl.a. afstanden til klagerens ejendom mv. og tilknytningen til planområdet i øv-rigt indgår i vurderingen. En ideel interesse i overholdelse af planloven indebæ-rer ikke, at en klager kan anses for klageberettiget. Det er oplyst, at Planklagenævnet efter afgørelsen i denne sag har ændret prak-sis, således at der alene stilles krav om, at klager har en væsentlig interesse i sa-gen og ikke en væsentlig individuel interesse. Kommuneplantillægget og lokalplanen, som denne sag angår, indebærer, at der i By udlægges et nyt rammeområde, hvor den overordnede anvendelse er udlagt til lokalcenter, og at der inden for området må etableres bebyggelse til én dagligvarebutik. Appellant, tidligere Sagsøger er ikke grundejer, beboer eller erhvervsdrivende i det lokal-område, som planerne vedrører. Spørgsmålet er herefter, om Appellant, tidligere Sagsøger efter en samlet konkret vurdering i øvrigt må anses for at have en retlig interes-se i planerne, således at hun må anses for klageberettiget. Appellant, tidligere Sagsøger bor ca. 2 km i fugleflugtslinje fra planområdet. Som beboer i By kan hun ikke anses for at være berørt af planerne på en måde, som adskil-ler sig væsentligt fra påvirkningen for et meget betydeligt antal beboere og der-med en meget vid kreds af borgere i området. Appellant, tidligere Sagsøger er direktør og eneanpartshaver i selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2, som udlejer ejendomme til boliger og erhverv i By. Selskaberne driver efter det oplyste ikke virksomhed med dagligvare-handel eller lignende. Efter det oplyste ejer det sidstnævnte selskab tre ejendomme med bolig- og er- hvervslejemål, som ligger ca. 1,5 og 1,7 km i fugleflugtslinje fra lokalplanområ- det. Selskabet ejer endvidere ejendommenAdresse 1 i By, der er udlejet til dagligvarekæden REMA 1000. Denne ejendom ligger ca. 760 meter i fugleflugtslinje fra lokalplanområdet. Appellant, tidligere Sagsøger indgår efter det oplyste ikke i ejerkredsen eller ledelsen af REMA1000-butikken, som drives i de udleje-de lokaler. Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at hun har klaget som privatperson og ikke på vegne af selskaberne, da det er hende, som gerne vil klage. Dette udelukker dog ikke, at det kan indgå i den samlede vurdering af spørgsmålet om klageberetti- 4 gelse, at Appellant, tidligere Sagsøger som eneanpartshaver har en væsentlig interesse i sel-skaberne og deres aktiviteter. Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal hver part, inden for rammerne af dens nationale lovgivning, sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed som har tilstrækkelig interesse, har adgang til klage og domstolsprøvelse. Efter bestemmelsen fastsættes det i overensstemmelse med kravene i national ret, hvad der udgør tilstrækkelig interesse. Ved lov nr. 447 af 31. maj 2000 blev der med henblik på at gennemføre Århus-konventionen i dansk ret indsat en be-stemmelse i planlovens § 59, stk. 2, om klageadgang for visse landsdækkende foreninger mv. Der blev ikke i øvrigt ændret i reglerne om klageadgang efter planloven, jf. herved også lovforslag nr. L 170 af 20. januar 2000, de almindelige bemærkninger pkt. 3.6. Det, der er anført af Appellant, tidligere Sagsøger om Århus-konventionen, kan på denne baggrund ikke i sig selv føre til, at hun kan anses for klageberettiget i nærvæ-rende sag. Det forhold, at hun har deltaget aktivt i processen forud for kommu-nens endelige vedtagelse af planerne, indebærer heller ikke i sig selv, at hun kan anses for klageberettiget. Efter det ovenfor anførte og efter sagens oplysninger i øvrigt finder landsretten efter en samlet vurdering, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke kan anses for at have en så-dan væsentlig interesse i planerne, at hun efter planlovens § 59, stk. 1, har en retlig interesse i sagens udfald. Appellant, tidligere Sagsøger er dermed ikke klageberetti-get, og landsretten stadfæster herefter dommen. Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Planklagenævnet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der taget hensyn til sagens omfang og karakter, og at ankesagen har været behandlet på skriftligt grundlag. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 35.000 kr. til Planklagenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 26. juni 2020 Sag BS-634/2019-VLR (1. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Flemming Elbæk) mod Planklagenævnet (advokat Britta Moll Bown) Retten i Hjørring har den 11. december 2018 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 19930/2018-HJO). Landsdommerne Hanne Harritz Pedersen, Eva Staal og Jens Røn har deltaget i ankesagens afgørelse. Ankesagen er behandlet på skriftligt grundlag; jf. retsplejelovens 8 387, stk 1. Påstande <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har gentaget sin påstand for byretten om, at Planklagenævnets afgørelse af 24. april 2018,j.nr NMK-33-04539, hjemvises til fornyet behandling. Indstævnte; Planklagenævnet; har påstået dommen stadfæstet. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. 2 <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har yderligere anført; at hun også er klageberettiget som følge af hensynet til investeringssikkerhed. Planlovens detailhandelsregler har bl.a. til formål at fremme private investeringer i bymidten 0g sikre en øget grad af inve-steringssikkerhed. En plan; som påvirker detailhandlen i bymidten som i nær- værende sag, indebærer derfor; at beboere og erhvervsdrivende i bymidten er klageberettigede, og kravet om tilknytning til planområdet forudsætter ikke; at der udøves detailhandel eller en bestemt aktivitet fra de berørte ejendomme Kredsen af klageberettigede skal afgrænses i overensstemmelse med Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, hvorefter medlemmer af den berørte offentlig-hed, som har en tilstrækkelig interesse; skal sikres adgang til at få prøvet en af-gørelse på miljøområdet. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har i vid udstrækning deltaget aktivt i planprocessen forud for kommunens vedtagelse af planerne og har været så involveret;, at hun er en del af den berørte offentlighed med klageadgang. Det skal også indgå i vurderingen; at kommuneplanens detailhandelsstruktur æn-dres. Klageadgang efter planlovens 8 59 forudsætter ikke; at klageren har en væsentlig individuel interesse i sagen; svarende til de almindelige partsbetin-gelser; når det drejer sig om klager over lokal- og kommuneplaner: Planklagenævnet har heroverfor anført; at klagen til nævnet var indgivet af <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> som privatperson og ikke på vegne af selskaberne. Hensynet til investeringssikkerhed adskiller sig ikke væsentligt fra hensynet til øget kon-kurrence, 0g de konkrete investeringer i ejendomme i <anonym>By</anonym> giver ikke <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> en forventning om en bestemt fremtidig planlægning til butiksfor-mål. Det er ikke afgørende for spørgsmålet om klageberettigelse; om en borger har deltaget aktivt i tilblivelsen af plangrundlaget; og Århus - konventionen fø-rer ikke til, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er klageberettiget. Den berørte offentlighed, her-under de personer; virksomheder og lokale foreninger; som er tilstrækkeligt be-rørt af planerne, har haft mulighed for at klage. Det forhold, at planområdet ændres fra erhverv til lokalcenter; medfører heller ikke; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er klageberettiget. Efter afgørelsen i denne sag har nævnet ændret praksis, således at der alene stilles krav om; at en klager har en væsentlig interesse i sager som nærværende. Dette fører imidlertid ikke til en anden vurdering af denne sag, hvor <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> ikke i planlovens forstand har en væsentlig interesse i lo-kalplanen. Landsrettens begrundelse og resultat Efter planlovens $ 59, stk. 1, er erhvervsministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald klageberettigede. Som anført i Planklagenævnets afgørelse anses en ganske vid personkreds for at være klageberettigede i sager om tilvejebringelse af planer og i sager om lokal- planpligt. Dette må ses i sammenhæng med det centrale hensyn i planloven om inddragelse af offentligheden i planprocessen; jf. planlovens $ 1, stk. 2, nr: 6. 3 En tilknytning til det pågældende lokalområde som feks. grundejer; beboer el-ler erhvervsdrivende anses normalt for tilstrækkeligt til, at den pågældende er klageberettiget. Hvis en klager ikke bor eller er erhvervsdrivende inden for planområdet, må der foretages en konkret vurdering af den enkelte sag hvor bla. afstanden til klagerens ejendom mv. og tilknytningen til planområdet i øv-rigt indgår i vurderingen. En ideel interesse i overholdelse af planloven indebæ-rer ikke; at en klager kan anses for klageberettiget. Det er oplyst; at Planklagenævnet efter afgørelsen i denne sag har ændret prak-sis, således at der alene stilles krav om, at klager har en væsentlig interesse i sa-gen og ikke en væsentlig individuel interesse. Kommuneplantillægget og lokalplanen; som denne sag angår, indebærer; at der i <anonym>By</anonym> udlægges et nyt rammeområde; hvor den overordnede anvendelse er udlagt til lokalcenter; 0g at der inden for området må etableres bebyggelse til én dagligvarebutik <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er ikke grundejer; beboer eller erhvervsdrivende i det lokal-område; som planerne vedrører:. Spørgsmålet er herefter; om <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> efter en samlet konkret vurdering i øvrigt må anses for at have en retlig interes-se i planerne, således at hun må anses for klageberettiget. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> bor ca. 2 km i fugleflugtslinje fra planområdet. Som beboer i <anonym>By</anonym> kan hun ikke anses for at være berørt af planerne på en måde, som adskil-ler sig væsentligt fra påvirkningen for et meget betydeligt antal beboere 0g der-med en meget vid kreds af borgere i området. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er direktør 0g eneanpartshaver i selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> som udlejer ejendomme til boliger 0g erhverv i <anonym>By</anonym> Selskaberne driver efter det oplyste ikke virksomhed med dagligvare-handel eller lignende. Efter det oplyste ejer det sidstnævnte selskab tre ejendomme med bolig - 0g er - hvervslejemål, som ligger ca. 1,5 0g 1,7 km i fugleflugtslinje fra lokalplanområ - det. Selskabet ejer endvidere ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>By</anonym> der er udlejet til dagligvarekæden REMA 1000. Denne ejendom ligger ca. 760 meter i fugleflugtslinje fra lokalplanområdet. <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> indgår efter det oplyste ikke i ejerkredsen eller ledelsen af REMAIOOO-butikken; som drives i de udleje-de lokaler <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har forklaret, at hun har klaget som privatperson og ikke på vegne af selskaberne, da det er hende, som gerne vil klage. Dette udelukker dog ikke; at det kan indgå i den samlede vurdering af spørgsmålet om klageberetti - 4 gelse, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> som eneanpartshaver har en væsentlig interesse i sel-skaberne og deres aktiviteter Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal hver part; inden for rammerne af dens nationale lovgivning sikre; at medlemmer af den berørte offentlighed som har tilstrækkelig interesse; har adgang til klage og domstolsprøvelse. Efter bestemmelsen fastsættes det i overensstemmelse med kravene i national ret, hvad der udgør tilstrækkelig interesse. Ved lov nr: 447 af 31.maj 2000 blev der med henblik på at gennemføre Århus-konventionen i dansk ret indsat en be-stemmelse i planlovens $ 59, stk. 2, om klageadgang for visse landsdækkende foreninger mv. Der blev ikke i øvrigt ændret i reglerne om klageadgang efter planloven; jf. herved også lovforslag nr. L 170 af 20.januar 2000, de almindelige bemærkninger pkt. 3.6. Det, der er anført af <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> om Århus-konventionen;, kan på denne baggrund ikke i sig selv føre til, at hun kan anses for klageberettiget i nærvæ-rende sag. Det forhold, at hun har deltaget aktivt i processen forud for kommu-nens endelige vedtagelse af planerne, indebærer heller ikke i sig selv; at hun kan anses for klageberettiget. Efter det ovenfor anførte og efter sagens oplysninger i øvrigt finder landsretten efter en samlet vurdering at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke kan anses for at have en så-dan væsentlig interesse i planerne, at hun efter planlovens $ 59, stk. 1, har en retlig interesse i sagens udfald. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er dermed ikke klageberetti-get; og landsretten stadfæster herefter dommen. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Planklagenævnet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der taget hensyn til sagens omfang 0g karakter; 0g at ankesagen har været behandlet på skriftligt grundlag THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> inden 14 dage betale 35.000 kr: til Planklagenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 9	8,642	9,146
3163	Landsrettens kendelse om ikke at henvise sagen til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, stadfæstes	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-201/2008-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	604/23	Retspleje og civilproces;		Indkærede - F. Salling A/S; Kærende - Århus Kommune; Dommer - Niels Grubbe; Dommer - Per Sørensen; Dommer - Poul Dahl Jensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 15. september 2008 Sag 201/2008 Århus Kommune (advokat Lars Gregersen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F. Salling A/S (advokat Lars Alexander Borke) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 15. afdeling den 13. marts 2008. Procesbevillingsnævnet har den 16. maj 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Per Sørensen, Niels Grubbe og Poul Dahl Jensen. Påstande Kærende, Århus Kommune, har påstået landsrettens kendelse ophævet, således at sagen fort-sat behandles ved Retten i Århus som første instans. Indkærede, Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F. Salling A/S, har påstået stadfæ-stelse. Landsretten har udtalt, at kendelsen er afsagt uden kendskab til det nærmere indhold af lands-rettens sag B-1640-07, som Århus Kommune havde henvist til i sit kæresvarskrift for lands-retten, og hvori landsretten afsagde ankedom den 14. marts 2008. / - 2 - Anbringender Århus Kommune har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at sagen ikke er af principiel karak-ter. Overgangsbestemmelsen i sygedagpengelovens § 82, stk. 3, er klar, og spørgsmålet om fortolkning af bestemmelsen har ikke længere principiel betydning, idet Vestre Landsret alle-rede har taget stilling hertil i sagen B-1640-07. I sagen B-1640-07 konstaterede landsretten, at den klare ordlyd af § 82, stk. 3, der støttes af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, må gå forud for en uoverensstemmende be-mærkning til lovforslaget, og der ses ikke at være behov for at få prøvet dette spørgsmål på ny. Da landsretten afsagde sin kendelse, var sagen B-1640-07 optaget til dom, hvorfor der allere-de på det tidspunkt ikke var behov for yderligere prøvelse af fortolkningsspørgsmålet. Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F. Salling A/S har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at sagen fortsat er principiel. Ordlyden af overgangsbestemmelsen i sygedagpen-gelovens § 82, stk. 3, er i direkte modstrid med lovforslagets bemærkninger til den nugælden-de § 78. Sygedagpengelovens § 82, stk. 3, har dermed fået et andet indhold end tilsigtet af Folketinget. Ved desuagtet ensidigt at lægge vægt på ordlyden af § 82, stk. 3, lader landsretten i sagen B-1640-07 således en fejlagtig implementering af en lovbestemmelse være gældende ret. Højesterets begrundelse og resultat Sagen rejser et væsentligt spørgsmål om fortolkning af ikrafttrædelses- og overgangsbestem-melserne i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som har generel betydning for rets-anvendelsen. Højesteret tiltræder derfor, at sagen angår et principielt retligt spørgsmål, og stadfæster ken-delsen. Thi bestemmes : / - 3 - Landsrettens kendelse stadfæstes.		2,860	0
3164	Sø- og Handelsrettens dom i sag om krænkelse af retten til ordmærke ændres, således at sagsøgte frifindes	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-309/2005-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	270/23	International ret; Ophavsret og eneret;		Appelindstævnte - Diesel; Appelindstævnte - Diesel Denmark ApS; Appelindstævnte - Diesel S.p.A.; Appellant - Montex Holding Ltd.; Dommer - Per Walsøe; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. maj 2008 Sag 309/2005 (1. afdeling) Montex Holding Ltd. (advokat Johan Løje) mod Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS (advokat Torben Byskov Petersen) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 7. juli 2005. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Per Walsøe, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Vibeke Rønne. Påstande Appellanten, Montex Holding Ltd., har påstået frifindelse. De indstævnte, Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS, har nedlagt påstand om, at Montex skal anerkende, at Diesel har været berettiget til at foranledige Toldcenter Københavns afgø- relser af 16. august 2001 og 5. september 2001 om suspension af frigivelsen af 7.824 stk. DIESEL bukser, at varerne ikke må frigives til Montex, at de nævnte varer krænker Diesels varemærkeret til figurmærket D, at der skal ske tilintetgørelse af de nævnte varer, og at Mon-tex skal friholde Diesel for enhver udgift til opbevaring og tilintetgørelse af de omhandlede varer. Anbringender Efter Sø- og Handelsrettens dom har EF-domstolen den 9. november 2006 afsagt dom i sag C- 281/05, Montex Holding Ltd. mod Diesel S.p.A, der angik en retssag i Tyskland om Montex’ - 2 - brug af ordmærket DIESEL på varer under transitforsendelse gennem Tyskland til Irland. På baggrund af denne dom har Diesel frafaldet påstanden om, at selskabernes danske ordmærke DIESEL er krænket. For Højesteret har Diesel således alene gjort gældende, at beslaglæg-gelsen af bukserne i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 3295/94 om foranstaltninger med henblik på at forbyde overgang til fri omsætning, udførsel, genudførsel og henførsel under en suspensionsprocedure af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer (forordning 3295/94) var berettiget som følge af, at der forelå en krænkelse af Diesels figurmærke D, der er regi- streret som EF-varemærke. Montex har herom anført, at EF-domstolens dom i den nævnte sag må forstås således, at en varemærkeindehaver kun kan gribe ind over for varer, der befinder sig i transit, hvis der er begrundet mistanke om, at varerne vil blive markedsført i transitlandet. Selv om Domstolen nævner, at Montex lovligt kan anvende ordmærket DIESEL i Irland, må dette gælde som ge- nerelt princip, dvs. uanset varemærkeforholdene i bestemmelseslandet, idet disse ikke kan være afgørende for adgangen til at foretage indgreb i transitlandet. Og i den foreliggende sag har Diesel ikke gjort gældende, at der forelå indicier for, at bukserne skulle sælges i Danmark. Hvis Højesteret måtte lægge til grund, at EF-domstolens dom skal forstås således, at der ved afgørelsen af, om der er adgang til at foretage indgreb i medfør af forordning 3295/94 over for varer i transit, tillige skal lægges vægt på, om varemærket er beskyttet i bestemmelseslandet, gør Montex gældende, at det figurmærke D, som er anbragt på knapperne på selskabets buk-ser, ikke er forveksleligt med Diesels figurmærke D. Endvidere har Montex anført, at selska-bet har anvendt det omhandlede figurmærke i Irland i hvert fald siden 1980, uden at Diesel har gjort indsigelse herimod. Også af denne grund har Montex ret til at anvende figurmærket i Irland, jf. forordningen om EF-varemærker art. 107. Diesel har anført, at selskabernes figurmærke D er registreret som EF-varemærke og således ikke alene er beskyttet i transitlandet Danmark, men også i bestemmelseslandet Irland. Be- slaglæggelsen i Danmark af de fra Polen indførte bukser var derfor berettiget, fordi det figur- mærke D, som var anbragt på bukseknapperne, er forveksleligt med Diesels registrerede EF- varemærke, og fordi bukserne allerede var markedsført i eller skulle markedsføres i et EU-land. At der under disse omstændigheder kan gribes ind over for varer i transit, fremgår klart af EF- domstolens dom af 18. oktober 2005 i sag C-405/03, Class International, jf. bl.a. dom-mens præmis nr. 61. Dette ændrer den senere dom i sag C-281/05 ikke på. I denne dom frem- - 3 - hævede Domstolen da også gentagne gange, at Montex lovligt kunne anvende ordmærket DIESEL i bestemmelseslandet Irland. Hvad angår spørgsmålet om forvekslelighed mellem de to figurmærker, har Diesel bl.a. an-ført, at det må føre til en strengere bedømmelse, at Montex har anvendt sit figurmærke D sammen med ordmærket DIESEL. Diesel har bestridt, at Montex har gjort brug af sit figurmærke i Irland på en sådan måde, at Montex i medfør af EF-varemærkeforordningens art. 107 har erhvervet ret til at anvende mærket i Irland. Bevisbyrden herfor må påhvile Montex, og denne bevisbyrde kan ikke anses for løftet alene ved direktørens forklaring. Supplerende sagsfremstilling I EF-domstolens dom af 9. november 2006 i sag C -281/05, Montex Holding Ltd. mod Diesel S.p.A, hedder det bl.a.: ”Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål 10 Montex fremstiller jeans ved at eksportere de forskellige dele, herunder kendeteg- nene, ved hjælp af toldforseglingsproceduren til Polen, hvorefter delene syes sam-men på polsk område, og de færdige bukser tilbageføres til Irland. Diesels tegn er ikke beskyttet på sidstnævnte medlemsstats område. 11 Den 31. december 2000 tilbageholdt Hauptzollamt Löbau – Zollamt Zittau (distriktstoldstedet Löbau – toldstedet Zittau) en vareleverance bestemt for Montex på 5 076 damebukser påført betegnelsen DIESEL, som var under forsendelse til Montex med en ungarsk speditør i lastbil fra den polske fabrik over det tyske om-råde. Bukserne skulle transporteres fra det polske toldsted til toldstedet i Dublin ved en uafbrudt transitforsendelse, og de var beskyttet mod et eventuelt tyveri under transporten ved hjælp af en forsegling af transportmidlet foretaget af de polske myndigheder. 12 Montex klagede over tilbageholdelsen af de pågældende varer. Selskabet var af den opfattelse, at den rene transit af varerne over tysk område ikke udgjorde en kræn-kelse af nogen af de rettigheder, der er knyttet til varemærket. 13 Diesel var derimod af den opfattelse, at transitten udgjorde en krænkelse af selska- bets varemærkerettigheder på grund af risikoen for, at varerne blev bragt i omsæt-ning i transitmedlemsstaten. Diesel nedlagde således påstand om, at Montex blev forbudt at transitforsende eller at tillade transitforsendelse af sine varer over det ty-ske område. Diesel nedlagde endvidere påstand om, at Montex blev pålagt at indvil-lige i destruktion af de beslaglagte varer eller – efter eget valg – at alle etiketter og andre kendetegn påført betegnelsen DIESEL blev fjernet og destrueret, og at Mon-tex tilpligtedes at afholde udgifterne til destruktion. - 4 - 14 Efter at Montex var blevet dømt i første- og andeninstansen, indgav selskabet en ”revisionsanke” til Bundesgerichtshof. Bundesgerichtshof har besluttet at udsætte sagen og stille Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål: ”1) Giver et registreret varemærke dets indehaver ret til at forbyde transit af varer, der er påført det pågældende kendetegn? 2) I bekræftende fald kan det da føre til en særlig bedømmelse, at tegnet ikke er be- skyttet i bestemmelseslandet? 3) Skal der – såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende og uafhængigt af besvarel- sen af spørgsmål 2 – sondres mellem, om en vare, der er bestemt for en med- lemsstat, hidrører fra en medlemsstat, en associeret stat eller en tredjestat? Har det herved betydning, om varen er fremstillet lovligt eller i strid med varemær- keindehaverens rettigheder til tegnet i oprindelseslandet?” Om de præjudicielle spørgsmål Det første og det andet spørgsmål 15 Med de to første spørgsmål, som skal undersøges under ét, ønsker den forelæg- gende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 5, stk. 1 og 3, i direktiv 89/104 skal fortolkes således, at varemærket giver indehaveren ret til at forbyde transit af varer, der er påført et tegn, som er identisk med varemærket, og som er fremstillet i en tredjestat, over en medlemsstats område, hvor dette varemærke er beskyttet, selv om varerne som endeligt bestemmelsessted har en medlemsstat, hvori de frit kan mar- kedsføres som følge af, at varemærket ikke nyder en sådan beskyttelse i dette land. 16 Det fremgår for det første af forelæggelseskendelsen, at de pågældende varer be- fandt sig under suspensionsproceduren for ekstern forsendelse, jf. toldkodeksens ar- tikel 84, stk. 1, litra a), da de den 31. december 2000 blev tilbageholdt af Hauptzol- lamt Löbau – Zollamt Zittau, og for det andet, at disse varer hidrørte fra Republik-ken Polen, dvs. en stat, der var associeret Den Europæiske Union i overensstem-melse med Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side, indgået og godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets og Kommissio-nens afgørelse 93/743/EF, EKSF, Euratom af 13. december 1993 (EFT L 348, s. 1), samt for det tredje, at nævnte varer ikke på det tidspunkt, hvor de blev tilbageholdt, var i fri omsætning i Fællesskabet, da toldforseglingen skulle brydes i Irland, dvs. den medlemsstat, hvor varerne skulle bringes i fri omsætning. 17 Domstolen har for det første fastslået, at ekstern forsendelse af ikke-fællesskabsva- rer hviler på en retlig fiktion. Varer, der er henført under denne ordning, pålægges således ikke importafgifter, og de er heller ikke undergivet de andre handelspolitiske foranstaltninger, som om de ikke var bragt ind på Fællesskabets område (jf. dom af 6.4.2000, sag C-383/98, Polo/Lauren, Sml. I, s. 2519, præmis 34). 18 Det følger heraf, som er anført af generaladvokaten i punkt 16 i forslaget til afgø- relse, at det hele afvikles, som om varerne ikke på noget tidspunkt var kommet ind - 5 - på Fællesskabets område, inden de blev overført til fri omsætning, hvilket skulle ske i Irland. 19 For det andet har domstolen ligeledes fastslået, at en transitforsendelse, der består i at transportere varer, der lovligt er fremstillet i en medlemsstat til et tredjeland over en eller flere medlemsstaters områder, ikke indebærer markedsføring af de pågæl-dende varer og derfor ikke kan krænke varemærkerettens særlige genstand (jf. ved-rørende en transitforsendelse via Frankrig af varer med oprindelse i Spanien og de-stination i Polen dom af 23.10.2003, sag C-115/02, Rioglass og Transremar, Sml. I, s. 12705, præmis 27). 20 Domstolen har desuden præciseret, at en varemærkeindehaver ikke kan modsætte sig den blotte foranstaltning, at originale varer, der er forsynet med varemærket, og som ikke tidligere af varemærkeindehaveren selv eller med dennes samtykke er ble-vet markedsført i Fællesskabet, bringes ind i Fællesskabet under den eksterne for- sendelsesprocedure eller toldoplagsproceduren (dom af 18.10.2005, sag C-405/03, Class International, Sml. I, s. 8735, præmis 50). 21 På varemærkeområdet udgør en henførsel af ikke-fællesskabsvarer, der er forsynet med et varemærke, under en suspensionstoldprocedure såsom den eksterne forsen- delsesprocedure ikke i sig selv en krænkelse af varemærkeindehaverens ret til at kontrollere den første markedsføring i Fællesskabet (jf. i denne retning Class Inter- national-dommen, præmis 47). 22 Derimod har Domstolen fastslået, at varemærkeindehaveren kan modsætte sig ud- bud til salg eller salg af originale varer, der er forsynet med et varemærke, og som har toldmæssig status som ikke-fællesskabsvarer, når udbuddet finder sted, og/eller salget gennemføres, mens varerne er henført under den eksterne forsendelsesproce-dure eller toldoplagsproceduren, og når dette nødvendigvis indebærer, at varerne vil blive markedsført i Fællesskabet (jf. i denne retning Class International-dommen, præmis 61). … 27 Henset til ovenstående skal det første og det andet spørgsmål besvares med, at arti- kel 5, stk. 1 og 3, i direktiv 89/104 skal fortolkes således, at indehaveren af et vare- mærke kun kan forbyde transit gennem en medlemsstat, hvor dette varemærke er beskyttet – i det foreliggende tilfælde Forbundsrepublikken Tyskland – af varer, der er forsynet med varemærket og henført under den eksterne forsendelsesprocedure, og hvis bestemmelsessted er en anden medlemsstat, hvor en sådan beskyttelse ikke findes – i det foreliggende tilfælde Irland – såfremt disse varer er genstand for en handling, som er foretaget af tredjemand, mens varerne er henført under den eks-terne forsendelsesprocedure, og som nødvendigvis indebærer, at varerne vil blive markedsført i den pågældende transitmedlemsstat. Det tredje spørgsmål 28 Med det tredje spørgsmåls første led ønsker den forelæggende ret oplyst, om det er relevant for besvarelsen af det første spørgsmål, at der på det tidspunkt, hvor de faktiske forhold fandt sted, var tale om varer, der hidrørte fra en associeret stat, nemlig Republikken Polen inden den tiltrådte Unionen, og ikke varer, der hidrørte fra tredjestater, eller fællesskabsvarer. … - 6 - 33 Hvad dernæst angår det tredje spørgsmåls andet led vedrørende den betydning, som den lovlige eller ulovlige karakter af de pågældende varers fremstilling i Polen har for besvarelsen af det første spørgsmål, har Diesel, den tyske regering og Kommis-sionen for De Europæiske Fællesskaber gjort gældende, at fremstillingen af en vare i en tredjestat i strid med de rettigheder, som varemærket giver indehaveren i denne stat, gør det muligt for denne indehaver at modsætte sig enhver transitforsendelse, herunder en ekstern forsendelse. 34 En sådan argumentation kan ikke lægges til grund. Det er således allerede blevet fastslået i denne doms præmis 27, at varemærkeindehaveren kun kan forbyde transit gennem en medlemsstat, hvor dette varemærke er beskyttet – i det foreliggende til- fælde Forbundsrepublikken Tyskland – af varer, der er forsynet med varemærket og henført under den eksterne forsendelsesprocedure, og hvis bestemmelsessted er en anden medlemsstat, hvor en sådan beskyttelse ikke findes – i det foreliggende til-fælde Irland – såfremt disse varer er genstand for en handling, som er foretaget af tredjemand, mens varerne er henført under den eksterne forsendelsesprocedure, og som nødvendigvis indebærer, at varerne vil blive markedsført i den pågældende transitmedlemsstat. Den lovlige eller ulovlige karakter af de pågældende varers fremstilling er uden betydning i denne henseende. … 41 Henset til ovenstående skal det tredje spørgsmål besvares med, at det ved besvarel- sen af de to første spørgsmål principielt er uden betydning, om den vare, der er be- stemt for en medlemsstat, hidrører fra en associeret stat eller en tredjestat, eller om varen i oprindelseslandet er fremstillet lovligt eller i strid med varemærkeindehave- rens rettigheder i dette land.” Højesterets begrundelse og resultat Montex Holding Ltd. kan lovligt anvende varemærket DIESEL i Irland, og Diesel S.p.A/Diesel Denmark ApS har ikke for Højesteret gjort gældende, at disse selskabers danske varemærke DIESEL er blevet krænket ved, at Montex’ varer, der var forsynet med dette va-remærke, befandt sig i Danmark som en transitforsendelse med Irland som bestemmelsessted, jf. EF- Domstolens dom af 9. november 2006 i sag C-281/05, Montex Holding Ltd. mod Die-sel S.p.A. Diesels figurmærke D er – i modsætning til ordmærket DIESEL – registreret som EF-vare- mærke, og den omstændighed, at varerne alene var under transit i Danmark, udelukker ikke, at danske toldmyndigheder og domstole med henvisning til figurmærket kan foretage indgreb i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 3295/94 af 22. december 1994 om foranstaltninger med henblik på at forbyde overgang til fri omsætning, udførsel, genudførsel og henførsel un-der en suspensionsprocedure af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, jf. forordnin-gens art. 1, stk. 1, litra a (”opdages i forbindelse med kontrol af varer, der er under suspensi- - 7 - onsprocedure”) og stk. 2, litra a (”derved krænker den pågældende varemærkeindehavers ret- tigheder ifølge lovgivningen i Fællesskabet”). Der må herved lægges vægt på, at varerne var bestemt til salg i et land inden for Fællesskabet. Diesels figurmærke D er karakteriseret ved, at den bageste streg er lodret, mens den forreste er skrå, og endvidere ved, at den øverste streg er forlænget til venstre, således at mærket fremtræder som trapezformet. I det figurmærke D, som er anbragt på knapperne på Montex’ bukser, er den bageste og den forreste streg parallelle, der er ingen forlængelse af den øverste streg til venstre, og D’et fremtræder – modsat Diesels figurmærke – som ret ordinært udformet. Endvidere er D’et på Montex’ bukseknapper omgivet af to ringe. Efter en samlet vurdering finder Højesteret herefter, at Montex’ figurmærke D ikke kan anses for forveksleligt med Diesels figurmærke D, jf. forordningen om EF-varemærker art. 9, stk. 1. Da varerne var bestemt til salg i Irland, og da Montex som nævnt lovligt kan anvende ord- mærket DIESEL i Irland, kan det ikke føre til en anden vurdering, at Montex har anvendt sit figurmærke D sammen med ordmærket DIESEL. Det følger af det anførte, at Montex ikke har krænket Diesels figurmærke, og at beslaglæggel- sen af Montex’ varer i medfør af forordning 3295/94 ikke har været berettiget. Højesteret tager herefter Montex’ påstand om frifindelse til følge. Højesteret finder anledning til yderligere at bemærke følgende: Ordene ”et varemærke, som er identisk med – eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra – et gyldigt registreret varemærke” i art. 1, stk. 2, litra a, i forordning 3295/94 peger i retning af, at indgreb i medfør af forordningen over for ”varemærkeforfalskede varer” forudsætter, at der er tale om identiske eller næsten identiske varemærker, hvilket vil indebære et snævrere anven- delsesområde, end hvad der ville følge af varemærkerettens forvekslelighedsbegreb. Da de figurmærker, der er omfattet af denne sag, som anført ikke kan anses for forvekslelige efter varemærkeforordningens art. 9, stk. 1, har der imidlertid ikke været anledning til at tage stil-ling til dette spørgsmål. - 8 - Ved fastsættelsen af sagens omkostninger tilkendes der 100.000 kr. til dækning af advokatud- gifter i begge instanser. Der er herved taget hensyn til sagens omfang og betydning. Montex tilkendes endvidere 4.065 kr. til dækning af retsafgiften for Højesteret. Thi kendes for ret: Montex Holding Ltd. frifindes. I sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten og Højesteret skal Diesel S.p.A. og Diesel Den- mark ApS inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse solidarisk betale 104.065 kr. til Montex Holding Ltd. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.		18,589	0
3165	Landsretten ændrer byrettens dom, således at appellanten frifindes for dommens bestemmelse om, at de tilpligtes at anerkende, at appellant ikke med udbetaling af erhvervsevnetabserstat... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-38478/2020-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	1490/23	Almindelige emner; Arbejdsskade;		Appellant - Banedanmark; Dommer - Lone Dahl Frandsen; Dommer - Lone Kerrn-Jespersen; Dommer - Mette Skov Larsen; Advokat - Aleksander Lind; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		1.600.000,00 kr.	/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 14. december 2021 Sag BS-38478/2020-OLR (19. afdeling) Banedanmark (advokat Aleksander Lind) mod Dansk Jernbaneforbund som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Henrik Juel Halberg) Københavns Byret har den 22. september 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 9025/2017-KBH). Landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Lone Dahl Frandsen og Mette Skov Larsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Banedanmark, har nedlagt endelig påstand om frifindelse for så vidt angår dommens bestemmelse om, at Banedanmark ikke med udbetaling af erhvervsevnetabserstatning den 8. januar 2018 har bragt forpligtelsen til at beta-le tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse. Parterne er enige om, at spørgsmålet om betaling af tabt arbejdsfortjeneste frem til den 8. januar 2018 er afgjort endeligt ved byrettens dom, og at anken derfor alene angår spørgsmålet om, hvorvidt Banedanmark ved udbetaling af er- / 2 hvervsevnetabserstatning den 8. januar 2018 til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har bragt sin forpligtelse til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Parterne er uenige om, hvorvidt skadevolderen i en arbejdsskadesag, der er om- fattet af arbejdsskadesikringsloven, og som tillige er omfattet af erstatnings- ansvarsloven, har hjemmel til at skønne over erhvervsevnetabet og udbetale erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven med den virkning, at forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører. Forudsat at der er hjemmel hertil, er parterne endvidere uenige om, hvorvidt der forelå et tilstrækkelig forsvarligt grundlag for udøvelse af skønnet over erhvervsevneta-bet, og om der i bekræftende fald er foretaget et rimeligt skøn over erhvervsev-netabet. Sagsfremstilling Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev efter det oplyste i 1980 uddannet som elektriker og i 1992 ansat som sikringstekniker ved Banedanmark. Af kompetenceskema af 22. fe-bruar 2012 til brug for MUS-samtale fremgår, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde erfaring med bl.a. stationssikringsanlæg, automatisk linieblok, DC sporisolation, æn-dring/nyanlæg og instruktørerfaring/erfaring med sidemandsoplæring. Den 14. marts 2013 pådrog Appelindstævnte, tidligere Sagsøger sig en skade under udførelsen af sit arbejde som elektriker hos Banedanmark, idet han blev udsat for et vrid mod højre i lænden. Af lægeerklæring af 2. maj 2013 afgivet i henhold til arbejdsskadesikringsloven fremgår bl.a., at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger diagnose er overbelastning af lænd, at han blev sygemeldt fra den 15. marts 2013, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger pt. ikke magtede no-gen former for rygbelastning, at han var begyndt på fysioterapi, men at effekten ikke kunne bedømmes endnu, at han fik smertestillende medicin i form af ibuprofen, og at den første lægebehandling fandt sted den 18. april 2013. Af journalrapport fra Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa, fremgår af no-tat af 9. september 2013 fra telefonsamtale med Person 1, Banedanmark bl.a.: ”Du fortæller, at I ikke har mulighed for at tilbyde Appelindstævnte, tidligere Sagsøger et praktikforløb indenfor ikke fysiske opgaver eks. indenfor kontorområdet. Og i nuvæ-rende opgaver ses det ej heller muligt at starte op idet der skal ske en godkendelse herved, hvilket ikke vurderes ville kunne ske. Samtidig vil I gerne være med til at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger får størst mulighed for at vende eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor du/I gerne vil være med til, at vi finder et alternativt sted, hvor Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kan tilbydes en praktik periode for igen at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.” / 3 Af notat af 7. oktober 2013 i journalrapport fra Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa, fremgår, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var i et forløb ved Quick Care, at der blev arbejdet på opstart i praktik, og at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var fuldt uarbejdsdyg-tig. Som begrundelse for arbejdsudygtighed er angivet, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var i gang med udredning samt behandling af ”ryg problematik samt hofteskåle” , og at den helbredsmæssige situation fremstod således, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke kunne varetage sit arbejde på daværende tidspunkt. Af notat af 15. oktober 2013 i journalrapport fra Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa, fremgår, at Banedanmark havde meddelt afslag på praktikplads med følgende begrundelse: ”Konklusionen fra vores side er desværre, at vi ikke kan modtage Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i praktik. Årsagen er dels at det er en kort periode og dels at den oplæ-ring der skal ske, ikke i øjeblikket er ressourcer til. Dertil har vi pladsproblemer, og kan ikke skabe sikkerhed for, at vi har en betjeningsplads til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.” Af notat af 21. oktober 2013 i journalrapport fra Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa, fremgår, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skulle i praktik som elektriker på fuld tid i perioden fra den 22. oktober til den 20. december 2013. Af notat af 4. november 2013 i journalrapport fra Aabenraa Kommune, Jobcen-ter Aabenraa, om opfølgning på praktikaftale fremgår bl.a.: ”Timetal: møder som aftalt ind fuld tids og dette altid til tiden dvs. er der 5-10 min. før der startes på arbejdet. Pauser: holder i løbet af dagen adskillige pauser når han mærker der er brug herfor, holder pauser på ca. 3-5 min. ad gangen. De pauser der holdes vurderes pt. værende relaterende til de fysiske belastninger/ ge-ner og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger håber disse i forløbet vil være aftagende, håber han kommer derhen hvor han ikke har mere brug for pauser end de øvrige ansatte. … Medicin: efter opstart i praktikken har Appelindstævnte, tidligere Sagsøger grundet tiltagende smerter været nødsaget til at øge sin medicin, han håber dette i løbet af praktik perioden igen vil aftage.” Af speciallægeerklæring af 5. december 2013 afgivet af Person 2, special-læge i neurologi, Odense Universitetshospital, fremgår bl.a.: ”Konklusivt kan udtales som svar på de af Arbejdsskadestyrelsen stil- lede spørgsmål: Det drejer sig om en tidligere ryg rask mand, som udsættes for et vrid mod højre i lænden i forbindelse med sit arbejde som elektriker ved Ba- nedanmark. Det udløser straks smerter i lænden. MR-scanning er uden / 4 rodtryk. Patienten behandlet uden effekt primært med fysioterapi, der- efter vurderet ved rygcenter, hvor man afslutter til primær sektor, her foretager man primært bækkenstabiliserende øvelser, og dette gør, at bevægeligheden i lænden bliver bedre, men patienten har stadigvæk myogene smerter i ryggen. Han har ømhedsfornemmelse, når han har arbejdet i en hel dag, men udover dette ingen gener, når han undgår speciel rygbelastning, hvor han sidder foroverbøjet, arbejder i akavede stillinger samt foretager tunge løft. Patienten er aktuelt fritaget for disse ting. Vedr. de subjektive klager henvises venligst til ”aktuelt” . Objektivt finder jeg myogene forandringer i lænden, men ellers ingen abnormiteter, specielt ingen mistanke om lumbal diskusprolaps. Jeg mener ikke, at patienten kan varetage tungt rygbelastende arbejde sv.t. lænden samt arbejde i akavede stillinger, der er rygbelastende. Men derudover finder jeg ingen indskrænkninger i hans erhvervsevne. Prognosen må siges at være god mhp. opnåelse af fuldstændig symp- tomfrihed, hvis han undgår fornyede rygtraumer. Diagnoser: Dolores dorsalis/smerter i ryggen.” Af notat af 6. december 2013 i journalrapport fra Aabenraa Kommune, Jobcen-ter Aabenraa, om opfølgning på praktik den 4. december 2013 fremgår bl.a.: ”Appelindstævnte, tidligere Sagsøger Fællesmøde afholdt den 04.12.2013 i virksomheden Opgaver: El opgaver, reparationer er opgaver som Appelindstævnte, tidligere Sagsøger tænker kunne være et om-råde som vil kunne bestridet. Timetal: Har pt. Et fremmøde på fuld tid. Føler han magter det men har ikke no- gen energi efterfølgende, ingen overskud overhovedet. Skånehensyn: Har brug for hjælpemidler såfremt der er brug for flytte emner fra et sted til et andet. Permanent brug for gode stødabsorberendes sko. Hjælpemidler: De specielle bløde absorberende sko føler Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har været medvirkende til at hans smerter og mindre medicin er grundet disse sko. Værktøjsvognen – 3 benet løbehjul har været godt idet han har undgået belastning af ryggen ved flytning til andre opgaver / steder. Fritiden: Appelindstævnte, tidligere Sagsøger fortæller, at han ikke har ressourcer til nogen form for aktivitet efter arbejdstid. Ligger sig hen går i seng kl. 18.30 eller 19.00 magter ikke længere at sidde grundet smerter i ryggen. / 5 Smerterne tager til når han slapper af, mærker det ikke så meget me-dens han er i gang men når roen falder på øges smerterne. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger vurderes kunne stå til rådighed for ikke ryg belastende arbejde – dog vurderes fuld tid pt. Værende lige i overkanten. Denne vurdering idet der intet overskud er til øvrige gøremål. Praktikken udløber / afsluttes som aftalt den 20.12.2013” Af opfølgningsplan fra Jobcentret i Aabenraa Kommune for perioden 26. juni 2013 til 20. december 2013 fremgår bl.a.: ”Den 12.12.13: telefonisk kontakt med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger Appelindstævnte, tidligere Sagsøger fortæller, at han har talt med hans fagforbund, som har rådet ham til ikke at raskmelde sig. UT orienterer om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i praktikken har vist en arbejdsevne til det or-dinære arbejdsmarked og han vurderes derfor ikke længere uarbejds-dygtig. UT oplyser om, at der afsendes partshøring til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger samt til arbejdsgiver og at der efter endt partshøring vil blive truffet en afgørelse. Vurdering af beskæftigelsespotentiale På kort sigt 26-06-2013 … Jeg vurderer at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kan vende tilbage til nuværende job. 07-10-2013 … Det vurderes, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kan deltage i et praktik forløb.” Af notat af 13. december 2013 fra Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa, fremgår bl.a.: ”Brevtype: Partshøring – afgørelse om ophør af sygedagpengerefusion – arbejdsgiver Kategori: Partshøring … Forventet afgørelse: I praktikken har du vist, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, til ikke rygbelastende arbejde. Dette er li- geledes vurderingen fra virksomhedskonsulenten samt UT. Ud fra de samlede oplysninger ses, at du fremover skal undgå rygbela- stende arbejde, herunder tunge løft samt gentagne foroverbøjninger og vrid af lænderyggen. Du har behov for vekslende arbejdsstillinger og kan profitere af sid-dende pauser. / 6 Praktikken har endvidere vist, at du har brug for hjælpemidler, såfremt der er brug for at flytte emner fra et sted til et andet samt permanent brug for gode stødabsorberende sko. Mulige erhvervsområder hvor skånehensyn ses opfyldt: piccolo på kon- tor, reparatør med forefaldende opgaver f.eks. på et sygehus, elektro- nikarbejder med lettere elementer samt lettere lager. … Vedlagte dokumenter: Kopi af virksomhedskonsulentens opfølgnings- notat af den 04.12.13. Ophør sygedagpenge: 20-12-2013 Vurdering RTL § 7a: I sygedagpengeafdelingen ses således ikke behov for yderligere tiltage. Din arbejdsevne vurderes tilstrækkelig belyst.” Af notat af 17. december 2013 fra Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa, fremgår bl.a.: ”Der har været løbende kontakt med Bane Danmark til HR. afdeling … Der er tilbudt fællesmøde for vejledning i forhold til: -praktik i samme virksomhed i anden afdeling -vejledning i forhold til arbejdsfastholdelse. Der er adspurgt for mulighed for praktik i Fredericia: som fejlretnings- koordinator. Dette var ikke en mulighed hvorfor det aftaltes at etablere praktik andet steds. Praktikken afsluttes nu den 20.12.2013. Der er afprøvet indenfor elektriker branchen, der er stillet hjælpemidler til rådighed såsom en arbejdsvogn med hjul (undgå tunge løft) samt specielle absorberende sko (undgå stød i ryggen). På ny kontakt til Bane Danmark med tilbud om et fællesmøde for råd og vejledning i forhold til Appelindstævntes, tidligere Sagsøger fastholdelse på arbejdspladsen hos Bane Danmark.” Af notat af 18. december 2013 fra Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa, fremgår bl.a.: ”Brevtype: Ophør på grund af bred vurdering – i arbejde Kategori: Afgørelse … Begrundelse: På baggrund af en samlet vurdering af din sag, vurderes du ikke længere uarbejdsdygtig. Ophør sygedagpenge: 20-12-2013 Sidste udbetaling: 20-12-2013 / 7 Begrundelse: Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at iværksætte yderligere foranstaltninger for at bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet. Andre kontakter: Vi har under sagens behandling været i kontakt med … Vi har ikke fundet det nødvendigt at kontakte andre, idet vi anser sagen for tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag.” Samme dag traf Jobcenter Aabenraa Kommune afgørelse om ophør af sygedag- penge. Af begrundelsen for afgørelsen fremgår bl.a.: ”Idet du har været sygemeldt i en længere periode, skal der foretages en bredere vurdering af din uarbejdsdygtighed. Det vil sige, at du som sygemeldt kun kan betragtes som uarbejdsdygtig, hvis sygdommen af- holder dig fra at påtage dig arbejde, som i øvrigt må anses for passende. Det vil sige, at det skal vurderes, om du kan påtage dig passende arbej-de uden for dit hidtidige arbejdsområde. På baggrund af en samlet vurdering af din sag, vurderes du ikke længe-re uarbejdsdygtig. Ud fra de samlede oplysninger ses, at du fremover skal undgå rygbela- stende arbejde, herunder tunge løft samt gentagne foroverbøjninger og vrid af lænderyggen. Du har behov for vekslende arbejdsstillinger og kan profitere af sid-dende pauser.” Ved Transportministeriets brev af 26. februar 2014 blev Appelindstævnte, tidligere Sagsøger afske-diget med udgangen af maj måned 2014 i henhold til tjenestemandslovens § 28, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår af brevet, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde været sygemeldt siden den 19. april 2013, og at Moderniseringsstyrelsen på baggrund af lægeer-klæring af 12. august 2013 med bilag fra Læge, Aabenraa, speci-allægeerklæring af 27. september 2013 fra Person 3, Orthokonsult, Sønder-borg, og efter Helbredsnævnets gennemgang af sagen havde udtalt, at der var grundlag for afskedigelse på grund af helbredsmæssig utjenstdygtighed (svage-lighed). Den 14. april 2014 traf Arbejdsskadestyrelsen bl.a. afgørelse om, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger aktuelle tab af erhvervsevne var 30 procent. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”Ulykken den 14. marts 2013 er anerkendt som arbejdsskade. Du får 35.153 kr. i godtgørelse for varigt mén (5 procent). Dit aktuelle tab af erhvervsevne er 30 procent. … Din erstatning er tilkendt fra den 19. april 2013. / 8 Erstatningens størrelse er afhængig af, om du får tilskadekomstpension. Du vil derfor senere få en afgørelse med beregningen af din erstatning, når vi har fået oplysninger din tilskadekomstpension. Vi har fastsat din årsløn til 482.000 kroner. Vi ser på størrelsen af dit tab af erhvervsevne igen den 1. juni 2014. … Sagens oplysninger … Af de kommunale oplysninger fremgår det, at du har skånebehov i for- hold til rygbelastende arbejde, herunder tunge løft samt gentagne for- overbøjninger og vrid af lænderyggen. … Varigt mén Begrundelse Vi har fastsat dit varige mén efter et skøn med udgangspunkt i vores vejledende méntabel. Skadens følger fremgår ikke direkte af tabellen, men kan sammenlignes med følgende punkt. Efter tabellens punkt 3.1.3.2 vurderes følger efter forvridninger, dis- kusprolaps, brud og belastningsskader med svære, hyppige rygsmerter uden eller med let bevægeindskrænkning, til 5 procent. Du har belastningsudløste smerter i lænden og tager dagligt smertestil- lende. Du har normal bevægelighed i lænden og ingen føleforstyrrelser eller udstrålende bensmerter. Dine gener svarer ikke helt til det nævnte punkt i tabellen, fordi dine smerter efter en dags arbejde kræver receptpligtig smertestillende me- dicin. Vi har fastsat dit mén til 5 procent. … Tab af erhvervsevne Afgørelse Dit aktuelle tab af erhvervsevne på grund af arbejdsskade er 30 procent. … Vi vurderer erhvervsevnetabet ud fra: - evner - uddannelse - alder / 9 - muligheder for omskoling og optræning. Midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne Vi kan ikke vurdere de fremtidige følger af arbejdsskaden, da din er- hvervsmæssige situation ikke er endeligt afklaret. … Vi vurderer blandt andet ud fra: - Dit tidligere arbejde og indtægt før skaden - Din alder, evner og uddannelse - Skadens art og omfang - Hvilke muligheder du har for at få et arbejde med skaden. … Begrundelse For at se, hvad du kunne have tjent i dag, hvis arbejdsskaden ikke var sket, har vi opreguleret din indtægt i året forud for skaden til i dag. Vi har opreguleret ved at gange din indtægt før skaden med maksi- mumårslønnen for indtjeningsåret divideret med maksimumårsløn for skadeåret. Det er et udtryk for den almindelige lønudvikling. Din indtægt på 617.027 kr. i år 2013 ganges med brøken 482.000/482.000 (maksimumårslønnen i 2013 og i 2013, hvor du kom til skade). Uden arbejdsskaden kunne du nu have tjent omkring 617.027 kr. årligt … Din indtjening i 2013 er beregnet ud fra oplysninger om, hvad du tjente i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013. … Lønnedgang = 197.374,06 kr. Det svarer til en nedgang i lønnen på 32,0 procent. … Revision tab af erhvervsevne Vi ser på dit erhvervsevnetab igen den 1. juni 2014. Årsagen er, at din ansættelse hos Banedanmark A/S ophører med udgangen af maj 2014, og din indtægtssituation ændrer sig derfra.” Af statusattest af 11. august 2014 fra Læge fremgår bl.a.: ”Vi har ikke haft de mange kontakter fra ham siden. Jeg så ham den 11.6.14., hvor han var blevet sagt op efter 20 års ansættelse. Han gav selv udtryk for, "at der var gået politik i det". Her var en nem måde at komme af med en tjenestemand på ". Han er blevet tilkendt en méngrad på 5% og et tab af erhvervsevne på 30%, men ved endnu ikke, hvilke økonomiske konsekvenser det får for ham. Angav da udtryk for, at han / 10 ikke følte sig i stand til at stå til fuld rådighed på arbejdsmarkedet med de gener, han havde og derfor havde han igen sygemeldt sig. Som jeg forstod det, var tilstanden den samme altså mere eller mindre konstante lave lændesmerter med forværring ved løft, låste arbejdsstillinger etc. Diagnosen: spondylosis columnae lumbalis. – Slidgigt i lænderyggen. Han har fortsat et vist forbrug af smertestillende i form af Ibuprofen og Tradolan retard, et mildt morfinpræparat. Han afsluttedes i rygkirurgisk regi i november sidste år med forhåb-ning om, at den anbefalede træning, smertestillende etc. ville medvirke, at han ville få et bedre funktionsniveau, men næppe smertefrihed. Prognosen er således usikker, ikke mindst forløbet taget i betragtning. Med forbehold for at jeg ikke har set pt. siden juni, forestiller jeg mig, at han ville kunne stå til rådighed i A-kassen, hvis han kunne blive garan-teret de tidligere omtalte skånebehov, men jeg ved ikke, om det er mu-ligt? Alternativt kunne et tilrettet forløb være en mulighed.” I brev af 22. august 2014 traf Jobcenter Aabenraa afgørelse om afslag på udbeta- ling af sygedagpenge. Om afgørelsen fremgår bl.a.: ”Begrundelsen for afgørelsen er, at du efter en samlet vurdering af din sygdom og dens indvirkning på din arbejdsevne ikke anses for at være uarbejdsdygtig i henhold til Lov om sygedagpenge § 7, stk. l, jf. § 7, stk. 4, da det vurderes at du vil kunne udføre et arbejde hvor du undgår rygbelastende arbejdsfunktioner, herunder tunge løft, gentagne for- overbøjninger og vrid af lænderyggen. Du har behov for vekslende ar- bejdsstillinger og kan profitere af sidende pauser. … Du er afsluttet i rygkirurgisk regi i november 2013 med anbefaling om smertestillende og rygtræning. Det ses ikke, at du er henvist til behandling eller yderligere udredning. Det fremgår, at med det forbehold, at din læge ikke har set dig siden 11.6.14, vurderer han at du vil kunne stå til rådighed i din a-kasse med tidligere omtalte skånebehov.” Af jobplan af 5. november 2014 fra Jobcenter Aabenraa fremgår bl.a., at der blev aftalt virksomhedspraktik hos Tide Bus Danmark A/S i Aabenraa i perioden 27. april 2015 til den 24. maj 2015, og at stillingsbetegnelsen var elektriker/pedel- medhjælper. Af notat af 10. juni 2015 fra Appelindstævntes, tidligere Sagsøger egen læges journal fremgår bl.a.: ”Diagnoser L02 Symptom/klage fra ryg Kontakt tekst / 11 Har været i en form for aktivering på et busværksted i 4 uger, hans op- rindelige arbejde. Men det fungerede ikke. 8 timer om dagen var klart for meget. Måtte tage extra smertestillende, og var udmattet, når han kom hjem. Vil selv tage kontakt til kommunen mhp vurdering af muligheden for at kom-me på nedsat tid.” Af brev af 17. august 2015 fra Statens Administration til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger frem-går bl.a., at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger fra den 1. juni 2014 blev tilkendt tilskadekomstpen-sion. Den 18. april 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger fortsat havde et erhvervsevnetab på 30 procent som følge af ar-bejdsskaden, og at spørgsmålet om tab af erhvervsevne ville blive behandlet igen den 1. september 2018. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”Midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne Vi kan ikke vurdere de fremtidige følger af arbejdsskaden, da din er- hvervsmæssige situation ikke er endeligt afklaret. Derfor træffer vi en midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne og vurderer dit aktuelle tab. … Begrundelse Vi traf senest afgørelse om dit tab af erhvervsevne den 14. april 2014. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat til 30 procent, vi skønnede at du ik-ke kunne opretholde en indtægt svarende til før arbejdsskaden. Vi har skrevet til dig, at vi ville vurdere dit tab af erhvervsevne igen. Vi har nu truffet en ny afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Vi ved endnu ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af er- hvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt. Du er arbejdssøgende. Du har oplyst, at du forsøger, at finde et arbejde som du kan holde til. Du modtager ikke længere arbejdsløshedsdag- penge, men modtager erhvervsevnetabserstatning og tjenestemands- pension. Der er ikke sket en yderligere afklaring af din arbejdsevne eller af dine helbredsmæssige forhold, siden vores tidligere afgørelse. Vi vurderer derfor fortsat, at dit aktuelle tab af erhvervsevne er 30 pro- cent. … Revision tab af erhvervsevne / 12 Vi har tidligere oplyst dig om, at vi ser på erhvervsevnetab igen med det samme. I dag har vi besluttet, at det først sker 1. september 2018.” Ved brev af 28. november 2017 fremsatte advokat Aleksander Lind på vegne af Banedanmark et forligstilbud. Af brevet fremgår bl.a.: ”Til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger måtte have mod Banedanmark som følge af ulykkestilfældet den 14. marts 2013, betaler Banedanmark til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kr. 23.400,- for svie og smerte, 131.686,20 for tabt arbejdsfortjeneste, kr. 664.087,04 for erhverv-sevnetab, alle beløb med tillæg af renter, i alt kr. 819.173,24 samt kr. 60.000,- inkl. moms til dækning af rimelige advokatomkostninger. … Erhvervsevnetab Vi vurderer, at det på nuværende tidspunkt er muligt at udøve et skøn over Appelindstævntes, tidligere Sagsøger varige erhvervsevnetab, at han skønnes at have et sikkert varigt erhvervsevnetab på 20 % som følge af arbejdsskaden den 14. marts 2013, og at Banedanmark vil udbetale erhvervsevnetabs-erstatning i overensstemmelse med dette skøn. Det skyldes navnlig det forhold, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ifølge de forelig-gende oplysninger er helbredsmæssigt udredt samt arbejdsprøvet i til-strækkeligt omfang, og at der ikke er sket nogen ændringer siden de-cember 2013.” I brev af 8. december 2017 meddelte advokat Henrik Juel Halberg, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke ønskede at tage imod forligstilbuddet. Af mail af 26. januar 2018 fra advokat Aleksander Lind til Advokatfirma fremgår bl.a., at Banedanmark den 8. januar 2018 betalte 830.619,10 kr. (ekskl. renter) til Appelindstævntes, tidligere Sagsøger advokat. Beløbet dækkede godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt erhvervsevnetabserstatning. Det fremgår endvidere, at det var Banedanmarks opfattelse, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger hermed var kompenseret for samtlige krav i anledning af arbejdsskaden. Af udskrift af 11. juni 2018 fra lønstatistik.dk fremgår bl.a., at gennemsnitsløn-nen for en stærkstrømstekniker i Hovedstaden med 7 års erfaring udgjorde 47.775 kr. pr. måned. Den 8. november 2018 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger tab af erhvervsevne fortsat var 30 procent, at den løbende ydelse ville fortsætte uændret, og at spørgsmålet om tab af erhvervsevne ville blive behandlet igen den 1. juli 2019. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”Begrundelse / 13 Vi traf senest afgørelse om dit tab at erhvervsevne den 18. april 2017. Du var ikke i arbejde. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat til 30 procent. Vi har skrevet til dig, at vi ville vurdere dit tab af erhvervsevne igen. Vi har nu truffet en ny afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Vi ved endnu ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af er- hvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt. Du er fortsat ikke i arbejde, men lever af din erstatning. Du oplyser i spørgeskema af 3. september 2018, at du fortsat leder efter et arbejde som du kan holde til. Der er ikke sket en yderligere afklaring af din ar- bejdsevne eller af dine helbredsmæssige forhold, siden vores tidligere afgørelse. Vi vurderer derfor fortsat, at dit aktuelle tab af erhvervsevne er 30 pro- cent. … Revision tab af erhvervsevne Vi ser på erhvervsevnetab igen den l. juli 2019. Årsagen er, at du er ar- bejdssøgende. Vi følger løbende op på udviklingen i din erhvervsevne.” Den næste afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der blev truffet den 16. september 2019, er ikke fremlagt i sagen. Den 22. marts 2021 har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på ny truffet en mid- lertidig afgørelse om, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger aktuelle erhvervsevnetab stadig er 30 procent. Der blev endvidere truffet afgørelse om, at spørgsmålet om tab af er-hvervsevne vil blive behandlet igen den 1. februar 2022. Af begrundelsen frem-går: ”Vi traf senest afgørelse om dit tab af erhvervsevne den 16. september 2019. Du var ikke i arbejde. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat til 30 procent. Vi har skrevet til dig, at vi ville vurdere dit tab af erhvervsevne igen. Vi har nu truffet en ny afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Vi ved endnu ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af er- hvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt. Du er fortsat ikke i arbejde, men lever af din erstatning. Din fagforening har oplyst, at det ikke har været muligt at få kommunen til at indgå i et afklaringsforløb. Der er derfor ikke sket en yderligere afklaring af din arbejdsevne eller af dine helbredsmæssige forhold, siden vores tidligere afgørelse. / 14 Vi vurderer derfor fortsat, at dit aktuelle tab af erhvervsevne er 30 pro- cent.” Retsgrundlaget Ved lov nr. 463 af 7. juni 2001 om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsik- ringer for motorkøretøjer m.v. blev erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, affattet således: ”Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan be-gynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et varigt er- hvervsevnetab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige er- hvervsevne, jf. §§ 5-8 og § 10 samt § 31 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.” Af de specielle bemærkninger til forslaget til loven, jf. lovforslag nr. L 143 af 10. januar 2001 fremgår bl.a.: ”Til nr. 2 De foreslåede ændringer af § 2, stk. 1, indebærer navnlig den ændring i forhold til gældende ret, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste i tilfælde, hvor der er lidt et varigt erhvervsevnetab, ikke længere ophører, når skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær, men først, når det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over den fremti-dige erhvervsevne. … Bestemmelsen i 2. pkt. drejer sig om tilfælde, hvor der opstår spørgsmål om erstatning om varigt erhvervsevnetab. Hvis der lides et varigt er- hvervsevnetab, skal der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af lovens § 10 (lovforslagets § 1, nr. 7), hvorefter Arbejdsskadestyrelsen skal afgive en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten så vidt muligt inden 1 år og senest 2 år efter fremsættelsen af anmodning herom. Udtalelsen kan være midlertidig, hvis den erhvervsmæssige situation under særlige omstændigheder ik-ke er afklaret.” Ved lov nr. 610 af 14. juni 2011 om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring blev erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. affattet således: ”Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 pct. el-ler derover, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige er- hvervsevne.” / 15 Af de almindelige bemærkninger til forslaget til loven, jf. lovforslag nr. L 136 af 9. februar 2011 fremgår bl.a.: ”2.4.2. Sager, hvor der træffes afgørelse om erhvervsevnetabet efter arbejdsskadesikringsloven … 2.4.2.2. Ved Østre Landsrets upåankede dom af 8. marts 2010 og Vestre Landsrets ligeledes upåankede dom af 6. juli 2010 (Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 1797 og 2771) er der taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der i sager, der er omfattet af både erstatningsansvarslo-ven og arbejdsskadesikringsloven, skal anvendes samme forståelse af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, som i de sager, der alene er omfat-tet af erstatningsansvarsloven, jf. afsnit 2.4.1 ovenfor. I begge domme udtaltes det, at der ikke er grundlag for at forstå Hø- jesterets udtalelser i de domme, der er omtalt i afsnit 2.4.1 ovenfor, så- ledes at de alene vedrører skader, der ikke er omfattet af arbejdsska- desikringsloven. Herefter, og idet hverken skadevolderne eller disses forsikringsselskaber havde foretaget et rimeligt skøn over de skadelid-tes erhvervsevnetab og udbetalt erstatning i forhold hertil, inden Ar- bejdsskadestyrelsen traf afgørelse om erhvervsevnetabet, blev skade- volderne dømt til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste helt frem til tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erhverv- sevnetabet.” I lovforslagets specielle bemærkninger til erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, er anført bl.a.: ”Til nr. 1 (§ 2, stk. 1) … Fastsættelsen af det tidspunkt, hvor skadelidte har lidt et varigt er- hvervsevnetab på mindst 15 pct., og hvor det således står klart, at ska- delidte ikke kommer til at arbejde igen i væsentlig samme omfang som tidligere, afhænger som hidtil af en konkret vurdering af sagens om- stændigheder. Denne vurdering, der endeligt henhører under domsto-lene, kan foretages af Arbejdsskadestyrelsen i form af en (midlertidig eller endelig) udtalelse efter lovens § 10, jf. herved den foreslåede æn-dring af denne bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkninger-ne hertil, eller i form af en afgørelse efter arbejdsskadesikringsloven om skadelidtes endelige erhvervsevnetab. Vurderingen kan herudover også foretages af skadevolder eller dennes forsikringsselskab under forud-sætning af, at der udøves et rimeligt skøn på forsvarligt grundlag over erhvervsevnetabet, og at der udbetales erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.” / 16 Af erstatningsansvarslovens § 5 fremgår bl.a.: ”Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skade- lidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, ud- dannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende.” Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Banedanmark har yderligere anført, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings af- gørelser af 14. april 2014, 18. april 2017, 8. november 2018 og den 22. marts 2021, hvor Appelindstævntes, tidligere Sagsøger midlertidige erhvervsevnetab blev fastsat til 30 procent ikke kan tages til indtægt for, at Banedanmark ikke har foretaget et rimeligt skøn over Appelindstævntes, tidligere Sagsøger erhvervsevnetab ved udbetalingen den 8. januar 2018, hvor erhvervsevnetabet blev fastsat til 20 procent. Det bemærkes i den forbindelse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sin første afgørelse har fore-taget en ren matematisk beregning af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger midlertidige erhverv-sevnetab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har efterfølgende henvist hertil, ligesom man har henvist til, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er arbejdssøgende, at han end-nu ikke har fundet et arbejde, han kan holde til, og at der ikke siden den første afgørelse er sket en yderligere afklaring af hans erhvervsevne eller hans hel- bredsmæssige forhold. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har således ikke for- holdt sig til de helbredsmæssige eller erhvervsmæssige faktorer i sagen, herun-der de lægelige og kommunale oplysninger, ligesom man ikke har forholdt sig til Appelindstævntes, tidligere Sagsøger muligheder for at kunne vende tilbage til en fuldtidsstilling med de rette skånehensyn. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter udbe-talingstidspunktet havde fastsat Appelindstævntes, tidligere Sagsøger endelige erhvervsevnetab, og fastsættelsen af det endelige erhvervsevnetab afveg fra det af Banedanmark udøvede skøn, kunne det ikke i sig selv føre til, at Banedanmark på udbeta-lingstidspunktet ikke havde foretaget et rimeligt skøn over Appelindstævntes, tidligere Sagsøger erhvervsevnetab. Der kan i den forbindelse navnlig henvises til U 2016.2999H. Dansk Jernbaneforbund som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har heroverfor gentaget, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger ret til erhvervsevnetabserstatning ikke indtræder før arbejdsskademyndighederne endeligt har afgjort hans erhvervsevnetabser-statning efter arbejdsskadesikringsloven. I det omfang en skadevolder vælger at udbetale erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven, er det ikke som følge af forpligtelse, men en frivillig betaling. Så længe Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke har ret til at kræve erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikrings-loven, har skadevolder heller ikke ret til at afbryde pligten til at betale tabt ar-bejdsfortjeneste ved at udbetale en skønnet erhvervsevnetabserstatning. Det er endvidere anført navnlig, at Banedanmark har bevisbyrden for, at skønnet er rimeligt, og at denne bevisbyrde ikke er løftet. / 17 Landsrettens begrundelse og resultat For landsretten angår sagen alene spørgsmål om, hvorvidt Banedanmark ved udbetaling af erhvervsevnetabserstatning den 8. januar 2018 til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har bragt sin forpligtelse til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Der er i første række spørgsmål om, hvorvidt Banedanmark havde hjemmel til at skønne over erhvervsevnetabet og udbetale erhvervsevnetabserstatning med den virkning, at forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste ophørte. I an-den række er det omtvistet, hvorvidt der forelå et tilstrækkelig forsvarligt grundlag for udøvelsen af skønnet over Appelindstævntes, tidligere Sagsøger erhvervsevnetab den 8. januar 2018 og for det tredje, om Banedanmark på udbetalingstidspunktet har foretaget et rimeligt skøn. Efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, skal erstatning for tabt arbejdsfortje- neste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover, ydes erstat-ning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skøn-ne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Som anført i Højesterets domme af 11. marts 2008 og 27. august 2008 (gengivet i U 2008.1386 og U 2008.2601 følger det endvidere af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, § 5, stk. 2, § 10, stk. 1, og § 16, stk. 1, at en skadevolder eller dennes forsikringsselskab, der er af den opfattelse, at der er skabt grundlag for – even- tuelt midlertidigt – at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab, og derfor ikke længere mener sig forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejds- fortjeneste, enten selv må udøve et rimeligt skøn og udbetale erhvervsevnetab- serstatning i forhold hertil eller anmode Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejds- markedets Erhvervssikring) om en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten. Det er videre anført, at forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejds-fortjeneste vedvarer, indtil Arbejdsskadestyrelsens (Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings) udtalelse foreligger, medmindre skadevolder eller forsikrings-selskabet forinden på forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil. Landsretten finder ikke grundlag for at forstå Højesterets udtalelser således, at de alene vedrører skader, der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. På denne baggrund og henset til forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., tiltræder landsretten, at Banedanmark havde hjemmel til at fore-tage et skøn over Appelindstævntes, tidligere Sagsøger erhvervsevnetab. Ud fra de lægelige oplysninger og de kommunale oplysninger sammenholdt med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midlertidige afgørelser i perioden fra / 18 2014 til 2021 lægges det til grund, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger helbredsmæssige og er-hvervsmæssige forhold ikke har ændret sig væsentligt siden 2013. I forhold til de erhvervsmæssige forhold er der herved lagt særlig vægt på, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i perioden fra den 20. december 2013 og frem til udbetalingstidspunktet den 8. januar 2018 alene har haft et praktikophold fra den 22. oktober 2013 til den 20. december 2013 og gennemført en enkelt arbejdsprøvning fra den 27. april 2015 til den 24. maj 2015. På denne baggrund tiltræder landsretten, at der på tidspunktet for Banedan-marks udøvelse af skønnet forelå et tilstrækkeligt forsvarligt grundlag herfor, og at det ikke kan føre til en anden vurdering, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring har truffet midlertidige afgørelser. Der er herved tillige taget hensyn til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fortsat ikke har truffet en endelig afgørel-se. Efter en samlet vurdering af de lægelige oplysninger, de kommunale sagsakter, Appelindstævntes, tidligere Sagsøger personlige forhold i øvrigt, herunder uddannelse, løn og erfa-ring, statistiske oplysninger om løn, sammenholdt med sagens langvarige for-løb hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder landsretten, at Banedanmark har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet. Det forhold, at Arbejds-markedets Erhvervssikring i de midlertidige afgørelser har fastsat erhvervsev-netabet til 30 procent, giver ikke fornødent grundlag for at fastslå, at Banedan-mark ikke har udøvet et rimeligt skøn. Herefter, og idet Banedanmark den 8. januar 2018 har udbetalt erhvervsevne- tabserstatning, tages Banedanmarks påstand om frifindelse for så vidt angår dommens bestemmelse om, at Banedanmark ikke med udbetaling af erhvervs- evnetabserstatning den 8. januar 2018 har bragt forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør til følge. Landsretten ændrer således byrettens dom i det påankede omfang. Efter sagens udfald skal Dansk Jernbaneforbund som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 138.750 kr. til Banedanmark. 100.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 38.750 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af be-løbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder hovedfor-handlingens varighed. For så vidt angår sagsomkostninger for byretten finder landsretten, at parterne efter ankesagens udfald må anses for hver især for en del at have tabt og vundet sagen i byretten. Hver part skal derfor bære egne omkostninger for byretten, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1, dog således at parterne hver skal betale halvdelen af den afholdte retsafgift på i alt 27.680 kr. og af udgiften på 1.912 kr. til vidne- / 19 førelse. Banedanmark skal derfor betale 14.796 kr. til Dansk Jernbaneforbund som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom ændres, således at Banedanmark frifindes for dommens be- stemmelse om, at Banedanmark tilpligtes at anerkende, at Banedanmark ikke med udbetaling af erhvervsevnetabserstatning den 8. januar 2018 har bragt for- pligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør. I sagsomkostninger for landsretten skal Dansk Jernbaneforbund som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 138.750 kr. til Banedanmark. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Hver part bærer egne omkostninger for byretten, dog skal Banedanmark til Dansk Jernbaneforbund som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger betale 14.796 kr. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 14. december 2021 Sag BS-38478/2020-OLR (19. afdeling) Banedanmark (advokat Aleksander Lind) mod Dansk Jernbaneforbund som mandatar for <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Henrik Juel Halberg) Københavns Byret har den 22. september 2020 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 9025/2017-KBH) . Landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen; Lone Dahl Frandsen og Mette Skov Larsen (kst. har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten Banedanmark; har nedlagt endelig påstand om frifindelse for så vidt angår dommens bestemmelse om, at Banedanmark ikke med udbetaling af erhvervsevnetabserstatning den 8. januar 2018 har bragt forpligtelsen til at beta-le tabt arbejdsfortjeneste til ophør: <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse. Parterne er enige om, at spørgsmålet om betaling af tabt arbejdsfortjeneste frem til den 8.januar 2018 er afgjort endeligt ved byrettens dom; 0g at anken derfor alene angår spørgsmålet om, hvorvidt Banedanmark ved udbetaling af er- 2 hvervsevnetabserstatning den 8. januar 2018 til <anonym>Appelindstævnte; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har bragt sin forpligtelse til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Parterne er uenige om, hvorvidt skadevolderen i en arbejdsskadesag; der er om- fattet af arbejdsskadesikringsloven; og som tillige er omfattet af erstatnings - ansvarsloven; har hjemmel til at skønne over erhvervsevnetabet og udbetale erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven med den virkning at forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører: Forudsat at der er hjemmel hertil, er parterne endvidere uenige om, hvorvidt der forelå et tilstrækkelig forsvarligt grundlag for udøvelse af skønnet over erhvervsevneta-bet, 0g om der i bekræftende fald er foretaget et rimeligt skøn over erhvervsev-netabet. Sagsfremstilling <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> blev efter det oplyste i 1980 uddannet som elektriker og i 1992 ansat som sikringstekniker ved Banedanmark. Af kompetenceskema af 22. fe-bruar 2012 til brug for MUS-samtale fremgår; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> havde erfaring med bl.a. stationssikringsanlæg, automatisk linieblok, DC sporisolation; æn-dringlnyanlæg og instruktørerfaringlerfaring med sidemandsoplæring. Den 14.marts 2013 pådrog <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøger</anonym> sig en skade under udførelsen af sit arbejde som elektriker hos Banedanmark; idet han blev udsat for et vrid mod højre i lænden. Af lægeerklæring af 2. maj 2013 afgivet i henhold til arbejdsskadesikringsloven fremgår bl.a., at <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> diagnose er overbelastning af lænd, at han blev sygemeldt fra den 15.marts 2013, at <anonym>Appelindstævnte;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> pt. ikke magtede no-gen former for rygbelastning; at han var begyndt på fysioterapi, men at effekten ikke kunne bedømmes endnu; at han fik smertestillende medicin i form af ibuprofen; 0g at den første lægebehandling fandt sted den 18. april 2013. Af journalrapport fra Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa, fremgår af no-tat af 9. september 2013 fra telefonsamtale med <anonym>Person 1</anonym> Banedanmark bl.a: "Du fortæller; at I ikke har mulighed for at tilbyde <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> et praktikforløb indenfor ikke fysiske opgaver eks. indenfor kontorområdet. Og i nuvæ-rende opgaver ses det ej heller muligt at starte op idet der skal ske en godkendelse herved, hvilket ikke vurderes ville kunne ske. Samtidig vil I gerne være med til at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> får størst mulighed for at vende eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor du/I gerne vil være med til, at vi finder et alternativt sted, hvor <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> kan tilbydes en praktik periode for igen at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. 3 Af notat af 7. oktober 2013 ijournalrapport fra Aabenraa Kommune; Jobcenter Aabenraa, fremgår, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> var i et forløb ved Quick Care, at der blev arbejdet på opstart i praktik; og at <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> var fuldt uarbejdsdyg-tig. Som begrundelse for arbejdsudygtighed er angivet; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> var i gang med udredning samt behandling af "ryg problematik samt hofteskåle og at den helbredsmæssige situation fremstod således;, at <anonym>Appelindstævnte tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> ikke kunne varetage sit arbejde på daværende tidspunkt. Af notat af 15. oktober 2013 ijournalrapport fra Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa; fremgår; at Banedanmark havde meddelt afslag på praktikplads med følgende begrundelse: "Konklusionen fra vores side er desværre, at vi ikke kan modtage <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> 1 praktik. Årsagen er dels at det er en kort periode 0g dels at den oplæ-ring der skal ske, ikke i øjeblikket er ressourcer til. Dertil har vi pladsproblemer; og kan ikke skabe sikkerhed for, at vi har en betjeningsplads til <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> Afnotat af 21. oktober 2013 i journalrapport fra Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa, fremgår; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> skulle i praktik som elektriker på fuld tid i perioden fra den 22. oktober til den 20. december 2013 Afnotat af 4. november 2013 ijoumnalrapport fra Aabenraa Kommune, Jobcen-ter Aabenraa; om opfølgning på praktikaftale fremgår bl.a: "Timetal: møder som aftalt ind fuld tids og dette altid til tiden dvs. er der 5-10 min. før der startes på arbejdet. Pauser: holder i løbet af dagen adskillige pauser når han mærker der er brug herfor, holder pauser på ca. 3-5 min. ad gangen. De pauser der holdes vurderes pt. værende relaterende til de fysiske belastningerl ge-ner 0g <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> håber disse i forløbet vil være aftagende; håber han kommer derhen hvor han ikke har mere brug for pauser end de øvrige ansatte. Medicin: efter opstart i praktikken har <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> grundet tiltagende smerter været nødsaget til at øge sin medicin; han håber dette i løbet af praktik perioden igen vil aftage: 99 Af speciallægeerklæring af 5. december 2013 afgivet af <anonym>Person 2</anonym> special-læge i neurologi, Odense Universitetshospital, fremgår bla.: "Konklusivt kan udtales som svar på de af Arbejdsskadestyrelsen stil- lede spørgsmål: Det drejer sig om en tidligere ryg rask mand, som udsættes for et vrid mod højre i lænden i forbindelse med sit arbejde som elektriker ved Ba- nedanmark. Det udløser straks smerter i lænden. MR-scanning er uden rodtryk. Patienten behandlet uden effekt primært med fysioterapi, der - efter vurderet ved rygcenter; hvor man afslutter til primær sektor, her foretager man primært bækkenstabiliserende øvelser; og dette gør, at bevægeligheden i lænden bliver bedre; men patienten har stadigvæk myogene smerter i ryggen. Han har ømhedsfornemmelse; når han har arbejdet i en hel dag; men udover dette ingen gener; når han undgår speciel rygbelastning, hvor han sidder foroverbøjet; arbejder i akavede stillinger samt foretager tunge løft. Patienten er aktuelt fritaget for disse ting; Vedr: de subjektive klager henvises venligst til "aktuelt" Objektivt finder jeg myogene forandringer i lænden; men ellers ingen abnormiteter; specielt ingen mistanke om lumbal diskusprolaps. Jeg mener ikke, at patienten kan varetage tungt rygbelastende arbejde sv.t. lænden samt arbejde i akavede stillinger; der er rygbelastende. Men derudover finder jeg ingen indskrænkninger i hans erhvervsevne. Prognosen må siges at være god mhp. opnåelse af fuldstændig symp- tomfrihed, hvis han undgår fornyede rygtraumer: Diagnoser: Dolores dorsalislsmerter i ryggen 99 Af notat af 6. december 2013 ijoumnalrapport fra Aabenraa Kommune, Jobcen-ter Aabenraa; om opfølgning på praktik den 4. december 2013 fremgår bl.a: 99 <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøger</anonym> Fællesmøde afholdt den 04.12.2013 i virksomheden Opgaver: El opgaver, reparationer er opgaver som <anonym>Appelindstævnte; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> tænker kunne være et om-råde som vil kunne bestridet. Timetal: Har pt. Et fremmøde på fuld tid. Føler han magter det men har ikke no- gen energi efterfølgende; ingen overskud overhovedet. Skånehensyn: Har brug for hjælpemidler såfremt der er brug for flytte emner fra et sted til et andet. Permanent brug for gode stødabsorberendes sko_ Hjælpemidler: De specielle bløde absorberende sko føler <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har været medvirkende til at hans smerter og mindre medicin er grundet disse sko. Værktøjsvognen ~ 3 benet løbehjul har været godt idet han har undgået belastning af ryggen ved flytning til andre opgaver steder. Fritiden: <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> fortæller; at han ikke har ressourcer til nogen form for aktivitet efter arbejdstid. Ligger sig hen går i seng kl. 18.30 eller 19.00 magter ikke længere at sidde grundet smerter i ryggen 5 Smerterne tager til når han slapper af, mærker det ikke så meget me-dens han er i gang men når roen falder på øges smerterne. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> vurderes kunne stå til rådighed for ikke ryg belastende arbejde ~ dog vurderes fuld tid pt. Værende lige i overkanten. Denne vurdering idet der intet overskud er til øvrige gøremål. Praktikken udløber afsluttes som aftalt den 20.12.2013" Af opfølgningsplan fra Jobcentret i Aabenraa Kommune for 'perioden 26.juni 2013 til 20. december 2013 fremgår bl.a: "Den 12.12.13: telefonisk kontakt med <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> fortæller; at han har talt med hans fagforbund, som har rådet ham til ikke at raskmelde sig. UT orienterer om, at <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> 1 praktikken har vist en arbejdsevne til det or-dinære arbejdsmarked og han vurderes derfor ikke længere uarbejds-dygtig. UT oplyser om, at der afsendes partshøring til <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> samt til arbejdsgiver 0g at der efter endt partshøring vil blive truffet en afgørelse. Vurdering af beskæftigelsespotentiale På kort sigt 26-06-2013 Jeg vurderer at <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøger</anonym> kan vende tilbage til nuværende job. 07-10-2013 Det vurderes, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> kan deltage i et praktik forløb. 99 Afnotat af 13. december 2013 fra Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa, fremgår bla: "Brevtype: Partshøring afgørelse om ophør af sygedagpengerefusion arbejdsgiver Kategori: Partshøring Forventet afgørelse: I praktikken har du vist; at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, til ikke rygbelastende arbejde. Dette er li- geledes vurderingen fra virksomhedskonsulenten samt UT Ud fra de samlede oplysninger ses, at du fremover skal undgå rygbela - stende arbejde, herunder tunge løft samt gentagne foroverbøjninger 0g vrid af 'lænderyggen: Du har behov for vekslende arbejdsstillinger og kan profitere af sid-dende pauser. Praktikken har endvidere vist, at du har brug for hjælpemidler; såfremt der er brug for at flytte emner fra et sted til et andet samt permanent brug for gode stødabsorberende sko Mulige erhvervsområder hvor skånehensyn ses opfyldt: piccolo på kon - tOr, reparatør med forefaldende opgaver feks. på et sygehus; elektro- nikarbejder med lettere elementer samt lettere lager Vedlagte dokumenter: Kopi af virksomhedskonsulentens opfølgnings - notat af den 04.12.13 Ophør sygedagpenge: 20-12-2013 Vurdering RIL 8 7a: I sygedagpengeafdelingen ses således ikke behov for yderligere tiltage. Din arbejdsevne vurderes tilstrækkelig belyst: 99 Afnotat af 17. december 2013 fra Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa, fremgår bla.= "Der har været løbende kontakt med Bane Danmark til HR. afdeling Der er tilbudt fællesmøde for vejledning i forhold til: ~praktik i samme virksomhed i anden afdeling ~vejledning i forhold til arbejdsfastholdelse. Der er adspurgt for mulighed for praktik i Fredericia: som fejlretnings - koordinator. Dette var ikke en mulighed hvorfor det aftaltes at etablere praktik andet steds. Praktikken afsluttes nu den 20.12.2013- Der er afprøvet indenfor elektriker branchen; der er stillet hjælpemidler til rådighed såsom en arbejdsvogn med hjul (undgå tunge løft) samt specielle absorberende sko (undgå stød i ryggen) . På ny kontakt til Bane Danmark med tilbud om et fællesmøde for råd og vejledning i forhold til <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> fastholdelse på arbejdspladsen hos Bane Danmark. 99 Af notat af 18. december 2013 fra Aabenraa Kommune; Jobcenter Aabenraa, fremgår bla.= "Brevtype: Ophør på grund af bred vurdering ~ i arbejde Kategori: Afgørelse Begrundelse: På baggrund af en samlet vurdering af din sag, vurderes du ikke længere uarbejdsdygtig. Ophør sygedagpenge: 20-12-2013 Sidste udbetaling: 20-12-2013 Begrundelse: Vi vurderer; at der ikke er grundlag for at iværksætte yderligere foranstaltninger for at bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet. Andre kontakter: Vi har under sagens behandling været i kontakt med Vi har ikke fundet det nødvendigt at kontakte andre, idet vi anser sagen for tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag. 99 Samme dag traf Jobcenter Aabenraa Kommune afgørelse om ophør af sygedag - penge. Af begrundelsen for afgørelsen fremgår bla: "Idet du har været sygemeldt i en længere periode; skal der foretages en bredere vurdering af din uarbejdsdygtighed. Det vil sige; at du som sygemeldt kun kan betragtes som uarbejdsdygtig; hvis sygdommen af- holder dig fra at påtage dig arbejde, som i øvrigt må anses for passende. Det vil sige; at det skal vurderes, om du kan påtage dig passende arbej-de uden for dit hidtidige arbejdsområde. På baggrund af en samlet vurdering af din sag, vurderes du ikke længe-re uarbejdsdygtig. Ud fra de samlede oplysninger ses, at du fremover skal undgå rygbela - stende arbejde, herunder tunge løft samt gentagne foroverbøjninger 0g vrid af 'lænderyggen; Du har behov for vekslende arbejdsstillinger og kan profitere af sid-dende pauser: Ved Transportministeriets brev af 26. februar 2014 blev <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> afske-diget med udgangen af maj måned 2014 i henhold til tjenestemandslovens $ 28, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår af brevet, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> havde været sygemeldt siden den 19. april 2013,0g at Moderniseringsstyrelsen på baggrund af lægeer-klæring af 12. august 2013 med bilag fra <anonym>Læge</anonym> Aabenraa; speci-allægeerklæring af 27. september 2013 fra <anonym>Person 3</anonym> Orthokonsult; Sønder-borg 0g efter Helbredsnævnets gennemgang af sagen havde udtalt; at der var grundlag for afskedigelse på grund af helbredsmæssig utjenstdygtighed (svage-lighed) . Den 14. april 2014 traf Arbejdsskadestyrelsen bl.a. afgørelse om, at <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> aktuelle tab af erhvervsevne var 30 procent. Af afgørelsen fremgår bl.a: "Ulykken den 14.marts 2013 er anerkendt som arbejdsskade. Du får 35.153 kr. i godtgørelse for varigt mén (5 procent). Dit aktuelle tab af erhvervsevne er 30 procent. Din erstatning er tilkendt fra den 19. april 2013 /8 Erstatningens størrelse er afhængig af, om du får tilskadekomstpension. Du vil derfor senere få en afgørelse med beregningen af din erstatning, når vi har fået oplysninger din tilskadekomstpension. Vi har fastsat din årsløn til 482.000 kroner . Vi ser på størrelsen af dit tab af erhvervsevne igen den 1. juni 2014. … Sagens oplysninger … Af de kommunale oplysninger fremgår det, at du har skånebehov i for - hold til rygbelastende arbejde, herunder tunge løft samt gentagne for - overbøjninger og vrid af lænderyggen. … Varigt mén Begrundelse Vi har fastsat dit varige mén efter et skøn med udgangspunkt i vores vejledende méntabel. Skadens følger fremgår ikke direkte af tabellen, men kan sammenlignes med følgende punkt. Efter tabellens punkt 3.1.3.2 vurderes følger efter forvridninger , dis- kusprolaps, brud og belastningsskader med svære, hyppige rygsmerter uden eller med let bevægeindskrænkning, til 5 procent. Du har belastningsudløste smerter i lænden og tager dagligt smertestil- lende. Du har normal bevægelighed i lænden og ingen føleforstyrrelser eller udstrålende bensmerter . Dine gener svarer ikke helt til det nævnte punkt i tabellen, fordi dine smerter efter en dags arbejde kræver receptpligtig smertestillende me- dicin. Vi har fastsat dit mén til 5 procent. … Tab af erhvervsevne Afgørelse Dit aktuelle tab af erhvervsevne på grund af arbejdsskade er 30 procent. … Vi vurderer erhvervsevnetabet ud fra: - evner - uddannelse - alder muligheder for omskoling 0g optræning. Midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne Vi kan ikke vurdere de fremtidige følger af arbejdsskaden; da din er- hvervsmæssige situation ikke er endeligt afklaret. Vi vurderer blandt andet ud fra: Dit tidligere arbejde og indtægt før skaden Din alder; evner og uddannelse Skadens art og omfang Hvilke muligheder du har for at få et arbejde med skaden. Begrundelse For at se, hvad du kunne have tjent i dag hvis arbejdsskaden ikke var sket; har vi opreguleret din indtægt i året forud for skaden tili dag Vi har opreguleret ved at gange din indtægt før skaden med maksi - mumårslønnen for indtjeningsåret divideret med maksimumårsløn for skadeåret; Det er et udtryk for den almindelige lønudvikling: Din indtægt på 617.027 kr: i år 2013 ganges med brøken 482.000/482.000 (maksimumårslønnen i 2013 og i 2013,hvor du kom til skade). Uden arbejdsskaden kunne du nu have tjent omkring 617.027 kr. årligt Din indtjening i 2013 er beregnet ud fra oplysninger om, hvad du tjente i perioden fra den 1.januar 2013 til den 31. december 2013. Lønnedgang Det svarer til en nedgang i lønnen på 32,0 procent. Revision tab af erhvervsevne Vi ser på dit erhvervsevnetab igen den 1.juni 2014. Årsagen ex; at din ansættelse hos Banedanmark A/S ophører med udgangen af maj 2014,0g din indtægtssituation ændrer sig derfra. 99 Af statusattest af 11. august 2014 fra <anonym>Læge</anonym> fremgår bl.a: "Vi har ikke haft de mange kontakter fra ham siden. Jeg så ham den 11.6.14. hvor han var blevet sagt op efter 20 års ansættelse. Han gav selv udtryk for, "at der var gået politik i det" . Her var en nem måde at komme af med en tjenestemand på Han er blevet tilkendt en méngrad på 5% og et tab af erhvervsevne på 30%, men ved endnu ikke, hvilke økonomiske konsekvenser det får for ham. Angav da udtryk for; at han 10 ikke følte sig i stand til at stå til fuld rådighed på arbejdsmarkedet med de gener;, han havde og derfor havde han igen sygemeldt sig. Som jeg forstod det, var tilstanden den samme altså mere eller mindre konstante lave lændesmerter med forværring ved løft, låste arbejdsstillinger etc. Diagnosen: spondylosis columnae lumbalis: Slidgigt i lænderyggen. Han har fortsat et vist forbrug af smertestillende i form af Ibuprofen 0g Tradolan retard, et mildt morfinpræparat. Han afsluttedes i rygkirurgisk regi i november sidste år med forhåb-ning om, at den anbefalede træning, smertestillende etc. ville medvirke, at han ville få et bedre funktionsniveau; men næppe smertefrihed. Prognosen er således usikker; ikke mindst forløbet taget i betragtning. Med forbehold for at jeg ikke har set pt. siden juni, forestiller jeg mig, at han ville kunne stå til rådighed i A-kassen; hvis han kunne blive garan-teret de tidligere omtalte skånebehov; men jeg ved ikke; om det er mu-ligt? Alternativt kunne et tilrettet forløb være en mulighed. 99 I brev af 22. august 2014 traf Jobcenter Aabenraa afgørelse om afslag på udbeta - ling af sygedagpenge. Om afgørelsen fremgår bl.a. "Begrundelsen for afgørelsen ex; at du efter en samlet vurdering af din sygdom og dens indvirkning på din arbejdsevne ikke anses for at være uarbejdsdygtig i henhold til Lov om sygedagpenge $ 7, stk. Ljf: $ 7, stk 4, da det vurderes at du vil kunne udføre et arbejde hvor du undgår rygbelastende arbejdsfunktioner; herunder tunge løft, gentagne for - overbøjninger og vrid af lænderyggen Du har behov for vekslende ar- bejdsstillinger 0g kan profitere af sidende pauser. Du er afsluttet i rygkirurgisk regi i november 2013 med anbefaling om smertestillende 0g rygtræning. Det ses ikke, at du er henvist til behandling eller yderligere udredning. Det fremgår; at med det forbehold, at din læge ikke har set dig siden 11.6.14, vurderer han at du vil kunne stå til rådighed i din a-kasse med tidligere omtalte skånebehov.: Afjobplan af 5. november 2014 fra Jobcenter Aabenraa fremgår bl.a., at der blev aftalt virksomhedspraktik hos Tide Bus Danmark A/S i Aabenraa i perioden 27 . april 2015 til den 24.maj 2015,og at stillingsbetegnelsen var elektrikerlpedel - medhjælper. Af notat af 10.juni 2015 fra <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> egen læges journal fremgår bla: "Diagnoser L02 Symptom/klage fra ryg Kontakt tekst 11 Har været i en form for aktivering på et busværksted i 4 uger, hans op- rindelige arbejde. Men det fungerede ikke. 8 timer om dagen var klart for meget. Måtte tage extra smertestillende, og var udmattet, når han kom hjem. Vil selv tage kontakt til kommunen mhp vurdering af muligheden for at kom-me på nedsat tid 99 Af brev af 17. august 2015 fra Statens Administration til <anonym>Appelindstævnte</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> frem-går bl.a., at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> fra den 1. juni 2014 blev tilkendt tilskadekomstpen-sion Den 18. april 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> fortsat havde et erhvervsevnetab på 30 procent som følge af ar-bejdsskaden; 0g at spørgsmålet om tab af erhvervsevne ville blive behandlet igen den 1. september 2018. Af afgørelsen fremgår bl.a: "Midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne Vi kan ikke vurdere de fremtidige følger af arbejdsskaden; da din er- hvervsmæssige situation ikke er endeligt afklaret, Derfor træffer vi en midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne 0g vurderer dit aktuelle tab. Begrundelse Vi traf senest afgørelse om dit tab af erhvervsevne den 14. april 2014. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat til 30 procent, vi skønnede at du ik-ke kunne opretholde en indtægt svarende til før arbejdsskaden. Vi har skrevet til dig at vi ville vurdere dit tab af erhvervsevne igen. Vi har nu truffet en ny afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Vi ved endnu ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af er - hvervsevne . Det betyder; at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt. Du er arbejdssøgende. Du har oplyst; at du forsøger; at finde et arbejde som du kan holde til. Du modtager ikke længere arbejdsløshedsdag - penge, men modtager erhvervsevnetabserstatning 0g tjenestemands - pension. Der er ikke sket en yderligere afklaring af din arbejdsevne eller af dine helbredsmæssige forhold, siden vores tidligere afgørelse. Vi vurderer derfor fortsat; at dit aktuelle tab af erhvervsevne er 30 pro - cent. Revision tab af erhvervsevne 12 Vi har tidligere oplyst dig om, at vi ser på erhvervsevnetab igen med det samme. I dag har vi besluttet, at det først sker 1. september 2018. Ved brev af 28.november 2017 fremsatte advokat Aleksander Lind på vegne af Banedanmark et forligstilbud. Af brevet fremgår bl.a: "Til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav, <anonym>Appelindstævnte; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> måtte have mod Banedanmark som følge af ulykkestilfældet den 14. marts 2013, betaler Banedanmark til <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> kr. 23.400,- for svie 0g smerte, 131.686,20 for tabt arbejdsfortjeneste, kr. 664.087,04 for erhverv-sevnetab, alle beløb med tillæg af renter; i alt kr: 819.173,24 samt kr: 60.000,- inkl. moms til dækning af rimelige advokatomkostninger. Erhvervsevnetab Vi vurderer; at det på nuværende tidspunkt er muligt at udøve et skøn over <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> varige erhvervsevnetab, at han skønnes at have et sikkert varigt erhvervsevnetab på 20 % som følge af arbejdsskaden den 14. marts 2013, 0g at Banedanmark vil udbetale erhvervsevnetabs-erstatning i overensstemmelse med dette skøn. Det skyldes navnlig det forhold, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> ifølge de forelig-gende oplysninger er helbredsmæssigt udredt samt arbejdsprøvet i til-strækkeligt omfang og at der ikke er sket nogen ændringer siden de-cember 2013_ 99 I brev af 8. december 2017 meddelte advokat Henrik Juel Halberg, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> ikke ønskede at tage imod forligstilbuddet. Af mail af 26. januar 2018 fra advokat Aleksander Lind til <anonym>Advokatfirma</anonym> fremgår bl.a., at Banedanmark den 8. januar 2018 betalte 830.619,10 kr. (ekskl. renter) til <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> advokat. Beløbet dækkede godtgørelse for svie 0g smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt erhvervsevnetabserstatning. Det fremgår endvidere, at det var Banedanmarks opfattelse; at <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> hermed var kompenseret for samtlige krav i anledning af arbejdsskaden. Af udskrift af 11.juni 2018 fra lønstatistikdk fremgår bl.a , at gennemsnitsløn-nen for en stærkstrømstekniker i Hovedstaden med 7 års erfaring udgjorde 47.775 kr: pr. måned. Den 8. november 2018 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om; at <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> tab af erhvervsevne fortsat var 30 procent; at den løbende 'ydelse ville fortsætte uændret, 0g at spørgsmålet om tab af erhvervsevne ville blive behandlet igen den 1.juli 2019.Af afgørelsen fremgår bl.a. "Begrundelse 13 Vi traf senest afgørelse om dit tab at erhvervsevne den 18. april 2017. Du var ikke i arbejde. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat til 30 procent. Vi har skrevet til dig, at vi ville vurdere dit tab af erhvervsevne igen. Vi har nu truffet en ny afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Vi ved endnu ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af er - hvervsevne . Det betyder; at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt. Du er fortsat ikke i arbejde, men lever af din erstatning. Du oplyser i spørgeskema af 3. september 2018, at du fortsat leder efter et arbejde som du kan holde til. Der er ikke sket en yderligere afklaring af din ar- bejdsevne eller af dine helbredsmæssige forhold, siden vores tidligere afgørelse. Vi vurderer derfor fortsat; at dit aktuelle tab af erhvervsevne er 30 pro - cent. Revision tab af erhvervsevne Vi ser på erhvervsevnetab igen den L. juli 2019. Årsagen er, at du er ar- bejdssøgende. Vi følger løbende op på udviklingen i din erhvervsevne. 99 Den næste afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der blev truffet den 16. september 2019, er ikke fremlagt i sagen. Den 22. marts 2021 har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på ny truffet en mid- lertidig afgørelse om; at <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> aktuelle erhvervsevnetab stadig er 30 procent. Der blev endvidere truffet afgørelse om, at spørgsmålet om tab af er-hvervsevne vil blive behandlet igen den 1. februar 2022. Af begrundelsen frem-går: "Vi traf senest afgørelse om dit tab af erhvervsevne den 16. september 2019. Du var ikke i arbejde. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat til 30 procent. Vi har skrevet til dig, at vi ville vurdere dit tab af erhvervsevne igen. Vi har nu truffet en ny afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Vi ved endnu ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af er - hvervsevne. Det betyder; at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt. Du er fortsat ikke i arbejde; men lever af din erstatning. Din fagforening har oplyst; at det ikke har været muligt at få kommunen til at indgå i et afklaringsforløb. Der er derfor ikke sket en yderligere afklaring af din arbejdsevne eller af dine helbredsmæssige forhold, siden vores tidligere afgørelse. /14 Vi vurderer derfor fortsat, at dit aktuelle tab af erhvervsevne er 30 pro- cent.” Retsgrundlaget Ved lov nr . 463 af 7. juni 2001 om ændring af lov om erstatningsansvar , lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsik- ringer for motorkøretøjer m.v . blev erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, af fattet således: ”Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan be-gynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et varigt er - hvervsevnetab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige er - hvervsevne, jf. §§ 5-8 og § 10 samt § 31 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.” Af de specielle bemærkninger til forslaget til loven, jf. lovforslag nr . L 143 af 10. januar 2001 fremgår bl.a.: ”Til nr. 2 De foreslåede ændringer af § 2, stk. 1, indebærer navnlig den ændring i forhold til gældende ret, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste i tilfælde, hvor der er lidt et varigt erhvervsevnetab, ikke længere ophører , når skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær , men først, når det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over den fremti-dige erhvervsevne. … Bestemmelsen i 2. pkt. drejer sig om tilfælde, hvor der opstår spør gsmål om erstatning om varigt erhvervsevnetab. Hvis der lides et varigt er - hvervsevnetab, skal der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af lovens § 10 (lovforslagets § 1, nr. 7), hvorefter Arbejdsskadestyrelsen skal afgive en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten så vidt muligt inden 1 år og senest 2 år efter fremsættelsen af anmodning herom. Udtalelsen kan være midlertidig, hvis den erhvervsmæssige situation under særlige omstændigheder ik-ke er afklaret.” Ved lov nr . 610 af 14. juni 201 1 om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring blev erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. af fattet således: ”Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 pct. el-ler derover , ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige er - hvervsevne.” /15 Af de almindelige bemærkninger til forslaget til loven, jf. lovforslag nr . L 136 af 9. februar 201 1 fremgår bl.a.: ”2.4.2. Sager , hvor der træffes afgør else om erhvervsevnetabet efter arbejdsskadesikringsloven … 2.4.2.2. Ved Østre Landsrets upåankede dom af 8. marts 2010 og V estre Landsrets ligeledes upåankede dom af 6. juli 2010 (Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 1797 og 2771) er der taget stilling til spør gsmålet om, hvorvidt der i sager , der er omfattet af både erstatningsansvarslo-ven og arbejdsskadesikringsloven, skal anvendes samme forståelse af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, som i de sager , der alene er omfat-tet af erstatningsansvarsloven, jf. afsnit 2.4.1 ovenfor . I begge domme udtaltes det, at der ikke er grundlag for at forstå Hø- jesterets udtalelser i de domme, der er omtalt i afsnit 2.4.1 ovenfor , så- ledes at de alene vedrører skader , der ikke er omfattet af arbejdsska- desikringsloven. Herefter , og idet hverken skadevolderne eller disses forsikringsselskaber havde foretaget et rimeligt skøn over de skadelid-tes erhvervsevnetab og udbetalt erstatning i forhold hertil, inden Ar - bejdsskadestyrelsen traf afgørelse om erhvervsevnetabet, blev skade- volderne dømt til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste helt frem til tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erhverv- sevnetabet.” I lovforslagets specielle bemærkninger til erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, er anført bl.a.: ”Til nr. 1 (§ 2, stk. 1) … Fastsættelsen af det tidspunkt, hvor skadelidte har lidt et varigt er - hvervsevnetab på mindst 15 pct., og hvor det således står klart, at ska- delidte ikke kommer til at arbejde igen i væsentlig samme omfang som tidligere, afhænger som hidtil af en konkret vurdering af sagens om- stændigheder . Denne vurdering, der endeligt henhører under domsto-lene, kan foretages af Arbejdsskadestyrelsen i form af en (midlertidig eller endelig) udtalelse efter lovens § 10, jf. herved den foreslåede æn-dring af denne bestemmelse i lovforslagets § 1, nr . 3, og bemærkninger -ne hertil, eller i form af en afgørelse efter arbejdsskadesikringsloven om skadelidtes endelige erhvervsevnetab. V urderingen kan herudover også foretages af skadevolder eller dennes forsikringsselskab under forud-sætning af, at der udøves et rimeligt skøn på forsvarligt grundlag over erhvervsevnetabet, og at der udbetales erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil, jf. afsnit 2.4.1 og 2.4.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger .” 16 Af erstatningsansvarslovens $ 5 fremgår bl.a: "Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skade - lidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner; ud- dannelse; alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling 0g genoptræning eller lignende. 99 Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten:. Banedanmark har yderligere anført, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings af- gørelser af 14. april 2014, 18. april 2017, 8. november 2018 0g den 22.marts 2021, hvor <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> midlertidige erhvervsevnetab blev fastsat til 30 procent ikke kan tages til indtægt for; at Banedanmark ikke har foretaget et rimeligt skøn over <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> erhvervsevnetab ved udbetalingen den 8. januar 2018,hvor erhvervsevnetabet blev fastsat til 20 procent, Det bemærkes i den forbindelse; at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sin første afgørelse har fore-taget en ren matematisk beregning af <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> midlertidige erhverv-sevnetab . Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har efterfølgende henvist hertil, ligesom man har henvist til, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> er arbejdssøgende, at han end-nu ikke har fundet et arbejde, han kan holde til, 0g at der ikke siden den første afgørelse er sket en yderligere afklaring af hans erhvervsevne eller hans hel - bredsmæssige forhold. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har således ikke for- holdt sig til de helbredsmæssige eller erhvervsmæssige faktorer i sagen, herun-der de lægelige og kommunale oplysninger; ligesom man ikke har forholdt sig til <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> muligheder for at kunne vende tilbage til en fuldtidsstilling med de rette skånehensyn. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter udbe-talingstidspunktet havde fastsat <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> endelige erhvervsevnetab, og fastsættelsen af det endelige erhvervsevnetab afveg fra det af Banedanmark udøvede skøn; kunne det ikke i sig selv føre til, at Banedanmark på udbeta-lingstidspunktet ikke havde foretaget et rimeligt skøn over <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> erhvervsevnetab . Der kan i den forbindelse navnlig henvises til U 2016.2999H. Dansk Jernbaneforbund som mandatar for <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har heroverfor gentaget; at <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> ret til erhvervsevnetabserstatning ikke indtræder før arbejdsskademyndighederne endeligt har afgjort hans erhvervsevnetabser-statning efter arbejdsskadesikringsloven. I det omfang en skadevolder vælger at udbetale erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven; er det ikke som følge af forpligtelse; men en frivillig betaling. Så længe <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har ret til at kræve erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikrings-loven; har skadevolder heller ikke ret til at afbryde pligten til at betale tabt ar-bejdsfortjeneste ved at udbetale en skønnet erhvervsevnetabserstatning. Det er endvidere anført navnlig, at Banedanmark har bevisbyrden for, at skønnet er rimeligt;, 0g at denne bevisbyrde ikke er løftet. 17 Landsrettens begrundelse og resultat For landsretten angår sagen alene spørgsmål om, hvorvidt Banedanmark ved udbetaling af erhvervsevnetabserstatning den 8. januar 2018 til <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> har bragt sin forpligtelse til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør: Der er i første række spørgsmål om, hvorvidt Banedanmark havde hjemmel til at skønne over erhvervsevnetabet 0g udbetale erhvervsevnetabserstatning med den virkning, at forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste ophørte. I an-den række er det omtvistet, hvorvidt der forelå et tilstrækkelig forsvarligt grundlag for udøvelsen af skønnet over <anonym>Appelindstævntes; tidligere Sagsøger</anonym> erhvervsevnetab den 8.januar 2018 og for det tredje; om Banedanmark på udbetalingstidspunktet har foretaget et rimeligt skøn. Efter erstatningsansvarslovens 8 2, stk. 1, skal erstatning for tabt arbejdsfortje - neste ydes; indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen Må det antages; at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover; ydes erstat-ning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skøn-ne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Som anført i Højesterets domme af 11. marts 2008 og 27. august 2008 (gengivet i U 2008.1386 og U 2008.2601 følger det endvidere af erstatningsansvarslovens $ 2, stk. 1, 8 5, stk. 2, 8 10, stk 1, 0g $ 16, stk. 1, at en skadevolder eller dennes forsikringsselskab; der er af den opfattelse; at der er skabt grundlag for even- tuelt midlertidigt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab; 0g derfor ikke længere mener sig forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejds- fortjeneste, enten selv må udøve et rimeligt skøn og udbetale erhvervsevnetab- serstatning i forhold hertil eller anmode Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejds - markedets Erhvervssikring) om en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten: Det er videre anført;, at forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejds-fortjeneste vedvarer; indtil Arbejdsskadestyrelsens (Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings) udtalelse foreligger;, medmindre skadevolder eller forsikrings-selskabet forinden på forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet 0g udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil. Landsretten finder ikke grundlag for at forstå Højesterets udtalelser således, at de alene vedrører skader; der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. På denne baggrund og henset til forarbejderne til erstatningsansvarslovens $ 2, stk. 1, 2. pkt., tiltræder landsretten; at Banedanmark havde hjemmel til at fore-tage et skøn over <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> erhvervsevnetab. Ud fra de lægelige oplysninger og de kommunale oplysninger sammenholdt med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings midlertidige afgørelser i perioden fra 18 2014 til 2021 lægges det til grund, at <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> helbredsmæssige og er-hvervsmæssige forhold ikke har ændret sig væsentligt siden 2013. I forhold til de erhvervsmæssige forhold er der herved lagt særlig vægt på, at <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøger</anonym> 1 perioden fra den 20. december 2013 og frem til udbetalingstidspunktet den 8.januar 2018 alene har haft et praktikophold fra den 22. oktober 2013 til den 20. december 2013 og gennemført en enkelt arbejdsprøvning fra den 27. april 2015 til den 24. maj 2015. På denne baggrund tiltræder landsretten; at der på tidspunktet for Banedan-marks udøvelse af skønnet forelå et tilstrækkeligt forsvarligt grundlag herfor; og at det ikke kan føre til en anden vurdering at Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring har truffet midlertidige afgørelser Der er herved tillige taget hensyn til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fortsat ikke har truffet en endelig afgørel-se. Efter en samlet vurdering af de lægelige oplysninger; de kommunale sagsakter; <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøger</anonym> personlige forhold i øvrigt; herunder uddannelse; løn og erfa-ring, statistiske oplysninger om løn, sammenholdt med sagens langvarige for-løb hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder landsretten; at Banedanmark har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet. Det forhold; at Arbejds-markedets Erhvervssikring i de midlertidige afgørelser har fastsat erhvervsev-netabet til 30 procent, giver ikke fornødent grundlag for at fastslå, at Banedan-mark ikke har udøvet et rimeligt skøn. Herefter; og idet Banedanmark den 8. januar 2018 har udbetalt erhvervsevne - tabserstatning tages Banedanmarks påstand om frifindelse for så vidt angår dommens bestemmelse om, at Banedanmark ikke med udbetaling af erhvervs - evnetabserstatning den 8. januar 2018 har bragt forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør til følge. Landsretten ændrer således byrettens dom i det påankede omfang. Efter sagens udfald skal Dansk Jernbaneforbund som mandatar for <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten betale 138.750 kr: til Banedanmark. 100.000 kr. afbeløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 38.750 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen afbe-løbet til advokat taget hensyn til sagens omfang 0g forløb; herunder hovedfor-handlingens varighed. For så vidt angår sagsomkostninger for byretten finder landsretten; at parterne efter ankesagens udfald må anses for hver især for en del at have tabt og vundet sagen i byretten. Hver part skal derfor bære egne omkostninger for byretten; jf. retsplejelovens $ 313, stk. 1, dog således at parterne hver skal betale halvdelen af den afholdte retsafgift på i alt 27.680 kr. og af udgiften på 1.912 kr. til vidne- 19 førelse. Banedanmark skal derfor betale 14.796 kr: til Dansk Jernbaneforbund som mandatar for <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> THI KENDES FOR RET: Byrettens dom ændres; således at Banedanmark frifindes for dommens be - stemmelse om, at Banedanmark tilpligtes at anerkende, at Banedanmark ikke med udbetaling af erhvervsevnetabserstatning den 8. januar 2018 har bragt for- pligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste til ophør. I sagsomkostninger for landsretten skal Dansk Jernbaneforbund som mandatar for <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> inden 14 dage betale 138.750 kr. til Banedanmark. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a Hver part bærer egne omkostninger for byretten; dog skal Banedanmark til Dansk Jernbaneforbund som mandatar for <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> betale 14.796 kr. /	42,325	43,696
3166	Landsrettens afgørelse stadfæstet i to sager, der vedrører indeholdelse af kildeskat af renter betalt til udenlandsk moderselskab ("beneficial owner")	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-116/2021-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	16911/22	Skat;		Appelindstævnte - Skatteministeriet; Appellant - NTC Parent S.a.r.l.; Appellant - Takeda A/S under frivillig likvidation (tidligere Nycomed A/S); Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jens Peter Christensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ Beskatning af renter i beneficial owner-sager Dom afsagt den 4. maj 2023 Sagerne 116/2021 og 117/2021 Takeda A/S under frivillig likvidation mod Skatteministeriet og NTC Parent S.à.r.l mod Skatteministeriet Vurdering af beskatningen af renter på koncerninterne lån efter EU-direktiv og dobbeltbeskatningsoverenskomster Sagerne angik navnlig, om Takeda A/S under frivillig likvidation og NTC Parent S.à.r.l. havde pligt til at indeholde skat af renter på koncerninterne lån ydet af udenlandske koncernfor bundne selskaber. Sagerne skulle bedømmes efter dansk skattelovgivning, EU’s rente-/royaltydirektiv og dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nordiske lande og Luxembourg. Højesteret har i en dom af 9. januar 2023, der angik udbytter udloddet til udenlandske moderselskaber, udtalt sig om, hvornår et udenlandsk moderselskab er ”retmæssig ejer” (”beneficial owner”) efter dobbeltbeskatningsoverenskomster med bl.a. Luxembourg, og hvornår der forelig ger retsmisbrug efter EU’s moder -/datterselskabsdirektiv. I de foreliggende sager om beskatningen af renter henviste Højesteret vedrørende de generelle spørgsmål til dommen fra januar 2023 og foretog herefter en konkret vurdering af de to koncerners struktur og låneforhold. Højesteret udtalte, at der i begge koncerner var gennemført en omstrukturering, der bl.a. indebar indskydelse af selskaber i henholdsvis Sverige og Luxembourg, og at denne omstrukturering måtte ses som et samlet og på forhånd tilrettelagt skattearrangement. Højesteret fastslog, at de indskudte selskaber måtte anses for gennemstrømningsselskaber, der ikke nød beskyttelse efter rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Efter de oplysninger, som parterne havde fremlagt, kunne det ikke fastlægges, hvad der endeligt var sket med renterne, efter de var strømmet gennem de indskudte selskaber, og det kunne derfor ikke fastlægges, hvem der var retmæssig ejer af renterne. Højesteret fastslog herefter, at skattearrangementerne udgjorde misbrug. Takeda under frivillig likvidation og NTC Parent skulle derfor have indeholdt renteskat med henholdsvis ca. 369 mio. kr. og ca. 817 mio. kr. Landsretten var nået til samme resultat. /		2,223	0
3167	Landsrettens dom i sag om erstatningsudmåling efter skovlovens § 24 stadfæstes med den ændring, at Miljøministeriet til sagsøger skal betale 653.710 kr. med procesren... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-211/2018-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	16915/22	Erstatning uden for kontrakt; Forvaltningssag; Miljø og naturbeskyttelse;		Appelindstævnte - Miljøministeriet ved Miljøstyrelsen; Dommer - Oliver Talevski; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Kristian Korfits Nielsen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			Ikke yderligere erstatning for varige restriktioner på skovareal Dom afsagt den 9. maj 2023 Sag 211/2018 Appellant, tidligere Sagsøger mod Miljøministeriet ved Miljøstyrelsen Der var ikke grundlag for at tilsidesætte Taksationskommissionens afgørelse om erstatning, herunder med hensyn til muligheden for tabsbegrænsning Appellant, tidligere Sagsøger ejer og driver et skovområde på omkring 1.800 ha. Sagen angik fastsættelse af erstatning i anledning af, at driften af en del af skovarealet i en periode var undergivet midlertidige restriktioner og for en dels vedkommende er pålagt varige restriktioner som følge af, at arealerne er omfattet af skovlovens regler om beskyttede naturområder (Natura 2000). De varige restriktionerne indebærer bl.a., at det ikke er tilladt at fælde samtlige træer på en gang (renafdrift), at arealerne skal være domineret af bestemte trætyper, at et nærmere angivet antal træer ikke må fældes, og at der ikke må anvendes gødning og pesticider. Taksationskommissionen havde opgjort tabet som følge af de varige restriktioner til ca. 7 mio. kr. Appellant, tidligere Sagsøger påstod, at tabet udgjorde i alt næsten 36 mio. kr., idet Appellant, tidligere Sagsøger opgjorde tabet efter et brugsværdiprincip (ca. 27 mio. kr.), ligesom Appellant, tidligere Sagsøger påstod, at der var et betydeligt fald i ejendommens herlighedsværdi (ca. 7 mio. kr.). Hertil kom et beløb på ca. 2 mio. kr., som parterne var enige om, der vedrørte enkelttræer, der ikke måtte fældes. Vedrørende opgørelsen af tabet som følge af de varige restriktioner udtalte Højesteret, at Taksationskommissionen havde foretaget et samlet skøn over nedgangen i ejendommens handelsværdi, hvori bl.a. indgik forringelsen af arealernes brugsværdi og restriktionernes betydning for jagtindtægter og ejendommens herlighedsværdi. Højesteret konstaterede i den forbindelse, at Taksationskommissionen havde lagt til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger i betydeligt omfang havde haft mulighed for at begrænse sit tab ved at anvende andre arealer til de pågældende aktiviteter (omprioritering) og allerede derfor ikke kunne få erstatning svarende til den af Appellant, tidligere Sagsøger beregnede brugsværdi for arealerne. Højesteret tiltrådte denne vurdering og bemærkede, at de for Højesteret indhentede skønserklæringer ikke gav grundlag for at tilsidesætte Taksationskommissionens skøn med hensyn til muligheden for tabsbegrænsning. Højesteret lagde vægt på bl.a. det, der fremgik af erklæringerne om mulighederne for omprioritering, og på oplysninger om priser for landbrugsjord, der var egnet til Appellants, tidligere Sagsøger påtænkte aktiviteter. På den baggrund, og da Appellant, tidligere Sagsøger ikke havde tilvejebragt oplysninger om restriktionernes betydning for jagtindtægter og ejendommens herlighedsværdi, fandt Højesteret ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte Taksationskommissionens skøn over tabet som følge af de varige restriktioner. Højesteret fastslog endvidere, at det ikke var godtgjort, at Appellant, tidligere Sagsøger havde krav på erstatning som følge af midlertidige restriktioner ud over et beløb på ca. 650.000 kr., som Miljøministeriet ved Miljøstyrelsen for Højesteret havde anerkendt at skulle betale. Landsretten var, bortset fra den yderligere anerkendte erstatning, nået til samme resultat.	Ikke yderligere erstatning for varige restriktioner på skovareal Dom afsagt den 9.maj 2023 Sag 211/2018 <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> mod Miljøministeriet ved Miljøstyrelsen Der var ikke grundlag for at tilsidesætte Taksationskommissionens afgørelse om erstatning, herunder med hensyn til muligheden for tabsbegrænsning <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ejer 0g driver et skovområde på omkring 1.800 ha. Sagen angik fastsættelse af erstatning i anledning af, at driften af en del af skovarealet i en periode var undergivet midlertidige restriktioner 0g for en dels vedkommende er pålagt varige restriktioner som følge af, at arealerne er omfattet af skovlovens regler om beskyttede naturområder (Natura 2000). De varige restriktionemne indebærer bl.a. at det ikke er tilladt at fælde samtlige træer på en gang (renafdrift), at arealerne skal være domineret af bestemte trætyper; at et nærmere angivet antal træer ikke må fældes; 0g at der ikke må anvendes gødning 0g pesticider Taksationskommissionen havde opgjort tabet som følge af de varige restriktioner til ca. 7 mio. kr: <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> påstod, at tabet udgjorde i alt næsten 36 mio. kr. idet <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> opgjorde tabet efter et brugsværdiprincip (ca. 27 mio. kr) ligesom <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> påstod, at der var et betydeligt fald i ejendommens herlighedsværdi (ca. 7 mio. kr:). Hertil kom et beløb på ca. 2 mio. kr., som parterne var enige om, der vedrørte enkelttræer; der ikke måtte fældes. Vedrørende opgørelsen af tabet som følge af de varige restriktioner udtalte Højesteret, at Taksationskommissionen havde foretaget et samlet skøn over nedgangen i ejendommens handelsværdi, hvori bla. indgik forringelsen af arealernes brugsværdi og restriktionernes betydning for jagtindtægter 0g ejendommens herlighedsværdi. Højesteret konstaterede i den forbindelse; at Taksationskommissionen havde lagt til grund, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> 1 betydeligt omfang havde haft mulighed for at begrænse sit tab ved at anvende andre arealer til de pågældende aktiviteter (omprioritering) og allerede derfor ikke kunne få erstatning svarende til den af <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> beregnede brugsværdi for arealerne. Højesteret tiltrådte denne vurdering 0g bemærkede, at de for Højesteret indhentede skønserklæringer ikke gav grundlag for at tilsidesætte Taksationskommissionens skøn med hensyn til muligheden for tabsbegrænsning. Højesteret lagde vægt på bl.a. det, der fremgik af erklæringerne om mulighederne for omprioritering 0g på oplysninger om priser for landbrugsjord, der var egnet til <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> påtænkte aktiviteter På den baggrund, og da <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke havde tilvejebragt oplysninger om restriktionernes betydning for jagtindtægter 0g ejendommens herlighedsværdi, fandt Højesteret ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte Taksationskommissionens skøn over tabet som følge af de varige restriktioner Højesteret fastslog endvidere; at det ikke var godtgjort; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde krav på erstatning som følge af midlertidige restriktioner ud over et beløb på ca. 650.000 kI., som Miljøministeriet ved Miljøstyrelsen for Højesteret havde anerkendt at skulle betale. Landsretten var, bortset fra den yderligere anerkendte erstatning, nået til samme resultat.	3,354	3,501
3168	Sag om regreskrav i forbindelse med skader forvoldt ved færdselsuheld i udlandet af vogntog bestående af udenlandsk indregistrerede sættevognstrækkere og dansk indregistrerede sættevogne	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-3242/2019-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	3080/22	Forsikring; International ret;		Sagsøger - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring; Sagsøgte - KRONE FLEET DANMARK A/S; Dommer - Kristian Porsager Seierøe; Dommer - Marya Akhtar; Dommer - Mohammad Ahsan; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		4871,59	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 6. maj 2022 Sag BS-3242/2019-OLR (21. afdeling) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (advokat Nicolai Mailund Clan ) mod Krone Fleet Danmark A/S (advokat Lissi Andersen Roost ) og Sag BS-3246/2019-OLR (21. afdeling) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (advokat Nicolai Mailund Clan ) mod Krone Fleet Danmark A/S (advokat Lissi Andersen Roost ) Landsdommerne Kristian Porsager Seierøe , Mohammad Ahsan og Marya Akhtar (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse. Sagernes baggrund og de nedlagte påstande Sagerne drejer sig om, hvorvidt Dansk Forening for International Motorkøre- tøjsforsikring (herefter DFIM ) som dansk såkaldt grønkortbureau kan rette re- 2 greskrav mod Krone Fleet Danmark A/S (herefter Krone) i forbindelse med skader forvoldt ved færdselsuheld i udlandet af vogntog bestående af uden-landsk indregistrerede sættevognstrækkere = en lastbiltype, hvis funktion nor-malt er at trække en sættevogn (herefter trækker) ~ og dansk indregistrerede sættevogne (herefter trailere), som er udlejet af Krone. De i sagen omhandlede vogntog kan illustreres som nedenfor, hvor 1 angiver trækkeren og 2 angiver traileren: 6 5 06 Iio <table> \|-----:\|----:\| \| 3 \| 10 \| </table> Sagerne udspringer af krav rejst i anledning af et færdselsuheld i Tyskland den 6. juni 2016 (herefter den tyske sag) 0g et færdselsuheld i Spanien den 13. sep- tember 2016 (herefter den spanske sag) Ved stævning af 20. november 2018 anlagde DFIM sag mod Krone og Nordea Finans Danmark A/S ved Retten i Glostrup (BS-45671/2018-GLO) for regreskra - vet i den tyske sag, 0g ved stævning af 21.november 2018 anlagde DFIM sag mod Krone 0g Nordea Finans Danmark A/S ved Retten i Glostrup (BS-45573/2018 - GLO) for regreskravet i den spanske sag. DFIM har oplyst; at der er tale om prøvesager; idet DFIM foruden de i nærvæ - rende dom omhandlede to sager har rejst en række lignende regreskrav; heraf yderligere 8 sager alene mod Krone. Sagerne om disse regreskrav er enten an-lagt ved byretterne for at afbryde forældelse eller omfattet af suspensionsafta-ler Retten i Glostrup henviste ved kendelse af 18. januar 2019 de foreliggende sager til behandling i Østre Landsret som 1.instans i medfør af - retsplejelovens $ 226, stk. 1_ 3 For landsretten har sagerne været behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1. DFIM har ved meddelelse af 22. juni 2020 hævet sagerne for så vidt angår Nor - dea Finans Danmark A/S, og landsretten har truf fet afgørelse om sagsomkost- ninger i den forbindelse. DFIM har i den tyske sag nedlagt påstand om, at Krone tilpligtes til DFIM at betale 28.842,12 kr ., svarende til det beløb, som DFIM har betalt til Deutsches Büro Grüne Karte e.V . (det tyske grønkortbureau). DFIM har i den spanske sag nedlagt påstand om, at Krone tilpligtes til DFIM at betale 4.871,59 kr ., svarende til det beløb, som DFIM har betalt til Oficina Es- pañola de Aseguradores de Automoviles (det spanske grønkortbureau). Krone har påstået frifindelse i begge sager . DFIM har under skriftvekslingen for landsretten taget forbehold for at begære sagen forelagt præjudicielt for EU-Domstolen, men har hverken i sine på- standsdokumenter eller under hovedforhandlingen fremsat begæring herom. Sagsfr emstilling Den tyske sag Sagen omhandler et færdselsuheld, der fandt sted i T yskland den 6. juni 2016, hvor et vogntog bestående af en polsk indregistreret trækker og en dansk in-dregistreret trailer påkørte en tysk indregistreret personbil. V ed påkørslen blev personbilen beskadiget. Krone stod i SKA Ts motorregister anført som bruger af den danske trailer . Af en tysk politirapport om færdselsuheldet fremgår bl.a., at uheldet skete ved, at personbilen holdt tilbage for køretøjet med traileren pga. vejarbejde i et lyskryds. Idet vogntoget skulle passere personbilen, strejfede det med den bageste ende af traileren personbilen på førersiden. Af sagens oplysninger fremgår , at forsikringsselskabet R+V Allgemeine V ersi- cherung AG, hvor ejeren af personbilen havde tegnet en kaskoforsikring, ved brev af 27. august 2016 rettede henvendelse til CED Germany GmbH, der er skadebehandler for det tyske grønkortbureau, Deutsches Büro Grüne Karte e.V ., i anledning af uheldet. I brevet gjorde forsikringsselskabet et regreskrav gældende. I et brev af 20. juni 2017 fra det tyske grønkortbureau til DFIM hedder det bl.a.: ”ANMODNING OM GODTGØRELSE (INTERNE REGLER, ARTI-KEL 5) 4 Vi sender jer hermed anmodningen om godtgørelse i henhold til artikel 5 i de interne regler . Vi har foretaget følgende betalinger: Erstatning: 6.603,14 EUR Eksterne tjenester: 149,76 EUR Administrationsgebyr: 990,47 EUR I alt 7.743,37 EUR Vi skal venligst bede jer om at foretage indbetaling til følgende konto hos Deutsche Bank Hambur g: … Bemærk: Som anført i artikel 5.2 i de interne regler skal de skyldige be- løb betales i den nationale valuta og i det land, hvor den part, der fore-står behandlingen, har hjemme, uden omkostninger og inden for to måneder fra anmodningens fremsættelse. V ed udløbet af denne 2-måneders periode vil der blive opkrævet en morarente på 12 % om året af det skyldige beløb fra datoen for anmodningens fremsættelse og ind-til datoen for modtagerbankens modtagelse af indbetalingen.” DFIM betalte den 26. juni 2017 det krævede beløb til den tyske grønkortbureau og modtog den 20. november 2017 3.376,45 euro fra den polske trækkers forsik- ringsselskab, TVM V erzekeringen, svarende til betaling for 50 % af det fulde erstatningsbeløb med fratræk af halvdelen af administrationsgebyret på 990,47 euro. Det krav , som DFIM har rettet mod Krone , vedrører et beløb i danske kroner , der svarer til halvdelen af det fulde erstatningsbeløb på 7.743,37 euro. Den spanske sag Sagen omhandler et færdselsuheld i Spanien den 13. september 2016, hvor et vogntog bestående af en litauisk indregistreret trækker og en dansk indregistre-ret trailer påkørte en personbil, således at personbilen blev beskadiget. Krone stod ifølge SKA Ts motorregister anført som bruger af den danske trailer , der ifølge en spansk politirapport om hændelsesforløbet var involveret i færds-elsuheldet. Af politirapporten fremgår endvidere bl.a., at uheldet skete ved, at personbilen på motorvejen skiftede fra tredje til anden vognbane, hvorefter lastbilen påkørte personbilen bagfra. Forsikringsselskabet Pelayo Mutua de Seguros, hvor ejeren af personbilen hav-de tegnet sin kaskoforsikring, bekræftede ved brev af 27. juni 2017 modtagelsen af en betaling på 453,94 euro fra det spanske grønkortbureau, Oficina Española de Aseguradores de Automóviles, på vegne af DFIM . 5 I et brev af 29. juni 2017 fra det spanske grønkortbureau til DFIM hedder det bl.a.: ” According art. 5 of the lnternal Regulations we have settled this claim and now write to request reimbursement of the below quoted amount. Please remember if the payment is not received within two months we will have to request delay interest. W e kindly ask you for remittance free of all bank char ges and quoting our reference (above) to: … Damage to vehicles 453,94 € … Handling fees 200,00 € … TOTAL CLAIMED DEBIT 653,94 €” Kravet mod Krone vedrører betaling af et beløb i danske kroner , der svarer til dette beløb. Nærmer e om DFIM og grønkortor dningen DFIM , der ifølge sine vedtægter er stiftet den 23. juni 1927, er en forening, som alle forsikringsselskaber , der tegner ansvarsforsikring for motordrevne køretø-jer i Danmark, er forpligtet til at være medlem af, jf. herved færdselslovens § 105, stk. 1. DFIM varetager en række opgaver , herunder som informationskontor og er - statningsor gan i overensstemmelse med færdselslovens bestemmelser og be- stemmelser i bekendtgørelsen om ansvarsforsikring for motorkøretøjer , der im- plementerer motorkøretøjsforsikringsdirektiverne. Herudover er DFIM grønkortbureau i medfør af grønkortordningen. Ordnin-gen bygger på en henstilling i 1949 fra en arbejdsgruppe under transportko-mitéen i FN’s Økonomiske Europakommission med det formål at understøtte og forenkle den mellemstatslige motorkøretøjstrafik. Grønkortbureauer i en lang række deltagerlande har på den baggrund indgået en aftale – de såkaldte ”Internal Regulations” – om gensidig anerkendelse af motorkøretøjsforsikrin-ger . DFIM har fremlagt en translatøroversat dansk version af aftalen, som den var gældende på tidspunktet for de to færdselsuheld. Heraf fremgår bl.a.: ” Internal Regulations Indledning 6 Samtlige underskrivere af nærværende aftale har indgået denne ud fra følgende betragtninger: (1) I 1949 sendte arbejdsgruppen "The W orking Party on Road T rans-port of the Inland T ransport Committee of the Economic Commission for Europe of the United Nations" en betænkning til medlemslandenes regeringer om at forsikringsselskaber , som dækkede risici ved motor - ansvar , skulle indgå aftaler med henblik på at udarbejde ensartede og praktiske bestemmelser , som ville sikre, at forsikringstagerne var til- strækkeligt forsikrede, når de besøgte lande, hvor ansvarsforsikring for motorkøretøjer var lovpligtig. (2) Betænkningen konkluderede, at målet bedst kunne nås ved at indfø-re et ensartet forsikringsdokument, som fastsatte de grundlæggende principper i de aftaler , som samtlige forsikringsselskaber i medlem- slandene skulle indgå. (3) Aftalen mellem bureauerne, som blev vedtaget i november 1951 af repræsentanter for forsikringsselskaberne i de medlemslande, som på daværende tidspunkt havde reageret positivt på anmodningen, danne-de grundlag for relationerne mellem disse forsikringsselskaber . (4) (a) Formålet med aftalen, kendt som grønkortordningen, var at lette in- ternational kørsel med motorkøretøjer ved at muliggøre, at ansvarsfor - sikring for motorkøretøjer opfyldte betingelserne gældende i besøg- slandet, og i tilfælde af uheld at kunne garantere erstatning til skadelid-te i overensstemmelse med skadelandets nationale lovgivning. (b) Det internationale forsikringsbevis (det grønne kort), som er of ficielt anerkendt af myndighederne i de lande, som har vedtaget United Na-tions Recommendation, er i ethvert besøgt land bevis for gyldig an- svarsforsikring for så vidt angår det køretøj, som står beskrevet deri. (c) I hvert deltagende land er der oprettet et nationalt og of ficielt god- kendt bureau med henblik på at stille tosidet garanti overfor: - regeringen - for at det udenlandske forsikringsselskab vil over - holde landets lovgivning og kompensere skadelidte i overens- stemmelse hermed - bureauet i det besøgte land - for at motoransvarsforsikringssel- skabet for det køretøj, der er involveret i uheldet, er indforstået med dets forpligtelser iht. den internationale aftale (d) Som resultat af dette almennyttige tosidige mandat er det pålagt hvert enkelt bureau at have sin egen uafhængige finansielle struktur baseret på fælles forpligtelser gældende for de forsikringsselskaber , som opererer på det nationale marked, og som er bemyndiget til at sæl-ge lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer , hvilket gør bureauet i stand til at leve op til forpligtelserne i de internationale aftaler bureau-erne imellem. 7 (5) (a) For yderligere at lette international trafik har nogle lande valgt at af- skaffe kontrol af det grønne kort ved grænsen i medfør af aftaler indgå-et mellem de respektive bureauer , hvor dækningsgarantien er baseret på køretøjets registreringsnummer . (b) V ia Direktiv af 24. april [1]972 (72/166/EF) foreslog Rådet for den Europæiske Union bureauerne i medlemslandene at indgå en sådan af- tale, dengang kendt som "the Supplementary Inter -Bureaux Agree-ment", som blev underskrevet 16. oktober 1972. (c) Efterfølgende aftaler baseret på samme principper tillod bureauer fra andre lande at blive medlemmer; disse aftaler blev derpå samlet i et dokument under navnet "The Multilateral Guarantee Agreement", som blev underskrevet 15. marts 1991. (d) Da det nu er hensigtsmæssigt at indarbejde samtlige bestemmelser , som regulerer forholdet bureauerne imellem, i et enkelt dokument, har Council of Bureaux ved generalforsamlingen i Rethymnon på Kreta d. 30. maj 2002 vedtaget dokumentet og kaldt det "Internal Regulations". (e) Generalforsamlingen d. 29. maj 2008 i Lissabon, Portugal ratificerede de opdateringer , der var til Internal Regulations i medfør af implemen- teringen af det 5. motorkøretøjsdirektiv (direktiv 2005/14/EF af 1 1. maj 2005). AFSNIT I - GENERELLE REGLER (OBLIGA TORISKE BESTEM- MELSER) Artikel 1 - Formål Formålet med Internal Regulations er at regulere de gensidige relatio-ner mellem de nationale motorkøretøjsbureauer og dermed håndhæve bestemmelserne i Betænkning nr . 5 vedtaget d. 25. januar 1949 af The Working Party on Road T ransport of the Inland T ransport Committee of the Economic Commission for Europe of the United Nations. Denne blev afløst af tillæg 1 til "The Revised Consolidated Resolution on the Facilitation of Road T ransport (R.E. 4) vedtaget i dens nuværende ver - sion, herefter kaldet "Betænkning nr . 5", af the Inland T ransport Com- mittee ved den 66. møde, som blev afholdt fra 17.-19. februar 2004. Artikel 2 - Definitioner For så vidt angår denne aftale skal følgende ord og vendinger have den betydning de nedenfor er tillagt og ingen anden: 2.1 "Nationalt motorkøretøjsbureau" (herefter: bureau) betyder den pro- fessionelle or ganisation, som er medlem af Council of Bureaux og stiftet i det land, hvor det er etableret iht. Betænkning nr . 5. 8 2.2 "Forsikringsselskab" betyder ethvert foretagende, som er bemyndi-get til at sælge lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer . 2.3 "Medlem" betyder ethvert forsikringsselskab, som er medlem af et bureau. … 2.5 "Køretøj" betyder ethvert motorkøretøj, som er beregnet til anven- delse på land, drevet af mekanisk kraft og som ikke kører på skinner , samt trailere, hvad enten de er tilkoblet eller ej. Det er en forudsætning, at køretøjet/traileren er underlagt lovpligtig forsikring i det land, hvor det/den benyttes. … 2.11 "Grønt kort" betyder det internationale motorkøretøjsforsikrings- bevis, som er tilpasset en af de modeller , der er godkendt af Council of Bureaux 2.12 "Council of Bureaux" betyder det or gan, som samtlige bureauer skal være medlem af, og som er ansvarlig for administrationen og drif-ten af det internationale system for motoransvarsforsikring (kendt som Grønkortordningen). … Artikel 3 - Skadebehandling 3.1 Når et bureau modtager underretning om et uheld i dets territorium hvor et udenlandsk køretøj er involveret, skal bureauet, uden først at afvente modtagelsen af et formelt krav , undersøge de nærmere uhelds- omstændigheder . Bureauet skal hurtigst muligt underrette forsikrings- selskabet, som har udstedt det grønne kort eller forsikringspolicen, el-ler , hvis det er aktuelt, det pågældende bureau, om uheldet. Undladelse heraf skal dog ikke komme bureauet til skade. … 3.4 Bureauet skal behandle alle krav med fuld autonomi og i overens- stemmelse med skadelandets lovgivning hvad angår ansvar , erstatning til skadelidte og lovpligtig forsikring, og i forsikringsselskabet, som ud- stedte det grønne kort eller forsikringspolicen eller , såfremt det er aktu-elt, det pågældende bureaus, bedste interesse. Alene bureauet besidder kompetencen til at fortolke skadelandets lov- givning (også når der henvises til et andet lands lovgivning) samt til at tage stilling til kravet. Med forbehold for sidstnævnte bestemmelse skal bureauet ved udtrykkelig forespør gsel herom informere forsikringssel- skabet eller bureauet, før den endelige afgørelse foretages. … Artikel 5 - Betingelser for r efusion 5.1 Når et bureau eller den agent, bureauet har udpeget til formålet, har taget stilling til alle krav vedrørende det samme uheld, skal det, inden-for en periode på maksimalt et år fra den dato, hvor den sidste betaling 9 til skadelidte har fundet sted, sende en anmodning om refusion, pr . fax eller email, til medlemmet af det bureau, der har udstedt det grønne kort eller forsikringspolicen eller , hvis det er aktuelt, til dette bureau. Anmodningen om refusion skal specificere følgende: 5.1.1 de beløb, der er udbetalt som erstatning til skadelidte i henhold til enten et forlig eller en retskendelse; 5.1.2 de beløb, der er udbetalt for eksterne tjenesteydelser under be- handling og stillingtagen til hvert enkelt krav , og alle udgifter , der spe- cifikt er afholdt i forbindelse med en retssag, som ville være blevet ud- betalt ved lignende omstændigheder af et forsikringsselskab i skade- landet. 5.1.3 Et handlinggebyr til dækning af alle øvrige udgifter beregnet i henhold til de regler , der er godkendt af Council of Bureaux. Når krav vedrørende det samme uheld bestrides, således at der ikke udbetales erstatning, kan de beløb, der nævnes i Artikel 5.1.2 ovenfor , samt det minimumhandlinggebyr , som er fastsat af Council of Bureaux i overensstemmelse med Artikel 5.1.3 ovenfor , opkræves. 5.2 Kravet om refusion skal angive: at de forfaldne beløb skal betales omkostningsfrit i modtagerens land og i modtagerens nationale valuta inden for en periode på to måneder fra datoen for fremsættelse af refu- sionskravet, og at når denne periode udløber , forrentes beløbet automa- tisk med 12% p.a. fra datoen for refusionskravets fremsættelse og indtil beløbet er indgået på modtagerens bankkonto. Hvis kravet om refusion resulterer i et garantikald iht. Artikel 6, skal renter påløbe indtil datoen for garantikaldet. Kravet om refusion kan også angive, at beløb, der fremstår i en national valuta, kan betales i euro, til den kurs, der var gældende i kravstillerens land på datoen for fremsættelse af kravet. … Artikel 6 - Garantistiller ens forpligtelser 6.1 Hvert bureau skal stille garanti for , at dets medlemmer refunderer beløb, der i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel 5 kræves betalt af bureauet i skadelandet eller af den agent, bureauet har udpeget til formålet. Hvis et medlem ikke refunderer det skyldige beløb indenfor den perio-de på to måneder , der fastsættes i Artikel 5, skal medlemmets bureau selv foretage refusionen i overensstemmelse med de betingelser , der fastsættes herunder , når bureauet modtager et garantikald fra skade-landets bureau eller fra den agent, bureauet har udpeget til formålet. Det bureau, der står som garant, skal betale beløbet, dvs. beløbet i refu- sionskravet iht. Artikel 5, samt morarenter på 12 % p.a. påløbet indtil garantikaldets udstedelse, inden for en periode på en måned. Når den-ne periode udløber , forrentes det skyldige beløb automatisk med 12 % 10 p.a. beregnet fra datoen for garantikaldet til beløbet er indgået på mod- tagerens bankkonto. Garantikaldet skal sendes pr . fax eller e-mail inden for en periode på 12 måneder fra datoen for afsendelse af refusionskravet i henhold til Arti-kel 5. Når denne periode udløber og uden præjudice for eventuelle morarenter , som det garanterende bureau er pligtig at betale, er det ga- ranterende bureau kun pligtig at betale det beløb, som kræves af dets medlem plus 12 måneders renter beregnet til 12 % p.a. Et garantikald er ikke gyldigt, hvis det er udstedt mere end to år efter at kravet om refusion er afsendt. … AFSNIT Ill - SÆRLIGE REGLER FOR KONTRAKTMÆSSIGE FORHOLD MELLEM BUREAUER, DER ER BASERET PÅ ANT A-GET FORSIKRINGSDÆKNING (V ALGFRI BESTEMMELSER) Bestemmelserne i dette afsnit gælder i tilfælde, hvor forbindelsen mel-lem bureauer er baseret på antaget forsikringsdækning, dog med visse undtagelser . Artikel 10 - Bur eauernes forpligtelser De bureauer , for hvilke bestemmelserne i dette afsnit gælder , skal, på fuldt gensidigt grundlag, garantere refusion af beløb, der er skyldige i henhold til dette Regulativ , og som hidrører fra uheld, der involverer et køretøj, der er normalt hjemmehørende i det land, der ligger under hvert enkelt bureaus kompetence, uanset om køretøjet er forsikret eller ej.” Af DFIM’ s vedtægter af 25. marts 2020 fremgår bl.a.: ”§ 3. – Medlemskab Stk. 1. Forsikringsselskaber , som er godkendt til at tegne lovpligtig an- svarsforsikring for motordrevne køretøjer i riget, er forpligtet til at være medlem af for - eningen. … § 4. – Medlemmernes hæftelse Stk. 1. Foreningens medlemmer hæfter som selvskyldnerkautionister for opfyldelse af foreningens forpligtelser . Stk. 2. Foreningens medlemmer har , hvis foreningen har udlagt skades- beløb, på anfordring pligt til at refundere udlæg uden omkostninger for foreningen.” Forklaringer Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forklaring. 11 Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun er Stilling i DFIM , som er en privat forening, der har til opgave at hjælpe tilskadekomne i forbindelse med færds-elsuheld. DFIM varetager bl.a. opgaven som grønkort- og informationsbureau. Et grønkortbureau fungerer som et postkontor , der hjælper tilskadekomne med at rette deres krav mod de rigtige. Man kan rejse kravet i sit eget land, hvorefter det lokale bureau kontakter en af sine partnere i de øvrige lande. Bureauerne ordner indbyrdes det praktiske med erstatningsudbetalingen. Grønkortordnin-gen er ikke begrænset til EU. Der er 48 lande med i ordningen. En skade behandles af bureauet i skadeslandet efter lovgivningen i dette land. Herefter sendes kravet til et andet grønkortbureau – eksempelvis DFIM – der hjælper med at behandle kravet, herunder regreskravet. Bureauerne er i tæt dialog med hinanden, men alle bureauer arbejder ud fra lovgivningen i det på-gældende land. DFIM har modtaget krav fra T yskland, hvor erstatningsbyrden fordeles 50/50 mellem trækker og trailer i tilfælde, hvor der i forbindelse med et færdselsuheld i Tyskland har været en dansk trailer involveret. DFIM har i disse tilfælde lagt en tysk højesteretsdom fra 2010 til grund i forbindelse med behandlingen af kravet. I 2016 var der en forventning om, at der ikke ville komme flere krav af denne type, bl.a. pga. et brev , som det tyske grønkortbureau sendte ud. DFIM sendte et brev ud til sine medlemmer på grundlag af brevet fra T yskland. Kravene er imidlertid fortsat med at komme. Tilsvarende har DFIM for Spaniens vedkommende behandlet krav ud fra en 70/30 fordeling af ansvaret, når det spanske bureau har sendt krav videre til DFIM . Hun er ikke bekendt med, om der fortsat kommer krav af samme type fra T ys- kland eller Spanien, og hun ved ikke, hvor mange krav DFIM aktuelt har mod Krone eller andre aktører i Danmark, eller hvor stort et beløb kravene samlet vedrører . De to krav i de foreliggende sager er rejst af DFIM som grønkortbureau. Krave-ne er ikke rejst af DFIM som erstatningsor gan, som vedrører den situation, at skadelidte retter direkte henvendelse til DFIM . DFIM handler i nogle sager som garantifond, der behandler skader i Danmark forvoldt af ukendte eller uforsik-rede køretøjer . DFIM har adgang til et of fentligt register , hvori det kan identifi-ceres, hvor et køretøj er forsikret. Hvis der ikke kommer oplysninger frem i re-gistret, skyldes det oftest, at køretøjet er uforsikret. 12 Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er Stilling i Krone . Krone begyndte at modtage krav fra DFIM af samme type som i de foreliggende sager i 2014. Krone har i dag en flåde på 4.000 trailere, hvor Krone står registreret som bru-ger . Krone udlejer som hovedregel trailerne med ”full service” . Det vil sige, at Krone står for vedligeholdelsen af trailerne. Der er ikke i Danmark krav om for -sikring af trailere. I 2016 havde Krone ca. 3.500 trailere med ”full service” . Kro-ne har derudover trailere, hvor det er lejeren, der står som bruger . Krones trailere kører i hele Europa og med mange forskellige trækkere. Det er typisk vognmænd eller speditører , der lejer Krones trailere. Krone har ikke teg-net ansvarsforsikringer for trailerne, da Krone ikke mener , at der er pligt til det-te. Traileren er forsikret under trækkerens forsikring, så det er kunderne, der kører med traileren, der skal sør ge for forsikring. Han har kendskab til kunder , der ligesom Krone afviser regreskrav rejst af DFIM for færdselsuheld, hvor en trailer er involveret. Han har også kendskab til kunder , der tegner en såkaldt ”hængerforsikring” , som bl.a. T ryg sælger . De fleste store speditørvirksomheder er dog selvforsikrede. I forbindelse med DFIM’ s brev i 2014 undersøgte Krone , om det var muligt at tegne en selvstændig ansvarsforsikring for traileren. Forsikringsselskaberne havde i 2014 ikke et sådant produkt, så det var på daværende tidspunkt kun muligt at tegne en kasko- og ansvarsforsikring, som ville koste ca. 400 kr . pr. trailer . Dette var en stor omkostning, og hvis Krone begyndte at tegne forsik-ring for trailerne, ville Krone ikke længere være konkurrencedygtige i forhold til bl.a. udbydere i Sverige og Holland. Han er bekendt med forsikringsforholdene i T yskland og Spanien, men han mener ikke, at der i T yskland og Spanien er en pligt til at tegne selvstændig for -sikring for dansk indregistrerede trailere. En trailer , der er indregistreret i Danmark og koblet på en trækker , er forsikret under trækkerens forsikring. En tysk indregistreret trailer skal derimod have egen ansvarsforsikring, fordi der er krav om dette i T yskland. I Krones almindelige betingelser findes et vilkår om, at lejeren skal tegne kasko-og ansvarsforsikring, der dækker traileren. Den dom, som han henviser til i mailkorrespondancen med DFIM i oktober 2017, er den hollandske dom, der er fremlagt i sagerne. Retsgrundlaget Dansk r et 13 Af færdselslovens § 105, stk. 1, der er uændret siden uheldstidspunkterne i de foreliggende sager , fremgår: ”§ 105. Krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretø-jer skal være dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirk-somhed. Et udenlandsk forsikringsselskab, der har koncession i et an-det land inden for Den Europæiske Union eller i et andet land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrøren-de direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om æn-dring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdi-rektiv), og som i Danmark er anmeldt til at tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer , kan ligeledes tegne ansvarsforsikring for mo- tordrevne køretøjer i Danmark. Alle forsikringsselskaber , der tegner an- svarsforsikring for motordrevne køretøjer i Danmark, skal være med-lem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM ). Betingelser for betaling af løbende ydelser til DFIM fastsættes af transportministeren. Alle forsikringsselskaber , der ønsker at tegne ansvarsforsikring for registreringspligtige motordrevne køretøjer i Danmark, skal herudover anmelde dette til Centralregisteret for Motor - køretøjer .” Et motordrevet køretøj er ifølge færdselslovens § 2, nr . 14, der ligeledes er uæn- dret siden uheldstidspunkterne, et køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. Af § 6, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr . 579 af 6. juni 2007 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv ., der var gældende på tidspunkterne for færdselsuhelde-ne i de foreliggende sager , fremgår: ”Ved registrering af et motordrevet køretøj skal det godtgøres, at der i overensstemmelse med færdselslovens forskrifter er en forsikring i kraft for det pågældende køretøj. Dette sker ved, at der i de tilfælde, der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv., til motorkontoret afleveres en meddelelse, udstedt af vedkom- mende forsikringsselskab på en særlig blanket (forsikringsbevis). Stk. 2. Såfremt et motordrevet køretøj er forsynet med tilkoblingsan- ordning for sættevogn, påhængsvogn, påhængsredskab eller blokvogn, skal forsikringen tillige dække kørsel med tilkoblet køretøj.” Parterne er på den anførte baggrund enige om, at der i Danmark ) ikke består en pligt til selvstændigt at forsikre en trailer , idet denne er omfattet af trække-rens forsikring. EU-r et I artikel 3, 24 og 25 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikrings- 14 pligtens overholdelse (2009/103) (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv) hed det på uheldstidspunkterne: ”LOVPLIGTIG FORSIKRING AF MOT ORKØRETØJER Art. 3 Stk. 1. Hver medlemsstat træf fer med forbehold af artikel 5 passende foranstaltninger til at sikre, at erstatningsansvaret for køretøjer , der er hjemmehørende i det pågældende land, er dækket af en forsikring. Der træffes inden for rammerne af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger bestemmelse om, hvilke skader der dækkes samt om forsikringens nærmere vilkår . Hver medlemsstat træf fer passende foranstaltninger til at sikre, at for - sikringskontrakten i øvrigt dækker følgende skader: a)skader , der forårsages i andre medlemsstater , i overensstemmelse med disse staters lovgivning b)skader , der kan ramme personer , som er hjemmehørende i en af medlemsstaterne, på en strækning, der direkte forbinder to områ- der, hvor traktaten finder anvendelse, når der ikke findes et natio- nalt forsikringsbureau i det passerede område; i dette tilfælde skal skaden dækkes i overensstemmelse med reglerne om lovpligtig an- svarsforsikring i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehøren- de. Den forsikring, der er omhandlet i stk. 1, skal dække tingsskade såvel som personskade. ERST ATNINGSORGANER Art. 24 Stk. 1. Hver medlemsstat sør ger for at oprette eller anerkende et erstat- ningsor gan, der kan udbetale erstatning til skadelidte i de i artikel 20, stk. 1, omhandlede tilfælde. En sådan skadelidt kan indgive erstat-ningskrav til erstatningsor ganet i sin bopælsmedlemsstat: a)hvis forsikringsselskabet eller skadebehandlingsrepræsentanten ik-ke har givet et begrundet svar på det fremsatte erstatningskrav in-den for en frist på tre måneder fra det tidspunkt, hvor skadelidte indgav sit erstatningskrav til det forsikringsselskab, der forsikrer det køretøj, hvis anvendelse var årsag til uheldet, eller til dettes skade- behandlingsrepræsentant, eller b)hvis forsikringsselskabet ikke har udpeget en skadebehandlingsre- præsentant i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat, i overens- stemmelse med artikel 20, stk. 1; de skadelidte kan i så fald ikke indgive erstatningskrav til erstatningsor ganet, hvis de har indgivet erstatningskrav direkte til det selskab, der forsikrer det køretøj, hvis anvendelse var årsag til uheldet, og har modtaget et begrundet svar senest tre måneder efter indgivelsen af erstatningskravet. De skadelidte kan ikke fremsætte erstatningskrav over for erstatnings- organet, hvis de har anlagt søgsmål direkte mod forsikringsselskabet. 15 Erstatningsor ganet træder ind senest to måneder efter , at skadelidte har fremsat sit erstatningskrav over for dette or gan, men afslutter behand- lingen af sagen, hvis forsikringsselskabet eller skadebehandlingsrepræ- sentanten efterfølgende giver et begrundet svar på erstatningskravet. Erstatningsor ganet underretter øjeblikkelig: a)skadevolderens forsikringsselskab eller skadebehandlingsrepræsen- tanten b)erstatningsor ganet i den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der har udstedt forsikringspolicen, har sit etablerede forretningssted c)skadevolderen, hvis denne er kendt om, at det har modtaget et erstatningskrav fra skadelidte, og at det vil behandle kravet senest to måneder efter , at skadelidte har fremsat sit erstatningskrav . Denne bestemmelse griber ikke ind i medlemsstaternes ret til at tillægge eller undlade at tillægge erstatningsor ganets intervention en subsidiær karakter samt til at give regler for regresretten mellem dette or gan, den eller de for uheldet ansvarlige og andre forsikringsselskaber eller or ga-ner inden for den sociale sikring, der skal yde skadelidte erstatning for samme skade. Medlemsstaterne må imidlertid ikke tillade, at or ganet fastsætter andre betingelser for udbetaling af erstatning end dem, der er fastsat i dette direktiv , og navnlig gør udbetalingen betinget af, at ska-delidte på nogen måde godtgør , at den ansvarlige part er ude af stand til at betale eller nægter at betale. Stk. 2. Det erstatningsor gan, som har ydet erstatning til skadelidte i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat, kan kræve refusion af den udbe- talte erstatning af erstatningsor ganet i den medlemsstat, hvor det for - sikringsselskab, der har udstedt forsikringspolicen, har sit etablerede forretningssted. Sidstnævnte or gan indtræder i skadelidtes rettigheder over for skadevolderen eller dennes forsikringsselskab i den udstræk- ning, erstatningsor ganet i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat, har ydet denne erstatning for tabet eller den lidte skade. Hver medlem-sstat har pligt til at anerkende en sådan subrogation, der er fastsat af en anden medlemsstat. Stk. 3. Bestemmelserne i denne artikel har virkning: a)efter at der er indgået en aftale mellem de erstatningsor ganer , der er oprettet eller anerkendt af medlemsstaterne, om deres funktion og forpligtelser og om fremgangsmåden ved refusion b)fra den dato, som Kommissionen fastsætter , efter at den i nært sam- arbejde med medlemsstaterne har forvisset sig om, at en sådan afta-le er indgået. ERST ATNING Art. 25 16 Stk. 1. Er køretøjet ukendt, eller er det ikke inden for to måneder efter uheldet muligt at identificere forsikringsselskabet, kan skadelidte rette en anmodning om erstatning til erstatningsor ganet i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat. Erstatningen ydes i henhold til artikel 9 og 10. Erstatningsor ganet kan i dette tilfælde på samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 24, stk. 2, rejse krav: a)hvis forsikringsselskabet ikke kan identificeres: mod garantifonden i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende b)hvis der er tale om et ukendt køretøj: mod garantifonden i den med- lemsstat, hvor uheldet er sket c)hvis køretøjet er hjemmehørende i et tredjeland: mod garantifonden i den medlemsstat, hvor uheldet er sket. Stk. 2. Nærværende artikel finder anvendelse på uheld, der er forvoldt af køretøjer , der er hjemmehørende i et tredjeland og omfattet af artikel 7 og 8.” Efter direktivets artikel 1, nr . 1, forstås ved ”køretøj” også påhængskøretøjer , selv om de ikke er tilkoblede, og det fremgår af artikel 5, stk. 2, at medlemssta-terne kan undtage køretøjer fra forsikringsforpligtelsen, idet undtagelserne i så fald optages på en liste, der sendes til andre medlemsstater og til Kommissio-nen. Direktivet er på disse punkter uændret siden uheldstidspunkterne. Danmark har ikke gjort brug af denne undtagelsesadgang. Gældende r et på uheldsstederne Parterne er enige om, at følgende kan lægges til grund vedrørende henholdsvis tysk og spansk ret: Tysk r et I henhold til den tyske færdselslov er indehaverne af det trækkeren og af traile-ren solidarisk ansvarlige over for en skadelidt for den skade, som er forvoldt af trækkeren og traileren i kombination. Endvidere følger det af tysk ret, at såvel trækkeren og traileren skal forsikres selvstændigt. Der er således i T yskland et krav om dobbeltforsikring. I en dom afsagt af Bundesgerichtshof den 27. oktober 2010 har forbundsdom- stolen fastslået, at der i det indbyrdes forhold mellem trækker og trailer i for - bindelse med skade forvoldt af et vogntog, hvor både trækker og trailer er hjemmehørende i T yskland, og hvor der for begge er tegnet forsikring hos to forskellige forsikringsselskaber , skal fortages en fordeling af erstatningsbyrden efter brøken 50/50 mellem de to forsikringsselskaber . 17 De tyske domstole har i efterfølgende praksis fastslået, at det samme gælder i forbindelse med skader forårsaget af vogntog, hvor trækkeren og traileren er forsikret i forskellige lande. Spansk r et Der er fremlagt en oversat version af en udateret aftale, der efter det oplyste er indgået mellem en række spanske forsikringsselskaber om fordelingen af an-svaret for skader forvoldt af vogntog. I aftalen hedder det: ”AFT ALE MELLEM MOT ORFORSIKRINGSSELSKABER OM AFGØ- RELSE AF TREDJEP ARTSANSV AR VED UHELD I FORBINDELSE MED MOT ORKØRETØTER TIL BLANDET ANVENDELSE, OG HVIS ENKEL TDELE ER FORSIKRET I FORSKELLIGE SELSKABER. INDLEDNING Uheld i relation til køretøjer integreret til en traktor eller et trækkende køretøj og en sættevogn eller en eller flere trailere, når de integrerende eler4enter er forsikret i forskellige selskaber , skaber generelt interesse- konflikter mellem de respektive forsikringsgivere, ikke mindst når de resulterende skader ikke skyldes hele køretøjet, men et af dets elemen-ter . Med hensyn til praksis er det klart, at hvert blandet køretøj repræsente-rer en risiko eller enhed, når det kører rundt. Det høje antal af tvister , der henvises til, og forudfattede meninger afledt deraf fra forsikrings-giverne kunne undgås, hvis der blev taget hensyn til, at alt tredjeparts forsikringsansvar for komponenterne i de blandede køretøjer i virkeligheden er en koassurance, og hvis afklaringen ved uheld blev baseret på fordelingsprincipper , der karakteriserer denne forsikrings- formel. I et håb om at afklare denne form for uheld på en enkel og fornuftig måde, og baseret på de tidligere nævnte principper , har forsikringssel-skaber fundet det praktisk at udarbejde den nærværende aftale, der re-guleres af følgende: GÆLDENDE KLAUSULER 1. - I denne aftale henviser blandet køretøj til det køretøj, som er integreret til en traktor eller et trækkende køretøj og en sætte-vogn eller en eller flere trailere, alt efter hvilke karakteristika, anvendel- sesmåder og transporteret materiale, der er tale om. 2.- Herved afklares kun tredjepartsansvar i forbindelse med uheld, der skyldes blandede køretøjer i de af områdets stater , der er inkluderet i det internationale forsikringscertifikat (grønt kort-ordningen). Derfor er aftalen ikke relevant til afklaring af relaterede skader , der kan være forårsaget mellem forskellige dele af selve det blandede køretøj, som enten skyldes kørslen eller tilkob-lings/frakoblingsmanøvrer . 18 3.- For anvendelsen af denne aftale er det påkrævet, at alle de elementer , der udgør det blandede køretøj, er forsikret med policer i samme omfang som en ansvarsforsikring for motorkøretøjer for risiko-en ved kørsel. 4.- Ingen forsikringsgiver kan afslå betalingen af erstat- ning for uheld med undtagelse af situationer , hvor han/hun påviser , at hans/hendes dækning ikke er gældende, og ved at fremsende tilstræk- kelig dokumentation til den anden/de andre forsikringsgiver(e). 5.- Det samlede beløb for uheldet forudsættes at være 70 % for det trækkende køretøjs forsikringsgiver og 30 % for trailerens for - sikringsgiver . (Gældende siden 1.06.97). Forsikringsgiveren, der har betalt, fremsætter og fremsender en afslut- tende opgørelse sammen med en kopi af regningerne og dokumenta-tion for deres betaling til den anden/de andre forsikringsgiver(e). I alle tilfælde fremsættes afgørelsen med fradrag af mulige godtgørel-ser , som den pågældende forsikringsgiver har fået pga. anvendelsen af andre aftaler om fordelingen eller involveringen i uheld med motorkø-retøjet, som har kunnet fastsættes. Afgørelsen er i praksis afslutningen, da det forrige trin er lukningen af sagen. Afgørelser skal godtgøres inden for en måned fra deres afsendelse. Hvis den tidligere nævnte afgørelse ikke føres ud i livet eller fremsen-des til den anden/de andre forsikringsgiver(e) i løbet et år efter datoen for den senest udførte betaling i den pågældende sag, fastsættes den ob-ligatoriske godtgørelse af den anden/de andre forsikringsgiver(e). 6.- Forsikringsgiveren er direkte forpligtet til sammen med den/de forurettede at håndtere og afklare uheldet uafhængigt og på eget initiativ , hvis han/hun anser det for belejligt, også hvis har/hun drøfter forholdet med de andre forsikringsgivere eller beder om deres samarbejde. 7.- Manglende anmeldelse af uheldet, uanset hvem der er forpligtet til at gøre dette, fritager ikke forsikringsselskabet for forplig- telser , der er fastsat i denne aftale, og som skal sammenstilles, fordi det tidligere nævnte dokument er udløbet. Forsikringsselskabet skal derfor håndtere sin ansøgning ved hjælp af de beviser , der leveres af den an- den/de andre forsikringsgiver(e), der er involveret i uheldet eller ved at bede om deres samarbejde. 8.- Tilknyttede forsikringsgivere er forpligtet til at præsen- tere sine uenigheder i omfanget af nærværende aftale for Arbitration and Monitoring Commission hos LINESP As tekniske kommission for motorkøretøjsforsikring, som er underskrevet pga. konventionen mel-lem selskaber om betaling af medicin-/hospitalsomkostninger , der skyldes uheld med motorkøretøjet. 19 Den tidligere nævnte Arbitration and Monitoring Commission fungerer med hensyn til denne aftale med samme styrke, som den har i henhold til dens vedtægter , og forsikringsgivere påtager sig at respektere og overholde dens beslutninger . 9.- Denne aftale er gældende fra den 1. januar 1987 og om- fatter samlede perioder fra 1. januar til 31. december og bliver underfor -stået og uden betingelser forlænget årligt. Forsikringsselskaber , der er samlet i UNESP As tekniske kommission for motorkøretøjsforsikring, der ønsker at tilslutte sig, skal underrette om dette skriftligt. Dens overholdelse er gældende fra en måned efter mod- tagelsen af den tidligere nævnte underretning, og den skal som mini-mum opretholdes til det næste årlige udløb. Hvis et selskab ønsker at opsige denne aftale, skal det underrette UNESP As tekniske kommission for motorkøretøjsforsikring mindst en måned før det næste årlige udløb.” I et juridisk responsum af 14. juni 2019 indhentet af DFIM efter sagens anlæg, anføres om forståelsen af aftalen – der omtales som ”the Convention” – bl.a. følgende: ”It is mandatory for the Convention to be applicable that, each part of the articulated vehicle, meaning both, the towing vehicle and the trailer are insured for vehicle's civil liability . … 5. Conclusion According to all the above mentioned, applying to our case, given that the towing vehicle insurance company has assumed the payment of the total cost of the accident involving the articulated vehicle in Spain, Spanish law establishes that the towing vehicle insurer shall pay 70% of the total costs, and the trailer insurer shall pay the remaining 30%, but it is valid if one of the insurers pays the total cost in advance. Also, in any case, the insurance company of the towing vehicle must have prepared the liquidation of the payment and has 1 year from the date of the payment to send it along with its receipt to the insurance company of the trailer , if not, the other insurance company will not be obliged to reimburse its part of the costs previously assumed. Apart from the above stated, if the liquidation of the payment has al-ready been sent, the towing vehicle insurer has 5 years from the date of the payment to claim the trailer insurer the reimbursement of its part of the cost.” DFIM har ikke henvist til spanske lovbestemmelser eller spansk retspraksis til støtte for kravet. 20 Anbringender DFIM har anført, at begge sager har international karakter , og at der i sagerne skal foretages en vurdering af lovvalg. DFIM har i påstandsdokumenterne an-ført om lovvalg, bl.a.: ”Det er DFIM’ s opfattelse, at der mellem parterne er enighed om på- standen, samt de nærmere omstændigheder vedrørende hændelsesfor - løbet i forbindelse med [færdselsuheldene den 6. juni 2017 og den 13. september 2017], og at tvisten derfor vedrører spør gsmålet om DFIM’ s regresret […]. Såfremt Landsretten måtte komme frem til, at tvisten mellem parterne skal afgøres efter dansk ret, er DFIM på det foreliggende grundlag enig i, at DFIM i så fald ikke kan rette et regreskrav mod Krone , da Krone ikke efter dansk ret har pligt til at tegne selvstændig ansvarsforsikring for trailere i Danmark. Tilsvarende er det DFIM’ s opfattelse, at Krone , såfremt Landsretten måtte komme frem til, at sagen skal behandles efter spansk [eller tysk] ret, er enig i, at DFIM i så fald har regres for sine betalinger i sagen jf. påstanden.” For så vidt angår den tyske sag har DFIM anført om sagens internationale karak- ter, at: ”Nærværende sag har tilknytning til både T yskland, Polen og Dan-mark, idet der skal henvises til; at uheldet er sket i T yskland, at det trækkende køretøj var fra Polen, at traileren ( Krones ) var fra Danmark, at forholdet mellem kaskoforsikringsselskabet R+V Allgemeine V ersi- cherung AG, det trækkende køretøjs forsikringsselskab TVM Verzekeringen og Deut[s]ches Büro Grüne Karte e.V . er afgjort i henhold til tysk ret, og at forholdet mellem DFIM , Deut[s]ches Büro Grüne Karte e.V . og R+V Allgemeine V ersicherung AG, TVM V erzekeringen er afgjort i hen-hold til tysk ret.” Herefter har DFIM for den tyske sag sammenfattende anført: ”Internationale privatretlige forhold Til støtte for den nedlagte fuldbyrdelsespåstand gøres det herefter sammenfattende gældende, 21 at DFIM’ s regreskrav er et deliktuelt krav , at der er værneting i Danmark, at lovvalget skal træf fes i henhold til de i dansk retspraksis udviklede lovvalgsregler for deliktuelle anliggender , at sagen skal afgøres i henhold til uheldsstedets lovgivning, at der ikke foreligger særlige omstændigheder , der medfører , at sagen som helhed har nærmere tilknytning til Danmark, hvorfor dansk ret ikke finder anvendelse på denne sag, og at sagens materielle forhold skal bedømmes i henhold til tysk ret, jf. princippet om lex loci delicti. Fordelingen af den interne erstatningsbyrde og regres Videre gøres det gældende, at DFIM berettiget og med frigørende virkning er indtrådt i R+V All- gemeine V ersicherung AGs krav mod Krone , at fordelingen af den interne erstatningsbyrde mellem det trækkende køretøj og Krone skal fordeles i overensstemmelse med tysk rets- praksis, herunder den tyske Forbundsdomstolsafgørelse af 27. ok- tober 2010, at Krone dermed endeligt skal bære 50 % af skadelidtes samlede krav som følge af uheldet den 6. juni 2016, at Krone ikke som uforsikret part går fri for ansvar , men blot hæfter over for den forsikrede part gennem et regreskrav , at DFIM dermed har et berettiget regreskrav mod Krone for ethvert beløb, som DFIM har betalt til Deutsches Büro Grüne Karte e.V . som følge af uheldet den 6. juni 2016, og at orienteringsskrivelserne udsendt af DFIM til danske vognmænd og deres fagor ganisationer ikke ændrer på ovenstående.” DFIM har for så vidt angår den spanske sag til støtte for , at der er tale om en in- ternational sag anført: ”Nærværende sag har tilknytning til både Spanien, Litauen og Dan-mark, idet der skal henvises til; at uheldet er sket i Spanien, 22 at det trækkende køretøj var fra Litauen, at traileren ( Krones ) var fra Danmark, at forholdet mellem det trækkende køretøj, Pelayo og Ofesauto er af- gjort i henhold til spansk ret, og at forholdet mellem Pelayo, Ofesauto og DFIM er afgjort i henhold til spansk ret.” I den spanske sag har DFIM sammenfattende anført: ”Internationale privatretlige forhold Til støtte for den nedlagte fuldbyrdelsespåstand gøres det herefter sammenfattende gældende, at DFIM’ s regreskrav er et deliktuelt krav , at der er værneting i Danmark, at lovvalget skal træf fes i henhold til de i dansk retspraksis udviklede lovvalgsregler , at sagen skal afgøres i henhold til uheldsstedets lovgivning, at der ikke foreligger særlige omstændigheder , der medfører , at sagen som helhed har nærmere tilknytning til Danmark, hvorfor dansk ret ikke finder anvendelse på denne sag, og at sagens materielle forhold skal bedømmes i henhold til spansk ret, jf. princippet om lex loci delicti. Fordelingen af den interne erstatningsbyrde og regres Videre gøres det gældende, at DFIM berettiget og med frigørende virkning er indtrådt i Pelayos krav mod sagsøgte, at fordelingen af den interne erstatningsbyrde mellem det trækkende køretøj og Krone skal fordeles i overensstemmelse med spansk retspraksis, at Krone dermed endeligt skal bære 30 % af skadelidtes samlede krav som følge af uheldet den 13. september 2016, at Krone ikke som uforsikret part går fri for ansvar , men hæfter over for den forsikrede part gennem et regreskrav , 23 at DFIM dermed har et berettiget regreskrav mod Krone for ethvert beløb, som DFIM har betalt til Ofesauto som følge af uheldet den 13. september 2016, at den spanske praksis gælder generelt og ikke kun er begrænset til forsikringssituationer – dobbeltforsikring eller ansvarsforsikring for uheldet, og at orienteringsskrivelserne udsendt af DFIM til danske vognmænd og deres fagor ganisationer ikke ændrer på ovenstående.” Under hovedforhandlingen har DFIM præciseret, at regreskravene i begge sa-ger udelukkende støttes på bestemmelserne i grønkortaftalen og praksis på grønkortområdet, og således hverken på reglerne om kreditorskifte eller på be- stemmelserne i motorkøretøjsforsikringsdirektivet, færdselsloven, eller be- kendtgørelsen om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv . Krone har i sit påstandsdokument af 1. marts 2022 anført bl.a.: ”Til støtte for de nedlagte frifindelsespåstande bestrides det i begge sa- ger, at der er hjemmel for de af DFIM fremførte regreskrav mod Krone . I den forbindelse skal jeg henvise til følgende: 1.Det bestrides, at det påhviler Krone , som anført af DFIM i dennes replik i begge sager , at skulle bevise, at de regreskrav , der ligger til grund for DFIM’ s påstande, hviler på et urigtigt grundlag. Det gøres derimod gældende, at det selvsagt påhviler DFIM at doku- mentere, at de påståede regreskrav mod Krone i begge sager er beretti-get og hjemlet, hvilket i øvrigt bestrides at være tilfældet. Der henvises i den forbindelse til, at DFIM som dansk erstatningsor gan varetager of fentligretlige opgaver efter udpegning fra Justitsministeri- et/Transportministeren med hjemmel i lovgivningen, jf. således blandt andet færdselslovens § 1 15a og § 1 15b. Der henvises i den forbindelse til, at DFIM’ s virksomhed og deraf føl- gende kompetencer som dansk erstatningsor gan ved uheld forvoldt af ukendt eller uforsikret motordrevet køretøj, samt i tilfælde af refusion, regres og subrogation, er udtømmende foreskrevet og reguleret i DFIM’ s lovgrundlag, der blandt andet består af Bekendtgørelsen om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv . (BEK nr . 1618 af 18/12/2018 og den tidligere BEK. Nr . 579 af 06/06/2007). Det er i den forbindelse meget vel muligt, at DFIM i begge sager har henholdt sig til en fremgangsmåde, som har været brugt i en årrække, men det gøres gældende, at de påståede praksisser er uhjemlet, og byg-ger på en fejlagtig forudsætning fra såvel det spanske som det tyske grønt-kort- bureau om, at dansk indregistrerede trailere, der ikke er 24 hjemmehørende i Spanien eller T yskland, er uforsikrede, når der ikke er tegnet en selvstændig motoransvarsforsikring for disse. 2.Det bestrides, at de i disse sager omtvistede trailere/sættevogne skulle være omfattet af artikel 5, stk. 2 i det 5. Motorkøretøjsforsikringsdirek- tiv. 3.Det bestrides, at DFIM har godtgjort, at de dansk indregistrerede sætte- vogne, campingvogne og trailere, som hvert år kører på det tyske vejnet uden en selvstændig ansvarsforsikring, ikke opfylder kravet i § 1 i Ge- setz über die Haftpflichtversicherung für ausländische Kraftfahrzeuge und Kraftfahrzeuganhänger . Det bestrides, at DFIM har godtgjort, at den omtvistede sættevogn, der ikke er hjemmehørende i Spanien, men som anvendes på det spanske vejnet, er uforsikrede, når de anvendes i Spanien. Det bestrides, at DFIM har godtgjort, at der i spansk og tysk ret i øvrigt skulle være en pligt til at tegne en selvstændig ansvarsforsikring for sættevogne eller for den sag skyld campingvogne og trailere, der er in- dregistreret i Danmark og som ikke er hjemmehørende i Spanien eller Tyskland, men som benyttes på det spanske og/eller tyske vejnet. Det bestrides på den baggrund, at der efter spansk og tysk ret er nogen selvstændig ansvarsforsikringspligt i relation til de omtvistede dansk indregistrerede sættevogne, eller for den sags skyld dansk indregistre-rede campingvogne og hobby-trailere, som anvendes i Spanien og/eller Tyskland uden at være hjemmehørende der . 4.Det bestrides, at henholdsvis spansk og tysk ret regulerer den af DFIM påståede regresadgang mod Krone , idet DFIM’ s adgang til at kræve re- gres hos Krone udelukkende og endeligt er reguleret i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv . (BEK nr . 1618 af 18/12/2018) i den tidligere bekendtgørelse (BEK. Nr . 579 af 06/06/2007), der ikke giver DFIM nogen adgang til regres i disse sager . Der henvises i den forbindelse til, at de to retssager således udelukken- de omhandler DFIM’ s adgang som dansk erstatningsor gan til regres mod Krone . Der henvises videre til EU-domstolens dom i sagerne C-359/14 og C- 475/14 afsagt den 21. januar 2016, på baggrund af hvilken det gøres gældende, at regressøgsmål mellem to forsikringsselskaber i anledning af færdselsuheld i T yskland og andre lande hverken automatisk eller i øvrigt er underlagt det lands lov , hvor færdselsuheldet skete. Dette gælder selvsagt endnu mere for regressøgsmål anlagt af DFIM som dansk erstatningsor gan mod Krone som dansk virksomhed. I disse sager , hvor såvel DFIM som Krone er hjemmehørende i Dan-mark, og hvor der eksisterer udtrykkelige danske regler om DFIMs re- gresadgang, efter at DFIM har udbetalt refusion til en skadelidt eller et andet grønt kort bureau i medfør af bekendtgørelse om ansvarsforsik- 25 ring for motorkøretøjer , gøres det gældende, at regressøgsmålet mellem DFIM og Krone er underlagt dansk ret. Dette indebærer ikke nogen opdeling af retsforholdet, som ville være i strid med traditionen i medfør af litteraturen og retspraksis, som hæv-det af DFIM , idet EU-Domstolen med den ovennævnte dom fastslår , at lovvalget i forhold til regressøgsmål afgøres uafhængigt af lovvalget i forhold til ansvarsspør gsmålet i anledning af færdselsuheldet. For så vidt angår dommen fra Landgericht Göttingen mellem Kravag- Logistic V ersicherungs AG og et dansk forsikringsselskab, bestrides det, at det heraf fremgår , at retsforholdet, uagtet det danske forsikrings- selskabs anbringender , skulle reguleres efter tysk ret. Det bestrides videre, at Krone i forholdet til DFIM kan sidestilles med det tyske motoransvarsforsikringsselskab i Højesterets kendelse i sa-gerne BS-45073/2019-HJR og BS-43125/2019-HJR af 31. august 2020, som havde tegnet selvstændig ansvarsforsikring for den omtvistede dansk indregistrerede trailer , idet Krone ikke er et ansvarsforsikringsselskab, endsige et tysk et af slagsen, og idet der ikke var nogen pligt til tegning af selvstændig ansvarsforsikring for de omtvistede trailere. Det bestrides på den baggrund, at ovennævnte Højesteretskendelse om regresopgøret mellem to lovpligtige motoransvarsforsikringer med hjemting i to forskellige stater , kan bruges til støtte for , at DFIM’ s på- ståede regreskrav , fremsat af DFIM i rollen som dansk erstatningsor gan mod Krone , som dansk udlejer af danske indregistrerede trailer e, for hvilke der ikke består nogen ansvarsforsikringspligt, er underlagt spansk eller tysk r et. Det bestrides endvidere, at forholdet mellem DFIM og TVM V erzeke- ringen i den tyske sag er afgjort efter tysk ret, som anført af DFIM . De to parter indgik derimod et forlig, gående ud på at TVM V erzekeringen kunne ”nøjes” med at dække 50% af den tyske skadelidtes tab, selvom den af TVM V erzekeringen ydede motoransvarsforsikring ifølge forsik- ringsbetingelserne var forpligtet til at dække 100% af tabet. Der henvi-ses i den forbindelse til de fremlagte hollandske afgørelser , hvoraf fremgår , at der efter hollandsk ret alene består en motoransvarsforsik-ringspligt i relation til trækkeren – lige som i Danmark. DFIM anfører i den spanske sag, at såvel forholdet mellem den skade- voldende trækker og det spanske grøntkort bureau og forholdet mellem DFIM og det spanske grøntkort bureau er blevet afgjort på baggrund af spansk r et. Det bestrides, at dette er korrekt. Forholdende er afgjort på baggrund af en privatretlige aftale mellem spanske motorforsikringsselskaber , som selvsagt ikke er ”spansk ret” . Det bestrides også, at de to retssager mellem Krone og DFIM omhand-ler erstatning uden for kontrakt. Det bestrides følgelig, at regreskravet fremført af DFIM mod Krone skulle være underlagt lovvalget for ” selve 26 skadefor holdet mellem den spanske/tyske skadelidte og skadevolder en ”, som anført af DFIM . Det bestrides endvidere, at det er relevant at diskutere et lovvalg endsi-ge anvendelsen af den individualiserede metode eller lex loci delicti i disse sager i forhold til regreskravene rejst af DFIM mod Krone . Der henvises i den forbindelse til, at retsforholdet mellem DFIM og Krone ikke er internationalt. Derfor åbner retsforholdet ikke op for an- vendelsen af de danske international privat- og procesretsregler , i dette tilfælde ”deliktstatuttet” (reglerne om lovvalg ved erstatning uden for kontrakt), som DFIM påberåber sig. Det gøres på den baggrund gældende, at de af DFIM fremførte anbrin- gender og påberåbte afgørelser om lovvalg ikke har nogen relevans for sagerne. 5.Af § 24, stk. 4 i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv. (BEK nr . 1618 af 18/12/2018), jf. § 21, stk. 4 i den tidligere bekendt- gørelse (BEK. Nr . 579 af 06/06/2007), om refusion, regres og subroga-tion fremgår , at DFIM indtræder i skadelidtes rettigheder over for ska- devolderen eller dennes forsikringsselskab i den udstrækning, erstat- ningsor ganet i den medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Eu- ropæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor skadelidte er bosat (i disse sager det spanske og tyske grøntkort bureau), har ydet denne er -statning for tabet eller den lidte skade og i overensstemmelse med afta-len nævnt i stk. 3 har fået refunderet det ydede beløb af DFIM . Af samme bekendtgørelsers § 24, stk. 1 og stk. 2 fremgår dog, at DFIM kun kan afkræves refusion i det omfang det spanske og tyske grøntkort bureau har ydet skadelidte erstatning i medfør af enten artikel 24 eller 25 i EUROP A-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kon- trollen med forsikringspligtens overholdelse (det 5. Motorkøretøjsdirek- tiv). Det 5. Motorkøretøjsdirektivs artikel 24 omhandler tilfælde (artikel 24, stk. 1 litra a og b), hvor forsikringsselskabet eller skadebehandlingsre- præsentanten ikke har givet et begrundet svar til skadelidte på det fremsatte erstatningskrav inden for en frist på tre måneder fra det tids- punkt, hvor skadelidte indgav sit erstatningskrav til det forsikringssel- skab, der forsikrer det køretøj, hvis anvendelse var årsag til uheldet, el-ler til dettes skadebehandlingsrepræsentant, eller hvis forsikringssel-skabet ikke har udpeget en skadebehandlingsrepræsentant i den med-lemsstat, hvor skadelidte er bosat, i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1. Det 5. Motorkøretøjsdirektivs artikel 25 omhandler tilfælde, hvor køre- tøjet er ukendt, eller hvor det ikke inden for to måneder efter uheldet er muligt at identificere forsikringsselskabet. Det bestrides, at henholdsvis det spanske og det tyske grøntkort bureau har udbetalt erstatning til de skadelidte (de skadelidtes ansvarsforsik- 27 ringsselskaber) i henholdsvis Spanien og T yskland under omstændig- heder svarende til de i det 5. Motorkøretøjsdirektivs artikel 24 eller 25 omhandlede. I den forbindelse skal jeg henvise til: A) I den spanske sag (BS-3242/2019-OLR) var trækkerens registrerings- nummer og indehaver kendt og anført i politirapporten. Det samme gjorde sig gældende i den tyske sag (BS-3246/2019-OLR), hvor trække-rens registreringsnummer samt indehaver ligeledes var kendt og anført i politirapporten, ligesom trækkerens hollandske motoransvarsforsik-ring endvidere var kendt og anført i politirapporten i den tyske sag. Krones evt. ansvar for skade forårsaget af traileren var i begge sager dækket under trækkernes motoransvarsforsikring og skader forårsaget af trailerne har derfor ikke været uforsikret. Hverken det spanske eller det tyske grøntkort bureau har derfor haft hjemmel til at afkræve DFIM refusion. Endvidere er det af DFIM selv godtgjort, at trækkerens hol- landske ansvarsforsikring i den tyske sag anerkendte sin forsikringsta-gers ansvar og forsikringsdækning af dette. Det bestrides på den baggrund, at det spanske og tyske grøntkort bu-reau med rette har kunnet afkræve DFIM refusion i medfør af bekendt- gørelsens § 24. B) Det følger også af bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøre- tøjer § 24, stk. 1 og 2, at såvel det spanske som det tyske grøntkort bu- reau kun kan kræve refusion af DFIM i det omfang det forsikringssel- skab, der har udstedt policen for køretøjet, har koncession fra Finanstil- synet (jf. stk. 1), eller i det omfang, køretøjet er hjemmehørende i Dan- mark, men forsikringsselskabet ikke kan identificeres (jf. stk. 2). Begge situationer forudsætter , at der var en pligt til tegning af ansvars- forsikring for de to omtvistede ”køretøjer” . Denne betingelse var ikke opfyldt og derfor var der ikke hjemmel for hverken det spanske eller det tyske grøntkort bureau til at opkræve refusion hos DFIM . Ifølge det 5. Motorkøretøjsdirektivs artikel 3 træf fer hver medlemsstat passende foranstaltninger til at sikre, at erstatningsansvaret for køretø-jer (som ifølge definitionen i artikel 1, nr . 1 omfatter ethvert motordre-vet køretøj, der er bestemt til trafik til lands, og som ikke kører på skin-ner , såvel som påhængskøretøjer , selv om de ikke er tilkoblede), der er hjemmehørende i det pågældende land, er dækket af en forsikring. I Danmark er forsikringspligten reguleret i Færdselsloven. Det bestrides i den forbindelse, at en pligt til ansvarsforsikring af traile-re skulle følge af Færdselsloven (FL), idet ansvaret i medfør af FL § 101 påhviler den, der er ansvarlig for et ”motordrevet køretøj” , hvilket Kro- ne ikke er , al den stund at en sættevogn ikke er noget motordrevet køre- tøj, jf. definitionen heraf i FL § 2, nr . 14. Forsikringspligten i medfør af FL § 105 påhviler ifølge § 106 endvidere alene ejeren eller brugeren af det ”motordrevne køretøj” . 28 Det bestrides således, at ansvarsforsikringspligten i medfør af FL finder selvstændigt anvendelse på sættevogne , og det uanset om sådanne sæt- tevogne er koblet til en trækker eller ej. I det omfang en sættevogn kob- les efter en trækker , dækker trækkerens lovpligtige ansvarsforsikring dog også traileren. T raileren er dermed ikke uforsikr et, når denne er koblet efter en trækker . Så er den dækket af trækkerens motoransvars- forsikringspolice. C) Ifølge de såkaldte ”Internal Regulations” som er aftalen nævnt i oven- nævnte bekendtgørelses § 24, stk. 3 og kendt som grøntkort ordningen, stiller samtlige nationale motorkøretøjsbureauer (i Danmark DFIM ) ga- ranti for , at dets medlemmer , det vil sige de nationale forsikringssel- skaber , der yder lovpligtig motorkøretøjsansvarsforsikring, refunderer beløb, der i overensstemmelse med bestemmelserne i Internal Regula- tions artikel 5 kræves betalt af bureauet i skadelandet eller af den agent, bureauet har udpeget til formålet. Hvis et medlem ikke refunderer det skyldige beløb inden for den periode på to måneder , der fastsættes i ar - tikel 5, skal medlemmets nationale bureau selv foretage refusionen i overensstemmelse med de betingelser , der fastsættes herunder , når bu- reauet modtager et garantikald fra skadelandets bureau eller fra den agent, bureauet har udpeget til formålet. I den spanske sag skulle det spanske grøntkort bureau i lyset af trække- rens litauiske motoransvarsforsikring således have afkrævet DFIM’ s li- tauiske pendant, og ikke DFIM , 100% refusion i det omfang trækkerens motoransvarsforsikring måtte have afvist at ville anerkende sin forsik- ringstagers ansvar og forsikringsdækning heraf med 100%, hvilket imidlertid ikke er godtgjort af DFIM skulle have været tilfældet. Det fremgår endvidere af den privatretlige aftale mellem de spanske forsikringsselskaber , hvilken aftale alene er bindene for aftalens span-ske parter , at fordelingsnøglen alene finder anvendelse, når alle elemen-ter , der udgør det blandede køretøj, det vil sige såvel trækker som trai-ler , er forsikret med policer . Det bestrides således, i modsætning til hvad DFIM har anført, at det af nyhedsbrevet fra Dekra Claims Service skulle fremgå, at den nævnte fordeling også finder anvendelse, hvis den ene enhed ikke er forsikret. Det står der intet om i nyhedsbrevet fra Dekra Claims Service. Dette nyhedsbrev beskriver alene fordelingen mellem to spanske ansvarsforsikringsselskaber , der har forsikret hver sin enhed (trækker og trailer). Det var dog ikke var tilfældet i forhold til den i den spanske sag dansk indregistrerede trailer , for hvilken der end ikke er godtgjort nogen selv- stændig ansvarsforsikringspligt af DFIM . I det omfang traileren er koblet til en trækker , er traileren dog omfattet af trækkerens motor -ansvarspolice, der således er den eneste police på vogntoget. I den tyske sag skulle det tyske grøntkortbureau i lyset af trækkerens hollandske motoransvarsforsikring endvidere have afkrævet DFIM’ s hollandske pendant NBM, og ikke DFIM , 100% refusion i det omfang trækkerens hollandske motoransvarsforsikring måtte have afvist at ville anerkende sin forsikringstagers ansvar og forsikringsdækning heraf 29 med 100%, hvilket imidlertid ikke er godtgjort af DFIM skulle have væ- ret tilfældet, al den stund at trækkerens hollandske motoransvarsforsik- ring faktisk anerkendte ansvaret og forsikringsdækningen overfor DFIM . 6.DFIM’ s regreskrav mod Krone udspringer således ikke i nogen af de to sager af udbetaling af erstatning til de skadelidte , og det bestrides følge- ligt, at DFIM er subrogeret i de skadelidtes krav mod Krone . I den spanske sag udspringer regreskravet af, at DFIM på egen hånd accepterede den privatretlige praksis mellem spanske forsikringssel- skaber om fordeling af pligten til betaling af skadesbeløbet med 70% til trækkerens ansvarsforsikring og 30% til trailerens ansvarsforsikring, hvilket DFIM accepterede, uagtet at det hverken er godtgjort endsige indikeret, at den litauiske trækkers motoransvarsforsikring berettiget har afvist at bære 100% af skadesbeløbet. I den tyske sag udspringer regreskravet af det af DFIM på egen hånd foranstaltede og indgåede forlig med trækkerens hollandske motor - ansvarsforsikring, ifølge hvilket DFIM accepterede, at denne motor - ansvarsforsikring alene dækkede 50% af skadesbeløbet, uagtet at træk- kerens hollandske motoransvarsforsikring dækkede såvel trækkeren som traileren med 100%. Således består der ikke i medfør af hollandsk lovgivning nogen selvstændig ansvarsforsikringspligt for trailere men derimod kun for trækkere, som redegjort for i de to hollandske retsaf- gørelser . Det gøres i den forbindelse gældende, at DFIM’ s manglende opfyldelse af Krones gentagne opfordringer om at fremlægge policen og betingel-serne for motoransvarsforsikringen udtaget hos TVM V erzekeringen på trækkeren i den tyske sag skal tillægges DFIM processuel skadevirk-ning, således at det skal lægges til grund, at der heri står , at motor - ansvarsforsikringen også omfatter sættevogne/trailere, der efterspæn-des trækkeren. Uagtet at DFIM i den tyske sag selv forhandlede med trækkerens moto- ransvarsforsikring bestrides det således, at DFIM’ s regreskrav mod Krone i de to sager adskiller sig fra det regreskrav DFIM’ s hollandske pendant NBM søgte at gøre gældende mod TIP i de to hollandske rets-afgørelser . I disse hollandske retssager havde det tyske grøntkort bureau ladet sig nøje med 50% dækning af skadesbeløbet fra trækkerens motoransvars- forsikring, mens de resterende 50% gjordes gældende over for DFIM’ s hollandske pendant NBM, fordi traileren var indregistreret i Holland, hvilket førte til regreskravet fra NBM mod TIP . I begge hollandske in- stanser blev TIP imidlertid frifundet, idet NBM ikke havde hjemmel til det fremførte regreskrav . Der henvises i den forbindelse til den hollandske ankedomstols afgørel-se, jf. punkt 3.13, hvor den hollandske ankedomstol lagde til grund, at DFIM’ s hollandske pendant havde foretaget udbetalinger til det tyske grønt-kort-bureau på utilstrækkeligt r etsgrundlag . Det gøres gældende, at 30 det samme er tilfældet i relation til DFIM’ s udbetalinger i disse sager til det spanske og tyske grønt-kort-bureau. Det bestrides i den forbindelse i øvrigt, at de hollandske domstole fore-tog nogen opdeling af lovvalget, idet de nationale grøntkort bureauers ret til refusion og regres mod skadevoldere hjemhørende i bureauernes hjemlande er reguleret i de nationale lovgivninger – i Holland i den så- kaldte W AM-lov og herhjemme i den ovennævnte bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer – mens spør gsmålet om skadevol- derens ansvar over for skadelidte afgøres i henhold til lex loci delicti (i de to sager henholdsvis spansk og tysk ret). I det omfang trailerne er dækket af trækkernes lovpligtige motor - ansvarsforsikring, bestrides det i øvrigt for fuldstændighedens skyld, at trækkernes lovpligtige motoransvarsforsikringer kan gøre regres mod ejeren/brugeren af trailerne, idet disse må anses som ”sikret” under trækkernes lovpligtige motoransvarsforsikring. Dette er således tilfældet i såvel dansk og hollandsk ret samt i tysk ret i det omfang, der ikke måtte være tegnet nogen selvstændig ansvarsfor - sikring for traileren, idet tysk retspraksis modsætningsvis, jf. Bundesge- richtshofs afgørelse af 27. oktober 2010 indebærer , at der er tale om dob- beltforsikring i tilfælde, hvor der er tegnet en selvstændig ansvarsforsik- ring for henholdsvis trækkeren og traileren.” Landsr ettens begrundelse og r esultat Det fremgår af sagerne, at to vogntog bestående af en ikke-dansk indregistreret (og forsikret) trækker og en dansk indregistreret trailer , der var udlejet af Krone (og ikke selvstændigt forsikret), var involveret i færdselsuheld med to personbi-ler i henholdsvis T yskland og Spanien, og at det tyske og det spanske grønkort-bureau i den forbindelse har betalt nærmere bestemte beløb vedrørende repara- tionsudgifterne på personbilerne til de pågældende personbilers tyske og span-ske forsikringsselskaber . Herefter har de omhandlede grønkortbureauer med henvisning til artikel 5 i de såkaldte Internal Regulations (herefter grønkortaftalen), som regulerer de gen- sidige relationer mellem grønkortbureauerne, anmodet DFIM om refusion for betalingen til forsikringsselskaberne, idet det spanske grønkortbureau alene har anmodet om et beløb svarende til 30 pct. af reparationsudgifterne på den på- gældende personbil. DFIM har imødekommet refusionsanmodningerne, hvor -efter DFIM har gjort et regreskrav gældende mod Krone , således at regreskravet vedrørende det tyske færdselsuheld overordnet angår 50 pct. af reparationsud- gifterne på den pågældende personbil, mens regreskravet vedrørende det span-ske færdselsuheld overordnet angår 30 pct. af reparationsudgifterne på den på- gældende personbil. Henset til de endelige anbringender , DFIM har gjort gældende under sagernes hovedforhandling, angår sagerne udelukkende spør gsmålet om, hvorvidt 31 DFIM skal gives medhold i sine regreskrav på grundlag af enten bestemmelser -ne i grønkortaftalen eller efter en (eventuel) praksis vedrørende regreskrav på grønkortområdet. Grønkortordningen bygger på en henstilling i 1949 fra en arbejdsgruppe under transportkomitéen i FN’ s Økonomiske Europakommission og reguleres af grønkortaftalen, der er indgået mellem de i aftalen deltagende landes grønkort- bureauer . Ordningen er således ikke reguleret i færdselsloven eller bekendtgø- relser udstedt med hjemmel heri, herunder bekendtgørelsen om ansvarsforsik-ring for motorkøretøjer , ligesom ordningen ikke er reguleret af bestemmelserne i motorkøretøjsforsikringsdirektivet, uanset at eksistensen af ordningen har væ-ret forudsat allerede ved udstedelsen af det første motorkøretøjsforsikringsdi-rektiv i 1972. For så vidt angår spør gsmålet om, hvorvidt DFIM skal gives medhold i sine regreskrav mod Krone på grundlag af bestemmelserne i grønkortaftalen, be- mærkes herefter , at grønkortaftalen, der som nævnt er indgået mellem de del- tagende landes grønkortbureauer , først og fremmest regulerer de gensidige re- lationer mellem grønkortbureauerne, jf. aftalens artikel 1. Endvidere berører grønkortaftalen mere indirekte forholdene for de forsikringsselskaber , der er medlemmer af grønkortbureauerne, jf. f.eks. aftalens artikel 5 og artikel 6, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 3. Af bestemmelsen i artikel 5 følger det således, at et grønkortbureau inden for et år fra betalingen til skadelidte skal sende en anmodning om refusion til forsik- ringsselskabet, der har udstedt det grønne kort eller forsikringspolicen, eller , hvis det er aktuelt, til det relevante grønkortbureau. Ifølge aftalens artikel 6, stk. 1, stiller hvert grønkortbureau garanti for , at dets medlemmer (forsikringssel- skaberne) refunderer beløb, der er krævet i medfør af artikel 5. På denne baggrund finder landsretten, at DFIM ikke på grundlag af bestem- melserne i grønkortaftalen kan gives medhold i sine regreskrav mod Krone , der ikke er et forsikringsselskab, og hvis forhold hverken direkte eller indirekte er reguleret i eller berørt af grønkortaftalen, sammenlign herved også § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, i DFIM’ s vedtægter , hvoraf det følger , at DFIM’ s medlemmer (forsik- ringsselskaberne) er forpligtet til på anfordring at refundere skadesbeløb, som DFIM har udlagt. Med hensyn til spør gsmålet om, hvorvidt DFIM skal gives medhold i sine re- greskrav på grundlag af en praksis vedrørende regreskrav på grønkortområdet, bemærkes, at DFIM skal påvise, dels at der eksisterer en generel praksis, hvor - efter et grønkortbureau, der har imødekommet en refusionsanmodning fra et andet grønkortbureau, får sit regreskrav dækket af en anden aktør end et for - sikringsselskab, dels at Krone i givet fald er bundet af en sådan praksis. Lands- 32 retten skal bemærke, at det i lyset af karakteren og indholdet af grønkortaftalen må kræves ganske sikre holdepunkter for , at det kan lægges til grund, at der eksisterer en praksis af den nævnte karakter . Landsretten finder , at DFIM ikke med henvisning til Stilling i DFIM Vidne 1's forklaring, hvorefter DFIM gennem årene har modtaget og behandlet refusionsanmodninger fra det tyske og spanske grønkortbureau, har påvist, at der eksisterer en generel praksis af den nævnte karakter . Heller ikke det forhold, at DFIM i de foreliggende sager har modtaget refu- sionsanmodninger fra det tyske og spanske grønkortbureau, som DFIM har imødekommet, medfører , at der er påvist en praksis af den nævnte karakter . I den sammenhæng skal landsretten bemærke, at den tyske domstolspraksis, som DFIM har henvist til og anvendt i sin praksis, vedrører fordelingen af er -statningsbyrden ved færdselsuheld med et vogntog mellem forsikringsselska-ber efter ansvarsfordelingsbrøken 50/50 i tilfælde, hvor såvel trækkeren som traileren er selvstændigt forsikrede (dobbeltforsikring). Denne retspraksis kan efter landsrettens vurdering ikke uden videre udstrækkes til også at omfatte et tilfælde som det foreliggende, hvor der ikke foreligger dobbeltforsikring, og hvor der således ikke er tale om ansvarsfordeling mellem to forsikringsselska-ber . Det spanske regreskrav hviler ifølge DFIM på det spanske grønkortbureaus an- vendelse og forståelse af en aftale indgået mellem spanske forsikringsselskaber , hvorefter erstatningsbyrden for et færdselsuheld med et vogntog fordeles efter ansvarsfordelingsbrøken 70/30, således at trækkerens forsikringsselskab bærer 70 pct. af erstatningskravet, mens trailerens forsikringsselskab bærer 30 pct. af erstatningskravet (dobbeltforsikring). Der er imidlertid efter det foreliggende ikke noget grundlag for , at den nævnte aftale, der som nævnt er indgået mellem spanske forsikringsselskaber , og dens anvendelse i praksis uden videre kan ud-strækkes til også at omfatte et tilfælde som det foreliggende, hvor der ikke fore-ligger dobbeltforsikring, og hvor der således ikke er tale om ansvarsfordeling mellem to forsikringsselskaber . På den anførte baggrund finder landsretten, at DFIM ikke har påvist, at der ek- sisterer en generel praksis på grønkortområdet af den ovenfor skitserede karak-ter , hvorfor DFIM allerede af denne grund ikke kan gives medhold i sine re-greskrav . Landsretten frifinder herefter Krone i begge sager . Efter sagernes udfald skal DFIM i sagsomkostninger betale 100.000 kr . til Krone til dækning af udgifter til advokatbistand eksklusiv moms. Ud over sagernes 33 udfald er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagernes omfang, for -løb og betydning. THI KENDES FOR RET : Krone Fleet Danmark A/S frifindes i begge sager . I sagsomkostninger skal Dansk Forening for International Motorkøretøjs- forsikring inden 14 dage betale 100.000 kr . til Krone Fleet Danmark A/S . Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. ) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt., således, at der på side 13, andet sidste afsnit, første linje tilføjedes ordet ”ikke” mellem ordene ”Danmark” og ”består” . Østre Landsrets 21. afdeling, den 12. maj 2022.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 6. maj 2022 Sag BS-3242/2019-OLR (21. afdeling) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (advokat Nicolai Mailund Clan ) mod Krone Fleet Danmark A/S (advokat Lissi Andersen Roost ) og Sag BS-3246/2019-OLR (21. afdeling) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (advokat Nicolai Mailund Clan ) mod Krone Fleet Danmark A/S (advokat Lissi Andersen Roost ) Landsdommerne Kristian Porsager Seierøe , Mohammad Ahsan og Marya Akhtar (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse. Sagernes baggrund og de nedlagte påstande Sagerne drejer sig om, hvorvidt Dansk Forening for International Motorkøre- tøjsforsikring (herefter DFIM ) som dansk såkaldt grønkortbureau kan rette re- 2 greskrav mod Krone Fleet Danmark A/S (herefter Krone) i forbindelse med skader forvoldt ved færdselsuheld i udlandet af vogntog bestående af uden-landsk indregistrerede sættevognstrækkere = en lastbiltype, hvis funktion nor-malt er at trække en sættevogn (herefter trækker) ~ og dansk indregistrerede sættevogne (herefter trailere), som er udlejet af Krone. De i sagen omhandlede vogntog kan illustreres som nedenfor, hvor 1 angiver trækkeren og 2 angiver traileren: 6 5 06 Iio <table> \|-----:\|----:\| \| 3 \| 10 \| </table> Sagerne udspringer af krav rejst i anledning af et færdselsuheld i Tyskland den 6. juni 2016 (herefter den tyske sag) 0g et færdselsuheld i Spanien den 13. sep- tember 2016 (herefter den spanske sag) Ved stævning af 20. november 2018 anlagde DFIM sag mod Krone og Nordea Finans Danmark A/S ved Retten i Glostrup (BS-45671/2018-GLO) for regreskra - vet i den tyske sag, 0g ved stævning af 21.november 2018 anlagde DFIM sag mod Krone 0g Nordea Finans Danmark A/S ved Retten i Glostrup (BS-45573/2018 - GLO) for regreskravet i den spanske sag. DFIM har oplyst; at der er tale om prøvesager; idet DFIM foruden de i nærvæ - rende dom omhandlede to sager har rejst en række lignende regreskrav; heraf yderligere 8 sager alene mod Krone. Sagerne om disse regreskrav er enten an-lagt ved byretterne for at afbryde forældelse eller omfattet af suspensionsafta-ler Retten i Glostrup henviste ved kendelse af 18. januar 2019 de foreliggende sager til behandling i Østre Landsret som 1.instans i medfør af - retsplejelovens $ 226, stk. 1_ 3 For landsretten har sagerne været behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1. DFIM har ved meddelelse af 22. juni 2020 hævet sagerne for så vidt angår Nor - dea Finans Danmark A/S, og landsretten har truf fet afgørelse om sagsomkost- ninger i den forbindelse. DFIM har i den tyske sag nedlagt påstand om, at Krone tilpligtes til DFIM at betale 28.842,12 kr ., svarende til det beløb, som DFIM har betalt til Deutsches Büro Grüne Karte e.V . (det tyske grønkortbureau). DFIM har i den spanske sag nedlagt påstand om, at Krone tilpligtes til DFIM at betale 4.871,59 kr ., svarende til det beløb, som DFIM har betalt til Oficina Es- pañola de Aseguradores de Automoviles (det spanske grønkortbureau). Krone har påstået frifindelse i begge sager . DFIM har under skriftvekslingen for landsretten taget forbehold for at begære sagen forelagt præjudicielt for EU-Domstolen, men har hverken i sine på- standsdokumenter eller under hovedforhandlingen fremsat begæring herom. Sagsfr emstilling Den tyske sag Sagen omhandler et færdselsuheld, der fandt sted i T yskland den 6. juni 2016, hvor et vogntog bestående af en polsk indregistreret trækker og en dansk in-dregistreret trailer påkørte en tysk indregistreret personbil. V ed påkørslen blev personbilen beskadiget. Krone stod i SKA Ts motorregister anført som bruger af den danske trailer . Af en tysk politirapport om færdselsuheldet fremgår bl.a., at uheldet skete ved, at personbilen holdt tilbage for køretøjet med traileren pga. vejarbejde i et lyskryds. Idet vogntoget skulle passere personbilen, strejfede det med den bageste ende af traileren personbilen på førersiden. Af sagens oplysninger fremgår , at forsikringsselskabet R+V Allgemeine V ersi- cherung AG, hvor ejeren af personbilen havde tegnet en kaskoforsikring, ved brev af 27. august 2016 rettede henvendelse til CED Germany GmbH, der er skadebehandler for det tyske grønkortbureau, Deutsches Büro Grüne Karte e.V ., i anledning af uheldet. I brevet gjorde forsikringsselskabet et regreskrav gældende. I et brev af 20. juni 2017 fra det tyske grønkortbureau til DFIM hedder det bl.a.: ”ANMODNING OM GODTGØRELSE (INTERNE REGLER, ARTI-KEL 5) 4 Vi sender jer hermed anmodningen om godtgørelse i henhold til artikel 5 i de interne regler . Vi har foretaget følgende betalinger: Erstatning: 6.603,14 EUR Eksterne tjenester: 149,76 EUR Administrationsgebyr: 990,47 EUR I alt 7.743,37 EUR Vi skal venligst bede jer om at foretage indbetaling til følgende konto hos Deutsche Bank Hambur g: … Bemærk: Som anført i artikel 5.2 i de interne regler skal de skyldige be- løb betales i den nationale valuta og i det land, hvor den part, der fore-står behandlingen, har hjemme, uden omkostninger og inden for to måneder fra anmodningens fremsættelse. V ed udløbet af denne 2-måneders periode vil der blive opkrævet en morarente på 12 % om året af det skyldige beløb fra datoen for anmodningens fremsættelse og ind-til datoen for modtagerbankens modtagelse af indbetalingen.” DFIM betalte den 26. juni 2017 det krævede beløb til den tyske grønkortbureau og modtog den 20. november 2017 3.376,45 euro fra den polske trækkers forsik- ringsselskab, TVM V erzekeringen, svarende til betaling for 50 % af det fulde erstatningsbeløb med fratræk af halvdelen af administrationsgebyret på 990,47 euro. Det krav , som DFIM har rettet mod Krone , vedrører et beløb i danske kroner , der svarer til halvdelen af det fulde erstatningsbeløb på 7.743,37 euro. Den spanske sag Sagen omhandler et færdselsuheld i Spanien den 13. september 2016, hvor et vogntog bestående af en litauisk indregistreret trækker og en dansk indregistre-ret trailer påkørte en personbil, således at personbilen blev beskadiget. Krone stod ifølge SKA Ts motorregister anført som bruger af den danske trailer , der ifølge en spansk politirapport om hændelsesforløbet var involveret i færds-elsuheldet. Af politirapporten fremgår endvidere bl.a., at uheldet skete ved, at personbilen på motorvejen skiftede fra tredje til anden vognbane, hvorefter lastbilen påkørte personbilen bagfra. Forsikringsselskabet Pelayo Mutua de Seguros, hvor ejeren af personbilen hav-de tegnet sin kaskoforsikring, bekræftede ved brev af 27. juni 2017 modtagelsen af en betaling på 453,94 euro fra det spanske grønkortbureau, Oficina Española de Aseguradores de Automóviles, på vegne af DFIM . 5 I et brev af 29. juni 2017 fra det spanske grønkortbureau til DFIM hedder det bl.a.: ” According art. 5 of the lnternal Regulations we have settled this claim and now write to request reimbursement of the below quoted amount. Please remember if the payment is not received within two months we will have to request delay interest. W e kindly ask you for remittance free of all bank char ges and quoting our reference (above) to: … Damage to vehicles 453,94 € … Handling fees 200,00 € … TOTAL CLAIMED DEBIT 653,94 €” Kravet mod Krone vedrører betaling af et beløb i danske kroner , der svarer til dette beløb. Nærmer e om DFIM og grønkortor dningen DFIM , der ifølge sine vedtægter er stiftet den 23. juni 1927, er en forening, som alle forsikringsselskaber , der tegner ansvarsforsikring for motordrevne køretø-jer i Danmark, er forpligtet til at være medlem af, jf. herved færdselslovens § 105, stk. 1. DFIM varetager en række opgaver , herunder som informationskontor og er - statningsor gan i overensstemmelse med færdselslovens bestemmelser og be- stemmelser i bekendtgørelsen om ansvarsforsikring for motorkøretøjer , der im- plementerer motorkøretøjsforsikringsdirektiverne. Herudover er DFIM grønkortbureau i medfør af grønkortordningen. Ordnin-gen bygger på en henstilling i 1949 fra en arbejdsgruppe under transportko-mitéen i FN’s Økonomiske Europakommission med det formål at understøtte og forenkle den mellemstatslige motorkøretøjstrafik. Grønkortbureauer i en lang række deltagerlande har på den baggrund indgået en aftale – de såkaldte ”Internal Regulations” – om gensidig anerkendelse af motorkøretøjsforsikrin-ger . DFIM har fremlagt en translatøroversat dansk version af aftalen, som den var gældende på tidspunktet for de to færdselsuheld. Heraf fremgår bl.a.: ” Internal Regulations Indledning 6 Samtlige underskrivere af nærværende aftale har indgået denne ud fra følgende betragtninger: (1) I 1949 sendte arbejdsgruppen "The W orking Party on Road T rans-port of the Inland T ransport Committee of the Economic Commission for Europe of the United Nations" en betænkning til medlemslandenes regeringer om at forsikringsselskaber , som dækkede risici ved motor - ansvar , skulle indgå aftaler med henblik på at udarbejde ensartede og praktiske bestemmelser , som ville sikre, at forsikringstagerne var til- strækkeligt forsikrede, når de besøgte lande, hvor ansvarsforsikring for motorkøretøjer var lovpligtig. (2) Betænkningen konkluderede, at målet bedst kunne nås ved at indfø-re et ensartet forsikringsdokument, som fastsatte de grundlæggende principper i de aftaler , som samtlige forsikringsselskaber i medlem- slandene skulle indgå. (3) Aftalen mellem bureauerne, som blev vedtaget i november 1951 af repræsentanter for forsikringsselskaberne i de medlemslande, som på daværende tidspunkt havde reageret positivt på anmodningen, danne-de grundlag for relationerne mellem disse forsikringsselskaber . (4) (a) Formålet med aftalen, kendt som grønkortordningen, var at lette in- ternational kørsel med motorkøretøjer ved at muliggøre, at ansvarsfor - sikring for motorkøretøjer opfyldte betingelserne gældende i besøg- slandet, og i tilfælde af uheld at kunne garantere erstatning til skadelid-te i overensstemmelse med skadelandets nationale lovgivning. (b) Det internationale forsikringsbevis (det grønne kort), som er of ficielt anerkendt af myndighederne i de lande, som har vedtaget United Na-tions Recommendation, er i ethvert besøgt land bevis for gyldig an- svarsforsikring for så vidt angår det køretøj, som står beskrevet deri. (c) I hvert deltagende land er der oprettet et nationalt og of ficielt god- kendt bureau med henblik på at stille tosidet garanti overfor: - regeringen - for at det udenlandske forsikringsselskab vil over - holde landets lovgivning og kompensere skadelidte i overens- stemmelse hermed - bureauet i det besøgte land - for at motoransvarsforsikringssel- skabet for det køretøj, der er involveret i uheldet, er indforstået med dets forpligtelser iht. den internationale aftale (d) Som resultat af dette almennyttige tosidige mandat er det pålagt hvert enkelt bureau at have sin egen uafhængige finansielle struktur baseret på fælles forpligtelser gældende for de forsikringsselskaber , som opererer på det nationale marked, og som er bemyndiget til at sæl-ge lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer , hvilket gør bureauet i stand til at leve op til forpligtelserne i de internationale aftaler bureau-erne imellem. 7 (5) (a) For yderligere at lette international trafik har nogle lande valgt at af- skaffe kontrol af det grønne kort ved grænsen i medfør af aftaler indgå-et mellem de respektive bureauer , hvor dækningsgarantien er baseret på køretøjets registreringsnummer . (b) V ia Direktiv af 24. april [1]972 (72/166/EF) foreslog Rådet for den Europæiske Union bureauerne i medlemslandene at indgå en sådan af- tale, dengang kendt som "the Supplementary Inter -Bureaux Agree-ment", som blev underskrevet 16. oktober 1972. (c) Efterfølgende aftaler baseret på samme principper tillod bureauer fra andre lande at blive medlemmer; disse aftaler blev derpå samlet i et dokument under navnet "The Multilateral Guarantee Agreement", som blev underskrevet 15. marts 1991. (d) Da det nu er hensigtsmæssigt at indarbejde samtlige bestemmelser , som regulerer forholdet bureauerne imellem, i et enkelt dokument, har Council of Bureaux ved generalforsamlingen i Rethymnon på Kreta d. 30. maj 2002 vedtaget dokumentet og kaldt det "Internal Regulations". (e) Generalforsamlingen d. 29. maj 2008 i Lissabon, Portugal ratificerede de opdateringer , der var til Internal Regulations i medfør af implemen- teringen af det 5. motorkøretøjsdirektiv (direktiv 2005/14/EF af 1 1. maj 2005). AFSNIT I - GENERELLE REGLER (OBLIGA TORISKE BESTEM- MELSER) Artikel 1 - Formål Formålet med Internal Regulations er at regulere de gensidige relatio-ner mellem de nationale motorkøretøjsbureauer og dermed håndhæve bestemmelserne i Betænkning nr . 5 vedtaget d. 25. januar 1949 af The Working Party on Road T ransport of the Inland T ransport Committee of the Economic Commission for Europe of the United Nations. Denne blev afløst af tillæg 1 til "The Revised Consolidated Resolution on the Facilitation of Road T ransport (R.E. 4) vedtaget i dens nuværende ver - sion, herefter kaldet "Betænkning nr . 5", af the Inland T ransport Com- mittee ved den 66. møde, som blev afholdt fra 17.-19. februar 2004. Artikel 2 - Definitioner For så vidt angår denne aftale skal følgende ord og vendinger have den betydning de nedenfor er tillagt og ingen anden: 2.1 "Nationalt motorkøretøjsbureau" (herefter: bureau) betyder den pro- fessionelle or ganisation, som er medlem af Council of Bureaux og stiftet i det land, hvor det er etableret iht. Betænkning nr . 5. 8 2.2 "Forsikringsselskab" betyder ethvert foretagende, som er bemyndi-get til at sælge lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer . 2.3 "Medlem" betyder ethvert forsikringsselskab, som er medlem af et bureau. … 2.5 "Køretøj" betyder ethvert motorkøretøj, som er beregnet til anven- delse på land, drevet af mekanisk kraft og som ikke kører på skinner , samt trailere, hvad enten de er tilkoblet eller ej. Det er en forudsætning, at køretøjet/traileren er underlagt lovpligtig forsikring i det land, hvor det/den benyttes. … 2.11 "Grønt kort" betyder det internationale motorkøretøjsforsikrings- bevis, som er tilpasset en af de modeller , der er godkendt af Council of Bureaux 2.12 "Council of Bureaux" betyder det or gan, som samtlige bureauer skal være medlem af, og som er ansvarlig for administrationen og drif-ten af det internationale system for motoransvarsforsikring (kendt som Grønkortordningen). … Artikel 3 - Skadebehandling 3.1 Når et bureau modtager underretning om et uheld i dets territorium hvor et udenlandsk køretøj er involveret, skal bureauet, uden først at afvente modtagelsen af et formelt krav , undersøge de nærmere uhelds- omstændigheder . Bureauet skal hurtigst muligt underrette forsikrings- selskabet, som har udstedt det grønne kort eller forsikringspolicen, el-ler , hvis det er aktuelt, det pågældende bureau, om uheldet. Undladelse heraf skal dog ikke komme bureauet til skade. … 3.4 Bureauet skal behandle alle krav med fuld autonomi og i overens- stemmelse med skadelandets lovgivning hvad angår ansvar , erstatning til skadelidte og lovpligtig forsikring, og i forsikringsselskabet, som ud- stedte det grønne kort eller forsikringspolicen eller , såfremt det er aktu-elt, det pågældende bureaus, bedste interesse. Alene bureauet besidder kompetencen til at fortolke skadelandets lov- givning (også når der henvises til et andet lands lovgivning) samt til at tage stilling til kravet. Med forbehold for sidstnævnte bestemmelse skal bureauet ved udtrykkelig forespør gsel herom informere forsikringssel- skabet eller bureauet, før den endelige afgørelse foretages. … Artikel 5 - Betingelser for r efusion 5.1 Når et bureau eller den agent, bureauet har udpeget til formålet, har taget stilling til alle krav vedrørende det samme uheld, skal det, inden-for en periode på maksimalt et år fra den dato, hvor den sidste betaling 9 til skadelidte har fundet sted, sende en anmodning om refusion, pr . fax eller email, til medlemmet af det bureau, der har udstedt det grønne kort eller forsikringspolicen eller , hvis det er aktuelt, til dette bureau. Anmodningen om refusion skal specificere følgende: 5.1.1 de beløb, der er udbetalt som erstatning til skadelidte i henhold til enten et forlig eller en retskendelse; 5.1.2 de beløb, der er udbetalt for eksterne tjenesteydelser under be- handling og stillingtagen til hvert enkelt krav , og alle udgifter , der spe- cifikt er afholdt i forbindelse med en retssag, som ville være blevet ud- betalt ved lignende omstændigheder af et forsikringsselskab i skade- landet. 5.1.3 Et handlinggebyr til dækning af alle øvrige udgifter beregnet i henhold til de regler , der er godkendt af Council of Bureaux. Når krav vedrørende det samme uheld bestrides, således at der ikke udbetales erstatning, kan de beløb, der nævnes i Artikel 5.1.2 ovenfor , samt det minimumhandlinggebyr , som er fastsat af Council of Bureaux i overensstemmelse med Artikel 5.1.3 ovenfor , opkræves. 5.2 Kravet om refusion skal angive: at de forfaldne beløb skal betales omkostningsfrit i modtagerens land og i modtagerens nationale valuta inden for en periode på to måneder fra datoen for fremsættelse af refu- sionskravet, og at når denne periode udløber , forrentes beløbet automa- tisk med 12% p.a. fra datoen for refusionskravets fremsættelse og indtil beløbet er indgået på modtagerens bankkonto. Hvis kravet om refusion resulterer i et garantikald iht. Artikel 6, skal renter påløbe indtil datoen for garantikaldet. Kravet om refusion kan også angive, at beløb, der fremstår i en national valuta, kan betales i euro, til den kurs, der var gældende i kravstillerens land på datoen for fremsættelse af kravet. … Artikel 6 - Garantistiller ens forpligtelser 6.1 Hvert bureau skal stille garanti for , at dets medlemmer refunderer beløb, der i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel 5 kræves betalt af bureauet i skadelandet eller af den agent, bureauet har udpeget til formålet. Hvis et medlem ikke refunderer det skyldige beløb indenfor den perio-de på to måneder , der fastsættes i Artikel 5, skal medlemmets bureau selv foretage refusionen i overensstemmelse med de betingelser , der fastsættes herunder , når bureauet modtager et garantikald fra skade-landets bureau eller fra den agent, bureauet har udpeget til formålet. Det bureau, der står som garant, skal betale beløbet, dvs. beløbet i refu- sionskravet iht. Artikel 5, samt morarenter på 12 % p.a. påløbet indtil garantikaldets udstedelse, inden for en periode på en måned. Når den-ne periode udløber , forrentes det skyldige beløb automatisk med 12 % 10 p.a. beregnet fra datoen for garantikaldet til beløbet er indgået på mod- tagerens bankkonto. Garantikaldet skal sendes pr . fax eller e-mail inden for en periode på 12 måneder fra datoen for afsendelse af refusionskravet i henhold til Arti-kel 5. Når denne periode udløber og uden præjudice for eventuelle morarenter , som det garanterende bureau er pligtig at betale, er det ga- ranterende bureau kun pligtig at betale det beløb, som kræves af dets medlem plus 12 måneders renter beregnet til 12 % p.a. Et garantikald er ikke gyldigt, hvis det er udstedt mere end to år efter at kravet om refusion er afsendt. … AFSNIT Ill - SÆRLIGE REGLER FOR KONTRAKTMÆSSIGE FORHOLD MELLEM BUREAUER, DER ER BASERET PÅ ANT A-GET FORSIKRINGSDÆKNING (V ALGFRI BESTEMMELSER) Bestemmelserne i dette afsnit gælder i tilfælde, hvor forbindelsen mel-lem bureauer er baseret på antaget forsikringsdækning, dog med visse undtagelser . Artikel 10 - Bur eauernes forpligtelser De bureauer , for hvilke bestemmelserne i dette afsnit gælder , skal, på fuldt gensidigt grundlag, garantere refusion af beløb, der er skyldige i henhold til dette Regulativ , og som hidrører fra uheld, der involverer et køretøj, der er normalt hjemmehørende i det land, der ligger under hvert enkelt bureaus kompetence, uanset om køretøjet er forsikret eller ej.” Af DFIM’ s vedtægter af 25. marts 2020 fremgår bl.a.: ”§ 3. – Medlemskab Stk. 1. Forsikringsselskaber , som er godkendt til at tegne lovpligtig an- svarsforsikring for motordrevne køretøjer i riget, er forpligtet til at være medlem af for - eningen. … § 4. – Medlemmernes hæftelse Stk. 1. Foreningens medlemmer hæfter som selvskyldnerkautionister for opfyldelse af foreningens forpligtelser . Stk. 2. Foreningens medlemmer har , hvis foreningen har udlagt skades- beløb, på anfordring pligt til at refundere udlæg uden omkostninger for foreningen.” Forklaringer Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forklaring. 11 Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun er Stilling i DFIM , som er en privat forening, der har til opgave at hjælpe tilskadekomne i forbindelse med færds-elsuheld. DFIM varetager bl.a. opgaven som grønkort- og informationsbureau. Et grønkortbureau fungerer som et postkontor , der hjælper tilskadekomne med at rette deres krav mod de rigtige. Man kan rejse kravet i sit eget land, hvorefter det lokale bureau kontakter en af sine partnere i de øvrige lande. Bureauerne ordner indbyrdes det praktiske med erstatningsudbetalingen. Grønkortordnin-gen er ikke begrænset til EU. Der er 48 lande med i ordningen. En skade behandles af bureauet i skadeslandet efter lovgivningen i dette land. Herefter sendes kravet til et andet grønkortbureau – eksempelvis DFIM – der hjælper med at behandle kravet, herunder regreskravet. Bureauerne er i tæt dialog med hinanden, men alle bureauer arbejder ud fra lovgivningen i det på-gældende land. DFIM har modtaget krav fra T yskland, hvor erstatningsbyrden fordeles 50/50 mellem trækker og trailer i tilfælde, hvor der i forbindelse med et færdselsuheld i Tyskland har været en dansk trailer involveret. DFIM har i disse tilfælde lagt en tysk højesteretsdom fra 2010 til grund i forbindelse med behandlingen af kravet. I 2016 var der en forventning om, at der ikke ville komme flere krav af denne type, bl.a. pga. et brev , som det tyske grønkortbureau sendte ud. DFIM sendte et brev ud til sine medlemmer på grundlag af brevet fra T yskland. Kravene er imidlertid fortsat med at komme. Tilsvarende har DFIM for Spaniens vedkommende behandlet krav ud fra en 70/30 fordeling af ansvaret, når det spanske bureau har sendt krav videre til DFIM . Hun er ikke bekendt med, om der fortsat kommer krav af samme type fra T ys- kland eller Spanien, og hun ved ikke, hvor mange krav DFIM aktuelt har mod Krone eller andre aktører i Danmark, eller hvor stort et beløb kravene samlet vedrører . De to krav i de foreliggende sager er rejst af DFIM som grønkortbureau. Krave-ne er ikke rejst af DFIM som erstatningsor gan, som vedrører den situation, at skadelidte retter direkte henvendelse til DFIM . DFIM handler i nogle sager som garantifond, der behandler skader i Danmark forvoldt af ukendte eller uforsik-rede køretøjer . DFIM har adgang til et of fentligt register , hvori det kan identifi-ceres, hvor et køretøj er forsikret. Hvis der ikke kommer oplysninger frem i re-gistret, skyldes det oftest, at køretøjet er uforsikret. 12 Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er Stilling i Krone . Krone begyndte at modtage krav fra DFIM af samme type som i de foreliggende sager i 2014. Krone har i dag en flåde på 4.000 trailere, hvor Krone står registreret som bru-ger . Krone udlejer som hovedregel trailerne med ”full service” . Det vil sige, at Krone står for vedligeholdelsen af trailerne. Der er ikke i Danmark krav om for -sikring af trailere. I 2016 havde Krone ca. 3.500 trailere med ”full service” . Kro-ne har derudover trailere, hvor det er lejeren, der står som bruger . Krones trailere kører i hele Europa og med mange forskellige trækkere. Det er typisk vognmænd eller speditører , der lejer Krones trailere. Krone har ikke teg-net ansvarsforsikringer for trailerne, da Krone ikke mener , at der er pligt til det-te. Traileren er forsikret under trækkerens forsikring, så det er kunderne, der kører med traileren, der skal sør ge for forsikring. Han har kendskab til kunder , der ligesom Krone afviser regreskrav rejst af DFIM for færdselsuheld, hvor en trailer er involveret. Han har også kendskab til kunder , der tegner en såkaldt ”hængerforsikring” , som bl.a. T ryg sælger . De fleste store speditørvirksomheder er dog selvforsikrede. I forbindelse med DFIM’ s brev i 2014 undersøgte Krone , om det var muligt at tegne en selvstændig ansvarsforsikring for traileren. Forsikringsselskaberne havde i 2014 ikke et sådant produkt, så det var på daværende tidspunkt kun muligt at tegne en kasko- og ansvarsforsikring, som ville koste ca. 400 kr . pr. trailer . Dette var en stor omkostning, og hvis Krone begyndte at tegne forsik-ring for trailerne, ville Krone ikke længere være konkurrencedygtige i forhold til bl.a. udbydere i Sverige og Holland. Han er bekendt med forsikringsforholdene i T yskland og Spanien, men han mener ikke, at der i T yskland og Spanien er en pligt til at tegne selvstændig for -sikring for dansk indregistrerede trailere. En trailer , der er indregistreret i Danmark og koblet på en trækker , er forsikret under trækkerens forsikring. En tysk indregistreret trailer skal derimod have egen ansvarsforsikring, fordi der er krav om dette i T yskland. I Krones almindelige betingelser findes et vilkår om, at lejeren skal tegne kasko-og ansvarsforsikring, der dækker traileren. Den dom, som han henviser til i mailkorrespondancen med DFIM i oktober 2017, er den hollandske dom, der er fremlagt i sagerne. Retsgrundlaget Dansk r et 13 Af færdselslovens § 105, stk. 1, der er uændret siden uheldstidspunkterne i de foreliggende sager , fremgår: ”§ 105. Krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretø-jer skal være dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirk-somhed. Et udenlandsk forsikringsselskab, der har koncession i et an-det land inden for Den Europæiske Union eller i et andet land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrøren-de direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om æn-dring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdi-rektiv), og som i Danmark er anmeldt til at tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer , kan ligeledes tegne ansvarsforsikring for mo- tordrevne køretøjer i Danmark. Alle forsikringsselskaber , der tegner an- svarsforsikring for motordrevne køretøjer i Danmark, skal være med-lem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM ). Betingelser for betaling af løbende ydelser til DFIM fastsættes af transportministeren. Alle forsikringsselskaber , der ønsker at tegne ansvarsforsikring for registreringspligtige motordrevne køretøjer i Danmark, skal herudover anmelde dette til Centralregisteret for Motor - køretøjer .” Et motordrevet køretøj er ifølge færdselslovens § 2, nr . 14, der ligeledes er uæn- dret siden uheldstidspunkterne, et køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. Af § 6, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr . 579 af 6. juni 2007 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv ., der var gældende på tidspunkterne for færdselsuhelde-ne i de foreliggende sager , fremgår: ”Ved registrering af et motordrevet køretøj skal det godtgøres, at der i overensstemmelse med færdselslovens forskrifter er en forsikring i kraft for det pågældende køretøj. Dette sker ved, at der i de tilfælde, der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv., til motorkontoret afleveres en meddelelse, udstedt af vedkom- mende forsikringsselskab på en særlig blanket (forsikringsbevis). Stk. 2. Såfremt et motordrevet køretøj er forsynet med tilkoblingsan- ordning for sættevogn, påhængsvogn, påhængsredskab eller blokvogn, skal forsikringen tillige dække kørsel med tilkoblet køretøj.” Parterne er på den anførte baggrund enige om, at der i Danmark ) ikke består en pligt til selvstændigt at forsikre en trailer , idet denne er omfattet af trække-rens forsikring. EU-r et I artikel 3, 24 og 25 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikrings- 14 pligtens overholdelse (2009/103) (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv) hed det på uheldstidspunkterne: ”LOVPLIGTIG FORSIKRING AF MOT ORKØRETØJER Art. 3 Stk. 1. Hver medlemsstat træf fer med forbehold af artikel 5 passende foranstaltninger til at sikre, at erstatningsansvaret for køretøjer , der er hjemmehørende i det pågældende land, er dækket af en forsikring. Der træffes inden for rammerne af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger bestemmelse om, hvilke skader der dækkes samt om forsikringens nærmere vilkår . Hver medlemsstat træf fer passende foranstaltninger til at sikre, at for - sikringskontrakten i øvrigt dækker følgende skader: a)skader , der forårsages i andre medlemsstater , i overensstemmelse med disse staters lovgivning b)skader , der kan ramme personer , som er hjemmehørende i en af medlemsstaterne, på en strækning, der direkte forbinder to områ- der, hvor traktaten finder anvendelse, når der ikke findes et natio- nalt forsikringsbureau i det passerede område; i dette tilfælde skal skaden dækkes i overensstemmelse med reglerne om lovpligtig an- svarsforsikring i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehøren- de. Den forsikring, der er omhandlet i stk. 1, skal dække tingsskade såvel som personskade. ERST ATNINGSORGANER Art. 24 Stk. 1. Hver medlemsstat sør ger for at oprette eller anerkende et erstat- ningsor gan, der kan udbetale erstatning til skadelidte i de i artikel 20, stk. 1, omhandlede tilfælde. En sådan skadelidt kan indgive erstat-ningskrav til erstatningsor ganet i sin bopælsmedlemsstat: a)hvis forsikringsselskabet eller skadebehandlingsrepræsentanten ik-ke har givet et begrundet svar på det fremsatte erstatningskrav in-den for en frist på tre måneder fra det tidspunkt, hvor skadelidte indgav sit erstatningskrav til det forsikringsselskab, der forsikrer det køretøj, hvis anvendelse var årsag til uheldet, eller til dettes skade- behandlingsrepræsentant, eller b)hvis forsikringsselskabet ikke har udpeget en skadebehandlingsre- præsentant i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat, i overens- stemmelse med artikel 20, stk. 1; de skadelidte kan i så fald ikke indgive erstatningskrav til erstatningsor ganet, hvis de har indgivet erstatningskrav direkte til det selskab, der forsikrer det køretøj, hvis anvendelse var årsag til uheldet, og har modtaget et begrundet svar senest tre måneder efter indgivelsen af erstatningskravet. De skadelidte kan ikke fremsætte erstatningskrav over for erstatnings- organet, hvis de har anlagt søgsmål direkte mod forsikringsselskabet. 15 Erstatningsor ganet træder ind senest to måneder efter , at skadelidte har fremsat sit erstatningskrav over for dette or gan, men afslutter behand- lingen af sagen, hvis forsikringsselskabet eller skadebehandlingsrepræ- sentanten efterfølgende giver et begrundet svar på erstatningskravet. Erstatningsor ganet underretter øjeblikkelig: a)skadevolderens forsikringsselskab eller skadebehandlingsrepræsen- tanten b)erstatningsor ganet i den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der har udstedt forsikringspolicen, har sit etablerede forretningssted c)skadevolderen, hvis denne er kendt om, at det har modtaget et erstatningskrav fra skadelidte, og at det vil behandle kravet senest to måneder efter , at skadelidte har fremsat sit erstatningskrav . Denne bestemmelse griber ikke ind i medlemsstaternes ret til at tillægge eller undlade at tillægge erstatningsor ganets intervention en subsidiær karakter samt til at give regler for regresretten mellem dette or gan, den eller de for uheldet ansvarlige og andre forsikringsselskaber eller or ga-ner inden for den sociale sikring, der skal yde skadelidte erstatning for samme skade. Medlemsstaterne må imidlertid ikke tillade, at or ganet fastsætter andre betingelser for udbetaling af erstatning end dem, der er fastsat i dette direktiv , og navnlig gør udbetalingen betinget af, at ska-delidte på nogen måde godtgør , at den ansvarlige part er ude af stand til at betale eller nægter at betale. Stk. 2. Det erstatningsor gan, som har ydet erstatning til skadelidte i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat, kan kræve refusion af den udbe- talte erstatning af erstatningsor ganet i den medlemsstat, hvor det for - sikringsselskab, der har udstedt forsikringspolicen, har sit etablerede forretningssted. Sidstnævnte or gan indtræder i skadelidtes rettigheder over for skadevolderen eller dennes forsikringsselskab i den udstræk- ning, erstatningsor ganet i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat, har ydet denne erstatning for tabet eller den lidte skade. Hver medlem-sstat har pligt til at anerkende en sådan subrogation, der er fastsat af en anden medlemsstat. Stk. 3. Bestemmelserne i denne artikel har virkning: a)efter at der er indgået en aftale mellem de erstatningsor ganer , der er oprettet eller anerkendt af medlemsstaterne, om deres funktion og forpligtelser og om fremgangsmåden ved refusion b)fra den dato, som Kommissionen fastsætter , efter at den i nært sam- arbejde med medlemsstaterne har forvisset sig om, at en sådan afta-le er indgået. ERST ATNING Art. 25 16 Stk. 1. Er køretøjet ukendt, eller er det ikke inden for to måneder efter uheldet muligt at identificere forsikringsselskabet, kan skadelidte rette en anmodning om erstatning til erstatningsor ganet i den medlemsstat, hvor skadelidte er bosat. Erstatningen ydes i henhold til artikel 9 og 10. Erstatningsor ganet kan i dette tilfælde på samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 24, stk. 2, rejse krav: a)hvis forsikringsselskabet ikke kan identificeres: mod garantifonden i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende b)hvis der er tale om et ukendt køretøj: mod garantifonden i den med- lemsstat, hvor uheldet er sket c)hvis køretøjet er hjemmehørende i et tredjeland: mod garantifonden i den medlemsstat, hvor uheldet er sket. Stk. 2. Nærværende artikel finder anvendelse på uheld, der er forvoldt af køretøjer , der er hjemmehørende i et tredjeland og omfattet af artikel 7 og 8.” Efter direktivets artikel 1, nr . 1, forstås ved ”køretøj” også påhængskøretøjer , selv om de ikke er tilkoblede, og det fremgår af artikel 5, stk. 2, at medlemssta-terne kan undtage køretøjer fra forsikringsforpligtelsen, idet undtagelserne i så fald optages på en liste, der sendes til andre medlemsstater og til Kommissio-nen. Direktivet er på disse punkter uændret siden uheldstidspunkterne. Danmark har ikke gjort brug af denne undtagelsesadgang. Gældende r et på uheldsstederne Parterne er enige om, at følgende kan lægges til grund vedrørende henholdsvis tysk og spansk ret: Tysk r et I henhold til den tyske færdselslov er indehaverne af det trækkeren og af traile-ren solidarisk ansvarlige over for en skadelidt for den skade, som er forvoldt af trækkeren og traileren i kombination. Endvidere følger det af tysk ret, at såvel trækkeren og traileren skal forsikres selvstændigt. Der er således i T yskland et krav om dobbeltforsikring. I en dom afsagt af Bundesgerichtshof den 27. oktober 2010 har forbundsdom- stolen fastslået, at der i det indbyrdes forhold mellem trækker og trailer i for - bindelse med skade forvoldt af et vogntog, hvor både trækker og trailer er hjemmehørende i T yskland, og hvor der for begge er tegnet forsikring hos to forskellige forsikringsselskaber , skal fortages en fordeling af erstatningsbyrden efter brøken 50/50 mellem de to forsikringsselskaber . 17 De tyske domstole har i efterfølgende praksis fastslået, at det samme gælder i forbindelse med skader forårsaget af vogntog, hvor trækkeren og traileren er forsikret i forskellige lande. Spansk r et Der er fremlagt en oversat version af en udateret aftale, der efter det oplyste er indgået mellem en række spanske forsikringsselskaber om fordelingen af an-svaret for skader forvoldt af vogntog. I aftalen hedder det: ”AFT ALE MELLEM MOT ORFORSIKRINGSSELSKABER OM AFGØ- RELSE AF TREDJEP ARTSANSV AR VED UHELD I FORBINDELSE MED MOT ORKØRETØTER TIL BLANDET ANVENDELSE, OG HVIS ENKEL TDELE ER FORSIKRET I FORSKELLIGE SELSKABER. INDLEDNING Uheld i relation til køretøjer integreret til en traktor eller et trækkende køretøj og en sættevogn eller en eller flere trailere, når de integrerende eler4enter er forsikret i forskellige selskaber , skaber generelt interesse- konflikter mellem de respektive forsikringsgivere, ikke mindst når de resulterende skader ikke skyldes hele køretøjet, men et af dets elemen-ter . Med hensyn til praksis er det klart, at hvert blandet køretøj repræsente-rer en risiko eller enhed, når det kører rundt. Det høje antal af tvister , der henvises til, og forudfattede meninger afledt deraf fra forsikrings-giverne kunne undgås, hvis der blev taget hensyn til, at alt tredjeparts forsikringsansvar for komponenterne i de blandede køretøjer i virkeligheden er en koassurance, og hvis afklaringen ved uheld blev baseret på fordelingsprincipper , der karakteriserer denne forsikrings- formel. I et håb om at afklare denne form for uheld på en enkel og fornuftig måde, og baseret på de tidligere nævnte principper , har forsikringssel-skaber fundet det praktisk at udarbejde den nærværende aftale, der re-guleres af følgende: GÆLDENDE KLAUSULER 1. - I denne aftale henviser blandet køretøj til det køretøj, som er integreret til en traktor eller et trækkende køretøj og en sætte-vogn eller en eller flere trailere, alt efter hvilke karakteristika, anvendel- sesmåder og transporteret materiale, der er tale om. 2.- Herved afklares kun tredjepartsansvar i forbindelse med uheld, der skyldes blandede køretøjer i de af områdets stater , der er inkluderet i det internationale forsikringscertifikat (grønt kort-ordningen). Derfor er aftalen ikke relevant til afklaring af relaterede skader , der kan være forårsaget mellem forskellige dele af selve det blandede køretøj, som enten skyldes kørslen eller tilkob-lings/frakoblingsmanøvrer . 18 3.- For anvendelsen af denne aftale er det påkrævet, at alle de elementer , der udgør det blandede køretøj, er forsikret med policer i samme omfang som en ansvarsforsikring for motorkøretøjer for risiko-en ved kørsel. 4.- Ingen forsikringsgiver kan afslå betalingen af erstat- ning for uheld med undtagelse af situationer , hvor han/hun påviser , at hans/hendes dækning ikke er gældende, og ved at fremsende tilstræk- kelig dokumentation til den anden/de andre forsikringsgiver(e). 5.- Det samlede beløb for uheldet forudsættes at være 70 % for det trækkende køretøjs forsikringsgiver og 30 % for trailerens for - sikringsgiver . (Gældende siden 1.06.97). Forsikringsgiveren, der har betalt, fremsætter og fremsender en afslut- tende opgørelse sammen med en kopi af regningerne og dokumenta-tion for deres betaling til den anden/de andre forsikringsgiver(e). I alle tilfælde fremsættes afgørelsen med fradrag af mulige godtgørel-ser , som den pågældende forsikringsgiver har fået pga. anvendelsen af andre aftaler om fordelingen eller involveringen i uheld med motorkø-retøjet, som har kunnet fastsættes. Afgørelsen er i praksis afslutningen, da det forrige trin er lukningen af sagen. Afgørelser skal godtgøres inden for en måned fra deres afsendelse. Hvis den tidligere nævnte afgørelse ikke føres ud i livet eller fremsen-des til den anden/de andre forsikringsgiver(e) i løbet et år efter datoen for den senest udførte betaling i den pågældende sag, fastsættes den ob-ligatoriske godtgørelse af den anden/de andre forsikringsgiver(e). 6.- Forsikringsgiveren er direkte forpligtet til sammen med den/de forurettede at håndtere og afklare uheldet uafhængigt og på eget initiativ , hvis han/hun anser det for belejligt, også hvis har/hun drøfter forholdet med de andre forsikringsgivere eller beder om deres samarbejde. 7.- Manglende anmeldelse af uheldet, uanset hvem der er forpligtet til at gøre dette, fritager ikke forsikringsselskabet for forplig- telser , der er fastsat i denne aftale, og som skal sammenstilles, fordi det tidligere nævnte dokument er udløbet. Forsikringsselskabet skal derfor håndtere sin ansøgning ved hjælp af de beviser , der leveres af den an- den/de andre forsikringsgiver(e), der er involveret i uheldet eller ved at bede om deres samarbejde. 8.- Tilknyttede forsikringsgivere er forpligtet til at præsen- tere sine uenigheder i omfanget af nærværende aftale for Arbitration and Monitoring Commission hos LINESP As tekniske kommission for motorkøretøjsforsikring, som er underskrevet pga. konventionen mel-lem selskaber om betaling af medicin-/hospitalsomkostninger , der skyldes uheld med motorkøretøjet. 19 Den tidligere nævnte Arbitration and Monitoring Commission fungerer med hensyn til denne aftale med samme styrke, som den har i henhold til dens vedtægter , og forsikringsgivere påtager sig at respektere og overholde dens beslutninger . 9.- Denne aftale er gældende fra den 1. januar 1987 og om- fatter samlede perioder fra 1. januar til 31. december og bliver underfor -stået og uden betingelser forlænget årligt. Forsikringsselskaber , der er samlet i UNESP As tekniske kommission for motorkøretøjsforsikring, der ønsker at tilslutte sig, skal underrette om dette skriftligt. Dens overholdelse er gældende fra en måned efter mod- tagelsen af den tidligere nævnte underretning, og den skal som mini-mum opretholdes til det næste årlige udløb. Hvis et selskab ønsker at opsige denne aftale, skal det underrette UNESP As tekniske kommission for motorkøretøjsforsikring mindst en måned før det næste årlige udløb.” I et juridisk responsum af 14. juni 2019 indhentet af DFIM efter sagens anlæg, anføres om forståelsen af aftalen – der omtales som ”the Convention” – bl.a. følgende: ”It is mandatory for the Convention to be applicable that, each part of the articulated vehicle, meaning both, the towing vehicle and the trailer are insured for vehicle's civil liability . … 5. Conclusion According to all the above mentioned, applying to our case, given that the towing vehicle insurance company has assumed the payment of the total cost of the accident involving the articulated vehicle in Spain, Spanish law establishes that the towing vehicle insurer shall pay 70% of the total costs, and the trailer insurer shall pay the remaining 30%, but it is valid if one of the insurers pays the total cost in advance. Also, in any case, the insurance company of the towing vehicle must have prepared the liquidation of the payment and has 1 year from the date of the payment to send it along with its receipt to the insurance company of the trailer , if not, the other insurance company will not be obliged to reimburse its part of the costs previously assumed. Apart from the above stated, if the liquidation of the payment has al-ready been sent, the towing vehicle insurer has 5 years from the date of the payment to claim the trailer insurer the reimbursement of its part of the cost.” DFIM har ikke henvist til spanske lovbestemmelser eller spansk retspraksis til støtte for kravet. 20 Anbringender DFIM har anført, at begge sager har international karakter , og at der i sagerne skal foretages en vurdering af lovvalg. DFIM har i påstandsdokumenterne an-ført om lovvalg, bl.a.: ”Det er DFIM’ s opfattelse, at der mellem parterne er enighed om på- standen, samt de nærmere omstændigheder vedrørende hændelsesfor - løbet i forbindelse med [færdselsuheldene den 6. juni 2017 og den 13. september 2017], og at tvisten derfor vedrører spør gsmålet om DFIM’ s regresret […]. Såfremt Landsretten måtte komme frem til, at tvisten mellem parterne skal afgøres efter dansk ret, er DFIM på det foreliggende grundlag enig i, at DFIM i så fald ikke kan rette et regreskrav mod Krone , da Krone ikke efter dansk ret har pligt til at tegne selvstændig ansvarsforsikring for trailere i Danmark. Tilsvarende er det DFIM’ s opfattelse, at Krone , såfremt Landsretten måtte komme frem til, at sagen skal behandles efter spansk [eller tysk] ret, er enig i, at DFIM i så fald har regres for sine betalinger i sagen jf. påstanden.” For så vidt angår den tyske sag har DFIM anført om sagens internationale karak- ter, at: ”Nærværende sag har tilknytning til både T yskland, Polen og Dan-mark, idet der skal henvises til; at uheldet er sket i T yskland, at det trækkende køretøj var fra Polen, at traileren ( Krones ) var fra Danmark, at forholdet mellem kaskoforsikringsselskabet R+V Allgemeine V ersi- cherung AG, det trækkende køretøjs forsikringsselskab TVM Verzekeringen og Deut[s]ches Büro Grüne Karte e.V . er afgjort i henhold til tysk ret, og at forholdet mellem DFIM , Deut[s]ches Büro Grüne Karte e.V . og R+V Allgemeine V ersicherung AG, TVM V erzekeringen er afgjort i hen-hold til tysk ret.” Herefter har DFIM for den tyske sag sammenfattende anført: ”Internationale privatretlige forhold Til støtte for den nedlagte fuldbyrdelsespåstand gøres det herefter sammenfattende gældende, 21 at DFIM’ s regreskrav er et deliktuelt krav , at der er værneting i Danmark, at lovvalget skal træf fes i henhold til de i dansk retspraksis udviklede lovvalgsregler for deliktuelle anliggender , at sagen skal afgøres i henhold til uheldsstedets lovgivning, at der ikke foreligger særlige omstændigheder , der medfører , at sagen som helhed har nærmere tilknytning til Danmark, hvorfor dansk ret ikke finder anvendelse på denne sag, og at sagens materielle forhold skal bedømmes i henhold til tysk ret, jf. princippet om lex loci delicti. Fordelingen af den interne erstatningsbyrde og regres Videre gøres det gældende, at DFIM berettiget og med frigørende virkning er indtrådt i R+V All- gemeine V ersicherung AGs krav mod Krone , at fordelingen af den interne erstatningsbyrde mellem det trækkende køretøj og Krone skal fordeles i overensstemmelse med tysk rets- praksis, herunder den tyske Forbundsdomstolsafgørelse af 27. ok- tober 2010, at Krone dermed endeligt skal bære 50 % af skadelidtes samlede krav som følge af uheldet den 6. juni 2016, at Krone ikke som uforsikret part går fri for ansvar , men blot hæfter over for den forsikrede part gennem et regreskrav , at DFIM dermed har et berettiget regreskrav mod Krone for ethvert beløb, som DFIM har betalt til Deutsches Büro Grüne Karte e.V . som følge af uheldet den 6. juni 2016, og at orienteringsskrivelserne udsendt af DFIM til danske vognmænd og deres fagor ganisationer ikke ændrer på ovenstående.” DFIM har for så vidt angår den spanske sag til støtte for , at der er tale om en in- ternational sag anført: ”Nærværende sag har tilknytning til både Spanien, Litauen og Dan-mark, idet der skal henvises til; at uheldet er sket i Spanien, 22 at det trækkende køretøj var fra Litauen, at traileren ( Krones ) var fra Danmark, at forholdet mellem det trækkende køretøj, Pelayo og Ofesauto er af- gjort i henhold til spansk ret, og at forholdet mellem Pelayo, Ofesauto og DFIM er afgjort i henhold til spansk ret.” I den spanske sag har DFIM sammenfattende anført: ”Internationale privatretlige forhold Til støtte for den nedlagte fuldbyrdelsespåstand gøres det herefter sammenfattende gældende, at DFIM’ s regreskrav er et deliktuelt krav , at der er værneting i Danmark, at lovvalget skal træf fes i henhold til de i dansk retspraksis udviklede lovvalgsregler , at sagen skal afgøres i henhold til uheldsstedets lovgivning, at der ikke foreligger særlige omstændigheder , der medfører , at sagen som helhed har nærmere tilknytning til Danmark, hvorfor dansk ret ikke finder anvendelse på denne sag, og at sagens materielle forhold skal bedømmes i henhold til spansk ret, jf. princippet om lex loci delicti. Fordelingen af den interne erstatningsbyrde og regres Videre gøres det gældende, at DFIM berettiget og med frigørende virkning er indtrådt i Pelayos krav mod sagsøgte, at fordelingen af den interne erstatningsbyrde mellem det trækkende køretøj og Krone skal fordeles i overensstemmelse med spansk retspraksis, at Krone dermed endeligt skal bære 30 % af skadelidtes samlede krav som følge af uheldet den 13. september 2016, at Krone ikke som uforsikret part går fri for ansvar , men hæfter over for den forsikrede part gennem et regreskrav , 23 at DFIM dermed har et berettiget regreskrav mod Krone for ethvert beløb, som DFIM har betalt til Ofesauto som følge af uheldet den 13. september 2016, at den spanske praksis gælder generelt og ikke kun er begrænset til forsikringssituationer – dobbeltforsikring eller ansvarsforsikring for uheldet, og at orienteringsskrivelserne udsendt af DFIM til danske vognmænd og deres fagor ganisationer ikke ændrer på ovenstående.” Under hovedforhandlingen har DFIM præciseret, at regreskravene i begge sa-ger udelukkende støttes på bestemmelserne i grønkortaftalen og praksis på grønkortområdet, og således hverken på reglerne om kreditorskifte eller på be- stemmelserne i motorkøretøjsforsikringsdirektivet, færdselsloven, eller be- kendtgørelsen om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv . Krone har i sit påstandsdokument af 1. marts 2022 anført bl.a.: ”Til støtte for de nedlagte frifindelsespåstande bestrides det i begge sa- ger, at der er hjemmel for de af DFIM fremførte regreskrav mod Krone . I den forbindelse skal jeg henvise til følgende: 1.Det bestrides, at det påhviler Krone , som anført af DFIM i dennes replik i begge sager , at skulle bevise, at de regreskrav , der ligger til grund for DFIM’ s påstande, hviler på et urigtigt grundlag. Det gøres derimod gældende, at det selvsagt påhviler DFIM at doku- mentere, at de påståede regreskrav mod Krone i begge sager er beretti-get og hjemlet, hvilket i øvrigt bestrides at være tilfældet. Der henvises i den forbindelse til, at DFIM som dansk erstatningsor gan varetager of fentligretlige opgaver efter udpegning fra Justitsministeri- et/Transportministeren med hjemmel i lovgivningen, jf. således blandt andet færdselslovens § 1 15a og § 1 15b. Der henvises i den forbindelse til, at DFIM’ s virksomhed og deraf føl- gende kompetencer som dansk erstatningsor gan ved uheld forvoldt af ukendt eller uforsikret motordrevet køretøj, samt i tilfælde af refusion, regres og subrogation, er udtømmende foreskrevet og reguleret i DFIM’ s lovgrundlag, der blandt andet består af Bekendtgørelsen om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv . (BEK nr . 1618 af 18/12/2018 og den tidligere BEK. Nr . 579 af 06/06/2007). Det er i den forbindelse meget vel muligt, at DFIM i begge sager har henholdt sig til en fremgangsmåde, som har været brugt i en årrække, men det gøres gældende, at de påståede praksisser er uhjemlet, og byg-ger på en fejlagtig forudsætning fra såvel det spanske som det tyske grønt-kort- bureau om, at dansk indregistrerede trailere, der ikke er 24 hjemmehørende i Spanien eller T yskland, er uforsikrede, når der ikke er tegnet en selvstændig motoransvarsforsikring for disse. 2.Det bestrides, at de i disse sager omtvistede trailere/sættevogne skulle være omfattet af artikel 5, stk. 2 i det 5. Motorkøretøjsforsikringsdirek- tiv. 3.Det bestrides, at DFIM har godtgjort, at de dansk indregistrerede sætte- vogne, campingvogne og trailere, som hvert år kører på det tyske vejnet uden en selvstændig ansvarsforsikring, ikke opfylder kravet i § 1 i Ge- setz über die Haftpflichtversicherung für ausländische Kraftfahrzeuge und Kraftfahrzeuganhänger . Det bestrides, at DFIM har godtgjort, at den omtvistede sættevogn, der ikke er hjemmehørende i Spanien, men som anvendes på det spanske vejnet, er uforsikrede, når de anvendes i Spanien. Det bestrides, at DFIM har godtgjort, at der i spansk og tysk ret i øvrigt skulle være en pligt til at tegne en selvstændig ansvarsforsikring for sættevogne eller for den sag skyld campingvogne og trailere, der er in- dregistreret i Danmark og som ikke er hjemmehørende i Spanien eller Tyskland, men som benyttes på det spanske og/eller tyske vejnet. Det bestrides på den baggrund, at der efter spansk og tysk ret er nogen selvstændig ansvarsforsikringspligt i relation til de omtvistede dansk indregistrerede sættevogne, eller for den sags skyld dansk indregistre-rede campingvogne og hobby-trailere, som anvendes i Spanien og/eller Tyskland uden at være hjemmehørende der . 4.Det bestrides, at henholdsvis spansk og tysk ret regulerer den af DFIM påståede regresadgang mod Krone , idet DFIM’ s adgang til at kræve re- gres hos Krone udelukkende og endeligt er reguleret i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv . (BEK nr . 1618 af 18/12/2018) i den tidligere bekendtgørelse (BEK. Nr . 579 af 06/06/2007), der ikke giver DFIM nogen adgang til regres i disse sager . Der henvises i den forbindelse til, at de to retssager således udelukken- de omhandler DFIM’ s adgang som dansk erstatningsor gan til regres mod Krone . Der henvises videre til EU-domstolens dom i sagerne C-359/14 og C- 475/14 afsagt den 21. januar 2016, på baggrund af hvilken det gøres gældende, at regressøgsmål mellem to forsikringsselskaber i anledning af færdselsuheld i T yskland og andre lande hverken automatisk eller i øvrigt er underlagt det lands lov , hvor færdselsuheldet skete. Dette gælder selvsagt endnu mere for regressøgsmål anlagt af DFIM som dansk erstatningsor gan mod Krone som dansk virksomhed. I disse sager , hvor såvel DFIM som Krone er hjemmehørende i Dan-mark, og hvor der eksisterer udtrykkelige danske regler om DFIMs re- gresadgang, efter at DFIM har udbetalt refusion til en skadelidt eller et andet grønt kort bureau i medfør af bekendtgørelse om ansvarsforsik- 25 ring for motorkøretøjer , gøres det gældende, at regressøgsmålet mellem DFIM og Krone er underlagt dansk ret. Dette indebærer ikke nogen opdeling af retsforholdet, som ville være i strid med traditionen i medfør af litteraturen og retspraksis, som hæv-det af DFIM , idet EU-Domstolen med den ovennævnte dom fastslår , at lovvalget i forhold til regressøgsmål afgøres uafhængigt af lovvalget i forhold til ansvarsspør gsmålet i anledning af færdselsuheldet. For så vidt angår dommen fra Landgericht Göttingen mellem Kravag- Logistic V ersicherungs AG og et dansk forsikringsselskab, bestrides det, at det heraf fremgår , at retsforholdet, uagtet det danske forsikrings- selskabs anbringender , skulle reguleres efter tysk ret. Det bestrides videre, at Krone i forholdet til DFIM kan sidestilles med det tyske motoransvarsforsikringsselskab i Højesterets kendelse i sa-gerne BS-45073/2019-HJR og BS-43125/2019-HJR af 31. august 2020, som havde tegnet selvstændig ansvarsforsikring for den omtvistede dansk indregistrerede trailer , idet Krone ikke er et ansvarsforsikringsselskab, endsige et tysk et af slagsen, og idet der ikke var nogen pligt til tegning af selvstændig ansvarsforsikring for de omtvistede trailere. Det bestrides på den baggrund, at ovennævnte Højesteretskendelse om regresopgøret mellem to lovpligtige motoransvarsforsikringer med hjemting i to forskellige stater , kan bruges til støtte for , at DFIM’ s på- ståede regreskrav , fremsat af DFIM i rollen som dansk erstatningsor gan mod Krone , som dansk udlejer af danske indregistrerede trailer e, for hvilke der ikke består nogen ansvarsforsikringspligt, er underlagt spansk eller tysk r et. Det bestrides endvidere, at forholdet mellem DFIM og TVM V erzeke- ringen i den tyske sag er afgjort efter tysk ret, som anført af DFIM . De to parter indgik derimod et forlig, gående ud på at TVM V erzekeringen kunne ”nøjes” med at dække 50% af den tyske skadelidtes tab, selvom den af TVM V erzekeringen ydede motoransvarsforsikring ifølge forsik- ringsbetingelserne var forpligtet til at dække 100% af tabet. Der henvi-ses i den forbindelse til de fremlagte hollandske afgørelser , hvoraf fremgår , at der efter hollandsk ret alene består en motoransvarsforsik-ringspligt i relation til trækkeren – lige som i Danmark. DFIM anfører i den spanske sag, at såvel forholdet mellem den skade- voldende trækker og det spanske grøntkort bureau og forholdet mellem DFIM og det spanske grøntkort bureau er blevet afgjort på baggrund af spansk r et. Det bestrides, at dette er korrekt. Forholdende er afgjort på baggrund af en privatretlige aftale mellem spanske motorforsikringsselskaber , som selvsagt ikke er ”spansk ret” . Det bestrides også, at de to retssager mellem Krone og DFIM omhand-ler erstatning uden for kontrakt. Det bestrides følgelig, at regreskravet fremført af DFIM mod Krone skulle være underlagt lovvalget for ” selve 26 skadefor holdet mellem den spanske/tyske skadelidte og skadevolder en ”, som anført af DFIM . Det bestrides endvidere, at det er relevant at diskutere et lovvalg endsi-ge anvendelsen af den individualiserede metode eller lex loci delicti i disse sager i forhold til regreskravene rejst af DFIM mod Krone . Der henvises i den forbindelse til, at retsforholdet mellem DFIM og Krone ikke er internationalt. Derfor åbner retsforholdet ikke op for an- vendelsen af de danske international privat- og procesretsregler , i dette tilfælde ”deliktstatuttet” (reglerne om lovvalg ved erstatning uden for kontrakt), som DFIM påberåber sig. Det gøres på den baggrund gældende, at de af DFIM fremførte anbrin- gender og påberåbte afgørelser om lovvalg ikke har nogen relevans for sagerne. 5.Af § 24, stk. 4 i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv. (BEK nr . 1618 af 18/12/2018), jf. § 21, stk. 4 i den tidligere bekendt- gørelse (BEK. Nr . 579 af 06/06/2007), om refusion, regres og subroga-tion fremgår , at DFIM indtræder i skadelidtes rettigheder over for ska- devolderen eller dennes forsikringsselskab i den udstrækning, erstat- ningsor ganet i den medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Eu- ropæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor skadelidte er bosat (i disse sager det spanske og tyske grøntkort bureau), har ydet denne er -statning for tabet eller den lidte skade og i overensstemmelse med afta-len nævnt i stk. 3 har fået refunderet det ydede beløb af DFIM . Af samme bekendtgørelsers § 24, stk. 1 og stk. 2 fremgår dog, at DFIM kun kan afkræves refusion i det omfang det spanske og tyske grøntkort bureau har ydet skadelidte erstatning i medfør af enten artikel 24 eller 25 i EUROP A-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kon- trollen med forsikringspligtens overholdelse (det 5. Motorkøretøjsdirek- tiv). Det 5. Motorkøretøjsdirektivs artikel 24 omhandler tilfælde (artikel 24, stk. 1 litra a og b), hvor forsikringsselskabet eller skadebehandlingsre- præsentanten ikke har givet et begrundet svar til skadelidte på det fremsatte erstatningskrav inden for en frist på tre måneder fra det tids- punkt, hvor skadelidte indgav sit erstatningskrav til det forsikringssel- skab, der forsikrer det køretøj, hvis anvendelse var årsag til uheldet, el-ler til dettes skadebehandlingsrepræsentant, eller hvis forsikringssel-skabet ikke har udpeget en skadebehandlingsrepræsentant i den med-lemsstat, hvor skadelidte er bosat, i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1. Det 5. Motorkøretøjsdirektivs artikel 25 omhandler tilfælde, hvor køre- tøjet er ukendt, eller hvor det ikke inden for to måneder efter uheldet er muligt at identificere forsikringsselskabet. Det bestrides, at henholdsvis det spanske og det tyske grøntkort bureau har udbetalt erstatning til de skadelidte (de skadelidtes ansvarsforsik- 27 ringsselskaber) i henholdsvis Spanien og T yskland under omstændig- heder svarende til de i det 5. Motorkøretøjsdirektivs artikel 24 eller 25 omhandlede. I den forbindelse skal jeg henvise til: A) I den spanske sag (BS-3242/2019-OLR) var trækkerens registrerings- nummer og indehaver kendt og anført i politirapporten. Det samme gjorde sig gældende i den tyske sag (BS-3246/2019-OLR), hvor trække-rens registreringsnummer samt indehaver ligeledes var kendt og anført i politirapporten, ligesom trækkerens hollandske motoransvarsforsik-ring endvidere var kendt og anført i politirapporten i den tyske sag. Krones evt. ansvar for skade forårsaget af traileren var i begge sager dækket under trækkernes motoransvarsforsikring og skader forårsaget af trailerne har derfor ikke været uforsikret. Hverken det spanske eller det tyske grøntkort bureau har derfor haft hjemmel til at afkræve DFIM refusion. Endvidere er det af DFIM selv godtgjort, at trækkerens hol- landske ansvarsforsikring i den tyske sag anerkendte sin forsikringsta-gers ansvar og forsikringsdækning af dette. Det bestrides på den baggrund, at det spanske og tyske grøntkort bu-reau med rette har kunnet afkræve DFIM refusion i medfør af bekendt- gørelsens § 24. B) Det følger også af bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøre- tøjer § 24, stk. 1 og 2, at såvel det spanske som det tyske grøntkort bu- reau kun kan kræve refusion af DFIM i det omfang det forsikringssel- skab, der har udstedt policen for køretøjet, har koncession fra Finanstil- synet (jf. stk. 1), eller i det omfang, køretøjet er hjemmehørende i Dan- mark, men forsikringsselskabet ikke kan identificeres (jf. stk. 2). Begge situationer forudsætter , at der var en pligt til tegning af ansvars- forsikring for de to omtvistede ”køretøjer” . Denne betingelse var ikke opfyldt og derfor var der ikke hjemmel for hverken det spanske eller det tyske grøntkort bureau til at opkræve refusion hos DFIM . Ifølge det 5. Motorkøretøjsdirektivs artikel 3 træf fer hver medlemsstat passende foranstaltninger til at sikre, at erstatningsansvaret for køretø-jer (som ifølge definitionen i artikel 1, nr . 1 omfatter ethvert motordre-vet køretøj, der er bestemt til trafik til lands, og som ikke kører på skin-ner , såvel som påhængskøretøjer , selv om de ikke er tilkoblede), der er hjemmehørende i det pågældende land, er dækket af en forsikring. I Danmark er forsikringspligten reguleret i Færdselsloven. Det bestrides i den forbindelse, at en pligt til ansvarsforsikring af traile-re skulle følge af Færdselsloven (FL), idet ansvaret i medfør af FL § 101 påhviler den, der er ansvarlig for et ”motordrevet køretøj” , hvilket Kro- ne ikke er , al den stund at en sættevogn ikke er noget motordrevet køre- tøj, jf. definitionen heraf i FL § 2, nr . 14. Forsikringspligten i medfør af FL § 105 påhviler ifølge § 106 endvidere alene ejeren eller brugeren af det ”motordrevne køretøj” . 28 Det bestrides således, at ansvarsforsikringspligten i medfør af FL finder selvstændigt anvendelse på sættevogne , og det uanset om sådanne sæt- tevogne er koblet til en trækker eller ej. I det omfang en sættevogn kob- les efter en trækker , dækker trækkerens lovpligtige ansvarsforsikring dog også traileren. T raileren er dermed ikke uforsikr et, når denne er koblet efter en trækker . Så er den dækket af trækkerens motoransvars- forsikringspolice. C) Ifølge de såkaldte ”Internal Regulations” som er aftalen nævnt i oven- nævnte bekendtgørelses § 24, stk. 3 og kendt som grøntkort ordningen, stiller samtlige nationale motorkøretøjsbureauer (i Danmark DFIM ) ga- ranti for , at dets medlemmer , det vil sige de nationale forsikringssel- skaber , der yder lovpligtig motorkøretøjsansvarsforsikring, refunderer beløb, der i overensstemmelse med bestemmelserne i Internal Regula- tions artikel 5 kræves betalt af bureauet i skadelandet eller af den agent, bureauet har udpeget til formålet. Hvis et medlem ikke refunderer det skyldige beløb inden for den periode på to måneder , der fastsættes i ar - tikel 5, skal medlemmets nationale bureau selv foretage refusionen i overensstemmelse med de betingelser , der fastsættes herunder , når bu- reauet modtager et garantikald fra skadelandets bureau eller fra den agent, bureauet har udpeget til formålet. I den spanske sag skulle det spanske grøntkort bureau i lyset af trække- rens litauiske motoransvarsforsikring således have afkrævet DFIM’ s li- tauiske pendant, og ikke DFIM , 100% refusion i det omfang trækkerens motoransvarsforsikring måtte have afvist at ville anerkende sin forsik- ringstagers ansvar og forsikringsdækning heraf med 100%, hvilket imidlertid ikke er godtgjort af DFIM skulle have været tilfældet. Det fremgår endvidere af den privatretlige aftale mellem de spanske forsikringsselskaber , hvilken aftale alene er bindene for aftalens span-ske parter , at fordelingsnøglen alene finder anvendelse, når alle elemen-ter , der udgør det blandede køretøj, det vil sige såvel trækker som trai-ler , er forsikret med policer . Det bestrides således, i modsætning til hvad DFIM har anført, at det af nyhedsbrevet fra Dekra Claims Service skulle fremgå, at den nævnte fordeling også finder anvendelse, hvis den ene enhed ikke er forsikret. Det står der intet om i nyhedsbrevet fra Dekra Claims Service. Dette nyhedsbrev beskriver alene fordelingen mellem to spanske ansvarsforsikringsselskaber , der har forsikret hver sin enhed (trækker og trailer). Det var dog ikke var tilfældet i forhold til den i den spanske sag dansk indregistrerede trailer , for hvilken der end ikke er godtgjort nogen selv- stændig ansvarsforsikringspligt af DFIM . I det omfang traileren er koblet til en trækker , er traileren dog omfattet af trækkerens motor -ansvarspolice, der således er den eneste police på vogntoget. I den tyske sag skulle det tyske grøntkortbureau i lyset af trækkerens hollandske motoransvarsforsikring endvidere have afkrævet DFIM’ s hollandske pendant NBM, og ikke DFIM , 100% refusion i det omfang trækkerens hollandske motoransvarsforsikring måtte have afvist at ville anerkende sin forsikringstagers ansvar og forsikringsdækning heraf 29 med 100%, hvilket imidlertid ikke er godtgjort af DFIM skulle have væ- ret tilfældet, al den stund at trækkerens hollandske motoransvarsforsik- ring faktisk anerkendte ansvaret og forsikringsdækningen overfor DFIM . 6.DFIM’ s regreskrav mod Krone udspringer således ikke i nogen af de to sager af udbetaling af erstatning til de skadelidte , og det bestrides følge- ligt, at DFIM er subrogeret i de skadelidtes krav mod Krone . I den spanske sag udspringer regreskravet af, at DFIM på egen hånd accepterede den privatretlige praksis mellem spanske forsikringssel- skaber om fordeling af pligten til betaling af skadesbeløbet med 70% til trækkerens ansvarsforsikring og 30% til trailerens ansvarsforsikring, hvilket DFIM accepterede, uagtet at det hverken er godtgjort endsige indikeret, at den litauiske trækkers motoransvarsforsikring berettiget har afvist at bære 100% af skadesbeløbet. I den tyske sag udspringer regreskravet af det af DFIM på egen hånd foranstaltede og indgåede forlig med trækkerens hollandske motor - ansvarsforsikring, ifølge hvilket DFIM accepterede, at denne motor - ansvarsforsikring alene dækkede 50% af skadesbeløbet, uagtet at træk- kerens hollandske motoransvarsforsikring dækkede såvel trækkeren som traileren med 100%. Således består der ikke i medfør af hollandsk lovgivning nogen selvstændig ansvarsforsikringspligt for trailere men derimod kun for trækkere, som redegjort for i de to hollandske retsaf- gørelser . Det gøres i den forbindelse gældende, at DFIM’ s manglende opfyldelse af Krones gentagne opfordringer om at fremlægge policen og betingel-serne for motoransvarsforsikringen udtaget hos TVM V erzekeringen på trækkeren i den tyske sag skal tillægges DFIM processuel skadevirk-ning, således at det skal lægges til grund, at der heri står , at motor - ansvarsforsikringen også omfatter sættevogne/trailere, der efterspæn-des trækkeren. Uagtet at DFIM i den tyske sag selv forhandlede med trækkerens moto- ransvarsforsikring bestrides det således, at DFIM’ s regreskrav mod Krone i de to sager adskiller sig fra det regreskrav DFIM’ s hollandske pendant NBM søgte at gøre gældende mod TIP i de to hollandske rets-afgørelser . I disse hollandske retssager havde det tyske grøntkort bureau ladet sig nøje med 50% dækning af skadesbeløbet fra trækkerens motoransvars- forsikring, mens de resterende 50% gjordes gældende over for DFIM’ s hollandske pendant NBM, fordi traileren var indregistreret i Holland, hvilket førte til regreskravet fra NBM mod TIP . I begge hollandske in- stanser blev TIP imidlertid frifundet, idet NBM ikke havde hjemmel til det fremførte regreskrav . Der henvises i den forbindelse til den hollandske ankedomstols afgørel-se, jf. punkt 3.13, hvor den hollandske ankedomstol lagde til grund, at DFIM’ s hollandske pendant havde foretaget udbetalinger til det tyske grønt-kort-bureau på utilstrækkeligt r etsgrundlag . Det gøres gældende, at 30 det samme er tilfældet i relation til DFIM’ s udbetalinger i disse sager til det spanske og tyske grønt-kort-bureau. Det bestrides i den forbindelse i øvrigt, at de hollandske domstole fore-tog nogen opdeling af lovvalget, idet de nationale grøntkort bureauers ret til refusion og regres mod skadevoldere hjemhørende i bureauernes hjemlande er reguleret i de nationale lovgivninger – i Holland i den så- kaldte W AM-lov og herhjemme i den ovennævnte bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer – mens spør gsmålet om skadevol- derens ansvar over for skadelidte afgøres i henhold til lex loci delicti (i de to sager henholdsvis spansk og tysk ret). I det omfang trailerne er dækket af trækkernes lovpligtige motor - ansvarsforsikring, bestrides det i øvrigt for fuldstændighedens skyld, at trækkernes lovpligtige motoransvarsforsikringer kan gøre regres mod ejeren/brugeren af trailerne, idet disse må anses som ”sikret” under trækkernes lovpligtige motoransvarsforsikring. Dette er således tilfældet i såvel dansk og hollandsk ret samt i tysk ret i det omfang, der ikke måtte være tegnet nogen selvstændig ansvarsfor - sikring for traileren, idet tysk retspraksis modsætningsvis, jf. Bundesge- richtshofs afgørelse af 27. oktober 2010 indebærer , at der er tale om dob- beltforsikring i tilfælde, hvor der er tegnet en selvstændig ansvarsforsik- ring for henholdsvis trækkeren og traileren.” Landsr ettens begrundelse og r esultat Det fremgår af sagerne, at to vogntog bestående af en ikke-dansk indregistreret (og forsikret) trækker og en dansk indregistreret trailer , der var udlejet af Krone (og ikke selvstændigt forsikret), var involveret i færdselsuheld med to personbi-ler i henholdsvis T yskland og Spanien, og at det tyske og det spanske grønkort-bureau i den forbindelse har betalt nærmere bestemte beløb vedrørende repara- tionsudgifterne på personbilerne til de pågældende personbilers tyske og span-ske forsikringsselskaber . Herefter har de omhandlede grønkortbureauer med henvisning til artikel 5 i de såkaldte Internal Regulations (herefter grønkortaftalen), som regulerer de gen- sidige relationer mellem grønkortbureauerne, anmodet DFIM om refusion for betalingen til forsikringsselskaberne, idet det spanske grønkortbureau alene har anmodet om et beløb svarende til 30 pct. af reparationsudgifterne på den på- gældende personbil. DFIM har imødekommet refusionsanmodningerne, hvor -efter DFIM har gjort et regreskrav gældende mod Krone , således at regreskravet vedrørende det tyske færdselsuheld overordnet angår 50 pct. af reparationsud- gifterne på den pågældende personbil, mens regreskravet vedrørende det span-ske færdselsuheld overordnet angår 30 pct. af reparationsudgifterne på den på- gældende personbil. Henset til de endelige anbringender , DFIM har gjort gældende under sagernes hovedforhandling, angår sagerne udelukkende spør gsmålet om, hvorvidt 31 DFIM skal gives medhold i sine regreskrav på grundlag af enten bestemmelser -ne i grønkortaftalen eller efter en (eventuel) praksis vedrørende regreskrav på grønkortområdet. Grønkortordningen bygger på en henstilling i 1949 fra en arbejdsgruppe under transportkomitéen i FN’ s Økonomiske Europakommission og reguleres af grønkortaftalen, der er indgået mellem de i aftalen deltagende landes grønkort- bureauer . Ordningen er således ikke reguleret i færdselsloven eller bekendtgø- relser udstedt med hjemmel heri, herunder bekendtgørelsen om ansvarsforsik-ring for motorkøretøjer , ligesom ordningen ikke er reguleret af bestemmelserne i motorkøretøjsforsikringsdirektivet, uanset at eksistensen af ordningen har væ-ret forudsat allerede ved udstedelsen af det første motorkøretøjsforsikringsdi-rektiv i 1972. For så vidt angår spør gsmålet om, hvorvidt DFIM skal gives medhold i sine regreskrav mod Krone på grundlag af bestemmelserne i grønkortaftalen, be- mærkes herefter , at grønkortaftalen, der som nævnt er indgået mellem de del- tagende landes grønkortbureauer , først og fremmest regulerer de gensidige re- lationer mellem grønkortbureauerne, jf. aftalens artikel 1. Endvidere berører grønkortaftalen mere indirekte forholdene for de forsikringsselskaber , der er medlemmer af grønkortbureauerne, jf. f.eks. aftalens artikel 5 og artikel 6, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 3. Af bestemmelsen i artikel 5 følger det således, at et grønkortbureau inden for et år fra betalingen til skadelidte skal sende en anmodning om refusion til forsik- ringsselskabet, der har udstedt det grønne kort eller forsikringspolicen, eller , hvis det er aktuelt, til det relevante grønkortbureau. Ifølge aftalens artikel 6, stk. 1, stiller hvert grønkortbureau garanti for , at dets medlemmer (forsikringssel- skaberne) refunderer beløb, der er krævet i medfør af artikel 5. På denne baggrund finder landsretten, at DFIM ikke på grundlag af bestem- melserne i grønkortaftalen kan gives medhold i sine regreskrav mod Krone , der ikke er et forsikringsselskab, og hvis forhold hverken direkte eller indirekte er reguleret i eller berørt af grønkortaftalen, sammenlign herved også § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, i DFIM’ s vedtægter , hvoraf det følger , at DFIM’ s medlemmer (forsik- ringsselskaberne) er forpligtet til på anfordring at refundere skadesbeløb, som DFIM har udlagt. Med hensyn til spør gsmålet om, hvorvidt DFIM skal gives medhold i sine re- greskrav på grundlag af en praksis vedrørende regreskrav på grønkortområdet, bemærkes, at DFIM skal påvise, dels at der eksisterer en generel praksis, hvor - efter et grønkortbureau, der har imødekommet en refusionsanmodning fra et andet grønkortbureau, får sit regreskrav dækket af en anden aktør end et for - sikringsselskab, dels at Krone i givet fald er bundet af en sådan praksis. Lands- 32 retten skal bemærke, at det i lyset af karakteren og indholdet af grønkortaftalen må kræves ganske sikre holdepunkter for , at det kan lægges til grund, at der eksisterer en praksis af den nævnte karakter . Landsretten finder , at DFIM ikke med henvisning til Stilling i DFIM Vidne 1's forklaring, hvorefter DFIM gennem årene har modtaget og behandlet refusionsanmodninger fra det tyske og spanske grønkortbureau, har påvist, at der eksisterer en generel praksis af den nævnte karakter . Heller ikke det forhold, at DFIM i de foreliggende sager har modtaget refu- sionsanmodninger fra det tyske og spanske grønkortbureau, som DFIM har imødekommet, medfører , at der er påvist en praksis af den nævnte karakter . I den sammenhæng skal landsretten bemærke, at den tyske domstolspraksis, som DFIM har henvist til og anvendt i sin praksis, vedrører fordelingen af er -statningsbyrden ved færdselsuheld med et vogntog mellem forsikringsselska-ber efter ansvarsfordelingsbrøken 50/50 i tilfælde, hvor såvel trækkeren som traileren er selvstændigt forsikrede (dobbeltforsikring). Denne retspraksis kan efter landsrettens vurdering ikke uden videre udstrækkes til også at omfatte et tilfælde som det foreliggende, hvor der ikke foreligger dobbeltforsikring, og hvor der således ikke er tale om ansvarsfordeling mellem to forsikringsselska-ber . Det spanske regreskrav hviler ifølge DFIM på det spanske grønkortbureaus an- vendelse og forståelse af en aftale indgået mellem spanske forsikringsselskaber , hvorefter erstatningsbyrden for et færdselsuheld med et vogntog fordeles efter ansvarsfordelingsbrøken 70/30, således at trækkerens forsikringsselskab bærer 70 pct. af erstatningskravet, mens trailerens forsikringsselskab bærer 30 pct. af erstatningskravet (dobbeltforsikring). Der er imidlertid efter det foreliggende ikke noget grundlag for , at den nævnte aftale, der som nævnt er indgået mellem spanske forsikringsselskaber , og dens anvendelse i praksis uden videre kan ud-strækkes til også at omfatte et tilfælde som det foreliggende, hvor der ikke fore-ligger dobbeltforsikring, og hvor der således ikke er tale om ansvarsfordeling mellem to forsikringsselskaber . På den anførte baggrund finder landsretten, at DFIM ikke har påvist, at der ek- sisterer en generel praksis på grønkortområdet af den ovenfor skitserede karak-ter , hvorfor DFIM allerede af denne grund ikke kan gives medhold i sine re-greskrav . Landsretten frifinder herefter Krone i begge sager . Efter sagernes udfald skal DFIM i sagsomkostninger betale 100.000 kr . til Krone til dækning af udgifter til advokatbistand eksklusiv moms. Ud over sagernes 33 udfald er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagernes omfang, for -løb og betydning. THI KENDES FOR RET : Krone Fleet Danmark A/S frifindes i begge sager . I sagsomkostninger skal Dansk Forening for International Motorkøretøjs- forsikring inden 14 dage betale 100.000 kr . til Krone Fleet Danmark A/S . Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. ) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt., således, at der på side 13, andet sidste afsnit, første linje tilføjedes ordet ”ikke” mellem ordene ”Danmark” og ”består” . Østre Landsrets 21. afdeling, den 12. maj 2022.	77,332	77,332
3169	Landsretten stadfæster byrettens dom vedrørende forældremyndighed, således at mor frifindes for fars påstand om fælles forældremyndighed. Mors påstand om samvær med far i ferier og... Vis mere	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-47165/2021-OLR	Forældreansvarssag	2. instans	1262/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Anna Rudolf; Dommer - Kaspar Linkis; Dommer - Nicolai Uggerhøj-Winther; Advokat - Anja Brøndtved; Advokat - Tobias Grotkjær Elmstrøm;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-47165/2021-OLR (2. afdeling) Mor (advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm) mod Far (advokat Anja Brøndtved) Familieretten i Hillerød har den 10. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-8197/2021-HIL). Landsdommerne Kaspar Linkis, Nicolai Uggerhøj-Winther og Anna Rudolf (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har nedlagt følgende påstande: ”Forældremyndighed Byrettens afgørelse stadfæstes således, at Mor fortsat har fuld forældremyndighed. Samvær Løbende samvær: Barn skal have samvær med Far fra fredag i ulige uger med afhentning i institution til søndag kl. 11 i ulige uger med aflevering på Mors bopæl. / 2 Jul/nytår: Barn skal have samvær med Far i jul/nytår fra den 25. december kl. 9.00 til den 30. december kl. 14.00 i lige år og i ulige år fra den 28. december kl. 9.00 til 1. januar kl. 14.00 i ulige år. Helligdage: Falder det løbende samvær i forbindelse med St. Bededag, Kristi Him- melfartsferie og pinsen, udvides samværet ikke til også at omfatte hel- ligdagen. … Bortfald af samværet: Weekend- og hverdagssamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferie med Barn i skolernes jule- ferie, nytårsferie, sommerferie, påskeferie og vinterferie og efterårsferie. Vinterferie: Barn er hos Far i vinterferien i lige år fra fredag i uge 6 til søndag kl. 11 i uge 7, dog i 2022 fra mandag kl. 11.00 til søndag kl. 11.00 begge da-ge i uge 7. Efterårsferie: Barn er hos Far i efterårsferien i lige år fra fredag i uge 41 til søndag kl. 11:00 i uge 42, dog i 2022 fra fredag i uge 41 til torsdag i uge 42. Påskeferie: Barn er hos Far i Påsken i ulige år fra onsdag før skærtorsdag til mandag 2. påskedag kl. 14.00. Barn er hos Far i Påsken i lige år fra fredag inden Palmesøndag til onsdag kl. 14:00 før skærtorsdag. Sommerferie: Fra 2023 har Barn sommerferie med Far i 7 + 7 dage. Forældrene vælger først på skift. Mor vælger først i ulige år. Far vælger først i lige år. Der skal gives besked til den anden senest den 1. januar. Såfremt der ikke rettidigt er givet besked, overgår retten til at vælge til den anden. I 2022 har Far sommerferie med Barn fra fredag kl. 9.00 i uge 26 til fredag kl. 14.00 i uge 27 og fra fredag kl. 14.00 i uge 30 til fredag kl. 14.00 i uge 31.” Indstævnte, Far, har vedrørende forældremyndighed nedlagt påstand om, at han og Mor fremover skal have fælles forældremyndig-hed over Barn. Far har vedrørende samvær nedlagt påstand om stadfæstelse af fami-lierettens dom og har herunder nedlagt påstand om afvisning af Mors påstand om samvær i forbindelse med vinterferie, efterårsferie, påske-ferie, sommerferie og om bortfald af samvær med henvisning til det retsforlig, der blev indgået mellem parterne under familierettens behandling af sagen. / 3 Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag, herunder vedrørende kom- munikation mellem parterne om samvær samt udskrift af en samtale på Aula. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret, at hendes forældre rettelig bor i By 1, og at det på et tidspunkt rettelig tog Far og således ikke Barn 1½ time at få sagt farvel. Det var hende, der tog initiativ til, at Far skiftede mening og begyndte at se Barn, da hun var ca. 10 måneder gammel. Hun ønsker, at Far og Barn skal have en god relation. Hun har aldrig boet sammen med Far, og de har aldrig været kærester. Det har aldrig været på tale, at hun skulle flytte fra By 2, men hun har talt med Far om flytning. Far har overvejet at flytte tættere på By 2. Hun mener ikke, at de har indgået et forlig i familie-retten. Hun er uenig i indholdet, og hun har ikke givet sin accept. Hun vil bl.a. ikke have løbende samvær i sine ferier. Hendes påstand vedrørende vinterferi-en skal ses i sammenhæng med Barns reaktioner efter en længere periode med feriesamvær med Far, hvor Barn blev ked af det. Af hensyn til Barn ønsker hun ikke, at Barn skal have længere samværsperioder med Far. Hendes på- stand om det løbende samvær skal ses i sammenhæng med, at Barn har behov for restitution, da Barn og Far fredag sover hos Fars forældre og lørdag hos Fars søster. Om mandagen er Barn derfor udmattet, og Barn reagerer generelt negativt i dagene efter. Fars løbende samvær med Barn er blevet trappet op fra en til to dage fra november 2020, og med familierettens dom er det tre dage. Barn er glad for Far, men hun er ikke glad for udvidelsen af det løbende samvær til mandag. Barn bryder sig generelt ikke om længere perioder med samvær med Far, herunder lange ferier. Når hun ikke ønsker en udvi-delse af samværet, varetager hun derfor Barns interesser. Hun har givet udtryk for sine bekymringer gennem kommunikationen mellem deres advokater. Hun føler, at hendes bekymringer til dels er blevet imødekommet af Far, der har været villig til at finde løsninger i en række tilfælde, herunder ved at afkorte og flytte samvær. Det er dog svært for Barn at give udtryk for sin holdning til samværet. Hun tror ikke, at Barn kun siger det, som Barn tror, at hendes mor gerne vil høre. Den nuværende kommunikation mellem hende og Far om samværet funge-rer ikke godt, da den går gennem deres advokater. Det har sporadisk været så-dan i ca. 4 år. Hun vil gerne skrive direkte med Far, men bliver frustreret, når han ikke svarer på hendes mails og sms-beskeder. Det er hende, der har valgt, at de alene skal have skriftlig kontakt, da det er svært for dem at have mundtlig kontakt. Hun synes, at det er svært at etablere et godt samarbejde, når de ikke kan kommunikere. De har ikke været uenige om væsentlige beslutnin-ger vedrørende Barn. Hun ville dog ønske, at Far blev bedre til at svare på / 4 hendes henvendelser. Barn har været i et forløb hos Cool Kids i 2019 for at ska-be en struktur, og det har hjulpet Barn i afleveringssituationen. Hun er efterføl-gende selv gået i gang med et andet forløb, der også skal hjælpe Barn. Det hed-der SuperSej Forælder. Hun afbrød forløbet hos Center for Familieudvikling, da hun oplevede, at terapeuten ikke var objektiv. Noget tilsvarende oplevede hun i forbindelse med et andet forløb. Far har forklaret, at det er hans opfattelse, at han og Mor indgik en aftale om feriesamvær i familieretten. De havde drøftelser og fandt en kompromisløsning. Han er derfor enig i det retsforlig, der fremgår af dommen. Han mener ikke, at Mor kunne have misforstået situationen. Det er dog korrekt, at dommeren efterfølgende måtte lave nogle rettelser i forligsteksten. Samværet med Barn fungerer godt. Barn er glad for at se ham, når han henter hende efter skole. Barn har ikke givet udtryk for, at hun ikke vil til Fyn og besø-ge hans familie. Tværtimod efterspørger hun det selv, og hun er optaget af dy-rene på gården. Han sørger dog for, at de også er hjemme, når han har samvær med Barn. Det er hans opfattelse, at Mor generelt ikke er glad for, at de er på Fyn, men det er ikke altid, at hun siger noget. Samvær fredag til mandag er noget, som Barn har skullet vænne sig til, men de har fundet en god morgen-rytme om mandagen, og der er ikke problemer med at aflevere hende i skolen efter samvær i weekenden. Der er mere ro på, når hun ikke som tidligere skal afleveres hos Mor. Han har selv taget kontakt til skolen for at få et eget indtryk af Barn efter deres løbende samvær i stedet for alene at høre om Barn gennem Mor. Han har fået oplyst, at Barn har det godt i skolen, også om mandagen. Han ser derfor ikke nogen grund til at gå tilbage til aflevering om søndagen. Han synes, at det er svært at forholde sig til Mors gengivelse af Barns reaktioner flere dage efter samvær. Han oplever også uro hos Barn i starten af samværet, men han synes ikke, at det er unaturligt. Efter hans opfat-telse kan Barns reaktioner også hænge sammen med forholdet mellem ham og Mor. Han er enig i, at forløbet med Cool Kids har hjulpet Barn i afleve- ringssituationen. Han mener ikke, at det kan afvises, at Barn prøver at behage sin mor ved at fortælle det, som Mor gerne vil høre. Det er hans opfat-telse, at Mor inddrager Barn i sin modstand mod ham. Han mener ikke, at Barn reelt ønsker mindre samvær med ham. Han mener selv, at han har væ-ret imødekommende over for ændringer i samværet. Han har bl.a. været med til at afkorte samværet i vinterferien for at imødekomme Mors bekym-ringer for Barn, men han kunne ikke mærke noget på Barn. Det største problem i forhold til samvær med Barn er kommunikationen mellem ham og Mor. De har ikke siden 2019 gjort noget aktivt for at forbedre deres kommuni-kation. Han ville gerne have deltaget i forløbet SuperSej Forælder. Det var i juni 2021, at de begyndte at kommunikere gennem deres advokater. Når han ikke svarer på Mors sms-beskeder, skyldes det, at de har aftalt at kommuni-kere ved mails, men han føler også, at Mor har optrappet kommunika-tionen op til sagen i familieretten, og at kommunikationen ikke altid er kon- / 5 struktiv. Nogle gange har han også valgt at svare på sms-beskederne ved mails. Han synes ikke, at det er en god måde at kommunikere på, da det kan optrappe konfliktniveauet, og han valgte derfor at lukke ned. Han vil for Barns skyld gerne finde en bedre måde at kommunikere på. Han vil gerne have del i forældremyndigheden for at kunne være en større del af Barns liv og kunne følge bedre med i hendes liv. Det vil også gøre det nem-mere at kunne tage på udlandsrejse. Mor har dog aldrig nægtet ham at rejse med Barn. Han og Mor blev enige om Barns skole, og han tænker, at de også fremadrettet vil kunne træffe beslutninger vedrørende Barn i enig-hed. Han synes ikke, at familierettens begrundelse for at afslå fælles forældre-myndighed er fair over for ham, da han kun har villet det bedste for Barn, efter at han kom ind i hendes liv igen. Han vil gerne samarbejde med Mor, og han vil gerne have, at de skal have hjælp til det. Det er korrekt, at det er Mor, der tidligere har taget initiativ til samarbejdsforløb, men det er også hende, der har afbrudt dem. Det er ikke længere udelukket, at han vil flytte til By 2, da Mor nu har sagt, at hun ikke vil flytte fra By 2. Anbringender Parterne har også for landsretten frafaldet procedure. Landsrettens begrundelse og resultat Mor har forældremyndigheden alene i henhold til en aftale mellem parterne. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herun-der de svære samarbejdsproblemer mellem parterne, finder landsretten, at det er bedst for Barn, født den Dato (2012), at Mor i hvert fald på nuværende tidspunkt fortsat har forældremyndigheden over Barn, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 14, stk. 1. Landsretten tiltræder derfor, at Mor frifindes for Fars påstand om fælles forældremyndighed. Det fremgår af familierettens dom og retsbogen fra hovedforhandlingen, at par- terne har indgået et retsforlig om samvær i forbindelse med vinterferie, efterårs- ferie, påskeferie, sommerferie og om bortfald af samvær mv. Indholdet af par- ternes aftale fremgår af dommen. Mor har gjort gældende, at der ikke er indgået et sådant forlig. Det fremgår af retsplejelovens § 270, stk. 2, 1. pkt., at spørgsmålet om gyldigheden af indgåede forlig henhører under ret-terne i første instans. Uanset det oplyste om forløbet vedrørende forliget, her-under familierettens efterfølgende berigtigelse af forligsteksten, finder landsret-ten herefter, at indsigelser angående det nævnte spørgsmål ikke kan gøres til genstand for prøvelse under anken. Landsretten tager derfor Fars af-visningspåstand til følge. / 6 Om det øvrige samvær bemærkes, at der ved en stillingtagen til fastsættelse af samvær skal foretages en konkret og individuel vurdering af, hvilken samvær- sordning der vil være bedst for det pågældende barn, jf. herved forældre- ansvarslovens §§ 19 og 21. Efter oplysningerne om det hidtidige samvær mel-lem Barn og Far og om parternes samarbejde omkring afleveringssi-tuationen tiltræder landsretten, at der er fastsat samvær som bestemt af familie-retten med de ændringer, som fremgår nedenfor, idet landsretten herunder ikke finder grundlag for at træffe generel bestemmelse om transport i forbindelse med samvær. Landsretten bemærker herved, at transport af barnet i forbindelse med samvær er forældrenes fælles ansvar, jf. forældreansvarslovens § 19, stk. 2. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten herefter familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom vedrørende forældremyndighed stadfæstes, således at Mor frifindes for Fars påstand om fælles forældremyn-dighed. Mors påstand om Barns samvær med Far i forbindelse med vinterferie, efterårsferie, påskeferie, sommerferie og om bortfald af samvær afvises. Familierettens dom vedrørende det øvrige samvær stadfæstes med de ændrin-ger, at der ikke træffes bestemmelse om transport i forbindelse med samvær, og at samværet i øvrigt fastsættes på følgende måde: Løbende samvær Barn skal have samvær med Far fra fredag i ulige uger med afhentning i skole eller institution til mandag i lige uger med afleve-ring i skole eller institution. Jul/nytår Barn skal have samvær med Far i lige år fra sidste skoledag inden skoleferien med afhentning i skole eller institution til den 27. december, kl. 15.00, og i ulige år fra den 27. december, kl. 15.00, til skolestart med aflevering i skole eller institution. Helligdage Falder det løbende samvær i forbindelse med store bededag, Kristi himmelfart- sdag og pinse, udvides samværet til også at omfatte helligdagen – for Kristi / 7 himmelfarts vedkommende også med fredagen. Samværet begynder og slutter som weekendsamværet. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. marts 2022 <anonym>Sagen er behandlet for lukkede døre</anonym> Sag BS-47165/2021-OLR (2. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Anja Brøndtved) Familieretten i Hillerød har den 10. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-8197/2021-HIL). Landsdommerne Kaspar Linkis, Nicolai Uggerhøj-Winther og Anna Rudolf (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har nedlagt følgende påstande: "Forældremyndighed Byrettens afgørelse stadfæstes således, at <anonym>Mor</anonym> fortsat har fuld forældremyndighed. Samvær Løbende samvær: <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> fra fredag i ulige uger med afhentning i institution til søndag kl. 1l i ulige uger med aflevering på <anonym>Mors</anonym> bopæl. 2 Jullnytår: <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> ijullnytår fra den 25. december kl. 9.00 til den 30. december kl. 14.00 i lige år og i ulige år fra den 28. december kl. 9.00 til 1.januar kl. 14.00 i ulige år. Helligdage: Falder det løbende samvær i forbindelse med St. Bededag Kristi Him- melfartsferie og pinsen; udvides samværet ikke til også at omfatte hel- ligdagen. Bortfald af samværet: Weekend- og hverdagssamvær bortfalder helt; hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferie med <anonym>Barn</anonym> i skolernes jule- ferie, nytårsferie; sommerferie; påskeferie og vinterferie og efterårsferie. Vinterferie: <anonym>Barn</anonym> er hos <anonym>Far</anonym> i vinterferien i lige år fra fredag i uge 6 til søndag kl. 1l i uge 7, dog i2022 fra mandag kl. 11.00 til søndag kl: 1l.00 begge da-ge i uge 7 Efterårsferie: <anonym>Barn</anonym> er hos <anonym>Far</anonym> i efterårsferien i lige år fra fredag iuge 41 til søndag kl. 11.00 i uge 42, dog i2022 fra fredag i uge 41 til torsdag i uge 42. Påskeferie: <anonym>Barn</anonym> er hos <anonym>Far</anonym> i Påsken i ulige år fra onsdag før skærtorsdag til mandag 2. påskedag kl. 14.00. <anonym>Barn</anonym> er hos <anonym>Far</anonym> i Påsken i lige år fra fredag inden Palmesøndag til onsdag kl. 14.00 før skærtorsdag. Sommerferie: Fra 2023 har <anonym>Barn</anonym> sommerferie med <anonym>Far</anonym> i 7 + 7 dage. Forældrene vælger først på skift. Mor vælger først i ulige år Far vælger først i lige år Der skal gives besked til den anden senest den 1.januar. Såfremt der ikke rettidigt er givet besked, overgår retten til at vælge til den anden. 12022 har <anonym>Far</anonym> sommerferie med <anonym>Barn</anonym> fra fredag kl. 9.00 i uge 26 til fredag kl. 14.00 i uge 27 0g fra fredag kl. 14.00 i uge 30 til fredag kl. 14.00 i uge 31. 99 Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har vedrørende forældremyndighed nedlagt påstand om; at han 0g <anonym>Mor</anonym> fremover skal have fælles forældremyndig-hed over <anonym>Barn</anonym> <anonym>Far</anonym> har vedrørende samvær nedlagt påstand om stadfæstelse af fami-lierettens dom og har herunder nedlagt påstand om afvisning af <anonym>Mors</anonym> påstand om samvær i forbindelse med vinterferie, efterårsferie, påske-ferie; sommerferie 0g om bortfald af samvær med henvisning til det retsforlig, der blev indgået mellem parterne under familierettens behandling af sagen. 3 Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag, herunder vedrørende kom - munikation mellem parterne om samvær samt udskrift af en samtale på Aula. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hendes forældre rettelig bor i <anonym>By 1</anonym> 0g at det på et tidspunkt rettelig tog <anonym>Far</anonym> og således ikke <anonym>Barn</anonym> 1'/2 time at få sagt farvel. Det var hende, der tog initiativ til, at <anonym>Far</anonym> skiftede mening 0g begyndte at se <anonym>Barn</anonym> da hun var ca. 10 måneder gammel. Hun ønsker; at <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> skal have en god relation. Hun har aldrig boet sammen med <anonym>Far</anonym> og de har aldrig været kærester. Det har aldrig været på tale; at hun skulle flytte fra <anonym>By 2</anonym> men hun har talt med <anonym>Far</anonym> om flytning. <anonym>Far</anonym> har overvejet at flytte tættere på <anonym>By 2</anonym> Hun mener ikke, at de har indgået et forlig i familie-retten. Hun er uenig i indholdet, og hun har ikke givet sin accept. Hun vil bl.a. ikke have løbende samvær i sine ferier. Hendes påstand vedrørende vinterferi-en skal ses i sammenhæng med <anonym>Barns</anonym> reaktioner efter en længere periode med feriesamvær med <anonym>Far</anonym> hvor <anonym>Barn</anonym> blev ked af det. Af hensyn til <anonym>Barn</anonym> ønsker hun ikke, at <anonym>Barn</anonym> skal have længere samværsperioder med <anonym>Far</anonym> Hendes på - stand om det løbende samvær skal ses i sammenhæng med, at <anonym>Barn</anonym> har behov for restitution; da <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> fredag sover hos <anonym>Fars</anonym> forældre og lørdag hos <anonym>Fars</anonym> søster. Om mandagen er <anonym>Barn</anonym> derfor udmattet; og <anonym>Barn</anonym> reagerer generelt negativt i dagene efter. <anonym>Fars</anonym> løbende samvær med <anonym>Barn</anonym> er blevet trappet op fra en til to dage fra november 2020, 0g med familierettens dom er det tre dage. <anonym>Barn</anonym> er glad for <anonym>Far</anonym> men hun er ikke glad for udvidelsen af det løbende samvær til mandag. <anonym>Barn</anonym> bryder sig generelt ikke om længere perioder med samvær med <anonym>Far</anonym> herunder lange ferier Når hun ikke ønsker en udvi-delse af samværet; varetager hun derfor <anonym>Barns</anonym> interesser. Hun har givet udtryk for sine bekymringer gennem kommunikationen mellem deres advokater. Hun føler; at hendes bekymringer til dels er blevet imødekommet af <anonym>Far</anonym> der har været villig til at finde løsninger i en række tilfælde, herunder ved at afkorte og flytte samvær; Det er dog svært for <anonym>Barn</anonym> at give udtryk for sin holdning til samværet. Hun tror ikke; at <anonym>Barn</anonym> kun siger det, som <anonym>Barn</anonym> tror; at hendes mor gerne vil høre. Den nuværende kommunikation mellem hende og <anonym>Far</anonym> om samværet funge-rer ikke godt, da den går gennem deres advokater. Det har sporadisk været så-dan i ca. 4 år. Hun vil gerne skrive direkte med <anonym>Far</anonym> men bliver frustreret, når han ikke svarer på hendes mails og sms-beskeder. Det er hende, der har valgt; at de alene skal have skriftlig kontakt, da det er svært for dem at have mundtlig kontakt, Hun synes, at det er svært at etablere et godt samarbejde, når de ikke kan kommunikere. De har ikke været uenige om væsentlige beslutnin-ger vedrørende <anonym>Barn</anonym> Hun ville dog ønske; at <anonym>Far</anonym> blev bedre til at svare på hendes henvendelser: <anonym>Barn</anonym> har været i et forløb hos Cool Kids i 2019 for at ska-be en struktur; og det har hjulpet <anonym>Barn</anonym> 1 afleveringssituationen. Hun er efterføl-gende selv gået i gang med et andet forløb; der også skal hjælpe <anonym>Barn</anonym> Det hed-der SuperSej Forælder. Hun afbrød forløbet hos Center for Familieudvikling, da hun oplevede, at terapeuten ikke var objektiv. Noget tilsvarende oplevede hun i forbindelse med et andet forløb <anonym>Far</anonym> har forklaret, at det er hans opfattelse, at han og <anonym>Mor</anonym> indgik en aftale om feriesamvær i familieretten. De havde drøftelser og fandt en kompromisløsning. Han er derfor enig i det retsforlig, der fremgår af dommen: Han mener ikke; at <anonym>Mor</anonym> kunne have misforstået situationen. Det er dog korrekt; at dommeren efterfølgende måtte lave nogle rettelser i forligsteksten. Samværet med <anonym>Barn</anonym> fungerer godt. <anonym>Barn</anonym> er glad for at se ham; når han henter hende efter skole. <anonym>Barn</anonym> har ikke givet udtryk for, at hun ikke vil til Fyn og besø-ge hans familie. Tværtimod efterspørger hun det selv; og hun er optaget af dy-rene på gården: Han sørger dog for, at de også er hjemme, når han har samvær med <anonym>Barn</anonym> Det er hans opfattelse, at <anonym>Mor</anonym> generelt ikke er glad for; at de er på Fyn men det er ikke altid, at hun siger noget. Samvær fredag til mandag er noget; som <anonym>Barn</anonym> har skullet vænne sig til, men de har fundet en god morgen-rytme om mandagen; og der er ikke problemer med at aflevere hende i skolen efter samvær i weekenden. Der er mere ro på, når hun ikke som tidligere skal afleveres hos <anonym>Mor</anonym> Han har selv taget kontakt til skolen for at få et eget indtryk af <anonym>Barn</anonym> efter deres løbende samvær i stedet for alene at høre om <anonym>Barn</anonym> gennem <anonym>Mor</anonym> Han har fået oplyst; at <anonym>Barn</anonym> har det godt i skolen også om mandagen. Han ser derfor ikke nogen grund til at gå tilbage til aflevering om søndagen. Han synes; at det er svært at forholde sig til <anonym>Mors</anonym> gengivelse af <anonym>Barns</anonym> reaktioner flere dage efter samvær. Han oplever også uro hos <anonym>Barn</anonym> i starten af samværet, men han synes ikke; at det er unaturligt. Efter hans opfat-telse kan <anonym>Barns</anonym> reaktioner også hænge sammen med forholdet mellem ham 0g <anonym>Mor</anonym> Han er enig i, at forløbet med Cool Kids har hjulpet <anonym>Barn</anonym> i afleve- ringssituationen. Han mener ikke; at det kan afvises; at <anonym>Barn</anonym> prøver at behage sin mor ved at fortælle det, som <anonym>Mor</anonym> gerne vil høre. Det er hans opfat-telse, at <anonym>Mor</anonym> inddrager <anonym>Barn</anonym> i sin modstand mod ham. Han mener ikke; at <anonym>Barn</anonym> reelt ønsker mindre samvær med ham. Han mener selv; at han har væ-ret imødekommende over for ændringer i samværet. Han har bl.a. været med til at afkorte samværet i vinterferien for at imødekomme <anonym>Mors</anonym> bekym-ringer for <anonym>Barn</anonym> men han kunne ikke mærke noget på <anonym>Barn</anonym> Det største problem i forhold til samvær med <anonym>Barn</anonym> er kommunikationen mellem ham og <anonym>Mor</anonym> De har ikke siden 2019 gjort noget aktivt for at forbedre deres kommuni-kation. Han ville gerne have deltaget i forløbet SuperSej Forælder; Det var i juni 2021, at de begyndte at kommunikere gennem deres advokater: Når han ikke svarer på <anonym>Mors</anonym> sms-beskeder; skyldes det, at de har aftalt at kommuni-kere ved mails, men han føler også, at <anonym>Mor</anonym> har optrappet kommunika-tionen op til sagen i familieretten; 0g at kommunikationen ikke altid er kon- 5 struktiv. Nogle gange har han også valgt at svare på sms-beskederne ved mails. Han synes ikke, at det er en god måde at kommunikere på, da det kan optrappe konfliktniveauet; og han valgte derfor at lukke ned. Han vil for <anonym>Barns</anonym> skyld gerne finde en bedre måde at kommunikere på. Han vil gerne have del i forældremyndigheden for at kunne være en større del af <anonym>Barns</anonym> liv og kunne følge bedre med i hendes liv. Det vil også gøre det nem-mere at kunne tage på udlandsrejse. <anonym>Mor</anonym> har dog aldrig nægtet ham at rejse med <anonym>Barn</anonym> Han 0g <anonym>Mor</anonym> blev enige om <anonym>Barns</anonym> skole, og han tænker; at de også fremadrettet vil kunne træffe beslutninger vedrørende <anonym>Barn</anonym> 1 enig-hed. Han synes ikke; at familierettens begrundelse for at afslå fælles forældre-myndighed er fair over for ham; da han kun har villet det bedste for <anonym>Barn</anonym> efter at han kom ind i hendes liv igen Han vil gerne samarbejde med <anonym>Mor</anonym> og han vil gerne have, at de skal have hjælp til det. Det er korrekt, at det er <anonym>Mor</anonym> der tidligere har taget initiativ til samarbejdsforløb, men det er også hende, der har afbrudt dem. Det er ikke længere udelukket; at han vil flytte til <anonym>By 2</anonym> da <anonym>Mor</anonym> nu har sagt;, at hun ikke vil flytte fra <anonym>By 2</anonym> Anbringender Parterne har også for landsretten frafaldet procedure. Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Mor</anonym> har forældremyndigheden alene i henhold til en aftale mellem parterne. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder; herun-der de svære samarbejdsproblemer mellem parterne; finder landsretten, at det er bedst for <anonym>Barn</anonym> født den <anonym>Dato (2012)</anonym> at <anonym>Mor</anonym> i hvert fald på nuværende tidspunkt fortsat har forældremyndigheden over <anonym>Barn</anonym> jf. forældreansvarslovens 8 4 0g 8 14, stk. 1. Landsretten tiltræder derfor; at <anonym>Mor</anonym> frifindes for <anonym>Fars</anonym> påstand om fælles forældremyndighed. Det fremgår af familierettens dom og retsbogen fra hovedforhandlingen; at par- terne har indgået et retsforlig om samvær i forbindelse med vinterferie; efterårs - ferie påskeferie; sommerferie 0g om bortfald af samvær mv. Indholdet af par - ternes aftale fremgår af dommen. <anonym>Mor</anonym> har gjort gældende; at der ikke er indgået et sådant forlig. Det fremgår af retsplejelovens $ 270, stk. 2, 1. pkt. at spørgsmålet om gyldigheden af indgåede forlig henhører under ret-terne i første instans. Uanset det oplyste om forløbet vedrørende forliget; her-under familierettens efterfølgende berigtigelse af forligsteksten; finder landsret-ten herefter; at indsigelser angående det nævnte spørgsmål ikke kan gøres til genstand for prøvelse under anken. Landsretten tager derfor <anonym>Fars</anonym> af-visningspåstand til følge. Om det øvrige samvær bemærkes, at der ved en stillingtagen til fastsættelse af samvær skal foretages en konkret 0g individuel vurdering af, hvilken samvær - sordning der vil være bedst for det pågældende barn; jf. herved forældre- ansvarslovens 88 19 og 21. Efter oplysningerne om det hidtidige samvær mel-lem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Far</anonym> 0g om parternes samarbejde omkring afleveringssi-tuationen tiltræder landsretten; at der er fastsat samvær som bestemt af familie-retten med de ændringer; som fremgår nedenfor; idet landsretten herunder ikke finder grundlag for at træffe generel bestemmelse om transport i forbindelse med samvær. Landsretten bemærker herved, at transport af barnet i forbindelse med samvær er forældrenes fælles ansvar; jf. forældreansvarslovens 8 19, stk 2 Med de anførte ændringer stadfæster landsretten herefter familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom vedrørende forældremyndighed stadfæstes, således at <anonym>Mor</anonym> frifindes for <anonym>Fars</anonym> påstand om fælles forældremyn-dighed. <anonym>Mors</anonym> påstand om <anonym>Barns</anonym> samvær med <anonym>Far</anonym> i forbindelse med vinterferie, efterårsferie, påskeferie; sommerferie 0g om bortfald af samvær afvises. Familierettens dom vedrørende det øvrige samvær stadfæstes med de ændrin-ger, at der ikke træffes bestemmelse om transport i forbindelse med samvær; og at samværet i øvrigt fastsættes på følgende måde: Løbende samvær <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> fra fredag i ulige uger med afhentning i skole eller institution til mandag i lige uger med afleve-ring i skole eller institution. Julnytår <anonym>Barn</anonym> skal have samvær med <anonym>Far</anonym> 1 lige år fra sidste skoledag inden skoleferien med afhentning i skole eller institution til den 27. december; kl. 15.00, og i ulige år fra den 27. december; kl. 15.00, til skolestart med aflevering i skole eller institution. Helligdage Falder det løbende samvær i forbindelse med store bededag, Kristi himmelfart - sdag og pinse, udvides samværet til også at omfatte helligdagen for Kristi /7 himmelfarts vedkommende også med fredagen. Samværet begynder og slutter som weekendsamværet. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	13,725	15,979
3170	Parter har indgået forlig i sag om fælles forældremyndighed	Forligt	Civilsag	Vestre Landsret	BS-43507/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	1557/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Annette Dellgren; Advokat - Britt Reinwald; Advokat - Erik Berg;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 25. februar 2022 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommer Annette Dellgren behandlede sagen. Sag BS-43507/2021-VLR (4. afdeling) Far (advokat Britt Reinwald) mod Mor (beskikket advokat Erik Berg) Landsretten har modtaget meddelelse af 22. og 24. februar 2022 fra advokat Britt Reinwald og meddelelse af 23. februar 2022 fra advokat Erik Berg. Det fremgår, at parterne har indgået følgende forlig: ”Mellem parterne Far og Mor er der i BS-43507/2021-VLR, indgået forlig om, at der er fortsat fælles forældremyndighed over Barn, født d. Dato2007. Der er aftalt ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.” Hovedforhandlingen, der var berammet til den 1. marts 2022 kl. 9.00, bortfalder herefter Sagen udsat på fastsættelse af salær. / 2 /	VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 25. februar 2022 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommer Annette Dellgren behandlede sagen. Sag BS-43507/2021-VLR (4. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Britt Reinwald) mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Erik Berg) Landsretten har modtaget meddelelse af 22. og 24. februar 2022 fra advokat Britt Reinwald og meddelelse af 23. februar 2022 fra advokat Erik Berg; Det fremgår, at parterne har indgået følgende forlig: "Mellem parterne <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> er der i BS-43507/2021-VLR, indgået forlig om, at der er fortsat fælles forældremyndighed over <anonym>Barn</anonym> født d. <anonym>Dato.</anonym> 2007 . Der er aftalt ingen af partemne betaler sagsomkostninger til den anden part:? 99 Hovedforhandlingen; der var berammet til den 1.marts 2022 kl. 9.00, bortfalder herefter Sagen udsat på fastsættelse af salær: /2 /	830	932
3171	Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 og § 218, jf. til dels § 225 – voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje samt straffelovens § 232 – blufærdighedskrænkel... Vis mere	Endelig	Straffesag	Retten i Esbjerg	SS-3979/2022-ESB	Nævningesag	1. instans	1314/23	Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Henrik Tosti; Dommer - Lisbeth Christensen; Dommer - Mia Grosen Skovbo; Bistandsadvokat - Birgit Østergaard Nielsen; Vis flere...	Nej			3300-72305-00043-21		/ DOMSRESUMÉ – STRAFFE 19. januar 2023 Dom i nævningesag om bl.a. voldtægt En 24-årig mentalt retarderet mand fra By 1 er ved Retten i Esbjerg dømt for voldtægt, andet seksuelt forhold og blufærdigheds-krænkelse over for to unge udviklingshæmmede mænd Sagsnummer: SS-3979/2022 Sagen kort fortalt Manden, der er født i Norge, men har tilbragt det meste af sin barndom og voksenliv i Danmark, var tiltalt for to forhold af voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje begået i april 2021 på et bosted i By 1, hvor han skulle have gennemført analt samleje og have taget den forurettedes penis i munden under anvendelse af vold eller trussel om vold, herunder med en kniv, uden samtykke og udnyttelse af den forurettedes mentale retardering. For begge forhold var der rejst en subsidiær tiltale om at have gennemført samme handlinger uden samtykke, idet den forurettede på grund af sin mentale retardering var i en tilstand og/eller situation, hvor han ikke var i stand til at modsætte sig handlingerne. Manden var i et tredje forhold tiltalt for i juni 2022 at have krænket en udviklingshæmmet mands blufærdighed ved at have berørt manden i skridtet og mellem ballerne uden på tøjet. Den tiltalte, der ikke tidligere var straffet, nægtede sig skyldig. Dommens resultat Rettens flertal fandt det bevist, at den tiltalte under udnyttelse af den forurettedes mentale retardering havde gennemført ét analt samleje og taget den forurettedes penis i munden to gange, men uden anvendelse af vold eller trussel om vold, herunder kniv. Retten fandt det videre bevist, at handlingerne var sket uden samtykke, men fandt det ikke bevist, at den forurettede alene grundet sin mentale retardering havde været i en situation eller tilstand, hvor han var ude af stand til at sige fra. To nævninger fandt det ikke bevist, at tiltalte var skyldig i voldtægt ved analt samleje og ville frifinde tiltalte for denne del af tiltalen. Den forurettede blev tilkendt en godtgørelse for tort på 45.000 kr. / Retten fandt det videre bevist, at den tiltalte i det tredje forhold var skyldig efter tiltalen om blufærdighedskrænkelse. Denne forurettede blev tilkendt en godtgørelse for tort på 7.000 kr. Den tiltalte blev dømt til anbringelse i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap og blev samtidig meddelt en advarsel om udvisning efter anklagerens påstand herom. Tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Esbjerg den 19. januar 2023. /	DOMSRESUMÉ " STRAFFE Dom i nævningesag om bl.a. voldtægt En 24-årig mentalt retarderet mand fra <anonym>By 1</anonym> er ved Retten Esbjerg dømt for voldtægt; andet seksuelt forhold 0g blufærdigheds-krænkelse over for to unge udviklingshæmmede mænd Sagsnummer: SS-3979/2022 Sagen kort fortalt Manden; der er født i Norge; men har tilbragt det meste af sin barndom og voksenliv Danmark; var tiltalt for to forhold af voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje begået i april 2021 på et bosted By1 hvor han skulle have gennemført analt samleje og have taget den forurettedes penis munden under anvendelse af vold eller trussel om vold; herunder med en kniv; uden samtykke 0g udnyttelse af den forurettedes mentale retardering : For begge forhold var der rejst en subsidiær tiltale om at have gennemført samme handlinger uden samtykke; idet den forurettede på grund af sin mentale retardering var i en tilstand ogleller situation; hvor han ikke var stand til at modsætte sig handlingerne. Manden var i et tredje forhold tiltalt for i juni 2022 at have krænket en udviklingshæmmet mands blufærdighed ved at have berørt manden skridtet og mellem ballerne uden på tøjet. Den tiltalte; der ikke tidligere var straffet; nægtede sig skyldig. Dommens resultat Rettens flertal fandt det bevist; at den tiltalte under udnyttelse af den forurettedes mentale retardering havde gennemført ét analt samleje og taget den forurettedes penis munden to gange; men uden anvendelse af vold eller trussel om vold, herunder kniv. Retten fandt det videre bevist; at handlingerne var sket uden samtykke; men fandt det ikke bevist; at den forurettede alene grundet sin mentale retardering havde været en situation eller tilstand; hvor han var ude af stand til at sige fra. To nævninger fandt det ikke bevist; at tiltalte var skyldig voldtægt ved analt samleje Og ville frifinde tiltalte for denne del af tiltalen: Den forurettede blev tilkendt en godtgørelse for tort på 45.000 kr. /Retten fandt det videre bevist, at den tiltalte i det tredje forhold var skyldig efter tiltalen om blufærdighedskrænkelse. Denne forurettede blev tilkendt en godtgørelse for tort på 7.000 kr. Den tiltalte blev dømt til anbringelse i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap og blev samtidig meddelt en advarsel om udvisning efter anklagerens påstand herom. Tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes. Afgør elsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Esbjerg den 19. januar 2023. /	2,525	2,507
3172	Landsretten stadfæster sag om kommerciel anvendelse af Kvindelandsholdets og håndboldspillers billeder uden samtykke, samt betaling herfor	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-95/2004-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	264/23	Erstatning uden for kontrakt; Kultur;		Appelindstævnte - Det danske Kvindelandshold i Håndbold; Appellant - Aller Press A/S; Dommer - Henrik Waaben; Dommer - Lene Pagter Kristensen; Dommer - Per Walsøe; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. maj 2008 Sag 95/2004 (1. afdeling) Aller Press A/S (advokat Per Håkon Schmidt) mod Håndbold Spiller Foreningen som mandatar for Det Danske Kvindelandshold i Håndbold og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Martin Dahl Pedersen) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 24. februar 2004. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Thomas Rørdam og Henrik Waaben. Påstande Appellanten, Aller Press A/S, har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Indstævnte, Håndbold Spiller Foreningen som mandatar for Det Danske Kvindelandshold i Håndbold og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand. Anbringender Aller Press har for Højesteret yderligere gjort gældende, at Det Danske Kvindelandshold i Håndbold og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har afgivet rettighederne til at godkende brug af deres billeder i såvel redaktionel som kommerciel sammenhæng til European Handball Federation (EHF). - 2 - Håndbold Spiller Foreningen har heroverfor gjort gældende, at Det Danske Kvindelandshold i Håndbold og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke har afgivet rettighederne til at godkende brug af deres billeder eller navn i kommerciel sammenhæng til EHF. Supplerende sagsfremstilling EHF’s statutter indeholder bl.a. følgende bestemmelse: ” 7.2 All competitions shall be organised for male and female teams. Regulations shall be issued for each competition.” Af EHF’s ”regulations” for europamesterskaber fremgår bl.a.: ”3.3 TELEVISION, RADIO, FILM, VIDEO AND ADVERTISING RIGHTS 3.3.1 In all matches, television, radio, film, video and advertising rights for qualifica- tion matches are owned by the organizer. … 3.3.2 The EHF alone shall have the right to award television broadcasting rights, radio broadcasting rights and film rights (incl. video taping) as well as advertising rights in playing arenas for the final round in the Men’s and Women’s European Championships. …” Af aftale mellem Dansk Håndbold Forbund (DHF) og Håndbold Spiller Foreningen vedrø- rende deltagelse i Dame A-landsholdstruppen under DHF, gældende for 2002-2004, fremgår bl.a. følgende vilkår: ”4.2 Officielle EM/VM-sponsorater Ønsker DHF at anvende spillere i forbindelse med officielle EM/VM-sponsorater, kan dette kun finde sted efter nærmere aftale med HSF og den enkelte spiller om honore-ring, omfang m.v. … § 5. Rettighedsdeling i øvrigt 5.1 Fotos DHF anerkender, at Landsholdstruppens medlemmer har retten til eget billede, og at der derfor skal være aftale om benyttelse af billederne. … - 3 - Landsholdstruppen anerkender, at det er helt naturligt og udenfor DHF’s rækkevidde, at aviser og magasiner bringer reportagebilleder såvel som at et sponsorat typisk vil have behov for at anvende fotos af spillerne for at nå den ønskede markedsføringsværdi. … Det er endvidere aftalt, at fotografer - herunder de der fotograferer til DHF’s, hoved- sponsorernes og fanklubbens blade - til almindelig journalistisk redaktionel brug, får mulighed for at optage fotos før, under og efter kampe og i forbindelse med trænings- sammenhænge, men disse fotos må alene anvendes i forbindelse med almindelig jour- nalistisk redaktionel omtale. DHF kan ikke tillade, at sådanne fotos, hvor spillerne op- træder i landsholdssammenhæng, anvendes i andre sammenhænge uden, at den eller de landsholdsspillere, der optræder på et givet foto skriftligt har accepteret at medvirke til den pågældende kommercielle udnyttelse, hvorved bemærkes, at der i den forbindelse er en forventning om, at de medvirkende spillere modtager et vederlag, hvis størrelse må forhandles individuelt på baggrund af den påtænkte konkrete brug.” EHF har den 23. marts 2005 og den 1. december 2006 besvaret spørgsmål fra parterne såle-des: Spørgsmål 1: “Can The European Handball Federation confirm that EHF had all television rights and all other sponsor rights to The European Championship 2002?” Svar: “All television, film, radio, advertising, etc. rights are basically owned by the EHF. The EHF, in this position, has conferred the respective rights to Infron Sports and Media, headquartered in Zug, Switzerland.” Spørgsmål 2: “During the championship photographers representing the press were accredited. Can you inform us whether such accreditations were made by DHF or on behalf of EHF?” Svar: “The accreditation of photographers is - similar to all media accreditations - a joint issue EHF - OC. The criteria for the accreditation are defined by the EHF. Based on this crite- ria the accreditation documents are provided to the national federations concerned by the OC.” Spørgsmål 3: “Was there any limitation on the use the press photographers could make of the pictures they took? Or were their rights to such use limited by any sponsorship or other rights? In particular: 1. Could the photographer sell a picture of a player taken during The European Championship 2002 to a newspaper or a magazine? - 4 - 2. Could a photographer freely sell a picture of the winning team (the Danish team) taken at the venue after the finals in 2002? … 3. Has any agreement been entered into between the players and EHF in connec-tion with The European Championship in 2002 or between EHF and the national team in relation to the players’ rights to their own pictures? If so, could you pro-vide us with a copy of the agreements entered into between EHF and the Danish players/team? 4. Is it a condition (written or by custom) for participation in The European Championship that the players in the finals accept that pictures are taken of them?” Svar: “At European competitions, National Federations register their teams for participation in the respective competition. On the occasion of this registration its is defined for all participants respectively participating federations that TV, film, radio, etc. rights are with the EHF and that the right holders together with their licensees and sub-licensees are entitled to expose the produced material via the various channels using commercial and non-commercial purposes (part and condition for participation). It is the responsibility of the EHF and in the interest of European handball to secure the utmost presence in national and international media during European championships. Serving this interest includes that the pictures, films, videos, etc. which are produced by accredited photographers during the said event are distributed respectively available in public media (like a news paper or a magazine). Summarizing it can be pointed out that using TV, media, radio, etc. rights for Euro Events by the EHF is known to all participants and is a pre-condition for participation. Details which concern the relationship between a team respectively its players and the competent National Federation requires to be solved internally and cannot be subject to the EHF. 1. If they were holding a correct accreditation - yes; 2. If the said photographer was in possession of a correct accreditation - yes; Regarding your reference to exhibit - the EHF has no direct access to all pictures produced; 3. The responsible partner for the EHF regarding any competitions on European level are the National Federation. The National Federations concerned are aware of the criteria and circumstances of participation in an Euro event, for which the registra-tion includes the use of all TV, media, etc. rights. Agreements with Danish play-ers/teams if required have to be handled by the competent National Federation accordingly. 4. EHF and EHF sub-licensees are entitled to use film, video material, pictures, etc. of those teams and individuals which register for a certain competition. This includes the acceptance of the respective pictures, films, etc. which are produced during a - 5 - championship in relation to the carrying out of the competition respectively the competition related ceremonies.” Spørgsmål 4: “Does the right for an accredited photographer to use pictures taken during the championship matches and the related ceremonies include a right for the photographer or his licensee to use the pictures for commercial reason?” Svar: “Basically concerning all TV, film, radio, etc. rights – this includes photo also – there are three major interests relating to the use of material: …” Spørgsmål 6: “In December 2002, in connection with the 2002 Women’s European Handball Championships held in Denmark, a Danish weekly magazine brought articles about the finals and the party after the championship, as well as an article about two of the most popular Danish female players. The articles covered 6 pages in total, and references to the articles took up the main part of the front page. Together with the magazine, which was sold in a sealed plastic container, the magazine enclosed a poster, which on the one side showed a picture of the Danish national team having just received the gold medals and on the other side an action picture of Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, who was the Player of the Tournament. The pictures had been acquired from an accredited photographer. A copy of the poster is enclosed herewith as exhibit 1. Referring to question 5 above, does the EHF consider said use of picture from the 2002 Women’s European Handball Championships (i) non-commercial or (ii) commercial?” Svar: “The magazine mentioned in the actual case satisfies the needs of the public for infor- mation on actual activities and events (these rights are regarded as crucial also by the European Union in several aspects) and are an import part of the event promotion. The participants accept with their participation that they are part of the entire package which is designed and “used” in a way to present handball as attractive as possible to wide range of individuals. All participants are well aware of this pre-condition for participa-tion.” DHF har den 23. august 2004 og den 19. december 2006 besvaret spørgsmål fra parterne så- ledes: Spørgsmål 1: ”Blev Europamesterskaberne i håndbold 2002 for kvinder arrangeret af Dansk Hånd-bold Forbund alene eller i samarbejde med andre, og i givet fald hvem?” - 6 - Svar: ”Det er alene EHF - Det Europæiske Håndboldforbund - der har ret til at afvikle de offi- cielle Europamesterskaber for såvel damehåndbold som herrehåndbold. EM 2002 for damer blev i december 2002 afviklet i Danmark. DHF bistod HF med den praktiske af- vikling af arrangementet, og overtog efter nærmere aftale diverse forpligtelser til om- kostninger omkring hal, hotel, bespisning, mm. DHF havde ingen TV- og sponsorrettig- heder ved EM 2002, men modtog bl.a. en andel af billetindtægten samt retten til mer- chandisesalg.” Spørgsmål 2: ”Hvem stod for salg af rettigheder til sponsorerne, jfr. bilag a, og merchandising, bilag b, og var der andre, som havde rettigheder til EM?” Svar: ”EHF havde ved EM 2002 alle TV-rettigheder og alle sponsorrettigheder. DHF havde ret til salg af merchandise med det officielle EM 2002-logo.” Spørgsmål 6: ”Kan Dansk Håndbold Forbund oplyse, hvem der havde rettighederne til udsendelse af og viderespredning af TV og billeder fra kampene, hvis denne rettighedshaver er for-skellig fra den, der foretog akkrediteringerne?” Svar: ”Det er Det Europæiske Håndboldforbund, der er rettighedshaver til TV-rettighederne til EM-slutrunder, herunder EM 2002. DHF er bekendt med, at EHF anvender firmaet Virksomhed til videresalg af TV-rettigheder til TV-stationer. I Danmark var det således primært TV2/Danmark, der erhvervede TV-rettigheder til begivenheden på det danske marked.” Spørgsmål 7: ”Dansk Håndbold Forbund bedes oplyse, om og i givet fald hvilke andre kommercielle rettigheder Dansk Håndbold Forbund har til landsholdsspillernes navn og billede udover de rettigheder, der følger direkte af landsholdsaftalen.” Svar: ”Retten til at anvende de enkelte håndboldspilleres navn og billede i kommercielle sammenhænge tilhører den enkelte spiller. DHF har således ikke råderet over kommer- cielle rettigheder, hvor spillernavne og –billeder indgår, med mindre dette specifikt af- tales forlods og skriftlig aftale indgås. DHF besidder alene retten til at anvende landsholdstøjet (den officielle spilledragt) i kommercielle sammenhænge.” Supplerende spørgsmål 1: ”Ved tilmelding til europamesterskabet i 2002, indgik DHF da en aftale med EHF om overdragelse af spillernes rettigheder til eget navn og billede vedrørende billeder fra kampe og ceremonier og udnyttelse heraf, eksempelvis i form af tv-rettigheder, sponsor- rettigheder eller anden kommerciel udnyttelse? Hvis ja, blev en sådan aftale tiltrådt af spillerne direkte eller indirekte?” - 7 - Svar: ”Spørgsmålet er forstået således, at der søges svar på, om DHF ved tilmeldingen til Europamesterskabet i håndbold for kvinder 2002 (Euro 02), har overdraget spillernes rettigheder til kommerciel udnyttelse af deres billede, navn mv., for så vidt angår action- billeder og billeder fra ceremonier, til EHF. Det ses ikke at fremgå eksplicit af spørgsmålet stillet til DHF, at der søges svar på, hvorvidt DHF har overdraget ovennævnte rettigheder ved anden aftale end tilmeldingen til Euro 02, men DHF har, for fuldstændighedens skyld, valgt at give supplerende op- lysninger til sagens parter. Det er DHFs opfattelse, at DHF ikke har indgået aftale med EHF om overdragelse af spillernes rettigheder til udnyttelse af eget billede, navn mv. i kommercielt øjemed, hverken til action-billeder, eller billeder fra ceremonier, ved tilmeldingen til Euro 02. … Det skal oplyses at EHF sender informationsmateriale ud til deltagerne i Europamester- skabet efter de enkelte nationers tilmelding er blevet registreret i EHF. Det har ikke væ-ret muligt at fremskaffe informationsmaterialet udsendt af EHF i forbindelse med delta- gelsen i Euro 02. DHF har gennemgået informationsmaterialet for Euro 06, og det kan oplyses, at det er DHFs opfattelse, at ovennævnte rettigheder ikke i dette materiale ses overdraget til EHF. For fuldstændighedens skyld, skal DHF endvidere oplyse, at DHF fik tildelt værtsskabet for Euro 02. DHF og EHF indgik i denne forbindelse en aftale den 11. juni 2002. DHF bliver i kraft af denne aftale lokal arrangør af EHFs arrangement, Euro 02. Aftalen be- skriver de rettigheder og pligter DHF og EHF har overfor hinanden ved afholdelsen af Euro 02. Det fremgår heller ikke af denne aftale at DHF har overdraget ovennævnte ret- tigheder til EHF.” Supplerende spørgsmål 2: ”Såfremt en egentlig aftale ikke blev indgået, fulgte en sådan rettighedsoverdragelse implicit af EHFs propositioner for EM, bindende vedtagelser fra EHFs side overfor DHF eller på andet retsgrundlag?” Svar: ”Det er DHFs vurdering at der ikke på andet retsgrundlag følger en overdragelse mel-lem DHF og EHF af ovennævnte rettigheder.” Forklaringer Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har for Højesteret supplerende forklaret bl.a., at der ikke er indgået andre skriftlige eller mundtlige aftaler mellem hende eller andre landsholdsspillere og DHF end aftalen mellem DHF og Håndbold Spiller Foreningen vedrørende deltagelse i Dame A-lands-holdstruppen under DHF. De har heller ikke indgået andre aftaler med EHF. Håndboldtruppen - 8 - var hverken skriftligt eller mundtligt gjort bekendt med, at DHF eller EHF havde de fulde rettigheder til optagne billeder. Spillerne vidste, at medierne skulle have adgang til at bruge optagelserne redaktionelt, men de vil selv bestemme, hvad der anvendes kommercielt. Spil- lerne vidste også, at der før, under og efter kampen blev taget billeder, og at disse kunne bru-ges til reportager, referater og gengivelse af kampen, men til kommerciel brug skal der laves individuelle aftaler med spillerne med stillingtagen til, i hvilken sammenhæng billederne ta-ges, til hvilken brug og eventuelt med fastsættelse af vederlag. Hun var heller ikke bekendt med, at DHF skulle have overdraget sådanne rettigheder til EHF. Hun er enig i DHF’s opfat-telse af, at der ikke har fundet en overdragelse sted af spillernes rettigheder fra DHF til EHF. Højesterets begrundelse og resultat Det følger af § 5 i aftalen mellem Dansk Håndbold Forbund og Håndbold Spiller Foreningen vedrørende deltagelse i Dame A-landsholdstruppen, at spillerne har retten til eget billede, men således at Dansk Håndbold Forbund efter nærmere retningslinjer kan stille det officielle hold- billede til rådighed for forskellige sponsorer. Af § 5 følger endvidere, at fotografer kan optage fotografier før, under og efter kampe, men at disse fotografier alene må anvendes i forbindelse med ”almindelig journalistisk redaktionel omtale” . Anvendelse i andre sammenhænge kræver accept fra den eller de spillere, der optræder på fotografiet. Højesteret finder, at det ikke er godtgjort, at retten til kommerciel udnyttelse af billeder af det danske kvindelandshold i håndbold og af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i forbindelse med europamester-skabet i håndbold for kvinder i december 2002 er blevet overdraget til European Handball Federation. Kommerciel udnyttelse kunne derfor alene ske med samtykke fra kvindelandshol-det og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, og et sådant samtykke foreligger ikke. Som anført af Sø- og Handelsretten blev billederne af kvindelandsholdet og af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger anvendt til en plakat, der som et indstik fulgte med Se og Hør nr. 51/2002 og var egnet til at blive hængt op som idolplakat. Plakaten kan – uanset teksten på plakaten – ikke anses som en del af den redaktionelle dækning i selve bladet af fejringen af europamesterskabet. Høje-steret tiltræder derfor, at markedsføringen var en retsstridig kommerciel udnyttelse af de på-gældendes ret til eget billede. - 9 - Erstatningen må i et tilfælde som det foreliggende fastsættes skønsmæssigt, og Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte Sø- og Handelsrettens skøn, hvorefter erstatningen er fastsat til i alt 100.000 kr. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Aller Press A/S betale 40.000 kr. til Håndbold Spiller Foreningen som mandatar for Det Danske Kvindelandshold i Håndbold og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.	UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. maj 2008 Sag 95/2004 (1. afdeling) Aller Press A/S (advokat Per Håkon Schmidt) mod Håndbold Spiller Foreningen som mandatar for Det Danske Kvindelandshold i Håndbold 0g <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Martin Dahl Pedersen) Itidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 24. februar 2004. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior; Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen; Thomas Rørdam og Henrik Waaben. Påstande Appellanten; Aller Press A/S; har påstået frifindelse; subsidiært betaling af et mindre beløb. Indstævnte, Håndbold Spiller Foreningen som mandatar for Det Danske Kvindelandshold i Håndbold og <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har gentaget sin påstand. Anbringender Aller Press har for Højesteret yderligere gjort gældende; at Det Danske Kvindelandshold i Håndbold og <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har afgivet rettighederne til at godkende brug af deres billeder i såvel redaktionel som kommerciel sammenhæng til European Handball Federation (EHF) 2 Håndbold Spiller Foreningen har heroverfor gjort gældende; at Det Danske Kvindelandshold i Håndbold og <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> ikke har afgivet rettighederne til at godkende brug af deres billeder eller navn i kommerciel sammenhæng til EHF. Supplerende sagsfremstilling EHFs statutter indeholder bl.a. følgende bestemmelse: 99 7.2 All competitions shall be organised for male and female teams. Regulations shall be issued for each competition: 99 Af EHFs "regulations' 99 for europamesterskaber fremgår bl.a: "23.3 TELEVISION, RADIO, FILM VIDEO AND ADVERTISING RIGHTS 3.3.1 In all matches, television; radio, film, video and advertising rights for qualifica - tion matches are owned by the organizer. 3.3.2 The EHF alone shall have the right to award television broadcasting rights, radio broadcasting rights and film rights (incl. video taping as well as advertising rights in playing arenas for the final round in the Men's and Women's European Championships . Af aftale mellem Dansk Håndbold Forbund (DHF) og Håndbold Spiller Foreningen vedrø- rende deltagelse i Dame A-landsholdstruppen under DHF, gældende for 2002-2004, fremgår bl.a. følgende vilkår: "4.2 Officielle EM/VM-sponsorater Ønsker DHF at anvende spillere i forbindelse med officielle EM/VM-sponsorater; kan dette kun finde sted efter nærmere aftale med HSF og den enkelte spiller om honore-ring omfang m.v 8 5. Rettighedsdeling i øvrigt 5.1 Fotos DHF anerkender; at Landsholdstruppens medlemmer har retten til eget billede; 0g at der derfor skal være aftale om benyttelse af billederne. - 3 - Landsholdstruppen anerkender , at det er helt naturligt og udenfor DHF’ s rækkevidde, at aviser og magasiner bringer reportagebilleder såvel som at et sponsorat typisk vil have behov for at anvende fotos af spillerne for at nå den ønskede markedsføringsværdi. … Det er endvidere aftalt, at fotografer - herunder de der fotograferer til DHF’ s, hoved- sponsorernes og fanklubbens blade - til almindelig journalistisk redaktionel brug, får mulighed for at optage fotos før , under og efter kampe og i forbindelse med trænings- sammenhænge, men disse fotos må alene anvendes i forbindelse med almindelig jour - nalistisk redaktionel omtale. DHF kan ikke tillade, at sådanne fotos, hvor spillerne op- træder i landsholdssammenhæng, anvendes i andre sammenhænge uden, at den eller de landsholdsspillere, der optræder på et givet foto skriftligt har accepteret at medvirke til den pågældende kommercielle udnyttelse, hvorved bemærkes, at der i den forbindelse er en forventning om, at de medvirkende spillere modtager et vederlag, hvis størrelse må forhandles individuelt på baggrund af den påtænkte konkrete brug.” EHF har den 23. marts 2005 og den 1. december 2006 besvaret spør gsmål fra parterne såle-des: Spørgsmål 1: “Can The European Handball Federation confirm that EHF had all television rights and all other sponsor rights to The European Championship 2002?” Svar: “All television, film, radio, advertising, etc. rights are basically owned by the EHF . The EHF, in this position, has conferred the respective rights to Infron Sports and Media, headquartered in Zug, Switzerland.” Spørgsmål 2: “During the championship photographers representing the press were accredited. Can you inform us whether such accreditations were made by DHF or on behalf of EHF?” Svar: “The accreditation of photographers is - similar to all media accreditations - a joint issue EHF - OC. The criteria for the accreditation are defined by the EHF . Based on this crite- ria the accreditation documents are provided to the national federations concerned by the OC.” Spørgsmål 3: “Was there any limitation on the use the press photographers could make of the pictures they took? Or were their rights to such use limited by any sponsorship or other rights? In particular: 1. Could the photographer sell a picture of a player taken during The European Championship 2002 to a newspaper or a magazine? - 4 - 2. Could a photographer freely sell a picture of the winning team (the Danish team) taken at the venue after the finals in 2002? … 3. Has any agreement been entered into between the players and EHF in connec-tion with The European Championship in 2002 or between EHF and the national team in relation to the players’ rights to their own pictures? If so, could you pro-vide us with a copy of the agreements entered into between EHF and the Danish players/team? 4. Is it a condition (written or by custom) for participation in The European Championship that the players in the finals accept that pictures are taken of them?” Svar: “At European competitions, National Federations register their teams for participation in the respective competition. On the occasion of this registration its is defined for all participants respectively participating federations that TV , film, radio, etc. rights are with the EHF and that the right holders together with their licensees and sub-licensees are entitled to expose the produced material via the various channels using commercial and non-commercial purposes (part and condition for participation). It is the responsibility of the EHF and in the interest of European handball to secure the utmost presence in national and international media during European championships. Serving this interest includes that the pictures, films, videos, etc. which are produced by accredited photographers during the said event are distributed respectively available in public media (like a news paper or a magazine). Summarizing it can be pointed out that using TV , media, radio, etc. rights for Euro Events by the EHF is known to all participants and is a pre-condition for participation. Details which concern the relationship between a team respectively its players and the competent National Federation requires to be solved internally and cannot be subject to the EHF . 1. If they were holding a correct accreditation - yes; 2. If the said photographer was in possession of a correct accreditation - yes; Regarding your reference to exhibit - the EHF has no direct access to all pictures produced; 3.The responsible partner for the EHF regarding any competitions on European level are the National Federation. The National Federations concerned are aware of the criteria and circumstances of participation in an Euro event, for which the registra-tion includes the use of all TV , media, etc. rights. Agreements with Danish play-ers/teams if required have to be handled by the competent National Federation accordingly . 4.EHF and EHF sub-licensees are entitled to use film, video material, pictures, etc. of those teams and individuals which register for a certain competition. This includes the acceptance of the respective pictures, films, etc. which are produced during a 5 championship in relation to the carrying out of the competition respectively the competition related ceremonies. 39 Spørgsmål 4: 'Does the right for an accredited photographer to use pictures taken during the championship matches and the related ceremonies include a right for the photographer or his licensee to use the pictures for commercial reason?" Svar: 'Basically concerning all TV, film; radio; etc. rights this includes photo also there are three major interests relating to the use of material: Spørgsmål 6: 'In December 2002, in connection with the 2002 Women's European Handball Championships held in Denmark, a Danish weekly magazine brought articles about the finals and the party after the championship; as well as an article about two of the most popular Danish female players. The articles covered 6 pages in total, and references to the articles took up the main part of the front page. Together with the magazine, which was sold in a sealed plastic container; the magazine enclosed a poster; which on the one side showed a picture of the Danish national team having just received the gold medals and on the other side an action picture of <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøger</anonym> who was the Player of the Tournament. The pictures had been acquired from an accredited photographer. A copy of the poster is enclosed herewith as exhibit 1. Referring t0 question 5 above; does the EHF consider said use of picture from the 2002 Women's European Handball Championships non-commercial or (ii) commercial?" Svar: The magazine mentioned in the actual case satisfies the needs of the public for infor- mation on actual activities and events (these rights are regarded as crucial also by the European Union in several aspects) and are an import part of the event promotion. The participants accept with their participation that they are part of the entire package which is designed and <used?" in a way to present handball as attractive as possible to wide range of individuals. All participants are well aware of this pre-condition for participa-tion 99 DHF har den 23. august 2004 og den 19. december 2006 besvaret spørgsmål fra parterne så - ledes: Spørgsmål 1: "Blev Europamesterskaberne i håndbold 2002 for kvinder arrangeret af Dansk Hånd-bold Forbund alene eller i samarbejde med andre, og i givet fald hvem?" 6 Svar: "Det er alene EHF Det Europæiske Håndboldforbund der har ret til at afvikle de offi- cielle Europamesterskaber for såvel damehåndbold som herrehåndbold. EM 2002 for damer blev i december 2002 afviklet i Danmark. DHF bistod HF med den praktiske af- vikling af arrangementet; 0g overtog efter nærmere aftale diverse forpligtelser til om- kostninger omkring hal, hotel, bespisning mm. DHF havde ingen TV-og sponsorrettig - heder ved EM 2002, men modtog bl.a. en andel af billetindtægten samt retten til mer - chandisesalg . Spørgsmål 2: "Hvem stod for salg af rettigheder til sponsorerne, jfr. bilag a, 0g merchandising, bilag b, og var der andre, som havde rettigheder til EM?? Svar: "EHF havde ved EM 2002 alle TV-rettigheder og alle sponsorrettigheder. DHF havde ret til salg af merchandise med det officielle EM 2002-logo. Spørgsmål 6: "Kan Dansk Håndbold Forbund oplyse, hvem der havde rettighederne til udsendelse af og viderespredning af TV og billeder fra kampene hvis denne rettighedshaver er for-skellig fra den, der foretog akkrediteringerne?" Svar: "Det er Det Europæiske Håndboldforbund, der er rettighedshaver til TV-rettighederne til EM-slutrunder; herunder EM 2002. DHF er bekendt med, at EHF anvender firmaet <anonym>Virksomhed</anonym> til videresalg af TV-rettigheder til TV-stationer. I Danmark var det således primært TV2IDanmark, der erhvervede TV-rettigheder til begivenheden på det danske marked. 99 Spørgsmål 7: "Dansk Håndbold Forbund bedes oplyse, om og i givet fald hvilke andre kommercielle rettigheder Dansk Håndbold Forbund har til landsholdsspillernes navn og billede udover de rettigheder; der følger direkte af landsholdsaftalen. 99 Svar: "Retten til at anvende de enkelte håndboldspilleres navn og billede i kommercielle sammenhænge tilhører den enkelte spiller: DHF har således ikke råderet over kommer - cielle rettigheder, hvor spillernavne og ~billeder indgår, med mindre dette specifikt af- tales forlods og skriftlig aftale indgås. DHF besidder alene retten til at anvende landsholdstøjet (den officielle spilledragt) i kommercielle sammenhænge. 99 Supplerende spørgsmål 1: "Ved tilmelding til europamesterskabet i 2002, indgik DHF da en aftale med EHF om overdragelse af spillernes rettigheder til eget navn og billede vedrørende billeder fra kampe 0g ceremonier 0g udnyttelse heraf; eksempelvis i form af tv-rettigheder; sponsor- rettigheder eller anden kommerciel udnyttelse? Hvis ja, blev en sådan aftale tiltrådt af spillerne direkte eller indirekte?" Svar: "Spørgsmålet er forstået således; at der søges svar på, om DHF ved tilmeldingen til Europamesterskabet i håndbold for kvinder 2002 (Euro 02), har overdraget spillernes rettigheder til kommerciel udnyttelse af deres billede; navn mv , for så vidt angår action- billeder og billeder fra ceremonier; til EHF. Det ses ikke at fremgå eksplicit af spørgsmålet stillet til DHF; at der søges svar på, hvorvidt DHF har overdraget ovennævnte rettigheder ved anden aftale end tilmeldingen til Euro 02, men DHF har, for fuldstændighedens skyld, valgt at give supplerende op- lysninger til sagens parter: Det er DHFs opfattelse; at DHF ikke har indgået aftale med EHF om overdragelse af spillernes rettigheder til udnyttelse af eget billede; navn mv. i kommercielt øjemed, hverken til action-billeder; eller billeder fra ceremonier; ved tilmeldingen til Euro 02. Det skal oplyses at EHF sender informationsmateriale ud til deltagerne i Europamester - skabet efter de enkelte nationers tilmelding er blevet registreret i EHF. Det har ikke væ-ret muligt at fremskaffe informationsmaterialet udsendt af EHF i forbindelse med delta- gelsen i Euro 02. DHF har gennemgået informationsmaterialet for Euro 06, og det kan oplyses, at det er DHFs opfattelse; at ovennævnte rettigheder ikke i dette materiale ses overdraget til EHF. For fuldstændighedens skyld, skal DHF endvidere oplyse, at DHF fik tildelt værtsskabet for Euro 02. DHF og EHF indgik i denne forbindelse en aftale den 11.juni 2002. DHF bliver i kraft af denne aftale lokal arrangør af EHFs arrangement; Euro 02. Aftalen be- skriver de rettigheder og pligter DHF og EHF har overfor hinanden ved afholdelsen af Euro 02. Det fremgår heller ikke af denne aftale at DHF har overdraget ovennævnte ret- tigheder til EHF? Supplerende spørgsmål 2: "Såfremt en egentlig aftale ikke blev indgået; fulgte en sådan rettighedsoverdragelse implicit af EHFs propositioner for EM, bindende vedtagelser fra EHFs side overfor DHF eller på andet retsgrundlag?" Svar: "Det er DHFs vurdering at der ikke på andet retsgrundlag følger en overdragelse mel-lem DHF og EHF af ovennævnte rettigheder:? 99 Forklaringer <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> har for Højesteret supplerende forklaret bl.a., at der ikke er indgået andre skriftlige eller mundtlige aftaler mellem hende eller andre landsholdsspillere 0g DHF end aftalen mellem DHF og Håndbold Spiller Foreningen vedrørende deltagelse i Dame A-lands-holdstruppen under DHF. De har heller ikke indgået andre aftaler med EHF. Håndboldtruppen 8 var hverken skriftligt eller mundtligt gjort bekendt med, at DHF eller EHF havde de fulde rettigheder til optagne billeder: Spillerne vidste; at medierne skulle have adgang til at bruge optagelserne redaktionelt, men de vil selv bestemme; hvad der anvendes kommercielt:. Spil- lerne vidste også, at der før, under 0g efter kampen blev taget billeder; 0g at disse kunne bru-ges til reportager; referater og gengivelse af kampen; men til kommerciel brug skal der laves individuelle aftaler med spillerne med stillingtagen til, i hvilken sammenhæng billederne ta-ges, til hvilken brug 0g eventuelt med fastsættelse af vederlag. Hun var heller ikke bekendt med, at DHF skulle have overdraget sådanne rettigheder til EHF. Hun er enig i DHF's opfat-telse af, at der ikke har fundet en overdragelse sted af spillernes rettigheder fra DHF til EHF. Højesterets begrundelse og resultat Det følger af $ 5 i aftalen mellem Dansk Håndbold Forbund og Håndbold Spiller Foreningen vedrørende deltagelse i Dame A-landsholdstruppen; at spillerne har retten til eget billede; men således at Dansk Håndbold Forbund efter nærmere retningslinjer kan stille det officielle hold- billede til rådighed for forskellige sponsorer: Af $ 5 følger endvidere; at fotografer kan optage fotografier før, under og efter kampe, men at disse fotografier alene må anvendes i forbindelse med "almindelig journalistisk redaktionel omtale" Anvendelse i andre sammenhænge kræver accept fra den eller de spillere; der optræder på fotografiet. Højesteret finder; at det ikke er godtgjort; at retten til kommerciel udnyttelse af billeder af det danske kvindelandshold i håndbold og af <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøger</anonym> i forbindelse med europamester-skabet i håndbold for kvinder i december 2002 er blevet overdraget til European Handball Federation. Kommerciel udnyttelse kunne derfor alene ske med samtykke fra kvindelandshol-det og <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> 0g et sådant samtykke foreligger ikke Som anført af Sø- og Handelsretten blev billederne af kvindelandsholdet og af <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> anvendt til en plakat, der som et indstik fulgte med Se og Hør nr. 51/2002 og var egnet til at blive hængt op som idolplakat. Plakaten kan ~ uanset teksten på plakaten ikke anses som en del af den redaktionelle dækning i selve bladet af fejringen af europamesterskabet. Høje-steret tiltræder derfor; at markedsføringen var en retsstridig kommerciel udnyttelse af de på-gældendes ret til eget billede. 9 Erstatningen må i et tilfælde som det foreliggende fastsættes skønsmæssigt, 0g Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte Sø- og Handelsrettens skøn; hvorefter erstatningen er fastsat til ialt 100.000 kr. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Aller Press A/S betale 40.000 kr. til Håndbold Spiller Foreningen som mandatar for Det Danske Kvindelandshold i Håndbold og <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens $ 8 a_	18,505	18,613
3173	Sagen drejer sig om berigtigelse af dom, da godtgørelseskravet i dommen er angivet i norske kroner	Appelleret	Civilsag	Retten i Aarhus	BS-613/2017-ARH	Almindelig civil sag	1. instans	497/23	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			Den 16. maj 2019 kl. 13.00 blev retten sat på Tinghuset af Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 13-613/2017: (advokat Peter E. P. Gregersen, Horten) mod Minimum A/S (advokat Lykke Asmussen DLA Piper) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes mails af 9. maj 2019 Sagsøgerens advokat har i mail af 9. maj 2019 anmodet om, at dommen, herunder domskonklusionen; berigtiges, under henvisning til at det fastsatte godtgørelseskrav er fastsat i forhold til opgørelsen i sagens bilag K, som er opgjort i danske kroner, og ikke som lagt til grund i dommen i norske kroner. Berigtigelsen indebærer; at goodwillgodtgørelsen på 1.212.101 angives i danske kroner og ikke _ " som sket i norske kroner . Advokat Lykke Asmussen har protesteret imod, at en sådan berigtigelse foretages. Jeg er enig i, at det beror på en fejltagelse; når det gennemsnitlige årlige vederlag i de seneste 5 år i dommen er angivet til 1.818.151 nkr. idet jeg ikke har været opmærksom på, at beløbene i bilag K i modsætning til de fleste andre beløb i sagen ~ er angivet i norske kroner. Som anført af sagsøgte beror fastsættelsen af godtgørelseskravet - i sidste ende " på en skønsmæssig vurdering, og jeg finder derfor; at det går ud over rammerne for ændringer i en dom efter retsplejelovens $ 221, mod sagsøgtes protest at foretage den ønskede ændring. Jeg beklager det passerede. Retten hævet.	Den 16. maj 2019 kl. 13.00 blev retten sat på Tinghuset af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 13-613/2017: <anonym>Sagsøger AIS</anonym> (advokat Peter E. P. Gregersen, Horten) mod Minimum A/S (advokat Lykke Asmussen DLA Piper) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes mails af 9. maj 2019 Sagsøgerens advokat har i mail af 9. maj 2019 anmodet om, at dommen, herunder domskonklusionen; berigtiges, under henvisning til at det fastsatte godtgørelseskrav er fastsat i forhold til opgørelsen i sagens bilag K, som er opgjort i danske kroner, og ikke som lagt til grund i dommen i norske kroner. Berigtigelsen indebærer; at goodwillgodtgørelsen på 1.212.101 angives i danske kroner og ikke _ " som sket i norske kroner . Advokat Lykke Asmussen har protesteret imod, at en sådan berigtigelse foretages. Jeg er enig i, at det beror på en fejltagelse; når det gennemsnitlige årlige vederlag i de seneste 5 år i dommen er angivet til 1.818.151 nkr. idet jeg ikke har været opmærksom på, at beløbene i bilag K i modsætning til de fleste andre beløb i sagen ~ er angivet i norske kroner. Som anført af sagsøgte beror fastsættelsen af godtgørelseskravet - i sidste ende " på en skønsmæssig vurdering, og jeg finder derfor; at det går ud over rammerne for ændringer i en dom efter retsplejelovens $ 221, mod sagsøgtes protest at foretage den ønskede ændring. Jeg beklager det passerede. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	1,399	1,474
3174	Landretten stadfæstede byrettens dom i sag om overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2 og § 223, stk. 1, jf. til dels § 21 - voldtægt af stedbarn under 12 år og forsøg herpå samt overtrædelse af straf... Vis mere	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-21/2022-VLR	Nævningesag	2. instans	143/23	Familieforhold; Liv og legeme; Seksual forbrydelser;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Mogens Heinsen; Dommer - Regitze Brosbøl Riskjær; Forsvarer - Birgit Østergaard Nielsen;	Ja					/ D O M afsagt den 14. september 2022 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Mogens Hein-sen og Regitze Brosbøl Riskjær (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S – 0021 – 22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1975 (advokat Birgit Østergaard Nielsen, Varde) Retten i Esbjerg har den 22. december 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 11- 1972/2021). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse i sagens forhold 1 og 2 og i øvrigt formildelse. Tiltalte har påstået frifindelse over for påstanden om boligforbud og besøgsforbud. Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans for så vidt angår forhold 1 og 2, dog således at ”enkelte gange på husets wc ” udgår af forhold 1, ligesom tiltalte alene skal findes skyldig i forsøg på voldtægt i forhold 1 b). Anklagemyn- digheden har endvidere påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte pålægges bolig- og besøgsforbud, jf. straffelo- vens § 236, stk. 1, nr. 2 og nr. 3. / - 2 - Forurettede 1 har påstået dommens afgørelse om godtgørelse stadfæstet. Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse. Tiltalte har anerkendt kravet stør- relsesmæssigt. Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen i forhold 1, således at der efter ordet ”straffe- lovens ” indsættes ordene ”§ 216, stk. 2, 1. pkt. jf. dagældende ”. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til berigtigelsen. Supplerende oplysninger Der har under sagen været fremlagt yderligere sms-korrespondance mellem tiltalte og hen- holdsvis Forurettede 2, Vidne 2 og Vidne 1. Der har endvidere været fremlagt afsluttende notat af 22. december 2020 fra Institution vedrørende Forurettede 3 og en teknisk undersøgelse af 5. september 2022 om MP4 og 3GP metadata, udarbejdet af Venzo A/S. Der har også for landsretten været afspillet videoafhøringer af Forurettede 1, Forurettede 3, Vidne 3 og Person 3. Forklaringer Tiltalte og vidnerne Forurettede 2, Vidne 1, Vidne 8, Vidne 12, Vidne 11, Vidne 7 og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han og Vidne 1 blev separeret i oktober 2020, og de er nu skilt. Han var ikke afhængig af alkohol før anholdelsen. Han drak 0-5 genstande dag-ligt og ikke 3-5 genstande, som det er anført i gengivelsen af hans forklaring for byretten. Han kunne have perioder på måneder, hvor han slet ikke drak alkohol. Han havde et kræ-vende arbejde, så det var ikke foreneligt med et alkoholmisbrug. Vidne 1's forklaring om, at han drak for meget, er forkert beskrevet i byrettens gengivelse. Det var et problem, når / - 3 - han blandede øl, vin og spiritus, ikke at han drak alkohol. Han blev træt, når han drak al- kohol. Hvis han fik 4 genstande, sad han og sov lidt. Det hang også sammen med, at han arbejdede 60-70 timer om ugen. Vidne 1's problem var, at hun havde været alene, mens han var på arbejde, og at han var træt, når han kom hjem. I hans optik er man beruset eller påvirket, når man får 1-2 øl, og stressniveauet ændrer sig. Man føler sig mere afslappet. Man er først fuld, når man ”sejler rundt ”. Han mindes ikke at have haft blackouts, hvor han ikke vidste, hvad der var sket. Han går i seng, hvis han føler, at han har fået for meget at drikke. Han har aldrig sat børnene under den kolde bruser, uanset hvad de har forklaret. Det må være noget, som de har fået fortalt. Forurettede 1 og Vidne 3 fortæller heller ikke om det. Han kan godt skælde ud, men han har aldrig været voldelig. En kommandotone er for ham at sige ”sæt dig ”, ”ti stille ”, ” tænk dig om ” el.lign. Vidne 1 tog ting fra børnene for at straffe dem, eksempelvis deres telefoner, eller nægtede dem at spille computerspil. Det kan efter hans opfattelse være en værre straf for børnene end en korporlig afstraffelse. Den 29. maj 2020 holdt de LAN-party hjemme. Det holdt de tit. De spillede Counter-Strike. Forurettede 1 skulle komme ned, fordi der skulle skiftes spiller. Counter-Strike krævede fem spillere ad gangen. Forurettede 1 spurgte ofte, om hun måtte deltage. De havde en aftale om, at når tiltalte døde i spillet, skulle Forurettede 1 overtage og omvendt. Et spil tog ca. 1 time. Det er baggrunden for, at han skrev ”kom ned ” i sin sms til Forurettede 1. De var sent oppe, fordi det var pinse og derfor ferietid. Når han siger, at Forurettede 1 kunne være flyvsk, gik det på, at hun somme tider, når de havde aftalt, at hun skulle overtage hans plads i spillet, når han døde, ikke kom ned, selvom der var klar til hende. Det er sjældent sket, at han og Forurettede 1 har været helt alene i huset, da der var mange perso-ner i husstanden. Når han arbejdede hjemme, kom Forurettede 1 tit ind til ham i stuen. Det kunne ske mange gange i løbet af en dag, men der ville være andre i huset på samme tid. Person 3 blev fortsat puttet kl. 20, eller i hvert fald før Forurettede 1 og Forurettede 3 blev puttet, fra maj 2020. Forurettede 1 og Forurettede 3 blev puttet i hverdagene og i øvrigt, når de skulle op til noget i weekenden f.eks. til Legoland. / - 4 - I tre år delte Forurettede 1, Forurettede 3 og Person 3 værelse. De sov på en hems, han havde lavet. Efter episoden med udvekslede nøgenbilleder, fik Forurettede 3 sit eget værelse. I august 2020 fik Forurettede 3 og Forurettede 1 værelse sammen. Han har ingen erindring om, at Forurettede 1 og Forurettede 3 har sovet sammen på tidspunktet for festen i juli 2020, eller at der skulle være byttet senge-pladser. Han fastholder sin forklaring for byretten om, at han ikke var inde på værelset hos Forurettede 1 og Forurettede 3 natten mellem den Dato 1 og Dato 2 2020 (ankeekstrakten side 8, 1. afsnit, 1. og 2. sidste linje). Han fastholder sin forklaring for byretten om, at han tror, at lydfilen er falsk og måske la-vet af Vidne 2 (ankeekstrakten side 8, 2. afsnit, 3. og 4. sidste linje). Filen er kommet fra Vidne 2, og det er en 3GP fil, hvilket ikke dannes i en iPhone. Han tror ikke, at Vidne 2 har vidst, hvad hun startede op ved at sende filen. Det er korrekt, at Forurettede 3 og Forurettede 1 forkla-rer om en videofil under videoafhøringerne den 27. august 2020. Forurettede 3 forklarer først forkert, da han siger, at filen er optaget efter festen, som var den Dato 2 2020. Han tror, at det er Forurettede 3, der har fået Forurettede 1 til at sige noget den 23. august 2020, som var den første aften, at Forurettede 3 og Forurettede 1 delte værelse. Forurettede 3 ville have tiltalte ned med nakken. Vidne 2 er gået efter at få børnene, så hun fik pengene, der fulgte med. Vidne 2 tømte deres fælles konto vedrørende børnene, da tiltalte blev anholdt, og senere dukkede lydfilen op. Han ser et mønter i fremgangsmåden. Vidne 2 og Forurettede 3 har kompetencerne til at ændre metadata i en fil. Hvis de to lydfiler havde samme kilde, ville de være ens, men filerne fremstår uens. Det er svært at fjerne sporingsdata på filer, men det kan Vidne 2 og Forurettede 3 have gjort. De havde et hektisk liv i 2019 og 2020. Den 7. januar 2019 brækkede Vidne 1 sit håndled, og Vidne 3 hjalp med at putte tvillingerne, fordi tiltalte også havde problemer med sin ska-dede hånd. På det tidspunkt arbejdede han i København. Da han fik hjemmearbejdsdag om onsdagen, puttede han børnene tirsdag aften, når han kom hjem. Det var på skift Forurettede 3 og pigerne, der blev puttet. Onsdag var rideskoledag, og den dag puttede Vidne 1 børnene. I 2020 under coronanedlukningen havde de ikke børnene, som var hos henholdsvis Vidne 4 og Vidne 2. Han fik job ved Arbejdsplads 1, og efter coronanedlukningen puttede han børnene ind imellem. Børnene ville helst puttes af ham, men det var ikke altid, at han gad. De blev put-tet efter tur, hvor den, der blev puttet sidst, fik længst tid. Det gik på omgang. Efter maj / - 5 - 2020, hvor Forurettede 1 og Forurettede 3 blev puttet en halv time senere end Person 3, sov Person 3, når Forurettede 1 skulle puttes. Det er hans vurdering, at han i perioden maj til juli 2020 kun har put-tet Forurettede 1 2-3 gange. Han kunne godt ligge på sin højre side, men han kunne ikke støtte med højre hånd. Han kunne derfor dårligt komme op, hvis han lå på højre side. Hvis han skulle rulle sig om fra ryggen til på siden, ville det kræve plads, hvilket der ikke er i en børneseng. Han har ikke oplyst datoen for Londonturen til august. Der var hedebølge i London, da de var der, og Vidne 3 kunne ikke tåle varmen. Vidne 3 kastede op i sin seng, og han kunne der-for ikke sove i den, men sov på sofaen. Det er et gæt fra Vidne 1's side, når hun forklarer, at Forurettede 1 sov alene en nat sammen med ham på turen til London (ankeekstrakten side 27, 2. sidste afsnit, 4. og 5 linje). Forurettede 1 delte værelse med Forurettede 3, bortset fra den ene nat, hvor hun flippede ud og kom ind til ham og Vidne 3. Forurettede 1 er fysisk voldelig, når hun sover. Ingen vil sove sammen med hende. Det ved han fra Vidne 4 og Vidne 1, men også fordi han har sovet sammen med Forurettede 1, da han i starten boede sammen med Vidne 1 i København. Screenshottet, der viser en nyhed om en dom for voldtægt og misbrug af en mindreårig (byrettens ekstrakt side 122), sendte han til Vidne 1. Han har lagt det på Facebook (til- lægsekstrakt nr. 1, side 299). Han har kontinuerligt sagt, at han sendte screenshottet til Vidne 1 på sms og/eller lagt det på Facebook. Han har også delt andre opslag om krimi-nalsager på Facebook, f.eks. om hvidvask og terror. Mange af de ting, han har delt, er ikke blevet gemt. Screenshottet, der omhandler revselsesretten (byrettens ekstrakt side 124), er han sikker på, at han har vist til Vidne 2. I 2016 fik han mange ting af vide fra Forurettede 2 om Vidne 2 og Person 8. Person 8 havde OCD og kunne flippe ud. Vidne 2 kunne være voldelig over for børnene. Børnene fortalte om lussinger. Forurettede 2 valgte at flytte ind hos tiltalte, og Vidne 2 endte med at flygte fra Person 8. Han forstår ikke, hvorfor børnene i deres forklaringer ikke har fortalt om overgrebene hos Vidne 2. Historierne om, at Person 8 ruskede i børnene mv., kom umid-delbart efter, at Vidne 2 og Person 8 var flyttet sammen i 2016. / - 6 - Forurettede 1 var klæbrig, og hun holdt tit fast i ham, eksempelvis i hans ben. Forurettede 1 havde ikke en naturlig stopklods. Nogle gange havde han brug for luft, fordi Forurettede 1 hang så meget op ad ham. Forurettede 1 var som en datter for ham. Børnene var søde, men med syv børn havde han også brug for voksenkontakt med sin kone og ikke brug for, at Forurettede 1 sad som en kile imel-lem dem. Han er enig med psykologen fra Institution, i, at Forurettede 1 kan have en kontaktforstyrrelse (byrettens ekstrakt side 746, 3. afsnit). Forurettede 1 er et ”allemandsbarn ”. Hun kunne sætte sig på skødet af folk, som hun ikke kendte, og sådan har hun altid været. Hun gjorde det også overfor ham i 2015, da han mødte hende første gang. Forurettede 1 kunne græde over savnet af fremmede personer, som hun blot havde mødt på en Tivolitur. Forurettede 1 har haft hygiejneproblemer hele tiden, mens han har kendt hende, også i 2019- 2020. Forurettede 1 havde intet filter, og hun kunne finde på at vise alle, at hun f.eks. havde en rød tis-sekone. Forurettede 1 sad på toilettet for åben dør. Forurettede 1 blandede fantastiske elementer ind i sine historier. Hun kunne finde på at fortælle, at hun på vej til skole havde mødt en mand med en hest, og at hun og veninden fik en tur på hesten. Hun fortalte også om en fe i skolegården, som begyndte at flyve. Forurettede 1 kunne også godt finde på at blande realistiske ting ind i sine fortællinger. De spiste altid sammen i familien, og her fortalte Forurettede 1 sine historier. Vidne 1 sagde til Forurettede 1, at hun skulle holde sig til sandheden. Da Person 3 og Forurettede 1 sov sammen, var det Person 3's seng, som stod midt i rummet, og Forurettede 1's seng som stod op mod væggen (byrettens ekstrakt side 524 og side 512). Da sengene blev flyttet sammen, sov Forurettede 1 stadigvæk ind mod væggen. Det er muligt, at Vidne 1 husker det anderledes, sådan at Person 3 sov ind mod væggen, men Forurettede 1 siger selv i sin afhøring, at hun lå ind mod væggen. Forurettede 2 flyttede over til Vidne 2 i slutningen af januar 2019. Han husker, at Forurettede 2 sagde til Vidne 1, at hun ville sige til Vidne 2, at tiltalte havde pillet ved hende. Vidne 1 svarede, at det måtte man aldrig sige. Han begik nok en fejl ved at være så meget væk på grund af arbejdet, som han var. / - 7 - Den 11. december 2018 hørte han Forurettede 2 tale i telefon med sin kæreste, da han var på vej ned fra tvillingerne. Han ville tale med Forurettede 2 om, at hun ikke skulle sætte sin værdi for lavt. Det skulle kun have været en kort samtale, men Forurettede 2 blev meget ophidset, og hun råbte op om, at han aflyttede hende, og at hun ville flytte over til sin mor. Forurettede 2 spurtede forbi ham og hen mod vinduet. Det var her, at han fik fat på hendes telefon, som han havde bedt hende om at aflevere. Det lignede, at Forurettede 2 ville smide telefonen ud ad vinduet i af-fekt. Efter Forurettede 2 havde råbt, at hun kunne sige, at han havde pillet ved hende, kom Vidne 1 ind. Vidne 1 tog telefonen og sagde, at Forurettede 2 ikke måtte sige det med, at tiltalte skulle have pillet ved hende. Vidne 1 sagde, at tiltalte skulle gå ud. Forurettede 2 kom senere ned. Han var ikke efter Forurettede 2 i sengen. Det kunne han ikke pga. sin skadede hånd. Tiltalte stod ved døren med ryggen mod væggen. Han husker ikke episoden, sådan som Vidne 1 har forklaret det i byretten. Han var ikke oppe i Forurettede 2's seng, men måske har han rakt ind over sengen. Han havde ikke på noget tidspunkt fat i Forurettede 2, kun i hendes telefon. Forurettede 2 tog fat i telefonen, som han også havde fat i, og da Forurettede 2 lagde modvægt til og samtidig gik tilbage, forskubbede sengene sig, og Forurettede 2 faldt på rumpen. Han havde på intet tidspunkt fat i Forurettede 2, kun i hendes telefon. Han slog hende ikke. Han har aldrig slået sine børn. Han er sikker på, at de fremlagte billeder af skader på Forurettede 2 er billeder, som han eller Vidne 1 har taget ved en anden episode, hvor Forurettede 2 var blevet trukket af sted af en hest. Tiltalte beholdt Forurettede 2's telefon efter episoden på værelset, og Forurettede 2 fik den tilbage igen den 13. eller den 14. december. Han kan huske, at Vidne 1 spurgte til, hvor tiltalte havde lagt Forurettede 2's telefon. Han har haft mange gode dialoger med Forurettede 2, men de kunne også have mange heftige diskussioner. Han havde ikke drukket, da han skrev sms ’ en til Forurettede 2 den 28. august 2019 kl. 00.01.33 (byrettens ekstrakt side 628). Han ved ikke, hvorfor det er noteret anderledes i byrettens gengivelse af hans forklaring. Han var frustreret over, at han havde været med til at holde ting om Vidne 2 hemmelige for Forurettede 2. Sms ’ en var resultatet af længe opbyggede frustrationer over at have mistet et barn, fordi hun havde søskende, som ikke var lavet af hendes egen mor. Han kunne ikke give Forurettede 2 ro i et hus med 8 andre mennesker. / - 8 - Den hårde tone i sms-korrespondancen skyldes, at både han og Forurettede 2 er meget dramati-ske. De ligner hinanden meget. Det gælder bl.a. måden at formulere sig på og deres grun-dighed. Det er ikke altid, at de mener de hårde ord. Den 11. december 2018, som var en tirsdag, kom han hjem ca. kl. 19 for at have hjemme- arbejdsdag næste dag. Når han i sin sms til Vidne 1 den 12. december 2018 kl. 01.52 skrev ”Hendes mobil er slukke t af mig ” (byrettens ekstrakt side 1483, pkt. 39), drejede det sig om Forurettede 2's mobil. Han kan ikke huske, hvilket tøj Forurettede 2 havde på i forbindelse med episoden. Han så ikke Forurettede 2 efter episoden, og han så ikke skader på Forurettede 2, da han talte med hende om morge-nen den følgende dag. Forurettede 2 stod op og gjorde sig klar sammen med de andre børn. Det er ikke korrekt, at Forurettede 2 var taget over til Vidne 2. De ville have ledt efter hende, hvis hun ikke havde været der. Døren til huset var låst, og man skulle bruge en nøgle for at komme ud. Forurettede 2 kom hjem efter skole om onsdagen og gjorde klar til terminsprøven den 13. de-cember. Han så heller ikke her skader på Forurettede 2. Forurettede 2 var også hjemme onsdag aften. Vidne 1 ringede til ham om torsdagen for at spørge om, hvor Forurettede 2's telefon var. Han var på det tidspunkt taget tilbage til København. Det, som Forurettede 2 forklarer om episoden den 11. december 2018, skete tre år forinden, men knap så dramatisk. Han husker det med, at han skulle have sagt ”træk nu vejret ”. Forurettede 2 flippede helt ud, og Vidne 1 stod i døren og så det. Forurettede 2 blander to episoder sammen. Helt fra han lærte Vidne 1 at kende, har spørgsmålet om Forurettede 1's hygiejne været et fokus-punkt. Spørgsmålet om renlighed har været oppe i forhold til alle børnene, men Forurettede 1 var mere udfordret end de andre. Han så det dog ikke som noget større problem. Vidne 4 var kun weekendforælder indtil december 2019, hvorefter der startede en 7/7-ordning op. Vidne 4 flyttede på det tidspunkt ind i samme gade i By 1, som han og Vidne 1 boede i. Forurettede 1's fortælling i den første videoafhøring bærer præg af, at afhøreren tager Forurettede 1 tilba-ge til virkeligheden. Forurettede 1 ender med at sige, at han aldrig har rørt hende. Afhøringen vi-ser, at Forurettede 1 blander virkelighed og fantasi sammen. Han tror, at Forurettede 1 blander viden fra seksualundervisningen i skolen sammen med, at han har puttet hende i hendes seng. Nogle af de ting, som Forurettede 1 fortæller om, er / mareridtsagtige. Hun beskriver, at hun bliver jagtet rundt i huset. Det giver ikke mening, det Forurettede 1 siger. Det kan ikke fysisk lade sig gøre i / - 9 - deres hus. Hvis Forurettede 1 bliver uretfærdigt behandlet, taler hun meget hurtigt og kan næsten ikke få vejret. I videoafhøringen ser han en apatisk Forurettede 1. Hun lyder som en, der læser højt uden at have forstået teksten. Han genkender hende ikke, når hun fortæller om noget så voldsomt. Forurettede 1 reagerer normalt med panik, når der sker noget nyt og ukendt. Hun bliver angst og febrilsk. Hvis hun skulle have renset ører med en vatpind, løb hun skrigende derfra. Det er reelle skrig med store tårer, når hun reagerer. Forurettede 1 ville derfor reagere meget voldsomt, hvis han trak sit lem frem. Han tror slet ikke, at det ville kunne lade sig gøre for ham at få sit lem op i Forurettede 1's skede eller anus. Hun ville reagere med skrig og gråd. Det var ikke altid, at han puttede børnene om tirsdagen, men det var reglen. Børnene var sengeklare, når han kom hjem. I weekenderne blev børnene ikke puttet på samme måde. Det var mere kun et godnat, og nu skulle de sove. Han puttede ikke børnene forud for 2019. I 2017 og 2018 sov Forurettede 3, Forurettede 1 og Person 3 i samme værelse på den hems, han havde bygget. Der var et hul op til hemsen, og han kunne ikke komme derop. Han kunne derfor slet ikke putte dem. I 2019 udvekslede Forurettede 1 og Forurettede 3 billeder af deres kønsdele, så Forurettede 1 og Forurettede 3 blev skilt ad. Forurettede 2 var flyttet ud, og mellem påske og pinse rykkede de rundt, så Forurettede 1 og Person 3 kom til at dele værelse. I 2019, mens sengene stod sammen, lå han ikke hos Forurettede 1, når hun skulle puttes. Forurettede 1 sov inderst, og Person 3 lå yderst, og Person 3 sov som regel, når Forurettede 1 skulle puttes. På grund af Vidne 1's brækkede hånd, hjalp Vidne 3 med at putte børnene indtil coronaned- lukningen i marts 2020. Sengene blev skilt ad, og han har efter coronanedlukningen ligget i Forurettede 1's seng for at putte hende. Efter sengene blev skilt ad, ville Forurettede 1 ”have en ordentlig krammer ”, hvilket betød, at han skulle lægge sig ved siden af hende, og så talte Forurettede 1 i 10 minutter. Udover Vidne 1 og ham kom Vidne 3 og Vidne 4 også nogle gange op på førstesalen i forbin- delse med putningen af børnene. / - 10 - Han købte nabohuset i december 2019, og Vidne 4 arbejdede med at sætte det i stand. Da Forurettede 2 boede hjemme, var hun ca. 80 % på værelset og 20 % i stuen. Når hendes kære-ste var på besøg, var hun 100 % på værelset. Deres hus var 300 m . Tvillingerne blev født i juli 2018, og frem til slutningen af 2019 havde Vidne 1 og han soveværelse inde hos tvillingerne. 2 Han mener ikke, at man kan stole på, at lydfilen, som er dateret den Dato 2 2020 kl. 01.13, er optaget på det tidspunkt, da man ikke har den originale fil. Der er to filer af forskelligt format, som begge ikke hører hjemme på en iPhone. Forurettede 3's telefon er en iPhone X. Man kan skrive, hvad man vil i metadataene om tidspunktet for optagelsen. Når man opretter en mappe på sin iPhone, vil der blive oprettet userdata, som lægger sig som et tag på filen. Man kan gøre alt med en fil. Tagget har intet at gøre med, hvornår filen er skabt. Han ved ikke, hvorfor filen blev til en 3GP fil, da den kom til politiet. Forurettede 3's telefon understøtter ikke 3GP filer. Han ved heller ikke, hvorfor der er en MP4 fil. Snapchat vil optage i filfor-matet MOV, hvilket Apples styresystem generelt gør. Hvis man sender en stor fil, vil man blive spurgt til at ændre formatet, så filen bliver komprimeret, men i denne sag er det en lille fil, så det vil ikke være sket. Et tag kan alle folk sætte på en fil, og det er ikke vanske-ligt. Man kan skrive, hvilken dato man vil. Den artikel, som han har fremlagt, beskriver, at man kan gøre med filer, som man vil. Hvis han fik en fil nu og fik 5 minutter, ville han kunne ændre metadata, så den ville fremstå helt ægte med en anden dato, gps-lokation mv. Så længe man ikke har den oprindelige, ægte kilde, kan man gøre, hvad man vil. Både Forurettede 3 og Forurettede 2 ville kunne lave om på metadata i filer. Forurettede 3 kan det, fordi Forurettede 3 er hans søn, og fordi Forurettede 3 tit har set, hvad han laver. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 3 og Forurettede 1 skulle have optaget en lydfil. Han tror, at Forurettede 1 har solgt noget af sin sjæl til Forurettede 3, fordi hun så ”bliver set ” af Forurettede 3. Forurettede 3 har udnyttet hende. Forurettede 1 har ingen ide om, hvad hun siger, når hun siger, at tiltalte har for-søgt at have sex med hende. Den Dato 2 2019, som var to dage før, de tog til London, faldt han ned af en seng, da han skulle putte. De grinte allesammen, fordi han lå som en strandet hval mellem to senge. Forurettede 3, Person 3 og Forurettede 1 var til stede. / - 11 - Fra den 17. august til den 24. august 2020 var alle børnene hos ham og Vidne 1. Før da var de på ferie hos henholdsvis Vidne 4 og Vidne 2. Han har ikke puttet børnene i den uge. Han arbejdede hele tiden nede i stuen. Han puttede ikke Forurettede 3 og Forurettede 1 den 21.-22. august 2020, da de ikke var hjemme. Den 23. august 2020 sov Forurettede 1 og Forurettede 3 for første gang alene sammen i det nye værelse. Han gjorde ikke noget ved Forurettede 1 den 23. august 2020. Han har kun været på værelset en gang i fem minutter. Vidne 4 og Vidne 2 tog sig af børnene under coronanedlukningen fra den 11. marts 2020. Forurettede 1 og Person 3 kom hjem til ham og Vidne 1 den 27. april 2020, hvorefter de kørte 7/7 ordning med Vidne 4. Vidne 2 havde drengene frem til den 11. maj 2020. Det var derefter, at sengene blev adskilt. Der var ofte venner af børnene på besøg i huset, også om aftenen. Der var nogle næsten hver weekend og også ofte i hverdagene. Han mener ikke, at det kunne lade sig gøre at have samleje med Forurettede 1, der var meget lille og spinkel. Hun ville komme alvorligt til skade. Han kan ikke huske, hvor lang tid han, Vidne 3 og Person 4 spillede om aftenen den 29. maj 2020. De spillede somme tider til kl. 1 eller 2, men konkret kan han ikke huske denne af-ten. Forurettede 1 fik først en telefon fra slutningen af 2018, og der gik tid, før hun forstod at kor- respondere pr. sms. Sms ’ en fra den 29. maj 2020 er den eneste, som politiet har kunnet finde. På turen til London sov Vidne 3 i stuen, den nat han havde kastet op, og han sad selv ved siden af i en stol. De så en serie det meste af natten. Forurettede 1 og Forurettede 3 var ikke i stuen. Det er ikke den nat, som han skrev til Vidne 1, at Forurettede 1 skulle sove hos ham og Vidne 3. Han har ikke ønsket Vidne 3 indkaldt som vidne, da Vidne 3 har været suicidal og indlagt efter varetægtsfængslingen, og Vidne 3 selv blev sigtet. Han og Vidne 1 talte om aftenen den Dato 1 2020 om, hvad der skulle købes ind, da de var på vej i seng, og de så på pynten, de havde arrangeret til festen. Han var ikke beruset. Festen startede den Dato 2 2020 kl. 12, men der kom allerede gæster fra kl. 10. Hvis man ser på sms- korrespondance mellem ham og Vidne 1 (byrettens ekstrakt side 1515-1516 og / - 12 - side 1473, pkt. 411-420), skal man være hurtig, hvis man på tre kvarter skal nå at drikke sig voldsomt fuld og have sex med et barn på værelset. Når han i forklaringen for byretten sagde, at han er ret sikker på, at han ikke har lavet no-get, som Forurettede 1 kan have misforstået, mente han, at han ved, at han ikke har gjort noget, som ville kunne misforstås af Forurettede 1. Familien Thunderman er en serie for børn, som vises på en kanal, som de ikke kunne se på deres tv. Han har han taget tøj af Forurettede 1, når hun skulle i bad, men ikke i putte-situationer. Han har kommenteret over for Forurettede 1, at hun ville sove med top, men han har ikke taget den af hende. Han går nøgen fra soveværelset til badeværelset for at gå i bad, men ellers ikke. Vidne 1 var hjemmegående, og han var udearbejdende. Der skabte en gensidig afhængig-hed, og det var helt frivilligt, at Vidne 1 gik hjemme. Når han siger, at Forurettede 1 godt kan være lidt flyvsk, mener han Forurettede 1's forklaring om, hvor-for hun skulle komme ned til ham, og det forhold at hun ikke kunne huske, at hun skulle komme ned for at spille. Han og Vidne 2 kommunikerede på iMessage og Messenger og ikke kun via sms. Politiet har ikke trukket oplysningerne ud, selv om de er blevet bedt om det. Der er 12 års korre- spondance mellem dem. Den udskrevne korrespondance er ukomplet. Byretten har formuleret det meget pænt, når det anføres i hans forklaring, at Vidne 2 opsøg-te ham på grund af ” uoverensstemmelser med Person 8 ”. Person 8 var voldelig over for Vidne 2 og også over for børnene. Det var derfor, Vidne 2 opsøgte ham. Forurettede 1 gik til skolepsykolog udelukkende på grund af den grænseoverskridende adfærd, der var mellem Forurettede 3 og Forurettede 1. Forurettede 1's problemer kulminerede i november 2019, hvor hun var suicidal. Hun skulle lære at sige fra over for Forurettede 3, som var et år ældre end Forurettede 1 og nok mere seksuel. / - 13 - Han og Vidne 1 har ikke talt sammen om hans vidneforklaring, som man måske kunne få indtryk af ved at læse byrettens gengivelse af hans forklaring, ekstrakten side 24, næstsid-ste afsnit, men han blev genafhørt om det med, hvornår sengene blev skilt ad, efter Vidne 1 havde afgivet forklaring. Han har ønsket at blive podet, så det kunne konstateres, at han ikke havde en streptokokin- fektion. Hans ønske om undersøgelse af sengetøjet blev også ignoreret. Vidne 3 fik et fjernsyn i fødselsdagsgave, som blev købt den 19. juli 2019, dagen før de tog til London. Fjernsynet blev hængt op på Vidne 3's værelse. Han har glemt nogle ting om, hvordan Forurettede 1 er, på grund af den tid, der er gået. Forurettede 1 er ikke alderssvarende. Det viser hendes leg i pauserne under videoafhøringerne, hvor hun opfører sig, som om hun er to-tre år gammel. Forurettede 1 virker under videoafhøringerne, som om hun arbejder på højtryk og ikke bliver mødt i det, som hun siger. Afhøreren møder ikke Forurettede 1 der, hvor Forurettede 1 gerne vil mødes. Der mangler bl.a. trøst. Tiltalte kunne godt rede hår på Forurettede 1 uden, at hun råbte og skreg. På andre områder var hun meget pjevset over for ham, f.eks. hvis hun var faldet af hesten under ridning. Forurettede 1 ændrer adfærd, ud fra hvilken person hun er sammen med. Forurettede 1 kan være forskellig i sin adfærd over for forskellige personer. Vidne 7 har, ligesom Vidne 4, også haft en belastet barndom. Han tror, at der kan være noget arveligt, som påvirker Forurettede 1's mentalitet. Vidne 7 har efterfølgende rejst sig, og hun har sat sig for at hjælpe børn, som er i lignende situationer, som hun og hendes sø-skende har været i. Når Vidne 7 siger, at det er en fasters vurdering, når hun udtaler sig om Forurettede 1, så kan Vidne 7's faglige vurdering også være præget af, at hun selv har været misbrugt. Han sov kun nøgen sammen med Vidne 1, aldrig med børnene. Det var kun, hvis børnene kom ind til dem midt om natten. De sidste 14 dage hver tredje måned, bl.a. i maj, var han med til at lave kvartalsreleases hos Arbejdsplads 1, hvor alt software blev udskiftet. Han arbejdede derfor i døgndrift, og det var / ikke muligt, at han var beruset i de perioder. Da han spillede computerspil den 29. maj / - 14 - 2020, var han færdig med arbejdet. Da han blev anholdt i august 2020, var han også ved at færdiggøre en releaseplan for Arbejdsplads 1. Vidne 1 har haft det meget stramt med alkohol, fordi hun har oplevet for stort et alkohol- forbrug hos sin far, da hun var barn. Han var den eneste, som knoklede derudaf i familien, mens de andre var hjemmegående. Han kunne godt tage en whisky om aftenen, men han passede sit arbejde uden problemer. Det var afstressende for ham og behageligt med alle de ansvarsområder, han skulle dække. Han kan ikke genkende, at der skulle have været en episode, hvor Vidne 1 skulle sidde natten over på en spisebordsstol. Stolene var i øvrigt ikke hendes. De er købt af hende, men for penge der skulle have været brugt på en barnevogn. Han kan godt huske cykelturene i Forurettede 1's klasse, som Vidne 1 nævner, da hun forklarer om den nye episode med overgreb, som Forurettede 1 har fortalt hende om. De skulle på cam-pingtur til Fyn med familien. Da Forurettede 1 kom hjem den dag, de skulle afsted, sagde han til Forurettede 1, at hun skulle skifte tøj, fordi de skulle nå toget til Nyborg. Han synes, at det er på-faldende, at Forurettede 1 nævner episoden nu. Inden for 2019-2020 skulle tre personer - ham selv, Vidne 3 og Forurettede 3 - alle have udnyttet eller misbrugt Forurettede 1. Forurettede 3 havde en iPhone 6S, som han havde fået af tiltalte. Som straf for at have sendt nøgenbilleder til hinanden, skulle Forurettede 1 og Forurettede 3 på ethvert tidspunkt kunne vise Vidne 1 og ham, hvad der lå på deres telefoner. Forurettede 3 fik en iPhone X, og den kunne han ikke kontrollere. På den måde kunne Vidne 2 også kommunikere med Forurettede 3 udenom til-talte. Det er korrekt, at han var vred over, at en relativ fremmed mand gav Forurettede 3 en tele-fon. Telefonen blev forbudt hjemme hos dem, men blev sneget med alligevel. Forurettede 2 var ikke til terminsprøve den 12. december 2018, men den 13. december 2018. Forurettede 2 skulle bruge en ip-adresse for at kunne printe sine noter ud til terminsprøven. Det fremgår af sms-beskederne mellem dem. / Der har været masser af almindelig sms-korrespondance mellem ham og Forurettede 2 om bl.a. film. / - 15 - Han blev ringet op af Vidne 2 den 31. januar 2019, hvor Vidne 2 fortalte, at der ville komme en indberetning fra sygehuset vedrørende Forurettede 2 og Person 8. Han har ikke hørt fra Vidne 2, at han skulle have slået Forurettede 2 den 11. december 2018, og det har han heller ikke hørt fra Forurettede 2 selv. I hjemmet kørte de med den opdragelsesmetode, som Jesper Juul anviser i bogen Dit kom- petente barn. Det var både, da han var sammen med Vidne 2 og med Vidne 1, at de fulgte denne metode. Børnene har været ude i kulden, fordi de selv skulle mærke, hvor koldt det var, når de skulle vælge, hvilket overtøj de skulle have på. Man kan tilgå Snapchat fra en computer, uanset om det er en Mac eller en anden type computer. Man kan godt ændre datoen i Snapchat. Han har været programudvikler i 10-15 år. Hvis et program, f.eks. Snapchat, afvikles på en computer, fortæller systemet program-met, hvad virkeligheden er. Det kan f.eks. være datoen, og så tror programmet på det. Det er enkelt at ændre på tiden. Unix er ikke så specielt et system, som Vidne 8 gav udtryk for, og det er ikke svært tilgængeligt. Når man har et Apple-produkt, vil det være Unix, man bru-ger. Det har ingen betydning, om den sagkyndige hos Venzo A/S har lavet testen i svaret til spørgsmål 2 fra en Android telefon eller en iPhone. Der vil altid være samme features fra Snapchat på alle platforme. Ingen af testene i rapporten viser, at der var tidsstempel, dvs. en datering i userdata. Han mener, at dateringen kommer et andet sted fra. Han undrer sig over, at det ikke er blevet undersøgt, hvad der skete, før politiet fik lydfilen. Han mener, at tidsangivelsen er blevet sat på lydfilen på et tidspunkt mellem, at lydfilen er blevet optaget, til filen er blevet sendt til politiet. Det er teleoperatøren, der opretter 3GP filen. En iPhone har ingen mulighed for at oprette en sådan fil. Der burde have stået teleoperatørens navn, men det gør der ikke. Det skyldes ikke GDPR-regler, hvad der følger med en fil af data. Som privatperson kan man sende filer, uden at der bliver fjernet data. / - 16 - Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hvis han ikke var blevet anholdt, skulle han have arbejdet på projektet Projekt 1 for Arbejdsplads 1, og at han sikkert stadigvæk kunne være beskæftiget hos Arbejdsplads 1, da der nu planlægges et Projekt 2. I sin fritid lavede han mange forskellige ting. Han røgede bacon og saltede pølser, bryggede øl af lo-kal maltbyg, havde høns og nyttehave og spillede guitar. Han brød sig ikke om dase-ferie. Han ville gerne se ting. Han kunne godt lide at prøve noget specielt af. Han er blevet skilt fra Vidne 1. Han har stadigvæk et hus tilbage, der ikke er blevet solgt. Alt andet er blevet solgt. Han har opbakning fra sin egen familie og fra Vidne 1's familie. Han får besøg af sin familie i arresten. Forurettede 2 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at hun er sikker på, at tiltalte var beruset den 11. december 2018. Det vurderede hun ud fra hans snøvlen, gang og manglende evne til at forstå, hvad hun sagde til ham. Tiltalte blev udadreagerende og vred, og det gør man ikke, hvis man ikke er beruset. Hun sad på sit værelse og læste til terminsprøve. Det var sent om aftenen, nok ca. kl. 22-23.Hun har ofte set tiltalte beruset. Han drak hver dag, i større eller mindre omfang. Hun har sjæl-dent oplevet, at tiltalte ikke har haft alkohol i blodet. Tiltalte plejede at stoppe med at drik-ke, når han begyndte at snøvle. Så gik han i seng. Men der var også aftener, hvor det var mere end det. Hun havde et gruppeopkald med nogle klassekammerater på Messenger om aftenen den 11. december 2018. Tiltalte mente, at hun talte med sin ex-kæreste, Person 11. Det er netop det, hun mener med, at han var beruset og ikke forstod, hvad der skete. Tiltalte kom ind på hendes værelse og sagde, at det var sent, og at hun skulle gå i seng. Hun modsatte sig det og sagde, at det ville hun ikke. Hun havde passet hans børn, og hun blev derfor nødt til at lave sine lektier om aftenen. Så blev tiltalte sur. Han blev aggressiv og kaldte hende et dumt barn. Han talte om hendes ex-kæreste Person 11, og at hun ikke skulle være sent oppe. Det var en pærevælling af alt muligt. Så eskalerede det. Tiltalte blev mere og mere vred, og det blev hun også. Hun havde prøvet at få ham til at gå på en pæn måde. Hun ville ikke bruge sin tid på at blive svinet til af en fuld mand. Så ville hun hellere tage hjem til sin mor. Hvis ikke hun fik fred, ville hun gå sin vej. Tiltalte ville tage hendes computer og telefon, så hun ikke kunne komme i kontakt med sin mor. Hun satte sig imod. Tiltalte rev i hende og smed med hendes ting. Hun ramte også ham og kradsede ham. Hun råbte og skreg ad ham. Han blev ved med at holde fast i hende. Han trak hende ned i fod- / - 17 - enden af sengen. Hun husker ikke detaljerne mere, da det er flere år siden. Hun har ikke sagt, at hun ville sige, at tiltalte havde pillet ved hende, da hun var lille. Vidne 1 var højst til stede i værelset i 3-4 sekunder. Vidne 1 kom ind og gik ud igen og lukkede døren. Hun kan ikke forstå, at Vidne 1 ikke gjorde noget. Hun råbte om hjælp. Hun fik et panikanfald, hvor hun hyperventilerede og havde svært ved at trække vejret. Tiltalte råbte hende ind i hovedet, at hun skulle trække vejret. Hun har nok tidligere haft situationer, hvor hun har haft svært ved at trække vejret under et skænderi. Hun husker ikke en eksakt episode tre år tidligere. Hun tror, at alle forældre har bedt deres børn om at trække vejret igen i forbindel-se med et skænderi. Hun forsøgte at komme væk, og tiltalte forsøgte at holde hende fast. Hun kan huske hans knæ i ryggen. Hun husker tydeligt, at tiltalte havde fat i hende, og at han slog, men ikke helt præcist hvor og hvordan. Det skete efter, at det hele eskalerede mellem dem, og de begyndte at råbe ad hinanden. Derefter begyndte tiltalte at tage fat i hende fysisk. Hun fø-ler, at forløbet strakte sig over mange timer. Der kan godt være gået 1-1½ time, fra tiltalte kom ind ad døren, til han gik igen. Vidne 1 gik forbi, åbnede døren og gik igen. Vidne 1 gjorde intet. Tiltalte tog hendes telefon med ud af rummet. Hun ved ikke, hvad han gjorde med den. Dagen efter tog hun hjem til sin mor. Hun havde behov for at komme væk. Det var tidligt om morgenen. Det var voldsomt for hende at være i. Hun stod derfor tidligt op og tog hjem til sin mor. Der var ingen oppe, da hun gjorde det. Tiltalte har ikke set hende gå i skole den dag. Han var ikke oppe, da hun gik. Hendes mor boede ca. 1 km fra tiltaltes hus. Det tog 10 minutter at gå. Hun fik sin telefon tilbage efter skole den 12. december 2018. Tiltalte var hjemme, og de talte sammen. Hun skulle sige undskyld for at have opført sig dårligt. Her- efter fik hun sin telefon. Hun indleverede sin telefon til politiet, som trak billederne ud af telefonen. Hun husker i dag ikke, om hun sendte billederne til sin læge. Hun tog billederne dagen efter episoden. Det er ikke billeder, som tiltalte eller Vidne 1 har taget på et tidligere tidspunkt. Hun er sikker på, at hun selv har taget billederne. Forurettede 3 og hun talte ofte om, hvordan tiltalte var. De vidste godt, at de ikke kunne gøre noget ved det. Det var ønsketænkning om, at de gerne ville kunne gøre noget ved det. Til-talte var ligefrem stolt over, hvordan han straffede dem. Han var på samme måde over for / - 18 - dyr. Man skulle sættes på plads. Det samme var sket for tiltalte, da han var barn. Han blev opdraget på samme måde af sin far. I starten af forholdet med Vidne 1 var tiltalte den bedste version af sig selv, men det æn-drede sig ca. 1½ år efter. Tiltalte brugte straffemetoden med at lade børnene komme under den kolde bruser i forbindelse med alt muligt. Hun kan ikke huske, at hun skrev til Vidne 1 om, hvad der var sket den 11. december 2018. Det kunne hun heller ikke, da hun ikke havde sin telefon. Hun kan ikke huske, at hun har sendt en besked til Vidne 1 den 12. december kl. 01.04 (byrettens ekstrakt side 512). Den er måske sendt fra hendes computer. Hun er stadigvæk sikker på, at det var hendes venner, som hun talte med den 11. december 2018 om aftenen, da tiltalte kom ind på hen-des værelse. Det kan det godt være, at hendes ex-kæreste Person 11 prøvede at få fat i hende flere gange om aftenen den 11. december 2018, men hun var på det tidspunkt i et gruppeopkald med sine venner. Hun indleverede sin telefon til politiet inden, hun skulle afgive forklaring første gang. Det kan godt være, at hendes mor har sendt billederne til politiet. Hun delte billederne med sin mor, fordi hun var bange for, at tiltalte eventuelt ville slette dem fra telefonen. Hun husker ikke nøjagtigt, hvorfor hun havde svært ved at finde billederne på sin telefon, men hun endte med at finde dem i sin iCloud. De var nok slettet fra arkivet på hendes telefon. For hende er vold at slå, og det har Person 8 ikke gjort. Hun var i en periode meget på børne- ambulatoriet. Hun kan ikke huske, at hun var det i januar 2019. Det er korrekt, at der var en læge, der stillede spørgsmål til hende om hendes forhold i hjemmet, fordi lægen mente, at hendes lidelse var psykisk betinget. Hun fortalte lægen om tiltalte og også om Person 8, men sagde til lægen, at det ikke var Person 8, der påvirkede hende. Hun kan godt se, at lægen i sin underretning af 31. januar 2019 (byrettens ekstrakt side 720) ikke har noteret noget om episoden med tiltalte den 11. december 2018. Hendes mor var ikke til stede hele tiden, da hun talte med lægen, da der var ting, hun ikke ønskede at fortælle om, mens hendes mor var der. / - 19 - Hun mener, at 7/7 samværsordningen blev opretholdt i perioden mellem episoden i decem-ber 2018, og indtil hun flyttede hjem til sin mor. Når hun var hjemme hos tiltalte, var de der alle sammen. Det var forskelligt, hvornår hun gik i seng om aftenen. Hun styrede det selv. Det var nok typisk omkring kl. 22-23. Forurettede 1 var blevet puttet tidligere de fleste af dagene. Nogle aftener var de alle længere tid oppe. Der var ikke en fast regel, og der var også forskel på hverdag og weekend. Hun var mest på sit værelse. Hvis hun og tiltalte lavede noget sammen, så de typisk film. Der var en periode, hvor hun så mange serier med tiltalte. Hun har ikke oplevet grænse- overskridende, seksuel adfærd fra tiltaltes side. Hun var ikke meget sammen med de andre i husstanden. De rokerede meget rundt blandt de værelser, der var i huset. Hun lagde ikke mærke til, hvad der skete, når tiltalte puttede Forurettede 1. Hun var på sit værelse med lukket dør. Nogle aftener var tiltalte i rigtig dårligt humør, fra han trådte ind ad døren. Typisk kom det efter et par øl, hvor man fik indtryk af, at alle andre bare var i vejen. Tiltalte faldt nogle gange i søvn. Vidne 1 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forkla-ret, at tiltalte drak mere eller mindre hver dag. Det var sjældent, at han ikke drak. På alle de billeder hun har af tiltalte, er der alkohol med. Der var perioder, hvor tiltalte gerne ville stoppe med at drikke, men det holdt aldrig. Særligt til sidst i perioden, hvor de var sam-men, drak tiltalte også whisky og ofte mere end en til fem øl om dagen. Hun mindes ikke, at han drak så meget whisky i starten af deres forhold. Han drak ikke så ofte rødvin. Det var mest, når der var gæster. Tiltalte drak ikke whisky hver dag, men nok i otte ud af ti dage. Tiltaltes alkoholforbrug tiltog mere og mere i løbet af deres forhold. Tiltalte kunne ændre adfærd, når han blandede forskellige typer af alkohol. Det skete hele vejen igennem deres forhold, men oftere til sidst. Tiltalte blev verbalt truende over for hende, men aldrig fysisk truende. Han henviste til, at det var hans hus, hans møbler mv. Hun kunne blive bedt om at gå, fordi det hele var hans. Der var en nat, hvor hun sad på en spisebordsstol hele natten. Stolene var hendes, så dem måtte hun sidde på. Det var især, da corona ramte lan-det, at tiltalte kunne blive truende over for hende, men også før det tidspunkt. Tiltalte kun-ne også skrive ondskabsfulde sms ’ er til andre familiemedlemmer eller til sin ekskone. / - 20 - Hun har aldrig hørt tiltalte smide børnene ud, som han har smidt hende ud. Det var vigtigt for ham, at børnene var hos ham, da han mente, at Vidne 2 var en dårligere forælder, end han var. Hun har fået sms ’ er, hvor tiltalte har skrevet dårligt om Vidne 2 og om sine børn, f.eks. Forurettede 3. Hun kendte kun til Vidne 2 via børnene og tiltalte. Hun så nogle af beske-derne mellem tiltalte og Vidne 2, men hun så kun de uddrag, som tiltalte valgte, at hun skul-le se. Forurettede 2, og senere Forurettede 3, gav udtryk for ikke at ville bo hos dem. Hun har en skriftlig korrespondance med tiltalte fra den 14. november 2019, der handler om, at Forurettede 3 ville flytte hen til Vidne 2, og hvor hun siger til tiltalte, at hun var bange for, at de også mistede Forurettede 3, ligesom de havde mistet Forurettede 2. Hun havde inden da talt med Vidne 2 en aften, da tiltalte var på Sjælland. Hun forsøgte at få noget forståelse af, hvorfor Forurettede 3 ønskede at flytte, og hvorfor Forurettede 3 ikke syntes, at han havde det godt hos dem. Forurettede 3 sagde, at han savnede sin mor, hendes hund og Vidne 2's daværende kæreste Person 9. Forurettede 3 har aldrig sagt, at han var bange for tiltalte, men til sidst var der ikke så meget en til en kontakt mel-lem Forurettede 3 og tiltalte. Det var hende, der havde drengene med på f.eks. indkøb osv. Til-talte tog sig ikke tiden til det. Både hun og tiltalte var bange for at miste Forurettede 3. I hendes optik havde de allerede mistet Forurettede 2. Hun er flyttet til Sjælland og har i dag en 12/2 samværsordning med Vidne 4 om pigerne, da Vidne 4 fortsat bor i By 1. Da hun afgav forklaring i byretten, havde de en 7/7 samværsord- ning. Hun er sikker på, at Forurettede 2 kaldte tiltalte pædofil i forbindelse med episoden den 11. de-cember 2018. Hun talte med Forurettede 2 om det bagefter. Hun sad ude på trappen, da hun hørte det blive sagt. Tiltalte og Forurettede 2 var uenige om Forurettede 2's telefon. Der var en verbal slåskamp mellem dem. Hun kom fra stueetagen og løb op ad trappen til førstesalen, hvor de andre børn også sov. Hun måtte sørge for at holde ro på de tropper, der eventuelt ville vågne på grund af larmen. Hun åbnede døren ind til Forurettede 2's værelse, og hun husker kun, at hun fik en telefon i hån-den, og at hun blev bedt om at sætte sig udenfor. Hun så ikke, hvad der skete. Forurettede 2's kæ-reste Person 11 ringede flere gange. Hun og tiltalte gik ned i gårdhaven, da tiltalte kom ud fra værelset. Hun fik en sms fra Forurettede 2, mens de sad i gårdhaven. Hun kan ikke huske, om det var samme aften, hun snakkede med Forurettede 2. Hun kan lige nu ikke huske, at hun har set / - 21 - Forurettede 2 sidde i et hjørne inde i værelset. Hun husker ikke, om Forurettede 2 var der om morgenen, men hun ville have kontaktet tiltalte eller Vidne 2, hvis Forurettede 2 ikke var der. Hun kan stadig-væk ikke huske, hvornår Forurettede 2 fik sin telefon tilbage. Hun kan ikke huske, om der har været en revne mellem sengene på Forurettede 2's værelse som følge af tumulten. Hun så billederne af skaderne på Forurettede 2 første gang i byretten. Hun synes selv, at hun var god til at spotte på børnene, hvis der var noget. Der var dog syv børn, så måske var hun ikke lige så opmærksom på de børn, som var mere stille. Hun ved ikke, om hun ville have bemærket eventuelle skader på Forurettede 2's hånd, særligt hvis de blev skjult for hende. Hun mindes ikke at have hørt noget om skader som følge af epi- soden. Hun kan ikke huske, om tiltalte havde drukket den aften. Hun husker, at Forurettede 2 brugte ordet ”pædofil ”. Hun blev siddende på trappen, da Forurettede 2 sagde det inde på værelset. Baggrunden for episoden den 11. december 2018 var, at tiltalte havde stået ved tvillinger-nes værelse, hvor han havde overhørt Forurettede 2 have en samtale med sin daværende kæreste Person 11. Forurettede 2 og tiltalte var uenige om indholdet af samtalen. Forurettede 2 skrev også om, at hun havde talt med Person 11 i sin sms til hende senere på aftenen. Da hun fik sms ’ en fra Forurettede 2, sad hun i gårdhaven sammen med tiltalte, hvor de talte om, hvad der var foregået. Hun mener, at hun derefter havde samtalen med Forurettede 2 om, at man ikke måtte kalde andre for pædofil. I 2018 arbejdede tiltalte hos Arbejdsplads 2 i København, medmindre han havde en hjemmearbejds-dag. Hvis tiltalte den 11. december 2018 har skrevet en sms til hende om, at toget var fremme kl. 18.49 (byrettens ekstrakt side 1440), må han være kommet hjem på det tidspunkt. Hun mindes ikke sms ’ en af 12. december 2018 (byrettens ekstrakt side 1442), hvor tiltalte skri- ver ”hendes mobil er slukket af mig ”. Hun gætter på at ”hendes ” er Forurettede 2's. Tiltalte arbejdede i stuen, hvor hans computer stod, når han havde hjemmearbejdsdag. / - 22 - Efter afhøringen i byretten har hun bl.a. talt med Vidne 10 om sagen. De har skrevet sammen om nogle af de ting, de nu kunne snakke om. Hun har fået byrettens dom udleveret. Det var nok halvvejs inde i deres samliv, at hun registrerede, at tiltaltes alkoholforbrug tog til. Det er korrekt, at tiltalte ikke var hjemme hver dag, så når hun siger, at han drak otte ud af ti dage, var det, når han var hjemme. På mange af de billeder, tiltalte sendte fra Køben-havn, var der alkohol på, oftest øl, men det kunne også være whisky. Tiltalte havde dage, hvor han tog en sygedag fra arbejdet, fordi han havde drukket. Det var dage, hvor der var ”støj ” i hjemmet, enten i forhold til hende eller børnene, som havde givet mangel på søvn. Når tiltalte var fuld, var der længere fra start til slut, når de havde sex, end når han var ædru. I øvrigt var han ikke anderledes. Tiltalte sagde op hos Arbejdsplads 2 i København, fordi han gerne ville have mere tid sammen med børnene. Under coronanedlukningen havde de samtaler om tiltaltes alkoholforbrug og om hans irri- tation over hendes sodavandsindtag. Hun kan huske, at de aftalte, at hvis tiltalte drak alko- hol, skulle han sove på sofaen. Hun husker ikke, at de måtte gøre noget specielt, når Person 14 holdt pressemøder. Når hun og tiltalte var uenige om noget, stort som småt, så blev det tit tiltaltes ord, der var lov. Hun kunne også blive bedt om at forlade stedet. Selvom tiltalte havde brækket sin arm, kunne de godt have sex, når tiltalte havde lyst. Hun havde nok oftere lyst, end han havde. Efter hun brækkede sin arm i 2020, foregik det pri- mært front mod front. Tidligere kunne de også indtage andre stillinger. Tiltalte kunne godt ligge på sin højre side. Han kunne godt komme op, men det var mere kluntet. Når de havde sex i sofaen, lå tiltalte inderst på højre side, og han kunne godt komme op fra sofaen. Han kunne bruge sin albue. Forurettede 1 og Person 3's værelse var aflangt. Da sengene stod sammen, stod de i det hjørne, hvor der på skitsen (byrettens ekstrakt side 524) er vist et skuffemøbel. Hun vil mene, at det er mest logisk, at Person 3 sov inderst, fordi hun sov først. Da sengene blev adskilt, var de pla- / - 23 - ceret som på skitsen. Hun husker det sådan, at Person 3 sov inderst i sengen mod væggen. Da Forurettede 3 flyttede ind på værelset, som var en uge inden tiltalte blev anholdt, ville Forurettede 1 gerne have Person 3's seng. Person 3 er 4 år yngre end Forurettede 1, og Person 3 blev puttet tidligere på aftenen end Forurettede 1. Tiltalte kunne gå ind om morgenen og vække Forurettede 1, uden at Person 3 vågnede. Det kunne hun ikke. Om aftenen vågnede Person 3 ikke, når hun kom ind for at putte Forurettede 1. Forurettede 1 blev som udgangspunkt puttet senere end Person 3, men nogle gange fik Person 3 også lov til at være længere oppe. Hun talte med Forurettede 1 i går aftes vedrørende den aften, hvor tiltalte fald ud af sengen. Forurettede 1 sagde, at det var dagen inden, der blev holdt fødselsdag for tvillingerne. Hun husker at have hørt Forurettede 3 og Forurettede 1 fnise og grine, da tiltalte fald ud af sengen. Person 3 var kommet tidligere i seng, og Person 3 sov på det lille værelse, mens de to andre kom senere i seng. Det er tiltalte, der har fortalt hende, at Forurettede 1 og han sov alene sammen den ene aften i London. Forurettede 1 og Forurettede 3 havde været uvenner, og derfor havde de rykket rundt, så Forurettede 3 sov med Vidne 3. Hun tror, at hun fik det at vide om aftenen. Hun både sms ’ ede og havde telefonsamtaler med tiltalte, mens han og børnene var i London. Hun kan godt huske sms ’ en af 27. juli 2019 fra tiltalte om, at Forurettede 1 skulle sove sammen med ham i London. Hun ved ikke hvorfor, at hun har skrevet et spørgsmålstegn i sin sms til tiltalte, men måske er det fordi, hun havde sovet og ikke havde set den første besked (tillægsekstrakt 2, side 4, pkt. 5-7). Hun husker at have hørt meget om Forurettede 3 og Forurettede 1's skænderier i London. Hun tænkte ikke noget negativt, da hun hørte, at tiltalte skulle sove sammen med Forurettede 1. Hun var ikke bekymret, da hun boede sammen med tiltalte, for at der skulle ske overgreb på hendes børn. Vidne 3 var syg, da de var i London. Vidne 3 havde fået hedeslag. Hun har også hørt, at Vidne 3 kastede op. Hun har ikke hørt noget om, hvor Vidne 3 sov. Når hun siger, at Forurettede 1 til tider digtede dengang, var der ikke noget bekymrende i det, andet end at Forurettede 1 havde en større fantasi end jævnaldrende børn. Hun synes godt, at hun kunne forholde sig til, hvad Forurettede 1 havde at sige. Tit havde Forurettede 1 ikke selv set det, som hun fortalte om, men havde hørt det fra andre. / - 24 - Forurettede 1 har ikke været åben over for hende, efter at tiltalte blev anholdt. De var væk fra hin-anden i 10 uger, og Forurettede 1's krisepsykolog har fortalt, at Forurettede 1's bekymring for at såre hen-de er årsagen til, at Forurettede 1 ikke vil tale med hende om overgrebene. I august 2021 smed Forurettede 1 et brev foran hende og sagde, at hun skulle læse det. Det var første gang, at Forurettede 1 gav udtryk for oplevelserne mellem hende og tiltalte. I går fortalte Forurettede 1 hende om en ny episode med tiltalte, som hun ikke har fortalt til andre før. Forurettede 1 havde være i skole. I klassen havde de i 2020 cykelture, hvor de besøgte hinandens haver. Forurettede 1 svedte, da hun kom hjem, og tiltalte bad hende om at skifte tøj. Da Forurettede 1 kom ned igen, bad tiltalte hende om at sætte sig på hans skød, hvorefter tiltalte lynede sine bukser op, og så ”gjorde han det, han plejede at gøre ”. De blev afbrudt af, at Forurettede 3 kom hjem. Cykelturene startede i star-ten af maj 2020. Hun ved ikke mere om det præcise tidspunkt. Hun fik ikke spurgt mere ind til det, så hun ved ikke, hvor hun selv var på det pågældende tidspunkt. Hun fokuserede på, at Forurettede 1 endelig åbnede op over for hende. Hun ringede efterfølgende til politiet og til Forurettede 1's sagsbehandler og advokat. Da hun flyttede til By 1 med pigerne, var Person 3 kun 2½ år, så Person 3 husker ikke så me- get. Forurettede 1 gik fra at være den store til at blive den lille i børneflokken, og hun mistede nogle tætte relationer. Hun husker ikke at være bekymret over flytningen. De var syv per- soner, der skulle lære at være sammen, og de havde hver især deres udfordringer. Der var et LAN-party den 29. maj 2020. Hun har fundet et billede frem fra aftenen. Hun, Forurettede 1, Forurettede 3 og tiltalte er på billedet. Det startede som en filmaften. Hun kan ikke hu-ske den konkrete aften. Hun var ikke så meget med til LAN-partierne. Hun havde tvillin-gerne at tage hensyn til. Hun er formentlig gået i seng før de andre. Det var meget forskel-ligt, hvor længe et LAN-party varede. Det varede oftere til kl. 01.00 end til kl. 22.00. Det foregik i stuen. I ugerne op til den 29. maj 2020 havde hun og tiltalte mange skænderier om hans alkoholindtag. De sov på det tidspunkt ikke sammen. Tiltalte sov på sofaen. Hun har fundet en korrespondance, som hun har haft med Vidne 10. Vidne 10 var med på Kreta, og korrespondancen handlede om, hvorvidt hun skulle være bekymret, når Forurettede 1 i søvne sagde ”Mor, han kommer denne vej ” og ”nej, nej, nu vil jeg gerne have, at han bliver færdig ”, samtidig med at Forurettede 1 havde gråd i stemmen. Vidne 10 mente, at det kunne skyldes en dreng på stedet, der havde røde øjne pga. klor i vandet. / - 25 - Forurettede 1 har været i traumebehandling efter anholdelsen af tiltalte. De har fået at vide, at der kan komme nye forhold frem. Forurettede 1 sagde i går, at hun ikke har fortalt om episoden tidli-gere, da hun havde glemt den. I sms-korrespondancen mellem hende og tiltalte den 27. juli 2019 (tillægsekstrakt 2, side 5, pkt. 8), hvor tiltalte skriver, at Forurettede 1 skal ”sove hos mig og Vidne 3 ”, er hun sikker på, at hun fik at vide, at tiltalte skulle sove alene med Forurettede 1. Hun er sikker på, at Forurettede 3 ikke ville sove alene, mens de tre andre sov sammen. Sms-korrespondancen mellem hende og tiltalte den 29. maj 2020 (tillægsekstrakt 2, side 1, pkt. 1-4) afspejler, at tiltalte typisk sad med hørebøffer på, så han ikke kunne høre hverken babyalarmer eller andet. Hun har højst sandsynligt trukket sig, da hun skulle have tvillin- gerne næste morgen. Hun gik ud fra, at den anden ansvarlige voksen herefter tog sig af de andre børn. Hun husker ikke, om Vidne 3 havde besøg. Hun husker bumpet fra værelset, og at der blev grinet, men ikke hvornår det skete. Forurettede 1 sagde uden tvivl i stemmen, at det skete aftenen inden fødselsdagen den Dato 2 2020, hvor Vidne 10, Person 5 og Person 6 kom. Hun kan godt genkende billedet, som hun sendte til tiltalte (byrettens ekstrakt side 1516). Det viser lyskæder, der er sat op på deres træterrasse forud for festen den Dato 2 2020. Tiltalte var formentlig nedenunder, da hun sendte billedet. Hun ved ikke, hvor han var. Hun kan ikke huske, om hun og tiltalte gik i seng samtidig, eller om tiltalte gik ind til bør-nene. Tiltalte havde en dialog med Forurettede 2. Hun fik det indtryk fra tiltalte, at Forurettede 2 ikke kom i huset pga. hende og tvillingerne. Hun kan se ud af korrespondancen, at tiltalte havde ind-budt Forurettede 2 til fødselsdagen. Hun kan ikke huske, hvornår de har talt om indkøb til festen. De har muligvis talt om det om aftenen. Hun kan ikke huske det. Hun har ikke haft en mistanke om, at der skete overgreb mod Forurettede 1. Hun har haft svært ved at tro på, at det kunne ske for hendes barn, men ikke at det skulle kunne være sket. Det var problematisk, at hun mistede kontakten til Forurettede 1 i 10 uger i forlængelse af tiltaltes anholdelse. Hun hørte kun tiltaltes version i den periode. Hun besøgte ham ugentligt efter anholdelsen. Hun havde behov for at vide noget om, hvad der var sket, ligesom hun og / - 26 - tiltalte havde mange fælles ting, de skulle forholde sig til. Hun havde søgt om separation allerede i 2020, og de havde ikke et ægteskabeligt forhold på tidspunktet for tiltaltes an- holdelse. Hun havde svært ved at tro på, at det var sket. Det er korrekt, at de havde børnene på samvær fra den 17. august 2020. Hun mener, at Forurettede 3 og Forurettede 1 flyttede i værelse sammen torsdag den 20. august og sov sammen til fredag den 21. august. Forurettede 1 havde derefter besøg af en veninde, Person 15, fra den 21. til den 22. august. Fra søndag den 23. august til mandag den 24. august sov Forurettede 3 og Forurettede 1 sammen igen, og derefter skulle de på samvær hos henholdsvis Vidne 2 og Vidne 4. Det var i starten af januar 2020, at hun brækkede sin arm. Allerede kort tid efter var hun alene med børnene en del af tiden. Det er korrekt, at da tiltalte begyndte at arbejde hos Arbejdsplads 1, kom han hjem hver dag. Hun havde svært ved at bære tvillingerne op på 1. sal. Hun kan ikke huske, om Vidne 3 hjalp med at putte børnene. Det kan godt have været i 2018, at tiltalte kom til skade med sin hånd. Hun husker ikke at have set lukkede døre, når børnene blev puttet, men hun sad ofte ne- denunder, når det foregik. Tiltalte talte med børnene om, hvad der var sket i løbet af dagen. Der blev ikke gjort forskel på børnene. En putning kunne tage alt fra 5 til 20 minutter. Hun var typisk i køkkenet, i stuen, hos tvillingerne eller var gået tidligt i seng, når tiltalte putte-de børnene. Nogle gange havde de voksentid sammen, efter at putningen var overstået. Ved noget nyt kunne Forurettede 1 reagere positivt eller blive utryg. Forurettede 1 kunne have tendens til at græde, hvis der var noget, der gik hende imod. Det var hårdt for hende at gå fra at være ældst til at være nr. 4 i børneflokken. Hun fik noget mere modspil. Forurettede 1 kunne finde på at græde, når hun var træt, og i situationer hvor noget gjorde fysisk ondt, f.eks. når hun skulle have redt hår, renset ører mv. Forurettede 1 fik lov til at sove op mod væggen, da hun fik værelse med Forurettede 3. Indtil da lå Person 3 af praktiske grunde inderst. Forurettede 3 og Forurettede 1 begyndte at dele værelse, fordi de gerne ville. Da Forurettede 3 havde sit eget værelse, følte han sig til tider udenfor. Året før ville Forurettede 3 have værelse alene. Hun mener, at Forurettede 3 og Forurettede 1 begyndte at tale om at dele væ-relse før sommeren 2020. / - 27 - Forurettede 1 havde en samtale med Vidne 4, hvor Forurettede 1 gav udtryk for at være træt af at leve, hvorefter Forurettede 1 startede til psykolog. Ifølge Forurettede 1 truede Forurettede 3 hende, hvis ikke hun ville hente drikkevarer til ham eller give ham massage om aftenen. Det er korrekt, at der har været en episode, hvor Forurettede 3 og Forurettede 1 sendte nøgenbilleder til hinanden. Klassecykelturene startede den 5. maj 2020 og fortsatte derefter tre eller fire tirsdage mere. Hun kan ikke huske, om nogle af dagene blev rykket for at få de sidste fra klassen med. I foråret 2020 var de på Fyn sammen med hendes familie. Det var den anden weekend i juni. Hun kørte i bil med Vidne 3, tvillingerne og Person 3. Forurettede 1, Forurettede 3 og tiltalte kørte i en anden bil. Det var de nødt til, fordi de var så mange. Hun kan ikke huske, om de kørte på samme tid. Da corona kom, skulle børnene gå i bad og skifte tøj, når de kom hjem fra institutionerne, for at reducere smitterisikoen. Det var restriktionen i deres hjem til at starte med. Hun kan ikke huske, hvornår de ændrede det. Det røg lige så stille ud. Hun husker ikke, om børnene sov, da hun gik op den Dato 1 2020. Hun mener, at hun put- tede børnene. Hun kan ikke huske, hvor lang tid det var før, at hun tog billedet af pynten i haven. Hun ved ikke, om det var før eller efter, at hun og tiltalte hyggede sig om aftenen. Hun har ikke gjort sig tanker om, at Forurettede 1 har forklaret om, at både Forurettede 3, tiltalte og Vidne 3 har udsat hende for noget. Hun forholder sig til byrettens dom og til, at Vidne 3 ikke er dømt for noget. Hun har i perioden været meget forvirret over alt det, hun fik at vide, og hun har ikke evnet at forholde sig til det hele. Hun havde tvillingerne og Person 3 at tage sig af, og derudover kom der dagligt ting, som hun skulle forholde sig til i forhold til Forurettede 1's situation. Hendes familie blev revet i stykker. Vidne 8 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at han ikke længere er ansat i politiet, men er privat ansat. Han blev bedt om at sammenligne nogle 3GP og MP4 filer og at sammenligne hashen fra de to filer. Han har svaret på det, som efterforskeren ved politiet har bedt ham om at undersøge. / Han kan bekræfte ægtheden af filen, og at der ikke er blevet redigeret i filen efter fremsen- delsen af den til politiet. Han havde ikke adgang til den originale fil på telefonen. Han prø- / - 28 - vede at verificere, at den fil, som blev fremsendt til politiet, var den samme fil, som var blevet genskabt, efter at den havde været slettet i politiets mailboks, fordi der var gået mere end et år. Hvis der havde været ændringer i filen, ville der have været ændringer i MP5-hashen, og det var der ikke. Han har ikke undersøgt, hvad der kan være sket med filen forud for, at politiet modtog fi-len. Han havde derfor svært ved at svare på spørgsmålene herom, som han fik i byretten. Han så ikke på en eventuel forskel i lyden på 3GP filen og MP4 filen. Han ville i så fald skulle have søgt råd hos en kollega. En delfil hører til audio-filer, som han ikke ved så meget om. Han ville hverken nu eller tidligere være i stand til at ændre metadata direkte på en telefon. Han er bekendt med, at der på et tidspunkt var en opdatering, hvor iPhone indførte mulig-hed for at tilføje lokationsdata direkte via telefonen. Unix-systemet, som der er henvis til i rapporten fra Venzo A/S, er et specielt system, som ikke er så alment kendt som f.eks. Windows. Hvis han havde haft originalfilen, ville han kunne have undersøgt mere. Så ville han kunne have udtalt sig om eventuelle ændringer af filen efter udtagelsen af filen fra telefonen. Metadata er data om filer, dvs. en beskrivelse af det, der ligger i filen. Metadata kan nemt overskrives. Han undersøgte, om der var ændret i filerne efter, at politiet fik dem. Han kan ikke huske, hvorfor han skulle undersøge, om filerne var blevet ændret i politiets varetægt. Filerne var ikke blevet ændret. Ingen af de to filer, som eksisterer nu, er den originale fil, som var på telefonen. 3GP filen er sendt som MMS til politiets telefon, og fire dage efter er der sendt en e-mail med en MP4 fil til politiets mailboks. De to filer, som er i politiets varetægt, er begge ko-pier af den originale fil. / - 29 - Han går ud fra, at Snapchat fjerner lokationsdata pga. GPDR-reglerne. Det gjorde Face-book, og han går ud fra, at Snapchat har lavet lignende politikker. Når filen flyttes fra tele-fonen, bliver lokationsdata fjernet. Afhængig af indstillingerne på telefonen, vil data for filen kunne ses på telefonen. Hvis man laver en optagelse med et kamera på en iPhone, som er indstillet til en anden tidsangivelse end den aktuelle tid, så vil det nok være indstillingen, der vil blive vist. Hvis optagelsen sker via Snapchat, har han ikke indsigt i, hvad der så vil blive vist. Det vil må-ske være anderledes. Hvis han skulle ændre metadata på en telefon, ville han bruge et almindeligt program som f.eks. EXIF. Ham bekendt tilgår man ikke snapchat på samme måde på en computer som på en telefon. Man kan godt tilgå Facebook og andre sociale medier, såsom Instagram, på en computer. Han forestiller sig, at det er nemt at finde vejledning på internettet om, hvordan man æn-drer metadata. Han vil mene, at der er userdata på de filer, han har undersøgt, fordi de er skabt i 2020 på en iPhone. Den sagkyndige har foretaget sin undersøgelse på en Android-telefon. Politiassistent Vidne 12 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at udlæsning af filer normalt kan ske med det software, som politiet har. Man kunne i 2020 dog ikke udlæse filer fra Snapchat. Han valgte derfor at sende filen som en mail til sin egen tjenestemail. Han tog billedet af skærmen i Snapchat på telefonen, hvor han skulle undersøge filen fra (byrettens ekstrakt side 109). Han ved ikke, om telefonen var aktiv på det tidspunkt, som er angivet på billedet. Det er han ikke blevet spurgt om. Han ved ikke, om der er lavet en ud- trækningsrapport, men det kan godt være, at der ligger en sådan rapport et sted hos politiet. Han sendte kun en mail til sig selv fra telefonen. Han har ikke kendskab til andre mails forud herfor. Han ville normalt udtrække filer via Cellebrite samme dag, som han fik en telefon. Det ville være naturligt, at han sendte filen samme dag, som han fik telefonen. / - 30 - Vidne 11 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at det både var i samtalen med socialrådgiveren og med hende, at Forurettede 1 prøvede at undgå at tale om, hvad der var sket. Det viste sig på forskellige måder. Et eksempel kun-ne være, hvis de lavede en leg med familietegning, hvor Forurettede 1 fornemmede, at de skulle tale om familien. Her kunne Forurettede 1 lægge vægt på bl.a. at tale om deres yndlingsfarver for at trække tiden. Forurettede 1 sagde ikke, at hun ikke ville snakke om det, der var sket; hun var mere undvigende og trak sig væk fra det. Der var en tydelig forskel på Forurettede 1, når de talte om det, der var sket med tiltalte, og når de talte om andre ting. De aftalte, at det blev kaldt ”det, der var sket med Tiltalte ”. Hun kan ikke huske, om Forurettede 1 havde svært ved at sige tis-semand og tissekone, men det er heller ikke sikkert, at Forurettede 1 blev bedt om at sige det. Hun ville have skrevet i sit notat, hvis der var en undvigelse i forhold til at omtale kønsorganer. Forurettede 1 var ukoncentreret, og Forurettede 1 syntes ikke, at det var sjovt at tale direkte om det, der var sket. Det gav sig udslag f.eks. ved Thomas-testen, hvor Forurettede 1 skulle svare på, om det var noget, hun kendte eller ikke kendte, f.eks.” Vidne 8 har mareridt, kender du det? ”. Her ville Forurettede 1 helst ikke sige noget, men ville hellere pege. Nogle gange ville Forurettede 1 også hellere vise sit svar med en bamse. Den måde Forurettede 1 snakkede på og gik til og fra emnet, var helt normal. Det er ikke hende, men socialrådgiver Person 16 der har haft samtalen med Forurettede 1 om mareridt (byrettens ekstrakt side 732, tredjesidste afsnit). Når Forurettede 1 har drømme, hvor hun ser på nogen som et monster, er det set før i forbindelse med seksuelle overgreb på børn. Lige inden afsnittet i notatet om Forurettede 1's drømme, fremgår det, at Forurettede 1 har fortalt Person 16, at tiltalte var ligesom et monster. Derfor kæder hun det sammen. Hun vurderer, at drømmene er opstået efter, at Forurettede 1 har været udsat for overgreb. Der er ofte en dobbelthed hos personen, der har begået overgrebet, hvor personen både er en trygheds-person og er noget utrygt for barnet. Der var også en dobbelthed i Forurettede 1's forhold til sin mor. Forurettede 1 syntes, at det var svært ikke at være hos sin mor, men det var også svært for hende at være hos sin mor. Forurettede 1 følte sig ikke mødt af sin mor omkring sine oplevelser, og det havde Forurettede 1 svært ved at navigere i. / - 31 - Når hun beskriver, at Forurettede 1 fremstår med høj arousal (byrettens ekstrakt side 735, tredje-sidste afsnit, første linje), er det udtryk for, at Forurettede 1 har en indre spænding, en følelse af at være bange og lidt nervøs. Høj arousal er en fornemmelse af, at tingene går lidt stærkt, og man kommer lidt op at køre. Det var ikke hele tiden, at Forurettede 1 fremstod med høj arousal, men det var f.eks. når det var de svære ting, der skulle tales om. Det var først, da hun kom ud af rummet, efter at hun havde talt med Forurettede 1, at hun kom til at reflektere over, at nogle ting kom til at fylde meget mere under samtalen med Forurettede 1, end hun selv havde forventet eller ønsket (byrettens ekstrakt side 735, andensidste afsnit, de fem første linjer). Hun blev overrasket over, at hun havde ladet Forurettede 1 styre samtalen mere, end hun havde forestillet sig. Det kan være udtryk for et øget kontrolbehov hos Forurettede 1, som ofte ses hos børn, der har været udsat for grænseoverskridende adfærd. Hun synes ikke, at Forurettede 1 virkede meget træt under hendes samtaler med hende. Det var mere før og efter samtalerne. Generelt kan træthed godt være en undgåelsesstrategi fra bar-nets side. Forurettede 1 havde flere af sådanne undgåelsesstrategier. Hun har sagt til Forurettede 1, at hun er bekendt med, hvad Forurettede 1 har fortalt i forbindelse med afhøringerne om overgrebene. Forurettede 1 har ikke sagt direkte til hende, hvad ”det med Tiltalte ”var. Sceno-testen har ikke noget at gøre med specifikke oplevelser hos barnet. I forbindelse med Thomas-testen er det blevet sagt til Forurettede 1, at det var ”det med Tiltalte ”, det handlede om. Hun har ikke brugt ordet ”konkludere ”, da hun i byretten forklarede, at Forurettede 1 havde en tryghed og en frygt over for hendes omsorgspersoner. Det handler om Forurettede 1's mor og sted-far, og ikke Forurettede 1's mor og far. Det med, at Forurettede 1's mor ikke troede på Forurettede 1, kom op flere gange. Forurettede 1 gav udtryk for, at hendes mor troede på hende, men samtidig indikerede Forurettede 1, at hun ikke rigtig troede på det. Vidne 7 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at Forurettede 1 ikke har det samme filter som andre børn har i forhold til fremmede mennesker. Det er hendes / ”faster-vurdering ” og ikke hendes faglige vurdering. Det går meget stærkt for Forurettede 1 med at sidde på skødet og fortælle, at hun elsker folk. Sådan har det altid været. / - 32 - Det er Forurettede 1's egen formulering, når hun i byretten har forklaret, at Forurettede 1 fortalte hende, at Vidne 3 gjorde ”det der, som Tiltalte også havde gjort ved hende ”. Hun er fortsat socialrådgiver, men har ikke længere plejebørn i hjemmet. Hun har arbejdet med anbringelse af børn og unge i 20 år. Hun kan ikke se på Forurettede 1 med sine professionelle øjne, men kun som faster. Vidne 4 og Vidne 1 gik fra hinanden inden for et år efter, at de havde fået Forurettede 1. Vidne 4 har haft det svært. Han har været anbragt og været på kontanthjælp hele sit liv. Hun havde væ-ret i Vidne 4 og Vidne 1's hjem nogle gange, og det hun så, gjorde hende bekymret. Der var ikke nok ressourcer. Hun har ikke oplevet noget, der har indikeret, at Forurettede 1 skulle have været udsat for seksuel-le overgreb. Hun ved heller ikke, om hun ville have set det. Det virkede forkert, at Forurettede 1, efter kun at have været hos hende i 5-6 minutter, fortalte om det, der var sket, mens hun stod og dansede. Der var sket noget i skolen om tirsdagen, hvor Forurettede 1 var blevet ked af det. Hun fik derfor Forurettede 1 på besøg, så Forurettede 1 kunne få en pause, og så de måske kunne få en samtale om det, der var sket. Forurettede 1 var glad, hun dansede og glædede sig til at få aftensmad, samtidig med at hun fortalte om episoden med tiltalte i sofaen. Hendes faglige vurdering er, at Forurettede 1's opførsel kunne gå begge veje i forhold til, om det var udtryk for, om der var sket noget eller ej. Det kunne være for at beskytte sig selv mod de mørke tanker, men det kunne også være fordi, at det ikke havde den store be-tydning. Hun var alene med børnene i ugerne efter tiltaltes anholdelse. Vidne 4 var der ikke. Hendes pasning af børnene var alternativet til en kommunal anbringelse. Der var overvåget sam-vær for Vidne 1. Hun ved ikke, hvorfor kommunen overvejede en anbringelse. I den periode, hun var sammen med Forurettede 1, viste Forurettede 1 ikke en ændret adfærd i forhold til tidligere. Hun havde nogle samtaler med socialrådgiveren hos kommunen om, at hun ikke syntes, at der var behov for hende. Vidne 4 tog derefter over. / - 33 - Forurettede 1 bliver meget hurtigt grådlabil, men det er mest i situationer, når hun skal tale alvor-ligt med sin mor eller far. Hun kan ikke huske eksempler, hvor Forurettede 1 er blevet udsat for noget nyt eller ukendt. Begge piger har det meget med at gå ind i sig selv, når de skal prø-ve noget nyt. Det sker specielt for Person 3. Med Forurettede 1 er det anderledes, fordi hun ikke har noget filter. Hun gør det bare. Hun har ikke set Forurettede 1 græde, når hun har oplevet noget nyt eller har slået sig, snarere det modsatte. Forurettede 1 ville ikke pibe over at have slået sig. Så ville de puste på det og komme videre. Det er ikke hendes oplevelse, at Forurettede 1 græder, når hun får redt hår mv. Vidne 2 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at hun har svært ved at huske, hvornår tiltaltes alkoholforbrug startede. Da han blev selv-stændig, eskalerede det markant. De blev gift i 2010 og ikke i 2012, som hun forklarede i byretten. Hun har rigtig svært ved at huske datoer. Der skulle ikke så meget til, før tiltalte blev vred. Det skete hver uge, og så kunne tiltalte ikke styre sig selv. Han råbte og skreg, og det var ligesom, at det ikke var tiltalte, der var derinde bagved. Det var både verbalt og fysisk. Tiltaltes tolerancetærskel var ikke så høj. Det kunne være nogle af børnene, der skramlede lidt for meget, når de sad og spiste, og så fløj tiltalte op og råbte og skreg. Det kom meget pludseligt og uden advarsel. Forurettede 2 kom hjem til hende tidligt om morgenen den 12. december 2018. Det var ikke hen-des samværsuge, så Forurettede 2 plejede ikke at komme. Derfor kan hun huske det. Forurettede 2 skulle til terminsprøve den dag. Hun spurgte ikke Forurettede 2 til, om der var sket noget. Forurettede 2 lånte hendes telefon for at ringe til nogen. Forurettede 2 fik morgenmad, fordi hun ikke havde fået no-get hjemme hos tiltalte. Forurettede 2 var meget bleg. Hun smurte også en madpakke til Forurettede 2. Hun er ikke enig med tiltalte i, at Forurettede 2 tog i skole direkte fra ham. Hun vidste ikke, at hun skulle kigge efter mærker efter slag på Forurettede 2, og derfor så hun ikke mærker på Forurettede 2. Hun kan ikke huske præcis, hvornår Forurettede 2 kom hjem til hende om morgenen den 12. de-cember 2018, men det var meget tidligt. Hun skrev ikke til tiltalte om, at Forurettede 2 var kom-met hjem til hende, og hun tænkte ikke på at gøre det. Hun var fokuseret på, at Forurettede 2 skul-le til terminsprøve. De talte ikke om vold i hjemmet med personalet på sygehuset. De havde været gennem et langvarigt undersøgelsesforløb med Forurettede 2, som tiltalte ikke ville være en del af. / Forurettede 2 / - 34 - åbnede op over for lægen på sygehuset om det med Person 8. Hun ved ikke, hvorfor det ikke var om andre ting. Hun kan ikke huske, om hun kendte til episoden den 11. december 2018, da de var til møde på sygehuset, men hun tror det ikke. Forurettede 3 var bange for tiltalte. Hun husker sms ’ en af 28. april 2020, hvor Forurettede 3 skriver, at han hader at være hjemme hos sin far og græder hver aften, og at han hader sit liv (byret-tens ekstrakt side 91). Når Forurettede 3 kom til hende, havde han brug for at fortælle hende om, hvor ked af det han havde været hos tiltalte. Han kunne være blevet talt ned til, taget hårdt fat i skulderen, revet i mange gange, hevet i t-shirten og lignende. Vedrørende sms ’ en fra Forurettede 3 den 25. juni 2020 om, at tiltalte var så fuld, at han ikke vidste, hvad klokken var (byrettens ekstrakt side 92), kunne hun ikke svare anderledes, end hun gjorde, da det var svært for hende at tale med Forurettede 3 om det pr. sms. Der har været mange møder på skolen, men hun har ikke vist skolen sms ’ erne. Hun hørte om episoden, hvor tiltalte var faldet ud af sengen, og om lydfilen i sommerferien 2020, da Forurettede 2, Vidne 3 og Forurettede 3 var hjemme hos hende. Hun mener, at Forurettede 3 fortalte om lydfilen, og at hun derefter hørte den. Hun kan ikke huske, om der gik nogle dage, in-den hun hørte lydfilen. Hun ved ikke, hvad metadata er. Hun er ergoterapeut. Hun har ikke indsigt i computere. Forurettede 3 er god til at spille computerspil og til at bruge sin telefon. Mere ved hun ikke om Forurettede 3's it-evner. Hun kan ikke svare mere uddybende på, hvorfor Forurettede 3 opfattede det som om, at tiltalte ville have sex med Forurettede 1. Det er muligt, at det var den ordlyd, han sagde til hende, men det kan hun ikke huske i dag. Det var Forurettede 3's opfattelse, at tiltalte ville have sex med Forurettede 1. Den 14. september 2020 sendte Forurettede 3 lydfilen til politiet. Hun mener, at hun stod ved siden af, da han gjorde det. Den 15. september 2020 skrev hun til politiet, at Forurettede 3 havde sendt filen. Den 17. september 2020 spurgte politiet til indstillingerne på telefonen. Den 18. september 2020 om morgenen kørte hun og Forurettede 3 ind til politiet i Esbjerg for at af-levere telefonen, og politiet fik koden til telefonen udleveret af Forurettede 3. / - 35 - Det er korrekt, at Forurettede 3 på et tidspunkt havde to telefoner. Hun kan ikke huske, hvornår den første telefon blev købt, og om den blev købt for midler fra fælleskontoen. Forurettede 3 fik en ny telefon til sin fødselsdag i november, men hun kan ikke huske, om det var fødselsda-gen i 2019 eller 2020. Hun har ikke skiftet Forurettede 3's Apple-id, for sådan noget har hun ikke forstand på. Hun kan huske, at hun og tiltalte havde nogle diskussioner om telefonerne, fordi hendes daværende kæreste, Person 9, havde givet Forurettede 3 en telefon. Det var tiltalte vred over. Ingen fremmed mand skulle købe en telefon til hans søn. Det er rigtigt, at hendes forhold til Person 9 sluttede i sommeren 2020. Måske fik Forurettede 3 telefonen til sin fødselsdag i 2019 eller året før. Hun ved, at Forurettede 3 er dygtig til computerspil, men han er ikke it-programmør som sin far. Hun kan ikke huske at have modtaget en sms fra Forurettede 2 natten mellem den 11. og 12. de-cember 2018. Landsrettens begrundelse og resultat Forurettede 1 har under de fire videoafhøringer, der er afgivet over en periode på godt tre måneder, forklaret troværdigt og detaljeret om seksuelle overgreb i form af samlejer og forsøg herpå mod hende fra tiltaltes side. Forurettede 1 har således detaljeret og konsekvent forklaret om hvor, hvor ofte og hvordan tiltalte har udført overgrebene, her-under at det er sket i forbindelse med putning i Forurettede 1's seng, på sofaen i husets stue og under en ferietur i London. Forurettede 1 har bl.a. forklaret om, hvordan de lå under overgrebene, hvordan tiltalte tog Forurettede 1's trusser af, hvordan han lynede sine egne bukser op, og hvordan han skaffede sig plads til at gennemføre samlejerne. Forurettede 1's forklaring støttes af de forklaringer, som Forurettede 3 og Vidne 1 har afgivet, samt i et vist omfang af den forklaring som Vidne 2 har afgivet. Forklaringen støttes endvidere af afsluttende notat af 20. januar 2021 fra Institution og Vidne 11's uddybende forklaring. Endelig støttes Forurettede 1's forklaring af den lydfil, som ifølge såvel Forurettede 1's som Forurettede 3's forklaring blev optaget i forbindelse med et af overgrebene. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at der ikke foreligger tekniske beviser for, at optagelsen er lavet natten mellem den Dato 1 og Dato 2 2020. / - 36 - Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte i perioden i hvert fald fra før sommeren 2019 til den 21. august 2020 adskillige gange og med jævne mellemrum i hele perioden har gennemført eller forsøgt gennemført såvel vaginale som anale samlejer med sin steddatter Forurettede 1. Det bemærkes herved, at ”samlejer ” som angivet i tiltalen, og således som ”samle-jer ” forstås i straffelovens § 216, omfatter både vaginale og anale samlejer. Efter bevisførelsen finder landsretten det på samme måde som byretten endvidere godt-gjort, at tiltalte foretog de tre specifikke overgreb, som er beskrevet i tiltalen. Det bemær-kes dog, at det ikke med sikkerhed kan fastslås, at det samleje, som blev gennemført på sofaen i stuen, efter at tiltalte havde tilkaldt Forurettede 1 via en sms, fandt sted netop den 29. maj 2020. Med disse bemærkninger tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1 som sket. Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist, at tiltalte udøvede den vold over for Forurettede 2, som er beskrevet i tiltalen. Det tiltrædes således, at tiltalte er frifundet i dette for-hold. Det tiltrædes, at straffen er fastsat til fængsel i 7 år, jf. straffelovens § 216, stk. 2, 1. pkt., jf. dagældende § 216, stk. 2, og § 223, stk. 1, jf. til dels § 21 samt § 244, stk. 1. Landsretten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på karakteren og grovheden af forhold 1, herunder at voldtægterne blev begået mod tiltaltes steddatter, der var 9-10 år gammel, overgrebenes antal samt længden af gerningsperioden. Af de grunde som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er meddelt boligforbud, men frifundet for påstanden om besøgsforbud. De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om godtgørelse. Med de anførte bemærkninger stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. / - 37 - T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at statskassen skal betale 6.000 kr. + moms af forsvarerens salær. Godtgørelsen skal betales inden 14 dage. Mogens Heinsen Regitze Brosbøl Riskjær (kst.) /	afsagt den 14. september 2022 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Mogens Hein-sen og Regitze Brosbøl Riskjær (kst;) med domsmænd) i ankesag VL. S - 0021 22 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Født 1975</anonym> (advokat Birgit Østergaard Nielsen; Varde) Retten i Esbjerg har den 22. december 2021 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. 11- 1972/2021). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse i sagens forhold 1 og 2 og i øvrigt formildelse. Tiltalte har påstået frifindelse over for påstanden om boligforbud og besøgsforbud. Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1 instans for så vidt angår forhold 1 og 2, dog således at "enkelte gange på husets wc 99 udgår af forhold 1, ligesom tiltalte alene skal findes skyldig i forsøg på voldtægt i forhold 1 b). Anklagemyn- digheden har endvidere påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte pålægges bolig- og besøgsforbud, jf. straffelo- vens $ 236, stk. 1, nr. 2 og nr. 3. <anonym>Forurettede 1</anonym> har påstået dommens afgørelse om godtgørelse stadfæstet. Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse. Tiltalte har anerkendt kravet stør- relsesmæssigt. Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen i forhold 1, således at der efter ordet 'straffe- lovens 99 indsættes ordene 8 216, stk 2, 1. pkt._ jf. dagældende Tiltalte har ikke haft bemærkninger til berigtigelsen. Supplerende oplysninger Der har under sagen været fremlagt yderligere sms-korrespondance mellem tiltalte og hen - holdsvis <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> Der har endvidere været fremlagt afsluttende notat af 22. december 2020 fra <anonym>Institution</anonym> vedrørende <anonym>Forurettede 3</anonym> og en teknisk undersøgelse af 5. september 2022 om MP4 og 3GP metadata, udarbejdet af Venzo A/S. Der har også for landsretten været afspillet videoafhøringer af <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Forklaringer Tiltalte og vidnerne <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> <anonym>Vidne 11</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han og <anonym>Vidne 1</anonym> blev separeret i oktober 2020, 0g de er nu skilt. Han var ikke afhængig af alkohol før anholdelsen. Han drak 0-5 genstande dag-ligt og ikke 3-5 genstande, som det er anført i gengivelsen af hans forklaring for byretten. Han kunne have perioder på måneder, hvor han slet ikke drak alkohol. Han havde et kræ-vende arbejde, så det var ikke foreneligt med et alkoholmisbrug. <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring om, at han drak for meget; er forkert beskrevet i byrettens gengivelse. Det var et problem; når han blandede øl, vin og spiritus; ikke at han drak alkohol. Han blev træt;, når han drak al- kohol. Hvis han fik 4 genstande; sad han og sov lidt. Det hang også sammen med, at han arbejdede 60-70 timer om ugen. <anonym>Vidne 1's</anonym> problem var; at hun havde været alene;, mens han var på arbejde, og at han var træt; når han kom hjem. I hans optik er man beruset eller påvirket; når man får 1-2 øl, og stressniveauet ændrer sig. Man føler sig mere afslappet. Man er først fuld, når man "sejler rundt Han mindes ikke at have haft blackouts, hvor han ikke vidste; hvad der var sket. Han går i seng hvis han føler; at han har fået for meget at drikke. Han har aldrig sat børnene under den kolde bruser; uanset hvad de har forklaret. Det må være noget; som de har fået fortalt. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> fortæller heller ikke om det. Han kan godt skælde ud, men han har aldrig været voldelig. En kommandotone er for ham at sige "sæt dig "ti stille tænk dig om ellign. <anonym>Vidne 1</anonym> tog ting fra børnene for at straffe dem; eksempelvis deres telefoner; eller nægtede dem at spille computerspil. Det kan efter hans opfattelse være en værre straf for børnene end en korporlig afstraffelse. Den 29. maj 2020 holdt de LAN-party hjemme. Det holdt de tit. De spillede Counter-Strike. <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle komme ned, fordi der skulle skiftes spiller. Counter-Strike krævede fem spillere ad gangen. <anonym>Forurettede 1</anonym> spurgte ofte; om hun måtte deltage. De havde en aftale om, at når tiltalte døde i spillet, skulle <anonym>Forurettede 1</anonym> overtage og omvendt. Et spil tog ca. 1 time. Det er baggrunden for, at han skrev "kom ned i sin sms til <anonym>Forurettede 1</anonym> De var sent oppe, fordi det var pinse og derfor ferietid. Når han siger; at <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne være flyvsk; gik det på, at hun somme tider; når de havde aftalt; at hun skulle overtage hans plads i spillet, når han døde, ikke kom ned, selvom der var klar til hende. Det er sjældent sket, at han 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> har været helt alene i huset; da der var mange perso-ner i husstanden. Når han arbejdede hjemme, kom <anonym>Forurettede 1</anonym> tit ind til ham i stuen. Det kunne ske mange gange i løbet af en dag men der ville være andre i huset på samme tid. <anonym>Person 3</anonym> blev fortsat puttet kl. 20, eller i hvert fald før <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> blev puttet, fra maj 2020. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> blev puttet 1 hverdagene og i øvrigt; når de skulle op til noget i weekenden feks. til Legoland. I tre år delte <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> værelse. De sov på en hems, han havde lavet. Efter episoden med udvekslede nøgenbilleder; fik <anonym>Forurettede 3</anonym> sit eget værelse. I august 2020 fik <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> værelse sammen. Han har ingen erindring om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> har sovet sammen på tidspunktet for festen i juli 2020, eller at der skulle være byttet senge-pladser Han fastholder sin forklaring for byretten om, at han ikke var inde på værelset hos <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> natten mellem den <anonym>Dato 1</anonym> 0g <anonym>Dato 2</anonym> 2020 (ankeekstrakten side 8, 1. afsnit;, 1. og 2. sidste linje) Han fastholder sin forklaring for byretten om, at han tror, at lydfilen er falsk og måske la-vet af <anonym>Vidne 2</anonym> (ankeekstrakten side 8, 2. afsnit, 3. og 4. sidste linje). Filen er kommet fra <anonym>Vidne 2</anonym> og det er en 3GP fil, hvilket ikke dannes i en iPhone. Han tror ikke; at <anonym>Vidne 2</anonym> har vidst; hvad hun startede op ved at sende filen. Det er korrekt, at <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> forkla-rer om en videofil under videoafhøringerne den 27. august 2020. <anonym>Forurettede 3</anonym> forklarer først forkert; da han siger, at filen er optaget efter festen; som var den <anonym>Dato 2</anonym> 2020. Han tror; at det er <anonym>Forurettede 3</anonym> der har fået <anonym>Forurettede 1</anonym> til at sige noget den 23. august 2020, som var den første aften; at <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> delte værelse. <anonym>Forurettede 3</anonym> ville have tiltalte ned med nakken. <anonym>Vidne 2</anonym> er gået efter at få børnene, så hun fik pengene, der fulgte med. <anonym>Vidne 2</anonym> tømte deres fælles konto vedrørende børnene; da tiltalte blev anholdt; og senere dukkede lydfilen op. Han ser et mønter i fremgangsmåden. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> har kompetencerne til at ændre metadata i en fil. Hvis de to lydfiler havde samme kilde, ville de være ens, men filerne fremstår uens. Det er svært at fjerne sporingsdata på filer, men det kan <anonym>Vidne 2</anonym> og <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>3</anonym> have gjort. De havde et hektisk liv i 2019 0g 2020. Den 7.januar 2019 brækkede <anonym>Vidne 1</anonym> sit håndled, 0g <anonym>Vidne 3</anonym> hjalp med at putte tvillingerne; fordi tiltalte også havde problemer med sin ska-dede hånd. På det tidspunkt arbejdede han i København. Da han fik hjemmearbejdsdag om onsdagen; puttede han børnene tirsdag aften; når han kom hjem. Det var på skift <anonym>Forurettede 3</anonym> og pigerne; der blev puttet. Onsdag var rideskoledag, 0g den dag puttede <anonym>Vidne 1</anonym> børnene. I 2020 under coronanedlukningen havde de ikke børnene, som var hos henholdsvis <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Han fik job ved <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> 0g efter coronanedlukningen puttede han børnene ind imellem. Børnene ville helst puttes af ham; men det var ikke altid, at han gad. De blev put-tet efter tur; hvor den;, der blev puttet sidst; fik længst tid. Det gik på omgang. Efter maj 2020, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> blev puttet en halv time senere end <anonym>Person 3</anonym> SOV <anonym>Person 3</anonym> når <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle puttes . Det er hans vurdering at han i perioden maj tiljuli 2020 kun har put-tet <anonym>Forurettede 1</anonym> 2-3 gange. Han kunne godt ligge på sin højre side, men han kunne ikke støtte med højre hånd. Han kunne derfor dårligt komme op, hvis han lå på højre side. Hvis han skulle rulle sig om fra ryggen til på siden; ville det kræve plads, hvilket der ikke er i en børneseng. Han har ikke oplyst datoen for Londonturen til august. Der var hedebølge i London; da de var der; 0g <anonym>Vidne 3</anonym> kunne ikke tåle varmen. <anonym>Vidne 3</anonym> kastede op i sin seng og han kunne der-for ikke sove i den, men sov på sofaen. Det er et gæt fra <anonym>Vidne 1's</anonym> side, når hun forklarer; at <anonym>Forurettede 1</anonym> sov alene en nat sammen med ham på turen til London (ankeekstrakten side 27, 2. sidste afsnit; 4. og 5 linje). <anonym>Forurettede 1</anonym> delte værelse med <anonym>Forurettede 3</anonym> bortset fra den ene nat;, hvor hun flippede ud og kom ind til ham og <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> er fysisk voldelig når hun sover: Ingen vil sove sammen med hende. Det ved han fra <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> men også fordi han har sovet sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> da han i starten boede sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> i København. Screenshottet, der viser en nyhed om en dom for voldtægt og misbrug af en mindreårig (byrettens ekstrakt side 122), sendte han til <anonym>Vidne 1</anonym> Han har lagt det på Facebook (til- lægsekstrakt nr. 1, side 299). Han har kontinuerligt sagt, at han sendte screenshottet til <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> på sms ogleller lagt det på Facebook. Han har også delt andre opslag om krimi-nalsager på Facebook; feks. om hvidvask 0g terror. Mange af de ting; han har delt, er ikke blevet gemt. Screenshottet, der omhandler revselsesretten (byrettens ekstrakt side 124), er han sikker på, at han har vist til <anonym>Vidne 2</anonym> 12016 fik han mange ting af vide fra <anonym>Forurettede 2</anonym> om <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Person 8</anonym> <anonym>Person 8</anonym> havde OCD og kunne flippe ud. <anonym>Vidne 2</anonym> kunne være voldelig over for børnene. Børnene fortalte om lussinger; <anonym>Forurettede 2</anonym> valgte at flytte ind hos tiltalte; 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>2</anonym> endte med at flygte fra <anonym>Person 8</anonym> Han forstår ikke, hvorfor børnene i deres forklaringer ikke har fortalt om overgrebene hos <anonym>Vidne 2</anonym> Historierne om, at <anonym>Person 8</anonym> ruskede i børnene mv. kom umid-delbart efter; at <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Person 8</anonym> var flyttet sammen i 2016. <anonym>Forurettede 1</anonym> var klæbrig, og hun holdt tit fast i ham; eksempelvis i hans ben. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde ikke en naturlig stopklods. Nogle gange havde han brug for luft, fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> hang så meget op ad ham. <anonym>Forurettede 1</anonym> var som en datter for ham. Børnene var søde, men med syv børn havde han også brug for voksenkontakt med sin kone og ikke brug for; at <anonym>Forurettede 1</anonym> sad som en kile imel-lem dem. Han er enig med psykologen fra <anonym>Institution</anonym> i, at <anonym>Forurettede 1</anonym> kan have en kontaktforstyrrelse (byrettens ekstrakt side 746, 3. afsnit). <anonym>Forurettede 1</anonym> er et 'allemandsbarn 99 Hun kunne sætte sig på skødet af folk; som hun ikke kendte; 0g sådan har hun altid været. Hun gjorde det også overfor ham i 2015,da han mødte hende første gang. <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne græde over savnet af fremmede personer; som hun blot havde mødt på en Tivolitur. <anonym>Forurettede 1</anonym> har haft hygiejneproblemer hele tiden; mens han har kendt hende, også i 2019- 2020. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde intet filter; og hun kunne finde på at vise alle, at hun feks. havde en rød tis-sekone. <anonym>Forurettede 1</anonym> sad på toilettet for åben dør. <anonym>Forurettede 1</anonym> blandede fantastiske elementer ind i sine historier. Hun kunne finde på at fortælle; at hun på vej til skole havde mødt en mand med en hest, og at hun 0g veninden fik en tur på hesten. Hun fortalte også om en fe i skolegården; som begyndte at flyve. <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1</anonym> kunne også godt finde på at blande realistiske ting ind i sine fortællinger. De spiste altid sammen i familien; 0g her fortalte <anonym>Forurettede 1</anonym> sine historier: <anonym>Vidne 1</anonym> sagde til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1</anonym> at hun skulle holde sig til sandheden. Da <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> sov sammen, var det <anonym>Person 3 's</anonym> seng, som stod midt i rummet, 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> seng som stod op mod væggen (byrettens ekstrakt side 524 og side 512). Da sengene blev flyttet sammen, sov <anonym>Forurettede 1</anonym> stadigvæk ind mod væggen: Det er muligt, at <anonym>Vidne 1</anonym> husker det anderledes, sådan at <anonym>Person 3</anonym> sov ind mod væggen; men <anonym>Forurettede 1</anonym> siger selv i sin afhøring, at hun lå ind mod væggen. <anonym>Forurettede 2</anonym> flyttede over til <anonym>Vidne 2</anonym> 1 slutningen af januar 2019. Han husker; at <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>2</anonym> sagde til <anonym>Vidne 1</anonym> at hun ville sige til <anonym>Vidne 2</anonym> at tiltalte havde pillet ved hende. <anonym>Vidne 1</anonym> svarede; at det måtte man aldrig sige. Han begik nok en fejl ved at være så meget væk på grund af arbejdet; som han var. Den 11. december 2018 hørte han <anonym>Forurettede 2</anonym> tale i telefon med sin kæreste, da han var på vej ned fra tvillingerne. Han ville tale med <anonym>Forurettede 2</anonym> om, at hun ikke skulle sætte sin værdi for lavt. Det skulle kun have været en kort samtale;, men <anonym>Forurettede 2</anonym> blev meget ophidset, og hun råbte op om, at han aflyttede hende, og at hun ville flytte over til sin mor; <anonym>Forurettede 2</anonym> spurtede forbi ham og hen mod vinduet. Det var her, at han fik fat på hendes telefon; som han havde bedt hende om at aflevere. Det lignede; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ville smide telefonen ud ad vinduet i af-fekt. Efter <anonym>Forurettede 2</anonym> havde råbt, at hun kunne sige, at han havde pillet ved hende;, kom <anonym>Vidne 1</anonym> ind. <anonym>Vidne 1</anonym> tog telefonen 0g sagde; at <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke måtte sige det med, at tiltalte skulle have pillet ved hende. <anonym>Vidne 1</anonym> sagde, at tiltalte skulle gå ud <anonym>Forurettede 2</anonym> kom senere ned. Han var ikke efter <anonym>Forurettede 2</anonym> i sengen. Det kunne han ikke pga. sin skadede hånd. Tiltalte stod ved døren med ryggen mod væggen: Han husker ikke episoden; sådan som <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret det i byretten: Han var ikke oppe i <anonym>Forurettede 2's</anonym> seng men måske har han rakt ind over sengen. Han havde ikke på noget tidspunkt fat i <anonym>Forurettede 2</anonym> kun i hendes telefon <anonym>Forurettede 2</anonym> tog fat i telefonen; som han også havde fat i, og da <anonym>Forurettede 2</anonym> lagde modvægt til og samtidig gik tilbage, forskubbede sengene sig, 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt på rumpen. Han havde på intet tidspunkt fat i <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>2</anonym> kun i hendes telefon Han slog hende ikke. Han har aldrig slået sine børn. Han er sikker på, at de fremlagte billeder af skader på <anonym>Forurettede 2</anonym> er billeder; som han eller <anonym>Vidne 1</anonym> har taget ved en anden episode; hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> var blevet trukket af sted af en hest. Tiltalte beholdt <anonym>Forurettede 2's</anonym> telefon efter episoden på værelset, og <anonym>Forurettede 2</anonym> fik den tilbage igen den 13. eller den 14. december. Han kan huske; at <anonym>Vidne 1</anonym> spurgte til, hvor tiltalte havde lagt <anonym>Forurettede 2's</anonym> telefon: Han har haft mange gode dialoger med <anonym>Forurettede 2</anonym> men de kunne også have mange heftige diskussioner: Han havde ikke drukket; da han skrev sms en til <anonym>Forurettede 2</anonym> den 28. august 2019 kl. 00.01.33 (byrettens ekstrakt side 628). Han ved ikke, hvorfor det er noteret anderledes i byrettens gengivelse af hans forklaring. Han var frustreret over, at han havde været med til at holde ting om <anonym>Vidne 2</anonym> hemmelige for <anonym>Forurettede 2</anonym> Sms en var resultatet af længe opbyggede frustrationer over at have mistet et barn; fordi hun havde søskende; som ikke var lavet af hendes egen mor. Han kunne ikke give <anonym>Forurettede 2</anonym> ro i et hus med 8 andre mennesker: Den hårde tone i sms-korrespondancen skyldes; at både han 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> er meget dramati-ske. De ligner hinanden meget. Det gælder bl.a. måden at formulere sig på 0g deres grun-dighed. Det er ikke altid, at de mener de hårde ord. Den 11. december 2018, som var en tirsdag; kom han hjem ca. kl. 19 for at have hjemme - arbejdsdag næste dag: Når han i sin sms til <anonym>Vidne 1</anonym> den 12. december 2018 kl. 01.52 skrev "Hendes mobil er slukke t af mig (byrettens ekstrakt side 1483 , pkt. 39), drejede det sig om <anonym>Forurettede 2's</anonym> mobil. Han kan ikke huske, hvilket tøj <anonym>Forurettede 2</anonym> havde på i forbindelse med episoden. Han så ikke <anonym>Forurettede 2</anonym> efter episoden; og han så ikke skader på <anonym>Forurettede 2</anonym> da han talte med hende om morge-nen den følgende dag; <anonym>Forurettede 2</anonym> stod op og gjorde sig klar sammen med de andre børn. Det er ikke korrekt, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var taget over til <anonym>Vidne 2</anonym> De ville have ledt efter hende, hvis hun ikke havde været der Døren til huset var låst; og man skulle bruge en nøgle for at komme ud. <anonym>Forurettede 2</anonym> kom hjem efter skole om onsdagen 0g gjorde klar til terminsprøven den 13.de-cember. Han så heller ikke her skader på <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>2</anonym> var også hjemme onsdag aften: <anonym>Vidne 1</anonym> ringede til ham om torsdagen for at spørge om, hvor <anonym>Forurettede 2's</anonym> telefon var: Han var på det tidspunkt taget tilbage til København. Det, som <anonym>Forurettede 2</anonym> forklarer om episoden den 11. december 2018, skete tre år forinden; men knap så dramatisk. Han husker det med, at han skulle have sagt "træk nu vejret <anonym>Forurettede 2</anonym> flippede helt ud, og <anonym>Vidne 1</anonym> stod i døren og så det. <anonym>Forurettede 2</anonym> blander to episoder sammen. Helt fra han lærte <anonym>Vidne 1</anonym> at kende, har spørgsmålet om <anonym>Forurettede 1's</anonym> hygiejne været et fokus-punkt. Spørgsmålet om renlighed har været oppe i forhold til alle børnene, men <anonym>Forurettede 1</anonym> var mere udfordret end de andre. Han så det dog ikke som noget større problem: <anonym>Vidne 4</anonym> var kun weekendforælder indtil december 2019, hvorefter der startede en 7/7-ordning op <anonym>Vidne 4</anonym> flyttede på det tidspunkt ind i samme gade 1 <anonym>By 1</anonym> som han og <anonym>Vidne 1</anonym> boede i_ <anonym>Forurettede 1's</anonym> fortælling i den første videoafhøring bærer præg af, at afhøreren tager <anonym>Forurettede 1</anonym> tilba-ge til virkeligheden. <anonym>Forurettede 1</anonym> ender med at sige, at han aldrig har rørt hende. Afhøringen vi-ser; at <anonym>Forurettede 1</anonym> blander virkelighed og fantasi sammen. Han tror, at <anonym>Forurettede 1</anonym> blander viden fra seksualundervisningen i skolen sammen med, at han har puttet hende i hendes seng. Nogle af de ting som <anonym>Forurettede 1</anonym> fortæller om, er mareridtsagtige. Hun beskriver, at hun bliver jagtet rundt i huset. Det giver ikke mening, det <anonym>Forurettede 1</anonym> siger. Det kan ikke fysisk lade sig gøre i deres hus. Hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> bliver uretfærdigt behandlet;, taler hun meget hurtigt og kan næsten ikke få vejret. I videoafhøringen ser han en apatisk <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun lyder som en, der læser højt uden at have forstået teksten. Han genkender hende ikke; når hun fortæller om noget så voldsomt. <anonym>Forurettede 1</anonym> reagerer normalt med panik; når der sker noget nyt og ukendt. Hun bliver angst og febrilsk Hvis hun skulle have renset ører med en vatpind; løb hun skrigende derfra. Det er reelle skrig med store tårer, når hun reagerer. <anonym>Forurettede 1</anonym> ville derfor reagere meget voldsomt; hvis han trak sit lem frem. Han tror slet ikke; at det ville kunne lade sig gøre for ham at få sit lem opi <anonym>Forurettede 1's</anonym> skede eller anus. Hun ville reagere med skrig og gråd. Det var ikke altid, at han puttede børnene om tirsdagen; men det var reglen. Børnene var sengeklare, når han kom hjem. I weekenderne blev børnene ikke puttet på samme måde. Det var mere kun et godnat; og nu skulle de sove. Han puttede ikke børnene forud for 2019.I2017 0g 2018 sov <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> i samme værelse på den hems, han havde bygget. Der var et hul op til hemsen; 0g han kunne ikke komme derop. Han kunne derfor slet ikke putte dem. 12019 udvekslede <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> billeder af deres kønsdele, så <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> blev skilt ad. <anonym>Forurettede 2</anonym> var flyttet ud, og mellem påske og pinse rykkede de rundt, så <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> kom til at dele værelse. I2019, mens sengene stod sammen; lå han ikke hos <anonym>Forurettede 1</anonym> når hun skulle puttes. <anonym>Forurettede 1</anonym> SOV inderst; 0g <anonym>Person 3</anonym> lå yderst; 0g <anonym>Person 3</anonym> soV som regel når <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle puttes . På grund af <anonym>Vidne 1's</anonym> brækkede hånd, hjalp <anonym>Vidne 3</anonym> med at putte børnene indtil coronaned - lukningen i marts 2020. Sengene blev skilt ad, og han har efter coronanedlukningen ligget i <anonym>Forurettede 1's</anonym> seng for at putte hende. Efter sengene blev skilt ad, ville <anonym>Forurettede 1</anonym> "have en ordentlig krammer hvilket betød, at han skulle lægge sig ved siden af hende, og så talte <anonym>Forurettede 1</anonym> i 10 minutter: Udover <anonym>Vidne 1</anonym> og ham kom <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> også nogle gange op på førstesalen i forbin- delse med putningen af børnene. Han købte nabohuset i december 2019, 0g <anonym>Vidne 4</anonym> arbejdede med at sætte det i stand. Da <anonym>Forurettede 2</anonym> boede hjemme, var hun ca. 80 % på værelset og 20 % i stuen. Når hendes kære-ste var på besøg, var hun 100 % på værelset. Deres hus var 300 m2 Tvillingerne blev født i juli 2018, 0g frem til slutningen af 2019 havde <anonym>Vidne 1</anonym> og han soveværelse inde hos tvillingerne. Han mener ikke; at man kan stole på, at lydfilen; som er dateret den <anonym>Dato 2</anonym> 2020 kl. 01.13, er optaget på det tidspunkt; da man ikke har den originale fil. Der er to filer af forskelligt format, som begge ikke hører hjemme på en iPhone. <anonym>Forurettede 3 's</anonym> telefon er en iPhone X. Man kan skrive, hvad man vil i metadataene om tidspunktet for optagelsen: Når man opretter en mappe på sin iPhone, vil der blive oprettet userdata; som lægger sig som et tag på filen. Man kan gøre alt med en fil Iagget har intet at gøre med, hvomnår filen er skabt. Han ved ikke; hvorfor filen blev til en 3GP fil, da den kom til politiet. <anonym>Forurettede 3's</anonym> telefon understøtter ikke 3GP filer. Han ved heller ikke, hvorfor der er en MP4 fil. Snapchat vil optage i filfor-matet MOV, hvilket Apples styresystem generelt gør. Hvis man sender en stor fil, vil man blive spurgt til at ændre formatet, så filen bliver komprimeret; men i denne sag er det en lille fil, så det vil ikke være sket. Et tag kan alle folk sætte på en fil, og det er ikke vanske-ligt. Man kan skrive, hvilken dato man vil. Den artikel, som han har fremlagt, beskriver; at man kan gøre med filer; som man vil. Hvis han fik en fil nu og fik 5 minutter; ville han kunne ændre metadata, så den ville fremstå helt ægte med en anden dato; gps-lokation mv. Så længe man ikke har den oprindelige; ægte kilde, kan man gøre, hvad man vil. Både <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> ville kunne lave om på metadata i filer <anonym>Forurettede 3</anonym> kan det, fordi <anonym>Forurettede 3</anonym> er hans søn, 0g fordi <anonym>Forurettede 3</anonym> tit har set, hvad han laver: Han ved ikke; hvorfor <anonym>Forurettede 3</anonym> 0 <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle have optaget en lydfil. Han tror; at <anonym>Forurettede 1</anonym> har solgt noget af sin sjæl til <anonym>Forurettede 3</anonym> fordi hun så "bliver set 29 af <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> har udnyttet hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ingen ide om, hvad hun siger, når hun siger; at tiltalte har for-søgt at have sex med hende. Den <anonym>Dato 2</anonym> 2019, som var to dage før, de tog til London; faldt han ned af en seng, da han skulle putte. De grinte allesammen; fordi han lå som en strandet hval mellem to senge. <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var til stede. Fra den 17. august til den 24. august 2020 var alle børnene hos ham og <anonym>Vidne 1</anonym> Før da var de på ferie hos henholdsvis <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Han har ikke puttet børnene i den uge. Han arbejdede hele tiden nede i stuen. Han puttede ikke <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> den 21.-22_ august 2020,da de ikke var hjemme. Den 23. august 2020 sov <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> for første gang alene sammen i det nye værelse. Han gjorde ikke noget ved <anonym>Forurettede 1</anonym> den 23. august 2020. Han har kun været på værelset en gang i fem minutter. <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> tog sig af børnene under coronanedlukningen fra den 11. marts 2020. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> kom hjem til ham og <anonym>Vidne 1</anonym> den 27. april 2020, hvorefter de kørte 7/7 ordning med <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> havde drengene frem til den 11.maj 2020. Det var derefter; at sengene blev adskilt. Der var ofte venner af børnene på besøg i huset, også om aftenen. Der var nogle næsten hver weekend og også ofte i hverdagene. Han mener ikke; at det kunne lade sig gøre at have samleje med <anonym>Forurettede 1</anonym> der var meget lille og spinkel. Hun ville komme alvorligt til skade. Han kan ikke huske, hvor lang tid han; <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Person 4</anonym> spillede om aftenen den 29. maj 2020. De spillede somme tider til kl. 1 eller 2, men konkret kan han ikke huske denne af-ten. <anonym>Forurettede 1</anonym> fik først en telefon fra slutningen af 2018, og der gik tid, før hun forstod at kor- respondere pr: sms. Sms en fra den 29. maj 2020 er den eneste, som 'politiet har kunnet finde. På turen til London sov <anonym>Vidne 3</anonym> i stuen, den nat han havde kastet op, og han sad selv ved siden afi en stol. De så en serie det meste af natten. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> var ikke i stuen. Det er ikke den nat, som han skrev til <anonym>Vidne 1</anonym> at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle sove hos ham og <anonym>Vidne 3</anonym> Han har ikke ønsket <anonym>Vidne 3</anonym> indkaldt som vidne, da <anonym>Vidne 3</anonym> har været suicidal og indlagt efter varetægtsfængslingen; 0g <anonym>Vidne 3</anonym> selv blev sigtet. Han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> talte om aftenen den <anonym>Dato 1</anonym> 2020 om, hvad der skulle købes ind, da de var på vej i seng, og de så på pynten; de havde arrangeret til festen. Han var ikke beruset. Festen startede den <anonym>Dato 2</anonym> 2020 kl. 12, men der kom allerede gæster fra kl. 10. Hvis man ser på sms- korrespondance mellem ham og <anonym>Vidne 1</anonym> (byrettens ekstrakt side 1515-1516 0g side 1473, pkt. 411-420), skal man være hurtig, hvis man på tre kvarter skal nå at drikke sig voldsomt fuld og have sex med et barn på værelset. Når han i forklaringen for byretten sagde; at han er ret sikker på, at han ikke har lavet no-get, som <anonym>Forurettede 1</anonym> kan have misforstået;, mente han; at han ved, at han ikke har gjort noget, som ville kunne misforstås af <anonym>Forurettede 1</anonym> Familien Thunderman er en serie for børn; som vises på en kanal, som de ikke kunne se på deres tv. Han har han taget tøj af <anonym>Forurettede 1</anonym> når hun skulle i bad, men ikke i putte-situationer. Han har kommenteret over for <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun ville sove med top, men han har ikke taget den af hende. Han går nøgen fra soveværelset til badeværelset for at gå i bad, men ellers ikke <anonym>Vidne 1</anonym> var hjemmegående, og han var udearbejdende. Der skabte en gensidig afhængig-hed, og det var helt frivilligt; at <anonym>Vidne 1</anonym> gik hjemme. Når han siger; at <anonym>Forurettede 1</anonym> godt kan være lidt flyvsk; mener han <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring om, hvor-for hun skulle komme ned til ham; 0g det forhold at hun ikke kunne huske, at hun skulle komme ned for at spille. Han og <anonym>Vidne 2</anonym> kommunikerede på iMessage og Messenger og ikke kun via sms. Politiet har ikke trukket oplysningerne ud, selv om de er blevet bedt om det. Der er 12 års korre - spondance mellem dem. Den udskrevne korrespondance er ukomplet. Byretten har formuleret det meget pænt, når det anføres i hans forklaring at <anonym>Vidne 2</anonym> opsøg-te ham på grund af 99 uoverensstemmelser med <anonym>Person 8</anonym> <anonym>Person 8</anonym> var voldelig over for <anonym>Vidne</anonym> <anonym>2</anonym> 0g også over for børnene. Det var derfor; <anonym>Vidne 2</anonym> opsøgte ham. <anonym>Forurettede 1</anonym> gik til skolepsykolog udelukkende på grund af den grænseoverskridende adfærd, der var mellem <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1's</anonym> problemer kulminerede i november 2019, hvor hun var suicidal. Hun skulle lære at sige fra over for <anonym>Forurettede 3</anonym> som var et år ældre end <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g nok mere seksuel. Han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> har ikke talt sammen om hans vidneforklaring; som man måske kunne få indtryk af ved at læse byrettens gengivelse af hans forklaring; ekstrakten side 24, næstsid-ste afsnit; men han blev genafhørt om det med, hvornår sengene blev skilt ad, efter <anonym>Vidne 1</anonym> havde afgivet forklaring. Han har ønsket at blive podet; så det kunne konstateres; at han ikke havde en streptokokin - fektion: Hans ønske om undersøgelse af sengetøjet blev også ignoreret. <anonym>Vidne 3</anonym> fik et fjernsyn i fødselsdagsgave; som blev købt den 19.juli 2019,dagen før de tog til London. Fjernsynet blev hængt op på <anonym>Vidne 3 's</anonym> værelse. Han har glemt nogle ting om, hvordan <anonym>Forurettede 1</anonym> er, på grund af den tid, der er gået. <anonym>Forurettede 1</anonym> er ikke alderssvarende. Det viser hendes leg i pauserne under videoafhøringerne, hvor hun opfører sig, som om hun er to-tre år gammel. <anonym>Forurettede 1</anonym> virker under videoafhøringerne; som om hun arbejder på højtryk og ikke bliver mødt i det; som hun siger. Afhøreren møder ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> der, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> gerne vil mødes. Der mangler bl.a. trøst. Tiltalte kunne godt rede hår på <anonym>Forurettede 1</anonym> uden; at hun råbte og skreg. På andre områder var hun meget pjevset over for ham; feks. hvis hun var faldet af hesten under ridning. <anonym>Forurettede 1</anonym> ændrer adfærd, ud fra hvilken person hun er sammen med. <anonym>Forurettede 1</anonym> kan være forskellig i sin adfærd over for forskellige personer. <anonym>Vidne 7</anonym> har; ligesom <anonym>Vidne 4</anonym> også haft en belastet barndom. Han tror, at der kan være noget arveligt; som påvirker <anonym>Forurettede 1's</anonym> mentalitet. <anonym>Vidne 7</anonym> har efterfølgende rejst sig, 0g hun har sat sig for at hjælpe børn; som er i lignende situationer, som hun og hendes sø-skende har været i. Når <anonym>Vidne 7</anonym> siger; at det er en fasters vurdering; når hun udtaler sig om <anonym>Forurettede 1</anonym> så kan <anonym>Vidne 7's</anonym> faglige vurdering også være præget af, at hun selv har været misbrugt. Han sov kun nøgen sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> aldrig med børnene. Det var kun; hvis børnene kom ind til dem midt om natten. De sidste 14 dage hver tredje måned, bl.a. i maj, var han med til at lave kvartalsreleases hos <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> hvor alt software blev udskiftet. Han arbejdede derfor i døgndrift, og det var /ikke muligt, at han var beruset i de perioder . Da han spillede computerspil den 29. maj 2020, var han færdig med arbejdet. Da han blev anholdt i august 2020, var han også ved at færdiggøre en releaseplan for <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har haft det meget stramt med alkohol, fordi hun har oplevet for stort et alkohol- forbrug hos sin far, da hun var barn. Han var den eneste; som knoklede derudaf i familien; mens de andre var hjemmegående. Han kunne godt tage en whisky om aftenen; men han passede sit arbejde uden problemer. Det var afstressende for ham og behageligt med alle de ansvarsområder; han skulle dække. Han kan ikke genkende; at der skulle have været en episode, hvor <anonym>Vidne 1</anonym> skulle sidde natten over på en spisebordsstol. Stolene var i øvrigt ikke hendes. De er købt af hende; men for penge der skulle have været brugt på en barnevogn. Han kan godt huske cykelturene i <anonym>Forurettede 1's</anonym> klasse, som <anonym>Vidne 1</anonym> nævner; da hun forklarer om den nye episode med overgreb, som <anonym>Forurettede 1</anonym> har fortalt hende om. De skulle på cam-pingtur til Fyn med familien Da <anonym>Forurettede 1</anonym> kom hjem den dag; de skulle afsted, sagde han til <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun skulle skifte tøj, fordi de skulle nå toget til Nyborg. Han synes, at det er 'på-faldende; at <anonym>Forurettede 1</anonym> nævner episoden nu. Inden for 2019-2020 skulle tre personer ham selv; <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> alle have udnyttet eller misbrugt <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> havde en iPhone 6S, som han havde fået af tiltalte. Som straf for at have sendt nøgenbilleder til hinanden; skulle <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> på ethvert tidspunkt kunne vise <anonym>Vidne 1</anonym> og ham; hvad der lå på deres telefoner. <anonym>Forurettede 3</anonym> fik en iPhone X, og den kunne han ikke kontrollere. På den måde kunne <anonym>Vidne 2</anonym> også kommunikere med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>3</anonym> udenom til-talte. Det er korrekt, at han var vred over; at en relativ fremmed mand gav <anonym>Forurettede 3</anonym> en tele-fon. Telefonen blev forbudt hjemme hos dem, men blev sneget med alligevel. <anonym>Forurettede 2</anonym> var ikke til terminsprøve den 12. december 2018, men den 13. december 2018. <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle bruge en ip-adresse for at kunne printe sine noter ud til terminsprøven: Det fremgår af sms-beskederne mellem dem. Der har været masser af 'almindelig sms-korrespondance mellem ham og <anonym>Forurettede 2</anonym> om bl.a. film Han blev ringet op af <anonym>Vidne 2</anonym> den 31.januar 2019, hvor <anonym>Vidne 2</anonym> fortalte, at der ville komme en indberetning fra sygehuset vedrørende <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 8</anonym> Han har ikke hørt fra <anonym>Vidne 2</anonym> at han skulle have slået <anonym>Forurettede 2</anonym> den 1l. december 2018, og det har han heller ikke hørt fra <anonym>Forurettede 2</anonym> selv. I hjemmet kørte de med den opdragelsesmetode; som Jesper Juul anviser i bogen Dit kom- petente barn. Det var både, da han var sammen med <anonym>Vidne 2</anonym> og med <anonym>Vidne 1</anonym> at de fulgte denne metode. Børnene har været ude i kulden, fordi de selv skulle mærke, hvor koldt det var; når de skulle vælge, hvilket overtøj de skulle have på. Man kan tilgå Snapchat fra en computer; uanset om det er en Mac eller en anden type computer: Man kan godt ændre datoen i Snapchat. Han har været programudvikler i 10-15 år Hvis et program; feks. Snapchat;, afvikles på en computer, fortæller systemet program-met; hvad virkeligheden er. Det kan feks. være datoen, og så tror programmet på det. Det er enkelt at ændre på tiden. Unix er ikke så specielt et system; som <anonym>Vidne 8</anonym> gav udtryk for, og det er ikke svært tilgængeligt. Når man har et Apple-produkt, vil det være Unix; man bru-ger. Det har ingen betydning om den sagkyndige hos Venzo A/S har lavet testen i svaret til spørgsmål 2 fra en Android telefon eller en iPhone. Der vil altid være samme features fra Snapchat på alle platforme. Ingen af testene i rapporten viser; at der var tidsstempel, dvs. en datering i userdata. Han mener; at dateringen kommer et andet sted fra. Han undrer sig over; at det ikke er blevet undersøgt, hvad der skete, før politiet fik lydfilen. Han mener; at tidsangivelsen er blevet sat på lydfilen på et tidspunkt mellem; at lydfilen er blevet optaget; til filen er blevet sendt til politiet. Det er teleoperatøren; der opretter 3GP filen. En iPhone har ingen mulighed for at oprette en sådan fil. Der burde have stået teleoperatørens navn; men det gør der ikke. Det skyldes ikke GDPR-regler; hvad der følger med en fil af data. Som privatperson kan man sende filer; uden at der bliver fjernet data. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at hvis han ikke var blevet anholdt; skulle han have arbejdet på projektet <anonym>Projekt 1</anonym> for <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> og at han sikkert stadigvæk kunne være beskæftiget hos <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> da der nu planlægges et <anonym>Projekt 2</anonym> Isin fritid lavede han mange forskellige ting. Han røgede bacon 0g saltede pølser; bryggede øl af lo-kal maltbyg, havde høns 0g nyttehave 0g spillede guitar. Han brød sig ikke om dase-ferie. Han ville gerne se ting Han kunne godt lide at prøve noget specielt af Han er blevet skilt fra <anonym>Vidne 1</anonym> Han har stadigvæk et hus tilbage; der ikke er blevet solgt. Alt andet er blevet solgt. Han har opbakning fra sin egen familie og fra <anonym>Vidne 1's</anonym> familie. Han får besøg af sin familie i arresten. <anonym>Forurettede 2</anonym> har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret; at hun er sikker på, at tiltalte var beruset den 1l. december 2018. Det vurderede hun ud fra hans snøvlen; gang og manglende evne til at forstå, hvad hun sagde til ham. Tiltalte blev udadreagerende 0g vred, og det gør man ikke; hvis man ikke er beruset. Hun sad på sit værelse og læste til terminsprøve. Det var sent om aftenen; nok ca. kl. 22-23 .Hun har ofte set tiltalte beruset. Han drak hver dag, i større eller mindre omfang. Hun har sjæl-dent oplevet; at tiltalte ikke har haft alkohol i blodet. Tiltalte plejede at stoppe med at drik-ke; når han begyndte at snøvle. Så gik han i seng. Men der var også aftener; hvor det var mere end det. Hun havde et gruppeopkald med nogle klassekammerater på Messenger om aftenen den 11. december 2018. Tiltalte mente, at hun talte med sin ex-kæreste, <anonym>Person 1 1</anonym> Det er netop det, hun mener med, at han var beruset og ikke forstod, hvad der skete. Tiltalte kom ind på hendes værelse og sagde; at det var sent; og at hun skulle gå i seng. Hun modsatte sig det og sagde; at det ville hun ikke. Hun havde passet hans børn; og hun blev derfor nødt til at lave sine lektier om aftenen: Så blev tiltalte sur. Han blev aggressiv og kaldte hende et dumt barn. Han talte om hendes ex-kæreste <anonym>Person 1 1</anonym> og at hun ikke skulle være sent oppe. Det var en pærevælling af alt muligt. Så eskalerede det. Tiltalte blev mere og mere vred, og det blev hun også. Hun havde prøvet at få ham til at gå på en pæn måde. Hun ville ikke bruge sin tid på at blive svinet til af en fuld mand. Så ville hun hellere tage hjem til sin mor; Hvis ikke hun fik fred, ville hun gå sin vej. Tiltalte ville tage hendes computer og telefon; så hun ikke kunne komme i kontakt med sin mor. Hun satte sig imod. Tiltalte rev i hende og smed med hendes ting. Hun ramte også ham og kradsede ham. Hun råbte 0g skreg ad ham. Han blev ved med at holde fast i hende. Han trak hende ned i fod- enden af sengen. Hun husker ikke detaljerne mere, da det er flere år siden. Hun har ikke sagt; at hun ville sige at tiltalte havde pillet ved hende; da hun var lille. <anonym>Vidne 1</anonym> var højst til stede i værelset i 3-4 sekunder <anonym>Vidne 1</anonym> kom ind og gik ud igen og lukkede døren. Hun kan ikke forstå, at <anonym>Vidne 1</anonym> ikke gjorde noget. Hun råbte om hjælp. Hun fik et panikanfald, hvor hun hyperventilerede og havde svært ved at trække vejret. Tiltalte råbte hende ind i hovedet; at hun skulle trække vejret. Hun har nok tidligere haft situationer; hvor hun har haft svært ved at trække vejret under et skænderi. Hun husker ikke en eksakt episode tre år tidligere. Hun tror, at alle forældre har bedt deres børn om at trække vejret igen i forbindel-se med et skænderi Hun forsøgte at komme væk, og tiltalte forsøgte at holde hende fast. Hun kan huske hans knæ iryggen. Hun husker tydeligt;, at tiltalte havde fat i hende; og at han slog; men ikke helt præcist hvor og hvordan. Det skete efter; at det hele eskalerede mellem dem; og de begyndte at råbe ad hinanden. Derefter begyndte tiltalte at tage fat i hende fysisk. Hun fø-ler; at forløbet strakte sig over mange timer. Der kan godt være gået 1-1'/2 time, fra tiltalte kom ind ad døren;, til han gik igen. <anonym>Vidne 1</anonym> gik forbi, åbnede døren og gik igen. <anonym>Vidne 1</anonym> gjorde intet. Tiltalte tog hendes telefon med ud af rummet. Hun ved ikke, hvad han gjorde med den. Dagen efter tog hun hjem til sin mor Hun havde behov for at komme væk. Det var tidligt om morgenen. Det var voldsomt for hende at være i. Hun stod derfor tidligt op og tog hjem til sin mor Der var ingen oppe; da hun gjorde det. Tiltalte har ikke set hende gå i skole den dag. Han var ikke oppe, da hun gik. Hendes mor boede ca. 1 km fra tiltaltes hus. Det tog 10 minutter at gå. Hun fik sin telefon tilbage efter skole den 12. december 2018. Tiltalte var hjemme; 0g de talte sammen. Hun skulle sige undskyld for at have opført sig dårligt. Her- efter fik hun sin telefon. Hun indleverede sin telefon til politiet; som trak billederne ud af telefonen. Hun husker i dag ikke; om hun sendte billederne til sin læge. Hun tog billederne dagen efter episoden. Det er ikke billeder; som tiltalte eller <anonym>Vidne 1</anonym> har taget på et tidligere tidspunkt. Hun er sikker på, at hun selv har taget billederne. <anonym>Forurettede 3</anonym> og hun talte ofte om, hvordan tiltalte var. De vidste godt, at de ikke kunne gøre noget ved det. Det var ønsketænkning om, at de gerne ville kunne gøre noget ved det. Til-talte var ligefrem stolt over; hvordan han straffede dem. Han var på samme måde over for dyr. Man skulle sættes på plads. Det samme var sket for tiltalte, da han var barn. Han blev opdraget på samme måde af sin far. I starten af forholdet med <anonym>Vidne 1</anonym> var tiltalte den bedste version af sig selv; men det æn-drede sig ca. 1'/2 år efter. Tiltalte brugte straffemetoden med at lade børnene komme under den kolde bruser i forbindelse med alt muligt. Hun kan ikke huske, at hun skrev til <anonym>Vidne 1</anonym> om, hvad der var sket den 11. december 2018. Det kunne hun heller ikke, da hun ikke havde sin telefon. Hun kan ikke huske; at hun har sendt en besked til <anonym>Vidne 1</anonym> den 12. december kl. 01.04 (byrettens ekstrakt side 512). Den er måske sendt fra hendes computer. Hun er stadigvæk sikker på, at det var hendes venner; som hun talte med den 11. december 2018 om aftenen; da tiltalte kom ind på hen-des værelse. Det kan det godt være, at hendes ex-kæreste <anonym>Person 1 1</anonym> prøvede at få fat i hende flere gange om aftenen den 11. december 2018, men hun var på det tidspunkt i et gruppeopkald med sine venner: Hun indleverede sin telefon til politiet inden; hun skulle afgive forklaring første gang. Det kan godt være, at hendes mor har sendt billederne til politiet. Hun delte billederne med sin mor, fordi hun var bange for; at tiltalte eventuelt ville slette dem fra telefonen. Hun husker ikke nøjagtigt, hvorfor hun havde svært ved at finde billederne på sin telefon; men hun endte med at finde dem i sin iCloud. De var nok slettet fra arkivet på hendes telefon For hende er vold at slå, og det har <anonym>Person 8</anonym> ikke gjort. Hun var i en periode meget på børne - ambulatoriet Hun kan ikke huske, at hun var det i januar 2019. Det er korrekt, at der var en læge, der stillede spørgsmål til hende om hendes forhold i hjemmet; fordi lægen mente, at hendes lidelse var psykisk betinget. Hun fortalte lægen om tiltalte og også om <anonym>Person 8</anonym> men sagde til lægen; at det ikke var <anonym>Person 8</anonym> der 'påvirkede hende. Hun kan godt se, at lægen i sin underretning af 31.januar 2019 (byrettens ekstrakt side 720) ikke har noteret noget om episoden med tiltalte den 11. december 2018. Hendes mor var ikke til stede hele tiden; da hun talte med lægen; da der var ting, hun ikke ønskede at fortælle om, mens hendes mor var der Hun mener; at 7/7 samværsordningen blev opretholdt i perioden mellem episoden i decem-ber 2018, og indtil hun flyttede hjem til sin mor. Når hun var hjemme hos tiltalte, var de der alle sammen. Det var forskelligt; hvornår hun gik i seng om aftenen. Hun styrede det selv. Det var nok typisk omkring kl. 22-23. <anonym>Forurettede 1</anonym> var blevet puttet tidligere de fleste af dagene. Nogle aftener var de alle længere tid oppe. Der var ikke en fast regel, 0g der var også forskel på hverdag 0g weekend. Hun var mest på sit værelse. Hvis hun og tiltalte lavede noget sammen; så de typisk film Der var en periode, hvor hun så mange serier med tiltalte . Hun har ikke oplevet grænse - overskridende, seksuel adfærd fra tiltaltes side. Hun var ikke meget sammen med de andre i husstanden. De rokerede meget rundt blandt de værelser; der var i huset. Hun lagde ikke mærke til, hvad der skete; når tiltalte puttede <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun var på sit værelse med lukket dør. Nogle aftener var tiltalte i rigtig dårligt humør, fra han trådte ind ad døren. Typisk kom det efter et par øl, hvor man fik indtryk af, at alle andre bare var i vejen. Tiltalte faldt nogle gange 1 søvn. <anonym>Vidne 1</anonym> har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forkla-ret, at tiltalte drak mere eller mindre hver dag: Det var sjældent; at han ikke drak. På alle de billeder hun har af tiltalte; er der alkohol med. Der var perioder; hvor tiltalte gerne ville stoppe med at drikke; men det holdt aldrig. Særligt til sidst i perioden; hvor de var sam-men, drak tiltalte også whisky og ofte mere end en til fem øl om dagen. Hun mindes ikke; at han drak så meget whisky i starten af deres forhold Han drak ikke så ofte rødvin Det var mest, når der var gæster. Tiltalte drak ikke whisky hver dag, men nok i otte ud afti dage. Tiltaltes alkoholforbrug tiltog mere og mere i løbet af deres forhold. Tiltalte kunne ændre adfærd, når han blandede forskellige typer af alkohol. Det skete hele vejen igennem deres forhold, men oftere til sidst. Tiltalte blev verbalt truende over for hende, men aldrig fysisk truende. Han henviste til, at det var hans hus, hans møbler mv. Hun kunne blive bedt om at gå, fordi det hele var hans. Der var en nat, hvor hun sad på en spisebordsstol hele natten. Stolene var hendes, så dem måtte hun sidde på. Det var især; da corona ramte lan-det, at tiltalte kunne blive truende over for hende, men også før det tidspunkt. Tiltalte kun-ne også skrive ondskabsfulde sms er til andre familiemedlemmer eller til sin ekskone. Hun har aldrig hørt tiltalte smide børnene ud, som han har smidt hende ud. Det var vigtigt for ham; at børnene var hos ham; da han mente, at <anonym>Vidne 2</anonym> var en dårligere forælder; end han var. Hun har fået sms er, hvor tiltalte har skrevet dårligt om <anonym>Vidne 2</anonym> og om sine børn, feks. <anonym>Forurettede 3</anonym> Hun kendte kun til <anonym>Vidne 2</anonym> via børnene og tiltalte. Hun så nogle af beske-derne mellem tiltalte og <anonym>Vidne 2</anonym> men hun så kun de uddrag, som tiltalte valgte; at hun skul-le se. <anonym>Forurettede 2</anonym> og senere <anonym>Forurettede 3</anonym> gav udtryk for ikke at ville bo hos dem. Hun har en skriftlig korrespondance med tiltalte fra den 14. november 2019, der handler om, at <anonym>Forurettede 3</anonym> ville flytte hen til <anonym>Vidne 2</anonym> og hvor hun siger til tiltalte; at hun var bange for, at de også mistede <anonym>Forurettede 3</anonym> ligesom de havde mistet <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun havde inden da talt med <anonym>Vidne 2</anonym> en aften, da tiltalte var på Sjælland. Hun forsøgte at få noget forståelse af, hvorfor <anonym>Forurettede 3</anonym> ønskede at flytte og hvorfor <anonym>Forurettede 3</anonym> ikke syntes, at han havde det godt hos dem. <anonym>Forurettede 3</anonym> sagde, at han savnede sin mor, hendes hund og <anonym>Vidne 2's</anonym> daværende kæreste <anonym>Person 9</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> har aldrig sagt; at han var bange for tiltalte, men til sidst var der ikke så meget en til en kontakt mel-lem <anonym>Forurettede 3</anonym> og tiltalte. Det var hende; der havde drengene med på feks. indkøb osv. Til-talte tog sig ikke tiden til det. Både hun og tiltalte var bange for at miste <anonym>Forurettede 3</anonym> Ihendes optik havde de allerede mistet <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun er flyttet til Sjælland og har i dag en 12/2 samværsordning med <anonym>Vidne 4</anonym> om pigerne, da <anonym>Vidne 4</anonym> fortsat bor i <anonym>By 1</anonym> Da hun afgav forklaring i byretten; havde de en 7/7 samværsord- ning Hun er sikker på, at <anonym>Forurettede 2</anonym> kaldte tiltalte pædofil i forbindelse med episoden den 11_ de-cember 2018. Hun talte med <anonym>Forurettede 2</anonym> om det bagefter Hun sad ude på trappen; da hun hørte det blive sagt. Tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> var uenige om <anonym>Forurettede 2's</anonym> telefon. Der var en verbal slåskamp mellem dem. Hun kom fra stueetagen og løb op ad trappen til førstesalen; hvor de andre børn også sov. Hun måtte sørge for at holde ro på de tropper; der eventuelt ville vågne på grund af larmen. Hun åbnede døren ind til <anonym>Forurettede 2's</anonym> værelse; og hun husker kun; at hun fik en telefon i hån-den, 0g at hun blev bedt om at sætte sig udenfor; Hun så ikke, hvad der skete. <anonym>Forurettede 2's</anonym> kæ-reste <anonym>Person 1 1</anonym> ringede flere gange. Hun og tiltalte gik ned i gårdhaven; da tiltalte kom ud fra værelset. Hun fik en sms fra <anonym>Forurettede 2</anonym> mens de sad i gårdhaven. Hun kan ikke huske; om det var samme aften; hun snakkede med <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun kan lige nu ikke huske, at hun har set <anonym>Forurettede 2</anonym> sidde i et hjørne inde i værelset. Hun husker ikke; om <anonym>Forurettede 2</anonym> var der om morgenen; men hun ville have kontaktet tiltalte eller <anonym>Vidne 2</anonym> hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke var der. Hun kan stadig-væk ikke huske, hvornår <anonym>Forurettede 2</anonym> fik sin telefon tilbage. Hun kan ikke huske; om der har været en revne mellem sengene på <anonym>Forurettede 2's</anonym> værelse som følge af tumulten. Hun så billederne af skaderne på <anonym>Forurettede 2</anonym> første gang i byretten. Hun synes selv; at hun var god til at spotte på børnene, hvis der var noget. Der var dog syv børn; så måske var hun ikke lige så opmærksom på de børn; som var mere stille. Hun ved ikke, om hun ville have bemærket eventuelle skader på <anonym>Forurettede 2's</anonym> hånd, særligt hvis de blev skjult for hende. Hun mindes ikke at have hørt noget om skader som følge af epi- soden. Hun kan ikke huske, om tiltalte havde drukket den aften. Hun husker; at <anonym>Forurettede 2</anonym> brugte ordet "pædofil Hun blev siddende på trappen; da <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde det inde på værelset. Baggrunden for episoden den 1l. december 2018 var; at tiltalte havde stået ved tvillinger-nes værelse; hvor han havde overhørt <anonym>Forurettede 2</anonym> have en samtale med sin daværende kæreste <anonym>Person 1 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte var uenige om indholdet af samtalen. <anonym>Forurettede 2</anonym> skrev også om, at hun havde talt med <anonym>Person 1 1</anonym> i sin sms til hende senere på aftenen. Da hun fik sms en fra <anonym>Forurettede 2</anonym> sad hun i gårdhaven sammen med tiltalte hvor de talte om, hvad der var foregået. Hun mener; at hun derefter havde samtalen med <anonym>Forurettede 2</anonym> om, at man ikke måtte kalde andre for pædofil 12018 arbejdede tiltalte hos <anonym>Arbejdsplads 2</anonym> i København, medmindre han havde en hjemmearbejds-dag. Hvis tiltalte den 11. december 2018 har skrevet en sms til hende om, at toget var fremme kl. 18.49 (byrettens ekstrakt side 1440), må han være kommet hjem på det tidspunkt. Hun mindes ikke sms en af 12. december 2018 (byrettens ekstrakt side 1442), hvor tiltalte skri- ver "hendes mobil er slukket af mig Hun gætter på at "hendes er <anonym>Forurettede 2's</anonym> Tiltalte arbejdede i stuen; hvor hans computer stod; når han havde hjemmearbejdsdag. Efter afhøringen i byretten har hun bl.a. talt med <anonym>Vidne 10</anonym> om sagen. De har skrevet sammen om nogle af de ting; de nu kunne snakke om. Hun har fået byrettens dom udleveret. Det var nok halvvejs inde i deres samliv; at hun registrerede, at tiltaltes alkoholforbrug tog til. Det er korrekt; at tiltalte ikke var hjemme hver dag, så når hun siger; at han drak otte ud afti dage; var det; når han var hjemme. På mange af de billeder; tiltalte sendte fra Køben-havn; var der alkohol på, oftest øl, men det kunne også være whisky. Tiltalte havde dage, hvor han tog en sygedag fra arbejdet, fordi han havde drukket. Det var dage; hvor der var "støj 1 hjemmet; enten i forhold til hende eller børnene som havde givet mangel på søvn. Når tiltalte var fuld, var der længere fra start til slut, når de havde sex, end når han var ædru. I øvrigt var han ikke anderledes. Tiltalte sagde op hos <anonym>Arbejdsplads 2</anonym> 1 København; fordi han gerne ville have mere tid sammen med børnene. Under coronanedlukningen havde de samtaler om tiltaltes alkoholforbrug 0g om hans irri- tation over hendes sodavandsindtag. Hun kan huske; at de aftalte, at hvis tiltalte drak alko- hol, skulle han sove på sofaen. Hun husker ikke, at de måtte gøre noget specielt; når <anonym>Person</anonym> <anonym>14</anonym> holdt pressemøder: Når hun og tiltalte var uenige om noget; stort som småt, så blev det tit tiltaltes ord, der var lov. Hun kunne også blive bedt om at forlade stedet. Selvom tiltalte havde brækket sin arm kunne de godt have sex, når tiltalte havde lyst. Hun havde nok oftere lyst; end han havde. Efter hun brækkede sin arm i 2020, foregik det pri - mært front mod front. Tidligere kunne de også indtage andre stillinger: Tiltalte kunne godt ligge på sin højre side. Han kunne godt komme op, men det var mere kluntet. Når de havde sex i sofaen lå tiltalte inderst på højre side; 0g han kunne godt komme op fra sofaen. Han kunne bruge sin albue. <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Person 3's</anonym> værelse var aflangt. Da sengene stod sammen; stod de i det hjømne, hvor der på skitsen (byrettens ekstrakt side 524) er vist et skuffemøbel. Hun vil mene, at det er mest logisk; at <anonym>Person 3</anonym> sov inderst;, fordi hun sov først. Da sengene blev adskilt; var de pla- ceret som på skitsen. Hun husker det sådan; at <anonym>Person 3</anonym> sov inderst i sengen mod væggen. Da <anonym>Forurettede 3</anonym> flyttede ind på værelset; som var en uge inden tiltalte blev anholdt; ville <anonym>Forurettede 1</anonym> gerne have <anonym>Person 3 's</anonym> seng. <anonym>Person 3</anonym> er 4 år yngre end <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> <anonym>3</anonym> blev puttet tidligere på aftenen end <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte kunne gå ind om morgenen og vække <anonym>Forurettede 1</anonym> uden at <anonym>Person 3</anonym> vågnede. Det kunne hun ikke. Om aftenen vågnede <anonym>Person 3</anonym> ikke; når hun kom ind for at putte <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> blev som udgangspunkt puttet senere end <anonym>Person 3</anonym> men nogle gange fik <anonym>Person 3</anonym> også lov til at være længere oppe. Hun talte med <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 går aftes vedrørende den aften; hvor tiltalte fald ud af sengen: <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at det var dagen inden; der blev holdt fødselsdag for tvillingerne. Hun husker at have hørt <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> fnise og grine; da tiltalte fald ud af sengen. <anonym>Person 3</anonym> var kommet tidligere i seng og <anonym>Person 3</anonym> SOV på det lille værelse, mens de to andre kom senere i seng. Det er tiltalte, der har fortalt hende, at <anonym>Forurettede 1</anonym> og han sov alene sammen den ene aften i London. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> havde været uvenner; 0g derfor havde de rykket rundt; så <anonym>Forurettede 3</anonym> sov med <anonym>Vidne 3</anonym> Hun tror; at hun fik det at vide om aftenen. Hun både sms ede og havde telefonsamtaler med tiltalte, mens han og børnene var i London. Hun kan godt huske sms en af 27.juli 2019 fra tiltalte om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle sove sammen med ham i London. Hun ved ikke hvorfor, at hun har skrevet et spørgsmålstegn i sin sms til tiltalte; men måske er det fordi, hun havde sovet og ikke havde set den første besked (tillægsekstrakt 2, side 4, pkt. 5-7). Hun husker at have hørt meget om <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> skænderier i London. Hun tænkte ikke noget negativt; da hun hørte; at tiltalte skulle sove sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun var ikke bekymret; da hun boede sammen med tiltalte, for at der skulle ske overgreb på hendes børn. <anonym>Vidne 3</anonym> var syg, da de var i London. <anonym>Vidne 3</anonym> havde fået hedeslag. Hun har også hørt, at <anonym>Vidne 3</anonym> kastede op. Hun har ikke hørt noget om, hvor <anonym>Vidne 3</anonym> SOV. Når hun siger, at <anonym>Forurettede 1</anonym> til tider digtede dengang var der ikke noget bekymrende i det, andet end at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde en større fantasi end jævnaldrende børn: Hun synes godt, at hun kunne forholde sig til, hvad <anonym>Forurettede 1</anonym> havde at sige. Tit havde <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke selv set det, som hun fortalte om, men havde hørt det fra andre. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke været åben over for hende, efter at tiltalte blev anholdt. De var væk fra hin-anden i 10 uger; 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> krisepsykolog har fortalt, at <anonym>Forurettede 1's</anonym> bekymring for at såre hen-de er årsagen til, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke vil tale med hende om overgrebene. I august 2021 smed <anonym>Forurettede 1</anonym> et brev foran hende og sagde; at hun skulle læse det. Det var første gang, at <anonym>Forurettede 1</anonym> gav udtryk for oplevelserne mellem hende og tiltalte. I går fortalte <anonym>Forurettede 1</anonym> hende om en ny episode med tiltalte, som hun ikke har fortalt til andre før. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde være i skole. I klassen havde de i 2020 cykelture; hvor de besøgte hinandens haver: <anonym>Forurettede 1</anonym> svedte; da hun kom hjem; og tiltalte bad hende om at skifte tøj. Da <anonym>Forurettede 1</anonym> kom ned igen, bad tiltalte hende om at sætte sig på hans skød, hvorefter tiltalte lynede sine bukser op, 0g så "gjorde han det, han plejede at gøre De blev afbrudt af, at <anonym>Forurettede 3</anonym> kom hjem Cykelturene startede i star-ten af maj 2020. Hun ved ikke mere om det præcise tidspunkt. Hun fik ikke spurgt mere ind til det; så hun ved ikke, hvor hun selv var på det pågældende tidspunkt. Hun fokuserede på, at <anonym>Forurettede 1</anonym> endelig åbnede op over for hende. Hun ringede efterfølgende til politiet 0g til <anonym>Forurettede 1's</anonym> sagsbehandler 0g advokat. Da hun flyttede til <anonym>By 1</anonym> med pigerne, var <anonym>Person 3</anonym> kun 2' år, så <anonym>Person 3</anonym> husker ikke så me- get. <anonym>Forurettede 1</anonym> gik fra at være den store til at blive den lille i børneflokken; og hun mistede nogle tætte relationer. Hun husker ikke at være bekymret over flytningen. De var syv per- soner, der skulle lære at være sammen; og de havde hver især deres udfordringer; Der var et LAN-party den 29. maj 2020. Hun har fundet et billede frem fra aftenen: Hun, <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> og tiltalte er på billedet. Det startede som en filmaften. Hun kan ikke hu-ske den konkrete aften. Hun var ikke så meget med til LAN-partierne. Hun havde tvillin-gerne at tage hensyn til. Hun er formentlig gået i seng før de andre. Det var meget forskel-ligt; hvor længe et LAN-party varede. Det varede oftere til kl: 01.00 end til kl. 22.00. Det foregik i stuen. I ugerne op til den 29. maj 2020 havde hun og tiltalte mange skænderier om hans alkoholindtag. De sov på det tidspunkt ikke sammen. Tiltalte sov på sofaen. Hun har fundet en korrespondance; som hun har haft med <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> var med på Kreta; 0g korrespondancen handlede om, hvorvidt hun skulle være bekymret; når <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1</anonym> 1 søvne sagde "Mor, han kommer denne vej og "nej, nej, nu vil jeg gerne have, at han bliver færdig samtidig med at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde gråd i stemmen. <anonym>Vidne 10</anonym> mente, at det kunne skyldes en dreng på stedet; der havde røde øjne pga. klor i vandet. <anonym>Forurettede 1</anonym> har været i traumebehandling efter anholdelsen af tiltalte. De har fået at vide; at der kan komme nye forhold frem. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde 1 går, at hun ikke har fortalt om episoden tidli-gere, da hun havde glemt den: I sms-korrespondancen mellem hende og tiltalte den 27.juli 2019 (tillægsekstrakt 2, side 5, pkt. 8), hvor tiltalte skriver; at <anonym>Forurettede 1</anonym> skal "sove hos mig og <anonym>Vidne 3</anonym> er hun sikker på, at hun fik at vide; at tiltalte skulle sove alene med <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun er sikker på, at <anonym>Forurettede 3</anonym> ikke ville sove alene, mens de tre andre sov sammen. Sms-korrespondancen mellem hende og tiltalte den 29.maj 2020 (tillægsekstrakt 2, side 1, pkt. 1-4) afspejler; at tiltalte typisk sad med hørebøffer på, så han ikke kunne høre hverken babyalarmer eller andet. Hun har højst sandsynligt trukket sig, da hun skulle have tvillin- gerne næste morgen. Hun gik ud fra, at den anden ansvarlige voksen herefter tog sig af de andre børn. Hun husker ikke, om <anonym>Vidne 3</anonym> havde besøg. Hun husker bumpet fra værelset; og at der blev grinet; men ikke hvornår det skete. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde uden tvivl i stemmen; at det skete aftenen inden fødselsdagen den <anonym>Dato 2</anonym> 2020, hvor <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Person 5</anonym> 0g <anonym>Person 6</anonym> kom Hun kan godt genkende billedet, som hun sendte til tiltalte (byrettens ekstrakt side 1516). Det viser lyskæder; der er sat op på deres træterrasse forud for festen den <anonym>Dato 2</anonym> 2020. Tiltalte var formentlig nedenunder; da hun sendte billedet. Hun ved ikke, hvor han var. Hun kan ikke huske; om hun 0g tiltalte gik i seng samtidig, eller om tiltalte gik ind til bør-nene. Tiltalte havde en dialog med <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun fik det indtryk fra tiltalte, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke kom i huset pga. hende og tvillingerne. Hun kan se ud af korrespondancen; at tiltalte havde ind-budt <anonym>Forurettede 2</anonym> til fødselsdagen. Hun kan ikke huske, hvornår de har talt om indkøb til festen De har muligvis talt om det om aftenen. Hun kan ikke huske det. Hun har ikke haft en mistanke om, at der skete overgreb mod <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun har haft svært ved at tro på, at det kunne ske for hendes barn; men ikke at det skulle kunne være sket. Det var problematisk, at hun mistede kontakten til <anonym>Forurettede 1</anonym> i 10 uger i forlængelse af tiltaltes anholdelse. Hun hørte kun tiltaltes version i den periode. Hun besøgte ham ugentligt efter anholdelsen. Hun havde behov for at vide noget om, hvad der var sket, ligesom hun 0g tiltalte havde mange fælles ting, de skulle forholde sig til. Hun havde søgt om separation allerede i 2020, og de havde ikke et ægteskabeligt forhold på tidspunktet for tiltaltes an- holdelse. Hun havde svært ved at tro på, at det var sket. Det er korrekt; at de havde børnene på samvær fra den 17. august 2020. Hun mener; at <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> flyttede i værelse sammen torsdag den 20. august 0g sov sammen til fredag den 21. august. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde derefter besøg af en veninde, <anonym>Person</anonym> <anonym>15</anonym> fra den 21.til den 22. august. Fra søndag den 23. august til mandag den 24. august sov <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> sammen igen, og derefter skulle de på samvær hos henholdsvis <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> Det var i starten af januar 2020, at hun brækkede sin arm. Allerede kort tid efter var hun alene med børnene en del af tiden. Det er korrekt; at da tiltalte begyndte at arbejde hos <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> kom han hjem hver dag; Hun havde svært ved at bære tvillingerne op på 1 sal. Hun kan ikke huske; om <anonym>Vidne 3</anonym> hjalp med at putte børnene. Det kan godt have været i 2018, at tiltalte kom til skade med sin hånd. Hun husker ikke at have set lukkede døre når børnene blev puttet; men hun sad ofte ne- denunder; når det foregik . Tiltalte talte med børnene om, hvad der var sket i løbet af dagen. Der blev ikke gjort forskel på børnene. En putning kunne tage alt fra 5 til 20 minutter. Hun var typisk i køkkenet; i stuen; hos tvillingerne eller var gået tidligt i seng, når tiltalte putte-de børnene. Nogle gange havde de voksentid sammen; efter at putningen var overstået. Ved noget nyt kunne <anonym>Forurettede 1</anonym> reagere positivt eller blive utryg. <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne have tendens til at græde, hvis der var noget, der gik hende imod. Det var hårdt for hende at gå fra at være ældst til at være nr. 4 i børneflokken. Hun fik noget mere modspil. <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne finde på at græde; når hun var træt; og i situationer hvor noget gjorde fysisk ondt, feks. når hun skulle have redt hår, renset ører mv. <anonym>Forurettede 1</anonym> fik lov til at sove op mod væggen; da hun fik værelse med <anonym>Forurettede 3</anonym> Indtil da lå <anonym>Person 3</anonym> af praktiske grunde inderst. <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> begyndte at dele værelse; fordi de gerne ville. Da <anonym>Forurettede 3</anonym> havde sit eget værelse; følte han sig til tider udenfor. Året før ville <anonym>Forurettede 3</anonym> have værelse alene. Hun mener; at <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> begyndte at tale om at dele væ-relse før sommeren 2020. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde en samtale med <anonym>Vidne 4</anonym> hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> gav udtryk for at være træt af at leve, hvorefter <anonym>Forurettede 1</anonym> startede til psykolog. Ifølge <anonym>Forurettede 1</anonym> truede <anonym>Forurettede 3</anonym> hende, hvis ikke hun ville hente drikkevarer til ham eller give ham massage om aftenen. Det er korrekt, at der har været en episode, hvor <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> sendte nøgenbilleder til hinanden. Klassecykelturene startede den 5.maj 2020 og fortsatte derefter tre eller fire tirsdage mere. Hun kan ikke huske, om nogle af dagene blev rykket for at få de sidste fra klassen med. I foråret 2020 var de på Fyn sammen med hendes familie. Det var den anden weekend i juni. Hun kørte i bil med <anonym>Vidne 3</anonym> tvillingerne 0g <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g tiltalte kørte i en anden bil. Det var de nødt til, fordi de var så mange. Hun kan ikke huske, om de kørte på samme tid. Da corona kom, skulle børnene gå i bad og skifte tøj, når de kom hjem fra institutionerne, for at reducere smitterisikoen. Det var restriktionen i deres hjem til at starte med. Hun kan ikke huske, hvornår de ændrede det. Det røg lige så stille ud. Hun husker ikke, om børnene sov, da hun gik op den <anonym>Dato 1</anonym> 2020. Hun mener; at hun put- tede børnene. Hun kan ikke huske, hvor lang tid det var før, at hun tog billedet af pynten i haven. Hun ved ikke, om det var før eller efter; at hun og tiltalte hyggede sig om aftenen. Hun har ikke gjort sig tanker om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret om, at både <anonym>Forurettede 3</anonym> tiltalte og <anonym>Vidne 3</anonym> har udsat hende for noget. Hun forholder sig til byrettens dom og til, at <anonym>Vidne 3</anonym> ikke er dømt for noget. Hun har i perioden været meget forvirret over alt det, hun fik at vide, og hun har ikke evnet at forholde sig til det hele. Hun havde tvillingerne og <anonym>Person 3</anonym> at tage sig af, og derudover kom der dagligt ting, som hun skulle forholde sig til i forhold til <anonym>Forurettede 1's</anonym> situation. Hendes familie blev revet i stykker. <anonym>Vidne 8</anonym> har vedstået sin forklaring for byretten 0g har supplerende forklaret; at han ikke længere er ansat i politiet; men er privat ansat. Han blev bedt om at sammenligne nogle 3GP og MP4 filer og at sammenligne hashen fra de to filer. Han har svaret på det, som efterforskeren ved politiet har bedt ham om at undersøge. /Han kan bekræfte ægtheden af filen, og at der ikke er blevet redigeret i filen efter fremsen- delsen af den til politiet. Han havde ikke adgang til den originale fil på telefonen. Han prø- /- 28 - vede at verificere, at den fil, som blev fremsendt til politiet, var den samme fil, som var blevet genskabt, efter at den havde været slettet i politiets mailboks, fordi der var gået mere end et år. Hvis der havde været ændringer i filen, ville der have været ændringer i MP5-hashen, og det var der ikke. Han har ikke undersøgt, hvad der kan være sket med filen forud for , at politiet modtog fi-len. Han havde derfor svært ved at svare på spør gsmålene herom, som han fik i byretten. Han så ikke på en eventuel forskel i lyden på 3GP filen og MP4 filen. Han ville i så fald skulle have søgt råd hos en kollega. En delfil hører til audio-filer , som han ikke ved så meget om. Han ville hverken nu eller tidligere være i stand til at ændre metadata direkte på en telefon. Han er bekendt med, at der på et tidspunkt var en opdatering, hvor iPhone indførte mulig-hed for at tilføje lokationsdata direkte via telefonen. Unix-systemet, som der er henvis til i rapporten fra V enzo A/S, er et specielt system, som ikke er så alment kendt som f.eks. W indows. Hvis han havde haft originalfilen, ville han kunne have undersøgt mere. Så ville han kunne have udtalt sig om eventuelle ændringer af filen efter udtagelsen af filen fra telefonen. Metadata er data om filer , dvs. en beskrivelse af det, der ligger i filen. Metadata kan nemt overskrives. Han undersøgte, om der var ændret i filerne efter , at politiet fik dem. Han kan ikke huske, hvorfor han skulle undersøge, om filerne var blevet ændret i politiets varetægt. Filerne var ikke blevet ændret. Ingen af de to filer , som eksisterer nu, er den originale fil, som var på telefonen. 3GP filen er sendt som MMS til politiets telefon, og fire dage efter er der sendt en e-mail med en MP4 fil til politiets mailboks. De to filer , som er i politiets varetægt, er begge ko-pier af den originale fil. Han går ud fra, at Snapchat fjerner lokationsdata pga. GPDR-reglerne. Det gjorde Face-book; og han går ud fra, at Snapchat har lavet lignende politikker; Når filen flyttes fra tele-fonen; bliver lokationsdata fjernet. Afhængig af indstillingerne på telefonen; vil data for filen kunne ses på telefonen. Hvis man laver en optagelse med et kamera på en iPhone; som er indstillet til en anden tidsangivelse end den aktuelle tid, så vil det nok være indstillingen; der vil blive vist. Hvis optagelsen sker via Snapchat, har han ikke indsigt i, hvad der så vil blive vist. Det vil må-ske være anderledes. Hvis han skulle ændre metadata på en telefon; ville han bruge et almindeligt program som feks. EXIF: Ham bekendt tilgår man ikke snapchat på samme måde på en computer som på en telefon: Man kan godt tilgå Facebook 0g andre sociale medier; såsom Instagram; på en computer. Han forestiller sig, at det er nemt at finde vejledning på internettet om, hvordan man æn-drer metadata. Han vil mene, at der er userdata på de filer, han har undersøgt, fordi de er skabt i 2020 på en iPhone. Den sagkyndige har foretaget sin undersøgelse på en Android-telefon. Politiassistent <anonym>Vidne 12</anonym> har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret; at udlæsning af filer normalt kan ske med det software; som politiet har. Man kunne i 2020 dog ikke udlæse filer fra Snapchat. Han valgte derfor at sende filen som en mail til sin egen tjenestemail. Han tog billedet af skærmen i Snapchat på telefonen; hvor han skulle undersøge filen fra (byrettens ekstrakt side 109). Han ved ikke, om telefonen var aktiv på det tidspunkt; som er angivet på billedet. Det er han ikke blevet spurgt om. Han ved ikke, om der er lavet en ud- trækningsrapport; men det kan godt være, at der ligger en sådan rapport et sted hos politiet. Han sendte kun en mail til sig selv fra telefonen. Han har ikke kendskab til andre mails forud herfor: Han ville normalt udtrække filer via Cellebrite samme dag, som han fik en telefon. Det ville være naturligt; at han sendte filen samme dag, som han fik telefonen. <anonym>Vidne 11</anonym> har vedstået sin forklaring for byretten 0g har supplerende forklaret; at det både var i samtalen med socialrådgiveren og med hende; at <anonym>Forurettede 1</anonym> prøvede at undgå at tale om, hvad der var sket. Det viste sig på forskellige måder. Et eksempel kun-ne være; hvis de lavede en leg med familietegning, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> fornemmede, at de skulle tale om familien. Her kunne <anonym>Forurettede 1</anonym> lægge vægt på bL.a. at tale om deres yndlingsfarver for at trække tiden. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde ikke, at hun ikke ville snakke om det, der var sket; hun var mere undvigende 0g trak sig væk fra det. Der var en tydelig forskel på <anonym>Forurettede 1</anonym> når de talte om det, der var sket med tiltalte; og når de talte om andre ting De aftalte; at det blev kaldt "det, der var sket med <anonym>Tiltalte</anonym> Hun kan ikke huske, om <anonym>Forurettede 1</anonym> havde svært ved at sige tis-semand og tissekone, men det er heller ikke sikkert; at <anonym>Forurettede 1</anonym> blev bedt om at sige det. Hun ville have skrevet i sit notat, hvis der var en undvigelse i forhold til at omtale kønsorganer <anonym>Forurettede 1</anonym> var ukoncentreret; og <anonym>Forurettede 1</anonym> syntes ikke; at det var sjovt at tale direkte om det; der var sket. Det gav sig udslag feks. ved Thomas-testen; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle svare på, om det var noget, hun kendte eller ikke kendte, feks. 99 <anonym>Vidne 8</anonym> har mareridt, kender du det? 99 Her ville <anonym>Forurettede 1</anonym> helst ikke sige noget, men ville hellere pege. Nogle gange ville <anonym>Forurettede 1</anonym> også hellere vise sit svar med en bamse. Den måde <anonym>Forurettede 1</anonym> snakkede på og gik til og fra emnet, var helt normal. Det er ikke hende; men socialrådgiver <anonym>Person 16</anonym> der har haft samtalen med <anonym>Forurettede 1</anonym> om mareridt (byrettens ekstrakt side 732, tredjesidste afsnit). Når <anonym>Forurettede 1</anonym> har drømme, hvor hun ser på nogen som et monster; er det set før i forbindelse med seksuelle overgreb på børn. Lige inden afsnittet i notatet om <anonym>Forurettede 1's</anonym> drømme, fremgår det, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har fortalt <anonym>Person 16</anonym> at tiltalte var ligesom et monster. Derfor kæder hun det sammen. Hun vurderer; at drømmene er opstået efter; at <anonym>Forurettede 1</anonym> har været udsat for overgreb. Der er ofte en dobbelthed hos personen; der har begået overgrebet; hvor personen både er en trygheds-person og er noget utrygt for barnet. Der var også en dobbelthed i <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold til sin mor. <anonym>Forurettede 1</anonym> syntes; at det var svært ikke at være hos sin mor; men det var også svært for hende at være hos sin mor. <anonym>Forurettede 1</anonym> følte sig ikke mødt af sin mor omkring sine oplevelser; og det havde <anonym>Forurettede 1</anonym> svært ved at navigere i_ Når hun beskriver; at <anonym>Forurettede 1</anonym> fremstår med høj arousal (byrettens ekstrakt side 735, tredje-sidste afsnit, første linje) er det udtryk for, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har en indre spænding en følelse af at være bange og lidt nervøs. Høj arousal er en fornemmelse af, at tingene går lidt stærkt; og man kommer lidt op at køre. Det var ikke hele tiden; at <anonym>Forurettede 1</anonym> fremstod med høj arousal, men det var feks. når det var de svære ting, der skulle tales om Det var først, da hun kom ud af rummet, efter at hun havde talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun kom til at reflektere over; at nogle ting kom til at fylde meget mere under samtalen med <anonym>Forurettede 1</anonym> end hun selv havde forventet eller ønsket (byrettens ekstrakt side 735, andensidste afsnit, de fem første linjer) . Hun blev overrasket over, at hun havde ladet <anonym>Forurettede 1</anonym> styre samtalen mere, end hun havde forestillet sig. Det kan være udtryk for et øget kontrolbehov hos <anonym>Forurettede 1</anonym> som ofte ses hos børn; der har været udsat for grænseoverskridende adfærd. Hun synes ikke; at <anonym>Forurettede 1</anonym> virkede meget træt under hendes samtaler med hende. Det var mere før og efter samtalerne. Generelt kan træthed godt være en undgåelsesstrategi fra bar-nets side <anonym>Forurettede 1</anonym> havde flere af sådanne undgåelsesstrategier Hun har sagt til <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun er bekendt med, hvad <anonym>Forurettede 1</anonym> har fortalt i forbindelse med afhøringerne om overgrebene. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke sagt direkte til hende, hvad "det med <anonym>Tiltalte</anonym> "var. Sceno-testen har ikke noget at gøre med specifikke oplevelser hos barnet. I forbindelse med Thomas-testen er det blevet sagt til <anonym>Forurettede 1</anonym> at det var "det med <anonym>Tiltalte</anonym> det handlede om. Hun har ikke brugt ordet "konkludere da hun i byretten forklarede; at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde en tryghed og en frygt over for hendes omsorgspersoner Det handler om <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor 0g sted-far, og ikke <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor 0g far: Det med, at <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor ikke troede på <anonym>Forurettede 1</anonym> kom op flere gange. <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1</anonym> gav udtryk for, at hendes mor troede på hende, men samtidig indikerede <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun ikke rigtig troede på det. <anonym>Vidne 7</anonym> har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret; at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke har det samme filter som andre børn har i forhold til fremmede mennesker Det er hendes 9) 'faster-vurdering 0g ikke hendes faglige vurdering. Det går meget stærkt for <anonym>Forurettede 1</anonym> med at sidde på skødet 0g fortælle; at hun elsker folk. Sådan har det altid været. Det er <anonym>Forurettede 1's</anonym> egen formulering når hun i byretten har forklaret; at <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte hende, at <anonym>Vidne 3</anonym> gjorde 'det der, som <anonym>Tiltalte</anonym> også havde gjort ved hende Hun er fortsat socialrådgiver; men har ikke længere plejebørn i hjemmet. Hun har arbejdet med anbringelse af børn og unge i 20 år. Hun kan ikke se på <anonym>Forurettede 1</anonym> med sine professionelle øjne, men kun som faster: <anonym>Vidne 4</anonym> 0 <anonym>Vidne 1</anonym> gik fra hinanden inden for et år efter; at de havde fået <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> har haft det svært. Han har været anbragt og været på kontanthjælp hele sit liv. Hun havde væ-ret i <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 1's</anonym> hjem nogle gange, og det hun så, gjorde hende bekymret. Der var ikke nok ressourcer. Hun har ikke oplevet noget, der har indikeret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle have været udsat for seksuel-le overgreb . Hun ved heller ikke; om hun ville have set det. Det virkede forkert;, at <anonym>Forurettede 1</anonym> efter kun at have været hos hende i 5-6 minutter; fortalte om det; der var sket; mens hun stod og dansede. Der var sket noget i skolen om tirsdagen; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> var blevet ked af det. Hun fik derfor <anonym>Forurettede 1</anonym> på besøg, så <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne få en pause; 0g så de måske kunne få en samtale om det; der var sket. <anonym>Forurettede 1</anonym> var glad, hun dansede og glædede sig til at få aftensmad, samtidig med at hun fortalte om episoden med tiltalte i sofaen Hendes faglige vurdering er; at <anonym>Forurettede 1's</anonym> opførsel kunne gå begge veje i forhold til, om det var udtryk for; om der var sket noget eller ej. Det kunne være for at beskytte sig selv mod de mørke tanker; men det kunne også være fordi, at det ikke havde den store be-tydning. Hun var alene med børnene i ugerne efter tiltaltes anholdelse. <anonym>Vidne 4</anonym> var der ikke. Hendes pasning af børnene var alternativet til en kommunal anbringelse. Der var overvåget sam-vær for <anonym>Vidne 1</anonym> Hun ved ikke, hvorfor kommunen overvejede en anbringelse. Iden periode, hun var sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> viste <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke en ændret adfærd i forhold til tidligere. Hun havde nogle samtaler med socialrådgiveren hos kommunen om; at hun ikke syntes, at der var behov for hende. <anonym>Vidne 4</anonym> tog derefter over. <anonym>Forurettede 1</anonym> bliver meget hurtigt grådlabil, men det er mest i situationer; når hun skal tale alvor-ligt med sin mor eller far, Hun kan ikke huske eksempler; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> er blevet udsat for noget nyt eller ukendt. Begge piger har det meget med at gå ind i sig selv, når de skal prø-ve noget nyt. Det sker specielt for <anonym>Person 3</anonym> Med <anonym>Forurettede 1</anonym> er det anderledes, fordi hun ikke har noget filter. Hun gør det bare. Hun har ikke set <anonym>Forurettede 1</anonym> græde, når hun har oplevet noget nyt eller har slået sig, snarere det modsatte. <anonym>Forurettede 1</anonym> ville ikke pibe over at have slået sig. Så ville de puste på det og komme videre. Det er ikke hendes oplevelse; at <anonym>Forurettede 1</anonym> græder; når hun får redt hår mv. <anonym>Vidne 2</anonym> har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret; at hun har svært ved at huske, hvornår tiltaltes alkoholforbrug startede. Da han blev selv-stændig, eskalerede det markant. De blev gift i 2010 0g ikke i 2012, som hun forklarede i byretten. Hun har rigtig svært ved at huske datoer: Der skulle ikke så meget til, før tiltalte blev vred. Det skete hver uge, og så kunne tiltalte ikke styre sig selv Han råbte 0g skreg, 0g det var ligesom; at det ikke var tiltalte; der var derinde bagved. Det var både verbalt og fysisk. Tiltaltes tolerancetærskel var ikke så høj. Det kunne være nogle af børnene, der skramlede lidt for meget, når de sad og spiste; og så fløj tiltalte op 0g råbte 0g skreg. Det kom meget pludseligt 0g uden advarsel. <anonym>Forurettede 2</anonym> kom hjem til hende tidligt om morgenen den 12. december 2018. Det var ikke hen-des samværsuge, så <anonym>Forurettede 2</anonym> plejede ikke at komme. Derfor kan hun huske det. <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle til terminsprøve den dag. Hun spurgte ikke <anonym>Forurettede 2</anonym> til, om der var sket noget. <anonym>Forurettede 2</anonym> lånte hendes telefon for at ringe til nogen. <anonym>Forurettede 2</anonym> fik morgenmad, fordi hun ikke havde fået no-get hjemme hos tiltalte. <anonym>Forurettede 2</anonym> var meget bleg. Hun smurte også en madpakke til <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun er ikke enig med tiltalte i, at <anonym>Forurettede 2</anonym> tog i skole direkte fra ham. Hun vidste ikke; at hun skulle kigge efter mærker efter slag på <anonym>Forurettede 2</anonym> og derfor så hun ikke mærker på <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun kan ikke huske præcis; hvornår <anonym>Forurettede 2</anonym> kom hjem til hende om morgenen den 12 de-cember 2018, men det var meget tidligt. Hun skrev ikke til tiltalte om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var kom-met hjem til hende, og hun tænkte ikke på at gøre det. Hun var fokuseret på, at <anonym>Forurettede 2</anonym> skul-le til terminsprøve. De talte ikke om vold i hjemmet med personalet på sygehuset. De havde været gennem et langvarigt undersøgelsesforløb med <anonym>Forurettede 2</anonym> som tiltalte ikke ville være en del af. <anonym>Forurettede 2</anonym> åbnede op over for lægen på sygehuset om det med <anonym>Person 8</anonym> Hun ved ikke, hvorfor det ikke var om andre ting. Hun kan ikke huske; om hun kendte til episoden den 11. december 2018, da de var til møde på sygehuset; men hun tror det ikke. <anonym>Forurettede 3</anonym> var bange for tiltalte. Hun husker sms en af 28. april 2020, hvor <anonym>Forurettede 3</anonym> skriver; at han hader at være hjemme hos sin far 0g græder hver aften; 0g at han hader sit liv (byret-tens ekstrakt side 91). Når <anonym>Forurettede 3</anonym> kom til hende, havde han brug for at fortælle hende om, hvor ked af det han havde været hos tiltalte. Han kunne være blevet talt ned til, taget hårdt fat i skulderen; revet i mange gange, hevet i t-shirten og lignende. Vedrørende sms en fra <anonym>Forurettede 3</anonym> den 25.juni 2020 om, at tiltalte var så fuld, at han ikke vidste; hvad klokken var (byrettens ekstrakt side 92), kunne hun ikke svare anderledes, end hun gjorde, da det var svært for hende at tale med <anonym>Forurettede 3</anonym> om det pr. sms. Der har været mange møder på skolen, men hun har ikke vist skolen sms erne. Hun hørte om episoden, hvor tiltalte var faldet ud af sengen; og om lydfilen i sommerferien 2020, da <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> var hjemme hos hende. Hun mener, at <anonym>Forurettede 3</anonym> fortalte om lydfilen; og at hun derefter hørte den. Hun kan ikke huske, om der gik nogle dage; in-den hun hørte lydfilen. Hun ved ikke; hvad metadata er. Hun er ergoterapeut. Hun har ikke indsigt i computere. <anonym>Forurettede 3</anonym> er god til at spille computerspil og til at bruge sin telefon. Mere ved hun ikke om <anonym>Forurettede 3's</anonym> it-evner. Hun kan ikke svare mere uddybende på, hvorfor <anonym>Forurettede 3</anonym> opfattede det som om, at tiltalte ville have sex med <anonym>Forurettede 1</anonym> Det er muligt; at det var den ordlyd, han sagde til hende; men det kan hun ikke huske i dag; Det var <anonym>Forurettede 3's</anonym> opfattelse; at tiltalte ville have sex med <anonym>Forurettede 1</anonym> Den 14. september 2020 sendte <anonym>Forurettede 3</anonym> lydfilen til politiet. Hun mener; at hun stod ved siden af, da han gjorde det. Den 15. september 2020 skrev hun til politiet; at <anonym>Forurettede 3</anonym> havde sendt filen: Den 17. september 2020 spurgte politiet til indstillingerne på telefonen: Den 18. september 2020 om morgenen kørte hun og <anonym>Forurettede 3</anonym> ind til politiet i Esbjerg for at af-levere telefonen; og politiet fik koden til telefonen udleveret af <anonym>Forurettede 3</anonym> Det er korrekt, at <anonym>Forurettede 3</anonym> på et tidspunkt havde to telefoner. Hun kan ikke huske; hvomnår den første telefon blev købt, og om den blev købt for midler fra fælleskontoen. <anonym>Forurettede 3</anonym> fik en ny telefon til sin fødselsdag i november; men hun kan ikke huske; om det var fødselsda-gen i 2019 eller 2020. Hun har ikke skiftet <anonym>Forurettede 3 's</anonym> Apple-id, for sådan noget har hun ikke forstand på. Hun kan huske; at hun og tiltalte havde nogle diskussioner om telefonerne, fordi hendes daværende kæreste, <anonym>Person 9</anonym> havde givet <anonym>Forurettede 3</anonym> en telefon. Det var tiltalte vred over. Ingen fremmed mand skulle købe en telefon til hans søn: Det er rigtigt, at hendes forhold til <anonym>Person 9</anonym> sluttede i sommeren 2020. Måske fik <anonym>Forurettede 3</anonym> telefonen til sin fødselsdag i 2019 eller året før Hun ved, at <anonym>Forurettede 3</anonym> er dygtig til computerspil, men han er ikke it-programmør som sin far Hun kan ikke huske at have modtaget en sms fra <anonym>Forurettede 2</anonym> natten mellem den 11. og 12 de-cember 2018. Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Forurettede 1</anonym> har under de fire videoafhøringer; der er afgivet over en 'periode på godt tre måneder; forklaret troværdigt og detaljeret om seksuelle overgreb i form af samlejer og forsøg herpå mod hende fra tiltaltes side. <anonym>Forurettede 1</anonym> har således detaljeret og konsekvent forklaret om hvor, hvor ofte og hvordan tiltalte har udført overgrebene, her-under at det er sket i forbindelse med putning i <anonym>Forurettede 1's</anonym> seng, på sofaen i husets stue og under en ferietur i London. <anonym>Forurettede 1</anonym> har bl.a. forklaret om, hvordan de lå under overgrebene, hvordan tiltalte tog <anonym>Forurettede 1's</anonym> trusser af, hvordan han lynede sine egne bukser op, og hvordan han skaffede sig plads til at gennemføre samlejerne. <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring støttes af de forklaringer; som <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> har afgivet, samt i et vist omfang af den forklaring som <anonym>Vidne 2</anonym> har afgivet. Forklaringen støttes endvidere af afsluttende notat af 20. januar 2021 fra <anonym>Institution</anonym> 0g <anonym>Vidne 1 1's</anonym> uddybende forklaring. Endelig støttes <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring af den lydfil, som ifølge såvel <anonym>Forurettede 1's</anonym> som <anonym>Forurettede 3 's</anonym> forklaring blev optaget i forbindelse med et af overgrebene. Det kan ikke føre til en anden vurdering; at der ikke foreligger tekniske beviser for, at optagelsen er lavet natten mellem den <anonym>Dato 1</anonym> 0g <anonym>Dato 2</anonym> 2020 Landsretten finder det herefter bevist; at tiltalte i perioden i hvert fald fra før sommeren 2019 til den 21. august 2020 adskillige gange 0g med jævne mellemrum i hele perioden har gennemført eller forsøgt gennemført såvel vaginale som anale samlejer med sin steddatter <anonym>Forurettede 1</anonym> Det bemærkes herved, at "samlejer som angivet i tiltalen; og således som "samle-jer forstås i straffelovens $ 216, omfatter både vaginale og anale samlejer; Efter bevisførelsen finder landsretten det på samme måde som byretten endvidere godt-gjort; at tiltalte foretog de tre specifikke overgreb, som er beskrevet i tiltalen. Det bemær-kes dog at det ikke med sikkerhed kan fastslås, at det samleje; som blev gennemført på sofaen i stuen; efter at tiltalte havde tilkaldt <anonym>Forurettede 1</anonym> via en sms, fandt sted netop den 29.maj 2020. Med disse bemærkninger tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1 som sket. Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist; at tiltalte udøvede den vold over for <anonym>Forurettede 2</anonym> som er beskrevet i tiltalen Det tiltrædes således, at tiltalte er frifundet i dette for-hold Det tiltrædes, at straffen er fastsat til fængsel i 7 år, jf. straffelovens $ 216, stk. 2, 1. pkt,jf. dagældende $ 216, stk. 2, og 8 223, stk. 1, jf. til dels $ 21 samt $ 244, stk. 1. Landsretten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på karakteren 0g grovheden af forhold 1, herunder at voldtægterne blev begået mod tiltaltes steddatter; der var 9-10 år gammel; overgrebenes antal samt længden af gerningsperioden: Af de grunde som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er meddelt boligforbud, men frifundet for påstanden om besøgsforbud. De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om godtgørelse. Med de anførte bemærkninger stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. /- 37 - T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at statskassen skal betale 6.000 kr . + moms af forsvarerens salær . Godtgørelsen skal betales inden 14 dage. Mogens Heinsen Regitze Brosbøl Riskjær (kst.) /	85,162	95,793
3175	Landsretten stadfæster byrettens beslutning om berigtigelse af dom, da godtgørelseskravet i dommen er angivet i norske kroner	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-265/2019-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	498/23	Retspleje og civilproces;		Indkærede - Minimum A/S; Dommer - Eva Staal; Dommer - Henrik Estrup; Dommer - Neia Volstrup Andersen;	Nej	Nej	Nej			Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 1. juli 2019 kl. 13.15 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Henrik Estrup, Eva Staal og Neia Volstrup Andersen (kst.). V.L. B – 0265 – 19 Kærende A/S, tidligere Sagsøger A/S mod Minimum A/S Fremlagte bilag: − kæreskrift − brev af 4. juni 2019 fra Retten i Aarhus − udskrift af dom- og retsbogen (sag nr. BS 13-613/2017). Den 16. maj 2019 har Retten i Aarhus besluttet, at en anmodning om at foretage en berigti-gelse i dom afsagt den 6. maj 2019 ikke tages til følge. Beslutningen er kæret af Kærende A/S, tidligere Sagsøger A/S med påstand om, at beslutningen ophæ-ves, og sagen hjemvises til Retten i Aarhus med henblik på berigtigelse. Ved dommen blev det bestemt, at Minimum A/S til Kærende A/S, tidligere Sagsøger A/S skal betale 1.445.621 NOK med nærmere angivne renter. Beløbet var sammensat af posterne good-willgodtgørelse på 1.212.101 NOK og 4 andre poster, der også var opgjort i NOK. Kærende A/S, tidligere Sagsøger A/S har anmodet om at få beløbet vedrørende goodwillgodtgørelse berigtiget til at angå DKK i stedet for NOK og har i den forbindelse henvist til, at good-willgodtgørelsen ifølge dommen er opgjort på baggrund af sagens bilag K, der er en opstil-ling i DKK. - 2 - Minimum A/S har modsat sig, at valutaangivelsen berigtiges, og har i den forbindelse an-ført, at godtgørelsen er blevet fastsat skønsmæssigt, og at der således ikke er tale om en regne- eller skrivefejl, der kan berigtiges efter retsplejelovens § 221, stk. 1. Kærende A/S, tidligere Sagsøger A/S har heroverfor anført, at det ikke er en ændring af rettens skøn, som går ud på at fastsætte goodwillgodtgørelsen til 2/3 af maksimumbeløbet, der ønskes berigtiget, men alene angivelsen af valuta. Landsretten afsagde K e n d e l s e: Alle beløb i sagen, herunder kravet om godtgørelse for goodwill, er under skriftvekslingen i alt væsentligt angivet i NOK, og i beløbsangivelsen i dommens konklusion indgår udover godtgørelse for goodwill en række andre poster, der også er angivet i NOK. I hvert fald under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at en berigtigelse af valuta-angivelsen for goodwillgodtgørelsen fra NOK til DKK går ud over, hvad der med hjemmel i retsplejelovens § 221, stk. 1, kan finde sted. Landsretten stadfæster derfor byrettens beslutning. T h i b e s t e m m e s: Byrettens beslutning stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Kærende A/S, tidligere Sagsøger A/S inden 14 dage betale 1.000 kr. til Minimum A/S. Sagen sluttet. Henrik Estrup	Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 1.juli 2019 kl. 13.15 møde på tingstedet i Viborg; Som dommere fungerede landsdommerne Henrik Estrup, Eva Staal og Neia Volstrup Andersen (kst.) VL. B -0265 - 19 <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøger A/S</anonym> mod Minimum A/S Fremlagte bilag; kæreskrift brev af 4.juni 2019 fra Retten i Aarhus udskrift af dom- 0g retsbogen (sag nr. BS 13-613/2017). Den 16.maj 2019 har Retten i Aarhus besluttet, at en anmodning om at foretage en berigti-gelse i dom afsagt den 6. maj 2019 ikke tages til følge. Beslutningen er kæret af <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøger A/S</anonym> med 'påstand om, at beslutningen ophæ-ves, og sagen hjemvises til Retten i Aarhus med henblik på berigtigelse. Ved dommen blev det bestemt; at Minimum A/S til <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> skal betale 1.445.621 NOK med nærmere angivne renter Beløbet var sammensat af posterne good-willgodtgørelse på 1.212.101 NOK og 4 andre poster; der også var opgjort i NOK <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøger A/S</anonym> har anmodet om at få beløbet vedrørende goodwillgodtgørelse berigtiget til at angå DKK i stedet for NOK og har i den forbindelse henvist til, at good-willgodtgørelsen ifølge dommen er opgjort på baggrund af sagens bilag K, der er en opstil-ling i DKK Minimum A/S har modsat sig, at valutaangivelsen berigtiges; og har i den forbindelse an-ført; at godtgørelsen er blevet fastsat skønsmæssigt; 0g at der således ikke er tale om en regne- eller skrivefejl, der kan berigtiges efter retsplejelovens $ 221, stk. 1. <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøger A/S</anonym> har heroverfor anført, at det ikke er en ændring af rettens skøn; som går ud på at fastsætte goodwillgodtgørelsen til 2/3 af maksimumbeløbet; der ønskes berigtiget; men alene angivelsen af valuta. Landsretten afsagde Kendels e: Alle beløb i sagen; herunder kravet om godtgørelse for goodwill, er under skriftvekslingen i alt væsentligt angivet i NOK, 0g i beløbsangivelsen i dommens konklusion indgår udover godtgørelse for goodwill en række andre poster; der også er angivet i NOK Ihvert fald under disse omstændigheder tiltræder landsretten; at en berigtigelse af valuta-angivelsen for goodwillgodtgørelsen fra NOK til DKK går ud over, hvad der med hjemmel i retsplejelovens $ 221, stk. 1, kan finde sted. Landsretten stadfæster derfor byrettens beslutning: <anonym>T h 1 b e S t e m m e S</anonym> Byrettens beslutning stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøger A/S</anonym> inden 14 dage betale 1.000 kr. til Minimum A/S . Sagen sluttet. Henrik Estrup	2,590	2,687
3176	Højesteret ændrede landsrettens kendelse således, at udlevering af Tiltalte til Rumænien nægtes	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-62/2022-HJR	Øvrige straffesager	3. instans	1470/23	Internationalt samarbejde;		Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Kristian Korfits Nielsen; Dommer - Lars Hjortnæs; Forsvarer - Eddie Omar Rosenberg Khawaja;	Nej					/ Udlevering til Rumænien kunne ikke finde sted Kendelse afsagt den 27. april 2023 Sag 62/2022 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Betingelserne for udlevering til straffuldbyrdelse af en person, som ikke selv havde været til stede under retssagen, var ikke opfyldt Ved en straffesag i Rumænien blev Tiltalte i december 2010 idømt fængsel i 10 år for bedrageri. Tiltalte blev dømt uden selv at have været til stede under retssagen. Tiltalte ankede dommen i 2011, men anken blev afvist. Efter implementeringen af en ny rumænsk straffelov søgte Tiltalte i 2014 om strafnedsættelse, og ved en dom i august 2015 blev straffen nedsat til fængsel i 6 år. På den baggrund udstedte de rumænske myndigheder i september 2015 en europæisk arrestordre. I juni 2016 fremsendte de rumænske myndigheder en udleveringsanmodning til Rigsadvokaten. Idet Tiltalte var dømt i 2010 uden selv at have været til stede, anmodede Rigsadvokaten de rumænske myndigheder oplyse, om betingelserne for udlevering til fuldbyrdelse af en dom, der var afsagt, uden at den pågældende var til stede under retssagen, var opfyldt. De rumænske myndigheder oplyste i et brev sendt til Rigsadvokaten i juli 2016, at betingelserne i artikel 4a, litra d, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, svarende til den danske udleveringslovs § 16, stk. 1, nr. 4, var opfyldt. Ved en kendelse i september 2021 bestemte Retten på Frederiksberg bl.a. på baggrund af oplysningerne fra de rumænske myndigheder i brevet fra juli 2016, at betingelserne for udlevering efter udleveringslovens § 16, stk. 1, nr. 4, var opfyldt, og at Tiltalte skulle udleveres til Rumænien. Kendelsen blev indbragt for landsretten, der i det væsentlige stadfæstede byrettens kendelse. Efter landsrettens kendelse – og inden udleveringen kunne finde sted – oplyste Tiltaltes rumænske advokat, at Tiltalte nu havde fået endeligt afslag på genoptagelse af sin straffesag i Rumænien. Herefter og efter en yderligere brevveksling med de rumænske myndigheder konkluderede Rigsadvokaten, at betingelserne for udlevering efter udleveringslovens § 16, stk. 1, nr. 4, ikke var opfyldt, men at Rigsadvokaten på baggrund af de øvrige oplysninger fra de rumænske myndigheder mente, at betingelserne efter udleveringslovens § 16, stk. 1, nr. 2, var opfyldt. For Højesteret angik sagen navnlig om betingelserne efter udleveringslovens § 16, stk. 1, nr. 2, var opfyldt. Højesteret fastslog, at vurderingen af, om Tiltalte kunne udleveres til Rumænien efter udleveringslovens § 16, stk. 1, nr. 2, skulle ske på baggrund af dommen fra december 2010, der efter EU-Domstolens praksis måtte anses for den afgørelse, der tog endeligt stilling til Tiltaltes skyld efter at have foretaget en egentlig prøvelse af sagen mod hende. Af sagens oplysninger om forløbet, der førte til dommen i december 2010, fremgik det, at Tiltalte var repræsenteret af en beskikket forsvarer, som Tiltalte ikke selv havde valgt, og som ikke havde haft kommunikation med Tiltalte. Højesteret udtalte på den baggrund, at det ikke var godtgjort, at betingelserne for udlevering af Tiltalte til Rumænien var opfyldt, og udleveringen blev derfor nægtet. / Landsretten var nået til et andet resultat.	Udlevering til Rumænien kunne ikke finde sted Kendelse afsagt den 27. april 2023 Sag 62/2022 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> Betingelserne for udlevering til straffuldbyrdelse af en person, som ikke selv havde været til stede under retssagen; var ikke opfyldt Ved en straffesag i Rumænien blev <anonym>Tiltalte</anonym> i december 2010 idømt fængsel i 10 år for bedrageri. <anonym>Tiltalte</anonym> blev dømt uden selv at have været til stede under retssagen. <anonym>Tiltalte</anonym> ankede dommen i 2011, men anken blev afvist. Efter implementeringen af en ny rumænsk straffelov søgte <anonym>Tiltalte</anonym> i2014 om strafnedsættelse; 0g ved en dom i august 2015 blev straffen nedsat til fængsel i 6 år På den baggrund udstedte de rumænske myndigheder i september 2015 en europæisk arrestordre. Ijuni 2016 fremsendte de rumænske myndigheder en udleveringsanmodning til Rigsadvokaten. Idet <anonym>Tiltalte</anonym> var dømt i 2010 uden selv at have været til stede, anmodede Rigsadvokaten de rumænske myndigheder oplyse; om betingelserne for udlevering til fuldbyrdelse af en dom; der var afsagt; uden at den pågældende var til stede under retssagen; var opfyldt. De rumænske myndigheder oplyste i et brev sendt til Rigsadvokaten i juli 2016, at betingelserne i artikel 4a, litra d, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, svarende til den danske udleveringslovs 8 16, stk. 1, nr. 4, var opfyldt. Ved en kendelse i september 2021 bestemte Retten på Frederiksberg bl.a. på baggrund af oplysningerne fra de rumænske myndigheder i brevet fra juli 2016, at betingelserne for udlevering efter udleveringslovens $ 16, stk. 1, nr. 4, var opfyldt, 0g at <anonym>Tiltalte</anonym> skulle udleveres til Rumænien. Kendelsen blev indbragt for landsretten, der i det væsentlige stadfæstede byrettens kendelse. Efter landsrettens kendelse og inden udleveringen kunne finde sted oplyste <anonym>Tiltaltes</anonym> rumænske advokat; at <anonym>Tiltalte</anonym> nu havde fået endeligt afslag på genoptagelse af sin straffesag i Rumænien. Herefter 0g efter en yderligere brevveksling med de rumænske myndigheder konkluderede Rigsadvokaten; at betingelserne for udlevering efter udleveringslovens $ 16, stk. 1, nr. 4, ikke var opfyldt; men at Rigsadvokaten på baggrund af de øvrige oplysninger fra de rumænske myndigheder mente; at betingelserne efter udleveringslovens $ 16, stk. í, nr: 2, var opfyldt. For Højesteret angik sagen navnlig om betingelserne efter udleveringslovens $ 16, stk. 1, nr. 2, var opfyldt. Højesteret fastslog; at vurderingen af, om <anonym>Tiltalte</anonym> kunne udleveres til Rumænien efter udleveringslovens 8 16, stk. 1, nr. 2, skulle ske på baggrund af dommen fra december 2010, der efter EU-Domstolens praksis måtte anses for den afgørelse, der tog endeligt stilling til <anonym>Tiltaltes</anonym> skyld efter at have foretaget en egentlig prøvelse af sagen mod hende. Af sagens oplysninger om forløbet, der førte til dommen i december 2010, fremgik det, at <anonym>Tiltalte</anonym> var repræsenteret af en beskikket forsvarer; som <anonym>Tiltalte</anonym> ikke selv havde valgt; og som ikke havde haft kommunikation med <anonym>Tiltalte</anonym> Højesteret udtalte på den baggrund, at det ikke var godtgjort; at betingelserne for udlevering af <anonym>Tiltalte</anonym> til Rumænien var opfyldt; 0g udleveringen blev derfor nægtet. /Landsretten var nået til et andet resultat.	3,198	3,440
3177	Byretten fandt ikke grundlag for at tilkende sagsøgte erstatning for udsat hovedforhandling i medfør af retsplejelovens § 320	Appelleret	Civilsag	Retten i Hjørring	BS-57750/2019-HJO	Almindelig civil sag	1. instans	1463/23	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		119946,17	Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har truffet kendelse i kæremålet til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3178	Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at der ikke var grundlag for at tilkende kærende erstatning for udsat hovedforhandling i medfør af retsplejelovens § 320	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-44469/2021-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1464/23	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har truffet kendelse i kæremålet til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3179	Højesteret tog kærendes påstand til følge i sag om erstatning efter retsplejelovens § 320 for merudgifter til advokat som følge af, at en hovedforhandling blev udsat på grund af rettens forhold	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-41349/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	1462/23	Retspleje og civilproces;		Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Advokat - Claus Barrett Christiansen; Advokat - Finn Bødstrup;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ Om erstatning for aflysning af hovedforhandling Sag 41349/2022 Kendelse afsagt den 26. april 2023 Kærende kærer Vestre Landsrets kendelse om erstatning efter retsplejelovens § 320 i sagen: Indkærede ApS mod Kærende Erstatning for merudgifter til advokat som følge af aflysning af hovedforhandling Retten i Hjørring havde berammet en sag mellem Indkærede ApS og Kærende om betaling for arbejder udført på Kærendes sommerhus til hovedforhandling den 29. oktober 2020, kl. 9.00. Den 27. oktober 2020, kl. 12.27, meddelte byretten, at hovedforhandlingen den 29. oktober 2020 var aflyst på grund af rettens forhold. Hovedforhandlingen blev gennemført den 2. februar 2021. Sagen for Højesteret angik, om statskassen skulle erstatte Kærende de merudgifter, der havde været forbundet med, at hans advokat havde skullet bruge tid på at forberede sagen på ny forud for hovedforhandlingen den 2. februar 2021. Højesteret fandt efter en samlet vurdering af sagens karakter og forløb – herunder at hovedforhandlingen, der skulle have varet ca. ½ dag med afhøring af sagens parter og to vidner, blev aflyst med 1½ dags varsel, og at hovedforhandlingen først blev gennemført godt 3 måneder senere – at statskassen skulle erstatte Kærendes merudgifter til advokat i den anledning. Erstatningen, som skulle udmåles med udgangspunkt i de almindelige principper for fastsættelse af sagsomkostninger i civile sager, fandtes passende at kunne fastsættes til 5.000 kr. inkl. moms. Landsretten var kommet til et andet resultat.	Om erstatning for aflysning af hovedforhandling Sag 41349/2022 Kendelse afsagt den 26. april 2023 <anonym>Kærende</anonym> kærer Vestre Landsrets kendelse om erstatning efter retsplejelovens $ 320 i sagen: <anonym>Indkærede ApS</anonym> mod <anonym>Kærende</anonym> Erstatning for merudgifter til advokat som følge af aflysning af hovedforhandling Retten i Hjørring havde berammet en sag mellem <anonym>Indkærede ApS</anonym> 0g <anonym>Kærende</anonym> om betaling for arbejder udført på <anonym>Kærendes</anonym> sommerhus til hovedforhandling den 29. oktober 2020, ke 9.00. Den 27. <anonym>oktober</anonym> 2020,kl. 12.27, meddelte byretten; at hovedforhandlingen den 29. oktober 2020 var aflyst på grund af rettens forhold. Hovedforhandlingen blev gennemført den 2. februar 2021. Sagen for Højesteret angik, om statskassen skulle erstatte <anonym>Kærende</anonym> de merudgifter; der havde været forbundet med, at hans advokat havde skullet bruge tid på at forberede sagen på ny forud for hovedforhandlingen den 2. februar 2021. Højesteret fandt efter en samlet vurdering af sagens karakter og forløb ~ herunder at hovedforhandlingen; der skulle have varet ca. '2 dag med afhøring af sagens parter og t0 vidner; blev aflyst med 1'2 dags varsel, og at hovedforhandlingen først blev gennemført godt 3 måneder senere at statskassen skulle erstatte <anonym>Kærendes</anonym> merudgifter til advokat i den anledning . Erstatningen; som skulle udmåles med udgangspunkt i de almindelige principper for fastsættelse af sagsomkostninger i civile sager; fandtes passende at kunne fastsættes til 5.000 kr: inkl. moms. Landsretten var kommet til et andet resultat.	1,519	1,665
3180	Sagen drejer sig om krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en arbejdsulykke	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-9018/2021-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	1492/23	Arbejdsskade; Erstatning uden for kontrakt;		Dommer - Flemming Krog Bjerre; Dommer - Henrik Estrup; Dommer - Lisbeth Kjærgaard; Advokat - Christina Neugebauer; Advokat - Karsten Høj; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		270.000,00 kr.	/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 20. oktober 2022 Sag BS-9018/2021-VLR (5. afdeling) Malerforbundet i Danmark som mandatar for Sagsøger (advokat Karsten Høj) mod Sagsøgte ApS (advokat Christina Neugebauer) Landsdommerne Henrik Estrup, Lisbeth Kjærgaard og Flemming Krog Bjerre (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Viborg den 7. april 2020. Ved kendelse af 3. marts 2021 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Påstande Sagsøgeren, Malerforbundet i Danmark som mandatar for Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte ApS, tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at betale Sagsøger yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med 75 % af hans krav for perioden fra den 12. februar 2019 til, der er truffet endelig afgørelse om Sagsøgers krav på erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven. Sagsøgte ApS har påstået frifindelse. / 2 Om baggrunden for påstanden er i Malerforbundet i Danmark som mandatar for Sagsøgers processkrift 2 af 24. maj 2022 anført følgende, hvilket Sagsøgte ApS i sit sammenfattende processkrift har tilsluttet sig: ” 1. Forlig om perioden frem til betaling af erhvervsevnetab Der er indgået forlig om betaling af yderligere krav på godtgørelse for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste for perioden frem til den 11. februar 2019, hvor sagsøgte betalte erstatning for erhvervsevnetab. Der er i alt betalt 129.873,23 kr. (skattefri godtgørelse for svie og smerte med 5.130 kr. samt skattepligtig tabt arbejdsfortjeneste med 102.284,95 og skattepligtige renter med 22.458,28 kr.). Denne forligsaftale gør endeligt op med den tidligere nedlagte påstand 2. 2. Procesaftale om størrelse af eventuelt yderligere krav på tabt arbejdsfortjeneste Der er desuden indgået aftale om, at sagsøgte til sagsøger betaler 75 % af det krav, som Sagsøger har på tabt arbejdsfortjeneste fra den 12. februar 2019, hvis hans ret til tabt arbejdsfortjeneste ikke anses for ophørt med sagsøgtes betaling den 11. februar 2019 af erhvervsevnetab med 25 % efter erstatningsansvarsloven. Der er i den forbindelse enighed om, at Sagsøgers eventuelle yderligere krav på tabt arbejdsfortjeneste forrentes efter erstatningsansvarsloven § 16. Retten til tabt arbejdsfortjeneste vil, i fald denne ret ikke er ophørt, løbe frem til, der er truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab. Den tidligere nedlagte påstand 1 om betaling af 262.549,67 kr. er herefter ændret til en anerkendelsespåstand. 3. Procesaftale i øvrigt. Med procesaftalen under punkt 2 har Sagsøger ikke afskrevet sig muligheden for at gøre gældende, at endeligt fastsat erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven skal fastsættes højere end 25 %, og – hvis der er grundlag herfor – at kræve yderligere erstatning for erhvervsevnetab af sagsøgte. Med disse aftaler gør Sagsøger ikke længere gældende, at der ikke var et forsvarligt grundlag for at fastsætte Sagsøgers varige erhvervsevnetab midlertidigt, da sagsøgte den 11. februar 2019 betalte 25 %. Sagsøger gør heller ikke gældende, at erhvervsevnetabet midlertidigt burde have været fastsat højere end 25 %. Det betyder, at Retten alene skal tage (principiel) stilling til, om sagsøgtes betaling af midlertidigt fastsat erhvervsevnetab den 11. februar 2019 bragte retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør eller, om retten hertil først / 3 ophører, når der er truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven. …” Parterne har under hovedforhandlingen oplyst at være enige om, at sagsfremstillingen i Sagsøgte ApS' sammenfattende processkrift er retvisende og dækkende og derfor egnet til at indgå i dommen. Der er i det sammenfattende processkrift anført følgende: ” 3. Supplerende sagsfremstilling 3.1 Arbejdsskade Sagsøger, i det følgende sagsøger, kom til skade ved en arbejdsskade den 13. april 2015. Tilskadekomsten skete derved, at han sammen med en kollega skulle løfte en vinduesramme ud fra et vindueshul, hvorved han pådrog sig en højresidig skulderskade. 3.2 Ansvarsanerkendelse Topdanmark Forsikring A/S har på vegne af sin kunde (sagsøgers arbejdsgiver) anerkendt at være erstatningsansvarlig for hans tilskadekomst, jf. sagens bilag 6. Topdanmark Forsikring A/S har som følge heraf betalt erstatning og godtgørelse, jf. nedenfor. 3.3 Erhvervsmæssigt forløb forud for arbejdsulykken Sagsøger blev i 1986 uddannet til bygningsmaler og havde gennem hele sit arbejdsliv arbejdet som sådant frem til sygemeldingen den 18. april 2015. 3.4 Erhvervsmæssigt forløb efter arbejdsulykken 3.4.1 Virksomhedspraktik 1 Sagsøger var i perioden fra den 3. oktober 2016 til den 22. december 2016 i virksomhedspraktik ved Virksomhed 1, jf. sagens bilag 23 og 24. Hans arbejdsopgaver bestod her i forefaldende pedelopgaver, vedligeholdelse af diverse lokaler, oprydning på udearealer med videre. Sagsøger arbejdede mellem 16-17½ timer ugentligt uden fravær, men var ikke 100% effektiv. Sagsøger udtalte blandt andet, jf. sagens bilag 24: ”(…) at angsten er det, der fylder mest. Han har det ikke godt med at være sammen med andre og deltager ikke i kaffepausen med de andre, men bliver i kælderen (…)” . / 4 Videre fremgår det, at jobkonsulenten blandt andet udtalte, jf. sagens bilag 24: ”Ut vurderer, at praktikken er hensigtsmæssig og der kan tages de nødvendige skånehensyn. Det har vist sig i forløbet, at det er angsten, der er Sagsøgers største udfordring. De praktiske opgaver klarer han fint, når han kan gå alene – eller sammen med Person.” 3.4.2 Virksomhedspraktik 2 Sagsøger var i perioden fra den 7. marts 2017 til den 9. juni 2017 i virksomhedspraktik ved Virksomhed ApS 1, jf. sagens bilag 25 og 26. Sagsøger havde en fremmødetid på 20 timer ugentligt fordelt over 4 dage med en effektivitet på 50-60 %. 3.4.3 Fleksjobtilkendelse Sagsøger blev den 25. oktober 2017, jf. sagens bilag 31, tilkendt fleksjob. 3.4.4 Virksomhedspraktik 3 Sagsøger var i perioden fra den 1. til 26. januar 2018 i virksomhedspraktik ved Virksomhed 2, jf. bilag 32-35. Sagsøger startede med en ugentlig arbejdstid på 16 timer med en effektivitet på cirka 40 %, og endte med at arbejde ni timer ugentligt fordelt på tre dage. 3.4.5 Fleksjob Sagsøger blev den 2. maj 2018 ansat i fleksjob som pedelmedhjælper ved Virksomhed 3, jf. bilag 36-38. Han skulle arbejde 10 timer ugentligt med en effektivitet på 60 %. Han blev aflønnet for en arbejdstid på 6 timer ugentligt. 3.5 ASL sagen 3.5.1 Afgørelse – anerkendelse og mén 10 % Den 9. august 2016, jf. sagens bilag 10, anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herefter benævnt AES, hændelsen den 13. april 2015 som en arbejdsskade, og det varige mén blev fastsat skønsmæssigt til 10 %. For så vidt angik vurderingen af varigt mén lagde AES vægt på, at sagsøgers gener var bedst sammenlignelige med méntabellens punkt D.1.8.4.2, hvorefter en arm med nedsat skulder/albuefunktion giver et varigt mén på 10 procent. / 5 3.5.2 Afgørelse – midlertidigt erhvervsevnetab 20 % Den 15. februar 2017, jf. sagens bilag 11, traf AES afgørelse om, at sagsøger havde et midlertidigt tab af erhvervsevne på 20 %, og at hans årsløn skulle fastsættes til kr. 422.000. Af begrundelsen fremgår det blandt andet: ”Du er i gang med et ressourceforløb som skal udvikle din arbejdsevne, og vi ved ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt. Vi har set på, hvilke funktionsbegrænsninger du har som følge af arbejdsskaden, og hvordan de påvirker dine muligheder for at tjene penge ved arbejde sammenlignet med, hvad du kunne tjene uden arbejdsskaden. (…) Ud over arbejdsskaden har du angst. Disse gener hindrer dig i at varetage stressbelastende arbejdsopgaver. Vi vurderer, at du på grund af dine gener ikke vil kunne vende tilbage til dit arbejde som servicemontør og bygningsmaler i samme omfang som før skaden. Årsagen er, at jobbet indebærer mange funktioner, der vil være belastende for din skulder og angst. Det er eksempelvis løft, stræk af skulderen og højt arbejdstempo. Du vil heller ikke kunne arbejde indenfor andre arbejdsområder til samme løn. Du har nogle begrænsninger, når du skal finde et nyt job på det brede arbejdsmarked. Du har ingen uddannelse og vil være henvist til ufaglært arbejde. Mange af disse jobs er fysisk belastende. Det har du vanskeligt ved at klare med dine skånehensyn. Du har også altid arbejdet inden for samme branche, og det kan derfor være en udfordring for dig at skulle skifte job til en anden branche. På trods af dine funktionsbegrænsninger har du ressourcer, der styrker dig på arbejdsmarkedet. Du har været ansat hos flere forskellige arbejdsgivere og er derfor vant til at omstille dig til nye arbejdspladser og kolleger. Du har solid erhvervsmæssig erfaring inden for det håndværksmæssige arbejde. Din kommune oplyser, at du i perioden 3. oktober 2016 til 22. december 2016 har været i virksomhedspraktik som pedelmedhjælper. Dine opgaver har været praktiske og forefaldende opgaver. Du var glad for det, og praktikken er nu blevet forlænget. Du kan klare at arbejde cirka 17-18 timer ugentligt. Det fremgår også af de kommunale oplysninger, at du selv gerne vil lave noget udendørs arbejde, såsom skifte reklamer ved busstoppesteder og lignende. / 6 Vi vurderer, at du aktuelt, at du aktuelt vil kunne tjene cirka 170.000-200.000 kroner i et job, der tager højde for dine skånebehov. Før skaden kunne du tjene 422.000 kroner årligt i 2014-niveau (se beregningen i afsnittet om årsløn nedenfor). Det svarer til 438.000 kroner årligt i 2017- niveau. Det betyder, at dit samlede tab af erhvervsevne er 55 procent. Vi kan imidlertid kun give erstatning for den del af dit tab af erhvervsevne, der skyldes arbejdsskaden. Vi vurderer, at omkring halvdelen af dit tab af erhvervsevne, med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden. Årsagen er, at du har angst, som hindrer dig i at arbejde flere timer end du gør. I vores vurdering har vi lagt vægt på, at din kommune har oplyst, at det er en lidelse der plager dig meget. Den er både årsag til at du ikke kan være og arbejde sammen med mange mennesker og at du ikke kunne stige i tid i virksomhedspraktikken. Vi er opmærksomme på at du har haft angst i flere år, men at den ikke hindrede dig i at arbejde inden arbejdsskaden. Der er dog tale om en sygdom, der gradvist kan udvikle sig og forværres. Vi har vurderet, at sygdommen har nået et niveau, hvor den aktuelt påvirker din arbejdsevne eller inden for kortere tid vil påvirke den. Det betyder, at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden til 25 procent, indtil der foreligger en nærmere afklaring af din arbejdsevne. (…) Vi er opmærksom på, at du har en medfødt lidelse i fødderne og har været igennem en operation i begge fødder og i højre knæ mellem 2008 og 2010 som betød at du har været sygemeldt i en længere periode forud for skaden. Du overvejede om du skulle skifte erhverv, men vendte alligevel tilbage til malerfaget, som blev kombineret med montering af vinduer. Her arbejdede du frem til skadestidspunktet uden at dine gener i knæ og fødder har hindrede dig. Vi mener derfor ikke, at der er grundlag for at trække fra i din erstatning for dette.” 3.5.3 Afgørelse – midlertidigt erhvervsevnetab 25 % Den 6. april 2017, jf. sagens bilag 12, berigtigede AES afgørelsen af 15. februar 2017, jf. sagens bilag 11, da det fejlagtigt var anført, at sagsøgers tab af erhvervsevne var på 20 % og fastsatte tabet til 25 %. 3.5.4 Afgørelse – midlertidigt erhvervsevnetab 35 % og udmåling Ankestyrelsen, herefter benævnt AST, traf den 8. maj 2017 afgørelse om, at sagsøger havde et midlertidigt tab af erhvervsevne på 35 % pr. 22. / 7 december 2016, jf. sagens bilag 13. Af begrundelsen fremgår det blandt andet: ”Om det samlede tab af erhvervsevne (…) Som følge af arbejdsskaden har du skånehensyn overfor skulderbelastende arbejde. Du kan ikke foretage kraftfulde løft eller træk med højre arm. Vi har sammenholdt din situation med vores principafgørelse 168-11, der handler om tilkendelse af midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, såfremt det er tilstrækkeligt afklaret, at man ikke vil kunne vende tilbage til ens hidtidige arbejde som følge af arbejdsskaden. Vi vurderer på denne baggrund, at du ikke vil være i stand til at genoptage dit tidligere arbejde som bygningsmaler. Dette arbejde indebærer mange belastende bevægelser for skulder, herunder meget tunge løft af vinduer. Arbejdet er således ikke foreneligt med dine skånehensyn. Det fremgår af sagens oplysninger, at du blev udlært som bygningsmaler i 1986, og at du siden har arbejdet i denne profession. Du har således en omfattende erfaring inden for dette fag. Før skaden kunne du tjene 422.000 kroner årligt i 2014-niveau (vi henviser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 15. februar 2017). Det svarer til 438.000 kroner årligt i 2017- niveau. Vi har i denne sammenhæng lagt til grund, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat din årsløn til 422.000 kroner i 2014-niveau, og at dette ikke er påklaget. Vi lægger vægt på, at du som følge af arbejdsskaden vil være henvist til ufaglært arbejde. Du har også skånehensyn over for stressende og psykisk belastende arbejdsopgaver som følge af din angstlidelse. Disse skånehensyn skyldes således andre forhold end arbejdsskaden. Vi lægger videre vægt på, at du aktuelt ikke har været i stand til at øge din ugentlige arbejdstid til mere end 17-18 timer som følge af angstlidelsen. Vi vurderer på denne baggrund, at du aktuelt vil være i stand til at oppebære en indtægt på cirka 130.000 kroner. Det betyder, at dit samlede aktuelle tab af erhvervsevne er på 70 procent. Om fradraget Vi vurderer, at en del af dit nuværende erhvervsevnetab med overvejende sandsynlighed også skyldes dine angstlidelse, som er blevet væsentligt forværret efter arbejdsskaden. / 8 Vi lægger vægt på, at du har haft angstlidelsen gennem mange år, men du har været i stand til at arbejde fuld tid som bygningsmaler, da du har været tryg ved dette arbejder. Efter arbejdsskaden har din angstlidelse udviklet sig. Denne har bevirket, at du ikke har ønske om at starte på en ny uddannelse, ligesom du har været sygemeldt grundet angsten. Angsten har ligeledes bevirket, at du ikke har kunnet øge din ugentlige arbejdstid til mere end 17-18 timer ugentligt, da du har været under virksomhedspraktik som pedelmedhjælper. I forhold til størrelsen af fradraget har vi skønsmæssigt fastsat det til 1/2. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at arbejdsskadens følger ikke indebærer, at du har behov for en nedsat ugentlig arbejdstid, men vi vurderer, at arbejdsskaden er den væsentligste årsag til, at du har måttet opgive at arbejde som bygningsmaler.” AES udmålte derpå erstatning baseret på denne AST afgørelse, jf. sagens bilag 14. 3.5.5 Afgørelse – midlertidigt erhvervsevnetab 30 % / 35 % AES traf den 12. februar 2018 afgørelse om, at sagsøgers midlertidige tab af erhvervsevne var 30 %, jf. sagens bilag 15. Af begrundelsen fremgår det blandt andet: ”(…) Du modtager ledighedsydelse, fordi du er visiteret til et fleksjob. Vi skal derfor træffe en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt. Dit tab af erhvervsevne er fastsat ud fra forskellen mellem ledighedsydelsen, og hvad du kunne have tjent uden arbejdsskaden. Før skaden kunne du tjene 422.293,96 kroner årligt (se beregning i vores afgørelse om årsløn af 15. februar 2017). Det svarer til 437.557,6 kroner årligt i 2017-niveau. Din aktuelle indtjening er 179.557,6 kroner årligt (se beregning i afsnittet om aktuel løn). Du har dermed en lønnedgang på 257.593,6 kr. Det svarer til en lønnedgang på 58,9 procent. Det betyder, at dit samlede tab af erhvervsevne er 60 procent. Vi kan imidlertid kun give erstatning for den del af dit tab af erhvervsevne, der skyldes arbejdsskaden. Ankestyrelsen vurderede i vores seneste afgørelse af 8. maj 2017, at omkring halvdelen af dit tab af erhvervsevne, med overvejende sandsynlighed skyldes din konkurrerende gener fra din angst. Vi har ikke modtaget oplysninger / 9 om, at din helbredsmæssige situation er ændret. Det fremgår af din visitation til fleksjob, at denne ligeledes skyldes dine psykiske gener. Derfor har vi stadig nedsat dit tab af erhvervsevne med omkring halvdelen. Det betyder, at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden til 30 procent, mens du modtager ledighedsydelse.” AES genvurderede den 3. maj 2018, jf. sagens bilag 16, afgørelsen af 12. februar 2018 og vurderede, at sagsøgers midlertidige tab af erhvervsevne i perioden fra den 25. oktober 2017 til den 31. december 2017 var 30 %, og at sagsøgers tab af erhvervsevne fra den 1. januar 2018 var 35 %. 3.5.6 Afgørelse – midlertidigt erhvervsevnetab 25 % Den 16. august 2018, jf. sagens bilag 17, traf AES afgørelse om, at sagsøgers midlertidige tab af erhvervsevne nu var 25 %, idet sagsøger var kommet i nyt midlertidigt fleksjob. 3.5.7 Afgørelse – midlertidigt erhvervsevnetab 55 % /40 % Den 25. juli 2019, jf. sagens bilag 18, traf AES afgørelse om, at sagsøgers midlertidige tab af erhvervsevne nu var 55 % pr. 1. januar 2019, idet sagsøger var blevet opsagt fra fleksjobbet pr. 31. december 2018. AES genvurderede den 3. september 2019, jf. sagens bilag 19, afgørelsen af 25. juli 2019 og vurderede, at sagsøgers midlertidige tab af erhvervsevne fra den 1. januar 2019 var 40 %. 3.5.8 Afgørelse – midlertidigt erhvervsevnetab 25 % Den 6. august 2020, jf. sagens bilag 55, traf AES afgørelse om, at sagsøgers midlertidige tab af erhvervsevne nu var 25 % pr. 2. marts 2020, idet sagsøger var blevet ansat i fleksjob som pedel hos Virksomhed ApS 2 9 timer ugentligt pr. 2. marts 2020. 3.6 Sagens behandling hos Topdanmark og selskabets betalinger 3.6.1 Periode 1 – den 17. april 2015 til 30. september 2015 Topdanmark betalte den 5. april 2016 erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til sagsøger med kr. 91.782,77. Beløbet dækkede sagsøgers midlertidige indtægtstab for perioden 17. april 2015 til 30. september 2015, jf. sagens bilag 6, side 2. 3.6.2 Periode 2 - den 1. november 2015 til den 21. december 2016 / 10 Der er mellem parterne enighed om, at sagsøger ikke er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1. november 2015 til den 21. december 2016. 3.6.3 Periode 3 – den 22. december ff. Topdanmark accepterede ved brev af 19. juli 2018, jf. sagens bilag 7, at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra og med den 22. december 2016. Topdanmark tilbød samtidig at betale endelig erstatning for tab af erhvervsevne på 25 procent. Som anført ovenfor var sagsøger pr. 2. maj 2018 blevet ansat i fleksjob som pedelmedhjælper ved Virksomhed 3, jf. sagens bilag 36-38 og han havde været gennem 3 virksomhedspraktikker, der viste hvad han formåede arbejdsmæssigt med samtlige sine helbredsmæssige udfordringer. Han skulle i fleksjobbet arbejde 10 timer ugentligt med en effektivitet på 60 % og han blev aflønnet for en arbejdstid på 6 timer ugentligt. Af Topdanmarks brev af 19. juni 2018 til sagsøgers daværende advokat fremgår det blandt andet: ”I forbindelse med min gennemgang af sagen har jeg også set på, om vi kunne komme med vores midlertidige bud på det endelige erhvervsevnetab. Ud fra oplysningerne i den sociale sag, er det vores opfattelse, at der er et forsvarligt grundlag for dette. Det fremgår af oplysningerne, at din klient har fået tilkendt flexjob fra den 24. oktober 2017. Jeg kan også se, at din klient har andre lidelser som gør, at han ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på fuld tid. Her lægger vi vægt på, at din klient lider af agorafobi - angst - og det er faktisk den væsentligste årsag til, at han ikke kan komme tilbage på fuld tid. Det er så udtalt, at han ikke kan arbejde sammen med andre, kan ikke spise frokost sammen med sine kolleger - endda ikke drikke en kop kaffe sammen med dem. Denne lidelse er ikke en følge af uheldet den 13. april 2015 - hvilket Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også har konkluderet i deres midlertidige afgørelser. / 11 Derudover kan jeg se, at din klient også har fået konstateret en diskusprolaps i nakken, hvorfra han også har gener, som hindrer ham i at arbejde. Endelig vil jeg heller ikke undlade at gøre opmærksom på, at din klient i 2011 fik overrevet sit korsbånd og skadet sin menisk, hvorfor han også har skånehensyn i forhold til sit ben. Hvis vi ser isoleret på den skade, som vores kunde har forvoldt din klient, er det alene skulderskaden. Her har din klient fået 10 % i varigt men som følge af ubehag i højre skulder, skurren, smerter ved belastning, nedsat kraft, let nedsat bevægelighed, skånehensyn i forhold til løft, træk og kraftfulde bevægelser. Vi har vurderet, at med den skade, som vores kunde har forvoldt, burde din klient arbejde fuldt ud i et erhverv, som ikke er skulderbelastende. Din klient har tidligere oplyst til kommunen, at kunne se sig selv som chauffør, som f. eks. køre mad ud til ældre mennesker. Endvidere er der også vores opfattelse, at din klient kunne arbejde som p-vagt. Det er alene hans angst, som hindrer ham i at gøre dette. Selvom din klient ville kunne arbejde på fuld tid, er det også vores opfattelse, at din klient ikke ville kunne opnå den løn, som han havde, inden han kom til skade. Derfor mener vi, at det midlertidige bud på det endelige erhvervsevnetab er 25 %.” Topdanmark betalte erstatning svarende til 25 % i overensstemmelse hermed, dvs. kr. 913.552 i februar 2019. Der er mellem parterne enighed om, at sagsøgers ret til tabt arbejdsfortjeneste ophørte pr. 18. februar 2019, hvis sagsøgte har ret til at bringe Sagsøgers ret til tabt arbejdsfortjeneste til ophør (gennem betaling af erstatning for tab af erhvervsevne efter EAL).” Anbringender Malerforbundet i Danmark som mandatar for Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”Det gøres gældende, at sagsøgte ikke kan frigøre sig fra forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved at skønne over det fremtidige erhvervsevnetab og udbetale i overensstemmelse hermed. / 12 Sagsøgte er derimod forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til, at Sagsøger er endeligt erhvervsmæssigt afklaret, hvilket i arbejdsskadesager vil sige, når arbejdsskademyndighederne har truffet endelig afgørelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i denne sag ikke truffet endelig afgørelse. Det gøres gældende, at skadevolder ved ulykker som både omfattes af arbejdsskadeforsikringsloven og erstatningsansvarsloven ikke har mulighed for at bringe forpligtelsen til betaling af tabt arbejdsfortjeneste til ophør, ved selv at foretage et rimeligt skøn på et forsvarligt grundlag samt udbetale erstatning for erhvervsevnetab i overensstemmelse hermed. Bestemmelsen i erstatningsansvarsloven § 2, for så vidt angår skøn over fremtidig erhvervsevne, finder alene anvendelse i sager, der udelukkende er omfattet af erstatningsansvarsloven. Retsstillingen fastslået i U2008.1386H, MS s. 211, og U2008.2601H, MS s. 225, finder ikke anvendelse, når skaden tillige er dækket efter arbejdsskadesikringsloven. I den tidligere gældende erstatningsansvarslov (2002-loven) var der i § 2, stk. 1, 2. pkt. en direkte henvisning til arbejdsskadeforsikringsloven, MS s. 5, hvilket medførte, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophørte, når der i arbejdsskadesagen blev truffet midlertidige afgørelser om erhvervsevnetab. Den daværende henvisning til arbejdsskadeforsikringsloven medførte, at afgørelser i arbejdsskadesagen, uanset om det var midlertidige eller endelige afgørelser, indebar en afbrydelse af retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Højesteret tog principiel stilling til midlertidige afgørelsers afbrydelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i U2010 436H, MS s. 237 og U2010.451H, MS s. 249, hvor det blev fastslået, at retstilstanden ikke var i overensstemmelse med en af forudsætningerne bag erstatningsansvarsloven fra 2002. Dette affødte en ændring af loven, jf. lov 2011-06-14 nr. 610, MS s. 6, hvorefter afgørelser om midlertidigt erhvervsevnetab i arbejdsskadesager ikke i sig selv afbryder retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører således alene, hvis og når der er grundlag for at fastslå, at skadelidte har lidt et erhvervsevnetab på 15 pct. eller mere med den virkning, at skadelidte i stedet for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er berettiget til erstatning for sit erhvervsevnetab. / 13 Da det allerede er slået fast, at det alene er endelige afgørelser om erhvervsevnetab i arbejdsskadesager (og ikke midlertidige), der afbryder retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, må bestemmelsen i erstatningsansvarsloven § 2 derfor forstås således, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udstrækkes til det tidspunkt, hvorfra en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om det varige erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen har virkning. I perioden frem til dette tidspunkt foretages der fradrag i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste med de ydelser for midlertidigt fastsat erhvervsevnetab, som skadelidte modtager i medfør af arbejdsskadeforsikringsloven (§ 17, stk. 3 og § 17a), jf. EAL § 2, stk. 2. Det gøres gældende, at der i samspillet mellem erstatningsansvarsloven og arbejdsskadeforsikringsloven er en indre afhængighed, hvilket blandt andet kommer til udtryk i arbejdsskadefor-sikringsloven § 77, om lovens forrang. Efter denne bestemmelse nedsættes tilskadekomnes krav mod erstatningsansvarlige ”i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser … efter denne lov” . Heri er tillige indeholdt, at krav efter erstatningsansvarsloven rent beløbsmæssigt ikke kan opgøres, før kravet efter arbejdsskadesikringsloven kendes, jf. herved Bo von Eyben i Personskadeserstatning, MS s. 184. Højesteret har i flere afgørelser fastlagt, hvorledes erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven samvirker, når erhvervsevnetab skal håndteres i en personskadesag, der er omfattet af begge regelsæt. Problemstillingen behandles i U1995.843H, MS s. 193, U1996.674H, MS s. 196, U2017.2583 H, MS s. 293, og U.2018.3616H, MS s. 301. Højesteret har i alle dommene fastslået, at krav om erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven – når det også er omfattet af arbejdsskadesikringsloven – ikke forfalder, før sagen efter arbejdsskadesikringsloven er endelig afgjort. Dette er også i overensstemmelse med Højesterets præmisser i U.2009.138H, MS s. 231, hvor Højesteret anførte: ” Efter ordlyden af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., og dens forarbejder må bestemmelsen forstås således, at der skal være sammenfald mellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører, og det tidspunkt, hvor retten til erstatning for erhvervsevnetab indtræder, således at der ved erstatningsdækningen hverken opstår »overlapning« eller »huller« mellem de to erstatningsposter.” / 14 Sagsøgers ret til erhvervsevnetabserstatning indtræder således ikke før arbejdsskademyndighederne endeligt har afgjort sagsøgers krav på erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder overført til denne sag, at Sagsøger ikke kan gøre krav på yderligere erstatning for erhvervsevnetab så længe, der ikke er truffet en endelig afgørelse herom i arbejdsskadesagen. Omvendt er det sagsøgtes synspunkt, at de har en ret til selv at fastsætte erhvervsevnetabet såvel midlertidigt som endeligt, uden at Sagsøger kan få prøvet denne fastsættelse. Det er denne ”ubalance” mellem skadelidtes og skadevolders retlige position, der gør sagen principiel. Da Sagsøgers krav om yderligere erstatning for erhvervsevnetab ikke var forfaldent, da sagsøgte betalte erstatning for 25 %, betyder det efter sagsøgers opfattelse, at betalingen ikke sker som følge af en forpligtelse, men alene er udtryk for en frivillig betaling. Tilkendes forsikringsselskaberne en særlig ret til at kunne skønne og udbetale erhvervsevne-tabserstatning i henhold til erstatningsansvarsloven inden, der er truffet endelig afgørelse i arbejdsskadesagen med den betydning, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører, efterlades skadelidte tidsmæssigt i et juridisk tomrum frem til den endelige afgørelse i arbejdsskadesagen. Et juridisk tomrum, idet skadelidte ikke har mulighed for, eller ret til at anfægte forsikringsselskabets skøn og udbetaling, idet spørgsmålet om erstatning mv. efter arbejdsskadeforsikringsloven ikke er afgjort, jf. U1995.843H. Dette juridiske tomrum kan også betegnes som et ”hul” mellem betalingerne for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og den rette erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven. Det gøres gældende, at en eventuel udbetaling af erstatning for erhvervsevnetab inden endelig afgørelse i arbejdsskadesagen må betragtes som en a conto-betaling af erstatning uden egentlig afbrydelsesvirkning for retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. En skade, som både er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og af erstatningsansvarsloven, og hvor skadelidte kræver et overskydende beløb for erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven, kan skadelidte i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 77 først kræve det overskydende beløb betalt, når arbejdsskadesagen er afsluttet. Stadfæstes en praksis om, at forsikringsselskabet kan skønne og udbetale erstatning for erhvervsevnetab i disse sager, påtvinges Sagsøger en yderligere ubestemt ventetid, før han kan opnå den erstatning, der tilkommer ham, hvilket er åbenbart urimeligt. Af den årsag bør bestemmelsen i erstatningsansvarsloven § 2 læses og forstås i lyset af dette / 15 således, at den skadelidtes krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste først ophører, når der træffes endelig afgørelse om erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven. Forsikringsselskabet skøn og udbetaling af erstatning for erhvervsevnetab kan sidestilles med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidige afgørelser, hvilket lovændringen i 2011 gjorde op med, idet der politisk ikke var vilje til ”huller” eller overlap af de forskellige erstatningsformer. Sagsøger er opmærksom på, at der i de to vurderinger er forskel i det tidsmæssige aspekt af vurderingerne, men retsvirkningen er identisk, nemlig at kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste afbrydes. Afslutningsvis bemærkes, at Østre Landsret i U2022.575Ø, MS s. 323, har vurderet, at den ansvarlige skadevolder i overensstemmelse med præmisserne i særligt U2008.1386H og U2008.2601H også i sager omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og hvor der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab, på et forsvarligt grundlag kan skønne over skadelidtes erhvervsevnetab og foretage betaling svarende hertil, hvorved retten til tabt arbejdsfortjeneste bringes til ophør. Det resultat svarer således til sagsøgtes synspunkt i denne sag. Procesbevillingsnævnet har på baggrund af ansøgning om anketilladelse, MS s. 357, givet anketilladelse, og dommen er anket til Højesteret.” Sagsøgte ApS har i sit sammenfattende processkrift anført følgende: ”Det spørgsmål, sagen rejser er om skadevolder når skadelidte er omfattet af såvel EAL som ASL overhovedet er berettiget til at bringe erstatningen til ophør. Spørgsmålet er: Må skadevolder indhente en EAL § 10 udtalelse og/eller selv skønne over skadelidtes fremtidige endelige tab af erhvervsevne og under overholdelse af de betingelser der bl.a. er opstillet i U.2008.1386H samt U.2016.802 bringe skadelidtes rette til tabt arbejdsfortjeneste til ophør (ganske som skadevolder ville hvis skadelidte alene var omfattet af EAL) eller er skadevolder forpligtet til at vente på ASL sagen og betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste så længe der ikke er truffet endelig afgørelse i skadelidtes ASL sag. Det følger som anført af erstatningsansvarslovens (EAL) § 2, stk. 1, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. / 16 Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 pct. eller derover, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Der findes efter ordlyden af EAL § 2, stk. 1, to stoptidspunkter, når det gælder periodiseringen af tabt arbejdsfortjeneste. Såfremt skadelidte kan komme til at arbejde igen i et sådant omfang, at skadelidte ikke lider et varigt tab, der berettiger til erstatning for tab af erhvervsevne, er der krav på tabt arbejdsfortjeneste indtil skadelidte kan eller burde kunne arbejde igen, jf. EAL § 2, stk. 1, 1. pkt. (det ene stoptidspunkt). Kan skadelidte derimod ikke komme til at arbejde igen i et sådant omfang, at skadelidte lider et varigt tab, der berettiger til erstatning for tab af erhvervsevne, er der krav på tabt arbejdsfortjeneste indtil det varige tab af erhvervsevne kan bedømmes, jf. EAL § 2, stk. 1, 2. pkt. (det andet stoptids- punkt). Som anført er der, jf. den nugældende (og dermed også den på skadetidspunktet gældende) bestemmelse, hvor skadelidte er påført et tab af erhvervsevne på 15 procent eller derover, krav på tabt arbejdsfortjeneste indtil det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Et ansvarsforsikringsselskab er i sager omfattet af ASL ikke forpligtet til at afvente den endelige afgørelse i arbejdsskadesagen. Selskabet har ret til selv at foretage en vurdering af erhvervsevnetabet i henhold til EAL. Det er alene en forudsætning – som i alle andre sammenhænge, når det gælder EAL § 2 og EAL § 5 – at der er grundlag for at skønne, at der udøves et kvalificeret rimeligt skøn, og at der betales fuld erstatning i henhold hertil. Sker dette hører retten til tabt arbejdsfortjeneste op, uanset at der ikke er truffet endelig afgørelse i skadelidtes arbejdsskadesag. Der er ikke grundlag for at forstå Højesterets udtalelser i U.2008.1386H, og U.2008.2601H (samt i øvrigt senere domme f.eks. U.2014.184H eller U.2016.802H) således, at de alene vedrører skader, der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det er i overensstemmelse med retspraksis. / 17 Det følger også af beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.4.2.2. i bemærkningerne til forslag til den ved lov nr. 610 af 14. juni 2011 senere vedtagne ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (lovforslag nr. 136 af 9. februar 2011) og ikke mindst formålet med lovændringen som blev gengivet gang på gang gennem det lovforberedende arbejde. Det lovforberedende arbejde cementerede at formålet lovændringen alene var at sikre, at en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab efter ASL § 17, stk. 3, ikke længere bragte retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør, og at erstatningsydelsen efter ASL skulle fradrages, jf. § 2, stk. 2, i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste (for den ”samme” periode). Ændringen havde alene til formål at sikre ligestilling og give de skadelidte omfattes af ASL samme rettigheder når det gælder tabt arbejdsfortjeneste om de ”rene EAL’er” og dermed at sikre, at en afgørelse om ret til midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter ASL § 17 ikke længere medførte, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophørte. Det vil sige, at formålet var at rette op på og fjerne forskelsbehandlingen der var en følge af U.2009.138H, U.2010.436H samt U.2010.451H, hverken mere eller mindre. Formålet var således ikke at give den skadelidte (sagsøger) omfattet af begge regelsæt en bedre retsstilling end den retsstilling som skadelidte, der alene var omfattet af EAL, havde på tidspunktet for lovændringen. Den retsstilling er gennemgået ovenfor se U.2008.1386H samt U.2008.2601H. Den retsstilling sagsøger plæderer for giver ham en bedre retsstilling end hvad der følger af U.2008.1386H m.fl., hvorefter skadevolder, sagsøgte, har ret til af egen drift (hvis betingelserne er opfyldt) at bringe retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Højesteret afviste i U.2008.1386H bl.a. og netop et synspunkt om der kun helt undtagelsesvis kunne være behov for midlertidige vurderinger. Der henvises til advokat Karsten Højs principale påstand som denne er gengivet i Landsrettens dom. Dertil kommer, at Højesteret med U.2021.4752H har fastslået, at et ansvarsforsikringsselskab, der har udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, ikke kan indtræde i skadelidtes krav på midlertidig erhvervsevnetabserstatning for samme periode. Højesteret har endelig med U.2022.2136H fastslået, at et ansvarsforsikringsselskab ikke kan standse udbetalingen af erstatning for / 18 tabt arbejdsfortjeneste som følge af en midlertidig afgørelse om er- hvervsevnetab og blev dømt til at betale rente af de løbende fremsatte erstatningskrav. Det fremgår af EAL § 16, stk. 1, 2. og 3. pkt. at er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted, givet, at skadevolderen i alt fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del forlanges udbetalt efter reglerne i 1. pkt. Et sådant udbetalt beløb samt beløb, der er udbetalt som midlertidig erhvervsevnetabserstatning, kan ikke senere kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre erstatningsposter. Sagsøgte skal altså løbende forrente krav efter EAL § 2, selvom kravets korrekte størrelse ikke kan opgøres. For så vidt sagsøgte betaler for meget i erstatning – fordi der ikke er sket fradrag som fastlagt i EAL § 2, stk. 2, for midlertidige ASL ydelser, kan sagsøgte ikke indtræde i sagsøgers ret til disse løbende ydelser efter ASL (der skulle være fragået) og kan ej heller søge det for meget erlagte tilbage. Med EAL 2011-lovændringen, blev der derfor i mere end en forstand skabt en retsstilling, hvor de skadelidte der også er omfattet af ASL kan opnå erstatning efter EAL § 2 der stiller dem væsentligt bedre end de skadelidte der ”rent” omfattes af EAL. Heroverfor står, og det medgiver sagsøgte, at sagsøger der er omfattet af ASL modsat de skadelidte, der alene omfattes af EAL, ikke kan vælge kun at rejse sit krav efter EAL, jf. U.1995.843H samt U.1996.674H. Begge domme fastslog, at skadelidte i en sag, der er omfattet af ASL, ikke kan vælge i stedet at forfølge et krav efter EAL, før spørgsmålet om erstatning m.v. efter ASL er afgjort. Den retsstilling har EAL 2011-lovændringen ikke forandret. Der er enighed om, at sagsøger ikke selv kan bringe retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør i en differencekravssag (hvor de er lidt et tab af erhvervsevne) i.e. han skal afvente, at der i ASL sagen træffes endelig afgørelse om tab af erhvervsevne. Det ændrer imidlertid ikke ved at sagsøgte også med henvisning til dommene U.2021.4752H samt U.2022.2136H i ASL sagerne har en anerkendelsesværdig og legitim interesse i at bringe retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Det gøres gældende, / 19 at sagsøgte ikke er forpligtet til at afvente den endelige afgørelse i arbejdsskadesagen og at sagsøgte som ansvarsforsikringsselskab har ret til selv at foretage en vurdering (et rimeligt skøn) af erhvervsevnetabet i henhold til EAL. Det gøres videre gældende, at sagsøgte dermed kan frigøre sig fra at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og at sagsøgte ikke er forpligtet til – forud for sagsøgtes egen vurdering af erhvervsevnetabet – at indhente en vejledende udtalelse fra AES. Sagsøgers krav på tabt arbejdsfortjeneste ophørte med betaling af erstatningen for erhvervsevnetab, og der er ikke noget ”hul” mellem betalingerne for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne. I overensstemmelse med de af Højesteret opstillede vilkår for at bringe tabt arbejdsfortjeneste til ophør, jf. bl.a. gengivelsen af U.2008.1386H i U.2008.2601H, har Topdanmark Forsikring A/S nemlig da selskabets var af den opfattelse, at der var (1) grundlag for at skønne over sagsøgers fremtidige erhvervsevnetab, og derfor ikke længere mente sig forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, (2) udøvet et rimeligt skøn og (3) udbetalt erhvervsevnetabserstatning i forhold hertil. Sagsøger stilles dermed ikke ringere end den ”rene EAL’er” der også må tåle at retten til tabt arbejdsfortjeneste ensidigt kan bringes til ophør, hvis – vel at mærke – betingelserne herfor er opfyldt. Modsat den ”rene EAL’er” modtager sagsøger, uagtet retten til tabt arbejdsfortjeneste er bragt til ophør, fortsat løbende midlertidige ydelser for tab af erhvervsevne efter ASL, idet disse ikke kan fradrages i erstatningen for tab af erhvervsevne efter EAL. Der er efter EAL derfor intet hul og intet overlap. Sagsøgte har som anført ovenfor betalt erstatning for tab af erhvervsevne i februar 2019 med kr. 913.552. Retten til tabt arbejdsfortjeneste er derfor bragt til ophør, se da også U.2022.575Ø samt U.2022. 3671V, og sagsøger har ikke yderligere krav på tabt arbejdsfortjeneste. At skadelidte ikke har tilsvarende rettigheder og skal forfølge sine krav i henhold til ASL kan ikke føre til noget andet resultat.” Landsrettens begrundelse og resultat / 20 Som følge af den procesaftale, som parterne har indgået under sagens forberedelse, og som er gengivet ovenfor, angår sagen alene spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgte ApS' betaling af erstatning for et midlertidigt fastsat erhvervsevnetab den 11. februar 2019 bragte retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør, eller om retten hertil først ophører, når der er truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 % eller derover, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Som anført i Højesterets dom af 11. marts 2008 (gengivet i U2008.1386H) følger det af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, § 5, stk. 2, § 10, stk. 1, og § 16, stk. 1, at en skadevolder eller dennes forsikringsselskab, der er af den opfattelse, at der er skabt grundlag for - eventuelt midlertidigt - at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab, og derfor ikke længere mener sig forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, enten selv må udøve et rimeligt skøn og udbetale erstatning for erhvervsevnetab i forhold hertil eller anmode Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) om en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten. Forpligtelsen til at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedvarer, indtil Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) udtalelse foreligger, medmindre skadevolder eller forsikringsselskabet forinden på forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil. Der er ikke grundlag for at forstå Højesterets udtalelse således, at den alene vedrører skader, der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvilket også er lagt til grund i domme afsagt af Østre Landsret gengivet i U2010.1797 og U2022.575 og af Vestre Landsret gengivet i U2010.2771 og U2022.3671. Dette er også i overensstemmelse med beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.4.2.2. i bemærkningerne til forslag til den ved lov nr. 610 af 14. juni 2011 senere vedtagne ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (lovforslag nr. 136 af 9. februar 2011). Da Sagsøgte ApS' betaling af erstatning for et midlertidigt fastsat erhvervsevnetab den 11. februar 2019 således bragte retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør, selv om der ikke er truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven, tager landsretten den påstand om frifindelse, som Sagsøgte ApS har nedlagt, til følge. / 21 Efter sagens udfald skal Malerforbundet i Danmark som mandatar for Sagsøger i delvise sagsomkostninger betale 25.000 kr. til Sagsøgte ApS. Beløbet, der er uden moms, vedrører udgifter til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi henholdsvis før og efter indgåelsen af parternes procesaftale og på sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte ApS frifindes. I sagsomkostninger skal Malerforbundet i Danmark som mandatar for Sagsøger inden 14 dage betale 25.000 kr. til Sagsøgte ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 20. oktober 2022 Sag BS-9018/2021-VLR (5. afdeling) Malerforbundet i Danmark som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Karsten Høj) mod <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> (advokat Christina Neugebauer) Landsdommerne Henrik Estrup, Lisbeth Kjærgaard og Flemming Krog Bjerre (kst. , har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Viborg den 7. april 2020. Ved kendelse af 3 marts 2021 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens 8 226, stk. 1. Påstande Sagsøgeren; Malerforbundet i Danmark som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at betale <anonym>Sagsøger</anonym> yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med 75 % afhans krav for perioden fra den 12 februar 2019 til, der er truffet endelig afgørelse om <anonym>Sagsøgers</anonym> krav på erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven. <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har påstået frifindelse. 2 Om baggrunden for påstanden er i Malerforbundet i Danmark som mandatar for <anonym>Sagsøgers</anonym> processkrift 2 af 24. maj 2022 anført følgende, hvilket <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> isit sammenfattende processkrift har tilsluttet sig: 99 1. Forlig om perioden frem til betaling af erhvervsevnetab Der er indgået forlig om betaling af yderligere krav på godtgørelse for svie 0g smerte 0g tabt arbejdsfortjeneste for perioden frem til den 11.februar 2019, hvor sagsøgte betalte erstatning for erhvervsevnetab . Der er i alt betalt 129.873,23 kr. (skattefri godtgørelse for svie og smerte med 5.130 kr. samt skattepligtig tabt arbejdsfortjeneste med 102.284,95 og skattepligtige renter med 22.458,28 kr). Denne forligsaftale gør endeligt op med den tidligere nedlagte påstand 2. 2. Procesaftale om størrelse af eventuelt yderligere krav på tabt arbejdsfortjeneste Der er desuden indgået aftale om, at sagsøgte til sagsøger betaler 75 % af det krav, som <anonym>Sagsøger</anonym> har på tabt arbejdsfortjeneste fra den 12. februar 2019, hvis hans ret til tabt arbejdsfortjeneste ikke anses for ophørt med sagsøgtes betaling den 1l. februar 2019 af erhvervsevnetab med 25 % efter erstatningsansvarsloven. Der er i den forbindelse enighed om, at <anonym>Sagsøgers</anonym> eventuelle yderligere krav på tabt arbejdsfortjeneste forrentes efter erstatningsansvarsloven $ 16. Retten til tabt arbejdsfortjeneste vil, i fald denne ret ikke er ophørt, løbe frem til, der er truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab . Den tidligere nedlagte påstand 1 om betaling af 262.549,67 kr: er herefter ændret til en anerkendelsespåstand. 3. Procesaftale i øvrigt. Med procesaftalen under punkt 2 har <anonym>Sagsøger</anonym> ikke afskrevet sig muligheden for at gøre gældende, at endeligt fastsat erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven skal fastsættes højere end 25 %, 0g ~ hvis der er grundlag herfor at kræve yderligere erstatning for erhvervsevnetab af sagsøgte. Med disse aftaler gør <anonym>Sagsøger</anonym> ikke længere gældende; at der ikke var et forsvarligt grundlag for at fastsætte <anonym>Sagsøgers</anonym> varige erhvervsevnetab midlertidigt; da sagsøgte den 11. februar 2019 betalte 25 % <anonym>Sagsøger</anonym> gør heller ikke gældende; at erhvervsevnetabet midlertidigt burde have været fastsat højere end 25 % Det betyder; at Retten alene skal tage (principiel) stilling til, om sagsøgtes betaling af midlertidigt fastsat erhvervsevnetab den 11. februar 2019 bragte retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør eller; om retten hertil først 3 ophører; når der er truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Parterne har under hovedforhandlingen oplyst at være enige om; at sagsfremstillingen i <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> sammenfattende processkrift er retvisende og dækkende og derfor egnet til at indgå i dommen. Der er i det sammenfattende processkrift anført følgende: 99 3. Supplerende sagsfremstilling 3.1 Arbejdsskade <anonym>Sagsøger</anonym> idet følgende sagsøger, kom til skade ved en arbejdsskade den 13. april 2015. Tilskadekomsten skete derved, at han sammen med en kollega skulle løfte en vinduesramme ud fra et vindueshul, hvorved han pådrog sig en højresidig skulderskade. 3.2 Ansvarsanerkendelse Topdanmark Forsikring A/S har på vegne af sin kunde (sagsøgers arbejdsgiver) anerkendt at være erstatningsansvarlig for hans tilskadekomst; jf. sagens bilag 6. Topdanmark Forsikring A/S har som følge heraf betalt erstatning og godtgørelse; jf. nedenfor. 3.3 Erhvervsmæssigt forløb forud for arbejdsulykken Sagsøger blev i 1986 uddannet til bygningsmaler og havde gennem hele sit arbejdsliv arbejdet som sådant frem til sygemeldingen den 18. april 2015 . 3.4 Erhvervsmæssigt forløb efter arbejdsulykken 3.4.1 Virksomhedspraktik 1 Sagsøger var i perioden fra den 3. oktober 2016 til den 22. december 2016 i virksomhedspraktik ved <anonym>Virksomhed 1</anonym> jf. sagens bilag 23 0g 24. Hans arbejdsopgaver bestod her i forefaldende pedelopgaver; vedligeholdelse af diverse lokaler; oprydning på udearealer med videre. Sagsøger arbejdede mellem 16-17'2 timer ugentligt uden fravær; men var ikke 100% effektiv. Sagsøger udtalte blandt andet;, jf. sagens bilag 24: "(.) at angsten er det; der fylder mest. Han har det ikke godt med at være sammen med andre og deltager ikke i kaffepausen med de andre, men bliver i kælderen (.)" Videre fremgår det, at jobkonsulenten blandt andet udtalte, jf. sagens bilag 24: "Ut vurderer; at praktikken er hensigtsmæssig 0g der kan tages de nødvendige skånehensyn. Det har vist sig i forløbet, at det er angsten; der er <anonym>Sagsøgers</anonym> største udfordring. De praktiske opgaver klarer han fint, når han kan gå alene ~ eller sammen med <anonym>Person</anonym> 3.4.2 Virksomhedspraktik 2 Sagsøger var i perioden fra den 7 _ marts 2017 til den 9. juni 2017i virksomhedspraktik ved <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> jf. sagens bilag 25 0g 26. Sagsøger havde en fremmødetid på 20 timer ugentligt fordelt over 4 dage med en effektivitet på 50-60 % 3.4.3 Fleksjobtilkendelse Sagsøger blev den 25. oktober 2017,jf. sagens bilag 31, tilkendt fleksjob. 3.4.4 Virksomhedspraktik 3 Sagsøger var i perioden fra den 1.til 26.januar 2018 i virksomhedspraktik ved <anonym>Virksomhed 2</anonym> jf bilag 32-35. Sagsøger startede med en ugentlig arbejdstid på 16 timer med en effektivitet på cirka 40 %, og endte med at arbejde ni timer ugentligt fordelt på tre dage. 3.4.5 Fleksjob Sagsøger blev den 2. maj 2018 ansat i fleksjob som pedelmedhjælper ved <anonym>Virksomhed 3</anonym> jf. bilag 36-38. Han skulle arbejde 10 timer ugentligt med en effektivitet på 60 %. Han blev aflønnet for en arbejdstid på 6 timer ugentligt. 3.5 ASL sagen 3.5.1 Afgørelse anerkendelse og mén 10 % Den 9. august 2016, jf. sagens bilag 10, anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herefter benævnt AES, hændelsen den 13. april 2015 som en arbejdsskade, 0g det varige mén blev fastsat skønsmæssigt til 10 %. For så vidt angik vurderingen af varigt mén lagde AES vægt på, at sagsøgers gener var bedst sammenlignelige med méntabellens punkt D.1.8.4.2, hvorefter en arm med nedsat skulderlalbuefunktion giver et varigt mén på 10 procent. /5 3.5.2 Afgør else – midlertidigt erhvervsevnetab 20 % Den 15. februar 2017, jf. sagens bilag 1 1, traf AES afgørelse om, at sagsøger havde et midlertidigt tab af erhvervsevne på 20 %, og at hans årsløn skulle fastsættes til kr . 422.000. Af begrundelsen fremgår det blandt andet: ”Du er i gang med et ressourceforløb som skal udvikle din arbejdsevne, og vi ved ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. V i har derfor truf fet en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Det betyder , at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt. Vi har set på, hvilke funktionsbegrænsninger du har som følge af arbejdsskaden, og hvordan de påvirker dine muligheder for at tjene penge ved arbejde sammenlignet med, hvad du kunne tjene uden arbejdsskaden. (…) Ud over arbejdsskaden har du angst. Disse gener hindr er dig i at var etage stressbelastende arbejdsopgaver . Vi vurderer , at du på grund af dine gener ikke vil kunne vende tilbage til dit arbejde som servicemontør og bygningsmaler i samme omfang som før skaden. Årsagen er , at jobbet indebærer mange funktioner , der vil være belastende for din skulder og angst. Det er eksempelvis løft, stræk af skulderen og højt arbejdstempo. Du vil heller ikke kunne arbejde indenfor andre arbejdsområder til samme løn. Du har nogle begrænsninger , når du skal finde et nyt job på det brede arbejdsmarked. Du har ingen uddannelse og vil være henvist til ufaglært arbejde. Mange af disse jobs er fysisk belastende. Det har du vanskeligt ved at klare med dine skånehensyn. Du har også altid arbejdet inden for samme branche, og det kan derfor være en udfordring for dig at skulle skifte job til en anden branche. På trods af dine funktionsbegrænsninger har du ressourcer , der styrker dig på arbejdsmarkedet. Du har været ansat hos flere forskellige arbejdsgivere og er derfor vant til at omstille dig til nye arbejdspladser og kolleger . Du har solid erhvervsmæssig erfaring inden for det håndværksmæssige arbejde. Din kommune oplyser , at du i perioden 3. oktober 2016 til 22. december 2016 har været i virksomhedspraktik som pedelmedhjælper . Dine opgaver har været praktiske og forefaldende opgaver . Du var glad for det, og praktikken er nu blevet forlænget. Du kan klare at arbejde cirka 17-18 timer ugentligt. Det fremgår også af de kommunale oplysninger , at du selv gerne vil lave noget udendørs arbejde, såsom skifte reklamer ved busstoppesteder og lignende. /6 Vi vurderer , at du aktuelt, at du aktuelt vil kunne tjene cirka 170.000-200.000 kroner i et job, der tager højde for dine skånebehov . Før skaden kunne du tjene 422.000 kroner årligt i 2014-niveau (se beregningen i afsnittet om årsløn nedenfor). Det svarer til 438.000 kroner årligt i 2017- niveau. Det betyder , at dit samlede tab af erhvervsevne er 55 procent. Vi kan imidlertid kun give erstatning for den del af dit tab af erhvervsevne, der skyldes arbejdsskaden. Vi vurder er, at omkring halvdelen af dit tab af erhvervsevne, med overvejende sandsynlighed skyldes andr e forhold end arbejdsskaden. Årsagen er , at du har angst, som hindr er dig i at arbejde flere timer end du gør. I vores vurdering har vi lagt vægt på, at din kommune har oplyst, at det er en lidelse der plager dig meget. Den er både årsag til at du ikke kan være og arbejde sammen med mange mennesker og at du ikke kunne stige i tid i virksomhedspraktikken. Vi er opmærksomme på at du har haft angst i fler e år, men at den ikke hindr ede dig i at arbejde inden arbejdsskaden. Der er dog tale om en sygdom, der gradvist kan udvikle sig og forværr es. V i har vurder et, at sygdommen har nået et niveau, hvor den aktuelt påvirker din arbejdsevne eller inden for korter e tid vil påvirke den. Det betyder , at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden til 25 procent, indtil der foreligger en nærmere afklaring af din arbejdsevne. (…) V i er opmærksom på, at du har en medfødt lidelse i fødderne og har været igennem en operation i begge fødder og i højre knæ mellem 2008 og 2010 som betød at du har været sygemeldt i en længere periode forud for skaden. Du overvejede om du skulle skifte erhverv , men vendte alligevel tilbage til malerfaget, som blev kombineret med montering af vinduer . Her arbejdede du frem til skadestidspunktet uden at dine gener i knæ og fødder har hindrede dig. V i mener derfor ikke, at der er grundlag for at trække fra i din erstatning for dette.” 3.5.3 Afgør else – midlertidigt erhvervsevnetab 25 % Den 6. april 2017, jf. sagens bilag 12, berigtigede AES afgørelsen af 15. februar 2017, jf. sagens bilag 1 1, da det fejlagtigt var anført, at sagsøgers tab af erhvervsevne var på 20 % og fastsatte tabet til 25 %. 3.5.4 Afgør else – midlertidigt erhvervsevnetab 35 % og udmåling Ankestyrelsen, herefter benævnt AST , traf den 8. maj 2017 afgørelse om, at sagsøger havde et midlertidigt tab af erhvervsevne på 35 % pr . 22. december 2016, jf. sagens bilag 13. Af begrundelsen fremgår det blandt andet: <anonym>Om det samlede tab af erhvervsevne</anonym> Som følge af arbejdsskaden har du skånehensyn overfor skulderbelastende arbejde. Du kan ikke foretage kraftfulde løft eller træk med højre amm. Vi har sammenholdt din situation med vores principafgørelse 168-11, der handler om tilkendelse af midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne; såfremt det er tilstrækkeligt afklaret; at man ikke vil kunne vende tilbage til ens hidtidige arbejde som følge af arbejdsskaden. Vi vurderer på denne baggrund, at du ikke vil være i stand til at genoptage dit tidligere arbejde som bygningsmaler. Dette arbejde indebærer mange belastende bevægelser for skulder, herunder meget tunge løft af vinduer: Arbejdet er således ikke foreneligt med dine skånehensyn. Det fremgår af sagens oplysninger; at du blev udlært som bygningsmaler i 1986, 0g at du siden har arbejdet i denne profession. Du har således en omfattende erfaring inden for dette fag; Før skaden kunne du tjene 422.000 kroner årligt i 2014-niveau (vi henviser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 15. februar 2017). Det svarer til 438.000 kroner årligt i 2017- niveau. Vi har i denne sammenhæng lagt til grund, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat din årsløn til 422.000 kroner i 2014-niveau; 0g at dette ikke er påklaget. Vi lægger vægt på, at du som følge af arbejdsskaden vil være henvist til ufaglært arbejde. Du har også skånehensyn over for stressende 0g psykisk belastende arbejdsopgaver som følge af din angstlidelse. Disse skånehensyn skyldes således andre forhold end arbejdsskaden. Vi lægger videre vægt på, at du aktuelt ikke har været i stand til at øge din ugentlige arbejdstid til mere end 17-18 timer som følge af angstlidelsen. Vi vurderer på denne baggrund, at du aktuelt vil være i stand til at oppebære en indtægt på cirka 130.000 kroner: Det betyder; at dit samlede aktuelle tab af erhvervsevne er på 70 procent:. Om fradraget Vi vurderer; at en del af dit nuværende erhvervsevnetab med overvejende sandsynlighed også skyldes dine angstlidelse; som er blevet væsentligt forværret efter arbejdsskaden. /8 Vi lægger vægt på, at du har haft angstlidelsen gennem mange år , men du har vær et i stand til at arbejde fuld tid som bygningsmaler , da du har været tryg ved dette arbejder . Efter arbejdsskaden har din angstlidelse udviklet sig. Denne har bevirket, at du ikke har ønske om at starte på en ny uddannelse, ligesom du har vær et sygemeldt grundet angsten. Angsten har ligeledes bevirket, at du ikke har kunnet øge din ugentlige arbejdstid til mer e end 17-18 timer ugentligt, da du har vær et under virksomhedspraktik som pedelmedhjælper . I forhold til størrelsen af fradraget har vi skønsmæssigt fastsat det til 1/2. V i lægger i den forbindelse vægt på, at arbejdsskadens følger ikke indebærer , at du har behov for en nedsat ugentlig arbejdstid, men vi vurderer , at arbejdsskaden er den væsentligste årsag til, at du har måttet opgive at arbejde som bygningsmaler .” AES udmålte derpå erstatning baseret på denne AST afgørelse, jf. sagens bilag 14. 3.5.5 Afgør else – midlertidigt erhvervsevnetab 30 % / 35 % AES traf den 12. februar 2018 afgørelse om, at sagsøgers midlertidige tab af erhvervsevne var 30 %, jf. sagens bilag 15. Af begrundelsen fremgår det blandt andet: ”(…) Du modtager ledighedsydelse, fordi du er visiteret til et fleksjob. V i skal derfor træffe en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Det betyder , at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt. Dit tab af erhvervsevne er fastsat ud fra forskellen mellem ledighedsydelsen, og hvad du kunne have tjent uden arbejdsskaden. Før skaden kunne du tjene 422.293,96 kroner årligt (se beregning i vores afgørelse om årsløn af 15. februar 2017). Det svarer til 437.557,6 kroner årligt i 2017-niveau. Din aktuelle indtjening er 179.557,6 kroner årligt (se beregning i afsnittet om aktuel løn). Du har dermed en lønnedgang på 257.593,6 kr . Det svarer til en lønnedgang på 58,9 procent. Det betyder , at dit samlede tab af erhvervsevne er 60 procent. Vi kan imidlertid kun give erstatning for den del af dit tab af erhvervsevne, der skyldes arbejdsskaden. Ankestyrelsen vurderede i vores seneste afgørelse af 8. maj 2017, at omkring halvdelen af dit tab af erhvervsevne, med overvejende sandsynlighed skyldes din konkurrerende gener fra din angst. V i har ikke modtaget oplysninger om, at din helbredsmæssige situation er ændret. Det fremgår af din visitation til fleksjob, at denne ligeledes skyldes dine psykiske gener. Derfor har vi stadig nedsat dit tab af erhvervsevne med omkring halvdelen: Det betyder; at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden til 30 procent, mens du modtager ledighedsydelse. 99 AES genvurderede den 3.maj 2018,jf. sagens bilag 16, afgørelsen af 12 februar 2018 0g vurderede, at sagsøgers midlertidige tab af erhvervsevne i perioden fra den 25. oktober 2017 til den 31. december 2017 var 30 %, 0g at sagsøgers tab af erhvervsevne fra den 1.januar 2018 var 35 % 3.5.6 Afgørelse ~ midlertidigt erhvervsevnetab 25 % Den 16. august 2018,jf. sagens bilag 17, traf AES afgørelse om, at sagsøgers midlertidige tab af erhvervsevne nu var 25 %, idet sagsøger var kommet i nyt midlertidigt fleksjob. 3.5.7 Afgørelse - ~ midlertidigt erhvervsevnetab 55 % /40 % Den 25.juli 2019,jf. sagens bilag 18, traf AES afgørelse om, at sagsøgers midlertidige tab af erhvervsevne nu var 55 % pr: 1.januar 2019, idet sagsøger var blevet opsagt fra fleksjobbet pr. 31. december 2018. AES genvurderede den 3. september 2019,jf. sagens bilag 19, afgørelsen af 25. juli 2019 0g vurderede; at sagsøgers midlertidige tab af erhvervsevne fra den 1.januar 2019 var 40 %. 3.5.8 Afgørelse - " midlertidigt erhvervsevnetab 25 % Den 6. august 2020, jf. sagens bilag 55, traf AES afgørelse om, at sagsøgers midlertidige tab af erhvervsevne nu var 25 % pr. 2. marts 2020, idet sagsøger var blevet ansat i fleksjob som pedel hos <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> 9 timer ugentligt pr. 2. marts 2020. 3.6 Sagens behandling hos Topdanmark 0g selskabets betalinger 3.6.1 Periode 1 - den 17. april 2015 til 30. september 2015 Topdanmark betalte den 5 april 2016 erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til sagsøger med kr. 91.782,77. Beløbet dækkede sagsøgers midlertidige indtægtstab for perioden 17. april 2015 til 30. september 2015,jf. sagens bilag 6, side 2 3.6.2 Periode 2 - den 1. november 2015 til den 21. december 2016 10 Der er mellem parterne enighed om, at sagsøger ikke er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 1.november 2015 til den 21. december 2016. 3.6.3 Periode 3 ~ den 22. december ff. Topdanmark accepterede ved brev af 19. juli 2018,jf. sagens bilag 7, at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra og med den 22. december 2016. Topdanmark tilbød samtidig at betale endelig erstatning for tab af erhvervsevne på 25 procent. Som anført ovenfor var sagsøger pr. 2 maj 2018 blevet ansat i fleksjob som pedelmedhjælper ved <anonym>Virksomhed 3</anonym> jf. sagens bilag 36-38 og han havde været gennem 3 virksomhedspraktikker; der viste hvad han formåede arbejdsmæssigt med samtlige sine helbredsmæssige udfordringer. Han skulle i fleksjobbet arbejde 10 timer ugentligt med en effektivitet på 60 % og han blev aflønnet for en arbejdstid på 6 timer ugentligt. Af Topdanmarks brev af 19.juni 2018 til sagsøgers daværende advokat fremgår det blandt andet: "I forbindelse med min gennemgang af sagen har jeg også set på, om vi kunne komme med vores midlertidige bud på det endelige erhvervsevnetab . Ud fra oplysningerne i den sociale sag, er det vores opfattelse; at der er et forsvarligt grundlag for dette. Det fremgår af oplysningerne, at din klient har fået tilkendt flexjob fra den 24. oktober 2017. Jeg kan også se, at din klient har andre lidelser som gør, at han ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på fuld tid. Her lægger vi vægt på, at din klient lider af agorafobi angst _ og det er faktisk den væsentligste årsag til;, at han ikke kan komme tilbage på fuld tid. Det er så udtalt, at han ikke kan arbejde sammen med andre, kan ikke spise frokost sammen med sine kolleger ~ endda ikke drikke en kop kaffe sammen med dem. Denne lidelse er ikke en følge af uheldet den 13. april 2015 hvilket Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også har konkluderet i deres midlertidige afgørelser. 11 Derudover kan jeg se, at din klient også har fået konstateret en diskusprolaps i nakken; hvorfra han også har gener, som hindrer ham i at arbejde. Endelig vil jeg heller ikke undlade at gøre opmærksom på, at din klient i 2011 fik overrevet sit korsbånd og skadet sin menisk, hvorfor han også har skånehensyn i forhold til sit ben. Hvis vi ser isoleret på den skade; som vores kunde har forvoldt din klient; er det alene skulderskaden. Her har din klient fået 10 % i varigt men som følge af ubehag i højre skulder; skurren; smerter ved belastning, nedsat kraft; let nedsat bevægelighed, skånehensyn i forhold til løft, træk og kraftfulde bevægelser Vi har vurderet, at med den skade, som vores kunde har forvoldt; burde din klient arbejde fuldt ud i et erhverv; som ikke er skulderbelastende . Din klient har tidligere oplyst til kommunen; at kunne se sig selv som chauffør; som f. eks. køre mad ud til ældre mennesker. Endvidere er der også vores opfattelse, at din klient kunne arbejde som p-vagt. Det er alene hans angst; som hindrer ham i at gøre dette. Selvom din klient ville kunne arbejde på fuld tid, er det også vores opfattelse, at din klient ikke ville kunne opnå den løn, som han havde; inden han kom til skade. Derfor mener vi, at det midlertidige bud på det endelige erhvervsevnetab er 25 %. 99 Topdanmark betalte erstatning svarende til 25 % i overensstemmelse hermed, dvs. kr. 913.552 i februar 2019. Der er mellem parterne enighed om, at sagsøgers ret til tabt arbejdsfortjeneste ophørte pr. 18. februar 2019, hvis sagsøgte har ret til at bringe <anonym>Sagsøgers</anonym> ret til tabt arbejdsfortjeneste til ophør (gennem betaling af erstatning for tab af erhvervsevne efter EAL).? Anbringender Malerforbundet Danmark som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: "Det gøres gældende, at sagsøgte ikke kan frigøre sig fra forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved at skønne over det fremtidige erhvervsevnetab og udbetale i overensstemmelse hermed. 12 Sagsøgte er derimod forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til, at <anonym>Sagsøger</anonym> er endeligt erhvervsmæssigt afklaret; hvilket i arbejdsskadesager vil sige; når arbejdsskademyndighederne har truffet endelig afgørelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i denne sag ikke truffet endelig afgørelse. Det gøres gældende; at skadevolder ved ulykker som både omfattes af arbejdsskadeforsikringsloven og erstatningsansvarsloven ikke har mulighed for at bringe forpligtelsen til betaling af tabt arbejdsfortjeneste til ophør; ved selv at foretage et rimeligt skøn på et forsvarligt grundlag samt udbetale erstatning for erhvervsevnetab i overensstemmelse hermed. Bestemmelsen i erstatningsansvarsloven $ 2, for så vidt angår skøn over fremtidig erhvervsevne, finder alene anvendelse i sager, der udelukkende er omfattet af erstatningsansvarsloven. Retsstillingen fastslået i U2008.1386H, MS s. 211, 0g U2008.26O1H, MS s. 225, finder ikke anvendelse; når skaden tillige er dækket efter arbejdsskadesikringsloven. Iden tidligere gældende erstatningsansvarslov (2002-loven) var der i $ 2, stk. 1, 2. pkt. en direkte henvisning til arbejdsskadeforsikringsloven; MS s. 5, hvilket medførte; at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophørte, når der i arbejdsskadesagen blev truffet midlertidige afgørelser om erhvervsevnetab. Den daværende henvisning til arbejdsskadeforsikringsloven medførte; at afgørelser i arbejdsskadesagen; uanset om det var midlertidige eller endelige afgørelser; indebar en afbrydelse af retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Højesteret tog principiel stilling til midlertidige afgørelsers afbrydelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i U2010 436H, MS s. 237 0g U2010.451H, MS s. 249, hvor det blev fastslået, at retstilstanden ikke var i overensstemmelse med en af forudsætningerne bag erstatningsansvarsloven fra 2002. Dette affødte en ændring af loven jf. lov 2011-06-14 nr. 610, MS s. 6, hvorefter afgørelser om midlertidigt erhvervsevnetab i arbejdsskadesager ikke i sig selv afbryder retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører således alene, hvis og når der er grundlag for at fastslå, at skadelidte har lidt et erhvervsevnetab på 15 pct. eller mere med den virkning, at skadelidte i stedet for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er berettiget til erstatning for sit erhvervsevnetab . /13 Da det allerede er slået fast, at det alene er endelige afgørelser om erhvervsevnetab i arbejdsskadesager (og ikke midlertidige), der afbryder retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, må bestemmelsen i erstatningsansvarsloven § 2 derfor forstås således, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udstrækkes til det tidspunkt, hvorfra en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om det varige erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen har virkning. I perioden frem til dette tidspunkt foretages der fradrag i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste med de ydelser for midlertidigt fastsat erhvervsevnetab, som skadelidte modtager i medfør af arbejdsskadeforsikringsloven (§ 17, stk. 3 og § 17a), jf. EAL § 2, stk. 2. Det gøres gældende, at der i samspillet mellem erstatningsansvarsloven og arbejdsskadeforsikringsloven er en indre afhængighed, hvilket blandt andet kommer til udtryk i arbejdsskadefor -sikringsloven § 77, om lovens forrang. Efter denne bestemmelse nedsættes tilskadekomnes krav mod erstatningsansvarlige ” i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser … efter denne lov” . Heri er tillige indeholdt, at krav efter erstatningsansvarsloven rent beløbsmæssigt ikke kan opgøres, før kravet efter arbejdsskadesikringsloven kendes, jf. herved Bo von Eyben i Personskadeserstatning, MS s. 184. Højesteret har i flere afgørelser fastlagt, hvorledes erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven samvirker , når erhvervsevnetab skal håndteres i en personskadesag, der er omfattet af begge regelsæt. Problemstillingen behandles i U1995.843H, MS s. 193, U1996.674H, MS s. 196, U2017.2583 H, MS s. 293, og U.2018.3616H, MS s. 301. Højesteret har i alle dommene fastslået, at krav om erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven – når det også er omfattet af arbejdsskadesikringsloven – ikke forfalder , før sagen efter arbejdsskadesikringsloven er endelig afgjort. Dette er også i overensstemmelse med Højesterets præmisser i U.2009.138H, MS s. 231, hvor Højesteret anførte: ” Efter or dlyden af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., og dens forarbejder må bestemmelsen forstås således, at der skal vær e sammenfald mellem det tidspunkt, hvor r etten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophør er, og det tidspunkt, hvor r etten til erstatning for er hvervsevnetab indtræder , således at der ved erstatningsdækningen hverken opstår »overlapning« eller »huller« mellem de to erstatningsposter .” 14 Sagsøgers ret til erhvervsevnetabserstatning indtræder således ikke før arbejdsskademyndighederne endeligt har afgjort sagsøgers krav på erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder overført til denne sag, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke kan gøre krav på yderligere erstatning for erhvervsevnetab så længe; der ikke er truffet en endelig afgørelse herom i arbejdsskadesagen. Omvendt er det sagsøgtes synspunkt; at de har en ret til selv at fastsætte erhvervsevnetabet såvel midlertidigt som endeligt; uden at <anonym>Sagsøger</anonym> kan få prøvet denne fastsættelse. Det er denne "ubalance" mellem skadelidtes og skadevolders retlige position; der gør sagen principiel. Da <anonym>Sagsøgers</anonym> krav om yderligere erstatning for erhvervsevnetab ikke var forfaldent; da sagsøgte betalte erstatning for 25 %, betyder det efter sagsøgers opfattelse; at betalingen ikke sker som følge af en forpligtelse, men alene er udtryk for en frivillig betaling. Tilkendes forsikringsselskaberne en særlig ret til at kunne skønne og udbetale erhvervsevne-tabserstatning i henhold til erstatningsansvarsloven inden; der er truffet endelig afgørelse i arbejdsskadesagen med den betydning, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører; efterlades skadelidte tidsmæssigt i et juridisk tomrum frem til den endelige afgørelse i arbejdsskadesagen. Et juridisk tomrum; idet skadelidte ikke har mulighed for; eller ret til at anfægte forsikringsselskabets skøn og udbetaling; idet spørgsmålet om erstatning mv: efter arbejdsskadeforsikringsloven ikke er afgjort; jf. U1995.843H. Dette juridiske tomrum kan også betegnes som et 'hul" mellem betalingerne for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og den rette erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven. Det gøres gældende; at en eventuel udbetaling af erstatning for erhvervsevnetab inden endelig afgørelse i arbejdsskadesagen må betragtes som en a conto-betaling af erstatning uden egentlig afbrydelsesvirkning for retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. En skade; som både er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og af erstatningsansvarsloven; og hvor skadelidte kræver et overskydende beløb for erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven; kan skadelidte i medfør af arbejdsskadesikringslovens $ 77 først kræve det overskydende beløb betalt, når arbejdsskadesagen er afsluttet. Stadfæstes en praksis om, at forsikringsselskabet kan skønne og udbetale erstatning for erhvervsevnetab i disse sager; påtvinges <anonym>Sagsøger</anonym> en yderligere ubestemt ventetid, før han kan opnå den erstatning der tilkommer ham hvilket er åbenbart urimeligt. Af den årsag bør bestemmelsen i erstatningsansvarsloven $ 2 læses og forstås i lyset af dette 15 således; at den skadelidtes krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste først ophører; når der træffes endelig afgørelse om erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven. Forsikringsselskabet skøn 0g udbetaling af erstatning for erhvervsevnetab kan sidestilles med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidige afgørelser; hvilket lovændringen i 2011 gjorde op med, idet der politisk ikke var vilje til "huller? eller overlap af de forskellige erstatningsformer. Sagsøger er opmærksom på, at der i de to vurderinger er forskel i det tidsmæssige aspekt af vurderingerne; men retsvirkningen er identisk; nemlig at kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste afbrydes. Afslutningsvis bemærkes, at Østre Landsret i U2022.575Ø, MS s. 323, har vurderet; at den ansvarlige skadevolder i overensstemmelse med præmisserne i særligt U2008.1386H og U2008.2601H også isager omfattet af arbejdsskadesikringsloven; og hvor der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab, på et forsvarligt grundlag kan skønne over skadelidtes erhvervsevnetab og foretage betaling svarende hertil, hvorved retten til tabt arbejdsfortjeneste bringes til ophør: Det resultat svarer således til sagsøgtes synspunkt i denne sag. Procesbevillingsnævnet har på baggrund af ansøgning om anketilladelse, MS s. 357, givet anketilladelse; 0g dommen er anket til Højesteret. 99 <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har i sit sammenfattende processkrift anført følgende: "Det spørgsmål, sagen rejser er om skadevolder når skadelidte er omfattet af såvel EAL som ASL overhovedet er berettiget til at bringe erstatningen til ophør: Spørgsmålet er: Må skadevolder indhente en EAL 8 10 udtalelse ogleller selv skønne over skadelidtes fremtidige endelige tab af erhvervsevne og under overholdelse af de betingelser der bL.a. er opstillet i U.2008.1386H samt U.2016.802 bringe skadelidtes rette til tabt arbejdsfortjeneste til ophør (ganske som skadevolder ville hvis skadelidte alene var omfattet af EAL) eller er skadevolder forpligtet til at vente på ASL sagen og betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste så længe der ikke er truffet endelig afgørelse i skadelidtes ASL sag: Det følger som anført af erstatningsansvarslovens (EAL) $ 2, stk. 1, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes;, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. /16 Må det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 pct. eller derover , ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Der findes efter ordlyden af EAL § 2, stk. 1, to stoptidspunkter , når det gælder periodiseringen af tabt arbejdsfortjeneste. Såfremt skadelidte kan komme til at arbejde igen i et sådant omfang, at skadelidte ikke lider et varigt tab, der berettiger til erstatning for tab af erhvervsevne, er der krav på tabt arbejdsfortjeneste indtil skadelidte kan eller burde kunne arbejde igen, jf. EAL § 2, stk. 1, 1. pkt. (det ene stoptidspunkt). Kan skadelidte derimod ikke komme til at arbejde igen i et sådant omfang, at skadelidte lider et varigt tab, der berettiger til erstatning for tab af erhvervsevne, er der krav på tabt arbejdsfortjeneste indtil det varige tab af erhvervsevne kan bedømmes, jf. EAL § 2, stk. 1, 2. pkt. (det andet stoptids- punkt). Som anført er der , jf. den nugældende (og dermed også den på skadetidspunktet gældende) bestemmelse, hvor skadelidte er påført et tab af erhvervsevne på 15 procent eller derover , krav på tabt arbejdsfortjeneste indtil det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Et ansvarsforsikringsselskab er i sager omfattet af ASL ikke forpligtet til at afvente den endelige afgørelse i arbejdsskadesagen. Selskabet har ret til selv at foretage en vurdering af erhvervsevnetabet i henhold til EAL. Det er alene en forudsætning – som i alle andre sammenhænge, når det gælder EAL § 2 og EAL § 5 – at der er grundlag for at skønne, at der udøves et kvalificeret rimeligt skøn, og at der betales fuld erstatning i henhold hertil. Sker dette hører retten til tabt arbejdsfortjeneste op, uanset at der ikke er truf fet endelig afgørelse i skadelidtes arbejdsskadesag. Der er ikke grundlag for at forstå Højesterets udtalelser i U.2008.1386H, og U.2008.2601H (samt i øvrigt senere domme f.eks. U.2014.184H eller U.2016.802H) således, at de alene vedrører skader , der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det er i overensstemmelse med retspraksis. /17 Det følger også af beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.4.2.2. i bemærkningerne til forslag til den ved lov nr . 610 af 14. juni 201 1 senere vedtagne ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (lovforslag nr . 136 af 9. februar 201 1) og ikke mindst formålet med lovændringen som blev gengivet gang på gang gennem det lovforberedende arbejde. Det lovforberedende arbejde cementerede at formålet lovændringen alene var at sikre, at en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab efter ASL § 17, stk. 3, ikke længere bragte retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør , og at erstatningsydelsen efter ASL skulle fradrages, jf. § 2, stk. 2, i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste (for den ”samme” periode). Ændringen havde alene til formål at sikre ligestilling og give de skadelidte omfattes af ASL samme rettigheder når det gælder tabt arbejdsfortjeneste om de ”rene EAL ’er” og dermed at sikre, at en afgørelse om ret til midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter ASL § 17 ikke længere medførte, at retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophørte. Det vil sige, at formålet var at rette op på og fjerne forskelsbehandlingen der var en følge af U.2009.138H, U.2010.436H samt U.2010.451H, hverken mere eller mindre. Formålet var således ikke at give den skadelidte (sagsøger) omfattet af begge regelsæt en bedre retsstilling end den retsstilling som skadelidte, der alene var omfattet af EAL, havde på tidspunktet for lovændringen. Den retsstilling er gennemgået ovenfor se U.2008.1386H samt U.2008.2601H. Den retsstilling sagsøger plæderer for giver ham en bedre retsstilling end hvad der følger af U.2008.1386H m.fl., hvorefter skadevolder , sagsøgte, har ret til af egen drift (hvis betingelserne er opfyldt) at bringe retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør . Højesteret afviste i U.2008.1386H bl.a. og netop et synspunkt om der kun helt undtagelsesvis kunne være behov for midlertidige vurderinger . Der henvises til advokat Karsten Højs principale påstand som denne er gengivet i Landsrettens dom. Dertil kommer , at Højesteret med U.2021.4752H har fastslået, at et ansvarsforsikringsselskab, der har udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, ikke kan indtræde i skadelidtes krav på midlertidig erhvervsevnetabserstatning for samme periode. Højesteret har endelig med U.2022.2136H fastslået, at et ansvarsforsikringsselskab ikke kan standse udbetalingen af erstatning for /18 tabt arbejdsfortjeneste som følge af en midlertidig afgørelse om er - hvervsevnetab og blev dømt til at betale rente af de løbende fremsatte erstatningskrav . Det fremgår af EAL § 16, stk. 1, 2. og 3. pkt. at er det, forinden endelig opgør else kan finde sted, givet, at skadevolder en i alt fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del forlanges udbetalt efter r eglerne i 1. pkt. Et sådant udbetalt beløb samt beløb, der er udbetalt som midlertidig erhvervsevnetabserstatning, kan ikke sener e kræves tilbagebetalt eller modr egnet i andr e erstatningsposter . Sagsøgte skal altså løbende forrente krav efter EAL § 2, selvom kravets korrekte størrelse ikke kan opgøres. For så vidt sagsøgte betaler for meget i erstatning – fordi der ikke er sket fradrag som fastlagt i EAL § 2, stk. 2, for midlertidige ASL ydelser , kan sagsøgte ikke indtræde i sagsøgers ret til disse løbende ydelser efter ASL (der skulle være fragået) og kan ej heller søge det for meget erlagte tilbage. Med EAL 201 1-lovændringen, blev der derfor i mere end en forstand skabt en retsstilling, hvor de skadelidte der også er omfattet af ASL kan opnå erstatning efter EAL § 2 der stiller dem væsentligt bedre end de skadelidte der ”rent” omfattes af EAL. Heroverfor står , og det medgiver sagsøgte, at sagsøger der er omfattet af ASL modsat de skadelidte, der alene omfattes af EAL, ikke kan vælge kun at rejse sit krav efter EAL, jf. U.1995.843H samt U.1996.674H. Begge domme fastslog, at skadelidte i en sag, der er omfattet af ASL, ikke kan vælge i stedet at forfølge et krav efter EAL, før spør gsmålet om erstatning m.v . efter ASL er afgjort. Den retsstilling har EAL 201 1-lovændringen ikke forandret. Der er enighed om, at sagsøger ikke selv kan bringe retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør i en dif ferencekravssag (hvor de er lidt et tab af erhvervsevne) i.e. han skal afvente, at der i ASL sagen træf fes endelig afgørelse om tab af erhvervsevne. Det ændrer imidlertid ikke ved at sagsøgte også med henvisning til dommene U.2021.4752H samt U.2022.2136H iASL sagerne har en anerkendelsesværdig oglegitim interesse iatbringe retten tiltabt arbejdsfortjeneste til ophør . Det gøres gældende, /19 at sagsøgte ikke er forpligtet til at afvente den endelige afgørelse i arbejdsskadesagen og at sagsøgte som ansvarsforsikringsselskab har ret til selv at foretage en vurdering (et rimeligt skøn) af erhvervsevnetabet i henhold til EAL. Det gøres videre gældende, at sagsøgte dermed kan frigøre sig fra at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og at sagsøgte ikke er forpligtet til – forud for sagsøgtes egen vurdering af erhvervsevnetabet – at indhente en vejledende udtalelse fra AES. Sagsøgers krav på tabt arbejdsfortjeneste ophørte med betaling af erstatningen for erhvervsevnetab, og der er ikke noget ”hul” mellem betalingerne for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne. I overensstemmelse med de af Højesteret opstillede vilkår for at bringe tabt arbejdsfortjeneste til ophør , jf. bl.a. gengivelsen af U.2008.1386H i U.2008.2601H, har T opdanmark Forsikring A/S nemlig da selskabets var af den opfattelse, at der var (1) grundlag for at skønne over sagsøgers fremtidige erhvervsevnetab, og derfor ikke længere mente sig forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, (2) udøvet et rimeligt skøn og (3) udbetalt erhvervsevnetabserstatning i forhold hertil. Sagsøger stilles dermed ikke ringere end den ”rene EAL ’er” der også må tåle at retten til tabt arbejdsfortjeneste ensidigt kan bringes til ophør , hvis – vel at mærke – betingelserne herfor er opfyldt. Modsat den ”rene EAL ’er” modtager sagsøger , uagtet retten til tabt arbejdsfortjeneste er bragt til ophør , fortsat løbende midlertidige ydelser for tab af erhvervsevne efter ASL, idet disse ikke kan fradrages i erstatningen for tab af erhvervsevne efter EAL. Der er efter EAL derfor intet hul og intet overlap. Sagsøgte har som anført ovenfor betalt erstatning for tab af erhvervsevne i februar 2019 med kr . 913.552. Retten til tabt arbejdsfortjeneste er derfor bragt til ophør , se da også U.2022.575Ø samt U.2022. 3671V , og sagsøger har ikke yderligere krav på tabt arbejdsfortjeneste. At skadelidte ikke har tilsvarende rettigheder og skal forfølge sine krav i henhold til ASL kan ikke føre til noget andet resultat.” Landsr ettens begrundelse og r esultat 20 Som følge af den procesaftale, som parterne har indgået under sagens forberedelse; og som er gengivet ovenfor; angår sagen alene spørgsmålet om, hvorvidt <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> betaling af erstatning for et midlertidigt fastsat erhvervsevnetab den 11.februar 2019 bragte retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør, eller om retten hertil først ophører; når der er truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Efter erstatningsansvarslovens $ 2, stk. 1, ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen Må det antages; at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 % eller derover; ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Som anført i Højesterets dom af 11- marts 2008 (gengivet i U2008.1386H) følger det af erstatningsansvarslovens $ 2, stk. 1, $ 5, stk. 2, 8 10, stk. 1, 0g 8 16, stk. 1, at en skadevolder eller dennes forsikringsselskab, der er af den opfattelse; at der er skabt grundlag for eventuelt midlertidigt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevnetab, og derfor ikke længere mener sig forpligtet til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste; enten selv må udøve et rimeligt skøn 0g udbetale erstatning for erhvervsevnetab i forhold hertil eller anmode Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) om en udtalelse om erhvervsevnetabsprocenten. Forpligtelsen til at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedvarer; indtil Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) udtalelse foreligger, medmindre skadevolder eller forsikringsselskabet forinden på forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet 0g udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil. Der er ikke grundlag for at forstå Højesterets udtalelse således, at den alene vedrører skader; der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven; hvilket også er lagt til grund i domme afsagt af Østre Landsret gengivet i U2010.1797 0g U2022.575 og af Vestre Landsret gengivet i U2010.2771 og U2022.3671. Dette er også i overensstemmelse med beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.4.22.i bemærkningerne til forslag til den ved lov nr. 610 af 14.juni 2011 senere vedtagne ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (lovforslag nr. 136 af 9. februar 2011). Da <anonym>Sagsøgte ApS'</anonym> betaling af erstatning for et midlertidigt fastsat erhvervsevnetab den 11. februar 2019 således bragte retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør; selv om der ikke er truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven, tager landsretten den påstand om frifindelse, som <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> har nedlagt, til følge. 21 Efter sagens udfald skal Malerforbundet i Danmark som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> i delvise sagsomkostninger betale 25.000 kr. til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> Beløbet, der er uden moms, vedrører udgifter til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen afbeløbet lagt vægt på sagens værdi henholdsvis før og efter indgåelsen af parternes procesaftale og på sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> frifindes. I sagsomkostninger skal Malerforbundet i Danmark som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> inden 14 dage betale 25.000 kr; til <anonym>Sagsøgte ApS</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	44,758	45,377
3181	Anmodning om ophævelse af besøgskontrol blev ikke taget til følge	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-24893/2011-KBH	Øvrige straffesager	1. instans	16484/22	Efterforskning og straffeproces;			Ja			Adv. TFØ 0100-71282-00011-11		Københavns Byret Udskrift af retsbogen Den 16. november 2011 kl. 13.15 blev Københavns Byret sat i 3 af , Retsmødet var offentligt Der foretoges sag SS 1-24893/2011 Anklagemyndigheden mod Besøgskontrol. Der blev firemlagt brev af 31. oktober 2011 med bilag fra anklagemyndighe- den. Politi var mødt for anklagemyndigheden. Advokat Torben Bagge var mødt som beskikket forsvarer. Arrestanten blev fremstillet. Anklageren begærede dørene lukket i medfør af retsplejelovens $ 29,stk. 3 , nr. 4. Forsvareren ville ikke protestere herimod. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Der afsagdes sålydende KENDELSE: Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning; 0g da retten endvidere ikke finder; at det vil væ - re tilstrækkeligt at anvende reglerne om referat- eller navneforbud, tages den fremsatte begæring til følge, hvorfor bestemmes: Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene Jukkedes kl. 13.15 Anklageren gjorde rede for sagen; herunder at arrestanten bar anmodet om ophævelse af besøgskontrol for så vidt angår dennes kone 0g 4 børn. Anklageren påstod besøgskontrollen opretholdt og henviste til det anførte i indbringelsesskrivelsen Forsvareren påstod besøgskontrollen ophævet Tiltalte forklarede; at han ønsker besøgskontrollen for sà vidt angår sin kone og sine børn ophævet, Han har tvillinger på 7 år, en dreng på 15 år og en datter på 19 år, Når der er kontrolleret besøg; kan det alene foregå om for- middagen og frem til kl 13.30.Der er ikke mulighed for besøg i weekenden Ved kontrolleret besøg er der politi til stede. Det er ikke politifolk der har med sagen at gøre, eller har kendskab til sagen. Tiltalte sidder i en specialaf- deling i Vestre Fængsel. Afdelingen hedder "Vest 1" I denne afdeling sidder indsatte med tilknytning til Hells Angels. De er ialt 13 personer på afdelin - gen heraf 4 afsonere. Af de 4 afsonere; er de 2 fuldgyldige medlemmer af Hells Angels. De 2 andre er henholdsvis en hang-arounds og et medlem af AK8I. En af afsonerne, har orlov hver tredje weekend. Afde 13, har 9 besøgskontrol. Herudover er der 5 som har varetægtsfængslet som ikke har besøgskontrol eller brevkontrol. Han er sammen med personerne på afdelingen fra kl 07.00 til kI. 20.30, hvor de kan tale sammen og spille bord- tennis. Personerne fàr endvidere besøg af fuldgyldige medlemmer af Hells Angels; og det vil derfor være meget let, såfremt man ønsker at give oplys- ninger videre. Han har endvidere deltaget i et retsmøde ved retten i Svend - borg, hvor han og broren kunne tale sammen i retten; idet de blev placeret samlet i et lokale de stødte op til retslokalet. Der var politi tilstede; men det - te var politibetjente som havde stået for transporten overvågningen; Han kunne uden problem tale med broren; Hcrudover har han være kørt til frist- forlængelse sammen med broren; hvor de kunne tale uhæmmet sammen. Det var efter oplevelsen i Svendborg; at han rettede henvendelse til politiet og sagde, at han ikke kunne forstà, hvorfor han ikke kunne have ukontrolleret besøg af sin hustru og sine bøm. Når der ikke kan arangeres besøg iwee - kendeme; må børnene og konen tage firi fra skole og arbejde for at besøge ham, Forsvareren har til støtte for en ophævelse af besøgskontrollen bl.a anført at der ikke af bensyn til varetægtsfængslingens øjemed er grund til at mod- sætte, at besøgene fra hustru og børn sker ukontroleret og betingelserne i retsplejelovens $ 771 for at modsætte sig ukontroleret besøg er derfor ikke opfyldt. Det er således usandsynligt at idet miljø, han befinder sig i, ville inddrage sin kone og børn, Endvidere kunne han som forklaret formidle informationer gennem andre personer; hvis det var det han ønskede. Retten afsagde sålydende KENDELSE: Efter sagens karakter og omfang og under bensyn til, at der er flere - medger- ningsmænd ; sagen; herunder medgeringsmænd på fri fod, finder retten; at en ophævelse af besøgskontrollen i forhold til Person 2 vil medføre en risiko for, at tiltalte vil vanskeliggøre efterforskningen af sagen; Retten finder der- for, at varetægtsfængslingens øjemed fortsat begrunder opretholdelse af be- søgskontrol i forhold til de nævnte personer; jf. retsplejelovens $ 771, hvor- for bestemmes: Besøgskontrollen i forhold til opretboldes . Forsvareren kærede kendelsen til Østre Landsret og vil under sagens behan - ling i lansretten anmode om mundlig forhandling. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 14.05	Københavns Byret Udskrift af retsbogen Den 16. november 2011 kl. 13.15 blev Københavns Byret sat i 3 af , <anonym>Dommer</anonym> Protokolfører var <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Retsmødet var offentligt Der foretoges sag SS 1-24893/2011 Anklagemyndigheden mod <anonym>Iltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1966)</anonym> Besøgskontrol. Der blev firemlagt brev af 31. oktober 2011 med bilag fra anklagemyndighe- den. Politi var mødt for anklagemyndigheden. Advokat Torben Bagge var mødt som beskikket forsvarer. Arrestanten blev fremstillet. Anklageren begærede dørene lukket i medfør af retsplejelovens $ 29,stk. 3 , nr. 4. Forsvareren ville ikke protestere herimod. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Der afsagdes sålydende KENDELSE: Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning; 0g da retten endvidere ikke finder; at det vil væ - re tilstrækkeligt at anvende reglerne om referat- eller navneforbud, tages den fremsatte begæring til følge, hvorfor bestemmes: Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene Jukkedes kl. 13.15 Anklageren gjorde rede for sagen; herunder at arrestanten bar anmodet om ophævelse af besøgskontrol for så vidt angår dennes kone 0g 4 børn. Anklageren påstod besøgskontrollen opretholdt og henviste til det anførte i indbringelsesskrivelsen Forsvareren påstod besøgskontrollen ophævet Tiltalte forklarede; at han ønsker besøgskontrollen for sà vidt angår sin kone og sine børn ophævet, Han har tvillinger på 7 år, en dreng på 15 år og en datter på 19 år, Når der er kontrolleret besøg; kan det alene foregå om for- middagen og frem til kl 13.30.Der er ikke mulighed for besøg i weekenden Ved kontrolleret besøg er der politi til stede. Det er ikke politifolk der har med sagen at gøre, eller har kendskab til sagen. Tiltalte sidder i en specialaf- deling i Vestre Fængsel. Afdelingen hedder "Vest 1" I denne afdeling sidder indsatte med tilknytning til Hells Angels. De er ialt 13 personer på afdelin - gen heraf 4 afsonere. Af de 4 afsonere; er de 2 fuldgyldige medlemmer af Hells Angels. De 2 andre er henholdsvis en hang-arounds og et medlem af AK8I. En af afsonerne, <anonym>Person 1</anonym> har orlov hver tredje weekend. Afde 13, har 9 besøgskontrol. Herudover er der 5 som har varetægtsfængslet som ikke har besøgskontrol eller brevkontrol. Han er sammen med personerne på afdelingen fra kl 07.00 til kI. 20.30, hvor de kan tale sammen og spille bord- tennis. Personerne fàr endvidere besøg af fuldgyldige medlemmer af Hells Angels; og det vil derfor være meget let, såfremt man ønsker at give oplys- ninger videre. Han har endvidere deltaget i et retsmøde ved retten i Svend - borg, hvor han og broren kunne tale sammen i retten; idet de blev placeret samlet i et lokale de stødte op til retslokalet. Der var politi tilstede; men det - te var politibetjente som havde stået for transporten overvågningen; Han kunne uden problem tale med broren; Hcrudover har han være kørt til frist- forlængelse sammen med broren; hvor de kunne tale uhæmmet sammen. Det var efter oplevelsen i Svendborg; at han rettede henvendelse til politiet og sagde, at han ikke kunne forstà, hvorfor han ikke kunne have ukontrolleret besøg af sin hustru og sine bøm. Når der ikke kan arangeres besøg iwee - kendeme; må børnene og konen tage firi fra skole og arbejde for at besøge ham, Forsvareren har til støtte for en ophævelse af besøgskontrollen bl.a anført at der ikke af bensyn til varetægtsfængslingens øjemed er grund til at mod- sætte, at besøgene fra <anonym>Tiltaltes</anonym> hustru og børn sker ukontroleret og betingelserne i retsplejelovens $ 771 for at modsætte sig ukontroleret besøg er derfor ikke opfyldt. Det er således usandsynligt at <anonym>Tiltalte</anonym> idet miljø, han befinder sig i, ville inddrage sin kone og børn, Endvidere kunne han som forklaret formidle informationer gennem andre personer; hvis det var det han ønskede. Retten afsagde sålydende KENDELSE: Efter sagens karakter og omfang og under bensyn til, at der er flere - medger- ningsmænd ; sagen; herunder medgeringsmænd på fri fod, finder retten; at en ophævelse af besøgskontrollen i forhold til Person 2 <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Person b</anonym> vil medføre en risiko for, at tiltalte vil vanskeliggøre efterforskningen af sagen; Retten finder der- for, at varetægtsfængslingens øjemed fortsat begrunder opretholdelse af be- søgskontrol i forhold til de nævnte personer; jf. retsplejelovens $ 771, hvor- for bestemmes: Besøgskontrollen i forhold til <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Person b</anonym> opretboldes . Forsvareren kærede kendelsen til Østre Landsret og vil under sagens behan - ling i lansretten anmode om mundlig forhandling. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 14.05 <anonym>Dommer</anonym>	4,498	4,967
3182	Landsretten stadfæster byrettens afgørelse om, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1 for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans, ikke er opfyldt	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-33645/2020-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	6545/22	Retspleje og civilproces;		Dommer - Anne Bendfeldt Westergaard; Dommer - Rosenløv; Dommer - Stine Fink Hansen; Advokat - Henriette Gernaa; Advokat - Jacob Skude Rasmussen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 26. november 2020 Sag BS-33579/2020-OLR (14. afdeling) Kærende A/S, tidligere Sagsøgte (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) mod 1) Kærende 1, tidligere Sagsøger 1 2) Kærende 2, tidligere Sagsøger 3 3) Kærende 3, tidligere Sagsøger 4 4) Kærende 4, tidligere Sagsøger 2 5) Kærende 5, tidligere Sagsøger 7 6) Kærende 6, tidligere Sagsøger 5 7) Kærende 7, tidligere Sagsøger 6 8) Kærende 8, tidligere Sagsøger 9 9) Kærende 9, tidligere Sagsøger 14 10) Kærende 10, tidligere Sagsøger 10 11) Kærende 11, tidligere Sagsøger 13 12) Kærende 12, tidligere Sagsøger 11 13) Kærende 13, tidligere Sagsøger 12 14) Kærende 14, tidligere Sagsøger 8 15) Kærende 15, tidligere Sagsøger 20 16) Kærende 16, tidligere Sagsøger 15 17) Kærende 17, tidligere Sagsøger 18 18) Kærende 18, tidligere Sagsøger 17 19) Kærende 19, tidligere Sagsøger 19 20) Kærende 20, tidligere Sagsøger 16 21) Kærende 21, tidligere Sagsøger 21 / 2 22) Kærende 22, tidligere Sagsøger 23 23) Kærende 23, tidligere Sagsøger 24 24) Kærende 24, tidligere Sagsøger 27 25) Kærende 25, tidligere Sagsøger 22 26) Kærende 26, tidligere Sagsøger 26 27) Kærende 27, tidligere Sagsøger 25 28) Kærende 28, tidligere Sagsøger 30 29) Kærende 29, tidligere Sagsøger 32 30) Kærende 30, tidligere Sagsøger 29 31) Kærende 31, tidligere Sagsøger 31 32) Kærende 32, tidligere Sagsøger 33 33) Kærende 33, tidligere Sagsøger 34 34) Kærende 34, tidligere Sagsøger 28 35) Kærende 35, tidligere Sagsøger 38 36) Kærende 36, tidligere Sagsøger 40 37) Kærende 37, tidligere Sagsøger 35 38) Kærende 38, tidligere Sagsøger 36 39) Kærende 39, tidligere Sagsøger 39 40) Kærende 40, tidligere Sagsøger 37 41) Kærende 41, tidligere Sagsøger 42 42) Kærende 42, tidligere Sagsøger 44 43) Kærende 43, tidligere Sagsøger 47 44) Kærende 44, tidligere Sagsøger 43 45) Kærende 45, tidligere Sagsøger 45 46) Kærende 46, tidligere Sagsøger 48 47) Kærende 47, tidligere Sagsøger 41 48) Kærende 48, tidligere Sagsøger 46 49) Kærende 49, tidligere Sagsøger 49 50) Kærende 50, tidligere Sagsøger 51 51) Kærende 51, tidligere Sagsøger 53 52) Kærende 52, tidligere Sagsøger 54 53) Kærende 53, tidligere Sagsøger 52 54) Kærende 54, tidligere Sagsøger 50 55) Kærende 55, tidligere Sagsøger 56 56) Kærende 56, tidligere Sagsøger 60 57) Kærende 57, tidligere Sagsøger 59 58) Kærende 58, tidligere Sagsøger 58 59) Kærende 59, tidligere Sagsøger 57 / 3 60) Kærende 60, tidligere Sagsøger 55 61) Kærende 61, tidligere Sagsøger 62 62) Kærende 62, tidligere Sagsøger 61 63) Kærende 63, tidligere Sagsøger 63 (advokat Ole Frands Sigetty) (advokat Sven Gert Hougaard) og Sag BS-33645/2020-OLR (14. afdeling) 1) Kærende 1, tidligere Sagsøger 1 2) Kærende 2, tidligere Sagsøger 3 3) Kærende 3, tidligere Sagsøger 4 4) Kærende 4, tidligere Sagsøger 2 5) Kærende 5, tidligere Sagsøger 7 6) Kærende 6, tidligere Sagsøger 5 7) Kærende 7, tidligere Sagsøger 6 8) Kærende 8, tidligere Sagsøger 9 9) Kærende 9, tidligere Sagsøger 14 10) Kærende 10, tidligere Sagsøger 10 11) Kærende 11, tidligere Sagsøger 13 12) Kærende 12, tidligere Sagsøger 11 13) Kærende 13, tidligere Sagsøger 12 14) Kærende 14, tidligere Sagsøger 8 15) Kærende 15, tidligere Sagsøger 20 16) Kærende 16, tidligere Sagsøger 15 17) Kærende 17, tidligere Sagsøger 18 18) Kærende 18, tidligere Sagsøger 17 19) Kærende 19, tidligere Sagsøger 19 20) Kærende 20, tidligere Sagsøger 16 21) Kærende 21, tidligere Sagsøger 21 22) Kærende 22, tidligere Sagsøger 23 23) Kærende 23, tidligere Sagsøger 24 24) Kærende 24, tidligere Sagsøger 27 25) Kærende 25, tidligere Sagsøger 22 26) Kærende 26, tidligere Sagsøger 26 27) Kærende 27, tidligere Sagsøger 25 28) Kærende 28, tidligere Sagsøger 30 / 4 29) Kærende 29, tidligere Sagsøger 32 30) Kærende 30, tidligere Sagsøger 29 31) Kærende 31, tidligere Sagsøger 31 32) Kærende 32, tidligere Sagsøger 33 33) Kærende 33, tidligere Sagsøger 34 34) Kærende 34, tidligere Sagsøger 28 35) Kærende 35, tidligere Sagsøger 38 36) Kærende 36, tidligere Sagsøger 40 37) Kærende 37, tidligere Sagsøger 35 38) Kærende 38, tidligere Sagsøger 36 39) Kærende 39, tidligere Sagsøger 39 40) Kærende 40, tidligere Sagsøger 37 41) Kærende 41, tidligere Sagsøger 42 42) Kærende 42, tidligere Sagsøger 44 43) Kærende 43, tidligere Sagsøger 47 44) Kærende 44, tidligere Sagsøger 43 45) Kærende 45, tidligere Sagsøger 45 46) Kærende 46, tidligere Sagsøger 48 47) Kærende 47, tidligere Sagsøger 41 48) Kærende 48, tidligere Sagsøger 46 49) Kærende 49, tidligere Sagsøger 49 50) Kærende 50, tidligere Sagsøger 51 51) Kærende 51, tidligere Sagsøger 53 52) Kærende 52, tidligere Sagsøger 54 53) Kærende 53, tidligere Sagsøger 52 54) Kærende 54, tidligere Sagsøger 50 55) Kærende 55, tidligere Sagsøger 56 56) Kærende 56, tidligere Sagsøger 60 57) Kærende 57, tidligere Sagsøger 59 58) Kærende 58, tidligere Sagsøger 58 59) Kærende 59, tidligere Sagsøger 57 60) Kærende 60, tidligere Sagsøger 55 61) Kærende 61, tidligere Sagsøger 62 62) Kærende 62, tidligere Sagsøger 61 63) Kærende 63, tidligere Sagsøger 63 (advokat Ole Frands Sigetty) (advokat Sven Gert Hougaard) mod / 5 Kærende A/S, tidligere Sagsøgte (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) Landsdommerne Anne Bendfeldt Westergaard, Rosenløv og Stine Fink Hansen (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse. Ved kendelse af 2. juni 2020 har Københavns Byret (sag BS-59538/2019-KBH) truffet afgørelse om at afvise en anmodning om henvisning til Østre Landsret, og at sagen sættes i bero på Østre Landsrets afgørelse af eventuelle prøvesager eller sagskompleks. Kærende A/S, tidligere Sagsøgte har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 14. august 2020 ved kæreskrift af 28. august 2020 kæret afgørelsen med principal påstand om, at sagen henvises til behandling ved landsretten, subsidiært at sagen ikke sættes i bero ved Københavns Byret. Kærende 1, tidligere Sagsøger 1 m.fl. (Investorerne) har med Procesbevillingsnævnets til-ladelse af 14. august 2020 ved kæreskrift af 28. august 2020 ligeledes kæret afgørelsen med påstand om, at sagen henvises til behandling ved landsretten, og at sagen ikke sættes i bero ved Københavns Byret. Der er efterfølgende indleveret supplerende kæreskrift af 13. september 2020 og supplerende kæreskrift 2 af 12. november 2020. Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålene. Det er for landsretten oplyst, at der ved Københavns Byret verserer en række lignende sager mod Kærende A/S, tidligere Sagsøgte. Det drejer sig – ud over det foreliggende sagskompleks – bl.a. om et gruppesøgsmål anlagt af advokatfirmaerne Advokatfirma 1 og Advokatfirma 2, 19 sager anlagt af Advokat fra Advokatfirma 3 på vegne af amerikanske institutionelle investorer og 54 sager anlagt af KLAR Advokater på vegne af yderligere en gruppe investorer. Parternes anbringender Kærende A/S, tidligere Sagsøgte har de støtte for de nedlagte påstande navnlig gjort gældende, at byrettens kendelse er udtryk for en forkert retsanvendelse. Det er uomtvistet, at sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Samtidig har landsretten tiltrådt byrettens vurdering af, at det var mest hensigtsmæssigt at lade henvisning gå forud for eventuel udvælgelse af prøvesager, selvom de 225 sager blev anlagt på forskellige tidspunkter i perioden frem til byrettens henvisningskendelse af 9. december 2019. / 6 Havde sagen således været anlagt allerede den 9. december 2019, var den tilsvarende blevet henvist til landsretten. Det er derfor inkonsekvent og i strid med retsanvendelsen i de henviste sager at afvise henvisning til landsretten af denne sag. Kendelsen betyder, at de specifikke spørgsmål i byretssagen ikke kommer til at indgå i grundlaget for landsrettens udvælgelse af prøvesager i sagskomplekset for landsretten, selvom afklaring af disse spørgsmål kan have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfunds-mæssig rækkevidde i øvrigt, herunder da en række øvrige aktionærer har anlagt sager eller varslet krav mod Kærende A/S, tidligere Sagsøgte. Det kan således ikke på forhånd afvises, at denne sag konkret kan være egnet og repræsentativ som prøvesag for det samlede sagskompleks. Det er Kærende A/S', tidligere Sagsøgte standpunkt, at der skal fastlægges rammer for forberedelse af det samlede sagskompleks således, at de prøvesager, der måtte blive udvalgt, i vidt omfang kan blive retningsgivende for afgørelsen af øvrige sager. Da der foreligger forskellige omstændigheder i de enkelte sager, navnlig om ejerperiode for ejerskab til aktier og i forhold til adækvans, kausalitet og tab, vil rammerne for en samlet forberedelse skulle tage højde for at få oplyst øvrige sager til et niveau, der muliggør en hurtig og effektiv behandling og vurdering af afgørelser i udvalgte prøvesager i forhold til de enkelte sager, der ikke er udvalgt som prøvesager. Det er vanskeligt at se, hvorfor de konkrete omstændigheder i denne sag ikke skal indgå i landsrettens grundlag for udvælgelse af prøvesager, herunder da der i denne sag er fremlagt en ensidigt indhentet erklæring vedrørende tabsopgørelsen. Tilsvarende vil Kærende A/S, tidligere Sagsøgte kunne indgive en moderklæring om tabsopgørelsen. Sagen vil derved på et centralt tema blive belyst på anden måde end de henviste sager, hvor sagsøgerne har oplyst, at de endnu ikke har lagt sig fast på tabsopgørelsen. Samtidig strider kendelsen mod det anførte i byrettens henvisningskendelse af 9. december 2019 i sagerne for landsretten, hvor byretten fandt, at ”stillingtagen til dette spørgsmål [dvs. spørgsmålet om udvælgelse af prøvesager] tilkommer den ret, som skal behandles i sagerne i 1. instans” , dvs. landsretten. Byretten har ved at afskære denne sag fra at blive henvist indsnævret landsrettens udvælgelsesgrundlag og derved delvist forudskikket landsrettens udvælgelse af prøvesager og rammer for den samlede forberedelse af komplekset. Kendelsen skal videre ses i lyset af landsrettens foreløbige behandling af de henviste sager. På det forberedende retsmøde den 30. juni 2020 blev det besluttet, at der skulle ske yderligere skriftveksling og afholdelse af et nyt / 7 forberedende retsmøde den 22. marts 2021, før der var tilvejebragt det fornødne grundlag for landsrettens eventuelle udvælgelse af prøvesager. Landsrettens foreløbige behandling af spørgsmålet om prøvesager støtter, at det er for tidligt, sådan som byretten har gjort, på forhånd at afvise visse sager som egnede prøvesager. Samlet set bør landsretten omgøre kendelsen og henvise sagen til forsat behandling ved landsretten. Kærende A/S', tidligere Sagsøgte synspunkt synes også foreneligt med landsrettens beslutning af 20. maj 2020, hvorved landsretten fandt, at ”samtlige sager skal behandles af landsretten i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 5, jf. stk. 1” Subsidiært gøres det gældende, at sagerne skal fremmes for byretten. En udsættelse af denne sag vil gøre den samlede sagsbehandlingstid uoverskuelig og give en uacceptabel tidshorisont til betydelig skade for parterne. Det er helt uacceptabelt ud fra den beskyttelse, der ligger i retten til en effektiv og hurtig rettergang. Investorerne har til støtte for påstanden om henvisning navnlig anført, at byrettens kendelse af 2. juni 2020 indebærer, at sagen hverken behandles af Østre Landsret eller af Københavns Byret, men i stedet er sat i bero i en ubestemt årrække i byrettens forhåbning om, at de øvrige henviste sager ikke forliges i mellemtiden, men afgøres med præjudikatsværdi for denne sag. Forliges sagerne vil hverken byretten, landsretten eller kærende nødvendigvis have indsigt i forligets indhold og baggrund, og den foreliggende sag risikerer derfor at skulle genstartes på fuldstændig ubehandlet grundlag. Ingen af parterne havde fremsat begæring om udsættelse, og byrettens beslutning om at udsætte sagen på 228 landsretssager er sket af egen drift og uden at høre parterne. Til forskel fra stævningerne indleveret i de 228 sager indeholder kærendes stævning dels en begrundet analyse af Kærende A/S', tidligere Sagsøgte motiv for ikke at standse de ulovlige aktiviteter i Land, da ledelsen blev bekendt med disse, dels en meget omfattende analyse af, hvilke offentliggjorte oplysninger om Kærende A/S', tidligere Sagsøgte forhold, der faktisk medførte de omfattende kursfald i tiden september 2017 og frem – det såkaldte ”event study” . Synspunkterne vedrørende Kærende A/S', tidligere Sagsøgte interesse har stor principiel betydning, idet det søges belyst og gøres gæl-dende, at Kærende A/S, tidligere Sagsøgte har tjent meget betydelige milliardbeløb på selve de valutaomvekslinger, transaktionerne fra Land med ca. DKK 1.500.000 milliarder medførte. Belysningen heraf er i høj grad af samfundsmæssig interesse, hvilket pressedækningen omkring hvidvaskskandalen dokumenterer, ligesom spørgsmålet kan få væsentlig betydning for kursdannelsen på Kærende A/S, tidligere Sagsøgte-aktien. / 8 Det omfattende event study dokumenterer efter sagsøgernes opfattelse kausaliteten mellem Kærende A/S', tidligere Sagsøgte handlinger og undladelser/fortielser og den faktiske negative udvikling i aktiekursen fra september 2017 og frem. Analysen dokumenterer helt specifikt aktionærernes reaktion på sandheden omkring Kærende A/S', tidligere Sagsøgte aktiviteter i Land, efterhånden som de offentliggøres – en reaktion, der modsvarer den positive kursdannelse på aktien, mens ulovlig-hederne og fortielserne stod på. Analysen er desuden en internationalt anvendt metode til opgørelse af aktionærernes tab i det sekundære marked. En sådan metode berøres ikke i de 228 stævninger, som kærende via aktindsigt nu har fået indsigt i. Der er desuden mange forskelle på kærendes anbringender ud over den åbenlyse forskel vedrørende tabsopgørelsen. Det er derfor investorernes opfattelse, at ingen af de allerede henviste sager vil egne sig som prøvesag for den foreliggende sag. Det vil være både konsekvent og hensigtsmæssigt og i tråd med byrettens henvisningskendelse af 9. december 2019, hvis landsrettens vurdering af egnede prøvesager også kommer til at omfatte kærendes sag. Betingelserne for henvisning af sagen til landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1, er herefter opfyldt. Uddrag af retsgrundlaget Muligheden for henvisning af en sag til landsret til behandling i 1. instans blev ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreformen) indskrænket til sager af principiel karakter og sager, der efter indhentet udtalelse fra landsretten findes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved landsretten. Af forarbejderne til loven, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1 i lovforslag L 168 af 1. marts 2006 (Folketingstidende 2005-06, Tillæg A) fremgår bl.a.: ”Om Højesterets rolle i instansordningen anfører Retsplejerådet, at Højesterets centrale opgaver er at sikre retsenheden i landet og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør den øverste domstols ressourcer efter Retsplejerådets opfattelse som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret...” Justitsministeriet tilsluttede sig Retsplejerådets synspunkter. / 9 Retsplejelovens § 226, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 84 af 28. januar 2014 om ændring af retsplejeloven m.v. (Sagstilgangen til Højesteret m.v.), og det fremgår nu, at byretten efter anmodning fra en part kan henvise en sag til behandling ved landsret, “hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.” Af forarbejderne til loven, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.6.1 i lovforslag L 96 af 11. december 2013 (Folketingstidende 2013-14, Tillæg A) fremgår bl.a.: ”Ved domstolsreformen er det forudsat, at centrale elementer i Højesterets opgaver er at sikre retsenheden og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. Justitsministeriet finder det afgørende, at det sikres, at Højesteret fortsat kan indtage denne helt centrale rolle i det samlede domstolssystem. Det er i den forbindelse vigtigt, at Højesteret - i overensstemmelse med forudsætningerne bag domstolsreformen - kan koncentrere ressourcerne om behandlingen af principielle sager, som har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, eller som i øvrigt har væsentlig samfundsmæssig betydning.” Af de specielle bemærkninger til § 226, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 226, stk. 1)) fremgår: ”For at skabe større sikkerhed for, at de sager, der indbringes for Højesteret, er egnede til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle kan nås, foreslås det, at betingelserne for, at en sag kan henvises fra byretten til behandling i landsretten i 1. instans – og dermed indbringes direkte for Højesteret som 2. instans – tydeliggøres ved at indskrive betingelserne i selve loven. Det foreslås nærmere, at en sag kan henvises fra byretten til landsretten til behandling i 1. instans, hvis sagen er af principiel karakter og har / 10 generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Vurderingen af, om en sag har “principiel karakter” , forudsættes at være den samme som hidtil. Det drejer sig således navnlig om sager, der vedrører lovfortolkning, eller som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Uden for kategorien af sager af principiel karakter falder således fortsat f.eks. sager, hvis afgørelse hovedsagelig beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning. Henvisning kan kun ske, hvis sagen ud over sin principielle karakter også har en generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Der vil efter omstændighederne være tale om en skønspræget vurdering, hvor det navnlig må indgå, om sagen efter sin karakter er egnet til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle kan sikres, og derfor bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse.” Landsrettens begrundelse og resultat Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt Kærende A/S, tidligere Sagsøgte er erstatningsansvarlig for en række tab opgjort af i alt 63 investorer, som i perioden 4. september 2017 til 15. maj 2019 angiver at have ejet aktier i Kærende A/S, tidligere Sagsøgte. Det er i stævningen anført, at retten ved afgørelsen af sagen navnlig skal tage stilling til, om Kærende A/S, tidligere Sagsøgte kan ifalde erstatningsansvar over for sine aktionærer for overtrædelse af hvidvasklovgivningen og værdipapirhandelsloven samt tilsidesættelse af sine Corporate Finance forpligtelser, alt i bankens Udenlandsk filial, herunder hvorledes aktionærernes tab kan opgøres. Ved kendelse af 9. december 2019 henviste Københavns Byret 228 sager til landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Disse sager er ligeledes anlagt af en række investorer mod Kærende A/S, tidligere Sagsøgte med påstand om erstatning for angivelig ansvarspådragende adfærd og undladelser i forbindelse med håndteringen af hvidvaskkontrollen i bankens Udenlandsk filial, herunder påståede overtrædelser af offentlig reguleringslovgivning og bankens børsretlige forpligtelser. Byretten anførte i henvisningskendelsen, at problemstillingen i sagerne var af principiel karakter, og at sagerne desuden havde generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Østre Landsret tiltrådte ved retsbog af 20. maj 2020 henvisningen af sagerne, jf. retsplejelovens § 226, stk. 5. / 11 Landsretten tiltræder, at de allerede henviste sager repræsenterer en tilstrækkelig variation over sagernes faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstandene støttes, som muliggør, at der blandt disse sager vil kunne findes egnede prøvesager. Afgørelsen af de pågældende prøvesager, som vil kunne indbringes for Højesteret, må forventes at afklare de principielle retsspørgsmål, der er rejst, således at afgørelsen af de resterende sager beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning. Henset hertil og til de mål vedrørende Højesterets rolle, der er nævnt senest med ændringen af retsplejelovens § 226, stk. 1, jf. lov nr. 84 af 28. januar 2014, og da det af parterne i øvrigt anførte, herunder navnlig investorernes henvisning til det fremlagte event study, ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til landsretten ikke er opfyldt. Byretten har, i tilslutning til afgørelsen om at afslå henvisning af sagen, desuden truffet afgørelse om – indtil videre – at berostille forberedelsen af sagen. Landsretten finder på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte byrettens vurdering af, at det er påkrævet at udsætte forberedelsen af sagen, jf. retsplejelovens § 345. Det bemærkes, at landsretten i sagerne BS-33400/2020-OLR m.fl., BS-33399/ 2020-OLR m.fl. og BS-33524/2020-OLR, der vedrører samme sagskompleks som de allerede henviste sager, ved samtidig kendelse har truffet afgørelse om at stadfæste byrettens afslag på henvisning til behandling ved landsret i 1. instans og afgørelse om at berostille forberedelsen af sagerne. THI BESTEMMES: Byrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for landsretten til den anden part.	ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 26. november 2020 Sag BS-33579/2020-OLR (14. afdeling) <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) mod <anonym>Kærende 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> <anonym>Kærende 2, tidligere Sagsøger 3</anonym> <anonym>Kærende 3 , tidligere Sagsøger 4</anonym> <anonym>Kærende 4, tidligere Sagsøger 2</anonym> <anonym>Kærende 5, tidligere Sagsøger 7</anonym> \| <anonym>Kærende 6, tidligere Sagsøger 5</anonym> <anonym>Kærende 7, tidligere Sagsøger 6</anonym> <anonym>Kærende 8 tidligere Sagsøger 9</anonym> <anonym>Kærende 9 tidligere Sagsøger 14</anonym> <anonym>Kærende 10, tidligere Sagsøger 10</anonym> 11) <anonym>Kærende 11, tidligere Sagsøger 13</anonym> 12) <anonym>Kærende 12, tidligere Sagsøger 1 1</anonym> 13) <anonym>Kærende 13 tidligere Sagsøger 12</anonym> 14) <anonym>Kærende 14, tidligere Sagsøger 8</anonym> 15) <anonym>Kærende 15, tidligere Sagsøger 20</anonym> 16) <anonym>Kærende 16, tidligere Sagsøger 15</anonym> 17) <anonym>Kærende 17, tidligere Sagsøger 18</anonym> 18) <anonym>Kærende 18, tidligere Sagsøger 17</anonym> 19) <anonym>Kærende 19 tidligere Sagsøger 19</anonym> 20) <anonym>Kærende 20, tidligere Sagsøger 16</anonym> 21) <anonym>Kærende 21, tidligere Sagsøger 21</anonym> 2 22) <anonym>Kærende 22, tidligere Sagsøger 23</anonym> 23) <anonym>Kærende 23 tidligere Sagsøger 24</anonym> 24) <anonym>Kærende 24 tidligere Sagsøger 27</anonym> 25) <anonym>Kærende 25 tidligere Sagsøger 22</anonym> 26) <anonym>Kærende 26, tidligere Sagsøger 26</anonym> 27) <anonym>Kærende 27, tidligere Sagsøger 25</anonym> 28) <anonym>Kærende 28, tidligere Sagsøger 30</anonym> 29) <anonym>Kærende 29 tidligere Sagsøger 32</anonym> 30) <anonym>Kærende 30, tidligere Sagsøger 29</anonym> 31) <anonym>Kærende 31, tidligere Sagsøger 3 1</anonym> 32) <anonym>Kærende 32, tidligere Sagsøger 33</anonym> 33) <anonym>Kærende 33 tidligere Sagsøger 34</anonym> 34) <anonym>Kærende 34 tidligere Sagsøger 28</anonym> 35) <anonym>Kærende 35, tidligere Sagsøger 38</anonym> 36) <anonym>Kærende 36, tidligere Sagsøger 40</anonym> 37) <anonym>Kærende 37 tidligere Sagsøger 35</anonym> 38) <anonym>Kærende 38, tidligere Sagsøger 36</anonym> 39) <anonym>Kærende 39 tidligere Sagsøger 39</anonym> 40) <anonym>Kærende 40, tidligere Sagsøger 37</anonym> 41) <anonym>Kærende 41, tidligere Sagsøger 42</anonym> 42) <anonym>Kærende 42, tidligere Sagsøger 44</anonym> 43) <anonym>Kærende 43 tidligere Sagsøger 47</anonym> 44) <anonym>Kærende 44 tidligere Sagsøger 43</anonym> 45) <anonym>Kærende 45 tidligere Sagsøger 45</anonym> 46) <anonym>Kærende 46 tidligere Sagsøger 48</anonym> 47) <anonym>Kærende 47, tidligere Sagsøger 41</anonym> 48) <anonym>Kærende 48, tidligere Sagsøger 46</anonym> 49) <anonym>Kærende 49 tidligere Sagsøger 49</anonym> <anonym>Kærende 50, tidligere Sagsøger 51</anonym> 50) <anonym>Kærende 51, tidligere Sagsøger 53</anonym> 52) <anonym>Kærende 52, tidligere Sagsøger 54</anonym> 53) <anonym>Kærende 53 tidligere Sagsøger 52</anonym> 54) <anonym>Kærende 54 tidligere Sagsøger 50</anonym> <anonym>Kærende 55 tidligere Sagsøger 56</anonym> 58) <anonym>Kærende 56, tidligere Sagsøger 60</anonym> 57) <anonym>Kærende 57 tidligere Sagsøger 59</anonym> 58) <anonym>Kærende 58, tidligere Sagsøger 58</anonym> 59) <anonym>Kærende 59 tidligere Sagsøger 57</anonym> 3 60) <anonym>Kærende 60, tidligere Sagsøger 55</anonym> 61) <anonym>Kærende 61, tidligere Sagsøger 62</anonym> 62) <anonym>Kærende 62, tidligere Sagsøger 61</anonym> 63) <anonym>Kærende 63 tidligere Sagsøger 63</anonym> (advokat Ole Frands Sigetty) (advokat Sven Gert Hougaard) 0g Sag BS-33645/2020-OLR (14. afdeling) <anonym>Kærende 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> <anonym>Kærende 2, tidligere Sagsøger 3</anonym> <anonym>Kærende 3 , tidligere Sagsøger 4</anonym> <anonym>Kærende 4, tidligere Sagsøger 2</anonym> <anonym>Kærende 5, tidligere Sagsøger 7</anonym> 1 <anonym>Kærende 6, tidligere Sagsøger 5</anonym> <anonym>Kærende 7, tidligere Sagsøger 6</anonym> <anonym>Kærende 8 tidligere Sagsøger 9</anonym> <anonym>Kærende 9 tidligere Sagsøger 14</anonym> <anonym>Kærende 10, tidligere Sagsøger 10</anonym> <anonym>Kærende 11, tidligere Sagsøger 13</anonym> 12) <anonym>Kærende 12, tidligere Sagsøger 1 1</anonym> 13) <anonym>Kærende 13 tidligere Sagsøger 12</anonym> 14) <anonym>Kærende 14, tidligere Sagsøger 8</anonym> 15) <anonym>Kærende 15, tidligere Sagsøger 20</anonym> 16) <anonym>Kærende 16, tidligere Sagsøger 15</anonym> 17) <anonym>Kærende 17, tidligere Sagsøger 18</anonym> 18) <anonym>Kærende 18, tidligere Sagsøger 17</anonym> 19) <anonym>Kærende 19 tidligere Sagsøger 19</anonym> 20) <anonym>Kærende 20, tidligere Sagsøger 16</anonym> 21) <anonym>Kærende 21, tidligere Sagsøger 21</anonym> 22) <anonym>Kærende 22, tidligere Sagsøger 23</anonym> 23) <anonym>Kærende 23 tidligere Sagsøger 24</anonym> 24) <anonym>Kærende 24 tidligere Sagsøger 27</anonym> 25) <anonym>Kærende 25 tidligere Sagsøger 22</anonym> 26) <anonym>Kærende 26, tidligere Sagsøger 26</anonym> 27) <anonym>Kærende 27, tidligere Sagsøger 25</anonym> 28) <anonym>Kærende 28, tidligere Sagsøger 30</anonym> 29) <anonym>Kærende 29 tidligere Sagsøger 32</anonym> 30) <anonym>Kærende 30, tidligere Sagsøger 29</anonym> 31) <anonym>Kærende 31, tidligere Sagsøger 3 1</anonym> 32) <anonym>Kærende 32, tidligere Sagsøger 33</anonym> 33) <anonym>Kærende 33 tidligere Sagsøger 34</anonym> 34) <anonym>Kærende 34 tidligere Sagsøger 28</anonym> 35) <anonym>Kærende 35, tidligere Sagsøger 38</anonym> 36) <anonym>Kærende 36, tidligere Sagsøger 40</anonym> 37) <anonym>Kærende 37 tidligere Sagsøger 35</anonym> 38) <anonym>Kærende 38, tidligere Sagsøger 36</anonym> 39) <anonym>Kærende 39 tidligere Sagsøger 39</anonym> 40) <anonym>Kærende 40, tidligere Sagsøger 37</anonym> 41) <anonym>Kærende 41, tidligere Sagsøger 42</anonym> 42) <anonym>Kærende 42, tidligere Sagsøger 44</anonym> 43) <anonym>Kærende 43 tidligere Sagsøger 47</anonym> 44) <anonym>Kærende 44 tidligere Sagsøger 43</anonym> 45) <anonym>Kærende 45 tidligere Sagsøger 45</anonym> 46) <anonym>Kærende 46 tidligere Sagsøger 48</anonym> 47) <anonym>Kærende 47, tidligere Sagsøger 41</anonym> 48) <anonym>Kærende 48, tidligere Sagsøger 46</anonym> 49) <anonym>Kærende 49 tidligere Sagsøger 49</anonym> <anonym>Kærende 50, tidligere Sagsøger 51</anonym> 50) <anonym>Kærende 51, tidligere Sagsøger 53</anonym> 52) <anonym>Kærende 52, tidligere Sagsøger 54</anonym> 53) <anonym>Kærende 53 tidligere Sagsøger 52</anonym> 54) <anonym>Kærende 54 tidligere Sagsøger 50</anonym> <anonym>Kærende 55 tidligere Sagsøger 56</anonym> 56) <anonym>Kærende 56, tidligere Sagsøger 60</anonym> 57) <anonym>Kærende 57 tidligere Sagsøger 59</anonym> 58) <anonym>Kærende 58, tidligere Sagsøger 58</anonym> 59) <anonym>Kærende 59 tidligere Sagsøger 57</anonym> <anonym>Kærende 60, tidligere Sagsøger 55</anonym> 60) <anonym>Kærende 61, tidligere Sagsøger 62</anonym> 62) <anonym>Kærende 62, tidligere Sagsøger 61</anonym> 63) <anonym>Kærende 63 tidligere Sagsøger 63</anonym> (advokat Ole Frands Sigetty) (advokat Sven Gert Hougaard) mod 5 <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) Landsdommerne Anne Bendfeldt Westergaard, Rosenløv og Stine Fink Hansen (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse. Ved kendelse af 2.juni 2020 har Københavns Byret (sag BS-59538/2019-KBH) truffet afgørelse om at afvise en anmodning om henvisning til Østre Landsret; 0g at sagen sættes i bero på Østre Landsrets afgørelse af eventuelle prøvesager eller sagskompleks . <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøgte</anonym> har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 14. august 2020 ved kæreskrift af 28. august 2020 kæret afgørelsen med principal påstand om, at sagen henvises til behandling ved landsretten; subsidiært at sagen ikke sættes i bero ved Københavns Byret. <anonym>Kærende 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> m.fl. (Investorerne) har med Procesbevillingsnævnets til-ladelse af 14. august 2020 ved kæreskrift af 28. august 2020 ligeledes kæret afgørelsen med påstand om; at sagen henvises til behandling ved landsretten; og at sagen ikke sættes i bero ved Københavns Byret. Der er efterfølgende indleveret supplerende kæreskrift af 13. september 2020 og supplerende kæreskrift 2 af 12. november 2020. Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålene Det er for landsretten oplyst; at der ved Københavns Byret verserer en række lignende sager mod <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøgte</anonym> Det drejer sig ~ ud over det foreliggende sagskompleks " bl.a. om et gruppesøgsmål anlagt af advokatfirmaerne <anonym>Advokatfirma 1</anonym> 0g <anonym>Advokatfirma 2</anonym> 19 sager anlagt af <anonym>Advokat</anonym> fra <anonym>Advokatfirma 3</anonym> på vegne af amerikanske institutionelle investorer og 54 sager anlagt af KLAR Advokater på vegne af yderligere en gruppe investorer: Parternes anbringender <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøgte</anonym> har de støtte for de nedlagte påstande navnlig gjort gældende; at byrettens kendelse er udtryk for en forkert retsanvendelse. Det er uomtvistet, at sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Samtidig har landsretten tiltrådt byrettens vurdering af, at det var mest hensigtsmæssigt at lade henvisning gå forud for eventuel udvælgelse af prøvesager; selvom de 225 sager blev anlagt på forskellige tidspunkter i perioden frem til byrettens henvisningskendelse af 9. december 2019. Havde sagen således været anlagt allerede den 9. december 2019, var den tilsvarende blevet henvist til landsretten. Det er derfor inkonsekvent og i strid med retsanvendelsen i de henviste sager at afvise henvisning til landsretten af denne sag. Kendelsen betyder; at de specifikke spørgsmål i byretssagen ikke kommer til at indgå i grundlaget for landsrettens udvælgelse af prøvesager i sagskomplekset for landsretten; selvom afklaring af disse spørgsmål kan have generel betydning for retsanvendelsen 0g retsudviklingen eller væsentlig samfunds-mæssig rækkevidde i øvrigt, herunder da en række øvrige aktionærer har anlagt sager eller varslet krav mod <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøgte</anonym> Det kan således ikke på forhånd afvises; at denne sag konkret kan være egnet og repræsentativ som prøvesag for det samlede sagskompleks. Det er <anonym>Kærende A/S' tidligere Sagsøgte</anonym> standpunkt, at der skal fastlægges rammer for forberedelse af det samlede sagskompleks således; at de prøvesager; der måtte blive udvalgt; i vidt omfang kan blive retningsgivende for afgørelsen af øvrige sager. Da der foreligger forskellige omstændigheder i de enkelte sager, navnlig om ejerperiode for ejerskab til aktier og i forhold til adækvans kausalitet og tab, vil rammerne for en samlet forberedelse skulle tage højde for at få oplyst øvrige sager til et niveau; der muliggør en hurtig og effektiv behandling og vurdering af afgørelser i udvalgte prøvesager i forhold til de enkelte sager; der ikke er udvalgt som prøvesager Det er vanskeligt at se, hvorfor de konkrete omstændigheder i denne sag ikke skal indgå i landsrettens grundlag for udvælgelse af prøvesager, herunder da der i denne sag er fremlagt en ensidigt indhentet erklæring vedrørende tabsopgørelsen. Tilsvarende vil <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøgte</anonym> kunne indgive en moderklæring om tabsopgørelsen: Sagen vil derved på et centralt tema blive belyst på anden måde end de henviste sager, hvor sagsøgerne har oplyst; at de endnu ikke har lagt sig fast på tabsopgørelsen. Samtidig strider kendelsen mod det anførte i byrettens henvisningskendelse af 9. december 2019 i sagemne for landsretten; hvor byretten fandt; at "stillingtagen til dette spørgsmål [dvs. spørgsmålet om udvælgelse af prøvesager] tilkommer den ret, som skal behandles i sagerne i 1. instans? dvs . landsretten. Byretten har ved at afskære denne sag fra at blive henvist indsnævret landsrettens udvælgelsesgrundlag og derved delvist forudskikket landsrettens udvælgelse af prøvesager og rammer for den samlede forberedelse af komplekset. Kendelsen skal videre ses i lyset af landsrettens foreløbige behandling af de henviste sager. På det forberedende retsmøde den 30.juni 2020 blev det besluttet, at der skulle ske yderligere skriftveksling og afholdelse af et nyt forberedende retsmøde den 22 marts 2021, før der var tilvejebragt det fornødne grundlag for landsrettens eventuelle udvælgelse af prøvesager. Landsrettens foreløbige behandling af spørgsmålet om prøvesager støtter; at det er for tidligt; sådan som byretten har gjort; på forhånd at afvise visse sager som egnede prøvesager. Samlet set bør landsretten omgøre kendelsen og henvise sagen til forsat behandling ved landsretten. <anonym>Kærende A/S' tidligere Sagsøgte</anonym> synspunkt synes også foreneligt med landsrettens beslutning af 20. maj 2020, hvorved landsretten fandt, at "samtlige sager skal behandles af landsretten i 1.instans; jf. retsplejelovens $ 226, stk. 5,jf. stk. 1" Subsidiært gøres det gældende; at sagerne skal fremmes for byretten. En udsættelse af denne sag vil gøre den samlede sagsbehandlingstid uoverskuelig og give en uacceptabel tidshorisont til betydelig skade for parterne. Det er helt uacceptabelt ud fra den beskyttelse; der ligger i retten til en effektiv og hurtig rettergang. Investorerne har til støtte for påstanden om henvisning navnlig anført; at byrettens kendelse af 2. juni 2020 indebærer; at sagen hverken behandles af Østre Landsret eller af Københavns Byret, men i stedet er sat i bero i en ubestemt årrække i byrettens forhåbning om, at de øvrige henviste sager ikke forliges i mellemtiden; men afgøres med præjudikatsværdi for denne sag. Forliges sagerne vil hverken byretten; landsretten eller kærende nødvendigvis have indsigt i forligets indhold og baggrund, og den foreliggende sag risikerer derfor at skulle genstartes på fuldstændig ubehandlet grundlag Ingen af parterne havde fremsat begæring om udsættelse, 0g byrettens beslutning om at udsætte sagen på 228 landsretssager er sket af egen drift og uden at høre parterne. Til forskel fra stævningerne indleveret i de 228 sager indeholder kærendes stævning dels en begrundet analyse af <anonym>Kærende A/S' tidligere Sagsøgte</anonym> motiv for ikke at standse de ulovlige aktiviteter i <anonym>Land</anonym> da ledelsen blev bekendt med disse, dels en meget omfattende analyse af, hvilke offentliggjorte oplysninger om <anonym>Kærende A/S' tidligere Sagsøgte</anonym> forhold, der faktisk medførte de omfattende kursfald i tiden september 2017 og frem det såkaldte "event study? Synspunkterne vedrørende <anonym>Kærende A/S' tidligere Sagsøgte</anonym> interesse har stor principiel betydning; idet det søges belyst og gøres gæl-dende; at <anonym>Kærende A/S,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> har tjent meget betydelige milliardbeløb på selve de valutaomvekslinger; transaktionerne fra <anonym>Land</anonym> med ca. DKK 1.500.000 milliarder medførte. Belysningen heraf er i høj grad af samfundsmæssig interesse hvilket pressedækningen omkring hvidvaskskandalen dokumenterer; ligesom spørgsmålet kan få væsentlig betydning for kursdannelsen på <anonym>Kærende A/S,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> ~aktien. 8 Det omfattende event study dokumenterer efter sagsøgernes opfattelse kausaliteten mellem <anonym>Kærende A/S' tidligere Sagsøgte</anonym> handlinger 0g undladelserlfortielser 0g den faktiske negative udvikling i aktiekursen fra september 2017 og frem. Analysen dokumenterer helt specifikt aktionærernes reaktion på sandheden omkring <anonym>Kærende A/S' tidligere Sagsøgte</anonym> aktiviteter i <anonym>Land</anonym> efterhånden som de offentliggøres en reaktion; der modsvarer den positive kursdannelse på aktien; mens ulovlig-hederne og fortielserne stod på. Analysen er desuden en internationalt anvendt metode til opgørelse af aktionærernes tab i det sekundære marked. En sådan metode berøres ikke i de 228 stævninger, som kærende via aktindsigt nu har fået indsigt i. Der er desuden mange forskelle på kærendes anbringender ud over den åbenlyse forskel vedrørende tabsopgørelsen. Det er derfor investorernes opfattelse; at ingen af de allerede henviste sager vil egne sig som prøvesag for den foreliggende sag. Det vil være både konsekvent og hensigtsmæssigt og i tråd med byrettens henvisningskendelse af 9. december 2019, hvis landsrettens vurdering af egnede prøvesager også kommer til at omfatte kærendes sag. Betingelserne for henvisning af sagen til landsretten efter retsplejelovens 8 226, stk. 1, er herefter opfyldt. Uddrag af retsgrundlaget Muligheden for henvisning af en sag til landsret til behandling i 1.instans blev ved lov nr: 538 af 8.juni 2006 om ændring af retsplejeloven 0g forskellige andre love (Politi- 0g domstolsreformen) indskrænket til sager af principiel karakter 0g sager; der efter indhentet udtalelse fra landsretten findes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag der verserer ved landsretten. Af forarbejderne til loven, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1i lovforslag L 168 af 1. marts 2006 (Folketingstidende 2005-06, Tillæg A) fremgår bLa: "Om Højesterets rolle i instansordningen anfører Retsplejerådet; at Højesterets centrale opgaver er at sikre retsenheden i landet og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen 0g retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør den øverste domstols ressourcer efter Retsplejerådets opfattelse som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger; eller som angår retsanvendelse på områder; hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. 9 Justitsministeriet tilsluttede sig Retsplejerådets synspunkter: /9 Retsplejelovens § 226, stk. 1, blev ændret ved lov nr . 84 af 28. januar 2014 om ændring af retsplejeloven m.v . (Sagstilgangen til Højesteret m.v .), og det fremgår nu, at byretten efter anmodning fra en part kan henvise en sag til behandling ved landsret, “hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.” Af forarbejderne til loven, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.6.1 i lovforslag L 96 af 1 1. december 2013 (Folketingstidende 2013-14, T illæg A) fremgår bl.a.: ”Ved domstolsreformen er det forudsat, at centrale elementer i Højesterets opgaver er at sikre retsenheden og at træf fe afgørelse i sager , som rejser spør gsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sager , hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger , eller som angår retsanvendelse på områder , hvor de principielle retsspør gsmål allerede er afklaret. Justitsministeriet finder det afgørende, at det sikres, at Højesteret fortsat kan indtage denne helt centrale rolle i det samlede domstolssystem. Det er i den forbindelse vigtigt, at Højesteret - i overensstemmelse med forudsætningerne bag domstolsreformen - kan koncentrere ressourcerne om behandlingen af principielle sager , som har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, eller som i øvrigt har væsentlig samfundsmæssig betydning.” Af de specielle bemærkninger til § 226, jf. lovforslagets § 1, nr . 8 (§ 226, stk. 1)) fremgår: ”For at skabe større sikkerhed for , at de sager , der indbringes for Højesteret, er egnede til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle kan nås, foreslås det, at betingelserne for , at en sag kan henvises fra byretten til behandling i landsretten i 1. instans – og dermed indbringes direkte for Højesteret som 2. instans – tydeliggøres ved at indskrive betingelserne i selve loven. Det foreslås nærmere, at en sag kan henvises fra byretten til landsretten til behandling i 1. instans, hvis sagen er af principiel karakter og har 10 generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Vurderingen af, om en sag har 'principiel karakter? 66 den samme som hidtil. Det drejer sig således navnlig om sager, der vedrører lovfortolkning, eller som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Uden for kategorien af sager af principiel karakter falder således fortsat f eks. sager; hvis afgørelse hovedsagelig beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning. Henvisning kan kun ske, hvis sagen ud over sin principielle karakter også har en generel betydning for retsanvendelsen 0g retsudviklingen eller en væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt Der vil efter omstændighederne være tale om en skønspræget vurdering hvor det navnlig må indgå, om sagen efter sin karakter er egnet til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle kan sikres; 0g derfor bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse. 99 Landsrettens begrundelse og resultat Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøgte</anonym> er erstatningsansvarlig for en række tab opgjort af i alt 63 investorer; som i perioden 4 september 2017 til 15.maj 2019 angiver at have ejet aktier i <anonym>Kærende A/S,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> Det er i stævningen anført, at retten ved afgørelsen af sagen navnlig skal tage stilling til, om <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøgte</anonym> kan ifalde erstatningsansvar over for sine aktionærer for overtrædelse af hvidvasklovgivningen og værdipapirhandelsloven samt tilsidesættelse af sine Corporate Finance forpligtelser, alt i bankens <anonym>Udenlandsk</anonym> filial, herunder hvorledes aktionærernes tab kan opgøres. Ved kendelse af 9. december 2019 henviste Københavns Byret 228 sager til landsretten; jf. retsplejelovens $ 226, stk 1. Disse sager er ligeledes anlagt af en række investorer mod <anonym>Kærende A/S, tidligere Sagsøgte</anonym> med påstand om erstatning for angivelig ansvarspådragende adfærd og undladelser i forbindelse med håndteringen af hvidvaskkontrollen i bankens <anonym>Udenlandsk</anonym> filial, herunder påståede overtrædelser af offentlig reguleringslovgivning 0g bankens børsretlige forpligtelser. Byretten anførte i henvisningskendelsen; at problemstillingen i sagerne var af principiel karakter; 0g at sagerne desuden havde generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Østre Landsret tiltrådte ved retsbog af 20. maj 2020 henvisningen af sagerne jf. retsplejelovens $ 226, stk. 5. /11 Landsretten tiltræder , at de allerede henviste sager repræsenterer en tilstrækkelig variation over sagernes faktiske og retlige omstændigheder , hvorpå påstandene støttes, som muliggør , at der blandt disse sager vil kunne findes egnede prøvesager . Afgørelsen af de pågældende prøvesager , som vil kunne indbringes for Højesteret, må forventes at afklare de principielle retsspør gsmål, der er rejst, således at afgørelsen af de resterende sager beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter , hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning. Henset hertil og til de mål vedrørende Højesterets rolle, der er nævnt senest med ændringen af retsplejelovens § 226, stk. 1, jf. lov nr . 84 af 28. januar 2014, og da det af parterne i øvrigt anførte, herunder navnlig investorernes henvisning til det fremlagte event study , ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til landsretten ikke er opfyldt. Byretten har , i tilslutning til afgørelsen om at afslå henvisning af sagen, desuden truffet afgørelse om – indtil videre – at berostille forberedelsen af sagen. Landsretten finder på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte byrettens vurdering af, at det er påkrævet at udsætte forberedelsen af sagen, jf. retsplejelovens § 345. Det bemærkes, at landsretten i sagerne BS-33400/2020-OLR m.fl., BS-33399/ 2020-OLR m.fl. og BS-33524/2020-OLR, der vedrører samme sagskompleks som de allerede henviste sager , ved samtidig kendelse har truf fet afgørelse om at stadfæste byrettens afslag på henvisning til behandling ved landsret i 1. instans og afgørelse om at berostille forberedelsen af sagerne. THI BESTEMMES: Byrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for landsretten til den anden part.	22,331	24,806
3183	Sag om, hvorvidt der kan gives ansøger tilladelse til mundtlig forhandling og opsættende virkning, indtil der er truffet afgørelse i byretten om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 52, stk. 6	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-883/2010-KBH	Øvrige sager	1. instans	16632/22	Forvaltningssag;			Nej	Nej	Nej			Københavns Byret Den 24. februar 2010 kl. 09,00 blev retten sat i retssal 1 af ı Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 1A-883/2010: mod Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Ingen indkaldt eller mødt:. Kendelse: Der fremlagdes Udlændingeservices indbringelsesskrivelse af 29. januar 2010 med bilag samt advokat Anne Osbaks processkrift af 19. februar 2010. Udlændingeservice har nedlagt påstand om, at Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integrations afgørelse af 7.januar 2010 om afslag på ansøg- ning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens $ 9, stk. 1, nr. 2, opretholdes under henvisning til den i ministeriets afgørelse anførte grunde. Det fremgår af Udlændingeservices skrivelse af 29. januar 2010: Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integration stadfæstede den 7.ja- nuar 2010 afgørelse af 8. oktober 2009 truffet af Udlændingeservice om af- slag på ansøgning om opholdstilladelse (Bilag D) Advokat Anne Osbak anmodede den 11.januar 2010 om, at sagen blev ind - bragt for domstolene til prøvelse i medfør af udlændingelovens $ 52 (Bilag E) Udlændingeservice indbringer hermed i medfør af udlændingelovens $ 52, stk. 1, Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integrations afgørelse af 7. januar 2010 vedrørende afslag på ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens $ 9, stk. 1, nr. 2,til Advokat Anne Osbak har unmodet om, at indbringelsen tillægges opsætten- de virkning ligesom hun anmoder om, at sagen mundtligt forhandles med henblik på afgivelse af forklaring i retten af hendes klient tillige med hendes klients mor, idet yderligere vidner mv. forbeholdes. Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integration har ved brev af 26.ja - nuar 2010 udsat udrejsefristen i fire uger med henblik på, at Udlændingeser- vice kan indbringe sagen for byretten; hvorefter byretten kan tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning; I henhold til ministeriets brev påhviler det at udrejse af Danmark senest den 17. februar 2010, medmindre byretten træffer afgørelse om at udsætte udrejsefristen yderligere (bilag F). Såfremt Københavns Byret ikke finder at kunne træffe afgørelse i sagen in- den udrejsefrist udløber, skal Udlændingeservice anmode retten om at afsige kendelse vedrørende spørgsmålet om opsættende virk- ning 0g om mundtlig forhandling Sagsfremstilling indgav den 20. juli 2009 ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til som sin mor (bilag A). Det fremgår af ansøgningen; at er ført den 1994. Den 8. oktober 2009 meddelte Udlændingeservice afslag på ansøgning om opholdstilladelse til (bilag B) Den 7.januar 2010 meddelte Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og In - tegration afslag på ansøgning om opholdstilladelse til idet pågældende ikke var under 15 år på tidspunktet for indgivelsen af ansøgnin- gen om opholdstilladelse kan derfor ikke gives opholdstil - ladelse i medfør af udlændingeloven $ 9,stk. 1, nr. 2 (bilag H). Vedrørende opsættende virkning Advokat Anne Osbak har i brev af 8. januar 2010 anmodet Udlændingeser- vice om på hendes vegne at anmode retten om, at sagens indbringelse for retten får opsættende virkning; jf. udlændingelovens $ 52, stk, 6 (bilag E) Det fremgår af Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integrations afgø- relse af 26. januar 2010, at udrejsefiist er udsat i fire uger; 0g at det påhviler at udrejse af Danmark senest den 17.feb- rvar 2010, medmindre retten træffer afgørelse om at udsætte udrejsefiisten yderligere. Udlændingeservice skal nedlægge påstand om, at advokatens begæring om opsættende virkning ikke tages til følge. Til støtte herfor skal vi gøre gældende; at en sags indbringelse for retten som udgangspunkt ikke har opsættende virkning; jf. udlændingelovens $ 52, stk. 6. Advokat Anne Osbak har ikke anført sådanne særlige omstændigheder; at der efter vores opfattelse er grundlag for undtagelsesvis at tillægge sagsan - lægget opsættende virkning. Vedrørende mundtlig forhandling Advokat Anne Osbak har i sit brev af 8. januar 2010 tillige anmodet om mundtlig forhandling med henblik på afgivelse af forklaring i retten af hen- des klient tillige med hendes klients mor; idet yderligere vidner mv. forbe- holdes. Udlændingeservice skal henvise, at det er det almindelige udgangspunkt i sager; der er indbragt for retten til prøvelse i medfør af udlændingelovens $ 52,at sagerne behandles på skrifligt grundlag jf. forarbejderne til udlæn- dingelovens $ 52, stk. 3,i betænkning nr, 968/1982 om udlændingelovgiv- ningen side 217 samt Østre Landsrets kendelser af 2. november 2995 i kære- sagen 6. afd. nr, B-3260-05, af 25. april 2007 i 12. afd. nr. B-758-07 og af 26. oktober 2007 i 16. nr. B-1965-07. Kendelserne vedlægges som bilag G, Hog [ Der foreligger ikke efter de oplysninger; som Udlændingeservice er bekendt med, omstændigheder i sagen, der kan begrunde fravigelse af dette udgangs- punkt. Såfremt Københavns Byret ikke finder at kunne træffe afgørelse i sagen in- den udrejsefiist den 17, februar 2010, skal Udlændingeser- vice anmode retten om at afsige selvstændig kendelse vedrørende spørgsmå- let om opsættende virkning 0g mundtlig forhandling Den for ansøgeren beskikkede advokat har nedlagt påstand om at ansøge - ren tillægges opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens $ 9c, stk. 1, således at ansøgeren under retssagens behandling tillægges processuelt ophold 0g at sagen mundtligt forhandles i Byretten. Det firemgår af processkrift af 19. februar 2010, modtaget i retten den 22. februar 2010: Ad sagsfremstilling Indledningsvis bekræftes, at den sagsfremstilling; som fremgår af Udlændin - geservices skrivelse af 8/10 2009 til undertegnede (bilog B) i hovedtræk er korrekt, idet jeg og skal fremkomme med følgende korrektioner: Ansøgerens moster er rejst fra Guinea og rejser rundt omkring i Afrika; for at udøve sin lægegering- Det er uvist om og hvorvidt mosteren kommer tilbage til Guinea. Ansøgerens moster har klart tilkendegivet overfor ansøgerens moder; at hun ikke mere ønsker at skal bo hos hende eller at hun skal dra- ge omsorg for ham. Ansøgerens fader er, jf. dødsattest af 25/8 2000 jf. bilag A, side 3, afgået ved døden d. 25/8 2000 og det bestrides, at ansøgerens gamle morfar skulle være i stand til, endsige ønsker; at varetage omsorgen for ansøgeren. Dette betyder reelt, at ansøgeren, som jo stadig er et mindreårigt bam; ikke har nogen at vende tilbage til i Guinea, som han kan bo hos eller til at vare - tage omsorgen for ham. Det kan i fortsættelse heraf konstateres, at ansøgeren reelt ikke har familie i hjemlandet, der kan tage sig af ham. Det gøres gældende, at han bør være omfattet af udlændingelovens $ 9c, stk. 1, idet der i nærværende sag er ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens $ 9c, stk. 1, til at han, på trods af, at han er fyldt 15 år, bør få opholdstilla - delse i Danmark. Han har ganske vist familie i hjemlandet; men der er ikke en reel mulighed for at han kan bo hos dem, idet han hverken kan bo hos sin morfar eller sin moster; der heller ikke kanlvil drage omsorg for ansøgeren. Herudover gøres det gældende, at det ikke er muligt for ansøgeren at tage ophold hos en anden foræl - der; der er bosiddende i hjemlandet, idet det jo med al tydelighed af sagen jf. bilag A, side 3, fremgår, at faderen døde d. 25/8 2000. Hertil kommer yderligere; at ansøgeren herboende moder og halvsøskende ikke kan henvises til, at tage ophold i Guinea, idet ansøgerens moder ikke mere har nogen relation til Guinea; som hun forlod i 1995, ligesom hun har permanent opholdstilladelse i Danmark, hvor hendes to mindreårige bøm; som hun har fået med sin tidligere ægtefælle i Danmark, er danske statsbor- gere, som heller ikke har nogen relation til Guinea. Hertil kommer yderligere; at ansøgerens herboende halvsøskende skal have at ansøgeren ikke mere kan blive boende hos sin moster eller bo hos sin morfar i Guinea . 1 tilknytning hertil, og af relevans for nærværende sag, agter jeg tillige at stille yderligere uddybende spørgsmål til ansøgerens moder om, arten 0g omfanget af hidtidig kontakt mellem hende og ansøgeren; samt ansøgerens moders mulighed for at tage vare på ansøgeren; hvis han skulle returnere til Guinea På det foreliggende grundlag gøres det gældende; at ansøgeren bør tillægges processuelt ophold indtil sagen er afgjort af Retten 0g at forhandlingen i Byretten bør ske ved mundtlig forhandling; med mu- lighed for at indkalde partere og eventuelle yderligere vidner, hvil - ket forbeholdes. Rettens afgørelse og begrundelse Retten finder under henvisning til det af ansøgeren anførte, herunder særligt de anførte spørgetemaer til de, der ønskes afhørt; at der skal gives ansøgeren tilladelse til mundtlig forhandling 0g opsættende virkning indtil der er truf- fet afgørelse i byretten vedrørende det indbragte spørgsmål, jf udlændinge- lovens $ 52, stk. 6 Thi bestemmes: Ansøgerens anmodning om mundtlig forhandling og opsættende vikning ta- ges til følge. Retten hævet.	Københavns Byret Den 24. februar 2010 kl. 09,00 blev retten sat i retssal 1 af ı <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 1A-883/2010: <anonym>gsøger</anonym> mod Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Ingen indkaldt eller mødt:. Kendelse: Der fremlagdes Udlændingeservices indbringelsesskrivelse af 29. januar 2010 med bilag samt advokat Anne Osbaks processkrift af 19. februar 2010. Udlændingeservice har nedlagt påstand om, at Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integrations afgørelse af 7.januar 2010 om afslag på ansøg- ning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens $ 9, stk. 1, nr. 2, opretholdes under henvisning til den i ministeriets afgørelse anførte grunde. Det fremgår af Udlændingeservices skrivelse af 29. januar 2010: Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integration stadfæstede den 7.ja- nuar 2010 afgørelse af 8. oktober 2009 truffet af Udlændingeservice om af- slag på ansøgning om opholdstilladelse (Bilag D) Advokat Anne Osbak anmodede den 11.januar 2010 om, at sagen blev ind - bragt for domstolene til prøvelse i medfør af udlændingelovens $ 52 (Bilag E) Udlændingeservice indbringer hermed i medfør af udlændingelovens $ 52, stk. 1, Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integrations afgørelse af 7. januar 2010 vedrørende afslag på ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens $ 9, stk. 1, nr. 2,til <anonym>Sagsøger</anonym> Advokat Anne Osbak har unmodet om, at indbringelsen tillægges opsætten- de virkning ligesom hun anmoder om, at sagen mundtligt forhandles med henblik på afgivelse af forklaring i retten af hendes klient tillige med hendes klients mor, idet yderligere vidner mv. forbeholdes. Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integration har ved brev af 26.ja - nuar 2010 udsat udrejsefristen i fire uger med henblik på, at Udlændingeser- vice kan indbringe sagen for byretten; hvorefter byretten kan tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning; I henhold til ministeriets brev påhviler det <anonym>Sagsøger</anonym> at udrejse af Danmark senest den 17. februar 2010, medmindre byretten træffer afgørelse om at udsætte udrejsefristen yderligere (bilag F). Såfremt Københavns Byret ikke finder at kunne træffe afgørelse i sagen in- den <anonym>Sagsøgers</anonym> udrejsefrist udløber, skal Udlændingeservice anmode retten om at afsige kendelse vedrørende spørgsmålet om opsættende virk- ning 0g om mundtlig forhandling Sagsfremstilling <anonym>Sagsøger</anonym> indgav den 20. juli 2009 ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til <anonym>Person 1</anonym> som sin mor (bilag A). Det fremgår af ansøgningen; at <anonym>Sagsøger</anonym> er ført den 1994. Den 8. oktober 2009 meddelte Udlændingeservice afslag på ansøgning om opholdstilladelse til <anonym>Sagsøger</anonym> (bilag B) Den 7.januar 2010 meddelte Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og In - tegration afslag på ansøgning om opholdstilladelse til <anonym>Sagsøger</anonym> idet pågældende ikke var under 15 år på tidspunktet for indgivelsen af ansøgnin- gen om opholdstilladelse <anonym>Sagsøger</anonym> kan derfor ikke gives opholdstil - ladelse i medfør af udlændingeloven $ 9,stk. 1, nr. 2 (bilag H). Vedrørende opsættende virkning Advokat Anne Osbak har i brev af 8. januar 2010 anmodet Udlændingeser- vice om på hendes vegne at anmode retten om, at sagens indbringelse for retten får opsættende virkning; jf. udlændingelovens $ 52, stk, 6 (bilag E) Det fremgår af Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integrations afgø- relse af 26. januar 2010, at <anonym>sagsøger</anonym> udrejsefiist er udsat i fire uger; 0g at det påhviler <anonym>Sagsøger</anonym> at udrejse af Danmark senest den 17.feb- rvar 2010, medmindre retten træffer afgørelse om at udsætte udrejsefiisten yderligere. Udlændingeservice skal nedlægge påstand om, at advokatens begæring om opsættende virkning ikke tages til følge. Til støtte herfor skal vi gøre gældende; at en sags indbringelse for retten som udgangspunkt ikke har opsættende virkning; jf. udlændingelovens $ 52, stk. 6. Advokat Anne Osbak har ikke anført sådanne særlige omstændigheder; at der efter vores opfattelse er grundlag for undtagelsesvis at tillægge sagsan - lægget opsættende virkning. Vedrørende mundtlig forhandling Advokat Anne Osbak har i sit brev af 8. januar 2010 tillige anmodet om mundtlig forhandling med henblik på afgivelse af forklaring i retten af hen- des klient tillige med hendes klients mor; idet yderligere vidner mv. forbe- holdes. Udlændingeservice skal henvise, at det er det almindelige udgangspunkt i sager; der er indbragt for retten til prøvelse i medfør af udlændingelovens $ 52,at sagerne behandles på skrifligt grundlag jf. forarbejderne til udlæn- dingelovens $ 52, stk. 3,i betænkning nr, 968/1982 om udlændingelovgiv- ningen side 217 samt Østre Landsrets kendelser af 2. november 2995 i kære- sagen 6. afd. nr, B-3260-05, af 25. april 2007 i 12. afd. nr. B-758-07 og af 26. oktober 2007 i 16. nr. B-1965-07. Kendelserne vedlægges som bilag G, Hog [ Der foreligger ikke efter de oplysninger; som Udlændingeservice er bekendt med, omstændigheder i sagen, der kan begrunde fravigelse af dette udgangs- punkt. Såfremt Københavns Byret ikke finder at kunne træffe afgørelse i sagen in- den <anonym>Sagsøgers</anonym> udrejsefiist den 17, februar 2010, skal Udlændingeser- vice anmode retten om at afsige selvstændig kendelse vedrørende spørgsmå- let om opsættende virkning 0g mundtlig forhandling Den for ansøgeren beskikkede advokat har nedlagt påstand om at ansøge - ren tillægges opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens $ 9c, stk. 1, således at ansøgeren under retssagens behandling tillægges processuelt ophold 0g at sagen mundtligt forhandles i Byretten. Det firemgår af processkrift af 19. februar 2010, modtaget i retten den 22. februar 2010: Ad sagsfremstilling Indledningsvis bekræftes, at den sagsfremstilling; som fremgår af Udlændin - geservices skrivelse af 8/10 2009 til undertegnede (bilog B) i hovedtræk er korrekt, idet jeg og skal fremkomme med følgende korrektioner: Ansøgerens moster er rejst fra Guinea og rejser rundt omkring i Afrika; for at udøve sin lægegering- Det er uvist om og hvorvidt mosteren kommer tilbage til Guinea. Ansøgerens moster har klart tilkendegivet overfor ansøgerens moder; at hun ikke mere ønsker at <anonym>Sagsøger</anonym> skal bo hos hende eller at hun skal dra- ge omsorg for ham. Ansøgerens fader er, jf. dødsattest af 25/8 2000 jf. bilag A, side 3, afgået ved døden d. 25/8 2000 og det bestrides, at ansøgerens gamle morfar skulle være i stand til, endsige ønsker; at varetage omsorgen for ansøgeren. Dette betyder reelt, at ansøgeren, som jo stadig er et mindreårigt bam; ikke har nogen at vende tilbage til i Guinea, som han kan bo hos eller til at vare - tage omsorgen for ham. Det kan i fortsættelse heraf konstateres, at ansøgeren reelt ikke har familie i hjemlandet, der kan tage sig af ham. Det gøres gældende, at han bør være omfattet af udlændingelovens $ 9c, stk. 1, idet der i nærværende sag er ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens $ 9c, stk. 1, til at han, på trods af, at han er fyldt 15 år, bør få opholdstilla - delse i Danmark. Han har ganske vist familie i hjemlandet; men der er ikke en reel mulighed for at han kan bo hos dem, idet han hverken kan bo hos sin morfar eller sin moster; der heller ikke kanlvil drage omsorg for ansøgeren. Herudover gøres det gældende, at det ikke er muligt for ansøgeren at tage ophold hos en anden foræl - der; der er bosiddende i hjemlandet, idet det jo med al tydelighed af sagen jf. bilag A, side 3, fremgår, at faderen døde d. 25/8 2000. Hertil kommer yderligere; at ansøgeren herboende moder og halvsøskende ikke kan henvises til, at tage ophold i Guinea, idet ansøgerens moder ikke mere har nogen relation til Guinea; som hun forlod i 1995, ligesom hun har permanent opholdstilladelse i Danmark, hvor hendes to mindreårige bøm; som hun har fået med sin tidligere ægtefælle i Danmark, er danske statsbor- gere, som heller ikke har nogen relation til Guinea. Hertil kommer yderligere; at ansøgerens herboende halvsøskende skal have at ansøgeren ikke mere kan blive boende hos sin moster eller bo hos sin morfar i Guinea . 1 tilknytning hertil, og af relevans for nærværende sag, agter jeg tillige at stille yderligere uddybende spørgsmål til ansøgerens moder om, arten 0g omfanget af hidtidig kontakt mellem hende og ansøgeren; samt ansøgerens moders mulighed for at tage vare på ansøgeren; hvis han skulle returnere til Guinea På det foreliggende grundlag gøres det gældende; at ansøgeren bør tillægges processuelt ophold indtil sagen er afgjort af Retten 0g at forhandlingen i Byretten bør ske ved mundtlig forhandling; med mu- lighed for at indkalde partere og eventuelle yderligere vidner, hvil - ket forbeholdes. Rettens afgørelse og begrundelse Retten finder under henvisning til det af ansøgeren anførte, herunder særligt de anførte spørgetemaer til de, der ønskes afhørt; at der skal gives ansøgeren tilladelse til mundtlig forhandling 0g opsættende virkning indtil der er truf- fet afgørelse i byretten vedrørende det indbragte spørgsmål, jf udlændinge- lovens $ 52, stk. 6 Thi bestemmes: Ansøgerens anmodning om mundtlig forhandling og opsættende vikning ta- ges til følge. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	9,054	9,450
3184	Byretten bestemte ved kendelse, at betingelserne for udlevering efter udleveringslovens § 16, stk. 1, nr. 4, var opfyldt, og at Tiltalte skulle udleveres til Rumænien	Appelleret	Straffesag	Retten på Frederiksberg	SS-7841/2019-FRB	Øvrige straffesager	1. instans	1471/23	Internationalt samarbejde;			Nej					Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har truffet kendelse i kæremålet til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3185	Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, dog med den ændring, at vilkåret efter udleveringslovens § 7, stk. 1, udgik	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-2666/2021-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	1472/23	Internationalt samarbejde;			Nej					Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har truffet kendelse i kæremålet til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3186	Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 276 a– indbrudstyveri i forening og efter forudgående aftale	Appelleret	Straffesag	Retten i Sønderborg	SS-5667/2021-SON	Tilståelsessag	1. instans	1516/23	Formueforbrydelser;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			3300-75140-00003-21		/ RETTEN I SØNDERBORG Udskrift af dombogen D O M afsagt den 10. marts 2022 Rettens nr. K03-5667/2021 Politiets nr. 3300-75140-00003-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato (2002), Tiltalte 2 født Dato (2003) og Tiltalte 3 født Dato (2002) Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 22. september 2021. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 276 a– indbrudstyveri, ved den 11. april 2021 ca. mellem kl. 15.50 og 16.20, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have begået indbrud i Kulturcenter, beliggende Adresse, Bydel i Vojens, og stjålet en ramme sodavand af mærket Faxe Kondi samt 2 rammer sodavand af mærket Coca- Cola til en samlet værdi af ca. 225 kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf. De tiltalte, Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3, har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte 3, har forklaret, at de havde hørt om den for-ladte skole i Bydel. De kørte dertil, og døren omme bagved var ulåst, og den gik de ind af. De var alle 3 inde i lokalet, hvor sodavandene stod - og det Std 75325 / side 2 var en fælles beslutning, at de tog dem. Fysisk var det tiltalte og Tiltalte 1, der tog dem. De kom dem ud i Tiltalte 1's bil, og sodandene endte hjemme hos tiltal-te. Næste aften aften besluttede de efter en Messenger-samtale, at de ville afle- vere sodavandene, og de afleverede dem en af dagene efter. Tiltalte var blandt andet lidt betænkelig, da de jo havde taget dem fra et religiøst sted. Tiltalte havde vist drukket 1-3 af sodavandene, så han købte en ny 1 1/2 ltr`s sodavand som "kompensation". Tiltalte 1 har forklaret, at det er korrekt, de var inde på skolen og tog sodavandene. De fulgtes ad derind samlet. De troede, sko-len var forladt på det tidspunkt. Han og Tiltalte 3 bar sodavandene ud i tiltal-tes fars bil, de havde lånt. Det var en fælles beslutning at tage sodavandene. Der var vist tale om 3 kasser sodavand, hvoraf han tog 1 kasse med hjem, mens Tiltalte 3 fik de 2 andre. De så ikke på datoen, før de kom hjem, og da kunne han se, sodavandene var "udløbet". Da han kom hjem tænkte han på, at der bla. havde været en tændt radiator, så bygningen måske ikke var forladt alligevel. De stillede alle kasserne tilbage nogle dage senere, og de købte nogle nye 1 1/2 sodavand som kompensation, da tiltalte nok havde drukket 2-3 soda-vand. Tiltalte 2 har forklaret, at han kan henholde sig til de 2 medtiltaltes forklaringer. Der var lys et sted på den tidligere skole, da de kom ind. De endte i lokalet med sodavandene. Det var en fælles beslut-ning, at de tog sodavandene - det var Tiltalte 3 og Tiltalte 1, der bar sodavande-ne. Da de kom hjem, var det nok, han tænkte, at skolen nok ikke havde været forladt alligevel. Tiltalte fik ikke sodavand med hjem og drak heller ikke nogen af dem, de havde stjålet. De stillede kasserne tilbage 2 dage efter, at de havde besluttet at sætte dem tilbage. De stillede nogle ekstra sodavand tilbage også, som kompensation for dem, der var drukket, udover dem de havde stjålet, som de leverede tilbage. Det var ude på skolen, de fandt ud af, at sodavandene var løbet af dato. / side 3 Øvrige sagsoplysninger Kriminalforsorgen har i udtalelse af 13. juli 2021 om Tiltalte 1, under konklusion og begrundelse oplyst følgende: "... Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid. Kriminalforsorgens begrundelse: På baggrund af ovenstående oplysninger vurderer Kriminalforsorgen, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn. Der er ved vurderingen lagt vægt på at Tiltalte 1 er motiveret for at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn. Det vurderes at Tiltalte 1 ikke har forsorgsmæssige behov, hvorfor tilsyn ud over samfundstjeneste ikke vurderes relevant. ..." Kriminalforsorgen har i udtalelse af 21. juli 2021 om Tiltalte 3, under konklusion og begrundelse oplyst følgende: "... Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om i års tilsyn af Kriminalforsorgen. Det er KriminaLforsorgens vurdering, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Kriminalforsorgens begrundelse: På baggrund af ovenstående personlige og sociale forhold, er det Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. I vurderingen er der lagt vægt på, at Tiltalte 3 har / side 4 et godt netværk, er under uddannelse og ikke har noget misbrug. Ligeledes tilkendegiver Tiltalte 3, at han vil samabrejde med Kriminalforsorgen om et sådant vilkår. ..." Rettens begrundelse og afgørelse De tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at de tiltalte er skyl- dige. Tiltalte 1 Tiltalte 2 og Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 14 dage, jf. straffelovens § 276 a. Retten har på den ene side lagt vægt på, at indbruddet er begået af de 3 tiltal-te i forening samt at indbruddet var forudgående aftalt. Indbrudsstedet er en tidligere skole, hvori der nu er Kulturcenter. Uanset bygningens nuværende anvendelse har der ikke for de tiltalte været nogen berettiget grund til at an- tage, at stedet var "forladt" - hvilket de fremlagte fotos heller ikke giver no-gen anledning til at tro, ligesom Tiltalte 3 har forklaret, at han godt var klar over, der var tale om et religiøst sted. På den anden side har retten henset til det stjålnes lave værdi. Retten har og-så henset til, at de tiltalte har leveret de fleste af de stjålne sodavand tilbage nogle dage efter indbruddet og forsøgt at genoprette skaden, jf. straffelovens § 82, nr. 11. Straffen for de tiltalte gøres på baggrund af oplysningerne om de tiltaltes gode personlige forhold undtagelsesvis helt betinget, alene på vilkår om prø-vetid. Thi kendes for ret: De tiltalte, Tiltalte 1 Tiltalte 2 og Tiltalte 3, skal straffes med fængsel i 14 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis de tiltalte overholder følgende betingelse: De tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. De tiltalte skal betale de af dem vedkommende sagsomkostninger. / side 5 Dommer /	RETTEN SØNDERBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 10. marts 2022 Rettens nr: K03-5667/2021 Politiets nr. 3300-75140-00003-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> født <anonym>Dato (2002)</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> født <anonym>Dato (2003)</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> født <anonym>Dato (2002)</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 22. september 2021. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 276 a-indbrudstyveri, ved den 11. april 2021 ca. mellem kl. 15.50 og 16.20,i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse; at have begået indbrud i <anonym>Kulturcenter</anonym> beliggende <anonym>Adresse</anonym> <anonym>Bydel</anonym> i Vojens; 0g stjålet en ramme sodavand af mærket Faxe Kondi samt 2 rammer sodavand af mærket Coca- Cola til en samlet værdi af ca. 225 kr: Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf. De tiltalte, <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> har erkendt sig skyldig: Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret, at de havde hørt om den for-ladte skole i <anonym>Bydel</anonym> De kørte dertil, 0g døren omme bagved var ulåst; 0g den gik de ind af. De var alle 3 inde i lokalet; hvor sodavandene stod og det var en fælles beslutning, at de tog dem. Fysisk var det tiltalte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> der tog dem. De kom dem udi <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil, og sodandene endte hjemme hos tiltal-te. Næste aften aften besluttede de efter en Messenger-samtale, at de ville afle- vere sodavandene; og de afleverede dem en af dagene efter. Tiltalte var blandt andet lidt betænkelig da de jo havde taget dem fra et religiøst sted. Tiltalte havde vist drukket 1-3 af sodavandene, så han købte en ny 1 1/2 Itr's sodavand som "kompensation' 7 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at det er korrekt, de var inde på skolen og tog sodavandene. De fulgtes ad derind samlet. De troede, sko-len var forladt på det tidspunkt. Han 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> bar sodavandene ud i tiltal-tes fars bil, de havde lånt. Det var en fælles beslutning at tage sodavandene. Der var vist tale om 3 kasser sodavand, hvoraf han tog 1 kasse med hjem; mens <anonym>Tiltalte 3</anonym> fik de 2 andre. De så ikke på datoen; før de kom hjem; og da kunne han se, sodavandene var "udløbet"_ Da han kom hjem tænkte han på, at der bla. havde været en tændt radiator; så bygningen måske ikke var forladt alligevel. De stillede alle kasserne tilbage nogle dage senere, og de købte nogle nye 1 1/2 sodavand som kompensation; da tiltalte nok havde drukket 2-3 soda-vand. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at han kan henholde sig til de 2 medtiltaltes forklaringer; Der var lys et sted på den tidligere skole; da de kom ind: De endte i lokalet med sodavandene. Det var en fælles beslut-ning; at de tog sodavandene det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> der bar sodavande-ne. Da de kom hjem; var det nok, han tænkte, at skolen nok ikke havde været forladt alligevel. Tiltalte fik ikke sodavand med hjem og drak heller ikke nogen af dem; de havde stjålet. De stillede kasserne tilbage 2 dage efter; at de havde besluttet at sætte dem tilbage. De stillede nogle ekstra sodavand tilbage også, som kompensation for dem; der var drukket; udover dem de havde stjålet; som de leverede tilbage. Det var ude på skolen; de fandt ud af, at sodavandene var løbet af dato. Øvrige sagsoplysninger Kriminalforsorgen har i udtalelse af 13.juli 2021 om <anonym>Tiltalte 1</anonym> under konklusion og begrundelse oplyst følgende: Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid. Kriminalforsorgens begrundelse: På baggrund af ovenstående oplysninger vurderer Kriminalforsorgen; at <anonym>Tiltalte</anonym> 4er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn: Der er ved vurderingen lagt vægt på at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er motiveret for at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn. Det vurderes at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke har forsorgsmæssige behov; hvorfor tilsyn ud over samfundstjeneste ikke vurderes relevant. Kriminalforsorgen har i udtalelse af 21.juli 2021 om <anonym>Tiltalte 3</anonym> under konklusion og begrundelse oplyst følgende: Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering at <anonym>Tiltalte 3</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom; hvortil det skal anbefales; at der fastsættes vilkår omi års tilsyn af Kriminalforsorgen. Det er KriminaLforsorgens vurdering; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste; hvortil det skal anbefales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Kriminalforsorgens begrundelse: På baggrund af ovenstående personlige og sociale forhold, er det Kriminalforsorgens vurdering; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. I vurderingen er der lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> har et godt netværk; er under uddannelse og ikke har noget misbrug. Ligeledes tilkendegiver <anonym>Tiltalte 3</anonym> at han vil samabrejde med Kriminalforsorgen om et sådant vilkår. Rettens begrundelse og afgørelse De tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at de tiltalte er skyl- dige. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal straffes med fængsel i 14 dage; jf. straffelovens $ 276 a. Retten har på den ene side lagt vægt på, at indbruddet er begået af de 3 tiltal-te 1 forening samt at indbruddet var forudgående aftalt. Indbrudsstedet er en tidligere skole, hvori der nu er <anonym>Kulturcenter</anonym> Uanset bygningens nuværende anvendelse har der ikke for de tiltalte været nogen berettiget grund til at an- tage, at stedet var "forladt" hvilket de fremlagte fotos heller ikke giver no-gen anledning til at tro, ligesom <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret, at han godt var klar over; der var tale om et religiøst sted. På den anden side har retten henset til det stjålnes lave værdi. Retten har og-så henset til, at de tiltalte har leveret de fleste af de stjålne sodavand tilbage nogle dage efter indbruddet og forsøgt at genoprette skaden; jf. straffelovens $ 82, nr. 11 Straffen for de tiltalte gøres på baggrund af oplysningerne om de tiltaltes gode personlige forhold undtagelsesvis helt betinget; alene på vilkår om prø-vetid. Thi kendes for ret: De tiltalte, <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal straffes med fængsel i 14 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis de tiltalte overholder følgende betingelse: De tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom: De tiltalte skal betale de af dem vedkommende sagsomkostninger <anonym>Dommer</anonym> /	6,907	7,557
3187	Denne sag drejer sig bl.a. om, hvorvidt sagsøgtes anvendelse af VVS-nummerserien i forbindelse med salg af andre produkter end sagsøgers udgør en krænkelse af markedsføringsloven	Appelleret	Civilsag	Sø- og Handelsretten	BS-94/2002-SHR	Almindelig civil sag	1. instans	261/23	Aftaler; Fogedret; Markedsføring; Ophavsret og eneret;		Sagsøger - Raufoss Water & Gas AS; Sagsøgte - SAV Danmark Trading A/S; Dommer - Allan Suhrke; Dommer - Mette Christensen; Dommer - Otto Raben; Vis flere...	Nej	Nej	Ja			/ UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG ____________ Den 29.april 2005 blev af retten i sagen V-94-02 Raufoss Water & Gas AS (Advokat Lennart Ricard v/advokat Thomas Riise) mod SAV Danmark Trading A/S (Advokat Andreas Christensen) og adciterede 1) Adciterede A (Advokat Andreas Christensen) og 2) Adciterede B (Advokat Andreas Christensen) afsagt sålydende DOM: Indledning og påstande Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, SAV Trading Danmark A/S’ (i det føl- gende SAV) anvendelse af VVS-nummerserien Serie nr. 1 - Serie nr. 2 i forbin-delse med salg af andre produkter end sagsøger, Raufoss Water & Gas AS’ (idet føl- / - 2 - gende Raufoss) ISIFLO-koblinger udgør en krænkelse af markedsføringsloven, og om SAV og de adciterede, Adciterede A og Adciterede B, har handlet i strid med de af fogedretten i Ballerup den 10. juni 2002 nedlagte forbud og påbud. Endvidere vedrører sagen spørgsmålet, om Raufoss har været berettiget til at opsige det mellem Raufoss og SAV indgåede aftalekompleks. Raufoss har nedlagt følgende påstande: De i kendelse, afsagt af Fogedretten i Ballerup den 10. juni 2002, nedlagte forbud og påbud, hvorefter 1. SAV forbydes at anvende VVS-nummerserien Serie nr. 1 – Serie nr. 2 ved er- hvervsmæssig brug, herunder ved markedsføring og salg af andre koblinger end Raufoss’ ISIFLO-koblinger samt 2. SAV påbydes at tilbagekalde alt markedsføringsmateriale som omhandlet i sagens bilag 29, 30 og K samt ændre sin hjemmeside som vist i sagens bilag 31, alt for så vidt angår VVS-numrene, stadfæstes som lovlig gjort. 3. SAV idømmes straf i form af bøde på kr. 20.000 eller fastsat efter rettens skøn for overtrædelse af retsplejelovens § 651, stk.1, og/eller markedsføringslovens § 22, stk. 1, jf. stk. 6. 4. SAV tilkendes sagsomkostninger for sagens behandling ved Retten i Ballerup. 5. De adciterede, Adciterede A og Adciterede B, idømmes straf i form af bøde hver på kr. 10.000 eller fastsat efter rettens skøn for overtrædelse af retsplejelovens § 651, stk. 2. / - 3 - 6. Over for SAVs påstand b nedlægges påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb 7. Over for SAVs påstand c nedlægges påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. 8. SAV tilpligtes at anerkende at være uberettiget til, i forbindelse med salg af Raufoss’ ISIFLO-koblinger at angive, herunder i brochurer, håndbøger, på labels, på hjemme- side eller andre præsentationer, at der er tale om salg af andet end ISIFLO-koblinger. Denne påstand svarer til påstand 4 under fogedsagen, idet Raufoss gør gældende, at der ikke er taget bekræftende til genmæle i fogedretten. SAV har nedlagt følgende påstande: a) frifindelse overfor de af Raufoss nedlagte påstande. b) Raufoss tilpligtes at betale SAV DKK 648.223 med procesrente fra den 8. november 2002 c) Raufoss tilpligtes at betale SAV NOK 542.383 med tillæg af rente 5 % fra den 31. december 2001. De adciterede har påstået frifindelse. Sagens omstændigheder Tiden indtil 19. december 2001 Parterne og deres aftalegrundlag Raufoss er et norsk børsnoteret selskab, der producerer koblinger til forbindelse og sammenkobling af vand- og gasrør. Koblingerne markedsføres primært til VVS- / - 4 - branchen og til vandværker. Koblingerne sælges under navnet ISIFLO. Raufoss har siden 1972 haft registreret ISIFLO som ordmærke i klasse 6 og 17. Koblingerne er opfundet af ingeniør Person 1. Koblingen blev patentbeskyttet, men patentet udløb i begyndelsen af 1980’erne. Koblingerne blev oprindeligt produ-ceret på licens hos Press-Støp AS. I 1970 erhvervede Raufoss rettighederne til ISIFLO koblingen fra Person 1, og fra 1976 begyndte Raufoss selv produktio-nen til det skandinaviske marked. Koblingen er en klemrings (kompressions) kobling i afzinkningsbestandigt messing og er påtrykt godkendelseskoder. Koblingerne er godkendt til såvel vand- som gas- ledninger. Der produceres ca. 400 varianter. Sagsøgte, SAV Danmark Trading A/S, er et handelsselskab, der blev etableret i 1964. Virksomheden er en betydelig importgrossist af bl.a. ventiler, fittings, afløbs-produkter og flowmålere. SAV er 100 % ejet af Virksomhed A/S 1, der ligele-des ejer SAV Sverige Trading AB. Dette selskab har samme telefonnummer og adresse, Lejrvej 31, Værløse, som SAV. Adciterede A er ejer af Virksomhed A/S 1 og bestyrelsesformand i SAV. Adciterede B er direktør i SAV. Adciterede A er bestyrelsesformand i SAV Sverige. SAV har siden 1967 været eneforhandler af ISIFLO-koblinger i Danmark. SAV Sve- rige var eneforhandler indtil 31. december 1998, hvor samarbejdet ophørte efter al- mindeligt opsigelsesvarsel på grund af svigtende salg. SAV Sverige begyndte på et tidspunkt at sælge EasyCal-koblinger, der er produceret af Caleffi S.p.A, Italien. Denne kobling fik SAV Sverige VA-godkendt den 30. november 2000. EasyCal-koblinger er alene godkendt til vandledninger, men beskrivelsen af den svarer i øv-rigt til ISIFLO- koblingen. Koblinger til brug i VVS-branchen kan få tildelt et VVS-nummer. Dette nummersy- stem ejes og drives af Rørforeningen, der er en brancheforening for VVS-branchen. Nummersystemet letter bestillingsproceduren for grossister og deres kunder. SAV ansøgte Rørforeningen om et VVS-nummer til ISIFLO-koblinger og fik i 1969 tildelt nummerserien Serie nr. 1 – Serie nr. 2. / - 5 - Den 10. november 1981 indgik Raufoss og Sandness Aducerværk, Værløse (nu SAV) en kontrakt vedr. salg og markedsføring. Af denne fremgår bl.a.: ”…. 1. FORHANDLERRETT 1.1. Nåværende kontrakt er en videreføring av det arbeidet som SAV startet for Isiflo i Danmark i 1967. 1.2. SAV har for egen regning og risiko eneforhandlerrett til Isifloprodukter i Danmark, Grønland og Færøyene. 1.3. Salg utenfor Danmark kan ikke finne sted uden etter forhåndssamtykke fra RA. 1.4. SAV har ikke i noe tilfælde rett eller fullmakt til at å inngå avtaler på vegne av RA eller for- øvrig binde RA i noen form overfor tredjemann. 2. PRODUKTER 2.1. Avtalen gjelder Isiflo-koplinger i messing og Isiflo-koplinger i aluminium som angitt i ved- legg 1 og 2 til avtalen. 2.2. RA tager forbehold om å revidere produktprogrammet til enhver tid i samråd med SAV. Isiflo-koplinger som utvikles og opptas i produksjonsprogrammet, forudsettes å inngå i avta-len. 3. MARKEDSFØRING ……… 3.4. Ved all markedsføring av produkter som omfattes av denne avtale, skal produktbetegnelsen være ”Isisflo” . ………….. 4. KONKURRERENDE PRODUKTER SAV skal ikke selge eller markedsføre koplinger eller andre produkter som kan opfattes som konkurrenter til koplinger/produkter som omfattes av denne avtalen uten RA’s forutgående skriftlige tillatelse. ………… 9. VAREMERKE ”ISIFLO” Varemerket ”Isiflo” er RA-eiendom og SAV forplikter seg til å ikke anvende, etterligne eller forvanske dette. Når avtalen opphører, plikter SAV å slutte med å bruke varemerket ”Isiflo” med en gang uansett grunnen til avtalens opphør. …………….. 11. VARIGHET/OPPSIGELSE 11.1.Denne avtale gjelder i 3 år fra underskrift, og forlenges automatisk med 3 år dersom ingen av partene sier den opp med 6 måneders varsel. Oppsigelse skal skje skriftlig og rekommandert. 11.2.RA kan heve avtalen med øyeblikkelig virkning om SAV …. tager opp konkurrerende pro- dukter i strid med punkt 4. Hver av partene kan heve avtalen med øyeblikkelig virkning om den vesentlig misligholdes / - 6 - av den andre parten. Hevning af avtalen etter pkt. 11.1 skal skje ved rekommandert brev. …………… 11.4. Ved hevning etter pkt. 11.2 opphører avatlen med en gang. Dersom RA har hevet, har RA rett til å holde tilbake ikke-leverte produkter, og alle utestående krav RA har forfaller til betaling en gang. For øvrig gjelder vanlige regler om mislighold, hevning og misligholdsbeføyelser. …………………” Den 5. februar 1989 indgik Raufoss og Virksomhed A/S 1 en aftale. Af denne fremgår bl.a.: ”………….. 1. Denne avtale har sin forankring i følgende kontrakter: - Kontrakt mellem SAV Sverige AB og Raufoss A/S vedrørende salg og markedsføring datert 02.06.87 (heretter kallt kontrakt Sverige) - Kontrakt mellem SAV Danmark A/S og Raufoss A/S vedrørende salg og markedsfø-ring datert 10. november 1981 (heretter kallt kontrakt Danmark) - Contract between SAV UK Ltd og Raufoss A/S regarding sales and marketing dated 02.02.1989 (heretter kallt Kontrakt UK). Det er inneforstått at Virksomhed A/S 1 som majoritetseier av selskapene SAV Danmark A/S, SAV Sveri-ge AB og SAV UK Ltd har nødvendig styringsrett til å etterleve denne avtale. 2. Om RA sier opp .... Kontrakt Danmark etter pkt. 11.1, … skal følgende gjelde: …………….” Disse aftaler var undergivet norsk ret og voldgift i Norge. Parternes samarbejde og dets ophævelse I midten af 1990’erne begyndte SAV at sælge direkte til vandværker, hvorefter der opstod uoverensstemmelse med de 3 største danske grossister. Dette bevirkede et vi- gende salg af ISIFLO koblinger for SAV, idet grossisterne i henholdsvis 1996, 1999 og 2000 meddelte, at de ikke ville forny samhandelsaftalen med SAV. En af disse grossister valgte at købe ISIFLO koblingen hos et søsterselskab i Norge, hvilket gav anledning til diskussion mellem parterne. I oktober 2000 indledte SAV Danmark og SAV Sverige voldgiftssag mod Raufoss om krav på erstatning for påstået illoyal adfærd i forbindelse med ophør af en anden / - 7 - eneforhandleraftale. I forbindelse med voldgiftssagen indgik parterne den 9. marts 2001 følgende håndskrevne termineringsaftale: ”TERMINERINGSAVTALE VEDR. (1) ENEFORHANDLERAVTALE RAUFOSS - SAV DK (SAV 1) (2) HOVEDAFTAG RAUFOSS - Virksomhed A/S 1 (R22) 1. OVENNEVNTE AVTALER MELLOM PARTENE TERMINERES PER 31.12.01 2. RAUFOSS BETALER KOMPENSASJON STOR 20 % AV NETTO SALGSSUM (EKSL . BONUSER) AV ALT SALG TIL BDN FOR BDD OG TIL MAVAB FOR Virksomhed A/S 2 MED VIRKNING FRA DEN 14. MARS 2001 OG UT 2001 SALG RAPPORTERES OG BETALES PER 1. JULI 2001, 1. OKTOBER 2001 SAMT PER 31.12.2001. 3. DET BETALES EN ENGANGSKOMPENSASJON STOR NOK 750.000, SOM FORFALLER TIL BETALING 31.12.02. 4. RAUFOSS STÅR FRITT TIL Å ORGANISERE SALGET TIL DE ANLGELDENDE GROSSISTER F.O.M. 14.MARS 2001. 5. ETTER 31.12.01. HAR PARTENE INGEN FLERE PLIKTER/RETTIGHETER I HENHOLD TIL AVTALENE. 6. AVTALEN HER LØSER ALLE SPØRGSMÅL MELLOM PARTENE I FORBINDELSE MED TERMINERING AV AVTALENE. 7. AVTALEN ER KONFIDENTIEL MELLOM PARTENE. ……” Parternes korrespondance efter termineringsaftalen Den 7. maj 2001 rettede Raufoss’ advokat henvendelse til SAV, fordi Raufoss mente at have konstateret, at SAV tilbød EasyCal koblinger på det danske marked, og at man havde konstateret, at salget af storvolumen-koblinger var gået ned. Der blev i skrivelsen taget forbehold for at vende tilbage, når det nærmere omfang af mislighol-delsen var klarlagt, og at det kunne få konsekvenser for aftaleforholdet, herunder termineringsaftalen. I skrivelse af 10. maj 2001 afviste SAV, at selskabet drev salg og markedsføring af andre fabrikater end ISIFLO-koblingerne. / - 8 - Den 8. maj 2001 skrev Raufoss’ advokat til Caleffi og bebudede retssag, idet der henvistes til et brev af 4. april 2001 til Caleffi, hvori det var gjort gældende, at Calef-fis EasyCal- kobling var et kopiprodukt af ISIFLO-koblingen. Dette afvistes af Cale-ffi i skrivelse af 17. maj 2001. Den 1. september 2001 ansatte Raufoss Vidne 1, der tidligere havde været ansat hos SAV, til at forestå salget af ISIFLO-koblinger i Danmark samt Raufoss’ øvrige pro- dukter. I anledning af ansættelsen skrev SAVs advokat, at man mente at have konsta- teret, at Vidne 1 allerede havde rettet henvendelse til markedet, hvilket indebar en krænkelse af SAVs markedsføringsrettigheder. Vidne 1 fastholdt i skrivelse af 11. august 2001 at være berettiget til at rette henvendelse til kunder vedr. Raufoss’ andre produkter. I september meddelte Vidne 1 på vegne Raufoss, at Raufoss pr. 1. september 2001 havde etableret egen virksomhed i Danmark, men at SAV indtil 31. december 2001 ville repræsentere Raufoss vedrørende ISIFLO-koblingerne. SAV’s markedsføringsmateriale og reaktioner herpå SAVs håndbog fra 1986 for ISIFLO-produkterne har på langs på forsiden trykt "ori- ginal isiflo", mens der for oven på hver side står SAV/isiflo. SAVs brochure fra primo 2001 har en stiliseret kobling på forsiden hvorover der står SAV/ISIFLO KOBLINGSSYSTEMET og et mærkat delvist over koblingernes nedre del, hvorpå der står SAV/ISIFLO GENERATION 2001 – og nederst på forsiden står "HURRA for et totalt ændret prisniveau". Brochuren fra SAV Sverige fra primo 2001 har samme forside, blot er ISIFLO ud- skiftet med EASYCAL, og der står EASYCAL inde i koblingen. I teksten i brochu-ren hedder det bl.a.: ” Vårt hurra hänger sammen med den radikalt förandrade og konkurrensförstärka prisnivån, som kännteknar SAV/EASY-CAL GENERATION 2001 Detta hurra är resultat av det förtroende, som i synnerhet den svenske vattenförjningsmarknaden visade ISIFLO-kopplingssystem vid dess introduktion för mer än 35 år sedan. …..” / - 9 - I januar 2001 udsendte SAV Sverige en prisliste, der havde danske VVS-numre hid- rørende fra Rørforeningen, men forskellige fra de numre, der var tildelt ISIFLO- koblingen. Af en prismeddelelse fra grossisten Dansk Jerncentral, der er SAV kunde, fremgår, at "en køber fra næste uge vil få udleveret ”ny generation” af ISIFLO- koblingen". For produkterne på prislisten er anvendt ISIFLO-nummerserien. I juli/august 2001 udsendte SAV samme brochurer, som primo 2001, men overskrif-ten på forsiden er SAV P-RØRSKOBLINGER. Brochuren indeholder ”succes-historien SAV P-rørskoblinger” . Denne historie fortæller udviklingen af ISIFLO-koblingen, der i hele historien er benævnt SAV P-rørskobling, og intet sted i histori-en eller i øvrigt i brochuren er ISIFLO-koblingen nævnt. I september 2001 udsendte SAV en prisliste for SAV P-rørskoblinger med samme forside som brochuren, men over en del af koblingen er sat en sort mærkat, hvorpå der står ”ORG. SAV P-RØRSKOBLINGER OPF.AH” . De anvendte VVS-numre i prislisten er de numre, der er tildelt ISIFLO-koblingerne, som ikke er nævnt. Denne brochure gav anledning til, at Rørforeningen i skrivelse af 30. august 2001 anmodede SAV om at ophøre med anvendelsen af VVS-numre tildelt mærkevarer til identifikation af standardprodukter samt at tilbagekalde prislisten og destruere restla- geret. Raufoss havde ligeledes modtaget brochuren, hvorfor Raufoss’ advokat i skri- velse af 31. august 2001 gjorde opmærksom på, at man opfattede dette som et kon- traktstridigt forsøg på at skabe en glidende overgang til et konkurrerende produkt, og anmodede om, at der blev udsendt en erklæring herom til SAVs kunder. SAVs direk-tør Adciterede B svarede i skrivelse af 6. september, at Raufoss måtte være fuldt be-kendt med, at SAV gennem mange år havde anvendt navnet SAV-systemprodukter for SAVs samlede leveringsprogram. I september 2001 udsendte SAV 5. udgave af sin håndbog (sagens bilag 29), hvor der på forsiden er anført SAV-systemprodukter og SAV P-rørkoblinger. I håndbogen gengives udviklingshistorien for ISIFLO-koblingen, som er benævnt som P- rørskoblingen. Endvidere fremgår, at SAV sælger sav/CALEFFI fordelerrør. VVS- numrene er de numre, der er tildelt ISIFLO-koblingen. / - 10 - I september/oktober 2001 kom Raufoss i besiddelse af en programoversigt fra SAV. På forsiden, der bærer overskriften SAV P-rørskoblinger, er afbilledet en overskåret kobling, hvori der er skrevet SAV EASYCAL. I brochuren er oplyst, at koblingen produceres af Caleffi. De anvendte VVS-numre er fortsat nummerserien Serie nr. 1. Efter at Vidne 1 var blevet ansat, foretog han en række kundebesøg i september 2001 og udarbejdede besøgsrapporter. Af disse fremgår bl.a., at man ved henvendel- se til SAV får at vide, at man skal gøre særligt opmærksom på, hvis man vil have le- veret ISIFLO-koblingen, da man ellers får leveret SAV P-rørskobling, at kartonen for SAV P-rørskobling adskiller sig væsentligt fra ISIFLO kartonen, at kunder havde været ude for, at produkterne ikke kunne kombineres, at en reklamation havde med-ført erstatningskrav over for SAV, der havde betalt, og at det ville være fint, hvis det kunne lade sig gøre at finde frem til en aftale mellem en kunde og Raufoss fra årskif-tet. I november 2001 kom Vidne 1 i besiddelse af en brochure fra SAV (sagens bilag 27), der på forsiden bærer overskriften SAV P-rørskoblinger samt har billedet af den overskårne kobling, hvori der ikke er nogen tekst. I brochuren fortælles ISIFLO- koblingens historie, men koblingen er benævnt SAV P-rørskobling. På en anden side i brochuren nævnes, at SAV P-rørskobling har været produceret siden 60’erne og er produceret hos Caleffi. Denne brochure gav anledning til, at Raufoss’ advokat den 12. november 2001 på ny skrev til SAV og gjorde opmærksom på eneforhandleraftalens pkt. 3.4 om brug af navnet ISIFLO. Det meddeltes endvidere, at indtil forholdet var bragt i orden, ville yderligere ordrer på ISIFLO-koblinger ikke blive effektueret, og der toges forbehold om at gøre erstatningskrav gældende. Som svar på dette brev bekræftede SAV den 15. november 2001, at man alene markedsførte og leverede ISIFLO-koblinger. Under et besøg hos Dansk Jernhandel den 16. november 2001 blev Vidne 1 bekendt med, at SAV Sverige i januar 2001 havde udsendt en prisliste med danske VVS-numre samt Dansk Jernhandels skrivelse til sine kunder. / - 11 - Tiden efter den 19. december 2001 Efter korrespondance mellem Raufoss’ advokat og SAV meddelte Raufoss’ advokat i skrivelse af 19. december 2001, at Raufoss på grund af de konstaterede misligholdel- ser, herunder det udsendte brochuremateriale, hævede det eksisterende aftaleforhold (eneforhandleraftalen og termineringsaftalen af 9. marts 2003) med øjeblikkelig virkning. I skrivelse af 21. december 2001 fra Adciterede A, SAV, til Raufoss appelleredes til, at der kom en værdig afslutning på samhandelsforholdet, og det anførtes, at ”hen- vendelsen” fra Raufoss var et forsøg på at undgå betaling af tilgodehavendet i følge termineringsaftalen. I skrivelse af 31. januar 2002 til Raufoss’ norske advokat be-stred SAVs norske advokat, at der var grundlag for at hæve aftalen. I SAVs markedsføringsmateriale fra januar 2002 anvendte SAV betegnelsen SAV P- rørskobling og fortalte historien om ISIFLO-koblingen, uden at denne kobling blev nævnt. Af et print fra SAVs hjemmeside fra januar 2002 fremgår, at VVS- nummerserien Serie nr. 1 anvendes for SAV P-rørskobling. I en bestilling af 5. fe-bruar 2002 til SAV anvendte kunden VVS-nummerserien for bestilling af P-rørskoblinger. I SAVs brochure fra marts 2002 (sagens bilag 30), hvis forside er identisk med de tidligere bortset fra, at der nu står SAV EASYCAL i den overskårne kobbling, for- tælles ISIFLO-historien, og historien afsluttes med ”den for Dem som professionel bruger forstærkede konkurrencedygtighed for den org. SAV P-rørskoblingsidé – SAV/EASYCAL – er en konsekvens af samarbejdet mellem producenten CALEFFI S.p.A. og importselskabet – SAV-DANMASRK A/S.” Den 15. april 2002 udsendte SAV en bekræftelse til forhandlerne ”om den org. SAV P- rørskoblingsidé – SAV/EASYCAL P-rørskoblinger” . Af denne fremgår bl.a.: ” – at SAV/EASYCAL er 100 % kompatibel med de SAV P-rørskoblinger, som SAV-DAN- MARK, under mærkevarenavnet ISIFLO, har leveret på det danske marked og her senest i år 2001 - at alle SAV SYSTEMPRODUKTER opfylder samtlige certificeringskrav og specifikt for den org. SAV P-rørskoblingsidé/SAV/EASYCAL P-rørskoblinger – er VA-godkendt ……” / - 12 - Denne meddelelse blev udsendt, efter at SAV hos Teknologisk Institut havde fået fo- retaget en prøve af et indsendt emne af EasyCal- koblinger. Den 7. februar 2002 indgav Raufoss anmodning om nedlæggelse af nærmere angivne forbud til fogedretten i Ballerup. Den 10. juni 2002 afsagde fogedretten kendelse, hvorefter: ”SAV Danmark Trading A/S forbydes at anvende VVS-nummerserien Serie nr. 1 – Serie nr. 2 ved erhversmæssig brug, herunder ved markedsføring og salg, af andre koblinger end Raufoss Water & Gas AS’ Isiflo-koblinger. SAV Danmark Trading A/S påbydes at tilbagekalde alt markedsføringsmateriale som omhandlet i sagens bilag 29, 30 og K, samt ændre sin hjemmeside, som vist i sagens bilag 31, alt for så vidt angår VVS-numrene. ” Begæringen havde tillige omfattet et forbud mod salg af EasyCal-koblingen og brug af betegnelsen EasyCal, men disse begæringer blev ikke taget til følge. I besvarelse af skrivelse af 20. juni 2002 fra Raufoss’ advokat meddelte SAVs advo- kat, at man bekræftede at ville ændre SAVs hjemmeside i overensstemmelse med fo- gedrettens kendelse, men fandt ingen anledning til at fremsende dokumentation for tilbagekaldelsen af brochurer m.v. SAV havde den 15. januar 2002 klaget til Konkurrencestyrelsen over Rørforeningens afgørelse om, at nummerserien Serie nr. 1 – Serie nr. 2 alene måtte anvendes til kompres-sionsfittings af mærket ISIFLO, produceret af Raufoss. Ved skrivelse af 26. august 2002 meddelte Konkurrencestyrelsen SAV, at vurderingen af om, hvorvidt nummer-serien egnede sig til at være en generisk nummerserie, ikke kunne afgøres på grund-lag af de skriftlige indlæg, men måtte kræve en omfattende yderligere undersøgelse. Under hensyn til prioriteringen af Konkurrencestyrelsens arbejde fandt man, at kla-gen ikke gav anledning til yderligere undersøgelser. Af en udskrift af SAVs hjemmeside fra den 2. september 2002 fremgår, at SAV fort-sat benyttede VVS-nummerserien, der er tildelt ISIFLO-koblingerne, således at der står ” SAV EasyCal P-rørskoblinger identisk med f.eks. Serie nr. 3 Samlemuffe 16 mm. Raufoss’ advokat indgav herefter den 4. september 2002 begæring til fogedret-ten, idet man mente, at SAV havde overtrådt forbudskendelsen. Begæringen blev til-lige fremsendt til SAVs advokat. Denne svarede ved skrivelse af 10. september, at / - 13 - man mente at have efterkommet fogedrettens kendelse, idet der ved tilføjelsen ”iden- tisk med” var tilsikret, at der ikke skete snyltning på Raufoss’ produkt, og at SAVs kunder ikke blev vildledt. Samtidig beklagede man, at der var sket udlevering af plancher med anvendelse nummerserien i forbindelse med SAV/EASYCAL – P- rørskoblinger. Et print af SAVs hjemmeside fra den 25. august 2003 viser, at VVS-nummerserien for ISIFLO-koblingen fortsat anvendes på samme måde som i september 2002. I sagen er fremlagt en planche fra SAV, hvor der henover midten er trykt SAV/ EasyCal P-RØRSKOBLINGER, og hvor der er vist fittings, hvorunder ISIFLO-nummeret er angivet. SAVs tabsopgørelse Påstand b Tabsopgørelse som følge af fogedrettens kendelse, dateret den 6. november 2002 1. Direkte salgs- og markedsføringsomkostninger DKK 145.568 2. Brugsværditab af diverse markedsføringsmaterialer grundet overtrykning af VVS-nummer DKK 29.579 3. Anslået tabsværdi af salgs- og markedsføringsmateriale, der ikke kan anvendes eller som helt eller delvis mister genanskaffelses- værdi DKK 30.249 4. Indtjeningstab af SAV P-rørskoblinger som følge af fogedkendelse DKK 192.837 5. Tab af goodwill DKK 250.000 Totalt DKK 648.233 Disse beløb har SAV nærmere specificeret. SAV har den 14. januar 2005 opgjort tabet således: 1. Direkte salgs- og markedsføringsomkostninger DKK 145.568 2. Indtjeningstab på SAV P-rørskobling som følge af / - 14 - fogedrettens kendelse DKK 3.762.000 3. Tab af goodwill DKK 754.000 Totalt DKK 4.661.568 Påstand c: Godtgørelse i henhold til termineringsaftalen NOK 750.000 Kompensation 20 % på grund af salg til Virksomhed A/S 3 og AO MAVAB Sverige NOK 400.000 Med fradrag af Raufoss’ tilgodehavende NOK 450.100 Totalt NOK 699.900 SAV har under domsforhandlingen nedsat beløbet til NOK 542.383. Forklaringer Vidne 2 har forklaret, at han den 1. august 2002 blev direktør for Rørforeningen, som er en forening for VVS-grossister på det danske marked. Foreningen antager, at der er 16 VVS-grossister i Danmark, hvoraf de 14 er medlemmer af Rørforeningen. De grossister, som har fuldt sortiment, betegnes af Rørforeningen som grossister. I branchen opdeles aktørerne i leverandører, grossister og installatører. SAV og Raufoss er ikke medlem af Rørforeningen, fordi de betragtes som leverandører. Rørforeningen har retten til VVS-nummersystemet, som er beskyttet efter ophavs- retslovens katalogregel. Forud for indførelsen af Rørforeningens nummersystem havde hver grossist sit eget nummersystem, hvilket var ganske dyrt at administrere og upraktisk. Nummersystemet blev indført for at gøre markedet for VVS-artikler mere overskueligt og nemmere og billigere at administrere. Et VVS-nummer er et 9 cifret nummer, der klart og entydigt identificerer det enkelte produkt. Numrene tildeles efter aftale med Rørforeningen. Nummeret kan sammen- lignes med produktets cpr-nummer. De 2 første cifre angiver hovedgruppen, de 4 næste angiver mellemgruppen, mens de 3 sidste angiver produktets art eller dimensi-on. Ses der f.eks. på VVS-nummeret 601040-010 angiver 60, at der er tale om et / - 15 - kombineret kloset, 1 at der er tale om en almindelig model til væg, 0 at der er tale om et produkt fra IFÖ, 4 at det er model Cascade, 0 at det er med S-lås, 0 at det er en lige S- lås, 1 at der er studs til venstre, og 0 at det er hvidt. Der er således et væld af op- lysninger i det konkrete VVS-nummer. Der er registreret 215.000 VVS-numre i Danmark, som for så vidt angår 50.000 stk. er gengivet i 6 trykte kataloger, benævnt Rørkataloget, som Rørforeningen udgiver. Alle VVS-numrene er tilgængelige på en CD-rom, som Rørforeningen også udgiver. Rørforeningens udgivelser anvendes af stort set alle professionelle brugere af VVS-artikler, og numrene er nøglen til lige nøjagtigt det produkt, som efterspørges. Der foretages årligt ca. 100.000 ændringer og opdateringer af nummersystemet. Fra 1967, hvor systemet blev indført, og til 1990 var det gratis at få tildelt numre. I 1990 indførtes regler om betaling af et årligt grundgebyr på 500 kr. samt 3 kroner for hvert registreret nummer, hvilke regler blev ændret i 1999. De seneste 2 år har det kostet 8.000 kr. årligt at have numre registreret. Den nummerrække, som denne sag drejer sig om, er tildelt Raufoss’ ISIFLO-koblinger. Der er solgt ISIFLO-koblinger under samme nummerserie i hvert fald si-den begyndelsen af 1970’erne. Alle, som handler med ISIFLO-koblinger, kan anven-de nummerserien ved markedsføring og salg. Hvis SAV får lov til at bruge samme numre for sine EasyCal-koblinger, er der ikke sikkerhed for, at kunden får det pro-dukt, som ønskes, medmindre kunden i hvert enkelt tilfælde gør grossisten opmærk-som på, at der ønskes enten ISIFLO-koblinger eller EasyCal-koblinger. SAV har mulighed for at få tildelt en nummerserie for sine EasyCal-koblinger. lige-som SAV Sverige fik det i 2001. EasyCal-koblingerne har for tiden ingen numre i VVS- nummersystemet, da disse blev slettet i 2004 efter anmodning fra SAV Sverige. Der findes ca. 10 konkurrenter på det danske marked, som udbyder koblinger af for-skellig karakter. Nogle af disse konkurrenters produkter er tildelt selvstændige num-re. Der er ikke andre, som anvender den nummerserie, som er tildelt ISIFLO-koblingerne for andre produkter end ISIFLO-koblinger. Visse VVS-produkter tildeles generiske VVS-numre. Det er en forudsætning for til- deling af generiske numre, at der er tale om teknisk helt ukomplicerede og neutrale produkter, oftest bestående af en enkelt del. Hvis der er tale om teknisk mere kom- / - 16 - plicerede produkter, hvor der er den mindste risiko for fejl mv. ved f.eks. kombinati-on af produktdele fra forskellige producenter, gives produktet eget VVS-nummer. Det er medarbejdere i Rørforeningen, som træffer afgørelse i sager om generiske be-tegnelser. Er der tvivl, forelægges sagen for foreningens produktudvalg, som træffer afgørelse. Rørforeningen har ikke nedskrevne procedurer for, hvordan ansøgninger om tildeling af generisk VVS-numre skal behandles. I øjeblikket er foreningen dog i samarbejde med Konkurrencestyrelsen ved at fastlægge nærmere regler herom. De nedskrevne regler kommer næppe til at frembyde ændringer i forhold til Rørforenin-gens 30 årige praksis. De generiske betegnelser fremmer konkurrencen, men en mere lempelig tildeling af generiske betegnelser går muligt ud over produktsikkerheden. Rapporten fra Teknologisk Institut beviser kun delvist, at der er tale om ens produk-ter. Der er ikke tale om en fuldstændig prøvning af samtlige kombinationsmulighe-der, hvorfor den ikke kan tages til indtægt for, at produkterne er fuldt kompatible. Da der er tale om produkter, som anvendes under jorden, er det helt afgørende, at der f.eks. ikke opstår utilsigtede utætheder. Rørforeningen har ikke godkendt den ændring, som Raufoss foretog, da man indfø-jede kompositringen i 16 mm koblingen. Konklusionen på den problematik blev, at Raufoss trak produktet tilbage. Raufoss’ nye 63 mm kobling fra 2004 har fået et an-det produktnummer. Vidne 3 har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som er gengivet i fogedret-tens retsbog af 14. maj 2002, hvor fremgår: ”[…] at han er direktør i Foreningen af VVS-grossister, også kaldet Rørforeningen, og har væ-ret det i 33 år. Vidnet er oprindeligt uddannet civilingeniør. Det fremgår eksempelvis af bilag 28 (Håndbog fra SAV) vedr. samlemuffer, side 6, at et VVS-nummer består af 9 cifre. De før-ste to cifre kendetegner hovedgruppen, de øvrige præciserer nærmere produktet i hovedgrup-pen, herunder dimensionskode. Serie nr. 1 er produktet Isisflo. Dette nummer har Isiflo haft siden 1970, dvs. i omkring 30 år. Man får et VVS-nummer ved henvendelse til Rørforeningen. Rør-foreningen anmoder i den forbindelse om nærmere produktspecifikationer, herunder også vare-prøver, brochurer m.v. Produktet får herefter et nummer, som følger det enkelte produkt. Vid-net ved ikke, hvem der søgte for Isiflo. Nu sælges et produkt ved navn Easycal. I april 2001 fik Rørforeningen en henvendelse fra SAV, Sverige, som gerne ville have et dansk VVS-nummer for Easycal- produktet. Det produkt fik VVS-nummer Serie nr. 4. Vidnet har udskrifter ved-rørende Easycal og dette produkts VVS- numre. Der var tale om et nyt produkt, derfor fik dette et nyt nummer. Hvis der er tale om unikt produkt, så får produktet eget VVS-nummer i mod-sætning til et standardprodukt. I begyndelsen af september 2001 blev vidnet bekendt med, at SAV-Danmark i prislister brugte Isiflos numre til Easycal-produkter og kaldte disse for P-rørskoblinger. Rørforeningen kendte ikke kombinationen P-rørskoblinger. Der er en "VVS-ordbog" over de forskellige produkter, hvoraf dette produkt heller ikke fremgik. På denne bag-grund rettede Rørforeningen henvendelse til SAV og sagde, at SAV skulle ophøre med brugen af VVS-numre, som vedrørte Isiflo-produkter. Vidnet har set korrespondancen med Konkur- / - 17 - rencestyrelsen. Der bruges primært samme VVS-nummer, når der er tale om standardproduk-ter, eksempelvis blødstyksfittings, et produkt, hvor der ikke er andet end samme gevind i begge ender. Der er forskel på de to i nærværende sag omhandlede produkter. De kan begge bruges til at koble plastrør sammen. Problemet er, at produkterne tilsyneladende er ens, men hvis man bruger disse produkter sammen, er der fare for utætheder. Typisk anvendes produktet til at sammenkoble rør, som graves ned i jorden, d.v.s. at man måske ikke opdager utætheden. På den baggrund kan det være svært at lokalisere grossistens mulige ansvar, såfremt tingene ikke virker. Rørforeningen tør på den baggrund ikke tage ansvar for, at produkterne er kompatible. Da SAV, Sverige, bad om VVS-numre til Easycal, anførtes der heller ikke noget om, at pro-duktet var identisk med Isiflo. Easycal har allerede et dansk VVS-nummer, nemlig det som det svenske produkt fik. P.t. er der ca. 205.000 VVS- numre i cirkulation. Brugen af numrene er blevet skrærpet på grund af produktansvar m.v. Derfor er det vigtigt, at man ved nøjagtigt, hvor produktet kommer fra, dvs. en øget produktdifferentiering. Det betyder, at produkter, som fik samme nummer for en årrække siden, ikke vil få det i dag, jf. eksempelvis plassonkoblingen, bilag H. Rørforeningen er stor på markedet, idet den har cirka 80 % af VVS-branchen som medlemmer. SAV, Danmark, er importør. Man kan inddele markedet i producenter, grossister og installatø-rer. Grossister kan ikke umiddelbart blive medlem af Rørforeningen. Rørforeningen har et krav om, at en installatør skal kunne henvende sig til en grossist, som har et fuldt varesortiment sva-rende til det, som en installatør skal bruge. Derfor kan SAV ikke blive medlem. Forelagt afgø-relse af 29. november 2000 fra Konkurrencerådet, hvorefter der skal ageres objektivt og konse-kvent, forklarer videnet, at det er rigtigt, at Konkurrencestyrelsen har været inde vedrørende optagelseskrav i forbindelse med katalogerne, hvor der har været krav om markedsandel m.v., men afgørelsen vedrørte ikke VVS-numre.” Vidne 3 har supplerende forklaret, at han fratrådte som direktør i Rørforeningen 1. august 2002. De koblinger, som denne sag drejer sig om, er ikke simple produkter. Når kunden be- stiller en VVS-artikel med et af de numre, som er tildelt ISIFLO-koblingen, skal kunden modtage en ISIFLO-kobling. Der er fare for utætheder, hvis forskellige dele fra f.eks. en ISIFLO-kobling sammenblandes med dele fra en EasyCal-kobling. Da der ville være fare for utætheder, afviste Rørforeningen den ansøgning, som SAV indgav om generisk betegnelse. Han kan ikke huske, at leverandører har ønsket at få generiske numre. Det normale er, at leverandører ønsker at distancere sig fra andre leverandørers produkter. Alle kan få et VVS-nummer til deres produkt, men ikke alle kan komme med i Rørforeningens katalog. Sagen for Konkurrencestyrelsen angik ka-taloget og ikke nummersystemet. Beslutningen om at ændre Blasson fittings, som vist i sagens bilag 1, til en generisk nummerserie byggede på, at Blasson nærmest var forsvundet fra markedet, og at der således ikke var forvekslingsrisiko. Membranventilerne, sagens bilag 5, fik generisk betegnelse, fordi ingen ville drømme om at skille ventilerne ad og anvende dele fra andre producenters ventiler. Kompressionsfittings, som vist i sagens bilag 7, fik ge- nerisk betegnelse, fordi de anvendes til synlige samlinger. Stålafløbsrørene, sagens bilag 6, støbejernsafløbsrør uden muffer, sagens bilag 8, og de blødtstøbte randfit- / - 18 - tings, sagens bilag 9, er klassiske eksempler på standardprodukter. Af hensyn til pro- duktsikkerheden har der været en tendens bort fra anvendelse af generiske betegnel-ser, og det er nok tvivlsomt, om alle de tidligere trufne beslutningerne om ændring til generisk nummerserie ville få samme resultat, hvis en lignende ansøgning blev ind- givet. Ingen af de omhandlede sager er behandlet inden for de seneste 10 år. I tvivlstilfælde bliver sagerne forelagt produktudvalget, hvor der sidder specialister fra de største grossistvirksomheder. Sagen om EasyCal-koblingerne blev forelagt produktudvalget. Rapporten fra Teknologisk Institut beviser kun delvist, at der er tale om ens produkter. Der er ikke tale om en fuldstændig prøvning af samtlige kombina- tionsmuligheder, hvorfor den ikke kan tages til indtægt for, at produkterne er fuldt kompatible. Der har været nedskrevne regler om behandling af sagerne før 2000, men de har næppe været offentligt tilgængelige. Vidne 4 har forklaret, at han i det væsentligste kan vedstå den forklaring, som er gengivet i fogedrettens retsbog af 14. maj 2002, idet Raufoss dog købte rettighederne fra Virksomhed 1, og ikke af Press-Støp. Af forklaringen fremgår: ” [….] at han er direktør i Raufoss Water & Gas AS, hvor han blev ansat i 1987. Han er tillige aktionær i selskabet, dog ikke hovedaktionær. Han er uddannet civilingeniør inden for maskin-teknik. Raufoss Water & Gas AS har været på markedet siden 1970, hvor man købte virksom-heden Press- Støp A/S af Person 1. Navnet Isiflo opstod som en fornorsket udtale af det engelske "easy-flow". Selskabet sælger den samme koblingstype på mange markeder. Der kan være mindre afvigelser afhængigt af markedet. De på produktet påtrykte angivelser som for ek-sempel DIN og DVGW vedrører normspecifikationer for forskellige markeder. Raufoss har også andre produkter på det tyske marked blandt andet Isi-flex og Isi-san. Betegnelsen "Isi-" er en slags familienavn på selskabets produkter. Easy-cal ligger efter vidnets opfattelse meget tæt på Raufoss` produktnavn, særligt når man er tidligere distributør af Raufoss` produkter. Easy-betegnelsen er den iørefaldende, når man hører produktnavnet. Bilag 2 sammenholdt med bilag 5 er tilsyneladende identiske produkter. Vidne 4 er tekniker, og selv for ham forekommer produkterne identiske. Ved nærmere eftersyn er der nogle mindre forskelle, f. eks. er en seks-kant mere iøjnefaldende på det ene produkt. Også inde i koblingen er produkterne tilsynela-dende identiske, men målene kan have en vis variation, og det er uhyre vigtigt, at disse helt nøjagtigt afstemmes. Hvis ikke dette er tilfældet, opstår der fare for funktionsfejl, idet man til-syneladende kan anbringe et Easycal-produkt sammen med et Isiflo-produktet, hvorved der kan opstå fejl på gas-og vandledninger. SAV´s håndbog, bilag 28, side 15, viser såkaldte redukti- onsindlæg, som bruges, når der skal ske ændring fra en dimension til en anden. Dette sker ved indkøb af en enkeltkomponent. Ved indkøb af Easycal-produktioner, kan man ikke kende vari-ationer/mål med videre, således som disse skal udfærdiges efter Raufoss´produktionstegninger, hvilket kan give forkerte tolerancer i kombination med Isiflos produkter. Vidne 4 ved ikke, om Caleffi har haft tegninger eller lignende. Bilag 14 - 17 vedrørende koblingerne PRK og Greiner er visuelt forskellige, og disse kan ikke sammensættes med Isiflo-produkter. Bilag A-C, Deca-produktet, har haft en markedsandel på under 1 %. Isiflo har ca. 50 %´s markedsandel på det danske marked. Raufoss har ikke opfattet Deca som en konkurrent. Vidne 4 mener, at Deca-produktet udgik i begyndelsen af 90'erne. Deca er ikke kompatibelt til Isiflo's produk-ter. Delene inden i produktet er ikke identiske. Easycal og Deca er således to helt forskellige produkter. Når man åbner koblingen ser man umiddelbart funktionsdelene, som er helt for-skelllige. I Isiflo-koblingen sidder delene fast, hvilket ikke er tilfældet i Deca-produktet. Der- / - 19 - imod sidder delene fast i det tilsvarende Easycal-produkt. Produktet, omtalt i bilag E, sælges ikke i Danmark, og det gør produktet omtalt i bilag F heller ikke. Rekvirenten blev ikke underrettet om, at SAV gik over til en anden producent i 2001. Begge parter var bundet af eneforhandlingsaftalen indtil udgangen af 2001. Raufoss opdagede i august 2001, at SAV solgte et andet tilsvarende produkt, hvilket blev oplyst af danske kunder. Raufoss skulle levere til to store danske grossister, hvorfra selskabet fik SAV´s brochure. Vidne 4 kendte til Caleffi via Deca-koblingen, som sælges på de europæiske markeder. Easycal sælges ikke på andre markeder end det danske og svenske marked. Bilag 13 blev Vidne 4 bekendt med via selskabets sælgere, som fik information herom fra kunder på det svenske marked. De pro-dukter, som vises i prislisten, er formentlig Caleffi-produkter. Der kan dog også være parallel-import af Raufoss´ produkter. Anvendelsen af danske VVS-numre i et svensk katalog undrer vidnet, idet det ikke vil sige en svensk kunde noget, hvor betegnelsen er RSH. I Norge er be-tegnelsen NRF. Bilagene 18 og 19 ser umiddelbart ens ud. Tegningen viser det samme princip. Indholdet i bilag 19 om Limfjorden m.v. er Isiflo-historier. Det er ikke Raufoss´s produktions-anlæg, som vises på den sidste side. Sent i efteråret, måske november 2001, blev Vidne 4 op-mærksom på, at Caleffi producerede for SAV. SAV har udgivet en håndbog vedrørende Isiflo-produkter. Raufoss har ikke godkendt 5.-udgaven, bilag 29. Ved brug af samme VVS-nummer opstår risiko for funktionsfejl, idet der ikke udleveres den rigtige vare. Kunderne er eksempelvis installatører og vandværker, som typisk bestiller hos grossister via VVS-nummer. Derved opstår risikoen, idet der er flere leverandører og ved brug af samme nummer, ved kunderne ikke, hvilket produkt de får. SAV har tidligere solgt hoved-sageligt via grossister, men nu sælges der vist også direkte til vandværker. De får så enten et Easycal-produkt eller et Isiflo- produkt. I bilag 30 nævnes Isiflo-produktet ikke. Rakettrinopstil-lingen nævner imidlertid Person 1. Ifølge SAV´s tabsopgørelse, bilag O, anføres et tab på knap 5 millioner kr. Dette tal er imidlertid baseret på salg af Isiflo-koblinger. Disse sælges fortsat i dag gennem Raufoss´ egen organisation. Markedsandelen på ca. 50 % har Raufoss indtil videre bibeholdt. Punkt 2 i opstillingen i bilag O vedrører ikke Isiflo-produkter. Ølstad kender ikke til disse produkter. Easycalproduktet har først været markedsført under dette navn i Danmark si-den den 1. januar 2002. Udseendet af Deca, Isiflokoblingen og Easycal er næsten identiske. Foreholdt bilag I fastholder han, at Raufoss var bekendt med, at SAV havde et samarbejde med Caleffi på det svenske marked, men ikke på det danske. Raufoss har ikke foretaget sig noget, da SAV-Sverige ikke var en konkurrent. I overvejelser omkring sagsanlæg over for Caleffi indgik også, at der var en procesrisiko ved at anlægge sag mod Caleffi i Italien. Anmodningen om fogedforbud i Dan-mark skyldes faren for, at en sammenblanding af produkterne/komponenterne kan give funkti-onsfejl i markedet, som Raufoss ønsker at forhindre. Hvis f.eks en gasledning bliver utæt, er det en stor risiko. Koblingen blev vist patentregistreret i slutningen af 60’erne, og patentet ud-løb i 1980 eller begyndelsen af 1980érne. Raufoss købte patentet i 1970. Raufoss sælger 3½ mio koblinger, heraf 200.-215.000 koblinger i Danmark. Vidne 4 har ikke noget imod De-ca-produktet, da disse produkter ikke kan samles med Isiflo-produktet. Raufoss har testet, at Easycal og Isiflo kan samles, men man kender ikke variationerne i produktionsparameteret. Man skal kende de nøjagtige produktionstegninger fra Caleffi for at vide, om disse afviger. Isiflo er et varemærke på det danske marked. Der er et særligt særpræg i kraft af koblingens fa-con og den udbredelse den har på dette marked. Isiflokoblingen har stort set haft det samme udseende gennem årene. Navnet Easy-fit, bilag M, har Raufoss ikke haft indsigelse imod, da dette produkts markedsandel har været meget lille. Der har vist ikke været rettet henvendelse til Raufoss i forbindelse med registreringen af det pågældende mærke, jf. bilag N. Det var ikke så-ledes, at danske kunder ikke måtte rette henvendelse til Sverige for at købe disse produkter, jf. bilag 13, men på daværende tidspunkt var SAV bundet af eneforhandlingsaftalen, og da det svenske selskab er et datterselskab af det danske, troede Vidne 4, at SAV ville føle sig bun-det af denne aftale. Bilag H, med underbilag, kender Vidne 4 ikke nærmere til og kan derfor ikke udtale sig om, hvorledes man undgår forveksling af produkter. Raufoss ansatte den tidligere leder fra det tidligere SAV-Sverige som daglig leder, ligesom der også er ansat 2 andre medarbejdere fra SAV. Raufoss har ikke i den forbindelse modtaget in-formationer om SAV. Fra vistnok den 1. januar 2002 er leder af Raufoss´ egen virksomhed i Danmark blevet direktør Vidne 1, som tidligere var produktansvarlig for SAV i Danmark. Vidne 4 er ikke bekendt med en brevveksling i 2001 med Advokat vedrø-rende Vidne 1.” Vidne 4 har supplerende forklaret, at Raufoss aldrig har solgt rettigheder til ISOFLO- systemet til SAV. / - 20 - ISIFLO sælges på hele det europæiske marked, og er markedsledende for messing- koblinger. EasyCal sælges kun i Danmark og Sverige. Idéen bag ISIFLO-systemet er, at komponenterne, som der kan købes reservedele til, skal kunne skilles ad og sættes sammen i et utal af variationer, således at enhver given rørmæssig problemstil-ling kan løses. Systemet består af ca. 450 forskellige koblinger. Caleffi har vist 50 koblinger på markedet og har således ikke et fuldt program. Der er ikke offentliggjort nærmere oplysninger om tolerancer, variationer mv. mellem de enkelte delkompo-nenter. Det er ikke muligt at producere en fuldstændig kopi uden at have de tekniske tegninger. Hver kobling indeholder ca. 30 kritiske mål, som en producent skal have styr på. Hvis komponenter fra forskellige producenter blandes, er der risiko for fejl i form af lækager mv. Da ISIFLO er godkendt til gas, er lækager i sagens natur kriti-ske. Klemringen på ISIFLO-koblinger er blevet forbedret, så den nu sidder fast. Ved produktionen blev der taget højde for, at der ikke skete sammenblanding med kob-linger med det gamle klemringsystem. Han var med til at forhandle termineringsaftalen. Årsagen til, at Raufoss skulle betale et beløb til SAV, var, at SAV skulle kompenseres for, at opsigelsesperioden blev forkortet. Raufoss fulgte aftalen i hele 2001. Raufoss forberedte sig naturligvis på, at man skulle overtage forhandlingen den 1. januar 2002, men det skete inden for ram-merne af det eksisterende aftalegrundlag. Da de indgik termineringsaftalen, havde de ikke kendskab til, at SAV solgte EasyCal-koblinger på det danske marked, hvilket klart var i strid med aftalen. Brevet af 7. maj 2001 blev sendt, fordi de så en ændring i bestillingsmønstret på storvolumenprodukterne, mens antallet var det samme for øvrige produkter. De hav-de ikke konkrete beviser, men dog en mistanke om, at der var noget i gære, hvilket blev bekræftet af Vidne 1 ved forespørgsler hos grossisterne. De opsagde aftalen, da de gennem en brochure, som vist i sagens bilag 27, fik bekræftelse på, at der blev solgt Caleffi-produkter på det danske marked. På daværende tidspunkt var Raufoss ikke bekendt med, at SAV Sverige i en længere periode havde leveret EasyCal-koblinger til det danske marked. Raufoss besluttede at standse leverancerne til SAV i begyndelsen af november 2001. I september/november 2001 ophørte SAV med at betale for leverancer. Den primære grund til ophævelsen var SAVs illoyale markeds- / - 21 - føring af koblingerne, herunder navnlig den manglende anvendelse af betegnelsen ISIFLO. Årsagen til, at Raufoss ændrede klemringen på 63 mm koblingen til komposit, var, at det var et krav fra det tyske marked. Det er en fejl, at koblingen med kompositring blev solgt i Danmark under det gamle VVS-nummer. Da de blev gjort opmærksom herpå, tog de straks koblingen ud fra markedet og erstattede den med den gamle kob-ling. De tog kontakt til de kunder, som havde købt koblinger med den nye komposit-klemring, i det omfang det overhovedet var muligt at spore dem. Der var solgt ca. 200 koblinger med kompositklemring, og Raufoss fik fat i ca. 190 af disse kunder. Der var ikke nogen risiko med kombinationen. Vidne 1 blev ansat i Raufoss den 1. september 2001. Raufoss sælger andre produk-ter end ISIFLO-koblinger i Danmark, og Vidne 1 og 3 andre sælgere påbegyndte salg af disse andre produkter samt forberedte det salg af ISIFLO-koblinger, som skulle påbegyndes fra den 1. januar 2002. Raufoss solgte ikke selv ISIFLO-koblinger i Danmark før den 1. januar 2002. De havde kontakt til SAVs kunder, men der var ikke egentlige forhandlinger. Kunderne blev informeret, men der blev ikke under-skrevet aftaler før den 1. januar 2002. Virksomhed A/S 3 og Virksomhed A/S 2 havde datterselskaber i Norge, hvorigennem de købte ISIFLO-produkter til salg i Danmark. Raufoss kunne ikke hindre dette salg, hvilket også fremgår af konklusio-nen på den norske voldgiftssag. Det er SAV, som frem til samarbejdsophøret har markedsført ISIFLO-koblingerne på det danske marked og sikret koblingerne den kommercielle succes. Raufoss har ydet årlige markedsføringsbidrag til SAV på mellem 200.000 kr. og 300.000 kr. Raufoss havde et konstant salg i 2002. De store grossister ønskede ikke at handle med SAV, hvorfor der ikke skete større omsætningsfremgang efter juni 2002. Adciterede A har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som er gengivet i fo- gedrettens retsbog af 14. maj 2002, hvor fremgår: ”[…] at han ejer 100% af aktierne i SAV Danmark Trading A/S. Han fik for ca. 38 år siden kontakt til Sandenæs Associeringsværk (SAV). Adciterede A ønskede at etablere salgskontor i Danmark med salg af rørfittings m.v. Virksomheden nåede indenfor de første år 5-års-målsætningen. Adciterede A fik kontakt til blandt andre Person 1, som havde et interes- / - 22 - sant produkt, en kobling, som kunne samle plastikrør, og plast var ved at overtage markedet. Koblingen blev markedsført som en del af SAV-produkterne under Isiflo-navnet. Dengang var et andet produkt markedsførende. SAV ændrede fra 1971 karakter og blev en specialiseret im- portvirksomhed med en ingeniørdel. SAV har mange markedsførende produkter, hvor mar- kedsandelen er på mellem 50-90 %. Det var naturligt for SAV Danmark at etablere sig i Sveri-ge. Isiflo gik i begyndelsen af 80´erne meget ned markedsmæssigt i Sverige. Raufoss tilbød, at SAV kunne købe Raufoss Metal i Sverige, som havde oplevet et fald i salget til ca. 20 %. Be-tingelsen var en eksklusivaftale på koblinger i Danmark. I 1988 købte SAV af Virksomhed A/S 3 et engelsk selskab, som også fik eksklusivitet vedrørende nogle Isiflo-produkter fra Raufoss. Han havde egentligt kun positivt til overs for Raufoss og blev derfor ekstra skuffet, da Raufoss kom med den hensigtserklæring, at SAV ikke kunne have en eneforhandlingsaftale vedrørende Isiflo-produkter på det svenske marked. SAV har flere eksklusivaftaler vedrørende andre pro-dukter. SAV rettede herefter henvendelse til Caleffi i Italien. Man vidste om dette firma, at de kendte til koblingssystemer, og at de havde samme koblingside, jf. produktet Deca på det tyske marked. Caleffi var en ønskemakker, da de havde produktet Deca. Der blev etableret et samar-bejde i 1999 mellem Caleffi og SAV´s selskab i Sverige. SAV har identificeret sin markedsfø-ring ud fra SAV-P- rørkoblingskonceptet, herunder Isiflo-koblingen. Initiativet til udformnin-gen kom fra Person 1 i 1967. SAV gik til Caleffi, fordi selskabet havde en stor viden inden for bl.a. dette område. Materialet i Easycal-koblingen er afsætningsbestandig messing. Dette er et krav på flere markeder, herunder det danske, hvor det i 1990 kom som lovkrav i Danmark. Easycal- koblingens udformning er sket på Caleffis initiativ, men der har været en erfaringsud-veksling med SAV. Udseendet er funktionelt bestemt. Navnet er valgt af producenten. Easycal indeholder i slutningen af sit navn den første stavelse i Caleffi. Samtlige produkter fra Caleffi ender på -cal. SAV sælger fortsat Isiflo-produkter, hvis kunderne beder om det. Da Rørfor-eningen i 1969 kom med sit katalog fik SAV tildelt VVS- nummeret Serie nr. 1. SAV har betalt en afgift til Rørforeningen for brug af nummeret. Vedrørende brochurematerialet har SAV ikke anvendt andre navne ved salg af Isiflo-koblinger end Isiflo. Produktet hører under SAV´s P-rørskoblingssystem. I bilag 18 angives, at det er Isiflo-produkter. Bilag 19 kom på markedet ul-timo august 2001. Der er tale om samme layout, som i alle de år, hvor koblingen har været markedsført. Tegningen på forsiden er stiliseret og skal vise ideen bag ved produktet. De fa-brikslokaler, som er afbildet på bagsiden af brochuren er fra Caleffis informationsmateriale, og det er formentlig Caleffis produktionslokaler. Ved bestilling leveres det, som kunden bestiller, og i 2001 er der alene blevet leveret Isiflo-produkter. I 2002 bruges de samme VVS-numre, og der er ingen kunder, som Adciterede A bekendt har fået andet end det, der er blevet bestilt. Kunder er godt klar over, at produktet kommer fra Caleffi, jf. markedsføringsmaterialet. I mere end 35 år har SAV fastholdt en markedsandel på mere end 60-70 %. Caleffi har pæne mar- kedsandele, også i Europa, og er en verdensledende virksomhed. Efter vidnets opfattelse har markedet identificeret SAV med dennes P- rørskoblingside, og denne har været præsenteret af blandt andet Isiflo-produktet. SAV har haft en eneforhandlings-aftale med Raufoss i 35 år, og SAV har skrevet under på at ikke måtte eftergøre eller bruge an-dre mærker end Isiflo. I aftalen indgik også, at produktet skulle kaldes Isiflo, men i 1981 kunne han ikke kende udviklingen, og SAV-P-rørskoblingssystemet er benyttet siden 1996/97 (bilag 18 og 19). SAV indledte i 1998 drøftelser vedr. det svenske marked med Caleffi. Fra 1. januar 2002 er SAV eneforhandler af Caleffis produkt. I forbindelse med aftalen fra 1999 vedrørende Sverige forelå der en aftale om eksklusivitetsvilkår i relation til andre lande, Danmark undta-get, da der her var en anden eksklusivitetsaftale. Hvis der var kommet en anden leverandør, havde vedkommende formentligt kunnet få denne ret vedrørende Danmark af Caleffi. På bag-grund af termineringsaftalen blev der indgået aftale om forhandling af Easycal fra 1. januar 2002. SAV har ikke udleveret tegninger eller andre forretningshemmeligheder til Caleffi, og er heller ikke blevet bedt om det. Ændring fra bilag 18 til 19 skyldtes, at SAV´s profilering lå på P-rørskoblingssystemet. Det var en naturlig forlængelse af denne. SAV markedsfører fortsat Isiflo. Årsagen til, at man brugte billedet fra Caleffis produktionsanlæg, var den, at man ønske-de at vise et tidssvarende anlæg. Bilag 19 er rettet i forbindelse med genoptryk af brochuren. Det har ikke været meningen at Caleffi skulle stå som ansvarlig for produktionen tilbage i ti-den. Håndbogens 4. udgave er næsten identisk med 5. udgaven. Der er en tale om en viderefør-sel af en SAV-P-rørskoblingsinformation fra SAV, som også er blevet brugt på det engelske marked. SAV-produktet med P-rørskoblinger blev brugt i 1997. Det var som led i den løbende dynamiske markedsføring, at der blev udfærdiget en ny udgave. SAV har ikke haft indflydelse på navnet. Det er 100 % Caleffi, som har valgt Easycal-navnet. Easycal produktet sælges også på andre markeder i Europa. Hvis der kræves nyt VVS-nummer vil det være et klart handicap, at nøjagtig det samme produkt skal købes under nyt VVS-nummer. Caleffis produkt er 100 % identisk med Isiflos.” / - 23 - Adciterede A har supplerende forklaret, at han er direktør for og ejer af SAV gen-nem Virksomhed A/S 1. SAV Sverige, som han er bestyrelsesformand for, ejes også af Virksomhed A/S 1. I 2001 var der 5-7 ansatte i SAV Sverige. SAV begyndte i 1964 med etablering af salgskontor og i 1967 med at forhandle ISIFLO-koblingerne fra Raufoss. Han har endvidere haft agenturet for Raufoss i Sve- rige, men Raufoss opsagde ham pr. 1. januar 1999 og ansatte hans personale. Omkring 1969 fik serien tildelt VVS-nummer-serien, idet det er en nødvendighed at være optaget i Rørforeningens katalog for at kunne sælge til grossisterne. SAV har betalt ca. 500.000 kr. til Rørforeningen for tildeling af nummerserien siden 1967. Nummerserien er tildelt SAV. Raufoss har ingen rettigheder til serien. VVS-nummeret har stor betydning, fordi det er det nummer, som SAV har markedsført sig under, og som kunderne forbinder med SAV P-rørskoblinger. De har siden lancerin-gen af ISIFLO-koblingerne anvendt betegnelsen SAV P-Rørskoblinger som samlebe-tegnelse for produkterne. Han er ikke bekendt med, om betegnelsen er brugt i skrift-ligt markedsføringsmateriale før august 2001. Caleffis P-rørskobling bygger på samme idé som ISIFLO-koblingen. Han fik i 1998 en aftale med Caleffi, hvorefter han fik eksklusivitet på det svenske marked. Det er forkert, når Vidne 3 har forklaret, at ingen af de eksempler om tildeling af generiske betegnelser er givet inden for de seneste 10 år. Membranventilen, som vist i sagens bilag 5, er fra 2000, og beslutning om tildeling af generisk betegnelse for dette produkt er givet omkring dette tidspunkt. Det er også forkert, at kompressions-fittings, som vist i sagens bilag 7, altid anbringes synligt. Allerede i 1998 var Raufoss begyndt at levere direkte til Virksomhed A/S 3 og Virksomhed A/S 2, hvilket var baggrunden for termineringsaftalen. SAV skulle kompenseres øko-nomisk for, at Raufoss kunne komme tidligere ind på det marked. Denne fordel skul-le kompenseres, hvilket er baggrunden for beløbsangivelserne i termineringsaftalen. Uanset aftalen om terminering var Raufoss forud for den 31. december 2001 særde-les aktiv på det danske marked, og SAV fik flere henvendelser fra kunder, der undre-de sig over Vidne 1's ageren på det danske marked. SAV har ikke solgt EasyCal-koblinger på det danske marked forud for den 31. december 2001. SAV Sverige har / - 24 - leveret EasyCal-koblinger til det danske marked både forud og i termineringsperio-den, men der har været tale om et ganske begrænset antal koblinger, i alt ca. 200 stk. Salget fra SAV Sverige til Danmark var også årsagen til, at SAV Sverige den 30. no-vember 2000 fik sin danske VA-godkendelse samt fik egen VVS-nummerserie gen-nem Rørforeningen. Både VA-godkendelsen og det danske VVS-nummer er kun re-levante for det danske marked. Salget er sket til medlemmer af Dansk Jerncentral, og initiativet er kommet fra medlemmerne. Salget var begrundet i Vidne 1's ageren på det danske marked forud for udløbet af termineringsaftalen. Han er ikke bekendt med de konkrete salg. De valgte markedsføringsmæssigt at udskifte betegnelsen ISIFLO med SAV P- Rørskoblinger omkring september 2001, fordi der forelå en ny situation. SAV har ikke markedsført produkter fra SAV Sverige. Når SAVs kunder i dag be-stiller SAV P- Rørskobling, får de koblinger fra Caleffi, hvilket kunderne aldrig har klaget over. Årsagen til, at det danske og svenske markedsføringsmateriale fra hen-holdsvis SAV Danmark og SAV Sverige, ligner hinanden, er, at selskaberne udveks-ler erfaringer. Brochuren (Bilag K) er udsendt primo 2002. SAV har ikke udsendt markedsføringsmateriale forud for den 31. december 2001, hvor der markedsføres EasyCal-koblinger. Brochuren, sagens bilag 27, blev udsendt ved en fejl i november 2001. Den skulle først have været udsendt efter den 1. januar 2002. Forud for foged- sagen var han ikke bekendt med reklamationen fra Virksomhed ApS. Han ved ikke, hvorfor fakturaer vedrørende reklamationen er sendt fra Virksomhed ApS til SAV. Den burde rettelig have været sendt til SAV Sverige. De har ik-ke rapporteret til Raufoss, at der blev solgt EasyCal-produkter på det danske marked. Adciterede B har forklaret, at han i det væsentligste kan vedstå den forklaring, som er gengivet i fogedrettens retsbog af 14. maj 2002 med den tilføjelse, at EasyCal- koblingerne blev bestilt direkte hos SAV Sverige, og at SAV ikke var indblandet i disse bestillinger. Det er endvidere fejlagtigt gengivet, at SAV tidligere har fået et generisk nummer omdannet til produktspecifikt nummer. Det var det modsatte, som var tilfældet. Af forklaringen fremgår: ”[…] at han er administrerende direktør i SAV. Han har arbejdet for SAV siden 1975 og kom-mer fra Sverige. I 1996 fandt han ud af, at Raufoss leverede direkte til Virksomhed A/S 3, som er do- minerende i Danmark og også i Norden. Han tog omgående sagen op med Raufoss. Han havde også en opfattelse af, at Raufoss havde en intention om at opsige aftalen i Sverige, hvilket ske-te i 1998. I Sverige fik man opsigelser fra samtlige medarbejderne, og disse har fået ansættelse i Raufoss, Sverige. Der er en bestemmelse i eneforhandlingsaftalen om, at voldgift skal be-handles i Norge. Sagen kom for i marts 2001. Vidnet havde endvidere en formodning om, at Raufoss havde engageret Vidne 1 til at finde ud af, om SAV solgte andre koblinger i Danmark end Raufoss. I forbindelse med voldgiftssagen fik man en termineringsaftale med udgangen af 2001, i stedet for med udgangen af 2002. / - 25 - SAV har fulgt aftalen og har ikke på nogen måde tidligere end 2002 markeret, at de ville sælge en anden kobling. Vidne 1 har imidlertid i september 2001 sagt til kunderne, at Raufoss ville etablere firma i Danmark fra december 2001. Der blev i den forbindelse sendt pressemeddelel-se ud fra Raufoss om salg fra november 2001 fra et firma i Køge. Herefter måtte SAV markere, at de fortsat eksisterede som leverandør af koblinger. Derfor nedtonede SAV Raufoss i deres reklamemateriale og fremhævede, at de var leverandør af P-rørskoblinger. Samtlige medarbej-dere fik at vide, at de ikke måtte nævne Easycal førend januar 2002. Kontrakten med Caleffi er indgået med SAV, Sverige, og underskrevet i juni 1999. SAV har selvfølgelig oparbejdet et la-ger af Easycal-koblinger i slutningen af 2001. Kunderne er blevet orienteret om, at SAV fortsat var i markedet med den kobling de hele tiden havde haft, og at de fortsat ville kunne levere koblinger. Easycal-typografien er identisk med Deca-koblingens, jf. bilag D. SAV har ikke væ-ret i dialog med Caleffi om udformingen. Caleffi producerer komponenter til VVS-anlæg og har kontorer i Europa, USA, Kina, Sydafrika m.m og er markedsledende sammen med Raufoss. Det er ikke afgørende for kunderne, hvorledes produktet ser ud, men det afgørende er funktionen, herunder at koblingerne i Danmark er VA-godkendt. Det er en offentlig godken-delse, som alle koblinger skal have. Efter vidnets opfattelse er koblingerne kompatible, jf bilag I. Heri har Raufoss anført, at disse er "interchangeable". Easycal-produktet er en videreudvik-ling af Deca-koblingen. Det gevind, der anvendes, er et internationalt standardprodukt. Det ud-vendige gevind, som anvendes ved blødstøbte fittings, er også en standardvare. Vidnet har ikke tidligere hørt om, at Isiflo og Easycal ikke kunne arbejde sammen. Der har været leveret en en- kelt leverance, hvor der var fejl på gevindet. SAV bestilte disse koblinger via det svenske fir-ma, og Virksomhed ApS fik nogle af disse produkter via Virksomhed 2. Pr. kulance indvilgede SAV i at betale de omkostninger det påførte Virksomhed 2, og de forkerte koblinger blev tilbagesendt til Sverige og videre retur til Caleffi, hvor de vistnok er blevet destrueret. Der var tale om et engangstilfælde. Det er Caleffis egen beslutning, at navnet skulle være Easycal. Caleffi har spurgt, og der var vist flere navnemuligheder, men SAV var uden indflydelse herpå. SAV har ikke haft nogen be-tænkeligheder ved det valgte navn. SAV´s kunder er alene professionelle. Der har ikke været reklamationer over, at kunder har fået Easycal i stedet for Isiflo. Hvis en kunde ønsker Isiflo, får kunden dette. Hvis der ikke angives noget, spørger SAV kunden. Der er ofte tale om telefo-niske bestillinger. Markedet ønsker en kvalitetskobling som er VA-godkendt. SAV har ladet Isiflo registrere og markedsføre under de anvendte VVS-numre og har betalt for disse i forbindelse med markeds-føring m.v. siden 1967. Derfor er SAV af den opfattelse, at nummeret er SAV´s. SAV har tid-ligere fået ændret et VVS-nummer fra et neutralt nummer til et individuelt nummer. Selv kom-plicerede produkter til rør og kompressionsfittings i metal har samme VVS-nummer. Der er derfor intet system i Rørforeningens administration. Rørforeningen er en forening af VVS-grossister, som er dominerende på markedet, og SAV er en konkurrent til disse. Det er vidnets opfattelse, at beslutningen om, at der ikke må anvendes samme VVS-nummer for de to produk-ter er truffet for at gøre livet surt for SAV. SAV har ikke solgt Isiflo produkter under andre navne. SAV P-rørskoblinger er en overordnet samlebetegnelse for nogle VVS-produkter, hvor-under også Isiflo-koblingerne henhører. Bilag 18 blev anvendt medio 2001. Det er en stiliseret tegning af en kobling. Bilag 19 er vist anvendt fra november 2001. Den brochure anvendes vistnok fortsat, men der er optrykt en ny udgave 2002, hvori der anføres SAV/Easycal. Vidnet er dog usikker på i hvilket omfang bilag 19 fortsat anvendes. Vidnet ved ikke, hvorfra billeder-ne af produktionsapparatet i disse brochurer stammer. Meningen er at give indtryk af et moder-ne produktionsapparat. Det var en beklagelig fejl, at der kom til at stå Caleffi i bilag 27. Den er også fra efteråret 2001, men forholdet blev rettet. I bilag 29 er Isiflo erstattet med SAV- P-rørskobling. SAV anvendte fortsat bilag 28 stort set samtidig hermed, indtil SAV fandt ud af, at Vidne 1 havde været ude i markedet for at give udtryk for, at SAV ikke længere skulle være eneforhandler. Herefter nedtonede SAV anvendelsen af Isiflo-navnet. Der har ikke været tale om, at markedsføringsmateriale skulle forelægges for Raufoss. Raufoss er en meget stor norsk, børsnoteret virksomhed, som indtil for få år siden var ejet af den norske stat. Virksomheden er i dag delt i divisioner, hvoraf Raufoss Water & Gas er en di-vision. Virksomheden er producent også af andre produkter inden for messing, bl.a. til bilindu-strien. Der er tale om en milliardomsætning. Vidne 1 har været ansat hos SAV igennem cirka 9 år, senest som salgschef med kontakt til Raufoss og ansvar for Isiflo. Der har ikke været reklameret over Easycal-produktet ud over leverancen til Virksomhed ApS. SAV har orienteret markedet om Easycal, jf. bilag 30, i januar 2002, hvor der gives udtryk for, at der var en ny producent af P-rørskoblingen. Markedet orienteres løbende, typisk tilgår orienteringen vandværker og grossister. Der burde ikke være tvivl om, at det produkt, som SAV i dag markedsfører, er Easycal-koblinger fra Ca-leffi. Markedet er også bekendt med, at Isiflo fra 1. januar 2002 har etableret eget firma i Dan-mark ved navn Raufoss, Danmark. Det blev annonceret allerede i september 2001. / - 26 - Voldgiftssagen i Norge gik SAV imod, og SAV skulle betale omkostninger. SAV sælger kun Easycal i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Vidnet er ikke bekendt med, om produktet sælges i England, Tyskland eller andre steder. I forbindelse med markedsføringen af Easycal var der ingen udveksling af tegninger eller lignende. Caleffi ønskede at producere en kobling i afsætningsbestandig messing. Der har ikke været udleveret tegninger fra Raufoss, i bekræften-de fald ville det være hemmeligt materiale. Caleffi havde foretaget justeringer af deres tidligere produkt Deca. Bilag 27 stammer fra efteråret 2001. Det intense samarbejde med Caleffi foregik i sidste måned af 2001, hvor der blev opbygget et lager i Danmark. Brochuremateriale udfær-diges uafhængigt af Caleffi. SAV har udført undersøgelser vedrørende Isiflo- og Easycalpro-dukternes kompatibilitet. Vidnet har i den forbindelse haft kontakt til et firma, som er vant til at lave værktøj til VVS-branchen, som har bekræftet, at omløberen passer. Hvis der blandes dele, er det den professionelles ansvar. Delene skal bruges i sammenhæng. Dette gælder alle produk-terne, bortset fra reduktionsindlæggene, men i dette tilfælde er gevindene helt kompatible. Virksomhed A/S 1 ejer 100 % af selskaberne i Sverige og Danmark. Vidnet så intet problem i at kalde produktet Easycal. SAV var klar over, at der var en del produkter på markedet, som in-deholdt betegnelsen Easy. Rørforeningen tildelte Easycal-produktet i Sverige et nyt VVS-nummer. Der var tale om en selvstændig ansøgning fra de svenske forhandlere. SAV´s opfat- telse er, at når der er to generiske produkter på markedet, så skal disse have samme nummer, jf. også sagen for Konkurrencerådet. SAV har i visse tilfælde i slutningen af 2001 fjernet Isiflo-navnet i brochuremateriale.” Adciterede B har supplerende forklaret, at VVS-numrene har stor betydning for SAV. SAV har markedsført koblinger under nummerserien siden 1967. Den er stærkt ind- arbejdet. De har fået at vide af Rørforeningen, at de kan få et nyt nummer, men at de ikke kan optages i Rørkataloget, fordi de ikke er lagerførende til et tilstrækkeligt an-tal grossister. Det er helt afgørende at være repræsenteret i Rørkataloget, da det er arbejdsværktøjet for samtlige professionelle aftagere af VVS-produkter. Alle i branchen ved, at de koblinger, som sælges af SAV, er EasyCal-koblinger. Markedet er fuldt orienteret. Heller ikke i 2000 og 2001 kunne de professionelle kunder være i tvivl om, at de fik EasyCal-koblinger. De har da heller aldrig haft re-klamationer. SAV solgte frem til 1. januar 2002 kun ISIFLO-koblinger. Salg af EasyCal-koblinger til det danske marked er foretaget af SAV Sverige, som frem til den 1. januar 2002 solgte ca. 200 EasyCal-koblinger til det danske marked. Fra efteråret 2001 så de et kraftigt fald i bestillingerne af ISIFLO-koblingerne. Dette omsætningsfald må bero på Raufoss’ ageren på markedet. Han kan ikke huske, om de klagede til Raufoss over Vidne 1. SAV ophørte med at betale omkring den 15. november 2001 på grund af Raufoss’ leveringsnægtelse. Raufoss rykkede ikke for betaling. Efter 1. januar 2002 har SAV solgt både ISIFLO- og EasyCal-koblinger på det danske marked. Caleffis EasyCal-koblinger dækker 90 % af omsætningsvolumet. I prislisten fra juni 2004 er der godt 50 EASYCAL-koblinger, mens de resterende er fra andre producenter, f.eks. ISIFLO-koblinger. / - 27 - Baggrunden for, at der blev bestilt en test hos Dansk Teknologisk Institut, var, at SAV ville have sikkerhed for, at koblingerne var tryk - og trækprøvet tilfredsstillen-de, hvilket testen viste. De 2 koblinger, som blev undersøgt, udgør ca. 50 % af det samlede salg af koblingsserien. Der er talrige eksempler på, at Rørforeningen har fraveget sin praksis om ikke at tildele generiske betegnelser, medmindre der er tale om helt simple produkter. Foreningen har således ikke en entydig praksis, og testen fra Dansk Teknologisk Institut viser, at koblingerne er kompatible. Håndbogen fra september 2001, sagens bilag 29, blev sendt ud til kunderne primo september 2001. Brochuren fra januar 2002, sagens bilag 30, blev udsendt primo ja- nuar 2002. Brochuren fra september 2001, sagens bilag K, er udsendt medio marts 2002. De brugte ikke betegnelsen EasyCal før 1. januar 2002. Det er ikke muligt at finde frem til de brochurer, som er udsendt. Hjemmesiden er nu rettet i overenstem- melse med fogedforbudet. Det var en beklagelig fejl, at hjemmesiden fra august 2003 ikke straks blev rettet. Da SAV blev klar over fejlen, blev hjemmesiden straks rettet. Planchen, sagens bilag 44, blev udsendt ved en fejl og tilbagekaldt. Af de 158 plan- cher, som var udsendt, blev alle bortset fra 3-4 stk. returneret. Reklamationen fra Virksomhed ApS blev ekspederet af SAV på vegne af SAV Sverige og skal alene tages til udtryk for en service over for Virksomhed ApS. Vidne 1 har forklaret, at han er markedschef i Raufoss, hvor han blev ansat den 1. september 2001. I perioden 1988 til marts 1998 var han ansat i SAV, senest som salgschef. Selskabet havde da 30-35 ansatte. Omkring marts eller april 2001 blev han kontaktet af Raufoss, som spurgte, om han kunne hjælpe Raufoss med at undersøge, om der blev solgt EasyCal-koblinger på det danske marked. På dette tidspunkt solgte han kedler for et tysk firma. Han indvilgede i under salgsbesøg hos danske grossister nærmere at undersøge, om der blev solgt EasyCal-koblinger. Han begyndte straks med at overvåge markedet, og under besøg hos grossister så han bl.a., at der lå EasyCal-koblinger på hylderne. Han fik oplys-ninger om, at der kunne købes EasyCal-koblinger i Sverige. Han rapporterede obser- vationerne til Raufoss i Norge og konkluderede, at SAV var i gang med at køre en kopiversion ind på markedet. Den første indberetning til Raufoss skete i marts 2001. / - 28 - Raufoss har ikke selv solgt ISIFLO-koblinger til det danske marked i 2001. Da han blev ansat, lå det klart, at der alene skulle ske en forberedelse til de nye markedsfor-hold den 1. januar 2002. Aftaler for næste kalenderår indgås i branchen typisk om-kring november og december, og omkring dette tidspunkt tog han kontakt til danske grossister og indledte forhandlinger med dem. Han informerede grossisterne om den nye situation fra 1. januar 2002, men anmodede på ingen måde grossisterne om at ”holde igen” med bestillinger i 2001 hos SAV. Brochuren, som vist i sagens bilag 27, fik han udleveret i november 2001 under et besøg hos en grossist. SAV sælger fortsat ISIFLO-koblinger. Caleffi udbyder ikke et komplet produktpro- gram. Udtrykket SAV P-Rørskoblinger har ikke været anvendt i SAV i den tid, han var ansat. Det var en fejl, at 63 mm koblingen med kompositring blev markedsført i Danmark. Den var ikke VA-godkendt, og Rørforeningen godkendte ikke noget i forbindelse med lanceringen. Da Raufoss blev opmærksom på fejlen, blev produktet straks tilba-gekaldt. Der blev leveret ca. 200 koblinger med kompositring, hvoraf 180 blev sendt retur til Raufoss. Et halvt år forud for ansættelsesophøret i SAV forsøgte han sammen med en kollega et ”management buy out” . SAV Sverige er et lille firma. Adciterede A er, som ejer og bestyrelsesformand for selskabet, fuldt ud bekendt med, hvad der foregår i det svenske selskab. SAV Sverige har fået tilført 17 mio. kr. fra Danmark. Vidne 5 har forklaret, at han er produktchef i Dansk Jerncentral A/S, hvor han har været ansat siden 1987. Dansk Jerncentral er indkøbscentral for en række VVS-, stål- og værktøjsgrossister. Dansk Jerncentral er ikke medlem af Rørforenin-gen. Han ved ikke, hvordan Dansk Jerncentral kom i kontakt med SAV Sverige. Forhand- lingerne med SAV Sverige mundede ud i, at Dansk Jerncentral købte et mindre antal koblinger. Aftalen, der var skriftlig, blev indgået omkring det sene efterår 2000. Om leveringsaftalen først var gældende fra 2001, ved han ikke, men aftalen gik ud på, at Dansk Jerncentral kunne bestille koblingerne hos SAV Sverige. Der var ikke en for- / - 29 - pligtelse til at aftage et bestemt antal, men Dansk Jerncentral kunne få leveret det an-tal, som blev bestilt af grossisterne. Den første ordre blev afgivet omkring årsskiftet 2000/2001. Aftalen løb gennem hele 2001, og der blev solgt for mellem 5.000 kr. og 6.000 kr., eller i alt ca. 100 koblinger. I 2001 kunne branchen formentlig være i tvivl om, det var en EasyCal-kobling eller en ISIFLO-kobling. Han sendte en meddelelse ud til deres medlemmer om nye samarbejdsaftaler. Han kan ikke huske, hvorvidt Vidne 1 besøgte Dansk Jerncentral i februar 2001. Vidne 6 har forklaret, at han er konsulent i Dansk Teknologisk Insti-tut. Prøvekravet er opstillet af SAV, og Dansk Teknologisk Institut har undersøgt det, som SAV har bedt dem om. En VA-godkendelse indeholder flere tests end det, som Dansk Teknologisk Institut har undersøgt i denne sag. Den test, en tryk- og trækprø-ve, som er udført, er den test, som typisk foretages, når det skal undersøges, om 2 de-le er kompatible. Når der foretages typeprøver, er det ikke normalt, at der foretages en fuldstændig test for alle dimensioner. Der testes normalt et udvalg af produkterne. De test, som SAV har bedt om at få foretaget i denne sag, er ikke nok til at VA-godkende hele produkt-serien. Testen foregik ved, at han tog alle løse dele ud af koblingen fra en af produ-centerne og satte dem i den anden producents kobling. Rapporten siger ikke noget om, hvad der sker, hvis der alene udskiftes enkelte dele med dele fra en anden produ-cent. Vidne 7 har forklaret, at han er fuldmægtig i Konkurrencestyrelsen, hvor han har været ansat de seneste 17-18 år. Han er cand. polit. Styrelsen har bedt Rørforeningen om at udarbejde skriftlige regler om tildeling af VVS- numre. I dag eksisterer der ikke sådanne skriftlige regler. Rørforeningen og sty-relsen har drøftet, hvordan sådanne regler kan se ud. Reglerne skal være objektive og saglige. Sagen, hvoraf tildelingsproblematikken er en mindre del, ender muligt i Konkurrencerådet. / - 30 - Forklaringer afgivet for fogedretten Under sagen er forklaringerne afgivet for fogedretten af Vidne 8, Vidne 9 og Vidne 10 dokumenteret. Herom fremgår af fogedrettens retsbog: ”Vidne 8 har behørigt formanet forklaret, at han arbejder som autoriseret gas- og vandme-ster. Han har haft eget firma gennem 10 år. Han kender Isiflo- produktet, som han ofte bruger i sin virksomhed. Han kom i lære i 1975, hvor produktet også fandtes og kender også Greiner-og VRK-produktet, men dog ikke så godt. Han indkøbte Isiflo i 2001 hos grossister, f.eks. hos Virksomhed 2. Han køber stadig gennem grossister og håber, at det er Isiflo-produkter. Primo 2001 udførte hans firma arbejde for et vandværk, og nogle af hans ansatte hentede Isis-flo- komponenter hos en nærliggende grossist. Det ene hul stod åbent om natten, fordi hans an-satte ikke kunne nå at dække hullet. I forbindelse med arbejdet skulle der udføres en reduktion fra 40 til 32, og det viste sig næste morgen, at der var en utæthed. Efter to nye forsøg, var hul-let stadig utæt. Det viste sig, at der var en forkert dobbeltsamling, idet gevindene passede ikke sammen, da der ikke var tale om et Isiflo-produkt, som det tidligere, men et Easycalprodukt. Vidnet sagde til grossisten, at han måtte betale, jf. bilag 36. Man kan ikke sælge to produkter, der ikke passer sammen. Vidnet ved ikke, hvor koblingerne er købt. Det fremgår af fakturaen, at der er Isiflo-koblinger. Virksomhed 2 har fortalt, at koblingerne er købt hos SAV. Vidnet har advaret andre om dette problem. Koblingerne er ikke rigtigt tætte, hvilket bevirker, at vandet står og småløber. Vidnet har ikke hørt, at andre skulle have været ude for noget tilsvarende. Vidne 9 har behørigt formanet forklaret, at han er vandværksbestyrer i Køge ved Vandvær-ket Lyngen. Han har kendt til Isiflo-koblinger igennem de sidste 20 år. Han bestiller varer efter VVS- katalogets VVS-numre og bruger flere forskellige grossister, idet der er forskellige priser. Han kender Greiner-produktet, men det bruger han ikke, da han har størst tillid til Isiflo- pro-duktet. Det koster en formue at grave rør op igen, når først de er kommet i jorden. Han bestilte i marts i år nogle varer hos SAV. Han har en fotokopi af ordren. Hvert produkt har et VVS-nummer, og han registrerer på lageret, hvilke VVS-numre, der mangler. Ved bestilling sender han en e-mail med bestillingsnummer. Det viste sig efterfølgende, at halvdelen af varerne ikke var originale Isiflo-produkter, men numrene var identiske med de tidligere VVS-numre for Isiflo. Derfor kontaktede han Isiflo for at høre, om de var begyndt at lave nye ting. Isiflo ville gerne komme og se på tingene. Han har også den 12. april og 24. april i år bestilt via VVS-numrene ud fra den opfattelse, at han fik Isiflo-produkter, men alligevel fik han noget andet. Han rettede også i den forbindelse fornyet henvendelse til Isiflo/Raufoss i Køge. Vidnet hand-ler ikke mere med SAV. Vidnet har haft korrespondance med SAV, blandt andet brev fremlagt som bilag P. Vidne 10 forklarede behørigt formanet som vidne, at han er administrerende direk-tør for Dansk Jerncentral, der er indkøbscentral for en række grossister, som samtidig er aktio-nærer. Dansk Jerncentral køber ind i hele Europa. Varen ses kun i form af vareprøver. I som-meren 2000 fik vidnet tilsendt materiale fra Sverige vedrørende Easycal-produktet. Personen, der fremsendte materialet, hed vistnok Person 2. Senere i efteråret 2000 fik vidnet tilsendt yderli-gere materiale. Han spurgte aktionærkredsen, om de var interesserede, da produktet var billige-re. Der var 4-5 interesserede. Herefter indkøbtes der Easycal-koblinger fra Sverige i januar /februar 2001. Der var kontakt mellem Adciterede B og indkøbschefen hos Jerncentralen, idet der ønskedes uddybende materiale, blandt andet vedrørende VVS-numre. Ved indkøb i Dan-mark skal der helst være et VVS-nummer. Det svenske firma rettede herefter henvendelse til Rørforeningen og fik tildelt VVS-numre, således at der kunne bestilles varer efter de danske VVS-numre. Vidnet modtog et standardbrev fra SAV-Sverige med prisliste og fotos af koblin-ger. Jerncentralen havde kontakt til SAV, også vedrørende øvrige produkter. Prisoversigten på dansk til bilag 13 er kommet frem på Dansk Jerncentrals foranledning. Virksomhed 2 er en af Dansk Jerncentrals grossister. Vidnet er bekendt med, at der har været proble-mer med en kobling, vistnok på grund af utæthed. Koblingen kom vist fra Sverige. Vidnet ved ikke, om navnene Isiflo og Easycal er forvekslelige. Vidnet kender andre koblingstyper, hvori navnet easy indgår, eksempelvis "quick-and easy"-gulvvarme. Dansk Jerncentral var godt klar over, at der ikke var tale om et Isiflo-produkt, selvom det blev angivet, at der var en "Ny generation" Isiflo-koblinger, jf. bilag 13.” / - 31 - Procedure Raufoss’ advokat har anført, at Raufoss har alle rettigheder til ISIFLO- koblingen, og denne har været markedsført under de samme VVS-numre i mere end 30 år. Disse VVS-numre har alene været anvendt for ISIFLO-koblingen. SAV har været enefor- handler af ISIFLO-koblingen, hvorfor markedet relaterer ISIFLO til SAV. Ved ophør af forhandling har SAV derfor en forpligtelse til at gøre det klart for sine kunder, at det er et andet produkt, der nu sælges, og ikke at forsøge at udvaske forskellene. Ad påstand 1: SAVs ønske om at kunne anvende VVS-numrene Serie nr. 1 – Serie nr. 2 for EasyCal- koblingerne har alene til formål at gøre det vanskeligt for markedet at ad-skille de to produkter og vildlede grossisterne, hvilket er strid med markedsførings-lovens §§ 1 og 2, stk. 3. Efter Vidne 2's forklaring er VVS-numrene en nem måde at fortage bestilling på. Numrene er således knyttet til produktet og ikke til importøren eller grossisten. Nummersystemet har derfor aldrig tilhørt SAV, og salg under andre numre end de tildelte er i strid med Rørforeningens ophavsret. Anvendelse af num-merserien på EasyCal-produkterne er egnet til at vildlede forbrugerne, da de to pro-dukter er visuelt ens. Hertil kommer, at SAV har gjort alt for at udslette ISIFLO va-remærket og i stedet anvende betegnelsen SAV P-rørskobling i sit markedsførings-materiale. SAV har intet gjort for at opfylde sin loyalitetsforpligtelse til at underrette markedet om, at det var et nyt produkt, man nu forhandlede. Kunderne bestiller på VVS-nummer, og da der er mere end 215.000 numre, kan den enkelte ikke skelne mellem koblingerne. Da en del bestillinger foregår pr. e-mail, gi-ver det ikke mulighed for samme valg som ved en telefonisk bestilling. En forveks-ling kan medføre væsentlig skade, såfremt der ikke er fuld kompatibilitet mellem produkterne, og SAV kan ikke give garanti, såfremt der sker forveksling. Dette især da EasyCal- koblingen alene kan anvendes til vandledninger. En forveksling kan der-for medføre stor skade på ISIFLOs renommé og medføre økonomisk skade. SAVs anbringender vedr. konkurrencelovens § 11 har kun relation i forholdet til de store grossister og vedrører ikke forholdet til Raufoss. Det afgørende er alene om nummerserien er tildelt Raufoss. SAV har endvidere ikke dokumenteret, at der er tale / - 32 - om kompatible produkter, og at Rørforeningen ved at nægte at tillade brug af num- merserien for EasyCal har misbrugt sin dominerende stilling. Efter Vidne 2's forkla-ring har Rørforeningen derimod en interesse i, at der er flest mulige generiske numre. ISIFLO-koblingen er et kompliceret produkt, og SAV har ikke løftet bevisbyrden for, at der er fuld kompabilitet. Ændring af nummerserien vil ikke øge konkurrencen, men alene hindre Raufoss i sin markedsføring. Ad påstand 2: SAV har på sin hjemmeside og i brochurer anvendt ISIFLOs historik i relation til EasyCal-koblingen samt VVS-nummerserien. Såfremt Raufoss får medhold i påstand 1, bør der ske tilbagekaldelse af sagens bilag 29, 30 og K samt ske ændring af SAVs hjemmeside. Ad påstand 3-5: Efter at der var nedlagt fogedforbud, fortsatte SAV med at anvende hjemmesiden, hvilket var klart i strid med forbudet. Desuden har SAV ikke fremlagt dokumentation for at have tilbagekaldt sit markedsføringsmateriale. SAV har derfor ikke efterlevet fogedforbudet. SAV har desuden bevidst undladt at fjerne VVS-numrene. SAV har således forsætligt overtrådt fogedforbudet, hvorefter SAV bør idømmes en bøde efter retsplejelovens § 651 og markedsføringslovens § 22. Adciterede A som bestyrel- sesmedlem og Adciterede B som direktør har forsætligt ydet bistand til denne kræn- kelse, hvorfor de tillige bør straffes. Ad påstand 6: Såfremt retten finder, at fogedforbudet er nedlagt med rette, skal Raufoss frifindes for SAVs påstand om betaling af DKK 648.233. Vedr. det beløbsmæssige gøres det gældende, at tabet er udokumenteret, samt at SAV indtil juli 2000 anvendte VVS- numrene, hvorfor der ikke er lidt noget tab. Ligeledes er det udokumenteret, at der foreligger et tab af goodwill. Ad påstand 8: / - 33 - Salg af ISIFLO-koblingen under navnet SAV P-rørskoblinger eller/og EasyCal er groft vildledende og i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 3, og § 1, især når henses til det 30-årige samarbejde, som parterne har haft. En stor del af det produkt-sortiment, som SAV sælger, er ISIFLO-koblinger, idet EasyCal kun har ca. 50 vare-numre ud af 400. Ad SAVs påstand c: SAV har gjort alt for at overføre den goodwill, der er knyttet til ISIFLO-koblingen til EasyCal-koblingen. SAV udfasede ISIFLO-navnet, og i 2001 var navnet udgået af SAVs markedsføringsmaterialet og erstattet med SAV P-rørskobling. SAV har her-ved krænket parternes aftaler, idet det gøres gældende, at eneforhandlingsaftalen fra november 1981, aftalen fra februar 1989 og termineringsaftalen af 9. marts 2001 må anses for en samlet aftale. SAV har misligholdt eneforhandlingsaftalen ved at have solgt ISIFLO-koblinger un-der navnet SAV P-rørskoblinger, idet SAV i sine brochurer har udskiftet varemærket. Dette er sket bevidst som et led i at overtage den goodwill, der er knyttet til ISIFLO- koblingen, og SAV har nægtet at ophøre hermed. At det er en del af en samlet strate-gi fremgår dels af de fremlagte bilag, dels af Adciterede A's forklaring. Navnet SAV P- rørkobling er først anvendt i 2001. Selvom Raufoss meddelte, at man anså det for væsentlig misligholdelse, fortsatte SAV brugen, hvorfor Raufoss måtte opsige afta-len. SAV har endvidere gjort sig skyldig i væsentlig misligholdelse ved i 2001 at sælge EasyCal-koblingen fra Sverige ind på det danske marked. At markedsføringen fra Sverige har været rettet mod Danmark, ses af, at der blev søgt danske VVS-numre, som ikke bruges i Sverige, og at prislisten indeholdt de danske VVS-numre og blev anvendt på det danske marked. SAV havde en forpligtelse efter aftalen til at sikre, at koncernforbundne selskaber ikke solgte konkurrerende produkter på det danske mar- ked. Begge selskaber er 100 % ejet af Adciterede A gennem holdingselskabet, og Adciterede A sidder i ledelsen af begge selskaber. Desuden har selskaberne samme adresse og telefonnummer. Der kan derfor ikke lægges vægt på Adciterede A's for- klaring om, at salget fra Sverige ind i Danmark var ham ubekendt. SAV har aktivt markedsført EasyCal-koblingerne ved udsendelse i september 2001 af brochuremate- / - 34 - riale, og der kan ikke lægges vægt på forklaringen om, at denne udsendelse var sket ved en fejltagelse. SAV har afvist at fremlægge dokumentation for omfanget af sal-get, men efter Vidne 1's forklaring samt nedgangen i Raufoss’ salg må det antages at være større end 200 koblinger, som er dokumenteret solgt. SAV har derfor handlet i strid med eneforhandlingsaftalens pkt. 4. SAV har endvidere misligholdt parternes aftale ved at undlade betaling af forfaldne fakturaer, idet SAV var uberettiget til at foretage modregning i efteråret 2001 med krav, der først forfaldt den 31. december 2001. Denne misligholdelse berettiger i sig selv til at ophæve såvel parternes aftale, herunder eneforhandlingsaftalen og termine- ringsaftalen. SAVs brug af ISIFLO-koblingernes VVS-numre for SAV P-rørskoblinger konstitue-rer også en væsentlig misligholdelse. SAV anvendte VVS-numrene i deres prisliste for august 2001. Såvel samlet som hver for sig udgjorde de ovenfor nævnte forhold væsentlig mislig- holdelse, som berettigede Raufoss til at ophæve aftalen. Det bestrides, at der foreligger passivitet, idet Raufoss gentagne gange har reklameret over for SAV, ligesom leveringsnægtelsen i november 2001 ikke fra Raufoss side udgør nogen væsentlig misligholdelse. Endelig gøres det gældende, at termineringsaftalen blev indgået under urigtige forud- sætninger, idet SAV allerede i 2000 solgte EasyCal-koblinger og var begyndt at ned- drosle salget af ISIFLO-koblingen. Det bestrides, at traktatens artikel 81, stk. 2, kan finde anvendelse på den i aftalen in- deholdte konkurrenceklausul. SAV s advokat har anført, at SAVs formål med denne sag alene er at skabe fri kon- kurrence ved at kunne markedsføre sine P-rørskoblinger under de samme VVS-numre, som man altid har gjort. Selve produktet er frit tilgængelig, og EasyCal-koblingen er ikke en kopi af ISIFLO-koblingen. / - 35 - Ad. Raufoss’ påstand 1: SAVs konkrete brug af VVS-numrene er ikke i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 2, stk. 3, og Rørforeningens praksis udgør misbrug af en dominerende stilling. SAV har brugt VVS-numrene siden 1969, og kunderne har kendt produkterne under disse numre som SAV P-rørskoblinger, først produceret af Presstøp, senere af Raufoss. De autoriserede VVS-installatører kender forskel på ISIFLO- og EasyCal-koblingen, og de er ikke uvante med, at der kan være forskellige produkter under samme VVS-nummer. Kunderne ved, at SAV i dag forhandler EasyCal-koblinger, og de får det produkt, som beder om, og bliver derfor ikke vildledt. Der har ikke været reklamationer. SAV sælger både ISOIFLO og EasyCal, hvorfor man bruger samlebe-tegnelsen SAV P- rørskoblinger. Det må derfor afvises, at der foreligger en krænkelse af markedsføringsloven. Det bestrides ikke, at der er ophavsret til Raufoss’ katalog, men det bestrides, at der er ophavsret til nummerserien. Da Rørforeningen ikke har taget initiativ til at ændre nummerserien til at være en ge- nerisk betegnelse, må det prøves under denne sag. Rørforeningens praksis viser manglende konsekvens. Den sag, der verserer om nummerserien, må anses for kon- troversiel, da den skal behandles af Konkurrencerådet. Rørforeningens regler er i strid med konkurrencereglerne, og såfremt SAV havde fået ret til at benytte Serie nr. 1 nummerserien, havde denne sag været overflødig. Det gøres endvidere gældende, at påstand 1 er for bredt formuleret, idet SAV er af- skåret fra at henvise til ISIFLO-nummerserien, hvis man alene vil oplyse om produk- ter. Ad Raufoss’ påstand 2: Brochuren (bilag 29), der er udsendt i august 2001, er identisk med tidligere udsendte brochurer, men SAV har i denne lagt vægt på navnet SAV, idet det ikke var usæd- vanligt at bruge SAV om produkterne. Udsendelsen skete på et tidspunkt, hvor begge parter var i færd med at positionere sig på markedet. Det gøres gældende, at historien om P-rørskoblingen ikke tilhører Raufoss, men derimod SAV, som har forhandlet koblingen de sidste 40 år. Raufoss har desuden siden 2000 været bekendt med, at SAV brugte betegnelsen SAV P-rørskobling. Brochuren fra september 2001 er først / - 36 - blevet udsendt i marts 2002, og det er først i 2002, at SAV har solgt EasyCal-koblingen. SAVs kunder har fra 2002 fået leveret EasyCal-koblingen, og de har ikke kunnet være i tvivl herom. Af brochuren fra januar 2002 fremgår, at det er Caleffi-produkter, der leveres, og denne brochure indeholder intet, der er i strid med mar-kedsføringsloven. Da brochurerne er uddelt i 2002 til en ubestemt kreds af kunder, vil det på nuværende tidspunkt ikke være muligt at tilbagekalde dem. Ad Raufoss’ påstand 3 og 5: Af Raufoss’ påstand fremgår ikke klart, hvilke konkrete forhold i fogedforbudet sag- søgte og de adciterede har overtrådt. Allerede af den grund kan der ikke idømmes straf. Raufoss har dernæst ikke ført bevis for forsætlig overtrædelse af fogedforbudet. Adciterede B har gjort medarbejderne opmærksom på fogedforbudet. Den udlevering af plancher, der har fundet sted efter fogedforbudet, må derfor bero på en fejltagelse, og SAV beklager meget det skete. SAVs tilføjelse ”identisk med” blev foretaget, fordi det ikke var teknisk muligt at foretage en fuldstændig adskillelse af VVS-numrene fra EasyCal-koblingerne. Da der på ny kom indsigelse, blev varegruppen fjernet fra hjemmesiden. At VVS-numrene ikke blev endeligt fjernet, skyldtes et samspil til ser- veren. Fogedrettens kendelse vedr. brochurerne er uklar, idet der ikke er overensstemmelse mellem præmisser og konklusion, hvorfor det ikke kan bebrejdes SAV, såfremt ma- terialet ikke er tilbagekaldt. Der er derfor ikke grundlag for at idømme straf. Ad Raufoss’ påstand 4: Under fogedsagen blev der nedlagt en række påstande af Raufoss, men Raufoss fik ikke medhold i den væsentligste påstand om forbud mod salg af EasyCal-koblingen. Der bør derfor ikke tilkendes Raufoss omkostninger for fogedretten. Ad Raufoss’ påstand 8: / - 37 - SAV P-rørskobling er af SAV anvendt som en samlebetegnelse, og SAV krænker ik-ke Raufoss’ rettigheder ved at sælge ISIFLO-koblingerne under denne samlebeteg-nelse, idet der altid ved det konkrete salg sælges under ordmærket ISIFLO. Kunderne er derfor ikke blevet vildledt, og der er ikke grundlag for at antage, at SAV vil sælge ISIFLO-koblinger under et andet navn. Også Raufoss har i deres katalog andre pro- dukter end ISIFLO. SAV har derfor ikke handlet i strid med markedsføringsloven ved at anvende egen branding. ad SAVs påstand b: Såfremt fogedforbudet anses nedlagt med urette, har SAV krav på erstatning for det tab, som forbudet har forvoldt. SAVs tab overstiger 4 mio. kr., men SAV har efter et forsigtigt skøn begrænset dette beløb til den nedlagte påstand. Goodwillbeløbet af- spejler de markedsføringsomkostninger, som SAV har haft gennem årene. Ad SAVs påstand c: Raufoss er pligtig at betale beløbene NOK 750.000 og kompensationsbeløbet på 20 % efter termineringsaftalen, da der ikke er sammenhæng mellem termineringsaftalen og ophøret. Selvom Raufoss måtte være berettiget til at ophæve aftalen, har SAV krav på kompensation for perioden frem til den 19. december 2001. SAV bestrider, at Raufoss var berettiget til at hæve aftalen. Raufoss har alene angivet salget af EasyCal-koblingen fra Sverige og brochuren, bilag 27, som misligholdel- sesgrund. Efter eneforhandleraftalen kræves der væsentlig misligholdelse, og dette foreligger ikke. SAV har ikke instruktionsbeføjelse over for SAV Sverige, og SAV Sverige har ikke aktivt solgt ind på det danske marked, ligesom SAV Sverige ikke var part i eneforhandlingsaftalen, idet Raufoss havde opsagt aftalen med SAV Sveri-ge. Endvidere er det antal, der er solgt, meget begrænset. SAV har ikke inden den 31. december 2001 markedsført ISIFLO-koblinger under andre produktbetegnelser og derfor ikke handlet i strid med eneforhandlingsaftalens pkt. 3.4. SAV ophørte først med at betale for leverancer, da det stod klart, at Raufoss / - 38 - ikke loyalt leverede bestilte varer. Endelig er konkurrenceklausulen i eneforhand- lingsaftalen pkt. 4 i strid med EF-traktatens artikel 81, stk. 2. Rettens begrundelse og resultat Raufoss’ påstand 1-6 og 8 og SAV’s påstand b Efter bevisførelsen må retten lægge til grund, at hverken Raufoss eller SAV ejer VVS- nummerserien Serie nr. 1 – Serie nr. 2, men at VVS-nummerserien af Rør-foreningen i dennes egenskab af administrator er tildelt Raufoss’ ISIFLO-koblinger, hvilke produkter VVS-nummerserien da også udelukkende har været anvendt for forud for denne tvist. Det svenske selskab, SAV, fik efter det oplyste – uden problemer – tildelt et dansk VVS-nummer for EasyCal-koblinger, hvorimod det danske selskab ikke har begæret dette. Det findes ikke godtgjort alene ved Teknologisk Instituts test, at de to produk-ter er generiske, hvortil kommer, at ISIFLO-koblingen er godkendt til både gas og vand, mens EASYCAL-koblingen alene er godkendt til vand. Under disse omstæn-digheder finder retten, at det ikke er bevist, at Rørforeningen har misbrugt sin stilling ved administrationen af VVS-nummersystemet. Herefter findes SAV’s anvendelse af den for ISIFLO-koblingerne tildelte VVS- nummerserien for EASYCAL-koblingerne for uretmæssig. Da VVS-nummerserien Serie nr. 1 – Serie nr. 2 er knyttet til ISIFLO-koblingen, findes SAV’s anvendelse – uanset det professionelle miljø – at være egnet til at vildlede markedet. SAV’s an- vendelse af VVS-nummerserien Serie nr. 1 – Serie nr. 2 for EASYCAL-koblingen er derfor i strid med såvel markedsføringslovens § 1 som § 2, stk. 3. Det markedsføringsmateriale, som fremgår af bilag 29, 30 og K samt hjemmesiden vist i bilag 31, fra SAV indeholdt henvisninger til VVS-nummerserien for ISIFLO- koblingerne. På baggrund af det som er anført ovenfor, har denne benyttelse af VVS- nummerserien været i strid med såvel markedsføringslovens § 1 som § 2, stk. 3. De nedlagte forbud og påbud er derfor nedlagt med rette. / - 39 - Da forbudet er nedlagt med rette, er der ikke grundlag for at tage SAV’s påstand om betaling af en erstatning til følge med den begrundelse, at fogedforbudet var nedlagt med urette til følge. Under hensyntagen til det ovenfor anførte vedrørende overtrædelserne af markedsfø- ringslovens § 1 og § 2, stk. 3, var og er SAV uberettiget til i forbindelse med salg af Raufoss’ ISIFLO-koblinger at angive, herunder i brochurer, håndbøger, på labels, på hjemmeside eller andre præsentationer, at der er tale om salg af andet end ISIFLO- koblinger. Efter bevisførelsen har SAV ikke opfyldt forbudets del vedrørende tilbagekaldelse af alt markedsføringsmateriale. Under hensyn til den uklarhed, der er mellem fogedsa-gens præmisser og konklusion, findes SAV derfor ikke forsætligt at have overtrådt fogedforbuddet, for så vidt angår denne del. Efter fogedrettens forbud anvendte SAV fortsat nummerserien på sin hjemmeside, jf. herved bilag 43 og 54. Retten finder det bevist, at overtrædelsen er sket forsætligt, hvorfor der foreligger en overtrædelse af retsplejelovens § 651, stk. 1, og markedsfø- ringslovens § 22, stk. 1, jf. stk. 6. Betingelserne for at pålægge straf efter retsplejelo- vens § 651, stk. 1, og markedsføringslovens § 22, stk. 1, jf. stk. 6, er derfor opfyldt. Bøden fastsættes til 10.000 kr. Retten finder det ikke bevist, at Adciterede A eller Adciterede B forsætligt har ydet SAV bistand til at overtræde fogedforbudet. Der er derfor ikke grundlag for at idømme Adciterede A eller Adciterede B en bøde efter retsplejelovens 651, stk. 2, jf. stk. 1. Raufoss’ påstand 7 og SAV’s påstand C Retten finder, at termineringsaftalen, eneforhandleraftalen og hovedaftalen bør vur- deres som parternes samlede aftalegrundlag. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at SAV fra august 2001 begyndte at markedsføre sig med betegnelsen SAV P-rørskoblinger, uagtet at de produkter, som / - 40 - blev solgt under betegnelsen, var ISIFLO-koblinger. Senere samme år markedsførte SAV navnet ”Caleffi” med angivelse af ISIFLO-koblingernes VVS-nummerserie, selv om der fortsat var tale om ISIFLO-koblinger. Denne markedsføring var i strid med pkt. 3.4 i eneforhandleraftalen. SAV’s søsterselskab i Sverige markedsførte i 2001 EasyCal-koblinger, der havde få-et tildelt dansk VA-godkendelse og selvstændigt dansk VVS-nummerserie, og sam-me år solgte SAV’s svenske søsterselskab EasyCal-koblinger til det danske marked. Både SAV og SAV’s søsterselskab i Sverige ejes af Virksomhed A/S 1, som ejes af Adciterede A, og Adciterede A er bestyrelsesformand for det svenske søsterselskab. Når der henses hertil samt aftalen af januar/februar 1989 pkt. 1, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at SAV’s svenske søsterselskabs salg af EASYCAL- koblinger i Danmark er sket efter accept og i gensidig forståelse med SAV. SAV har herved handlet i strid med pkt. 4 i eneforhandleraftalen, hvilken be-stemmelse efter det foreliggende ikke er i strid med EF-traktatens art. 81, stk. 2. Når der henses hertil og det forhold, at SAV ophørte med at betale for leverancer fra Raufoss omkring den 15. november 2001 uden at have en forfalden fordring på Raufoss, som der kunne foretages modregning med, eller i øvrigt at have behørigt grundlag for at nægte at betale, sammenholdt med det i øvrigt anførte om SAV’s an- vendelse af den omstridte VVS-nummerserie, finder retten, at Raufoss’ ophævelse af eneforhandleraftalen og termineringsaftalen den 19. december 2001 var berettiget, jf. herved pkt. 11.2 i eneforhandleraftalen. De løfter, som kan udledes af termineringsaftalen om betaling af beløb i termine- ringsperioden, er på den anførte baggrund bortfaldet ud fra et forudsætningssyns-punkt. Som følge heraf har SAV ikke krav på betaling af noget beløb efter termineringsafta- len. Thi kendes for ret: Det af fogedretten i Ballerup nedlagte forbud og påbud af 10. juni 2002 stadfæstes som lovligt gjort og forfulgt. / - 41 - SAV Danmark Trading A/S skal anerkende at være uberettiget til i forbindelse med salg af Raufoss Water & Gas AS’ ISIFLO-koblinger at angive, herunder i brochurer, håndbøger, på labels, på hjemmeside eller andre præsentationer, at der er tale om salg af andet end ISIFLO-koblinger, SAV Danmark Trading A/S skal anerkende at have handlet i strid med markedsfø- ringslovens § 22, stk. 6, jf. stk. 1, og betaler en bøde på 10.000 kr. Raufoss frifindes for de af SAV nedlagte påstande. SAV Danmark Trading A/S betaler 65.000 kr. i sagsomkostninger for Sø- og Han- delsretten samt NOK 33.077,44 til dækning af omkostninger til garantistillelsen til Raufoss Water & Gas AS. Hver part bør i øvrigt bære egne omkostninger for fogedretten. Adciterede A og Adciterede B frifindes for de af Raufoss Water & Gas AS nedlagte påstande om straf. I forholdet mellem Raufoss på den ene side og Adciterede A og Adciterede B på den anden side bærer hver part egne sagsomkostninger. Mette Christensen Otto Raben Allan Suhrke /	UDSKRIFT SØ - HANDELSRETTENS DOMBOG Den 29. sapril 2005 blev af retten i sagen V-94-02 Raufoss Water Gas AS (Advokat Lennart Ricard vladvokat Thomas Riise) mod SAV Danmark Trading A/S (Advokat Andreas Christensen) 0g adciterede 1) <anonym>Adciterede A</anonym> (Advokat Andreas Christensen) 0g 2) <anonym>Adciterede B</anonym> (Advokat Andreas Christensen) afsagt sålydende Indledning 0g påstande Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, SAV Trading Danmark A/S' (i det føl- gende SAV) anvendelse af VVS-nummerserien <anonym>Serie nr 1</anonym> <anonym>Serie nr. 2</anonym> i forbin-delse med salg af andre produkter end sagsøger; Raufoss Water & Gas AS? (idet føl- gende Raufoss) ISIFLO-koblinger udgør en krænkelse af markedsføringsloven; 0g om SAV og de adciterede, <anonym>Adciterede A</anonym> 0g <anonym>Adciterede B</anonym> har handlet i strid med de af fogedretten i Ballerup den 10.juni 2002 nedlagte forbud og påbud. Endvidere vedrører sagen spørgsmålet; om Raufoss har været berettiget til at opsige det mellem Raufoss 0g SAV indgåede aftalekompleks. Raufoss har nedlagt følgende påstande: De i kendelse; afsagt af Fogedretten i Ballerup den 10. juni 2002, nedlagte forbud og påbud, hvorefter 1 SAV forbydes at anvende VVS-nummerserien <anonym>Serie nr. 1</anonym> <anonym>Serie nr 2</anonym> ved er- hvervsmæssig brug herunder ved markedsføring 0g salg af andre koblinger end Raufoss= ISIFLO-koblinger samt 2 SAV påbydes at tilbagekalde alt markedsføringsmateriale som omhandlet i sagens bilag 29,30 og K samt ændre sin hjemmeside som vist i sagens bilag 31, alt for så vidt angår VVS-numrene, stadfæstes som lovlig gjort. 3 SAV idømmes straf i form af bøde på kr. 20.000 eller fastsat efter rettens skøn for overtrædelse af retsplejelovens $ 651, stk.1, ogleller markedsføringslovens $ 22, stk. 1, jf. stk. 6. 4 SAV tilkendes sagsomkostninger for sagens behandling ved Retten i Ballerup. 5 De adciterede, <anonym>Adciterede A</anonym> 0g <anonym>Adciterede B</anonym> idømmes straf i form af bøde hver på kr:. 10.000 eller fastsat efter rettens skøn for overtrædelse af retsplejelovens $ 651, stk. 2 /- 3 - 6. Over for SAVs påstand b nedlægges påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb 7. Over for SAVs påstand c nedlægges påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. 8. SAV tilpligtes at anerkende at være uberettiget til, i forbindelse med salg af Raufoss’ ISIFLO-koblinger at angive, herunder i brochurer , håndbøger , på labels, på hjemme- side eller andre præsentationer , at der er tale om salg af andet end ISIFLO-koblinger . Denne påstand svarer til påstand 4 under fogedsagen, idet Raufoss gør gældende, at der ikke er taget bekræftende til genmæle i fogedretten. SAV har nedlagt følgende påstande: a)frifindelse overfor de af Raufoss nedlagte påstande. b)Raufoss tilpligtes at betale SAV DKK 648.223 med procesrente fra den 8. november 2002 c)Raufoss tilpligtes at betale SAV NOK 542.383 med tillæg af rente 5 % fra den 31. december 2001. De adciter ede har påstået frifindelse. Sagens omstændigheder Tiden indtil 19. december 2001 Parterne og der es aftalegrundlag Raufoss er et norsk børsnoteret selskab, der producerer koblinger til forbindelse og sammenkobling af vand- og gasrør . Koblingerne markedsføres primært til VVS- branchen og til vandværker. Koblingemne sælges under navnet ISIFLO. Raufoss har siden 1972 haft registreret ISIFLO som ordmærke i klasse 6 og 17. Koblingerne er opfundet af ingeniør <anonym>Person 1</anonym> Koblingen blev patentbeskyttet; men patentet udløb i begyndelsen af 1980'erne. Koblingerne blev oprindeligt produ-ceret på licens hos Press-Støp AS. I 1970 erhvervede Raufoss rettighederne til ISIFLO koblingen fra <anonym>Person 1</anonym> og fra 1976 begyndte Raufoss selv produktio-nen til det skandinaviske marked. Koblingen er en klemrings (kompressions) kobling i afzinkningsbestandigt messing 0g er påtrykt godkendelseskoder: Koblingerne er godkendt til såvel vand- som gas - ledninger: Der produceres ca. 400 varianter: Sagsøgte, SAV Danmark Trading A/S, er et handelsselskab, der blev etableret i 1964. Virksomheden er en betydelig importgrossist af bl.a. ventiler; fittings, afløbs-produkter og flowmålere. SAV er 100 % ejet af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> der ligele-des ejer SAV Sverige Trading AB. Dette selskab har samme telefonnummer og adresse, Lejrvej 31, Værløse, som SAV . <anonym>Adciterede A</anonym> er ejer af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> og bestyrelsesformand i SAV. <anonym>Adciterede B</anonym> er direktør i SAV. <anonym>Adciterede A</anonym> er bestyrelsesformand i SAV Sverige. SAV har siden 1967 været eneforhandler af ISIFLO-koblinger i Danmark. SAV Sve- rige var eneforhandler indtil 31. december 1998, hvor samarbejdet ophørte efter al- mindeligt opsigelsesvarsel på grund af svigtende salg. SAV Sverige begyndte på et tidspunkt at sælge EasyCal-koblinger; der er produceret af Caleffi S.p.A,; Italien. Denne kobling fik SAV Sverige VA-godkendt den 30. november 2000. EasyCal-koblinger er alene godkendt til vandledninger; men beskrivelsen af den svarer i øv-rigt til ISIFLO- koblingen: Koblinger til brug i VVS-branchen kan få tildelt et VVS-nummer. Dette nummersy - stem ejes og drives af 'Rørforeningen; der er en brancheforening for VVS-branchen: Nummersystemet letter bestillingsproceduren for grossister 0g deres kunder: SAV ansøgte Rørforeningen om et VVS-nummer til ISIFLO-koblinger 0g fik i 1969 tildelt nummerserien <anonym>Serie nr. 1</anonym> <anonym>Serie nr 2</anonym> /- 5 - Den 10. november 1981 indgik Raufoss og Sandness Aducerværk, Værløse (nu SAV) en kontrakt vedr . salg og markedsføring. Af denne fremgår bl.a.: ”…. 1. FORHANDLERRETT 1.1. Nåværende kontrakt er en videreføring av det arbeidet som SAV startet for Isiflo i Danmark i 1967. 1.2. SAV har for egen regning og risiko eneforhandlerrett til Isifloprodukter i Danmark, Grønland og Færøyene. 1.3. Salg utenfor Danmark kan ikke finne sted uden etter forhåndssamtykke fra RA. 1.4. SAV har ikke i noe tilfælde rett eller fullmakt til at å inngå avtaler på vegne av RA eller for - øvrig binde RA i noen form overfor tredjemann. 2.PRODUKTER 2.1. A vtalen gjelder Isiflo-koplinger i messing og Isiflo-koplinger i aluminium som angitt i ved- legg 1 og 2 til avtalen. 2.2. RA tager forbehold om å revidere produktprogrammet til enhver tid i samråd med SAV. Isiflo-koplinger som utvikles og opptas i produksjonsprogrammet, forudsettes å inngå i avta-len. 3.MARKEDSFØRING ……… 3.4. V ed all markedsføring av produkter som omfattes av denne avtale, skal produktbetegnelsen være ”Isisflo” . ………….. 4.KONKURRERENDE PRODUKTER SAV skal ikke selge eller markedsføre koplinger eller andre produkter som kan opfattes som konkurrenter til koplinger/produkter som omfattes av denne avtalen uten RA’s forutgående skriftlige tillatelse. ………… 9.VAREMERKE ”ISIFLO” V aremerket ”Isiflo” er RA-eiendom og SAV forplikter seg til å ikke anvende, etterligne eller forvanske dette. Når avtalen opphører , plikter SAV å slutte med å bruke varemerket ”Isiflo” med en gang uansett grunnen til avtalens opphør . …………….. 11.VARIGHET/OPPSIGELSE 11.1.Denne avtale gjelder i 3 år fra underskrift, og forlenges automatisk med 3 år dersom ingen av partene sier den opp med 6 måneders varsel. Oppsigelse skal skje skriftlig og rekommandert. 11.2.RA kan heve avtalen med øyeblikkelig virkning om SAV …. tager opp konkurrerende pro- dukter i strid med punkt 4. Hver av partene kan heve avtalen med øyeblikkelig virkning om den vesentlig misligholdes av den andre parten. Hevning af avtalen etter pkt. 1l.1 skal skje ved rekommandert brev. 11.4. Ved hevning etter pkt. 11.2 opphører avatlen med en gang. Dersom RA har hevet, har RA rett til å holde tilbake ikke-leverte produkter; og alle utestående krav RA har forfaller til betaling en gang. For øvrig gjelder vanlige regler om mislighold, hevning 0g misligholdsbeføyelser. Den 5. februar 1989 indgik Raufoss 0g <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> en aftale. Af denne fremgår bl.a.: 1 Denne avtale har sin forankring i følgende kontrakter: Kontrakt mellem SAV Sverige AB og Raufoss A/S vedrørende salg 0g markedsføring datert 02.06.87 (heretter kallt kontrakt Sverige) Kontrakt mellem SAV Danmark A/S og Raufoss A/S vedrørende salg og markedsfø-ring datert 10. november 1981 (heretter kallt kontrakt Danmark) Contract between SAV UK Ltd og Raufoss A/S regarding sales and marketing dated 02.02.1989 (heretter kallt Kontrakt UK). Det er inneforstått at <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> som majoritetseier av selskapene SAV Danmark A/S, SAV Sveri-ge AB og SAV UK Ltd har nødvendig styringsrett til å etterleve denne avtale. 2 Om RA sier opp Kontrakt Danmark etter pkt. Il.l, skal følgende gjelde: Disse aftaler var undergivet norsk ret og voldgift i Norge. Parternes samarbejde og dets ophævelse Imidten af 1990erne begyndte SAV at sælge direkte til vandværker, hvorefter der opstod uoverensstemmelse med de 3 største danske grossister Dette bevirkede et vi- gende salg af ISIFLO koblinger for SAV, idet grossisterne i henholdsvis 1996, 1999 0g 2000 meddelte; at de ikke ville forny samhandelsaftalen med SAV . En af disse grossister valgte at købe ISIFLO koblingen hos et søsterselskab i Norge, hvilket gav anledning til diskussion mellem parterne. Ioktober 2000 indledte SAV Danmark og SAV Sverige voldgiftssag mod Raufoss om krav på erstatning for påstået illoyal adfærd i forbindelse med ophør af en anden eneforhandleraftale. I forbindelse med voldgiftssagen indgik parterne den 9. marts 2001 følgende håndskrevne termineringsaftale: "TERMINERINGSAVTALE (1) ENEFORHANDLERAVTALE RAUFOSS SAV DK (SAV 1) (2) HOVEDAFTAG RAUFOSS <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> (R22) 1 OVENNEVNTE AVTALER MELLOM PARTENE TERMINERES PER 31.12.01 2 RAUFOSS BETALER KOMPENSASJON STOR 20 % AV NETTO SALGSSUM (EKSL BONUSER) AV ALT SALG TIL BDN FOR BDD OG TIL MAVAB FOR <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> MED VIRKNING FRA DEN 14. MARS 2001 OG UT 2001 SALG RAPPORTERES OG BETALES PER 1.JULI 2001, 1. OKTOBER 2001 SAMT PER 31.12.2001. 3 DET BETALES EN ENGANGSKOMPENSASJON STOR NOK 750.000, SOM FORFALLER TIL BETALING 31.12.02. 4 RAUFOSS STÅR FRITT TIL Å ORGANISERE SALGET TIL DE ANLGELDENDE GROSSISTER FO.M. I4.MARS 2001- 5 ETTER 31.12.01. HAR PARTENE INGEN FLERE PLIKTERRETTIGHETER I HENHOLD TIL AVTALENE. 6. AVTALEN HER LØSER ALLE SPØRGSMÅL MELLOM PARTENE I FORBINDELSE MED TERMINERING AV AVTALENE. 7 AVTALEN ER KONFIDENTIEL MELLOM PARTENE. Parternes korrespondance efter termineringsaftalen Den 7.maj 2001 rettede Raufoss? advokat henvendelse til SAV, fordi Raufoss mente at have konstateret; at SAV tilbød EasyCal koblinger på det danske marked, 0g at man havde konstateret; at salget af storvolumen-koblinger var gået ned. Der blev i skrivelsen taget forbehold for at vende tilbage; når det nærmere omfang af mislighol-delsen var klarlagt; 0g at det kunne få konsekvenser for aftaleforholdet, herunder termineringsaftalen. I skrivelse af 10. maj 2001 afviste SAV, at selskabet drev salg 0g markedsføring af andre fabrikater end ISIFLO-koblingerne. Den 8.maj 2001 skrev Raufoss' advokat til Caleffi og bebudede retssag; idet der henvistes til et brev af 4. april 2001 til Caleffi, hvori det var gjort gældende, at Calef-fis EasyCal- kobling var et kopiprodukt af ISIFLO-koblingen. Dette afvistes af Cale-ffi i skrivelse af 17.maj 2001. Den 1. september 2001 ansatte Raufoss <anonym>Vidne 1</anonym> der tidligere havde været ansat hos SAV til at forestå salget af ISIFLO-koblinger i Danmark samt Raufoss øvrige pro- dukter. I anledning af ansættelsen skrev SAVs advokat; at man mente at have konsta - teret; at <anonym>Vidne 1</anonym> allerede havde rettet henvendelse til markedet, hvilket indebar en krænkelse af SAVs markedsføringsrettigheder <anonym>Vidne 1</anonym> fastholdt i skrivelse af 11. august 2001 at være berettiget til at rette henvendelse til kunder vedr. Raufoss~ andre produkter I september meddelte <anonym>Vidne 1</anonym> på vegne Raufoss; at Raufoss pr. 1. september 2001 havde etableret egen virksomhed i Danmark, men at SAV indtil 31. december 2001 ville repræsentere Raufoss vedrørende ISIFLO-koblingerne. SAVs markedsføringsmateriale og reaktioner herpå SAVs håndbog fra 1986 for ISIFLO-produkterne har på langs på forsiden trykt "ori- ginal isiflo" mens der for oven på hver side står SAVlisiflo. SAVs brochure fra primo 2001 har en stiliseret kobling på forsiden hvorover der står SAVIISIFLO KOBLINGSSYSTEMET og et mærkat delvist over koblingernes nedre del, hvorpå der står SAVIISIFLO GENERATION 2001 = og nederst på forsiden står "HURRA for et totalt ændret prisniveau" . Brochuren fra SAV Sverige fra primo 2001 har samme forside, blot er ISIFLO ud- skiftet med EASYCAL, og der står EASYCAL inde i koblingen: I teksten i brochu-ren hedder det bl.a.= Vårt hurra hänger sammen med den radikalt förandrade og konkurrensförstärka prisnivån; som kännteknar SAVIEASY-CAL GENERATION 2001 Detta hurra är resultat av det förtroende; som i synnerhet den svenske vattenförjningsmarknaden visade ISIFLO-kopplingssystem vid dess introduktion för mer än 35 år sedan: Ijanuar 2001 udsendte SAV Sverige en prisliste, der havde danske VVS-numre hid - rørende fra Rørforeningen, men forskellige fra de numre, der var tildelt ISIFLO - koblingen. Af en prismeddelelse fra grossisten Dansk Jerncentral, der er SAV kunde, fremgår; at "en køber fra næste uge vil få udleveret 'ny generation" af ISIFLO- koblingen' 71 For produkterne på prislisten er anvendt ISIFLO-nummerserien. Ijulilaugust 2001 udsendte SAV samme brochurer; som primo 2001 men overskrif-ten på forsiden er SAV P-RØRSKOBLINGER Brochuren indeholder 99 'succes-historien SAV P-rørskoblinger? Denne historie fortæller udviklingen af ISIFLO-koblingen; der i hele historien er benævnt SAV P-rørskobling; 0g intet sted i histori-en eller i øvrigt i brochuren er ISIFLO-koblingen nævnt. I september 2001 udsendte SAV en prisliste for SAV P-rørskoblinger med samme forside som brochuren, men over en del af koblingen er sat en sort mærkat; hvorpå der står "ORG. SAV P-RØRSKOBLINGER OPF.AH? De anvendte VVS-numre i prislisten er de numre; der er tildelt ISIFLO-koblingerne; som ikke er nævnt. Denne brochure gav anledning til, at Rørforeningen i skrivelse af 30. august 2001 anmodede SAV om at ophøre med anvendelsen af VVS-numre tildelt mærkevarer til identifikation af standardprodukter samt at tilbagekalde prislisten 0g destruere restla - geret. Raufoss havde ligeledes modtaget brochuren; hvorfor Raufoss' advokat i skri- velse af 31. august 2001 gjorde opmærksom på, at man opfattede dette som et kon- traktstridigt forsøg på at skabe en glidende overgang til et konkurrerende produkt; 0g anmodede om, at der blev udsendt en erklæring herom til SAVs kunder; SAVs direk-tør <anonym>Adciterede B</anonym> svarede i skrivelse af 6. september; at Raufoss måtte være fuldt be-kendt med, at SAV gennem mange år havde anvendt navnet SAV-systemprodukter for SAVs samlede leveringsprogram. I september 2001 udsendte SAV 5. udgave af sin håndbog (sagens bilag 29)hvor der på forsiden er anført SAV-systemprodukter og SAV P-rørkoblinger. I håndbogen gengives udviklingshistorien for ISIFLO-koblingen; som er benævnt som P - rørskoblingen. Endvidere fremgår, at SAV sælger sav/CALEFFI fordelerrør. VVS - numrene er de numre, der er tildelt ISIFLO-koblingen. I septemberloktober 2001 kom Raufoss i besiddelse af en programoversigt fra SAV. På forsiden; der bærer overskriften SAV P-rørskoblinger; er afbilledet en overskåret kobling hvori der er skrevet SAV EASYCAL. I brochuren er oplyst; at koblingen produceres af Caleffi. De anvendte VVS-numre er fortsat nummerserien <anonym>Serie nr. 1</anonym> Efter at <anonym>Vidne 1</anonym> var blevet ansat, foretog han en række kundebesøg i september 2001 0g udarbejdede besøgsrapporter. Af disse fremgår bl.a., at man ved henvendel- se til SAV får at vide; at man skal gøre særligt opmærksom på, hvis man vil have le- veret ISIFLO-koblingen; da man ellers får leveret SAV P-rørskobling, at kartonen for SAV P-rørskobling adskiller sig væsentligt fra ISIFLO kartonen; at kunder havde været ude for, at produkterne ikke kunne kombineres; at en reklamation havde med-ført erstatningskrav over for SAV, der havde betalt, og at det ville være fint; hvis det kunne lade sig gøre at finde frem til en aftale mellem en kunde og Raufoss fra årskif-tet. Inovember 2001 kom <anonym>Vidne 1</anonym> i besiddelse af en brochure fra SAV (sagens bilag 27), der på forsiden bærer overskriften SAV P-rørskoblinger samt har billedet af den overskårne kobling hvori der ikke er nogen tekst. I brochuren fortælles ISIFLO- koblingens historie; men koblingen er benævnt SAV P-rørskobling . På en anden side i brochuren nævnes, at SAV P-rørskobling har været produceret siden 60'erne 0g er produceret hos Caleffi. Denne brochure gav anledning til, at Raufoss' advokat den 12. november 2001 på ny skrev til SAV og gjorde opmærksom på eneforhandleraftalens pkt. 3.4 om brug af navnet ISIFLO. Det meddeltes endvidere; at indtil forholdet var bragt i orden; ville yderligere ordrer på ISIFLO-koblinger ikke blive effektueret; 0g der toges forbehold om at gøre erstatningskrav gældende. Som svar på dette brev bekræftede SAV den 15. november 2001, at man alene markedsførte og leverede ISIFLO-koblinger; Under et besøg hos Dansk Jernhandel den 16. november 2001 blev <anonym>Vidne 1</anonym> bekendt med, at SAV Sverige i januar 2001 havde udsendt en prisliste med danske VVS-numre samt Dansk Jernhandels skrivelse til sine kunder Tiden efter den 19. december 2001 Efter korrespondance mellem Raufoss' advokat og SAV meddelte Raufoss' advokat i skrivelse af 19. december 2001, at Raufoss på grund af de konstaterede misligholdel- ser, herunder det udsendte brochuremateriale, hævede det eksisterende aftaleforhold (eneforhandleraftalen og termineringsaftalen af 9. marts 2003) med øjeblikkelig virkning. Iskrivelse af 21. december 2001 fra <anonym>Adciterede A</anonym> SAV, til Raufoss appelleredes til, at der kom en værdig afslutning på samhandelsforholdet; 0g det anførtes;, at "hen- vendelsen? fra Raufoss var et forsøg på at undgå betaling af tilgodehavendet i følge termineringsaftalen. I skrivelse af 31.januar 2002 til Raufoss= norske advokat be-stred SAVs norske advokat;, at der var grundlag for at hæve aftalen. I SAVs markedsføringsmateriale fra januar 2002 anvendte SAV betegnelsen SAV P - rørskobling 0g fortalte historien om ISIFLO-koblingen; uden at denne kobling blev nævnt. Af et print fra SAVs hjemmeside fra januar 2002 fremgår, at VVS - nummerserien <anonym>Serie nr. 1</anonym> anvendes for SAV P-rørskobling. I en bestilling af 5. fe-bruar 2002 til SAV anvendte kunden VVS-nummerserien for bestilling af P-rørskoblinger I SAVs brochure fra marts 2002 (sagens bilag 30), hvis forside er identisk med de tidligere bortset fra, at der nu står SAV EASYCAL i den overskårne kobbling; for - tælles ISIFLO-historien; og historien afsluttes med "den for Dem som professionel bruger forstærkede konkurrencedygtighed for den org. SAV P-rørskoblingsidé SAVIEASYCAL er en konsekvens af samarbejdet mellem producenten CALEFFI S.pA. og importselskabet " SAV-DANMASRK A/S Den 15. april 2002 udsendte SAV en bekræftelse til forhandlerne 99 'om den org. SAV P- rørskoblingsidé ~ SAVIEASYCAL P-rørskoblinger?" Af denne fremgår bla. at SAVIEASYCAL er 100 % kompatibel med de SAV P-rørskoblinger; som SAV-DAN- MARK under mærkevarenavnet ISIFLO, har leveret på det danske marked og her senest i år 2001 at alle SAV SYSTEMPRODUKTER opfylder samtlige certificeringskrav og specifikt for den org. SAV P-rørskoblingsidélSAVIEASYCAL P-rørskoblinger - er VA-godkendt Denne meddelelse blev udsendt, efter at SAV hos Teknologisk Institut havde fået fo- retaget en prøve af et indsendt emne af EasyCal- koblinger; Den 7. februar 2002 indgav Raufoss anmodning om nedlæggelse af nærmere angivne forbud til fogedretten i Ballerup. Den 10.juni 2002 afsagde fogedretten kendelse; hvorefter: "SAV Danmark Trading A/S forbydes at anvende VVS-nummerserien <anonym>Scric nr 1</anonym> <anonym>Scric nr. 2</anonym> ved erhversmæssig brug; herunder ved markedsføring og salg, af andre koblinger end Raufoss Water Gas AS' Isiflo-koblinger:. SAV Danmark Trading A/S påbydes at tilbagekalde alt markedsføringsmateriale som omhandlet i sagens bilag 29,30 og K; samt ændre sin hjemmeside, som vist i sagens bilag 31, alt for så vidt angår VVS-numrene . 99 Begæringen havde tillige omfattet et forbud mod salg af EasyCal-koblingen og brug af betegnelsen EasyCal, men disse begæringer blev ikke taget til følge Ibesvarelse af skrivelse af 20. juni 2002 fra Raufoss advokat meddelte SAVs advo- kat, at man bekræftede at ville ændre SAVs hjemmeside i overensstemmelse med fo- gedrettens kendelse, men fandt ingen anledning til at fremsende dokumentation for tilbagekaldelsen af brochurer m.v. SAV havde den 15.januar 2002 klaget til Konkurrencestyrelsen over Rørforeningens afgørelse om, at nummerserien <anonym>Serie nr 1</anonym> <anonym>Serie nr. 2</anonym> alene måtte anvendes til kompres-sionsfittings af mærket ISIFLO, produceret af Raufoss. Ved skrivelse af 26. august 2002 meddelte Konkurrencestyrelsen SAV , at vurderingen af om; hvorvidt nummer-serien egnede sig til at være en generisk nummerserie; ikke kunne afgøres på grund-lag af de skriftlige indlæg, men måtte kræve en omfattende yderligere undersøgelse . Under hensyn til prioriteringen af Konkurrencestyrelsens arbejde fandt man; at kla-gen ikke gav anledning til yderligere undersøgelser: Af en udskrift af SAVs hjemmeside fra den 2. september 2002 fremgår; at SAV fort-sat benyttede VVS-nummerserien; der er tildelt ISIFLO-koblingerne; således at der står 99 SAV EasyCal P-rørskoblinger identisk med feks. <anonym>Serie nr 3</anonym> Samlemuffe 16mm. Raufoss' advokat indgav herefter den 4. september 2002 begæring til fogedret-ten; idet man mente, at SAV havde overtrådt forbudskendelsen. Begæringen blev til-lige fremsendt til SAVs advokat. Denne svarede ved skrivelse af 10. september; at /- 13 - man mente at have efterkommet fogedrettens kendelse, idet der ved tilføjelsen ”iden- tisk med” var tilsikret, at der ikke skete snyltning på Raufoss’ produkt, og at SAVs kunder ikke blev vildledt. Samtidig beklagede man, at der var sket udlevering af plancher med anvendelse nummerserien i forbindelse med SAV/EASYCAL – P- rørskoblinger . Et print af SAVs hjemmeside fra den 25. august 2003 viser , at VVS-nummerserien for ISIFLO-koblingen fortsat anvendes på samme måde som i september 2002. I sagen er fremlagt en planche fra SAV, hvor der henover midten er trykt SAV/ EasyCal P-RØRSKOBLINGER, og hvor der er vist fittings, hvorunder ISIFLO-nummeret er angivet. SAVs tabsopgør else Påstand b Tabsopgør else som følge af fogedr ettens kendelse, dater et den 6. november 2002 1. Direkte salgs- og markedsføringsomkostninger DKK 145.568 2. Brugsværditab af diverse markedsføringsmaterialer grundet overtrykning af VVS-nummer DKK 29.579 3. Anslået tabsværdi af salgs- og markedsføringsmateriale, der ikke kan anvendes eller som helt eller delvis mister genanskaf felses- værdi DKK 30.249 4. Indtjeningstab af SAV P-rørskoblinger som følge af fogedkendelse DKK 192.837 5. Tab af goodwill DKK 250.000 Totalt DKK 648.233 Disse beløb har SAV nærmere specificeret. SAV har den 14. januar 2005 opgjort tabet således: 1. Direkte salgs- og markedsføringsomkostninger DKK 145.568 2. Indtjeningstab på SAV P-rørskobling som følge af fogedrettens kendelse 3. Tab af goodwill Totalt Påstand c: Godtgørelse i henhold til termineringsaftalen Kompensation 20 % på grund af salg til <anonym>Virksomhed A/S 3</anonym> og AO MAVAB Sverige Med fradrag af Raufoss' tilgodehavende Totalt SAV har under domsforhandlingen nedsat beløbet til NOK 542.383. Forklaringer <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at han den 1. august 2002 blev direktør for Rørforeningen; som er en forening for VVS-grossister på det danske marked. Foreningen antager; at der er 16 VVS-grossister i Danmark; hvoraf de 14 er medlemmer af 'Rørforeningen. De grossister; som har fuldt sortiment; betegnes af Rørforeningen som grossister: I branchen opdeles aktørerne i leverandører; grossister 0g installatører: SAV 0g Raufoss er ikke medlem af 'Rørforeningen; fordi de betragtes som leverandører. Rørforeningen har retten til VVS-nummersystemet, som er beskyttet efter ophavs - retslovens katalogregel. Forud for indførelsen af Rørforeningens nummersystem havde hver grossist sit eget nummersystem; hvilket var ganske dyrt at administrere og upraktisk. Nummersystemet blev indført for at gøre markedet for VVS-artikler mere overskueligt og nemmere og billigere at administrere. Et VVS-nummer er et 9 cifret nummer, der klart og entydigt identificerer det enkelte produkt. Numrene tildeles efter aftale med Rørforeningen. Nummeret kan sammen - lignes med produktets cpr-nummer: De 2 første cifre angiver hovedgruppen; de 4 næste angiver mellemgruppen; mens de 3 sidste angiver produktets art eller dimensi-on. Ses der f.eks. på VVS-nummeret 601040-010 angiver 60, at der er tale om et /- 15 - kombineret kloset, 1 at der er tale om en almindelig model til væg, 0 at der er tale om et produkt fra IFÖ, 4 at det er model Cascade, 0 at det er med S-lås, 0 at det er en lige S- lås, 1 at der er studs til venstre, og 0 at det er hvidt. Der er således et væld af op- lysninger i det konkrete VVS-nummer . Der er registreret 215.000 VVS-numre i Danmark, som for så vidt angår 50.000 stk. er gengivet i 6 trykte kataloger , benævnt Rørkataloget, som Rørforeningen udgiver . Alle VVS-numrene er tilgængelige på en CD-rom, som Rørforeningen også udgiver . Rørforeningens udgivelser anvendes af stort set alle professionelle brugere af VVS-artikler , og numrene er nøglen til lige nøjagtigt det produkt, som efterspør ges. Der foretages årligt ca. 100.000 ændringer og opdateringer af nummersystemet. Fra 1967, hvor systemet blev indført, og til 1990 var det gratis at få tildelt numre. I 1990 indførtes regler om betaling af et årligt grundgebyr på 500 kr . samt 3 kroner for hvert registreret nummer , hvilke regler blev ændret i 1999. De seneste 2 år har det kostet 8.000 kr . årligt at have numre registreret. Den nummerrække, som denne sag drejer sig om, er tildelt Raufoss’ ISIFLO-koblinger . Der er solgt ISIFLO-koblinger under samme nummerserie i hvert fald si-den begyndelsen af 1970’erne. Alle, som handler med ISIFLO-koblinger , kan anven-de nummerserien ved markedsføring og salg. Hvis SAV får lov til at bruge samme numre for sine EasyCal-koblinger , er der ikke sikkerhed for , at kunden får det pro-dukt, som ønskes, medmindre kunden i hvert enkelt tilfælde gør grossisten opmærk-som på, at der ønskes enten ISIFLO-koblinger eller EasyCal-koblinger . SAV har mulighed for at få tildelt en nummerserie for sine EasyCal-koblinger . lige-som SAV Sverige fik det i 2001. EasyCal-koblingerne har for tiden ingen numre i VVS- nummersystemet, da disse blev slettet i 2004 efter anmodning fra SA V Sverige. Der findes ca. 10 konkurrenter på det danske marked, som udbyder koblinger af for -skellig karakter . Nogle af disse konkurrenters produkter er tildelt selvstændige num-re. Der er ikke andre, som anvender den nummerserie, som er tildelt ISIFLO-koblingerne for andre produkter end ISIFLO-koblinger . Visse VVS-produkter tildeles generiske VVS-numre. Det er en forudsætning for til- deling af generiske numre, at der er tale om teknisk helt ukomplicerede og neutrale produkter , oftest bestående af en enkelt del. Hvis der er tale om teknisk mere kom- plicerede produkter, hvor der er den mindste risiko for fejl mv: ved feks. kombinati-on af produktdele fra forskellige producenter; gives produktet eget VVS-nummer. Det er medarbejdere i Rørforeningen; som træffer afgørelse i sager om generiske be-tegnelser Er der tvivl; forelægges sagen for foreningens produktudvalg; som træffer afgørelse. Rørforeningen har ikke nedskrevne procedurer for, hvordan ansøgninger om tildeling af generisk VVS-numre skal behandles. I øjeblikket er foreningen dog i samarbejde med Konkurrencestyrelsen ved at fastlægge nærmere regler herom:. De nedskrevne regler kommer næppe til at frembyde ændringer i forhold til Rørforenin-gens 30 årige praksis. De generiske betegnelser fremmer konkurrencen; men en mere lempelig tildeling af generiske betegnelser går muligt ud over produktsikkerheden. Rapporten fra Teknologisk Institut beviser kun delvist; at der er tale om ens produk-ter. Der er ikke tale om en fuldstændig prøvning af samtlige kombinationsmulighe-der; hvorfor den ikke kan tages til indtægt for, at produkterne er fuldt kompatible. Da der er tale om produkter; som anvendes under jorden; er det helt afgørende, at der feks. ikke opstår utilsigtede utætheder Rørforeningen har ikke godkendt den ændring; som Raufoss foretog, da man indfø-jede kompositringen i 16 mm koblingen. Konklusionen på den problematik blev; at Raufoss trak produktet tilbage. Raufoss nye 63 mm kobling fra 2004 har fået et an-det produktnummer. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han kan vedstå den forklaring; som er gengivet i fogedret-tens retsbog af 14. maj 2002, hvor fremgår: ".Jat han er direktør i Foreningen af VVS-grossister; også kaldet Rørforeningen; 0g har væ-ret det i33 år Vidnet er oprindeligt uddannet civilingeniør. Det fremgår eksempelvis af bilag 28 (Håndbog fra SAV) vedr: samlemuffer; side 6, at et VVS-nummer består af 9 cifre. De før-ste to cifre kendetegner hovedgruppen; de øvrige præciserer nærmere produktet i hovedgrup-pen; herunder dimensionskode. <anonym>Scric nr 1</anonym> er produktet Isisflo. Dette nummer har Isiflo haft siden 1970, dvs. i omkring 30 år Man får et VVS-nummer ved henvendelse til Rørforeningen. Rør-foreningen anmoder i den forbindelse om nærmere produktspecifikationer; herunder også vare-prøver; brochurer m.v. Produktet får herefter et nummer; som følger det enkelte produkt. Vid-net ved ikke; hvem der søgte for Isiflo. Nu sælges et produkt ved navn Easycal. I april 2001 fik Rørforeningen en henvendelse fra SAV, Sverige, som gerne ville have et dansk VVS-nummer for Easycal- produktet. Det produkt fik VVS-nummer <anonym>Serie nr 4</anonym> Vidnet har udskrifter ved-rørende Easycal og dette produkts VVS- numre. Der var tale om et nyt produkt, derfor fik dette et nyt nummer. Hvis der er tale om unikt produkt; så får produktet eget VVS-nummer i mod-sætning til et standardprodukt: I begyndelsen af september 2001 blev vidnet bekendt med, at SAV-Danmark i prislister brugte Isiflos numre til Easycal-produkter og kaldte disse for P-rørskoblinger:. Rørforeningen kendte ikke kombinationen P-rørskoblinger; Der er en "VVS-ordbog" over de forskellige produkter; hvoraf dette produkt heller ikke fremgik. På denne bag-grund rettede Rørforeningen henvendelse til SAV og sagde; at SAV skulle ophøre med brugen af VVS-numre, som vedrørte Isiflo-produkter. Vidnet har set korrespondancen med Konkur- rencestyrelsen: Der bruges primært samme VVS-nummer; når der er tale om standardproduk-ter; eksempelvis blødstyksfittings; et produkt; hvor der ikke er andet end samme gevind i begge ender. Der er forskel på de to i nærværende sag omhandlede produkter. De kan begge bruges til at koble plastrør sammen: Problemet er; at produktemne tilsyneladende er ens, men hvis man bruger disse produkter sammen; er der fare for utætheder: Typisk anvendes produktet til at sammenkoble TØI, som graves ned i jorden; d.vs. at man måske ikke opdager utætheden. På den baggrund kan det være svært at lokalisere grossistens mulige ansvar, såfremt tingene ikke virker. Rørforeningen tør på den baggrund ikke tage ansvar for; at produkterne er kompatible. Da SAV, Sverige bad om VVS-numre til Easycal, anførtes der heller ikke noget om, at pro-duktet var identisk med Isiflo. Easycal har allerede et dansk VVS-nummer; nemlig det som det svenske produkt fik. Pt. er der ca. 205.000 VVS - numre i cirkulation. Brugen af numrene er blevet skrærpet på grund af produktansvar m.v Derfor er det vigtigt; at man ved nøjagtigt; hvor produktet kommer fra, dvs. en øget produktdifferentiering. Det betyder; at produkter; som fik samme nummer for en årrække siden; ikke vil få det i dag, ~ jf. eksempelvis plassonkoblingen; bilag H Rørforeningen er stor på markedet; idet den har cirka 80 % af VVS-branchen som medlemmer. SAV, Danmark, er importør: Man kan inddele markedet i producenter; grossister og installatø-rer. Grossister kan ikke umiddelbart blive medlem af Rørforeningen: Rørforeningen har et krav om, at en installatør skal kunne henvende sig til en grossist, som har et fuldt varesortiment sva-rende til det;, som en installatør skal bruge. Derfor kan SAV ikke blive medlem: Forelagt afgø-relse af 29. november 2000 fra Konkurrencerådet, hvorefter der skal ageres objektivt og konse-kvent, forklarer videnet; at det er rigtigt; at Konkurrencestyrelsen har været inde vedrørende optagelseskrav i forbindelse med katalogerne; hvor der har været krav om markedsandel m.V. men afgørelsen vedrørte ikke VVS-numre. <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret, at han fratrådte som direktør i Rørforeningen 1. august 2002. De koblinger; som denne sag drejer sig om, er ikke simple produkter; Når kunden be- stiller en VVS-artikel med et af de numre, som er tildelt ISIFLO-koblingen; skal kunden modtage en ISIFLO-kobling. Der er fare for utætheder; hvis forskellige dele fra feks. en ISIFLO-kobling sammenblandes med dele fra en EasyCal-kobling: Da der ville være fare for utætheder; afviste Rørforeningen den ansøgning, som SAV indgav om generisk betegnelse. Han kan ikke huske, at leverandører har ønsket at få generiske numre. Det normale er, at leverandører ønsker at distancere sig fra andre leverandørers produkter. Alle kan få et VVS-nummer til deres produkt; men ikke alle kan komme med 1 Rørforeningens katalog. Sagen for Konkurrencestyrelsen angik ka-taloget 0g ikke nummersystemet. Beslutningen om at ændre Blasson fittings, som vist i sagens bilag 1, til en generisk nummerserie byggede på, at Blasson nærmest var forsvundet fra markedet; og at der således ikke var forvekslingsrisiko. Membranventilerne, sagens bilag 5, fik generisk betegnelse; fordi ingen ville drømme om at skille ventilerne ad og anvende dele fra andre producenters ventiler. Kompressionsfittings; som vist i sagens bilag 7, fik ge- nerisk betegnelse, fordi de anvendes til synlige samlinger. Stålafløbsrørene, sagens bilag 6, støbejernsafløbsrør uden muffer; sagens bilag 8, og de blødtstøbte randfit- tings, sagens bilag 9, er klassiske eksempler på standardprodukter. Af hensyn til pro- duktsikkerheden har der været en tendens bort fra anvendelse af generiske betegnel-ser; og det er nok tvivlsomt; om alle de tidligere trufne beslutningerne om ændring til generisk nummerserie ville få samme resultat, hvis en lignende ansøgning blev ind- givet. Ingen af de omhandlede sager er behandlet inden for de seneste 10 år. I tvivlstilfælde bliver sagerne forelagt produktudvalget;, hvor der sidder specialister fra de største grossistvirksomheder:. Sagen om EasyCal-koblingerne blev forelagt produktudvalget. Rapporten fra Teknologisk Institut beviser kun delvist; at der er tale om ens produkter: Der er ikke tale om en fuldstændig prøvning af samtlige kombina- tionsmuligheder; hvorfor den ikke kan tages til indtægt for; at produkterne er fuldt kompatible. Der har været nedskrevne regler om behandling af sagerne før 2000, men de har næppe været offentligt tilgængelige. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at han i det væsentligste kan vedstå den forklaring, som er gengivet i fogedrettens retsbog af 14. maj 2002, idet Raufoss dog købte rettighederne fra <anonym>Virksomhed 1</anonym> og ikke af Press-Støp. Af forklaringen fremgår: [.Jat han er direktør Raufoss Water & Gas AS, hvor han blev ansat i 1987. Han er tillige aktionær i selskabet; dog ikke hovedaktionær Han er uddannet civilingeniør inden for maskin-teknik. Raufoss Water & Gas AS har været på markedet siden 1970, hvor man købte virksom-heden Press- Støp A/S af <anonym>Person 1</anonym> Navnet Isiflo opstod som en fomorsket udtale af det engelske "easy-flow 7 Selskabet sælger den samme koblingstype på mange markeder; Der kan være mindre afvigelser afhængigt af markedet. De på produktet påtrykte angivelser som for ek-sempel DIN og DVGW vedrører normspecifikationer for forskellige markeder; Raufoss har også andre produkter på det tyske marked blandt andet Isi-flex og Isi-san. Betegnelsen "Isi- er en slags familienavn på selskabets produkter: Easy-cal ligger efter vidnets opfattelse meget tæt på Raufoss ` produktnavn; særligt når man er tidligere distributør af Raufoss ' produkter: Easy-betegnelsen er den iørefaldende; når man hører produktnavnet. Bilag 2 sammenholdt med bilag 5 er tilsyneladende identiske produkter: <anonym>Vidne</anonym> 4 er tekniker; og selv for ham forekommer produkterne identiske. Ved nærmere eftersyn er der nogle mindre forskelle; f eks. er en seks-kant mere iøjnefaldende på det ene produkt. Også inde i koblingen er produkterne tilsynela-dende identiske; men målene kan have en vis variation; 0g det er uhyre vigtigt; at disse helt nøjagtigt afstemmes. Hvis ikke dette er tilfældet;, opstår der fare for funktionsfejl, idet man til-syneladende kan anbringe et Easycal-produkt sammen med et Isiflo-produktet; hvorved der kan opstå fejl på gas-0g vandledninger: SAV's håndbog, bilag 28, side 15, viser såkaldte redukti- onsindlæg, som bruges, når der skal ske ændring fra en dimension til en anden. Dette sker ved indkøb af en enkeltkomponent. Ved indkøb af Easycal-produktioner; kan man ikke kende vari-ationerlmål med videre, således som disse skal udfærdiges efter Raufoss ' produktionstegninger; hvilket kan give forkerte tolerancer i kombination med Isiflos produkter: <anonym>Vidne 4</anonym> ved ikke, om Caleffi har haft tegninger eller lignende. Bilag 14 17 vedrørende koblingerne PRK og Greiner er visuelt forskellige; og disse kan ikke sammensættes med Isiflo-produkter: Bilag A-C, Deca-produktet, har haft en markedsandel på under 1 % Isiflo har ca. 50 %'s markedsandel på det danske marked. Raufoss har ikke opfattet Deca som en konkurrent. <anonym>Vidne 4</anonym> mener, at Deca-produktet udgik i begyndelsen af 90'erne. Deca er ikke kompatibelt til Isiflo's produk-ter; Delene inden i produktet er ikke identiske. Easycal og Deca er således to helt forskellige produkter: Når man åbner koblingen ser man umiddelbart funktionsdelene, som er helt for-skelllige I Isiflo-koblingen sidder delene fast, hvilket ikke er tilfældet i Deca-produktet. Der- imod sidder delene fast i det tilsvarende Easycal-produkt. Produktet; omtalt i bilag E, sælges ikke i Danmark, og det gør produktet omtalt i bilag F heller ikke. Rekvirenten blev ikke underrettet om, at SAV gik over til en anden producent i 2001. Begge parter var bundet af eneforhandlingsaftalen indtil udgangen af 2001. Raufoss opdagede i august 2001, at SAV solgte et andet tilsvarende produkt; hvilket blev oplyst af danske kunder. Raufoss skulle levere til to store danske grossister, hvorfra selskabet fik SAV's brochure _ <anonym>Vidne 4</anonym> kendte til Caleffi via Deca-koblingen; som sælges på de europæiske markeder: Easycal sælges ikke på andre markeder end det danske og svenske marked. Bilag 13 blev <anonym>Vidne 4</anonym> bekendt med via selskabets sælgere, som fik information herom fra kunder på det svenske marked. De pro-dukter; som vises i prislisten; er formentlig Caleffi-produkter; Der kan dog også være parallel-import af Raufoss' produkter Anvendelsen af danske VVS-numre i et svensk katalog undrer vidnet; idet det ikke vil sige en svensk kunde noget; hvor betegnelsen er RSH I Norge er be-tegnelsen NRF. Bilagene 18 og 19 ser umiddelbart ens ud. Tegningen viser det samme princip. Indholdet i bilag 19 om Limfjorden m.v. er Isiflo-historier Det er ikke Raufoss' s produktions-anlæg, som vises på den sidste side. Sent i efteråret; måske november 2001, blev <anonym>Vidne 4</anonym> op-mærksom på, at Caleffi producerede for SAV. SAV har udgivet en håndbog vedrørende Isiflo-produkter; Raufoss har ikke godkendt 5.-udgaven; bilag 29. Ved brug af samme VVS-nummer opstår risiko for funktionsfejl, idet der ikke udleveres den rigtige vare. Kunderne er eksempelvis installatører og vandværker; som typisk bestiller hos grossister via VVS-nummer: Derved opstår risikoen; idet der er flere leverandører og ved brug af samme nummer; ved kunderne ikke; hvilket produkt de får SAV har tidligere solgt hoved-sageligt via grossister; men nu sælges der vist- også direkte til vandværker; De får så enten et Easycal-produkt eller et Isiflo- produkt. I bilag 30 nævnes Isiflo-produktet ikke. Rakettrinopstil-lingen nævner imidlertid <anonym>Person 1</anonym> Ifølge SAV's tabsopgørelse; bilag O, anføres et tab på knap 5 millioner kr. Dette tal er imidlertid baseret på salg af Isiflo-koblinger: Disse sælges fortsat i dag gennem Raufoss' egen organisation. Markedsandelen på ca. 50 % har Raufoss indtil videre bibeholdt. Punkt 2 i opstillingen i bilag 0 vedrører ikke Isiflo-produkter. Ølstad kender ikke til disse produkter:. Easycalproduktet har først været markedsført under dette navn i Danmark si-den den 1.januar 2002. Udseendet af Deca, Isiflokoblingen 0g Easycal er næsten identiske . Foreholdt bilag I fastholder han; at Raufoss var bekendt med, at SAV havde et samarbejde med Caleffi på det svenske marked, men ikke på det danske; Raufoss har ikke foretaget sig noget; da SAV-Sverige ikke var en konkurrent. I overvejelser omkring sagsanlæg over for Caleffi indgik også, at der var en procesrisiko ved at anlægge sag mod Caleffi i Italien: Anmodningen om fogedforbud i Dan-mark skyldes faren for, at en sammenblanding af produkternelkomponenterne kan give funkti-onsfejl i markedet; som Raufoss ønsker at forhindre. Hvis feks en gasledning bliver utæt; er det en stor risiko. Koblingen blev vist patentregistreret i slutningen af 60 erne; og patentet ud-løb i 1980 eller begyndelsen af 198Oérne: Raufoss købte patentet i 1970. Raufoss sælger 3' mio koblinger; heraf 200.-215.000 koblinger i Danmark. <anonym>Vidne 4</anonym> har ikke noget imod De-ca-produktet; da disse produkter ikke kan samles med Isiflo-produktet. Raufoss har testet; at Easycal og Isiflo kan samles, men man kender ikke variationerne i produktionsparameteret. Man skal kende de nøjagtige produktionstegninger fra Caleffi for at vide, om disse afviger. Isiflo er et varemærke på det danske marked. Der er et særligt særpræg i kraft af koblingens fa-con og den udbredelse den har på dette marked. Isiflokoblingen har stort set haft det samme udseende gennem årene . Navnet Easy-fit; bilag M, har Raufoss ikke haft indsigelse imod, da dette produkts markedsandel har været meget lille. Der har vist ikke været rettet henvendelse til Raufoss i forbindelse med registreringen af det pågældende mærke jf. bilag N. Det var ikke så-ledes; at danske kunder ikke måtte rette henvendelse til Sverige for at købe disse produkter; jf. bilag 13, men på daværende tidspunkt var SAV bundet af eneforhandlingsaftalen, og da det svenske selskab er et datterselskab af det danske; troede <anonym>Vidne 4</anonym> at SAV ville føle sig bun-det af denne aftale. Bilag H, med underbilag kender <anonym>Vidne 4</anonym> ikke nærmere til og kan derfor ikke udtale sig om, hvorledes man undgår forveksling af produkter; Raufoss ansatte den tidligere leder fra det tidligere SAV-Sverige som daglig leder; ligesom der også er ansat 2 andre medarbejdere fra SAV . Raufoss har ikke i den forbindelse modtaget in-formationer om SAV. Fra vistnok den 1.januar 2002 er leder af Raufoss' egen virksomhed i Danmark blevet direktør <anonym>Vidne 1</anonym> som tidligere var produktansvarlig for SAV i Danmark. <anonym>Vidne 4</anonym> er ikke bekendt med en brevveksling i 2001 med <anonym>Advokat</anonym> vedrø-rende <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> har supplerende forklaret; at Raufoss aldrig har solgt rettigheder til ISOFLO - systemet til SAV . ISIFLO sælges på hele det europæiske marked, og er markedsledende for messing- koblinger. EasyCal sælges kun i Danmark 0g Sverige. Idéen bag ISIFLO-systemet er; at komponenterne; som der kan købes reservedele til, skal kunne skilles ad og sættes sammen i et utal af variationer; således at enhver given rørmæssig problemstil-ling kan løses. Systemet består af ca. 450 forskellige koblinger: Caleffi har vist 50 koblinger på markedet og har således ikke et fuldt program. Der er ikke offentliggjort nærmere oplysninger om tolerancer; variationer mv. mellem de enkelte delkompo-nenter Det er ikke muligt at producere en fuldstændig kopi uden at have de tekniske tegninger. Hver kobling indeholder ca. 30 kritiske mål, som en producent skal have styr på. Hvis komponenter fra forskellige producenter blandes; er der risiko for fejl i form af lækager mv. Da ISIFLO er godkendt til gas; er lækager i sagens natur kriti-ske. Klemringen på ISIFLO-koblinger er blevet forbedret, så den nu sidder fast. Ved produktionen blev der taget højde for; at der ikke skete sammenblanding med kob-linger med det gamle klemringsystem: Han var med til at forhandle termineringsaftalen. Årsagen til, at Raufoss skulle betale et beløb til SAV, 9 var; at SAV skulle kompenseres for, at opsigelsesperioden blev forkortet. Raufoss fulgte aftalen i hele 2001. Raufoss forberedte sig naturligvis på, at man skulle overtage forhandlingen den 1.januar 2002, men det skete inden for ram-merne af det eksisterende aftalegrundlag. Da de indgik termineringsaftalen, havde de ikke kendskab til, at SAV solgte EasyCal-koblinger på det danske marked, hvilket klart var i strid med aftalen. Brevet af 7. maj 2001 blev sendt, fordi de så en ændring i bestillingsmønstret på storvolumenprodukterne; mens antallet var det samme for øvrige produkter; De hav-de ikke konkrete beviser; men dog en mistanke om, at der var noget i gære, hvilket blev bekræftet af <anonym>Vidne 1</anonym> ved forespørgsler hos grossisterne. De opsagde aftalen; da de gennem en brochure; som vist i sagens bilag 27, fík bekræftelse på, at der blev solgt Caleffi-produkter på det danske marked. På daværende tidspunkt var Raufoss ikke bekendt med, at SAV Sverige i en længere periode havde leveret EasyCal-koblinger til det danske marked. Raufoss besluttede at standse leverancerne til SAV i begyndelsen af november 2001. I septemberlnovember 2001 ophørte SAV med at betale for leverancer: Den primære grund til ophævelsen var SAVs illoyale markeds - føring af koblingerne herunder navnlig den manglende anvendelse af betegnelsen ISIFLO Årsagen til, at Raufoss ændrede klemringen på 63 mm koblingen til komposit; var, at det var et krav fra det tyske marked. Det er en fejl, at koblingen med kompositring blev solgt i Danmark under det gamle VVS-nummer. Da de blev gjort opmærksom herpå, tog de straks koblingen ud fra markedet og erstattede den med den gamle kob-ling . De tog kontakt til de kunder, som havde købt koblinger med den nye komposit-klemring; i det omfang det overhovedet var muligt at spore dem:. Der var solgt ca. 200 koblinger med kompositklemring 0g Raufoss fik fat i ca. 190 af disse kunder. Der var ikke nogen risiko med kombinationen. <anonym>Vidne 1</anonym> blev ansat i Raufoss den 1. september 2001. Raufoss sælger andre produk-ter end ISIFLO-koblinger i Danmark; 0g <anonym>Vidne 1</anonym> og 3 andre sælgere påbegyndte salg af disse andre produkter samt forberedte det salg af ISIFLO-koblinger; som skulle påbegyndes fra den 1.januar 2002. Raufoss solgte ikke selv ISIFLO-koblinger i Danmark før den 1.januar 2002. De havde kontakt til SAVs kunder; men der var ikke egentlige forhandlinger. Kunderne blev informeret; men der blev ikke under-skrevet aftaler før den 1.januar 2002 <anonym>Virksomhed A/S 3</anonym> <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> havde datterselskaber i Norge, hvorigennem de købte ISIFLO-produkter til salg i Danmark. Raufoss kunne ikke hindre dette salg, hvilket også fremgår af konklusio-nen på den norske voldgiftssag. Det er SAV, som frem til samarbejdsophøret har markedsført ISIFLO-koblingerne på det danske marked og sikret koblingerne den kommercielle succes. Raufoss har ydet årlige markedsføringsbidrag til SAV på mellem 200.000 kr: 0g 300.000 kr: Raufoss havde et konstant salg i 2002. De store grossister ønskede ikke at handle med SAV, 9 hvorfor der ikke skete større omsætningsfremgang efter juni 2002 <anonym>Adciterede A</anonym> har forklaret; at han kan vedstå den forklaring, som er gengivet i fo- gedrettens retsbog af 14.maj 2002, hvor fremgår: "[-Jat han ejer 100% af aktiemne i SAV Danmark Trading A/S. Han fik for ca. 38 år siden kontakt til Sandenæs Associeringsværk (SAV). <anonym>Adciterede A</anonym> ønskede at etablere salgskontor i Danmark med salg af rørfittings m.v. Virksomheden nåede indenfor de første år 5-års-målsætningen: <anonym>Adciterede A</anonym> fik kontakt til blandt andre <anonym>Person 1</anonym> som havde et interes - sant produkt, en kobling; som kunne samle plastikrør; og plast var ved at overtage markedet. Koblingen blev markedsført som en del af SAV-produkteme under Isiflo-navnet: Dengang var et andet produkt markedsførende. SAV ændrede fra 1971 karakter og blev en specialiseret im- portvirksomhed med en ingeniørdel. SAV har mange markedsførende produkter, hvor mar- kedsandelen er på mellem 50-90 % Det var naturligt for SAV Danmark at etablere sig i Sveri-ge. Isiflo gik i begyndelsen af 80'erne meget ned markedsmæssigt i Sverige: Raufoss tilbød, at SAV kunne købe Raufoss Metal i Sverige, som havde oplevet et fald i salget til ca. 20 %. Be-tingelsen var en eksklusivaftale på koblinger i Danmark. I 1988 købte SAV af <anonym>Virksomhed A/S 3</anonym> et engelsk selskab, som også fik eksklusivitet vedrørende nogle Isiflo-produkter fra Raufoss. Han havde egentligt kun positivt til overs for Raufoss og blev derfor ekstra skuffet; da Raufoss kom med den hensigtserklæring, at SAV ikke kunne have en eneforhandlingsaftale vedrørende Isiflo-produkter på det svenske marked. SAV har flere eksklusivaftaler vedrørende andre pro-dukter: SAV rettede herefter henvendelse til Caleffi i Italien. Man vidste om dette firma, at de kendte til koblingssystemer; og at de havde samme koblingside, jf. produktet Deca på det tyske marked: Caleffi var en ønskemakker; da de havde produktet Deca. Der blev etableret et samar-bejde i 1999 mellem Caleffi og SAV's selskab i Sverige. SAV har identificeret sin markedsfø-ring ud fra SAV-P- rørkoblingskonceptet; herunder Isiflo-koblingen. Initiativet til udformnin-gen kom fra <anonym>Person 1</anonym> 1967. SAV gik til Caleffi, fordi selskabet havde en stor viden inden for bl.a. dette område. Materialet i Easycal-koblingen er afsætningsbestandig messing. Dette er et krav på flere markeder; herunder det danske, hvor det i 1990 kom som lovkrav i Danmark. Easycal- koblingens udformning er sket på Caleffis initiativ; men der har været en erfaringsud-veksling med SAV . Udseendet er funktionelt bestemt: Navnet er valgt af producenten: Easycal indeholder i slutningen af sit navn den første stavelse i Caleffi. Samtlige produkter fra Caleffi ender på -cal. SAV sælger fortsat Isiflo-produkter; hvis kunderne beder om det. Da Rørfor-eningen i 1969 kom med sit katalog fik SAV tildelt VVS - nummeret <anonym>Scric nr. 1</anonym> SAV har betalt en afgift til Rørforeningen for brug af nummeret. Vedrørende brochurematerialet har SAV ikke anvendt andre navne ved salg af Isiflo-koblinger end Isiflo. Produktet hører under SAV's P-rørskoblingssystem I bilag 18 angives; at det er Isiflo-produkter. Bilag 19 kom på markedet ul-timo august 2001. Der er tale om samme layout;, som i alle de år, hvor koblingen har været markedsført. Tegningen på forsiden er stiliseret og skal vise ideen bag ved produktet. De fa-brikslokaler; som er afbildet på bagsiden af brochuren er fra Caleffis informationsmateriale; og det er formentlig Caleffis produktionslokaler: Ved bestilling leveres det; som kunden bestiller; og i 2001 er der alene blevet leveret Isiflo-produkter I 2002 bruges de samme VVS-numre; og der er ingen kunder; som <anonym>Adciterede A</anonym> bekendt har fået andet end det, der er blevet bestilt. Kunder er godt klar over; at produktet kommer fra Caleffi, jf. markedsføringsmaterialet. I mere end 35 år har SAV fastholdt en markedsandel på mere end 60-70 %. Caleffi har pæne mar- kedsandele, også 1 Europa; og er en verdensledende virksomhed. Efter vidnets opfattelse har markedet identificeret SAV med dennes P- rørskoblingside; og denne har været præsenteret af blandt andet Isiflo-produktet. SAV har haft en eneforhandlings-aftale med Raufoss i 35 år, og SAV har skrevet under på at ikke måtte eftergøre eller bruge an-dre mærker end Isiflo: I aftalen indgik også, at produktet skulle kaldes Isiflo; men i 1981 kunne han ikke kende udviklingen; og SAV-P-rørskoblingssystemet er benyttet siden 1996/97 (bilag 18 og 19) SAV indledte i 1998 drøftelser vedr. det svenske marked med Caleffi. Fra 1.januar 2002 er SAV eneforhandler af Caleffis produkt. I forbindelse med aftalen fra 1999 vedrørende Sverige forelå der en aftale om eksklusivitetsvilkår i relation til andre lande; Danmark undta-get, da der her var en anden eksklusivitetsaftale. Hvis der var kommet en anden leverandør, havde vedkommende formentligt kunnet få denne ret vedrørende Danmark af Caleffi. På bag-grund af termineringsaftalen blev der indgået aftale om forhandling af Easycal fra 1.januar 2002. SAV har ikke udleveret tegninger eller andre forretningshemmeligheder til Caleffi, og er heller ikke blevet bedt om det. Ændring fra bilag 18 til 19 skyldtes; at SAV's profilering lå på P-rørskoblingssystemet. Det var en naturlig forlængelse af denne. SAV markedsfører fortsat Isiflo. Årsagen til, at man brugte billedet fra Caleffis produktionsanlæg var den; at man ønske-de at vise et tidssvarende anlæg; Bilag 19 er rettet i forbindelse med genoptryk af brochuren. Det har ikke været meningen at Caleffi skulle stå som ansvarlig for produktionen tilbage i ti-den Håndbogens 4. udgave er næsten identisk med 5. udgaven: Der er en tale om en viderefør-sel af en SAV-P-rørskoblingsinformation fra SAV, som også er blevet brugt på det engelske marked. SAV-produktet med P-rørskoblinger blev brugt i 1997.Det var som led i den løbende dynamiske markedsføring; at der blev udfærdiget en ny udgave. SAV har ikke haft indflydelse på navnet. Det er 100 % Caleffi, som har valgt Easycal-navnet. Easycal produktet sælges også på andre markeder i Europa Hvis der kræves nyt VVS-nummer vil det være et klart handicap; at nøjagtig det samme 'produkt skal købes under nyt VVS-nummer: Caleffis produkt er 100 % identisk med Isiflos. <anonym>Adciterede A</anonym> har 'supplerende forklaret; at han er direktør for 0g ejer af SAV gen-nem <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> SAV Sverige, som han er bestyrelsesformand for, ejes også af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> I2001 var der 5-7 ansatte i SAV Sverige. SAV begyndte i 1964 med etablering af salgskontor og i 1967 med at forhandle ISIFLO-koblingerne fra Raufoss. Han har endvidere haft agenturet for Raufoss i Sve- rige, men Raufoss opsagde ham pr. 1.januar 1999 og ansatte hans personale . Omkring 1969 fik serien tildelt VVS-nummer-serien; idet det er en nødvendighed at være optaget i Rørforeningens katalog for at kunne sælge til grossisterne. SAV har betalt ca. 500.000 kr: til Rørforeningen for tildeling af nummerserien siden 1967. Nummerserien er tildelt SAV . Raufoss har ingen rettigheder til serien VVS-nummeret har stor betydning; fordi det er det nummer; som SAV har markedsført sig under; og som kunderne forbinder med SAV P-rørskoblinger: De har siden lancerin-gen af ISIFLO-koblingerne anvendt betegnelsen SAV P-Rørskoblinger som samlebe-tegnelse for produkterne. Han er ikke bekendt med, om betegnelsen er brugt i skrift-ligt markedsføringsmateriale før august 2001 _ Caleffis P-rørskobling bygger på samme idé som ISIFLO-koblingen Han fik i 1998 en aftale med Caleffi, hvorefter han fik eksklusivitet på det svenske marked. Det er forkert, når <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret;, at ingen af de eksempler om tildeling af generiske betegnelser er givet inden for de seneste 10 år. Membranventilen; som vist i sagens bilag 5, er fra 2000, 0g beslutning om tildeling af generisk betegnelse for dette produkt er givet omkring dette tidspunkt. Det er også forkert, at kompressions-fittings, som vist i sagens bilag 7, altid anbringes synligt. Allerede i 1998 var Raufoss begyndt at levere direkte til <anonym>Virksomhed A/S 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> hvilket var baggrunden for termineringsaftalen. SAV skulle kompenseres øko-nomisk for; at Raufoss kunne komme tidligere ind på det marked. Denne fordel skul-le kompenseres, hvilket er baggrunden for beløbsangivelserne i termineringsaftalen. Uanset aftalen om terminering var Raufoss forud for den 31. december 2001 særde-les aktiv på det danske marked, og SAV fik flere henvendelser fra kunder; der undre-de sig over <anonym>Vidne 1's</anonym> ageren på det danske marked. SAV har ikke solgt EasyCal-koblinger på det danske marked forud for den 31.december 2001. SAV Sverige har leveret EasyCal-koblinger til det danske marked både forud og i termineringsperio-den; men der har været tale om et ganske begrænset antal koblinger; i alt ca. 200 stk. Salget fra SAV Sverige til Danmark var også årsagen til, at SAV Sverige den 30. no-vember 2000 fik sin danske VA-godkendelse samt fik egen VVS-nummerserie gen-nem Rørforeningen. Både VA-godkendelsen 0g det danske VVS-nummer er kun re-levante for det danske marked. Salget er sket til medlemmer af Dansk Jerncentral, 0g initiativet er kommet fra medlemmerne. Salget var begrundet i <anonym>Vidne 1's</anonym> ageren på det danske marked forud for udløbet af termineringsaftalen. Han er ikke bekendt med de konkrete salg. De valgte markedsføringsmæssigt at udskifte betegnelsen ISIFLO med SAV P - Rørskoblinger omkring september 2001, fordi der forelå en ny situation SAV har ikke markedsført produkter fra SAV Sverige. Når SAVs kunder i dag be-stiller SAV P - Rørskobling; får de koblinger fra Caleffi, hvilket kunderne aldrig har klaget over; Årsagen til, at det danske og svenske markedsføringsmateriale fra hen-holdsvis SAV Danmark og SAV Sverige; ligner hinanden; ex, at selskaberne udveks-ler erfaringer. Brochuren (Bilag K) er udsendt primo 2002. SAV har ikke udsendt markedsføringsmateriale forud for den 31. december 2001, hvor der markedsføres EasyCal-koblinger. Brochuren, sagens bilag 27, blev udsendt ved en fejl i november 2001. Den skulle først have været udsendt efter den 1.januar 2002. Forud for foged- sagen var han ikke bekendt med reklamationen fra <anonym>Virksomhed ApS</anonym> Han ved ikke, hvorfor fakturaer vedrørende reklamationen er sendt fra <anonym>Virksomhed ApS</anonym> til SAV.Den burde rettelig have været sendt til SAV Sverige. De har ik-ke rapporteret til Raufoss, at der blev solgt EasyCal-produkter på det danske marked. <anonym>Adciterede B</anonym> har forklaret, at han i det væsentligste kan vedstå den forklaring, som er gengivet i fogedrettens retsbog af 14. maj 2002 med den tilføjelse; at EasyCal- koblingerne blev bestilt direkte hos SAV Sverige; og at SAV ikke var indblandet i disse bestillinger: Det er endvidere fejlagtigt gengivet; at SAV tidligere har fået et generisk nummer omdannet til produktspecifikt nummer. Det var det modsatte, som var tilfældet. Af 'forklaringen fremgår: "[Jat han er administrerende direktør i SAV. Han har arbejdet for SAV siden 1975 og kom-mer fra Sverige. I 1996 fandt han ud af, at Raufoss leverede direkte til <anonym>Virksomhed A/S 3</anonym> som er do- minerende i Danmark og også i Norden. Han tog omgående sagen op med Raufoss. Han havde også en opfattelse af, at Raufoss havde en intention om at opsige aftalen i Sverige, hvilket ske-te i 1998.I Sverige fik man opsigelser fra samtlige medarbejderne, og disse har fået ansættelse i Raufoss; Sverige. Der er en bestemmelse i eneforhandlingsaftalen om, at voldgift skal be-handles i Norge. Sagen kom for i marts 2001. Vidnet havde endvidere en formodning om, at Raufoss havde engageret <anonym>Vidne 1</anonym> til at finde ud af, om SAV solgte andre koblinger i Danmark end Raufoss. I forbindelse med voldgiftssagen fik man en termineringsaftale med udgangen af 2001,i stedet for med udgangen af 2002. SAV har fulgt aftalen og har ikke på nogen måde tidligere end 2002 markeret; at de ville sælge en anden kobling: <anonym>Vidne 1</anonym> har imidlertid i september 2001 sagt til kunderne; at Raufoss ville etablere firma i Danmark fra december 2001.Der blev i den forbindelse sendt pressemeddelel-se ud fra Raufoss om salg fra november 2001 fra et firma i Køge. Herefter måtte SAV markere; at de fortsat eksisterede som leverandør af 'koblinger: Derfor nedtonede SAV Raufoss i deres reklamemateriale og fremhævede, at de var leverandør af 'P-rørskoblinger. Samtlige medarbej-dere fik at vide; at de ikke måtte nævne Easycal førend januar 2002. Kontrakten med Caleffi er indgået med SAV; Sverige; 0g underskrevet i juni 1999. SAV har selvfølgelig oparbejdet et la-ger af Easycal-koblinger i slutningen af 2001. Kunderne er blevet orienteret om, at SAV fortsat var i markedet med den kobling de hele tiden havde haft; og at de fortsat ville kunne levere koblinger: Easycal-typografien er identisk med Deca-koblingens; jf: bilag D. SAV har ikke væ-ret i dialog med Caleffi om udformingen: Caleffi producerer komponenter til VVS-anlæg 0g har kontorer i Europa, USA, Kina, Sydafrika mm og er markedsledende sammen med Raufoss. Det er ikke afgørende for kunderne, hvorledes produktet ser ud, men det afgørende er funktionen; herunder at koblingerne i Danmark er VA-godkendt. Det er en offentlig godken-delse; som alle koblinger skal have. Efter vidnets opfattelse er koblingerne kompatible, jf bilag 1. Heri har Raufoss anført; at disse er "interchangeable' Easycal-produktet er en videreudvik-) ling af Deca-koblingen: Det gevind; der anvendes; er et internationalt standardprodukt. Det ud-vendige gevind, som anvendes ved blødstøbte fittings, er også en standardvare. Vidnet har ikke tidligere hørt om, at Isiflo og Easycal ikke kunne arbejde sammen. Der har været leveret en en- kelt leverance; hvor der var fejl på gevindet. SAV bestilte disse koblinger via det svenske fir-ma, 0g <anonym>Virksomhed ApS</anonym> fik nogle af disse produkter via <anonym>Virksomhed 2</anonym> Pr kulance indvilgede SAV i at betale de omkostninger det påførte <anonym>Virksomhed 2</anonym> 0g de forkerte koblinger blev tilbagesendt til Sverige og videre retur til Caleffi, hvor de vistnok er blevet destrueret. Der var tale om et engangstilfælde . Det er Caleffis egen beslutning, at navnet skulle være Easycal. Caleffi har spurgt; og der var vist flere navnemuligheder; men SAV var uden indflydelse herpå. SAV har ikke haft nogen be-tænkeligheder ved det valgte navn: SAV's kunder er alene professionelle. Der har ikke været reklamationer over; at kunder har fået Easycal i stedet for Isiflo. Hvis en kunde ønsker Isiflo, får kunden dette. Hvis der ikke angives noget, spørger SAV kunden. Der er ofte tale om telefo-niske bestillinger: Markedet ønsker en kvalitetskobling som er VA-godkendt; SAV har ladet Isiflo registrere og markedsføre under de anvendte VVS-numre og har betalt for disse i forbindelse med markeds-føring m.v. siden 1967. Derfor er SAV af den opfattelse, at nummeret er SAV's. SAV har tid-ligere fået ændret et VVS-nummer fra et neutralt nummer til et individuelt nummer. Selv kom-plicerede produkter til rør og kompressionsfittings i metal har samme VVS-nummer. Der er derfor intet system 1 Rørforeningens administration: Rørforeningen er en forening af VVS-grossister; som er dominerende på markedet; og SAV er en konkurrent til disse. Det er vidnets opfattelse; at beslutningen om, at der ikke må anvendes samme VVS-nummer for de to produk-ter er truffet for at gøre livet surt for SAV. SAV har ikke solgt Isiflo produkter under andre navne. SAV P-rørskoblinger er en overordnet samlebetegnelse for nogle VVS-produkter; hvor-under også Isiflo-koblingerne henhører: Bilag 18 blev anvendt medio 2001.Det er en stiliseret tegning af en kobling. Bilag 19 er vist anvendt fra november 2001. Den brochure anvendes vistnok fortsat; men der er optrykt en ny udgave 2002, hvori der anføres SAV/Easycal. Vidnet er dog usikker på i hvilket omfang bilag 19 fortsat anvendes. Vidnet ved ikke; hvorfra billeder-ne af produktionsapparatet i disse brochurer stammer: Meningen er at give indtryk af et moder-ne produktionsapparat. Det var en beklagelig fejl, at der kom til at stå Caleffi i bilag 27. Den er også fra efteråret 2001, men forholdet blev rettet. I bilag 29 er Isiflo erstattet med SAV - P-rørskobling. SAV anvendte fortsat bilag 28 stort set samtidig hermed, indtil SAV fandt ud af, at <anonym>Vidne 1</anonym> havde været ude i markedet for at give udtryk for, at SAV ikke længere skulle være eneforhandler: Herefter nedtonede SAV anvendelsen af Isiflo-navnet. Der har ikke været tale om, at markedsføringsmateriale skulle forelægges for Raufoss. Raufoss er en meget stor norsk; børsnoteret virksomhed, som indtil for få år siden var ejet af den norske stat. Virksomheden er i dag delt i divisioner, hvoraf Raufoss Water & Gas er en di-vision. Virksomheden er 'producent også af andre produkter inden for messing, bl.a. til bilindu-strien. Der er tale om en milliardomsætning. <anonym>Vidne 1</anonym> har været ansat hos SAV igennem cirka 9 år, senest som salgschef med kontakt til Raufoss og ansvar for Isiflo. Der har ikke været reklameret over Easycal-produktet ud over leverancen til <anonym>Virksomhed ApS</anonym> SAV har orienteret markedet om Easycal, jf. bilag 30,i januar 2002, hvor der gives udtryk for, at der var en ny producent af P-rørskoblingen. Markedet orienteres løbende, typisk tilgår orienteringen vandværker og grossister; Der burde ikke være tvivl om, at det produkt; som SAV i dag markedsfører; er Easycal-koblinger fra Ca-leffi. Markedet er også bekendt med, at Isiflo fra 1.januar 2002 har etableret eget firma i Dan-mark ved navn Raufoss; Danmark. Det blev annonceret allerede i september 2001. Voldgiftssagen 1 Norge gik SAV imod, og SAV skulle betale omkostninger: SAV sælger kun Easycal i Danmark; på Færøerne og i Grønland. Vidnet er ikke bekendt med, om produktet sælges i England, Tyskland eller andre steder: I forbindelse med markedsføringen af Easycal var der ingen udveksling af tegninger eller lignende. Caleffi ønskede at producere en kobling i afsætningsbestandig messing. Der har ikke været udleveret tegninger fra Raufoss, i bekræften-de fald ville det være hemmeligt materiale. Caleffi havde foretaget justeringer af deres tidligere produkt Deca. Bilag 27 stammer fra efteråret 2001. Det intense samarbejde med Caleffi foregik i sidste måned af 2001, hvor der blev opbygget et lager i Danmark; Brochuremateriale udfær-diges uafhængigt af Caleffi. SAV har udført undersøgelser vedrørende Isiflo- og Easycalpro-dukternes kompatibilitet. Vidnet har i den forbindelse haft kontakt til et firma, som er vant til at lave værktøj til VVS-branchen; som har bekræftet; at omløberen passer: Hvis der blandes dele; er det den professionelles ansvar. Delene skal bruges i sammenhæng. Dette gælder alle produk-terne, bortset fra reduktionsindlæggene, men i dette tilfælde er gevindene helt kompatible. <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> ejer 100 % af selskaberne i Sverige og Danmark. Vidnet så intet problem i at kalde produktet Easycal. SAV var klar over; at der var en del produkter på markedet, som in-deholdt betegnelsen Easy. Rørforeningen tildelte Easycal-produktet i Sverige et nyt VVS-nummer. Der var tale om en selvstændig ansøgning fra de svenske forhandlere. SAV's opfat- telse er, at når der er to generiske produkter på markedet, så skal disse have samme nummer; jf. også sagen for Konkurrencerådet. SAV har i visse tilfælde i slutningen af 2001 fjernet Isiflo-navnet i brochuremateriale. 99 <anonym>Adciterede B</anonym> har supplerende forklaret, at VVS-numrene har stor betydning for SAV . SAV har markedsført koblinger under nummerserien siden 1967.Den er stærkt ind- arbejdet. De har fået at vide af Rørforeningen; at de kan få et nyt nummer, men at de ikke kan optages i Rørkataloget, fordi de ikke er lagerførende til et tilstrækkeligt an-tal grossister; Det er helt afgørende at være repræsenteret i Rørkataloget; da det er arbejdsværktøjet for samtlige professionelle aftagere af VVS-produkter: Alle i branchen ved, at de koblinger; som sælges af SAV, er EasyCal-koblinger; Markedet er fuldt orienteret. Heller ikke i 2000 0g 2001 kunne de professionelle kunder være i tvivl om, at de fik EasyCal-koblinger De har da heller aldrig haft re-klamationer SAV solgte frem til 1.januar 2002 kun ISIFLO-koblinger; Salg af EasyCal-koblinger til det danske marked er foretaget af SAV Sverige, som frem til den 1.januar 2002 solgte ca. 200 EasyCal-koblinger til det danske marked. Fra efteråret 2001 så de et kraftigt fald i bestillingerne af ISIFLO-koblingerne . Dette omsætningsfald må bero på Raufoss ageren på markedet. Han kan ikke huske; om de klagede til Raufoss over <anonym>Vidne 1</anonym> SAV ophørte med at betale omkring den 15. november 2001 på grund af Raufoss' leveringsnægtelse. Raufoss rykkede ikke for betaling. Efter 1.januar 2002 har SAV solgt både ISIFLO- og EasyCal-koblinger på det danske marked. Caleffis EasyCal-koblinger dækker 90 % af omsætningsvolumet. I prislisten fra juni 2004 er der godt 50 EASYCAL-koblinger; mens de resterende er fra andre producenter; feks. ISIFLO-koblinger: Baggrunden for, at der blev bestilt en test hos Dansk Teknologisk Institut, var; at SAV ville have sikkerhed for; at koblingerne var tryk - og trækprøvet tilfredsstillen-de, hvilket testen viste. De 2 koblinger; som blev undersøgt; udgør ca. 50 % af det samlede salg af koblingsserien. Der er talrige eksempler på, at Rørforeningen har fraveget sin praksis om ikke at tildele generiske betegnelser; medmindre der er tale om helt simple produkter:. Foreningen har således ikke en entydig praksis; 0g testen fra Dansk Teknologisk Institut viser; at koblingerne er kompatible. Håndbogen fra september 2001, sagens bilag 29, blev sendt ud til kunderne primo september 2001. Brochuren fra januar 2002, sagens bilag 30, blev udsendt primo ja - nuar 2002. Brochuren fra september 2001, sagens bilag K, er udsendt medio marts 2002. De brugte ikke betegnelsen EasyCal før 1.januar 2002. Det er ikke muligt at finde frem til de brochurer; som er udsendt. Hjemmesiden er nu rettet i overenstem- melse med fogedforbudet. Det var en beklagelig fejl, at hjemmesiden fra august 2003 ikke straks blev rettet. Da SAV blev klar over fejlen, blev hjemmesiden straks rettet. Planchen, sagens bilag 44, blev udsendt ved en fejl og tilbagekaldt. Af de 158 plan- cher; som var udsendt, blev alle bortset fra 3-4 stk. returneret. Reklamationen fra <anonym>Virksomhed ApS</anonym> blev ekspederet af SAV på vegne af SAV Sverige og skal alene tages til udtryk for en service over for <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han er markedschef i Raufoss, hvor han blev ansat den 1. september 2001. I perioden 1988 til marts 1998 var han ansat i SAV , senest som salgschef. Selskabet havde da 30-35 ansatte. Omkring marts eller april 2001 blev han kontaktet af Raufoss, som spurgte, om han kunne hjælpe Raufoss med at undersøge; om der blev solgt EasyCal-koblinger på det danske marked. På dette tidspunkt solgte han kedler for et tysk firma. Han indvilgede i under salgsbesøg hos danske grossister nærmere at undersøge; om der blev solgt EasyCal-koblinger. Han begyndte straks med at overvåge markedet; og under besøg hos grossister så han bl.a., at der lå EasyCal-koblinger på hylderne. Han fik oplys-ninger om; at der kunne købes EasyCal-koblinger i Sverige. Han rapporterede obser- vationerne til Raufoss i Norge og konkluderede; at SAV var i gang med at køre en kopiversion ind på markedet. Den første indberetning til Raufoss skete i marts 2001. Raufoss har ikke selv solgt ISIFLO-koblinger til det danske marked i 2001. Da han blev ansat, lå det klart, at der alene skulle ske en forberedelse til de nye markedsfor-hold den 1.januar 2002. Aftaler for næste kalenderår indgås i branchen typisk om-kring november 0g december; 0g omkring dette tidspunkt tog han kontakt til danske grossister og indledte forhandlinger med dem. Han informerede grossisterne om den nye situation fra 1.januar 2002, men anmodede på ingen måde grossisterne om at "holde igen?' med bestillinger i 2001 hos SAV . Brochuren; som vist i sagens bilag 27 fik han udleveret i november 2001 under et besøg hos en grossist. SAV sælger fortsat ISIFLO-koblinger Caleffi udbyder ikke et komplet produktpro - gram. Udtrykket SAV P-Rørskoblinger har ikke været anvendt i SAV i den tid, han var ansat. Det var en fejl, at 63 mm koblingen med kompositring blev markedsført i Danmark. Den var ikke VA-godkendt, og Rørforeningen godkendte ikke noget i forbindelse med lanceringen. Da Raufoss blev opmærksom på fejlen; blev produktet straks tilba-gekaldt. Der blev leveret ca. 200 koblinger med kompositring hvoraf 180 blev sendt retur til Raufoss . Et halvt år forud for ansættelsesophøret i SAV forsøgte han sammen med en kollega et "management buy out?s SAV Sverige er et lille firma. <anonym>Adciterede A</anonym> er; som ejer 0g bestyrelsesformand for selskabet, fuldt ud bekendt med, hvad der foregår i det svenske selskab. SAV Sverige har fået tilført 17 mio. kr. fra Danmark. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret; at han er produktchef i Dansk Jerncentral A/S, hvor han har været ansat siden 1987. Dansk Jerncentral er indkøbscentral for en række VVS-, stål- 0g værktøjsgrossister. Dansk Jerncentral er ikke medlem af Rørforenin-gen. Han ved ikke, hvordan Dansk Jerncentral kom i kontakt med SAV Sverige. Forhand- lingerne med SAV Sverige mundede ud i, at Dansk Jerncentral købte et mindre antal koblinger: Aftalen; der var skriftlig; blev indgået omkring det sene efterår 2000. Om leveringsaftalen først var gældende fra 2001, ved han ikke, men aftalen gik ud på, at Dansk Jerncentral kunne bestille koblingerne hos SAV Sverige. Der var ikke en for- pligtelse til at aftage et bestemt antal, men Dansk Jerncentral kunne få leveret det an-tal, som blev bestilt af grossisterne. Den første ordre blev afgivet omkring årsskiftet 2000/2001. Aftalen løb gennem hele 2001, og der blev solgt for mellem 5.000 kr. og 6.000 kI., eller i alt ca. 100 koblinger. I 2001 kunne branchen formentlig være i tvivl om, det var en EasyCal-kobling eller en ISIFLO-kobling . Han sendte en meddelelse ud til deres medlemmer om nye samarbejdsaftaler Han kan ikke huske, hvorvidt <anonym>Vidne 1</anonym> besøgte Dansk Jerncentral i februar 2001. <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret, at han er konsulent i Dansk Teknologisk Insti-tut. Prøvekravet er opstillet af SAV, og Dansk Teknologisk Institut har undersøgt det;, som SAV har bedt dem om. En VA-godkendelse indeholder flere tests end det;, som Dansk Teknologisk Institut har undersøgt i denne sag. Den test, en tryk- og trækprø-ve; som er udført; er den test; som typisk foretages; når det skal undersøges, om 2 de-le er kompatible. Når der foretages typeprøver; er det ikke normalt; at der foretages en fuldstændig test for alle dimensioner. Der testes normalt et udvalg af produkterne. De test, som SAV har bedt om at få foretaget i denne sag, er ikke nok til at VA-godkende hele produkt-serien. Testen foregik ved, at han tog alle løse dele ud afkoblingen fra en af produ-centerne 0g satte dem i den anden producents kobling. Rapporten siger ikke noget om, hvad der sker; hvis der alene udskiftes enkelte dele med dele fra en anden produ-cent. <anonym>Vidne 7</anonym> har forklaret; at han er fuldmægtig i Konkurrencestyrelsen; hvor han har været ansat de seneste 17-18 år. Han er cand. polit. Styrelsen har bedt Rørforeningen om at udarbejde skriftlige regler om tildeling af VVS - numre. I dag eksisterer der ikke sådanne skriftlige regler Rørforeningen 0g sty-relsen har drøftet, hvordan sådanne regler kan se ud. Reglerne skal være objektive 0g saglige. Sagen; hvoraf tildelingsproblematikken er en mindre del, ender muligt i Konkurrencerådet. Forklaringer afgivet for fogedretten Under sagen er forklaringerne afgivet for fogedretten af <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> 0g <anonym>Vidne 10</anonym> dokumenteret. Herom fremgår af fogedrettens retsbog: <anonym>Vidne 8</anonym> har behørigt formanet forklaret, at han arbejder som autoriseret gas- 0g vandme-ster; Han har haft eget firma gennem 10 år; Han kender Isiflo- produktet; som han ofte bruger i sin virksomhed. Han kom i lære i 1975, hvor produktet også fandtes og kender også Greiner-og VRK-produktet;, men dog ikke så godt. Han indkøbte Isiflo i 2001 hos grossister; f.eks. hos <anonym>Virksomhed 2</anonym> Han køber stadig gennem grossister og håber, at det er Isiflo-produkter. Primo 2001 udførte hans firma arbejde for et vandværk, og nogle af hans ansatte hentede Isis-flo- komponenter hos en nærliggende grossist. Det ene hul stod åbent om natten; fordi hans an-satte ikke kunne nå at dække hullet. I forbindelse med arbejdet skulle der udføres en reduktion fra 40 til 32, og det viste sig næste morgen, at der var en utæthed. Efter to nye forsøg; var hul-let stadig utæt: Det viste sig, at der var en forkert dobbeltsamling, idet gevindene passede ikke sammen; da der ikke var tale om et Isiflo-produkt; som det tidligere, men et Easycalprodukt:. Vidnet sagde til grossisten; at han måtte betale, jf. bilag 36. Man kan ikke sælge to produkter; der ikke passer sammen. Vidnet ved ikke, hvor koblingerne er købt: Det fremgår af fakturaen; at der er Isiflo-koblinger <anonym>Virksomhed 2</anonym> har fortalt; at koblingerne er købt hos SAV . Vidnet har advaret andre om dette problem: Koblingerne er ikke rigtigt tætte, hvilket bevirker; at vandet står og småløber. Vidnet har ikke hørt; at andre skulle have været ude for noget tilsvarende. <anonym>Vidne 9</anonym> har behørigt formanet forklaret, at han er vandværksbestyrer i Køge . ved Vandvær-ket Lyngen: Han har kendt til Isiflo-koblinger igennem de sidste 20 år Han bestiller varer efter VVS - katalogets VVS-numre og bruger flere forskellige grossister; idet der er forskellige priser Han kender Greiner-produktet, men det bruger han ikke; da han har størst tillid til Isiflo- pro-duktet. Det koster en formue at grave rør op igen; når først de er kommet i jorden: Han bestilte i marts i år nogle varer hos SAV . Han har en fotokopi af ordren. Hvert produkt har et VVS-nummer; og han registrerer på lageret, hvilke VVS-numre;, der mangler: Ved bestilling sender han en e-mail med bestillingsnummer. Det viste sig efterfølgende; at halvdelen af varerne ikke var originale Isiflo-produkter, men numrene var identiske med de tidligere VVS-numre for Isiflo. Derfor kontaktede han Isiflo for at høre, om de var begyndt at lave nye ting; Isiflo ville gerne komme og se på tingene. Han har også den 12. april 0g 24. april i år bestilt via VVS-numrene ud fra den opfattelse; at han fik Isiflo-produkter; men alligevel fik han noget andet. Han rettede også i den forbindelse fornyet henvendelse til IsiflolRaufoss i Køge. Vidnet hand-ler ikke mere med SAV . Vidnet har haft korrespondance med SAV , blandt andet brev fremlagt som bilag P <anonym>Vidne 10</anonym> forklarede behørigt formanet som vidne, at han er administrerende direk-tør for Dansk Jerncentral, der er indkøbscentral for en række grossister; som samtidig er aktio-nærer: Dansk Jerncentral køber ind i hele Europa. Varen ses kun i form af vareprøver: I som-meren 2000 fik vidnet tilsendt materiale fra Sverige vedrørende Easycal-produktet. Personen; der fremsendte materialet; hed vistnok <anonym>Person 2</anonym> Senere i efteråret 2000 fik vidnet tilsendt yderli-gere materiale. Han spurgte aktionærkredsen; om de var interesserede; da produktet var billige-re. Der var 4-5 interesserede . Herefter indkøbtes der Easycal-koblinger fra Sverige i januar /februar 2001. Der var kontakt mellem <anonym>Adciterede B</anonym> og indkøbschefen hos Jerncentralen; idet der ønskedes uddybende materiale, blandt andet vedrørende VVS-numre_ Ved indkøb i Dan-mark skal der helst være et VVS-nummer. Det svenske firma rettede herefter henvendelse til Rørforeningen og fik tildelt VVS-numre; således at der kunne bestilles varer efter de danske VVS-numre. Vidnet modtog et standardbrev fra SAV-Sverige med prisliste og fotos af koblin-ger. Jerncentralen havde kontakt til SAV , også vedrørende øvrige produkter: Prisoversigten på dansk til bilag 13 er kommet frem på Dansk Jerncentrals foranledning. <anonym>Virksomhed</anonym> 2 er en af Dansk Jerncentrals grossister: Vidnet er bekendt med; at der har været proble-mer med en kobling, vistnok på grund af utæthed. Koblingen kom vist fra Sverige: Vidnet ved ikke; om navnene Isiflo og Easycal er forvekslelige; Vidnet kender andre koblingstyper; hvori navnet easy indgår, eksempelvis "quick-and easy"-gulvvarme. Dansk Jerncentral var godt klar over; at der ikke var tale om et Isiflo-produkt, selvom det blev angivet; at der var en "Ny generation" Isiflo-koblinger; jf. bilag 13_ Procedure Raufoss' advokat har anført; at Raufoss har alle rettigheder til ISIFLO- koblingen; og denne har været markedsført under de samme VVS-numre i mere end 30 år Disse VVS-numre har alene været anvendt for ISIFLO-koblingen. SAV har været enefor - handler af ISIFLO-koblingen; hvorfor markedet relaterer ISIFLO til SAV . Ved ophør af forhandling har SAV derfor en forpligtelse til at gøre det klart for sine kunder; at det er et andet produkt; der nu sælges, 0g ikke at forsøge at udvaske forskellene. Ad påstand 1: SAVs ønske om at kunne anvende VVS-numrene <anonym>Serie nr. 1</anonym> <anonym>Serie nr. 2</anonym> for EasyCal- koblingerne har alene til formål at gøre det vanskeligt for markedet at ad-skille de to produkter og vildlede grossisterne, hvilket er strid med markedsførings-lovens 88 1 0g 2, stk. 3. Efter <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring er VVS-numrene en nem måde at fortage bestilling på. Numrene er således knyttet til produktet 0g ikke til importøren eller grossisten. Nummersystemet har derfor aldrig tilhørt SAV, og salg under andre numre end de tildelte er i strid med Rørforeningens ophavsret. Anvendelse af num-merserien på EasyCal-produkterne er egnet til at vildlede forbrugerne; da de to pro-dukter er visuelt ens. Hertil kommer; at SAV har gjort alt for at udslette ISIFLO va-remærket og i stedet anvende betegnelsen SAV P-rørskobling i sit markedsførings-materiale. SAV har intet gjort for at opfylde sin loyalitetsforpligtelse til at underrette markedet om, at det var et nyt produkt; man nu forhandlede. Kunderne bestiller på VVS-nummer; og da der er mere end 215.000 numre, kan den enkelte ikke skelne mellem koblingerne. Da en del bestillinger foregår pr: e-mail, gi-ver det ikke mulighed for samme valg som ved en telefonisk bestilling. En forveks-ling kan medføre væsentlig skade; såfremt der ikke er fuld kompatibilitet mellem produkterne; og SAV kan ikke give garanti, såfremt der sker forveksling. Dette især da EasyCal- koblingen alene kan anvendes til vandledninger:. En forveksling kan der-for medføre stor skade på ISIFLOs renommé og medføre økonomisk skade. SAVs anbringender vedr. konkurrencelovens $ 11 har kun relation i forholdet til de store grossister og vedrører ikke forholdet til Raufoss. Det afgørende er alene om nummerserien er tildelt Raufoss. SAV har endvidere ikke dokumenteret, at der er tale om kompatible produkter; og at Rørforeningen ved at nægte at tillade brug afnum- merserien for EasyCal har misbrugt sin dominerende stilling. Efter <anonym>Vidne 2's</anonym> forkla-ring har Rørforeningen derimod en interesse i, at der er flest mulige generiske numre. ISIFLO-koblingen er et kompliceret produkt; og SAV har ikke løftet bevisbyrden for; at der er fuld kompabilitet;. Ændring af nummerserien vil ikke øge konkurrencen; men alene hindre Raufoss i sin markedsføring. Ad påstand 2: SAV har på sin hjemmeside og i brochurer anvendt ISIFLOs historik i relation til EasyCal-koblingen samt VVS-nummerserien. Såfremt Raufoss får medhold i påstand 1, bør der ske tilbagekaldelse af sagens bilag 29,30 og K samt ske ændring af SAVs hjemmeside. Ad påstand 3-5: Efter at der var nedlagt fogedforbud, fortsatte SAV med at anvende hjemmesiden; hvilket var klart i strid med forbudet. Desuden har SAV ikke fremlagt dokumentation for at have tilbagekaldt sit markedsføringsmateriale. SAV har derfor ikke efterlevet fogedforbudet. SAV har desuden bevidst undladt at fjerne VVS-numrene. SAV har således forsætligt overtrådt fogedforbudet, hvorefter SAV bør idømmes en bøde efter retsplejelovens $ 651 og markedsføringslovens $ 22. <anonym>Adciterede A</anonym> som bestyrel- sesmedlem 0g <anonym>Adciterede B</anonym> som direktør har forsætligt ydet bistand til denne kræn- kelse, hvorfor de tillige bør straffes. Ad påstand 6: Såfremt retten finder; at fogedforbudet er nedlagt med rette, skal Raufoss frifindes for SAVs påstand om betaling af DKK 648.233. Vedr: det beløbsmæssige gøres det gældende, at tabet er udokumenteret; samt at SAV indtil juli 2000 anvendte VVS - numrene, hvorfor der ikke er lidt noget tab. Ligeledes er det udokumenteret; at der foreligger et tab af goodwill. Ad påstand 8: Salg af ISIFLO-koblingen under navnet SAV P-rørskoblinger ellerlog EasyCal er groft vildledende og i strid med markedsføringslovens 8 2, stk. 3, 0g 8 1, især når henses til det 30-årige samarbejde, som parterne har haft. En stor del af det produkt-sortiment, som SAV sælger; er ISIFLO-koblinger; idet EasyCal kun har ca. 50 vare-numre ud af 400. Ad SAVs påstand c: SAV har gjort alt for at overføre den goodwill, der er knyttet til ISIFLO-koblingen til EasyCal-koblingen. SAV udfasede ISIFLO-navnet, og i 2001 var navnet udgået af SAVs markedsføringsmaterialet og erstattet med SAV P-rørskobling. SAV har her-ved krænket parternes aftaler; idet det gøres gældende; at eneforhandlingsaftalen fra november 1981, aftalen fra februar 1989 og termineringsaftalen af 9. marts 2001 må anses for en samlet aftale. SAV har misligholdt eneforhandlingsaftalen ved at have solgt ISIFLO-koblinger un-der navnet SAV P-rørskoblinger; idet SAV i sine brochurer har udskiftet varemærket. Dette er sket bevidst som et led i at overtage den goodwill, der er knyttet til ISIFLO - koblingen; og SAV har nægtet at ophøre hermed. At det er en del af en samlet strate-gi fremgår dels af de fremlagte bilag; dels af <anonym>Adciterede A</anonym> forklaring. Navnet SAV P - rørkobling er først anvendt i 2001. Selvom Raufoss meddelte; at man anså det for væsentlig misligholdelse; fortsatte SAV brugen;, hvorfor Raufoss måtte opsige afta-len: SAV har endvidere gjort sig skyldig i væsentlig misligholdelse ved i 2001 at sælge EasyCal-koblingen fra Sverige ind på det danske marked. At markedsføringen fra Sverige har været rettet mod Danmark; ses af, at der blev søgt danske VVS-numre, som ikke bruges i Sverige; og at prislisten indeholdt de danske VVS-numre og blev anvendt på det danske marked. SAV havde en forpligtelse efter aftalen til at sikre, at koncernforbundne selskaber ikke solgte konkurrerende produkter på det danske mar - ked. Begge selskaber er 100 % ejet af <anonym>Adciterede A</anonym> gennem holdingselskabet, 0g <anonym>Adciterede A</anonym> sidder i ledelsen af begge selskaber: Desuden har selskaberne samme adresse og telefonnummer. Der kan derfor ikke lægges vægt på <anonym>Adciterede A</anonym> for- klaring om, at salget fra Sverige ind i Danmark var ham ubekendt. SAV har aktivt markedsført EasyCal-koblingerne ved udsendelse i september 2001 af brochuremate - riale, og der kan ikke lægges vægt på forklaringen om, at denne udsendelse var sket ved en fejltagelse. SAV har afvist at fremlægge dokumentation for omfanget af sal-get;, men efter <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring samt nedgangen i Raufoss' salg må det antages at være større end 200 koblinger; som er dokumenteret solgt. SAV har derfor handlet i strid med eneforhandlingsaftalens pkt. 4 SAV har endvidere misligholdt parternes aftale ved at undlade betaling af forfaldne fakturaer; idet SAV var uberettiget til at foretage modregning i efteråret 2001 med krav; der først forfaldt den 31. december 2001. Denne misligholdelse berettiger i sig selv til at ophæve såvel parternes aftale, herunder eneforhandlingsaftalen og termine - ringsaftalen. SAVs brug af 'ISIFLO-koblingernes VVS-numre for SAV P-rørskoblinger konstitue-rer også en væsentlig misligholdelse. SAV anvendte VVS-numrene i deres prisliste for august 2001. Såvel samlet som hver for sig udgjorde de ovenfor nævnte forhold væsentlig mislig- holdelse, som berettigede Raufoss til at ophæve aftalen. Det bestrides; at der foreligger passivitet; idet Raufoss gentagne gange har reklameret over for SAV, ligesom leveringsnægtelsen i november 2001 ikke fra Raufoss side udgør nogen væsentlig misligholdelse. Endelig gøres det gældende; at termineringsaftalen blev indgået under urigtige forud- sætninger; idet SAV allerede i 2000 solgte EasyCal-koblinger og var begyndt at ned- drosle salget af ISIFLO-koblingen. Det bestrides; at traktatens artikel 81, stk. 2, kan finde anvendelse på den i aftalen in- deholdte konkurrenceklausul. SAV s advokat har anført, at SAVs formål med denne sag alene er at skabe fri kon- kurrence ved at kunne markedsføre sine P-rørskoblinger under de samme VVS-numre, som man altid har gjort. Selve produktet er frit tilgængelig; og EasyCal-koblingen er ikke en kopi af ISIFLO-koblingen:. Ad. Raufoss' påstand 1: SAVs konkrete brug af VVS-numrene er ikke i strid med markedsføringslovens 88 1 0g 2, stk. 3, 0g Rørforeningens praksis udgør misbrug af en dominerende stilling . SAV har brugt VVS-numrene siden 1969,og kunderne har kendt produkterne under disse numre som SAV P-rørskoblinger; først produceret af Presstøp; senere af Raufoss. De autoriserede VVS-installatører kender forskel på ISIFLO- og EasyCal-koblingen; og de er ikke uvante med, at der kan være forskellige produkter under samme VVS-nummer; Kunderne ved, at SAV i dag forhandler EasyCal-koblinger; og de får det produkt; som beder om, og bliver derfor ikke vildledt. Der har ikke været reklamationer. SAV sælger både ISOIFLO 0g EasyCal, hvorfor man bruger samlebe-tegnelsen SAV P - rørskoblinger. Det må derfor afvises; at der foreligger en krænkelse af markedsføringsloven. Det bestrides ikke; at der er ophavsret til Raufoss' katalog; men det bestrides; at der er ophavsret til nummerserien. Da Rørforeningen ikke har taget initiativ til at ændre nummerserien til at være en ge- nerisk betegnelse; må det prøves under denne sag. Rørforeningens praksis viser manglende konsekvens . Den sag, der verserer om nummerserien; må anses for kon - troversiel; da den skal behandles af Konkurrencerådet. Rørforeningens regler er i strid med konkurrencereglerne; 0g såfremt SAV havde fået ret til at benytte <anonym>Serie nr. 1</anonym> nummerserien; havde denne sag været overflødig. Det gøres endvidere gældende; at påstand 1 er for bredt formuleret; idet SAV er af- skåret fra at henvise til ISIFLO-nummerserien; hvis man alene vil oplyse om produk - ter. Ad Raufoss? påstand 2: Brochuren (bilag 29) der er udsendt i august 2001, er identisk med tidligere udsendte brochurer; men SAV har i denne lagt vægt på navnet SAV, idet det ikke var usæd- vanligt at bruge SAV om produkterne. Udsendelsen skete på et tidspunkt; hvor begge parter var i færd med at positionere sig på markedet. Det gøres gældende; at historien om P-rørskoblingen ikke tilhører Raufoss, men derimod SAV , som har forhandlet koblingen de sidste 40 år. Raufoss har desuden siden 2000 været bekendt med, at SAV brugte betegnelsen SAV P-rørskobling. Brochuren fra september 2001 er først blevet udsendt i marts 2002, og det er først i 2002, at SAV har solgt EasyCal-koblingen. SAVs kunder har fra 2002 fået leveret EasyCal-koblingen; og de har ikke kunnet være i tvivl herom. Afbrochuren fra januar 2002 fremgår; at det er Caleffi-produkter; der leveres, 0g denne brochure indeholder intet, der er i strid med mar-kedsføringsloven. Da brochurerne er uddelt i 2002 til en ubestemt kreds af kunder; vil det på nuværende tidspunkt ikke være muligt at tilbagekalde dem: Ad Raufoss' påstand 3 og 5: Af Raufoss' påstand fremgår ikke klart, hvilke konkrete forhold i fogedforbudet sag - søgte og de adciterede har overtrådt. Allerede af den grund kan der ikke idømmes straf: Raufoss har dernæst ikke ført bevis for forsætlig overtrædelse af fogedforbudet. <anonym>Adciterede B</anonym> har gjort medarbejderne opmærksom på fogedforbudet. Den udlevering af plancher; der har fundet sted efter fogedforbudet; må derfor bero på en fejltagelse; 0g SAV beklager meget det skete. SAVs tilføjelse "identisk med" blev foretaget, fordi det ikke var teknisk muligt at foretage en fuldstændig adskillelse af VVS-numrene fra EasyCal-koblingerne. Da der på ny kom indsigelse, blev varegruppen fjernet fra hjemmesiden. At VVS-numrene ikke blev endeligt fjernet; skyldtes et samspil til ser- veren. Fogedrettens kendelse vedr. brochurerne er uklar; idet der ikke er overensstemmelse mellem præmisser og konklusion; hvorfor det ikke kan bebrejdes SAV , såfremt ma- terialet ikke er tilbagekaldt. Der er derfor ikke grundlag for at idømme straf. Ad Raufoss' påstand 4: Under fogedsagen blev der nedlagt en række påstande af Raufoss, men Raufoss fik ikke medhold i den væsentligste påstand om forbud mod salg af EasyCal-koblingen. Der bør derfor ikke tilkendes Raufoss omkostninger for fogedretten. Ad Raufoss påstand 8: /- 37 - SAV P-rørskobling er af SAV anvendt som en samlebetegnelse, og SAV krænker ik-ke Raufoss’ rettigheder ved at sælge ISIFLO-koblingerne under denne samlebeteg-nelse, idet der altid ved det konkrete salg sælges under ordmærket ISIFLO. Kunderne er derfor ikke blevet vildledt, og der er ikke grundlag for at antage, at SAV vil sælge ISIFLO-koblinger under et andet navn. Også Raufoss har i deres katalog andre pro- dukter end ISIFLO. SAV har derfor ikke handlet i strid med markedsføringsloven ved at anvende egen branding. ad SAVs påstand b: Såfremt fogedforbudet anses nedlagt med urette, har SAV krav på erstatning for det tab, som forbudet har forvoldt. SAVs tab overstiger 4 mio. kr ., men SAV har efter et forsigtigt skøn begrænset dette beløb til den nedlagte påstand. Goodwillbeløbet af- spejler de markedsføringsomkostninger , som SAV har haft gennem årene. Ad SAVs påstand c: Raufoss er pligtig at betale beløbene NOK 750.000 og kompensationsbeløbet på 20 % efter termineringsaftalen, da der ikke er sammenhæng mellem termineringsaftalen og ophøret. Selvom Raufoss måtte være berettiget til at ophæve aftalen, har SAV krav på kompensation for perioden frem til den 19. december 2001. SAV bestrider , at Raufoss var berettiget til at hæve aftalen. Raufoss har alene angivet salget af EasyCal-koblingen fra Sverige og brochuren, bilag 27, som misligholdel- sesgrund. Efter eneforhandleraftalen kræves der væsentlig misligholdelse, og dette foreligger ikke. SAV har ikke instruktionsbeføjelse over for SA V Sverige, og SA V Sverige har ikke aktivt solgt ind på det danske marked, ligesom SA V Sverige ikke var part i eneforhandlingsaftalen, idet Raufoss havde opsagt aftalen med SA V Sveri-ge. Endvidere er det antal, der er solgt, meget begrænset. SAV har ikke inden den 31. december 2001 markedsført ISIFLO-koblinger under andre produktbetegnelser og derfor ikke handlet i strid med eneforhandlingsaftalens pkt. 3.4. SAV ophørte først med at betale for leverancer , da det stod klart, at Raufoss ikke loyalt leverede bestilte varer. Endelig er konkurrenceklausulen i eneforhand- lingsaftalen pkt. 4 i strid med EF-traktatens artikel 81, stk. 2. Rettens begrundelse og resultat Raufoss ' påstand 1-6 og 8 og SAVs påstand b Efter bevisførelsen må retten lægge til grund, at hverken Raufoss eller SAV ejer VVS - nummerserien <anonym>Serie nr. 1</anonym> <anonym>Serie nr 2</anonym> men at VVS-nummerserien af 'Rør-foreningen i dennes egenskab af administrator er tildelt Raufoss' ISIFLO-koblinger; hvilke produkter VVS-nummerserien da også udelukkende har været anvendt for forud for denne tvist. Det svenske selskab, SAV, fik efter det oplyste uden problemer tildelt et dansk VVS-nummer for EasyCal-koblinger; hvorimod det danske selskab ikke har begæret dette. Det findes ikke godtgjort alene ved Teknologisk Instituts test; at de to produk-ter er generiske, hvortil kommer; at ISIFLO-koblingen er godkendt til både gas 0g vand, mens EASYCAL-koblingen alene er godkendt til vand Under disse omstæn-digheder finder retten; at det ikke er bevist; at Rørforeningen har misbrugt sin stilling ved administrationen af VVS-nummersystemet. Herefter findes SAVs anvendelse af den for ISIFLO-koblingerne tildelte VVS - nummerserien for EASYCAL-koblingerne for uretmæssig. Da VVS-nummerserien <anonym>Serie nr. 1</anonym> <anonym>Serie nr 2</anonym> er knyttet til ISIFLO-koblingen; findes SAV's anvendelse uanset det professionelle miljø at være egnet til at vildlede markedet. SAV?s an- vendelse af VVS-nummerserien <anonym>Serie nr. 1</anonym> <anonym>Serie nr. 2</anonym> for EASYCAL-koblingen er derfor i strid med såvel markedsføringslovens $ 1 som 8 2, stk. 3. Det markedsføringsmateriale; som fremgår af bilag 29, 30 og K samt hjemmesiden vist 1 bilag 31, fra SAV indeholdt henvisninger til VVS-nummerserien for ISIFLO- koblingerne. På baggrund af det som er anført ovenfor, har denne benyttelse af VVS - nummerserien været i strid med såvel markedsføringslovens $ 1 som 8 2, stk. 3 De nedlagte forbud og påbud er derfor nedlagt med rette. Da forbudet er nedlagt med rette, er der ikke grundlag for at tage SAV?s påstand om betaling af en erstatning til følge med den begrundelse; at fogedforbudet var nedlagt med urette til følge. Under hensyntagen til det ovenfor anførte vedrørende overtrædelserne af markedsfø- ringslovens $ 1 og $ 2, stk. 3, var og er SAV uberettiget til i forbindelse med salg af Raufoss= ISIFLO-koblinger at angive; herunder i brochurer, håndbøger; på labels; på hjemmeside eller andre præsentationer; at der er tale om salg af andet end ISIFLO- koblinger; Efter bevisførelsen har SAV ikke opfyldt forbudets del vedrørende tilbagekaldelse af alt markedsføringsmateriale. Under hensyn til den uklarhed, der er mellem fogedsa-gens præmisser og konklusion; findes SAV derfor ikke forsætligt at have overtrådt fogedforbuddet, for så vidt angår denne del. Efter fogedrettens forbud anvendte SAV fortsat nummerserien på sin hjemmeside, jf. herved bilag 43 0g 54. Retten finder det bevist, at overtrædelsen er sket forsætligt, hvorfor der foreligger en overtrædelse af retsplejelovens $ 651, stk. 1, 0g markedsfø- ringslovens $ 22, stk. 1, jf. stk. 6. Betingelserne for at pålægge straf efter retsplejelo- vens $ 651, stk. 1, 0g markedsføringslovens $ 22, stk. 1,jf. stk. 6, er derfor opfyldt. Bøden fastsættes til 10.000 kr: Retten finder det ikke bevist; at <anonym>Adciterede A</anonym> eller <anonym>Adciterede B</anonym> forsætligt har ydet SAV bistand til at overtræde fogedforbudet. Der er derfor ikke grundlag for at idømme <anonym>Adciterede A</anonym> eller <anonym>Adciterede B</anonym> en bøde efter retsplejelovens 651, stk. 2, jf. stk. 1. Raufoss ' påstand 7 og SAVs påstand C Retten finder, at termineringsaftalen; eneforhandleraftalen og hovedaftalen bør vur - deres som parternes samlede aftalegrundlag. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at SAV fra august 2001 begyndte at markedsføre sig med betegnelsen SAV P-rørskoblinger; uagtet at de produkter; som blev solgt under betegnelsen; var ISIFLO-koblinger; Senere samme år markedsførte SAV navnet "Caleffi? med angivelse af ISIFLO-koblingernes VVS-nummerserie; selv om der fortsat var tale om ISIFLO-koblinger; Denne markedsføring var i strid med pkt. 3.4 i eneforhandleraftalen. SAV's søsterselskab i Sverige markedsførte i 2001 EasyCal-koblinger; der havde få-et tildelt dansk VA-godkendelse og selvstændigt dansk VVS-nummerserie; og sam-me år solgte SAV's svenske søsterselskab EasyCal-koblinger til det danske marked. Både SAV og SAV's søsterselskab i Sverige ejes af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> som ejes af <anonym>Adciterede A</anonym> <anonym>Adciterede A</anonym> er bestyrelsesformand for det svenske søsterselskab. Når der henses hertil samt aftalen af januarlfebruar 1989 pkt. 1, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at SAV's svenske søsterselskabs salg af EASYCAL- koblinger i Danmark er sket efter accept og i gensidig forståelse med SAV. SAV har herved handlet i strid med pkt. 4 i eneforhandleraftalen; hvilken be-stemmelse efter det foreliggende ikke er i strid med EF-traktatens art. 81, stk. 2 Når der henses hertil og det forhold, at SAV ophørte med at betale for leverancer fra Raufoss omkring den 15.november 2001 uden at have en forfalden fordring på Raufoss, som der kunne foretages modregning med, eller i øvrigt at have behørigt grundlag for at nægte at betale, sammenholdt med det i øvrigt anførte om SAVs an - vendelse af den omstridte VVS-nummerserie, finder retten; at Raufoss? ophævelse af eneforhandleraftalen og termineringsaftalen den 19. december 2001 var berettiget; jf. herved pkt. 11.2 i eneforhandleraftalen. De løfter, som kan udledes af termineringsaftalen om betaling af beløb i termine- ringsperioden; er på den anførte baggrund bortfaldet ud fra et forudsætningssyns-punkt. Som følge heraf har SAV ikke krav på betaling af noget beløb efter termineringsafta - len. Thi kendes for ret: Det af fogedretten i Ballerup nedlagte forbud og påbud af 10.juni 2002 stadfæstes som lovligt gjort og forfulgt. SAV Danmark Trading A/S skal anerkende at være uberettiget til i forbindelse med salg af Raufoss Water & Gas AS' ISIFLO-koblinger at angive, herunder i brochurer; håndbøger; på labels; på hjemmeside eller andre præsentationer; at der er tale om salg af andet end ISIFLO-koblinger; SAV Danmark Trading A/S skal anerkende at have handlet i strid med markedsfø - ringslovens $ 22, stk. 6, jf. stk. 1, 0g betaler en bøde på 10.000 kr. Raufoss frifindes for de af SAV nedlagte påstande. SAV Danmark Trading A/S betaler 65.000 kr; i sagsomkostninger for Sø- og Han- delsretten samt NOK 33.077,44 til dækning af omkostninger til garantistillelsen til Raufoss Water & Gas AS. Hver part bør i øvrigt bære egne omkostninger for fogedretten. <anonym>Adciterede A</anonym> <anonym>Adciterede B</anonym> frifindes for de af Raufoss Water & Gas AS nedlagte påstande om straf: I forholdet mellem Raufoss på den ene side 0g <anonym>Adciterede A</anonym> 0g <anonym>Adciterede B</anonym> på den anden side bærer hver part egne sagsomkostninger. Mette Christensen Otto Raben /	102,129	103,296
3188	Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om bl.a. overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 1 og 4, overtrædelse af knivlovens §... Vis mere	Afgørelse truffet	Straffesag	Østre Landsret	SS-912/2022-OLR	Nævningesag	2. instans	565/23	Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Bodil Dalgaard Hammer; Dommer - Jesper Kirstein; Dommer - Louise Saul; Forsvarer - Eigil Strand; Vis flere...	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 10. maj 2023 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Louise Saul, Bodil Dalgaard Hammer og Jesper Kirstein (kst.) med nævninger). 13. afd. N nr. S-912-22: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (CPR nr. (Født 1971)) (advokat Mai-Brit Storm Thygesen, besk.) 2) Tiltalte 3 (CPR nr. (Født 1979)) (advokat Eigil Strand, besk.) 3) Tiltalte 4 (CPR nr. (Født 1993)) (advokat Tenna Dabelsteen, besk.) Retten i Næstveds dom af 21. marts 2022 (4398/2021) er anket af Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 4. Tiltalte 1 har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidi-ært formildelse. Der er endvidere nedlagt påstand om frifindelse for påstanden om konfi-skation, dog således at konfiskationen af en personbil med Reg. nr. 3 ikke er omfat-tet af anken. Tiltalte 3 har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 11-13, subsidiært for-mildelse. Byrettens afgørelse om konfiskation er ikke omfattet af anken. / - 2 - Tiltalte 4 har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 11-13, subsidiært formildelse. Byrettens afgørelser om konfiskation, førerretsfrakendelse og erstatning er ikke omfattet af anken. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisre- sultat samt skærpelse, herunder således at straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. finder anven-delse ved strafudmålingen for så vidt angår Tiltalte 1. Anklagemyndigheden har endvidere påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om konfiskation med de ændringer, at der hos Tiltalte 1 yderligere konfiskeres 3 skarpe/spidse sværd (forhold 20, koster 6-8), og at konfiskationen af 1 sværd (forhold 20, koster 4) ophæves. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Tiltalte 1 og Tiltalte 3 samt af vidnerne Vidne 9, tidligere Tiltalte 2, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, våbentekniker Vidne 8, speci- alkonsulent Vidne 7, Vidne 4 og Vidne 5. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne Vidne 10, Vidne 11, politiassistent Vidne 12, politiassistent Vidne 13 og Vidne 14. Tiltalte 4 har henholdt sig til sin forklaring i byretten og har ikke ønsket at afgive yderligere forklaring. Den i byretten af Vidne 6 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han stoppede med at arbejde som bøssemager i Danmark i 2014. Han rejser stadig til udlandet, hvor han arbej-der for Arbejdsplads og sammen med andre bøssemagere. Han blev førtidspensionist i 2019 eller 2020. Det er korrekt, at det ikke var registreret, at han havde adresse på Adresse 1 i By 1. Dette skyldtes, at han ikke havde fået flyttet sin adresse hertil. Han brugte værkstedet på Adresse 1 til at renovere sine egne våben og våben, der lovligt var købt med henblik på salg. Det passer meget godt, at hans indkomst i 2019 var 188.115 kr., som det fremgår af R75. Han har ikke haft anden skattepligtig indkomst, / - 3 - men han har haft indtægter vedrørende våben, som han lovligt har købt i udlandet. Han havde en række kunder, der gerne ville investere i skydevåben. De 181.000 kr., der lå i natbordet, var depositum, han havde modtaget fra 2-3 kunder. Han har ikke ført regnskab over de beløb, han modtog i depositum, og han har ikke udstedt kvitteringer for modtagel-sen. Hans kunder forlangte ikke en kvittering, fordi de stolede på ham. De fleste af indbeta-lingerne via MobilePay på hans konto vedrører husleje fra en lejer, han havde på Adresse 1, og betalinger fra hans kæreste. Han havde således en supplerende indtægt fra en lejer, og hans kæreste bidrog også til de løbende udgifter. Han havde inden varetægts-fængslingen planer om at åbne en våbenbutik i en sidegade til Strøget, men på grund af fængslingen er det ikke blevet til noget. Han ved, hvordan man skal opbevare våben, og havde skabe til brug herfor. Der var mange våben fremme, da politiet kom, og han er godt klar over, at de ikke var opbevaret, som de skulle. De var taget ud af skabene inden for de forudgående 24 timer, da han var i gang med at gøre status. Våbnene var fordelt forskellige steder, da der var forskellige typer og værdiniveauer. Han ville sagtens kunne ombygge en gas- og signalpistol, men da det er en meget svag metalenhed, kunne han ikke finde på at gøre det. Alle våbnene i forhold 14 stammer fra hans afdøde far og tilhørte boet, der ikke var sluttet på det pågældende tidspunkt. Våbnene var på Adresse 12 i By 9, da hans far døde, og hans mor gav ham en lodret ordre på at fjerne dem. På grund af karensperioden til enten at lovliggøre eller destruere våbnene, var der ikke nogen problemer ved, at han tog dem hjem. Da han hentede våbnene, kom han dem alle sammen i en papkasse og transporterede dem i sin Land Rover. Nogle af våbnene ville han have lovliggjort. Resten havde han ikke interesse i. Han havde kendskab til en del af våbnene, inden hans far døde. Han kendte dog ikke til gas- og signalpistolerne af mærket Atak Arms, Zoraki. Han har ikke afprøvet, om de ombyggede gas- og signalpistoler kunne skyde, og ville aldrig turde det. Han havde foretaget en visuel gennemgang af dem, og det var hans vurdering, at de ikke var skyde-klar, og at de skulle skrottes. Det var vist i foråret 2020, at våbnene blev flyttet til Adresse 1. Han var i telefonisk kontakt med politiet flere gange omkring våbnene. Hans far havde tilladelse til nogle af våbnene, men ikke til dem alle sammen. Politiet havde ikke kendskab til de våben hos hans far, der var ulovlige. Hans far overtog pistolen af mærket Sauer & Sohn, der er en gammel pistol fra Anden Verdenskrig, fra tiltaltes morfar. Den kunne nok skyde, hvis den fik ny ammunition, men han har ikke afprøvet den. Han ville have den lovliggjort og skrevet ind i våbenbogen, og / - 4 - han talte allerede i foråret 2020 med politiets våbenkontor herom. Han blev vejledt om at søge, hvilket han gjorde. Politiet skulle imidlertid besigtige lokalerne, inden han kunne få våbenbogen, og han fik at vide, at de ville henvende sig til ham, når de havde tid. Han har ikke tilvirket de ombyggede gas- og signalpistoler af mærket Atak Arms, Zoraki 906. Han ved ikke, hvor hans far havde dem fra, og om han har tilvirket dem, men de vir-kede ikke. Han har ikke tilvirket gas- og signalpistolen af mærket Reck. Han havde set, at der var en spærring, så den ikke ville kunne affyres med ammunition. Han har heller ikke tilvirket gas- og signalpistolen af mærket Geco/Erma. Den gik i stykker, da politiet affyre-de den. De to pistoler af mærket HS XDM-9 er rigtige pistoler, der er lavet om til gas- og signalpistoler, og herefter søgt tilbageført. Ammunitionen ville falde ud, hvis man skød med dem. De er med forlænget løb fra fabrikkens side. Han fandt dem lidt interessante og ville have dem registreret i våbenbogen. Gas- og signalpistolerne af mærket Atak Arms, Zoraki 925, fungerede efter hans opfattelse ikke. Pistolen af mærket Taurus var skåret i stykker og virkede ikke. Det er hans lyddæmpere. Han har tilladelse til dem, da han har riffeltilladelser, der giver tilladelse til flere lyddæmpere. Vedrørende forhold 15 har tiltalte forklaret, at antallet af våben passer, bortset fra at han kun havde en pistol. Han havde 4-5 godkendte skabe, hvor der kan være 10-25 våben i hvert skab. Stedet var ikke tilgængeligt for uvedkommende. Hans kunders penge ligger normalt i låste skabe. Han var kommet til at lægge dem i natbordet, da han gjorde status. Vedrørende forhold 16 har tiltalte forklaret, at tre af sværdene er skarpe, men de falder under hans jagttegn. De andre kræver ikke tilladelse, idet de er uden klinge og spids. Disse sværd er afrundede, og der er sikkerhedsæg. Vedrørende forhold 17 har tiltalte forklaret, at de tre rifler var hans fars. Hans far havde tilladelse til riflen af mærket Geværfabrikken Kjøbenhavn og riflen af mærket Mauser Kar 98, men ikke til riflen af mærket Remmington, Styt-Mannlicher SL. Tiltalte ville gerne overtage våbnene i forhold 17, og de skulle derfor registreres til ham. Det var mest hen-sigtsmæssigt, at det hele blev foretaget gennem en våbenhandlertilladelse. Han havde ind-sendt papirerne, men der var lang ventetid på at få tilladelsen. Vedrørende forhold 1 har tiltalte forklaret, at han og Vidne 1 var gode bekendte. Vidne 1 kom meget på hans værksted og hyggesnakkede. Vidne 5 har også været på værk- / - 5 - stedet. De havde set på hans fars våben. Når han selv var der, måtte de gerne være på værkstedet. Når Vidne 1 i sms af 24. april 2020 skrev ”Er det 80 samlet?” , skyldtes det, at Vidne 1 var i gang med at finde ud af, hvad et mjødvarelager skulle koste. Der var nogle investorer, der gerne ville støtte Vidne 1 med varelageret, og han bad derfor Vidne 1 om at udarbejde en busi-nessplan. For så vidt angår Vidne 1's sms af 25. april 2020, hvor han skrev ”Jeg har en til i morgen til the Small One til 12.5” , kan ”the Small One” være vikingesværd eller økser, men det har ikke noget med skydevåben at gøre. 12.5 kan måske referere til et kort sværd. Den bil, Vidne 1 og hans kammerat havde lånt, var en Land Rover Defender. Han fik en reg- ning på 19-20.000 kr. for den gearkasse, som de havde ødelagt, og som de skulle betale. Han har ikke længere kvitteringen for reparationen. Når Vidne 1 i sms af 17. juli 2020 sk rev ”Har sagt 12” , k an det være en pris eller et antal. Han og Vidne 1 forhandlede om mange ting. Der var ikke tale om en person, han skulle mø- des med, da Vidne 1 i sms af 17. juli 2020 skrev ”Hvidt jogging set” . Der var nok tale om, at Vidne 1 ville sælge ham tøj. Han ved ikke, om sms’en af 29. jul i 2020, hvor han skriver ”925” til Vidne 1, vedrører et af de ombyggede våben. Han har ikke solgt knald- og gasvå-ben til Vidne 1 eller hans venner. Han ved heller ikke, hvad sms’en af 5. september 2020, hvor Vidne 1 skriver, ”Vidne 2 spørger om der snart er noget ny t tøj” , går ud på. Han har ikke solgt tøj til Vidne 1 eller andre, men han har købt tøj af Vidne 1. Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret, at de 10.000 kr. ikke har noget med Viagra at gøre. ”De to små motorer” , der omtales i sms af 26. maj 2020, er små Harley-Davidson Sportster motorer. Han havde de to motorer liggende derhjemme, og Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 skulle købe dem o g sælge dem videre. ”De 2 andre” kan være to andre kunder. Vedrørende forhold 3 har tiltalte forklaret, at han solgte Viagra, så både han og Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 fik en fortjeneste. Man kan ikke bare få Viagra hos sin læge. Han havde en åben recept, og han har købt rigtig meget, som han har videresolgt. Han har ikke fået Viagra på ulovlig vis. Alt det, han har solgt, stammer fra recepter fra hans læge. Hans læges oplysninger er ukorrek-te, idet han også har fået Cialis udskrevet. Nå r Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 i sms af 29. maj 2020 skrev ”Totalt defekte. Vild ballade ”, skyldes det, at der stod Sildenafil på pakker ne. Kunderne ville ikke have de piller. Det har ikke noget med skydevåben og ammunition at gøre. / - 6 - Vedrørende forhold 4 har tiltalte forklaret, at en motorcykelmotor ikke altid har runde cy- lindre. Han havde flere Harley-Davidson motorer liggende. Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 har købt mange moto-rer af ham, og tiltalte har også købt motorer af Vidne 9, tidligere Tiltalte 2. Han går ud fra, at sms-korrespondance af 2. juli 2020 vedrører, at Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 skulle købe motoren af ham for 11.000 kr. med henblik på videresalg. En revolver koster fra 1.500 kr. til flere hundrede tusinde kr. Vedrørende forhold 7 har tiltalte forklaret, at han ikke var i Kalundborg, og sms- korrespondancen mellem ham og Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 har ikke noget med skydevåben at gøre. Han ved ikke, hvad det er for et møde, Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 skriver om. Vedrørende forhold 11 har tiltalte forklaret, at han aldrig har været i besiddelse af en gas- og signalpistol cal. 9 mm (9x17mm/380 auto). Vedrørende forhold 13 har tiltalte forklaret, at han ikke har overdraget ulovlig ammunition til andre. Den ammunition, der er fundet hos ham, havde han forlænget lidt, så den passede bedre til hans pistol i skytteklubben. Han har tilladelse til at gøre dette. Vedrørende forhold 18 har tiltalte forklaret, han var kommet op i sommerhuset aftenen inden anholdelsen. Forening ejede sommer-huset, og han fungerede som handyman. I 2018 og 2019 boede han i sommerhuset i et år. Han har fast nøgle til sommerhuset og kunne komme der, når han ville. Det var lukket for udlejning på grund af problemer med taget. Hans mor er formand for foreningen og står for udlejningen af sommerhuset. Han har intet kendskab til automatriflen, og den har aldrig været hjemme hos ham. Som det fremgår af kursusbevis af 13. april 1997, har han gennemgået det af Justitsmini- steriet godkendte kursus i genladning af patroner for at kunne få tilladelse til at genoplade patroner i Danmark. Han havde tidligere foretaget genopladning i England. Hans våbentilvirkningstilladelse udløb i 2014. Han har tilladelse til at tilvirke våben i ud- landet. Han har løbende haft våbentilladelse og havde gyldig våbentilladelse, da han blev anholdt. Han havde også jagttegn, som han løbende har fået fornyet. Han har således haft tilladelse til / at besidde alle glatløbede haglgeværer og alt relevant jagtudstyr, herunder jagtknive. Han havde endvidere våbenpas, der er et internationalt dokument, hvor man kan få ind- / - 7 - skrevet 25-30 våben. Han havde desuden skytteforeningstilladelse til en 9 mm pistol Colt Combat Commander. Denne pistol er ikke på kosterlisten, men den befandt sig på Adresse 1 ved anholdelsen. Han var endvidere godkendt til våbentransport. Det er en særskilt tilladelse til at transpor-tere skydevåben, fordi han transporterede våben fra England. Den var ikke begrænset til bestemte våben. Når han købte våben i udlandet, skulle han have en tilladelse til at indføre det konkrete våben af politiet, og han har mange gange fået indførselstilladelse. Han kunne dermed indføre våbnet og skulle så efterfølgende søge en våbentilladelse til det, hvis han ikke allerede havde tilladelse. Han søgte senest indførselstilladelse 14 dage før, han blev anholdt. Han har to riffeltilladelser fra 2020 til to rifler, der ikke er omfattet af sagen, men som er afleveret til politiet. De giver ham tilladelse til at have lyddæmpere. Hans genopladningstilladelse gælder for 5 år ad gangen og vedrører alle typer ammunition til sports- og jagtbrug. Han har stadig blankvåbentilladelse, men den dækker ikke noget af det, der er omfattet af sagen. Han har samlertilladelse til blankvåben uden antal, hvorfor han må opbevare alle slags sværd. Samlertilladelsen udløb i 2018, men han har efter tilladelsens udløb fået udleveret en fysisk tilladelse hertil fra politiet. Hans far havde ikke tilladelse til alle de våben, han var i besiddelse af, men de våben, der er nævnt i brevet af 14. januar 2021, havde hans far tilladelse til. Der er ingen, der har ret-tet henvendelse til boet om hans fars våben forud for brevet af 14. januar 2021. Han blev først bekendt med brevet i byretten. Årsagen til, at han ikke havde fået våbenhandlertilladelse og våbenbog, var, at politiet på grund af coronasituationen ikke havde haft tid til at komme ud og se hans værksted. Han havde foretaget adskillige telefonopkald til Politiets Administrative Center. Han har ikke givet Vidne 1 skydevåben. Han tror, at Vidne 1 er blevet presset, og Vidne 1 har det svært med sandheden, når han er presset. Han har hjulpet Vidne 1 med penge mange gange uden at få noget til gengæld. Han har brugt meget tid inden for vikingeverdenen og har i den forbindelse solgt økser, sværd og knive, som Vidne 1 har solgt videre. Sværdene / - 8 - koster fra 2.500 til 30.000 kr., og Vidne 1 har på et tidspunkt købt et sværd til 12.000 kr. Han har købt nogle ting af Vidne 1 uden kvittering, selv om han ikke vidste, hvor de stammede fra, f.eks. en elcykel. Når Vidne 1 var på besøg, var en stor del af våbnene i skabe, og våbnene fra hans far lå i en flyttekasse. Han har arbejdet med våben i værkstedet, mens Vidne 1 sad ved siden af. Vidne 1 har været der alene, hvis tiltalte har været på toilettet eller lign., men han tror ikke, at Vidne 1 har stjålet fra ham. Han vidste ikke, at Vidne 1 havde fotograferet på værkstedet. Vidne 1 har ikke været der sammen med andre personer. Tiltalte kender ikke Vidne 2. Tiltalte har intet med hash eller andre euforiserende stoffer at gøre. Han har ud over Vi- agrapiller handlet designmøbler og motorcykelmotorer med Vidne 9, tidligere Tiltalte 2. Han og Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 er begge krejlere og har købt og solgt af hinanden. Tiltalte har altid købt og solgt motorcy-kelmotorer, og der ligger mange på hans ejendom. Han har selv en Harley-Davidson, og han har handlet flere motorer og andre reservedele med Vidne 9, tidligere Tiltalte 2. Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 har været på besøg adskillige gange, og han har besøgt Vidne 9, tidligere Tiltalte 2. Der er mange kufferter på hans værksted, men der er ikke noget ulovligt i det. Det er bare plasticæsker, der bruges til at opbevare ammu-nition og våbendele. Våbnene på billedet på side 1197 i byretsekstrakten er ikke de samme skydevåben, som han har fået forevist fra Vidne 5's sag. På billedet fra Vidne 5's sag ligger et lille sort objekt, der er en gevindbeskytter, i våbenkasserne. Denne følger med disse våben fra fabrikken. Han tror heller ikke, at magasinerne er identiske. Han har aldrig fotograferet våbnene på side 1197. Han var ikke bekendt med, om Vidne 5 havde tilknytning til rocker-/bandemiljøet. Vidne 5 har aldrig været i sommerhuset. Person 7 har været der for at se på taget 3-4 måneder inden, tiltalte blev anholdt. Person 7 fik nøgler med, men han ved ikke, om Person 7 var inde i huset. Han ved ikke, om Vidne 5 var med. Tiltalte ved ikke, hvornår han sidst har set i brændeska- bet. Han har aldrig haft noget med våbnet eller tasken at gøre. Han har aldrig set tasken før. Det er en standardtaske, der bruges til hardballgeværer, men ikke til de våben, han beskæf- tiger sig med. Han ved ikke, om Vidne 5 taler om ham i korrespondancen på SKY ECC. Tiltalte kender tre, der hedder Navn 2. Vidne 5 kom i hans værksted flere gange om ugen, og Vidne 5 kendte hans kompetencer med hensyn til våben. Han har ikke overdraget våben til Vidne 5. Tagarbejdet blev ikke påbegyndt på grund af varetægtsfængslingen. / Han har ikke hørt om Vidne 4 før under byretssagen. Tiltalte har ikke haft ammunition, der kunne bruges til gas- og signalpistolerne. Den ammunition, der er fundet, / - 9 - er ikke 9x17 men 9x18 og er dermed for lang til de ombyggede gas- og signalpistoler. Den fundne ammunition kunne bruges til hans skytteforeningspistol. Han kender ikke de medtiltalte. Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 har ikke talt om dem. Det er korrekt, at han er dømt i Tyskland for at have våben i sin bil, men han er dømt med urette, da der var tale om transit. Det var nogle gas- og signalpistoler, han havde købt i Ungarn, og som han skulle køre til den danske grænse. En samarbejdspartner i London havde nogle kunder i USA, der efterspurgte 9 mm. pistoler, og tiltalte skulle derfor under-søge om de pågældende gas- og signalpistoler kunne laves om til 9 mm. pistoler. Tiltalte var i forvejen i Ungarn og på vej til Danmark. Tiltalte 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han og Tiltalte 4 har været medlem af Satudarah, men de er det ikke længere. Tiltalte 4 forlod grup-pen først. Tiltalte forlod Satudarah i 2020. En 99 % klub er en hyggeklub, hvorimod en 1 % klub er en klub uden for samfundet. Tiltalte 4 og han var rigtig gode venner fra før, de var medlemmer af Satudarah, og sås også uden for klubregi. Han skulle bruge steroider, og en fra fitnesscenteret havde givet ham en liste over, hvilke steroider der ville være gode for ham. Tiltalte 4 skulle hjælpe ham og fik listen. Tiltalte 4 skaffede noget af det, der stod på listen, som han gav til tiltalte. Han havde steroiderne i køleskabet og listen lå på bordet, da han blev anholdt, men det fremgår ikke af ransagningen. Han husker ikke, om de gennemgik steroiderne på stedet, da han fik dem, men han tror det ikke. Han fandt imidlertid ret hurtigt ud af, at der manglede noget. Tiltalte 4 prøvede at få fat i Vidne 9, tidligere Tiltalte 2, fordi han havde brændt dem af. Tiltalte 4 sagde på aflytningen, at han havde skrevet, at ”det du er ikke det der” , fo rdi de ikke kunne få fat på Vidne 9, tidligere Tiltalte 2. Han havde fået at vide, at Tiltalte 4 fik steroiderne af Vidne 9, tidligere Tiltalte 2. Han husker ikke, hvorfor kuren skulle tages til-bage, men det skyldtes nok, at de ikke havde fået det hele. Det kostede 4.700-4.800 kr. for en kur. Hans kammerat ville også have en kur. Tiltalte fik det, der manglede, og en kur mere, som han gav til sin kammerat. Han husker det ikke detaljeret. Det var hans kamme-rat, der ”prikkede ham på skulderen” , idet han var irriteret over, at han ikke fik sine ting. Han ved ikke, hvad det dækker over, når Tiltalte 4 på aflytningen den 5. oktober 2020 kl. 20.09 siger, at det er en nødløsning. Det var overdrevet, at Tiltalte 4 sagde, at de begge to var ”fucked op stillet nu” . Det var kun hans kammerat, der pressede ham. Kammeraten havde betalt for kuren på forhånd. / - 10 - Kuren bestod af 4-5 komponenter. Man skulle sprøjte sig med det. Han husker ikke, hvad det var, der manglede. Han havde lovet sin kammerat at skaffe kuren, så det var hans an-svar at skaffe det. Han pressede derfor Tiltalte 4. De mødtes og spiste mad hver onsdag aften i Navajo, og på andre tidspunkter kunne man bare komme og hygge sig. Tiltalte boede i By 3, og Tiltalte 4 boede hos sin mor. Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan huske yder-ligere om forholdene og kan henholde sig til sin forklaring i byretten. Vedrørende forhold 2 har vidnet forklaret, at han ikke husker, hvor tit og hvor meget hash han fik fra Tiltalte 1. Tiltalte 1 kunne skaffe hash, og vidnet kunne sælge det. Prisen var væsentligt lavere, når han købte større mængder. Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 fik hashen fra. Han fik også steroider og Viagra fra Tiltalte 1. Han kan ikke huske, hvorfor han kaldte hash for ”de to små motorer ” eller hvordan Tiltalte 1 vidste, at han skrev om hash. Han er dømt med urette, men har ikke anket dommen på grund af sin søsters uhelbredelige sygdom. Han har fået orlov, så han har kunnet se sin søster, hvilke han ikke ville have kunnet, hvis han hav-de siddet varetægtsfængslet. Vedrørende forhold 3 har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvorfor de talte om videre- salgsprisen. Der kunne være mange grunde til, at det kunne være svært at komme af med hashen. Han husker ikke, hvorfor han skulle have en plade hash mere. Det har nok været fingeraftryk, han gerne ville fjerne, da han spurgte, hvad man bruger til at rengøre for fedt- fingre. Han husker ikke, om Tiltalte 1 blandede sig i vidnets videresalgspris. Han husker heller ikke, hva d den ”vilde ballade” , han skrev om i sms af 29. maj 2020 handlede om. Vedrørende forhold 4 har vidnet forklaret, han går ud fra, at Tiltalte 1 var klar over, at de runde cylindre var hash af mærket Audi. Det var noget Audi-hash, der kunne sælges for 12.000 kr. for en plade. Han tror, at sms ’e rne af 2. juli 2020 betyder, at Tiltalte 1 skulle have 11.000 kr. for hashen, som vidnet kunne sælge for 12.000 kr. Vedrørende forhold 7 har vidnet forklaret, at det var bluff med den sorte Audi. Tiltalte 1 kørte heller ikke til Kalundborg / Vedrørende forhold 9 vidnet forklaret, at det var noget med et kilo hash, som Person 5 ville købe, og hvor prisen på grund af mængden var lavere. Han husker ikke, om Tiltalte 1 skulle / - 11 - fastsætte prisen, eller om han selv kunne fastsætte prisen. Han husker ikke, hvem der mød-tes som anført i sms af 2. september 2020. ”Hvor vi plejer” kan godt være ved kalkgraven, hvor Tiltalte 1 gik tur med sin hund. Det blev ikke til noget, men han husker det ikke nærmere. Vedrørende forhold 11 har vidnet forklaret, at ”de 2” som omtales i sms af 17. september 2020 angik nogle steroidkure, som Tiltalte 4 skulle have. Han husker ikke, om begge kure var til Tiltalte 4, eller om en af dem var til Tiltalte 4's kammerat. Han husker ikke, om han tjekkede kuren, men det har han nok gjort. ”M ærker” i sms af 30. september 2020 kan væ-re penge. Med ”goodwill” i samme sms mente han, at det altid er godt at have noget til gode. Han og Tiltalte 1 var gode venner. Han har set våben – jagtgeværer og jagtrifler – hjemme hos Tiltalte 1. Han har ikke set pistoler hos ham. Han kunne ikke bare spørge Tiltalte 1 om at skaffe patroner. Han får meget medicin og har flere diagnoser, så han husker det ikke rigtig, men han ved, at det ikke drejer sig om våben. Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han og Tiltalte 1 havde et godt venskab, og han begyndte derfor at komme på Tiltalte 1's værksted. Han kan godt kende forskel på en riffel og en pistol, men han har ikke forstand på det. De pistoler, han så hos Tiltalte 1, var ikke særlig store. Han så nogle få stykker. Han mener, at de var ægte, henset til udseendet og den pris, der blev taget for dem. Han har ikke haft våben eller magasiner i hånden hos Tiltalte 1. Han hjalp Tiltalte 1 for at få penge, da han var i en dårlig økonomisk situation, ellers havde han aldrig gjort det. Det var Tiltalte 1, der tog initiativet til, at vidnet skulle hjælpe til. Han hjalp Tiltalte 1 med at skaffe kunder via Wickr. Da Tiltalte 1 havde hjulpet ham, følte han sig presset til at gøre noget til gengæld. Han tænker, at det var Tiltalte 1, der havde pakket våbnene i poserne. Tiltalte 1 instruerede ham ikke i, at posen skulle tages ud. Han lånte småbeløb af Tiltalte 1. Han husker ikke, om nogle af pengene for overdragelsen af våbnene gik til at afdrage på lån til Tiltalte 1. Han ved ikke, om han er købt eller solgt i forhold til Tiltalte 1. Han har ikke talt med Tiltalte 1 i 3 år. Vidnet boede i Bydel 2 tæt på Sted. Han husker ikke, om han fik adressen, han skulle køre til, af Tiltalte 1. Han husker ikke, om der var flere størrelser våben i spil. Han har ikke forstand på prisen på våben. Det kom undervejs, at der blev skrevet om tøj, når der var tale om våben. Han tænker, at ”925” , som omta les i sms af 29. juli 2020, angår en Atak Zoraki 925. Han / - 12 - mener, at de 80.000 kr., d er omtales i sms’er af 24. april 2020, angik flere våben, men han husker ikke hvor mange. Han havde ikke fået et tilbud på 80.000 kr. men måske en fore- spørgsel. Handlen blev ikke til noget. Vidnet var hjemme, da han blev anholdt den 4. februar 2021. Politiet sagde, at han kendte Tiltalte 1, men han kan ikke huske, hvad han blev sigtet for. Advokaten i grundlovsforhøret fortalte ham, hvad han var sigtet for. Han husker ikke, hvornår han tilstod. Han gjorde op med sig selv, at han ville erkende. Han måtte rydde op efter det, han havde gjort. Han kan ikke huske de præcise datoer. Han var på vej ud af et misbrug af euforiserende stoffer og modtog kontanthjælp. Han brugte Wickr, når andre ikke skulle kunne læse det, han skrev. Tiltalte 1 brugte ikke Wickr, så derfor skrev han ikke med Tiltalte 1 på Wickr. Han har ikke set rifler hos Tiltalte 1, men kun pistoler. Han husker ikke, om han har talt med Tiltalte 1 om, hvorvidt de virkede, og om de var ægte. Første gang, der blev snakket om, at han skulle hjælpe med at lede efter kunder til våben, var nok omkring marts 2020. Han foreslog ikke selv Tiltalte 1 at hjælpe ham. Han deltog ikke i handler med andet end med våben. Han kan huske, at han kørte af sted med en dobbeltpose, og at han ikke kiggede i den. Han husker ikke, om Tiltalte 1 havde fortalt ham, hvad der var i posen. Han gik ud fra, at det var våben på baggrund af det, de havde talt om. Han havde posen på maven. Kassen i posen var på størrelse med en børnemadkasse. Han husker ikke mødet med kunden. Han mener ikke, at Tiltalte 1 har bedt ham køre hen til en kunde, som vidnet ikke selv havde skaffet. Hans daværende svigerfar havde et firma, hvor han solgte mjød, og vidnet hjalp til og modtog løn som sælger. Han havde ikke nogen problemer med sin svigerfar om mjøden. Vidnet overvejede at gå ind branchen med salg af mjød og havde talt med Tiltalte 1 om det. Tiltalte 1 skulle hjælpe ham med en stadeplads, og det kan godt være, at de har skrevet om det. Vidnet lånte på et tidspunkt Tiltalte 1's bil, hvor gearkassen gik i stykker. Tiltalte 1 sagde, at han skulle betale 16.000 kr. for gearkassen, men han har ikke betalt Tiltalte 1. De har skrevet om det pr. sms. Han kendte Vidne 2 fra gadebilledet, og forbindelsen til ham gik gennem vidnet. Han tror ikke, at Tiltalte 1 og Vidne 2 kendte hinanden. Der har været en overdragelse af et håndvåben fra ham til Vidne 2, men han husker ikke de nærmere omstændigheder. / - 13 - Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, hvordan han fik tilbudt den første pistol af Vidne 1. Det foregik ikke skriftligt, men på et tidspunkt, hvor de var sammen. Vidne 1 fortalte ikke nærmere om våbnet. Han sagde ikke, at det var ombygget, eller hvor han fik det fra. Vidnet boede i Nordvestkvarteret. Vidne 1 gav vidnet prisen og en adresse, men sagde ikke, hvorfor de skulle mødes i By 1. Han tog til By 1 med offentlig transport. Vidnet er ikke sikker på, om han tjekkede pistolen på stedet, men han tror, at han så den. Det var på grund af prisen, at han ikke købte den anden pistol. Den var væsentligt dyrere end den første, men han husker ikke at have forklaret, at den kostede 30.000 kr. Vidne 1 for-talte ikke noget om sin leverandør. Han kan ikke huske at have set pistolen. Det var en svær periode for vidnet, hvor han var ude i et stofmisbrug. Han var påvirket af stoffer, da han var i grundlovsforhør. Han har altid interesseret sig for våben men havde ikke nogen særlig viden herom. Han ville ikke kunne kende forskel på et ægte og et uægte våben. Han ville bare gerne have en rigtig pistol, og det fik han tilbudt af Vidne 1. Vidnet har kun snakket med Vidne 1 om det. Han kan ikke huske, om han har kommunikeret med Vidne 1 på Wickr, men han mener det ikke. Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han har jagttegn. Han spurgte ikke nærmere ind til, hvilket våben ammunitionen skulle bruges til. Han bildte Tiltalte 4 ind, at han forsøgte at skaffe ammunitionen, men vidnet kontaktede ikke nogen for at skaffe den. Det var specielt, at det var 9 mm kort ammunition, da det ikke er noget, der normalt bruges. Han har tilladelse til et 9 mm våben og ammunition til. Den bruger 9x19 ammunition, og den type havde han. Han kender ikke Tiltalte 3. Han overvejede ikke at anke sin dom. Han havde et arbejds- mæssigt samarbejde med Tiltalte 4, og de talte sammen dagligt både om arbejdsmæssige og personlige forhold. De sås 2-3 gange om ugen. Der var nogle problemer med en kunde, der ikke ville betale for de timer, der var faktureret. De havde hver sit firma, så Tiltalte 4 sendte fakturaer til ham, og han fakturerede kunden. Han havde ikke økonomiske problemer, men skyldte Tiltalte 4 nogle penge. Han husker ikke, om han nåede at betale Tiltalte 4 inden an- holdelsen. Hans firma gik konkurs, mens han var varetægtsfængslet. Han blev varetægts- fængslet samtidig med Tiltalte 4, og sad fængslet til den 3. februar 2021. Han fik ikke nogen forklaring på løsladelsen. Han har haft Vidne 4 ansat i sit firma og taler sta-dig med ham. / - 14 - Vidnet våbentekniker Vidne 8 har supplerende forklaret blandt andet, han er uddannet våbenmekaniker. En gas- og signalpistol ligner en rigtig pistol, men er lavet af billigere materiale og kan ikke skyde med skarp ammunition, da der er en spærring i løbet. Man skal have nogen viden for at kunne ombygge et sådant våben til at kunne skyde med skarp ammunition. Mange af de ombyggede våben var gået i stykker, og ombygningen var håndværksmæssigt dårligt udført. Når man ombygger gas- og signalpistoler, svækker man materialet, og nogle gange går de i stykker. Han kan ikke sige, om det er den samme per-son, der har foretaget ombygningerne, eller hvornår de er foretaget. Ammunitionen .380 auto svarer til 9 mm kort og er 9x17 mm. Det er ikke en almindelig kaliber. Den ses oftest anvendt i forbindelse med ombyggede gas- og signalpistoler. 9x19 mm er en almindelig kaliber. KT 24 er fremstillet til at kunne affyres både halv- og fuldautomatisk. Den kunne skyde nogle byger, efter at vidnet havde tilpasset ammunitionen. Det er ikke nogen større opera-tion at få presset projektilet ned i patronhylsteret. KT 28 var udboret, så der var opstået skævheder, hvorfor det var svært at få tromlen på plads. Det var ikke godt håndværk men noget sjusk, der var lavet. KT 23 var fremstillet til både at kunne affyres halv- og fuldau-tomatisk. Den kunne kun skyde to skud ad gangen. To skud er ikke bygeild, og den var således ikke længere fuldautomatisk. Det ville være farligt at skyde med den. Ammunitionen passede ikke i magasinerne, idet den samlede patron var for lang. Som det var, passede det ikke sammen, men der skulle ikke ret meget til at få det til at virke. Man kunne ikke presse projektilet ned i patronhylsteret med de bare næver. Der skulle bruges et stykke værktøj til at banke dem i. Det kan være farligt at banke på ammunitionen. Hvis der bliver slået på fænghætten, kan patronen gå af. Det var muligt at skyde et skud ad gangen. Det er en misforståelse, når det i referatet af hans forklaring i byretten er anført, at ammu- nitionen KT 32 og KT 33 let kunne presses ned i gas- og signalpistolerne. Det var projekti- lerne, der kunne presses ned i hylstrene, når de var gjort kortere. Vidne 10 har forklaret blandt andet, at hun er mor til Tiltalte 1. Hendes afdøde mand, Person 23, havde et stort gammelt pengeskab, hvor han opbevarede sine våben. Hun havde ikke overblik over, hvilke våben han havde. Han brugte stort set ikke sine våben, bortset fra når han var hos Tiltalte 1 eller var på jagt. Både han og / - 15 - Tiltalte 1 købte våben hos Arbejdsplads i London. Hun ved ikke, om Person 23 havde jagttegn, men han havde tilladelse til at have våben. Hun ved ikke nærmere herom. Hun bor stadig på Adresse 12 i By 9. Da Person 23 døde, aftalte hun med Tiltalte 1, at han skulle hente våbnene, da han har jagt- tegn. Han hentede dem i foråret eller sommeren 2020. Brevet af 14. januar 2021 var den første henvendelse, hun fik fra Politiets Administrative Center om våbnene. Tiltalte 1 havde prøvet at komme igennem til myndighederne, men det var ikke lykkedes på grund af co- ronasituationen. Da Tiltalte 1 var fængslet, bad hun sin ældste søn, Vidne 11, om at tage sig af bre-vet. Næstved Politi har i november 2022 skrevet til hende, at en person med våbentilladelse skulle komme og hente Tiltalte 1's våben, der var anført på en liste. Person 23 var uddannet finmekaniker og ingeniør. Hun ved ikke, om han ombyggede våben. Tiltalte 1 er teknisk assistent og har en uddannelse med psykologi. Han har taget nogle våben- kurser, men hun ved ikke nærmere herom. Tiltalte 1 havde adresse på Adresse 12, fordi den gård, han boede på, gik på tvangsauktion. Han har åbenbart glemt at flytte adresse, efter han flyttede til Adresse 1. Person 23 og Tiltalte 1 talte meget om våben. Hun har ikke set, at Person 23 var i besiddelse af pistoler. Pistolerne blev brugt i en skydeklub. Person 23 og Tiltalte 1 talte om, at Person 23 skulle med hen og skyde i en skydeklub. Hun sidder i uskiftet bo. Vidne 11 har forklaret blandt andet, at Tiltalte 1 er hans bror. Tiltalte 1 skulle have deres fars våben, da Tiltalte 1 har jagttegn. Han var med til at flytte pengeskabet hjem til Tiltalte 1. Han ved ikke, om der var våben i pengeskabet, men han formodede det. Det var vist i foråret 2020 eller i forbindelse med deres mors fødselsdag i februar 2020, at de flyttede det. Han går ud fra, at hans far havde de haglgeværer og jagtrifler, der fremgår af brevet af 14. januar 2021 fra Politiets Administrative Center. Der var to familieklenodier, som var riflen af mærket Geværfabrikken Kjøbenhavn og en pistol fra Anden Verdenskrig. Han ved ikke, om hans far havde andre våben, eller om han arbejdede med dem i sit værksted. Han lovede sin mor, at han ville tage sig af brevet fra Politiets Administrative Center. Han for-søgte at ringe til Person 24, der havde underskrevet brevet, 2-3 gange. Herefter ringe-de han til politiassistent Vidne 12 og bad ham fortælle Person 24, at våbnene indgår i denne sag, hvilket han lovede at gøre. Han har ikke hørt mere til det siden. / - 16 - Hans far og Tiltalte 1 gik på jagt. Vidnet har set haglgeværer og rifler. Han hørte om ”morfa rs pistol” , men han vidste ikke, hvor den befandt si g. Han har set sin far rense sine jagtvåben, men han er ikke bekendt med, om han ombyggede våben. Vidnet interesserer sig ikke for våben. Vidnet specialkonsulent Vidne 7 har supplerende forklaret blandt andet, at han er oplært på et våbenkontor i Københavns Politi, der i gamle dage gav våbentilladelser og foretog kontrol. I 2014 blev udstedelse af våbentilladelser samlet i Holstebro i Politiets Administrative Center. Han kender hele våbenlovgivningen, udarbejder høringssvar om lovforslag og rådgiver Rigspolitiet. Han kan fortage små reparationer af våben. Man skal have bøssemagertilladelse for at kunne reparere og ombygge våben. En bøssemagertilla-delse giver ikke tilladelse til videresalg, idet det kræver en forhandlertilladelse. En bøsse-mager og en våbenhandler har en våbenbog, hvor alle våben, der modtages og udleveres, skal registreres. Hvis våben føres ud af landet, skal der foreligge en indførselstilladelse fra det land, det udføres til. Hvis man ikke har en indførselstilladelse til konkrete våben, kan man ikke lovligt udføre det. Tiltalte 1 har haft adskillige indførselstilladelser. Når våbnene er indført, skal de an-meldes inden 8 dage. Når en person afgår ved døden, påbegyndes en sag efter våbenbekendtgørelsens § 46 hos Politiets Administrative Center, der tilskriver boet. Det er ikke sædvanligt, at der går så lang tid, før Politiets Administrative Center skriver, som i boet efter Person 23. Boet kan besidde våbnene lovligt i 4 uger. Herefter kræver det tilladelse. Det er ikke afgørende, om der sker et skifte. Person 23 havde den 14. juni 2019 fået tilbagekaldt sine våbentil-ladelser, da hans jagttegn ikke var blevet fornyet. På de våben, der fremgår af byretsekstrakten side 1197, flugter den sorte og grønne del, og piben er bygget om, så der kan sættes en lyddæmper på. Han vurderede, at den var ombyg-get på grund af den forlængede pibe med gevind. NKT har vurderet, at det var rigtige pi-stoler, der var ombygget til gas- og signalpistoler, og senere ændret, så de igen kunne sky-de med skarp ammunition. Han fandt under ransagningen fire gas- og signalpistoler, der var udborede, og hvor der var sket kammereksplosion. Rival er et værktøj til at fræse et kammer i den rigtige længde. / - 17 - Hvis man har jagttegn, må man købe glatløbede våben, men de skal anmeldes inden 8 da-ge. Riflede våben kræver tilladelse. Som privatperson kan man ikke få tilladelse til om-byggede gas- og signalpistoler og heller ikke til automatvåben. Koster nr. 1401 er et origi-nalt forladevåben fra før 1870. Det er ikke et skydevåben i våbenlovens forstand. Politiassistent Vidne 12 har forklaret blandt andet, at han har været med i sagen fra begyndelsen den 21. september 2020. Politiet fik et tip om salg af våben og nar-kotika i bandemiljøet. Sagen blev startet op mod Vidne 9, tidligere Tiltalte 2, og ud fra efter- forskningen dannede de sig et billede af, hvilke personer der var involveret. I løbet af to måneder vurderede de blandt andet, at der var overdraget et våben fra Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 til Tiltalte 4 og videre til Tiltalte 3. Der blev i forbindelse med efterforsk-ningen foretaget aflytning af Tiltalte 3. Det var et større sagskompleks, og de foretog der-for ikke anholdelse lige da de konstaterede, at Tiltalte 3 havde modtaget et våben. Efter-forskningen gik ikke på steroider, men der blev fundet steroider. Han har talt med Vidne 11 i forbindelse med Tiltalte 1's varetægtsfængsling. Han mener, at faderens våbentilladelse blev drøftet, men han husker ikke detaljerne. Han husker ikke, om han har kontaktet Person 24 fra Politiets Administrative Center. Vidnet politiassistent Vidne 13 har forklaret blandt andet, at han er ansat i afdelingen for organiseret kriminalitet i Næstved og arbejder sammen med Vidne 12. De blev på et tidspunkt kontaktet af afdelingen for organiseret krimina-litet i København vedrørende en korrespondance på SKY ECC mellem en person, som politiet havde identificeret som Person 25, og en anden profil med brugernavnet Profilnavn 1. De var sikre på, at Profilnavn 1 var Vidne 5. På Vidne 9's, tidligere Tiltalte 2 telefon var Vidne 5's telefonnummer indkodet med navnet Profilnavn 1 Skælskør og navnet Profilnavn 1 indgik i Vidne 5 mailadresse sammen hans fars efternavn. Vidne 5 var endvidere registreret i politiets systemer med øgenavnet Profilnavn 1. Profilnavn 1 skrev den 18. november 202 0 ”Tiltalte 1 bliver bollet kæmpe ransagning brorman fuck fuck fuck” og ”Men er bange om det kun er værkstedet eller om det er lagret og det hele s å mister vi alt brorman!” . Værkstede t er efter politiets opfattelse Tiltalte 1's værksted. De har ikke kendskab til lageret. Person 25 er vare-tægtsfængslet i den sag, der verserer hos Københavns Politi. Vidne 5 og Person 7 kalder hinanden for brødre. De er ikke biologiske brødre, men venner. Han har hørt, at Vidne 5 og Person 7 skulle hjælpe med taget på sommerhuset. Han er ret overbevist om, at Vidne 5's telefon ikke er registreret på master ved Adresse 5 i By 4. / - 18 - Det var ham og Vidne 12, der startede efterforskningen på grundlag af en mistanke mod Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 vedrørende narko og skydevåben. På aflytningerne var der samtaler med Tiltalte 4, der herefter blev aflyttet, og så kom Tiltalte 3 ind i billedet. Ved aflytninger af Tiltalte 3 og Tiltalte 4 fik de den opfattelse, at Tiltalte 3 var aftager. Der skulle foretages en samlet anholdelse af de mistænkte. Der blev fundet anabolske steroider i forbindelse med ransagningerne hos Vidne 9, tidligere Tiltalte 2 og Tiltalte 3 og vist også hos Tiltalte 4. Vidne 14 har forklaret blandt andet, at han kender Tiltalte 1 fra vikingemil-jøet. De mødtes i 2016 i Frederikssund. De havde en ide om, at de ville investere i at sælge mjød. I perioden fra 2016 og frem har han givet Tiltalte 1 lidt penge hist og her som en opspa-ring til dette. Han har afleveret ca. 50.000 kr. i kontanter, og det var meningen, at Tiltalte 1 skulle bidrage med et tilsvarende beløb. Når de havde sparet nok penge sammen, ville de starte med at sælge mjød sammen. Han ved ikke, hvad Tiltalte 1 gjorde med pengene. Vidne 4 har supplerende forklaret, at han kender Tiltalte 3 og Tiltalte 4 fra Navajo. Det var et broderskab, hvor man hyggede sig med hinanden. Han var på prøve og ville gerne være medlem. Tiltalte 4 ville gerne have, at vidnet modtog noget am-munition. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 4 ikke selv kunne tage imod det. Han spurgte ikke, hvad Tiltalte 4 skulle bruge ammunitionen til. Han ved ikke, hvem der havde sagt, at posen skulle ud, eller hvem der havde lagt handsker i posen. Han ved ikke, hvem han mødtes med. Det var en stor buttet fyr. Han kunne ikke genkende personerne i byretten. Han hu-sker ikke, om han kiggede ned i posen. Han har tilstået, fordi han havde modtaget ammuni-tionen. Han vidste, hvad der var i posen. Han fik af betjentene at vide, at han blev løsladt, hvis han tilstod. Han vidste ikke, hvad anklagemyndighedens strafpåstand ville være. Det er rigtigt, at han i grundlovsforhøret har forklaret, at han ikke vidste, hvad der var i posen. Han har ikke drøftet med Vidne 3, om det var kort eller lang ammunition. Han har talt med Vidne 3 i denne uge, men de har ikke drøftet sagen eller hvad der skulle for-klares. Han kan godt se forskel på ammunition til en riffel og en pistol. Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, hvordan han lærte Tiltalte 1 at kende. Tiltalte 1 er bøssemager. Han husker ikke, hvorfor han kom på Tiltalte 1's værksted eller hvilke våben, der lå på værkstedet. Han husker ikke, om han i sin egen straffesag har forklaret, at han har rørt ved en masse våben hos Tiltalte 1, også en / maskinpistol. Han husker heller ikke, om han har forklaret, at ”hvis der er fundet DN A på de n, så har han rørt ved den” . Han husker ikke, om han har haft en SKY p rofil. Han ved / - 19 - ikke, om Profilnavn 2 er hans. Han ved ikke, om han har korresponderet om våben, eller om han har sendt billeder af våben. Han husker ikke, om han har skrevet om ransag-ning hos Tiltalte 1. Han ved ikke, hvad ”de to hurtige og de grønne” er. Personlige oplysninger Tiltalte 1 har forklaret blandt andet, at han har to store teenagebørn, kæreste, mor og storebror, og hans familierelationer er stærke. Han er førtidspensionist, fordi han har slidgigt i det meste af kroppen. Han har et firma ved siden af, og hans økonomiske forhold forud for varetægtsfængslingen var sunde. Han vil kunne reetablere sig, når han bliver løs-ladt, idet han i udlandet betragtes som ekspert. Det har været forfærdeligt at være vare-tægtsfængslet. Han er blevet overfaldet flere gange, og hans slidgigt er blevet værre, fordi han ikke har kunnet få den rette behandling. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldsspørgsmålet fremgår: ” Landsrettens begrundelse og resultat Alle nævninger og dommere udtaler: Der er for landsretten dokumenteret kommunikation fra den krypterede kom- munikationsplatform SKY ECC mellem SKY ECC-Profilnavn 2, der som fastslået i Østre Landsrets dom af 14. marts 2023 blev benyttet af Vidne 5, og Profilnavn 3. Det lægges efter indholdet af korrespondancen til grund, at den a ngår våben. I korrespondancen omtales ”Tiltalte 1” flere gange, bl.a. har Vidne 5 den 11. novem ber 2020 skrevet, ”har fået Tiltalte 1 til at fo rstå at det skal deles i 3” , og den 18. november 2020 er der skrevet om en ”kæmpe ransagning” hos ”Tiltalte 1” , h er under om det kun var ”værkstedet” , eller om det var hele ”lagret” , der b lev ransaget. Den 14. december 2020 har Profilnavn 3 skrevet, at han tror, at han har fundet en ny leverandør af våben. Det findes efter indholdet af SKY ECC-korrespondancen og den samlede be-visførelse i sagen godtgjort, at det er Tiltalte 1, der er omtalt som ”Tiltalte 1” i ko rrespondancen, og at Tiltalte 1 har fungeret som leverandør af våben til det kriminelle miljø. Forhold 1-4, 6, 7 og 9 Af de grunde, der er anført af byretten, findes Tiltalte 1 skyldig i for-hold 1-4, 6, 7 og 9 som fastslået af byretten. Forhold 11-13 Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 11 og 13, samt at Tiltalte 3 og Tiltalte 4 er skyldige i forhold 11, 12 og 13 som fastslået af byretten. Forhold 14 og 17 / - 20 - Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte 1 ikke havde tilla-delse til nogen af våbnene i forhold 14 og 17. Det findes endvidere ubetænke-ligt at lægge til grund, at Tiltalte 1, der besad forudsætningerne herfor, selv havde foretaget tilvirkning af de omhandlede gas- og signalpistoler. Herefter og af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 14 og 17 som fastslået af byretten. Forhold 18 Vidne 5 er ved Østre Landsrets ankedom af 14. marts 2023 fundet skyldig i under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af den omhandlede automatriffel med tilhørende ammunition i forening med Tiltalte 1. Af den ovenfor omtalte SKY ECC-korrespondance fremgår, at Vidne 5 den 18. november 2020 skrev med stor bekymring om ransagningen hos Tiltalte 1 og i den forbindelse anførte ”og håber af hele mit hjerte at han fik den store hurtige væk” . Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltrædes det, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 18 som fastslået af byretten. Forhold 16 og 20 Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte 1 ikke havde tilla-delse til at besidde de omhandlede skarpe sværd. Det tiltrædes herefter, at Tiltalte 1 i forhold 16 er skyldig i at have besiddet et skarpt og spidst sværd (koster 1300) og i forhold 20 er skyldig i at have besiddet 3 skarpe og spidse sværd (koster 6, 7 og 8). Thi bestemmes: Byrettens skyldkendelse stadfæstes i det omfang, den er indbragt for landsret-ten. ” Sanktionsspørgsmålet Der er afgivet 16 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 1 til fængsel i 8 år og 2 stemmer for fængsel i 7 år og 6 måneder. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Det er i forarbejderne til straffelovens § 192 a forudsat, at der med en strafferamme af fængsel i indtil 8 år vil være et væsentligt råderum for strafudmålingen i forhold til særligt grove overtrædelser af bestemmelsen. Det er endvidere forudsat, at der i sager, hvor der foreligger organiseret ulovlig handel med våben og ulovlige våbenlagre, udmåles væsent-ligt strengere straffe end de udgangspunkter, der er angivet for strafudmålingen, jf. Folke-tingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag L 139, side 5 og 9, og UfR 2023.2003 H. Alle nævninger og dommere er enige om, at der ikke foreligger sådanne særdeles skærpende / - 21 - omstændigheder, at der er grundlag for i medfør af straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., at fastsætte en straf, der overstiger strafmaksimum i straffelovens § 192 a. Der er ved straffastsættelsen af både flertallet og mindretallet lagt vægt på, at Tiltalte 1 har fungeret som leverandør af våben til det kriminelle miljø. Der er endvidere lagt vægt på antallet af våben, arten og farligheden af disse, samt at der til en række af våbnene har foreligget anvendelig ammunition. Der er yderligere lagt vægt på antallet af våbenoverdragelser på offentligt tilgængeligt sted. Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 3 til fængsel i 3 år. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 3 er fundet skyldig i besiddelse af et skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, og at der er tale om et gentagel-sestilfælde. Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 4 til fængsel i 2 år og 3 måneder og 8 stemmer for fængsel i 2 år og 6 måneder. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 4 er fundet skyldig i besiddelse af et skydevåben på offentligt tilgængeligt sted uden samtidig besiddelse af til-hørende ammunition. Mindretallet har lagt vægt på de omstændigheder, der er anført af byretten. Af de grunde, der er anført af byretten, stadfæstes afgørelsen om konfiskation med den ændring, at konfiskationen af 1 sværd (forhold 20, koster 4) ophæves. Hos Tiltalte 1 konfiskeres yderligere 3 skarpe/spidse sværd (forhold 20, koster 6, 7 og 8). Tiltalte 1 har været fortsat frihedsberøvet under anken. Tiltalte 3 og Tiltalte 4 har været frihedsberøvet fra den 18. november 2020 til den 21. marts 2022. T h i k e n d e s f o r r et : / - 22 - Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte 1 straffes med fængsel i 8 år, og at Tiltalte 4 straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder. Hos Tiltalte 1 konfiskeres yderligere 3 skarpe/spidse sværd (forhold 20, koster 6, 7 og 8). Byrettens bestemmelse om konfiskation af 1 sværd (forhold 20, koster 4) ophæves. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 skal hver især betale egne sagsomkostninger for landsretten, herunder salæret til hver deres forsvarer. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende Tiltalte 4. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 10.maj 2023 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Louise Saul, Bodil Dalgaard Hammer og Jesper Kirstein (kst;:) med nævninger). 13. afd. Nnr: $-912-22: Anklagemyndigheden mod 1) <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1971)</anonym> (advokat Mai-Brit Storm Thygesen, besk.) 2) <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1979)</anonym> (advokat Eigil Strand, besk) 3) <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1993)</anonym> (advokat Tenna Dabelsteen, besk) Retten i Næstveds dom af 21. marts 2022 (4398/2021) er anket af <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang; subsidi-ært formildelse. Der er endvidere nedlagt påstand om frifindelse for påstanden om konfi-skation; dog således at konfiskationen af en personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> ikke er omfat-tet af anken: <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 11-13, subsidiært for-mildelse. Byrettens afgørelse om konfiskation er ikke omfattet af anken. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 11-13, subsidiært formildelse. Byrettens afgørelser om konfiskation; førerretsfrakendelse og erstatning er ikke omfattet af anken. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisre - sultat samt skærpelse, herunder således at straffelovens $ 88, stk. 1, 2. pkt. finder anven-delse ved strafudmålingen for så vidt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> Anklagemyndigheden har endvidere påstået stadfæstelse afbyrettens afgørelse om konfiskation med de ændringer; at der hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> yderligere konfiskeres 3 skarpelspidse sværd (forhold 20, koster 6-8), og at konfiskationen af 1 sværd (forhold 20, koster 4) ophæves. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> samt af vidnerne <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> våbentekniker <anonym>Vidne 8</anonym> speci - alkonsulent <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 11</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 12</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 13</anonym> 0g <anonym>Vidne 14</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> har henholdt sig til sin forklaring i byretten og har ikke ønsket at afgive yderligere forklaring. Den i byretten af <anonym>Vidne 6</anonym> afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens 8 923- <anonym>Tiltalte 1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han stoppede med at arbejde som bøssemager i Danmark i 2014. Han rejser stadig til udlandet, hvor han arbej-der for <anonym>Arbejdsplads</anonym> og sammen med andre bøssemagere. Han blev førtidspensionist i 2019 eller 2020. Det er korrekt; at det ikke var registreret, at han havde adresse på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Dette skyldtes; at han ikke havde fået flyttet sin adresse hertil. Han brugte værkstedet på <anonym>Adresse 1</anonym> til at renovere sine egne våben og våben; der lovligt var købt med henblik på salg. Det passer meget godt, at hans indkomst i 2019 var 188.115 kr., som det fremgår af R75. Han har ikke haft anden skattepligtig indkomst; men han har haft indtægter vedrørende våben; som han lovligt har købt i udlandet. Han havde en række kunder; der gerne ville investere i skydevåben. De 181.000 kr., der lå i natbordet; var depositum; han havde modtaget fra 2-3 kunder: Han har ikke ført regnskab over de beløb, han modtog i depositum; og han har ikke udstedt kvitteringer for modtagel-sen. Hans kunder forlangte ikke en kvittering; fordi de stolede på ham. De fleste af indbeta-lingerne via MobilePay på hans konto vedrører husleje fra en lejer, han havde på <anonym>Adresse 1</anonym> 0g betalinger fra hans kæreste. Han havde således en supplerende indtægt fra en lejer; og hans kæreste bidrog også til de løbende udgifter. Han havde inden varetægts-fængslingen planer om at åbne en våbenbutik i en sidegade til Strøget, men på grund af fængslingen er det ikke blevet til noget. Han ved, hvordan man skal opbevare våben; 0g havde skabe til brug herfor:. Der var mange våben fremme; da politiet kom; og han er godt klar over; at de ikke var opbevaret; som de skulle. De var taget ud af skabene inden for de forudgående 24 timer; da han var i gang med at gøre status. Våbnene var fordelt forskellige steder; da der var forskellige typer 0g værdiniveauer. Han ville sagtens kunne ombygge en gas- og signalpistol, men da det er en meget svag metalenhed, kunne han ikke finde på at gøre det. Alle våbnene i forhold 14 stammer fra hans afdøde far og tilhørte boet; der ikke var sluttet på det pågældende tidspunkt. Våbnene var på <anonym>Adresse 12</anonym> <anonym>By 9</anonym> da hans far døde, og hans mor gav ham en lodret ordre på at fjerne dem. På grund af karensperioden til enten at lovliggøre eller destruere våbnene, var der ikke nogen problemer ved, at han tog dem hjem Da han hentede våbnene, kom han dem alle sammen i en papkasse 0g transporterede dem i sin Land Rover. Nogle af våbnene ville han have lovliggjort. Resten havde han ikke interesse i. Han havde kendskab til en del af våbnene, inden hans far døde. Han kendte dog ikke til gas- 0g signalpistolerne af mærket Atak Arms, Zoraki. Han har ikke afprøvet; om de ombyggede gas- 0g signalpistoler kunne skyde, 0g ville aldrig turde det. Han havde foretaget en visuel gennemgang af dem; og det var hans vurdering at de ikke var skyde-klar; 0g at de skulle skrottes . Det var vist i foråret 2020, at våbnene blev flyttet til <anonym>Adresse 1</anonym> Han var i telefonisk kontakt med politiet flere gange omkring våbnene. Hans far havde tilladelse til nogle af våbnene, men ikke til dem alle sammen. Politiet havde ikke kendskab til de våben hos hans far, der var ulovlige. Hans far overtog pistolen af mærket Sauer & Sohn; der er en gammel pistol fra Anden Verdenskrig, fra tiltaltes morfar. Den kunne nok skyde, hvis den fik ny ammunition; men han har ikke afprøvet den. Han ville have den lovliggjort og skrevet ind i våbenbogen; 0g han talte allerede i foråret 2020 med politiets våbenkontor herom. Han blev vejledt om at søge, hvilket han gjorde. Politiet skulle imidlertid besigtige lokalerne, inden han kunne få våbenbogen; 0g han fik at vide; at de ville henvende sig til ham; når de havde tid: Han har ikke tilvirket de ombyggede gas- og signalpistoler af mærket Atak Arms, Zoraki 906. Han ved ikke; hvor hans far havde dem fra, og om han har tilvirket dem; men de vir-kede ikke. Han har ikke tilvirket gas - og signalpistolen af mærket Reck. Han havde set; at der var en spærring; så den ikke ville kunne affyres med ammunition. Han har heller ikke tilvirket gas- 0g signalpistolen af mærket Geco/Erma. Den gik i stykker; da politiet affyre-de den De to pistoler af mærket HS XDM-9 er rigtige pistoler; der er lavet om til gas- og signalpistoler; og herefter søgt tilbageført. Ammunitionen ville falde ud, hvis man skød med dem. De er med forlænget løb fra fabrikkens side. Han fandt dem lidt interessante og ville have dem registreret 1 våbenbogen. Gas - og signalpistolerne af mærket Atak Arms; Zoraki 925, fungerede efter hans opfattelse ikke. Pistolen af mærket Taurus var skåret i stykker og virkede ikke. Det er hans lyddæmpere. Han har tilladelse til dem; da han har riffeltilladelser; der giver tilladelse til flere lyddæmpere. Vedrørende forhold 15 har tiltalte forklaret, at antallet af våben passer, bortset fra at han kun havde en pistol. Han havde 4-5 godkendte skabe, hvor der kan være 10-25 våben i hvert skab. Stedet var ikke tilgængeligt for uvedkommende. Hans kunders penge ligger normalt i låste skabe. Han var kommet til at lægge dem i natbordet; da han gjorde status . Vedrørende forhold 16 har tiltalte forklaret; at tre af sværdene er skarpe; men de falder under hans jagttegn: De andre kræver ikke tilladelse; idet de er uden klinge 0g spids. Disse sværd er afrundede, 0g der er sikkerhedsæg. Vedrørende forhold 17 har tiltalte forklaret, at de tre rifler var hans fars. Hans far havde tilladelse til riflen af mærket Geværfabrikken Kjøbenhavn og riflen af mærket Mauser Kar 98, men ikke til riflen af mærket Remmington; Styt-Mannlicher SL. Tiltalte ville gerne overtage våbnene i forhold 17, 0g de skulle derfor registreres til ham. Det var mest hen-sigtsmæssigt, at det hele blev foretaget gennem en våbenhandlertilladelse. Han havde ind-sendt papirerne; men der var lang ventetid på at få tilladelsen. Vedrørende forhold 1 har tiltalte forklaret, at han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> var gode bekendte. <anonym>Vidne 1</anonym> kom meget på hans værksted og hyggesnakkede. <anonym>Vidne 5</anonym> har også været på værk- stedet. De havde set på hans fars våben: Når han selv var der; måtte de gerne være på værkstedet. Når <anonym>Vidne 1</anonym> i sms af 24. april 2020 skrev "Er det 80 samlet? , skyldtes det, at <anonym>Vidne 1</anonym> var i gang med at finde ud af, hvad et mjødvarelager skulle koste. Der var nogle investorer; der gerne ville støtte <anonym>Vidne 1</anonym> med varelageret, og han bad derfor <anonym>Vidne 1</anonym> om at udarbejde en busi-nessplan. For så vidt angår <anonym>Vidne 1's</anonym> sms af 25. april 2020, hvor han skrev "Jeg har en til 1 morgen til the Small One til 12.5" kan "the Small One" være vikingesværd eller økser, men det har ikke noget med skydevåben at gøre. 12.5 kan måske referere til et kort sværd. Den bil, <anonym>Vidne 1</anonym> og hans kammerat havde lånt; var en Land Rover Defender. Han fik en reg- ning på 19-20.000 kr. for den gearkasse, som de havde ødelagt; og som de skulle betale. Han har ikke længere kvitteringen for reparationen. Når <anonym>Vidne 1</anonym> isms af 17. juli 2020 sk rev "Har sagt 12" k an det være en pris eller et antal. Han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> forhandlede om mange ting; Der var ikke tale om en person; han skulle mø- des med, da <anonym>Vidne 1</anonym> isms af 17.juli 2020 skrev "Hvidt jogging set? Der var nok tale om, at <anonym>Vidne 1</anonym> ville sælge ham tøj. Han ved ikke, om sms'en af 29.juli 2020, hvor han skriver "925" til <anonym>Vidne 1</anonym> vedrører et af de ombyggede våben. Han har ikke solgt knald- og gasvå-ben til <anonym>Vidne 1</anonym> eller hans venner. Han ved heller ikke; hvad sms'en af 5. september 2020, hvor <anonym>Vidne 1</anonym> skriver; <anonym>Vidne 2</anonym> spørger om der snart er noget ny t tøj" , går ud på. Han har ikke solgt tøj til <anonym>Vidne 1</anonym> eller andre, men han har købt tøj af <anonym>Vidne 1</anonym> Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret, at de 10.000 kr. ikke har noget med Viagra at gøre. "De t0 små motorer? der omtales i sms af 26.maj 2020, er små Harley-Davidson Sportster motorer. Han havde de to motorer liggende derhjemme; og <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> skulle købe dem 0 g sælge dem videre. "De 2 andre? kan være to andre kunder. Vedrørende forhold 3 har tiltalte forklaret, at han solgte Viagra, så både han og <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> fik en fortjeneste. Man kan ikke bare få Viagra hos sin læge. Han havde en åben recept; og han har købt rigtig meget, som han har videresolgt. Han har ikke fået Viagra på ulovlig vis. Alt det, han har solgt; stammer fra recepter fra hans læge. Hans læges oplysninger er ukorrek-te, idet han også har fået Cialis udskrevet. Nå r <anonym>Vidne 9 tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> isms af 29.maj 2020 skrev "Totalt defekte. Vild ballade 99 skyldes det; at der stod Sildenafil på pakker ne. Kunderne ville ikke have de piller: Det har ikke noget med skydevåben 0g ammunition at gøre. Vedrørende forhold 4 har tiltalte forklaret, at en motorcykelmotor ikke altid har runde cy- lindre. Han havde flere Harley-Davidson motorer liggende <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> har købt mange moto-rer af ham; og tiltalte har også købt motorer af <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> Han går ud fra, at sms-korrespondance af 2.juli 2020 vedrører, at <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> skulle købe motoren af ham for 11.000 kr. med henblik på videresalg. En revolver koster fra 1.500 kr. til flere hundrede tusinde kr: Vedrørende forhold 7 har tiltalte forklaret; at han ikke var i Kalundborg; 0g sms - korrespondancen mellem ham og <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> har ikke noget med skydevåben at gøre. Han ved ikke, hvad det er for et møde, <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> skriver om. Vedrørende forhold 1l har tiltalte forklaret, at han aldrig har været i besiddelse af en gas- og signalpistol cal. 9 mm (9x1 7mm/380 auto). Vedrørende forhold 13 har tiltalte forklaret, at han ikke har overdraget ulovlig ammunition til andre. Den ammunition; der er fundet hos ham; havde han forlænget lidt, så den passede bedre til hans pistol i skytteklubben. Han har tilladelse til at gøre dette. Vedrørende forhold 18 har tiltalte forklaret; han var kommet op i sommerhuset aftenen inden anholdelsen. <anonym>Forening</anonym> ejede sommer-huset; og han fungerede som handyman. I 2018 0g 2019 boede han i sommerhuset i et år. Han har fast nøgle til sommerhuset og kunne komme der, når han ville. Det var lukket for udlejning på grund af problemer med taget. Hans mor er formand for foreningen 0g står for udlejningen af sommerhuset. Han har intet kendskab til automatriflen; 0g den har aldrig været hjemme hos ham: Som det fremgår af kursusbevis af 13. april 1997, har han gennemgået det af Justitsmini - steriet godkendte kursus i genladning af patroner for at kunne få tilladelse til at genoplade patroner i Danmark. Han havde tidligere foretaget genopladning i England. Hans våbentilvirkningstilladelse udløb i 2014. Han har tilladelse til at tilvirke våben i ud- landet. Han har løbende haft våbentilladelse og havde gyldig våbentilladelse; da han blev anholdt. Han havde også _ jagttegn, som han løbende har fået fornyet. Han har således haft tilladelse til /at besidde alle glatløbede haglgeværer og alt relevant jagtudstyr , herunder jagtknive. Han havde endvidere våbenpas, der er et internationalt dokument, hvor man kan få ind- skrevet 25-30 våben. Han havde desuden skytteforeningstilladelse til en 9 mm pistol Colt Combat Commander. Denne pistol er ikke på kosterlisten; men den befandt sig på <anonym>Adresse 1</anonym> ved anholdelsen. Han var endvidere godkendt til våbentransport. Det er en særskilt tilladelse til at transpor-tere skydevåben; fordi han transporterede våben fra England. Den var ikke begrænset til bestemte våben. Når han købte våben i udlandet; skulle han have en tilladelse til at indføre det konkrete våben af politiet, og han har mange gange fået indførselstilladelse. Han kunne dermed indføre våbnet og skulle så efterfølgende søge en våbentilladelse til det, hvis han ikke allerede havde tilladelse. Han søgte senest indførselstilladelse 14 dage før, han blev anholdt. Han har to riffeltilladelser fra 2020 til to rifler; der ikke er omfattet af sagen, men som er afleveret til politiet. De giver ham tilladelse til at have lyddæmpere. Hans genopladningstilladelse gælder for 5 år ad gangen 0g vedrører alle typer ammunition til sports- og jagtbrug. Han har stadig blankvåbentilladelse; men den dækker ikke noget af det, der er omfattet af sagen. Han har samlertilladelse til blankvåben uden antal, hvorfor han må opbevare alle slags sværd_ Samlertilladelsen udløb i 2018, men han har efter tilladelsens udløb fået udleveret en fysisk tilladelse hertil fra politiet. Hans far havde ikke tilladelse til alle de våben; han var i besiddelse af, men de våben, der er nævnt i brevet af 14.januar 2021, havde hans far tilladelse til. Der er ingen, der har ret-tet henvendelse til boet om hans fars våben forud for brevet af 14. januar 2021. Han blev først bekendt med brevet i byretten. Årsagen til, at han ikke havde fået våbenhandlertilladelse og våbenbog; var; at politiet på grund af coronasituationen ikke havde haft tid til at komme ud og se hans værksted. Han havde foretaget adskillige telefonopkald til Politiets Administrative Center. Han har ikke givet <anonym>Vidne 1</anonym> skydevåben. Han tror, at <anonym>Vidne 1</anonym> er blevet presset, og <anonym>Vidne 1</anonym> har det svært med sandheden; når han er presset. Han har hjulpet <anonym>Vidne 1</anonym> med penge mange gange uden at få noget til gengæld. Han har brugt meget tid inden for vikingeverdenen og har 1 den forbindelse solgt økser; sværd og knive; som <anonym>Vidne 1</anonym> har solgt videre. Sværdene koster fra 2.500 til 30.000 kr. 0g <anonym>Vidne 1</anonym> har på et tidspunkt købt et sværd til 12.000 kr. Han har købt nogle ting af <anonym>Vidne 1</anonym> uden kvittering, selv om han ikke vidste, hvor de stammede fra, feks. en elcykel. Når <anonym>Vidne 1</anonym> var på besøg, var en stor del af våbnene i skabe, 0g våbnene fra hans far lå i en flyttekasse. Han har arbejdet med våben i værkstedet; mens <anonym>Vidne 1</anonym> sad ved siden af. <anonym>Vidne 1</anonym> har været der alene; hvis tiltalte har været på toilettet eller lign , men han tror ikke, at <anonym>Vidne 1</anonym> har stjålet fra ham. Han vidste ikke, at <anonym>Vidne 1</anonym> havde fotograferet på værkstedet. <anonym>Vidne 1</anonym> har ikke været der sammen med andre personer. Tiltalte kender ikke <anonym>Vidne 2</anonym> Tiltalte har intet med hash eller andre euforiserende stoffer at gøre. Han har ud over Vi- agrapiller handlet designmøbler og motorcykelmotorer med <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> Han 0g <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> er begge krejlere og har købt og solgt af hinanden. Tiltalte har altid købt og solgt motorcy-kelmotorer; 0g der ligger mange på hans ejendom: Han har selv en Harley-Davidson; og han har handlet flere motorer og andre reservedele med <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> har været på besøg adskillige gange, og han har besøgt <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> Der er mange kufferter på hans værksted, men der er ikke noget ulovligt i det. Det er bare plasticæsker; der bruges til at opbevare ammu-nition 0g våbendele. Våbnene på billedet på side 1197 i byretsekstrakten er ikke de samme skydevåben; som han har fået forevist fra <anonym>Vidne 5's</anonym> sag. På billedet fra <anonym>Vidne 5's</anonym> sag ligger et lille sort objekt, der er en gevindbeskytter; i våbenkasserne . Denne følger med disse våben fra fabrikken. Han tror heller ikke; at magasinerne er identiske. Han har aldrig fotograferet våbnene på side 1197. Han var ikke bekendt med, om <anonym>Vidne 5</anonym> havde tilknytning til rocker-lbandemiljøet. <anonym>Vidne 5</anonym> har aldrig været i sommerhuset. <anonym>Person 7</anonym> har været der for at se på taget 3-4 måneder inden; tiltalte blev anholdt. <anonym>Person 7</anonym> fik nøgler med, men han ved ikke; om <anonym>Person 7</anonym> var inde i huset. Han ved ikke, om <anonym>Vidne 5</anonym> var med. Tiltalte ved ikke, hvornår han sidst har set i brændeska- bet. Han har aldrig haft noget med våbnet eller tasken at gøre. Han har aldrig set tasken før. Det er en standardtaske; der bruges til hardballgeværer; men ikke til de våben, han beskæf- tiger sig med. Han ved ikke; om <anonym>Vidne 5</anonym> taler om ham i korrespondancen på SKY ECC. Tiltalte kender tre, der hedder <anonym>Navn 2</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> kom i hans værksted flere gange om ugen; 0g <anonym>Vidne 5</anonym> kendte hans kompetencer med hensyn til våben. Han har ikke overdraget våben til <anonym>Vidne 5</anonym> Tagarbejdet blev ikke påbegyndt på grund af varetægtsfængslingen. Han har ikke hørt om <anonym>Vidne 4</anonym> før under byretssagen. Tiltalte har ikke haft ammunition; der kunne bruges til gas- og signalpistolerne. Den ammunition; der er fundet; er ikke 9x17 men 9xl8 0g er dermed for lang til de ombyggede gas- og signalpistoler. Den fundne ammunition kunne bruges til hans skytteforeningspistol. Han kender ikke de medtiltalte. <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> har ikke talt om dem_ Det er korrekt, at han er dømt i Tyskland for at have våben i sin bil, men han er dømt med urette, da der var tale om transit. Det var nogle gas- og signalpistoler; han havde købt i Ungarn; og som han skulle køre til den danske grænse. En samarbejdspartner i London havde nogle kunder i USA, der efterspurgte 9 mm: pistoler; 0g tiltalte skulle derfor under-søge om de pågældende gas- og signalpistoler kunne laves om til 9 mm. pistoler. Tiltalte var i forvejen 1 Ungamn og på vej til Danmark. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han og <anonym>Tiltalte 4</anonym> har været medlem af Satudarah; men de er det ikke længere. <anonym>Tiltalte 4</anonym> forlod grup-pen først. Tiltalte forlod Satudarah i 2020. En 99 % klub er en hyggeklub, hvorimod en 1 % klub er en klub uden for samfundet. <anonym>Tiltalte 4</anonym> og han var rigtig gode venner fra før; de var medlemmer af Satudarah; og sås også uden for klubregi. Han skulle bruge steroider; 0g en fra fitnesscenteret havde givet ham en liste over; hvilke steroider der ville være gode for ham. <anonym>Tiltalte 4</anonym> skulle hjælpe ham og fik listen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> skaffede noget af det, der stod på listen, som han gav til tiltalte. Han havde steroiderne i køleskabet og listen lå på bordet, da han blev anholdt, men det fremgår ikke af ransagningen. Han husker ikke om de gennemgik steroiderne på stedet; da han fik dem; men han tror det ikke Han fandt imidlertid ret hurtigt ud af, at der manglede noget. <anonym>Tiltalte 4</anonym> prøvede at få fat i <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> fordi han havde brændt dem af. <anonym>Tiltalte 4</anonym> sagde på aflytningen; at han havde skrevet, at "det du er ikke det der? fo rdi de ikke kunne få fat på <anonym>Vidne 9 tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han havde fået at vide; at <anonym>Tiltalte 4</anonym> fik steroiderne af <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> Han husker ikke, hvorfor kuren skulle tages til-bage; men det skyldtes nok, at de ikke havde fået det hele. Det kostede 4.700-4.800 kr. for en kur. Hans kammerat ville også have en kur. Tiltalte fik det, der manglede; og en kur mere; som han gav til sin kammerat. Han husker det ikke detaljeret. Det var hans kamme-rat, der "prikkede ham på skulderen? idet han var irriteret over; at han ikke fik sine ting. Han ved ikke, hvad det dækker over, når <anonym>Tiltalte 4</anonym> på aflytningen den 5. oktober 2020 kl. 20.09 siger; at det er en nødløsning. Det var overdrevet; at <anonym>Tiltalte 4</anonym> sagde; at de begge to var "fucked op stillet nu' 99 Det var kun hans kammerat, der pressede ham. Kammeraten havde betalt for kuren på forhånd. Kuren bestod af 4-5 komponenter: Man skulle sprøjte sig med det. Han husker ikke, hvad det var; der manglede. Han havde lovet sin kammerat at skaffe kuren; så det var hans an-svar at skaffe det. Han pressede derfor <anonym>Tiltalte 4</anonym> De mødtes 0g spiste mad hver onsdag aften i Navajo; 0g på andre tidspunkter kunne man bare komme og hygge sig. Tiltalte boede i <anonym>By 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> boede hos sin mor: <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han ikke kan huske yder-ligere om forholdene og kan henholde sig til sin forklaring i byretten. Vedrørende forhold 2 har vidnet forklaret; at han ikke husker; hvor tit og hvor meget hash han fik fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne skaffe hash, 0g vidnet kunne sælge det. Prisen var væsentligt lavere; når han købte større mængder Han ved ikke, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik hashen fra. Han fik også steroider 0g Viagra fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han kan ikke huske; hvorfor han kaldte hash for 'de to små motorer eller hvordan <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste, at han skrev om hash. Han er dømt med urette, men har ikke anket dommen på grund af sin søsters uhelbredelige sygdom: Han har fået orlov; så han har kunnet se sin søster; hvilke han ikke ville have kunnet, hvis han hav-de siddet varetægtsfængslet. Vedrørende forhold 3 har vidnet forklaret; at han ikke ved, hvorfor de talte om videre - salgsprisen: Der kunne være mange grunde til, at det kunne være svært at komme af med hashen. Han husker ikke, hvorfor han skulle have en plade hash mere. Det har nok været fingeraftryk; han gerne ville fjerne; da han spurgte, hvad man bruger til at rengøre for fedt- fingre. Han husker ikke, om <anonym>Tiltalte 1</anonym> blandede sig i vidnets videresalgspris. Han husker heller ikke; hva d den "vilde ballade? han skrev om i sms af 29. maj 2020 handlede om. Vedrørende forhold 4 har vidnet forklaret, han går ud fra, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var klar over; at de runde cylindre var hash af mærket Audi. Det var noget Audi-hash, der kunne sælges for 12.000 kr: for en plade. Han tror, at sms erne af2. juli 2020 betyder; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle have 11.000 kr: for hashen, som vidnet kunne sælge for 12.000 kr. Vedrørende forhold 7 har vidnet forklaret; at det var bluff med den sorte Audi. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kørte heller ikke til Kalundborg Vedrørende forhold 9 vidnet forklaret; at det var noget med et kilo hash, som <anonym>Person 5</anonym> ville købe, 0g hvor prisen på grund af mængden var lavere. Han husker ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle fastsætte prisen; eller om han selv kunne fastsætte prisen. Han husker ikke, hvem der mød-tes som anført i sms af 2 september 2020. "Hvor vi plejer?" kan godt være ved kalkgraven; hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik tur med sin hund. Det blev ikke til noget, men han husker det ikke nærmere. Vedrørende forhold 11 har vidnet forklaret, at "de 2" som omtales i sms af 17. september 2020 angik nogle steroidkure; som <anonym>Tiltalte 4</anonym> skulle have. Han busker ikke; om begge kure var til <anonym>Tiltalte 4</anonym> eller om en af dem var til <anonym>Tiltalte 4's</anonym> kammerat. Han husker ikke; om han tjekkede kuren; men det har han nok gjort. "M ærker" i sms af 30. september 2020 kan væ-re penge. Med "goodwill? i samme sms mente han; at det altid er godt at have noget til gode. Han 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> var gode venner. Han har set våben ~ jagtgeværer og jagtrifler- hjemme hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han har ikke set pistoler hos ham Han kunne ikke bare spørge <anonym>Tiltalte 1</anonym> om at skaffe patroner Han får meget medicin og har flere diagnoser; så han husker det ikke rigtig; men han ved, at det ikke drejer sig om våben. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde et godt venskab, 0g han begyndte derfor at komme på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> værksted. Han kan godt kende forskel på en riffel og en pistol, men han har ikke forstand på det. De pistoler, han så hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ikke særlig store. Han så nogle få stykker: Han mener; at de var ægte, henset til udseendet og den pris; der blev taget for dem. Han har ikke haft våben eller magasiner i hånden hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han hjalp <anonym>Tiltalte 1</anonym> for at få penge, da han var i en dårlig økonomisk situation; ellers havde han aldrig gjort det. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der tog initiativet til, at vidnet skulle hjælpe til. Han hjalp <anonym>Tiltalte 1</anonym> med at skaffe kunder via Wickr. Da <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde hjulpet ham; følte han sig presset til at gøre noget til gengæld. Han tænker; at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der havde 'pakket våbnene i poserne. <anonym>Tiltalte 1</anonym> instruerede ham ikke i, at posen skulle tages ud. Han lånte småbeløb af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han husker ikke, om nogle af pengene for overdragelsen af våbnene gik til at afdrage på lån til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han ved ikke; om han er købt eller solgt i forhold til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han har ikke talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> i3 år. Vidnet boede i <anonym>Bydel 2</anonym> tæt på <anonym>Sted</anonym> Han husker ikke; om han fik adressen; han skulle køre til, af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han husker ikke; om der var flere størrelser våben i spil. Han har ikke forstand på prisen på våben. Det kom undervejs; at der blev skrevet om tøj, når der var tale om våben. Han tænker; at "925" som omta les i sms af 29. juli 2020, angår en Atak Zoraki 925. Han mener; at de 80.000 kr., d er omtales i sms'er af 24 april 2020, angik flere våben; men han husker ikke hvor mange. Han havde ikke fået et tilbud på 80.000 kr. men måske en fore- spørgsel . Handlen blev ikke til noget. Vidnet var hjemme; da han blev anholdt den 4. februar 2021. Politiet sagde; at han kendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> men han kan ikke huske, hvad han blev sigtet for. Advokaten i grundlovsforhøret fortalte ham; hvad han var sigtet for Han husker ikke; hvornår han tilstod. Han gjorde op med sig selv; at han ville erkende. Han måtte rydde op efter det, han havde gjort. Han kan ikke huske de præcise datoer; Han var på vej ud af et misbrug af euforiserende stoffer 0g modtog kontanthjælp. Han brugte Wickr, når andre ikke skulle kunne læse det, han skrev. <anonym>Tiltalte 1</anonym> brugte ikke Wickr; så derfor skrev han ikke med <anonym>Tiltalte 1</anonym> på Wickr. Han har ikke set rifler hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> men kun pistoler. Han husker ikke; om han har talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om, hvorvidt de virkede, 0g om de var ægte. Første gang, der blev snakket om, at han skulle hjælpe med at lede efter kunder til våben, var nok omkring marts 2020. Han foreslog ikke selv <anonym>Tiltalte 1</anonym> at hjælpe ham. Han deltog ikke i handler med andet end med våben. Han kan huske, at han kørte af sted med en dobbeltpose; 0g at han ikke kiggede i den Han husker ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fortalt ham; hvad der var i posen. Han gik ud fra, at det var våben på baggrund af det, de havde talt om. Han havde posen på maven. Kassen i posen var på størrelse med en børnemadkasse. Han husker ikke mødet med kunden. Han mener ikke; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har bedt ham køre hen til en kunde, som vidnet ikke selv havde skaffet. Hans daværende svigerfar havde et firma; hvor han solgte mjød, og vidnet hjalp til 0g modtog løn som sælger. Han havde ikke nogen problemer med sin svigerfar om mjøden. Vidnet overvejede at gå ind branchen med salg af mjød og havde talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om det. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle hjælpe ham med en stadeplads; og det kan godt være, at de har skrevet om det. Vidnet lånte på et tidspunkt <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil, hvor gearkassen gik i stykker: <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde; at han skulle betale 16.000 kr. for gearkassen; men han har ikke betalt <anonym>Tiltalte 1</anonym> De har skrevet om det pr. sms. Han kendte <anonym>Vidne 2</anonym> fra gadebilledet; og forbindelsen til ham gik gennem vidnet. Han tror ikke; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> kendte hinanden. Der har været en overdragelse af et håndvåben fra ham til <anonym>Vidne 2</anonym> men han husker ikke de nærmere omstændigheder; <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han ikke husker, hvordan han fik tilbudt den første pistol af <anonym>Vidne 1</anonym> Det foregik ikke skriftligt; men på et tidspunkt, hvor de var sammen. <anonym>Vidne 1</anonym> fortalte ikke nærmere om våbnet. Han sagde ikke; at det var ombygget; eller hvor han fik det fra. Vidnet boede i Nordvestkvarteret. <anonym>Vidne 1</anonym> gav vidnet prisen 0g en adresse; men sagde ikke; hvorfor de skulle mødes i <anonym>By 1</anonym> Han tog til <anonym>By 1</anonym> med offentlig transport. Vidnet er ikke sikker på, om han tjekkede pistolen på stedet, men han tror, at han så den. Det var på grund af prisen; at han ikke købte den anden pistol. Den var væsentligt dyrere end den første, men han husker ikke at have forklaret; at den kostede 30.000 kr <anonym>Vidne 1</anonym> for-talte ikke noget om sin leverandør. Han kan ikke huske at have set pistolen. Det var en svær periode for vidnet, hvor han var ude i et stofmisbrug. Han var påvirket af stoffer; da han var i grundlovsforhør Han har altid interesseret sig for våben men havde ikke nogen særlig viden herom. Han ville ikke kunne kende forskel på et ægte og et uægte våben. Han ville bare gerne have en rigtig pistol, og det fik han tilbudt af <anonym>Vidne 1</anonym> Vidnet har kun snakket med <anonym>Vidne 1</anonym> om det. Han kan ikke huske, om han har kommunikeret med <anonym>Vidne 1</anonym> på Wickr; men han mener det ikke. <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han har jagttegn Han spurgte ikke nærmere ind til, hvilket våben ammunitionen skulle bruges til. Han bildte <anonym>Tiltalte 4</anonym> ind, at han forsøgte at skaffe ammunitionen; men vidnet kontaktede ikke nogen for at skaffe den. Det var specielt, at det var 9 mm kort ammunition; da det ikke er noget, der normalt bruges. Han har tilladelse til et 9 mm våben og ammunition til. Den bruger 9x19 ammunition; og den type havde han. Han kender ikke <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han overvejede ikke at anke sin dom. Han havde et arbejds - mæssigt samarbejde med <anonym>Tiltalte 4</anonym> og de talte sammen dagligt både om arbejdsmæssige 0g personlige forhold. De sås 2-3 gange om ugen: Der var nogle problemer med en kunde, der ikke ville betale for de timer; der var faktureret. De havde hver sit firma, så <anonym>Tiltalte 4</anonym> sendte fakturaer til ham, og han fakturerede kunden. Han havde ikke økonomiske problemer; men skyldte <anonym>Tiltalte 4</anonym> nogle penge. Han husker ikke; om han nåede at betale <anonym>Tiltalte 4</anonym> inden an- holdelsen. Hans firma gik konkurs, mens han var varetægtsfængslet. Han blev varetægts- fængslet samtidig med <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g sad fængslet til den 3. februar 2021. Han fik ikke nogen forklaring på løsladelsen. Han har haft <anonym>Vidne 4</anonym> ansat i sit firma og taler sta-dig med ham Vidnet våbentekniker <anonym>Vidne 8</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, han er uddannet våbenmekaniker: En gas- 0g signalpistol ligner en rigtig pistol, men er lavet af billigere materiale og kan ikke skyde med skarp ammunition; da der er en spærring i løbet. Man skal have nogen viden for at kunne ombygge et sådant våben til at kunne skyde med skarp ammunition. Mange af de ombyggede våben var gået i stykker; og ombygningen var håndværksmæssigt dårligt udført. Når man ombygger gas- og signalpistoler; svækker man materialet; og nogle gange går de i stykker. Han kan ikke sige; om det er den samme per-son; der har foretaget ombygningerne; eller hvornår de er foretaget. Ammunitionen .380 auto svarer til 9 mm kort og er 9x17 mm. Det er ikke en almindelig kaliber. Den ses oftest anvendt i forbindelse med ombyggede gas- og signalpistoler. 9x19 mm er en almindelig kaliber KT 24 er fremstillet til at kunne affyres både halv- og fuldautomatisk. Den kunne skyde nogle byger; efter at vidnet havde tilpasset ammunitionen. Det er ikke nogen større opera-tion at få presset projektilet ned i patronhylsteret. KT 28 var udboret, så der var opstået skævheder; hvorfor det var svært at få tromlen på plads. Det var ikke godt håndværk men noget sjusk, der var lavet. KT 23 var fremstillet til både at kunne affyres halv- og fuldau-tomatisk. Den kunne kun skyde to skud ad gangen. To skud er ikke bygeild, og den var således ikke længere fuldautomatisk. Det ville være farligt at skyde med den Ammunitionen passede ikke i magasinerne; idet den samlede patron var for lang: Som det var; passede det ikke sammen; men der skulle ikke ret meget til at få det til at virke. Man kunne ikke presse projektilet ned i patronhylsteret med de bare næver: Der skulle bruges et stykke værktøj til at banke dem i. Det kan være farligt at banke på ammunitionen. Hvis der bliver slået på fænghætten; kan patronen gå af. Det var muligt at skyde et skud ad gangen. Det er en misforståelse, når det i referatet af hans forklaring i byretten er anført; at ammu- nitionen KT 32 og KT 33 let kunne presses ned i gas- 0g signalpistolerne. Det var projekti- lerne, der kunne presses ned i hylstrene, når de var gjort kortere. <anonym>Vidne 10</anonym> har forklaret blandt andet, at hun er mor til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hendes afdøde mand, <anonym>Person</anonym> <anonym>23</anonym> havde et stort gammelt pengeskab, hvor han opbevarede sine våben. Hun havde ikke overblik over, hvilke våben han havde. Han brugte stort set ikke sine våben; bortset fra når han var hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller var på jagt. Både han 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> købte våben hos <anonym>Arbejdsplads</anonym> i London. Hun ved ikke; om <anonym>Person 23</anonym> havde jagttegn, men han havde tilladelse til at have våben. Hun ved ikke nærmere herom. Hun bor stadig på <anonym>Adresse 12</anonym> <anonym>By 9</anonym> Da <anonym>Person 23</anonym> døde, aftalte hun med <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han skulle hente våbnene; da han har jagt- tegn: Han hentede dem i foråret eller sommeren 2020. Brevet af 14. januar 2021 var den første henvendelse, hun fik fra Politiets Administrative Center om våbnene. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde prøvet at komme igennem til myndighederne, men det var ikke lykkedes på grund af co- ronasituationen. Da <anonym>Tiltalte 1</anonym> var fængslet, bad hun sin ældste søn, <anonym>Vidne 11</anonym> om at tage sig af bre-vet. Næstved Politi har i november 2022 skrevet til hende; at en person med våbentilladelse skulle komme og hente <anonym>Tiltalte 1's</anonym> våben, der var anført på en liste. <anonym>Person 23</anonym> var uddannet finmekaniker og ingeniør. Hun ved ikke, om han ombyggede våben. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er teknisk assistent og har en uddannelse med psykologi. Han har taget nogle våben- kurser, men hun ved ikke nærmere herom. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde adresse på <anonym>Adresse 12</anonym> fordi den gård, han boede på, gik på tvangsauktion. Han har åbenbart glemt at flytte adresse; efter han flyttede til <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Person 23</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> talte meget om våben. Hun har ikke set, at <anonym>Person 23</anonym> var i besiddelse af pistoler Pistolemne blev brugt i en skydeklub <anonym>Person 23</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> talte om, at <anonym>Person 23</anonym> skulle med hen og skyde i en skydeklub. Hun sidder i uskiftet bo. <anonym>Vidne 11</anonym> har forklaret blandt andet; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er hans bror. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle have deres fars våben; da <anonym>Tiltalte 1</anonym> har jagttegn. Han var med til at flytte pengeskabet hjem til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han ved ikke; om der var våben i pengeskabet; men han formodede det. Det var vist i foråret 2020 eller i forbindelse med deres mors fødselsdag i februar 2020, at de flyttede det. Han går ud fra, at hans far havde de haglgeværer og jagtrifler; der fremgår af brevet af 14.januar 2021 fra Politiets Administrative Center: Der var to familieklenodier; som var riflen af mærket Geværfabrikken Kjøbenhavn og en pistol fra Anden Verdenskrig. Han ved ikke, om hans far havde andre våben; eller om han arbejdede med dem i sit værksted. Han lovede sin mor; at han ville tage sig af brevet fra Politiets Administrative Center. Han for-søgte at ringe til <anonym>Person 24</anonym> der havde underskrevet brevet, 2-3 gange. Herefter ringe-de han til politiassistent <anonym>Vidne 12</anonym> og bad ham fortælle <anonym>Person 24</anonym> at våbnene indgår i denne sag, hvilket han lovede at gøre. Han har ikke hørt mere til det siden. Hans far 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik på jagt. Vidnet har set haglgeværer og rifler. Han hørte om "morfa rs pistol? men han vidste ikke, hvor den befandt si g. Han har set sin far rense sine jagtvåben; men han er ikke bekendt med, om han ombyggede våben. Vidnet interesserer sig ikke for våben. Vidnet specialkonsulent <anonym>Vidne 7</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at han er oplært på et våbenkontor i Københavns Politi; der i gamle dage gav våbentilladelser og foretog kontrol. I 2014 blev udstedelse af våbentilladelser samlet i Holstebro i Politiets Administrative Center: Han kender hele våbenlovgivningen; udarbejder høringssvar om lovforslag 0g rådgiver Rigspolitiet. Han kan fortage små reparationer af våben: Man skal have bøssemagertilladelse for at kunne reparere og ombygge våben. En bøssemagertilla-delse giver ikke tilladelse til videresalg, idet det kræver en forhandlertilladelse. En bøsse-mager og en våbenhandler har en våbenbog hvor alle våben; der modtages og udleveres, skal registreres. Hvis våben føres ud af landet, skal der foreligge en indførselstilladelse fra det land, det udføres til. Hvis man ikke har en indførselstilladelse til konkrete våben, kan man ikke lovligt udføre det. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har haft adskillige indførselstilladelser: Når våbnene er indført, skal de an-meldes inden 8 dage. Når en person afgår ved døden; påbegyndes en sag efter våbenbekendtgørelsens $ 46 hos Politiets Administrative Center; der tilskriver boet Det er ikke sædvanligt; at der går så lang tid, før Politiets Administrative Center skriver; som i boet efter <anonym>Person 23</anonym> Boet kan besidde våbnene lovligt i 4 uger. Herefter kræver det tilladelse. Det er ikke afgørende, om der sker et skifte <anonym>Person 23</anonym> havde den 14. juni 2019 fået tilbagekaldt sine våbentil-ladelser; da hans jagttegn ikke var blevet fornyet. På de våben; der fremgår af byretsekstrakten side 1197, flugter den sorte og grønne del, 0g piben er bygget om, så der kan sættes en lyddæmper på. Han vurderede; at den var ombyg-get på grund af den forlængede pibe med gevind. NKT har vurderet, at det var rigtige pi-stoler; der var ombygget til gas- og signalpistoler; og senere ændret, så de igen kunne sky-de med skarp ammunition. Han fandt under ransagningen fire gas- og signalpistoler; der var udborede, og hvor der var sket kammereksplosion. Rival er et værktøj til at fræse et kammer i den rigtige længde. Hvis man har jagttegn; må man købe glatløbede våben; men de skal anmeldes inden 8 da-ge. Riflede våben kræver tilladelse. Som privatperson kan man ikke få tilladelse til om-byggede gas- 0g signalpistoler og heller ikke til automatvåben. Koster nr. 1401 er et origi-nalt forladevåben fra før 1870.Det er ikke et skydevåben i våbenlovens forstand. Politiassistent <anonym>Vidne 12</anonym> har forklaret blandt andet, at han har været med i sagen fra begyndelsen den 21. september 2020. Politiet fik et tip om salg af våben og nar-kotika i bandemiljøet. Sagen blev startet op mod <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> og Ud fra efter- forskningen dannede de sig et billede af, hvilke personer der var involveret. I løbet af to måneder vurderede de blandt andet; at der var overdraget et våben fra <anonym>Vidne 9 tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> til <anonym>Tiltalte 4</anonym> og videre til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Der blev i forbindelse med efterforsk-ningen foretaget aflytning af <anonym>Tiltalte 3</anonym> Det var et større sagskompleks; og de foretog der-for ikke anholdelse lige da de konstaterede, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde modtaget et våben. Efter-forskningen gik ikke på steroider; men der blev fundet steroider; Han har talt med <anonym>Vidne 1 1</anonym> i forbindelse med <anonym>Tiltalte 1's</anonym> varetægtsfængsling. Han mener, at faderens våbentilladelse blev drøftet, men han husker ikke detaljerne. Han husker ikke, om han har kontaktet <anonym>Person 24</anonym> fra Politiets Administrative Center. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 13</anonym> har forklaret blandt andet; at han er ansat i afdelingen for organiseret kriminalitet i Næstved 0g arbejder sammen med <anonym>Vidne 12</anonym> De blev på et tidspunkt kontaktet af afdelingen for organiseret krimina-litet i København vedrørende en korrespondance på SKY ECC mellem en person; som politiet havde identificeret som <anonym>Person</anonym> <anonym>25</anonym> 0g en anden profil med brugernavnet <anonym>Profilnavn 1</anonym> De var sikre på, at <anonym>Profilnavn 1</anonym> var <anonym>Vidne 5</anonym> På <anonym>Vidne 9's, tidligere Tiltalte 2</anonym> telefon var <anonym>Vidne 5's</anonym> telefonnummer indkodet med navnet <anonym>Profilnavn 1</anonym> Skælskør og navnet <anonym>Profilnavn 1</anonym> indgik i <anonym>Vidne 5</anonym> mailadresse sammen hans fars efternavn. <anonym>Vidne 5</anonym> var endvidere registreret i politiets systemer med øgenavnet <anonym>Profilnavn 1</anonym> <anonym>Profilnavn 1</anonym> skrev den 18. november 202 <anonym>Tiltalte 1</anonym> bliver bollet kæmpe ransagning brorman fuck fuck fuck"" 0g "Men er bange om det kun er værkstedet eller om det er lagret og det hele $ å mister vi alt brorman!" Værkstede t er efter 'politiets opfattelse <anonym>Tiltalte 1's</anonym> værksted. De har ikke kendskab til lageret:. <anonym>Person 25</anonym> er vare-tægtsfængslet i den sag der verserer hos Københavns Politi. <anonym>Vidne 5</anonym> 08 <anonym>Person 7</anonym> kalder hinanden for brødre. De er ikke biologiske brødre, men venner: Han har hørt, at <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Person 7</anonym> skulle hjælpe med taget på sommerhuset. Han er ret overbevist om, at <anonym>Vidne 5's</anonym> telefon ikke er registreret på master ved <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>By 4</anonym> Det var ham og <anonym>Vidne 12</anonym> der startede efterforskningen på grundlag af en mistanke mod <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> vedrørende narko og skydevåben. På aflytningerne var der samtaler med <anonym>Tiltalte 4</anonym> der herefter blev aflyttet, og så kom <anonym>Tiltalte 3</anonym> ind i billedet. Ved aflytninger af <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> fik de den opfattelse; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> var aftager. Der skulle foretages en samlet anholdelse af de mistænkte. Der blev fundet anabolske steroider i forbindelse med ransagningerne hos <anonym>Vidne 9 tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g vist også hos <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Vidne 14</anonym> har forklaret blandt andet;, at han kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> fra vikingemil-jøet. De mødtes i 2016 i Frederikssund. De havde en ide om, at de ville investere i at sælge mjød. I perioden fra 2016 og frem har han givet <anonym>Tiltalte 1</anonym> lidt penge hist og her som en opspa-ring til dette. Han har afleveret ca. 50.000 kr. i kontanter; og det var meningen; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle bidrage med et tilsvarende beløb. Når de havde sparet nok penge sammen; ville de starte med at sælge mjød sammen. Han ved ikke; hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> gjorde med pengene. <anonym>Vidne 4</anonym> har supplerende forklaret; at han kender <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> fra Navajo. Det var et broderskab; hvor man hyggede sig med hinanden: Han var på prøve og ville gerne være medlem. <anonym>Tiltalte 4</anonym> ville gerne have; at vidnet modtog noget am-munition. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Tiltalte 4</anonym> ikke selv kunne tage imod det. Han spurgte ikke; hvad <anonym>Tiltalte 4</anonym> skulle bruge ammunitionen til. Han ved ikke; hvem der havde sagt; at posen skulle ud, eller hvem der havde lagt handsker i posen. Han ved ikke, hvem han mødtes med. Det var en stor buttet fyr Han kunne ikke genkende personerne i byretten. Han hu-sker ikke, om han kiggede ned i posen Han har tilstået, fordi han havde modtaget ammuni-tionen. Han vidste; hvad der var i posen. Han fik af betjentene at vide; at han blev løsladt, hvis han tilstod. Han vidste ikke, hvad anklagemyndighedens strafpåstand ville være. Det er rigtigt; at han i grundlovsforhøret har forklaret, at han ikke vidste, hvad der var i posen. Han har ikke drøftet med <anonym>Vidne 3</anonym> om det var kort eller lang ammunition. Han har talt med <anonym>Vidne 3</anonym> i denne uge, men de har ikke drøftet sagen eller hvad der skulle for-klares. Han kan godt se forskel på ammunition til en riffel 0g en pistol. <anonym>Vidne 5</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han ikke husker, hvordan han lærte <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1</anonym> at kende. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er bøssemager. Han husker ikke, hvorfor han kom på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> værksted eller hvilke våben, der lå på værkstedet. Han husker ikke; om han i sin egen straffesag har forklaret, at han har rørt ved en masse våben hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> også en /maskinpistol. Han husker heller ikke, om han har forklaret, at ”hvis der er fundet DN A på de n, så har han rørt ved den” . Han husker ikke, om han har haft en SKY p rofil. Han ved ikke; om <anonym>Profilnavn 2</anonym> er hans . Han ved ikke, om han har korresponderet om våben; eller om han har sendt billeder af våben. Han husker ikke, om han har skrevet om ransag-ning hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han ved ikke; hvad "de to hurtige og de grønne? er. Personlige oplysninger <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret blandt andet; at han har to store teenagebørn; kæreste, mor 0g storebror; og hans familierelationer er stærke. Han er førtidspensionist; fordi han har slidgigt i det meste af 'kroppen. Han har et firma ved siden af; og hans økonomiske forhold forud for varetægtsfængslingen var sunde. Han vil kunne reetablere sig når han bliver løs-ladt, idet han i udlandet betragtes som ekspert. Det har været forfærdeligt at være vare-tægtsfængslet. Han er blevet overfaldet flere gange, 0g hans slidgigt er blevet værre, fordi han ikke har kunnet få den rette behandling. Landsrettens begrundelse og resultat Af landsrettens kendelse vedrørende skyldsspørgsmålet fremgår: 99 Landsrettens begrundelse og resultat Alle nævninger og dommere udtaler: Der er for landsretten dokumenteret kommunikation fra den krypterede kom- munikationsplatform SKY ECC mellem SKY ECC - <anonym>Profilnavn 2</anonym> der som fastslået i Østre Landsrets dom af 14. marts 2023 blev benyttet af <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 3</anonym> Det lægges efter indholdet af korrespondancen til grund, at den a ngår våben; I korrespondancen omtales 99 <anonym>Tiltalte 1</anonym> flere gange bl.a. har <anonym>Vidne 5</anonym> den 11.novem ber 2020 skrevet, "har fået <anonym>Tiltalte 1</anonym> til at fo rstå at det skal deles i 3" og den 18. november 2020 er der skrevet om en "kæmpe ransagning? hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> h er under om det kun var 99 'værkstedet?' eller om det var hele "lagret? der b lev ransaget. Den 14. december 2020 har <anonym>Profilnavn 3</anonym> skrevet; at han tror; at han har fundet en ny leverandør af våben. Det findes efter indholdet af SKY ECC-korrespondancen og den samlede be-visførelse i sagen godtgjort; at det er <anonym>Tiltalte 1</anonym> der er omtalt som <anonym>Tiltalte 1</anonym> iko rrespondancen; og at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har fungeret som leverandør af våben til det kriminelle miljø. Forhold 1-4, 6, 7 og 9 Af de grunde, der er anført af byretten; findes <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig i for-hold 1-4,6, 7 og 9 som fastslået af byretten. Forhold 11-13 Af de grunde, der er anført af byretten; tiltrædes det, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forhold 11 og 13, samt at <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> er skyldige i forhold 11, 12 og 13 som fastslået af byretten. Forhold 14 og 17 Det lægges efter bevisførelsen til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke havde tilla-delse til nogen af våbnene i forhold 14 og 17.Det findes endvidere ubetænke-ligt at lægge til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> der besad forudsætningerne herfor; selv havde foretaget tilvirkning af de omhandlede gas- 0g signalpistoler; Herefter og af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forhold 14 og 17 som fastslået af byretten. Forhold 18 <anonym>Vidne 5</anonym> er ved Østre Landsrets ankedom af 14. marts 2023 fundet skyldig i under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af den omhandlede automatriffel med tilhørende ammunition i forening med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Af den ovenfor omtalte SKY ECC-korrespondance fremgår; at <anonym>Vidne 5</anonym> den 18. november 2020 skrev med stor bekymring om ransagningen hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> og i den forbindelse anførte "0g håber af hele mit hjerte at han fik den store hurtige væk? Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten; tiltrædes det; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forhold 18 som fastslået af byretten. Forhold 16 0g 20 Det lægges efter bevisførelsen til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke havde tilla-delse til at besidde de omhandlede skarpe sværd. Det tiltrædes herefter; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> i forhold 16 er skyldig i at have besiddet et skarpt og spidst sværd (koster 1300) og i forhold 20 er skyldig i at have besiddet 3 skarpe 0g spidse sværd (koster 6, 7 0g 8). Byrettens skyldkendelse stadfæstes i det omfang, den er indbragt for landsret-ten. 99 Sanktionsspørgsmålet Der er afgivet 16 stemmer for at fastsætte straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> til fængsel i 8 år og 2 stemmer for fængsel i 7 år og 6 måneder Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Det er i forarbejderne til straffelovens 8 192 a forudsat, at der med en strafferamme af fængsel iindtil 8 år vil være et væsentligt råderum for strafudmålingen i forhold til særligt grove overtrædelser af bestemmelsen. Det er endvidere forudsat, at der i sager, hvor der foreligger organiseret ulovlig handel med våben og ulovlige våbenlagre; udmåles væsent-ligt strengere straffe end de udgangspunkter; der er angivet for strafudmålingen; jf. Folke-tingstidende 2016-17, tillæg A; lovforslag L 139, side 5 og 9,0g UfR 2023.2003 H. Alle nævninger og dommere er enige om, at der ikke foreligger sådanne særdeles skærpende omstændigheder; at der er grundlag for i medfør af straffelovens $ 88, stk. 1, 2. pkt., at fastsætte en straf, der overstiger strafmaksimum i straffelovens $ 192 a. Der er ved straffastsættelsen af både flertallet og mindretallet lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har fungeret som leverandør af våben til det kriminelle miljø. Der er endvidere lagt vægt på antallet af våben, arten og farligheden af disse, samt at der til en række af våbnene har foreligget anvendelig ammunition. Der er yderligere lagt vægt på antallet af våbenoverdragelser på offentligt tilgængeligt sted. Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> til fængsel i 3 år. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> er fundet skyldig i besiddelse af et skydevåben på offentligt tilgængeligt sted; 0g at der er tale om et gentagel-sestilfælde. Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen for <anonym>Tiltalte 4</anonym> til fængsel i 2 år og 3 måneder og 8 stemmer for fængsel i 2 år og 6 måneder. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> er fundet skyldig i besiddelse af et skydevåben på offentligt tilgængeligt sted uden samtidig besiddelse af til-hørende ammunition. Mindretallet har lagt vægt på de omstændigheder; der er anført af byretten. Af de grunde, der er anført af byretten, stadfæstes afgørelsen om konfiskation med den ændring; at konfiskationen af 1 sværd (forhold 20, koster 4) ophæves. Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> konfiskeres yderligere 3 skarpelspidse sværd (forhold 20, koster 6, 7 og 8). <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været fortsat frihedsberøvet under anken. <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> har været frihedsberøvet fra den 18. november 2020 til den 21.marts 2022. Thikendesforret : Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> stadfæstes med de ændringer; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 8 år, og at <anonym>Tiltalte 4</anonym> straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder: Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> konfiskeres yderligere 3 skarpelspidse sværd (forhold 20, koster 6, 7 og 8) Byrettens bestemmelse om konfiskation af 1 sværd (forhold 20, koster 4) ophæves . <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal hver især betale egne sagsomkostninger for landsretten, herunder salæret til hver deres forsvarer: Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende <anonym>Tiltalte 4</anonym> /	52,296	57,293
3189	Landsretten fandt at prøvelsen af Integrationsministeriets afgørelse ikke skal forhandles mundtligt og at indbringelsen for byretten ikke tillægges opsættende virkning	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-831/2010-OLR	Visse kæresager	2. instans	16633/22	Forvaltningssag; Retspleje og civilproces;		Kærende - Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration; Dommer - Anne Thalbitzer; Dommer - Hedegaard Madsen; Dommer - Steen Mejer; Advokat - Anne Osbaks; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 8. april 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Hedegaard Madsen, Anne Thalbitzer og Steen Mejer, førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges 2. afd. kære nr. B-831-10: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Kammeradvokaten v/advokat Mikkel Holm Nielsen) mod Indkærede, tidligere Sagsøger (advokat Anne Osbak) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 10. marts 2010, hvorved Ministeriet for Flygtninge, Indvan-drere og Integration har kæret Københavns Byrets kendelse af 24. februar 2010 (BS 1A-883/2010), dommerens fremsendelsesbrev af 15. marts 2010 og udskrift af retsbogen in-deholdende den kærede afgørelse. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. - 2 - Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e : Det fremgår af Integrationsministeriets afgørelse af 7. januar 2010, at stadfæstelsen af Udlændingeservices afslag af 8. oktober 2009 på ansøgning om opholdstilladelse er sket under henvisning til, at Indkærede, tidligere Sagsøger hverken kan gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, eller § 9c, stk. 1. Landsretten bemærker, at en endelig administrativ afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 1, ikke kan kræves indbragt til prøvelse for retten i med-før af den særlige regel om domstolsprøvelse i udlændingelovens § 52. Landsretten lægger som ubestridt til grund, at Indkærede, tidligere Sagsøger var fyldt 15 år på ansøg-ningstidspunktet. Landsretten finder herefter ikke, at der er grundlag for at træffe bestemmelse om mundtlig forhandling af sagen i medfør af udlændingelovens § 52, stk. 3, eller for at fravige det al-mindelige udgangspunkt, hvorefter sagens indbringelse for retten ikke har opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 52, stk. 6. T h i b e s t e m m e s : Prøvelsen af Integrationsministeriets afgørelse skal ikke forhandles mundtligt. Indbringelsen for byretten tillægges ikke opsættende virkning. Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbin-delse med sagens afslutning. Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet. - 3 -	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 8. april 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Hedegaard Madsen; Anne Thalbitzer 0g Steen Mejer, førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges 2. afd. kære nr. B-831-10: Ministeriet for Flygtninge; Indvandrere og Integration (Kammeradvokaten vladvokat Mikkel Holm Nielsen) mod <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Anne Osbak) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 10.marts 2010, hvorved Ministeriet for Flygtninge; Indvan-drere og Integration har kæret Københavns Byrets kendelse af 24. februar 2010 (BS 1A-883/2010), dommerens fremsendelsesbrev af 15.marts 2010 0g udskrift af retsbogen in-deholdende den kærede afgørelse. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede_ Efter votering afsagdes sålydende kendels e : Det fremgår af Integrationsministeriets afgørelse af 7. januar 2010, at stadfæstelsen af Udlændingeservices afslag af 8. oktober 2009 på ansøgning om opholdstilladelse er sket under henvisning til, at <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøger</anonym> hverken kan gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 8 9, stk. 1, nr. 2, eller 8 9c, stk. 1 Landsretten bemærker; at en endelig administrativ afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 8 9c, stk. 1, ikke kan kræves indbragt til prøvelse for retten i med-før af den særlige regel om domstolsprøvelse i udlændingelovens $ 52 Landsretten lægger som ubestridt til grund; at <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøger</anonym> var fyldt 15 år på ansøg-ningstidspunktet. Landsretten finder herefter ikke, at der er grundlag for at træffe bestemmelse om mundtlig forhandling af sagen i medfør af udlændingelovens 8 52, stk. 3, eller for at fravige det al-mindelige udgangspunkt, hvorefter sagens indbringelse for retten ikke har opsættende virkning, jf. udlændingelovens $ 52, stk 6. Thibestemmes Prøvelsen af Integrationsministeriets afgørelse skal ikke forhandles mundtligt. Indbringelsen for byretten tillægges ikke opsættende virkning: Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbin-delse med sagens afslutning. Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet. - 3 -	2,453	2,467
3190	Sag om placering af ansvar for en transportskade på et parti lakseørredrogn, der i forbindelse med et færdselsuheld led skade undervejs fra producent til køber	Appelleret	Civilsag	Sø- og Handelsretten	BS-120/2002-SHR	Almindelig civil sag	1. instans	267/23	Aftaler; Retspleje og civilproces;		Adciterede - Japan Airlines; Sagsøger - Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. (forsikreren); Sagsøgte - Mahé Freight A/S; Dommer - Benny Jepsen; Dommer - Jens Feilberg; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG ____________ Den 18. marts 2005 blev af retten i sagen H-120-02 Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. (Advokat Henrik Thal Jantzen) mod Mahé Freight A/S (Advokat Adam Goldschmidt) Adciteret 1): Japan Airlines (Advokat Jes Anker Mikkelsen) Adciteret 2): Adciterede A/S (Advokat Holger Fabian-Jessing) afsagt sålydende D O M: Sagen drejer sig om ansvaret for en transportskade på et parti lakseørredrogn der i forbindelse med et færdselsuheld i Tyskland led skade undervejs fra produ-centen Beltfish A/S, Årøsund, til køberen i Japan. Uheldet skete den 2. december 2000. Hovedsagen er anlagt den 29. november 2002. Adcitationssagerne er an-lagt henholdsvis den 29. november 2002 og den 2. december 2002. Et hoved-spørgsmål i sagen er om ansvaret for skaden skal bedømmes efter CMR-loven i / - 2 - hvilket tilfælde et erstatningskrav er forældet, jf. CMR-lovens § 41, eller om an- svaret for skaden skal bedømmes efter luftfartsloven efter hvilken der ikke er indtrådt forældelse, jf. den dagældende luftfartslovs § 118. Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. (Mitsui ) har påstået Mahé Freight A/S (Mahé) dømt til betaling af modværdien i DKK på betalingsdagen af JPY 13.161.039 med procesrente fra den 6. oktober 2001. Mahé har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Mahé har over for Japan Airlines (JAL ) nedlagt påstand om at dette selskab skal friholde Mahé for ethvert beløb inkl. renter og omkostninger som Mahé måtte blive dømt til at betale til Mitsui. Japan Airlines har påstået frifindelse. Japan Airlines har over for Adciterede A/S nedlagt påstand om at Adciterede A/S skal friholde JAL for ethvert beløb inkl. renter og omkostninger som JAL måtte blive dømt til at betale til Mahé. Adciterede A/S har påstået frifindelse, subsidiært at selskabet delvist skal friholde JAL. Sagsfremstilling Kontraheringerne Beltfish A/S, sælger ↓ Mitsui & Co. Ltd., køber ↔ Mitsui , købers vareforsikrer ↓ Mahé , kontraherende transportør ↓ JAL , lufttransportør ↔ Sirius Air Int. A/S, agent for JAL ↓ Adciterede A/S, kontraherende fragtfører Billund-Frankfurt ↓ Virksomhed 1, udførende fragtfører Billund-Frankfurt / - 3 - Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. (Mitsui Sumitomo Insurance Co. Ltd.) er efter det oplyste ikke koncernforbundet med Mitsui & Co. Ltd. Det pågældende parti rogn var en del af et større køb som Mitsui & Co., Tokyo, havde foretaget hos Beltfish i henhold til kontrakt af 1. april 2000. Kontrakten vedrørte ca. 400 tons ”Danish salmon trout roe (sujiko), agitated salt & frozen/fresh” . Rognen blev i henhold til kontrakten tilberedt under medvirken af japanske arbejdere der var udsendt af køberen. Varen blev solgt ”FOB coldstore Aaroesund/Haderslev” . Om partiet foreligger faktura af 1. december 2000 vedrørende ”Airshipment” af nærmere angivne mængder af ”Fresh Salmon Trout Roe” , i alt 1.496 spande a 5 kg til en samlet pris af 17.548.053 JPY, heraf 1.673.552 for fragt og brændstof-tillæg. Den samlede vægt var 6.880 kg. I fakturaen anføres endvidere AWB med nr. 131- 15030374 og et JAL-fly JL 208 med forventet ankomst i Narita den 4. december 2000. Transporten blev udført i henhold til aftale af 16. marts 2000 mellem Mahé og Sirius Air International, der er agent for JAL, vedrørende transport af sujiko til Tokyo for en pris af 10,50 DKK pr. kg. Transporten fra Danmark til Frankfurt blev varetaget af Adciterede A/S i henhold til aftale mellem dette selskab og JAL af 3. september 2000: ” Vedr.: Transport af aircargo til Frankfurt. BILLUND-FRANKFURT: Dkr. 1.00 per kgs Min. 100 kgs. Vol 1:6 … Fiskerogn: Truckrate Dkr. 0.80 per kgs. Min 4500 kgs. Transporterne gennemføres med kølebil hvor transporttemperaturen er 5 gr. cel. eller med normal bil, ved frostgrader bliver godset dækket til med isoleringsma- teriale. Læsning i Snaptun eller Årøsund/Haderslev. Efter læsning køres der til fiskerikontrol i Fredericia eller Padborg. ... Adciterede A/S dækker luftfragt iht Warzaw den Haag konventionen. ...” / - 4 - Den transport sagen drejer sig om, blev kontraheret ved booking-bekræftelse fra Mahé til Beltfish hvoraf fremgår at godset er 38 kolli ”Chilled Salmon Roe” med en vægt på 8.976 kg. I bekræftelsen anføres: ”... Hermed flydetaljer: AWB NO. : 131-15030374 Fra: BILLUND HAWB NO. : Fly: FRA/JL / 9206 011200 NRT/JL /408 031200 ETA:NARITA AIRPORT Den 041200 Kl. 1455 ...” I bekræftelsen er henvisning til NSAB og gengivelse af dette regelsæts bestem- melser om ansvarsbegrænsning. For transporten blev udstedt air waybill (nr. 131-15030374) af Mahé som agent for JAL. Som afgangslufthavn var angivet Billund, og ruten var beskrevet som ” JL (JAL) FRA NRT” (Narita). Under ” Requested Flight/Date” var anført ” 9206/01 408/03” . Under “Handling Information” var bl.a. anført: “MUST BE HELD BE- TWEEN +3 AND +5 DEGREES CELC.” . Bruttovægten var angivet til 8.976 kg, og godset var beskrevet som ” CHILLED SALMON ROE MUST BE HELD BETWEEN +3 AND +5 DEGREES CELC RFC RFC RFC RFC” (RFC = kølecontainer) Fragtbrevet har følgende fortrykte tekst på forsiden: “…It is agreed that the goods described herein are accepted in apparent good order and condition … for carriage SUBJECT TO THE CONDITIONS OF CONTRACT ON THE REVERSE HEREOF. ALL THE GOODS MAY BE CARRIED BY ANY OTHER MEANS INCLUDING ROAD …” Blandt de bestemmelser der henvises til, anføres: ” 2.2. To the extent not in conflict with the foregoing, carriage hereunder and other services performed by each carrier are subject to: / - 5 - 2.2.1. applicable laws (including national laws implementing the Conven- tion [Warszawa-konventionen]) government regulations, orders and re- quirements. … 4. Except as otherwise provided in carrier’s tariffs or conditions of carriage to which the Warsaw Convention does not apply carrier’s liability shall not ex- ceed USD 20.00 or the equivalent per kilogram of goods lost, damaged or delayed … 8. 8.1. Carrier undertakes to complete the carriage hereunder with reason- able dispatch. Carrier may use alternate carriers or aircraft and may with- out notice and with due regard to the interests of the shipper use other means of transportation… 12. … 12.3. Any rights to damages against carrier shall be extinguished unless an action is brought within two years from the date of the arrival at the desti- nation, or from the date on which the aircraft ought to have arrived, or from the date on which the transportation stopped. 13. The shipper shall comply with all applicable laws, and government regula- tion of any country to, from, through or over which the cargo may be car- ried, including those relating to the packing, carriage or delivery of the goods, and shall furnish such information and attach such documents to this air waybill as may be necessary to comply with such laws and regula-tions. Carrier is not liable to the shipper for loss or expense due to the shipper’s failure to comply with this provision.” Af Mahés regning for transporten fremgår at den vedrører en transport i henhold til HAWB 131-15030374 fra Billund til Narita Airport, og at den kostede I luft-fragt 116.688 DKK med brændstoftillæg 11.668 DKK. For Adciterede A/S' transport fra Billund til Frankfurt blev udstedt CMR-fragtbrev med Adciterede A/S som afsender og JAL, Frankfurt Lufthavn, som mod-tager. Transporten blev udført af Virksomhed 1 i Vejle. Transporten omfattede tre partier, lakserognen, et parti på 5 kolli vejende 3.597 kg og et parti på 111 kolli der vejede 1.364 kg i alt. / - 6 - Skaden indtraf under Virksomhed 1's transport af godset i Tyskland den 2. de- cember 2000 ca. kl. 6.30. Det fremgår af politirapporten af samme dag at uhel-det var et singleuheld. Det skyldtes at chaufføren blev distraheret af en telefon- opringning og kørte ud i rabatten i højre side. I forbindelse hermed kilede for- vognen sig ind i anhængeren. Havarikommissarat Virksomhed G.m.b.H tog til ulykkesstedet efter anmodning fra Virksomhed 1's forsikringsmægler. Da besigtigelsesmanden kom til stedet, var bjergningsarbejdet påbegyndt. Ladningen blev læsset over i et andet køretøj. I rapporten hedder det (i oversættelse): ” På grund af uheldet var hele lasten på traileren blevet skubbet ca. 1,5 m frem-ad og havde kilet sig ind i hinanden/forskubbet sig i forhold til hinanden. Derved var de på paller stablede byggedele blevet skubbet ned af pallerne og løst lastet gods stødt ind i hinanden og, så vidt ses, beskadiget for så vidt angår emballagen. På grund af den relativt kraftige forskubning af ladningen var en omlæsning af pallerne i komplet tilstand ikke mulig, således at disse i forbindelse med bjærg- ningsforanstaltningerne måtte stables ved håndkraft og sættes på paller igen. Da det allerede i forbindelse med bjærgningsforanstaltningerne kunne konstate-res, at adskillige dele af forsendelsen viste udvendige skader på emballagen samt fugtskader, og da det ikke kunne udelukkes, at der også var skjulte skader under emballagen, blev det med de involverede aftalt, at forsendelsen ikke, som oprindelig planlagt, skulle transporteres videre til Frankfurt, men tilbage til Dan-mark til afsenderen, således at de faktiske afsendere endnu engang kunne kon-trollere varerne og i givet fald gå dem efter og emballere dem på ny. ...” Rapporten var vedlagt fotografier. Vidne 1 har på Virksomhed 2's brevpapir afgivet en sur-veyrapport vedr. skaden. Rapporten af afgivet efter anmodning fra Virksomhed 2 og på vegne vareforsikreren, Mitsui. Af rapporten fremgår at godset den 1. december 2000 med køletrailer blev transporteret fra ”a cold Store” i Padborg til Billund hvor det blev omlæsset til en presenningtrailer som Virksomhed 1 transporterede mod Frankfurt. Efter uheldet blev godset omlæsset til en anden trailer, der ikke er nærmere beskrevet, og sendt tilbage til Billund hvortil / - 7 - det kom mandag den 4. december 2000 ca. kl. 16. Ved ankomsten blev godset inspiceret af repræsentanter for Mitsui og Co. (køberen), af surveyor Virksomhed 3 og af surveyor Person 1 for henholdsvis Virksomhed 1's og Adciterede A/S' ansvarsforsikringsselskaber. Om temperaturen oplyses: ” During the inspection the temperature in the goods was checked. The Meas- urement showed that the temperatures in the roe from cartons stowed in the middle layer on the pallets were approx. - 0.8°C. and that the temperature in roe from cartons in the top layer were approx. + 2.3°C. The transportation of this roe is rather special. The roe is loaded at a tempera-ture of - 18° C, and must subsequently be kept at temperatures between + 3 and +5 ° C. During transportation to Japan, approx. 4-5 days, the roe thaws so that the temperature, when it reaches the Japanese consumers, is approx. 0 °.” Af surveyrapporten fremgår i øvrigt at besigtigelsesmanden kunne se at en stor del af kartonerne var tilsmudsede, nogle (”a few”) kartoner var delvist revet itu, og i et par kartoner observeredes at spandene lækkede. Om skadens omfang hedder det at rognen er let fordærvelig. Det blev derfor besluttet (uden angivel-se af beslutningstagere) at sende godset tilbage til Beltfish så hurtigt som muligt med henblik på at lade repræsentanter for Mitsui & Co. fortage en nærmere in-spektion og endvidere at få godset ompakket i nye kartoner og frosset ned. Rog-nen blev sendt tilbage til Beltfish den 5. december 2000. Det oplyses at rognen blev genpakket, nedfrosset og anbragt i frysehus i Padborg. Besigtigelsesman-den refererer at besigtigelsesmand Person 2 fra Udenlandsk virksomhed i rapport af 14. marts 2001 rekvireret af Mitsui vurderede skaden til 75% af vær-dien i Japan inkl. fragt og told. Denne vurdering tilsluttede Vidne 1 sig. Rapporten fra Person 2 som er vedlagt Vidne 1's rapport, anfører at Mitsui & Co. har godkendt skadesopgørelsen. Endvidere anføres i den japanske rapport at skadesvurderingen svarer til et totaltab på 1.122 kartoner (1.496 kar-toner x 75%). Der foreligger fotos hvoraf ses at kartoner som anført er tilsmudsede. Enkelte kartoner ses at være itu. På et af billederne ses rogn i plastposer. På et andet billede ses en plasticbeholder formentlig til opbevaring af poser med rogn. Besigtigelsesselskabet Virksomhed 3 har i havarirapport der er dateret den 17. september 2001, oplyst at selskabet efter anmodning fra Person 1 for forsikringsselskabet Correct GmbH har foretaget survey. Det oplyses at Person 1 har oplyst at hele partiet efter uheldet blev besigtiget af en konsulent fra / - 8 - Hannover og omlæsset på uheldsstedet. Partiet blev efter det for Virksomhed 3 oplyste foreløbig oplagret hos et bjærgningsfirma i Hannover-området og derfra mandag den 4. december 2000 transporteret tilbage til Danmark. Der er ikke oplyst nærmere om opbevaringsmåden i Hannover. Virksomhed 3 deltog i besigtigelsen i Danmark den 4. december 2000 ca. kl. 16.45. Til stede var Person 1 for Correct Forsikring, Vidne 2 fra Adciterede A/S, en medarbejder fra Mahé og medarbejdere fra den japanske modtager (fra Årøsund). Den følgende dag deltog Virksomhed ApS 1 (Vidne 1 fra Virksomhed ApS 2) for Virksomhed 2 som repræsentant for et ikke navngivet japansk trans-portforsikringsselskab. Det fremgår af rapporten at godset blev undersøgt af Virksomhed 3 for så vidt angår kernetemperatur, dvs. at varerne (kartonerne) blev åbnet tilfældigt efter aflæsning, og kernetemperaturen blev undersøgt. Modtagerens repræsentanter tog også temperaturprøver og fastslog kølevarens kernetemperatur. Af rapportens foreløbige sammenfatning fremgår bl.a. at varen (rognen) blev overtaget fredag den 1. december 2000 om aftenen i Padborg di-rekte fra kølehus med temperatur på -18 grader, og ifl. Vidne 2 forelå disse oplysninger skriftligt. Partiet blev kørt til Billund med kølevogn og dernæst via lager læsset over på fragtførerens presenningvogn. Det fremgår videre af rap-porten at denne form for omlæsning af en dybfrostvare på en presenningbil ifl. oplysninger fra de involverede (også forsikringstageren) har været helt normal, og at man ofte havde gjort det således efter afsenders anvisning. Kravene I brev af 5. december 2000 rejste Beltfish krav mod Mahé i anledning af uheldet. I brev af samme dag rejste Mahé krav mod JAL. Af ”Debit Note” af 1. marts 2001 fremgår at Mitsui & Co. har betalt forsikrings- præmie på 86.634 JPY for forsikring tegnet den 1. december 2000 af transport af 1496 kolli (7.480 kg) indeholdende dansk lakseørredrogn fra Billund via Frank-furt til Narita Lufthavn. Forsikringsværdien var 26.453.000 JPY. Mitsui & Co. har den 1. marts 2001 afgivet subrogationserklæring til fordel for Mitsui vedrørende et krav på 19.839.750 JPY i anledning af skade på gods befor- dret under AWB 131 1503 0374. Virksomhed 2 gjorde på vegne Mitsui den 30. maj 2001 krav gælden-de mod Mahé på 19.839.750 JPY. Man vedlagde forskelligt materiale, herunder survey-rapport, og anmodede bl.a. om reaktion hvis materialet gav anledning til spørgsmål. Mahé gjorde i brev af 14. juni 2001 gældende at et krav skulle rejses over for JAL. I et senere brev af 26. juni 2001 oplyste Mahé under henvisning til / - 9 - et brev af 25. juni 2001 fra Virksomhed 2 at man havde videresendt kravet til JAL hvis afgørelse i sagen man ville afvente. Virksomhed 2 opretholdt ved brev af 6. september 2001 kravet over for Mahé og tog forbehold med hensyn til betaling af rente. Vidne 1, Virksomhed ApS 2, har i brev af 25. september 2002 meddelt at direktør Person 3, Beltfish, havde oplyst at prisen for fersk og frosset rogn er den samme. Mitsuis advokat har den 23. januar 2004 spurgt Jyske Bank i Haderslev hvornår fakturabeløbet 17.548.052 JPY var blevet indbetalt til en nærmere angivet konto i banken hvortil indbetalinger i henhold til fakturaen skulle ske. Banken har den 30. januar 2001 oplyst: ” Umiddelbart kunne vi ikke entydigt se indgangen på dette beløb. Derfor har vi forespurgt den tidligere regnskabschef, Person 4, om han kunne be-eller afkræfte denne indbetaling. Person 4 kunne let huske problem-stillingen og kan bekræfte, at beløbet er indbetalt af Mitsui.” Forklaringer Havariekspert Vidne 1 har forklaret at han har været ansat i Virksomhed ApS 2 i mange år. Han har vedstået sin besigtigelseserklæring der er udfærdiget efter anmodning fra Virksomhed 2. Vidnet eller Virksomhed ApS 2 har ikke særlige relationer til nogen af sagens parter. Der har været tidligere rapporter eller udkast til rapporter. I den første rapport var skadens omfang ikke oplyst. Vidnet fik herefter oplysning om at Beltfish havde købt det pågældende parti rogn tilbage hvorfor vidnet udfærdigede en ny rapport. Da det viste sig at oplysningerne om tilbagekøbet ikke passede, udfær-digede vidnet den rapport der indgår i sagen. Der er indholdsmæssigt ikke væ-sentlige forskelle mellem rapporterne. Han har flere gange talt med Beltfish og fik om tilbagekøbet at vide at det skulle være til samme pris som salgsprisen, men tilbagekøbet blev altså ikke til noget. Han fik ingen forklaring herpå. Vidnet fik sine instruktioner fra Virksomhed 2 sidst på dagen den 4. december. Han kom til Billund den 5. december 2000. Rognen var i en lagerhal med køletemperatur. Varens tilstand var som beskrevet. Han har kun set på kar-tonerne der lå yderligt i partiet. Han har ikke set på dem i midten. Kartonerne på / - 10 - ydersiden af partiet var ikke dybfrosne. Det ville på grund af kartonernes til- smudsning og beskadigelse være nødvendigt at ompakke varen. Hertil kommer skade ved optøning og nedfrysning som givet vil medføre værdiforringelse. Han talte med Beltfish der ønskede rognen retur med henblik på ompakning og gen- indfrysning. Han fik oplyst at det var den japanske køber selv der på Beltfish producerede rognen. Temperaturoplysningerne i rapporten beror på Virksomhed 3's oplysninger. Han fik også oplyst at varen havde henstået i ca. halvandet døgn i Hannover. Vidnet har ikke deltaget i drøftelser om skadens omfang. Han henholder sig til Udenlandsk virksomheds rapport af 14. marts 2001 hvorefter skaden vurderes til 75% af værdien i Japan. Han har ikke mulighed for at give et bedre skøn. Va-ren er ham bekendt ikke blevet undersøgt af levnedsmiddelmyndighederne eller fiskerikontrollen efter at den kom tilbage til Danmark. Vidnet har ikke tidligere været ude for en transportform som den beskrevne med temperaturstigning i løbet af transporten fra -18° til ca. 0°. Han skønner at den-ne temperaturstigning under de foreliggende forhold vil tage et par dage. Han har ikke tidligere haft sager med varer af den pågældende art. Han kan ikke huske hvorfra han har fået oplysningen om en begyndelsestempe- ratur på -18°. Han har i hvert fald fået at vide at det var en frostvare. Han fik også at vide at fiskerognen var saltet. Det var ikke angivet på kartoner eller på varen i øvrigt at den havde begrænset holdbarhed. Beltfish oplyste at det var tilfældet. Speditør Vidne 3, Mahé, har forklaret at hun i Vidne 4's fravær var til ste-de ved besigtigelsen i Billund. Hendes opgave var at overvære at Vidne 1 så på det skadede gods. Der var repræsentanter for Adciterede A/S, Virksomhed 2 og Billund Lufthavn. Der var også en del japanere fra Beltfish til stede, men hun talte ikke med dem. Der var ingen til stede fra Tyskland. Vidnet erindrer ikke at temperaturen i varen blev målt. Vidnet deltog ikke i beslutningen om at genind-fryse partiet. Vidnet så en del kasser, nogle var beskadiget, nogle var med jord på. Speditør Vidne 4, Mahé, har forklaret at Mahé på uheldstidspunktet havde stå-et for transporter fra Beltfish til Japan i tre år. Transporterne foregik som regel i december. Transporterne omfattede 60-100 tons pr. sæson. Der var ud over flytransporterne en del transporter med skib. Alt der blev fløjet, var fersk, mens skibstransporterne var frosne. De varer der blev fløjet, blev behandlet som køle- / - 11 - varer. Hvis godset var frostvarer, skulle det sendes med kølebil eller presenning-bil. I kolde perioder skulle man isolere med termomåtter for at beskytte mod udefra kommende kulde. Transportopdraget kom fra Beltfish der ikke handlede på den japanske købers vegne. Beltfish bookede til vidnet der bookede videre. Transporten blev altid udført med lastvogn til Frankfurt. Flytransport fra Billund til Frankfurt ville ikke kunne lade sig gøre på en økonomisk forsvarlig måde. Vidnet havde flere møder med Beltfish og JAL om spørgsmål vedrørende trans- porterne. Varerne blev i de fleste tilfælde hentet i Årøsund. I visse tilfælde blev Padborg benyttet som mellemstation. Vidnet kan ikke angive med sikkerhed på hvilket tidspunkt et parti på ca. 9 tons rogn som det foreliggende, vil være optøet. Den slags beregninger er han ikke bekendt med. Transporten startede i Billund efter transport fra Årøsund eller Padborg til Bil-lund. JAL’s varetægtsperiode begyndte i Billund. Det er derfor og af hensyn til toldklareringen at varen køres til Billund og ikke direkte fra Årøsund eller Pad-borg til Frankfurt. Når det er angivet i air waybill’en at det er en kølevare, er det primært en in- struktion til JAL om at varen ikke skal i frostboks. Der har ikke været krav fra Beltfish om at varen skulle sendes som kølegods, men det ville ikke have været et problem at sende den på køl. Det er forekommet at de har sendt et mindre parti, vareprøver a 5 kg, i frosset tilstand med fly. Når rognen bliver frosset, vil den fremtræde rynket ved genoptøning. Det havde i og for sig været muligt at sende godset med fly fra Frankfurt man-dag den 4. december med ankomst til Japan tre dage senere. Direktør Vidne 5 , Sirius Air International, har forklaret at Sirius som agent for JAL har varetaget transporter af rogn til Japan i november-december. Sirius (JAL) aftaler afhentning af varen med Adciterede A/S. Transporterne dækkes af en air waybill fra Billund til Narita eller anden lufthavn i Japan. Som speditør anmoder Mahé hvert år om en pris. Parterne forhandler prisen og øvrige forhold / - 12 - vedrørende transporten. Sirius modtog instrukser fra Mahé, ikke fra Beltfish. Sirius og JAL foretrækker at holde sig til speditøren. Der benyttes altid presenningbil fra Billund til Frankfurt. Det er fuldt forsvarligt, varen er saltet, dvs. den er halvkonserves, og transporten foregår om natten i vinterperioden. Det er en billigere transportform end med kølecontainer. Den almindelige temperatur på flyet under transporten er 5° +/- 3°. Det er den tem- peratur som Boeing opgiver som standard. Det indebærer at varen transporteres som ren kølevare. Under opmagasinering pakkes varen ind i bobleplast for at beskytte den mod frost. Det var det specielle ved den foreliggende transport/vare at godset skulle afhen-tes på et frysehus. Vidnet har spurgt om og fået bekræftet at der var mulighed for kølerum i frysehuset. Mahé har på et tidspunkt før 2000 spurgt om muligheden for transport af et frosset parti der så skulle tøs op undervejs. Vidnets svar var kategorisk nej. Frosne varer under optøning vil give kondensproblemer og er skadeligt for flysik-kerheden. Sirius og JAL vil under ingen omstændigheder acceptere at en vare undervejs skifter fra én tilstand til en anden, som fx fra frosset til kølevare. Man har ført vidnet bag lyset ved som i det foreliggende tilfælde at søge at gennem-føre transport af frosset gods med optøning undervejs. Forsendelsen er blevet fejldeklareret. Klausulen ”Adciterede A/S dækker luftfragt iht Warzaw den Haag konventionen” er udtryk for at Sirus og JAL vil sikre sig at godset mens det er i Adciterede A/S' varetægt, er undergivet samme dækning, 17 SDR pr. kg., som under JAL’s transport af godset. Efter vidnets opfattelse er hele transporten fra Billund til Japan aftalemæssigt en lufttransport, dvs. at transporten fra Billund til Frank-furt også er en lufttransport. Det fremgår bl.a. af at eneste transportpapir vedrø-rende forholdet mellem JAL og Adciterede A/S er en air waybill der er udstedt af Mahé på Sirius’ vegne og JAL’s vegne. Adciterede A/S er fragtfører på JAL’s vegne. Sirius har ikke købt en landevejstransport, men en transport med lastbil som del af en lufttransport. Landevejstransporten med det ”lavtgående fly” er en feedertjene-ste til den fysiske lufttransport. Det er et i Europa ganske almindeligt anerkendt koncept. Fysisk er transporten en lastbiltransport, aftalemæssigt en lufttransport og told- teknisk en transport med ”lavtgående fly” . / - 13 - Parterne har ikke drøftet forældelse efter CMR-loven. Vidnet kender CMR-lovens eksistens, men har som lufttransportør aldrig haft anledning til at beskæftige sig med den. Speditør Vidne 2, Adciterede A/S, har forklaret at Adciterede A/S har samarbejdet med JAL gennem nogen tid om transport af lakseørredrogn til Japan. Det var en køle-vare der ikke måtte få frost. Den blev under transport beskyttet mod frost ved hjælp af frostmåtter leveret af JAL. Godset som sagen drejer sig om, blev hentet på et køle-/frysehus i Padborg tilhørende Sydfrost. Vidnet véd at chaufføren har kvitteret for modtagelse af godset med en temperatur på -18°. Man prøvede først at hente godset med almindelig presenningbil, men Sydfrost afviste at ud-levere godset. Så blev det hentet med kølebil og senere omlæsset til almindelig bil. Godset køres til Billund inden transporten til Frankfurt bl.a. af toldtekniske grun-de. ”Adciterede A/S dækker luftfragt iht Warzaw den Haag konventio-nen” betyder at Adciterede A/S transporterer efter CMR-reglerne, men dækker med 17 SDR pr. kg og altså mere end CMR-lovens 8,33 SDR pr. kg. Klausulen vedrø-rer alene forskellen i ansvarsbegrænsningerne. Da CMR-loven er ufravigelig, kan man ikke lægge mere i klausulen end at Adciterede A/S tilkendegiver at man i tilfælde af at CMR-reglerne fører til en mindre erstatning end hvad der ville følge af luft- fartsreglerne, vil Adciterede A/S kulancemæssigt dække op til 17 SDR pr. kg. Han kan bekræfte at ”air cargo trucking” også betegnes som ”lavtgående fly” . At trans- porten er transport af luftfragtgods kan bl.a. ses at af angivelse ”1:6” , hvilket vil sige at 1 ton svarer til 6 m3. Det er en luftfartsomregning. Omregningen ved landevejstransport er forskellig herfra. Det var første gang Adciterede A/S kørte med frosset lakserogn i presenningbil med henblik på at rognen skulle tages ombord på fly i Frankfurt. Efter den transport sagen handler om, er det sket flere gange senere. JAL er formentlig ikke blevet underrettet om transportformen. Adciterede A/S blev orienteret om uheldet et par timer efter at det var indtruffet. Adciterede A/S deltog ikke i oprydningen, der var vognmandens (Virksomhed 1) sag. Vidnet deltog i besigtigelsen den 4. december. Tilstede var Vidne 3 eller Vidne 4 fra Mahé, repræsentanter for to forsikringsselskaber og en repræsentant for Virksomhed 2 eller Virksomhed ApS 2. Det kan godt være at sidstnævnte først / - 14 - dukkede op den 5. december. Han kan ikke huske om der var en repræsentant for afsenderen, men nogle japanere dukkede op om tirsdagen. Adciterede A/S havde ikke noget med beslutningen om genindfrysning at gøre. Speditør Vidne 6 , Adciterede A/S, har forklaret at han er truckkoordinator af forskellige transporter, herunder til Frankfurt. Godset blev hentet hos Sydfrost i Padborg og trucket til Billund. Godset blev af hensyn til de veterinære regler hentet med kølebil. Det blev omlæsset i Billund til almindelig presenningbil. Adciterede A/S har til brug for andre transporter der ikke måtte få frost, af JAL fået udleveret frostmåtter til beskyttelse af godset. Adciterede A/S fik underretning om uheldet lørdag den 2. december 2000. De var på vej til julefrokosten. De var enige med den udførende fragtfører og andre inte- resserede i at det måtte være løsningen at få godset omlæsset og sendt til Bil-lund. Vidnet deltog i besigtigelsen den 4. og 5. december i Billund. Han véd at rognen blev sendt til Årøsund efter besigtigelsen. Hvad der videre er sket, ved han ikke. Der har senere været en del transporter som hvad angår transportform, lignede den sagen vedrører. Vidnet ved ikke om JAL i disse tilfælde blev gjort bekendt med transportformen. Procedure Mitsui har vedrørende søgsmålskompetencen anført at varen blev solgt "FOB coldstore Aaroesund/Haderslev". Risikoen er således overgået til Mitsui & Co. Ltd. ved afgang fra Beltfishs lager i Årøsund eller Haderslev. Købesummen er i overensstemmelse hermed betalt af Mitsui & Co. Ltd. hvorved Mitsui & Co. Ltd. er den skadelidte. Mitsui har som vareassurandør udbetalt er- statning til skadelidte hvorved Mitsui subrogerer i erstatningskravet. Under alle omstændigheder er Mitsui søgsmålskompetent som vareassurandør når Mitsui har betalt erstatning til den part der har lidt tabet, uanset købs- og leveringsvilkårene mellem køber og sælger. Der henvises i denne forbindelse til Sø- og Handelsrettens domme i FED 1997.615 og FED 2000.763. / - 15 - Vedrørende transportansvaret gør Mitsui gældende at Mahé som kontraherende transportør har påtaget sig at forestå transporten af lakserognen fra Billund Lufthavn til Narita Lufthavn i Japan som bekræftet i det air waybill som Mahé udstedte. Mahé har i overensstemmelse hermed afregnet for denne luftbefor- dring og modtaget en luftfragt på DKK 128.356,00. Mahé har pådraget sig et ansvar for den skade der er påført godset mens det var i Mahés varetægt, jf. luftfartsloven (1985) § 108. Skadens årsag er i første række et kørselsuheld i Tyskland der skyldes en chaufførfejl som Mahé hæfter for. I det omfang skaden anses for forøget som følge af at transporten ikke blev gennemført som en køletransport som aftalt, men med almindelig presen- ningbil, er Mahé også ansvarlig herfor, da man har tilsidesat forpligtelsen til at sikre at godset under transporten blev opbevaret under en konstant køle- temperatur på mellem +3 oC og +5 o C. Vedrørende den retlige regulering af Mahés ansvar gøres gældende at transpor- ten er kontraheret som en luftbefordring fra Billund Lufthavn til lufthavnen i Na- rita hvorfor ansvaret er reguleret af 1985-luftfartslovens regler. Det forhold at Mahé truckede godset fra Billund til Frankfurt med henblik på i Frankfurt at af- skibe det med luftfartøj, ændrer ikke ved at transporten i sin helhed er kontra- heret som en luftbefordring og derfor omfattet af reglerne gældende for denne transportform. I forhold til vareinteressen er der ikke udstedt andre transportdokumenter end luftfragtbrevet som godset derfor har været transporteret under fra Bil-lund til Frankfurt. Mahé har i korrespondancen om sagen selv betragtet transporten i sin helhed som en luftbefordring. Det er almindelig anerkendt at når en befordrer egenhændigt og uden afsenders samtykke ændrer transportformen til en anden end hvad der har været kontraheret, kan transportøren ikke derved forbedre sin retsstilling i forhold til medkontra-henten ved påberåbelse af retsregler gældende for en sådan alternativ transportform. Dette er bl.a. kodificeret i Montreal- konventionen art. 18, pkt. 4. Dette må særligt gælde når den ændrede transportform udsætter godset for større risiko for skader hvilket i denne sag har materialiseret sig i kørselsuheldet i Tyskland og opbevaringen uden forskriftsmæssige tempera-turer. Luftfartslovens § 120, stk. 1, om sammensatte befordringer har kun betydning når det har været aftalt at en del af luftbefordringen skulle ske med andet transportmiddel. / - 16 - Vedrørende dette spørgsmål henvises til Per Ekelund, Transportaftaler, 2. udg., 1997, side 64 f. og 70 f. og til Kjeld Rosenmeyer, Transportret, 1982, s. 483. Det bestrides at Mahés ansvar er omfattet af CMR-lovens regler. CMR-lovens anvendelsesområde er "aftaler om vejtransport ", jf. CMR-lovens § 1, men den foreliggende sag vedrører en aftale om lufttransport. Hvis luftfartslovens bestemmelser ikke finder anvendelse på lastbiltransporten, er ansvaret efter pkt. 4 i de almindelige bestemmelser i Mahés fragtbrev be-grænset til USD 20,00 pr. kg af det beskadigede gods svarende til USD 179.520,00 og således et beløb der overstiger det tab der gøres gældende under denne sag. Om skadens årsag og omfang gøres gældende at skaderne primært skyldes det kørselsuheld der indtraf i Tyskland for hvilket Mahé er ansvarlig. Disponeringen af godset efter uheldet skete i overensstemmelse med de tilstedeværende hava- rieksperters beslutning. Skadens omfang er som skønnet af havariekspert Vidne 1 en værdifor-ringelse på 75%. Vidne 1 er ansat i det uafhængige besigtigelsesbu-reau Virksomhed ApS 2, men har i denne sag udarbejdet rapport i navnet Virksomhed 2 på hvis vegne man modtog instruks om at fore-tage besigtigelse. Det bestrides at der er noget grundlag for at anfægte Vidne 1's vurdering. Vurderingen er i øvrigt understøttet af rapporten fra hava-ribureau Udenlandsk virksomhed, Tokyo, der må være nærmest til at vurdere den forringede markedsværdi i Japan af den beskadigede rogn. Det bestrides at der er grundlag for at tilsidesætte havarieksperternes skøn over skadens om-fang, i særdeleshed når der ikke foreligger udtalelser fra andre havarieksperter. Det forhold at lakserognen blev afskibet i frossen tilstand for herefter at an-komme til modtager som kølegods, har ikke haft nogen indflydelse på ska-dens omfang. Var transporten blevet gennemført uden kørselsuheld i Tysk-land, var godset ankommet til Japan (som kølegods) helt som forudsat af den japanske modtager. Det forhold at transporten af frysegodset sker som en køletransport, er muligvis kritisabelt af flysikkerhedsmæssige grunde eller lignende, men er ganske uden betydning for Mahés erstatningspligt i sagen. Tabet er alene forårsaget af kørselsuheldet, eventuelt sammenholdt med at Mahé ikke iagttog forpligtelsen til at opbevare lakserognen under konstant køletemperatur (mellem +3 C og +5 C). Det er i den forbindelse uden betydning om godset ved afskibning var frysegods eller kølegods. o o / - 17 - Selv hvis den måde på hvilken transporten af godset skete, har gjort det mere sensibelt, diskulperer det stadig ikke Mahé for ansvar for skader der ville have været undgået hvis trafikuheldet ikke var indtruffet, og hvis god-set havde været transporteret som en køletransport. Mahé har ansvaret for godset som det er. Der kan ikke gøres adækvanssynspunkter gældende, den eneste begrænsning for ansvaret er grænsen på 17 SDR pr. kg. For fuldstændighedens skyld bemærkes at lakserognen har samme værdi som frysegods og som kølegods. Havde Mahé sikret at lakserognen havde været under konstant køletemperatur som foreskrevet, ville lakserognen slet ikke have været udsat for temperaturskader, og tabet var i så fald be-grænset til de brækageskader der var en direkte følge af kørselsuheldet. I betragtning af at Mahé groft uagtsomt - eller snarere forsætligt - har over-trådt denne klare betingelse i fragtbrevet, påhviler der Mahé en tung bevis-byrde for at eventuelle supplerende skader der måtte være forårsaget af temperaturforhold, ikke skal belastes Mahé. Det er for Mahés ansvar uden betydning om Mahé har overtrådt veterinære krav om transport i kølebil. En sådan overtrædelse er i øvrigt ikke dokumen-teret. Det gøres gældende at transporten i sin helhed er kontraheret som en luft-befordring hvorfor luftfartsloven (1985), herunder forældelsesbestemmelsen i luftfartslovens § 118 på 2 år, er gældende. Allerede af denne grund var kravet ikke forældet da søgsmål blev indledt. Da forældelsesregler er særligt byrdefulde bestemmelser, må der kræves stærke holdepunkter for at antage at CMR-lovens korte forældelsesfrist på ét år er vedtaget mellem parterne. Det forhold at Mahé valgte at transportere med andet transportmiddel end fly, bør i hvert fald ikke for så vidt angår forældelsesfrister betyde at Mahé herved skal kunne opnå en betydelig forbedring af sin retsstilling til skade for Mitsui. Endvidere henvises til at der i betingelserne i det af Mahé udsted-te luftfragtbrev pkt. 12.3 er angivet en generel bestemmelse om at krav mod Mahé forældes på 2 år. Denne bestemmelse må ligeledes stille skærpe- de krav til beviset for at kortere forældelsesfrister er vedtaget parterne imellem. Endelig gøres det gældende at Mahé ved i korrespondancen mv. stedse at have forudsat at sagen vedrørte en lufttransport, har fraskrevet sig muligheden for senere at påberåbe sig en 1-års forældelsesfrist efter andre regler. / - 18 - Mahé modtog kravbrev fra Mitsui, dvs. Virksomhed 2 der handlede på Mitsuis vegne, den 30. maj 2001. I skrivelsen angives kravbeløbet, og der er bilagt relevant dokumentation i form af besigtigelsesrapport, forsikringscertifikat, reklamationsskrivelser og subrogationserklæringer. Når Mitsui herefter med en senere skrivelse af 6. september 2001 fremsætter rentepåkrav med specifik henvisning til påkravsreglen i rentelovens § 3, er der givet rentepåkrav i over- ensstemmelse med rentelovens dagældende regler hvorfor rente kan kræves fra 30 dage fra rentepåkravets fremsættelse, jf. dagældende rentelovs § 3, stk. 2, således fra den 6. oktober 2001. Mahé har over for Mitsui anført at Mitsui ikke har søgsmålskompetence. Skaden indtraf før risikoen for varens hændelige undergang eller beskadigelse overgik til køber i hvis retsstilling Mitsui har subrogeret. Det i købekontrakten anvendte handelsvilkår (”FOB cold store Aaroesund/Haderslev”) er uanvendeligt idet han-del på FOB-vilkår forudsætter søtransport. Handelsvilkåret ”FOB cold store Aa- roesund/Haderslev” må fortolkes som enten FOB Airport eller således at ”flysi- den” sidestilles med ”skibets ræling” . Handelsvilkåret kan ikke fortolkes således at ”skibets ræling” sidestilles med lastvognens side. Lastvognen indgår alene i fortransporten. Det anførte handelsvilkår kan ikke fortolkes således at risikoovergang fandt sted i Årøsund eller Haderslev. En sådan risikoovergang er betinget af handel på ”Ex Works-” eller ”FCA-vilkår” hvilket i begge tilfælde forudsætter en afgivelse af transportordren fra varekøber som ikke foreligger i denne sag. Om den lovmæssige regulering gøres gældende at luftfartsloven, 1985, ikke er anvendelig. Luftfartsloven finder alene anvendelse på befordring med luftfartøj og ikke på international landevejstransport med bil. Efter luftfartslovens § 120, stk. 1, er den ikke anvendelig på den del af en sammensat befordring som ikke udføres med luftfartøj. Mahé havde ikke godset i sin varetægt i luftfartslovens forstand da trafikuheldet fandt sted under den forudgående landevejstransport. Der er ikke indgået aftale om at lade luftfartsloven finde anvendelse på den for- udgående landevejstransport, ligesom Mahé ikke har givet tilsagn om brug af luftfartøj på fortransporten. Det fremgår klart af air waybill’en. Brugen af air waybill som aftalegrundlag indebærer ikke i sig selv en aftale om anvendelse af luftfartsloven, og det samme gælder angivelsen af Billund Luft-havn som afgangslufthavn. / - 19 - Luftfartsloven udelukker selv præceptivt muligheden for ved forudgående aftale at lade loven finde anvendelse på den del af den sammensatte befordring som ikke udføres med luftfartøj, jf. § 121. Ved kombinerede transporter som den foreliggende fra Årøsund til Narita med bil og luftfartøj gjaldt Warszawa-konventionens artikel 31, jf. luftfartslovens § 121. Om konventionens artikel 31 kan henvises til Malcolm Clarke, Contracts of Car- riage by Air, 2002, s. 202, Mankiewicz, The Liability Regime of the International Air Carrier, 1981, s. 195, Goldhirsch. The Warsaw Convention Annotated, 2000, s. 96, Finn Raaschou-Nielsen, Luftfragt, 1988, s. 76 f., Kjeld Rosenmeyer, Trans- portret, 1982, s. 483, Per Ekelund, Transport-aftaler, 1997, s. 53 ff. og 62 ff. samt til afgørelse af den engelske Court of Appeal i sagen Quantum Corporation v. Plane Trucking, Lloyd’s Law Reports 2002, vol. 2, p 25 ff. vedrørende en kom-bineret transport fra Singapore over Paris til Dublin. Det må antages at CMR-loven skal anvendes på Mitsuis erstatningskrav. Denne lov gælder præceptivt for international landevejstransport af gods med køretøj og mod vederlag. Mitsuis synspunkt hvorefter man kan aftale sig ud af CMR-loven, er ikke holdbart og kan føre til omgåelse af CMR-lovens regler. Det må her erindres at CMR-loven er præceptiv i begge retninger, jf. til det anførte Regnarsen, Lov om fragtaftaler ved international vejtransport, 1993, s.19 f. og 25. Mitsuis erstatningskrav er forældet idet stævning ikke er udtaget inden et år efter uheldet. Mitsuis erstatningskrav har alene været suspenderet i 14 dage idet kravet rejst af Virksomhed 2 på vegne Mitsui overfor Mahé den 30. maj 2001 blev afvist i brev af 14. juni 2001 til Virksomhed 2, jf. CMR-loven § 41, stk. 3. Mahé har hverken udvist grov uagtsomhed eller fortsæt som kan begrunde længere forældelsesfrist efter CMR-loven § 41, stk. 1, 2. led. Mitsui har ikke dokumenteret i hvilket omfang tabet skyldes fryseskade. Samar- bejdet vedrørte transport med enten køle- eller presenningvogn og luftfartøj af fersk lakserogn som skulle beskyttes mod udefra kommende frostskader, og ikke transport af frossen lakserogn der var genstand for løbende optøning. Sur- veyrapportens henvisninger til genindfrysning som medvirkende skadesårsag er enten udtryk for misinformation eller afsenders egen fejl, idet tabet da lides alle- rede ved førstegangsfrysningen hos afsender. Mitsui bærer ansvaret helt eller delvist for tabet forårsaget af beslutning om frysning foretaget efter uheldet, hvis dette rettelig var en ”førstegangs frysning” som følgelig ikke har været / - 20 - tabsbe-grænsende, men derimod tabsforårsagende. Mahé har ikke tiltrådt be- slutningen om frysning af godset efter trafikuheldet. Mitsui har ikke fremlagt fyldestgørende dokumentation for i hvilket omfang frost forårsagede skade. Surveyor Vidne 1 henholder sig til udtalelse fra sur-veyor Person 2, Japan som ikke har besigtiget godset, men alene set billeder af kasser indeholdende godset. Mitsui har ikke fyldestgørende dokumenteret transportskadens omfang idet vægtangivelse af godset beskadiget ved trafikuheldet savnes. Det kan ikke vur- deres om mulighed for tabsbegrænsning foreligger, ligesom oplysninger om hvor stor en del af værditabet som vedrører fryseskade, mangler. Værditabet er fast-sat som en skadesprocent (75) i forhold til forsikringsværdien på 26.453.000 JPY som udgør 150 procent af fakturaværdien på 17.548.053 JPY. Mitsui har trods overforsikringen fastholdt skadesprocenten ved beregningen af påstandsbeløbet som netop udgør 75 procent af den lavere fakturaværdi. Surveyrapporten udarbejdet af Virksomhed 2 kan ikke tillægges væ-sentlig bevisværdi. Virksomhed 2 har varetaget Mitsuis interesser og fungeret som partsrepræsentant for Mitsui. Såfremt luftfartsloven finder anvendelse, gøres det gældende at Mitsui ikke i til- strækkelig grad har dokumenteret at have lidt et tab svarende til påstandsbelø-bet. Mitsui har heller ikke dokumenteret at erstatningsberegningen er foretaget på baggrund af børspriser, markedspriser eller på baggrund af den sædvanlige værdi af gods af samme art og godhed, jf. CMR-loven § 31, stk. 1, jf. § 29, stk. 1. Over for JAL gøres gældende at JAL skal friholde Mahé fra ethvert beløb som Mahé måtte blive dømt til at betale til Mitsui i hovedsagen, da JAL har fungeret som udførende fragtfører og dermed er ansvarlig for skader indtruffet i JAL’s varetægtsperiode. Kravet mod JAL er ikke forældet da sagen er anlagt den 29. november 2002 - forud for forældelsesfristens indtræden. JAL har over for Mahé gjort gældende at JAL ikke er erstatningsansvarlige for skaden på godset idet ulykken ikke skyldes fejl og forsømmelser begået af JAL eller nogen for hvem JAL svarer. Såfremt det måtte lægges til grund at JAL er erstatningsansvarlig over for Mahé, gøres gældende at tabet ikke er opgjort i overensstemmelse med Luftfartsloven. / - 21 - JAL udførte i henhold til aftalen med Mahé og i øvrigt i overensstemmelse med praksis igennem flere års samarbejde transporten fra Beltfish til Frankfurt med presenningbil. Årsagen til at der ikke anvendes kølebil, er at transporterne skete om vinteren. Godset skulle ikke køles, men sikres mod kulde udefra hvorfor par-terne havde aftalt at pallerne skulle svøbes med isoleringsmateriale til beskyttel-se mod frost. Hvis JAL er erstatningsansvarlig over for Mahé, vil omkostninger til indfrysning af partiet som også efter uheldet bevarede temperaturen som kølegods, ikke være erstatningsberettigende. Skade på godset som følge af revnede og beskadigede kartoner vil kunne være erstatningsberettigende, men der foreligger ikke dokumentation for omfanget heraf. JAL var ikke inviteret til og deltog heller ikke i besigtigelsen den 5. de-cember 2000. JAL deltog heller ikke i beslutningen om at lade partiet returnere til genindfrysning. Over for Adciterede A/S gør JAL gældende at Adciterede A/S er forpligtet til at friholde JAL for ethvert beløb JAL måtte blive dømt til at betale til Mahé Freight A/S. Adciterede A/S var udførende transportør. Adciterede A/S er erstatningsansvarlig i samme omfang som JAL måtte være. I det omfang Mahé har gjort anbringender gæl-dende over for JAL, gøres disse tillige gældende i forholdet til Adciterede A/S. Afgørende for retsforholdet mellem JAL og Adciterede A/S er bestemmelsen i parter-nes aftale der lyder: "Adciterede A/S dækker luftfart i henhold til Warsaw- den Haag-konventionen." Der er således indgået en lufttransportaftale, og Adciterede A/S har ikke anført om- stændigheder der kan føre til andet. Det må Adciterede A/S som koncipist bære risi- koen for. I særdeleshed gøres det gældende at JAL ikke har godtgjort at henvis- ningen skal indskrænkes til alene at vedrøre ansvarsbegrænsningsbestemmel-ser. Såfremt Adciterede A/S ved aftalens indgåelse havde været af denne opfattelse, havde det været naturligt at anføre det i aftalen. I overensstemmelse med den overvejende opfattelse i teorien bør det antages at en transportaftale omfatter hele transporten, såvel hovedtransporten som for- og eftertransport, og at hele transporten skal bedømmes efter de regler der gælder for hovedtransporten. Det bestrides at der skulle kunne være indtrådt forældelse efter CMR-lovens reg-ler. Dels finder CMR-loven ikke anvendelse i forholdet mellem parterne, dels har / - 22 - fristen været suspenderet i medfør af CMR-lovens § 41. CMR-loven finder an- vendelse på aftaler om internationale vejtransporter. Som følge af at der er ind-gået en aftale om flytransport, er CMR-loven ikke anvendelig i nærværende sag. CMR- loven er ufravigelig, men den finder ikke anvendelse på en aftale om luft-transport som den foreliggende. Heller ikke bestemmelsen i NSAB 2000 § 23 vil kunne føre til anvendelse af CMR loven eftersom der er indgået aftale om anvendelse af reglerne om luftbefor-dring. Det bestrides således at der skulle være indtrådt forældelse efter nogle af de af Adciterede A/S påberåbte bestemmelser. Adciterede A/S gør vedrørende forældelse gældende at der mellem Adciterede A/S og JAL blev indgået befordringsaftale om international landevejstransport med bil af gods fra Billund til Frankfurt i henhold til Adciterede A/S' tilbud til JAL af 3. september 1999. Befordringsaftalen var omfattet af CMR-lovens bestemmelser, jf. CMR- lovens § 1, stk. 1, der er præceptiv, jf. CMR-lovens § 1, stk. 3. JAL’s krav mod Adciterede A/S er derfor forældet i medfør af CMR-lovens § 41. Adciterede A/S bestrider at det var aftalt at luftfartslovens regler skulle finde anven-delse i sin helhed og gør gældende at det alene var ansvarsbegrænsningen der (kulancemæssigt) ønskedes bragt i overensstemmelse med luftfartsloven. Såfremt CMR-loven ikke måtte finde anvendelse, gøres det gældende at der er indtrådt forældelse i medfør af NSAB 2000, § 30. Hvis luftfartslovens regulering måtte finde anvendelse, er JAL’s krav er forældet i medfør af luftfartslovens § 118. Adciterede A/S bestrider at der er sket suspension af forældelsesfristen. I henhold til parternes aftale skulle Adciterede A/S gennemføre transporten med enten kølebil eller almindelig bil, og transporten blev udført i overensstemmelse her-med. Adciterede A/S var ikke instrueret om at transportere godset ved 3-5 C som temperaturreguleret forsendelse. Ingen af de øvrige parter har trods opfordring redegjort for den temperaturreguleringsmæssige og eventuelt markedsmæssige baggrund for at lakserognen blev forsendt som ferskvare, uagtet at den blev læsset som frosset vare. Dette må tillægges processuel skadevirkning. o Adciterede A/S bestrider det rejste erstatningskrav, herunder de hævdede 75% vær- diforringelse. Adciterede A/S gør gældende at godset formentlig uden mere indgriben-de behandling kunne have været sendt videre til Japan uden værditab, og at en / - 23 - eventuel skade på godset er forårsaget af ønsket om optøning af forsendelsen under transporten. Adciterede A/S bør ikke bære risikoen herfor. Adciterede A/S bestrider at godset blev beskadiget udover tilsmudsning, henholdsvis delvis beskadigelse af emballage. Endelig gøres gældende at Adciterede A/S' ansvar kan begrænses således at det maksimale ansvar er begrænsningsbeløbet i henhold til CMR-lovens § 31, jfr. § 29, stk. 1 og 3. Rettens afgørelse Af de af Mitsui anførte grunde tiltræder retten at Mitsui er berettiget til at gøre krav gældende over for Mahé i anledning af den indtrufne skade på transporten. Spørgsmålet om Mahés ansvar over for Mitsui & Co. og dermed også over for Mitsui må efter de oplysninger der er til rådighed for retten, bedømmes efter luftfartsloven, i det foreliggende tilfælde lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. sep- tember 1985: Mahé påtog sig ved booking-bekræftelsen og luftfragtbrevet (air waybill’en) at udføre transporten fra Billund Lufthavn til Narita Lufthavn. Booking-bekræftelsen beskrev den bestilte befordring som en flybefordring med afgang fra Billund og med fly fra Frankfurt til Narita, og luftfragtbrevets udvisende er i overensstem- melse hermed. Denne opfattelse støttes af de forklaringer der er afgivet af Vidne 5 og Vidne 4. Parterne har i booking-bekræftelsen og luftfragtbrevet klart angivet at aftalen vedrørte en samlet luftbefordring, og denne fælles forståelse må føre til at transporten fra Billund til Frankfurt bedømmes som en del af afta-len om luftbefordring af godset til Japan. Det kan i denne forbindelse ikke få af-gørende betydning at såvel booking-bekræftelsen som luftfragtbrevet indeholdt en angivelse af fortransport. Fortransporten må, således som aftalen foreligger, anses for en del af en samlet aftale om lufttransport der således ikke er undergi-vet regulering efter CMR-loven. En anden opfattelse af forholdet ville føre til det mindre hensigtsmæssige resultat at ansvar for skader og forsinkelser skulle hen-føres under luftfartsloven eller CMR-loven, alt efter som Mahé eller Japan Airlines udnyttede sin ret til at vælge transportmåde. I overensstemmelse med Japan Airlines’ standpunkt under sagen må Mahés an-svar efter luftfartsloven kunne videreføres mod Japan Airlines. / - 24 - Derimod finder retten ikke at Japan Airlines kan føre ansvaret videre mod Adciterede A/S efter luftfartslovens regler, men nok efter CMR-lovens regler. Adciterede A/S betegnede sig i aftalen af 3. september 1999 som Adciterede A/S, men heri ligger ingen tilkendegivelse af at transporterne af gods fra Billund til Frankfurt skulle foretages efter luftfartslovens bestemmelser. Den uklare bestemmelse ”Adciterede A/S dækker luftfragt iht Warsaw den Haag konventionen” må i overensstemmelse med de forklaringer der er af-givet af Vidne 5 og Vidne 2 forstås som et tilsagn fra Adciterede A/S om i gi-vet fald at dække op til ansvarsbegrænsningsbeløbet efter luftfartsloven, men den kan ikke forstås som en generel henvisning til eller en generel vedtagelse af luftfartslovens anvendelighed, en forståelse der vil være vanskeligt forenelig med bestemmelsen i CMR-lovens § 1, stk. 3. Der indtraf skade på godset mens det var i Virksomhed 1's varetægt, og Adciterede A/S og dermed også de foregående led i kontraheringskæden svarer for skaden efter CMR-loven, respektive luftfartsloven. Det er ikke godtgjort at færd-selsuheldet der forvoldte skade, ikke kunne være undgået, jf. luftfartslovens § 109 og CMR-lovens § 24. Efter Havarikommisariat Virksomhed G.m.b.Hs rapport var hele lasten, bestående af tre forsendelser, på Virksomhed 1's trai-ler skubbet 1,5 meter frem og havde kilet sig ind i hinanden/forskubbet sig i for-hold til hinanden. I forbindelse med bjergningsarbejdet kunne efter rapporten konstateres udvendige skader på emballagen samt fugtskader. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om hvorledes der blev forholdt med lasten under op-holdet i Hannover, efter det oplyste fra lørdag den 2. december til mandag den 4. december 2000. I skadesrapporten der er afgivet af Vidne 1 på grundlag af besigtigelser sent mandag den 4. december og tirsdag den 5. de-cember 2000, blev konstateret at en stor del af kartonerne var tilsmudsede, nogle få var gået i stykker, og et par var læk. Temperaturen ved besigtigelsen blev målt til -0,8° og +2,3°. Det fremgår videre af rapporten at det blev beslut-tet at sende godset, der antoges at være let fordærveligt, tilbage til Beltfish for at lade repræsentanter for Mitsui & Co. foretage en nærmere inspektion. Endvi-dere blev besluttet at få godset ompakket til andre kartoner og nedfrosset (på ny). Endelig fremgår det at skaden blev vurderet til at være 75% af værdien. Som det fremgår af Vidne 1's forklaring bygger fastsættelsen af værdi-forringelsen ikke på en vurdering fra nogen af de tilstedeværende ved besigtigel-sen, men på en vurdering foretaget af surveyor Person 2 fra besigtigelsessel-skabet Udenlandsk virksomhed, efter dennes rapport ud fra en antagelse om hvad godset kunne indbringe ved salg på det japanske marked. / - 25 - Ved besigtigelsen blev således ikke foretaget mere præcise målinger af godsets temperaturer, uagtet dette let kunne være sket med en opofrelse af en uvæ-sentlig del af godset. Vidne 1 havde ingen erfaringer eller sagkundskab på området, desuagtet blev ikke tilkaldt veterinær eller fiskerimæssig sagkund-skab med henblik på vurdering af godsets anvendelighed. Der foreligger endvi-dere ikke oplysninger om de vurderinger der blev foretaget af repræsentanterne for Mitsui & Co. der var til stede på Beltfish, og som deltog i besigtigelsen, og der foreligger ikke nærmere oplysninger om hvorledes der videre blev forholdt med godset. Der er i forbindelse med retssagen ikke fra nogen af parterne ind-hentet oplysninger fra sagkyndige på området der kunne have afgivet i hvert fald generelle udtalelser om holdbarhed og anvendelighed af gods af den pågæl-dende art og om betydningen af de påvirkninger som godset må antages at have været udsat for. På det således foreliggende grundlag må retten fastslå at godset der var bereg-net til distribution i Japan fra den 4. december, på grund af færdselsuheldet ikke kunne komme frem til distribution som forudsat. Færdselsuheldet medførte end-videre at lakserognen blev opbevaret omkring halvandet døgn i Hannover under forhold der ikke er nærmere belyst, og senere blev transporteret til Danmark under uoplyste omstændigheder. Endelig medførte færdselsuheldet en indfrys-ning eller genfrysning af varen. Der er derfor sikker grund til at tro at godset blev værdiforringet i betydelig grad. Skaden skete på fødevarer der uanset salt-ningen må anses for let fordærvelige, og som får nedsat værdi i tilfælde af for-nyet nedfrysning. Der er ikke forelagt retten et materiale der giver mulighed for skønsmæssigt at ansætte en skadesprocent. Retten må derfor henholde sig til den skadesprocent der er anslået af surveyor Person 2 ud fra en vurdering af salgsmulighederne i Japan. Der må derfor gives Mitsui medhold over for Mahé, og Mahé skal have medhold i den friholdelsespåstand dette selskab har nedlagt over for Japan Airlines. Adciterede A/S frifindes for den af Japan Airlines nedlagte påstand. Thi kendes for ret: Mahé Freight A/S skal inden 14 dage til Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. betale modværdien i DKK på betalingsdagen af JPY 13.161.039 med procesrente fra den 6. oktober 2001 samt 70.000 kr. i sagsomkostninger. / - 26 - Japan Airlines skal friholde Mahé Freight A/S for ethvert beløb inkl. renter og omkostninger som Mahé skal betale til Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. Japan Airlines skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 60.000,- til Mahé Freight A/S. Adciterede A/S frifindes for den af Japan Airlines nedlagte påstand. Inden 14 dage skal Japan Airlines i sagsomkostninger betale 42.000,- kr. til Adciterede A/S. Benny Jepsen Jens Feilberg Kaj Fl. Nielsen /	UDSKRIFT AF SØ- HANDELSRETTENS DOMBOG Den 18. marts 2005 H-120-02 Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. (Advokat Henrik Thal Jantzen) mod Mahé Freight A/S (Advokat Adam Goldschmidt) Adciteret 1): Japan Airlines (Advokat Jes Anker Mikkelsen) Adciteret 2): <anonym>Adciterede A/S</anonym> (Advokat Holger Fabian-Jessing) afsagt sålydende Sagen drejer sig om ansvaret for en transportskade på et parti lakseørredrogn der i forbindelse med et færdselsuheld i Tyskland led skade undervejs fra produ-centen Beltfish A/S, Årøsund, til køberen i Japan. Uheldet skete den 2. december 2000. Hovedsagen er anlagt den 29. november 2002. Adcitationssagerne er an-lagt henholdsvis den 29.november 2002 og den 2. december 2002. Et hoved-spørgsmål i sagen er om ansvaret for skaden skal bedømmes efter CMR-loven i hvilket tilfælde et erstatningskrav er forældet; jf. CMR-lovens $ 41, eller om an- svaret for skaden skal bedømmes efter luftfartsloven efter hvilken der ikke er indtrådt forældelse, jf. den dagældende luftfartslovs 8 118. Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. (Mitsui har påstået Mahé Freight A/S (Mahé) dømt til betaling af modværdien i DKK på betalingsdagen af JPY 13.161.039 med procesrente fra den 6. oktober 2001. Mahé har påstået frifindelse; subsidiært betaling af et mindre beløb. Mahé har over for Japan Airlines (JAL ) nedlagt påstand om at dette selskab skal friholde Mahé for ethvert beløb inkl. renter 0g omkostninger som Mahé måtte blive dømt til at betale til Mitsui. Japan Airlines har påstået frifindelse. Japan Airlines har over for <anonym>Adciterede A/S</anonym> nedlagt påstand om at <anonym>Adciterede A/S</anonym> skal friholde JAL for ethvert beløb inkl. renter og omkostninger som JAL måtte blive dømt til at betale til Mahé <anonym>Adciterede A/S</anonym> har påstået frifindelse; subsidiært at selskabet delvist skal friholde JAL. Sagsfremstilling Kontraheringerne Beltfish A/S, sælger Mitsui & Co. Ltd., køber Mahé kontraherende transportør JAL , lufttransportør <anonym>Adciterede A/S</anonym> sntraherende fragtfører Billund-Frankfurt <anonym>Virksomhed 1</anonym> udførende fragtfører Billund-Frankfurt Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. (Mitsui Sumitomo Insurance Co. Ltd.) er efter det oplyste ikke koncernforbundet med Mitsui & Co. Ltd. Det pågældende parti rogn var en del af et større køb som Mitsui & Co., Tokyo; havde foretaget hos Beltfish i henhold til kontrakt af 1. april 2000. Kontrakten vedrørte ca. 400 tons 'Danish salmon trout roe (sujiko) agitated salt & frozenlfresh? . Rognen blev i henhold til kontrakten tilberedt under medvirken af japanske arbejdere der var udsendt af køberen. Varen blev solgt "FOB coldstore Aaroesund/Haderslev? Om partiet foreligger faktura af 1. december 2000 vedrørende Airshipment? af nærmere angivne mængder af "Fresh Salmon Trout Roe" ialt 1.496 spande a 5 kg til en samlet pris af 17.548.053 JPY, heraf 1.673.552 for fragt og brændstof-tillæg. Den samlede vægt var 6.880 kg. I fakturaen anføres endvidere AWB med nr. 131- 15030374 0g et JAL-fly JL 208 med forventet ankomst i Narita den 4. december 2000. Transporten blev udført i henhold til aftale af 16. marts 2000 mellem Mahé og Sirius Air International, der er agent for JAL; vedrørende transport af sujiko til Tokyo for en pris af 10,50 DKK pr: kg. Transporten fra Danmark til Frankfurt blev varetaget af <anonym>Adciterede A/S</anonym> i henhold til aftale mellem dette selskab og JAL af 3. september 2000: Vedr : Transport af aircargo til Frankfurt BILLUND-FRANKFURI: Vol 1:6 Fiskerogn: Truckrate Min 4500 kgs . Transporterne gennemføres med kølebil hvor transporttemperaturen er 5 gr: cel eller med normal bil, ved frostgrader bliver godset dækket til med isoleringsma- teriale. Læsning i Snaptun eller ÅrøsundlHaderslev: Efter læsning køres der til fiskerikontrol i Fredericia eller Padborg. <anonym>Adciterede A/S</anonym> dækker luftfragt iht Warzaw den Haag konventionen_ /- 4 - Den transport sagen drejer sig om, blev kontraheret ved booking-bekræftelse fra Mahé til Beltfish hvoraf fremgår at godset er 38 kolli ”Chilled Salmon Roe” med en vægt på 8.976 kg. I bekræftelsen anføres: ”... Hermed flydetaljer: AWB NO. : 131-15030374 Fra: BILLUND HAWB NO. : Fly: FRA/JL / 9206 011200 NRT/JL /408 031200 ETA:NARIT A AIRPORT Den 041200 Kl. 1455 ...” I bekræftelsen er henvisning til NSAB og gengivelse af dette regelsæts bestem- melser om ansvarsbegrænsning. For transporten blev udstedt air waybill (nr . 131-15030374) af Mahé som agent for JAL. Som afgangslufthavn var angivet Billund, og ruten var beskrevet som ” JL (JAL) FRA NRT” (Narita). Under ” Requested Flight/Date” var anført ” 9206/01 408/03” . Under “Handling Information” var bl.a. anført: “MUST BE HELD BE- TWEEN +3 AND +5 DEGREES CELC.” . Bruttovægten var angivet til 8.976 kg, og godset var beskrevet som ” CHILLED SALMON ROE MUST BE HELD BETWEEN +3 AND +5 DEGREES CELC RFC RFC RFC RFC” (RFC = kølecontainer) Fragtbrevet har følgende fortrykte tekst på forsiden: “…It is agr eed that the goods described her ein ar e accepted in appar ent good or der and condition … for carriage SUBJECT T O THE CONDITIONS OF CONTRACT ON THE REVERSE HEREOF . ALL THE GOODS MA Y BE CARRIED BY ANY OTHER MEANS INCLUDING ROAD …” Blandt de bestemmelser der henvises til, anføres: ” 2.2. T o the extent not in conflict with the for egoing, carriage her eunder and other services performed by each carrier ar e subject to: 2.2.1 applicable laws (including national laws implementing the Conven- tion [Warszawa-konventionen]) government regulations, orders and re- quirements. 4 Except as otherwise provided in carrier '$ tariffs or conditions of carriage to which the Warsaw Convention does not apply carrier s liability shall not ex- ceed USD 20.00 or the equivalent per kilogram of goods lost; damaged or delayed 8 8.1 Carrier undertakes to complete the carriage hereunder with reason- able dispatch. Carrier may use alternate carriers or aircraft and may with- out notice and with due regard to the interests of the shipper use other means of transportation. 12. 12.3. Any rights to damages against carrier shall be extinguished unless an action is brought within two years from the date of the arrival at the desti - nation; or from the date on which the aircraft ought to have arrived, or from the date on which the transportation stopped. 13 . The shipper shall comply with all applicable laws; and government regula - tion of any country to, from; through or over which the cargo may be car- ried, including those relating to the packing; carriage or delivery of the goods, and shall furnish such information and attach such documents to this air waybill as may be necessary to comply with such laws and regula-tions. Carrier is not liable to the shipper for loss or expense due to the shipper $ failure t0 comply with this provision Af Mahés regning for transporten fremgår at den vedrører en transport henhold til HAWB 131-15030374 fra Billund til Narita Airport; og at den kostede I luft-fragt 116.688 DKK med brændstoftillæg 11.668 DKK. For <anonym>Adciterede A/S'</anonym> transport fra Billund til Frankfurt blev udstedt CMR-fragtbrev med <anonym>Adciterede A/S</anonym> som afsender og JAL, Frankfurt Lufthavn; som mod-tager Transporten blev udført af <anonym>Virksomhed 1</anonym> 1 Vejle. Transporten omfattede tre partier; lakserognen; et parti på 5 kolli vejende 3.597 kg og et parti på 1l1 kolli der vejede 1.364 kg i alt. Skaden indtraf under <anonym>Virksomhed 1's</anonym> transport af godset i Tyskland den 2.de- cember 2000 ca. kl. 6.30. Det fremgår af politirapporten af samme dag at uhel-det var et singleuheld. Det skyldtes at chaufføren blev distraheret af en telefon - opringning og kørte ud i rabatten i højre side. I forbindelse hermed kilede for- vognen sig ind i anhængeren. Havarikommissarat <anonym>Virksomhed G.m.b.H</anonym> tog til ulykkesstedet efter anmodning fra <anonym>Virksomhed 1's</anonym> forsikringsmægler. Da besigtigelsesmanden kom til stedet; var bjergningsarbejdet påbegyndt. Ladningen blev læsset over i et andet køretøj. I rapporten hedder det (i oversættelse): På grund af uheldet var hele lasten på traileren blevet skubbet ca. 1,5 m frem-ad og havde kilet sig ind i hinandenlforskubbet sig i forhold til hinanden: Derved var de på paller stablede byggedele blevet skubbet ned af pallerne og løst lastet gods stødt ind i hinanden 0g, så vidt ses, beskadiget for så vidt angår emballagen: På grund af den relativt kraftige forskubning af ladningen var en omlæsning af pallerne i komplet tilstand ikke mulig, således at disse i forbindelse med bjærg - ningsforanstaltningerne måtte stables ved håndkraft og sættes på paller igen. Da det allerede i forbindelse med bjærgningsforanstaltningerne kunne konstate-res, at adskillige dele af forsendelsen viste udvendige skader på emballagen samt fugtskader; 0g da det ikke kunne udelukkes, at der også var skjulte skader under emballagen; blev det med de involverede aftalt; at forsendelsen ikke; som oprindelig planlagt; skulle transporteres videre til Frankfurt; men tilbage til Dan-mark til afsenderen; således at de faktiske afsendere endnu engang kunne kon-trollere varerne og i givet fald gå dem efter og emballere dem på ny: Rapporten var vedlagt fotografier <anonym>Vidne 1</anonym> har på <anonym>Virksomhed 2's</anonym> brevpapir afgivet en sur-veyrapport vedr. skaden. Rapporten af afgivet efter anmodning fra <anonym>Virksomhed 2</anonym> og på vegne vareforsikreren; Mitsui. Af rapporten fremgår at godset den 1. december 2000 med køletrailer blev transporteret fra 99 'a cold Store" i Padborg til Billund hvor det blev omlæsset til en presenningtrailer som <anonym>Virksomhed 1</anonym> transporterede mod Frankfurt. Efter uheldet blev godset omlæsset til en anden trailer; der ikke er nærmere beskrevet; 0g sendt tilbage til Billund hvortil det kom mandag den 4. december 2000 ca. kl. 16. Ved ankomsten blev godset inspiceret af repræsentanter for Mitsui og Co. (køberen), af surveyor <anonym>Virksomhed 3</anonym> og af surveyor <anonym>Person 1</anonym> for henholdsvis <anonym>Virksomhed 1's</anonym> 0g <anonym>Adciterede A/S'</anonym> ansvarsforsikringsselskaber. Om temperaturen oplyses: During the inspection the temperature in the _ goods was checked. The Meas- urement showed that the temperatures in the roe from cartons stowed in the middle layer On the pallets were approx: 0.8*C. and that the temperature in roe from cartons in the top layer were approx: 4 2.3 C. The transportation of this roe is rather special The roe is loaded at a tempera-ture of - 180 C, and must subsequently be kept at temperatures between + 3 and +5 0 C. During transportation to Japan; approx. 4-5 days, the roe thaws so that the temperature; when it reaches the Japanese consumers; is approx. Af surveyrapporten fremgår i øvrigt at besigtigelsesmanden kunne se at en stor del af kartonerne var tilsmudsede, nogle 'a few kartoner var delvist revet itu, og i et par kartoner observeredes at spandene lækkede. Om skadens omfang hedder det at rognen er let fordærvelig. Det blev derfor besluttet (uden angivel-se af beslutningstagere) at sende godset tilbage til Beltfish så hurtigt som muligt med henblik på at lade repræsentanter for Mitsui & Co. fortage en nærmere in-spektion 0g endvidere at få godset ompakket i nye kartoner og frosset ned. Rog-nen blev sendt tilbage til Beltfish den 5. december 2000. Det oplyses at rognen blev genpakket; nedfrosset og anbragt i frysehus i Padborg . Besigtigelsesman-den refererer at besigtigelsesmand <anonym>Person 2</anonym> fra <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> irapport af 14. marts 2001 rekvireret af Mitsui vurderede skaden til 75% af vær-dien i Japan inkl. fragt og told. Denne vurdering tilsluttede <anonym>Vidne 1</anonym> sig. Rapporten fra <anonym>Person 2</anonym> som er vedlagt <anonym>Vidne 1's</anonym> rapport, anfører at Mitsui & Co. har godkendt skadesopgørelsen. Endvidere anføres i den japanske rapport at skadesvurderingen svarer til et totaltab på 1.122 kartoner (1.496 kar-toner x 75%). Der foreligger fotos hvoraf ses at kartoner som anført er tilsmudsede. Enkelte kartoner ses at være itu. På et af billederne ses rogn i plastposer: På et andet billede ses en plasticbeholder formentlig til opbevaring af poser med rogn. Besigtigelsesselskabet <anonym>Virksomhed 3</anonym> har i havarirapport der er dateret den 17. september 2001, oplyst at selskabet efter anmodning fra <anonym>Person 1</anonym> for forsikringsselskabet Correct GmbH har foretaget survey. Det oplyses at <anonym>Person 1</anonym> har oplyst at hele partiet efter uheldet blev besigtiget af en konsulent fra Hannover og omlæsset på uheldsstedet. Partiet blev efter det for <anonym>Virksomhed 3</anonym> oplyste foreløbig oplagret hos et bjærgningsfirma i Hannover-området og derfra mandag den 4. december 2000 transporteret tilbage til Danmark. Der er ikke oplyst nærmere om opbevaringsmåden i Hannover. <anonym>Virksomhed 3</anonym> deltog i besigtigelsen i Danmark den 4. december 2000 ca. kl. 16.45. Til stede var <anonym>Person 1</anonym> for Correct Forsikring <anonym>Vidne 2</anonym> fra <anonym>Adciterede A/S</anonym> en medarbejder fra Mahé og medarbejdere fra den japanske modtager (fra Årøsund). Den følgende dag deltog <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> fra <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> for <anonym>Virksomhed 2</anonym> som repræsentant for et ikke navngivet japansk trans-portforsikringsselskab. Det fremgår af rapporten at godset blev undersøgt af <anonym>Virksomhed 3</anonym> for så vidt angår kernetemperatur; dvs. at varerne (kartonerne) blev åbnet tilfældigt efter aflæsning, 0g kernetemperaturen blev undersøgt. Modtagerens repræsentanter tog også temperaturprøver og fastslog kølevarens kernetemperatur: Af rapportens foreløbige sammenfatning fremgår bl.a. at varen (rognen) blev overtaget fredag den 1. december 2000 om aftenen i Padborg di-rekte fra kølehus med temperatur på -18 grader; og ifl. <anonym>Vidne 2</anonym> forelå disse oplysninger skriftligt. Partiet blev kørt til Billund med kølevogn 0g dernæst via lager læsset over på fragtførerens presenningvogn. Det fremgår videre af rap-porten at denne form for omlæsning af en dybfrostvare på en presenningbil ifl. oplysninger fra de involverede (også forsikringstageren) har været helt nommal og at man ofte havde gjort det således efter afsenders anvisning. Kravene Ibrev af 5. december 2000 rejste Beltfish krav mod Mahé i anledning af uheldet. I brev af samme dag rejste Mahé krav mod JAL Af"Debit Note?" af 1. marts 2001 fremgår at Mitsui & Co. har betalt forsikrings- præmie på 86.634 JPY for forsikring tegnet den 1.december 2000 af transport af 1496 kolli (7.480 kg) indeholdende dansk lakseørredrogn fra Billund via Frank-furt til Narita Lufthavn. Forsikringsværdien var 26.453.000 JPY. Mitsui & Co. har den 1 marts 2001 afgivet subrogationserklæring til fordel for Mitsui vedrørende et krav på 19.839.750 JPY i anledning af skade på gods befor- dret under AWB 131 1503 0374. <anonym>Virksomhed 2</anonym> gjorde på vegne Mitsui den 30.maj 2001 krav gælden-de mod Mahé på 19.839.750 JPY. Man vedlagde forskelligt materiale, herunder survey-rapport; og anmodede bl.a. om reaktion hvis materialet gav anledning til spørgsmål. Mahé gjorde i brev af 14.juni 2001 gældende at et krav skulle rejses over for JAL. I et senere brev af 26.juni 2001 oplyste Mahé under henvisning til et brev af 25.juni 2001 fra <anonym>Virksomhed 2</anonym> at man havde videresendt kravet til JAL hvis afgørelse i sagen man ville afvente. <anonym>Virksomhed 2</anonym> opretholdt ved brev af 6. september 2001 kravet over for Mahé 0g tog forbehold med hensyn til betaling af rente <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> har i brev af 25. september 2002 meddelt at direktør <anonym>Person 3</anonym> Beltfish, havde oplyst at prisen for fersk og frosset rogn er den samme. Mitsuis advokat har den 23.januar 2004 spurgt Jyske Bank i Haderslev hvornår fakturabeløbet 17.548.052 JPY var blevet indbetalt til en nærmere angivet konto i banken hvortil indbetalinger i henhold til fakturaen skulle ske. Banken har den 30. januar 2001 oplyst: Umiddelbart kunne vi ikke entydigt se indgangen på dette beløb. Derfor har vi forespurgt den tidligere regnskabschef; <anonym>Person 4</anonym> om han kunne be-eller afkræfte denne indbetaling: <anonym>Person 4</anonym> kunne let huske problem-stillingen og kan bekræfte; at beløbet er indbetalt af Mitsui. Forklaringer Havariekspert <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret at han har været ansat i <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> mange år. Han har vedstået sin besigtigelseserklæring der er udfærdiget efter anmodning fra <anonym>Virksomhed 2</anonym> Vidnet eller <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> har ikke særlige relationer til nogen af sagens parter. Der har været tidligere rapporter eller udkast til rapporter; I den første rapport var skadens omfang ikke oplyst. Vidnet fik herefter oplysning om at Beltfish havde købt det pågældende parti rogn tilbage hvorfor vidnet udfærdigede en ny rapport. Da det viste sig at oplysningerne om tilbagekøbet ikke passede, udfær-digede vidnet den rapport der indgår i sagen. Der er indholdsmæssigt ikke væ-sentlige forskelle mellem rapporterne. Han har flere gange talt med Beltfish og fik om tilbagekøbet at vide at det skulle være til samme pris som salgsprisen; men tilbagekøbet blev altså ikke til noget. Han fik ingen forklaring herpå Vidnet fik sine instruktioner fra <anonym>Virksomhed 2</anonym> sidst på dagen den 4. december. Han kom til Billund den 5. december 2000. Rognen var i en lagerhal med køletemperatur. Varens tilstand var som beskrevet. Han har kun set på kar-tonerne der lå yderligt i partiet. Han har ikke set på dem i midten. Kartonerne på ydersiden af partiet var ikke dybfrosne. Det ville på grund af kartonernes til- smudsning og beskadigelse være nødvendigt at ompakke varen: Hertil kommer skade ved optøning og nedfrysning som givet vil medføre værdiforringelse. Han talte med Beltfish der ønskede rognen retur med henblik på ompakning og gen- indfrysning. Han fik oplyst at det var den japanske køber selv der på Beltfish producerede rognen. Temperaturoplysningerne i rapporten beror på <anonym>Virksomhed 3 's</anonym> oplysninger. Han fik også oplyst at varen havde henstået i ca. halvandet døgn i Hannover. Vidnet har ikke deltaget i drøftelser om skadens omfang. Han henholder sig til <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomheds</anonym> rapport af 14.marts 2001 hvorefter skaden vurderes til 75% af værdien i Japan. Han har ikke mulighed for at give et bedre skøn. Va-ren er ham bekendt ikke blevet undersøgt af levnedsmiddelmyndighederne eller fiskerikontrollen efter at den kom tilbage til Danmark. Vidnet har ikke tidligere været ude for en transportform som den beskrevne med temperaturstigning i løbet af transporten fra -18P til ca. 09 . Han skønner at den-ne temperaturstigning under de foreliggende forhold vil tage et par dage. Han har ikke tidligere haft sager med varer af den pågældende art. Han kan ikke huske hvorfra han har fået oplysningen om en begyndelsestempe - ratur på -189 . Han har i hvert fald fået at vide at det var en frostvare. Han fik også at vide at fiskerognen var saltet. Det var ikke angivet på kartoner eller på varen i øvrigt at den havde begrænset holdbarhed. Beltfish oplyste at det var tilfældet. Speditør <anonym>Vidne 3</anonym> Mahé, har forklaret at hun i <anonym>Vidne 4's</anonym> fravær var til ste-de ved besigtigelsen i Billund. Hendes opgave var at overvære at <anonym>Vidne 1</anonym> så på det skadede gods. Der var repræsentanter for <anonym>Adciterede A/S</anonym> <anonym>Virksomhed 2</anonym> og Billund Lufthavn. Der var også en del japanere fra Beltfish til stede, men hun talte ikke med dem. Der var ingen til stede fra Tyskland. Vidnet erindrer ikke at temperaturen i varen blev målt. Vidnet deltog ikke i beslutningen om at genind-fryse partiet. Vidnet så en del kasser, nogle var beskadiget; nogle var med jord på. Speditør <anonym>Vidne 4</anonym> Mahé, har forklaret at Mahé på uheldstidspunktet havde stå-et for transporter fra Beltfish til Japan i tre år Transporterne foregik som regel i december. Transporterne omfattede 60-100 tons pr. sæson. Der var ud over flytransporterne en del transporter med skib. Alt der blev fløjet; var fersk; mens skibstransporterne var frosne. De varer der blev fløjet, blev behandlet som køle- varer. Hvis godset var frostvarer; skulle det sendes med kølebil eller presenning-bil. Ikolde perioder skulle man isolere med termomåtter for at beskytte mod udefra kommende kulde. Transportopdraget kom fra Beltfish der ikke handlede på den japanske købers vegne. Beltfish bookede til vidnet der bookede videre. Transporten blev altid udført med lastvogn til Frankfurt. Flytransport fra Billund til Frankfurt ville ikke kunne lade sig gøre på en økonomisk forsvarlig måde. Vidnet havde flere møder med Beltfish og JAL om spørgsmål vedrørende trans - porterne. Varerne blev i de fleste tilfælde hentet i Årøsund. I visse tilfælde blev Padborg benyttet som mellemstation. Vidnet kan ikke angive med sikkerhed på hvilket tidspunkt et parti på ca. 9 tons rogn som det foreliggende vil være optøet. Den slags beregninger er han ikke bekendt med. Transporten startede i Billund efter transport fra Årøsund eller Padborg til Bil-lund. JALs varetægtsperiode begyndte i Billund. Det er derfor og af hensyn til toldklareringen at varen køres til Billund 0g ikke direkte fra Årøsund eller Pad-borg til Frankfurt. Når det er angivet i air waybill'en at det er en kølevare; er det primært en in- struktion til JAL om at varen ikke skal i frostboks. Der har ikke været krav fra Beltfish om at varen skulle sendes som kølegods, men det ville ikke have været et problem at sende den på køl. Det er forekommet at de har sendt et mindre parti, vareprøver a 5 kg i frosset tilstand med fly. Når rognen bliver frosset; vil den fremtræde rynket ved genoptøning: Det havde i og for sig været muligt at sende godset med fly fra Frankfurt man-dag den 4. december med ankomst til Japan tre dage senere. Direktør <anonym>Vidne 5</anonym> agent for JAL har varetaget transporter af rogn til Japan i november-december; Sirius (JAL) aftaler afhentning af varen med <anonym>Adciterede A/S</anonym> Transporterne dækkes af en air waybill fra Billund til Narita eller anden lufthavn i Japan: Som speditør anmoder Mahé hvert år om en pris. Parterne forhandler prisen og øvrige forhold vedrørende transporten. Sirius modtog instrukser fra Mahé, ikke fra Beltfish. Sirius og JAL foretrækker at holde sig til speditøren. Der benyttes altid presenningbil fra Billund til Frankfurt. Det er fuldt forsvarligt; varen er saltet; dvs. den er halvkonserves; og transporten foregår om natten i vinterperioden: Det er en billigere transportform end med kølecontainer Den almindelige temperatur på flyet under transporten er 5" +/- 39. Det er den tem- peratur som Boeing opgiver som standard. Det indebærer at varen transporteres som ren kølevare. Under opmagasinering pakkes varen ind i bobleplast for at beskytte den mod frost. Det var det specielle ved den foreliggende transportlvare at godset skulle afhen-tes på et frysehus. Vidnet har spurgt om og fået bekræftet at der var mulighed for kølerum i frysehuset. Mahé har på et tidspunkt før 2000 spurgt om muligheden for transport af et frosset parti der så skulle tøs op undervejs. Vidnets svar var kategorisk nej. Frosne varer under optøning vil give kondensproblemer 0g er skadeligt for flysik-kerheden. Sirius og JAL vil under ingen omstændigheder acceptere at en vare undervejs skifter fra én tilstand til en anden; som fx fra frosset til kølevare. Man har ført vidnet bag lyset ved som i det foreliggende tilfælde at søge at gennem-føre transport af frosset gods med optøning undervejs. Forsendelsen er blevet fejldeklareret. Klausulen <anonym>Adciterede A/S</anonym> dækker luftfragt iht Warzaw den Haag konventionen er udtryk for at Sirus og JAL vil sikre sig at godset mens det er i <anonym>Adciterede A/S'</anonym> varetægt; er undergivet samme dækning, 17 SDR pr. kg-, som under JALs transport af godset. Efter vidnets opfattelse er hele transporten fra Billund til Japan aftalemæssigt en lufttransport; dvs. at transporten fra Billund til Frank-furt også er en lufttransport. Det fremgår bl.a. af at eneste transportpapir vedrø-rende forholdet mellem JAL og <anonym>Adciterede A/S</anonym> er en air waybill der er udstedt af Mahé på Sirius' vegne og JALs vegne. <anonym>Adciterede A/S</anonym> er fragtfører på JALs vegne. Sirius har ikke købt en landevejstransport; men en transport med lastbil som del af en lufttransport: Landevejstransporten med det "lavtgående fly" er en feedertjene-ste til den fysiske lufttransport. Det er et i Europa ganske almindeligt anerkendt koncept. Fysisk er transporten en lastbiltransport; aftalemæssigt en lufttransport og told- teknisk en transport med "lavtgående fly" Parterne har ikke drøftet forældelse efter CMR-loven. Vidnet kender CMR-lovens eksistens, men har som lufttransportør aldrig haft anledning til at beskæftige sig med den. Speditør <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Adciterede A/S</anonym> har forklaret at <anonym>Adciterede A/S</anonym> har samarbejdet med JAL gennem nogen tid om transport af lakseørredrogn til Japan. Det var en køle-vare der ikke måtte få frost. Den blev under transport beskyttet mod frost ved hjælp af frostmåtter leveret af JAL. Godset som sagen drejer sig om, blev hentet på et køle-lfrysehus i Padborg tilhørende Sydfrost. Vidnet véd at chaufføren har kvitteret for modtagelse af godset med en temperatur på -180 . Man prøvede først at hente godset med almindelig presenningbil, men Sydfrost afviste at ud-levere godset; Så blev det hentet med kølebil og senere omlæsset til almindelig bil. Godset køres til Billund inden transporten til Frankfurt bl.a. af toldtekniske grun-de. <anonym>Adciterede A/S</anonym> dækker luftfragt iht Warzaw den Haag konventio-nen betyder at <anonym>Adciterede A/S</anonym> transporterer efter CMR-reglerne, men dækker med 17 SDR pr. kg og altså mere end CMR-lovens 8,33 SDR pr. kg. Klausulen vedrø-rer alene forskellen i ansvarsbegrænsningerne. Da CMR-loven er ufravigelig; kan man ikke lægge mere i klausulen end at <anonym>Adciterede A/S</anonym> tilkendegiver at man i tilfælde af at CMR-reglerne fører til en mindre erstatning end hvad der ville følge af luft - fartsreglerne, vil <anonym>Adciterede A/S</anonym> kulancemæssigt dække op til 17 SDR pr. kg. Han kan bekræfte at "air cargo trucking" også betegnes som "lavtgående fly" At trans - porten er transport af luftfragtgods kan bl.a. ses at af angivelse "1.6" hvilket vil sige at 1 ton svarer til 6 m3.Det er en luftfartsomregning. Omregningen ved landevejstransport er forskellig herfra. Det var første gang <anonym>Adciterede A/S</anonym> kørte med frosset lakserogn i presenningbil med henblik på at rognen skulle tages ombord på fly i Frankfurt. Efter den transport sagen handler om, er det sket flere gange senere. JAL er formentlig ikke blevet underrettet om transportformen: <anonym>Adciterede A/S</anonym> blev orienteret om uheldet et par timer efter at det var indtruffet. <anonym>Adciterede A/S</anonym> deltog ikke i oprydningen; der var vognmandens <anonym>Virksomhed 1</anonym> sag: Vidnet deltog i besigtigelsen den 4. december. Tilstede var <anonym>Vidne 3</anonym> eller <anonym>Vidne</anonym> 4 fra Mahé, repræsentanter for to forsikringsselskaber og en repræsentant for <anonym>Virksomhed 2</anonym> eller <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Det kan godt være at sidstnævnte først dukkede op den 5. december. Han kan ikke huske om der var en repræsentant for afsenderen; men nogle japanere dukkede op om tirsdagen: <anonym>Adciterede A/S</anonym> havde ikke noget med beslutningen om genindfrysning at gøre. Speditør <anonym>Vidne 6</anonym> truckkoordinator af forskellige transporter; herunder til Frankfurt. Godset blev hentet hos Sydfrost i Padborg og trucket til Billund. Godset blev af hensyn til de veterinære regler hentet med kølebil. Det blev omlæsset i Billund til almindelig presenningbil. <anonym>Adciterede</anonym> <anonym>A/S</anonym> har til brug for andre transporter der ikke måtte få frost, af JAL fået udleveret frostmåtter til beskyttelse af godset. <anonym>Adciterede A/S</anonym> fik underretning om uheldet lørdag den 2. december 2000. De var på vej til julefrokosten. De var enige med den udførende fragtfører og andre inte- resserede i at det måtte være løsningen at få godset omlæsset og sendt til Bil-lund. Vidnet deltog i besigtigelsen den 4. 0g 5. december i Billund. Han véd at rognen blev sendt til Årøsund efter besigtigelsen. Hvad der videre er sket; ved han ikke. Der har senere været en del transporter som hvad angår transportform; lignede den sagen vedrører. Vidnet ved ikke om JAL i disse tilfælde blev gjort bekendt med transportformen. Procedure Mitsui har vedrørende søgsmålskompetencen anført at varen blev solgt "FOB coldstore AaroesundHaderslev" . Risikoen er således overgået til Mitsui & Co. Ltd. ved afgang fra Beltfishs lager i Årøsund eller Haderslev. Købesummen er i overensstemmelse hermed betalt af Mitsui & Co. Ltd. hvorved Mitsui & Co. Ltd. er den skadelidte. Mitsui har som vareassurandør udbetalt er - statning til skadelidte hvorved Mitsui subrogerer i erstatningskravet. Under alle omstændigheder er Mitsui søgsmålskompetent som vareassurandør når Mitsui har betalt erstatning til den part der har lidt tabet, uanset købs- 0g leveringsvilkårene mellem køber og sælger: Der henvises i denne forbindelse til Sø- og Handelsrettens domme i FED 1997.615 og FED 2000.763. / - 15 - Vedrørende transportansvaret gør Mitsui gældende at Mahé som kontraherende transportør har påtaget sig at forestå transporten af lakserognen fra Billund Lufthavn til Narita Lufthavn i Japan som bekræftet i det air waybill som Mahé udstedte. Mahé har i overensstemmelse hermed afregnet for denne luftbefor - dring og modtaget en luftfragt på DKK 128.356,00. Mahé har pådraget sig et ansvar for den skade der er påført godset mens det var i Mahés varetægt, jf. luftfartsloven (1985) § 108. Skadens årsag er i første række et kørselsuheld i T yskland der skyldes en chauf førfejl som Mahé hæfter for . I det omfang skaden anses for forøget som følge af at transporten ikke blev gennemført som en køletransport som aftalt, men med almindelig presen- ningbil, er Mahé også ansvarlig herfor , da man har tilsidesat forpligtelsen til at sikre at godset under transporten blev opbevaret under en konstant køle- temperatur på mellem +3oC og +5oC. Vedrørende den retlige regulering af Mahés ansvar gøres gældende at transpor - ten er kontraheret som en luftbefordring fra Billund Lufthavn til lufthavnen i Na- rita hvorfor ansvaret er reguleret af 1985-luftfartslovens regler . Det forhold at Mahé truckede godset fra Billund til Frankfurt med henblik på i Frankfurt at af- skibe det med luftfartøj, ændrer ikke ved at transporten i sin helhed er kontra- heret som en luftbefordring og derfor omfattet af reglerne gældende for denne transportform. I forhold til vareinteressen er der ikke udstedt andre transportdokumenter end luftfragtbrevet som godset derfor har været transporteret under fra Bil-lund til Frankfurt. Mahé har i korrespondancen om sagen selv betragtet transporten i sin helhed som en luftbefordring. Det er almindelig anerkendt at når en befordrer egenhændigt og uden afsenders samtykke ændrer transportformen til en anden end hvad der har været kontraheret, kan transportøren ikke derved forbedre sin retsstilling i forhold til medkontra-henten ved påberåbelse af retsregler gældende for en sådan alternativ transportform. Dette er bl.a. kodificeret i Montreal- konventionen art. 18, pkt. 4. Dette må særligt gælde når den ændrede transportform udsætter godset for større risiko for skader hvilket i denne sag har materialiseret sig i kørselsuheldet i T yskland og opbevaringen uden forskriftsmæssige tempera-turer . Luftfartslovens § 120, stk. 1, om sammensatte befordringer har kun betydning når det har været aftalt at en del af luftbefordringen skulle ske med andet transportmiddel. Vedrørende dette spørgsmål henvises til Per Ekelund, Transportaftaler; 2. udg 1997, side 64 f. og 70 f. og til Kjeld Rosenmeyer, Transportret, 1982, s. 483. Det bestrides at Mahés ansvar er omfattet af CMR-lovens regler CMR-lovens anvendelsesområde er " 'aftaler om vejtransport jf. CMR-lovens $ 1, men den foreliggende sag vedrører en aftale om lufttransport:. Hvis luftfartslovens bestemmelser ikke finder anvendelse på lastbiltransporten; er ansvaret efter pkt. 4 i de almindelige bestemmelser i Mahés fragtbrev be-grænset til USD 20,00 pr. kg af det beskadigede gods svarende til USD 179.520,00 og således et beløb der overstiger det tab der gøres gældende under denne sag. Om skadens årsag og omfang gøres gældende at skaderne primært skyldes det kørselsuheld der indtraf i Tyskland for hvilket Mahé er ansvarlig. Disponeringen af godset efter uheldet skete i overensstemmelse med de tilstedeværende hava- rieksperters beslutning: Skadens omfang er som skønnet af havariekspert <anonym>Vidne 1</anonym> en værdifor-ringelse på 75%. <anonym>Vidne 1</anonym> er ansat i det uafhængige besigtigelsesbu-reau <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> men har i denne sag udarbejdet rapport i navnet <anonym>Virksomhed 2</anonym> på hvis vegne man modtog instruks om at fore-tage besigtigelse. Det bestrides at der er noget grundlag for at anfægte <anonym>Vidne 1's</anonym> vurdering. Vurderingen er i øvrigt understøttet af rapporten fra hava-ribureau <anonym>Udenlandsk virksomhed</anonym> Tokyo; der må være nærmest til at vurdere den forringede markedsværdi i Japan af den beskadigede rogn. Det bestrides at der er grundlag for at tilsidesætte havarieksperternes skøn over skadens om - ~fang 1 særdeleshed når der ikke foreligger udtalelser fra andre havarieksperter. Det forhold at lakserognen blev afskibet i frossen tilstand for herefter at an-komme til modtager som kølegods, har ikke haft nogen indflydelse på ska-dens omfang. Var transporten blevet gennemført uden kørselsuheld i Tysk-land, var godset ankommet til Japan (som kølegods) helt som forudsat af den japanske modtager Det forhold at transporten af frysegodset sker som en køletransport, er muligvis kritisabelt af flysikkerhedsmæssige grunde eller lignende, men er ganske uden betydning for Mahés erstatningspligt i sagen. Tabet er alene forårsaget af kørselsuheldet; eventuelt sammenholdt med at Mahé ikke iagttog forpligtelsen til at opbevare lakserognen under konstant køletemperatur (mellem +30 Cog +50 C). Det er i den forbindelse uden betydning om godset ved afskibning var frysegods eller kølegods. /- 17 - Selv hvis den måde på hvilken transporten af godset skete, har gjort det mere sensibelt, diskulperer det stadig ikke Mahé for ansvar for skader der ville have været undgået hvis trafikuheldet ikke var indtruf fet, og hvis god-set havde været transporteret som en køletransport. Mahé har ansvaret for godset som det er . Der kan ikke gøres adækvanssynspunkter gældende, den eneste begrænsning for ansvaret er grænsen på 17 SDR pr . kg. For fuldstændighedens skyld bemærkes at lakserognen har samme værdi som frysegods og som kølegods. Havde Mahé sikret at lakserognen havde været under konstant køletemperatur som foreskrevet, ville lakserognen slet ikke have været udsat for temperaturskader , og tabet var i så fald be-grænset til de brækageskader der var en direkte følge af kørselsuheldet. I betragtning af at Mahé groft uagtsomt - eller snarere forsætligt - har over -trådt denne klare betingelse i fragtbrevet, påhviler der Mahé en tung bevis-byrde for at eventuelle supplerende skader der måtte være forårsaget af temperaturforhold, ikke skal belastes Mahé . Det er for Mahés ansvar uden betydning om Mahé har overtrådt veterinære krav om transport i kølebil. En sådan overtrædelse er i øvrigt ikke dokumen-teret. Det gøres gældende at transporten i sin helhed er kontraheret som en luft-befordring hvorfor luftfartsloven (1985), herunder forældelsesbestemmelsen i luftfartslovens § 118 på 2 år , er gældende. Allerede af denne grund var kravet ikke forældet da søgsmål blev indledt. Da forældelsesregler er særligt byrdefulde bestemmelser , må der kræves stærke holdepunkter for at antage at CMR-lovens korte forældelsesfrist på ét år er vedtaget mellem parterne. Det forhold at Mahé valgte at transportere med andet transportmiddel end fly , bør i hvert fald ikke for så vidt angår forældelsesfrister betyde at Mahé herved skal kunne opnå en betydelig forbedring af sin retsstilling til skade for Mitsui . Endvidere henvises til at der i betingelserne i det af Mahé udsted-te luftfragtbrev pkt. 12.3 er angivet en generel bestemmelse om at krav mod Mahé forældes på 2 år . Denne bestemmelse må ligeledes stille skærpe- de krav til beviset for at kortere forældelsesfrister er vedtaget parterne imellem. Endelig gøres det gældende at Mahé ved i korrespondancen mv . stedse at have forudsat at sagen vedrørte en lufttransport, har fraskrevet sig muligheden for senere at påberåbe sig en 1-års forældelsesfrist efter andre regler . Mahé modtog kravbrev fra Mitsui; dvs. <anonym>Virksomhed 2</anonym> der handlede på Mitsuis vegne; den 30. maj 2001 _ I skrivelsen angives kravbeløbet; og der er bilagt relevant dokumentation i form af besigtigelsesrapport, forsikringscertifikat, reklamationsskrivelser og subrogationserklæringer. Når Mitsui herefter med en senere skrivelse af 6. september 2001 fremsætter rentepåkrav med specifik henvisning til påkravsreglen i rentelovens $ 3, er der givet rentepåkrav i over - ensstemmelse med rentelovens dagældende regler hvorfor rente kan kræves fra 30 dage fra rentepåkravets fremsættelse; jf. dagældende rentelovs $ 3, stk. 2, således fra den 6. oktober 2001. Mahé har over for Mitsui anført at Mitsui ikke har søgsmålskompetence. Skaden indtraf før risikoen for varens hændelige undergang eller beskadigelse overgik til køber i hvis retsstilling Mitsui har subrogeret. Det i købekontrakten anvendte handelsvilkår ("FOB cold store Aaroesund/Haderslev" er uanvendeligt idet han-del på FOB-vilkår forudsætter søtransport. Handelsvilkåret "FOB cold store Aa- roesund/Haderslev" må fortolkes som enten FOB Airport eller således at "flysi- den" sidestilles med "skibets ræling" Handelsvilkåret kan ikke fortolkes således at "skibets ræling" sidestilles med lastvognens side. Lastvognen indgår alene i fortransporten. Det anførte handelsvilkår kan ikke fortolkes således at risikoovergang fandt sted i Årøsund eller Haderslev. En sådan risikoovergang er betinget afhandel på "Ex Works-' eller "FCA-vilkår?' hvilket i begge tilfælde forudsætter en afgivelse af transportordren fra varekøber som ikke foreligger i denne sag. Om den lovmæssige regulering gøres gældende at luftfartsloven; 1985, ikke er anvendelig. Luftfartsloven finder alene anvendelse på befordring med luftfartøj 0g ikke på international landevejstransport med bil. Efter luftfartslovens $ 120, stk: 1, er den ikke anvendelig på den del af en sammensat befordring som ikke udføres med luftfartøj . Mahé havde ikke godset i sin varetægt i luftfartslovens forstand da trafikuheldet fandt sted under den forudgående landevejstransport. Der er ikke indgået aftale om at lade luftfartsloven finde anvendelse på den for- udgående landevejstransport; ligesom Mahé ikke har givet tilsagn om brug af luftfartøj på fortransporten:. Det fremgår klart af air waybill'en. Brugen af air waybill som aftalegrundlag indebærer ikke i sig selv en aftale om anvendelse af luftfartsloven; og det samme gælder angivelsen af Billund Luft-havn som afgangslufthavn. Luftfartsloven udelukker selv præceptivt muligheden for ved forudgående aftale at lade loven finde anvendelse på den del af den sammensatte befordring som ikke udføres med luftfartøj; jf. $ 121. Ved kombinerede transporter som den foreliggende fra Årøsund til Narita med bil 0g luftfartøj gjaldt Warszawa-konventionens artikel 31,jf. luftfartslovens $ 121. Om konventionens artikel 31 kan henvises til Malcolm Clarke, Contracts of Car- riage by Air, 2002, s. 202, Mankiewicz; The Liability Regime of the International Air Carrier, 1981, s. 195, Goldhirsch. The Warsaw Convention Annotated, 2000, s. 96, Finn Raaschou-Nielsen; Luftfragt; 1988, s. 76 f, Kjeld Rosenmeyer, Trans - portret; 1982, s. 483, Per Ekelund, Transport-aftaler; 1997, 5. 53 ff. og 62 ff. samt til afgørelse af den engelske Court of Appeal i sagen Quantum Corporation v. Plane Trucking Lloyds Law Reports 2002, vol. 2, p 25 f. vedrørende en kom-bineret transport fra Singapore over Paris til Dublin. Det må antages at CMR-loven skal anvendes på Mitsuis erstatningskrav. Denne lov gælder præceptivt for intemnational landevejstransport af gods med køretøj og mod vederlag. Mitsuis synspunkt hvorefter man kan aftale sig ud af CMR-loven; er ikke holdbart og kan føre til omgåelse af CMR-lovens regler: Det må her erindres at CMR-loven er præceptiv i begge retninger; jf. til det anførte Regnarsen; Lov om fragtaftaler ved international vejtransport, 1993,s.19 f. og 25. Mitsuis erstatningskrav er forældet idet stævning ikke er udtaget inden et år efter uheldet. Mitsuis erstatningskrav har alene været suspenderet i 14 dage idet kravet rejst af <anonym>Virksomhed 2</anonym> på vegne Mitsui overfor Mahé den 30. maj 2001 blev afvist i brev af 14.juni 2001 til <anonym>Virksomhed 2</anonym> jf. CMR-loven $ 41, stk. 3. Mahé har hverken udvist grov uagtsomhed eller fortsæt som kan begrunde længere forældelsesfrist efter CMR-loven 8 41, stk. 1, 2. led. Mitsui har ikke dokumenteret i hvilket omfang tabet skyldes fryseskade. Samar - bejdet vedrørte transport med enten køle- eller presenningvogn og luftfartøj af fersk lakserogn som skulle beskyttes mod udefra kommende frostskader; og ikke transport af frossen lakserogn der var genstand for løbende optøning. Sur- veyrapportens henvisninger til genindfrysning som medvirkende skadesårsag er enten udtryk for misinformation eller afsenders egen fejl, idet tabet da lides alle- rede ved førstegangsfiysningen hos afsender; Mitsui bærer ansvaret helt eller delvist for tabet forårsaget af beslutning om frysning foretaget efter uheldet, hvis dette rettelig var en "førstegangs frysning" som følgelig ikke har været tabsbe-grænsende, men derimod tabsforårsagende. Mahé har ikke tiltrådt be- slutningen om frysning af godset efter trafikuheldet. Mitsui har ikke fremlagt fyldestgørende dokumentation for i hvilket omfang frost forårsagede skade. Surveyor <anonym>Vidne 1</anonym> henholder sig til udtalelse fra sur-veyor <anonym>Person 2</anonym> Japan som ikke har besigtiget godset; men alene set billeder af kasser indeholdende godset. Mitsui har ikke fyldestgørende dokumenteret transportskadens omfang idet vægtangivelse af godset beskadiget ved trafikuheldet savnes. Det kan ikke vur- deres om mulighed for tabsbegrænsning foreligger; ligesom oplysninger om hvor stor en del af værditabet som vedrører fryseskade, mangler. Værditabet er fast-sat som en skadesprocent (75) i forhold til forsikringsværdien på 26.453.000 JPY som udgør 150 procent af fakturaværdien på 17.548.053 JPY. Mitsui har trods overforsikringen fastholdt skadesprocenten ved beregningen af påstandsbeløbet som netop udgør 75 procent af den lavere fakturaværdi. Surveyrapporten udarbejdet af <anonym>Virksomhed 2</anonym> kan ikke tillægges væ-sentlig bevisværdi. <anonym>Virksomhed 2</anonym> har varetaget Mitsuis interesser og fungeret som partsrepræsentant for Mitsui. Såfremt luftfartsloven finder anvendelse, gøres det gældende at Mitsui ikke i til- strækkelig grad har dokumenteret at have lidt et tab svarende til påstandsbelø-bet. Mitsui har heller ikke dokumenteret at erstatningsberegningen er foretaget på baggrund af børspriser; markedspriser eller på baggrund af den sædvanlige værdi af gods af samme art og godhed, jf. CMR-loven $ 31, stk. 1, jf:. $ 29, stk. 1_ Over for JAL gøres gældende at JAL skal friholde Mahé fra ethvert beløb som Mahé måtte blive dømt til at betale til Mitsui i hovedsagen; da JAL har fungeret som udførende fragtfører og dermed er ansvarlig for skader indtruffet i JALs varetægtsperiode. Kravet mod JAL er ikke forældet da sagen er anlagt den 29. november 2002 forud for forældelsesfristens indtræden. JAL har over for Mahé gjort gældende at JAL ikke er erstatningsansvarlige for skaden på godset idet ulykken ikke skyldes fejl og forsømmelser begået af JAL eller nogen for hvem JAL svarer. Såfremt det måtte lægges til grund at JAL er erstatningsansvarlig over for Mahé, gøres gældende at tabet ikke er opgjort i overensstemmelse med Luftfartsloven: JAL udførte i henhold til aftalen med Mahé og i øvrigt i overensstemmelse med praksis igennem flere års samarbejde transporten fra Beltfish til Frankfurt med presenningbil Årsagen til at der ikke anvendes kølebil, er at transporterne skete om vinteren: Godset skulle ikke køles; men sikres mod kulde udefra hvorfor par-terne havde aftalt at pallerne skulle svøbes med isoleringsmateriale til beskyttel-se mod frost. Hvis JAL er erstatningsansvarlig over for Mahé, vil omkostninger til indfrysning af partiet som også efter uheldet bevarede temperaturen som kølegods; ikke være erstatningsberettigende. Skade på godset som følge af revnede og beskadigede kartoner vil kunne være erstatningsberettigende, men der foreligger ikke dokumentation for omfanget heraf. JAL var ikke inviteret til og deltog heller ikke i besigtigelsen den 5. de-cember 2000. JAL deltog heller ikke i beslutningen om at lade partiet returnere til genindfrysning. Over for <anonym>Adciterede A/S</anonym> gør JAL gældende at <anonym>Adciterede A/S</anonym> er forpligtet til at <anonym>friholde JAL</anonym> for ethvert beløb JAL måtte blive dømt til at betale til Mahé Freight A/S. <anonym>Adciterede A/S</anonym> var udførende transportør <anonym>Adciterede A/S</anonym> er erstatningsansvarlig i samme omfang som JAL måtte være. I det omfang Mahé har gjort anbringender gæl-dende over for JAL, gøres disse tillige gældende i forholdet til <anonym>Adciterede A/S</anonym> Afgørende for retsforholdet mellem JAL og <anonym>Adciterede A/S</anonym> er bestemmelsen i parter-nes aftale der lyder: <anonym>Adciterede A/S</anonym> dækker luftfart i henhold til Warsaw- den Haag-konventionen. Der er således indgået en lufttransportaftale, og <anonym>Adciterede A/S</anonym> har ikke anført om- stændigheder der kan føre til andet. Det må <anonym>Adciterede A/S</anonym> som koncipist bære risi - koen for. I særdeleshed gøres det gældende at JAL ikke har godtgjort at henvis - ningen skal indskrænkes til alene at vedrøre ansvarsbegrænsningsbestemmel-ser Såfremt <anonym>Adciterede A/S</anonym> ved aftalens indgåelse havde været af denne opfattelse, havde det været naturligt at anføre det i aftalen I overensstemmelse med den overvejende opfattelse i teorien bør det antages at en transportaftale omfatter hele transporten; såvel hovedtransporten som for- og eftertransport; og at hele transporten skal bedømmes efter de regler der gælder for hovedtransporten: Det bestrides at der skulle kunne være indtrådt forældelse efter CMR-lovens reg-ler Dels finder CMR-loven ikke anvendelse i forholdet mellem parterne, dels har fristen været suspenderet 1 medfør af CMR-lovens $ 41. CMR-loven finder an- vendelse på aftaler om internationale vejtransporter Som følge af at der er ind-gået en aftale om flytransport; er CMR-loven ikke anvendelig i nærværende sag. CMR - loven er ufravigelig, men den finder ikke anvendelse på en aftale om luft-transport som den foreliggende. Heller ikke bestemmelsen i NSAB 2000 $ 23 vil kunne føre til anvendelse af CMR loven eftersom der er indgået aftale om anvendelse af reglerne om luftbefor-dring. Det bestrides således at der skulle være indtrådt forældelse efter nogle af de af <anonym>Adciterede A/S</anonym> påberåbte bestemmelser: <anonym>Adciterede A/S</anonym> gør vedrørende forældelse gældende at der mellem <anonym>Adciterede A/S</anonym> og JAL blev indgået befordringsaftale om international landevejstransport med bil af gods fra Billund til Frankfurt i henhold til <anonym>Adciterede A/S'</anonym> tilbud til JAL af 3. september 1999. Befordringsaftalen var omfattet af CMR-lovens bestemmelser; jf. CMR- lovens $ 1, stk. 1, der er præceptiv; jf. CMR-lovens $ 1, stk. 3.JALs krav mod <anonym>Adciterede A/S</anonym> er derfor forældet i medfør af CMR-lovens 8 41. <anonym>Adciterede A/S</anonym> bestrider at det var aftalt at luftfartslovens regler skulle finde anven-delse i sin helhed og gør gældende at det alene var ansvarsbegrænsningen der (kulancemæssigt) ønskedes bragt i overensstemmelse med luftfartsloven. Såfremt CMR-loven ikke måtte finde anvendelse; gøres det gældende at der er indtrådt forældelse i medfør af NSAB 2000, $ 30. Hvis luftfartslovens regulering måtte finde anvendelse, er JALs krav er forældet i medfør af luftfartslovens 8 118. <anonym>Adciterede A/S</anonym> bestrider at der er sket suspension af forældelsesfristen. I henhold til parternes aftale skulle <anonym>Adciterede A/S</anonym> gennemføre transporten med enten kølebil eller almindelig bil, og transporten blev udført i overensstemmelse her-med_ <anonym>Adciterede A/S</anonym> var ikke instrueret om at transportere godset ved 3-50 C som temperaturreguleret forsendelse. Ingen af de øvrige parter har trods opfordring redegjort for den temperaturreguleringsmæssige og eventuelt markedsmæssige baggrund for at lakserognen blev forsendt som ferskvare; uagtet at den blev læsset som frosset vare. Dette må tillægges processuel skadevirkning. <anonym>Adciterede A/S</anonym> bestrider det rejste erstatningskrav; herunder de hævdede 75% vær- diforringelse. <anonym>Adciterede A/S</anonym> gør gældende at godset formentlig uden mere indgriben-de behandling kunne have været sendt videre til Japan uden værditab; 0g at en eventuel skade på godset er forårsaget af ønsket om optøning af forsendelsen under transporten. <anonym>Adciterede A/S</anonym> bør ikke bære risikoen herfor. <anonym>Adciterede A/S</anonym> bestrider at godset blev beskadiget udover tilsmudsning, henholdsvis delvis beskadigelse af emballage. Endelig gøres gældende at <anonym>Adciterede A/S'</anonym> ansvar kan begrænses således at det maksimale ansvar er begrænsningsbeløbet i henhold til CMR-lovens $ 31,jfr. $ 29, stk. 1 og 3_ Rettens afgørelse Af de af Mitsui anførte grunde tiltræder retten at Mitsui er berettiget til at gøre krav gældende over for Mahé i anledning af den indtrufne skade på transporten. Spørgsmålet om Mahés ansvar over for Mitsui & Co. og dermed også over for Mitsui må efter de oplysninger der er til rådighed for retten, bedømmes efter luftfartsloven; i det foreliggende tilfælde lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. sep- tember 1985: Mahé påtog sig ved booking-bekræftelsen og luftfragtbrevet (air waybillen) at udføre transporten fra Billund Lufthavn til Narita Lufthavn. Booking-bekræftelsen beskrev den bestilte befordring som en flybefordring med afgang fra Billund og med fly fra Frankfurt til Narita; og luftfiagtbrevets udvisende er i overensstem - melse hermed:. Denne opfattelse støttes af de forklaringer der er afgivet af <anonym>Vidne 5</anonym> og <anonym>Vidne 4</anonym> Parterne har i booking-bekræftelsen og luftfragtbrevet klart angivet at aftalen vedrørte en samlet luftbefordring, 0g denne fælles forståelse må føre til at transporten fra Billund til Frankfurt bedømmes som en del af afta-len om luftbefordring af godset til Japan: Det kan i denne forbindelse ikke få af-gørende betydning at såvel booking-bekræftelsen som luftfragtbrevet indeholdt en angivelse af fortransport. Fortransporten må, således som aftalen foreligger; anses for en del af en samlet aftale om lufttransport der således ikke er undergi-vet regulering efter CMR-loven. En anden opfattelse af forholdet ville føre til det mindre hensigtsmæssige resultat at ansvar for skader og forsinkelser skulle hen-føres under luftfartsloven eller CMR-loven; alt efter som Mahé eller Japan Airlines udnyttede sin ret til at vælge transportmåde. I overensstemmelse med Japan Airlines' standpunkt under sagen må Mahés an-svar efter luftfartsloven kunne videreføres mod Japan Airlines. Derimod finder retten ikke at Japan Airlines kan føre ansvaret videre mod <anonym>Adciterede A/S</anonym> efter luftfartslovens regler; men nok efter CMR-lovens regler. <anonym>Adciterede A/S</anonym> betegnede sig i aftalen af 3. september 1999 som <anonym>Adciterede A/S</anonym> men heri ligger ingen tilkendegivelse af at transporterne af_ gods fra Billund til Frankfurt skulle foretages efter luftfartslovens bestemmelser: Den uklare bestemmelse <anonym>Adciterede A/S</anonym> dækker luftfragt iht Warsaw den Haag konventionen? må i overensstemmelse med de forklaringer der er af-givet af <anonym>Vidne</anonym> 50g <anonym>Vidne 2</anonym> forstås som et tilsagn fra <anonym>Adciterede A/S</anonym> om i gi-vet fald at dække op til ansvarsbegrænsningsbeløbet efter luftfartsloven; men den kan ikke forstås som en generel henvisning til eller en generel vedtagelse af luftfartslovens anvendelighed, en forståelse der vil være vanskeligt forenelig med bestemmelsen i CMR-lovens $ 1, stk. 3 Der indtraf skade på godset mens det var i <anonym>Virksomhed 1's</anonym> varetægt; og <anonym>Adciterede</anonym> <anonym>A/S</anonym> og dermed også de foregående led i kontraheringskæden svarer for skaden efter CMR-loven; respektive luftfartsloven: Det er ikke godtgjort at færd-selsuheldet der forvoldte skade, ikke kunne være undgået; jf. luftfartslovens $ 109 0g CMR-lovens 8 24. Efter Havarikommisariat <anonym>Virksomhed G.m.b.Hs</anonym> rapport var hele lasten; bestående af tre forsendelser; på <anonym>Virksomhed 1's</anonym> trai-ler skubbet 1,5 meter frem og havde kilet sig ind i hinandenlforskubbet sig i for-hold til hinanden. I forbindelse med bjergningsarbejdet kunne efter rapporten konstateres udvendige skader på emballagen samt fugtskader. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om hvorledes der blev forholdt med lasten under op-holdet i Hannover; efter det oplyste fra lørdag den 2 december til mandag den 4. december 2000. I skadesrapporten der er afgivet af <anonym>Vidne 1</anonym> på grundlag af besigtigelser sent mandag den 4. december og tirsdag den 5. de-cember 2000, blev konstateret at en stor del af kartonerne var tilsmudsede, nogle få var gået i stykker; og et par var læk. Temperaturen ved besigtigelsen blev målt til -0,80 og +2,39. Det fremgår videre af rapporten at det blev beslut-tet at sende godset; der antoges at være let fordærveligt; tilbage til Beltfish for at lade repræsentanter for Mitsui & Co. foretage en nærmere inspektion. Endvi-dere blev besluttet at få godset ompakket til andre kartoner 0g nedfrosset (på ny). Endelig fremgår det at skaden blev vurderet til at være 75% af værdien. Som det fremgår af <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring bygger fastsættelsen af værdi-forringelsen ikke på en vurdering fra nogen af de tilstedeværende ved besigtigel-sen; men på en vurdering foretaget af surveyor <anonym>Person 2</anonym> fra besigtigelsessel-skabet <anonym>Udenlandsk</anonym> <anonym>virksomhed</anonym> efter dennes rapport ud fra en antagelse om hvad godset kunne indbringe ved salg på det japanske marked. Ved besigtigelsen blev således ikke foretaget mere præcise målinger af godsets temperaturer; uagtet dette let kunne være sket med en opofrelse af en uvæ-sentlig del af godset. <anonym>Vidne 1</anonym> havde ingen erfaringer eller sagkundskab på området; desuagtet blev ikke tilkaldt veterinær eller fiskerimæssig sagkund-skab med henblik på vurdering af godsets anvendelighed. Der foreligger endvi-dere ikke oplysninger om de vurderinger der blev foretaget af repræsentanterne for Mitsui & Co. der var til stede på Beltfish; 0g som deltog i besigtigelsen; og der foreligger ikke nærmere oplysninger om hvorledes der videre blev forholdt med godset. Der er i forbindelse med retssagen ikke fra nogen af parterne ind-hentet oplysninger fra sagkyndige på området der kunne have afgivet i hvert fald generelle udtalelser om holdbarhed og anvendelighed af gods af den pågæl-dende art 0g om betydningen af de påvirkninger som godset må antages at have været udsat for: På det således foreliggende grundlag må retten fastslå at godset der var bereg-net til distribution i Japan fra den 4. december; på grund af færdselsuheldet ikke kunne komme frem til distribution som forudsat. Færdselsuheldet medførte end-videre at lakserognen blev opbevaret omkring halvandet døgn i Hannover under forhold der ikke er nærmere belyst; og senere blev transporteret til Danmark under uoplyste omstændigheder; Endelig medførte færdselsuheldet en indfrys-ning eller genfrysning af varen. Der er derfor sikker grund til at tro at godset blev værdiforringet 1 betydelig grad. Skaden skete på fødevarer der uanset salt-ningen må anses for let fordærvelige; og som får nedsat værdi i tilfælde af for-nyet nedfiysning. Der er ikke forelagt retten et materiale der giver mulighed for skønsmæssigt at ansætte en skadesprocent. Retten må derfor henholde sig til den skadesprocent der er anslået af surveyor <anonym>Person 2</anonym> ud fra en vurdering af salgsmulighederne i Japan. Der må derfor gives Mitsui medhold over for Mahé, og Mahé skal have medhold i den friholdelsespåstand dette selskab har nedlagt over for Japan Airlines . <anonym>Adciterede A/S</anonym> frifindes for den af Japan Airlines nedlagte påstand. Thi kendes for ret: Mahé Freight A/S skal inden 14 dage til Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. betale modværdien i DKK på betalingsdagen af JPY 13.161.039 med procesrente fra den 6. oktober 2001 samt 70.000 kr: i sagsomkostninger Japan Airlines skal friholde Mahé Freight A/S for ethvert beløb inkl. renter og omkostninger som Mahé skal betale til Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. Japan Airlines skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 60.000,- til Mahé Freight A/S. <anonym>Adciterede A/S</anonym> frifindes for den af Japan Airlines nedlagte påstand. Inden 14 dage skal Japan Airlines i sagsomkostninger betale 42.000,- kr. til <anonym>Adciterede A/S</anonym> Benny Jepsen /	57,242	58,630
3191	Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i tiltale for overtrædelse af straffelovens § 276 a – indbrudstyveri i forening og efter forudgående aftale	Appelleret	Straffesag	Vestre Landsret	SS-645/2022-VLR	Tilståelsessag	2. instans	1514/23	Efterforskning og straffeproces; Formueforbrydelser;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Jette Uhrenholt; Dommer - Thomas Jønler; Dommer - Thomas Tordal-Mortensen; Forsvarer - Stephan Ravn Berg;	Nej					D O M afsagt den 23. august 2022 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Thomas Tordal-Mortensen, Thomas Jønler og Jette Uhrenholt (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S–0645–22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2 født Dato (2003) (advokat Stephan Ravn Berg, Haderslev) Retten i Sønderborg har den 10. marts 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K03-5667/2021). Påstande Tiltalte 2 har påstået formildelse, således at straffen for bortfalder, subsidiært at han alene idømmes en bøde, jf. straffelovens § 287, stk. 1. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaring Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. - 2 - Tiltalte har supplerende forklaret, at han troede, at bygningen var forladt, da de begik indbruddet, og han havde ikke på det tidspunkt kendskab til, at det var blevet til et Kulturcenter. De gik ikke ind med det formål at stjæle noget, men da de så kasserne med sodavand til sidst i forløbet, tog de dem. Da de tre talte sammen om aftenen, nævnte Tiltalte 3, at det var et religiøst sted, og de blev derfor enige om, at de hellere måtte levere dem tilbage. Han er ikke tidligere straffet, og han har ikke haft kontakt til politiet hverken før eller efter indbruddet. Han er under uddannelse og læser HF. Landsrettens begrundelse og resultat Fem voterende udtaler: Ved straffastsættelsen har vi lagt vægt på de samme omstændigheder, som byretten har fremhævet, herunder at der er tale om indbrudstyveri begået af flere i forening, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 a. Vi finder således, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne formildende omstændigheder som anført i straffelovens § 287, stk. 1, som kan begrunde, at straffen skal bortfalde, eller at tiltalte alene skal straffes med bøde. Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom. En voterende udtaler: Jeg finder efter en samlet vurdering af oplysningerne om forholdet, at der foreligger sådanne formildende omstændigheder som anført i straffelovens § 287, stk. 1, der fører til, at tiltalte alene skal straffes med en bøde. Jeg stemmer derfor for, at straffen skal nedsættes til en bøde. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Landsretten stadfæster herefter dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. - 3 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Thomas Tordal-Mortensen Thomas Jønler Jette Uhrenholt (kst.)	afsagt den 23. august 2022 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Thomas Tordal-Mortensen; Thomas Jønler og Jette Uhrenholt (kst. med domsmænd) i ankesag VL. S-064522 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> født <anonym>Dato (2003)</anonym> (advokat Stephan Ravn Berg; Haderslev) Retten i Sønderborg har den 10. marts 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K03-5667/2021). Påstande <anonym>Tiltalte 2</anonym> har påstået formildelse; således at straffen for bortfalder; subsidiært at han alene idømmes en bøde, jf. straffelovens 8 287, stk: 1. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaring Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1.instans. Tiltalte har supplerende forklaret; at han troede; at bygningen var forladt; da de begik indbruddet; 0g han havde ikke på det tidspunkt kendskab til, at det var blevet til et <anonym>Kulturcenter</anonym> De gik ikke ind med det formål at stjæle noget; men da de så kasserne med sodavand til sidst i forløbet, tog de dem Da de tre talte sammen om aftenen; nævnte <anonym>Tiltalte 3</anonym> at det var et religiøst sted, og de blev derfor enige om, at de hellere måtte levere dem tilbage. Han er ikke tidligere straffet, og han har ikke haft kontakt til politiet hverken før eller efter indbruddet. Han er under uddannelse og læser HF. Landsrettens begrundelse og resultat Fem voterende udtaler: Ved straffastsættelsen har vi lagt vægt på de samme omstændigheder, som byretten har fremhævet; herunder at der er tale om indbrudstyveri begået af flere i forening jf. straffelovens $ 285, stk. 1,jf. $ 276 a. Vi finder således, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne formildende omstændigheder som anført i straffelovens $ 287, stk. 1, som kan begrunde, at straffen skal bortfalde; eller at tiltalte alene skal straffes med bøde. Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom. En voterende udtaler: Jeg finder efter en samlet vurdering af oplysningerne om forholdet; at der foreligger sådanne formildende omstændigheder som anført i straffelovens $ 287, stk. 1, der fører til, at tiltalte alene skal straffes med en bøde. Jeg stemmer derfor for, at straffen skal nedsættes til en bøde. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Landsretten stadfæster herefter dommen. <anonym>T h 1 k e n d e S fo r</anonym> ret: Byrettens dom stadfæstes . - 3 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Thomas T ordal-Mortensen Thomas Jønler Jette Uhrenholt (kst.)	2,430	2,502
3192	Sag om skønsmæssig forhøjelse af Sagsøger A/S’ indkomst, samt en konsekvensforhøjelse af moderselskabets sambeskatningsindkomst, hjemvist til fornyet behandling ved skattemyndighederne	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-41574/2018-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	2217/22	Skat;			Nej	Nej	Nej		340.737.430,00 kr.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 28. marts 2022 Sag BS-41577/2018 (22. afdeling) TotalEnergies EP Danmark A/S (tidl. Total E&P Danmark A/S) (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) og sag BS-41574/2018 (22. afdeling) A.P. Møller - Mærsk A/S (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) Landsdommerne Karen Hald, Alex Puggaard og Kasper Madsen (kst.) har del- taget i sagernes afgørelse. Sagerne, der er anlagt ved Københavns Byret den 15. maj 2018, er ved kendelse af 26. oktober 2018 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af rets- plejelovens § 226, stk. 1. 2 Sagerne er blevet forhandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1. Sagerne drejer sig om skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af Total- Energies EP Danmark A/S’ (tidligere Mærsk Olie og Gas A/S’) indkomst for indkomstårene 2006-2008 (sagen BS-41577/2018) samt en konsekvensforhøjelse af moderselskabet, A.P. Møller - Mærsk A/S’, sambeskatningsindkomst for de omhandlede indkomstår (sagen BS-41574/2018). SKAT (nu Skattestyrelsen) foretog ved afgørelse af 26. juni 2012 en skønsmæs- sig forhøjelse af de skattepligtige indkomster for Mærsk Olie og Gas A/S for indkomstårene 2006-2008 med manglende fortjeneste m.v. med i alt 1.302.178.000 kr. SKAT baserede skønnet på det overskud, som de koncernfor- bundne enheder i Algeriet og Qatar havde realiseret på grundlag af Mærsk Olie og Gas A/S’ arbejde og aktiver. Desuden konsekvensændrede SKAT ved afgø- relse af 5. juli 2012 A.P. Møller - Mærsk A/S’ sambeskatningsindkomst for de pågældende indkomstår. Landsskatteretten stadfæstede den 16. februar 2018 afgørelserne. Påstande Sagsøger, TotalEnergies EP Danmark A/S, har nedlagt følgende påstande: Principalt: Skatteministeriet skal anerkende, at TotalEnergies EP Danmark A/S’ skatteplig- tige indkomst for indkomstårene 2006-2008 nedsættes med de foretagne forhø- jelser på henholdsvis 506.431.000 kr., 327.562.000 kr. og 468.185.000 kr. Subsidiært: Ansættelsen af TotalEnergies EP Danmark A/S’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2008 hjemvises til fornyet behandling ved Skatteforvalt- ningen. Sagsøger, A.P. Møller - Mærsk A/S, har nedlagt følgende påstande: Principalt: Skatteministeriet skal anerkende, at A.P. Møller - Mærsk A/S’ sambeskatnings- indkomst for indkomstårene 2006-2008 nedsættes med de foretagne forhøjelser på henholdsvis 506.431.000 kr., 327.562.000 kr. og 468.185.000 kr. Subsidiært: Ansættelsen af A.P. Møller - Mærsk A/S’ sambeskatningsindkomst for indkom- stårene 2006 - 2008 hjemvises til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen. Ansættelsen af A.P. Møller - Mærsk A/S’ selskabsskattepligtige indkomst op- gjort i overensstemmelse med kulbrinteskattelovens kapitel 2 og kulbrinteskat- 3 tepligtige indkomst opgjort i overensstemmelse med kulbrinteskattelovens ka- pitel 3 A hjemvises til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen. Over for Skatteministeriets afvisningspåstand: Skatteministeriets påstand om afvisning af A.P. Møller - Mærsk A/S’ subsidiære påstand, 2. pkt., tages ikke til følge. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Skatteministeriet har endvi- dere nedlagt påstand om afvisning af A.P. Møller - Mærsk A/S’ subsidiære på- stand, 2. pkt. Sagsfremstilling De omhandlede selskaber og deres olieaktiviteter TotalEnergies EP Danmark A/S, tidligere Mærsk Olie og Gas A/S (herefter be- tegnet MOGAS), var et 100 % ejet datterselskab af A.P. Møller - Mærsk A/S (herefter betegnet APMM), der var administrationsselskab i sambeskatningen. MOGAS, der var moderselskab for en lang række datterselskaber (herefter be- tegnet MOGAS Gruppen), blev stiftet i 1962 i forbindelse med, at den nuværen- de A. P. Møller - Mærsk Gruppe fik tilladelse til at efterforske og udvikle fore- komster af olie og gas i Nordsøen. Selskabet blev stiftet under navnet Dansk Boreselskab A/S og skiftede i 1984 navn til Mærsk Olie og Gas A/S. I 2018 blev Maersk Oil, som MOGAS var en del af, solgt til Total S.A. MOGAS’ virksomhed bestod i perioden frem til 2018 af tre hovedområder: MOGAS var for det første operatør på vegne af moderselskabet APMM i den danske del af Nordsøen (Dansk Undergrunds Consortium (herefter betegnet DUC)). MOGAS foretog derudover indledende forundersøgelser i forskellige dele af verden med henblik på at finde nye oliefelter, hvorefter datterselska- ber/filialer blev etableret med henblik på den videre efterforskning efter olie samt iværksættelse af olieproduktion. Endvidere leverede MOGAS en række tekniske og administrative ydelser (såkaldt timewriting) til øvrige selskaber i koncernen, herunder til APMM og til sine datterselskaber i Algeriet og Qatar. MOGAS’ datterselskab, Mærsk Olie Algeriet K/S, indtrådte i 1990 i et konsorti- um med olieselskaberne Anadarko Algeria Corporation og Lasmo Oil (Algeria) Limited. Mærsk Olie, Algeriet A/S var komplementar i Mærsk Olie Algeriet K/S, og bl.a. MOGAS var kommanditist. I 1994 blev kommanditselskabets akti- ver og passiver, herunder olierettighederne, overdraget til Mærsk Olie, Algeriet A/S, der er et af MOGAS 100 % ejet datterselskab. Mærsk Olie, Algeriet A/S deltog i de omhandlede indkomstår 2006-2008 gen- nem sin lokale filial i to partnerskaber med partnerne Anadarko, Eni og det 4 statsejede selskab Sonatrach. Selskabet Anadarko var operatør, og Mærsk Olie, Algeriet A/S og selskabets lokale filial i Algeriet havde ingen ansatte i Algeriet. MOGAS’ datterselskab, Maersk Oil Qatar A/S, blev stiftet i 1992 og en lokal fili- al heraf etableret. Maersk Oil Qatar A/S indgik i 1992 en aftale med staten Qatar om olieindvinding, og selskabets filial drev aktiviteterne alene og var selv ope- ratør på et oliefelt benævnt Al Shaheen. Produktion af olie blev påbegyndt i 1994. Selskabets filial havde i indkomstårene 2006-2008 gennemsnitligt hen- holdsvis 286, 455 og 543 ansatte. Maersk Oil Qatar A/S er et af MOGAS 100 % ejet datterselskab. Landsskatterettens afgørelser Af Landsskatterettens afgørelse af 16. februar 2018 vedrørende MOGAS’ klage over SKATs afgørelse af 26. juni 2012 fremgår: ” […] Faktiske oplysninger […] Mogas' omsætning (operatørvederlag mv.) i 2006, 2007 og 2008 udgjor- de henholdsvis 196 mio. DKK, 250 mio. DKK, og 256 mio. DKK. Samme år var selskabets resultat før skat henholdsvis 9.175 mio. DKK, 3.410 mio. DKK og 7.119 mio. DKK og efter skat henholdsvis 627 mio. DKK, 3.330 mio. DKK og 7.381 mio. DKK. Før finansielle poster og skat var resultatet henholdsvis -271 mio. DKK, -213 mio. DKK og -303 mio. DKK. Det er oplyst, at Mogas-gruppen ud over aktiviteterne i Nordsøen dri- ver en international olieforretning, der søger efter olie- og gasforekom- ster i det meste af verden. Forretningen har udviklet sig til at være en internationalt orienteret virksomhed. Klagepunkt SKATs afgørelse Selskabets opfattelse Landsskatterettens afgørelse 2006 Skønnet vederlag fra datterselskabets filialer i Algeriet og Qatar 506.431.000 DKK 0 506.431.000 DKK 2007 Skønnet vederlag fra datterselskabets filialer i Algeriet og Qatar 327.562.000 DKK 0 327.562.000 DKK 2008 Skønnet vederlag fra datterselskabets filialer i Algeriet og Qatar 468.185.000 DKK 0 468.185.000 DKK 5 SKAT har efter oplysninger fra selskabet udarbejdet følgende fordeling af omsætning i Mogas-gruppen: USD mio. 2008 2007 2006 APMM (ej del af Mogas-gruppen) 4.721 3.698 3.620 Mogas 50 46 33 Algeriet 1.063 882 772 Qatar 6.494 3.422 1.532 Angola 2 1 0 Oman 2 0 0 Suriname 0 2 0 Turkmenistan 10 3 12 Germany 0 1 0 Kazakhstan 55 39 41 Brasil 1 0 0 Houston 1 0 0 Expl. UK - 4 0 Energy UK Group 1.544 1.466 954 Eliminations -20 -18 -13 I alt 13.923 9.546 6.951 SKAT har efter kontrol i selskabet foretaget forhøjelser i relation til Ma- ersk Oil Qatar A/S' og Mærks Olie Algeriet A/S' udenlandske filialers udnyttelse af Mogas' immaterielle aktiver mv. SKAT har valgt at bortse fra de olieproducerende enheder i Angola, Oman, Surinam, Turkmenistan, Tyskland, Kazakstan, Brasilien og USA, da der her er tale om uvæsentlig olieproduktion. Endvidere er bortset fra de olieproducerende britiske enheders anven- delse af Mogas' immaterielle aktiver, selvom disse enheder har en væ- sentlig olieproduktion. Der er lagt vægt på, at for de omhandlede ind- komstår er — efter udtræk fra Amadeus-databasen — indkomsten i sel- skaberne på EBIT-niveau negativ. Efterfølgende har selskabet sat spørgsmålstegn ved, om de engelske selskaber er overskudsgivende, jf. nedenfor. Endelig er der ikke foretaget indkomstregulering vedrørende transak- tionerne med moderselskabet APMM i relation til DUC-samarbejdet, jf. nedenfor. Om Mærsk Olie Algeriet A/S er oplyst, at selskabet blev stiftet i 1990, og samme år indgik aftale om deltagelse i et konsortium i Algeriet med Anadarko som operatør. Mærsk Olie Algeriet A/S har siden 1990 haft en filial i Algeriet uden ansatte. Selskabet udvidede i 1995 engagemen- tet i et tilstødende koncessionsområde. I 1997 påvistes i ni efterforsk- ningsbrønde tilstedeværelse af kulbrinteforekomster, og produktion blev indledt i 1998. I 2000 solgte Maersk Olie Algeriet A/S 13,75 % andel af en licens i Algeriet med en avance på 335 mio. DKK. Af selskabets årsrapport for 2008 fremgår af ledelsesberetningen bl.a.: ''Mærsk Olie, Algeriet AS deltager med en 12,25 % andel i efter- forskning og produktion af olie og gas under en produktionsde- lingskontrakt for to blokke (404a, 208) i Algeriet sammen med part- nerne Anadarko, Eni og statsselskabet Sonatrach. Operationerne varetages af Anadarko og Sonatrach i samarbejde. Desuden udføres efterforskningsarbejde i blok 403 c/e, hvor Mærsk Olie, Algeriet AS deltager med en 25 % andel i en produktionsdelingskontrakt sam- men med Anadarko og Sonatrach" 6 Om Maersk Oil Qatar A/S er oplyst, at selskabet blev stiftet i 1992, og samme år indgik kontrakt om offshore efterforsknings- og produktions- rettigheder i Qatar. Selskabet forestår operatør arbejdet. Selskabet ope- rerer via en filial i Qatar med gennemsnitlig 543 ansatte (i 2008). Af sel- skabets årsberetning for 1993 fremgår, at tidligere rettighedshavere på- viste tilstedeværelse af kulbrinter i blokken. I 1994 påbegyndtes egent- lig produktion og salg fra Al Shaheen feltet, og feltet er løbende udbyg- get med stigende produktion til følge. Om den globale oliebranche har selskabet oplyst: Det er kendetegnende for branchen, at de aktører heri, der ønsker at fastholde eller øge deres markedsandel, stedse er nødt til at investere i efterforskning efter olie og gas. Dette skyldes, at de olie- og gasprodu- cerende felter over tid vil blive tømt. Disse efterforskningsomkostninger udgør meget væsentlige beløb. Ind- tjeningen fra de felter, hvor der findes relevante olie- og gasforekoms- ter, er og har til gengæld været af en sådan størrelse, at omkostningerne ved de betydelige efterforskningsaktiviteter, der udfoldes, dækkes. Efterforskning efter potentielle olie- og gasforekomster er en langstrakt proces, der typisk varer ½-4 år, for det med en rimelig grad af sikker- hed er muligt at vurdere, om der er grundlag for at byde på en licens, hvis der udbydes et projekt. I de tilfælde, hvor det på grundlag af resultatet af de indledende under- søgelser besluttes at byde og eventuelt efterfølgende investere i en lokal licens, etableres en filial eller et datterselskab i det pågældende land. Det har været fast forretningspolitik i Mogas fra starten af selskabets in- ternationale aktiviteter, at investeringer i licenser og efterfølgende efter- forskning og produktion af olie skal ske gennem selvstændige, juridiske enheder. Det har også stedse været Mogas-gruppens politik, at indtje- ning fra produktion uden for Danmark skal hjemtages hurtigst muligt. Fra det tidspunkt, hvor der etableres et selskab eller filial, er det den lo- kale enhed, der har den fulde risiko for projektet og følgelig bærer alle omkostninger, der knytter sig hertil. Indtægter fra salg af produceret olie m.v. indtægtsføres i den lokale enhed. Mogas-gruppen har opbygget særlige kompetencecentre i Danmark (København), UK (Aberdeen) og USA (Houston). Når Mogas' kompe- tencecentre leverer serviceydelser til andre koncernenheder, bliver denne ydelse faktureret efter de i branchen internationalt fastsatte ret- ningslinjer på grundlag af medgået tid (timewriting), jf. nedenfor. Med brev af 30. august 2010 har selskabet givet supplerende oplysnin- ger til selskabets transfer pricing-dokumentation. Heraf fremgår, at ak- tiviteten med efterforskning af olie sker overordnet i tre faser: I fase 1 foretages indledende undersøgelser og vurderinger af lokalite- ter, før der søges om licens. Arbejdet i denne fase udføres af Mogas fra hovedsædet i København. I fase 1 indhentes eksternt datamateriale, der analyseres og bearbejdes af eksperter i Mogas. I fase 2 undersøges muligheden for erhvervelse af licens, når fase 1- analyserne viser potentiale. Arbejdet i denne fase er især af økonomisk 7 og juridisk karakter i form af due diligence. Også dette arbejde udføres af Mogas. Licenserne opnås ved budrunder og erhverves ofte sammen med andre (uafhængige) aktører i joint ventures. Hvis der opnås licens, etablerer koncernen en lokal, forretningsmæssig enhed (i form af datterselskab eller filial), der er rettighedshaver og ud- giftsbærer i forhold til det fremadrettede undersøgelses- og udvindingsarbejde. Mogas forestår også arbejdet med forhandling af li- cens og vilkårene herfor og fungerer i den forbindelse også som garan- tistiller. Det er Mogas, der i sidste ende garanterer og indestår for, at forpligtelserne i henhold til licensretten over for olielandet og kontrak- ten med de uafhængige joint venture-deltagere opfyldes af det lokale Mogas datterselskab eller faste driftssted. Fase 3 er det efterforskningsarbejde, der ligger efter erhvervelse af li- cens til videre undersøgelser og udvinding. I perioden op til licens Efterforskningsarbejde i fase 1 og 2, det vil sige faserne forud for er- hvervelse af licens, udføres af Mogas, mens efterforskningsarbejdet i fa- se 3 udføres af datterselskaber (eller filialer heraf). Mogas afholder så- ledes ingen fase 3-udgifter. Fase 1 og 2 vil typisk have en varighed på ½ til 4 år. Selskabets udgifter i relation til fase 1 og 2 udgør i perioden 2006-2008 i alt 126.566.000 USD, i klagen angivet til ca. 900.000.000 DKK. Ingen del af udgifterne faktureres videre til andre koncernselskaber mv., hvilket skyldes, at udgifterne ikke anses at have tilknytning til arbejdet i eksi- sterende koncernselskaber og derfor ikke kan allokeres dertil. Udgifter- ne anses for afholdt som et naturligt led i Mogas' egne erhvervsaktivite- ter som moderselskab i en international olieforretning med det formål at sikre indtjening fra potentielle olie- og gasforekomster rundt om i verden. Der sker heller ikke en efterfølgende fakturering i de tilfælde, hvor der senere opnås en licens og etableres datterselskab/filial som led i en videre efterforskning. Det er således selskabets opfattelse, at der ik- ke finder nogen transaktion sted i transfer pricing-mæssig henseende. Udgifterne indgår derfor heller ikke i Mogas-gruppens transfer pricing- dokumentation. Licens Såfremt der herefter indgås licens, forestås arbejdet hermed i det hele af Mogas, herunder forhandlingen af licensen, vilkårene herfor mv. Licen- sen erhverves af den lokale filial/det lokale datterselskab, der dermed også bliver part i den kontrakt, der indgås med olielandet. Alle om- kostninger relateret til licensen afholdes af den lokale enhed. Garanti mv. Mogas garanterer og indestår for, at forpligtelserne i henhold til licens- retten over for olielandet og kontrakten med de uafhængige joint ven- ture-deltagere opfyldes af det lokale Mogas datterselskab eller faste driftssted. Mogas modtager ikke vederlæggelse for den koncerninterne garantistil- lelse (og den dermed forbundne risiko). Selskabet har aldrig haft om- kostninger ved moderselskabserklæringer overfor sine datterselskaber. 8 Som eksempel på en sådan garanti er af SKAT henvist til appendix E (parent company guarantee) til den indgåede "Exploration and Pro- duction Sharing Agreement, Block 5, Offshore Qatar" vedrørende olieef- terforskning og -produktion i Qatar. Det er oplyst, at Mogas har fore- stået alle forhandlinger med Qatars regering, om indgåelse af joint ven- ture, og at det lokale, koncernforbundne selskab Maersk Oil Qatar A/S kun kunne blive aftalepart mod, at Mogas stillede uigenkaldelig garanti for datterselskabets forpligtigelser i henhold til aftalen, herunder garan- ti for leverance af fornøden teknologi og specialister. Mogas har på anmodning fra SKAT om fremlæggelse af den indgåede "Exploration and Production Sharing Agreement, Block 5, Offshore Qa- tar" med bilag meddelt, at aftalen er underlagt lovgivningen i Qatar og indeholdende en non-disclosure-klausul, der rent juridisk gør det umu- ligt for Mogas at udlevere aftalen til SKAT. Aftalens indhold og et brud på non-disclosure-klausulen er af væsentlig kommerciel betydning for Mogas' forretning og muligheden for at genvinde licensen, som pt. er under genforhandling. Aftalen kan derfor ikke udleveres. Appendix E to "Exploration and Production Sharing Agreement, Block 5, Offshore Qatar" er dog udleveret. Heraf fremgår: "Appendix E to Exploration and Production Sharing Agreement for Block 5 Offshore, Qatar, made and entered into in Doha, Qatar on the 22 day of Dhul Hijja 1412 Hijra, corresponding to the 22 day of June, 1992 between the Government of the State of Qatar and Maer- sk Oil Qatar AS. GUARANTEE Whereas Maersk Oil Qatar AS (the "Subsidiary") will, contempora- neously with the execution and delivery of this Guarantee, enter in- to an Exploration and Production Sharing Agreement (the "EPSA") relating to that area generally known as Block 5 offshore Qatar; and Whereas the State of Qatar (the "Government") conducted with Maersk Olie og Gas AS (the "Parent") all preliminary negotiations leading up to the execution of the EPSA with the Subsidiary, a cor- poration wholly owned by Maersk Olie og Gas AS; and Whereas the Parent desires that all of the rights and obligations under the EPSA be the rights and obligations of the Subsidiary; and Whereas the Government does not object to the Subsidiary enjoy- ing the rights and assuming the obligations under the EPSA pro- vided that such obligations are guaranteed by the Parent. 1. In consideration of the Government accepting the Subsidiary as the Party to the EPSA the Parent hereby, as a primary obligor, unconditionally and irrevocably guarantees to the Government the due and timely performance of all of the obligations of the Subsidiary under and arising out of the EPSA. 2. The Parent further guarantees that the Parent will provide the Subsidiary with all technology and specialist personnel neces- sary for the Subsidiary to fulfill its obligations under the EPSA. 9 3. This Guarantee is a continuing guarantee and shall remain in force until all obligations of the Subsidiary under the EPSA have been discharged in full. 4. The obligations of the Parent hereunder shall not be affected by any act, omission or circumstance which, but for this provision, might operate to release or otherwise exonerate the Parent from the obligations hereunder or affect such obligations including without limitation (i) any time or indulgence granted to or composition with the Subsidiary or any other person, (ii) the taking, variation, compromise, renewal or release of, or refusal or neglect to perfect or enforce the EPSA or any rights, remedies or securities against or granted by the Subsidiary (iii) any unen- forceability of any obligations of the Subsidiary under the EPSA (iv) the bankruptcy or insolvency of the Subsidiary or any amendment, modification, extension, waiver, indulgence or concession made or granted to the Subsidiary. 5. The Parent waives any right it may have of first requiring the Government to proceed against or claim payment from the Sub- sidiary or enforce any guarantee or security granted by any ot- her person before enforcing this Guarantee. (…)” I relation til Algeriet er fremlagt brev af 23. januar 1991 fra Mogas til Sonatrach, hvoraf fremgår følgende: "Dear Sir. We refer to the documents provided by Anadarko Algeria Corpora- tion in order to effect a transfer of interest to Maersk Olie, Algeriet AS equal to twenty-five percent of Anadarko's rights and obliga- tions under the Sonatrach Agreement dated October 23, 1989. This letter is provided to assure Sonatrach that Maersk Olie og Gas as will support Maersk Olie, Algeriet AS the full technical and finan- cial capacities needed by Maersk Olie, Algeriet AS in order to commit to and comply with its share of obligations under the Sonatrach Agreement dated October 23. 1989." I perioden efter opnåelse af licens Efter oprettelse af lokal enhed (filial eller selskab) afholdes alle omkost- ninger i relation til det udførte arbejde af denne enhed. Den lokale enheds funktioner afhænger af, om enheden har en opera- tørrolle, eller om enheden deltager som ikke opererende deltager i et jo- int venture. Uanset rollen vil den lokale enhed være afhængig af specia- liseret assistance i relation til det videre analysearbejde og udførelse af efterforskningsboringer og efterfølgende eventuel olieproduktion. Med hensyn til analysearbejdet er der bl.a. tale om viderebearbejdning af analyserne udført i de indledende faser (seismisk, geologisk, og geo- fysisk data, samt miljørelateret arbejde) med en varighed af 3-10 år, i hvilken periode, der endvidere kan planlægges og foretages indledende boringer til undersøgelse af sammensætningen i undergrunden. Hvis der viser sig basis for at udvide aktiviteten, vil den efterspurgte assistance være af mere teknisk karakter (testboringer, herunder sikring af sikkerheden for lokale medarbejdere), der dels kræver, at specialister fra Mogas stilles til rådighed for enheden, dels kræver lokal tilstedevæ- 10 relse i form af serviceleverandør mv. Det er den lokale enhed, der væl- ger evt. serviceleverandør. Som eksempel er nævnt, at Qatar pr. 1. janu- ar 2008 havde 62 eksterne konsulenter tilknyttet svarende til ca. 10 % af den samlede arbejdskraft. Det er den lokale enhed, der afholder alle omkostninger i forbindelse hermed. Denne fase vil typisk have en va- righed på 5-8 år. Ud over ydelser af teknisk karakter leverer Mogas en række administra- tive ydelser, der varierer afhængig af de administrative funktioner, der udføres selvstændigt af den udenlandske enhed. Alle ydelser, som Mogas eller et af de andre kompetencecentre i enten UK eller USA bidrager med i perioden efter opnåelse af licens, afregnes som timewriting løbende mellem den lokale filial eller selskab og Mo- gas. Ydelserne prissættes på baggrund af internationalt anerkendte branchekutymer. Timewriting Der er, jf. selskabet, grundlæggende tale om et tidsregistreringssystem, der gælder for alle Mogas-selskaber, der yder support til andre kon- cernselskaber eller uafhængige parter. Der er typisk tale om afdelinger, der har medarbejdere ansat i specialistfunktioner. Disse ansatte, der er underlagt timeregistrering, registrerer dagligt timeforbrug på projekter, således at det kan defineres, hvorvidt den forbrugte tid vedrører lokale, globale eller landespecifikke aktiviteter. De registrerede timer rapporte- res til finansafdelingen, der konsoliderer tallene og udsender fakturaer til de berørte modtagende selskaber. Faktureringen sker månedsvis. Beregningen af timepriserne for de ansattes arbejde bliver foretaget på grundlag af en gennemsnitlig omkostning, der relaterer sig til den time- registrerede ansatte. Alle medarbejdere, som timeregistrerer, vil således tilhøre en kategori, der matcher den gennemsnitlige omkostning for netop denne kategori. Hver kategori har således en separat timepris, der matcher den gennemsnitlige omkostning ved den pågældende an- satte. Ud over forskellen i løn og andre direkte omkostninger er der og- så medtaget indirekte omkostninger, der typisk er de samme, uanset om en medarbejder er højt eller lavt kvalificeret. Joint Operating Agreement (JOA) Når flere olieselskaber ønsker at indgå samarbejde om efterforskningen efter olie- og gasforekomster, er der til brug for indgåelse af aftale her- om udarbejdet særlige retningslinjer herfor (Joint Operating Agree- ment, JOA'er). JOA'erne stipulerer, hvordan forpligtelserne opfyldes, samt hvordan omkostninger afholdt af operatøren opgøres og fordeles. I en aftaleskabelon til JOA'en, som er udarbejdet af Association of In- ternational Petroleum Negotiators ("AIPN"), er anvist metoderne til op- gørelse af omkostningerne, som kan faktureres til de øvrige partnere. Det er den af AIPN udgivne aftaleskabelon, der ligger til grund for samtlige de JOA'er, Mogas-gruppen har indgået rundt om i verden. Af den af AINP udgivne aftaleskabelon fremgår af artikel 4.2.B.5, at operatøren i et samarbejde "neither (shall) gain a profit nor suffer a loss as a result of being the Operator...” Dette overordnede princip er uddy- bet i bilag A til aftaleskabelonen, International Accounting Procedure, section 2, Direct Charges. I section 2.1.2 er det således anført, at "Any charge by Operator to the Joint Account shall exclude profit to Opera- tor...”. Der er to modifikationer hertil; udleje af operatørens materiel ef- ter artikel 2.7.1 og 2.7.2, og udlæg til ydelser fra eksterne m.fl. efter arti- 11 kel 2.8.1, der ikke må overstige markedsraterne for tilsvarende ydelser. Section 3, Indirect Charges, regulerer operatørens grundlag og mulig- heder for at fakturere sine indirekte omkostninger til kostpris (operator fee) til samarbejdet. I section 4, Acquisition of Material, er angivet de nærmere retningslinjer for, hvordan operatøren kan fakturere sine net- toomkostninger for indkøbt materiel til samarbejdet. Af artikel 15.3 fremgår, at alle immaterielle aktier (knowhow mv.) knyttet til samar- bejdet som udgangspunkt skal være fælles eje og kan bruges og udnyt- tes af de enkelte joint venture-partnere uden begrænsninger. Mogas har udarbejdet TP-dokumentation for de pågældende indkomst- år. Af dokumentationen fremgår (enslydende for alle år): "6. Description on controlled transactions 6.1 TP 1 Time-writing The man hours consist mainly of time-writing hours from specialist work (geologist, geoscientists, engineers etc.) within the oil sector and their knowhow in this area. Time-writing of man hours are mainly made from the "specialist" departments: PED — Petroleum Engineering Department (part of DUC) PDD — Production Development Department (part of MOGAS) EXPL — Exporation and New Business (part of MOGAS) The subsidiaries have the main risks (and opportunities) regarding the work of the specialists. E.g.: If the exploration shows potential oil production, the MOGAS subsidiaries will benefit from this as they have the ownership and will receive income from sale (according to agreement with local authorities etc.), where as MOGAS has the costs of education, vaca- tion, illness etc. of the specialists, which is included in the calcula- tion of the hourly rates. The Timewriting are normally being audited yearly by the other joint venture partners (Shell, Chovron, Qatar Petroleum etc.)." Ifølge selskabets transfer pricing-dokumentation findes følgende ti- mewriting og administrations fee mellem Mogas og koncernforbundne selskaber: Indtægter (USD 1.000) 2008 2007 2006 Timewriting datterselskaber 22.328 19.292 13.668 Timewriting andre APMM enheder 60 90 0 Administrations fee datterselskaber 1.560 1.362 1.401 Administrations fee APMM 10.913 9.962 8.761 Administrations fee andre APMM enheder 239 230 151 I alt 35.100 30.936 23.981 Eller i alt for de omhandlede år 90.017 mio. USD. I SKATs sagsfremstilling er med en fordelingsnøgle svarende til den eksterne omsætning i den samlede Mogas gruppe (omsætningen i AP- 12 MM, Mogas selv og elimineringsposten indgår ikke i fordelingsnøglen) foretaget en fordeling af de samlede omkostninger således: (DKK 1.000) 2008 2007 2006 Samlede omkostninger i MOGAS excl. døtre og fin. poster -559.102 -462.834 -466.166 Beregningsmæssig fordeling: Algeriet -64.798 -70.141 -108.692 Qatar -395.858 -272.134 -215.695 Angola -122 -80 0 Oman -122 0 0 Surinam 0 -159 0 Turkmenistan -610 -239 -1.690 Germany 0 -80 0 Kasakhstan -3.353 -3.101 -5.773 Brasil -61 0 0 Houston -61 0 0 Expl. UK 0 -318 0 Energy UK Group -94.118 -116.583 -134.316 -559.102 -462.834 -466.166 Nøgletal SKAT har opgjort, at Mogas igennem en periode på i hvert fald 10 år har haft kroniske og stigende underskud, og i perioden 1988-2012 alene har haft et positivt resultat før finansielle poster og skat i 3 ud af 25 år (1990, 1994 og 2001). Samlet set har selskabet over perioden 1986-2010 realiseret et under- skud før finansielle poster og skat på i alt -2,27 mia. DKK. I de efterføl- gende år er der fortsat realiseret underskud med henholdsvis -196,9 mio. USD i 2011 og -171,6 mio. USD i 2012, eller et yderligere under- skud fra disse år på i alt ca. -2,05 mia. DKK. I samme periode har Mogas-gruppen som helhed realiseret store over- skud på i alt 120,2 mia. DKK i perioden 1986-2010, samt et overskud før finansielle poster og skat på 4,6 mia. USD i 2011 og på 2,8 mia. USD i 2012. I de omtvistede indkomstår 2006-2008 havde henholdsvis Mogas (mo- derselskabet) og Mogas-gruppen følgende resultater før finansielle pos- ter og skat: (USD 1.000) 2008 2007 2006 Mogas -59.404 -39.039 -45.507 Mogas-gruppen 5.265.744 2.573.439 1.628.636 Det er af selskabet påpeget, at Danmark ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 gik fra globalindkomstprincippet til territorialindkomstprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, jf. selskabsskat- telovens § 8, stk. 2. Det betød, at indkomsten fra bl.a. filialerne i Qatar og Algeriet fra indkomståret 2005 ikke længere skal medregnes ved op- gørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark. Det er en konsekvens af denne ændring af de danske skatteregler, at der oparbejdes skattemæssige underskud i Danmark, da Mogas som led i sin forretning som moderselskab for en internationalt arbejdende olie- 13 forretning har væsentlige udgifter til at sikre indkomsten gennem op- søgende analyser og forberedende undersøgelser rundt om i verden, mens indtjeningen fra de producerende selskaber/filialer modtages i form af skattefri udbytter/interne overførsler. Det er således en følge af objektive danske skatteregler om behandling af udbytte/interne overførsler, at der opstår skattemæssige underskud, og ikke en følge af det forretningsmæssige set up. Resultatet af den samlede olie- og gasproduktion i APMM-gruppen ef- ter skat beløber sig i 2006 til 9,6 mia. DKK, i 2007 til 8,7 mia. DKK og i 2008 til 15 mia. DKK, heraf udgør de danske olie- og gasaktiviteter i Nordsøen 9,2 mia. DKK i 2006, 5,3 mia. DKK i 2007 og 7,6 mia. DKK i 2008. APMM-gruppen og Mogas-gruppen har således igennem en årrække, herunder i de år, denne sag drejer sig om, samlet drevet en olieforret- ning, der efter skat har genereret overskud og har foretaget store skat- tebetalinger til de stater, herunder Danmark, hvor de værdiskabende naturressourcer olie og gas forefindes. SKATs afgørelse SKAT har forhøjet de skattepligtige indkomster for Mogas for indkom- stårene 2006-2008 med manglende fortjenester mv., skønsmæssigt ansat til i alt 1.302.178.000 DKK, jf. ovenfor. Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har Kammeradvoka- ten på vegne af SKAT indstillet afgørelsen stadfæstet subsidiært indstil- let hjemvisning af sagen til SKAT med henblik på fastsættelse af en markedsmæssig fortjeneste. SKAT har baseret skønnet på det overskud, som de koncernforbundne enheder i Qatar og Algeriet har realiseret på grundlag af Mogas' arbejde og aktiver. Fremgangsmåden har overordnet været den, at Mogas skal have samme overskudsgrad, som opnås i Qatar og Algeriet. Det er pointeret, at der er tale om et lempeligt skøn, hvor der er taget udgangspunkt i overskudsgraden efter skat. Den samlede forhøjelse an- drager herefter kun ca. 6,5 % af de lokale Qatar- og Algeriet-enheders resultater efter skat, hvorved det er bemærket, at de lokale enheder i udgangspunktet alene var tomme, juridiske skaller, og at hele forret- ningsgrundlaget og al indkomstskabelsen er baseret på og muliggjort af bidrag fra Mogas, ligesom Mogas fortsat spiller en rolle i indkomstska- belsen hos de lokale enheder (gennem garantier og ekspertise) i det vi- dere forløb. Forhøjelsen fremkommer nærmere som resultat af diverse beregninger, der her er vist for 2006, hvor forhøjelsen er på i alt 506.431.000 DKK: Forhøjelse for 2006: Qatar Algeriet (1.000 DKK) Beregnet omsætning 1) 352.426 290.071 Beregningsmæssig andel af samlede omkostninger i MOGAS A/S -215.695 -108.692 Resultat før skat excl. døtre og excl. fin. poster 136.732 181.378 Skat, 25 % (28 % for 2006) -34.183 -45.345 Resultat efter skat excl. døtre og excl. fin. poster 102.549 136.034 Overskudsgrad (matcher olieproducerende enheds 14 overskudsgrad), jf. tabellen nedenfor 29,1% 46,9% Forhøjelse: Ny beregnet omsætning: 352.426 290.071 Andel af bogførte omsætning -90.475 -45.592 Forhøjelse 261.952 244.479 1) Omsætningen er beregnet således, at overskudsgraden efter skat matcher de olie- producerende enheders overskudsgrad jf. tabellen nedenfor: Den samlede forhøjelse for 2006 udgør herefter summen af de 261.952.000 DKK + 244.479.000 DKK, eller i alt 506.431.000 DKK. Overskudsgrader for 2006: (1.000 DKK) Resultatopgørelser jf. årsregnskaber Qatar Algeriet Omsætning 9.110.153 4.590.244 Driftsomkostninger i alt -2.241.956 -534.538 Resultat før finansielle poster 6.868.197 4.055.706 Finansielle poster 89.276 38.477 Resultat før skat 6.957.473 4.094.183 Skat -4.239.652 -1.912.648 Resultat efter skat 2.717.821 2.181.535 Resultat efter skat korrigeret for fin. poster inklusiv skat 2.650.864 2.152.677 Overskudsgrad (korrigeret resultat efter skat/omsætning) 29,1% 46,9% Baggrunden for skønsudøvelsen Ifølge SKAT foreligger der 3 forhold i sagen, der hver for sig og tilsam- men medfører, at SKAT har været berettiget til at udøve et skøn over den skattepligtige indkomst, nemlig manglende fortjeneste i Mogas, der modsvarer selskabets bidrag til værdiskabelsen i Mogas-gruppen og i hele APMM, og tilsidesættelse af selskabets tp-dokumentation vedrø- rende denne manglende indtjening eller for de koncerninterne garanti- stillelser, samt gennem en længere årrække kroniske underskud i sel- skabet. Manglende fortjeneste De indledende undersøgelser Den efterforskning, der foretages af Mogas i de indledende undersøgel- ser (fase 1), er af central og væsentlig værdi for selve forretningsgrund- laget i Mogas-gruppen, og er således nødvendig for at beholde eller øge gruppens markedsværdi. Hvis efterforskningen ikke var nødvendig, ville gruppen ikke lade Mogas afholde 900 mio. DKK hertil i 2006-2008. Mogas er således samlingspunktet for koncernens knowhow, eksperti- se, efterforskning og udvikling. Mogas indkøber, som anført af selskabet, data fra eksterne parter, dvs. data som andre aktører også har adgang til, men Mogas adskiller sig fra disse ved den efterfølgende forarbejdning/forædling. Betydningen af Mogas' tekniske knowhow generelt og af de vandrette boringer i særdeleshed, som er helt afgørende for den kommercielle succes, der er opnået i Qatar, er flere steder belyst i publikationen "Ma- 15 ersk Oil — under overfladen", bl.a. er henvist til følgende: (SKATs un- derstregninger) "De horisontale boringers oprindelse er en spændende historie i sig selv. Men i denne sammenhæng er pointen, at selv om Maersk Oils partnere havde hjulpet dem med teknikken og for en stor dels ved- kommende havde ekspertisen, borede de ikke horisontalt i ekstre- me længder. Det gjorde Maersk Oil og nu gjaldt det om at finde andre steder i verden, som mindende om strukturerne i Nordsøen. (…) Efter et mislykket forsøg på at få et felt i Oman opdagede vi, at et område i Qatars del af Den Arabiske Golf skulle udliciteres til præ- kvalificerede internationale selskaber. Et af dem var det canadiske selskab Sceptre. De havde de fleste data, vi havde den tekniske vi- den. I sommeren 1990 mødtes vi i Calgary i Canada, og jeg blev mere og mere begejstret, jo mere jeg fik at vide, for jeg kunne se, at feltet i Qatar var endnu bedre og endnu mere lovende end Nordsø- ens kalkfelter," fortæller Dette til trods for at Shell alle- rede havde lavet et otte bind stort studie med tekniske geologiske undersøgelser af det såkaldte Al Shaheen-felt, hvor der på den al- lersidste side stod: ''Dette felt kan ikke udnyttes." , Senior Vice President, Maersk Oil) (…) I lagene over gasfeltet havde Shell nogle år tidligere gjort et olie- fund, men de kunne ikke få en produktion i gang. Deres prøvebor- inger viste et potentiale på sølle 200-300 tønder om dagen, og det var for lidt til, at det kunne betale sig. Internationalt var Maersk Qil imidlertid på det tidspunkt klart ”en teknologisk førerhund, hvad angik boringen af vandrette brønde,” (…) I Nordsøen havde selskabet efter nogle års forsøg fundet ud af at indvindingsgraden kunne øges fra 5 til 25 procent. "Det var virke- ligt break through" siger . Qatar-feltet er unikt, fordi det er et af de få steder i verden, hvor der er bjergarter, som minder om skrivekridtet i Nordsøen. The Play, som geologerne kalder det, var rigtigt." ( . Head of Exploration, Maersk Oil) "De horisontale boringer gik i gang i Nordsøen og blev i 2008 brugt med så stor succes i Qatar, at Maersk Oil i dag er noteret i Guinness Book of World Records med en horisontal brønd på 40.320 fod, sva- rende til 12,3 kilometer.” ( , Drilling Manager, Maersk Oil) Grundlæggende handler det selvfølgelig om at være bedre end de andre til at finde olie, og der har vi altså vist, at vi har kunnet knække koden i både Nordsøen og Qatar. Disse felter er en vigtig del af vores virksomhedskultur, vores brand om man vil. Der har været tale om problemstillinger, som umiddelbart så temmelig håb- løse ud, og hvor andre bakkede ud. Texaco trak sig for eksempel ud af DUC i starten af 1980'erne. Derfor er en vigtig del af fortællingen om Maersk Oil, at vi har vist evnen til at gå ind, hvor andre har gi- vet op". , CEO Maersk Oil, bilag I, side 97 4 afsnit) Endvidere er der henvist til brochuren "Maersk Oil, Company profile", hvori det bl.a. er beskrevet, hvilke tekniske kompetencer og teknologi- er, Mogas har udviklet og disses betydning for koncernens olieforret- Person 1 Person 1 Person 2 Person 2 Person 3 Person 4 16 ning, og til lydfil på gruppens hjemmeside under "History of Maersk Oil in Qatar" med titlen "the right technology". Hermed understreges, at Mogas er berettiget til en andel af det opnåede overskud eller tilsvarende aflønning for disse leverede ydelser. Mogas-gruppens olieforretning hviler imidlertid på et set up, hvor Mo- gas afholder udgifter til efterforskning på et tidligt stadie, hvilke udgif- ter fratrækkes i det danske selskabs danske indkomst. Rent skattemæs- sigt lægges indkomsten, der knytter sig til disse aktiviteter, i andre kon- cernforbundne enheder. Gruppens skattemæssige set up fører derved til, at fradrag placeres i et dansk selskab, som faktisk kan udnytte disse fradrag med en skattebe- sparelse til følge. Indtægter placeres i andre selskaber/enheder, der ikke betaler selskabsskat, men alene en overskudsbetinget afgift for retten til olieefterforskning. Følgelig har et fradrag for betaling fra Qatar- og Al- geriet-enhederne til Mogas ikke nogen skattemæssig værdi for disse enheder. Omkostningerne dækkes herefter af olieindtægterne på koncernbasis, men ikke i Mogas, som år efter år er underskudsgivende. Efter ligningslovens § 2 og TPG er det imidlertid forkert at tage ud- gangspunkt i en vurdering på koncernbasis, i stedet skal der anlægges en separate entity-vurdering, dvs. at der skal ske en vurdering af den enkelte skatteyder — det enkelte selskab eller faste driftssted — og altså ikke på koncernbasis, jf. f.eks. TPG preface, art. 6. Skatteindbetalinger på koncernniveau udgør ikke dokumentation for, at vederlæggelsen af Mogas — eller manglen heraf — sker på armslængdevilkår. Et eventuelt udbytte fra datterselskaber udgør i den sammenhæng ikke vederlag for eller afkast af investeringen i form af efterforskningsudgif- ter. Eller med andre ord Mogas skal have del i indkomsterhvervelsen selv, men ikke i form af udbytte som aktionær eller ved at den koncern, Mogas indgår i, opnår indtægter ved Mogas' udgiftsafholdelse. Af armslængdeprincippet følger således, at det er den skattepligtige indkomst, der er genstand for prøvelse, jf. herved TPG afsnit 1.6 og for- arbejderne til ligningslovens § 2, Folketingstidende 1997-98, 2 samling, tillæg A side 2452: "Formålet med lovforslaget er at få lovfæstet, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktio- ner (armslængde princippet.)" (SKATs understregninger) Når Mogas ikke er blevet vederlagt på armslængdevilkår — i dette til- fælde slet ikke vederlagt — skal SKAT fiksere den manglende indkomst skønsmæssigt, jf. ligningslovens § 2. Selskabet har som dokumentation for, at der er udøvet gratis forunder- søgelser for ikke-koncernforbundne enheder henvist til fire aftalefor- hold. Det er hertil indledningsvist anført, at værdien af evt. forudgående un- dersøgelser, vil være til stede i licensen, også hvis der efterfølgende er en ny part, som indtræder i projektet. Der vil derfor ikke nødvendigvis 17 ske – og måske et det endda usandsynligt at der vil ske — nogen sær- skilt betaling for udførte forundersøgelser, da det formentlig – som sel- skabet selv beskriver det, er det fremtidige forventede afkast fra inve- steringen, der vil være afgørende for aftalen. Undersøgelsernes resultat vil således have indflydelse på, om en given samarbejdspartner ønsker at indtræde og på hvilke vilkår, dvs. være en integreret del af aftaleind- gåelsen. Allerede på denne baggrund dokumenterer de nævnte aftaleforhold ik- ke, at de forudgående undersøgelser ikke har en værdi, som en uaf- hængig part ville betale for. Det første af de aftaleforhold, som selskabet har fremhævet, vedrører Mogas' overtagelse af Kerr McGee. Denne situation ses ikke at omhand- le forundersøgelser udarbejdet af Mogas. Det fremgår ikke, om Mogas købte selskaber eller aktiviteter/aktiver. Det synes at fremgå, at Mogas betalte et samlet beløb for den europæ- iske del af Kerr McGee-koncernen, nemlig 18 mia. DKK. Når der betales et samlet beløb omfatter det selvsagt alle aktiver, herunder værdien af alle forundersøgelser. Således er anført, der ikke blev betalt "særskilt" for immaterielle aktiver i form af knowhow eller lignende. Af aftalen, hvoraf der alene er fremlagt 19 sider (heraf 12 sider med definitioner) ud af den samlede aftale på 129 sider, fremgår af Clause 1: Definitions and Interpretation af og Part B: IP/IT, fremgår bl.a.: ”1 GENEREL So far as Kerr-McGee is aware and save as set out in clause 10.7, no material Intellectual Property or information technology other than the Licences-ln and the Internal IT Systems is required to run the business(es) of the Target Companies in the manner in which they have been run in the 12 months prior to the Completion Date." Licences-in er defineret som: "any material license of Intellectual Property Rights which has been granted by a third party to a Target Company in relation to its business or any part of it;) "6 INFORMATION TECHNOLOGI The Internal IT Systems are either owned by, or licensed or leased to, a Target Company with the right for all relevant Target Compa- ny to use the Internal IT Systems..." Herved er ikke dokumenteret, at der ikke er betalt for indledende un- dersøgelser, eller at selskabet ikke fik andre modydelser. Det andet aftaleforhold, der er nævnt, angår overdragelsen i 1981 af ak- tiviteterne i DUC til de to rederiselskaber, Dampskibsselskabet af 1912 A/S og A/S Dampskibsselskabet Svendborg, hvori indgik "aktiverede ef- terforskningsudg." til en bogført kostpris på 387,6 mio. DKK. Ifølge selskabet indgik alene det nedskrevne beløb på 121,8 mio. DKK, idet beløbet vedrørte testboringer og var i øvrigt beskedent i forhold til den indtjening, der efterfølgende blev genereret. Selskabets oplysning om, at omkostningerne vedrørte testboringer er udokumenterede, ligesom de beløbsmæssige anbringender ikke er eg- 18 nede til at godtgøre, at der ikke blev betalt særskilt for efterforsknings- udgifterne. Som et tredje eksempel er nævnt Mogas' investering i Qatar. Licensen til Al Shaheen-feltet blev primært opnået, efter at feltet af øvrige olie- producenter var blevet opgivet og tilbageleveret, herunder af Shell, som forud for opgivelsen havde lavet et otte bind stort studie med tekniske, geologiske undersøgelser. Mogas indgik herefter samarbejde med et canadisk olieselskab, som havde de fleste data, mens Mogas havde den tekniske viden. Det canadiske selskab valgte dog at springe fra projek- tet i sidste øjeblik, selvom dette selskab alene havde forpligtet sig til en andel på 15 %. Heller ikke dette eksempel omhandler en situation, hvori der ikke beta- les for værdien af efterforskning for en uafhængig part. Så vidt ses har selskabet heller ikke oplyst, at Shell udførte efterforskning for Mogas el- ler overdrog sit studie til Mogas som led i en aftale med Mogas. Mogas har endvidere ikke oplyst, at selskabet havde kendskab til de omtalte otte ringbind, da udviklingen af oliefeltet i Qatar blev påbe- gyndt. Derimod er det nævnt, at det var det pågældende canadiske sel- skab, som Mogas samarbejdede med, der besad de fleste data. Eksemplet dokumenter således ikke, at der ikke betales for efterforsk- ning. Eksemplet viser alene, at Mogas i kraft af sin særlige tekniske ekspertise og på basis af de data, som det canadiske selskab bidrog med, var i stand til at etablere et kommercielt meget succesfuldt oliefelt i Qatar — i modsætning til Shell. Som det fjerde og sidste eksempel har Mogas fremhævet salget af en li- cens på Grønland. Selskabet har nærmere anført, at salgsaftalen ikke omtaler omkostninger, som Mogas har afholdt til indledende forunder- søgelser før det grønlandske datterselskabs stiftelse. Selskabet har heller ikke i dette tilfælde fremlagt dokumentation for, at det har haft omkostninger til forundersøgelser i det konkrete tilfælde. Ligeledes kan det ikke ses, hvorvidt disse eventuelle omkostninger til forundersøgelser på anden måde indgår i aftalegrundlaget. Samlet set er konkluderet, at de eksempler som selskabet har fremhæ- vet, ikke dokumenterer, at selskabet uden modydelse har afholdt om- kostninger til indledende undersøgelser for koncerneksterne parter. I eksemplerne vedrørende Kerr McGee, DUC og Grønland er der tale om overdragelser af licenser mv. Værdien af en licens kan på et givent tidspunkt være lav, fordi det vurderes at være usandsynligt at der fin- des olie i det pågældende område. Dette er dog ikke en relevant be- tragtning i nærværende sag, der derimod handler om, at ingen uafhæn- gig part ville acceptere den forretningsmodel, som gælder for Mogas. Vedrørende Qatar eksemplet fremgår det af selskabets beskrivelser, at når de indledende undersøgelser ikke havde værdi for hverken Shell el- ler de øvrige selskaber skyldes dette, at disse selskaber — til forskel fra Mogas — ikke besad den tekniske ekspertise, der skulle til for at gøre oliefeltet i Qatar overskudsgivende. 19 Eksemplet viser, at værdien af en given licens i væsentlig grad afhæn- ger af det enkelte olieselskabs tekniske kunnen. I dette tilfælde var det netop Mogas som til forskel fra Shell og alle øvrige olieselskaber besad de nødvendige kundskaber. Det kan derfor — igen — konkluderes, at såfremt Mogas havde været en koncernuafhængig part ville den nuværende forretningsmodel ikke have været accepteret. Derimod ville Mogas være forblevet involveret i de enkelte projekter i længere tid for derved at opnå en andel i det po- tentielle overskud fra licenserne. At Mogas som følge af armslængdeprincippet et berettiget til en andel i overskuddet fra olieboringerne i Qatar og Algeriet understreges yderli- gere af, at selskabet rent faktisk også har været løbende involveret i de pågældende licenser. Kontraktindgåelse og moderselskabsgarantier Mogas' rolle og betydning i forbindelse med kontaktindgåelsen er flere steder beskrevet i publikationen "Maersk Oil — under overfladen", jf. bl.a. følgende: (SKATs understregninger): ””Vi har opbygget en olieforretning med nogle særlige ekspertiser, et særligt engagement og en særlig troværdighed, som vi nu bruger som basis for internationaliseringen.” ( , Group CEO APMM). "At være del af en global virksomhed og at blive identificeret med den syvtakkede stjerne åbnet døre globalt. Det har Maersk Oil haft glæde af, når de kommer rundt i verden. Det, gruppen tilbyder, er en global tilstedeværelse og et globalt brand. Hvis man vil ind på et nyt marked i et eller andet land, så er vi der i forvejen. A.P. Møller- Mærsk har et fantastisk ry for at være en ordholden, præcis og dyg- tig leverandør af de ting, vi har med at gøre – ikke bare fordi, vi be- tragtes som en respekteret og dygtig leverandør. I mange tilfælde er vi også med vores havne- og transportløsninger en af forudsæt- ningerne for, at vækstlandene kan spille en rolle i den globale øko- nomi." ( , Group CEO APMM) "Gennem mit arbejde med Shell havde jeg mødt , som vat chef i Exploration & Production i Qatar Gas & Petroleum Com- pany (QGPC). Da jeg i 1992 kom til Doha for at forhandle, sad overfor mig. Olieverdenen er lille. Han vidste, at vi vid- ste, hvad vi snakkede om. accepterede det tekniske bud ud- arbejdet af Maersk Oil, og så startede de økonomiske forhandlinger der førte til at en aftale blev underskrevet i sommeren 1992.” ( , Senior Vice President, Maersk Oil). ”Der er stadigvæk en fordel i, at Maersk Oil er en respekteret, solid virksomhed fra en lille neutral nation. Vi er kendt for en række fag- lige kompetencer og for at levere til tiden inden for et aftalt budget. Det sætter vores partnere meget stor pris på. Vi har de klassiske A.P. Møller— Mærsk dyder, og vi passer godt på vores medarbej- dere." ( , Head og Geoscience, Maersk Oil)." Det fremgår heraf, at de lokale regeringer baserer aftalerne på en tiltro til, at Mogas i kraft af sin ekspertise og sit ry, indestår for driften af det pågældende oliefelt til gavn for regeringen og den lokale enhed. Person 5 Person 5 Person 1 Person 7 Person 6 Person 6 Person 6 20 Dette kommer også til udtryk i form af de moderselskabsgarantier, som Mogas stiller i forbindelse med aftaleindgåelsen. Formålet med garantistillelsen er at sikre koncernens omdømme glo- balt, og at Mogas derfor altid vil støtte sine datterselskaber, såfremt dis- se måtte komme i nærheden af misligholdelse. Et vellykket samarbejde øger naturligvis muligheden for at genvinde licensen, hvorfor det, jf. selskabets bemærkninger herom, forstås, at det er vigtigt at opfylde de kontraktlige forpligtelser. Det er Mogas, der er drivkraften i forbindelse med selve aftaleindgåel- sen, og som en direkte og naturlig følge heraf er det også Mogas, der indestår for, at projektet gennemføres på en måde, der er tilfredsstillen- de for den lokale regering. Dette viser, at Mogas er berettiget til en andel af olieindtægterne fra Qa- tar og Algeriet, og at en uafhængig ikke ville stille performance og/eller lånegaranti uden kompensation. At stille performancegaranti fordrer således en betydelig branchemæssig viden og ikke mindst evnen til at styre risikoen ved udvindingsaktiviteterne og derved reelt adgangen til at styre produktionsselskaberne. Det forhold at garantierne, formentlig på grund af Mogas' løbende in- volvering, aldrig har været udløst, og at misligholdelse ville medføre omkostninger for de lokale enheder, medfører naturligvis ikke, at det er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, at garantierne er ve- derlagsfri, sådan som selskabet gør gældende. Den manglende betaling kan selvsagt heller ikke medføre, at der ikke er tale om en koncernintern transaktion, således som dette også synes at være gjort gældende af selskabet. Ydelser efter opnåelse af licens Vedrørende perioden efter opnåelse af licens har selskabet anført, at knowhow, som der ikke kan opnås patent på, ikke har nogen konkur- rencemæssig eller kommerciel værdi indenfor oliebranchen. Da knowhow generelt har væsentlig betydning for indkomsterhvervelse i erhvervslivet, gøres det altså gældende, at der gælder noget særligt i oliebranchen. Det er anført, at konkurrenterne i oliebranchen besidder tilsvarende ressourcemæssige forudsætninger både kompetencemæssigt, erfa- ringsmæssigt og økonomisk til at kunne opbygge knowhow. Om de vandrette boringer er særligt anført, at der var tale om en gammel tek- nik, der ikke kunne patenteres og allerede var kendt, da Mogas investe- rede i Qatar. Hidtil har selskabet således givet indtryk af, at den tekniske knowhow generelt er af mindre/uden betydning i oliebranchen og således heller ikke har været afgørende for de økonomiske resultater, der er opnået i fx Qatar. Selskabet har samtidig anført, at konkurrencen i oliebranchen drejer sig om at udvikle metoder til at reducere produktionsomkostningerne og maksimere produktionen. Betydningen af teknisk knowhow generelt og af de vandrette boringer i særdeleshed er flere steder belyst i publikationen "Maersk Oil – under 21 overfladen". Således fremgår, at Mogas og APMM selv tillægger den tekniske ekspertise helt afgørende betydning for såvel forretningsgrun- det som den kommercielle succes. I publikationen er af ledende medarbejdere i APMM og Mogas igen og igen fremhævet, at netop Mogas' tekniske ekspertise – særligt i form af vandrette boringer – er de absolutte kernekompetencer, der er afgøren- de for de økonomiske resultater, der er opnået. I overensstemmelse hermed karakteriserer Mogas sig selv som en vi- densbaseret virksomhed og fremhæver særligt den løbende udvikling af tekniske kompetencer som et kerneområde i enhver sund olieforret- ning. Det var da også i kraft af en ny verdensrekord indenfor vandrette bor- inger, at Mogas forvandlede Qatar til en kommerciel succes til trods for, at Shell og en lang række andre olieselskaber havde opgivet at udnytte oliefeltet. Selskabet har anført, at Shell havde foretaget tilbundsgående undersøgelser, som Mogas senere baserede sig på. Imidlertid fremgår det af publikationen, at det var Mogas, som havde den fornødne teknik. På denne baggrund er konkluderet, at selskabets gode kommercielle re- sultater i Qatar og Algeriet i afgørende grad var og er afhængig af tek- nisk ekspertise indenfor et særligt område, hvor Mogas er førende i verden. Mogas er derfor også berettiget til en andel af det opnåede overskud el- ler tilsvarende aflønning for de leverede ydelser. Mogas mangler således fortjeneste i forbindelse med den ekspert- og administrationsbistand, som ydes af selskabet til koncernselskaberne, således er der fx ingen fortjeneste på at udvikle og vedligeholde højt specialiserede kompetencer og teknologier og stille disse til rådighed for de nystiftede (og i udgangspunktet tomme) enheder. Ingen uafhængig tredjemand ville stille sådanne højt specialiserede kompetencer til rådighed uden fortjeneste, og vederlæggelsen til kost- pris er derfor ikke på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2. Selskabet har gjort gældende, at der i relation til ydelser leveret på basis af timewriting angiveligt er tale om en branchekutyme. Formålet med udelukkende at fakturere medgåede omkostninger er ifølge selskabet at sikre, at alle samarbejdspartnere har samme incitament til at maksimere sandsynligheden for økonomisk succesfuld olieproduktion frem for at oppebære en profit på at udføre operatørarbejdet. I relation til aktiviteterne i Qatar og Algeriet er det imidlertid kende- tegnende, at der for Mogas netop ikke er noget som helst forventet fremtidigt afkast fra olieproduktionen, idet denne indtjening er placeret i de lokale enheder. Under de forudsætninger er det klart, at ingen uaf- hængig part ville være villig til at deltage i en sådan ordning. Selskabets betragtning, hvorefter Mogas ikke er berettiget til andel i overskuddet fra Algeriet og Qatar, svarer til, at selskabets eneste aktivi- tet bestod i at levere de pågældende ydelser uden at være involveret i selve olielicensen. Ingen uafhængig part i en sådan situation ville levere de pågældende ydelser til kostpris uden mark up. 22 Der er ikke tale om uafhængige parter, når Mogas investerer i en kon- cernforbunden enhed, der indgår i et joint venture; i dén situation op- når gruppen en fordel gennem datterselskabets/den koncernforbundne enheds deltagelse. Det forhold, at den modtagende lokale koncernenhed eventuelt måtte aftale en indbyrdes fordeling af udgifter og/eller vederlæggelse inter partes i joint venturet, siger ikke noget om det koncerninterne forhold mellem Mogas og den forbundne enhed. Der er mange relationer i et jo- int venture, og en eventuel vederlæggelse af én ydelse til kostpris kan kompenseres gennem andre ydelser. Når Mogas mangler en fortjeneste i forbindelse med ekspert- og admi- nistrationsbistand samt garantistillelse, kan SKAT tilsvarende fiksere den manglende skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 2. Tp-dokumentationen SKAT har tilsidesat selskabets tp-dokumentation med henvisning til, at der ikke foreligger rettidig tp-dokumentation for en evt. fortjeneste i Mogas, som modsvarer selskabets bidrag til værdiskabelsen i Mogas- gruppen og i hele APMM koncernen eller for de koncerninterne garan- tistillelser. Dokumentationen for 2006-2008 indeholder en generel beskrivelse af henholdsvis APMM-gruppen, Mogas-gruppen og af branchen. De kontrollerede transaktioner er herefter identificeret og analyseret. Mogas' kontrollerede transaktioner udgør efter selskabets opfattelse 1) den løbende ekspertbistand honoreret med timewriting fee og 2) de administrative opgaver honoreret med administration fee. Dokumentationen omfatter dermed hverken efterforskningsarbejdet i fase 1 og 2 eller den vederlagsfri garantistillelse fra Mogas til dattersel- skaberne. Efter af have defineret, hvad der opfattes som kontrollerede transaktio- ner, foretager selskabet en sammenlignelighedsanalyse. For så vidt angår timewriting fees konstateres, at der med selskabets transaktioner med DUC foreligger en intern CUP, da deltagerne i DUC overvejende er eksterne (61 % ejet af eksterne i 2006), og transaktioner- ne med DUC derfor er på markedsvilkår. Da timewriting afregnes til kostpris over for DUC, er det efter selskabets opfattelse også på armslængdevilkår at afregne ydelserne uden mark up koncerninternt. For så vidt angår administration fees afregnes de ud fra en omkost- ningsallokering. Dokumentationen omfatter herefter ikke de omtvistede transaktioner, og opfylder dermed ikke dokumentationskravet i § 3 B, stk. 5. SKAT har herefter udøvet et skøn over indkomsten fra transaktionerne. Efter forarbejderne til § 3 B omfatter de i bestemmelsen omhandlede kontrol- lerede transaktioner således alle forbindelser mellem de kontrollerede parter, jf. FT 1997-98, Tillæg A, side 1906. Når Mogas investerer sin viden og ressourcer i datterselskaber/filialer og dermed tilvejebringer disses indtægtsgrundlag, og der mangler en vederlæggelse/et afkast fra de lokale selskaber til Mogas herfor, udgør 23 denne forbindelse derfor en dokumentationspligtig, kontrolleret transaktion. Selskabet har da også selv behandlet efterforskningen som et værdi- fuldt aktiv ved aftale i 1981, hvor der i forbindelse med overførsel af ak- tiviteterne i DUC til de to rederiselskaber, Dampskibsselskabet af 1912 A/S og A/S Dampskibsselskabet Svendborg, indgik "aktiverede efterforsk- ningsudg. ", idet overdragelsen indgik som et element i handelsprisen mellem de interesseforbundne parter. Dokumentationen indeholder endvidere ikke oplysninger vedrørende den koncerninterne garantistillelse, der også udgør en dokumenta- tionspligtig transaktion, jf. § 3 B. SKAT er herefter berettiget til at udøve et skøn over den manglende skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B, stk. 5 og stk. 8, jf. § 5, stk. 3. Kroniske underskud Selskabet har igennem en mangeårig periode haft kroniske og stigende underskud, mens gruppen samlet set i samme periode har realiseret endog ganske flotte overskud. Dette skaber en stærk formodning for, at der sker en indkomstforvridning i gruppen, og at der mangler en skat- tepligtig indkomst i det danske moderselskab. En virksomhed med sådanne løbende underskud ville således ikke væ- re blevet fortsat af en uafhængig tredjemand på uændrede vilkår igen- nem en 25 årig periode. Der er henvist til TPG 1.70 - 1.71: (SKATs un- derstregninger) "1.70 When an associated enterprise consistently realizes losses while the MNE group as a whole is profitable, the facts could trig- ger some special scrutiny of transfer pricing issues. Of course, asso- ciated enterprises like independent enterprises, can sustain genuine losses, whether due to heavy start-op costs, unfavorable economic conditions, inefficiencies, or other legitimate business reasons. However, an independent enterprise would not be prepared to to- lerate losses that continue indefinitely. An independent enterprise that experience losses will eventually cease to undertake business on such terms. In contrast, an associated enterprise that realizes losses may remain in business if the business is beneficial to the MNE group as a whole. 1.71 The fact that there is an enterprise making losses that is doing business with profitable members of its MNE group may suggest to the taxpayers or tax administrations that the transfer pricing should be examined. The loss enterprise may not receiving adequate com- pensation from the MNE group of which it is a part in relation to the benefits derived from its activities. For example, an MNE group may need to produce a full range of products and/or services in or- der to remain competitive and realize an overall profit, but some of the individual product lines may regularly lose revenue. One member of the MNE group might realize consistent losses because it produces all the loss-making products. An independent enter- prise wxould perform such a service only if it were compensated by an adequate service charge. Therefore, one way to approach this type of transfer pricing problem would be to deem the loss enter- prise to receive the same type of service charge that an independent enterprise would receive under the arm's length principle." 24 Årsagen til de kroniske underskud er, at selskabet ikke vederlægges for de ydelser, det leverer koncerninternt, og at Mogas afholder udgifterne til efterforskning, mens andre koncernselskaber realiserer fortjenesten forbundet herved. En sådan opdeling af udgifter og fortjeneste på forskellige selskaber har ikke betydning på koncernniveau, men for det udgiftsbærende selskab er det ikke på armslængde, jf. ligningslovens § 2 og den under TPG på- krævede separate entity-betragtning, jf. TPG, preface, art. 6. Selskabet har henvist til tidligere års sambeskatning og afkast fra kapi- talinvesteringer i form af udbytter, men dette er, som nævnt, uden be- tydning for en vurdering af, om prisfastsættelsen i forbindelse med sel- skabets koncerninterne handel er i overensstemmelse med ligningslo- vens § 2. Selskabet har da heller ikke henvist til hvilke regler, der skulle støtte en sådan fortolkning Endvidere er med henvisning til TPG, afsnit 1.70 anført, at der kan være en forretningsmæssig begrundelse for de kroniske underskud, og at dette ikke nødvendigvis har sammenhæng med den koncerninterne samhandelspolitik. Selskabets indlæg indeholder dog ingen oplysnin- ger om, hvori disse forretningsmæssige årsager måtte bestå. Som selskabets og koncernens TP-set up er udformet, er det slet ikke muligt for Mogas at blive overskudsgivende i skattemæssigt henseende, da den eneste fortjeneste reelt er operatørvederlaget fra DUC, og dette vederlag opvejer slet ikke de store efterforskningsudgifter, som selska- bet afholder uden udsigt til (andel i) den korresponderende indtægt. Også herefter kan SKAT udøve et skøn over den markedsmæssige ind- komst hidrørende fra de kontrollerede transaktioner. ------- De tre forhold fører i nærværende sag hver for sig og tilsammen til, at SKAT har været berettiget til at ansætte de kontrollerede transaktioner. Selskabet bærer herefter bevisbyrden for, at det udøvede skøn er tilsi- desætteligt. Der er herved henvist til UfR 2011.1472 H, der illustrerer, at et med rette udøvet skatteskøn kun kan tilsidesættes, hvis det er åben- bart urimeligt eller udøvet på et klart fejlagtigt grundlag. Selskabet anfører om den pågældende afgørelse, at denne vedrører spørgsmål om udeholdt omsætning i et pizzeria, og at den derfor ikke er relevant for nærværende sag. Den konkrete anledning til skønsudøvelsen i den pågældende sag er imidlertid ikke relevant for nærværende sag. Afgørelsen er nævnt, idet Højesteret fastslår, hvor meget der skal til, førend et med rette udøvet skatteskøn kan tilsidesættes. At et med rette udøvet skatteskøn kun kan tilsidesættes, såfremt den skattepligtige godtgør, at det er åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag, gælder naturligvis ved enhver skønsudøvelse som fo- retages af skattemyndighederne. Til illustration heraf kan henvises til Højesterets dom i SKM2010.433H, hvor myndighederne havde udøvet et skøn over en udgiftspost til beplantning af juletræer. Den skønsmæs- 25 sige ansættelse blev opretholdt, da den ikke hvilede på et forkert grundlag og ikke kunne anses for åbenbar urimelig. Til selskabets anbringende om, at Landsskatteretten som rekursmyn- dighed er "forpligtet til at foretage et selvstændigt, fuldstændigt og ubegræn- set skøn helt ubundet af det af SKAT (den underordnede myndighed) udøvede skøn”, er bemærket, at Landsskatteretten — som domstolene — tradi- tionelt udviser tilbageholdenhed med at tilsidesætte SKATs skøn. Det forhold, at der foretages en fuld efterprøvelse af en rekursinstans, er ikke det samme som, at rekursinstansen vælger altid at sætte sit eget skøn i stedet for, eller at rekursinstansen ikke er tilbageholdende med at tilsidesætte sådanne nødvendigvis stærkt skønsmæssige vurderinger. Der er ingen forskel her på situationen for domstolene og for Lands- skatteretten. Domstolene kan selvfølgelig sagtens vælge at mene, at det rigtige er, at man prøver skønnet fuldt ud. Når domstolene ikke gør det, skyldes det (bl.a.), at SKAT er nødsaget til at udøve et skatteskøn som følge af bevismangel, jf. også i øvrigt på det- te område skattekontrollovens § 3 B, stk. 9, jf. § 5, stk. 3. Der er i sagens natur ikke ét rigtigt resultat, og det konkrete skøn beror på et valg, som skal udøves som følge af, at SKAT mangler de rigtige tal. I den foreliggende sag er der ikke nogle sammenlignelige tredjemands- handler som udtryk for markedsværdien. Selskabet har heller ikke an- vist Landsskatteretten noget andet (endsige bedre) skøn. Det udøvede skøn SKAT har, jf. ovenfor, på det foreliggende grundlag valgt at basere skønnet på det overskud, som de koncernforbundne enheder i Qatar og Algeriet realiserer på grundlag af Mogas' arbejde og aktiver. Der henvi- ses til beregningerne ovenfor vedrørende forhøjelsen for 2006. I forhold til de producerende datterselskaber/koncernforbundne enhe- der besidder Mogas langt væsentligere aktiver i form af gruppens cen- trale knowhow, andre immaterielle aktiver, forhandlingsstyrke og eks- pertise, ligesom Mogas bærer væsentlige risici. SKAT er enig med selskabet i, at efterforskning efter potentielle, nye oliefelter indebærer høj risiko. Som anført af selskabet, stiger sandsyn- ligheden for økonomisk succes, jo tættere på produktionen man befin- der sig. Omvendt er risikoen for Mogas stor i de indledende faser, der uundgåe- ligt indebærer en del forgæves afholdte udgifter. En kommerciel, suc- cesfuld virksomhed forudsætter, at de forgæves afholdte udgifter under projekter, der ikke fører til indkomstskabende produktion, dækkes af indtægter fra de projekter, der lykkes. En uafhængig tredjemand ville ikke påtage sig en sådan risikofyldt for- retning uden mulighed for (andel i) tilsvarende høj fortjeneste. Mogas' efterforskningsarbejde er således de indledende, men bærende, foranstaltninger i den værdikæde, som olieforretningen udgør, og som strækker sig over en lang tidshorisont. Denne investering skal opvejes af et markedsmæssigt afkast, når den stilles til rådighed for andre koncernenheder. 26 Mogas er hermed den bærende enhed og den konstante faktor i grup- pens olieforretning, hvor de lokale, producerende enheder sættes op ef- ter behov – identificeret af Mogas – og til at starte med er tomme sel- skaber, der derefter fyldes ud i varierende omfang. Gruppens knowhow, erfaring og markeds- og forhandlingsposition indvundet gennem mange år i branchen er forankret i Mogas, der har været en aktør siden 1962. Det er således Mogas, der lokaliserer, hvor gruppen skal investere; Mo- gas, der forhandler lokale kontrakter, som nyoprettede selskaber/en- heder derefter indsættes i; Mogas, der stiller garantier for andre kon- cernselskaber; Mogas, der har eksperterne, og Mogas, der ejer de imma- terielle aktiver. En sådan knowhow, markedsposition og immaterielle aktiver har en afgørende værdi for koncernen og for de enkelte, koncernforbundne enheder uanset, om de immaterielle aktiver måtte være juridisk beskyt- tet eller ej, og uanset om andre olieselskaber måtte have tilsvarende er- faringer. Værdien (og eksistensen) af immaterielle aktiver kan således ikke nød- vendigvis måles på – og begrænses til – en registreret juridisk beskyttel- se, jf. TPG 9.80: "Transfers of intangible assets raise difficult questions both as to the identification of the assets transferred and as to their valuation. Identification can be difficult because not all valuable intangible as- sets are legally protected and registered and not all valuable intan- gible assets are recorded in the accounts (…)” Det faktum, at andre — konkurrerende — aktører også måtte have værdifuld viden og værdifulde aktiver, betyder naturligvis ikke, at Mo- gas' for kerneforretningen helt nødvendige erfaring og renommé der- med er værdiløs. Selskaberne i Qatar og Algeriet havde ved opstarten slet ikke immateri- elle aktiver, viden om olieefterforskning eller et "navn" inden for bran- chen. Et sådant selskab ville aldrig havde vundet en licens til olieefter- forskning, hvis det havde stået alene. Et sådant selskab ville selvsagt heller ikke i en armslængdeforhandling med en uafhængig part (svarende til Mogas) have fået hele fortjenesten fra deltagelsen i joint venturet. En markedsmæssig fordeling af fortjenesten skal afspejle de bidrag og den forhandlingsstyrke, som hver part kommer med, jf. hertil TPG 9.149: “The conditions that would be agreed between independent parties would normally depend on the functions, assets and risks of each party and on their respective bargaining power." SKAT har skønnet, at fortjenesten i moderselskabet mindst bør svare til overskudsgraden i de overskudsgivende datterselskaber, hvis fortjene- ste (bl.a.) er resultatet af Mogas' investering. Disse selskaber er datter- selskaberne Maersk Oil Qatar A/S' og Mærsk Olie, Algeriet A/S' filialer i Qatar og Algeriet. 27 SKAT har ved beregningerne ladet den i Qatar og Algeriet betalte olieskat indgå som en omkostning, der skal fragå i opgørelsen af over- skudsgraden. Dette har SKAT gjort, selvom olieskatten i disse lande re- elt udgør en overskudsdeling og således ikke kan karakteriseres som en egentlig driftsomkostning, der medfører nogen forretningsmæssig risi- ko. Den samlede overskudsgrad, som SKAT har lagt til grund for sin forhø- jelse, kan opgøres til ca. 26 %. De faktisk opnåede resultater i Qatar og Algeriet levner rigeligt plads til, at SKAT kunne have set bort fra olieskatten ved opgørelsen af over- skudsgraden og derved have forhøjet selskabet yderligere. Hvis denne mindre lempelige tilgangsvinkel havde været valgt, ville den gennem- snitlige overskudsgrad have udgjort ca. 78 %. Det er påpeget af selskabet, at investerings- og risikoprofilen i Mogas er meget forskellig fra enhederne i Qatar og Algeriet, og at dette medfører, at sammenligningsgrundlaget er uanvendeligt. SKATs fremgangsmåde er imidlertid ikke baseret på den tankegang, at de udenlandske enheder udgør et retvisende sammenligningsgrundlag. Det er SKATs opfattelse, at det er Mogas og ikke de lokale enheder, der besidder de kompetencer mv., som er nødvendige for at gøre de pågældende aktiviteter over- skudsgivende. Det er derfor også opfattelsen, at Mogas' bidrag til vær- diskabelsen i forbindelse med de pågældende aktiviteter berettiger til en væsentlig højere andel af koncernens samlede overskud herved, end det overskud som følger af SKATs forhøjelse. Den samlede forhøjelse for de tre indkomstår udgør herefter ca. 1,3 mia. DKK, mens det samlede resultat efter skat i Qatar og Algeriet er ca. 19,9 mia. DKK (2,7 mia. DKK + 5,1 mia. DKK i 8,2 mia. DKK + 2,2 mia. DKK + 0,6 mia. DKK + 1,1 mia. DKK). Således udgør den samlede forhøjelse kun ca. 6,5 % af de lokale enhe- ders resultat efter skat. Dette skal sammenholdes med, at de lokale enheder i udgangspunktet alene var tomme juridiske selskaber, og at hele deres forretningsgrund- lag og indkomstskabelse er baseret pa viden og aktiver stillet til rådig- hed af Mogas. Mogas' resultat efter SKATs forhøjelse er på denne baggrund ufor- holdsmæssigt lavt og de lokale enheders overskud er omvendt ufor- holdsmæssigt højt. SKATs skøn er derfor under alle omstændigheder lempeligt. ---------- Til selskabets anbringender i øvrigt er bemærket: At der ikke er grundlag for at medtage DUC i benchmarket. Mogas er således blevet vederlagt ved afståelsen i 1981 for afholdte efterforsk- ningsudgifter og afståelse af immaterielle aktiver. De løbende ydelser til DUC (efter fase 1 og 2) er i modsætning til de koncerninterne ydelser også sket på markedsvilkår, da Mogas er blevet vederlagt gennem ope- ratørhonoraret. Det er i denne forbindelse uden betydning, at der også oppebæres operatørvederlag i Qatar og Algeriet, da dette vederlag ikke oppebæres af Mogas, der ikke er operatør i/for disse selskaber. 28 At det endvidere er uden betydning, at ikke alle efterforskningsudgifter afholdt i Mogas retter sig direkte mod indkomstskabelsen i netop Qatar og Algeriet. Således vil en uafhængig tredjemand søge alle — også for- gæves afholdte udgifter — dækket af de indtægter, der faktisk opnås, for at forretningen samlet set er rentabel. At det tillige er uden betydning, at UK-selskaberne evt. måtte være overskudsgivende, som det er anført af selskabet, da dette ikke påvirker beregningen af forhøjelsen vedrørende henholdsvis Qatar og Algeriet. SKAT har med henvisning til udtræk fra Amadeus-databasen ikke medtaget disse selskaber, da indkomsten i selskaberne på EBIT-niveau er negativ. At den omstændighed, at Mogas uanset at selskabet på et tidligere tids- punkt har overdraget og er blevet kompenseret for alle aktiver og pas- siver vedrørende aktiviteten i Algeriet, fortsat spiller en afgørende rolle for olieaktiviteten i forbindelse med kontraktsindgåelsen og via de stil- lede moderselskabsgarantier. Det fremgår i øvrigt ikke præcist hvilke aktiver, der er omfattet af den pågældende overdragelse. At selskabets opfattelse om SKATs skøn bør tage hensyn til, at det må forventes, at indtjeningen vil være aftagende i løbet af den periode, hvori der udvindes olie fra de pågældende boringer mv. ikke kan tages til indtægt. Den foretagne forhøjelse af selskabets indkomst er udtryk for den indtjening, som Mogas som minimum må forventes at ville ha- ve opnået i de omhandlede 3 indkomstår, såfremt selskabet havde mod- taget en markedsmæssig aflønning for de meget betydningsfulde ydel- ser, som er leveret til de lokale enheder. En eventuel fremtidig nedgang i indtjeningen på de pågældende oliefelter vil derfor udelukkende skul- le afspejles i Mogas' overskudsandel for så vidt angår sådanne senere indkomstår. Selskabet har herudover gjort gældende, at SKATs forhøjelse ikke er proportionel med de mangler, der måtte være i selskabets transfer pri- cing-dokumentation. Selskabet har refereret Lars Apostoli i TfS 2003 401, "Det skatteretlige skøn", hvoraf bl.a. fremgår, at "(d)et afgørende er om regnskabsmanglerne er så alvorlige, at regnskaberne ikke udgør et troværdigt grundlag for indkom- stansættelsen". Dette beskriver udmærket situationen i nærværende sag, idet selskabet i den udleverede transfer pricing-dokumentation helt har undladt at forholde sig til det forhold, at aktiviteterne i Qatar og Algeriet i afgø- rende grad beror på en række ydelser leveret af Mogas. Konsekvensen heraf er – hvilket også anerkendes af selskabet selv – at Mogas efterla- des med store skattemæssige underskud, alt imens de udenlandske sel- skaber og koncernen som helhed opnår en stor fortjeneste. Skattekontrolloven fastslår også utvetydig, hvad den retlige konsekvens er af, at selskabet ikke har levet op til kravene til transfer pricing- dokumentation, nemlig at SKAT kan skønne, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3 B, stk. 9. Det er derfor forkert, når det gøres gældende, at SKATs skøn lider af mangel på proportionalitet. Selskabets opfattelse […] SKATs yderligere bemærkninger 29 […] Selskabets yderligere bemærkninger […] Landsskatterettens afgørelse Den påklagede afgørelse vedrører Mogas' skatteansættelser for ind- komstårene 2006-2008 i relation til selskabets datterselskabers filialer i Algeriet og Qatar. Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skat- tepligtiges samlede indtægter, hvad enten de hidrører her fra andet el- ler ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Dette fremgår af statsskattelovens § 4. Koncernforbundne selskaber og faste driftssteder beliggende i udlandet skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner (kontrollere- de transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Dette fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1. Armslængdeprincippet i bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomsts artikel 9, stk. 1, OECD's kommenta- rer hertil og OECD's Transfer Pricing Guidelines. Mogas og datterselskaberne samt disses filialer er omfattet af person- kredsen i ligningslovens § 2, stk. 1, om koncernforbundne selskaber og faste driftssteder i udlandet, idet det er uden betydning, om dattersel- skaberne og filialerne indgår i lokale joint ventures. Mogas afholder udgifter til efterforskning og undersøgelser af mulig- heder for opnåelse af licenser til udvinding. Udgifterne afholdes som led i selskabets virksomhed med efterforskning efter olie- og gasfore- komster. Selskabet har fradragsret for udgifterne efter ligningslovens § 8B, stk. 2. Mogas forestår forhandling af licenser og vilkårene herfor og afholder udgifter i den forbindelse. Opnås der licens, afholdes efterføl- gende udgifter af et datterselskab eller en filial heraf, og dette selskab eller filial oppebærer alle indtægter fra udvinding. Mogas indestår for, at forpligtelserne i henhold til licensretten over for den pågældende stat (eller et selskab som staten har stiftet til dette formål) og kontrakten med de uafhængige joint venture-deltagere opfyldes af det lokale Mo- gas datterselskab eller faste driftssted. Mogas har indtægter ved ydelser til datterselskaberne mv. Disse ydelser vederlægges til kostpris. Denne forretningsmodel medfører, at Mogas aldrig vil opnå et over- skud af sin virksomhed. Det må lægges til grund, at selskabet ikke ville indgå i en sådan forretningsmodel med uafhængige parter. Det bemær- kes herved, at indtægter ved udbytte ikke anses for en forretningsmæs- sig indtægt. SKAT har som udgangspunkt ved korrektionen af selskabets skatteplig- tige indkomst statueret en kontrolleret transaktion mellem Mogas og fi- lialerne i Algeriet og Qatar. En kontrolleret transaktion bør kun statue- res ganske undtagelsesvist, jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt. 1.64. De tilfælde, hvor skattemyndigheder kan statuere en transak- tion, er defineret i OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt. 1.65., som dels de situationer hvor økonomisk substans i en faktisk transak- tion er uoverensstemmende med transaktionens form og dels de situa- 30 tioner hvor omstændighederne omkring de faktiske transaktioner ad- skiller sig fra den måde hvorpå uafhængige parter, ud fra en forudsæt- ning om rationel forretningsmæssig handlemåde, ville have indrettet sig på: 'The second circumstance arises where, while the form and sub- stance of the transaction are the same, the arrangements made in relation to the transaction, viewed in their totality, differ from those which would have been adopted by independent enterprises be- having in a commercially rational manner and the actual structure practically impedes the tax administration from determining an appropriate transfer price" (pkt. 1.65) Selskabets driftsøkonomiske resultater samt placering af funktioner og risici i koncernen anses som nævnt ikke at være i overensstemmelse med en forretningsmæssig rationel handlemåde, hvorfor SKAT har væ- ret berettiget til at statuere en kontrolleret transaktion. 4 retsmedlemmer – herunder retsformanden – udtaler. SKATs forhøjelser er i afgørelsen beskrevet som værende vederlag for anvendelse af Mogas' immaterielle aktiver. Filialerne i Algeriet og Qatar har anvendt immaterielle aktiver, som må anses for at være ejet af Mogas. Disse immaterielle aktiver kan karakte- riseres som knowhow og rettigheder til olieudvinding i form af licenser. Det lægges til grund, at der mellem uafhængige parter ville være betalt et vederlag for anvendelse af denne type immaterielle aktiver i form af royalty eller lignende. Der er herved lagt vægt på, at filialerne er etable- ret i forbindelse med opnåelse af licenser i det givne land, og filialerne derfor ikke kan anses at have opbygget sådanne immaterielle aktiver selv. Mogas har afholdt alle udgifter til efterforskning og undersøgelser af muligheder for opnåelse af licenser til udvinding. Det er således Mo- gas, der ejer den knowhow, der er anvendt til at konstatere, om der overhovedet fandtes olie og gas til udvinding. Det er også Mogas, der har forhandlet og indgået licensaftaler i det givne land, hvorfor rettig- hederne til selve udvindingen må anses for at være ejet af Mogas, og stillet til rådighed for filialerne. Desuden indestår Mogas' for filialernes forpligtelser via performancegarantier. SKATs forhøjelser svarer samlet over perioden 2006-2008 til en royalty- sats på cirka 1,7 % af filialernes omsætning. En sådan royaltysats anses at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet, set i lyset af, at en stor del af overskuddet fra olieudvindingen fortsat er placeret i filia- lerne i Algeriet og Qatar samt at selskabet ikke selv har fastsat en armslængdepris for at stille de immaterielle aktiver til rådighed for fili- alerne. Mark-up på timewriting og administrations fee, anses at indgå som et element i vederlaget for anvendelsen af de immaterielle aktiver, og skal derfor ikke prisfastsættes separat. Det bemærkes hertil, at disse ydelser anses at udgøre betaling for blandt andet knowhow fra Mogas til filia- lerne. Disse retsmedlemmer finder herefter, at SKATs afgørelse skal stadfæs- tes. 2 retsmedlemmer udtaler: SKATs forhøjelser er beregnet på baggrund af Mogas' udgifter til efter- forskning mv. for de aktuelle indkomstår. Udgifterne er fordelt på dat- 31 terselskaberne i forhold til omsætning. Herefter er beregnet en over- skudsgrad i filialerne i Algeriet og Qatar, og samme overskudsgrad er anvendt til at opgøre en 'beregnet omsætning' i Mogas. Forhøjelsen er således ikke begrundet i en prisfastsættelse af en specificeret ydelse fra Mogas. SKATs forhøjelser kan ikke tiltrædes. Der er herved henset til, at Mogas' udgifter til efterforskning mv. i de pågældende år vedrører andre geo- grafiske områder, og at udgifterne derfor ikke kan fordeles på de eksi- sterende datterselskaber/filialer. Desuden anses der ikke at være belæg for, at Mogas skulle have samme overskudsgrad som filialerne, idet parterne ikke er sammenlignelige med hensyn til aktivitet, risiko mv. Endelig har SKAT ikke specificeret hvilken koncernintern ydelse, forhø- jelsen er et resultat af. SKATs metode til at karakterisere den kontrolle- rede transaktion et således ikke i overensstemmelse med metoder be- skrevet i OECD Transfer Pricing Guidelines. Disse retsmedlemmer finder endvidere, at forhøjelserne overhovedet savner hjemmel. Koncernens set-up er — og har længe før indførelsen af de nugældende regler, herunder om beskatning af udbytteindkomst, været — forretningsmæssigt begrundet. På denne baggrund findes der ikke at have foreligget sådanne kunstige forskydninger mellem interes- seforbundne parter, som ellers kunne have dannet grundlag for en transfer pricing-regulering. Vedrørende timewriting og administrations fee bemærkes, at Mogas har ydet specialistsupport mv. til datterselskaber, filialer og APMM og herfor har modtaget timewriting og administration fee til kostpris. Det lægges til grund, at datterselskaberne og filialerne — inden for det joint venture de indgår i — anvender kostpriser ved sådanne ydelser i over- ensstemmelse med AINPs aftaleskabelon (JOA) og kutyme i branchen. Denne kutyme gælder aktørerne i et joint venture, der sammen har li- cens til udvinding af olie og gas, og har sammenfaldende interesse i, at ingen af aktørerne skal tjene på ydelserne, men at fortjeneste udeluk- kende skal opnås på udvindingen. Uanset at aktørerne generelt er uaf- hængige parter, anses de i denne forbindelse for at have sammenfal- dende interesser. Kutymen kan derfor ikke overføres på parter uden for joint venturet. Da Mogas ikke indgår i de pågældende joint ventures, kan kostprisen ikke anses for værende udtryk for markedsprisen mel- lem Mogas og datterselskaberne/filialerne. Prisen mellem uafhængige parter anses at ville indeholde en fortjeneste. Mogas' indtægter ved ti- mewriting og administrations fee skal derfor tillægges en fortjeneste. Ifølge selskabets transfer pricing-dokumentation udgør indtægter ved timewriting og administrations fee fra datterselskaber, filialer og AP- MM i indkomstårene 2006-2008 henholdsvis 23.981.000 USD, 30.936.000 USD og 35.100.000 USD. Mark up på timewriting og administrations fee ansættes i mangel af andre oplysninger om markedsprisen til 5 % i, jf. EU Joint Transfer Pric- ing Forums report: Guidelines on low value adding intra-group ser- vices af februar 2010 afsnit 7.7.2. punkt 63. Mark up for 2006-2008 an- sættes således til henholdsvis 1.199.050 USD, 1.546.800 USD og 1.755.000 USD. Disse retsmedlemmer finder herefter, at selskabets indkomst skal ned- sættes med de af SKAT foretagne forhøjelser og forhøjes med de nævn- te beløb for mark up på timewriting og administrations fee. 32 Et retsmedlem udtaler: Dette retsmedlem er enig med ovennævnte 2 retsmedlemmer i, at SKATs forhøjelser ikke kan tiltrædes. Dette retsmedlem finder, at sagen skal hjemvises til SKAT til fornyet behandling, således at der beregnes vederlag på baggrund af en bereg- net samlet overskudsgrad i Mogas' datterselskaber mv. Der træffes afgørelse efter stemmeflertal. SKATs afgørelse stadfæstes.” Af Landsskatterettens afgørelse af 16. februar 2018 vedrørende APMM’s klage over SKATs afgørelse af 5. juli 2012 fremgår: ” […] Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffet afgørelse for datter- selskabet, Mærsk Olie og Gas A/S, j.nr. 12-0192129, statueret, at yderli- gere indkomst i datterselskabet for indkomstårene 2006-2008 stadfæs- tes. Som konsekvens heraf stadfæstes sambeskatningsindkomsten.” Regnskabsmæssige oplysninger I indkomstårene 2006-2008 var MOGAS’ regnskabsmæssige resultat følgende: MOGAS' resultatopgørelse (USD '000) Indkomståret 2006 Indkomståret 2007 Indkomståret 2008 Operatørvederlag m.v. 32.880 45.954 50.253 Administrationsomkostninger 28.801 30.792 38.828 Efterforskningsomkostninger 49.328 53.951 70.590 Klagepunkt SKAT Klagerens opfattelse Landsskatteret- tens afgørelse 2006 Sambeskatningsind- komst Yderligere indkomst i Mærsk Olie og Gas A/S 506.431.000 DKK 0 506.431.000 DKK 2007 Sambeskatningsind- komst Yderligere indkomst i Mærsk Olie og Gas A/S 327.562.000 DKK 0 327.562.000 DKK 2008 Sambeskatningsind- komst Yderligere indkomst i Mærsk Olie og Gas A/S 468.185.000 DKK 0 468.185.000 DKK 33 Afskrivninger 258 250 239 Resultat før finansielle poster og skat -45.507 -39.039 -59.404 Resultat i dattervirksomheder 1.698.203 742.372 1.500.472 Andre finansielle indtægter 2.733 9.227 3.558 Andre finansielle omkostninger 112.510 86.415 48.428 Resultat før skat 1.542.919 626.145 1.396.198 Skat af årets resultat 1.437.442 14.700 -51.477 Årets resultat 105.477 611.445 1.447.675 Som anført i Landsskatterettens afgørelse har MOGAS i perioden 1986-2010 realiseret et samlet underskud på 2,27 mia. kr. I samme periode har MOGAS haft indtægter i form af modtagne udbytter fra datterselskaberne i Algeriet og Qatar på samlet knap 35,4 mia. kr. I indkomstårene 2006-2008 var MOGAS Gruppens regnskabsmæssige resultat følgende: MOGAS Gruppens resultatopgørelse (USD '000) Indkomståret 2006 Indkomståret 2007 Indkomståret 2008 Nettoomsætning 3.294.856 5.767.327 9.147.266 Andre driftsindtægter 36.564 80.856 55.197 Produktionsomkostninger 449.072 633.670 1.067.376 Bruttoresultat 2.882.348 5.214.513 8.135.087 Administrationsomkostninger 47.200 69.755 70.319 Efterforskningsomkostninger 199.521 310.570 695.107 Af- og nedskrivninger 1.006.991 2.260.749 2.103.917 Resultat før finansielle poster og skat 1.628.636 2.573.439 5.265.744 Andre finansielle indtægter 56.599 32.842 92.189 Andre finansielle omkostninger 142.317 99.204 78.049 Resultat før skat 1.542.918 2.507.077 5.279.884 Skat af årets resultat 1.437.441 1.895.632 3.832.209 Årets resultat 105.477 611.445 1.447.675 Som anført i Landsskatterettens afgørelse har MOGAS Gruppen i perioden 1986-2010 realiseret et samlet overskud på 120,2 mia. kr. 34 Af MOGAS’ årsrapporter for 2006-2008 fremgår under noter, at moderselskabet gennem performancegarantier indestår for datterselskabers forpligtelser, som varierer over tid og kan involvere væsentlige beløb. Det fremgår af revisionsprotokollater vedrørende MOGAS’ årsrapporter for 2006-2008, at MOGAS har udstedt performancegarantier for datterselskabers forpligtelser, herunder overfor regeringerne i Qatar og Algeriet. Vedrørende Algeriet er der som eventualforpligtelse for koncernen anført et beløb på 7 mio. USD i 2006 og 5 mio. USD i 2007. Vedrørende Qatar er beløbet for begge år an- ført til 0 USD. Der er ikke angivet noget beløb vedrørende indkomståret 2008. Rettighederne til olielicenser Algeriet Det fremgår af en Joint Operation Agreement indgået mellem Mærsk Olie Alge- riet K/S, Anadarko Algeria Corporation og Lasmo Oil (Algeria) Limited med virkning fra den 1. januar 1990, at rettighedshaveren/den forpligtede i relation til olieindvindingen i Algeriet var Mærsk Olie Algeriet K/S (og fra 1994 Mærsk Olie, Algeriet A/S). Det fremgår endvidere af et revisionsprotokollat af 6. juni 1990 vedrørende MOGAS’ årsrapport for 1990, at koncessionsrettighederne til efterforskningen indehaves af det i 1990 etablerede 100 % ejede datterselskab Mærsk Olie, Alge- riet A/S, men udnyttes i henhold til aftale af kommanditselskabet. Tilsvarende oplysning fremgår af et revisionsprotokollat af 6. april 1992 vedrørende MO- GAS’ årsrapport for 1991. I årsrapporterne for Mærsk Olie, Algeriet A/S for indkomstårene 2006-2008 ind- går olierettigheder som et immaterielt anlægsaktiv i selskabets balance. Der fremgår ingen immaterielle aktiver af MOGAS’ årsrapporter. Qatar Det fremgår af en Exploration and Production Sharing Agreement indgået den 22. juni 1992, at aftalens parter er regeringen for staten Qatar repræsenteret ved selskabet Qatar General Petroleum Corporation og Maersk Oil Qatar A/S, og at rettighedshaveren/den forpligtede i relation til olieindvindingen i Qatar således var Maersk Oil Qatar A/S. Det fremgår endvidere af et revisionsprotokollat af 28. marts 1994 vedrørende MOGAS’ årsrapport for 1993, at koncessionsaftalen er indgået mellem Maersk Oil Qatar A/S (49 %) og Qatar General Petroleum Corporation (51 %). MOGAS’ indledende forundersøgelser i udlandet Forløbet i et olieprojekt er beskrevet således: 35 Om indholdet af disse otte faser er nærmere oplyst: Fase 1-2 – indledende forundersøgelser I den første fase, benævnt ”Regional survey”, indhentes eller indkøbes seismi- ske og magnetiske billeder og data for en geografisk region, som undersøges nærmere. Denne fase varer typisk 1-2 år. I den anden fase, benævnt ”Feasability and commitment”, indhentes eller ind- købes yderligere seismiske data vedrørende udvalgte blokke. Denne fase varer også typisk 1-2 år. Licensen fra den lokale regering opnås sædvanligvis efter afslutningen af pro- jektets første to faser, der samlet betegnes som ”indledende forundersøgelser”. På dette tidspunkt er det forbundet med stor usikkerhed, hvorvidt oliefeltet, som licensen omfatter, indeholder olie- eller gasforekomster, kvantiteten af så- danne forekomster, og om en indvinding af forekomsterne overhovedet vil væ- re kommercielt rentabel. Fase 3-4 – Efterforskning I den tredje fase, benævnt ”Exploration", indhentes yderligere seismiske data, og der foretages som udgangspunkt mere dybdegående analyser med henblik på at øge sandsynligheden for, at de efterfølgende efterforskningsboringer fore- tages de rigtige steder. Denne fase varer typisk 3-6 år. I den fjerde fase, benævnt "Appraisal", foretages yderligere såkaldte vurde- ringsboringer af lovende kulbrinteforekomster, og mulighederne for at igang- 36 sætte produktion vurderes nærmere. I flere tilfælde vil disse vurderingsborin- ger og det efterfølgende analysearbejde vise, at et fund ikke kan udnyttes kommercielt. Denne fase, der er risikofyldt og omkostningstung, varer typisk 2- 3 år. Fase 5-8 – Udvikling, produktion og nedlukning Hvis et felt viser sig at være egnet til kommerciel olie- eller gasproduktion, etablerer licenshaveren produktionsfaciliteter og lokal infrastruktur omkring feltet, og de endelige produktionsbrønde bores. Denne femte fase, benævnt "Development", varer typisk 3-5 år. I den sjette fase, benævnt "Production", begyndes den egentlige olieproduktion, som typisk varer mellem 15 og 40 år. I den syvende fase, benævnt "Extended Oil Recovery", undersøges det, om det er muligt at fortsætte olieproduktionen i en periode ud over det oprindeligt forventede nedlukningstidspunkt. Dette kræver typisk udvikling af ny teknolo- gi og betydelige investeringer. En sådan forlænget produktionsfase kan vare mellem 5 og 30 år. I den ottende fase, benævnt "Abandonment", forlader licenshaveren feltet, efter at det ikke længere er rentabelt at foretage yderligere indvinding. Nedluknin- gen af et felt, herunder fjernelse af de installerede produktionsfaciliteter, kan tage adskillige år MOGAS’ indledende forundersøgelser i udlandet relaterer sig til fase 1 og 2. Alle øvrige udgifter vedrørende de efterfølgende faser afholdes af MOGAS’ datterselskaber og deres filialer. Størrelsen af MOGAS’ udgifter til indledende forundersøgelser i fase 1 og 2 i relation til Algeriet og Qatar er ikke nærmere opgjort. Efterforskningsudgifter afholdt af datterselskaberne i Algeriet og Qatar i de efterfølgende faser i perio- den 1986 til 2010 er som bilag til SKATs afgørelse af 26. juni 2012 specificeret således: (DKK 1.000) MOGAS Maersk Oil Qatar A/S Mærsk Olie, Algeriet A/S 1986 6.106 1987 11.585 1988 21.624 1989 28.415 1990 19.187 2.767 1991 41.629 4.525 1992 56.581 52.488 2.798 1993 63.137 139.156 4.238 37 1994 41.607 76.482 41.575 1995 52.859 2.965 107.615 1996 54.544 350 138.521 1997 92.679 67.432 245.091 1998 106.131 47.825 251.188 1999 87.412 119 35.210 2000 93.741 57.375 -134.267 2001 109.728 40.057 -60.722 2002 125.557 0 -82.443 2003 113.827 0 0 2004 152.190 0 0 2005 152.143 10.134 39.430 2006 293.352 -975 49.193 2007 293.793 33.670 71.233 2008 359.913 0 32.045 2009 433.783 0 12.499 2010 540.925 0 -1.384 I alt 3.352.448 527.078 759.112 MOGAS’ levering af teknisk og administrativ bistand (timewriting) MOGAS leverer løbende teknisk og administrativ bistand til koncernforbundne selskaber, herunder til APMM (DUC) og til sine datterselskaber og dattersel- skabernes udenlandske filialer, heriblandt i Algeriet og Qatar i de omhandlede indkomstår 2006-2008. MOGAS leverer den tekniske og administrative bistand til kostpris. Om baggrunden for MOGAS’ levering af teknisk og administrativ bistand til DUC, hvor MOGAS fungerer som operatør, er oplyst, at Dansk Boreselskab A/S, A/S Dampskibsselskabet Svendborg, Dampskibsselskabet af 1912 A/S, Shell Olieudvinding A/S, Chevron Petroleum Company of Denmark og Texaco Denmark Inc. den 28. december 1977 indgik en konsortieaftale (Joint Operating Agreement) vedrørende den sydvestlige del af den danske del af Nordsøen. Af aftalen med senere tillæg, som var gældende for indkomstårene 2006-2008, fremgår bl.a., at Dansk Boreselskab A/S (MOGAS) skulle fungere som operatør for DUC, og at de af MOGAS i den forbindelse afholdte omkostninger, der skul- le føres i en separat bogføringskreds i MOGAS, skulle refunderes af konsortie- deltagerne uden tillæg af fortjeneste. Ud over refusion af alle afholdte direkte omkostninger, var MOGAS berettiget til at oppebære et beløb til dækning af en række nærmere angivne indirekte omkostninger, der i størrelse svarede til 1 % af de af MOGAS afholdte direkte omkostninger. I indkomstårene 2006-2008 var deltagerforholdet mellem konsortiepartnerne i DUC sådan, at Shells andel udgjorde 46 %, APMM’s andel udgjorde 39 % og Chevrons andel udgjorde 15 %. 38 Det er oplyst, at det ved den skattemæssige behandling af MOGAS’ ydelser til DUC, der er leveret til kostpris, er lagt til grund, at ydelserne er leveret på mar- kedsmæssige vilkår. Der er for landsretten fremlagt oplysninger om en branchekutyme for omkost- ningsdeling i joint ventures indenfor olie- og gassektoren, hvorefter operatørens ydelser leveres til kostpris. Der er bl.a. fremlagt brancheorganisationen Interna- tional Association of Oil & Gas Producers (IOGP’s) brev af 28. maj 2015 til OECD i forbindelse med OECD’s arbejde med ”BEPS [Base Erosion and Profit Shifting] Action 8: Cost Contribution Arrangements”. Af brevet fremgår bl.a.: ”CCAs [Cost Contribution Arrangements] are arrangements that allow participants to share in the benefits and risks of joint development of assets or services. In the Oil & Gas sector (O&G sector), widespread use is made of CCAs for the development of technology, and the rendering of technical and non-technical services. Unrelated parties enter into large consortiums, often in joint ventures that include government owned companies (“National Entreprises”), to share benefits, costs and risks. An operator is appointed to run opera- tions and provide technical and non-technical services, including R&D, on behalf of the joint venture (JV). … All activites undertaken and technology developed within these CCAs are, ultimately, for the benefit of the cost sharers’ own oil and gas ex- ploration and production operations. CCAs are driven by and funda- mental to the business. … 2. In the O&G sector, CCAs are fundamentally linked to ‘at-cost’ contributions … In the O&G sector, it is common that the operator’s contributions are valued on an ‘at cost’ basis, without a profit from undertaking the activ- ities. This is contractually laid down between the unrelated JV parties. The practice of at-cost services in the O&G sector has been in place since as early as the 1950s. Production sharing agreements and similar con- tracts, which stipulate responsibilities of partners in a project, are tes- tament to this claim. One of the key reasons why ‘at cost’ has remained a feature of O&G sec- tor CCAs for so long, is that it is recognized that projects typically take a very long time to mature; 20 years between exploration and produc- tion is not uncommon, and in this time, only a few initiatives actually will reach operating status. By the time a project starts generating in- come, the link between services income and cost has gone, which makes cost the only practical way of pricing contributions into a CCA.” Der er desuden fremlagt en skabelon til en konsortieaftale (JOA) udgivet af brancheorganisationen Association of International Petroleum Negotiators 39 (AIPN). Af skabelonen fra 2002, som var gældende i indkomstårene 2006-2008, fremgår bl.a.: ”4.2 Rights and Duties of Operator … (B) In the conduct of Joint Operations Operator shall: … (4) subject to Article 4.6 and the Accounting Procedure, neither gain a profit nor suffer a loss as a result of being the Operator in its conduct of Joint Operations, provided that Operator may re- ly upon Operating Committee approval of specific accounting practices not in conflict with the Accounting Procedure;” Der er endelig fremlagt miljø- og energiministerens svar til Folketingets Ener- gipolitiske Udvalg i forbindelse med 4. udbudsrunde i 1995 for ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas, hvoraf fremgår bl.a.: ”Operatøren får refusion af omkostninger forbundet med operatørar- bejdet fra de enkelte rettighedshavere, men forudsættes ikke at opnå fortjeneste på arbejdet.” MOGAS’ transfer pricing-dokumentation MOGAS’ transfer pricing-dokumentation indeholder indledningsvist en over- ordnet beskrivelse af koncernstrukturen og olieaktiviteterne i Maersk Oil, her- under i MOGAS Gruppen. Transfer pricing-dokumentationen behandler ikke MOGAS’ udgifter til indledende forundersøgelser eller afgivelse af performan- cegarantier, men alene den løbende tekniske og administrative bistand. Af MOGAS’ transfer pricing-dokumentationen, som er enslydende for alle årene 2006-2008, fremgår bl.a.: ”1.3.4 Summary of inter-company transactions The transfer pricing set-up and the identified types of inter-company transactions in MOGAS are illustrated in figure below. 40 As can be seen from the figure, the following inter-company transac- tions are included  TP1– Time writing fee, and  TP2– Administration fee comprising inter-company transactions in which MOGAS functions as provider of services etc. … 1.3.5 TP 1: Time writing fee Description of services rendered by MOGAS MOGAS functions as manning service provider (i.e. specialist man hours) towards related parties. The man hours consists mainly of time- writing hours from specialists work (geologists, geoscientists, engineers etc.) within the oil sector. Selection of most appropriate transfer pricing method Based in the description of the services provided by MOGAS and the identification of internal uncontrolled comparable transactions, the comparable uncontrolled price method (hereinafter referred to as the CUP method) was selected as the most appropriate transfer pricing method. Economic analyses According to a comparison with identified internal uncontrolled com- parable transactions, it should be appropriate to conclude that the ap- plied time writing fees towards related parties is consistent with the arms length principle. 1.3.6 TP 2: Administration fee 41 Description of services rendered by MOGAS MOGAS renders administrative services towards related parties. The services consist of miscellaneous administration work (e.g. finance, ac- counting, legal, marketing and commercial) from different administra- tion departments in MOGAS. Selection of most appropriate transfer pricing method Based on the description of the services provided by MOGAS, an indi- rect allocation method for administrations services was selected as the most appropriate transfer pricing method. Economic analysis According to the overall split of the total administration costs in MO- GAS combined with the description of MOGAS’ workload and use of resources towards each entity receiving administrative services, it should be appropriate to conclude that the allocation of administration fees towards related parties is consistent with the arms length principle. … 6. Description on controlled transactions 6.1 TP 1 Time-writing: The man hours consists mainly of time-writing hours from specialists work (geologists, geoscientists, engineers etc.) within the oil sector and their knowhow in this area. Time-writing of man hours are mainly made from the "specialists" de- partments: PED — Petroleum Engineering Department (part of DUC) PDD — Production Development Department (part of MOGAS) EXPL — Exploration and New Business (part of MOGAS) The subsidiaries have the main risks (and opportunities) regarding the work of the specialists. E.g.: If the exploration shows potential oil production, the MOGAS sub- sidiaries will benefit from this as they have the ownership and will re- ceive income from sale (according to agreement with local authorities etc.), where as MOGAS will only receive income from man hours actu- ally spent. MOGAS has the costs of education, vacation, illness etc. of the specialists, which is included in the calculation of the hourly rates. The Timewriting are normally being audited yearly by the other joint venture partners (Shell, Chevron, Qatar Petroleum etc.). 6.2 TP 2 Administration fee: 6.2.1 MOGAS subsidiaries Many of the MOGAS subsidiaries have a limited in house organization and no or only a few employees, whereas the major production sub- sidiaries have a more or less full in house administration organization capable of carrying out all administrative functions and compliance is- sues in relation to finance, legal, commercial and business services. The scope of services rendered by MOGAS to each MOGAS subsidiary – comprising more routinely tasks – is defined in written service agreements amended from time to time. Such inter-company agree- 42 ments set forth the general terms, e.g. regarding invoicing and termina- tion. Finance Amongst other the administrative services rendered by the finance de- partment in MOGAS comprise, e.g.  Accounting and financial reporting, Tax returns etc.  Payments, financial analysis and review Legal The administrative services rendered by the Legal department in MO- GAS comprise, e.g.  general legal counsel, including legal advice regarding various contracts etc. Commercial The administrative services rendered by the Commercial department in MOGAS comprise, e.g.  marketing and sale of oil (only relevant in relation to oil produc- ing MOGAS subsidiaries) Below is a more detailed analysis of services rendered to each MOGAS subsidiary. Maersk Oil Qatar AS (0.5 mill. USD) Maersk Oil Qatar AS (MOQ) is working as an operator in a Joint Ven- ture with Qatar Petroleum, operating producing oil fields of the coast of Qatar. Maersk Oil Qatar AS has a branch in Qatar with own employees, hand- ling the daily business in Qatar. The branch has its own Administration organization including Finance department in Qatar, handling all accounting regarding the branch. Ac- cordingly, the finance department in MOGAS does not render services to the branch. However, MOGAS finance takes care of the daily ac- counting in MOQ AS including incorporation of the branch. The work performed in MOGAS Finance is on the whole independent of the activ- ity level in the Branch (increasing as of end 2005, due to new field de- velopment plan with QP in Qatar) as the number of upload sheets re- ceived from Qatar to be booked in MOQ AS are unchanged (booked monthly in MOGAS Finance). Reconciliation work etc. is also almost the same, disregard of the activity level. … Based on the above mentioned services rendered by MOGAS to Maersk Oil Qatar AS, the administration fee for 2006 is fixed at USD 0.5 million USD (DKK 3.0 million) [2007: 0.5 million USD (DKK 3.0 million); 2008: 0.7 million USD (DKK 3.5 million)]. Mærsk Olie, Algeriet AS (0.4 mill. USD) Mærsk Olie, Algeriet AS has a branch in Algeria, participating in differ- ent blocks and Joint ventures, however not acting as operator (Anadarko/Sonatrach is operators in the different oil fields), Therefore Mærsk Olie, Algeriet AS has no employees. The operators provide MOGAS Finance with monthly Partner Reports to be booked in Mærsk Olie, Algeriet AS. 43 MOGAS Finance takes care of the daily accounting in Mærsk Olie, Al- geriet AS including incorporation of the branch. The work performed in MOGAS Finance is generally independent of the activity level in the Branch as the number of partner reports received from Algeria to be booked in Mærsk Olie, Algeriet AS are unchanged (booked monthly in MOGAS Finance). Reconciliation work etc. is also almost the same, re- gardless of the activity level. … Based on the above mentioned services rendered by MOGAS to Mærsk Olie, Algeriet AS, the administration fee for 2006 is fixed at USD 0.4 million USD (DKK 2.5 million) [2007: 0.4 million USD (DKK 2.5 mil- lion); 2008: 0.5 million USD (DKK 2.5 million)]. … 7. Comparability Analysis 7.1 TP 1 Time-writing … 7.1.1 MOGAS towards subsidiaries … According to oil sector standards, it is trade custom to render time wri- ting services at cost between independent joint venture parties. Accor- ding to sector standard, i.e. Joint Operating Agreements (JOA), which is used by MOGAS Group in various joint venture agreements, it is stated that charges for services should be at cost. As a consequence, all timewriting from MOGAS is made at cost price. In MOGAS Group, time writing rates towards subsidiaries are the same as well as towards external parties, e.g. DUC. … 7.1.3 Selection of most appropriate transfer pricing method The OECD guidelines do recognize the inherent difficulty in identifying appropriate comparable transactions for purposes of applying the CUP method but they assert that practical concerns prescribe a more adapt- able approach to enable the CUP method to be employed. Therefore, every effort should be made to adjust the data so that it may be used appropriately in a CUP method. As MOGAS has been able to identify similar internal CUP’s, the CUP method has been found the most appropriate transfer pricing method. 7.1.4 Selection of uncontrolled comparable transactions As described above, MOGAS renders time writing services to DUC and in some cases to other external parties. The terms and conditions are similar for time writing towards internal and external (DUC) parties. It appears from the DUC joint venture agreement, that all time writing should be made at cost. The two DUC partners as well as other external partners audit the time rates in MO- GAS. Furthermore, Maersk Oil companies participates in joint ventures with other joint venture parties rendering similar manning services, e.g. in Algeria, Brazil and Norway. In such joint ventures, Maersk Oil compa- nies are acquiring manning services at costs. Accordingly, it should be appropriate from a transfer pricing perspec- tive to consider such transactions as internal uncontrolled comparable transactions for the purpose of applying the CUP method. 44 7.1.5 Economic analysis Given that MOGAS applies the same hourly rate per grade of specialist for the rendering of time writing services towards related parties as ap- plied towards external parties (i.e. independent parties), it should be appropriate to conclude that the cost rate arrangement between MO- GAS and related parties is consistent with the arm’s length principle. 7.2 TP 2 MOGAS administration fee … 7.2.1 Implementation of pricing method Due to the MOGAS organization, internal accounting system and the character of the management services rendered to MOGAS subsidiaries etc., it is difficult for MOGAS to utilize a direct-charge method for valu- ing and charging for such administration services. According to the OEDC Guidelines (section 7.23), cost allocation or ap- portionment methods, i.e. indirect-charge methods, which to some de- gree estimates or approximates the charges for inter-company services, may be acceptable provided that sufficient regard has been given to the value of the services rendered. Based on the characteristics of the services provided, it has been con- cluded that it should be appropriate to calculate the administration charge based on a cost allocation, i.e. an indirect charge method, based on;  the estimated headquarter costs incurred in MOGAS rendering administration services, and  the best estimate for the allocation of such cost among recipients of such services Accordingly, the administration fee invoiced to MOGAS subsidiaries etc. is based on the best estimated of the workload required to service each subsidiary as agreed and the costs connected hereto. … As mentioned in section 6.2.2, the administration fee towards APMM (i.e. DK OIL) is quite different compared to administration fee towards MOGAS subsidiaries (including PIPE and Maersk Oil America Inc.). Whereas the latter administration service is a more routine and stan- dardized administration service (book keeping, annual reports, tax re- turns etc.), the administration service rendered towards APMM (DK OIL) is more complex and includes different, more extraordinary ele- ments, which requires more resources and skilled employees. Further- more, MOGAS administration departments is partly organized and es- tablished with the purpose of being able to provide APMM (DK OIL) with prompt and high quality service. … 7.2.2 Selection of most appropriate transfer pricing method … The MOGAS indirect allocation method for administration service ren- dered by the head quarter in Copenhagen to subsidiaries are based on a statement of total head quarter costs incurred providing the administra- tion services based on sound accounting principles and the best esti- mate for allocating such costs to the recipient of administration services based on workload and resources utilized. Therefore, it should be ap- propriate to conclude that the applied indirect charge method is in alignment with the arm’s length principle as defined by the OECD. 7.2.3 Economic analysis 45 For both parties, i.e. MOGAS and the recipients of administration ser- vice, it should be appropriate to conclude that the indirect charge method represent economic benefits. MOGAS benefits from economies of scale as total costs incurred at headquarter are allocated among more entities, which result in lower administration cost pr. “activity”. Furthermore, recipients of admi- nistration services acquires administration services which are valued based on workload and resources utilized to render such services. Accordingly, it should be appropriate to conclude that indirect charge method chosen could lead to a result that is consistent with what com- parable independent parties would have been prepared to accept.” Til brug for SKATs behandling af sagen indleverede MOGAS supplerende op- lysninger til transfer pricing-dokumentationen, der bl.a. beskrev MOGAS’ efter- forskningsaktiviteter således: ”MOGAS har … indtægter fra følgende aktiviteter:  Time-writing indkomst  Operatørindkomst  Administrationsindkomst  Anden indkomst  Udbytteindkomst fra dattervirksomheder  Finansielle indtægter … Efterforskningsaktiviteter MOGAS forestår generelle efterforskningsaktiviteter i Mærsk Olie og Gas koncernen. Afholdelse af indledende efterforskningsudgifter (undersøgelser) i for- bindelse med international efterforskning af olie- og gasforekomster er en integreret del af MOGAS hovedaktivitet som et internationalt olie- selskab. Efterforskningsudgifterne omfatter ikke boringer, men primært analyser af seismiske, geologiske og geofysiske data samt finansielle og legale analyser udført på hovedsædet i Danmark. De indledende undersøgelser omfatter både udgifter, der efterfølgende udmønter sig i opnåelse af licens til efterforskning og udgifter, som ikke efterfølges af opnåelse af licens. På dette stadie kan det ikke med sik- kerhed vides hvilken juridisk enhed, der skal varetage en eventuelt er- hvervet licens. Den efterfølgende direkte efterforskning efter olie- og gasforekomster i et felt resulterer sjældent i succes. Både de omkostninger, der medgår til succesfulde projekter, som de omkostninger, der medgår til ikke- succesfulde undersøgelser udgiftsføres. Faser Efterforskningsaktiviteten sker i følgende 3 overordnede faser: Fase 1: Indledende undersøgelser, der omfatter følgende udgifter i for- bindelse med vurdering af områder, før der søges licens:  Udgifter til studier og analyser (uden tilknytning til særlige li- censer eller projekter) 46  Udgifter til personale, herunder egne geologer og ingeniører (løn mv.)  Udgifter til eksterne konsulenter  Udgifter til køb af data Det skal bemærkes at arbejdet i Fase 1 primært er kontorarbejde udført på hovedsædet i København. Fase 2: Hvis det pågældende geografiske område er geologisk interes- sant undersøges det om der er mulighed for erhvervelse af licenser fra de relevante myndigheder eller om det er muligt at indtræde i en licens i relation til et eksisterende projekt. Omkostninger, der afholdes i denne fase er, ud over omkostninger i fase 1 følgende:  Interne omkostninger til økonomer og jurister med henblik på screening af mulige projekter  Udgifter til eksterne konsulenter  Due diligence omkostninger Også her udføres arbejdet primært på hovedsædet i København. Fase 3: Hvis en licens opnås stiftes der som hovedregel en ny juridisk enhed, i form af en lokal filial (ejet af et MOGAS datterselskab) eller et lokalt selskab (ejet direkte af MOGAS), som bliver ejer af den pågæl- dende licens. Beslutningen om filial/lokalt/nyt selskab reflekterer ofte lokale myndighedskrav. Fremtidige omkostninger, inklusiv køb af li- cens afholdes af dette selskab, - det kan f.eks. være:  Udgifter til seismiske boringer og udvikling af olie- og gasfund  Udgifter til personale (administrativt og teknisk) bl.a. i form af timewriting i MOGAS (2005: tUSD 11.307)  Udgifter til tekniske studier og analyser (af specifik licens)  Køb af teknisk bistand  Køb af lokal økonomisk og juridisk bistand” Retsgrundlag Ligningsloven Ligningslovens § 2, stk. 1, lyder: ”§ 2. Skattepligtige, 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestem- mende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske perso- ner, 3) der er koncernforbundet med en juridisk person, 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrinte- tilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transak- tioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktio- nerne var afsluttet mellem uafhængige parter. …” 47 Bestemmelsen blev indført ved § 1, nr. 1, i lov nr. 432 af 26. juni 1998 om æn- dring af ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. Af forarbej- derne til den nævnte lovændring, jf. de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 101 af 2. juni 1998, fremgår bl.a.: ”Almindelige bemærkninger Indledning Formålet med lovforslaget er at få lovfæstet, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vil- kår uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner (armslængde princippet). Dernæst foreslås det at fastsætte regler, der modvirker en vilkårlig flytning af skattetilsvar fra Danmark til udlandet ved, at herværende datterselskaber af udenlandske koncerner finansieres således, at der som følge af et åbenbart misforhold mellem gæld og egenkapital (tynd kapitalisering) fremkommer uforholdsmæssige rentefradrag i Dan- mark. Lovfæstelse af armslængde princippet Af de almindelige skatteretlige principper – indeholdt i statsskatte- lovens §§ 4-6 – følger, at ethvert skattesubjekt kun skal beskattes af si- ne egne indtægter, men skal beskattes af alle sine skattepligtige ind- tægter. Af disse principper er hidtil blevet udledt, at såfremt der fore- tages transaktioner mellem to interesseforbundne skattesubjekter, der ikke er sket på armslængde vilkår, vil der ved opgørelsen af den skat- tepligtige indkomst være mulighed for at skattemyndighederne kan korrigere denne, således at indkomsten kommer til at svare til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket på armslængde vilkår. Disse principper svarer til de grundlæggende OECD- principper for transfer pricing, dvs. handel mellem interesseforbund- ne parter over grænserne. … Efter Højesterets dom [TfS 1998.199] er der behov for en lovfæstelse af det almindeligt anerkendte princip om anvendelse af armslængde vil- kår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for transaktioner mellem interesseforbundne parter. Lov nr. 131 af 25. februar 1998, Lov om ændring af skattekontrolloven og skattestyrelsesloven (Oplysningspligt vedrørende koncerninterne transaktioner), der blev vedtaget den 3. februar 1998 vedrører transak- tioner mellem interesseforbundne parter over landegrænserne (L 84). Ved loven blev der indført en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for koncerninterne transaktioner. Lovens formål er at øge skattemyndighedernes mulighed for at sikre korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved kon- cerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne. Loven berører imidlertid ikke de materielle regler for armslængde princippet. Loven forudsætter, at skattemyndighederne har adgang til at korrigere priser og vilkår, såfremt disse ikke svarer til, hvad uaf- hængige parter ville have fastsat i en lignende situation. I lovforslaget var der redegjort for hjemmelen for »transfer pricing« reguleringer. Heraf fremgik, at det: 48 »Af de almindelige skatteretlige principper følger, at ethvert skat- tesubjekt kun skal beskattes af sine egne indtægter, men skal beskattes af alle sine skattepligtige indtægter. Såfremt der foretages transaktio- ner mellem to skattesubjekter, der ikke er sket på armslængde vilkår, vil der være mulighed for korrektion. Der er med andre ord sket en »skjult« overførsel af en indtægt fra et skattesubjekt til et andet. Kor- rektionen forudsætter imidlertid, at de to skattesubjekter er interesse- forbundne. Såfremt det ene selskab er udenlandsk vil der alene være mulighed for korrektion af det danske selskab. De almindelige skatteretlige principper er indeholdt i statsskatte- lovens §§ 4-6, der finder anvendelse ved alle interessefællesskaber. I selskabsskattelovens § 12 findes en bestemmelse for så vidt angår kor- rektion i anledning af et dansk selskabs eller en dansk filials transak- tioner med en udenlandsk kontrollerende virksomhed. Denne be- stemmelse blev indført med virkning fra og med skatteåret 1962/63 samtidig med indførslen af selskabsskatteloven. I bemærkningerne til bestemmelsen var anført: »Bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsigter at ramme forsøg på omgåelse af skattepligten i tilfælde, hvor erhvervsvirksomhed her i landet udøves af et datterselskab af et udenlandsk moderselskab eller som en filial- virksomhed af en i udlandet beliggende hovedvirksomhed, og hvor det kan befrygtes, at man ved regnskabsmæssige manipulationer og vilkårlige kalkulationer søger at reducere datterselskabets eller filia- lens regnskabsmæssige overskud og dermed den her i landet skat- tepligtige indkomst. Bestemmelsen afgiver en udtrykkelig hjemmel for de skattelignende myndigheder til i sådanne tilfælde at tilsidesætte regnskaberne og ansætte indkomsten på grundlag af et skøn over, hvilken fortjeneste der under frie vilkår må antages at ville være op- nået på grundlag af den stedfundne omsætning. Dette princip følges allerede nu i praksis, og må siges at have vundet almindelig interna- tional hævd, bl.a. også ved afslutningen af aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning.« Heraf fremgår, at det ikke var sigtet at ændre ved de allerede gælden- de principper, men alene at give en specifik hjemmel for korrektion af kontrollerede danske selskabers eller filialers skattepligtige indkomst. Denne hjemmel eksisterer fortsat, men har imidlertid i praksis vist sig at være utilstrækkelig som grundlag for korrektion, idet man ofte mangler den nødvendige dokumentation. Selskabsskattelovens § 12 omfatter ikke direkte den omvendte situa- tion, at et dansk selskab har en kontrollerende indflydelse på et uden- landsk selskab eller en filial beliggende i udlandet. Da bestemmelsen imidlertid er udtryk for de almindelige skatteretlige principper, der er indeholdt i statsskattelovens §§ 4-6, kan der ske korrektion af et dansk kontrollerende selskab efter tilsvarende retningslinier. Det er et internationalt anerkendt princip, at interesseforbundne par- ter skal handle på armslængde vilkår. OECD har udsendt retningslini- er om hvilke principper og fremgangsmåder, som internationalt kan anerkendes ved ligningen i transfer pricing sager. Disse retningslinier er baseret på armslængde princippet. Samtlige OECD-lande - herun- der Danmark - har tilsluttet sig disse retningslinier. De nye danske regler indført ved lov nr. 131 af 25. februar 1998 om ændring af skatte- kontrolloven og skattestyrelsesloven er således også i overensstem- melse med OECD's retningslinier. 49 Af de specielle bemærkninger til samme lovforslag fremgår bl.a.: ”Til § 1 Til stk. 1-3: … De i bestemmelsen omhandlede kontrollerede transaktioner omfatter alle forbindelser mellem parterne. Til eksempel kan nævnes levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle ak- tiver, der stilles til rådighed m.v. For så vidt angår transaktioner mellem et fast driftssted i Danmark og et hovedkontor i udlandet, eller et fast driftssted i udlandet og et dansk hovedkontor, vil alene de transaktioner, som efter reglerne om opgørelsen af et fast driftssteds indkomst skal ske på armslængde vil- kår, være omfattet af de foreslåede regler.” Skattekontrolloven Den dagældende skattekontrollovs § 3 B blev indført ved § 1, nr. 1, i lov nr. 131 af 25. februar 1998 om ændring af skattekontrolloven og skattestyrelsesloven. Bestemmelsen blev affattet med følgende ordlyd: ”§ 3 B. Skattepligtige, der: 1) kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller 2) kontrollerer udenlandske juridiske personer, eller 3) er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, eller 4) har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller 5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af han- delsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte uden- landske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrolle- rede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettig- heder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne juridi- ske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer. Stk. 3. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis per- sonen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrol- lerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på skatte- myndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vil- kår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Stk. 5. Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrol- lerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at 50 ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendel- se fra den centrale told- og skatteforvaltning. Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirk- somheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og som op- gør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens § 12, stk. 3.” Af forarbejderne til den dagældende skattekontrollovs § 3 B, jf. de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 84 af 14. november 1997, fremgår bl.a.: ”Almindelige bemærkninger Indledning Formålet med lovforslaget er at øge skattemyndighedernes mulighed for at sikre korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne (transfer pricing). Der foreslås en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at udfær- dige og opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for kon- cerninterne transaktioner. Lovforslaget indebærer, at skattepligtige, der er interesseforbundne med selskaber, personer m.v. i udlandet, i selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af de handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse (kontrollerede transaktioner). Der vil alene blive tale om summariske oplysninger. Der vil efter indstilling fra Ligningsrådet blive udarbejdet særlige oplysningsfelter til selvangi- velserne, hvor disse oplysninger skal angives. Endvidere skal der ved kontrollerede transaktioner udarbejdes doku- mentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige do- kumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Minimum er, at virksomheden redegør for, hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Reglerne lader det som udgangspunkt være op til de skat- tepligtige at vurdere hvilken yderligere dokumentation, der er nød- vendig. Denne vurdering bør ske under hensyntagen til, at skatte- myndighederne ved ligningen vil anvende principperne i OECD's ret- ningslinier for transfer pricing (Organisation for Economic Co- operation and Development). Skattemyndigheden kan anmode om supplerende dokumentation eller oplysninger, såfremt den af den skattepligtige udarbejdede dokumentation ikke skønnes at være til- strækkeligt grundlag for en vurdering af de kontrollerede transaktio- ner. Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet den skriftlige doku- mentation kan den skattepligtige indkomst for så vidt angår de kon- trollerede transaktioner ansættes skønsmæssigt. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der 51 forinden indhentes godkendelse fra den centrale told- og skattefor- valtning. … Baggrunden for »transfer pricing« regler … Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktio- nerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Minimum er, at virk- somheden redegør for, hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Reglerne lader det som udgangs- punkt være op til de skattepligtige at vurdere hvilken yderligere do- kumentation, der er nødvendig. Denne vurdering bør ske under hen- syntagen til, at skattemyndighederne ved ligningen vil anvende prin- cipperne i OECD's retningslinier for transfer pricing. … Såfremt oplysninger til brug for vurderingen af, om de interne transaktioner er sket i overensstemmelse med armslængde princippet ikke indgives af en virksomhed i Danmark kan dette ifølge de almin- delige bevisbyrde regler tillægges processuel skadevirkning for virk- somheden i Danmark. Dette betyder, at bevisbyrden for skattemyn- dighederne svækkes. Uanset bevisbyrden således kan svækkes skal skattemyndighederne dog fortsat sandsynliggøre at transaktionen ik- ke er sket på armslængde vilkår. Dette kan være særdeles vanskeligt, hvor en del af sammenligningsgrundlaget mangler fordi det hidrører fra den udenlandske virksomhed eller fordi der er forløbet en årræk- ke. Ved at stille krav om et dokumentationsgrundlag i virksomheden i Danmark lettes skattemyndighedernes arbejde og virksomheden er klar over hvilken dokumentation der vil blive afkrævet, såfremt en transfer pricing sag indledes. Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrolle- rede transaktioner kan herefter fastsættes skønsmæssigt. Dette svarer til, hvad der gælder for så vidt angår en manglende opfyldelse af regnskabskravene i mindstekravsbekendtgørelsen. I alle tilfælde, hvor skattemyndighederne ønsker at ændre den skat- tepligtige indkomst i overensstemmelse med et skøn over, hvad der kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning. Den skattepligtige indkomst kan ændres såfremt skattemyndigheden er af den opfattelse, at de fastsatte priser og vilkår ikke er på arms længde vilkår eller såfremt dokumentationen ikke er et tilstrækkeligt grundlag for priserne. Den enkelte sag skal dog forelægges for den centrale told- og skatteforvalt- ning til godkendelse før den skønsmæssige ændring foretages. Så- fremt den skattepligtige er af den opfattelse, at ændringen er uberetti- get skal den skattepligtige godtgøre, at transaktionen var foretaget på armslængde vilkår. Dette betyder, at bevisbyrden alt efter omstæn- dighederne kan skifte mellem den skattepligtige og skattemyndighe- derne. Til syvende og sidst er bevisbedømmelsen underlagt domstole- nes censur.” Af de specielle bemærkninger til samme lovforslag fremgår bl.a.: ”Til § 1 52 … Til stk. 5: Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrolle- rede transaktioner kan således fastsættes skønsmæssigt, såfremt der ikke er udarbejdet dokumentation. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skat- tepligtige indkomst i overensstemmelse med et skøn over hvilke pri- ser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afslut- tet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godken- delse fra den centrale told- og skatteforvaltning. § 3 B, stk. 5, 2. pkt., finder anvendelse, hvor der ikke er udarbejdet dokumentation, samt hvor der er udarbejdet dokumentation, men skattemyndigheden er uenige i fastsættelsen af pris og vilkår. Kravet om en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning forinden den skattepligtige indkomst kan ændres er indsat af hensyn til told- og skatteforvaltningens mulighed for at koordinere reglerne. Denne godkendelse kan ikke selvstændigt påklages, men den skøns- mæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst kan påklages efter de almindelige regler i skattestyrelsesloven. I cirkulæret til selskabsskatteloven, CIR nr. 136 af 7.11.1988, pkt. 46, er angivet, at reglen i selskabsskattelovens § 12 efter de seneste års rets- praksis er fortolket således, at reglen ikke hjemler ret til skønsmæssige forhøjelser uden klart bevisgrundlag for en urigtig selvangivelse. Endvidere angives, at det er fastslået, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden. Denne udtalelse er en noget unuanceret beskrivelse af retstilstanden. Punkt 46 i cirkulæret vil derfor blive ophævet efter vedtagelsen af denne lov. Udtalelsen har formentlig bevirket, at skattemyndigheder- ne har været mere tilbageholdende med at stille spørgsmålstegn ved virksomhedernes fastsættelse af pris og vilkår ved kontrollerede transaktioner end det er nødvendigt, idet der ikke ses at være grund- lag for, at bevisbyrdereglerne for transfer pricing sager skulle afvige fra andre områder indenfor skattelovgivningen. De foreslåede regler skal gøre det muligt for skattemyndigheden at undersøge og vurdere virksomhedernes fastsættelse af pris og vilkår. Ved at kræve et dokumentationsgrundlag udarbejdet trækkes fastsæt- telsen »frem i lyset« og endvidere vil der fremover ikke være tvivl om, at virksomhederne har pligt til at dokumentere fastsættelsen af pris og vilkår.” Ved lov nr. 408 af 1. juni 2005 om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love blev den dagældende skattekontrollovs § 3 B ændret. Bestemmel- sens stk. 5 og 6 blev ved lovændringen til stk. 8 og 9. Af forarbejderne til den nævnte lovændring, jf. de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 120 af 2. marts 2005, fremgår bl.a.: ”Almindelige bemærkninger … 2. Gældende regler … 53 Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation, kan skattemyndighederne efter den nugældende skattekontrollovens § 3 B, stk. 5 foretage en skønsmæssig ansættelse, for så vidt angår de kon- trollerede transaktioner. Derudover kan en manglende opfyldelse af dokumentationspligten føre til, at bevisbyrden vender, således at den skattepligtige må bevise, at transaktionerne er armslængde. Som nævnt er konsekvensen af, at dokumentationen ikke er tilstræk- kelig, bl.a. at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) er berettigede til at foretage et skøn på det bedst mulige grundlag, som skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) vil kunne frem- finde. Skønnet skal altid udøves i overensstemmelse med principperne i OECD's retningslinjer om transfer pricing, hvor det bl.a. fremgår, at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) ikke bør foretage marginale forhøjelser. Hvor der er mulighed herfor vil en forhøjelse eksempelvis kunne bygge på en databaseundersøgelse baseret på op- lysninger fra kommercielle databaser (eksempelvis regnskabsoplys- ninger fra Købmandsstandens Oplysnings Bureau eller fra databasen Amadeus). Det forhold, at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) har adgang til at foretage et skøn, betyder ikke, at der automatisk bli- ver foretaget en skønsmæssig ansættelse. En sådan skønsmæssig for- højelse af indkomsten bliver foretaget, hvis skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) vurderer, at transaktionerne ikke har været på armslængdevilkår. Dette vil altid afhænge af en konkret vur- dering, herunder f.eks. om der er tale om en koncernforbundet virk- somhed med en fornuftig indtjening eller omvendt, om en koncern- forbundet virksomhed, som gennem en længere periode har haft lav eller negativ indtjening, uden at der er nogen klar forretningsmæssig begrundelse herfor. Det bemærkes i tilknytning hertil, at uafhængige virksomheder f.eks. ikke vil acceptere tab år efter år. I sådanne situa- tioner vil aktiviteten ophøre.” Ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1104 af 20. december 1995 om ændring af skattekontrol- loven og forskellige andre love blev den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, indsat. Bestemmelsen blev affattet med følgende ordlyd: ”§ 5. … Stk. 3. Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan den skattepligtige indkomst og formue ansættes skønsmæssigt.” Af forarbejderne til den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 104 af 1. december 1995, fremgår bl.a.: ”Til § 1 … Til nr. 2 … Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gæl- dende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæs- sigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligti- ge ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestids- punktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt. 54 Dette gælder også tilfælde, hvor »en selvangivelse eller et skattemæs- sigt årsregnskab« er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3. Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgø- relser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i be- siddelse af. Det bemærkes i den forbindelse, at skattemyndighederne i en situa- tion som denne som udgangspunkt ikke har pligt til at gøre brug af de særlige kontrolbeføjelser, skattemyndighederne er tillagt til at indhen- te oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Skattemyndighederne kan umiddelbart basere skønnet på de oplysninger, som skattemyndighe- derne er i besiddelse af vedrørende det pågældende og tidligere ind- komstår.” Af dagældende bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner fremgår bl.a.: ”§ 4. Dokumentationen skal indeholde en beskrivelse, som giver told- og skatteforvaltningen et overblik over koncernen og de forretnings- mæssige aktiviteter. Stk. 2. Beskrivelsen skal indeholde: 1) En beskrivelse af koncernens juridiske struktur, herunder angivelse af koncernenhedernes geografiske placering. 2) En beskrivelse af den organisatoriske struktur, herunder angivelse af den primære forretningsmæssige aktivitet for den skattepligtige og for de forbundne parter, som den skattepligtige har haft kontrollere- de transaktioner med. 3) En oversigt der viser de seneste 3 års omsætning og resultat af den primære drift for den skattepligtige og for de forbundne parter, som den skattepligtige har haft kontrollerede transaktioner med. 4) En kort historisk beskrivelse af koncernen og virksomheden, en be- skrivelse af eventuelle omstruktureringer og skift i væsentlige funk- tioner og risici, samt en forklaring på eventuelle underskud. 5) En kort beskrivelse af branchemæssige forhold for koncernen, her- under angivelse af de væsentligste konkurrencemæssige parametre. § 5. Dokumentationen skal indeholde en beskrivelse af de kontrollerede transaktioner. Stk. 2. Flere transaktioner kan beskrives under et (aggregeret). Det skal beskrives, hvilke transaktioner som er aggregeret. Stk. 3. De kontrollerede transaktioner skal identificeres med hensyn til, hvor meget der er overdraget og mellem hvilke forbundne parter. Stk. 4. De kontrollerede transaktioner skal endvidere beskrives i forhold til: 55 1) Produkters (varer, tjenesteydelser, aktiver, immaterielle aktiver mv.) egenskaber. 2) En funktionsanalyse (funktioner, aktiver og risici.) 3) Kontraktsvilkår. 4) Økonomiske omstændigheder. 5) Forretningsstrategier. Stk. 5. Eventuelle omkostningsfordelingsaftaler skal beskrives. Stk. 6. Eventuelle andre forhold, som konkret vurderes af betydning for en armslængdevurdering, skal beskrives. § 6. Dokumentationen skal indeholde en sammenlignelighedsanalyse, som sammen med beskrivelserne i §§ 4-5 kan danne grundlag for en vurdering af, om principperne for prisfastsættelse af de kontrollerede transaktioner er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. stk. 2-4. Stk. 2. Analysen skal indeholde en beskrivelse af prisfastsættelsen af de kontrollerede transaktioner. Analysen skal endvidere indeholde en re- degørelse for, hvorfor prisfastsættelsen vurderes at være i overens- stemmelse med armslængdeprincippet, herunder en redegørelse for anvendte sammenlignelige uafhængige transaktioner og begrundelse for valg af metode. Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 2 skal anvendes den skattepligtiges egne transaktioner med uafhængige parter, samt transaktioner mellem uaf- hængige parter og herunder andre forbundne parters transaktioner med uafhængige parter. Endvidere skal angives hvilke mulige sam- menlignelige uafhængige transaktioner, som virksomheden har fra- valgt, samt begrundelse for fravalget. Stk. 4. Den skattepligtige er ikke forpligtet til at udarbejde databaseun- dersøgelser, jf. dog § 10. Hvis databaseundersøgelser alligevel er udar- bejdet, skal disse vedlægges dokumentationen.” Af nugældende bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner fremgår bl.a.: ”§ 4. Fællesdokumentationen skal indeholde et koncerndiagram, der vi- ser koncernens juridiske og organisatoriske struktur, herunder angivel- se af de lande, hvor de enkelte forbundne parter opererer. Stk. 2. Fællesdokumentationen skal indeholde en generel beskrivelse af koncernens forretningsmæssige aktiviteter, herunder følgende: 1) De væsentlige værdiskabende faktorer (drivers of business profit) i koncernen. 2) En beskrivelse af koncernens forsyningskæde (supply chain) for de fem største produkter og/eller serviceydelser målt på omsætning samt alle produkter og/eller serviceydelser, der udgør mere end fem procent af koncernens konsoliderede omsætning. Beskrivelsen kan illustreres med et diagram. 3) En liste med en kort beskrivelse af de væsentlige serviceaftaler mel- lem de forbundne parter i koncernen, bortset fra forsknings- og ud- viklingsserviceaftaler, samt en beskrivelse af de væsentlige ydelser, som hovedservicecentrene i koncernen varetager eller kan varetage og de anvendte transfer pricing-politikker for allokeringen af servi- 56 ceomkostninger og fastsættelse af afregningspriserne for de koncer- ninterne serviceydelser. 4) En beskrivelse af de største geografiske markeder målt på omsæt- ning for produkter og serviceydelser, jf. nr. 2. 5) En kort funktionsanalyse, som beskriver de primære bidrag til kon- cernens samlede værdiskabelse med oplysning om, hvilke af de en- kelte forbundne parter i koncernen, der bidrager hertil i forhold til væsentlige funktioner, risici og aktiver. 6) En beskrivelse af betydelige omstruktureringer, tilkøb og frasalg indtruffet i løbet af indkomståret. Stk. 3. Fællesdokumentationen skal for koncernens immaterielle aktiver (som defineret i kapitel VI i OECD’s Transfer Pricing Guidelines) inde- holde følgende: 1) En generel beskrivelse af koncernens overordnede strategi for udvik- ling, ejerskab og udnyttelse af immaterielle aktiver, inklusive geogra- fisk placering af koncernens primære forsknings- og udviklingsfacili- teter samt angivelse af, hvorfra disse aktiviteter ledes. 2) En liste over de immaterielle aktiver eller grupper af immaterielle ak- tiver i koncernen, der har betydning for transaktioner mellem for- bundne parter, og med angivelse af hvilke enheder i koncernen, der er juridiske ejere af disse immaterielle aktiver. 3) En liste over betydelige aftaler mellem de forbundne parter vedrø- rende immaterielle aktiver, herunder primære CCA-aftaler (Cost Contribution Arrangements), forsknings- og udviklingsserviceaftaler samt licens- og royaltyaftaler. 4) En generel beskrivelse af koncernens overordnede transfer pricing- politikker i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter samt im- materielle aktiver. 5) En generel beskrivelse af alle betydelige overførsler af rettigheder til immaterielle aktiver mellem de forbundne parter i løbet af indkom- ståret med tilhørende angivelse af hvilke enheder og lande, der er involveret i overførslerne, samt betalingerne i forbindelse hermed. Stk. 4. Fællesdokumentationen skal vedrørende koncernens finansielle aktiviteter indeholde følgende: 1) En generel beskrivelse af, hvordan koncernen er finansieret, inklusiv en beskrivelse af de mest centrale finansielle arrangementer med uafhængige långivere. 2) Identifikation af alle de forbundne parter, der har en central finansie- ringsfunktion i forhold til koncernen, herunder angivelse af de lande, under hvis lovgivning disse enheder er organiserede, samt stedet hvorfra enhederne ledes. 3) En generel beskrivelse af koncernens transfer pricing-politikker i forhold til de finansielle arrangementer mellem de forbundne parter. Stk. 5. Fællesdokumentationen skal vedrørende koncernens regnskabs- mæssige og skattemæssige position indeholde følgende: 1) Koncernens konsoliderede regnskab for året, hvis dette er udarbejdet til brug for regnskabsaflæggelse, intern styring, skatteopgørelse eller udarbejdet i anden sammenhæng. 2) En liste og kort beskrivelse af koncernens eksisterende unilaterale APA’er (Advanced Pricing Agreement), skatteaftaler og -afgørelser med fremadrettet virkning vedrørende fordelingen af indkomst mel- lem lande. 57 § 5 … Stk. 2. I den landespecifikke dokumentation skal for hver kategori af kontrollerede transaktioner, som den skattepligtige er involveret i, gi- ves følgende information: 1) En beskrivelse af de kontrollerede transaktioner (eksempelvis ind- køb, produktion, salg, levering eller modtagelse af serviceydelser, lån, garantier, køb og salg af immaterielle aktiver, betaling af royalty m.v.) samt en beskrivelse af sammenhængen, hvori de kontrollerede transaktioner har fundet sted.” OECD Transfer Pricing Guidelines OECD har fastsat retningslinjer vedrørende virksomhedernes og skattemyn- dighedernes anvendelse af transfer pricing reglerne med titlen ”Transfer Pri- cing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations” (TPG). Af TPG fra 1995 fremgår bl.a.: ” 5. Business strategies … ii) Recognition of the actual transactions undertaken 1.36 A tax administration's examination of a controlled transaction or- dinarily should be based on the transaction actually undertaken by the associated enterprises as it has been structured by them, using the methods applied by the taxpayer insofar as these are consistent with the methods described in Chapters II and III. In other than exceptional cas- es, the tax administration should not disregard the actual transactions or substitute other transactions for them. Restructuring of legitimate business transactions would be a wholly arbitrary exercise the inequity of which could be compounded by double taxation created where the other tax administration does not share the same views as to how the transaction should be structured. … vi) Losses 1.52 When an associated enterprise consistently realizes losses while the MNE group as a whole is profitable, the facts could trigger some special scrutiny of transfer pricing issues. Of course, associated enterprises, like independent enterprises, can sustain genuine losses, whether due to heavy start-up costs, unfavourable economic conditions, inefficiencies, or other legitimate business reasons. However, an independent enter- prise would not be prepared to tolerate losses that continue indefinitely. An independent enterprise that experiences recurring losses will even- tually cease to undertake business on such terms. In contrast, an associ- ated enterprise that realizes losses may remain in business if the busi- ness is beneficial to the MNE group as a whole. … B. Main issues … i) Determining whether intra-group services have been rendered 7.6 Under the arm’s length principle, the question whether an intra- group service has been rendered when an activity is performed for one or more group members by another group member should depend on whether the activity provides a respective group member with econom- ic or commercial value to enhance its commercial position. This can be determined by considering whether an independent enterprise in com- parable circumstances would have been willing to pay for the activity if performed for it by an independent enterprise or would have per- 58 formed the activity in-house for itself. If the activity is not one for which the independent enterprise would have been willing to pay or perform for itself, the activity ordinarily should not be considered as an intra- group service under the arm’s length principle. Af TPG fra 2010 fremgår bl.a.: ”Chapter I: The arm’s length principle … B. Statement of the arm’s length principle B.1 Article 9 of the OECD Model Tax Convention 1.6 The authoritative statement of the arm’s length principle is found in paragraph 1 of Article 9 of the OECD Model Tax Convention, which forms the basis of bilateral tax treaties involving OECD member coun- tries and an increasing number of non-member countries… By seeking to adjust profits by reference to the conditions which would have obtained between independent enterprises in comparable transac- tions and comparable circumstances (i.e. in “comparable uncontrolled transactions”), the arm’s length principle follows the approach of treat- ing the members of an MNE group as operating as separate entities rather than as inseparable parts of a single unified business. Because the separate entity approach treats the members of an MNE group as if they were independent entities, attention is focused on the nature of the transactions between those members and on whether the conditions thereof differ from the conditions that would be obtained in comparable uncontrolled transactions. Such an analysis of the controlled and un- controlled transactions, which is referred to as a “comparability analy- sis”, is at the heart of the application of the arm’s length principle. … D.Guidance for applying the arm’s length principle … D.2 Recognition of the actual transactions undertaken 1.64 A tax administration’s examination of a controlled transaction or- dinarily should be based on the transaction actually undertaken by the associated enterprises as it has been structured by them, using the methods applied by the taxpayer insofar as these are consistent with the methods described in Chapter II. In other than exceptional cases, the tax administration should not disregard the actual transactions or substi- tute other transactions for them. Restructuring of legitimate business transactions would be a wholly arbitrary exercise the inequity of which could be compounded by double taxation created where the other tax administration does not share the same views as to how the transaction should be structured. … D.3 Losses 1.70 When an associated enterprise consistently realizes losses while the MNE group as a whole is profitable, the facts could trigger some special scrutiny of transfer pricing issues. Of course, associated enterprises, like independent enterprises, can sustain genuine losses, whether due to heavy start-up costs, unfavourable economic conditions, inefficiencies, or other legitimate business reasons. However, an independent enter- prise would not be prepared to tolerate losses that continue indefinitely. An independent enterprise that experiences recurring losses will even- tually cease to undertake business on such terms. In contrast, an associ- ated enterprise that realizes losses may remain in business if the busi- ness is beneficial to the MNE group as a whole. 59 1.71 The fact that there is an enterprise making losses that is doing business with profitable members of its MNE group may suggest to the taxpayers or tax administrations that the transfer pricing should be ex- amined. The loss enterprise may not be receiving adequate compensa- tion from the MNE group of which it is a part in relation to the benefits derived from its activities. For example, an MNE group may need to produce a full range of products and/or services in order to remain competitive and realize an overall profit, but some of the individual product lines may regularly lose revenue. One member of the MNE group might realize consistent losses because it produces all the loss- making products while other members produce the profit-making products. An independent enterprise would perform such a service on- ly if it were compensated by an adequate service charge. Therefore, one way to approach this type of transfer pricing problem would be to deem the loss enterprise to receive the same type of service charge that an independent enterprise would receive under the arm’s length prin- ciple. … Chapter VII: Special Considerations for Intra-Group Services … B. Main issues … B.1 Determining whether intra-group services have been rendered 7.6 Under the arm’s length principle, the question whether an intra- group service has been rendered when an activity is performed for one or more group members by another group member should depend on whether the activity provides a respective group member with econom- ic or commercial value to enhance its commercial position. This can be determined by considering whether an independent enterprise in com- parable circumstances would have been willing to pay for the activity if performed for it by an independent enterprise or would have per- formed the activity inhouse for itself. If the activity is not one for which the independent enterprise would have been willing to pay or perform for itself, the activity ordinarily should not be considered as an intra- group service under the arm’s length principle.” Anbringender TotalEnergies EP Danmark A/S og A.P. Møller - Mærsk A/S har til støtte for sine påstande procederet i det væsentlige i overensstemmelse med sit sammen- fattende processkrift, hvoraf fremgår bl.a.: ”6.1 Overordnet Til støtte for den principale påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er grundlag for eller hjemmel til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af MOGAS’ indkomst for 2006-2008 med fikserede indtægter fra Mærsk Olie Algeriet A/S og Maersk Oil Qatar A/S. MOGAS’ TP-dokumentation opfylder i det hele lovens krav, hvorfor der ikke har været hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Skatteministeriet har ikke godtgjort, at MOGAS har haft koncerninterne transaktioner med de to datterselskaber og deres filialer i 2006-2008 ud over det, der er redegjort for i TP-dokumentationen, og at armslængde- princippet ikke er overholdt. 60 Skatteministeriet har derfor heller ikke godtgjort, at der er grundlag for en korrektion af MOGAS’ indkomst i henhold til ligningslovens § 2, jf. også SKM2019.136.HR og U2020.3156H. MOGAS’ forretningsmodel, jf. nærmere nedenfor, er i det hele forret- ningsmæssig, og det forhold, at MOGAS realiserer skattemæssige un- derskud, er ikke en følge af, at det forretningsmæssige setup ikke er på armslængde. Underskuddet udgør ikke et bevis for, at armslængde- princippet ikke er overholdt, jf. herved også U2020.3156H […]. Skatteministeriet har ikke godtgjort, at MOGAS’ arbejde med indleden- de forundersøgelser (fase 1 og 2) udgør et immaterielt aktiv i form af know how, der stilles til rådighed for datterselskaberne, og som MO- GAS kan kræve et vederlag for. Der foreligger herved ingen transaktion mellem koncernforbundne parter omfattet af ligningslovens § 2. Og der er heller ikke grundlag for, som Landsskatteretten har lagt til grund, at anse olielicenserne for reelt at være ejet af MOGAS og stillet til rådig- hed for datterselskaberne og deres filialer. De eneste ydelser, som MOGAS har leveret til datterselskaberne og de- res filialer i de omhandlede indkomstår er den tekniske og administra- tive bistand. Disse leveres, som det er dokumenteret, på samme vilkår, som gælder for MOGAS’ ydelser til APMM/DUC, som SKAT og Skat- teministeriet har lagt til grund er på armslængde. Disse ydelser leveres dermed til priser og vilkår svarende til, hvad en uafhængig part ville kunne kræve for tilsvarende ydelser, jf. ligningslovens § 2. Der er således intet grundlag for en konklusion om, at MOGAS – i kraft af dette arbejde og disse ydelser – stiller know how til rådighed for dat- terselskaberne i strid med armslængdeprincippet. I anden række gøres det gældende, at selv hvis det måtte lægges til grund, at TP-dokumentationen er mangelfuld, og at betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse er opfyldt, da har MOGAS godt- gjort, at armslængdeprincippet er overholdt, og at der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. For det tilfælde, at landsretten måtte finde, at der ikke er handlet på armslængde, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at en korrekt TP-regulering – i overensstemmelse med ligningslovens § 2 og OECD Transfer Pricing Guidelines (som gengivet ovenfor) – må fo- retages på grundlag af en prisfastsættelse af de faktiske, identificerede koncerninterne transaktioner mellem MOGAS på den ene side og MO- GAS’ datterselskaber/filialer og APMM på den anden side (i overens- stemmelse med det resultat, som mindretallet i Landsskatteretten nåede frem til). SKATs skøn er – under alle omstændigheder – ikke i overens- stemmelse med ligningslovens § 2 og TPG, og må under alle omstæn- digheder forkastes. 6.2 Ad den principale påstand 6.2.1 TP-dokumentationen er ikke mangelfuld, og der er ikke hjemmel til en skønsmæssige ansættelse Det gøres gældende, at MOGAS’ TP-dokumentation for 2006-2008 er fyldestgørende og i overensstemmelse med dagældende lovgivning. 61 Der er i TP-dokumentationen […] behørigt redegjort for de kontrollere- de transaktioner, som MOGAS har haft med sine koncernforbundne selskaber i de omhandlede indkomstår, og prisfastsættelsen af dem. Der er således fyldestgørende redegjort for de serviceydelser i form af teknisk og administrativ bistand, som MOGAS leverer til APMM/DUC og til datterselskaberne, og det grundlag, som disse ydelser afregnes til. Det fremgår ganske klart, at MOGAS leverer disse ydelser (timewriting) på samme vilkår, som de tilsvarende ydelser leveres til APMM og DUC, og som – også af skattemyndighederne – er anset for at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Der er redegjort for, at ydelserne leveres i overensstemmelse med bran- chekutymen, der, som ovenfor beskrevet, gælder inden for oliebran- chen til kostpris, dvs. uden en fortjeneste. Dette er anset for at være på armslængde, når MOGAS leverer ydelserne til APMM og DUC, og dis- se leverancer af tilsvarende ydelser til uafhængige parter er lagt til grund, som det sammenligningsgrundlag (CUP), som prisfastsættelsen af de tilsvarende ydelser til MOGAS’ datterselskaber er baseret på. Der er intet grundlag for at nå til, at dokumentationen af disse faktiske koncerninterne transaktioner er mangelfuld, og at skattemyndigheder- ne ikke på dette grundlag er i stand til at vurdere, om armslængdeprin- cippet er overholdt, jf. dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8 […]. For så vidt angår de indledende forundersøgelser og den indledende ef- terforskning (fase 1 og 2) er der ikke, som hævdet af SKAT og Skatte- ministeriet, tale om et immaterielt aktiv, der stilles til rådighed for kon- cernselskaber. Udgifterne er afholdt i MOGAS’ egen interesse og i øv- rigt på et tidspunkt, hvor datterselskaberne ikke var kommet til eksi- stens. I relation til de datterselskaber, som nærværende sag angår (Al- geriet og Qatar), var arbejdet i fase 1 og 2 udført forud for datterselska- bernes etablering og erhvervelse af licenser i 1990 og 1992. Dette arbejde udgør således ikke en ”økonomisk transaktion” med dis- se datterselskaber og skal allerede af den grund ikke omtales i TP- dokumentationen. Der er under alle omstændigheder ikke tale om transaktioner mellem MOGAS og datterselskaberne/filialerne i 2006-2008, hvor det er ube- stridt, at MOGAS ikke har udført forundersøgelser eller efterforskning vedrørende Algeriet og Qatar. Det er i givet fald et andet, men selvstændigt spørgsmål, om der kunne foreligge en kontrolleret transaktion på det tidspunkt, hvor en afsluttet forundersøgelse vedrørende et konkret oliefelt stilles til rådighed for det datterselskab, som erhverver licensen vedrørende dette felt; dvs. for enhederne i Algeriet og Qatar i henholdsvis 1990 og 1992. Dette er blot ikke et tema i sagen, som angår indkomstårene 2006-2008. Derfor kan det aldrig være en mangel ved TP-dokumentationen, at de indledende forundersøgelser og efterforskning i Algeriet og Qatar ikke er omtalt i TP-dokumentationen for 2006-2008. I øvrigt er de indledende forundersøgelser omtalt i de supplerende oplysninger til TP- dokumentationen […]. For så vidt angår performancegarantierne er disse heller ikke omtalt, idet der heller ikke for så vidt angår disse er tale om ”økonomiske transaktioner” mellem MOGAS og datterselskaberne (Algeriet og Qa- 62 tar). Der er, som der også er redegjort for ovenfor, ikke tale om beta- lingsgarantier til fordel for datterselskaberne, men derimod en moder- selskabserklæring over for den pågældende oliestat om at sikre, at det licenshavende datterselskab vil kunne opfylde forpligtelserne i henhold til den indgåede aftale. Det er ikke en garanti til fordel for datterselska- bet, men i MOGAS’ interesse. En erklæring om at ville stille den fornødne tekniske og økonomiske support til rådighed på et givet fremtidigt tidspunkt, udgør ikke en transaktion i forhold til datterselskabet lige så lidt som en erklæring fra et moderselskab om at ville foretage en yderligere kapitalisering af sit datterselskab udgør dette. Under alle omstændigheder vil det først kunne komme på tale at overveje en transaktion på det tidspunkt, hvor MOGAS måtte levere i henhold til garantien. Hertil kommer, at hverken den dagældende transfer pricing bekendt- gørelse […] eller vejledningen hertil […] indeholder noget om, at per- formancegarantier eller moderselskabserklæringer skal omtales i TP- dokumentationen. Endelig bemærkes, at det følger af Højesterets praksis, at det forhold, at skattemyndighederne mener, at der er kontrollerede transaktioner, der skulle have været prisfastsat, eller er uenig i TP-dokumentationen, ikke gør TP-dokumentationen mangelfuld, når det klart fremgår af TP- dokumentationen, at de transaktioner, som skattemyndigheder hæv- der/statuerer, ikke indgår i den koncerninterne afregning, jf. SKM2019.136.HR […] og U.2020.3156H […]. Med andre ord kan skattemyndighederne ikke hævde en koncernintern transaktion og på grundlag heraf konkludere, at den manglende omtale af denne ”hævdede” transaktion dermed bevirker, at TP-dokumentatio- nen bliver mangelfuld. På denne baggrund gøres det gældende, at det kan lægges til grund, at TP-dokumentationen er behørig og i overensstemmelse med lovgivnin- gen. Skattemyndighederne har derfor ikke haft hjemmel til at ansætte MO- GAS’ indkomst skønsmæssigt for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Det påhviler derfor Skatteministeriet at godtgøre, at MOGAS har haft koncerninterne transaktioner, der ikke er prisfastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet, og at skattemyndighedernes skøn er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. ligningslovens § 2. Skatteministeriet har under forberedelsen anført, at grundlaget for landsrettens prøvelse er Landsskatterettens skøn. Kun hvis dette skøn kan tilsidesættes, ”falder man tilbage på” SKATs skøn. Hertil bemærkes, at Landsskatterettens flertal ikke har udøvet noget ”skøn”. Landsskatterettens flertal har blot (med en lidt ændret begrun- delse) stadfæstet SKATs skøn med den lille tilføjelse, at dette skøn ”sva- rer … til en royaltysats på 1,7 % af filialernes omsætning” […]. Men dette har ingen betydning. Skatteministeriet skal godtgøre, at der er grundlag for en korrektion af MOGAS’ indkomst, og at MOGAS har stillet know how til rådighed uden armslængdevederlag, som kan be- grunde den foretagne forhøjelse. 63 Den bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet, jf. nærmere nedenfor. 6.2.2 Forretningsmodellen (investeringsvirksomhed) er fuldt ud forret- ningsmæssig og på armslængde Afgørelsen hviler på den (fejlagtige) grundopfattelse, at MOGAS’ for- retningsmodel ikke er på armslængde, fordi ingen uafhængig part vil acceptere en forretningsmodel, der år efter år genererer skattemæssige underskud på grund af de afholdte udgifter til forundersøgelser og ind- ledende efterforskning efter olie- og gasforekomster. Det skattemæssige underskud bevirker i sig selv, at der er grundlag for en TP-korrektion. Skatteministeriet har under forberedelsen i den forbindelse henvist til, at Landsskatteretten også har konkluderet, at forretningsmodellen med- fører, at MOGAS aldrig vil opnå et overskud af sin virksomhed, og at ”det må lægges til grund, at selskabet ikke ville indgå i en sådan forret- ningsmodel med uafhængige parter” […]. Landsskatteretten afviste i den forbindelse, at MOGAS’ indtægter ved udbytte kan anses for at væ- re en forretningsmæssig indtægt. Landsskatterettens mindretal (to retsmedlemmer) lagde imidlertid til grund, at ”Koncernens set-up er – og har længe før indførelsen af de nugældende regler, herunder om beskatning af udbytteindkomst, været – forretningsmæssigt begrundet.” […]. Skatteministeriets argumentation er i realiteten udtryk for, at Skattemi- nisteriet ikke vil anerkende, at MOGAS driver investeringsvirksomhed, og gør gældende, at der ved bedømmelsen af det forretningsmæssige indehold af virksomheden skal bortses fra de betydelige afkast af inve- steringerne […], som MOGAS modtager i form af udbytter, og som vi- ser, at MOGAS driver en ganske profitabel investeringsvirksomhed. Det følger intetsteds af hverken TP-reglerne eller TPG, at en investe- ringsvirksomhed skal have dækket sine investeringsudgifter i form af skattepligtige indtægter. Det ville tværtimod være i strid med TP- reglerne og grundlæggende skatteprincipper, hvis en investeringsvirk- somhed ”tørrede” sine udgifter til forundersøgelser, due diligence o.lign. af på de selskaber (targetselskaberne), som investeringsselskabet investerer i eller allerede har investeret i. Det forhold, at forretningsmodellen fører til, at der genereres et (skat- temæssigt) underskud, ikke i sig selv et bevis for, at der ikke handles på armslængde, jf. herved udtrykkeligt også Højesterets flertal i U.2020.3156H […]. MOGAS’ forretningsmodel med investering i geografiske områder/olie- licenser er fuldt ud forretningsmæssig, og forretningsmodellen har – uforandret – været den samme siden begyndelsen, og som Landsskatte- rettens mindretal korrekt anfører: ”… længe før indførelsen af de nu- gældende regler.” […]. Underskuddet kan i øvrigt forklares. Foruden den betydelige aktivitet som operatør for DUC (til kostpris) og levering af teknisk/administrativ bistand til datterselskaberne/filialerne er MOGAS’ virksomhed, som re- degjort for, en investeringsvirksomhed, der investerer i selskaber, der driver virksomhed med efterforskning og indvinding af kulbrinter. 64 Udgiftssiden består af omkostninger til undersøgelser af, hvilke virk- somheder (geografiske områder) der skal investeres i. Disse udgifter af- holdes i MOGAS’ egen interesse – og der er ingen koncernselskaber at sende sådanne udgifter videre til. Indtægtssiden består af udbytter. Dette er i sig selv fuldt forretningsmæssigt, og […] MOGAS [har] gen- nem årene modtaget betydelige udbytter, der langt overstiger det drifts- og skattemæssige underskud. MOGAS driver investeringsvirksomhed. I en investeringsvirksomhed består udgiftssiden nu engang af udgifter til undersøgelser af fremtidi- ge investeringsmuligheder, og indtægtssiden består af udbytter. Det er så at sige selve "driften" i en investeringsvirksomhed. Der må altså ses på den specifikke type af virksomhed for at vurdere, hvorvidt udbytteindtægter skal medregnes i driften i TP-mæssig sam- menhæng. Dette kan illustreres med et eksempel: Et ventureselskab afholder ud- gifter til finansielle analyser, undersøgelse af konkurrenceforhold og due diligence mv. for at finde ud af, hvilke selskaber ventureselskabet skal investere i. Alle disse udgifter afholdes i ventureselskabets egen in- teresse – der er ikke nogen at videresende regningen til. Navnlig vil det ikke være berettiget at sende regningen til det selskab, der investeres i. Afholdelsen af disse udgifter medfører derfor umiddelbart et negativt driftsresultat for ventureselskabet. Udgifterne afholdes imidlertid i for- ventning om, at der senere kommer udbytter (eller avance ved salg af aktierne), der overstiger de afholdte udgifter. Det er åbenbart, at en sådan investeringsvirksomhed har et fuldt forret- ningsmæssigt setup, selv om det jo er udbytterne, der økonomisk ret- færdiggør afholdelsen af udgifterne. Det skyldes først og fremmest, at det rent faktisk er sådan, at et ventu- reselskab drives. De undersøgelsesudgifter, som investeringsselskabet afholder, er som udgangspunkt ikke fradragsberettigede som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, litra a. Der kan herved henvises til Højesterets dom i U2012.647H […] om et investeringsselskab, der konkret opnåede fradrag for udgifter til administration af porteføljeselskaberne. Spørgs- målet i sagen var, om der var fradragsret for udgifter til administration af porteføljeselskaberne, når størstedelen af indtægterne var skattefrie. Højesteret lagde vægt på, at selskabets indtægter bestod i skattepligtige og skattefri indtægter, og at udgifterne kunne være driftsomkostninger, ”selvom nogle af afståelsesavancerne er skattefrie...” […]. Udgangspunktet vil altså være, at investeringsselskabet ikke får et skat- temæssigt underskud, fordi der ikke er fradragsret for udgifterne ved- rørende investeringerne. Der er således symmetri mellem den skatte- mæssige behandling af udgifterne og indtægterne. Undersøgelsesudgif- terne er ikke fradragsberettigede, og udbytterne er tilsvarende skattefri. Men oliebranchen, hvor der afholdes udgifter til efterforskning efter rå- stoffer, adskiller sig herfra – og det er forklaringen på, hvorfor MOGAS realiserer et skattemæssigt underskud i en i øvrigt profitabel forretning. MOGAS har nemlig – i modsætning til et ventureselskab i eksemplet ovenfor – fradragsret for samtlige udgifter til forundersøgelser. Dette 65 følger af den særlige regel i ligningslovens § 8 B, stk. 2, […] der netop giver en udvidet fradragsret for denne type udgifter: "Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforsk- ning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv". Der gælder ifølge bestemmelsen den særregel, at hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 % af den skattepligtiges overskud, skal udgifterne afskrives over en årrække, medmindre SKAT giver til- ladelse til, at udgifterne fradrages på én gang i afholdelsesåret. MOGAS har fået den nævnte tilladelse, se herom nedenfor. I kraft af denne bestemmelse i ligningsloven kan der således i denne sag – i modsætning til eksemplet før – fremkomme et skattemæssigt under- skud. Det skattemæssige underskud skyldes ikke, at der er noget galt med hverken det forretningsmæssige setup eller TP-setup’et i MOGAS, men alene den kendsgerning, at selskabet behandler de afholdte omkostnin- ger i overensstemmelse med den særlige regel i ligningslovens § 8 B, stk. 2. MOGAS' skattemæssige behandling af udgifter til indledende forun- dersøgelser er, som tidligere nævnt, tiltrådt af Ligningsrådet, der lø- bende har givet tilladelse […] til, at MOGAS kunne fradrage disse ud- gifter fuldt ud i afholdelsesåret, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 2. Lignings- rådet begrundede i det fremlagte eksempel på en sådan tilladelse blandt andet tilladelsen med […]: "… at efterforskningsaktiviteten i udlandet må anses for at være en fortsættelse af selskabets hidtidige virksomhed…” Konklusionen er altså, at MOGAS' forretningsmodel vedrørende inve- stering i selskaber, der driver virksomhed med efterforskning og ind- vinding af kulbrinter, er fuldt ud forretningsmæssig, godkendt af skat- temyndighederne (Ligningsrådet) og dermed på armslængde. De af sel- skabet afholdte udgifter til indledende forundersøgelser er afholdt i sel- skabets egen interesse med henblik på at finde de bedste investerings- muligheder, og den indtægt, der retfærdiggør afholdelsen af disse ud- gifter, fremkommer som udbytte. MOGAS’ forretningsmodel, der, uanset ændrede skatteregler, har været uændret sine opstarten, har selvsagt ikke været drevet af skattemæssige overvejelser. Den danske selskabsbeskatning var indtil 1. januar 2005 baseret på glo- balindkomstprincippet, hvilket betød, at et dansk selskab var skat- tepligtig i Danmark af sine indtægter, uanset hvorfra i verden de hid- rørte. Globalindkomstprincippet indebar, at indtægterne fra MOGAS’ datterselskabers filialer var undergivet dansk beskatning. Med virkning fra 1. januar 2005 blev globalindkomstprincippet afskaffet til fordel for territorialprincippet […], hvorefter Danmark alene beskat- ter det, der foregår på dansk grund. Dermed udgik filialerne i Algeriet og Qatar af dansk beskatning. Når SKAT har fremhævet, at MOGAS har et skattemæssigt underskud, mens datterselskabernes udenlandske filialer har overskud, der alene beskattes i udlandet, skyldes det altså ene og alene den ændrede danske skattelovgivning, og ikke at MOGAS har indrettet sig eller sine disposi- tioner i forhold hertil. 66 Sammenfattende er der således ikke grundlag for at konkludere, at MOGAS’ forretningsmodel ikke er forretningsmæssigt (vel)begrundet og ikke er på armslængde. Det skattemæssige underskud har en forkla- ring i de danske skatteregler, og Skatteministeriet har ikke blot med henvisningen til dette underskud godtgjort, at det danske selskab mangler en indtjening på koncerninterne transaktioner. 6.2.3 Transaktioner mellem MOGAS og datterselskaberne (Algeriet og Qa- tar) Ligningslovens § 2 giver hjemmel til korrektion af prisfastsættelsen af konkrete koncerninterne transaktioner og ikke en generel hjemmel til at korrigere den skattepligtige indkomst […]. SKATs korrektion er i overvejende grad baseret på hævdede, men ikke- eksisterende koncerninterne transaktioner. De eneste faktiske transak- tioner, der har været mellem MOGAS og de to datterselskaber i 2006- 2008, er den løbende tekniske og administrative bistand (timewriting). Det er et udokumenteret postulat baseret på en ikke-eksisterende transaktion, at MOGAS i kraft af den indledende efterforskning forud for datterselskabernes etablering og erhvervelse af licenserne stiller værdifuld know how til rådighed for datterselskaberne. Af samme grund har det været nødvendigt for Landsskatterettens fler- tal at ”statuere” denne transaktion. Netop i erkendelse af at der faktisk ikke eksisterer en ”økonomisk transaktion” på dette grundlag mellem disse parter i 2006-2008, jf. uddybende nedenfor. Ikke-eksisterende transaktioner kan imidlertid ikke begrunde en kor- rektion efter ligningslovens § 2, jf. herved også SKM2020.397.VLR (Ec- co-dommen […]). Det kan højst de faktiske transaktioner mellem par- terne, dvs. den løbende tekniske/administrative bistand, som MOGAS faktisk har leveret til datterselskaberne/filialerne. Disse transaktioner er der imidlertid ikke grundlag for at korrigere, da de leveres på samme vilkår som de tilsvarende ydelser leveret til APMM/DUC, jf. også ud- dybende nedenfor. 6.2.3.1 Indledende forundersøgelser (fase 1 og 2) udgør ikke know how, og der stilles ikke herved know how til rådighed for datterselskaberne MOGAS’ arbejde med indledende forundersøgelser (fase 1 og 2) udgør ikke et immaterielt aktiv i form af know how, og der stilles ikke ved dette, eller erhvervelsen af en olielicens, noget aktiv til rådighed for dat- terselskaberne/deres filialer. Det bestrides ikke, at MOGAS’ indledende forundersøgelser og efter- forskning er baseret på en særlig kompetence og dermed har en værdi for MOGAS. Det bestrides derimod, at det er udgifter, der efter armslængdeprincippet kan allokeres til andre enheder i koncernen. Den ekspertise, som MOGAS’ specialister besidder, er ikke udtryk for en beskyttet viden eller lignende, men udtryk for deres specialistkom- petence og erfaring. Dette udgør ikke know how eller et immaterielt ak- tiv, og et sådant aktiv er heller ikke optaget på MOGAS’ balance. 67 Det arbejde, der udføres under fase 1 og 2, kan sammenlignes med den due diligence, der udføres forud for og som grundlag for en forhand- ling om og gennemførelse af en akkvisition. Som redegjort for ovenfor i afsnit 2.3.2.2, er fase 1 og 2 indledende forundersøgelser af et potentielt oliefelt, hvor MOGAS undersøger, hvad der er af igangværende olieprojekter i det pågældende område, gennemgår og analyserer tilgængelige seismiske/geologiske data – og der er enighed om, at datagrundlaget, som undersøgelserne foretages på grundlag af, er ”hyldevarer”. De indledende undersøgelser skal ale- ne tjene som grundlag for en beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at gå videre med projektet og indlede forhandlinger med oliestaten om opnåelse af licens. Undersøgelserne foretages af MOGAS’ specialister, og det bestrides ik- ke, at disse besidder en betydelig specialistkompetence. Men analysear- bejdet sker på grundlag af erfaring/specialistviden, men ikke på grund- lag af særlig beskyttet viden. Det er ikke anderledes end, når et advo- kat- eller konsulentfirma har opbygget særlig erfaring og kompetence med at foretage due diligence/forundersøgelser/forestå forhandlinger om virksomhedskøb. Dette sker heller ikke på grundlag af en beskyttet viden eller lignende, og den kompetence, disse firmaer – og deres med- arbejdere – besidder, udgør ikke en know how, der stilles til rådighed for det selskab eller den koncern, der måtte være genstand for den se- nere erhvervelse. Og udgifterne hertil kan heller ikke kræves betalt af andre end det selskab, for hvem og i hvis interesse arbejdet udføres. Det er og bliver investors udgifter – i hvis interesse udgifterne også er afholdt. Tilsvarende gælder for MOGAS’ udgifter til arbejdet i fase 1 og 2. Dette arbejde leder muligvis frem til en olielicens, men hverken det indleden- de arbejde eller olielicensen i sig selv repræsenterer en know how eller andet immaterielt aktiv i forhold til det datterselskab, der etableres i forbindelse med udstedelsen af olielicensen. Det er i øvrigt en grundlæggende misforståelse, når SKAT/Skattemini- steriet forudsætter, at licensen er selve grundlaget for den indtjening, der efterfølgende realiseres på olieproduktionen. Olielicensen udgør i sig selv ingen værdi på udstedelsestidspunktet, men giver blot en ret – og en forpligtelse – til at påbegynde den egentlige efterforskning og for- søg på udvinding i fase 3 og frem. Hertil kommer, at der – ubestridt – ikke er nogen forbindelse mellem de indledende forundersøgelser udført af MOGAS i 2006-2008, som både SKAT og Skatteministeriet har fremhævet som led i argumentationen, og olieproduktionen i Algeriet og Qatar. Det er en kendsgerning, at ingen af de lokale enheder i Algeriet og Qa- tar har haft nogen som helst nytte af de udgifter (900 mio. kr.), som MOGAS har afholdt til indledende forundersøgelser i andre dele af verden i indkomstårene 2006-2008. Den omstændighed, at MOGAS i 2006-2008 har vurderet nye muligheder i f.eks. Brasilien og Angola, har således ikke skabt nogen som helst værdi for enhederne i Algeriet og Qatar i samme periode. Disse enheder har tværtimod afholdt deres eg- ne udgifter til efterforskning og produktion i disse år. Det er tilmed et faktum, at de indledende forundersøgelser i Algeriet og Qatar blev udført inden datterselskaberne kom til eksistens i 1990 og 68 1992. Allerede af den grund giver det ikke mening at hævde, at dette arbejde (fase 1 og 2) udgør en økonomisk transaktion mellem kontrolle- rede parter, jf. ligningslovens § 2. Landsskatteretten har af samme grund måtte konstruere (statuere) en kontrolleret transaktion i de omhandlede indkomstår […]: ”Det er således MOGAS, der ejer den know how, der er anvendt til at konstatere, om der overhovedet fandtes olie og gas til udvinding. Det er også MOGAS, der har forhandlet og indgået licensaftaler i det givne land, hvorfor rettighederne til selve udvindingen må an- ses for at være ejet af MOGAS, og stillet til rådighed for filialerne.” […] Denne konstruktion/fiktion har imidlertid ikke støtte i de faktiske og retlige forhold. MOGAS er og har på intet tidspunkt været licensrettig- hedshaver og stiller derfor ikke immaterielle aktiver i form af disse ret- tigheder til rådighed for datterselskaberne eller deres filialer, ligesom der heller ikke er sket nogen ”overdragelse” af licenserne, sådan som Skatteministeriet lagde til grund i Processkrift A […]. Skatteministeriet har efterfølgende skiftet standpunkt og har nu lagt sig op ad Landsskat- terettens begrundelse. Faktum er, at efterforskningsarbejdet i fase 1 og 2 udføres forud for, at datterselskaberne etableres og erhverver olielicenserne. Det er datterselskaberne, der har indgået aftalerne med oliestaterne, er- hvervet licenserne og er forpligtet i henhold til disse, og det er datter- selskaberne, som fra licenstidspunktet for egen regning og risiko har udført arbejdet, dvs. fra og med fase 3, jf. herved også SKATs afgørelse […]. Selv hvis det blev lagt til grund, at MOGAS’ arbejde i fase 1 og 2, her- under i forbindelse med forhandlingerne med oliestaterne om licenser- ne, også leveres til fordel for datterselskaberne, er det et faktum, at ar- bejdet er leveret og afsluttet senest på det tidspunkt, hvor datterselska- bet opnår licensen. Som anført ovenfor, er det et andet og selvstændigt spørgsmål, som blot ikke er et tema i denne sag, der angår indkomstårene 2006-2008, om der kunne foreligge en kontrolleret transaktion på det tidspunkt, hvor en afsluttet forundersøgelse vedrørende et konkret borefelt stilles til rå- dighed for datterselskabet, og datterselskabet, der opnår licensen; dvs. for enhederne i Algeriet og Qatar i henholdsvis 1990 og 1992. Alligevel er det Skatteministeriets synspunkt, at TP-reglerne giver hjemmel til at fiksere en løbende indtægt for MOGAS for en ydelse/et arbejde, som selv hvis den blev anset for også at være ydet til fordel for datterselskaberne, lå forud for datterselskabets opnåelse af licensen, og ikke udgør kontrollerede transaktioner i de indkomstår, som sagen om- handler. Dette er åbenbart ikke i overensstemmelse med ligningslovens § 2, og det er heller ikke muligt at tilvejebringe den nødvendige hjemmel ved at konstruere en begrundelse løsrevet fra faktum om, at MOGAS i så fald må anses for at være den reelle ejer af licenserne, der løbende stilles til rådighed for datterselskaberne. 69 Der er ingen – saglig – begrundelse for den konstruerede forhøjelse af MOGAS’ indkomst med overskud fra Algeriet og Qatar og de faktisk afholdte forundersøgelses- og efterforskningsudgifter i 2006-2008. SKATs model, jf. nærmere nedenfor, fører til det helt uantagelige resul- tat, at datterselskaberne (Algeriet og Qatar) i medfør af SKATs og Skat- teministeriets fortolkning af TP-reglerne pålægges at betale for udgifter, som ikke har den fjerneste forbindelse til disse selskaber. Performancegarantierne […], som MOGAS har afgivet over for oliesta- terne, indebærer heller ikke en ”økonomisk transaktion” til fordel for datterselskaberne og kan lige så lidt som det indledende efterforsk- ningsarbejde begrunde en konklusion eller antagelse om, at der dermed stilles know how til rådighed for datterselskaberne. Der er ikke tale om en ”betalingsgaranti” til fordel for datterselskabet. Der er tale om et kapitaliseringstilsagn, hvor moderselskabet garante- rer, at det licenshavende datterselskab vil have de fornødne ressourcer til at leve op til sine forpligtelser. Et sådant tilsagn eller garanti udgør ikke en transaktion mellem MO- GAS og datterselskabet, jf. ligningslovens § 2. Et moderselskabs tilsagn om at ville kapitalisere sit datterselskab udgør ikke en transaktion, der kan eller skal prisfastsættes i forhold til datterselskabet. Det er helt sædvanligt inden for oliebranchen, at der kræves sådanne garantier, og som anført ovenfor stiller den danske stat også krav her- om. Det koster ikke MOGAS noget at afgive garantien, og det enkelte dat- terselskab opnår heller ikke nogen besparelse ved, at MOGAS stiller en performancegaranti. I modsætning til en finansiel garanti – som Skat- teministeriet synes at sammenligne den med – kan garantien ikke købes i en bank eller et forsikringsselskab. Dette udgør ikke en økonomisk transaktion i henhold til ligningslovens § 2, og performancegarantien er heller ikke, som hævdet af Skattemini- steriet, et bevis for, at licenserne reelt tilhører MOGAS. Performancegarantien er reelt et rammevilkår for at drive en internatio- nal olieforretning, der er afgivet i MOGAS’ egen interesse med henblik på at muliggøre investering og sikre det fremtidige afkast. Men selv hvis man måtte nå til, at der er tale om en ydelse, kan dette jo først blive relevant på det tidspunkt, hvor moderselskabet måtte levere i forhold til tilsagnet. Den blotte erklæring om at ville kapitalisere ud- gør altså ingen – heller ikke i TP-sammenhæng – transaktion mellem kontrollerede parter. Skatteministeriet har derfor ikke godtgjort, at det ikke er i overens- stemmelse med armslængdeprincippet, at MOGAS i 2006-2008 ikke har modtaget vederlag for disse performancegarantier. 6.2.3.2 De faktiske ydelser i form af teknisk/administrativ bistand (timewri- ting) Som anført er de eneste ydelser, som MOGAS i 2006-2008 har leveret til datterselskaberne Algeriet og Qatar og deres filialer den tekniske og administrative bistand (timewriting). Ydelserne er, som beskrevet oven- for, omtalt i TP-dokumentationen for 2006-2008. 70 Som redegjort for i TP-dokumentationen […] og som beskrevet ovenfor, leverer MOGAS tekniske og administrative serviceydelser til AP- MM/DUC og til sine datterselskaber. MOGAS’ ydelser til APMM/DUC vederlægges i overensstemmelse med branchekutymen (beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.2) til kostpris. MOGAS leverer de tilsvarende ydelser til datterselskaberne på samme vilkår, dvs. i overensstemmelse med branchekutymen og de vilkår, som gæl- der for ydelserne til DUC. Mens SKAT er enig i, at ydelserne til DUC leveres til uafhængige parter og dermed på armslængdevilkår, gælder dette imidlertid ikke for de til- svarende ydelser leveret til datterselskaberne. I SKATs afgørelse […] begrundes dette således: ”SKAT er enig i, at transaktionerne med DUC sker på markeds- mæssige vilkår, da DUC i denne henseende må anses for en uaf- hængig part, idet de øvrige parters samlede ejerandel i DUC udgør 61%, ligesom disse parter gennemfører årlig revision af de omkost- ninger, som faktureres fra MOGAS til DUC. SKAT er derimod ikke enig i, at der foreligger en CUP vedrørende DUC-samarbejdet. SKAT anser således ikke transaktionerne for sammenlignelige, idet der ikke er tale om samme vilkår. Vedrøren- de DUC sikres MOGAS en markedsmæssig fortjeneste via det aftal- te operatørvederlag, hvilket ikke er tilfældet vedrørende arbejdet for MOGAS-datterselskabernes udenlandske filialer. Ingen uafhængig part ville således acceptere at udføre timewriting- opgaverne over for datterselskabernes filialer uden at modtage en markedsmæssig fortjeneste for dette. At datterselskaberne i deres joint venture-aftaler med uafhængige parter eventuelt har aftalt, at omkostningerne kun kan indgå i joint venture-regnskaberne til kostpris, ændrer ikke på, at der skal af- regnes med fortjeneste mellem MOGAS og datterselskabernes filia- ler. Filialerne må her bære en ekstraomkostning som følge af, at de ikke selv kan levere den specialistopgave, de som operatører har forpligtet sig til.” SKATs begrundelse og forudsætning for den er forkert. MOGAS mod- tager ingen fortjeneste på sine leverancer til DUC, heller ikke gennem ”operatørvederlaget”, jf. ovenfor (afsnit 2.2.3). Som det er dokumente- ret, afregnes MOGAS’ ydelser til DUC og APMM i enhver henseende på grundlag af branchekutymen, dvs. til kostpriser uden fortjeneste. Operatørvederlaget er, som dokumenteret, en godtgørelse af MOGAS’ indirekte omkostninger, som også er uden fortjenstelement. SKATs synspunkt om, at den koncerninterne transaktion skal afregnes med en fortjeneste, uanset at den eksterne – tilsvarende – transaktion afregnes uden fortjeneste, er ikke i overensstemmelse med armslæng- deprincippet i ligningslovens § 2. Skatteministeriet har herudover under forberedelse af sagen afvist, at ydelserne til DUC/APMM er sammenlignelige med følgende begrun- delse […]: 71 ”Det er eventuelt kutyme i oliebranchen, at deltagerne i et joint venture, herunder operatøren leverer ydelser til kostpris, da der ik- ke skal tjenes penge på ydelserne, men på selve olieproduktionen. Dette er bare ikke relevant for MOGAS’ situation. MOGAS er jo netop ikke deltager i et joint venture, og MOGAS har – modsat del- tagerne – ikke udsigt til at få andel i de potentielle indtægter fra olieproduktionen. Det fremgår da heller ikke af bilag 32, at det er branchekutyme, at et selskab, som ikke er deltager i et joint venture, og som ikke får andel i de potentielle olieindtægter, skal arbejde gratis for selska- berne i joint venturet. […] Det siger sig selv, at et uafhængigt selskab ikke vil arbejde gratis for, at andre selskaber skal tjene penge.” Skatteministeriets argumentation er bemærkelsesværdig. Skatteministe- riets begrundelse for, at en operatør vil acceptere at afregne sine ydelser uden fortjeneste efter kutymen, er, at man som deltager opnår en ind- tjening gennem olieindtægterne. Ifølge Skatteministeriet er den afgørende forskel mellem MOGAS’ ydel- ser til DUC og datterselskaberne altså, at i relation til DUC tjener man penge på sine ydelser gennem olieindtægterne. Det gør MOGAS ikke i forhold til datterselskaberne (udbytter). Men MOGAS er hverken i forhold til DUC eller Algeriet eller Qatar økonomisk deltager i joint venturet, og MOGAS opnår hverken i DUC eller i forhold til datterselskaberne andel i olieindtægterne. Der er ganske enkelt ingen, herunder skatteretlige, relevante forskelle på den bistand, der leveres af MOGAS som operatør til DUC, og som leverandør af teknisk/administrativ bistand til datterselskaberne/filia- lerne i Algeriet og Qatar. Den eneste forskel er, at MOGAS i forhold til DUC end ikke opnår af- kast i form af udbytter, som MOGAS gør fra datterselskaberne. I for- hold til DUC får MOGAS hverken andel i olieindtægterne i form af en andel af driftsindtægterne eller afkast i form af udbytter, men får alene dækket sine omkostninger. Alligevel anses dette af SKAT og Skattemi- nisteriet for at være på armslængde. Når Skatteministeriet er enig i, at branchekutymen gælder i forhold til DUC, og at MOGAS’ ydelser til DUC/APMM er på armslængde, må dette også gælde i forhold til MOGAS’ tilsvarende ydelser til dattersel- skabernes filialer. Andet er ganske enkelt ikke muligt i henhold til lig- ningslovens § 2. På dette grundlag må Skatteministeriets bevisbyrde for, at der er grundlag for en korrektion af den aftalte prisfastsættelse, anses for skærpet. Den bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet. * Sammenfattende gøres det gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at MOGAS har stillet know how til rådighed for dattersel- skaberne i 2006-2008 udover det, der leveres i form af den løbende tek- 72 niske/administrative bistand. Skatteministeriet har ikke godtgjort, at denne bistand afregnes i strid med armslængdeprincippet. Hvis landsretten måtte nå til, at MOGAS’ TP-dokumentation har været mangelfuld, og at betingelserne for en skønsmæssig ansættelse som ud- gangspunkt har været opfyldt, gøres det på den ovenanførte baggrund gældende, at MOGAS i givet fald har godtgjort, at der ikke har været grundlag for en korrektion af MOGAS’ indkomst. 6.3 Ad den subsidiære påstand For det tilfælde, at landsretten finder, at der ikke er handlet på armslængde mellem MOGAS og datterselskaberne (Algeriet og Qatar) i 2006-2008, og at der er godtgjort et grundlag for en korrektion, gøres det gældende, at SKATs skøn under alle omstændigheder ikke kan op- retholdes. I givet fald må en TP-korrektion i overensstemmelse med ligningslo- vens § 2 og TPG baseres på en prisfastsættelse af de faktiske identifice- rede koncerninterne transaktioner, jf. også ovenfor, mellem MOGAS og datterselskaberne (Algeriet og Qatar). Men en sådan korrektion må nødvendigvis også inkludere de koncerninterne transaktioner mellem MOGAS og APMM, der ikke vil kunne opretholdes som værende på armslængde, hvis de tilsvarende transaktioner mellem MOGAS og dat- terselskaberne (Algeriet og Qatar) anses for at være i strid med armslængdeprincippet, jf. nærmere nedenfor. 6.3.1 SKATs skønsmetode og skøn kan ikke opretholdes SKATs metode hviler på et forkert grundlag og er ikke baseret på de transaktioner, der leveres til de koncernselskaber, der skattemæssigt af- kræves et vederlag. Det vil konkret sige datterselskaberne med filialer i Algeriet og Qatar. SKATs metode går ud på at forhøje MOGAS' indkomst, så selskabets overskudsgrad kommer til at svare til overskudsgraden hos de kon- cernselskaber, som realiserer overskud ved den hævdede udnyttelse af selskabets immaterielle aktiver (know how). Ved overskudsgraden for- stås overskuddet (før finansielle poster, men efter skat) i procent af om- sætningen. MOGAS skal altså – forholdsmæssigt – tjene det samme som dets bedst indtjenende datterselskaber/udenlandske filialer. Efter at have gennemgået og udelukket en række underskudsgivende koncernselskaber og filialer kommer SKAT frem til, at alene filialerne i Qatar og Algeriet skal betale for anvendelsen af MOGAS' hævdede knowhow. SKAT beregner herefter overskudsgraden i hver af de to filialer. De af SKAT beregnede overskudsgrader anvender SKAT herefter beregnings- teknisk til at finde ud af, hvad MOGAS' omsætning med hver af de to filialer skulle have været, hvis disse overskudsgrader skulle realiseres også for MOGAS. Denne fiktive omsætning sammenholdes herefter med den del af den bogførte omsætning i MOGAS, som er henført til de to filialer, og for- skellen i det enkelte indkomstår udgør derefter indkomstforhøjelsen for dette år. Denne metode fører så til en indkomstforhøjelse for perioden 73 2006-2016 på ca. 7,6 mia. kr. vedrørende Qatar og på ca. 2,5 mia. kr. vedrørende Algeriet, i alt ca. 10,1 mia. kr. Men SKATs beregninger tager ikke udgangspunkt i de faktisk leverede serviceydelser til de to filialer. Derimod fordeles MOGAS' samlede bogførte omkostninger og omsæt- ning mellem de to udvalgte filialer på grundlag af et nøgletal, der frem- kommer som filialens andel af den samlede eksterne olieomsætning hos de producerende enheder. De omkostninger og den omsætning, der henføres til den enkelte filial med henblik på at beregne MOGAS' nye omsætning (og dermed den meromsætning, der udgør SKATs forhøjelse), er således fiktive tal, der ikke har noget som helst med virkeligheden at gøre. F.eks. kan det nævnes, at forhøjelsen af MOGAS' indkomst i forhold til filialen i Qatar ville have været nøjagtig den samme, hvis MOGAS slet ikke havde leveret serviceydelser til denne filial og dermed heller ikke havde haft omkostninger vedrørende filialen. De faktisk leverede ydelser til den enkelte filial er altså – efter SKATs metode – helt uden betydning for størrelsen af de forhøjelser, som SKATs metode fører til. Af denne grund alene fører metoden til et helt vilkårligt og i øvrigt åbenbart urimeligt resultat. 6.3.2 MOGAS' indsigelser over for SKATs reguleringsmetode SKATs metode lider af flere grundlæggende mangler, der hver for sig fører til, at metoden og skønnet må tilsidesættes. 6.3.2.1 Ingen af de lokale enheder har haft nytte af de af MOGAS i 2006-2008 afholdte udgifter til indledende forundersøgelser SKATs metode er – efter SKATs eget udsagn – baseret på den afgørende forudsætning, at de lokale enheder har udnyttet MOGAS' immaterielle aktiver (know how). Lidt forenklet sagt går metoden ud på, at de lokale enheder ikke blot skal betale MOGAS' omkostninger, herunder først og fremmest om- kostningerne til indledende forundersøgelser, men at der skal ske en sådan overbetaling, at MOGAS får samme overskudsgrad som filialer- ne. MOGAS' omkostninger til indledende forundersøgelser er således i SKATs metode proxy for MOGAS' immaterielle aktiver, uanset at så- danne heller ikke fremgår af MOGAS’ regnskaber. Som understreget flere gange ovenfor, er det en kendsgerning, at ingen af de lokale enheder i Algeriet og Qatar har haft nogen som helst nytte af de udgifter, som MOGAS har afholdt til indledende forundersøgelser i andre dele af verden i indkomstårene 2006-2008. Den omstændighed, at MOGAS i 2006-2008 har analyseret potentielle nye muligheder i f.eks. Brasilien og Angola, har altså ikke skabt nogen som helst værdi for en- hederne i Qatar og Algeriet i samme periode. 74 Det ville derfor være klart i strid med armslængdeprincippet, hvis MOGAS' datterselskaber skulle betale for MOGAS' undersøgelser af egne fremtidige forretningsmuligheder andre steder i verden. Det følger heraf, at SKATs grundlæggende forudsætning om, at de lo- kale enheder har udnyttet MOGAS' immaterielle aktiver (repræsenteret af MOGAS' omkostninger til indledende forundersøgelser), er forkert. SKATs metode har tilmed den – absurde og vilkårlige – konsekvens, at jo flere omkostninger, MOGAS afholder til indledende forundersøgel- ser rundt om i verden, som er uden nogen som helst sammenhæng med olieforretningerne i Qatar og Algeriet, jo mere skal Qatar og Algeriet be- tale. Og omvendt, i jo højere grad MOGAS drosler ned og undlader at opsøge nye forretningsmuligheder, jo mindre skal Qatar og Algeriet be- tale. MOGAS' omkostninger til indledende forundersøgelser siger altså intet som helst om filialernes udnyttelse af MOGAS' hævdede knowhow. Det gør derimod de faktisk leverede serviceydelser til filialerne. En eventuel TP-regulering må derfor – i overensstemmelse med MOGAS' subsidiære påstand – tage udgangspunkt i de identificerede, faktisk gennemførte transaktioner, jf. nærmere nedenfor. Allerede af denne grund må SKATs metode forkastes. 6.3.2.2 De lokale enheders overskudsgrad er ikke et relevant benchmark for MOGAS' overskudsgrad MOGAS gør endvidere gældende, at det slet ikke giver mening at sammenligne MOGAS' overskudsgrad med de lokale enheders over- skudsgrader. Det er som at sammenligne æbler og pærer. Når der foretages sammenlignelighedsanalyser, er det en grundlæg- gende forudsætning, at de enheder, der sammenlignes, er identiske i forhold til udførte funktioner, påtagne risici og anvendte aktiver. Så- fremt der forekommer forskelle, skal der med rimelig nøjagtighed kun- ne foretages justeringer, der udligner den økonomiske effekt af disse forskelle. MOGAS er imidlertid på ingen af disse parametre sammenlignelig med de lokale enheder. MOGAS er operatør for DUC på APMMs vegne og leverandør af tek- nisk og administrativ bistand til de lokale enheder og får i den forbin- delse dækket sine omkostninger. Herudover søger MOGAS efter potentielle nye oliefelter rundt om i verden og afholder i den forbindelse udgifter til indledende forunder- søgelser (fase 1-2), jf. ovenfor afsnit 2.3.2.2. Datterselskaberne og deres filialer er derimod involveret i samtlige ak- tiviteter, efter at licensen er opnået, dvs. efterforskning, vurdering, ud- vikling, produktion og nedlukning (fase 3-8), jf. ovenfor afsnit 2.3.2.3 og 2.3.2.4. MOGAS og datterselskaberne/filialerne opererer således i forskellige fa- ser af værdikæden. 75 Aktiviteten i faserne 3-8 involverer økonomiske risici, omkostninger og investeringer, der langt overstiger de af MOGAS afholdte omkostninger i de indledende faser 1 og 2. […] MOGAS [afholdt] i 2006-2008 udgifter til indledende forundersøgelser på godt 0,9 mia. kr., mens datterselska- berne med disses filialer afholdt udgifter på i alt 39,5 mia. kr. i samme periode. Forskellene er så store, at det ikke er muligt at foretage de krævede jus- teringer for at udligne den økonomiske effekt af disse forskelle. Alene på den baggrund giver det ingen mening at foretage en sammenligning af den overskudsgrad, der genereres af MOGAS, med den overskuds- grad, der genereres af de lokale enheder. Overskudsgraden i de lokale enheder er derfor slet ikke et relevant ben- chmark for overskudsgraden i MOGAS. 6.3.2.3 SKATs metode er udtryk for usaglig "cherry picking" SKAT lægger til grund, at alle lokale enheder – både de, der stadig er i efterforskningsfasen, og de producerende (og dermed overskudsgiven- de) – drager nytte af MOGAS' immaterielle aktiver. Ikke desto mindre går den af SKAT valgte metode ud på, at MOGAS' overskudsgrad udelukkende skal sammenlignes med overskudsgraden for de enheder, som realiserer overskud. Det er altså de enheder, som er lykkedes med at finde olie, og som allerede har afholdt alle de betydeli- ge omkostninger til efterforskning, vurdering og etablering af produk- tionsapparat, og som derfor nu har opnået en indtjening i fase 6 i vær- dikæden. Det siger sig selv, at dette metodevalg er forkert og usagligt, eftersom overskudsgraden hos de producerende/profitable enheder ikke tilnær- melsesvist udtrykker den gennemsnitlige risiko, der er ved at operere i oliebranchen. 6.3.2.4 Det er forkert og usagligt, når APMM ikke er medtaget i SKATs re- gulering Det mest markante udslag af SKATs "cherry picking" er, at SKAT har undladt at medtage APMM i selve TP-reguleringen, selv om APMM er omfattet af SKATs metode. Som redegjort for ovenfor, er SKATs begrundelser for ikke at medtage APMM forkerte. Hvis branchekutymen tilsidesættes som grundlag for prisfastsættelsen af MOGAS’ ydelser til datterselskaberne, må dette nødvendigvis også gælde for MOGAS’ tilsvarende ydelser til APMM/DUC, jf. nærmere nedenfor i afsnit 6.3.2.7. 6.3.2.5 SKATs metode fører til helt vilkårlige resultater SKATs reguleringsmetode har, som ovenfor nævnt, den vilkårlige kon- sekvens, at jo flere omkostninger MOGAS afholder til indledende forundersøgelser rundt om i verden, som er uden nogen som helst sammenhæng med olieforretningerne i Qatar og Algeriet, jo mere skal Qatar og Algeriet betale. Og omvendt, i jo højere grad MOGAS drosler ned og undlader at opsøge nye forretningsmuligheder, jo mindre skal Qatar og Algeriet betale. 76 Det fører også til vilkårlige resultater, når metoden overhovedet ikke tager hensyn til det faktiske træk, som de enkelte lokale enheder har haft på MOGAS' ydelser, men i stedet allokerer MOGAS' omkostninger og omsætning på grundlag af en fordelingsnøgle, der er baseret på de lokale enheders eksterne omsætning. Det har ikke noget med virkelig- heden at gøre. Qatar har i indkomstårene 2006-2008 fået leveret serviceydelser for ca. 70 mio. kr. og Algeriet for ca. 40 mio. kr., jf. ovenfor. Tilsvarende har MOGAS leveret tekniske og administrative ydelser (i form af opera- tørydelser) til APMM – svarende til de til Qatar og Algeriet leverede ydelser – i samme periode for mere end 1,1 mia. kr. […]. Alligevel skal kun Qatar og Algeriet ifølge SKAT betale for den hævdede know how. Endelig skal det nævnes, at SKATs metode fører til, at MOGAS ikke blot får den samme – men en højere overskudsgrad – end filialerne i Qatar og Algeriet. Det skyldes, at SKAT ikke har været opmærksom på, at deres egen TP-regulering i sig selv fører til, at filialerne får en lavere overskudsgrad. Af disse grunde er det et faktum, at SKATs metode, hviler på et forkert grundlag, der fører til klart vilkårlige og forkerte resultater. 6.3.2.6 SKATs metode fører til et åbenbart urimeligt resultat Det følger af de allerede gennemgåede fejl og mangler ved SKATs me- tode, at den også fører til et åbenbart urimeligt resultat. Det kan yderligere nævnes, at SKATs metode fører til, at MOGAS for indkomstårene 2006-2008 beskattes af et beløb på i alt 1,3 mia. kr. ved- rørende filialerne i Qatar og Algeriet, der er 16 gange så stort som det beløb på 82,7 mio. kr., som SKAT selv mener er et passende armslæng- devederlag til MOGAS for at være operatør for DUC i samme periode. Men MOGAS' operatørydelse til DUC er langt mere omfattende end de ydelser, MOGAS leverer til Qatar og Algeriet, der jo selv afholder deres egne operatøromkostninger. En eventuel forhøjelse over for Qatar og Algeriet for indkomstårene 2006-2008 burde derfor kun være på en brøkdel af de 82,7 mio. kr. Også det forhold, at den øvre grænse for MOGAS' forundersøgelsesud- gifter vedrørende Qatar og Algeriet udgør 128,5 mio.kr., jf. ovenfor, må tages i betragtning. Selv hvis det måtte blive lagt til grund, at MOGAS har afholdt indle- dende forundersøgelsesudgifter vedrørende Qatar og Algeriet med 128,5 mio. kr., og i 1990/1992 stillede de afsluttede forundersøgelser til rådighed for de nystiftede selskaber, som erhvervede licensen vedrø- rende de respektive felter, jf. afsnit 2.3.3, er det uden enhver form for proportionalitet og rimelighed at beskatte MOGAS af et beløb på 10 mia. kr. for perioden 2006-2016 på dette grundlag. Også af disse grunde må metoden forkastes og SKATs skøn dermed til- sidesættes. 6.3.2.7 En TP-regulering skal baseres på de faktisk leverede ydelser og inklu- dere ydelserne til APMM 77 Som anført må en TP-regulering i givet fald – i overensstemmelse med ligningslovens § 2 og TPG – baseres på en prisfastsættelse af de faktiske transaktioner. En sådan korrektion kan kun omfatte de faktiske transaktioner, der har været mellem MOGAS og koncernselskaberne i de omhandlede ind- komstår i sagen. Der vil derfor ikke være grundlag for en prisfastsættelse af performan- cegarantierne eller de indledende forundersøgelser, fordi der ikke er ta- le om transaktioner mellem MOGAS og datterselskaberne. Der er tale om udgifter afholdt i MOGAS’ egen interesse, som efter ligningslovens § 2 ikke kan begrunde en prisfastsættelse. Og MOGAS har – ubestridt – ikke afholdt udgifter til forundersøgelser vedrørende Algeriet og Qatar i de omhandlede indkomstår. Hvis landsretten imidlertid måtte finde, at MOGAS ikke har været be- rettiget til at stille teknisk/administrativ bistand til rådighed for kon- cernselskaberne til kostpris, må der fastsættes en fortjenestemargin (mark-up) på de ydelser, som MOGAS har ydet af denne karakter. I gi- vet fald kan mark-up’en passende fastsættes til 5 %, som foreslået af mindretallet i Landsskatteretten og i Skatteankestyrelsens forudgående indstilling til Landsskatteretten […]. En korrektion må imidlertid nødvendigvis også omfatte MOGAS’ ydel- ser til APMM. Det var også, hvad Skatteankestyrelsen og mindretallet i Landsskatteretten nåede frem til. Som redegjort for ovenfor har MOGAS siden 1981 udført opgaven som operatør for DUC på vegne af APMM, uden at MOGAS har fået nogen fortjeneste derved. Afregningen af disse ydelser og MOGAS’ øvrige serviceydelser til APMM er sket til kostpris på grundlag af branche- kutymen. Samme kutyme er lagt til grund i forhold til MOGAS’ øvrige koncern- selskaber. Hvis landsretten derfor måtte finde, at MOGAS’ serviceydel- ser til datterselskaberne ikke kan ske til kostpris, er det ensbetydende med en tilsidesættelse af branchekutymen. Denne tilsidesættelse må og- så gælde i forhold til APMM/DUC. I så fald vil der også skulle ske en regulering af MOGAS’ vederlag for ydelserne til APMM/DUC i 2006-2008. For så vidt angår operatørydelsen betyder det, at APMM må indkøbe sin forholdsmæssige andel af operatørydelsen, dvs. 39 % af operatøry- delsen svarende til APMMs andel af DUC, med en mark-up på 5 %. SKAT har i afgørelsen […] afvist, at transaktionerne mellem MOGAS og APMM/DUC skal inddrages i en regulering. Efter SKATs opfattelse er det begrundet i to forhold, som adskiller forholdet fra MOGAS’ relation til datterselskaberne. For det første hævder SKAT, at MOGAS ved afståelsen af sin andel af DUC til de to rederiselskaber i 1981 fik en armslængdekompensation for afståelse af eventuelle immaterielle aktiver […]. Dette er forkert. Det følger af overdragelsesaftalen […], at rederiselska- berne betalte 93,7 mio. kr. svarende til den bogførte værdi af aktiverne 78 minus passiverne. Der blev ikke overdraget know how eller lignende immaterielle aktiver. Overdragelsesaftalen blev forelagt for Statsskatte- direktoratet, der godkendte den skattemæssige værdiansættelse af de overdragne aktiver […]. For det andet hævder SKAT, at MOGAS har fået en ”markedsaflønning via operatørvederlaget” […]. Som anført ovenfor er dette heller ikke en korrekt antagelse. Operatørvederlaget udgør alene en kompensation af MOGAS’ indirekte omkostninger. Ingen af begrundelserne for at holde APMM ude af en regulering er så- ledes holdbare. * Derfor vil en TP-regulering skulle indebære en prisfastsættelse af de faktiske, identificerede koncerninterne transaktioner mellem MOGAS og MOGAS’ datterselskaber, og også mellem MOGAS og APMM. En regulering på dette grundlag vil indebære, at den foretagne forhøjel- se tilsidesættes og erstattes af en forhøjelse baseret på en prisfastsættel- se af de faktiske transaktioner, som skitseret ovenfor. I forhold til fikse- ringen af et armslængdevederlag på ydelserne mellem MOGAS og APMM, vil modstykket være, at APMMs indkomst (kulbrinteskatte- indkomst) skal nedsættes med et korresponderende fradrag. MOGAS og APMM nedlagde i Processkrift I en specifik beløbspåstand, der omfatter henholdsvis forhøjelsen af MOGAS’ indkomst og nedsæt- telsen af APMMs indkomst. Beløbene i påstandene er nærmere specifi- ceret i opgørelser udarbejdet af selskaberne […]. Den talmæssige opgørelse af denne prisfastsættelse har imidlertid ikke været undergivet en ligningsmæssig prøvelse af skattemyndighederne. Derfor har MOGAS og APMM frafaldet den specifikke beløbspåstand (tidligere subsidiære påstand) og i stedet nedlagt hver en subsidiær på- stand om hjemvisning (tidligere den mere subsidiære påstand, nu subsidiære påstand). Indholdsmæssigt angår den subsidiære påstand samme situation, som den tidligere beløbsspecifikke påstand og altså fastsættelsen af en for- højelse af MOGAS’ indkomst med en mark-up fortjeneste på de faktisk leverede serviceydelser til MOGAS’ datterselskaber (Algeriet og Qatar) samt APMM, og en korresponderende nedsættelse af APMMs kulbrin- teskatteindkomst. 7. ”Nyt spørgsmål” og Skatteministeriets afvisningspåstand Skatteministeriet har påstået afvisning over for den del af påstanden, der angår en forhøjelse i forhold til APMM og korresponderende ned- sættelse af APMMs kulbrinteindkomst med begrundelsen, at der er tale om et ”nyt spørgsmål”, jf. skatteforvaltningslovens § 48 […]. Det er Skatteministeriets synspunkt, at sagen alene angår, om MOGAS har handlet på armslængde med sine datterselskaber/deres filialer (Al- geriet og Qatar), og ikke MOGAS’ samhandel med APMM. Det anføres således, at ”Hverken SKATs eller Landsskatterettens forhøjelser angår samhandlen mellem MOGAS og APMM.” 79 Det er korrekt, at hverken SKATs forhøjelse eller Landsskatterettens stadfæstelse heraf angår samhandlen mellem MOGAS og APMM. Dette er imidlertid ikke afgørende for, om spørgsmålet kan inddrages under sagen. Afgørende er, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, om der er tale om et ”nyt spørgsmål”. Hvis der er tale om et nyt spørgsmål, kan dette inddrages under sagen med rettens tilladelse, hvis det har en klar sam- menhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddra- get tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten. Den subsidiære påstand – korrektionen i forhold til APMM og en kor- responderende nedsættelse af APMMs (kulbrinteskatte-)indkomst – er imidlertid ikke et ”nyt spørgsmål”. Dette spørgsmål har været en del af den administrative sag siden sagens begyndelse. Det forhold, at SKAT i sin afgørelse fastholdt, at der ikke skulle ske en forhøjelse i relation til MOGAS’ ydelser til APMM, vedrørende operatørrollen i DUC, der blev afregnet efter branchekutymen uden fortjeneste, og at Landsskatteret- ten (flertallet) i afgørelsen undlod at tage udtrykkelig stilling til dette spørgsmål, er ikke ensbetydende med, at der dermed bliver tale om et ”nyt spørgsmål” i skatteforvaltningslovens forstand. Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, er en videreførelse af bestemmel- sen i den dagældende skattestyrelseslovs § 31, stk. 1, 2. pkt. I bemærk- ningerne til denne bestemmelse […], anføres det, at ”Der gælder ingen særlige begrænsninger for at fremsætte nye påstande og anbringender med hensyn til spørgsmål, som har været inddraget i den administrati- ve klagebehandling […]. Det afgørende er altså ikke, om Landsskatteretten udtrykkeligt har truf- fet afgørelse om spørgsmålet, men om spørgsmålet har været inddraget i den administrative klagebehandling. I det omfang hvor Landsskatte- retten således vælger ikke at tage stilling til et givet spørgsmål, er dette ikke ensbetydende med, at spørgsmålet ikke har været inddraget – på samme måde som hvis en afgørelse af Landsskatteretten begrundes med et ”allerede fordi”, hvorefter øvrige påstande og anbringender, der måtte have været anført, bliver overflødige. I en sådan situation er den skattepligtige jo heller ikke afskåret fra at gentage disse påstande/an- bringender under en senere domstolssag. Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om denne korrektion, har været en del af sagen allerede under den administrative klagebehandling. Der kan også henvises til indlæggene for Landsskatteretten […]. Det ændrer ikke på dette forhold, at Landsskatteretten i sin afgørelse har valgt at begrænse sin afgørelse til alene at angår MOGAS’ datterselskabers filia- ler (Algeriet og Qatar). At der ikke kan være tale om et ”nyt spørgsmål” følger efter MOGAS’ og APMMs opfattelse direkte af, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse […] netop lagde til grund og indstillede til Landsskatteretten, at der skulle ske en sådan regulering. Det følger videre af, at Landsskat- terettens mindretal […] som sit resultat lagde til grund, at der skulle ske en sådan regulering. Det må derfor være klart, at der ikke er tale om et ”nyt spørgsmål”, og at den subsidiære påstand – som omfattende også denne regulering – 80 kan tages under pådømmelse uden rettens tilladelse, jf. skatteforvalt- ningslovens § 48, stk. 1. Når Skatteministeriet udfolder så store bestræbelser på at undgå, at spørgsmålet inddrages i sagen, skal begrundelsen antageligt søges i føl- gende udsagn i Skatteministeriets Processkrift B […]: ”Den eneste grund til, at samhandlen mellem MOGAS og APMM bliver inddraget under retssagen er, at MOGAS nedlægger en subsidiær påstand herom, som isoleret indebærer en forhøjelse af MOGAS’ indkomst med det formål at opnå et fradrag i APMMs kulbrinteskatteindkomst.” […]. Den ”ømme tå” for Skatteministeriet er nemlig, at fradragsværdien af fradraget i kulbrinteskatteindkomsten overstiger værdien af forhøjel- sen, og at konsekvensen af en sådan TP-regulering dermed samlet vil være til skade for staten. Dette må antages at være den egentlige grund til, at SKAT og Skattemi- nisteriet har udeladt spørgsmålet i, hvad der – set i forhold til SKATs og Skatteministeriets argumentation i sagen i øvrigt – havde været den na- turlige konsekvens. Hvis landsretten måtte finde, at der – trods sagens omstændigheder og forløb – er tale om et nyt spørgsmål, gøres det på samme grundlag gæl- dende, at samtlige betingelser i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, er opfyldt for at tillade spørgsmålet inddraget. Der er tale om et spørgs- mål, som udgør en direkte og integreret del af det grundlag, som sagen i øvrigt hviler på. * Skatteministeriet har herudover gjort indsigelse mod, at nedsættelsen vil kunne foretages, da betingelserne for genoptagelse af APMMs ind- komst for de omhandlede indkomstår ikke er opfyldt. Dette bestrides. Konsekvensen af en forhøjelse af MOGAS’ indkomst med en fortjeneste på MOGAS’ ydelser til APMM/DUC vil som en direkte afledt følge væ- re, at APMMs kulbrinteskattepligtige indkomst skal nedsættes med et tilsvarende beløb. Denne yderligere udgift skal skattemæssigt behand- les på samme måde som det vederlag, som APMM allerede har betalt til MOGAS for serviceydelserne vedrørende DUC – og fået fradrag for i sin kulbrinteskattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår i sagen. Hvis det lægges til grund, at APMM har betalt for lidt for de ydelser, som MOGAS har leveret til APMM/DUC, og MOGAS’ indkomst forhø- jes på det grundlag, burde der ikke være uenighed om den materielle berettigelse af et korresponderende fradrag. Formelt vil ændringen af APMMs kulbrinteskattepligtige indkomst væ- re en direkte følge af ændringen (forhøjelsen) af MOGAS’ indkomst, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 […]. Forinden Landsskatteretten traf afgørelse, anmodede APMM formelt om genoptagelse med det formål at afbryde fristerne for det tilfælde, at der måtte blive truffet en afgørelse om forhøjelse af MOGAS’ indkomst, der ville berettige til et korresponderende fradrag for APMM (og ikke blot en afledt korrektion af sambeskatningsindkomsten) […]. 81 Skatteministeriets indsigelse om, at reaktionsfristen i henhold til skatte- forvaltningslovens § 27, stk. 2 […], skulle være overskredet, bestrides også. Reaktionsfristen vil i givet fald først løbe fra det tidspunkt, hvor ansættelsesændringen foretages i forhold til MOGAS. Dette vil først ske med landsrettens dom i sagen, jf. herved også SKM2018.2013 H […]. * Sammenfattende gøres det således til støtte for den subsidiære påstand gældende, at hvis landsretten finder, at Skatteministeriet har godtgjort, at der er grundlag for en TP-regulering, må denne nødvendigvis base- res på en prisfastsættelse af de faktiske identificerede koncerninterne transaktioner. Dette er alene MOGAS’ serviceydelser (teknisk og admi- nistrativ bistand/timewriting), som MOGAS har leveret til kostpris. En armslængdefortjeneste må i givet fald fastsættes som en mark-up på 5 %, som fastslået af mindretallet i Landsskatteretten, men som ikke blot omfatter MOGAS’ ydelser til datterselskaberne (Algeriet og Qatar), men også APMM med en heraf følgende korresponderende nedsættelse af APMMs kulbrinteindkomst. Branchekutymen kan ikke underkendes blot i forhold til datterselskaberne. Det vil ikke være i overensstemmel- se med armslængdeprincippet. Den talmæssige opgørelse af forhøjelsen henholdsvis nedsættelsen skal derfor hjemvises til Skatteforvaltningen.” Skatteministeriet har til støtte for sine påstande procederet i det væsentlige i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår bl.a.: ”Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for deres koncerninterne transaktio- ner, der svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fast- sætte for tilsvarende transaktioner, jf. armslængdeprincippet i lignings- lovens § 2, stk. 1 […]. Priser og vilkår mellem interesseforbundne parter kan ikke uden videre lægges til grund, jf. UfR 1998.1299H […], og ligningslovens § 2 […] hjemler derfor en korrektionsadgang for skattemyndighederne, så de kontrollerede transaktioner kan bringes på armslængdeniveau. SKAT har som anført for indkomstårene 2006-2008 foretaget en regule- ring af de interne afregningspriser mellem MOGAS og MOGAS’s dat- terselskaber og disses udenlandske driftssteder i Qatar og Algeriet. Re- guleringen er foretaget, fordi den interne samhandel ikke er på armslængdevilkår. For visse af de interne transaktioner er der slet ikke fastsat en pris. Tre hovedanbringender fører i nærværende sag til, at SKAT har været berettiget (og forpligtet) til at ansætte indkomsten fra de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt. For det første er der ikke handlet på armslængdevilkår mellem MOGAS og datterselskaberne og disses faste driftssteder, jf. ligningslovens § 2 […]. Uafhængige parter ville ikke acceptere sådanne vilkår med sikre tab og ingen profit på omfattende transaktioner som i MOGAS’ situa- tion. Det er MOGAS, som udfører de for indkomstskabelsen afgørende funktioner samt ejer de afgørende immaterielle aktiver og løbende stil- 82 ler ekspertbistand til rådighed til opfyldelse af licensaftalen, uden ud- sigt til nogensinde at opnå fortjeneste, idet indtægterne i det hele oppe- bæres af datterselskaberne. For det andet er MOGAS’ TP-dokumentation dels manglende for nogen af de kontrollerede transaktioner, dels mangelfuld for andre i en sådan grad, at den ikke giver skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet er overholdt, jf. dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 5, jf. stk. 8 […], jf. § 5, stk. 3 […]. For flere af transaktionerne gælder det, at disse er helt uomtalte i TP-dokumenta- tionen. For de transaktioner, der ér nævnt, gælder, at det alene ud fra beskrivelsen med non profit-vilkåret uden videre kan konstateres, at transaktionerne ikke er på markedsvilkår, da ydelserne honoreres til kostpris. For det tredje har MOGAS ikke har løftet den MOGAS påhvilende be- visbyrde for, at der er et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens eller SKATs skøn, som beløbsmæssigt er identiske. MOGAS har hver- ken bevist, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenlyst forkert. Skønnet er endda lempeligt overfor MOGAS. MOGAS’ skattepligtige indkomst skal derfor forhøjes i overensstem- melse med Landsskatterettens afgørelse, fordi der mellem uafhængige parter ville være sket betaling for de ydelser, som MOGAS har leveret til sine datterselskabers udenlandske faste driftssteder, jf. ligningslo- vens § 2 […]. Anbringenderne er uddybet nedenfor i afsnit 3.1.1, afsnit 3.1.2 og afsnit 3.2. Endvidere har MOGAS og APMM nedlagt en subsidiær påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Selskabernes subsidiære påstand om hjemvisning er alene relevant for det tilfælde, at Skatteministeriet ikke får medhold i sin principale påstand. Selskaberne anfører om de subsidiære påstande, at den skattepligtige indkomst for årene 2006-2008 i stedet hjemvises og forhøjes med et væ- sentligt mindre beløb for så vidt angår timewriting-ydelserne mellem MOGAS og APMM, der ikke har været til prøvelse i Landsskatteretten, og spørgsmålene har derfor karakter af nye spørgsmål, der kræver ret- tens tilladelse ved inddragelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48 […], og der er ikke grundlag for at meddele en sådan tilladelse. Der nedlægges ikke afvisningspåstand overfor MOGAS´ subsidiære hjemvisningspåstand og APMM’s subsidiære påstand 1. pkt., da MO- GAS gør gældende, at SKATs/Landsskatterettens skøn kan tilsidesæt- tes, hvor konsekvensen i givet fald er hjemvisning. For så vidt angår den af APMM nedlagte subsidiære påstand, 2. pkt., der angår opgørelsen af selskabets kulbrinteskattepligtige indkomst, nedlægges påstand om afvisning, idet hverken SKAT eller Landsskat- ten har behandlet selskabets kulbrintebeskatning, og spørgsmålet kan derfor som udgangspunkt ikke inddrages under retssagen, jf. skattefor- valtningslovens § 48 […]. Endvidere er der ikke hjemmel til at indrømme ekstraordinær genopta- gelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, idet ændringerne i skatteansættelserne for de to selskaber som følge af samhandlen ikke er en direkte følge af ansættelsesændringerne i nærværende sag. Heller 83 ikke 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er over- holdt Dette er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 4. 3.1 Skønsadgangen Der er to selvstændige grunde og hjemler til, at SKAT (og Landsskatte- retten) har været berettiget (og forpligtet) til at ansætte de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt, jf. dels at der ikke er handlet på armslængdevilkår (pkt. 3.1.1), dels at dokumentationspligten i skatte- kontrollovens § 3 B. ikke er opfyldt af MOGAS (pkt. 3.1.2). 3.1.1 MOGAS har ikke handlet på markedsvilkår med datterselska- berne Ved fastlæggelsen af, hvad der er armslængdevilkår efter ligningslo- vens § 2 […] indgår OECDs Transfer Pricing Guideslines for Multina- tional Entreprises and Tax Administrations, herefter kaldet TPG. Dette er fastslået i lovmotiverne til ligningslovens § 2, […] og af Højesteret i UfR2021.3179 H […]. Dette indebærer et grundlæggende princip om, at hver enhed i en kon- cern skattemæssigt i forbindelse med pris- og vilkårsfastsættelsen skal behandles som en selvstændig enhed, jf. eksempelvis TPG 2017, pkt. 1.6 […]: “By seeking to adjust profits by reference to the conditions which would have obtained between independent enterprises in compa- rable transactions and comparable circumstances (i.e. in “compara- ble uncontrolled transactions”), the arm’s length principle follows the approach of treating the members of an MNE group as operat- ing as separate entities rather than as inseparable parts of a single unified business.” […] Helt grundlæggende overholder MOGAS ikke princippet om ”separate entities”. MOGAS fastsætter ikke priserne og vilkårene ud fra, hvad uafhængige ville have gjort, men ud fra hvad der tjener koncernens bedste. Det er netop dét, som TP-reglerne har til formål at dæmme op for. Som eksempel på MOGAS’ ”koncerntankegang” […] [anfører] MO- GAS: ”Hvis et datterselskab/filial kommer i nærheden af at misligholde en aftale, vil Mogas således træde til, alene med det formål at sikre koncernens omdømme og dermed varetage sine egne interesser som ejer af det pågældende selskab. Mogas har som ejer sammen- faldende interesser med det lokale selskab/filial om at øge sandsyn- ligheden for økonomisk fordelagtig olieproduktion.” […] Det er klart – og erkendt af MOGAS – at der handles ud fra koncernens bedste og ikke ud fra hensynet til MOGAS som ”a separate entity”. Skatteministeriet anfægter ikke det forretningsmæssige rationale i, at MOGAS stiller sikkerhed for sine datterselskabers forpligtelser og træ- der til, hvis et datterselskab er ved at misligholde en aftale. Men lig- ningslovens § 2 […] medfører, at MOGAS skal vederlægges for at stille eksempelvis performance garantier. Et uafhængigt selskab ville ikke 84 vederlagsfrit stille garanti for et andet selskabs forpligtelser, og det er dét, som er det afgørende. Tilsvarende gælder MOGAS’ grundlæggende synspunkt i relation til de af MOGAS’ foretagne indledende efterforskningsarbejder. Herom anfø- rer MOGAS […]: ”Disse efterforskningsomkostninger udgør betydelige beløb, men indtjeningen fra de felter, hvor der findes relevante olie- og gasfo- rekomster, er til gengæld oftest af en sådan størrelse, at omkostnin- gerne ved de betydelige efterforskningsaktiviteter dækkes.” Efterforskningsomkostningerne dækkes rigtignok på koncernbasis, nemlig i datterselskaberne, men det er netop ikke i det selskab, som af- holder omkostningerne. MOGAS er jo underskudsgivende, fordi efter- forskningsudgifterne ikke dækkes i dette selskab. MOGAS har været drevet med store skattemæssige underskud igen- nem en lang årrække. Således har selskabet siden 1991 kun haft over- skud før renter i ét år (2011 med et overskud på 11 mio. kr.), mens MO- GAS-gruppen har realiseret betydelige overskud, jf. SKATs afgørelse afsnit 2.2.1 […]. MOGAS’ kroniske underskud viser i sig selv, at vederlæggelsen af sel- skabet ikke har været på armslængdevilkår. Det har i den grad formod- ningen imod sig, at et uafhængigt selskab med store og vedvarende underskud ville fortsætte driften på uændrede vilkår igennem en 25- årig periode, jf. bl.a. SKM.2020.105Ø […]. MOGAS’ forretningsmæssige set-up medfører endvidere, at selskabet heller ikke fremadrettet ville komme til at tjene penge. Som det fremgår af OECD’s Transfer Pricing Guidelines (2017), pkt. 1.129-1.131 […] er de vedvarende underskud en klar indikation for, at der er noget galt med selskabets indtjening, og at underskuddene kan skyldes tre faktorer: 1) selskabet har for lave afregningspriser, 2) selska- bet varetager funktioner for andre koncernselskaber uden at blive ho- noreret for det, eller 3) der foreligger helt ekstraordinære omstændig- heder i markeder, at tilsiger, at en uafhængig tredjemand på tilsvarende vis ville fortsætte driften. I nærværende sag er det faktor 1 og 2, der er tilfældet. Af TPG 2017, pkt. 1.129 […] fremgår bl.a.: “an independent enterprise would not be prepared to tolerate loss- es that continue indefinitely. An independent enterprise that expe- riences recurring losses will eventually cease to undertake business on such terms. In contrast, an associated enterprise that realizes losses may remain in business if the business is beneficial to the MNE group as a whole.” Af pkt. 1.130 […] fremgår bl.a.: “The loss enterprise may not be receiving adequate compensation from the MNE group of which it is a part in relation to the benefits derived from its activities.” Tilsvarende fremgår af TPG 2010, pkt. 1.70 f. […] og TPG 1995, pkt. 1.52 f. […]. 85 Endvidere har tysk skatteret anlagt en ”restriktiv praksis, hvorefter un- derskud for en periode på mere end tre år skaber en afkræftelig for- modning for, at armslængdeprincippet ikke er iagttaget”, jf. Jens Wit- tendorff: Transfer Pricing, 2018 Karnov Group, 2. udgave, kapitel 11, pkt. 11.6, sidste afsnit […]. Uafhængige parter ville ikke acceptere sådanne vilkår i MOGAS’ situa- tion. Navnlig ikke, når det er MOGAS, som udfører de for indkomst- skabelsen afgørende funktioner (efterforskningsarbejde, løbende tek- nisk rådgivning m.v.), påtager sig risici (i forbindelse med performance- og lånegarantistillelse m.v.) samt ejer de afgørende immaterielle aktiver (særligt knowhow i forbindelse med efterforskning, bud på og forhand- ling af olielicenser samt produktion af olie). MOGAS’ knowhow er bl.a. beskrevet i udgivelsen ”Maersk Oil – under overfalden” […]. , tidligere Group CEO for APMM, anfører […]: ”Med sit udspring i Nordsøens tætte kalklad udviklede Maersk Oil sin ekspertise inden for produktion fra vanskelige felter på mel- lemdybt vand, hvilket bragte selskabet til Qatar.” […]. , tidligere senior vice president i Maersk Oil, anfører […]: ”Efter et mislykket forsøg på at få et felt i Oman opdagede vi, at et område i Qatars del af Den Arabiske Golf skulle udliciteres til præ- kvalificerede internationale selskaber. Et af dem var det canadiske selskab Sceptre. De havde de fleste data, vi havde den tekniske vi- den. I sommeren 1990 mødtes vi i Calgary i Canada, og jeg blev mere og mere begejstret, jo mere jeg fik at vide, for jeg kunne se, at feltet i Qatar var endnu bedre og endnu mere lovende end Nordsø- ens kalkfelter,” fortæller . Dette til trods for at Shell al- lerede havde lavet et otte bind stort studie med tekniske geologiske undersøgelser af det såkaldte Al Shaheen-felt, hvor der på den al- lersidste side stod: ’Dette felt kan ikke udnyttes”. […] MOGAS var altså i stand til – på baggrund af sin erfaring og tekniske knowhow – at forudse potentialet i netop det oliefelt, som Shell havde konkluderet ikke kunne udnyttes. Projektet i Qatar beskrives […] som et af koncernens ”guldæg” og er det mest indbringende af alle koncer- nens olieprojekter. At MOGAS kunne forudse oliefeltets potentiale skyldtes især MOGAS’ særlige knowhow i relation til horisontale boringer i undergrunden, jf. , Head of Exploration […]: ”Qatarerne havde besluttet, at der skulle laves en udbudsrunde i forbindelse med verdens største gasfelt, der ligger i Den Arabiske Golf tæt op til grænsen til Iran. I lagene over gasfeltet havde Shell nogle år tidligere gjort et oliefund, men de kunne ikke få en pro- duktion i gang. Deres prøveboringer viste et potentiale på sølle 200- 300 tønder om dagen, og det var for lidt til, at det kunne betale sig. Internationalt var Maersk Oil imidlertid på det tidspunkt klart ”en teknologisk førerhund, hvad angik boringen af vandrette brønde,” som formulerer det.” […] Person 1 Person 5 Person 2 Person 1 Person 2 86 Grundfortællingen er den samme for de 15 forskellige medarbejdere hos koncernen […]. Det er MOGAS, der kan noget unikt, og har den i koncernen afgørende tekniske knowhow. Det nævnes særligt i relation til Qatar, der også er selskabets største succes. Det er væsentligt at være opmærksom på, at MOGAS ikke blot realise- rer midlertidige underskud i en opstarts- eller overgangsfase. MOGAS realiserer store og vedvarende (kroniske) underskud og har ikke udsigt til nogensinde at realisere overskud, jf. i overensstemmelse hermed og- så SKATs afgørelse […] og Landsskatterettens afgørelse […]. MOGAS anfører […], at forretningsmodellen ikke er drevet af skatte- mæssige overvejelser. Selv hvis dette måtte være rigtigt, hvad der ikke er bevist, er det ikke en relevant indsigelse. En transfer pricing-regule- ring er ikke betinget af, at de interne priser og vilkår er drevet af skat- temæssige hensyn. Det eneste, der er relevant, er, om de interne priser og vilkår svarer til, hvad uafhængige ville have aftalt, og det gør de ik- ke i denne sag. At MOGAS samlet set realiserer et overskud, når der tages højde for de modtagne (skattefrie)udbytter er endvidere irrelevant i transfer pricing- sammenhæng. Udbyttebetalinger modtager MOGAS som ejer og udgør ikke betaling for varer eller tjenesteydelser. Udbyttebetalinger er afkast af kapitalinvesteringer og dermed ikke en forretningsmæssig indtægt, jf. også Landsskatterettens fælles votum […]. Uafhængige parter ville betale/kræve vederlag for leverede ydelser, og sådan skal enhederne i MOGAS-gruppen også handle, jf. ligningslovens § 2 […]. MOGAS’ synspunkt om, at MOGAS er en ”venturevirksomhed”, som naturligt investerer i selskaber, og hvis indtægter består af udbytter […] er således ikke holdbar. MOGAS har da heller ikke påvist eksempler på uafhængige selskaber, som vederlagsfrit udfører ydelser for andre, og som overlader indtjeningen til andre. Mere nærliggende er det at sammenligne med medicinalfirmaers op- findelse af nye lægemidler, der tilsvarende går gennem forskellige fa- ser. Hvis et udenlandsk moderselskab, der ejer et dansk datterselskab, påstår, at de ikke skal betale for de første faser af forskningen, da de bliver større i de efterfølgende år, vil det ikke være en ventureinveste- ring. I vores sag afholder MOGAS ikke blot udgifterne i de første faser af efterforskningen, men stiller tilmed garantier for de koncernfor- bundne selskaber, der har fået tildelt olielicensen samt udøver løbende ekspertbistand. ________________________________ Landsskatteretten (flertallet) udtalte med henvisning til TPG 2010, pkt. 1.65 […], at: ”Selskabets driftsøkonomiske resultater samt placering af funktio- ner og risici i koncernen anses som nævnt ikke at være i overens- stemmelse med en forretningsmæssig rationel handlemåde, hvorfor SKAT har været berettiget til at statuere en kontrolleret transaktio- ner” […]. Skatteministeriet er ikke enig i, at SKAT har ”statueret” transaktioner. Transaktionerne har været der hele tiden. SKAT har blot konstateret transaktionerne. Der er således ikke tale om en situation, hvor SKAT har tilsidesat den af koncernen etablerede struktur, som TPG 2010, pkt. 1.65 […] er udtryk for. Dette gjorde Højesteret i Jysk-sagen UfR 87 2000.393 H […], hvor Højesterets flertal valgte at se bort fra et indskudt salgsselskab. Som beskrevet ovenfor har MOGAS faktisk leveret en række ydelser til de kontrollerede datterselskaber og disses udenlandske driftssteder. Ydelserne består bl.a. i følgende: 1. Efterforskningsarbejde i fase 1 og 2 2. Performancegarantier over for olielandene 3. Garantier over for banker og andre finansielle virksomheder 4. Løbende ekspertbistand 5. Administrative opgaver og 6. Operatøropgaver Fælles for de af MOGAS leverede ydelser er, at MOGAS’ knowhow stil- les til rådighed for datterselskaberne. MOGAS gør gældende, at de af MOGAS leverede ydelser i form af ef- terforskningsaktiviteterne og performancegarantier ikke udgør koncer- ninterne ydelser leveret fra MOGAS til datterselskaberne, idet ydelser er i udført i selskabets egen interesse […]. Dette er ikke rigtigt. Det er jo datterselskaberne og disses faste driftssteder, som opnår en kommerciel fordel på baggrund af det af MOGAS udførte arbejde. Alle- rede derfor er der tale om en koncernintern ydelse. Der foreligger en koncernintern ydelse i transfer pricing-henseende, hvis modtageren som følge af leverandørens indsats opnår en ”econo- mic or commercial value to enhance or maintain its business position”, jf. TPG 2017, pkt. 7.6 […]: “Under the arm’s length principle, the question whether an intra- group service has been rendered when an activity is performed for one or more group members by another group member should de- pend on whether the activity provides a respective group member with economic or commercial value to enhance or maintain its business position. This can be determined by considering whether an independent enterprise in comparable circumstances would have been willing to pay for the activity if performed for it by an independent enterprise or would have performed the activity in house for itself. If the activity is not one for which the independent enterprise would have been willing to pay or perform for itself, the activity ordinarily should not be considered as an intra-group ser- vice under the arm’s length principle.” […] Tilsvarende fremgår af TPG 2010, pkt. 7.6 […] og TPG 1995, pkt. 7.6 […]. Om modtageren (datterselskabet) har opnået en sådan værdi afgøres altså ud fra, om modtageren, hvis der bortses fra leverandørens (MO- GAS’) aktivitet, enten selv ville have udført aktiviteten eller ville have betalt en tredjemand for at udføre den. Der er ingen tvivl om, at datterselskaberne, hvis ikke MOGAS havde udført efterforskningsarbejdet, enten ville have indkøbt ydelserne af en tredjemand eller selv ville have foretaget efterforskningsarbejdet in house, hvis datterselskaberne havde kompetencerne hertil. Efterforsk- ningsarbejdet er jo en forudsætning for olieprojektets videre forløb og dermed også datterselskabernes eksistens og indtjening. 88 Det ligger herefter fast, at MOGAS’ arbejde med efterforskning af nye oliefelter udgør en ydelse til de datterselskaber m.v., som konkret får gavn af ydelserne i form af profitten fra olieproduktionen. Tilsvarende gælder for de øvrige koncerninterne ydelser. Licensgiver forlanger til og med, at MOGAS stiller performancegarantier, der dæk- ker alle risici på olieudvindingen, og forpligter MOGAS til at stille den nødvendige teknologi og specialister til rådighed […]. De af MOGAS leverede ydelser til datterselskaberne og disses faste driftssteder samt den ikke-markedsmæssige aflønning er nærmere be- skrevet under afsnit 3.1.1.1-3.1.1.3. 3.1.1.1 Manglende vederlag for MOGAS’ indledende efterforskningsarbejde i fase 1 og 2 MOGAS har leveret ydelser til datterselskaberne i form af de indleden- de efterforskningsarbejder, som er nødvendige for, at datterselskaberne kan producere og sælge olie. MOGAS har i 2006-2008 afholdt godt kr. 900 mio. i forbindelse med ind- ledende efterforskning […], og har tidligere afholdt udgifter til de ind- ledende efterforskningsarbejder i forhold til Qatar og Algeriet. Disse udgifter har MOGAS med det etablerede set-up ikke udsigt til nogensinde at få dækket. MOGAS får hverken vederlag for selve ydel- sen eller del i de efterfølgende potentielle olieindtægter. MOGAS får heller ikke betaling for selve indsættelsen af den lokale enhed i den op- nåede olielicens. Derfor realiserer MOGAS kroniske underskud, jf. også ovenfor i forrige afsnit. Det er klart, at intet uafhængigt selskab ville påtage sig ydelser uden at modtage vederlag herfor og uden at få del i profitten hidrørende fra den potentielle olieproduktion. Det må endda lægges til grund, at en uafhængig part under lignende omstændigheder ville tage sig endog meget højt betalt, da det er MOGAS, som besidder afgørende knowhow i koncernen. Det er med andre ord MOGAS’ ydelser og knowhow, som danner grundlag for hele koncernens virksomhed og dermed også dattersel- skaberne og disses udenlandske driftssteders indtjening. Når MOGAS påberåber sig ligningslovens § 8 B […] om udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skat- tepligtiges erhverv som fradragshjemmel for de af MOGAS fratrukne udgifter, og sammenkæder det med selskabets venturesynspunkt […], er dette givet en efterrationalisering. At MOGAS har anvendt lignings- lovens § 8 B som fradragshjemmel, er snarere udtryk for, at MOGAS´ erhverv er at efterforske. Da erhvervsvirksomhed går ud på at tjene penge, skal MOGAS selvsagt have penge for sit arbejde i overensstem- melse med Landsskatterettens afgørelse. Faktum er, at MOGAS har lagt olielicenserne i sine datterselskaber. Det er klart, at MOGAS til dækning af efterforskningsudgifterne enten skul- le have haft en høj betaling for licensen, da datterselskaberne blev li- censhaver eller en andel af de fremtidige indtægter. 89 MOGAS fik ubestridt ikke betaling for placeringen af licensen hos dat- terselskaber og disses udenlandske enheder, og derfor skal MOGAS nu have betaling i takt med driftsstedernes omsætning. Dette svarer til Landsskatterettens begrundelse, hvorefter MOGAS skal oppebære en andel af filialernes omsætning […]. Olielicensen placeres i datterselskaberne, der er nystiftede selskaber i forbindelse med indgåelse af licensaftalen. De udenlandske enheder ophører endvidere ved projektets gennemførelse. Der er altså tale om til start ”tomme” datterselskaber, hvilket viser, at det er MOGAS, der be- sidder den afgørende knowhow, erfaring og ekspertise fra starten af i forbindelse med oliefeltets potentiale til forhandling af og efterfølgende udnyttelse af licenserne. Med andre ord er MOGAS den vedvarende kraft i koncernen. Når det først er konstateret, at der ér leveret en ydelse, skal leverandø- ren selvsagt modtage armslængdevederlæggelse herfor. MOGAS leve- rer i forbindelse med efterforskningsarbejde ydelser til datterselskaber- ne, som herved opnår en fordel, som de ellers skulle have købt sig til hos en tredjemand. MOGAS sammenblander muligvis udbyttebetalingerne med de punk- ter i TPG, som handler om ydelsesbegrebet i forbindelse med ”share- holder activities”, jf. TPG 2017, pkt. 7.9 og 7.10 […]. De pågældende punkter indebærer, at der ikke foreligger en intern ydelse i transfer pricing-mæssig forstand, hvis 1) leverandøren (MO- GAS) alene har påtaget sig aktiviteten som følge af sit ejerskab til mod- tageren (datterselskaberne), og 2) modtageren ikke har behov for aktivi- teten og ikke ville være villig til at betale for den, hvis modtageren hav- de været uafhængig. I Wittendorf, Transfer Pricing, 2016, s. 287, beskrives “shareholder acti- vities” sådan […]: ”Aktionæraktiviteter er karakteriseret ved, at de udføres af eller på vegne af et moderselskab alene på grund af dets status som aktio- nær i datterselskaberne, idet de ikke bibringer datterselskaberne en nytteværdi.” I den foreliggende situation er der ikke tvivl om, at hvis datterselska- berne havde været uafhængige, havde de stadig haft brug for efter- forskningen og havde derfor enten selv – hvis de havde kompetencerne hertil – udført arbejdet eller indkøbt efterforskningsarbejdet hos en tredjemand. De af MOGAS udførte efterforskningsaktiviteter har med andre ord bibragt datterselskaberne en nytteværdi, som en uafhængig ville have betalt for. Da MOGAS således leverer en ydelse af værdi og afholder betydelige omkostninger i forbindelse hermed, er det klart, at MOGAS skal hono- reres. Et uafhængigt selskab ville ikke arbejde gratis og afholde nonpro- fit omkostninger uden udsigt til indtjening, jf. ligningslovens § 2 […]. 3.1.1.2 MOGAS påtager sig garantiforpligtelser uden at blive vederlagt Når MOGAS på baggrund af sit efterforskningsarbejde og forhandlin- ger med den pågældende oliestat m.v. opnår retten til en licens, place- res licensen i en udenlandsk koncernenhed. 90 For at oliestaten kan tillade, at licensen placeres i den udenlandske en- hed, stiller staten krav om, at MOGAS indestår for samtlige af dattersel- skabets forpligtelser […]. Som det fremgår af MOGAS’ årsrapport for 2006 […], note 12, kan de datterselskabsforpligtelser, som MOGAS indestår for, involvere ”væ- sentlige beløb”. Samme sted i årsrapporten fremgår, at MOGAS stiller garantier for datterselskabernes lån. Disse garantier stiller MOGAS vederlagsfrit. Det er klart, at et uafhængigt selskab ikke ville stille sikkerhed for andre selskabers forpligtelser uden at tage sig betalt. Det er ikke noget forret- ningsmæssigt rationale i at påtage sig en risiko, når der ikke er mulig- hed for gevinst, jf. ligningslovens § 2. Lige så klart er det, at et uafhængigt selskab ikke ville kunne opnå en gratis ”forsikring” på samme måde som MOGAS’ datterselskaber gør. Et uafhængigt (forsikrings)selskab ville have krævet vederlag for inde- ståelsen ud fra en vurdering af den hermed forbundne risiko m.v. Det fremgår da også af revisionsprotokollaterne til MOGAS’ årsrapport, at MOGAS tidligere har forudbetalt en præmie i forbindelse med en forsikring vedrørende politisk risiko i Qatar […], ligesom Rederiaktie- selskaberne har garanteret for datterselskabernes træk på en lånefacili- tet, som datterselskaberne betalte et vederlag for på kr. 1.888.000 i 1999 og kr. 1.559.000 i 1998 […]. Dette viser, at MOGAS tilsvarende skal ve- derlægges for de stillede performancegarantier. Det er uden betydning, når MOGAS anfører, at disse garantier ikke ko- ster MOGAS noget […]. Det gør det aldrig i sig selv at stille en garanti for en anden. Det relevante er, at garantistilleren påtager sig en risiko, som man alene påtager sig vederlagsfrit i et interessefællesskab. Uaf- hængige vil selvsagt have betaling herfor. Det er forkert, når MOGAS i samme afsnit påstår, at garantierne ”reelt” ikke ”udvider... Mogas´ risiko, fordi Mogas alligevel ikke ville kunne lade et datterselskab misligholde sine forpligtelser”. Når landene og långiverne kræver denne slags garantier og ikke blot forlader sig på, at de involverede oliekoncerner vil opfylde datterselskabers forpligtelser, beror det selvsagt på forretningsmæssige årsager og på risikoen for, at der ikke betales for datterselskabernes forpligtelser. Der er desuden for- skel på en juridisk pligt som efter en garanti og et selvstændigt forret- ningsmæssig valg mellem, hvad det koster koncernen at lade et kon- cernselskab misligholde sine forpligtelser kontra, hvad det koster at op- fylde koncernselskabets forpligtelser. Det bemærkes også, at denne performancegaranti sammen med MO- GAS´ forpligtelse til at stille al teknologi og specialister til rådighed for olielandet er et krav for, at olielandet skal acceptere, at det ikke er MO- GAS, der er licenstager […]. Det ligger herefter fast, at MOGAS mangler en indtjening for de levere- de garantistillelser, jf. ligningslovens § 2 […]. 3.1.1.3 MOGAS yder løbende ekspertbistand og administrative ydelser (ti- mewriting) uden fortjeneste 91 MOGAS leverer løbende ekspertbistand til sine datterselskaber og dis- ses faste driftssteder. Det er ubestridt, at MOGAS ikke tjener penge på de løbende rådgivningsydelser […], hvor det anføres, at ydelserne leve- res til kostpris. Det er selvsagt ikke at drive forretningsmæssig virksomhed at levere sine ydelser til kostpris. Det er derfor selvsagt ikke at sælge på armslængdepriser at sælge sine ydelser til kostpriser. Det kan lægges til grund, at de af MOGAS leverede tekniske rådgiv- ningsydelser har afgørende værdi for datterselskaberne. Det er MO- GAS, som besidder den tekniske knowhow i relation til alle stadier i et olieprojekt […]. Derimod er datterselskaberne, der var nystiftede på tidspunktet for er- hvervelsen af olielicensen, uden eksisterende knowhow, der opnår fortjenesten. I nogle tilfælde er der end ikke nogen ansatte i de uden- landske enheder, hvilket f.eks. er tilfældet for filialen i Algeriet. Karakteren og omfanget af de konkrete leverede ydelser afhænger sær- ligt af, om den udenlandske enhed er operatør i det pågældende olie- konsortium og af, om enheden har egne ansatte. Om MOGAS’ tekniske ydelser til de udenlandske enheder, som er ope- ratører, anfører MOGAS […], at ydelserne består i analysearbejde af sei- smisk, geologisk og geofysisk data, miljørelateret analysearbejde, assi- stance i forbindelse med udførelse af efterforskningsboringerne, sikring af sikkerheden for de lokale medarbejdere samt overvågning og vedli- geholdelse af såvel brønde som det anvendte produktionsudstyr. Der er altså tale om ret så centrale ydelser i olieefterforskning. Hvis den udenlandske enhed ikke er operatør, men passiv investor i det pågældende oliefelt (dette er f.eks. tilfældet for filialen i Algeriet, hvor der ikke er nogen ansatte), består timewritingen hovedsageligt i delta- gelse i møder med operatøren, kontrol af, om kontrakten efterleves af operatøren, og kontrol af filialens efterlevelse af lokale regler (oliesta- tens lovgivning mv.) […]. Herudover er det MOGAS, som på vegne af datterselskaberne udvikler nye teknologier løbende i forbindelse med optimeringen af produktio- nen og udviklingen af løsninger tilpasset de enkelte oliefelter, jf. bl.a. udgivelsen ”Maersk Oil – under overfladen” […], der beskriver MO- GAS’ knowhow. […] , tidligere CEO i MOGAS, [omtaler] MOGAS’ tek- nologi inden for horisontale brønde som ”state-of-the-art”. Endvidere anfører […]: ”Vi er gode til at bruge vores specialviden til at gå ind, hvor de sto- re måske har opgivet fordi de gjorde fund, de synes var for små til at udvikle. Knebet er, at man går ind de steder, hvor der kan skabes værdi, og her kan vores erfaringer fra Nordsøen forhåbentlig lære os noget. Du kan jo i princippet gå ind i værdikæden lige fra efter- forskning af et helt nyt område til et meget modent felt, og det gør vi. (…) Grundlæggende handler det selvfølgelig om at være bedre end de andre til at finde olie, og der har vi altså vist, at vi har kunnet knække koden i både Nordsøen og Qatar. Disse felter er en vigtig Person 4 Person 4 92 del af vores virksomhedskultur, vores brand om man vil. Der har været tale om problemstillinger, som umiddelbart så temmelig håb- løse ud, og hvor andre bakkede ud (…). Derfor er en vigtig del af fortællingen om Maersk Oil, at vi har vist evnen til at gå ind, hvor andre har givet op” […] […] [beskriver] MOGAS som en ”udpræget videnbase- ret virksomhed”. […] , Head of Group Public Affairs, APMM [anfører]: ”Med indførslen af nye metoder og teknologier i udvindingen æn- drede stemningen i Maersk Oil sig til det mere optimistiske. Igen- nem ansættelse og uddannelse af egne teknikere modnede selska- bet, og i 90’erne havde selskabet specialiseret sig så meget, at det gav et forspring i forhold konkurrenterne på specifikke teknologi- ske områder, som gjorde Maersk Oil førende inden for udvinding fra det tætte kalklag i Nordsøen.” […]. Ifølge koncernens egne ansatte er MOGAS’ erfaring og tekniske knowhow således af afgørende betydning for den konkrete udnyttelse af oliefelterne. Det er klart, at MOGAS’ tekniske ydelser til de udenlandske enheder er afgørende for værdiskabelsen. Dette gælder både, når datterselskabet er operatør, og når det ikke er. MOGAS henviser til, at det er kutyme i oliebranchen, at deltagerne i et joint venture, herunder operatøren, leverer ydelser til kostpris, dvs. uden fortjeneste […]. Samme sted anfører MOGAS, at det er kutyme, at der mellem koncernselskaber i oliebranchen leveres serviceydelser, herunder tekniske ydelser, til kostpris. MOGAS’ synspunkt er ikke rig- tigt. At det eventuelt er kutyme i oliebranchen, at deltagerne i et joint ventu- re, herunder operatøren, leverer ydelser til kostpris, hvor der ikke skal tjenes penge på ydelserne, men på selve olieproduktionen, er ikke rele- vant for MOGAS’ situation. MOGAS er jo netop ikke deltager i et joint venture, og MOGAS har – modsat deltagerne – ikke udsigt til at få an- del i de potentielle indtægter fra olieproduktionen. Det fremgår da heller ikke af brevet fra International Association of Oli & Gas Producers til OECD […], at det er branchekutyme, at et selskab, som ikke er deltager i et joint venture, og som ikke får andel i de poten- tielle olieindtægter, skal arbejde nonprofit for selskaberne i joint ven- turet. Tværtimod fremgår det, at kostpris-afregningen kun gælder for delta- gerne i joint venturet […]: “In the O&G sector, it is common that the operator's contributions are valued on an "at cost" basis, without a profit from undertaking the activities. This is contractually laid down between the unrelated JV parties. […] The JV partners, all of whom share in the JV costs and benefits, ex- ercise the operator’s contributions within this governance frame- work through, amongst others, budget approval, monitoring and auditing rights.” […] Person 4 Person 8 93 Tilsvarende fremgår følgende af MOGAS’ egen TP-dokumentation […]: ”According to oil sector standards, it is trade custom to render time writing services at cost between independent joint venture parties.” […] Også ifølge TP-dokumentationen omfatter den pågældende branche- kutyme kun deltagerne i joint venturet, altså de selskaber som opnår andel i profitten fra oliesalget. Det bemærkes, at oliebranchen i hvert fald var en højt indtjenende branche, hvor de betydelige risici ved at påbegynde efterforskningen skal udlignes med meget store gevinster, når projektet lykkes. Det siger sig selv, at et uafhængigt selskab ikke vil arbejde nonprofit for, at andre selskaber skal tjene penge. Samlet set kan det altså lægges til grund, at en uafhængig, der som MOGAS leverer kostbare tekniske ydelser, som er afgørende for værdi- skabelsen, ville tage sig (højt) betalt. Når MOGAS har leveret ydelserne til kostpris er det dermed i strid med ligningslovens § 2. Det samme gælder de af MOGAS leverede administrative ydelser. 3.1.2 Manglende opfyldelse af dokumentationspligten i skattekon- trollovens § 3 B Det forhold, at selskabets TP-dokumentation er dels manglende dels mangelfuld, fører til, at SKAT er berettiget til at udøve et skøn over indkomsten hos MOGAS vedrørende de kontrollerede transaktioner, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 5, jf. stk. 8 […], jf. § 5, stk. 3 […]. Det følger af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 5, 1. pkt., at MOGAS skulle udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. TP-dokumentationen skal efter bestemmelsens 2. pkt. […] være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. MOGAS’ TP-dokumentation er dels manglende for nogle af de kontrol- lerede transaktioner, dels lider af en række alvorlige mangler for andre kontrollerede transaktioner, som betyder, at SKAT ikke ud fra doku- mentationen kunne vurdere, om priser og vilkår var fastsat i overens- stemmelse med armlængdeprincippet. SKAT har derfor været beretti- get til at ansætte de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt, jf. U.2019.1446H […]. Der er to helt centrale mangler ved MOGAS’ TP-dokumentation: For det første er MOGAS’ ydelser i form af indledende efterforsknings- arbejde og løbende garantistillelse slet ikke omtalt i TP-dokumentatio- nen […]. En TP-dokumentation er rettet mod de enkelte kontrollerede transak- tioner. Kravet om en TP-dokumentation skal derfor være opfyldt for hver eneste kontrolleret transaktion, med mindre denne er uvæsentlig, i 94 hvilket tilfælde typen skal angives, jf. dokumentationsbekendtgørelsen § 3 […]. Transaktionerne er selvsagt i olieprojekter i mange milliard- klassen ikke uvæsentlige, ligesom de heller ikke er angivet. Når den enkelte kontrolleret transaktion ikke er omtalt i TP- dokumentation, er der selvsagt ikke udarbejdet en TP-dokumentation for så vidt angår den ikke behandlede konkrete kontrollerede transak- tion. Så er SKAT berettiget til at udøve et skøn over om de interne kon- trollerede priser er på armslængdevilkår, jf. ovenfor om den dagælden- de skattekontrollovs § 3 B stk. 5, jf. stk. 8 […], jf. § 5, stk. 3 […]. I alle tilfælde må TP-dokumentationen anses for så mangelfuld, at den skal sidestilles med, at der ikke foreligger en TP-dokumentation, jf. UfR 2019.1446H […], UfR 2020.3156H […] og UfR 2021.3179H […]. De af MOGAS leverede ydelser, som omtalt ovenfor, jf. afsnit 3.1.1, er ydelser, der skal beskrives i TP-dokumentationen. Dette gælder allere- de, fordi datterselskaberne har haft konkret nytte heraf i de omhandle- de år. Det indledende efterforskningsarbejde er en forudsætning for olieprojektets videre forløb og deraf olieudvindingen i de pågældende indkomstår. Datterselskaberne og disses faste driftssteder har endvide- re haft konkret nytte af de stillede performancegarantier, der er forlangt af olielandene indtil projektets afslutning […]. Aktiviteterne forbundet med international efterforskning og produk- tion af olie er efter MOGAS’ ledelses vurdering behæftet med væsentli- ge risici […]. Uanset om MOGAS har afholdt konkrete udgifter eller ej i forbindelse med performancegarantierne, har MOGAS stillet en garanti for datterselskabernes forpligtelserne, der skal beskrives – og ske beta- ling for. Det følger da også af MOGAS’ årsrapporter samt de tilhørende revi- sionsprotokollater, at MOGAS gennem performancegarantierne inde- står for datterselskabernes forpligtelser, som både varierer over tid og kan involvere væsentlige beløb […]. […] MOGAS har udgiftsført 350 mio. kr. ”til imødegåelse af modersel- skabets eventuelle forpligtelser overfor dette selskab [Maersk Olie, Al- geriet AS] og gruppens øvrige internationale efterforskningsaktivite- ter”. For det andet indeholder TP-dokumentationen ikke en anvendelig sammenligningsanalyse, der identificerer konkrete uafhængige transak- tioner for så vidt angår de af MOGAS leverede ydelser i form af teknisk og administrativ bistand (timewriting). Når det ikke er muligt at påvise uafhængige referencetransaktioner, som er uden betydningsbærende forskelle i forhold til MOGAS’ levering af timewriting-ydelserne, er CUP-metoden ikke en anvendelig metode, og prisfastsættelsen kan der- for ikke lægges til grund, jf. TPG 2017, pkt. 2.15 […]. Manglende foretagelse af en sammenlignelighedsanalyse er en alvorlig mangel, som i sig selv medfører, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at ansætte vederlaget for de tekniske og administrative ydelser, jf. f.eks. UfR 2021.3179H […]. Højesteret fandt, at selskabets TP- dokumentation var mangelfuld i et så væsentligt omfang, at den ikke gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet var overholdt. Højesteret anførte […], at: 95 ”Højesteret finder, at den TP-dokumentation, som TPH har udar- bejdet vedrørende skatteårene 2005-2009, ikke indeholder en sam- menlignelighedsanalyse, og angivelsen af, hvad der er en rimelig avance for salgsselskaberne, hviler dermed alene på TPHs egen skønsmæssige vurdering. Der er således i TP-dokumentation ingen sammenlignelighedsanalyse af, hvilken avance et salgsselskab kan opnå ved lignede transaktioner mellem uafhængige parter”. Af TPG 2010, pkt. 1.6 […] fremgår endvidere: ”Such an analysis of the controlled and uncontrolled transactions, which is referred to as a “comparability analysis”, is at the heart of the application of the arm’s length principle.” Timewriting-ydelserne leveret til datterselskaberne er i de omhandlede år omtalt i TP-dokumentationen […]. Det fremgår, at ydelserne leveres til kostpris og altså uden et profitelement. Aflønningen er foretaget ud fra CUP-metoden. MOGAS henviser til priser og vilkår for de uafhæn- gige parter i DUC-samarbejdet […], og anfører, at der er tale om inter- nal CUP’s. MOGAS varetager operatøropgaven for DUC på vegne af selskabets moderselskab APMM, hvis andel i DUC-samarbejdet udgør 39 %. MO- GAS har derfor ikke foretaget en sammenlighedsanalyse, som identifi- cerer uafhængige transaktioner, som er udført under sammenlignelige forhold. Når der er flere investorer i samme projekt, der bærer risiko og gevinst, så er det ikke unaturligt, at man alene får dækket sine faktiske omkostninger, når det sker i regi af investorer. Der giver derimod ikke mening for andre, der ikke er en del af projektet at levere nonprofit- ydelser, når projektparterne – hvis det går godt – tjener rigtig godt. Det bemærkes for en ordens skyld, at MOGAS heller ikke er investor i DUC. MOGAS har endvidere ikke identificeret transaktioner, hvor et uaf- hængigt selskab, som ikke får andel i de potentielle indtægter fra olie- produktionen, leverer tekniske og administrative ydelser uden profit- element. DUC-samarbejdet udgør derfor ikke en egnet CUP. På den baggrund har SKAT (og Landsskatteretten) været berettiget til at ansætte de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 5, jf. stk. 8 […], jf. § 5, stk. 3 […]. 3.2 SKATs skøn kan ikke tilsidesættes Som følge af de ovennævnte konstaterede forhold har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af MOGAS’ skattepligtige indkomst for ind- komstårene 2006-2008. Skatteskøn kan efter fast retspraksis kun tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, enten at skønnet er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller hvis skønnet er åbenbart urimeligt, jf. den overordnede beskrivelse af prøvelsesadgangen i UfR 2016.191H […]. At det samme gælder i transfer pricing sager som nærværende, fremgår af UfR 2021.3179 H […]. Bevisbyrden er skærpet som følge af det fuldstændige interessesam- menfald mellem MOGAS og datterselskaberne, jf. bl.a. UfR 2007.2379H […]. Bevisbyrden er yderligere skærpet som følge af de helt usædvanli- 96 ge omstændigheder, som MOGAS påberåber sig, herunder at det er markedsmæssigt at realisere kroniske underskud og at afholde udgifter uden udsigt til indtjening. Denne bevisbyrde har MOGAS ikke løftet. Tværtimod er SKATs skønsmæssige forhøjelse baseret på et lempeligt skøn, jf. nærmere ne- denfor under afsnit 3.2.2. Det er i denne sag som i de fleste andre skattesager Landsskatterettens afgørelse, der er til prøvelse, jf. UfR2001.2379H […]. Landsskatterettens (flertallet) begrundelse for selve skønsudøvelsen er, at forhøjelserne over perioden 2006-2008 svarer til en royaltysats på ca. 1,7 % af de faste driftssteders omsætning, og at en sådan royaltysats anses at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet […]. MOGAS har ikke løftet sin bevisbyrde for, at Landsskatterettens (eller SKATs) skøn kan tilsidesættes. MOGAS gør gældende, at Landsskatterettens skøn hviler på et forkert grundlag, idet ”Landsskatterettens flertal har lagt til grund, at MOGAS stiller et immaterielt aktiv i form af licenser til rådighed for sine datter- selskaber, og at dette er begrundelsen for, at der skal medregnes en royaltyindtægt… Det er imidlertid en kendsgerning, at MOGAS på in- tet tidspunkt opnår licensrettighederne, og MOGAS stiller af samme grund heller ikke en licens til rådighed for datterselskaberne eller over- drager licenserne til datterselskaberne” […]. Af Landsskatterettens (flertallets) begrundelse […], fremgår følgende: "Filialerne i Algeriet og Qatar har anvendt immaterielle aktiver, som må anses for at være ejet af MOGAS. Disse immaterielle akti- ver kan karakteriseres som knowhow og rettigheder til olieudvin- ding i form af licenser. Det lægges til grund, at der mellem uaf- hængige parter ville være betalt et vederlag for anvendelse af den- ne type immaterielle aktiver i form af royalty eller lignende. Der er herved lagt vægt på, at filialerne er etableret i forbindelse med op- nåelse af licenser i det givne land, og filialerne derfor ikke kan an- ses at have opbygget sådanne immaterielle aktiver selv. MOGAS har afholdt alle udgifter til efterforskning og undersøgelser af mu- ligheder for opnåelse af licenser til udvinding. Det er således MO- GAS, der ejer den knowhow, der er anvendt til at konstatere, om der overhovedet fandtes olie og gas til udvinding. Det er også Ma- gas, der har forhandlet og indgået licensaftaler i det givne land, hvorfor rettighederne til selve indvindingen må anses for at være ejet af Magas, og stillet til rådighed for filialerne." Landsskatteretten fandt, at det reelt var MOGAS, der erhvervede retten til licenserne, som MOGAS (sammen med selskabets øvrige ekspertise og knowhow) stillede til rådighed for de udenlandske driftssteder. Landsskatteretten forudsætter derimod ikke, at licenserne formelt set var placeret i MOGAS. Som Landsskatterettens også fremhæver, var det MOGAS, der skaffede hele fundamentet for at opnå licenserne. Først i forbindelse med efter- forskning af, om oliefeltet havde kommercielt potentiale, og dernæst i forbindelse med bud på en licens og efterfølgende forhandling af vilkå- rene for licensen og så levering af teknologi og specialister, der er nød- vendige for olieefterforskningen. Koncernselskaberne, der i øvrigt først 97 blev stiftet i forbindelse med indgåelse af de pågældende licensaftaler, kunne ikke opnå retten til licenserne på egen hånd. Dette kommer også til udtryk i performancegarantierne over for Qatar […]: ”Whereas the State of Qatar (the ’’Government") conducted with Mærsk Olie og Gas A/S (the “Patent”) all preliminary negotiations leading up to the execution of the EPSA with the Subsidiary [Maer- sk Oil Qatar AS]; and Whereas the Parent [MOGAS] desires that all of the rights and obligations under the EPSA be the rights and obligations of the Subsidiary; and Whereas the Government does not object to the Subsidiary [Maersk Oil Qatar AS] enjoying the rights and assuming the obligations un- der the EPSA provided that such obligations are guaranteed by the Parent [MOGAS].” […]. Landsskatterettens begrundelse hviler derfor på et korrekt grundlag. 3.2.1 MOGAS har ikke bevist, at SKATs skøn er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt Kun hvis MOGAS måtte løfte bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn kan tilsidesættes ”falder man tilbage” på SKATs afgørelse, jf. UfR 2001.2349H […]. MOGAS har endvidere ikke løftet bevisbyrden for, at SKATs skøn kan tilsidesættes, ligesom MOGAS ikke er kommet med et bedre skøns- grundlag. SKATs skøn er grundlæggende udtryk for, at MOGAS’ fortjeneste (mindst) bør svare til overskudsgraden i de overskudsgivende datter- selskaber, hvis fortjeneste (bl.a.) er et resultat af MOGAS’ leverede ydelser. Datterselskaberne og disses faste driftssteder i Qatar og Algeri- et havde samlet en overskuds-grad på henholdsvis 35,1 % (2006), 24,3 % (2007) og 24,1 (2008), jf. bilag 4 til SKATs afgørelse […]. Dette er særdeles lempeligt, at MOGAS, der ejer alle de for olieefter- forskningen og olieproduktionen afgørende immaterielle aktiver, kun skal have samme overskudsgrad som de faste driftssteder. Som ejer af den afgørende knowhow burde MOGAS tjene væsentligt mere end de faste driftssteder, jf. ligningslovens § 2 […]. SKATs forhøjelse af MOGAS’ indkomst fordeler sig på transaktionerne med de faste driftssteder i Qatar og Algeriet som følger […]: DKK 1.000 2008 2007 2006 Filial af Maersk Oil Qatar AS 409.744 282.328 261.952 Filial af Mærsk Olie Algeriet AS 58.441 45.235 244.279 Forhøjelse i alt: 468.185 327.562 506.431 Forhøjelserne udgjorde alene ganske beskedne andele af resultaterne ef- ter skat i Qatar- og Algeriet-selskaberne […]. Resultaterne kan opstilles som følger (forhøjelse/resultat før skat x 100 %): Qatar 98 2006: 261.952.000/2.717.821.000 x 100 % = 9,63% 2007: 282.328.000/5.127.776.000 x 100 % = 5,50% 2008: 409.744.000/8.220.243.000 x 100 % = 4,98% Algeriet 2006: 244.479.000/2.181.535.000 x 100 % = 11,20% 2007: 45.235.000/583.496.000 x 100 % = 7,75% 2008: 58.441.000/1.145.104.000 x 100 % = 5,10% Der er endvidere tale om et lempeligt skøn, idet SKAT ved skønsudø- velsen har taget udgangspunkt i datterselskabernes overskudsgrad ef- ter skat. SKAT har i skønnet dermed medregnet driftsstedernes afhold- te lokale olieafgift til Qatar og Algeriet som en omkostning. Dette behø- vede SKAT ikke, når skatten (olieafgiften) i Qatar og Algeriet er over- skudsafhængig og dermed uden risiko for de to lokale driftssteder. MOGAS’ indsigelse mod det udøvede skøn om, at datterselskaberne ikke i de omhandlede år, 2006-2008, havde en konkret nytte af de af MOGAS afholdte udgifter til indledende forundersøgelser (mere end 900 mio. kr.) er uden betydning for skønnet. MOGAS har tidligere af- holdt betydelige udgifter til efterforskning i relation til Qatar og Algeri- et. Hvis MOGAS agerede som en uafhængig, ville selskabet søge alle – også forgæves afholdte – udgifter dækket af de indtægter, der efterføl- gende faktisk opnås. Forholdet kan anskues på følgende måde: Da MOGAS indsatte driftsstederne i Qatar og Algeriet, burde MOGAS have betinget sig en betaling. En uafhængig ville ikke have foræret olie- licensen og dermed indtjeningspotentialet væk. På tidspunktet for op- nåelsen af olielicensen var det usikkert, om der nogensinde ville ske en rentabel olieproduktion, er det nærliggende, at en uafhængig ville have betinget sig en procentdel af den potentielle fremtidige indtjening. Denne procentsats skal selvfølgelig (mindst) svare til, at MOGAS får dækket sine løbende – og fremtidige – udgifter i forbindelse med de indledende efterforskningsudgifter m.v. Det forekommer naturligt, at i en virksomhed som MOGAS, at der ikke sker betaling på én gang, men at virksomheden venter og ser, hvordan investeringen går, og derefter modtager betaling i takt med driftsste- dernes omsætning. Driftsstedernes indtjeningspotentiale er alene kom- met i stand som følge af de af MOGAS’ leverede ydelser, og da MOGAS aldrig har forladt samarbejdet, er MOGAS fortsat en del af investerin- gen og skal modtage betaling for de leverede ydelser. MOGAS gør endvidere gældende, at enhederne i Qatar og Algeriet ikke er et relevant benchmark for MOGAS’ overskudsgrad, idet disse og MOGAS har forskellige funktioner, aktiver og risici […]. MOGAS kriti- serer desuden, at SKATs skøn kun inddrager de overskudsgivende driftssteder […]. Hertil bemærkes, at SKATs skøn er udtryk for en beregningsteknisk model, der indebærer, at MOGAS ikke skal tjene mindre end (nogen af) de faste driftssteder. Dette er i overensstemmelse med, at MOGAS har langt mere værdiskabende funktioner og aktiver m.v. SKATs skøn er ikke udtryk for, at MOGAS har sammenlignelige funktioner m.v. med driftsstederne. 99 Skatteministeriet bestrider heller ikke, at MOGAS’ aktiver, funktioner m.v. er forskellige fra datterselskabernes. Tværtimod er det MOGAS, som udfører alle de væsentlige funktioner i form af indledende forun- dersøgelser og løbende teknisk bistand i forbindelse med olieproduk- tionen (timewriting). Hvis ikke MOGAS påtog sig disse funktioner, ville datterselskaberne hverken have adgang til oliefelter eller viden om, hvordan olien pum- pes op fra undergrunden. Herudover bemærkes, at den udenlandske enhed i Algeriet ingen ansatte har. Uden MOGAS’ funktioner og akti- ver ville datterselskaberne med andre ord slet ikke kunne eksistere, endsige tjene penge. Ved skønsudøvelsen så SKAT bort fra de olieproducerende enheder i Angola, Oman, Surinam, Turkmenistan, Tyskland, Kasakhstan, Brasili- en og USA, da der i disse lande er tale om uvæsentlig olieproduktion. Videre så SKAT bort fra de britiske olieproducerende enheder, da disse enheder samlet set realiserede skattemæssige underskud. Der er ikke tale et mangelfuldt eller forkert skøn, når SKAT ikke har inddraget de tabsgivende driftssteder, jf. bl.a. OECD’s Transfer Pricing Guidelines 2017, pkt. 3.65 […], der fremhæver, at ved sammenligning med tabsgi- vende transaktioner skal der ske yderligere undersøgelser af, om det kan være en sammenligning omstændighed. SKATs skøn er derfor foretaget på et korrekt grundlag. MOGAS har i indkomstårene 2006-2008 haft et driftsunderskud på henholdsvis 270 mio. kr. (2006), 212 mio. kr. (2007) og 302 mio. kr. (2008) […]. Et samlet underskud på små 800 mio. kr. SKATs forhøjelse udligner dette underskud og lægger en ½ mia. i overskud (for 3 år). I samme periode er koncernens driftsoverskud på oliefelterne i Qatar og Algeriet på 57-58 mia. kr. […]. Hele MOGAS-gruppens overskud er i årene 2006-2008 henholdsvis 9,6 mia. kr., 14 mia. kr. og 26,8 mia. kr. […]. Dette giver i alt et driftsoverskud på ca. 50 mia. kr. SKAT lægger altså 1 % af overskuddet i MOGAS, hvilket er udtryk for et lempeligt skøn, såfremt Landsretten er enig i, at man ikke kan have et kronisk underskudsselskab, der samtidigt udfører de afgørende funk- tioner og besidder de værdifulde immaterielle aktiver. MOGAS har ikke ført noget bevis for, at SKATs skøn er åbenbart urime- ligt. Det er tværtimod meget rimeligt for MOGAS som nævnt. _____________________________ Såfremt Landsretten finder, at indtægten skal fastsættes skønsmæssigt, men at SKATs skøn ikke er foretaget på et korrekt grundlag, gøres det gældende, at skønnet skal hjemvises til fornyet behandling hos Skat- testyrelsen med henvisning til MOGAS’ subsidiære påstand om hjem- visning. 4. SKATTEMINISTERIETS AFVISNINGSPÅSTAND OG DI- REKTE FØLGE 4.1 Nye spørgsmål Det gøres overordnet gældende, at argumenterne bag APMM’ subsi- diære påstand, 2. pkt. er baseret på nye spørgsmål, der kræver rettens tilladelse ved inddragelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48 […]. 100 APMMs subsidiære påstand, 2. pkt., hvorefter APMM ved opgørelsen af såvel den selskabsskattepligtige indkomst som den kulbrinteskat- tepligtige indkomst har ret til yderligere fradrag svarende til betaling af de opgjorte timewriting-ydelser leveret af MOGAS til APMM, er et spørgsmål, som Landsskatteretten ikke har prøvet. MOGAS har frem- ført lignende betragtninger som APMM, og disse betragtninger/spørgs- mål er der efter ministeriets opfattelse ikke hjemmel til, at landsretten prøver. MOGAS´s subsidiære påstand og 1. pkt. APMM´s subsidiære påstand er ”rene” hjemvisningspåstande, der er relevant for det tilfælde, at landsretten når frem til, at der kan skønnes over de interne afregnings- priser, men at selve skønnet kan tilsidesættes. Denne sag angår, om MOGAS har handlet på markedsvilkår med sine datterselskaber og disses udenlandske driftssteder i Qatar og Algeriet, jf. ligningslovens § 2. Hverken SKATs eller Landsskatterettens afgørel- ser […] regulerer samhandlen mellem MOGAS og APMM, og spørgs- målet kan derfor som udgangspunkt ikke inddrages under retssagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48 […]. MOGAS og APMM har endvidere ikke fået rettens tilladelse til at ind- drage de nye spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt. […]. Det fremgår af SKATs afgørelse […]: ”Sagen vedrører fastsættelsen af en armslængdeindtjening jf. lig- ningslovens § 2 i Mærsk Olie og Gas A/S for at stille værdifuld knowhow m.v. til rådighed for dets datterselskabers udenlandske filialer.” Ligesom det følger af Landsskatterettens indledende votum […]: ”Den påklagede afgørelse vedrører Mogas’ skatteansættelser for indkomstårene 2006-2008 i relation til selskabets datterselskabers fi- lialer i Algeriet og Qatar.” Landsskatteretten tog ikke stilling til spørgsmålet om MOGAS’ sam- handel med APMM. Det er der i sagen enighed […]. Det skyldes ikke – som ellers forudsat af MOGAS – at Landsskatterettens afgørelse be- grundes med et ”allerede fordi”, og at Landsskatteretten på det grund- lag ikke fortsatte sin vurdering til samhandlen med moderselskabet, APMM, jf. flertallets votum i Landsskatterettens afgørelse […]. Dette ændrer Skatteankenævnets forslag til afgørelse […] heller ikke på. Skatteankenævnet var da også enig i, at sagen alene angik samhandlen med datterselskabernes faste driftssteder i Qatar og Algeriet […]. Skatteankestyrelsen indstillede, at der foretoges en afledt ændring efter skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, sådan, at MOGAS’ indtægter ved timewriting og administrations fees blev tillagt fortjeneste både for så vidt angår vederlag fra datterselskaberne, filialerne og APMM. Skatte- ankenævnets forslag vedrørte ikke fradrag i APMM’s kulbrinteskat- tepligtige indkomst, som nu følger af APMM’s subsidiære påstand. Landsskatteretten fulgte ikke denne indstilling. Når spørgsmålet ikke har været prøvet af Landsskatteretten, er spørgsmålet nyt, og kan kun 101 inddrages under retssagen med rettens tilladelse efter skatteforvalt- ningslovens § 48, jf. eksempelvis UfR 2008.935H […] og SKM2015.84.VLR […]. I UfR 2008.935 […] udtalte Østre Landsret – der blev tiltrådt af Højesteret – følgende om den dagældende skattestyrel- seslovs § 31, stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatteforvaltningslovens § 48 […]: ”Sagsøgernes mere subsidiære påstand om lempelse efter lignings- lovens § 33 har ikke været prøvet af Landsskatteretten og kan der- for kun inddrages under sagen med rettens tilladelse efter den da- gældende skattestyrelseslovs § 31, stk. 1, 2. pkt.” Der skal en del til for at en sådan tilladelse meddeles. Efter UfR 2008.935H […] skal spørgsmålet have ”en sådan nær sammenhæng med de øvrige spørgsmål i sagen, at der er grundlag for at meddele en sådan tilladelse”. MOGAS har under den administrative sag argumentet for, at MOGAS’ operatørydelser i DUC på vegne af APMM udgør en CUP i forhold til samhandlen med APMM. Dette anbringende er til støtte for, at skatte- myndighedernes afgørelse skal tilsidesættes, og ændrer ikke på, at spørgsmålet er nyt. Samhandlen mellem MOGAS og APMM udgør et selvstændigt krav, som Landsskatteretten ikke har prøvet. Sagen i forhold til APMM er alene, at APMM er administrationsselskab i sambeskatningen. APMM er derimod ikke part i sagen som aftalepart. SKAT forhøjede ved afgørelse af 5. juli 2012 […] APMM’s sambeskat- ningsindkomst for årene 2006-2008 som følge af transfer pricing- reguleringen hos MOGAS. Afgørelsen angik herudover forhøjelse af APMM’s sambeskatningsindkomst i forhold til nogle andre dattersel- skaber. APMM’s kulbrintebeskatning og samhandlen mellem APMM og MOGAS har derimod ingen sammenhæng med MOGAS’ skattean- sættelse […]. Spørgsmålet om samhandlen mellem MOGAS og APMM er ikke en forudsætning for prøvelsen af, om Landsskatterettens afgø- relse […], er gyldig. Dette illustrerer netop, at spørgsmålet er nyt i for- hold til Landsskatterettens afgørelse. Der foreligger videre ikke klar sammenhæng mellem spørgsmålet om, hvorvidt MOGAS har handlet på armslængdevilkår med koncernenhe- derne i Qatar og Algeriet, og spørgsmålet om, hvorvidt MOGAS’ har handlet på armslængdevilkår med moderselskabet APMM, herunder om APMM er berettiget til yderligere fradrag i den kulbrintebeskattede indkomst. Der er tale om forskellige samhandelsforhold mellem for- skellige parter, der vedrører forskellige transaktioner. 4.2 Direkte følge-reglen Såfremt landsretten kommer frem til, at der foreligger tilstrækkelig klar sammenhæng mellem MOGAS’ samhandel med sine datterselskaber og samhandlen med APMM, skal der tages stilling til, om der kan ske ek- straordinær genoptagelse af APMM’s skatteansættelser efter skattefor- valtningslovens § 27 […] om ekstraordinær genoptagelse, da den ordi- nære genoptagelsesfrist i § 26 er udløbet, jf. også APMM’s genoptagel- sesanmodning […]. Den relevante objektive betingelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er nr. 2, om direkte følge. 102 Bestemmelsen om direkte følge finder kun anvendelse, hvis den ønske- de (sekundære) ændring er en direkte konsekvens af den primære æn- dring, jf. UfR 2019.3137H […] om skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2, der er den samme bestemmelse som § 27, stk. 2, nr. 2, men som vedrører afgifter mv. Den primære ansættelse vedrørende MOGAS´ transaktioner med Qatar og Algeriet. APMM’s skatteansættelse, herunder kulbrintebeskatning, er derfor ikke en direkte følge, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 […], af den primære forhøjelse over for MOGAS, der jo udspringer af transaktio- nerne med Qatar og Algeriet og ikke APMM. Samhandlen mellem MOGAS og APMM i relation til DUC-samarbejdet adskiller sig både faktuelt og juridisk fra nærværende sag. En ændring saf priser i denne relation er ikke en automatisk reaktion som følge af forhøjelsen over for MOGAS’s kontrollerede transaktioner med Qatar og Algeriet. Af fristudvalgets betænkning nr. 1426 […] omtaler, at det er de automatiske følgevirkninger, der udgør en direkte følge […]. Der foreligger ikke en direkte sammenhæng mellem det, som man for- højer MOGAS med, nemlig samhandlen mellem MOGAS og dattersel- skabernes filialer i Qatar og Algeriet, og DUC-samarbejdet. Forhøjelsen over for APMM i relation til APMM’s egne forhold er derfor ikke en di- rekte følge, jf. § 27, stk. 1, nr. 2. Det gøres videre gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslo- vens § 27, stk. 2 […], ikke er iagttaget. Det følger af skatteforvaltnings- lovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en genoptagelsesanmodning skal fremsæt- tes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab som det forhold, der begrunder fravigelsen af fri- sterne i § 26. Ved SKATs afgørelse af 5. juli 2012 […] blev APMM’s sambeskatnings- indkomst forhøjet som følge af transfer-pricing reguleringen hos MO- GAS. APMM havde derfor kendskab til både forhøjelsen hos MOGAS og forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten hos APMM. APMM ind- gav ikke anmodning om genoptagelse indenfor halvsårsfristen, men først den 12. september 2017 […], dvs. ca. 5 år efter, at skatteansættelsen blev tilgængelig.” Landsrettens begrundelse og resultat Sagerne vedrører skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af MOGAS’ indkomst for indkomstårene 2006-2008 (sagen BS-41577/2018) samt en konse- kvensforhøjelse af moderselskabet APMM’s sambeskatningsindkomst for de omhandlede indkomstår (sagen BS-41574/2018). Forhøjelserne er baseret på en transfer princing-korrektion, der udspringer af MOGAS’ samhandel med sine to datterselskaber og disses faste driftssteder i Algeriet henholdsvis Qatar, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at koncernforbundne selskaber og faste driftssteder beliggende i udlandet ved opgørelsen af den skattepligtige ind- komst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der 103 kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Det er ubestridt, at MOGAS, datterselskaberne og disses filialer er om- fattet af personkredsen i ligningslovens § 2, stk. 1, om koncernforbundne sel- skaber og faste driftssteder i udlandet. Skattemyndighederne har fundet, at der er grundlag for en skønsmæssig forhø- jelse af MOGAS’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2008, og sa- gerne for landsretten rejser overordnet spørgsmålene, om der har været grund- lag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, og om skønnet i givet fald er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. Skattemyndighederne lægger til grund, at MOGAS’ forretningsmodel medfø- rer, at MOGAS aldrig vil kunne opnå et overskud af sin virksomhed, idet skat- temyndighederne finder, at udbytter er betaling for kapitalinvesteringer og ikke for leverede ydelser, og at indtægter ved udbytte ikke anses for en forretnings- mæssig indtægt. Det kan lægges til grund, at MOGAS’ resultat før finansielle poster og skat i perioden 1986-2010 i det væsentlige har været negativt, herunder i de omhand- lede indkomstår 2006-2008, mens MOGAS’ resultat inklusive finansielle poster, herunder udbytter, i samme periode har været positivt, og landsretten tiltræder, at indtægter ved udbytte ikke kan anses for en forretningsmæssig indtægt i den forstand, at udbytte, som MOGAS modtager som ejer, ikke udgør betaling for transaktioner omfattet af ligningslovens § 2. Landsretten finder imidlertid, at det forhold, at MOGAS’ resultat før finansielle poster og skat i perioden 1986-2010 i det væsentlige har været negativt, ikke i sig selv kan begrunde en adgang for skattemyndighederne til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Transaktioner omfattet af ligningslovens § 2 SKAT fandt, at MOGAS stiller værdifuld knowhow til rådighed for dattersel- skaberne, blandt andet i form af de indledende forundersøgelser (fase 1 og 2), etableringen af datterselskaberne, forhandlinger med oliestaten, garantistillelse samt løbende teknisk og administrativ bistand (timewriting), og SKATs skøns- mæssige forhøjelse er begrundet i manglende betaling fra de udenlandske filia- ler for anvendelsen af MOGAS’ immaterielle rettigheder. SKAT fandt, at en uafhængig part ville kræve en andel af de fremtidige indtægter som betaling herfor. Landsskatterettens flertal lagde til grund, at filialerne i Algeriet og Qatar har anvendt immaterielle aktiver som må anses for ejet af MOGAS, og at disse im- materielle aktiver kan karakteriseres som knowhow og rettigheder til olieind- vinding i form af licenser. Landsskatterettens flertal lagde til grund, at der mel- 104 lem uafhængige parter ville være blevet betalt et vederlag for anvendelse af denne type immaterielle aktiver i form af royalty eller lignende. Landsskatteret- tens flertal har herved lagt vægt på, at MOGAS har afholdt udgifterne til forun- dersøgelser, kaldet fase 1 og 2, hvilket danner grundlag for opnåelse af licenser, og at MOGAS stiller rettighederne til indvindingen til rådighed for filialerne. Endvidere har Landsskatterettens flertal lagt vægt på, at MOGAS indestår for datterselskabernes forpligtelser via performancegarantier. Spørgsmålet for landsretten er, om og i givet fald i hvilket omfang der i ind- komstårene 2006, 2007 og 2008 foregik transaktioner mellem MOGAS og datter- selskabernes filialer i Algeriet og Qatar, som er omfattet af ligningslovens § 2. Der er i den forbindelse enighed mellem parterne om, at MOGAS’ levering af teknisk og administrativ bistand (timewriting) i indkomstårene 2006-2008 er transaktioner omfattet af ligningslovens § 2. Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at datterselskaberne er de såvel formelle som reelle ejere af licenserne til olieindvindingen i henholdsvis Algeri- et og Qatar. Landsretten har herved lagt vægt på det fremlagte aftaleretlige grundlag samt selskabernes regnskaber. Det må således også anses for ubestridt for landsretten, at MOGAS ikke er licenstager. Det kan herefter ikke lægges til grund, at der mellem MOGAS og datterselskaberne i indkomstårene 2006-2008 forelå en transaktion omfattet af ligningslovens § 2 i form af, at licenserne til olieindvindingen skulle være stillet til rådighed for datterselskaberne af MO- GAS. Det må anses for ubestridt, at de foretagne forundersøgelser i fase 1 og 2 vedrø- rende Algeriet og Qatar blev afsluttet af MOGAS i 1990 henholdsvis 1992, og at MOGAS ikke har afholdt udgifter til de efterfølgende faser (fase 3 og frem). Forundersøgelserne udgør således ikke transaktioner, jf. ligningslovens § 2, i indkomstårene 2006-2008, men skattemyndighederne lagde som nævnt til grund, at der mellem uafhængige parter ville være blevet betalt et vederlag her- for i form af overskudsandel, royalty eller lignende. Efter bevisførelsen finder landsretten, at der mellem uafhængige parter ikke ville være blevet betalt et årligt vederlag for forundersøgelserne i fase 1 og 2 i form af royalty eller overskudsandel fra datterselskaberne i Algeriet og Qatar, som ville udgøre en transaktion i indkomstårene 2006-2008 omfattet af lignings- lovens § 2. Landsretten lægger herved vægt på karakteren og indholdet af forundersøgel- serne i fase 1 og 2 sammenholdt med de følgende faser, herunder de hermed forbundne udgifter samt den usikkerhed, der efter fase 1 og 2 fortsat er forbun- det med olieforekomsten og udnyttelsen heraf. 105 MOGAS’ udgifter til forundersøgelserne i relation til Algeriet og Qatar er ikke nærmere opgjort, men MOGAS’ samlede udgifter til efterforskning i årene 1986-1991, der blandt andet vedrørte Algeriet og Qatar, er opgjort til ca. 128,5 mio. kr. Udgifterne til den videre efterforskning, produktion m.v. er afholdt af datterselskaberne, og de samlede udgifter til efterforskning afholdt af dattersel- skabet i Algeriet er for perioden 1990-2010 opgjort til i alt ca. 759 mio. kr., mens de samlede udgifter til efterforskning afholdt af datterselskabet i Qatar for peri- oden 1992-2010 er opgjort til i alt ca. 527 mio. kr. Dertil kommer, at MOGAS har foretaget tilsvarende forundersøgelser, hvor det alene har ført til en begrænset eller ligefrem underskudsgivende olieproduk- tion, som skattemyndighederne har valgt at se bort fra. Endelig er der ikke fremlagt andre eksempler på, at der i lignende tilfælde sker løbende betaling i form af royalty eller overskudsandel for det relativt begrænsede arbejde, der udføres i fase 1 og 2. Omvendt finder landsretten, at de af MOGAS stillede performancegarantier må anses for at udgøre kontrollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2, for hvilke der mellem uafhængige parter ville være blevet betalt et årligt veder- lag. Landsretten lægger herved vægt på, at garantierne må anses for stillet i ga- rantirekvirentens (datterselskabets) interesse og til fordel for denne. Desuden er garantierne efter deres indhold ubegrænsede moderselskabsgarantier, der ud- gør mere end blot et kapitaliseringstilsagn. Landsretten bemærker herved, at MOGAS ikke har gjort gældende, at de to omhandlede garantier skulle være forskellige i deres indhold. Transfer pricing-dokumentation Det fremgår af de dagældende bestemmelser i skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3, at hvis den skattepligtige ikke har udarbejdet den lovpligtige do- kumentation for prisfastsættelse af transaktioner mellem interesseforbundne parter (transfer pricing-dokumentation), kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Højesteret har i domme af 31. januar 2019 (UfR 2019.1446) og af 25. juni 2020 (UfR 2020.3156) fastslået, at en transfer pricing-dokumentation, der i så væsentligt omfang er mangelfuld, at den ikke giver skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet er overholdt, må sidestilles med manglende dokumentation. Landsretten finder, at MOGAS’ transfer pricing-dokumentation vedrørende den tekniske og administrative bistand (timewriting) i indkomstårene 2006-2008 ikke var mangelfuld i så væsentligt omfang, at det kunne sidestilles med mang- lende dokumentation. Landsretten har herved lagt vægt på, at det forhold, at skattemyndighederne er uenige i eller rejser berettiget tvivl om sammenligne- lighedsanalysen i relation til MOGAS’ levering af teknisk og administrativ bi- stand ikke i sig selv indebærer, at dokumentationen i væsentligt omfang er 106 mangelfuld, jf. Højesterets dom af 25. juni 2020 (UfR 2020.3156). Skatteministe- riet har heller ikke nærmere påvist betydningen af eventuelt manglende eller utilstrækkelige funktionsanalyser for den konkrete bedømmelse af, om armslængdeprincippet er overholdt. MOGAS’ transfer pricing-dokumentation vedrørende den tekniske og admini- strative bistand (timewriting) giver herefter ikke grundlag for at ansætte MO- GAS’ indkomst skønsmæssigt i medfør af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3. Som anført ovenfor udgør de af MOGAS stillede performancegarantier samt den af MOGAS leverede tekniske og administrative bistand (timewriting) kon- trollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2. Performancegarantierne, der vederlagsfrit er stillet til fordel for datterselska- berne, er ikke omtalt i transfer pricing-dokumentationen, og landsretten finder, at dette giver grundlag for, at MOGAS’ indkomst vedrørende performancega- rantierne ansættes skønsmæssigt i medfør af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3. Vurdering af armslængdevilkår Idet landsretten bemærker, at det må anses for ubestridt, at performancegaran- tierne – i fald disse betragtes som transaktioner omfattet af ligningslovens § 2 – ikke er stillet til rådighed på armslængdevilkår, er spørgsmålet herefter, om Skatteministeriet har godtgjort, at datterselskabernes betalinger til MOGAS for den tekniske og administrative bistand (timewriting) ikke er i overensstemmel- se med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens § 2, stk. 1. MOGAS har i sin transfer pricing-dokumentation henvist til, at MOGAS’ opera- tørydelser i DUC på vegne af APMM udgør en CUP i forhold til samhandlen med datterselskaber. Der er desuden henvist til en branchekutyme for omkost- ningsdeling i joint ventures indenfor olie- og gassektoren, hvorefter operatørens ydelser leveres til kostpris. Allerede fordi MOGAS hverken deltager i et joint venture eller fungerer som operatør i relation til olieindvindingen i Algeriet og Qatar finder landsretten, at MOGAS’ levering af teknisk og administrativ bistand til datterselskaberne ikke er sammenlignelig med den oplyste branchekutyme eller MOGAS’ levering af ydelser til DUC, hvor MOGAS fungerer som operatør. På denne baggrund finder landsretten, at Skatteministeriet har godtgjort, at MOGAS’ levering af den tekniske og administrative bistand (timewriting) til datterselskaberne til kostpris ligger uden for rammerne af, hvad der kunne væ- 107 re opnået, hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Konklusion Samlet finder landsretten, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af MOGAS’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2008, hvorfor der ikke er grundlag for at tage MOGAS’ principale påstand til følge. Skattemyndighedernes skøn hviler imidlertid på et forkert grundlag og er åbenbart urimeligt, hvorfor sagen hjemvises til fornyet behandling ved skatte- myndighederne i overensstemmelse med MOGAS’ subsidiære påstand. Med samme begrundelse finder landsretten, at der ikke er grundlag for at tage APMM’s principale påstand til følge, men at ansættelsen af APMM’s sambe- skatningsindkomst for indkomstårene 2006-2008 hjemvises til fornyet behand- ling ved skattemyndighederne i overensstemmelse med APMM’s subsidiære påstand, 1. pkt. Som følge af ovenstående – og som sagen i øvrigt er forelagt – finder landsret- ten ikke anledning til at tage stilling til APMM’s subsidiære påstand, 2. pkt., herunder hvorvidt skatteforvaltningslovens § 48 er til hinder for at inddrage spørgsmålet. Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger for landsretten betale 3.004.000 kr. til TotalEnergies EP Danmark A/S. 3.000.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 4.000 kr. til retsafgift. Skatteministeriet skal desuden i sagsomkostninger for landsretten betale 3.004.000 kr. til A.P. Møller - Mærsk A/S. 3.000.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 4.000 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbene til advokat taget hensyn til sagernes omfang, kompleksitet og betydning, samt at TotalEnergies EP Danmark A/S og A.P. Møller - Mærsk A/S har været repræsenteret ved samme advokat. THI KENDES FOR RET: Ansættelsen af TotalEnergies EP Danmark A/S’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2008 og ansættelsen af A.P. Møller - Mærsk A/S’ sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2006-2008 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne. 108 Skatteministeriet skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 3.004.000 kr. til TotalEnergies EP Danmark A/S og 3.004.000 kr. til A.P. Møller - Mærsk A/S. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den <anonym>2</anonym> 8. marts <anonym>2</anonym> 0 <anonym>2</anonym> <anonym>2</anonym> Sag BS-41577/2018 (22. afdeling) TotalEnergies EP Danmark A/S (tidl. Total E&P Danmark A/S) (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) 0g sag BS-41574/2018 (22. afdeling) A.P. Møller Mærsk A/S (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) Landsdommerne Karen Hald, Alex Puggaard og Kasper Madsen (kst) har del- taget i sagernes afgørelse. Sagerne, der er anlagt ved Københavns Byret den 15.maj 2018, er ved kendelse af 26. oktober 2018 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af rets - plejelovens $ 226, stk. 1. 2 Sagerne er blevet forhandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1. Sagerne drejer sig om skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af Total- Energies EP Danmark A/S’ (tidligere Mærsk Olie og Gas A/S’) indkomst for indkomstårene 2006-2008 (sagen BS-41577/2018) samt en konsekvensforhøjelse af moderselskabet, A.P. Møller - Mærsk A/S’, sambeskatningsindkomst for de omhandlede indkomstår (sagen BS-41574/2018). SKAT (nu Skattestyrelsen) foretog ved afgørelse af 26. juni 2012 en skønsmæs- sig forhøjelse af de skattepligtige indkomster for Mærsk Olie og Gas A/S for indkomstårene 2006-2008 med manglende fortjeneste m.v. med i alt 1.302.178.000 kr. SKAT baserede skønnet på det overskud, som de koncernfor- bundne enheder i Algeriet og Qatar havde realiseret på grundlag af Mærsk Olie og Gas A/S’ arbejde og aktiver. Desuden konsekvensændrede SKAT ved afgø- relse af 5. juli 2012 A.P. Møller - Mærsk A/S’ sambeskatningsindkomst for de pågældende indkomstår. Landsskatteretten stadfæstede den 16. februar 2018 afgørelserne. Påstande Sagsøger, TotalEnergies EP Danmark A/S, har nedlagt følgende påstande: Principalt: Skatteministeriet skal anerkende, at TotalEnergies EP Danmark A/S’ skatteplig- tige indkomst for indkomstårene 2006-2008 nedsættes med de foretagne forhø- jelser på henholdsvis 506.431.000 kr., 327.562.000 kr. og 468.185.000 kr. Subsidiært: Ansættelsen af TotalEnergies EP Danmark A/S’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2008 hjemvises til fornyet behandling ved Skatteforvalt- ningen. Sagsøger, A.P. Møller - Mærsk A/S, har nedlagt følgende påstande: Principalt: Skatteministeriet skal anerkende, at A.P. Møller - Mærsk A/S’ sambeskatnings- indkomst for indkomstårene 2006-2008 nedsættes med de foretagne forhøjelser på henholdsvis 506.431.000 kr., 327.562.000 kr. og 468.185.000 kr. Subsidiært: Ansættelsen af A.P. Møller - Mærsk A/S’ sambeskatningsindkomst for indkom- stårene 2006 - 2008 hjemvises til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen. Ansættelsen af A.P. Møller - Mærsk A/S’ selskabsskattepligtige indkomst op- gjort i overensstemmelse med kulbrinteskattelovens kapitel 2 og kulbrinteskat- 3 tepligtige indkomst opgjort i overensstemmelse med kulbrinteskattelovens ka- pitel 3 A hjemvises til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen. Over for Skatteministeriets afvisningspåstand: Skatteministeriets påstand om afvisning af A.P. Møller - Mærsk A/S’ subsidiære påstand, 2. pkt., tages ikke til følge. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Skatteministeriet har endvi- dere nedlagt påstand om afvisning af A.P. Møller - Mærsk A/S’ subsidiære på- stand, 2. pkt. Sagsfremstilling De omhandlede selskaber og deres olieaktiviteter TotalEnergies EP Danmark A/S, tidligere Mærsk Olie og Gas A/S (herefter be- tegnet MOGAS), var et 100 % ejet datterselskab af A.P. Møller - Mærsk A/S (herefter betegnet APMM), der var administrationsselskab i sambeskatningen. MOGAS, der var moderselskab for en lang række datterselskaber (herefter be- tegnet MOGAS Gruppen), blev stiftet i 1962 i forbindelse med, at den nuværen- de A. P. Møller - Mærsk Gruppe fik tilladelse til at efterforske og udvikle fore- komster af olie og gas i Nordsøen. Selskabet blev stiftet under navnet Dansk Boreselskab A/S og skiftede i 1984 navn til Mærsk Olie og Gas A/S. I 2018 blev Maersk Oil, som MOGAS var en del af, solgt til Total S.A. MOGAS’ virksomhed bestod i perioden frem til 2018 af tre hovedområder: MOGAS var for det første operatør på vegne af moderselskabet APMM i den danske del af Nordsøen (Dansk Undergrunds Consortium (herefter betegnet DUC)). MOGAS foretog derudover indledende forundersøgelser i forskellige dele af verden med henblik på at finde nye oliefelter, hvorefter datterselska- ber/filialer blev etableret med henblik på den videre efterforskning efter olie samt iværksættelse af olieproduktion. Endvidere leverede MOGAS en række tekniske og administrative ydelser (såkaldt timewriting) til øvrige selskaber i koncernen, herunder til APMM og til sine datterselskaber i Algeriet og Qatar. MOGAS’ datterselskab, Mærsk Olie Algeriet K/S, indtrådte i 1990 i et konsorti- um med olieselskaberne Anadarko Algeria Corporation og Lasmo Oil (Algeria) Limited. Mærsk Olie, Algeriet A/S var komplementar i Mærsk Olie Algeriet K/S, og bl.a. MOGAS var kommanditist. I 1994 blev kommanditselskabets akti- ver og passiver, herunder olierettighederne, overdraget til Mærsk Olie, Algeriet A/S, der er et af MOGAS 100 % ejet datterselskab. Mærsk Olie, Algeriet A/S deltog i de omhandlede indkomstår 2006-2008 gen- nem sin lokale filial i to partnerskaber med partnerne Anadarko, Eni og det statsejede selskab Sonatrach. Selskabet Anadarko var operatør; 0g Mærsk Olie, Algeriet A/S 0g selskabets lokale filial i Algeriet havde ingen ansatte i Algeriet. MOGAS datterselskab; Maersk Oil Qatar A/S, blev stiftet i 1992 0g en lokal fili- al heraf etableret. Maersk Oil Qatar A/S indgik i 1992 en aftale med staten Qatar om olieindvinding, 0g selskabets filial drev aktiviteterne alene 0g var selv ope- ratør på et oliefelt benævnt Al Shaheen. Produktion af olie blev påbegyndt i 1994. Selskabets filial havde i indkomstårene 2006-2008 gennemsnitligt hen- holdsvis 286, 455 0g 543 ansatte. Maersk Oil Qatar A/S er et af MOGAS 100 % ejet datterselskab. Landsskatterettens afgørelser Af Landsskatterettens afgørelse af 16. februar 2018 vedrørende MOGAS' klage over SKATs afgørelse af 26.juni 2012 fremgår: <anonym>2007</anonym> <table> \|:------------------------------------------------------------------------\|:----------------\|:----------------------\|:-----------------------------\| \| Klagepunkt \| SKATs afgørelse \| Selskabets opfattelse \| Landsskatterettens afgørelse \| \| fra datterselskabets Skønnet 2006 vederlag filialer i Algeriet 0g Qatar \| 506.431.000 DKK \| 0 \| 506.431.000 DKK \| \| Skønnet vederlag fra datterselskabets filialer i Algeriet 0g Qatar \| 327.562.000 DKK \| 0 \| 327.562.000 DKK \| \| Skønnet vederlag fra datterselskabets filialer i Algeriet 0g Qatar \| 468.185.000 DKK \| 0 \| 468.185.000 DKK \| </table> <anonym>2008</anonym> [ Faktiske oplysninger [] Mogas' onaswtsi98 {operatørvedolaf mv i2006, 2007 08 2008 udgjor- de henholdsvis mio. DKK, 250 mio. DKK, og 256 mio: DKK: Samme år var selskabets resultat før skat henholdsvis 9.175 mio. DKK, 3.410 mio DKK og 7.119 mio. DKK og efter skat henholdsvis 627 mio. DKK, 3.330 mio: DKK og 7381 mio. DKK Før finansielle poster 0g skat var resultatet henholdsvis -271 mio. DKK -213 mio. DKK 0g -303 mio. DKK Det er ver en international oplyst; at Mogas-s gafgueRenGd ud over aktiviteterne i Nordsøen dri- der søger efter olie- 0g gasforekom- ster i det meste af verden. rviFosoetnegen har udviklet sig til at være en internationalt orienteret 5 SKAT har efter oplysninger fra selskabet udarbejdet følgende fordeling af omsætning i Mogas-gruppen: USD mio APMM (ej del af Mogas-gruppen) 4.721 Mogas Algeriet Qatar Angola Oman Suriname Turkmenistan Ea Houston ExpL. UK Energy UK Group Eliminations Ialt SKAT har efter kontrol i selskabet foretaget forhøjelser i relation til Ma- ersk Oil Qatar A/S' og Mærks Olie Algeriet A/S' udenlandske filialers udnyttelse af Mogas' immaterielle aktiver mv. SKAT har valgt at bortse fra de olieproducerende enheder i Angola;_ Oman, Surinam Turkmenistan Tyskland, Kazakstan; Brasilien 0g USA, da der her er tale om uvæsentlig olieproduktion. Endvidere er bortset fra de olieproducerende britiske enheders anven- delse af Mogas' immaterielle aktiver, selvom disse enheder har en væ - sentlig olieproduktion Der er lagt vægt på, at for de omhandlede ind-_ komstår er efter udtræk fra Amadeus-databasen indkomsten i sel- spabesneåßåegBI skaberne EBIT-niveau negativ; Efterfølgende har selskabet sat ved, om de ëngelske selskåber er overskudsgivende jf. nedenfor. Endelig er der ikke foretaget indkomstregulering vedrørende transak - tionerne med moderselskabet APMM i relation tl DUC-samarbejdet; jf. nedenfor. Om Mærsk Olie Algeriet A/S er oplyst; at selskabet blev stiftet i 1990, 0g samme år indgik affale om deltagelse i et konsortium i Algeriet med Anadarko som operatør. Mærsk Olie Algeriet A/S har siden 1990 haft en filial i tiistøgende uden ansatte Selskabet udvidede i 1995 engagemen- tet i et ningsbrønde tilstedeværelse af kulbrinteforekomster, 0g blev indledt i 1998 I 2000 solgte Maersk Olie Algeriet %8PIeduktion 13,75 % andel af en licens i Algeriet med en avance på 335 mio. DKK Af selskabets årsrapport for 2008 fremgår af ledelsesberetningen bl.a. 2 "Mærsk Olie, Algeriet AS deltager med en 12,25 % andeli efter- forskning produktion af olie fogkkongog E for to blokke (404a, 0g885; 1 Algeriet sammen med part - nerne Anadarko; Eni 0g statsselskabet Sonatrach: Operationerne varetages af Anadarko 0g Sonatrach i samarbejde Desuden udføres efterforskningsarbejde i blok 403 cle hvor Mærsk Olie, Algeriet AS deltager med en 25 % andel "aasfaailonscihgtonsssi ien men med Anadarko 0g 6 Om Maersk Oil Qatar A/S er oplyst, at selskabet blev stiftet i 1992, og samme år indgik kontrakt om offshore efterforsknings- og produktions- rettigheder i Qatar. Selskabet forestår operatør arbejdet. Selskabet ope- rerer via en filial i Qatar med gennemsnitlig 543 ansatte (i 2008). Af sel- skabets årsberetning for 1993 fremgår, at tidligere rettighedshavere på- viste tilstedeværelse af kulbrinter i blokken. I 1994 påbegyndtes egent- lig produktion og salg fra Al Shaheen feltet, og feltet er løbende udbyg- get med stigende produktion til følge. Om den globale oliebranche har selskabet oplyst: Det er kendetegnende for branchen, at de aktører heri, der ønsker at fastholde eller øge deres markedsandel, stedse er nødt til at investere i efterforskning efter olie og gas. Dette skyldes, at de olie- og gasprodu- cerende felter over tid vil blive tømt. Disse efterforskningsomkostninger udgør meget væsentlige beløb. Ind- tjeningen fra de felter, hvor der findes relevante olie- og gasforekoms- ter, er og har til gengæld været af en sådan størrelse, at omkostningerne ved de betydelige efterforskningsaktiviteter, der udfoldes, dækkes. Efterforskning efter potentielle olie- og gasforekomster er en langstrakt proces, der typisk varer ½-4 år, for det med en rimelig grad af sikker- hed er muligt at vurdere, om der er grundlag for at byde på en licens, hvis der udbydes et projekt. I de tilfælde, hvor det på grundlag af resultatet af de indledende under- søgelser besluttes at byde og eventuelt efterfølgende investere i en lokal licens, etableres en filial eller et datterselskab i det pågældende land. Det har været fast forretningspolitik i Mogas fra starten af selskabets in- ternationale aktiviteter, at investeringer i licenser og efterfølgende efter- forskning og produktion af olie skal ske gennem selvstændige, juridiske enheder. Det har også stedse været Mogas-gruppens politik, at indtje- ning fra produktion uden for Danmark skal hjemtages hurtigst muligt. Fra det tidspunkt, hvor der etableres et selskab eller filial, er det den lo- kale enhed, der har den fulde risiko for projektet og følgelig bærer alle omkostninger, der knytter sig hertil. Indtægter fra salg af produceret olie m.v. indtægtsføres i den lokale enhed. Mogas-gruppen har opbygget særlige kompetencecentre i Danmark (København), UK (Aberdeen) og USA (Houston). Når Mogas' kompe- tencecentre leverer serviceydelser til andre koncernenheder, bliver denne ydelse faktureret efter de i branchen internationalt fastsatte ret- ningslinjer på grundlag af medgået tid (timewriting), jf. nedenfor. Med brev af 30. august 2010 har selskabet givet supplerende oplysnin- ger til selskabets transfer pricing-dokumentation. Heraf fremgår, at ak- tiviteten med efterforskning af olie sker overordnet i tre faser: I fase 1 foretages indledende undersøgelser og vurderinger af lokalite- ter, før der søges om licens. Arbejdet i denne fase udføres af Mogas fra hovedsædet i København. I fase 1 indhentes eksternt datamateriale, der analyseres og bearbejdes af eksperter i Mogas. I fase 2 undersøges muligheden for erhvervelse af licens, når fase 1- analyserne viser potentiale. Arbejdet i denne fase er især af økonomisk 7 og juridisk karakter i form af due diligence. Også dette arbejde udføres af Mogas. Licenserne opnås ved budrunder og erhverves ofte sammen med andre (uafhængige) aktører i joint ventures. Hvis der opnås licens, etablerer koncernen en lokal, forretningsmæssig enhed (i form af datterselskab eller filial), der er rettighedshaver og ud- giftsbærer i forhold til det fremadrettede undersøgelses- og udvindingsarbejde. Mogas forestår også arbejdet med forhandling af li- cens og vilkårene herfor og fungerer i den forbindelse også som garan- tistiller. Det er Mogas, der i sidste ende garanterer og indestår for, at forpligtelserne i henhold til licensretten over for olielandet og kontrak- ten med de uafhængige joint venture-deltagere opfyldes af det lokale Mogas datterselskab eller faste driftssted. Fase 3 er det efterforskningsarbejde, der ligger efter erhvervelse af li- cens til videre undersøgelser og udvinding. I perioden op til licens Efterforskningsarbejde i fase 1 og 2, det vil sige faserne forud for er- hvervelse af licens, udføres af Mogas, mens efterforskningsarbejdet i fa- se 3 udføres af datterselskaber (eller filialer heraf). Mogas afholder så- ledes ingen fase 3-udgifter. Fase 1 og 2 vil typisk have en varighed på ½ til 4 år. Selskabets udgifter i relation til fase 1 og 2 udgør i perioden 2006-2008 i alt 126.566.000 USD, i klagen angivet til ca. 900.000.000 DKK. Ingen del af udgifterne faktureres videre til andre koncernselskaber mv., hvilket skyldes, at udgifterne ikke anses at have tilknytning til arbejdet i eksi- sterende koncernselskaber og derfor ikke kan allokeres dertil. Udgifter- ne anses for afholdt som et naturligt led i Mogas' egne erhvervsaktivite- ter som moderselskab i en international olieforretning med det formål at sikre indtjening fra potentielle olie- og gasforekomster rundt om i verden. Der sker heller ikke en efterfølgende fakturering i de tilfælde, hvor der senere opnås en licens og etableres datterselskab/filial som led i en videre efterforskning. Det er således selskabets opfattelse, at der ik- ke finder nogen transaktion sted i transfer pricing-mæssig henseende. Udgifterne indgår derfor heller ikke i Mogas-gruppens transfer pricing- dokumentation. Licens Såfremt der herefter indgås licens, forestås arbejdet hermed i det hele af Mogas, herunder forhandlingen af licensen, vilkårene herfor mv. Licen- sen erhverves af den lokale filial/det lokale datterselskab, der dermed også bliver part i den kontrakt, der indgås med olielandet. Alle om- kostninger relateret til licensen afholdes af den lokale enhed. Garanti mv. Mogas garanterer og indestår for, at forpligtelserne i henhold til licens- retten over for olielandet og kontrakten med de uafhængige joint ven- ture-deltagere opfyldes af det lokale Mogas datterselskab eller faste driftssted. Mogas modtager ikke vederlæggelse for den koncerninterne garantistil- lelse (og den dermed forbundne risiko). Selskabet har aldrig haft om- kostninger ved moderselskabserklæringer overfor sine datterselskaber. 8 Som eksempel på en sådan garanti er af SKAT henvist til appendix E (parent company guarantee) til den indgåede "Exploration and Pro- duction Sharing Agreement, Block 5, Offshore Qatar" vedrørende olieef- terforskning og -produktion i Qatar. Det er oplyst, at Mogas har fore- stået alle forhandlinger med Qatars regering, om indgåelse af joint ven- ture, og at det lokale, koncernforbundne selskab Maersk Oil Qatar A/S kun kunne blive aftalepart mod, at Mogas stillede uigenkaldelig garanti for datterselskabets forpligtigelser i henhold til aftalen, herunder garan- ti for leverance af fornøden teknologi og specialister. Mogas har på anmodning fra SKAT om fremlæggelse af den indgåede "Exploration and Production Sharing Agreement, Block 5, Offshore Qa- tar" med bilag meddelt, at aftalen er underlagt lovgivningen i Qatar og indeholdende en non-disclosure-klausul, der rent juridisk gør det umu- ligt for Mogas at udlevere aftalen til SKAT. Aftalens indhold og et brud på non-disclosure-klausulen er af væsentlig kommerciel betydning for Mogas' forretning og muligheden for at genvinde licensen, som pt. er under genforhandling. Aftalen kan derfor ikke udleveres. Appendix E to "Exploration and Production Sharing Agreement, Block 5, Offshore Qatar" er dog udleveret. Heraf fremgår: "Appendix E to Exploration and Production Sharing Agreement for Block 5 Offshore, Qatar, made and entered into in Doha, Qatar on the 22 day of Dhul Hijja 1412 Hijra, corresponding to the 22 day of June, 1992 between the Government of the State of Qatar and Maer- sk Oil Qatar AS. GUARANTEE Whereas Maersk Oil Qatar AS (the "Subsidiary") will, contempora- neously with the execution and delivery of this Guarantee, enter in- to an Exploration and Production Sharing Agreement (the "EPSA") relating to that area generally known as Block 5 offshore Qatar; and Whereas the State of Qatar (the "Government") conducted with Maersk Olie og Gas AS (the "Parent") all preliminary negotiations leading up to the execution of the EPSA with the Subsidiary, a cor- poration wholly owned by Maersk Olie og Gas AS; and Whereas the Parent desires that all of the rights and obligations under the EPSA be the rights and obligations of the Subsidiary; and Whereas the Government does not object to the Subsidiary enjoy- ing the rights and assuming the obligations under the EPSA pro- vided that such obligations are guaranteed by the Parent. 1. In consideration of the Government accepting the Subsidiary as the Party to the EPSA the Parent hereby, as a primary obligor, unconditionally and irrevocably guarantees to the Government the due and timely performance of all of the obligations of the Subsidiary under and arising out of the EPSA. 2. The Parent further guarantees that the Parent will provide the Subsidiary with all technology and specialist personnel neces- sary for the Subsidiary to fulfill its obligations under the EPSA. 9 3. This Guarantee is a continuing guarantee and shall remain in force until all obligations of the Subsidiary under the EPSA have been discharged in full. 4. The obligations of the Parent hereunder shall not be affected by any act, omission or circumstance which, but for this provision, might operate to release or otherwise exonerate the Parent from the obligations hereunder or affect such obligations including without limitation (i) any time or indulgence granted to or composition with the Subsidiary or any other person, (ii) the taking, variation, compromise, renewal or release of, or refusal or neglect to perfect or enforce the EPSA or any rights, remedies or securities against or granted by the Subsidiary (iii) any unen- forceability of any obligations of the Subsidiary under the EPSA (iv) the bankruptcy or insolvency of the Subsidiary or any amendment, modification, extension, waiver, indulgence or concession made or granted to the Subsidiary. 5. The Parent waives any right it may have of first requiring the Government to proceed against or claim payment from the Sub- sidiary or enforce any guarantee or security granted by any ot- her person before enforcing this Guarantee. (…)” I relation til Algeriet er fremlagt brev af 23. januar 1991 fra Mogas til Sonatrach, hvoraf fremgår følgende: "Dear Sir. We refer to the documents provided by Anadarko Algeria Corpora- tion in order to effect a transfer of interest to Maersk Olie, Algeriet AS equal to twenty-five percent of Anadarko's rights and obliga- tions under the Sonatrach Agreement dated October 23, 1989. This letter is provided to assure Sonatrach that Maersk Olie og Gas as will support Maersk Olie, Algeriet AS the full technical and finan- cial capacities needed by Maersk Olie, Algeriet AS in order to commit to and comply with its share of obligations under the Sonatrach Agreement dated October 23. 1989." I perioden efter opnåelse af licens Efter oprettelse af lokal enhed (filial eller selskab) afholdes alle omkost- ninger i relation til det udførte arbejde af denne enhed. Den lokale enheds funktioner afhænger af, om enheden har en opera- tørrolle, eller om enheden deltager som ikke opererende deltager i et jo- int venture. Uanset rollen vil den lokale enhed være afhængig af specia- liseret assistance i relation til det videre analysearbejde og udførelse af efterforskningsboringer og efterfølgende eventuel olieproduktion. Med hensyn til analysearbejdet er der bl.a. tale om viderebearbejdning af analyserne udført i de indledende faser (seismisk, geologisk, og geo- fysisk data, samt miljørelateret arbejde) med en varighed af 3-10 år, i hvilken periode, der endvidere kan planlægges og foretages indledende boringer til undersøgelse af sammensætningen i undergrunden. Hvis der viser sig basis for at udvide aktiviteten, vil den efterspurgte assistance være af mere teknisk karakter (testboringer, herunder sikring af sikkerheden for lokale medarbejdere), der dels kræver, at specialister fra Mogas stilles til rådighed for enheden, dels kræver lokal tilstedevæ- 10 relse i form af serviceleverandør mv. Det er den lokale enhed, der væl- ger evt. serviceleverandør. Som eksempel er nævnt, at Qatar pr. 1. janu- ar 2008 havde 62 eksterne konsulenter tilknyttet svarende til ca. 10 % af den samlede arbejdskraft. Det er den lokale enhed, der afholder alle omkostninger i forbindelse hermed. Denne fase vil typisk have en va- righed på 5-8 år. Ud over ydelser af teknisk karakter leverer Mogas en række administra- tive ydelser, der varierer afhængig af de administrative funktioner, der udføres selvstændigt af den udenlandske enhed. Alle ydelser, som Mogas eller et af de andre kompetencecentre i enten UK eller USA bidrager med i perioden efter opnåelse af licens, afregnes som timewriting løbende mellem den lokale filial eller selskab og Mo- gas. Ydelserne prissættes på baggrund af internationalt anerkendte branchekutymer. Timewriting Der er, jf. selskabet, grundlæggende tale om et tidsregistreringssystem, der gælder for alle Mogas-selskaber, der yder support til andre kon- cernselskaber eller uafhængige parter. Der er typisk tale om afdelinger, der har medarbejdere ansat i specialistfunktioner. Disse ansatte, der er underlagt timeregistrering, registrerer dagligt timeforbrug på projekter, således at det kan defineres, hvorvidt den forbrugte tid vedrører lokale, globale eller landespecifikke aktiviteter. De registrerede timer rapporte- res til finansafdelingen, der konsoliderer tallene og udsender fakturaer til de berørte modtagende selskaber. Faktureringen sker månedsvis. Beregningen af timepriserne for de ansattes arbejde bliver foretaget på grundlag af en gennemsnitlig omkostning, der relaterer sig til den time- registrerede ansatte. Alle medarbejdere, som timeregistrerer, vil således tilhøre en kategori, der matcher den gennemsnitlige omkostning for netop denne kategori. Hver kategori har således en separat timepris, der matcher den gennemsnitlige omkostning ved den pågældende an- satte. Ud over forskellen i løn og andre direkte omkostninger er der og- så medtaget indirekte omkostninger, der typisk er de samme, uanset om en medarbejder er højt eller lavt kvalificeret. Joint Operating Agreement (JOA) Når flere olieselskaber ønsker at indgå samarbejde om efterforskningen efter olie- og gasforekomster, er der til brug for indgåelse af aftale her- om udarbejdet særlige retningslinjer herfor (Joint Operating Agree- ment, JOA'er). JOA'erne stipulerer, hvordan forpligtelserne opfyldes, samt hvordan omkostninger afholdt af operatøren opgøres og fordeles. I en aftaleskabelon til JOA'en, som er udarbejdet af Association of In- ternational Petroleum Negotiators ("AIPN"), er anvist metoderne til op- gørelse af omkostningerne, som kan faktureres til de øvrige partnere. Det er den af AIPN udgivne aftaleskabelon, der ligger til grund for samtlige de JOA'er, Mogas-gruppen har indgået rundt om i verden. Af den af AINP udgivne aftaleskabelon fremgår af artikel 4.2.B.5, at operatøren i et samarbejde "neither (shall) gain a profit nor suffer a loss as a result of being the Operator...” Dette overordnede princip er uddy- bet i bilag A til aftaleskabelonen, International Accounting Procedure, section 2, Direct Charges. I section 2.1.2 er det således anført, at "Any charge by Operator to the Joint Account shall exclude profit to Opera- tor...”. Der er to modifikationer hertil; udleje af operatørens materiel ef- ter artikel 2.7.1 og 2.7.2, og udlæg til ydelser fra eksterne m.fl. efter arti- 11 kel 2.8.1, der ikke må overstige markedsraterne for tilsvarende ydelser. Section 3, Indirect Charges regulerer operatørens grundlag og mulig- heder for at fakturere sine indirekte omkostninger til kostpris (operator fee) til samarbejdet: Isection 4, Acquisition of Material; er angivet de nærmere retningslinjer for, hvordan operatøren kan fakturere sine net- 22gostia/ for indkøbt materiel til samarbejdet. Af artikel 15.3 fremgår, at immaterielle aktier (knowhow mv:) knyttet til samar - bejdet som udgangspunkt skal være fælles eje 0g kan bruges 0g udnyt- tes af de enkelte joint venture-partnere uden begrænsninger. Mogasa år. dokumentationen fremgår (enslydende for alle har udarbejdet TP-dokumentation for de pågældende indkomst- år): "6 Description on controlled transactions 6.1 TP 1 Time-writing The man hours consist mainly of time-writing hours from specialist work (geologist; geoscientists, engineers etc.) within the oil sector and their knowhow in this area. Time-writing of man hours are mainly made from the "specialist" departments: PED Petroleum Engineering PDD Production Development Depepanenefpe (part of MOGAS) EXPL Exporation and New Business (part of MOGAS) The subsidiaries have the main risks (and opportunities) regarding the work of the specialists. Euosidiaees If the exploration shows potential oil production; the MOGAS will benefit from this as they have the ownership and will receive income from sale (according to agreement with local authorities etc.), where as MOGAS has the costs of education vaca - tion; illness etc. of the specialists, which is included in the calcula- tion of the hourly rates. The Timewriting are normally being audited earßebyttecother joint venture partners (Shell; Chovron; Qatar Ifølge selskabets transfer pricing-dokumentation findes følgende ti- mewriting 08 administrations fee mellem Mogas 0g koncernforbundne selskaber: Indtægter (USD 1.000) Timewriting datterselskaber Timewriting andre APMM enheder Administrations fee datterselskaber Administrations fee APMM Administrations fee andre APMM enheder Ialt Eller i alt for de omhandlede år 90.017 mio. USD. ISKATs sagsfremstilling er med en fordelingsnøgle svarende til den eksterne omsætning i den samlede Mogas gruppe (omsætningen i AP- 12 MM, Mogas selv 0g elimineringsposten indgår ikke i fordelingsnøglen) foretaget en fordeling af de samlede omkostninger således: (DKK 1.000) Samlede omkostninger i MOGAS excl. døtre 0g fin. poster Beregningsmæssig fordeling: Algeriet Qatar Angola Oman Surinam Turkmenistan Germany Kasakhstan Brasil Houston Expl. UK Energy UK Group Nøgletal SKÅAT har opgjort; at Mogas igennem en periode på i hvert fald 10 år har haft kroniske 08 stigende underskud; 0g i perioden 1988-2012 alene har haft et positivt resultat før finansielle poster 0g skat i 3 ud af 25 år (1990, 19940g 2001). Samlet set har selskabet over perioden 1986-2010 realiseret et under- skud før finansielle poster 0g skat på i alt -2,27 mia. DKK; I de efterføl- gende år er der fortsat realiseret underskud med henholdsvis -196,9 mio; USD i2011 og -171,6 mio USD i 2012 eller et yderligere under- skud fra disse år på i alt ca. -2,05 mia. DKK Isamme periode har Mogas-gruppen som helhed realiseret store over- skud på i alt 120,2mia. DKKi perioden 1986-2010, samt et overskud før finansielle poster 0g skat på 4,6 mia. USD i 2011 0g på 2,8 mia. USD i 2012 Ide omtvistede indkomstår 2006-2008 havde henholdsvis Mogas (mo- derselskabet) 0g Mogas-gruppen følgende resultater før finansielle pos - ter 0g skat: (USD 1.000) Mogas Mogas-gruppen Det er af selskabet påpeget, at Danmark ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 22222 gik fra af den skattepligtige indkomst for selskaber; jf. telovens $ 8, stk. 2 Det betød, at indkomsten fra bl.a. filialerne i Qatar 0g Algeriet fra indkomståret 2005 ikke længere skal medregnes ved op- gørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark. Det er en konsekvens af denne ændring af de danske skatteregler; at der oparbejdes skattemæssige underskud iDanmark, da Mogas som led i sin forretning som moderselskab for en internationalt arbejdende olie - 13 forretning har væsentlige udgifter til at sikre indkomsten gennem op- søgende analyser og forberedende undersøgelser rundt om i verden, mens indtjeningen fra de producerende selskaber/filialer modtages i form af skattefri udbytter/interne overførsler. Det er således en følge af objektive danske skatteregler om behandling af udbytte/interne overførsler, at der opstår skattemæssige underskud, og ikke en følge af det forretningsmæssige set up. Resultatet af den samlede olie- og gasproduktion i APMM-gruppen ef- ter skat beløber sig i 2006 til 9,6 mia. DKK, i 2007 til 8,7 mia. DKK og i 2008 til 15 mia. DKK, heraf udgør de danske olie- og gasaktiviteter i Nordsøen 9,2 mia. DKK i 2006, 5,3 mia. DKK i 2007 og 7,6 mia. DKK i 2008. APMM-gruppen og Mogas-gruppen har således igennem en årrække, herunder i de år, denne sag drejer sig om, samlet drevet en olieforret- ning, der efter skat har genereret overskud og har foretaget store skat- tebetalinger til de stater, herunder Danmark, hvor de værdiskabende naturressourcer olie og gas forefindes. SKATs afgørelse SKAT har forhøjet de skattepligtige indkomster for Mogas for indkom- stårene 2006-2008 med manglende fortjenester mv., skønsmæssigt ansat til i alt 1.302.178.000 DKK, jf. ovenfor. Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har Kammeradvoka- ten på vegne af SKAT indstillet afgørelsen stadfæstet subsidiært indstil- let hjemvisning af sagen til SKAT med henblik på fastsættelse af en markedsmæssig fortjeneste. SKAT har baseret skønnet på det overskud, som de koncernforbundne enheder i Qatar og Algeriet har realiseret på grundlag af Mogas' arbejde og aktiver. Fremgangsmåden har overordnet været den, at Mogas skal have samme overskudsgrad, som opnås i Qatar og Algeriet. Det er pointeret, at der er tale om et lempeligt skøn, hvor der er taget udgangspunkt i overskudsgraden efter skat. Den samlede forhøjelse an- drager herefter kun ca. 6,5 % af de lokale Qatar- og Algeriet-enheders resultater efter skat, hvorved det er bemærket, at de lokale enheder i udgangspunktet alene var tomme, juridiske skaller, og at hele forret- ningsgrundlaget og al indkomstskabelsen er baseret på og muliggjort af bidrag fra Mogas, ligesom Mogas fortsat spiller en rolle i indkomstska- belsen hos de lokale enheder (gennem garantier og ekspertise) i det vi- dere forløb. Forhøjelsen fremkommer nærmere som resultat af diverse beregninger, der her er vist for 2006, hvor forhøjelsen er på i alt 506.431.000 DKK: Forhøjelse for 2006: Qatar Algeriet (1.000 DKK) Beregnet omsætning 1) 352.426 290.071 Beregningsmæssig andel af samlede omkostninger i MOGAS A/S -215.695 -108.692 Resultat før skat excl. døtre og excl. fin. poster 136.732 181.378 Skat, 25 % (28 % for 2006) -34.183 -45.345 Resultat efter skat excl. døtre og excl. fin. poster 102.549 136.034 Overskudsgrad (matcher olieproducerende enheds 14 overskudsgrad) jf. tabellen nedenfor Forhøjelse: Ny beregnet omsætning: Andel afbogførte omsætning Forhøjelse 1) Omsætningen er beregnet således, at overskudsgraden efter skat matcher de olie- producerende enheders overskudsgrad jf. tabellen nedenfor: Den samlede forhøjelse for 2006 udgør herefter summen af de 261.952.000 DKK + 244.479.000 DKK, eller i alt 506.431.000 DKK Overskudsgrader for 2006: (1.000 DKK) Resultatopgørelser jf. årsregnskaber Omsætning Driftsomkostninger i alt Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før skat Skat Resultat efter skat_ Resultat efter skat korrigeret for fin. poster inklusiv skat Overskudsgrad (korrigeret resultat efter skatlomsætning) Baggrunden for skønsudøvelsen Ifølge SKAT foreligger der 3 forhold i sagen der hver for sig 0g tilsam- men medfører, at SKAT har været berettiget til at udøve et skøn over rende denne manglende indtjening eller for hele APMM, 0g den modsvarer Iskattepsigsigobed absadesidtægse L indkomst, til nemlig af selskabets "digdnaaßeesde foogasste #e okumengatior koncerninterne i Mogas-gruppen og i 1 Mogas, der vedrø- stillelser, samt gennem en længere årrække kroniske underskeåaræti - isel- skabet. <anonym>Manvlende fortieneste</anonym> De indledende Den efterforskning kndesagelsoretages af Mogas i de indledende undersøgel ser (fase 1) er af central 0g væsentlig værdi for selve aobeetoiagsier ge laget i gruppens eMogas grappend?e 08 er således nødvendig for at beholde Hvis efterforskningen ikke var nødvendig øge ville gruppen ikke lade Mogas afholde 900 mio. DKK hertil i 2006-2008. Mogas er således samlingspunktet for koncernens knowhow, eksperti- se, efterforskning 0g udvikling: Mogas indkøber, som anført af selskabet; data fra eksterne parter, dvs; data som andre aktører disse ved den efterfølgenåså forarbejdninglforædling' boringer Betydningen 1 'særdeleoges ,t af succes, der er opnået 1 Qatar, er flere steder belyst i publikationen "Ma- 15 ersk Oil under overfladen' bla. er henvist til følgende: (SKATs un- derstregninger) "Dehorisontale boringers oprindelse er en spændende historie i sig selv. Men i denne sammenhæng er pointen; <anonym>at selv om Maersk Oils</anonym> <anonym>partnere havde hjulpet dem med teknikken 0o for en stor dels ved-</anonym> <anonym>kommende havde ekspertisen</anonym> <anonym>me lænvder.Det %iorde Maersk Oil 00 nu %ialdt det om at finde</anonym> <anonym>andre steder 1 verden som mindende om strukturerne 1 Nordsøen</anonym> ( <anonym>Efter et mislvkket forsøo på at få et felt 1 Oman opdavede vi at et</anonym> <anonym>område 1 Qatars del af Den Arabiske Golf skulle udliciteres til præ-</anonym> <anonym>kvalificerede internationale selskaber Et af dem Var det canadiske</anonym> <anonym>selskab Sceptre. De havde de fleste data vi havde den tekniske vi-</anonym> <anonym>den</anonym> Isommeren 1990 mødtes vii egalgay iCanada; og jeg blev mere mere begejstret; jo mere jeg at vide for jeg kunne se, at feltet %gaere 1 ens kalkfelter ' fortæller Person <anonym>Dette til trods for at Shell alle-</anonym> <anonym>rede havde lavet et otte bind stort studie med tekniske veolooiske</anonym> <anonym>undersøvelser af det såkaldte Al Shaheen-felt hvor der på den al-</anonym> lersidste side stod: <anonym>Dette felt kan ikke udnvttes</anonym> Person Hlagene I inger viste et potentiale på sølle 200-300 var for lidt til, at det kunne betale sig. <anonym>Internationalt var Maersk Qil</anonym> <anonym>imidlertid på det tidspunkt klart en teknolooisk førerhund hvad</anonym> <anonym>anvik borinven af vandrette brønde</anonym> )Nordsøen havde selskabet efter nogle års forsøg fundet ud af at indvindingsgraden kunne øges fra 5 til 25 procent. "Det var virke- ligt break through' siger erson 2 <anonym>Qatar-feltet er unikt fordi</anonym> <anonym>det er et af de få steder 1 verden hvor der er biervarter som minder</anonym> <anonym>om skrivekridtet 1 Nordsøen</anonym> The Play, som geologerne kalder det, var rigtigt Person 2 <anonym>De horisontale borinver oik 1 cano 1 Nordsøen 0o blev 1 2008 bruot</anonym> <anonym>med Så stor succes 1 Qatar at Maersk Oil 1 dao er noteret 1 Guinness</anonym> <anonym>Book of World Records med en horisontal brønd på 40.320 fod sva-</anonym> <anonym>rende til 12 3 kilometer</anonym> Person 3 Drilling Manager, Maersk Oil) <anonym>Grundlævvende handler det selvfølvelio om at Være bedre end de</anonym> <anonym>andre til at finde olie 0o der har vi altså vist at vi har kunnet</anonym> <anonym>knække koden 1 både Nordsøen 0o Qatar. Disse felter er en viotio</anonym> <anonym>del af vores virksomhedskultur vores brand om man vil</anonym> Der har været tale om problemstillinger, som umiddelbart så temmelig håb- løse ud, 0g hvor andre bakkede ud. Texaco trak af DUC i starten af 1980'erne. Derfor er en vigtig zsigf for eksempel ud af fortællingen om Maersk Oil, at vi har vist evnen til at gå ind, hvor andre har gi- vet op" Person 4 Endvidere er der henvist til brochuren "Maersk Oil, Company profile" hvori det bla. er beskrevet; hvilke tekniske kompetencer 0g teknologi- er, Mogas har udviklet 0g disses betydning for koncernens olieforret- 16 Oil in ning %atar til lydfil_ påtfnPpens 'the right technology' hjemmeside under "History of Maersk medPå Hermed understreges, at Mogas er berettiget til en andel af det opnåede overskud eller tilsvarende aflønning for disse leverede ydelser. Mogas-gruppens olieforretning hviler imidlertid på et set up hvor Mo- gas afholder sdgietea til efterforskning På et tidligt stadie hvilke udgif- ter fratrækkes i danske selskabs danske indkomst. Rent skattemæs - sigt lægges indkomsten; der knytter sig til disse aktiviteter; i andre kon- cernforbundne enheder. Gruppens skattemæssige set up fører derved til, at dansk selskab; som fakiisk kan udnytte disse fradrag agadraelakeree en skattebe- iet sparelse til følge. Indtægter placeres i andre selskaberlenheder, der ikke betaler selskabsskat, men alene en overskudsbetinget afgift for retten til olieefterforskning: Følgelig har et 'fradraß aotemæssig for betaling frå Qatar- 08 Al- geriet-enhederne til Mogas ikke nogen enheder. Omkostningerne dækkes herefter af men ikke i Mogas, som år efter år er 'phaidkzåsgneråk Efter ligningslovens $ 20g IPG er det imidlertid forkert at tage ud- gangspunkti en vurdering på koncernbasis, i stedet skal der "8næ8ges en separate entity-vurdering dvs. at der skal ske en vurdering af enkelte skatteyder det enkelte selskab eller faste driftssted 08 altså ikke på koncernbasis, jf. feks. TPG prefacez art; 6. Skatteindbetalinger koncernniveau udgør ikke dokumentation for, at vederlæggelsen af Båogas eller manglen heraf sker på armslængdevilkår. Et eventuelt udbytte fra datterselskaber udgør iden sammenhæng ikke vederlag for eller afkast af investeringen i form af efterforskningsudgif- ter. Eller med andre ord Mogas skal have del i indkomsterhvervelsen selv, men ikke i form af udbytte som aktionær eller ved at den koncern, Mogas indgår i, opnår indtægter ved Mogas' udgiftsafholdelse. Af armslængdeprincippet følger således, at det er den sattepligtge indkomst; dr er genstand for prøvelse, jf. herved TPG afsnif 1- og for- arbejderne til tillæg A side lZagngslovens $ 2, Folketingstidende 1997.98,2 samling "Formålet med lovforslaget er at få lovfæstet, at interesseforbundne parter <anonym>ved opoørelsen af den skattepliotive indkomst</anonym> skal anvende <anonym>priser 00 Vilkår for deres transaktioner</anonym> der svarer til de priser 08 vilkår uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktio - ner (armslængde princippet )" (SKATs understregninger) fælde slet ikke Når Mogas ikke er blevet vederlagt vederlaåtRå axsslæagdevakåle skal skønsmæssigt; jf.ligningslovens $ 2 Selskabet har som dokumentation for, at der er udøvet gratis forunder- føelser = for ikke-koncernforbundne enheder henvist til fire aftalefor- Det er hertil indledrinfsves anført, at værdien af evt. forudgående un- dersøgelser, vil være stede i licensen; også hvis der efterfølgende er en ny part; som indtræder i projektet: Der vil derfor ikke nødvendigvis 17 ske og måske et det endda usandsynligt at der vil ske palingeskriveæ skilt skabet selv steringen; der vil vil således have Hnaafeende være at indtræde og på hvilke vilkår, dvs. være en integreret af aftaleind- gåelsen. Allerede på denne baggrund dokumenterer de nævnte aftaleforhold ik- ke, at de forudgående undersøgelser ikke har en værdi; som en uaf- hængig part ville betale for. Det <anonym>første</anonym> af de aftaleforhold, som selskabet har fremhævet, vedrører Mogas' overtagelse af Kerr McGee; Denne situation ses ikke at omhand- le forundersøgelser udarbejdet af Mogas. Det fremgår ikke om Mogas købte selskaber eller aktiviteterlaktiver. Det synes at fremgå; at Mogas betalte et samlet beløb for den europæ- iske del af Kerr McGee-koncernen, nemlig 18 mia; DKK Når der betales et samlet beløb omfatter det selvsagt alle aktiver herunder værdien af alle forundersøgelser. Således er anført, der ikke blev betalt 'særskilt" for immaterielle aktiver i form af knowhow eller lignende; Af aftalen, hvoraf der alene er fremlagt 19 sider (heraf 12 sider med definitioner) ud af den samlede aftale på 129 sider fremgår af Clause 1: Definitions and Interpretation af og Part B: IPIIT, fremgår bla: 71 1 GENEREL So far as Kerr-McGee is aware and save as set out in clause 10.7 no material Intellectual Property or information the Licences-In and the Internal IT Systems is stecquolor%o to run the other than business(es) of the heagehornspnios in the manner in which they have been run in the months prior to the Completion Date: Licences-in er defineret som: 7 'any material license of Intellectual Property Rights which has been grantedsbyz a third party to a Target Company in relation to its Or any part of it;) "6 INFORMATION TECHNOLOGI The Internal IT Systems are either owned by, or licensed or leased to, a Target eopaaXi with the right for all relevant Target Compa- ny to use the Herved er ikke dokumenteret, at der ikke er betalt for indledende un- dersøgelser, eller at selskabet ikke fik andre modydelser. Det <anonym>andet</anonym> aftaleforhold; der er nævnt; angår overdragelsen i 1981 af ak- tiviteterne i DUC til de to rederiselskaber, Dampskibsselskabet af 1912 A/S og AlS Dampskibsselskabet Svendborg; hvori iodgkKo 'aktiverede ef- terforskningsudg ' til en bogført kostpris på 387,6 mio. Ifølge selskabet indgik alene det nedskrevne beløb på 121,8 mio; DKK idet beløbet vedrørte feesooinge E den indtjening, der Selskabets oplysning om, at omkostningerne vedrørte testboringer er udokumenterede ligesom de beløbsmæssige anbringender ikke er eg- 18 nede til at godtgøre; at der ikke blev betalt særskilt for efterforsknings - udgifterne. Poducentee Som et til Al Shaheen-feltet for <anonym>tredie</anonym> opgivelsen var blevet ekseepåee etapngivete er nævnt Mogas' primært opnået, efter at lavet et otte bind stort studie med tekniske, og tilbageleveret, herunder tinvesterinåtet i Qatar. Licensen af ervrighelie af olie- som geologiske undersøgelser. 'Mogesdedeskeh&æentensanaogidehavdeed canadisk olieselskab, som tekniske viden: Det canadiske selskab valgte dog at springe fra projek- tet i sidste øjeblik, selvom dette selskab alëne havde forpligtet sig til en andel på 15 %. Heller ikke dette eksempel omhandler en situation; hvori der ikke beta- les for værdien af efterforskning for en uafhængig part: Så vidt ses har selskabet heller ikke oplyst; at Shell udførte efterforskning for Mogas el- ler overdrog sit studie til Mogas som led i en aftale med Mogas. Mogas har endvidere ikke omtalte otte ringbind, da ealysngese af oliefeltet i Qatar blev påbe- gyndt. Derimod er det nævnt, at det var det Joesafaedeesde. canadiske sel- skab, som Mogas samarbejdede med; der Eksemplet dokumenter således ikke at der ikke betales for efterforsk- ning; Eksemplet viser alene at Mogas i kraft af sin særlige tekniske ekspertise 0g på basis af de data; som dët canadiske selskab bidrog med, var i stand til at etablere et kommercielt meget succesfuldt oliefelt i Qatar 1 modsætning til Shell. Som det <anonym>fjerde</anonym> sidste eksempel har Mogas fremhævet censaRå cens tGrønlaoå ssesteabesenapelæameregasører "222 at omkostninger, som Mogas har afholdt til søgelser før det grønlandske datterselskabs stiftelse. Selskabet har heller ikke i dette tilfælde fremlagt dokumentation for, at det har haft omkostninger til forundersøgelser í det konkrete tilfælde Ligeledes kan det ikke ses, hvorvidt disse eventuelle omkostninger til forundersøgelser på anden måde indgår i aftalegrundlaget. Samlet set er konkluderet; at de vet, ikke dokumenterer, at selskabet abeemner sonys-ssabet hanoremhæ- kostninger til indledende undersøgelser for koncerneksterne parter. Ieksemplerne vedrørende Kerr McGee; DUC og Grønland er der tale om overdragelser af licenser mv. Værdien af en licens kan på et givent tidspunkt være lav, fordi det vurderes at være usandsynligt at der fin- des olie i det pågældende område; Dette er dog ikke en relevant be- tragtning i nærværende sag der derimod handler om, at ingen uafhæn- gig part ville acceptere den forretningsmodel; som gælder for Mogas. når de indledende Vedrørende Qatar eksemplet fsengå det af selskabets beskrivelser, at havde værdi for hverken Shell el- ler de søvri{åeebskaaedekyeðcisdettekspeisse %skabele tit ioroas gere Morset i Qatar overskudsgivende 19 gesenpdet viser, at værdien af en given licens i Yaeentli{grad = grad afhæn- ger af enkelte olieselskabs tekniske kunnen. I dette netop Mogas som til forskel fra Shell og alle øvrige olieselskaber besad de nødvendige kundskaber. Det kan derfor igen konkluderes, at såfremt Mogas havde været en koncernuafhængig part ville den nuværende forretningsmodel ikke . have været de enkelte 'FaceRterei 1 længere tid for derved at opnå en andel i det po- tentielle overskud fra licenserne. overskuddet fra At Mogas som følge af olieboringerne 'agslæ gdepainogppeetbe i Qatar 0g et berettiget til en andel i understreges yderli- gere af, at selskabet rent faktisk også har været løbende involveret i de pågældende licenser. Kontraktindgåelse 0g moderselskabsgarantier Mo8as} rollë og betydning i forbindelse med kontaktindgåelsen er flere beskrevet i publikationen 'Maersk Oil under overfladen' jf. bl.a. følgende: (SKATs understregninger); ""Vi har opbygget en olieforretning med nogle særlige ekspertiser, <anonym>et særliot envavement 0o en særlio troværdiohed som vi nu bruver</anonym> <anonym>som basis for internationaliserinven</anonym> Person "At være del af en global virksomhed 0g at blive identificeret med den syvtakkede stjërne åbnet døre globålt. Det har Maersk Oil haft glæde af, når de kommer rundt i verden. <anonym>Det oruppen tilbvder er</anonym> <anonym>en olobal tilstedeværelse 0o et olobalt brand Hvis man vil ind på et</anonym> <anonym>nvt marked i et eller andet land så er vi der i forveien AP Møller-</anonym> <anonym>Mærsk har et fantastisk rV for at Være en ordholden præcis 0o dvo-</anonym> <anonym>tio leverandør af de tino</anonym> <anonym>traotes som en respekteret 0o dvotio leverandør</anonym> I er vi også med vores havne- 0g transportløsninger man8å en forudsæt- ningerne for, at vækstlandene kan spille en rolle i den globale øko- nomi. Person 5 "Gennem mit arbejde med Shell havde jeg mødt Person 6 som vat chef i Exploration & Production i Qatar Gas & Petroleum Com- pany (QGPC). Da jeg i 1992 kom til Doha for at forhandle; sad Person 6 overfor mig. Olieverdenen er lille. <anonym>Han vidste at vi vid-</anonym> <anonym>ste hvad vi snakkede om Person 6accepterede det tekniske bud ud-</anonym> <anonym>arbeidet af Maersk Oil 0o Så startede de økonomiske forhandlinver</anonym> <anonym>der førte til at en aftale blev underskrevet 1 sommeren 1992</anonym> Person <anonym>Der er stadivvæk en fordel 1 at Maersk Oil er en respekteret solid</anonym> <anonym>virksomhed fra en lille neutral nation-</anonym> <anonym>live kompetencer 0o for at levere til tiden inden for et aftalt budvet.</anonym> <anonym>Det sætter vores partnere mevet stor pris på Vi har de klassiske</anonym> <anonym>AP Møller Mærsk dvder 0o vi passer oodt på vores medarbei-</anonym> <anonym>dere</anonym> erson Det fremgår heraf; at de lokale regeringer baserer aftalerne på en tiltro pågældende oliefelt til gavn til, at Mogas i kraft af sin aPkspertvgeongen%graestðk aoe dnneen 0g sit ry, indestår for driften af det 20 Dette kommer også til udtryk i form af de moderselskabsgarantier, som Mogas stiller i forbindelse med aftaleindgåelsen. Formålet med garantistillelsen er at sikre koncernens omdømme glo- balt, og at Mogas derfor altid vil støtte sine datterselskaber, såfremt dis- se måtte komme i nærheden af misligholdelse. Et vellykket samarbejde øger naturligvis muligheden for at genvinde licensen, hvorfor det, jf. selskabets bemærkninger herom, forstås, at det er vigtigt at opfylde de kontraktlige forpligtelser. Det er Mogas, der er drivkraften i forbindelse med selve aftaleindgåel- sen, og som en direkte og naturlig følge heraf er det også Mogas, der indestår for, at projektet gennemføres på en måde, der er tilfredsstillen- de for den lokale regering. Dette viser, at Mogas er berettiget til en andel af olieindtægterne fra Qa- tar og Algeriet, og at en uafhængig ikke ville stille performance og/eller lånegaranti uden kompensation. At stille performancegaranti fordrer således en betydelig branchemæssig viden og ikke mindst evnen til at styre risikoen ved udvindingsaktiviteterne og derved reelt adgangen til at styre produktionsselskaberne. Det forhold at garantierne, formentlig på grund af Mogas' løbende in- volvering, aldrig har været udløst, og at misligholdelse ville medføre omkostninger for de lokale enheder, medfører naturligvis ikke, at det er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, at garantierne er ve- derlagsfri, sådan som selskabet gør gældende. Den manglende betaling kan selvsagt heller ikke medføre, at der ikke er tale om en koncernintern transaktion, således som dette også synes at være gjort gældende af selskabet. Ydelser efter opnåelse af licens Vedrørende perioden efter opnåelse af licens har selskabet anført, at knowhow, som der ikke kan opnås patent på, ikke har nogen konkur- rencemæssig eller kommerciel værdi indenfor oliebranchen. Da knowhow generelt har væsentlig betydning for indkomsterhvervelse i erhvervslivet, gøres det altså gældende, at der gælder noget særligt i oliebranchen. Det er anført, at konkurrenterne i oliebranchen besidder tilsvarende ressourcemæssige forudsætninger både kompetencemæssigt, erfa- ringsmæssigt og økonomisk til at kunne opbygge knowhow. Om de vandrette boringer er særligt anført, at der var tale om en gammel tek- nik, der ikke kunne patenteres og allerede var kendt, da Mogas investe- rede i Qatar. Hidtil har selskabet således givet indtryk af, at den tekniske knowhow generelt er af mindre/uden betydning i oliebranchen og således heller ikke har været afgørende for de økonomiske resultater, der er opnået i fx Qatar. Selskabet har samtidig anført, at konkurrencen i oliebranchen drejer sig om at udvikle metoder til at reducere produktionsomkostningerne og maksimere produktionen. Betydningen af teknisk knowhow generelt og af de vandrette boringer i særdeleshed er flere steder belyst i publikationen "Maersk Oil – under 21 overfladen". Således fremgår, at Mogas og APMM selv tillægger den tekniske ekspertise helt afgørende betydning for såvel forretningsgrun- det som den kommercielle succes. I publikationen er af ledende medarbejdere i APMM og Mogas igen og igen fremhævet, at netop Mogas' tekniske ekspertise – særligt i form af vandrette boringer – er de absolutte kernekompetencer, der er afgøren- de for de økonomiske resultater, der er opnået. I overensstemmelse hermed karakteriserer Mogas sig selv som en vi- densbaseret virksomhed og fremhæver særligt den løbende udvikling af tekniske kompetencer som et kerneområde i enhver sund olieforret- ning. Det var da også i kraft af en ny verdensrekord indenfor vandrette bor- inger, at Mogas forvandlede Qatar til en kommerciel succes til trods for, at Shell og en lang række andre olieselskaber havde opgivet at udnytte oliefeltet. Selskabet har anført, at Shell havde foretaget tilbundsgående undersøgelser, som Mogas senere baserede sig på. Imidlertid fremgår det af publikationen, at det var Mogas, som havde den fornødne teknik. På denne baggrund er konkluderet, at selskabets gode kommercielle re- sultater i Qatar og Algeriet i afgørende grad var og er afhængig af tek- nisk ekspertise indenfor et særligt område, hvor Mogas er førende i verden. Mogas er derfor også berettiget til en andel af det opnåede overskud el- ler tilsvarende aflønning for de leverede ydelser. Mogas mangler således fortjeneste i forbindelse med den ekspert- og administrationsbistand, som ydes af selskabet til koncernselskaberne, således er der fx ingen fortjeneste på at udvikle og vedligeholde højt specialiserede kompetencer og teknologier og stille disse til rådighed for de nystiftede (og i udgangspunktet tomme) enheder. Ingen uafhængig tredjemand ville stille sådanne højt specialiserede kompetencer til rådighed uden fortjeneste, og vederlæggelsen til kost- pris er derfor ikke på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2. Selskabet har gjort gældende, at der i relation til ydelser leveret på basis af timewriting angiveligt er tale om en branchekutyme. Formålet med udelukkende at fakturere medgåede omkostninger er ifølge selskabet at sikre, at alle samarbejdspartnere har samme incitament til at maksimere sandsynligheden for økonomisk succesfuld olieproduktion frem for at oppebære en profit på at udføre operatørarbejdet. I relation til aktiviteterne i Qatar og Algeriet er det imidlertid kende- tegnende, at der for Mogas netop ikke er noget som helst forventet fremtidigt afkast fra olieproduktionen, idet denne indtjening er placeret i de lokale enheder. Under de forudsætninger er det klart, at ingen uaf- hængig part ville være villig til at deltage i en sådan ordning. Selskabets betragtning, hvorefter Mogas ikke er berettiget til andel i overskuddet fra Algeriet og Qatar, svarer til, at selskabets eneste aktivi- tet bestod i at levere de pågældende ydelser uden at være involveret i selve olielicensen. Ingen uafhængig part i en sådan situation ville levere de pågældende ydelser til kostpris uden mark up. 22 Der er ikke tale om cafhængi8g a parter, når Mogas investerer i en kon- cernforbunden enhed, der når enheds gaspeetagelser Det forhold, at den modtagende lokale koncernenhed eventuelt måtte aftale en indbyrdes fordeling af udgifter ogleller vederlæggelse inter partes i joint venturet; siger {kke noget om det koncerninterne forhold mellem Mogas 0g den forbundne enhed. Der er mange relationer i etjo- int venture, 08 en eventuel vederlæggelse af én ydelse til kostpris kan kompenseres gennem andre ydelser Når Mogas NåtrMogasisanged samt garantistillelse, kan SKAT tilsvarende fiksere den manglende skattepligtige indkomst; jf. ligningslovens $ 2 <anonym>Tp-dokumentationen</anonym> SKAT har tilsidesat selskabets {p-dokumentation med henvisning til, at der ikke foreligger rettidig dsšskadokuæratatiov for en evt. fortjenestei Mogas, som modsvarer gruppen og i hele APMM koncernen eller for de koncerninterne garan- tistillelser. Dokumentationen for 2006-2008 indeholder en generel beskrivelse af henholdsvis APMM-gruppen; Mogas-gruppen 88 af branchen. De kontrollerede transaktioner er herefter identificeret 0g analyseret. Mogas' kontrollerede transaktioner udgør efter selskabets opfattelse 1) den løbende ekspertbistand honoreret med timewritongeee fee 08 2) de administrative opgaver honoreret med administration Dokumentationen omfatter dermed hverken efterforskningsarbejdet i fase 1 0g 2eller den vederlagsfri garantistillelse fra Mogas til dattersel- skaberne. Efter af have defineret, hvad der opfattes som kontrollerede transaktio - ner, foretager selskabet en sammenlignelighedsanalyse. For så vidt angår timewriting fees konstateres at der med selskabets transaktioner med DUC foreligger_ en intern CUP , da deltagerne i DUC overvejende er eksterne (61 % ejet af eksterne i 2006) 08 transaktioner- ne med DUC derfor er på markedsvilkår; Da timewriting afregnes til kostpris over for DUC, er det efter selskabets opfattelse også på armslængdevilkår at afregne ydelserne uden mark up koncerninternt. For så vidt angår administration fees afregnes de ud fra en omkost- ningsallokering: Dokumentationen omfatter herefter ikke de omtvistede transaktioner, 08 opfylder dermed ikke dokumentationskravet i $ 3 B, stk. 5. SKAT hår herefter udøvet et skøn over indkomsten fra transaktionerne. Efter forarbejderne til $ 3 B omfatter de i bestemmelsen omhandlede kontrol- lerede transaktioner således alle forbindelser mellem de kontrollerede parter, jf. FT 1997-98, Tillæg A, side 1906. Når Mogas investerer sin viden og ressourcer i datterselskaber/filialer 0g dermed tilvejebringer disses vederlæggelselet afkast fra de lokale pkdeægtsgabedla% til Mogas herfor, 0g der mangler en udgør 23 denne forbindelse derfor en dokumentationspligtig kontrolleret transaktion. Selskabet har da også selv behandlet efterforskningen som et værdi - fuldt aktiv ved aftale i 1981, hvor der i forbindelse med overførsel af ak- tiviteterne i DUC til de to rederiselskaber, Dampskibsselskabet af 1912 AlS 0g A/S Dampskibsselskabet Svendborg, indgik 'aktiverede efterforsk- mefendg idet overdragelsen indgik som et element i handelsprisen de interesseforbundne parter. Dokumentationen indeholder endvidere ikke den koncerninterne garantistillelse, der også udgør LogysainåoKvedraen en tionspligtig transaktion jf. $ 3 B. SKAT er herefter berettiget til at udøve et skøn over den manglende skattepligtige indkomst, jf; ligningslovens $ 2 0g skattekontrollovens $ 3 B, stk. 5 0g stk. 8, jf. $ 5, stk. 3. <anonym>Kroniske underskud</anonym> Selskabet har igennem en mangeårig underskud, mens gruppen samlet set peziode samme haft kroniske 0g stigende periode har reåliseret ddogeg ganske flotte overskud. Dette skaber en stærk formodning for, at der tepligtig indkomst i det danske moderselskab En virksomhed med sådanne løbende underskud ville således ikke væ- re blevet fortsat af en nem en 25 årig periode. Der er 2232"% Renvaier tredjemand til 'TPQPå 1.70 uændrede vilkår igen- 1.71: (SKATs un- derstregninger) "1.70 When an associated while the MNE ger some speciaBroup scrutiny of transfer pricing issues. Of course, asso- ciated enterprises like independent enterprises can sustain genuine losses; .whether due to heavy start-op costs, unfavorable economic conditions inefficiencies or other legitimate business reasons: However, an independent enterprise would not be prepared to to- lerate losses that continue indefinitely. <anonym>An independent enterprise</anonym> <anonym>that experience losses will eventually cease to undertake business</anonym> <anonym>on</anonym> <anonym>losses mav remain in business if the business is beneficial to the</anonym> <anonym>MNE oroup as a whole</anonym> 1.71 The fact that there is an enterprise making losses that is doing business with profitable members of its MNE group may suggest to the taxpayers or tax administrations that the transfer prícing should be examined. <anonym>The loss enterprise mav not receivino adequate com-</anonym> <anonym>pensation from the MNE oroup of which it is a part in relation to</anonym> <anonym>the benefits derived from its activities.</anonym> For ekxamnoler? an MNE group may need to produce a full range of products der to remain competitive and realize an overall profit; but some of the individual product lines member of the MNE group smgxt realize consistent losses because it produces all the loss-making products; An independent enter - prise wxould perform such a service only if it were compensated by an adequate service charge; Therefore; one way to approach this type of transfer pricing problem would be to deem the loss enter - prise to receive the same type of service charge that an independent enterprise would receive under the arm's length principle. 24 Årsagen til de kroniske underskud er, at selskabet ikke vederlægges for de ydelser, det leverer koncerninternt, og at Mogas afholder udgifterne til efterforskning, mens andre koncernselskaber realiserer fortjenesten forbundet herved. En sådan opdeling af udgifter og fortjeneste på forskellige selskaber har ikke betydning på koncernniveau, men for det udgiftsbærende selskab er det ikke på armslængde, jf. ligningslovens § 2 og den under TPG på- krævede separate entity-betragtning, jf. TPG, preface, art. 6. Selskabet har henvist til tidligere års sambeskatning og afkast fra kapi- talinvesteringer i form af udbytter, men dette er, som nævnt, uden be- tydning for en vurdering af, om prisfastsættelsen i forbindelse med sel- skabets koncerninterne handel er i overensstemmelse med ligningslo- vens § 2. Selskabet har da heller ikke henvist til hvilke regler, der skulle støtte en sådan fortolkning Endvidere er med henvisning til TPG, afsnit 1.70 anført, at der kan være en forretningsmæssig begrundelse for de kroniske underskud, og at dette ikke nødvendigvis har sammenhæng med den koncerninterne samhandelspolitik. Selskabets indlæg indeholder dog ingen oplysnin- ger om, hvori disse forretningsmæssige årsager måtte bestå. Som selskabets og koncernens TP-set up er udformet, er det slet ikke muligt for Mogas at blive overskudsgivende i skattemæssigt henseende, da den eneste fortjeneste reelt er operatørvederlaget fra DUC, og dette vederlag opvejer slet ikke de store efterforskningsudgifter, som selska- bet afholder uden udsigt til (andel i) den korresponderende indtægt. Også herefter kan SKAT udøve et skøn over den markedsmæssige ind- komst hidrørende fra de kontrollerede transaktioner. ------- De tre forhold fører i nærværende sag hver for sig og tilsammen til, at SKAT har været berettiget til at ansætte de kontrollerede transaktioner. Selskabet bærer herefter bevisbyrden for, at det udøvede skøn er tilsi- desætteligt. Der er herved henvist til UfR 2011.1472 H, der illustrerer, at et med rette udøvet skatteskøn kun kan tilsidesættes, hvis det er åben- bart urimeligt eller udøvet på et klart fejlagtigt grundlag. Selskabet anfører om den pågældende afgørelse, at denne vedrører spørgsmål om udeholdt omsætning i et pizzeria, og at den derfor ikke er relevant for nærværende sag. Den konkrete anledning til skønsudøvelsen i den pågældende sag er imidlertid ikke relevant for nærværende sag. Afgørelsen er nævnt, idet Højesteret fastslår, hvor meget der skal til, førend et med rette udøvet skatteskøn kan tilsidesættes. At et med rette udøvet skatteskøn kun kan tilsidesættes, såfremt den skattepligtige godtgør, at det er åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag, gælder naturligvis ved enhver skønsudøvelse som fo- retages af skattemyndighederne. Til illustration heraf kan henvises til Højesterets dom i SKM2010.433H, hvor myndighederne havde udøvet et skøn over en udgiftspost til beplantning af juletræer. Den skønsmæs- 25 sige ansættelse blev opretholdt, da den ikke hvilede på et forkert grundlag og ikke kunne anses for åbenbar urimelig. Til selskabets anbringende om, at Landsskatteretten som rekursmyn- dighed er "forpligtet til at foretage et selvstændigt, fuldstændigt og ubegræn- set skøn helt ubundet af det af SKAT (den underordnede myndighed) udøvede skøn”, er bemærket, at Landsskatteretten — som domstolene — tradi- tionelt udviser tilbageholdenhed med at tilsidesætte SKATs skøn. Det forhold, at der foretages en fuld efterprøvelse af en rekursinstans, er ikke det samme som, at rekursinstansen vælger altid at sætte sit eget skøn i stedet for, eller at rekursinstansen ikke er tilbageholdende med at tilsidesætte sådanne nødvendigvis stærkt skønsmæssige vurderinger. Der er ingen forskel her på situationen for domstolene og for Lands- skatteretten. Domstolene kan selvfølgelig sagtens vælge at mene, at det rigtige er, at man prøver skønnet fuldt ud. Når domstolene ikke gør det, skyldes det (bl.a.), at SKAT er nødsaget til at udøve et skatteskøn som følge af bevismangel, jf. også i øvrigt på det- te område skattekontrollovens § 3 B, stk. 9, jf. § 5, stk. 3. Der er i sagens natur ikke ét rigtigt resultat, og det konkrete skøn beror på et valg, som skal udøves som følge af, at SKAT mangler de rigtige tal. I den foreliggende sag er der ikke nogle sammenlignelige tredjemands- handler som udtryk for markedsværdien. Selskabet har heller ikke an- vist Landsskatteretten noget andet (endsige bedre) skøn. Det udøvede skøn SKAT har, jf. ovenfor, på det foreliggende grundlag valgt at basere skønnet på det overskud, som de koncernforbundne enheder i Qatar og Algeriet realiserer på grundlag af Mogas' arbejde og aktiver. Der henvi- ses til beregningerne ovenfor vedrørende forhøjelsen for 2006. I forhold til de producerende datterselskaber/koncernforbundne enhe- der besidder Mogas langt væsentligere aktiver i form af gruppens cen- trale knowhow, andre immaterielle aktiver, forhandlingsstyrke og eks- pertise, ligesom Mogas bærer væsentlige risici. SKAT er enig med selskabet i, at efterforskning efter potentielle, nye oliefelter indebærer høj risiko. Som anført af selskabet, stiger sandsyn- ligheden for økonomisk succes, jo tættere på produktionen man befin- der sig. Omvendt er risikoen for Mogas stor i de indledende faser, der uundgåe- ligt indebærer en del forgæves afholdte udgifter. En kommerciel, suc- cesfuld virksomhed forudsætter, at de forgæves afholdte udgifter under projekter, der ikke fører til indkomstskabende produktion, dækkes af indtægter fra de projekter, der lykkes. En uafhængig tredjemand ville ikke påtage sig en sådan risikofyldt for- retning uden mulighed for (andel i) tilsvarende høj fortjeneste. Mogas' efterforskningsarbejde er således de indledende, men bærende, foranstaltninger i den værdikæde, som olieforretningen udgør, og som strækker sig over en lang tidshorisont. Denne investering skal opvejes af et markedsmæssigt afkast, når den stilles til rådighed for andre koncernenheder. 26 Mogas er hermed den bærende enhed og den konstante faktor i grup- pens olieforretning, hvor de lokale, producerende enheder sættes op ef- ter behov – identificeret af Mogas – og til at starte med er tomme sel- skaber, der derefter fyldes ud i varierende omfang. Gruppens knowhow, erfaring og markeds- og forhandlingsposition indvundet gennem mange år i branchen er forankret i Mogas, der har været en aktør siden 1962. Det er således Mogas, der lokaliserer, hvor gruppen skal investere; Mo- gas, der forhandler lokale kontrakter, som nyoprettede selskaber/en- heder derefter indsættes i; Mogas, der stiller garantier for andre kon- cernselskaber; Mogas, der har eksperterne, og Mogas, der ejer de imma- terielle aktiver. En sådan knowhow, markedsposition og immaterielle aktiver har en afgørende værdi for koncernen og for de enkelte, koncernforbundne enheder uanset, om de immaterielle aktiver måtte være juridisk beskyt- tet eller ej, og uanset om andre olieselskaber måtte have tilsvarende er- faringer. Værdien (og eksistensen) af immaterielle aktiver kan således ikke nød- vendigvis måles på – og begrænses til – en registreret juridisk beskyttel- se, jf. TPG 9.80: "Transfers of intangible assets raise difficult questions both as to the identification of the assets transferred and as to their valuation. Identification can be difficult because not all valuable intangible as- sets are legally protected and registered and not all valuable intan- gible assets are recorded in the accounts (…)” Det faktum, at andre — konkurrerende — aktører også måtte have værdifuld viden og værdifulde aktiver, betyder naturligvis ikke, at Mo- gas' for kerneforretningen helt nødvendige erfaring og renommé der- med er værdiløs. Selskaberne i Qatar og Algeriet havde ved opstarten slet ikke immateri- elle aktiver, viden om olieefterforskning eller et "navn" inden for bran- chen. Et sådant selskab ville aldrig havde vundet en licens til olieefter- forskning, hvis det havde stået alene. Et sådant selskab ville selvsagt heller ikke i en armslængdeforhandling med en uafhængig part (svarende til Mogas) have fået hele fortjenesten fra deltagelsen i joint venturet. En markedsmæssig fordeling af fortjenesten skal afspejle de bidrag og den forhandlingsstyrke, som hver part kommer med, jf. hertil TPG 9.149: “The conditions that would be agreed between independent parties would normally depend on the functions, assets and risks of each party and on their respective bargaining power." SKAT har skønnet, at fortjenesten i moderselskabet mindst bør svare til overskudsgraden i de overskudsgivende datterselskaber, hvis fortjene- ste (bl.a.) er resultatet af Mogas' investering. Disse selskaber er datter- selskaberne Maersk Oil Qatar A/S' og Mærsk Olie, Algeriet A/S' filialer i Qatar og Algeriet. 27 SKAT har ved beregningerne ladet den i Qatar og. Algeriet betalte olieskat indgå som ën omkostning der skal fragåi opgørelsen af over- skudsgraden. Dette har SKAT gjort; selvom olieskatten i disse lande re- elt udgør en overskudsdeling 08 således ikke kan karakteriseres som en egentlig driftsomkostning, der medfører nogen forretningsmæssig risi- ko Den samlede øverskudsg6a% . som SKAT har lagt til grund for sin forhø- jelse, kan opgøres til ca. % . De faktisk opnåede resultater i Qatar %8 Algeriet levner rigeligt plads til, at SKAT kunne have set bort fra olieskatten ved opgørelsen af over- skudsgraden 0g derved have forhøjet selskabet yderligere; Hvis denne mindre lempelige tilgangsvinkel havde været valgt, vile den gennem- snitlige overskudsgråd have udgjort ca. 78 %. Det er meget Råpegåiaf fra enhederne i Qatar 08 Algeriet, at dette medfører; at sammenligningsgrundlaget er Qatavendelgerisk B aatrdetgangsføae er imidlertid ikke baseret p den adgøt et retvisende aseremen denntagssegandåagt Det er SKATs opfattelse, at er Mogas 0g ikke de lokale enheder der besidder de kompetencer mv. som er daogendiãeroz for at gøre de pågældende aktiviteter over- skudsgivende; Det er diskabelsen i forbindelse med de også 'pRralacnde at aktiviteter Mogas' bidrag til vær- berettiger til en væsentlig højere andel af koncernens samlede overskud herved, end det overskud som følger af SKATs forhøjelse. Den samlede forhøjelse for de tre indkomstår udgør herefter ca. 1,3 mia DKK; mens det samlede resultat efter skat i Qatar og Algeriet er ca; 19,9 mia. DKK (2,7 mia. DKK +5,1mia DKKi 82mia. DKK + 2,2 mia. DKK +0,6mia. DKK + 1,1 mia. DKK). Således udgør den samlede forhøjelse kun ca. 6,5 % af de lokale enhe- ders resultat efter skat. Dette skal sammenholdes med, at de lokale enheder i udgangspunktet lag alene var 0g vadoonsekabeisker tomme hed af Mogas. resultat efter SKATs forhøjelse er på denne baggrund ufor- Moåssnæesu8ta lavt 0g de lokale enheders overskud er omvendt ufor- holdsmæssigt højt. SKATs skøn er derfor under alle omstændigheder lempeligt. Til selskabets anbringender i øvrigt er bemærket: <anonym>At</anonym> der ikke er grundlag for at medtage DUC i benchmarket; Mogas er således blevet vederlagt ved afståelsen ; 1981 for afholdte efterforsk - Bugsadgfteas 0g afståelse af immaterielle aktiver. De løbende ydelser til (efter fase 1 2) er i modsætning til de koncerninterne ydelser også sket på asazkeå2viåkårn da Mogas ?r blevet vederlagt gennem ope- ratørhonoraret. Det er i denne forbindelse uden betydning at der også oppebæres %Perotseder Iare i Qatar 0g Algeriet; da dette vederlag ikke oppebæres af Mogas, der 28 afholdt i 0g Algeriet. gæves afholdte udgifter <anonym>At</anonym> det endvidere er uden betydning at ikke alle Mogaldee retter sig direkte mod indkomstskabelsen vil en "ðkæegi{ dedenagesøger aae dækket de indtægter; stecocsknnegspdgiftær faktisk opnås, i netop også for - for at forretningen samlet set er rentabel. <anonym>At</anonym> det tillige er uden betydning at UK-selskaberne evt. måtte være overskudsgivende, som det er anført af selskabet, da dette ikke påvirker beregningen af forhøjelsen vedrørende henholdsvis Qatar 0g Akreriet: SKAI har med henvisning til udtræk fra Amadeus-databasen_ medtaget disse selskaber, da indkomsten i selskaberne på EBIT-niveau er negativ. <anonym>At</anonym> den omstændighed, at Mogas uanset at selskabet àRå et tidligere tids- punkt har siver vedrørende vvedagetvgeeb 0g er blevet kompenseret for 1 Algeriet; fortsat spiller en aktiver algveenåe pas- rolle for olieaktiviteten i forbindelse med kontraktsindgåelsen 0g via de stil- lede moderselskabsgarantier. Det fremgår i aktiver, der er omfattet af den pågældende 'eiårageepr forventes, at <anonym>At</anonym> selskabets soattelsgeor om SKATs skøn bør vil være aftagende ta{8beer i hensyn til, at det må af den periode, hvori der udvindes olie fra de til indtægt; Den foretagne adapiiseldesde af selskabets indkomst er kattzges for den indtjening, son Mogas som minimum må forventes at ville ha- ve opnået i de omhandlede 3 indkomstår, såfremt selskabet havde mod - taget en naveenæsaåokløerngede denegent negetbetydeingag de ydel- ser, som er leveret til de lokale i indtjeningen på de pågældende oliefelter vil derfor udelukkende le afspejles i Mogas' overskudsandel for så vidt angår sådanne senere indkomstår. Selskabet har herudover gjort gældende, at SKAIs forhøjelse ikke er proportionel med de mangler; der måtte være i selskabets transfer pri- cing-dokumentation Selskabet har refereret Lars Apostoli i TfS 2003 401, "Det skatteretlige skøn' hvoraf bl.a. fremgår, at "(d)et afgørende er om 'reglskabsmanglenne- er såansorligsen' så Dette beskriver udmærket situationen i nærværende sag, idet selskabet iden udleverede transfer forholde sig til det ræxsfoIæricing-dokumentvtoer at aktiviteterne i Qatar 0g A gerisekvegsen 1 afgø- rende grad beror på en række ydelser leveret af Mogas: heraf er hvilket også anerkendes af selskabet selv at Mogas efterla- des med store skattemæssige underskud, alt imens de udenandske sel- skaber 0g koncernen som helhed opnår en stor fortjeneste. Skattekontrolloven fastslår også otetydgehe hvad den retlige konsekvens er af, at selskabet ikke har levet til dokumentation nemlig at SKAT PRail skøvnee tilskanekeonproiiogens $ 5, stk: 3_jf. $ 3 B, stk: 9,Det er derfor forkert; når det gøres gældende; at SKATs skøn lider af mangel på proportionalitet. Selskabets opfattelse [ SKATs yderligere bemærkninger 29 […] Selskabets yderligere bemærkninger […] Landsskatterettens afgørelse Den påklagede afgørelse vedrører Mogas' skatteansættelser for ind- komstårene 2006-2008 i relation til selskabets datterselskabers filialer i Algeriet og Qatar. Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skat- tepligtiges samlede indtægter, hvad enten de hidrører her fra andet el- ler ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Dette fremgår af statsskattelovens § 4. Koncernforbundne selskaber og faste driftssteder beliggende i udlandet skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner (kontrollere- de transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Dette fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1. Armslængdeprincippet i bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomsts artikel 9, stk. 1, OECD's kommenta- rer hertil og OECD's Transfer Pricing Guidelines. Mogas og datterselskaberne samt disses filialer er omfattet af person- kredsen i ligningslovens § 2, stk. 1, om koncernforbundne selskaber og faste driftssteder i udlandet, idet det er uden betydning, om dattersel- skaberne og filialerne indgår i lokale joint ventures. Mogas afholder udgifter til efterforskning og undersøgelser af mulig- heder for opnåelse af licenser til udvinding. Udgifterne afholdes som led i selskabets virksomhed med efterforskning efter olie- og gasfore- komster. Selskabet har fradragsret for udgifterne efter ligningslovens § 8B, stk. 2. Mogas forestår forhandling af licenser og vilkårene herfor og afholder udgifter i den forbindelse. Opnås der licens, afholdes efterføl- gende udgifter af et datterselskab eller en filial heraf, og dette selskab eller filial oppebærer alle indtægter fra udvinding. Mogas indestår for, at forpligtelserne i henhold til licensretten over for den pågældende stat (eller et selskab som staten har stiftet til dette formål) og kontrakten med de uafhængige joint venture-deltagere opfyldes af det lokale Mo- gas datterselskab eller faste driftssted. Mogas har indtægter ved ydelser til datterselskaberne mv. Disse ydelser vederlægges til kostpris. Denne forretningsmodel medfører, at Mogas aldrig vil opnå et over- skud af sin virksomhed. Det må lægges til grund, at selskabet ikke ville indgå i en sådan forretningsmodel med uafhængige parter. Det bemær- kes herved, at indtægter ved udbytte ikke anses for en forretningsmæs- sig indtægt. SKAT har som udgangspunkt ved korrektionen af selskabets skatteplig- tige indkomst statueret en kontrolleret transaktion mellem Mogas og fi- lialerne i Algeriet og Qatar. En kontrolleret transaktion bør kun statue- res ganske undtagelsesvist, jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt. 1.64. De tilfælde, hvor skattemyndigheder kan statuere en transak- tion, er defineret i OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt. 1.65., som dels de situationer hvor økonomisk substans i en faktisk transak- tion er uoverensstemmende med transaktionens form og dels de situa- 30 tioner hvor omstændighederne omkring de faktiske transaktioner ad- skiller sig fra den måde hvorpå ning om rationel forretningsmæssig esaf nagfemaater parter, ud fra en forudsæt- ville have indrettet sig på: 'The second circumstance arises where, while the form and sub - stance of the transaction are the same, the arrangements made in relation to the transaction viewed in their totaliiy , differ from those which would have been adopted by independent enterprises be- having in a commercially rational manner and the actual structure practically impedes the tax administration from determining an appropriate transfer price' (pkt. 1.65) Selskabets driftsøkonomiske resultater samt placering af funktioner 0g risici i koncernen anses som nævnt ikke at være i overensstemmelse med en forretningsmæssig rationel handlemåde; hvorfor SKAT har væ- ret berettiget til at statuere en kontrolleret transaktion. <anonym>4 retsmedlemmer herunder retsformanden udtaler.</anonym> SKATs forhøjelser er i afgørelsen beskrevet som værende vederlag for anvendelse af Mogas' immaterielle aktiver. Filialerne i Algeriet 0g Qatar har anvendt immaterielle aktiver, som må anses for at være ejet af Mogas; Disse immaterielle aktiver kan karakte- riseres som knowhow reåtigheder til olieudvinding i form af licenser. Det lægges til grund, at~ oåeettighederafhliegavi parter ville være betalt et vederlag for anvendelse af denne type immaterielle aktiver i form af royalty eller lignende. Der er herved lagt vægt på, at filialerne er etable- ret i forbindelse med derfor ikke kan anses at have opbygget sådanne opnåelse af licenser i det givne imeatdiQg E land, filialerne aktiver selv. af Inmogesea for opnåelse af licenser til udvinding: er således Mo- gas, der ejer den knowhow, der er anvendt til at konstatere; om der overhovedet fandtes olie og gas til udvinding: Det er også Mogas, der har forhandlet 0g indgået licensaftaler i det givne land, hvorfor rettig hederne til selve udvindingen må anses for åt være ejet af Mogas; 0g stillet til rådighed for filialerne. Desuden indestår Mogas' for filialernes forpligtelser via performancegarantier. SKATs forhøjelser svarer samlet over perioden 2006-2008 til en royalty - sats på cirka 1,7 % af filialernes omsætning: En sådan royaltysats anses at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet set i lyset af: at en stor del af overskuddet fra '%cedxae Ree = fortsat er placeret i filia- lerne i Algeriet armslængdepris i989 Qatar samt at selskabet at stille de immaterielle aktiver til rådighed for fili- selv har fastsat en alerne. Mark-up på timewriting 08 administrations fee, anses at indgå som et elementi vederlaget for anvendelsen af de immaterielle aktiver skal derfor ikke prisfastsættes separat; Det bemærkes hertil, at disse 'Xågseal anses at udgøre betaling for blandt andet knowhow fra Mogas tl filia - lerne. Disse retsmedlemmer finder herefter, at SKATs afgørelse skal stadfæs - tes. <anonym>2 retsmedlemmer udtaler:</anonym> SKATs forhøjelser er beregnet på baggrund af Mogas' udgifter til efter- forskning mv. for de aktuelle indkomstår. Udgifterne er fordelt på dat - 31 terselskaberne i forhold til omsætning. Herefter er beregnet en over- skudsgrad i filialerne i Algeriet og Qatar, og samme overskudsgrad er anvendt til at opgøre en 'beregnet omsætning' i Mogas. Forhøjelsen er således ikke begrundet i en prisfastsættelse af en specificeret ydelse fra Mogas. SKATs forhøjelser kan ikke tiltrædes. Der er herved henset til, at Mogas' udgifter til efterforskning mv. i de pågældende år vedrører andre geo- grafiske områder, og at udgifterne derfor ikke kan fordeles på de eksi- sterende datterselskaber/filialer. Desuden anses der ikke at være belæg for, at Mogas skulle have samme overskudsgrad som filialerne, idet parterne ikke er sammenlignelige med hensyn til aktivitet, risiko mv. Endelig har SKAT ikke specificeret hvilken koncernintern ydelse, forhø- jelsen er et resultat af. SKATs metode til at karakterisere den kontrolle- rede transaktion et således ikke i overensstemmelse med metoder be- skrevet i OECD Transfer Pricing Guidelines. Disse retsmedlemmer finder endvidere, at forhøjelserne overhovedet savner hjemmel. Koncernens set-up er — og har længe før indførelsen af de nugældende regler, herunder om beskatning af udbytteindkomst, været — forretningsmæssigt begrundet. På denne baggrund findes der ikke at have foreligget sådanne kunstige forskydninger mellem interes- seforbundne parter, som ellers kunne have dannet grundlag for en transfer pricing-regulering. Vedrørende timewriting og administrations fee bemærkes, at Mogas har ydet specialistsupport mv. til datterselskaber, filialer og APMM og herfor har modtaget timewriting og administration fee til kostpris. Det lægges til grund, at datterselskaberne og filialerne — inden for det joint venture de indgår i — anvender kostpriser ved sådanne ydelser i over- ensstemmelse med AINPs aftaleskabelon (JOA) og kutyme i branchen. Denne kutyme gælder aktørerne i et joint venture, der sammen har li- cens til udvinding af olie og gas, og har sammenfaldende interesse i, at ingen af aktørerne skal tjene på ydelserne, men at fortjeneste udeluk- kende skal opnås på udvindingen. Uanset at aktørerne generelt er uaf- hængige parter, anses de i denne forbindelse for at have sammenfal- dende interesser. Kutymen kan derfor ikke overføres på parter uden for joint venturet. Da Mogas ikke indgår i de pågældende joint ventures, kan kostprisen ikke anses for værende udtryk for markedsprisen mel- lem Mogas og datterselskaberne/filialerne. Prisen mellem uafhængige parter anses at ville indeholde en fortjeneste. Mogas' indtægter ved ti- mewriting og administrations fee skal derfor tillægges en fortjeneste. Ifølge selskabets transfer pricing-dokumentation udgør indtægter ved timewriting og administrations fee fra datterselskaber, filialer og AP- MM i indkomstårene 2006-2008 henholdsvis 23.981.000 USD, 30.936.000 USD og 35.100.000 USD. Mark up på timewriting og administrations fee ansættes i mangel af andre oplysninger om markedsprisen til 5 % i, jf. EU Joint Transfer Pric- ing Forums report: Guidelines on low value adding intra-group ser- vices af februar 2010 afsnit 7.7.2. punkt 63. Mark up for 2006-2008 an- sættes således til henholdsvis 1.199.050 USD, 1.546.800 USD og 1.755.000 USD. Disse retsmedlemmer finder herefter, at selskabets indkomst skal ned- sættes med de af SKAT foretagne forhøjelser og forhøjes med de nævn- te beløb for mark up på timewriting og administrations fee. 32 <anonym>Et retsmedlem udtaler:</anonym> Dette retsmedlem er enig med ovennævnte 2 retsmedlemmer i, at SKAIs forhøjelser ikke kan tiltrædes. Dette retsmedlem finder, at sagen skal hjemvises til SKAT til fornyet behandling således at der beregnes vederlag på baggrund af en bereg net samlet overskudsgrad i Mogas' datterselskaber mv. Der træffes afgørelse efter stemmeflertal. SKATs afgørelse stadfæstes _ Af Landsskatterettens afgørelse af 16.februar 2018 vedrørende APMMs klage over SKATs afgørelse af 5. juli 2012 fremgår: <anonym>2006</anonym> <anonym>Sambeskatninosind-</anonym> <anonym>komst</anonym> <anonym>2007</anonym> <table> \|:-----------------------------------------------------------------------------------------\|:----------------\|:---------------------\|:-----------------------------\| \| Klagepunkt \| SKAT \| Klagerens opfattelse \| Landsskatterettens afgørelse \| \| Yderligere indkomst i Mærsk Olie og Gas A/S \| 506.431.000 DKK \| 0 \| 506.431.000 DKK \| \| Mærsk Olie og Gas A/S Yderligere indkomst i Yderligere indkomst i Mærsk Olie og Gas A/S \| 327.562.000 DKK \| 0 \| 327.562.000 DKK \| \| Mærsk Olie og Gas A/S Yderligere indkomst i Yderligere indkomst i Mærsk Olie og Gas A/S \| 468.185.000 DKK \| 0 \| 468.185.000 DKK \| </table> <anonym>Sambeskatninosind-</anonym> <anonym>komst</anonym> <anonym>2008</anonym> <anonym>Sambeskatninosind-</anonym> <anonym>komst</anonym> [ 1 Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten har í en samtidig hermed truffet afgørelse for datter- selskabet, Mærsk Olie 0g Gas A/S, j.nr. 12-0192129, statueret, at yderli- gere indkomst i datterselskabet for indkomstårene 2006-2008 stadfæs- tes. Som konsekvens heraf stadfæstes sambeskatningsindkomsten: Regnskabsmæssige oplysninger Iindkomstårene 2006-2008 var MOGAS' regnskabsmæssige resultat følgende: <table> \|:------------------------------------\|:------------------\|:------------------\|:------------------\| \| MOGAS' resultatopgørelse (USD '000) \| Indkomståret 2006 \| Indkomståret 2007 \| Indkomståret 2008 \| \| Operatørvederlag m.V. \| 32.880 \| 45.954 \| 50.253 \| \| Administrationsomkostninger \| 28.801 \| 30.792 \| 38.828 \| \| Efterforskningsomkostninger \| 49.328 \| 53.951 \| 70.590 \| </table> 33 <table> \|:----------------------------------------\|:----------\|--------:\|:----------\| \| Afskrivninger \| 258 \| 250 \| 239 \| \| Resultat før finansielle poster 0g skat \| ~45.507 \| 439.039 \| ~59.404 \| \| Resultat i dattervirksomheder \| 1.698.203 \| 742.372 \| 1.500.472 \| \| Andre finansielle indtægter \| 2.733 \| 9.227 \| 3.558 \| \| Andre finansielle omkostninger \| 112.510 \| 86.415 \| 48.428 \| \| Resultat før skat \| 1.542.919 \| 626.145 \| 1.396.198 \| \| Skat af årets resultat \| 1.437.442 \| 14.7 \| 51.477 \| \| Årets resultat \| 105.477 \| 611.445 \| 1.447.675 \| </table> Som anført i Landsskatterettens afgørelse har MOGAS i perioden 1986-2010 realiseret et samlet underskud på 2,27 mia. kr. I samme periode har MOGAS haft indtægter i form af modtagne udbytter fra datterselskaberne i Algeriet 08 Qatar på samlet knap 35,4 mia. kr. Iindkomstårene 2006-2008 var MOGAS Gruppens regnskabsmæssige resultat følgende: <table> \|:--------------------------------------------\|:------------------\|:------------------\|:------------------\| \| MOGAS Gruppens resultatopgørelse (USD '000) \| Indkomståret 2006 \| Indkomståret 2007 \| Indkomståret 2008 \| \| Nettoomsætning \| 3.294.856 \| 5.767.327 \| 9.147.266 \| \| Andre driftsindtægter \| 36.564 \| 80.856 \| 55.197 \| \| Produktionsomkostninger \| 449.072 \| 633.670 \| 1.067.376 \| \| Bruttoresultat \| 2.882.348 \| 5.214.513 \| 8.135.087 \| \| Administrationsomkostninger \| 47.200 \| 69.755 \| 70.319 \| \| Efterforskningsomkostninger \| 199.521 \| 310.570 \| 695.107 \| \| Af- 0g nedskrivninger \| 1.006.991 \| 2.260.749 \| 2.103.917 \| \| Resultat før finansielle poster 0g skat \| 1.628.636 \| 2.573.439 \| 5.265.744 \| \| Andre finansielle indtægter \| 56.599 \| 32.842 \| 92.189 \| \| Andre finansielle omkostninger \| 142.317 \| 99.204 \| 78.049 \| \| Resultat før skat \| 1.542.918 \| 2.507.077 \| 5.279.884 \| \| Skat af årets resultat \| 1.437.441 \| 1.895.632 \| 3.832.209 \| \| Årets resultat \| 105.477 \| 611.445 \| 1.447.675 \| </table> Som anført i Landsskatterettens afgørelse har MOGAS Gruppen i perioden 1986-2010 realiseret et samlet overskud på 120,2 mia. kr. 34 Af MOGAS' årsrapporter for 2006-2008 fremgår under noter, at moderselskabet gennem performancegarantier indestår for datterselskabers forpligtelser; som varierer over tid 0g kan involvere væsentlige beløb. Det fremgår af revisionsprotokollater vedrørende MOGAS' årsrapporter for 2006-2008, at MOGAS har udstedt performancegarantier for datterselskabers forpligtelser, herunder overfor regeringerne i Qatar 0g Algeriet. Vedrørende Algeriet er der som eventualforpligtelse for koncernen anført et beløb på 7 mio. USD i 2006 0g 5 mio. USD i 2007. Vedrørende Qatar er beløbet for begge år an- ført til 0 USD. Der er ikke angivet noget beløb vedrørende indkomståret 2008. Rettighederne til olielicenser Algeriet Det fremgår af en Joint Operation Agreement indgået mellem Mærsk Olie Alge- riet KIS, Anadarko Algeria Corporation og Lasmo Oil (Algeria) Limited med virkning fra den 1.januar 1990, at rettighedshaveren/den forpligtede i relation til olieindvindingen 1 Algeriet var Mærsk Olie Algeriet KIS (og fra 1994 Mærsk Olie, Algeriet A/S). Det fremgår endvidere af et revisionsprotokollat af 6.juni 1990 vedrørende MOGAS' årsrapport for 1990, at koncessionsrettighederne til efterforskningen indehaves af det i 1990 etablerede 100 % ejede datterselskab Mærsk Olie, Alge- riet A/S, men udnyttes i henhold til aftale af kommanditselskabet:. Tilsvarende oplysning fremgår af et revisionsprotokollat af 6. april 1992 vedrørende MO- GAS' årsrapport for 1991. I årsrapporterne for Mærsk Olie, Algeriet A/S for indkomstårene 2006-2008 ind- går olierettigheder som et immaterielt anlægsaktiv i selskabets balance. Der fremgår ingen immaterielle aktiver af MOGAS' årsrapporter. <anonym>Qatar</anonym> Det fremgår af en Exploration and Production Sharing Agreement indgået den 22 juni 1992, at aftalens parter er regeringen for staten Qatar repræsenteret ved selskabet Qatar General Petroleum Corporation 0g Maersk Oil Qatar A/S, 0g at rettighedshaveren/den forpligtede i relation til olieindvindingen i Qatar således var Maersk Oil Qatar A/S. Det fremgår endvidere af et revisionsprotokollat af 28. marts 1994 vedrørende MOGAS' årsrapport for 1993, at koncessionsaftalen er indgået mellem Maersk Oil Qatar A/S (49 %) 0g Qatar General Petroleum Corporation (51 %) MOGAS' indledende forundersøgelser i udlandet Forløbet i et olieprojekt er beskrevet således: 35 Regional survey FFeasibility and commitment Exploration Appraisal Development Production Oil Extended Recovery Abandonment 1-2 years fTechnical activities <table> \|:---------------------------\|:-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------\|:------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------\|:------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------\| \| \| Appointment of blocks of interest Analysisof available data on ESPin the region Analysis of available seismic and similar data \| \| survey for business opporturities in the area \| \| Regional survey \| Appointment of blocks of interest Analysisof available data on ESPin the region Analysis of available seismic and similar data \| \| survey for business opporturities in the area \| \| Regional survey \| Appointment of blocks of interest Analysisof available data on ESPin the region Analysis of available seismic and similar data \| \| survey for business opporturities in the area \| \| Feasability and commitment \| Icentification 0f potential reservoirs Assesment Of porential reservoir depth, shape and size \| Tenderng for license participation Identification of Llock-specificbusiness oppoitunities DevelopmentOf business Case Negctiation cfLers Wvith \| Tenderng for license participation Identification of Llock-specificbusiness oppoitunities DevelopmentOf business Case Negctiation cfLers Wvith \| \| \| \| Tenderng for license participation Identification of Llock-specificbusiness oppoitunities DevelopmentOf business Case Negctiation cfLers Wvith \| Tenderng for license participation Identification of Llock-specificbusiness oppoitunities DevelopmentOf business Case Negctiation cfLers Wvith \| \| Exploration \| Sophistication of potential reservoir depth, shape and size Fanning and drilling of exploration wells Forecasting resources \| Contracting with drilling supoliers Farning out Declaraticn of commerdality/rel nquishmert \| Contracting with drilling supoliers Farning out Declaraticn of commerdality/rel nquishmert \| \| Appraisal \| \| Faring out Conbracting with ga3 customers Development of organisation Development and negotiation Of field developmen: plan Farning out Governmentrelations \| Faring out Conbracting with ga3 customers Development of organisation Development and negotiation Of field developmen: plan Farning out Governmentrelations \| \| Appraisal \| orecast \| Faring out Conbracting with ga3 customers Development of organisation Development and negotiation Of field developmen: plan Farning out Governmentrelations \| Faring out Conbracting with ga3 customers Development of organisation Development and negotiation Of field developmen: plan Farning out Governmentrelations \| \| Appraisal \| \| Faring out Conbracting with ga3 customers Development of organisation Development and negotiation Of field developmen: plan Farning out Governmentrelations \| Faring out Conbracting with ga3 customers Development of organisation Development and negotiation Of field developmen: plan Farning out Governmentrelations \| \| Development \| Dnlling OF producbon wells Establishing own infra structure Establishing full production site \| Faring out Conbracting with ga3 customers Development of organisation Development and negotiation Of field developmen: plan Farning out Governmentrelations \| Faring out Conbracting with ga3 customers Development of organisation Development and negotiation Of field developmen: plan Farning out Governmentrelations \| \| Production \| Well stimulation gas Technology development Fleld development \| \| Stakehalder management/Goverment reletions Field strategy Contracting with suppliers In ng 0il ga5 \| \| Extended Oil Recovery \| Implementation of EOR programmes Selection and development 0f technologies \| \| Governemt relations Contracting Field straregy \| \| \| Implementation of abandonment programme Development menf programme \| \| \| \| Abandonment \| Implementation of abandonment programme Development menf programme \| \| \| \| Abandonment \| Implementation of abandonment programme Development menf programme \| \| \| \| Abandonment \| Implementation of abandonment programme Development menf programme \| \| \| </table> Om indholdet af disse otte faser er nærmere oplyst: <anonym>Fase 1-2 indledende forundersøvelser</anonym> Iden første fase, benævnt "Regional survey' indhentes eller indkøbes seismi- ske 0g magnetiske billeder 0g data for en geografisk region; som undersøges nærmere. Denne fase varer typisk 1-2 år Iden anden fase, benævnt "Feasability and commitment' indhentes eller ind- købes yderligere seismiske data vedrørende udvalgte blokke Denne fase varer også typisk 1-2 år. Licensen fra den lokale regering opnås sædvanligvis efter afslutningen af pro - jektets første to faser, der samlet betegnes som 'indledende forundersøgelser" ~ På dette tidspunkt er det forbundet med stor usikkerhed; hvorvidt oliefeltet; som licensen omfatter, indeholder olie- eller gasforekomster, kvantiteten af så - danne forekomster, 0g om en indvinding af forekomsterne overhovedet vil væ- re kommercielt rentabel. <anonym>Fase 3-4 Efterforsknino</anonym> Iden tredje fase, benævnt "Exploration' indhentes yderligere seismiske data, 0g der foretages som udgangspunkt mere dybdegående analyser med henblik på at øge sandsynligheden for, at de efterfølgende efterforskningsboringer fore- tages de rigtige steder. Denne fase varer typisk 3-6 år. Iden fjerde fase benævnt "Appraisal" , foretages yderligere såkaldte vurde- ringsboringer af lovende kulbrinteforekomster, 0g mulighederne for at igang- 36 sætte produktion vurderes nærmere I flere tilfælde vil disse vurderingsborin - ger 0g det efterfølgende analysearbejde vise, at et fund ikke kan udnyttes kommercielt. Denne fase, der er risikofyldt 08 omkostningstung, varer typisk 2- 3 år. <anonym>Fase 5-8 Udviklino produktion 0o nedluknino</anonym> Hvis et felt viser sig at være egnet til kommerciel olie- eller gasproduktion; etablerer licenshaveren produktionsfaciliteter 0g lokal infrastruktur omkring feltet; 0g de endelige produktionsbrønde bores . Denne femte fase, benævnt "Development' varer typisk 3-5 år. Iden sjette fase, benævnt 'Production' begyndes den egentlige olieproduktion som typisk varer mellem 15 0g 40 år. Iden syvende fase, benævnt "Extended Oil Recovery' undersøges det; om det er muligt at fortsætte olieproduktionen i en periode ud over det oprindeligt forventede nedlukningstidspunkt. Dette kræver typisk udvikling af ny teknolo- gi og betydelige investeringer. En sådan forlænget produktionsfase kan vare mellem 5 0g 30 år. Iden ottende fase, benævnt Abandonment' forlader licenshaveren feltet, efter at det ikke længere er rentabelt at foretage yderligere indvinding. Nedluknin - gen af et felt, herunder fjernelse af de installerede produktionsfaciliteter; kan tage adskillige år MOGAS' indledende forundersøgelser i udlandet relaterer sig til fase 1 0g 2 Alle øvrige udgifter vedrørende de efterfølgende faser afholdes af MOGAS' datterselskaber 0g deres filialer. Størrelsen af MOGAS' udgifter til indledende forundersøgelser i fase 1 0g2i relation til Algeriet 0g Qatar er ikke nærmere opgjort. Efterforskningsudgifter afholdt af datterselskaberne i Algeriet 0g Qatar i de efterfølgende faser i perio- den 1986til 2010 er som bilag til SKAIs afgørelse af 26. juni 2012 specificeret således: (DKK 1.000) <anonym>MOGAS Maersk Oil Qatar A/S Mærsk Olie Alveriet A/S</anonym> 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 37 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 <anonym>2010 540.925 0 1.384</anonym> Ialt MOGAS levering af teknisk 0g administrativ bistand (timewriting) MOGAS leverer løbende teknisk 0g administrativ bistand til koncernforbundne selskaber, herunder til APMM (DUC) 0g til sine datterselskaber 0g dattersel - skabernes udenlandske filialer, heriblandt i Algeriet 0g Qatar i de omhandlede indkomstår 2006-2008. MOGAS leverer den tekniske 0g administrative bistand til kostpris. Om baggrunden for MOGAS' levering af teknisk 08 administrativ bistand til DUC, hvor MOGAS fungerer som operatør; er oplyst, at Dansk Boreselskab A/S, A/S Dampskibsselskabet Svendborg Dampskibsselskabet af 1912 A/S, Shell Olieudvinding A/S, Chevron Petroleum Company of Denmark 0g Texaco Denmark Inc. den 28. december 1977 indgik en konsortieaftale (Joint Operating Agreement) vedrørende den sydvestlige del af den danske del af Nordsøen. Af aftalen med senere tillæg som var gældende for indkomstårene 2006-2008, fremgår bla , at Dansk Boreselskab A/S (MOGAS) skulle fungere som operatør for DUC, 0g at de af MOGAS i den forbindelse afholdte omkostninger, der skul- le føres i en separat bogføringskreds i MOGAS; skulle refunderes af konsortie- deltagerne uden tillæg af fortjeneste. Ud over refusion af alle afholdte direkte omkostninger, var MOGAS berettiget til at oppebære et beløb til dækning af en række nærmere angivne indirekte omkostninger, der i størrelse svarede til 1 % af de af MOGAS afholdte direkte omkostninger. Iindkomstårene 2006-2008 var deltagerforholdet mellem konsortiepartnerne i DUC sådan, at Shells andel udgjorde 46 %, APMM s andel udgjorde 39 % 0g Chevrons andel udgjorde 15 %. 38 Det er oplyst, at det ved den skattemæssige behandling af MOGAS’ ydelser til DUC, der er leveret til kostpris, er lagt til grund, at ydelserne er leveret på mar- kedsmæssige vilkår. Der er for landsretten fremlagt oplysninger om en branchekutyme for omkost- ningsdeling i joint ventures indenfor olie- og gassektoren, hvorefter operatørens ydelser leveres til kostpris. Der er bl.a. fremlagt brancheorganisationen Interna- tional Association of Oil & Gas Producers (IOGP’s) brev af 28. maj 2015 til OECD i forbindelse med OECD’s arbejde med ”BEPS [Base Erosion and Profit Shifting] Action 8: Cost Contribution Arrangements”. Af brevet fremgår bl.a.: ”CCAs [Cost Contribution Arrangements] are arrangements that allow participants to share in the benefits and risks of joint development of assets or services. In the Oil & Gas sector (O&G sector), widespread use is made of CCAs for the development of technology, and the rendering of technical and non-technical services. Unrelated parties enter into large consortiums, often in joint ventures that include government owned companies (“National Entreprises”), to share benefits, costs and risks. An operator is appointed to run opera- tions and provide technical and non-technical services, including R&D, on behalf of the joint venture (JV). … All activites undertaken and technology developed within these CCAs are, ultimately, for the benefit of the cost sharers’ own oil and gas ex- ploration and production operations. CCAs are driven by and funda- mental to the business. … 2. In the O&G sector, CCAs are fundamentally linked to ‘at-cost’ contributions … In the O&G sector, it is common that the operator’s contributions are valued on an ‘at cost’ basis, without a profit from undertaking the activ- ities. This is contractually laid down between the unrelated JV parties. The practice of at-cost services in the O&G sector has been in place since as early as the 1950s. Production sharing agreements and similar con- tracts, which stipulate responsibilities of partners in a project, are tes- tament to this claim. One of the key reasons why ‘at cost’ has remained a feature of O&G sec- tor CCAs for so long, is that it is recognized that projects typically take a very long time to mature; 20 years between exploration and produc- tion is not uncommon, and in this time, only a few initiatives actually will reach operating status. By the time a project starts generating in- come, the link between services income and cost has gone, which makes cost the only practical way of pricing contributions into a CCA.” Der er desuden fremlagt en skabelon til en konsortieaftale (JOA) udgivet af brancheorganisationen Association of International Petroleum Negotiators 39 (AIPN). Af skabelonen fra 2002, som var gældende i indkomstårene 2006-2008, fremgår bl.a.: ”4.2 Rights and Duties of Operator … (B) In the conduct of Joint Operations Operator shall: … (4) subject to Article 4.6 and the Accounting Procedure, neither gain a profit nor suffer a loss as a result of being the Operator in its conduct of Joint Operations, provided that Operator may re- ly upon Operating Committee approval of specific accounting practices not in conflict with the Accounting Procedure;” Der er endelig fremlagt miljø- og energiministerens svar til Folketingets Ener- gipolitiske Udvalg i forbindelse med 4. udbudsrunde i 1995 for ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas, hvoraf fremgår bl.a.: ”Operatøren får refusion af omkostninger forbundet med operatørar- bejdet fra de enkelte rettighedshavere, men forudsættes ikke at opnå fortjeneste på arbejdet.” MOGAS’ transfer pricing-dokumentation MOGAS’ transfer pricing-dokumentation indeholder indledningsvist en over- ordnet beskrivelse af koncernstrukturen og olieaktiviteterne i Maersk Oil, her- under i MOGAS Gruppen. Transfer pricing-dokumentationen behandler ikke MOGAS’ udgifter til indledende forundersøgelser eller afgivelse af performan- cegarantier, men alene den løbende tekniske og administrative bistand. Af MOGAS’ transfer pricing-dokumentationen, som er enslydende for alle årene 2006-2008, fremgår bl.a.: ”1.3.4 Summary of inter-company transactions The transfer pricing set-up and the identified types of inter-company transactions in MOGAS are illustrated in figure below. 40 As can be seen from the figure, the following inter-company transac- tions are included TP1– Time writing fee, and TP2– Administration fee comprising inter-company transactions in which MOGAS functions as provider of services etc. … 1.3.5 TP 1: Time writing fee Description of services rendered by MOGAS MOGAS functions as manning service provider (i.e. specialist man hours) towards related parties. The man hours consists mainly of time- writing hours from specialists work (geologists, geoscientists, engineers etc.) within the oil sector. Selection of most appropriate transfer pricing method Based in the description of the services provided by MOGAS and the identification of internal uncontrolled comparable transactions, the comparable uncontrolled price method (hereinafter referred to as the CUP method) was selected as the most appropriate transfer pricing method. Economic analyses According to a comparison with identified internal uncontrolled com- parable transactions, it should be appropriate to conclude that the ap- plied time writing fees towards related parties is consistent with the arms length principle. 1.3.6 TP 2: Administration fee 41 Description of services rendered by MOGAS MOGAS renders administrative services towards related parties. The services consist of miscellaneous administration work (e.g. finance, ac- counting, legal, marketing and commercial) from different administra- tion departments in MOGAS. Selection of most appropriate transfer pricing method Based on the description of the services provided by MOGAS, an indi- rect allocation method for administrations services was selected as the most appropriate transfer pricing method. Economic analysis According to the overall split of the total administration costs in MO- GAS combined with the description of MOGAS’ workload and use of resources towards each entity receiving administrative services, it should be appropriate to conclude that the allocation of administration fees towards related parties is consistent with the arms length principle. … 6. Description on controlled transactions 6.1 TP 1 Time-writing: The man hours consists mainly of time-writing hours from specialists work (geologists, geoscientists, engineers etc.) within the oil sector and their knowhow in this area. Time-writing of man hours are mainly made from the "specialists" de- partments: PED — Petroleum Engineering Department (part of DUC) PDD — Production Development Department (part of MOGAS) EXPL — Exploration and New Business (part of MOGAS) The subsidiaries have the main risks (and opportunities) regarding the work of the specialists. E.g.: If the exploration shows potential oil production, the MOGAS sub- sidiaries will benefit from this as they have the ownership and will re- ceive income from sale (according to agreement with local authorities etc.), where as MOGAS will only receive income from man hours actu- ally spent. MOGAS has the costs of education, vacation, illness etc. of the specialists, which is included in the calculation of the hourly rates. The Timewriting are normally being audited yearly by the other joint venture partners (Shell, Chevron, Qatar Petroleum etc.). 6.2 TP 2 Administration fee: 6.2.1 MOGAS subsidiaries Many of the MOGAS subsidiaries have a limited in house organization and no or only a few employees, whereas the major production sub- sidiaries have a more or less full in house administration organization capable of carrying out all administrative functions and compliance is- sues in relation to finance, legal, commercial and business services. The scope of services rendered by MOGAS to each MOGAS subsidiary – comprising more routinely tasks – is defined in written service agreements amended from time to time. Such inter-company agree- 42 ments set forth the general terms, e.g. regarding invoicing and termina- tion. Finance Amongst other the administrative services rendered by the finance de- partment in MOGAS comprise, e.g. Accounting and financial reporting, Tax returns etc. Payments, financial analysis and review Legal The administrative services rendered by the Legal department in MO- GAS comprise, e.g. general legal counsel, including legal advice regarding various contracts etc. Commercial The administrative services rendered by the Commercial department in MOGAS comprise, e.g. marketing and sale of oil (only relevant in relation to oil produc- ing MOGAS subsidiaries) Below is a more detailed analysis of services rendered to each MOGAS subsidiary. Maersk Oil Qatar AS (0.5 mill. USD) Maersk Oil Qatar AS (MOQ) is working as an operator in a Joint Ven- ture with Qatar Petroleum, operating producing oil fields of the coast of Qatar. Maersk Oil Qatar AS has a branch in Qatar with own employees, hand- ling the daily business in Qatar. The branch has its own Administration organization including Finance department in Qatar, handling all accounting regarding the branch. Ac- cordingly, the finance department in MOGAS does not render services to the branch. However, MOGAS finance takes care of the daily ac- counting in MOQ AS including incorporation of the branch. The work performed in MOGAS Finance is on the whole independent of the activ- ity level in the Branch (increasing as of end 2005, due to new field de- velopment plan with QP in Qatar) as the number of upload sheets re- ceived from Qatar to be booked in MOQ AS are unchanged (booked monthly in MOGAS Finance). Reconciliation work etc. is also almost the same, disregard of the activity level. … Based on the above mentioned services rendered by MOGAS to Maersk Oil Qatar AS, the administration fee for 2006 is fixed at USD 0.5 million USD (DKK 3.0 million) [2007: 0.5 million USD (DKK 3.0 million); 2008: 0.7 million USD (DKK 3.5 million)]. Mærsk Olie, Algeriet AS (0.4 mill. USD) Mærsk Olie, Algeriet AS has a branch in Algeria, participating in differ- ent blocks and Joint ventures, however not acting as operator (Anadarko/Sonatrach is operators in the different oil fields), Therefore Mærsk Olie, Algeriet AS has no employees. The operators provide MOGAS Finance with monthly Partner Reports to be booked in Mærsk Olie, Algeriet AS. 43 MOGAS Finance takes care of the daily accounting in Mærsk Olie, Al- geriet AS including incorporation of the branch. The work performed in MOGAS Finance is generally independent of the activity level in the Branch as the number of partner reports received from Algeria to be booked in Mærsk Olie, Algeriet AS are unchanged (booked monthly in MOGAS Finance). Reconciliation work etc. is also almost the same, re- gardless of the activity level. … Based on the above mentioned services rendered by MOGAS to Mærsk Olie, Algeriet AS, the administration fee for 2006 is fixed at USD 0.4 million USD (DKK 2.5 million) [2007: 0.4 million USD (DKK 2.5 mil- lion); 2008: 0.5 million USD (DKK 2.5 million)]. … 7. Comparability Analysis 7.1 TP 1 Time-writing … 7.1.1 MOGAS towards subsidiaries … According to oil sector standards, it is trade custom to render time wri- ting services at cost between independent joint venture parties. Accor- ding to sector standard, i.e. Joint Operating Agreements (JOA), which is used by MOGAS Group in various joint venture agreements, it is stated that charges for services should be at cost. As a consequence, all timewriting from MOGAS is made at cost price. In MOGAS Group, time writing rates towards subsidiaries are the same as well as towards external parties, e.g. DUC. … 7.1.3 Selection of most appropriate transfer pricing method The OECD guidelines do recognize the inherent difficulty in identifying appropriate comparable transactions for purposes of applying the CUP method but they assert that practical concerns prescribe a more adapt- able approach to enable the CUP method to be employed. Therefore, every effort should be made to adjust the data so that it may be used appropriately in a CUP method. As MOGAS has been able to identify similar internal CUP’s, the CUP method has been found the most appropriate transfer pricing method. 7.1.4 Selection of uncontrolled comparable transactions As described above, MOGAS renders time writing services to DUC and in some cases to other external parties. The terms and conditions are similar for time writing towards internal and external (DUC) parties. It appears from the DUC joint venture agreement, that all time writing should be made at cost. The two DUC partners as well as other external partners audit the time rates in MO- GAS. Furthermore, Maersk Oil companies participates in joint ventures with other joint venture parties rendering similar manning services, e.g. in Algeria, Brazil and Norway. In such joint ventures, Maersk Oil compa- nies are acquiring manning services at costs. Accordingly, it should be appropriate from a transfer pricing perspec- tive to consider such transactions as internal uncontrolled comparable transactions for the purpose of applying the CUP method. 44 7.1.5 Economic analysis Given that MOGAS applies the same hourly rate per grade of specialist for the rendering of time writing services towards related parties as ap- plied towards external parties (i.e. independent parties), it should be appropriate to conclude that the cost rate arrangement between MO- GAS and related parties is consistent with the arm’s length principle. 7.2 TP 2 MOGAS administration fee … 7.2.1 Implementation of pricing method Due to the MOGAS organization, internal accounting system and the character of the management services rendered to MOGAS subsidiaries etc., it is difficult for MOGAS to utilize a direct-charge method for valu- ing and charging for such administration services. According to the OEDC Guidelines (section 7.23), cost allocation or ap- portionment methods, i.e. indirect-charge methods, which to some de- gree estimates or approximates the charges for inter-company services, may be acceptable provided that sufficient regard has been given to the value of the services rendered. Based on the characteristics of the services provided, it has been con- cluded that it should be appropriate to calculate the administration charge based on a cost allocation, i.e. an indirect charge method, based on; the estimated headquarter costs incurred in MOGAS rendering administration services, and the best estimate for the allocation of such cost among recipients of such services Accordingly, the administration fee invoiced to MOGAS subsidiaries etc. is based on the best estimated of the workload required to service each subsidiary as agreed and the costs connected hereto. … As mentioned in section 6.2.2, the administration fee towards APMM (i.e. DK OIL) is quite different compared to administration fee towards MOGAS subsidiaries (including PIPE and Maersk Oil America Inc.). Whereas the latter administration service is a more routine and stan- dardized administration service (book keeping, annual reports, tax re- turns etc.), the administration service rendered towards APMM (DK OIL) is more complex and includes different, more extraordinary ele- ments, which requires more resources and skilled employees. Further- more, MOGAS administration departments is partly organized and es- tablished with the purpose of being able to provide APMM (DK OIL) with prompt and high quality service. … 7.2.2 Selection of most appropriate transfer pricing method … The MOGAS indirect allocation method for administration service ren- dered by the head quarter in Copenhagen to subsidiaries are based on a statement of total head quarter costs incurred providing the administra- tion services based on sound accounting principles and the best esti- mate for allocating such costs to the recipient of administration services based on workload and resources utilized. Therefore, it should be ap- propriate to conclude that the applied indirect charge method is in alignment with the arm’s length principle as defined by the OECD. 7.2.3 Economic analysis 45 For both parties, i.e. MOGAS and the recipients of administration ser- vice, it should be appropriate to conclude that the indirect charge method represent economic benefits. MOGAS benefits from economies of scale as total costs incurred at headquarter are allocated among more entities, which result in lower administration cost pr. “activity”. Furthermore, recipients of admi- nistration services acquires administration services which are valued based on workload and resources utilized to render such services. Accordingly, it should be appropriate to conclude that indirect charge method chosen could lead to a result that is consistent with what com- parable independent parties would have been prepared to accept.” Til brug for SKATs behandling af sagen indleverede MOGAS supplerende op- lysninger til transfer pricing-dokumentationen, der bl.a. beskrev MOGAS’ efter- forskningsaktiviteter således: ”MOGAS har … indtægter fra følgende aktiviteter: Time-writing indkomst Operatørindkomst Administrationsindkomst Anden indkomst Udbytteindkomst fra dattervirksomheder Finansielle indtægter … Efterforskningsaktiviteter MOGAS forestår generelle efterforskningsaktiviteter i Mærsk Olie og Gas koncernen. Afholdelse af indledende efterforskningsudgifter (undersøgelser) i for- bindelse med international efterforskning af olie- og gasforekomster er en integreret del af MOGAS hovedaktivitet som et internationalt olie- selskab. Efterforskningsudgifterne omfatter ikke boringer, men primært analyser af seismiske, geologiske og geofysiske data samt finansielle og legale analyser udført på hovedsædet i Danmark. De indledende undersøgelser omfatter både udgifter, der efterfølgende udmønter sig i opnåelse af licens til efterforskning og udgifter, som ikke efterfølges af opnåelse af licens. På dette stadie kan det ikke med sik- kerhed vides hvilken juridisk enhed, der skal varetage en eventuelt er- hvervet licens. Den efterfølgende direkte efterforskning efter olie- og gasforekomster i et felt resulterer sjældent i succes. Både de omkostninger, der medgår til succesfulde projekter, som de omkostninger, der medgår til ikke- succesfulde undersøgelser udgiftsføres. Faser Efterforskningsaktiviteten sker i følgende 3 overordnede faser: Fase 1: Indledende undersøgelser, der omfatter følgende udgifter i for- bindelse med vurdering af områder, før der søges licens: Udgifter til studier og analyser (uden tilknytning til særlige li- censer eller projekter) 46 Udgifter til personale, herunder egne geologer 0g ingeniører (løn mv Udgifter til eksterne konsulenter Udgifter til køb af data Det skal bemærkes at arbejdet i Fase 1 primært er kontorarbejde udført på hovedsædet i København. Fase 2: <anonym>Hvis</anonym> det pågældende geografiske område er geologiske interes - sant undersøges det om der er mulighed for erhvervelse licenser fra de relevante myndigheder eller om det er muligt at indtræde i en licens i relation til et eksisterende projekt: Omkostninger; der afholdes i denne fase er, ud over omkostninger . ifase 1 følgende: Interne omkostninger til økonomer 0g jurister med henblik på screening af mulige projekter Udgifter til eksterne konsulenter Duë diligence omkostninger Også her udførës arbejdet primært på hovedsædet i København: Fase 3: Hvis en licens enhed, i form af en 'no pnåse filial (ejet af et MOGAS datterselskab) eller et lokalt selskab (ejet direkte af MOGAS); som bliver ejer af den pågæl- dende licens. Beslutningen om filialflokaltlnyt selskab reflekterer ofte lokale myndighedskrav; Fremtidige omkostninger; inklusiv køb afli- cens afholdes af dette selskab, det kan f.eks. være: Udgifter til personale (administråtivt 0g til seismiske boringer 0g #dvogliag asoli af olie- 0g bl.a.i fosfund af unagweting iMOGAS (2005: tUSD 11.307) Kdgistee tekniske studier 0g analyser (af 'specifik licens) af teknisk bistand Køb af lokal økonomisk og juridisk bistand" Retsgrundlag Ligningsloven Ligningslovens $ 2, stk. 1, lyder: "S 2 Skattepligtige 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestem- mende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske perso- ner, der er koncernforbundet med en juridisk person, 3 der har et fast driftssted seh gRerde der er en udenlandsk fysisk 'juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrinte- tilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens $ 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser 0g vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transak - tioner med ovennævnte overensstemmelse med, pvner der kunne være opnået, hvis transaktio- nerne var afsluttet mellem uafhængige parter. 47 Bestemmelsen blev indført ved § 1, nr. 1, i lov nr. 432 af 26. juni 1998 om æn- dring af ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. Af forarbej- derne til den nævnte lovændring, jf. de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 101 af 2. juni 1998, fremgår bl.a.: ”Almindelige bemærkninger Indledning Formålet med lovforslaget er at få lovfæstet, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vil- kår uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner (armslængde princippet). Dernæst foreslås det at fastsætte regler, der modvirker en vilkårlig flytning af skattetilsvar fra Danmark til udlandet ved, at herværende datterselskaber af udenlandske koncerner finansieres således, at der som følge af et åbenbart misforhold mellem gæld og egenkapital (tynd kapitalisering) fremkommer uforholdsmæssige rentefradrag i Dan- mark. Lovfæstelse af armslængde princippet Af de almindelige skatteretlige principper – indeholdt i statsskatte- lovens §§ 4-6 – følger, at ethvert skattesubjekt kun skal beskattes af si- ne egne indtægter, men skal beskattes af alle sine skattepligtige ind- tægter. Af disse principper er hidtil blevet udledt, at såfremt der fore- tages transaktioner mellem to interesseforbundne skattesubjekter, der ikke er sket på armslængde vilkår, vil der ved opgørelsen af den skat- tepligtige indkomst være mulighed for at skattemyndighederne kan korrigere denne, således at indkomsten kommer til at svare til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket på armslængde vilkår. Disse principper svarer til de grundlæggende OECD- principper for transfer pricing, dvs. handel mellem interesseforbund- ne parter over grænserne. … Efter Højesterets dom [TfS 1998.199] er der behov for en lovfæstelse af det almindeligt anerkendte princip om anvendelse af armslængde vil- kår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for transaktioner mellem interesseforbundne parter. Lov nr. 131 af 25. februar 1998, Lov om ændring af skattekontrolloven og skattestyrelsesloven (Oplysningspligt vedrørende koncerninterne transaktioner), der blev vedtaget den 3. februar 1998 vedrører transak- tioner mellem interesseforbundne parter over landegrænserne (L 84). Ved loven blev der indført en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for koncerninterne transaktioner. Lovens formål er at øge skattemyndighedernes mulighed for at sikre korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved kon- cerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne. Loven berører imidlertid ikke de materielle regler for armslængde princippet. Loven forudsætter, at skattemyndighederne har adgang til at korrigere priser og vilkår, såfremt disse ikke svarer til, hvad uaf- hængige parter ville have fastsat i en lignende situation. I lovforslaget var der redegjort for hjemmelen for »transfer pricing« reguleringer. Heraf fremgik, at det: 48 »Af de almindelige skatteretlige principper følger, at ethvert skat- tesubjekt kun skal beskattes af sine egne indtægter, men skal beskattes af alle sine skattepligtige indtægter. Såfremt der foretages transaktio- ner mellem to skattesubjekter, der ikke er sket på armslængde vilkår, vil der være mulighed for korrektion. Der er med andre ord sket en »skjult« overførsel af en indtægt fra et skattesubjekt til et andet. Kor- rektionen forudsætter imidlertid, at de to skattesubjekter er interesse- forbundne. Såfremt det ene selskab er udenlandsk vil der alene være mulighed for korrektion af det danske selskab. De almindelige skatteretlige principper er indeholdt i statsskatte- lovens §§ 4-6, der finder anvendelse ved alle interessefællesskaber. I selskabsskattelovens § 12 findes en bestemmelse for så vidt angår kor- rektion i anledning af et dansk selskabs eller en dansk filials transak- tioner med en udenlandsk kontrollerende virksomhed. Denne be- stemmelse blev indført med virkning fra og med skatteåret 1962/63 samtidig med indførslen af selskabsskatteloven. I bemærkningerne til bestemmelsen var anført: »Bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsigter at ramme forsøg på omgåelse af skattepligten i tilfælde, hvor erhvervsvirksomhed her i landet udøves af et datterselskab af et udenlandsk moderselskab eller som en filial- virksomhed af en i udlandet beliggende hovedvirksomhed, og hvor det kan befrygtes, at man ved regnskabsmæssige manipulationer og vilkårlige kalkulationer søger at reducere datterselskabets eller filia- lens regnskabsmæssige overskud og dermed den her i landet skat- tepligtige indkomst. Bestemmelsen afgiver en udtrykkelig hjemmel for de skattelignende myndigheder til i sådanne tilfælde at tilsidesætte regnskaberne og ansætte indkomsten på grundlag af et skøn over, hvilken fortjeneste der under frie vilkår må antages at ville være op- nået på grundlag af den stedfundne omsætning. Dette princip følges allerede nu i praksis, og må siges at have vundet almindelig interna- tional hævd, bl.a. også ved afslutningen af aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning.« Heraf fremgår, at det ikke var sigtet at ændre ved de allerede gælden- de principper, men alene at give en specifik hjemmel for korrektion af kontrollerede danske selskabers eller filialers skattepligtige indkomst. Denne hjemmel eksisterer fortsat, men har imidlertid i praksis vist sig at være utilstrækkelig som grundlag for korrektion, idet man ofte mangler den nødvendige dokumentation. Selskabsskattelovens § 12 omfatter ikke direkte den omvendte situa- tion, at et dansk selskab har en kontrollerende indflydelse på et uden- landsk selskab eller en filial beliggende i udlandet. Da bestemmelsen imidlertid er udtryk for de almindelige skatteretlige principper, der er indeholdt i statsskattelovens §§ 4-6, kan der ske korrektion af et dansk kontrollerende selskab efter tilsvarende retningslinier. Det er et internationalt anerkendt princip, at interesseforbundne par- ter skal handle på armslængde vilkår. OECD har udsendt retningslini- er om hvilke principper og fremgangsmåder, som internationalt kan anerkendes ved ligningen i transfer pricing sager. Disse retningslinier er baseret på armslængde princippet. Samtlige OECD-lande - herun- der Danmark - har tilsluttet sig disse retningslinier. De nye danske regler indført ved lov nr. 131 af 25. februar 1998 om ændring af skatte- kontrolloven og skattestyrelsesloven er således også i overensstem- melse med OECD's retningslinier. 49 Af de specielle bemærkninger til samme lovforslag fremgår bl.a.: ”Til § 1 Til stk. 1-3: … De i bestemmelsen omhandlede kontrollerede transaktioner omfatter alle forbindelser mellem parterne. Til eksempel kan nævnes levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle ak- tiver, der stilles til rådighed m.v. For så vidt angår transaktioner mellem et fast driftssted i Danmark og et hovedkontor i udlandet, eller et fast driftssted i udlandet og et dansk hovedkontor, vil alene de transaktioner, som efter reglerne om opgørelsen af et fast driftssteds indkomst skal ske på armslængde vil- kår, være omfattet af de foreslåede regler.” Skattekontrolloven Den dagældende skattekontrollovs § 3 B blev indført ved § 1, nr. 1, i lov nr. 131 af 25. februar 1998 om ændring af skattekontrolloven og skattestyrelsesloven. Bestemmelsen blev affattet med følgende ordlyd: ”§ 3 B. Skattepligtige, der: 1) kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller 2) kontrollerer udenlandske juridiske personer, eller 3) er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, eller 4) har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller 5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af han- delsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte uden- landske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrolle- rede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettig- heder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne juridi- ske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer. Stk. 3. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis per- sonen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrol- lerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på skatte- myndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vil- kår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Stk. 5. Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrol- lerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at 50 ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendel- se fra den centrale told- og skatteforvaltning. Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirk- somheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og som op- gør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens § 12, stk. 3.” Af forarbejderne til den dagældende skattekontrollovs § 3 B, jf. de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 84 af 14. november 1997, fremgår bl.a.: ”Almindelige bemærkninger Indledning Formålet med lovforslaget er at øge skattemyndighedernes mulighed for at sikre korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne (transfer pricing). Der foreslås en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at udfær- dige og opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for kon- cerninterne transaktioner. Lovforslaget indebærer, at skattepligtige, der er interesseforbundne med selskaber, personer m.v. i udlandet, i selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af de handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse (kontrollerede transaktioner). Der vil alene blive tale om summariske oplysninger. Der vil efter indstilling fra Ligningsrådet blive udarbejdet særlige oplysningsfelter til selvangi- velserne, hvor disse oplysninger skal angives. Endvidere skal der ved kontrollerede transaktioner udarbejdes doku- mentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige do- kumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Minimum er, at virksomheden redegør for, hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Reglerne lader det som udgangspunkt være op til de skat- tepligtige at vurdere hvilken yderligere dokumentation, der er nød- vendig. Denne vurdering bør ske under hensyntagen til, at skatte- myndighederne ved ligningen vil anvende principperne i OECD's ret- ningslinier for transfer pricing (Organisation for Economic Co- operation and Development). Skattemyndigheden kan anmode om supplerende dokumentation eller oplysninger, såfremt den af den skattepligtige udarbejdede dokumentation ikke skønnes at være til- strækkeligt grundlag for en vurdering af de kontrollerede transaktio- ner. Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet den skriftlige doku- mentation kan den skattepligtige indkomst for så vidt angår de kon- trollerede transaktioner ansættes skønsmæssigt. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der 51 forinden indhentes godkendelse fra den centrale told- og skattefor- valtning. … Baggrunden for »transfer pricing« regler … Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktio- nerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Minimum er, at virk- somheden redegør for, hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Reglerne lader det som udgangs- punkt være op til de skattepligtige at vurdere hvilken yderligere do- kumentation, der er nødvendig. Denne vurdering bør ske under hen- syntagen til, at skattemyndighederne ved ligningen vil anvende prin- cipperne i OECD's retningslinier for transfer pricing. … Såfremt oplysninger til brug for vurderingen af, om de interne transaktioner er sket i overensstemmelse med armslængde princippet ikke indgives af en virksomhed i Danmark kan dette ifølge de almin- delige bevisbyrde regler tillægges processuel skadevirkning for virk- somheden i Danmark. Dette betyder, at bevisbyrden for skattemyn- dighederne svækkes. Uanset bevisbyrden således kan svækkes skal skattemyndighederne dog fortsat sandsynliggøre at transaktionen ik- ke er sket på armslængde vilkår. Dette kan være særdeles vanskeligt, hvor en del af sammenligningsgrundlaget mangler fordi det hidrører fra den udenlandske virksomhed eller fordi der er forløbet en årræk- ke. Ved at stille krav om et dokumentationsgrundlag i virksomheden i Danmark lettes skattemyndighedernes arbejde og virksomheden er klar over hvilken dokumentation der vil blive afkrævet, såfremt en transfer pricing sag indledes. Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrolle- rede transaktioner kan herefter fastsættes skønsmæssigt. Dette svarer til, hvad der gælder for så vidt angår en manglende opfyldelse af regnskabskravene i mindstekravsbekendtgørelsen. I alle tilfælde, hvor skattemyndighederne ønsker at ændre den skat- tepligtige indkomst i overensstemmelse med et skøn over, hvad der kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning. Den skattepligtige indkomst kan ændres såfremt skattemyndigheden er af den opfattelse, at de fastsatte priser og vilkår ikke er på arms længde vilkår eller såfremt dokumentationen ikke er et tilstrækkeligt grundlag for priserne. Den enkelte sag skal dog forelægges for den centrale told- og skatteforvalt- ning til godkendelse før den skønsmæssige ændring foretages. Så- fremt den skattepligtige er af den opfattelse, at ændringen er uberetti- get skal den skattepligtige godtgøre, at transaktionen var foretaget på armslængde vilkår. Dette betyder, at bevisbyrden alt efter omstæn- dighederne kan skifte mellem den skattepligtige og skattemyndighe- derne. Til syvende og sidst er bevisbedømmelsen underlagt domstole- nes censur.” Af de specielle bemærkninger til samme lovforslag fremgår bl.a.: ”Til § 1 52 … Til stk. 5: Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrolle- rede transaktioner kan således fastsættes skønsmæssigt, såfremt der ikke er udarbejdet dokumentation. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skat- tepligtige indkomst i overensstemmelse med et skøn over hvilke pri- ser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afslut- tet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godken- delse fra den centrale told- og skatteforvaltning. § 3 B, stk. 5, 2. pkt., finder anvendelse, hvor der ikke er udarbejdet dokumentation, samt hvor der er udarbejdet dokumentation, men skattemyndigheden er uenige i fastsættelsen af pris og vilkår. Kravet om en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning forinden den skattepligtige indkomst kan ændres er indsat af hensyn til told- og skatteforvaltningens mulighed for at koordinere reglerne. Denne godkendelse kan ikke selvstændigt påklages, men den skøns- mæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst kan påklages efter de almindelige regler i skattestyrelsesloven. I cirkulæret til selskabsskatteloven, CIR nr. 136 af 7.11.1988, pkt. 46, er angivet, at reglen i selskabsskattelovens § 12 efter de seneste års rets- praksis er fortolket således, at reglen ikke hjemler ret til skønsmæssige forhøjelser uden klart bevisgrundlag for en urigtig selvangivelse. Endvidere angives, at det er fastslået, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden. Denne udtalelse er en noget unuanceret beskrivelse af retstilstanden. Punkt 46 i cirkulæret vil derfor blive ophævet efter vedtagelsen af denne lov. Udtalelsen har formentlig bevirket, at skattemyndigheder- ne har været mere tilbageholdende med at stille spørgsmålstegn ved virksomhedernes fastsættelse af pris og vilkår ved kontrollerede transaktioner end det er nødvendigt, idet der ikke ses at være grund- lag for, at bevisbyrdereglerne for transfer pricing sager skulle afvige fra andre områder indenfor skattelovgivningen. De foreslåede regler skal gøre det muligt for skattemyndigheden at undersøge og vurdere virksomhedernes fastsættelse af pris og vilkår. Ved at kræve et dokumentationsgrundlag udarbejdet trækkes fastsæt- telsen »frem i lyset« og endvidere vil der fremover ikke være tvivl om, at virksomhederne har pligt til at dokumentere fastsættelsen af pris og vilkår.” Ved lov nr. 408 af 1. juni 2005 om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love blev den dagældende skattekontrollovs § 3 B ændret. Bestemmel- sens stk. 5 og 6 blev ved lovændringen til stk. 8 og 9. Af forarbejderne til den nævnte lovændring, jf. de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 120 af 2. marts 2005, fremgår bl.a.: ”Almindelige bemærkninger … 2. Gældende regler … 53 Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation, kan skattemyndighederne efter den nugældende skattekontrollovens § 3 B, stk. 5 foretage en skønsmæssig ansættelse, for så vidt angår de kon- trollerede transaktioner. Derudover kan en manglende opfyldelse af dokumentationspligten føre til, at bevisbyrden vender, således at den skattepligtige må bevise, at transaktionerne er armslængde. Som nævnt er konsekvensen af, at dokumentationen ikke er tilstræk- kelig, bl.a. at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) er berettigede til at foretage et skøn på det bedst mulige grundlag, som skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) vil kunne frem- finde. Skønnet skal altid udøves i overensstemmelse med principperne i OECD's retningslinjer om transfer pricing, hvor det bl.a. fremgår, at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) ikke bør foretage marginale forhøjelser. Hvor der er mulighed herfor vil en forhøjelse eksempelvis kunne bygge på en databaseundersøgelse baseret på op- lysninger fra kommercielle databaser (eksempelvis regnskabsoplys- ninger fra Købmandsstandens Oplysnings Bureau eller fra databasen Amadeus). Det forhold, at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) har adgang til at foretage et skøn, betyder ikke, at der automatisk bli- ver foretaget en skønsmæssig ansættelse. En sådan skønsmæssig for- højelse af indkomsten bliver foretaget, hvis skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) vurderer, at transaktionerne ikke har været på armslængdevilkår. Dette vil altid afhænge af en konkret vur- dering, herunder f.eks. om der er tale om en koncernforbundet virk- somhed med en fornuftig indtjening eller omvendt, om en koncern- forbundet virksomhed, som gennem en længere periode har haft lav eller negativ indtjening, uden at der er nogen klar forretningsmæssig begrundelse herfor. Det bemærkes i tilknytning hertil, at uafhængige virksomheder f.eks. ikke vil acceptere tab år efter år. I sådanne situa- tioner vil aktiviteten ophøre.” Ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1104 af 20. december 1995 om ændring af skattekontrol- loven og forskellige andre love blev den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, indsat. Bestemmelsen blev affattet med følgende ordlyd: ”§ 5. … Stk. 3. Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan den skattepligtige indkomst og formue ansættes skønsmæssigt.” Af forarbejderne til den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 104 af 1. december 1995, fremgår bl.a.: ”Til § 1 … Til nr. 2 … Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gæl- dende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæs- sigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligti- ge ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestids- punktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt. 54 Dette gælder også tilfælde, hvor »en selvangivelse eller et skattemæs- sigt årsregnskab« er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3. Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgø- relser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i be- siddelse af. Det bemærkes i den forbindelse, at skattemyndighederne i en situa- tion som denne som udgangspunkt ikke har pligt til at gøre brug af de særlige kontrolbeføjelser, skattemyndighederne er tillagt til at indhen- te oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Skattemyndighederne kan umiddelbart basere skønnet på de oplysninger, som skattemyndighe- derne er i besiddelse af vedrørende det pågældende og tidligere ind- komstår.” Af dagældende bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner fremgår bl.a.: ”§ 4. Dokumentationen skal indeholde en beskrivelse, som giver told- og skatteforvaltningen et overblik over koncernen og de forretnings- mæssige aktiviteter. Stk. 2. Beskrivelsen skal indeholde: 1)En beskrivelse af koncernens juridiske struktur, herunder angivelse af koncernenhedernes geografiske placering. 2)En beskrivelse af den organisatoriske struktur, herunder angivelse af den primære forretningsmæssige aktivitet for den skattepligtige og for de forbundne parter, som den skattepligtige har haft kontrollere- de transaktioner med. 3)En oversigt der viser de seneste 3 års omsætning og resultat af den primære drift for den skattepligtige og for de forbundne parter, som den skattepligtige har haft kontrollerede transaktioner med. 4)En kort historisk beskrivelse af koncernen og virksomheden, en be- skrivelse af eventuelle omstruktureringer og skift i væsentlige funk- tioner og risici, samt en forklaring på eventuelle underskud. 5)En kort beskrivelse af branchemæssige forhold for koncernen, her- under angivelse af de væsentligste konkurrencemæssige parametre. § 5. Dokumentationen skal indeholde en beskrivelse af de kontrollerede transaktioner. Stk. 2. Flere transaktioner kan beskrives under et (aggregeret). Det skal beskrives, hvilke transaktioner som er aggregeret. Stk. 3. De kontrollerede transaktioner skal identificeres med hensyn til, hvor meget der er overdraget og mellem hvilke forbundne parter. Stk. 4. De kontrollerede transaktioner skal endvidere beskrives i forhold til: 55 1) Produkters (varer, tjenesteydelser, aktiver, immaterielle aktiver mv.) egenskaber. 2) En funktionsanalyse (funktioner, aktiver og risici.) 3) Kontraktsvilkår. 4) Økonomiske omstændigheder. 5) Forretningsstrategier. Stk. 5. Eventuelle omkostningsfordelingsaftaler skal beskrives. Stk. 6. Eventuelle andre forhold, som konkret vurderes af betydning for en armslængdevurdering, skal beskrives. § 6. Dokumentationen skal indeholde en sammenlignelighedsanalyse, som sammen med beskrivelserne i §§ 4-5 kan danne grundlag for en vurdering af, om principperne for prisfastsættelse af de kontrollerede transaktioner er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. stk. 2-4. Stk. 2. Analysen skal indeholde en beskrivelse af prisfastsættelsen af de kontrollerede transaktioner. Analysen skal endvidere indeholde en re- degørelse for, hvorfor prisfastsættelsen vurderes at være i overens- stemmelse med armslængdeprincippet, herunder en redegørelse for anvendte sammenlignelige uafhængige transaktioner og begrundelse for valg af metode. Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 2 skal anvendes den skattepligtiges egne transaktioner med uafhængige parter, samt transaktioner mellem uaf- hængige parter og herunder andre forbundne parters transaktioner med uafhængige parter. Endvidere skal angives hvilke mulige sam- menlignelige uafhængige transaktioner, som virksomheden har fra- valgt, samt begrundelse for fravalget. Stk. 4. Den skattepligtige er ikke forpligtet til at udarbejde databaseun- dersøgelser, jf. dog § 10. Hvis databaseundersøgelser alligevel er udar- bejdet, skal disse vedlægges dokumentationen.” Af nugældende bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner fremgår bl.a.: ”§ 4. Fællesdokumentationen skal indeholde et koncerndiagram, der vi- ser koncernens juridiske og organisatoriske struktur, herunder angivel- se af de lande, hvor de enkelte forbundne parter opererer. Stk. 2. Fællesdokumentationen skal indeholde en generel beskrivelse af koncernens forretningsmæssige aktiviteter, herunder følgende: 1) De væsentlige værdiskabende faktorer (drivers of business profit) i koncernen. 2) En beskrivelse af koncernens forsyningskæde (supply chain) for de fem største produkter og/eller serviceydelser målt på omsætning samt alle produkter og/eller serviceydelser, der udgør mere end fem procent af koncernens konsoliderede omsætning. Beskrivelsen kan illustreres med et diagram. 3) En liste med en kort beskrivelse af de væsentlige serviceaftaler mel- lem de forbundne parter i koncernen, bortset fra forsknings- og ud- viklingsserviceaftaler, samt en beskrivelse af de væsentlige ydelser, som hovedservicecentrene i koncernen varetager eller kan varetage og de anvendte transfer pricing-politikker for allokeringen af servi- 56 ceomkostninger og fastsættelse af afregningspriserne for de koncer- ninterne serviceydelser. 4) En beskrivelse af de største geografiske markeder målt på omsæt- ning for produkter og serviceydelser, jf. nr. 2. 5) En kort funktionsanalyse, som beskriver de primære bidrag til kon- cernens samlede værdiskabelse med oplysning om, hvilke af de en- kelte forbundne parter i koncernen, der bidrager hertil i forhold til væsentlige funktioner, risici og aktiver. 6) En beskrivelse af betydelige omstruktureringer, tilkøb og frasalg indtruffet i løbet af indkomståret. Stk. 3. Fællesdokumentationen skal for koncernens immaterielle aktiver (som defineret i kapitel VI i OECD’s Transfer Pricing Guidelines) inde- holde følgende: 1)En generel beskrivelse af koncernens overordnede strategi for udvik- ling, ejerskab og udnyttelse af immaterielle aktiver, inklusive geogra- fisk placering af koncernens primære forsknings- og udviklingsfacili- teter samt angivelse af, hvorfra disse aktiviteter ledes. 2) En liste over de immaterielle aktiver eller grupper af immaterielle ak- tiver i koncernen, der har betydning for transaktioner mellem for- bundne parter, og med angivelse af hvilke enheder i koncernen, der er juridiske ejere af disse immaterielle aktiver. 3) En liste over betydelige aftaler mellem de forbundne parter vedrø- rende immaterielle aktiver, herunder primære CCA-aftaler (Cost Contribution Arrangements), forsknings- og udviklingsserviceaftaler samt licens- og royaltyaftaler. 4) En generel beskrivelse af koncernens overordnede transfer pricing- politikker i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter samt im- materielle aktiver. 5) En generel beskrivelse af alle betydelige overførsler af rettigheder til immaterielle aktiver mellem de forbundne parter i løbet af indkom- ståret med tilhørende angivelse af hvilke enheder og lande, der er involveret i overførslerne, samt betalingerne i forbindelse hermed. Stk. 4. Fællesdokumentationen skal vedrørende koncernens finansielle aktiviteter indeholde følgende: 1)En generel beskrivelse af, hvordan koncernen er finansieret, inklusiv en beskrivelse af de mest centrale finansielle arrangementer med uafhængige långivere. 2)Identifikation af alle de forbundne parter, der har en central finansie- ringsfunktion i forhold til koncernen, herunder angivelse af de lande, under hvis lovgivning disse enheder er organiserede, samt stedet hvorfra enhederne ledes. 3)En generel beskrivelse af koncernens transfer pricing-politikker i forhold til de finansielle arrangementer mellem de forbundne parter. Stk. 5. Fællesdokumentationen skal vedrørende koncernens regnskabs- mæssige og skattemæssige position indeholde følgende: 1)Koncernens konsoliderede regnskab for året, hvis dette er udarbejdet til brug for regnskabsaflæggelse, intern styring, skatteopgørelse eller udarbejdet i anden sammenhæng. 2) En liste og kort beskrivelse af koncernens eksisterende unilaterale APA’er (Advanced Pricing Agreement), skatteaftaler og -afgørelser med fremadrettet virkning vedrørende fordelingen af indkomst mel- lem lande. 57 § 5 … Stk. 2. I den landespecifikke dokumentation skal for hver kategori af kontrollerede transaktioner, som den skattepligtige er involveret i, gi- ves følgende information: 1) En beskrivelse af de kontrollerede transaktioner (eksempelvis ind- køb, produktion, salg, levering eller modtagelse af serviceydelser, lån, garantier, køb og salg af immaterielle aktiver, betaling af royalty m.v.) samt en beskrivelse af sammenhængen, hvori de kontrollerede transaktioner har fundet sted.” OECD Transfer Pricing Guidelines OECD har fastsat retningslinjer vedrørende virksomhedernes og skattemyn- dighedernes anvendelse af transfer pricing reglerne med titlen ”Transfer Pri- cing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations” (TPG). Af TPG fra 1995 fremgår bl.a.: ” 5. Business strategies … ii) Recognition of the actual transactions undertaken 1.36 A tax administration's examination of a controlled transaction or- dinarily should be based on the transaction actually undertaken by the associated enterprises as it has been structured by them, using the methods applied by the taxpayer insofar as these are consistent with the methods described in Chapters II and III. In other than exceptional cas- es, the tax administration should not disregard the actual transactions or substitute other transactions for them. Restructuring of legitimate business transactions would be a wholly arbitrary exercise the inequity of which could be compounded by double taxation created where the other tax administration does not share the same views as to how the transaction should be structured. … vi) Losses 1.52 When an associated enterprise consistently realizes losses while the MNE group as a whole is profitable, the facts could trigger some special scrutiny of transfer pricing issues. Of course, associated enterprises, like independent enterprises, can sustain genuine losses, whether due to heavy start-up costs, unfavourable economic conditions, inefficiencies, or other legitimate business reasons. However, an independent enter- prise would not be prepared to tolerate losses that continue indefinitely. An independent enterprise that experiences recurring losses will even- tually cease to undertake business on such terms. In contrast, an associ- ated enterprise that realizes losses may remain in business if the busi- ness is beneficial to the MNE group as a whole. … B. Main issues … i) Determining whether intra-group services have been rendered 7.6 Under the arm’s length principle, the question whether an intra- group service has been rendered when an activity is performed for one or more group members by another group member should depend on whether the activity provides a respective group member with econom- ic or commercial value to enhance its commercial position. This can be determined by considering whether an independent enterprise in com- parable circumstances would have been willing to pay for the activity if performed for it by an independent enterprise or would have per- 58 formed the activity in-house for itself. If the activity is not one for which the independent enterprise would have been willing to pay or perform for itself, the activity ordinarily should not be considered as an intra- group service under the arm’s length principle. Af TPG fra 2010 fremgår bl.a.: ”Chapter I: The arm’s length principle … B. Statement of the arm’s length principle B.1 Article 9 of the OECD Model Tax Convention 1.6 The authoritative statement of the arm’s length principle is found in paragraph 1 of Article 9 of the OECD Model Tax Convention, which forms the basis of bilateral tax treaties involving OECD member coun- tries and an increasing number of non-member countries… By seeking to adjust profits by reference to the conditions which would have obtained between independent enterprises in comparable transac- tions and comparable circumstances (i.e. in “comparable uncontrolled transactions”), the arm’s length principle follows the approach of treat- ing the members of an MNE group as operating as separate entities rather than as inseparable parts of a single unified business. Because the separate entity approach treats the members of an MNE group as if they were independent entities, attention is focused on the nature of the transactions between those members and on whether the conditions thereof differ from the conditions that would be obtained in comparable uncontrolled transactions. Such an analysis of the controlled and un- controlled transactions, which is referred to as a “comparability analy- sis”, is at the heart of the application of the arm’s length principle. … D.Guidance for applying the arm’s length principle … D.2 Recognition of the actual transactions undertaken 1.64 A tax administration’s examination of a controlled transaction or- dinarily should be based on the transaction actually undertaken by the associated enterprises as it has been structured by them, using the methods applied by the taxpayer insofar as these are consistent with the methods described in Chapter II. In other than exceptional cases, the tax administration should not disregard the actual transactions or substi- tute other transactions for them. Restructuring of legitimate business transactions would be a wholly arbitrary exercise the inequity of which could be compounded by double taxation created where the other tax administration does not share the same views as to how the transaction should be structured. … D.3 Losses 1.70 When an associated enterprise consistently realizes losses while the MNE group as a whole is profitable, the facts could trigger some special scrutiny of transfer pricing issues. Of course, associated enterprises, like independent enterprises, can sustain genuine losses, whether due to heavy start-up costs, unfavourable economic conditions, inefficiencies, or other legitimate business reasons. However, an independent enter- prise would not be prepared to tolerate losses that continue indefinitely. An independent enterprise that experiences recurring losses will even- tually cease to undertake business on such terms. In contrast, an associ- ated enterprise that realizes losses may remain in business if the busi- ness is beneficial to the MNE group as a whole. 59 1.71 The fact that there is an enterprise making losses that is doing business with profitable members of its MNE group may suggestto the taxpayers or tax administrations that the transfer pricing should be ex- amined. The loss enterprise may not be receiving adequate compensa- tion from the MNE group of which it is a part in relation to the benefits derived from its activities. For example an MNE produce a full range of products andlor services in iårouper to remain competitive and realize an overall profit, but some of the individual product lines may regularly lose revenue. One member of the MNE group might realize consistent losses because it produces all the loss - making products while other members produce the profit-making products. An independent enterprise would perform such a service on- ly ifit were compensated by an adequate service charge. Therefore, one deem the way to HPPsachtenisip this type of transfer pricing problem would be to to receive the same type of service charge that an independent enterprise would receive under the arm's length prin- ciple. Chapter VII: Special Considerations for Intra-Group Services B. Main issues B.1 Determining whether intra-group services have been rendered 7.6 Under the arm's length 'gthæiesiplae the question whether an intra- group service has been or more group members by another group member should depend on whether the activity provides a respective group member with econom- ic or commercial value to enhance its commercial position: This can be determined by considering whether an independent enterprise in com- parable circumstances would have been willing to pay for the activity if performed for it by an independent enterprise %r would have per - formed the activity inhouse for itself. If the activity is not one for which the independent enterprise would have been wonisåecas to pay or perform for itself; the activity ordinarily should not be group service under the arm' = s length principle 71 Anbringender <anonym>TotalEnervies EP Danmark A/S 0o AP Møller Mærsk A/S</anonym> har til støtte for sine påstande procederet i det væsentlige i overensstemmelse med sit sammen- fattende processkrift; hvoraf fremgår bla: "6.1 Overordnet Til støtte for den principale påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er 'M8Gdg 'for eller hjemmel til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af fra Mærsk Olie Algeriet A/S 0g Maersk Oil Qatar A/S. MOGAS' TP-dokumentation opfylder i det hele lovens krav, hvorfor Skatteministeriet har ikke godtgjort; der ikke har været hjemmel til at ooreta8å8G%k% at en skønsmæssig ansættelse. har haft koncerninterne transaktioner med de to datterselskaber 0g deres filialer i 2006-2008 ud over det, der er redegjort for i TP-dokumentationen; 0g at armslængde- princippet ikke er overholdt. 60 Skatteministeriet har derfor heller ikke godtgjort, at der er grundlag for en korrektion af MOGAS’ indkomst i henhold til ligningslovens § 2, jf. også SKM2019.136.HR og U2020.3156H. MOGAS’ forretningsmodel, jf. nærmere nedenfor, er i det hele forret- ningsmæssig, og det forhold, at MOGAS realiserer skattemæssige un- derskud, er ikke en følge af, at det forretningsmæssige setup ikke er på armslængde. Underskuddet udgør ikke et bevis for, at armslængde- princippet ikke er overholdt, jf. herved også U2020.3156H […]. Skatteministeriet har ikke godtgjort, at MOGAS’ arbejde med indleden- de forundersøgelser (fase 1 og 2) udgør et immaterielt aktiv i form af know how, der stilles til rådighed for datterselskaberne, og som MO- GAS kan kræve et vederlag for. Der foreligger herved ingen transaktion mellem koncernforbundne parter omfattet af ligningslovens § 2. Og der er heller ikke grundlag for, som Landsskatteretten har lagt til grund, at anse olielicenserne for reelt at være ejet af MOGAS og stillet til rådig- hed for datterselskaberne og deres filialer. De eneste ydelser, som MOGAS har leveret til datterselskaberne og de- res filialer i de omhandlede indkomstår er den tekniske og administra- tive bistand. Disse leveres, som det er dokumenteret, på samme vilkår, som gælder for MOGAS’ ydelser til APMM/DUC, som SKAT og Skat- teministeriet har lagt til grund er på armslængde. Disse ydelser leveres dermed til priser og vilkår svarende til, hvad en uafhængig part ville kunne kræve for tilsvarende ydelser, jf. ligningslovens § 2. Der er således intet grundlag for en konklusion om, at MOGAS – i kraft af dette arbejde og disse ydelser – stiller know how til rådighed for dat- terselskaberne i strid med armslængdeprincippet. I anden række gøres det gældende, at selv hvis det måtte lægges til grund, at TP-dokumentationen er mangelfuld, og at betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse er opfyldt, da har MOGAS godt- gjort, at armslængdeprincippet er overholdt, og at der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. For det tilfælde, at landsretten måtte finde, at der ikke er handlet på armslængde, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at en korrekt TP-regulering – i overensstemmelse med ligningslovens § 2 og OECD Transfer Pricing Guidelines (som gengivet ovenfor) – må fo- retages på grundlag af en prisfastsættelse af de faktiske, identificerede koncerninterne transaktioner mellem MOGAS på den ene side og MO- GAS’ datterselskaber/filialer og APMM på den anden side (i overens- stemmelse med det resultat, som mindretallet i Landsskatteretten nåede frem til). SKATs skøn er – under alle omstændigheder – ikke i overens- stemmelse med ligningslovens § 2 og TPG, og må under alle omstæn- digheder forkastes. 6.2 Ad den principale påstand 6.2.1 TP-dokumentationen er ikke mangelfuld, og der er ikke hjemmel til en skønsmæssige ansættelse Det gøres gældende, at MOGAS’ TP-dokumentation for 2006-2008 er fyldestgørende og i overensstemmelse med dagældende lovgivning. 61 Der er i TP-dokumentationen […] behørigt redegjort for de kontrollere- de transaktioner, som MOGAS har haft med sine koncernforbundne selskaber i de omhandlede indkomstår, og prisfastsættelsen af dem. Der er således fyldestgørende redegjort for de serviceydelser i form af teknisk og administrativ bistand, som MOGAS leverer til APMM/DUC og til datterselskaberne, og det grundlag, som disse ydelser afregnes til. Det fremgår ganske klart, at MOGAS leverer disse ydelser (timewriting) på samme vilkår, som de tilsvarende ydelser leveres til APMM og DUC, og som – også af skattemyndighederne – er anset for at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Der er redegjort for, at ydelserne leveres i overensstemmelse med bran- chekutymen, der, som ovenfor beskrevet, gælder inden for oliebran- chen til kostpris, dvs. uden en fortjeneste. Dette er anset for at være på armslængde, når MOGAS leverer ydelserne til APMM og DUC, og dis- se leverancer af tilsvarende ydelser til uafhængige parter er lagt til grund, som det sammenligningsgrundlag (CUP), som prisfastsættelsen af de tilsvarende ydelser til MOGAS’ datterselskaber er baseret på. Der er intet grundlag for at nå til, at dokumentationen af disse faktiske koncerninterne transaktioner er mangelfuld, og at skattemyndigheder- ne ikke på dette grundlag er i stand til at vurdere, om armslængdeprin- cippet er overholdt, jf. dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8 […]. For så vidt angår de indledende forundersøgelser og den indledende ef- terforskning (fase 1 og 2) er der ikke, som hævdet af SKAT og Skatte- ministeriet, tale om et immaterielt aktiv, der stilles til rådighed for kon- cernselskaber. Udgifterne er afholdt i MOGAS’ egen interesse og i øv- rigt på et tidspunkt, hvor datterselskaberne ikke var kommet til eksi- stens. I relation til de datterselskaber, som nærværende sag angår (Al- geriet og Qatar), var arbejdet i fase 1 og 2 udført forud for datterselska- bernes etablering og erhvervelse af licenser i 1990 og 1992. Dette arbejde udgør således ikke en ”økonomisk transaktion” med dis- se datterselskaber og skal allerede af den grund ikke omtales i TP- dokumentationen. Der er under alle omstændigheder ikke tale om transaktioner mellem MOGAS og datterselskaberne/filialerne i 2006-2008, hvor det er ube- stridt, at MOGAS ikke har udført forundersøgelser eller efterforskning vedrørende Algeriet og Qatar. Det er i givet fald et andet, men selvstændigt spørgsmål, om der kunne foreligge en kontrolleret transaktion på det tidspunkt, hvor en afsluttet forundersøgelse vedrørende et konkret oliefelt stilles til rådighed for det datterselskab, som erhverver licensen vedrørende dette felt; dvs. for enhederne i Algeriet og Qatar i henholdsvis 1990 og 1992. Dette er blot ikke et tema i sagen, som angår indkomstårene 2006-2008. Derfor kan det aldrig være en mangel ved TP-dokumentationen, at de indledende forundersøgelser og efterforskning i Algeriet og Qatar ikke er omtalt i TP-dokumentationen for 2006-2008. I øvrigt er de indledende forundersøgelser omtalt i de supplerende oplysninger til TP- dokumentationen […]. For så vidt angår performancegarantierne er disse heller ikke omtalt, idet der heller ikke for så vidt angår disse er tale om ”økonomiske transaktioner” mellem MOGAS og datterselskaberne (Algeriet og Qa- 62 tar). Der er, som der også er redegjort for ovenfor, ikke tale om beta- lingsgarantier til fordel for datterselskaberne, men derimod en moder- selskabserklæring over for den pågældende oliestat om at sikre, at det licenshavende datterselskab vil kunne opfylde forpligtelserne i henhold til den indgåede aftale. Det er ikke en garanti til fordel for datterselska- bet, men i MOGAS’ interesse. En erklæring om at ville stille den fornødne tekniske og økonomiske support til rådighed på et givet fremtidigt tidspunkt, udgør ikke en transaktion i forhold til datterselskabet lige så lidt som en erklæring fra et moderselskab om at ville foretage en yderligere kapitalisering af sit datterselskab udgør dette. Under alle omstændigheder vil det først kunne komme på tale at overveje en transaktion på det tidspunkt, hvor MOGAS måtte levere i henhold til garantien. Hertil kommer, at hverken den dagældende transfer pricing bekendt- gørelse […] eller vejledningen hertil […] indeholder noget om, at per- formancegarantier eller moderselskabserklæringer skal omtales i TP- dokumentationen. Endelig bemærkes, at det følger af Højesterets praksis, at det forhold, at skattemyndighederne mener, at der er kontrollerede transaktioner, der skulle have været prisfastsat, eller er uenig i TP-dokumentationen, ikke gør TP-dokumentationen mangelfuld, når det klart fremgår af TP- dokumentationen, at de transaktioner, som skattemyndigheder hæv- der/statuerer, ikke indgår i den koncerninterne afregning, jf. SKM2019.136.HR […] og U.2020.3156H […]. Med andre ord kan skattemyndighederne ikke hævde en koncernintern transaktion og på grundlag heraf konkludere, at den manglende omtale af denne ”hævdede” transaktion dermed bevirker, at TP-dokumentatio- nen bliver mangelfuld. På denne baggrund gøres det gældende, at det kan lægges til grund, at TP-dokumentationen er behørig og i overensstemmelse med lovgivnin- gen. Skattemyndighederne har derfor ikke haft hjemmel til at ansætte MO- GAS’ indkomst skønsmæssigt for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Det påhviler derfor Skatteministeriet at godtgøre, at MOGAS har haft koncerninterne transaktioner, der ikke er prisfastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet, og at skattemyndighedernes skøn er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. ligningslovens § 2. Skatteministeriet har under forberedelsen anført, at grundlaget for landsrettens prøvelse er Landsskatterettens skøn. Kun hvis dette skøn kan tilsidesættes, ”falder man tilbage på” SKATs skøn. Hertil bemærkes, at Landsskatterettens flertal ikke har udøvet noget ”skøn”. Landsskatterettens flertal har blot (med en lidt ændret begrun- delse) stadfæstet SKATs skøn med den lille tilføjelse, at dette skøn ”sva- rer … til en royaltysats på 1,7 % af filialernes omsætning” […]. Men dette har ingen betydning. Skatteministeriet skal godtgøre, at der er grundlag for en korrektion af MOGAS’ indkomst, og at MOGAS har stillet know how til rådighed uden armslængdevederlag, som kan be- grunde den foretagne forhøjelse. 63 Den bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet, jf. nærmere nedenfor. 6.2.2 Forretningsmodellen (investeringsvirksomhed) er fuldt ud forret- ningsmæssig og på armslængde Afgørelsen hviler på den (fejlagtige) grundopfattelse, at MOGAS’ for- retningsmodel ikke er på armslængde, fordi ingen uafhængig part vil acceptere en forretningsmodel, der år efter år genererer skattemæssige underskud på grund af de afholdte udgifter til forundersøgelser og ind- ledende efterforskning efter olie- og gasforekomster. Det skattemæssige underskud bevirker i sig selv, at der er grundlag for en TP-korrektion. Skatteministeriet har under forberedelsen i den forbindelse henvist til, at Landsskatteretten også har konkluderet, at forretningsmodellen med- fører, at MOGAS aldrig vil opnå et overskud af sin virksomhed, og at ”det må lægges til grund, at selskabet ikke ville indgå i en sådan forret- ningsmodel med uafhængige parter” […]. Landsskatteretten afviste i den forbindelse, at MOGAS’ indtægter ved udbytte kan anses for at væ- re en forretningsmæssig indtægt. Landsskatterettens mindretal (to retsmedlemmer) lagde imidlertid til grund, at ”Koncernens set-up er – og har længe før indførelsen af de nugældende regler, herunder om beskatning af udbytteindkomst, været – forretningsmæssigt begrundet.” […]. Skatteministeriets argumentation er i realiteten udtryk for, at Skattemi- nisteriet ikke vil anerkende, at MOGAS driver investeringsvirksomhed, og gør gældende, at der ved bedømmelsen af det forretningsmæssige indehold af virksomheden skal bortses fra de betydelige afkast af inve- steringerne […], som MOGAS modtager i form af udbytter, og som vi- ser, at MOGAS driver en ganske profitabel investeringsvirksomhed. Det følger intetsteds af hverken TP-reglerne eller TPG, at en investe- ringsvirksomhed skal have dækket sine investeringsudgifter i form af skattepligtige indtægter. Det ville tværtimod være i strid med TP- reglerne og grundlæggende skatteprincipper, hvis en investeringsvirk- somhed ”tørrede” sine udgifter til forundersøgelser, due diligence o.lign. af på de selskaber (targetselskaberne), som investeringsselskabet investerer i eller allerede har investeret i. Det forhold, at forretningsmodellen fører til, at der genereres et (skat- temæssigt) underskud, ikke i sig selv et bevis for, at der ikke handles på armslængde, jf. herved udtrykkeligt også Højesterets flertal i U.2020.3156H […]. MOGAS’ forretningsmodel med investering i geografiske områder/olie- licenser er fuldt ud forretningsmæssig, og forretningsmodellen har – uforandret – været den samme siden begyndelsen, og som Landsskatte- rettens mindretal korrekt anfører: ”… længe før indførelsen af de nu- gældende regler.” […]. Underskuddet kan i øvrigt forklares. Foruden den betydelige aktivitet som operatør for DUC (til kostpris) og levering af teknisk/administrativ bistand til datterselskaberne/filialerne er MOGAS’ virksomhed, som re- degjort for, en investeringsvirksomhed, der investerer i selskaber, der driver virksomhed med efterforskning og indvinding af kulbrinter. 64 Udgiftssiden består af omkostninger til undersøgelser af, hvilke virk- somheder (geografiske områder) der skal investeres i. Disse udgifter af- holdes i MOGAS’ egen interesse – og der er ingen koncernselskaber at sende sådanne udgifter videre til. Indtægtssiden består af udbytter. Dette er i sig selv fuldt forretningsmæssigt, og […] MOGAS [har] gen- nem årene modtaget betydelige udbytter, der langt overstiger det drifts- og skattemæssige underskud. MOGAS driver investeringsvirksomhed. I en investeringsvirksomhed består udgiftssiden nu engang af udgifter til undersøgelser af fremtidi- ge investeringsmuligheder, og indtægtssiden består af udbytter. Det er så at sige selve "driften" i en investeringsvirksomhed. Der må altså ses på den specifikke type af virksomhed for at vurdere, hvorvidt udbytteindtægter skal medregnes i driften i TP-mæssig sam- menhæng. Dette kan illustreres med et eksempel: Et ventureselskab afholder ud- gifter til finansielle analyser, undersøgelse af konkurrenceforhold og due diligence mv. for at finde ud af, hvilke selskaber ventureselskabet skal investere i. Alle disse udgifter afholdes i ventureselskabets egen in- teresse – der er ikke nogen at videresende regningen til. Navnlig vil det ikke være berettiget at sende regningen til det selskab, der investeres i. Afholdelsen af disse udgifter medfører derfor umiddelbart et negativt driftsresultat for ventureselskabet. Udgifterne afholdes imidlertid i for- ventning om, at der senere kommer udbytter (eller avance ved salg af aktierne), der overstiger de afholdte udgifter. Det er åbenbart, at en sådan investeringsvirksomhed har et fuldt forret- ningsmæssigt setup, selv om det jo er udbytterne, der økonomisk ret- færdiggør afholdelsen af udgifterne. Det skyldes først og fremmest, at det rent faktisk er sådan, at et ventu- reselskab drives. De undersøgelsesudgifter, som investeringsselskabet afholder, er som udgangspunkt ikke fradragsberettigede som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, litra a. Der kan herved henvises til Højesterets dom i U2012.647H […] om et investeringsselskab, der konkret opnåede fradrag for udgifter til administration af porteføljeselskaberne. Spørgs- målet i sagen var, om der var fradragsret for udgifter til administration af porteføljeselskaberne, når størstedelen af indtægterne var skattefrie. Højesteret lagde vægt på, at selskabets indtægter bestod i skattepligtige og skattefri indtægter, og at udgifterne kunne være driftsomkostninger, ”selvom nogle af afståelsesavancerne er skattefrie...” […]. Udgangspunktet vil altså være, at investeringsselskabet ikke får et skat- temæssigt underskud, fordi der ikke er fradragsret for udgifterne ved- rørende investeringerne. Der er således symmetri mellem den skatte- mæssige behandling af udgifterne og indtægterne. Undersøgelsesudgif- terne er ikke fradragsberettigede, og udbytterne er tilsvarende skattefri. Men oliebranchen, hvor der afholdes udgifter til efterforskning efter rå- stoffer, adskiller sig herfra – og det er forklaringen på, hvorfor MOGAS realiserer et skattemæssigt underskud i en i øvrigt profitabel forretning. MOGAS har nemlig – i modsætning til et ventureselskab i eksemplet ovenfor – fradragsret for samtlige udgifter til forundersøgelser. Dette 65 følger af den særlige regel i ligningslovens § 8 B, stk. 2, […] der netop giver en udvidet fradragsret for denne type udgifter: "Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforsk- ning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv". Der gælder ifølge bestemmelsen den særregel, at hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 % af den skattepligtiges overskud, skal udgifterne afskrives over en årrække, medmindre SKAT giver til- ladelse til, at udgifterne fradrages på én gang i afholdelsesåret. MOGAS har fået den nævnte tilladelse, se herom nedenfor. I kraft af denne bestemmelse i ligningsloven kan der således i denne sag – i modsætning til eksemplet før – fremkomme et skattemæssigt under- skud. Det skattemæssige underskud skyldes ikke, at der er noget galt med hverken det forretningsmæssige setup eller TP-setup’et i MOGAS, men alene den kendsgerning, at selskabet behandler de afholdte omkostnin- ger i overensstemmelse med den særlige regel i ligningslovens § 8 B, stk. 2. MOGAS' skattemæssige behandling af udgifter til indledende forun- dersøgelser er, som tidligere nævnt, tiltrådt af Ligningsrådet, der lø- bende har givet tilladelse […] til, at MOGAS kunne fradrage disse ud- gifter fuldt ud i afholdelsesåret, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 2. Lignings- rådet begrundede i det fremlagte eksempel på en sådan tilladelse blandt andet tilladelsen med […]: "… at efterforskningsaktiviteten i udlandet må anses for at være en fortsættelse af selskabets hidtidige virksomhed…” Konklusionen er altså, at MOGAS' forretningsmodel vedrørende inve- stering i selskaber, der driver virksomhed med efterforskning og ind- vinding af kulbrinter, er fuldt ud forretningsmæssig, godkendt af skat- temyndighederne (Ligningsrådet) og dermed på armslængde. De af sel- skabet afholdte udgifter til indledende forundersøgelser er afholdt i sel- skabets egen interesse med henblik på at finde de bedste investerings- muligheder, og den indtægt, der retfærdiggør afholdelsen af disse ud- gifter, fremkommer som udbytte. MOGAS’ forretningsmodel, der, uanset ændrede skatteregler, har været uændret sine opstarten, har selvsagt ikke været drevet af skattemæssige overvejelser. Den danske selskabsbeskatning var indtil 1. januar 2005 baseret på glo- balindkomstprincippet, hvilket betød, at et dansk selskab var skat- tepligtig i Danmark af sine indtægter, uanset hvorfra i verden de hid- rørte. Globalindkomstprincippet indebar, at indtægterne fra MOGAS’ datterselskabers filialer var undergivet dansk beskatning. Med virkning fra 1. januar 2005 blev globalindkomstprincippet afskaffet til fordel for territorialprincippet […], hvorefter Danmark alene beskat- ter det, der foregår på dansk grund. Dermed udgik filialerne i Algeriet og Qatar af dansk beskatning. Når SKAT har fremhævet, at MOGAS har et skattemæssigt underskud, mens datterselskabernes udenlandske filialer har overskud, der alene beskattes i udlandet, skyldes det altså ene og alene den ændrede danske skattelovgivning, og ikke at MOGAS har indrettet sig eller sine disposi- tioner i forhold hertil. 66 Sammenfattende er der således ikke grundlag for at konkludere, at MOGAS’ forretningsmodel ikke er forretningsmæssigt (vel)begrundet og ikke er på armslængde. Det skattemæssige underskud har en forkla- ring i de danske skatteregler, og Skatteministeriet har ikke blot med henvisningen til dette underskud godtgjort, at det danske selskab mangler en indtjening på koncerninterne transaktioner. 6.2.3 Transaktioner mellem MOGAS og datterselskaberne (Algeriet og Qa- tar) Ligningslovens § 2 giver hjemmel til korrektion af prisfastsættelsen af konkrete koncerninterne transaktioner og ikke en generel hjemmel til at korrigere den skattepligtige indkomst […]. SKATs korrektion er i overvejende grad baseret på hævdede, men ikke- eksisterende koncerninterne transaktioner. De eneste faktiske transak- tioner, der har været mellem MOGAS og de to datterselskaber i 2006- 2008, er den løbende tekniske og administrative bistand (timewriting). Det er et udokumenteret postulat baseret på en ikke-eksisterende transaktion, at MOGAS i kraft af den indledende efterforskning forud for datterselskabernes etablering og erhvervelse af licenserne stiller værdifuld know how til rådighed for datterselskaberne. Af samme grund har det været nødvendigt for Landsskatterettens fler- tal at ”statuere” denne transaktion. Netop i erkendelse af at der faktisk ikke eksisterer en ”økonomisk transaktion” på dette grundlag mellem disse parter i 2006-2008, jf. uddybende nedenfor. Ikke-eksisterende transaktioner kan imidlertid ikke begrunde en kor- rektion efter ligningslovens § 2, jf. herved også SKM2020.397.VLR (Ec- co-dommen […]). Det kan højst de faktiske transaktioner mellem par- terne, dvs. den løbende tekniske/administrative bistand, som MOGAS faktisk har leveret til datterselskaberne/filialerne. Disse transaktioner er der imidlertid ikke grundlag for at korrigere, da de leveres på samme vilkår som de tilsvarende ydelser leveret til APMM/DUC, jf. også ud- dybende nedenfor. 6.2.3.1 Indledende forundersøgelser (fase 1 og 2) udgør ikke know how, og der stilles ikke herved know how til rådighed for datterselskaberne MOGAS’ arbejde med indledende forundersøgelser (fase 1 og 2) udgør ikke et immaterielt aktiv i form af know how, og der stilles ikke ved dette, eller erhvervelsen af en olielicens, noget aktiv til rådighed for dat- terselskaberne/deres filialer. Det bestrides ikke, at MOGAS’ indledende forundersøgelser og efter- forskning er baseret på en særlig kompetence og dermed har en værdi for MOGAS. Det bestrides derimod, at det er udgifter, der efter armslængdeprincippet kan allokeres til andre enheder i koncernen. Den ekspertise, som MOGAS’ specialister besidder, er ikke udtryk for en beskyttet viden eller lignende, men udtryk for deres specialistkom- petence og erfaring. Dette udgør ikke know how eller et immaterielt ak- tiv, og et sådant aktiv er heller ikke optaget på MOGAS’ balance. 67 Det arbejde, der udføres under fase 1 og 2, kan sammenlignes med den due diligence, der udføres forud for og som grundlag for en forhand- ling om og gennemførelse af en akkvisition. Som redegjort for ovenfor i afsnit 2.3.2.2, er fase 1 og 2 indledende forundersøgelser af et potentielt oliefelt, hvor MOGAS undersøger, hvad der er af igangværende olieprojekter i det pågældende område, gennemgår og analyserer tilgængelige seismiske/geologiske data – og der er enighed om, at datagrundlaget, som undersøgelserne foretages på grundlag af, er ”hyldevarer”. De indledende undersøgelser skal ale- ne tjene som grundlag for en beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at gå videre med projektet og indlede forhandlinger med oliestaten om opnåelse af licens. Undersøgelserne foretages af MOGAS’ specialister, og det bestrides ik- ke, at disse besidder en betydelig specialistkompetence. Men analysear- bejdet sker på grundlag af erfaring/specialistviden, men ikke på grund- lag af særlig beskyttet viden. Det er ikke anderledes end, når et advo- kat- eller konsulentfirma har opbygget særlig erfaring og kompetence med at foretage due diligence/forundersøgelser/forestå forhandlinger om virksomhedskøb. Dette sker heller ikke på grundlag af en beskyttet viden eller lignende, og den kompetence, disse firmaer – og deres med- arbejdere – besidder, udgør ikke en know how, der stilles til rådighed for det selskab eller den koncern, der måtte være genstand for den se- nere erhvervelse. Og udgifterne hertil kan heller ikke kræves betalt af andre end det selskab, for hvem og i hvis interesse arbejdet udføres. Det er og bliver investors udgifter – i hvis interesse udgifterne også er afholdt. Tilsvarende gælder for MOGAS’ udgifter til arbejdet i fase 1 og 2. Dette arbejde leder muligvis frem til en olielicens, men hverken det indleden- de arbejde eller olielicensen i sig selv repræsenterer en know how eller andet immaterielt aktiv i forhold til det datterselskab, der etableres i forbindelse med udstedelsen af olielicensen. Det er i øvrigt en grundlæggende misforståelse, når SKAT/Skattemini- steriet forudsætter, at licensen er selve grundlaget for den indtjening, der efterfølgende realiseres på olieproduktionen. Olielicensen udgør i sig selv ingen værdi på udstedelsestidspunktet, men giver blot en ret – og en forpligtelse – til at påbegynde den egentlige efterforskning og for- søg på udvinding i fase 3 og frem. Hertil kommer, at der – ubestridt – ikke er nogen forbindelse mellem de indledende forundersøgelser udført af MOGAS i 2006-2008, som både SKAT og Skatteministeriet har fremhævet som led i argumentationen, og olieproduktionen i Algeriet og Qatar. Det er en kendsgerning, at ingen af de lokale enheder i Algeriet og Qa- tar har haft nogen som helst nytte af de udgifter (900 mio. kr.), som MOGAS har afholdt til indledende forundersøgelser i andre dele af verden i indkomstårene 2006-2008. Den omstændighed, at MOGAS i 2006-2008 har vurderet nye muligheder i f.eks. Brasilien og Angola, har således ikke skabt nogen som helst værdi for enhederne i Algeriet og Qatar i samme periode. Disse enheder har tværtimod afholdt deres eg- ne udgifter til efterforskning og produktion i disse år. Det er tilmed et faktum, at de indledende forundersøgelser i Algeriet og Qatar blev udført inden datterselskaberne kom til eksistens i 1990 og 68 1992. Allerede af den grund giver det ikke mening at hævde, at dette arbejde (fase 1 og 2) udgør en økonomisk transaktion mellem kontrolle- rede parter, jf. ligningslovens § 2. Landsskatteretten har af samme grund måtte konstruere (statuere) en kontrolleret transaktion i de omhandlede indkomstår […]: ”Det er således MOGAS, der ejer den know how, der er anvendt til at konstatere, om der overhovedet fandtes olie og gas til udvinding. Det er også MOGAS, der har forhandlet og indgået licensaftaler i det givne land, hvorfor rettighederne til selve udvindingen må an- ses for at være ejet af MOGAS, og stillet til rådighed for filialerne.” […] Denne konstruktion/fiktion har imidlertid ikke støtte i de faktiske og retlige forhold. MOGAS er og har på intet tidspunkt været licensrettig- hedshaver og stiller derfor ikke immaterielle aktiver i form af disse ret- tigheder til rådighed for datterselskaberne eller deres filialer, ligesom der heller ikke er sket nogen ”overdragelse” af licenserne, sådan som Skatteministeriet lagde til grund i Processkrift A […]. Skatteministeriet har efterfølgende skiftet standpunkt og har nu lagt sig op ad Landsskat- terettens begrundelse. Faktum er, at efterforskningsarbejdet i fase 1 og 2 udføres forud for, at datterselskaberne etableres og erhverver olielicenserne. Det er datterselskaberne, der har indgået aftalerne med oliestaterne, er- hvervet licenserne og er forpligtet i henhold til disse, og det er datter- selskaberne, som fra licenstidspunktet for egen regning og risiko har udført arbejdet, dvs. fra og med fase 3, jf. herved også SKATs afgørelse […]. Selv hvis det blev lagt til grund, at MOGAS’ arbejde i fase 1 og 2, her- under i forbindelse med forhandlingerne med oliestaterne om licenser- ne, også leveres til fordel for datterselskaberne, er det et faktum, at ar- bejdet er leveret og afsluttet senest på det tidspunkt, hvor datterselska- bet opnår licensen. Som anført ovenfor, er det et andet og selvstændigt spørgsmål, som blot ikke er et tema i denne sag, der angår indkomstårene 2006-2008, om der kunne foreligge en kontrolleret transaktion på det tidspunkt, hvor en afsluttet forundersøgelse vedrørende et konkret borefelt stilles til rå- dighed for datterselskabet, og datterselskabet, der opnår licensen; dvs. for enhederne i Algeriet og Qatar i henholdsvis 1990 og 1992. Alligevel er det Skatteministeriets synspunkt, at TP-reglerne giver hjemmel til at fiksere en løbende indtægt for MOGAS for en ydelse/et arbejde, som selv hvis den blev anset for også at være ydet til fordel for datterselskaberne, lå forud for datterselskabets opnåelse af licensen, og ikke udgør kontrollerede transaktioner i de indkomstår, som sagen om- handler. Dette er åbenbart ikke i overensstemmelse med ligningslovens § 2, og det er heller ikke muligt at tilvejebringe den nødvendige hjemmel ved at konstruere en begrundelse løsrevet fra faktum om, at MOGAS i så fald må anses for at være den reelle ejer af licenserne, der løbende stilles til rådighed for datterselskaberne. 69 Der er ingen – saglig – begrundelse for den konstruerede forhøjelse af MOGAS’ indkomst med overskud fra Algeriet og Qatar og de faktisk afholdte forundersøgelses- og efterforskningsudgifter i 2006-2008. SKATs model, jf. nærmere nedenfor, fører til det helt uantagelige resul- tat, at datterselskaberne (Algeriet og Qatar) i medfør af SKATs og Skat- teministeriets fortolkning af TP-reglerne pålægges at betale for udgifter, som ikke har den fjerneste forbindelse til disse selskaber. Performancegarantierne […], som MOGAS har afgivet over for oliesta- terne, indebærer heller ikke en ”økonomisk transaktion” til fordel for datterselskaberne og kan lige så lidt som det indledende efterforsk- ningsarbejde begrunde en konklusion eller antagelse om, at der dermed stilles know how til rådighed for datterselskaberne. Der er ikke tale om en ”betalingsgaranti” til fordel for datterselskabet. Der er tale om et kapitaliseringstilsagn, hvor moderselskabet garante- rer, at det licenshavende datterselskab vil have de fornødne ressourcer til at leve op til sine forpligtelser. Et sådant tilsagn eller garanti udgør ikke en transaktion mellem MO- GAS og datterselskabet, jf. ligningslovens § 2. Et moderselskabs tilsagn om at ville kapitalisere sit datterselskab udgør ikke en transaktion, der kan eller skal prisfastsættes i forhold til datterselskabet. Det er helt sædvanligt inden for oliebranchen, at der kræves sådanne garantier, og som anført ovenfor stiller den danske stat også krav her- om. Det koster ikke MOGAS noget at afgive garantien, og det enkelte dat- terselskab opnår heller ikke nogen besparelse ved, at MOGAS stiller en performancegaranti. I modsætning til en finansiel garanti – som Skat- teministeriet synes at sammenligne den med – kan garantien ikke købes i en bank eller et forsikringsselskab. Dette udgør ikke en økonomisk transaktion i henhold til ligningslovens § 2, og performancegarantien er heller ikke, som hævdet af Skattemini- steriet, et bevis for, at licenserne reelt tilhører MOGAS. Performancegarantien er reelt et rammevilkår for at drive en internatio- nal olieforretning, der er afgivet i MOGAS’ egen interesse med henblik på at muliggøre investering og sikre det fremtidige afkast. Men selv hvis man måtte nå til, at der er tale om en ydelse, kan dette jo først blive relevant på det tidspunkt, hvor moderselskabet måtte levere i forhold til tilsagnet. Den blotte erklæring om at ville kapitalisere ud- gør altså ingen – heller ikke i TP-sammenhæng – transaktion mellem kontrollerede parter. Skatteministeriet har derfor ikke godtgjort, at det ikke er i overens- stemmelse med armslængdeprincippet, at MOGAS i 2006-2008 ikke har modtaget vederlag for disse performancegarantier. 6.2.3.2 De faktiske ydelser i form af teknisk/administrativ bistand (timewri- ting) Som anført er de eneste ydelser, som MOGAS i 2006-2008 har leveret til datterselskaberne Algeriet og Qatar og deres filialer den tekniske og administrative bistand (timewriting). Ydelserne er, som beskrevet oven- for, omtalt i TP-dokumentationen for 2006-2008. 70 Som redegjort for i TP-dokumentationen […] og som beskrevet ovenfor, leverer MOGAS tekniske og administrative serviceydelser til AP- MM/DUC og til sine datterselskaber. MOGAS’ ydelser til APMM/DUC vederlægges i overensstemmelse med branchekutymen (beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.2) til kostpris. MOGAS leverer de tilsvarende ydelser til datterselskaberne på samme vilkår, dvs. i overensstemmelse med branchekutymen og de vilkår, som gæl- der for ydelserne til DUC. Mens SKAT er enig i, at ydelserne til DUC leveres til uafhængige parter og dermed på armslængdevilkår, gælder dette imidlertid ikke for de til- svarende ydelser leveret til datterselskaberne. I SKATs afgørelse […] begrundes dette således: ”SKAT er enig i, at transaktionerne med DUC sker på markeds- mæssige vilkår, da DUC i denne henseende må anses for en uaf- hængig part, idet de øvrige parters samlede ejerandel i DUC udgør 61%, ligesom disse parter gennemfører årlig revision af de omkost- ninger, som faktureres fra MOGAS til DUC. SKAT er derimod ikke enig i, at der foreligger en CUP vedrørende DUC-samarbejdet. SKAT anser således ikke transaktionerne for sammenlignelige, idet der ikke er tale om samme vilkår. Vedrøren- de DUC sikres MOGAS en markedsmæssig fortjeneste via det aftal- te operatørvederlag, hvilket ikke er tilfældet vedrørende arbejdet for MOGAS-datterselskabernes udenlandske filialer. Ingen uafhængig part ville således acceptere at udføre timewriting- opgaverne over for datterselskabernes filialer uden at modtage en markedsmæssig fortjeneste for dette. At datterselskaberne i deres joint venture-aftaler med uafhængige parter eventuelt har aftalt, at omkostningerne kun kan indgå i joint venture-regnskaberne til kostpris, ændrer ikke på, at der skal af- regnes med fortjeneste mellem MOGAS og datterselskabernes filia- ler. Filialerne må her bære en ekstraomkostning som følge af, at de ikke selv kan levere den specialistopgave, de som operatører har forpligtet sig til.” SKATs begrundelse og forudsætning for den er forkert. MOGAS mod- tager ingen fortjeneste på sine leverancer til DUC, heller ikke gennem ”operatørvederlaget”, jf. ovenfor (afsnit 2.2.3). Som det er dokumente- ret, afregnes MOGAS’ ydelser til DUC og APMM i enhver henseende på grundlag af branchekutymen, dvs. til kostpriser uden fortjeneste. Operatørvederlaget er, som dokumenteret, en godtgørelse af MOGAS’ indirekte omkostninger, som også er uden fortjenstelement. SKATs synspunkt om, at den koncerninterne transaktion skal afregnes med en fortjeneste, uanset at den eksterne – tilsvarende – transaktion afregnes uden fortjeneste, er ikke i overensstemmelse med armslæng- deprincippet i ligningslovens § 2. Skatteministeriet har herudover under forberedelse af sagen afvist, at ydelserne til DUC/APMM er sammenlignelige med følgende begrun- delse […]: 71 ”Det er eventuelt kutyme i oliebranchen, at deltagerne i et joint venture, herunder operatøren leverer ydelser til kostpris, da der ik- ke skal tjenes penge på ydelserne, men på selve olieproduktionen. Dette er bare ikke relevant for MOGAS’ situation. MOGAS er jo netop ikke deltager i et joint venture, og MOGAS har – modsat del- tagerne – ikke udsigt til at få andel i de potentielle indtægter fra olieproduktionen. Det fremgår da heller ikke af bilag 32, at det er branchekutyme, at et selskab, som ikke er deltager i et joint venture, og som ikke får andel i de potentielle olieindtægter, skal arbejde gratis for selska- berne i joint venturet. […] Det siger sig selv, at et uafhængigt selskab ikke vil arbejde gratis for, at andre selskaber skal tjene penge.” Skatteministeriets argumentation er bemærkelsesværdig. Skatteministe- riets begrundelse for, at en operatør vil acceptere at afregne sine ydelser uden fortjeneste efter kutymen, er, at man som deltager opnår en ind- tjening gennem olieindtægterne. Ifølge Skatteministeriet er den afgørende forskel mellem MOGAS’ ydel- ser til DUC og datterselskaberne altså, at i relation til DUC tjener man penge på sine ydelser gennem olieindtægterne. Det gør MOGAS ikke i forhold til datterselskaberne (udbytter). Men MOGAS er hverken i forhold til DUC eller Algeriet eller Qatar økonomisk deltager i joint venturet, og MOGAS opnår hverken i DUC eller i forhold til datterselskaberne andel i olieindtægterne. Der er ganske enkelt ingen, herunder skatteretlige, relevante forskelle på den bistand, der leveres af MOGAS som operatør til DUC, og som leverandør af teknisk/administrativ bistand til datterselskaberne/filia- lerne i Algeriet og Qatar. Den eneste forskel er, at MOGAS i forhold til DUC end ikke opnår af- kast i form af udbytter, som MOGAS gør fra datterselskaberne. I for- hold til DUC får MOGAS hverken andel i olieindtægterne i form af en andel af driftsindtægterne eller afkast i form af udbytter, men får alene dækket sine omkostninger. Alligevel anses dette af SKAT og Skattemi- nisteriet for at være på armslængde. Når Skatteministeriet er enig i, at branchekutymen gælder i forhold til DUC, og at MOGAS’ ydelser til DUC/APMM er på armslængde, må dette også gælde i forhold til MOGAS’ tilsvarende ydelser til dattersel- skabernes filialer. Andet er ganske enkelt ikke muligt i henhold til lig- ningslovens § 2. På dette grundlag må Skatteministeriets bevisbyrde for, at der er grundlag for en korrektion af den aftalte prisfastsættelse, anses for skærpet. Den bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet. * Sammenfattende gøres det gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at MOGAS har stillet know how til rådighed for dattersel- skaberne i 2006-2008 udover det, der leveres i form af den løbende tek- 72 niske/administrative bistand. Skatteministeriet har ikke godtgjort, at denne bistand afregnes i strid med armslængdeprincippet. Hvis landsretten måtte nå til, at MOGAS’ TP-dokumentation har været mangelfuld, og at betingelserne for en skønsmæssig ansættelse som ud- gangspunkt har været opfyldt, gøres det på den ovenanførte baggrund gældende, at MOGAS i givet fald har godtgjort, at der ikke har været grundlag for en korrektion af MOGAS’ indkomst. 6.3 Ad den subsidiære påstand For det tilfælde, at landsretten finder, at der ikke er handlet på armslængde mellem MOGAS og datterselskaberne (Algeriet og Qatar) i 2006-2008, og at der er godtgjort et grundlag for en korrektion, gøres det gældende, at SKATs skøn under alle omstændigheder ikke kan op- retholdes. I givet fald må en TP-korrektion i overensstemmelse med ligningslo- vens § 2 og TPG baseres på en prisfastsættelse af de faktiske identifice- rede koncerninterne transaktioner, jf. også ovenfor, mellem MOGAS og datterselskaberne (Algeriet og Qatar). Men en sådan korrektion må nødvendigvis også inkludere de koncerninterne transaktioner mellem MOGAS og APMM, der ikke vil kunne opretholdes som værende på armslængde, hvis de tilsvarende transaktioner mellem MOGAS og dat- terselskaberne (Algeriet og Qatar) anses for at være i strid med armslængdeprincippet, jf. nærmere nedenfor. 6.3.1 SKATs skønsmetode og skøn kan ikke opretholdes SKATs metode hviler på et forkert grundlag og er ikke baseret på de transaktioner, der leveres til de koncernselskaber, der skattemæssigt af- kræves et vederlag. Det vil konkret sige datterselskaberne med filialer i Algeriet og Qatar. SKATs metode går ud på at forhøje MOGAS' indkomst, så selskabets overskudsgrad kommer til at svare til overskudsgraden hos de kon- cernselskaber, som realiserer overskud ved den hævdede udnyttelse af selskabets immaterielle aktiver (know how). Ved overskudsgraden for- stås overskuddet (før finansielle poster, men efter skat) i procent af om- sætningen. MOGAS skal altså – forholdsmæssigt – tjene det samme som dets bedst indtjenende datterselskaber/udenlandske filialer. Efter at have gennemgået og udelukket en række underskudsgivende koncernselskaber og filialer kommer SKAT frem til, at alene filialerne i Qatar og Algeriet skal betale for anvendelsen af MOGAS' hævdede knowhow. SKAT beregner herefter overskudsgraden i hver af de to filialer. De af SKAT beregnede overskudsgrader anvender SKAT herefter beregnings- teknisk til at finde ud af, hvad MOGAS' omsætning med hver af de to filialer skulle have været, hvis disse overskudsgrader skulle realiseres også for MOGAS. Denne fiktive omsætning sammenholdes herefter med den del af den bogførte omsætning i MOGAS, som er henført til de to filialer, og for- skellen i det enkelte indkomstår udgør derefter indkomstforhøjelsen for dette år. Denne metode fører så til en indkomstforhøjelse for perioden 73 2006-2016 på ca. 7,6 mia. kr. vedrørende Qatar og på ca. 2,5 mia. kr. vedrørende Algeriet, i alt ca. 10,1 mia. kr. Men SKATs beregninger tager ikke udgangspunkt i de faktisk leverede serviceydelser til de to filialer. Derimod fordeles MOGAS' samlede bogførte omkostninger og omsæt- ning mellem de to udvalgte filialer på grundlag af et nøgletal, der frem- kommer som filialens andel af den samlede eksterne olieomsætning hos de producerende enheder. De omkostninger og den omsætning, der henføres til den enkelte filial med henblik på at beregne MOGAS' nye omsætning (og dermed den meromsætning, der udgør SKATs forhøjelse), er således fiktive tal, der ikke har noget som helst med virkeligheden at gøre. F.eks. kan det nævnes, at forhøjelsen af MOGAS' indkomst i forhold til filialen i Qatar ville have været nøjagtig den samme, hvis MOGAS slet ikke havde leveret serviceydelser til denne filial og dermed heller ikke havde haft omkostninger vedrørende filialen. De faktisk leverede ydelser til den enkelte filial er altså – efter SKATs metode – helt uden betydning for størrelsen af de forhøjelser, som SKATs metode fører til. Af denne grund alene fører metoden til et helt vilkårligt og i øvrigt åbenbart urimeligt resultat. 6.3.2 MOGAS' indsigelser over for SKATs reguleringsmetode SKATs metode lider af flere grundlæggende mangler, der hver for sig fører til, at metoden og skønnet må tilsidesættes. 6.3.2.1 Ingen af de lokale enheder har haft nytte af de af MOGAS i 2006-2008 afholdte udgifter til indledende forundersøgelser SKATs metode er – efter SKATs eget udsagn – baseret på den afgørende forudsætning, at de lokale enheder har udnyttet MOGAS' immaterielle aktiver (know how). Lidt forenklet sagt går metoden ud på, at de lokale enheder ikke blot skal betale MOGAS' omkostninger, herunder først og fremmest om- kostningerne til indledende forundersøgelser, men at der skal ske en sådan overbetaling, at MOGAS får samme overskudsgrad som filialer- ne. MOGAS' omkostninger til indledende forundersøgelser er således i SKATs metode proxy for MOGAS' immaterielle aktiver, uanset at så- danne heller ikke fremgår af MOGAS’ regnskaber. Som understreget flere gange ovenfor, er det en kendsgerning, at ingen af de lokale enheder i Algeriet og Qatar har haft nogen som helst nytte af de udgifter, som MOGAS har afholdt til indledende forundersøgelser i andre dele af verden i indkomstårene 2006-2008. Den omstændighed, at MOGAS i 2006-2008 har analyseret potentielle nye muligheder i f.eks. Brasilien og Angola, har altså ikke skabt nogen som helst værdi for en- hederne i Qatar og Algeriet i samme periode. 74 Det ville derfor være klart i strid med armslængdeprincippet, hvis MOGAS' datterselskaber skulle betale for MOGAS' undersøgelser af egne fremtidige forretningsmuligheder andre steder i verden. Det følger heraf, at SKATs grundlæggende forudsætning om, at de lo- kale enheder har udnyttet MOGAS' immaterielle aktiver (repræsenteret af MOGAS' omkostninger til indledende forundersøgelser), er forkert. SKATs metode har tilmed den – absurde og vilkårlige – konsekvens, at jo flere omkostninger, MOGAS afholder til indledende forundersøgel- ser rundt om i verden, som er uden nogen som helst sammenhæng med olieforretningerne i Qatar og Algeriet, jo mere skal Qatar og Algeriet be- tale. Og omvendt, i jo højere grad MOGAS drosler ned og undlader at opsøge nye forretningsmuligheder, jo mindre skal Qatar og Algeriet be- tale. MOGAS' omkostninger til indledende forundersøgelser siger altså intet som helst om filialernes udnyttelse af MOGAS' hævdede knowhow. Det gør derimod de faktisk leverede serviceydelser til filialerne. En eventuel TP-regulering må derfor – i overensstemmelse med MOGAS' subsidiære påstand – tage udgangspunkt i de identificerede, faktisk gennemførte transaktioner, jf. nærmere nedenfor. Allerede af denne grund må SKATs metode forkastes. 6.3.2.2 De lokale enheders overskudsgrad er ikke et relevant benchmark for MOGAS' overskudsgrad MOGAS gør endvidere gældende, at det slet ikke giver mening at sammenligne MOGAS' overskudsgrad med de lokale enheders over- skudsgrader. Det er som at sammenligne æbler og pærer. Når der foretages sammenlignelighedsanalyser, er det en grundlæg- gende forudsætning, at de enheder, der sammenlignes, er identiske i forhold til udførte funktioner, påtagne risici og anvendte aktiver. Så- fremt der forekommer forskelle, skal der med rimelig nøjagtighed kun- ne foretages justeringer, der udligner den økonomiske effekt af disse forskelle. MOGAS er imidlertid på ingen af disse parametre sammenlignelig med de lokale enheder. MOGAS er operatør for DUC på APMMs vegne og leverandør af tek- nisk og administrativ bistand til de lokale enheder og får i den forbin- delse dækket sine omkostninger. Herudover søger MOGAS efter potentielle nye oliefelter rundt om i verden og afholder i den forbindelse udgifter til indledende forunder- søgelser (fase 1-2), jf. ovenfor afsnit 2.3.2.2. Datterselskaberne og deres filialer er derimod involveret i samtlige ak- tiviteter, efter at licensen er opnået, dvs. efterforskning, vurdering, ud- vikling, produktion og nedlukning (fase 3-8), jf. ovenfor afsnit 2.3.2.3 og 2.3.2.4. MOGAS og datterselskaberne/filialerne opererer således i forskellige fa- ser af værdikæden. 75 Aktiviteten i faserne 3-8 involverer økonomiske risici, omkostninger og investeringer, der langt overstiger de af MOGAS afholdte omkostninger i de indledende faser 1 og 2. […] MOGAS [afholdt] i 2006-2008 udgifter til indledende forundersøgelser på godt 0,9 mia. kr., mens datterselska- berne med disses filialer afholdt udgifter på i alt 39,5 mia. kr. i samme periode. Forskellene er så store, at det ikke er muligt at foretage de krævede jus- teringer for at udligne den økonomiske effekt af disse forskelle. Alene på den baggrund giver det ingen mening at foretage en sammenligning af den overskudsgrad, der genereres af MOGAS, med den overskuds- grad, der genereres af de lokale enheder. Overskudsgraden i de lokale enheder er derfor slet ikke et relevant ben- chmark for overskudsgraden i MOGAS. 6.3.2.3 SKATs metode er udtryk for usaglig "cherry picking" SKAT lægger til grund, at alle lokale enheder – både de, der stadig er i efterforskningsfasen, og de producerende (og dermed overskudsgiven- de) – drager nytte af MOGAS' immaterielle aktiver. Ikke desto mindre går den af SKAT valgte metode ud på, at MOGAS' overskudsgrad udelukkende skal sammenlignes med overskudsgraden for de enheder, som realiserer overskud. Det er altså de enheder, som er lykkedes med at finde olie, og som allerede har afholdt alle de betydeli- ge omkostninger til efterforskning, vurdering og etablering af produk- tionsapparat, og som derfor nu har opnået en indtjening i fase 6 i vær- dikæden. Det siger sig selv, at dette metodevalg er forkert og usagligt, eftersom overskudsgraden hos de producerende/profitable enheder ikke tilnær- melsesvist udtrykker den gennemsnitlige risiko, der er ved at operere i oliebranchen. 6.3.2.4 Det er forkert og usagligt, når APMM ikke er medtaget i SKATs re- gulering Det mest markante udslag af SKATs "cherry picking" er, at SKAT har undladt at medtage APMM i selve TP-reguleringen, selv om APMM er omfattet af SKATs metode. Som redegjort for ovenfor, er SKATs begrundelser for ikke at medtage APMM forkerte. Hvis branchekutymen tilsidesættes som grundlag for prisfastsættelsen af MOGAS’ ydelser til datterselskaberne, må dette nødvendigvis også gælde for MOGAS’ tilsvarende ydelser til APMM/DUC, jf. nærmere nedenfor i afsnit 6.3.2.7. 6.3.2.5 SKATs metode fører til helt vilkårlige resultater SKATs reguleringsmetode har, som ovenfor nævnt, den vilkårlige kon- sekvens, at jo flere omkostninger MOGAS afholder til indledende forundersøgelser rundt om i verden, som er uden nogen som helst sammenhæng med olieforretningerne i Qatar og Algeriet, jo mere skal Qatar og Algeriet betale. Og omvendt, i jo højere grad MOGAS drosler ned og undlader at opsøge nye forretningsmuligheder, jo mindre skal Qatar og Algeriet betale. 76 Det fører også til vilkårlige resultater, når metoden overhovedet ikke tager hensyn til det faktiske træk, som de enkelte lokale enheder har haft på MOGAS' ydelser, men i stedet allokerer MOGAS' omkostninger og omsætning på grundlag af en fordelingsnøgle, der er baseret på de lokale enheders eksterne omsætning. Det har ikke noget med virkelig- heden at gøre. Qatar har i indkomstårene 2006-2008 fået leveret serviceydelser for ca. 70 mio. kr. og Algeriet for ca. 40 mio. kr., jf. ovenfor. Tilsvarende har MOGAS leveret tekniske og administrative ydelser (i form af opera- tørydelser) til APMM – svarende til de til Qatar og Algeriet leverede ydelser – i samme periode for mere end 1,1 mia. kr. […]. Alligevel skal kun Qatar og Algeriet ifølge SKAT betale for den hævdede know how. Endelig skal det nævnes, at SKATs metode fører til, at MOGAS ikke blot får den samme – men en højere overskudsgrad – end filialerne i Qatar og Algeriet. Det skyldes, at SKAT ikke har været opmærksom på, at deres egen TP-regulering i sig selv fører til, at filialerne får en lavere overskudsgrad. Af disse grunde er det et faktum, at SKATs metode, hviler på et forkert grundlag, der fører til klart vilkårlige og forkerte resultater. 6.3.2.6 SKATs metode fører til et åbenbart urimeligt resultat Det følger af de allerede gennemgåede fejl og mangler ved SKATs me- tode, at den også fører til et åbenbart urimeligt resultat. Det kan yderligere nævnes, at SKATs metode fører til, at MOGAS for indkomstårene 2006-2008 beskattes af et beløb på i alt 1,3 mia. kr. ved- rørende filialerne i Qatar og Algeriet, der er 16 gange så stort som det beløb på 82,7 mio. kr., som SKAT selv mener er et passende armslæng- devederlag til MOGAS for at være operatør for DUC i samme periode. Men MOGAS' operatørydelse til DUC er langt mere omfattende end de ydelser, MOGAS leverer til Qatar og Algeriet, der jo selv afholder deres egne operatøromkostninger. En eventuel forhøjelse over for Qatar og Algeriet for indkomstårene 2006-2008 burde derfor kun være på en brøkdel af de 82,7 mio. kr. Også det forhold, at den øvre grænse for MOGAS' forundersøgelsesud- gifter vedrørende Qatar og Algeriet udgør 128,5 mio.kr., jf. ovenfor, må tages i betragtning. Selv hvis det måtte blive lagt til grund, at MOGAS har afholdt indle- dende forundersøgelsesudgifter vedrørende Qatar og Algeriet med 128,5 mio. kr., og i 1990/1992 stillede de afsluttede forundersøgelser til rådighed for de nystiftede selskaber, som erhvervede licensen vedrø- rende de respektive felter, jf. afsnit 2.3.3, er det uden enhver form for proportionalitet og rimelighed at beskatte MOGAS af et beløb på 10 mia. kr. for perioden 2006-2016 på dette grundlag. Også af disse grunde må metoden forkastes og SKATs skøn dermed til- sidesættes. 6.3.2.7 En TP-regulering skal baseres på de faktisk leverede ydelser og inklu- dere ydelserne til APMM 77 Som anført må en TP-regulering i givet fald – i overensstemmelse med ligningslovens § 2 og TPG – baseres på en prisfastsættelse af de faktiske transaktioner. En sådan korrektion kan kun omfatte de faktiske transaktioner, der har været mellem MOGAS og koncernselskaberne i de omhandlede ind- komstår i sagen. Der vil derfor ikke være grundlag for en prisfastsættelse af performan- cegarantierne eller de indledende forundersøgelser, fordi der ikke er ta- le om transaktioner mellem MOGAS og datterselskaberne. Der er tale om udgifter afholdt i MOGAS’ egen interesse, som efter ligningslovens § 2 ikke kan begrunde en prisfastsættelse. Og MOGAS har – ubestridt – ikke afholdt udgifter til forundersøgelser vedrørende Algeriet og Qatar i de omhandlede indkomstår. Hvis landsretten imidlertid måtte finde, at MOGAS ikke har været be- rettiget til at stille teknisk/administrativ bistand til rådighed for kon- cernselskaberne til kostpris, må der fastsættes en fortjenestemargin (mark-up) på de ydelser, som MOGAS har ydet af denne karakter. I gi- vet fald kan mark-up’en passende fastsættes til 5 %, som foreslået af mindretallet i Landsskatteretten og i Skatteankestyrelsens forudgående indstilling til Landsskatteretten […]. En korrektion må imidlertid nødvendigvis også omfatte MOGAS’ ydel- ser til APMM. Det var også, hvad Skatteankestyrelsen og mindretallet i Landsskatteretten nåede frem til. Som redegjort for ovenfor har MOGAS siden 1981 udført opgaven som operatør for DUC på vegne af APMM, uden at MOGAS har fået nogen fortjeneste derved. Afregningen af disse ydelser og MOGAS’ øvrige serviceydelser til APMM er sket til kostpris på grundlag af branche- kutymen. Samme kutyme er lagt til grund i forhold til MOGAS’ øvrige koncern- selskaber. Hvis landsretten derfor måtte finde, at MOGAS’ serviceydel- ser til datterselskaberne ikke kan ske til kostpris, er det ensbetydende med en tilsidesættelse af branchekutymen. Denne tilsidesættelse må og- så gælde i forhold til APMM/DUC. I så fald vil der også skulle ske en regulering af MOGAS’ vederlag for ydelserne til APMM/DUC i 2006-2008. For så vidt angår operatørydelsen betyder det, at APMM må indkøbe sin forholdsmæssige andel af operatørydelsen, dvs. 39 % af operatøry- delsen svarende til APMMs andel af DUC, med en mark-up på 5 %. SKAT har i afgørelsen […] afvist, at transaktionerne mellem MOGAS og APMM/DUC skal inddrages i en regulering. Efter SKATs opfattelse er det begrundet i to forhold, som adskiller forholdet fra MOGAS’ relation til datterselskaberne. For det første hævder SKAT, at MOGAS ved afståelsen af sin andel af DUC til de to rederiselskaber i 1981 fik en armslængdekompensation for afståelse af eventuelle immaterielle aktiver […]. Dette er forkert. Det følger af overdragelsesaftalen […], at rederiselska- berne betalte 93,7 mio. kr. svarende til den bogførte værdi af aktiverne 78 minus passiverne. Der blev ikke overdraget know how eller lignende immaterielle aktiver. Overdragelsesaftalen blev forelagt for Statsskatte- direktoratet, der godkendte den skattemæssige værdiansættelse af de overdragne aktiver […]. For det andet hævder SKAT, at MOGAS har fået en ”markedsaflønning via operatørvederlaget” […]. Som anført ovenfor er dette heller ikke en korrekt antagelse. Operatørvederlaget udgør alene en kompensation af MOGAS’ indirekte omkostninger. Ingen af begrundelserne for at holde APMM ude af en regulering er så- ledes holdbare. * Derfor vil en TP-regulering skulle indebære en prisfastsættelse af de faktiske, identificerede koncerninterne transaktioner mellem MOGAS og MOGAS’ datterselskaber, og også mellem MOGAS og APMM. En regulering på dette grundlag vil indebære, at den foretagne forhøjel- se tilsidesættes og erstattes af en forhøjelse baseret på en prisfastsættel- se af de faktiske transaktioner, som skitseret ovenfor. I forhold til fikse- ringen af et armslængdevederlag på ydelserne mellem MOGAS og APMM, vil modstykket være, at APMMs indkomst (kulbrinteskatte- indkomst) skal nedsættes med et korresponderende fradrag. MOGAS og APMM nedlagde i Processkrift I en specifik beløbspåstand, der omfatter henholdsvis forhøjelsen af MOGAS’ indkomst og nedsæt- telsen af APMMs indkomst. Beløbene i påstandene er nærmere specifi- ceret i opgørelser udarbejdet af selskaberne […]. Den talmæssige opgørelse af denne prisfastsættelse har imidlertid ikke været undergivet en ligningsmæssig prøvelse af skattemyndighederne. Derfor har MOGAS og APMM frafaldet den specifikke beløbspåstand (tidligere subsidiære påstand) og i stedet nedlagt hver en subsidiær på- stand om hjemvisning (tidligere den mere subsidiære påstand, nu subsidiære påstand). Indholdsmæssigt angår den subsidiære påstand samme situation, som den tidligere beløbsspecifikke påstand og altså fastsættelsen af en for- højelse af MOGAS’ indkomst med en mark-up fortjeneste på de faktisk leverede serviceydelser til MOGAS’ datterselskaber (Algeriet og Qatar) samt APMM, og en korresponderende nedsættelse af APMMs kulbrin- teskatteindkomst. 7. ”Nyt spørgsmål” og Skatteministeriets afvisningspåstand Skatteministeriet har påstået afvisning over for den del af påstanden, der angår en forhøjelse i forhold til APMM og korresponderende ned- sættelse af APMMs kulbrinteindkomst med begrundelsen, at der er tale om et ”nyt spørgsmål”, jf. skatteforvaltningslovens § 48 […]. Det er Skatteministeriets synspunkt, at sagen alene angår, om MOGAS har handlet på armslængde med sine datterselskaber/deres filialer (Al- geriet og Qatar), og ikke MOGAS’ samhandel med APMM. Det anføres således, at ”Hverken SKATs eller Landsskatterettens forhøjelser angår samhandlen mellem MOGAS og APMM.” 79 Det er korrekt, at hverken SKATs forhøjelse eller Landsskatterettens stadfæstelse heraf angår samhandlen mellem MOGAS og APMM. Dette er imidlertid ikke afgørende for, om spørgsmålet kan inddrages under sagen. Afgørende er, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, om der er tale om et ”nyt spørgsmål”. Hvis der er tale om et nyt spørgsmål, kan dette inddrages under sagen med rettens tilladelse, hvis det har en klar sam- menhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddra- get tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten. Den subsidiære påstand – korrektionen i forhold til APMM og en kor- responderende nedsættelse af APMMs (kulbrinteskatte-)indkomst – er imidlertid ikke et ”nyt spørgsmål”. Dette spørgsmål har været en del af den administrative sag siden sagens begyndelse. Det forhold, at SKAT i sin afgørelse fastholdt, at der ikke skulle ske en forhøjelse i relation til MOGAS’ ydelser til APMM, vedrørende operatørrollen i DUC, der blev afregnet efter branchekutymen uden fortjeneste, og at Landsskatteret- ten (flertallet) i afgørelsen undlod at tage udtrykkelig stilling til dette spørgsmål, er ikke ensbetydende med, at der dermed bliver tale om et ”nyt spørgsmål” i skatteforvaltningslovens forstand. Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, er en videreførelse af bestemmel- sen i den dagældende skattestyrelseslovs § 31, stk. 1, 2. pkt. I bemærk- ningerne til denne bestemmelse […], anføres det, at ”Der gælder ingen særlige begrænsninger for at fremsætte nye påstande og anbringender med hensyn til spørgsmål, som har været inddraget i den administrati- ve klagebehandling […]. Det afgørende er altså ikke, om Landsskatteretten udtrykkeligt har truf- fet afgørelse om spørgsmålet, men om spørgsmålet har været inddraget i den administrative klagebehandling. I det omfang hvor Landsskatte- retten således vælger ikke at tage stilling til et givet spørgsmål, er dette ikke ensbetydende med, at spørgsmålet ikke har været inddraget – på samme måde som hvis en afgørelse af Landsskatteretten begrundes med et ”allerede fordi”, hvorefter øvrige påstande og anbringender, der måtte have været anført, bliver overflødige. I en sådan situation er den skattepligtige jo heller ikke afskåret fra at gentage disse påstande/an- bringender under en senere domstolssag. Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om denne korrektion, har været en del af sagen allerede under den administrative klagebehandling. Der kan også henvises til indlæggene for Landsskatteretten […]. Det ændrer ikke på dette forhold, at Landsskatteretten i sin afgørelse har valgt at begrænse sin afgørelse til alene at angår MOGAS’ datterselskabers filia- ler (Algeriet og Qatar). At der ikke kan være tale om et ”nyt spørgsmål” følger efter MOGAS’ og APMMs opfattelse direkte af, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse […] netop lagde til grund og indstillede til Landsskatteretten, at der skulle ske en sådan regulering. Det følger videre af, at Landsskat- terettens mindretal […] som sit resultat lagde til grund, at der skulle ske en sådan regulering. Det må derfor være klart, at der ikke er tale om et ”nyt spørgsmål”, og at den subsidiære påstand – som omfattende også denne regulering – 80 kan tages under pådømmelse uden rettens tilladelse, jf. skatteforvalt- ningslovens § 48, stk. 1. Når Skatteministeriet udfolder så store bestræbelser på at undgå, at spørgsmålet inddrages i sagen, skal begrundelsen antageligt søges i føl- gende udsagn i Skatteministeriets Processkrift B […]: ”Den eneste grund til, at samhandlen mellem MOGAS og APMM bliver inddraget under retssagen er, at MOGAS nedlægger en subsidiær påstand herom, som isoleret indebærer en forhøjelse af MOGAS’ indkomst med det formål at opnå et fradrag i APMMs kulbrinteskatteindkomst.” […]. Den ”ømme tå” for Skatteministeriet er nemlig, at fradragsværdien af fradraget i kulbrinteskatteindkomsten overstiger værdien af forhøjel- sen, og at konsekvensen af en sådan TP-regulering dermed samlet vil være til skade for staten. Dette må antages at være den egentlige grund til, at SKAT og Skattemi- nisteriet har udeladt spørgsmålet i, hvad der – set i forhold til SKATs og Skatteministeriets argumentation i sagen i øvrigt – havde været den na- turlige konsekvens. Hvis landsretten måtte finde, at der – trods sagens omstændigheder og forløb – er tale om et nyt spørgsmål, gøres det på samme grundlag gæl- dende, at samtlige betingelser i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, er opfyldt for at tillade spørgsmålet inddraget. Der er tale om et spørgs- mål, som udgør en direkte og integreret del af det grundlag, som sagen i øvrigt hviler på. * Skatteministeriet har herudover gjort indsigelse mod, at nedsættelsen vil kunne foretages, da betingelserne for genoptagelse af APMMs ind- komst for de omhandlede indkomstår ikke er opfyldt. Dette bestrides. Konsekvensen af en forhøjelse af MOGAS’ indkomst med en fortjeneste på MOGAS’ ydelser til APMM/DUC vil som en direkte afledt følge væ- re, at APMMs kulbrinteskattepligtige indkomst skal nedsættes med et tilsvarende beløb. Denne yderligere udgift skal skattemæssigt behand- les på samme måde som det vederlag, som APMM allerede har betalt til MOGAS for serviceydelserne vedrørende DUC – og fået fradrag for i sin kulbrinteskattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår i sagen. Hvis det lægges til grund, at APMM har betalt for lidt for de ydelser, som MOGAS har leveret til APMM/DUC, og MOGAS’ indkomst forhø- jes på det grundlag, burde der ikke være uenighed om den materielle berettigelse af et korresponderende fradrag. Formelt vil ændringen af APMMs kulbrinteskattepligtige indkomst væ- re en direkte følge af ændringen (forhøjelsen) af MOGAS’ indkomst, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 […]. Forinden Landsskatteretten traf afgørelse, anmodede APMM formelt om genoptagelse med det formål at afbryde fristerne for det tilfælde, at der måtte blive truffet en afgørelse om forhøjelse af MOGAS’ indkomst, der ville berettige til et korresponderende fradrag for APMM (og ikke blot en afledt korrektion af sambeskatningsindkomsten) […]. 81 Skatteministeriets indsigelse om, at reaktionsfristen i henhold til skatte- forvaltningslovens § 27, stk. 2 […], skulle være overskredet, bestrides også. Reaktionsfristen vil i givet fald først løbe fra det tidspunkt, hvor ansættelsesændringen foretages i forhold til MOGAS. Dette vil først ske med landsrettens dom i sagen, jf. herved også SKM2018.2013 H […]. * Sammenfattende gøres det således til støtte for den subsidiære påstand gældende, at hvis landsretten finder, at Skatteministeriet har godtgjort, at der er grundlag for en TP-regulering, må denne nødvendigvis base- res på en prisfastsættelse af de faktiske identificerede koncerninterne transaktioner. Dette er alene MOGAS’ serviceydelser (teknisk og admi- nistrativ bistand/timewriting), som MOGAS har leveret til kostpris. En armslængdefortjeneste må i givet fald fastsættes som en mark-up på 5 %, som fastslået af mindretallet i Landsskatteretten, men som ikke blot omfatter MOGAS’ ydelser til datterselskaberne (Algeriet og Qatar), men også APMM med en heraf følgende korresponderende nedsættelse af APMMs kulbrinteindkomst. Branchekutymen kan ikke underkendes blot i forhold til datterselskaberne. Det vil ikke være i overensstemmel- se med armslængdeprincippet. Den talmæssige opgørelse af forhøjelsen henholdsvis nedsættelsen skal derfor hjemvises til Skatteforvaltningen.” Skatteministeriet har til støtte for sine påstande procederet i det væsentlige i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår bl.a.: ”Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for deres koncerninterne transaktio- ner, der svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fast- sætte for tilsvarende transaktioner, jf. armslængdeprincippet i lignings- lovens § 2, stk. 1 […]. Priser og vilkår mellem interesseforbundne parter kan ikke uden videre lægges til grund, jf. UfR 1998.1299H […], og ligningslovens § 2 […] hjemler derfor en korrektionsadgang for skattemyndighederne, så de kontrollerede transaktioner kan bringes på armslængdeniveau. SKAT har som anført for indkomstårene 2006-2008 foretaget en regule- ring af de interne afregningspriser mellem MOGAS og MOGAS’s dat- terselskaber og disses udenlandske driftssteder i Qatar og Algeriet. Re- guleringen er foretaget, fordi den interne samhandel ikke er på armslængdevilkår. For visse af de interne transaktioner er der slet ikke fastsat en pris. Tre hovedanbringender fører i nærværende sag til, at SKAT har været berettiget (og forpligtet) til at ansætte indkomsten fra de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt. For det første er der ikke handlet på armslængdevilkår mellem MOGAS og datterselskaberne og disses faste driftssteder, jf. ligningslovens § 2 […]. Uafhængige parter ville ikke acceptere sådanne vilkår med sikre tab og ingen profit på omfattende transaktioner som i MOGAS’ situa- tion. Det er MOGAS, som udfører de for indkomstskabelsen afgørende funktioner samt ejer de afgørende immaterielle aktiver og løbende stil- 82 ler ekspertbistand til rådighed til opfyldelse af licensaftalen, uden ud- sigt til nogensinde at opnå fortjeneste, idet indtægterne i det hele oppe- bæres af datterselskaberne. For det andet er MOGAS’ TP-dokumentation dels manglende for nogen af de kontrollerede transaktioner, dels mangelfuld for andre i en sådan grad, at den ikke giver skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet er overholdt, jf. dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 5, jf. stk. 8 […], jf. § 5, stk. 3 […]. For flere af transaktionerne gælder det, at disse er helt uomtalte i TP-dokumenta- tionen. For de transaktioner, der ér nævnt, gælder, at det alene ud fra beskrivelsen med non profit-vilkåret uden videre kan konstateres, at transaktionerne ikke er på markedsvilkår, da ydelserne honoreres til kostpris. For det tredje har MOGAS ikke har løftet den MOGAS påhvilende be- visbyrde for, at der er et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens eller SKATs skøn, som beløbsmæssigt er identiske. MOGAS har hver- ken bevist, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenlyst forkert. Skønnet er endda lempeligt overfor MOGAS. MOGAS’ skattepligtige indkomst skal derfor forhøjes i overensstem- melse med Landsskatterettens afgørelse, fordi der mellem uafhængige parter ville være sket betaling for de ydelser, som MOGAS har leveret til sine datterselskabers udenlandske faste driftssteder, jf. ligningslo- vens § 2 […]. Anbringenderne er uddybet nedenfor i afsnit 3.1.1, afsnit 3.1.2 og afsnit 3.2. Endvidere har MOGAS og APMM nedlagt en subsidiær påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Selskabernes subsidiære påstand om hjemvisning er alene relevant for det tilfælde, at Skatteministeriet ikke får medhold i sin principale påstand. Selskaberne anfører om de subsidiære påstande, at den skattepligtige indkomst for årene 2006-2008 i stedet hjemvises og forhøjes med et væ- sentligt mindre beløb for så vidt angår timewriting-ydelserne mellem MOGAS og APMM, der ikke har været til prøvelse i Landsskatteretten, og spørgsmålene har derfor karakter af nye spørgsmål, der kræver ret- tens tilladelse ved inddragelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48 […], og der er ikke grundlag for at meddele en sådan tilladelse. Der nedlægges ikke afvisningspåstand overfor MOGAS´ subsidiære hjemvisningspåstand og APMM’s subsidiære påstand 1. pkt., da MO- GAS gør gældende, at SKATs/Landsskatterettens skøn kan tilsidesæt- tes, hvor konsekvensen i givet fald er hjemvisning. For så vidt angår den af APMM nedlagte subsidiære påstand, 2. pkt., der angår opgørelsen af selskabets kulbrinteskattepligtige indkomst, nedlægges påstand om afvisning, idet hverken SKAT eller Landsskat- ten har behandlet selskabets kulbrintebeskatning, og spørgsmålet kan derfor som udgangspunkt ikke inddrages under retssagen, jf. skattefor- valtningslovens § 48 […]. Endvidere er der ikke hjemmel til at indrømme ekstraordinær genopta- gelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, idet ændringerne i skatteansættelserne for de to selskaber som følge af samhandlen ikke er en direkte følge af ansættelsesændringerne i nærværende sag. Heller 83 ikke 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er over- holdt Dette er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 4. 3.1 Skønsadgangen Der er to selvstændige grunde og hjemler til, at SKAT (og Landsskatte- retten) har været berettiget (og forpligtet) til at ansætte de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt, jf. dels at der ikke er handlet på armslængdevilkår (pkt. 3.1.1), dels at dokumentationspligten i skatte- kontrollovens § 3 B. ikke er opfyldt af MOGAS (pkt. 3.1.2). 3.1.1 MOGAS har ikke handlet på markedsvilkår med datterselska- berne Ved fastlæggelsen af, hvad der er armslængdevilkår efter ligningslo- vens § 2 […] indgår OECDs Transfer Pricing Guideslines for Multina- tional Entreprises and Tax Administrations, herefter kaldet TPG. Dette er fastslået i lovmotiverne til ligningslovens § 2, […] og af Højesteret i UfR2021.3179 H […]. Dette indebærer et grundlæggende princip om, at hver enhed i en kon- cern skattemæssigt i forbindelse med pris- og vilkårsfastsættelsen skal behandles som en selvstændig enhed, jf. eksempelvis TPG 2017, pkt. 1.6 […]: “By seeking to adjust profits by reference to the conditions which would have obtained between independent enterprises in compa- rable transactions and comparable circumstances (i.e. in “compara- ble uncontrolled transactions”), the arm’s length principle follows the approach of treating the members of an MNE group as operat- ing as separate entities rather than as inseparable parts of a single unified business.” […] Helt grundlæggende overholder MOGAS ikke princippet om ”separate entities”. MOGAS fastsætter ikke priserne og vilkårene ud fra, hvad uafhængige ville have gjort, men ud fra hvad der tjener koncernens bedste. Det er netop dét, som TP-reglerne har til formål at dæmme op for. Som eksempel på MOGAS’ ”koncerntankegang” […] [anfører] MO- GAS: ”Hvis et datterselskab/filial kommer i nærheden af at misligholde en aftale, vil Mogas således træde til, alene med det formål at sikre koncernens omdømme og dermed varetage sine egne interesser som ejer af det pågældende selskab. Mogas har som ejer sammen- faldende interesser med det lokale selskab/filial om at øge sandsyn- ligheden for økonomisk fordelagtig olieproduktion.” […] Det er klart – og erkendt af MOGAS – at der handles ud fra koncernens bedste og ikke ud fra hensynet til MOGAS som ”a separate entity”. Skatteministeriet anfægter ikke det forretningsmæssige rationale i, at MOGAS stiller sikkerhed for sine datterselskabers forpligtelser og træ- der til, hvis et datterselskab er ved at misligholde en aftale. Men lig- ningslovens § 2 […] medfører, at MOGAS skal vederlægges for at stille eksempelvis performance garantier. Et uafhængigt selskab ville ikke 84 vederlagsfrit stille garanti for et andet selskabs forpligtelser, og det er dét, som er det afgørende. Tilsvarende gælder MOGAS’ grundlæggende synspunkt i relation til de af MOGAS’ foretagne indledende efterforskningsarbejder. Herom anfø- rer MOGAS […]: ”Disse efterforskningsomkostninger udgør betydelige beløb, men indtjeningen fra de felter, hvor der findes relevante olie- og gasfo- rekomster, er til gengæld oftest af en sådan størrelse, at omkostnin- gerne ved de betydelige efterforskningsaktiviteter dækkes.” Efterforskningsomkostningerne dækkes rigtignok på koncernbasis, nemlig i datterselskaberne, men det er netop ikke i det selskab, som af- holder omkostningerne. MOGAS er jo underskudsgivende, fordi efter- forskningsudgifterne ikke dækkes i dette selskab. MOGAS har været drevet med store skattemæssige underskud igen- nem en lang årrække. Således har selskabet siden 1991 kun haft over- skud før renter i ét år (2011 med et overskud på 11 mio. kr.), mens MO- GAS-gruppen har realiseret betydelige overskud, jf. SKATs afgørelse afsnit 2.2.1 […]. MOGAS’ kroniske underskud viser i sig selv, at vederlæggelsen af sel- skabet ikke har været på armslængdevilkår. Det har i den grad formod- ningen imod sig, at et uafhængigt selskab med store og vedvarende underskud ville fortsætte driften på uændrede vilkår igennem en 25- årig periode, jf. bl.a. SKM.2020.105Ø […]. MOGAS’ forretningsmæssige set-up medfører endvidere, at selskabet heller ikke fremadrettet ville komme til at tjene penge. Som det fremgår af OECD’s Transfer Pricing Guidelines (2017), pkt. 1.129-1.131 […] er de vedvarende underskud en klar indikation for, at der er noget galt med selskabets indtjening, og at underskuddene kan skyldes tre faktorer: 1) selskabet har for lave afregningspriser, 2) selska- bet varetager funktioner for andre koncernselskaber uden at blive ho- noreret for det, eller 3) der foreligger helt ekstraordinære omstændig- heder i markeder, at tilsiger, at en uafhængig tredjemand på tilsvarende vis ville fortsætte driften. I nærværende sag er det faktor 1 og 2, der er tilfældet. Af TPG 2017, pkt. 1.129 […] fremgår bl.a.: “an independent enterprise would not be prepared to tolerate loss- es that continue indefinitely. An independent enterprise that expe- riences recurring losses will eventually cease to undertake business on such terms. In contrast, an associated enterprise that realizes losses may remain in business if the business is beneficial to the MNE group as a whole.” Af pkt. 1.130 […] fremgår bl.a.: “The loss enterprise may not be receiving adequate compensation from the MNE group of which it is a part in relation to the benefits derived from its activities.” Tilsvarende fremgår af TPG 2010, pkt. 1.70 f. […] og TPG 1995, pkt. 1.52 f. […]. 85 Endvidere har tysk skatteret anlagt en restriktiv praksis, hvorefter un- derskud for en periode på mere end tre år skaber en afkræftelig for- modning for, at ernslængg2 pg RaPPev ikke er iagttaget" , jf. Jens Wit- tendorff: Transfer Pricing pkt. 11.6, sidste afsnit [. Uafhængige parter ville ikke acceptere sådanne vilkår i MOGAS' situa- tion Navnlig ikke; når det er MOGAS; som udfører de for indkomst- skabelsen afgørende funktioner (efterforskningsarbejde, løbende tek- nisk rådgivning m.v) påtager sig risici (i forbindelse med performance - 0g lånegarantistillelse m.v.) samt ejer de afgørende immaterielle aktiver (særligtknowhow i forbindelse med efterforskning bud på 0g forhand - ling af olielicenser samt produktion af olie) MOGAS' knowhow er bl.a. beskrevet i udgivelsen "Maersk Oil under overfalden" [.] Person 5 "Med sit udspring i Nordsøens tætte kalklad udviklede Maersk Oil sin ekspertise inden for produktion fra vanskelige felter på mel- lemdybt vand, hvilket bragte selskabet til Qatar [] Person "Efter et mislykket forsøg på at få et felt i Oman opdagede vi; at et område i Qatars del af Den Arabiske Golf skulle udliciteres til præ- kvalificerede internationale selskaber. Et af dem var det canadiske selskab Sceptre. De havde de fleste data, vi havde den tekniske vi- den. I sommeren 1990 mødtes vi i egalgasy iCanada, og jeg blev feltet mere %gaere 1 mere var endnu bedre og endnu mere lovende end Nordsø- begejstret; jo mere jeg at vide; for jeg kunne se, at ens kalkfelter, 1 fortæller <table> \|:-\|:---\| \| \| SC \| </table> lerede havde lavet et otte bind stort studie med tekniske undersøgelser af det såkaldte Al Shaheen-felt, hvor der Påeologiske den al- lersidste side stod: 'Dette felt kan ikke udnyttes' [ MOGAS var altså i stand til - på baggrund af sin erfaring 0g tekniske knowhow at forudse potentialet i netop det oliefelt; som Shell havde konkluderet ikke kunne udnyttes. Projektet i Qatar beskrives [.] som et af koncernens "guldæg' 0g er det mest indbringende af alle koncer - nens olieprojekter. At MOGAS kunne forudse oliefeltets potentiale skyldtes især MOGAS' særlige knowhow i relation til horisontale boringer i undergrunden; jf. Person 2 "Qatarerne havde besluttet, at der skulle laves en udbudsrunde i forbindelse med verdens største gasfelt; der ligger i Den Arabiske Golf tæt op til grænsen til Iran I lagene over gasfeltet havde Shell aoglaaår år tidligere gjort et oliefund men de kunne ikke få en pro- i gang. Deres prøveboringer viste et potentiale på sølle 200- 300 tønder om dagen; og det var for lidt til ał det kunne betale sig Internationalt var Maersk Oil imidlertid på det vdsaretke klart 71 en teknologisk førerhund, hvad angik boringen af som Person 2formulerer det:' [] 86 Grundfortællingen er den samme for de 15 forskellige medarbejdere hos koncernen […]. Det er MOGAS, der kan noget unikt, og har den i koncernen afgørende tekniske knowhow. Det nævnes særligt i relation til Qatar, der også er selskabets største succes. Det er væsentligt at være opmærksom på, at MOGAS ikke blot realise- rer midlertidige underskud i en opstarts- eller overgangsfase. MOGAS realiserer store og vedvarende (kroniske) underskud og har ikke udsigt til nogensinde at realisere overskud, jf. i overensstemmelse hermed og- så SKATs afgørelse […] og Landsskatterettens afgørelse […]. MOGAS anfører […], at forretningsmodellen ikke er drevet af skatte- mæssige overvejelser. Selv hvis dette måtte være rigtigt, hvad der ikke er bevist, er det ikke en relevant indsigelse. En transfer pricing-regule- ring er ikke betinget af, at de interne priser og vilkår er drevet af skat- temæssige hensyn. Det eneste, der er relevant, er, om de interne priser og vilkår svarer til, hvad uafhængige ville have aftalt, og det gør de ik- ke i denne sag. At MOGAS samlet set realiserer et overskud, når der tages højde for de modtagne (skattefrie)udbytter er endvidere irrelevant i transfer pricing- sammenhæng. Udbyttebetalinger modtager MOGAS som ejer og udgør ikke betaling for varer eller tjenesteydelser. Udbyttebetalinger er afkast af kapitalinvesteringer og dermed ikke en forretningsmæssig indtægt, jf. også Landsskatterettens fælles votum […]. Uafhængige parter ville betale/kræve vederlag for leverede ydelser, og sådan skal enhederne i MOGAS-gruppen også handle, jf. ligningslovens § 2 […]. MOGAS’ synspunkt om, at MOGAS er en ”venturevirksomhed”, som naturligt investerer i selskaber, og hvis indtægter består af udbytter […] er således ikke holdbar. MOGAS har da heller ikke påvist eksempler på uafhængige selskaber, som vederlagsfrit udfører ydelser for andre, og som overlader indtjeningen til andre. Mere nærliggende er det at sammenligne med medicinalfirmaers op- findelse af nye lægemidler, der tilsvarende går gennem forskellige fa- ser. Hvis et udenlandsk moderselskab, der ejer et dansk datterselskab, påstår, at de ikke skal betale for de første faser af forskningen, da de bliver større i de efterfølgende år, vil det ikke være en ventureinveste- ring. I vores sag afholder MOGAS ikke blot udgifterne i de første faser af efterforskningen, men stiller tilmed garantier for de koncernfor- bundne selskaber, der har fået tildelt olielicensen samt udøver løbende ekspertbistand. ________________________________ Landsskatteretten (flertallet) udtalte med henvisning til TPG 2010, pkt. 1.65 […], at: ”Selskabets driftsøkonomiske resultater samt placering af funktio- ner og risici i koncernen anses som nævnt ikke at være i overens- stemmelse med en forretningsmæssig rationel handlemåde, hvorfor SKAT har været berettiget til at statuere en kontrolleret transaktio- ner” […]. Skatteministeriet er ikke enig i, at SKAT har ”statueret” transaktioner. Transaktionerne har været der hele tiden. SKAT har blot konstateret transaktionerne. Der er således ikke tale om en situation, hvor SKAT har tilsidesat den af koncernen etablerede struktur, som TPG 2010, pkt. 1.65 […] er udtryk for. Dette gjorde Højesteret i Jysk-sagen UfR 87 2000.393 H […], hvor Højesterets flertal valgte at se bort fra et indskudt salgsselskab. Som beskrevet ovenfor har MOGAS faktisk leveret en række ydelser til de kontrollerede datterselskaber og disses udenlandske driftssteder. Ydelserne består bl.a. i følgende: 1. Efterforskningsarbejde i fase 1 og 2 2. Performancegarantier over for olielandene 3. Garantier over for banker og andre finansielle virksomheder 4. Løbende ekspertbistand 5. Administrative opgaver og 6. Operatøropgaver Fælles for de af MOGAS leverede ydelser er, at MOGAS’ knowhow stil- les til rådighed for datterselskaberne. MOGAS gør gældende, at de af MOGAS leverede ydelser i form af ef- terforskningsaktiviteterne og performancegarantier ikke udgør koncer- ninterne ydelser leveret fra MOGAS til datterselskaberne, idet ydelser er i udført i selskabets egen interesse […]. Dette er ikke rigtigt. Det er jo datterselskaberne og disses faste driftssteder, som opnår en kommerciel fordel på baggrund af det af MOGAS udførte arbejde. Alle- rede derfor er der tale om en koncernintern ydelse. Der foreligger en koncernintern ydelse i transfer pricing-henseende, hvis modtageren som følge af leverandørens indsats opnår en ”econo- mic or commercial value to enhance or maintain its business position”, jf. TPG 2017, pkt. 7.6 […]: “Under the arm’s length principle, the question whether an intra- group service has been rendered when an activity is performed for one or more group members by another group member should de- pend on whether the activity provides a respective group member with economic or commercial value to enhance or maintain its business position. This can be determined by considering whether an independent enterprise in comparable circumstances would have been willing to pay for the activity if performed for it by an independent enterprise or would have performed the activity in house for itself. If the activity is not one for which the independent enterprise would have been willing to pay or perform for itself, the activity ordinarily should not be considered as an intra-group ser- vice under the arm’s length principle.” […] Tilsvarende fremgår af TPG 2010, pkt. 7.6 […] og TPG 1995, pkt. 7.6 […]. Om modtageren (datterselskabet) har opnået en sådan værdi afgøres altså ud fra, om modtageren, hvis der bortses fra leverandørens (MO- GAS’) aktivitet, enten selv ville have udført aktiviteten eller ville have betalt en tredjemand for at udføre den. Der er ingen tvivl om, at datterselskaberne, hvis ikke MOGAS havde udført efterforskningsarbejdet, enten ville have indkøbt ydelserne af en tredjemand eller selv ville have foretaget efterforskningsarbejdet in house, hvis datterselskaberne havde kompetencerne hertil. Efterforsk- ningsarbejdet er jo en forudsætning for olieprojektets videre forløb og dermed også datterselskabernes eksistens og indtjening. 88 Det ligger herefter fast, at MOGAS’ arbejde med efterforskning af nye oliefelter udgør en ydelse til de datterselskaber m.v., som konkret får gavn af ydelserne i form af profitten fra olieproduktionen. Tilsvarende gælder for de øvrige koncerninterne ydelser. Licensgiver forlanger til og med, at MOGAS stiller performancegarantier, der dæk- ker alle risici på olieudvindingen, og forpligter MOGAS til at stille den nødvendige teknologi og specialister til rådighed […]. De af MOGAS leverede ydelser til datterselskaberne og disses faste driftssteder samt den ikke-markedsmæssige aflønning er nærmere be- skrevet under afsnit 3.1.1.1-3.1.1.3. 3.1.1.1 Manglende vederlag for MOGAS’ indledende efterforskningsarbejde i fase 1 og 2 MOGAS har leveret ydelser til datterselskaberne i form af de indleden- de efterforskningsarbejder, som er nødvendige for, at datterselskaberne kan producere og sælge olie. MOGAS har i 2006-2008 afholdt godt kr. 900 mio. i forbindelse med ind- ledende efterforskning […], og har tidligere afholdt udgifter til de ind- ledende efterforskningsarbejder i forhold til Qatar og Algeriet. Disse udgifter har MOGAS med det etablerede set-up ikke udsigt til nogensinde at få dækket. MOGAS får hverken vederlag for selve ydel- sen eller del i de efterfølgende potentielle olieindtægter. MOGAS får heller ikke betaling for selve indsættelsen af den lokale enhed i den op- nåede olielicens. Derfor realiserer MOGAS kroniske underskud, jf. også ovenfor i forrige afsnit. Det er klart, at intet uafhængigt selskab ville påtage sig ydelser uden at modtage vederlag herfor og uden at få del i profitten hidrørende fra den potentielle olieproduktion. Det må endda lægges til grund, at en uafhængig part under lignende omstændigheder ville tage sig endog meget højt betalt, da det er MOGAS, som besidder afgørende knowhow i koncernen. Det er med andre ord MOGAS’ ydelser og knowhow, som danner grundlag for hele koncernens virksomhed og dermed også dattersel- skaberne og disses udenlandske driftssteders indtjening. Når MOGAS påberåber sig ligningslovens § 8 B […] om udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skat- tepligtiges erhverv som fradragshjemmel for de af MOGAS fratrukne udgifter, og sammenkæder det med selskabets venturesynspunkt […], er dette givet en efterrationalisering. At MOGAS har anvendt lignings- lovens § 8 B som fradragshjemmel, er snarere udtryk for, at MOGAS´ erhverv er at efterforske. Da erhvervsvirksomhed går ud på at tjene penge, skal MOGAS selvsagt have penge for sit arbejde i overensstem- melse med Landsskatterettens afgørelse. Faktum er, at MOGAS har lagt olielicenserne i sine datterselskaber. Det er klart, at MOGAS til dækning af efterforskningsudgifterne enten skul- le have haft en høj betaling for licensen, da datterselskaberne blev li- censhaver eller en andel af de fremtidige indtægter. 89 MOGAS fik ubestridt ikke betaling for placeringen af licensen hos dat- terselskaber og disses udenlandske enheder, og derfor skal MOGAS nu have betaling i takt med driftsstedernes omsætning. Dette svarer til Landsskatterettens begrundelse, hvorefter MOGAS skal oppebære en andel af filialernes omsætning […]. Olielicensen placeres i datterselskaberne, der er nystiftede selskaber i forbindelse med indgåelse af licensaftalen. De udenlandske enheder ophører endvidere ved projektets gennemførelse. Der er altså tale om til start ”tomme” datterselskaber, hvilket viser, at det er MOGAS, der be- sidder den afgørende knowhow, erfaring og ekspertise fra starten af i forbindelse med oliefeltets potentiale til forhandling af og efterfølgende udnyttelse af licenserne. Med andre ord er MOGAS den vedvarende kraft i koncernen. Når det først er konstateret, at der ér leveret en ydelse, skal leverandø- ren selvsagt modtage armslængdevederlæggelse herfor. MOGAS leve- rer i forbindelse med efterforskningsarbejde ydelser til datterselskaber- ne, som herved opnår en fordel, som de ellers skulle have købt sig til hos en tredjemand. MOGAS sammenblander muligvis udbyttebetalingerne med de punk- ter i TPG, som handler om ydelsesbegrebet i forbindelse med ”share- holder activities”, jf. TPG 2017, pkt. 7.9 og 7.10 […]. De pågældende punkter indebærer, at der ikke foreligger en intern ydelse i transfer pricing-mæssig forstand, hvis 1) leverandøren (MO- GAS) alene har påtaget sig aktiviteten som følge af sit ejerskab til mod- tageren (datterselskaberne), og 2) modtageren ikke har behov for aktivi- teten og ikke ville være villig til at betale for den, hvis modtageren hav- de været uafhængig. I Wittendorf, Transfer Pricing, 2016, s. 287, beskrives “shareholder acti- vities” sådan […]: ”Aktionæraktiviteter er karakteriseret ved, at de udføres af eller på vegne af et moderselskab alene på grund af dets status som aktio- nær i datterselskaberne, idet de ikke bibringer datterselskaberne en nytteværdi.” I den foreliggende situation er der ikke tvivl om, at hvis datterselska- berne havde været uafhængige, havde de stadig haft brug for efter- forskningen og havde derfor enten selv – hvis de havde kompetencerne hertil – udført arbejdet eller indkøbt efterforskningsarbejdet hos en tredjemand. De af MOGAS udførte efterforskningsaktiviteter har med andre ord bibragt datterselskaberne en nytteværdi, som en uafhængig ville have betalt for. Da MOGAS således leverer en ydelse af værdi og afholder betydelige omkostninger i forbindelse hermed, er det klart, at MOGAS skal hono- reres. Et uafhængigt selskab ville ikke arbejde gratis og afholde nonpro- fit omkostninger uden udsigt til indtjening, jf. ligningslovens § 2 […]. 3.1.1.2 MOGAS påtager sig garantiforpligtelser uden at blive vederlagt Når MOGAS på baggrund af sit efterforskningsarbejde og forhandlin- ger med den pågældende oliestat m.v. opnår retten til en licens, place- res licensen i en udenlandsk koncernenhed. 90 For at oliestaten kan tillade, at licensen placeres i den udenlandske en- hed, stiller staten krav om, at MOGAS indestår for samtlige af dattersel- skabets forpligtelser […]. Som det fremgår af MOGAS’ årsrapport for 2006 […], note 12, kan de datterselskabsforpligtelser, som MOGAS indestår for, involvere ”væ- sentlige beløb”. Samme sted i årsrapporten fremgår, at MOGAS stiller garantier for datterselskabernes lån. Disse garantier stiller MOGAS vederlagsfrit. Det er klart, at et uafhængigt selskab ikke ville stille sikkerhed for andre selskabers forpligtelser uden at tage sig betalt. Det er ikke noget forret- ningsmæssigt rationale i at påtage sig en risiko, når der ikke er mulig- hed for gevinst, jf. ligningslovens § 2. Lige så klart er det, at et uafhængigt selskab ikke ville kunne opnå en gratis ”forsikring” på samme måde som MOGAS’ datterselskaber gør. Et uafhængigt (forsikrings)selskab ville have krævet vederlag for inde- ståelsen ud fra en vurdering af den hermed forbundne risiko m.v. Det fremgår da også af revisionsprotokollaterne til MOGAS’ årsrapport, at MOGAS tidligere har forudbetalt en præmie i forbindelse med en forsikring vedrørende politisk risiko i Qatar […], ligesom Rederiaktie- selskaberne har garanteret for datterselskabernes træk på en lånefacili- tet, som datterselskaberne betalte et vederlag for på kr. 1.888.000 i 1999 og kr. 1.559.000 i 1998 […]. Dette viser, at MOGAS tilsvarende skal ve- derlægges for de stillede performancegarantier. Det er uden betydning, når MOGAS anfører, at disse garantier ikke ko- ster MOGAS noget […]. Det gør det aldrig i sig selv at stille en garanti for en anden. Det relevante er, at garantistilleren påtager sig en risiko, som man alene påtager sig vederlagsfrit i et interessefællesskab. Uaf- hængige vil selvsagt have betaling herfor. Det er forkert, når MOGAS i samme afsnit påstår, at garantierne ”reelt” ikke ”udvider... Mogas´ risiko, fordi Mogas alligevel ikke ville kunne lade et datterselskab misligholde sine forpligtelser”. Når landene og långiverne kræver denne slags garantier og ikke blot forlader sig på, at de involverede oliekoncerner vil opfylde datterselskabers forpligtelser, beror det selvsagt på forretningsmæssige årsager og på risikoen for, at der ikke betales for datterselskabernes forpligtelser. Der er desuden for- skel på en juridisk pligt som efter en garanti og et selvstændigt forret- ningsmæssig valg mellem, hvad det koster koncernen at lade et kon- cernselskab misligholde sine forpligtelser kontra, hvad det koster at op- fylde koncernselskabets forpligtelser. Det bemærkes også, at denne performancegaranti sammen med MO- GAS´ forpligtelse til at stille al teknologi og specialister til rådighed for olielandet er et krav for, at olielandet skal acceptere, at det ikke er MO- GAS, der er licenstager […]. Det ligger herefter fast, at MOGAS mangler en indtjening for de levere- de garantistillelser, jf. ligningslovens § 2 […]. 3.1.1.3 MOGAS yder løbende ekspertbistand og administrative ydelser (ti- mewriting) uden fortjeneste 91 MOGAS leverer løbende ekspertbistand til sine datterselskaber og dis- ses faste driftssteder. Det er ubestridt, at MOGAS ikke tjener penge på de løbende rådgivningsydelser […], hvor det anføres, at ydelserne leve- res til kostpris. Det er selvsagt ikke at drive forretningsmæssig virksomhed at levere sine ydelser til kostpris. Det er derfor selvsagt ikke at sælge på armslængdepriser at sælge sine ydelser til kostpriser. Det kan lægges til grund, at de af MOGAS leverede tekniske rådgiv- ningsydelser har afgørende værdi for datterselskaberne. Det er MO- GAS, som besidder den tekniske knowhow i relation til alle stadier i et olieprojekt […]. Derimod er datterselskaberne, der var nystiftede på tidspunktet for er- hvervelsen af olielicensen, uden eksisterende knowhow, der opnår fortjenesten. I nogle tilfælde er der end ikke nogen ansatte i de uden- landske enheder, hvilket f.eks. er tilfældet for filialen i Algeriet. Karakteren og omfanget af de konkrete leverede ydelser afhænger sær- ligt af, om den udenlandske enhed er operatør i det pågældende olie- konsortium og af, om enheden har egne ansatte. Om MOGAS’ tekniske ydelser til de udenlandske enheder, som er ope- ratører, anfører MOGAS […], at ydelserne består i analysearbejde af sei- smisk, geologisk og geofysisk data, miljørelateret analysearbejde, assi- stance i forbindelse med udførelse af efterforskningsboringerne, sikring af sikkerheden for de lokale medarbejdere samt overvågning og vedli- geholdelse af såvel brønde som det anvendte produktionsudstyr. Der er altså tale om ret så centrale ydelser i olieefterforskning. Hvis den udenlandske enhed ikke er operatør, men passiv investor i det pågældende oliefelt (dette er f.eks. tilfældet for filialen i Algeriet, hvor der ikke er nogen ansatte), består timewritingen hovedsageligt i delta- gelse i møder med operatøren, kontrol af, om kontrakten efterleves af operatøren, og kontrol af filialens efterlevelse af lokale regler (oliesta- tens lovgivning mv.) […]. Herudover er det MOGAS, som på vegne af datterselskaberne udvikler nye teknologier løbende i forbindelse med optimeringen af produktio- nen og udviklingen af løsninger tilpasset de enkelte oliefelter, jf. bl.a. udgivelsen ”Maersk Oil – under overfladen” […], der beskriver MO- GAS’ knowhow. […] , tidligere CEO i MOGAS, [omtaler] MOGAS’ tek- nologi inden for horisontale brønde som ”state-of-the-art”. Endvidere anfører […]: ”Vi er gode til at bruge vores specialviden til at gå ind, hvor de sto- re måske har opgivet fordi de gjorde fund, de synes var for små til at udvikle. Knebet er, at man går ind de steder, hvor der kan skabes værdi, og her kan vores erfaringer fra Nordsøen forhåbentlig lære os noget. Du kan jo i princippet gå ind i værdikæden lige fra efter- forskning af et helt nyt område til et meget modent felt, og det gør vi. (…) Grundlæggende handler det selvfølgelig om at være bedre end de andre til at finde olie, og der har vi altså vist, at vi har kunnet knække koden i både Nordsøen og Qatar. Disse felter er en vigtig Person 4 Person 4 92 del af vores virksomhedskultur, vores brand om man vil. Der har været tale om problemstillinger, som umiddelbart så temmelig håb- løse ud, og hvor andre bakkede ud (…). Derfor er en vigtig del af fortællingen om Maersk Oil, at vi har vist evnen til at gå ind, hvor andre har givet op” […] […] [beskriver] MOGAS som en ”udpræget videnbase- ret virksomhed”. […] , Head of Group Public Affairs, APMM [anfører]: ”Med indførslen af nye metoder og teknologier i udvindingen æn- drede stemningen i Maersk Oil sig til det mere optimistiske. Igen- nem ansættelse og uddannelse af egne teknikere modnede selska- bet, og i 90’erne havde selskabet specialiseret sig så meget, at det gav et forspring i forhold konkurrenterne på specifikke teknologi- ske områder, som gjorde Maersk Oil førende inden for udvinding fra det tætte kalklag i Nordsøen.” […]. Ifølge koncernens egne ansatte er MOGAS’ erfaring og tekniske knowhow således af afgørende betydning for den konkrete udnyttelse af oliefelterne. Det er klart, at MOGAS’ tekniske ydelser til de udenlandske enheder er afgørende for værdiskabelsen. Dette gælder både, når datterselskabet er operatør, og når det ikke er. MOGAS henviser til, at det er kutyme i oliebranchen, at deltagerne i et joint venture, herunder operatøren, leverer ydelser til kostpris, dvs. uden fortjeneste […]. Samme sted anfører MOGAS, at det er kutyme, at der mellem koncernselskaber i oliebranchen leveres serviceydelser, herunder tekniske ydelser, til kostpris. MOGAS’ synspunkt er ikke rig- tigt. At det eventuelt er kutyme i oliebranchen, at deltagerne i et joint ventu- re, herunder operatøren, leverer ydelser til kostpris, hvor der ikke skal tjenes penge på ydelserne, men på selve olieproduktionen, er ikke rele- vant for MOGAS’ situation. MOGAS er jo netop ikke deltager i et joint venture, og MOGAS har – modsat deltagerne – ikke udsigt til at få an- del i de potentielle indtægter fra olieproduktionen. Det fremgår da heller ikke af brevet fra International Association of Oli & Gas Producers til OECD […], at det er branchekutyme, at et selskab, som ikke er deltager i et joint venture, og som ikke får andel i de poten- tielle olieindtægter, skal arbejde nonprofit for selskaberne i joint ven- turet. Tværtimod fremgår det, at kostpris-afregningen kun gælder for delta- gerne i joint venturet […]: “In the O&G sector, it is common that the operator's contributions are valued on an "at cost" basis, without a profit from undertaking the activities. This is contractually laid down between the unrelated JV parties. […] The JV partners, all of whom share in the JV costs and benefits, ex- ercise the operator’s contributions within this governance frame- work through, amongst others, budget approval, monitoring and auditing rights.” […] Person 4 Person 8 93 Tilsvarende fremgår følgende af MOGAS’ egen TP-dokumentation […]: ”According to oil sector standards, it is trade custom to render time writing services at cost between independent joint venture parties.” […] Også ifølge TP-dokumentationen omfatter den pågældende branche- kutyme kun deltagerne i joint venturet, altså de selskaber som opnår andel i profitten fra oliesalget. Det bemærkes, at oliebranchen i hvert fald var en højt indtjenende branche, hvor de betydelige risici ved at påbegynde efterforskningen skal udlignes med meget store gevinster, når projektet lykkes. Det siger sig selv, at et uafhængigt selskab ikke vil arbejde nonprofit for, at andre selskaber skal tjene penge. Samlet set kan det altså lægges til grund, at en uafhængig, der som MOGAS leverer kostbare tekniske ydelser, som er afgørende for værdi- skabelsen, ville tage sig (højt) betalt. Når MOGAS har leveret ydelserne til kostpris er det dermed i strid med ligningslovens § 2. Det samme gælder de af MOGAS leverede administrative ydelser. 3.1.2 Manglende opfyldelse af dokumentationspligten i skattekon- trollovens § 3 B Det forhold, at selskabets TP-dokumentation er dels manglende dels mangelfuld, fører til, at SKAT er berettiget til at udøve et skøn over indkomsten hos MOGAS vedrørende de kontrollerede transaktioner, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 5, jf. stk. 8 […], jf. § 5, stk. 3 […]. Det følger af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 5, 1. pkt., at MOGAS skulle udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. TP-dokumentationen skal efter bestemmelsens 2. pkt. […] være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. MOGAS’ TP-dokumentation er dels manglende for nogle af de kontrol- lerede transaktioner, dels lider af en række alvorlige mangler for andre kontrollerede transaktioner, som betyder, at SKAT ikke ud fra doku- mentationen kunne vurdere, om priser og vilkår var fastsat i overens- stemmelse med armlængdeprincippet. SKAT har derfor været beretti- get til at ansætte de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt, jf. U.2019.1446H […]. Der er to helt centrale mangler ved MOGAS’ TP-dokumentation: For det første er MOGAS’ ydelser i form af indledende efterforsknings- arbejde og løbende garantistillelse slet ikke omtalt i TP-dokumentatio- nen […]. En TP-dokumentation er rettet mod de enkelte kontrollerede transak- tioner. Kravet om en TP-dokumentation skal derfor være opfyldt for hver eneste kontrolleret transaktion, med mindre denne er uvæsentlig, i 94 hvilket tilfælde typen skal angives, jf. dokumentationsbekendtgørelsen § 3 […]. Transaktionerne er selvsagt i olieprojekter i mange milliard- klassen ikke uvæsentlige, ligesom de heller ikke er angivet. Når den enkelte kontrolleret transaktion ikke er omtalt i TP- dokumentation, er der selvsagt ikke udarbejdet en TP-dokumentation for så vidt angår den ikke behandlede konkrete kontrollerede transak- tion. Så er SKAT berettiget til at udøve et skøn over om de interne kon- trollerede priser er på armslængdevilkår, jf. ovenfor om den dagælden- de skattekontrollovs § 3 B stk. 5, jf. stk. 8 […], jf. § 5, stk. 3 […]. I alle tilfælde må TP-dokumentationen anses for så mangelfuld, at den skal sidestilles med, at der ikke foreligger en TP-dokumentation, jf. UfR 2019.1446H […], UfR 2020.3156H […] og UfR 2021.3179H […]. De af MOGAS leverede ydelser, som omtalt ovenfor, jf. afsnit 3.1.1, er ydelser, der skal beskrives i TP-dokumentationen. Dette gælder allere- de, fordi datterselskaberne har haft konkret nytte heraf i de omhandle- de år. Det indledende efterforskningsarbejde er en forudsætning for olieprojektets videre forløb og deraf olieudvindingen i de pågældende indkomstår. Datterselskaberne og disses faste driftssteder har endvide- re haft konkret nytte af de stillede performancegarantier, der er forlangt af olielandene indtil projektets afslutning […]. Aktiviteterne forbundet med international efterforskning og produk- tion af olie er efter MOGAS’ ledelses vurdering behæftet med væsentli- ge risici […]. Uanset om MOGAS har afholdt konkrete udgifter eller ej i forbindelse med performancegarantierne, har MOGAS stillet en garanti for datterselskabernes forpligtelserne, der skal beskrives – og ske beta- ling for. Det følger da også af MOGAS’ årsrapporter samt de tilhørende revi- sionsprotokollater, at MOGAS gennem performancegarantierne inde- står for datterselskabernes forpligtelser, som både varierer over tid og kan involvere væsentlige beløb […]. […] MOGAS har udgiftsført 350 mio. kr. ”til imødegåelse af modersel- skabets eventuelle forpligtelser overfor dette selskab [Maersk Olie, Al- geriet AS] og gruppens øvrige internationale efterforskningsaktivite- ter”. For det andet indeholder TP-dokumentationen ikke en anvendelig sammenligningsanalyse, der identificerer konkrete uafhængige transak- tioner for så vidt angår de af MOGAS leverede ydelser i form af teknisk og administrativ bistand (timewriting). Når det ikke er muligt at påvise uafhængige referencetransaktioner, som er uden betydningsbærende forskelle i forhold til MOGAS’ levering af timewriting-ydelserne, er CUP-metoden ikke en anvendelig metode, og prisfastsættelsen kan der- for ikke lægges til grund, jf. TPG 2017, pkt. 2.15 […]. Manglende foretagelse af en sammenlignelighedsanalyse er en alvorlig mangel, som i sig selv medfører, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at ansætte vederlaget for de tekniske og administrative ydelser, jf. f.eks. UfR 2021.3179H […]. Højesteret fandt, at selskabets TP- dokumentation var mangelfuld i et så væsentligt omfang, at den ikke gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet var overholdt. Højesteret anførte […], at: 95 ”Højesteret finder, at den TP-dokumentation, som TPH har udar- bejdet vedrørende skatteårene 2005-2009, ikke indeholder en sam- menlignelighedsanalyse, og angivelsen af, hvad der er en rimelig avance for salgsselskaberne, hviler dermed alene på TPHs egen skønsmæssige vurdering. Der er således i TP-dokumentation ingen sammenlignelighedsanalyse af, hvilken avance et salgsselskab kan opnå ved lignede transaktioner mellem uafhængige parter”. Af TPG 2010, pkt. 1.6 […] fremgår endvidere: ”Such an analysis of the controlled and uncontrolled transactions, which is referred to as a “comparability analysis”, is at the heart of the application of the arm’s length principle.” Timewriting-ydelserne leveret til datterselskaberne er i de omhandlede år omtalt i TP-dokumentationen […]. Det fremgår, at ydelserne leveres til kostpris og altså uden et profitelement. Aflønningen er foretaget ud fra CUP-metoden. MOGAS henviser til priser og vilkår for de uafhæn- gige parter i DUC-samarbejdet […], og anfører, at der er tale om inter- nal CUP’s. MOGAS varetager operatøropgaven for DUC på vegne af selskabets moderselskab APMM, hvis andel i DUC-samarbejdet udgør 39 %. MO- GAS har derfor ikke foretaget en sammenlighedsanalyse, som identifi- cerer uafhængige transaktioner, som er udført under sammenlignelige forhold. Når der er flere investorer i samme projekt, der bærer risiko og gevinst, så er det ikke unaturligt, at man alene får dækket sine faktiske omkostninger, når det sker i regi af investorer. Der giver derimod ikke mening for andre, der ikke er en del af projektet at levere nonprofit- ydelser, når projektparterne – hvis det går godt – tjener rigtig godt. Det bemærkes for en ordens skyld, at MOGAS heller ikke er investor i DUC. MOGAS har endvidere ikke identificeret transaktioner, hvor et uaf- hængigt selskab, som ikke får andel i de potentielle indtægter fra olie- produktionen, leverer tekniske og administrative ydelser uden profit- element. DUC-samarbejdet udgør derfor ikke en egnet CUP. På den baggrund har SKAT (og Landsskatteretten) været berettiget til at ansætte de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 5, jf. stk. 8 […], jf. § 5, stk. 3 […]. 3.2 SKATs skøn kan ikke tilsidesættes Som følge af de ovennævnte konstaterede forhold har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af MOGAS’ skattepligtige indkomst for ind- komstårene 2006-2008. Skatteskøn kan efter fast retspraksis kun tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, enten at skønnet er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller hvis skønnet er åbenbart urimeligt, jf. den overordnede beskrivelse af prøvelsesadgangen i UfR 2016.191H […]. At det samme gælder i transfer pricing sager som nærværende, fremgår af UfR 2021.3179 H […]. Bevisbyrden er skærpet som følge af det fuldstændige interessesam- menfald mellem MOGAS og datterselskaberne, jf. bl.a. UfR 2007.2379H […]. Bevisbyrden er yderligere skærpet som følge af de helt usædvanli- 96 ge omstændigheder, som MOGAS påberåber sig, herunder at det er markedsmæssigt at realisere kroniske underskud og at afholde udgifter uden udsigt til indtjening. Denne bevisbyrde har MOGAS ikke løftet. Tværtimod er SKATs skønsmæssige forhøjelse baseret på et lempeligt skøn, jf. nærmere ne- denfor under afsnit 3.2.2. Det er i denne sag som i de fleste andre skattesager Landsskatterettens afgørelse, der er til prøvelse, jf. UfR2001.2379H […]. Landsskatterettens (flertallet) begrundelse for selve skønsudøvelsen er, at forhøjelserne over perioden 2006-2008 svarer til en royaltysats på ca. 1,7 % af de faste driftssteders omsætning, og at en sådan royaltysats anses at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet […]. MOGAS har ikke løftet sin bevisbyrde for, at Landsskatterettens (eller SKATs) skøn kan tilsidesættes. MOGAS gør gældende, at Landsskatterettens skøn hviler på et forkert grundlag, idet ”Landsskatterettens flertal har lagt til grund, at MOGAS stiller et immaterielt aktiv i form af licenser til rådighed for sine datter- selskaber, og at dette er begrundelsen for, at der skal medregnes en royaltyindtægt… Det er imidlertid en kendsgerning, at MOGAS på in- tet tidspunkt opnår licensrettighederne, og MOGAS stiller af samme grund heller ikke en licens til rådighed for datterselskaberne eller over- drager licenserne til datterselskaberne” […]. Af Landsskatterettens (flertallets) begrundelse […], fremgår følgende: "Filialerne i Algeriet og Qatar har anvendt immaterielle aktiver, som må anses for at være ejet af MOGAS. Disse immaterielle akti- ver kan karakteriseres som knowhow og rettigheder til olieudvin- ding i form af licenser. Det lægges til grund, at der mellem uaf- hængige parter ville være betalt et vederlag for anvendelse af den- ne type immaterielle aktiver i form af royalty eller lignende. Der er herved lagt vægt på, at filialerne er etableret i forbindelse med op- nåelse af licenser i det givne land, og filialerne derfor ikke kan an- ses at have opbygget sådanne immaterielle aktiver selv. MOGAS har afholdt alle udgifter til efterforskning og undersøgelser af mu- ligheder for opnåelse af licenser til udvinding. Det er således MO- GAS, der ejer den knowhow, der er anvendt til at konstatere, om der overhovedet fandtes olie og gas til udvinding. Det er også Ma- gas, der har forhandlet og indgået licensaftaler i det givne land, hvorfor rettighederne til selve indvindingen må anses for at være ejet af Magas, og stillet til rådighed for filialerne." Landsskatteretten fandt, at det reelt var MOGAS, der erhvervede retten til licenserne, som MOGAS (sammen med selskabets øvrige ekspertise og knowhow) stillede til rådighed for de udenlandske driftssteder. Landsskatteretten forudsætter derimod ikke, at licenserne formelt set var placeret i MOGAS. Som Landsskatterettens også fremhæver, var det MOGAS, der skaffede hele fundamentet for at opnå licenserne. Først i forbindelse med efter- forskning af, om oliefeltet havde kommercielt potentiale, og dernæst i forbindelse med bud på en licens og efterfølgende forhandling af vilkå- rene for licensen og så levering af teknologi og specialister, der er nød- vendige for olieefterforskningen. Koncernselskaberne, der i øvrigt først 97 blev stiftet i forbindelse med indgåelse af de pågældende licensaftaler; kunne ikke opnå retten til licenserne på egen hånd. Dette kommer også til udtryk i performancegarantierne over for Qatar [ ]: "Whereas the State of Qatar (the "Government') conducted with Mærsk Olie 0g Gas A/S (the "Patent' all preliminary negotiations leading up to {he execution of the EPSA with the Subsidiary [Maer - sk Oil Qatar AS]; and Whereas the Parent [MOGAS] desires that all of the rights and obligations under the EPSA be the rights and obligations of the Subsidiary; and Whereas the Government does not object to the Subsidiary [Maersk Oil Qatar AS] der the "88ra EPSA Parent Landsskatterettens begrundelse hviler derfor på et korrekt grundlag; 3.2.1 MOGAS har ikke bevist; at SKATs skøn er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt Kun hvis MOGAS måtte løfte bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn kan tilsidesættes 71 'falder man tilbage" på SKATs afgørelse, jf. UfR 2001.2349H [. ] MOGAS har endvidere ikke løftet bevisbyrden for, at SKATs skøn kan tilsidesættes; ligesom MOGAS ikke er kommet med et bedre skøns- grundlag. SKATs skøn er grundlæggende udtryk for, at MOGAS' fortjeneste (mindst) bør svare til overskudsgraden i de overskudsgivende datter - selskaber, hvis 'Dattes sosenestee (bl.a.) er et resultat af MOGAS' leverede ydelser; et havde samlet en overskuds-grad på henholdsvis 35,1 % t2088 A2g8T% (2007) 0g 24,1 (2008) jf. bilag 4til SKATs afgørelse [-] Dette er særdeles forskningen 0g sleppaligtionec afgørende immaterielle aktiver, kun_ skal have samme overskudsgrad som de faste driftssteder. Som ejer af den afgørende knowhow burde MOGAS tjene væsentligt mere end de faste driftssteder; jf. ligningslovens $ 2 [- SKATs forhøjelse af MOGAS' indkomst fordeler sig på transaktionerne med de faste driftssteder i Qatar 0g Algeriet som følger [-]: DKK 1.000 Filial af Maersk Oil Qatar AS Filial af Mærsk Olie Algeriet AS <anonym>58.441 45.235 244.279</anonym> Forhøjelse i alt: Forhøjelserne udgjorde alene ganske beskedne andele af resultaterne ef- ter skat i Qatar- 0g Algeriet-selskaberne [; 1 Resultaterne kan opstilles som følger (forhøjelse/resultat før skat x 100 %): Qatar 98 2006: 261.952.000/2.717.821.000 x 100 % = 9,63% 2007: 282.328.000/5.127.776.000 x 100 % = 5,50% 2008: 409.744.000/8.220.243.000 x 100 % = 4,98% Algeriet 2006: 244.479.000/2.181.535.000 x 100 % = 11,20% 2007: 45.235.000/583.496.000 x 100 % = 7,75% 2008: 58.441.000/1.145.104.000 x 100 % = 5,10% Der er endvidere tale om et lempeligt skøn, idet SKAT ved skønsudø- velsen har taget udgangspunkt i datterselskabernes overskudsgrad ef- ter skat. SKAT har i skønnet dermed medregnet driftsstedernes afhold- te lokale olieafgift til Qatar og Algeriet som en omkostning. Dette behø- vede SKAT ikke, når skatten (olieafgiften) i Qatar og Algeriet er over- skudsafhængig og dermed uden risiko for de to lokale driftssteder. MOGAS’ indsigelse mod det udøvede skøn om, at datterselskaberne ikke i de omhandlede år, 2006-2008, havde en konkret nytte af de af MOGAS afholdte udgifter til indledende forundersøgelser (mere end 900 mio. kr.) er uden betydning for skønnet. MOGAS har tidligere af- holdt betydelige udgifter til efterforskning i relation til Qatar og Algeri- et. Hvis MOGAS agerede som en uafhængig, ville selskabet søge alle – også forgæves afholdte – udgifter dækket af de indtægter, der efterføl- gende faktisk opnås. Forholdet kan anskues på følgende måde: Da MOGAS indsatte driftsstederne i Qatar og Algeriet, burde MOGAS have betinget sig en betaling. En uafhængig ville ikke have foræret olie- licensen og dermed indtjeningspotentialet væk. På tidspunktet for op- nåelsen af olielicensen var det usikkert, om der nogensinde ville ske en rentabel olieproduktion, er det nærliggende, at en uafhængig ville have betinget sig en procentdel af den potentielle fremtidige indtjening. Denne procentsats skal selvfølgelig (mindst) svare til, at MOGAS får dækket sine løbende – og fremtidige – udgifter i forbindelse med de indledende efterforskningsudgifter m.v. Det forekommer naturligt, at i en virksomhed som MOGAS, at der ikke sker betaling på én gang, men at virksomheden venter og ser, hvordan investeringen går, og derefter modtager betaling i takt med driftsste- dernes omsætning. Driftsstedernes indtjeningspotentiale er alene kom- met i stand som følge af de af MOGAS’ leverede ydelser, og da MOGAS aldrig har forladt samarbejdet, er MOGAS fortsat en del af investerin- gen og skal modtage betaling for de leverede ydelser. MOGAS gør endvidere gældende, at enhederne i Qatar og Algeriet ikke er et relevant benchmark for MOGAS’ overskudsgrad, idet disse og MOGAS har forskellige funktioner, aktiver og risici […]. MOGAS kriti- serer desuden, at SKATs skøn kun inddrager de overskudsgivende driftssteder […]. Hertil bemærkes, at SKATs skøn er udtryk for en beregningsteknisk model, der indebærer, at MOGAS ikke skal tjene mindre end (nogen af) de faste driftssteder. Dette er i overensstemmelse med, at MOGAS har langt mere værdiskabende funktioner og aktiver m.v. SKATs skøn er ikke udtryk for, at MOGAS har sammenlignelige funktioner m.v. med driftsstederne. 99 Skatteministeriet bestrider heller ikke, at MOGAS’ aktiver, funktioner m.v. er forskellige fra datterselskabernes. Tværtimod er det MOGAS, som udfører alle de væsentlige funktioner i form af indledende forun- dersøgelser og løbende teknisk bistand i forbindelse med olieproduk- tionen (timewriting). Hvis ikke MOGAS påtog sig disse funktioner, ville datterselskaberne hverken have adgang til oliefelter eller viden om, hvordan olien pum- pes op fra undergrunden. Herudover bemærkes, at den udenlandske enhed i Algeriet ingen ansatte har. Uden MOGAS’ funktioner og akti- ver ville datterselskaberne med andre ord slet ikke kunne eksistere, endsige tjene penge. Ved skønsudøvelsen så SKAT bort fra de olieproducerende enheder i Angola, Oman, Surinam, Turkmenistan, Tyskland, Kasakhstan, Brasili- en og USA, da der i disse lande er tale om uvæsentlig olieproduktion. Videre så SKAT bort fra de britiske olieproducerende enheder, da disse enheder samlet set realiserede skattemæssige underskud. Der er ikke tale et mangelfuldt eller forkert skøn, når SKAT ikke har inddraget de tabsgivende driftssteder, jf. bl.a. OECD’s Transfer Pricing Guidelines 2017, pkt. 3.65 […], der fremhæver, at ved sammenligning med tabsgi- vende transaktioner skal der ske yderligere undersøgelser af, om det kan være en sammenligning omstændighed. SKATs skøn er derfor foretaget på et korrekt grundlag. MOGAS har i indkomstårene 2006-2008 haft et driftsunderskud på henholdsvis 270 mio. kr. (2006), 212 mio. kr. (2007) og 302 mio. kr. (2008) […]. Et samlet underskud på små 800 mio. kr. SKATs forhøjelse udligner dette underskud og lægger en ½ mia. i overskud (for 3 år). I samme periode er koncernens driftsoverskud på oliefelterne i Qatar og Algeriet på 57-58 mia. kr. […]. Hele MOGAS-gruppens overskud er i årene 2006-2008 henholdsvis 9,6 mia. kr., 14 mia. kr. og 26,8 mia. kr. […]. Dette giver i alt et driftsoverskud på ca. 50 mia. kr. SKAT lægger altså 1 % af overskuddet i MOGAS, hvilket er udtryk for et lempeligt skøn, såfremt Landsretten er enig i, at man ikke kan have et kronisk underskudsselskab, der samtidigt udfører de afgørende funk- tioner og besidder de værdifulde immaterielle aktiver. MOGAS har ikke ført noget bevis for, at SKATs skøn er åbenbart urime- ligt. Det er tværtimod meget rimeligt for MOGAS som nævnt. _____________________________ Såfremt Landsretten finder, at indtægten skal fastsættes skønsmæssigt, men at SKATs skøn ikke er foretaget på et korrekt grundlag, gøres det gældende, at skønnet skal hjemvises til fornyet behandling hos Skat- testyrelsen med henvisning til MOGAS’ subsidiære påstand om hjem- visning. 4. SKATTEMINISTERIETS AFVISNINGSPÅSTAND OG DI- REKTE FØLGE 4.1 Nye spørgsmål Det gøres overordnet gældende, at argumenterne bag APMM’ subsi- diære påstand, 2. pkt. er baseret på nye spørgsmål, der kræver rettens tilladelse ved inddragelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48 […]. 100 APMMs subsidiære påstand, 2. pkt., hvorefter APMM ved opgørelsen af såvel den selskabsskattepligtige indkomst som den kulbrinteskat- tepligtige indkomst har ret til yderligere fradrag svarende til betaling af de opgjorte timewriting-ydelser leveret af MOGAS til APMM, er et spørgsmål, som Landsskatteretten ikke har prøvet. MOGAS har frem- ført lignende betragtninger som APMM, og disse betragtninger/spørgs- mål er der efter ministeriets opfattelse ikke hjemmel til, at landsretten prøver. MOGAS´s subsidiære påstand og 1. pkt. APMM´s subsidiære påstand er ”rene” hjemvisningspåstande, der er relevant for det tilfælde, at landsretten når frem til, at der kan skønnes over de interne afregnings- priser, men at selve skønnet kan tilsidesættes. Denne sag angår, om MOGAS har handlet på markedsvilkår med sine datterselskaber og disses udenlandske driftssteder i Qatar og Algeriet, jf. ligningslovens § 2. Hverken SKATs eller Landsskatterettens afgørel- ser […] regulerer samhandlen mellem MOGAS og APMM, og spørgs- målet kan derfor som udgangspunkt ikke inddrages under retssagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48 […]. MOGAS og APMM har endvidere ikke fået rettens tilladelse til at ind- drage de nye spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt. […]. Det fremgår af SKATs afgørelse […]: ”Sagen vedrører fastsættelsen af en armslængdeindtjening jf. lig- ningslovens § 2 i Mærsk Olie og Gas A/S for at stille værdifuld knowhow m.v. til rådighed for dets datterselskabers udenlandske filialer.” Ligesom det følger af Landsskatterettens indledende votum […]: ”Den påklagede afgørelse vedrører Mogas’ skatteansættelser for indkomstårene 2006-2008 i relation til selskabets datterselskabers fi- lialer i Algeriet og Qatar.” Landsskatteretten tog ikke stilling til spørgsmålet om MOGAS’ sam- handel med APMM. Det er der i sagen enighed […]. Det skyldes ikke – som ellers forudsat af MOGAS – at Landsskatterettens afgørelse be- grundes med et ”allerede fordi”, og at Landsskatteretten på det grund- lag ikke fortsatte sin vurdering til samhandlen med moderselskabet, APMM, jf. flertallets votum i Landsskatterettens afgørelse […]. Dette ændrer Skatteankenævnets forslag til afgørelse […] heller ikke på. Skatteankenævnet var da også enig i, at sagen alene angik samhandlen med datterselskabernes faste driftssteder i Qatar og Algeriet […]. Skatteankestyrelsen indstillede, at der foretoges en afledt ændring efter skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, sådan, at MOGAS’ indtægter ved timewriting og administrations fees blev tillagt fortjeneste både for så vidt angår vederlag fra datterselskaberne, filialerne og APMM. Skatte- ankenævnets forslag vedrørte ikke fradrag i APMM’s kulbrinteskat- tepligtige indkomst, som nu følger af APMM’s subsidiære påstand. Landsskatteretten fulgte ikke denne indstilling. Når spørgsmålet ikke har været prøvet af Landsskatteretten, er spørgsmålet nyt, og kan kun 101 inddrages under retssagen med rettens tilladelse efter skatteforvalt- ningslovens § 48, jf. eksempelvis UfR 2008.935H […] og SKM2015.84.VLR […]. I UfR 2008.935 […] udtalte Østre Landsret – der blev tiltrådt af Højesteret – følgende om den dagældende skattestyrel- seslovs § 31, stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatteforvaltningslovens § 48 […]: ”Sagsøgernes mere subsidiære påstand om lempelse efter lignings- lovens § 33 har ikke været prøvet af Landsskatteretten og kan der- for kun inddrages under sagen med rettens tilladelse efter den da- gældende skattestyrelseslovs § 31, stk. 1, 2. pkt.” Der skal en del til for at en sådan tilladelse meddeles. Efter UfR 2008.935H […] skal spørgsmålet have ”en sådan nær sammenhæng med de øvrige spørgsmål i sagen, at der er grundlag for at meddele en sådan tilladelse”. MOGAS har under den administrative sag argumentet for, at MOGAS’ operatørydelser i DUC på vegne af APMM udgør en CUP i forhold til samhandlen med APMM. Dette anbringende er til støtte for, at skatte- myndighedernes afgørelse skal tilsidesættes, og ændrer ikke på, at spørgsmålet er nyt. Samhandlen mellem MOGAS og APMM udgør et selvstændigt krav, som Landsskatteretten ikke har prøvet. Sagen i forhold til APMM er alene, at APMM er administrationsselskab i sambeskatningen. APMM er derimod ikke part i sagen som aftalepart. SKAT forhøjede ved afgørelse af 5. juli 2012 […] APMM’s sambeskat- ningsindkomst for årene 2006-2008 som følge af transfer pricing- reguleringen hos MOGAS. Afgørelsen angik herudover forhøjelse af APMM’s sambeskatningsindkomst i forhold til nogle andre dattersel- skaber. APMM’s kulbrintebeskatning og samhandlen mellem APMM og MOGAS har derimod ingen sammenhæng med MOGAS’ skattean- sættelse […]. Spørgsmålet om samhandlen mellem MOGAS og APMM er ikke en forudsætning for prøvelsen af, om Landsskatterettens afgø- relse […], er gyldig. Dette illustrerer netop, at spørgsmålet er nyt i for- hold til Landsskatterettens afgørelse. Der foreligger videre ikke klar sammenhæng mellem spørgsmålet om, hvorvidt MOGAS har handlet på armslængdevilkår med koncernenhe- derne i Qatar og Algeriet, og spørgsmålet om, hvorvidt MOGAS’ har handlet på armslængdevilkår med moderselskabet APMM, herunder om APMM er berettiget til yderligere fradrag i den kulbrintebeskattede indkomst. Der er tale om forskellige samhandelsforhold mellem for- skellige parter, der vedrører forskellige transaktioner. 4.2 Direkte følge-reglen Såfremt landsretten kommer frem til, at der foreligger tilstrækkelig klar sammenhæng mellem MOGAS’ samhandel med sine datterselskaber og samhandlen med APMM, skal der tages stilling til, om der kan ske ek- straordinær genoptagelse af APMM’s skatteansættelser efter skattefor- valtningslovens § 27 […] om ekstraordinær genoptagelse, da den ordi- nære genoptagelsesfrist i § 26 er udløbet, jf. også APMM’s genoptagel- sesanmodning […]. Den relevante objektive betingelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er nr. 2, om direkte følge. 102 Bestemmelsen om direkte følge finder kun anvendelse, hvis den ønske- de (sekundære) ændring er en direkte konsekvens af den primære æn- dring, jf. UfR 2019.3137H […] om skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2, der er den samme bestemmelse som § 27, stk. 2, nr. 2, men som vedrører afgifter mv. Den primære ansættelse vedrørende MOGAS´ transaktioner med Qatar og Algeriet. APMM’s skatteansættelse, herunder kulbrintebeskatning, er derfor ikke en direkte følge, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 […], af den primære forhøjelse over for MOGAS, der jo udspringer af transaktio- nerne med Qatar og Algeriet og ikke APMM. Samhandlen mellem MOGAS og APMM i relation til DUC-samarbejdet adskiller sig både faktuelt og juridisk fra nærværende sag. En ændring saf priser i denne relation er ikke en automatisk reaktion som følge af forhøjelsen over for MOGAS’s kontrollerede transaktioner med Qatar og Algeriet. Af fristudvalgets betænkning nr. 1426 […] omtaler, at det er de automatiske følgevirkninger, der udgør en direkte følge […]. Der foreligger ikke en direkte sammenhæng mellem det, som man for- højer MOGAS med, nemlig samhandlen mellem MOGAS og dattersel- skabernes filialer i Qatar og Algeriet, og DUC-samarbejdet. Forhøjelsen over for APMM i relation til APMM’s egne forhold er derfor ikke en di- rekte følge, jf. § 27, stk. 1, nr. 2. Det gøres videre gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslo- vens § 27, stk. 2 […], ikke er iagttaget. Det følger af skatteforvaltnings- lovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en genoptagelsesanmodning skal fremsæt- tes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab som det forhold, der begrunder fravigelsen af fri- sterne i § 26. Ved SKATs afgørelse af 5. juli 2012 […] blev APMM’s sambeskatnings- indkomst forhøjet som følge af transfer-pricing reguleringen hos MO- GAS. APMM havde derfor kendskab til både forhøjelsen hos MOGAS og forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten hos APMM. APMM ind- gav ikke anmodning om genoptagelse indenfor halvsårsfristen, men først den 12. september 2017 […], dvs. ca. 5 år efter, at skatteansættelsen blev tilgængelig.” Landsrettens begrundelse og resultat Sagerne vedrører skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af MOGAS’ indkomst for indkomstårene 2006-2008 (sagen BS-41577/2018) samt en konse- kvensforhøjelse af moderselskabet APMM’s sambeskatningsindkomst for de omhandlede indkomstår (sagen BS-41574/2018). Forhøjelserne er baseret på en transfer princing-korrektion, der udspringer af MOGAS’ samhandel med sine to datterselskaber og disses faste driftssteder i Algeriet henholdsvis Qatar, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at koncernforbundne selskaber og faste driftssteder beliggende i udlandet ved opgørelsen af den skattepligtige ind- komst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der 103 kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Det er ubestridt, at MOGAS, datterselskaberne og disses filialer er om- fattet af personkredsen i ligningslovens § 2, stk. 1, om koncernforbundne sel- skaber og faste driftssteder i udlandet. Skattemyndighederne har fundet, at der er grundlag for en skønsmæssig forhø- jelse af MOGAS’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2008, og sa- gerne for landsretten rejser overordnet spørgsmålene, om der har været grund- lag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, og om skønnet i givet fald er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. Skattemyndighederne lægger til grund, at MOGAS’ forretningsmodel medfø- rer, at MOGAS aldrig vil kunne opnå et overskud af sin virksomhed, idet skat- temyndighederne finder, at udbytter er betaling for kapitalinvesteringer og ikke for leverede ydelser, og at indtægter ved udbytte ikke anses for en forretnings- mæssig indtægt. Det kan lægges til grund, at MOGAS’ resultat før finansielle poster og skat i perioden 1986-2010 i det væsentlige har været negativt, herunder i de omhand- lede indkomstår 2006-2008, mens MOGAS’ resultat inklusive finansielle poster, herunder udbytter, i samme periode har været positivt, og landsretten tiltræder, at indtægter ved udbytte ikke kan anses for en forretningsmæssig indtægt i den forstand, at udbytte, som MOGAS modtager som ejer, ikke udgør betaling for transaktioner omfattet af ligningslovens § 2. Landsretten finder imidlertid, at det forhold, at MOGAS’ resultat før finansielle poster og skat i perioden 1986-2010 i det væsentlige har været negativt, ikke i sig selv kan begrunde en adgang for skattemyndighederne til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Transaktioner omfattet af ligningslovens § 2 SKAT fandt, at MOGAS stiller værdifuld knowhow til rådighed for dattersel- skaberne, blandt andet i form af de indledende forundersøgelser (fase 1 og 2), etableringen af datterselskaberne, forhandlinger med oliestaten, garantistillelse samt løbende teknisk og administrativ bistand (timewriting), og SKATs skøns- mæssige forhøjelse er begrundet i manglende betaling fra de udenlandske filia- ler for anvendelsen af MOGAS’ immaterielle rettigheder. SKAT fandt, at en uafhængig part ville kræve en andel af de fremtidige indtægter som betaling herfor. Landsskatterettens flertal lagde til grund, at filialerne i Algeriet og Qatar har anvendt immaterielle aktiver som må anses for ejet af MOGAS, og at disse im- materielle aktiver kan karakteriseres som knowhow og rettigheder til olieind- vinding i form af licenser. Landsskatterettens flertal lagde til grund, at der mel- 104 lem uafhængige parter ville være blevet betalt et vederlag for anvendelse af denne type immaterielle aktiver i form af royalty eller lignende. Landsskatteret- tens flertal har herved lagt vægt på, at MOGAS har afholdt udgifterne til forun- dersøgelser, kaldet fase 1 og 2, hvilket danner grundlag for opnåelse af licenser, og at MOGAS stiller rettighederne til indvindingen til rådighed for filialerne. Endvidere har Landsskatterettens flertal lagt vægt på, at MOGAS indestår for datterselskabernes forpligtelser via performancegarantier. Spørgsmålet for landsretten er, om og i givet fald i hvilket omfang der i ind- komstårene 2006, 2007 og 2008 foregik transaktioner mellem MOGAS og datter- selskabernes filialer i Algeriet og Qatar, som er omfattet af ligningslovens § 2. Der er i den forbindelse enighed mellem parterne om, at MOGAS’ levering af teknisk og administrativ bistand (timewriting) i indkomstårene 2006-2008 er transaktioner omfattet af ligningslovens § 2. Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at datterselskaberne er de såvel formelle som reelle ejere af licenserne til olieindvindingen i henholdsvis Algeri- et og Qatar. Landsretten har herved lagt vægt på det fremlagte aftaleretlige grundlag samt selskabernes regnskaber. Det må således også anses for ubestridt for landsretten, at MOGAS ikke er licenstager. Det kan herefter ikke lægges til grund, at der mellem MOGAS og datterselskaberne i indkomstårene 2006-2008 forelå en transaktion omfattet af ligningslovens § 2 i form af, at licenserne til olieindvindingen skulle være stillet til rådighed for datterselskaberne af MO- GAS. Det må anses for ubestridt, at de foretagne forundersøgelser i fase 1 og 2 vedrø- rende Algeriet og Qatar blev afsluttet af MOGAS i 1990 henholdsvis 1992, og at MOGAS ikke har afholdt udgifter til de efterfølgende faser (fase 3 og frem). Forundersøgelserne udgør således ikke transaktioner, jf. ligningslovens § 2, i indkomstårene 2006-2008, men skattemyndighederne lagde som nævnt til grund, at der mellem uafhængige parter ville være blevet betalt et vederlag her- for i form af overskudsandel, royalty eller lignende. Efter bevisførelsen finder landsretten, at der mellem uafhængige parter ikke ville være blevet betalt et årligt vederlag for forundersøgelserne i fase 1 og 2 i form af royalty eller overskudsandel fra datterselskaberne i Algeriet og Qatar, som ville udgøre en transaktion i indkomstårene 2006-2008 omfattet af lignings- lovens § 2. Landsretten lægger herved vægt på karakteren og indholdet af forundersøgel- serne i fase 1 og 2 sammenholdt med de følgende faser, herunder de hermed forbundne udgifter samt den usikkerhed, der efter fase 1 og 2 fortsat er forbun- det med olieforekomsten og udnyttelsen heraf. 105 MOGAS’ udgifter til forundersøgelserne i relation til Algeriet og Qatar er ikke nærmere opgjort, men MOGAS’ samlede udgifter til efterforskning i årene 1986-1991, der blandt andet vedrørte Algeriet og Qatar, er opgjort til ca. 128,5 mio. kr. Udgifterne til den videre efterforskning, produktion m.v. er afholdt af datterselskaberne, og de samlede udgifter til efterforskning afholdt af dattersel- skabet i Algeriet er for perioden 1990-2010 opgjort til i alt ca. 759 mio. kr., mens de samlede udgifter til efterforskning afholdt af datterselskabet i Qatar for peri- oden 1992-2010 er opgjort til i alt ca. 527 mio. kr. Dertil kommer, at MOGAS har foretaget tilsvarende forundersøgelser, hvor det alene har ført til en begrænset eller ligefrem underskudsgivende olieproduk- tion, som skattemyndighederne har valgt at se bort fra. Endelig er der ikke fremlagt andre eksempler på, at der i lignende tilfælde sker løbende betaling i form af royalty eller overskudsandel for det relativt begrænsede arbejde, der udføres i fase 1 og 2. Omvendt finder landsretten, at de af MOGAS stillede performancegarantier må anses for at udgøre kontrollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2, for hvilke der mellem uafhængige parter ville være blevet betalt et årligt veder- lag. Landsretten lægger herved vægt på, at garantierne må anses for stillet i ga- rantirekvirentens (datterselskabets) interesse og til fordel for denne. Desuden er garantierne efter deres indhold ubegrænsede moderselskabsgarantier, der ud- gør mere end blot et kapitaliseringstilsagn. Landsretten bemærker herved, at MOGAS ikke har gjort gældende, at de to omhandlede garantier skulle være forskellige i deres indhold. Transfer pricing-dokumentation Det fremgår af de dagældende bestemmelser i skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3, at hvis den skattepligtige ikke har udarbejdet den lovpligtige do- kumentation for prisfastsættelse af transaktioner mellem interesseforbundne parter (transfer pricing-dokumentation), kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Højesteret har i domme af 31. januar 2019 (UfR 2019.1446) og af 25. juni 2020 (UfR 2020.3156) fastslået, at en transfer pricing-dokumentation, der i så væsentligt omfang er mangelfuld, at den ikke giver skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet er overholdt, må sidestilles med manglende dokumentation. Landsretten finder, at MOGAS’ transfer pricing-dokumentation vedrørende den tekniske og administrative bistand (timewriting) i indkomstårene 2006-2008 ikke var mangelfuld i så væsentligt omfang, at det kunne sidestilles med mang- lende dokumentation. Landsretten har herved lagt vægt på, at det forhold, at skattemyndighederne er uenige i eller rejser berettiget tvivl om sammenligne- lighedsanalysen i relation til MOGAS’ levering af teknisk og administrativ bi- stand ikke i sig selv indebærer, at dokumentationen i væsentligt omfang er 106 mangelfuld, jf. Højesterets dom af 25. juni 2020 (UfR 2020.3156). Skatteministe- riet har heller ikke nærmere påvist betydningen af eventuelt manglende eller utilstrækkelige funktionsanalyser for den konkrete bedømmelse af, om armslængdeprincippet er overholdt. MOGAS’ transfer pricing-dokumentation vedrørende den tekniske og admini- strative bistand (timewriting) giver herefter ikke grundlag for at ansætte MO- GAS’ indkomst skønsmæssigt i medfør af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3. Som anført ovenfor udgør de af MOGAS stillede performancegarantier samt den af MOGAS leverede tekniske og administrative bistand (timewriting) kon- trollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2. Performancegarantierne, der vederlagsfrit er stillet til fordel for datterselska- berne, er ikke omtalt i transfer pricing-dokumentationen, og landsretten finder, at dette giver grundlag for, at MOGAS’ indkomst vedrørende performancega- rantierne ansættes skønsmæssigt i medfør af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3. Vurdering af armslængdevilkår Idet landsretten bemærker, at det må anses for ubestridt, at performancegaran- tierne – i fald disse betragtes som transaktioner omfattet af ligningslovens § 2 – ikke er stillet til rådighed på armslængdevilkår, er spørgsmålet herefter, om Skatteministeriet har godtgjort, at datterselskabernes betalinger til MOGAS for den tekniske og administrative bistand (timewriting) ikke er i overensstemmel- se med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens § 2, stk. 1. MOGAS har i sin transfer pricing-dokumentation henvist til, at MOGAS’ opera- tørydelser i DUC på vegne af APMM udgør en CUP i forhold til samhandlen med datterselskaber. Der er desuden henvist til en branchekutyme for omkost- ningsdeling i joint ventures indenfor olie- og gassektoren, hvorefter operatørens ydelser leveres til kostpris. Allerede fordi MOGAS hverken deltager i et joint venture eller fungerer som operatør i relation til olieindvindingen i Algeriet og Qatar finder landsretten, at MOGAS’ levering af teknisk og administrativ bistand til datterselskaberne ikke er sammenlignelig med den oplyste branchekutyme eller MOGAS’ levering af ydelser til DUC, hvor MOGAS fungerer som operatør. På denne baggrund finder landsretten, at Skatteministeriet har godtgjort, at MOGAS’ levering af den tekniske og administrative bistand (timewriting) til datterselskaberne til kostpris ligger uden for rammerne af, hvad der kunne væ- 107 re opnået, hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Konklusion Samlet finder landsretten, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af MOGAS’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2008, hvorfor der ikke er grundlag for at tage MOGAS’ principale påstand til følge. Skattemyndighedernes skøn hviler imidlertid på et forkert grundlag og er åbenbart urimeligt, hvorfor sagen hjemvises til fornyet behandling ved skatte- myndighederne i overensstemmelse med MOGAS’ subsidiære påstand. Med samme begrundelse finder landsretten, at der ikke er grundlag for at tage APMM’s principale påstand til følge, men at ansættelsen af APMM’s sambe- skatningsindkomst for indkomstårene 2006-2008 hjemvises til fornyet behand- ling ved skattemyndighederne i overensstemmelse med APMM’s subsidiære påstand, 1. pkt. Som følge af ovenstående – og som sagen i øvrigt er forelagt – finder landsret- ten ikke anledning til at tage stilling til APMM’s subsidiære påstand, 2. pkt., herunder hvorvidt skatteforvaltningslovens § 48 er til hinder for at inddrage spørgsmålet. Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger for landsretten betale 3.004.000 kr. til TotalEnergies EP Danmark A/S. 3.000.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 4.000 kr. til retsafgift. Skatteministeriet skal desuden i sagsomkostninger for landsretten betale 3.004.000 kr. til A.P. Møller - Mærsk A/S. 3.000.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 4.000 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbene til advokat taget hensyn til sagernes omfang, kompleksitet og betydning, samt at TotalEnergies EP Danmark A/S og A.P. Møller - Mærsk A/S har været repræsenteret ved samme advokat. THI KENDES FOR RET: Ansættelsen af TotalEnergies EP Danmark A/S’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2008 og ansættelsen af A.P. Møller - Mærsk A/S’ sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2006-2008 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne. 108 Skatteministeriet skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 3.004.000 kr. til TotalEnergies EP Danmark A/S og 3.004.000 kr. til A.P. Møller - Mærsk A/S. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.	304,720	302,834
3193	Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse om, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1 for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans, ikke var opfyldt. Hø... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-8112/2021-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	6546/22	Retspleje og civilproces;		Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Lars Hjortnæs; Dommer - Oliver Talevski; Advokat - Henriette Gernaa; Advokat - Jacob Skude Rasmussen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ Sager skulle ikke henvises til landsretten Sagerne BS-8112/2021-HJR m.fl. Kendelser afsagt den 29. juni 2021 110 aktionærer mod Kærende A/S Banksager skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans, men udsættes på behandling af til landsretten allerede henviste sager Højesteret har afsagt to enslydende kendelser i 50 sager. Kæremålene angik, om hovedsagerne anlagt ved Københavns Byret, skulle behandles af Østre Landsret som 1. instans, og, hvis der ikke skulle ske henvisning, om sagernes behandling skulle udsættes med henblik på at afvente udfaldet af en række prøvesager, som allerede var henvist til behandling ved Østre Landsret. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, hvorefter betingelserne for henvisning ikke var opfyldt bl.a. med den begrundelse, at der allerede var henvist sager til landsretten, og at de allerede henviste sager repræsenterede en tilstrækkelig variation over sagernes faktiske og retlige omstændigheder, og at afgørelsen af prøvesagerne måtte forventes at afklare de principielle retsspørgsmål, der var rejst. Landsretten fandt, at det var påkrævet at udsætte forberedelsen af sagerne. Højesteret fandt, at det efter de foreliggende oplysninger ikke på nuværende tidspunkt var påkrævet eller hensigtsmæssigt at henvise sagerne, og tiltrådte, at det var påkrævet at udsætte sagerne på de i landsretten verserende sager. /	Sager skulle ikke henvises til landsretten Sagerne BS-8112/2021-HJR m.fl. Kendelser afsagt den 29.juni 2021 110 aktionærer mod <anonym>Kærende A/S</anonym> Banksager skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans, men udsættes på behandling af til landsretten allerede henviste sager Højesteret har afsagt t0 enslydende kendelser i 50 sager Kæremålene angik; om hovedsagerne anlagt ved Københavns Byret, skulle behandles af Østre Landsret som 1. instans; 0g, hvis der ikke skulle ske henvisning; om sagernes behandling skulle udsættes med henblik på at afvente udfaldet af en række prøvesager; som allerede var henvist til behandling ved Østre Landsret. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, hvorefter betingelserne for henvisning ikke var opfyldt bl.a. med den begrundelse; at der allerede var henvist sager til landsretten; og at de allerede henviste sager repræsenterede en tilstrækkelig variation over sagernes faktiske 0g retlige omstændigheder; og at afgørelsen af prøvesagerne måtte forventes at afklare de principielle retsspørgsmål; der var rejst. Landsretten fandt;, at det var påkrævet at udsætte forberedelsen af sagerne. Højesteret fandt; at det efter de foreliggende oplysninger ikke på nuværende tidspunkt var påkrævet eller hensigtsmæssigt at henvise sagerne, 0g tiltrådte, at det var påkrævet at udsætte sagerne på de i landsretten verserende sager. /	1,388	1,388
3194	Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Påstand om udvisning	Appelleret	Straffesag	Retten i Sønderborg	SS-8478/2020-SON	Almindelig domsmandssag	1. instans	1510/23	Forbrydelser mod offentlig myndighed; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			3300-70311-00036-14		RETTEN I SØNDERBORG Udskrift af dombogen D O M afsagt den 21. marts 2022 Rettens nr. K01-8478/2020 Politiets nr. 3300-70311-00036-14 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1980 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 22. december 2020 og tilkendegivelsen er modtaget den 16. februar 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 7. august 2014 ca. kl. 12.15, Myndighed, Adresse i By, med trussel om vold at have overfaldet tjenestegørende sagsbe-handler Forurettede, idet tiltalte henvendt til Forurettede sagde ” jeg vender tilbage med en pistol, så jeg kan hævne mig over, at du er skyld i jeg ikke har fået alle mine penge” , ”nogen skal bøde for at jeg er blevet trukket i ydelse og får for lidt i transport, så jeg kommer tilbage medbringende en pistol og du skal ikke bryde dig om at true mig med politiet, når jeg vender tilbage får du slet ikke tid til at ringe til politiet” og ”husker du, hvad der skete på Jobcenteret på Sjælland? Jeg kommer tilbage og skyder dig eller smider en bombe” eller lignende. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 20 dages fængsel. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, med et indrejseforbud i 4 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Std 75284 side 2 Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne. Tiltalte har forklaret, at han i 2014 boede i Dan-mark. Han gik på jobcentret i By den 7. august 2014 og talte med sin sagsbehandler, Forurettede, om hvorfor han blev sendt til Virksomhed. Han har haft den samme sagsbehandler siden 2009 eller 2010. Der var ikke aftalt et møde denne dag. Han kom uanmeldt og henvendte sig i receptionen og bad om at tale med Forurettede. Hun kom, og han talte med hende ude på gangen ved siden af den første dør. Han var blevet sent i job i Virksomhed, og der var et problem med, at han ikke var berettiget til en ydelse af en slags. Han arbejdede i tre uger, men fik ingen penge. Der blev sagt, at Danish Crown ikke skulle betale hans løn, det skulle kommunen, fordi han var sendt ud af dem. Derfor gik han til kommunen for at få sine penge. Sagsbehandleren var imidlertid slet ikke var interesseret i det han sagde. Hun sagde, at han skulle forlade Danmark. Hun har aldrig kunnet lide ham. Først i samtalen var tonen mellem dem almindelig, men så steg tonen, da hun sagde at han skulle forlade Danmark. Det var hendes tone, der steg først. Så blev hans tone også højere. Han har ikke gestikuleret med kroppen. Han har ikke truet. Han har ikke sagt, at han ville slå hende. Foreholdt sin forklaring til politirapport, bilag 7 side 2, sidste del af 1. afsnit. Det er ikke rigtigt, at han har sagt dette. Det passer ikke. Hvorfor skulle han sige, at han ville slå hende. Det er rigtigt, at hun ringede efter politiet. Foreholdt Forurettedes forklaring i bilag 1, sidste vedhæftede side. Dette passer ikke, erklærede tiltalte. Intet af det er sandt. Han har ikke truet hende med noget. De talte bare om, hvem der skulle betale ham hans penge. Han kender slet ikke til noget på et jobcenter på Sjælland. Vidne har forklaret, at han var på jobcentret i By sammen med sin kæreste, der skulle møde der kl. 11.15 denne dag. Da de kom ind, var der allerede derinde en lettere højrøstet herre, der talte med en receptionist. Han blev mere og mere højrøstet. Hun ville have ham til at dæmpe sig, og han skulle vente på en kollega. Det fremgik, at han manglede nogle penge, som han mente, han skulle have udbetalt. Han talte et meget tydeligt og forståeligt dansk men med østeuropæisk accent. Han ville ikke sætte sig og vente. Han sagde på et tidspunkt, nu går jeg hjem og henter min pistol, så skal jeg nok få mine penge. Vidnet og hans kone blev helt chokerede, og de meldte sig derfor som vidne til sagen i receptionen. Sætninger som citeret i tiltalen husker han ikke. Kun det netop nævnte om at hente pistolen. Udtrykket om, hvad der skete på Sjælland, synes han dog at side 3 huske noget om, men han er usikker. Foreholdt sin forklaring til politirapport, bilag 5 side 2, sidste afsnit. Dette husker vidnet ikke. Han husker end ikke at have været afhørt af politiet. Han ringede til politiet og fik at vide, hvad det drejede sig om, da han blev vidneindkaldt, og derefter kunne han og hans kone godt huske, at der skete en episode, som først fortalt. Den omtalte sætning, er det han og hans kone husker derfra. Forurettede har forklaret, at hun var sagsbehandler for tiltalte i jobcenteret dengang. Denne dag var hun på arbejde, og tiltalte kom til jobcentret og ville tale med hende. Han var blevet sanktioneret på grund af udeblivelse fra et projekt, han var henvist til. En gang om måneden får sagsbehandleren mødeliste for klienternes fremmøde. Deraf fremgår, om de er udeblevet eller sygemeldte. Hvis de er udeblevet, giver hun besked til ydelseskontoret, som så trækker dem i ydelse. Borgeren opdager det, når ydelsen udebliver. For at trækket kan ændres, må borgeren rette henvendelse til sit praktiksted for at få rettet en eventuel fejl i indberetningen på mødelisten. Sagsbehandleren kan ikke selv ændre det. Da tiltalte kom og brokkede sig over den udeblevne ydelse, forklarede hun ham flere gange, at han skulle gå til arbejdspladsen og få det rettet. Man kan få befordringsgodtgørelse for kørslen til praktikstedet, men der trækkes skat af det, og derfor kunne man komme til at mangle penge til den reelle udgift til befordring. Det var også et problem ved denne samtale. Hun kom ud til ham i forrummet og talte med ham om det. Kort forinden var der en mand, der var gået amok med en økse på et jobcenter i Sjælland. Tiltalte spurgte hende, om hun kunne husker dette, og han sagde, at næste gang han så hende, ville han havde en pistol med og skyde hende, og hun ville ikke kunne nå at ringe til politiet. Samtalen foregik på dansk og engelsk. Udtalelse om at smide en bombe, er hun ikke sikker på. Der kom mange trusler under samtalen, og hun hæftede sig ved det mest markante. Han stod helt tæt hen til hende og op i hendes ansigt og sagde, at han ville slå hende ihjel. Hun husker det som: ”Næste gang du ser mig, så komme jeg med en pistol og skyder dig. Du kan ikke nå at ringe til politiet.” Det var fordi han mente, at hun var skyld i, at han ikke fik sine penge. Det fremgik også at hans udtalelser. Hun følte, at han i næste øjeblik ville komme tilbage med pistolen, og hun blev meget paranoid og frygtede, at han ville komme efter hende ude i byen også. Der sad nogle personer ude i forhallen og så det skete, og de var helt chokerede. side 4 Tiltalte har hertil supplerende forklaret, at han under samtalen stod i almindelig samtaleafstand. Han var ikke højrøstet i begyndelsen af samtalen eller i receptionen forinden. Han husker ikke, om receptionisten bad ham om at dæmpe sig. Receptionen var i et stort lokale til venstre for indgangen. Da han kom ind, var der vist to personer, der sad og ventede. De sad måske 10 meter fra receptionen. Der var ingen skillevægge eller noget mellem dem. Det var bare et stort rum. De reagerede ikke på noget. Forurettede kom ud og talte med ham ude i forrummet. Afstanden til de to personer var den samme, måske en meter ændret. Da han talte med Forurettede, havde han en konvolut i hånden. Han spurgte hende, hvorfor hun sendte ham til Danish Crown. Udbetalingen for april og maj måned var stoppet på grund af sanktioner. Han vidste på forhånd, at han havde sanktioner. Hvorfor skulle han være hos Danish Crown, når han ikke fik penge. Han måtte også selv betale befordringen. Danish Crown havde allerede meddelt ham, at de ikke ville betale ham noget, fordi det var jobcentret, der havde sendt ham ud. Da han sagde det til Forurettede, sagde hun, at han skulle tage til Danish Crown, adressen stod på konvolutten. Samtaletonen ændrede sig på grund af hendes egoistiske opførsel, hun sendte ham til noget, som ikke kunne hjælpe ham. Han sagde, at han ikke ville tage derud, hvis ingen ville betale ham, men hun gentog bare, at han skulle køre derud. Han sagde, at han ikke var slave, men han sagde ikke andre ting til hende. De i tiltalen angivne udtalelser har han aldrig sagt. Han har ikke sagt noget, som kunne forstås som truende. Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han flyttede til Danmark 6. januar 2008 og forlod Danmark igen i 2014. Han registrerede sig ud af folkeregisteret den 1. september 2014. Han vendte tilbage til Polen. Den 22. maj 2019 kom han igen til Danmark og begyndte at arbejde dagen efter. I begyndelsen rejste han hjem i friweekender, men efter corona blev han fast i Danmark. Han kom til Danmark igen for at arbejde. En kollega havde fortalt, at der var arbejde at få. Nu arbejder han med opsætning af stilladser. Han har ikke været i arbejde hele tiden. I 2020 var det skidt med arbejdet. Han har ingen familie i Danmark. Han kender i Danmark alene nogle polske kolleger. Af udskrift fra Cpr. registeret fremgår, at tiltalte den 1. september 2014 er registreret udrejst til Polen, indtil den 6. august 2020, hvor han registreres på en adresse i Solrød. Af erklæring af 9. februar 2021 fra SIRI fremgå, at tiltalte fik tidsubegrænset opholdsret i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen i Danmark den 19. marts 2014. Den 6. august 2020 fik han på ny registreringsbevis som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Den tidsubegrænsede opholdsret var op- side 5 hørt på grund af ophold udenfor Danmark i 2 på hinanden følgende år. Det kan ikke konstateres, om tiltalte har haft lovligt ophold efter EU-reglerne før den 6. august 2020, hvorfor længden af hans lovlige ophold i relation til ud- visningsbestemmelserne regnes fra den dato, jf. udlændingelovens § 27. Rettens begrundelse og afgørelse Efter Forurettedes detaljerede og troværdige forklaring, der er støttet af forklaringen fra Vidne, findes det bevist, at tiltalte har frem-sat trusler af en karakter og omfang som i tiltalen beskrevet. Tiltalte kendes derfor skyldig i overensstemmmelse med anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 119, stk. 1. Retten har ikke fundet anledning til at formilde straffen på grund af den lange tid, der er forløbet siden overtrædelsen, idet dette skyldes tiltaltes udrejse af Danmark, og udstedelse af en europæisk arrestordre på tiltalte med henblik på forfølgning af sagen var uproportional i forhold til den straf, sagen kunne forventes at medføre. Sagens forsinkelse kan herefter alene tilskrives tiltaltes forhold. Betingelserne i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, jf. 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er opfyldt. Retten finder, at den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umid- delbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundliggende sam- fundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004. Idet tiltalte vendte tilbage og levede i hjemlandet i perioden fra 2014 til 2019 eller 2020, og idet han ikke nu har anden tilknytning til Danmark end nogle polske kolleger og et kortere arbejdsforhold, har tiltalte ikke en sådan til- knytning til Danmark, at udvisning kan anses for at stride mod proportionali- tetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. l . Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til hinder for, at der sker udvisning, jf. herved direktivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens § 26b, jfr. § 2, stk. 3. På den baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt. I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand fastsættes der indrej- seforbud på 4 år i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2. Thi kendes for ret: side 6 Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 4 år. Indrejse- forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer	RETTEN SØNDERBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 21.marts 2022 Rettens nr: K01-8478/2020 Politiets nr. 3300-70311-00036-14 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1980 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 22. december 2020 og tilkendegivelsen er modtaget den 16. februar 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, ved den 7. august 2014 ca. kl. 12.15, <anonym>Myndighed</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> med trussel om vold at have overfaldet tjenestegørende sagsbe-handler <anonym>Forurettede</anonym> idet tiltalte henvendt til <anonym>Forurettede</anonym> sagde jeg vender tilbage med en pistol, så jeg kan hævne mig over; at du er skyld i jeg ikke har fået alle mine penge "nogen skal bøde for at jeg er blevet trukket i ydelse og får for lidt i transport; så jeg kommer tilbage medbringende en pistol og du skal ikke bryde dig om at true mig med politiet; når jeg vender tilbage_ får du slet ikke tid til at ringe til politiet og "husker du, hvad der skete på Jobcenteret på Sjælland? Jeg kommer tilbage og skyder dig eller smider en bombe eller lignende. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 20 dages fængsel. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. 8 24, nr. 1,jf. $ 22, nr 6, og $ 24, nr. 2, med et indrejseforbud i 4 år, jf. udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 2 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at han i 2014 boede i Dan-mark. Han gik_ på jobcentret 1 <anonym>By</anonym> den 7. august 2014 og talte med sin sagsbehandler; <anonym>Forurettede</anonym> om hvorfor han blev sendt til <anonym>Virksomhed</anonym> Han har haft den samme sagsbehandler siden 2009 eller 2010. Der var ikke aftalt et møde denne dag. Han kom uanmeldt og henvendte sig i receptionen og bad om at tale med <anonym>Forurettede</anonym> Hun kom; og han talte med hende ude på gangen ved siden af den første dør. Han var blevet sent ijob i <anonym>Virksomhed</anonym> og der var et problem med, at han ikke var berettiget til en ydelse af en slags. Han arbejdede i tre uger;, men fik ingen penge. Der blev sagt; at Danish Crown ikke skulle betale hans løn, det skulle kommunen, fordi han var sendt ud af dem. Derfor gik han til kommunen for at få sine penge. Sagsbehandleren var imidlertid slet ikke var interesseret i det han sagde. Hun sagde; at han skulle forlade Danmark. Hun har aldrig kunnet lide ham. Først i samtalen var tonen mellem dem almindelig; men så steg tonen, da hun sagde at han skulle forlade Danmark. Det var hendes tone, der steg først. Så blev hans tone også højere. Han har ikke gestikuleret med kroppen. Han har ikke truet. Han har ikke sagt; at han ville slå hende. Foreholdt sin forklaring til politirapport, bilag 7 side 2, sidste del af 1. afsnit. Det er ikke rigtigt; at han har sagt dette. Det passer ikke. Hvorfor skulle han sige; at han ville slå hende. Det er rigtigt, at hun ringede efter politiet. Foreholdt <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring i bilag 1, sidste vedhæftede side. Dette passer ikke, erklærede tiltalte. Intet af det er sandt. Han har ikke truet hende med noget. De talte bare om, hvem der skulle betale ham hans penge. Han kender slet ikke til noget på et jobcenter på Sjælland <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at han var på jobcentret i <anonym>By</anonym> sammen med sin kæreste, der skulle møde der kl. 11.15 denne dag; Da de kom ind, var der allerede derinde en lettere højrøstet herre, der talte med en receptionist. Han blev mere 0g mere højrøstet. Hun ville have ham til at dæmpe sig, 0g han skulle vente på en kollega. Det fremgik, at han manglede nogle penge; som han mente, han skulle have udbetalt. Han talte et meget tydeligt og forståeligt dansk men med østeuropæisk accent. Han ville ikke sætte sig og vente. Han sagde på et tidspunkt, nu går jeg hjem og henter min pistol, så skal jeg nok få mine penge. Vidnet og hans kone blev helt chokerede, og de meldte sig derfor som vidne til sagen i receptionen Sætninger som citeret i tiltalen husker han ikke. Kun det netop nævnte om at hente pistolen Udtrykket om, hvad der skete på Sjælland; synes han dog at huske noget om, men han er usikker: Foreholdt sin forklaring til politirapport, bilag 5 side 2, sidste afsnit. Dette husker vidnet ikke. Han husker end ikke at have været afhørt af politiet. Han ringede til politiet og fik at vide, hvad det drejede sig om, da han blev vidneindkaldt, 0g derefter kunne han og hans kone godt huske; at der skete en episode, som først fortalt. Den omtalte sætning er det han og hans kone husker derfra. <anonym>Forurettede</anonym> har forklaret, at hun var sagsbehandler for tiltalte i jobcenteret dengang Denne dag var hun på arbejde; 0g tiltalte kom til jobcentret 0g ville tale med hende. Han var blevet sanktioneret på grund af udeblivelse fra et projekt, han var henvist til. En gang om måneden får sagsbehandleren mødeliste for klienternes fremmøde. Deraf fremgår, om de er udeblevet eller sygemeldte. Hvis de er udeblevet; giver hun besked til ydelseskontoret; som så trækker dem i ydelse. Borgeren opdager det;, når ydelsen udebliver. For at trækket kan ændres, må borgeren rette henvendelse til sit praktiksted for at få rettet en eventuel fejl i indberetningen på mødelisten. Sagsbehandleren kan ikke selv ændre det. Da tiltalte kom 0g brokkede sig over den udeblevne ydelse, forklarede hun ham flere gange, at han skulle gå til arbejdspladsen og få det rettet. Man kan få befordringsgodtgørelse for kørslen til praktikstedet, men der trækkes skat af det; og derfor kunne man komme til at mangle penge til den reelle udgift til befordring. Det var også et problem ved denne samtale. Hun kom ud til ham i forrummet og talte med ham om det. Kort forinden var der en mand, der var gået amok med en økse på et jobcenter i Sjælland. Tiltalte spurgte hende, om hun kunne husker dette; og han sagde; at næste gang han så hende, ville han havde en pistol med og skyde hende; 0g hun ville ikke kunne nå at ringe til politiet. Samtalen foregik på dansk 0g engelsk. Udtalelse om at smide en bombe, er hun ikke sikker på. Der kom mange trusler under samtalen; og hun hæftede sig ved det mest markante. Han stod helt tæt hen til hende og op ihendes ansigt og sagde; at han ville slå hende ihjel. Hun husker det som: "Næste gang du ser mig så komme jeg med en pistol 0g skyder dig. Du kan ikke nå at ringe til politiet: Det var fordi han mente, at hun var skyld i, at han ikke fik sine penge. Det fremgik også at hans udtalelser. Hun følte; at han i næste øjeblik ville komme tilbage med pistolen; 0g hun blev meget paranoid og frygtede, at han ville komme efter hende ude i byen også. Der sad nogle personer ude i forhallen og så det skete, og de var helt chokerede. <anonym>Tiltalte</anonym> har hertil supplerende forklaret, at han under samtalen stod i almindelig samtaleafstand. Han var ikke højrøstet i begyndelsen af samtalen eller i receptionen forinden. Han husker ikke, om receptionisten bad ham om at dæmpe sig. Receptionen var i et stort lokale til venstre for indgangen. Da han kom ind, var der vist to personer, der sad og ventede. De sad måske 10 meter fra receptionen: Der var ingen skillevægge eller noget mellem dem: Det var bare et stort rum. De reagerede ikke på noget. <anonym>Forurettede</anonym> kom ud og talte med ham ude i forrummet. Afstanden til de to personer var den samme, måske en meter ændret. Da han talte med <anonym>Forurettede</anonym> havde han en konvolut i hånden. Han spurgte hende; hvorfor hun sendte ham til Danish Crown. Udbetalingen for april 0g maj måned var stoppet på grund af sanktioner. Han vidste på forhånd, at han havde sanktioner: Hvorfor skulle han være hos Danish Crown; når han ikke fik penge. Han måtte også selv betale befordringen. Danish Crown havde allerede meddelt ham; at de ikke ville betale ham noget; fordi det var jobcentret; der havde sendt ham ud. Da han sagde det til <anonym>Forurettede</anonym> sagde hun; at han skulle tage til Danish Crown; adressen stod på konvolutten. Samtaletonen ændrede sig på grund af hendes egoistiske opførsel, hun sendte ham til noget, som ikke kunne hjælpe ham: Han sagde at han ikke ville tage derud, hvis ingen ville betale ham, men hun gentog bare, at han skulle køre derud. Han sagde; at han ikke var slave, men han sagde ikke andre ting til hende. De i tiltalen angivne udtalelser har han aldrig sagt. Han har ikke sagt noget, som kunne forstås som truende. Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han flyttede til Danmark 6. januar 2008 og forlod Danmark igen i 2014. Han registrerede sig ud af folkeregisteret den 1. september 2014. Han vendte tilbage til Polen. Den 22_ maj 2019 kom han igen til Danmark og begyndte at arbejde dagen efter; I begyndelsen rejste han hjem i friweekender; men efter corona blev han fast i Danmark. Han kom til Danmark igen for at arbejde. En kollega havde fortalt, at der var arbejde at få. Nu arbejder han med opsætning af stilladser. Han har ikke været i arbejde hele tiden I 2020 var det skidt med arbejdet. Han har ingen familie i Danmark. Han kender i Danmark alene nogle polske kolleger. Af udskrift fra Cpr: registeret fremgår; at tiltalte den 1. september 2014 er registreret udrejst til Polen; indtil den 6. august 2020, hvor han registreres på en adresse i Solrød. Af erklæring af 9. februar 2021 fra SIRI fremgå, at tiltalte fik tidsubegrænset opholdsret imedfør af EU-opholdsbekendtgørelsen i Danmark den 19. marts 2014. Den 6. august 2020 fik han på ny registreringsbevis som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Den tidsubegrænsede opholdsret var op- hørt på grund af ophold udenfor Danmark i 2 på hinanden følgende år. Det kan ikke konstateres; om tiltalte har haft lovligt ophold efter EU-reglerne før den 6. august 2020, hvorfor længden af hans lovlige ophold i relation til ud- visningsbestemmelserne regnes fra den dato, jf. udlændingelovens 8 27. Rettens begrundelse og afgørelse Efter <anonym>Forurettedes</anonym> detaljerede og troværdige forklaring, der er støttet af forklaringen fra <anonym>Vidne</anonym> findes det bevist; at tiltalte har frem-sat trusler af en karakter 0g omfang som i tiltalen beskrevet. Tiltalte kendes derfor skyldig i overensstemmmelse med anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens 8 119, stk. 1 Retten har ikke fundet anledning til at formilde straffen på grund af den lange tid, der er forløbet siden overtrædelsen; idet dette skyldes tiltaltes udrejse af Danmark, og udstedelse af en europæisk arrestordre på tiltalte med henblik på forfølgning af sagen var uproportional i forhold til den straf, sagen kunne forventes at medføre. Sagens forsinkelse kan herefter alene tilskrives tiltaltes forhold. Betingelserne i udlændingelovens $ 24, nr: I,jf $ 22, nr. 6, 0g $ 24, nr. 2,jf 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er opfyldt: Retten finder; at den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umid- delbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundliggende sam- fundsinteresse; jf. artikel 27, stk. 2, 2 led, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004. Idet tiltalte vendte tilbage 0g levede i hjemlandet i perioden fra 2014 til 2019 eller 2020, og idet han ikke nu har anden tilknytning til Danmark end nogle polske kolleger 0g et kortere arbejdsforhold; har tiltalte ikke en sådan til- knytning til Danmark; at udvisning kan anses for at stride mod proportionali- tetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1 Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til hinder for; at der sker udvisning, jf. herved direktivets artikel 33, stk. 1, 0g udlændingelovens $ 26b, jfr. $ 2, stk. 3. På den baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt. I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand fastsættes der indrej- seforbud på 4 år i medfør af udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 2 Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 20 dage. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 4 år. Indrejse - forbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>	12,166	12,564
3195	Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at det tillades at videoafhøre forurettede, jf. retsplejelovens § 745 e	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-3014/2011-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	16491/22	Efterforskning og straffeproces;		Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Lone Bach Nielsen; Dommer - Mikael Sjöberg; Forsvarer - Niels Rex;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ K E N D E L S E Afsagt den 27. oktober 2011 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Jens Kruse Mikkelsen, Mikael Sjöberg og Lone Bach Nielsen (kst.)). 22. afd. kære nr. S-3014-11: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1966)) (advokat Niels Rex, besk.) Advokat Niels Rex har kæret Odense Rets kendelse af 5. oktober 2011 (8-3148/2011), hvorved det blev bestemt, at den af anklagemyndigheden fremsatte anmodning om tilladel-se til videoafhøring af Forurettede tages til følge. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Sagens oplysninger Tiltalte er ved anklageskrift af 20. juni 2011 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 224, jf. § 222, stk. 2, ved en dag i august eller september 2006 at have haft anden kønslig omgængelse end samleje med forurettede, idet han stak to / eller flere fingre op i hendes skede og bevægede fingrene rundt i skeden. / - 2 - Af politiets afhøringsrapport af 10. august 2011 fremgår blandt andet, at forurettede, der er 16 år, har været indlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling fra den 12. november 2010 til den 13. december 2010, fra den 2. januar 2011 til den 28. februar 2011, den 5. juni 2011 (udskrevet samme dag), og fra den 14. juni 2011 til den 10. august 2011(afhørings-tidspunktet). Det er uoplyst, om forurettede nu er udskrevet. Socialrådgiver Person fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling har til rapporten oplyst, at det ikke er ureali-stisk at tro, at forurettede først i løbet af 2012 vil være i klar bedring, hvis behandlingen forløber som planlagt. Endvidere fremgår af rapporten, at forurettede inden for de sidste ca. 14 dage havde gjort skade på sig selv 5-6 gange primært ved at skære sig selv i armene. Retsgrundlag Retsplejelovens § 745 e og § 872 lyder som følger: ”§ 745 e. Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-handlingen, skal forsvareren være til stede under videoafhøringen. Stk. 2. Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang til at overvære vi- deoafhøringen. Den pågældende skal snarest muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. En begæring fra den, der er mistænkt eller sigtet, eller dennes forsvarer om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest muligt herefter. ” ”§ 872. Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under hovedforhandlingen. ” Af de almindelige bemærkninger i forarbejderne til lov nr. 228 af 2. april 2003, hvorved retsplejelovens § 745 a (nu § / 745 e) og § 877 a (nu § 872) blev indsat (lovforslag nr. L117 fremsat den 10. december 2002), fremgår blandt andet: ”3.4. Justitsministeriets overvejelser 3.4.1. Det er i dag almindelig praksis i en række sager, at politiets afhøring af børn optages på video med henblik på en senere forevisning under domsfor-handlingen. Dette er imidlertid en fravigelse af det almindelige princip om bevisumid- delbarhed, hvorfor anvendelse af videoafhøringer kun bør ske i de tilfælde, hvor afgørende hensyn taler for, at vidnet ikke skal give møde umiddelbart for den dømmende ret. / - 3 - Det er derfor udgangspunktet, at afhøring af børn kun foretages på denne måde, når barnet er 12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige om-stændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at der foretages videoafhøring af også ældre børn.” Landsrettens begrundelse og resultat Efter forarbejderne til retsplejelovens § 745 e og § 872 kan videoafhøring af et barn over 12 år i tilfælde af mistanke om seksuelle overgreb ske, hvis der foreligger særlige omstæn- digheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand. Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at det tillades at videoafhøre forurettede, jf. retsplejelovens § 745 e, hvorfor b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæstes. (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELS E Afsagt den 27. oktober 2011 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Jens Kruse Mikkelsen; Mikael Sjöberg 0g Lone Bach Nielsen (kst;)) 22. afd. kære nr. S-3014-11: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1966)</anonym> (advokat Niels Rex, besk.) Advokat Niels Rex har kæret Odense Rets kendelse af 5 oktober 2011 (8-3148/2011), hvorved det blev bestemt; at den af anklagemyndigheden fremsatte anmodning om tilladel-se til videoafhøring af <anonym>Forurettede</anonym> tages til følge. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> er ved anklageskrift af 20.juni 2011 tiltalt for overtrædelse af straffelovens 8 224,jf. 8 222, stk. 2, ved en dag i august eller september 2006 at have haft anden kønslig omgængelse end samleje med forurettede, idet han stak to /eller flere fingre op i hendes skede og bevægede fingrene rundt i skeden. Af politiets afhøringsrapport af 10. august 2011 fremgår blandt andet; at forurettede, der er 16 år, har været indlagt på Børne - 0g Ungdomspsykiatrisk Afdeling fra den 12. november 2010 til den 13. december 2010, fra den 2.januar 2011 til den 28. februar 2011, den 5.juni 2011 (udskrevet samme dag), 0g fra den 14.juni 2011 til den 10. august 2011(afhørings-tidspunktet). Det er uoplyst; om forurettede nu er udskrevet. Socialrådgiver <anonym>Person</anonym> fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling har til rapporten oplyst; at det ikke er ureali-stisk at tro, at forurettede først i løbet af 2012 vil være i klar bedring; hvis behandlingen forløber som planlagt. Endvidere fremgår af rapporten; at forurettede inden for de sidste ca. 14 dage havde gjort skade på sig selv 5-6 gange primært ved at skære sig selv i armene. Retsgrundlag Retsplejelovens $ 745 e og 8 872 lyder som følger: 8 745 e Kan politiets afhøring af et barn; når afhøringen optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-handlingen; skal forsvareren være til stede under videoafhøringen. Stk. 2. Den, der er mistænkt eller sigtet; har ikke adgang til at overvære vi- deoafhøringen: Den pågældende skal snarest muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. En begæring fra den, der er mistænkt eller sigtet, eller dennes forsvarer om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest muligt herefter. 99 'S 872. Politiets afhøring af et barn kan; når afhøringen er optaget på video (videoafhøring) benyttes som bevis under hovedforhandlingen . 29 Af de almindelige bemærkninger i forarbejderne til lov nr 228 af 2. april 2003, hvorved retsplejelovens $ 745 a (nu $ /745 e) og § 877 a (nu § 872) blev indsat (lovforslag nr . L117 fremsat den 10. december 2002), fremgår blandt andet: ”3.4. Justitsministeriets overvejelser 3.4.1. Det er i dag almindelig praksis i en række sager , at politiets afhøring af børn optages på video med henblik på en senere forevisning under domsfor -handlingen. Dette er imidlertid en fravigelse af det almindelige princip om bevisumid- delbarhed, hvorfor anvendelse af videoafhøringer kun bør ske i de tilfælde, hvor afgørende hensyn taler for , at vidnet ikke skal give møde umiddelbart for den dømmende ret. /- 3 - Det er derfor udgangspunktet, at afhøring af børn kun foretages på denne måde, når barnet er 12 år eller derunder . Der kan dog foreligge særlige om-stændigheder , herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker , at der foretages videoafhøring af også ældre børn.” Landsr ettens begrundelse og r esultat Efter forarbejderne til retsplejelovens § 745 e og § 872 kan videoafhøring af et barn over 12 år i tilfælde af mistanke om seksuelle over greb ske, hvis der foreligger særlige omstæn- digheder , herunder barnets udvikling og psykiske tilstand. Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at det tillades at videoafhøre forurettede, jf. retsplejelovens § 745 e, hvorfor b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæstes. (Sign.)	4,094	4,092
3196	Landsretten ændrede byrettens afgørelse og ophævede besøgskontrol for tiltaltes kone og 4 børn	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-3462/2011-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	16485/22	Efterforskning og straffeproces;		Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Lone Bach Nielsen; Dommer - Niels Boesen; Forsvarer - Torben Bagge;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Lukkede døre Den 23. november 2011 holdt Østre Landsret retsmøde i retsbygningen, Bredgade 42, Kø- benhavn. Som dommere fungerede landsdommerne Niels Boesen, Jens Kruse Mikkelsen og Lone Bach Nielsen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten 2. Der foretoges 22. afd. kære nr. S-3462-11: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1966)) (advokat Torben Brinch Bagge, besk.) Ingen var mødt eller tilsagt. Tiltalte, der er varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, indtil der er afsagt dom i sagen, hvor han er tiltalt for overtrædelse af bl.a. straffe-lovens § 191, har kæret Københavns Byrets kendelse af 16. november 2011 (SS 1-24893/ 2011) om besøgskontrol, jf. retsplejelovens § 771. Tiltalte har anmodet om mundtlig for-handling af kæren. / - 2 - Der fremlagdes retsbogsudskrift af 16. november 2011 fra Københavns Byret, indeholden- de den kærede kendelse, samt fremsendelsesbrev af 18. november 2011, modtaget i lands- retten den 21. november 2011. Det er oplyst, at der er berammet hovedforhandling i sagen over 20 retsdage fra den 13. april 2012 til den 15. juni 2012. Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 15. april 2011. Landsretten har ikke fundet grundlag for at afholde mundtlig forhandling, jf. retsplejelo- vens § 972, stk. 2. Landsretten afsagde sålydende k e n d e l s e : Efter oplysningerne om de forhold, hvorunder tiltalte er varetægtsfængslet, og de mulighe- der tiltalte har haft for at kommunikere med sin medtiltalte bror, finder landsretten, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag, jf. retsplejelovens § 771, stk. 1, for at opretholde be- søgskontrollen i forhold til tiltaltes kone og fire børn. b e s t e m m e s : Besøgskontrollen for Tiltaltes kone og fire børn ophæves. (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 23. november 2011 holdt Østre Landsret retsmøde i retsbygningen; Bredgade 42, Kø- benhavn. Som dommere fungerede landsdommerne Niels Boesen, Jens Kruse Mikkelsen og Lone Bach Nielsen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten 2</anonym> Der foretoges 22. afd. kære nr. $-3462-11: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1966)</anonym> (advokat Torben Brinch Bagge; besk ) Ingen var mødt eller tilsagt. <anonym>Tiltalte</anonym> der er varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3, indtil der er afsagt dom i sagen, hvor han er tiltalt for overtrædelse af bl.a. straffe-lovens $ 191, har kæret Københavns Byrets kendelse af 16. november 2011 (SS 1-24893/2011) om besøgskontrol, jf. retsplejelovens $ 771. Tiltalte har anmodet om mundtlig for-handling af kæren. Der fremlagdes retsbogsudskrift af 16. november 2011 fra Københavns Byret, indeholden- de den kærede kendelse; samt fremsendelsesbrev af 18. november 2011, modtaget i lands - retten den 21. november 2011. Det er oplyst; at der er berammet hovedforhandling i sagen over 20 retsdage fra den 13. april 2012 til den 15.juni 2012. Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 15. april 2011. Landsretten har ikke fundet grundlag for at afholde mundtlig forhandling; jf. retsplejelo - vens $ 972, stk. 2. Landsretten afsagde sålydende Efter oplysningerne om de forhold, hvorunder tiltalte er varetægtsfængslet; 0g de mulighe - der tiltalte har haft for at kommunikere med sin medtiltalte bror; finder landsretten; at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag, jf. retsplejelovens $ 771, stk. 1, for at opretholde be- søgskontrollen i forhold til tiltaltes kone og fire børn. b e s temme s : Besøgskontrollen for <anonym>Tiltaltes</anonym> kone 0g fire børn ophæves .	1,896	1,893
3197	Landsrettens dom om lempelse af beskatning af vederlag efter ligningsloven eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med Kina, stadfæstes	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-22150/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	21/23	Skat;		Appelindstævnte - Skatteministeriet; Dommer - Lars Hjortnæs; Dommer - Michael Rekling; Dommer - Ole Hasselgaard; Dommer - Peter Mørk Thomsen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		567.723,00 kr.	HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. maj 2023 Sag BS-22150/2022-HJR (1. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Martin Bekker Henrichsen) mod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 13. afdeling den 30. maj 2022 (BS-49382/2020-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Thomas Rørdam, Lars Hjortnæs, Ole Hasselgaard og Peter Mørk Thomsen. Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sine påstande. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. Anbringender Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende anført navnlig, at den del af vederlagene, som udgør fratrædelsesgodtgørelse, ikke er omfattet af ligningslovens § 7 U, da de er udbetalt af det finske selskab Nokia Sales International OY og ikke af den danske filial, Nokia Denmark. Fratrædelsesgodtgørelsen på 481.096 kr. skal der-for skatteretligt kvalificeres efter statsskattelovens § 4 og ikke efter ligningslo-vens § 7 U. 2 Det er ikke korrekt, når landsretten anfører, at der ikke foreligger oplysninger om, at han har betalt skat i Kina. Han har betalt skat og sociale bidrag i Kina, hvilket også er dokumenteret for landsretten. SKATs afgørelse er truffet på et forkert beløbsmæssigt grundlag. Prøvelse eller korrektion heraf falder inden for rammerne af denne sag. Skatteministeriet har supplerende anført navnlig, at det forhold, at de omtvis- tede vederlag blev udbetalt af det finske selskab Nokia Sales International OY, ikke ændrer på, at fratrædelsesgodtgørelserne er omfattet af ligningslovens § 7 U. Appellant, tidligere Sagsøger indgik sin fratrædelsesaftale med Nokia Denmark, filial af No-kia Sales International OY, som var registreret som filial af det finske selskab Nokia Sales International OY. Den danske filial udgør ikke en selvstændig juri-disk enhed, men er en integreret del af det finske hovedselskab. At udbetalin- gen af de omtvistede vederlag er sket fra det finske selskab, indebærer derfor ikke, at udbetalingerne ikke er foretaget af den virksomhed, hvori Appellant, tidligere Sagsøger var ansat, jf. ligningslovens § 7 U, stk. 1, 2. pkt. Der kan under sagen ikke inddrages spørgsmål om, hvorvidt selve grundlaget for skatteansættelsen er forkert. En nedsættelse af den skattepligtige indkomst vil alene kunne ske ved en genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvalt- ningslovens regler herom, og der er ikke anmodet om genoptagelse af skattean- sættelsen eller i øvrigt i denne sag nedlagt en påstand, der kan føre til dette re- sultat. Spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for genoptagelse er opfyldt, ville være et nyt spørgsmål, der ikke kunne inddrages i sagen, jf. skatteforvaltnings- lovens dagældende § 48, stk. 1 (nu stk. 2). Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger Appellant, tidligere Sagsøger blev den 14. oktober 1998 ansat hos Nokia Danmark A/S og blev den 15. marts 2011 udstationeret til Nokia (China) Investment Co. I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse i januar 2013 overgik hans ansættelse med uændrede vilkår til Nokia Denmark, filial af Nokia Sales International OY. Appellants, tidligere Sagsøger udstationeringsaftale udløb den 14. oktober 2013, og han indgik den 22. oktober 2013 en fratrædelsesaftale med sin arbejdsgiver, hvorefter hans an-sættelsesforhold ophørte den 31. december 2013. I henhold til fratrædelsesafta-len modtog han inden udgangen af 2013 bl.a. et vederlag for en såkaldt ”Grace/settling in period” , et beløb svarende til løn i en opsigelsesperiode på seks måneder, en godtgørelse på to måneders løn under henvisning til funktio-nærlovens § 2 a samt fratrædelsesgodtgørelser dækkende henholdsvis fem må-neders arbejdsbetinget fratrædelsesgodtgørelse og to måneders udvidet fratræ-delsesgodtgørelse. 3 SKAT har efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, meddelt Appellant, tidligere Sagsøger lempelse for så vidt angår løbende lønudbetalinger på 1.068.369 kr. ud af den samlede indbe-rettede indkomst i 2013 på 2.203.816 kr. Ved landsrettens dom fik Appellant, tidligere Sagsøger – i overensstemmelse med parternes samstemmende påstande herom – med-hold i, at der skulle ske yderligere fuld lempelse efter ligningslovens § 33 A med hensyn til bl.a. vederlaget ”Grace/settling in period” samt en forholdsmæs-sig del af lønnen i opsigelsesperioden svarende til 33,5 ud af 182,5 måneder. Sagen for Højesteret angår navnlig, om Appellant, tidligere Sagsøger har krav på yderligere lempelse af indkomstbeskatningen for indkomståret 2013 med hensyn til den fulde løn i opsigelsesperioden på seks måneder samt i alt ni måneders fratræ-delsesgodtgørelse. Appellant, tidligere Sagsøger har gjort gældende, at der skal ske lempelse i medfør af ligningslovens § 33 A, stk. 1, eller, såfremt dette ikke imødekommes, efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina. Lempelse efter ligningslovens § 33 A Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at der ikke er grundlag for at indrømme Appellant, tidligere Sagsøger yderligere lempelse efter ligningslovens § 33 A af den udbetalte løn i opsigelsesperioden. Højesteret er således enig med landsretten i, at Appellants, tidligere Sagsøger ansættelsesforhold i relation til spørgsmålet om lempelse efter ligningslovens § 33 A skal anses for ét ansættelsesforhold, og at der herefter skal ske en forholdsmæssig skattemæssig fordeling af Appellants, tidligere Sagsøger løn i opsigelsesperioden svarende til hans ansættelsesperiode i henholdsvis Danmark og Kina. Højesteret finder som landsretten ikke grundlag for at fore-lægge spørgsmål herom for EU-Domstolen. Med hensyn til spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelserne finder Højesteret, at de beløb på i alt 481.096 kr., som Appellant, tidligere Sagsøger fik udbetalt af Nokia Sales Inter-national OY, der er hovedselskabet for den filial, som Appellant, tidligere Sagsøger var ansat i, er omfattet af den særlige beskatning efter ligningslovens § 7 U. Højesteret finder, at fratrædelsesgodtgørelse efter ligningslovens ordlyd og for- arbejder som udgangspunkt ikke er omfattet af adgangen til lempelse i lig- ningslovens § 33 A, stk. 1. Det gælder efter fast administrativ praksis, som denne er udtrykt i bl.a. SKATs juridiske vejledning for 2022 og 2023, at der dog indrømmes lempelse efter lig- ningslovens § 33 A for fratrædelsesgodtgørelse, hvis denne udelukkende hidrø-rer fra et ansættelsesforhold i udlandet. Om betingelserne for lempelse efter lig- ningslovens § 33 A, stk. 1, er opfyldt, vil herefter bero på en konkret vurdering af, om fratrædelsesgodtgørelserne kan anses for erhvervet udelukkende som følge af arbejdet udført i udlandet. 4 Højesteret finder, at fratrædelsesgodtgørelserne ikke kan anses for erhvervet udelukkende som følge af arbejdet udført i Kina, men må anses for at være er- hvervet som følge af Appellants, tidligere Sagsøger langvarige ansættelse i Nokia i Danmark. Der kan herefter ikke gives lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, for fra-trædelsesgodtgørelserne. Om anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at Kina ikke i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 2, er tillagt eks-klusiv beskatningskompetence med hensyn til de omhandlede vederlag. Lem-pelse af beskatningen i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten forud-sætter herefter, at der er betalt skat til Kina, som kan fradrages i indkomstskat-ten til Danmark, jf. artikel 22, stk. 2. Efter sagens forløb kan Højesteret ikke under den prøvelse, der skal finde sted, tage stilling til, om der er betalt skat i Kina af de vederlag, der er omtvistet i sa- gen. Appellants, tidligere Sagsøger hjemvisningspåstand Grundlaget for skatteansættelsen har ikke i øvrigt været genstand for behand-ling ved skattemyndighederne. Højesteret tiltræder allerede på den baggrund, at det falder uden for domstolsprøvelsen, om de anvendte beløb for indkomst-året 2013 er forkerte. Konklusion og sagsomkostninger Højesteret stadfæster landsrettens dom. Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for Højesteret betale 60.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 60.000 kr. til Skatte-ministeriet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje- steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.	HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. maj 2023 Sag BS-22150/2022-HJR (1. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Martin Bekker Henrichsen) mod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 13. afdeling den 30. maj 2022 (BS-49382/2020-OLR) . I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling Thomas Rørdam; Lars Hjortnæs; Ole Hasselgaard og Peter Mørk Thomsen. Påstande <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har gentaget sine påstande. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. Anbringender <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har supplerende anført navnlig; at den del af vederlagene; som udgør fratrædelsesgodtgørelse; ikke er omfattet af ligningslovens $ 7 U, da de er udbetalt af det finske selskab Nokia Sales International OY og ikke af den danske filial, Nokia Denmark . Fratrædelsesgodtgørelsen på 481.096 kr: skal der-for skatteretligt kvalificeres efter statsskattelovens $ 4 og ikke efter ligningslo-vens $ 7 U. 2 Det er ikke korrekt, når landsretten anfører; at der ikke foreligger oplysninger om; at han har betalt skat i Kina. Han har betalt skat og sociale bidrag i Kina, hvilket også er dokumenteret for landsretten. SKAIs afgørelse er truffet på et forkert beløbsmæssigt grundlag. Prøvelse eller korrektion heraf falder inden for rammerne af denne sag. Skatteministeriet har supplerende anført navnlig, at det forhold, at de omtvis - tede vederlag blev udbetalt af det finske selskab Nokia Sales International OY, ikke ændrer på, at fratrædelsesgodtgørelserne er omfattet af ligningslovens $ 7 U. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> indgik sin fratrædelsesaftale med Nokia Denmark; filial af No-kia Sales International OY, som var registreret som filial af det finske selskab Nokia Sales International OY. Den danske filial udgør ikke en selvstændig juri-disk enhed, men er en integreret del af det finske hovedselskab At udbetalin- gen af de omtvistede vederlag er sket fra det finske selskab, indebærer derfor ikke, at udbetalingerne ikke er foretaget af den virksomhed, hvori <anonym>Appellant, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> var ansat, jf. ligningslovens $ 7 U, stk. 1, 2. pkt. Der kan under sagen ikke inddrages spørgsmål om, hvorvidt selve grundlaget for skatteansættelsen er forkert. En nedsættelse af den skattepligtige indkomst vil alene kunne ske ved en genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvalt- ningslovens regler herom; og der er ikke anmodet om genoptagelse af skattean- sættelsen eller i øvrigt i denne sag nedlagt en påstand, der kan føre til dette re- sultat. Spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for genoptagelse er opfyldt; ville være et nyt spørgsmål, der ikke kunne inddrages i sagen; jf. skatteforvaltnings - lovens dagældende 8 48, stk 1 (nu stk. 2). Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> blev den 14. oktober 1998 ansat hos Nokia Danmark A/S og blev den 15.marts 2011 udstationeret til Nokia (China) Investment Co. I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse i januar 2013 overgik hans ansættelse med uændrede vilkår til Nokia Denmark, filial af Nokia Sales International OY. <anonym>Appellants; tidligere Sagsøger</anonym> udstationeringsaftale udløb den 14. oktober 2013, og han indgik den 22. oktober 2013 en fratrædelsesaftale med sin arbejdsgiver; hvorefter hans an-sættelsesforhold ophørte den 31. december 2013. I henhold til fratrædelsesafta-len modtog han inden udgangen af 2013 bLa. et vederlag for en såkaldt "Gracelsettling in period" 99 opsigelsesperiode på seks måneder; en godtgørelse på t0 måneders løn under henvisning til funktio-nærlovens 8 2 a samt fratrædelsesgodtgørelser dækkende henholdsvis fem må-neders arbejdsbetinget fratrædelsesgodtgørelse og t0 måneders udvidet fratræ-delsesgodtgørelse. 3 SKAT har efter ligningslovens $ 33 A, stk. 1, meddelt <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> lempelse for så vidt angår løbende lønudbetalinger på 1.068.369 kr. ud af den samlede indbe-rettede indkomst i 2013 på 2.203.816 kr. Ved landsrettens dom fik <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> i overensstemmelse med parternes samstemmende påstande herom med-hold i, at der skulle ske yderligere fuld lempelse efter ligningslovens $ 33 A med hensyn til bl.a. vederlaget "Gracelsettling in period? samt en forholdsmæs-sig del af lønnen i opsigelsesperioden svarende til 33,5 ud af 182,5 måneder Sagen for Højesteret angår navnlig om <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har krav på yderligere lempelse af indkomstbeskatningen for indkomståret 2013 med hensyn til den fulde løn i opsigelsesperioden på seks måneder samt i alt ni måneders fratræ-delsesgodtgørelse. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har gjort gældende, at der skal ske lempelse i medfør af ligningslovens 8 33 A, stk. 1, eller; såfremt dette ikke imødekommes; efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark 0g Kina. Lempelse efter ligningslovens $ 33 A Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at der ikke er grundlag for at indrømme <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> yderligere lempelse efter ligningslovens $ 33 A af den udbetalte løn i opsigelsesperioden. Højesteret er således enig med landsretten i, at <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> ansættelsesforhold i relation til spørgsmålet om lempelse efter ligningslovens $ 33 A skal anses for ét ansættelsesforhold, og at der herefter skal ske en forholdsmæssig skattemæssig fordeling af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> løn i opsigelsesperioden svarende til hans ansættelsesperiode i henholdsvis Danmark og Kina. Højesteret finder som landsretten ikke grundlag for at fore-lægge spørgsmål herom for EU-Domstolen. Med hensyn til spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelserne finder Højesteret; at de beløb på i alt 481.096 kr., som <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> fik udbetalt af Nokia Sales Inter-national OY, der er hovedselskabet for den filial, som <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> var ansat i, er omfattet af den særlige beskatning efter ligningslovens $ 7U. Højesteret finder; at fratrædelsesgodtgørelse efter ligningslovens ordlyd og for- arbejder som udgangspunkt ikke er omfattet af adgangen til lempelse i lig- ningslovens $ 33 A, stk. 1. Det gælder efter fast administrativ praksis, som denne er udtrykt i bl.a SKATs juridiske vejledning for 2022 og 2023, at der dog indrømmes lempelse efter lig- ningslovens $ 33 A for fratrædelsesgodtgørelse, hvis denne udelukkende hidrø-rer fra et ansættelsesforhold i udlandet. Om betingelserne for lempelse efter lig - ningslovens $ 33 A, stk . 1, er opfyldt; vil herefter bero på en konkret vurdering af, om fratrædelsesgodtgørelserne kan anses for erhvervet udelukkende som følge af arbejdet udført i udlandet. 4 Højesteret finder; at fratrædelsesgodtgørelserne ikke kan anses for erhvervet udelukkende som følge af arbejdet udført i Kina, men må anses for at være er- hvervet som følge af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> langvarige ansættelse i Nokia i Danmark. Der kan herefter ikke gives lempelse efter ligningslovens $ 33 A, stk. 1, for fra-trædelsesgodtgørelserne. Om anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten; at Kina ikke i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 2, er tillagt eks-klusiv beskatningskompetence med hensyn til de omhandlede vederlag. Lem-pelse af beskatningen i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten forud-sætter herefter; at der er betalt skat til Kina; som kan fradrages i indkomstskat-ten til Danmark, jf. artikel 22, stk. 2 Efter sagens forløb kan Højesteret ikke under den prøvelse, der skal finde sted, tage stilling til, om der er betalt skat i Kina af de vederlag; der er omtvistet i sa - gen. <anonym>Appellants , tidligere Sagsøger</anonym> hjemvisningspåstand Grundlaget for skatteansættelsen har ikke i øvrigt været genstand for behand-ling ved skattemyndighederne. Højesteret tiltræder allerede på den baggrund, at det falder uden for domstolsprøvelsen; om de anvendte beløb for indkomst-året 2013 er forkerte. Konklusion og sagsomkostninger Højesteret stadfæster landsrettens dom. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> 1 sagsomkostninger for Højesteret betale 60.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for Højesteret skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> betale 60.000 kr: til Skatte-ministeriet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje- steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 8 a.	8,580	8,944
3198	Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse vedrørende tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 med den ændring, at udvisning sker med indrejseforbud i 6 år	Appelleret	Straffesag	Vestre Landsret	SS-735/2022-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1506/23	Forbrydelser mod offentlig myndighed; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Mette Seest; Dommer - Annette Dellgren; Dommer - Lisbeth Kjærgaard; Forsvarer - Vivi Muurholm Matthiesen;	Nej					/ D O M afsagt den 12. oktober 2022 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Lisbeth Kjærgaard og Anne Mette Seest (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S – 0735 – 22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1980 (advokat Vivi Muurholm Matthiesen, Sønderborg) Retten i Sønderborg har den 21. marts 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K01- 8478/2020). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært strafbortfald som følge af sagsbehandlingstiden, mere subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget. Han har påstået frifindelse for påstanden om udvisning. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, navnlig således at indrejseforbuddet fastsæt-tes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5. / - 2 - Supplerende oplysninger Af en afhøring af tiltalte i medfør af udlændingelovens § 26 fra januar 2021 fremgår bl.a., at tiltalte om varigheden af opholdet i landet har forklaret, at første gang var 6. januar 2008, og at han var her til september 2014. Han ankom igen i maj 2019 og bor nu fast i Danmark. Han har ikke familie i Danmark. Hans forældre og lillesøster bor i Polen. I Polen har han gået i folkeskolen, hvor han gik ud af 8. klasse med eksamen, og derefter gik han 4 år på handelsskolen i Polen. Fra 1. januar 2021 har han været medlem af Krifa. Om arbej-det i Danmark, om skriftlige/mundtlige danskkundskaber og aktiv deltagelse i foreningsliv har han oplyst følgende: ”Fra 2008 til 2014 har han været ansat i et sted, hvor de pakkede blomster. Væ-ret ansat hos Vestas, Vindmøller i Jylland. Han mistede sit arbejde og blev sendt i skole af kommunen Fra 2019 og frem til nu har været ansat i et firma, der dyrkede juletræer. Det var kun i kort tid. Det var sæsonarbejde. Han var til jobsamtale i går og afventer svar fra dette i næste uge. … Han tale rimeligt dansk, men der er behov for assistance fra en tolk i denne her situation. Han har gået på sprogskolen i 2 år i 2010 og 2 år frem. Han bestod modul 2. Han måtte sige nej til modul 3, da han fik arbejde. … Han løbetræner alene. Er ikke medlem af nogen idræts- eller fritidsforening. Af hobby har han musik, idet han spiller klaver og guitar alene.” Forklaringer Tiltalte og Forurettede har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at Forurettede var hans sagsbehandler. Hun var en mærkelig dame, og de havde af og til en meget dårlig kontakt. Nogle gange havde hun en god humor, men andre gange opførte hun sig som om, han var en slave. Andre havde også problemer med hende. Han modtog pludselig et brev fra Forurettede, hvori han blev sendt i jobpraktik på slagteriet i Virksomhed 1. Han havde sanktion, og han fik hverken penge fra jobcenteret eller fra / - 3 - slagteriet. Han tog derfor hen til jobcenteret for at tale med hende, for han ønskede, at hun forklarede ham, hvorfor han var sendt på slagteriet. De talte begge lidt højt, men de råbte ikke. Der blev ikke sagt noget om en pistol eller en bombe. De talte udelukkende om pro- blemerne med brevet og praktikken på slagteriet. Foreholdt afhøringsrapport af 4. novem-ber 2020, side 2, 2. afsnit, ekstrakten side 31, har han forklaret, at han ikke har sagt til poli-tiet, at han var følelsesmæssigt oppe at køre og sagde noget om at ville slå. Foreholdt notat, ekstrakten side 26, 4. afsnit, 3.-5. linje, har han forklaret, at der ikke blev nævnt noget om en pistol eller gøre skade på sagsbehandleren. Efter episoden talte han med Forurettede, hvor de talte helt almindeligt om, at han i medio september 2014 flyttede til Polen, hvor han havde mødt en kæreste, som han ville begynde et nyt liv sammen med. Han ville melde sig ud af jobcenteret. Foreholdt af-høringsrapport af 4. november 2020, side 2, 3. sidste afsnit, ekstrakten side 31, har han forklaret, at han under den efterfølgende samtale sagde undskyld for al den ballade, han havde lavet med at tale højt. Han undskyldte for skænderiet. Han var sendt til slagteriet i en periode, hvor han havde sanktion, og han fik derfor ingen penge. Der var heller ikke mulighed for, at han kunne få penge til udgiften til transporten. Han flyttede tilbage til den adresse i Polen, som han havde oplyst, da han ankom til Dan- mark og registrerede sig. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han senest har været ansat 7 uger på Virksomhed 2. Det har han ikke været i 14 dage. Han ønsker at deltage i et offshore kursus hos AMU i Esbjerg, men han er endnu ikke tilmeldt, da han afventer denne sags udfald. Desuden er han ved at tage kørekort. Siden byrettens dom har han løbende haft forskellige jobs. Han har ikke familie eller kæreste i Danmark, men han har god kon-takt til danske kolleger. Forurettede har supplerende forklaret, at hun var ansat i jobcenteret i ca. 4½ år, og som hun husker det, var hun sagsbehandler for tiltalte i hele perioden. Forholdet til til-talte var almindeligt. Hun skrev et journalnotat ½-1 time efter episoden. Det er det, man kan se på ekstrakten side 26. Tiltalte mødte uanmeldt op på jobcenteret. Han deltog i aktiveringsprojekt KINA / - 4 - og var blevet sanktioneret for 2 dage. Hun mener, at tiltalte havde ringet og talt med hende om de 2 dages sanktion, og at hun da havde forklaret ham, at han skulle kontakte lederen på aktiveringsstedet. Da tiltalte opsøgte hende på jobcenteret, var han meget vred og truen-de. Hun kan godt forestille sig, at hun også talte højt, da tiltalte henvendte sig. Tiltalte spurgte, om hun kunne huske, hvad der var sket på jobcenteret på Sjælland. Han henviste til en episode med en bombe. Desuden udtalte han, at han ville skyde hende. I flere år troede hun ikke, at der kom mere ud af sagen, og hun havde derfor glemt den. Da hun blev indkaldt til at møde i landsretten, tog hun sit notat frem, og så kunne hun atter erindre episoden. Foreholdt notat, ekstrakten side 26, 4. afsnit, 3.-5. linje, har hun forklaret, at hun i dag ikke ordret kan huske udtalelserne. Foreholdt samme notat 6. afsnit, 8.-11. linje har hun forklaret, at hun erindrer, at tiltalte sagde, at han ville vende tilbage medbrin-gende en pistol. Efter episoden havde hun ikke kontakt med tiltalte, og han har ikke kontaktet hende angå- ende flytning til Polen. Som følge af episoden blev hun sygemeldt i et par måneder, og hun har fortsat PTSD og panikangst. Det var en voldsom oplevelse, hvorfor både hun og de andre tilstedeværende i receptionen fik psykologbehandling. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Forholdet blev anmeldt til politiet den 7. august 2014. Efter Forurettedes forklaring har hun udarbejdet sit notat ca. ½-1 time, efter hændelsen den 7. august 2014 fandt sted. Forurettede har også for landsretten afgivet en detaljeret og troværdig forklaring. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at tiltalte er skyldig. Sanktion Efter forholdets karakter tiltræder landsretten, at straffen er fastsat til fængsel i 20 dage. 5 voterende udtaler: Vi finder, at den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået, må tilskrives tiltaltes for- hold, og at der derfor ikke er grundlag for at lade straffen bortfalde eller gøre den betinget. Vi bemærker i den forbindelse, at tiltalte ved udrejsen i september 2014 ikke oplyste en / - 5 - adresse i Polen. Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens afgørelse om, at straffen ikke kan gøres betinget. 1 voterende udtaler: Jeg finder, at straffen bør gøres betinget henset til den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået. Det kan ikke tillægges vægt, at tiltalte ikke oplyste en adresse i Polen ved ud- rejsen. Jeg stemmer derfor for at gøre straffen betinget. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Udvisning Tiltalte, der er 41 år, er statsborger i Polen, hvor han er født og opvokset. Han har haft sin skolegang i Polen. Han fik beskæftigelse i Danmark i 2008 og registreret bopæl i septem-ber 2008. I september 2014 udrejste han. Efter tiltaltes forklaring fik han atter arbejde i Danmark i maj 2019. Han fik på ny registreret bopæl i Danmark den 6. august 2020. Tiltalte er nu fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og er straffet med fængsel i 20 dage. Landsretten tiltræder derfor, at der i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, er hjemmel til at udvise tiltalte, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Da tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i mindre end 5 år, jf. udlændingelovens § 27, jf. § 17, vil udvisning skulle ske med indrejseforbud i 6 år, jf. § 32, stk. 4, nr. 5. Da tiltalte er EU- statsborger kan udvisning kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, skal en begrænsning i retten til fri bevægelighed og ophold kunne begrundes i hensynet til bl.a. den offentlige orden eller sikkerhed. Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i overensstemmelse med proportionalitetsprincip-pet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straf-fedom kan ikke i sig selv begrunde udvisning. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinte-resse. Dette er i almindelighed ensbetydende med, at vedkommende vil være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd i fremtiden. / - 6 - Endvidere følger det af opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, at værtsmedlemsstaten, før den træffer afgørelse om udsendelse, bl.a. skal tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familie- mæssige og økonomiske situation samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemssta- ten og tilknytning til oprindelseslandet. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2, må tiltal-te kun udsendes, hvis det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. 5 voterende udtaler: Vi finder, at tiltaltes overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ikke kan anses for spontan og tilfældighedspræget kriminalitet, idet der er tale om, at tiltalte opsøgte den tjenestegø-rende sagsbehandler på jobcenteret og fremsatte truslerne. Vi tiltræder derfor, at tiltaltes adfærd under de anførte omstændigheder udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvor-lig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at udvisning kan begrun-des i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2. Efter det oplyste om tiltaltes personlige forhold lægger vi til grund, at tiltalte i september 2008 blev tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR), og at han samtidig fik registrerings- bevis som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Tiltalte er ifølge CPR registreret udrejst til Polen i perioden 1. september 2014 til 6. august 2020. Han taler kun i et vist om- fang dansk og har ingen familiemedlemmer her i landet. Han har haft forskellig jobs, men han har efter sin forklaring ikke i øjeblikket et arbejde. Vi finder herefter efter en samlet vurdering, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år ikke vil være i strid med proportionalitetsprincippet i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, sam- menholdt med artikel 28, stk. 1. Udvisning kan på denne baggrund heller ikke anses for at være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 1 voterende udtaler: Tiltalte er ikke tidligere straffet. Han er fast bosiddende i Danmark, og han taler dansk i en vis udstrækning. Efter det oplyste har han gode personlige forhold. Han har ikke familie i Danmark, men har sine forældre og søster i Polen. Henset hertil og til omstændighederne ved trusselsforholdet er det efter min opfattelse ikke sandsynligt, at tiltalte vil være tilbøjelige til på ny at begå en strafbar handling som den, / - 7 - han er dømt for. Jeg finder herefter, at hans adfærd ikke udgør en reel, umiddelbar og til- strækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdi- rektivets artikel 27, stk. 2, 2. led. Da betingelserne for udvisning således ikke er opfyldt, jf. udlændingelovens § 26 b, stem- mer jeg for at frifinde tiltalte for påstanden herom. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at indrejseforbuddet forhøjes til 6 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Annette Dellgren Lisbeth Kjærgaard Anne Mette Seest (kst.) /	afsagt den 12. oktober 2022 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Annette Dellgren; Lisbeth Kjærgaard og Anne Mette Seest (kst;) med domsmænd) i ankesag VL. S -0735 - 22 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1980 (advokat Vivi Muurholm Matthiesen; Sønderborg) Retten i Sønderborg har den 21. marts 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. KOI - 8478/2020) Påstande Tiltalte har påstået frifindelse; subsidiært strafbortfald som følge af sagsbehandlingstiden; mere subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget. Han har påstået frifindelse for påstanden om udvisning: Anklagemyndigheden har påstået skærpelse navnlig således at indrejseforbuddet fastsæt-tes til 6 år, jf. udlændingelovens 8 32, stk. 4, nr. 5. Supplerende oplysninger Af en afhøring af tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 26 fra januar 2021 fremgår bl.a , at tiltalte om varigheden af 'opholdet i landet har forklaret; at første gang var 6.januar 2008, 0g at han var her til september 2014. Han ankom igen i maj 2019 og bor nu fast i Danmark. Han har ikke familie i Danmark. Hans forældre og lillesøster bor i Polen. I Polen har han gået i folkeskolen; hvor han gik ud af 8. klasse med eksamen; og derefter gik han 4 år på handelsskolen i Polen. Fra 1.januar 2021 har han været medlem af Krifa. Om arbej-det i Danmark, om skriftligelmundtlige danskkundskaber og aktiv deltagelse i foreningsliv har han oplyst følgende: "Fra 2008 til 2014 har han været ansat i et sted, hvor de pakkede blomster: Væ-ret ansat hos Vestas, Vindmøller i Jylland. Han mistede sit arbejde o0g blev sendt i skole af kommunen Fra 2019 og frem til nu har været ansat i et firma, der dyrkede juletræer. Det var kun i kort tid. Det var sæsonarbejde. Han var til jobsamtale i går og afventer svar fra dette i næste uge. Han tale rimeligt dansk; men der er behov for assistance fra en tolk i denne her situation Han har gået på sprogskolen i 2 år i 2010 og 2 år frem: Han bestod modul 2 Han måtte sige nej til modul 3,da han fik arbejde. Han løbetræner alene. Er ikke medlem af nogen idræts- eller fritidsforening. Af hobby har han musik, idet han spiller klaver og guitar alene_ 99 Forklaringer Tiltalte og <anonym>Forurettede</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1.instans Tiltalte har supplerende forklaret; at <anonym>Forurettede</anonym> var hans sagsbehandler; Hun var en mærkelig dame, 0g de havde afog til en meget dårlig kontakt. Nogle gange havde hun en god humor, men andre gange opførte hun sig som om, han var en slave. Andre havde også problemer med hende. Han modtog pludselig et brev fra <anonym>Forurettede</anonym> hvori han blev sendt ijobpraktik på slagteriet i <anonym>Virksomhed 1</anonym> Han havde sanktion; 0g han fik hverken penge fra jobcenteret eller fra slagteriet. Han tog derfor hen til jobcenteret for at tale med hende; for han ønskede; at hun forklarede ham; hvorfor han var sendt på slagteriet. De talte begge lidt højt, men de råbte ikke. Der blev ikke sagt noget om en pistol eller en bombe. De talte udelukkende om pro- blemerne med brevet og praktikken på slagteriet. Foreholdt afhøringsrapport af 4. novem-ber 2020, side 2, 2. afsnit; ekstrakten side 31, har han forklaret; at han ikke har sagt til poli-tiet; at han var følelsesmæssigt oppe at køre og sagde noget om at ville slå. Foreholdt notat, ekstrakten side 26, 4. afsnit; 3.-5. linje, har han forklaret, at der ikke blev nævnt noget om en pistol eller gøre skade på sagsbehandleren. Efter episoden talte han med <anonym>Forurettede</anonym> hvor de talte helt almindeligt om, at han i medio september 2014 flyttede til Polen, hvor han havde mødt en kæreste; som han ville begynde et nyt liv sammen med. Han ville melde sig ud af jobcenteret. Foreholdt af-høringsrapport af 4. november 2020, side 2, 3. sidste afsnit, ekstrakten side 31, har han forklaret, at han under den efterfølgende samtale sagde undskyld for al den ballade, han havde lavet med at tale højt. Han undskyldte for skænderiet. Han var sendt til slagteriet i en periode; hvor han havde sanktion; og han fik derfor ingen penge. Der var heller ikke mulighed for; at han kunne få penge til udgiften til transporten. Han flyttede tilbage til den adresse i Polen; som han havde oplyst; da han ankom til Dan- mark og registrerede sig. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at han senest har været ansat 7 uger på <anonym>Virksomhed 2</anonym> Det har han ikke været i 14 dage. Han ønsker at deltage i et offshore kursus hos AMU i Esbjerg, men han er endnu ikke tilmeldt, da han afventer denne sags udfald. Desuden er han ved at tage kørekort. Siden byrettens dom har han løbende haft forskellige jobs. Han har ikke familie eller kæreste i Danmark; men han har god kon-takt til danske kolleger: <anonym>Forurettede</anonym> har supplerende forklaret, at hun var ansat i jobcenteret i ca. 4'/2 år, 0g som hun husker det, var hun sagsbehandler for tiltalte i hele perioden. Forholdet til til-talte var almindeligt. Hun skrev et journalnotat '/2-1 time efter episoden. Det er det; man kan se på ekstrakten side 26. Tiltalte mødte uanmeldt op på jobcenteret. Han deltog i aktiveringsprojekt KINA 0g var blevet sanktioneret for 2 dage. Hun mener; at tiltalte havde ringet og talt med hende om de 2 dages sanktion; og at hun da havde forklaret ham; at han skulle kontakte lederen på aktiveringsstedet. Da tiltalte opsøgte hende på jobcenteret; var han meget vred 0g truen-de. Hun kan godt forestille sig, at hun også talte højt, da tiltalte henvendte sig. Tiltalte spurgte; om hun kunne huske, hvad der var sket på jobcenteret på Sjælland. Han henviste til en episode med en bombe. Desuden udtalte han, at han ville skyde hende. I flere år troede hun ikke, at der kom mere ud af sagen; og hun havde derfor glemt den: Da hun blev indkaldt til at møde i landsretten; tog hun sit notat frem; og så kunne hun atter erindre episoden. Foreholdt notat, ekstrakten side 26, 4. afsnit, 3.-5.linje, har bun forklaret, at hun i dag ikke ordret kan huske udtalelserne. Foreholdt samme notat 6. afsnit; 8.-11. linje har hun forklaret; at hun erindrer; at tiltalte sagde; at han ville vende tilbage medbrin-gende en pistol. Efter episoden havde hun ikke kontakt med tiltalte, 0g han har ikke kontaktet hende angå - ende flytning til Polen: Som følge af episoden blev hun sygemeldt i et par måneder; og hun har fortsat PTSD og panikangst. Det var en voldsom oplevelse; hvorfor både hun og de andre tilstedeværende i receptionen fik psykologbehandling. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Forholdet blev anmeldt til politiet den 7. august 2014. Efter <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring har hun udarbejdet sit notat ca. '2-1 time; efter hændelsen den 7. august 2014 fandt sted. <anonym>Forurettede</anonym> har også for landsretten afgivet en detaljeret og troværdig forklaring. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten; at det er bevist, at tiltalte er skyldig. Sanktion Efter forholdets karakter tiltræder landsretten; at straffen er fastsat til fængsel i 20 dage. 5 voterende udtaler: Vi finder; at den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået, må tilskrives tiltaltes for- hold, og at der derfor ikke er grundlag for at lade straffen bortfalde eller gøre den betinget. Vi bemærker i den forbindelse; at tiltalte ved udrejsen i september 2014 ikke oplyste en /- 5 - adresse i Polen. V i stemmer derfor for at stadfæste byrettens afgørelse om, at straf fen ikke kan gøres betinget. 1 voterende udtaler: Jeg finder , at straf fen bør gøres betinget henset til den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået. Det kan ikke tillægges vægt, at tiltalte ikke oplyste en adresse i Polen ved ud- rejsen. Jeg stemmer derfor for at gøre straf fen betinget. Der træf fes afgørelse efter stemmeflertallet. Udvisning Tiltalte, der er 41 år , er statsbor ger i Polen, hvor han er født og opvokset. Han har haft sin skolegang i Polen. Han fik beskæftigelse i Danmark i 2008 og registreret bopæl i septem-ber 2008. I september 2014 udrejste han. Efter tiltaltes forklaring fik han atter arbejde i Danmark i maj 2019. Han fik på ny registreret bopæl i Danmark den 6. august 2020. Tiltalte er nu fundet skyldig i overtrædelse af straf felovens § 1 19, stk. 1, og er straf fet med fængsel i 20 dage. Landsretten tiltræder derfor , at der i udlændingelovens § 24, nr . 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr . 2, er hjemmel til at udvise tiltalte, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Da tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i mindre end 5 år , jf. udlændingelovens § 27, jf. § 17, vil udvisning skulle ske med indrejseforbud i 6 år , jf. § 32, stk. 4, nr . 5. Da tiltalte er EU- statsbor ger kan udvisning kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper , der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, skal en begrænsning i retten til fri bevægelighed og ophold kunne begrundes i hensynet til bl.a. den of fentlige orden eller sikkerhed. Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i overensstemmelse med proportionalitetsprincip-pet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straf-fedom kan ikke i sig selv begrunde udvisning. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinte-resse. Dette er i almindelighed ensbetydende med, at vedkommende vil være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd i fremtiden. /- 6 - Endvidere følger det af opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, at værtsmedlemsstaten, før den træffer afgørelse om udsendelse, bl.a. skal tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder , helbredstilstand, familie- mæssige og økonomiske situation samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemssta- ten og tilknytning til oprindelseslandet. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2, må tiltal-te kun udsendes, hvis det skyldes alvorlige hensyn til den of fentlige orden eller sikkerhed. 5 voterende udtaler: Vi finder , at tiltaltes overtrædelse af straf felovens § 1 19, stk. 1, ikke kan anses for spontan og tilfældighedspræget kriminalitet, idet der er tale om, at tiltalte opsøgte den tjenestegø-rende sagsbehandler på jobcenteret og fremsatte truslerne. V i tiltræder derfor , at tiltaltes adfærd under de anførte omstændigheder udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvor -lig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at udvisning kan begrun-des i hensynet til den of fentlige orden og sikkerhed, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2. Efter det oplyste om tiltaltes personlige forhold lægger vi til grund, at tiltalte i september 2008 blev tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR), og at han samtidig fik registrerings- bevis som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen. T iltalte er ifølge CPR registreret udrejst til Polen i perioden 1. september 2014 til 6. august 2020. Han taler kun i et vist om- fang dansk og har ingen familiemedlemmer her i landet. Han har haft forskellig jobs, men han har efter sin forklaring ikke i øjeblikket et arbejde. Vi finder herefter efter en samlet vurdering, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år ikke vil være i strid med proportionalitetsprincippet i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, sam- menholdt med artikel 28, stk. 1. Udvisning kan på denne baggrund heller ikke anses for at være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 1 voterende udtaler: Tiltalte er ikke tidligere straf fet. Han er fast bosiddende i Danmark, og han taler dansk i en vis udstrækning. Efter det oplyste har han gode personlige forhold. Han har ikke familie i Danmark, men har sine forældre og søster i Polen. Henset hertil og til omstændighederne ved trusselsforholdet er det efter min opfattelse ikke sandsynligt, at tiltalte vil være tilbøjelige til på ny at begå en strafbar handling som den, /- 7 - han er dømt for . Jeg finder herefter , at hans adfærd ikke udgør en reel, umiddelbar og til- strækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdi- rektivets artikel 27, stk. 2, 2. led. Da betingelserne for udvisning således ikke er opfyldt, jf. udlændingelovens § 26 b, stem- mer jeg for at frifinde tiltalte for påstanden herom. Der træf fes afgørelse efter stemmeflertallet. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at indrejseforbuddet forhøjes til 6 år . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Annette Dellgren Lisbeth Kjær gaard Anne Mette Seest (kst.) /	12,972	12,992
3199	Højesteret stadfæstede Sø- & Handelsrettens dom, hvorved sagsøgtes anvendelse af VVS-nummerserien i forbindelse med salg af andre produkter end sagsøgers udgjorde e... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-258/2005-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	262/23	Aftaler; Fogedret; Markedsføring; Ophavsret og eneret;		Appelindstævnte - Raufoss Water & Gas AS; Appellant - SAV-Danmark Trading A/S; Dommer - Asbjørn Jensen; Dommer - Børge Dahl; Dommer - Jon Stokholm; Vis flere...	Nej	Nej	Ja		1.182.189,00 kr.	/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. maj 2008 Sag 258/2005 (2. afdeling) SAV-Danmark Trading A/S (advokat Holger Rendtorff) mod Raufoss Water & Gas AS, Norge (advokat Peter Lambert) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 29. april 2005. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Jon Stokholm og Michael Rekling. Påstande Appellanten, SAV-Danmark Trading A/S, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Raufoss Water & Gas AS, skal betale principalt 1.182.189 kr., subsidiært 922.975 kr., alt med nær-mere angivne renter. Raufoss har påstået stadfæstelse. SAV-Danmarks principale påstand svarer til SAV-Danmarks påstand c for Sø- og Handels-retten forhøjet med dels 424.579 kr. (omregnet fra 450.100 NOK), som SAV-Danmark for Sø- og Handelsretten havde fratrukket i sit krav mod Raufoss, dels yderligere 259.214 kr. Beløbet på 424.579 kr. angår en varegæld, som SAV-Danmark nu har betalt Raufoss i hen-hold til en norsk voldgiftsafgørelse af 18. februar 2005. De yderligere 259.214 kr. omfatter renteudgifter og de sagsomkostninger, som SAV-Danmark blev pålagt i forbindelse med den / - 2 - norske voldgiftssag og en efterfølgende fogedsag i Danmark om tvangsfuldbyrdelse af vold- giftsrettens afgørelse, og som er betalt i tillæg til de 424.579 kr. SAV-Danmarks subsidiære påstand svarer til SAV-Danmarks påstand c for Sø- og Handels- retten alene forhøjet med 424.579 kr. For Højesteret omfatter sagen alene spørgsmålet om berettigelsen af Raufoss’ ophævelse af kontraktforholdet den 19. december 2001, og om de løfter, der kan udledes af parternes ter- mineringsaftale om betaling af beløb i termineringsperioden, er bortfaldet ud fra et forudsæt- ningssynspunkt. SAV-Danmark har for Højesteret ikke gjort gældende, at eneforhandlerafta-lens punkt 4 er i strid med EU-Traktatens artikel 81, stk. 2. Supplerende sagsfremstilling Parterne er enige om, at der er meningsforstyrrende fejl i sagsfremstillingen i Sø- og Handels- rettens dom. Forhandleraftalen af 10. november 1981 henviser således i punkt 11.2 ikke til ”Hevning … etter pkt. 11.1” , men efter punkt. 11.2. Voldgiftssagen indledt i 2000 angik også et krav under den foreliggende eneforhandleraftale, og det er sagsforholdet vedrørende ene- forhandleraftalen, der er relevant for den foreliggende sag. Efter termineringsaftalens punkt 3 forfaldt beløbet den 31. december 2001. Det var først i september/oktober 2002, at Raufoss kom i besiddelse af den nævnte programoversigt fra SAV-Danmark. Den brochure, som angi-ves at have foranlediget Raufoss’ advokats brev af 12. november 2001, kom Vidne 1 først i besiddelse af den 23. november 2001. SAV-Danmarks brochure fra marts 2002 er ikke sagens bilag 30, men bilag L. SAV-Danmarks meddelelse af 15. april 2002 blev udsendt før SAV-Danmark havde fået foretaget prøven. SAV-Sverige Trading AB havde telefonnummer og forretningsadresse på Höstbruksvägen 15, 226 60 Lund. I aftalen af 5. februar 1989 mellem Raufoss og Virksomhed A/S 1 (hovedaftalen) hedder det yderligere: ”2. Om RA [Raufoss] sier opp … Kontrakt Danmark etter pkt. 11.1 … skal følgende gjelde: Virksomhed A/S 1 og RA skal forhandle om skadeserstatning til Virksomhed A/S 1. Blir parterne ikke enige om skadeserstatning, er Raufoss A/S forpliktet til ikke å selge Isiflo- produktene i det området hvor kontrakt er oppsagt i en periode på 2 år.” / - 3 - Den 1. juli 1999 indgik Virksomhed A/S 1 og Caleffi S.p.A. en ”Exclusive Distributor Agreement” . Heri hedder det bl.a.: ”This Exclusive Distributor Agreement … is covering the countries Denmark … Swe-den and Norway (hereinafter referred to as the Territory) on an exclusive basis and co-vering CALEFFI Mechanical Couplings for PE Pipes, referred to as the Product … 1. SALES AND MARKETING 1.1. Virksomhed A/S 1] shall actively promote and use its best effort to solicit purchase orders for the Product throughout the Territory. … 1.4. Virksomhed A/S 1 shall inform CALEFFI of information obtained on competing products; in-formation that may be of use in the development of new products or improvement of the existing ones.” I et brev af 13. januar 2006 fra Caleffi til SAV-Danmark hedder det i tilslutning hertil: ”By request we confirm that by entering the Exclusive Distributor Agreement for me- chanical couplings for PE tubes (EASYCAL®) in July 1999 Caleffi SpA accepted that sale and marketing of EASYCAL® couplings in Denmark could not take place until the distributor agreement between Raufoss Water & Gas A/S and SAV-DANMARK A/S has expired.” Den 5. december 2000 indgik SAV-Sverige og Dansk Jerncentral A/S en samhandelsaftale vedrørende ”metalkoblinger til PE- og PVC-rør som Isifloprincippet” . Aftalen var tidsube- grænset. Ved en ny aftale indgået den 16. maj 2001 blev samhandelsaftalen ændret bl.a. såle- des, at den blev gjort tidsbegrænset til kalenderåret 2001, og således at den angik produkterne ”SAV/EASY-CAL koblingssystem” . Der er fremlagt 23 rapporter vedrørende Vidne 1's besøg hos vvs-grossister m.m. i perioden fra 18. april til 27. november 2001. I en rapport vedrørende hans besøg hos vvs-grossist Vor- dingborg Jernhandel A/S den 6. september 2001 hedder det eksempelvis: ”BESØGSRAPPORT Besøgt: vvs – grossist Vordingborg Jernhandel A/S (aktionær i DJ [Dansk Jerncentral]) … Talt med: Person 3 (Disponent) … / - 4 - Person 3] fortalte at man tidligere i år - omkring april måned - modtog de første leverancer af ”SAV P - rørskoblinger” . Dette uden at VJ [Vordingborg Jernhan-del] havde bestilt dette. Man havde udelukkende bestilt ISIFLO - koblinger. Ved henvendelse til SAV får VJ (Person 3) advide, at man skal gøre ekstra ordinært opmærk-som på at man forlanger ISIFLO ellers vil man få leveret ”SAV P-rørskoblinger” . Dette selv om VJ har bestilt ISIFLO efter de gældende vvs-numre fra Rørforeningen. Person 3 gennemgik forskellige fakturaer fra SAV mens Vidne 1 var tilstede, for se om der var noteret andet end ISIFLO som varetekst eller andre vvs-numre anvendt. Dette var ikke tilfældet, dvs. SAV har noteret på fakturaen ISIFLO som varetekst og ISIFLO’s vvs- nummer, men leveret noget andet. Dette uden at meddele VJ noget!. Så iøvrigt at rabatten lå mellem 52,4% og 55% afhængig af ordrestørrelse. Derefter havde Person 3 og Vidne 1 en gennemgang af VJ’s lager, hvor det fremgik at der lå enkel-te koblinger (type 100 - 32 mm samlemuffe + 32 x ¾ ” overgang o.a.) som var i Caleffi æske (trykt med grøn tekst på æsken) samt med svensk tekst på den label der sidder på møtrikken. Kartonemballagen udskilte sig klart fra vanlig RWG [Raufoss] karton. Ingen havde dog bemærket noget hos VJ’s lager og blev først opdaget da DJ/Randers meddelte om en ”advarsel” imod ISIFLO kopi koblinger. Person 3 ville ikke returnere det da kartonerne allerede var åbnet da det blev opdaget, men har siden hen givet SAV (Person 4) besked om at man fremover kun vil have ISIFLO leveret. Person 3 fortalte at man generelt var utilfreds med SAV og at DJ var i gang med at finde alternative leverandører til SAV’s produkter således at man fra årskiftet ville gå væk fra SAV produkter. Det ville således være fint for Person 3 om det kunne lade sig gøre, at finde frem til en aftale med RWG fra årsskiftet.” I ophævelsesskrivelsen af 19. december 2001 fra Raufoss’ advokat til SAV-Danmark hedder det: ”SAV P-RØRSKOBLINGER – HEVINGSERKLÆRING Vi viser til Deres brev av 26.11.2001 og av 30.11.2001 vedlagt kopi av noen sider fra Vannposten. Det kan opplyses at Vannpostens oppslag antas basert på Raufoss’ standardbrev av sep- tember 2001 som også De har fått. / - 5 - Vi kan ikke se at oppslaget gir grunn til anmerkninger, eventuelt bortsett fra Vann-postens trykkfeil med hensyn til fra når Rausfoss Water & Gas i varetar hele distri-busjonen i Danmark. Raufoss vil be Vannposten om å beriktige dette til 1 januar 2002. Vi må dessverre konstatere at De i Deres brev av 26.11.2001 unnlater helt å kommen-tere det for Raufoss meget alvorlige forhold at De i strid med inngåtte kontrakter fort-setter å markedsføre Isiflo - messingkoblinger under navnet SAV P-rørskoblinger. Vi konstaterte den kontraktsstridige markedsføringen i Deres brev av 24 august vedlagt prislister for september 2001. Isiflo-varmerket er der overalt fjernet samtidig som SAV misbrukte Isiflos vvs nummer (varenummer). Forholdet har vært påtalt fra vår side helt siden august/september; første gang ved vårt brev av 30.08.2001. Ikke desto mindre har vi måttet konstatere at SAV forsettelig fortsetter misligholdet. Forholdet er ikke bare i strid med de inngåtte kontrakter, men også med blant annet den danske markedsfø-ringslov. Vi har videre konstatert at De nå i Deres brosjyremateriale fremstiller Caleffis konkurrerende rørkoblinger som identisk med SAV P-Rørskoblinger for så vidt gjelder kvalitet, utviklingshistorie og andre forhold. Den påberopte kvalitetshistorie gjelder Isiflo som SAV altså tilegner seg som ”sin” på illojal måte. Det antas at De har til hen-sikt å markedsføre Caleffis messingkoblinger under navnet SAV P-Rørskoblinger (noe som alelrede er skjedd) og på denne måten vil forsøke og villede markedet ved å skape en ikke eksisterende identitet mellom Caleffi og Isiflo-koblingen. Dette er et forhold Raufoss ser ytterligere alvorlig på. I tillegg kommer at SAV misligholder sine betalingsforpliktelser for allerede leverte va- rer. Samlede forfalte og utestående krav er NOK 442.703,69 som umiddelbart må beta-les. Endelig gjentar vi det ubestridelige faktum at SAV har markedsført og i enkelte tilfeller også solgt det konkurrerende produktettil Caleffi(Easly-cal i siste halvår. De mislighold som er påpekt ovenfor utgjør både samlet og hver for seg vesentlige mislighold. Det erklæres herved at Raufoss hever det eksisterende avtaleforhold (ene- forhandleravtalen samt termineringsavtale av 09.03.2001) med øyeblikkelig virkning. Det tas forbehold om ytterligere rettslige skritt til beskyttelse av Raufoss’ legitime inte-resser i Danmark. Den senere korrespondanse gir dessverre ikke grunnlag for Raufoss til å revurdere sitt standpunkt med hensyn til nekting av leverense av ytterligere messingkoblinger til Dem.” Ved en norsk voldgiftsafgørelse af 18. februar 2005 blev SAV-Danmark pålagt at betale 450.100 NOK til Raufoss med tillæg af renter og sagsomkostninger på 49.880 NOK. Foged-retten i Ballerup afsagde den 13. januar 2006 kendelse om, at den norske voldgiftsafgørelse kunne tvangsfuldbyrdes i Danmark, hvilket blev stadfæstet af Østre Landsret den 29. marts 2006. Fogedretten tilkendte senere Raufoss sagsomkostninger i fogedsagen med 25.000 kr. / - 6 - Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af Vidne 11, tidligere Adciterede 1, Vidne 12, tidligere Adciterede 2, Vidne 4 og Vidne 1 samt forklaring af Vidne 13. Vidne 11, tidligere Adciterede 1 har supplerende forklaret bl.a., at der efter termineringsaftalens indgåelse ikke skete ændringer i SAV-Danmarks praksis i forhold til tidligere. De vedblev at markedsføre Isiflo-koblingen frem til 31. december 2001 som hidtil, men ønskede samtidig, da Raufoss og SAV-Danmark var blevet enige om at stoppe samarbejdet, at profilere, at P- rørskoblingen var et SAV-produkt. De valgte derfor at udskifte betegnelsen Isiflo med SAV P- rørskoblinger. Denne ændring i markedsføringen fandt sted efter sommerferien. SAV-Danmark har tidligere anvendt betegnelsen P-rørskobling, som er en samlebetegnelse for samlinger med plastrør. Isiflo er en kobling for P-rør. De markedsførte således Isiflo-navnet samtidig med P- rørs-koblinger. Markedsføringen af betegnelsen Isiflo-navnet skete i deres håndbog, brochurer, prislister, reklamer, indpakninger, fakturaer og følgesedler. De informerede endvidere marke-det gennem direct mail. Det er rigtigt, at der i de publikationer mv., der er fremlagt under sa-gen ikke er eksempler på omtale af Isiflo-navnet. SAV-Danmark har ikke i sit markedsføringsmateriale nævnt EasyCal-koblingen. I brochuren fra november 2001 står der Caleffi, men de har ikke nævnt EasyCal. Det kan opfattes, som om Caleffi har lavet Isiflo-koblingen, men dette er en klar fejl, og det har de erkendt. Hvis SAV- Danmarks kunder bad om EasyCal-koblinger i 2001, ville de ikke have solgt dem, da de udelukkende solgte Isiflo-koblinger. Koblingerne hed P(plast)-rørskoblinger, hvilket var betegnelsen for fittings og koblinger til plastrør. De har brugt dette udtryk fra sidst i 1960´erne. I august eller september 2001 anvendte de første gang betegnelsen på tryk. SAV-Sverige solgte efter hans oplysninger i december 2000 og januar 2001 på det danske marked 100-200 EasyCal-koblinger til en samlet værdi af 5-6.000 kr. Han kender kun til et tilfælde, hvor SAV-Sveriges salg af EasyCal-koblingen har givet kom- bineringsproblemer. Aftalen mellem Caleffi og Virksomhed A/S 1 blev underskrevet i 1999, hvor de stadig var bundet af aftalen med Raufoss. Det marked, der var aktuelt i 1999, var derfor det svenske. Caleffi var indforstået med, at salg og markedsføring ikke kunne ske, så længe de var bundet / - 7 - af aftalen med Raufoss. Det foreligger der er en erklæring om. Aftalen med Caleffi fik virk-ning for Danmark fra januar 2002. Det, der ligger i aftalens punkt 1.4., er ikke en pligt til at informere Caleffi om SAV-Danmarks samarbejdsforhold med Raufoss. De fandt ud af Vidne 1's henvendelser i februar 2001, da de fik meldinger fra nogle af deres grossister, der undrede sig over, at en tidligere medarbejder hos SAV-Danmark var så interes- seret i, om de købte andet end Isiflo-koblinger. Det er helt normalt, at leverandører indgår årsaftaler med f.eks. Dansk Jerncentral. For SAV- Danmark har det været et stort aktiv at kunne indgå sådanne aftaler. Årsaftaler er normalt for- handlet på plads inden årsskiftet, men kan også indgås i løbet af det nye kalenderår. Nogle er således indgået i løbet af 1. kvartal. Årsaftaler er ikke noget specielt for SAV-Danmark, men Raufoss´ adfærd var unormal, da Raufoss ikke var en sædvanlig leverandør. Vidne 12, tidligere Adciterede 2 har supplerende forklaret bl.a., at med hensyn til samhandelsaftalen mellem SAV-Sverige og Dansk Jerncentral kan han ikke erindre, at han har givet besked om, at der skulle sælges EasyCal-koblinger fra Sverige. At SAV-Danmark nedtonede Raufoss i sit reklamemateriale, var en modreaktion på Vidne 1's henvendelser til SAV-Danmarks kunder, som skabte usikkerhed blandt kunderne. Når SAV- Danmark havde behov for genoptryk eller udarbejdelse af nye brochurer, kom det derfor til at fremgå, at SAV-Danmark var leverandør af P-rørskoblinger på det danske marked. Vidne 1's rapportering var startet længe før juli/august 2001, hvor SAV-Danmark skriftligt begyndte at anvende betegnelsen P-rørskobling. Vidne 4 har supplerende forklaret bl.a., at indgåelsen af termineringsaftalen ikke ændrede noget på vilkårene i eneforhandleraftalen. Raufoss kendte ikke til samhandelsaftalen mellem SAV- Sverige og Dansk Jerncentral, da de indgik termineringsaftalen, og vidste således ikke, at SAV- Sverige solgte EasyCal-koblinger på det danske marked. Raufoss kendte heller ikke til aftalen af 1. juli 1999 mellem Virksomhed A/S 1 og Caleffi. Det fremgår af denne af-tales punkt 1.4., at Virksomhed A/S 1 havde en informeringspligt over for Caleffi svarende til den pligt, der var i eneforhandleraftalen mellem Raufoss og SAV-Danmark. Rau-foss fik ingen informationer om EasyCal-koblingen, der helt klart er et konkurrerende pro-dukt. Raufoss ville ikke have indgået termineringsaftalen, hvis Raufoss havde kendt til de to / - 8 - aftaler, men ville tværtimod have hævet den eksisterende eneforhandleraftale som mislig-holdt. Mistanken om, at SAV-Danmark brød eneforhandleraftalen, opstod i april/maj 2001, hvor Raufoss konstaterede, at bestillingerne på storvolumenprodukterne ændrede sig. Raufoss´ advokat, Advokat 2, skrev derfor brevet af 7. maj 2001, som blev besvaret af SAV-Dan-mark, der skrev, at de holdt sig til eneforhandleraftalen. Raufoss gik herefter ud fra, at det var tilfældet. Før dette tidspunkt havde de kontakt til Vidne 1. Raufoss skulle organisere sig på det danske marked, da Raufoss skulle overtage forhandlingen. Da de ikke kendte mange på det danske marked, tog de kontakt til Vidne 1, som de kendte i forvejen. Han skulle også holde øje med, om SAV-Danmark overholdt aftalen. E-mailen af 18. april 2001 var den første rapport, de modtog fra Vidne 1. Rapporten indeholdt ikke tilstrækkeligt bevis for, at SAV-Danmark solgte EasyCal- koblinger. Rapporten var baggrunden for Advokat 2's brev af 7. maj 2001. I september 2001 fik de en række yderligere rapporter fra Vidne 1. De vurderede sammen med Raufoss´ advokat, om de på denne baggrund skulle ophæve eneforhandleraftalen, og besluttede sig efter advokatens råd for ikke at gøre det. I august/september 2001 blev han bekendt med, at SAV-Danmark var holdt op med at omtale Isiflo-navnet. Betegnelsen P-rørskoblinger havde han ikke hørt om før efteråret 2001, da de så brochuren fra juli/august 2001. De rettede herefter i brev af 31. august 2001 henvendelse til SAV-Danmark og påpegede SAV-Danmarks pligt til at markedsføre Isiflo-navnet. Svaret, de fik fra SAV-Danmark i brev af 6. september 2001, opfattede han som en bekræftelse på, at SAV- Danmark varetog denne forpligtelse. Grunden til, at Raufoss ikke vendte tilbage før i brev af 12. november 2001, var, at de i september/oktober 2001 så en ny brochure fra SAV-Danmark, hvor Isiflo-navnet heller ikke var omtalt. Denne brochure er grundlag for brevet af 12. november 2001. I begyndelsen af december 2001 fik de kendskab til brochuren fra november 2001, hvoraf fremgik, at SAV-Danmark solgte EasyCal-koblinger på det danske marked. På baggrund af brochuren, der kom efter, at Raufoss havde konstateret, at Isiflo-koblingen ikke blev omtalt i SAV-Danmarks brochurer, og efter at SAV-Danmark havde tilbageholdt betalinger, vurde-rede Raufoss, at der var grundlag for at hæve eneforhandleraftalen. Det, at SAV-Danmark be- / - 9 - gyndte at sælge konkurrende produkter, var efter eneforhandleraftalen en væsentlig mislig- holdelse. Salget af EasyCal-produkter til en værdi af 6.000 kr. betød ikke noget væsentligt for Raufoss´ omsætning, som årligt er på ca. 120 mio. kr., men principielt havde det en betydning. Raufoss havde mistanke om, at der blev solgt EasyCal-koblinger på det danske marked. Han kan ikke huske, om en sådan mistanke var fremme under voldgiftsagen. Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at han den 20. marts 2001 deltog i et møde med Rau- foss. Han var da salgschef for en tysk leverandør. Baggrunden for mødet var, at Raufoss manglede en person, der kunne undersøge, om SAV-Danmark solgte EasyCal-koblinger. På et senere tidspunkt blev han endvidere bedt om at forberede Raufoss´ salg på det danske mar-ked. I perioden april til juni 2001 gjorde han ikke reklame for Raufoss. Fra 1. september til 31. december 2001 ordnede han praktiske ting som etablering af telefon, ansættelse af en sæl-ger i Jylland og antagelse af en revisor. Han informerede endvidere grossisterne om, at Rau-foss fra den 1. januar 2002 ville være på det danske marked. Hans brev fra september 2001 blev sendt ud til alle kunder og dermed også til SAV-Danmarks kunder. SAV-Danmark fik en kopi af brevet. Han ved ikke, om han besøgte alle vvs-grossister. Isiflo-koblingerne havde været solgt i mange år, og det var derfor naturligt, at kunderne skulle vide, hvor de i fremtiden skulle få dem fra. Det er normalt at forhandle årskontrakter i okto- ber/november, og det var han ude at gøre. Under forhandlingerne med grossisterne fortalte han, at SAV-Danmark var forhandler indtil nytår. Han afleverede ingen brochurer, ligesom han ikke oplyste, at man kunne købe Isiflo-koblinger hos Raufoss i 2001. De talte meget om praktiske forhold i forbindelse med levering af produkterne fra Norge. De P-rørskoblinger, der fremgår af besøgsrapporten vedrørende besøget den 6. september 2001 hos Vordingborg Jernhandel, er EasyCal-koblinger. Vordingborg Jernhandel mente, at man havde bestilt Isiflo, men fik leveret EasyCal. På lageret hos Vordingborg Jernhandel var der grønne Caleffi-kartoner. Det var første gang, han så produktet. EasyCal-koblingerne lå sammen med Isiflo-koblingerne på hylden. Efterfølgende på kontoret så han fakturaer fra SAV-Danmark, hvor der i fakturaens varetekst var anført P-rørskobling med angivelse af Isiflos vvs-nummer. Han er sikker på, at det var fakturaer fra SAV-Danmark. Disse fakturaer / - 10 - overbeviste ham om, men var efter hans opfattelse ikke tilstrækkeligt bevis for, at det var SAV- Danmark, der solgte EasyCal-koblinger. Grunden til, at han ikke mente, at fakturaerne var et bevis, var, at vareteksten lød på P-rørskoblinger. Den 23. november 2001 besøgte han Stenløse Vandværk. Af vandværket fik han udleveret en brochure på P-rørskoblinger, hvor der på bagsiden stod Caleffi. Det var det første egentlige bevis på, at SAV-Danmark forsøgte at sælge EasyCal-koblinger i Danmark. Det er brochuren fra november 2001, han fik udleveret. Vidne 13 har forklaret bl.a., at han var ansat i SAV fra september 2000 til slutningen af april 2001. Formelt var han ansat af SAV-Danmark, men han arbejdede i Sverige som salgs-chef og daglig leder. Han ved ikke, om der var en direktør for SAV-Sverige på daværende tidspunkt. Han refererede til SAV-Danmark og deltog fra sin ansættelse og indtil omkring årsskiftet 2000 i ugentlige møder i Værløse. På disse møder blev de ting gennemgået, der skulle laves i SAV- Sverige, ofte meget detaljeret. Vidne 11, tidligere Adciterede 1 og Vidne 12, tidligere Adciterede 2 deltog i møderne sammen med enkelte andre medarbejdere fra SAV-Danmark. Efter et par måneders ansættelse udarbejdede han en strategiplan for SAV-Sverige, der imidlertid blev underkendt. Det var således SAV-Danmark, der bestemte, hvad der skulle ske. I SAV- Sverige var der an-sat 3-4 medarbejdere, heraf to sælgere, der var under afvikling, en sekretær og en lagermand. I de første 3-4 uger af hans ansættelse ledsagede forskellige medarbejdere fra SAV-Danmark, herunder Vidne 12, tidligere Adciterede 2, ham på kundebesøg. Derefter tog han selv over. Han var ansat til at stå for salg af alle produkter, herunder EasyCal-koblinger, som de havde liggende på deres svenske lager. Koblingerne lå på lager i Sverige, da SAV-Danmark var om- fattet af eneforhandleraftalen med Raufoss. Han havde hørt om eneforhandleraftalen, men kendte den ikke i detaljer. Hvis der kom reklamationer over EasyCal-koblingerne, tog SAV- Danmark sig af dem. De koblinger, der omtales i telefaxen fra SAV-Sverige til Dansk Jern- central er EasyCal-koblinger. Det var SAV-Danmark, der bestemte, at de skulle sælges. Be- skeden kom fra Vidne 12, tidligere Adciterede 2. Vidnet fik udleveret et koncept, der skulle skrives på svensk brevpapir, hvorefter han skulle skrive under. Det var på grund af eneforhandleraftalen med Raufoss, at SAV-Sverige skulle stå for salget, så det kan kun fortolkes som omgåelse. Vidne 12, tidligere Adciterede 2 gav udtryk for, at det ikke var i orden, men Vidne 11, tidligere Adciterede 1, der bestemte alt, sagde, at det var fint. Han mindes ikke at have sagt til Vidne 11, tidligere Adciterede 1 eller Vidne 12, tidligere Adciterede 2, at det var om- gåelse. / - 11 - Med hensyn til indgåelsen af samhandelsaftalen af 5. december 2000 med Dansk Jerncentral kan han ikke huske de nærmere omstændigheder præcist, men han opsøgte ikke Dansk Jern- central, og Dansk Jerncentral henvendte sig ikke selv. Det er muligt, at samhandelsaftalen blev sendt fra Dansk Jerncentral, men han er sikker på, at det var via SAV-Danmark. Han havde ingen direkte forhandlinger med Dansk Jerncentral. Han blev dikteret fra SAV-Dan-mark, hvad han skulle foretage sig. Af Vidne 12, tidligere Adciterede 2 fik han at vide, at han skulle sende en ansøgning om VA-godkendelse og vvs-numre. Han ved ikke, om SAV-Sverige tidligere har handlet med Dansk Jerncentral. Prislisten fra januar 2001 er en prisliste vedrørende EasyCal- koblingen, der formodentligt er lavet af SAV-Danmarks marketingafdeling. Vidne 11, tidligere Adciterede 1 må have kendt til den, da der ikke foregik noget i koncernen, som Vidne 11, tidligere Adciterede 1 ikke havde en finger med i. Han har ikke hørt, at Vidne 11, tidligere Adciterede 1 skulle have givet besked om, at SAV-Sverige ikke måtte sælge på det danske marked. Højesterets begrundelse og resultat De pligter, der påhviler parterne i en eneforhandleraftale, gælder også i perioden fra aftalens opsigelse til dens ophør, medmindre andet er aftalt. Eneforhandleren skal således også i opsi- gelsesperioden loyalt og aktivt virke for afsætningen af leverandørens produkt under anven- delse af det aftalte produktnavn. I opsigelsesperioden kan begge parter imidlertid – med re-spekt af den gensidige loyalitetspligt – orientere markedet om eneforhandlerforholdets ophør og også om, hvad de hver især planlægger af aktiviteter på det pågældende produktmarked efter ophøret, ligesom de i overensstemmelse med, hvad der er sædvanligt på området, kan indgå aftaler om levering efter ophøret. Er det på det pågældende marked sædvanligt, at der indgås årsaftaler før et årsskifte, kan begge parter således før ophør ved et årsskifte søge at indgå sådanne årsaftaler for det følgende år. De foranstaltninger, som Raufoss Water & Gas AS med bistand af Vidne 1 iværksatte efter indgåelsen af termineringsaftalen i marts 2001, angik overvågning af SAV-Danmark Trading A/S’ aktiviteter og forberedelse af salg efter årsskiftet. Højesteret finder, at disse foranstalt- ninger efter det oplyste blev gennemført på en måde, som var loyal i forhold til SAV-Dan-mark. Derimod har SAV-Danmark handlet groft illoyalt og som anført af Sø- og Handelsret-ten aftalestridigt i et sådant omfang, at Raufoss var berettiget til at standse levering den 12. november 2001 og ophæve eneforhandlerforholdet som sket den 19. december 2001. Højeste-ret tiltræder endvidere, således som sagen er forelagt, at de udviste forhold er af en sådan ka- / - 12 - rakter, at begge Raufoss’ særlige vederlagspligter efter termineringsaftalen må anses for bort- faldet ud fra et forudsætningssynspunkt. Der er ikke af Raufoss udvist passivitet. Herefter tiltræder Højesteret, at SAV-Danmark ikke har krav på betaling af noget beløb efter termineringsaftalen. Allerede efter dette resultat frifindes Raufoss tillige for SAV-Danmarks yderligere krav. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal SAV-Danmark Trading A/S betale 80.000 kr. til Rau-foss Water & Gas AS. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.	/UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. maj 2008 Sag 258/2005 (2. afdeling) SAV-Danmark T rading A/S (advokat Holger Rendtorf f) mod Raufoss W ater & Gas AS , Nor ge (advokat Peter Lambert ) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 29. april 2005. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen , Asbjørn Jensen , Børge Dahl , Jon Stokholm og Michael Rekling . Påstande Appellanten, SA V-Danmark T rading A/S , har nedlagt påstand om, at indstævnte, Raufoss W ater & Gas AS , skal betale principalt 1.182.189 kr ., subsidiært 922.975 kr ., alt med nær -mere angivne renter . Raufoss har påstået stadfæstelse. SAV-Danmarks principale påstand svarer til SAV-Danmarks påstand c for Sø- og Handels-retten forhøjet med dels 424.579 kr . (omregnet fra 450.100 NOK), som SAV-Danmark for Sø- og Handelsretten havde fratrukket i sit krav mod Raufoss , dels yderligere 259.214 kr . Beløbet på 424.579 kr . angår en varegæld, som SAV-Danmark nu har betalt Raufoss i hen-hold til en norsk voldgiftsafgørelse af 18. februar 2005. De yderligere 259.214 kr . omfatter renteudgifter og de sagsomkostninger , som SAV-Danmark blev pålagt i forbindelse med den 2 norske voldgiftssag 0g en efterfølgende fogedsag i Danmark om tvangsfuldbyrdelse af vold- giftsrettens afgørelse; og som er betalt i tillæg til de 424.579 kr. SAV-Danmarks subsidiære påstand svarer til SAV-Danmarks påstand c for Sø- og Handels- retten alene forhøjet med 424.579 kr: For Højesteret omfatter sagen alene spørgsmålet om berettigelsen af Raufoss' ophævelse af kontraktforholdet den 19. december 2001, 0g om de løfter; der kan udledes af parternes ter- mineringsaftale om betaling af beløb i termineringsperioden; er bortfaldet ud fra et forudsæt- ningssynspunkt. SAV-Danmark har for Højesteret ikke gjort gældende, at eneforhandlerafta-lens punkt 4 er i strid med EU-Traktatens artikel 81, stk. 2 Supplerende sagsfremstilling Parterne er enige om, at der er meningsforstyrrende fejl i sagsfremstillingen i Sø- og Handels - rettens dom Forhandleraftalen af 10. november 1981 henviser således i punkt 11.2 ikke til "Hevning etter pkt. 11.1" men efter punkt. 11.2. Voldgiftssagen indledt i 2000 angik også et krav under den foreliggende eneforhandleraftale; og det er sagsforholdet vedrørende ene- forhandleraftalen; der er relevant for den foreliggende sag. Efter termineringsaftalens punkt 3 forfaldt beløbet den 31. december 2001. Det var først i septemberloktober 2002, at Raufoss kom i besiddelse af den nævnte programoversigt fra SAV-Danmark. Den brochure, som angi-ves at have foranlediget Raufoss= advokats brev af 12. november 2001, kom <anonym>Vidne 1</anonym> først i besiddelse af den 23.november 2001. SAV-Danmarks brochure fra marts 2002 er ikke sagens bilag 30, men bilag L. SAV-Danmarks meddelelse af 15. april 2002 blev udsendt før SAV-Danmark havde fået foretaget prøven: SAV-Sverige Trading AB havde telefonnummer og forretningsadresse på Höstbruksvägen 15,226 60 Lund. I aftalen af 5. februar 1989 mellem Raufoss og <anonym>Virksomhed AS 1</anonym> (hovedaftalen) hedder det yderligere: "2. Om RA [Raufoss] sier opp Kontrakt Danmark etter pkt. 11.1 skal følgende gjelde: <anonym>Virksomhed AS 1</anonym> 0g RA skal forhandle om skadeserstatning til <anonym>Virksomhed AS 1</anonym> Blir parterne ikke enige om skadeserstatning; er Raufoss A/S forpliktet til ikke å selge Isiflo- produktene i det området hvor kontrakt er oppsagt i en periode på 2 år 3 - Den 1.juli 1999 indgik <anonym>Virksomhed AS 1</anonym> og Caleffi S.p.A. en "Exclusive Distributor Agreement? Heri hedder det bl.a.: "This Exclusive Distributor Agreement is covering the countries Denmark Swe-den and Norway (hereinafter referred to as the Territory) on an exclusive basis and co-vering CALEFFI Mechanical Couplings for PE Pipes, referred to as the Product 1. SALES AND MARKETING 11. <anonym>Virksomhed AS 1</anonym> shall actively promote and use its best effort to solicit purchase orders for the Product throughout the Territory. 1.4. <anonym>Virksomhed AS 1</anonym> shall inform CALEFFI of information obtained on competing products; in-formation that may be of use in the development of new products or improvement of the existing ones. 99 Iet brev af 13.januar 2006 fra Caleffi til SAV-Danmark hedder det i tilslutning hertil: "By request we confirm that by entering the Exclusive Distributor Agreement for me- chanical couplings for PE tubes (EASYCAL@) in July 1999 Caleffi SpA accepted that sale and marketing of EASYCALB couplings in Denmark could not take place until the distributor agreement between Raufoss Water & Gas A/S and SAV-DANMARK A/S has expired:? Den 5. december 2000 indgik SAV-Sverige og Dansk Jerncentral A/S en samhandelsaftale vedrørende "metalkoblinger til PE- og PVC-rør som Isifloprincippet? Aftalen var tidsube - grænset. Ved en ny aftale indgået den 16. maj 2001 blev samhandelsaftalen ændret bL.a. såle- des, at den blev gjort tidsbegrænset til kalenderåret 2001, 0g således at den angik produkterne "SAVIEASY-CAL koblingssystem?" Der er fremlagt 23 rapporter vedrørende <anonym>Vidne 1's</anonym> besøg hos vvs-grossister m.m. i perioden fra 18. april til 27. november 2001. I en rapport vedrørende hans besøg hos Vvs-grossist Vor- dingborg Jernhandel A/S den 6. september 2001 hedder det eksempelvis: "BESØGSRAPPORT Besøgt: Jerncentral]) Talt med: 4 <anonym>Person 3</anonym> fortalte at man tidligere i år omkring april måned modtog de første leverancer af "SAV P rørskoblinger" Dette uden at VJ [Vordingborg Jernhan-del] havde bestilt dette. Man havde udelukkende bestilt ISIFLO - koblinger: Ved henvendelse til SAV får VJ ( <anonym>Person 3</anonym> advide; at man skal gøre ekstra ordinært opmærk-som på at man forlanger ISIFLO ellers vil man få leveret "SAV P-rørskoblinger?" Dette selv om VJ har bestilt ISIFLO efter de gældende vvs-numre fra Rørforeningen. <anonym>Person 3</anonym> gennemgik forskellige fakturaer fra SAV mens <anonym>Vidne 1</anonym> var tilstede; for se om der var noteret andet end ISIFLO som varetekst eller andre vvs-numre anvendt. Dette var ikke tilfældet; dvs. SAV har noteret på fakturaen ISIFLO som varetekst og ISIFLOs vvs - nummer; men leveret noget andet. Dette uden at meddele VJ noget!. Så iøvrigt at rabatten lå mellem 52,4% 0g 55% afhængig af ordrestørrelse. Derefter havde <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> en gennemgang af VJs lager; hvor det fremgik at der lå enkel-te koblinger (type 100 32 mm samlemuffe + 32 x 3/4 overgang 0.a.) som var i Caleffi æske (trykt med grøn tekst på æsken) samt med svensk tekst på den label der sidder på møtrikken. Kartonemballagen udskilte sig klart fra vanlig RWG [Raufoss] karton. Ingen havde dog bemærket noget hos VJs lager og blev først opdaget da DJ/Randers meddelte om en "advarsel? imod ISIFLO kopi koblinger: <anonym>Person 3</anonym> ville ikke returnere det da kartonerne allerede var åbnet da det blev opdaget; men har siden hen givet SAV <anonym>Person 4</anonym> besked om at man fremover kun vil have ISIFLO leveret. <anonym>Person 3</anonym> fortalte at man generelt var utilfreds med SAV og at DJ var i gang med at finde alternative leverandører til SAV?s produkter således at man fra årskiftet ville gå væk fra SAV produkter: Det ville således være fint for <anonym>Person 3</anonym> om det kunne lade sig gøre, at finde frem til en aftale med RWG fra årsskiftet. 99 I ophævelsesskrivelsen af 19. december 2001 fra Raufoss= advokat til SAV-Danmark hedder det: "SAV P-RØRSKOBLINGER HEVINGSERKLÆRING Vi viser til Deres brev av 26.11.2001 og av 30.11.2001 vedlagt kopi av noen sider fra Vannposten. Det kan opplyses at Vannpostens oppslag antas basert på Raufoss' standardbrev av sep- tember 2001 som også De har fått. /- 5 - Vi kan ikke se at oppslaget gir grunn til anmerkninger , eventuelt bortsett fra V ann-postens trykkfeil med hensyn til fra når Rausfoss W ater & Gas i varetar hele distri-busjonen i Danmark. Raufoss vil be V annposten om å beriktige dette til 1 januar 2002. Vi må dessverre konstatere at De i Deres brev av 26.1 1.2001 unnlater helt å kommen-tere det for Raufoss meget alvorlige forhold at De i strid med inngåtte kontrakter fort-setter å markedsføre Isiflo - messingkoblinger under navnet SAV P-rørskoblinger . Vi konstaterte den kontraktsstridige markedsføringen i Deres brev av 24 august vedlagt prislister for september 2001. Isiflo-varmerket er der overalt fjernet samtidig som SAV misbrukte Isiflos vvs nummer (varenummer). Forholdet har vært påtalt fra vår side helt siden august/september; første gang ved vårt brev av 30.08.2001. Ikke desto mindre har vi måttet konstatere at SAV forsettelig fortsetter misligholdet. Forholdet er ikke bare i strid med de inngåtte kontrakter , men også med blant annet den danske markedsfø-ringslov . Vi har videre konstatert at De nå i Deres brosjyremateriale fremstiller Calef fis konkurrerende rørkoblinger som identisk med SAV P-Rørskoblinger for så vidt gjelder kvalitet, utviklingshistorie og andre forhold. Den påberopte kvalitetshistorie gjelder Isiflo som SAV altså tilegner seg som ”sin” på illojal måte. Det antas at De har til hen-sikt å markedsføre Calef fis messingkoblinger under navnet SAV P-Rørskoblinger (noe som alelrede er skjedd) og på denne måten vil forsøke og villede markedet ved å skape en ikke eksisterende identitet mellom Calef fi og Isiflo-koblingen. Dette er et forhold Raufoss ser ytterligere alvorlig på. I tillegg kommer at SAV misligholder sine betalingsforpliktelser for allerede leverte va- rer. Samlede forfalte og utestående krav er NOK 442.703,69 som umiddelbart må beta-les. Endelig gjentar vi det ubestridelige faktum at SAV har markedsført og i enkelte tilfeller også solgt det konkurrerende produktettil Calef fi(Easly-cal i siste halvår . De mislighold som er påpekt ovenfor utgjør både samlet og hver for seg vesentlige mislighold. Det erklæres herved at Raufoss hever det eksisterende avtaleforhold (ene- forhandleravtalen samt termineringsavtale av 09.03.2001) med øyeblikkelig virkning. Det tas forbehold om ytterligere rettslige skritt til beskyttelse av Raufoss’ legitime inte-resser i Danmark. Den senere korrespondanse gir dessverre ikke grunnlag for Raufoss til å revurdere sitt standpunkt med hensyn til nekting av leverense av ytterligere messingkoblinger til Dem.” Ved en norsk voldgiftsafgørelse af 18. februar 2005 blev SAV-Danmark pålagt at betale 450.100 NOK til Raufoss med tillæg af renter og sagsomkostninger på 49.880 NOK. Foged-retten i Ballerup afsagde den 13. januar 2006 kendelse om, at den norske voldgiftsafgørelse kunne tvangsfuldbyrdes i Danmark, hvilket blev stadfæstet af Østre Landsret den 29. marts 2006. Fogedretten tilkendte senere Raufoss sagsomkostninger i fogedsagen med 25.000 kr . 6 Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af <anonym>Vidne 11, tidligere Adciterede</anonym> 1 <anonym>Vidne 12, tidligere Adciterede 2</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> samt forklaring af <anonym>Vidne 13</anonym> <anonym>Vidne 11, tidligere Adciterede 1</anonym> har supplerende forklaret bl.a., at der efter termineringsaftalens indgåelse ikke skete ændringer i SAV-Danmarks praksis i forhold til tidligere. De vedblev at markedsføre Isiflo-koblingen frem til 31. december 2001 som hidtil, men ønskede samtidig; da Raufoss og SAV-Danmark var blevet enige om at stoppe samarbejdet, at profilere; at P- rørskoblingen var et SAV-produkt. De valgte derfor at udskifte betegnelsen Isiflo med SAV P- rørskoblinger:. Denne ændring i markedsføringen fandt sted efter sommerferien:. SAV-Danmark har tidligere anvendt betegnelsen P-rørskobling som er en samlebetegnelse for samlinger med plastrør. Isiflo er en kobling for P-rør. De markedsførte således Isiflo-navnet samtidig med P- rørs-koblinger. Markedsføringen af betegnelsen Isiflo-navnet skete i deres håndbog, brochurer; prislister; reklamer; indpakninger; fakturaer og følgesedler De informerede endvidere marke-det gennem direct mail. Det er rigtigt; at der i de publikationer mv , der er fremlagt under sa-gen ikke er eksempler på omtale af Isiflo-navnet. SAV-Danmark har ikke i sit markedsføringsmateriale nævnt EasyCal-koblingen. I brochuren fra november 2001 står der Caleffi, men de har ikke nævnt EasyCal. Det kan opfattes; som om Caleffi har lavet Isiflo-koblingen; men dette er en klar fejl, 0g det har de erkendt. Hvis SAV- Danmarks kunder bad om EasyCal-koblinger i 2001, ville de ikke have solgt dem; da de udelukkende solgte Isiflo-koblinger:. Koblingerne hed P(plast)-rørskoblinger; hvilket var betegnelsen for fittings 0g koblinger til plastrør: De har brugt dette udtryk fra sidst i 1960'erne. I august eller september 2001 anvendte de første gang betegnelsen på tryk. SAV-Sverige solgte efter hans oplysninger i december 2000 og januar 2001 på det danske marked 100-200 EasyCal-koblinger til en samlet værdi af 5-6.000 kr. Han kender kun til et tilfælde, hvor SAV-Sveriges salg af EasyCal-koblingen har givet kom- bineringsproblemer: Aftalen mellem Caleffi og <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> blev underskrevet i 1999, hvor de stadig var bundet af aftalen med Raufoss. Det marked, der var aktuelt i 1999, var derfor det svenske Caleffi var indforstået med, at salg og markedsføring ikke kunne ske, så længe de var bundet af aftalen med Raufoss. Det foreligger der er en erklæring om. Aftalen med Caleffi fik virk-ning for Danmark fra januar 2002. Det, der ligger i aftalens punkt 1.4., er ikke en pligt til at informere Caleffi om SAV-Danmarks samarbejdsforhold med Raufoss. De fandt ud af <anonym>Vidne 1's</anonym> henvendelser i februar 2001, da de fik meldinger fra nogle af deres grossister; der undrede sig over; at en tidligere medarbejder hos SAV-Danmark var så interes - seret i, om de købte andet end Isiflo-koblinger: Det er helt normalt, at leverandører indgår årsaftaler med feks. Dansk Jerncentral. For SAV- Danmark har det været et stort aktiv at kunne indgå sådanne aftaler: Årsaftaler er normalt for - handlet på plads inden årsskiftet; men kan også indgås i løbet af det nye kalenderår. Nogle er således indgået i løbet af 1.kvartal. Årsaftaler er ikke noget specielt for SAV-Danmark, men Raufoss' adfærd var unormal, da Raufoss ikke var en sædvanlig leverandør <anonym>Vidne 12, tidligere Adciterede 2</anonym> har supplerende forklaret bl.a., at med hensyn til samhandelsaftalen mellem SAV-Sverige og Dansk Jerncentral kan han ikke erindre, at han har givet besked om, at der skulle sælges EasyCal-koblinger fra Sverige. At SAV-Danmark nedtonede Raufoss i sit reklamemateriale, var en modreaktion på <anonym>Vidne 1's</anonym> henvendelser til SAV-Danmarks kunder; som skabte usikkerhed blandt kunderne. Når SAV- Danmark havde behov for genoptryk eller udarbejdelse af nye brochurer; kom det derfor til at fremgå, at SAV-Danmark var leverandør af P-rørskoblinger på det danske marked. <anonym>Vidne 1's</anonym> rapportering var startet længe før julilaugust 2001, hvor SAV-Danmark skriftligt begyndte at anvende betegnelsen P-rørskobling. <anonym>Vidne 4</anonym> har supplerende forklaret bl.a., at indgåelsen af termineringsaftalen ikke ændrede noget på vilkårene i eneforhandleraftalen. Raufoss kendte ikke til samhandelsaftalen mellem SAV - Sverige og Dansk Jerncentral, da de indgik termineringsaftalen; 0g vidste således ikke, at SAV- Sverige solgte EasyCal-koblinger på det danske marked. Raufoss kendte heller ikke til aftalen af 1.juli 1999 mellem <anonym>Virksomhed AS 1</anonym> og Caleffi. Det fremgår af denne af-tales punkt 1.4. at <anonym>Virksomhed AS 1</anonym> havde en informeringspligt over for Caleffi svarende til den pligt;, der var i eneforhandleraftalen mellem Raufoss og SAV-Danmark. Rau-foss fik ingen informationer om EasyCal-koblingen; der helt klart er et konkurrerende pro-dukt. Raufoss ville ikke have indgået termineringsaftalen; hvis Raufoss havde kendt til de to 8 aftaler; men ville tværtimod have hævet den eksisterende eneforhandleraftale som mislig-holdt. Mistanken om, at SAV-Danmark brød eneforhandleraftalen; opstod i aprillmaj 2001, hvor Raufoss konstaterede, at bestillingerne på storvolumenprodukterne ændrede sig. Raufoss advokat; <anonym>Advokat 2</anonym> skrev derfor brevet af 7. maj 2001, som blev besvaret af SAV-Dan-mark, der skrev; at de holdt sig til eneforhandleraftalen. Raufoss gik herefter ud fra, at det var tilfældet. Før dette tidspunkt havde de kontakt til <anonym>Vidne 1</anonym> Raufoss skulle organisere sig på det danske marked, da Raufoss skulle overtage forhandlingen: Da de ikke kendte mange på det danske marked, tog de kontakt til <anonym>Vidne 1</anonym> som de kendte i forvejen. Han skulle også holde øje med, om SAV-Danmark overholdt aftalen. E-mailen af 18. april 2001 var den første rapport, de modtog fra <anonym>Vidne 1</anonym> Rapporten indeholdt ikke tilstrækkeligt bevis for, at SAV-Danmark solgte EasyCal- koblinger: Rapporten var baggrunden for <anonym>Advokat 2's</anonym> brev af 7. maj 2001. 1 september 2001 fik de en række yderligere rapporter fra <anonym>Vidne 1</anonym> De vurderede sammen med Raufoss' advokat, om de på denne baggrund skulle ophæve eneforhandleraftalen; og besluttede sig efter advokatens råd for ikke at gøre det. I augustlseptember 2001 blev han bekendt med, at SAV-Danmark var holdt op med at omtale Isiflo-navnet. Betegnelsen P-rørskoblinger havde han ikke hørt om før efteråret 2001, da de så brochuren fra julilaugust 2001. De rettede herefter i brev af 31. august 2001 henvendelse til SAV-Danmark og påpegede SAV-Danmarks pligt til at markedsføre Isiflo-navnet. Svaret; de fik fra SAV-Danmark i brev af 6. september 2001, opfattede han som en bekræftelse på, at SAV- Danmark varetog denne forpligtelse. Grunden til, at Raufoss ikke vendte tilbage før i brev af 12 november 2001, var, at de i septemberloktober 2001 så en ny brochure fra SAV-Danmark, hvor Isiflo-navnet heller ikke var omtalt. Denne brochure er grundlag for brevet af 12.november 2001 . I begyndelsen af december 2001 fik de kendskab til brochuren fra november 2001, hvoraf fremgik; at SAV-Danmark solgte EasyCal-koblinger på det danske marked. På baggrund af brochuren; der kom efter; at Raufoss havde konstateret; at Isiflo-koblingen ikke blev omtalt i SAV-Danmarks brochurer; 0g efter at SAV-Danmark havde tilbageholdt betalinger; vurde-rede Raufoss; at der var grundlag for at hæve eneforhandleraftalen. Det; at SAV-Danmark be- 9 gyndte at sælge konkurrende produkter; var efter eneforhandleraftalen en væsentlig mislig- holdelse. Salget af EasyCal-produkter til en værdi af 6.000 kr. betød ikke noget væsentligt for Raufoss~ omsætning, som årligt er på ca. 120mio. kr., men principielt havde det en betydning. Raufoss havde mistanke om, at der blev solgt EasyCal-koblinger på det danske marked. Han kan ikke huske; om en sådan mistanke var fremme under voldgiftsagen. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret bL.a , at han den 20. marts 2001 deltog i et møde med Rau- foss . Han var da salgschef for en tysk leverandør. Baggrunden for mødet var; at Raufoss manglede en person; der kunne undersøge; om SAV-Danmark solgte EasyCal-koblinger. På et senere tidspunkt blev han endvidere bedt om at forberede Raufoss' salg på det danske mar-ked. I perioden april til juni 2001 gjorde han ikke reklame for Raufoss . Fra 1. september til 31. december 2001 ordnede han praktiske ting som etablering af telefon; ansættelse af en sæl-ger i Jylland og antagelse af en revisor. Han informerede endvidere grossisterne om, at Rau-foss fra den 1.januar 2002 ville være på det danske marked. Hans brev fra september 2001 blev sendt ud til alle kunder og dermed også til SAV-Danmarks kunder. SAV-Danmark fik en kopi af brevet. Han ved ikke; om han besøgte alle vvs-grossister: Isiflo-koblingerne havde været solgt i mange år;, og det var derfor naturligt; at kunderne skulle vide, hvor de i fremtiden skulle få dem fra. Det er normalt at forhandle årskontrakter i okto- berlnovember, og det var han ude at gøre. Under forhandlingerne med grossisterne fortalte han; at SAV-Danmark var forhandler indtil nytår. Han afleverede ingen brochurer, ligesom han ikke oplyste; at man kunne købe Isiflo-koblinger hos Raufoss i 2001.De talte meget om praktiske forhold i forbindelse med levering af produkterne fra Norge. De P-rørskoblinger; der fremgår af besøgsrapporten vedrørende besøget den 6. september 2001 hos Vordingborg Jernhandel, er EasyCal-koblinger. Vordingborg Jernhandel mente, at man havde bestilt Isiflo; men fik leveret EasyCal. På lageret hos Vordingborg Jernhandel var der grønne Caleffi-kartoner. Det var første gang, han så produktet. EasyCal-koblingerne lå sammen med Isiflo-koblingerne på hylden:. Efterfølgende på kontoret så han fakturaer fra SAV-Danmark hvor der i fakturaens varetekst var anført P-rørskobling med angivelse af Isiflos vvs-nummer; Han er sikker på, at det var fakturaer fra SAV-Danmark. Disse fakturaer 10 overbeviste ham om, men var efter hans opfattelse ikke tilstrækkeligt bevis for, at det var SAV- Danmark; der solgte EasyCal-koblinger Grunden til, at han ikke mente, at fakturaerne var et bevis; var; at vareteksten lød på P-rørskoblinger: Den 23. november 2001 besøgte han Stenløse Vandværk. Af vandværket fik han udleveret en brochure på P-rørskoblinger, hvor der på bagsiden stod Caleffi. Det var det første egentlige bevis på, at SAV-Danmark forsøgte at sælge EasyCal-koblinger i Danmark. Det er brochuren fra november 2001, han fik udleveret. <anonym>Vidne 13</anonym> har forklaret bla , at han var ansat i SAV fra september 2000 til slutningen af april 2001. Formelt var han ansat af SAV-Danmark, men han arbejdede i Sverige som salgs-chef og daglig leder. Han ved ikke; om der var en direktør for SAV-Sverige på daværende tidspunkt. Han refererede til SAV-Danmark 0g deltog fra sin ansættelse og indtil omkring årsskiftet 2000 i ugentlige møder i Værløse. På disse møder blev de ting gennemgået; der skulle laves i SAV- Sverige, ofte meget detaljeret. <anonym>Vidne 11, tidligere Adciterede 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 12, tidligere</anonym> <anonym>Adciterede 2</anonym> deltog i møderne sammen med enkelte andre medarbejdere fra SAV-Danmark. Efter et par måneders ansættelse udarbejdede han en strategiplan for SAV-Sverige, der imidlertid blev underkendt. Det var således SAV-Danmark, der bestemte, hvad der skulle ske. I SAV- Sverige var der an-sat 3-4 medarbejdere, heraf to sælgere; der var under afvikling, en sekretær og en lagermand. I de første 3-4 uger af hans ansættelse ledsagede forskellige medarbejdere fra SAV-Danmark; herunder <anonym>Vidne 12, tidligere Adciterede 2</anonym> ham på kundebesøg. Derefter tog han selv over: Han var ansat til at stå for salg af alle produkter; herunder EasyCal-koblinger; som de havde liggende på deres svenske lager Koblingerne lå på lager i Sverige; da SAV-Danmark var om- fattet af eneforhandleraftalen med Raufoss. Han havde hørt om eneforhandleraftalen; men kendte den ikke i detaljer. Hvis der kom reklamationer over EasyCal-koblingerne, tog SAV- Danmark sig af dem. De koblinger; der omtales i telefaxen fra SAV-Sverige til Dansk Jern - central er EasyCal-koblinger. Det var SAV-Danmark, der bestemte, at de skulle sælges. Be- skeden kom fra <anonym>Vidne 12, tidligere Adciterede 2</anonym> Vidnet fik udleveret et koncept; der skulle skrives på svensk brevpapir, hvorefter han skulle skrive under. Det var på grund af eneforhandleraftalen med Raufoss, at SAV-Sverige skulle stå for salget; så det kan kun fortolkes som omgåelse. <anonym>Vidne 12, tidligere Adciterede 2</anonym> gav udtryk for; at det ikke var i orden, men <anonym>Vidne 11, tidligere Adciterede 1</anonym> der bestemte alt, sagde; at det var fint. Han mindes ikke at have sagt til <anonym>Vidne 11, tidligere Adciterede 1</anonym> eller <anonym>Vidne 12, tidligere Adciterede 2</anonym> at det var om- gåelse. 11 Med hensyn til indgåelsen af samhandelsaftalen af 5. december 2000 med Dansk Jerncentral kan han ikke huske de nærmere omstændigheder præcist; men han opsøgte ikke Dansk Jern - central, og Dansk Jerncentral henvendte sig ikke selv Det er muligt, at samhandelsaftalen blev sendt fra Dansk Jerncentral, men han er sikker på, at det var via SAV-Danmark. Han havde ingen direkte forhandlinger med Dansk Jerncentral. Han blev dikteret fra SAV-Dan-mark; hvad han skulle foretage sig. Af <anonym>Vidne 12, tidligere Adciterede 2</anonym> fik han at vide, at han skulle sende en ansøgning om VA-godkendelse og vvs-numre. Han ved ikke; om SAV-Sverige tidligere har handlet med Dansk Jerncentral. Prislisten fra januar 2001 er en prisliste vedrørende EasyCal- koblingen; der formodentligt er lavet af SAV-Danmarks marketingafdeling. <anonym>Vidne 11, tidligere</anonym> <anonym>Adciterede 1</anonym> må have kendt til den, da der ikke foregik noget i koncernen; som <anonym>Vidne 11,</anonym> <anonym>tidligere Adciterede 1</anonym> ikke havde en finger med i. Han har ikke hørt; at <anonym>Vidne 11, tidligere</anonym> <anonym>Adciterede 1</anonym> skulle have givet besked om, at SAV-Sverige ikke måtte sælge på det danske marked. Højesterets begrundelse og resultat De pligter; der påhviler parterne i en eneforhandleraftale, gælder - også 1 perioden fra aftalens opsigelse til dens ophør, medmindre andet er aftalt. Eneforhandleren skal således også 1 opsi- gelsesperioden loyalt og aktivt virke for afsætningen af leverandørens produkt under anven- delse af det aftalte produktnavn: I opsigelsesperioden kan begge parter imidlertid ~ med re-spekt af den gensidige loyalitetspligt ~ orientere markedet om eneforhandlerforholdets ophør 0g også om, hvad de hver især planlægger af aktiviteter på det pågældende produktmarked efter ophøret, ligesom de i overensstemmelse med, hvad der er sædvanligt på området, kan indgå aftaler om levering efter ophøret. Er det på det pågældende marked sædvanligt; at der indgås årsaftaler før et årsskifte; kan begge parter således før ophør ved et årsskifte søge at indgå sådanne årsaftaler for det følgende år. De foranstaltninger; som Raufoss Water & Gas AS med bistand af <anonym>Vidne 1</anonym> iværksatte efter indgåelsen af termineringsaftalen i marts 2001, angik overvågning af SAV-Danmark Trading A/S' aktiviteter og forberedelse af salg efter årsskiftet. Højesteret finder; at disse foranstalt- ninger efter det oplyste blev gennemført på en måde, som var loyal i forhold til SAV-Dan-mark. Derimod har SAV-Danmark handlet groft illoyalt og som anført af Sø- og Handelsret-ten aftalestridigt i et sådant omfang, at Raufoss var berettiget til at standse levering den 12. november 2001 og ophæve eneforhandlerforholdet som sket den 19. december 2001. Højeste-ret tiltræder endvidere; således som sagen er forelagt; at de udviste forhold er af en sådan ka- /- 12 - rakter , at begge Raufoss’ særlige vederlagspligter efter termineringsaftalen må anses for bort- faldet ud fra et forudsætningssynspunkt. Der er ikke af Raufoss udvist passivitet. Herefter tiltræder Højesteret, at SAV-Danmark ikke har krav på betaling af noget beløb efter termineringsaftalen. Allerede efter dette resultat frifindes Raufoss tillige for SAV-Danmarks yderligere krav . Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for r et: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal SAV-Danmark T rading A/S betale 80.000 kr . til Rau-foss Water & Gas AS . De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.	27,095	27,707
3200	Spørgsmål om at udelukke sigtede fra at overvære medsigtedes forklaringer	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-21368/2022-KBH	Grundlovssag	1. instans	1529/23	Efterforskning og straffeproces; Formueforbrydelser;			Ja			0100-76319-00295-22		Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har truffet kendelse i kæremålet til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3201	Byrettens kendelse stadfæstes således, at kærende i medfør af retsplejelovens § 748 kan udelukkes fra at overvære de medsigtedes forklaringer under grundlovsforhøret, i sag o... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-2877/2022-OLR	Grundlovssag	2. instans	1530/23	Efterforskning og straffeproces;			Nej					Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har truffet kendelse i kæremålet til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3202	Højesteret stadfæstede, at hensynet til sagens opklaring undtagelsesvis gjorde det påkrævet at udelukke sigtede delvist fra retsmødet under de medsigtedes forklaringer	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-99/2022-HJR	Grundlovssag	3. instans	1528/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Ole Hasselgaard; Dommer - Poul Dahl Jensen; Forsvarer - Kim Bagge;	Nej					/ Sigtede måtte ikke overvære medsigtedes forklaringer Kendelse afsagt den 15. maj 2023 Sag 99/2022 Anklagemyndigheden mod Kærende Sigtede kunne udelukkes fra at overvære de medsigtedes forklaringer under grundlovsforhør, fordi sagens opklaring undtagelsesvis gjorde det påkrævet I september 2022 blev Kærende, Sigtede 1 og Sigtede 2 anholdt for forsøg på røveri og efterfølgende fremstillet i et grundlovsforhør. Byretten bestemte, efter anmodning fra anklagemyndigheden, at de sigtede skulle udelukkes fra at overvære forklaringerne fra de medsigtede. Byretten lagde vægt på, at Kærende ikke havde ønsket at udtale sig under afhøring hos politiet, og at der var uoverensstemmelse mellem forklaringerne afgivet af Sigtede 1 og Sigtede 2 til politiet. På den baggrund var der en risiko for, at de sigtede ville afstemme deres forklaringer, hvis de fik mulighed for at overhøre de medsigtedes forklaringer. Landsretten var nået til det samme resultat, men med en anden begrundelse. Højesteret udtalte, at en sigtet som udgangspunkt har ret til at overvære retsmøder under efterforsk- ningen i sin egen straffesag. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet at udelukke sigtede helt eller delvist fra retsmødet. Højesteret var enig i byrettens vurdering, hvorefter hensynet til sagens opklaring undtagelsesvis gjorde det påkrævet at udelukke Kærende delvist fra retsmødet under de medsigtedes forklaringer.	Sigtede måtte ikke overvære medsigtedes forklaringer Kendelse afsagt den 15.maj 2023 Sag 99/2022 Anklagemyndigheden mod <anonym>Kærende</anonym> Sigtede kunne udelukkes fra at overvære de medsigtedes forklaringer under grundlovsforhør; fordi sagens opklaring undtagelsesvis gjorde det påkrævet 1 september 2022 blev <anonym>Kærende</anonym> <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>Sigtede 2</anonym> anholdt for forsøg på røveri og efterfølgende fremstillet i et grundlovsforhør. Byretten bestemte, efter anmodning fra anklagemyndigheden; at de sigtede skulle udelukkes fra at overvære forklaringerne fra de medsigtede. Byretten lagde vægt på, at <anonym>Kærende</anonym> ikke havde ønsket at udtale sig under afhøring hos politiet; 0g at der var uoverensstemmelse mellem forklaringerne afgivet af <anonym>Sigtede 1</anonym> 0g <anonym>Sigtede 2</anonym> til politiet; På den baggrund var der en risiko for, at de sigtede ville afstemme deres forklaringer; hvis de fik mulighed for at overhøre de medsigtedes forklaringer; Landsretten var nået til det samme resultat, men med en anden begrundelse. Højesteret udtalte, at en sigtet som udgangspunkt har ret til at overvære retsmøder under efterforsk- ningen i sin egen straffesag. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis hensynet til fremmede magter;, til statens sikkerhed eller til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet at udelukke sigtede helt eller delvist fra retsmødet. Højesteret var enig i byrettens vurdering, hvorefter hensynet til sagens opklaring undtagelsesvis gjorde det påkrævet at udelukke <anonym>Kærende</anonym> delvist fra retsmødet under de medsigtedes forklaringer;	1,544	1,670
3203	Sag om, hvorvidt lejer kan udsættes af lejemål grundet lejers søn, som har været sigtet for ildspåsættelse i samme område som lejemål	Appelleret	Fogedsag	Retten i Aarhus	FS-3716/2007-ARH	Særlig fogedsag	1. instans	501/23	Ind- og udsættelse af lejemål og løsøre;			Nej					Den 23. maj 2007 kI. 15.00 blev fogedretten sat på kontoret af Der blev foretaget FS 20-3716/2007 mod Ingen indkaldt eller mødt. Sagens bilag var til stede Der afsagdes følgende KENDELSE: Det anses for bevist; at lejers søn, ved sin forklaring til politiet den 20. december 2006,. jf. politirapport af samme dato (denne sags bilag 3), har erkendt at have medvirket til ildspåsættelse af et skur på en le- geplads (ved i kæl - deren til samt til forsøg på ildspåsættelse af et skur ved Der er herved lagt vægt på, at ved Retten i Århus' dom af 15.februar 2007 (sag SS 7.587/2007) blev fundet skyldig i de samme forhold af brandstiftelse alene på grundlag af detaljerede forklaring til politiet, at retten samtidig anså fragåelse af forklaringen som vidne under straffesagen som aldeles utroværdig og at det af politirapporten fremgår, at den efter afhøringen blev gennemgået af og kommunens re- præsentant og vedstået af ham: Henset særligt til, at to af ildspåsættelserne er sket i kælderlokaler til beboel- seslejemål dels i den opgang, hvor lejer bor, dels i naboopgangen finder fogedretten det herefter ubetænkeligt at fastslå , at udlejer efter retspleje - lovens $ 596, stk. 1, har godtgjort, at ophævelsen har haft fornøden hjemmel i almenlejelovens $ 90, stk. 1, nr. 12. Herefter, og da der ikke i øvrigt fore - ligger omstændigheder, der efter retsplejelovens $ 597, stk . 3, gør det betæn - keligt at fremme sagen, tager fogedretten udlejers påstand til følge, hvorfor bestemmes: kan indsæt - tes i besiddelse af lejligheden Afgørelse om sagsomkostninger og salær udsættes til sagens slutning Sagen udsat. Fogedretten hævet.	Den 23. maj 2007 kI. 15.00 blev fogedretten sat på kontoret af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget FS 20-3716/2007 <anonym>Udlejer (Boligforening)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Lejer</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> Ingen indkaldt eller mødt. Sagens bilag var til stede Der afsagdes følgende KENDELSE: Det anses for bevist; at lejers søn, <anonym>Person 1</anonym> ved sin forklaring til politiet den 20. december 2006,. jf. politirapport af samme dato (denne sags bilag 3), har erkendt at have medvirket til ildspåsættelse af et skur på en le- geplads (ved <anonym>Navn 1</anonym> ), i kælderen til <anonym>Adresse 4</anonym> i kæl - deren til samt til forsøg på ildspåsættelse af et skur ved <anonym>Fritidshjem 1</anonym> <anonym>Adresse 5</anonym> Der er herved lagt vægt på, at <anonym>Person 2</anonym> ved Retten i Århus' dom af 15.februar 2007 (sag SS 7.587/2007) blev fundet skyldig i de samme forhold af brandstiftelse alene på grundlag af <anonym>Person 1 s</anonym> detaljerede forklaring til politiet, at retten samtidig anså <anonym>Person 1 s</anonym> fragåelse af forklaringen som vidne under straffesagen som aldeles utroværdig og at det af politirapporten fremgår, at den efter afhøringen blev gennemgået af <anonym>Person 1</anonym> og kommunens re- præsentant og vedstået af ham: Henset særligt til, at to af ildspåsættelserne er sket i kælderlokaler til beboel- seslejemål dels i den opgang, hvor lejer bor, dels i naboopgangen finder fogedretten det herefter ubetænkeligt at fastslå , at udlejer efter retspleje - lovens $ 596, stk. 1, har godtgjort, at ophævelsen har haft fornøden hjemmel i almenlejelovens $ 90, stk. 1, nr. 12. Herefter, og da der ikke i øvrigt fore - ligger omstændigheder, der efter retsplejelovens $ 597, stk . 3, gør det betæn - keligt at fremme sagen, tager fogedretten udlejers påstand til følge, hvorfor bestemmes: <anonym>Lejer</anonym> kan udsættes afog <anonym>Udlejer</anonym> kan indsæt - tes i besiddelse af lejligheden <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> Afgørelse om sagsomkostninger og salær udsættes til sagens slutning Sagen udsat. Fogedretten hævet.	1,664	2,209
3204	Landsretten har stadfæstet byrettens dom i tiltale for overtrædelse af bl.a. bekendtgørelse nr. 1199 af 11.december 2008 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskab... Vis mere	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-2115/2011-VLR	Bødesag	2. instans	16493/22	Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;	Beslaglæggelse/konfiskation; Rettighedsfrakendelse;		Nej					afsagt den 24. november 2011 af Vestre Landsrets L afdeling (dommerne Torben Geneser, Vogter og Peter Ulrik Urskov (kst.)) i ankesag VL S 2115 11 Anklagemyndigheden mod født den 1957 (advokat Niels Pedersen; Nibe) Retten i Aalborg har den 14. september 201 1 afsagt dom i 1. instans (rettens nr, 9- 560 2011). Påstandc Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af bødestraffen . har påstået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1, saledes at ordene efler "fritidsfisker" udgår og erstattes med ordene; "at have fisket med 4 stk. nedgarn, uagtet det kun er tilladt at anvende 3 garn' -7- Landsrettens begrundelse ogresultat Omdensamledebødestraf forflereovertrædelser, jf.straffelovens §88,børfastsættes ved sammenlægning afdenormalebøderforhverovertrædelse ellertiletmindrebeløb,må afgøresefterenkonkretvurdering,jf hervedHøjesterets domaf12.december 1975(VW 1976.107/IH). Efterforarbejdeme tilfiskedlovgivningen indebærer lovforslaget fra2006,at“denvejle dendeminimumsbøde foralletyperafovertrædelser afregler,dergælderforlyst-ogfri tidsfiskeri, vilvære2.500kr.pr.overtrædelse. Hvisderveddetpågældende fiskeriersket overtrædelse afflereregler,vildenvejledende minimumsbøde værehøjereafluengig af, hvormangetyperafreglerdererovertrådt.” Underhensyntil,attiltalteerfundetskyldig itretyperafovertrædelser affiskerilovgiv ningen(antalgarn,manglende mærkning afredskaberne ogmanglende afmærkning afred skaberne), hvorderefterforarbejderne ogretspraksis gælderfastetakster,findesbødestraf fenatburdeforhøjes til7.500kr.Landsretten harefterantalletafforholdogforholdenes karakterikkefundetgrundlag foratfravigeudgangspunktet iforarbejderne. Fon’andlingsstraffen forbødenerfængsel i10dage. Meddenanførteforhøjelse afbodestraffen stadfæster landsretten dommen. Efteromstændighederne skalstatskassen betalesagensomkostninger forlandsretten, jf retsplejelovens §1008,stk.4,2.punktum. Thikendes forret: Byrettens domstadfæstes meddenændring, atbødestraffen forhøjes til7.500kr. Forvandlingsstraffen erfængsel i10dage. -3- Statskassen skalbetalesagensomkostninger forlandsretten. TorbenGeneser Vogter PeterUlrikUrskov (kst.) Tiltalte 1	afsagt den 24. november 2011 af Vestre Landsrets L afdeling (dommerne Torben Geneser, Vogter og Peter Ulrik Urskov (kst.)) i ankesag VL S 2115 11 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1957 (advokat Niels Pedersen; Nibe) Retten i Aalborg har den 14. september 201 1 afsagt dom i 1. instans (rettens nr, 9- 560 2011). Påstandc Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af bødestraffen . <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1, saledes at ordene efler "fritidsfisker" udgår og erstattes med ordene; "at have fisket med 4 stk. nedgarn, uagtet det kun er tilladt at anvende 3 garn' -7- Landsrettens begrundelse ogresultat Omdensamledebødestraf forflereovertrædelser, jf.straffelovens §88,børfastsættes ved sammenlægning afdenormalebøderforhverovertrædelse ellertiletmindrebeløb,må afgøresefterenkonkretvurdering,jf hervedHøjesterets domaf12.december 1975(VW 1976.107/IH). Efterforarbejdeme tilfiskedlovgivningen indebærer lovforslaget fra2006,at“denvejle dendeminimumsbøde foralletyperafovertrædelser afregler,dergælderforlyst-ogfri tidsfiskeri, vilvære2.500kr.pr.overtrædelse. Hvisderveddetpågældende fiskeriersket overtrædelse afflereregler,vildenvejledende minimumsbøde værehøjereafluengig af, hvormangetyperafreglerdererovertrådt.” Underhensyntil,attiltalteerfundetskyldig itretyperafovertrædelser affiskerilovgiv ningen(antalgarn,manglende mærkning afredskaberne ogmanglende afmærkning afred skaberne), hvorderefterforarbejderne ogretspraksis gælderfastetakster,findesbødestraf fenatburdeforhøjes til7.500kr.Landsretten harefterantalletafforholdogforholdenes karakterikkefundetgrundlag foratfravigeudgangspunktet iforarbejderne. Fon’andlingsstraffen forbødenerfængsel i10dage. Meddenanførteforhøjelse afbodestraffen stadfæster landsretten dommen. Efteromstændighederne skalstatskassen betalesagensomkostninger forlandsretten, jf retsplejelovens §1008,stk.4,2.punktum. Thikendes forret: Byrettens domstadfæstes meddenændring, atbødestraffen forhøjes til7.500kr. Forvandlingsstraffen erfængsel i10dage. -3- Statskassen skalbetalesagensomkostninger forlandsretten. TorbenGeneser Vogter PeterUlrikUrskov (kst.) Tiltalte 1	2,189	2,260
3205	Byrettens afgørelse stadfæstes i sag om, hvorvidt lejer kan udsættes af lejemål grundet lejers søn, som er sigtet for ildspåsættelse i samme område som lejemål	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-846/2007-VLR	Visse kæresager	2. instans	502/23	Fogedret;		Dommer - C. Haubek; Dommer - Lis Sejr; Dommer - Sophia van Binsbergen; Advokat - Bent Müller; Advokat - Jan Fredin;	Nej	Nej	Nej			/ Vestre Landsret holdt den 24. august 2007 kl. 10.10 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne C. Haubek, Lis Sejr og Sophia van Binsbergen (kst.). Som retssekretær fungerede Sophia van Binsbergen. Der foretoges: V.L. B – 0846-07 Lejer mod Udlejer (Boligforening). Fremlagte bilag: - Kæreskrift. - Fremsendelsesbrev af 8. juni 2007 fra Fogedretten i År- hus. - Udskrift af retsbogen fra Fogedretten i Århus (sag nr. FS 20-3716/2007). - Brev af 12. juni 2007 med bilag fra advokat Jan Fredin. - Brev af 29. juni 2007 fra advokat Bent Müller. Sagens øvrige bilag var til stede. Den 23. maj 2007 har fogedretten afsagt kendelse om, at Lejer skal udsættes og Udlejer (Boligforening) skal indsættes i besiddelsen af lejligheden Adresse 2, By 1. Fogedretten har den 8. juni 2007 tillagt kæremålet opsættende virkning. / - 2 - Landsretten afsagde K e n d e l s e: Af de grunde, der er anført af fogedretten, b e s t e m m e s: Fogedrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal kærende, Lejer, inden 14 dage betale 2.500 kr. til indkærede, Udlejer (Boligforening). Sagen sluttet. C. Haubek /	Vestre Landsret holdt den 24 _ august 2007 kl- 10 .10 nøde på tingstedet 1 Viborg _ Som dommere fungerede landsdommerne C Haubek, Lis Sejr og Sophia van Binsbergen (kst.) Som retssekretær fungerede Sophia van Binsbergen - Der foretoges: V .L. B ~ 0846-07 <anonym>Lej er</anonym> mod <anonym>Udlej er (Boligforening)</anonym> Fremlagte bilag: Kæreskrift. Frensendelsesbrev af 8 juni 2007 fra Fogedretten i År - hus Udskrift af retsbogen fra Fogedretten 1 Århus (sag nr FS 20-3716/2007) _ Brev af 12_ juni 2007 med bilag fra advokat Jan Fredin Brev af 29 _ juni 2007 fra advokat Bent Müller Sagens øvrige bilag var til stede Den 23 _ maj 2007 har fogedretten afsagt kendelse om, at <anonym>Lej er</anonym> skal udsættes 0g <anonym>Udlej er (Boligforening)</anonym> skal indsættes 1 besiddelsen af lejligheden <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> Fogedretten har den 8 juni 2007 tillagt kæremålet opsættende virkning - Landsretten afsagde K e n d e 1 s e: Af de grunde, der er anført af fogedretten, b e s t e m m e s: Fogedrettens kendelse stadfæstes I sagsomkostninger for landsretten skal kærende, <anonym>Lej er</anonym> inden 14 dage betale 2 .500 kr . til indkærede, <anonym>Udlej er</anonym> <anonym>(Boligforening)</anonym> Sagen sluttet. C Haubek /	1,175	1,311
3206	Højesteret ændrede landsrettens afgørelse i sag om et ophørt samarbejde mellem to virksomheder om køb og salg af kosmetikprodukter, herunder bl.a. om parternes samarbejde... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-5643/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	26/23	Aftaler; Erhverv; Selskaber, fonde og foreninger;		Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Lars Hjortnæs; Dommer - Ole Hasselgaard; Dommer - Rikke Foersom; Vis flere...	Nej	Nej	Ja		2.500.000,00 kr.	/ HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 16. maj 2023 Sag BS-5643/2022-HJR (1. afdeling) Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS (advokat Peter Schradieck) mod Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS (advokat Thomas Weitemeyer) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 12. august 2020 (BS- 24841/2019-KBH) og af Østre Landsrets 18. afdeling den 6. september 2021 (BS-33179/2020-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard og Rikke Foersom. Påstande Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS, har over for Appelindstævntes, tidligere Appellant ApS, principale og subsidiære påstand, påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS har over Appelindstævntes, tidligere Appellant ApS mere subsidiære påstande 1-3 påstået frifindelse. Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS har gentaget sin principale påstand om, at Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS skal anerkende, at Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS ejer en ideel andel på en tredjedel af den via Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS drevne virksomhed med udvikling, salg af produkter og drift af konceptet ”Brand” . / 2 Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS har subsidiært nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens dom sådan, at Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS skal anerkende, at Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS på tidspunk-tet for ophøret af samarbejdet mellem parterne den 3. december 2018 ejede en ideel andel på en tredjedel af den via Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS drevne virksomhed med udvikling, salg af produkter og drift af konceptet ”Brand” . Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS har mere subsidiært gentaget de sideordnede påstande, der i landsretten var nedlagt som de subsidiære påstande 1- 3, hvorefter Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS skal anerkende, at Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS ejer en ideel andel af de i Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS registrerede immaterielle rettigheder (påstand 1 og 2), og at Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS på tidspunktet for ophøret af samarbejdet mellem parterne den 3. decem-ber 2018 ejede en ideel andel af varelageret i Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS (påstand 3). Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS har påstået frifindelse over for Appellants, tidligere Appelindstævnte ApS påstand om af-visning af den principale og subsidiære påstand. Supplerende sagsfremstilling Efter landsrettens dom har Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS ved stævning af 2. december 2021 anlagt sag mod Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS ved Københavns Byret med påstand om beta-ling af 75 mio. kr. med renter. Det er i stævningen angivet, at sagen vedrører er-statning for ophævelse af samarbejdet mellem Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS og Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS. Sagen er efter det oplyste stillet i bero under Højesterets behandling af denne sag. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Person 2 og Person 1 indledte i 2003 et samarbejde om kos-metikprodukter under navnet ”Brand” . Fra 2005 foregik samarbejdet mel-lem Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS, der er ejet af Person 2, og Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS (tidligere Virksomhed ApS 1), der er ejet af Person 1. Den 3. december 2018 opsagde Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS samarbejdet med Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS. Denne sag angår navnlig, om Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS ejer eller på tidspunktet for sam-arbejdets ophør ejede en ideel andel af den via Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS drevne ”virk-somhed” med udvikling, salg af produkter og drift af konceptet ”Brand” . Samarbejdet mellem Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS og Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS / Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS har nedlagt påstand om, at selskabet ejer en ideel andel på en tredjedel af den via Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS drevne virksomhed med udvikling, salg af produkter og drift af konceptet ”Brand” , subsidiært at selskabet på tids-punktet for samarbejdets ophør ejede en sådan ideel andel. / 3 Højesteret finder, at påstandene må indebære, at Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS gør gæl-dende, at der i forbindelse med parternes samarbejde er etableret en enhed, som det er muligt at eje en ideel andel af (f.eks. et interessentskab). Det er ubestridt, at al aktivitet vedrørende produkter fra Brand, herunder udvikling og salg af produkterne, er foregået i regi af Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS, og at samtlige immaterielle rettigheder til produkterne er registreret i Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS. Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS har ikke på noget tidspunkt været medejer af Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS og hæfter ikke over for Appellants, tidligere Appelindstævnte ApS kreditorer. Der foreligger ingen skriftlige aftaler om samarbejdet mellem Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS og Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS, men det kan lægges til grund, at parterne havde valgt en ord-ning for samarbejdet, hvor Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS modtog halvdelen (senere en tredje- del) af indtægterne i Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS mod afholdelse af en tilsvarende andel af omkostningerne i Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS. Herefter og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger finder Højesteret, at det ikke er godtgjort, at der i forbindelse med parternes samarbejde med udvikling, salg af produkter og drift af konceptet ”Brand” er etableret en enhed, som det er muligt at eje en ideel andel af. Højesteret frifinder derfor Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS for Appelindstævntes, tidligere Appellant ApS principale og subsidiære påstand. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til Appellants, tidligere Appelindstævnte ApS påstand om afvisning af disse påstande. Om ejerskab til immaterielle rettigheder og varelager Efter det anførte finder Højesteret, at det ikke er godtgjort, at Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS ejer en ideel andel af de immaterielle rettigheder, der er registreret i Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS. Med hensyn til varelageret finder Højesteret, at Appellants, tidligere Appelindstævnte ApS betaling af ca. 3,3 mio. kr. med tillæg af moms ved samarbejdets ophør må ses i lyset af den ordning, der lå til grund for parternes samarbejde, og at hverken betalingen el-ler korrespondancen i den forbindelse kan føre til, at Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS har godt-gjort et ejerskab til en ideel andel af varelageret i Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS. Højesteret frifinder herefter Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS for Appelindstævntes, tidligere Appellant ApS mere subsidi-ære påstande 1, 2 og 3. / Konklusion mv. Højesteret frifinder Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS. / 4 Efter sagens udfald skal Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret med i alt 394.000 kr. til Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS. Heraf er 300.000 kr. til dækning af advokatudgift, og 94.000 kr. er til dækning af retsafgift for Højeste-ret. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. THI KENDES FOR RET: Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS frifindes. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS betale 394.000 kr. til Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stad-fæstes. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje- steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. /	HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 16. maj 2023 Sag BS-5643/2022-HJR (1. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> (advokat Peter Schradieck) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> (advokat Thomas Weitemeyer) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 12. august 2020 (BS - 24841/2019-KBH) 0g af Østre Landsrets 18. afdeling den 6. september 2021 (BS-33179/2020-OLR) . I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen; Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard og Rikke Foersom. Påstande <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> har over for <anonym>Appelindstævntes,</anonym> <anonym>tidligere Appellant ApS</anonym> principale 0g subsidiære påstand, påstået afvisning, subsidiært frifindelse. <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> har over <anonym>Appelindstævntes, tidligere</anonym> <anonym>Appellant ApS</anonym> mere subsidiære påstande 1-3 påstået frifindelse. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> har gentaget sin principale påstand om, at <anonym>Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> skal anerkende, at <anonym>Appelindstævnte;</anonym> <anonym>tidligere Appellant ApS</anonym> ejer en ideel andel på en tredjedel af den via <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> drevne virksomhed med udvikling; salg af produkter og drift af konceptet 99 <anonym>Brand</anonym> 2 <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> har subsidiært nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens dom sådan; at <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte</anonym> <anonym>ApS</anonym> skal anerkende, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> på tidspunk-tet for ophøret af samarbejdet mellem parterne den 3. december 2018 ejede en ideel andel på en tredjedel af den via <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> drevne virksomhed med udvikling, salg af produkter og drift af konceptet <anonym>Brand</anonym> <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> har mere subsidiært gentaget de sideordnede påstande, der i landsretten var nedlagt som de subsidiære påstande 1 - 3, hvorefter <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> skal anerkende; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> ejer en ideel andel af de i <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> registrerede immaterielle rettigheder (påstand 1 og 2) 0g at <anonym>Appelindstævnte; tidligere Appellant ApS</anonym> på tidspunktet for ophøret af samarbejdet mellem parterne den 3. decem-ber 2018 ejede en ideel andel af varelageret i <anonym>Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> (påstand 3) <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> har 'påstået frifindelse over for <anonym>Appellants, tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> påstand om af-visning af den principale 0g subsidiære påstand. Supplerende sagsfremstilling Efter landsrettens dom har <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> ved stævning af 2. december 2021 anlagt sag mod <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> ved Københavns Byret med påstand om beta-ling af 75 mio. kr. med renter. Det er i stævningen angivet; at sagen vedrører er-statning for ophævelse af samarbejdet mellem <anonym>Appelindstævnte tidligere Appellant ApS</anonym> 0g <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> Sagen er efter det oplyste stillet i bero under Højesterets behandling af denne sag. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> indledte i 2003 et samarbejde om kos-metikprodukter under navnet 99 <anonym>Brand</anonym> Fra 2005 foregik samarbejdet mel-lem <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> der er ejet af <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Appellant ApS</anonym> (tidligere <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> ), der er ejet af <anonym>Person 1</anonym> Den 3. december 2018 opsagde <anonym>Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> samarbejdet med <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> Denne sag angår navnlig, om <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> ejer eller på tidspunktet for sam-arbejdets ophør ejede en ideel andel af den via <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> drevne "virk-somhed?' med udvikling; salg af produkter 0g drift af konceptet 99 <anonym>Brand</anonym> Samarbejdet mellem <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte; tidligere Appellant ApS</anonym> <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> har nedlagt påstand om, at selskabet ejer en ideel andel på en tredjedel af den via <anonym>Appellant, tidligere Appelindstævnte</anonym> <anonym>ApS</anonym> drevne virksomhed med udvikling, salg af produkter 0g drift af konceptet <anonym>Brand</anonym> subsidiært at selskabet på tids-punktet for samarbejdets ophør ejede en sådan ideel andel. 3 Højesteret finder; at påstandene må indebære, at <anonym>Appelindstævnte tidligere</anonym> <anonym>Appellant ApS</anonym> gør gæl-dende, at der i forbindelse med parternes samarbejde er etableret en enhed, som det er muligt at eje en ideel andel af (feks. et interessentskab) . Det er ubestridt, at al aktivitet vedrørende produkter fra <anonym>Brand</anonym> herunder udvikling og salg af produkterne; er foregået i regi af <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> 0g at samtlige immaterielle rettigheder til produkterne er registreret i <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Appellant ApS</anonym> har ikke på noget tidspunkt været medejer af <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> og hæfter ikke over for <anonym>Appellants; tidligere</anonym> <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> kreditorer: Der foreligger ingen skriftlige aftaler om samarbejdet mellem <anonym>Appellant, tidligere</anonym> <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte; tidligere Appellant ApS</anonym> men det kan lægges til grund, at parterne havde valgt en ord-ning for samarbejdet; hvor <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> modtog halvdelen (senere en tredje- del) af indtægterne i <anonym>Appellant, tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> mod afholdelse af en tilsvarende andel af 'omkostningerne i <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte</anonym> <anonym>ApS</anonym> Herefter 0g efter de i øvrigt foreliggende oplysninger finder Højesteret; at det ikke er godtgjort; at der i forbindelse med parternes samarbejde med udvikling salg af produkter 0g drift af konceptet 99 <anonym>Brand</anonym> er etableret en enhed, som det er muligt at eje en ideel andel af. Højesteret frifinder derfor <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> for <anonym>Appelindstævntes, tidligere Appellant ApS</anonym> principale 0g subsidiære påstand. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til <anonym>Appellants, tidligere</anonym> <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> påstand om afvisning af disse påstande. Om ejerskab til immaterielle rettigheder 0g varelager Efter det anførte finder Højesteret; at det ikke er godtgjort; at <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Appellant ApS</anonym> ejer en ideel andel af de immaterielle rettigheder; der er registreret i <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> Med hensyn til varelageret finder Højesteret; at <anonym>Appellants, tidligere</anonym> <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> betaling af ca. 3,3 mio. kr. med tillæg af moms ved samarbejdets ophør må ses i lyset af den ordning der lå til grund for parternes samarbejde, og at hverken betalingen el-ler korrespondancen i den forbindelse kan føre til, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> har godt-gjort et ejerskab til en ideel andel af varelageret i <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte</anonym> <anonym>ApS</anonym> Højesteret frifinder herefter <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> for <anonym>Appelindstævntes, tidligere Appellant ApS</anonym> mere subsidi-ære påstande 1, 2 0g 3 Konklusion mv. Højesteret frifinder <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> Efter sagens udfald skal <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant ApS</anonym> betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret med i alt 394.000 kr. til <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> Heraf er 300.000 kr. til dækning af advokatudgift; og 94.000 kr; er til dækning af retsafgift for Højeste-ret. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes . THI KENDES FOR RET: <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> frifindes. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Appellant ApS</anonym> betale 394.000 kr. til <anonym>Appellant; tidligere Appelindstævnte ApS</anonym> Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stad-fæstes . De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje- steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	7,835	9,447
3207	Byrettens beslutning og landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til byretten med henblik på berigtigelse af byrettens dom efter retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt. i sag hvor godtgø... Vis mere	Hjemvist	Civilsag	Højesteret	BS-52112/2019-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	500/23	Retspleje og civilproces;		Indkærede - Minimum A/S; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Thomas Rørdam; Advokat - Kim Rasmussen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. maj 2020 Sag BS-52112/2019-HJR Kærende A/S (advokat Lars Carstens) mod Minimum A/S (advokat Kim Rasmussen) I tidligere instanser er truffet beslutning af Retten i Aarhus den 16. maj 2019 (BS 13-613/2017) og afsagt kendelse af Vestre Landsrets 5. afdeling den 1. juli 2019 (B-0265-19). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Thomas Rørdam, Jan Schans Christensen og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Kærende A/S har nedlagt påstand om, at landsrettens ken-delse ophæves, og at sagen hjemvises til byretten med henblik på berigtigelse af byrettens dom, således at beløbet på 1.818.151 kr. indgår i dommens præmisser og beregninger i DKK, og at domkonklusionen berigtiges i overensstemmelse hermed, således at Minimum A/S tilpligtes inden 14 dage til Kærende A/S at betale 1.212.101 DKK med procesrente fra 30. november 2016 og at betale 230.000 NOK med procesrente af 120.000 NOK fra 1. januar 2017 og af 90.000 NOK fra den 4. april 2017 og af 20.000 NOK fra 5. marts 2019, subsidiært ophævelse af landsrettens kendelse og hjemvisning af sagen til byretten med henblik på berigtigelse af dommen. Indkærede, Minimum A/S, har påstået, at der ikke sker berigtigelse. / 2 Minimum har over for Kærende A/S' subsidiære påstand nedlagt på-stand om afvisning, subsidiært at påstanden ikke tages under påkendelse. Sagsfremstilling Den 6. maj 2019 afsagde Retten i Aahus dom i en sag mellem Kærende A/S og Minimum A/S. Sagen vedrørte bl.a., om der i medfør af handels-agentlovens § 25 og § 26 var grundlag for at tilkende Kærende A/S en godtgørelse som følge af, at Minimum havde opsagt en eneagentaftale om salg af virksomhedens produkter i Norge. Om dette spørgsmål fremgår af dommens begrundelse: ”Godtgørelse efter handelsagentlovens § 25, jf. § 26 Efter denne bestemmelse har Kærende A/S krav på en godtgørelse, hvis og i det omfang Kærende A/S har skaffet Minimum nye kunder eller en betydelig udvi-delse af handelen med den bestående kundekreds og forbindelsen med disse kunder fortsat vil give Minimum betydelige fordele og betaling af godtgørelse er rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder, her-under navnlig Kærende A/S' tab af provision af aftale med disse kunder. Efter § 26 vil en godtgørelse ikke kunne overstige et beløb, der svarer til 1 års vederlag, beregnet som det gennemsnitlige årlige vederlag i de seneste 5 år. Efter de foreliggende opgørelser kan godtgørelseskravet maksimalt ud- gøre 2.370.904 nkr. Ved hovedforhandlingens indledning har Minimum taget bekræftende til genmæle for så vidt angår en godtgørelse på 400.042 nkr., beregnet som en fjerdedel af en maksimal godtgørelse på 1.600.167 nkr., beregnet som 14,4 % af den omsætning, som Kærende A/S gen- nemsnitligt i de seneste 5 år havde opnået, 15.806.019 nkr., med fradrag af overtaget omsætning ved agentforholdets etablering, 4.693.749 nkr. Det følger derfor af parternes påstande, at der således er enighed om, at Kærende A/S har krav på en godtgørelse efter handelsagentlovens § 25. Heri lig-ger en anerkendelse af, at Kærende A/S har skaffet Minimum nye kunder eller en betydelig udvidelse af handlen med den bestående kundekreds (eller begge dele), men at der ikke er enighed om beregningsgrundlaget for kravet og om længden af den periode, som skal indgå i beregningen. Det er oplyst, at Minimum fra den tidligere distributør i Norge overtog dennes kundekreds. Krav om godtgørelse ved ophør forudsætter, at agenten har tilført agenturgiveren en betydelig udvidelse af handelen. Det fremgår ikke af § 25, at en bestående kundekreds ved agentforhol- / 3 dets etablering skal indebære en begrænsning af maksimumgodtgørel-sen efter § 26, men ved den skønsmæssige fastsættelse af godtgørelsens størrelse efter § 25 kan der tages hensyn til, at det kun er den del af agentens virksomhed, som har karakter af ”betydelig udvidelse” , der skaber grundlag for godtgørelsen. En del af Kærende A/S' omsætning er skabt ved aftaler med Carlings. Denne kunde må anses for tabt inden agenturforholdet blev opsagt, og den tid-ligere forbindelse med denne kunde vil derfor ikke giver Minimum for-dele efter agentforholdets ophør. Det følger af forarbejderne til handelsagentloven, at der med ”veder-lag” i § 26 forstås bruttovederlaget, der udover provision omfatter sæd-vanligt tilskud til kontorhold, befordring, reklame m.v. De foreliggende oplysninger om omsætningstallene for de seneste 5 år af agenturforholdets beståen viser en betydelig fremgang fra periodens begyndelse, som stabiliserede sig eller var svagt stigende i den seneste år. Imidlertid må tabet af Carlings, der var en betydelig kunde, antages at medføre en væsentlig omsætningsnedgang, således at denne kunde ikke giver Minimum fordele efter ophøret af Kærende A/S' kontrakt. Omsætnin-gen med denne kunde kan derfor ikke indgå fastsættelsen af godtgørel-seskravet for ophøret af agentaftalen. Størrelsen af det godtgørelseskrav, som tilkommer Kærende A/S, må fastsættes skønsmæssigt inden for den ramme, som § 26 giver og med hensynta-gen til de forhold, der er anført i § 25. Størrelsen findes efter en samlet bedømmelse at kunne fastsættes svarende til 2/3 af det maksimale be-løb, dvs. det gennemsnitlige årlige vederlag i de seneste 5 år, der for pe-rioden 1. kvartal 2012 til og med sidste kvartal 2016 efter opgørelsen i bilag K udgør pr. år 1.818.151 nkr. 2/3 af dette beløb er 1.212.101 nkr.” Af dommens omtale af sagens bilag K fremgår: ”Minimum har beregnet (bilag K) den effektive provisionssats for Kærende A/S' salg i perioden 2. kvartal 2011 til (og med) 1. kvartal 2017 til 14,4 %, op-gjort på grundlag af et samlet salg på 70.851.120 nkr. og en samlet udbe-taling af provision på 10.221.446 nkr. Provisionen for perioden 2. kvar-tal 2011 til 4. kvartal 2011 udgør efter opgørelsen 4.993.020 nkr. og pro-visionen for 1. kvartal 2017 udgør 2.757.892 nkr., således at provisionen for perioden 1. kvartal 2011 til og med sidste kvartal 2016 udgør 9.090.755 nkr., svarende til gennemsnitligt pr. år i perioden 2012 – 2016 (5 år) 1.818.152 nkr.” / 4 Retten opgjorde et samlet beløb på 1.445.621 nkr. og afsagde dom i overens- stemmelse hermed med rentetilskrivning fra forskellige datoer. Den 9. maj 2019 anmodede advokaten for Kærende A/S om berigtigelse af dommen, idet beløbene i sagens bilag K var opgjort i danske kroner. Ved be- slutning af 16. maj 2019 afviste retten anmodningen. Af retsbogen fremgår bl.a.: ”Sagsøgerens advokat har i mail af 9. maj 2019 anmodet om, at dom- men, herunder domskonklusionen, berigtiges, under henvisning til at det fastsatte godtgørelseskrav er fastsat i forhold til opgørelsen i sagens bilag K, som er opgjort i danske kroner, og ikke som lagt til grund i dommen i norske kroner. Berigtigelsen indebærer, at goodwillgodtgø-relsen på 1.212.101 angives i danske kroner og ikke – som sket – i nor-ske kroner. Advokat har protesteret imod, at en sådan berigti-gelse foretages. Jeg er enig i, at det beror på en fejltagelse, når det gennemsnitlige årlige vederlag i de seneste 5 år i dommen er angivet til 1.818.151 nkr., idet jeg ikke har været opmærksom på, at beløbene i bilag K – i modsætning til de fleste andre beløb i sagen – er angivet i norske [danske] kroner. Som anført af sagsøgte beror fastsættelsen af godtgørelseskravet – i sid- ste ende – på en skønsmæssig vurdering, og jeg finder derfor, at det går ud over rammerne for ændringer i en dom efter retsplejelovens § 221, mod sagsøgtes protest at foretage den ønskede ændring. Jeg beklager det passerede.” Vestre Landsret stadfæstede ved kendelse af 1. juli 2019 byrettens beslutning. Af kendelsen fremgår bl.a.: ”Alle beløb i sagen, herunder kravet om godtgørelse for goodwill, er under skriftvekslingen i alt væsentligt angivet i NOK, og i beløbsangi- velsen i dommens konklusion indgår udover godtgørelse for goodwill en række andre poster, der også er angivet i NOK. I hvert fald under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at en be- rigtigelse af valutaangivelsen for goodwillgodtgørelsen fra NOK til DKK går ud over, hvad der med hjemmel i retsplejelovens § 221, stk. 1, kan finde sted.” / 5 Anbringender Kærende A/S har anført navnlig, at det forhold, at byrettens udmåling af godtgørelsen efter handelsagentloven er sket skønsmæssigt, ikke er til hinder for at berigtige dommen. Skønnet består i denne sag i byrettens vurdering af, hvor stor en andel af maksimalgodtgørelsen, Kærende A/S skal tilken-des. Byretten har skønsmæssigt fastsat godtgørelsen til 2/3 af maksimalgodtgø-relsen, hvilket retten herefter – på rent matematisk grundlag – beregnede på baggrund af sagens bilag K til 1.212.101 nkr. Den anmodede berigtigelse vedrø-rer ikke den skønsmæssige del af afgørelsen. Anmodningen vedrører alene det forhold, at byretten ved en fejl har angivet beløbet i norske kroner i stedet for i danske kroner, som er den valuta, beløbene i bilag K er opgjort i. Der er tale om en åbenbar skrivefejl, som kan berigtiges i medfør af retsplejelo- vens § 221. Alternativt foreligger der en regnefejl, idet retten skulle have omreg- net fra danske til norske kroner, hvilket ved en fejl ikke er sket. Der er hjemmel til at berigtigelse, således at domskonklusionen bringes i over- ensstemmelse med præmisserne og de heri umisforståelige forudsætninger og beregninger. Der ikke er noget i retsplejelovens 221, stk. 1, der forhindrer, at be- rigtigelse af en dom medfører materielle ændringer, så længe berigtigelsen sker inden for rammerne af bestemmelsen. Berigtigelse af skrivefejl i tal eller blotte regnefejl vil ofte have en materiel betydning. Beløbsangivelserne i bilag K er på intet tidspunkt omtalt af parterne i norske kroner. Parterne har således ikke medvirket til at give byretten det indtryk, at bilag K var en opgørelse i norske kroner. Det kan ikke være afgørende for ad-gangen til berigtigelse, at skriftvekslingen i det væsentligste er sket i norske kroner, eller at dommens konklusion indeholder andre beløb i norske kroner. Forholdene er så klare, at Højesteret kan afgøre sagen med den præcisionsgrad, som den principale påstand lægger op til. Den subsidiære påstand er ikke ud-tryk for, at kærende mener, at der er hjemmel i retsplejelovens § 221, stk. 1, til en ny prøvelse og vurdering af byrettens skøn. Formålet er alene at gøre det muligt for Højesteret at formulere sin afgørelse, som Højesteret finder det hen-sigtsmæssigt. Minimum har anført navnlig, at fastsættelse af handelsagenters godtgørelse i henhold til handelsagentloven beror på et skøn. I dette skøn indgår adskillige elementer. Et af disse elementer er vederlaget, som Minimum som agenturgiver har betalt til Kærende A/S i dennes egenskab af handelsagent. Byretten har i skønnet herudover inddraget elementer som længden af parternes samar-bejde, den fordel Minimum vil få af agentens indsats som led i samarbejdet, i / 6 hvilket omfang handelsagenten har skaffet nye kunder eller betydeligt udvidet salget til eksisterende kunder samt at betalingen af godtgørelsen efter en samlet vurdering synes rimelig. Det er en samlet vurdering af ovenstående elementer, der har ført til afsigelsen af dommen. Det ligger implicit i byrettens dom, at der er foretaget et sådant skøn. Der er ikke alene tale om en afgørelse af, hvor stor en del af maksimal- godtgørelsen, der skulle tilkendes. Langt den væsentligste del af beløb i skriftvekslingen og de fremlagte bilag er angivet i norske kroner. Der er derfor intet usædvanligt i, at dommen indehol-der en konklusion, der er opgjort i norske kroner. Særligt ikke når Kærende A/S' påstand var beskrevet og opgjort i norske kroner, som var den mest an-vendte valuta i parternes samarbejde. Retspraksis fortolker retsplejelovens § 221, stk. 1, strengt. Det sker kun sjældent og undtagelsesvist, at domstolene foretager en berigtigelse, som ændrer afgørel- sen materielt. Den angivne fejl i denne sag kan ikke karakteriseres som en åben- bar skrivefejl. Henvisningen til bilag K og den deraf følgende domskonklusion er udtryk for den samlede vurdering, retten har foretaget. En berigtigelse som formuleret i den subsidiære påstand vil være en ny prø-velse og vurdering af det skøn, som er foretaget af byretten, hvilket ligger uden for anvendelsesområdet for retsplejelovens § 221. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om der i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt., kan ske be- rigtigelse af en beløbsangivelse i byretsdommen, således at der tages højde for, at beløbene i sagens bilag K er angivet i danske kroner og ikke i norske kroner. Efter retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt., kan retten til enhver tid i embeds med- før berigtige skrivefejl, som er indløbet i henseende til ord, navne eller tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og forglemmelser, som alene vedrører udfærdigel-sens form. Byretten fastslog indledningsvis, at Kærende A/S har krav på en godtgørelse, og at godtgørelsen skal udgøre 2/3 af det maksimalbeløb, der kan blive tale om efter handelsagentloven. Herefter foretog retten, på grundlag af vederlagsbeløbene i bilag K, en beregning af det godtgørelsesbeløb, som Kærende A/S har krav på. Ved beregningen antog byretten fejlagtigt, at belø-bene i bilag K var angivet i norske kroner og ikke - som det faktisk var tilfældet – i danske kroner. / 7 Højesteret finder, at den omhandlede fejl er af en sådan karakter, at berigtigelse kan ske efter retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt., og hjemviser sagen til byretten med henblik på berigtigelse af byrettens dom. THI BESTEMMES: Byrettens beslutning og landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til byretten med henblik på berigtigelse af byrettens dom efter retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt. I kæremålsomkostninger for landsret og Højesteret skal Minimum A/S inden 14 dage fra denne højesteretskendelses afsigelse betale 2.500 kr. til Kærende A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Kæreafgiften skal tilbagebetales /	HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. maj 2020 Sag BS-52112/2019-HJR <anonym>Kærende A/S</anonym> (advokat Lars Carstens) mod Minimum A/S (advokat Kim Rasmussen) I tidligere instanser er truffet beslutning af Retten i Aarhus den 16. maj 2019 (BS 13-613/2017) 0g afsagt kendelse af Vestre Landsrets 5. afdeling den 1.juli 2019 (B-0265-19). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Thomas Rørdam; Jan Schans Christensen og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande <anonym>Kærende A/S</anonym> har nedlagt påstand om, at landsrettens ken-delse ophæves; 0g at sagen hjemvises til byretten med henblik på berigtigelse af byrettens dom; således at beløbet på 1.818.151 kr. indgår i dommens præmisser 0g beregninger i DKK, og at domkonklusionen berigtiges i overensstemmelse hermed, således at Minimum A/S tilpligtes inden 14 dage til <anonym>Kærende A/S</anonym> at betale 1.212.101 DKK med procesrente fra 30. november 2016 og at betale 230.000 NOK med procesrente af 120.000 NOK fra 1.januar 2017 og af 90.000 NOK fra den 4. april 2017 0g af 20.000 NOK fra 5. marts 2019, subsidiært ophævelse af landsrettens kendelse og hjemvisning af sagen til byretten med henblik på berigtigelse af dommen. Indkærede, Minimum A/S, har påstået; at der ikke sker berigtigelse. 2 Minimum har over for <anonym>Kærende A/S'</anonym> subsidiære påstand nedlagt på-stand om afvisning, subsidiært at påstanden ikke tages under påkendelse. Sagsfremstilling Den 6. maj 2019 afsagde Retten i Aahus dom i en sag mellem <anonym>Kærende A/S</anonym> 0g Minimum A/S. Sagen vedrørte bLa , om der i medfør af handels-agentlovens $ 25 og 8 26 var grundlag for at tilkende <anonym>Kærende AIS</anonym> en godtgørelse som følge af, at Minimum havde opsagt en eneagentaftale om salg af virksomhedens produkter i Norge. Om dette spørgsmål fremgår af dommens begrundelse: 99 Godtgørelse efter handelsagentlovens $ 25,jf $ 26 Efter denne bestemmelse har <anonym>Kærende A/S</anonym> krav på en godtgørelse, hvis og i det omfang <anonym>Kærende A/S</anonym> har skaffet Minimum nye kunder eller en betydelig udvi-delse af handelen med den bestående kundekreds 0g forbindelsen med disse kunder fortsat vil give Minimum betydelige fordele og betaling af godtgørelse er rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder; her-under navnlig <anonym>Kærende A/S'</anonym> tab af provision af aftale med disse kunder. Efter 8 26 vil en godtgørelse ikke kunne overstige et beløb, der svarer til 1 års vederlag, beregnet som det gennemsnitlige årlige vederlag i de seneste 5 år Efter de foreliggende opgørelser kan godtgørelseskravet maksimalt ud- gøre 2.370.904 nkr: Ved hovedforhandlingens indledning har Minimum taget bekræftende til genmæle for så vidt angår en godtgørelse på 400.042 nkr,, beregnet som en fjerdedel af en maksimal godtgørelse på 1.600.167 nkr , beregnet som 14,4 % af den omsætning, som <anonym>Kærende A/S</anonym> gen- nemsnitligt i de seneste 5 år havde opnået, 15.806.019 nkr, med fradrag af overtaget omsætning ved agentforholdets etablering 4.693.749 nkr: Det følger derfor af parternes påstande; at der således er enighed om; at <anonym>Kærende AIS</anonym> har krav på en godtgørelse efter handelsagentlovens $ 25. Heri lig-ger en anerkendelse af, at <anonym>Kærende A/S</anonym> har skaffet Minimum nye kunder eller en betydelig udvidelse af handlen med den bestående kundekreds (eller begge dele) men at der ikke er enighed om beregningsgrundlaget for kravet 0g om længden af den periode, som skal indgå i beregningen: Det er oplyst; at Minimum fra den tidligere distributør i Norge overtog dennes kundekreds. Krav om godtgørelse ved ophør forudsætter; at agenten har tilført agenturgiveren en betydelig udvidelse af handelen. Det fremgår ikke af $ 25, at en bestående kundekreds ved agentforhol- 3 dets etablering skal indebære en begrænsning af maksimumgodtgørel-sen efter $ 26, men ved den skønsmæssige fastsættelse af godtgørelsens størrelse efter $ 25 kan der tages hensyn til, at det kun er den del af agentens virksomhed, som har karakter af ""betydelig udvidelse? der skaber grundlag for godtgørelsen. En del af <anonym>Kærende A/S'</anonym> omsætning er skabt ved aftaler med Carlings . Denne kunde må anses for tabt inden agenturforholdet blev opsagt; 0g den tid-ligere forbindelse med denne kunde vil derfor ikke giver Minimum for-dele efter agentforholdets ophør: Det følger af forarbejderne til handelsagentloven; at der med "veder-lag" i 8 26 forstås bruttovederlaget, der udover provision omfatter sæd-vanligt tilskud til kontorhold, befordring, reklame m.v. De foreliggende oplysninger om omsætningstallene for de seneste 5 år af agenturforholdets beståen viser en betydelig fremgang fra periodens begyndelse, som stabiliserede sig eller var svagt stigende i den seneste år Imidlertid må tabet af Carlings, der var en betydelig kunde, antages at medføre en væsentlig omsætningsnedgang; således at denne kunde ikke giver Minimum fordele efter ophøret af <anonym>Kærende A/S'</anonym> kontrakt. Omsætnin-gen med denne kunde kan derfor ikke indgå fastsættelsen af godtgørel-seskravet for ophøret af agentaftalen. Størrelsen af det godtgørelseskrav; som tilkommer <anonym>Kærende A/S</anonym> må fastsættes skønsmæssigt inden for den ramme, som $ 26 giver og med hensynta-gen til de forhold; der er anført i $ 25. Størrelsen findes efter en samlet bedømmelse at kunne fastsættes svarende til 2/3 af det maksimale be-løb, dvs. det gennemsnitlige årlige vederlag i de seneste 5 å, der for pe-rioden 1.kvartal 2012 til 0g med sidste kvartal 2016 efter opgørelsen i bilag Kudgør pr. år 1.818.151 nkr. 2/3 af dette beløb er 1.212.101 nkr. 99 Af dommens omtale af sagens bilag K fremgår: "Minimum har beregnet (bilag K) den effektive provisionssats for <anonym>Kærende A/S'</anonym> salg i perioden 2. kvartal 201l til (0g med) 1.kvartal 2017 til 14,4 %, op-gjort på grundlag af et samlet salg på 70.851.120 nkr. og en samlet udbe-taling af provision på 10.221.446 nkr. Provisionen for perioden 2 kvar-tal 2011 til 4. kvartal 2011 udgør efter opgørelsen 4.993.020 nkr. og pro-visionen for 1. kvartal 2017 udgør 2.757.892 nkr , således at provisionen for perioden 1.kvartal 20l1 til 0g med sidste kvartal 2016 udgør 9.090.755 nkr , svarende til gennemsnitligt pr. år i perioden 2012 ~ 2016 (5 år) 1.818.152 nkr: 99 Retten opgjorde et samlet beløb på 1.445.621 nkr: og afsagde dom i overens - stemmelse hermed med rentetilskrivning fra forskellige datoer Den 9.maj 2019 anmodede advokaten for <anonym>Kærende A/S</anonym> om berigtigelse af dommen; idet beløbene i sagens bilag K var opgjort i danske kroner; Ved be- slutning af 16. maj 2019 afviste retten anmodningen. Af retsbogen fremgår bl.a: "Sagsøgerens advokat har i mail af 9. maj 2019 anmodet om, at dom- men, herunder domskonklusionen; berigtiges; under henvisning til at det fastsatte godtgørelseskrav er fastsat i forhold til opgørelsen i sagens bilag K; som er opgjort i danske kroner; 0g ikke som lagt til grund i dommen i norske kroner. Berigtigelsen indebærer; at goodwillgodtgø-relsen på 1.212.101 angives i danske kroner og ikke som sket -i nor-ske kroner: <anonym>Advokat</anonym> har protesteret imod, at en sådan berigti-gelse foretages. Jeg er enig i, at det beror på en fejltagelse; når det gennemsnitlige årlige vederlag i de seneste 5 år i dommen er angivet til 1.818.151 nkr,, idet jeg ikke har været opmærksom på, at beløbene i bilag K -imodsætning til de fleste andre beløb i sagen er angivet i norske [danske] kroner: Som anført af sagsøgte beror fastsættelsen af godtgørelseskravet - i sid- ste ende - på en skønsmæssig vurdering og jeg finder derfor; at det går ud over rammerne for ændringer i en dom efter retsplejelovens $ 221, mod sagsøgtes protest at foretage den ønskede ændring: Jeg beklager det passerede. Vestre Landsret stadfæstede ved kendelse af 1.juli 2019 byrettens beslutning Af kendelsen fremgår bla: 9) Alle beløb i sagen, herunder kravet om godtgørelse for goodwill, er under skriftvekslingen i alt væsentligt angivet i NOK; 0g i beløbsangi- velsen i dommens konklusion indgår udover godtgørelse for goodwill en række andre poster; der også er angivet i NOK I hvert fald under disse omstændigheder tiltræder landsretten; at en be- rigtigelse af valutaangivelsen for goodwillgodtgørelsen fra NOK til DKK går ud over, hvad der med hjemmel i retsplejelovens $ 221, stk. 1, kan finde sted. 99 5 Anbringender <anonym>Kærende A/S</anonym> har anført navnlig, at det forhold; at byrettens udmåling af godtgørelsen efter handelsagentloven er sket skønsmæssigt; ikke er til hinder for at berigtige dommen. Skønnet består i denne sag i byrettens vurdering af, hvor stor en andel afmaksimalgodtgørelsen; <anonym>Kærende A/S</anonym> skal tilken-des. Byretten har skønsmæssigt fastsat godtgørelsen til 2/3 af maksimalgodtgø-relsen; hvilket retten herefter ~ på rent matematisk grundlag beregnede på baggrund af sagens bilag K til 1.212.101 nkr Den anmodede berigtigelse vedrø-rer ikke den skønsmæssige del af afgørelsen. Anmodningen vedrører alene det forhold; at byretten ved en fejl har angivet beløbet i norske kroner i stedet for i danske kroner; som er den valuta, beløbene i bilag Ker opgjort i Der er tale om en åbenbar skrivefejl, som kan berigtiges i medfør af retsplejelo- vens 8 221. Alternativt foreligger der en regnefejl, idet retten skulle have omreg - net fra danske til norske kroner; hvilket ved en fejl ikke er sket. Der er hjemmel til at berigtigelse; således at domskonklusionen bringes i over- ensstemmelse med præmisserne og de heri umisforståelige forudsætninger 0g beregninger. Der ikke er noget i retsplejelovens 221, stk. 1, der forhindrer; at be- rigtigelse af en dom medfører materielle ændringer; så længe berigtigelsen sker inden for rammerne afbestemmelsen. Berigtigelse af skrivefejl i tal eller blotte regnefejl vil ofte have en materiel betydning. Beløbsangivelserne i bilag K er på intet tidspunkt omtalt af parterne i norske kroner. Parterne har således ikke medvirket til at give byretten det indtryk at bilag K var en opgørelse i norske kroner: Det kan ikke være afgørende for ad-gangen til berigtigelse, at skriftvekslingen i det væsentligste er sket i norske kroner; eller at dommens konklusion indeholder andre beløb i norske kroner. Forholdene er så klare; at Højesteret kan afgøre sagen med den præcisionsgrad, som den principale påstand lægger op til. Den subsidiære påstand er ikke ud-tryk for, at kærende mener; at der er hjemmel i retsplejelovens $ 221, stk. 1, til en ny prøvelse 0g vurdering af byrettens skøn. Formålet er alene at gøre det muligt for Højesteret at formulere sin afgørelse, som Højesteret finder det hen-sigtsmæssigt. Minimum har anført navnlig, at fastsættelse af handelsagenters godtgørelse i henhold til handelsagentloven beror på et skøn I dette skøn indgår adskillige elementer: Et af disse elementer er vederlaget; som Minimum som agenturgiver har betalt til <anonym>Kærende A/S</anonym> i dennes egenskab af handelsagent. Byretten har i skønnet herudover inddraget elementer som længden af parternes samar-bejde; den fordel Minimum vil få af agentens indsats som led i samarbejdet, i hvilket omfang handelsagenten har skaffet nye kunder eller betydeligt udvidet salget til eksisterende kunder samt at betalingen af godtgørelsen efter en samlet vurdering synes rimelig. Det er en samlet vurdering af ovenstående elementer; der har ført til afsigelsen af dommen. Det ligger implicit i byrettens dom; at der er foretaget et sådant skøn. Der er ikke alene tale om en afgørelse af, hvor stor en del af maksimal- godtgørelsen; der skulle tilkendes . Langt den væsentligste del af beløb i skriftvekslingen 0g de fremlagte bilag er angivet i norske kroner. Der er derfor intet usædvanligt i, at dommen indehol-der en konklusion; der er opgjort i norske kroner. Særligt ikke når <anonym>Kærende A/S'</anonym> påstand var beskrevet og opgjort i norske kroner; som var den mest an-vendte valuta i parternes samarbejde. Retspraksis fortolker retsplejelovens $ 221, stk. 1, strengt. Det sker kun sjældent 0g undtagelsesvist; at domstolene foretager en berigtigelse, som ændrer afgørel- sen materielt. Den angivne fejl i denne sag kan ikke karakteriseres som en åben- bar skrivefejl. Henvisningen til bilag K og den deraf følgende domskonklusion er udtryk for den samlede vurdering, retten har foretaget. En berigtigelse som fommuleret i den subsidiære påstand vil være en ny prø-velse og vurdering af det skøn; som er foretaget af byretten; hvilket ligger uden for anvendelsesområdet for retsplejelovens $ 221. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om der i medfør af retsplejelovens $ 221, stk. 1, 1. pkt., kan ske be - rigtigelse af en beløbsangivelse i byretsdommen; således at der tages højde for, at beløbene i sagens bilag K er angivet i danske kroner og ikke i norske kroner. Efter 'retsplejelovens $ 221, stk. 1, 1. pkt,, kan retten til enhver tid i embeds med- før berigtige skrivefejl, som er indløbet i henseende til ord, navne eller tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og forglemmelser; som alene vedrører udfærdigel-sens form. Byretten fastslog indledningsvis; at <anonym>Kærende A/S</anonym> har krav på en godtgørelse, og at godtgørelsen skal udgøre 2/3 af det maksimalbeløb, der kan blive tale om efter handelsagentloven. Herefter foretog retten; på grundlag af vederlagsbeløbene i bilag K; en beregning af det godtgørelsesbeløb, som <anonym>Kærende A/S</anonym> har krav på. Ved beregningen antog byretten fejlagtigt;, at belø-bene i bilag K var angivet i norske kroner og ikke som det faktisk var tilfældet - i danske kroner. Højesteret finder; at den omhandlede fejl er af en sådan karakter; at berigtigelse kan ske efter retsplejelovens $ 221, stk. 1, 1. pkt., 0g hjemviser sagen til byretten med henblik på berigtigelse af byrettens dom: THI BESTEMMES: Byrettens beslutning og landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til byretten med henblik på berigtigelse af byrettens dom efter retsplejelovens $ 221, stk. 1, 1. pkt. I kæremålsomkostninger for landsret og Højesteret skal Minimum A/S inden 14 dage fra denne højesteretskendelses afsigelse betale 2.500 kr. til <anonym>Kærende A/S</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a. Kæreafgiften skal tilbagebetales /	13,946	14,311
3208	Byrettens og landsrettens afgørelser afvises i sag om, hvorvidt lejer kan udsættes af lejemål grundet lejers søn, som har været sigtet for ildspåsættelse i samme område som lejemål	Afvist	Civilsag	Højesteret	BS-507/2007-HJR	Visse kæresager	3. instans	503/23	Fogedret;		Dommer - Niels Grubbe; Dommer - Poul Sørensen; Dommer - Thomas Rørdam; Advokat - Jan Fredin; Advokat - Kim Trenskow;	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 1. juli 2008 Sag 507/2007 Lejer (advokat Jan Fredin) mod Udlejer (Boligforening) (advokat Kim Trenskow) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Århus den 23. maj 2007 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 24. august 2007. Procesbevillingsnævnet har den 23. november 2007 meddelt tilladelse til, at kendelsen ind- bringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Sørensen, Niels Grubbe og Thomas Rørdam. Påstande Kærende, Lejer, har nedlagt påstand om, at sagen afvises, subsidiært at den nægtes fremme. Indkærede, Udlejer (Boligforening), har påstået stadfæstelse. Landsretten har henholdt sig til afgørelsen. Sagsfremstilling Ved afhøringsrapport af 20. december 2006 og politirapport af 21. december 2006 tilstod den dengang 14-årige Person 1, søn af Lejer, som er lejer af lejemålet / - 2 - Adresse 2, By 1, at have deltaget i fire tilfælde af ildspåsættelser på Udlejer (Boligforening)s område. I henhold til almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 12, ophævede Udlejer (Boligforening) ved brev af 23. marts 2007 derefter lejeaftalen mellem foreningen og Lejer med frist til fraflytning den 12. april 2007. I et brev af 11. april 2007 oplyste indvandrerrådgivningen, at Person 1 var flyttet fra lejligheden. Da lejer og hans husstand ikke fraflyttede, anmodede boligforeningen den 13. april 2007 Fogedretten om, at udsætte lejer af lejemålet ved en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3, jf. § 596, stk. 1., idet man henviste til, at sagen kunne fremmes ved anvendelse af politirapporterne som dokumentbevis. I en efterfølgende straffesag mod Person 1s formodede medgerningsmand fragik Person 1 sin forklaring til politiet ved både by- og landsret. Tilståelsen blev endvi-dere trukket tilbage ved brev fra Invandrerrådgivningen. Den formodede medgerningsmand blev herefter frifundet ved Vestre Landsrets dom af 16. august 2007. Anbringender Lejer har til støtte for sin principale påstand anført bl.a., at det er betænkeligt at fremme sagen på det foreliggende bevismæssige grundlag, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3, idet det i sagen ikke er tilstrækkeligt med dokumentbevis ved en så alvorlig sanktion, som ophævelse af familiens lejemål, og at der er behov for yderligere bevisførelse. Til støtte for den subsidiære påstand har Lejer anført bl.a., at lejemålet ikke er væsentligt misligholdt af ham, idet det bestrides, at sønnen Person 1 har deltaget i flere ildspåsættelser i november og december 2006 i Område. Person 1 har trukket sin tilståelse overfor politiet tilbage, jf. herved sønnens forklaringer afgivet ved Retten i Århus den 15. februar 2007 og i Vestre Landsret den 16. august 2007 samt ved brev af 11. april 2007 fra Invandrerrådgivningen til Østjyllands Politi. Endvidere har Lejer anført, at sønnen Person 1 ikke har tilstået no-get i retten, og at der under afhøringerne hos politiet ikke har været tilstrækkelige retsgaran- / - 3 - tier. Person 1 blev under et meget langt forhør den 20. december 2006 presset til at tilstå overfor politiet. Landsretten frifandt Person 1s påståede medgerningsmand, bl.a. under henvisning til, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at anse det bevist, at tiltalte er skyl-dig, jf. princippet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 3, litra d. Princippet i denne artikel finder også anvendelse i den foreliggende fogedsag. Udlejer (Boligforening) har til støtte for sin påstand anført bl.a., at de fremlagte dokumenter i sagen dokumenterer den adfærd, der udgør grundlaget for den skete ophævelse, og det derfor er ubetænkeligt at behandle og fremme sagen ved en umiddelbar fogedforretning. Lejers søn, Person 1, har overfor politiet tilstået at have deltaget i ildspåsættelserne. At han ikke er dømt herfor, skyldes alene, at han på gerningstidspunkterne var under den kriminelle lavalder. Person 1 var på gerningstidspunkterne en del af lejers husstand, hvorfor lejemålet berettiget kunne ophæves i medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 12, som følge af den alvorlige kriminelle adfærd. Selv enkeltstående tilfælde af en sådan misligholdende adfærd er nok til, at et lejemål anses for misligholdt på en sådan måde, at lejers fjernelse fra lejemålet er påkrævet. Når det er tilstrækkeligt klart, at lejeren eller dennes husstand har ud-vist strafbar adfærd, og dette er tilstrækkeligt klart dokumenteret – i form af dom eller erken-delse – er fogedretten kompetent til at fremme en udsættelse. Udlejer (Boligforening) har endvidere anført, at det ikke kan tillægges betydning, at Person 1 har ændret forklaring om sin deltagelse i ildspåsættelserne, da han udtalte sig som vidne i en straffesag mod en anden tiltalt, og at han ikke skulle udtale sig om sin egen deltagelse. Byretten fandt forklaringen utroværdig og lagde forklaringen i henhold til politi-rapporten til grund. Afhøringerne hos politiet foregik på betryggende vis, idet en repræsentant fra de sociale myndigheder var til stede, der blev holdt behørige pauser, og Person 1 fik lejlighed til at gennemlæse sin forklaring før han vedstod den. Tilståelsen var meget deltaljeret og tilstrækkelig klar, og han deltog tillige frivilligt i gerningsstedspåvisning sam-men med politiet. For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 3, litra d, har Udlejer (Boligforening) anført, at bestemmelsen alene vedrører straffesager, idet den tilsikrer de af anklagemyndigheden sigtede personer visse retssikkerhedsforanstaltninger, hvorfor den ikke finder anvendelse i den foreliggende sag om ophævelse og udsættelse af et lejemål. / - 4 - Højesterets begrundelse og resultat Person 1 har trukket sin tilståelse til politiet tilbage, og landsretten har ved dom af 16. august 2007 frifundet den formodede medgerningsmand. På den baggrund finder Højeste-ret, at politirapporterne med Person 1s tilståelse ikke udgør tilstrækkeligt doku-mentbevis til fremme af udsættelsesforretningen, jf. retsplejelovens § 597, stk. 1, sammen-holdt med § 597, stk. 3. Højesteret tager herefter Lejers afvisningspåstand til følge. Thi bestemmes : Sagen afvises fra fogedretten. I sagsomkostninger for fogedret og Højesteret skal Udlejer (Boligforening) inden 14 dage fra denne højesteretskendelses afsigelse betale 7.000 kr. til statskassen. I sagsomkostninger for landsretten skal Udlejer (Boligforening) inden samme frist betale 3.400 kr. til Lejer. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.	UDSKRIFT HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 1. juli 2008 Sag 507/2007 <anonym>Lejer</anonym> (advokat Jan Fredin) mod <anonym>Udlejer (Boligforening)</anonym> (advokat Kim Trenskow) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Århus den 23.maj 2007 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 24. august 2007. Procesbevillingsnævnet har den 23.november 2007 meddelt tilladelse til, at kendelsen ind- bringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Sørensen; Niels Grubbe 0g Thomas Rørdam. Påstande Kærende; <anonym>Lejer</anonym> har nedlagt påstand om, at sagen afvises, subsidiært at den nægtes fremme. Indkærede, <anonym>Udlejer (Boligforening)</anonym> har påstået stadfæstelse. Landsretten har henholdt sig til afgørelsen. Sagsfremstilling Ved afhøringsrapport af 20. december 2006 og politirapport af 21. december 2006 tilstod den dengang 14-årige <anonym>Person 1</anonym> søn af <anonym>Lejer</anonym> som er lejer af lejemålet <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> at have deltaget i fire tilfælde af ildspåsættelser på <anonym>Udlejer (Boligforening)s</anonym> område. I henhold til almenlejelovens $ 90, stk. 1, nr. 12, ophævede <anonym>Udlejer (Boligforening)</anonym> ved brev af 23. marts 2007 derefter lejeaftalen mellem foreningen og <anonym>Lejer</anonym> med frist til fraflytning den 12 april 2007. Iet brev af 11. april 2007 oplyste indvandrerrådgivningen; at <anonym>Person 1</anonym> var flyttet fra lejligheden. Da lejer og hans husstand ikke fraflyttede, anmodede boligforeningen den 13. april 2007 Fogedretten om, at udsætte lejer af lejemålet ved en umiddelbar fogedforretning, jf retsplejelovens $ 597, stk. 3,jf. $ 596, stk. 1., idet man henviste til, at sagen kunne fremmes ved anvendelse af politirapporterne som dokumentbevis . Ien efterfølgende straffesag mod <anonym>Person Is</anonym> formodede medgerningsmand fragik <anonym>Person 1</anonym> sin forklaring til politiet ved både by- 0g landsret. Tilståelsen blev endvi-dere trukket tilbage ved brev fra Invandrerrådgivningen. Den formodede medgerningsmand blev herefter frifundet ved Vestre Landsrets dom af 16. august 2007. Anbringender <anonym>Lejer</anonym> har til støtte for sin principale påstand anført bl.a., at det er betænkeligt at fremme sagen på det foreliggende bevismæssige grundlag, jf. retsplejelovens $ 597, stk. 3,idet det i sagen ikke er tilstrækkeligt med dokumentbevis ved en så alvorlig sanktion; som ophævelse af familiens lejemål, og at der er behov for yderligere bevisførelse. Til støtte for den subsidiære påstand har <anonym>Lejer</anonym> anført bl. 9., at lejemålet ikke er væsentligt misligholdt af ham; idet det bestrides; at sønnen <anonym>Person 1</anonym> har deltaget i flere ildspåsættelser i november 0g december 2006 i <anonym>Område</anonym> <anonym>Person 1</anonym> har trukket sin tilståelse overfor politiet tilbage; jf. herved sønnens forklaringer afgivet ved Retten i Århus den 15.februar 2007 og i Vestre Landsret den 16. august 2007 samt ved brev af 11. april 2007 fra Invandrerrådgivningen til Østjyllands Politi. Endvidere har <anonym>Lejer</anonym> anført;, at sønnen <anonym>Person 1</anonym> ikke har tilstået no-get i retten; og at der under afhøringerne hos politiet ikke har været tilstrækkelige retsgaran - tier <anonym>Person 1</anonym> blev under et meget langt forhør den 20. december 2006 presset til at tilstå overfor politiet. Landsretten frifandt <anonym>Person Is</anonym> påståede medgerningsmand, bl.a. under henvisning til, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at anse det bevist; at tiltalte er skyl-dig, jf. princippet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 3, litra d. Princippet i denne artikel finder også anvendelse i den foreliggende fogedsag. <anonym>Udlejer (Boligforening)</anonym> har til støtte for sin påstand anført bl.a , at de fremlagte dokumenter i sagen dokumenterer den adfærd, der udgør grundlaget for den skete ophævelse; 0g det derfor er ubetænkeligt at behandle og fremme sagen ved en umiddelbar fogedforretning. Lejers søn, <anonym>Person 1</anonym> har overfor politiet tilstået at have deltaget i ildspåsættelserne. At han ikke er dømt herfor; skyldes alene; at han på gerningstidspunkterne var under den kriminelle lavalder. <anonym>Person</anonym> 4 var på gerningstidspunkterne en del af lejers husstand, hvorfor lejemålet berettiget kunne ophæves i medfør af almenlejelovens $ 90, stk. 1, nr:. 12, som følge af den alvorlige kriminelle adfærd. Selv enkeltstående tilfælde af en sådan misligholdende adfærd er nok til, at et lejemål anses for misligholdt på en sådan måde, at lejers fjernelse fra lejemålet er påkrævet. Når det er tilstrækkeligt klart, at lejeren eller dennes husstand har ud-vist strafbar adfærd, og dette er tilstrækkeligt klart dokumenteret i form af dom eller erken-delse er fogedretten kompetent til at fremme en udsættelse. <anonym>Udlejer (Boligforening)</anonym> har endvidere anført; at det ikke kan tillægges betydning; at <anonym>Person 1</anonym> har ændret forklaring om sin deltagelse i ildspåsættelserne; da han udtalte sig som vidne i en straffesag mod en anden tiltalt, 0g at han ikke skulle udtale sig om sin egen deltagelse. Byretten fandt forklaringen utroværdig 0g lagde forklaringen i henhold til politi-rapporten til grund. Afhøringerne hos politiet foregik på betryggende vis; idet en repræsentant fra de sociale myndigheder var til stede; der blev holdt behørige pauser; 0g <anonym>Person 1</anonym> fik lejlighed til at gennemlæse sin forklaring før han vedstod den. Tilståelsen var meget deltaljeret 0g tilstrækkelig klar; 0g han deltog tillige frivilligt i gerningsstedspåvisning sam-men med politiet:. For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 3, litra d, har <anonym>Udlejer (Boligforening)</anonym> anført, at bestemmelsen alene vedrører straffesager; idet den tilsikrer de af anklagemyndigheden sigtede personer visse retssikkerhedsforanstaltninger; hvorfor den ikke finder anvendelse i den foreliggende sag om ophævelse og udsættelse af et lejemål. Højesterets begrundelse og resultat <anonym>Person 1</anonym> har trukket sin tilståelse til politiet tilbage; 0g landsretten har ved dom af 16. august 2007 frifundet den formodede medgerningsmand. På den baggrund finder Højeste-ret, at politirapporterne med <anonym>Person Is</anonym> tilståelse ikke udgør tilstrækkeligt doku-mentbevis til fremme af udsættelsesforretningen; jf. retsplejelovens $ 597, stk. 1, sammen-holdt med $ 597, stk. 3. Højesteret tager herefter <anonym>Lejers</anonym> afvisningspåstand til følge. Thi bestemmes Sagen afvises fra fogedretten: I sagsomkostninger for fogedret og Højesteret skal <anonym>Udlejer (Boligforening)</anonym> inden 14 dage fra denne højesteretskendelses afsigelse betale 7.000 kr. til statskassen. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Udlejer (Boligforening)</anonym> inden samme frist betale 3.400 kr: til <anonym>Lejer</anonym> Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens $ 8 a	6,623	7,148
3209	Sø- og handelsrettens afgørelse stadfæstes i sag om placering af ansvar for en transportskade på et parti lakseørredrogn, der i forbindelse med et færdselsuheld led skade undervejs fra producent til køber	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-120/2005-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	268/23	Aftaler; Retspleje og civilproces;		Appelindstævnte - Haugsted International Spedition A/S; Appelindstævnte - Mahé Freight A/S; Appelindstævnte - Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd.; Appellant - Japan Airlines; Dommer - Børge Dahl; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 23. april 2008 Sag 120/2005 (2. afdeling) Japan Airlines (advokat Jes Anker Mikkelsen) mod Mahé Freight A/S (advokat Alex Laudrup) og Haugsted International Spedition A/S (advokat Holger Fabian-Jessing) og Sag 138/2005 Mahé Freight A/S (advokat Alex Laudrup) mod Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. (advokat Henrik Thal Jantzen) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 18. marts 2005. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard og Jens Peter Christensen. / - 2 - Påstande Sag 120/2005 Appellanten, Japan Airlines, har over for indstævnte, Mahé Freight A/S, påstået frifindelse. Over for indstævnte, Haugsted International Spedition A/S, har Japan Airlines nedlagt på-stand om, at Haugsted skal friholde Japan Airlines for ethvert beløb, som Japan Airlines måtte blive dømt til at betale til Mahé Freight. Mahé Freight har påstået stadfæstelse. Haugsted har påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse mod delvis friholdelse af Japan Air- lines med maksimalt modværdien på betalingsdagen af 74.770,08 SDR. Sag 138/2005 Appellanten, Mahé Freight, har påstået frifindelse. Indstævnte, Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd., har påstået stadfæstelse. Anbringender Sag 120/2005 Haugsted har til støtte for sin subsidiære påstand anført, at ansvaret kan begrænses i henhold til CMR-lovens § 31, stk. 1, jf. § 29, stk. 1, til maksimalt 8.976 kg á 8,33 SDR, dvs. til 74.770,08 SDR. Japan Airlines anerkender at have påtaget sig at udføre hele transporten fra Danmark til Japan og over for Mahé Freight at være ansvarlig efter luftfartslovens regler. Sag 138/2005 Mahé Freight har frafaldet sit anbringende om, at risikoen ikke var overgået fra sælger til køber på tidspunktet for færdselsuheldet. / - 3 - Supplerende sagsfremstilling I en beskrivelse af 3. februar 2001, der er udarbejdet af The National Food Processors Associ- ation og optrykt på Alaskas Department of Environmental Conservation’s website, hedder det (i oversættelse) bl.a.: ”PRODUKTBESKRIVELSE Det traditionelle Sujiko-produkt er fremstillet af rogn fra nyfanget Stillehavslaks. Pro- duktet består af det intakte net af rogn, som er adskilt fra indvolde, sorteret, lagt i salt-lage, klassificeret, pakket og konserveret. Det færdige produkt opbevares og distribueres typisk i frossen tilstand, men leveres sommetider til kunden i ikke-frossen tilstand (kø-ligt opbevaret). Den traditionelle Sujiko-proces består af en let opblanding i en mættet saltopløsning til-sat natriumnitrat. Den traditionelle Sujiko pakkes herefter i lag i lineært polytræ eller plasticbeholdere. Kornet salt tilsættes mellem lagene af den traditionelle Sujiko. Pro- duktet konserveres herefter ved omgivelsestemperatur i adskillige dage efter pakningen. Efter den traditionelle proces med at rognen lægges i saltlage, pakkes og konserveres, har det færdige produkt et saltindhold på omkring 7-10 %. Det endelige saltindhold af-hænger meget af den saltoptagelse, som sker, når rognen lægges i saltlage og af mæng-den af salt, som drysses mellem lagene ved pakningen.” I brev af 7. december 2005 fra Vidne 1, Virksomhed ApS 2, til advokat Henrik Thal Jantzen hedder det bl.a.: ”Vedrørende dine spørgsmål, skal jeg indledningsvis beklage, at mit ordvalg og den en- gelske grammatik, har kunnet give anledning til misforståelser. Efter besigtigelsen den 5. december 2005 havde jeg flere samtaler med Fa. Beltfish’s Direktør Person 3. Person 3 forklarede, at godset ved ankomst til Japan gerne skulle have en temperatur på omkring 0 °C, hvorefter den straks skulle sendes ud til forbrugerne og konsumeres, idet holdbarheden var meget begrænset. Med sætningen ”The perishable of the roe is very limited” har jeg derfor ment, at rog-nen var let fordærvelig. Vi har den 6. december 2005 været i kontakt med Person 3, der i dag er af den opfattelse, at rognen efter en optøning vil have en holdbarhed på ca. 7-10 dage hvis den opbevares korrekt. Jeg kan oplyse, at jeg under besigtigelsen noterede, at kartoner og plastbeholdere var påtrykt 00.11.14 og 00.11.15, hvilket jeg opfattede som produktionsdatoer. Holdbarhed var ikke angivet. / - 4 - Med hensyn til om rognen faktisk blev afdisponeret, er Person 3 næsten sikker på, at partiet, efter ompakning og genindfrysning, blev fremsendt til Japan, og at Fa. Beltfish modtog betaling for rognen.” Der er under anken stillet følgende spørgsmål til sagkyndig besvarelse: ”1. Det bedes verificeret, om sujiko – således som sujiko sædvanligvis produceres i Danmark – svarer til beskrivelsen udarbejdet af National Food Processors Association … 2. Det bedes oplyst, om det er normalt, eller om det i hvert fald hænder, at man i forbindelse med eksport af sujiko fra Danmark til Japan dybfryser sujikoen før af- sendelse og herefter lader sujikoen tø op under transporten til Japan, således at suji- koens temperatur ved ankomsten til bestemmelsesstedet er omkring 0 grader celcius. 3. Det bedes oplyst, om det hænder, at man efter et forløb som beskrevet under pkt. 2 genindfryser sujikoen i Japan. 4. Det bedes oplyst, hvor lang holdbarhed sujiko må antages at have, hvis sujikoen er blevet dybfrosset i forbindelse med produktionen, dernæst optøet gradvist, f.eks. i forbindelse med en transport, og efterfølgende opbevares ved almindelig køletemperatur under 5 grader celcius. 5. Det bedes oplyst, om holdbarheden af sujiko nedsættes, eller om sujiko i øvrigt tager skade, såfremt sujikoen efter et forløb som beskrevet under pkt. 2 genindfryses. 6. Det bedes, eventuelt ved forespørgsel hos Levnedsmiddelkontrollen, Region Sønderjylland, oplyst, om det må antages, at Levnedsmiddelkontrollen ville give kassationsmeddelelse – eller på anden måde begrænse salgsmulighederne af lakse- rognen til konsum – hvis det over for disse blev oplyst, at lakserognen i en periode på 2 ½ døgn har været opbevaret under ukendte temperaturforhold, som ikke har kunnet verificeres, men som ikke har været køligere end mellem 9 og 11,7 grader celcius. Da levnedsmiddelmyndighederne ikke har mulighed for at besigtige lakserognen, kan der i sagens natur ikke gives et eksakt svar på spørgsmålet, og besvarelsen forudsættes derfor alene angivet i form af sandsynlighed. 7. Det bedes oplyst, om det ville give anledning til en anden besvarelse af spørgsmål 6, hvis det lægges til grund, at sujikoen efter at være blevet afhentet i dybfrosset til-stand den 1. december 2000 med henblik på transport med køletrailer fra Padborg til Billund og med presenningtrailer fra Billund til Frankfurt er gradvist optøet under transporten, men at temperaturen af sujikoen på trods opbevaring under ukendte temperaturforhold i 2 ½ døgn efter et færdselsuheld den 2. december 2000 omkring kl. 6.30 ikke har overskredet 2,3 grader celcius.” / - 5 - Danmarks Fiskeriundersøgelser har i en sagkyndig erklæring af 12. april 2006 om holdbarhed af lakserognsproduktet sujiko, udarbejdet af professor Person 5, besvaret spørgsmål 1-5 som følger: ”Spørgsmål 1-3: Som tidligere meddelt må vi henvise til sagkyndig person fra branchen, og vi finder det rigtigst at der tages kontakt til en eller begge af de brancheorganisatio-ner, der har virksomheder som forarbejder lakserognsprodukter som medlemmer. Det er henholdsvis ’Danmarks Fiskeindustri og Eksportforening’, og foreningen ’Dagens Fisk’. Vedr. Spørgsmål 4-5 kan vi udtale følgende: Generelt om produktet ”Sujiko” er et produkt fremstillet af lakserogn. Rognen udtages af havbrugsørred ved slagtning, og kan være opbevaret på køl natten over før videre bearbejdning. Råvaren skylles/saltes i saltlage. Det har ikke været muligt at fremskaffe viden om koncentratio- nen af saltlagen. Den saltede rogn drænes og pakkes i plastposer, der lægges i kasser. Et vist pres bevirker, at overskydende lage løber fra produktet. Derefter ”modnes” pro-duktet ofte ved rum-temperatur. Produktet har en salt-procent på 7-10 %, der må formodes at være baseret på vægt-pro- cent. Tørstofindholdet i lakse-rogn er ca. 40-50 % (DFU egne data, samt artikel af Bled- soe, Bledsoe and Rasco (2003) ’Caviars and fish roe products’ i journal Critical Re-views in Food Science and Nutrition 43:317-356), hvilket betyder, at produktet har en salt-i- vandfase-procent på 11-20 %. Holdbarheden af produktet er 1 mdr. på køl og 12 mdr. på frost. … Svar 4: Holdbarheden af produktet ved 5°C er næppe begrænset af mikrobiologisk vækst, såfremt salt-procenten er på de skønnede 15 %. Der kan, afhængig af pakkeat-mosfæren, være problemer med harskning. Det kan ikke vurderes, hvornår en eventuel harskning påvirker smagen. Holdbarheden ved køle-temperatur, både med og uden for-udgående frostlagring, skønnes at være 1 mdr. … Svar 5: Afhængig af tid/temperatur forløb ved optøning og nedfrysning kan dette give smagspåvirkninger af produktet – formodentlig især som følge af ændringer i fedtfrakti- onen. Det beskrevne forløb vil ikke have negative mikrobiologiske effekter.” Fødevarestyrelsen har i en sagkyndig erklæring af 24. oktober 2006 besvaret spørgsmål 6-7 som følger: / - 6 - Svar på spørgsmål 6: ”Fødevarestyrelsen vurderer, at Fødevareregionen (tidl. Levnedsmiddelkontrollen) ikke alene ud fra de oplysninger der fremgår af spørgsmålet, kunne have taget stilling til hvorvidt produktet skulle kasseres eller ej. Fødevarestyrelsen finder, at Fødevareregionen ville have indhentet nærmere oplysnin-ger om produktet, herunder saltindhold i varen, samt oplysninger om hvilke krav der stilles til opbevaringstemperatur af modtagerlandet, og hvilke eventuelle krav der af producenten stilles til opbevaringstemperaturen. Endelig ville regionen have anmodet om oplysninger om temperaturen i selve varen ved hhv. afsendelsen i Tyskland og modtagelsen i Billund. Fødevarestyrelsen vurderer, at regionen herefter ud fra en samlet vurdering af disse op- lysninger ville have taget stilling til spørgsmål 6. Det fremgår af sagen, at varen var frosset ved afsendelsen fra Tyskland, og at den skulle tø gradvis op for i modtagerlandet at skulle opbevares ved mellem 3°C-5°C. Det frem-går desuden at varens temperatur ved modtagelsen i Billund ikke var over 2.3°, og at va-ren har en relativ høj saltprocent, hvilket som oplyst af Danmarks Fiskeriundersøgelser har betydning i forhold til holdbarheden ved 5 C, idet den næppe vil være begrænset af mikrobiologisk vækst. Udfra de meteorologiske data som fremgår af sagen (og spørgs- målet), har varen været opbevaret i 2 ½ døgn ved temperatur ikke over 11,7°C. Fødevarestyrelsen vurderer på denne baggrund at det ikke vil være sandsynligt, at Fø- devareregionen ville have påbudt dokumentation for destruktion af varen.” Svar på spørgsmål 7: ”Fødevarestyrelsen er af den opfattelse, at Fødevareregionen ville have indhentet sup- plerende oplysninger, jf. ovenfor, og svaret som ovenfor under spørgsmål 6.” Den danske ambassade i Japan har ved brev af 22. november 2007 besvaret en række spørgs- mål således (i oversættelse): ”… 2. Det bedes oplyst, om det er normalt, eller om det i hvert fald hænder, at man i forbin- delse med eksport af sujiko fra Danmark til Japan dybfryser sujikoen før afsendelse og herefter lader sujikoen tø op under transporten til Japan, således at sujikoens temperatur ved ankomsten til bestemmelsesstedet er omkring 0 grader celcius. Det bedes oplyst, om det hænder, at man efter et forløb som beskrevet under pkt. 2 genindfryser sujikoen i Japan. Det er meget vigtigt, at en forsendelse af Sujiko fra Danmark til Japan er dybfrossen før afsendelse og ved ankomsten til Japan. / - 7 - Temperaturkontrollen under transporten af sujiko fra Danmark holdes normalt omkring -18 grader Celcius, men nogle selskaber opbevarer sujikoen ved -21 grader Celcius. I fald sujikoen hænder at ankomme til Japan ved nul grader, for eksempel på grund af manglende temperaturkontrol, anses det for en skadetilfælde. I fald bakterieantallet forbliver under det påkrævede, vil produktet blive genindfrosset ifølge importøren. Holdbarheden af sujiko, som er blevet dybfrosset på ny, vil imidlertid være kortere end normalt og smagen af rognen vil også være påvirket…” Af Danmarks Meteorologiske Instituts vejrinformation for Hannover fremgår, at temperaturen i tidsrummet den 2. december 2000 kl. 9 til den 4. december 2000 kl. 12 varierede mellem 3,6 grader celcius og 11,7 grader celcius. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår skade på et parti lakserogn under transport fra den danske sælger til den japanske køber. Det er for Højesteret ubestridt, at risikoen var overgået til køber, da skaden skete. Det er herefter den japanske køber, som er umiddelbart skadelidt for så vidt angår den værdifor- ringelse, som godset er blevet udsat for. Køber har fået sit tab dækket af vareforsikringssel- skabet, Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd., som derfor er indtrådt i købers erstat- ningskrav mod Mahé Freight A/S som kontraherende transportør, og som således er berettiget til at forfølge kravet mod Mahé Freight. Mahé Freight havde som kontraherende fragtfører påtaget sig at transportere godset hele vejen fra Danmark til Japan. Transporten er både i bookingbekræftelse og luftfragtbrev angivet som en flytransport fra Billund i Danmark til Narita i Japan. Højesteret tiltræder, at aftalen om hele denne transport derfor må anses for en aftale om flytransport og som sådan underlagt de reg-ler, der gælder for flytransport. Højesteret bemærker herved, at det forhold, at aftalen indeholdt en option, som gav fragtføre-ren adgang til uden videre at benytte et andet transportmiddel, ikke kan føre til, at aftalen ikke skal anses for en aftale om flytransport. Udnyttelse af en sådan option indebærer imidlertid, at ladningsejer over for den kontraherende transportør yderligere kan påberåbe sig de ansvars- regler, som gælder for den måde, hvorpå transporten helt eller delvist faktisk blev udført. / - 8 - Aftalen mellem Japan Airlines og Haugsted International Spedition A/S er en aftale om trans- port af gods (”air cargo”) med bil fra Billund til Frankfurt, dvs. en aftale om international vejtransport som defineret i CMR-lovens § 1. Det forhold, at det i aftalen hedder, at Haugsted ”dækker luftfragt iht Warzaw den Haag konventionen” , kan ikke føre til en forståelse af denne aftale som værende en aftale om flytransport. Skaden skete under transporten med bil fra Billund til Frankfurt. Efter det anførte er Mahé Freight ansvarlig for enhver transportskade efter luftfartsloven og for den skete skade yderli- gere efter CMR-loven, mens Haugsted alene er ansvarlig efter CMR-loven. Det er ubestridt at Mahé Freights ansvar efter luftfartsloven ikke er forældet. Allerede fordi Japan Airlines har anerkendt, at selskabet over for Mahé Freight er ansvarlig efter luftfartslovens regler, kan Mahé Freights ansvar videreføres mod Japan Airlines. For så vidt angår Haugsted er der efter CMR-lovens § 41 en forældelsesfrist på et år. Kravet mod Haugsted blev først rejst den 2. december 2002. Japan Airlines modtog ved brev af 5. december 2000 underretning om Mahé Freights krav i anledning af uheldet. Japan Airlines har således ikke været i utilregnelig uvidenhed om sit krav mod Haugsted, og kravet er derfor forældet. Af de grunde, der er anført af Sø- og Handelsretten, og da de oplysninger, der er fremkommet for Højesteret – i form af sagkyndige erklæringer mv. om lakserogns generelle egenskaber og holdbarhed – ikke giver grundlag for en anden bedømmelse, finder også Højesteret at måtte lægge den skadesprocent til grund, der er anslået af surveyor Person 2, og som er tiltrådt af havariekspert Vidne 1. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. / - 9 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Mahé Freight A/S betale 87.500 kr. til Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. Japan Airlines skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 70.000 kr. til Mahé Freight A/S og 70.000 kr. til Haugsted International Spedition A/S. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsom- kostningsbeløbene for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.	/UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 23. april 2008 Sag 120/2005 (2. afdeling) Japan Airlines (advokat Jes Anker Mikkelsen ) mod Mahé Freight A/S (advokat Alex Laudrup ) og Haugsted International Spedition A/S (advokat Holger Fabian-Jessing ) og Sag 138/2005 Mahé Freight A/S (advokat Alex Laudrup ) mod Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. (advokat Henrik Thal Jantzen ) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 18. marts 2005. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen , Børge Dahl , Lene Pagter Kristensen , Poul Søgaard og Jens Peter Christensen . /- 2 - Påstande Sag 120/2005 Appellanten, Japan Airlines , har over for indstævnte, Mahé Freight A/S , påstået frifindelse. Over for indstævnte, Haugsted International Spedition A/S , har Japan Airlines nedlagt på-stand om, at Haugsted skal friholde Japan Airlines for ethvert beløb, som Japan Airlines måtte blive dømt til at betale til Mahé Freight . Mahé Freight har påstået stadfæstelse. Haugsted har påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse mod delvis friholdelse af Japan Air - lines med maksimalt modværdien på betalingsdagen af 74.770,08 SDR. Sag 138/2005 Appellanten, Mahé Freight , har påstået frifindelse. Indstævnte, Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. , har påstået stadfæstelse. Anbringender Sag 120/2005 Haugsted har til støtte for sin subsidiære påstand anført, at ansvaret kan begrænses i henhold til CMR-lovens § 31, stk. 1, jf. § 29, stk. 1, til maksimalt 8.976 kg á 8,33 SDR, dvs. til 74.770,08 SDR. Japan Airlines anerkender at have påtaget sig at udføre hele transporten fra Danmark til Japan og over for Mahé Freight at være ansvarlig efter luftfartslovens regler . Sag 138/2005 Mahé Freight har frafaldet sit anbringende om, at risikoen ikke var over gået fra sælger til køber på tidspunktet for færdselsuheldet. 3 Supplerende sagsfremstilling Ien beskrivelse af 3. februar 2001, der er udarbejdet af The National Food Processors Associ - ation 0g optrykt på Alaskas Department of Environmental Conservation's website, hedder det (i oversættelse) bl.a: "PRODUKTBESKRIVELSE Det traditionelle Sujiko-produkt er fremstillet af rogn fra nyfanget Stillehavslaks. Pro- duktet består af det intakte net af rogn, som er adskilt fra indvolde; sorteret, lagt i salt-lage; klassificeret; pakket og konserveret. Det færdige produkt opbevares 0g distribueres typisk i frossen tilstand, men leveres sommetider til kunden i ikke-frossen tilstand (kø-ligt opbevaret). Den traditionelle Sujiko-proces består af en let opblanding i en mættet saltopløsning til-sat natriumnitrat. Den traditionelle Sujiko pakkes herefter i lag 1 lineært polytræ eller plasticbeholdere . Kornet salt tilsættes mellem lagene af den traditionelle Sujiko; Pro - duktet konserveres herefter ved omgivelsestemperatur i adskillige dage efter pakningen: Efter den traditionelle proces med at rognen lægges i saltlage; pakkes og konserveres; har det færdige produkt et saltindhold på omkring 7-10 %. Det endelige saltindhold af-hænger meget af den saltoptagelse; som sker; når rognen lægges i saltlage 0g af mæng-den af salt; som drysses mellem lagene ved pakningen. Ibrev af 7. december 2005 fra <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> til advokat Henrik Thal Jantzen hedder det bl.a.- "Vedrørende dine spørgsmål, skal jeg indledningsvis beklage; at mit ordvalg 0g den en- gelske grammatik, har kunnet give anledning til misforståelser. Efter besigtigelsen den 5. december 2005 havde jeg flere samtaler med Fa. Beltfish's Direktør <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 3</anonym> forklarede, at godset ved ankomst til Japan gerne skulle have en temperatur på omkring 0 'C, hvorefter den straks skulle sendes ud til forbrugerne 0g konsumeres, idet holdbarheden var meget begrænset. Med sætningen "The perishable of the roe is very limited" har jeg derfor ment; at rog-nen var let fordærvelig Vi har den 6. december 2005 været i kontakt med <anonym>Person 3</anonym> der i dag er af den opfattelse; at rognen efter en optøning vil have en holdbarhed på ca. 7-10 dage hvis den opbevares korrekt. Jeg kan oplyse; at jeg under besigtigelsen noterede, at kartoner og plastbeholdere var påtrykt 00.1l.14 0g 00.11.15, hvilket jeg opfattede som produktionsdatoer. Holdbarhed var ikke angivet: 4 Med hensyn til om rognen faktisk blev afdisponeret; er <anonym>Person 3</anonym> næsten sikker på, at partiet, efter ompakning og genindfrysning; blev fremsendt til Japan; og at Fa. Beltfish modtog betaling for rognen. Der er under anken stillet følgende spørgsmål til sagkyndig besvarelse: "1.Det bedes verificeret; om sujiko således som sujiko sædvanligvis produceres i Danmark svarer til beskrivelsen udarbejdet af National Food Processors Association 2 Det bedes oplyst; om det er normalt; eller om det i hvert fald hænder, at man i forbindelse med eksport af sujiko fra Danmark til Japan dybfryser sujikoen før af- sendelse og herefter lader sujikoen tø op under transporten til Japan; således at suji- koens temperatur ved ankomsten til bestemmelsesstedet er omkring grader celcius. 3 Det bedes oplyst; om det hænder; at man efter et forløb som beskrevet under pkt. 2 genindfryser sujikoen i Japan. 4. Det bedes oplyst; hvor lang holdbarhed sujiko må antages at have, hvis sujikoen er blevet dybfrosset i forbindelse med produktionen; dernæst optøet gradvist; feks. i forbindelse med en transport; 0g efterfølgende opbevares ved almindelig køletemperatur under 5 grader celcius . 5 Det bedes oplyst; om holdbarheden af sujiko nedsættes; eller om sujiko i øvrigt tager skade, såfremt sujikoen efter et forløb som beskrevet under pkt. 2 genindfryses . 6 Det bedes, eventuelt ved forespørgsel hos Levnedsmiddelkontrollen; Region Sønderjylland, oplyst; om det må antages; at Levnedsmiddelkontrollen ville give kassationsmeddelelse eller på anden måde begrænse salgsmulighederne af lakse- rognen til konsum hvis det over for disse blev oplyst; at lakserognen i en periode på 2 '2 døgn har været opbevaret under ukendte temperaturforhold, som ikke har kunnet verificeres, men som ikke har været køligere end mellem 9 og 1l,7 grader celcius. Da levnedsmiddelmyndighederne ikke har mulighed for at besigtige lakserognen; kan der i sagens natur ikke gives et eksakt svar på spørgsmålet; 0g besvarelsen forudsættes derfor alene angivet i form af sandsynlighed. 7 Det bedes oplyst; om det ville give anledning til en anden besvarelse af spørgsmål 6, hvis det lægges til grund, at sujikoen efter at være blevet afhentet i dybfrosset til-stand den 1. december 2000 med henblik på transport med køletrailer fra Padborg til Billund og med presenningtrailer fra Billund til Frankfurt er gradvist optøet under transporten; men at temperaturen af sujikoen på trods opbevaring under ukendte temperaturforhold i 2 1/2 døgn efter et færdselsuheld den 2. december 2000 omkring kl. 6.30 ikke har overskredet 2,3 grader celcius . 99 5 Danmarks Fiskeriundersøgelser har i en sagkyndig erklæring af 12. april 2006 om holdbarhed af lakserognsproduktet sujiko; udarbejdet af professor <anonym>Person 5</anonym> besvaret spørgsmål 1-5 som følger: "Spørgsmål 1-3: Som tidligere meddelt må vi henvise til sagkyndig person fra branchen, og vi finder det rigtigst at der tages kontakt til en eller begge af de brancheorganisatio-ner, der har virksomheder som forarbejder lakserognsprodukter som medlemmer. Det er henholdsvis Danmarks Fiskeindustri og Eksportforening og foreningen 'Dagens Fisk' . Vedr. Spørgsmål 4-5 kan vi udtale følgende: Generelt om produktet "Sujiko" er et produkt fremstillet af lakserogn. Rognen udtages af havbrugsørred ved slagtning, og kan være opbevaret på køl natten over før videre bearbejdning. Råvaren skylles/saltes i saltlage. Det har ikke været muligt at fremskaffe viden om koncentratio - nen af 'saltlagen. Den saltede rogn drænes og pakkes i plastposer; der lægges i kasser; Et vist pres bevirker; at overskydende lage løber fra produktet. Derefter 99 'modnes" pro-duktet ofte ved rum-temperatur: Produktet har en salt-procent på 7-10 % der må formodes at være baseret på vægt-pro- cent:. Tørstofindholdet i lakse-rogn er ca. 40-50 % (DFU egne data; samt artikel af Bled- soe, Bledsoe and Rasco (2003) 'Caviars and fish roe products' i journal Critical Re-views in Food Science and Nutrition 43.317-356), hvilket betyder; at produktet har en salt-i- vandfase-procent på 11-20 %. Holdbarheden af produktet er 1 mdr: på køl og 12 mdr: på frost Svar 4: Holdbarheden af produktet ved 5 C er næppe begrænset af mikrobiologisk vækst; såfremt salt-procenten er på de skønnede 15 % Der kan; afhængig af pakkeat-mosfæren; være problemer med harskning. Det kan ikke vurderes; hvornår en eventuel harskning påvirker smagen. Holdbarheden ved køle-temperatur; både med og uden for-udgående frostlagring skønnes at være 1 mdr: Svar 5: Afhængig af tidltemperatur forløb ved optøning og nedfrysning kan dette give smagspåvirkninger af produktet ~ formodentlig især som følge af ændringer i fedtfrakti - onen. Det beskrevne forløb vil ikke have negative mikrobiologiske effekter: 99 Fødevarestyrelsen har i en sagkyndig erklæring af 24. oktober 2006 besvaret spørgsmål 6-7 som følger: /- 6 - Svar på spør gsmål 6: ”Fødevarestyrelsen vurderer , at Fødevareregionen (tidl. Levnedsmiddelkontrollen) ikke alene ud fra de oplysninger der fremgår af spør gsmålet, kunne have taget stilling til hvorvidt produktet skulle kasseres eller ej. Fødevarestyrelsen finder , at Fødevareregionen ville have indhentet nærmere oplysnin-ger om produktet, herunder saltindhold i varen, samt oplysninger om hvilke krav der stilles til opbevaringstemperatur af modtagerlandet, og hvilke eventuelle krav der af producenten stilles til opbevaringstemperaturen. Endelig ville regionen have anmodet om oplysninger om temperaturen i selve varen ved hhv . afsendelsen i T yskland og modtagelsen i Billund. Fødevarestyrelsen vurderer , at regionen herefter ud fra en samlet vurdering af disse op- lysninger ville have taget stilling til spør gsmål 6. Det fremgår af sagen, at varen var frosset ved afsendelsen fra T yskland, og at den skulle tø gradvis op for i modtagerlandet at skulle opbevares ved mellem 3°C-5°C. Det frem-går desuden at varens temperatur ved modtagelsen i Billund ikke var over 2.3°, og at va-ren har en relativ høj saltprocent, hvilket som oplyst af Danmarks Fiskeriundersøgelser har betydning i forhold til holdbarheden ved 5 C, idet den næppe vil være begrænset af mikrobiologisk vækst. Udfra de meteorologiske data som fremgår af sagen (og spør gs- målet), har varen været opbevaret i 2 ½ døgn ved temperatur ikke over 1 1,7°C. Fødevarestyrelsen vurderer på denne baggrund at det ikke vil være sandsynligt, at Fø- devareregionen ville have påbudt dokumentation for destruktion af varen.” Svar på spør gsmål 7: ”Fødevarestyrelsen er af den opfattelse, at Fødevareregionen ville have indhentet sup- plerende oplysninger , jf. ovenfor , og svaret som ovenfor under spør gsmål 6.” Den danske ambassade i Japan har ved brev af 22. november 2007 besvaret en række spør gs- mål således (i oversættelse): ”… 2. Det bedes oplyst, om det er normalt, eller om det i hvert fald hænder , at man i forbin- delse med eksport af sujiko fra Danmark til Japan dybfryser sujikoen før afsendelse og herefter lader sujikoen tø op under transporten til Japan, således at sujikoens temperatur ved ankomsten til bestemmelsesstedet er omkring 0 grader celcius. Det bedes oplyst, om det hænder , at man efter et forløb som beskrevet under pkt. 2 genindfryser sujikoen i Japan. Det er meget vigtigt, at en forsendelse af Sujiko fra Danmark til Japan er dybfrossen før afsendelse og ved ankomsten til Japan. /- 7 - Temperaturkontrollen under transporten af sujiko fra Danmark holdes normalt omkring -18 grader Celcius, men nogle selskaber opbevarer sujikoen ved -21 grader Celcius. I fald sujikoen hænder at ankomme til Japan ved nul grader , for eksempel på grund af manglende temperaturkontrol, anses det for en skadetilfælde. I fald bakterieantallet forbliver under det påkrævede, vil produktet blive genindfrosset ifølge importøren. Holdbarheden af sujiko, som er blevet dybfrosset på ny , vil imidlertid være kortere end normalt og smagen af rognen vil også være påvirket…” Af Danmarks Meteorologiske Instituts vejrinformation for Hannover fremgår , at temperaturen i tidsrummet den 2. december 2000 kl. 9 til den 4. december 2000 kl. 12 varierede mellem 3,6 grader celcius og 1 1,7 grader celcius. Højester ets begrundelse og r esultat Sagen angår skade på et parti lakserogn under transport fra den danske sælger til den japanske køber . Det er for Højesteret ubestridt, at risikoen var over gået til køber , da skaden skete. Det er herefter den japanske køber , som er umiddelbart skadelidt for så vidt angår den værdifor - ringelse, som godset er blevet udsat for . Køber har fået sit tab dækket af vareforsikringssel- skabet, Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. , som derfor er indtrådt i købers erstat- ningskrav mod Mahé Freight A/S som kontraherende transportør , og som således er berettiget til at forfølge kravet mod Mahé Freight . Mahé Freight havde som kontraherende fragtfører påtaget sig at transportere godset hele vejen fra Danmark til Japan. T ransporten er både i bookingbekræftelse og luftfragtbrev angivet som en flytransport fra Billund i Danmark til Narita i Japan. Højesteret tiltræder , at aftalen om hele denne transport derfor må anses for en aftale om flytransport og som sådan underlagt de reg-ler , der gælder for flytransport. Højesteret bemærker herved, at det forhold, at aftalen indeholdt en option, som gav fragtføre-ren adgang til uden videre at benytte et andet transportmiddel, ikke kan føre til, at aftalen ikke skal anses for en aftale om flytransport. Udnyttelse af en sådan option indebærer imidlertid, at ladningsejer over for den kontraherende transportør yderligere kan påberåbe sig de ansvars- regler , som gælder for den måde, hvorpå transporten helt eller delvist faktisk blev udført. 8 Aftalen mellem Japan Airlines og Haugsted International Spedition A/S er en aftale om trans - port af gods (air cargo' med bil fra Billund til Frankfurt, dvs. en aftale om international vejtransport som defineret i CMR-lovens $ 1. Det forhold, at det i aftalen hedder; at Haugsted "dækker luftfragt iht Warzaw den Haag konventionen" kan ikke føre til en forståelse af denne aftale som værende en aftale om flytransport. Skaden skete under transporten med bil fra Billund til Frankfurt. Efter det anførte er Mahé Freight ansvarlig for enhver transportskade efter luftfartsloven og for den skete skade yderli- gere efter CMR-loven; mens Haugsted alene er ansvarlig efter CMR-loven. Det er ubestridt at Mahé Freights ansvar efter luftfartsloven ikke er forældet. Allerede fordi Japan Airlines har anerkendt; at selskabet over for Mahé Freight er ansvarlig efter luftfartslovens regler; kan Mahé Freights ansvar videreføres mod Japan Airlines . For så vidt angår Haugsted er der efter CMR-lovens $ 41 en forældelsesfrist på et år Kravet mod Haugsted blev først rejst den 2. december 2002. Japan Airlines modtog ved brev af 5. december 2000 underretning om Mahé Freights krav i anledning af uheldet; Japan Airlines har således ikke været i utilregnelig uvidenhed om sit krav mod Haugsted, og kravet er derfor forældet. Af de grunde, der er anført af Sø- og Handelsretten; og da de oplysninger; der er fremkommet for Højesteret ~ iform af sagkyndige erklæringer mv. om lakserogns generelle egenskaber 0g holdbarhed ikke giver grundlag for en anden bedømmelse; finder også Højesteret at måtte lægge den skadesprocent til grund, der er anslået af surveyor <anonym>Person 2</anonym> og som er tiltrådt af havariekspert <anonym>Vidne 1</anonym> Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. /- 9 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Mahé Freight A/S betale 87.500 kr . til Mitsui Marine and Fire Insurance Co. Ltd. Japan Airlines skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 70.000 kr . til Mahé Freight A/S og 70.000 kr . til Haugsted International Spedition A/S . De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsom- kostningsbeløbene for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.	16,305	16,366
3210	Sag om, hvem der skal bære ansvaret for forurening med jord af et læs granitskærver til brug for betonstøbning	Appelleret	Civilsag	Sø- og Handelsretten	BS-35/2002-SHR	Almindelig civil sag	1. instans	265/23	Entreprise og håndværkere;		Sagsøger - 4K-Beton A/S; Sagsøgte - NCC Danmark A/S; Sagsøgte - Sydhavnens Sten & Grus A/S; Dommer - Aksel Gybel; Dommer - Jens Feilberg; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG ____________ Den 31. august 2004 blev af retten i sagen H-35-02 4K-Beton A/S (Advokat Torben Bondrop) mod NCC Danmark A/S (Advokat Hans Henrik Haume) og NCC Danmark A/S (Advokat Hans Henrik Haume) mod Sydhavnens Sten & Grus A/S (Advokat Mike Steen Burton) afsagt følgende D O M: / - 2 - Indledning og påstande Sagen drejer sig om hvem der skal bære ansvaret for forurening med jord af et læs granitskærver til brug for betonstøbning. Forureningen medførte at 31 m³ støbt beton på en byggeplads måtte udvaskes. De anvendte granitskærver hidrørte fra et stenbrud i Stenungsund i Sverige og blev i henhold til aftale leveret af NCC Danmark A/S til 4K- Beton A/S. Modtagelse og oplagring af skærverne i Danmark fandt sted hos Syd- havnens Sten & Grus A/S. Transporten fra Sydhavnens Sten & Grus A/S til 4K-Beton A/S blev foretaget af vognmænd antaget af 4K-Beton A/S. Sagsøgeren, 4K-Beton A/S (4K-Beton) har nedlagt påstand om at sagsøgte, NCC Danmark A/S, skal betale 441.263,88 kr. med procesrente fra den 21. februar 2002. Sagsøgte, NCC Danmark A/S (herefter NCC), har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om betaling af et mindre beløb. NCC har over for Sydhavnens Sten & Grus A/S (herefter SSG) nedlagt påstand om at SSG til NCC skal betale ethvert beløb NCC bliver forpligtet til at betale til 4K- Beton med procesrenter og sagsomkostninger, subsidiært at SSG tilpligtes at friholde NCC i et af retten nærmere bestemt omfang. SSG har over for den af NCC nedlagte påstand påstået frifindelse. Sagen blev anlagt den 15. april 2002 og blev domsforhandlet den 6. november 2003 og den 3. juni 2004. Sagens omstændigheder SSG og Ballast Väst AB (senere NCC) indgik i november 1996 en samarbejdsaftale om losning, lagerhåndtering, udlevering/læsning og vejning vedrørende SSG’s lager- plads på Prøvestenen. Ifølge stk. 8 i aftalen udarbejder Ballast Väst en driftsinstruks der specificerer kravene til håndteringen af indsejlede materialer således at Ballast Västs kvalitetskrav kan overholdes. Af driftsinstruksen af august 1999, der ikke er underskrevet, fremgår bl.a. at materiale skal køres med gummihjulslæsser fra kajen til oplagspladsen, og at kørsel i materialet skal undgås. Ved mistanke om urent mate- / - 3 - riale skal Person 1 eller Vidne 1 hos NCC kontaktes omgående. Kontaktpersonen hos SSG er Vidne 2. Den 14. december 2000 indgik 4K-Beton og Virksomhed A/S, der er et binavn for NCC, en aftale om levering af granitskærver. Det hedder i aftalen bl.a.: ”§ 1 4KB forpligter sig til iht. nærværende aftale til at aftage og købe granit-skærver i materialeklasse A af en materialekvalitet som beskrevet i § 3 hos Virksomhed A/S til 4KB´s betonfabrikker i København, Herfølge og Ejby. … § 3 Virksomhed A/S forpligter sig til at levere granitskærver med varedeklaration fra Ballast Väst AB´s værk i Stenungsund via Virksomhed A/S' plads på ”Prøvestenen” af en kvalitet, der opfylder: … Fraktionerne 8/16 mm og 16/25 mm skal være vaskede sten … § 4 Virksomhed A/S forpligter sig til at være tilsluttet SAND OG STEN KONTROL- LEN eller en tilsvarende anerkendt ordning og at samtlige leverancer iht. nærværende leveringsaftale sker med varedeklaration. … Der skal udføres løbende kontrol med godkendelse inden leverance. … Der skal kunne foretages en tidsmæssig sporbarhed af stenmaterialerne fra kontrol/prøvning til de betonleverancer, hvor materialerne er anvendt. § 5 / - 4 - 4KB´s betonfabrikker i København, Herfølge og Ejby aftager deres for-brug af granitskærver i materialeklasse A fra Virksomhed A/S' plads på ”Prøveste-nen” til følgende priser: … Priserne, der er excl. moms og råstofafgift, er frit læsset på vogn, og incl. den i § 4 nævnte kontrol. § 8 … Virksomhed A/S forpligter sig til at opbevare samtlige stenmaterialer på en sådan måde, at de til stadighed opfylder de specificerede krav, og at der ikke sker forveksling, sammenblanding eller forurening af stenmaterialerne. Stenmaterialerne skal opbevares i bunker, hvor underlaget er af et slid-stærkt materiale, svarende til beton, og være drænet med afløb væk fra bunkerne. § 9 Leverancer til 4KB´s betonfabrikker, der er forurenet eller lignende, og som ikke opfylder kravene i § 3, kan afvises af 4KB, og Virksomhed A/S afholder samtlige direkte og indirekte udgifter, som 4KB har herved. Dette be-grænser dog ikke Virksomhed A/S' ansvar og forpligtelser.” Den 23. marts 2001 leverede NCC i henhold til aftalen et læs 16/25 granitskærver til 4K-Beton på dette selskabs fabrik i Ejby. Ved en prøve udtaget på en byggeplads ved Flintholm Station hvortil 4K-Beton hav-de leveret beton, blev det samme dag konstateret at betonen var forurenet med jord- klumper. På risten på den silo på 4K-Betons fabrik hvor NCC havde leveret skærver-ne, blev der senere samme dag konstateret tilsvarende jordklumper. Ligeledes samme dag blev der fundet jordklumper på en byggeplads i Hvidovre, hvor Per Aarsleff A/S var entreprenør, og hvortil 4K-Beton havde leveret beton. Efter aftale mellem 4K-Beton og Per Aarsleff A/S blev det besluttet at stoppe støbningen / - 5 - og udvaske de i alt 31 m³ beton der allerede var blevet støbt. Udgifterne hertil, som 4K- Beton har afholdt, svarer til det i påstanden anførte beløb. NCC og SSG har ikke protesteret imod størrelsen af kravet. Den 28. marts 2001 blev der i anledning af det skete afholdt et møde mellem Vidne 3 og Person 2 fra 4K-Beton, Person 3 og Person 4 fra SSG samt Vidne 1 fra NCC. Det fremgår af referatet at det forurenede materiale sandsynligvis er kommet med lastvogn Reg. nr. 1 (vognmand Virksomhed 1), læsset ca. kl. 7.45, da den rist hvor aflæsning af skærverne havde fundet sted, og hvor jordklumperne blev fundet, var konstateret ren om morgenen. På mødet drøf-tedes bl.a. mulige årsager til forureningen, og der blev ifølge referatet der er udarbej-det af Vidne 1, peget på følgende mulige kilder: 1. Hærværk på 4K-Betons fabrik 2. Hærværk på NCC´s plads 3. Forurening fra stenbruddet i Sverige 4. Forurening i skib 5. Hul i bunden af pladsen 6. Forurening i lastvogn 7. Forurening i skovlen på læssemaskinen Af referatet fremgår endvidere at Vidne 3 har refereret et udsagn fra Virksomhed 1's chauffør der foretog transporten, efter hvilket referat chaufføren så læssemanden hos SSG tage en læssemaskine der stod parkeret ved jorddyngerne. Vidne 3 refererede endvidere en bemærkning fra en chauffør (Vidne 4) fra Virksomhed 2 der ind imellem udfører transporter. Chaufføren skulle have sagt at han inden for de seneste to uger ved to lejligheder havde anmodet læssemanden om at rengøre skovlen på læssemaskinen før han begyndte på at læsse. Efter referatet skulle parterne foretage nogle undersøgelser. Parterne skulle vende tilbage til Vidne 1 med resultaterne. I skrivelse af 6. april 2001 fra Person 3 (SSG) til NCC hedder det bl.a. at hendes bemærkning vedrørende punkt 7 på mødet om at læsseren der anvendtes til / - 6 - læsning den pågældende dag, alene anvendtes til læsning af skærver, ikke fremgår af referatet. I en kvalitetshåndbog for 4K-Beton fra august 2000 fremgår bl.a. at en chauffør som er underlagt en skriftlig aftale om at denne overtager ansvaret med hensyn til kontrol for mængde, art og forurening, og som er bekendt med aflæsningsrutinerne på de relevante produktionssteder, kan registreres som en godkendt chauffør. Af en kvalitetsplan for NCC dateret 1. marts 2001 fremgår under pkt. 6: ”6.2. Udlevering Udlevering af materialer med læssemaskine i tons. Maskinføreren skal sikre: 1) At skovlen er ren … Den eksterne chauffør skal kvittere for modtagelse på følgesedlen. … 6.4 Kontrolinstruktion Medarbejderen skal ved udlevering se efter følgende: Sammenblanding af fraktioner Urenheder i materialet.” SSG gør gældende at man ikke havde kendskab til denne plan. I en skrivelse af 21. juni 2001 fra NCC´s forsikringsselskab, Topdanmark Forsikring A/S, til 4K-Betons forsikringsselskab, Winterthur International, hedder det bl.a.: ”Fra vores kunde har vi modtaget en anmeldelse af det skete. Ud fra de foreliggende oplysninger er der konstateret jordknolde i leveret sten til beton. I disse jordknolde er der konstateret flintesten samt bygge-affald i form af murbrokker” / - 7 - Selskabet Bergen Shipping Chartering AS, der på hændelsestidspunktet havde kon- trakt med NCC på indsejling til Prøvestenen, har i en skrivelse af 18. februar 2003 oplyst at selskabets skib, Langeland, har sejlet granitskærver til Prøvestenen den 16. og 27. februar 2001. Forinden hver af disse to sejladser havde skibet med de forud-gående tre sejladser fragtet granitskærver, sand og limsten. Et andet af selskabets skibe, Boa Rhino, har den 1. maj 2001 sejlet granitskærver til Prøvestenen. Dette skibs forudgående tre sejladser var alle med granitskærver. Det fremgår af en følgeseddel af 23. marts 2001 fra Dansk Grusindustri, Svogerslev Grusgrav, at der er leveret 23 m³ betonsand til 4K-Beton i Ejby. Som kvittering for modtagelsen er underskrevet ”Vidne 5” . Parterne er enige om at der den 23. marts 2001 ca. kl. 8.00 med lastbil Reg. nr. 2 ført af Vidne 5 blev leveret et læs 16/25 mm skærver til 4K-Beton som var ble-vet hentet hos SSG samme dag mellem kl. 7.30 og 7.45. Forklaringer Vidne 3 har forklaret at han er handelsuddannet og tillige har uddannelse som kontrollant. Han begyndte i 4K-Beton i 1965. Han har været pladsmand, chauffør og kontrollant og senest fabriksleder. Han har været fabriksleder siden 1971. Han var i marts 2001 leder af fabrikken i Ejby. Fredag den 23. marts 2001 om formiddagen fik han en opringning fra en kontrollant på byggepladsen Flintholm station. Den pågæl- dende havde observeret urenheder af jord eller andet. Sammen med Person 5 gik vidnet til modtagelsessiloen for 16/25 skærver. Siloen ligger længst til venstre på foto 4 i bilag 10 (dommens bilag 1). Siloerne fyldes af lastbiler der på rampen kører hen til den pågældende silo og hælder lastbilens indhold ned i siloen. Siloerne er kvadratiske og går ned i en spids. Når materialet hældes i siloen løber det som oftest ned i midten af den. På risten over siloen med 16/25 skærver fandt de aflejringer af jordklumper og andet. En del af det fundne vises på foto 1 i bilag 10. Den store klump i midten var glat som om den havde ligget mod et glat emne eller var blevet presset af et sådant, fx i forbindelse med gravning. På foto 1 ses også en del af en tændsats og rester af et net; begge dele stammer fra stenbruddet der leverede skær- / - 8 - verne. Det er før den pågældende dag og også siden sket at de har fundet sådanne rester fra sprængning. Et fund heraf blev således gjort den 26. marts 2001. De gik samtlige siloer igennem. Der var ikke urenheder på andre riste eller i siloerne. Blandemesteren foretager hver morgen en gennemgang af riste og siloer for at kon- trollere om der er kommet urenheder om natten. Vidnet undersøgte følgesedlerne som bliver afleveret af chaufførerne. Han kunne se at de havde modtaget et læs 16/25 skærver den 23. marts 2001 ca. kl. 7.45. Læsset var kommet med en vogn fra Virksomhed 1. Denne kom også med et læs 16/25 skær-ver senere på formiddagen. Vidnet tjekkede det andet læs. Der var ingen jordklumper eller lignende. Vognen var ren og pæn. Chaufføren havde inden han kom med et første læs kl. 7.45, kørt med et læs grus fra en grusgrav i Svogerslev. Vidnet ringede til Vidne 1 der lovede at komme til stede. Lidt efter kom der opkald fra pladsen i Hvidovre hvor Aarsleff var ved at bygge et regnvands-bassin. Man havde konstateret urenheder i leveret beton der var taget i brug. På Aarsleff-byggepladsen konstaterede vidnet urenheder der var opfanget af en rist. Urenhederne vises på foto 6 og 7. Man observerede endvidere urenheder i betonslan-gen. Fundene vist på foto 6 og 7 består mest af muldjord, ler og teglstykker samt flint. Der er ikke foretaget analyse af de jordklumper mv. der blev fundet. De klumper der blev fundet den 23. marts 2001, ligner alle hverandre. Man stoppede endvidere alle leverancer. Indholdet af siloen med 16/25 skærver blev tømt. På dette tidspunkt var Vidne 1 kommet til stede. Siloens ind-hold ses på foto 3, 4 og 5. På foto 5 ses et diagonalt lag med forurening der består af jord og snavs og andet. Jorden kan være blevet knust i forbindelse med tømningen af siloen. Vidnet kan bekræfte hvad der fremgår af mødereferatet af 28. marts 2001 om udsagn fra Virksomhed 1-chauffører og Virksomhed 2-chauffører. Vidnet havde anmodet / - 9 - Vidne 4 om at komme til stede, men Person 3 modsatte sig at han deltog. Referatet af mødet er i store træk i overensstemmelse med hvad der skete på mødet. Vidnet så på SSG's plads i anledning af sagen. SSG havde på det tidspunkt i hvert fald tre læssemaskiner (gummigeder) på pladsen. Han konstaterede ikke urenheder i de bunker der blev taget skærver fra. Det er derfor hans opfattelse at det er mest sandsynligt at urenhederne stammer fra en læssemaskine. Han har i øvrigt set pladsen nogle få gange. Den ændrer sig hele tiden. Der har ikke tidligere været tilfælde af forurenede leverancer fra SSG, og det er hel-ler ikke forekommet senere. De modtog i marts 2001 ikke skærver fra andre end SSG. Skærverne blandes til beton med cement, grus og vand. Vidnet tjekkede siloen med grus og fandt ikke forurening. Gruset kommer fra Kamstrup grusgrav. 4K-Beton har ikke tjekket grusgraven. Efter 4K-Betons kvalitetshåndbog skal en ny chauffør der kører med skærver, god- kendes. Inden godkendelsen gøres chaufføren bekendt med kvalitetssikringen. Den nye chauffør ”bliver taget i hånden” 1-2 dage og får vist kontrollen og hvad han skal se efter når han henter materialer, herunder at han skal se efter om den bunke hvorfra der tages skærver, ser ren og pæn ud. Det er ikke chaufførens opgave at tjekke ristene ved siloerne. Det er blandemesterens opgave. Under sin første forklaring forklarede vidnet at en del af jordklumperne senere sam-me dag blev givet til Vidne 1. Under sin anden forklaring forklare-de vidnet at han i første omgang sagde nej til Vidne 1's anmodning om at få udleveret en af de fundne jordklumper, men at han ikke senere har nægtet det. Grunden til at han afslog i første omgang, var at det var bevismateriale som han ikke ville give fra sig. Jordklumperne blev smidt ud ca. et halvt år senere. Der var efter 4K-Betons opfattelse ikke længere brug for dem fordi forsikringsselskaberne havde overtaget sagen. Vidne 5 har forklaret at han har været chauffør i 27 år. Han har været hos Virksomhed 1 i 4 år og senere hos Virksomhed 2 der kører for 4K-Beton. Virksomhed 1 er un- / - 10 - derentreprenør for Virksomhed 2 og træder til når der er behov. Vidnet kører ca. 9 må- neder om året med 4K-Beton-transporter. Vidnet er godkendt chauffør. Han havde den pågældende morgen kørt et læs grus fra DSV's grusgrav i Svogerslev inden han kørte skærverne, som denne sag handler om, fra SSG til 4K-Beton. Han kørte med sten og grus hele ugen fra den 19. til den 23. marts 2001. Han kørte såle-des slet ikke med jord den uge. Han renser ladet med skovl hver aften inden han slut-ter, så ladet er rent om morgenen inden han begynder, og det var det også den 23. marts 2001. Det grus han transporterer, er vasket, siet og tørret inden det kommer på vognen. Den 23. marts om morgenen kørte han hen til bunken med 16/25 skærver hvor han afventede gummigeden. Bunken er betegnet som nr. 7 på ridset (dommens bilag 2). På den anden side er en plads med kontorbygning i hjørnet med en vægt. Endvidere er der et knuseværk, et ”jordhotel” med uren jord og et værksted. Gummigeden kom fra et sted på pladsen. Han kan ikke sige nærmere hvorfra. Vidnet opholdt sig i fører-rummet under læsningen som tager nogle minutter. Der anbringes to grabfulde foran, to bagved og en i midten af ladet. Han kan se læsningen i sidespejlet, dvs. at han ser grabben fra siden. Han har ikke mulighed for at se om der er jord i grabben. Han mener at SSG dengang havde tre gummigeder. Han kan huske at SSG på det pågældende tidspunkt havde tre chauffører på pladsen. Han kan huske navnet på en af dem, Vidne 6, og navnet på formanden, Vidne 2. Han har et par gange oplevet at der var jord eller ler på den skovl som SSG's folk benyttede til læsning af skærver. Vidnet har i de tilfælde bedt chaufføren rense skovlen, og det er så sket. Han kan ikke huske navnene på de chauffører overfor hvem han har påtalt at skovlen var forurenet med jord eller sand. Det er sket både før og efter den 23. marts 2001. Vidne 4 har forklaret at han har været chauffør i 25 år, de sidste 14 år hos Virksomhed 2. Han har i de sidste ni år næsten udelukkende kørt for 4K-Beton der for det meste bruger Virksomhed 2 og de samme chauffører i det firma. Chauffører der begyn-der kørsler fra Prøvestenen til Ejby, får instruktioner om udførelsen, herunder om at ladet skal være rent inden læsning. / - 11 - Vidnet har mindst to gange været ude for at der var jord i kanten af skovlen på den-nes inderside. Han bad så chaufføren om at rense skovlen, og det gjorde han. Han mener ikke at han har påtalt jord på skovlen over for Vidne 2. Det kan have været en af de andre chauffører, Vidne 6 eller en anden der har gjort det. Gummige-derne parkeres oftest på stykket mellem kontoret og arealet med jord (”jordhotellet”). Vidnet kan ikke huske om de nævnte tilfælde med jord i skovlen var inden for de sidste par uger inden den 23. marts 2001. Vidnet kan se skovlens indre når gummi-gedens chauffør kører hen til lastbilen. Som regel læsses lastbilen fra venstre side; det foretrækker vidnet. Det er en almindelig erfaring hos chaufførerne der kører med skærver at der kan være ler på skovlen. Det ved man at man skal holde øje med. Det er dog ikke sådan at man hver gang ser efter om der er jord på eller i skovlen. Vidnet hentede ikke skærver den 23. marts 2001. Efter Vidne 3's anmodning kom han til stede da der skulle være møde den 28. marts 2001, men da han kom, fik han besked på at han alligevel ikke skulle deltage. Person 3 har forklaret at hun er ejer af og administrerende direktør for SSG. SSG sælger sømaterialer samt grus, sten og granit. Endvidere arbejder de med jordhåndtering. Hun er uddannet økonom og begyndte egen virksomhed for 20 år siden. Lagerplad-sen på Prøvestenen blev etableret i 1994. Pladsen er åben fra søsiden. Den er fra landsiden åben fra kl. 6 til kl. 17 om hverdagen. I 2001 var pladsen ikke altid aflåst. Det er ændret nu så den altid er aflåst uden for de nævnte tider. Der er tidligere fore-kommet tilfælde af hærværk hvor gerningsmænd har smidt sten i sandbunker. Samarbejdet med NCC startede i 1994. Samarbejdet er omfattende og vedrører NCC's materialer, såsom de materialer sagen drejer sig om, men også SSG's egne materialer. Det er forekommet at SSG har fundet rester af sprængningsmateriale i leverede skærver, ligesom man har fundet skærver i overstørrelse. Vidnet tager personlig hånd om selskabets kontrakter. Hun sørger for at kontraktfor- slag bliver sendt til selskabets advokat til gennemgang. Det er Vidne 1 også klar over. Hun er af sin formand på et tidspunkt blevet gjort bekendt med / - 12 - at SSG skulle tage en kloridprøve, det forlangte Vidne 1. Det tog vidnet til efterretning, for det var en lille ting. Driftsinstruksen er skrevet på vidnets computer. Den er ikke skrevet under, men den er godkendt af alle parter. Efter sagens opståen fremkom kvalitetsplanen. Vidnet havde ikke set planen før sagen opstod. Den er ikke færdig. Der er nogle ting der ligger klart, men der er også udestående spørgsmål. Vidnet deltog i mødet den 28. marts 2001. Der kom ingen opfølgning på mødet. Hun fik ikke forevist de fundne jordklumper eller blot nogle af dem. Hun sagde på mødet at hun gerne ville have set dem, og hun havde også ventet at få dem forevist. Vidnet ønskede ikke at Vidne 4 deltog i mødet. Han havde ikke foretaget den transport som sagen drejer sig om. Hvis han skulle være til stede, var der en del andre der også skulle være der. Skærverne losses på kajen i Prøvestenen. SSG står for transporten til pladsen med bånd eller gummiged. Formanden kontrollerer transporten. Der er fem gummigeder på pladsen, nogle anvendes til jordtransport, andre til skærver. Det er forskellige skovle der bruges til de forskellige formål, det er chaufførerne instrueret i. Der var også fem gummigeder dengang hvoraf to var reserveret til skærver. Vidne 7 har forklaret at han er direktør for Tune grusgrav og miljø- og kvalitets- ansvarlig i SSG-koncernen. Han har arbejdet med kvalitetskontrol siden 1970. De bunker der er angivet på ridset (dommens bilag 2), blev etableret i 2000. Trans- porten fra kaj til bunke foretages på bånd. Bunken med 16/25 skærver er aldrig helt i bund. Folkene på pladsen er instrueret om håndteringen af læsningen af lastbilerne, herunder at nogle læssemaskiner skal anvendes til jord og andre til skærver. Det er en helt fast kutyme at en maskine ikke må anvendes til forskellige materialer. Vidnet har set stenbruddet i Stenungsund hvorfra skærverne kommer. Der er et jord-lag og træer og endda bygninger på bjerget som klippestykkerne bliver sprængt ud af. Klippestykkerne bliver kørt til et knuseværk ved indgangen til bruddet. Skærverne bliver vasket og transporteret til lagerbunker hvorfra de senere transporteres med bil til udskibningsstedet og læsses på skib med bånd. / - 13 - Vidne 2 har forklaret at han har været pladsformand hos SSG i fire år. Inden da var han i 20 år beskæftiget med stenbrydning og betonblanding i Grønland. Når man på pladsen modtager skærvelaster med skib, foretages en visuel kontrol når lugerne er blevet åbnet. Siden 2000 foregår transport af skærver fra skibssiden til pladsen med bånd. Der tages også en kloridprøve i forbindelse med modtagelsen. Det var Vidne 1 der bad om at denne, forholdsvis lille, prøve blev taget. De har to slags gummigeder eller dumpere på pladsen, de der kører på skærveplad-sen, og de der er beskæftiget med andet. Når dumperne der kører med skærver, ikke benyttes, parkeres de på et areal der er belagt med skærver. På grund af jordmateria-lets større vægtfylde anvendes større skovle til flytning af skærver end til jordtrans-port. Det er naturligvis ikke fysisk udelukket at en dumper der benyttes til jord, også benyttes til skærver. Det er normalt de samme to personer der kører skærver. De på-gældende er ikke beskæftiget med andet. Hvis der bliver brug for at sætte en afløser ind til skærvetransport, tager den pågældende en af dumperne der er forbeholdt skærvetransport. Det forekommer ikke at en dumper til skærvetransport bliver benyt-tet til jordtransport. Vidnet kender ikke noget til at hans chauffører skulle være blevet anmodet om at fjerne jord fra en skovl der skulle benyttes til skærvelæsning, således som det frem-går af referatet af mødet den 28. marts 2001. Lastvognene læsses altid fra venstre side. Nogle lastbilchauffører ser på læsningen udefra, andre sidder i førerhuset og kan se læsningen i sidespejlet. De har mulighed for at se om der er jord på skovlen når denne køres hen mod bunken for at tage skærver. Den der læsser lastbilen, kan normalt ikke se om der i denne sidder fx jordrester i hjørnerne af ladet. Det er forekommet at man fra SSG’s side har sagt til lastbilchauf- førerne at de skulle rense deres lad for jordrester. De lastbiler der kommer på plad-sen, skifter ofte fra den ene slags læs til den anden. Der har ikke tidligere være forekomst af jord i skærvebunken. Det er sket at der har været asfalt. I de tilfælde har vidnet kontaktet Vidne 1. / - 14 - Vidnet har på et tidspunkt fået kvalitetsplanen af en af NCC’s folk, men han kan ikke huske af hvem. Han har formentlig fået planen for at læse den igennem. Han gik ud fra at Person 3 havde fået et andet eksemplar af planen. Det er hende der i givet fald skal godkende planen. Vidnet har ikke kontakt med andre hos NCC end Vidne 1. Vidne 6 har forklaret at han har været gummihjulslæsser hos SSG i fem år. Han kører som regel med jord. Når man kører med jord, må man ikke komme hen til skærverne. Det forekommer ikke at man anvender samme dumper til jord og skær-ver. Vidnet var på pladsen den 23. marts 2001. Han læssede skærver til 4K-Beton. Det skete ved 8-9-tiden, mere præcist kan han ikke tidsfæste det. Dumperne til skærver holdt i 2001 om dagen på en plads med knust tegl, om natten holdt de på en plads med skærvebund. I dag er holdepladsen med skærver blevet asfaltbelagt. Inden en dumper tages i brug til skærvelæsning, kontrollerer chaufføren om der er jord eller andet på skovlen. Hvis det er tilfældet, renses den med en højtryksspuler. Vidnet har ikke været ude for påtale fra en af NCC’s chauffører vedrørende jord på skovlen. De har ikke konstateret urenheder i skærvebunken efter den 23. marts 2001. Virksomhed 2 og Virksomhed 1 benytter meget forskellige typer lastbiler. Man kan nor- malt ikke se ladets bund når man læsser med gummiged. Lastbilchaufføren sidder altid i førerhuset under læsningen. Læsningen sker fra lastbilens venstre side. Pladsen på den anden side ved B-vej benyttes til en værkstedsbygning, et knuseværk, et jord-hotel og en kontorbygning med vægt. Vidne 1, NCC, har forklaret at han er uddannet bygningsingeniør. Han har været projektleder på byggepladser i 5 år. Han har ikke haft noget med ud-arbejdelsen af samarbejdsaftalen mellem NCC og SSG at gøre. Der er ingen særlig grund til at driftsinstruksen ikke blev underskrevet. / - 15 - Han har personligt gennemgået kvalitetsplanen med Vidne 2 der var kontakt-mand hos SSG. Han havde også kontakt til Person 3 i den forbindelse. Kvalitetsplanen var alene en uddybning af rutiner der allerede var taget i brug. For at kunne sælge sten til beton skal man overvåges af en tredje part, og NCC valgte her Dansk Grus Certificering (DGC), hvilket fremgår af kvalitetsplanen. Kvalitets- planen er godkendt i forbindelse med certificeringen af NCC. Der findes et under- skrevet eksemplar af kvalitetsplanen. Det fremlagte eksemplar er hans egen kladde hvorfor planen ikke er underskrevet. I september 2002 udarbejdedes en ny driftsinstruks til erstatning for den driftsin-struks der var gældende før kvalitetsplanen. Der forekommer ikke flint i stenbruddet i Stenungsund, kun granit og muldjord. Der ryddes for jord så godt som det nu er muligt, inden der sprænges. Der kan dog stadig forekomme jord og trærødder når der sprænges. Efter sprængning kommer granit- stykkerne til et knuseværk i nærheden hvor granitten knuses til skærver. Herefter sorteres skærverne ved hjælp af riste. Der er løst finstof sammen med granitten, og det kan hobe sig op forskellige steder, fx i en silo hvor skærverne glider inde i midten. Han blev den 23. marts 2001 ca. kl. 10 af Vidne 3 bedt om at komme til Ejby hvor han var ca. kl. 11. Han blev præsenteret for bakken med jordklumper som vist på dommens bilag 1, billede 1. Han brød en jordklump, og han konstaterede at der var flintesten i. Det var for ham bevis for at den ikke kom fra Sverige. Han spurgte om han måtte få en klump med, men det måtte han ikke. Han mener ikke han så byg-ningsrester i klumperne. Han aftalte med Vidne 3 at han skulle se om årsagen til klumpen skyldtes for-hold hos SSG. Han tog straks til Prøvestenen, og her var der ikke noget der sprang i øjnene. Han mener at han talte med Person 3. Han tog herefter initiativ til mødet den 28. marts. / - 16 - Han har ingen erindring om at Person 3 bad om at se jordklumperne på mødet den 28. marts. Den visuelle modtagekontrol hos 4K-Beton var uddelegeret til vognmændene. Det var en utilstrækkelig kontrol, for vognmændene kunne ikke se hvad der blev læsset på ladet. Parternes procedure 4K-Beton har anført at det er ubestridt at betonproduktionen den 23. marts 2001 om morgenen blev forurenet med jordklumper, og at denne forurening har påført 4K-Beton et tab svarende til påstandsbeløbet. Det er endvidere ubestridt at forureningen fandt sted i 16/25 mm granitskærver. § 3 i aftalen mellem 4K-Beton og NCC betyder at der ikke skal være jordklumper blandt skærverne. Efter § 9 kan 4K-Beton i sådanne tilfælde afvise en leverance, og indtræffer der forurening med jord, skal NCC afholde samtlige direkte og indirekte udgifter der skyldes forureningen. Hvis bestemmelsen forstås som en garantibe- stemmelse, er der erstatningspligt hvis garantien svigter. Selv om der ikke er garanti- ansvar, har NCC erstatningspligt efter dansk rets almindelige regler om erstatnings- ansvar for skadegørende handlinger. Det må lægges til grund at de forurenede skærver blev leveret den 23. marts 2001 om morgenen. Dette støttes af Vidne 3's forklaring hvorefter blandemesteren hver morgen tjekker ristene på siloerne. Der var ingen jordklumper da blandemesteren den 23. marts om morgenen tjekkede ristene før den første aflæsning. Dette fremgår også af referatet af mødet den 28. marts. Det kan ikke lægges 4K-Beton til last at man har smidt jordklumperne ud. NCC´s forsikringsselskab, Topdanmark, har i skrivelse af 21. juni 2001 erkendt at der var jordklumper mv. i leverancen. Skrivelsen er ganske vist ingen erkendelse af skyld, men den erkender faktum, og det er bindende for NCC. Derfor har 4K-Beton ikke beholdt klumperne. / - 17 - Jordklumperne kan i princippet være kommet fra lastbilens lad. Det er imidlertid forklaret af Vidne 5 at han kørte et læs grus tidligere samme morgen. Dette kan ikke forurene en lastbils lad med jord. Vidne 5 forklarede også at ladet var pænt og rent, og at han slet ikke kørte med jord i den pågældende uge. Han kørte med grus der var vasket, siet og tørret. Det har også formodningen imod sig at jordklumper som dem sagen drejer sig om, ”overlever” en tur sammen med grus. Lastbilen må således udelukkes som årsag til forureningen. Forureningen kan herefter kun stamme fra læssemaskinens skovl eller fra skærve- bunken på SSG´s plads, og i begge tilfælde hæfter NCC for følgerne af forurening fra disse steder. NCC har i forhold til 4K-Beton til støtte for sin påstand gjort gældende at 4K-Beton skal føre bevis for at skærverne var forurenet med jord inden pålæsningen af den lastbil der blev ført af Vidne 5. Med andre ord at forureningen fandt sted inden risikoens overgang. Man kan ikke udelukke nogen af de på mødet den 28. marts nævnte syv mulige årsager. Bevisbyrden er således ikke løftet af 4K-Beton. Vidne 1's bemærkede at der var flint i jordklumperne, og det ude-lukkede at de stammede fra Stenungsund. Jordklumperne var bevismaterialet, men Person 6 ville ikke udlevere dem, og efter nogle måneder blev de smidt ud. 4K-Beton har bevisbyrden i sagen, og det må komme selskabet til skade at man smed klumperne ud. Klumperne var det vigtigste bevismiddel i sagen og burde have været analyseret. At dette ikke er sket og ikke længere er muligt, må komme 4K-Beton til skade på afgørende måde. Der er afgivet en detaljerede forklaringer af Vidne 7 og Vidne 1 om proceduren i Sverige, og sandsynligheden for at der kommer jord med herfra blandt skærverne, er lig nul. En tændsats kan ”klare processen” , men en jordklump kan ikke. Der er ikke objektive holdepunkter for at udelukke at der var jord på den lastbil der transporterede skærverne. Det kan ikke udelukkes med nogen sikkerhed at ladet var forurenet, fx fordi det grus der forinden var kørt med, indeholdt jord. Chaufførens forklaring herom er ikke tilstrækkelig. / - 18 - Det kan med stor sikkerhed udelukkes at jorden stammede fra skibenes lastrum, for der havde forud for den aktuelle last ikke været ladninger med jord. Der er således ikke omstændigheder der med afgørende vægt peger på at forurenin-gen skyldes forhold som NCC eller SSG bærer ansvaret eller risikoen for. Tværtimod er der en sådan tvivl om årsagen til forureningen at NCC skal frifindes. Topdanmark erkender hverken ansvar eller faktum ved skrivelsen af 21. juni 2001 som indledes med bemærkningen ”ud fra de foreliggende oplysninger” . NCC har i forhold til SSG til støtte for sin påstand gjort gældende at det er SSG´s opgave at sikre sig at granitskærverne ikke kommer i kontakt med jord. Kvalitetspla- nens pkt. 6 viser klart hvilke pligter SSG har for at man kan undgå forureningspro- blemer. En forurening opstået før risikoens overgang til 4K-Beton må hidrøre fra SSG og være SSG´s risiko og ansvar. Vidne 3 forklarede at det mest sandsynlige var at jorden stammede fra en læs- semaskine. Det er ubestridt at der er jordbunker hos SSG, og både Vidne 5 og Vidne 4 forklarede at de tidligere har oplevet at der var jord på grabben af en læs-semaskine. Dette taler alt sammen for at jordforureningen hidrører fra SSG. SSG har til støtte for sin påstand gjort gældende at den meget tunge bevisbyrde 4K- Beton har i forhold til NCC, og som NCC har i forhold til SSG, ikke er løftet. Der er fokuseret meget på skærverne i sagen, men skærver er kun et ud af fire ele- menter i beton. De øvrige tre er vand, grus og cement. Det er intet oplyst om cemen- ten, og det kan ikke udelukkes at forureningen hidrører herfra. Det kan heller ikke udelukkes, men er tværtimod meget muligt at forureningen stammer fra de anvendte mængder grus. Det er alene vandet der kan udelukkes som forureningskilde i denne henseende. Hvis man havde fået jordklumperne analyseret, kunne det eksempelvis have vist sig at de stammede fra grusgraven hvorfra gruset kom. Det er ikke SGS´s problem, men 4K-Betons at jordklumperne ikke blev analyseret. Da det langtfra er bevist at forureningen kom fra jord der fulgte med skærverne, bør NCC frifindes i forhold til 4K-Beton og SSG frifindes i forhold til NCC. / - 19 - Den håndteringsproces der finder sted før skærvernes ankomst til SSG, er ikke SSG´s ansvar, og det samme er tilfældet for så vidt angår selve opbevaringen på SSG´s plads. Forureningen kan sagtens hidrøre fra Stenungsund. Det er oplyst at der findes over-jord på stedet som fjernes før der brydes, men det må anses for højst sandsynligt at der ved sprængningen er jord tilbage på klippen, og at noget af denne jord følger med hele vejen til 4K-Beton. Der er også forevist rester af tændsatser og net fra spræng-ningen, og når disse elementer kan følge med hele vejen, kan jordklumper også. Det er ikke tilstrækkeligt med Vidne 1's forklaring om at klumperne med sikkerhed ikke kom fra Sverige, fordi der var flint i. Det kan heller ikke udelukkes at jordklumperne stammer fra lastbilerne der kørte skærverne fra stenbruddet til afskibningshavnen. SSG har fremsat opfordring til at få undersøgt dette nærmere, men det er ikke blevet gjort. Endvidere kan det ikke udelukkes at jordforureningen stammer fra skibet der trans- porterede skærverne til Danmark. Skrivelsen fra rederiet dokumenterer ikke at ski-bets lastrum ikke kan have været forurenet med jord. Der kan have været hærværk hos SSG. Dette har der ifølge Person 3 tidli-gere været. Hvis der er tale om hærværk, falder det imidlertid uden for SSG’s ansvar og risiko. Siloen med 16/25 mm skærver var ifølge Vidne 3's forklaring halvt fuld om morgenen den 23. marts. Der var altså i forvejen skærver i siloen, og forureningen kan hidrøre fra disse skærver – et forhold som NCC ikke har gjort noget for at bely-se. Det kan ikke udelukkes at jordklumperne lå på risten om morgenen den 23. marts inden leverancen fra SSG. Blandemesteren har ikke afgivet forklaring om de nærme-re omstændigheder i forbindelse med hans kontrol. / - 20 - Forurening kan også stamme fra Virksomhed 1's lastbil. Vidne 5's forklaring om at han renser ladet om aftenen, er ikke tilstrækkelig til at udelukke denne forurenings-kilde. Det kan heller ikke udelukkes at hærværk hos 4K-Beton er baggrunden for den opståede jordforurening. På baggrund af Vidne 6's forklaring kan det udelukkes at det er selve håndterin-gen hos SSG der er årsagen. Gummihjulslæsserne blev placeret på et underlag af enten skærver eller knust tegl, og skovlene blev kontrolleret inden læsning. Hverken Vidne 5 eller Vidne 4 har konstateret jord på skovlen i det konkrete tilfælde. At de to tidligere skulle have konstateret jord på skovlene, kan ikke bruges til noget. De erindrer ikke hvornår det var, og det er ikke dokumenteret at det blev påtalt. Det er således hverken bevist eller sandsynliggjort at der er årsagssammenhæng mel- lem skaden og SSG´s håndtering. SSG har ikke tilsidesat sine pligter i henhold til samarbejdsaftalen med NCC og har ikke handlet culpøst. Samarbejdsaftalen er indgået med Person 3, og hun har aldrig fået forelagt kvalitetsplanen. Vidne 2 havde ikke stillingsfuldmagt til at indgå aftale om kvalitetsplanen, og det vidste Vidne 1. Rettens bemærkninger Retten lægger til grund som sikkert at der den 23. marts 2001 om formiddagen blev konstateret en forurening med jord af en betonmængde som førte til det tab der frem- går af sagsøgeren, 4K-Betons, påstand. Som sagen foreligger, lægger retten endvide-re til grund at forureningen havde en karakter der medførte at den skærvemængde som blev leveret, ikke var kontraktmæssig i henhold til § 3 i aftalen mellem 4K-Beton og NCC. I overensstemmelse med parternes seneste standpunkter kan det fastslås at der den pågældende dag ca. kl. 8.00 med lastbil Reg. nr. 2 ført af Vidne 5 blev leveret et læs 16/25 skærver der samme dag var hentet hos SSG mellem ca. kl. 7.30 og 7.45. Det må anses som helt overvejende sandsynligt at forureningen blev hidført med denne last skærver fra SSG’ plads. Der er herved lagt vægt på de observationer som Vidne 3 foretog kort efter meddelelsen om urenheder. Herved blev konstateret / - 21 - jordklumper m.v. på risten til siloen med 16/25 skærver foruden en del af en tænd-snor og en rest af et net. Der blev ved gennemgang af øvrige siloer ikke fundet jord-klumper. Blandt jordklumperne på risten befandt sig en klump som efter vidneforkla-ringerne og udvisendet af foto nr. 1 havde en form der er vel forenelig med den anta-gelse at klumpen har befundet sig på eller op ad et glat emne. Der er videre lagt vægt på Vidne 5's og Vidne 4's forklaringer om at begge ved andre lejligheder kon-staterede jord på skovle (grabber) som blev benyttet af SSG’s førere af gummigeder. Endelig indgår som et væsentligt led i vurderingen at SSG på sin plads håndterer jord (”jordhotellet”). Der er ikke holdepunkter for den antagelse at de jordmængder som blev tilført 4K- Beton, stammede fra den pågældende lastbils kørsel med andre materialer, således at forureningen af skærveleverancen skulle være indtruffet i forbindelse med læsningen på lastbil dvs. efter risikoens overgang til 4K-Beton. De oplysninger der foreligger om kørsler med andre materialer (betonsand, i Vidne 5's og andres forklaringer omtalt som grus), underbygger ikke en antagelse herom. Retten finder det helt usandsynligt at de nævnte jordmængder hidrørte fra stenbrud-det i Stenungsund. Det kan vel ikke udelukkes at der har været jordmængder iblandet de afsprængte klippestykker, men disse klippestykker har, som det fremgår af Vidne 7's og Vidne 1's forklaringer, gennemgået en knusningsproces og senere sortering og vask som medfører at det må betragtes som udelukket at et stykke jord af blot nogen størrelse og især et stykke jord af den oven for beskrevne beskaffenhed kunne tænkes at forlade stenbruddet sammen med skærverne. Der er i sagens oplysninger endvidere ikke nogen grund til at antage at jordstykkerne stam-mer fra de lastbiler der kørte skærverne til skibet. Losningen på skibet og læsningen af skærverne på Prøvestenen medfører at det må betragtes som helt usandsynligt at jordklumper ikke ville blev sønderdelt i løbet af disse processer. De oplysninger der foreligger om den tidligere benyttelse af skibet, giver ikke grund til at tro at jord-mængderne stammer fra tidligere transporter udført af dette. Der foreligger ikke en god begrundelse for at de jordrester der ses på foto 1, er blevet bortskaffet inden der forelå bindende erklæringer fra sagens parter om sagens fakta, herunder årsagssammenhængen og oprindelsen af den pågældende jord. Analyse af jordresternes indhold kunne med stor sandsynlighed have givet væsentlige spor i / - 22 - retning af at fastslå sagens sammenhæng og således muligt have overflødiggjort rets- sagen eller dele af den. Undladelsen af denne bevissikring medfører dog ikke at ret-tens vurdering er forbundet med en usikkerhed der er af betydning for afgørelsen i sagen. Retten kommer således til det resultat at forureningen af skærverne må have fundet sted i forbindelse med SSG’s håndtering af dem, og at dette indebærer en tilsidesæt-telse af SSG’s forpligtelser i henhold til samarbejdsaftalen og driftsinstruksen af au-gust 1999. Det får i denne forbindelse ikke betydning om SSG må anses for at have accepteret den af NCC udarbejdede kvalitetsplan, dateret 01. marts 2001. NCC skal derfor betale det påståede beløb til 4K-Beton, og SSG skal betale samme beløb til 4K-Beton. Thi kendes for ret: NCC Danmark A/S betaler inden 14 dage 441.263,88 kr. med procesrente fra den 21. februar 2002 til 4K-Beton A/S. Sydhavnens Sten & Grus A/S betaler inden 14 dage 441.263,88 kr. med procesrente fra den 21. februar 2002 til NCC Danmark A/S. Inden 14 dage efter denne doms afsigelse skal NCC Danmark A/S betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til 4K-Beton A/S. Inden 14 dage efter denne doms afsigelse skal Sydhavnens Sten & Grus A/S betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til NCC Danmark A/S. Jens Feilberg Aksel Gybel Søren Rathmann / - 23 - -23- / Bi'las ] TORBEN BONDROP / / / - 27 - 09/1 2002 13:01 FAX +4532964084 STEN & GRUS PROVESTENEN + ADVOKAT 004/007 LAGER PLADSoPRYGNING Bilas 2 La Stenungsund 8-16 mm {6 Skien Genit 8-16 mw 2 Stenurgsund 2-5 nm 3 Skicn Gant 5-8 mm 4 Steneng soma 3-8 ram S Stemungsund N=16 vam & Stenung sand 8-11 wn CT) Shemmgtund 16-25 an 8 Shien Grant 16-25 ven ]	/UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG ____________ Den 31. august 2004 blev af retten i sagen H-35-02 4K-Beton A/S (Advokat T orben Bondrop ) mod NCC Danmark A/S (Advokat Hans Henrik Haume ) og NCC Danmark A/S (Advokat Hans Henrik Haume ) mod Sydhavnens Sten & Grus A/S (Advokat Mike Steen Burton ) afsagt følgende D O M: / - 2 - Indledning og påstande Sagen drejer sig om hvem der skal bære ansvaret for forurening med jord af et læs granitskærver til brug for betonstøbning. Forureningen medførte at 31 m³ støbt beton på en byggeplads måtte udvaskes. De anvendte granitskærver hidrørte fra et stenbrud i Stenungsund i Sverige og blev i henhold til aftale leveret af NCC Danmark A/S til 4K- Beton A/S . Modtagelse og oplagring af skærverne i Danmark fandt sted hos Syd- havnens Sten & Grus A/S . Transporten fra Sydhavnens Sten & Grus A/S til 4K-Beton A/S blev foretaget af vognmænd antaget af 4K-Beton A/S . Sagsøgeren, 4K-Beton A/S (4K-Beton ) har nedlagt påstand om at sagsøgte, NCC Danmark A/S , skal betale 441.263,88 kr . med procesrente fra den 21. februar 2002. Sagsøgte, NCC Danmark A/S (herefter NCC ), har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om betaling af et mindre beløb. NCC har over for Sydhavnens Sten & Grus A/S (herefter SSG) nedlagt påstand om at SSG til NCC skal betale ethvert beløb NCC bliver forpligtet til at betale til 4K- Beton med procesrenter og sagsomkostninger , subsidiært at SSG tilpligtes at friholde NCC i et af retten nærmere bestemt omfang. SSG har over for den af NCC nedlagte påstand påstået frifindelse. Sagen blev anlagt den 15. april 2002 og blev domsforhandlet den 6. november 2003 og den 3. juni 2004. Sagens omstændigheder SSG og Ballast Väst AB (senere NCC ) indgik i november 1996 en samarbejdsaftale om losning, lagerhåndtering, udlevering/læsning og vejning vedrørende SSG’ s lager - plads på Prøvestenen. Ifølge stk. 8 i aftalen udarbejder Ballast Väst en driftsinstruks der specificerer kravene til håndteringen af indsejlede materialer således at Ballast Västs kvalitetskrav kan overholdes. Af driftsinstruksen af august 1999, der ikke er underskrevet, fremgår bl.a. at materiale skal køres med gummihjulslæsser fra kajen til oplagspladsen, og at kørsel i materialet skal undgås. V ed mistanke om urent mate- riale skal <anonym>Person 1</anonym> eller <anonym>Vidne 1</anonym> hos NCC kontaktes omgående. Kontaktpersonen hos SSG er <anonym>Vidne 2</anonym> Den 14. december 2000 indgik 4K-Beton 0g <anonym>Virksomhed A/S</anonym> der er et binavn for NCC, en aftale om levering af granitskærver. Det hedder i aftalen bla.= 4KB forpligter sig til iht. nærværende aftale til at aftage og købe granit-skærver i materialeklasse A af en materialekvalitet som beskrevet i 8 3 hos <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S</anonym> til 4KB's betonfabrikker i København; Herfølge og Ejby. <anonym>Virksomhed A/S</anonym> forpligter sig til at levere granitskærver med varedeklaration fra Ballast Väst AB's værk i Stenungsund via <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> plads på "Prøvestenen? af en kvalitet, der opfylder: Fraktionerne 8/16 mm og 16/25 mm skal være vaskede sten <anonym>Virksomhed A/S</anonym> forpligter sig til at være tilsluttet SAND OG STEN KONTROL - LEN eller en tilsvarende anerkendt ordning og at samtlige leverancer iht. nærværende leveringsaftale sker med varedeklaration. Der skal udføres løbende kontrol med godkendelse inden leverance. Der skal kunne foretages en tidsmæssig sporbarhed af stenmaterialerne fra kontrollprøvning til de betonleverancer;, hvor materialerne er anvendt. 4KB' s betonfabrikker i København; Herfølge og Ejby aftager deres for-brug af granitskærver i materialeklasse A fra <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> plads på "Prøveste-nen" til følgende priser: Priserne, der er excl. moms og råstofafgift;, er frit læsset på vogn, og incl. den i $ 4 nævnte kontrol. <anonym>Virksomhed A/S</anonym> forpligter sig til at opbevare samtlige stenmaterialer på en sådan måde; at de til stadighed opfylder de specificerede krav; og at der ikke sker forveksling; sammenblanding eller forurening af stenmaterialerne. Stenmaterialerne skal opbevares i bunker, hvor underlaget er af et slid-stærkt materiale, svarende til beton, og være drænet med afløb væk fra bunkerne. Leverancer til 4KB's betonfabrikker; der er forurenet eller lignende, og som ikke opfylder kravene i $ 3, kan afvises af AKB; 0g <anonym>Virksomhed A/S</anonym> afholder samtlige direkte 0g indirekte udgifter; som 4KB har herved. Dette be-grænser dog ikke <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> ansvar 0g forpligtelser: Den 23. marts 2001 leverede NCC i henhold til aftalen et læs 16/25 granitskærver til 4K-Beton på dette selskabs fabrik i Ejby Ved en prøve udtaget på en byggeplads ved Flintholm Station hvortil 4K-Beton hav-de leveret beton; blev det samme dag konstateret at betonen var forurenet med jord- klumper:. På risten på den silo på 4K-Betons fabrik hvor NCC havde leveret skærver-ne; blev der senere samme dag konstateret tilsvarende jordklumper Ligeledes samme dag blev der fundet jordklumper på en byggeplads i Hvidovre, hvor Per Aarsleff A/S var entreprenør; og hvortil 4K-Beton havde leveret beton. Efter aftale mellem 4K-Beton og Per Aarsleff A/S blev det besluttet at stoppe støbningen og udvaske de i alt 31 m3 beton der allerede var blevet støbt. Udgifterne hertil, som 4K - Beton har afholdt; svarer til det i påstanden anførte beløb. NCC og SSG har ikke protesteret imod størrelsen af kravet. Den 28. marts 2001 blev der i anledning af det skete afholdt et møde mellem <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> fra 4K-Beton; <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 4</anonym> fra SSG samt <anonym>Vidne 1</anonym> fra NCC. Det fremgår af referatet at det forurenede materiale sandsynligvis er kommet med lastvogn <anonym>Reg nr 1</anonym> (vognmand <anonym>Virksomhed 1</anonym> ) læsset ca. kl. 7.45,da den rist hvor aflæsning af skærverne havde fundet sted, og hvor jordklumperne blev fundet; var konstateret ren om morgenen. På mødet drøf-tedes bl.a. mulige årsager til forureningen; og der blev ifølge referatet der er udarbej-det af <anonym>Vidne 1</anonym> peget på følgende mulige kilder: 1. Hærværk på 4K-Betons fabrik 2. Hærværk på NCC's plads 3. Forurening fra stenbruddet i Sverige 4. Forurening i skib 5. Hul i bunden af pladsen 6. Forurening 1 lastvogn 7 Forurening i skovlen på læssemaskinen Af referatet fremgår endvidere at <anonym>Vidne 3</anonym> har refereret et udsagn fra <anonym>Virksomhed 1's</anonym> chauffør der foretog transporten; efter hvilket referat chaufføren så læssemanden hos SSG tage en læssemaskine der stod parkeret ved jorddyngerne. <anonym>Vidne 3</anonym> refererede endvidere en bemærkning fra en chauffør <anonym>Vidne 4</anonym> fra <anonym>Virksomhed 2</anonym> der ind imellem udfører transporter. Chaufføren skulle have sagt at han inden for de seneste to uger ved to lejligheder havde anmodet læssemanden om at rengøre skovlen på læssemaskinen før han begyndte på at læsse. Efter referatet skulle parterne foretage nogle undersøgelser. Parterne skulle vende tilbage til <anonym>Vidne 1</anonym> med resultaterne. Iskrivelse af 6. april 2001 fra <anonym>Person 3</anonym> (SSG) til NCC hedder det bl.a. at hendes bemærkning vedrørende punkt 7 på mødet om at læsseren der anvendtes til /- 6 - læsning den pågældende dag, alene anvendtes til læsning af skærver , ikke fremgår af referatet. I en kvalitetshåndbog for 4K-Beton fra august 2000 fremgår bl.a. at en chauf før som er underlagt en skriftlig aftale om at denne overtager ansvaret med hensyn til kontrol for mængde, art og forurening, og som er bekendt med aflæsningsrutinerne på de relevante produktionssteder , kan registreres som en godkendt chauf før. Af en kvalitetsplan for NCC dateret 1. marts 2001 fremgår under pkt. 6: ”6.2. Udlevering Udlevering af materialer med læssemaskine i tons. Maskinføreren skal sikre: 1)At skovlen er ren … Den eksterne chauf før skal kvittere for modtagelse på følgesedlen. … 6.4 Kontrolinstruktion Medarbejderen skal ved udlevering se efter følgende: Sammenblanding af fraktioner Urenheder i materialet.” SSG gør gældende at man ikke havde kendskab til denne plan. I en skrivelse af 21. juni 2001 fra NCC´s forsikringsselskab, T opdanmark Forsikring A/S, til 4K-Betons forsikringsselskab, W interthur International, hedder det bl.a.: ”Fra vores kunde har vi modtaget en anmeldelse af det skete. Ud fra de foreliggende oplysninger er der konstateret jordknolde i leveret sten til beton. I disse jordknolde er der konstateret flintesten samt bygge-af fald i form af murbrokker” Selskabet Bergen Shipping Chartering AS, der på hændelsestidspunktet havde kon- trakt med NCC på indsejling til Prøvestenen; har i en skrivelse af 18. februar 2003 oplyst at selskabets skib, Langeland, har sejlet granitskærver til Prøvestenen den 16. og 27. februar 2001. Forinden hver af disse to sejladser havde skibet med de forud-gående tre sejladser fragtet granitskærver; sand og limsten Et andet af selskabets skibe, Boa Rhino, har den 1.maj 2001 sejlet granitskærver til Prøvestenen. Dette skibs forudgående tre sejladser var alle med granitskærver; Det fremgår af en følgeseddel af 23. marts 2001 fra Dansk Grusindustri, Svogerslev Grusgrav; at der er leveret 23 m3 betonsand til 4K-Beton i Ejby. Som kvittering for modtagelsen er underskrevet 99 <anonym>Vidne 5</anonym> Parterne er enige om at der den 23.marts 2001 ca. kl. 8.00 med lastbil <anonym>Reg nr. 2</anonym> ført af <anonym>Vidne 5</anonym> blev leveret et læs 16/25 mm skærver til 4K-Beton som var ble-vet hentet hos SSG samme dag mellem kl. 7.30 og 7.45. Forklaringer <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret at han er handelsuddannet og tillige har uddannelse som kontrollant. Han begyndte i 4K-Beton i 1965. Han har været pladsmand, chauffør 0g kontrollant og senest fabriksleder. Han har været fabriksleder siden 1971. Han var i marts 2001 leder af fabrikken i Ejby. Fredag den 23.marts 2001 om formiddagen fik han en opringning fra en kontrollant på byggepladsen Flintholm station. Den pågæl- dende havde observeret urenheder af jord eller andet. Sammen med <anonym>Person 5</anonym> gik vidnet til modtagelsessiloen for 16/25 skærver. Siloen ligger længst til venstre på foto 4 i bilag 10 (dommens bilag 1). Siloerne fyldes af lastbiler der på rampen kører hen til den pågældende silo og hælder lastbilens indhold ned i siloen. Siloerne er kvadratiske 0g går ned i en spids. Når materialet hældes i siloen løber det som oftest ned i midten af den. På risten over siloen med 16/25 skærver fandt de aflejringer af jordklumper og andet. En del af det fundne vises på foto 1 i bilag 10. Den store klump i midten var glat som om den havde ligget mod et glat emne eller var blevet presset af et sådant, fx i forbindelse med gravning. På foto 1 ses også en del af en tændsats og rester af et net; begge dele stammer fra stenbruddet der leverede skær- verne. Det er før den pågældende dag og også siden sket at de har fundet sådanne rester fra sprængning. Et fund heraf blev således gjort den 26. marts 2001. De gik samtlige siloer igennem. Der var ikke urenheder på andre riste eller i siloerne. Blandemesteren foretager hver morgen en gennemgang af riste og siloer for at kon- trollere om der er kommet urenheder om natten. Vidnet undersøgte følgesedlerne som bliver afleveret af chaufførerne. Han kunne se at de havde modtaget et læs 16/25 skærver den 23. marts 2001 ca. kl. 7.45. Læsset var kommet med en vogn fra <anonym>Virksomhed 1</anonym> Denne kom også med et læs 16/25 skær-ver senere på formiddagen. Vidnet tjekkede det andet læs . Der var ingen jordklumper eller lignende. Vognen var ren og pæn. Chaufføren havde inden han kom med et første læs kl. 7.45, kørt med et læs grus fra en grusgrav i Svogerslev. Vidnet ringede til <anonym>Vidne 1</anonym> der lovede at komme til stede. Lidt efter kom der opkald fra pladsen i Hvidovre hvor Aarsleff var ved at bygge et regnvands-bassin. Man havde konstateret urenheder i leveret beton der var taget i brug; På Aarsleff-byggepladsen konstaterede vidnet urenheder der var opfanget af en rist. Urenhederne vises på foto 6 og 7. Man observerede endvidere urenheder i betonslan-gen. Fundene vist på foto 6 0g 7 består mest af muldjord, ler og teglstykker samt flint. Der er ikke foretaget analyse af de jordklumper mv. der blev fundet. De klumper der blev fundet den 23. marts 2001, ligner alle hverandre. Man stoppede endvidere alle leverancer. Indholdet af siloen med 16/25 skærver blev tømt. På dette tidspunkt var <anonym>Vidne 1</anonym> kommet til stede. Siloens ind-hold ses på foto 3,4 og 5. På foto 5 ses et diagonalt lag med forurening der består af jord og snavs og andet. Jorden kan være blevet knust i forbindelse med tømningen af siloen: Vidnet kan bekræfte hvad der fremgår af mødereferatet af 28. marts 2001 om udsagn fra <anonym>Virksomhed 1</anonym> ~chauffører 0g <anonym>Virksomhed 2</anonym> ~chauffører. Vidnet havde anmodet <anonym>Vidne 4</anonym> om at komme til stede, men <anonym>Person 3</anonym> modsatte sig at han deltog. Referatet af mødet er i store træk i overensstemmelse med hvad der skete på mødet. Vidnet så på SSGs plads i anledning af sagen. SSG havde på det tidspunkt i hvert fald tre læssemaskiner (gummigeder) på pladsen. Han konstaterede ikke urenheder i de bunker der blev taget skærver fra. Det er derfor hans opfattelse at det er mest sandsynligt at urenhederne stammer fra en læssemaskine. Han har i øvrigt set pladsen nogle få gange. Den ændrer sig hele tiden Der har ikke tidligere været tilfælde af forurenede leverancer fra SSG, 0g det er hel-ler ikke forekommet senere. De modtog i marts 2001 ikke skærver fra andre end SSG. Skærverne blandes til beton med cement; grus og vand. Vidnet tjekkede siloen med grus og fandt ikke forurening. Gruset kommer fra Kamstrup grusgrav. 4K-Beton har ikke tjekket grusgraven. Efter 4K-Betons kvalitetshåndbog skal en ny chauffør der kører med skærver; god- kendes . Inden godkendelsen gøres chaufføren bekendt med kvalitetssikringen. Den nye chauffør "bliver taget i hånden" 1-2 dage og får vist kontrollen og hvad han skal se efter når han henter materialer, herunder at han skal se efter om den bunke hvorfra der tages skærver; ser ren og pæn ud. Det er ikke chaufførens opgave at tjekke ristene ved siloerne. Det er blandemesterens opgave. Under sin første forklaring forklarede vidnet at en del af jordklumperne senere sam-me dag blev givet til <anonym>Vidne 1</anonym> Under sin anden forklaring forklare-de vidnet at han i første omgang sagde nej til <anonym>Vidne 1's</anonym> anmodning om at få udleveret en af de fundne jordklumper; men at han ikke senere har nægtet det. Grunden til at han afslog i første omgang, var at det var bevismateriale som han ikke ville give fra sig. Jordklumperne blev smidt ud ca. et halvt år senere. Der var efter 4K-Betons opfattelse ikke længere brug for dem fordi forsikringsselskaberne havde overtaget sagen. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret at han har været chauffør i 27 år. Han har været hos <anonym>Virksomhed 1</anonym> i4 år og senere hos <anonym>Virksomhed 2</anonym> der kører for 4K-Beton. <anonym>Virksomhed 1</anonym> er un- derentreprenør for <anonym>Virksomhed 2</anonym> og træder til når der er behov. Vidnet kører ca. 9 må - neder om året med 4K-Beton-transporter; Vidnet er godkendt chauffør Han havde den pågældende morgen kørt et læs grus fra DSV's grusgrav i Svogerslev inden han kørte skærverne, som denne sag handler om, fra SSG til 4K-Beton. Han kørte med sten og grus hele ugen fra den 19.til den 23. marts 2001. Han kørte såle-des slet ikke med jord den uge. Han renser ladet med skovl hver aften inden han slut-ter; så ladet er rent om morgenen inden han begynder; og det var det også den 23. marts 2001. Det grus han transporterer; er vasket, siet og tørret inden det kommer på vognen: Den 23. marts om morgenen kørte han hen til bunken med 16/25 skærver hvor han afventede gummigeden. Bunken er betegnet som nr. 7 på ridset (dommens bilag 2) På den anden side er en plads med kontorbygning i hjørnet med en vægt. Endvidere er der et knuseværk, et "jordhotel?' med uren jord 0g et værksted. Gummigeden kom fra et sted på pladsen:. Han kan ikke sige nærmere hvorfra. Vidnet opholdt sig i fører-rummet under læsningen som tager nogle minutter; Der anbringes to grabfulde foran; t0 bagved og en i midten af ladet. Han kan se læsningen i sidespejlet, dvs. at han ser grabben fra siden. Han har ikke mulighed for at se om der er jord i grabben. Han mener at SSG dengang havde tre gummigeder. Han kan huske at SSG på det pågældende tidspunkt havde tre chauffører på pladsen. Han kan huske navnet på en af dem, <anonym>Vidne 6</anonym> og navnet på formanden, <anonym>Vidne 2</anonym> Han har et par gange oplevet at der var jord eller ler på den skovl som SSG's folk benyttede til læsning af skærver; Vidnet har i de tilfælde bedt chaufføren rense skovlen; og det er så sket. Han kan ikke huske navnene på de chauffører overfor hvem han har påtalt at skovlen var forurenet med jord eller sand. Det er sket både før og efter den 23. marts 2001. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret at han har været chauffør i 25 år, de sidste 14 år hos <anonym>Virksomhed 2</anonym> Han har i de sidste ni år næsten udelukkende kørt for 4K-Beton der for det meste bruger <anonym>Virksomhed 2</anonym> og de samme chauffører i det firma. Chauffører der begyn-der kørsler fra Prøvestenen til Ejby; får instruktioner om udførelsen; herunder om at ladet skal være rent inden læsning. Vidnet har mindst to gange været ude for at der var jord i kanten af skovlen på den-nes inderside. Han bad så chaufføren om at rense skovlen; 0g det gjorde han. Han mener ikke at han har påtalt jord på skovlen over for <anonym>Vidne 2</anonym> Det kan have været en af de andre chauffører; <anonym>Vidne 6</anonym> eller en anden der har gjort det. Gummige-derne parkeres oftest på stykket mellem kontoret og arealet med jord (jordhotellet?). Vidnet kan ikke huske om de nævnte tilfælde med jord i skovlen var inden for de sidste par uger inden den 23. marts 2001. Vidnet kan se skovlens indre når gummi-gedens chauffør kører hen til lastbilen. Som regel læsses lastbilen fra venstre side; det foretrækker vidnet Det er en almindelig erfaring hos chaufførerne der kører med skærver at der kan være ler på skovlen. Det ved man at man skal holde øje med. Det er dog ikke sådan at man hver gang ser efter om der er jord på eller i skovlen Vidnet hentede ikke skærver den 23.marts 2001. Efter <anonym>Vidne 3's</anonym> anmodning kom han til stede da der skulle være møde den 28. marts 2001, men da han kom; fik han besked på at han alligevel ikke skulle deltage. <anonym>Person 3</anonym> har forklaret at hun er ejer af og administrerende direktør for SSG. SSG sælger sømaterialer samt grus, sten og granit. Endvidere arbejder de med jordhåndtering. Hun er uddannet økonom og begyndte egen virksomhed for 20 år siden. Lagerplad-sen på Prøvestenen blev etableret i 1994. Pladsen er åben fra søsiden. Den er fra landsiden åben fra kl. 6 til kl. 17 om hverdagen. I2001 var pladsen ikke altid aflåst. Det er ændret nu så den altid er aflåst uden for de nævnte tider: Der er 'tidligere fore-kommet tilfælde af hærværk hvor gerningsmænd har smidt sten i sandbunker. Samarbejdet med NCC startede i 1994. Samarbejdet er omfattende og vedrører NCC's materialer; såsom de materialer sagen drejer sig om, men også SSG's egne materialer. Det er forekommet at SSG har fundet rester af sprængningsmateriale i leverede skærver; ligesom man har fundet skærver i overstørrelse . Vidnet tager personlig hånd om selskabets kontrakter. Hun sørger for at kontraktfor- slag bliver sendt til selskabets advokat til gennemgang. Det er <anonym>Vidne 1</anonym> også klar over. Hun er af sin formand på et tidspunkt blevet gjort bekendt med at SSG skulle tage en kloridprøve; det forlangte <anonym>Vidne 1</anonym> Det tog vidnet til efterretning for det var en lille ting Driftsinstruksen er skrevet på vidnets computer. Den er ikke skrevet under; men den er godkendt af alle parter: Efter sagens opståen fremkom kvalitetsplanen . Vidnet havde ikke set planen før sagen opstod. Den er ikke færdig. Der er nogle ting der ligger klart, men der er også udestående spørgsmål. Vidnet deltog i mødet den 28.marts 2001. Der kom ingen opfølgning på mødet. Hun fik ikke forevist de fundne jordklumper eller blot nogle af dem. Hun sagde på mødet at hun gerne ville have set dem; og hun havde også ventet at få dem forevist. Vidnet ønskede ikke at <anonym>Vidne 4</anonym> deltog i mødet. Han havde ikke foretaget den transport som sagen drejer sig om. Hvis han skulle være til stede, var der en del andre der også skulle være der: Skærverne losses på kajen i Prøvestenen. SSG står for transporten til pladsen med bånd eller gummiged Formanden kontrollerer transporten Der er fem gummigeder på pladsen; nogle anvendes til jordtransport, andre til skærver. Det er forskellige skovle der bruges til de forskellige formål, det er chaufførerne instrueret i. Der var også fem gummigeder dengang hvoraf to var reserveret til skærver: <anonym>Vidne 7</anonym> har forklaret at han er direktør for Tune grusgrav og miljø- og kvalitets- ansvarlig i SSG-koncernen. Han har arbejdet med kvalitetskontrol siden 1970. De bunker der er angivet på ridset (dommens bilag 2), blev etableret i 2000. Trans- porten fra kaj til bunke foretages på bånd. Bunken med 16/25 skærver er aldrig helt i bund: Folkene på pladsen er instrueret om håndteringen af læsningen af lastbilerne, herunder at nogle læssemaskiner skal anvendes til jord og andre til skærver. Det er en helt fast kutyme at en maskine ikke må anvendes til forskellige materialer: Vidnet har set stenbruddet i Stenungsund hvorfra skærverne kommer. Der er et jord-lag 0g træer 0g endda bygninger på bjerget som klippestykkerne bliver sprængt ud af. Klippestykkemne bliver kørt til et knuseværk ved indgangen til bruddet. Skærverne bliver vasket og transporteret til lagerbunker hvorfra de senere transporteres med bil til udskibningsstedet og læsses på skib med bånd. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret at han har været pladsformand hos SSG i fire år. Inden da var han i 20 år beskæftiget med stenbrydning 0g betonblanding i Grønland. Når man på pladsen modtager skærvelaster med skib, foretages en visuel kontrol når lugerne er blevet åbnet. Siden 2000 foregår transport af skærver fra skibssiden til pladsen med bånd. Der tages også en kloridprøve i forbindelse med modtagelsen. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der bad om at denne, forholdsvis lille; prøve blev taget. De har to slags gummigeder eller dumpere på pladsen; de der kører på skærveplad-sen; 0g de der er beskæftiget med andet. Når dumperne der kører med skærver, ikke benyttes, parkeres de på et areal der er belagt med skærver; På grund af jordmateria-lets større vægtfylde anvendes større skovle til flytning af skærver end til jordtrans-port. Det er naturligvis ikke fysisk udelukket at en dumper der benyttes til jord; også benyttes til skærver: Det er normalt de samme t0 personer der kører skærver. De på-gældende er ikke beskæftiget med andet. Hvis der bliver brug for at sætte en afløser ind til skærvetransport; tager den pågældende en af dumperne der er forbeholdt skærvetransport. Det forekommer ikke at en dumper til skærvetransport bliver benyt-tet til jordtransport. Vidnet kender ikke noget til at hans chauffører skulle være blevet anmodet om at fjerne jord fra en skovl der skulle benyttes til skærvelæsning, således som det frem-går af referatet af mødet den 28. marts 2001. Lastvognene læsses altid fra venstre side. Nogle lastbilchauffører ser på læsningen udefra, andre sidder i førerhuset og kan se læsningen 1 sidespejlet. De har mulighed for at se om der er jord på skovlen når denne køres hen mod bunken for at tage skærver Den der læsser lastbilen; kan normalt ikke se om der i denne sidder fx jordrester i hjørnerne af ladet. Det er forekommet at man fra SSGs side har sagt til lastbilchauf- førerne at de skulle rense deres lad for jordrester. De lastbiler der kommer på plad-sen; skifter ofte fra den ene slags læs til den anden. Der har ikke tidligere være forekomst af jord i skærvebunken Det er sket at der har været asfalt. I de tilfælde har vidnet kontaktet <anonym>Vidne 1</anonym> Vidnet har på et tidspunkt fået kvalitetsplanen af en af NCCs folk; men han kan ikke huske af hvem. Han har formentlig fået planen for at læse den igennem. Han gik ud fra at <anonym>Person 3</anonym> havde fået et andet eksemplar af planen. Det er hende der i givet fald skal godkende planen. Vidnet har ikke kontakt med andre hos NCC end <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret at han har været gummihjulslæsser hos SSG i fem år, Han kører som regel med jord. Når man kører med jord, må man ikke komme hen til skærverne. Det forekommer ikke at man anvender samme dumper til jord og skær-ver. Vidnet var på pladsen den 23. marts 2001. Han læssede skærver til 4K-Beton. Det skete ved 8-9-tiden, mere præcist kan han ikke tidsfæste det. Dumperne til skærver holdt i 2001 om dagen på en plads med knust tegl, om natten holdt de på en plads med skærvebund. I dag er holdepladsen med skærver blevet asfaltbelagt. Inden en dumper tages i brug til skærvelæsning, kontrollerer chaufføren om der er jord eller andet på skovlen Hvis det er tilfældet; renses den med en højtryksspuler: Vidnet har ikke været ude for påtale fra en af NCC's chauffører vedrørende jord på skovlen. De har ikke konstateret urenheder i skærvebunken efter den 23. marts 2001. <anonym>Virksomhed 2</anonym> <anonym>Virksomhed 1</anonym> benytter meget forskellige typer lastbiler: Man kan nor- malt ikke se ladets bund når man læsser med gummiged. Lastbilchaufføren sidder altid i førerhuset under læsningen. Læsningen sker fra lastbilens venstre side. Pladsen på den anden side ved B-vej benyttes til en værkstedsbygning; et knuseværk; et jord-hotel 0g en kontorbygning med vægt. <anonym>Vidne 1</anonym> NCC, har forklaret at han er uddannet bygningsingeniør. Han har været projektleder på byggepladser i 5 år Han har ikke haft noget med ud-arbejdelsen af samarbejdsaftalen mellem NCC og SSG at gøre. Der er ingen særlig grund til at driftsinstruksen ikke blev underskrevet. Han har personligt gennemgået kvalitetsplanen med <anonym>Vidne 2</anonym> der var kontakt-mand hos SSG. Han havde også kontakt til <anonym>Person 3</anonym> i den forbindelse. Kvalitetsplanen var alene en uddybning af rutiner der allerede var taget i brug; For at kunne sælge sten til beton skal man overvåges af en tredje part, og NCC valgte her Dansk Grus Certificering (DGC), hvilket fremgår af kvalitetsplanen. Kvalitets - planen er godkendt i forbindelse med certificeringen af NCC. Der findes et under- skrevet eksemplar af kvalitetsplanen: Det fremlagte eksemplar er hans egen kladde hvorfor planen ikke er underskrevet. I september 2002 udarbejdedes en ny driftsinstruks til erstatning for den driftsin-struks der var gældende før kvalitetsplanen. Der forekommer ikke flint i stenbruddet i Stenungsund, kun granit og muldjord. Der ryddes for jord så godt som det nu er muligt, inden der sprænges. Der kan dog stadig forekomme jord og trærødder når der sprænges. Efter sprængning kommer granit- stykkerne til et knuseværk i nærheden hvor granitten knuses til skærver. Herefter sorteres skærverne ved hjælp af riste. Der er løst finstof sammen med granitten; og det kan hobe sig op forskellige steder; fx i en silo hvor skærverne glider inde i midten. Han blev den 23.marts 2001 ca. kl. 10 af <anonym>Vidne 3</anonym> bedt om at komme til Ejby hvor han var ca. kl. 11. Han blev præsenteret for bakken med jordklumper som vist på dommens bilag 1, billede 1. Han brød en jordklump; og han konstaterede at der var flintesten i Det var for ham bevis for at den ikke kom fra Sverige. Han spurgte om han måtte få en klump med, men det måtte han ikke. Han mener ikke han så byg-ningsrester i klumperne. Han aftalte med <anonym>Vidne 3</anonym> at han skulle se om årsagen til klumpen skyldtes for-hold hos SSG. Han tog straks til Prøvestenen; og her var der ikke noget der sprang i øjnene. Han mener at han talte med <anonym>Person 3</anonym> Han tog herefter initiativ til mødet den 28. marts . Han har ingen erindring om at <anonym>Person 3</anonym> bad om at se jordklumperne på mødet den 28. marts. Den visuelle modtagekontrol hos 4K-Beton var uddelegeret til vognmændene. Det var en utilstrækkelig kontrol, for vognmændene kunne ikke se hvad der blev læsset på ladet. Parternes procedure 4K-Beton har anført at det er ubestridt at betonproduktionen den 23. marts 2001 om morgenen blev forurenet med jordklumper; og at denne forurening har påført 4K-Beton et tab svarende til påstandsbeløbet. Det er endvidere ubestridt at forureningen fandt sted i 16/25 mm granitskærver; 8 3 i aftalen mellem 4K-Beton og NCC betyder at der ikke skal være jordklumper blandt skærverne. Efter $ 9 kan 4K-Beton i sådanne tilfælde afvise en leverance, og indtræffer der forurening med jord, skal NCC afholde samtlige direkte og indirekte udgifter der skyldes forureningen. Hvis bestemmelsen forstås som en garantibe - stemmelse; er der erstatningspligt hvis garantien svigter Selv om der ikke er garanti - ansvar, har NCC erstatningspligt efter dansk rets almindelige regler om erstatnings - ansvar for skadegørende handlinger: Det må lægges til grund at de forurenede skærver blev leveret den 23. marts 2001 om morgenen. Dette støttes af <anonym>Vidne 3 's</anonym> forklaring hvorefter blandemesteren hver morgen tjekker ristene på siloerne. Der var ingen jordklumper da blandemesteren den 23. marts om morgenen tjekkede ristene før den første aflæsning. Dette fremgår også af referatet af mødet den 28.marts . Det kan ikke lægges 4K-Beton til last at man har smidt jordklumperne ud. NCC's forsikringsselskab, Topdanmark, har i skrivelse af 21.juni 2001 erkendt at der var jordklumper mv. i leverancen. Skrivelsen er ganske vist ingen erkendelse af skyld, men den erkender faktum; og det er bindende for NCC. Derfor har 4K-Beton ikke beholdt klumperne. Jordklumperne kan i princippet være kommet fra lastbilens lad. Det er imidlertid forklaret af <anonym>Vidne 5</anonym> at han kørte et læs grus tidligere samme morgen. Dette kan ikke forurene en lastbils lad med jord. <anonym>Vidne 5</anonym> forklarede også at ladet var pænt og rent, og at han slet ikke kørte med jord i den pågældende uge. Han kørte med grus der var vasket; siet og tørret. Det har også formodningen imod sig at jordklumper som dem sagen drejer sig om, "overlever?"' en tur sammen med grus. Lastbilen må således udelukkes som årsag til forureningen. Forureningen kan herefter kun stamme fra læssemaskinens skovl eller fra skærve - bunken på SSG's plads, og i begge tilfælde hæfter NCC for følgerne af forurening fra disse steder: NCC har i forhold til 4K-Beton til støtte for sin påstand gjort gældende at 4K-Beton skal føre bevis for at skærverne var forurenet med jord inden pålæsningen af den lastbil der blev ført af <anonym>Vidne 5</anonym> Med andre ord at forureningen fandt sted inden risikoens overgang. Man kan ikke udelukke nogen af de på mødet den 28. marts nævnte syv mulige årsager. Bevisbyrden er således ikke løftet af 4K-Beton. <anonym>Vidne 1's</anonym> bemærkede at der var flint i jordklumperne, og det ude-lukkede at de stammede fra Stenungsund. Jordklumperne var bevismaterialet, men <anonym>Person 6</anonym> ville ikke udlevere dem, 0g efter nogle måneder blev de smidt ud. 4K-Beton har bevisbyrden i sagen; 0g det må komme selskabet til skade at man smed klumperne ud. Klumperne var det vigtigste bevismiddel i sagen og burde have været analyseret. At dette ikke er sket og ikke længere er muligt, må komme 4K-Beton til skade på afgørende måde. Der er afgivet en detaljerede forklaringer af <anonym>Vidne 7</anonym> 0 <anonym>Vidne 1</anonym> om proceduren i Sverige, og sandsynligheden for at der kommer jord med herfra blandt skærverne; er lig nul. En tændsats kan "klare processen? men en jordklump kan ikke. Der er ikke objektive holdepunkter for at udelukke at der var jord på den lastbil der transporterede skærverne. Det kan ikke udelukkes med nogen sikkerhed at ladet var forurenet, fx fordi det grus der forinden var kørt med, indeholdt jord. Chaufførens forklaring herom er ikke tilstrækkelig. Det kan med stor sikkerhed udelukkes at jorden stammede fra skibenes lastrum; for der havde forud for den aktuelle last ikke været ladninger med jord. Der er således ikke omstændigheder der med afgørende vægt peger på at forurenin-gen skyldes forhold som NCC eller SSG bærer ansvaret eller risikoen for. Tværtimod er der en sådan tvivl om årsagen til forureningen at NCC skal frifindes. Topdanmark erkender hverken ansvar eller faktum ved skrivelsen af 21.juni 2001 som indledes med bemærkningen "ud fra de foreliggende oplysninger" NCC har i forhold til SSG til støtte for sin påstand gjort gældende at det er SSGs opgave at sikre sig at granitskærverne ikke kommer i kontakt med jord. Kvalitetspla- nens pkt. 6 viser klart hvilke pligter SSG har for at man kan undgå forureningspro - blemer: En forurening opstået før risikoens overgang til 4K-Beton må hidrøre fra SSG 0g være SSG's risiko og ansvar <anonym>Vidne 3</anonym> forklarede at det mest sandsynlige var at jorden stammede fra en læs - semaskine. Det er ubestridt at der er jordbunker hos SSG, og både <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> forklarede at de tidligere har oplevet at der var jord på grabben af en læs-semaskine. Dette taler alt sammen for at jordforureningen hidrører fra SSG. SSG har til støtte for sin påstand gjort gældende at den meget tunge bevisbyrde 4K - Beton har i forhold til NCC, og som NCC har i forhold til SSG, ikke er løftet. Der er fokuseret meget på skærverne i sagen; men skærver er kun et ud af fire ele- menter i beton. De øvrige tre er vand, grus og cement. Det er intet oplyst om cemen - ten, og det kan ikke udelukkes at forureningen hidrører herfra. Det kan heller ikke udelukkes; men er tværtimod meget muligt at forureningen stammer fra de anvendte mængder grus. Det er alene vandet der kan udelukkes som forureningskilde i denne henseende. Hvis man havde fået jordklumperne analyseret, kunne det eksempelvis have vist sig at de stammede fra grusgraven hvorfra gruset kom. Det er ikke SGS's problem; men 4K-Betons at jordklumperne ikke blev analyseret. Da det langtfra er bevist at forureningen kom fra jord der fulgte med skærverne, bør NCC frifindes i forhold til 4K-Beton og SSG frifindes i forhold til NCC. Den håndteringsproces der finder sted før skærvernes ankomst til SSG, er ikke SSG's ansvar; og det samme er tilfældet for så vidt angår selve opbevaringen på SSGs plads . Forureningen kan sagtens hidrøre fra Stenungsund. Det er oplyst at der findes over-jord på stedet som fjernes før der brydes, men det må anses for højst sandsynligt at der ved sprængningen er jord tilbage på klippen; og at noget af denne jord følger med hele vejen til 4K-Beton. Der er også forevist rester af tændsatser og net fra spræng-ningen; og når disse elementer kan følge med hele vejen; kan jordklumper også. Det er ikke tilstrækkeligt med <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring om at klumperne med sikkerhed ikke kom fra Sverige, fordi der var flint i_ Det kan heller ikke udelukkes at jordklumperne stammer fra lastbilerne der kørte skærverne fra stenbruddet til afskibningshavnen. SSG har fremsat opfordring til at få undersøgt dette nærmere, men det er ikke blevet gjort. Endvidere kan det ikke udelukkes at jordforureningen stammer fra skibet der trans - porterede skærvemne til Danmark. Skrivelsen fra rederiet dokumenterer ikke at ski-bets lastrum ikke kan have været forurenet med jord. Der kan have været hærværk hos SSG. Dette har der ifølge <anonym>Person 3</anonym> tidli-gere været. Hvis der er tale om hærværk, falder det imidlertid uden for SSGs ansvar og risiko. Siloen med 16/25 mm skærver var ifølge <anonym>Vidne 3 's</anonym> forklaring halvt fuld om morgenen den 23. marts. Der var altså i forvejen skærver i siloen; og forureningen kan hidrøre fra disse skærver et forhold som NCC ikke har gjort noget for at bely-se. Det kan ikke udelukkes at jordklumperne lå på risten om morgenen den 23. marts inden leverancen fra SSG. Blandemesteren har ikke afgivet forklaring om de nærme-re omstændigheder i forbindelse med hans kontrol. Forurening kan også stamme fra <anonym>Virksomhed 1's</anonym> lastbil. <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaring om at han renser ladet om aftenen; er ikke tilstrækkelig til at udelukke denne forurenings-kilde. Det kan heller ikke udelukkes at hærværk hos 4K-Beton er baggrunden for den opståede jordforurening. På baggrund af <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring kan det udelukkes at det er selve håndterin-gen hos SSG der er årsagen: Gummihjulslæsserne blev placeret på et underlag af enten skærver eller knust tegl, og skovlene blev kontrolleret inden læsning. Hverken <anonym>Vidne 5</anonym> eller <anonym>Vidne 4</anonym> har konstateret jord på skovlen i det konkrete tilfælde. At de to tidligere skulle have konstateret jord på skovlene; kan ikke bruges til noget. De erindrer ikke hvornår det var, og det er ikke dokumenteret at det blev påtalt. Det er således hverken bevist eller sandsynliggjort at der er årsagssammenhæng mel- lem skaden 0g SSGs håndtering. SSG har ikke tilsidesat sine pligter i henhold til samarbejdsaftalen med NCC og har ikke handlet culpøst. Samarbejdsaftalen er indgået med <anonym>Person 3</anonym> og hun har aldrig fået forelagt kvalitetsplanen <anonym>Vidne 2</anonym> havde ikke stillingsfuldmagt til at indgå aftale om kvalitetsplanen; og det vidste <anonym>Vidne 1</anonym> Rettens bemærkninger Retten lægger til grund som sikkert at der den 23.marts 2001 om formiddagen blev konstateret en forurening med jord af en betonmængde som førte til det tab der frem- går af sagsøgeren; 4K-Betons; påstand Som sagen foreligger; lægger retten endvide-re til grund at forureningen havde en karakter der medførte at den skærvemængde som blev leveret, ikke var kontraktmæssig i henhold til $ 3 i aftalen mellem 4K-Beton 0g NCC. I overensstemmelse med parternes seneste standpunkter kan det fastslås at der den pågældende dag ca. kl. 8.00 med lastbil <anonym>Reg nr. 2</anonym> ført af <anonym>Vidne 5</anonym> blev leveret et læs 16/25 skærver der samme dag var hentet hos SSG mellem ca. kl. 7.30 og 7.45. Det må anses som helt overvejende sandsynligt at forureningen blev hidført med denne last skærver fra SSG' plads. Der er herved lagt vægt på de observationer som <anonym>Vidne 3</anonym> foretog kort efter meddelelsen om urenheder: Herved blev konstateret jordklumper mv. på risten til siloen med 16/25 skærver foruden en del af en tænd-snor 0g en rest af et net. Der blev ved gennemgang af øvrige siloer ikke fundet jord-klumper: Blandt jordklumperne på risten befandt sig en klump som efter vidneforkla-ringerne og udvisendet af foto nr. 1 havde en form der er vel forenelig med den anta-gelse at klumpen har befundet sig på eller op ad et glat emne. Der er videre lagt vægt på <anonym>Vidne</anonym> <anonym>5's</anonym> 0g <anonym>Vidne 4s</anonym> forklaringer om at begge ved andre lejligheder kon-staterede jord på skovle (grabber) som blev benyttet af SSGs førere af gummigeder: Endelig indgår som et væsentligt led i vurderingen at SSG på sin plads håndterer jord (jordhotellet?) Der er ikke holdepunkter for den antagelse at de jordmængder som blev tilført 4K - Beton; stammede fra den pågældende lastbils kørsel med andre materialer; således at forureningen af skærveleverancen skulle være indtruffet i forbindelse med læsningen på lastbil dvs. efter risikoens overgang til 4K-Beton. De oplysninger der foreligger om kørsler med andre materialer (betonsand, i <anonym>Vidne 5's</anonym> og andres forklaringer omtalt som grus), underbygger ikke en antagelse herom. Retten finder det helt usandsynligt at de nævnte jordmængder hidrørte fra stenbrud-det 1 Stenungsund. Det kan vel ikke udelukkes at der har været jordmængder iblandet de afsprængte klippestykker; men disse klippestykker har; som det fremgår af <anonym>Vidne 7's</anonym> <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaringer; gennemgået en knusningsproces og senere sortering og vask som medfører at det må betragtes som udelukket at et stykke jord af blot nogen størrelse og især et stykke jord af den oven for beskrevne beskaffenhed kunne tænkes at forlade stenbruddet sammen med skærverne. Der er i sagens oplysninger endvidere ikke nogen grund til at antage at jordstykkerne stam-mer fra de lastbiler der kørte skærverne til skibet. Losningen på skibet 0g læsningen af skærverne på Prøvestenen medfører at det må betragtes som helt usandsynligt at jordklumper ikke ville blev sønderdelt i løbet af disse processer:. De oplysninger der foreligger om den tidligere benyttelse af skibet, giver ikke grund til at tro at jord-mængderne stammer fra tidligere transporter udført af dette. Der foreligger ikke en god begrundelse for at de jordrester der ses på foto 1, er blevet bortskaffet inden der forelå bindende erklæringer fra sagens parter om sagens fakta; herunder årsagssammenhængen 0g oprindelsen af den pågældende jord. Analyse af jordresternes indhold kunne med stor sandsynlighed have givet væsentlige spor i /- 22 - retning af at fastslå sagens sammenhæng og således muligt have overflødiggjort rets- sagen eller dele af den. Undladelsen af denne bevissikring medfører dog ikke at ret-tens vurdering er forbundet med en usikkerhed der er af betydning for afgørelsen i sagen. Retten kommer således til det resultat at forureningen af skærverne må have fundet sted i forbindelse med SSG’ s håndtering af dem, og at dette indebærer en tilsidesæt-telse af SSG’ s forpligtelser i henhold til samarbejdsaftalen og driftsinstruksen af au-gust 1999. Det får i denne forbindelse ikke betydning om SSG må anses for at have accepteret den af NCC udarbejdede kvalitetsplan, dateret 01. marts 2001. NCC skal derfor betale det påståede beløb til 4K-Beton , og SSG skal betale samme beløb til 4K-Beton . Thi kendes for r et: NCC Danmark A/S betaler inden 14 dage 441.263,88 kr . med procesrente fra den 21. februar 2002 til 4K-Beton A/S . Sydhavnens Sten & Grus A/S betaler inden 14 dage 441.263,88 kr . med procesrente fra den 21. februar 2002 til NCC Danmark A/S . Inden 14 dage efter denne doms afsigelse skal NCC Danmark A/S betale 40.000 kr . i sagsomkostninger til 4K-Beton A/S . Inden 14 dage efter denne doms afsigelse skal Sydhavnens Sten & Grus A/S betale 40.000 kr . i sagsomkostninger til NCC Danmark A/S . Jens Feilber g Aksel Gybel Søren Rathmann /- 23 - / / /- 27 -	42,267	43,006
3211	Højesteret stadfæster Sø- og Handelsrettens dom i sag om, hvem der skal bære ansvaret for forurening med jord af et læs granitskærver til brug for betonstøbning, med den ændring, at det be... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-405/2004-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	266/23	Entreprise og håndværkere;		Appelindstævnte - NCC Danmark A/S; Appelindstævnte - Unicon A/S (Tidl. 4K-Beton A/S); Appellant - Sten & Grus Prøvestenen A/S (Tidl. Sydhavnens Sten & Grus A/S); Dommer - Børge Dahl; Dommer - Jytte Scharling; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. januar 2008 Sag 405/2004 (2. afdeling) Sten & Grus Prøvestenen A/S (tidligere Sydhavnens Sten & Grus A/S) (advokat Mike Steen Burton) mod NCC Danmark A/S (advokat Hans Henrik Haume) og sag 407/2004 NCC Danmark A/S (advokat Hans Henrik Haume) mod Unicon A/S (tidligere 4K-Beton A/S) (advokat Torben Bondrup) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 31. august 2004. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Peter Blok, Børge Dahl, Jytte Scharling og Thomas Rørdam. / - 2 - Påstande Sag nr. 405/2004 Appellanten, Sten & Grus Prøvestenen A/S, har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end 441.263,88 kr. Indstævnte, NCC Danmark A/S, har påstået stadfæstelse med den ændring, at Sten & Grus Prøvestenen A/S skal betale sagsomkostninger til NCC Danmark A/S for behandlingen i Sø- og Handelsretten. Sag nr. 407/2004 Appellanten, NCC Danmark A/S, har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end 441.263,88 kr. Indstævnte, Unicon A/S, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling I referatet af det møde, der blev afholdt den 28. marts 2001 med repræsentanter fra sagens tre parter, hedder det: ”1. Hændelsesforløb D. 23. marts 2001, ca. kl. 09.00 – 09.30 modtager 4K-Beton i Ejby opkald fra mobil- laborant på byggeplads ved Flintholm Station. Han har ved udtagelse af prøve fra vogn før pumpe konstateret 10-20 cm store klumper i betonen. Klumper indeholder muld- lignende materiale. På fabrikken konstateres tilsvarende jordklumper (i alt ca. 5 kg) på risten til siloen for 16- 25 mm Stenungsgranit, hvorfor siloen blev visuelt undersøgt uden fund af jord. Herefter blandes to læs med opsyn af fødebånd uden fund af jord. Prøve udtages af den blandede beton uden fund af jord. Der modtages herefter igen opkald fra Flintholm Station, hvor der er konstateret klumper i endnu to læs beton (vogne der har været undervejs inden kontrollen på fabrikken). Byggepladsen afventer rapportering fra 4K-Beton, hvorefter eventuel konsekvens besluttes. Samtidigt modtages opkald fra byggeplads på Åmarken i Hvidovre, hvor man har konstateret klumper i beton efter betonpumpen, mens man er i gang med udstøbning. / - 3 - Vidne 3 tager ud på pladsen, hvor man beslutter at stoppe støbningen, nedtage formen og udvaske/udhugge betonen. Der er i alt udstøbt 31 kubikmeter. I samme periode er der leveret 6 kubikmeter beton til byggeplads på Industriholmen. Her er der ikke konstateret forurening af betonen – konsekvens ikke afklaret. Herefter stoppes levering af beton med 16-25 mm granitskærver. Siloen tømmes for granit – dog uden konstatering af jord i den udtømte mængde. Mandag d. 26. marts konstateres en mindre klump tilsyneladende tilsvarende materiale i beton med 8-16 mm granitskærver. Vidne 3 oplyste at 4K-Betons modtagekontrol består af stikprøvemæssig visuel kontrol af modtagne læs, samt instruktion af vognmandschauffører om at kontrollere det modtagne materiale for type samt uregelmæssigheder – herunder evt. forurening af pladsen. Betonen blandes i 7 kubikmeter fritfaldsblander. Der blev fremsat teori om at jorden må have været frossen, da det ellers ikke ville have kunnet modstå blandeprocessen. Dette underbygges af at der i hele ugen op til støbningen havde været frost. Da jorden på pladsen blev fundet på risten til 16-25 mm siloen og da denne rist var konstateret ren om morgenen, er det forurenede materiale tilsyneladende ankommet med lastvogn Reg. nr. 1 (Virksomhed 1) læsset ca. 7.45 d. 2. Mulige årsager Der blev på mødet peget på følgende mulige kilder til forureningen: 1. Hærværk på 4K Betons fabrik 2. Hærværk på Virksomhed A/S 1's plads 3. Forurening fra stenbruddet i Sverige 4. Forurening i skib 5. Hul i bunden af pladsen 6. Forurening i lastvogn 7. Forurening i skovlen på læssemaskinen Ad. 1: Vidne 3 oplyste at opstartsprocedure på pladsen indebærer en inspektion af blandt andet riste og siloer, hvor der ikke blev konstateret uregelmæssigheder. Ad. 2: Intet er observeret. Ad. 3: Forekommer ikke sandsynlig, bl.a. grundet fund af flintesten i jorden, hvilket ikke forekommer ved brudområdet. Ad. 4: Forurening i skib. Ved lastning underskriver kaptajn erklæring om rent skib. Endvidere opstartes lastning ikke før lasteansvarlig på stenbruddet har inspiceret og / - 4 - godkendt lastrummet. Vidne 1 undersøger om det er muligt at opspore typen af den foregående last. Ad. 5: Ved inspektion er det konstateret at der ikke forekommer hul i belægningen. Endvidere er underlaget under asfalten sand/sten. Ad. 6: Lastvognen har ifølge 4K Beton kørt materialer for til beton dagen før. Morgenlæsset inden afhentning af 16-25 skærver var et læs 0-4 mm kl. P sand fra Svogerslev. Person 3 pointerede at med den ugelange frostperiode kan der have siddet frossen jord i en længere periode. Vognmand undersøger hvad vognen har kørt med indenfor den sidste uge og dokumenterer dette ved hjælp af følgesedler/køreskiver. Ad. 7: Person 3: Læssemand skifter fra maskine der læsser jord til anden maskine, for dermed at sikre mod urenheder. Udsagn fra Virksomhed 1 chauffør – refereret af Vidne 3: Han ser læssemanden tage læsse-maskine, der står parkeret ved jorddyngerne. Udsagn fra Virksomhed 2 chauffør (Vidne 4): Inden for de sidste to uger har han to gange anmodet læssemand om at rengøre skovlen, før påbegyndelse af læsning. Det undersøges hvad læssemaskinen har lavet inden læsning af skærver – kan der eventuelt have siddet frossen jord under skovlen, usynlig for læssemanden. 3. Fremdrift Den enkelte vender tilbage til Vidne 1 med resultater af div. undersøgelser, hvorefter næste skridt vurderes. Det anbefales, at såvel Virksomhed 1 som Sydhavnens Sten og Grus foretager anmeldelse til respektive forsikringsselskaber, for derved at sikre korrekt og hurtigere sagsforløb.” Referatet er underskrevet af Vidne 1, NCC. Person 3, Sten & Grus Prøvestenen, kommenterede i brev af 6. april 2001 til NCC referatet således: ”Jeg skal hermed som lovet vende tilbage med mine kommentarer til det referat du har udarbejdet fra møde den 28. marts 2001. Ad pkt. 1 – hændelsesforløb: Jeg har noteret mig 4K’s udlægning af hændelsesforløbet. I sagens natur har jeg ikke mulighed for at kommentere dette. / - 5 - Ad 2 – mulige årsager: 3.Forurening fra stenbrud i Sverige Vurderingen af sandsynligheden er alene NCC’s. Hverken 4K eller SSG fandt belæg for en vurdering af sandsynligheden. 4K (Person 2) bemærkede i øvrigt under dette punkt, at man da også har overjord i Sverige, der fjernes før der brydes. 4.Forurening i skib Bemærkninger på dette punkt må være udtryk for dine antagelser. Som nævnt på mødet (men ikke refereret) anser jeg det for helt usandsynligt, at vi kan identificere hvilke skærver og dermed hvilken skibstransport der er tale om. 7.Forurening i skovlen på læssemaskinen Omkring udsagnet fra Virksomhed 1 (referat af Vidne 3) mangler min bemærkning om, at læsseren var en Liebherr 580, der den pågældende dag alene anvendtes til læsning af skærver. Jeg står uforstående overfor kommentaren vedrørende udsagnet fra Virksomhed 2. For det første deltog der ikke under mødet nogen fra Virksomhed 2. Dernæst har Virksomhed 2 ikke noget med den aktuelle sag at gøre. Det anførte hører således ikke til i referatet. Jeg har i øvrigt nu fulgt op på de forhold jeg skulle undersøge og kan oplyse følgende: Den resterende bunke skærver er undersøgt for forekomster af jord og der ses ikke tegn herpå. Gummihjulslæsserne var natten før, som sædvanligt parkeret ved vores kontorbygning, hvor der er en bund af rene skærver.” Forud for det læs på 31 tons skærver, som Vidne 5 aflæssede i siloen med 16/25 skærver (silo nr. 11) den 23. marts 2001 ca. kl. 8, var der den 14. marts 2001 aflæsset skærver i siloen fra en transport ved Virksomhed A/S 2, og der var den 20. marts 2001 aflæsset skærver i siloen fra en transport ved Virksomhed 2. Det er oplyst, at silo nr. 11, når den er toplæsset, kan rumme i alt 160 tons 16/25 skærver. Den 23. marts 2001 var der ved dagens begyndelse 135 tons skærver i siloen. Da Vidne 5 aflæssede de 31 tons skærver ca. kl. 8, var der i tiden mellem kl. 6.32 og kl. 7.38 forbrugt ca. / - 6 - 27 tons skærver til beton leveret til byggepladserne på Åmarken og Flintholm Station. Efter aflæsningen var der således ca. 139 tons skærver i siloen. I tidsrummet mellem kl. 8.03 og kl. 8.52 er der forbrugt ca. 20 tons skærver til beton leveret til samme byggepladser. Sten & Grus Prøvestenen (SGP) har opfordret 4K-Beton (Unicon) til at gennemføre et forsøg til belysning af, hvordan strømningen i siloen foregår, således at det kan klarlægges, om der er mulighed for, at de forbrugte ca. 20 tons skærver helt eller delvis kan stamme fra Vidne 5's aflæsning af de ca. 31 tons skærver. Det fremgår af 4K-Betons produktionsdagbog, at der dagligt, herunder den 23. marts 2001, er foretaget inspektion af bl.a. materialesiloer. Det er en anden medarbejder hos 4K-Beton end blandemester Vidne 8, som har påført sine initialer ved denne dato og de øvrige datoer i den uge. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaringer af Vidne 9, Vidne 10 og Vidne 8, samt supplerende forklaringer af Vidne 7, Vidne 1, Vidne 3 og Vidne 5. Vidne 7 har supplerende forklaret bl.a., at han ikke længere er ansat i SSG koncernen. Han var i 2001 ansat som direktør med ansvar for miljø- og kvalitetssikring på SSG’s plads på Prøvestenen. Han kan tilslutte sig Vidne 2's forklaring om, at der er 2 slags gummigeder på skærvepladsen, som benyttes til hver sin håndtering af henholdsvis jord og skærver. Der er en klokkeklar adskillelse af håndtering af de to produkter, og gummigederne er derfor også placeret forskellige steder på pladsen, når de ikke benyttes. De skærver, sagen omhandler, hidrører fra en bunke, der blev påbegyndt i år 2000. Forevist bilag 10, billederne 1 og 2, kan han ikke med sikkerhed sige, om der er tale om jord. Billederne 6 og 7 ligner ikke jord, men en anden form for urenheder, snarere byggeaffald. Forud for den 23. marts 2001 blev der bl.a. den 14. marts 2001 transporteret 16/25 skærver til 4K-Betons plads i Ejby. Denne transport blev udført af en udefra kommende vognmand, / - 7 - Virksomhed A/S 2, som ikke normalt kører med beton, men med andre materialer til bygge- og anlægsarbejder, herunder navnlig jord. Han har arbejdet med granitskærver i mange år og har generelt stor erfaring på dette område. Han har besøgt 4K´s plads i Ejby mange gange og har kendskab til, hvordan pladsen er indrettet. Han har 45 års erfaring med, hvordan siloer fungerer. Han har set siloen på pladsen i Ejby. Siloen er konstrueret med henblik på at sikre en homogen påfyldning. Den er til dette formål bl.a. forsynet med en tværbjælke, som dels fordeler trykket på aftaget i bunden, dels skal sikre et jævnt tryk på hele fladen. Hvis siloen er over 1/2 fyldt, er det helt umuligt, at materiale fra en efterfølgende påfyldning skulle kunne komme først ud. Et flow, hvor det sidst påfyldte materiale kommer først ud, vil således være i strid med de principper, hvorefter og det formål hvortil denne type silo er konstrueret. Vidne 9 har forklaret bl.a., at han er ingeniøruddannet, og at han de seneste 9 år har arbejdet som konsulent med tilsyn på byggepladser for et rådgivende ingeniørfirma. Forud herfor har han arbejdet 22 år på Ålborg Portland Cementfabrik, først 5 år som ansvarlig for bygningsvedligeholdelse og derefter som ansvarlig for produktionen af grus og cement, herunder med bl.a. udlevering fra siloer. Fra 1996 var han produktionschef i Ålborg Portland, der havde en produktion svarende til 4K-Betons, og derudover etablerede siloanlæg til opbevaring af cement i udlandet. Han har i dag som selvstændig konsulent et udbredt samarbejde med SSG og har også deltaget i møder med 4K. Materialet, der ses i bilag 10, billederne 1 og 2, ligner ikke jordrester. Efter størrelse og form at dømme er der her tale om et langt hårdere materiale. Det ligner snarere hærdet beton, der er slået i stykker. Det kan stamme fra grabben på frontlæsseren. Billederne 6 og 7 viser efter hans opfattelse heller ikke jordrester, men nærmere beton smurt ind i betonslam. Der kan også være tale om frosne klumper af sand og grus, som grundet temperaturforhold ikke tøs op i blanderen, men i stedet indkapsles af betonen, eller eventuelt om beton, som på grund af kondens er hærdet i siloen. Det er efter hans opfattelse ikke sandsynligt, at materialerne på billederne 1 og 2 samt 6 og 7 og materialerne fra de 2 andre læs alle kan stamme fra den samme grab på SSG’s plads. For det første på grund af materialernes forskellighed, idet der benyttes forskellige maskiner til forskellige materialer. For det andet fordi der er tale om flere læs og dermed om for stor en mængde materiale til en enkelt håndtering med grabben. / - 8 - Han har i august 2004 har taget nogle billeder af 4K´s plads i Ejby. Det ses, at silo 1 tydeligvis har defekte presenninger/ ”gardiner” , hvilket er en klar mangel i virksomhedens kvalitetssikring. Presenningerne skal altid være trukket for om natten, da materialet både i perioder med regn og is, men også i øvrigt, kan tilføres fugt, forurening m.v. Der ses endvidere et betydeligt spild på billedet, og det er tydeligt, at virksomhedens instruks om oprensning af spild ved aflæsning ikke overholdes. På billedet af silo 11 ses det, at der på skiltet ved siloen er angivet forkert skærvestørrelse, nemlig 16/32 i stedet for 16/25, og siloen mangler ligeledes ”gardiner” . Igen er der tale om klare mangler i kvalitetsstyringen på pladsen. Instruksen om, at der altid renses spild i forbindelse med læsning, er tydeligvis ikke overholdt. Hullerne til spild måler 15x35cm og er ikke tildækket. Det udgør endnu en mulig kilde til den pågældende forurening. Tværbjælken i siloerne tjener primært det formål at undgå tragtflow – sidst ind/først ud- princippet – og tilsikrer et jævnt, ensartet masseflow. Der vil selv ved granitskærver være en tendens til en lidt hurtigere udtømning af senere indtag, men aldrig efter sidst ind/først ud- princippet. I det omhandlede tilfælde, hvor siloen rummede mellem 126 og 146 tons, efter at Vidne 5 havde påfyldt 31 tons, er det en fysisk umulighed, at nogen del af de øverste 31 tons skulle kunne komme ud først. Han finder det helt usandsynligt, at ler og jord kan ”overleve” strømningsprocessen i tragten – det vil blive malet til mel af granitten. Såfremt de fundne urenheder er ler og jord, har det med 100% sikkerhed ikke passeret gennem siloen. På et andet billede vises overdragelsesstationen under siloerne. Der er tale om det samme transportbånd fra samtlige siloer, og alle materialer herfra havner i den samme mellemtragt. Det smuds, der ses på siden af tragten, stammer fra undersiden af båndet, hvorfra det fra tid til anden river sig løs og går med i betonblanderen. På et billede af grabben på læsseren på 4K’s plads ses i hjørnet på grabben rester af hærdet beton. Det fremgår af disse billeder, at der er mange yderligere forureningskilder. Efter at skærverne er fragtet til SSG’s plads på Prøvestenen transporteres de på et transportbånd, der udelukkende benyttes til skærver til et mellemlager, der ligeledes / - 9 - udelukkende benyttes til skærver. Der er dog også i forbindelse med senere læsninger og transporter mulighed for forurening fra urenheder i lad, undervogn eller forbyttet læsser. Betonens øvrige delkomponenter, grus, cement og flyveaske, frembyder også en række mulige forureningskilder, bl.a. for så vidt angår grus, hvor der læsses flere gange med læssemaskine og transporteres med lastvogn, inden materialet når frem til 4K´s plads. Med hensyn til cement og flyveaske er det endvidere ikke ualmindeligt, at der i siloerne kan findes klumper af størrelse som de fundne, som er dannet i materialet p.g.a. kondens på fabrikken. Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at han ikke længere er ansat hos NCC. Han har været i Stenungsund mange gange, også forud for hændelserne i 2001. Sprængstykkerne bliver kørt 2-3 km til produktionsanlægget, hvor de knuses og sigtes flere gange. Han har kendskab til anlægget og ved, der ikke kan komme noget gennem sigte 2, som er større end 32 mm. For renholdelse af såvel produktionsanlægget som udskibningsstedet i Stenungsund er der udstedt ISO certifikat, som indebærer, at en række procedurer skal følges for at sikre renholdelse før lastning af skib. Han har ikke kendskab til, at der bliver udstedt egentlige ”rent-skib- erklæringer” , men derimod til, at kaptajnen på skibsdokumentet ”bill of lading” skriver under på, at han overtager ansvaret for lasten, og at skibet er rent. Materialet på billederne 6 og 7 bilag 10 har han ikke selv set. Han kan kun udtale sig som lægmand. Han synes, det ligner jord. På SSG’s plads ”Prøvestenen” håndteres der forskellige typer materialer: jord, ler, skærver, grus og beton, men han finder ikke anledning til at fremsætte generel kritik af pladsen med hensyn til renlighed og ryddelighed. Vidne 3 har supplerende forklaret bl.a., at hver silo indeholder én type materiale, og at der dagligt renses op foran og i hver enkelt silo. Der renses udelukkende med den skovl og kost, som hører til den pågældende silo. Når der læsses af, falder der også materiale ud over bagkanten, hvor der kan passere materiale, der er større end de mål, ristene har. Formålet med den tværgående bjælke i siloen er at stabilisere siderne - ikke at fordele materialet. Nederst i siloen er der en pyramideformet kegle, hvorfra siloens indhold tømmes ud på et transportbånd i et opvarmet rum 8 m under jorden. Materialet transporteres hen til en vægt. På / - 10 - transportbåndet er der monteret en skraber, som skraber undersiden af båndet fri for finstoffet, som sidder fast p.g.a. fugt. Finstoffet ender i samme vægt som materialet. Der er på pladsen en gummihjulslæsser, der anvendes til affaldsbeton. Der er kun den læsser, og den har ingen berøring med andet materiale end beton. Der er intet lager ud over beton på pladsen. På 4K´s plads i Ejby kan hver silo rumme mellem 150-160 tons granitskærver. Den 23. marts 2001 om morgenen var indholdet i silo 11 ca. 135 tons før levering af i alt ca. 40 tons til byggepladserne ved Flintholm Station og Per Aarsleff A/S i Hvidovre. Vidne 5 læssede efterfølgende ca. 31 tons af i siloen. Siloen er af typen ”Pyramideformet Hooper” . Det er almindeligt kendt i branchen, at suget opstår i midten af siloen ved tømning, og at det sidst påfyldte materiale derfor løber ud først. Det er muligt at lave forsøg med skærvernes bevægelse i siloen på pladsen. Den 23. marts 2001 om morgenen modtog han et telefonopkald fra byggepladsen Flintholm Station, hvor man påstod, at betonen var forurenet. Ved 9-tiden gik han siloerne igennem og konstaterede forurening i silo 11 og på siloens rist. Siloens indhold blev tømt ud og fotograferet. På et af billederne (billede 5) ses forurening med finstof af andet materiale og med en anden farve. Han mener, der er tale om jordforurening. Når der ikke ses egentlige jordklumper, er det fordi disse sandsynligvis er blevet findelt blandt skærverne. Han kan dog ikke udelukke, at der kan være tale om andet finstof, evt. stenmel. Billede 1 og 2 viser klumper, tændsats og net fra sprængning, som blev fundet på siloens rist. Klumperne var større, da han fandt dem, men de blev skilt ad i et forsøg på at bestemme materialet. Det samme er tilfældet med de klumper, der blev fundet på støbepladsen, jf. billederne 6 og 7. Materialet er det samme: ler og jord. Der var ikke frost i klumperne. Det er ham, der har taget billederne 1-7 i bilag 10. Med hensyn til de billeder, Vidne 9 har taget i august 2004, har han forklaret, at de ”rullegardiner” , der ses i overkanten af siloerne, er funktionsdygtige presenninger, der giver mulighed for at overdække hver enkelt silo i tilfælde af nedbør. Regn og sne kan give klumper i siloen ved frostvejr. Presenningerne bliver ikke brugt ret meget og blev ikke brugt den / - 11 - 23. marts 2001, fordi det ikke var nødvendigt. Der var hverken nedbør eller frost på det tidspunkt. Det spild af skærver, der ses ved skiltet med silo 11, er sket som følge af for hurtig aflæsning. Det sker af og til. Den 23. marts 2001 var det den faste vognmand Virksomhed 2 med den faste chauffør Vidne 5, der kom med læsset fra SSG. Han husker ikke, om de i perioden op til den 23. marts 2001 har benyttet en anden vognmand, men det plejer de ikke, og hvis det undtagelsesvis har været tilfældet, har det været en underentreprenør til Virksomhed 2. Alle nye chauffører på pladsen behandles i overensstemmelse med en chaufførinstruks, hvorefter de skal henvende sig til blandemesteren for at få anvist udleveringssted, en mærket bunke til aflæsning, og hvori det indskærpes, at rengøringsinstruksen skal overholdes. Den samlede proces på pladsen med tømning, transport og blanding inklusive transport til de pågældende arbejdspladser varer ca. 1 time. Blandingsprocessen varer alene 2-3 minutter. Vidne 5 har supplerende forklaret bl.a., at han er godkendt som chauffør på 4K’s plads. Han har både før og efter den 23. marts 2001 været bekendt med virksomhedens chaufførinstruks og har den til stadighed liggende i vognen. Han har, da han begyndte på pladsen, modtaget yderligere instruktion, idet det er fast praksis, at alle nye chauffører får en guidet tur på pladsen med blandemesteren. Der bliver i den forbindelse lagt stor vægt på renholdelse generelt. Han kørte udelukkende med grus ugen op til kørslen den 23. marts 2001. Ladet var rengjort til kørslen af skærver. Han havde ikke rengjort under vognen. Det er der ingen grund til, når man kører med grus. Materialet er rent og tørt og sætter sig ikke i klumper. Der er ingen mulighed for, at materialet på billederne 1 og 2 i bilag 10 kan have siddet under vognen. Der var god plads i siloen den pågældende dag, da han læssede skærverne af. Aflæsningen foregår på den måde, at en del af vognens lad er inde over siloen ved aflæsning. Spild af skærver kan opstå, når man ved aflæsning enten er kørt lidt for langt frem, eller siloen er overfyldt. Han husker ikke, om han stod ud af vognen og så på aflæsningen, og han kontrollerer ikke risten efter hver aflæsning. Eventuelt spild på rist eller omkring siloen renses med en skovl, når der er tid i løbet af dagen. / - 12 - Vidne 10 har forklaret, at han har arbejdet som pumpefører i 32 år, og at han i 2001 var ansat som pumpemester hos 4K, hvor han styrer en stationær betonpumpe. Den 23. marts 2001 om formiddagen blev han pludselig opmærksom på, at der på risten lå klumper af ler og jord, der var større end 10 cm. Det har han aldrig oplevet før i sin tid som pumpefører. Han kontaktede omgående Vidne 3. Han undersøgte ikke selv klumperne, men kunne se, at det var klumper af ler og jord. Vidne 3 undersøgte dem nærmere. Klumperne ligner dem, der er vist på billederne 6 og 7 i bilag 10. Vidne 8 har forklaret, at han har arbejdet som blandemester hos 4K i 13 år. Hans arbejdsopgaver består bl.a. i, at han hver morgen udfylder hoveddagbogens rubrik med bl.a. temperaturer og vejrforhold m.v. Han inspicerer ligeledes dagligt omkring kl. 6 om morgenen opbevaringsforholdene i hver enkelt silo, inden aflæsning og tømning af siloen påbegyndes. Han undersøger herunder, om der er forurening i eller omkring siloen. Dette silocheck registreres i produktionsdagbogen med et x, hvis forholdene er i orden, og med angivelse af initialerne for den, der har foretaget checket. Uanset at det af produktionsdagbogen fremgår, at initialerne er en anden medarbejders, er han sikker på, at han den pågældende dag selv foretog dette check, og at han i den forbindelse ikke konstaterede urenheder på riste eller i siloer. Der er normalt overensstemmelse mellem dagbogens initialer og den, der har udført checket. Der er god belysning, når han undersøger forholdene i og omkring siloerne. Han benytter en god håndlampe, så han kan se hele overfladen i siloen. Han kan dog ikke se resten af siloen. Der er sjældent urenheder, da materialerne hentes fra rene steder. Han har aldrig før været ude for, at de har fundet ler og jord, eller at de har måttet stoppe støbningen pga. urenheder. De har dog enkelte gange fundet fiskerester. Den 23. marts 2001 om formiddagen fik de en melding om, at der var fundet forurening på risten til silo 11. Han så det materiale, der var fundet. Der var tale om ler og jord samt noget net og en sprængsats som vist på billede 1 og 2 i bilag 10. Det er i princippet chaufførens opgave at rydde spildet i umiddelbart i forbindelse med aflæsningen, men det sker, at de venter til senere på dagen. Rydningen sker med en skovl, der hører til hver enkelt silo. Anbringender NCC Danmark (NCC) og Sten & Grus Prøvestenen (SGP) har for Højesteret yderligere anført, at det ikke kan antages, at forureningen stammer fra det læs på 31 tons skærver, som / - 13 - Vidne 5 aflæssede den 23. marts 2001 ca. kl. 8. NCC og SGP har herved henvist til, at der umiddelbart efter aflæsningen var ca. 139 tons skærver i siloen, og at der i tidsrummet mellem kl. 8 og 9 blev anvendt ca. 20 tons skærver herfra. Den forurening, der blev konstateret i den beton, 4K-Beton leverede om formiddagen, må i givet fald stamme fra disse ca. 20 tons skærver, men det må være helt usandsynligt, at de forbrugte ca. 20 tons skærver er de sidst tilførte. Det må i den forbindelse komme 4K-Beton processuelt til skade, at man har afvist at gennemføre et forsøg til belysning af, hvordan strømningen foregår, når siloen tømmes. NCC og SGP har endvidere anført, at der ikke kan lægges vægt på Vidne 8's forklaring om, at han den 23. marts 2001 kl. 6 foretog en inspektion, hvorved han konstaterede, at der ikke var urenheder på riste eller siloer, da det ikke er hans, men en anden medarbejders initia-ler, der er anført ved datoen den 23. marts 2001 i 4K-Betons produktionsdagbog. NCC og SGP har endelig anført, at erstatningen i tilfælde af, at de findes erstatningsansvarlige, må bortfalde eller nedsættes, da 4K-Beton har udvist egen skyld ved de uforsvarlige forhold, som er illustreret ved nogle fotos, som Vidne 9 har optaget i august 2004, og som han har forklaret om. 4K-Beton (Unicon) har anført, at det læs 16/25 mm granitskærver, som blev leveret til 4K- Beton omkring kl. 8 den 23. marts 2001, var forurenet med jordklumper, og at de jordklumper, der samme dag blev fundet i betonen hos flere af 4K-Betons kunder, stammer fra det pågældende læs 16/25 mm granitskærver. Dette understøttes af den tidsmæssige sammenhæng mellem konstateringen af jordklumper i betonen og på risten over siloen med 16/25 mm skærver (silo nr. 11) og af, at jordklumperne begge steder havde samme indhold. Hertil kommer, at det sidst ifyldte i siloen vil løbe ned i midten og ud først. Det forhold, at betonen blev forurenet den 23. marts 2001, kan på ingen måde tilskrives fejl fra 4K-Betons side i forbindelse med modtagekontrollen, og der er derfor ikke grundlag for at lade erstatningen bortfalde eller nedsætte på grund af påstået egen skyld. Højesterets begrundelse og resultat Fire dommere – Per Sørensen, Peter Blok, Børge Dahl og Thomas Rørdam – udtaler: / - 14 - Vidne 8 har forklaret, at han hver morgen omkring kl. 6 inspicerer siloerne, og at han er sikker på, at han også gjorde det den 23. marts 2001 uden at konstatere urenheder på riste. Der er efter vores opfattelse ikke grundlag for at tilsidesætte denne forklaring, uanset at det ikke er Vidne 8's initialer, der fremgår af produktionsdagbogen. Vidne 3 har for Sø- og Handelsretten forklaret, at materialet, når det hældes i siloen, som oftest løber ned i midten af den, og dette har han uddybet i sin forklaring til brug for Højesteret. Hverken det, som i øvrigt er fremkommet vedrørende dette forhold, eller den omstændighed, at 4K-Beton har afvist at medvirke til forsøg, giver efter vores opfattelse grundlag for at nå til nogen anden konklusion, end at det – som allerede antaget på mødet den 28. marts 2001 – er sandsynligt, at forureningen af betonen hidrører fra leverancen af skærver den 23. marts 2001 ca. kl. 8 med lastbilen ført af Vidne 5. Der er ikke grundlag for at fastslå, at 4K-Beton har udvist egen skyld. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af Sø- og Handelsretten, stemmer vi for at stadfæste dommen. Dommer Jytte Scharling udtaler: 4K-Beton har støttet sit erstatningskrav på, at det læs 16/25 granitskærver, som blev leveret til 4K-Beton ca. kl. 8 den 23. marts 2001, var forurenet med jordklumper, og at de jordklumper, der samme dag blev fundet i betonen hos flere af 4K-Betons kunder, stammede fra det pågældende læs. Der blev den 23. marts 2001 ca. kl. 9 fundet nogle jordklumper samt en del af en tændsats og et net på risten til silo nr. 11. Blandemester Vidne 8 har for Højesteret forklaret, at den daglige inspektion af opbevaringsforholdene på siloerne registreres i produktionsdagbogen med et x, hvis forholdene er i orden, og med angivelse af initialerne for den, der har foretaget checket. Han har endvidere forklaret, at han foretog silochecket den 23. marts 2001 om morgenen og ikke konstaterede urenheder. Det fremgår imidlertid af 4K-Betons produktionsdagbog, at der for perioden mandag den 19. marts til fredag den 23. marts 2001 er anført en anden medarbejders initialer. 4K-Beton har ikke oplyst identiteten på denne / - 15 - medarbejder, og den pågældende har ikke afgivet forklaring i sagen, herunder om denne medarbejder har foretaget silochecket. Under disse omstændigheder finder jeg, at der ikke kan lægges afgørende vægt på Vidne 8's forklaring, og at der ikke kan bortses fra den mulighed, at forureningen befandt sig på risten, før Vidne 5 aflæssede de 31 tons skærver ca. kl. 8. Ved aflæsningen den 23. marts var siloen ca. 2/3 fyldt med skærver. Det er 4K-Betons standpunkt, at materialer fra aflæsningen den pågældende morgen er indgået i betonproduktionen samme morgen. Vidne 3 har herom forklaret, at det sidst aflæssede løber først ud. Dette er bestridt af NCC og SGP. Vidne 3 har i forbindelse hermed forklaret, at det er muligt at lave et forsøg med skærvernes bevægelse i siloen på pladsen. Trods opfordring hertil har 4K-Beton imidlertid afvist at medvirke til et sådant forsøg, og 4K-Beton har heller ikke i øvrigt – f.eks. ved indhentelse af en sagkyndig udtalelse – søgt at underbygge sit standpunkt. Under disse omstændigheder finder jeg, at der består en sådan usikkerhed om, hvorvidt de leverede 31 tons 16/25 skærver indeholdt jordrester, og om skærverne fra denne leverance er indgået i betonproduktionen, at 4K-Beton ikke har godtgjort, at NCC’s leverance den 23. marts var mangelfuld. Jeg stemmer derfor for at tage NCC’s og SGP’s frifindelsespåstande til følge. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Ved fastsættelsen af sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten og Højesteret i forholdet mellem NCC Danmark og Sten & Grus Prøvestenen er der taget hensyn til, at Sten & Grus Prøvestenen skal godtgøre NCC Danmark de sagsomkostningsbeløb på henholdsvis 40.000 kr. og 45.000 kr., som NCC skal betale til Unicon. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes med den ændring, at det beløb, Sten & Grus Prøvestenen A/S skal betale i sagsomkostninger til NCC Danmark A/S, forhøjes til 80.000 kr. / - 16 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Sten & Grus Prøvestenen A/S betale 90.000 kr. til NCC Danmark A/S, og NCC Danmark A/S skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 45.000 kr. til Unicon A/S. / - 17 - De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.	/UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. januar 2008 Sag 405/2004 (2. afdeling) Sten & Grus Prøvestenen A/S (tidligere Sydhavnens Sten & Grus A/S) (advokat Mike Steen Burton ) mod NCC Danmark A/S (advokat Hans Henrik Haume ) og sag 407/2004 NCC Danmark A/S (advokat Hans Henrik Haume ) mod Unicon A/S (tidligere 4K-Beton A/S) (advokat T orben Bondrup ) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 31. august 2004. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen , Peter Blok , Børge Dahl , Jytte Scharling og Thomas Rørdam . /- 2 - Påstande Sag nr . 405/2004 Appellanten, Sten & Grus Prøvestenen A/S , har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end 441.263,88 kr . Indstævnte, NCC Danmark A/S, har påstået stadfæstelse med den ændring, at Sten & Grus Prøvestenen A/S skal betale sagsomkostninger til NCC Danmark A/S for behandlingen i Sø- og Handelsretten. Sag nr . 407/2004 Appellanten, NCC Danmark A/S , har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end 441.263,88 kr . Indstævnte, Unicon A/S , har påstået stadfæstelse. Suppler ende sagsfr emstilling I referatet af det møde, der blev afholdt den 28. marts 2001 med repræsentanter fra sagens tre parter , hedder det: ”1. Hændelsesforløb D. 23. marts 2001, ca. kl. 09.00 – 09.30 modtager 4K-Beton i Ejby opkald fra mobil- laborant på byggeplads ved Flintholm Station. Han har ved udtagelse af prøve fra vogn før pumpe konstateret 10-20 cm store klumper i betonen. Klumper indeholder muld- lignende materiale. På fabrikken konstateres tilsvarende jordklumper (i alt ca. 5 kg) på risten til siloen for 16- 25 mm Stenungsgranit, hvorfor siloen blev visuelt undersøgt uden fund af jord. Herefter blandes to læs med opsyn af fødebånd uden fund af jord. Prøve udtages af den blandede beton uden fund af jord. Der modtages herefter igen opkald fra Flintholm Station, hvor der er konstateret klumper i endnu to læs beton (vogne der har været undervejs inden kontrollen på fabrikken). Byggepladsen afventer rapportering fra 4K-Beton , hvorefter eventuel konsekvens besluttes. Samtidigt modtages opkald fra byggeplads på Åmarken i Hvidovre, hvor man har konstateret klumper i beton efter betonpumpen, mens man er i gang med udstøbning. 3 <anonym>Vidne 3</anonym> tager ud på pladsen; hvor man beslutter at stoppe støbningen; nedtage formen og udvaskeludhugge betonen. Der er i alt udstøbt 31 kubikmeter: Isamme periode er der leveret 6 kubikmeter beton til byggeplads på Industriholmen. Her er der ikke konstateret forurening af betonen konsekvens ikke afklaret. Herefter stoppes levering af beton med 16-25 mm granitskærver. Siloen tømmes for granit dog uden konstatering af jord i den udtømte mængde Mandag d. 26. marts konstateres en mindre klump tilsyneladende tilsvarende materiale i beton med 8-16 mm granitskærver. <anonym>Vidne 3</anonym> oplyste at 4K-Betons modtagekontrol består af stikprøvemæssig visuel kontrol af modtagne læs, samt instruktion af vognmandschauffører om at kontrollere det modtagne materiale for type samt uregelmæssigheder herunder evt. forurening afpladsen. Betonen blandes i 7 kubikmeter fritfaldsblander. Der blev fremsat teori om at jorden må have været frossen; da det ellers ikke ville have kunnet modstå blandeprocessen. Dette underbygges af at der i hele ugen op til støbningen havde været frost. Da jorden på pladsen blev fundet på risten til 16-25 mm siloen og da denne rist var konstateret ren om morgenen; er det forurenede materiale tilsyneladende ankommet med lastvogn <anonym>Reg nr. 1</anonym> <anonym>Virksomhed 1</anonym> læsset ca. 7.45 d. 2. Mulige årsager Der blev på mødet peget på følgende mulige kilder til forureningen: 1. Hærværk på 4K Betons fabrik 2 Hærværk på <anonym>Virksomhed AS 1's</anonym> plads 3 Forurening fra stenbruddet i Sverige 4. Forurening i skib 5 Hul i bunden af 'pladsen 6 Forurening i lastvogn 7 Forurening i skovlen på læssemaskinen Ad. 1: <anonym>Vidne 3</anonym> oplyste at opstartsprocedure på pladsen indebærer en inspektion af blandt andet riste og siloer; hvor der ikke blev konstateret uregelmæssigheder: Ad. 2: Intet er observeret. Ad. 3: Forekommer ikke sandsynlig bl.a. grundet fund af flintesten i jorden; hvilket ikke forekommer ved brudområdet. Ad. 4: Forurening i skib. Ved lastning underskriver kaptajn erklæring om rent skib . Endvidere opstartes lastning ikke før lasteansvarlig på stenbruddet har inspiceret og 4 godkendt lastrummet. <anonym>Vidne 1</anonym> undersøger om det er muligt at opspore typen af den foregående last. Ad. 5: Ved inspektion er det konstateret at der ikke forekommer hul i belægningen. Endvidere er underlaget under asfalten sand/sten. Ad. 6: Lastvognen har ifølge 4K Beton kørt materialer for til beton dagen før: Morgenlæsset inden afhentning af 16-25 skærver var et læs 0-4 mm kl. P sand fra Svogerslev. <anonym>Person 3</anonym> pointerede at med den ugelange frostperiode kan der have siddet frossen jord i en længere periode. Vognmand undersøger hvad vognen har kørt med indenfor den sidste uge og dokumenterer dette ved hjælp af følgesedler/køreskiver: Ad. 7: <anonym>Person 3</anonym> Læssemand skifter fra maskine der læsser jord til anden maskine, for dermed at sikre mod urenheder: Udsagn fra <anonym>Virksomhed 1</anonym> chauffør refereret af <anonym>Vidne 3</anonym> Han ser læssemanden tage læsse-maskine; der står parkeret ved jorddyngerne. Udsagn fra <anonym>Virksomhed 2</anonym> chauffør <anonym>Vidne 4</anonym> ): Inden for de sidste to uger har han to gange anmodet læssemand om at rengøre skovlen; før påbegyndelse af læsning Det undersøges hvad læssemaskinen har lavet inden læsning af skærver " kan der eventuelt have siddet frossen jord under skovlen; usynlig for læssemanden. 3. Fremdrift Den enkelte vender tilbage til <anonym>Vidne 1</anonym> med resultater af div. undersøgelser; hvorefter næste skridt vurderes. Det anbefales, at såvel <anonym>Virksomhed 1</anonym> som Sydhavnens Sten og Grus foretager anmeldelse til respektive forsikringsselskaber; for derved at sikre korrekt 0g hurtigere sagsforløb." Referatet er underskrevet af <anonym>Vidne 1</anonym> NCC. <anonym>Person 3</anonym> Sten & Grus Prøvestenen; kommenterede i brev af 6. april 2001 til NCC referatet således: "Jeg skal hermed som lovet vende tilbage med mine kommentarer til det referat du har udarbejdet fra møde den 28. marts 2001. Ad pkt. 1 ~ hændelsesforløb: Jeg har noteret mig 4K's udlægning af hændelsesforløbet. I sagens natur har jeg ikke mulighed for at kommentere dette. 5 Ad 2 ~ mulige årsager: 3 Forurening fra stenbrud i Sverige Vurderingen af sandsynligheden er alene NCC's. Hverken 4K eller SSG fandt belæg for en vurdering af sandsynligheden: 4K <anonym>Person 2</anonym> bemærkede i øvrigt under dette punkt, at man da også har overjord i Sverige, der fjernes før der brydes. 4 Forurening i skib Bemærkninger på dette punkt må være udtryk for dine antagelser: Som nævnt på mødet (men ikke refereret) anser jeg det for helt usandsynligt; at vi kan identificere hvilke skærver og dermed hvilken skibstransport der er tale om. 7 Forurening i skovlen på læssemaskinen Omkring udsagnet fra <anonym>Virksomhed 1</anonym> (referat af <anonym>Vidne 3</anonym> mangler min bemærkning om, at læsseren var en Liebherr 580, der den 'pågældende dag alene anvendtes til læsning af skærver: Jeg står uforstående overfor kommentaren vedrørende udsagnet fra <anonym>Virksomhed 2</anonym> For det første deltog der ikke under mødet nogen fra <anonym>Virksomhed 2</anonym> Dernæst har <anonym>Virksomhed 2</anonym> ikke noget med den aktuelle sag at gøre. Det anførte hører således ikke til i referatet. Jeg har i øvrigt nu fulgt op på de forhold jeg skulle undersøge og kan oplyse følgende: Den resterende bunke skærver er undersøgt for forekomster af jord og der ses ikke tegn herpå. Gummihjulslæsserne var natten før, som sædvanligt parkeret ved vores kontorbygning, hvor der er en bund af rene skærver: Forud for det læs på 31 tons skærver; som <anonym>Vidne 5</anonym> aflæssede i siloen med 16/25 skærver (silo nr. 11) den 23. marts 2001 ca. kl. 8, var der den 14. marts 2001 aflæsset skærver i siloen fra en transport ved <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> og der var den 20. marts 2001 aflæsset skærver i siloen fra en transport ved <anonym>Virksomhed 2</anonym> Det er oplyst; at silo nr. 11, når den er toplæsset; kan rumme i alt 160 tons 16/25 skærver: Den 23. marts 2001 var der ved dagens begyndelse 135 tons skærver i siloen. Da <anonym>Vidne 5</anonym> aflæssede de 31 tons skærver ca. kl. 8, var der i tiden mellem kl 6.32 og kl. 7.38 forbrugt ca. 6 27 tons skærver til beton leveret til byggepladserne på Åmarken og Flintholm Station. Efter aflæsningen var der således ca. 139 tons skærver i siloen I tidsrummet mellem kl. 8.03 og kl. 8.52 er der forbrugt ca. 20 tons skærver til beton leveret til samme byggepladser: Sten & Grus Prøvestenen (SGP) har opfordret 4K-Beton (Unicon) til at gennemføre et forsøg til belysning af, hvordan strømningen i siloen foregår, således at det kan klarlægges; om der er mulighed for, at de forbrugte ca. 20 tons skærver helt eller delvis kan stamme fra <anonym>Vidne 5's</anonym> aflæsning af de ca. 31 tons skærver; Det fremgår af 4K-Betons produktionsdagbog; at der dagligt; herunder den 23. marts 2001, er foretaget inspektion af bl.a materialesiloer Det er en anden medarbejder hos 4K-Beton end blandemester <anonym>Vidne 8</anonym> som har påført sine initialer ved denne dato og de øvrige datoer i den uge. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaringer af <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> 0g <anonym>Vidne 8</anonym> samt supplerende forklaringer af <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> har supplerende forklaret bL.a , at han ikke længere er ansat i SSG koncernen: Han var i 2001 ansat som direktør med ansvar for miljø- og kvalitetssikring på SSGs plads på Prøvestenen. Han kan tilslutte sig <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring om, at der er 2 slags gummigeder på skærvepladsen; som benyttes til hver sin håndtering af henholdsvis jord 0g skærver. Der er en klokkeklar adskillelse af håndtering af de to produkter; 0g gummigederne er derfor også placeret forskellige steder på pladsen; når de ikke benyttes. De skærver; sagen omhandler; hidrører fra en bunke; der blev påbegyndt i år 2000. Forevist bilag 10, billederne 1 og 2, kan han ikke med sikkerhed sige, om der er tale om jord. Billederne 6 0g 7 ligner ikke jord, men en anden form for urenheder, snarere byggeaffald. Forud for den 23. marts 2001 blev der bl.a. den 14. marts 2001 transporteret 16/25 skærver til 4K-Betons plads i Ejby. Denne transport blev udført af en udefra kommende vognmand; <anonym>Virksomhed AS 2</anonym> som ikke normalt kører med beton; men med andre materialer til bygge- og anlægsarbejder;, herunder navnlig jord. Han har arbejdet med granitskærver i mange år og har generelt stor erfaring på dette område. Han har besøgt 4K's plads i Ejby mange gange og har kendskab til, hvordan pladsen er indrettet. Han har 45 års erfaring med, hvordan siloer fungerer; Han har set siloen på pladsen i Ejby. Siloen er konstrueret med henblik på at sikre en homogen påfyldning. Den er til dette formål bla. forsynet med en tværbjælke som dels fordeler trykket på aftaget i bunden; dels skal sikre et jævnt tryk på hele fladen. Hvis siloen er over 1/2 fyldt, er det helt umuligt; at materiale fra en efterfølgende påfyldning skulle kunne komme først ud. Et flow; hvor det sidst påfyldte materiale kommer først ud, vil således være i strid med de principper, hvorefter og det formål hvortil denne type silo er konstrueret. <anonym>Vidne 9</anonym> har forklaret bl.a , at han er ingeniøruddannet, og at han de seneste 9 år har arbejdet som konsulent med tilsyn på byggepladser for et rådgivende ingeniørfimma. Forud herfor har han arbejdet 22 år på Ålborg Portland Cementfabrik, først 5 år som ansvarlig for bygningsvedligeholdelse 0g derefter som ansvarlig for produktionen af grus 0g cement; herunder med bl.a. udlevering fra siloer. Fra 1996 var han produktionschef i Ålborg Portland, der havde en produktion svarende til 4K-Betons; 0g derudover etablerede siloanlæg til opbevaring af cement i udlandet. Han har i dag som selvstændig konsulent et udbredt samarbejde med SSG og har også deltaget i møder med 4K. Materialet; der ses i bilag 10, billederne 1 og 2, ligner ikke jordrester; Efter størrelse og form at dømme er der her tale om et langt hårdere materiale. Det ligner snarere hærdet beton; der er slået i stykker. Det kan stamme fra grabben på frontlæsseren. Billederne 6 0g 7 viser efter hans opfattelse heller ikke jordrester; men nærmere beton smurt ind i betonslam. Der kan også være tale om frosne klumper af sand og grus, som grundet temperaturforhold ikke tøs op i blanderen; men i stedet indkapsles af betonen; eller eventuelt om beton; som på grund af kondens er hærdet i siloen. Det er efter hans opfattelse ikke sandsynligt; at materialerne på billederne 1 0g 2 samt 6 og 7 og materialerne fra de 2 andre læs alle kan stamme fra den samme grab på SSGs plads. For det første på grund af materialernes forskellighed, idet der benyttes forskellige maskiner til forskellige materialer. For det andet fordi der er tale om flere læs og dermed om for stor en mængde materiale til en enkelt håndtering med grabben: 8 Han har i august 2004 har taget nogle billeder af 4K's plads i Ejby. Det ses, at silo 1 tydeligvis har defekte presenninger/ "gardiner" 99 kvalitetssikring. Presenningerne skal altid være trukket for om natten; da materialet både i perioder med regn og is;, men også 1 øvrigt, kan tilføres fugt, forurening m.v. Der ses endvidere et betydeligt spild på billedet, 0g det er tydeligt; at virksomhedens instruks om oprensning af spild ved aflæsning ikke overholdes . På billedet af silo 1l ses det, at der på skiltet ved siloen er angivet forkert skærvestørrelse, nemlig 16/32 i stedet for 16/25, og siloen mangler ligeledes "gardiner" 39 klare mangler i kvalitetsstyringen på pladsen: Instruksen om, at der altid renses spild i forbindelse med læsning, er tydeligvis ikke overholdt. Hullerne til spild måler 15x35cm og er ikke tildækket. Det udgør endnu en mulig kilde til den pågældende forurening. Tværbjælken i siloerne tjener primært det formål at undgå tragtflow sidst indførst ud- princippet ~ 0g tilsikrer et jævnt; ensartet masseflow. Der vil selv ved granitskærver være en tendens til en lidt hurtigere udtømning af senere indtag men aldrig efter sidst ind/først ud- princippet;. I det omhandlede tilfælde, hvor siloen rummede mellem 126 0g 146 tons, efter at <anonym>Vidne 5</anonym> havde påfyldt 31 tons;, er det en fysisk umulighed, at nogen del af de øverste 31 tons skulle kunne komme ud først. Han finder det helt usandsynligt; at ler og jord kan "overleve" strømningsprocessen 1 tragten - det vil blive malet til mel af granitten. Såfremt de fundne urenheder er ler og jord, har det med 100% sikkerhed ikke passeret gennem siloen. På et andet billede vises overdragelsesstationen under siloerne. Der er tale om det samme transportbånd fra samtlige siloer; og alle materialer herfra havner i den samme mellemtragt. Det smuds; der ses på siden af tragten; stammer fra undersiden af båndet, hvorfra det fra tid til anden river sig løs 0g går med i betonblanderen. På et billede af grabben på læsseren på 4Ks plads ses i hjørnet på grabben rester af hærdet beton. Det fremgår af disse billeder; at der er mange yderligere forureningskilder. Efter at skærverne er fragtet til SSGs plads på Prøvestenen transporteres de på et transportbånd, der udelukkende benyttes til skærver til et mellemlager; der ligeledes 9 udelukkende benyttes til skærver. Der er dog også i forbindelse med senere læsninger 0g transporter mulighed for forurening fra urenheder i lad, undervogn eller forbyttet læsser: Betonens øvrige delkomponenter; grus, cement og flyveaske; frembyder også en række mulige forureningskilder; bl.a. for så vidt angår grus, hvor der læsses flere gange med læssemaskine og transporteres med lastvogn; inden materialet når frem til 4K's plads. Med hensyn til cement og flyveaske er det endvidere ikke ualmindeligt; at der i siloerne kan findes klumper af størrelse som de fundne, som er dannet i materialet p.g.a. kondens på fabrikken. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret bL.a , at han ikke længere er ansat hos NCC. Han har været i Stenungsund mange gange, også forud for hændelserne i 2001. Sprængstykkerne bliver kørt 2-3 km til produktionsanlægget;, hvor de knuses og sigtes flere gange. Han har kendskab til anlægget og ved; der ikke kan komme noget gennem sigte 2, som er større end 32 mm. For renholdelse af såvel produktionsanlægget som udskibningsstedet i Stenungsund er der udstedt ISO certifikat, som indebærer; at en række procedurer skal følges for at sikre renholdelse før lastning af skib. Han har ikke kendskab til, at der bliver udstedt egentlige "rent-skib- erklæringer" men derimod til, at kaptajnen på skibsdokumentet "bill of lading" skriver under på, at han overtager ansvaret for lasten; og at skibet er rent. Materialet på billederne 6 og 7 bilag 10 har han ikke selv set. Han kan kun udtale sig som lægmand. Han synes, det ligner jord. På SSGs plads "Prøvestenen 99 håndteres der forskellige typer materialer: jord, ler; skærver; grus og beton; men han finder ikke anledning til at fremsætte generel kritik af pladsen med hensyn til renlighed og ryddelighed. <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret bL.a , at hver silo indeholder én type materiale; 0g at der dagligt renses op foran og i hver enkelt silo. Der renses udelukkende med den skovl og kost; som hører til den pågældende silo. Når der læsses af, falder der også materiale ud over bagkanten; hvor der kan passere materiale; der er større end de mål, ristene har. Formålet med den tværgående bjælke i siloen er at stabilisere siderne ikke at fordele materialet. Nederst i siloen er der en pyramideformet kegle; hvorfra siloens indhold tømmes ud på et transportbånd i et opvarmet rum 8 m under jorden. Materialet transporteres hen til en vægt. På 10 transportbåndet er der monteret en skraber, som skraber undersiden af båndet fri for finstoffet; som sidder fast p.ga. fugt. Finstoffet ender i samme vægt som materialet. Der er på pladsen en gummihjulslæsser; der anvendes til affaldsbeton. Der er kun den læsser; og den har ingen berøring med andet materiale end beton. Der er intet lager ud over beton på pladsen. På 4K's plads i Ejby kan hver silo rumme mellem 150-160 tons granitskærver. Den 23. marts 2001 om morgenen var indholdet i silo 1l ca. 135 tons før levering afi alt ca. 40 tons til byggepladserne ved Flintholm Station og Per Aarsleff A/S i Hvidovre. <anonym>Vidne 5</anonym> læssede efterfølgende ca. 31 tons af i siloen. Siloen er af typen "Pyramideformet Hooper" Det er almindeligt kendt i branchen; at suget opstår imidten af siloen ved tømning, og at det sidst påfyldte materiale derfor løber ud først. Det er muligt at lave forsøg med skærvernes bevægelse isiloen på pladsen: Den 23. marts 2001 om morgenen modtog han et telefonopkald fra byggepladsen Flintholm Station; hvor man påstod, at betonen var forurenet. Ved 9-tiden gik han siloerne igennem og konstaterede forurening i silo 1l og på siloens rist. Siloens indhold blev tømt ud og fotograferet. På et af billederne (billede 5) ses forurening med finstof af andet materiale og med en anden farve. Han mener; der er tale om jordforurening. Når der ikke ses egentlige jordklumper; er det fordi disse sandsynligvis er blevet findelt blandt skærverne. Han kan dog ikke udelukke; at der kan være tale om andet finstof; evt. stenmel. Billede 1 og 2 viser klumper, tændsats og net fra sprængning, som blev fundet på siloens rist. Klumperne var større, da han fandt dem; men de blev skilt ad i et forsøg på at bestemme materialet. Det samme er tilfældet med de klumper; der blev fundet på støbepladsen; jf. billederne 6 og 7. Materialet er det samme: ler og jord. Der var ikke frost i klumperne. Det er ham; der har taget billederne 1-7i bilag 10. Med hensyn til de billeder; <anonym>Vidne 9</anonym> har taget i august 2004, har han forklaret; at de "rullegardiner" der ses i overkanten af siloerne, er funktionsdygtige presenninger; der giver mulighed for at overdække hver enkelt silo i tilfælde af nedbør. Regn og sne kan give klumper i siloen ved frostvejr. Presenningerne bliver ikke brugt ret meget og blev ikke brugt den 11 23. marts 2001, fordi det ikke var nødvendigt. Der var hverken nedbør eller frost på det tidspunkt. Det spild af skærver; der ses ved skiltet med silo 1l, er sket som følge af for hurtig aflæsning. Det sker af og til. Den 23. marts 2001 var det den faste vognmand <anonym>Virksomhed 2</anonym> med den faste chauffør <anonym>Vidne 5</anonym> der kom med læsset fra SSG. Han husker ikke; om de i perioden op til den 23. marts 2001 har benyttet en anden vognmand, men det plejer de ikke; og hvis det undtagelsesvis har været tilfældet, har det været en underentreprenør til <anonym>Virksomhed 2</anonym> Alle nye chauffører på pladsen behandles i overensstemmelse med en chaufførinstruks; hvorefter de skal henvende sig til blandemesteren for at få anvist udleveringssted, en mærket bunke til aflæsning, 0g hvori det indskærpes, at rengøringsinstruksen skal overholdes. Den samlede proces på pladsen med tømning; transport og blanding inklusive transport til de pågældende arbejdspladser varer ca. 1 time. Blandingsprocessen varer alene 2-3 minutter <anonym>Vidne 5</anonym> har supplerende forklaret bL.a , at han er godkendt som chauffør på 4K's plads. Han har både før og efter den 23. marts 2001 været bekendt med virksomhedens chaufførinstruks og har den til stadighed liggende i vognen. Han har, da han begyndte på pladsen; modtaget yderligere instruktion; idet det er fast praksis; at alle nye chauffører får en guidet tur på pladsen med blandemesteren: Der bliver i den forbindelse lagt stor vægt på renholdelse generelt:. Han kørte udelukkende med grus ugen op til kørslen den 23. marts 2001. Ladet var rengjort til kørslen af skærver: Han havde ikke rengjort under vognen. Det er der ingen grund til, når man kører med grus. Materialet er rent og tørt og sætter sig ikke i klumper. Der er ingen mulighed for, at materialet på billederne 1 og 2i bilag 10 kan have siddet under vognen. Der var god plads i siloen den pågældende dag; da han læssede skærverne af. Aflæsningen foregår på den måde; at en del af vognens lad er inde over siloen ved aflæsning. Spild af skærver kan opstå, når man ved aflæsning enten er kørt lidt for langt frem; eller siloen er overfyldt:. Han husker ikke; om han stod ud af vognen og så på aflæsningen; 0g han kontrollerer ikke risten efter hver aflæsning. Eventuelt spild på rist eller omkring siloen renses med en skovl, når der er tid i løbet af dagen. 12 <anonym>Vidne 10</anonym> har forklaret; at han har arbejdet som pumpefører i 32 år, og at han i 2001 var ansat som pumpemester hos 4K, hvor han styrer en stationær betonpumpe. Den 23. marts 2001 om formiddagen blev han pludselig opmærksom på, at der på risten lå klumper afler og jord; der var større end 10 cm. Det har han aldrig oplevet før i sin tid som pumpefører Han kontaktede omgående <anonym>Vidne 3</anonym> Han undersøgte ikke selv klumperne; men kunne se, at det var klumper af ler og jord. <anonym>Vidne 3</anonym> undersøgte dem nærmere. Klumperne ligner dem; der er vist på billederne 6 og 7i bilag 10. <anonym>Vidne 8</anonym> har forklaret, at han har arbejdet som blandemester hos 4K i 13 år Hans arbejdsopgaver består bLa. i, at han hver morgen udfylder hoveddagbogens rubrik med bLa. temperaturer og vejrforhold m.v Han inspicerer ligeledes dagligt omkring kl. 6 om morgenen opbevaringsforholdene i hver enkelt silo; inden aflæsning og tømning af siloen påbegyndes . Han undersøger herunder; om der er forurening i eller omkring siloen. Dette silocheck registreres i produktionsdagbogen med et x, hvis forholdene er i orden; og med angivelse af initialerne for den, der har foretaget checket. Uanset at det af produktionsdagbogen fremgår; at initialerne er en anden medarbejders, er han sikker på, at han den pågældende dag selv foretog dette check, og at han i den forbindelse ikke konstaterede urenheder på riste eller i siloer Der er normalt overensstemmelse mellem dagbogens initialer og den, der har udført checket. Der er god belysning, når han undersøger forholdene i og omkring siloerne. Han benytter en god håndlampe; så han kan se hele overfladen i siloen. Han kan dog ikke se resten af siloen Der er sjældent urenheder; da materialerne hentes fra rene steder. Han har aldrig før været ude for; at de har fundet ler og jord, eller at de har måttet stoppe støbningen pga. urenheder: De har dog enkelte gange fundet fiskerester. Den 23. marts 2001 om formiddagen fik de en melding om, at der var fundet forurening på risten til silo 11. Han så det materiale, der var fundet. Der var tale om ler og jord samt noget net og en sprængsats som vist på billede 1 og 2 i bilag 10. Det er i princippet chaufførens opgave at rydde 'spildet i umiddelbart i forbindelse med aflæsningen; men det sker; at de venter til senere på dagen. Rydningen sker med en skovl, der hører til hver enkelt silo. Anbringender NCC Danmark (NCC) og Sten & Grus Prøvestenen (SGP) har for Højesteret yderligere anført at det ikke kan antages, at forureningen stammer fra det læs på 31 tons skærver; som 13 <anonym>Vidne 5</anonym> aflæssede den 23.marts 2001 ca. kl. 8. NCC og SGP har herved henvist til, at der umiddelbart efter aflæsningen var ca. 139 tons skærver i siloen; og at der i tidsrummet mellem kl. 8 og 9 blev anvendt ca. 20 tons skærver herfra. Den forurening, der blev konstateret i den beton; 4K-Beton leverede om formiddagen, må i givet fald stamme fra disse ca. 20 tons skærver; men det må være helt usandsynligt; at de forbrugte ca. 20 tons skærver er de sidst tilførte. Det må i den forbindelse komme 4K-Beton processuelt til skade; at man har afvist at gennemføre et forsøg til belysning af, hvordan strømningen foregår; når siloen tømmes. NCC og SGP har endvidere anført; at der ikke kan lægges vægt på <anonym>Vidne 8's</anonym> forklaring om, at han den 23.marts 2001 kl. 6 foretog en inspektion; hvorved han konstaterede, at der ikke var urenheder på riste eller siloer; da det ikke er hans; men en anden medarbejders initia-ler, der er anført ved datoen den 23.marts 2001 i 4K-Betons produktionsdagbog. NCC og SGP har endelig anført, at erstatningen i tilfælde af, at de findes erstatningsansvarlige, må bortfalde eller nedsættes; da 4K-Beton har udvist egen skyld ved de uforsvarlige forhold, som er illustreret ved nogle fotos; som <anonym>Vidne 9</anonym> har optaget i august 2004, og som han har forklaret om. 4K-Beton (Unicon) har anført; at det læs 16/25 mm granitskærver; som blev leveret til 4K - Beton omkring kl. 8 den 23. marts 2001, var forurenet med jordklumper;, og at de jordklumper; der samme dag blev fundet i betonen hos flere af 4K-Betons kunder, stammer fra det pågældende læs 16/25 mm granitskærver. Dette understøttes af den tidsmæssige sammenhæng mellem konstateringen af jordklumper i betonen 0g på risten over siloen med 16/25 mm skærver (silo nr: 11) 0g af, at jordklumperne begge steder havde samme indhold. Hertil kommer; at det sidst ifyldte i siloen vil løbe ned i midten og ud først. Det forhold, at betonen blev forurenet den 23. marts 2001, kan på ingen måde tilskrives fejl fra AK-Betons side i forbindelse med modtagekontrollen; og der er derfor ikke grundlag for at lade erstatningen bortfalde eller nedsætte på grund af påstået egen skyld. Højesterets begrundelse og resultat Fire dommere Per Sørensen; Peter Blok, Børge Dahl og Thomas Rørdam ~ udtaler: 14 <anonym>Vidne 8</anonym> har forklaret; at han hver morgen omkring kl. 6 inspicerer siloerne; 0g at han er sikker på, at han også gjorde det den 23. marts 2001 uden at konstatere urenheder på riste. Der er efter vores opfattelse ikke grundlag for at tilsidesætte denne forklaring; uanset at det ikke er <anonym>Vidne</anonym> <anonym>8's</anonym> initialer; der fremgår af produktionsdagbogen. <anonym>Vidne 3</anonym> har for Sø- og Handelsretten forklaret, at materialet, når det hældes i siloen; som oftest løber ned i midten af den; 0g dette har han uddybet i sin forklaring til brug for Højesteret. Hverken det, som i øvrigt er fremkommet vedrørende dette forhold, eller den omstændighed, at 4K-Beton har afvist at medvirke til forsøg, giver efter vores opfattelse grundlag for at nå til nogen anden konklusion; end at det - ~ som allerede antaget på mødet den 28. marts 2001 ~ er sandsynligt; at forureningen af betonen hidrører fra leverancen af skærver den 23. marts 2001 ca. kl. 8 med lastbilen ført af <anonym>Vidne 5</anonym> Der er ikke grundlag for at fastslå, at 4K-Beton har udvist egen skyld. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde; der er anført af Sø- og Handelsretten; stemmer vi for at stadfæste dommen. Dommer Jytte Scharling udtaler: 4K-Beton har støttet sit erstatningskrav på, at det læs 16/25 granitskærver; som blev leveret til 4K-Beton ca. kl. 8 den 23.marts 2001, var forurenet med jordklumper; 0g at de jordklumper; der samme dag blev fundet i betonen hos flere af 4K-Betons kunder; stammede fra det pågældende læs. Der blev den 23. marts 2001 ca. kl. 9 fundet nogle jordklumper samt en del af en tændsats og et net på risten til silo nr. 11. Blandemester <anonym>Vidne 8</anonym> har for Højesteret forklaret, at den daglige inspektion af opbevaringsforholdene på siloerne registreres i produktionsdagbogen med et x, hvis forholdene er i orden;, og med angivelse af initialerne for den, der har foretaget checket. Han har endvidere forklaret, at han foretog silochecket den 23. marts 2001 om morgenen og ikke konstaterede urenheder. Det fremgår imidlertid af 4K-Betons produktionsdagbog, at der for perioden mandag den 19.marts til fredag den 23.marts 2001 er anført en anden medarbejders initialer; 4K-Beton har ikke oplyst identiteten på denne 15 medarbejder; 0g den pågældende har ikke afgivet forklaring i sagen; herunder om denne medarbejder har foretaget silochecket. Under disse omstændigheder finder jeg at der ikke kan lægges afgørende vægt på <anonym>Vidne 8's</anonym> forklaring, 0g at der ikke kan bortses fra den mulighed, at forureningen befandt sig på risten, før <anonym>Vidne 5</anonym> aflæssede de 31 tons skærver ca. kl. 8. Ved aflæsningen den 23.marts var siloen ca. 2/3 fyldt med skærver. Det er 4K-Betons standpunkt; at materialer fra aflæsningen den pågældende morgen er indgået i betonproduktionen samme morgen. <anonym>Vidne 3</anonym> har herom forklaret; at det sidst aflæssede løber først ud. Dette er bestridt af NCC og SGP. <anonym>Vidne 3</anonym> har i forbindelse hermed forklaret, at det er muligt at lave et forsøg med skærvernes bevægelse i siloen på pladsen. Trods opfordring hertil har 4K-Beton imidlertid afvist at medvirke til et sådant forsøg, og 4K-Beton har heller ikke i øvrigt_ feks. ved indhentelse af en sagkyndig udtalelse - søgt at underbygge sit standpunkt. Under disse omstændigheder finder jeg, at der består en sådan usikkerhed om, hvorvidt de leverede 31 tons 16/25 skærver indeholdt jordrester; og om skærverne fra denne leverance er indgået 1 betonproduktionen; at 4K-Beton ikke har godtgjort; at NCCs leverance den 23. marts var mangelfuld Jeg stemmer derfor for at tage NCCs og SGP's frifindelsespåstande til følge. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Ved fastsættelsen af sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten og Højesteret i forholdet mellem NCC Danmark og Sten & Grus Prøvestenen er der taget hensyn til, at Sten & Grus Prøvestenen skal godtgøre NCC Danmark de sagsomkostningsbeløb på henholdsvis 40.000 kr. og 45.000 kr., som NCC skal betale til Unicon: Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes med den ændring, at det beløb, Sten Grus Prøvestenen A/S skal betale i sagsomkostninger til NCC Danmark A/S, forhøjes til 80.000 kr. /- 16 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Sten & Grus Prøvestenen A/S betale 90.000 kr . til NCC Danmark A/S , og NCC Danmark A/S skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 45.000 kr . til Unicon A/S . /- 17 - De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.	32,015	32,686
3212	Anvendelse af kreditaftalelovens § 42, stk. 2, afskærer efterfølgende anvendelse af kreditaftalelovens § 41	Appelleret	Fogedsag	Retten på Frederiksberg	FS-3887/2020-FRB	Almindelig fogedsag	1. instans	1531/23	Kreditaftaler; Udlæg;			Nej					Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i kæremålet til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		271	0
3213	Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse, om, at anvendelse af kreditaftalelovens § 42, stk. 2, afskærer efterfølgende anvendelse af kreditaftalelovens § 41	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-377/2021-OLR	Visse kæresager	2. instans	1532/23	Fogedret;				Nej	Nej			Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i kæremålet til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		271	0
3214	Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, og § 26, stk. 6. Påstand om betinget frakendelse af førerret	Appelleret	Straffesag	Retten i Næstved	SS-346/2010-NAE	Bødesag	1. instans	16547/22	Færdsel;	Rettighedsfrakendelse;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			1900-81170-00127-09		RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen D O M afsagt den 18. november 2010 Rettens nr. 19-346/2010 Politiets nr. 1900-81170-00127-09 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1973) Anklageskrift er modtaget den 19. januar 2010 og berigtiget under hovedfor- handlingen. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, og § 26, stk. 6, ved den 20. marts 2009 kl. 17.17 at have ført person-bil Reg. nr. 1 ad Vestergade mod vest i Slagelse og svinget til venstre ad Vestre Ringgade, uden at udvise den fornødne agtpågivenhed, hvorved Forurettede, der førte motorcykel Reg. nr. 2 ad Strandvejen, væltede på motorcyk-len med lettere person- og materielskade til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf og betinget fører- retsfrakendelse, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4. Tiltalte har erkendt at have overtrådt færdselsloven, men proteste-ret mod betinget frakendelse af førerretten. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at hun kom ad Vestergade og holdt for rødt lys i krydset. Hun skulle dreje til venstre ad Vestre Ringgade. Da der blev grønt lyst kørte hun frem og ind i krydset og standsede op. Der var tre mod-kørende biler, der skulle dreje til venstre (for dem, det vil sige modsat tiltal-te). Da der var fri bane fortsatte tiltalte venstresvinget, men blev så pludselig opmærksom på motorcyklen. Både tiltalte og motorcyklen kørte med lav fart. Motorcyklen forsøgte at undgå hende og væltede. Det kan godt passe, at motorcyklen væltede tæt på hjørnet af Vestre Ringgade og Strandvejen, såle-des som det fremgår af politiets skitse. Hun kan ikke forstå, hvordan hun Std 75273 Side 2/3 kunne overse motorcyklen. Måske blev hun blændet af solen. Der var meget trafik i begge retninger på det pågældende tidspunkt. Rettens begrundelse og afgørelse Efter tiltaltes erkendelse og det i øvrigt oplyste er det bevist, at hun ikke ud- viste den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med venstresvinget, så mo- torcyklen væltede i forsøget på at undgå sammenstød. Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til en bøde på 1.500 kr., jf. færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1 og § 26, stk. 6. Det må lægges til grund, at Tiltalte i forbindelse med venstresvin-get ikke orienerede sig ordentligt og overså motorcyklen. Tiltalte har herved tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden med lettere person- og materielskade til følge. Hun skal derfor frakendes førerretten betinget som nedenfor bestemt, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1. Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60, stk. 3. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis hun ikke igen inden for 3 år fra ende-lig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fra- kendes hende. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer Side 3/3 Side 3/3	RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DO M afsagt den 18.november 2010 Rettens nr. 19-346/2010 Politiets nr. 1900-81170-00127-09 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1973)</anonym> Anklageskrift er modtaget den 19.januar 2010 og berigtiget under hovedfor- handlingen. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens 8 118,jf. 8 3, stk. 1, 0g 8 26, stk. 6, ved den 20.marts 2009 kl. 17.17 at have ført person-bil <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad Vestergade mod vest i Slagelse og svinget til venstre ad Vestre Ringgade, uden at udvise den fornødne agtpågivenhed, hvorved <anonym>Forurettede</anonym> der førte motorcykel <anonym>Reg nr. 2</anonym> ad Strandvejen, væltede på motorcyk-len med lettere person- og materielskade til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf og betinget fører - retsfrakendelse, jf. færdselslovens 8 125, stk. 1,nr 1,jf. stk 4. <anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt at have overtrådt færdselsloven; men proteste-ret mod betinget frakendelse af førerretten. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at hun kom ad Vestergade og holdt for rødt lys i krydset. Hun skulle dreje til venstre ad Vestre Ringgade. Da der blev grønt lyst kørte hun frem og ind i krydset 0g standsede op. Der var tre mod-kørende biler; der skulle dreje til venstre (for dem; det vil sige modsat tiltal-te). Da der var fri bane fortsatte tiltalte venstresvinget; men blev så pludselig opmærksom på motorcyklen: Både tiltalte og motorcyklen kørte med lav fart. Motorcyklen forsøgte at undgå hende og væltede. Det kan godt passe, at motorcyklen væltede tæt på hjørnet af Vestre Ringgade og Strandvejen; såle-des som det fremgår af politiets skitse. Hun kan ikke forstå, hvordan hun kunne overse motorcyklen: Måske blev hun blændet af solen: Der var meget trafik i begge retninger på det pågældende tidspunkt. Rettens begrundelse og afgørelse Efter tiltaltes erkendelse og det i øvrigt oplyste er det bevist; at hun ikke ud- viste den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med venstresvinget; så mo- torcyklen væltede i forsøget på at undgå sammenstød. <anonym>Tiltalte</anonym> er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til en bøde på 1.500 kr:, jf. færdselslovens $ 118,jf. 8 3, stk. 1 og 8 26, stk. 6. Det må lægges til grund, at <anonym>Tiltalte</anonym> i forbindelse med venstresvin-get ikke orienerede sig ordentligt og overså motorcyklen. Tiltalte har herved tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden med lettere person- 0g materielskade til følge. Hun skal derfor frakendes førerretten betinget som nedenfor bestemt, jf. færdselslovens 8 125, stk. 1, nr: 1. Den betingede frakendelse af førerretten medfører; at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve; jf. færdselslovens $ 60, stk. 3_ Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort_ Tiltalte beholder dog førerretten; hvis hun ikke igen inden for 3 år fra ende-lig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fra- kendes hende. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym> Side 3/3	3,170	3,338
3215	Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, hvorefter anvendelse af kreditaftalelovens § 42, stk. 2, afskærer efterfølgende anvendelse af kreditaftalelovens § 41	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-35/2022-HJR	Visse kæresager	3. instans	1513/23	Fogedret;		Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Michael Rekling; Advokat - Jens Larsen; Advokat - Michael Gregersen;	Nej	Nej	Nej			/ Tilbagelevering af vindiceret bil købt på kredit Kendelse afsagt den 11. maj 2023 Sag 35/2022 Kærende mod Indkærede (bank) Det kunne ikke prøves, om der skulle ske tilbagelevering af vindiceret bil til fuld og endelig afgørelse, da tidligere afgørelse i sagen var bindende I juni 2015 købte Kærende en BMW 325i, som blev finansieret gennem Indkærede (bank). I oktober samme år mistede hun rådigheden over bilen, da hendes daværende kæreste solgte den til en bilforhandler mod udlevering af bilens registreringsattest og fremvisning af en forfalsket fuldmagt. Kærende oplyste herefter Indkærede (bank) om, at hun ikke kunne betale de aftalte ydelser, at hun ikke længere var i besiddelse af bilen, at hun havde indgivet politianmeldelse samt havde anlagt en sag mod bilforhandleren om tilbagelevering af bilen (vindikation). På Indkærede (bank)s begæring gennemførte fogedretten den 19. januar 2017 en tilbagetagelsesforretning, hvor det blev konstateret, at bilen ikke fandtes hos Kærende. På den baggrund fremmede fogedretten sagen til udlæg for det beløb, som Kærende skyldte Indkærede (bank), jf. kreditaftalelovens § 42, stk. 2. Fogedrettens afgørelse blev ikke kæret. På baggrund af Højesterets kendelse af 21. januar 2020 i vindikationssagen fik Kærende bilen tilbage fra tredjemand. Hun ønskede derefter at tilbagelevere den til Indkærede (bank) til fuld og endelig afgørelse, jf. kreditaftalelovens § 41. Indkærede (bank) ville dog kun godskrive hende det provenu, som bilen indbragte på auktion. Sagen angik for Højesteret hovedsageligt, om fogedrettens afgørelse af 19. januar 2017 efter kreditaftalelovens § 42, stk. 2, afskar Kærende fra efterfølgende at påberåbe sig kreditaftalelovens § 41. Højesteret udtalte, at fogedrettens kendelse af 19. januar 2017 var bindende for sagens parter. Højesteret fastslog på den baggrund, at Kærende ikke kunne få prøvet, om hun efter vindikationen af BMW’en havde krav på at tilbagelevere bilen til fuld og endelig afgørelse. Landsretten var nået til samme resultat.	Tilbagelevering af vindiceret bil købt på kredit Kendelse afsagt den 11. maj 2023 Sag 35/2022 <anonym>Kærende</anonym> mod <anonym>Indkærede (bank)</anonym> Det kunne ikke prøves, om der skulle ske tilbagelevering af vindiceret bil til fuld og endelig afgørelse, da tidligere afgørelse i sagen var bindende Ijuni 2015 købte <anonym>Kærende</anonym> en BMW 325i, som blev finansieret gennem <anonym>Indkærede (bank)</anonym> Ioktober samme år mistede hun rådigheden over bilen; da hendes daværende kæreste solgte den til en bilforhandler mod udlevering af bilens registreringsattest og fremvisning af en forfalsket fuldmagt. <anonym>Kærende</anonym> oplyste herefter <anonym>Indkærede (bank)</anonym> om, at hun ikke kunne betale de aftalte ydelser; at hun ikke længere var i besiddelse afbilen; at hun havde indgivet politianmeldelse samt havde anlagt en sag mod bilforhandleren om tilbagelevering afbilen (vindikation) På <anonym>Indkærede (bank)s</anonym> begæring gennemførte fogedretten den 19.januar 2017 en tilbagetagelsesforretning, hvor det blev konstateret;, at bilen ikke fandtes hos <anonym>Kærende</anonym> På den baggrund fremmede fogedretten sagen til udlæg for det beløb, som <anonym>Kærende</anonym> skyldte <anonym>Indkærede</anonym> <anonym>(bank)</anonym> jf. kreditaftalelovens $ 42, stk. 2. Fogedrettens afgørelse blev ikke kæret. På baggrund af Højesterets kendelse af 21.januar 2020 i vindikationssagen fik <anonym>Kærende</anonym> bilen tilbage fra tredjemand. Hun ønskede derefter at tilbagelevere den til <anonym>Indkærede (bank)</anonym> til fuld og endelig afgørelse; jf. kreditaftalelovens $ 41. <anonym>Indkærede (bank)</anonym> ville dog kun godskrive hende det provenu, som bilen indbragte på auktion. Sagen angik for Højesteret hovedsageligt; om fogedrettens afgørelse af 19.januar 2017 efter kreditaftalelovens 8 42, stk 2, afskar <anonym>Kærende</anonym> fra efterfølgende at påberåbe sig kreditaftalelovens 41 Højesteret udtalte, at fogedrettens kendelse af 19.januar 2017 var bindende for sagens parter Højesteret fastslog på den baggrund, at <anonym>Kærende</anonym> ikke kunne få prøvet; om hun efter vindikationen af BMW'en havde krav på at tilbagelevere bilen til fuld og endelig afgørelse. Landsretten var nået til samme resultat.	2,034	2,283
3216	Sag om, hvorvidt domfældte skal underkastes supplerende ambulant mentalundersøgelse jf. retsplejelovens § 809, stk. 1, jf. straffelovens § 72	Appelleret	Straffesag	Retten i Viborg	SS-2804/2010-VIB	Øvrige straffesager	1. instans	16541/22	Efterforskning og straffeproces;	Personundersøgelse/mentalundersøgelse;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			4100-10280-00060-07		RETTEN I VIBORG Udskrift af dombogen K E N D E L S E afsagt den 13. december 2010 Rettens nr. 2804/2010 Politiets nr. 4100-10280-00060-07 Anklagemyndigheden mod Domfældte CPR nr. (Født 1990) Adresse By Ved dom af 11. juni 2006 blev Domfældte dømt til at under-give sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Anklagemyndigheden har den 27. september 2010 indbragt sagen for retten, idet det vurderes, at domfældte er omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og at det findes af betydning, at sigtede underkastes en supplerende ambulant men- talundersøgelse. Påstande Anklagemyndigheden har påstået sigtede mentalundersøgt Domfældte har ikke villet givet samtykke til mentalundersø-gelsen. Sagens oplysninger Søndersøparken har i en udtalelse af 20. maj 2010 oplyst følgende: "Der henvises til tidl. udtalelse dateret 03.03.2010. Jfr. denne er der samlet fra Kriminalforsorgen blevet anbefalet ændring af den idømte foranstaltning, hvorfor der fra Statsadvokaturen anmodes om yderli- gere informationer, som grundlag for dette forslag. Af den retspsykiatriske erklæring fra marts 2007 fremgår det under den psy- kologiske undersøgelse, at den samlede IQ-score ved intelligenstesten WAIS var på 71, bare 2 point over grænsen til mild mental retardering. Samtidig viste testen Rey Oesterrieth svære overbliksvanskeligheder. Klinisk blev Domfældte under testen beskrevet forholdsvis koncentreret, venlig og samar- Std 75269 side 2 bejdende. Det fremgår desuden fra adskillige beskrivelser i den retspsykiatriske erklæ- ring, at der er tale om en ung mand, som samtidig gennem sin opvækst har været svært socialt belastet. Ved førstegangssamtalen maj 2008 i ungdomspsykiatrisk ambulatorium giver patienten udtryk for sammen med faderen, at han ikke længere oplever at ha-ve koncentrationsproblemer eller være impulsstyret. Desuden giver han ud-tryk for at være afvisende over fore en evt. medicinsk behandling af mulige opmærksomhedsvanskeligheder. Denne holdning har patienten gjort gælden-de ved efterfølgende samtaler i ambulant regi. Klinisk er Domfældte ved læge gen-tagne gange vurderet primært præget af sine begavelsesmæssige vanskelighe-der og umodenhed samt mangel på selvindsigt. Overordnet kan begavelsesmæssige vanskeligheder give anledning til et lig- nende symptombillede, som ses ved opmærksomhedsforstyrrelse, og sam- menhold med Domfældtes socialt belastede opvækst er der tale om en komplesitet på baggrund af hvilken det ikke vurderes muligt at diagnosticere entydige opmærksomhedsvanskeligheder. På baggrund af den kliniske vurdering af patienten i det ambulante ungdoms- psykiatrisk regi vurderes der ikke at være indikation for medicinsk behand-ling for evt. opmærksomhedsvanskeligheder grundet Domfældtes manglende mo- tivation, men først og fremmest grundet hans primære begavelsesmæssige vanskeligheder. Patientens forløb i ambulant ungdomspsykiatrisk regi giver samlet grundlag for vurderingen, at Domfældtes primære kognitive vanskeligheder er af begavel- sesmæssig karakter, og dermed ikke kan henføres til egentlig psykiatrisk pro- blemstilling. Således vurderes Domfældte at henhøre under Straffelovens § 16, stk. 2, og sagen foreslås således forelagt Samrådet for Udviklingshæmmede i Region Midtjyl-land med henblik på vurdering og stillingtagen til mere relevante foranstalt-ninger end psykiatriske." Rettens begrundelse og afgørelse Da det efter indholdet af de lægelige oplysninger, må anses at være af betyd- ning for afgørelsen af, om de idømte foranstaltninger bør ændres/ophæves, at Domfældte underkastes supplerende ambulant mentalunder-søgelse jf. retsplejelovens § 809, stk. 1, jf. straffelovens § 72 bestemmes: Domfældte , CPR nr. (Født 1990), skal mentalundersøges. Sagen sluttet. Statskassen skal betale sagens omkostninger. side 3 Dommer	RETTEN \| VIBORG Udskrift af dombogen KENDELS E afsagt den 13. december 2010 Rettens nr. 2804/2010 Politiets nr. 4100-10280-00060-07 Anklagemyndigheden mod <anonym>Domfældte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1990)</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Ved dom af 11.juni 2006 blev <anonym>Domfældte</anonym> dømt til at under-give sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Anklagemyndigheden har den 27. september 2010 indbragt sagen for retten, idet det vurderes; at domfældte er omfattet af straffelovens $ 16, stk 2, og at det findes af betydning, at sigtede underkastes en supplerende ambulant men - talundersøgelse. Påstande Anklagemyndigheden har påstået sigtede mentalundersøgt <anonym>Domfældte</anonym> har ikke villet givet samtykke til mentalundersø-gelsen: Sagens oplysninger Søndersøparken har i en udtalelse af 20.maj 2010 oplyst følgende: "Der henvises til tidl. udtalelse dateret 03.03.2010 Jfr; denne er der samlet fra Kriminalforsorgen blevet anbefalet ændring af den idømte foranstaltning, hvorfor der fra Statsadvokaturen anmodes om yderli- gere informationer; som grundlag for dette forslag. Af den retspsykiatriske erklæring fra marts 2007 fremgår det under den psy- kologiske undersøgelse, at den samlede IQ-score ved intelligenstesten WAIS var på 71, bare 2 point over grænsen til mild mental retardering: Samtidig viste testen Rey Oesterrieth svære overbliksvanskeligheder. Klinisk blev <anonym>Domfældte</anonym> under testen beskrevet forholdsvis koncentreret; venlig 0g samar - bejdende Det fremgår desuden fra adskillige beskrivelser i den retspsykiatriske erklæ - ring at der er tale om en ung mand, som samtidig gennem sin opvækst har været svært socialt belastet. Ved førstegangssamtalen maj 2008 i ungdomspsykiatrisk ambulatorium giver patienten udtryk for sammen med faderen; at han ikke længere oplever at ha-ve koncentrationsproblemer eller være impulsstyret. Desuden giver han ud-tryk for at være afvisende over fore en evt. medicinsk behandling af mulige opmærksomhedsvanskeligheder. Denne holdning har patienten gjort gælden-de ved efterfølgende samtaler i ambulant regi. Klinisk er <anonym>Domfældte</anonym> ved læge gen-tagne gange vurderet primært præget af sine begavelsesmæssige vanskelighe-der og umodenhed samt mangel på selvindsigt. Overordnet kan begavelsesmæssige vanskeligheder give anledning til et lig- nende symptombillede, som ses ved opmærksomhedsforstyrrelse; og sam- menhold med <anonym>Domfældtes</anonym> socialt belastede opvækst er der tale om en komplesitet på baggrund af hvilken det ikke vurderes muligt at diagnosticere entydige opmærksomhedsvanskeligheder: På baggrund af den kliniske vurdering af patienten i det ambulante ungdoms - psykiatrisk regi vurderes der ikke at være indikation for medicinsk behand-ling for evt. opmærksomhedsvanskeligheder grundet <anonym>Domfældtes</anonym> manglende mo- tivation; men først og fremmest grundet hans primære begavelsesmæssige vanskeligheder: Patientens forløb i ambulant ungdomspsykiatrisk regi giver samlet grundlag for vurderingen; at <anonym>Domfældtes</anonym> primære kognitive vanskeligheder er af begavel- sesmæssig karakter; 0g dermed ikke kan henføres til egentlig psykiatrisk pro- blemstilling . Således vurderes <anonym>Domfældte</anonym> at henhøre under Straffelovens $ 16, stk. 2, 0g sagen foreslås således forelagt Samrådet for Udviklingshæmmede i Region Midtjyl-land med henblik på vurdering 0g stillingtagen til mere relevante foranstalt-ninger end psykiatriske. 71 Rettens begrundelse og afgørelse Da det efter indholdet af de lægelige oplysninger; må anses at være af betyd- ning for afgørelsen af, om de idømte foranstaltninger bør ændreslophæves, at <anonym>Domfældte</anonym> underkastes supplerende ambulant mentalunder-søgelse jf. retsplejelovens $ 809, stk. 1, jf. straffelovens $ 72 bestemmes: <anonym>Domfældte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1990)</anonym> skal mentalundersøges. Sagen sluttet; Statskassen skal betale sagens omkostninger <anonym>Dommer</anonym>	3,973	4,211
3217	Tiltale for to overtrædelser af justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7. Påstan... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Retten i Randers	SS-2319/2009-RAN	Øvrige straffesager	1. instans	16553/22	Færdsel;	Rettighedsfrakendelse;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			4200-90307-00002-08		/ RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen D O M afsagt den 10. september 2010 Rettens nr. 28-2319/2009 Politiets nr. 4200-90307-00002-08 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1968) Anklageskrift er modtaget den 17. juli 2009. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved onsdag den 4. juli 2007 under kørsel med lastbil Reg. nr. at have undladt at afbryde kørslen i mindst 45 minutter efter 4½ times kørsel, idet de afholdte pauser indenfor køretiden på 7 timer og 45 minutter var på ikke over 22 mi- nutter, hvilket udgjorde en overskridelse på 72 %. 2. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved torsdag den 5. juli 2007 under kørsel med lastbil Reg. nr. at have undladt at afbryde kørslen i mindst 45 minutter efter 4½ times kørsel, idet de afholdte pauser indenfor køretiden på 6 timer og 50 minutter var på ikke over 24 mi- nutter, hvilket udgjorde en overtrædelse på 51 %. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendel-sen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 6, jf. § 126, stk. 1, nr. 7. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Std 75273 / Side 2/3 Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han kørte lastbil de nævnte dage. Han kørte, som det fremgår af de fremlagte skiver. Foreholdt bilag B-3 har tiltalte om forhold 1 forklaret, at han den 4. juli startede kørslen kl. 04.30. Han kørte til kl. 04.52, hvor han startede den første pause. Han startede igen kl. 05.30 og kørte til kl. 10.25. Derefter holdt han pause til kl. 10.50. Han kørte videre til 11.55, hvorefter han holdt pause til kl. 12.05. Han afsluttede kørslen kl. 16.20. Den første pause, som skal være minimum 15 minutter, holdt han således fra kl. 04.52 til kl. 05.30. Den næste pause holdt han fra kl. 10.25. Han erkender, at denne kun blev på 24 minutter, selv om den skal være 30 minutter. Dette skyldes, at han havde en aftale om, at bilen skulle læsses inden kl. 12. Han mener ikke, at en pause på over 30 minutter kan regnes som en afbrydelse af kørselsforløbet. Foreholdt bilag B-4 har tiltalte om forhold 2 forklaret, at han den 5. juli star- tede kørslen kl. 03.40. Han holdt pause fra lige før kl. 05.00 til kl. 05.34 og igen fra kl. 09.15 til kl. 09.36. Den næste pause holdt han fra kl. 12.55 til kl. 13.05. Han afsluttede kørslen kl. 15.05. Politiassistent Vidne, Nationalt Færdselscenter, Tungtvognssektio-nen, har som vidne forklaret, at de kigger på lastbilens skive for at se, hvor-når en ny kørsel påbegyndes. De ser efter, om der derefter er de lovpligtige pauser på 30 minutter, som afbryder kørselsforløbet. Pausen kan også være opdelt i én pause på 10 minutter og én på 25 minutter. Hvis der er holdt en pause på 30 minutter eller mere, starter et nyt kørselsforløb. Egentlig skal pausen være på 45 minutter, men det er vedtaget, at man accepterer 40 minutter. Pausen på 45 minutter kan være delt op i en kort på 15 minutter (10 minutter accepteres) og 30 minutter (25 minutter accepteres). Foreholdt bilag B-3 har vidnet om forhold 1 forklaret, at de regnede køre-tiden fra kl. 04.30 til kl. 04.50. Derefter var der pause til kl. 05.30. Den næste pause var fra kl. 10.25 til kl. 10.45. Den sidste pause var for kort til at afbryde kørselsforløbet, og de regnede derfor køretiden frem til kl. 16.20. Denne udregningsmetode er godkendt at Rigsadvokaten og Justitsministe-riet. Foreholdt bilag B-4 har vidnet om forhold 2 forklaret, at der blev kørt fra kl. 03.45 til kl. 04.55. Derefter var der pause til kl. 05.35. Næste pause var kl. 09.15 til kl. 09.35. Derefter blev der kørt videre til kl. 15.05. De små pauser, der holdes løbende, trækkes fra, når køretiden beregnes. Rettens begrundelse og afgørelse Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at tiltalte i forhold 1 holdt pause fra kl. 04.52 til kl. 05.30 og i forhold 2 fra kl. 05.00 til kl. 05.34, således at / Side 3/3 han i begge tilfælde har holdt pause på over 30 minutter inden han igen påbe- gyndte kørslen. I overensstemmelse med Justitsministeriets cirkulære nr. 9293 af 30. marts 2007, punkt 2, og Østre Landsrets dom af 22. februar 2010 lægger retten til grund, at disse pauser herved har afbrudt opmålingspe-rioden. Retten finder ikke, at denne fortolkning medfører et resultat, som er i strid med forordningens artikel 7, hvis formål er at tilgodese hensyntet til færdselssikkerheden. Idet tiltalte herefter har kørt som anført i anklageskriftets forhold 1 og 2, fin- der retten under disse omstændigheder i det hele tiltalte skyldig efter ankla- geskriftet. Straffen fastsættes derfor til en bøde på 12.200 kr., jf. Justitsministeriets be- kendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Da der til samtidig påkendelse foreligger to kørsler, som hver især medfører betinget frakendelse , jf færdselslovens § 125, stk. 1 nr. 6 , skal der ske en u- betinget frakendelse, som passsende kan fastsættes til 6 måneder jf. færdsels- lovens § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 128 stk. 1. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 12.200 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-ves kørekort, i 6 måneder fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /	RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 10. september 2010 Rettens nr. 28-2319/2009 Politiets nr. 4200-90307-00002-08 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1968)</anonym> Anklageskrift er modtaget den 17.juli 2009. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets 0g Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved onsdag den 4.juli 2007 under kørsel med lastbil <anonym>Reg nr.</anonym> at have undladt at afbryde kørslen i mindst 45 minutter efter 4'/2 times kørsel, idet de afholdte pauser indenfor køretiden på 7 timer og 45 minutter var på ikke over 22 mi - nutter; hvilket udgjorde en overskridelse på 72 % 2 Justitsministeriets bekendtgørelse nr:. 328 af 28. marts 2007 $ 11, nr. 2,jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7_ ved torsdag den 5.juli 2007 under kørsel med lastbil <anonym>Reg nr</anonym> at have undladt at afbryde kørslen i mindst 45 minutter efter 4'/2 times kørsel, idet de afholdte pauser indenfor køretiden på 6 timer og 50 minutter var på ikke over 24 mi - nutter, hvilket udgjorde en overtrædelse på 51 % Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; og at frakendel-sen skal ske ubetinget; jf. færdselslovens $ 125, stk. 1, nr 6,jf. $ 126, stk. 1, nr. 7. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han kørte lastbil de nævnte dage. Han kørte; som det fremgår af de fremlagte skiver. Foreholdt bilag B-3 har tiltalte om forhold 1 forklaret, at han den 4.juli startede kørslen kl. 04.30. Han kørte til kl. 04.52, hvor han startede den første pause. Han startede igen kl. 05.30 og kørte til kl. 10.25. Derefter holdt han pause til kl. 10.50. Han kørte videre til 11.55, hvorefter han holdt pause til kl. 12.05. Han afsluttede kørslen kl. 16.20. Den første pause, som skal være minimum 15 minutter; holdt han således fra kl. 04.52 til kl. 05.30. Den næste pause holdt han fra kl. 10.25. Han erkender; at denne kun blev på 24 minutter; selv om den skal være 30 minutter. Dette skyldes, at han havde en aftale om, at bilen skulle læsses inden kl. 12. Han mener ikke; at en pause på over 30 minutter kan regnes som en afbrydelse af kørselsforløbet. Foreholdt bilag B-4 har tiltalte om forhold 2 forklaret, at han den 5.juli star- tede kørslen kl. 03.40. Han holdt pause fra lige før kl. 05.00 til kl. 05.34 og igen fra kl. 09.15 til kl. 09.36. Den næste pause holdt han fra kl. 12.55 til kl. 13.05. Han afsluttede kørslen kl. 15.05. Politiassistent <anonym>Vidne</anonym> Nationalt Færdselscenter, Tungtvognssektio-nen; har som vidne forklaret; at de kigger på lastbilens skive for at se, hvor-når en ny kørsel påbegyndes. De ser efter; om der derefter er de lovpligtige pauser på 30 minutter; som afbryder kørselsforløbet. Pausen kan også være opdelt i én pause på 10 minutter og én på 25 minutter. Hvis der er holdt en pause på 30 minutter eller mere, starter et nyt kørselsforløb. Egentlig skal pausen være på 45 minutter; men det er vedtaget; at man accepterer 40 minutter. Pausen på 45 minutter kan være delt op i en kort på 15 minutter (10 minutter accepteres) og 30 minutter (25 minutter accepteres) Foreholdt bilag B-3 har vidnet om forhold 1 forklaret, at de regnede køre-tiden fra kl. 04.30 til kl. 04.50. Derefter var der pause til kl. 05.30. Den næste pause var fra kl. 10.25 til kl. 10.45. Den sidste pause var for kort til at afbryde kørselsforløbet; 0g de regnede derfor køretiden frem til kl. 16.20. Denne udregningsmetode er godkendt at Rigsadvokaten og Justitsministe-riet. Foreholdt bilag B-4 har vidnet om forhold 2 forklaret, at der blev kørt fra kl. 03.45 til kl. 04.55. Derefter var der pause til kl. 05.35. Næste pause var kl. 09.15 til kl. 09.35. Derefter blev der kørt videre til kl. 15.05.De små pauser; der holdes løbende; trækkes fra, når køretiden beregnes. Rettens begrundelse og afgørelse Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at tiltalte i forhold 1 holdt pause fra kl. 04.52 til kl. 05.30 og i forhold 2 fra kl. 05.00 til kl. 05.34, således at han i begge tilfælde har holdt pause på over 30 minutter inden han igen påbe- gyndte kørslen: I overensstemmelse med Justitsministeriets cirkulære nr. 9293 af 30. marts 2007, punkt 2,0g Østre Landsrets dom af 22. februar 2010 lægger retten til grund, at disse pauser herved har afbrudt opmålingspe-rioden. Retten finder ikke; at denne fortolkning medfører et resultat, som er i strid med forordningens artikel 7, hvis formål er at tilgodese hensyntet til færdselssikkerheden. Idet tiltalte herefter har kørt som anført i anklageskriftets forhold 1 og 2, fin- der retten under disse omstændigheder i det bele tiltalte skyldig efter ankla- geskriftet. Straffen fastsættes derfor til en bøde på 12.200 kr., jf. Justitsministeriets be- kendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr:. 561/2006 artikel 7. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Da der til samtidig påkendelse foreligger to kørsler; som hver især medfører betinget frakendelse , jf færdselslovens $ 125, stk. 1 nr. 6 , skal der ske en u- betinget frakendelse; som passsende kan fastsættes til 6 måneder jf. færdsels - lovens 8 126, stk 1, nr. 7,jf. 8 128 stk 1. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 12.200 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-ves kørekort, i 6 måneder fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /	5,760	5,842
3218	Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2 – vold mod en person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold. Påstand om erstatning	Appelleret	Straffesag	Retten i Hjørring	SS-1188/2010-HJO	Almindelig domsmandssag	1. instans	16545/22	Forurettede og vidner; Liv og legeme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Marianne Fruensgaard; Forsvarer - Anne-Lisa Andersen; Forsvarer - Knud Dalsgaard Hansen;	Nej			5100-73241-00185-10		/ RETTEN I HJØRRING D O M afsagt den 15. juni 2010 Rettens nr. SS-1188/2010 Politiets nr. 5100-73241-00185-10 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1970) og Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1971) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26. april 2010. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244 jf. § 247, stk. 2 – vold mod en person, der efter karakteren ad sit arbejde er særlig udsat for vold – ved den 2. april 2010 kl. 01.54 på Adresse i Hjørring sammen at have tildelt taxachauffør Forurettede flere slag, herunder et slag i ansigtet med knyttet hånd, idet Tiltalte 2 indledningsvis tildelte Forurettede flere slag på armen og i nakken, hvorefter Tiltalte 1 gav ham et knytnæveslag i ansigtet, hvorved Forurettede bl.a. pådrog sig en øjenskade. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Advokat Marianne Fruensgaard har fremsat påstand om en erstatning på vegne sin klient på 12.100 kr. Advokaterne Knud Dalsgaard Hansen og Anne-Lisa Andersen har tilkendegivet, at deres klienter ikke kan anerkende kravet, hverken pligt-eller størrelsesmæssigt. Retten henskød kravet til civilt søgsmål. Sagens oplysninger Std 75284 / Side 2/3 Tiltalte 2 har forklaret, at han den 1. april 2010 holdt fødsels-dagsfest. Der var 8-9 gæster, som var hans kammerater. Tiltalte 1 var en af gæ- sterne. Han havde drukket lidt, men ikke så meget. Han havde fået lidt øl, og han følte sig ikke beruset. En gæst ringede efter en taxa, fordi de ville til by-en. De var en 5-6 stykker, der ville til byen. Han satte sig selv ind i taxaen på bagsædet i højre side. Der var nogle af de andre, der også satte sig ind i taxaen. Han talte ikke med taxachaufføren. Han forstår ikke så godt dansk. Taxachaufføren og nogle af de andre begyndte at tale højt til hinanden. Han har ikke slået taxachaufføren, og han husker ikke, om han har set andre slå ham. På et tidspunkt gik han ud af taxaen. Det var fordi de andre sagde, at chaufføren ikke ville køre dem til byen. Herefter gik de alle tilbage til lejlig-heden. Et stykke tid efter kom politiet og bad om cpr-numre. Tiltalte 1 har forklaret, at han var til Tiltalte 2's fødselsdagsfest. Han havde fået noget at drikke. Han husker ikke hvor meget, og han var en lille smule fuld. En af hans venner ringede efter en taxa. Der kom en taxa. Han satte sig ind i taxaen på passagersædet. Taxachaufføren sagde, at han ikke ville køre med dem, fordi de var for mange. Chaufføren skubbede til ham, så han faldt ud af taxaen. Han husker ikke, hvordan chaufføren skubbede. He-refter gik han tilbage til lejligheden. Han har ikke slået taxachaufføren, og han har ikke set andre slå. Forurettede har som vidne forklaret, at han er taxachauffør, men ef- terfølgende er han blevet afskediget. Han var blevet bedt om at køre til Adresse. Den første, der satte sig ind i taxaen, havde en smøg i munden. Han blev bedt om at ryge færdig udenfor, og han smed smøgen ud. Den pågældende satte sig på forsædet. Herefter kom der en med en drink i hånden, og han blev bedt om at drikke udenfor. Der kom yderlige-re 2, og de sagde, at der kom 2 mere. Han sagde til dem, at han kun måtte køre med 4 i bilen. De sagde til ham, at de gerne ville betale ekstra, hvis han kørte med dem alle sammen, men det afslog han. Det var mere eller mindre dem alle sammen, han snakkede med. De talte dansk. De pågældende blev rimeligt hurtigt ophidsede. Han tilbød, at han kunne ringe efter en taxa mere, men det havde de ikke råd til. Den, der sad på bagsædet i højre side, spurgte, om han var racist, og han begyndte at slå på ham på armene og i nakken. Personen på forsædet sprang ud, men vendte sig 180º og sprang ind igen og slog ham ved øjet. Han ved ikke, om det var med knyttet hånd. Senere udpe- gede han over for politiet i lejligheden de 2, der havde slået ham. Han var ikke i tvivl med hensyn til identifikationen. Ham, der slog ham på armen og i nakken, slog omkring 10 gange. Han forklarede, at han stadig er sygemeldt og får sygedagpenge fra kommunen. Rettens begrundelse og afgørelse Vidnet Forurettede har afgivet en sikker og detaljeret forklaring om hændelsesforløbet, som retten finder troværdig. / Side 3/3 Retten finder det på denne baggrund bevist, at Tiltalte 2, efter at der var opstået en diskussion om, hvor mange der måtte være i bilen, slog vidnet flere gange dels på armen, dels i nakken, og at Tiltalte 1 efterfølgende slog vidnet i ansigtet, hvorved vidnet pådrog sig en øjenskade. Det er dog ikke bevist, at slaget var med knyttet hånd. Volden er for begges vedkommende begået i umiddelbar forbindelse med en diskussion om, hvor mange der måtte være i bilen, og retten finder derfor, at volden er begået af de tiltalte i forening. Retten kan tiltræde, at vidnet tilhø-rer den personkreds, der er omfattet af straffelovens § 247, stk. 2. Straffen fastsættes for så vidt angår begge de tiltalte til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 20 dage. Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 20 dage. De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger, der vedrører dem. Dommer	RETTEN HJØRRING DO M afsagt den 15.juni 2010 Rettens nr. <anonym>SS</anonym> -1188/2010 Politiets nr. 5100-73241-00185-10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1970)</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1971)</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26. april 2010. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 244jf. $ 247, stk. 2 _ vold mod en person; der efter karakteren ad sit arbejde er særlig udsat for vold ved den 2. april 2010 kl. 01.54 på <anonym>Adresse</anonym> 1 Hjørring sammen at have tildelt taxachauffør <anonym>Forurettede</anonym> flere slag; herunder et slag i ansigtet med knyttet hånd, idet <anonym>Tiltalte 2</anonym> indledningsvis tildelte <anonym>Forurettede</anonym> flere slag på armen og i nakken; hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> gav ham et knytnæveslag i ansigtet, hvorved <anonym>Forurettede</anonym> bl.a. pådrog sig en øjenskade. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Advokat Marianne Fruensgaard har fremsat påstand om en erstatning på vegne sin klient på 12.100 kr. Advokatemne Knud Dalsgaard Hansen og Anne-Lisa Andersen har tilkendegivet; at deres klienter ikke kan anerkende kravet, hverken pligt-eller størrelsesmæssigt. Retten henskød kravet til civilt søgsmål. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at han den 1. april 2010 holdt fødsels-dagsfest. Der var 8-9 gæster; som var hans kammerater. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var en af gæ- sterne. Han havde drukket lidt;, men ikke så meget. Han havde fået lidt øl, og han følte sig ikke beruset. En gæst ringede efter en taxa; fordi de ville til by-en. De var en 5-6 stykker; der ville til byen. Han satte sig selv ind i taxaen på bagsædet i højre side. Der var nogle af de andre, der også satte sig ind i taxaen. Han talte ikke med taxachaufføren. Han forstår ikke så godt dansk. Taxachaufføren og nogle af de andre begyndte at tale højt til hinanden. Han har ikke slået taxachaufføren; og han husker ikke; om han har set andre slå ham. På et tidspunkt gik han ud af taxaen. Det var fordi de andre sagde, at chaufføren ikke ville køre dem til byen. Herefter gik de alle tilbage til lejlig-heden. Et stykke tid efter kom politiet og bad om cpr-numre. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at han var til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> fødselsdagsfest. Han havde fået noget at drikke. Han husker ikke hvor meget, og han var en lille smule fuld. En af hans venner ringede efter en taxa. Der kom en taxa. Han satte sig ind i taxaen på passagersædet. Taxachaufføren sagde, at han ikke ville køre med dem; fordi de var for mange. Chaufføren skubbede til ham; så han faldt ud af taxaen. Han husker ikke; hvordan chaufføren skubbede. He-refter gik han tilbage til lejligheden. Han har ikke slået taxachaufføren; og han har ikke set andre slå. <anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret; at han er taxachauffør; men ef- terfølgende er han blevet afskediget. Han var blevet bedt om at køre til <anonym>Adresse</anonym> Den første, der satte sig ind i taxaen; havde en smøg i munden. Han blev bedt om at ryge færdig udenfor; og han smed smøgen ud. Den pågældende satte sig på forsædet. Herefter kom der en med en drink i hånden, og han blev bedt om at drikke udenfor; Der kom yderlige-re 2, 0g de sagde; at der kom 2 mere. Han sagde til dem; at han kun måtte køre med 4 i bilen. De sagde til ham, at de gerne ville betale ekstra, hvis han kørte med dem alle sammen; men det afslog han: Det var mere eller mindre dem alle sammen, han snakkede med. De talte dansk. De pågældende blev rimeligt hurtigt ophidsede. Han tilbød at han kunne ringe efter en taxa mere, men det havde de ikke råd til. Den, der sad på bagsædet i højre side, spurgte, om han var racist; og han begyndte at slå på ham på armene og i nakken. Personen på forsædet sprang ud, men vendte sig 180 og sprang ind igen og slog ham ved øjet. Han ved ikke; om det var med knyttet hånd. Senere udpe- gede han over for 'politiet i lejligheden de 2, der havde slået ham. Han var ikke i tvivl med hensyn til identifikationen. Ham; der slog ham på armen og i nakken; slog omkring 10 gange. Han forklarede, at han stadig er sygemeldt og får sygedagpenge fra kommunen. Rettens begrundelse og afgørelse Vidnet <anonym>Forurettede</anonym> har afgivet en sikker 0g detaljeret forklaring om hændelsesforløbet, som retten finder troværdig: Retten finder det på denne baggrund bevist, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter at der var opstået en diskussion om, hvor mange der måtte være i bilen; slog vidnet flere gange dels på armen, dels i nakken; og at <anonym>Tiltalte 1</anonym> efterfølgende slog vidnet i ansigtet, hvorved vidnet pådrog sig en øjenskade. Det er dog ikke bevist; at slaget var med knyttet hånd. Volden er for begges vedkommende begået i umiddelbar forbindelse med en diskussion om, hvor mange der måtte være i bilen, 0g retten finder derfor; at volden er begået af de tiltalte i forening. Retten kan tiltræde; at vidnet tilhø-rer den personkreds, der er omfattet af straffelovens 8 247, stk 2. Straffen fastsættes for så vidt angår begge de tiltalte til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens $ 244, jf. 8 247, stk. 2 Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 20 dage. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 20 dage. De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger; der vedrører dem. <anonym>Dommer</anonym>	5,244	5,621
3219	Tiltale for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 118, jf. § 55a, straffelovens § 175 og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets foror... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Retten i Randers	SS-2366/2010-RAN	Almindelig domsmandssag	1. instans	16543/22	Færdsel;	Rettighedsfrakendelse;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			4200-90312-00031-08		RETTEN I RANDERS D O M afsagt den 12. oktober 2010 Rettens nr. 22-2366/2010 Politiets nr. 4200-90312-00031-08 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1986) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 16. juni 2010. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. Færdselslovens § 118, jf. § 55a, ved den 28. oktober 2008 kl. 16.35 som fører af lastbil Reg. nr. 1 og sættevogn Reg. nr. 2 ad Landevejen ved km-mrk. 206, Hadbjerg ved Hadsten, at have benyttet håndholdt mobiltelefon. 2. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 20. oktober 2008 kl. 19.10 til den 21. oktober 2008 kl. 06.40, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 22 kilometer. 3. Straffelovens § 175, ved den 21. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument, som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil Reg. nr. 1, angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 357 km, hvilket var ca. 22 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket. 4. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 21. oktober 2008 kl. 18.20 til den 22. oktober 2008 kl. 05.45, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 43 kilometer. Std 75284 side 2 5. Straffelovens § 175, ved den 22. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument, som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil Reg. nr. 1, angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 481 km, hvilket var ca. 43 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket. 6. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 22. oktober 2008 kl. 18.45 til den 23. oktober 2008 kl. 06.30, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 14 kilometer. 7. Straffelovens § 175, ved den 23. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument, som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil Reg. nr. 1, angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 437 km, hvilket var ca. 14 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket. 8. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3 litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 23. oktober 2008 kl. 19 til den 24. oktober 2008 kl. 06.10, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 7 kilometer. 9. Straffelovens § 175, ved den 24. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument, som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil Reg. nr. 1, angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 347 km, hvilket var ca. 7 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket. 10. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 24. oktober 2008 kl. 20 til den 25. oktober 2008 kl. 05.55, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 22 kilometer. side 3 11. Straffelovens § 175, ved den 25. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument, som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil Reg. nr. 1, angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 321 km, hvilket var ca. 22 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket. 12. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 25. oktober 2008 kl. 13.35 til den 27. oktober 2008 kl. 05.55, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 26 kilometer. 13. Straffelovens § 175, ved den 27. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument, som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil Reg. nr. 1, angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 347 km, hvilket var ca. 26 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket. 14. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 27. oktober 2008 kl. 19.20 til den 28. oktober 2008 kl. 07.20, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 7 kilometer. 15. Frafaldet Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og bøde. Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendel-sen skal ske betinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 7. Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 175. Han har i det øvrige erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger side 4 Tiltalte har forklaret, at han fik kørekort 10-12 dage, før han blev stoppet af politiet. Det er rigtigt, at han de anførte dage tog diagramarket ud, når han stillede anhængeren til lastbilen. Han kørte derefter hjem i trækkeren efter endt arbejdsdag. Nogle gange kørte han direkte hjem, og andre gange kørte han hjem til sin mor. Han gjorde det, fordi han på det tidspunkt ikke vidste bedre. Når han mødte igen næste morgen, startede han på en ny skive. Han tænkte ikke over, at kilometerantallet i bilen ikke passede med det anførte på skiven. Han var sikker på, at det han gjorde var i orden. Han fik instruktion i reglerne, da han tog kørekort, men han har åbenbart ikke forstået dem. Foreholdt eksempelvis bilag 1-9 har tiltalte bekræftet, at han startede kørslen ca. kl. 06.40 og kørte til kl. 18.20. Han kørte 357 km den pågældende dag. Han startede i firmaet samme dag, som han fik sit kørekort. De aftalte, at han skulle aflevere skiverne til arbejdsgiveren hver 14. dage, hvorefter de kunne gennemgå dem sammen. Når han kom tilbage til arbejdspladsen og spændte anhængeren fra, betragtede han erhvervskørslen som slut og tog derfor diagramarket ud. Når han startede på arbejde næste dag, aflæste han kilometertælleren og skrev tallet på det nye diagramark. Foreholdt at der ikke mangler de kilometer, han har kørt uden for arbejdstiden, har tiltalte forklaret, at han ikke i dag kan huske, om han tog kilometertallet fra den foregående dags skive og skrev dette på den nye skive, eller om han skrev det nye dags kilometertal på den foregående dags skive. Han har ikke på nogen måde vundet noget, ved at gøre, som han har gjort, da han godt kunne overholde køre- hviletidsbestemmelserne selv om diagramarket blev i lastbilen, når han kørte hjem. Det er korrekt, at han benyttede mobiltelefon som anført i forhold 1. Vidne har som vidne forklaret, at han er tiltaltes chef. Tiltalte startede i firmaet samme dag, som han fik lastbilskørekort. Det hele gik lidt stærkt de første dag, men de havde en snak om, at han skulle overholde køre- og hviletidsbestemmelserne. De aftalte, at de efter tre uger skulle gennemgå skiverne sammen. Det er normal procedure, at skiverne ligger i bilen og afleveres på kontoret efter 28 dage. Vidnet nåede ikke at tjekke tiltaltes skiver, før han blev stoppet af politiet. Selvom tiltalte havde ladet skiverne sidde i, mens han kørte hjem, ville han ikke have overtrådt køre- og hviletidsbestemmelserne. Han gennemgik ikke med tiltalte, hvordan skiverne skulle udfyldes og anvendes, idet han antog, at tiltalte havde lært dette i forbindelse med den uddannelse, han netop havde gennemgået. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig arbejder i det samme firma. Inden han blev chauffør, var han beskæftiget inden for landbrug. Han bor alene i eget hus. Rettens begrundelse og afgørelse side 5 Efter tiltalte erkendelse, der støttes af de øvrige oplysninger i sagen, er det bevist, at tiltalte har overtrådt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2 og færdselslovens § 55a. Tiltalte har udfyldt diagramarkene med urigtige oplysninger, da lastbilen havde kørt nogle kilometer, der ikke fremgår af diagramarkets kilometerregistrering. Under hensyn til at tiltalte, der netop havde fået kørekort til lastbil, har været bekendt med, at diagramarkene skulle anvendes til kontrol af bl.a. køre- og hviletidsreglerne, har tiltalte herved for at skuffe i et retsforhold givet diagramarkene et urigtigt indhold, hvorfor tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 175. Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 175 og en bøde på 21.500 kr., jf. færdselslovens § 118, jf. § 55a og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Retten har lagt vægt på, at tiltalte 6 gange har overtrådt straffelovens § 175 og 7 gange har overtrådt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/ 85, artikel 15, stk. 2. Tiltalte har ført motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens § 125, stk. 4, jf. § 125, stk. 1, nr. 7. Under hensyn til at tiltalte har påført diagramarket urigtige oplysninger, er der ikke grundlag for at anvende færdselslovens § 125, stk. 4, da der ikke i en sådan situation er særlig formildende omstændigheder. Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60, stk. 3. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage og en bøde på 21.500 kr. Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. side 6 Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, der kræver kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer	RETTEN RANDERS DO M afsagt den 12. oktober 2010 Rettens nr. 22-2366/2010 Politiets nr. 4200-90312-00031-08 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1986)</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag: Anklageskrift er modtaget den 16.juni 2010. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 Færdselslovens $ 118,jf. $ 55a, ved den 28. oktober 2008 kl. 16.35 som fører af lastbil <anonym>Reg nr 1</anonym> 0g sættevogn <anonym>Reg nr. 2</anonym> ad Landevejen ved km-mrk. 206, Hadbjerg ved Hadsten; at have benyttet håndholdt mobiltelefon. 2 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil <anonym>Reg nr 1</anonym> 1 perioden fra den 20. oktober 2008 kl. 19.10 til den 21. oktober 2008 kl. 06.40, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 22 kilometer. 3 Straffelovens 8 175, ved den 21. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument; som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- 0g slut- kilometerantal således;, at han angiveligt havde kørt 357 km, hvilket var ca. 22 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket. 4 Justitsministeriets bekendtgørelse nr 328 af 28. marts 2007 8 12, stk. 1, nr. 3, litra c jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk 2, ved at have ført lastbil <anonym>Reg nr 1</anonym> 1 perioden fra den 21. oktober 2008 kl. 18.20 til den 22 oktober 2008 kl. 05.45, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 43 kilometer. 5 Straffelovens 8 175, ved den 22. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument; som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- 0g slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 481 km, hvilket var ca. 43 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket. 6 Justitsministeriets bekendtgørelse nr:. 328 af 28. marts 2007 $ 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk 2, ved at have ført lastbil <anonym>Reg nr 1</anonym> 1 perioden fra den 22. oktober 2008 kl. 18.45 til den 23. oktober 2008 kl. 06.30, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 14 kilometer. 7. Straffelovens 8 175, ved den 23. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument; som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således; at han angiveligt havde kørt 437 km, hvilket var ca. 14 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket. 8 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 12, stk. 1, nr. 3 litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk; 2, ved at have ført lastbil <anonym>Reg nr 1</anonym> 1 perioden fra den 23. oktober 2008 kl. 19 til den 24. oktober 2008 kl. 06.10, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 7 kilometer. 9 Straffelovens 8 175, ved den 24. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument; som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således; at han angiveligt havde kørt 347 km; hvilket var ca. 7 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket. 10. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk 2, ved at have ført lastbil <anonym>Reg nr 1</anonym> 1 perioden fra den 24. oktober 2008 kl. 20 til den 25. oktober 2008 kl. 05.55, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 22 kilometer. 11 Straffelovens 8 175, ved den 25. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument; som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- 0g slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 321 km, hvilket var ca. 22 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket. 12 Justitsministeriets bekendtgørelse nr:. 328 af 28. marts 2007 $ 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk 2, ved at have ført lastbil <anonym>Reg nr 1</anonym> 1 perioden fra den 25. oktober 2008 kl. 13.35 til den 27. oktober 2008 kl. 05.55, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 26 kilometer. 13 Straffelovens 8 175, ved den 27. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument; som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil <anonym>Reg nr. 1</anonym> angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således; at han angiveligt havde kørt 347 km, hvilket var ca. 26 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket. 14. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk; 2, ved at have ført lastbil <anonym>Reg nr 1</anonym> 1 perioden fra den 27. oktober 2008 kl. 19.20 til den 28. oktober 2008 kl. 07.20, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 7 kilometer. 15. Frafaldet Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og bøde. Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, 0g at frakendel-sen skal ske betinget; jf. færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 7_ Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 175. Han har i det øvrige erkendt sig skyldig: Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han fik kørekort 10-12 dage, før han blev stoppet af politiet. Det er rigtigt; at han de anførte dage tog diagramarket ud, når han stillede anhængeren til lastbilen: Han kørte derefter hjem i trækkeren efter endt arbejdsdag. Nogle gange kørte han direkte hjem; og andre gange kørte han hjem til sin mor. Han gjorde det, fordi han på det tidspunkt ikke vidste bedre. Når han mødte igen næste morgen; startede han på en ny skive. Han tænkte ikke over; at kilometerantallet i bilen ikke passede med det anførte på skiven. Han var sikker på, at det han gjorde var i orden. Han fik instruktion i reglerne, da han tog kørekort; men han har åbenbart ikke forstået dem. Foreholdt eksempelvis bilag 1-9 har tiltalte bekræftet; at han startede kørslen ca. kl. 06.40 og kørte til kl. 18.20. Han kørte 357 km den pågældende dag: Han startede i firmaet samme dag, som han fik sit kørekort. De aftalte, at han skulle aflevere skiverne til arbejdsgiveren hver 14. dage, hvorefter de kunne gennemgå dem sammen. Når han kom tilbage til arbejdspladsen og spændte anhængeren fra, betragtede han erhvervskørslen som slut og tog derfor diagramarket ud. Når han startede på arbejde næste dag aflæste han kilometertælleren og skrev tallet på det nye diagramark. Foreholdt at der ikke mangler de kilometer; han har kørt uden for arbejdstiden; har tiltalte forklaret; at han ikke i dag kan huske; om han tog kilometertallet fra den foregående dags skive og skrev dette på den nye skive; eller om han skrev det nye dags kilometertal på den foregående dags skive. Han har ikke på nogen måde vundet noget; ved at gøre; som han har gjort; da han godt kunne overholde køre- hviletidsbestemmelserne selv om diagramarket blev i lastbilen; når han kørte hjem: Det er korrekt; at han benyttede mobiltelefon som anført i forhold 1. <anonym>Vidne</anonym> har som vidne forklaret, at han er tiltaltes chef. Tiltalte startede i firmaet samme dag som han fik lastbilskørekort. Det hele gik lidt stærkt de første dag men de havde en snak om, at han skulle overholde køre- og hviletidsbestemmelserne. De aftalte, at de efter tre uger skulle gennemgå skiverne sammen. Det er normal procedure, at skiverne ligger i bilen og afleveres på kontoret efter 28 dage. Vidnet nåede ikke at tjekke tiltaltes skiver; før han blev stoppet af politiet. Selvom tiltalte havde ladet skiverne sidde i, mens han kørte hjem, ville han ikke have overtrådt køre- 0g hviletidsbestemmelserne. Han gennemgik ikke med tiltalte, hvordan skiverne skulle udfyldes 0g anvendes;, idet han antog, at tiltalte havde lært dette i forbindelse med den uddannelse; han netop havde gennemgået. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han stadig arbejder i det samme firma. Inden han blev chauffør, var han beskæftiget inden for landbrug. Han bor alene i eget hus. Rettens begrundelse og afgørelse Efter tiltalte erkendelse; der støttes af de øvrige oplysninger i sagen; er det bevist; at tiltalte har overtrådt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr: 3821/85, artikel 15, stk. 2 og færdselslovens 8 55a. Tiltalte har udfyldt diagramarkene med urigtige oplysninger; da lastbilen havde kørt nogle kilometer; der ikke fremgår af diagramarkets kilometerregistrering. Under hensyn til at tiltalte, der netop havde fået kørekort til lastbil, har været bekendt med, at diagramarkene skulle anvendes til kontrol af bl.a. køre- 0g hviletidsreglerne, har tiltalte herved for at skuffe i et retsforhold givet diagramarkene et urigtigt indhold, hvorfor tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 175. Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage; jf. straffelovens $ 175 og en bøde på 21.500 kr., jf. færdselslovens 8 118,jf. 8 55a og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk 2 Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 56, stk. 2. Retten har lagt vægt på, at tiltalte 6 gange har overtrådt straffelovens $ 175 0g 7 gange har overtrådt Justitsministeriets bekendtgørelse nr: 328 af 28. marts 2007 8 12, stk. 1, nr. 3,litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr: 3821/ 85, artikel 15, stk. 2 Tiltalte har ført motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens 8 125, stk. 4,jf. 8 125, stk. 1, nr 7.Under hensyn til at tiltalte har påført diagramarket urigtige oplysninger; er der ikke grundlag for at anvende færdselslovens 8 125, stk 4, da der ikke i en sådan situation er særlig formildende omstændigheder: Den betingede frakendelse af førerretten medfører; at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve; jf. færdselslovens 8 60, stk. 3. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 20 dage og en bøde på 21.500 kr. Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; der kræver kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>	11,934	12,168
3220	Sag om stillingtagen til Rigsadvokatens afgørelse om at afvise at tage stilling til for sent fremsat klage fra erstatningssøgende over en afgørelse, truffet af Statsadvokaten, vedr. erstatningskrav i f... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Retten i Aarhus	SS-4195/2010-ARH	Almindelig domsmandssag	1. instans	16539/22	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Anders Skovholm;	Nej			4200-30184-00145-09		/ Retten i Århus D O M afsagt den 20. december 2010 Rettens nr. 5-4195/2010 Politiets nr. 4200-30184-00145-09 Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Påstande Under denne sag, der vedrører erstatning i anledning af strafferetlig forfølg-ning, og som er behandlet efter retsplejelovens kapitel 93a, har Erstatningssøgende, nedlagt påstand om, at sagen hjemvi-ses til Rigsadvokaten til realitetsbehandling. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om sagens afvisning. Sagens oplysninger Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af sagen. Sagen er i medfør af retsplejelovens § 1018f, stk. 1, indbragt for retten den 21. juli 2010 på baggrund af en tilkendegivelse af 30. juni 2010 fra Statsad-vokaten fra Nord- og Østjylland. Sagen drejer sig om Rigsadvokatens afgørelse af 3. maj 2010. Ved afgørel-sen afviste Rigsadvokaten under henvisning, at klage var for sent fremsat, at tage stilling til Erstatningssøgendes klage over en afgørelse truffet af Statsadvokaten for Nord og Østjylland den 15. januar 2010. Rigsadvokatens afgørelse er ved brev af 14. maj 2010 begæret indbragt for retten. Det fremgår af sagen, at Erstatningssøgendes daværende Advokat ved brev af 4. november 2009 til Østjyl-lands Politi på hendes vegne fremsatte et erstatningskrav på i alt 77.936 kr. i anledning af, at Erstatningssøgende havde været frihedsberøvet fra den 22. juli 2009 til den 18. august 2009 sigtet for overtrædelse af straffelo-vens § 191, stk. 2, jf. stk. 1., 1. pkt. til dels jf. § 23. Den 29. september 2009 blev påtalen opgivet med henvisning til, at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at Erstatningssøgende under en straffesag ville bli-ve fundet skyldig til straf. Std 75283 / side 2 Det opgjorte erstatningskrav omfatter erstatning for frihedsberøvelse/vare-tægtsfængsling, psykologbehandlinger og tab af arbejde. Den 15. januar 2010 traf Statsadvokaten for Nord-og Østjylland afgørelse om ikke at imødekomme erstatningskravet under henvisning til, at der var udvist egen skyld, jf. retsplejelovens § 1018a, stk. 3. Ved brev af 3. marts 2010 påklagede advokat Anders Skovholm som ny advokat for Erstatningssøgende denne afgørelse. Der har under sagen været fremlagt blandt andet breve af 24. og 26. februar 2010 til Erstatningssøgende fra hendes daværende Advokat. Af brevet af 24. februar 2010 fremgår blandt an-det, at advokaten i fortsættelse af telefonsamtale af 22. februar 2010 bekræf-ter en meddelt vurdering om, at han ikke mente, at der efter Statsadvokatens afvisning var chance for at få erstatning, og at han derfor afsluttede sagen. Af brevet af 26. februar 2010 fremgår det, at Statsadvokatens afgørelse fremsendes i henhold til telefonbesked. Forklaring Der er under sagen afgivet forklaring af Erstatningssøgende, der har forklaret, at Advokat også var hendes forsvarer un-der straffesagen, og at det var på hans initiativ, at hendes erstatningskrav blev opgjort og fremsendt til politiet. I forbindelse med, at hun den 8. januar 2010 afgav vidneforklaring i retten, meddelte Advokat hen-de, at han ville kontakte hende hurtigst muligt, når der forelå en afgørelse fra Statsadvokaten. Hun hørte imidlertid ikke fra advokaten, hvorfor hun om-kring den 20. februar 2010 ringede til ham. Han oplyste da, at hun ikke ville få nogen erstatning. Han orienterede hende ikke om klagemulighederne. Hun anmodede om at få tilsendt kopi af afgørelsen, og da hun modtog kopi-erne, blev hun klar over, at afgørelsen allerede var truffet den 15. januar 2010. Hun var uforstående overfor advokatens tilkendegivelse, idet det var hendes opfattelse, at det var hende, der havde retten til at beslutte, om Stats-advokatens afgørelse skulle påklages. Hun søgte herefter anden juridisk bi-stand i sagen. Parternes synspunkter Anklagemyndigheden har anført, at klagefristen for Statsadvokatens afgø-relse af 15. januar 2010 udløb den 15. februar 2010, og at klagen således er indgivet ca. 3 uger for sent. Klagefristen på 4 uger i retsplejelovens § 1018e, stk. 5, er absolut, og klagen kan kun behandles uanset fristoverskridelse, hvis overskridelsen må anses for undskyldelig. Ved vurderingen kan det ik-ke tillægges betydning, at Erstatningssøgende først fik kendskab til Statsadvokatens afgørelse, efter klagefristen var udløbet, idet hun efter eget ønske var repræsenteret af en advokat, som også havde repræsenteret hende / side 3 tidligere i sagsforløbet. Det er advokatens ansvar, at klage sker rettidigt. Baggrunden for, at advokaten ikke indgav klage, er derfor uden betydning og kan ikke føre til, at overskridelse af klagefristen anses for undskyldelig. Erstatningssøgendes daværende advokat har et professionsansvar for sin sagsbehandling, og der foreligger ingen oplysninger, der kan retfær-diggøre overskridelsen af klagefristen. Der er intet i sagen, der tyder på, at der foreligger undskyldelige omstændigheder hos advokaten. Erstatningssøgende har anført, at der ikke bør ske identifikation mellem klienten og advokaten i den foreliggende situation. Ifølge ordlyden af retsplejelovens § 1018e, stk. 5, regnes klagefristen først fra det tidspunkt, hvor klageren selv har fået meddelelse om afgørelsen, og det fik hun først efter klagefristens udløb. Endvidere er der i nyere retspraksis en tendens til, at man ikke identificerer klient og advokat ved tilsvarende problemstillinger. Det bør desuden tillægges betydning, at det vil kunne påføre Erstatningssøgende et betydeligt retstab, hvis klagen ikke realitetsbehandles. Efter at være blevet bekendt med afgørelsen har Erstatningssøgende foranlediget, at klage blev indgivet uden ophold. Rettens begrundelse og afgørelse Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at Erstatningssøgende først fik kendskab til Statsadvokatens afgørelse af 15. januar 2010, da klage-fristen var udløbet, og der er ikke grundlag for at antage, at dette skyldtes hendes egne forhold. Det lægges endvidere til grund, at Erstatningssøgende tog skridt til iværksættelse af klage over afgørelsen umiddelbart efter, at hun fik kendskab til den. Herefter udtaler to voterende: På den anførte baggrund og da det må antages, at det beror på en fejl hos Erstatningssøgendes daværende advokat, at hun ikke blev gjort be- kendt med Statsadvokatens afgørelse og muligheden for påklage tidligere end sket, og under hensyn til at der ikke er noget at bebrejde Erstatningssøgende selv i relation til fristoverskridelsen, finder vi, at den be-skedne overskridelse af klagefristen må anses for undskyldelig set i forhold til hende. Vi stemmer derfor for at tage påstanden om hjemvisning til følge. Én voterende udtaler: Da der er tale om en erstatningssag findes eventuelle fejl, som Erstatningssøgendes daværende advokat har begået, at måtte komme hende til skade. Da Erstatningssøgende var repræsenteret ved advokat, som har haft mulighed for at indbringe Statsadvokatens afgørelse for Rigsadvo-katen rettidigt, finder jeg ikke, at fristoverskridelsen kan anses for undskyl-delig, jf. retsplejelovens § 1018e, stk. 5, og stemmer derfor for at tage ankla-gemyndighedens påstand til følge. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorfor Erstatningssøgendes / side 4 påstand om hjemvisning tages til følge. Thi kendes for ret: Sagen hjemvises til Rigsadvokaten til realitetsbehandling. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Dommer	Retten Århus DO M afsagt den 20. december 2010 Rettens nr: 5-4195/2010 Politiets nr. 4200-30184-00145-09 <anonym>Erstatningssøgende</anonym> mod Anklagemyndigheden Påstande Under denne sag, der vedrører erstatning i anledning af strafferetlig forfølg-ning og som er behandlet efter retsplejelovens kapitel 93a, har <anonym>Erstatningssøgende</anonym> nedlagt påstand om, at sagen hjemvi-ses til Rigsadvokaten til realitetsbehandling. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om sagens afvisning. Sagens oplysninger Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af sagen. Sagen er i medfør af retsplejelovens $ 1018f, stk. 1, indbragt for retten den 21.juli 2010 på baggrund af en tilkendegivelse af 30.juni 2010 fra Statsad-vokaten fra Nord- og Østjylland. Sagen drejer sig om Rigsadvokatens afgørelse af 3.maj 2010. Ved afgørel-sen afviste Rigsadvokaten under henvisning, at klage var for sent fremsat; at tage stilling til <anonym>Erstatningssøgendes</anonym> klage over en afgørelse truffet af Statsadvokaten for Nord og Østjylland den 15. januar 2010. Rigsadvokatens afgørelse er ved brev af 14. maj 2010 begæret indbragt for retten. Det fremgår af sagen; at <anonym>Erstatningssøgendes</anonym> daværende <anonym>Advokat</anonym> ved brev af 4.november 2009 til Østjyl-lands Politi på hendes vegne fremsatte et erstatningskrav på i alt 77.936 kr i anledning af, at <anonym>Erstatningssøgende</anonym> havde været frihedsberøvet fra den 22.juli 2009 til den 18. august 2009 sigtet for overtrædelse af straffelo-vens $ 191, stk. 2, jf. stk 1., 1. pkt. til dels jf. $ 23. Den 29. september 2009 blev påtalen opgivet med henvisning til, at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at <anonym>Erstatningssøgende</anonym> under en straffesag ville bli-ve fundet skyldig til straf. Det opgjorte erstatningskrav omfatter erstatning for frihedsberøvelselvare-tægtsfængsling, psykologbehandlinger og tab af arbejde. Den 15.januar 2010 traf Statsadvokaten for Nord-og Østjylland afgørelse om ikke at imødekomme erstatningskravet under henvisning til, at der var udvist egen skyld jf. retsplejelovens $ 1018a, stk. 3. Ved brev af 3. marts 2010 påklagede advokat Anders Skovholm som ny advokat for <anonym>Erstatningssøgende</anonym> denne afgørelse. Der har under sagen været fremlagt blandt andet breve af 24. 0g 26. februar 2010 til <anonym>Erstatningssøgende</anonym> fra hendes daværende <anonym>Advokat</anonym> Af brevet af 24. februar 2010 fremgår blandt an-det; at advokaten i fortsættelse af telefonsamtale af 22. februar 2010 bekræf-ter en meddelt vurdering om, at han ikke mente, at der efter Statsadvokatens afvisning var chance for at få erstatning, og at han derfor afsluttede sagen. Af brevet af 26. februar 2010 fremgår det; at Statsadvokatens afgørelse fremsendes i henhold til telefonbesked. Forklaring Der er under sagen afgivet forklaring af <anonym>Erstatningssøgende</anonym> der har forklaret, at <anonym>Advokat</anonym> også var hendes forsvarer un-der straffesagen; og at det var på hans initiativ at hendes erstatningskrav blev opgjort og fremsendt til politiet. I forbindelse med, at hun den 8. januar 2010 afgav vidneforklaring i retten; meddelte <anonym>Advokat</anonym> hen-de, at han ville kontakte hende hurtigst muligt, når der forelå en afgørelse fra Statsadvokaten. Hun hørte imidlertid ikke fra advokaten; hvorfor hun om-kring den 20. februar 2010 ringede til ham. Han oplyste da, at hun ikke ville få nogen erstatning. Han orienterede hende ikke om klagemulighederne. Hun anmodede om at få tilsendt kopi af afgørelsen; og da hun modtog kopi-erne, blev hun klar over; at afgørelsen allerede var truffet den 15.januar 2010. Hun var uforstående overfor advokatens tilkendegivelse; idet det var hendes opfattelse; at det var hende, der havde retten til at beslutte, om Stats-advokatens afgørelse skulle påklages . Hun søgte herefter anden juridisk bi-stand i sagen. Parternes synspunkter Anklagemyndigheden har anført, at klagefristen for Statsadvokatens afgø-relse af 15. januar 2010 udløb den 15. februar 2010, 0g at klagen således er indgivet ca. 3 uger for sent. Klagefristen på 4 uger i retsplejelovens 8 1018e, stk. 5, er absolut, og klagen kan kun behandles uanset fristoverskridelse; hvis overskridelsen må anses for undskyldelig: Ved vurderingen kan det ik-ke tillægges betydning; at <anonym>Erstatningssøgende</anonym> først fik kendskab til Statsadvokatens afgørelse, efter klagefristen var udløbet; idet hun efter eget ønske var repræsenteret af en advokat, som også havde repræsenteret hende tidligere i sagsforløbet. Det er advokatens ansvar; at klage sker rettidigt. Baggrunden for; at advokaten ikke indgav klage, er derfor uden betydning og kan ikke føre til, at overskridelse af klagefristen anses for undskyldelig: <anonym>Erstatningssøgendes</anonym> daværende advokat har et professionsansvar for sin sagsbehandling og der foreligger ingen oplysninger; der kan retfær-diggøre overskridelsen af klagefristen. Der er intet i sagen, der tyder på, at der foreligger undskyldelige omstændigheder hos advokaten: <anonym>Erstatningssøgende</anonym> har anført; at der ikke bør ske identifikation mellem klienten 0g advokaten i den foreliggende situation. Ifølge ordlyden af retsplejelovens $ 1018e, stk. 5, regnes klagefristen først fra det tidspunkt; hvor klageren selv har fået meddelelse om afgørelsen; og det fik hun først efter klagefristens udløb. Endvidere er der i nyere retspraksis en tendens til, at man ikke identificerer klient og advokat ved tilsvarende problemstillinger: Det bør desuden tillægges betydning at det vil kunne påføre <anonym>Erstatningssøgende</anonym> et betydeligt retstab, hvis klagen ikke realitetsbehandles . Efter at være blevet bekendt med afgørelsen har <anonym>Erstatningssøgende</anonym> foranlediget; at klage blev indgivet uden ophold. Rettens begrundelse og afgørelse Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at <anonym>Erstatningssøgende</anonym> først fik kendskab til Statsadvokatens afgørelse af 15.januar 2010, da klage-fristen var udløbet; 0g der er ikke grundlag for at antage; at dette skyldtes hendes egne forhold Det lægges endvidere til grund, at <anonym>Erstatningssøgende</anonym> tog skridt til iværksættelse af klage over afgørelsen umiddelbart efter; at hun fik kendskab til den. Herefter udtaler to voterende: På den anførte baggrund og da det må antages; at det beror på en fejl hos <anonym>Erstatningssøgendes</anonym> daværende advokat, at hun ikke blev gjort be- kendt med Statsadvokatens afgørelse og muligheden for påklage tidligere end sket; 0g under hensyn til at der ikke er noget at bebrejde <anonym>Erstatningssøgende</anonym> selv i relation til fristoverskridelsen finder vi, at den be-skedne overskridelse af klagefristen må anses for undskyldelig set i forhold til hende. Vi stemmer derfor for at tage påstanden om hjemvisning til følge. Én voterende udtaler: Da der er tale om en erstatningssag findes eventuelle fejl, som <anonym>Erstatningssøgendes</anonym> daværende advokat har begået, at måtte komme hende til skade. Da <anonym>Erstatningssøgende</anonym> var repræsenteret ved advokat, som har haft mulighed for at indbringe Statsadvokatens afgørelse for Rigsadvo-katen rettidigt, finder jeg ikke; at fristoverskridelsen kan anses for undskyl-delig, jf. retsplejelovens 8 1018e, stk. 5, 0g stemmer derfor for at tage ankla-gemyndighedens påstand til følge. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorfor <anonym>Erstatningssøgendes</anonym> påstand om hjemvisning tages til følge. Thi kendes for ret: Sagen hjemvises til Rigsadvokaten til realitetsbehandling. Statskassen skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym>	7,326	7,700
3221	Tiltale for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra a og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1	Appelleret	Straffesag	Retten i Aarhus	SS-2359/2008-ARH	Bødesag	1. instans	16549/22	Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Told, skat og moms;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Kåre Pihlmann;	Nej			4200-76401-00002-05		/ Retten i Århus Udskrift af dombogen D O M afsagt den 16. september 2010 af rettens 11. afdeling i Rettens nr. 11-2359/2008 Politiets nr. 4200-76401-00002-05 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1950) Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved groft uagtsomt at have unddraget det offentlige skatter ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, idet tiltalte i sine selvangivelser til Århus Kommune for indkomstårene 1999 og 2000, angav overskud af sin virksomhed for lavt med 244.208,00 kr. for 1999, fremkommet som et for lavt sat beløb for så vidt angår salg af spiritus, hvilket betød en unddragelse på 131.115,00 kr., og 284.743,00 kr. for 2000, fremkommet som et for lavt sat beløb for så vidt angår salg af fadøl på 113.129,00 kr. og salg af spiritus på 171.614,00 kr., hvilket betød en unddragelse på 154.951,00 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget et samlet beløb på 286.066,00 kr. i skatter. 2. arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra a, ved groft uagtsomt at have unddraget det offentlige arbejdsmarkedsbidrag ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, idet tiltalte i sine selvangivelser til Århus Kommune for indkomstårene 1999 og 2000, at have angivet bidragsgrundlaget for lavt med henholdsvis 244.208,00 kr. (unddragelse 19.536,00 kr. 1999) og 284.743,00 kr.(unddragelse 22.779,00 kr. 2000), hvorved det offentlige i alt blev unddraget 42.315,00 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. 3. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, ved som indehaver af virksomheden Restaurant groft uagtsomt at have afgivet urigtige eller vildledende eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2000, idet tiltalte angav salgsmomsen for lavt med 132.237,00 kr., fordelt med omsætningen på fadøl på 28.282,00 kr. og omsætningen på Std 75271 / Side 2/17 spiritus på 103.955,00 kr.(unddragelse 1999, 61.052,00 kr.) (unddragelse 2000, 42.903,00 kr.), hvorved det offentlige blev unddraget 132.237,00 kr. i moms. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 230.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Det fremgår af sagen, at skatteforvaltningen i Århus i forbindelse med gen- nemgang af Tiltaltes selvangivelser for indkomstårene 1999 og 2000 konstaterede, at registreringerne i hans momspligtige virksomhed ikke var i overensstemmelse med bogføringslovens regler. Der manglede således kasseregistreringer, afstemninger, løbende bogføring, kontospecifikationer, varelageropgørelser, debitor- og kreditoropgørelser mv. Gennemgangen re- sulterede i, at skatteforvaltningen forhøjede skatteansættelserne for de på- gældende år, ligesom ToldSkat tilsvarende forhøjede afgiftstilsvaret på grundlag af skatteforvaltningens opgørelser for disse år. Tiltalte har påklaget såvel de skatte- som momsmæssige forhøjelser til landsskatteretten. Klagesagerne er foreløbig sat i bero på afventning af afgørelsen af straffesa-gen. De forhøjelser, der indgår i straffesagen, vedrører udeholdt omsætning på fa-døl og spiritus. Opgørelsen af den udeholdte omsætning er foretaget på grundlag af en sammentælling af alle købsbilag sammenholdt med omsætnin-gen sammentalt på "dagens omsætningsopgørelser". Det er ved gennemgan-gen af dagens omsætningsopgørelser konstateret, at der ikke er registreret omsætning alle dage. Opgørelserne af den udeholdte omsætning fremkommer således: Spiritus 1999: Forudsætninger: 2,2 cl. pr. drink, 20,00 kr. pr. genstand, 10% svind Køb i alt, jf. købsbilag 901,33 liter Beregnet omsætning: (100 cl:2,2 cl-10% svind x 901,33 liter x 20,00 kr.) 737.287,00 kr. Registreret omsætning i alt 432.027,00 kr. Forhøjelse inkl. moms 305.260,00 kr. Moms 61.052,00 kr. Forhøjelse ekskl. moms 44.208,00 kr. / Side 3/17 Spiritus 2000: Forudsætninger: 2,2 cl. pr. drink, 20,00 kr. pr. genstand, 10% svind Køb i alt, jf. købsbilag, fratrukket evt. lager 702,96 liter Beregnet omsætning: (100 cl:2,2 cl-10% svind x 702,96 liter x 20,00 kr.) 575.021,00 kr. Registreret omsætning i alt 360.504,00 kr. Forhøjelse inkl. moms 214.517,00 kr. Moms 42.903,00 kr. Forhøjelse ekskl. moms 171.614,00 kr. Fadøl 2000: Forudsætninger: svind 15%, 25,00 kr. pr. genstand (½ l) Køb i alt, jf. købsbilag 19.235 liter Antal ½ l fadøl 38.470 Beregnet omsætning: (38.470 x 0,85 x 25,00 kr.) 817.500,00 kr. Registreret omsætning i alt 676.089,00 kr. Forhøjelse inkl. moms 141.411,00 kr. Moms 28.282,00 kr. Forhøjelse ekskl. moms 113.129,00 kr. ToldSkat har udarbejdet følgende redegørelse om det tidsmæssige forløb i sagen indtil overgivelsen til politiet: REDEGØRELSE FOR DET TIDSMÆSSIGE FORLØB I SAGEN 2000 01.07 Tiltalte indsender selvangivelse for indkomståret 1999 15.08 Tiltalte indsender ny selvangivelse for indkomståret 1999 2001 30. 06 Tiltalte indsender selvangivelse for indkomståret 2000 2002 04.03 Skatteforvaltningen indkalder materiale for 1999 til revision 21.03 Skatteforvaltningen rykker for materiale for både 1999 og 2000 24. 03 Tiltalte afleverer løbende materiale frem til april 2003 06.06 Skatteforvaltningen rykker for materiale 10.06 Skatteforvaltningen sender agterskrivelse for begge år, men mangler stadig materiale 2003 28.04 Ny agterskrivelse for begge år udsendes --.05 Tiltalte indsender 3 breve med indsigelser til 1999 11. 06 Materiale for 1999 udleveres til Tiltaltes repræsentant 24. 06 Flere indsigelser fra Tiltalte vedrørende 1999 05.06 Advokat ønsker aktindsigt for 1999 og fristen udskudt 4 uger 26.06 Telefonsamtale med advokaten / Side 4/17 27.06 Telefonsamtale med advokaten og telefax fra denne, der anmo-der om afgørelse på det foreliggende grundlag 30.06 Aktindsigt imødekommes 04.07 Kendelse for 1999 sendes og ToldSkat orienteres mhp momskontrol 02.09 Skatteforvaltningen sender indkomståret 1999 til ansvarsvurdering 23.09 ToldSkat returnerer skattesagen for 1999 grundet klage til SAN 13.10 Forslag til afkrævning af af afgift for 1999 31.10 Afkrævning af afgift for 1999 31.10 Indsigelser/anmodning om møde vedr. 1999/moms modtages af sagsbe-handler 04.11 Talt med Tiltalte - afgørelse og indsigelser krydset hinanden. Afgørelsen trækkes tilbage. 21.11 Advokaten anmoder momskontrollen afsige kendelse på det foreliggen- de grundlag 26.11 Afkrævning af afgift for 1999 08.12 Retten beskikker advokat Kåre Pihlmann 2004 12.01 LSR oplyser, at klagesagen for skat og moms for 1999 bero stilles pga. straffesagen 12.03 Anmodning om materiale for 2000 vedrørende virksomhed i Polen 29.04 Tiltalte oplyser, at han er medhjælpende ægtefælle i Polen 11.05 Indsigelser til agterskrivelse 13.05 Materiale sendes til advokaten 14. 05 E-mail fra advokaten, der ønsker aktindsigt og fristen udskudt 4 uger 27. 05 Frist pr. telefon aftalt til 14.06 14. 06 Advokat bestrider agterskrivelse og beder om afgørelse på det forelig-gende grundlag 29.07 Kendelse vedr. skat/2000 samt kopi til momskontrollen og lovafd. 15.09 Forslag til afkrævning af afgift for 2000 07.10 Advokaten anmoder om, at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag 13. 10 Afkrævning af afgift for 2000 2005 13. 01 Klage til LSR vedrørende moms 2000 09.03 Landsskatteretten oplyser at klagesager for 2000 er berostillet 26.05 Sagen sendes til politiet Anklagemyndigheden har udarbejdet følgende oversigt over tidsforløbet efter sagens overgivelse til politiet: Tidsforløb [....] Overgivelse til politi 25. maj 2005 Indledende afhøring 27. juni 2005 Efterforskning Sommer/efterår 2005 Korrespondance politi/advokat Efterår 2005/vinter 2006 Sagen overgår til jurist 31. januar 2006 Drøftelser SKAT/jurist September 2006 Dialog jurist/SKAT/forsvarer - nye beregninger December/januar 2006/2007 Forligsforhandlinger jurist/forsvarer Februar 2007 Rykkerskrivelser jurist til forsvarer April 2007 og november 2007 Forligsmøde jurist/forsvarer 30. november 2007 Fortsatte forligsdrøftelser Forår/forsommer 2008 Anklageskrift 23. juni 2008 Forberedende retsmøde 31. oktober 2008 / Side 5/17 Sagen blev i det forberedende retsmøde den 31. oktober 2008 berammet til hovedforhandling den 4., 5. og 8. juni 2009 Hovedforhandlingen blev påbegyndt den 4. juni 2009 og derefter udsat til den 8. juni 2009. Retsmødet den 8. juni 2009 blev efterfølgende aflyst og omberammet til den 9. september 2009 på grund af sygdom. I retsmødet den 9. september 2009 blev sagen igen udsat, denne gang på grund af et vidnes udeblivelse. Nyt retsmøde blev efterfølgende berammet til den 9. august 2010, men senere - på grund af rettens forhold - flyttet til den 24. august 2010. Der er afgivet forklaring i retten af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5. Vidne 6's forklaring til politirapport af 15. april 2009 er blevet dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 5. Forklaringerne er i retsbøgerne gengivet således: 4. juni 2009: "... Tiltalte forklarede, at han i 1999 ejede 3 virksomheder: Restaurant i Århus, et diskotek i By og et meget lille afsy-ringsfirma, Virksomhed. Han blev udlært som murer i 1972, og indtil han startede med restauranten i 1997, arbejdede han fortrinsvis som murer, men også med rengøring. Han drev i en kort periode selvstændig murervirksomhed, men det ligger næsten 40 år tilbage, og resten af tiden arbejdede han som ansat. Herudover har han i mange år drevet en lille hobbyvirksomhed, Virksomhed, som afsyrer møbler. Han har selv skrevet fakturaerne og udfyldt og indsendt momsopgørelser for dette firma. Han købte Restaurant i Gade, Århus, i 1997. Det var til-fældigt, at han nedsatte sig som selvstændig restauratør, nærmest bare en chance han greb. Restaurant havde åbent fra kl. 14 til 02 i 1999 og 2000. I starten efter overtagelsen blev der solgt både mad og drikkevarer, men efter den første måneds tid blev der stort set udelukkende solgt drikke-varer. Personen, som havde lukkevagten i Restaurant, udarbejdede en op-gørelse over dagens omsætning. Opgørelsen lå på bordet indtil næste dag, hvor hans kone sædvanligvis satte opgørelsen ind i en mappe. Han havde ik-ke noget med kontrol af opgørelserne at gøre. Det var også hans kone, der tog sig af momsregnskabet, for hun er bedst til tal. Den daglige omsætning blev indsat i banken. Han udarbejdede et regnskab for Restaurant / Side 6/17 på årets sidste dag til brug for selvangivelsen. Alle indtægter blev opført i én kolonne og udgifter i en anden. Til daglig var det hans kone som kontrollere-de dagens omsætningsopgørelse, indsatte bilag i mapper og betalte regninger. Det var oprindeligt planen, at han ville beholde Restaurant i mange år. Han var ejer af Restaurant fra 1997 indtil 2004, da bevillingen skulle fornys. Der var monteret en tæller/måler ved hver fadølshane, i alt ca. 9. Der blev tappet Guinness-øl af én hane og anden fadøl af resten af hanerne. Carlsberg tastede ølprisen ind på tælleren. Man kunne ved tryk på tælleren aflæse antal liter, der var blevet tappet, og prisen på det tappede. Det skal nok passe, at han i 1999 har indkøbt 16.449 liter fadøl, som det fremgår af sammentællingen af køb og registreret omsætning for 1999 under faneblad 4. Han tror, at der har været et svind på mere end 15%. Årsagerne til svindet er mange. Det kan være fustager, som blev leveret til Restaurant i Århus men er blevet flyttet og anvendt på diskoteket i By. Han drev jo virksomhederne under ét. Han har selv flere gange transporteret fu-stager fra Restaurant til By. Al fadøl blev leveret i Århus, for le-verandøren ville ikke køre ud med leverancer til så lille et sted som diskote-ket i By. Han kan ikke sige, hvor mange fustager der er blevet leveret i Århus og brugt i By. En anden årsag til svindet er, at gæster, der holdt deres fødselsdag på Restaurant, fik en gratis omgang til deres gæ-ster. Der var også dobbelt-op ordninger, hvor gæsterne fik 2 øl, men kun be-talte for én. Igennem årene var der desuden mange fodboldkampe, hvor der blev solgt små fadøl til 10 kr. Hertil kom, at stamgæster, som var med i Restaurants fanklub og havde medlemskort, i alt ca. 100 personer, al-tid havde mulighed for at købe små fadøl til 10 kr. Stamgæster kunne desu-den altid købe store fadøl for 20 kr., og det samme kunne alle gæster, når der var fodboldkamp. Der gik også meget øl til spilde, når fadølsanlæggene skul-le renses, hvilket skete hver anden eller tredje uge. Det skete også, at kunder snød for betaling, eller at kunder fik lov til at returnere deres øl efter klager over manglende skum osv. Der forekom desuden svind, når personalet kom til at tappe fra en forkert hane eller at skænke en stor fadøl, selv om kunden havde bestilt en lille. Det skete også, at gæster væltede andre gæsters øl, hvorefter de sidstnævnte gæster fik en ny på husets regning. En del forenin-ger fik gratis ølbilletter til deres lotterier, og Restaurant deltog i Carlsberg Lotterier, hvilket indebar, at de selv sponsorerede øl som lotterige- vinster. Når jule- og påskebryggen kom i handlen, blev der også skænket gratis øl til gæsterne. Tiltalte blev foreholdt, at han i bilaget side 20 under faneblad 11 selv har op-lyst til skattemyndighederne, at svindet lå på omkring 10%. Tiltalte forklarede hertil, at han ikke lige kan svare på, hvorfor han skrev så- dan, men han vil tro, at han med spild kun har tænkt på en del af det, han ne-top har forklaret om. Det er bestemt hans opfattelse, at det samlede svind har / Side 7/17 ligget over 15%. Han kom ikke meget i Restaurants bar i åbningstiderne. Han stod mest i køkkenet og læste avis, fordi reglerne krævede, at der var nogen i køkkenet hele tiden. Han tog sig herudover af indkøb og det var også ham man gik til i forbindelse med henvendelser om lotterigevinster. Kunderne betalte i gennemsnit 25 kr. for ½ liter fadøl, som han husker det, men det jo efterhånden 10 år siden. Tiltalte blev foreholdt sin egen opgørelse over ølpriser, side 21 under fane-blad 11. Tiltalte forklarede hertil, at opgørelsen, så vidt han husker, er en han lavede i forbindelse med skattevæsenets henvendelse i 2002. Kolonnen "ølpriserne tidligere" viser i store træk priserne for både 1999 og 2000. Når prisen for store fadøl indtil kl. 20 og små fadøl efter kl. 20 er angivet til 18 kr. og lige nedenunder til 19 kr., skal det vist nok forstås sådan, at prisen i 1999 var 18 kr. og i 2000 19 kr. Begge år kostede en stor fadøl 20 kr. før kl. 20. På spiritusflaskerne sad der en prop, som regulerede mængden af den væske, der kom ud af flaskerne. Det varierede, hvor meget der kom ud. Side 2 under faneblad 12, ligner en strimmel, der kom ud fra disse spirituscomputere. Som det ses af bilaget, var der forskellige prisgrupper. Doseringen på 2,2 cl. kan man ikke stole på. I virkeligheden var der nogle af propperne, der doserede mere og andre, der doserede mindre end 2,2 cl. Tiltalte blev foreholdt side 4, 6, 8 og 10 under faneblad 12, alle eksempler på udskrifter fra spirituscomputeren med gennemsnitspriser i intervallet fra 17,85 kr. til 24,74 kr. og alle med en dosering på 2,2 cl. Tiltalte fastholdt, at man ikke kan regne med, at doseringen har været på 2,2 cl. Propperne var indrettet på en måde, så de lukkede efter et bestemt tids-rum. Det kom derfor an på væskens tykkelse, hvor meget der nåede igen-nem, inden proppen lukkede. Hvis væsken var meget sukkerholdig og der-med tyk, tog det lang tid, og så kom der mindre end 2,2 cl. ud af flasken, hvorimod tyndtflydende væsker som for eksempel vodka kom hurtigt ud, hvorved doseringen oversteg 2,2 cl. Der blev solgt meget mere tyndtflydende end tyktflydende alkohol og først og fremmest vodka. Det er først nu, han er blevet opmærksom på, at der står 2,2 cl. på udskrifterne. Han ved dog, at nogle af propperne var indstillet til at give mere end 2,2 cl. Han har ikke haft noget med indstillingerne at gøre. Tiltalte blev foreholdt bilaget side 42 under faneblad 11, hvori han selv har oplyst, at der var et gennemsnitligt spild på 2,4 cl., hver gang doseringsprop- pen blev påsat en fyldt flaske. / Side 8/17 Tiltalte bekræftede, at der var et sådan svind og forklarede, at der var et til- svarende svind i forbindelse med at propperne blev renset. I begge tilfælde gik der således ca. 1 genstand til spilde. Påsætning af doseringsproppen på en fyldt flaske gav dermed et spild på i alt 30,88 liter om året, således som han har beregnet det i bilaget. Det samme gælder spildet ved rensning af propper, og der er herved gået i alt 2 x 30,88 liter spiritus til spilde om året. Hertil kommer det svind, der opstod, hvis man tabte flaskerne samt svind som følge af en række andre omstændigheder, f.eks fordi: - personalet satte en forkert prop på, så der kom mere ud end planlagt, - flasker indkøbt til Århus blev kørt til og benyttet i diskoteket i By, - stamgæster kunne købe en hel flaske vodka for 200 kr., - der var dobbelt op tilbud, - der blev begået tyverier - de havde således 3 tyverier fra lageret i 1999 og 2001. De opregnede omstændigheder har medført et svind på mere 6,8%, men han kan i dag ikke sige, hvor stort svindet præcist har været. En gennemsnitspris pr. genstand på 20 kr. er urealistisk. Den har snarere væ-ret 10, 12 eller 15 kr. De før omtalte eksempler på udskrifter fra spirituscom- puteren er kun eksempler, og der er kun 6 af dem. Det kan derfor ikke tillæg-ges stor betydning, hvad gennemsnitsprisen ifølge disse bilag er. Han ville nok have valgt at tage nogle andre bilag med som eksempler, men som det er nu, ligger alt materiale hos anklagemyndigheden. Han har også vanskeligt ved at udtale sig nærmere om gennemsnitspriser mv., fordi han som tidligere forklaret stod i køkkenet og læste avis meget af tiden og ikke kom så meget i baren. Han underskrev selv både selvangivelser og momsangivelser for Restaurant, men det var hans kone, som udfyldte dem. Han har på intet tidspunkt sat sig ned og regnet på spildprocenter mv. Den gennemsnitlige pris på solgte fadøl lå nok på 25 kr., men så er der ikke taget hensyn til de gratis øl. Han står ved, at priserne i 1999 og 2000 var som han har anført under kolonnen "ølpriserne tidligere" i bilaget side 21-22 under fa-neblad 11, og at der i perioden er ydet 50% rabat på alle drikkevarer til flere faggrupper, der har deltaget i spisning i baren. Der var således spisning til det sidste, men det blev mindre og mindre. De overtog den tidligere ejers fadølsglas, som viste sig at rumme 56 cl, men det var de ikke klar over dengang. Personalet havde gennemgående store problemer med fadølsanlægget og glemte f.eks. at lukke for kulsyren ved skift af fustage, hvilket bevirkede, at personalet nærmest fik brusebad i øl, jf. fotografierne under faneblad 11. Side 34 under faneblad 11 viser, at Restaurant sponsorerede fadøl / Side 9/17 til Økonomisk Forenings andespil 2000. Han husker ikke, hvor mange øl, det drejede sig om, men det var nok ca. 50. Side 35 under samme faneblad viser, at Restaurant deltog i Carlsbergs lotteri, hvilket indebar, at kunden, når han/hun købte en øl, fik et skrabelod med mulighed for at vinde en gratis øl, som Restaurant sponsorerede. Side 38 viser, at han i 2001 afslog at sponsorere pubcrawl for medicinstuderende, men indtil ca. 2001 sponsore-rede Restaurant utallige pubcrawls for studerende fra forskellige fa-kulteter. Forsvareren fremlagde og dokumenterede bilag A-E. Tiltalte forklarede hertil, at bilag A er en oversigt over medlemmer i Restaurants fanklub. Når medlemmerne viste deres medlemskort, fik de øl til halv pris. Bilag B er et eksempel på tilbudspriser for spiritus, og der var tilsvarende tilbud i 1999 og 2000. Det var primært salg af vodka, det drejede sig om. Bilag C er kopier af fadølsbilletter, som blev udleveret som lottoge-vinster, også i 1999 og 2000. Bilag D er et eksempel på et skrabelod fra Carlsbergs lotteri. Bilag E viser en fadølsbillet til personalet. Billetten gav personalet mulighed for at købe fadøl til halv pris. Sådanne billetter blev også uddelt til personalet i 1999/2000. Der var også andre, der fik rabat ved køb i 1999/2000, f.eks. Konservativ Ungdom i en periode. I 1999/2000 gjaldt det også AGF's fanklub, men ordningen ophørte, fordi medlemmerne ikke opfør-te sig ordentligt. De ansatte drak ikke meget i arbejdstiden, men når de gjor-de det, skete det til lavest mulige priser, dvs. 10 kr. for spiritus og 5 kr. for øl. " ------ 9. september 2009: "... Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligt og strafansvar. Vidnet forklarede, at hun har arbejdet på Restaurant i Århus. Hun husker ikke præcis i hvilken periode, men det kan godt passe, at hun blev an-sat der i foråret 2000, og at hun var ansat i ca. to et halvt år i alt. Hun blev ansat af Person, Tiltaltes kone. Hun arbejdede som bartender. I starten arbejdede hun en dag om ugen, og efter ca. seks måneder tre dage om ugen, fredag, lørdag og søndag. Hun stod i baren og tog imod bestillinger. Så vidt hun husker, var fadøllet billigere om eftermiddagen end om aftenen. Hun er dog i tvivl om, om hun forveksler tin- gene, for hun har været ansat på tre andre værtshuse. Den almindelige pris for en stor fadøl var vist nok ca. 40 kr. Dengang hun ar- bejdede en dag om ugen, arbejdede hun fra kl. 21.00 til kl. 02.30. Da hun ar- bejdede i weekenderne, arbejde hun fredag fra kl. 16.00 til kl. 21.00, lørdag / Side 10/17 fra kl. 12.00 til kl. 18.00 og søndag fra kl. 16.00 til kl. 21.00. Der var flest kunder om aftenen. Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapporten, bilag 5, side 2, skulle ha-ve forklaret, at hun ikke husker, at der blevet givet rabat i baren til andre end studerende og personale samt at en stor fadøl vist nok kostede 35 kr., men kunne købes af studerende for 25 eller 30 kr. og personalet for 20 kr. Vidnet bemærkede hertil, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan. Hun købte ikke selv drikkevarer, når hun var på arbejde, men sommetider udenfor arbejdstiden. Som hun husker det, betalte hun 20-25 kr. for en fadøl. Rabatordningen til studerende og personale udgjorde ikke nogen bemærkel- sesværdig andel af den samlede omsætning. Hun husker ikke, om medlemmer af AGF's fanklub fik rabat. Hun husker svagt, at der var en klub for gæ-ster på Restaurant, men ikke om medlemmerne af denne klub fik ra-bat. Der var ret meget spild i forbindelse med skift af fustager. Det drejede sig om op til 3-4 store glas med skum, som måtte kasseres. Det skete ikke hver gang, men ofte. Der var målere på spiritusflaskerne. Det var vist nok 2 cl's mål. Når man skif- tede målerne, foregik det uden problemer og uden spild. Målerne blev gjort rene i forbindelse med, at flaskerne var tomme. Hun husker ikke, om der blev givet rabatter ved køb af spiritus. Kundekred-sen var meget bred. Der kom alle typer gæster og mange forskellige alders-grupper. Studerende udgjorde ingen stor andel af gæsterne. Når hun bedømte gæster som studerende, var det fortrinsvis på grundlag af deres alder. Hun har aldrig kontrolleret, om der rent faktisk kom 2 cl ud af spiritusflaskerne. Det var især målerne på flasker med klistret spiritus, som skulle skylles igen-nem. Hun har ikke været med til at indgå aftale om rabatter og ved ikke, hvem der havde med det at gøre. Hun tror som sagt, at en stor fadøl kostede 40 kr., men er i tvivl. Hun kan faktisk ikke rigtigt huske det. Hun kan jo, som tidli-gere forklaret, også have forvekslet tingene. Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligt og strafansvar. Vidnet forklarede, at han arbejdede på Restaurant fra sommeren 1998 indtil 2000. Han arbejdede som bartender. I starten arbejdede han i weekenderne, nærmere bestemt natten mellem lørdag og søndag, og til sidst arbejdede han hver onsdag. / Side 11/17 Der var en rabatordning for medlemmer af Restaurants fanklub. Ordningen blev vist nok indført, mens han var ansat. Denne rabatordning ud-gjorde ikke nogen stor del af omsætningen. Medlemmerne af fanklubben fik rabat på fadøl mod forevisning af medlemskort. Ordningen startede egentlig med en rabatordning for medlemmer af AGF's fanklub, men det tiltrak White Pride-tilhængere, og derfor blev ordningen lavet om til at omfatte medlem-mer af Restaurants fanklub. Den sidstnævnte fanklub bestod af stamkunder. En stor fadøl kostede 36 kr. før rabat, og 20 kr. med rabat. Så vidt han hus-ker, var det kun medlemmer af Restaurants fanklub, der fik rabat, men han er ikke sikker. Han kan ikke sige, hvor stor en del af omsætningen rabatsalget udgjorde, men den var ikke særlig stor. Det kan godt passe, at han til politiet har anslået rabatsalget til 10% og at det var sådan, det var. Udskænkningen af spiritus foregik via tællere på flaskerne. Tællerne var ind- stillet til 2 cl. Han har aldrig kontrolleret, om der også kom 2 cl ud. Der vil altid være en bundslat, som går til spilde, når man udskifter flaskerne. Han husker ikke, om der var spild i forbindelse med rengøring af tællerne på flas-kerne. I forbindelse med skift af fustager var der et spild, fordi der kom meget skum. Der var nok et spild svarende til 2-3 glas skum. Spildet ved fustage-skift blev skrevet ned, men var bagatelagtigt. Klientellet bestod fortrinsvis af studerende og fodboldfans. Som han husker det, var der sommetider priskrig hos de nærliggende værtshuse, men Restaurant holdt fast i priserne, idet der dog sommetider var Happy Hour med fadøl til en 20-er før kl. 19.00 for at trække kunder ind. Han er rimelig sikker på, at prisen på en halv liter fadøl uden rabat var 36 kr. Foreholdt at han ifølge politirapporten, bilag 9, tidligere skulle have forkla-ret, at prisen for en halv liters fadøl var 25-30 kr., bemærkede vidnet, at det godt kan være, at han har forklaret sådan, men som han husker det i dag, ko-stede en halv liter fadøl dog 36 kr. og små fadøl det halve. Han gennemlæste rapporten, før han underskrev den. Personalet kunne købe billetter til køb af små fadøl til 10 kr., store fadøl til 20 kr. og sodavand til en 5-er. Der var så-kaldte "tynde" dage, hvor man kunne købe shots og flaskeøl til 10 kr. styk-ket. Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligt og strafansvar. Vidnet forklarede, at hun har været ansat på Restaurant, vist nok fra primo 1999 til 2001. Hun var ansat som bartender. Det svingede meget, hvor meget hun arbejdede, men hun havde maksimum to vagter om ugen og som regel kun en enkelt vagt, som fortrinsvis var placeret i weekenderne fra / Side 12/17 om aftenen til lukketid. En stor fadøl kostede 36 eller 38 kr. og en lille fadøl det halve. Der var en ra- batordning på fadøl, idet det som regel var Happy Hour på hverdage i 1-2 ti-mer i tidsrummet mellem kl. 15.00 - kl. 18.00, hvor man kunne købe fadøl for 20 kr. for en stor, og 10 kr. for en lille. Der var ikke særlig mange gæster på det tidspunkt. Ved forevisning af studiekort kunne man købe en stor fadøl for 20 kr. Hun husker ikke, om sidstnævnte ordning var tidsbegrænset. Mens hun var ansat, var hun med til, for sjov, at oprette en Restaurant-fanklub med medlemskort og arrangementer for medlemmerne. Der var maksimalt 20- 25 medlemmer af klubben, da den var på sit højeste. Hun var formand for klubben i starten. Klubben "løb ud i vasken" efter 1-1½ år. Medlemmer af Restaurants fanklub kunne købe store fadøl for 20 kr. Der var altid spild i forbindelse med fustageskift, idet der kom meget skum, lige før fustagen løb tør, og i starten, når en ny fustage blev sat til. Spildet svarede typisk til tre store glas skum. De skulle skrive op, hvor meget spild, der var. Det foregik på den måde, at de skrev op, hvor mange tryk, de havde anvendt til øl, der blev kasseret. Alkoholflaskerne var forsynet med propper med tællere. Tællerne gav en do-sis på 2 cl spiritus. Når man skiftede alkoholflasker, var der kun spild i form af eventuelle bundslatter, dvs. slatter på under 2 cl. Hun lagde sommetider propperne i blød i forbindelse med udskiftning af flaskerne. Hun har ikke op- levet, at der var spiritus i de propper, hun lagde i blød. Hun kan ikke sige no-get om, hvor stor en andel af omsætningen rabatsalget udgjorde. Der kom mange fodboldfans - fortrinsvis AGF-tilhængere - men også studerende og mange andre. Der var tale om et meget blandet klientel. Hun husker ikke, om der var en særligt rabatordning for fodboldfans. Foreholdt at hun ifølge politirapporten, bilag 11, side 2, skulle have forklaret, at der var samme rabat til medlemmer af AGF's fanklub og indehavere af stu- diekort, som til medlemmerne af Restaurants fanklub, bemærkede vidnet, at så er det sådan, det var. Hun har haft en depression og har derfor svært ved at huske. Der lå mange værtshuse i nærheden, men som hun husker det, var priserne ri- melig ens. Restaurant havde vistnok Happy Hour på øl på hverda-ge. Herudover var der hver aften tilbud på en bestemt slags spiritus indenfor et begrænset tidsrum. Det kunne f.eks. dreje sig som en Hot&Sweet for en 10-er. Når der var landskampe, blev de vist på storskærm, og så var der man-ge gæster, både AGF-fans og folk udefra. Personalet købte billetter til køb af drikkevarer og kunne købe fadøl for 20 kr. for en stor, og 10 kr. for en lille samt sodavand for 5 kr. for en stor og 3 / Side 13/17 kr. for en lille. Hun har aldrig kontrolleret, hvorvidt der rent faktisk kom 2 cl ud af spiritusflaskerne. Salget med rabat udgjorde ikke nogen stor del af om- sætningen. Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligt og strafansvar. Vidnet forklarede, at hun har været ansat på Restaurant i nogle år. Hun husker ikke præcist hvornår, men det kan godt passe, at det var i 1999 og 2000. Hun arbejdede ikke ret meget, ikke engang én gang om ugen, for hun gik i skole. Hun arbejdede både på hverdage og i weekenderne. En stor fadøl kostede 36 kr. Hun husker ikke, om den kostede mindre på be- stemte tidspunkter. Hun husker heller ikke, om der var rabatordninger for studerende. Der var en Restaurant-fanklub, men hun husker ikke, om klubbens medlemmer fik rabat. Hun husker heller ikke, om medlemmer af AGF's fanklub fik rabat. Personalet kunne købe med rabat. Det har hun nok selv benyttet sig af. Hun husker ikke, hvilken pris personalet skulle betale. Der gik nogle øl til spilde, hver gang de skiftede fustager. Hun husker ikke nærmere. Der var tællere på spiritusflaskerne, som skænkede 2 cl af gangen. Der var nok et vist spild i forbindelse med at flaskerne blev tomme og der skulle skif-tes prop, for der kunne sagtens være en slat på under 2 cl tilbage. Hun min-des ikke, at hun selv har skiftet en prop. Som hun husker det, var det nogle lidt vilde gæster, der kom på Restaurant, i slutningen af hendes an-sættelse. Hun vil nærmest betegne dem som udskud. Der var mange slåskam-pe, blandt andet mellem fodboldbøller. I starten kom der også studerende. Det er nok rigtig nok, at hun til politirapporten har forklaret, at hun ikke hus- kede, hvad en fadøl kostede, men hun er efterfølgende kommet i tanke om, at det vist nok var 36 kr. Hun er dog ikke sikker." ...... 24. august 2010: "... Vidne 5 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han som fadølsmontør monterer og servicerer fadølsan- læg i restaurationer. Han har kørt som fadølsmontør i ca. 20 år og servicere-de også fadølsanlægget på Restaurant. Slangerne i fadølsanlægget blev renset hver 14. dag/3. uge. Slangerne var al-tid fuld af øl, og rensningen medførte derfor et spild. Der er 0,25 liter øl pr. / Side 14/17 10 meter slange pr. hane. Udover slangen fra fustagen til hanen, var der en slange fra fustagen til køleren. Der var i alt 12 haner. Han vil anslå, at der var et spild ved hver rensning på 10-12 liter øl for hver 4 haner, dvs. et spild på i alt 30-36 liter. Han vil tro, at han rensede anlægget 15-17 gange på et år. Foreholdt at han ifølge afhøringsrapport af 22. november 2005, bilag 7-2, til politiet skulle have forklaret, at anlægget skulle renses 17 gange pr. år, hvil-ket blev overholdt, og at ølspildet ved rensning af anlægget har været ca. 25 liter pr. gang, forklarede vidnet, at han vil tro, at spildet har været på 25 - 36 liter pr. gang, hvilket tal skal ganges med 17, for at finde det årlige spild. Det er ikke sandsynligt, at anlægget blev renset mere end 17 gange om året, for rensningen kørte efter en fast pris. Fustagerne stod i et kælderlokale, og køleanlægget stod lige ved siden af. Foreholdt at han til politiet skulle have forklaret, at køleanlægget stod i et an- det rum end fustagerne, forklarede vidnet, at der kun var et trådnet imellem de to rum, således at varmen trængte ind til fustagerne. Når fustagerne står for varmt, kommer der mere skum, og øllet bliver sværere at skænke med deraf følgende ekstra svind. Han påtalte flere gange, at fustagerne stod for varmt, og at udsugningen ikke var tilstrækkeligt. Han husker ikke, om der var problemer med haner, der løb mv. Vidnet blev foreholdt, at han til politiet skulle have forklaret, at der nogle gange var problemer med anlægget med haner, som løb o.l., hvilket kan have medført et spild, som var større end normalt, men at spildet næppe har været så højt som 10 %. Vidnet forklarede hertil, at han sagtens kan have forklaret sådan, men at han intet husker herom i dag. Han husker heller ikke noget om Restaurants priser på fadøl. Vidnet blev foreholdt, at han til politiet skulle have forklaret, at priserne vari- erede efter tidspunktet på døgnet og rabatter, at der også var rabatter til stamkunder, og at prisen for en halv liter fadøl for nogle vist lå så lavt som 20- 25 kr., hvilket var meget billigt i forhold til normalprisen i byen på det tidspunkt. Vidnet forklarede hertil, at han nu husker, at det var sådan det forholdt sig. Han husker i dag ikke, om der var rabatter til andre end stamkunder." ...... Af politirapport af 15. april 2009 fra afhøring af Vidne 6 fremgår blandt andet: "...bekræftede, at hun i 1999 og 2000 havde arbejde som bartender / Side 15/17 Restaurant i Århus. Hun blev ansat på stedet i sommeren 1999 af indehaveren, Tiltalte. Hun havde fået kontakt til Tiltalte via en veninde, som havde arbejdet i restauranten. der var tale om deltidsansættelse, medens vidnet studerede. ... Som oftest havde hun vagter fredage og lørdage. Hun husker det, som om prisen var ca. kr. 30,- for en fadøl, men det er længe siden. Der blev givet forskellige rabatter og der blev holdt Happy Hour. Rabatter blev givet til medlemmer af Restaurants fanklub og til medlemmer af AGFs fanklub, ligesom nogle gæster købte ølmærker direkte ved Tiltalte. Hun mener at prisen på en halv liter fadøl var kr. 20,- ved de forskellige rabatordninger. Omsætningen med rabat på fadøl var en ret stor del af omsætningen, men hun kan ikke sige hvor meget af omsætningen der blev udgjort af øl på rabat. Vidnet husker ikke der skulle være specielt store problemer med spild fra fadølsan-lægget. Hun har senere arbejdet som bartender ca. et halvt år på Bar i Århus, så hun har mulighed for at sammenligne med driften der på stedet." HORESTA (Hotel- Restaurant og Turisterhvervet) har ved erklæring af 4. oktober 2005 på forespørgsel fra anklagemyndigheden om "...hvad der nor-malt går tabt ved teknisk betinget spild, svind og lignende ved salg af fadøl fra et fadølsanlæg af traditionel type med fustager, flaskeøl og spiritus som skænkes ved brug af aftapningspropper" udtalt: "... Ved fadølsanlæg af traditionel type med fustage er det tekniske spild/ svind ca. 5 - 8 %. .... Det tekniske spild for så vidt angår spiritus, der skænkes ved brug af aftap- ningspropper er ca. 2-3 %." Tiltalte har gjort gældende, at omsætningen ikke har været som på-stået af anklagemyndigheden, idet skattemyndighederne/anklagemyndigheden ved beregningen har anvendt urigtige forudsætninger med hensyn til både gennemsnitspriser (inklusive rabatter), svind og - for spiritusdelens vedkom- mende - størrelsen af de solgte genstande. Rettens begrundelse og afgørelse Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltaltes regnskabsførelse i den periode tiltalen angår har været mangelfuld i en sådan grad, at der er grund-lag for en skønsmæssig ansættelse af tiltaltes skatte- og afgiftstilsvar. Skattemyndighedernes/anklagemyndighedens skønsmæssige opgørelser af omsætningen af spiritus og fadøl i Restaurant i 1999 og 2000 er ba-seret på det registrerede indkøb af varer til virksomheden sammenholdt med virksomhedens salgsopgørelser og udskrifter fra virksomhedens spirituscom-puter - i det omfang de forelå i virksomheden - samt oplysninger fra tiltalte. Der er ved beregningerne indlagt en række forudsætninger med hensyn til / Side 16/17 svind, gennemsnitspriser og størrelsen af de solgte genstande. Efter bevisførelsen finder retten, uanset tiltaltes forklaring, at der ved skatte- myndighedernes/anklagemyndighedens beregninger af omsætningen i til- strækkeligt omfang er taget hensyn til den usikkerhed, som knytter sig til fastsættelsen af svind, gennemsnitspriser efter korrektion for rabatordninger mv., og størrelsen af de solgte genstande. Særlig for så vidt angår svindet ved omsætning af fadøl bemærkes herved, at tiltalte under korrespondancen med skattemyndighederne i 2003 selv har anført, at nedslaget som følge af spild og gratis omgange mv., som skattemyndighederne i første omgang hav-de skønnet til 5 %, snarere lå på omkring 10%. Retten lægger derfor skatte- myndighedernes/anklagemyndighedens opgørelser til grund ved sagens afgø- relse. Under hensyn til størrelsen af den udeholdte omsætning og til, at udeholdels-en vedrører to indkomstår, finder retten, at forholdene må tilregnes tiltalte som groft uagtsomme. Det findes herved uden betydning, at tiltalte havde overladt den daglige bogføring og kontrol af dagens omsætningsopgørelser mv. til sin ægtefælle, og at han ikke selv havde regnskabsmæssige forudsæt-ninger. Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen, idet forhold 1 dog henføres under skattekontrollovens § 13, stk. 2. Da overtrædelserne er mere end 5 år gamle, skal bøden i overensstemmelse med sædvanlig praksis som udgangspunkt nedsættes til halvdelen af normal-bøden, som udgør en gang de unddragne skatte- og afgiftsbeløb. Under hen-syn til at straffesagen efter de foreliggende oplysninger ikke kan anses afgjort inden for rimelig tid, uden at det kan bebrejdes tiltalte, findes bøden imidler-tid passende at kunne fastsættes til 150.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra a og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 150.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer / Side 17/17 /	Retten Århus Udskrift af dombogen DO M afsagt den 16. september 2010 af rettens 11. afdeling i Rettens nr: 11-2359/2008 Politiets nr. 4200-76401-00002-05 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1950)</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1. skattekontrollovens $ 13, stk. 1, ved groft uagtsomt at have unddraget det offentlige skatter ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger; idet tiltalte i sine selvangivelser til Århus Kommune for indkomstårene 1999 0g 2000, angav overskud af sin virksomhed for lavt med 244.208,00 kr. for 1999, fremkommet som et for lavt sat beløb for så vidt angår salg af spiritus; hvilket betød en unddragelse på 131.115,00 kr., og 284.743,00 kr. for 2000, fremkommet som et for lavt sat beløb for så vidt angår salg af fadøl på 113.129,00 kr: og salg af spiritus på 171.614,00 kr., hvilket betød en unddragelse på 154.951,00 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget et samlet beløb på 286.066,00 kr. i skatter 2. arbejdsmarkedsfondslovens $ 18, stk. 1, litra a, ved groft uagtsomt at have unddraget det offentlige arbejdsmarkedsbidrag ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger; idet tiltalte i sine selvangivelser til Århus Kommune for indkomstårene 1999 og 2000, at have angivet bidragsgrundlaget for lavt med henholdsvis 244.208,00 kr. (unddragelse 19.536,00 kr. 1999) 0g 284.743,00 kr (unddragelse 22.779,00 kr. 2000), hvorved det offentlige i alt blev unddraget 42.315,00 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. 3 momslovens 8 81, stk. 1, nr. 1, ved som indehaver af virksomheden <anonym>Restaurant</anonym> groft uagtsomt at have afgivet urigtige eller vildledende eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen i perioden 1.januar 1999 til 31. december 2000, idet tiltalte angav salgsmomsen for lavt med 132.237,00 kr: 9 fordelt med omsætningen på fadøl på 28.282,00 kr. 0g omsætningen på spiritus på 103.955,00 kr (unddragelse 1999, 61.052,00 kr:) (unddragelse 2000, 42.903,00 kr.) hvorved det offentlige blev unddraget 132.237,00 kr. imoms. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 230.000 kr: <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Det fremgår af sagen; at skatteforvaltningen i Århus i forbindelse med gen- nemgang af <anonym>Tiltaltes</anonym> selvangivelser for indkomstårene 1999 og 2000 konstaterede, at registreringerne i hans momspligtige virksomhed ikke var i overensstemmelse med bogføringslovens regler. Der manglede således kasseregistreringer; afstemninger; løbende bogføring, kontospecifikationer; varelageropgørelser; debitor- og kreditoropgørelser mv. Gennemgangen re- sulterede i, at skatteforvaltningen forhøjede skatteansættelserne for de på - gældende år, ligesom ToldSkat tilsvarende forhøjede afgiftstilsvaret på grundlag af 'skatteforvaltningens opgørelser for disse år: <anonym>Tiltalte</anonym> har påklaget såvel de skatte- som momsmæssige forhøjelser til landsskatteretten: Klagesagerne er foreløbig sat i bero på afventning af afgørelsen af straffesa-gen. De forhøjelser; der indgår i straffesagen; vedrører udeholdt omsætning på fa-døl og spiritus. Opgørelsen af den udeholdte omsætning er foretaget på grundlag af en sammentælling af alle købsbilag sammenholdt med omsætnin-gen sammentalt på "dagens omsætningsopgørelser" . Det er ved gennemgan-gen af dagens omsætningsopgørelser konstateret; at der ikke er registreret omsætning alle dage. Opgørelserne af den udeholdte omsætning fremkommer således: Spiritus 1999: Forudsætninger: 2,2 cl. pr: drink, 20,00 kr; pr. genstand, 10% svind Køb i alt, jf. købsbilag Beregnet omsætning: (100 cl:2,2 cl-10% svind x 901,33 liter x 20,00 kr Registreret omsætning i alt Forhøjelse inkl. moms Moms Forhøjelse ekskl. moms Spiritus 2000: Forudsætninger: 2,2 cl: pr: drink, 20,00 kr: pr: genstand, 10% svind Køb i alt; jf købsbilag, fratrukket evt. lager Beregnet omsætning: (100 cl:2,2 cl-10% svind x 702,96 liter x 20,00 kr: Registreret omsætning i alt Forhøjelse inkl. moms Moms Forhøjelse ekskl. moms Fadøl 2000: Forudsætninger: svind 15%,25,00 kr; pr. genstand (' 1) Køb i alt, jf. købsbilag Antal '2 1 fadøl Beregnet omsætning: (38.470 x 0,85 x 25,00 kr:; Registreret omsætning i alt Forhøjelse inkl. moms Moms Forhøjelse ekskl. moms ToldSkat har udarbejdet følgende redegørelse om det tidsmæssige forløb i sagen indtil overgivelsen til politiet: REDEGØRELSE FOR DET TIDSMÆSSIGE FORLØB I SAGEN 2000 01.07 <anonym>Tiltalte</anonym> indsender selvangivelse for indkomståret 1999 15.08 <anonym>Tiltalte</anonym> indsender ny selvangivelse for indkomståret 1999 2001 30. 06 <anonym>Tiltalte</anonym> indsender selvangivelse for indkomståret 2000 2002 04.03 Skatteforvaltningen indkalder materiale for 1999 til revision 21.03 Skatteforvaltningen rykker for materiale for både 1999 og 2000 24. 03 <anonym>Tiltalte</anonym> afleverer løbende materiale frem til april 2003 06.06 Skatteforvaltningen rykker for materiale 10.06 Skatteforvaltningen sender agterskrivelse for begge år, men mangler stadig materiale 2003 28.04 Ny agterskrivelse for begge år udsendes 05 11.06 Materiale for 1999 udleveres til <anonym>Tiltaltes</anonym> repræsentant 24. 06 Flere indsigelser fra <anonym>Tiltalte</anonym> vedrørende 1999 05.06 Advokat ønsker aktindsigt for 1999 og fristen udskudt 4 uger 26.06 Telefonsamtale med advokaten 27.06 Telefonsamtale med advokaten og telefax fra denne, der anmo-der om afgørelse på det foreliggende grundlag 30.06 Aktindsigt imødekommes 04.07 Kendelse for 1999 sendes og ToldSkat orienteres mhp momskontrol 02.09 Skatteforvaltningen sender indkomståret 1999 til ansvarsvurdering 23.09 ToldSkat returnerer skattesagen for 1999 grundet klage til SAN 13.10 Forslag til afkrævning af af afgift for 1999 31.10 Afkrævning af afgift for 1999 31.10 Indsigelserlanmodning om møde vedr: 1999/moms modtages af sagsbe-handler 04.11 tilbage. 21.11 Advokaten anmoder momskontrollen afsige kendelse på det foreliggen - de grundlag 26.11 Afkrævning af afgift for 1999 08.12 Retten beskikker advokat Kåre Pihlmann 2004 12.01 LSR oplyser; at klagesagen for skat og moms for 1999 bero stilles pga. straffesagen 12.03 Anmodning om materiale for 2000 vedrørende virksomhed i Polen 29.04 <anonym>Tiltalte</anonym> oplyser; at han er medhjælpende ægtefælle i Polen 11.05 Indsigelser til agterskrivelse 13.05 Materiale sendes til advokaten 14. 05 E-mail fra advokaten; der ønsker aktindsigt og fristen udskudt 4 uger 27.05 Frist pr. telefon aftalt til 14.06 14. 06 Advokat bestrider agterskrivelse og beder om afgørelse på det forelig-gende grundlag 29.07 Kendelse vedr. skat/2000 samt kopi til momskontrollen og lovafd. 15.09 Forslag til afkrævning af afgift for 2000 07.10 Advokaten anmoder om, at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag 13. 10 Afkrævning af afgift for 2000 2005 13. 01 Klage til LSR vedrørende moms 2000 09.03 Landsskatteretten oplyser at klagesager for 2000 er berostillet 26.05 Sagen sendes til politiet Anklagemyndigheden har udarbejdet følgende oversigt over tidsforløbet efter sagens overgivelse til politiet: Tidsforløb [ Overgivelse til politi Indledende afhøring Efterforskning Korrespondance politiladvokat Sagen overgår til jurist Drøftelser SKATIjurist Dialog jurist/SKATlforsvarer - nye beregninger Decemberljanuar 2006/2007 Forligsforhandlinger juristlforsvarer Rykkerskrivelser jurist til forsvarer Forligsmøde juristlforsvarer Fortsatte forligsdrøftelser Anklageskrift Forberedende retsmøde Sagen blev i det forberedende retsmøde den 31. oktober 2008 berammet til hovedforhandling den 4., 5.0g 8.juni 2009 Hovedforhandlingen blev påbegyndt den 4. juni 2009 og derefter udsat til den 8. juni 2009. Retsmødet den 8.juni 2009 blev efterfølgende aflyst og omberammet til den 9. september 2009 på grund af sygdom: I retsmødet den 9 _ september 2009 blev sagen igen udsat, denne gang på grund af et vidnes udeblivelse. Nyt retsmøde blev efterfølgende berammet til den 9. august 2010, men senere på grund af rettens forhold flyttet til den 24. august 2010. Der er afgivet forklaring i retten af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring til politirapport af 15. april 2009 er blevet dokumenteret i medfør af retsplejelovens 8 871, stk. 5. Forklaringerne er i retsbøgerne gengivet således: 4. juni 2009: 71 <anonym>Tiltalte</anonym> forklarede, at han i 1999 ejede 3 virksomheder: <anonym>Restaurant</anonym> 1 Århus, et diskotek i <anonym>By</anonym> 0g et meget lille afsy-ringsfirma, <anonym>Virksomhed</anonym> Han blev udlært som murer i 1972, 0g indtil han startede med restauranten i 1997, arbejdede han fortrinsvis som murer, men også med rengøring. Han drev i en kort periode selvstændig murervirksomhed, men det ligger næsten 40 år tilbage; 0g resten af tiden arbejdede han som ansat. Herudover har han i mange år drevet en lille hobbyvirksomhed, <anonym>Virksomhed</anonym> som afsyrer møbler; Han har selv skrevet fakturaerne og udfyldt og indsendt momsopgørelser for dette firma. Han købte <anonym>Restaurant</anonym> <anonym>Gade</anonym> Århus, i 1997.Det var til-fældigt; at han nedsatte sig som selvstændig restauratør, nærmest bare en chance han greb . <anonym>Restaurant</anonym> havde åbent fra kl. 14 til 02 i 1999 og 2000. I starten efter overtagelsen blev der solgt både mad og drikkevarer; men efter den første måneds tid blev der stort set udelukkende solgt drikke-varer. Personen; som havde lukkevagten i <anonym>Restaurant</anonym> udarbejdede en op-gørelse over dagens omsætning. Opgørelsen lå på bordet indtil næste dag; hvor hans kone sædvanligvis satte opgørelsen ind i en mappe. Han havde ik-ke noget med kontrol af opgørelserne at gøre. Det var også hans kone, der tog sig af momsregnskabet; for hun er bedst til tal. Den daglige omsætning blev indsat i banken: Han udarbejdede et regnskab for <anonym>Restaurant</anonym> på årets sidste dag til brug for selvangivelsen. Alle indtægter blev opført i én kolonne og udgifter i en anden. Til daglig var det hans kone som kontrollere-de dagens omsætningsopgørelse; indsatte bilag imapper og betalte regninger. Det var oprindeligt planen; at han ville beholde <anonym>Restaurant</anonym> 1 mange år Han var ejer af <anonym>Restaurant</anonym> fra 1997 indtil 2004, da bevillingen skulle fornys. Der var monteret en tællerlmåler ved hver fadølshane, i alt ca. 9. Der blev tappet Guinness-øl af én hane og anden fadøl af resten af hanerne. Carlsberg tastede ølprisen ind på tælleren. Man kunne ved tryk på tælleren aflæse antal liter, der var blevet tappet; og prisen på det tappede. Det skal nok passe, at han i 1999 har indkøbt 16.449 liter fadøl, som det fremgår af sammentællingen af køb og registreret omsætning for 1999 under faneblad 4. Han tror, at der har været et svind på mere end 15%. Årsagerne til svindet er mange. Det kan være fustager; som blev leveret til <anonym>Restaurant</anonym> 1 Årbus men er blevet flyttet og anvendt på diskoteket i <anonym>By</anonym> Han drev jo virksomhederne under ét. Han har selv flere gange transporteret fu-stager fra <anonym>Restaurant</anonym> til <anonym>By</anonym> Al fadøl blev leveret i Århus, for le-verandøren ville ikke køre ud med leverancer til så lille et sted som diskote-ket i <anonym>By</anonym> Han kan ikke sige, hvor mange fustager der er blevet leveret i Århus 0g brugt i <anonym>By</anonym> En anden årsag til svindet er, at gæster; der holdt deres fødselsdag på <anonym>Restaurant</anonym> fik en gratis omgang til deres gæ-ster. Der var også dobbelt-op ordninger; hvor gæsterne fik 2 øl, men kun be-talte for én. Igennem årene var der desuden mange fodboldkampe, hvor der blev solgt små fadøl til 10 kr. Hertil kom; at stamgæster; som var med i <anonym>Restaurants</anonym> fanklub og havde medlemskort; i alt ca. 100 personer; al-tid havde mulighed for at købe små fadøl til 10 kr. Stamgæster kunne desu-den altid købe store fadøl for 20 kr. 9 og det samme kunne alle gæster; når der var fodboldkamp. Der gik også meget øl til spilde; når fadølsanlæggene skul-le renses, hvilket skete hver anden eller tredje uge. Det skete også, at kunder snød for betaling, eller at kunder fik lov til at returnere deres øl efter klager over manglende skum osv. Der forekom desuden svind, når personalet kom til at tappe fra en forkert hane eller at skænke en stor fadøl, selv om kunden havde bestilt en lille. Det skete også, at gæster væltede andre gæsters øl, hvorefter de sidstnævnte gæster fik en ny på husets regning. En del forenin-ger fik gratis ølbilletter til deres lotterier; 0g <anonym>Restaurant</anonym> deltog i Carlsberg Lotterier; hvilket indebar; at de selv sponsorerede øl som lotterige - vinster; Når jule- og påskebryggen kom ihandlen, blev der også skænket gratis øl til gæsterne. Tiltalte blev foreholdt; at han i bilaget side 20 under faneblad 1l selv har op-lyst til skattemyndighederne; at svindet lå på omkring 10%. Tiltalte forklarede hertil, at han ikke lige kan svare på, hvorfor han skrev så- dan; men han vil tro, at han med spild kun har tænkt på en del af det, han ne-top har forklaret om. Det er bestemt hans opfattelse; at det samlede svind har ligget over 15% Han kom ikke meget i <anonym>Restaurants</anonym> bar i åbningstiderne. Han stod mest i køkkenet og læste avis, fordi reglerne krævede, at der var nogen i køkkenet hele tiden. Han tog sig herudover af indkøb og det var også ham man gik tili forbindelse med henvendelser om lotterigevinster; Kunderne betalte i gennemsnit 25 kr: for ' liter fadøl, som han husker det, men det jo efterhånden 10 år siden. Tiltalte blev foreholdt sin egen opgørelse over ølpriser; side 21 under fane-blad 11 Tiltalte forklarede hertil; at opgørelsen; så vidt han husker; er en han lavede i forbindelse med skattevæsenets henvendelse i 2002. Kolonnen "ølpriserne tidligere" viser i store træk priserne for både 1999 og 2000. Når prisen for store fadøl indtil kl. 20 og små fadøl efter kl. 20 er angivet til 18 kr. og lige nedenunder til 19 kr., skal det vist nok forstås sådan; at prisen i 1999 var 18 kr: og i 2000 19 kr. Begge år kostede en stor fadøl 20 kr. før kl. 20. På spiritusflaskerne sad der en prop, som regulerede mængden af den væske; der kom ud af flaskerne. Det varierede, hvor meget der kom ud. Side 2 under faneblad 12, ligner en strimmel, der kom ud fra disse spirituscomputere. Som det ses af 'bilaget; var der forskellige prisgrupper:. Doseringen på 2,2 cl. kan man ikke stole på. I virkeligheden var der nogle af propperne, der doserede mere og andre, der doserede mindre end 2,2 cl. Tiltalte blev foreholdt side 4,6, 8 og 10 under faneblad 12, alle eksempler på udskrifter fra spirituscomputeren med gennemsnitspriser i intervallet fra 17,85 kr. til 24,74 kr. og alle med en dosering på 2,2 cL. Tiltalte fastholdt, at man ikke kan regne med, at doseringen har været på 2,2 cL. Propperne var indrettet på en måde, så de lukkede efter et bestemt tids-rum. Det kom derfor an på væskens tykkelse; hvor meget der nåede igen-nem; inden proppen lukkede. Hvis væsken var meget sukkerholdig 0g der-med tyk, tog det lang tid, 0g så kom der mindre end 2,2 cl. ud af flasken; hvorimod tyndtflydende væsker som for eksempel vodka kom hurtigt ud, hvorved doseringen oversteg 2,2 cl. Der blev solgt meget mere tyndtflydende end tyktflydende alkohol og først 0g fremmest vodka. Det er først nu; han er blevet opmærksom på, at der står 2,2 cl. på udskrifterne. Han ved dog at nogle af propperne var indstillet til at give mere end 2,2 cl. Han har ikke haft noget med indstillingerne at gøre. Tiltalte blev foreholdt bilaget side 42 under faneblad 11, hvori han selv har oplyst; at der var et gennemsnitligt spild på 2,4 cl., hver gang doseringsprop- pen blev påsat en fyldt flaske. Tiltalte bekræftede, at der var et sådan svind og forklarede, at der var et til- svarende svind i forbindelse med at propperne blev renset. I begge tilfælde gik der således ca. 1 genstand til spilde. Påsætning af doseringsproppen på en fyldt flaske gav dermed et spild på i alt 30,88 liter om året, således som han har beregnet det i bilaget. Det samme gælder spildet ved rensning af propper; og der er herved gået i alt 2 x 30,88 liter spiritus til spilde om året. Hertil kommer det svind, der opstod, hvis man tabte flaskerne samt svind som følge af en række andre omstændigheder; feks fordi: personalet satte en forkert prop på, så der kom mere ud end planlagt; flasker indkøbt til Århus blev kørt til og benyttet i diskoteket i <anonym>By</anonym> stamgæster kunne købe en hel flaske vodka for 200 kr., der var dobbelt op tilbud, der blev begået tyverier de havde således 3 tyverier fra lageret i 1999 0g 2001 De opregnede omstændigheder har medført et svind på mere 6,8%, men han kan i dag ikke sige, hvor stort svindet præcist har været. En gennemsnitspris pr: genstand på 20 kr. er urealistisk. Den har snarere væ-ret 10, 12 eller 15 kr. De før omtalte eksempler på udskrifter fra spirituscom - puteren er kun eksempler; 0g der er kun 6 af dem. Det kan derfor ikke tillæg-ges stor betydning, hvad gennemsnitsprisen ifølge disse bilag er. Han ville nok have valgt at tage nogle andre bilag med som eksempler; men som det er nu, ligger alt materiale hos anklagemyndigheden. Han har også vanskeligt ved at udtale sig nærmere om gennemsnitspriser mv. fordi han som tidligere forklaret stod i køkkenet og læste avis meget af tiden og ikke kom så meget i baren. Han underskrev selv både selvangivelser og momsangivelser for <anonym>Restaurant</anonym> men det var hans kone, som udfyldte dem. Han har på intet tidspunkt sat sig ned og regnet på spildprocenter mv. Den gennemsnitlige pris på solgte fadøl lå nok på 25 kr., men så er der ikke taget hensyn til de gratis øl. Han står ved, at priserne i 1999 0g 2000 var som han har anført under kolonnen "ølpriserne tidligere" i bilaget side 21-22 under fa-neblad 11, og at der i perioden er ydet 50% rabat på alle drikkevarer til flere faggrupper; der har deltaget i spisning i baren. Der var således spisning til det sidste, men det blev mindre og mindre. De overtog den tidligere ejers fadølsglas, som viste sig at rumme 56 cl, men det var de ikke klar over dengang. Personalet havde gennemgående store problemer med fadølsanlægget og glemte feks. at lukke for kulsyren ved skift af fustage hvilket bevirkede, at personalet nærmest fik brusebad i øl, jf. fotografierne under faneblad 11. Side 34 under faneblad 11 viser; at <anonym>Restaurant</anonym> sponsorerede fadøl til Økonomisk Forenings andespil 2000. Han husker ikke; hvor mange øl, det drejede sig om, men det var nok ca. 50. Side 35 under samme faneblad viser; at <anonym>Restaurant</anonym> deltog i Carlsbergs lotteri, hvilket indebar; at kunden; når hanlhun købte en øl, fik et skrabelod med mulighed for at vinde en gratis øl, som <anonym>Restaurant</anonym> sponsorerede. Side 38 viser; at han i 2001 afslog at sponsorere pubcrawl for medicinstuderende, men indtil ca. 2001 sponsore-rede <anonym>Restaurant</anonym> utallige pubcrawls for studerende fra forskellige fa-kulteter Forsvareren fremlagde og dokumenterede bilag A-E. Tiltalte forklarede hertil, at bilag A er en oversigt over medlemmer i <anonym>Restaurants</anonym> fanklub. Når medlemmerne viste deres medlemskort, fik de øl til halv pris. Bilag B er et eksempel på tilbudspriser for spiritus, og der var tilsvarende tilbud i 1999 og 2000. Det var primært salg af vodka; det drejede sig om. Bilag C er kopier af fadølsbilletter; som blev udleveret som lottoge-vinster; også i 1999 0g 2000. Bilag D er et eksempel på et skrabelod fra Carlsbergs lotteri. Bilag E viser en fadølsbillet til personalet. Billetten gav personalet mulighed for at købe fadøl til halv pris. Sådanne billetter blev også uddelt til personalet i 1999/2000. Der var også andre, der fik rabat ved køb i 1999/2000, feks. Konservativ Ungdom i en periode. I 1999/2000 gjaldt det også AGFs fanklub, men ordningen ophørte, fordi medlemmerne ikke opfør-te sig ordentligt. De ansatte drak ikke meget i arbejdstiden; men når de gjor-de det, skete det til lavest mulige priser; dvs. 10 kr. for spiritus 0g 5 kr. for øl. 1 9 september 2009: <anonym>Vidne 1</anonym> mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligt og strafansvar. Vidnet forklarede, at hun har arbejdet på <anonym>Restaurant</anonym> i Århus. Hun husker ikke præcis i hvilken periode, men det kan godt passe, at hun blev an-sat der i foråret 2000, og at hun var ansat i ca. t0 et halvt år i alt. Hun blev ansat af <anonym>Person</anonym> <anonym>Tiltaltes</anonym> kone. Hun arbejdede som bartender. I starten arbejdede hun en dag om ugen; og efter ca. seks måneder tre dage om ugen; fredag, lørdag og søndag. Hun stod i baren 0g tog imod bestillinger. Så vidt hun husker; var fadøllet billigere om eftermiddagen end om aftenen Hun er dog i tvivl om, om hun forveksler tin- gene, for hun har været ansat på tre andre værtshuse. Den almindelige pris for en stor fadøl var vist nok ca. 40 kr. Dengang hun ar- bejdede en dag om ugen; arbejdede hun fra kl. 21.00 til kl. 02.30. Da hun ar - bejdede i weekenderne; arbejde hun fredag fra kl. 16.00 til kl. 21.00, lørdag fra kl. 12.00 til kl. 18.00 0g søndag fra kl. 16.00 til kl. 21.00. Der var flest kunder om aftenen. Vidnet blev foreholdt; at hun ifølge politirapporten, bilag 5, side 2, skulle ha-ve forklaret; at hun ikke husker; at der blevet givet rabat i baren til andre end studerende og personale samt at en stor fadøl vist nok kostede 35 kr., men kunne købes af studerende for 25 eller 30 kr. og personalet for 20 kr. Vidnet bemærkede hertil, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan. Hun købte ikke selv drikkevarer; når hun var på arbejde, men sommetider udenfor arbejdstiden: Som hun husker det, betalte hun 20-25 kr: for en fadøl. Rabatordningen til studerende og personale udgjorde ikke nogen bemærkel- sesværdig andel af den samlede omsætning. Hun husker ikke; om medlemmer af AGFs fanklub fik rabat. Hun husker svagt, at der var en klub for gæ-ster på <anonym>Restaurant</anonym> men ikke om medlemmerne af denne klub fik ra-bat. Der var ret meget spild i forbindelse med skift af fustager Det drejede sig om op til 3-4 store glas med skum; som måtte kasseres . Det skete ikke hver gang, men ofte_ Der var målere på spiritusflaskerne. Det var vist nok 2 cl's mål. Når man skif- tede målerne; foregik det uden problemer og uden spild. Målerne blev gjort rene i forbindelse med, at flaskerne var tomme. Hun husker ikke; om der blev givet rabatter ved køb af spiritus. Kundekred-sen var meget bred. Der kom alle typer gæster og mange forskellige alders-grupper. Studerende udgjorde ingen stor andel af gæsterne. Når hun bedømte gæster som studerende, var det fortrinsvis på grundlag af deres alder. Hun har aldrig kontrolleret; om der rent faktisk kom 2 cl ud af spiritusflaskerne. Det var især målerne på flasker med klistret spiritus, som skulle skylles igen-nem. Hun har ikke været med til at indgå aftale om rabatter og ved ikke, hvem der havde med det at gøre. Hun tror som sagt, at en stor fadøl kostede 40 kr., men er itvivl Hun kan faktisk ikke rigtigt huske det. Hun kan jo; som tidli-gere forklaret, også have forvekslet tingene. <anonym>Vidne 2</anonym> mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligt og strafansvar: Vidnet forklarede, at han arbejdede på <anonym>Restaurant</anonym> fra sommeren 1998 indtil 2000. Han arbejdede som bartender: I starten arbejdede han i weekenderne, nærmere bestemt natten mellem lørdag og søndag, 0g til sidst arbejdede han hver onsdag. Der var en rabatordning for medlemmer af <anonym>Restaurants</anonym> fanklub . Ordningen blev vist nok indført, mens han var ansat. Denne rabatordning ud-gjorde ikke nogen stor del af omsætningen. Medlemmerne af fanklubben fik rabat på fadøl mod forevisning af medlemskort. Ordningen startede egentlig med en rabatordning for medlemmer af AGF's fanklub, men det tiltrak White Pride-tilhængere; 0g derfor blev ordningen lavet om til at omfatte medlem-mer af <anonym>Restaurants</anonym> fanklub . Den sidstnævnte fanklub bestod af stamkunder: En stor fadøl kostede 36 kr. før rabat, og 20 kr: med rabat. Så vidt han hus-ker; var det kun medlemmer af <anonym>Restaurants</anonym> fanklub, der fik rabat, men han er ikke sikker Han kan ikke sige, hvor stor en del af omsætningen rabatsalget udgjorde, men den var ikke særlig stor. Det kan godt passe, at han til politiet har anslået rabatsalget til 10% 0g at det var sådan; det var: Udskænkningen af spiritus foregik via tællere på flaskerne. Tællerne var ind- stillet til 2 cl. Han har aldrig kontrolleret, om der også kom 2 cl ud. Der vil altid være en bundslat, som går til spilde når man udskifter flaskerne. Han husker ikke; om der var spild i forbindelse med rengøring af tællerne på flas-kerne. Iforbindelse med skift af fustager var der et spild, fordi der kom meget skum. Der var nok et spild svarende til 2-3 glas skum. Spildet ved fustage-skift blev skrevet ned, men var bagatelagtigt. Klientellet bestod fortrinsvis af studerende og fodboldfans. Som han husker det; var der sommetider priskrig hos de nærliggende værtshuse, men <anonym>Restaurant</anonym> holdt fast i priserne; idet der dog sommetider var Happy Hour med fadøl til en 20-er før kl. 19.00 for at trække kunder ind. Han er rimelig sikker på, at prisen på en halv liter fadøl uden rabat var 36 kr. Foreholdt at han ifølge politirapporten; bilag 9, tidligere skulle have forkla-ret, at prisen for en halv liters fadøl var 25-30 kr., bemærkede vidnet; at det godt kan være, at han har forklaret sådan; men som han husker det i dag; ko-stede en halv liter fadøl dog 36 kr. og små fadøl det halve. Han gennemlæste rapporten; før han underskrev den. Personalet kunne købe billetter til køb af små fadøl til 10 kr., store fadøl til 20 kr. og sodavand til en 5-er. Der var så-kaldte "tynde" dage; hvor man kunne købe shots og flaskeøl til 10 kr. styk-ket. <anonym>Vidne 3</anonym> mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligt og strafansvar. Vidnet forklarede; at hun har været ansat på <anonym>Restaurant</anonym> vist nok fra primo 1999 til 2001. Hun var ansat som bartender. Det svingede meget; hvor meget hun arbejdede; men hun havde maksimum to vagter om ugen 0g som regel kun en enkelt vagt; som fortrinsvis var placeret i weekenderne fra om aftenen til lukketid. En stor fadøl kostede 36 eller 38 kr: og en lille fadøl det halve. Der var en ra- batordning på fadøl;, idet det som regel var Happy Hour på hverdage i 1-2 ti-mer i tidsrummet mellem kl. 15.00 2 kl. 18.00, hvor man kunne købe fadøl for 20 kr. for en stor; og 10 kr. for en lille. Der var ikke særlig mange gæster på det tidspunkt. Ved forevisning af studiekort kunne man købe en stor fadøl for 20 kr. Hun husker ikke; om sidstnævnte ordning var tidsbegrænset:. Mens hun var ansat, var hun med til, for sjov; at oprette en <anonym>Restaurant</anonym> ~fanklub med medlemskort 0g arrangementer for medlemmerne. Der var maksimalt 20- 25 medlemmer af klubben; da den var på sit højeste. Hun var formand for klubben i starten. Klubben "løb ud i vasken" efter 1-1'/2 år Medlemmer af <anonym>Restaurants</anonym> fanklub kunne købe store fadøl for 20 kr: Der var altid spild i forbindelse med fustageskift; idet der kom meget skum; lige før fustagen løb tØr, og i starten; når en ny fustage blev sat til. Spildet svarede typisk til tre store glas skum. De skulle skrive op, hvor meget spild, der var Det foregik på den måde, at de skrev op, hvor mange tryk; de havde anvendt til øl, der blev kasseret. Alkoholflaskerne var forsynet med propper med tællere. Tællerne gav en do-sis på 2 cl spiritus. Når man skiftede alkoholflasker; var der kun spild i form af eventuelle bundslatter; dvs. slatter på under 2 cl. Hun lagde sommetider propperne i blød i forbindelse med udskiftning af flaskerne. Hun har ikke op- levet; at der var spiritus i de propper, hun lagde i blød. Hun kan ikke sige no-get om, hvor stor en andel af omsætningen rabatsalget udgjorde. Der kom mange fodboldfans fortrinsvis AGF-tilhængere men også studerende og mange andre. Der var tale om et meget blandet klientel. Hun husker ikke, om der var en særligt rabatordning for fodboldfans. Foreholdt at hun ifølge politirapporten; bilag 11, side 2, skulle have forklaret; at der var samme rabat til medlemmer af AGF's fanklub og indehavere af stu- diekort, som til medlemmerne af <anonym>Restaurants</anonym> fanklub, bemærkede vidnet; at så er det sådan; det var: Hun har haft en depression og har derfor svært ved at huske. Der lå mange værtshuse i nærheden, men som hun husker det, var priserne ri- melig ens. <anonym>Restaurant</anonym> havde vistnok Happy Hour på øl på hverda-ge. Herudover var der hver aften tilbud på en bestemt slags spiritus indenfor et begrænset tidsrum. Det kunne feks. dreje sig som en Hot&Sweet for en lO-er. Når der var landskampe; blev de vist på storskærm; 0g så var der man-ge gæster; både AGF-fans og folk udefra. Personalet købte billetter til køb af drikkevarer og kunne købe fadøl for 20 kr. for en stor; og 10 kr. for en lille samt sodavand for 5 kr. for en stor og 3 kr. for en lille. Hun har aldrig kontrolleret, hvorvidt der rent faktisk kom 2 clud af 'spiritusflaskerne. Salget med rabat udgjorde ikke nogen stor del af om- sætningen: <anonym>Vidne 4</anonym> mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligt og strafansvar. Vidnet forklarede, at hun har været ansat på <anonym>Restaurant</anonym> i nogle år. Hun husker ikke præcist hvornår, men det kan godt passe, at det var i 1999 og 2000. Hun arbejdede ikke ret meget; ikke engang én gang om ugen; for hun gik i skole. Hun arbejdede både på hverdage og i weekenderne. En stor fadøl kostede 36 kr. Hun husker ikke; om den kostede mindre på be- stemte tidspunkter. Hun husker heller ikke, om der var rabatordninger for studerende. Der var en <anonym>Restaurant</anonym> ~fanklub, men hun husker ikke; om klubbens medlemmer fik rabat. Hun husker heller ikke; om medlemmer af AGF's fanklub fik rabat. Personalet kunne købe med rabat. Det har hun nok selv benyttet sig af. Hun husker ikke; hvilken pris personalet skulle betale. Der gik nogle øl til spilde; hver gang de skiftede fustager. Hun husker ikke nærmere. Der var tællere på spiritusflaskerne, som skænkede 2 cl af gangen. Der var nok et vist spild i forbindelse med at flaskerne blev tomme og der skulle skif-tes prop, for der kunne sagtens være en slat på under 2 cl tilbage. Hun min-des ikke; at hun selv har skiftet en prop. Som hun husker det, var det nogle lidt vilde gæster, der kom på <anonym>Restaurant</anonym> i slutningen af hendes an-sættelse. Hun vil nærmest betegne dem som udskud. Der var mange slåskam-pe, blandt andet mellem fodboldbøller. I starten kom der også studerende. Det er nok rigtig nok at hun til politirapporten har forklaret; at hun ikke hus - kede, hvad en fadøl kostede, men hun er efterfølgende kommet i tanke om, at det vist nok var 36 kr: Hun er dog ikke sikker: 7 24. august 2010: 7 <anonym>Vidne 5</anonym> mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han som fadølsmontør monterer og servicerer fadølsan - læg i restaurationer Han har kørt som fadølsmontør i ca. 20 år og servicere-de også fadølsanlægget på <anonym>Restaurant</anonym> Slangerne i fadølsanlægget blev renset hver 14. dag/3. uge. Slangerne var al-tid fuld af øl, 0g rensningen medførte derfor et spild Der er 0,25 liter øl pr. 10 meter slange pr. hane. Udover slangen fra fustagen til hanen; var der en slange fra fustagen til køleren. Der var i alt 12 haner Han vil anslå, at der var et spild ved hver rensning på 10-12 liter øl for hver 4 haner; dvs. et spild på i alt 30-36 liter. Han vil tro, at han rensede anlægget 15-17 gange på et år. Foreholdt at han ifølge afhøringsrapport af 22. november 2005, bilag 7-2, til politiet skulle have forklaret; at anlægget skulle renses 17 gange pr. år, hvil-ket blev overholdt, 0g at ølspildet ved rensning af anlægget har været ca. 25 liter pr. gang, forklarede vidnet, at han vil tro; at spildet har været på 25 36 liter pr. gang, hvilket tal skal ganges med 17, for at finde det årlige spild. Det er ikke sandsynligt; at anlægget blev renset mere end 17 gange om året; for rensningen kørte efter en fast pris. Fustagerne stod i et kælderlokale; og køleanlægget stod lige ved siden af. Foreholdt at han til politiet skulle have forklaret; at køleanlægget stod i et an- det rum end fustagerne, forklarede vidnet; at der kun var et trådnet imellem de to rum; således at varmen trængte ind til fustagerne. Når fustagerne står for varmt; kommer der mere skum; og øllet bliver sværere at skænke med deraf følgende ekstra svind. Han påtalte flere gange, at fustagerne stod for varmt; og at udsugningen ikke var tilstrækkeligt. Han husker ikke; om der var problemer med haner; der løb mv. Vidnet blev foreholdt; at han til politiet skulle have forklaret; at der nogle gange var problemer med anlægget med haner; som løb 0.1, hvilket kan have medført et spild, som var større end normalt; men at spildet næppe har været så højt som 10 %. Vidnet forklarede hertil, at han sagtens kan have forklaret sådan; men at han intet husker herom i dag: Han husker heller ikke noget om <anonym>Restaurants</anonym> priser på fadøl. Vidnet blev foreholdt; at han til politiet skulle have forklaret; at priserne vari- erede efter tidspunktet på døgnet og rabatter; at der også var rabatter til stamkunder; 0g at prisen for en halv liter fadøl for nogle vist lå så lavt som 20 - 25 kr., hvilket var meget billigt i forhold til normalprisen i byen på det tidspunkt. Vidnet forklarede hertil, at han nu husker; at det var sådan det forholdt sig. Han husker i dag ikke; om der var rabatter til andre end stamkunder:' 11 Af politirapport af 15. april 2009 fra afhøring af <anonym>Vidne 6</anonym> fremgår blandt andet: bekræftede; at hun i 1999 og 2000 havde arbejde som bartender <anonym>Restaurant</anonym> 1 Århus. Hun blev ansat på stedet i sommeren 1999 af indehaveren, <anonym>Tiltalte</anonym> Hun havde fået kontakt til <anonym>Tiltalte</anonym> via en veninde; som havde arbejdet i restauranten. der var tale om deltidsansættelse, medens vidnet studerede. Som oftest havde hun vagter fredage og lørdage. Hun husker det; som om prisen var ca. kr; 30,- for en fadøl, men det er længe siden. Der blev givet forskellige rabatter 0g der blev holdt Happy Hour. Rabatter blev givet til medlemmer af <anonym>Restaurants</anonym> fanklub og til medlemmer af AGFs fanklub, ligesom nogle gæster købte ølmærker direkte ved <anonym>Tiltalte</anonym> Hun mener at prisen på en halv liter fadøl var kr. 20,- ved de forskellige rabatordninger Omsætningen med rabat på fadøl var en ret stor del af omsætningen; men hun kan ikke sige hvor meget af omsætningen der blev udgjort af øl på rabat. Vidnet husker ikke der skulle være specielt store problemer med spild fra fadølsan-lægget. Hun har senere arbejdet som bartender ca. et halvt år på <anonym>Bar</anonym> 1 Århus; så hun har mulighed for at sammenligne med driften der på stedet. " HORESTA (Hotel- Restaurant og Turisterhvervet) har ved erklæring af 4. oktober 2005 på forespørgsel fra anklagemyndigheden om hvad der nor-malt går tabt ved teknisk betinget spild, svind og lignende ved salg af fadøl fra et fadølsanlæg af traditionel type med fustager; flaskeøl og spiritus som skænkes ved brug af aftapningspropper" udtalt: Ved fadølsanlæg af traditionel type med fustage er det tekniske spildl svind ca. 5 8 % Det tekniske spild for så vidt angår spiritus, der skænkes ved brug af = aftap- ningspropper er ca. 2-3 %.' 7 <anonym>Tiltalte</anonym> har gjort gældende; at omsætningen ikke har været som på-stået af anklagemyndigheden; idet skattemyndighedernelanklagemyndigheden ved beregningen har anvendt urigtige forudsætninger med hensyn til både gennemsnitspriser (inklusive rabatter), svind og for spiritusdelens vedkom- mende størrelsen af de solgte genstande. Rettens begrundelse og afgørelse Retten lægger efter bevisførelsen til grund; at tiltaltes regnskabsførelse i den periode tiltalen angår har været mangelfuld i en sådan grad; at der er grund-lag for en skønsmæssig ansættelse af tiltaltes skatte- og afgiftstilsvar; Skattemyndighederneslanklagemyndighedens skønsmæssige opgørelser af omsætningen af spiritus og fadøli <anonym>Restaurant</anonym> i 1999 og 2000 er ba-seret på det registrerede indkøb af varer til virksomheden sammenholdt med virksomhedens salgsopgørelser og udskrifter fra virksomhedens spirituscom-puter idet omfang de forelå i virksomheden samt oplysninger fra tiltalte. Der er ved beregningerne indlagt en række forudsætninger med hensyn til svind, gennemsnitspriser og størrelsen af de solgte genstande. Efter bevisførelsen finder retten, uanset tiltaltes forklaring at der ved skatte- myndighederneslanklagemyndighedens beregninger af omsætningen i til- strækkeligt omfang er taget hensyn til den usikkerhed, som knytter sig til fastsættelsen af svind, gennemsnitspriser efter korrektion for rabatordninger mv , 0g størrelsen af de solgte genstande. Særlig for så vidt angår svindet ved omsætning af fadøl bemærkes herved, at tiltalte under korrespondancen med skattemyndighederne i 2003 selv har anført; at nedslaget som følge af spild og gratis omgange mv , som skattemyndighederne i første omgang hav-de skønnet til 5 % snarere lå på omkring 10%. Retten lægger derfor skatte- myndighederneslanklagemyndighedens opgørelser til grund ved sagens afgø- relse. Under hensyn til størrelsen af den udeholdte omsætning og til, at udeholdels-en vedrører to indkomstår; finder retten; at forholdene må tilregnes tiltalte som groft uagtsomme. Det findes herved uden betydning, at tiltalte havde overladt den daglige bogføring og kontrol af dagens omsætningsopgørelser mv. til sin ægtefælle, 0g at han ikke selv havde regnskabsmæssige forudsæt-ninger. Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen; idet forhold 1 dog henføres under skattekontrollovens 8 13, stk. 2. Da overtrædelserne er mere end 5 år gamle, skal bøden i overensstemmelse med sædvanlig praksis som udgangspunkt nedsættes til halvdelen af normal-bøden; som udgør en gang de unddragne skatte- 0g afgiftsbeløb. Under hen-syn til at straffesagen efter de foreliggende oplysninger ikke kan anses afgjort inden for rimelig tid, uden at det kan bebrejdes tiltalte; findes bøden imidler-tid passende at kunne fastsættes til 150.000 kr., jf. skattekontrollovens 8 13, stk. 2, arbejdsmarkedsfondslovens $ 18, stk. 1, litra a og momslovens $ 81, stk. 1, nr. 1 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 150.000 kr: Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym> /Side 17/17 /	38,622	39,022
3222	Kendelse om varetægtsfængsling indtil der er afsagt dom i sagen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, subsidiært § 762, stk. 2, nr. 2, mere subsidiært § 762, stk. 2, nr. 3, jf. § 767, stk. 2	Appelleret	Straffesag	Retten i Viborg	SS-681/2008-VIB	Grundlovssag	1. instans	605/23	Efterforskning og straffeproces;								Retten i Viborg Den 21. august 2008 kl. 08.30 blev Retten i Viborg sat i retssal A af Dommer Der blev foretaget SS 681/2008 0g SS 705/2008 Anklagemyndigheden mod CPRnr.(Født 1963) 0g CPR nr (Født 1985) 0g CPR nr Født 1985) Politifuldmægtig var mødt for anklagemyndigheden: Sagens dokumenter var til stede. Som beskikket forsvarer for mødte advokat Bo Hansen, Stru- er, der tillige var mødt for advokat Bent Aagaard, Holstebro, der er beskik- ket forsvarer for Advokat Erik Jørgensen, Viborg; var mødt for_advokat Lars Henriksen, Århus, der er beskikket forsvarer for Gualte var fremstillet 0g blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Anklageren redegjorde kort for sagen 0g oplyste, at hovedforhandling nu er berammet til den 7.og 13. november 2008. Anklageren påstod varetægtsfængslingen af forlænget; indtil der er afsagt dom i sagen, jf retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3, subsidiært $ 762, stk. 2,nr. 2, mere subsidiært $ 762, stk. 2, nr. 3,jf. 8 767,stk. 2, idet hun bemærkede; at betingelseme for varetægtsfængs - Jing stadig er opfyldt. Hun anførte endvidere; at fremsendelse af skriftlig be- gæring om fristforlængelse, jf: $ 764, stk. 1, ikke er af afgørende betydning i denne sag, når der sker fremstilling i retten af tiltalte Der foreligger særlige omstændigheder; jf. $ 768 a, stk. 1, således at fortsat varetægtsfængsling kan ske; uanset at varetægtsfængslingen derved får en længde på mere end 6 må- neder, Anklagemyndigheden har sendt anklageskrift til retten 0g til forsva - rerne den 2.juli 2008, og det beror alene på forsvareres forhold, at beram- Thi bestemmes; skal fortsat varetægts- fængsles; indtil der er afsagt dom 1 sagen. Den for tiltalte iværksatte besøgskontrol opretholdes. Tiltalte kærede kendelsen til Vestre Landsret med påstand om løsladelse, subsidiært ophævelse af besøgskontrollen. Tiltalte blev ført ud af retssalen; 0g advokat Erik Jørgensen forlod rets - mødet. Kl. 9.30 blev fremstillet. fungerede som tolk. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig Anklageren redegjorde kort for sagen 0g oplyste; at hovedforhandling nu er berammet til den 7.0g 13. november 2008. Anklageren påstod fristen for varetæ gtsfængslingen af indtil der er afsagt dom i sagen; jf. retsplejelovens $ 762, stk 1, forlæoge}, indtslaære r 97628td012,1.82, mere subsidiæn 8 762,stk 2,n 1, nr. 1 0g 3, Jf $ 27,stk.2,idet hun bemærkede, at betingelseme for varetægtsfængsbe ling " stadig er 'opfyldt Hun anførte endvidere; at fremsendelse af skriflig be ; jf: 8 764, stk. 1, ikke er af afgørende betydning i genng am fàs torlskgelsestilling1 rstten ai tkealt.a Der Goreligger særlige denne sag, når der sker omstændigheder; jL: 8 768 2; stk: (, således a fortsat varetægtsfrngsláng kan ske, uanset at varetægtsfængslingen derved får en længde pà mere end 6 må- neder. Anklagemyndigheden har sendt anklageskrift til retten 0g til forsva rere den 2 juli 2008,0g det beror alene på forsvaremes forhold; at beram - melse ikke kunne ske tidligere Hun anførte endvidere; at tiltalte skal udle- veres til Frankrig til retsforfølgning 0g at tiltalte vil søge at pavirke efter- forskningen Endelig er proportionalitetskravet i retsplejelovens $ 762, stk 3,ikke til hinder for fortsat varetægtsfængsling Tiltalte forklarcde; at han er indforstået med udlevering til Frankrig 0g vil møde i Danmark til hovedforhandling: Forsvareren påstod tiltalte løsladt; idet det anførtes; at der ikke foreligger be- mistanke om, at tiltalte er skyldig i tilta- grundet - endsige særlig begrundet_ tilsiger løsladelse nu. Uanset len, Proportionalitetskravet, jf:. $ 762, stk 3, af hovedforhandlingen medfører reglen i årsagen til berammelsestidspunktet 8 764, stk 1, 2 pkt., der ubestridt er tilsidesat af anklagemyndigheden; at til- talte skal løslades. Tiltalte havde Jejlighed til at udtale sig Retten afsagde efter votering kl. 10.10 følgende Kendelse: Af de grunde, der er anført i rettens tidligere kendelser og i Vestre Landsrets kendelse af 25.juli 2008, er der fortsat begrundet mistanke om, at tiltalte i hvert fald har medvirket til overtrædelse af straffelovens $ 245,stk 1, 0g at betingelseme for varetægtsfængsling efter retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1 0g 3 er opfyldt:. Anklagemyndigheden har oplyst; at anklageskrift er sendt til retten og for - svaremne den 2 juli 2008. Da anklagemyndigheden ikke har påberåbt sig nye fængslingsgrunde end under sidste retsmøde; og da anklageskrift blev indle- veret til retten den 2.juli 2008, er reglen i retsplejelovens $ 764, stk 1,2 pkt., som ikke er opfyldt af anklagemyndigheden, under disse omstændighe - der ikke til hinder for fortsat varetægtsfængsling Efter sagens alvorlige karakter foreligger der sådanne særlige omstændighe - der, at varetægtsfængslingens tidsrum kan overstige 6 måneder, jf. retspleje - lovens $ 768, stk . 1, nr. 1, idet bemærkes, at proportionalitetskravet i rets- plejelovens $ 762, stk. 3, ikke skønnes at være til hinder for fortsat vare - tægtsfængsling Da der er indleveret anklageskrift til retten den 2. juli 2008, og da sagen er berammet til hovedforhandling til den 7.og 13. november 2008, hvilket var det tidligste tidspunkt, hvor forsvaremne kunne møde, bestemmes det, at va - retægtsfængslingen skal fortsætte; indtil der er afsagt dom i sagen; jf. rets- plejelovens $ 767, stk. 2 Det af tiltalte i dette retsmøde forklarede angående hans holdning til udleve - ring til Frankrig 0g til fremmøde til hovedforhandlingen kan ikke begrunde et andet resultat. Thi bestemmes: skal fortsat varetægtsfængsles; indtil der er afsagt dom i sagen. Forsvareren tog forbehold om kære. Tiltalte blev ført ud af retssalen. Retten holdt pause indtil kl. 10.35, hvor blev fremstil- let. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig Anklageren redegjorde kort for sagen 0g oplyste; at hovedforhandling nu er berammet til den 7.og 13.november 2008. Forsvareren oplæste forhold 2 i anklageskriftet. Tiltalte forklarede, at han ikke var med til dette forhold. Han har været siden 1 marts 2008, nu i Silkeborg; hvor der er 18 celler, Han har hengsleisidocialtmartesskab med andren8satte i form af kortspil med vide- Ie, Anklageren påstod fisten for varetægtsfængslingen af for- længel, indtil der er afsagt dom i sagen, jf retsplejelovens $ 762, stk; 1, nr; 1,20g 3, subsidiært $ 762,stk. 2, nr. 2,mere subsidiært $ 762, stk 2, nr. 1, jf 8 767,stk. 2, idet hun bemærkede, at betingelseme for varetægtsfængs - ling stadig er 'opfyldt. Hun anførte endvidere; at fremsendelse af skriftlig be , gæring om fnstforlængelse;jf: $ 764, stk. 1, ikke er af afgørende betydning i denne sag, når der sker fremstilling i retten af tiltalte. Der foreligger særlige omstændigheder; jf. 8 768 a, stk. 1, således, at fortsat varetægtsfængsling kan ske, uanset at varetægtsfængslingen derved får en længde på mere end 6 måneder . Anklagemyndigheden har sendt anklageskrift til retten 0g til for- svareme den 2. juli 2008,0g det beror alene på forsvaremes forhold, at be- rammelse ikke kunne ske tidligere. Hun anførte endvidere; at tiltalte har sendt brev til om flugt, 0g at der er bestemte grunde til at antage; at tiltalte på fri fod vil begå ny lovovertrædelse 0g van - skeliggøre forfølgningen i sagen; Endelig er proportionalitetskravet i retsple- jelovens $ 762,stk. 3, ikke til hinder for fortsat varetægtsfængsling Forsvareren påstod tiltalte løsladt; idet det anførtes, at der ikke foreligger be- grundet~ endsige særlig begrundet mistanke om, at tiltalte er skyldig i tilta- len. Tiltalte kunne have søgt vidner eller andre påvirket under den hidtidige varetægtsfængsling Proportionalitetskravet, jf $ 762, stk. 3, tilsiger løsla- delse nu. Uanset årsagen til berammelsestidspunktet af hovedforhandlingen medfører reglen i $ 764, stk: 1,2 pkt,, der ubestridt €r tilsidesat af anklage - myndigheden; at tiltalte skal løslades. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig: Retten afsagde kl. 11.10 Kendelse: Afde grunde, der er anført i rettens tidligere kendelser i sagen senest ret - tens kendelse af 10. juli 2008 er der fortsat begrundet mistanke om, at til- talte er skyldig i tiltalen; 0g at betingelserne for varetægtsfængsling efter retsplejelovens $ 762, stk. 2, nr. 1,2 og 3, er opfyldt:. Anklagemyndigheden har oplyst, at anklageskrift er sendt til retten 0g for- svareme den 2.juli 2008. Da anklagemyndigheden ikke har påberåbt sig nye fængslingsgrunde end under sidste retsmøde; og da anklageskrift blev indle- veret til retten den 2. juli 2008, er reglen 1 retsplejelovens $ 764, stk. 1,2. pkt , som ikke er opfyldt af anklagemyndigheden; under disse omstændighe - der ikke til hinder for fortsat varetægtsfængsling: Efter sagens alvorlige karakter foreligger der sådanne særlige omstændighe - der, at varetægtsfængslingens tidsrum kan overstige 6 måneder, jf. retspleje- lovens $ 768, stk. 1, nr. 1, idet bemærkes, at proportionalitetskravet i rets - plejelovens $ 762, stk. 3, ikke skønnes at være til hinder for fortsat vare - tægtsfængsling; Da der er indleveret anklageskrift til retten den 2 juli 2008, 0g da sagen er berammet til hovedforhandling til den 7.og 13.november 2008, hvilket var det tidligste tidspunkt, hvor forsvarerne kunne møde, bestemmes det, at va- retægtsfængslingen skal fortsætte, indtil der er afsagt dom i sagen, jf. rets- plejelovens $ 767, stk. 2_ Thi bestemmes: skal fortsat varetægtsfængsles, indtil der er afsagt dom i sagen. Forsvareren kærede kendelsen til landsretten med påstand om løsladelse, idet der begæres mundtlig forhandling for landsretten. Forsvareren sender kæreskrift. Forsvareren fremsatte herefter begæring om, at det pålægges politiet at give forsvareren adgang til det kildemateriale; der ligger bag fingeraftrykssektio - nens konklusion vedrørende det fundne støvsugerør. Efter en kort drøftelse blev det aftalt; at behandlingen af dette spørgsmål ud- sættes, idet forsvareren sender særskilt begæring herom til retten. Forsvareren fremsatte herefter begæring om, at besøgskontrollen subsidi - ært besøgskontrollen for tiltaltes kæreste ophæves, idet han oplyste; at po- litiet har afslået anmodningen herom ved skrivelse af 28. juli 2008. Han an- førte til støtte for denne begæring; at fommålet med besøgskontrollen er for- spildt gennem tiltaltes hidtidige, langvarige ophold i fængslet, hvor tiltalte kunne have påvirket andre personer end sin kæreste Anklageren protesterede mod, at besøgskontrollen ophæves, idet hun henvi ste til formålet med varetægtsfængslingen. Der vil uden besøgskontrol være mulighed for tiltalte for at påvirke besøgende; også sin kæreste. Hun henvi - ste til Højesterets afgørelse af 28.januar 1991 i en tilsvarende sag: Det aftaltes, at kendelse herom afsiges senere i dag og tiltalte blev vejledt om reglerne for kære. Sagen udsat. Retten hævet kl. 11.35. Den 21. august 2008 kI: 17.00 blev Retten i Viborg sat på ny i retssal A af Der blev foretaget SS 681/2008 og SS 705/2008 Anklagemyndigheden mod 0g 0g Ingen var mødt. Retten afsagde følgende Kendelse: Henset til varetægtsfængslingens øjemed er der uanset det af forsvareren anførte efter en samlet vurdering af sagens karakter 0g hidtidige forløb ik- ke grundlag for at tillade besøg hos heller ikke af hans kæreste uden besøgskontrol. Thi bestemmes: Den for iværksatte besøgskontrol opretholdes. Sagen udsat. Retten hævet kl. 17.10.	Retten i Viborg Den 21. august 2008 kl. 08.30 blev Retten i Viborg sat i retssal A af <anonym>5</anonym> Dommer Der blev foretaget SS 681/2008 0g SS 705/2008 Anklagemyndigheden mod <anonym>IIalte</anonym> CPRnr.(Født 1963) 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> CPR nr (Født 1985) 0g <anonym>Itale 3</anonym> CPR nr Født 1985) Politifuldmægtig <anonym>Anklager 1</anonym> var mødt for anklagemyndigheden: Sagens dokumenter var til stede. Som beskikket forsvarer for <anonym>Tiltalte 2</anonym> mødte advokat Bo Hansen, Stru- er, der tillige var mødt for advokat Bent Aagaard, Holstebro, der er beskik- ket forsvarer for <anonym>Tiltalte 1</anonym> Advokat Erik Jørgensen, Viborg; var mødt for_advokat Lars Henriksen, Århus, der er beskikket forsvarer for Gualte <anonym>Tiltalte 3</anonym> var fremstillet 0g blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Anklageren redegjorde kort for sagen 0g oplyste, at hovedforhandling nu er berammet til den 7.og 13. november 2008. Anklageren påstod varetægtsfængslingen af forlænget; indtil der er afsagt dom i sagen, jf retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3, subsidiært $ 762, stk. 2,nr. 2, mere subsidiært $ 762, stk. 2, nr. 3,jf. 8 767,stk. 2, idet hun bemærkede; at betingelseme for varetægtsfængs - Jing stadig er opfyldt. Hun anførte endvidere; at fremsendelse af skriftlig be- gæring om fristforlængelse, jf: $ 764, stk. 1, ikke er af afgørende betydning i denne sag, når der sker fremstilling i retten af tiltalte Der foreligger særlige omstændigheder; jf. $ 768 a, stk. 1, således at fortsat varetægtsfængsling kan ske; uanset at varetægtsfængslingen derved får en længde på mere end 6 må- neder, Anklagemyndigheden har sendt anklageskrift til retten 0g til forsva - rerne den 2.juli 2008, og det beror alene på forsvareres forhold, at beram- Thi bestemmes; <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal fortsat varetægts- fængsles; indtil der er afsagt dom 1 sagen. Den for tiltalte iværksatte besøgskontrol opretholdes. Tiltalte kærede kendelsen til Vestre Landsret med påstand om løsladelse, subsidiært ophævelse af besøgskontrollen. Tiltalte blev ført ud af retssalen; 0g advokat Erik Jørgensen forlod rets - mødet. Kl. 9.30 blev fremstillet. <anonym>Tolk 1</anonym> fungerede som tolk. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig Anklageren redegjorde kort for sagen 0g oplyste; at hovedforhandling nu er berammet til den 7.0g 13. november 2008. Anklageren påstod fristen for varetæ gtsfængslingen af <anonym>Tiltalte 1</anonym> indtil der er afsagt dom i sagen; jf. retsplejelovens $ 762, stk 1, forlæoge}, indtslaære r 97628td012,1.82, mere subsidiæn 8 762,stk 2,n 1, nr. 1 0g 3, Jf $ 27,stk.2,idet hun bemærkede, at betingelseme for varetægtsfængsbe ling " stadig er 'opfyldt Hun anførte endvidere; at fremsendelse af skriflig be ; jf: 8 764, stk. 1, ikke er af afgørende betydning i genng am fàs torlskgelsestilling1 rstten ai tkealt.a Der Goreligger særlige denne sag, når der sker omstændigheder; jL: 8 768 2; stk: (, således a fortsat varetægtsfrngsláng kan ske, uanset at varetægtsfængslingen derved får en længde pà mere end 6 må- neder. Anklagemyndigheden har sendt anklageskrift til retten 0g til forsva rere den 2 juli 2008,0g det beror alene på forsvaremes forhold; at beram - melse ikke kunne ske tidligere Hun anførte endvidere; at tiltalte skal udle- veres til Frankrig til retsforfølgning 0g at tiltalte vil søge at pavirke efter- forskningen Endelig er proportionalitetskravet i retsplejelovens $ 762, stk 3,ikke til hinder for fortsat varetægtsfængsling Tiltalte forklarcde; at han er indforstået med udlevering til Frankrig 0g vil møde i Danmark til hovedforhandling: Forsvareren påstod tiltalte løsladt; idet det anførtes; at der ikke foreligger be- mistanke om, at tiltalte er skyldig i tilta- grundet - endsige særlig begrundet_ tilsiger løsladelse nu. Uanset len, Proportionalitetskravet, jf:. $ 762, stk 3, af hovedforhandlingen medfører reglen i årsagen til berammelsestidspunktet 8 764, stk 1, 2 pkt., der ubestridt er tilsidesat af anklagemyndigheden; at til- talte skal løslades. Tiltalte havde Jejlighed til at udtale sig Retten afsagde efter votering kl. 10.10 følgende Kendelse: Af de grunde, der er anført i rettens tidligere kendelser og i Vestre Landsrets kendelse af 25.juli 2008, er der fortsat begrundet mistanke om, at tiltalte i hvert fald har medvirket til overtrædelse af straffelovens $ 245,stk 1, 0g at betingelseme for varetægtsfængsling efter retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1 0g 3 er opfyldt:. Anklagemyndigheden har oplyst; at anklageskrift er sendt til retten og for - svaremne den 2 juli 2008. Da anklagemyndigheden ikke har påberåbt sig nye fængslingsgrunde end under sidste retsmøde; og da anklageskrift blev indle- veret til retten den 2.juli 2008, er reglen i retsplejelovens $ 764, stk 1,2 pkt., som ikke er opfyldt af anklagemyndigheden, under disse omstændighe - der ikke til hinder for fortsat varetægtsfængsling Efter sagens alvorlige karakter foreligger der sådanne særlige omstændighe - der, at varetægtsfængslingens tidsrum kan overstige 6 måneder, jf. retspleje - lovens $ 768, stk . 1, nr. 1, idet bemærkes, at proportionalitetskravet i rets- plejelovens $ 762, stk. 3, ikke skønnes at være til hinder for fortsat vare - tægtsfængsling Da der er indleveret anklageskrift til retten den 2. juli 2008, og da sagen er berammet til hovedforhandling til den 7.og 13. november 2008, hvilket var det tidligste tidspunkt, hvor forsvaremne kunne møde, bestemmes det, at va - retægtsfængslingen skal fortsætte; indtil der er afsagt dom i sagen; jf. rets- plejelovens $ 767, stk. 2 Det af tiltalte i dette retsmøde forklarede angående hans holdning til udleve - ring til Frankrig 0g til fremmøde til hovedforhandlingen kan ikke begrunde et andet resultat. Thi bestemmes: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal fortsat varetægtsfængsles; indtil der er afsagt dom i sagen. Forsvareren tog forbehold om kære. Tiltalte blev ført ud af retssalen. Retten holdt pause indtil kl. 10.35, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev fremstil- let. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig Anklageren redegjorde kort for sagen 0g oplyste; at hovedforhandling nu er berammet til den 7.og 13.november 2008. Forsvareren oplæste forhold 2 i anklageskriftet. Tiltalte forklarede, at han ikke var med til dette forhold. Han har været siden 1 marts 2008, nu i Silkeborg; hvor der er 18 celler, Han har hengsleisidocialtmartesskab med andren8satte i form af kortspil med vide- Ie, Anklageren påstod fisten for varetægtsfængslingen af <anonym>Tiltalte</anonym> for- længel, indtil der er afsagt dom i sagen, jf retsplejelovens $ 762, stk; 1, nr; 1,20g 3, subsidiært $ 762,stk. 2, nr. 2,mere subsidiært $ 762, stk 2, nr. 1, jf 8 767,stk. 2, idet hun bemærkede, at betingelseme for varetægtsfængs - ling stadig er 'opfyldt. Hun anførte endvidere; at fremsendelse af skriftlig be , gæring om fnstforlængelse;jf: $ 764, stk. 1, ikke er af afgørende betydning i denne sag, når der sker fremstilling i retten af tiltalte. Der foreligger særlige omstændigheder; jf. 8 768 a, stk. 1, således, at fortsat varetægtsfængsling kan ske, uanset at varetægtsfængslingen derved får en længde på mere end 6 måneder . Anklagemyndigheden har sendt anklageskrift til retten 0g til for- svareme den 2. juli 2008,0g det beror alene på forsvaremes forhold, at be- rammelse ikke kunne ske tidligere. Hun anførte endvidere; at tiltalte har sendt brev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> om flugt, 0g at der er bestemte grunde til at antage; at tiltalte på fri fod vil begå ny lovovertrædelse 0g van - skeliggøre forfølgningen i sagen; Endelig er proportionalitetskravet i retsple- jelovens $ 762,stk. 3, ikke til hinder for fortsat varetægtsfængsling Forsvareren påstod tiltalte løsladt; idet det anførtes, at der ikke foreligger be- grundet~ endsige særlig begrundet mistanke om, at tiltalte er skyldig i tilta- len. Tiltalte kunne have søgt vidner eller andre påvirket under den hidtidige varetægtsfængsling Proportionalitetskravet, jf $ 762, stk. 3, tilsiger løsla- delse nu. Uanset årsagen til berammelsestidspunktet af hovedforhandlingen medfører reglen i $ 764, stk: 1,2 pkt,, der ubestridt €r tilsidesat af anklage - myndigheden; at tiltalte skal løslades. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig: Retten afsagde kl. 11.10 Kendelse: Afde grunde, der er anført i rettens tidligere kendelser i sagen senest ret - tens kendelse af 10. juli 2008 er der fortsat begrundet mistanke om, at til- talte er skyldig i tiltalen; 0g at betingelserne for varetægtsfængsling efter retsplejelovens $ 762, stk. 2, nr. 1,2 og 3, er opfyldt:. Anklagemyndigheden har oplyst, at anklageskrift er sendt til retten 0g for- svareme den 2.juli 2008. Da anklagemyndigheden ikke har påberåbt sig nye fængslingsgrunde end under sidste retsmøde; og da anklageskrift blev indle- veret til retten den 2. juli 2008, er reglen 1 retsplejelovens $ 764, stk. 1,2. pkt , som ikke er opfyldt af anklagemyndigheden; under disse omstændighe - der ikke til hinder for fortsat varetægtsfængsling: Efter sagens alvorlige karakter foreligger der sådanne særlige omstændighe - der, at varetægtsfængslingens tidsrum kan overstige 6 måneder, jf. retspleje- lovens $ 768, stk. 1, nr. 1, idet bemærkes, at proportionalitetskravet i rets - plejelovens $ 762, stk. 3, ikke skønnes at være til hinder for fortsat vare - tægtsfængsling; Da der er indleveret anklageskrift til retten den 2 juli 2008, 0g da sagen er berammet til hovedforhandling til den 7.og 13.november 2008, hvilket var det tidligste tidspunkt, hvor forsvarerne kunne møde, bestemmes det, at va- retægtsfængslingen skal fortsætte, indtil der er afsagt dom i sagen, jf. rets- plejelovens $ 767, stk. 2_ Thi bestemmes: skal fortsat varetægtsfængsles, indtil der er afsagt dom i sagen. Forsvareren kærede kendelsen til landsretten med påstand om løsladelse, idet der begæres mundtlig forhandling for landsretten. Forsvareren sender kæreskrift. Forsvareren fremsatte herefter begæring om, at det pålægges politiet at give forsvareren adgang til det kildemateriale; der ligger bag fingeraftrykssektio - nens konklusion vedrørende det fundne støvsugerør. Efter en kort drøftelse blev det aftalt; at behandlingen af dette spørgsmål ud- sættes, idet forsvareren sender særskilt begæring herom til retten. Forsvareren fremsatte herefter begæring om, at besøgskontrollen subsidi - ært besøgskontrollen for tiltaltes kæreste ophæves, idet han oplyste; at po- litiet har afslået anmodningen herom ved skrivelse af 28. juli 2008. Han an- førte til støtte for denne begæring; at fommålet med besøgskontrollen er for- spildt gennem tiltaltes hidtidige, langvarige ophold i fængslet, hvor tiltalte kunne have påvirket andre personer end sin kæreste Anklageren protesterede mod, at besøgskontrollen ophæves, idet hun henvi ste til formålet med varetægtsfængslingen. Der vil uden besøgskontrol være mulighed for tiltalte for at påvirke besøgende; også sin kæreste. Hun henvi - ste til Højesterets afgørelse af 28.januar 1991 i en tilsvarende sag: Det aftaltes, at kendelse herom afsiges senere i dag og tiltalte blev vejledt om reglerne for kære. Sagen udsat. Retten hævet kl. 11.35. Den 21. august 2008 kI: 17.00 blev Retten i Viborg sat på ny i retssal A af <anonym>Dommer 1</anonym> Der blev foretaget SS 681/2008 og SS 705/2008 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1963)</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1985)</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1 985)</anonym> Ingen var mødt. Retten afsagde følgende Kendelse: Henset til varetægtsfængslingens øjemed er der uanset det af forsvareren anførte efter en samlet vurdering af sagens karakter 0g hidtidige forløb ik- ke grundlag for at tillade besøg hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> heller ikke af hans kæreste uden besøgskontrol. Thi bestemmes: Den for iværksatte besøgskontrol opretholdes. Sagen udsat. Retten hævet kl. 17.10. <anonym>Dommer 1</anonym>	11,454	12,102
3223	Kendelse, hvorefter ankemeddelelse skulle sendes til de tiltaltes kendte adresse, uanset om de tiltalte forstod dansk. Anklagemyndighedens kontraanke over for Tiltalte 1 blev afvist som... Vis mere	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-1431/2010-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	16546/22	Efterforskning og straffeproces; Forurettede og vidner; Liv og legeme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Bjerg Hansen; Dommer - Dorte Jensen; Dommer - Henrik Bjørnager Nielsen; Bistandsadvokat - Marianne Fruensgaard; Vis flere...	Nej					Vestre Landsret holdt den 4. januar 2011 kl.13.10 retsmøde på tingstedet i Aalborg. Som dommere fungerede landsdommerne Bjerg Hansen, Dorte Jensen og Henrik Bjørnager Nielsen med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten. Mødet var offentligt. Hovedforhandling: V.L. S – 1431 – 10 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 Fremlagte bilag: Ankemeddelelse, retsbogsudskrift og byrettens dom. Sagens øvrige bilag var til stede. For anklagemyndigheden mødte Anklager, Statsadvokaten for Nord- og Østjylland. Som beskikket forsvarer mødte advokat Gert Gandrup, Frederikshavn. De tiltalte var mødt. Som tolk mødte Tolk. - 2 - Som beskikket advokat for Forurettede mødte advokat Marianne Fruensgaard, Frederikshavn. Retsformanden sikrede sig de tiltaltes identitet. Forsvareren oplæste byrettens dom. Anklageren gennemgik ankeforholdene. Anklageren påstod domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Forsvareren påstod frifindelse. Anklageren oplyste, at anklagemyndigheden den 25. juni 2010 har fremsendt genparter af ankemeddelelsen til Nordjyllands Politi med henblik på forkyndelse snarest og under med- virken af vietnamesisk tolk. Ankemeddelelsen er blevet forkyndt for de tiltalte den 2. juli 2010 uden medvirken af tolk og efter statsadvokatens anmodning på ny den 12. juli 2010 under medvirken af vietnamesisk tolk. Anklagemyndigheden har ikke tillige fremsendt genpart af ankemeddelelsen til de tiltalte med almindeligt og anbefalet brev. Forsvareren påstod anklagemyndighedens anke over for de tiltalte afvist. For så vidt angår Tiltalte 1, der ankede ved domsafsigelsen den 15. juni 2010, henviste forsvareren til, at genpart af ankemeddelelsen ikke som foreskrevet i retsplejelo-vens § 907, stk. 1, er sendt til tiltaltes adresse inden den 29. juni 2010, hvor fristen for an- klagemyndighedens anke udløb, ligesom der først er sket forkyndelse af ankemeddelelsen efter fristens udløb. For så vidt angår Tiltalte 2, hvis anke er modtaget den 22. juni 2010, henviste forsvareren ligeledes til, at genpart af ankemeddelelsen ikke er sendt til tiltaltes adresse inden udløbet af fristen for anklagemyndighedens anke den 6. juli 2010, og at ankemedde-lelsen først er forkyndt for tiltalte under medvirken af tolk den 12. juli 2010. - 3 - Anklageren påstod anklagemyndighedens anker fremmet og anførte til støtte herfor, at det efter retsplejelovens § 907, stk. 1, alene kræves, at genpart af ankemeddelelsen så vidt mu- ligt sendes til tiltalte. Da de tiltalte ikke i tilstrækkelig grad behersker dansk, har anklage- myndigheden anset det for ufornødent at fremsende genparter af ankemeddelelsen udfær- diget på dansk til de tiltalte. Anklagemyndigheden har af hensyn til de tiltalte i stedet for- kyndt ankemeddelelserne under medvirken af tolk. Det kan her alene kræves, at ankemed- delelse er forkyndt snarest muligt. Anklageren påstod subsidiært anklagemyndighedens anker admitteret, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2. Anklageren og forsvareren havde lejlighed til at fremkomme med yderligere bemærkninger om spørgsmålet. Anklageren tilkendegav, at anklagemyndigheden for det tilfælde, at anklagemyndighedens anke afvises for en af de tiltalte, ikke over for den anden tiltalte vil opretholde påstanden om domfældelse efter anklageskriftet. Påstanden over for denne tiltalte vil i givet fald være skærpelse. Efter votering afsagde landsretten K e n d e l s e: Byrettens dom af 15. juni 2010 blev ved domsafsigelsen anket af Tiltalte 1 til frifindelse og ved skrivelse af 21. juni 2010 modtaget af Nordjyllands Politi den 22. juni 2010 anket af Tiltalte 2 til frifindelse. Efter retsplejelovens § 907, stk. 1, skal meddelelse om anklagemyndighedens anke være landsretten i hænde inden udløb af fristen for anklagemyndighedens anke eller kontraanke, og genpart af ankemeddelelsen sendes så vidt muligt samtidig til tiltalte med almindeligt og anbefalet brev. Bestemmelsen må i overensstemmelse med forarbejderne, jf. herved Vestre Landsrets kendelse i U 2009.1080, forstås således, at genparten altid skal sendes til en tiltalt, hvis adresse anklagemyndigheden er bekendt med. - 4 - Begge de tiltalte har fast adresse, som var anklagemyndigheden bekendt, og genpart af ankemeddelelsen skulle derfor i overensstemmelse med retsplejelovens § 907, stk. 1, have været sendt til de tiltalte inden udløbet af fristen for anklagemyndighedens anke. Dette gælder, uanset om de tiltalte er udlændinge og ikke eller kun i begrænset omfang forstår dansk. Da genpart af ankemeddelelsen ikke er sendt, og da der over for Tiltalte 1 først er sket forkyndelse af ankemeddelelsen efter den 29. juni 2010, hvor fristen for anklage- myndighedens anke udløb, er anklagemyndighedens anke i forhold til Tiltalte 1 ikke rettidig. Fristen for anklagemyndighedens anke i forhold til Tiltalte 2 udløb den 6. juli 2010. Da ankemeddelelsen blev forkyndt for Tiltalte 2 den 2. juli 2010, og da der – selv om tiltalte kun i begrænset omfang forstår dansk – ikke tillige kan stilles krav om, at der allerede inden for ankefristen sker oversættelse af ankemeddelelsen, eller at forkyndel-se heraf sker under medvirken af tolk, er anklagemyndighedens anke over for denne tiltalte rettidig. Herefter, og da der for så vidt angår Tiltalte 1 ikke er grundlag for at admittere anken, afvises anklagemyndighedens kontraanke over for Tiltalte 1, mens kon-traanken over for Tiltalte 2 fremmes i overensstemmelse med anklagemyndig-hedens tilkendegivelse. T h i b e s t e m m e s: Anklagemyndighedens kontraanke over for Tiltalte 1 afvises, mens kontraan-ken over for Tiltalte 2 fremmes som udmålingsanke. Anklagemyndigheden påstand er herefter stadfæstelse for så vidt angår Tiltalte 1 og skærpelse for så vidt angår Tiltalte 2. Advokat Marianne Fruensgaard nedlagde for Forurettede påstand om godtgørelse for svie og smerte på 45.730 kr., erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 101.916,16 kr. og erstatning for udgift til lægeerklæring på 200 kr., i alt 147.846,16 kr. - 5 - Retsformanden bemærkede, at beløbet på 200 kr. vedrørende udgift til lægeerklæring godtgøres bistandsadvokaten som udlæg, da det er afholdt af bistandsadvokaten. Bistandsadvokaten havde ikke bemærkninger hertil. Forsvareren tilkendegav, at kravene bestrides såvel pligtmæssigt som størrelsesmæssigt. Bistandsadvokaten påstod kravene taget under påkendelse. Bistandsadvokaten og forsvareren havde lejlighed til at fremkomme med deres bemærk- ninger vedrørende kravene. Efter votering besluttede de juridiske dommere, at erstatnings- og godtgørelseskravene ikke tages under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1. Dokumentation fandt sted. Tiltalte 2 blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Tiltalte afgav forklaring (se dommen). Tiltalte 1 blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Tiltalte afgav forklaring (se dommen). Bistandsadvokaten anmodede om, at de tiltalte ikke er til stede, mens Forurettede afgiver forklaring, jf. retsplejelovens § 917, stk. 1, jf. § 856, stk. 1. Bistandsadvoka-ten begrundede anmodningen. Forsvareren protesterede herimod. Retsformanden besluttede, at de tiltalte ikke skal forlade retssalen, mens vidnet afgiver forklaring, men at de tiltalte skal tage plads bagest i retslokalet på tilhørerpladserne under vidnets forklaring. - 6 - Bistandsadvokaten tilkendegav, at vidnet, når de tiltalte er til stede i retslokalet, foretræk- ker, at de tiltalte forbliver siddende ved siden af deres forsvarer, mens vidnet afgiver for- klaring. De tiltalte forblev siddende ved siden af forsvareren. Forurettede mødte som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar. Vidnet afgav forklaring (se dommen). Bistandsadvokaten forlod retsmødet kl. 15.30. De tiltalte afgav forklaring om deres personlige forhold (se dommen). Bevisførelsen sluttet. Anklageren og forsvareren redegjorde for deres opfattelse af sagen. De tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Retten optog sagen til dom. Landsretten afsagde kl. 16.55 D O M (se dombogen). De tiltalte var til stede ved domsafsigelsen. Retten fastsatte salæret til forsvareren, advokat Gert Gandrup, Frederikshavn, til 11.500 kr. + moms og kørselsgodtgørelsen til 477,10 kr. + moms. Beløbene skal betales af de tiltalte med halvdelen hver. Landsretten fastsatte salæret til advokat Marianne Fruensgaard, Frederikshavn, der har været beskikket for Forurettede, til 6.500 kr. + moms, hvortil kommer kørselsgodt- - 7 - gørelse med 477,10 kr. + moms og godtgørelse for udlæg med 200 kr. Beløbene skal beta- les af Forurettedes eventuelle retshjælpsforsikring, subsidiært statskassen. Sagen sluttet. Bjerg Hansen	Vestre Landsret holdt den 4. januar 2011 kl.13.10 retsmøde på tingstedet i Aalborg. Som dommere fungerede landsdommerne Bjerg Hansen; Dorte Jensen og Henrik Bjørnager Nielsen med domsmændene <anonym>Domsmand 1</anonym> <anonym>Domsmand 2</anonym> 0g <anonym>Domsmand 3</anonym> Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Mødet var offentligt. Hovedforhandling: VL. $ - 1431 - 10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> Fremlagte bilag: Ankemeddelelse; retsbogsudskrift og byrettens dom. Sagens øvrige bilag var til stede. For anklagemyndigheden mødte <anonym>Anklager</anonym> Statsadvokaten for Nord- og Østjylland. Som beskikket forsvarer mødte advokat Gert Gandrup, Frederikshavn. De tiltalte var mødt. Som tolk mødte <anonym>Tolk</anonym> Som beskikket advokat for <anonym>Forurettede</anonym> mødte advokat Marianne Fruensgaard, Frederikshavn. Retsformanden sikrede sig de tiltaltes identitet. Forsvareren oplæste byrettens dom. Anklageren gennemgik ankeforholdene. Anklageren påstod domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse . Forsvareren påstod frifindelse. Anklageren oplyste; at anklagemyndigheden den 25.juni 2010 har fremsendt genparter af ankemeddelelsen til Nordjyllands Politi med henblik på forkyndelse snarest og under med- virken af vietnamesisk tolk Ankemeddelelsen er blevet forkyndt for de tiltalte den 2. juli 2010 uden medvirken af tolk 0g efter statsadvokatens anmodning på ny den 12. juli 2010 under medvirken af vietnamesisk tolk Anklagemyndigheden har ikke tillige fremsendt genpart af ankemeddelelsen til de tiltalte med almindeligt 0g anbefalet brev. Forsvareren påstod anklagemyndighedens anke over for de tiltalte afvist. For så vidt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> der ankede ved domsafsigelsen den 15.juni 2010, henviste forsvareren til, at genpart af ankemeddelelsen ikke som foreskrevet i retsplejelo-vens $ 907, stk. 1, er sendt til tiltaltes adresse inden den 29.juni 2010, hvor fristen for an- klagemyndighedens anke udløb, ligesom der først er sket forkyndelse af ankemeddelelsen efter fristens udløb. For så vidt angår <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvis anke er modtaget den 22. juni 2010,henviste forsvareren ligeledes til, at genpart af ankemeddelelsen ikke er sendt til tiltaltes adresse inden udløbet af fristen for anklagemyndighedens anke den 6.juli 2010, og at ankemedde-lelsen først er forkyndt for tiltalte under medvirken af tolk den 12. juli 2010. Anklageren påstod anklagemyndighedens anker fremmet og anførte til støtte herfor; at det efter retsplejelovens $ 907, stk. 1, alene kræves, at genpart af ankemeddelelsen så vidt mu- ligt sendes til tiltalte. Da de tiltalte ikke i tilstrækkelig grad behersker dansk har anklage- myndigheden anset det for ufornødent at fremsende genparter af ankemeddelelsen udfær - diget på dansk til de tiltalte. Anklagemyndigheden har af hensyn til de tiltalte i stedet for- kyndt ankemeddelelserne under medvirken af tolk. Det kan her alene kræves, at ankemed - delelse er forkyndt snarest muligt. Anklageren påstod subsidiært anklagemyndighedens anker admitteret, jf. retsplejelovens 8 910, stk. 2 Anklageren 0g forsvareren havde lejlighed til at fremkomme med yderligere bemærkninger om spørgsmålet. Anklageren tilkendegav; at anklagemyndigheden for det tilfælde, at anklagemyndighedens anke afvises for en af de tiltalte; ikke over for den anden tiltalte vil opretholde 'påstanden om domfældelse efter anklageskriftet. Påstanden over for denne tiltalte vil i givet fald være skærpelse. Efter votering afsagde landsretten Byrettens dom af 15.juni 2010 blev ved domsafsigelsen anket af <anonym>Tiltalte 1</anonym> til frifindelse og ved skrivelse af 21.juni 2010 modtaget af Nordjyllands Politi den 22.juni 2010 anket af <anonym>Tiltalte 2</anonym> til frifindelse. Efter retsplejelovens $ 907, stk: 1, skal meddelelse om anklagemyndighedens anke være landsretten i hænde inden udløb af fristen for anklagemyndighedens anke eller kontraanke 0g genpart af ankemeddelelsen sendes så vidt muligt samtidig til tiltalte med almindeligt 0g anbefalet brev. Bestemmelsen må i overensstemmelse med forarbejderne, jf. herved Vestre Landsrets kendelse i U 2009.1080, forstås således, at genparten altid skal sendes til en tiltalt, hvis adresse anklagemyndigheden er bekendt med. Begge de tiltalte har fast adresse, som var anklagemyndigheden bekendt; og genpart af ankemeddelelsen skulle derfor i overensstemmelse med retsplejelovens $ 907, stk. 1, have været sendt til de tiltalte inden udløbet af fristen for anklagemyndighedens anke. Dette gælder; uanset om de tiltalte er udlændinge og ikke eller kun i begrænset omfang forstår dansk. Da genpart af ankemeddelelsen ikke er sendt; og da der over for <anonym>Tiltalte 1</anonym> først er sket forkyndelse af ankemeddelelsen efter den 29.juni 2010, hvor fristen for anklage- myndighedens anke udløb; er anklagemyndighedens anke i forhold til <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke rettidig. Fristen for anklagemyndighedens anke i forhold til <anonym>Tiltalte 2</anonym> udløb den 6.juli 2010. Da ankemeddelelsen blev forkyndt for <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 2. juli 2010, og da der selv om tiltalte kun i begrænset omfang forstår dansk ikke tillige kan stilles krav om, at der allerede inden for ankefristen sker oversættelse af ankemeddelelsen; eller at forkyndel-se heraf sker under medvirken af tolk; er anklagemyndighedens anke over for denne tiltalte rettidig: Herefter; og da der for så vidt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke er grundlag for at admittere anken; afvises anklagemyndighedens kontraanke over for <anonym>Tiltalte 1</anonym> mens kon-traanken over for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fremmes i overensstemmelse med anklagemyndig-hedens tilkendegivelse. Thibestemmes: Anklagemyndighedens kontraanke over for <anonym>Tiltalte 1</anonym> afvises, mens kontraan-ken over for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fremmes som udmålingsanke. Anklagemyndigheden påstand er herefter stadfæstelse for så vidt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g skærpelse for så vidt angår <anonym>Tiltalte 2</anonym> Advokat Marianne Fruensgaard nedlagde for <anonym>Forurettede</anonym> påstand om godtgørelse for svie og smerte på 45.730 kr:, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 101.916,16 kr. 0g erstatning for udgift til lægeerklæring på 200 kr., ialt 147.846,16 kr. Retsformanden bemærkede, at beløbet på 200 kr: vedrørende udgift til lægeerklæring godtgøres bistandsadvokaten som udlæg, da det er afholdt af bistandsadvokaten: Bistandsadvokaten havde ikke bemærkninger hertil. Forsvareren tilkendegav; at kravene bestrides såvel pligtmæssigt som størrelsesmæssigt. Bistandsadvokaten påstod kravene taget under påkendelse. Bistandsadvokaten og forsvareren havde lejlighed til at fremkomme med deres bemærk- ninger vedrørende kravene. Efter votering besluttede de juridiske dommere, at erstatnings - og godtgørelseskravene ikke tages under påkendelse; jf. retsplejelovens $ 992, stk 1. Dokumentation fandt sted. <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Tiltalte afgav forklaring (se dommen) . <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Tiltalte afgav forklaring (se dommen). Bistandsadvokaten anmodede om at de tiltalte ikke er til stede, mens <anonym>Forurettede</anonym> afgiver forklaring; jf. retsplejelovens $ 917, stk. 1,jf. 8 856, stk. 1.Bistandsadvoka-ten begrundede anmodningen. Forsvareren protesterede herimod. Retsformanden besluttede, at de tiltalte ikke skal forlade retssalen, mens vidnet afgiver forklaring men at de tiltalte skal tage plads bagest i retslokalet på tilhørerpladserne under vidnets forklaring. Bistandsadvokaten tilkendegav; at vidnet, når de tiltalte er til stede i retslokalet; foretræk - ker; at de tiltalte forbliver siddende ved siden af deres forsvarer; mens vidnet afgiver for- klaring. De tiltalte forblev siddende ved siden af forsvareren. <anonym>Forurettede</anonym> mødte som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med sandhedspligt 0g strafansvar: Vidnet afgav forklaring (se dommen). Bistandsadvokaten forlod retsmødet kl. 15.30. De tiltalte afgav forklaring om deres personlige forhold (se dommen). Bevisførelsen sluttet. Anklageren og forsvareren redegjorde for deres opfattelse af sagen: De tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Retten optog sagen til dom. Landsretten afsagde kl. 16.55 (se dombogen) . De tiltalte var til stede ved domsafsigelsen. Retten fastsatte salæret til forsvareren; advokat Gert Gandrup; Frederikshavn; til 11.500 kr. moms og kørselsgodtgørelsen til 477,10 kr. + moms. Beløbene skal betales af de tiltalte med halvdelen hver: Landsretten fastsatte salæret til advokat Marianne Fruensgaard, Frederikshavn, der har været beskikket for <anonym>Forurettede</anonym> til 6.500 kr. + moms, hvortil kommer kørselsgodt- gørelse med 477,10 kr: + moms og godtgørelse for udlæg med 200 kr. Beløbene skal beta- les af <anonym>Forurettedes</anonym> eventuelle retshjælpsforsikring, subsidiært statskassen. Sagen sluttet:.	8,873	9,216
3224	Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling indtil dom i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, jf. § 767, stk. 2.	Appelleret	Straffesag	Vestre Landsret	SS-1910/2008-VLR	Grundlovssag	2. instans	607/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - C. Haubek; Dommer - Gitte Kuhlwein; Dommer - Marie S. Mik-kelsen; Forsvarer - Bo Hansen;	Nej					Vestre Landsret holdt den 28. august 2008 kl. 12.15 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne C. Haubek, Marie S. Mik-kelsen og Gitte Kuhlwein (kst.). Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten. V.L. S – 1910-08 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 3, CPR nr. (Født 1985) Fremlagte bilag: Udskrift af retsbogen for Retten i Viborg med bilag. Den 21. august 2008 har byretten afsagt kendelse om fortsat varetægtsfængsling indtil dom af Tiltalte 3 i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, jf. § 767, stk. 2. Kendelsen er kæret af sigtede. Landsretten afsagde K e n d e l s e: Det bemærkes, at overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, kan medføre en straf på 6 år, hvorfor retsplejelovens § 768 a, stk. 1, nr. 1, ikke finder anvendelse. Herefter og i øv-rigt af de grunde, som byretten har anført, - 2 - b e s t e m m e s: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. C. Haubek	Vestre Landsret holdt den 28 _ august 2008 kl. 12 .15 møde på tingstedet 1 Viborg_ Som dommere fungerede landsdommerne C Haubek, Marie S Mik-kelsen 0g Gitte Kuhlwein (kst.) _ Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbej der ved retten</anonym> V .L. S 1910-08 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr Født 1 985</anonym> Fremlagte bilag: Udskrift af retsbogen for Retten 1 Viborg med bilag _ Den 21 august 2008 har byretten afsagt kendelse om fortsat varetægtsfængsling indtil dom af <anonym>Tiltalte 3</anonym> i medfør af retsplejelovens $ 762 , stk . 1, nr. 3 , jf. $ 767, stk . 2 Kendelsen er kæret af sigtede- Landsretten afsagde K e n d e l s e: Det bemærkes , at overtrædelse af straffelovens s 245 , stk 1, kan medføre en straf på 6 år, hvorfor retsplejelovens $ 768 a, stk . 1, nr. 1, ikke finder anvendelse_ Herefter 0g 1 Øv-rigt af de grunde, som byretten har anført, - 2 - b e s t e m m e s: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. C. Haubek	942	1,012
3225	Tiltale for manddrab, jf. straffelovens § 237. Påstand om udvisning og erstatning	Appelleret	Straffesag	Retten i Roskilde	SS-4172/2021-ROS	Nævningesag	1. instans	1505/23	Forurettede og vidner; Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Susanne Ravn; Forsvarer - Anders Riisager;	Ja			1200-73111-00003-20		RETTEN I ROSKILDE Udskrift af dombogen D O M afsagt den 21. december 2021 Rettens nr. 9-4172/2021 Politiets nr. 1200-73111-00003-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 2002) og Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1997) Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 29. juni 2021. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for manddrab efter straffelovens 237, ved den 14. juli 2020 i forening og efter fælles forståelse og forudgående planlægning at have dræbt Forurettede, idet de tiltalte på kommunikationstjenesterne "Messenger", "Wickr" og "Snapchat" aftalte og planlagde drabet på Forurettede, idet Tiltalte 2 bl.a. kl. 12.33, via Messenger, til Tiltalte 1 skrev "skaf hen-de af vejen", ligesom han via Wickr profilen "Profilnavn 1 " skrev, at han ville sende to personer fra Satudarah ud for at fjerne Forurettede, når Tiltalte 1 havde slået hende ihjel eller lignende, hvorefter Tiltalte 1 i tids-rummet mellem ca. kl. 14.15 og ca. kl. 15.20 på Adresse 1 A i Køge dræbte Forurettede, idet han kvalte/strangulerede hende samt tildelte hende adskillige slag i hovedet, hvilket bevirkede at Forurettede afgik ved døden, ligesom Tiltalte 1 umiddelbart efter drabet sendte et billede af afdøde Forurettede til Tiltalte 2 og via Snapchat en billedbesked til Tiltalte 2 med teksten "E du stolt nu". Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 idømmes fængselsstraf. Anklagemyndigheden har overfor Tiltalte 2 endeligt nedlagt påstand om, at han dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling i medfør af straffelo- Std 75274 side 2 vens 68, jf. 16, stk. l , og således, at der ikke fastsættes en længstetid for for- anstaltningen, jf. straffelovens 68 a, stk. 2., og således, at den foranstaltning, han blev idømt ved Retten i Odense dom af 19. juni 2019, ophæves. Endelig har anklagemyndigheden overfor Tiltalte 2 nedlagt påstand om, at han udvises i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1 nr. 3 og nr. 6, og med et indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7 Tiltalte 1 har efter sin endelige påstand erkendt sig skyldig. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig, men har - hvis han kendes skyldig -ikke haft bemærkninger til, at han i så fald dømmes til psykiatrisk behandling uden fastsættelse af længstetid. Tiltalte 2 har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. Vidne 2, der er Forurettedes mor, har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale erstatning til hende til dækning af hendes begravelsesudgifter 93.392,73 kr. og 3.915,01 kr. til dækning af hendes psykologudgifter. Vidne 2 har opgjort disse erstatningskrav således: Erstatning for begravelsesudgifter, jf. EAL § 12, med følgende beløb: Bisættelse 29.794,00 kr. Gravning og urnenedsættelse 545,06 kr. Sten mv. i alt 46.874,00 kr. Anlæg af gravsted i alt 7.260,67 kr. Bespisning af følge 8.919,00 kr. I alt 93.392,73 kr. Foreløbig erstatning for psykologudgifter i alt 11 gange. Egenbetaling udgør i alt 3.915.01 kr. Erstatningspart, der er Forurettedes far, har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale erstatning for hans begravelsesudgifter med 10.559 kr. Erstatningspart har opgjort sit erstatningskrav således: Erstatning for begravelsesudgifter, jf. EAL § 12, med følgende beløb: Bespisning 5.975,00 kr. side 3 Blomster 1.640,00 kr. Øl og vand 2.944,00 kr. 1 alt 10.559,00 kr. Erstatningspart har anført, at det er ham, der har afholdt disse udgifter og derfor ham, der skal have dem erstattet. Vidne 2 og Person 1, der er Forurettedes tvillingesøster, har begge nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale dem 150.000,00 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Erstatningspart har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale ham 125.000,00 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har størrelsesmæssigt anerkendt begravelsesudgifter med 45.000,00 kr. Tiltalte 1 har bestridt, at der er hjemmel til at tilkende erstatning for psykologudgifter. Tiltalte 2 har bestridt, at der kan tilkendes et så stort beløb til psykologudgifter, idet det offentliges mulige tilskud skal trækkes fra. Tiltalte 1 har bestridt, at der kan tilkendes godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a (dagældende) og begge har protesteret mod kravenets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet følgende forklaringer: Tiltalte 1 har ved hovedforhandlingens start, hvor han nægtede sig skyldig, forklaret, at han lærte Forurettede at kende en nat på Adresse 2 i Køge. Det er studieboliger. Han flyttede til Adresse 2 i marts 2020. De lærte hinanden at kende der. De var sammen til fester, men de sås også om dagen en gang i mellem. Hun boede oven over ham. De var gode venner. Når de mødtes, skiftedes de til at være hos ham og hende. Han havde dengang en kæreste, Vidne 3. Han var ikke sammen med Forurettede, når han var sammen med Vidne 3. Når han var sammen med Forurettede, festede de. De tog stoffer sammen, stort set hver gang. Forurettede tog kun kokain. Forurettede var lærling, og han havde gået på FGU, men var stoppet. Han var kæreste med Vidne 3 i lidt over et år fra sommeren 2019. Mens, han var kæreste med Vidne 3, flyttede hun til Adresse 1, hvor han nærmest var hver dag derefter. Han vil tro, at Forurettede har været på Adresse 1 et par gange. side 4 Han lærte Tiltalte 2 at kende i slutningen af februar 2020 gennem Vidne 1. Vidne 1 er en bekendt. Det var under et besøg i Fredericia han mødte Tiltalte 2 første gang. En dag, Vidne 1 skulle besøge ham, spurgte hun om hun måtte tage Tiltalte 2 med. Det måtte hun gerne. Han og Tiltalte 2 blev gode og nære venner. Det var Tiltalte 2, der kom over til tiltalte. Han har kun været hos Tiltalte 2 en enkelt gang, da han kørte ham hjem. Tiltalte 2 har været hos tiltalte en del gange. Når de var sammen, festede de og tog stoffer sammen. Tiltalte 2 har på den måde mødt Forurettede. De mødtes både på Adresse 2 og Adresse 1. Vidne 3 kendte også Tiltalte 2. Tiltalte og Forurettede var gode venner, ligesom han og Tiltalte 2 var blevet rigtig gode venner. I juni 2020 var han nogle gange uvenner med Forurettede, men de blev altid gode venner igen. De blev uvenner over forskellige ting. De solgte stoffer for at få penge til stoffer. De solgte begge to stoffer. De solgte fra hans lejlighed på Adresse 2. Forurettede kørte ud med det. Køberne skrev på både Snapchat og Wickr, når de ville købe stoffer. De købte stofferne af en ven. Han vil ikke nævne navnet på denne ven. Det var hovedsageligt ham, der købte stofferne og hentede dem, men nogle gange hentede Forurettede dem også. Tiltalte kunne også køre ud med stofferne. I en periode havde han en bil. Forurettede har aldrig på en alvorlig måde givet udtryk for, at de var uvenner. Den 13. juli 2020 var han alene om dagen. Forurettede kom om aftenen. De var stadig gode venner. De skulle ”suge” kokain og hygge sig. De mødtes på Adresse 1 i Vidne 3's lejlighed. Adresse 1 A er en form for kollektiv, hvor der boede tre unge mennesker. Vidne 3 boede i stueetagen, hvor hun havde et værelse. Der var ikke andre, der boede i stueetagen. Der var også køkken og en udestue i stueetagen. Ovenpå var der en stue, to værelser og et toilet. De to andre beboere, Vidne 4 og Person 2, havde hver et værelse ovenpå. Han havde ikke noget med dem at gøre. Vidne 3 var på det tidspunkt på ferie i udlandet. Han mødtes med Forurettede på Adresse 1, da der var mere plads, og han derfor bedst kunne lide at være der. Han var mest på Adresse 1, og sjældent på Adresse 2. Da Forurettede kom den 13., havde han stoffer, de kunne tage. Forurettede havde ikke stoffer med. De startede med at tage kokain. Han kan ikke huske, hvornår de startede, men det var efter kl. 22.00. Forurettede var ude at hente mere kokain, men han kan ikke huske, om det var før eller efter midnat. Han var hjemme, mens Forurettede hentede stofferne. Forurettede havde stoffer med, da hun kom tilbage. De tog de stoffer, hun havde hentet. Han var påvirket af stofferne, men kun et sted mellem lidt og meget påvirket. De var vågne hele natten. Han både skrev og snakkede med andre den nat. De talte om alt muligt. Forurettede nævnte, at han skyldte hende penge. Det var penge for stoffer og nogle mobiltelefoner, som Forurettede og Tiltalte 2 havde købt. Han fik telefonerne efterfølgende. Han gik ud fra, at de havde købt dem på afbetaling. De købte dem i stort set alle teleforretninger i Køge. Han var med side 5 nede i byen, men han var ikke med inde i butikkerne. Det var Tiltalte 2 og Forurettedes idé at købe telefonerne for at skaffe penge til en bil til Forurettede. De ville derefter sælge telefonerne videre, så de kunne få ”hurtige penge” . Han vil tro, at hun købte 8-10 telefoner på afbetaling. De blev solgt til flere forskellige personer. Han kan ikke huske hvem. De fik 4-5.000 kr. pr telefon. Det var iPhones. Det kan godt passe, at de fik ca. 30-50.000 kr. ud af det. Pengene blev ikke brugt til at købe en bil, men de købte bl.a. stoffer for dem. Forurettede fik nogle af pengene, ca. halvdelen. Han fik også penge og en telefon. Tiltalte 2 fik en telefon. Forurettede havde en nyere telefon, så hun fik ikke en. Vidne 3 fik også en telefon. Resten af telefonerne blev solgt videre. Tiltalte købte senere en bil af Tiltalte 2. Tiltalte var enig i, at han skyldte Forurettede penge. De talte meget lidt om, hvordan han skulle tilbagebetale sin gæld. Forurettede havde ”mistet” kokain, som han skulle betale for. Han går ud fra, at hun havde ”suget” kokainen. Hun skyldte derfor også ham penge. Han skyldte nok Forurettede et par tusinde - måske 3.000 kr. Forurettede stod som skyldner på telefonerne. Forurettede fortalte, at hun afdrog på telefonerne Han gav hende nogle af pengene til afdragene. Forurettede var utilfreds, men hun gav ikke udtryk for, at hun var sur på ham. Han tror, at han talte med Tiltalte 2 den nat. Han skulle have været på besøg hos Tiltalte 2 den 14. juli 2020. Det talte sammen i telefonen og på Snapchat, Messenger og Wickr. Messenger er en skrivetjeneste via Facebook. Snapchat er beskeder, hvor man skriver til enkelte personer. Wickr er krypterede beskeder. De brugte ikke Wickr, men skrev mest via Messenger og Snapchat. Han skulle besøge Tiltalte 2 alene. Han skulle med toget. Han vidste, at Tiltalte 2 boede i Vejle eller Horsens. Han skulle besøge Tiltalte 2, fordi de var venner. De skulle tage stoffer sammen. Det gjorde de stort set hver gang, de mødtes. De skrev om natten sammen om, at han skulle besøge Tiltalte 2. Forurettede skrev også med Tiltalte 2 om natten. Han ved ikke, hvad de skrev om. Han og Forurettede sov ikke, da de havde taget kokain og derfor ikke blev trætte. Der var ikke andre, der kom hjem til dem om natten. Om morgenen var det fortsat alene ham og Forurettede, der var der. De var fortsat gode venner. Han kan ikke huske, om han skrev med andre personer om natten. Han skrev med Vidne 3 den 14. Han kan ikke huske, hvad de skrev om. Foreholdt rapport af 5. august 2020, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Forurettede, den 27. juni 2020, fra kl. 11.02 til kl. 12.46, ekstrakt II, side 264- 265, hvoraf fremgår: ”11:02 – Tiltalte 1: Fucking ring nu 11:10 – Tiltalte 1: Ubesvaret lydopkald 11:10 – Tiltalte 1: Jeg flækker snart hele din lejlighed hvis du ikke ringer tilbage snart Lad vær med at ingore mig din fucking spade man Fucking junkie ærligt 11:10 – Tiltalte 1: Ubesvaret lydopkald side 6 12:46 – Tiltalte 1: Hvor fuck bliver du af Du laver selv krig nu Hahahahahaå Hvem tror du keg er Vent og se” forklarede tiltalte, at han mener, at beskederne drejede sig om, at Forurettede havde stjålet hans bil. Han skrev, at han ville flække hendes lejlighed, fordi han var sur. Hun havde lånt bilen, men ikke afleveret den tilbage som aftalt. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 1, den 6. juli 2020, fra kl. 14.08 til kl. 14.10, ekstrakt II side 265-266, hvoraf fremgår: ”14:08 – Tiltalte 1: ubesvaret opkald 14:10 – Vidne 1: opkald - 40 sek. Varighed 14:10 – Tiltalte 1: Sig det til ham og jeg fucking voldtager hans kone hvis han ikke kommer med den reg attest NU. 14:10 – Vidne 1: Hvad fuck er du for et uforskammet lille møg dyr? Hvad ringer du og råber af mig for når jeg er på ferie og hvordan fuck er det du snakker om min familie? Du rør min familie eller snakker om den en gang til og jeg sørger for du ville ønske du var død. Aldrig råb af mig og aldrig lav den fejl at tro du er noget, din inkompetente lille luder” forklarede tiltalte, at det drejede sig om den bil, han havde købt af Tiltalte 2, hvor han ikke havde fået registreringsattesten. Bilen gik i stykker en dag, han var ude at køre. Tiltalte 2 fik en telefon og noget Kokain for bilen. Det var en gammel Seat - en skrotbil, der ikke var meget værd. Han fik bilen i maj eller juni 2020. Da bilen gik i stykker, skrev han de sure beskeder. Han skrev til Vidne 1 om dette, da Tiltalte 2 havde blokeret ham. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 havde blokeret ham. Tiltalte 2 havde fortalt, at Person 3 var hans kones bror, og at Person 3 var medlem af Satudarah. Tiltalte 2's kone hedder Person 4. Tiltalte har aldrig mødt hende. Tiltalte 2 spillede allerede smart med Person 3 den første dag, de mødtes. Person 3 skulle være medlem af Satudarah i København. Tiltalte 2 havde fortalt alt muligt om Person 3, og hvad han lavede, herunder at han solgte kokain og afpressede folk og var hårdkogt rocker. Tiltalte har aldrig set Person 3. Person 3 var én, man skulle være bange for. Tiltalte 2 virkede ikke til at være bange for Person 3. Tiltalte fik Person 3's brugernavn på Wickr. Han har aldrig skrevet til ham. side 7 Foreholdt samme rapport, besked fra Person 3 til Tiltalte 1, den 6. juli 2020, kl. 14.38, ekstrakt II side 266, hvoraf fremgår: ”Kan forstå på Vidne 1 du vil voldtage min søster og hendes børn!! Tiltalte 1 du en lille køter og jeg og mine folk får dig skaffet af vejen og din lille klamme kæreste med!! Jeg ved hvor du bor og hvor i opholder jer, jeg skal personligt pløkke hovedet af på jer og jeg skal sørge for du viser lidt respekt over for hvem du tror du kan skrive sådan til dig lille beskidte svin. Vi ses på Vej 1 i Køge når du mindst venter det. Du ikke en skid, du tror du er en lille LTF’er men det bliver du aldrig min ven jeg lover dig for at jeg får dig pillet ned fra den stol du tror du sidder på” forklarede tiltalte, at han kan huske beskeden. Det var Vidne 3, der opdagede beskeden på hans telefon. Han tænkte ikke det store, da han læste beskeden. Han tænkte ikke nærmere over, at det var en Satudarah rocker, der havde sendt den. Han svarede ikke på den. Han vidste ikke, hvad han skulle svare. Han har ikke har talt med Tiltalte 2 om disse beskeder. Han har kun talt med Vidne 1. Han har dog forsøgt at få fat i Tiltalte 2. Han har ikke haft korrespondance med Tiltalte 2 i tiden mellem Vidne 1's besked, til han fik denne besked fra Person 3. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 1, den 6. juli 2020, fra kl. 14.45 til kl. 20.00, ekstrakt II side 267-268, hvoraf fremgår: ”14:45 – Tiltalte 1: Jeg fucking knepper dig også Vidne 1 få fadt på den lille luder af Tiltalte 2 ellers vil ham ønske det var ham selv der blev slæbt i ligpose 15:51 – Vidne 1: Kom med dig din lille orm Skal nok vise dig hvad respekt er, godt nok uforskammet du er. Du har skudt dig selv i foden 15:51 – Tiltalte 1: Kom du ved hvor keg bor 16:00 – Tiltalte 1: Opkald – 53 sek. varighed 16:15 – Vidne 1: Jeg kommer, tro mig. Fuck om et eller andet lille barn skal spille smart, jeg flækker dig min skat 17:08 – Tiltalte 1: Kom og fang mig din fucking flodhest 17:08 – Vidne 1: Du snakker videre, find nu en anden at irriterer. Skal nok få fat i din når tiden er inde ;) 19:14 – Tiltalte 1: Opkald – 33 sek. varighed 19:19 – Vidne 1: Ærligt hvad fuck tror du selv? Ikke kontakt med mere, vi snakker når jeg side 8 siger vi skal 19:51 – Vidne 1: Ubesvaret opkald 19:52 – Vidne 1: Ring lige for jeg fatter hat 20:00 – Tiltalte 1: opkald – 4 minutters varighed” forklarede tiltalte, at opkaldet på 4 minutter drejede sig om det samme; altså registreringsattesten til bilen, han havde købt af Tiltalte 2. Han og Vidne 1 var sure på hinanden. Foreholdt samme rapport, besked fra Person 3 til Tiltalte 1, den 8. juli 2020, kl. 13.31, ekstrakt II side 268, hvoraf fremgår: ”Du en lille svans! Jeg fucking skal vise dig hvem du fucker med din fucking lille bums!!” forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, da han fik beskeden, og han husker ikke, hvordan han reagerede, da han fik den. Det var normalt sprogbrug, når de var sure eller uvenner. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1, den 10. juli 2020, fra kl. 03.30 til kl. 13.01, ekstrakt II side 269-272, hvoraf fremgår: ”03:30 – Tiltalte 2: Har du noget du ville skrive synes jeg du skulle gøre det nu, også har vi slet og aldrig nogensinde noget og snakke om igen efter det du har skrevet til Vidne 1 du åbenbart ville gøre mod min kone og børn! Jeg giver dig den sidste chance for at få det ud nu alt hvad du har brug for at skrive til mig, om det godt eller skidt. Men at du kan synke så lavt og blande mine børn ind i det havde jeg aldrig troet om dig ærligt!! Men det synes jeg bare du skal forklare hendes bror, han har skrevet til dig og det problem ordner i bare intern, og jeg blander mig udenom, men nu får du chancen og brug den fornuftigt! 07:59 – Tiltalte 1: Jeg gik langt over grænsen med min opførsel og det undskylder jeg virkelig. 08:07 – Tiltalte 2: Ærligt jeg troede det ikke om dig, ud af alle personer så troede jeg ikke du kunne finde på at skrive sådan om at du ville gøre det, fair nok vis du skrev det om min kone men ligefrem mine børn. Du ville have fat i mig kunne jeg forstå, side 9 hvorfor ved jeg ikke? Så hvorfor blev du sådan at du skrev det, det har jo været vigtigt kan jeg regne ud? Så skrev det til mig så jeg ved hvorfor du har prøvet og få fat i mig 08:25 – Tiltalte 2: Jeg forstår ikke engang hvorfor jeg vælger og give dig en chance for at forklare dig, men sådan er jeg åbenbart.. men ved jo ikke helt om din undskyld er noget værd for sidst skrev du også undskyld og alt det du skrev heler ikke var din mening og sådan? Kan du forstå at jeg tvivler på om du mener det eller er det bare mig? Har sagt til mig selv efter du blandet mine børn ind i det at det vat helt slut med os to, men igen som jeg har sagt og mener fra hjertet af så har du et eller andet på mig som gør at dig og mig har noget specielt bånd og at jeg vil tilgive dig og bare vil få det her løst så vi kan have det godt som vi altid har! Og bare at se dit glade fjæs når jeg kommer op til dig og at jeg føler jeg får dig til at slappe af på din helt egen måde! Alt hvad jeg har sagt til dig og Vidne 3 det har jeg ment helt fra hjertet af og at jeg altid ville være der for jer, som jeg sagde ordret at vis i har et problem så det mit problem! Jeg er den person at jeg vil alle det godt og hjælper alle selvom de træder på mig, jeg vil dig alt det godt og vis jeg kunne gøre noget for dig ville jeg også have gjort alt for det, som jeg også har prøvet og få dig til at indse og se! Men hvad vil du endelig gerne, skal vi have det godt og bare være som vi altid har det skide godt sammen, eller skal du være gang fucke op når du bliver frustreret og vil ud med dine ting? 15:50 – Tiltalte 1: Jeg er så ked af alt det her du er den bedste ven go fortjener det bedste virkelig vil du ikke lige ringe jeg vil virkelig ikke være uvenner og alt hvad jeg for sagt i frustrationer mener jeg ikke det ryger bare ud jeg har også forklaret dig det sådan jeg er men jeg side 10 lover dig det aldrig kommer til og ske igen jeg er pisse ligeglad med den lorte bil vil bare have men bedste ven tilbage 12:51 – Tiltalte 2: Jeg vil rigtig gerne ringe og snakke med dig, med glæde! Men så ring over face/video så jeg kan se dig i øjnene når vi snakker om det her… 13:01 – Tiltalte 1 Opkald - 9 min. Varighed” forklarede tiltalte, at han kan huske beskederne. De blev gode venner igen. Da de talte sammen i 9 minutter, talte de om alt muligt, bl.a. at tiltalte var gået langt over stregen. Han fik aldrig registreringsattesten. Tiltalte 2 sagde, at han ville tale med Person 3 og fortælle, at de var blevet gode venner igen. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Person 3 og Tiltalte 1, den 10. juli 2020, fra kl. 13.27 til kl. 17.13, ekstrakt II side 272, hvoraf fremgår: ”13:27 – Person 3: Har lige snakket med Tiltalte 2 og han siger han giver dig en chance mere og at i er gode igen! Så der er intet problem fra os af mere så længe han siger der ikke skal ske noget. Han må holde af dig! 17:13 – Tiltalte 1: Jeg holder virkelig også meget af Tiltalte 2 og alt det der var ikke meningen jeg ved ikke hvad fuck jeg havde gang i for elsker den dreng virkelig” forklarede tiltalte, at det var sådan, han og Person 3 skrev til hinanden. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, den 11. juli 2020, fra kl. 20.07 til kl. 20.11, ekstrakt II side 273, hvoraf fremgår: ”20:07 – Tiltalte 1: Opkald – 37 sek. varighed 20:11- Tiltalte 2: Profilnavn 1 20:11 – Tiltalte 2: Wirker” forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad opkaldet handlede om. Han fik her Person 3's brugernavn på Wickr; ”Profilnavn 1” . Han ved, at det var Person 3's Wickr, fordi Tiltalte 2 sagde det. Han havde ikke selv bedt om at få Person 3's Wickr. Han skulle have Person 3's Wickr, så han kunne hente kokain hos ham. Det var meningen, at tiltalte skulle sælge kokain for Person 3. De skrev sammen på Wickr, men der må være nogle samtaler, der ikke fremgår af sagens materiale, da de skrev flere beskeder til hinanden, end det fremgår af beskederne i sagen. side 11 På Wickr er beskederne krypterede. Man kan selv indstille, hvornår beskederne slettes. Han kan ikke huske, hvad man skal bruge for at oprette en Wickr-profil. Tiltaltes Wickr hed ”Profilnavn 2” . Tiltalte havde talt med Person 3 om, at hans skulle sælge stoffer, og de havde skrevet om det på Wickr. Det skete dog først efter den 11. juli 2020, hvor tiltalte fik Person 3's Wickr. Han har talt i telefon med Person 3 én gang, Han kan ikke huske, hvornår det var. Han skrev til Person 3 efterfølgende. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Profilnavn 1, den 11. juli 2020, fra kl. 20.12 til kl. 20.14, ekstrakt II side 273, hvoraf fremgår: ”20:12 – Tiltalte 1: Hej ven det mig Tiltalte 2's ven 20:14 – Profilnavn 1: Hva så gamle” forklarede tiltalte, at de skrev mere sammen end blot denne besked. De aftalte, at Person 3 skulle komme forbi, når han kom hjem fra Holland. Det kan være, at Person 3 skulle hente stoffer i Holland, men han ved det ikke. Person 3 ville komme forbi tiltalte, når han kom hjem fra Holland, og inden han kørte videre til København. De skrev sammen, men disse beskeder fremgår ikke af sagens materiale. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, den 11. juli 2020, fra kl. 20.18 til kl. 20.24, ekstrakt II siden 274, hvoraf fremgår: ” 20:18 – Tiltalte 1: Tak elskede 20:20 – Tiltalte 2: Selv tak 20:21 – Tiltalte 1: Han er i Holland sa han sagde du skulle give mig 2g gratis 20:24 – Tiltalte 2: Ja flot sa kom og hent dem. Jeg har 9 tilbage indtil jeg får mere i morgen” forklarede tiltalte, at han tog over til Tiltalte 2 for at tage kokain med ham og selvfølgelig for at være sammen med ham. Han ville gerne sælge for Person 3, da han kunne få kokainen billigere, og han derfor ville tjene mere. Han havde tænkt over, at Person 3 var Satudarah rocker, og han syntes ikke, at det var så fedt, men han ville gerne sælge for ham alligevel, da der var flere penge i det for ham. På dette tidspunkt tog han en del kokain, men han var ikke afhængig. Han tog kokain i weekenderne og kun sjældent i hverdagene. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1, den 12. juli 2020, fra kl. 17.34 til kl. 17.37, ekstrakt II side 275, hvoraf fremgår: ” 17:34 – Tiltalte 2: Kom herover får mere hjem om 1 time 17:34 – Tiltalte 1: Kan ikke lige nu bror jeg har problemer med Kaldenavn han spiller dum side 12 17:37 – Tiltalte 1: Sender billede af snapchat mellem Tiltalte 1 og Profilnavn 3 Profilnavn 3: Det er ikke mit problem Du kommer i dag Hvis ikke så taget jeg det som om vi er fjender Tiltalte 1: Det kan jeg ikke er sammen med min familie Profilnavn 3: Fint Tiltalte 1 Jeg sender samtlige perkere ud af lede 17:37 – Tiltalte 1: Jeg sagde det fint der er krig 17:37 – Tiltalte 2: Hold nu op bror, ikke alle de fjender 17:37 – Tiltalte 1: Han sagde det selv det ikke mig der lagde op til det. 17:37 – Tiltalte 2: Amen for fanden bror” forklarede tiltalte, at Kaldenavn var ham, han købte narko af. ”Profilnavn 3” er hans Snapchat navn. Han vil ikke sige, hvad Kaldenavn hedder i virkeligheden. De problemer, han havde med Kaldenavn, var om penge. Han skyldte Kaldenavn 20.000 kr. for stoffer. Det var de penge, han manglede at få fra Forurettede. Han havde givet stofferne til Forurettede, der skulle sælge dem, men hun havde ikke betalt ham. Hun havde sikkert taget kokainen selv. Det var tiltalte, der havde hentet stoffet hos Kaldenavn, og derfor ham, der skyldte pengene. Han skrev til Tiltalte 2 for at vise, hvilke problemer han havde. Han blev ikke nervøs, da han fik denne besked. Han opfattede det som tomme trusler. Vidne 3 var hans kæreste på dette tidspunkt. Han tog ikke stoffer, når han var sammen med Vidne 3, men røg hash. Vidne 3 vidste godt, at han solgte kokain. Hun vidste også, at Forurettede solgte stoffer. Han talte med Vidne 3, mens hun var på ferie. Han havde ikke fortalt Vidne 3, at han havde problemer med Kaldenavn. Vidne 3 var ikke med til at købe telefoner, hun fik bare en telefon. Han tror ikke, at han fortalte Vidne 3, hvorfor de købte telefonerne. Person 5 er hans bedste veninde. Han har kendt hende, siden han var 14-15 år. Person 5 ved, hvem Forurettede er. Person 5 boede på Sjælland. Han har ikke talt med Person 5 om sine problemer omkring stoffer. Han kan ikke huske sin samtale med Person 5 den 13. juli 2020. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Person 5, den 13. juli 2020, fra kl. 02.39 til kl. 03.17, hvoraf fremgår: ”02:39 – Person 5: Opkald – 4.42 min. varighed 02:50 – Person 5: Opkald – 2.44 min. varighed 02:53 – Person 5: Opkald – 1.31 min varighed 02:58 – Person 5: Opkald – 48 sek. varighed 03:17 – Tiltalte 1: Der skal ikke komme nogne her hvis de har deres liv kørt så har jeg sagt det side 13 også behøver beg ikke sige mere” forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad de talte om denne nat. Han kan ikke huske at have sendt beskeden, eller hvorfor han sendte den. Han tror bare, at han gerne ville være alene. Han mener, at han var på Adresse 2. Han ved ikke, om det var fordi Person 5 ville besøge ham. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 3, den 13. juli 2020, fra kl. 09.57 til kl. 10.35, ekstrakt II side 276-277, hvoraf fremgår: ”09:57 – Tiltalte 1: Skal til fest i Aalborg på lørdag med satudarah hvor alle medlemmer kommer osv. 09:57 – Vidne 3: Jeg kommer hjem lørdag Ring Nu 10:02 – Tiltalte 1: Opkaldsforsøg 10:02 – Tiltalte 1: Kan ikke ringe dig op? 10:09 – Tiltalte 1: Tager hjem til Tiltalte 2 senere. 10:18 – Vidne 3: Hvad fuck er der galt med dig seriøst? Du for klam Og nu skal du ligepludselig være satu? Og dropper a være sammen med mig den dag jeg kommer hjem fra ferie fordi du hellere vil være sammen med satu medlemmer som du aldrig har mødt før og som sikkert er præcis de samme typer som du lige er flygtet fra ltf 10:35: Tiltalte 1: Nej men når vi kan snakke stille og roligt så syntes je du skal høre hvad Person 3 har tilbudt mig.” forklarede tiltalte, at det handlede om en fest, Tiltalte 2 sagde de skulle med til om lørdagen. Det havde noget med Person 3 at gøre. Tiltalte 2 ville have tiltalte med, fordi Person 3 kom. Samtalen omkring festen foregik sikkert over Snapchat, og beskederne er derfor slettet. Han fik ikke noget at vide om festen. Han ved ikke, om de skulle tale om salg af stoffer. Person 3 havde også nævnt festen på Wickr. Når han kunne tale med Vidne 3, ville han fortælle hende, hvad Person 3 havde tilbud ham. Person 3 havde tilbudt ham en masse penge for at sælge stoffer for ham. Tiltalte ville få 100.000 kr. for at sælge for ham. Der var flere penge i at sælge for Person 3 end for ham den anden. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, den 13. juli 2020, fra kl. 12.08 til kl. 22.00, ekstrakt II side 278-279, hvoraf fremgår: ”12:08 – Tiltalte 1: Det 4 timers tog bror kan ikke uden side 14 noget shuffi hvis jeg skal holde hele turen ud 18:39: Bror giv mig lige tid, ringer inden for en time, har Person 3 i røret, ringer til dig når jeg er hjemme 19:17: Ring det vigtigt du skal ikke med det næste tog du skal lige have noget med hertil, så jeg prøver lige og se om det kan komme til at ske inden de 30 min 19:36: Det er op til dig, men bliver skør kan ikke få fat på ham, og Person 3 svar heler ikke så han kan heler ikke kontakte ham!! Der er 1 g tilbage det kan jeg ikke få til at holde til i morgen bror så vis vi ikke får fat på den skide tegning og han ikke kommer med noget i dag og jeg skal vente til i morgen så kan jeg ikke holde mig vågen hele natten 22:00: Jeg hopper i seng, gider ikke vente på han kommer med det bror, og du har jo til en pose så vi finder ud af det i morgen hvor vi skal ses, så lad os skrives ved når vi står op <3” forklarede tiltalte, at det ville tage 4 timer i toget fra Køge til Horsens. ”Shuffi” er kokain. Han skrev sådan, fordi han ikke magtede at tage over til Tiltalte 2. Han havde ikke lyst, men det var der ikke nogen særlig grund til. Det var hans opfattelse, at Tiltalte 2 talte med Person 3 samtidig med, at han talte med tiltalte. Det er korrekt, at det var Tiltalte 2, der skrev beskeden kl. 19:17. Han går ud fra, at tiltalte skulle have kokain med i toget. Tiltalte 2 skrev nok, som han gjorde, fordi han ikke havde mere kokain. Det er korrekt, at det var Tiltalte 2, der skrev beskeden kl. 22.00. Tiltalte kom ikke til Horsens denne dag. Det var Person 3, der skulle komme med kokain til enten ham eller Tiltalte 2. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 3, den 13. juli 2020, fra kl. 20.21 til kl. 22.48, ekstrakt II side 279, hvoraf fremgår: ” 20:21 – Tiltalte 1: Planerne er ændret Tiltalte 2 kommer her over i morgen skal ind og mødes med Person 3 nu her også lige ryge en joint med Person 5 er i krig med Kaldenavn så Person 3 vil have jeg finder et andet sted og opholde mig indtil han betaler min gæld ud hos ham 22:48 – Vidne 3: Hvad skal du i morgen musling 22:48 – Vidne 3: Mødes med Tiltalte 2 og Person 3 også til side 15 Jylland og vælge fars bil” forklarede tiltalte, at det er korrekt, at Tiltalte 2 skulle komme den 14. juli 2020. Det var planen, at Person 3 også skulle komme. Det var Person 3, der ville betale tiltaltes gæld til Kaldenavn. Tiltalte havde ikke selv fortalt Person 3, at han skyldte Kaldenavn penge. Han skulle mødes med Tiltalte 2 for at vælge en bil. Med ”fars bil” mente han en bil til sig selv. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, den 13. juli 2020, fra kl. 23.29 til kl. 23.30, ekstrakt II side 280, hvoraf fremgår: ” 23:29 – Tiltalte 1: Nr 23:29 – Tiltalte 1: Opkald – 22 sek. varighed 23:30 – Tiltalte 2: Du har mit nummer Tiltalte 1” forklarede tiltalte, at han går ud fra, at han skulle have fat i Tiltalte 2. Det var forskelligt, hvordan han kontaktede Tiltalte 2. Nogle gange ringede han, og andre gange var det via Messenger. Tiltalte bad i denne besked om Tiltalte 2's rigtige telefonnummer, fordi han troede, at han ikke havde det. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2, den 14. juli 2020, kl. 00.39, ekstrakt II side 280, hvoraf fremgår: ” Hvis Forurettede spørg sa har jeg lånt 2000kr af dig i morgen” forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne besked. Han kan ikke huske, hvad det drejede sig om, men han vil tro, at det handlede om det kokain, de havde været nede at hente. Han ved ikke, hvorfor Forurettede skulle tro, at han havde lånt penge af Tiltalte 2. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 3, den 14. juli 2020, fra kl. 10.56 til kl. 10.58, ekstrakt II side 283-284, hvoraf fremgår: ” 10:56 – Tiltalte 1: Hallo 10:56 – Vidne 3: Jeg kan ikke snakke nu Så skriv det dog 10:56 – Tiltalte 1: Jo det fucking vigtigt hvad er der så vigtigt 10:57 – Tiltalte 1: At du ikke kan fucking tage din mobil 10:57 – Vidne 3: Jeg gider ikke gentage mig selv igen 10:57 – Tiltalte 1: Hallo 10:57 – Vidne 3: Jeg kan ikke snakke nu 10:57 – Tiltalte 1: Vidne 3 laver ikke fucking sjov Sværger tag din mobil det vigtig ellers havde jeg nok ikke trippet 10:57 – Vidne 3: Nej det gør jeg heller ik 10:58 – Vidne 3: Hvis du ik magter skrive det er det ikke side 16 vigtigt 10:58 – Tiltalte 1: Hvad er der er så fucking vigtigt At du ikke har tid til din kæreste når det er vigtigt Fucking hyg dig 10:58 – Vidne 3: Tak ” forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad han skulle tale med Vidne 3 om, som var så vigtigt. På det tidspunkt, hvor han skrev med Vidne 3, var han og Forurettede stadig på værelset på Adresse 1. Vidne 4 var også på adressen, men om han havde venner på besøg, ved han ikke. De havde stadig ikke sovet kl. 11.00 om formiddagen den 14. Han var påvirket, men ikke overdrevet. Han husker ikke, at der på dette tidspunkt var problemer mellem ham og Forurettede. At ”trippe” betyder, at man ringer til en mange gange i træk. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 1 til Vidne 3, den 14. juli 2020, kl. 11.06, ekstrakt II side 287, hvoraf fremgår: ” 11:06 – Tiltalte 1: Du sider bare med din forældre det her er vigtigt det er ikke bare vigtigt det livs nødvendigt” Han tror, at han skrev sådan for at få Vidne 3 til at fatte, at det var vigtigt. Det havde ikke noget med Vidne 3, Person 3 eller Tiltalte 2 at gøre. På dette tidspunkt havde han og Forurettede det godt. Det ændrede sig, da Tiltalte 2 skrev til ham. Det var meningen, at Forurettede skulle hente kokain hos Person 3. Det havde hane sagt til hende, at hun skulle gøre. Det kunne lige så godt have været ham selv, der hentede det. Han havde ikke aftalt tid og sted for afhentning med Person 3. Det var et sted på Sjælland. Forurettede ville gerne hente det. Forurettede vidste godt, hvem Person 3 var. Det havde han fortalt hende om morgenen. Han havde aftalt med Person 3 over Wickr, at det skulle hentes i løbet af dagen. Det var bedst, det var Forurettede, der hentede det, hvis politiet skulle opdage det. Forurettede var ”under ham” , men hun ville gerne selv. Han kunne bestemme over hende, men hun gjorde ikke noget, hun ikke havde lyst til. Han havde fortalt ganske lidt om Person 3 til Forurettede. Person 3 havde ikke skrevet til tiltalte, at han ikke måtte fortælle om ham til andre. Han stolede på Forurettede. Han fortalte hende i fortrolighed, at han skulle sælge for Person 3, og at hun skulle hjælpe med at hente det. Tiltalte 2 fortalte senere, at Person 3 var blevet sur. Han var sur over, at Forurettede havde skrevet til ham. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1, den 14. juli 2020, fra kl. 12.16 til kl. 12.20, ekstrakt II side 293-294, hvoraf fremgår: ” 12:16 – Tiltalte 2: Bror du har virklig dummet dig. han er side 17 pisse sur. Hvad sker der? Jeg ringer når jeg er hjemme fra legoland med min søn 12:16 – Tiltalte 1: Opkaldsforsøg 12:15 – Tiltalte 1: Flækker den lille luder 12:19 – Tiltalte 1: Hvad siger hun ved kun jeg er andet sted Eller begynder 12:20 – Tiltalte 2: Ja jeg kan jo ikke engang vise dig det fordi hun har slettet mig på snap så har ikke beskederne de slettes automatisk når man bliver slettet. 12:20 – Tiltalte 1: Så fortæl” Da han fik denne besked fra Tiltalte 2, tænkte han over, hvad Forurettede mon havde sagt til Person 3. Person 3 var sur over, at hun vidste, at tiltalte skulle sælge kokain for ham. Der mangler beskeder i denne samtale. Han mener, at han fik en besked på Wickr eller Snapchat, hvor han kunne se, at Forurettede forsøgte at få fat i Person 3. Han blev sur over det. Han blev pænt vred. Han blev også bange. Han tænkte over, hvad Person 3 tænkte om det. Han skrev til Vidne 3, at Forurettede havde stukket ham/snakket over sig. Han skrev med Vidne 3 om Forurettede over Snapchat. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 3, den 14. juli 2020, fra kl. 12.20 til kl. 12.21, ekstrakt II side 294, hvoraf fremgår: ” 12:20 – Tiltalte 1: Jeg flækker Forurettede den lille luder fucking stikker svin 12:20 – Vidne 3: Hvad så? 12:20 – Tiltalte 1: Hun har stukket mig den fucking luder 12:20 – Vidne 3: Er det hende 12:21 – Tiltalte 1: Ja” Tiltalte forklarede, at han var vred over, at Forurettede havde talt over sig. Det var ikke meningen, at Forurettede skulle tale med Tiltalte 2 om det hele. Det med, at han ”flækker hende” var noget, han skrev, fordi han var sur. Forurettede benægtede at have sagt noget. Han viste hende beskederne, og hun sagde derefter undskyld. Pludselig ville Person 3 tale med Forurettede om det. Det var noget, Person 3 skrev til tiltalte på Wickr. Han kan ikke huske, om Person 3 skrev det lige efter denne samtale. Han ville gerne tale med Forurettede om, at det ikke måtte komme videre. Person 3 skrev til tiltalte, at han ville sende nogle, der kunne tale med Forurettede om det. Han ved ikke, hvordan de skulle ”tale med hende” , men de skulle sørge for, at hun ikke talte over sig. Det var vel planen, at hun skulle sige undskyld til Person 3 personligt eller til de to personer, han ville sende. Tiltalte mener, at Person 3 skrev, at han ville sende to personer. Han ved ikke, hvorfor Vidne 3 skrev ”Er det hende” , men måske var det fordi, Vidne 3 ”ude i byen” havde hørt, at politiet holdte øje med hendes side 18 adresse, hvorfor de gik ud fra, at der var en stikker et eller andet sted. Han går ud fra, at det Vidne 3 spurgte om, drejede sig om, at der, var en, der havde stukket ham til politiet om, at der blev solgt narko fra adressen. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 2 til Tiltalte 1, den 14. juli 2021, kl. 12:21, ekstrakt II side 295, hvoraf fremgår: ” Bror jeg ringer til dig så snart jeg kommer hjem. Jeg er i Legoland med min søn sa skal virkelig bruge tid med ham jeg snakker med Person 3 så snart jeg kan og får styr på det.” Tiltalte forklarede, at det er en fortsættelse af samtalen om, at Forurettede havde stukket ham. Han tænkte, at der ville komme styr på det, når Person 3's venner havde talt med Forurettede. Han var bange for, at han selv ville få ”en omgang” . Han tænkte ikke på at ringe til politiet. Det gør man ikke i det miljø. Han tænkte, at hvis han fik ”en omgang” , var det overstået, og han kunne komme videre. Han var nervøs for det, men hvad skulle han gøre? Han fortalte Forurettede, at der ville komme nogle. De talte om, at Forurettede skulle tage væk, men hun vidste ikke, hvor hun skulle tage hen. Han vil tro, at de kendte hendes adresse. Hun kunne derfor ikke tage hjem. Hun græd ikke, men han kunne mærke det på hende. De talte om, at de kunne gemme sig, men de gjorde det ikke. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 3, den 14. juli 2020, fra kl. 12.27 til kl. 12.26, ekstrakt II side 295, hvoraf fremgår: ” 12:21 – Vidne 3: Jeg synes du sagde du ik havde snakket med andre om det 12:26 – Tiltalte 1: Hun har ringet til Tiltalte 2 fordi jeg forltsnte hende jeg fik det billigere” Tiltalte forklarede, at det var vigtigt, at de kom og talte med hende. Det var ikke meningen, at der skulle ske noget med Forurettede, hun skulle bare sige undskyld til dem. Hun havde sagt undskyld til ham, men ikke til Person 3. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 3, den 14. juli 2020, fra kl. 12.28 til kl. 12.30, ekstrakt II side 296, hvoraf fremgår: ”12:28 – Vidne 3: Fik hvad billigere 12:28 – Tiltalte 1: Coke 12:29 – Vidne 3: Så hvad har hun snakket med Tiltalte 2 om? 12:29 – Tiltalte 1: Om det var rigtigt for sp og kunne stikke mig til Kaldenavn sikkert 12:30 – Vidne 3: Du bliver nødt til snart at indse du ikke kan stole på hende Har du fortalt hende at vi flytter” side 19 Tiltalte forklarede, at Kaldenavn var ham, han solgte for før. Han var bange for, at Forurettede ville fortælle Kaldenavn, at han ville sælge for Person 3 fremover. Kaldenavn skulle have sine penge, men ellers var det ikke noget problem, at han fremover ville sælge for Person 3. Han var ikke bange for, at Forurettede skulle fortælle Kaldenavn, at han nu skulle sælge for Person 3. Ordet ”stikker” brugte han alene for at fortælle, hvad der foregik. Når han skrev ”luder” og ”stikkersvin” var det alene med hensyn til det, hun skrev til Tiltalte 2, det handlede ikke om at stikke ham til Kaldenavn. Forurettede virkede ikke bange, mere nervøs. De gemte sig ikke, fordi ”Profilnavn 1” skrev, at de bare ville tale med Forurettede. Der blev skrevet efterfølgende, at de bare skulle tale med hende, hvorefter det ville være ude af verden. Tiltalte 2 skrev til tiltalte, om noget tiltalte skulle gøre ved Forurettede, men den besked så han først efter, han var blevet anholdt. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 2 til Tiltalte 1, den 14. juli 2020, kl. 12.33, ekstrakt II, side 296-297, hvor af fremgår: ” Skaf hende af vejen ?” forklarede tiltalte, at han først så beskeden, da han var blevet anholdt. Han fik den forevist af en betjent om aftenen. Det var ikke alle beskeder, han så med det samme. Han havde ikke lagt mærke til, at der var en uåbnet besked fra Tiltalte 2. Han kunne ikke have gang i to samtaler på én gang. Han var i gang med en samtale med Vidne 3 på Messenger. Han ved ikke, om der var andre beskeder i dette tidsrum, han ikke så. Han ville kunne huske beskeden, hvis han havde set den, da der stod ”Skaf hende af vejen” . Han kan ikke huske, hvad han forklarede omkring det i grundlovsforhøret. Foreholdt udskrift af retsbogen fra grundlovsforhøret den 15. juli 2020, ekstrakt I side 119, hvoraf fremgår: ”Han fik en sms fra Tiltalte 2 på wicker "skaf hende af vejen". Han kan ikke huske på hvilket tidspunkt. Han tænkte, om han var idiot.” Han forklarede, at han ikke kan huske at have forklaret sådan. Det er over 14 måneder siden, det er sket, men hvis han har forklaret sådan i grundlovsforhøret, må det være det, der er det rigtige. Han tænkte, at Tiltalte 2 var psykopat, når han skrev sådan. Han tror, at beskeden betød, at Forurettede skulle slås ihjel. Han tænkte: ”hvem sender sådan en besked?” . Han svarede ikke på beskeden. Han kan ikke huske, om han overvejede at kontakte Tiltalte 2. Han tror ikke, at han fortalte Forurettede, hvad Tiltalte 2 havde skrevet. Det var på Wickr korrespondancen om, hvornår de to personer skulle komme, foregik. Foreholdt hjælpebilag, uddrag af kommunikation af 22. september 2021, forklarede tiltalte, at det må være Person 3, han skrev med. Han og Forurettede ventede på, at de skulle komme og tale med dem. Han kan ikke huske, om han skrev med Person 3 før eller efter, at Tiltalte 2 havde skrevet ”skaf hende af side 20 vejen” . Han ved ikke hvorfor, Vidne 3 skulle stoppe med at skrive til ham. Foreholdt rapport af 5. august 2020, besked fra Tiltalte 1 til Vidne 3, den 14. juli 2020, kl. 12.44, ekstrakt II side 298, hvoraf fremgår: ”Ik skriv her om det mere og ikke nævn det slet beskederne” Han forklarede, at han skrev sådan, da han ville skjule sit salg af kokain overfor politiet. Tiltalte forklarede, at han skrev med Person 3 på Wickr denne dag. Han mener ikke, at han skrev med Tiltalte 2 på Wickr. De skrev på Snapchat. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 3, den 14. juli 2020, kl. 12.47, ekstrakt II side 299, hvoraf fremgår: ” 1247 – Tiltalte 1: Stop med at skriv nu 12:47 – Vidne 3: Hvorfor” forklarede tiltalte, at Vidne 3 skulle stoppe med at skrive, for det tilfældes skyld, at polititiet fik fat i ham. Foreholdt samme rapport, Wickr besked til Tiltalte 1 fra ubekendt, den 14. juli 2021, kl. 12:47, ekstrakt II side 300, hvoraf intet fremgår, forklarede tiltalte, at det må være Person 3. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 3, den 14. juli 2020, fra kl. 12.48 til kl. 12.57, ekstrakt II side 300-301, hvoraf fremgår: ” 12:48 – Tiltalte 1: Jeg skal ordne det her for det mig eller hende Så stop med at skriv om det 12:48 – Vidne 3: Jamen så svar mig dog på de ting jeg spørger om 12:52 – Vidne 3: Hallo? 12:53 – Tiltalte 1: Det kan du ikke få svar på her Vidne 3 12:56 – Vidne 3: Skriv over snap så Eller w 12:56 – Tiltalte 1: Er ligeglad hvilke 12:57 – Vidne 3: Så skriv” Han forklarede, at det handler om, at det enten var ham eller Forurettede, der fik tæsk af Person 3's drenge. Der var på intet tidspunkt tale om, at der var nogen, der skulle slås ihjel, udover den besked fra Tiltalte 2. Man kan se, hvad der står på Messenger. På Snapchat bliver beskederne slettet, hvilket hans telefon var indstillet til at gøre. ”W” betyder Wickr. Han mener, at Vidne 3 havde en Wickr-profil. Han skrev ikke med Vidne 3 over Wickr. Han brugte kun sin Wickr-profil, side 21 når det havde med narko at gøre. Man kan tale sammen over Wickr. Han talte med Person 3 om, hvornår han kom. Et opkald foregår som på Messenger, men han kan ikke huske, om man kan se hinanden, mens man taler. Han har kun ringet, hvor man ikke kunne se hinanden. Han lød ikke som Tiltalte 2 ham, han talte med. Han tror, det var Person 3. Han kan ikke huske, hvem der ringede til hvem. Han talte alene med Person 3 om, hvornår de kom. Han var selvfølgelig nervøs. Han havde aldrig mødt Person 3. Når han skrev på Wickr, skrev han om, hvad der ville ske, når personerne kom. Han sagde ikke noget om dette til Forurettede. Han var bange for, at der ville ske hende noget. Han var selv presset. Han tror, Forurettede var nervøs, da hun godt kunne se og mærke på ham, at han var presset. Hun blev hos ham, da hun ikke havde noget sted at tage hen. De ville nok finde hende under alle omstændigheder, selvom hun tog et andet sted end hjem. De overvejede ikke at ringe til politiet og fortælle, at de var bange, da det ikke er noget, man gør, i det miljø. Foreholdt samme rapport, Wickr besked fra Profilnavn 1, den 14. juli 2020, kl. 13.38, ekstrakt II, side 302, hvoraf fremgår: ” Okay puha hvornår er de her frygter hun for hun skriger når der er et spisested ved siden af” Han forklarede til det, at han var bange for, at Forurettede ville råbe og skrige, når de gav hende en omgang. Han tænkte både ja og nej til, at der skulle komme nogle og hjælpe dem. Hvis de fandt ud af, at han havde ringet til politiet, ville han få tæsk. Han var ikke tryg ved situationen. Han var bange for, at der var nogle, der hørte det og ringede til politiet. Han vidste godt, at Forurettede skulle have ”en omgang” . Han havde accepteret hendes undskyldning, men han syntes, hun også skulle sige undskyld til Person 3. Han var bange for, at politiet kom, hvis hun skreg. Tiltalte og Forurettede havde deres telefoner på værelset. På værelset var der yderligere et par telefoner, som var tiltalte og Vidne 3's. Vidne 3 havde en telefon, hvorpå der var rød tape. Fra denne telefon foretog han et facetimeopkald til sin egen telefon. Han satte Vidne 3's telefon ved indgangsdøren, så telefonen fungerede som en form for overvågningskamera. Han satte telefonen ved indgangsdøren, så han kunne holde øje med, når de kom. På et tidspunkt var han og Forurettede ude i haven, hvorfra de ville kunne høre, hvis der kom nogen. Han havde derfor på dette tidspunkt slukket overvågningen. Vidne 4 kom på et tidspunkt sammen med sin ven Person 6. Han kan ikke huske, hvornår de kom. Han kan ikke huske, hvornår han så Vidne 4 første gang den dag. Han kan ikke huske, om det var før eller efter, Forurettede blev dræbt. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 1 til Profilnavn 1, den 14. juli 2020, kl. 14.19, ekstrakt II side 303, hvoraf fremgår: ” Hun er helt oppe og køre så prøver og få hende til og falde ned” . side 22 forklarede tiltalte, at personerne nu var på vej hen til dem. Forurettede var oppe at køre over, at hun skulle have tæsk. Det var ikke sjove mennesker, der skulle komme. Han ville forsøge at få Forurettede til at falde ned ved at berolige hende. Det ville blive endnu værre, hvis de stak af. Han kan ikke huske, hvad han sagde til Forurettede for at berolige hende, da det er 14 måneder siden. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 1 til Vidne 3, den 14. juli 2020, kl. 14.40, ekstrakt II side 303, hvoraf fremgår: ”Hygge” forklarede tiltalte, at Vidne 3 ikke vidste noget om det, der foregik, så han svarede bare på, at hun var ude at se på butikker. Foreholdt samme rapport, Wickr opkald til/fra Tiltalte 1 til/fra Ubekendt, med varighed over 1 minut, den 14. juli 2020, kl. 14:49, ekstrakt II side 303, forklarede tiltalte, at det må være Profilnavn 1, han talte med, og som sagde at de var der om 5 minutter. Han præsenterede sig ikke. Det var ikke en stemme, han genkendte. Herefter gik døren op og det hele skete. Der kom to personer ind. Han hørte intet, indtil døren til værelset gik op. Hoveddøren plejer at være låst, men det var den så ikke denne dag. Begge personer var store. De kom ind på værelset, de var aggressive. Den ene var mørk, den anden var lys. Den lyse havde meget kort eller intet hår. De havde mørkt tøj på. De havde ikke nogen kendetegn, såsom tatoveringer i hovedet. Man kunne ikke se deres ansigter, det var skjult. De fór over ham og Forurettede. Det var ikke personer, han havde set før. Tiltalte stod lige inden for døren. Forurettede stod længere inde på værelset. Den lyse tog fat i tiltaltes arm, men tiltalte fik givet han et slag i hovedet, fik vristet sig fri og løb ud i haven, hvor han gemte sig. Han kunne høre dem rumstere, selvom han var nede i haven. Det lød som om, at der blev kastet med møbler. Det lød voldsomt. Der var ikke nogen vinduer ud mod haven. Han var ca. 20 meter fra huset på dette tidspunkt. Han havde sin telefon på sig; den lå i lommen. Han ringede ikke til nogen. Han var i chok og gemte sig. Han ringede stadig ikke til politiet, af samme grund som tidligere forklaret. Det føltes som lang tid, at der var larm, men det varede måske omkring 5-7-10 minutter. Det føltes som 1000 år. Det passer fint, at de kom 5 minutter efter, kl. 14.55. Han vil tro, at han blev siddende i haven 5 minutter efter, de var gået. Han tænkte ikke på at ringe til andre. På et tidspunkt gik han tilbage til værelset. Der opdagede han, at Forurettede lå gennemsmadret. Han tjekkede, om hun var død ved at mærke hende på halsen, men det var svært. Han gik en lille smule i panik. Han ved ikke rigtig, hvad han tænkte. Fra de to personer kom ind i lejligheden, og til han var tilbage igen, gik der 10 minutter, måske et kvarter. Hoveddøren var ikke låst. Han gik ind i huset igen via udestuen. Der var åbent ind til værelset. Han side 23 tjekkede, om hun var død, da han kunne se, at den var helt gal. Hun var forslået. Han ved ikke, hvad han tænkte. Hun havde de shorts på, som hun altid havde på. Han husker hendes trøje sad lidt mærkeligt, men ellers var der ikke noget at bemærke. Han gik i panik og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han tog sin telefon og tog et billede af Forurettede. Han sendte det til Tiltalte 2 og skrev, hvad fuck der foregik. Tiltalte 2 skulle have et billede, da det var hans ven, der stod bag det. Han forsøgte også at ringe til Person 3, men der var ingen, der tog telefonen. Han trak en Nettopose over Forurettedes hoved, da hun var banket gul og blå i hele ansigtet. Han låste døren, da Vidne 4 var i huset. Han gik i panik. Han lagde ikke mærke til, om der var nogen ledninger, men han lagde mærke til, at der var en saks i halsen på hende. Han så saksen. Han rørte hende ikke andre steder end på halsen, og det var for at tjekke puls. Han kan ikke huske, om han holdt i ledningen, da han tog billedet. Han kan ikke huske noget fra dette tidspunkt, til politiet kom. Han var hos Forurettede i nogle minutter, mens hun var død. Han bemærkede ikke blod. Han kan ikke huske, om der var blod på gulvet. Han havde Adidas bukser på denne dag. Han havde ikke sko på, da han var ude i haven. Han havde strømper på. Han kan ikke huske, hvad han havde på i øvrigt, men han har altid en eller anden t-shirt på. Han vil tro, at Tiltalte 2 vidste, hvad der foregik. Han tror også, at han sendte billedet af Forurettede til Person 3. Han troede, Tiltalte 2 havde noget med det at gøre. Eller han ved ikke, hvad han troede. Tiltalte bekræftede, at billedet af Forurettede, som anklageren dokumenterede under sin forelæggelse, er det billede, han sendte til Tiltalte 2. Han kan ikke huske, hvad han gjorde, efter han havde trukket Nettoposen over Forurettedes hoved. Han ringede til Vidne 4 20-30 minutter efter, han så hende død. Han kan ikke huske, hvad han lavede i den tid, men han mener, at han var i ejendommen. Han tror, at han stod i stuen, køkkenet og haven og forsøgte at få fat i Tiltalte 2 og Person 3. Han havde aftalt med Person 3, at de skulle komme. Han fik ikke fat på Person 3 eller Tiltalte 2. Han fik fat i Tiltalte 2 på et tidspunkt, men meget kort. Han vil tro, at Vidne 4 og Person 6 var på Vidne 4's værelse. Han ved ikke hvorfor, han ikke gik ind på deres værelse, han var i panik. Han ringede på et tidspunkt til Vidne 4 for at få en smøg af ham, men han havde det så dårligt, at han slet ikke kunne ryge. At ringe til politiet var ikke lige det første, han tænkte på at gøre. Han ved ikke, hvorfor han ikke ringede efter en ambulance. Han ved ikke, hvad han tænkte. Han følte sig medskyldig, idet det var ham, der havde aftalt, af de skulle komme. Han var bange for, at politiet også mente, at han var medskyldig. På et tidspunkt var han ude på badeværelset, hvor han vist skiftede strømper. Han husker ikke, om han også skiftede bukser. Han skiftede strømper, da der var blod på dem. Han mener ikke, at han var i bad, men det kan faktisk godt være, at han var i bad. Han kan ikke huske, hvornår han var i bad, da det er meget sløret det hele. Efterfølgende tog han sine Adidas bukser på. Han kan ikke huske, om han ringede til Tiltalte 2 og Person 3 før eller efter, at han havde været i bad. side 24 Tiltalte 1 forklarede videre, at da de to mænd kom ind, stod han lige ved siden af døren. Forurettede stod henne ved sengen. Foreholdt fotos af haven Adresse 1, ekstrakt V side 1196-1197, forklarede tiltalte, at ejendommen til højre i billedet er en restaurant, Spisested. Vinduet i taget, samme ekstrakt, foto side 1197, er badeværelsesvinduet i det hus, hvor Vidne 3's værelse var. Stedet han gemte sig, er længere nede end den røde bygning. Han gemte sig i buskene i venstre side af billedet. Han gik op på badeværelset og vaskede hænder, idet han havde fået blod på fingrene, da han tjekkede, om Forurettede var død. Han husker ikke, om han rørte Forurettede andre steder end på halsen. Han kan ikke huske, om han rørte hende andre steder aftenen forinden. Når han skrev med Person 3, var det på Wickr-profilen Profilnavn 1. Når han skrev med Tiltalte 2, var det på Snapchat. Han kan ikke huske, at han har haft kontakt med Tiltalte 2 på Wickr. Han kan ikke huske Profilnavn 4. Når han skrev på Wickr, skrev han fra Profilnavn 5. Han kan ikke huske, hvad Tiltalte 2 hed på Wickr. Han er ikke sikker på, at det var Adidas bukser, han tog på, efter han havde været i bad. Foreholdt foto af et par sorte joggingbukser, ekstrakt V side 1216, forklarede tiltalte, at det er hans bukser. Det kan godt være, han havde dem på den dag. Han kan ikke huske det. Han sendte billedet af Forurettede som død til både Person 3 og Tiltalte 2. Han skrev til dem på henholdsvis Wickr og Snapchat. Han er sikker på, at han sendte billedet til dem begge. Han kan ikke huske, om han havde set saksen, da han tog billedet. Han kan ikke huske, om han var i bad, hvorfor han heller ikke ved, om han ringede til Tiltalte 2 og Person 3 før eller efter, han var i bad. Foreholdt rapport af 5. august 2020, korrespondance mellem Tiltalte 1 og ubekendt, den 14. juli 2021 kl. 14.49, ekstrakt II side 303, hvoraf fremgår: ”Kilde: Wickr. Indhold: Ukendt – med varighed i over 1 minut” og samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, den 14. juli 2020 kl. 15.20, ekstrakt II side 304, hvoraf fremgår: Fra: Tiltalte 1 ”Kilde: Wickr Indhold: Foto af afdøde” forklarede tiltalte, at han ikke er sikker på, at han havde Tiltalte 2 på Wickr. Billedet må have været til Person 3 på Profilnavn 1, hvilket også passer fint med side 25 tidspunktet for billedet. Anklageren dokumenterede rapport af 3. august 2020, ekstrakt II side 211-213. Anklageren dokumenterede rapport af 28. april 2020, ekstrakt II side 414. Tiltalte forklarede, at han mener, at han sendte billedet til Tiltalte 2 på Snapchat og til Person 3 på Wickr. Han går ud fra, at beskederne på Snapchat blev slettet. Foreholdt rapport af 5. august 2021, korrespondance mellem Tiltalte 1 og ubekendt, den 14. juli 2020 kl. 15.30, ekstrakt II side 304-305, hvoraf fremgår: ” Kilde: Wickr. Indhold: Ukendt – med varighed i over 1 minut” forklarede tiltalte, at han ikke fik fat i nogen. Han forsøgte at få fat i Vidne 4 via Messenger. Det kan muligvis være et opkaldsforsøg. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Profilnavn 1, den 14. juli 2020 kl. 15.31, ekstrakt II side 305, hvor af fremgår: ” Kilde: Snap Indhold: ukendt” forklarede tiltalte, at han forsøgte at ringe til Tiltalte 2 og Person 3. Foreholdt samme rapport, opkald fra Tiltalte 1 og Profilnavn 1, den 14. juli 2020 kl. 15.32, ekstrakt II side 305, hvoraf fremgår: “Kilde: Wickr Indhold: Outgoing Call – afvises” og opkald fra Profilnavn 1 til Tiltalte 1, den 14. juli 2020, kl. 15.33, ekstrakt II side 305, hvoraf fremgår ” Kilde: Wickr Indhold: Incoming Call – afvises” forklarede tiltalte, at han ikke har lagt mærke til, om opkaldet "ringede ud". Han kom på et tidspunkt igennem til Profilnavn 1, men der blev lagt på med det samme. Foreholdt samme rapport, opkald fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2, den 14. juli 2020 kl. 15.33, ekstrakt II side 306, hvoraf fremgår: side 26 ”Kilde: Telefonopkald Varighed: 3 sek.” forklarede tiltalte, at han kan huske, at der blev ringet op, og at der 3 sekunder efter blev lagt på. Foreholdt samme rapport, opkald fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2, den 14. juli 2020 kl. 15.35, ekstrakt II side 306, hvoraf fremgår: ”Kilde: Facebook Messenger Lydopkald: Tryk for at ringe op igen” forklarede han, at han brugte alle medier for at få fat i Tiltalte 2 og Person 3. Han var totalt i panik. Han husker ikke, at han tænkte på at ringe til politiet. Han tænkte, hvad fanden han skulle gøre. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2, den 14. juli 2020 kl. 15.35, ekstrakt II side 307, hvoraf fremgår ”Kilde: Facebook Messenger Tekst: Ring” forklarede tiltalte, at det kan passe, at han har sendt denne besked. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 1 til Profilnavn 1, den 14. juli 2020, kl. 15.39, ekstrakt II side 307, hvoraf fremgår: ” Kilde: Wickr Indhold: Outgoing Call” forklarede tiltalte, at det kan passe, at han ringede til Person 3. Foreholdt samme rapport, opkald fra Profilnavn 1 til Tiltalte 1, den 14. juli 2020 kl. 15.40, ekstrakt II, side 307, hvoraf fremgår: ”Kilde: Wickr Indhold: Incoming Call” forklarede tiltalte, at der blev ringet op, hvorefter der blev lagt på igen. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, den 14. juli 2020 kl. 15.41 til kl. 15.44, ekstrakt II, side 308, hvoraf fremgår: ” Kilde: Facebook Messenger 15:41 – Tiltalte 1: Opkaldsforsøg Hallo side 27 15:42 – Tiltalte 2: Ringer om lidt Hvad sker der 15:42 – Tiltalte 1: Ring nu Det er vigtigt 15:44 – Tiltalte 1: Opkald – 17 sek. Varighed 15:46 – Tiltalte 1: Kamera-app aktiv” forklarede tiltalte, at han kan huske, at han fik fat på Tiltalte 2. Han mener, at de talte om, hvad der foregik. Han spurgte Tiltalte 2, hvad der foregik. Person 3 var Tiltalte 2's vens, derfor gik han ud fra, at Tiltalte 2 havde noget med det at gøre. Han ved ikke, hvorfor kameraet var aktivt, måske var det Snapchatbilleder. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 1 til Vidne 4, den 14. juli 2020 kl. 15.47, ekstrakt II side 308, hvoraf fremgår: ”Kilde: Wickr Tekst: Kom lige ud i have Hurtigt” forklarede tiltalte, at han stod i udestuen, da han skrev til Vidne 4. Han gik ikke op til Vidne 4, da Vidne 4 havde gæster. Han var stadig i panik. Han ville ikke fortælle Vidne 4, hvad der var foregået, da han ikke havde noget med det at gøre. Vidne 4 skulle komme ud i haven med en smøg til tiltalte. Vidne 4 kom ned i haven med en smøg til tiltalte. De røg ude i haven, på terrassen. Tiltalte røg ikke hele sin cigaret, og smed den fra sig i udestuen. Han havde det ekstremt dårligt. Han var kun sammen med Vidne 4 i få minutter. Han vil tro, at Vidne 4 kunne se, at han ikke havde det godt, hvilket han også sagde. Han fortalte ikke Vidne 4, hvorfor han ikke havde det godt. Han kan ikke huske, om Vidne 4 også røg en smøg. Der gik ikke lang tid fra Vidne 4 gik op igen, til politiet kom. Tiltalte var på 1. sal, i stuen, da politiet kom. Han gik op nogenlunde samtidig med Vidne 4. Vidne 4 kom ned med det samme, tiltalte havde skrevet til ham. Han var ovenpå igen efter 5-10 minutter. Han gik op alene. Han så politiet komme, da han kiggede ud ad vinduet. Han ved ikke, om han hørte sirener. Han gik ned og låste døren op for politiet. Han viste dem, hvor Forurettede lå. Døren indtil værelset var låst, da han havde låst den efterfølgende. Han tænkte ikke over, hvorfor politiet kom, selvom han ikke havde ringet efter dem. Politiet sparkede døren til værelset ind, da nøglen lå i hans bukser på badeværelset - de bukser, der blev vist på billedet tidligere, ekstrakt V, side 1216. Der plejede at sidde en nøgle i døren. Han tænkte, at når der lå en død på gulvet, så skulle de hurtigt ind i værelset. Det var ham, der fortalte politiet, at der lå en død på gulvet inde på værelset, og han bad dem sparke døren op. Der gik ikke lang tid, før der kom mere politi. Han fik strips om hænderne. Han fik ikke at vide, at han var anholdt og han blev ikke sigtet for noget. Politiet sagde, at han skulle tilstå med det samme, da det ville gøre det nemmere. Han fortalte politiet, at det ikke var ham, men at der side 28 var kommet to personer, der havde gjort det. Han kan ikke huske, om han fortalte politiet, at han havde været inde på værelset, efter Forurettede var død. Han mener, at han var på Roskilde Politistation, da han blev anholdt. Han fik det ikke at vide, da han blev sat ind i politibilen. Vidne 4 og Person 6 blev også anholdt. Da han kom ind på stationen, var der en anden person, der vist nok hedder Person 7, der også var anholdt. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 1 til Profilnavn 1, den 14. juli 2020 kl. 15.49, ekstrakt II side 309 kl. 15.49, hvoraf fremgår: ”Kilde: Wickr Tekst: Pls svar det gør mig lidt nervød” forklarede tiltalte, at han ikke kan huske at have skrevet denne besked. Han ville gerne høre, om det var dem, der havde gjort det. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2, den 14. juli 2020 kl. 15.51, ekstrakt II side 309, hvoraf fremgår: ”Kilde: Facebook Messenger Lydopkald: Tryk for at ringe op igen” forklarede tiltalte, at han ikke kan huske dette opkald. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 1 til ubekendt, den 14. juli 2020 kl. 15.52, ekstrakt II side 309, hvoraf fremgår: ”Kilde: Wickr. Indhold: Ukendt” forklarede tiltalte, at beskeden var til Profilnavn 1. Det kan ikke være en anden end Profilnavn 1, han skrev til. Foreholdt samme rapport, opkald fra Tiltalte 1 til ukendt, den 14. juli 2020 kl. 15.52, ekstrakt II side 310, hvoraf fremgår: ”Kilde: Facetime. Opkaldsforsøg: 2 x ubesvaret opkaldsforsøg” forklarede tiltalte, at han ikke kan huske dette Tlf nr.. Han tror ikke, at det er nummeret til telefonen med den røde tape på. Han ved ikke, hvorfor han ringede til dette nummer. Foreholdt samme rapport, opkald fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2, den 14. juli 2020 kl. 15.53, ekstrakt II side 310, hvoraf fremgår: ”Opkald: 13 sek. varighed” side 29 forklarede tiltalte, at han går ud fra, at han spurgte, hvad der foregik. Han må have talt med Tiltalte 2 to gange. Tiltalte 2 svarede ikke på, hvad der foregik. Han kan ikke huske, hvad Tiltalte 2 svarede. Foreholdt sammen rapport, besked fra Tiltalte 1 til Profilnavn 1, den 14. juli 2020 kl. 15.58, ekstrakt II side 310, hvoraf fremgår: ”Kilde: Wickr Tekst: Hvad sker der?” forklarede tiltalte, at der på dette tidspunkt var gået en time, hvor de ikke havde svaret ham. Foreholdt samme rapport, opkald fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2, den 14. juli 2020 kl. 16.01, ekstrakt II side 310-311, hvoraf fremgår: ”Kilde: Facebook Messenger Lydopkald: Tryk for at ringe op igen” forklarede tiltalte, at han ikke fik fat i Tiltalte 2. Foreholdt samme rapport, besked fra Person 8 til Tiltalte 1, den 14. juli 2020 kl. 16.15, ekstrakt II side 311, hvoraf fremgår: ”Tekst: Hva så? Hvorfor er der fyldt med shorta ovre ved dig” forklarede tiltalte, at på dette tidspunkt, var han blevet taget med på stationen. Han så ikke beskeden, men han fik fortalt, at han havde fået den. Han tror, at ”shorta” betyder politi på arabisk. Han ved ikke, om Person 8 kaldes Kaldenavn. Han kender Person 8. Han vil ikke svare på, om Person 8 er Kaldenavn. Foreholdt samme rapport, besked fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2, den 14. juli 2020 kl. 16.25, ekstrakt II side 311, hvoraf fremgår: ”Kilde Snap Tekst: er du stolt nu” forklarede tiltalte, at der skulle stå, er du glad nu, se hvad du har gjort. Forsvareren bemærkede, at tiden ikke stemmer. Anklageren oplyste, at hun er enig i dette. Tiltalte forklarede, at han sendte denne besked, kort inden politiet kom. Han side 30 sendte den, efter billedet af Forurettede var blevet sendt. Han gik ud fra, at det var Tiltalte 2, der stod bag, da de havde talt sammen om dette. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 skulle være sur på Forurettede, men måske var det fordi, han var venner med Person 3. Han ved ikke, om Tiltalte 2 overhovedet har en søn, han kunne være i Legoland med. Han tænkte, at Tiltalte 2 var fuld af pis. De skrev sammen via Snapchat. De skrev ikke sammen på Wickr. Forsvareren henviste til samme rapport, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, den 14. juli 2020, ekstrakt II side 295-296. Anklageren spurgte, om der havde været korrespondance mellem ham og Tiltalte 2, efter beskeden, hvor Tiltalte 2 på Messenger skrev ”skaf hende af vejen” den 14. juli 2020 kl. 12.35. Tiltalte forklarede, at han skrev sammen med Tiltalte 2, efter han fik at vide, at Tiltalte 2 var i Legoland med sin søn, men han kan ikke huske, om han har talt eller skrevet med Tiltalte 2 efter beskeden, hvor der stod ”skaf hende af vejen” . Tiltalte bekræftede, at han ikke hele tiden har afgivet den samme forklaring. Han mener ikke, at han blev afhørt to gange den 14. juli 2020, da han ikke mener, at afhøringen den 14. juli 2020 kl. 17.10, ekstrakt IV side 681, er en afhøring. Tiltalte forklarede, at han ikke blev afhørt kl. 17.10 Han blev taget med af politiet kl. 16.00. Derefter kørte de til politistationen. Han blev spurgt, om han ville have beskikket en forsvarer. Det sagde han nej til, da han ikke havde noget af skjule. De kørte derefter direkte til Retsmedicinsk Institut. Han blev ikke oplyst om sine rettigheder. Han fik ikke at vide, at han var sigtet for noget eller, at han var anholdt. Foreholdt rapport af 14. juli 2020, ekstrakt IV side 681, forklarede tiltalte, at han ikke blev oplyst om de formelle regler eller sigtelsen, som det står i rapporten. Han fik først at vide, at han blev sigtet for drab, da han sad i grundlovsforhøret. Foreholdt afhøringsrapport af 14. juli 2020, ekstrakt IV side 685, forklarede tiltalte, at der var en advokat til stede under afhøringen, men han havde stadig ikke fået at vide, at han var sigtet for drab. Foreholdt afhøringsrapport af 13. august 2020, ekstrakt IV side 697, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne afhøring. Foreholdt afhøringsrapport af 17. november 2021, ekstrakt IV side 712, forklarede tiltalte, at han kan huske denne afhøring. Foreholdt afhøringsrapport af 1. december 2021, ekstrakt IV side 731, forklarede tiltalte, at han kan huske denne afhøring. side 31 Foreholdt afhøringsrapport af 17. november 2020, ekstrakt IV side 713, hvoraf fremgår: ”Afhørte forklarede nu, at Forurettede havde siddet aftenen forinden og suget kokain. På et tidspunkt fandt afhørte ud af, fordi Forurettede blev ærlig, at Forurettede havde forsøgt at slå afhørte ihjel og måske stadig forsøgte det” forklarede tiltalte, at han havde fundet ud af, at Forurettede havde talt med nogle venner om, at de skulle køre ham ud i en skov. Det var på grund af det med telefonerne. Han husker ikke at have forklaret sådan til politiet. Forurettede fortalte om det med, at han skulle tages med ud i en skov, efter de var blevet gode venner igen. Foreholdt afhøringsrapport af 13. august 2020, ekstrakt IV side 704-705, hvoraf fremgår: ”Afhørte blev spurgt ind til de to Wickrbeskeder, som er sendt fra Profilnavn 2 til Profilnavn 1 hhv. kl. 1335 og kl. 1419, som afhørte tidligere havde nægtet kendskab til. Foreholdt, at det er påfaldende, at der ligger et spisested ved siden af lejligheden forklarede afhørte, at det er Tiltalte 2 bekendt med, idet han har været på stedet og afhørte tror, at det er Tiltalte 2 der har logget ind i profilen og skrevet de to beskeder. Afhørte gjort bekendt med, at så skulle Tiltalte 2 have skrevet til sig selv, hvilket politiet synes lyder mærkeligt” kan tiltalte ikke huske at have forklaret sådan. Han skrev til Profilnavn 1, at han var bange for, at hun ville skrige. Hans forsvarer havde lavet en aftale med politiet om, at han kunne få ophævet brev- og besøgskontrollen, hvis han erkendte. Da det kom til stykket, kunne brev- og besøgskontrollen alligevel ikke ophæves. Advokaten havde forklaret ham, at hvis han erkendte, så kunne han trække tilståelsen tilbage, når brev- og besøgskontrollen var blevet ophævet. Han mener, at advokaten på et tidspunkt trak tilståelsen tilbage. Han var 18 år gammel, sad i Vestre Fængsel og ville gerne tale med sine forældre, uden politiet var til stede. Foreholdt afhøringsrapport af 17. november 2020, ekstra IV side 724, 2. afsnit sidste linje til og med 4. afsnit, hvoraf fremgår: ”Afhørte mente, at de havde været uvenner i ca. ½ time inden han slog hende ihjel. Foreholdt Wickr beskeden fra kl. 1338 hvor afhørte skriver: okay puha hvornår er de her frygter hun for hun skriger når der er et spisested ved siden af. Afhørte forklarede hertil, at det var inden de blev uvenner. Adspurgt hvorfor han skrev beskeden forklarede afhørte, at det var fordi afhørte og Tiltalte 2 inden havde snakket om, at Forurettede skulle slås ihjel. side 32 Grunden til dette var det som afhørte havde forklaret tidligere med, at han ikke kunne stole på Forurettede. Afhørte mente, at det var kort tid efter dette at det skete.” bekræftede tiltalte, at han har forklaret sådan til politiet, men det er ikke rigtigt Han forklarede sådan, som hans forsvarer havde sagt, han skulle. Det er den korrekte forklaring, han nu har afgivet i retten. Foreholdt afhøringsrapport af 14. juli 2020, ekstrakt IV, side 695, 4.-6, afsnit, sammen holdt med sin forklaring i retten den 23. september 2021, hvoraf fremgår: ”Den 14. juli kl. 1419 var der sendt en besked: Hun er helt oppe at køre så prøver og få hende til at falde ned. Kl. 15.32 er der et udgående Wickr-opkald og kl. 1533 ses der et indgående opkald. Alle beskeder og opkald er mellem Profilnavn 1 omProfilnavn 2 hvor der stod: Hun er helt oppe at køre, hvornår er de her. Afhørte nægtede at have skrevet dette. Afhørte og Forurettede havde snakket om, de skulle til Bosnien og der var rigtig god stemning mellem afhørte og Forurettede.” bekræftede tiltalte at have forklaret sådan til politiet. Foreholdt afhøringsrapport af 13. august, ekstrakt IV side 706, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Adspurgt forklarede afhørte, at han aldrig har mødt eller talt med Person 3. Adspurgt om der var nogle der havde mødt Person 3 forklarede afhørte, at Tiltalte 2 havde mødt ham” har han sikkert forklaret det, hvis der står sådan, men det rigtige er, som han har forklaret i retten, at han har talt med Person 3 én gang. Den han talte med, sagde i hvert fald, at det var Person 3. Han ved, at det ikke var Tiltalte 2, da han ville kunne genkende hans stemme. Foreholdt afhøringsrapport af 17. november 2020, ekstrakt IV side 725, 3.-4. afsnit, hvor af fremgår: ”Adspurgt vedr. den forudgående samtale med Tiltalte 2, om at Forurettede skulle slås ihjel forklarede afhørte, at det først var noget de havde skrevet om samme dag, altså den 14. Det var Wickr beskeder. De skrev til hinanden, men afhørte kunne ikke huske alle beskederne, hvad der blev skrevet. Afhørte har ikke slettet nogen af beskederne. Afhørte mente, at en del af beskederne blev slettet automatisk. Afhørte mente, at han havde indstillet sin Wickrkonto, til at slette beskederne efter 10 minutter, måske to minutter. Det var det han plejede at sætte den til. side 33 Adspurgt om afhørte kunne have skrevet: jeg kvæler hende bagfra, forklarede afhørte, at det kan han godt have skrevet. Det var på Wickr til Person 3 på Profilnavn 1. Afhørte mente, at Person 3 havde spurgt, hvordan afhørte ville slå Forurettede ihjel.” kan han ikke kan huske at have forklaret sådan til politiet. Han har ikke skrevet en besked, hvor der stod, at han ville kvæle hende bagfra. Foreholdt samme rapport, ekstrakt IV 5. afsnit, hvoraf fremgår: ”Adspurgt om det var før eller efter den besked: så skaf hende af vejen, forklarede afhørte, at den havde han slet ikke lagt mærke til. Afhørte mente, at han først havde hørt om det i nyhederne, da han sad i Vestre. Foreholdt at politiet mente, at det formentlig var i Grundlovsforhøret, at afhørte havde hørt om beskeden fastholdt han, at beskeden har været i nyhederne, idet mange af de indsatte i Vestre har spurgt ind til Tiltalte 1's sag, hvor de har nævnt, at de har hørt om beskeden i nyhederne.” forklarede tiltalte, at sådan har han forklaret til politiet, og det er rigtigt, at de indsatte spurgte ham. Foreholdt afhøringsrapport af 1. december 2020, ekstrakt IV side 745, 3. linje, hvoraf fremgår: ”vi gjorde ham bekendt med, at det vidste afhørte jo ikke på det tidspunkt den dag. Afhørte holdt fast og sagde at det havde han. Afhørte og Tiltalte 2 havde skrevet sammen over Snapchat. Afhørte kunne ikke huske, hvad de havde skrevet, men de havde skrevet om det. Adspurgt til, hvad de havde skrevet om svarede han ”om drabet – på Forurettede” . Forespurgt om hun skulle slås ihjel? Svarede afhørte ja. Adspurgt hvad de havde skrevet, svarede han, at afhørte og Person 3 havde skrevet om at afhørte skulle slå hende ihjel – afhørte kunne ikke huske, hvad der præcist blev skrevet, men der var blevet skrevet om det på Snapchat.” kan han ikke huske at have forklaret sådan til politiet, men hvis det står der, har han vel sagt det. Han sagde det hele for at få ophævet brev- og besøgskontrollen. Foreholdt afhøringsrapport af 17. november 2020, ekstrakt IV side 713, 2. afsnit, hvoraf fremgår: ”Undertegnede redegjorde indledningsvis for baggrunden af afhøringen, idet Tiltalte 1 havde ønsket at få ophævet brev- og besøgskontrollen og forespurgt vedr. afhøring. Tiltalte 1 blev gjort bekendt med, at på baggrund af hans forklaring, om at der var kommet to mænd til side 34 stede, som havde slået Forurettede ihjel, havde politiet forsøgt at udfinde disse personer, hvilket ikke var lykkedes. Afhørte forklarede nu, at der aldrig havde været to andre personer på stedet.” er det rigtigt, at han forklarede det, men det var stadig for at få ophævet brev- og besøgskontrollen. Det, han har forklaret i retten om, at der kom to personer, er korrekt. Foreholdt afhøringsrapport af 17. november 2020, ekstrakt IV side 721, 5. afsnit, hvoraf fremgår: ”Foreholdt at afhørte allerede ved anholdelsen kom med en forklaring om at der var kommet to personer og hvad afhørte tænkte i den forbindelse forklarede han, at hvis han kunne slippe fra det, så ville han gerne det. Og det er det han prøver at holde fast i.” fastholdt tiltalte, at hele tilståelsen er falsk. Han har sagt det, men det er falsk. Han ville bare tale med sin familie. Foreholdt afhøringsrapport af 17. november 2020, ekstrakt IV side 713, 4. afsnit, 3. linje, hvoraf fremgår: ”Det var afhørte ikke helt klar over. Afhørte fandt også ud af, at Forurettede havde også skrevet med Tiltalte 2. Dette havde hun gjort fordi afhørte havde lavet en aftale med Person 3, som afhørte efterfølgende har fundet ud af ikke eksisterer, om at afhørte skulle købe kokain af Person 3.” forklarede tiltalte, at afhøringen den 17. ikke kan bruges til noget, da det var for at få ophævet brev- og besøgskontrollen. Han har forklaret det, men det er ikke rigtigt. Foreholdt samme afhøringsrapport, ekstrakt IV side 713, 4. afsnit, 6. linje, hvoraf fremgår: ”Dette havde afhørte fortalt til Forurettede, idet Forurettede og afhørte solgte sammen eller rettelig var det Forurettede, der solgte for afhørte. Derfor havde Forurettede kontaktet Tiltalte 2, for at høre om det var rigtigt og der var også noget med nogle penge. Afhørte blev derfor i tvivl om han kunne stole på Forurettede, når hun kontaktede Tiltalte 2 bag om afhørtes ryg. ”og ja, så var jeg blæst på kokain og så tog det sig selv og så skete det” forklarede tiltalte, at han var påvirket, men ikke overdrevet påvirket, ligesom han forklarede i retten den 23. september 2021. side 35 Efter en kort pause oplyste anklageren, at hun har talt med tiltaltes forsvarer. Forsvareren har tilkendegivet, at tiltalte foretrækker, som alternativ til at blive foreholdt mange afsnit, at de politirapporter, der hidtil er foreholdt fra, læses op i sammenhæng, hvorefter tiltalte har mulighed for at udtale sig til det oplæste, hvis han ønsker dette. Begge forsvarere tilkendegav, at de var indforstået hermed. Retten tillod den nævnte fremgangsmåde under den fortsatte afhøring af tiltalte. Anklageren læste herefter op fra politirapport af 17. november 2020, ekstrakt IV side 714-730. Tiltalte bekræftede at have forklaret sådan, men han kunne lige så godt have forklaret, at jorden var flad, for det var alene for at få ophævet brev- og besøgskontrollen. Han fik kun delvist ophævet brev- og besøgskontrollen. Tiltalte forklarede videre, at da han afgav sine tilståelser, havde han siddet fængslet længe. Han havde det ad helvede til. Han var 18 år og havde ikke siddet i fængsel før. Han var låst inde 23 timer i døgnet. Der gik alle mulige tanker gennem hovedet på ham. Det hele kørte rundt i hovedet på ham. Det var ikke sjovt at være underlagt brev- og besøgskontrol. Han havde behov for at tale med sine forældre. Politiet pressede ham. Han følte sig generelt presset. Han havde på det tidspunkt en forsvarer, der fortalte, at han kunne trække sin tilståelse tilbage, når brev- og besøgskontrol var blevet ophævet. Til den lange afhøring blev han stillet en masse spørgsmål, som han svarede på. Han kunne ikke se sig ud af det hele. Foreholdt afhøringsrapport af 17. november 2020, ekstrakt IV, side 730, hvoraf fremgår, at tiltalte ikke har underskrevet denne afhøringsrapport, forklarede tiltalte, at han blev bedt om at skrive rapporten under. Der var en politibetjenten, Person 9, der var med til afhøringen, og det var ham, der bad tiltalte skrive under. Da han spurgte, om hans brev- og besøgskontrol var ophævet, fik han at vide, at det blev den ikke alligevel, hvorefter tiltalte sagde, at så ville han ikke ville skrive under. Han havde kendt Forurettede nogle måneder, inden hun blev dræbt. Han var kæreste med Vidne 3. Han havde ikke er forhold til Forurettede, og der var ikke følelser mellem dem. De talte om mange ting, men mest om penge og kokain. De havde det godt sammen. Forurettede kom frivilligt til Adresse 1 den 13. juli 2020 og hentede også kokainen frivilligt. Tiltalte 2 har han kendt et par måneder længere end Forurettede. De talte om alle mulige ting, men meget om kokain. De ”sugede” kokain sammen. Tiltalte 2 var side 36 flink, og de havde det okay sammen. De havde dog en uoverensstemmelse omkring registreringsattesten, men ellers ikke. Tiltalte har ikke kørekort. Han skulle bruge bilen til at bringe kokain ud med. Det var Forurettede, der skulle køre. Det havde han havde aftalt med Forurettede. Første gang han hørte om Person 3, var da han var sammen med Tiltalte 2. Tiltalte 2 fortalte, at Person 3 var hans kones bror. Person 3 var et højtstående medlem af Satudarah. Tiltalte 2 var stolt at Person 3. Tiltalte har aldrig mødt Person 3. Den 14. juli 2020, da han blev anholdt, fortalte han politiet, at der var kommet to personer til adressen, der havde slået Forurettede ihjel. Foreholdt rapport af 14. juli 2020, ekstrakt I, side 142, to sidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Ved vores ankomst til stedet kl. 1604 var alt roligt uden for bygningen. Vi kunne se, at Adresse 1 var delt i A og B, hvorfor jeg forespurgte Vagtcentralen, om hvilken af adresserne, det drejede sig om. De meldte tilbage, at det var A. Vi forsøgte at tage i hoveddøren, men den var låst. I bygningens nordligste vindue på 1. sal på Adresse 1 stak Tiltalte 1 hovedet ud og sagde ”det er herinde” . Han lød lettere chokeret. Jeg bad ham derefter om at åbne hoveddøren. Han åbnede derefter hoveddøren og adspurgt om, der var nogle gerningsmænd på stedet, svarede han, at de var kørt. Han nævnte ”Satudarah” og sagde derefter ”hun er derinde” og pegede på døren til højre for hoveddøren.” forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han forklarede sådan til politiet. Han kan ikke huske, om han forklarede, hvordan de to personer så ud. Foreholdt dispositionsrapport af 15. juli 2020, ekstrakt I side 188, nederst, hvoraf fremgår: ”Tjenestenr. oplyser, at der under afhøringen af Person 7 har fået et signalement af de to personer, som var stukket af. A. Mand, ikke etnisk dansk, stor af bygning, muskuløs. Skulle ligne et ”Person 10” fra LTF Fredericia. B. Mand, etnisk dansk, stor af bygning, fed.” forklarede tiltalte, at han mener, at han først forklarede om de to personers udseende senere. Foreholdt rapport af 5. august 2020, besked fra Person 3 til Tiltalte 1, ekstrakt II side 266, hvoraf fremgår: side 37 ” Kan forstå på Vidne 1 du vil voldtage min søster og hendes børn!! Tiltalte 1 du en lille køter og jeg og mine folk får dig skaffet afvejen og din lille klamme kæreste med!! Jeg ved hvor du bor og hvor i opholder jer, jeg skal personligt pløkke hovedet af på jer og jeg skal sørge for du viser lidt respekt over for hvem du tror du kan skrive sådan til dig lille beskidte svin. Vi ses på Vej 1 i Køge når du mindst venter det. Du ikke en skid, du tror du er en lille LTF’er men det bliver du aldrig min ven jeg lover dig for at jeg får dig pillet ned fra den stol du tror du sidder på” forklarede tiltalte, at det er den første besked, han har fået fra Person 3. Tiltalte 2 havde nævnt, hvem Person 3 var, at han var medlem af Satudarah og en del af familien. Han vidste ikke, at Forurettede og Tiltalte 2 havde skrevet sammen. Foreholdt rapport af 26. august 2020, ekstrakt II side 220, sidste afsnit, til side 221, 2. afsnit, sammenholdt med den indgåede besked i afhøringsrapport af 26. august 2020, ekstrakt II side 226, besked 1, forklarede tiltalte, at han ikke vidste, at Tiltalte 2 sendte deres korrespondance videre til Forurettede. Den største hemmelighed, Tiltalte 2 hentyder til, er en video, Tiltalte 2 har vist tiltalte, hvor Tiltalte 2 og en anden person trækker en tredje person, formentlig død, pakket ind i plastik. Da han så videoen, havde de ”suget” koke og røget en joint. Foreholdt korrespondance mellem Forurettede og Tiltalte 2 i rapport af 26. august 2020, ekstrakt II, besked 2, forklarede tiltalte, at han ikke vidste, at Forurettede og Tiltalte 2 skrev sådan sammen. Foreholdt besked i rapport af 26. august 2020, ekstrakt II side 236, besked 1, forklarede tiltalte, at han ikke var bekendt med, at den truende besked, han havde fået af Person 3, også blev delt mellem Tiltalte 2 og Forurettede. Foreholdt korrespondance mellem Tiltalte 2 og Forurettede, ekstrakt II side 236, besked 1 og 2, samt side 237, besked 1, forklarede tiltalte, at han ikke vidste at Forurettede kendte Person 3, og at hun vidste, at Person 3 var Tiltalte 2's kones bror, der var medlem af Satudarah. Foreholdt korrespondance mellem Tiltalte 2 og Forurettede, rapport af 26. august 2020, ekstrakt II side 237, besked 2, forklarede tiltalte, at den besked henviser til den video, Tiltalte 2 viste ham, hvor han trak en død person rundt i en ”ligpose” . Foreholdt korrespondance mellem Tiltalte 2 og Forurettede, ekstrakt II side 239, besked 1, forklarede tiltalte, at det må være Person 3, der er den eksbror, der bliver skrevet om. side 38 Foreholdt korrespondance mellem Tiltalte 2 og Forurettede, rapport af 26. august 2020, ekstrakt I side 239, besked 2, korrespondance side 240, besked 1 og 2, forklarede tiltalte, at han ikke var klar over, at de beskeder og den korrespondance, han havde med Tiltalte 2, gik direkte videre til Forurettede. Han fandt først ud af dette for et par uger siden, da hans forsvarer gjorde ham opmærksom på det. Foreholdt korrespondance mellem Tiltalte 2 og Forurettede, rapport af 26. august 2020, ekstrakt II side 241, besked 2, til og med side 244, forklarede tiltalte, at han ikke kendte til det had, Tiltalte 2 og Forurettede havde til ham. Det var ikke noget, han havde forventet. Han vidste ikke, at de talte bag om ryggen på ham. Tiltalte 1, forklarede videre, at han og Tiltalte 2 ikke havde talt om, at Forurettede skulle slås ihjel. De har heller ikke skrevet sammen om det, andet end den besked Tiltalte 2 skrev, hvor der stod ”skaf hende af vejen” og som han først så, efter han var blevet anholdt. Han kan ikke huske, om han lagde mærke til, om der var et spørgsmålstegn til sidst i beskeden. Han opfattede beskeden som skrevet af en psykopat. Beskeden kunne godt opfattes som, at Forurettede skulle slås ihjel. Man skal være psykisk syg for at skrive sådan en besked. Der var ikke andre end Tiltalte 2, der skrev noget, som kunne indikere, at Forurettede skulle slås ihjel. Person 3 skrev, at Forurettede skulle have ”en omgang” . Det forstår han som, at Forurettede skulle have tæsk. Han opfatter beskeden ”skaf dig af med hende” , som værre end, at hun skulle have ”en omgang” , som ikke nødvendigvis betyder, at hun skulle slås ihjel. Han ved ikke, om det var ham eller andre, der skulle skaffe Forurettede af vejen. Dengang troede han, at det var Person 3, der skrev på profilen, og at Person 3 var en anden person end Tiltalte 2. I dag mener han, at det er Tiltalte 2, der er Person 3. Dengang han skrev med Person 3, var han sikker på, at det var Person 3, han skrev med. Det var ikke Tiltalte 2, han talte i telefon med, da han talte med Person 3. Tiltalte 2 har altid talt lidt utydeligt. Den, han talte med, talte tydeligt. Han kan ikke huske, om vedkommende talte med accent eller dialekt. De talte om, hvornår Person 3's to venner skulle komme. De talte ikke sammen i særlig lang tid. Han så ikke op til Tiltalte 2. Venskabet var ligeværdigt. Han syntes ikke, Tiltalte 2 var imponerende. De blev venner et par måneder inden, det skete. Tiltalte 2 var en flink fyr. De var lige om venskabet, og den ene var ikke mere opsøgende end den anden. Hans tilståelse til politiet var meget detaljeret, fordi han af sin tidligere advokat fik en meget detaljeret beskrivelse af, hvad han skulle forklare. Han stolede på advokaten. Der er en grund til, at han ikke længere har denne advokat. Han kendte til alvoren af sagen, men ikke til straffen, hvis han tilstod. Han tænkte ikke over konsekvenserne ved at tilstå, da advokaten sagde, at han bare kunne trække tilståelsen tilbage. side 39 Han kunne ikke finde på at slå Forurettede ihjel, heller ikke hvis han havde fået beskeden ”skaf hende af vejen” tidligere. Der er mange, der har skrevet sindssyge ting, men han har aldrig oplevet noget lignende. De har ikke skrevet sammen på den måde tidligere. Dette var over grænsen. Han opfattede ikke beskeden som om, han skulle gøre det. Han synes ikke, at det er en joke eller at det er sjovt at sende sådan en besked. Han har ikke nogen ide om, hvem han talte med, da han talte med Person 3. Det kan godt være, at det var en, Tiltalte 2 havde bedt om at ringe til ham, men der var ikke noget, der indikerede, at det var sådan, det var. Tiltalte ville ikke være medlem af en bande, hverken Satudarah, LTF eller en anden bande. Det var Tiltalte 2 og Forurettede, der købte telefoner i Forurettedes navn. Tiltalte tog med dem i byen sammen med sin ekskæreste, Vidne 3. Han og Vidne 3 sad på Køge Torv, mens Forurettede og Tiltalte 2 var i telebutikkerne og hentede telefoner. Tiltalte 2 og Forurettede spillede kærester for at gøre det mere troværdigt. Forurettede, Tiltalte 2 og tiltalte havde hjemmefra aftalt, hvad der skulle foregå. Vidne 3 var bare med, fordi det var godt vejr. Hverken han eller Vidne 3 var med inde i telebutikkerne. Han har set en video, hvor Tiltalte 2 trækker en pose, der indeholder et lig. Han var i Vidne 3's udestue, da han så videoen. Tiltalte 2 viste ham videoen, som var optaget på Snapchat, på sin egen telefon. Man så Tiltalte 2 filme, mens en af hans venner trak en pose, der indeholdt noget, der lignede et lig. Liget var pakket godt ind. Tiltalte 2 filmede sin ven og sit eget ansigt, og Tiltalte 2 talte også på videoen. Liget var ikke på noget tidspunkt ude af posen. Han kunne se, at det var en menneskekrop, der var i posen. Det lignede en, der var død. Han ved ikke, hvor de filmede, men man kunne se nogle perlesten, så det var udendørs. Tiltalte 2 spillede smart med det og fortalte, at liget var gravet ned i hans baghave. Tiltalte 2 fortalte ikke, hvem liget var, eller hvem det var, der slæbte liget i posen. Tiltalte genkendte ikke personen, der slæbte posen. Tiltalte 2 fortalte ikke, hvem der var død. Det var sidste gang, at han og Tiltalte 2 sås, at Tiltalte 2 afspillede videoen for ham. Han navngav ikke to personer, da han talte med politiet, men forklarede, at de to personer, der kom den 14. juli 2021, lignede nogen fra Fredericia, der hedder Person 10 og Person 11. Han sagde ikke, at det var dem. Foreholdt afhøringsrapport af 14. juli 2021, ekstrakt IV side 681, 4. sidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Afhørte var ikke 100 % sikker på, hvem det var, men afhørte mente, det var Person 10 og Person 11, som begge er med i LTF i Fredericia.” forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sådan. Deres kropsbygning lignede dem. Han kender dem begge, og har tidligere været gode venner med side 40 dem. Han ved, at de begge var ”kendt” af politiet, og så tænkte han, at politiet på den måde havde noget at gå efter. Han har ikke sendt en Wickr-besked, hvor han har skrevet ”Jeg kvæler hende bagfra” . Han er aldrig blevet tilbudt betaling for at slå Forurettede ihjel, og han har aldrig hørt om, at han skulle slå hende ihjel. Han er ikke bekendt med, at der skulle være lavet et ”setup” mellem Tiltalte 2 og han om Person 3 og Wickr-profilen Profilnavn 1. Når han fik en besked fra Person 3, gik han ud fra, at det var Person 3, han skrev med. Den 12. november 2021 tilkendegav Tiltalte 1, at han havde ændret holdning til tiltalen, således at han erkendte sig skyldig svarende til tiltalen. Han forklarede derefter, at da han bad Forurettede hente ledningen, havde han bestemt sig for at dræbe hende. Det skete på ordre fra Tiltalte 2, både på sms’er og ved Snapchats. Han kan ikke huske det præcise indhold af disse, men alt gik ud på, at Forurettede skulle slås ihjel. Person 3 skrev til ham over Wickr. Han kan ikke huske, hvad han aftalte med Person 3. Han husker ikke, om de aftalte, hvornår Forurettede skulle slås ihjel, eller om nogen skulle hente hende, når hun var blevet dræbt. Tiltalte 2 talte om nogen, men han kan ikke huske det præcist. Det kan godt passe, at han tog fotografiet for, at der kunne komme nogen og hente liget. Det var 100% Tiltalte 2, han aftalte det med. Der var mange beskeder fra, de aftalte det, til drabet rent faktisk blev udført. Det var Tiltalte 2 og Person 3, der havde besluttet, at Forurettede skulle dø. Han var sikker på, at hvis han ikke gjorde det, var det ham, der ville blive slået ihjel. Han slog hende ikke ihjel, fordi han var sur på hende. Det var han, men det var ikke nok til, at hun skulle slås ihjel. Efter han havde modtaget beskeden, var han bange for Person 3. Han var presset, da han selv var bange for at blive slået ihjel. Han blev truet af Person 3 og Tiltalte 2. De truede ham over beskeder. Han ved ikke, hvem der skulle komme og slå ham ihjel. Forurettede havde stukket ham til Tiltalte 2 om hans kommende handel med kokain med Person 3. Tiltalte 2 og Person 3 var sure på ham over, at han havde talt over sig til Forurettede. Han skulle slå hende ihjel, ellers ville det gå ud over ham selv. Han blev ikke tilbudt penge af Tiltalte 2 for at slå Forurettede ihjel. Han fik at vide, at hvis han ikke gjorde det, ville det ende galt for ham selv. Det var i hvert fald hans opfattelse af det. Han ved ikke, hvorfor han ikke advarede Forurettede. Han var sur på Forurettede over, at hun havde stukket ham. Han troede dengang, at Person 3 var Tiltalte 2's søsters kæreste/mand, og at han var Satudarah rocker. Han fandt ud af, at det ikke var rigtigt, under varetægtsfængslingen. Han fik det at vide af politiet. Han kender ikke Person 3's Facebook side. Det foto, der er på Person 3's Facebook side, viser en, der hedder Person 12. Det står i sagens papirer. Han har ikke mødt Person 12. I fængslet kan man høre, at der bliver råbt ud gennem vinduerne. Der har han hørt Person 12's navn blive råbt. Han har ikke talt med Person 12. Der skulle komme nogle for at hente liget. Det skulle han ikke selv sørge for. side 41 Han ventede på, at der ville komme nogle for at hente liget, da han havde slået hende ihjel. Han ved ikke, hvem der skulle komme. Det var derfor, han ringede til Tiltalte 2 og Person 3 så mange gange. Han fik ikke noget at vide om de personer, der skulle komme, men han gik ud fra, at de var fra Satudarah, da Person 3 var medlem af Satudarah. Dengang var Tiltalte 2 ikke, som han er i dag. Der var meget mere gang i ham, og han havde meget mere energi. Han så også anderledes ud. Tiltalte 1 slog Forurettede mere end et par gange. Det kan godt passe, at han slog hende både før og efter, han havde kvalt hende. Hun var ikke ved bevidsthed, da hun fik slag. Han kan ikke huske, hvornår hun blev bevidstløs. Hun var ikke bevidstløs, da han kvalte hende. Hun gjorde ikke modstand. Hun blev hurtigt bevidstløs. Det kan godt passe, at han brugte både armen og ledningen til at kvæle hende med. Han holdt i ledningen, da han tog fotografiet, som han sendte til Tiltalte 2. Han ved ikke, hvorfor ledningen endte med at være bundet til radiatoren. Det må være ham, der bandt ledningen til radiatoren, for der var ikke andre, men han ved ikke hvorfor. Han kan ikke huske, hvorfor han gjorde det med saksen. Han var på stoffer. Det var hans indtryk, at Tiltalte 2 også var påvirket. Det var ikke noget, som han kunne se på beskederne fra Tiltalte 2, men det gik han ud fra, fordi Tiltalte 2 var påvirket hver dag. Han gik i bad lige efter drabet for at slette sporene. Han gav hende posen over hovedet for ikke at se hendes skader. Han fik det dårligt over det, han havde gjort. I teksten til fotografiet skulle der stå ”er du glad nu” . Han ved ikke, hvorfor han skrev det. Det kan godt være, at det på det tidspunkt gik op for ham, hvad der var sket. Tiltalte 2 havde sagt, at han skulle sende et billede af Forurettede for at bekræfte, at han havde slået hende ihjel. Han tror, at han fik beskeder før kl. 12.21, om hvad der skulle ske, altså at han skulle dræbe hende. Han har aldrig skrevet, at han ville kvæle hende bagfra. Han tror ikke, at han skrev til Tiltalte 2 og Person 3, at nu ville han slå hende ihjel. Det var Tiltalte 2, der beordrede det. De skrev om, hvad der skulle ske lige op til drabet, indtil 10-15 minutter før. Det var Tiltalte 2, han skrev med. Han fik først blå mærker på hænderne dagen efter. De blå mærker var der ikke, da han blev undersøgt på Retsmedicinsk Institut den 14. juli 2020. Han var ikke sammen med Forurettede seksuelt dagen inden, han slog hende ihjel. Tiltalte 2 sagde, at hun skulle slås ihjel, idet hun havde talt over sig. Hun havde talt over sig til Tiltalte 2. Hun havde fortalt om ham, Person 3 og Tiltalte 2. Han besluttede sig endeligt, da han fik beskeden ”skaf hende af vejen” . Han så ikke, at der var sat et spørgsmålstegn. Der var ikke en direkte besked om, at han skulle dø, men det lå mellem linjerne og i hentydningerne. Der stod i en af beskederne, at det ville ende galt for ham, hvis han ikke slog Forurettede ihjel. Han ville ikke tilstå et drab, hvis han ikke havde gjort det. Det, han har forklaret i dag og den 17. november 2020, er det rigtige. Det kan godt være, at han i samtalerne med Person 13 i cellen ikke nævnte noget om Tiltalte 2's rolle. Han fortalte ikke om Tiltalte 2, da han ikke følte, at det var relevant. Den 14. side 42 juli 2020 vidste han ikke, at Person 3 og Tiltalte 2 var en og samme person. Han har ikke sagt til Person 13, at drabet blev beordret. Foreholdt bilag M-3-26-1-1, side 5, nederst til side 6, øverst, samtale mellem tiltalte og Person 13 den 26. september 2021, hvoraf fremgår: ”… Tiltalte 1: Grunden til at jeg dræbte hende Person 13: Ja Tiltalte 1: Fordi hun havde snakket over sig. Hun skyldte mig 1200. Det er rigtigt, det er grunden. Person 13: Hun snakkede over sig. Tiltalte 1: Ja. Person 13: Til politiet eller hvad? Tiltalte 1: Neej, det fandt jeg ud efter, hun havde snakket med politiet. Person 13: Ja, ja. …” bekræftede tiltalte, at han har sagt sådan. Han kan ikke huske at have fortalt det, men han bestrider det ikke. Han ved ikke, hvorfor han ikke nævnte Tiltalte 2 i den forbindelse. Foreholdt bilag M-3-20-1-1, side 2, nederst, samtale mellem tiltalte og Person 13 den 20. september 2021, hvoraf fremgår: ”… Tiltalte 1: Nej han øh….. – nej altså både ja og nej – han har skrevet på min Facebook, som jeg ikke har opdaget – at han ikke har opdaget beskeden ”så skaf hende af vejen” – det er derfor han sidde i sagen. Person 13: har han skrevet det? …” forklarede tiltalte, at han kan huske, at han sagde ”at det er derfor, han sidder i sagen” . Det er Tiltalte 2, han taler om. De andre beskeder, der er skrevet, er ikke en del af sagen, hvorfor det alene er denne besked, der kan anvendes som bevis i sagen og gør, at han sidder i sagen. Foreholdt bilag M-3-24-1-1, side 7, midt for, samtale mellem tiltalte og Person 13 den 24. september 2021, hvoraf fremgår: ”… Person 13: Sygt Tiltalte 1: en halv time fra Person 13: hvorfor fuck har han ringet til politiet? Tiltalte 1: jeg tror han har spillet smart med at øh øh du skal – utydeligt – bla bla bla – han har tænkt han er bare en dum dansker – han tør ikke gøre det – han ringer til mig og siger han kan ikke og sådan noget – og så skal han spille side 43 smart øh du en er svans og sådan noget – men da jeg så havde gjort det – så havde han fået et chok og tænkt ham der han er syg i hovedet hvis jeg ikke – jeg skal redde min egen røv nu og sådan noget – det tror jeg er sådan …” forklarede tiltalte, at han ikke kan huske at have sagt sådan. Foreholdt samme samtale, side 8, hvoraf fremgår: ”Person 13: mm ja ja. Tiltalte 1: der er ikke nogen beskeder på at hun skulle slås ihjel ud over den der ene besked – og hvem fuck skriver på Facebook så skaf hende af vejen og så slår man en ihjel bagefter – det er jo for sygt i hovet. …” forklarede tiltalte, at han ikke kan huske at have sagt sådan. Der var kun ham og Forurettede til stede i værelset. Han begik drabet 30-40 minutter, før han blev anholdt. Da han tog billedet, var det lige sket. Han kan ikke huske, om han talte med Tiltalte 2 inden drabet. Det er aldrig blevet sagt, at Tiltalte 1 ikke turde gøre det. Tiltalte 2 har ikke ønsket at afgive forklaring. Retten har tilladt, at hans forklaringer, som de er gengivet i en række politir- tapporter, blev dokumenteret. I en afhøringsrapport af 14. juli 2020, ekstrakt IV side 757-759 står: "Afhørte forklarede, at han kendte Tiltalte 1 gennem sin bedste ve-ninde ved navn Vidne 1 tlf.nr. (udeladt). Vidne 1 boede i Fredericia. Afhørte mødte Tiltalte 1 for ca. 2 måneder siden, hvor afhørte sammen med Vidne 1 tog til Køge for at besøge Tiltalte 1. De tog kokain sammen. I løbet af den næste måned besøgte de Tiltalte 1 4-5 gange i Køge for at tage kokain. For ca. en måned siden truede Tiltalte 1 afhørte og hans familie i forbindelse med et vredesudbrud, hvorfor afhørte ikke havde talt med Tiltalte 1 før for 2 dage siden, hvor Tiltalte 1 ringede og sagde undskyld. Afhørte kendte Forurettede fra besøgene hos Tiltalte 1, idet Forurettede boede i samme opgang som Tiltalte 1 og nogen gange var med til at tage ko-kain. De boede på Adresse 2 i Køge, men afhørte kunne ikke huske hvilket lejligheder de boede i. side 44 Tiltalte 1 havde tidligere købt 12-13 mobiltelefoner i Forurettedes navn, hvilket hun var sur over, men ikke mere end hun ønskede at komme videre. I går fik afhørte en ”snap” af Tiltalte 1, hvor han skrev at Forurettede vidste for meget, hentydende til at hun vidste, hvor Tiltalte 1 købte kokain henne. Tiltalte 1 skrev ligeledes ”jeg knepper den lille luder” . Afhørte skrev for sjov tilbage ”Bare skaf hende af vejen” . Afhørte talte i telefon med Forurettede ved 13 tiden i dag, hvor hun fortalte, at hun havde været sammen med Tiltalte 1 hele natten. Forurettede lød og opførte sig som hun plejede. I dag ca. kl. 1530 fik afhørte en ”snap” af Tiltalte 1 med et billede, hvor Forurettede lå på ryggen på gulvet og var blå og opsvulmet i hovedet. Afhørte kunne se, at billedet var taget på et værelse på Adresse 1 i Køge. Lejlighe-den lå lige inden for opgangsdøren til højre. Afhørte kunne genkende værelset fra nogle af besøgende hos Tiltalte 1, hvor de havde været i denne lejlighed. Afhørte ringede til politiet kort efter han modtog ”snappen” Da politiet var kommet til afhørtes lejlighed ringede Tiltalte 1 til afhørte. Af- hørte besvarede opkaldet og spurgte ”ligger hun i værelset” hvortil Tiltalte 1 svarede ”ja” . Tiltalte 1 afbrød herefter opkaldet." Endvidere er dokumenteret afhøringsrapport af 14. juli 2021, samme ekstrakt side 760-767,: "...Afhørte forklarede omkring sine personlige forhold, at han pt. boede hos sin søster i Horsens. Han havde før dette boet i Vejle, hvor også deres mor bor. Han havde boet hos søsteren i 1½ til 2 måneder. Han var diagnosticeret paranoid skizofren og havde en behandlingsdom, hvor han var tilknyttet Middelfart retspsykiatri. Afhørte havde i dag modtaget en besked på Snapchat fra sin bekendte Tiltalte 1 fra Køge. Beskeden indeholdt et billede af en kvinde, som afhørte gen-kendte som værende Forurettede. Kvinden så ud til at være død. Han troede ind- ledningsvis, at beskeden var for sjov, men han forsøgte dog at komme i kontakt med sin kontaktperson, mentor og bistandsværge, så de kunne hjæl-pe ham med at gøre noget. Bistandsværgen sagde til ham, at han skulle ringe 112. Han ville spørge sin mentor, om han ikke ville komme, så de kunne rin-ge til politiet sammen. Han viste også billedet til sin søster, der var hjemme i lejligheden og spurgte: ”Hvad skal jeg gøre” . Afhørte viste ikke, hvorfor han havde fået billedet. Afhørte havde fået beskeden fra Tiltalte 1 via hans Snapchat profil. Det var side 45 den profil, som Tiltalte 1 havde haft al den tid, som afhørte havde kendt ham. Han var ret sikker på, at den kom fra Tiltalte 1. Han havde ikke svaret på be- skeden. Afhørte sagde, at han havde talt med Forurettede tidligere i dag. Det var menin- gen, at hun skulle hjem til afhørte kl. 18. Hun skulle tage toget til Horsens. Det havde de aftalt for tre/fire dage siden. Det var meningen, at afhørte skul-le have været sammen med sin niece i dag, da hun havde fødselsdag, men han var blevet uvenner med sin familien i går, så han kom ikke med. Forurettede skulle være kommet bagefter. Da han talte med hende, virkede hun fin. Der var ikke noget der. Hun var stadig klar på at skulle afsted. Hun var hjemme ved Tiltalte 1. De havde været sammen hele natten. De var på Tiltalte 1's kære-stes adresse på Adresse 1 i Køge. Tiltalte 1's kæreste var ude at rej-se. Tiltalte 1 havde adresse på Adresse 2 i Køge. Da politiet ankom hos afhørte, viste han dem billedet. Han havde taget et screenshot af billedet fra Snapchat, så billedet lå gemt på hans telefon. Dette gjorde han for at kunne vise det til politiet. De zoomede ind på billedet og kunne se, at der var en ledning rundt. Han havde ikke nærstuderet billedet, da det var mærkelig at kigge på. Imens politiet var hos afhørte, ringede Tiltalte 1 til afhørte. Afhørte viste ikke rigtig, hvad Tiltalte 1 sagde i telefonen til at begynde med. Afhørte spurgte: ”Ligger hun stadig inde på værelset?” , da han kunne se på billedet, at det var taget inde på værelset, hvortil Tiltalte 1 svarede: ”Ja” . Afhørte var dog efterfølgende usikker på, om det var ja, han sagde. Afhørte troede, at han Tiltalte 1 var oppe og køre over, hvad der var sket. Afhørte havde svært ved at fortælle, hvad der ellers var sket i dag. Han følte, at alt gik i sort, da han modtog billedet. Han havde været hjemme i lejlighe-den i dag og havde ikke været ude for at handle eller lignende. Han havde glemt at tage sin medicin i morges. Det skete nu og da, at han glemte det. Det var nok derfor, at han havde det skidt og havde svært ved at huske, hvad der var sket i løbet af dagen. Han fik medicin morgen og aften og en måneds depot indsprøjtning – mod paranoid skizofreni. Afhørte forklarede angående forholdet mellem Forurettede og Tiltalte 1, at de boede over hinanden på Adresse 2 i Køge. På det seneste havde forholdet været skidt imellem dem, da Tiltalte 1 havde købt telefoner i Forurettedes navn og lavet svindel i hendes navn. Forurettede havde sagt til Tiltalte 1, at det ikke var ok, men han havde lovet, at han ville betale det tilbage. Dette havde han dog ikke gjort. Hun var blevet ked af det og havde også sendt nogen efter ham. Afhørte viste ikke, om det var på grund af det, at det var sket i dag. Der var mange, som kunne bekræfte, at de havde været uven-ner. De kendte hinanden fra deres opgang. Afhørte havde lært Forurettede og Tiltalte 1 at kende via Vidne 1 fra Fredericia. Vidne 1 er afhørtes bedste veninde. Hun skulle aflevere penge til side 46 Tiltalte 1 for to/tre måneder siden og havde spurgt afhørte, om han ville med derover, da det var en lang togtur. Han havde efterfølgende besøgt dem tre/ fire gange. De hyggede og havde taget coke. Afhørte havde købt coke af Tiltalte 1. Han kunne ikke huske, hvornår det var sket sidst. Dog ikke den sidste måned. Afhørte skrev sammen med Forurettede hver dag i månederne efter via Snapchat. Han skrev sammen med Tiltalte 1 en gang i mellem. De havde dog været uvenner i den sidste måneds tid. Tiltalte 1 havde sagt noget grimt om afhørtes børn og kone. Da afhørte havde blokkeret Tiltalte 1, havde han via Vidne 1 i Fredericia modtaget beskederne fra Tiltalte 1 om, at Tiltalte 1 ville kneppe afhørte og voldtage hans familie og børn. Afhørte tænkte, at Tiltalte 1 havde været en presset mand. Tiltalte 1 havde dog sagt undskyld for en uges tid siden. Afhørte havde tilbudt Tiltalte 1 at komme over til ham og få en pau-se fra Køge, men det havde han ikke gjort. Afhørte kunne ikke forestille sig, at Tiltalte 1 havde gjort Forurettede noget. Han plejede at være stille og rolig over for alle. Forurettede havde i dag skrevet til afhørte, om det var rigtigt, at Tiltalte 1 skulle til at sælge for en anden. Afhørte havde svaret, at det troede han ikke. Afhør-te skrev til Tiltalte 1, om det var rigtigt. Tiltalte 1 havde svaret: ”Jeg knepper den lille luder” . Afhørte skrev derefter for sjov til Tiltalte 1: ”Så skaf hende afvejen ?” . Afhørte udtrykte til afhøringen: ”og så havde idioten kraftedme gjort det alligevel. Det er jo ikke normalt, at fordi en skriver det, så gør man det uden grund. Han må jo have tænkt over det eller planlagt det” . Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 var uvenner med LTF, fordi Forurettede havde sagt til en der hedder ”Kaldenavn” , at Tiltalte 1 havde taget røven på hende med te-lefoner osv. Kaldenavn havde derfor truet Tiltalte 1 og sagt, at der var krig. Det burde der være beskeder på telefonerne omkring. Afhørte kendte ikke til, at Tiltalte 1 havde tilknytning til grupperinger – LTF, Satudara osv. Afhørte vi-ste dog, at han skyldte penge til LTF, og derfor var en del af dem. Det var derfra, at han fik sin narko. Det var dem, der var tænkt på, da der var tale om at sælge for andre. Afhørte viste ikke, hvem den nye var. Tiltalte 1 var derfor blevet vred på Forurettede og skrev via Snapchat til afhørte, at hun havde en stor mund og viste for meget om ham. Disse beskeder var skrevet i dag ca. to timer før afhørte fik billedet. Afhørte gjorde det igen klart, at han havde skrevet det for sjov til Tiltalte 1, at han kunne skaffe hende af vejen. Afhørte kunne rigtig godt li Forurettede – hun var pisse sød og hjælpsom over for alle. Efter at afhørte havde skrevet det, så var der ikke flere beskeder fra Tiltalte 1, før afhørte modtog billedet. Afhørte svarede herefter ikke Tiltalte 1. Den næste kontakt var da Tiltalte 1 ringede til afhørte, imens politiet var til stede. Afhørte havde ikke gemt andet af korrespondancen fra Snapchat med Tiltalte 1, da han jo ikke havde forestillet sig, at dette ville ske. Havde han vist at Tiltalte 1 ville gøre det, så havde han jo ringet til politiet noget før. Afhørte side 47 havde ikke nogen problemer med Forurettede. Adspurgt om hvordan afhørte viste, at Forurettede og Tiltalte 1 var sammen hele natten, svarede afhørte, at han havde talt med Tiltalte 1 i går. Det havde han også sagt til politiet, da de kom. De snakkede imens Forurettede var der. Der var ikke noget. Adspurgt om afhørte viste, hvorfor Forurettede var sammen med Tiltalte 1, når nu de var uvenner, svarede afhørte, at Tiltalte 1 blot udskød det med betaling osv. Han spurgte hende måske, om hun ikke kunne spørge Kaldenavn, om han ikke kunne få noget mere coke osv. Så fik hun det og gav det til ham, og så tog han røven på hende igen. Han udskød det igen og igen og kom med dårlige undskyldninger. Hun var god ved alle. Afhørte og de to andre skrev sammen flere gange om dagen. Når afhørte skrev med Forurettede, så skrev afhørte det til Tiltalte 1 og omvendt. Kaldenavn var Forurettedes ven og Tiltalte 1's gamle ven. Af-hørte viste ikke om Kaldenavn var LTF relateret, men han kunne levere narko. Adspurgt om afhørte viste, om der havde været andre personer sammen med Forurettede og Tiltalte 1, svarede afhørte, at det var der ikke, som han havde for-stået det ud fra beskeder osv. Afhørte fortalte, at havde han vist, at Tiltalte 1 ville gøre det, så havde han gemt flere Snapchat beskeder som bevis. Afhørte viste jo ikke, at han ville gøre det. Så ville afhørte jo heller ikke have gemt billedet og ringet til politi-et, da han jo så kunne gå ud over afhørte selv i den sidste ende. Han havde jo ikke regnet med, at han skulle afhøres på politistationen. Altså han havde jo regnet med at forklare, hvad der var sket, men jo ikke, at han skulle sigtes for noget. Det kom bag på ham. Så havde han jo ikke ringet. Han ville jo ik-ke blive dømt for noget, som han ikke havde gjort. Afhørte var glad for, at han havde ringet til politiet. Så måtte han tage det, som det kom. Forurettede var jo en sød pige. Adspurgt om afhørte kendte til, at andre kunne være efter Forurettede, svarede afhørte, at det kendte han ikke til. Hun var vellidt af alle. Ikke andet end Tiltalte 1. Hvis vi loggede på hendes profil, ville vi kunne se, at han havde truet hende. Det havnde hun også sendt til afhørte. Afhørte troede ikke, at hun havde slettet det på sin telefon, så det kunne formentlig findes der. Adspurgt om afhørtes tanker omkring et evt. motiv for Tiltalte 1 til at skaffe Forurettede af vejen, svarede afhørte, at Tiltalte 1 havde jo sagt, at hun viste for meget om ham og alt det der. Afhørte havde så skrevet for sjov, at han kunne skaffe hende af vejen. Det havde afhørte jo også før skrevet til andre for sjov. Det havde de jo ikke gjort, da det ikke er normalt. Afhørte havde set beskeder, hvor Tiltalte 1 truede Forurettede. Det var for ca. en uge siden. Hun havde sendt dem til afhørte via Snapchat, men hun måtte ha- ve dem liggende på hendes telefon. Afhørte mente, at hun havde anmeldt det side 48 til Køge politi. Også det med telefonerne, så hun ikke kom til at stå med gæl- den osv. for dem. Hun havde 4-5.000 i minus nu på kontoen og havde haft det de sidste par måneder pga. det. Afhørte viste ikke, om Tiltalte 1 vidste, at hun havde anmeldt det. Hun havde sagt til afhørte, at hun havde mailet trus-lerne til politiet. Afhørte havde ikke noget liggende, da det var på Snapchat. Forurettede blev fortsat hos Tiltalte 1, da hun var så god af sig, selvom disse trusler var der. Hun skrev til afhørte, at Tiltalte 1 havde siddet en nat og und- skyldt for det hele. Hun og afhørte selv havde været godtroende over for Tiltalte 1, da de var hjælpsomme perosner. Afhørte kunne ikke huske, at der var sket andet tilbage i tiden, som skulle være relevant for sagen. Adspurgt om afhørtes forhold til narko, kriminalitet og grupperinger, svarede afhørte, at han ikke havde tilknytninger til grupperinger. Han var tidligere dømt for røveri og indbrud, hvor han havde fået en behandlingsdom. Det sid-ste års tid havde han ikke lavet noget. Behandlingsdommen var på ubestemt tid, hvor han boede ude og skulle overholde regler udstedt fra psykiatrien. Afhørte forklarede, at hans søster havde været hjemme hos ham de sidste par dage. Hun havde været i Fakta for at handle – ellers hjemme. Han havde vist hende billedet og spurgte hende, hvad han skulle gøre. Afhørte ønskede at bidrage med hvad han kunne. Han ville gerne forklare, hvad han vidste. Afhørte gav samtykke til, at politiet beholdt hans telefon mhp. udlæsning. Han havde også oplyst koden hertil. Han ville gerne have sit simkort tilbage hurtigt, hvis det kunne lade sig gøre. Afhørte ville gerne på psyk efter endt afhøring. Han var tilknyttet Afdeling på rets-psykiatrisk afdeling i Middelfart. Han skulle formentlig indlægges en af de næste dage på denne afdeling for at få justeret sin medicin. Han havde tidli-gere været selvmordstruet og havde det pt. dårligt – især efter i dag. Han havde snakket med sin læge om genindlæggelse på Afdeling. Det var ikke endeligt aftalt.” Der er endvidere dokumenteret fra en rapport af 17. august 2020, samme ekstrakt side 768-780: Afhørte forklarede, at han erkendte, at han ejede Wickr konto’en, ”Profilnavn 1” og Facebook profilen ”Person 3” . Han havde oprindeligt i sin tidligere forklaring forklaret, at disse konti’er ik-ke tilhørte ham. Men efter at have tænkt over det, vil han nu gerne stå frem. Grunden til at han står frem er, at han benyttede Profilnavn 1 og Person 3 kontierne til at sælge stoffer. Afhørte ville hellere dømmes for salg af narkoti-ka end for medvirken til manddrab. Profilnavn 1 og Person 3 var en og side 49 samme ”fiktive person” . Profilnavn 1 var blot en Wickr konto, hvor Person 3 var Facebook konto. Afhørte havde en enkelt gang set den ”rigtige” Person 3 i Odense, men han kendte ham ikke personligt. Billedet på den profil som afhørte havde op-rettet var ikke et billede af den rigtige ”Person 3” . Måden det fungerede på var, at personer skrev til afhørtes private profil og spurgte til store mængder stoffer (30-40g eller mere) og spurgte om han kendte nogle de kunne købe stoffer af. Hertil henviste han til ”Wickr profilen ”Profilnavn 1” . Denne profil var opsat således, det skulle ligne en Satudarah rocker ved navn Person 3. Facebook profilen var oprettet således, at det så mere virkeligt ud, at ”Person 3” var en ægte person. Når personer så skulle mødes med denne fiktive ”Person 3” fik afhørte en tredje mand til at mødes med køberen. På denne måde var afhørtes identi-tet hele tiden beskyttet. Adspurgt hvornår afhørte stiftede bekendtskab med Tiltalte 1 oplyste han, at det var via en veninde ved navn Vidne 1. Han huskede ikke tidspunktet, men det var maks. 4 måneder siden. Vidne 1 skulle til Køge og aflevere penge til Tiltalte 1 og spurgte afhørte om han ville med. Vidne 1 fortalte, at denne Tiltalte 1 oprindelig var fra Fredericia og vi-ste et billede af Tiltalte 1 til afhørte. Afhørte havde aldrig set eller hørt om Tiltalte 1 før, men sagde, at han nok skulle tage med. Da de ankom til Station hentede Tiltalte 1 både Vidne 1 og afhørte og kørte dem til sin egen lejlighed, hvor de alle 3 tog kokain hele aftenen. Afhørte oplyste, at Tiltalte 1 og afhørtes fælles interesse var kokain og at det var dette der holdt sammen. Afhørte købte ligeledes samme aften et par poser kokain af Tiltalte 1. Efter- følgende blev de venner på Facebook og afhørte besøgte Tiltalte 1 4-5 gange. Under et af besøgene kommer afdøde ned til Tiltalte 1's lejlighed og tager ko- kain med dem. Tiltalte 1 fortæller afhørte, at afdøde har foreslået at købe nog-le telefoner på afbetaling i hendes eget navn, således, at de kan lave nogle penge. Tiltalte 1 fortæller afhørte, at han vil lade afdøde gøre dette og tage i mod alle telefonerne uden at betale hende. Afdøde havde endvidere fortalt Tiltalte 1 at hun gerne ville købe en bil til ham. Afhørte mente, at Tiltalte 1 ud-nyttede Forurettede rigtig meget. Forurettede var en rigtig ”god” pige som ville gøre meget for sine venner. Adspurgt oplyste afhørte, at de personer som kendte til fup nummeret med telefonerne var afhørte selv, Tiltalte 1, afdøde samt Tiltalte 1's kæreste Vidne 3. De var ligeledes alle 4 taget sammen ud til butikkerne. Herefter sendte de side 50 afdøde ind og købe telefonerne som hun så afleverede til Tiltalte 1 når hun kom ud. Afhørte oplyste, at den dag han var med, fik afdøde købt 4 tele-foner fra butikkerne, 3, Telia og Yousee. Alle butikkerne befandt sig i Køge. Afdøde fik 2 telefoner hos Yousee og 1 telefon hos 3 og Telia. Afhørte fik efterfølgende af Forurettede via Snapchat at vide, at de havde gjort samme nummer igen med flere telefoner. Tiltalte 1 havde fortalt afhørte, at hun ville få halvdelen af pengene når telefonerne blev solgt. Afhørte fortæller derefter afdøde, at hun skal anmelde Tiltalte 1 til Politiet, så- ledes, at hun ikke personligt hæfter for telefonerne når Tiltalte 1 snyder hende og hun skal afdrage på flere telefoner samtidigt. Dette fortalte han til afdøde, i det han var overbevist om, at Tiltalte 1 aldrig ville betale Forurettede for tele- fonerne. Forurettede havde overfor afhørte oplyst, at det drejede sig om min. 70.000 kr. Dette fik afhørte også bekræftet da Tiltalte 1 over for Forurettede påstod, at han var blevet snydt af Kaldenavn (Person 8). Tiltalte 1 havde afleveret alle telefonerne til Kaldenavn og fået en pose med 10g. kokain. Det var også Kaldenavn som forsynede Tiltalte 1 med kokain normalt. Afdøde havde efterfølgende kontaktet Kaldenavn som havde oplyst hende, at Tiltalte 1 rigtig nok havde afleveret telefonerne til ham, men at han ud over ko- kain også havde fået penge og at Tiltalte 1 var blevet betalt korrekt og ikke snydt. Afdøde vidste nu, at Tiltalte 1 havde snydt hende. Tiltalte 1 havde givet den ene Iphone til sin kæreste, Vidne 3. Tiltalte 1 havde endvidere foretaget svindel på DBA med bl.a. en Macbook. Adspurgt hvor længe han havde kendt afdøde, mente han at det var nogen-lunde i lige så lang tid som Tiltalte 1. Han beskrev afdøde som en rigtig sød pige, som gjorde alt for alle mennesker. Afhørte havde engang været hjemme hos Tiltalte 1 men havde glemt sin medicin, hvorfor han ikke kunne sove. Han skrev derfor til afdøde og spurgte om han kunne komme forbi og det måtte han gerne. De var sammen hele natten (som venner – intet seksuelt) og tog kokain sammen. Dette var blot et eksempel på, at afdøde var en pige som hjalp alle hendes venner så godt hun kunne. Afhørte havde det rigtig godt med afdøde og de havde et normalt venskabe-ligt forhold. Afhørte mente, at de begge var fortrolige med hinanden. Afdøde skulle bl.a. hjem til afhørte på drabsdagen. De skulle tage lidt kokain sammen og afhørte havde endda skaffet lidt penge til afdøde, i det han havde det dårligt over, at Tiltalte 1 havde røvrendt hende på denne måde. Tiltalte 1 skulle ikke med. Det var kun afdøde der skulle komme. Afdøde og afhørte havde også en indbyrdes aftale om, at når Tiltalte 1 skrev noget til af- døde, så fortalte afdøde det til afhørte og når Tiltalte 1 skrev til afhørte fortal- side 51 te han det videre til afdøde. Op til drabet blev afhørtes og afdødes forhold rigtig godt. Adspurgt ind til kokain forbruget oplyste afhørte, at det kokain som han kun-ne skaffe var godt kvalitet, men at det som Tiltalte 1 skaffede ikke var godt. Afhørte introducerede Tiltalte 1 for Person 3. Tiltalte 1 og Person 3 aftalte herefter, at Tiltalte 1 skulle til at sælge stoffer for Person 3. Forholdt beskeden sendt fra afdøde til afhørte ” lov mig han ikke siger noget, virkelig” ”Han har skrevet, men han skal ikke vide ser kommer fra mig, sid-der ude ved ham nu ”(bilag F-10-2-2-0). oplyste afhørte, at denne besked havde afhørte ikke nået at læse inden han skrev til Tiltalte 1. Afhørte havde derfor skrevet til Tiltalte 1, at Person 3 var sur over, at han havde fortalt afdøde om deres nye samarbejde, hvor Tiltalte 1 skulle sælge kokain for Person 3. Adspurgt præcist hvad der blev skrevet svarede afhørte, at Tiltalte 1 tidligere har fået kokain af afhørte som Tiltalte 1 skulle sælge. Hvis Tiltalte 1 kunne sælge stofferne og skaffe kunder kunne han begynde at sælge for Person 3. Dette havde Tiltalte 1 fortalt til afdøde selvom ”Person 3” udtrykkeligt havde fortalt ham, at han ikke måtte fortælle folk om samarbejdet og skulle holde det hemmeligt. Tiltalte 1 fortalte afdøde om det nye samarbejde og afdøde havde efterfølgende spurgt afhørte omkring det. Afhørte gjorde nu som om, at han informerede ”Person 3” om dette og "Person 3” blev sur på Tiltalte 1. Afhørte havde skrevet til afdøde om det var okay, at han fortalte, at det var hende der havde fortalt om, at Tiltalte 1 ikke kunne holde tæt. Det var nu, at afdøde skrev alle de beskeder om ikke at sige det var hende som havde ”stukket” Tiltalte 1 – dette havde afhørte dog ikke set, før han informerede Tiltalte 1. Afdøde havde skrevet dette via Snapchat. Tiltalte 1 svarede tilbage til afhørte noget i stil med: ”Jeg flækker den lille lu- der” , hvortil afhørte svarede ”så skaf hende af vejen” . Dette var foregået over Facebook. Afhørte mente ikke det han skrev, han skrev det kun i sjov. Herefter skiftede Tiltalte 1 kommunikation over til Wickr og svarede ”ja” til at afhørte havde skrevet så skaf hende af vejen. Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 jo ikke var dum. Han vidste godt, at man ikke skulle skrive sådan noget over Facebook i det det ikke var lige så sikkert som Wickr. Afhørte svarede tilbage på Wickr og skrev ”haha” . Herefter svarede Tiltalte 1 igen på Wickr: ”jeg kvæler hende bagfra” . Herefter stoppede afhørte med at svare Tiltalte 1. Set i bakspejlet fortrød afhørte, at han havde fortalt Tiltalte 1, at afdøde havde stukket ham, i det afdøde blev dræbt kort tid efter. side 52 Afhørte mente, at politiet var på vildspor, i det de efterforskede muligheden for flere gerningsmænd. Dette var ikke tilfældet. Der var kun en gernings-mand, og det var Tiltalte 1. Forelagt om Tiltalte 1 skulle have besøg af 2 mænd, muligvis Satudarah forklarede afhørte, at det aldrig var tilfældet. Det var kun noget Tiltalte 1 havde sagt for at dække over sig selv. Afhørte havde aldrig aftalt med Tiltalte 1, hverken fra sin private eller sine falske profiler (Profilnavn 1 & Person 3), at Tiltalte 1 ville få besøg af nogen – heriblandt Satudarah folk. Da afhørte fik billedet af afdøde, fik han det i en Wickr besked fra Tiltalte 1. Tiltalte 1 benyttede Wickr konto’en, Profilnavn 2. Afhørte tog hurtig et skærm- billede af billedet som han viste til sin søster som var med ham på tidspunk-tet. Afhørte havde indledningsvis forklaret, at billedet var fra Snapchat, men det var faktisk fra Wickr. Dette havde afhørte forklaret, i det han benyttede Wickr profilen til salg af stoffer. Afhørtes søster sagde til ham at han skulle til politiet. Afhørte kontaktede sin Bistandsværge, som fortalte at han skulle ringe til politiet. Han kon-taktede herefter sin mentor, som tilbød, at han kunne ringe til politiet for ham. Afhørte ringede herefter selv til politiet. Adspurgt var det Tiltalte 1 som tidligere havde tilføjet afhørte som ven på Wickr fra sin Wickr Profil, Profilnavn 2. Afhørte kunne bekræfte, at dette var Tiltalte 1's Wickr profil. Han oplyste bl.a. at afdøde også havde Tiltalte 1 tilfø- jet med denne Wickr profil. Afhørte og Tiltalte 1 skrev også ting sammen som kun de to kunne vide – derfor var afhørte ikke i tvivl om på nogen måde, at Tiltalte 1's Wickr profil var Profilnavn 2. Adspurgt oplyste afhørte, at han aldrig havde haft adgang til Tiltalte 1's for- skellige konti’er, heriblandt, Snapchat, Wickr osv. Tiltalte 1 havde hellere al- drig haft adgang til afhørtes konti. Forurettede havde ikke adgang til Wickr profilen Profilnavn 2. Afhørte var ikke be-kendt med, at nogen ud over Tiltalte 1 havde adgang til denne profil. Afhørte oplyste, at Tiltalte 1 var meget presset. Tiltalte 1 havde bl.a. skrevet til afhørte, at afdøde vidste for meget om ham – adspurgt var dette omhand-lende kokain og svindel samt at hun fandt ud af at han havde svindlet hende vedr. salg af telefonerne til ”Kaldenavn” . Afdøde var endvidere begyndt at sælge for ”Kaldenavn” (Person 8) – dette havde afdøde selv skrevet via Snapchat til afhørte. Dette havde resulteret i, at Tiltalte 1 var begyndt at få mange fjender – også pga. at han havde svært ved at holde ting tæt. Afhørte er 100% sikker på, at Tiltalte 1 har begået drabet – at han har følt sig presset til det pga. han ikke kunne holde tæt overfor afdøde, efterfulgt, at han fremsender et billede af afdøde i dræbt tilstand til ham via Wickr og ef- side 53 terfølgende sender ham en Snapchat besked hvori der står ”er du stolt nu?” . Dette havde Tiltalte 1 ingen grund til at sende medmindre, at han havde slået hende ihjel. Afhørte oplyste endvidere, at han ikke selv havde set beskeden ”er du stolt nu” , men at Politiet havde set den. Afhørte mente ligeledes, at Tiltalte 1's forklaring om, at han havde løbet ud i haven og kastet op var en løgn. Han mente, at hvis nogen var kommet ind som Tiltalte 1 havde forklaret, så ville den naturlige forklaring være at løbe væk og ringe til politiet. Afhørte mente at Tiltalte 1 var utroværdig. Afhørte var meget rystet over billedet, som Tiltalte 1 havde fremsendt til ham af afdøde. Han havde ligeledes svært ved at sove om natten og blev ved med at gense billedet. Dette var også en af grundende til at afhørte selv havde an- modet politiet om en afhøring. Forelagt bilag F-3-11-2-0, hvor Tiltalte 1 til afhørte skrev via Messenger, ”Han er i Holland så han sagde du skulle give mig 2g gratis” , blev afhørte ad-spurgt hvorfor han ville give 2g gratis væk til Tiltalte 1. Til dette svarede af-hørte, at det en del af et større ”skuespil” således, at Tiltalte 1 ikke skulle fat-te mistanke om, at ”Person 3” og Tiltalte 2 var et og samme person. Det skulle også danne en illusion om, at ”Person 3” var en travl mand. Forelagt bilag F-3-11-4-0 blev afhørte adspurgt hvad det var for noget med de 2.000 kr. som Tiltalte 1 omtalte. Dette vidste afhørte ikke. Adspurgt hvorfor afhørte havde skrevet ”bror du har virkelig dummet dig, han er pisse sur” , svarede afhørte, at det havde han skrevet fordi afdøde hav-de fortalt ham, at Tiltalte 1 havde fortalt hende om aftalen mellem Tiltalte 1 og Person 3 – dette var afhørte blevet sur over, i det Tiltalte 1 jo skulle holde tæt vedr. deres aftale om salg af stoffer. Afhørte bekræftede, at første gang, at afhørte havde gjort Tiltalte 1 bekendt med at ”Person 3” vidste, at afdøde havde stukket Tiltalte 1 var den 14. juli 2020, kl. 1216 – tidspunktet da afhørte, skrev ovenstående besked til Tiltalte 1. Afhørte mente, at Tiltalte 1 havde følt sig så presset over situationen at hans eneste mulighed var at slå afdøde ihjel. Afhørte oplyste endvidere, at det al-drig havde været hans hensigt, at hun skulle dø g såfremt man kunne tage en løgnedetektor test på afhørte ville man kunne se, at han talte sandt. Afhørte havde aldrig på nogen af sine profiler tilbudt Tiltalte 1 at han kunne blive en del af atudarah. Han havde hellere aldrig inviteret Tiltalte 1 til nogen Satudarah fest. De eneste ande/rocker, som Tiltalte 1 havde noget at gøre med var LTF så vidt afhørte vidste. Afhørte havde i øvrigt ikke kontakt til nogen fra Satudarah eller LTF længe- side 54 re. Han havde for meget r siden mødt enkelte medlemmer, men ingen han pt. snakkede med. Afhørte havde selv tidligere overvejet at blive en del af Satudarah, men dette var ikke aktuel længere, i det hans mor var syg og han havde lovet hende al-drig at blive rocker. Afhørte og Tiltalte 1 havde tidligere snakket om at blive en del af Satudarah. Tiltalte 1 havde udtalt, at han så op til Satudarah. Tiltalte 1 havde dog en tæt- tere relation til LTF. Tiltalte 1 skyldte LTF 50.000 kr. for at komme ud af LTF. Efterfølgende havde Tiltalte 1 udtalt, at prisen var steget til 100.000 kr. Dette vidste afhørte dog ikke om passede. Adspurgt havde afhørte aldrig via ”Person 3” profilen tilbudt at betale hans LTF gæld af, men havde tilbudt det via sin egen profil – altså Tiltalte 2 profi-len. Afhørte havde dog aldrig nået at give ham nogen penge. Adspurgt om hvordan afhørte havde det med, at Tiltalte 1 havde skrevet, at han ville voldtage afhørtes familie svarede afhørte, at han intet tilovers havde for Tiltalte 1. Der var 2 grunde til, at afhørte ”kørte dette spil” med Tiltalte 1. Den ene grund handlede om, at Tiltalte 1 skulle sælge for ”Person 3” , og afhørte benytte-de Person 3 profilen til at skjule sin rigtige identitet og den anden grund var, at afhørte på denne måde, kunne køre Tiltalte 1 lidt rundt pga. hans udtalelser omkring, at han ville voldtage afhørtes familie. Afhørte oplyste endvidere, at Tiltalte 1 havde udtalt, at han skyldte ”Kaldenavn” 21.000 kr. og pga. manglende betaling var der nu krig mellem Tiltalte 1 og Kaldenavn. Tiltalte 1 havde sendt afhørte et skærmbillede, hvor samtalen mellem Tiltalte 1 og Kaldenavn fremgik. Afhørte skrev herefter til afdøde, at hun skulle undersøge om det var rigtig, at der var krig mellem Tiltalte 1 og Kaldenavn. Ca. 2 dage senere skrev afdøde til- bage at hun havde undersøgt det og at det var en løgn. Afhørte var frustreret over, at Tiltalte 1 endnu engang havde løjet, men havde ikke konfronteret ham med det. Adspurgt oplyste afhørte, at afdøde var bange for hvad Tiltalte 1 ville sige til, at hun skulle begynde at sælge for Kaldenavn i stedet for Tiltalte 1. Afdøde var ikke blevet presset til at sælge for Kaldenavn, men gjorde det af egen fri vilje. Adspurgt om der var andre personer som kunne have relevans til sagen oply-ste afhørte, at der ikke var andre end Tiltalte 1. Adspurgt kendte afhørte ikke til en profil ved navn ”Profilnavn 6” eller ”Profilnavn 7” . side 55 Adspurgt benyttede afhørte kun 1 Snapchat profil ved navn ”Profilnavn 8” og benyttede 2 facebook profiler, sin egen Tiltalte 2 profil samt Person 3 profilen samt 2 wickr profiler ved navn ”Profilnavn 4” og ”Profilnavn 1” . Adspurgt eksisterede ”Fiktiv person” ikke. Det var en person som afhørte havde oprettet for at dække over sig selv – ligesom Person 3 profilen. Adspurgt om Profilnavn 9 på Wickr oplyste afhørte, at dette var hans kontaktperson, Person 14. Adspurgt om ”passagen” hvor Tiltalte 1 til afhørte skriver, ”Flækker den lille luder” og hvorfor afhørte og afdøde har slettet hinanden på Snapchat hvis de er venner. Bilag F-3-11-4-1. Afhørte svarede, at afdøde havde slettet afhørte som ven på Snapchat fordi så forsvandt deres beskeder. Hun var bange for, at Tiltalte 1 forlangte, at se hendes beskeder med afhørte. Afhørte og afdøde havde dog gemt alle deres beskeder via Snapchat, hvorfor, at såfremt politiet tilføjede afdøde på afhør-tes Snapchat ville deres beskeder fremkomme igen. Afhørte gav sit mundtlige samtykke til, at politiet måtte tilføje afdøde som ven på Snapchat og gennem-se samtalerne. Han gav endvidere samtykke til at politiet måtte logge ind på Person 3 Facebook profilen og foretage dataudtræk. Afhørte kunne dog ikke huske koderne, men ville gerne benytte Touch ID såfremt politiet medbragte telefonen. Afhørte og afdøde var ikke uvenner og afviste derfor at det var på dette grundlag at hun slettede ham som ven. De var gode venner og de havde en indbyrdes aftale om at fortælle hinanden hvad Tiltalte 1 skrev til dem. Dette ville man også kunne se på deres samtaler. Efter at Tiltalte 1 havde skrevet ”flækker den lille luder” skrev afhørte til Tiltalte 1 at han var i Legoland med sin søn men ville få styr problemet (ca. kl. 1221). Ca. 2 timer efter fik afhørte nu billedet af afdøde. Adspurgt huskede afhørte ikke at han nogensinde fik skrevet til Tiltalte 1, at der var kommet styr på det. Afhørte beskrev tidslinjen som følgende: Tiltalte 1 skriver på drabsdagen kl. 1216: Flækker den lille luder Efterfølgende skriver Tiltalte 1 kl. 1227, at afdøde vidste for meget om ham. Afhørte svarede tilbage kl. 1233: ”så skaf hende af vejen” . Tiltalte 1 svarede nu tilbage fra sin Wickr profil ”Profilnavn 2” ”jeg kvæler hende bagfra” . side 56 Afhørte svarede tilbage ”haha” . Tiltalte 1 skriver til afhørte kl. 1338: ”Okay puha hvornår er de her frygter hun skriger når der er et spisested ved siden af” – afhørte indskød kort, at han ikke så denne besked før politiet kom. Afhørte modtager billedet af afdøde. Afhørte modtog nu et Snapchat billede som politiet åbnede hvor der stod ”er du stolt nu?” Adspurgt om beskeden: ”Okay puha hvornår er de her frygter hun skriger når der er et spisested ved siden af” bilag F-3-11-4-3, bekræftede afhørte, at denne besked var skrevet fra Tiltalte 1 til ham. Han havde aftalt med Tiltalte 1, at han ville komme forbi, men det ville han ikke. Afdøde havde også på da-gen skrevet til afhørte ”haha han tror virkelig du kommer” , i det han også havde fortalt afdøde at han ikke ville komme og hun var sammen med ham på dagen og gav udtryk for at afhørte kom. Afhørte blev adspurgt om at der stod ”de” , og hvem var ”de” . Afhørte vidste ikke hvorfor der stod de - dette var muligvis en stavefejl, hvor der skulle ha-ve stået ”du” . Adspurgt hvad Tiltalte 1 svarer ”puha” til kunne afhørte ikke huske det. Adspurgt huskede afhørte ikke beskeden fra ”Profilnavn 2” til ”Profilnavn 1” kl. 1419, hvor der står ”hun er helt oppe og køre så prøver at få hende til at fal- de ned” . Adspurgt nærmere ind til beskeden: ” Okay puha hvornår er de her frygter hun skriger når der er et spisested ved siden af” kunne afhørte nu ikke erind-re beskeden. Afhørte oplyste nu, at Tiltalte 1 skrev, at han ville lægge afdøde ind i hans seng for at få hende til at hvile sig lidt, hvorefter beskeden om at han ville kvæle hende bagfra blev sendt. Adspurgt om nærmere at beskrive dette forklarede afhørte, at Tiltalte 1 ind- ledningsvis havde skrevet, at hun var helt oppe og køre, hvorfor han havde fortalt hende, at hun skulle lægge sig ind og sove således hun kunne hvile sig. Herefter skriver han, at han ville kvæle hende bagfra, hvortil afhørte svarede ”haha” . Efter at Tiltalte 1 har sagt, at han ville forsøge at lægge afdøde ind og sove hører afhørte ikke fra afdøde mere. Sidste korrespondance afhørte havde med afdøde var ved 12 tiden på drabs- side 57 dagen. Afhørte og afdøde snakkede om hvornår afdøde skulle komme hjem til afhørte. Afhørte mente, at de snakkede om, at hun kunne være på Horsens st. kl. 1852 på drabsdagen. Afhørte blev forelagt Tiltalte 1's forklaring om, at afhørte skulle ”hade Forurettede som pesten” . Dette afviste afhørte. Afhørte og afdøde havde et godt for-hold og afhørte mente, at Tiltalte 1 kun havde sagt dette for at stille ham i et dårligt lys. Adspurgt om han kunne nævne et eksempel på, at afdøde havde betroet sig til afhørte tænkte afhørte i nogle sekunder, hvortil Forsvarer indskød, at alt det med Tiltalte 1 havde hun betroet sig. Dette bekræftede afhørte. Adspurgt om Tiltalte 1 nogensinde havde fortalt afhørte forinden drabet/sagen omhandlende afdøde, at han ville slå nogen ihjel, afviste afhørte dette. Adspurgt om Tiltalte 1 nogensinde til afhørte havde søgt råd til hvordan man skaffede et lig af vejen afviste afhørte også dette. Adspurgt om afhørte nogensinde havde givet afdøde en telefon oplyste han, at dette havde han. Tiltalte 1 havde solgt afdødes telefon og havde givet hen-de sin gamle telefon med kode på, således afdøde ikke kunne benytte denne. Dette havde afdøde gjort både Tiltalte 1 og afhørte opmærksom på. Tiltalte 1 var ligeglad, men afhørte syntes det var synd for afdøde, hvorfor han gav hende en Iphone 6. Til gengæld fik han så en sort Iphone 7, som Tiltalte 1 havde givet afdøde. Afhørte havde aldrig modtaget andre telefoner fra hver-ken afdøde eller Forurettede." Der er dokumenteret en afhøring fra den 25. august 2020, samme ekstrakt si-de 781-789:. "... Afhørte blev forelagt korrespondancen fra den 14. juli 2020, hvor Tiltalte 1 til Profilnavn 1 via Wickr skriver: ”Okay puha hvornår er de her frygter hun skriger når der er et spisested ved siden af ”. Bilag F-3-11-4-3. Afhørte oplyste, at han ikke havde læst beskeden. Han forklarede, at når man via Wickr fik en besked, så skulle man trykke på beskeden, hvorefter den blev synlig. Beskeden blev dog skrevet mens Tiltalte 1 troede at en stedfortræ-der (Person 15) for Person 3 ville komme forbi. Afhørte blev adspurgt til hvilken profil Profilnavn 2 havde sendt billedet af afdø-de, hvortil han svarede, at det var sendt fra Wickr profilen Profilnavn 2 til Profilnavn 1. Afhørte blev forelagt, at billedet var sendt efter ovennævnte tekst besked, hvorfor politiet fandt det underligt, at han ikke havde set beskeden. side 58 Afhørte oplyste, at når man sendte et billede var det synligt med det samme – det fungerede ikke som en tekst, hvor man først skulle trykke på teksten for at fremkalde indholdet. Afhørte loggede ind via sin Wickr profil ”Profilnavn 1” ved hjælp af Touch ID. Det blev af de tilstedeværende i lokalet bekræftet, at han havde haft en kor- respondance den 14. juli 2020 med brugeren ”Profilnavn 2” . Foto vedlagt. Afhørte blev forelagt ”de” fra ovennævnte tekst besked, hvortil han forklare-de, at Person 3 og Tiltalte 1 havde aftalt, at Tiltalte 1 skulle sælge for Person 3. Person 3 havde i den forbindelse fortalt at han ville sende en for at mødes med Tiltalte 1. Adspurgt om det var korrekt forstået, at afhørte havde bedt en ukendt per-son om at mødes med Tiltalte 1 bekræftede afhørte dette. Afhørte fortalte, at perso- nen der skulle mødes med Tiltalte 1 var en person ved navn ” Person 15” , vedkommende var 24 år, boede på Vej 2 i Vejle, mørkhåret og hav-de et modermærke på siden af næsen. Afhørte havde gået i skole med ved- kommende. Afhørte oplyste, at Person 15 kunne bekræfte, at han skul-le køre ud til ”Tiltalte 1” . Afhørte blev adspurgt hvorfor han i sin tidligere afhøring ikke havde nævnt noget om denne person. Til dette svarede afhørte, at han ikke mente, at det var vigtigt. Afhørte forklarede, at da han fandt ud af, at Tiltalte 1 havde fortalt afdøde om afta-len annullerede han aftalen med Person 15. Afhørte havde kun oplyst til Person 15, at han skulle levere narkotika (kokain) til en person ved navn ” Tiltalte 1, på Adresse 2 i Køge . Senere adspurgt ændrede afhørte nu forklaring til, at han ikke havde oplyst Person 15 en adresse, hvor han skulle mødes med Tiltalte 1. Person 15 havde derfor ingen forudsætninger for at udfinde Tiltalte 1 af egen vilje. Han havde altså ikke oplyst Person 15 om Tiltalte 1's fulde navn, adresse eller andre kontaktinformationer. Adspurgt hvordan afhørte kommunikerede med Person 15 forklarede han, at det foregik over Wickr via ” Profilnavn 1” profilen. Politiet kunne dog ikke finde deres kommunikation i det han havde slettet samtalen. Adspurgt om Person 15 var indsat i ”Profilnavn 1's” Wickr kontaktliste forklarede afhørte, at der ikke fandtes en kontaktliste på Wickr. Afhørte oplyste dog, at Person 15 havde ringet til ham på drabsdagen med hemmeligt nr, men at han havde oplyst ham, at han ikke kunne tale nu, fordi politiet var der. Adspurgt erindrede afhørte ikke Person 15's Wickr navn. Afhørte for-klarede, at den eneste måde, hvorpå han kunne skrive til Person 15, var såfremt, at Person 15 skrev til afhørte først eller finde ham på Facebook. Adspurgt om Person 15's Facebook navn svarede afhørte at det var Navn. Afhørte blev adspurgt om det var Navn eller Person 15 de-nne ven hed, hvorefter han rettede navnet på Facebook til Person 15. side 59 Afhørte bekræftede, at opkaldet fra Person 15 kunne findes i hans tele-fon. Adspurgt havde Person 15 ingen relationer til rockere eller nogen bander, men blot en ven til afhørte. Afhørte havde ikke tidligere fået hjælp af Person 15 til at levere narkotika. Adspurgt om Person 15 fik af vide om han skulle til Sjælland i forbin-delse med leverancen oplyste afhørte, at han fik at vide, at han skulle til Kø-benhavn. Afhørte oplyste nu, at det var meningen Tiltalte 1, afhørte og Person 15 skulle mødes i København. Adspurgt bekræftede afhørte, at Tiltalte 1 derfor umiddelbart inden drabet troede, at han skulle mødes med afhørte og Person 15. Adspurgt skulle Person 15 ikke ”spille” Person 3, men blot være en person som ”Person 3” havde sendt. Adspurgt om der var andre personer end Person 15, der skulle have mødtes med Tiltalte 1 svarede afhørte nej. Afhørte oplyste endvidere, at Person 15 ikke kendte Tiltalte 1, afdøde eller i øvrigt andre personer involveret i sagen. Adspurgt specifikt hvad aftalen med Tiltalte 1, Person 15 og afhørte var, sva- rede han, at han flere dage forinden og på drabsdagen havde aftalt med Tiltalte 1, at han ville komme forbi Tiltalte 1. Dette havde han dog ikke tænkt sig at gøre, i det han havde en aftale med afdøde om at hun ville besøge afhørte på drabsdagen. Yderligere var der en separat aftale med Person 15 på drabsdagen ca. kl. 11:00 om at han skulle levere kokain til Tiltalte 1 – det var kun Person 15 som oprindeligt skulle mødes med Tiltalte 1. Person 15 og Tiltalte 1 havde ingen direkte kontakt med hinanden. Aftalen om besøget blev dog af-lyst, i det Tiltalte 1 ikke kunne holde tæt omkring aftalen. Afhørte oplyste, at Tiltalte 1 til Profilnavn 1 havde nægtet at have ”sladret” til afdøde. Tiltalte 1 havde bl.a. sværget på sin afdøde mormor, at han ikke havde sladret. Sam-tidig skrev han til afhørtes egen profil, at han ville ”flække den lille luder” og at hun vidste for meget om ham (underforstået afdøde vidste for meget om Tiltalte 1). Tiltalte 1 havde endvidere ringet til Profilnavn 1 via Wickr og Person 3's Facebook. Dette havde afhørte ikke besvaret, i det Tiltalte 1 ville kunne høre at stemmen tilhørte afhørte og ikke den ”opfundne Person 3” . Adspurgt hvad afhørte mente, at afdøde ”vidste om Tiltalte 1” , svarede han, at det formentlig handlede om svindlen med telefonerne, computeren og narkotika salget. Afhørte havde ikke kendt Tiltalte 1 og afdøde i lang tid og kunne derfor ikke vide alt hvad afdøde vidste om Tiltalte 1. Tiltalte 1 skyldte bl.a. afdøde over 70.000 kr. Afhørte blev forelagt den besked han havde sendt til Tiltalte 1, hvor han skriver ” skaf hende af vejen?” bilag F-3-11-4-1. Han oplyste, at det var for sjov og bekræftede, at han havde et godt forhold til afdøde. side 60 Adspurgt om afhørte mente, at Tiltalte 1 tog beskeden som en besked der var ment for sjov svarede afhørte, at dette vidste han ikke. Afhørte oplyste, at han ikke ville have skrevet beskeden, hvis han vidste, at afdøde ville blive slået ihjel. Afhørte blev spurgt hvad han forsøgte at opnå med ovennævnte besked, hvortil han svarede ”ikke noget” . Afhørte blev forelagt Snapchat korrespondancen mellem afhørte og afdøde (bemærk, at rapport vedr. korrespondancen på dette tidspunkt ikke var fær- diggjort, hvorfor Forsvarer ikke har haft mulighed for at se materialet forinden afhøringen). Bilag F-1-7-1-0, side 42. Afhørte blev forelagt, at han i beskederne havde skrevet at han havde modtaget én af de telefoner (Iphone 11 pro, 64GB), som afdøde havde købt på afbetaling og som afhørte havde videresolgt, men at han i sin tidligere afhøring nægtede at have modtaget nogen telefoner. Afhørte oplyste nu, at han havde modtaget en af telefonerne, som han solgte. Afhørte havde solgt telefonen til virksom-heden ” Blue City” i Vejle. Afhørte havde selv beholdt pengene som han fik fra telefonen. Afhørte blev ligeledes forholdt beskeden fra afdøde: ” hahaha, det lidt sjovt. Ved du om ham der fra satu du kender kommer herud til ham” efterfulgt af: ” For det er han overbevist om” . Afhørte nægtede endnu engang, at det var aftalt, at ”Person 3” skulle besøge Tiltalte 1. Han vidste ikke hvorfor Tiltalte 1 troede dette. Afhørte mente, at Tiltalte 1 muligvis havde misforstået deres aftale og troede, at Person 3 skulle komme i stedet for Person 15. Afhørte oplyste dog, at da Person 3 og Tiltalte 1 skrev sammen, så skrev afhørte via Person 3, at han ville sende en ”kammerat” ud til ham og skrev ikke, at han selv ville komme. Afhørte blev forevist de sidste 2 passager skrevet af afdøde til afhørte. (Passagen hvor afdøde skriver, at Person 3 ikke må fortælle Tiltalte 1, at informatio-nerne kommer fra hende) bilag F-1-7-1-0, side 43. Afhørte oplyste, at han ikke nåede at se disse beskeder. Afhørte havde fortalt Tiltalte 1, at informationerne kom fra afdøde. Derfor vidste Tiltalte 1, at det var afdøde som havde ”stukket ham” . Efterfølgende havde afdøde slettet afhørte fra Snapchat således, at han ikke kunne læse beskederne. Afhørte mente, at afdøde havde slettet ham fra Snapchat således, at deres be- skeder blev slettet og Tiltalte 1 ikke kunne læse dem. Afhørte og undertegnede gik herefter tidslinjen fra sidste afhøring igennem for at rette eventuelle misforståelser: Afhørte rettede tidslinjen den 14. juli 2020 (drabsdagen) således, at den så sådan ud: - Tiltalte 1 skriver kl. 1216 ”flækker den lille luder ”. Han skriver fra sin egen Mes-senger til afhørtes Messenger. side 61 - Tiltalte 1 skriver kl. 1227 at afdøde vidste for meget om ham – også fra Facebook. - Afhørte skriver kl. 1233 ”så skaf hende af vejen ”. Afhørte sendte beskeden fra sin egen Facebook profil til Tiltalte 1's Facebook profil. - Tiltalte 1 ændrer nu medie og skriver fra sin Snapchat profil Profilnavn 5 og svarer: ”ja ” til afhørte. - Afhørte svarer tilbage fra Snapchat og skriver: ”haha ” - Tiltalte 1 svarer retur fra Snapchat og skriver: ”jeg kvæler hende bagfra ”. Afhørte oplyste, at han på dette tidspunkt sad med sin søster Vidne 5. Søsteren havde enten set beskeden ”jeg kvæler hende bagfra ” eller også havde hun få-et den oplæst. Afhørte bekræftede dog, at hun med 100% sikkerhed kunne bekræfte beskeden, uanset måden hun fik kendskab til den på. - Tiltalte 1 skriver via sin Wickr profil ”Profilnavn 2 ” til ”Profilnavn 1 ” kl. 1338: ” okay puha hvornår er de her frygter for hun skriger når der er et spisested ved si-den af” . Afhørte oplyste, at han ikke havde set denne besked. Adspurgt om der var nogen form for samtale mellem Tiltalte 1 og afhørte mellem beskederne ”jeg kvæler hende bagfra ” og ”okay puha hvornår er de her frygter for hun skriger når der er et spisested ved siden af” afviste afhørte dette. - Tiltalte 1 sender nu et billede af afdøde, hvor hun er slået ihjel fra sin Wickr profil ”Profilnavn 2 ”. Afhørte blev adspurgt, hvordan han kunne se billedet af afdøde, men ikke be- skeden sendt kl. 1338 ”okay puha hvornår er de her frygter for hun skriger når der er et spisested ved siden af” , når beskeden tidsmæssigt blev sendt før billedet. Til dette svarede afhørte, at det når man via Wickr sender en tekst skal man trykke på beskeden før den er synlig. Når man derimod sender et billede er den synlig med det samme. Derfor havde afhørte set billedet men ikke teksten. Adspurgt erindrede afhørte ikke, om der var en uåbnet besked efter han fik sendt billedet af afdøde. - Afhørte modtog nu et sort billede med teksten ”er du stolt nu?” fra Tiltalte 1 via Snapchat. (denne besked havde afhørte ikke selv set. Det var en besked som politiet havde åbnet). Adspurgt om der i tidslinjen beskrevet foroven, var noget som politiet ikke havde spurgt ind til eller som afhørte mente kunne være relevant for sagen svarede afhørte: ” ikke hvad jeg husker” . side 62 Adspurgt endnu engang oplyste afhørte, at han muligvis havde diskuteret med Tiltalte 1 via ”Profilnavn 1 ” profilen på Wickr. Afhørte havde dog ikke truet Tiltalte 1 el-ler lign. Afhørte blev adspurgt, hvorfor han skrev ”haha” , efter at Tiltalte 1 havde skrevet ”ja” til beskeden om at skaffe afdøde af vejen . Afhørte forklarede, at han skrev ”haha” for bare at skrive noget og at han ikke mente noget med det. Beskeden ”haha” kunne ligestilles med eksempelvis en smiley eller lign og var bare et svar han skrev for at skrive noget. Afhørte blev forelagt, at han tidligere havde fortalt politiet, at Tiltalte 1's Wickr pro-fil var ”Profilnavn 2 ”. Afhørte blev spurgt til om han kunne fortælle politiet hvordan han med sikkerhed vidste, at Tiltalte 1 var personen bag denne Wickr pro-fil. Afhørte svarede, at det vidste han, i det han tidligere via sin personlige profil havde opgivet ”Profilnavn 1 ” profilen til Tiltalte 1, hvorefter Tiltalte 1 tilføjede ”Profilnavn 1 ” på Wickr og skrev, at ”han var Tiltalte 2's ven” . Afhørte forklarede, at når han havde været sammen med Tiltalte 1 personligt havde han set Tiltalte 1 benytte profilen til at skrive med andre. Tiltalte 1 havde siddet ved siden af Tiltalte 1, da Tiltalte 1 benyttede profilen. Tiltalte 1 skrev ang. narko eller penge på profilen. Tiltalte 1 benyttede en Iphone 7, mens han brugte profilen. Adspurgt kunne afhørte ikke huske hvem Tiltalte 1 skrev med. Adspurgt hvor det foregik henne svarede afhørte, at det foregik i udestuen på Adresse 1. Telefonen Tiltalte 1 benyttede havde en smadret skærm. Adspurgt oplyste afhørte, at det ikke var telefonen med det røde tape, i det den telefon tilhørte Vidne 3. Adspurgt om han huskede hvornår det foregik kunne afhørte ikke huske det-te, blot at det var på et tidspunkt, hvor han var hjemme hos Tiltalte 1 på Adresse 1. Adspurgt nærmere ind til hvordan afhørte vidste, at det var ”Profilnavn 2 ” profi-len, som Tiltalte 1 skrev fra, oplyste afhørte, at det var noget han gik ud fra, i det Tiltalte 1 havde tilføjet ”Profilnavn 1 ” efter afhørte sendte profilnavnet til Tiltalte 1 og at de tidli-gere havde skrevet sammen. Derfor gik afhørte ud fra, at han benyttede ”Profilnavn 2 ”, men kunne ikke afvise, at Tiltalte 1 havde flere profiler på Wickr – dette havde afhørte jo også selv oplyste han. Adspurgt bekræftede afhørte, at han tidligere flere gange via ”Person 3” profilen havde aftalt med Tiltalte 1, at de skulle mødes. Afhørte havde dog altid af-lyst, i det han ikke kunne mødes med ham, da ”Person 3” ikke fandtes. Afhørte blev forholdt, at han i sin sidste afhøring havde udtalt, at han havde tilbudt, at betale Tiltalte 1's LTF gæld af, men at Tiltalte 1 i en besked til Vidne 3 oplyser, at Person 3 har tilbudt at betale denne gæld af. Bilag F-3-11-3-0. Afhørte oplyste, at det nok var en fejl. Han havde formentlig kommet til skri- side 63 ve at han ville betale gælden af til Tiltalte 1 fra Person 3 profilen, men at han mente, at det skulle have været sin egen profil. Afhørte havde selv pengene fra en bør-neopsparing. Afhørte blev under afhøringen spurgt om han ville tillade at logge ind på Fa- cebook profilen ”Person 3” . Afhørte loggede ind ved brug af korrekt kode. E- mail adressen til Facebook kontoen var ”E-mailadresse ”. Koden til Facebook profilen var ”Kode ”. Adspurgt kendte afhørte ikke koden til ovenstående e- mail, i det det blot var en mail han hurtigt havde oprettet. Adspurgt havde afhørte ikke verificeret e-mailen. Foto vedlagt. Forsvarer ønskede at stille sin klient nogle spørgsmål. Hun spurgte afhørte, hvorfor han ikke tidligere havde nævnt Person 15. Til dette svarede afhørte, at det var fordi han ikke ønskede at blande Person 15 ind i sagen grundet narkotika delen og derved give Person 15 problemer. Afhørte mente dog, at Person 15 hellere ville sigtes for nar-kotika delen end for medvirken til manddrab. Person 15 havde dog in-tet med sagen at gøre og skulle blot hjælp afhørte med at transportere koka-in, den ene gang. Forsvarer adspurgte endvidere, at han tidligere af politiet var spurgt ind til, da han skrev ”haha” til Tiltalte 1 (se ovenfor i tidslinjen), og om han følte, at han kørte med ”på den” (i forhold til Tiltalte 1's meddelelse) – dette mente afhørte ikke at han gjorde. Afhørte vidste ikke hvad han skulle skrive til Tiltalte 1's besked, hvorfor han blot skrev ”haha” for at svare Tiltalte 1. Afhørte begyndte at høre stemmer, hvorfor det efter aftale med Forsvarer blev besluttet at afhøringen blev afsluttet. ..." Der er dokumenteret en politirapport af 29. september 2020, samme ekstrakt side 790-800: "... Adspurgt om han var kommet i tanke om noget siden sidste afhøring og ge- nerelt de øvrige afhøringer af ham svarede han at det var han ikke. Adspurgt til om fastholdt det han havde oplyst ved seneste afhøring vedr. det at Tiltalte 1 skulle have skrevet til ham ” Jeg kvæler hende bagfra” svarede han at det kom efter at han havde skrevet til Tiltalte 1 ”skaf hende af vejen” gik Tiltalte 1 ind på Snapchat og skrev ” Ja - jeg kvæler hende bagfra” . Adspurgt om han var sikker på at det var på Snapchat svarede han at det var det. Afhørte mente at han efterfølgende svarede på denne ”ha ha” eller sådan no-get – eller også lod jeg være med at svare. Det var en af de to dele han gjor-de, men han mente at han skrev ”ha ha” – Jeg troede ikke han ville gøre det jo – jeg troede bare det var sjov stadigvæk. Han bekræftede at det var noget af det sidste korrespondance han havde med Tiltalte 1. side 64 Afhørte blev gjort bekendt med at politiet ikke havde kunnet genskabe Snap- chat teksten ”jeg kvæler hende bagfra” , hvortil han oplyste, at Snapchat slet-ter beskederne automatisk medmindre man gemmer dem. Jeg gjorde ham bekendt med at vi havde noget af korrespondancen, men ikke denne her. Han forklarede, at det var fordi at Tiltalte 1 ikke havde trykket gem på beskeden efter at han havde sendt den. Han skal skrive beskeden – derefter skal han trykke på den, hvis han ikke gør det så sletter den. Adspurgt om afhørte skulle gøre noget i forhold til beskeden svarede han nej – min sletter også automatisk. Adspurgt om han svare på beskeden svarede han at han mente at han svarede ” ha ha” eller sådan noget. Adspurgt om Tiltalte 1 svare tilbage på den eller om det er der korrespondan- cen stopper svarede afhørte at han mente at det var der den stoppede udover at han fik et billede bagefter. Jeg gjorde ham bekendt med, at ovennævnte besked ikke var uvæsentlig for sagen og det at vi først havde hørt om det ved seneste afhøring. Han forklarede, at han glemte ting og når han blev afhørt så ventede han på at politiet spurgte om noget og så kunne han svare ellers kunne han ikke koncentrere sig mere og huske alle tingene. Afhørte mente ikke at vi havde spurgt ham om det. Foreholdt at han havde fortalt at han havde vist eller læst beskeden ”jeg kvæ-ler hende bagfra” til sin søster, Vidne 5 oplyste jeg ham om at vi havde talt med hans søster, der ikke kunne bekræfte at have set ovenstående besked. Afhørte mente at han havde vist hende det. Han oplyste at han havde vist hende billedet og han gentog at han mente at han havde vist hende beskeden også. Adspurgt om han var usikker på dette nu svarede han at nu var han usikker på om han havde vist hende den. Han var usikker men oplyste, at de sad i samme sofa. Adspurgt om hun havde siddet og set med når Tiltalte 1 skrev svarede han at det var hun ikke på det hele. Afhørte forklarede at beskederne var slettet hvis man gik ud dem og så når man gik ind igen så var de slettet. Forsvarer ønskede at indskyde noget og spurgte sin klient om det ikke var sådan at hvis den anden person bliver ved med at holde sam-talen (Snapchat) og bare hvis en går ud så kan det stadig godt være der eller hvad, hvortil afhørte svarede nej man skal gemme den ellers slettes de automatisk. Adspurgt til den person, Person 15 han havde nævnt foreholdt jeg ham side 65 at vi skulle bruge noget mere på ham, idet vi ud fra de oplyste kriterier fra af- hørte ikke havde kunnet udfinde ham. Afhørte forklarede, at hans søster hav-de Person 15's nummer, hvilket Forsvarer oplyste at hun havde talt med mig om og at der var tale om at nummeret startede med 89. Afhørte oplyste at det var ham han fik coke fra normalt. Afhørte oplyste at han ikke kunne være sikker på at han hed Person 15 – det kunne være noget han sagde at han hed. Han kaldte sig Person 15 når afhørte hentede ved ham. Afhørte oplyste at det var lidt lige som ham selv – afhørte havde også andre navne når han sælger (narko). Forsvarer oplyste at hun havde gengivet til undertegnede at det var et nummer der startede med 89 og det var en der solgte noget coke. Adspurgt hvem Person 15 var oplyste afhørte at han handlede coke med ham og når han havde brug for noget så kom han med det. Det var også ham afhørte havde spurgt om han ville køre op til Tiltalte 1 med noget coke. Det var lige- som det der var Person 15's rolle så Tiltalte 1 kunne begynde at sælge for afhørte. Afhørte oplyste, at det ændrede sig da han modtog det billede fra Tiltalte 1 og han ringede til politiet. Afhørte forklarede, at det kom på tale at Tiltalte 1 skulle sælge for ham dagen inden drabet. Det var der han fik det at vide og det var derfor Tiltalte 1 havde snakket med Forurettede om det. Det havde ikke været på tale før der. Adspurgt til hvad årsagen var til at Tiltalte 1 skulle til at sælge for afhørte svarede afhørte at Tiltalte 1 troede han skulle sælge for Person 3, men det var jo mig han skulle sælge for. Adspurgt om det var fordi Tiltalte 1 var utilfreds med noget andet svarede af- hørte at det var det. Tiltalte 1 var uvenner med en der hed Kaldenavn og der var krig. Afhørte vidste ikke hvad det omhandlede. Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 ville få det billigere hos afhørte (narko-koka- in). Afhørte forklarede, at i Køge der solgte de 0,6 for 600 kr. og afhørte solgte et gram for 450 kr. – så han kunne tjene mere ved at sælge ved mig. Person 15's rolle var at han skulle køre over til Tiltalte 1 med noget coke. Ad- spurgt til hvorfor det ikke blev til noget var at afhørte blev anholdt. Person 15 havde ikke adressen til Tiltalte 1 eller noget. Adspurgt om Person 15 skulle have været ovre med noget til Tiltalte 1 hvis han kunne svarede afhørte at planen var at han skulle, hvis han kunne – afhørte havde spurgt ham om det kunne lade sig gøre. Afhørte vidste ikke om han havde fået svar på om han kunne, men det kunne side 66 vi se på afhørtes telefon, hvis han havde skrevet. Men ellers var det meningen at han skulle, men så blev afhørte anholdt fordi han havde ringet til politiet og så havde afhørte ikke tid til at kontakte ham mere. Adspurgt hvis Person 15 havde sagt ja til at tage over til Tiltalte 1, vurderede af- hørte at han ville have været der ved 1700 tiden – 1600-1700 tiden. Det var afhørtes vurdering at Person 15 ikke havde sagt ja for ellers var han jo taget der- op. Han gentog at Person 15 ikke kendte adressen. Afhørte kommunikerede med Person 15 over Wickr. Afhørte sagde også at han havde hans telefonnummer som han havde fået af en bekendt. Adspurgt om afhørte kunne huske om det var ham eller Person 15 der skrev den sidste besked, mente afhørte at det var Person 15 og det var den besked han ik- ke havde set. Afhørte havde tidligere givet udtryk for at han var sikker på at det var Tiltalte 1, der havde gjort det. Adspurgt til hvorfor han troede det var at Tiltalte 1 havde sendt det billede til afhørte. Afhørte sagde, hvorfor skulle han sende mig et billede, hvis det var en anden, der havde gjort det - afhørte kunne ikke forstå om han (Tiltalte 1) var stolt af det eller hvad fanden han er, men det er i hvertfald sygt. Adspurgt om der var andre ting oplyste han at Tiltalte 1 førhen havde truet hende og han havde opfordret hende (afdøde) til at melde Tiltalte 1 til politiet angående det svindel og trusler på livet og alt det der. Det var afhørte der sagde at hun skulle gøre det (anmelde det til politiet). Jeg oplyste ham om at jeg mente at der skulle noget mere til at slå en person ihjel. Afhørte vidste ikke om der var andet end det med trusler, gæld og nog-le telefoner. Hun havde snakket om at hun var presset. Adspurgt om der var andet der kunne ligge bag svarede han at det mente han ikke. Forsvarer spurgte om hun måtte bryde ind, hvilket hun fik lov til. Hun spurgte afhørte om det med beskeden ” jeg kvæler hende bagfra ” om det ikke også var med til det nu, hvortil afhørte svarede jo jo. Afhørte oplyste at han (Tiltalte 1) skriver ”jeg flækker den lille luder” . Og så skrev afhørte for sjov ”så skaf hende af vejen” , hvorefter Tiltalte 1 skriver på snapchat fordi han er jo ikke dum jo - havde han skrevet over facebook så havde jeg det jo. Men han skrev over snap at ”jeg kvæler hende bagfra” . Adspurgt til hvorfor afhørte tror, at Tiltalte 1 er helt derude svarede afhørte at han tror Tiltalte 1 var presset over alt det der med LTF og sådan noget og så fordi hun sagt til ham at han snydt hende. side 67 Adspurgt til korrespondancen dagen før drabet mellem afhørte og afdøde vedr. det at afdøde havde skrevet til afhørte at ”du må ikke sige det mig – han må ikke vide at det er mig der har sagt det. Afhørte gentog at det var vedr. det at Tiltalte 1 skulle til at sælge for afhørte – det måtte Tiltalte 1 ikke vide at Forurettede og afhørte havde talt sammen om. Der var ikke nogen der skulle vide at Tiltalte 1 skulle til at sælge for en anden. Afhørte vidste godt at Tiltalte 1 solgte for Kaldenavn. Foreholdt at han talte med Tiltalte 1 aftenen forinden drabet oplyste han at Tiltalte 1 var sammen med Forurettede på det tidspunkt. Tiltalte 1 havde sagt at de bare havde siddet og snakket og Tiltalte 1 skulle sige undskyld til Forurettede. Afhørte oplyste at efter samtalen skrev Tiltalte 1 til afhørte at hvis Forurettede spørger så har jeg lånt 2000 kr. af dig eller noget i den stil. Adspurgt til hvorfor han skrev det var ifølge afhørte formentlig fordi Tiltalte 1 havde lånt 2000 kr. af Forurettede, som han så skulle aflevere tilbage fra mig. Adspurgt til billedet, der er sendt fra Tiltalte 1 til afhørte foreholdt jeg ham det at afhørte havde sagt ”ligger hun stadig inde på værelset” svarede afhørte ja det var der hvor politiet var der (politiet var kommet hjem til afhørte). Afhørte var i tvivl om Tiltalte 1 sagde ”ja” . Adspurgt om han kunne huske dette svarede han at han mente at Tiltalte 1 sagde men var ikke sikker – af-hørte oplyste at politimanden, der var hos ham også mente at han havde sagt ”ja” . Adspurgt om Tiltalte 1 havde sagt noget som indikerede, at det var ham der havde gjort det, svarede afhørte at den forklaring han (Tiltalte 1) var kommet med ikke gav mening, at der var nogen der skulle have sparket døren ind, hvorefter han stak af. Afhørte kunne ikke forstå hvorfor han ikke stak i ste-det for at gå tilbage. Afhørte sagde hvorfor ringede han ikke til politiet. Da politiet kom råbte han at det var her – hvorfor ringede han ikke selv efter po-litiet – Det var mig der ringede til politiet. Dette gav ikke mening for afhørte. Afhørte sagde jeg ved det er ham – det giver ikke mening det han siger. Adspurgt til samtalen svarede han at inden samtalen med Tiltalte 1 talte afhør-te med politiet. Mens han gjorde det forsøgte Tiltalte 1 at ringe til afhørte hele tiden, men afhørte talte med politiet. Inden samtalen mellem Tiltalte 1 og afhørte spurgte afhørte politiet, der var hos ham om han skulle sætte højtaler til, hvilket politimanden havde sagt ja til. Igen adspurgt til samtalen aftenen før mellem afhørte og Tiltalte 1 forespurgte jeg om de to aftalte noget der. Afhørte svarede nej, men at han havde en af- side 68 tale med Forurettede om at hun skulle komme til ham, men det måtte Tiltalte 1 ikke vide fordi han ikke skulle vide hvad de snakkede om. Direkte adspurgt om der var en aftale mellem afhørte og Tiltalte 1 om at af- hørte skulle komme hjem til Tiltalte 1, hvortil afhørte svarede at det var ikke en aftale. Også selv om han havde skrevet det - så har det ikke været nogen aftale. Afhørte oplyste, at det havde han også skrevet til hende. Jeg foreholdt ham noget korrespondance fra den 13 juli kl 2200 mellem Tiltalte 1 og afhørte, hvor afhørte blandt andet skriver at vi ses i morgen. Adspurgt om man ikke kunne forstille sig at Tiltalte 1 på den baggrund troede at du skulle komme svarede afhørte at det kunne han godt men det var ikke meningen. Afhørte var stadig sur over det som Tiltalte 1 havde skrevet tidligere med hans børn og alt det der. Afhørte havde i stedet en aftale med Forurettede, der skulle komme til ham med toget kl 1845 eller sådan noget. Adspurgt til korrespondance mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 1 ” puha, hvornår er de her? Frygter hun skriger fordi der ligger et spisested. Afhørte svarede til dette at han vidste ikke hvad han (Tiltalte 1 Profilnavn 2) mente med det. Afhørte gentog at han ikke havde lavet nogen aftale med Tiltalte 1 – afhørte oplyste at han (Tiltalte 1) troede sikkert at afhørte kom. Det havde han sagt mange andre gange og så kommer jeg slet ikke. Afhørte oplyste, at han var dårlig til at overholde sine aftaler. Afhørte oplyste, at han havde haft en aftale med Forurettede i over en uge nu så det var egentlig det, der var planen. Afhørte fastholdt at det var en aftale som han ikke havde tænkt sig at over- holde. Afhørte blev foreholdt at han havde købt coke af Tiltalte 1. Adpurgt til hvor-for han havde gjort det når han nu selv kunne skaffe. Afhørte forklarede, at han havde haft problemer med at få fat på ham Person 15 og at det var årsagen til at han havde fået fra Tiltalte 1. Afhørte oplyste igen på forespørgsel at han ikke havde kendskab til LTF og kun lidt til Satudarah, idet han havde kendt en der hed Person 16 som nu var død. Adspurgt til at Tiltalte 1 på et tidspunkt havde givet udtryk for at han skulle til Satudarah fest svarede afhørte at det vidste han ikke noget om. Afhørte mente ikke at han havde skrevet noget til Tiltalte 1 om nogen fest. Afhørte havde kun været til fest en gang med Satudarah og det var ca. for 3 år siden, hvor de åbnede i København. Han var med til denne fest fordi han kendte Person 16. side 69 Adspurgt til en der hed Person 11 svarede han, at det var en han havde gået i skole med fra Fredericia. Afhørte vidste ikke hvor Tiltalte 1 kendte ham fra. Igen adspurgt til LTF svarede han at han kendte et par stykker, men det var ikke nogen han havde snakket med i mange år – det var en der hed Person 17 og en der hed Person 18 – afhørte vidste at det var nogen der var blevet LTF men han havde ikke talt med dem siden han boede i Fredericia og det var 8 år si-den. Dengang var de ikke LTF. Foreholdt korrespondancen, hvor i der stod fra Tiltalte 1 til afhørte at hun (Forurettede) ved for meget om ham (Tiltalte 1). Afhørte vidste ikke hvad det var som hun vidste om Tiltalte 1. Afhørte vidste at de havde været uvenner over det med de telefoner der og han (Tiltalte 1) har truet hende. Igen foreholdt ovennævnte korrespondance, hvor afdøde skrev om at han må ikke vide, at det mig mv., svarede afhørte, at han ikke havde læst det fordi hun havde slettet afhørte på snapchat så Tiltalte 1 ikke kunne se at de havde skrevet sammen. Foreholdt at vi havde fået genskabt snapchat korrespondancen mellem afhør-te og Forurettede blandt andet på hans opfordring til at hvis aktiverede dem beg- ge igen så ville korrespondancen komme frem, hvilket den også gjorde. Han blev foreholdt at man ud fra denne godt kunne se at de havde kommuni-keret uden om Tiltalte 1, hvortil han blandt andet oplyste at det skyldtes det Tiltalte 1 havde skrevet om hans børn, men også efter alt det med telefonerne med Forurettede og det at han havde taget Forurettedes Macbook. Tiltalte 1 havde forsøgt at sælge Forurettedes Macbook over nettet. Afhørte kom godt ud af det med Forurettede og de havde aftalt med hinanden at de delte alt hvad de kommunikerede med Tiltalte 1 om til hinanden. Så når Forurettede havde skrevet med Tiltalte 1 sendte hun det til afhørte og når afhørte havde skrevet eller talt med Tiltalte 1 så skrev han det til Forurettede. Afhørte indskød at han ikke havde set Tiltalte 1 i over en måned før drabet. Afhørte blev foreholdt at vi havde talt med Tiltalte 1's kæreste Vidne 3 og at hun havde fortalt at afhørte på et tidligere tidspunkt havde slået ihjel, hvilket af- hørte oplyste overhovedet ikke passede. Afhørte blev foreholdt at han skulle have fremvist en video af det. Det kendte afhørte overhovedet ikke noget til og henviste til at han havde videoen på sin telefon, men at det drejede sig om en affaldspose med affald i. Videoen lå under Snapchat på hans telefon. Adspurgt om han kunne have sagt det for sjovt svarede han aldrig. Videoen skulle være fra 2016. afhørtes ekskæreste havde spurgt hvad det var og så side 70 havde han bare sagt at det var 2 små drenge, der spillede smart - det var det han havde skrevet. Adspurgt til det med at han skulle have gravet det ned i en skov i og sin have svarede han at det ikke gav mening. Afhørte ville aldrig sige til ham hvis han havde slået en ihjel. Adspurgt til en korrespondance på drabsdagen mellem Tiltalte 1 og Vidne 3, hvor i der stod noget i retning af at der er 2 mand på vej over, svarede afhørte at det vidste han ikke noget om. Foreholdt at Tiltalte 1 havde skrevet at der er to personer på vej ud for at hente Forurettede. Afhørte forklarede her til at der var ikke nogen af dem, som han kendte der havde været deroppe i hvertfald. Forsvarer spurgte til om det var før eller efter drabet, hvor-til jeg oplyste at det var før drabet. Adspurgt til de omtalte telefoner oplyste han at han havde modtaget den ene af de telefoner. Der var tale om den ene telefon og den havde han solgt. Adspurgt til den bil som han solgte til Tiltalte 1 svarede han at meningen var at Tiltalte 1 skulle have bilen men den skulle stå i Forurettedes navn for at Tiltalte 1 kunne snyde hende for alle de ting der, hvilket afhørte egentlig var ligeglad med så længe han fik pengene for bilen. Afhørte solgte bilen for 1500 kr. og 3 gram kokain. Adspurgt om det var bilen der gjorde at afhørte og Tiltalte 1 blev uvenner svarede han at ja det tror jeg. Afhørte havde på et tidspunkt blokeret Tiltalte 1, hvorfor Tiltalte 1 havde skrevet til afhørtes gode veninde Vidne 1. Tiltalte 1 manglede registreringsattesten som afhørte efterfølgende havde sendt til ham over facebook. Pludselig var gearkassen gået i stykker, men det var den ikke mens han hav-de haft den. Tiltalte 1 havde nogen dage efter at han var blevet blokeret af afhørte skrevet via Vidne 3 at der var sket noget, hvorefter han on blokere ham igen. Han ville stadig gerne hjælpe og siger de kan komme over til ham. Tiltalte 1 havde sagt til afhørte at han skyldte Kaldenavn 21.000 kr. Afhørte havde herefter spurgt Forurettede om det kunne passe, hvortil Forurettede havde svaret at det ikke passede over snapchat. Adspurgt om afhørte havde lavet en aftale med Tiltalte 1 om at han skulle komme over til afhørte for at kigge på en anden bil svarede afhørte ja. Der var tale om en grå Peugeot 206. Det var den som afhørte havde købt ef-terfølgende. side 71 Adspurgt om de havde talt om en BMW svarede han nej. Afhørte blev igen foreholdt en besked som Tiltalte 1 havde skrevet, hvori der stod ” planerne er ændret, Tiltalte 2 kommer herover i morgen – skal ind og mødes med Person 3 nu her og så lige ryge joint med Person 5. Til dette svarede afhørte at dette ville ikke komme til at ske. Adspurgt om afhørte kunne have lavet en aftale med Tiltalte 1, der kunne ha-ve gjort at Tiltalte 1 kunne have fået den forståelse at afhørte ville komme over til ham, hvortil afhørte svarede at det kan sagtens være – det tror jeg han har gjort hver gang, men jeg kom aldrig. Der var derfor ikke noget unormalt i at han ikke kom. Vedr. korrespondancen først på facebook – Snapchat og efterfølgende skifte-de de til Wickr. De skiftede til for der skrev Tiltalte 1 med Person 3, hvilket skyldes at han ikke kunne skrive til Person 3 på Facebook og snapchat. Afhørte havde ikke yderligere at tilføje til sin forklaring." Der er dokumenteret en politirapport af 4. december 2020, samme ekstrakt side 801-808. Forud for denne afhøring var at undertegnede modtog et opkald fra Retspsy- kiatrisk Afdeling om, at Tiltalte 2 havde et stort behov for at tale med un- dertegnede, idet han ønskede at tilstå sin del af denne sag. Afhørte rettede fredag den 4. december 2020 kl. 14:32 telefonisk henven-delse og oplyste at han ønskede at udtale sig til sagen. Afhørte blev med det samme gjort bekendt med, at han fortsat var sigtet i sa- gen og at han havde mulighed for at få sin forsvarer til stede. Dette vidste han godt, men han ønskede, at udtale sig uden sin forsvarer. Afhørte ønskede ikke at have sin forsvarer tilstede under afhøringen. Jeg gjorde ham det klart, at det var hans beslutning, hvorefter han fastholdt at han ønskede at forklare sig uden sin advokat. Afhørte oplyste at han var bange for at politiet ville tage hans besøg og op-kald til hans mor fra ham, hvis han tilstod. Adspurgt til, hvad det var han ville tilstå svarede han ” det hele” . Jeg oplyste ham om at vi ikke ville ændre på noget. Afhørte forklarede, at han havde hørt Tiltalte 1's forklaring og den egentlig passede rimelig godt. Afhørte forklarede, at den eneste grund til at han ikke havde tilstået endnu var at Tiltalte 1 havde tilstået nu – Afhørte var ikke sik-ker på at han (Tiltalte 1) ville gøre det (at Tiltalte 1 ville tilstå). Afhørte havde hørt at Tiltalte 1 ikke havde tilstået i lang tid og derfor troede side 72 han ikke at han ville gøre det. Afhørte oplyste, at det med Person 3 dengang – det var meningen, at vi skulle give ham (Person 3) skylden for jeg regnede ikke i ville kunne finde ud af det. Det var faktisk planen, at det var ham der skulle have skylden for det. Han forklarede, at han og Tiltalte 1 havde skrevet sammen i løbet af den dag/ nat det skete på Wickr (krypteret app). Afhørte oplyste, at han havde solgt kokain og havde et stort kokain forbrug, hvilket Forurettede godt vidste. Hun vidste det fordi, at Tiltalte 1 havde fortalt hende om det og da afhørte og Tiltalte 1 havde talt om det var afhørte bange for at Forurettede skulle sige det til politiet. Han oplyste, at han hellere ville sidde inde for narko end han ville sidde inde for drab - så det var måske en forkert måde at gøre det på. Afhørte forklarede, at han og Tiltalte 1 skrev sammen på Wickr for der vidste de at beskederne ville blive slettet så vi (politiet) ikke ville kunne finde frem til dem. Afhørte forklarede, at de skrev om, hvordan det skulle ske – til at begynde med skrev Tiltalte 1 over facebook ” jeg flækker den lille luder” , hvortil af-hørte skrev ment i sjov at han bare kunne ”skaffe hende af vejen” . Afhørte forklarede, at han var påvirket af stoffer den dag og ikke havde tænkt sig om. De skrev på Wickr om, hvad der skulle ske og Tiltalte 1 havde skrevet, at ”han ville kvæle hende bagfra” , hvorefter afhørte skrev noget tilbage, men han kunne ikke huske, hvad han skrev. Men de snakkede om hvad der skulle ske og hvornår han (Tiltalte 1) skulle gøre det og Tiltalte 1 skulle sende afhør-te et billede og han ville også få nogle penge for det. Afhørte forklarede, at han ikke havde tænkt klart så da Tiltalte 1 sendte ham billedet af afdøde gik han i panik, hvorefter han ringede til politiet. Afhørte forklarede, at han ikke havde tænkt over det – han havde taget stof-fer så da han modtog billedet ringede han efter politiet, hvorefter han blev anholdt og Tiltalte 1 blev anholdt - det hele - det blev helt forvirret. Afhørte forklarede, at de skrev over Wickr - Tiltalte 1 havde blandt andet skrevet om, hvordan han ville gøre det og at han var bange for at hun ville skrige og løbe. Afhørte skrev til dette at han (Tiltalte 1) måtte finde ud af hvad han ville gøre - Tiltalte 1 svarede afhørte at han ville kvæle hende bagfra. Afhørte oplyste, at han ikke kunne vide noget om at han ville tæve hende el-ler noget som helst - det var mere at han bare skulle gøre det. Afhørte forklarede, at han havde sagt til Tiltalte 1, at han kunne få nogle pen-ge for det. Han kunne ikke forklare, hvorfor han havde sagt sådan. Tiltalte 1 havde svaret at det kunne han godt gøre for de penge der. Afhørte vidste ikke helt hvad han havde sagt her fordi han havde været påvir- ket og det kunne hans bistandsværge bekræfte. Afhørte oplyste om at han side 73 havde et dagligt forbrug af kokain i mange år, hvorfor han ikke havde tænkt over det. De skrev efterfølgende videre om de (afhørte og Tiltalte 1) skulle fjerne hende bagefter, men de fandt ikke en løsning på hvordan det skulle ske. Afhørte forklarede, at der efterfølgende gik en times tid så skrev Tiltalte 1, at nu gør jeg det. Afhørte forklarede, at han sad sammen med sin søster i stuen og han sagde til hende ”jeg har gjort noget dumt” . Søsteren spurgte hvad? Afhørte svarede, at det kunne han ikke sige til hende. Afhørte modtog billedet en time efter som han viste til sin søster og sagde ”han gjorde det kraftedeme sagde jeg så” Søsteren spurgte hvad gjorde han? Afhørte sagde ”hun er død” – søsteren gik i panik og var ved at græde over at hun har set en død person. Afhørte oplyste, at han først ringede til sin bistandsværge men han tog den ikke, hvorefter han skrev over Facebook til ham at det er et lig. Bistandsvær-gen skrev at han skulle ringe 112. Afhørte ringede til sin kontaktperson, der ikke svarede hvorefter at afhørte ringede til sin mentor, der oplyste ham om at han skulle ringe til politiet, idet han ikke kunne nå at kommer over til ham før end om en halv time. Afhørte ringede 114 og siger han gerne vil melde et drab- et lig – en person der er død - afhørte følte i starten at de troede på ham for der gik lang tid før de kom (politiet). Da politiet kom viste han dem billedet oppe i lejligheden, hvorefter det hele ligesom gik i gang. Afhørte udtalte, ”at det var ikke meningen – det var ikke min hensigt – jeg ved ikke lige hvad fanden jeg lavede” . Afhørte oplyste, at han havde et godt forhold til Forurettede - de skrev sammen hver dag og alt muligt - det var ikke meningen. Adspurgt til hvad der gik forud og hvorfor at det blev besluttet, at det skulle ske på den måde og hvem det var, der fik ideén til, at det skulle ske på den måde. Afhørte svarede, at han troede, at det var Tiltalte 1, hvis han skulle væ-re helt ærlig. Afhørte oplyste, at det var afhørte, der skrev så må du skaffe hende af vejen, hvorefter, at Tiltalte 1 over Wickr svarede ”Ja han kvæler hende bagfra” . Afhørte gentog at han var påvirket og tænkte at det var mere for sjov at de skrev det der. side 74 Tiltalte 1 skrev til afhørte at han ville gøre det om 1 time og det var først der, at det gik op for afhørte, at det sker faktisk det her. Afhørte tænkte på at rin-ge til politiet inden det skete, men det tænkte han ikke over overhovedet. Afhørte ringede til politiet da han modtog billedet fordi han gik i panik over at det overhovedet skete. Afhørte gentog at han faktisk godt kunne lide hende og at de havde et godt forhold - de skrev sammen hver dag og hun skulle faktisk over og besøge af- hørte den dag. Afhørte forklarede, at de også havde siddet og hygget sig sammen ved at ta-ge nogle streger (kokain) mens Tiltalte 1 og Vidne 3 sov. Han beskrev, at de hav-de haft det godt sammen og det var ikke hans hensigt at hun skulle dø. Adspurgt til hvad de skrev om aftenen/natten, i løbet af dagen og formidda-gen op til drabet, hvortil afhørte forklarede, at de om aftenen skrev til hinan-den hvad de lavede hver i sær. Afhørte sad derhjemme sammen med søsteren og tog kokain. Tiltalte 1 var sammen med Forurettede. De ringede også sammen om aftenen, hvor Tiltalte 1 sad og hyggede med Forurettede. Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 pludselig skrev, at hvis Forurettede spurgte så havde Tiltalte 1 lige lånt 2000 kr. af afhørte, hvortil afhørte sagde ja ja det er sgu fint nok. Dagen efter (14. juli 2020) skrev Forurettede til afhørte, at hun havde hørt at Tiltalte 1 skulle til at sælge for Person 3. Afhørte blev lidt sur over, at Tiltalte 1 havde fortalt det til Forurettede for det skulle være blevet mellem afhørte, Tiltalte 1 og Person 3 - det var noget mellem de 3. Afhørte skrev til Forurettede på Snapchat at det ikke passede og at Tiltalte 1 løj. Afhørte skrev til Tiltalte 1 fra Person 3's profil, hvorfor han havde sagt det til Forurettede. Tiltalte 1 skrev, at det havde han ikke gjort, og at de måtte finde en løsning på det her. Afhørte oplyste, at Tiltalte 1 var kommet med en løsning om at de måtte skaffe hende af vejen eller hvad man nu siger. Pa. Person 19 forespurgte om det var Tiltalte 1 selv, der foreslog det første gang. Afhørte sagde at det var ikke afhørte, der havde sagt at han skulle slå hende ihjel - det var noget Tiltalte 1 selv sagde eller foreslog - afhørte vidste ikke om Tiltalte 1 havde sagt det. Afhørte gentog at han ikke havde sagt til ham at han skulle slå hende ihjel – det var der ingen beskeder på overhovedet. Adspurgt om Tiltalte 1 skrev det til afhørte eller Person 3 svarede afhørte, at det var til Person 3. Adspurgt hvad Person 3 svarede oplyste afhørte ”hvad vil du gøre” eller noget i side 75 den stil, hvorefter Tiltalte 1 svarede ”jeg kvæler hende bagfra” . Derefter be- gyndte de at skrive om hvordan det skulle ske. Han kunne ikke helt 100% huske hvad der skete – det var lang tid siden nu -det meste af det kunne han huske. Foreholdt det at de havde haft noget kommunikation på Person 3's profil oply- ste afhørte, at Tiltalte 1 godt vidste Person 3 ikke fandtes. Det var derfor at vi lavede profilen - det var for at de kunne give ham skylden (Person 3). Adspurgt til om de var fælles om profilen (Person 3) blev lavet forklarede af- hørte, at det var afhørte, der havde lavet profilen, men Tiltalte 1 vidste ud- mærket godt at det var Tiltalte 2, der stod bag denne profil. De gav Person 3 skylden fordi han regnede ikke med at vi ville finde ham – Af- hørte regnede ikke med at Person 3 fandtes overhovedet, men så fandt vi (politiet) ham jo i arresten/fængslet. Det var derfor afhørte sad med en an-den forklaring fordi det var jo hans. I starten var meningen at de ville give ham (Person 3) skylden for afhørte reg- nede jo ikke med at han fandtes. Direkte adspurgt om Tiltalte 1 godt vidste, at Person 3 var en falsk profil svare- de afhørte ja. Adspurgt hvordan svarede afhørte, at de alle 3 (Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 3) havde skrevet sammen over facebook. Afhørte fortalte om at han havde skrevet sammen med Tiltalte 1 et par dage efter (at de havde skrevet sammen på facebook). Her havde afhørte skrevet til Tiltalte 1, at han skulle ud og sælge noget koka-in og at Tiltalte 1 skulle skrive til Person 3 profilen, så politiet ikke skulle tro at det var Person 3, der var ude og sælge stoffer, men at det var afhørte. Tiltalte 1 skrev med Person 3 og han vidste godt at det var Tiltalte 2, som han skrev med igennem Person 3's profil. Adspurgt til hvordan han vidste det svarede han, at afhørte og Tiltalte 1 på et tidspunkt havde siddet hjemme ved Tiltalte 1 og talt om det og afhørte havde også vist, at han kunne logge ind på den. Afhørte forklarede også at de havde skrevet fra Person 3's profil over til Tiltalte 1's profil i perioder fordi de skulle have det til at hænge sammen med at han skulle have kendt ham i mange år eller i lang tid så ikke bare det hele kom ind i billedet. Afhørte oplyste, at han også havde skrevet med Person 3 fra sin profil frem og tilbage for at han skulle virke ægte – hvis det gav mening. Undertegnede valgte herefter, at afbryde afhøringen med det budskab at vi fik sat en afhøring i stand i Middelfart, hvilket var ok for afhørte. side 76 Afhørte oplyste, at han havde brug for at komme ud med det, idet han havde haft det dårligt de sidste par uger - han havde været ked af det og hørt stem-mer fordi han ikke havde fået sagt det ordentligt. Afhørte blev gjort bekendt med at det var ham selv, der ønskede at komme af med ovennævnte budskab, hvilket han var indforstået med." I en politirapport af 9. december 2020, ekstrakt side 809-828, står: ” Afhørte ønskede, at tilstå sin del af sagen, men gjorde det klart, at han ikke havde noget med selve drabet at gøre. Afhørte blev indledningsvis gjort bekendt med, at den medsigtede, Tiltalte 1 nu havde afgivet forklaring til sagen. Afhørte var bekendt med dette. Årsagen til denne afhøring var også som følge af at Tiltalte 2 havde ringet til politiet, fredag den 4. december med henblik på at forklare sig. Særskilt afhø- ringsrapport udfærdiget herom. Adspurgt til hvorfor han ønskede, at tale med os nu svarede han, at han ger-ne ville have det overstået. Han havde det dårligt og så ville han tilstå det han havde gjort ligesom han ikke ville tage skylden for nogen. Adspurgt til, hvad det ville sige at han ønskede, at tilstå det han havde gjort oplyste han, at det var rigtigt, at han havde skrevet til Tiltalte 1, at hun skulle skaffes af vejen. Han havde ikke skrevet direkte at han skulle slå hende ihjel. Han forklarede, at han havde skrevet med både Tiltalte 1 og Forurettede om nat-ten og om morgenen (14. juli). Afhørte vågnede op om morgenen (den 14. juli) til en besked fra Forurettede, hvor hun spurgte til om det var rigtigt, at Tiltalte 1 skulle til at sælge for Person 3. Tiltalte 1 vidste godt at Person 3 var afhørte. Afhørte svarede Forurettede tilbage med et nej for hun skulle ikke vide noget som helst. Forurettede blev ved med, at skrive til afhørte at han ikke måtte sige noget til Tiltalte 1. Afhørte var nødt til at skrive til Tiltalte 1 om det fordi han skulle vide om Tiltalte 1 havde sagt det til Forurettede. Han fandt ud af det kunne Tiltalte 1 godt ha-ve gjort for hun vidste alt, hvad Tiltalte 1 og afhørte havde skrevet om over Person 3's profil. Det var afhørte, der havde lavet Person 3's profil fordi han solgte kokain. Hvis der skete noget så skulle han give ham (Person 3) skylden. Afhørte oplyste, at det ikke var meningen at politiet skulle finde frem til Person 3 - Afhørte troede ikke, at der var nogen, der hed det navn (Person 3). Det var et navn, som afhørte havde fundet på. side 77 Han gentog, at hvis han blev taget med stoffer, så kunne han sige, at det var Person 3 og ikke afhørte selv. Han eksisterede ikke for afhørte, men fordi afhørte var skizofren så var han virkelig for afhørte. Når afhørte lavede noget så fik han det til at virke som at det var virkeligt. Afhørte havde sagt det samme til Tiltalte 1 - Altså han skulle vide at det ikke var rigtigt at det var Person 3, men det var meningen at det var ham, der skulle have skylden for det. Afhørte oplyste, at han var bekendt med, at Tiltalte 1 gav afhørte skylden for det meste idet Tiltalte 1 sagde, at det var Person 3 åbenbart og han (Tiltalte 1) ikke vidste noget som helst, hvilket afhørte heller ikke syntes var okay – men han ville gerne tilstå det han havde gjort. Afhørte forklarede, at de havde skrevet om morgenen om, hvordan det skulle ske. Tiltalte 1 havde skrevet over Snapchat til afhørte at han ville kvæle hende bagfra, efter at afhørte havde skrevet over Facebook ”skaf hende af vejen” . Tiltalte 1 svarede på Snapchat ”ja” og efterfølgende skrev han, at ”han ville kvæle hende bagfra” . Efterfølgende skrev de fra Profilnavn 1 (Wickrprofil), hvor de skrev om hvordan det skulle ske og hvordan det skulle gøres. Afhørte forklarede, at han ikke direkte havde skrevet til ham (Tiltalte 1), at hun skulle slås ihjel eller presset ham (Tiltalte 1) til det – det var noget han selv valgte. Afhørte forklarede, at han ikke var sig selv på det tidspunkt, idet han var på kokain. Afhørte mente at han havde skrevet til Tiltalte 1, at han kunne få nog-le penge for det. Afhørte kunne ikke huske beløbets størrelse. Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 svarede at det skulle han nok gøre, hvortil af- hørte skrev til Tiltalte 1 at han skulle sende et billede til afhørte bagefter (bagefter når det var sket) således at han kunne se at det var sket. Afhørte oplyste, at Tiltalte 1 efterfølgende havde skrevet at han ville gøre det om 1 time. Afhørte sad sammen med sin søster i stuen, da han modtog bille-det, hvorefter han gik i panik og viste det til hendes søster og sagde til hende ”han gjorde det kraftedeme” . Afhørte forsøgte herefter, at ringe til sin bistandsværge, men han tog den ik-ke, men han skrev til afhørte, at han skulle ringe 112. Afhørte ringede heref-ter til sin kontaktperson, der heller ikke tog den. Herefter ringede afhørte til sin mentor, der oplyste, at han ikke kunne nå over til afhørte før om 1 time, men at afhørte skulle ringe til politiet så ville han komme bagefter og snakke om det. Afhørte ringede herefter til politiet og til at begynde med følte han ikke at de tog ham alvorligt for han følte der gik lang tid før end de kom. side 78 Afhørte stillede sig ud for at vente på politiet og da de kom gik de op i lejlig- heden, viste afhørte billedet til politiet, der herefter satte noget i gang. Afhørte blev taget med på politistationen og sigtet for medvirken til mand-drab. Direkte adspurgt til hvad formålet var svarede han, at i starten var det ment for sjov for afhørtes side. Tiltalte 1 kørte den selv op og sagde at han ikke kunne stole på hende. Afhør-te sagde til Tiltalte 1 at det kunne han heller ikke for hun havde sagt det hele til afhørte. Afhørte gentog at han havde et godt forhold til Forurettede – han hadede hende ikke eller noget som helst - jeg skrev med hende hver dag og vi havde det godt sammen. Afhørte gentog at han ikke var sig selv da han skrev alt det der – normalt plejede han, at tænke sig om - han var ikke sig selv, han var på kokain og havde ikke sovet i flere dage, hvilket afhørtes søster og mor også kunne be-kræfte, at han havde været påvirket i lang tid inden det skete. Meningen var ikke at hun skulle dø. Det var derfor han gik i panik og ringede til politiet da han modtog billedet fra Tiltalte 1. Hvis han mente det så havde han ikke ringet til politiet. Afhørte syntes han havde gjort det rigtige. Hvis han mente at det var meningen at hun skulle dø og at der var en plan om det, så havde han ikke ringet til politiet – så havde han bare ladet det være og håbet de kunne slippe for det. Afhørte oplyste, at han skulle leve med det resten af sit liv – afhørte var sta-dig paranoid skizofren og oplyste at han så billeder, hver dag af hende (afdøde) hvor hun lå på gulvet på samme måde, som hun gjorde på billedet. Han sov ikke om natten og han fik medicin 6 gange om dagen plus depot i sprøjte. Han fik meget medicin om dagen for at overleve dagen, hvor han ik-ke skulle tænke på hende og hvad der var sket. Han oplyste, at personalet på stedet havde været gode til ikke at spørge ind til det hele tiden, så han kunne passe sig selv for det meste. Han havde også haft meget samvær med perso-nalet fordi han ikke kunne være selv – han havde det rigtig stramt med det. Direkte adspurgt til hvad afhørte tænkte ved beskeden, som Tiltalte 1 sendte til afhørte ”Jeg gør det om en time” , svarede afhørte at han ikke troede på ham – afhørte sagde det til sin søster, der heller ikke troede på det – de skrev ikke sammen mere efter der og efterfølgende modtog han det billedet der, hvorefter han gik i panik og ringede til politiet. Igen adspurgt til korrespondancen, der gik forud for drabet svarede afhørte, at han ikke kunne huske det præcist, men Tiltalte 1 havde skrevet til afhørte, at han ville ”kvæle hende bagfra” , hvortil afhørte svarede Tiltalte 1, at det kunne han godt og afhørte skulle nok få hende fjernet og alle de ting der. Afhørte oplyste, at det var meningen, at han skulle have været oppe hos side 79 Tiltalte 1 den dag, men det var ikke planen alligevel fordi det var bare noget af- hørte havde sagt de sidste 3 dage - det var bare for at trække den længere ud. Forurettede skulle have været hjemme hos afhørte den dag (14. juli). Afhørte oplyste, at det hele kørte sådan at vi skrev om hvordan det skulle ske, om hvordan det skulle gøres og hvordan vi kunne få hende fjernet og så-dan noget. Afhørte oplyste, at Tiltalte 1 havde skrevet til afhørte, at han havde brug for noget kokain til at gøre det, men det kunne afhørte ikke hjælpe med – afhørte boede jo i Vejle og så ville han jo også være tilstede (gerningsstedet). Tiltalte 1 havde sagt at han havde brug for noget kokain til at slappe af på for at han kan gøre det. Afhørte sagde til Tiltalte 1, at han ikke havde noget han kunne give ham nu. Tiltalte 1 skrev herefter, at han ville gøre det om en time, hvorefter afhørte modtog et billede bagefter og så skete det hele. Adspurgt til profilen Person 3 svarede afhørte, at det var en som afhørte havde fundet på og oprettet. Afhørte troede ikke at der var nogen der hed det navn - det var bare noget han fandt på. Afhørte oplyste, at han havde oprettet den for ca. 1 år siden. Adspurgt til hvornår Tiltalte 1 fik kendskab til denne profil oplyste afhørte, at det gjorde han første gang at afhørte var på besøg hos Tiltalte 1 i Maj/Juni måned 2020. Under dette besøg så Tiltalte 1, at afhørte var logget ind på den-ne profil - han så det hele. Adspurgt om det var dér med telefonerne svarede afhørte ja. (det var i slut- ningen af maj 2020). Adspurgt til profilen: Profilnavn 1 svarede afhørte, at det var en han lavede på Wickr – han kunne ikke bruge sit eget navn for så kunne man jo hvem det var der skrev. Afhørte oplyste, at Tiltalte 1 udmærket godt vidste, at det var afhørte, der la- vede den profil. Afhørte vidste også godt, hvad Tiltalte 1's kode til wickr var. Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 næsten vidste fra start af da de lærte hinanden at kende, at det var afhørte, som stod bag denne profil. Foreholdt noget korrespondance, hvor at Tiltalte 1 spurgte afhørte til denne profil og blandt andet skrev ” det er mig Tiltalte 2's ven” . Afhørte forklarede lidt utydeligt et eksempel at det var fordi at afhørte havde fået Tiltalte 1 til at skrive til ham mens han var ude for at sælge noget kokain - for at man så skulle tro at afhørte var hjemme den dag selvom han var ude side 80 at sælge kokain – det var en stor mængde. Tiltalte 1 skrev da med en, som han troede var en anden fordi han ikke skulle vide at han var ude og sælge, men det var stadig afhørte som han skrev med. Forsvarer brød ind for spørge til forståelsen heraf - om det var fordi han ville dække over sig selv, hvortil afhørte svarede ja. Afhørte oplyste, at mens han var ude at lave noget andet skrev han fra sin profil med Tiltalte 1's profil for at han ikke skulle sige noget som helst således at Tiltalte 1 skulle tro at afhørte sad derhjemme selv om han lavede noget an-det. Adspurgt om det var det samme han gjorde da han sendte beskeden til Tiltalte 1, hvor han var i LEGO land med sin søn, hvortil han svarede ja. Forsvareren ønskede et mere præcist svar på hvornår Tiltalte 1 blev klar over det var afhørtes profil og ikke Profilnavn 1, hvortil afhørte oplyste, at det var anden eller tredje gang han var på besøg hos Tiltalte 1. Afhørte mente at det var dengang med telefonerne. Tiltalte 1 vidste det fordi han havde set afhørte logge ind på den mens han var sammen med Tiltalte 1. Afhørte havde sagt til Tiltalte 1, at hvis der skete no-get så skulle de skrive fra den profil her. Forsvareren spurgte i forhold til hvad, hvortil afhørte svarede, at Tiltalte 1 til at starte med ikke vidste at det var afhørte, der solgte (stoffer) – så det var for at dække over afhørte. For at få det helt afklaret blev afhørte spurgt til om det var rigtigt at afhørte havde oprettet Facebook profilen Person 3 for ca. 1 år siden. Afhørte korrigerede dette til ca. 9 måneder siden. Adspurgt til hvornår Tiltalte 1 fik kendskab til Person 3 profilen oplyste afhørte, at det gjorde han anden gang afhørte var på besøg hos Tiltalte 1. Her fortalte afhørte til Tiltalte 1, at han havde lavet denne falske profil for at dæk-ke over sig selv i forhold til kokain salg. Adspurgt om Tiltalte 1 godt vidste at Tiltalte 2 stod bag ved profilen Person 3 svarede afhørte at det vidst Tiltalte 1 godt. Adspurgt til om Profilnavn 1 oplyste afhørte, at det var en Wickr pro-fil, der var lavet til Person 3. Adspurgt om Tiltalte 1 vidste det svarede afhørte at det gjorde han. Afhørte havde lavet Profilnavn 1, sammen med Tiltalte 1. Afhørte mente, at det var sket sidste gang han var ovre hos Tiltalte 1 – det var anden eller tredje gang han var ovre hos Tiltalte 1. De lavede Profilnavn 1 og tilknyttede den til Person 3. Afhørte oplyste, at Tiltalte 1 hele tiden har vidst, hvem der har skrevet fra side 81 profilerne Profilnavn 1 og Person 3. Han vidste udmærket godt at det var afhørte han skrev med. Afhørte kunne huske hvornår det var, men de var blevet uvenner om det med den skide bil der. Tiltalte 1 havde på grund af det skrevet til afhørtes bedste veninde, Vidne 1 at han ville smadre afhørte og slå ham ihjel og alt det der. Forsvareren spurgte afhørte om Tiltalte 1 havde koden (til profilerne), hvortil afhørte svarede at det havde han ikke – det var kun afhørte der havde dem. Afhørte oplyste, at det kun var ham der kunne logge ind, men at Tiltalte 1 vidste at afhørte havde oprettet profilen. Det var aftalen imellem dem at profilen blev brugt hvis der var noget der gik galt – eller hvis de skulle sælge kokain. Adspurgt om det også var tanken at det var det, der skulle ske i forhold til drabet, svarede afhørte, at han ikke vidste, hvad Tiltalte 1's idé var, men afhør- tes idé var at hvis der skete noget – nu ringede jeg jo selv til politiet fordi jeg gik i panik, men meningen var de skulle lade det være, men hvis der skete noget så skulle de give Person 3 skylden. Afhørte gentog det at han ikke troede at der var nogen der hed det navn og han troede ikke at politiet nogensinde ville kunne finde ud af hvem han var -det var derfor han lavede den. Afhørte sagde at han troede det var det, der var meningen fra starten af - at de kunne give ham (Person 3) skylden lige me-get hvad det var. Men afhørte gik i panik og ringede til politiet. Forsvareren spurgte til, hvem af dem, der skiftede medie, hvem skiftede over til Profilnavn 1, hvortil afhørte svarede, at det gjorde afhørte da det var den ene-ste Wickr profil han havde. Afhørte forklarede, at de kommunikerede på Facebook Messenger, Snapchat og Wickr. Afhørte forklarede, at han ikke tænkte sig om da han skrev på Facebook Messenger, hvorefter Tiltalte 1 skrev til Snapchat og derefter til Wickr – af- hørte fulgte bare med hen ad vejen. Det blev derfor korrigeret fra at det var afhørte der skiftede medie til at det var Tiltalte 1, der skiftede medie. Adspurgt til hvem der startede med at skrive på Wickr svarede afhørte at Tiltalte 1 startede med at skrive til Person 3 (Tiltalte 1 skriver til mig/Person 3). Tiltalte 1 skrev ”hey det er Tiltalte 2's ven” for at dække over mig underforstået at det ikke var afhørte han skrev med, men ”Person 3” . Foreholdt at Tiltalte 1 havde følt sig tvunget til at gøre det fordi, Person 3 var Satudarah (Rockerklub) svarede afhørte at Tiltalte 1 udmærket godt vidste det og afhørte oplyste, at han ikke havde tvunget ham til det. side 82 Adspurgt om det var meningen i planen at Person 3 skulle være Satudarah sva- rede afhørte nej. Afhørte oplyste, at det var bare noget de fandt på. De lavede den kun med Person 3 profilen. Tiltalte 1 sagde at de kunne lave noget andet og derfor lavede de den om til at han stod som Satudarah medlem. Afhørte var godt klar over at det gjorde man ikke normalt, men det var det, der skete. De var fælles om at finde ud at gøre det på den måde, men afhørte tænkte ik-ke over at politiet ville finde ud af det. Foreholdt en besked som Tiltalte 1 sendte til Vidne 3 om at han skulle til Satuda-rah fest om lørdagen svarede afhørte at det passede ikke – det havde de ikke skrevet sammen om. Ifølge afhørte kunne det være at Tiltalte 1 bare ville spil-le smart over for Vidne 3, men han vidste det ikke. Adspurgt til beskeden som Tiltalte 1 sendte til Vidne 1 om at han ville smadre afhørte og dennes familie herunder Vidne 2, der er ekskæreste til afhør-te og søster til Person 3. (Denne besked er affødt af en uoverensstemmelse vedr. en bil som Tiltalte 1 har købt kort forinden af afhørte). Afhørte blev foreholdt at Tiltalte 1 havde sagt at Vidne 2 var søster til Person 3, hvortil afhørte oplyste at det passede ikke. Afhørte blev forespurgt til de beskeder, hvor Person 3 truer Tiltalte 1 forklarede afhørte at han godt kunne forstå det var lidt svært at forstå fordi det var jo egentlig kun ham selv, der kunne forstå det ordentligt for det var ham der havde lavet profilen – det er mig, der tænker sådan. Afhørte forklarede, at Vidne 1 ikke vidste at afhørte var Person 3 – hun troede at det var en anden. Så da Tiltalte 1 havde skrevet til afhørte via Vidne 1, sagde Vidne 1 at afhørte ikke skulle blive venner med ham igen (Tiltalte 1) bad Vidne 1 af-hørte om at få Person 3 til at skrive til ham. På dette tidspunkt sad Vidne 1 og af-hørte ved siden af hinanden mens han skrev til Tiltalte 1. Vidne 1 vidste ikke at Tiltalte 2 var Person 3. Afhørte oplyste at Tiltalte 1 ikke svarede tilbage fordi han vidste jo godt at af- hørte var Person 3. Adspurgt om vi kunne blive enige om at Person 3 på Facebook truede Tiltalte 1 ret voldsomt svarede han ja. Afhørte oplyste at Tiltalte 1 godt vidste at det var afhørte der skrev der - de havde talt sammen i telefonen samme dag og dagen efter. Afhørte sagde at Tiltalte 1 100% godt vidste at Person 3 var Tiltalte 2. Jeg foreholdte ham noget af korrespondancen hvor afhørte som Person 3 skrev hårdt til Tiltalte 1 ” at han ikke er en skid værd – han er bare en ltf´er mv.” svarede han at det var på grund af Vidne 3 ikke skulle vide det. Adspurgt om det var et dække over for Vidne 3 og noget som Tiltalte 1 kunne bruge som forsvar over for Vidne 3 svarede han ja. Afhørte vidste ikke hvordan Tiltalte 1 ville have gjort det, men han vidste ud- side 83 mærket godt at det var afhørte der skrev den besked - 100%. Foreholdt noget mere af korrespondancen mellem Person 3 og Tiltalte 1 herun- der det at Person 3 skrev ”Tiltalte 2 har sagt god for dig igen – han må sgu holde af dig” hvortil der kom en kort undskyldning fra Tiltalte 1- Hertil forklarede afhørte at det bare var et spil 100%. Tiltalte 1 havde hele tiden vidst at Person 3 og Profilnavn 1 var mig (Afhørte). Det var også noget de havde snakket om over telefonen. De havde talt i telefon sammen hver eller hver anden dag. Afhørte oplyste at det havde han også gjort med Forurettede. Afhørte forklarede, at hver gang Forurettede havde skrevet med Tiltalte 1 om der skete noget så fik han et screenshot fra Forurettede om hvad der var skrevet. Og hver gang afhørte skrev til Tiltalte 1 sendte afhørte et screenshot til hende om hvad der var skrevet og sådan blev det ved - det var kun for at køre et spil over for Tiltalte 1 at Forurettede og afhørte gjorde det. Adspurgt til hvorfor han ville køre et spil over for Tiltalte 1 svarede han, at det var fordi at de var blevet uvenner og alt det med den bil og så synes af-hørte at det var synd for Forurettede at Tiltalte 1 snød hende så meget med de penge (fra telefonerne). Afhørte snød ikke Forurettede for penge for de telefoner – han skyldte ikke Forurettede nogle penge. Afhørte fik en telefon af Tiltalte 1, som Tiltalte 1 ville betale ud. Det var en af telefonerne som Forurettede havde lagt navn til. Afhørte var med inde i et par butikker sammen med Forurettede for at hente te- lefoner - det var han fordi Forurettede havde spurgt om han ikke ville gå med hende ind. Adspurgt til det at afhørte skulle have været derovre den 14. juli 2020 og til den besked hvor Tiltalte 1 skrev til afhørte ”hvis Forurettede spørger, så skylder du mig 2000 kr.” eller så skylder han (Tiltalte 1) afhørte 2000 kr. hvilket gjor-de at Tiltalte 1 kunne få noget kokain af Forurettede - så kunne Tiltalte 1 sige til Forurettede at afhørte kom med pengene som han skyldte. Afhørte skyldte hverken Tiltalte 1 eller Forurettede nogen penge. Afhørte forklarede, at efter han modtog den besked med de 2000 kr. fra Tiltalte 1 skrev han til Forurettede om det på snapchat. Jeg vendte tilbage til korrespondancen fra før selve drabet og foreholdt ham om han havde skrevet at han ville have dokumentation for at det var sket, hvortil afhørte svarede han, at det havde sgu nok gjort - det er jeg næsten sikker på at jeg har gjort - han kunne ikke huske det, men det tror jeg at jeg havde gjort ellers kan jeg ikke forstå, hvorfor han skulle sende det. side 84 Men at Tiltalte 1 skrev bagefter ”er du stolt nu” havde han ikke set – han hav-de ikke åbnet beskeden - det var først efter at politiet gjorde ham opmærk-som på det at han blev bekendt med denne besked/billede på snapchat. Afhørte gentog at han nok havde skrevet at han gerne ville se det, men havde også fortrudt at han havde set billedet. Han kunne ikke huske det præcist. Adspurgt til hvorfor at Tiltalte 1 havde skrevet til afhørte ”er du stolt nu” sva- rede afhørte at han ikke havde set denne besked før politiet gjorde ham be- kendt med den. Adspurgt til stolt over hvad kunne betyde svarede han at ”over at han havde gjort det (Tiltalte 1)” . Afhørte oplyste, at de havde skrevet om at det skulle ske, men afhørte havde ikke sagt direkte til Tiltalte 1, at han skulle gøre det og så troede Tiltalte 1 måske at det ville gøre afhørte stolt, men han havde ikke bedt ham om at gøre det. Adspurgt til om der var noget i den kommunikation afhørte og Tiltalte 1 hav-de med hinanden på de forskellige medier, der kunne gøre at Tiltalte 1 kunne komme i den vildfarelse, at han skulle gøre det svarede afhørte, at det kunne godt være at Tiltalte 1 troede at det var det han skulle gøre, men afhørte havde ikke presset ham til at gøre det - det 100% sikkert – han valgte det selv og han gjorde det selv. Direkte adspurgt til, hvorfor Forurettede skulle dø svarede han at det vidste han ikke - afhørte havde ikke noget problem med hende. Men han troede det nok kunne være fordi hun vidste for meget om afhørte og Tiltalte 1, hvis det skul-le være helt ærlig. Afhørte oplyste, at hun vidste for meget om afhørte og hun vidste for meget om Tiltalte 1 fordi Tiltalte 1 havde sagt alt det der til hende. Det var det, der gjorde afhørte sur og derfor skrev afhørte det der med, som om at Person 3 var skuffet for at han (Tiltalte 1) kunne sige det videre til Forurettede at Person 3 var skuffet og at alt det der ikke passede, men så skete alt det andet der. Afhørte blev gjort bekendt med, at det var ret voldsomt det, der var sket. Af- hørte svarede, at han ikke vidste, hvordan han havde gjort det - det blev klart for ham da politiet eller advokaten fortalte ham det. Afhørte var blevet over- rasket over det da han hørte det i retten. Afhørte blev foreholdt, at politiet synes at det var meget voldsomt at slå et andet menneske ihjel på grund af det. Afhørte følte lidt at det var hans skyld, men han ville ikke tage skylden for det. Afhørte oplyste, at det var Tiltalte 1, der havde gjort det - det var hans beslut- ning - han kunne bare have sagt nej - det gjorde han ikke - jeg har ikke truet ham til det – det var hans (Tiltalte 1's) egen beslutning og det var en dum be- side 85 slutning vi tog, men afhørte kunne ikke gøre noget ved det nu, hvorfor afhør-te gerne ville tilstå for han skulle leve med det resten af sit liv. Det var derfor han gerne ville have det ud af verden så han ikke skulle lyve for personalet hver gang. Adspurgt til om dette var sket fordi hun vidste for meget om Tiltalte 1 og Tiltalte 2 (Person 3) svarede afhørte at det var det. Adspurgt til hvad det var hun vidste svarede han at det var det med kokai-nen. Afhørte oplyste, at Tiltalte 1 følte sig presset over at Forurettede havde truet ham med at der ville komme nogen efter ham fordi han snydt hende med de tele-foner og kokainen. Tiltalte 1 havde ringet til en der hed Kaldenavn. Kaldenavn havde skrevet til Tiltalte 1 over snapchat at nu var der krig, hvorfor han havde følt sig presset til det. Afhørte sagde at han ikke havde presset ham til det, men han er blevet pres-set af alle de andre - han havde følt sig presset for at gøre det. Adspurgt oplyste afhørte, at han ingenting kendte til Kaldenavn andet end at Forurettede skulle hente noget kokain hos ham og give det videre til Tiltalte 1, der så skulle betale hende senere, men det skete ikke. Adspurgt til det at der var nogen der skulle gøre noget ved Tiltalte 1 svarede afhørte, at han havde siddet hjemme ved Tiltalte 1 da Kaldenavn skrev at nu var der krig, hvortil Tiltalte 1 havde skrevet tilbage så lad os lave krig. Afhørte vidste ikke hvad Kaldenavn hed rigtigt. Foreholdt om han på drabsdagen både skrev som værende Person 3, Profilnavn 1 og sig selv (Tiltalte 2) svarede han ja. Han oplyste, at han også skrev med Forurettede den dag. Igen adspurgt til beskeden som Tiltalte 1 havde sendt til afhørt ”er du stolt nu” - hvorfor afhørte troede at Tiltalte 1 havde sendt den til ham. Forsvareren brød ind og spurgte om det ikke var et hypotetisk spørgsmål når nu afhørte ikke havde læst/set beskeden. Spørgsmålet blev stillet, idet politiet ønskede at få belyst lidt mere omkring beskederne i via Wickr. Som manglede. Afhørte mente, at beskeden nok var skrevet på Wickr fordi beskederne efter- følgende blev slettet. Foreholdt at Tiltalte 1 sendte beskeden til afhørte og ikke til Person 3 profilen. Afhørte forklarede nu at det var planen at den skulle skrives derindefra – pla- nen var at afhørte ikke skulle sige noget som helst – meningen var at de skul-le lade det her køre og der skulle ske det der, men meningen var ikke at afhørte skulle ringe til politiet og sige at der var sket noget – afhørte gik i side 86 panik da han fik billedet, så afhørte vidste ikke lige hvorfor – det kan godt være de havde skrevet sammen, men afhørte kunne ikke huske, hvad de hav-de skrevet om for det var lang tid siden nu. Afhørte vidste bare at han gik i panik, da han så billedet og han fortrød det og det var derfor han ringede. Afhørte blev foreholdt at han tidligere havde sagt at han ikke vidste, hvordan det var sket før efter sagen – han blev derfor spurgt til om der ikke havde været noget med en besked – afhørte oplyste jo og beskrev beskeden ”han kvæler hende bagfra” (Sendt fra Tiltalte 1). Afhørte oplyste, at det var også det han troede, men efter han havde set bille- det, så han blod over det hele og ledninger - så han vidste ikke om han havde tævet hende eller hvad han havde. Afhørte havde efterfølgende fået vide at der også havde været en saks i hal-sen på hende, men den havde han ikke set på billedet. Afhørte vidste ikke hvad der sket. Det eneste han havde hørt inden var at han ville kvæle hende bagfra. Det havde Tiltalte 1 skrevet på Snapchat til afhørte. Afhørte oplyste, at Tiltalte 1 havde skrevet ”jeg flækker den lille møgkæl-ling” , hvorefter afhørte skrev til Tiltalte 1 ” så skaf hende af vejen” – herefter skrev Tiltalte 1 ”ja jeg kvæler hende bagfra” . Herefter skiftede de fra snapchat til Wickr. Foreholdt at vi ikke havde den besked ”jeg kvæler hende bagfra” fra snap-chat. Hertil forklarede afhørte, at Tiltalte 1 slettede beskederne, men afhørte og Forurettede gemte beskederne. Adspurgt til korrespondancen om formiddagen om hvem der først skrev no-get om at hun skulle slås ihjel svarede afhørte, at det var nok ham. Afhørte oplyste, at hvis vi tog beskeden” jeg flækker den lille møgkælling” som den første så var det Tiltalte 1 - men afhørte skrev tilbage på den - at så måtte han ”skaf hende af vejen” . Denne korrespondance var på Messenger og he-refter skiftede det til Snapchat og bagefter til Wickr. Forsvareren spurgte afhørte, hvad han forstod ved Tiltalte 1's besked ”flækker den lille møgkælling” . Afhørte oplyste, at han ikke forstod beskeden, andet end at han vidste ikke om han ville tæve hende eller hvad han ville. Adspurgt til hvad han troede at det betød dengang svarede han, at det vidste han ikke. Afhørte kunne huske hvad han selv havde skrevet han kunne ikke huske hvad Tiltalte 1 havde skrevet. Adspurgt til om han kunne huske, hvad de skrev om på Wickr - Tiltalte 1 og Person 3. Afhørte oplyste, at de skrev om hvordan det skulle ske - han (Tiltalte 1) ville kvæle hende bagfra og afhørte havde vist nok skrevet til side 87 Tiltalte 1, at han kunne få nogle penge for det. Afhørte tænkte sig ikke lige om og han vidste ikke lige hvad han sagde, men Tiltalte 1 sagde at det ville han gerne gøre. Afhørte kunne ikke huske beløbet. Afhørte oplyste videre, at han skrev til Tiltalte 1 at han gerne ville have et bil- lede af det bagefter det var sket så han vidste at det var sket. Herefter skrev de egentlig ikke så meget sammen. Afhørte oplyste at efter ca. 1 times tid modtog han et billede, hvorefter han gik i panik og ringede til politiet. Afhørte blev foreholdt beskederne fra Tiltalte 1 ”okay puha, hvornår er de her - jeg er bange for hun skriger - der ligger en restaurant ved siden af” . Afhørte forstod ikke denne besked - han (Tiltalte 1) vidste godt at afhørte ikke kom. Afhørte gentog at det var meningen at Person 3 skulle have skylden. Afhørte mente at det kunne være derfor at Tiltalte 1 havde skrevet sådan. Foreholdt beskeden fra Tiltalte 1 ” hun er helt oppe at køre” . Denne besked forstod afhørte heller ikke. Adspurgt til beskeden fra Tiltalte 1 ”okay puha, hvornår er de her” svarede han at det var politiet, der havde åbnet den - han havde ikke set den før dér. Han blev foreholdt at vi tolkede det som at det var svaret på noget. Han kun-ne ikke huske det - da han ikke havde set den før politiet havde åbnet den og gjort ham bekendt med den. Adspurgt til hvad der skulle ske med liget svarede afhørte, at det var noget de havde talt om at de skulle få hende fjernet, men de havde snakket om hvordan hun skulle fjernes. Afhørte oplyste at det ikke var ham der skulle fjerne hende for han var der- hjemme (jylland), men det var meningen at det hele skulle ske. Afhørte oplyste at han havde skrevet ” så skaf hende af vejen” , og nogle an-dre beskeder, som han kunne ikke huske hvad han havde skrevet. Afhørte ville helst ikke sige noget forkert. Forsvareren spurgte til det at Tiltalte 1 havde sagt at han var blevet truet. Til dette svarede afhørte at det var han ikke - han havde gjort det af egen fri vilje - det er 100% - så kan han sige, hvad han vildet er kun for at give mig skyl-den nu. Forsvareren spurgte til hvad der lå i beskeden ”Så skaf hende af vejen” svare-de afhørte at det kunne han egentlig ikke helt forstå – for til at starte med så holdt han jo sin mund og så lige pludselig så sagde han noget – måske for at få mindre straf, men det vidste afhørte jo ikke. Afhørte havde den opfattelse at Tiltalte 1 prøvede at give afhørte skylden for det. side 88 Afhørte ville gerne tage skylden for det afhørte havde gjort, men Tiltalte 1 måtte også tage skylden for det han havde gjort. Det var derfor afhørte ønsk-ede denne afhøring i dag - det var for at tilstå det han havde gjort og så måtte Tiltalte 1 tage sig sammen og tilstå hans. Forsvareren spurgte til beskeden ”Skaf hende af vejen” om afhørte troede hun ville dø, svarede han nej. Afhørte sagde ikke til at starte med - det var først senere hen de skrev om det. Afhørte blev bedt om at præcisere dette, hvortil han svarede, at det ikke var hans hensigt at hun skulle dø da beskeden ”skaf hende af vejen” blev sendt. Den er afsendt kl. 12:21. Det var først senere hen da afhørte og Tiltalte 1 skrev alle de andre beskeder - der var det meningen det skulle ske. Adspurgt til, hvad der skete i de par timer efter at beskeden ”Skaf hende af vejen” var sendt svarede afhørte, at der skrev afhørte og Tiltalte 1 sammen på Profilnavn 1. Afhørte var ikke sikker på hvad det var han havde skrevet- Det var først til sidst da han ringede til politiet, at han fandt ud af hvad det var han havde gjort. Adspurgt af forsvareren om afhørte i forbindelse med al den her korrespon- dance ønskede at hun skulle dø svarede han nej. Adspurgt af forsvareren om det var fordi hun var død at afhørte tænkte at det var hans skyld svarede han nej - han følte ikke at det var hans skyld for det var Tiltalte 1 der havde gjort det - det var hans egen fri vilje og afhørte havde ikke truet ham til det - afhørte ville kunne forstå hvis han havde truet Tiltalte 1 til det, men det havde han ikke. Afhørte havde det dårligt med det – det var ikke meningen at hun skulle dø, men til sidst skrev de om at det skulle ske - og så skete det så. Afhørte følte derfor, at det var lidt hans skyld fordi han havde kørt med på den. Adspurgt af forsvareren om afhørte troede, at Tiltalte 1 ville gøre det svarede han nej. Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 havde sagt til afhørte, at han ikke kunne gøre det og han havde skrevet til afhørte at han ikke kunne gøre det uden kokain – så afhørte regnede ikke med at han ville gøre det. Adspurgt til hvad det var Tiltalte 1 ikke kunne, svarede afhørte at Tiltalte 1 ik- ke kunne gøre det uden kokain og Tiltalte 1 havde spurgt om afhørte kunne komme med noget kokain til ham. Adspurgt om det var den korrespondance de havde sammen om at Tiltalte 1 ikke kunne sidde 4 timer i toget mv., hvortil afhørte bekræftede. Det var planen, at afhørte skulle være kommet hjem til Tiltalte 1 om aftenen, men afhørte blev ved med udskyde det for det var jo meningen at Forurettede skulle komme hjem til afhørte. Forurettede kunne ikke sige til Tiltalte 1, at hun skulle over til afhørte, så afhørte side 89 holdte Tiltalte 1 hen så han ikke kom over til afhørte. Adspurgt om Tiltalte 1 sagde eller skrev til afhørte, at han ikke kunne gøre det svarede afhørte at han havde skrevet det over Wickr om eftermiddagen. Han havde skrevet at han ikke gøre det uden kokain eller uden at være påvir-ket af noget. Adspurgt til hvad det betød ”at gøre det” om det betød at slå hende ihjel sva- rede afhørte ja. Afhørte troede derfor ikke at Tiltalte 1 kunne gøre det uden kokain, men så sendte Tiltalte 1 det billede og så fandt afhørte ud af at han havde gjort det. Afhørte kunne ikke huske præcis, hvad han havde svaret Tiltalte 1, men det var noget med at han ikke kunne hjælpe og han kunne ikke komme - afhørte ville helst ikke være tilstede når det skete jo. Der blev opsummeret på at afhørte havde skrevet som Tiltalte 2 på Messenger ”så skaf hende af vejen” og derefter blev der skiftet til Profilnavn 1, hvor han li- gesom kørte med på den, men afhørte følte ikke at han opfordrede til noget. Adspurgt om afhørte havde sagt til Tiltalte 1 at han skulle lade være – om det nu var en god idé svarede afhørte at det havde han ikke gjort. Afhørte havde ikke sagt til Tiltalte 1 at han ikke skulle gøre det fordi han regnede ikke med at han ville gøre det. Afhørte forklarede hertil at hans søster havde sagt at hvis han nu i god tid havde ringet da de havde skrevet om det - så kunne de måske have reddet hende - og det så afhørte først bagefter. Adspurgt til om afhørte vidste om Tiltalte 1 fik skaffet noget kokain svarede han, at det gjorde han om aftenen/natten (ml. 13/14 juli 2020), men han hav-de ikke noget på det tidspunkt, hvor han skulle gøre det. Afhørte mente, at det drejede sig om 1-2 gram som Tiltalte 1 havde fået skaf-fet om aftenen/natten. Det var det kokain som Forurettede havde skaffet og det var for det som afhørte skulle komme med penge for (de føromtalte 2000 kr. som Tiltalte 1 havde skrevet ”hvis Forurettede spørger så skylder du 2000kr.”). Afhørte skrev sammen med Forurettede om at det ikke passede. Det er først på selve dagen den 14. juli, at Tiltalte 1 skrev om at han ikke kunne gøre det uden kokain. Adspurgt til om afhørte havde nogen idé om hvor meget kokain Forurettede og Tiltalte 1 havde taget svarede han højest 1-2 gram i løbet af aftenen/natten. Det var noget Forurettede havde skaffet. Afhørte havde talt med Tiltalte 1 i løbet af aftenen (den 13 juli) over face ti- side 90 me, hvor Tiltalte 1 havde sagt at han var sammen med Forurettede og at de hav- de det godt. Tiltalte 1 havde sagt at Forurettede var kommet med noget kokain – afhørte mente at det var 2 gram. Foreholdt om det kunne være over 5-10 gram, svarede afhørte nej overhove-det ikke - så meget kan Tiltalte 1 ikke tage. Afhørte sagde at Tiltalte 1 kan tage 1 gram kokain så stopper hans næse fuld- stændig – så kan han ikke noget – så begynder han at bløde – han kan ikke tage så mange gram. Det havde de prøvet før hvor det var sket. Afhørte kunne godt tage noget mere, men Tiltalte 1 kunne ikke tage så meget og han måtte heller ikke for Vidne 3. Tiltalte 1 begyndte at bløde efter 1 gram eller 2. Forsvareren spurgte om det var derfor der var så meget blodigt papir oppe i Tiltalte 1's lejlighed (Adresse 2), hvortil afhørte svarede ja. Afhørte fortalte om en episode, hvor afhørte havde været hos Tiltalte 1 og skulle hjem til Vidne 3. Her var Tiltalte 1 begyndt at bløde og de havde ringet efter en taxa, som ikke ville have dem med. De var nødt til at gå over til Vidne 3 for hver gang (10 gange) de havde ringet efter en taxa, der holdt ude foran hans blok var de blevet afvist på grund af Tiltalte 1 blødte. Adspurgt om afhørte mente at Tiltalte 1 var i stand til at kunne tage 5 gram kokain eksempelvis fra kl. midnat og ca. 12 timer frem svarede afhørte nej. Afhørte oplyste, at han var kommet med mere, hvor Tiltalte 1 ikke kunne kla-re det. Adspurgt til om han havde kendskab til om Tiltalte 1 benyttede andre profiler svarede afhørte, at Tiltalte 1 havde en snapchat profil, hvor han sælger koka-in. Adspurgt, hvordan man stavede det svarede afhørte Profilnavn 10 eller noget i den retning - han kunne ikke huske det, men den lå på hans telefon. Afhørte havde ikke kendskab til andre profiler ud over de 2. Adspurgt til et par navne, Fiktiv person og Person 15, svarede af-hørte, at der var ikke nogen. Adspurgt til en Person 20 svarede afhørte at det ikke var ham – han kendte ham godt og han boede ikke langt fra hvor Tiltalte 2 var pt. Afhørte op-lyste at det ikke var ham der evt. skulle have kørt for ham. ..." Tiltalte 2 har den 14. januar 2020, samme ekstrakt side 841, tilføjet nedenstående ændring til sin forklaring til den 14. januar 2021. "... Forsvarer rettede torsdag den 14. januar 2021 henvendelse og oplyste, at de havde en enkelt rettelse til afhøringsrapporten af 9. decem-ber 2020. Rettelsen var på side 8 linje 3 skulle tilføjes et ”ikke” således at sætningen skulle lyde: side 91 ”Afhørte kunne ikke huske, hvornår det var, men de var blevet uven-ner om det med den skide bil der” Og ikke som der stod i rapporten: ”Afhørte kunne huske, hvornår det var, men de var blevet uvenner om det med den skide bil der” Forsvarer oplyste på mail, at de godkendte indholdet på denne afhøring samt de tidligere afgivet forklaringer fra hendes klient, Tiltalte 2. ..." Vidne 2 har som vidne forklaret, at Forurettede flyttede til Adresse 2 i marts 2020. Forurettede var meget livsglad, og glædede sig til at flytte hjemmefra. Hun var tømrerlærling, og glædede sig til at skulle stå på egne ben. Forurettede ændrede sig, mens hun boede på Adresse 2. Hun blev mere indadvendt og hun svarede ikke lige så hurtigt på vidnets henvendelser, som hun havde gjort tidligere, hvor de havde haft kontakt dagligt. Vidnet kunne mærke, at der var noget galt. Den 23. juni 2020 opsøgte hun sammen med en veninde Forurettede uanmeldt. Hun talte med Forurettede om sin fornemmelse. Forurettede kom med undskyldninger, og sagde, at det var svært i skolen. Lejligheden lignede noget, der var løgn. Der var hverken vasket op eller ryddet op. Vidnet begyndte at hjælpe Forurettede med det praktiske, såsom at rydde op, vaske tøj og fylde hendes køleskab med mad. Det var hendes fornemmelse, at det var noget andet end Forurettedes uddannelse/skole, der var svært. Det var ikke godt for Forurettede at bo ude. Da hun var hjemme hos Forurettede den 23. juni, foreslog hun hende at flytte hjem igen, men Forurettede slog det hen. Forurettede havde fortalt hende om sine underbo, Tiltalte 1. Hun fortalte, at han var hendes nye bedste ven. Forurettede fortalte ikke rigtig, hvad de lavede. Forurettede fortalte om Tiltalte 1 første gang i maj 2020. Det var mens, de malede vidnets tidligere bolig. Tiltalte 1 var alene Forurettedes ven - ikke kæreste. Senere fortalte Forurettede nogle mindre gode ting om Tiltalte 1. Den 29. juni 2020 ringede Forurettede til vidnet kl. 7 om morgenen. Forurettede fortalte, at hun ikke havde penge på sit rejsekort. Det kunne vidnet ikke forstå. Forurettede var tømrerlærling og fik lærlingeløn, og hun havde et fornuftigt budget. Vidnet tilbød at hente Forurettede og køre hende i skole, da hun skulle til eksamen. Det afslog Forurettede. Hun ville cykle hjem og tjekke op på sin konto. Vidnet tænkte, at det kunne Forurettede jo gøre på sin telefon. Senere ringede Forurettede, og det endte med, at vidnet alligevel hentede hende og kørte hende til Roskilde. De talte sammen på turen til Roskilde, og Forurettede brød sammen side 92 på turen. Hun fortalte, at hun var blevet presset til at købe nogle mobiltelefoner. Forurettede fortalte, at hun heller ikke havde sin egen telefon længere, fordi Tiltalte 1 havde solgt den. Forurettede havde købt seks nye mobiltelefoner på afbetaling. Det var Tiltalte 1, der havde presset hende til det. Han ville have penge af hende. Forurettede fortalte ikke hvorfor. Vidnet spurgte, men Forurettede kom ikke ud med det. Vidnet sagde til Forurettede, at de skulle kontakte politiet, men dem havde Forurettede allerede talt med den 27. juni 2020. Hun skulle sende bevismateriale til politiet, herunder korrespondancer, men Forurettede sagde, at det var svært, da der ikke var meget korrespondance mellem dem, fordi hun skrev til Tiltalte 1, hvorefter han ringede hende op. Forurettede sendte kvitteringerne på telefonerne og anmeldelsen. Tiltalte 1 har også truet med at flække Forurettedes lejlighed og sagt, at hun skulle kigge sig over skulderen. Vidnet mener, at Forurettede fortalte hende dette den 29. juni 2020, men hun er ikke sikker. Tiltalte 1 ville have Forurettedes penge. Han sagde, at han ville komme og hente hendes penge, når hun fik løn, og at hun ikke ville tjene en krone, før han havde fået sine penge. Forurettede fortalte aldrig, hvorfor Tiltalte 1 ville have hendes penge. Vidnet begyndte at gøre rent i Forurettedes lejlighed i midten af juni 2020, da hun kunne se, at Forurettede ikke havde det godt. Vidnet har en gang eller to fundet pølsemandsposer i lejligheden. Hun konfronterede Forurettede, og sagde hun havde et ansvar for sin uddannelse, så hun måtte stramme op. Forurettede fortalte ikke, at hun tog kokain sammen med Tiltalte 1. Forurettede fortalte ikke, at hun solgte stoffer. Vidnet har hørt om Tiltalte 2. Hun har hørt, at han gav Forurettede en IPhone 8, da Tiltalte 1 havde solgt hendes, og at Tiltalte 1 på et tidspunkt i perioden mellem den 29. juni og den 14. juli 2020 havde truet med, at han ville voldtage Tiltalte 2's søster. Tiltalte 2 ville derfor sende to Satudarah rockere efter Tiltalte 1. Vidnet kunne mærke at Forurettede var presset. Vidnet ville gerne have, at hun flyttede hjem og spurgte hende flere gange, om hun ikke ville flytte hjem. Til sidst gik Forurettede med til det. Forurettede skulle opsige sin lejlighed med udgangen af juli måned. Hun skulle væk fra Adresse 2. Forurettede sagde ikke, at hun var bange for Tiltalte 1, men hun virkede ængstelig. Forurettede sagde til vidnet, at hun ikke skulle være nervøs, da der var nogle på Vej 3, der ville beskytte hende. Det var nogle fra en bande eller gruppering, vidnet ikke kender navnet på. Tiltalte 1 havde nøgle til Forurettedes lejlighed, men den havde Forurettede bedt ham aflevere. Forurettede var hjemme, når vidnet var i hendes lejlighed. Vidnet har efterfølgende fået at vide af nogle Forurettedes veninder, at Forurettede var bange. Forurettede fortalte ikke om Tiltalte 1's temperament. Forurettede fortalte ikke meget om hverken Tiltalte 1 eller Tiltalte 2, da hun ikke havde kendt dem særlig længe. Vidnet hørte om dem i perioden fra den 29. juni til den 14. juli 2020. Forurettede fortalte mere om pigerne, hun var sammen side 93 med. Tiltalte 1 skulle hjælpe Forurettede med at købe en bil. Forurettede havde økonomi til at have en bil. Tiltalte 1 ville hjælpe hende med at finde den. Vidnet sagde til Forurettede, at det skulle Tiltalte 1 ikke hjælpe med, da de ikke kendte ham. Sidste gang, vidnet så Forurettede, var den 10. juli 2020. Forurettede skulle til 18-års fødselsdag hos en veninde, og var i godt humør. Vidnet havde haft et Chromecast med til Forurettede, som de havde installeret. Den dag talte de ikke om Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Vidnet spurgte næsten dagligt, om Forurettede havde hørt fra politiet. Det havde hun ikke. Det var ikke hendes indtryk, at Forurettede var sammen med Tiltalte 1. Hun kan ikke huske, hvornår Forurettede første gang nævnte Tiltalte 2, men det var da Forurettede ringede og fortalte, at Tiltalte 2 ville sende Satudarah rockere efter Tiltalte 1. Hun fortalte ikke andet om deres forhold. Hun vidste ikke, at Forurettede skulle besøge Tiltalte 2 den 14. juli 2020. Hun vidste heller ikke, at Forurettede tog hjem til Tiltalte 1 den 13. juli 2020 og var der hele natten. Hun har fået at vide, at Forurettede skulle ud at hente nogle penge hos Tiltalte 1, som han skyldte hende. Hun ved ikke, hvorfor Forurettede blev der hele natten. Hun vidste ikke, at Tiltalte 1 og Forurettede solgte stoffer. Foreholdt rapport af 20. juli 2020, ekstrakt V side 976, sidste afsnit, hvoraf fremgår: ” Afhørte havde også efterfølgende hørt at Forurettede solgte stoffer for Tiltalte 1 fra egen lejlighed når hun holdt fest. Dette havde hun hørt fra Person 21, Forurettedes nabo.” forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun efterfølgende fik dette at vide af Forurettedes nabo, Person 21. Vidnet kendte ikke til deres stofmisbrug, Hun har fået at vide, at Forurettede tog kokain ved festlige lejligheder eller, hvis hun ikke havde hørt fra Tiltalte 1, så tog hun det for ikke falde i søvn, fordi Tiltalte 1 blev vred, hvis hun ikke svarede. Vidnet forklarede på ny, at Tiltalte 2 ville sende to Satudarah rockere efter Tiltalte 1, da Tiltalte 1 havde truet med at voldtage Tiltalte 2's søster, og at der skulle bo en gruppering tæt på Vej 3, som skulle passe på Forurettede. Foreholdt samme rapport, ekstrakt V side 978, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Det eneste kendskab afhørte havde til noget vedr. bande var, at Forurettede på et tidspunkt havde nævnt, at en bekendt kendte nogen i Hells Angel eller Bandidos, som kunne blive sendt efter Tiltalte 1, også det med Tiltalte 2 der kendte nogen i Satudarah, han ville sende efter Tiltalte 1 – men Forurettede side 94 havde ikke selv gjort noget ved det hun havde valgt at gå til politiet med truslerne i stedet.” forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan. Forurettede kendte nogen som kendte nogen, så det var ikke Forurettede, der kendte dem. Tiltalte 1 havde truet hende, så hun gik med overvejelser om at sende nogen efter ham, men vidnet og Forurettede blev enige om, at de hellere måtte gå til politiet. Forurettede fortalte, at det alene var en overvejelse, hun havde haft. Det undrede vidnet, at Forurettede tog hjem til Tiltalte 1 den 13. juli 2020. Vidnet ved ikke ved ret meget om relationen mellem Tiltalte 2 og Forurettede. Det var hendes indtryk, at det alene var et venskab. De var ikke kærester. Vidnet kan ikke huske, om hun fik at vide, hvor Tiltalte 2 boede, heller ikke om det var i Jylland. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 var involveret i det med køb af mobiltelefoner. Hun ved ikke, hvad pengene fra de købte mobiltelefoner skulle bruges til. Hun kan ikke svare på, om Forurettede vurderede, at det var muligt for Tiltalte 2 at sende nogen efter Tiltalte 1. På bistandsadvokat Susanne Ravns spørgsmål forklarede vidnet, at Forurettede flyttede hjemmefra den 1. marts 2020. Hun havde indtil da boet sammen med vidnet og Forurettedes tvillingesøster, Person 1. Vidnet og pigerne flyttede fra børnenes far i 2015. De har ikke rigtig haft kontakt siden. Hun og pigerne havde et tæt bånd. De havde en fælles interesse for ridning. Vidnet og Person 1 har fortsat heste sammen. Efter den 23. juni 2020 besøgte hun Forurettede mindst en gang om ugen. Det gjorde hun også før den 23. juni 2020. Og de havde dagligt kontakt. Vidnet sørgede for det praktiske for Forurettede, såsom tøjvask, indkøb og rengøring. Forurettede kom nogle gange hjem til vidnet for at spise. De talte i juni 2020 om, at Forurettede skulle flytte hjem igen. Lejligheden skulle opsiges med udgangen af måneden, men da det var den 29. juni 2020 de talte om det, nåede de det ikke. Derefter aftalte de, at Forurettede skulle sige lejligheden op med udgangen af juli 2020 og flytte hjem. Vidnet var flyttet til en mindre bolig, men der var et værelse til Forurettede. Vidnet har modtaget psykologbehandling, hvor hun har haft en egenbetaling på 3.915,01 kr. Vidnet forklarede til kravet om erstatning for udgifter til begravelsen, at der var 200-300 mennesker, der deltog i Forurettedes begravelse, og de har anvendt en del penge på gravstedet. Vedrørende kravet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a til Person 1, forklarede vidnet, at Person 1 også har haft det rigtig svært. Person 1 og Forurettede er tvillinger og de var tæt knyttet. De gik på samme skole og en del af tiden også i samme klasse, havde de samme venner og gik i byen sammen. Person 1 gik i gymnasiet. De var fortsat tætte, da Forurettede flyttede hjemmefra. Den 5. juli 2020 flyttede Person 1 hjemmefra. Hun flyttede side 95 dog hjem igen, da Forurettede døde. Person 1 er meget påvirket af Forurettedes død. Hun kunne alt inden Forurettedes død, men efterfølgende kan hun ikke noget. Person 1 er ved hjælp af medicin stille og roligt ved at komme på benene igen, men hendes uddannelse af sat i bero i yderligere et år. Politibetjent Vidne 6 har som vidne forklaret, at han den 14. juli 2020 var på arbejde. Han blev kaldt til en opgave på Adresse 1 i Køge. De holdt på Køge Havn, da de fik anmeldelsen om et muligt drab i Køge. Det var en alvorlig melding. De var tæt på, så det tog ikke lang tid, før de var fremme. De var første vogn på stedet. Da de kom frem, var de i tvivl om det var A eller B. Tiltalte 1 kaldte fra 1. sal og sagde, at det var derinde. Hoveddøren var låst, så de bad Tiltalte 1 om at åbne, hvilket han gjorde. Da Tiltalte 1 åbnede døren, sagde han ”det var Satudarah - det var Satudarah” . Døren ind til værelset var låst, så vidnet sparkede døren ind. Der lå en livløs kvinde på gulvet. Hun havde en Nettopose over hovedet, som han tog af. Hun var opsvulmet i hovedet, og havde en saks i venstre side af halsen. Hun lå på ryggen. Hun havde en ledning om halsen. Han troede dog først, at ledningen bare lå ved siden af, men han hørte senere fra paramedicinerne, at de havde klippet den af. Han lavede en kort besigtigelse af kvinden. Mens vidnet var på værelset ved afdøde, var Tiltalte 1 i gangen sammen med vidnets kollega. Tiltalte 1 var ikke inde på værelset, mens vidnet var på stedet. Vidnet lagde Nettoposen væk. Da anden vogn kom til stedet, bad han dem overtage Tiltalte 1. Det var den anden vogn på stedet, der anholdt Tiltalte 1. De havde forinden fået at vide, at alle på adressen skulle anholdes. Da han havde lavet besigtigelsen af kvinden, spurgte han Tiltalte 1, om der var flere til stede på adressen. Han fik at vide, at der på 1. sal skulle være en, der hedder Vidne 4. Vidne 4 og en anden person kom ud, og de blev begge anholdt. De blev lagt i håndjern og visiteret. Der var ikke flere i huset. Derefter begyndte han hjertelungeredning. Han fjernede saksen. Det var hans indtryk, at kvinden var død, da han påbegyndte hjertelungeredning. Han fik assistance af en kollega. Da ambulancen kom til stedet, overtog redderne behandlingen. Tiltalte 1 sagde ”det var Satudarah, det var Satudarah” og fortalte, at de var kørt. Tiltalte 1 sagde ikke mere end det, og at ”hun ligger derinde” . Vidnet stillede ikke Tiltalte 1 spørgsmål om afdøde. Vidnet tog først billeder af afdøde, da ambulancepersonalet var ankommet. Foreholdt ekstrakt I side 148, foto af afdøde, forklarede vidnet, at billedet blev taget, da hans makker, Person 22, havde overtaget hjertelungeredning. Vidnet kan have skubbet til ledningen, men det har i så fald ikke været bevidst, at han har gjort det. Vidnet foretog ikke sporsikring, da det er NKC, der har den opgave. Vidnet tog ikke handsker på, da han foretog hjertelungeredning, men havde i øvrigt handsker, som han havde haft i sin lomme, på. side 96 Han kan ikke vurdere, hvad der var foregået, inden de ankom, herunder hvem der havde været i rummet. Han kan ikke huske, hvordan værelset så ud. Han rørte ikke noget på værelset. Hoveddøren var låst, da de kom. Da de kørte til stedet, mødte de ikke biler, der kørte fra stedet i høj fart. Hans fokus var på anholdelsen og afdøde. Vidne 4 har som vidne forklaret, at han i juli 2020 boede på Adresse 1 i Køge. Han havde værelse på 1. sal, hvor han boede alene. I ejendommen boede også Vidne 3 og Person 2. Person 2 boede på 1. sal og Vidne 3 boede nedenunder. Han har mødt Tiltalte 1, der tit var på besøg hos Vidne 3. Han kendte ikke Tiltalte 1 godt, men han var der tit, og de har talt sammen. Den 14. juli 2020 sad han på sit værelse om formiddagen og så film. Han var alene. Efter frokost kom hans ven Person 6 på besøg. Person 6 kom ca. kl. 14.00. Da Person 6 kom, var Tiltalte 1 også i ejendommen. Han ved ikke, hvornår Tiltalte 1 var kommet. Tiltalte 1 var, så vidt han vidste, den eneste anden, der var i huset. Han havde ikke set Forurettede den dag. Forurettede var en, som Tiltalte 1 nogle gange havde på besøg. Han så Forurettede i huset den 13. juli. Han har ikke rigtig talt med Forurettede. Han så Tiltalte 1 og Forurettede sidde sammen. De virkede som gode venner. Person 6 kom ind i ejendommen via hoveddøren, der var låst. Det var forskelligt, om hoveddøren var låst eller ej. Han var sammen med Person 6 på sit værelse. De så film. Han oplevede ikke noget mærkeligt, mens de så film. Han hørte ingen lyde, eller at nogen kom ind ad døren. Han så Tiltalte 1 i løbet af dagen, det var kort tid efter, Person 6 kom. Tiltalte 1 kom og spurgte efter en smøg. Det var en halv times tid efter, Person 6 var kommet. Det var kun Tiltalte 1. der kom op. Vidnet gav Tiltalte 1 en smøg. De røg ikke sammen på det tidspunkt. Tiltalte 1 gik ned igen. Derfor var det kun ganske kort, Tiltalte 1 var der. Bagefter fortsatte vidnet og Person 6 med at se film. Han hørte ikke lyde, efter Tiltalte 1 havde hentet en smøg. Han hørte ingen lyde fra døre, der blev åbnet eller smækket. Cirka en time efter Tiltalte 1 havde hentet smøgen, så han Tiltalte 1 igen nede i haven. Tiltalte 1 havde spurgt vidnet, om han kom ned med en smøg. Vidnet gik ned og de røg en smøg sammen. De røg en hel smøg sammen. Tiltalte 1 var stille og rolig, mens de røg. Han sad ned på en stol. Tiltalte 1 sagde ikke noget om Forurettede. Han kan ikke huske, at de talte om noget særligt. Vidnet gik op, da de havde røget. Han gik op før Tiltalte 1. Person 6 var hele tiden på vidnets værelset. Han vil tro, at han var i haven i max 5 minutter eller den tid, det tager at ryge en cigaret. Da han kom op på værelset, skete der ikke noget mærkeligt, og han hørte heller ikke lyde. 30 minutter efter, han var kommet op fra haven, kom politiet. Der var en der råbte ”politiet” . Da han åbnede døren, stod politiet der, hvorefter han og Person 6 blev anholdt. Han ville ikke have kunnet høre det, hvis der var foregået noget hos Vidne 3. Han ved ikke, om han ville kunne høre, hvad der foregik hos Person 2, da hun side 97 aldrig rigtig var hjemme. Han kunne ikke høre musik fra Vidne 3's værelse, eller hvis nogen kom ind ad hoveddøren. Den 13. juli 2020 om aftenen var han på tanken, hvor han så Forurettede. Han bad hende hjælpe med at købe smøger, hvilket hun gjorde. Hun skulle købe til ham, da han ikke selv er gammel nok til det. Da han sad i haven med Tiltalte 1, havde Tiltalte 1 kun et håndklæde om sig. Tiltalte 1 havde lige været i bad, det lignede det i hvert fald. Vidnet havde ikke joggingbukser liggende på badeværelset. Det var kun Tiltalte 1, der havde tøj liggende på badeværelset. Han har ikke set et par joggingbukser med en rød stribe. Foreholdt ekstrakt V side 1216, foto af joggingbukser, forklarede vidnet, at han har set bukserne. Han kan ikke huske, om han så Tiltalte 1 have dem på, inden han så ham i haven. Foreholdt ekstrakt V side 1196, foto 54, forklarede vidnet, at det er baghaven til ejendommen, hvor han boede. Da han røg sammen med Tiltalte 1, var de ved stolen til venstre i billedet. Foreholdt ekstrakt V side 1198, foto 56 A, forklarede vidnet, at det er trappen inde i ejendommen, der går fra stueetagen til 1. sal. Vidne 3 boede i stueetagen. For at komme op på hans værelse, skulle man op ad trappen. Foto 56 B viser døren ind til hans værelse. Han bor i den modsatte side af Vidne 3. Man kunne ikke høre, hvis hoveddøren blev åbnet eller lukket fra hans værelse. Han kendte kun Forurettede gennem Tiltalte 1. Han kendte ikke deres relation, om de var venner eller kærester. Politiassistent Vidne 7 har som vidne forklaret, at han er ansat i politiets efterretnings- og analyseenhed. Han arbejder med efterforskning knyttet til sociale medier. Afdelingen er en enhed, der støtter politikredsene. De hjælper efterforskere med at forstå data fra sociale medier, udarbejder tidslinjer og andre lidt vanskelige ting. Enheden består af en blanding af politifolk og akademikere. De kan håndtere store mængder af data og teleanalyser, f.eks. i forbindelse med efterforskning af drab eller personfarlig kriminalitet. De fortolker data. Han efterforsker på de sociale medier. Han hjælper kollegaer med at forstå, hvordan de sociale medier er bygget op, og vejleder om muligheder for efterforskning. Han har arbejdet med dette område siden 2017, hvor han blev uddannet i Norge. De sociale medier udvikler sig stærkt. Det er derfor et arbejdsområde, der kræver, at man følger med i udviklingen. Messenger er en beskedtjeneste, der er koblet op på Facebook. Der kan skrives beskeder til en enkelt person eller til en gruppe. De fleste, der har Facebook, kender til Messenger. Det er normalt, at man har begge dele. Man kan tilgå Messenger fra en app. De beskeder man sender, bliver stående/ side 98 gemt. Det gælder ikke, hvis man har oprettet en ”hemmelig samtale” . Men de fleste mennesker vil have beskederne stående, ligesom en sms-besked, og ved en udlæsning af telefonen vil beskederne fremgå. . Man kan foretage videoopkald via Messenger. Det kaldes Facetime. Der kan være flere personer i et opkald. På Apple-telefoner findes også FaceTime. Det er en app, der ikke har noget med Facebook at gøre. Det er en anden måde at telefonere på og foregår med billede. Snapchat er en beskedtjeneste, der er meget populær blandt unge, men også blandt voksne. Den bruges til sende billeder til hinanden. Man kan manipulere billederne med sjove filtre og lave sin stemme om. Snapchat har også en chatfunktion, hvor man kan skrive beskeder. Som udgangspunkt bliver disse beskeder slettet. Det er tanken, at det der sendes, ikke skal gemmes. Man bliver underrettet med en notifikation, når man modtager en Snapchat. Det er en app, der er populær i narkotikahandel, da beskederne er krypteret. Det gør det svært at afdække, hvad der er sket mellem to personer. Teknologimæssigt er Snapchat meget sikker, selvom det er en ”fjolleapp” . De data, der anvendes, er flygtige data. De lagres ikke på enheden, de forsvinder. Telefonudlæsninger fra Snapchat vil ikke være sammenhængende, da det ikke er alt, man kan få frem. Det er vanskeligt at udlæse disse data, medmindre man står med en af parternes telefon i hånden. Man kan godt gemme en Snapchatsamtale, men telefonen skal være sat op til det. Man kan selv bestemme sine indstillinger, eksempelvis hvor lang tid man gemmer billeder. Det er afsender, der bestemmer, hvor længe snappen skal eksistere. Hvis man har fået en snap, man ikke har åbnet, står der, hvor lang tid siden, man har modtaget den Der kan f.eks. stå ” 10 t” . Hvis det er 10 timer og 43 minutter siden, man har modtaget den, vil tiden være vejledende, og ikke nødvendigvis på slaget. Jo længere tid der går, jo mere upræcis er tidsangivelsen. Wickr er en krypteret app. Den er skabt med øje for sikker, privat kommunikation. Firmaet Wickr kender intet til brugeren. Man kan kalde sin Wickr-profil, hvad man har lyst til. Det er det, Wickr ved om den person, der har oprettet den. Det er påfaldende, når unge mennesker har en Wickr-profil. Dem der typisk bruger Wickr er politiet, journalister, frihedsaktivister og kriminelle. Det er vanskeligt for politiet at udlæse en Wickr-profil. De har indhentet kendelser fra Wickr, men de svar, Wickr giver, er typisk ligegyldige. Hvis man har en Wickr-app på sin telefon, er der en timersetting, hvor man kan bestemme, hvor lang tid, man har til at læse beskeden. Tiden gælder fra beskeden åbnes. Man kan godt bestemme, at den skal slettes om f.eks. 12 timer. Når tiden er gået, forsvinder beskeden overalt. Det er usandsynligt, at der kan tages et screenshot af en Wickr-besked. Man kan dog gøre det, hvis man har taget et billede på et andet medie, som man har sendt videre på Wickr. De fleste telefoner vil dog være opstillet sådan, at man ikke kan tage screenshots af en besked. Wickr er bygget sådan op, at den skal være lukket for udefrakommende. Hvis man skal logge ind på sin side 99 profil fra en anden telefon end sin egen, skal man kende brugernavnet og adgangskoden. Man kan kun være logget på Wickr på én enhed ad gangen. Hvis man logger ind på en anden enhed, vil man automatisk blive logget af på den enhed, er logget ind på, og de beskeder man kunne læse på den telefon, man oprindeligt var logget ind på, kan ikke ses på den anden telefon. Cellebrite er et firma, der udvikler teknologi/software til udlæsning af telefoner, som anvendes af politiet. Metadata er data om data. Hvis man tager et billede med sin telefon, kan man gå ind i billedets data, hvor man kan se koordinaterne for optagelse af billedet, tid for billedet, om der blev anvendt blitz osv., altså data om data. Når man arbejder med sociale medier, kan det bruges til at få data om beskeder, der er sendt mellem personer, hvornår, hvordan og hvorfra. Som udgangspunkt, kan der ikke kan tages screenshot fra Wickr, men man kan godt sende en fil via Wickr, f.eks. et billede. Man kan både telefonere og skrive fra Wickr. Vidne 3 har afgivet forklaring som vidne, mens dørene var lukkede. Hun var gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at svare på spørgsmål, der kan udsætte hende selv for strafansvar. Hun forklarede, at [ Dørlukning ] side 100 [ Dørlukning ] side 101 [ Dørlukning ] side 102 [ Dørlukning ] side 103 [ Dørlukning ] side 104 [ Dørlukning ] side 105 [ Dørlukning ] side 106 [ Dørlukning ] side 107 [ Dørlukning ] side 108 [ Dørlukning ] side 109 [ Dørlukning ] side 110 [ Dørlukning ] side 111 [ Dørlukning ] side 112 [ Dørlukning ] side 113 [ Dørlukning ] side 114 [ Dørlukning ] side 115 [ Dørlukning ] side 116 [ Dørlukning ] side 117 [ Dørlukning ] Vidne 5 der er søster til Tiltalte 2 har efter at være blevet vejledt om vidnefritagelsesgrundene i retsplejelovens § 171, som vidne forklaret, at Tiltalte 2 er hendes lillebror. I foråret 2020 flyttede han ind hos hende. Det var meningen, at det skulle være midlertidigt. Han fandt også i en kort periode et andet sted at bo. Det varede dog ikke længe, da han havde svært ved at være alene. Hun havde et værelse, hvor han kunne være. I side 118 sommeren 2020 var Tiltalte 2 hjemme det meste af tiden. Han sad på værelset og talte i telefon og røg cigaretter. Han sad tit alene på værelset. Han virkede lidt trist til sidst. Han sagde, at han havde bedt psykiatrien om hjælp, fordi han havde det skridt. Han virkede meget stille og rolig. Han tog medicin, mens han var hos hende. Det var lægeordineret medicin. Der kom en læge og foretog kontrol af Tiltalte 2. Der kom ikke venner og besøgte ham. Hun har ikke set, at han tog kokain eller andre stoffer. Den 14. juli 2020 skulle Tiltalte 2 have været i Legoland, men han blev uvenner med dem, han skulle afsted med, så han blev hjemme. Der var ikke andre end hende og Tiltalte 2 hjemme den dag. Om formiddagen hentede han hurtigt en pakke cigaretter i kiosken. Hun var væk, mens hun handlede i Fakta. Tiltalte 2 var mest i stuen eller på værelset. Da hun havde handlet, satte hun sig sammen med ham i stuen. Der var kun meget få øjeblikke, hvor han ikke havde sin telefon i hånden. Han fortalte på et tidspunkt, at han var ved at gøre noget træls. Hun spurgte ind til det, men han svarede ikke på det. Hun havde overhovedet ikke en fornemmelse af, hvad det var. På et tidspunkt viste han hende et billede af en ung kvinde, der lå på et gulv. Kvinden lå i en stilling, så man kunne se, at der var noget galt. Hendes første tanke var, at kvinden var død. Tiltalte 2 spurgte hende, hvad han skulle gøre. Han rystede på hænderne, stemmen skælvede og han var ude af den. Vidnet sagde, at han skulle ringe til politiet, hvilket han gjorde. Hun var der, da han ringede til politiet. Hun stod i køkkenet, da han ringede. Hun hørte Tiltalte 2 sige til politiet, at de alle kende hinanden. Hun hørte navnene, også navnet Forurettede. Det var første gang, hun hørte det navn. Hun havde ikke hørt om Tiltalte 1. To gange i den tid, Tiltalte 2 boede hos hende, var han i Køge. Han fortalte, at han skulle besøge venner, hvilket hun ikke spurgte mere ind til. Vidnet og Tiltalte 2 er ikke vokset op sammen, så da han ringede til hende i starten af sidste år, var han meget fremmet for hende. Hjemme hos hende var han stille og rolig og kærlig. Vidnet har to børn, der elsker ham. Hun har hørt ham tale i telefon med venner, og de kunne godt tale lidt hårdt til hinanden. Hun har en enkelt gang eller to hørt om Satudarah. Han har fortalt hende, at han ikke havde noget med bander at gøre. Hun har ikke set beskeder på Tiltalte 2's telefon. Hun har ikke set en besked med teksten ”jeg kvæler hende bagfra” . Det var om formiddagen den 14. juli 2020, Tiltalte 2 sagde, at han var ved at gøre noget træls. Det var nogle timer inden, hun så billedet af kvinden, der lå på gulvet. Han viste hende billedet lige inden, der blev ringet til politiet. Det var måske omkring kl. 15.00. Det var måske lidt mere end to-tre timer efter, han havde sagt, at han var ved at gøre noget træls. Tiltalte 2 sad og ventede på sin læge fra morgenstunden. Hun stod lidt senere op end ham, omkring kl. 9.00. Det var mellem kl. 10.00 og 13.00 han sagde det. De sidste par dage op til den 14. juli 2020 virkede han mere trist, dårlig og indelukket. Hun ved ikke, om det med, at han var ved at gøre noget træls, hang sammen med billedet. Han så meget chokeret ud, da han fik billedet. side 119 Foreholdt rapport af 25. august 2020, ekstrakt IV, side 786, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Afhørte oplyste, at han på dette tidspunkt sad med sin søster Vidne 5. Søsteren havde enten set beskeden ”jeg kvæler hende bagfra ” eller også havde hun fået den oplæst. Afhørte bekræftede dog, at hun med 100% sikkerhed kunne bekræfte beskeden, uanset måden hun fik kendskab til den på.” forklarede vidnet, at Tiltalte 2's forklaring ikke passer. Hun sad lige ved siden af Tiltalte 2, da han modtog billedet. Hun sad ved siden af ham, da han ringede op til politiet. Der var ikke var andre til stede i lejligheden end hende og Tiltalte 2, da han ringede til politiet. Hun sad ved siden af ham, da han ringede op, men hun gik ud i køkkenet, da hun var oprevet. 7 minutter og 54 sekunder inde i samtalen, gik hun sikkert lidt frem og tilbage. Anklageren afspillede dele af alarmopkald til 114 af den 14. juli 2020, tillægsekstrakt 1 side 4, hvor der ifølge anklageren siges: ”jeg er glad for at jeg er her, og ikke derovre så lad ham få skylden.” forklarede vidnet, at hun ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Hun har hørt navnet Person 3 en enkelt gang, men det var efter den 14. juli 2020. Vidne 8 har som vidne forklaret, at hun lærte Forurettede at kende i starten af marts 2020, da de alle flyttede ind i de nye lejligheder på Vej 3. Der var et ryste-sammen arrangement, hvor de kunne lære hinanden at kende. Hun holdt også fester med Forurettede. Hun har aldrig mødt Tiltalte 1, men hun har hørt om ham. Forurettede festede med ham, solgte stoffer med ham og var lidt kæreste med ham. Det var noget Forurettede fortalte hende. Til at starte med var Forurettede glad for Tiltalte 1. Det ændrede sig dog, da han begyndte at skylde hende penge. Tiltalte 1 og Forurettede ville købe en bil sammen, men de fik den ikke købt på grund af noget med sælgeren. Så Tiltalte 1 skyldte Forurettede penge for stoffer og for bilen. Hun ved ikke hvor mange penge, men Tiltalte 1 skyldte Forurettede over 10.000 kr. Forurettede skulle købe bilen, da hun havde kørekort og derfor kunne køre Tiltalte 1 rundt, når han solgte stoffer. Forurettede fik stoffer af Tiltalte 1, som hun solgte videre. Forurettede begyndte at presse på for at få de penge, han skyldte hende, men han kaldte hende derefter grimme ting, og truede med at slå hende ihjel. Hun fortalte, at han havde truet hende på livet. Hun sagde ikke, hvad han specifikt havde sagt til hende. Hun skulle holde kæft, og hvis hun ikke gjorde det, ville han slå hende ihjel. Det fortalte Forurettede vidnet. Det var nok i starten juni side 120 2020, Forurettede fortalte det, da vidnet ikke var hjemme i slutningen af juni. Vidnet er ikke helt sikker på, at Forurettede forstod alvoren i det. Forurettede var lidt forelsket i Tiltalte 1, og var lidt godtroende. Forurettede gav udtryk for, at hun var bange for Tiltalte 1, og hun ville finde nogen, der kunne beskytte hende. Hun kendte nogen fra ghettoen, som også var inden for stofmiljøet, i høj rang. Ghettoen ligger på den anden side af motorvejen, men stadig i Køge. Ham, der skulle beskytte hende, sad i fængsel eller gemte sig, så han kunne ikke hjælpe hende. Forurettede havde sagt, at hun ville finde nogen, der kunne kræve pengene fra Tiltalte 1, men ikke nærmere om hvordan. Foreholdt sms-korrespondance mellem vidnet og Forurettede, den 23. juni 2020, ekstrakt V side 997-999, hvoraf fremgår: ”Vidne 8: Yeah bliver dejligt at få lidt fred. Ja det tænkte jeg nok skulle bare høre om du var okay har det været hårdt arbejde eller bare er der bare mange ting som køre rundt. Forurettede: Alt det med penge og Tiltalte 1, og så havde ham jo ringet og truet mig så har ikke ville være derhjemme, så har bare været generelt fraværende, men er begyndt at være hjemme igen, eller var hos Person 27 i går. Men udover det. Vidne 8: Ja det er sgu også ulækkert han er sådan men lyder da godt du kan være lidt sammen med ham. Forurettede: Jear, nu sås jeg så med Tiltalte 1 i går og han suger undskyld. Så har sagt til ham jeg skal have mime penge inden d.1. Havde sat alt muligt i gang med nogen der ville køre ud og hente ham og køre ham id i en skov og tæske ham til jeg fik mine penge. Vidne 8: Okay shit… men da godt han tager det alvorligt det med pengene… kan vi da håbe ellers bliver det jo bare værst for ham selv. Vidne 8: Har du også spurgt efter din nøgle ? Forurettede: Nej det glemte jeg Vidne 8: Aww fuck.. men det kan du vel få Når han giver dig pengene.. med side 121 mindre du fortsætter med at være hans ven. Forurettede: Jear, jeg overvejer det. Han har til d.1 og ellers kommer der nogen ud og finder ham Forurettede: Det er kun sat på pause” forklarede vidnet, at det var, da de skrev sammen omkring truslerne. Forurettede fortalte ikke, hvem det var, der skulle gøre det. Hun skrev blot, at hun ville finde nogen, der kunne gøre det. Hun kan huske beskederne. Forurettede sagde det to eller tre gange. Hun troede ikke, at Forurettede ville sende nogen ud efter Tiltalte 1. Som hun forstod det, ville Forurettede finde nogen, der kunne gøre det, fordi hun blev truet. Forurettede tog selv narko. Til at starte med gjorde hun ikke, men hun sagde til sidst, at hun tog noget for at komme i gang med dagen, også i hverdagen. Vidnet har ikke set Forurettede tage stoffer, udover en enkelt gang til en fest. Hun mener ikke, at hun har sagt til politiet, at Tiltalte 1 truede med at slå Forurettede ihjel. Hun har fortalt, at Tiltalte 1 ville få hende til at holde kæft. Foreholdt rapport af 22. juli 2020, ekstrakt V side 995, 2 og 3. afsnit, hvoraf fremgår: ”Dette havde fået Tiltalte 1 til at virke truende over for Forurettede truet hende med at hun ville få bank og blive nakket, hvis hun ikke stoppede med at presse på med pengene. Dette havde jf. afhørte gjort Forurettede utryg, hvorfor hun var flyttet til en bekendt der hed Person 27.” bekræftede vidnet, at have forklaret sådan til politiet. Nakket er det samme som at blive dræbt. Det virkede som om, Forurettede var forelsket i Tiltalte 1, men hun sagde det ikke direkte. Det var ikke gengældt, da Tiltalte 1 havde en kæreste. Forurettede fortalte, at hun og Tiltalte 1 havde haft sex et par gange. Forurettede fortalte ikke om køb af mobiltelefoner. Hun fortalte ikke om den gæld, hun havde, hverken fra telefoner eller narkogæld. Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun har kendt Tiltalte 2, siden de var små. De er vokset op samme sted, i samme kvarter. Hun kender ham godt. Hun vil betegne ham som en god ven. Hun var også gode venner med Tiltalte 1, som hun ikke havde kendt længe, måske fire måneder, før drabet på Forurettede. Hun lærte Tiltalte 1 at kende gennem en anden ven. Det er hende, der er bindeleddet mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1. Det var i forbindelse med, at hun skulle besøge Tiltalte 1, at Tiltalte 2 tog med. Hun skulle besøge Tiltalte 1, fordi de var venner og kunne lide, at være sammen. side 122 Tiltalte 2 tog med, da han manglede noget at lave den dag. På et tidspunkt fik hun beskeder fra Tiltalte 1 om, at han var uvenner med Tiltalte 2 Hun fandt aldrig ud af, hvad de var uvenner over. De var voksne mennesker, så de fandt nok selv ud af det. Tiltalte 1 truede Tiltalte 2. Hun kan ikke huske, hvad der stod i beskederne, men politiet har fået billeder af hele samtalen. Foreholdt fotomappe, korrespondance mellem vidnet og Tiltalte 2, den 6. juni 2020, ekstrakt V side 1016, foto 1, forklarede vidnet, at hun mener, at hun talte med Tiltalte 1. Hun kan ikke huske, hvad de talte om. Hun kan svagt huske beskeden om en registreringsattest. Hun kan huske, der var et skænderi, men detaljer omkring det, kan hun ikke huske. Foreholdt samme bilag, foto 2, forklarede vidnet, at det er hende, der har sendt beskeden. Hun var sur over den besked, som Tiltalte 1 sendte til Tiltalte 2. Tiltalte 2 betegner hun som sin familie, selvom de ikke er i familie, Foreholdt samme bilag, foto 3, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske denne besked. Hun ved overhovedet ikke, hvad der menes med det med ligposen. Det må dreje sig om det samme, da det er det eneste, de har været uvenner over. Hun kan ikke huske lydopkaldet på 30 sekunder. Foreholdt samme bilag, foto 4-8, forklarede vidnet, at hun ringede op, da hun ikke fattede, hvad det hele handlede om. Det hele må handle om bilen. Hun kunne ikke få fat i Tiltalte 2. Hun kan ikke huske, om hun har talt med Tiltalte 2 efterfølgende. Hun kender ikke en, der hedder Person 3, men hun har fået beskeder fra ham. Det er over 1½ år siden, hun fik beskeder fra Person 3. Hun kan ikke fortælle, i hvilken forbindelse hun fik beskederne. Hun ved ikke, om hun var uvenner med Tiltalte 2, da hun fik beskeder fra Person 3. Foreholdt rapport af 21. juli 2020, ekstrakt V side 1004, 3. afsnit, hvoraf fremgår: ”Person 3 havde skrevet en gang til hende mens hende og Tiltalte 2 var uvenner – det var noget med et telefonnummer om at hun skyldte Tiltalte 2 nogle penge.” forklarede vidnet, at det handler om den første besked, hun fik fra Person 3. Hun kender ham ikke. De er ikke venner på Facebook. Hun har hørt om Person 3 gennem Tiltalte 2. Når Tiltalte 2 talte i telefon, sagde han, at det var Person 3. Han har hørt Tiltalte 2 tale med Person 3, men ikke hørt, hvad de talte om. Foreholdt fotomappe, ekstrakt V side 1027, foto 1-3, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, at hun var venner med Person 3 på Facebook. Hun skyldte ikke nogen af dem penge. Det var noget, de fik ordnet en uge efter. side 123 Hun skyldte Tiltalte 2 400 kr. De havde taget et lån på 2.000 kr., da de skulle flytte ind i en lejlighed sammen, men det blev aldrig til noget. Hun havde betalt for lejligheden. Der var også noget med en telefon, som bare var noget latterligt noget. Person 3 skrev til hende, fordi hun havde blokeret Tiltalte 2. Hun ved ikke, hvor Tiltalte 2 kender Person 3 fra. Hun talte ikke med Tiltalte 2 om beskeden fra Person 3. Hun har ikke talt med Tiltalte 2 om Person 3 overhovedet. Foreholdt samme bilag, side 1028, foto 4, forklarede vidnet, at denne besked var en joke. Tiltalte 2 og Person 3 havde talt i telefon, mens hun sad ved siden af. Person 3 vidste godt, at hun sad ved siden af Tiltalte 2, da de talte sammen. Hun skulle give Tiltalte 2 en dum-flad for Person 3. Hun kender ikke Vidne 3, som var kæreste med Tiltalte 1. Hun fik beskeder fra Vidne 3, da drengene blev anholdt. Vidne 3 var sur. Vidnet kan ikke forklare, hvorfor det skulle være hendes skyld, at drengene blev anholdt. Det giver overhovedet ikke nogen mening for hende. Foreholdt samme bilag, side 1011, foto 3, forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvilken krig Vidne 3 skrev om. Foreholdt samme bilag, side 1012, foto 4-6, forklarede vidnet, at Vidne 3 bad hende om at få fat i Person 3, men hun gjorde det ikke, da hun ikke havde noget med Person 3 at gøre. Hun kan ikke huske beskeden, der fremgår af foto nr. 6. Hun mener, at hun kun skrev sammen med Vidne 3. Foreholdt samme bilag, side 1013, foto 7-8, forklarede vidnet, at hun kun husker beskederne svagt. Foreholdt samme bilag, side 1014, foto 10-11, forklarede vidnet, at hun kan huske denne korrespondance. Hun har før prøvet, at Tiltalte 2 er blevet anholdt. Denne gang var det dog en overraskelse, da der er tale om en voldsom sag, men det var ikke noget, der ændrede hendes hverdag. Foreholdt fotomappe, ekstrakt V, side 1016, foto 2 og 3, forklarede vidnet, at hun ikke skrev til Person 3. Hun ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 bad hende skrive til Person 3. Foreholdt samme bilag, side 1017, foto 4-6, forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvorfor hun altid bliver en del af det. Foreholdt besked fra Person 3 til Tiltalte 1, den 6. juli 2020 kl. 14.38, ekstrakt II side 266, hvoraf fremgår: ” Kan forstå på Vidne 1 du vil voldtage min søster og hendes børn!! Tiltalte 1 du en lille køter og jeg og mine folk får dig skaffet afvejen og din lille klamme kæreste med!! Jeg ved hvor du bor og hvor i opholder jer, jeg skal personligt pløkke hovedet af på jer og jeg skal side 124 sørge for du viser lidt respekt over for hvem du tror du kan skrive sådan til dig lille beskidte svin. Vi ses på Vej 1 i Køge når du mindst venter det. Du ikke en skid, du tror du er en lille LTF’er men det bliver du aldrig min ven jeg lover dig for at jeg får dig pillet ned fra den stol du tror du sidder på” og sammenholdt med foto 15 i ekstrakt V side 1020, forklarede vidnet, at hun ikke huske, at Tiltalte 2 skulle i Legoland. Tiltalte 2 havde det ikke særlig godt om aftenen den 13. juli 2020. De talte sammen, inden han tog afsted. Hun ved ikke, hvorfor han ikke havde det særlig godt. Det var normalt, at han i nogle perioder ikke sov. Vidne 9 har som vidne forklaret, at han i forbindelse med denne sag har givet et tip til politiet. Han havde oplysninger i forbindelse med noget, han havde læst i Ekstra Bladet. I 2018 var han i kontakt med en, der udgav sig for at hedde Person 3. Han havde en veninde, Vidne 10 fra Fredericia. Vidne 10 havde et problem med en af de tiltalte i denne sag. Den tiltalte havde sagt til Vidne 10, at hun havde ødelagt hans forretning. Han ved ikke, hvilken forretning, der er tale om. Vidne 10 blev herefter kontaktet af en Person 3. Vidne 10 var ikke nogen nær ven. Det drejede sig om 30.000-50.000 kr. Om aftenen tjekkede han Person 3's Facebook-profil. Han syntes, den virkede underlig. Han kender nogen fra Satudarah miljøet. Deres Facebook-profiler ser ikke sådan ud. Der var 10 personer, der havde synes godt om noget på hans profil, men alle kunne spores tilbage til den tiltalte, som Vidne 10 havde problemer med. Det hele virkede lidt underligt og ”fake” . Han kunne ikke forbinde nogen af Person 3's venner, med nogen af dem, han kendte i det miljø. Han kontaktede derfor en, han kendte i miljøet, og han kendte ikke til Person 3. Vidnet valgte derfor at kontakte den tiltalte over Instagram, hvor han spurgte ham, hvorfor han udgav sig for at være nogen, han ikke var. Sent om aftenen, omkring kl. 23.00, vendte den tiltalte tilbage. De var begge lidt spydige. Vidnet skrev til den tiltalte, at han vidste, at det var en falsk profil. De kastede med mudder frem og tilbage. Den tiltalte forsøgte hele tiden at overbevise vidnet om, at han var en del af miljøet, og brugte lang tid på at nævne afdelinger, han kunne være med i. Vidnet vidste, at det var løgn. Den tiltalte fortalte om en episode, der var sket for lang tid siden, og på det tidspunkt valgte vidnet, at samtalen skulle ”fade ud” . Den tiltalte ville gerne vide, hvem vidnet var. Dagen efter blev vidnet kontakte af Person 3 over Instagram. De aftalte at mødes, men det blev ikke til noget. Dagen efter skrev Person 3 igen over Instagram på nøjagtig samme måde som den tiltalte, det kunne nærmest kopieres over. Han svarede Person 3 ”Det er fint med dig, Vidne 10's ven” . Person 3 svarede ”og hvad så?” Deres korrespondance bestod af 20-30 sms’er, hvor side 125 de bare rev hovederne af hinanden. Foreholdt profilbilleder, tillægsekstrakt 1 side 7, forklarede vidnet, at han i nyhederne læste om det, der var sket, og han vidste, hvem der stod bag profilen. Han tænkte derfor, at han burde kontakte politiet om det. Tiltalte 2 er den tiltalte, det drejer sig om, og som er Vidne 10's kammerat, og derfor ham vidnet skrev sammen med. På dag to skrev han med Person 3. Det er to år siden, men han husker det, som han har forklaret i dag. Tiltalte 2 skrev ikke direkte, at han var Person 3. Ordlyden fra Tiltalte 2 var nøjagtig den samme som Person 3's. Han ved ikke, om der har eksisteret nogen, der heder Person 3. Han opfattede svaret fra den tiltalte, som om han godt vidste, at han var afsløret, og derefter stoppede deres kontakt. Han ved ikke, om Vidne 10 var mere end ven med Tiltalte 2. Korrespondancen foregik i 2019 eller i starten af 2020. Vicestatsobducent Vidne 11 har som vidne forklaret efter obduktionserklæringen af 16. juli 2020, ekstrakt IV side 862, 5. til 9. afsnit, fra 2. sidste afsnit på samme side til og med 3. afsnit på side 863 og 2. sidste afsnit på side 863 og de fra side 865 til og med side 867 oplistede læsioner (læsion 1 til 21), gengivet under overskriften ”Af tegn på vold ses: ” var blevet dokumenteret. Vidnet forklarede, at skaderne i afdødes ansigt fremgår af erklæringens punkt 1- 6. Der var mange skader i ansigtet. Disse skader var de mest udtalte, altså de største skader. Skaderne var udført ved gentagen stump vold mod ansigtet. Læsionen i panden, læsion 1, kan godt have karakter af, at der er blevet slået med en genstand eller med knyttede næver, hvor aftegning af knoerne danner en del af et ”m” . Hvis skaden ikke er opstået ved et knytnæveslag, vil det være en genstand, der efterlader samme mærke Skaderne i ansigtet kan være opstået ved slag både med flad hånd og med knytnæve. Anklageren dokumenterede fra samme erklæring, ekstrakt IV side 862, 2. til 4. afsnit. Vidnet forklarede, at kvælning ved strangulering kan ske på flere måder. Man kan holde noget for næse eller mund eller på anden vis lukke af for luftvejene, så man ikke kan trække vejret. Luftvejene kan spærres udefra ved at holde hænderne omkring halsen eller ved at anvende en ledning, så luftvejene klemmes til. Dette kan medføre, at blodtilførslen til hjernen blokeres, hvilket meget vel kan være sket i dette tilfælde. Herudover kan de nervebaner, der løber langs halsen ved siden af blodkarrene, blive klemt, hvilket kan medføre forstyrrelse af hjerterytmen og medvirke til, at hjertet går i stå. Sammen med nedsat ilt- og blodforsyning til hjernen kan det side 126 medføre hjertestop. Den fure, der kunne ses på afdødes hals, stemmer overens med den ledning, som blev fundet på gerningsstedet. Det er ikke muligt at sige, om der har været andet end ledningen omkring halsen. Foreholdt samme erklæring, ekstrakt IV side 863, 1. sætning, forklarede vidnet, at der ikke er påvist afværgelæsioner på hænderne. Man ser typisk afværgelæsioner på underarmene fra forsøg på at parere slag. Det var der ikke på afdøde. De fleste vil også, hvis der blev lagt en ledning om halsen på dem, forsøge at få ledningen af. Så ses der typisk kradsemærker på halsen. Det var der ikke på afdøde. Det kan skyldes, at afdøde var bevidstløs , eller at afdøde blev fastholdt eller var fikseret, da ledningen blev lagt rundt om hendes hals. Nogle af læsionerne, især læsionerne på venstre skulder og begge albuer (læsion 16 og 11), kunne tyde på, at afdøde var fastholdt, og at afdøde har forsøgt at presse albuerne mod gulvet mens hun lå ned. Læsion 9, 13, 14 og 15, der ligger i samme område, har også karakter af, at de kan være opstået ved fastholdelse. Det er vanskeligt at sige, om afdøde var bevidstløs, men fraværet af afværgelæsioner tyder på det. Blødningerne mellem de bløde hjernehinder tyder på, at hun var bevidstløs. Blødningerne kan være opstået ved slag på hovedet. Der er udtalte blodudtrædninger i ansigtet, hvilket peger i retning af, at hun har modtaget slag, der kan have gjort hende bevidstløs – ikke som direkte følge af slagene, men af blødningerne i hjernen forårsaget af slagene. Det er vanskeligt at svare på, om slagene blev tildelt afdøde, mens hun var ved bevidsthed. Rækkefølgen af slag og strangulering kan ikke fastslås. Nogle af læsionerne er så udtalte, at de synes at være opstået inden stranguleringen, men om alle er opstået inden, er svært at sige. De kan også være påført efter. Slag og strangulering kan være sket samtidig. Hun kan ikke udtale sig om, skaderne er påført af mere end én person. Det er muligt, at det kan være udført af en enkelt person. Det vil være gisninger fra hendes side, om læsionerne krævede en eller to gerningsmænd, men det kan ikke udelukkes, at der var to gerningsmænd. Advokat Anders Riisager dokumenterede personundersøgelse af 14. juli 2021 af Tiltalte 1, ekstrakt I fra side 749, 2. sidste afsnit til side 750, 4. afsnit om konstaterede tegn på vold. Vidnet forklarede, at det er korrekt, at der ikke var skader på tiltaltes hænder. Man ville muligvis kunne se noget rødme eller hævelse af knoerne, hvis det var tiltalte, der havde slået afdøde, men det kunne man ikke. Det er meget forskelligt, hvad man ser af skader efter slag, men man ser typisk hævelse og rødme. Ofte er der ikke sår på hænderne, medmindre man har ramt tænderne eller noget andet skarpt. Det vil være på knoerne, at eventuelle skader vil kunne ses. Slaget i panden på afdøde ville formentlig side 127 give gerningsmanden røde mærker og hævelse, hvilket ikke er set på tiltalte. Mærkerne på hænderne ville opstå rimelig hurtigt. Indenfor ca. 20 minutter. Rødmen og hævelsen kan vare op til et døgn. De kan også godt forsvinde indenfor et døgn. Man vil muligvis kunne se mærkerne dagen efter. Det kan være, at der ikke er røde mærker, hvis der er tale om enkelte slag. Politiassistent Vidne 12 har som vidne forklaret, at han den 13. juli 2020 havde en samtale med Forurettede. Det var omkring middag, han talte med hende. Hun havde givet politiet et tip om salg af euforiserende stoffer, og det var derfor, han ringede til hende. Hun fortalte ham, at hun havde en tidligere ven, Tiltalte 1, der solgte stoffer. De var ikke venner længere på grund af et trusselsforhold, som hun havde anmeldt. Hun sagde ikke, hvornår truslen var blevet anmeldt. Vidnet spurgte ind til stofferne. Forurettede fortalte, at Tiltalte 1 solgte hash og kokain via Snapchat, og at det var almindelig kendt i omgangskredsen. Vidnet spurgte ind til Tiltalte 1. Forurettede var ikke bange for, at Tiltalte 1 ville blive klar over, at det var hende, der havde anmeldt ham, fordi det var almindeligt kendt, at Tiltalte 1 solgte stoffer. Hun ville dog gerne være anonym af frygt for repressalier i forhold til sagen om trusler. Hun fortalte, at der var tale om et afpresningsforhold i forbindelse med køb af nogle telefoner. Tiltalte 1 havde presset hende til at købe telefonerne og optage lån for at betale for dem, hvorefter Tiltalte 1 skulle have telefonerne. Truslerne handlede om, at han ville gøre livet surt for hende og smadre hendes lejlighed. Truslerne var sket ansigt til ansigt eller ved telefonopkald. Det var vidnets opfattelse, at Forurettede var bange i forhold til trusselsagen. Forurettede spurgte vidnet, hvor langt politiet var kommet med sagen. Han fortalte hende, at han ikke vidste det, men at hun kunne kontakte den afdeling , som havde sagen, og han vejledte hende om, hvordan hun skulle forholde sig, hvis der kom eventuelle yderligere beviser i sagen. Forurettede fortalte vidnet, at Tiltalte 1 opholdt sig på Adresse 1A, Køge, hos sin kæreste Vidne 3, og at han var ikke på Adresse 2 i Køge, fordi han var flyttet eller var i gang med at flytte. Anklageren dokumenterede rapport af 15. juli 2020, ekstrakt IV side 925, første afsnit, hvor det fremgår, at vidnet talte med Forurettede den 13. juli 2020, kl. 12.42. Vidnet forklarede videre, at Forurettede fortalte, at hun og Tiltalte 1 ikke havde noget udstående i forhold til stoffer eller penge, men at hun troede, at Tiltalte 1 skyldte penge for køb af stoffer. Forurettede havde ikke fortalte noget om, hun selv solgte eller tog stoffer. Forurettede havde heller ikke fortalte noget om, hun havde gjort noget for at få pengene for telefonerne tilbage. side 128 Vidne 10 har som vidne forklaret, at hun har kendt Tiltalte 2 siden 2010. De kom i samme ungdomsklub i Fredericia, hvor de havde en kort flirt, men derefter var de bare rigtig gode venner. På et tidspunkt blev hun kontaktet på Messenger af Person 3. I beskeden stod der, at hun var skyld i, at de - han og hans brødre - var blevet ”taget” , og at hun havde ødelagt deres forretning. Hun ved ikke hvilken forretning, hun skulle have ødelagt. Der stod også, at de vidste , hvor hun boede, og at de nok skulle finde hende. Vidnet blokerede Person 3 med det samme. Hun spurgte dem, hun i Fredericia, om der var nogen af dem, der kendte Person 3. Hun tænkte, at det var en falsk person, fordi Facebook-profilen så mærkelig ud. Der var nogle af hendes venner, der kendte ham, andre gjorde ikke. Dem, der kendte ham, havde alene hørt om ham, men aldrig mødt ham. Hendes ven, Vidne 9, ville finde ud af , hvem Person 3 var. Hun spurgte Vidne 9, fordi han var en god ven. Hun kan ikke huske, hvad der skete efterfølgende. Det har bare ligget stille. Hun har ikke talt med Tiltalte 2 om Person 3. Hun har ikke nogen idé om, om der er forbindelse mellem Tiltalte 2 og Person 3, og hun har aldrig hørt, at der skulle være det. Foreholdt beskeden i tillægsekstrakt I side 9, forklarede vidnet, at beskeden ”kom ud af det blå” . Dagen inden havde hun kørt Tiltalte 2 hjem. Hun fik ikke hans adresse, men satte ham af på en sidevej. Hun og Tiltalte 2 var uvenner, da hun fik beskeden, fordi Tiltalte 2 troede, at det var hende, der havde stukket ham til politiet. Det skrev han til hende på en sms-besked dagen efter, at hun havde kørt han hjem. Hun spurgte Tiltalte 2, hvad han mente med det, men fik ikke noget svar. Et par timer efter sms-beskeden fra Tiltalte 2, fik hun beskeden fra Person 3. Hun har ikke talt med Tiltalte 2 om det efterfølgende. Vidne 9 fortalte, at han havde spurgt forskellige steder, men hun har ikke hørt mere, heller ikke om det var en falsk profil. Hun kendte ikke Tiltalte 2's kæreste, da hun fik beskeden fra Person 3. Foreholdt Vidne 9's forklaring, forklarede vidnet, at Vidne 9 ikke har fortalt hende, om Person 3 var en rigtig person eller ej, eller at han havde talt med nogen på Brøndby Stadion, der havde fortalt ham, at det var en falsk profil. På Person 3's Facebook profil var der et billede, der kan relateres til bandemiljøet. -o0o- Tiltalte 1 er tidligere straffet ved Retten i Koldings dom af 10. december 2019 med betinget fængsel i 40 dage, 4.000 kr. i bøde og betinget frakendelse af kørekortet for bedrageri, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og færdselslovgivningen. Prøvetiden var fastsat til 1 år. side 129 Tiltalte 2 er tidligere straffet bl. a: ved Retten i Koldings dom af 5. september 2013 med Socialpædagogisk behandling (ungdomssanktion) for røveri og forsøg herpå samt tyveri. ved Retten i Koldings dom af 6. august 2014, hvor Retten i Koldings dom af 5. september 2013 fastsatte længstetid for anbringelse på en døgn- institution eller godkendt opholdssted forlænges med 6 måneder jf. straffelovens § 74a, stk. 2, 3. pkt. for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 266 og § 293a. ved Retten i Odenses dom af 26. juni 2015 med fængsel i 1 år og 9 må-neder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 124, § 285, stk. 1, jf. § 276, § 288, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 21. Bestemmelsen om ungdomssanktion blev ophævet. ved Retten i Odenses dom af 31. august 2015 med fængsel i 3 måneder, for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 23, og § 123, jf. § 89. ved Retten i Horsens dom af 9. september 2016 med fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 293 a, og § 288, stk. 1, nr. 1. ved Retten i Odenses dom af 22. december 2017 for overtrædelse af straf- felovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1, samt knivlovens § 7, stk. 1, j.f stk. 2, jf. § 1, og § 2, stk. 1, med fængsel i 1 år og 9 må-neder, fællesstraf med reststraffen på 152 dage ved prøveløsladelse af 24. februar 2017, samt konfiskation, Ændret ved Østre Landsrets dom af 5. december 2018 til dom med behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning, således at behandlende overlæge og Kriminalfor-sorgen i forening kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. ved Retten i Odenses dom af 19. juni 2019 med behandlingsdom på psyki- atrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning, samt advarsel om udvisning for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, Begge tiltalte er blevet mentalundersøgt. En mentalerklæring om Tiltalte 1 af 17. maj 2021 fra Retspsykiatrisk Klinik København har følgende konklusion: side 130 "... Observanden findes herefter ikke sindssyg, ligesom han ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede. Han er normalt begavet, og han lider ikke af epilepsi eller anden hjerneorganisk lidelse. Han var sandsynligvis påvirket af rusmidler på tidspunktet for det påsigtede, men man har ikke mistanke om, at en abnorm rustilstand skulle have foreligget. .... Observanden har fra august 2019 til primo februar 2020 haft forløb i børne-og ungdomspsykiatrisk ambulatorium, idet han tidligere var diagnosticeret med ADHD og medicinsk behandlet for dette. Man stillede udover ADHD-diagnosen diagnoserne socialiseret adfærdsforstyrrelse og afhængighedssyndrom af multiple psykoaktive stoffer, og medicinsk behandling for ADHD blev genoptaget. Ved aktuelle undersøgelse findes ikke sindssygelige symptomer. Observanden findes tidvist lettere garderet. Ved den psykologiske delundersøgelse findes han normalt begavet og uden tegn på manifest psykose eller anden alvorlig psykopatologi. Personlighedsmæssigt vurderes der at være tale om en dårligt integreret personlighedsstuktur med en skrøbelig identitetsfølelse, impulsivitet og betydelige interpersonelle vanskeligheder samt en nedsat psykosetærskel, især i komplekse situationer kombineret med stress eller misbrug. Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko fremtidig ligeartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf. En mentalerklæring om Tiltalte 2 13. august 2021 fra psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart, har følgende konklusion: "...Ved mentalundersøgelsen er observanten fundet psykotisk. Han er ikke mentalt retarderet. Observanten oplyser, at han op til det nu påsigtede dagligt havde taget koka-in, op til 10-15 g. Der er ikke tale om abnorm rustilstand. Observanten er ved denne undersøgelse fundet sindssyg, og der er grundlag for at antage, at han har været sindssyg på gerningstidspunktet, og han der-med er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt observanten findes skyldig i det nu påsigtede, anbefales dom til an- bringelse på psykiatrisk afdeling. ..." side 131 Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 2. september 2021 har udtalt: "...Retslægerådet..., udtale(r), at Tiltalte 2 er psykotisk og ligeledes var det på tidspunktet for det påsigtede. Han var på det tidspunkt sandsynlig-vis svært påvirket af rusmidler, som kan have forværret hans psykotiske til-stand, men der vurderes ikke at have været tale om en abnorm rustilstand. Tiltalte 2 er meget dårligt begavet, men ikke mentalt retarderet. Tiltalte 2 har haft en særdeles belastet opvækst og har fra barndommen været anbragt. Han har altid været meget dårligt socialt tilpasset, både hvad angår skolegang, manglende uddannelse og arbejde. Tiltalte 2 har i mange år haft et stort blandet misbrug af både alkohol og euforiserende stoffer, især kokain. Dette misbrug har med stor sandsynlighed forværret hans psykiske tilstand. Tiltalte 2 har siden 2018 haft regelmæssig kontakt med det psykiatriske behandlingssystem og har den gang fået stillet diagnosen skizofreni. Tiltalte 2 har den 19. juni 2019 fået dom til at undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling. Aktuelle erklæring er sket under indlæggelse som surrogatfængsling. Tiltalte 2 har været i intensiv behandling med antipsykotisk medicin, men har trods dette klaget over omfattende hallucinationer på hørelsen og vrangforestillinger. Tiltalte 2 har haft en smule, ikke nærmere specificeret, misbrug under indlæggelsen. Hans adfærd har tidvis været præget af både selvskadende og udadreagerende handlinger. Psykologisk testning har, uden at være konklusiv, peget i retning af skizofreni. Samlet finder Retslægerådet det mest sandsynligt, at Tiltalte 2 lider af skizofreni. Der findes at være stor risiko for recidiv af både misbrug og kriminalitet, såfremt han ikke behandles intensivt psykiatrisk. Tiltalte 2 er herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling. ..." Der er dokumenteret en politirapport om afhøring af Tiltalte 2 med henvisning til Udlændingelovens § 26, hvoraf fremgår blandt andet: "... Afhørte forklarede indledningsvis til spørgsmålet om hans helbredstilstand, at side 132 han var paranoid skizofren. Han fik en del medicin, 6 gange om dagen for dette og havde et stabilt forløb nu. Han modtog en ny medicin som hjalp ham. Afhørte oplyste at han var statsløs palæstinenser, men at han ingen tilknyt-ning havde til Palæstina og han havde aldrig været der. Han kunne ikke tale sproget. Hans far, der var statsløs Palæstinenser boede i Aabenraa. Afhørte oplyste at ikke talte med sin far og han ingen kontakt havde med ham. Han forklarede, at han selv var opvokset i Danmark og boet her hele sit liv. Han var født på Haderslev sygehus. Han oplyste, at han ingen uddannelse havde, men at han ville gå i gang efter dom. Han oplyste, at han tidligere havde arbejdet på sin bistandsværges op-holdssted som tømrer. Han lagde gulv mv. Adspurgt til om han havde været ude og rejse svarede han, at han havde væ-ret flere forskellige steder herunder Portugal og Caribien. Den seneste tur var i 2016 til Caribien. Ellers har han opholdt sig i Danmark. Afhørte oplyste, at han ikke var gift og ikke havde en kæreste. Afhørte oplyste, at han var far til 2 børn. Han oplyste, at han var registreret som far til det yngste barn og DNA testet til det ældste barn. Afhørte oplyste afslutningsvis, at hans mor var fra Polen og at han heller in-gen tilknytning havde til Polen. Han havde aldrig været i Polen ligesom han heller ikke kunne tale sproget. Han havde tilknytning til sin mor, der var bosiddende i Vejle. ..." Udlændingestyrelsen har den 23. august 2021 udtalt: " ... Opholdsgrundlag og længde Tiltalte 2 blev født i Danmark den Dato 1997 og blev samti-dig tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Tiltalte 2 var på bag-grund heraf fritaget for selvstændig opholdstilladelse i Danmark indtil sit 18. fyldte år, hvor han skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. side 133 Tiltalte 2 er senest den 15. april 2019 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 indtil den 15. april 2023. Længden af Tiltalte 2's lovlige ophold i relation til udvisningsbestem-melserne regnes fra den Dato 1997, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1. Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstå-et frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebæ-rer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændin-gelovens § 27, stk. 1. Tiltalte 2 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 21 år og 11 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelser-ne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 3, og nr. 6. Efter udlændingelovens § 22, nr. 1 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med ophold- stilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetin-get straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens § 22, nr. 3 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med ophold- stilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetin-get straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville ha-ve medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med ophold- stilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens side 134 § 237 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internati-onale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhørings-rapport af 8. august 2021. ... Udlændingestyrelsen bemærker, at det fremgår af CPR, at Tiltalte 2 har et barn på 2 år som er en mindreårige dansk statsborger, som bosiddende med moderen. Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende barn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse henlede opmærksomheden mod EU-domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen c-133/15, Chavez-Vilchez, som vedrører den særlige situation, hvor en tredjelandsforælder undtagelsesvis kan aflede en opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om unions-borgerskabet. Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at udvis- ning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i medfør af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse. Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at Tiltalte 2 kan have en afledt opholdsret på baggrund af sine børn, der er danske statsborge-re, hvorfor en udvisning af Tiltalte 2 potentielt kan være uforenelig med EUreglerne. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det på baggrund af de oplysninger, der fremgår af politiets afhøringsrapport af 8. august 2021 og CPR, er styrelsens vurdering, at Tiltalte 2 kan være beskyttet af de rettigheder, som kan udledes af Chavez-Vilchez dommen, hvorfor en udvis-ning af pågældende potentielt kan være uforenelig med EU-reglerne, da på-gældende kan være omfattet af EU-reglerne. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet ... side 135 På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karak-ter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 12 års varig-hed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlæg-ges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 3, og nr. 6. ..." Rettens begrundelse og afgørelse Der er afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Kendelse: Alle voterende udtaler: Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig i overensstemmelse med tiltalen og har i retten afgivet forklaring, der svarer til tilståelsen. Tiltalte 1 har afgivet så mange uoverensstemmende forklaringer, at dette ikke uden videre kan afgøre skyldsspørgsmålet. Den forklaring, han afgav den 17. november 2020 til politiet, var detaljeret. Detaljerne stemmer med udfaldet af de tekniske undersøgelser og det, politiet konstaterede, da de kom frem til gerningsstedet, herunder hvem, der var til stede, at lokalet var aflåst, og de objektive fund på gerningsstedet. Det er herefter bevist, at Tiltalte 1 dræbte Forurettede som beskrevet i tiltalen. Det skal herefter afgøres, om drabet er sket i forening og efter fælles forståelse og forudgående planlægning med Tiltalte 2, der på drabstidspunktet befandt sig i Horsens. Tiltalte 2 har ikke afgivet forklaring i retten, men har til politiet og under grundlovsforhør afgivet forklaring i alt syv gange. Ingen af forklaringerne er samstemmende. Retten kan derfor ikke lægge afgørende vægt på nogen af disse forklaringer. Efter dokumentationen er det bevist, at det var Tiltalte 2, der oprettede og benyttede en falsk profil på Wickr med navnet ”Profilnavn 1” og på Facebook, hvor han udgav sig for at være Person 3, der var medlem af Satudarah og tidligere svoger til Tiltalte 2. Det udledes blandt andet af det, politiet fandt på Tiltalte 2's telefon, da de tog den i besiddelse, hvor de kunne se, at han på denne telefon havde beskeder, som side 136 var sendt af og til Person 3 og af det, Tiltalte 2 har forklaret til politiet. Efter dokumentationen af korrespondancen mellem navnlig Tiltalte 1 og Vidne 3, Tiltalte 2 og Forurettede samt Tiltalte 1 og henholdsvis Tiltalte 2 og Person 3 lægger retten til grund, at hverken Tiltalte 1 eller Forurettede var klar over, at Person 3 var en fiktiv person. Alle troede tværtimod, at Person 3 var et højtstående medlem af Satudarah, ligesom Tiltalte 1 var bange for ham. Det er dokumenteret, at Tiltalte 2 som sig selv i timerne op til drabet skrev til både Tiltalte 1 og Forurettede, at Person 3 var sur, fordi Tiltalte 1 havde fortalt Forurettede, at han skulle sælge kokain for Person 3. Mens Forurettede var på besøg hos Tiltalte 1, skrev Tiltalte 2 til Tiltalte 1 dels som Person 3, dels som sig selv, mens han samtidig skrev til Forurettede, uden at Tiltalte 1 vidste det. Det lykkedes på denne måde Tiltalte 2 at spille Tiltalte 1 og Forurettede ud mod hinanden i en sådan grad, at Tiltalte 1 frygtede for sit liv. Tiltalte 1 skrev herefter til Tiltalte 2 kl. 12.16 ”Flækker den lille luder” og kl. 12.20 ”Kan ikke lade som ingen ting hun ved for meget om mig personligt og kan jo slet ikke stolle på hende” . Tiltalte 2 svarede kl. 12.33 ”Skaf hende af vejen ?” . Set i sammenhæng med det forudgående forløb kan Tiltalte 2's besked ikke forstås på anden måde end som en opfordring til at slå Forurettede ihjel. Det understøttes af den besked, som Tiltalte 1 sendte kl. 13.38 til Person 3 med teksten ”Okay puha hvornår er de her frygter hun for hun skriger når der er et spisested ved siden af” . Dermed har det stået klart for Tiltalte 2, at Tiltalte 1 anså det for aftalt, at Tiltalte 1 skulle slå Forurettede ihjel, og at Person 3 skulle sørge for, at liget blev hentet. De juridiske dommere og 5 nævninger lægger på denne baggrund til grund, at Tiltalte 2 havde hensigt til, at Tiltalte 1 skulle slå Forurettede ihjel. En nævning anser det alene med sikkerhed for at være bevist, at Tiltalte 2 anså det som overvejende sandsynligt, at Tiltalte 1 som følge af det pres, som Tiltalte 2 havde lagt på ham, ville slå Forurettede ihjel. side 137 Herefter er de tiltalte med alle stemmer fundet skyldige i overensstemmelse med den rejste tiltale. Derfor bestemmes: De tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, er skyldige i overensstemmelse med tiltalen. " Sanktionsspørgsmålet Tiltalte 1 Det, Tiltalte 1 er fundet skyldig i, er begået i prøvetiden i hen-hold til den betingede dom af 10. december 2019. Da der er tale om uligear-tet kriminalitet, fastsættes der ikke en fællesstraf med den betingede straf, jf. straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1. Tiltalte 1 idømmes herefter en ubetinget fængselsstraf alene for det forhold, han nu er fundet skyldig i. Straffen fastsættes efter straffelovens § 237. Der er afgivet 11 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år og 1 stemme for fængsel i 10 år. Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at normalstraffen for mand- drab er 12 år, og at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 1, da han begik drabet, var under pres fra Tiltalte 2, således at han frygtede for sit liv og, at der derfor har foreligget særligt formildende om-stændigheder. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Tiltalte 1 har været frihedsberøvet fra den 14. juli 2021.) Tiltalte 2 Alle voterende På baggrund af mentalerklæringen og Retslægerådets udtalelse lægger retten til grund, at Tiltalte 2, da han begik de handlinger, der førte til, at han er fundet skyldig, var utilregnelig på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed. Han straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1, side 138 1. pkt. Retslægerådet har udtalt, at der vil være stor risiko for recidiv af både mis-brug og kriminalitet, såfremt han ikke behandles intensivt psykiatrisk, og har anbefalet dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Retslægerådet har der- med tiltrådt anbefalingen i mentalerklæringen. På denne baggrund, og da Tiltalte 2 flere gange tidligere er fundet skyldig i personfarlig kriminali-tet, er mindre indgribende foranstaltninger end dom til anbringelse på hospi-tal for sindslidende ikke tilstrækkelig. Derfor tages anklagemyndighedens en-delige påstand om, at han i medfør af straffelovens § 68, 2. pkt. dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling til følge. Da Tiltalte 2 er fundet skyldig i drab, fastsættes der efter straffelo-vens § 68, stk. 2, ingen længstetid for foranstaltningen. Det er en konsekvens af denne afgørelse, at den foranstaltning, Tiltalte 2 blev idømt ved retten i Odenses dom af 19. juni 2019, ophæves. Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. juli 2021. ) Udvisningsspørgsmålet Tiltalte 2, der er statsløs palæstinenser, er født og opvokset i Dan-mark og har haft lovligt ophold her i landet i godt 18 år, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1 og 5. Han er for manddrab dømt til anbringelse i psykiatrisk afde-ling. Betingelserne for udvisning efter straffelovens § 22, nr. 1, er derfor op-fyldt. Det indebærer, at Tiltalte 2 skal udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. ud- lændingelovens § 26, stk. 2. Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, skal indrejseforbuddet gælde for bestandig. Dette rejser i første række spørgsmålet, om udvisning med indrejseforbud for bestandig vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig- hedskonvention. Tiltalte 2 er født og opvokset i Danmark, hvor han har boet hele sit liv, og hans tidligere samlever og dennes barn, der begge er danske statsbor-gere, har bopæl her i landet. Udvisning vil derfor udgøre et indgreb i hans ret til privatliv og familieliv, jf. artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun beretti-get, hvis betingelserne i konventionens artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har som anført hjemmel i udlændingeloven og har til formål at fo- rebygge uro eller forbrydelse. Der skal derfor tages stilling til, om det af hen- syn til disse formål må anses for nødvendigt i et demokratisk samfund at ud- vise tiltalte med et indrejseforbud i 6 år. Dette beror på en proportionalitets- side 139 vurdering. Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, jf. bl.a. dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), at der ved af- vejningen efter artikel 8, stk. 2, skal tages udgangspunkt i en række kriterier. I dommens præmis 68 er opregnet følgende kriterier: · Den begåede kriminalitets art og grovhed. · Varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet. · Tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode. · De berørte personers statsborgerskab. · Udlændingens familiesituation, herunder ægteskabets varighed og an-dre faktorer, der viser familielivets effektivitet. · Hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten, da forholdet blev etableret. · Hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder. · Alvorligheden af de vanskeligheder, den medfølgende ægtefælle med sandsynlighed vil møde i det land, som udlændingen udvises til. · Børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvor- ligheden af de vanskeligheder, som udlændingens børn med sandsyn lighed vil møde i det land, som udlændingen udvises til. · Fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslan det og med modtagerlandet. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70 i den nævnte dom. Indrejseforbuddets varighed indgår som et element i proportionalitetsvurderingen, jf. præmis 98. Ifølge Maslov-dommens præmis 73 gør det i relation til længden af perso-nens ophold i opholdslandet og fastheden af båndene til opholdslandet klart en forskel, om personen er født i opholdslandet eller er kommet dertil som barn, eller om den pågældende først kom dertil som voksen. Der skal således tages hensyn til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndommen i opholdslandet og er op-vokset og har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis 74. Af dommens præ-mis 75 fremgår, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at ret-færdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barn-dom og ungdom i landet. Tiltalte 2, der i dag er 24 år, er født og opvokset i Danmark, hvor han har boet hele sit liv. Han taler og skriver dansk. Hans forældre og tre sø-skende bor i Danmark, og han har gået i skole her, men han har ikke taget af-gangseksamen eller uddannelse ud over skolegangen. Han har kun kortvarigt haft forbindelse til det danske arbejdsmarked. Han er ikke gift eller samleven-de, men har oplyst at have to børn med to forskellige kvinder. Af CPR frem-gå dog alene, at han har et enkelt barn født i Måned 2019. Barnet, der er 2 år, og dets mor er begge danske statsborgere. Tiltalte 2 har alene spora- side 140 disk samvær med barnet, som moren har den fulde forældremyndighed over. Tiltalte 2 har aldrig været i Palæstina, eller Polen og taler hverken arabisk eller polsk. Han har ingen kontakt med sin far, der også er statsløs palæstinenser og bor i Aabenraa. Tiltalte har kontakt til moren, der er fra Po-len, men har boet i Danmark siden 1993, er dansk statsborger og bor i Vejle. Der er ikke oplysninger om, at Tiltalte 2 har slægtninge i Polen eller lande med tilknytning til Palæstina. På denne baggrund lægges det til grund, at Tiltalte 2 ikke nogen tilknytning til noget andet land end Danmark, og at han er uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i et andet land. Tiltalte 2 er forud for den aktuelle sag straffet ved i alt 8 domme for kriminalitet, hvoraf de seneste 3 vedrører kriminalitet, hovedsagelig person- farlig, som er begået, efter han fyldte 18 år. Ved Retten i Horsens dom af 9. september 2016 blev Tiltalte 2 således idømt fængsel i 1 år og 3 må-neder for bl.a. røveri. Tiltalte blev for bl.a. røveri ved Retten i Odenses dom af 22. december 2017 idømt fængsel i 1 år og 9 måneder ved en fællesstraf, der omfattede en reststraf på 152 dage ved prøveløsladelse af 24. februar 2017. Dommen blev ved Østre Landsrets dom af 5. december 2018 ændret til dom til behandling på psykiatrisk afdeling. Østre Landsrets foranstaltnings-dom blev ophævet ved Retten i Odenses dom af 19. juni 2019, hvorved tiltal-te blev idømt ny dom til behandling på psykiatrisk afdeling for røveri. Ved denne dom blev anklagemyndigheden påstand om udvisning ikke taget til føl-ge, men tiltalte blev tildelt advarsel om udvisning. Tiltalte er således dømt flere gange for alvorlig personfarlig kriminalitet. Det aktuelle forhold af manddrab er begået kun godt et år efter seneste dom, hvor tiltalte blev tildelt advarsel om udvisning og således advaret om, at der ved en senere afgørelse om udvisning som følge af et nyt strafbart forhold skal lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi tiltal-te ikke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. De juridiske dommere og fem nævninger udtaler: Vi lægger ved proportionalitetsvurderingen vægt på, at Tiltalte 2 er født og opvokset i Danmark, hvor han har haft hele sin opvækst, og at han ikke har nogen form for tilknytning til noget andet land end Danmark. Vi lægger endvidere vægt på, at han har hele sin familie i Danmark, ligesom hans barn og dennes mor er danske statsborgere. På denne baggrund finder vi, at der – uanset at Tiltalte 2 har begået en meget alvorlig forbrydelse – foreligger forhold, som afgørende taler imod udvisning, og at udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi stemmer herefter for at frifinde Tiltalte 2 for påstanden om udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, således at han i stedet tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. En nævning udtaler: Efter omfanget og grovheden af såvel Tiltalte 2's nuværende som side 141 tidligere kriminalitet sammenholdt med, at han tidligere er tildelt advarsel om udvisning, finder jeg efter en samlet vurdering, at de meget tungtvejende samfundsmæssige hensyn (forebyggelse af uro eller forbrydelse), som taler for udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandig, er så væsentlige, at de – uanset at tiltalte er født og opvokset i Danmark, hvor han har sin eneste familie - har større vægt end de hensyn til hans privatliv og familieliv, der taler imod udvisning. Jeg stemmer derfor for at tage anklagemyndighedens påstand om udvisning til følge, således at Tiltalte 2 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at Tiltalte 2 frifindes for påstanden om udvisning og i stedet tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Erstatningskravene Begge de tiltalte er fundet skyldige i den rejste tiltale. De juridiske dommere afgør uden nævningerne erstatningskravene. Begravelsesudgifter Efter erstatningsansvarslovens § 12, skal den, som er erstatningsansvarlig for en andens død, betale erstatning for rimelige begravelsesudgifter Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har bestridt, at de beløb, Vidne 2 og Erstatningspart har påstået, kan anses for rimelige begravelsesudgifter. Efter offererstatningsnævnets praksis og retspraksis er det maksimale beløb, der tilkendes i begravelsesudgifter, 45.000,00 kr. Beløbet kan overskrides, hvis der foreligger særlige forhold, som f.eks. dødsfald i udlandet. Da der ikke er oplyst sådanne særlige omstændigheder, dømmes Tiltalte 1 og Tiltalte 2 til i forening at betale 45.000,00 kr. til Vidne 2 til dækning af begravelsesudgifter, således at der sker delvis erstatning af udgifterne til bisættelse, gravning og urnenedsættelse samt etablering af gravsted. Vidne 2 og Erstatningspart har begge fremsat krav om betaling af identiske beløb for bespisning af følge. Begge har som dokumentation for kravet fremlagt kopi af den samme faktura fra Event Eksperten ApS og den samme kvittering fra Super Brugsen. Disse krav, og Erstatningsparts krav på betaling af blomster, da der ikke er redegjort nærmere for dette, henskydes derfor til Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål. Udgifter til psykologbehandling Tiltalte 2 har anført, at beløbet skal reguleres, idet staten kan yde tilskud med op til 60% for psykologudgifter til de første 12 konsultationer til side 142 pårørende ved dødsfald. Tiltalte 2 har således alene bestridt kravets størrelse og ikke dets eksistens. I det krav, Vidne 2 har fremsat, er der allerede fratrukket det offentliges dækningsbidrag på 60%. Derfor dømmes Tiltalte 2 til at betale Vidne 2 3.915,01 kr. til dækning af psykologudgifter. Tiltalte 1 har anført, at der ikke er hjemmel til at kræve psykologudgifter erstattet. Krav om erstatning for udgifter til psykologbehandling skal afgøres efter erstatningsansvarslovens § 1. Efter denne bestemmelse tilkendes erstatning for psykologudgifter, hvis det godtgøres, at psykologbehandling har været nødvendig til at sikre eller forbedre den skadelidtes funktionsevne. Udgifter til psykologbehandling kan således kræves erstattet, såfremt et dødsfald medfører en egentlig psykisk lidelse hos en efterladt, der rækker ud over sorg og afsavn. Retten har ikke tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om Vidne 2 som følge af dødsfaldet er blevet påført en egentlig lidelse, der kan behandles med psykologbehandling, og dermed begrunde et krav på dækning af udgifter til dette. Denne del af kravet henskydes derfor for Tiltalte 1's vedkommende til afgørelse i Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål. Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a Tiltalte 2 har overfor Vidne 2 påstået frifindelse mod betaling af 100.000,00 kr. og overfor Erstatningspart og Person 1 frifindelse, da de ikke var samboende med afdøde. Tiltalte 1 har påstået frifindelse over for alle tre og har anført, at der ikke er grundlag for at tilkende godtgørelse hverken til Vidne 2, Erstatningspart eller Person 1, da afdøde hverken var mindreårig eller samboende. Drabet på Forurettede blev begået før ikrafttrædelsen af lov nr. 290 af 27. februar 2021. Kravet om godtgørelse efter erstatningsan-svarslovens § 26 a skal derfor afgøres efter den tidligere praksis, hvorefter der som udgangspunkt ikke blev tilkendt godtgørelse til afdødes forældre, når afdøde var voksen og flyttet hjemmefra, ligesom der som udgangspunkt ikke blev tilkendt godtgørelse til søskende, medmindre der var tale om side 143 søskende, der som voksne havde fået en helt særlig tilknytning eller afhængighed af hinanden, f.eks. søskende, der som voksne havde boet sammen og haft fælles husholdning. Forurettede var 20 år gammel på drabstidspunktet. Hun var dermed ikke et mindreårigt barn. Forurettede var flyttet hjemmefra. Forurettede var ikke samboende med sin søster. Det er herefter ikke godtgjort, at der har været en sådan helt særlig tilknytning mellem Person 1 og Forurettede, at det giver grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Derfor frifindes Tiltalte 1 og Tiltalte 2 for at betale godtgørelse til Person 1. Forurettede havde ikke boet sammen med sin far siden november 2015. Herefter, og da det ikke i øvrigt er godtgjort, at der har været en sådan helt særlig tilknytning mellem Erstatningspart og Forurettede, at der er grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a, frifindes Tiltalte 1 og Tiltalte 2 for at betale godtgørelse til Erstatningspart. Forurettede havde boet sammen med Vidne 2 indtil 4½ måned før, hun blev dræbt. Hun havde ikke klaret flytningen hjemmefra særlig godt. To voterende lægger efter Vidne 2's forklaring til grund, at Forurettede på næsten alle områder stadig var afhængig af Vidne 2's omsorg både praktisk og mentalt, og at det var aftalt, at Forurettede skulle flytte hjem igen. Under disse omstændigheder anser disse voterende Vidne 2 og Forurettede for at have bevaret en sådan helt særlig tilknytning, at Vidne 2's krav på godtgørelse skal tages til følge, og voterer for at fastsætte godtgørelsen til 120.000,00 kr., der skal betales af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i forening. En voterende finder, at det ikke ved Vidne 2's forklaring er godtgjort, at der har været en sådan helt særlig tilknytning mellem Vidne 2 og Forurettede, at der er grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Denne voterende stemmer derfor for at frifinde Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: side 144 Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 12 år. Tiltalte 2 skal anbringes på psykiatrisk afdeling. Der fastsættes ingen længstetid for anbringelsen af Tiltalte 2. Den foranstaltning, som Tiltalte 2 blev idømt ved Retten i Odenses dom af 19. juni 2019, ophæves. Tiltalte 2 tildeles en advarsel om udvisning. De tiltalte skal betale sagens omkostninger, der angår dem. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal i forening inden 14 dage betale 165.000 kr. til Vidne 2. Tiltalte 2 skal herudover betale Vidne 2 3.915,01 kr. Beløbene forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16. Dommer ) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, side 138, 8. afsnit, så- ledes, at Tiltalte 1 har været frihedsberøvet fra den 14. juli 2020. **) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, side 139, 2. afsnit, således, at Tiltalte 2 har været frihedsberøvet fra den 14. juli 2020. Retten i Roskilde den 7. januar 2022 Dommer	RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen DO M afsagt den 21. december 2021 Rettens nr. 9-4172/2021 Politiets nr. 1200-73111-00003-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 2002)</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1997)</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 29.juni 2021. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for manddrab efter straffelovens 237, ved den 14.juli 2020 i forening 0g efter fælles forståelse og forudgående planlægning at have dræbt <anonym>Forurettede</anonym> idet de tiltalte på kommunikationstjenesterne "Messenger" , "Wickr" og "Snapchat" aftalte og planlagde drabet på <anonym>Forurettede</anonym> idet <anonym>Tiltalte 2</anonym> bla. kl. 12.33, via Messenger; til <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev "skaf hen-de af vejen" , ligesom han via Wickr profilen <anonym>Profilnavn 1</anonym> skrev, at han ville sende to personer fra Satudarah ud for at fjerne <anonym>Forurettede</anonym> når <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde slået hende ihjel eller lignende, hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> i tids-rummet mellem ca. kl. 14.15 og ca. kl. 15.20 på <anonym>Adresse 1</anonym> Ai Køge dræbte <anonym>Forurettede</anonym> idet han kvaltelstrangulerede hende samt tildelte hende adskillige slag i hovedet, hvilket bevirkede at <anonym>Forurettede</anonym> afgik ved døden; ligesom <anonym>Tiltalte 1</anonym> umiddelbart efter drabet sendte et billede af afdøde <anonym>Forurettede</anonym> til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og via Snapchat en billedbesked til <anonym>Tiltalte 2</anonym> med teksten "E du stolt nu' 7 Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> idømmes fængselsstraf. Anklagemyndigheden har overfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> endeligt nedlagt påstand om; at han dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling i medfør af straffelo- vens 68, jf. 16, stk. 1 9 og således; at der ikke fastsættes en længstetid for for- anstaltningen; jf. straffelovens 68 a, stk. 2, og således; at den foranstaltning, han blev idømt ved Retten i Odense dom af 19.juni 2019, ophæves. Endelig har anklagemyndigheden overfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> nedlagt påstand om; at han udvises i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1 nr. 3 0g nr. 6, og med et indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens 8 32, stk. 4, nr 7 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har efter sin endelige påstand erkendt sig skyldig. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig; men har hvis han kendes skyldig ~ikke haft bemærkninger til, at han i så fald dømmes til psykiatrisk behandling uden fastsættelse af længstetid. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. <anonym>Vidne 2</anonym> der er <anonym>Forurettedes</anonym> mOr; har nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale erstatning til hende til dækning af hendes begravelsesudgifter 93.392,73 kr. 0g 3.915,01 kr. til dækning af hendes psykologudgifter: <anonym>Vidne 2</anonym> har opgjort disse erstatningskrav således: Erstatning for begravelsesudgifter; jf. EAL $ 12,med følgende beløb: Bisættelse Gravning og urnenedsættelse Sten mv. i alt Anlæg af gravsted i alt Bespisning af følge Ialt Foreløbig erstatning for psykologudgifter i alt 1l gange. Egenbetaling udgør i alt <anonym>Erstatningspart</anonym> der er <anonym>Forurettedes</anonym> far; har nedlagt påstand om; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale erstatning for hans begravelsesudgifter med 10.559 kr: <anonym>Erstatningspart</anonym> har opgjort sit erstatningskrav således: Erstatning for begravelsesudgifter; jf. EAL 8 12,med følgende beløb: Bespisning Blomster Øl og vand 1 alt <anonym>Erstatningspart</anonym> har anført; at det er ham; der har afholdt disse udgifter og derfor ham, der skal have dem erstattet. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> der er <anonym>Forurettedes</anonym> tvillingesøster, har begge nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale dem 150.000,00 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens 8 26 a. <anonym>Erstatningspart</anonym> har nedlagt påstand om; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale ham 125.000,00 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens 8 26 a. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har bestridt erstatningspligten. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har størrelsesmæssigt anerkendt begravelsesudgifter med 45.000,00 kr: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har bestridt; at der er hjemmel til at tilkende erstatning for psykologudgifter <anonym>Tiltalte 2</anonym> har bestridt, at der kan tilkendes et så stort beløb til psykologudgifter; idet det offentliges mulige tilskud skal trækkes fra. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har bestridt, at der kan tilkendes godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a (dagældende) og begge har protesteret mod kravenets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet følgende forklaringer: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ved hovedforhandlingens start, hvor han nægtede sig skyldig; forklaret; at han lærte <anonym>Forurettede</anonym> at kende en nat på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Køge. Det er studieboliger Han flyttede til <anonym>Adresse 2</anonym> imarts 2020. De lærte hinanden at kende der De var sammen til fester; men de sås også om dagen en gang i mellem. Hun boede oven over ham. De var gode venner: Når de mødtes, skiftedes de til at være hos ham og hende. Han havde dengang en kæreste, <anonym>Vidne 3</anonym> Han var ikke sammen med <anonym>Forurettede</anonym> når han var sammen med <anonym>Vidne 3</anonym> Når han var sammen med <anonym>Forurettede</anonym> festede de. De tog stoffer sammen, stort set hver gang. <anonym>Forurettede</anonym> tog kun kokain. <anonym>Forurettede</anonym> var lærling, 0g han havde gået på FGU, men var stoppet. Han var kæreste med <anonym>Vidne 3</anonym> i lidt over et år fra sommeren 2019. Mens, han var kæreste med <anonym>Vidne</anonym> 3, flyttede hun til <anonym>Adresse 1</anonym> hvor han nærmest var hver dag derefter. Han vil tro; at <anonym>Forurettede</anonym> har været på <anonym>Adresse 1</anonym> et par gange. Han lærte <anonym>Tiltalte 2</anonym> at kende i slutningen af februar 2020 gennem <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> er en bekendt. Det var under et besøg i Fredericia han mødte <anonym>Tiltalte 2</anonym> første gang. En dag <anonym>Vidne 1</anonym> skulle besøge ham; spurgte hun om hun måtte tage <anonym>Tiltalte 2</anonym> med. Det måtte hun gerne. Han og <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev gode 0g nære venner. Det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der kom over til tiltalte. Han har kun været hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> en enkelt gang, da han kørte ham hjem <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været hos tiltalte en del gange. Når de var sammen; festede de og tog stoffer sammen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har på den måde mødt <anonym>Forurettede</anonym> De mødtes både på <anonym>Adresse 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> kendte også <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte og <anonym>Forurettede</anonym> var gode venner, ligesom han 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var blevet rigtig gode venner. Ijuni 2020 var han nogle gange uvenner med <anonym>Forurettede</anonym> men de blev altid gode venner igen. De blev uvenner over forskellige ting. De solgte stoffer for at få penge til stoffer; De solgte begge to stoffer De solgte fra hans lejlighed på <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> kørte ud med det. Køberne skrev på både Snapchat 0g Wickr; når de ville købe stoffer De købte stofferne af en ven. Han vil ikke nævne navnet på denne ven. Det var hovedsageligt ham; der købte stofferne og hentede dem; men nogle gange hentede <anonym>Forurettede</anonym> dem også. Tiltalte kunne også køre ud med stofferne. I en periode havde han en bil. <anonym>Forurettede</anonym> har aldrig på en alvorlig måde givet udtryk for, at de var uvenner. Den 13.juli 2020 var han alene om dagen: <anonym>Forurettede</anonym> kom om aftenen. De var stadig gode venner. De skulle 99 'suge" kokain og hygge sig. De mødtes på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 <anonym>Vidne 3 's</anonym> lejlighed. <anonym>Adresse 1</anonym> A er en form for kollektiv; hvor der boede tre unge mennesker: <anonym>Vidne 3</anonym> boede i stueetagen, hvor hun havde et værelse. Der var ikke andre, der boede i stueetagen Der var også køkken 0g en udestue i stueetagen Ovenpå var der en stue, to værelser og et toilet. De to andre beboere, <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> havde hver et værelse ovenpå. Han havde ikke noget med dem at gøre. <anonym>Vidne 3</anonym> var på det tidspunkt på ferie i udlandet. Han mødtes med <anonym>Forurettede</anonym> på <anonym>Adresse 1</anonym> da der var mere plads; og han derfor bedst kunne lide at være der. Han var mest på <anonym>Adresse 1</anonym> og sjældent på <anonym>Adresse 2</anonym> Da <anonym>Forurettede</anonym> kom den 13. 29 havde han stoffer; de kunne tage. <anonym>Forurettede</anonym> havde ikke stoffer med. De startede med at tage kokain. Han kan ikke huske; hvornår de startede, men det var efter kl. 22.00. <anonym>Forurettede</anonym> var ude at hente mere kokain; men han kan ikke huske; om det var før eller efter midnat. Han var hjemme, mens <anonym>Forurettede</anonym> hentede stofferne. <anonym>Forurettede</anonym> havde stoffer med, da hun kom tilbage. De tog de stoffer, hun havde hentet. Han var påvirket af stofferne, men kun et sted mellem lidt og meget påvirket. De var vågne hele natten. Han både skrev og snakkede med andre den nat. De talte om alt muligt. <anonym>Forurettede</anonym> nævnte; at han skyldte hende penge. Det var penge for stoffer 0g nogle mobiltelefoner; som <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde købt. Han fik telefonerne efterfølgende. Han gik ud fra, at de havde købt dem på afbetaling. De købte dem i stort set alle teleforretninger i Køge. Han var med nede i byen; men han var ikke med inde i butikkerne. Det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettedes</anonym> idé at købe telefonerne for at skaffe penge til en bil til <anonym>Forurettede</anonym> De ville derefter sælge telefonerne videre, så de kunne få "hurtige penge' Han vil tro, at hun købte 8-10 telefoner på afbetaling. De blev solgt til flere forskellige personer: Han kan ikke huske hvem. De fik 4-5.000 kr: pr telefon. Det var iPhones. Det kan godt passe, at de fik ca. 30-50.000 kr. ud af det. Pengene blev ikke brugt til at købe en bil, men de købte bl.a. stoffer for dem. <anonym>Forurettede</anonym> fik nogle af pengene, ca. halvdelen. Han fik også penge 0g en telefon. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fik en telefon. <anonym>Forurettede</anonym> havde en nyere telefon; så hun fik ikke en. <anonym>Vidne 3</anonym> fik også en telefon. Resten af telefonerne blev solgt videre. Tiltalte købte senere en bil af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte var enig i, at han skyldte <anonym>Forurettede</anonym> penge. De talte meget lidt om, hvordan han skulle tilbagebetale sin gæld. <anonym>Forurettede</anonym> havde "mistet?' kokain; som han skulle betale for Han går ud fra, at hun havde 99 'suget? kokainen. Hun skyldte derfor også ham penge. Han skyldte nok <anonym>Forurettede</anonym> et par tusinde måske 3.000 kr. <anonym>Forurettede</anonym> stod som skyldner på telefonerne. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte; at hun afdrog på telefonerne Han gav hende nogle af pengene til afdragene. <anonym>Forurettede</anonym> var utilfreds, men hun gav ikke udtryk for, at hun var sur på ham. Han tror, at han talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> den nat. Han skulle have været på besøg hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14.juli 2020. Det talte sammen i telefonen og på Snapchat;, Messenger og Wickr: Messenger er en skrivetjeneste via Facebook. Snapchat er beskeder; hvor man skriver til enkelte personer. Wickr er krypterede beskeder. De brugte ikke Wickr, men skrev mest via Messenger og Snapchat. Han skulle besøge <anonym>Tiltalte 2</anonym> alene. Han skulle med toget. Han vidste, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede i Vejle eller Horsens . Han skulle besøge <anonym>Tiltalte 2</anonym> fordi de var venner. De skulle tage stoffer sammen. Det gjorde de stort set hver gang, de mødtes. De skrev om natten sammen om, at han skulle besøge <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> skrev også med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om natten. Han ved ikke; hvad de skrev om. Han og <anonym>Forurettede</anonym> sov ikke; da de havde taget kokain og derfor ikke blev trætte. Der var ikke andre, der kom hjem til dem om natten. Om morgenen var det fortsat alene ham og <anonym>Forurettede</anonym> der var der. De var fortsat gode venner. Han kan ikke huske; om han skrev med andre personer om natten. Han skrev med <anonym>Vidne 3</anonym> den 14. Han kan ikke huske, hvad de skrev om Foreholdt rapport af 5. august 2020, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> den 27.juni 2020, fra kl. 11.02 til kl. 12 46, ekstrakt II, side 264- 265, hvoraf fremgår: "11.02 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Fucking ring nu 1l.10- <anonym>Tiltalte 1</anonym> Ubesvaret lydopkald 11:10 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Jeg flækker snart hele din lejlighed hvis du ikke ringer tilbage snart Lad vær med at ingore mig din fucking spade man Fucking junkie ærligt 1l.10- ~ <anonym>Tiltalte 1</anonym> Ubesvaret lydopkald 12.46 - <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hvor fuck bliver du af Du laver selv krig nu Hahahahahaå Hvem tror du keg er Vent og se" forklarede tiltalte, at han mener; at beskederne drejede sig om, at <anonym>Forurettede</anonym> havde stjålet hans bil. Han skrev; at han ville flække hendes lejlighed, fordi han var sur. Hun havde lånt bilen; men ikke afleveret den tilbage som aftalt. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> den 6 juli 2020, fra kl. 14.08 til kl. 14.10, ekstrakt II side 265-266, hvoraf fremgår: "14.08 <anonym>Tiltalte 1</anonym> ubesvaret opkald 14:10 <anonym>Vidne 1</anonym> opkald _ 40 sek. Varighed 14:10 - <anonym>Tiltalte 1</anonym> Sig det til ham og jeg fucking voldtager hans kone hvis han ikke kommer med den reg attest NU. 14.10 <anonym>Vidne 1</anonym> Hvad fuck er du for et uforskammet lille møg dyr? Hvad ringer du og råber afmig for når jeg er på ferie og hvordan fuck er det du snakker om min familie? Du rør min familie eller snakker om den en gang til og jeg sørger for du ville ønske du var død. Aldrig råb af mig og aldrig lav den fejl at tro du er noget, din inkompetente lille luder" forklarede tiltalte, at det drejede sig om den bil, han havde købt af <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvor han ikke havde fået registreringsattesten. Bilen gik i stykker en dag han var ude at køre. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fik en telefon og noget Kokain for bilen. Det var en gammel Seat en skrotbil;, der ikke var meget værd. Han fik bilen i maj eller juni 2020. Da bilen gik i stykker; skrev han de sure beskeder. Han skrev til <anonym>Vidne 1</anonym> om dette, da <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde blokeret ham. Han ved ikke; hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde blokeret ham. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde fortalt; at <anonym>Person 3</anonym> var hans kones bror; og at <anonym>Person 3</anonym> var medlem af Satudarah. <anonym>Tiltalte 2's</anonym> kone hedder <anonym>Person 4</anonym> Tiltalte har aldrig mødt hende <anonym>Tiltalte 2</anonym> spillede allerede smart med <anonym>Person 3</anonym> den første dag; de mødtes. <anonym>Person 3</anonym> skulle være medlem af Satudarah i København. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde fortalt alt muligt om <anonym>Person 3</anonym> og hvad han lavede, herunder at han solgte kokain 0g afpressede folk 0g var hårdkogt rocker. Tiltalte har aldrig set <anonym>Person</anonym> 3 . <anonym>Person 3</anonym> var én, man skulle være bange for. <anonym>Tiltalte 2</anonym> virkede ikke til at være bange for <anonym>Person 3</anonym> Tiltalte fik <anonym>Person 3 's</anonym> brugernavn på Wickr. Han har aldrig skrevet til ham_ Foreholdt samme rapport, besked fra <anonym>Person 3</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 6. juli 2020, kl. 14.38, ekstrakt II side 266, hvoraf fremgår: "Kan forstå på <anonym>Vidne 1</anonym> du vil voldtage min søster og hendes børn!! <anonym>Tiltalte 1</anonym> du en lille køter og jeg og mine folk får dig skaffet af vejen og din lille klamme kæreste med!! Jeg ved hvor du bor og hvor i opholder jer, jeg skal personligt pløkke hovedet af på jer og jeg skal sørge for du viser lidt respekt over for hvem du tror du kan skrive sådan til dig lille beskidte svin. Vi ses på <anonym>Vej 1</anonym> Køge når du mindst venter det. Du ikke en skid, du tror du er en lille LTFer men det bliver du aldrig min ven jeg lover dig for at jeg får dig pillet ned fra den stol du tror du sidder på? forklarede tiltalte, at han kan huske beskeden. Det var <anonym>Vidne 3</anonym> der opdagede beskeden på hans telefon. Han tænkte ikke det store, da han læste beskeden. Han tænkte ikke nærmere over; at det var en Satudarah rocker, der havde sendt den. Han svarede ikke på den Han vidste ikke; hvad han skulle svare. Han har ikke har talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om disse beskeder. Han har kun talt med <anonym>Vidne 1</anonym> Han har dog forsøgt at få fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han har ikke haft korrespondance med <anonym>Tiltalte 2</anonym> i tiden mellem <anonym>Vidne 1's</anonym> besked, til han fik denne besked fra <anonym>Person 3</anonym> Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> den 6 juli 2020, fra kl. 14.45 til kl. 20.00, ekstrakt II side 267-268, hvoraf fremgår: "14.45 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Jeg fucking knepper dig også <anonym>Vidne 1</anonym> få fadt på den lille luder af <anonym>Tiltalte 2</anonym> ellers vil ham ønske det var ham selv der blev slæbt i ligpose 15:51 <anonym>Vidne 1</anonym> Kom med dig din lille orm Skal nok vise dig hvad respekt - er, godt nok uforskammet du er. Du har skudt dig selv i foden 15.51 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Kom du ved hvor keg bor 16.00 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Opkald 53 sek. varighed 16:15 <anonym>Vidne 1</anonym> Jeg kommer; tro mig. Fuck om et eller andet lille barn skal spille smart; jeg flækker dig min skat 17.08 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Kom og fang mig din fucking flodhest 17:08 <anonym>Vidne 1</anonym> Du snakker videre, find nu en anden at irriterer. Skal nok få fat i din når tiden er inde 19:14 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Opkald ~ 33 sek. varighed 19:19 <anonym>Vidne 1</anonym> Ærligt hvad fuck tror du selv? Ikke kontakt med mere, vi snakker når jeg siger vi skal 19.51 <anonym>Vidne 1</anonym> Ubesvaret opkald 19:52 <anonym>Vidne 1</anonym> Ring lige for jeg fatter hat 20.00 <anonym>Tiltalte 1</anonym> opkald 4 minutters varighed' forklarede tiltalte; at opkaldet på 4 minutter drejede sig om det samme; altså registreringsattesten til bilen, han havde købt af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han 0g <anonym>Vidne 1</anonym> var sure på hinanden. Foreholdt samme rapport, besked fra <anonym>Person 3</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 8.juli 2020, kl. 13.31, ekstrakt II side 268, hvoraf fremgår: "Du en lille svans! Jeg fucking skal vise dig hvem du fucker med din fucking lille bums!!" forklarede tiltalte, at han ikke kan huske; da han fik beskeden; og han husker ikke; hvordan han reagerede, da han fik den: Det var normalt sprogbrug; når de var sure eller uvenner: Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 10. juli 2020, fra kl. 03.30 til kl. 13.01, ekstrakt II side 269-272, hvoraf fremgår: "03.30 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Har du noget du ville skrive synes jeg du skulle gøre det nu, også har vi slet og aldrig nogensinde noget og snakke om igen efter det du har skrevet til <anonym>Vidne 1</anonym> du åbenbart ville gøre mod min kone og børn! Jeg giver dig den sidste chance for at få det ud nu alt hvad du har brug for at skrive til mig om det godt eller skidt. Men at du kan synke så lavt og blande mine børn ind i det havde jeg aldrig troet om dig ærligt!! Men det synes jeg bare du skal forklare hendes bror, han har skrevet til dig og det problem ordner i bare intern;, og jeg blander mig udenom; men nu får du chancen 0g brug den fornuftigt! 07.59 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Jeg gik langt over grænsen med min opførsel og det undskylder jeg virkelig. 08.07 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Ærligt jeg troede det ikke om dig, ud af alle personer så troede jeg ikke du kunne finde på at skrive sådan om at du ville gøre det, fair nok vis du skrev det om min kone men ligefrem mine børn Du ville have fat i mig kunne jeg forstå, hvorfor ved jeg ikke? Så hvorfor blev du sådan at du skrev det, det har jo været vigtigt kan jeg regne ud? Så skrev det til mig så jeg ved hvorfor du har prøvet og få fat i mig 08.25 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Jeg forstår ikke engang hvorfor jeg vælger og give dig en chance for at forklare dig men sådan er jeg åbenbart.- men ved jo ikke helt om din undskyld er noget værd for sidst skrev du også undskyld og alt det du skrev heler ikke var din mening 0g sådan? Kan du forstå at jeg tvivler på om du mener det eller er det bare mig? Har sagt til mig selv efter du blandet mine børn ind i det at det vat helt slut med os to, men igen som jeg har sagt og mener fra hjertet af så har du et eller andet på mig som gør at dig og mig har noget specielt bånd og at jeg vil tilgive dig 0g bare vil få det her løst så vi kan have det godt som vi altid har! Og bare at se dit glade fjæs når jeg kommer op til dig og at jeg føler jeg får dig til at slappe af på din helt egen måde! Alt hvad jeg har sagt til dig 0g <anonym>Vidne 3</anonym> det har jeg ment helt fra hjertet af og at jeg altid ville være der for jer; som jeg sagde ordret at vis i har et problem så det mit problem! Jeg er den person at jeg vil alle det godt 0g hjælper alle selvom de træder på mig, jeg vil dig alt det godt 0g vis jeg kunne gøre noget for dig ville jeg også have gjort alt for det, som jeg også har prøvet og få dig til at indse og se! Men hvad vil du endelig gerne, skal vi have det godt og bare være som vi altid har det skide godt sammen, eller skal du være gang fucke op når du bliver frustreret og vil ud med dine ting? 15.50 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Jeg er så ked af alt det her du er den bedste ven go fortjener det bedste virkelig vil du ikke lige ringe jeg vil virkelig ikke være uvenner og alt hvad jeg for sagt i frustrationer mener jeg ikke det ryger bare ud jeg har også forklaret dig det sådan jeg er men jeg lover dig det aldrig kommer til og ske igen jeg er pisse ligeglad med den lorte bil vil bare have men bedste ven tilbage 12.51 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Jeg vil rigtig gerne ringe og snakke med dig med glæde! Men så ring over facelvideo så jeg kan se dig i øjnene når vi snakker om det her. - 13.01 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Opkald 9 min. Varighed?" forklarede tiltalte, at han kan huske beskederne. De blev gode venner igen. Da de talte sammen i 9 minutter; talte de om alt muligt, bl.a. at tiltalte var gået langt over stregen. Han fik aldrig registreringsattesten. <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde, at han ville tale med <anonym>Person 3</anonym> og fortælle, at de var blevet gode venner igen. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 10. juli 2020, fra kl. 13.27 til kl:. 17.13, ekstrakt II side 272, hvoraf fremgår: "13.27 <anonym>Person 3</anonym> Har lige snakket med <anonym>Tiltalte 2</anonym> og han siger han giver dig en chance mere og at i er gode igen! Så der er intet problem fra os af mere så længe han siger der ikke skal ske noget. Han må holde af dig! 17:13 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Jeg holder virkelig også meget af <anonym>Tiltalte 2</anonym> og alt det der var ikke meningen jeg ved ikke hvad fuck jeg havde gang i for elsker den dreng virkelig" forklarede tiltalte, at det var sådan; han 0g <anonym>Person 3</anonym> skrev til hinanden. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 11. juli 2020, fra kl. 20.07 til kl. 20.11, ekstrakt II side 273, hvoraf fremgår: "20.07 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Opkald ~ 37 sek. varighed 20:11- <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Profilnavn 1</anonym> 20:11 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Wirker'' forklarede tiltalte; at han ikke kan huske, hvad opkaldet handlede om Han fik her <anonym>Person 3 's</anonym> brugernavn på Wickr; 99 <anonym>Profilnavn 1</anonym> 99 Han ved, at det var <anonym>Person</anonym> <anonym>3 's</anonym> Wickr; fordi <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde det. Han havde ikke selv bedt om at få <anonym>Person</anonym> <anonym>3 's</anonym> Wickr: Han skulle have <anonym>Person 3 's</anonym> Wickr; så han kunne hente kokain hos ham. Det var meningen; at tiltalte skulle sælge kokain for <anonym>Person 3</anonym> De skrev sammen på Wickr; men der må være nogle samtaler; der ikke fremgår af sagens materiale, da de skrev flere beskeder til hinanden; end det fremgår af beskederne i sagen. På Wickr er beskederne krypterede. Man kan selv indstille, hvornår beskederne slettes. Han kan ikke huske; hvad man skal bruge for at oprette en Wickr-profil. Tiltaltes Wickr hed <anonym>Profilnavn 2</anonym> 99 Tiltalte havde talt med <anonym>Person 3</anonym> om, at hans skulle sælge stoffer; og de havde skrevet om det på Wickr. Det skete dog først efter den 11.juli 2020, hvor tiltalte fik <anonym>Person 3 's</anonym> Wickr. Han har talt i telefon med <anonym>Person 3</anonym> én gang, Han kan ikke huske, hvornår det var; Han skrev til <anonym>Person 3</anonym> efterfølgende. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Profilnavn 1</anonym> den 11.juli 2020, fra kl. 20.12 til kl. 20.14, ekstrakt II side 273, hvoraf fremgår: "20:12 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hej ven det mig <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ven 20:14 <anonym>Profilnavn 1</anonym> Hva så gamle? forklarede tiltalte, at de skrev mere sammen end blot denne besked. De aftalte, at <anonym>Person 3</anonym> skulle komme forbi, når han kom hjem fra Holland. Det kan være, at <anonym>Person 3</anonym> skulle hente stoffer i Holland, men han ved det ikke <anonym>Person 3</anonym> ville komme forbi tiltalte, når han kom hjem fra Holland, og inden han kørte videre til København. De skrev sammen; men disse beskeder fremgår ikke af sagens materiale. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 11.juli 2020, fra kl. 20.18 til kl. 20.24, ekstrakt II siden 274, hvoraf fremgår: 99 20:18 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Tak elskede 20.20 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Selv tak 20.21 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han er i Holland sa han sagde du skulle give mig 2g gratis 20.24 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Ja flot sa kom og hent dem. Jeg har 9 tilbage indtil jeg får mere i morgen 99 forklarede tiltalte, at han tog over til <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at tage kokain med ham og selvfølgelig for at være sammen med ham. Han ville gerne sælge for <anonym>Person 3</anonym> da han kunne få kokainen billigere; 0g han derfor ville tjene mere. Han havde tænkt over; at <anonym>Person 3</anonym> var Satudarah rocker; og han syntes ikke; at det var så fedt, men han ville gerne sælge for ham alligevel, da der var flere penge i det for ham. På dette tidspunkt tog han en del kokain; men han var ikke afhængig. Han tog kokain i weekenderne og kun sjældent i hverdagene. Foreholdt samme rapport; korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 12. juli 2020, fra kl. 17.34 til kl. 17.37, ekstrakt II side 275, hvoraf fremgår: 17.34 _ <anonym>Tiltalte 2</anonym> Kom herover får mere hjem om 1 time 17.34 ~ <anonym>Tiltalte 1</anonym> Kan ikke lige nu bror jeg har problemer med <anonym>Kaldenavn</anonym> han spiller dum 17.37 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Sender billede af snapchat mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 3</anonym> <anonym>Profilnavn 3</anonym> Det er ikke mit problem Du kommer i dag Hvis ikke så taget jeg det som om vi er fjender <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det kan jeg ikke er sammen med min familie <anonym>Profilnavn 3</anonym> Fint <anonym>Tiltalte 1</anonym> Jeg sender samtlige perkere ud af lede 17.37 " <anonym>Tiltalte 1</anonym> Jeg sagde det fint der er krig 17837 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hold nu op bror; ikke alle de fjender 17337 " <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han sagde det selv det ikke mig der lagde op til det. 17:37 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Amen for fanden bror" forklarede tiltalte; at <anonym>Kaldenavn</anonym> var ham; han købte narko af. 9; <anonym>Profilnavn 3</anonym> er hans Snapchat navn. Han vil ikke sige; hvad <anonym>Kaldenavn</anonym> hedder i virkeligheden. De problemer; han havde med <anonym>Kaldenavn</anonym> var om penge. Han skyldte <anonym>Kaldenavn</anonym> 20.000 kr. for stoffer. Det var de penge, han manglede at få fra <anonym>Forurettede</anonym> Han havde givet stofferne til <anonym>Forurettede</anonym> der skulle sælge dem; men hun havde ikke betalt ham. Hun havde sikkert taget kokainen selv. Det var tiltalte, der havde hentet stoffet hos <anonym>Kaldenavn</anonym> og derfor ham; der skyldte pengene. Han skrev til <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at vise, hvilke problemer han havde. Han blev ikke nervøs; da han fik denne besked. Han opfattede det som tomme trusler. <anonym>Vidne 3</anonym> var hans kæreste på dette tidspunkt. Han tog ikke stoffer; når han var sammen med <anonym>Vidne 3</anonym> men røg hash. <anonym>Vidne 3</anonym> vidste godt, at han solgte kokain. Hun vidste også, at <anonym>Forurettede</anonym> solgte stoffer. Han talte med <anonym>Vidne 3</anonym> mens hun var på ferie. Han havde ikke fortalt <anonym>Vidne 3</anonym> at han havde problemer med <anonym>Kaldenavn</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> var ikke med til at købe telefoner; hun fik bare en telefon. Han tror ikke; at han fortalte <anonym>Vidne 3</anonym> hvorfor de købte telefonerne. <anonym>Person 5</anonym> er hans bedste veninde. Han har kendt hende, siden han var 14-15 år <anonym>Person 5</anonym> ved, hvem <anonym>Forurettede</anonym> er. <anonym>Person 5</anonym> boede på Sjælland. Han har ikke talt med <anonym>Person 5</anonym> om sine problemer omkring stoffer: Han kan ikke huske sin samtale med <anonym>Person 5</anonym> den 13.juli 2020. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> den 13.juli 2020, fra kl. 02.39 til kl. 03.17, hvoraf fremgår: "02.39 <anonym>Person 5</anonym> Opkald 4.42 min. varighed 02.50 - " <anonym>Person 5</anonym> Opkald ~ 2.44 min. varighed 02.53 <anonym>Person 5</anonym> Opkald 1.31 min varighed 02.58 - <anonym>Person 5</anonym> Opkald 48 sek. varighed 03:17 ~ <anonym>Tiltalte 1</anonym> Der skal ikke komme nogne her hvis de har deres liv kørt så har jeg sagt det også behøver beg ikke sige mere? forklarede tiltalte, at han ikke kan huske; hvad de talte om denne nat. Han kan ikke huske at have sendt beskeden; eller hvorfor han sendte den. Han tror bare, at han gerne ville være alene. Han mener, at han var på <anonym>Adresse 2</anonym> Han ved ikke; om det var fordi <anonym>Person 5</anonym> ville besøge ham. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> den 13.juli 2020, fra kl. 09.57 til kl. 10.35, ekstrakt II side 276-277, hvoraf fremgår: "09:57 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Skal til fest i Aalborg på lørdag med satudarah hvor alle medlemmer kommer Osv. 09:57 " <anonym>Vidne 3</anonym> Jeg kommer hjem lørdag Ring Nu 10.02 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Opkaldsforsøg 10.02 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Kan ikke ringe dig op? 10.09 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Tager hjem til <anonym>Tiltalte 2</anonym> senere. 10:18 <anonym>Vidne 3</anonym> Hvad fuck er der galt med dig seriøst? Du for klam Og nu skal du ligepludselig være satu? Og dropper a være sammen med mig den dag jeg kommer hjem fra ferie fordi du hellere vil være sammen med satu medlemmer som du aldrig har mødt før og som sikkert er præcis de samme typer som du lige er flygtet fra Itf 10.35: <anonym>Tiltalte 1</anonym> Nej men når vi kan snakke stille og roligt så syntes je du skal høre hvad <anonym>Person 3</anonym> har tilbudt mig. forklarede tiltalte, at det handlede om en fest, <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde de skulle med til om lørdagen: Det havde noget med <anonym>Person 3</anonym> at gøre. <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville have tiltalte med, fordi <anonym>Person 3</anonym> kom: Samtalen omkring festen foregik sikkert over Snapchat; og beskederne er derfor slettet. Han fik ikke noget at vide om festen. Han ved ikke; om de skulle tale om salg af stoffer <anonym>Person 3</anonym> havde også nævnt festen på Wickr: Når han kunne tale med <anonym>Vidne 3</anonym> ville han fortælle hende, hvad <anonym>Person 3</anonym> havde tilbud ham. <anonym>Person 3</anonym> havde tilbudt ham en masse penge for at sælge stoffer for ham. Tiltalte ville få 100.000 kr. for at sælge for ham Der var flere penge i at sælge for <anonym>Person 3</anonym> end for ham den anden. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 13.juli 2020, fra kl. 12.08 til kl. 22.00, ekstrakt II side 278-279, hvoraf fremgår: "12.08 " <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det 4 timers tog bror kan ikke uden noget shuffi hvis jeg skal holde hele turen ud 18.39: Bror giv mig lige tid, ringer inden for en time, har <anonym>Person 3</anonym> i røret, ringer til dig når jeg er hjemme 19:17: Ring det vigtigt du skal ikke med det næste tog du skal lige have noget med hertil, så jeg prøver lige 0g se om det kan komme til at ske inden de 30 min 19.36: Det er op til dig, men bliver skør kan ikke få fat på ham, 0g <anonym>Person 3</anonym> svar heler ikke så han kan heler ikke kontakte ham!! Der er 1 g tilbage det kan jeg ikke få til at holde til i morgen bror så vis vi ikke får fat på den skide tegning og han ikke kommer med noget i dag 0g jeg skal vente til i morgen så kan jeg ikke holde mig vågen hele natten 22.00: Jeg hopper i seng, gider ikke vente på han kommer med det bror, og du har jo til en pose så vi finder ud af det i morgen hvor vi skal ses, så lad os skrives ved når vi står op <3" forklarede tiltalte, at det ville tage 4 timer i toget fra Køge til Horsens. "Shuffi? er kokain. Han skrev sådan; fordi han ikke magtede at tage over til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han havde ikke lyst; men det var der ikke nogen særlig grund til. Det var hans opfattelse; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> talte med <anonym>Person 3</anonym> samtidig med, at han talte med tiltalte. Det er korrekt, at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der skrev beskeden kl. 19:17. Han går ud fra, at tiltalte skulle have kokain med i toget. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skrev nok; som han gjorde, fordi han ikke havde mere kokain. Det er korrekt; at det var <anonym>Tiltalte</anonym> 2 der skrev beskeden kl. 22.00. Tiltalte kom ikke til Horsens denne dag Det var <anonym>Person 3</anonym> der skulle komme med kokain til enten ham eller <anonym>Tiltalte 2</anonym> Foreholdt samme rapport; korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> den 13. juli 2020, fra kl. 20.21 til kl. 22.48, ekstrakt II side 279, hvoraf fremgår: 99 20.21 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Planerne er ændret <anonym>Tiltalte 2</anonym> kommer her over morgen skal ind og mødes med <anonym>Person 3</anonym> nu her også lige ryge en joint med <anonym>Person 5</anonym> er i krig med <anonym>Kaldenavn</anonym> så <anonym>Person 3</anonym> vil have jeg finder et andet sted og opholde mig indtil han betaler min gæld ud hos ham 22.48 <anonym>Vidne 3</anonym> Hvad skal du i morgen musling 22.48 - <anonym>Vidne 3</anonym> Mødes med <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> også til Jylland og vælge fars bil? forklarede tiltalte, at det er korrekt, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle komme den 14. juli 2020. Det var planen; at <anonym>Person 3</anonym> også skulle komme. Det var <anonym>Person 3</anonym> der ville betale tiltaltes gæld til <anonym>Kaldenavn</anonym> Tiltalte havde ikke selv fortalt <anonym>Person 3</anonym> at han skyldte <anonym>Kaldenavn</anonym> penge. Han skulle mødes med <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at vælge en bil. Med "fars bil? mente han en bil til sig selv. Foreholdt samme rapport; korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 13. juli 2020, fra kl. 23.29 til kl. 23.30, ekstrakt II side 280, hvoraf fremgår: 99 23.29 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Nr 23.29 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Opkald 22 sek. varighed 23.30 " <anonym>Tiltalte 2</anonym> Du har mit nummer <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede tiltalte, at han går ud fra, at han skulle have fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> Det var forskelligt; hvordan han kontaktede <anonym>Tiltalte 2</anonym> Nogle gange ringede han; og andre gange var det via Messenger. Tiltalte bad i denne besked om <anonym>Tiltalte 2's</anonym> rigtige telefonnummer; fordi han troede, at han ikke havde det. Foreholdt samme rapport, besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14.juli 2020, kl. 00.39, ekstrakt II side 280, hvoraf fremgår: 929 Hvis <anonym>Forurettede</anonym> spørg sa har jeg lånt 20OOkr af dig i morgen' forklarede tiltalte; at han ikke kan huske denne besked. Han kan ikke huske, hvad det drejede sig om, men han vil tro, at det handlede om det kokain; de havde været nede at hente. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> skulle tro, at han havde lånt penge af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> den 14. juli 2020, fra kl. 10.56 til kl. 10.58, ekstrakt II side 283-284, hvoraf fremgår: 99 10:56 - <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hallo 10:56 - <anonym>Vidne 3</anonym> Jeg kan ikke snakke nu Så skriv det dog 10:56 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Jo det fucking vigtigt hvad er der så vigtigt 10:57 <anonym>Tiltalte 1</anonym> At du ikke kan fucking tage din mobil 10.57 <anonym>Vidne 3</anonym> Jeg gider ikke gentage mig selv igen 10:57 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hallo 10:57 " <anonym>Vidne 3</anonym> Jeg kan ikke snakke nu 10.57 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> laver ikke fucking sjov Sværger tag din mobil det vigtig ellers havde jeg nok ikke trippet 10:.57 <anonym>Vidne 3</anonym> Nej det gør jeg heller ik 10:58 <anonym>Vidne 3</anonym> Hvis du ik magter skrive det er det ikke vigtigt 10:58 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hvad er der er så fucking vigtigt At du ikke har tid til din kæreste når det er vigtigt Fucking hyg dig 10:58 <anonym>Vidne 3</anonym> Tak 99 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske; hvad han skulle tale med <anonym>Vidne 3</anonym> om, som var så vigtigt. På det tidspunkt, hvor han skrev med <anonym>Vidne 3</anonym> var han 0g <anonym>Forurettede</anonym> stadig på værelset på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> var også på adressen, men om han havde venner på besøg ved han ikke. De havde stadig ikke sovet kl. 11.00 om formiddagen den 14. Han var påvirket; men ikke overdrevet. Han husker ikke, at der på dette tidspunkt var problemer mellem ham og <anonym>Forurettede</anonym> At "trippe" betyder; at man ringer til en mange gange i træk Foreholdt samme rapport; besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Vidne 3</anonym> den 14.juli 2020, kl. 11.06, ekstrakt II side 287, hvoraf fremgår: 99 11.06 - <anonym>Tiltalte 1</anonym> Du sider bare med din forældre det her er vigtigt det er ikke bare vigtigt det livs nødvendigt?" Han tror, at han skrev sådan for at få <anonym>Vidne 3</anonym> til at fatte, at det var vigtigt Det havde ikke noget med <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Person 3</anonym> eller <anonym>Tiltalte 2</anonym> at gøre. På dette tidspunkt havde han 0g <anonym>Forurettede</anonym> det godt. Det ændrede sig, da <anonym>Tiltalte 2</anonym> skrev til ham. Det var meningen; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle hente kokain hos <anonym>Person</anonym> 3. Det havde hane sagt til hende, at hun skulle gøre. Det kunne lige så godt have været ham selv; der hentede det. Han havde ikke aftalt tid og sted for afhentning med <anonym>Person 3</anonym> Det var et sted på Sjælland. <anonym>Forurettede</anonym> ville gerne hente det. <anonym>Forurettede</anonym> vidste godt, hvem <anonym>Person 3</anonym> var. Det havde han fortalt hende om morgenen. Han havde aftalt med <anonym>Person 3</anonym> over Wickr; at det skulle hentes i løbet af dagen. Det var bedst, det var <anonym>Forurettede</anonym> der hentede det, hvis politiet skulle opdage det. <anonym>Forurettede</anonym> var "under ham men hun ville gerne selv. Han kunne bestemme over hende, men hun gjorde ikke noget, hun ikke havde lyst til. Han havde fortalt ganske lidt om <anonym>Person 3</anonym> til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Person 3</anonym> havde ikke skrevet til tiltalte, at han ikke måtte fortælle om ham til andre. Han stolede på <anonym>Forurettede</anonym> Han fortalte hende i fortrolighed, at han skulle sælge for <anonym>Person</anonym> 3, 0g at hun skulle hjælpe med at hente det. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte senere, at <anonym>Person 3</anonym> var blevet sur. Han var sur over; at <anonym>Forurettede</anonym> havde skrevet til ham. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 14. juli 2020, fra kl. 12.16 til kl. 12.20, ekstrakt II side 293-294, hvoraf fremgår: 99 12:16 - <anonym>Tiltalte 2</anonym> Bror du har virklig dummet dig. han er pisse sur. Hvad sker der? Jeg ringer når jeg er hjemme fra legoland med min søn 12.16- <anonym>Tiltalte 1</anonym> Opkaldsforsøg 12.15 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Flækker den lille luder 12.19 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hvad siger hun ved kun jeg er andet sted Eller begynder 12.20- <anonym>Tiltalte 2</anonym> Ja jeg kan jo ikke engang vise dig det fordi hun har slettet mig på snap så har ikke beskederne de slettes automatisk når man bliver slettet. 12.20 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Så fortæl? Da han fik denne besked fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> tænkte han over; hvad <anonym>Forurettede</anonym> mon havde sagt til <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 3</anonym> var sur over; at hun vidste; at tiltalte skulle sælge kokain for ham. Der mangler beskeder i denne samtale. Han mener; at han fik en besked på Wickr eller Snapchat, hvor han kunne se, at <anonym>Forurettede</anonym> forsøgte at få fat i <anonym>Person 3</anonym> Han blev sur over det. Han blev pænt vred. Han blev også bange. Han tænkte over; hvad <anonym>Person 3</anonym> tænkte om det. Han skrev til <anonym>Vidne 3</anonym> at <anonym>Forurettede</anonym> havde stukket hamlsnakket over sig. Han skrev med <anonym>Vidne 3</anonym> om <anonym>Forurettede</anonym> over Snapchat. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0 <anonym>Vidne 3</anonym> den 14. juli 2020, fra kl. 12.20 til kl. 12.21, ekstrakt II side 294, hvoraf fremgår: 99 12.20 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Jeg flækker <anonym>Forurettede</anonym> den lille luder fucking stikker svin 12.20- <anonym>Vidne 3</anonym> Hvad så? 12.20 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun har stukket mig den fucking luder 12.20 <anonym>Vidne 3</anonym> Er det hende 12.21 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Ja? Tiltalte forklarede; at han var vred over; at <anonym>Forurettede</anonym> havde talt over sig. Det var ikke meningen; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle tale med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om det hele. Det med, at han "flækker hende" var noget; han skrev; fordi han var sur. <anonym>Forurettede</anonym> benægtede at have sagt noget. Han viste hende beskederne; og hun sagde derefter undskyld. Pludselig ville <anonym>Person 3</anonym> tale med <anonym>Forurettede</anonym> om det. Det var noget; <anonym>Person 3</anonym> skrev til tiltalte på Wickr. Han kan ikke huske; om <anonym>Person 3</anonym> skrev det lige efter denne samtale. Han ville gerne tale med <anonym>Forurettede</anonym> om, at det ikke måtte komme videre_ <anonym>Person 3</anonym> skrev til tiltalte, at han ville sende nogle, der kunne tale med <anonym>Forurettede</anonym> om det. Han ved ikke, hvordan de skulle "tale med hende? men de skulle sørge for; at hun ikke talte over sig. Det var vel planen; at hun skulle sige undskyld til <anonym>Person 3</anonym> personligt eller til de to personer; han ville sende. Tiltalte mener; at <anonym>Person 3</anonym> skrev, at han ville sende to personer. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Vidne 3</anonym> skrev "Er det hende? men måske var det fordi, <anonym>Vidne 3</anonym> "ude i byen? havde hørt, at politiet holdte øje med hendes adresse, hvorfor de gik ud fra, at der var en stikker et eller andet sted. Han går ud fra, at det <anonym>Vidne 3</anonym> spurgte om, drejede sig om, at der; var en, der havde stukket ham til politiet om, at der blev solgt narko fra adressen. Foreholdt samme rapport; besked fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 14.juli 2021, kl. 12.21, ekstrakt II side 295, hvoraf fremgår: 99 Bror jeg ringer til dig så snart jeg kommer hjem. Jeg er i Legoland med min søn sa skal virkelig bruge tid med ham jeg snakker med <anonym>Person 3</anonym> så snart jeg kan og får styr på det. 99 Tiltalte forklarede; at det er en fortsættelse af samtalen om, at <anonym>Forurettede</anonym> havde stukket ham. Han tænkte, at der ville komme styr på det, når <anonym>Person 3 's</anonym> venner havde talt med <anonym>Forurettede</anonym> Han var bange for, at han selv ville få "en omgang? Han tænkte ikke på at ringe til politiet. Det gør man ikke i det miljø. Han tænkte, at hvis han fik "en omgang' var det overstået, 0g han kunne komme videre. Han var nervøs for det, men hvad skulle han gøre? Han fortalte <anonym>Forurettede</anonym> at der ville komme nogle. De talte om, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle tage væk, men hun vidste ikke; hvor hun skulle tage hen Han vil tro, at de kendte hendes adresse. Hun kunne derfor ikke tage hjem. Hun græd ikke; men han kunne mærke det på hende. De talte om, at de kunne gemme sig, men de gjorde det ikke Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> den 14. juli 2020, fra kl. 12.27 til kl. 12.26, ekstrakt II side 295,hvoraf fremgår: 99 12.21 <anonym>Vidne 3</anonym> Jeg synes du sagde du ik havde snakket med andre om det 12.26 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun har ringet til <anonym>Tiltalte 2</anonym> fordi jeg forltsnte hende jeg fik det billigere? Tiltalte forklarede, at det var vigtigt, at de kom og talte med hende. Det var ikke meningen; at der skulle ske noget med <anonym>Forurettede</anonym> hun skulle bare sige undskyld til dem Hun havde sagt undskyld til ham, men ikke til <anonym>Person 3</anonym> Foreholdt samme rapport; korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> den 14. juli 2020, fra kl. 12.28 til kl. 12.30, ekstrakt II side 296, hvoraf fremgår: "12.28 <anonym>Vidne 3</anonym> Fik hvad billigere 12.28 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Coke 12.29 <anonym>Vidne 3</anonym> Så hvad har hun snakket med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om? 12.29- <anonym>Tiltalte 1</anonym> Om det var rigtigt for sp og kunne stikke mig til <anonym>Kaldenavn</anonym> sikkert 12.30 <anonym>Vidne 3</anonym> Du bliver nødt til snart at indse du ikke kan stole på hende Har du fortalt hende at vi flytter" Tiltalte forklarede; at <anonym>Kaldenavn</anonym> var ham; han solgte for før. Han var bange for, at <anonym>Forurettede</anonym> ville fortælle <anonym>Kaldenavn</anonym> at han ville sælge for <anonym>Person 3</anonym> fremover. <anonym>Kaldenavn</anonym> skulle have sine penge, men ellers var det ikke noget problem; at han fremover ville sælge for <anonym>Person 3</anonym> Han var ikke bange for, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle fortælle <anonym>Kaldenavn</anonym> at han nu skulle sælge for <anonym>Person 3</anonym> Ordet 99 'stikker?' brugte han alene for at fortælle, hvad der foregik. Når han skrev "luder" og "stikkersvin? var det alene med hensyn til det; hun skrev til <anonym>Tiltalte</anonym> 2, det handlede ikke om at stikke ham til <anonym>Kaldenavn</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> virkede ikke bange; mere nervøs. De gemte sig ikke; fordi 99 <anonym>Profilnavn 1</anonym> skrev, at de bare ville tale med <anonym>Forurettede</anonym> Der blev skrevet efterfølgende; at de bare skulle tale med hende, hvorefter det ville være ude af verden. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skrev til tiltalte, om noget tiltalte skulle gøre ved <anonym>Forurettede</anonym> men den besked så han først efter, han var blevet anholdt. Foreholdt samme rapport, besked fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 14.juli 2020, kl. 12.33, ekstrakt II, side 296-297,hvor af fremgår: Skaf hende af vejen ?" forklarede tiltalte, at han først så beskeden; da han var blevet anholdt. Han fik den forevist af en betjent om aftenen. Det var ikke alle beskeder; han så med det samme. Han havde ikke lagt mærke til, at der var en uåbnet besked fra <anonym>Tiltalte</anonym> 2 Han kunne ikke have gang i to samtaler på én gang. Han var i gang med en samtale med <anonym>Vidne 3</anonym> på Messenger. Han ved ikke; om der var andre beskeder i dette tidsrum; han ikke så. Han ville kunne huske beskeden; hvis han havde set den; da der stod "Skafhende af vejen? Han kan ikke huske; hvad han forklarede omkring det i grundlovsforhøret. Foreholdt udskrift af retsbogen fra grundlovsforhøret den 15.juli 2020, ekstrakt Iside 119, hvoraf fremgår: "Han fik en sms fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> på wicker "skaf hende af vejen" . Han kan ikke huske på hvilket tidspunkt. Han tænkte; om han var idiot. 99 Han forklarede, at han ikke kan huske at have forklaret sådan. Det er over 14 måneder siden; det er sket; men hvis han har forklaret sådan i grundlovsforhøret; må det være det, der er det rigtige. Han tænkte, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var psykopat; når han skrev sådan. Han tror, at beskeden betød, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle slås ihjel. Han tænkte: "hvem sender sådan en besked?" Han svarede ikke på beskeden. Han kan ikke huske; om han overvejede at kontakte <anonym>Tiltalte</anonym> 2 Han tror ikke; at han fortalte <anonym>Forurettede</anonym> hvad <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde skrevet. Det var på Wickr korrespondancen om, hvornår de to personer skulle komme, foregik Foreholdt hjælpebilag, uddrag afkommunikation af 22. september 2021, forklarede tiltalte, at det må være <anonym>Person 3</anonym> han skrev med. Han og <anonym>Forurettede</anonym> ventede på, at de skulle komme og tale med dem. Han kan ikke huske, om han skrev med <anonym>Person 3</anonym> før eller efter; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde skrevet "skafhende af vejen Han ved ikke hvorfor; <anonym>Vidne 3</anonym> skulle stoppe med at skrive til ham. Foreholdt rapport af 5. august 2020, besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Vidne 3</anonym> den 14. juli 2020, kl. 12.44, ekstrakt II side 298, hvoraf fremgår: "Ik skriv her om det mere og ikke nævn det slet beskederne" Han forklarede, at han skrev sådan; da han ville skjule sit salg af kokain overfor politiet. Tiltalte forklarede, at han skrev med <anonym>Person 3</anonym> på Wickr denne dag; Han mener ikke; at han skrev med <anonym>Tiltalte 2</anonym> på Wickr: De skrev på Snapchat. Foreholdt samme rapport; korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> den 14.juli 2020, kl. 12.47, ekstrakt II side 299, hvoraf fremgår: 99 1247 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Stop med at skriv nu 12.47 " <anonym>Vidne 3</anonym> Hvorfor? forklarede tiltalte; at <anonym>Vidne 3</anonym> skulle stoppe med at skrive; for det tilfældes skyld; at polititiet fik fat i ham. Foreholdt samme rapport, Wickr besked til <anonym>Tiltalte 1</anonym> fra ubekendt, den 14. juli 2021, kl. 12.47, ekstrakt II side 300, hvoraf intet fremgår; forklarede tiltalte, at det må være <anonym>Person 3</anonym> Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> den 14. juli 2020, fra kl. 12.48 til kl. 12.57, ekstrakt II side 300-301, hvoraf fremgår: 929 12.48 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Jeg skal ordne det her for det mig eller hende Så stop med at skriv om det 12.48 <anonym>Vidne 3</anonym> Jamen så svar mig dog på de ting jeg spørger om 12.52 <anonym>Vidne 3</anonym> Hallo? 12.53 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det kan du ikke få svar på her <anonym>Vidne 3</anonym> 12.56 - <anonym>Vidne 3</anonym> Skriv over snap så Eller w 12.56 - " <anonym>Tiltalte 1</anonym> Er ligeglad hvilke 12.57 <anonym>Vidne 3</anonym> Så skriv? Han forklarede, at det handler om, at det enten var ham eller <anonym>Forurettede</anonym> der fik tæsk af <anonym>Person 3 's</anonym> drenge. Der var på intet tidspunkt tale om, at der var nogen, der skulle slås ihjel, udover den besked fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> Man kan se, hvad der står på Messenger. På Snapchat bliver beskederne slettet; hvilket hans telefon var indstillet til at gøre. "W?' betyder Wickr. Han mener; at <anonym>Vidne 3</anonym> havde en Wickr-profil. Han skrev ikke med <anonym>Vidne 3</anonym> over Wickr. Han brugte kun sin Wickr-profil, når det havde med narko at gøre. Man kan tale sammen over Wickr. Han talte med <anonym>Person 3</anonym> om, hvornår han kom. Et opkald foregår som på Messenger; men han kan ikke huske, om man kan se hinanden; mens man taler Han har kun ringet, hvor man ikke kunne se hinanden: Han lød ikke som <anonym>Tiltalte 2</anonym> ham, han talte med. Han tror, det var <anonym>Person 3</anonym> Han kan ikke huske, hvem der ringede til hvem. Han talte alene med <anonym>Person 3</anonym> om, hvomnår de kom: Han var selvfølgelig nervøs. Han havde aldrig mødt <anonym>Person 3</anonym> Når han skrev på Wickr; skrev han om, hvad der ville ske, når personerne kom: Han sagde ikke noget om dette til <anonym>Forurettede</anonym> Han var bange for; at der ville ske hende noget. Han var selv presset. Han tror, <anonym>Forurettede</anonym> var nervøs, da hun godt kunne se og mærke på ham; at han var presset. Hun blev hos ham; da hun ikke havde noget sted at tage hen. De ville nok finde hende under alle omstændigheder; selvom hun tog et andet sted end hjem. De overvejede ikke at ringe til politiet og fortælle; at de var bange; da det ikke er noget, man gør; i det miljø. Foreholdt samme rapport, Wickr besked fra <anonym>Profilnavn 1</anonym> den 14.juli 2020, kl. 13.38, ekstrakt II, side 302, hvoraf fremgår: Okay puha hvornår er de her frygter hun for hun skriger når der er et spisested ved siden af' Han forklarede til det, at han var bange for; at <anonym>Forurettede</anonym> ville råbe og skrige; når de gav hende en omgang. Han tænkte både ja og nej til, at der skulle komme nogle og hjælpe dem. Hvis de fandt ud af, at han havde ringet til politiet, ville han få tæsk. Han var ikke tryg ved situationen. Han var bange for, at der var nogle; der hørte det og ringede til politiet. Han vidste godt; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle have 99 en omgang? Han havde accepteret hendes undskyldning men han syntes, hun også skulle sige undskyld til <anonym>Person 3</anonym> Han var bange for, at politiet kom; hvis hun skreg. Tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> havde deres telefoner på værelset. På værelset var der yderligere et par telefoner; som var tiltalte og <anonym>Vidne 3 's</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> havde en telefon; hvorpå der var rød tape. Fra denne telefon foretog han et facetimeopkald til sin egen telefon. Han satte <anonym>Vidne 3 's</anonym> telefon ved indgangsdøren; så telefonen fungerede som en form for overvågningskamera. Han satte telefonen ved indgangsdøren; så han kunne holde øje med, når de kom. På et tidspunkt var han og <anonym>Forurettede</anonym> ude i haven, hvorfra de ville kunne høre, hvis der kom nogen. Han havde derfor på dette tidspunkt slukket overvågningen. <anonym>Vidne 4</anonym> kom på et tidspunkt sammen med sin ven <anonym>Person 6</anonym> Han kan ikke huske; hvornår de kom. Han kan ikke huske; hvornår han så <anonym>Vidne 4</anonym> første gang den dag; Han kan ikke huske; om det var før eller efter; <anonym>Forurettede</anonym> blev dræbt. Foreholdt samme rapport, besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Profilnavn 1</anonym> den 14.juli 2020, kl. 14.19, ekstrakt II side 303, hvoraf fremgår: 99 Hun er helt oppe og køre så prøver og få hende til og falde ned? forklarede tiltalte, at personerne nu var på vej hen til dem <anonym>Forurettede</anonym> var oppe at køre over; at hun skulle have tæsk. Det var ikke sjove mennesker; der skulle komme. Han ville forsøge at få <anonym>Forurettede</anonym> til at falde ned ved at berolige hende. Det ville blive endnu værre, hvis de stak af. Han kan ikke huske; hvad han sagde til <anonym>Forurettede</anonym> for at berolige hende;, da det er 14 måneder siden: Foreholdt samme rapport, besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Vidne 3</anonym> den 14.juli 2020, kl. 14.40, ekstrakt II side 303, hvoraf fremgår: "Hygge' 99 forklarede tiltalte, at <anonym>Vidne 3</anonym> ikke vidste noget om det, der foregik, så han svarede bare på, at hun var ude at se på butikker: Foreholdt samme rapport, Wickr opkald tillfra <anonym>Tiltalte 1</anonym> tillfra Ubekendt, med varighed over 1 minut, den 14.juli 2020, kl. 14.49, ekstrakt II side 303, forklarede tiltalte; at det må være <anonym>Profilnavn 1</anonym> han talte med, 0g som sagde at de var der om 5 minutter: Han præsenterede sig ikke. Det var ikke en stemme; han genkendte. Herefter gik døren op og det hele skete. Der kom to personer ind. Han hørte intet, indtil døren til værelset gik op. Hoveddøren plejer at være låst, men det var den så ikke denne dag. Begge personer var store. De kom ind på værelset; de var aggressive. Den ene var mørk, den anden var lys. Den lyse havde meget kort eller intet hår. De havde mørkt tøj på. De havde ikke nogen kendetegn; såsom tatoveringer i hovedet. Man kunne ikke se deres ansigter; det var skjult. De fór over ham og <anonym>Forurettede</anonym> Det var ikke personer;, han havde set før Tiltalte stod lige inden for døren. <anonym>Forurettede</anonym> stod længere inde på værelset. Den lyse tog fat i tiltaltes arm; men tiltalte fik givet han et slag i hovedet; fik vristet sig fri og løb ud i haven; hvor han gemte sig. Han kunne høre dem rumstere, selvom han var nede i haven: Det lød som om, at der blev kastet med møbler. Det lød voldsomt. Der var ikke nogen vinduer ud mod haven. Han var ca. 20 meter fra huset på dette tidspunkt. Han havde sin telefon på sig; den lå i lommen: Han ringede ikke til nogen. Han var i chok 0g gemte sig. Han ringede stadig ikke til politiet; af samme grund som tidligere forklaret. Det føltes som lang tid, at der var larm; men det varede måske omkring 5-7-10 minutter; Det føltes som 1000 år Det passer fint, at de kom 5 minutter efter, kl. 14.55. Han vil tro, at han blev siddende i haven 5 minutter efter; de var gået. Han tænkte ikke på at ringe til andre. På et tidspunkt gik han tilbage til værelset. Der opdagede han; at <anonym>Forurettede</anonym> lå gennemsmadret. Han tjekkede; om hun var død ved at mærke hende på halsen; men det var svært. Han gik en lille smule i panik. Han ved ikke rigtig hvad han tænkte. Fra de to personer kom ind i lejligheden; og til han var tilbage igen; gik der 10 minutter; måske et kvarter: Hoveddøren var ikke låst. Han gik ind i huset igen via udestuen. Der var åbent ind til værelset. Han tjekkede, om hun var død, da han kunne se, at den var helt gal. Hun var forslået. Han ved ikke; hvad han tænkte. Hun havde de shorts på, som hun altid havde på. Han husker hendes trøje sad lidt mærkeligt; men ellers var der ikke noget at bemærke. Han gik 1 panik og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han tog sin telefon og tog et billede af <anonym>Forurettede</anonym> Han sendte det til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og skrev; hvad fuck der foregik. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle have et billede; da det var hans ven; der stod bag det. Han forsøgte også at ringe til <anonym>Person 3</anonym> men der var ingen; der tog telefonen. Han trak en Nettopose over <anonym>Forurettedes</anonym> hoved, da hun var banket gul og blå i hele ansigtet. Han låste døren; da <anonym>Vidne 4</anonym> var i huset. Han gik i panik. Han lagde ikke mærke til, om der var nogen ledninger; men han lagde mærke til, at der var en saks i halsen på hende. Han så saksen. Han rørte hende ikke andre steder end på halsen; og det var for at tjekke puls. Han kan ikke huske; om han holdt i ledningen; da han tog billedet. Han kan ikke huske noget fra dette tidspunkt;, til politiet kom: Han var hos <anonym>Forurettede</anonym> 1 nogle minutter; mens hun var død. Han bemærkede ikke blod. Han kan ikke huske; om der var blod på gulvet. Han havde Adidas bukser på denne dag. Han havde ikke sko på, da han var ude i haven. Han havde strømper på. Han kan ikke huske; hvad han havde på i øvrigt, men han har altid en eller anden t-shirt på. Han vil tro, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> vidste, hvad der foregik. Han tror også, at han sendte billedet af <anonym>Forurettede</anonym> til <anonym>Person 3</anonym> Han troede, <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde noget med det at gøre. Eller han ved ikke, hvad han troede. Tiltalte bekræftede, at billedet af <anonym>Forurettede</anonym> som anklageren dokumenterede under sin forelæggelse; er det billede, han sendte til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han kan ikke huske; hvad han gjorde, efter han havde trukket Nettoposen over <anonym>Forurettedes</anonym> hoved. Han ringede til <anonym>Vidne 4</anonym> 20-30 minutter efter; han så hende død. Han kan ikke huske; hvad han lavede i den tid, men han mener; at han var i ejendommen. Han tror; at han stod i stuen, køkkenet og haven og forsøgte at få fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Han havde aftalt med <anonym>Person 3</anonym> at de skulle komme Han fik ikke fat på <anonym>Person 3</anonym> eller <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han fik fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> på et tidspunkt; men meget kort. Han vil tro; at <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Person 6</anonym> var på <anonym>Vidne 4's</anonym> værelse. Han ved ikke hvorfor, han ikke gik ind på deres værelse, han var i panik. Han ringede på et tidspunkt til <anonym>Vidne 4</anonym> for at få en smøg af ham; men han havde det så dårligt, at han slet ikke kunne ryge. At ringe til politiet var ikke lige det første, han tænkte på at gøre. Han ved ikke; hvorfor han ikke ringede efter en ambulance. Han ved ikke hvad han tænkte. Han følte sig medskyldig idet det var ham; der havde aftalt, af de skulle komme. Han var bange for, at politiet også mente; at han var medskyldig. På et tidspunkt var han ude på badeværelset; hvor han vist skiftede strømper. Han husker ikke, om han også skiftede bukser. Han skiftede strømper; da der var blod på dem. Han mener ikke; at han var i bad, men det kan faktisk godt være, at han var i bad. Han kan ikke huske, hvornår han var i bad, da det er meget sløret det hele. Efterfølgende tog han sine Adidas bukser på. Han kan ikke huske; om han ringede til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> før eller efter; at han havde været i bad. <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede videre, at da de to mænd kom ind, stod han lige ved siden af døren. <anonym>Forurettede</anonym> stod henne ved sengen. Foreholdt fotos af haven <anonym>Adresse 1</anonym> ekstrakt V side 1196-1197, forklarede tiltalte; at ejendommen til højre i billedet er en restaurant; <anonym>Spisested</anonym> Vinduet i taget, samme ekstrakt, foto side 1197, er badeværelsesvinduet i det hus, hvor <anonym>Vidne 3 's</anonym> værelse var. Stedet han gemte sig, er længere nede end den røde bygning. Han gemte sig i buskene i venstre side af billedet. Han gik op på badeværelset og vaskede hænder, idet han havde fået blod på fingrene, da han tjekkede; om <anonym>Forurettede</anonym> var død. Han husker ikke; om han rørte <anonym>Forurettede</anonym> andre steder end på halsen. Han kan ikke huske, om han rørte hende andre steder aftenen forinden. Når han skrev med <anonym>Person 3</anonym> var det på Wickr-profilen <anonym>Profilnavn 1</anonym> Når han skrev med <anonym>Tiltalte 2</anonym> var det på Snapchat. Han kan ikke huske, at han har haft kontakt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> på Wickr. Han kan ikke huske <anonym>Profilnavn 4</anonym> Når han skrev på WickI, skrev han fra <anonym>Profilnavn 5</anonym> Han kan ikke huske, hvad <anonym>Tiltalte 2</anonym> hed på Wickr. Han er ikke sikker på, at det var Adidas bukser; han tog på, efter han havde været i bad. Foreholdt foto af et par sorte joggingbukser; ekstrakt V side 1216, forklarede tiltalte, at det er hans bukser; Det kan godt være, han havde dem på den dag; Han kan ikke huske det. Han sendte billedet af <anonym>Forurettede</anonym> som død til både <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han skrev til dem på henholdsvis Wickr og Snapchat. Han er sikker på, at han sendte billedet til dem begge. Han kan ikke huske; om han havde set saksen; da han tog billedet. Han kan ikke huske, om han var i bad, hvorfor han heller ikke ved, om han ringede til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> før eller efter, han var i bad Foreholdt rapport af 5. august 2020, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g ubekendt, den 14.juli 2021 kl. 14.49, ekstrakt II side 303, hvoraf fremgår: "Kilde: Wickr. Indhold: Ukendt med varighed i over 1 minut? og samme rapport; korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14.juli 2020 kl. 15.20, ekstrakt II side 304, hvoraf fremgår: Fra: <anonym>Tiltalte 1</anonym> "Kilde: Wickr Indhold: Foto af afdøde? forklarede tiltalte; at han ikke er sikker på, at han havde <anonym>Tiltalte 2</anonym> på Wickr. Billedet må have været til <anonym>Person 3</anonym> på <anonym>Profilnavn 1</anonym> hvilket også passer fint med tidspunktet for billedet. Anklageren dokumenterede rapport af 3. august 2020, ekstrakt II side 211-213. Anklageren dokumenterede rapport af 28. april 2020, ekstrakt II side 414. Tiltalte forklarede, at han mener; at han sendte billedet til <anonym>Tiltalte 2</anonym> på Snapchat og til <anonym>Person 3</anonym> på Wickr. Han går ud fra; at beskederne på Snapchat blev slettet. Foreholdt rapport af 5. august 2021, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g ubekendt, den 14. juli 2020 kl. 15.30, ekstrakt II side 304-305, hvoraf fremgår: 99 Kilde: Wickr. Indhold: Ukendt med varighed i over 1 minut? forklarede tiltalte, at han ikke fik fat i nogen. Han forsøgte at få fat i <anonym>Vidne 4</anonym> via Messenger. Det kan muligvis være et opkaldsforsøg. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 1</anonym> den 14.juli 2020 kl. 15.31, ekstrakt II side 305,hvor af fremgår: 99 Kilde: Snap Indhold: ukendt?' forklarede tiltalte, at han forsøgte at ringe til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Foreholdt samme rapport, opkald fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 1</anonym> den 14. juli 2020 kl. 15.32, ekstrakt II side 305, hvoraf fremgår: 'Kilde: Wickr Indhold: Outgoing Call afvises" 0g opkald fra <anonym>Profilnavn 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 14.juli 2020, kl. 15.33, ekstrakt II side 305, hvoraf fremgår 99 Kilde: Wickr Indhold: Incoming Call afvises" forklarede tiltalte; at han ikke har lagt mærke til, om opkaldet "ringede ud"_ Han kom på et tidspunkt igennem til <anonym>Profilnavn 1</anonym> men der blev lagt på med det samme. Foreholdt samme rapport, opkald fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14.juli 2020 kl. 15.33, ekstrakt II side 306, hvoraf fremgår: "Kilde: Telefonopkald Varighed: 3 sek. 99 forklarede tiltalte; at han kan huske, at der blev ringet op, og at der 3 sekunder efter blev lagt på. Foreholdt samme rapport; opkald fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14.juli 2020 kl. 15.35, ekstrakt II side 306, hvoraf fremgår: "Kilde: Facebook Messenger Lydopkald: Tryk for at ringe op igen? forklarede han; at han brugte alle medier for at få fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Han var totalt i panik. Han husker ikke, at han tænkte på at ringe til politiet. Han tænkte, hvad fanden han skulle gøre. Foreholdt samme rapport, besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14.juli 2020 kl. 15.35, ekstrakt II side 307, hvoraf fremgår "Kilde: Facebook Messenger Tekst: Ring? forklarede tiltalte, at det kan passe, at han har sendt denne besked. Foreholdt samme rapport, besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Profilnavn 1</anonym> den 14.juli 2020, kl. 15.39, ekstrakt II side 307, hvoraf fremgår: 99 Kilde: Wickr Indhold: Outgoing Call? forklarede tiltalte, at det kan passe, at han ringede til <anonym>Person 3</anonym> Foreholdt samme rapport; opkald fra <anonym>Profilnavn 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 14.juli 2020 kl. 15.40, ekstrakt II, side 307, hvoraf fremgår: "Kilde: Wickr Indhold: Incoming Call? forklarede tiltalte, at der blev ringet op, hvorefter der blev lagt på igen. Foreholdt samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14.juli 2020 kl. 15.41 til kl. 15.44, ekstrakt II, side 308, hvoraf fremgår: 99 Kilde: Facebook Messenger 15:41 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Opkaldsforsøg Hallo 15.42 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Ringer om lidt Hvad sker der 15.42 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Ring nu Det er vigtigt 15.44 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Opkald ~ 17 sek. Varighed 15.46 ~ <anonym>Tiltalte 1</anonym> Kamera-app aktiv" forklarede tiltalte, at han kan huske, at han fik fat på <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han mener; at de talte om, hvad der foregik. Han spurgte <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvad der foregik <anonym>Person 3</anonym> var <anonym>Tiltalte 2's</anonym> vens; derfor gik han ud fra, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde noget med det at gøre. Han ved ikke, hvorfor kameraet var aktivt, måske var det Snapchatbilleder Foreholdt samme rapport, besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Vidne 4</anonym> den 14.juli 2020 kl 15.47, ekstrakt II side 308, hvoraf fremgår: "Kilde: Wickr Tekst: Kom lige ud i have Hurtigt? forklarede tiltalte; at han stod i udestuen; da han skrev til <anonym>Vidne 4</anonym> Han gik ikke op til <anonym>Vidne 4</anonym> da <anonym>Vidne 4</anonym> havde gæster. Han var stadig i panik. Han ville ikke fortælle <anonym>Vidne 4</anonym> hvad der var foregået; da han ikke havde noget med det at gøre. <anonym>Vidne 4</anonym> skulle komme ud i haven med en smøg til tiltalte. <anonym>Vidne 4</anonym> kom ned i haven med en smøg til tiltalte. De røg ude i haven; på terrassen. Tiltalte røg ikke hele sin cigaret; og smed den fra sig i udestuen. Han havde det ekstremt dårligt. Han var kun sammen med <anonym>Vidne 4</anonym> i få minutter. Han vil tro, at <anonym>Vidne 4</anonym> kunne se, at han ikke havde det godt, hvilket han også sagde. Han fortalte ikke <anonym>Vidne 4</anonym> hvorfor han ikke havde det godt. Han kan ikke huske; om <anonym>Vidne 4</anonym> også røg en smøg. Der gik ikke lang tid fra <anonym>Vidne 4</anonym> gik op igen; til politiet kom. Tiltalte var på 1. sal, i stuen; da politiet kom. Han gik op nogenlunde samtidig med <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> kom ned med det samme, tiltalte havde skrevet til ham Han var ovenpå igen efter 5-10 minutter; Han gik op alene. Han så politiet komme; da han kiggede ud ad vinduet. Han ved ikke, om han hørte sirener; Han gik ned og låste døren op for politiet. Han viste dem; hvor <anonym>Forurettede</anonym> lå. Døren indtil værelset var låst; da han havde låst den efterfølgende. Han tænkte ikke over, hvorfor 'politiet kom; selvom han ikke havde ringet efter dem. Politiet sparkede døren til værelset ind, da nøglen lå i hans bukser på badeværelset de bukser; der blev vist på billedet tidligere ekstrakt V, side 1216. Der plejede at sidde en nøgle i døren. Han tænkte; at når der lå en død på gulvet, så skulle de hurtigt ind i værelset. Det var ham; der fortalte politiet; at der lå en død på gulvet inde på værelset; og han bad dem sparke døren op. Der gik ikke lang tid, før der kom mere politi. Han fik strips om hænderne. Han fik ikke at vide, at han var anholdt 0g han blev ikke sigtet for noget. Politiet sagde; at han skulle tilstå med det samme; da det ville gøre det nemmere. Han fortalte politiet; at det ikke var ham; men at der var kommet to personer; der havde gjort det. Han kan ikke huske; om han fortalte politiet; at han havde været inde på værelset; efter <anonym>Forurettede</anonym> var død. Han mener; at han var på Roskilde Politistation; da han blev anholdt. Han fik det ikke at vide; da han blev sat ind i politibilen. <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Person 6</anonym> blev også anholdt. Da han kom ind på stationen; var der en anden person; der vist nok hedder <anonym>Person 7</anonym> der også var anholdt. Foreholdt samme rapport; besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Profilnavn 1</anonym> den 14.juli 2020 kl. 15.49, ekstrakt II side 309 kl. 15.49, hvoraf fremgår: "Kilde: Wickr Tekst: Pls svar det gør mig lidt nervød" forklarede tiltalte, at han ikke kan huske at have skrevet denne besked. Han ville gerne høre, om det var dem; der havde gjort det. Foreholdt samme rapport, besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14.juli 2020 kl. 15.51, ekstrakt II side 309, hvoraf fremgår: "Kilde: Facebook Messenger Lydopkald: Tryk for at ringe op igen? forklarede tiltalte; at han ikke kan huske dette opkald. Foreholdt samme rapport, besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til ubekendt, den 14.juli 2020 kl. 15.52, ekstrakt II side 309, hvoraf fremgår: "Kilde: Wickr: Indhold: Ukendt?' forklarede tiltalte, at beskeden var til <anonym>Profilnavn 1</anonym> Det kan ikke være en anden end <anonym>Profilnavn 1</anonym> han skrev til. Foreholdt samme rapport, opkald fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til ukendt; den 14.juli 2020 kl. 15.52, ekstrakt II side 310, hvoraf fremgår: "Kilde: Facetime. Opkaldsforsøg: 2 x ubesvaret opkaldsforsøg' forklarede tiltalte; at han ikke kan huske dette <anonym>Tlf nr.</anonym> Han tror ikke; at det er nummeret til telefonen med den røde tape på. Han ved ikke, hvorfor han ringede til dette nummer. Foreholdt samme rapport; opkald fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14.juli 2020 kl. 15.53, ekstrakt II side 310, hvoraf fremgår: "Opkald: 13 sek. varighed? forklarede tiltalte; at han går ud fra, at han spurgte, hvad der foregik. Han må have talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> to gange. <anonym>Tiltalte 2</anonym> svarede ikke på, hvad der foregik. Han kan ikke huske; hvad <anonym>Tiltalte 2</anonym> svarede Foreholdt sammen rapport; besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Profilnavn 1</anonym> den 14.juli 2020 kl. 15.58, ekstrakt II side 310, hvoraf fremgår: "Kilde: Wickr Tekst: Hvad sker der?? forklarede tiltalte; at der på dette tidspunkt var gået en time, hvor de ikke havde svaret ham. Foreholdt samme rapport; opkald fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14. juli 2020 kl. 16.01, ekstrakt II side 310-311, hvoraf fremgår: "Kilde: Facebook Messenger Lydopkald: Tryk for at ringe op igen" forklarede tiltalte, at han ikke fik fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> Foreholdt samme rapport;, besked fra <anonym>Person 8</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 14.juli 2020 kl 16.15, ekstrakt II side 311, hvoraf fremgår: "Tekst: Hva så? Hvorfor er der fyldt med shorta ovre ved dig forklarede tiltalte, at på dette tidspunkt, var han blevet taget med på stationen. Han så ikke beskeden; men han fik fortalt, at han havde fået den. Han tror; at "shorta? betyder politi på arabisk. Han ved ikke, om <anonym>Person 8</anonym> kaldes <anonym>Kaldenavn</anonym> Han kender <anonym>Person 8</anonym> Han vil ikke svare på, om <anonym>Person 8</anonym> er <anonym>Kaldenavn</anonym> Foreholdt samme rapport; besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14.juli 2020 kl. 16.25, ekstrakt II side 311, hvoraf fremgår: "Kilde Snap Tekst: er du stolt nu? forklarede tiltalte, at der skulle stå, er du glad nu, se hvad du har gjort. Forsvareren bemærkede, at tiden ikke stemmer Anklageren oplyste, at hun er enig i dette. Tiltalte forklarede, at han sendte denne besked, kort inden politiet kom. Han sendte den, efter billedet af <anonym>Forurettede</anonym> var blevet sendt. Han gik ud fra, at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der stod bag da de havde talt sammen om dette. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle være sur på <anonym>Forurettede</anonym> men måske var det fordi, han var venner med <anonym>Person 3</anonym> Han ved ikke, om <anonym>Tiltalte 2</anonym> overhovedet har en søn, han kunne være i Legoland med. Han tænkte, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var fuld af pis. De skrev sammen via Snapchat. De skrev ikke sammen på Wickr. Forsvareren henviste til samme rapport, korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14. juli 2020, ekstrakt II side 295-296. Anklageren spurgte; om der havde været korrespondance mellem ham og <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter beskeden; hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> på Messenger skrev 99 'skaf hende af vejen" den 14.juli 2020 kl. 12.35. Tiltalte forklarede, at han skrev sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter han fik at vide, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var i Legoland med sin søn, men han kan ikke huske, om han har talt eller skrevet med <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter beskeden; hvor der stod "skaf hende af vejen? Tiltalte bekræftede;, at han ikke hele tiden har afgivet den samme forklaring. Han mener ikke; at han blev afhørt to gange den 14.juli 2020, da han ikke mener; at afhøringen den 14.juli 2020 kl. 17.10, ekstrakt IV side 681, er en afhøring. Tiltalte forklarede; at han ikke blev afhørt kl. 17.10 Han blev taget med af politiet kl. 16.00. Derefter kørte de til politistationen. Han blev spurgt; om han ville have beskikket en forsvarer. Det sagde han nej til, da han ikke havde noget af skjule. De kørte derefter direkte til Retsmedicinsk Institut. Han blev ikke oplyst om sine rettigheder. Han fik ikke at vide, at han var sigtet for noget eller; at han var anholdt. Foreholdt rapport af 14. juli 2020, ekstrakt IV side 681, forklarede tiltalte; at han ikke blev oplyst om de formelle regler eller sigtelsen; som det står i rapporten. Han fik først at vide, at han blev sigtet for drab, da han sad i grundlovsforhøret. Foreholdt afhøringsrapport af 14. juli 2020, ekstrakt IV side 685, forklarede tiltalte; at der var en advokat til stede under afhøringen; men han havde stadig ikke fået at vide, at han var sigtet for drab . Foreholdt afhøringsrapport af 13. august 2020, ekstrakt IV side 697, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske denne afhøring. Foreholdt afhøringsrapport af 17. november 2021, ekstrakt IV side 712, forklarede tiltalte, at han kan huske denne afhøring. Foreholdt afhøringsrapport af 1. december 2021, ekstrakt IV side 731, forklarede tiltalte, at han kan huske denne afhøring. Foreholdt afhøringsrapport af 17.november 2020, ekstrakt IV side 713, hvoraf fremgår: 99 Afhørte forklarede nu, at <anonym>Forurettede</anonym> havde siddet aftenen forinden 0g suget kokain. På et tidspunkt fandt afhørte ud af, fordi <anonym>Forurettede</anonym> blev ærlig, at <anonym>Forurettede</anonym> havde forsøgt at slå afhørte ihjel og måske stadig forsøgte det?' forklarede tiltalte; at han havde fundet ud af, at <anonym>Forurettede</anonym> havde talt med nogle venner om, at de skulle køre ham ud i en skov. Det var på grund af det med telefonerne. Han husker ikke at have forklaret sådan til politiet. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte om det med, at han skulle tages med ud i en skov; efter de var blevet gode venner igen. Foreholdt afhøringsrapport af 13. august 2020, ekstrakt IV side 704-705, hvoraf fremgår: 99 Afhørte blev spurgt ind til de to Wickrbeskeder; som er sendt fra <anonym>Profilnavn 2</anonym> til <anonym>Profilnavn 1</anonym> hhv. kl. 1335 og kl: 1419, som afhørte tidligere havde nægtet kendskab til. Foreholdt, at det er påfaldende; at der ligger et spisested ved siden af lejligheden forklarede afhørte; at det er <anonym>Tiltalte 2</anonym> bekendt med, idet han har været på stedet og afhørte tror; at det er <anonym>Tiltalte 2</anonym> der har logget ind i profilen 0g skrevet de to beskeder. Afhørte gjort bekendt med, at så skulle <anonym>Tiltalte 2</anonym> have skrevet til sig selv; hvilket politiet synes lyder mærkeligt" kan tiltalte ikke huske at have forklaret sådan. Han skrev til <anonym>Profilnavn 1</anonym> at han var bange for, at hun ville skrige. Hans forsvarer havde lavet en aftale med politiet om, at han kunne få ophævet brev- og besøgskontrollen; hvis han erkendte. Da det kom til stykket; kunne brev- og besøgskontrollen alligevel ikke ophæves. Advokaten havde forklaret ham; at hvis han erkendte, så kunne han trække tilståelsen tilbage, når brev- og besøgskontrollen var blevet ophævet. Han mener; at advokaten på et tidspunkt trak tilståelsen tilbage. Han var 18 år gammel, sad i Vestre Fængsel og ville gerne tale med sine forældre, uden politiet var til stede. Foreholdt afhøringsrapport af 17.november 2020, ekstra IV side 724, 2. afsnit sidste linje til og med 4. afsnit, hvoraf fremgår: Afhørte mente, at de havde været uvenner i ca. '2 time inden han slog hende ihjel. Foreholdt Wickr beskeden fra kl. 1338 hvor afhørte skriver: okay puha hvornår er de her frygter hun for hun skriger når der er et spisested ved siden af. Afhørte forklarede hertil, at det var inden de blev uvenner. Adspurgt hvorfor han skrev beskeden forklarede afhørte; at det var fordi afhørte 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> inden havde snakket om, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle slås ihjel. Grunden til dette var det som afhørte havde forklaret tidligere med, at han ikke kunne stole på <anonym>Forurettede</anonym> Afhørte mente, at det var kort tid efter dette at det skete. 99 bekræftede tiltalte, at han har forklaret sådan til politiet;, men det er ikke rigtigt Han forklarede sådan; som hans forsvarer havde sagt, han skulle. Det er den korrekte forklaring, han nu har afgivet i retten. Foreholdt afhøringsrapport af 14.juli 2020, ekstrakt IV, side 695,4.-6, afsnit, sammen holdt med sin forklaring i retten den 23. september 2021, hvoraf fremgår: "Den 14.juli kl. 1419 var der sendt en besked: Hun er helt oppe at køre så prøver 0g få hende til at falde ned. Kl. 15.32 er der et udgående Wickr-opkald og kl. 1533 ses der et indgående opkald. Alle beskeder 0g opkald er mellem <anonym>Profilnavn 1</anonym> om <anonym>Profilnavn 2</anonym> hvor der stod: Hun er helt oppe at køre, hvornår er de her. Afhørte nægtede at have skrevet dette. Afhørte og <anonym>Forurettede</anonym> havde snakket om, de skulle til Bosnien 0g der var rigtig god stemning mellem afhørte 0g <anonym>Forurettede</anonym> bekræftede tiltalte at have forklaret sådan til politiet, Foreholdt afhøringsrapport af 13. august; ekstrakt IV side 706, 2. sidste afsnit; hvoraf fremgår: "Adspurgt forklarede afhørte, at han aldrig har mødt eller talt med <anonym>Person 3</anonym> Adspurgt om der var nogle der havde mødt <anonym>Person 3</anonym> forklarede afhørte; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde mødt ham? har han sikkert forklaret det, hvis der står sådan, men det rigtige er, som han har forklaret i retten, at han har talt med <anonym>Person 3</anonym> én gang. Den han talte med, sagde i hvert fald, at det var <anonym>Person 3</anonym> Han ved, at det ikke var <anonym>Tiltalte 2</anonym> da han ville kunne genkende hans stemme. Foreholdt afhøringsrapport af 17.november 2020, ekstrakt IV side 725,3.-4. afsnit, hvor af fremgår: "Adspurgt vedr: den forudgående samtale med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om at <anonym>Forurettede</anonym> skulle slås ihjel forklarede afhørte, at det først var noget de havde skrevet om samme dag, altså den 14.Det var Wickr beskeder De skrev til hinanden; men afhørte kunne ikke huske alle beskederne; hvad der blev skrevet. Afhørte har ikke slettet nogen af beskederne. Afhørte mente, at en del af beskederne blev slettet automatisk. Afhørte mente, at han havde indstillet sin Wickrkonto; til at slette beskederne efter 10 minutter, måske to minutter. Det var det han plejede at sætte den til. Adspurgt om afhørte kunne have skrevet: jeg kvæler hende bagfra, forklarede afhørte, at det kan han godt have skrevet. Det var på Wickr til <anonym>Person 3</anonym> på <anonym>Profilnavn 1</anonym> Afhørte mente, at <anonym>Person 3</anonym> havde spurgt, hvordan afhørte ville slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel. 99 kan han ikke kan huske at have forklaret sådan til politiet. Han har ikke skrevet en besked, hvor der stod, at han ville kvæle hende bagfra. Foreholdt samme rapport; ekstrakt IV 5. afsnit; hvoraf fremgår: 'Adspurgt om det var før eller efter den besked: så skaf hende af vejen; forklarede afhørte; at den havde han slet ikke lagt mærke til. Afhørte mente, at han først havde hørt om det i nyhederne, da han sad i Vestre. Foreholdt at politiet mente; at det formentlig var i Grundlovsforhøret, at afhørte havde hørt om beskeden fastholdt han; at beskeden har været i nyhederne, idet mange af de indsatte i Vestre har spurgt ind til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> sag, hvor de har nævnt; at de har hørt om beskeden i nyhederne. 29 forklarede tiltalte; at sådan har han forklaret til politiet; og det er rigtigt; at de indsatte spurgte ham. Foreholdt afhøringsrapport af 1. december 2020, ekstrakt IV side 745, 3. linje, hvoraf fremgår: "vi gjorde ham bekendt med, at det vidste afhørte jo ikke på det tidspunkt den dag; Afhørte holdt fast og sagde at det havde han. Afhørte og <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde skrevet sammen over Snapchat. Afhørte kunne ikke huske, hvad de havde skrevet; men de havde skrevet om det. Adspurgt til, hvad de havde skrevet om svarede han "om drabet ~ på <anonym>Forurettede</anonym> Forespurgt om hun skulle slås ihjel? Svarede afhørte ja. Adspurgt hvad de havde skrevet; svarede han; at afhørte og <anonym>Person 3</anonym> havde skrevet om at afhørte skulle slå hende ihjel ~ afhørte kunne ikke huske, hvad der præcist blev skrevet, men der var blevet skrevet om det på Snapchat. 99 kan han ikke huske at have forklaret sådan til politiet; men hvis det står der, har han vel sagt det. Han sagde det hele for at få ophævet brev- og besøgskontrollen. Foreholdt afhøringsrapport af 17.november 2020, ekstrakt IV side 713,2 afsnit, hvoraf fremgår: "Undertegnede redegjorde indledningsvis for baggrunden af afhøringen; idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde ønsket at få ophævet brev- og besøgskontrollen og forespurgt vedr. afhøring. <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev gjort bekendt med, at på baggrund af hans forklaring, om at der var kommet to mænd til stede, som havde slået <anonym>Forurettede</anonym> ihjel, havde politiet forsøgt at udfinde disse personer; hvilket ikke var lykkedes. Afhørte forklarede nu, at der aldrig havde været to andre personer på stedet. 99 er det rigtigt, at han forklarede det, men det var stadig for at få ophævet brev- og besøgskontrollen. Det; han har forklaret i retten om, at der kom to personer; er korrekt. Foreholdt afhøringsrapport af 17.november 2020, ekstrakt IV side 721, 5. afsnit; hvoraf fremgår: "Foreholdt at afhørte allerede ved anholdelsen kom med en forklaring om at der var kommet t0 personer og hvad afhørte tænkte i den forbindelse forklarede han, at hvis han kunne slippe fra det, så ville han gerne det. Og det er det han prøver at holde fast i" fastholdt tiltalte; at hele tilståelsen er falsk. Han har sagt det, men det er falsk Han ville bare tale med sin familie. Foreholdt afhøringsrapport af 17.november 2020, ekstrakt IV side 713,4. afsnit, 3. linje, hvoraf fremgår: "Det var afhørte ikke helt klar over. Afhørte fandt også ud af, at <anonym>Forurettede</anonym> havde også skrevet med <anonym>Tiltalte 2</anonym> Dette havde hun gjort fordi afhørte havde lavet en aftale med <anonym>Person 3</anonym> som afhørte efterfølgende har fundet ud af ikke eksisterer; om at afhørte skulle købe kokain af <anonym>Person 3</anonym> 99 forklarede tiltalte; at afhøringen den 17. ikke kan bruges til noget, da det var for at få ophævet brev- og besøgskontrollen. Han har forklaret det, men det er ikke rigtigt. Foreholdt samme afhøringsrapport, ekstrakt IV side 713,4. afsnit, 6. linje hvoraf fremgår: "Dette havde afhørte fortalt til <anonym>Forurettede</anonym> idet <anonym>Forurettede</anonym> 0g afhørte solgte sammen eller rettelig var det <anonym>Forurettede</anonym> der solgte for afhørte. Derfor havde <anonym>Forurettede</anonym> kontaktet <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at høre om det var rigtigt og der var også noget med nogle penge. Afhørte blev derfor i tvivl om han kunne stole på <anonym>Forurettede</anonym> når hun kontaktede <anonym>Tiltalte 2</anonym> bag om afhørtes ryg. "ogja, så var jeg blæst på kokain og så tog det sig selv og så skete det? forklarede tiltalte; at han var påvirket; men ikke overdrevet påvirket, ligesom han forklarede i retten den 23. september 2021. Efter en kort pause oplyste anklageren; at hun har talt med tiltaltes forsvarer. Forsvareren har tilkendegivet; at tiltalte foretrækker; som alternativ til at blive foreholdt mange afsnit; at de politirapporter; der hidtil er foreholdt fra, læses op 1 sammenhæng, hvorefter tiltalte har mulighed for at udtale sig til det oplæste; hvis han ønsker dette. Begge forsvarere tilkendegav; at de var indforstået hermed. Retten tillod den nævnte fremgangsmåde under den fortsatte afhøring af tiltalte Anklageren læste herefter op fra politirapport af 17.november 2020, ekstrakt IV side 714-730. Tiltalte bekræftede at have forklaret sådan; men han kunne lige så godt have forklaret; at jorden var flad, for det var alene for at få ophævet brev- og besøgskontrollen. Han fik kun delvist ophævet brev- og besøgskontrollen: Tiltalte forklarede videre, at da han afgav sine tilståelser; havde han siddet fængslet længe. Han havde det ad helvede til. Han var 18 år og havde ikke siddet i fængsel før. Han var låst inde 23 timer i døgnet. Der gik alle mulige tanker gennem hovedet på ham. Det hele kørte rundt i hovedet på ham. Det var ikke sjovt at være underlagt brev- og besøgskontrol. Han havde behov for at tale med sine forældre. Politiet pressede ham. Han følte sig generelt presset. Han havde på det tidspunkt en forsvarer, der fortalte, at han kunne trække sin tilståelse tilbage; når brev- og besøgskontrol var blevet ophævet:. Til den lange afhøring blev han stillet en masse spørgsmål; som han svarede på. Han kunne ikke se sig ud af det hele. Foreholdt afhøringsrapport af 17.november 2020, ekstrakt IV, side 730, hvoraf fremgår; at tiltalte ikke har underskrevet denne afhøringsrapport, forklarede tiltalte; at han blev bedt om at skrive rapporten under Der var en politibetjenten, <anonym>Person 9</anonym> der var med til afhøringen; 0g det var ham; der bad tiltalte skrive under. Da han spurgte, om hans brev- og besøgskontrol var ophævet; fik han at vide; at det blev den ikke alligevel, hvorefter tiltalte sagde, at så ville han ikke ville skrive under. Han havde kendt <anonym>Forurettede</anonym> nogle måneder, inden hun blev dræbt. Han var kæreste med <anonym>Vidne 3</anonym> Han havde ikke er forhold til <anonym>Forurettede</anonym> og der var ikke følelser mellem dem. De talte om mange ting, men mest om penge og kokain. De havde det godt sammen. <anonym>Forurettede</anonym> kom frivilligt til <anonym>Adresse 1</anonym> den 13.juli 2020 og hentede også kokainen frivilligt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har han kendt et par måneder længere end <anonym>Forurettede</anonym> De talte om alle mulige ting men meget om kokain. De 99 'sugede" kokain sammen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var flink; og de havde det okay sammen. De havde dog en uoverensstemmelse omkring registreringsattesten; men ellers ikke. Tiltalte har ikke kørekort. Han skulle bruge bilen til at bringe kokain ud med. Det var <anonym>Forurettede</anonym> der skulle køre. Det havde han havde aftalt med <anonym>Forurettede</anonym> Første gang han hørte om <anonym>Person 3</anonym> var da han var sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte, at <anonym>Person 3</anonym> var hans kones bror: <anonym>Person 3</anonym> var et højtstående medlem af Satudarah. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var stolt at <anonym>Person 3</anonym> Tiltalte har aldrig mødt <anonym>Person 3</anonym> Den 14.juli 2020,da han blev anholdt, fortalte han politiet; at der var kommet to personer til adressen; der havde slået <anonym>Forurettede</anonym> ihjel. Foreholdt rapport af 14.juli 2020, ekstrakt I, side 142, to sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Ved vores ankomst til stedet kl. 1604 var alt roligt uden for bygningen. Vi kunne se, at <anonym>Adresse 1</anonym> var delt i <anonym>A</anonym> 0g <anonym>B</anonym> hvorfor jeg forespurgte Vagtcentralen; om hvilken af adresserne, det drejede sig om. De meldte tilbage, at det var <anonym>A</anonym> Vi forsøgte at tage i hoveddøren; men den var låst. I bygningens nordligste vindue på 1. sal på <anonym>Adresse 1</anonym> stak <anonym>Tiltalte 1</anonym> hovedet ud og sagde "det er herinde? Han lød lettere chokeret. Jeg bad ham derefter om at åbne hoveddøren. Han åbnede derefter hoveddøren og adspurgt om, der var nogle gerningsmænd på stedet, svarede han; at de var kørt. Han nævnte "Satudarah? og sagde derefter "hun er derinde" og pegede på døren til højre for hoveddøren. 99 forklarede tiltalte; at det er korrekt; at han forklarede sådan til politiet. Han kan ikke huske; om han forklarede, hvordan de t0 personer så ud. Foreholdt dispositionsrapport af 15.juli 2020, ekstrakt I side 188, nederst; hvoraf fremgår: <anonym>Tjenestenr</anonym> oplyser; at der under afhøringen af <anonym>Person 7</anonym> har fået et signalement af de to personer; som var stukket af:. A. Mand, ikke etnisk dansk; stor af bygning muskuløs. Skulle ligne et 99 <anonym>Person</anonym> <anonym>10</anonym> fra LTF Fredericia. B. Mand, etnisk dansk; stor af bygning fed. forklarede tiltalte, at han mener, at han først forklarede om de to personers udseende senere. Foreholdt rapport af 5. august 2020, besked fra <anonym>Person 3</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> ekstrakt II side 266, hvoraf fremgår: 99 Kan forstå på <anonym>Vidne 1</anonym> du vil voldtage min søster 0g hendes børn!! <anonym>Tiltalte 1</anonym> du en lille køter og jeg og mine folk får dig skaffet afvejen og din lille klamme kæreste med!! Jeg ved hvor du bor og hvor i opholder jer; jeg skal personligt pløkke hovedet af på jer og jeg skal sørge for du viser lidt respekt over for hvem du tror du kan skrive sådan til dig lille beskidte svin. Vi ses på <anonym>Vej 1</anonym> Køge når du mindst venter det. Du ikke en skid, du tror du er en lille LTF'er men det bliver du aldrig min ven jeg lover dig for at jeg får dig pillet ned fra den stol du tror du sidder på" forklarede tiltalte; at det er den første besked, han har fået fra <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> 2 havde nævnt, hvem <anonym>Person 3</anonym> var, at han var medlem af Satudarah og en del af familien. Han vidste ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde skrevet sammen. Foreholdt rapport af 26. august 2020, ekstrakt II side 220, sidste afsnit; til side 221, 2. afsnit, sammenholdt med den indgåede besked i afhøringsrapport af 26. august 2020, ekstrakt II side 226, besked 1, forklarede tiltalte; at han ikke vidste, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> sendte deres korrespondance videre til <anonym>Forurettede</anonym> Den største hemmelighed, <anonym>Tiltalte 2</anonym> hentyder til, er en video, <anonym>Tiltalte 2</anonym> har vist tiltalte, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g en anden person trækker en tredje person; formentlig død, pakket ind i plastik. Da han så videoen; havde de 'suget"' koke og røget en joint. Foreholdt korrespondance mellem <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> i rapport af 26. august 2020, ekstrakt II, besked 2, forklarede tiltalte; at han ikke vidste; at <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skrev sådan sammen. Foreholdt besked i rapport af 26. august 2020, ekstrakt II side 236, besked 1, forklarede tiltalte; at han ikke var bekendt med, at den truende besked, han havde fået af <anonym>Person 3</anonym> også blev delt mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> Foreholdt korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> ekstrakt II side 236, besked 1 og 2, samt side 237, besked 1, forklarede tiltalte; at han ikke vidste at <anonym>Forurettede</anonym> kendte <anonym>Person 3</anonym> og at hun vidste, at <anonym>Person 3</anonym> var <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>2's</anonym> kones bror; der var medlem af Satudarah. Foreholdt korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> rapport af 26. august 2020, ekstrakt II side 237, besked 2, forklarede tiltalte; at den besked henviser til den video; <anonym>Tiltalte 2</anonym> viste ham hvor han trak en død person rundt i en "ligpose" Foreholdt korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> ekstrakt II side 239, besked 1, forklarede tiltalte, at det må være <anonym>Person 3</anonym> der er den eksbror; der bliver skrevet om. Foreholdt korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> rapport af 26. august 2020, ekstrakt I side 239, besked 2, korrespondance side 240, besked 1 og 2, forklarede tiltalte, at han ikke var klar over; at de beskeder og den korrespondance; han havde med <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik direkte videre til <anonym>Forurettede</anonym> Han fandt først ud af dette for et par uger siden; da hans forsvarer gjorde ham opmærksom på det. Foreholdt korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> rapport af 26. august 2020, ekstrakt II side 241, besked 2, til og med side 244, forklarede tiltalte; at han ikke kendte til det had, <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> havde til ham Det var ikke noget;, han havde forventet. Han vidste ikke, at de talte bag om ryggen på ham. <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede videre, at han og <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke havde talt om, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle slås ihjel. De har heller ikke skrevet sammen om det, andet end den besked <anonym>Tiltalte 2</anonym> skrev; hvor der stod "skafhende af vejen? og som han først så, efter han var blevet anholdt. Han kan ikke huske, om han lagde mærke til, om der var et spørgsmålstegn til sidst i beskeden. Han opfattede beskeden som skrevet af en psykopat. Beskeden kunne godt opfattes som; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle slås ihjel. Man skal være psykisk syg for at skrive sådan en besked. Der var ikke andre end <anonym>Tiltalte 2</anonym> der skrev noget, som kunne indikere; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle slås ihjel. <anonym>Person 3</anonym> skrev, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle have 'en omgang' Det forstår han som; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle have tæsk. Han opfatter beskeden "skaf dig af med hende? som værre end, at hun skulle have "en omgang" som ikke nødvendigvis betyder, at hun skulle slås ihjel. Han ved ikke, om det var ham eller andre, der skulle skaffe <anonym>Forurettede</anonym> af vejen. Dengang troede han; at det var <anonym>Person 3</anonym> der skrev på profilen; 0g at <anonym>Person 3</anonym> var en anden person end <anonym>Tiltalte 2</anonym> I dag mener han, at det er <anonym>Tiltalte 2</anonym> der er <anonym>Person 3</anonym> Dengang han skrev med <anonym>Person 3</anonym> var han sikker på, at det var <anonym>Person</anonym> 3, han skrev med. Det var ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> han talte i telefon med, da han talte med <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har altid talt lidt utydeligt. Den; han talte med, talte tydeligt. Han kan ikke huske; om vedkommende talte med accent eller dialekt. De talte om, hvornår <anonym>Person 3 's</anonym> t0 venner skulle komme. De talte ikke sammen i særlig lang tid. Han så ikke op til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Venskabet var ligeværdigt. Han syntes ikke; <anonym>Tiltalte</anonym> 2 var imponerende. De blev venner et par måneder inden; det skete. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var en flink fyr De var lige om venskabet, 0g den ene var ikke mere opsøgende end den anden. Hans tilståelse til politiet var meget detaljeret, fordi han af sin tidligere advokat fik en meget detaljeret beskrivelse af, hvad han skulle forklare. Han stolede på advokaten. Der er en grund til, at han ikke længere har denne advokat. Han kendte til alvoren af sagen, men ikke til straffen, hvis han tilstod. Han tænkte ikke over konsekvenserne ved at tilstå, da advokaten sagde; at han bare kunne trække tilståelsen tilbage. Han kunne ikke finde på at slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel, heller ikke hvis han havde fået beskeden "skaf hende af vejen? tidligere. Der er mange, der har skrevet sindssyge ting men han har aldrig oplevet noget lignende. De har ikke skrevet sammen på den måde tidligere. Dette var over grænsen: Han opfattede ikke beskeden som om, han skulle gøre det. Han synes ikke; at det er en joke eller at det er sjovt at sende sådan en besked. Han har ikke nogen ide om, hvem han talte med, da han talte med <anonym>Person 3</anonym> Det kan godt være, at det var en, <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde bedt om at ringe til ham; men der var ikke noget;, der indikerede; at det var sådan; det var. Tiltalte ville ikke være medlem af en bande, hverken Satudarah, LTF eller en anden bande. Det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> der købte telefoner i <anonym>Forurettedes</anonym> navn. Tiltalte tog med dem i byen sammen med sin ekskæreste, <anonym>Vidne 3</anonym> Han og <anonym>Vidne 3</anonym> sad på Køge Torv; mens <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var i telebutikkerne og hentede telefoner. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> spillede kærester for at gøre det mere troværdigt. <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> og tiltalte havde hjemmefra aftalt, hvad der skulle foregå. <anonym>Vidne 3</anonym> var bare med, fordi det var godt vejr. Hverken han eller <anonym>Vidne 3</anonym> var med inde i telebutikkerne. Han har set en video, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> trækker en pose, der indeholder et lig. Han var i <anonym>Vidne 3 's</anonym> udestue, da han så videoen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> viste ham videoen; som var optaget på Snapchat; på sin egen telefon. Man så <anonym>Tiltalte 2</anonym> filme, mens en af hans venner trak en pose, der indeholdt noget; der lignede et lig. Liget var pakket godt ind. <anonym>Tiltalte 2</anonym> filmede sin ven og sit eget ansigt; og <anonym>Tiltalte 2</anonym> talte også på videoen. Liget var ikke på noget tidspunkt ude af posen. Han kunne se, at det var en menneskekrop; der var i posen. Det lignede en, der var død. Han ved ikke; hvor de filmede; men man kunne se nogle perlesten; så det var udendørs. <anonym>Tiltalte 2</anonym> spillede smart med det og fortalte, at liget var gravet ned i hans baghave. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte ikke, hvem liget var; eller hvem det var; der slæbte liget i posen. Tiltalte genkendte ikke personen; der slæbte posen. <anonym>Tiltalte</anonym> 2 fortalte ikke, hvem der var død. Det var sidste gang at han og <anonym>Tiltalte 2</anonym> sås, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> afspillede videoen for ham. Han navngav ikke to personer; da han talte med politiet;, men forklarede; at de to personer; der kom den 14.juli 2021, lignede nogen fra Fredericia, der hedder <anonym>Person 10</anonym> 0g <anonym>Person 1 1</anonym> Han sagde ikke, at det var dem. Foreholdt afhøringsrapport af 14.juli 2021, ekstrakt IV side 681, 4. sidste afsnit, hvoraf fremgår: 99 Afhørte var ikke 100 % sikker på, hvem det var, men afhørte mente, det var <anonym>Person 10</anonym> 0g <anonym>Person 1 1</anonym> som begge er med i LTF i Fredericia. forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sådan. Deres kropsbygning lignede dem. Han kender dem begge, og har 'tidligere været gode venner med dem. Han ved, at de begge var "kendt? af politiet;, 0g så tænkte han; at politiet på den måde havde noget at gå efter Han har ikke sendt en Wickr-besked, hvor han har skrevet "Jeg kvæler hende bagfra" Han er aldrig blevet tilbudt betaling for at slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel, og han har aldrig hørt om, at han skulle slå hende ihjel. Han er ikke bekendt med, at der skulle være lavet et "setup' mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> og han om <anonym>Person 3</anonym> og Wickr-profilen <anonym>Profilnavn 1</anonym> Når han fik en besked fra <anonym>Person 3</anonym> gik han ud fra, at det var <anonym>Person 3</anonym> han skrev med Den 12. november 2021 tilkendegav <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han havde ændret holdning til tiltalen; således at han erkendte sig skyldig svarende til tiltalen. Han forklarede derefter; at da han bad <anonym>Forurettede</anonym> hente ledningen; havde han bestemt sig for at dræbe hende. Det skete på ordre fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> både på sms'er og ved Snapchats. Han kan ikke huske det præcise indhold af disse, men alt gik ud på, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle slås ihjel. <anonym>Person 3</anonym> skrev til ham over Wickr Han kan ikke huske; hvad han aftalte med <anonym>Person 3</anonym> Han husker ikke; om de aftalte, hvornår <anonym>Forurettede</anonym> skulle slås ihjel, eller om nogen skulle hente hende, når hun var blevet dræbt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> talte om nogen; men han kan ikke huske det præcist. Det kan godt passe, at han tog fotografiet for, at der kunne komme nogen og hente liget. Det var 100% <anonym>Tiltalte 2</anonym> han aftalte det med. Der var mange beskeder fra, de aftalte det, til drabet rent faktisk blev udført. Det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> der havde besluttet, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle dø. Han var sikker på, at hvis han ikke gjorde det, var det ham; der ville blive slået ihjel. Han slog hende ikke ihjel, fordi han var sur på hende. Det var han, men det var ikke nok til, at hun skulle slås ihjel. Efter han havde modtaget beskeden; var han bange for <anonym>Person 3</anonym> Han var presset, da han selv var bange for at blive slået ihjel. Han blev truet af <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> De truede ham over beskeder; Han ved ikke, hvem der skulle komme og slå ham ihjel. <anonym>Forurettede</anonym> havde stukket ham til <anonym>Tiltalte 2</anonym> om hans kommende handel med kokain med <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> var sure på ham over, at han havde talt over sig til <anonym>Forurettede</anonym> Han skulle slå hende ihjel, ellers ville det gå ud over ham selv. Han blev ikke tilbudt penge af <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel. Han fik at vide; at hvis han ikke gjorde det, ville det ende galt for ham selv. Det var i hvert fald hans opfattelse af det. Han ved ikke; hvorfor han ikke advarede <anonym>Forurettede</anonym> Han var sur på <anonym>Forurettede</anonym> over; at hun havde stukket ham. Han troede dengang; at <anonym>Person 3</anonym> var <anonym>Tiltalte 2's</anonym> søsters kærestelmand, og at han var Satudarah rocker. Han fandt ud af, at det ikke var rigtigt, under varetægtsfængslingen. Han fik det at vide af politiet. Han kender ikke <anonym>Person 3 's</anonym> Facebook side. Det foto, der er på <anonym>Person</anonym> <anonym>3 's</anonym> Facebook side, viser en, der hedder <anonym>Person 12</anonym> Det står i sagens papirer. Han har ikke mødt <anonym>Person 12</anonym> I fængslet kan man høre, at der bliver råbt ud gennem vinduerne. Der har han hørt <anonym>Person 12's</anonym> navn blive råbt. Han har ikke talt med <anonym>Person 12</anonym> Der skulle komme nogle for at hente liget. Det skulle han ikke selv sørge for. Han ventede på, at der ville komme nogle for at hente liget; da han havde slået hende ihjel. Han ved ikke; hvem der skulle komme. Det var derfor; han ringede til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> så mange gange. Han fik ikke noget at vide om de personer; der skulle komme, men han gik ud fra, at de var fra Satudarah, da <anonym>Person 3</anonym> var medlem af Satudarah. Dengang var <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke, som han er i dag. Der var meget mere gang i ham; og han havde meget mere energi. Han så også anderledes ud. <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog <anonym>Forurettede</anonym> mere end et par gange. Det kan godt passe, at han slog hende både før og efter; han havde kvalt hende. Hun var ikke ved bevidsthed, da hun fik slag; Han kan ikke huske, hvornår hun blev bevidstløs. Hun var ikke bevidstløs, da han kvalte hende. Hun gjorde ikke modstand. Hun blev hurtigt bevidstløs. Det kan godt passe, at han brugte både armen og ledningen til at kvæle hende med. Han holdt i ledningen; da han tog fotografiet; som han sendte til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han ved ikke, hvorfor ledningen endte med at være bundet til radiatoren. Det må være ham; der bandt ledningen til radiatoren; for der var ikke andre, men han ved ikke hvorfor. Han kan ikke huske, hvorfor han gjorde det med saksen. Han var på stoffer. Det var hans indtryk at <anonym>Tiltalte 2</anonym> også var 'påvirket, Det var ikke noget, som han kunne se på beskederne fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> men det gik han ud fra, fordi <anonym>Tiltalte 2</anonym> var påvirket hver dag. Han gik 1 bad lige efter drabet for at slette sporene . Han gav hende posen over hovedet for ikke at se hendes skader. Han fik det dårligt over det, han havde gjort. I teksten til fotografiet skulle der stå "er du glad nu" Han ved ikke, hvorfor han skrev det. Det kan godt være, at det på det tidspunkt gik op for ham; hvad der var sket. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde sagt, at han skulle sende et billede af <anonym>Forurettede</anonym> for at bekræfte, at han havde slået hende ihjel. Han tror; at han fik beskeder før kl. 12.21, om hvad der skulle ske, altså at han skulle dræbe hende. Han har aldrig skrevet, at han ville kvæle hende bagfra. Han tror ikke; at han skrev til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Person 3</anonym> at nu ville han slå hende ihjel. Det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der beordrede det. De skrev om, hvad der skulle ske lige op til drabet, indtil 10-15 minutter før. Det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> han skrev med. Han fik først blå mærker på hænderne dagen efter. De blå mærker var der ikke, da han blev undersøgt på Retsmedicinsk Institut den 14. juli 2020. Han var ikke sammen med <anonym>Forurettede</anonym> seksuelt dagen inden; han slog hende ihjel. <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde; at hun skulle slås ihjel, idet hun havde talt over sig Hun havde talt over sig til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hun havde fortalt om ham, <anonym>Person 3</anonym> og <anonym>Tiltalte</anonym> 2 Han besluttede sig endeligt, da han fik beskeden "skaf hende af vejen Han så ikke; at der var sat et spørgsmålstegn. Der var ikke en direkte besked om, at han skulle dø, men det lå mellem linjerne og i hentydningerne. Der stod i en af beskederne, at det ville ende galt for ham; hvis han ikke slog <anonym>Forurettede</anonym> ihjel. Han ville ikke tilstå et drab, hvis han ikke havde gjort det. Det, han har forklaret 1 dag 0g den 17.november 2020, er det rigtige. Det kan godt være, at han i samtalerne med <anonym>Person 13</anonym> i cellen ikke nævnte noget om <anonym>Tiltalte 2's</anonym> rolle. Han fortalte ikke om <anonym>Tiltalte 2</anonym> da han ikke følte, at det var relevant. Den 14 juli 2020 vidste han ikke, at <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var en 0g samme person. Han har ikke sagt til <anonym>Person 13</anonym> at drabet blev beordret. Foreholdt bilag M-3-26-1-1, side 5, nederst til side 6, øverst; samtale mellem tiltalte 0g <anonym>Person 13</anonym> den 26. september 2021 9 hvoraf fremgår: <anonym>Tiltalte 1</anonym> Grunden til at jeg dræbte hende <anonym>Person 13</anonym> Ja <anonym>Tiltalte 1</anonym> Fordi hun havde snakket over sig. Hun skyldte mig 1200. Det er rigtigt, det er grunden. <anonym>Person 13</anonym> Hun snakkede over sig. <anonym>Tiltalte 1</anonym> Ja. <anonym>Person 13</anonym> Til politiet eller hvad? <anonym>Tiltalte 1</anonym> Neej, det fandt jeg ud efter, hun havde snakket med politiet. <anonym>Person</anonym> <anonym>13</anonym> Ja,_ ja. 99 bekræftede tiltalte; at han har sagt sådan. Han kan ikke huske at have fortalt det; men han bestrider det ikke. Han ved ikke, hvorfor han ikke nævnte <anonym>Tiltalte 2</anonym> den forbindelse. Foreholdt bilag M-3-20-1-1, side 2, nederst, samtale mellem tiltalte og <anonym>Person</anonym> <anonym>13</anonym> den 20. september 2021, hvoraf fremgår: 99 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Nej han øh. Facebook; som jeg ikke har opdaget at han ikke har opdaget beskeden 99 'så skaf hende af vejen det er derfor han sidde i sagen <anonym>Person 13</anonym> har han skrevet det? forklarede tiltalte, at han kan huske, at han sagde 'at det er derfor, han sidder i sagen' 99 Det er <anonym>Tiltalte 2</anonym> han taler om. De andre beskeder; der er skrevet, er ikke en del af sagen, hvorfor det alene er denne besked, der kan anvendes som bevis i sagen og gØr, at han sidder i sagen. Foreholdt bilag M-3-24-1-1, side 7, midt for, samtale mellem tiltalte og <anonym>Person</anonym> <anonym>13</anonym> den 24. september 2021, hvoraf fremgår: <anonym>Person 13</anonym> Sygt <anonym>Tiltalte 1</anonym> en halv time fra <anonym>Person 13</anonym> hvorfor fuck har han ringet til politiet? <anonym>Tiltalte 1</anonym> jeg tror han har spillet smart med at øh øh du skal ~ utydeligt bla bla bla - han har tænkt han er bare en dum dansker han tør ikke gøre det - han ringer til mig og siger han kan ikke og sådan noget og så skal han spille smart øh du en er svans og sådan noget ~ men da jeg så havde gjort det ~ så havde han fået et chok og tænkt ham der han er syg hovedet hvis jeg ikke - jeg skal redde min egen røv nu og sådan noget det tror jeg er sådan 99 forklarede tiltalte; at han ikke kan huske at have sagt sådan. Foreholdt samme samtale, side 8, hvoraf fremgår: 99 <anonym>Person 13</anonym> mm ja ja. <anonym>Tiltalte 1</anonym> der er ikke nogen beskeder på at hun skulle slås ihjel ud over den der ene besked " og hvem fuck skriver på Facebook så skaf hende af vejen og så slår man en ihjel bagefter det er jo for sygt i hovet. 99 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske at have sagt sådan. Der var kun ham 0g <anonym>Forurettede</anonym> til stede i værelset. Han begik drabet 30-40 minutter; før han blev anholdt. Da han tog billedet, var det lige sket. Han kan ikke huske, om han talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> inden drabet. Det er aldrig blevet sagt; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke turde gøre det. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke ønsket at afgive forklaring. Retten har tilladt, at hans forklaringer; som de er gengivet i en række politir- tapporter; blev dokumenteret. Ien afhøringsrapport af 14.juli 2020, ekstrakt IV side 757-759 står: 1 Afhørte forklarede, at han kendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> gennem sin bedste ve-ninde ved navn <anonym>Vidne 1</anonym> tlfnr. (udeladt). <anonym>Vidne 1</anonym> boede i Fredericia. Afhørte mødte <anonym>Tiltalte 1</anonym> for ca. 2 måneder siden; hvor afhørte sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> tog til Køge for at besøge <anonym>Tiltalte 1</anonym> De tog kokain sammen. Iløbet af den næste måned besøgte de <anonym>Tiltalte 1</anonym> 4-5 gange i Køge for at tage kokain. For ca. en måned siden truede <anonym>Tiltalte 1</anonym> afhørte og hans familie i forbindelse med et vredesudbrud, hvorfor afhørte ikke havde talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> før for 2 dage siden; hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> ringede og sagde undskyld. Afhørte kendte <anonym>Forurettede</anonym> fra besøgene hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> idet <anonym>Forurettede</anonym> boede i samme opgang som <anonym>Tiltalte 1</anonym> og nogen gange var med til at tage ko-kain De boede på <anonym>Adresse 2</anonym> i Køge, men afhørte kunne ikke huske hvilket lejligheder de boede i <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde tidligere købt 12-13 mobiltelefoner i <anonym>Forurettedes</anonym> navn; hvilket hun var sur over; men ikke mere end hun ønskede at komme videre. Igår fik afhørte en 99 'snap" af <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvor han skrev at <anonym>Forurettede</anonym> vidste for meget; hentydende til at hun vidste, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> købte kokain henne. <anonym>Tiltalte</anonym> 1 skrev ligeledes "jeg knepper den lille luder" Afhørte skrev for sjov tilbage "Bare skaf hende af vejen? Afhørte talte i telefon med <anonym>Forurettede</anonym> ved 13 tiden i dag, hvor hun fortalte, at hun havde været sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> hele natten. <anonym>Forurettede</anonym> lød og opførte sig som hun plejede. I dag ca. kl. 1530 fík afhørte en 99 'snap af <anonym>Tiltalte 1</anonym> med et billede, hvor <anonym>Forurettede</anonym> lå på ryggen på gulvet og var blå og opsvulmet i hovedet. Afhørte kunne se, at billedet var taget på et værelse på <anonym>Adresse 1</anonym> i Køge. Lejlighe-den lå lige inden for opgangsdøren til højre . Afhørte kunne genkende værelset fra nogle af besøgende hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvor de havde været i denne lejlighed Afhørte ringede til politiet kort efter han modtog 'snappen Da politiet var kommet til afhørtes lejlighed ringede <anonym>Tiltalte 1</anonym> til afhørte. Af- hørte besvarede opkaldet 0g spurgte "ligger hun i værelset?? hvortil <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede "Ja" <anonym>Tiltalte 1</anonym> afbrød herefter opkaldet:. Endvidere er dokumenteret afhøringsrapport af 14.juli 2021, samme ekstrakt side 760-767,: 11 Afhørte forklarede omkring sine personlige forhold, at han pt. boede hos sin søster i Horsens. Han havde før dette boet i Vejle, hvor også deres mor bor. Han havde boet hos søsteren i 1'2 til 2 måneder. Han var diagnosticeret paranoid skizofren og havde en behandlingsdom; hvor han var tilknyttet Middelfart retspsykiatri. Afhørte havde i dag modtaget en besked på Snapchat fra sin bekendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> fra Køge. Beskeden indeholdt et billede af en kvinde, som afhørte gen-kendte som værende <anonym>Forurettede</anonym> Kvinden så ud til at være død. Han troede ind- ledningsvis; at beskeden var for sjov; men han forsøgte dog at komme i kontakt med sin kontaktperson; mentor og bistandsværge; så de kunne hjæl-pe ham med at gøre noget. Bistandsværgen sagde til ham; at han skulle ringe 112. Han ville spørge sin mentor; om han ikke ville komme; så de kunne rin-ge til politiet sammen. Han viste også billedet til sin søster, der var hjemme i lejligheden og spurgte: "Hvad skal jeg gøre? Afhørte viste ikke; hvorfor han havde fået billedet. Afhørte havde fået beskeden fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> via hans Snapchat profil. Det var den profil, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde haft al den tid, som afhørte havde kendt ham Han var ret sikker på, at den kom fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han havde ikke svaret på be- skeden. Afhørte sagde; at han havde talt med <anonym>Forurettede</anonym> tidligere i dag; Det var menin- gen, at hun skulle hjem til afhørte kl. 18. Hun skulle tage toget til Horsens. Det havde de aftalt for trelfire dage siden. Det var meningen; at afhørte skul-le have været sammen med sin niece i dag, da hun havde fødselsdag; men han var blevet uvenner med sin familien i går, så han kom ikke med. <anonym>Forurettede</anonym> skulle være kommet bagefter. Da han talte med hende, virkede hun fin Der var ikke noget der. Hun var stadig klar på at skulle afsted. Hun var hjemme ved <anonym>Tiltalte</anonym> 1 De havde været sammen hele natten. De var på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> kære-stes adresse på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Køge. <anonym>Tiltalte 1's</anonym> kæreste var ude at rej-se. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde adresse på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Køge. Da politiet ankom hos afhørte, viste han dem billedet. Han havde taget et screenshot af billedet fra Snapchat, så billedet lå gemt på hans telefon. Dette gjorde han for at kunne vise det til politiet. De zoomede ind på billedet 0g kunne se, at der var en ledning rundt. Han havde ikke nærstuderet billedet; da det var mærkelig at kigge på. Imens politiet var hos afhørte; ringede <anonym>Tiltalte 1</anonym> til afhørte. Afhørte viste ikke rigtig; hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde i telefonen til at begynde med. Afhørte spurgte: "Ligger hun stadig inde på værelset?? da han kunne se på billedet, at det var taget inde på værelset, hvortil <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede: "Ja? Afhørte var dog efterfølgende usikker på, om det var ja, han sagde. Afhørte troede, at han <anonym>Tiltalte 1</anonym> var oppe og køre over; hvad der var sket. Afhørte havde svært ved at fortælle; hvad der ellers var sket i dag. Han følte, at alt gik i sort, da han modtog billedet. Han havde været hjemme i lejlighe-den i dag og havde ikke været ude for at handle eller lignende. Han havde glemt at tage sin medicin i morges. Det skete nu og da, at han glemte det. Det var nok derfor; at han havde det skidt og havde svært ved at huske, hvad der var sket i løbet af dagen Han fik medicin morgen og aften og en måneds depot indsprøjtning mod paranoid skizofreni. Afhørte forklarede angående forholdet mellem <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> at de boede over hinanden på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Køge. På det seneste havde forholdet været skidt imellem dem; da <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde købt telefoner i <anonym>Forurettedes</anonym> navn 0g lavet svindel i hendes navn. <anonym>Forurettede</anonym> havde sagt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at det ikke var ok; men han havde lovet, at han ville betale det tilbage. Dette havde han dog ikke gjort. Hun var blevet ked af det og havde også sendt nogen efter ham. Afhørte viste ikke; om det var på grund af det; at det var sket i dag; Der var mange, som kunne bekræfte, at de havde været uven-ner. De kendte hinanden fra deres opgang. Afhørte havde lært <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> at kende via <anonym>Vidne 1</anonym> fra Fredericia. <anonym>Vidne 1</anonym> er afhørtes bedste veninde. Hun skulle aflevere penge til <anonym>Tiltalte 1</anonym> for toltre måneder siden og havde spurgt afhørte, om han ville med derover; da det var en lang togtur. Han havde efterfølgende besøgt dem trel fire gange. De hyggede og havde taget coke. Afhørte havde købt coke af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han kunne ikke huske; hvornår det var sket sidst. Dog ikke den sidste måned. Afhørte skrev sammen med <anonym>Forurettede</anonym> hver dag imånederne efter via Snapchat. Han skrev sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> en gang i mellem. De havde dog været uvenner i den sidste måneds tid. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt noget grimt om afhørtes børn og kone. Da afhørte havde blokkeret <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde han via <anonym>Vidne 1</anonym> i Fredericia modtaget beskederne fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville kneppe afhørte og voldtage hans familie og børn. Afhørte tænkte; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde været en presset mand. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde dog sagt undskyld for en uges tid siden. Afhørte havde tilbudt <anonym>Tiltalte 1</anonym> at komme over til ham og få en pau-se fra Køge, men det havde han ikke gjort. Afhørte kunne ikke forestille sig, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde gjort <anonym>Forurettede</anonym> noget. Han plejede at være stille og rolig over for alle. <anonym>Forurettede</anonym> havde i dag skrevet til afhørte, om det var rigtigt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle til at sælge for en anden. Afhørte havde svaret, at det troede han ikke. Afhør-te skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> om det var rigtigt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde svaret: "Jeg knepper den lille luder?? Afhørte skrev derefter for sjov til <anonym>Tiltalte 1</anonym> "Så skaf hende afvejen 29, Afhørte udtrykte til afhøringen: 99 'og så havde idioten kraftedme gjort det alligevel. Det er jo ikke normalt, at fordi en skriver det, så gør man det uden grund. Han må jo have tænkt over det eller planlagt det? Afhørte forklarede; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var uvenner med LTF, fordi <anonym>Forurettede</anonym> havde sagt til en der hedder 9 <anonym>Kaldenavn</anonym> at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde taget røven på hende med te-lefoner Osv. <anonym>Kaldenavn</anonym> havde derfor truet <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g sagt; at der var krig. Det burde der være beskeder på telefonerne omkring. Afhørte kendte ikke til, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde tilknytning til grupperinger LTF, Satudara osv. Afhørte vi-ste dog; at han skyldte penge til LTF, og derfor var en del af dem. Det var derfra, at han fik sin narko. Det var dem; der var tænkt på, da der var tale om at sælge for andre. Afhørte viste ikke; hvem den nye var <anonym>Tiltalte 1</anonym> var derfor blevet vred på <anonym>Forurettede</anonym> 0g skrev via Snapchat til afhørte, at hun havde en stor mund og viste for meget om ham. Disse beskeder var skrevet i dag ca. to timer før afhørte fik billedet. Afhørte gjorde det igen klart, at han havde skrevet det for sjov til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han kunne skaffe hende af vejen. Afhørte kunne rigtig godt li <anonym>Forurettede</anonym> hun var pisse sød og hjælpsom over for alle. Efter at afhørte havde skrevet det; så var der ikke flere beskeder fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> før afhørte modtog billedet. Afhørte svarede herefter ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> Den næste kontakt var da <anonym>Tiltalte 1</anonym> ringede til afhørte, imens politiet var til stede. Afhørte havde ikke gemt andet af korrespondancen fra Snapchat med <anonym>Tiltalte 1</anonym> da han jo ikke havde forestillet sig, at dette ville ske. Havde han vist at <anonym>Tiltalte</anonym> 1 ville gøre det, så havde han jo ringet til politiet noget før. Afhørte havde ikke nogen problemer med <anonym>Forurettede</anonym> Adspurgt om hvordan afhørte viste; at <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> var sammen hele natten; svarede afhørte, at han havde talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> i går. Det havde han også sagt til politiet; da de kom: De snakkede imens <anonym>Forurettede</anonym> var der. Der var ikke noget. Adspurgt om afhørte viste, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> var sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> når nu de var uvenner; svarede afhørte, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> blot udskød det med betaling osv. Han spurgte hende måske; om hun ikke kunne spørge <anonym>Kaldenavn</anonym> om han ikke kunne få noget mere coke osv. Så fik hun det og gav det til ham; og så tog han røven på hende igen: Han udskød det igen og igen og kom med dårlige undskyldninger. Hun var god ved alle. Afhørte og de to andre skrev sammen flere gange om dagen: Når afhørte skrev med <anonym>Forurettede</anonym> så skrev afhørte det til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g omvendt. <anonym>Kaldenavn</anonym> var <anonym>Forurettedes</anonym> ven 0g <anonym>Tiltalte 1's</anonym> gamle ven. Af-hørte viste ikke om <anonym>Kaldenavn</anonym> var LTF relateret, men han kunne levere narko. Adspurgt om afhørte viste, om der havde været andre personer sammen med <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede afhørte, at det var der ikke; som han havde for-stået det ud fra beskeder OSV. Afhørte fortalte, at havde han vist, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville gøre det, så havde han gemt flere Snapchat beskeder som bevis. Afhørte viste jo ikke; at han ville gøre det. Så ville afhørte jo heller ikke have gemt billedet og ringet til politi-et, da han jo så kunne gå ud over afhørte selv i den sidste ende. Han havde jo ikke regnet med, at han skulle afhøres på politistationen. Altså han havde jo regnet med at forklare; hvad der var sket, men jo ikke; at han skulle sigtes for noget. Det kom bag på ham. Så havde han jo ikke ringet. Han ville jo ik-ke blive dømt for noget; som han ikke havde gjort. Afhørte var glad for, at han havde ringet til politiet. Så måtte han tage det; som det kom. <anonym>Forurettede</anonym> var jo en sød pige. Adspurgt om afhørte kendte til, at andre kunne være efter <anonym>Forurettede</anonym> svarede afhørte, at det kendte han ikke til. Hun var vellidt af alle. Ikke andet end <anonym>Tiltalte</anonym> 1. Hvis vi loggede på hendes profil, ville vi kunne se, at han havde truet hende. Det havnde hun også sendt til afhørte. Afhørte troede ikke; at hun havde slettet det på sin telefon; så det kunne formentlig findes der: Adspurgt om afhørtes tanker omkring et evt. motiv for <anonym>Tiltalte 1</anonym> til at skaffe <anonym>Forurettede</anonym> af vejen; svarede afhørte; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde jo sagt, at hun viste for meget om ham og alt det der. Afhørte havde så skrevet for sjov; at han kunne skaffe hende af vejen. Det havde afhørte jo også før skrevet til andre for sjov. Det havde de jo ikke gjort; da det ikke er normalt. Afhørte havde set beskeder; hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> truede <anonym>Forurettede</anonym> Det var for ca. en uge siden Hun havde sendt dem til afhørte via Snapchat, men hun måtte ha- ve dem liggende på hendes telefon. Afhørte mente, at hun havde anmeldt det til Køge politi. Også det med telefonerne; så hun ikke kom til at stå med gæl- den osv. for dem. Hun havde 4-5.000 i minus nu på kontoen og havde haft det de sidste par måneder pga. det. Afhørte viste ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste, at hun havde anmeldt det. Hun havde sagt til afhørte, at hun havde mailet trus-lerne til politiet. Afhørte havde ikke noget liggende; da det var på Snapchat. <anonym>Forurettede</anonym> blev fortsat hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> da hun var så god af sig, selvom disse trusler var der. Hun skrev til afhørte, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde siddet en nat 0g und- skyldt for det hele. Hun og afhørte selv havde været godtroende over for <anonym>Tiltalte</anonym> 1, da de var hjælpsomme perosner: Afhørte kunne ikke huske; at der var sket andet tilbage i tiden; som skulle være relevant for sagen. Adspurgt om afhørtes forhold til narko; kriminalitet og grupperinger; svarede afhørte, at han ikke havde tilknytninger til grupperinger: Han var tidligere dømt for røveri og indbrud, hvor han havde fået en behandlingsdom: Det sid-ste års tid havde han ikke lavet noget. Behandlingsdommen var på ubestemt tid, hvor han boede ude og skulle overholde regler udstedt fra psykiatrien: Afhørte forklarede, at hans søster havde været hjemme hos ham de sidste par dage. Hun havde været i Fakta for at handle ~ ellers hjemme. Han havde vist hende billedet 0g spurgte hende, hvad han skulle gøre. Afhørte ønskede at bidrage med hvad han kunne. Han ville gerne forklare, hvad han vidste. Afhørte gav samtykke til, at politiet beholdt hans telefon mhp. udlæsning. Han havde også oplyst koden hertil. Han ville gerne have sit simkort tilbage hurtigt, hvis det kunne lade sig gøre. Afhørte ville gerne på psyk efter endt afhøring. Han var tilknyttet <anonym>Afdeling</anonym> på rets-psykiatrisk afdeling i Middelfart. Han skulle formentlig indlægges en af de næste dage på denne afdeling for at få justeret sin medicin. Han havde tidli-gere været selvmordstruet og havde det pt. dårligt især efter i dag Han havde snakket med sin læge om genindlæggelse på <anonym>Afdeling</anonym> Det var ikke endeligt aftalt. 99 Der er endvidere dokumenteret fra en rapport af 17. august 2020, samme ekstrakt side 768-780: Afhørte forklarede; at han erkendte, at han ejede Wickr konto en, 29 <anonym>Profilnavn</anonym> 1" og Facebook profilen 99 <anonym>Person 3</anonym> Han havde oprindeligt i sin tidligere forklaring forklaret; at disse konti'er ik-ke tilhørte ham. Men efter at have tænkt over det; vil han nu gerne stå frem. Grunden til at han står frem er, at han benyttede <anonym>Profilnavn 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> kontierne til at sælge stoffer. Afhørte ville hellere dømmes for salg af narkoti-ka end for medvirken til manddrab. <anonym>Profilnavn 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> var en 0g samme 'fiktive person?" <anonym>Profilnavn 1</anonym> var blot en Wickr konto; hvor <anonym>Person 3</anonym> var Facebook konto. Afhørte havde en enkelt gang set den "rigtige? <anonym>Person 3</anonym> i Odense, men han kendte ham ikke personligt. Billedet på den profil som afhørte havde op-rettet var ikke et billede af den rigtige 9) <anonym>Person 3</anonym> Måden det fungerede på var; at personer skrev til afhørtes private profil 0g spurgte til store mængder stoffer (30-40g eller mere) og spurgte om han kendte nogle de kunne købe stoffer af. Hertil henviste han til "Wickr profilen 99 <anonym>Profilnavn 1</anonym> Denne profil var opsat således, det skulle ligne en Satudarah rocker ved navn <anonym>Person 3</anonym> Facebook profilen var oprettet således, at det så mere virkeligt ud, at <anonym>Person 3</anonym> var en ægte person. Når personer så skulle mødes med denne fiktive <anonym>Person 3</anonym> fik afhørte en tredje mand til at mødes med køberen. På denne måde var afhørtes identi-tet hele tiden beskyttet. Adspurgt hvornår afhørte stiftede bekendtskab med <anonym>Tiltalte 1</anonym> oplyste han; at det var via en veninde ved navn <anonym>Vidne 1</anonym> Han huskede ikke tidspunktet; men det var maks. 4 måneder siden. <anonym>Vidne 1</anonym> skulle til Køge 0g aflevere penge til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og spurgte afhørte om han ville med. <anonym>Vidne 1</anonym> fortalte, at denne <anonym>Tiltalte 1</anonym> oprindelig var fra Fredericia og vi-ste et billede af <anonym>Tiltalte 1</anonym> til afhørte. Afhørte havde aldrig set eller hørt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> før; men sagde, at han nok skulle tage med. Da de ankom til <anonym>Station</anonym> hentede <anonym>Tiltalte 1</anonym> både <anonym>Vidne 1</anonym> og afhørte og kørte dem til sin egen lejlighed, hvor de alle 3 tog kokain hele aftenen. Afhørte oplyste, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g afhørtes fælles interesse var kokain og at det var dette der holdt sammen. Afhørte købte ligeledes samme aften et par poser kokain af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Efter- følgende blev de venner på Facebook og afhørte besøgte <anonym>Tiltalte 1</anonym> 4-5 gange. Under et af besøgene kommer afdøde ned til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed og tager ko- kain med dem. <anonym>Tiltalte 1</anonym> fortæller afhørte; at afdøde har foreslået at købe nog-le telefoner på afbetaling i hendes eget navn; således; at de kan lave nogle penge. <anonym>Tiltalte 1</anonym> fortæller afhørte, at han vil lade afdøde gøre dette og tage i mod alle telefonerne uden at betale hende. Afdøde havde endvidere fortalt <anonym>Tiltalte 1</anonym> at hun gerne ville købe en bil til ham. Afhørte mente, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ud-nyttede <anonym>Forurettede</anonym> rigtig meget. <anonym>Forurettede</anonym> var en rigtig "g0d' pige som ville gøre 99 meget for sine venner. Adspurgt oplyste afhørte; at de personer som kendte til fup nummeret med telefonerne var afhørte selv; <anonym>Tiltalte 1</anonym> afdøde samt <anonym>Tiltalte 1's</anonym> kæreste <anonym>Vidne 3</anonym> De var ligeledes alle 4 taget sammen ud til butikkerne. Herefter sendte de afdøde ind og købe telefonerne som hun så afleverede til <anonym>Tiltalte 1</anonym> når hun kom ud. Afhørte oplyste, at den dag han var med, fik afdøde købt 4 tele-foner fra butikkerne; 3, Telia og Yousee. Alle butikkerne befandt sig i Køge. Afdøde fik 2 telefoner hos Yousee og 1 telefon hos 3 og Telia. Afhørte fik efterfølgende af <anonym>Forurettede</anonym> via Snapchat at vide, at de havde gjort samme nummer igen med flere telefoner. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fortalt afhørte, at hun ville få halvdelen af pengene når telefonerne blev solgt. Afhørte fortæller derefter afdøde; at hun skal anmelde <anonym>Tiltalte 1</anonym> til Politiet, så- ledes; at hun ikke personligt hæfter for telefonerne når <anonym>Tiltalte 1</anonym> snyder hende og hun skal afdrage på flere telefoner samtidigt. Dette fortalte han til afdøde; i det han var overbevist om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> aldrig ville betale <anonym>Forurettede</anonym> for tele - fonerne. <anonym>Forurettede</anonym> havde overfor afhørte oplyst; at det drejede sig om min. 70.000 kr: Dette fik afhørte også bekræftet da <anonym>Tiltalte 1</anonym> over for <anonym>Forurettede</anonym> påstod, at han var blevet snydt af <anonym>Kaldenavn</anonym> <anonym>Person 8</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde afleveret alle telefonerne til <anonym>Kaldenavn</anonym> og fået en pose med 10g. kokain. Det var også <anonym>Kaldenavn</anonym> som forsynede <anonym>Tiltalte 1</anonym> med kokain normalt. Afdøde havde efterfølgende kontaktet <anonym>Kaldenavn</anonym> som havde oplyst hende, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> rigtig nok havde afleveret telefonerne til ham, men at han ud over ko- kain også havde fået penge og at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var blevet betalt korrekt og ikke snydt. Afdøde vidste nu, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde snydt hende. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde givet den ene Iphone til sin kæreste, <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde endvidere foretaget svindel på DBA med bl.a. en Macbook. Adspurgt hvor længe han havde kendt afdøde, mente han at det var nogen-lunde 1 lige så lang tid som <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han beskrev afdøde som en rigtig sød pige, som gjorde alt for alle mennesker. Afhørte havde engang været hjemme hos <anonym>Tiltalte</anonym> 1 men havde glemt sin medicin; hvorfor han ikke kunne sove. Han skrev derfor til afdøde og spurgte om han kunne komme forbi og det måtte han gerne. De var sammen hele natten (som venner intet seksuelt) og tog kokain sammen. Dette var blot et eksempel på, at afdøde var en pige som hjalp alle hendes venner så godt hun kunne. Afhørte havde det rigtig godt med afdøde 0g de havde et normalt venskabe-ligt forhold. Afhørte mente, at de begge var fortrolige med hinanden: Afdøde skulle bl.a. hjem til afhørte på drabsdagen. De skulle tage lidt kokain sammen og afhørte havde endda skaffet lidt penge til afdøde, i det han havde det dårligt over; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde røvrendt hende på denne måde. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle ikke med. Det var kun afdøde der skulle komme. Afdøde og afhørte havde også en indbyrdes aftale om, at når <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev noget til af- døde, så fortalte afdøde det til afhørte 0g når <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev til afhørte fortal- te han det videre til afdøde. Op til drabet blev afhørtes og afdødes forhold rigtig godt. Adspurgt ind til kokain forbruget oplyste afhørte; at det kokain som han kun-ne skaffe var godt kvalitet, men at det som <anonym>Tiltalte 1</anonym> skaffede ikke var godt. Afhørte introducerede <anonym>Tiltalte 1</anonym> for <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> aftalte herefter; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle til at sælge stoffer for <anonym>Person 3</anonym> Forholdt beskeden sendt fra afdøde til afhørte lov mig han ikke siger noget; virkelig "Han har skrevet; men han skal ikke vide ser kommer fra mig, sid-der ude ved ham nu "(bilag F-10-2-2-0). oplyste afhørte; at denne besked havde afhørte ikke nået at læse inden han skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte havde derfor skrevet til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at <anonym>Person 3</anonym> var sur over; at han havde fortalt afdøde om deres nye samarbejde, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle sælge kokain for <anonym>Person 3</anonym> Adspurgt præcist hvad der blev skrevet svarede afhørte; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> tidligere har fået kokain af afhørte som <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle sælge. Hvis <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne sælge stofferne og skaffe kunder kunne han begynde at sælge for <anonym>Person 3</anonym> Dette havde <anonym>Tiltalte 1</anonym> fortalt til afdøde selvom <anonym>Person 3</anonym> udtrykkeligt havde fortalt ham; at han ikke måtte fortælle folk om samarbejdet og skulle holde det hemmeligt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> fortalte afdøde om det nye samarbejde og afdøde havde efterfølgende spurgt afhørte omkring det. Afhørte gjorde nu som om, at han informerede 99 <anonym>Person 3</anonym> om dette og <anonym>Person</anonym> 3 blev sur på <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte havde skrevet til afdøde om det var okay at han fortalte; at det var hende der havde fortalt om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke kunne holde tæt. Det var nu, at afdøde skrev alle de beskeder om ikke at sige det var hende som havde "stukket? <anonym>Tiltalte 1</anonym> dette havde afhørte dog ikke set, før han informerede <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afdøde havde skrevet dette via Snapchat. <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede tilbage til afhørte noget i stil med: "Jeg flækker den lille lu- der? hvortil afhørte svarede "så skaf hende af vejen? Dette var foregået over Facebook. Afhørte mente ikke det han skrev; han skrev det kun i sjov. Herefter skiftede <anonym>Tiltalte 1</anonym> kommunikation over til Wickr og svarede "ja" til at afhørte havde skrevet så skaf hende af vejen. Afhørte forklarede, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> jo ikke var dum Han vidste godt, at man ikke skulle skrive sådan noget over Facebook i det det ikke var lige så sikkert som Wickr. Afhørte svarede tilbage på Wickr og skrev "haha? Herefter svarede <anonym>Tiltalte 1</anonym> igen på Wickr: "jeg kvæler hende bagfra" Herefter stoppede afhørte med at svare <anonym>Tiltalte 1</anonym> Set i bakspejlet fortrød afhørte; at han havde fortalt <anonym>Tiltalte 1</anonym> at afdøde havde stukket ham; i det afdøde blev dræbt kort tid efter Afhørte mente; at politiet var på vildspor; i det de efterforskede muligheden for flere gerningsmænd. Dette var ikke tilfældet. Der var kun en gernings-mand, og det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> Forelagt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle have besøg af 2 mænd, muligvis Satudarah forklarede afhørte, at det aldrig var tilfældet. Det var kun noget <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt for at dække over sig selv. Afhørte havde aldrig aftalt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> hverken fra sin private eller sine falske profiler <anonym>Profilnavn 1</anonym> <anonym>Person 3</anonym> ), at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville få besøg af nogen ~ heriblandt Satudarah folk. Da afhørte fik billedet af afdøde, fik han det i en Wickr besked fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> benyttede Wickr konto'en, <anonym>Profilnavn 2</anonym> Afhørte tog hurtig et skærm- billede af billedet som han viste til sin søster som var med ham på tidspunk-tet. Afhørte havde indledningsvis forklaret; at billedet var fra Snapchat, men det var faktisk fra Wickr. Dette havde afhørte forklaret; i det han benyttede Wickr profilen til salg af stoffer. Afhørtes søster sagde til ham at han skulle til politiet. Afhørte kontaktede sin <anonym>Bistandsværge</anonym> som fortalte at han skulle ringe til politiet. Han kon-taktede herefter sin mentor; som tilbød; at han kunne ringe til politiet for ham. Afhørte ringede herefter selv til politiet. Adspurgt var det <anonym>Tiltalte 1</anonym> som tidligere havde tilføjet afhørte som ven på Wickr fra sin Wickr Profil, <anonym>Profilnavn 2</anonym> Afhørte kunne bekræfte, at dette var <anonym>Tiltalte 1's</anonym> Wickr profil. Han oplyste bl.a. at afdøde også havde <anonym>Tiltalte 1</anonym> tilfø- jet med denne Wickr profil. Afhørte 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev også ting sammen som kun de to kunne vide derfor var afhørte ikke i tvivl om på nogen måde, at <anonym>Tiltalte 1's</anonym> Wickr profil var <anonym>Profilnavn 2</anonym> Adspurgt oplyste afhørte; at han aldrig havde haft adgang til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> for- skellige konti'er, heriblandt, Snapchat, Wickr osv <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde hellere al- drig haft adgang til afhørtes konti. <anonym>Forurettede</anonym> havde ikke adgang til Wickr profilen <anonym>Profilnavn 2</anonym> Afhørte var ikke be-kendt med, at nogen ud over <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde adgang til denne profil. Afhørte oplyste, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var meget presset. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde bl.a. skrevet til afhørte; at afdøde vidste for meget om ham adspurgt var dette omhand-lende kokain og svindel samt at hun fandt ud af at han havde svindlet hende vedr. salg af telefonerne til 99 <anonym>Kaldenavn</anonym> Afdøde var endvidere begyndt at sælge for 99 <anonym>Kaldenavn</anonym> <anonym>Person 8</anonym> ) = dette havde afdøde selv skrevet via Snapchat til afhørte. Dette havde resulteret i, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var begyndt at få mange fjender også pga. at han havde svært ved at holde ting tæt. Afhørte er 100% sikker på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har begået drabet - at han har følt sig presset til det pga. han ikke kunne holde tæt overfor afdøde; efterfulgt; at han fremsender et billede af afdøde i dræbt tilstand til ham via Wickr 0g ef- terfølgende sender ham en Snapchat besked hvori der står "er du stolt nu?" Dette havde <anonym>Tiltalte 1</anonym> ingen grund til at sende medmindre, at han havde slået hende ihjel. Afhørte oplyste endvidere; at han ikke selv havde set beskeden "er du stolt nu 99 men at Politiet havde set den. Afhørte mente ligeledes, at <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om, at han havde løbet ud i haven og kastet op var en løgn. Han mente, at hvis nogen var kommet ind som <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde forklaret; så ville den naturlige forklaring være at løbe væk 0g ringe til politiet. Afhørte mente at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var utroværdig. Afhørte var meget rystet over billedet; som <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fremsendt til ham af afdøde. Han havde ligeledes svært ved at sove om natten og blev ved med at gense billedet. Dette var også en af grundende til at afhørte selv havde an- modet politiet om en afhøring Forelagt bilag F-3-11-2-0, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> til afhørte skrev via Messenger; "Han er i Holland så han sagde du skulle give mig 2g gratis? blev afhørte ad-spurgt hvorfor han ville give 2g gratis væk til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Til dette svarede af-hørte, at det en del af et større "skuespil?' således; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke skulle fat-te mistanke om, at 99 <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var et 0g samme person. Det skulle også danne en illusion om, at 99 <anonym>Person 3</anonym> var en travl mand. Forelagt bilag F-3-11-4-0 blev afhørte adspurgt hvad det var for noget med de 2.000 kr. som <anonym>Tiltalte 1</anonym> omtalte. Dette vidste afhørte ikke. Adspurgt hvorfor afhørte havde skrevet "bror du har virkelig dummet dig, han er pisse sur? svarede afhørte; at det havde han skrevet fordi afdøde hav-de fortalt ham; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fortalt hende om aftalen mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> dette var afhørte blevet sur over; i det <anonym>Tiltalte 1</anonym> jo skulle holde tæt vedr. deres aftale om salg af stoffer Afhørte bekræftede, at første gang; at afhørte havde gjort <anonym>Tiltalte 1</anonym> bekendt med at 29 <anonym>Person 3</anonym> 99 vidste, at afdøde havde stukket <anonym>Tiltalte 1</anonym> var den 14.juli 2020, kl. 1216 ~ tidspunktet da afhørte, skrev ovenstående besked til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte mente, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde følt sig så presset over situationen at hans eneste mulighed var at slå afdøde ihjel. Afhørte oplyste endvidere, at det al-drig havde været hans hensigt; at hun skulle dø g såfremt man kunne tage en løgnedetektor test på afhørte ville man kunne se, at han talte sandt. Afhørte havde aldrig på nogen af sine profiler tilbudt <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han kunne blive en del af atudarah. Han havde hellere aldrig inviteret <anonym>Tiltalte 1</anonym> til nogen Satudarah fest. De eneste andelrocker; som <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde noget at gøre med var LTF så vidt afhørte vidste. Afhørte havde i øvrigt ikke kontakt til nogen fra Satudarah eller LTF længe- re. Han havde for meget r siden mødt enkelte medlemmer; men ingen han pt. snakkede med. Afhørte havde selv tidligere overvejet at blive en del af Satudarah, men dette var ikke aktuel længere, i det hans mor var syg og han havde lovet hende al-drig at blive rocker. Afhørte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde tidligere snakket om at blive en del af Satudarah. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde udtalt, at han så op til Satudarah. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde dog en tæt - tere relation til LTF. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldte LTF 50.000 kr: for at komme ud af LTF. Efterfølgende havde <anonym>Tiltalte 1</anonym> udtalt, at prisen var steget til 100.000 kr. Dette vidste afhørte dog ikke om passede. Adspurgt havde afhørte aldrig via 99 <anonym>Person 3</anonym> profilen tilbudt at betale hans LTF gæld af, men havde tilbudt det via sin egen profil ~ altså <anonym>Tiltalte 2</anonym> profi-len. Afhørte havde dog aldrig nået at give ham nogen penge. Adspurgt om hvordan afhørte havde det med, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet, at han ville voldtage afhørtes familie svarede afhørte, at han intet tilovers havde for <anonym>Tiltalte 1</anonym> Der var 2 grunde til, at afhørte "kørte dette spil?" med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Den ene grund handlede om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle sælge for <anonym>Person 3</anonym> og afhørte benytte-de <anonym>Person 3</anonym> profilen til at skjule sin rigtige identitet og den anden grund var; at afhørte på denne måde, kunne køre <anonym>Tiltalte 1</anonym> lidt rundt pga. hans udtalelser omkring, at han ville voldtage afhørtes familie. Afhørte oplyste endvidere; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde udtalt, at han skyldte 99 <anonym>Kaldenavn</anonym> 21.000 kr. og pga. manglende betaling var der nu krig mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Kaldenavn</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sendt afhørte et skærmbillede, hvor samtalen mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Kaldenavn</anonym> fremgik. Afhørte skrev herefter til afdøde, at hun skulle undersøge om det var rigtig at der var krig mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Kaldenavn</anonym> Ca. 2 dage senere skrev afdøde til- bage at hun havde undersøgt det og at det var en løgn. Afhørte var frustreret over; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> endnu engang havde løjet; men havde ikke konfronteret ham med det. Adspurgt oplyste afhørte; at afdøde var bange for hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville sige til, at hun skulle begynde at sælge for <anonym>Kaldenavn</anonym> i stedet for <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afdøde var ikke blevet presset til at sælge for <anonym>Kaldenavn</anonym> men gjorde det af egen fri vilje. Adspurgt om der var andre personer som kunne have relevans til sagen oply-ste afhørte, at der ikke var andre end <anonym>Tiltalte 1</anonym> Adspurgt kendte afhørte ikke til en profil ved navn 99 <anonym>Profilnavn 6</anonym> eller 99 <anonym>Profilnavn 7</anonym> Adspurgt benyttede afhørte kun 1 Snapchat profil ved navn 29 <anonym>Profilnavn 8</anonym> 0g benyttede 2 facebook profiler; sin egen <anonym>Tiltalte 2</anonym> profil samt <anonym>Person 3</anonym> profilen samt 2 wickr profiler ved navn 29 <anonym>Profilnavn 4</anonym> 0g 99 <anonym>Profilnavn 1</anonym> Adspurgt eksisterede <anonym>Fiktiv person</anonym> ikke Det var en person som afhørte havde oprettet for at dække over sig selv ligesom <anonym>Person 3</anonym> profilen. Adspurgt om <anonym>Profilnavn 9</anonym> på Wickr oplyste afhørte, at dette var hans kontaktperson; <anonym>Person 14</anonym> Adspurgt om 99 'passagen hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> til afhørte skriver; "Flækker den lille luder" og hvorfor afhørte og afdøde har slettet hinanden på Snapchat hvis de er venner. Bilag F-3-11-4-1. Afhørte svarede, at afdøde havde slettet afhørte som ven på Snapchat fordi så forsvandt deres beskeder. Hun var bange for, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> forlangte; at se hendes beskeder med afhørte Afhørte og afdøde havde dog gemt alle deres beskeder via Snapchat, hvorfor; at såfremt politiet tilføjede afdøde på afhør-tes Snapchat ville deres beskeder fremkomme igen: Afhørte gav sit mundtlige samtykke til, at politiet måtte tilføje afdøde som ven på Snapchat og gennem-se samtalerne. Han gav endvidere samtykke til at politiet måtte logge ind på <anonym>Person 3</anonym> Facebook profilen 0g foretage dataudtræk. Afhørte kunne dog ikke huske koderne; men ville gerne benytte Touch ID såfremt politiet medbragte telefonen. Afhørte og afdøde var ikke uvenner og afviste derfor at det var på dette grundlag at hun slettede ham som ven. De var gode venner og de havde en indbyrdes aftale om at fortælle hinanden hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev til dem. Dette ville man også kunne se på deres samtaler: Efter at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet "flækker den lille luder" skrev afhørte til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han var i Legoland med sin søn men ville få styr problemet (ca. kl. 1221). Ca. 2 timer efter fik afhørte nu billedet af afdøde Adspurgt huskede afhørte ikke at han nogensinde fik skrevet til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at der var kommet styr på det. <anonym>Afhørte beskrev tidslinien som følvende:</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> skriver på drabsdagen kl. 1216: Flækker den lille luder Efterfølgende skriver <anonym>Tiltalte 1</anonym> kl. 1227,at afdøde vidste for meget om ham. <anonym>Afhørte</anonym> svarede tilbage kl. 1233: 29 'så skaf hende af vejen" <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede nu tilbage fra sin Wickr profil 99 <anonym>Profilnavn 2</anonym> "jeg kvæler hende bagfra" fhørte svarede tilbage "haha? <anonym>Tiltalte 1</anonym> skriver til afhørte kl. 1338: "Okay puha hvornår er de her frygter hun skriger når der er et spisested ved siden af' afhørte indskød kort, at han ikke så denne besked før politiet kom fhørte modtager billedet af afdøde. fhørte modtog nu et Snapchat billede som politiet åbnede hvor der stod "er du stolt nu?? Adspurgt om beskeden: "Okay puha hvornår er de her frygter hun skriger når der er et spisested ved siden af' bilag F-3-11-4-3, bekræftede afhørte, at denne besked var skrevet fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til ham. Han havde aftalt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han ville komme forbi, men det ville han ikke. Afdøde havde også på da-gen skrevet til afhørte "haha han tror virkelig du kommer? idet han også havde fortalt afdøde at han ikke ville komme og hun var sammen med ham på dagen 0g gav udtryk for at afhørte kom. Afhørte blev adspurgt om at der stod "de" og hvem var 'de? Afhørte vidste ikke hvorfor der stod de dette var muligvis en stavefejl, hvor der skulle ha-ve stået 'du" Adspurgt hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarer 99 'puha? til kunne afhørte ikke huske det. Adspurgt huskede afhørte ikke beskeden fra 93 <anonym>Profilnavn 2</anonym> til <anonym>Profilnavn 1</anonym> kl. 1419, hvor der står "hun er helt oppe og køre så prøver at få hende til at fal- de ned? Adspurgt nærmere ind til beskeden: Okay puha hvornår er de her frygter hun skriger når der er et spisested ved siden af' kunne afhørte nu ikke erind-re beskeden. Afhørte oplyste nu, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev; at han ville lægge afdøde ind i hans seng for at få hende til at hvile sig lidt, hvorefter beskeden om at han ville kvæle hende bagfra blev sendt. Adspurgt om nærmere at beskrive dette forklarede afhørte, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ind- ledningsvis havde skrevet, at hun var helt oppe og køre, hvorfor han havde fortalt hende; at hun skulle lægge sig ind og sove således hun kunne hvile sig. Herefter skriver han, at han ville kvæle hende bagfra, hvortil afhørte svarede "haha? Efter at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har sagt, at han ville forsøge at lægge afdøde ind og sove hører afhørte ikke fra afdøde mere. Sidste korrespondance afhørte havde med afdøde var ved 12 tiden på drabs - dagen. Afhørte og afdøde snakkede om hvornår afdøde skulle komme hjem til afhørte. Afhørte mente, at de snakkede om, at hun kunne være på Horsens st. kl. 1852 på drabsdagen. Afhørte blev forelagt <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om, at afhørte skulle "hade <anonym>Forurettede</anonym> som pesten Dette afviste afhørte. Afhørte og afdøde havde et godt for-hold og afhørte mente, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> kun havde sagt dette for at stille ham i et dårligt lys. Adspurgt om han kunne nævne et eksempel på, at afdøde havde betroet sig til afhørte tænkte afhørte i nogle sekunder; hvortil <anonym>Forsvarer</anonym> indskød, at alt det med <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde hun betroet sig. Dette bekræftede afhørte. Adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> nogensinde havde fortalt afhørte forinden drabetlsagen omhandlende afdøde, at han ville slå nogen ihjel, afviste afhørte dette. Adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> nogensinde til afhørte havde søgt råd til hvordan man skaffede et lig af vejen afviste afhørte også dette. Adspurgt om afhørte nogensinde havde givet afdøde en telefon oplyste han; at dette havde han. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde solgt afdødes telefon og havde givet hen-de sin gamle telefon med kode på, således afdøde ikke kunne benytte denne. Dette havde afdøde gjort både <anonym>Tiltalte 1</anonym> og afhørte opmærksom på. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ligeglad, men afhørte syntes det var synd for afdøde, hvorfor han gav hende en Iphone 6. Til gengæld fik han så en sort Iphone 7, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde givet afdøde. Afhørte havde aldrig modtaget andre telefoner fra hver-ken afdøde eller <anonym>Forurettede</anonym> Der er dokumenteret en afhøring fra den 25. august 2020, samme ekstrakt si-de 781-789:. Afhørte blev forelagt korrespondancen fra den 14.juli 2020,hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Profilnavn 1</anonym> via Wickr skriver: Okay puha hvornår er de her frygter hun skriger når der er et spisested ved siden af" . Bilag F-3-11-4-3. Afhørte oplyste, at han ikke havde læst beskeden. Han forklarede; at når man via Wickr fik en besked, så skulle man trykke på beskeden; hvorefter den blev synlig. Beskeden blev dog skrevet mens <anonym>Tiltalte 1</anonym> troede at en stedfortræ-der <anonym>Person 15</anonym> for <anonym>Person 3</anonym> ville komme forbi. Afhørte blev adspurgt til hvilken profil <anonym>Profilnavn 2</anonym> havde sendt billedet af afdø-de, hvortil han svarede, at det var sendt fra Wickr profilen <anonym>Profilnavn 2</anonym> til <anonym>Profilnavn 1</anonym> Afhørte blev forelagt; at billedet var sendt efter ovennævnte tekst besked; hvorfor politiet fandt det underligt; at han ikke havde set beskeden. Afhørte oplyste, at når man sendte et billede var det synligt med det samme det fungerede ikke som en tekst; hvor man først skulle trykke på teksten for at fremkalde indholdet. Afhørte loggede ind via sin Wickr profil <anonym>Profilnavn 1</anonym> 99 ved hjælp af Touch ID. Det blev af de tilstedeværende i lokalet bekræftet, at han havde haft en kor- respondance den 14.juli 2020 med brugeren 99 <anonym>Profilnavn 2</anonym> Foto vedlagt. Afhørte blev forelagt "de" fra ovennævnte tekst besked, hvortil han forklare-de, at <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde aftalt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle sælge for <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 3</anonym> havde i den forbindelse fortalt at han ville sende en for at mødes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Adspurgt om det var korrekt forstået; at afhørte havde bedt en ukendt per-son om at mødes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> bekræftede afhørte dette. Afhørte fortalte, at perso- nen der skulle mødes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> var en person ved navn <anonym>Person 15</anonym> vedkommende var 24 år, boede på <anonym>Vej 2</anonym> 1 Vejle; mørkhåret og hav-de et modermærke på siden af næsen. Afhørte havde gået i skole med ved- kommende. Afhørte oplyste, at <anonym>Person 15</anonym> kunne bekræfte, at han skul-le køre ud til 99 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte blev adspurgt hvorfor han i sin tidligere afhøring ikke havde nævnt noget om denne person. Til dette svarede afhørte, at han ikke mente; at det var vigtigt. Afhørte forklarede; at da han fandt ud af, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fortalt afdøde om afta-len annullerede han aftalen med <anonym>Person 15</anonym> Afhørte havde kun oplyst til <anonym>Person 15</anonym> at han skulle levere narkotika (kokain) til en person ved navn <anonym>Tiltalte 1</anonym> på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Køge Senere adspurgt ændrede afhørte nu forklaring til, at han ikke havde oplyst <anonym>Person 15</anonym> en adresse, hvor han skulle mødes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Person 15</anonym> havde derfor ingen forudsætninger for at udfinde <anonym>Tiltalte 1</anonym> af egen vilje. Han havde altså ikke oplyst <anonym>Person 15</anonym> om <anonym>Tiltalte 1's</anonym> fulde navn; adresse eller andre kontaktinformationer Adspurgt hvordan afhørte kommunikerede med <anonym>Person 15</anonym> forklarede han, at det foregik over Wickr via <anonym>Profilnavn 1</anonym> profilen. Politiet kunne dog ikke finde deres kommunikation i det han havde slettet samtalen. Adspurgt om <anonym>Person 15</anonym> var indsat i 99 <anonym>Profilnavn 1's</anonym> Wickr kontaktliste forklarede afhørte, at der ikke fandtes en kontaktliste på Wickr. Afhørte oplyste dog at <anonym>Person 15</anonym> havde ringet til ham på drabsdagen med hemmeligt nr, men at han havde oplyst ham; at han ikke kunne tale nu, fordi politiet var der Adspurgt erindrede afhørte ikke <anonym>Person 15's</anonym> Wickr navn. Afhørte for-klarede; at den eneste måde, hvorpå han kunne skrive til <anonym>Person 15</anonym> var såfremt, at <anonym>Person</anonym> <anonym>15</anonym> skrev til afhørte først eller finde ham på Facebook. Adspurgt om <anonym>Person 15's</anonym> Facebook navn svarede afhørte at det var <anonym>Navn</anonym> Afhørte blev adspurgt om det var <anonym>Navn</anonym> eller <anonym>Person 15</anonym> de-nne ven hed, hvorefter han rettede navnet på Facebook til <anonym>Person 15</anonym> Afhørte bekræftede, at opkaldet fra <anonym>Person 15</anonym> kunne findes i hans tele-fon Adspurgt havde <anonym>Person 15</anonym> ingen relationer til rockere eller nogen bander; men blot en ven til afhørte. Afhørte havde ikke tidligere fået hjælp af <anonym>Person 15</anonym> til at levere narkotika. Adspurgt om <anonym>Person 15</anonym> fik af vide om han skulle til Sjælland i forbin-delse med leverancen oplyste afhørte, at han fik at vide, at han skulle til Kø-benhavn. Afhørte oplyste nu, at det var meningen <anonym>Tiltalte 1</anonym> afhørte og <anonym>Person 15</anonym> skulle mødes i København. Adspurgt bekræftede afhørte at <anonym>Tiltalte 1</anonym> derfor umiddelbart inden drabet troede, at han skulle mødes med afhørte og <anonym>Person 15</anonym> Adspurgt skulle <anonym>Person</anonym> <anonym>15</anonym> ikke 'spille? <anonym>Person 3</anonym> men blot være en person som 99 <anonym>Person 3</anonym> havde sendt. Adspurgt om der var andre personer end <anonym>Person 15</anonym> der skulle have mødtes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede afhørte nej. Afhørte oplyste endvidere, at <anonym>Person 15</anonym> ikke kendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> afdøde eller i øvrigt andre personer involveret i sagen. Adspurgt specifikt hvad aftalen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Person 15</anonym> og afhørte var, sva- rede han; at han flere dage forinden og på drabsdagen havde aftalt med <anonym>Tiltalte</anonym> 1, at han ville komme forbi <anonym>Tiltalte 1</anonym> Dette havde han dog ikke tænkt sig at gøre, i det han havde en aftale med afdøde om at hun ville besøge afhørte på drabsdagen. Yderligere var der en separat aftale med <anonym>Person 15</anonym> på drabsdagen ca. kl. 11.00 om at han skulle levere kokain til <anonym>Tiltalte 1</anonym> det var kun <anonym>Person 15</anonym> som oprindeligt skulle mødes med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Person 15</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde ingen direkte kontakt med hinanden. Aftalen om besøget blev dog af-lyst; i det <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke kunne holde tæt omkring aftalen. Afhørte oplyste; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Profilnavn 1</anonym> havde nægtet at have "sladret?' til afdøde. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde bl.a. sværget på sin afdøde mormor; at han ikke havde sladret. Sam-tidig skrev han til afhørtes egen profil, at han ville "flække den lille luder?' og at hun vidste for meget om ham (underforstået afdøde vidste for meget om <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde endvidere ringet til <anonym>Profilnavn 1</anonym> via Wickr 0g <anonym>Person 3 's</anonym> Facebook. Dette havde afhørte ikke besvaret; i det <anonym>Tiltalte</anonym> 1 ville kunne høre at stemmen tilhørte afhørte og ikke den "opfundne <anonym>Person 3</anonym> Adspurgt hvad afhørte mente; at afdøde "vidste om <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede han, at det formentlig handlede om svindlen med telefonerne; computeren og narkotika salget. Afhørte havde ikke kendt <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g afdøde i lang tid og kunne derfor ikke vide alt hvad afdøde vidste om <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldte bl.a. afdøde over 70.000 kr. Afhørte blev forelagt den besked han havde sendt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvor han skriver skaf hende af vejen? bilag F-3-11-4-1. Han oplyste, at det var for sjov 0g bekræftede, at han havde et godt forhold til afdøde. Adspurgt om afhørte mente; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> tog beskeden som en besked der var ment for sjov svarede afhørte; at dette vidste han ikke. Afhørte oplyste, at han ikke ville have skrevet beskeden; hvis han vidste, at afdøde ville blive slået ihjel. Afhørte blev spurgt hvad han forsøgte at opnå med ovennævnte besked, hvortil han svarede 99 'ikke noget? Afhørte blev forelagt Snapchat korrespondancen mellem afhørte 0g afdøde (bemærk; at rapport vedr. korrespondancen på dette tidspunkt ikke var fær- diggjort, hvorfor <anonym>Forsvarer</anonym> ikke har haft mulighed for at se materialet forinden afhøringen) . Bilag F-1-7-1-0, side 42. Afhørte blev forelagt, at han i beskederne havde skrevet at han havde modtaget én af de telefoner (Iphone 11 pro; 64GB), som afdøde havde købt på afbetaling 0g som afhørte havde videresolgt; men at han i sin tidligere afhøring nægtede at have modtaget nogen telefoner. Afhørte oplyste nu; at han havde modtaget en af telefonerne; som han solgte_ Afhørte havde solgt telefonen til virksom-heden Blue City 1 Vejle. Afhørte havde selv beholdt pengene som han fik fra telefonen. Afhørte blev ligeledes forholdt beskeden fra afdøde: hahaha, det lidt sjovt. Ved du om ham der fra satu du kender kommer herud til ham efterfulgt af: For det er han overbevist om Afhørte nægtede endnu engang at det var aftalt; at <anonym>Person 3</anonym> 99 skulle besøge <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han vidste ikke hvorfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> troede dette. Afhørte mente, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> muligvis havde misforstået deres aftale 0g troede; at <anonym>Person 3</anonym> skulle komme i stedet for <anonym>Person 15</anonym> Afhørte oplyste dog, at da <anonym>Person 3</anonym> og <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev sammen; så skrev afhørte via <anonym>Person 3</anonym> at han ville sende en "kammerat? ud til ham og skrev ikke; at han selv ville komme. Afhørte blev forevist de sidste 2 passager skrevet af afdøde til afhørte. (Passagen hvor afdøde skriver; at <anonym>Person 3</anonym> ikke må fortælle <anonym>Tiltalte 1</anonym> at informatio-nerne kommer fra hende) bilag F-1-7-1-0, side 43. Afhørte oplyste, at han ikke nåede at se disse beskeder. Afhørte havde fortalt <anonym>Tiltalte 1</anonym> at informationerne kom fra afdøde. Derfor vidste <anonym>Tiltalte 1</anonym> at det var afdøde som havde "stukket ham Efterfølgende havde afdøde slettet afhørte fra Snapchat således; at han ikke kunne læse beskederne. Afhørte mente; at afdøde havde slettet ham fra Snapchat således, at deres be- skeder blev slettet og <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke kunne læse dem. <anonym>Afhørte 0o underteonede oik herefter tidslinien fra sidste afhørino ivennem for</anonym> at rette eventuelle misforståelser: Afhørte rettede tidslinjen den 14.juli 2020 (drabsdagen) således, at den så sådan ud: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skriver kl. 1216 "flækker den lille luder Han skriver fra sin egen Mes-senger til afhørtes Messenger: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skriver kl. 1227 at afdøde vidste for meget om ham ~ også fra Facebook. Afhørte skriver kl. 1233 "så skaf hende af vejen 99 Afhørte sendte beskeden fra sin egen Facebook profil til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> Facebook profil. <anonym>Tiltalte 1</anonym> ændrer nu medie og skriver fra sin Snapchat profil <anonym>Profilnavn 5</anonym> 0g svarer: "ja 9 til afhørte. Afhørte svarer tilbage fra Snapchat og skriver: "haha 99 <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarer retur fra Snapchat og skriver: "jeg kvæler hende bagfra Afhørte oplyste; at han på dette tidspunkt sad med sin søster <anonym>Vidne 5</anonym> Søsteren havde enten set beskeden "jeg kvæler hende bagfra eller også havde hun få-et den oplæst. Afhørte bekræftede dog, at hun med 100% sikkerhed kunne bekræfte beskeden; uanset måden hun fik kendskab til den på. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skriver via sin Wickr profil <anonym>Profilnavn 2</anonym> til 99 <anonym>Profilnavn 1</anonym> 99 kl. 1338: okay puha hvornår er de her frygter for hun skriger når der er et spisested ved si-den af' Afhørte oplyste; at han ikke havde set denne besked. Adspurgt om der var nogen form for samtale mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> og afhørte mellem beskederne "jeg kvæler hende bagfra 29 0g "okay puha hvornår er de her frygter for hun skriger når der er et spisested ved siden af" afviste afhørte dette. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sender nu et billede af afdøde, hvor hun er slået ihjel fra sin Wickr profil 99 <anonym>Profilnavn 2</anonym> 99 Afhørte blev adspurgt; hvordan han kunne se billedet af afdøde; men ikke be- skeden sendt kl. 1338 'okay puha hvornår er de her frygter for hun skriger når der er et spisested ved siden af når beskeden tidsmæssigt blev sendt før billedet. Til dette svarede afhørte, at det når man via Wickr sender en tekst skal man trykke på beskeden før den er synlig. Når man derimod sender et billede er den synlig med det samme. Derfor havde afhørte set billedet men ikke teksten. Adspurgt erindrede afhørte ikke; om der var en uåbnet besked efter han fik sendt billedet af afdøde. Afhørte modtog nu et sort billede med teksten "er du stolt nu?" fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> via Snapchat. (denne besked havde afhørte ikke selv set. Det var en besked som politiet havde åbnet) . Adspurgt om der i tidslinjen beskrevet foroven; var noget som politiet ikke havde spurgt ind til eller som afhørte mente kunne være relevant for sagen svarede afhørte: ikke hvad jeg husker Adspurgt endnu engang oplyste afhørte; at han muligvis havde diskuteret med <anonym>Tiltalte 1</anonym> via <anonym>Profilnavn 1</anonym> profilen på Wickr. Afhørte havde dog ikke truet <anonym>Tiltalte 1</anonym> el-ler lign. Afhørte blev adspurgt; hvorfor han skrev "haha" efter at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet "ja" til beskeden om at skaffe afdøde af vejen Afhørte forklarede, at han skrev "haha" for bare at skrive noget og at han ikke mente noget med det. Beskeden "haha" kunne ligestilles med eksempelvis en smiley eller lign og var bare et svar han skrev for at skrive noget. Afhørte blev forelagt; at han tidligere havde fortalt politiet; at <anonym>Tiltalte 1's</anonym> Wickr pro-fil var <anonym>Profilnavn 2</anonym> Afhørte blev spurgt til om han kunne fortælle politiet hvordan han med sikkerhed vidste; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var personen bag denne Wickr pro-fil. Afhørte svarede; at det vidste han; i det han tidligere via sin personlige profil havde opgivet 99 <anonym>Profilnavn 1</anonym> 99 profilen til <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> tilføjede 99 <anonym>Profilnavn 1</anonym> på Wickr og skrev, at "han var <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ven 99 Afhørte forklarede; at når han havde været sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> personligt havde han set <anonym>Tiltalte 1</anonym> benytte profilen til at skrive med andre. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde siddet ved siden af <anonym>Tiltalte 1</anonym> da <anonym>Tiltalte 1</anonym> benyttede profilen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev ang. narko eller penge på profilen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> benyttede en Iphone 7, mens han brugte profilen. Adspurgt kunne afhørte ikke huske hvem <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev med Adspurgt hvor det foregik henne svarede afhørte, at det foregik i udestuen på <anonym>Adresse 1</anonym> Telefonen <anonym>Tiltalte 1</anonym> benyttede havde en smadret skærm. Adspurgt oplyste afhørte; at det ikke var telefonen med det røde tape, i det den telefon tilhørte <anonym>Vidne 3</anonym> Adspurgt om han huskede hvornår det foregik kunne afhørte ikke huske det-te blot at det var på et tidspunkt, hvor han var hjemme hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> på <anonym>Adresse 1</anonym> Adspurgt nærmere ind til hvordan afhørte vidste, at det var <anonym>Profilnavn 2</anonym> profi-len, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev fra, oplyste afhørte, at det var noget han gik ud fra, i det <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde tilføjet <anonym>Profilnavn 1</anonym> efter afhørte sendte profilnavnet til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g at de tidli-gere havde skrevet sammen: Derfor gik afhørte ud fra, at han benyttede <anonym>Profilnavn 2</anonym> men kunne ikke afvise, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde flere profiler på Wickr dette havde afhørte jo også selv oplyste han. Adspurgt bekræftede afhørte; at han tidligere flere gange via <anonym>Person 3</anonym> profilen havde aftalt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> at de skulle mødes. Afhørte havde dog altid af-lyst, i det han ikke kunne mødes med ham, da 99 <anonym>Person 3</anonym> ikke fandtes. Afhørte blev forholdt, at han i sin sidste afhøring havde udtalt, at han havde tilbudt, at betale <anonym>Tiltalte 1's</anonym> LTF gæld af, men at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ien besked til <anonym>Vidne</anonym> 3 oplyser; at <anonym>Person 3</anonym> har tilbudt at betale denne gæld af. Bilag F-3-11-3-0. Afhørte oplyste; at det nok var en fejl. Han havde formentlig kommet til skri- ve at han ville betale gælden af til <anonym>Tiltalte 1</anonym> fra <anonym>Person 3</anonym> profilen; men at han mente, at det skulle have været sin egen profil. Afhørte havde selv pengene fra en bør-neopsparing. Afhørte blev under afhøringen spurgt om han ville tillade at logge ind på Fa- cebook profilen 29 <anonym>Person 3</anonym> Afhørte loggede ind ved brug af korrekt kode. E- mail adressen til Facebook kontoen var <anonym>E-mailadresse</anonym> 99 Koden til Facebook profilen var 99 <anonym>Kode</anonym> 99 Adspurgt kendte afhørte ikke koden til ovenstående e mail, i det det blot var en mail han hurtigt havde oprettet. Adspurgt havde afhørte ikke verificeret e-mailen. Foto vedlagt. <anonym>Forsvarer</anonym> ønskede at stille sin klient nogle spørgsmål. Hun spurgte afhørte; hvorfor han ikke tidligere havde nævnt <anonym>Person 15</anonym> Til dette svarede afhørte, at det var fordi han ikke ønskede at blande <anonym>Person 15</anonym> ind i sagen grundet narkotika delen og derved give <anonym>Person 15</anonym> problemer; Afhørte mente dog at <anonym>Person 15</anonym> hellere ville sigtes for nar-kotika delen end for medvirken til manddrab. <anonym>Person 15</anonym> havde dog in-tet med sagen at gøre og skulle blot hjælp afhørte med at transportere koka-in; den ene gang. <anonym>Forsvarer</anonym> adspurgte endvidere; at han tidligere af politiet var spurgt ind til, da han skrev "haha" til <anonym>Tiltalte 1</anonym> (se ovenfor i tidslinjen) , og om han følte; at han kørte med "på den? (i forhold til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> meddelelse) dette mente afhørte ikke at han gjorde. Afhørte vidste ikke hvad han skulle skrive til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> besked, hvorfor han blot skrev "haha" for at svare <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte begyndte at høre stemmer; hvorfor det efter aftale med <anonym>Forsvarer</anonym> blev besluttet at afhøringen blev afsluttet. Der er dokumenteret en politirapport af 29. september 2020, samme ekstrakt side 790-800: Adspurgt om han var kommet i tanke om noget siden sidste afhøring og ge- nerelt de øvrige afhøringer af ham svarede han at det var han ikke. Adspurgt til om fastholdt det han havde oplyst ved seneste afhøring vedr: det at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle have skrevet til ham 99 Jeg kvæler hende bagfra? svarede han at det kom efter at han havde skrevet til <anonym>Tiltalte 1</anonym> "skaf hende af vejen? gik <anonym>Tiltalte 1</anonym> ind på Snapchat 0g skrev 99 Ja - jeg kvæler hende bagfra Adspurgt om han var sikker på at det var på Snapchat svarede han at det var det. Afhørte mente at han efterfølgende svarede på denne "ha ha" eller sådan no-get eller også lod jeg være med at svare. Det var en af de to dele han gjor-de, men han mente at han skrev "ha ha" _ Jeg troede ikke han ville gøre det jo - jeg troede bare det var sjov stadigvæk. Han bekræftede at det var noget af det sidste korrespondance han havde med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte blev gjort bekendt med at politiet ikke havde kunnet genskabe Snap- chat teksten "jeg kvæler hende bagfra? hvortil han oplyste, at Snapchat slet-ter beskederne automatisk medmindre man gemmer dem. Jeg gjorde ham bekendt med at vi havde noget af korrespondancen; men ikke denne her: Han forklarede; at det var fordi at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke havde trykket gem på beskeden efter at han havde sendt den. Han skal skrive beskeden derefter skal han trykke på den; hvis han ikke gør det så sletter den. Adspurgt om afhørte skulle gøre noget i forhold til beskeden svarede han nej min sletter også automatisk. Adspurgt om han svare på beskeden svarede han at han mente at han svarede 99 ha ha? eller sådan noget. Adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> svare tilbage på den eller om det er der korrespondan- cen stopper svarede afhørte at han mente at det var der den stoppede udover at han fik et billede bagefter Jeg gjorde ham bekendt med, at ovennævnte besked ikke var uvæsentlig for sagen 0g det at vi først havde hørt om det ved seneste afhøring. Han forklarede; at han glemte ting 0g når han blev afhørt så ventede han på at politiet spurgte om noget 0g så kunne han svare ellers kunne han ikke koncentrere sig mere og huske alle tingene. Afhørte mente ikke at vi havde spurgt ham om det. Foreholdt at han havde fortalt at han havde vist eller læst beskeden "jeg kvæ-ler hende bagfra' til sin søster; <anonym>Vidne 5</anonym> oplyste jeg ham om at vi havde talt med hans søster; der ikke kunne bekræfte at have set ovenstående besked. Afhørte mente at han havde vist hende det. Han oplyste at han havde vist hende billedet og han gentog at han mente at han havde vist hende beskeden også. Adspurgt om han var usikker på dette nu svarede han at nu var han usikker på om han havde vist hende den. Han var usikker men oplyste; at de sad i samme sofa. Adspurgt om hun havde siddet og set med når <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev svarede han at det var hun ikke på det hele. Afhørte forklarede at beskederne var slettet hvis man gik ud dem og så når man gik ind igen så var de slettet. <anonym>Forsvarer</anonym> ønskede at indskyde noget og spurgte sin klient om det ikke var sådan at hvis den anden person bliver ved med at holde sam-talen (Snapchat) og bare hvis en går ud så kan det stadig godt være der eller hvad, hvortil afhørte svarede nej man skal gemme den ellers slettes de automatisk. Adspurgt til den person; <anonym>Person 15</anonym> han havde nævnt foreholdt jeg ham at vi skulle bruge noget mere på ham; idet vi ud fra de oplyste kriterier fra af- hørte ikke havde kunnet udfinde ham. Afhørte forklarede, at hans søster hav-de <anonym>Person 15's</anonym> nummer; hvilket <anonym>Forsvarer</anonym> oplyste at hun havde talt med mig om og at der var tale om at nummeret startede med 89. Afhørte oplyste at det var ham han fik coke fra normalt. Afhørte oplyste at han ikke kunne være sikker på at han hed <anonym>Person 15</anonym> det kunne være noget han sagde at han hed. Han kaldte sig <anonym>Person 15</anonym> når afhørte hentede ved ham Afhørte oplyste at det var lidt lige som ham selv ~ afhørte havde også andre navne når han sælger (narko) . <anonym>Forsvarer</anonym> oplyste at hun havde gengivet til undertegnede at det var et nummer der startede med 89 og det var en der solgte noget coke. Adspurgt hvem <anonym>Person 15</anonym> var oplyste afhørte at han handlede coke med ham og når han havde brug for noget så kom han med det. Det var også ham afhørte havde spurgt om han ville køre op til <anonym>Tiltalte 1</anonym> med noget coke. Det var lige- som det der var <anonym>Person 15's</anonym> rolle så <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne begynde at sælge for afhørte. Afhørte oplyste; at det ændrede sig da han modtog det billede fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> og han ringede til politiet. Afhørte forklarede, at det kom på tale at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle sælge for ham dagen inden drabet. Det var der han fik det at vide og det var derfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde snakket med <anonym>Forurettede</anonym> om det. Det havde ikke været på tale før der: Adspurgt til hvad årsagen var til at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle til at sælge for afhørte svarede afhørte at <anonym>Tiltalte 1</anonym> troede han skulle sælge for <anonym>Person 3</anonym> men det var jo mig han skulle sælge for: Adspurgt om det var fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> var utilfreds med noget andet svarede af- hørte at det var det. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var uvenner med en der hed <anonym>Kaldenavn</anonym> og der var krig; Afhørte vidste ikke hvad det omhandlede. Afhørte forklarede; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville få det billigere hos afhørte (narko-koka- in). Afhørte forklarede; at i Køge der solgte de 0,6 for 600 kr: 0g afhørte solgte et gram for 450 kr: så han kunne tjene mere ved at sælge ved mig. <anonym>Person 15's</anonym> rolle var at han skulle køre over til <anonym>Tiltalte 1</anonym> med noget coke. Ad- spurgt til hvorfor det ikke blev til noget var at afhørte blev anholdt. <anonym>Person 15</anonym> havde ikke adressen til <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller noget. Adspurgt om <anonym>Person 15</anonym> skulle have været ovre med noget til <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvis han kunne svarede afhørte at planen var at han skulle, hvis han kunne ~ afhørte havde spurgt ham om det kunne lade sig gøre. Afhørte vidste ikke om han havde fået svar på om han kunne, men det kunne vi se på afhørtes telefon; hvis han havde skrevet. Men ellers var det meningen at han skulle; men så blev afhørte anholdt fordi han havde ringet til politiet 0g så havde afhørte ikke tid til at kontakte ham mere. Adspurgt hvis <anonym>Person 15</anonym> havde sagt ja til at tage over til <anonym>Tiltalte 1</anonym> vurderede af- hørte at han ville have været der ved 1700 tiden " 1600-1700 tiden. Det var afhørtes vurdering at <anonym>Person 15</anonym> ikke havde sagt ja for ellers var han jo taget der- op. Han gentog at <anonym>Person 15</anonym> ikke kendte adressen. Afhørte kommunikerede med <anonym>Person 15</anonym> over Wickr. Afhørte sagde også at han havde hans telefonnummer som han havde fået af en bekendt. Adspurgt om afhørte kunne huske om det var ham eller <anonym>Person 15</anonym> der skrev den sidste besked, mente afhørte at det var <anonym>Person 15</anonym> og det var den besked han ik- ke havde set. Afhørte havde tidligere givet udtryk for at han var sikker på at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der havde gjort det. Adspurgt til hvorfor han troede det var at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sendt det billede til afhørte. Afhørte sagde, hvorfor skulle han sende mig et billede, hvis det var en anden; der havde gjort det afhørte kunne ikke forstå om han <anonym>Tiltalte 1</anonym> var stolt af det eller hvad fanden han er, men det er i hvertfald sygt. Adspurgt om der var andre ting oplyste han at <anonym>Tiltalte 1</anonym> førhen havde truet hende og han havde opfordret hende (afdøde) til at melde <anonym>Tiltalte 1</anonym> til politiet angående det svindel og trusler på livet og alt det der; Det var afhørte der sagde at hun skulle gøre det (anmelde det til politiet) . Jeg oplyste ham om at jeg mente at der skulle noget mere til at slå en person ihjel. Afhørte vidste ikke om der var andet end det med trusler; gæld og nog-le telefoner. Hun havde snakket om at hun var presset. Adspurgt om der var andet der kunne ligge bag svarede han at det mente han ikke. <anonym>Forsvarer</anonym> spurgte om hun måtte bryde ind, hvilket hun fik lov til. Hun spurgte afhørte om det med beskeden jeg kvæler hende bagfra om det ikke også var med til det nu, hvortil afhørte svarede jo jo. Afhørte oplyste at han <anonym>Tiltalte 1</anonym> skriver "jeg flækker den lille luder" Og så skrev afhørte for sjov 99 'så skaf hende af vejen? hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> skriver på snapchat fordi han er jo ikke dum jo havde han skrevet over facebook så havde jeg det jo. Men han skrev over snap at "jeg kvæler hende bagfra? Adspurgt til hvorfor afhørte tror; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er helt derude svarede afhørte at han tror <anonym>Tiltalte 1</anonym> var presset over alt det der med LTF og sådan noget og så fordi hun sagt til ham at han snydt hende. Adspurgt til korrespondancen dagen før drabet mellem afhørte og afdøde vedr: det at afdøde havde skrevet til afhørte at "du må ikke sige det mig han må ikke vide at det er mig der har sagt det. Afhørte gentog at det var vedr. det at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle til at sælge for afhørte det måtte <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke vide at <anonym>Forurettede</anonym> 0g afhørte havde talt sammen om_ Der var ikke nogen der skulle vide at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle til at sælge for en anden. Afhørte vidste godt at <anonym>Tiltalte 1</anonym> solgte for <anonym>Kaldenavn</anonym> Foreholdt at han talte med <anonym>Tiltalte 1</anonym> aftenen forinden drabet oplyste han at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var sammen med <anonym>Forurettede</anonym> på det tidspunkt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt at de bare havde siddet og snakket 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle sige undskyld til <anonym>Forurettede</anonym> Afhørte oplyste at efter samtalen skrev <anonym>Tiltalte 1</anonym> til afhørte at hvis <anonym>Forurettede</anonym> spørger så har jeg lånt 2000 kr. af dig eller noget i den stil. Adspurgt til hvorfor han skrev det var ifølge afhørte formentlig fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde lånt 2000 kr. af <anonym>Forurettede</anonym> som han så skulle aflevere tilbage fra mig. Adspurgt til billedet; der er sendt fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til afhørte foreholdt jeg ham det at afhørte havde sagt "ligger hun stadig inde på værelset" svarede afhørte ja det var der hvor 'politiet var der (politiet var kommet hjem til afhørte) . Afhørte var i tvivl om <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde "ja" . Adspurgt om han kunne huske dette svarede han at han mente at <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde men var ikke sikker " af-hørte oplyste at politimanden; der var hos ham også mente at han havde sagt "ja" Adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt noget som indikerede, at det var ham der havde gjort det, svarede afhørte at den forklaring han ( <anonym>Tiltalte 1</anonym> var kommet med ikke gav mening at der var nogen der skulle have sparket døren ind, hvorefter han stak af. Afhørte kunne ikke forstå hvorfor han ikke stak i ste-det for at gå tilbage. Afhørte sagde hvorfor ringede han ikke til politiet. Da politiet kom råbte han at det var her hvorfor ringede han ikke selv efter po-litiet Det var mig der ringede til politiet. Dette gav ikke mening for afhørte. Afhørte sagde_ jeg ved det er ham ~ det giver ikke mening det han siger. Adspurgt til samtalen svarede han at inden samtalen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> talte afhør-te med politiet. Mens han gjorde det forsøgte <anonym>Tiltalte 1</anonym> at ringe til afhørte hele tiden; men afhørte talte med politiet. Inden samtalen mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> og afhørte spurgte afhørte politiet; der var hos ham om han skulle sætte højtaler til, hvilket politimanden havde sagt ja til. Igen adspurgt til samtalen aftenen før mellem afhørte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> forespurgte jeg om de to aftalte noget der. Afhørte svarede nej, men at han havde en af- tale med <anonym>Forurettede</anonym> om at hun skulle komme til ham, men det måtte <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke vide fordi han ikke skulle vide hvad de snakkede om. Direkte adspurgt om der var en aftale mellem afhørte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> om at af- hørte skulle komme hjem til <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvortil afhørte svarede at det var ikke en aftale. Også selv om han havde skrevet det så har det ikke været nogen aftale. Afhørte oplyste, at det havde han også skrevet til hende. Jeg foreholdt ham noget korrespondance fra den 13 juli kl 2200 mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 1 0g afhørte; hvor afhørte blandt andet skriver at vi ses i morgen. Adspurgt om man ikke kunne forstille sig at <anonym>Tiltalte 1</anonym> på den baggrund troede at du skulle komme svarede afhørte at det kunne han godt men det var ikke meningen. Afhørte var stadig sur over det som <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet tidligere med hans børn og alt det der: Afhørte havde i stedet en aftale med <anonym>Forurettede</anonym> der skulle komme til ham med toget kl 1845 eller sådan noget. Adspurgt til korrespondance mellem <anonym>Profilnavn 2</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 1</anonym> puha, hvornår er de her? Frygter hun skriger fordi der ligger et spisested. Afhørte svarede til dette at han vidste ikke hvad han ( <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Profilnavn 2</anonym> mente med det. Afhørte gentog at han ikke havde lavet nogen aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> afhørte oplyste at han <anonym>Tiltalte 1</anonym> troede sikkert at afhørte kom. Det havde han sagt mange andre gange og så kommer jeg slet ikke. Afhørte oplyste; at han var dårlig til at overholde sine aftaler. Afhørte oplyste, at han havde haft en aftale med <anonym>Forurettede</anonym> iover en uge nu så det var egentlig det, der var planen. Afhørte fastholdt at det var en aftale som han ikke havde tænkt sig at over- holde. Afhørte blev foreholdt at han havde købt coke af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Adpurgt til hvor-for han havde gjort det når han nu selv kunne skaffe. Afhørte forklarede; at han havde haft problemer med at få fat på ham <anonym>Person 15</anonym> og at det var årsagen til at han havde fået fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte oplyste igen på forespørgsel at han ikke havde kendskab til LTF og kun lidt til Satudarah; idet han havde kendt en der hed <anonym>Person 16</anonym> som nu var død. Adspurgt til at <anonym>Tiltalte 1</anonym> på et tidspunkt havde givet udtryk for at han skulle til Satudarah fest svarede afhørte at det vidste han ikke noget om. Afhørte mente ikke at han havde skrevet noget til <anonym>Tiltalte 1</anonym> om nogen fest. Afhørte havde kun været til fest en gang med Satudarah og det var ca. for 3 år siden; hvor de åbnede i København. Han var med til denne fest fordi han kendte <anonym>Person 16</anonym> Adspurgt til en der hed <anonym>Person 11</anonym> svarede han, at det var en han havde gået i skole med fra Fredericia. Afhørte vidste ikke hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> kendte ham fra. Igen adspurgt til LTF svarede han at han kendte et par stykker; men det var ikke nogen han havde snakket med i mange år ~ det var en der hed <anonym>Person 17</anonym> 0g en der hed <anonym>Person 18</anonym> afhørte vidste at det var nogen der var blevet LTF men han havde ikke talt med dem siden han boede i Fredericia og det var 8 år si-den. Dengang var de ikke LTF. Foreholdt korrespondancen; hvor i der stod fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til afhørte at hun <anonym>Forurettede</anonym> ved for meget om ham <anonym>Tiltalte 1</anonym> ) Afhørte vidste ikke hvad det var som hun vidste om <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte vidste at de havde været uvenner over det med de telefoner der og han <anonym>Tiltalte 1</anonym> har truet hende. Igen foreholdt ovennævnte korrespondance, hvor afdøde skrev om at han må ikke vide; at det mig mv , svarede afhørte, at han ikke havde læst det fordi hun havde slettet afhørte på snapchat så <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke kunne se at de havde skrevet sammen. Foreholdt at vi havde fået genskabt snapchat korrespondancen mellem afhør-te 0g <anonym>Forurettede</anonym> blandt andet på hans opfordring til at hvis aktiverede dem beg ge igen så ville korrespondancen komme frem; hvilket den også gjorde. Han blev foreholdt at man ud fra denne godt kunne se at de havde kommuni-keret uden om <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvortil han blandt andet oplyste at det skyldtes det <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet om hans børn; men også efter alt det med telefonerne med <anonym>Forurettede</anonym> og det at han havde taget <anonym>Forurettedes</anonym> Macbook. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde forsøgt at sælge <anonym>Forurettedes</anonym> Macbook over nettet. Afhørte kom godt ud af det med <anonym>Forurettede</anonym> og de havde aftalt med hinanden at de delte alt hvad de kommunikerede med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om til hinanden. Så når <anonym>Forurettede</anonym> havde skrevet med <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte hun det til afhørte og når afhørte havde skrevet eller talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> så skrev han det til <anonym>Forurettede</anonym> Afhørte indskød at han ikke havde set <anonym>Tiltalte 1</anonym> iover en måned før drabet. Afhørte blev foreholdt at vi havde talt med <anonym>Tiltalte 1's</anonym> kæreste <anonym>Vidne 3</anonym> 0g at hun havde fortalt at afhørte på et tidligere tidspunkt havde slået ihjel, hvilket af- hørte oplyste overhovedet ikke passede. Afhørte blev foreholdt at han skulle have fremvist en video af det. Det kendte afhørte overhovedet ikke noget til og henviste til at han havde videoen på sin telefon; men at det drejede sig om en affaldspose med affald i. Videoen lå under Snapchat på hans telefon: Adspurgt om han kunne have sagt det for sjovt svarede han aldrig. Videoen skulle være fra 2016. afhørtes ekskæreste havde spurgt hvad det var 0g så havde han bare sagt at det var 2 små drenge; der spillede smart - det var det han havde skrevet. Adspurgt til det med at han skulle have gravet det ned i en skov iog sin have svarede han at det ikke gav mening. Afhørte ville aldrig sige til ham hvis han havde slået en ihjel. Adspurgt til en korrespondance på drabsdagen mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> hvor i der stod noget i retning af at der er 2 mand på vej over; svarede afhørte at det vidste han ikke noget om. Foreholdt at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet at der er to personer på vej ud for at hente <anonym>Forurettede</anonym> Afhørte forklarede her til at der var ikke nogen af dem; som han kendte der havde været deroppe i hvertfald. <anonym>Forsvarer</anonym> spurgte til om det var før eller efter drabet, hvor-til jeg oplyste at det var før drabet. Adspurgt til de omtalte telefoner oplyste han at han havde modtaget den ene af de telefoner. Der var tale om den ene telefon og den havde han solgt. Adspurgt til den bil som han solgte til <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede han at meningen var at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle have bilen men den skulle stå i <anonym>Forurettedes</anonym> navn for at <anonym>Tiltalte</anonym> 1 kunne snyde hende for alle de ting der, hvilket afhørte egentlig var ligeglad med så længe han fik pengene for bilen. Afhørte solgte bilen for 1500 kr: og 3 gram kokain. Adspurgt om det var bilen der gjorde at afhørte 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev uvenner svarede han at ja det tror jeg. Afhørte havde på et tidspunkt blokeret <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvorfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet til afhørtes gode veninde <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> manglede registreringsattesten som afhørte efterfølgende bavde sendt til ham over facebook. Pludselig var gearkassen gået i stykker; men det var den ikke mens han hav-de haft den_ <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde nogen dage efter at han var blevet blokeret af afhørte skrevet via <anonym>Vidne 3</anonym> at der var sket noget; hvorefter han on blokere ham igen. Han ville stadig gerne hjælpe og siger de kan komme over til ham. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt til afhørte at han skyldte <anonym>Kaldenavn</anonym> 21.000 kr: Afhørte havde herefter spurgt <anonym>Forurettede</anonym> om det kunne passe, hvortil <anonym>Forurettede</anonym> havde svaret at det ikke passede over snapchat. Adspurgt om afhørte havde lavet en aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om at han skulle komme over til afhørte for at kigge på en anden bil svarede afhørte ja. Der var tale om en grå Peugeot 206. Det var den som afhørte havde købt ef-terfølgende. Adspurgt om de havde talt om en BMW svarede han nej. Afhørte blev igen foreholdt en besked som <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet, hvori der stod 99 planerne er ændret, <anonym>Tiltalte 2</anonym> kommer herover i morgen skal ind og mødes med <anonym>Person 3</anonym> nu her og så lige ryge joint med <anonym>Person 5</anonym> Til dette svarede afhørte at dette ville ikke komme til at ske. Adspurgt om afhørte kunne have lavet en aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> der kunne ha-ve gjort at <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne have fået den forståelse at afhørte ville komme over til ham, hvortil afhørte svarede at det kan sagtens være det tror jeg han har gjort hver gang, men jeg kom aldrig. Der var derfor ikke noget unormalt i at han ikke kom. Vedr. korrespondancen først på facebook~ ~ Snapchat og efterfølgende skifte-de de til Wickr. De skiftede til for der skrev <anonym>Tiltalte 1</anonym> med <anonym>Person 3</anonym> hvilket skyldes at han ikke kunne skrive til <anonym>Person 3</anonym> på Facebook 0g snapchat. Afhørte havde ikke yderligere at tilføje til sin forklaring ' 7 Der er dokumenteret en politirapport af 4. december 2020, samme ekstrakt side 801-808. Forud for denne afhøring var at undertegnede modtog et opkald fra Retspsy - kiatrisk <anonym>Afdeling</anonym> om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde et stort behov for at tale med un- dertegnede, idet han ønskede at tilstå sin del af denne sag. Afhørte rettede fredag den 4. december 2020 kl. 14.32 telefonisk henven-delse og oplyste at han ønskede at udtale sig til sagen. Afhørte blev med det samme gjort bekendt med, at han fortsat var sigtet i sa- gen og at han havde mulighed for at få sin forsvarer til stede. Dette vidste han godt, men han ønskede, at udtale sig uden sin forsvarer: Afhørte ønskede ikke at have sin forsvarer tilstede under afhøringen. Jeg gjorde ham det klart;, at det var hans beslutning; hvorefter han fastholdt at han ønskede at forklare sig uden sin advokat. Afhørte oplyste at han var bange for at politiet ville tage hans besøg 0g op-kald til hans mor fra ham; hvis han tilstod. Adspurgt til, hvad det var han ville tilstå svarede han det hele? Jeg oplyste ham om at vi ikke ville ændre på noget. Afhørte forklarede, at han havde hørt <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring og den egentlig passede rimelig godt. Afhørte forklarede; at den eneste grund til at han ikke havde tilstået endnu var at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde tilstået nu Afhørte var ikke sik-ker på at han <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville gøre det (at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville tilstå) Afhørte havde hørt at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke havde tilstået i lang tid og derfor troede han ikke at han ville gøre det. Afhørte oplyste, at det med <anonym>Person 3</anonym> dengang - det var meningen; at vi skulle give ham <anonym>Person 3</anonym> skylden for jeg regnede ikke i ville kunne finde ud af det. Det var faktisk planen; at det var ham der skulle have skylden for det. Han forklarede, at han og <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet sammen i løbet af den dagl nat det skete på Wickr (krypteret app). Afhørte oplyste, at han havde solgt kokain og havde et stort kokain forbrug, hvilket <anonym>Forurettede</anonym> godt vidste. Hun vidste det fordi, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fortalt hende om det og da afhørte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde talt om det var afhørte bange for at <anonym>Forurettede</anonym> skulle sige det til politiet; Han oplyste, at han hellere ville sidde inde for narko end han ville sidde inde for drab så det var måske en forkert måde at gøre det på. Afhørte forklarede; at han 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev sammen på Wickr for der vidste de at beskederne ville blive slettet så vi (politiet) ikke ville kunne finde frem til dem. Afhørte forklarede, at de skrev om hvordan det skulle ske - til at begynde med skrev <anonym>Tiltalte 1</anonym> over facebook jeg flækker den lille luder? hvortil af-hørte skrev ment i sjov at han bare kunne "skaffe hende af vejen? Afhørte forklarede, at han var påvirket af stoffer den dag og ikke havde tænkt sig om. De skrev på Wickr om, hvad der skulle ske og <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet, at "han ville kvæle hende bagfra? hvorefter afhørte skrev noget tilbage, men han kunne ikke huske; hvad han skrev. Men de snakkede om hvad der skulle ske og hvornår han <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle gøre det og <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle sende afhør-te et billede og han ville også få nogle penge for det. Afhørte forklarede; at han ikke havde tænkt klart så da <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte ham billedet af afdøde gik han i panik, hvorefter han ringede til politiet. Afhørte forklarede; at han ikke havde tænkt over det han havde taget stof-fer så da han modtog billedet ringede han efter politiet, hvorefter han blev anholdt 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev anholdt det hele det blev helt forvirret. Afhørte forklarede, at de skrev over Wickr <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde blandt andet skrevet om, hvordan han ville gøre det og at han var bange for at hun ville skrige 0g løbe. Afhørte skrev til dette at han <anonym>Tiltalte 1</anonym> måtte finde ud af hvad han ville gøre <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede afhørte at han ville kvæle hende bagfra. Afhørte oplyste, at han ikke kunne vide noget om at han ville tæve hende el-ler noget som helst det var mere at han bare skulle gøre det. Afhørte forklarede, at han havde sagt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han kunne få nogle pen-ge for det. Han kunne ikke forklare, hvorfor han havde sagt sådan. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde svaret at det kunne han godt gøre for de penge der. Afhørte vidste ikke helt hvad han havde sagt her fordi han havde været påvir- ket 0g det kunne hans bistandsværge bekræfte. Afhørte oplyste om at han havde et dagligt forbrug af kokain i mange år, hvorfor han ikke havde tænkt over det. De skrev efterfølgende videre om de (afhørte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle fjerne hende bagefter; men de fandt ikke en løsning på hvordan det skulle ske. Afhørte forklarede; at der efterfølgende gik en times tid så skrev <anonym>Tiltalte 1</anonym> at nu gør jeg det. Afhørte forklarede, at han sad sammen med sin søster i stuen 0g han sagde til hende "jeg har gjort noget dumt? Søsteren spurgte hvad? Afhørte svarede, at det kunne han ikke sige til hende. Afhørte modtog billedet en time efter som han viste til sin søster 0g sagde "han gjorde det kraftedeme sagde jeg så" Søsteren spurgte hvad gjorde han? Afhørte sagde "hun er død? søsteren gik ipanik 0g var ved at græde over at hun har set en død person. Afhørte oplyste; at han først ringede til sin bistandsværge men han tog den ikke; hvorefter han skrev over Facebook til ham at det er et lig. Bistandsvær-gen skrev at han skulle ringe 112. Afhørte ringede til sin kontaktperson; der ikke svarede hvorefter at afhørte ringede til sin mentor, der oplyste ham om at han skulle ringe til politiet; idet han ikke kunne nå at kommer over til ham før end om en halv time Afhørte ringede 114 og siger han gerne vil melde et drab- et lig = en person der er død afhørte følte i starten at de troede på ham for der gik lang tid før de kom (politiet). Da politiet kom viste han dem billedet oppe i lejligheden, hvorefter det hele ligesom gik i gang. Afhørte udtalte; "at det var ikke meningen det var ikke min hensigt -jeg ved ikke lige hvad fanden jeg lavede? Afhørte oplyste, at han havde et godt forhold til <anonym>Forurettede</anonym> de skrev sammen hver dag og alt muligt det var ikke meningen Adspurgt til hvad der gik forud og hvorfor at det blev besluttet, at det skulle ske på den måde og hvem det var; der fik ideén til, at det skulle ske på den måde. Afhørte svarede, at han troede, at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvis han skulle væ-re helt ærlig. Afhørte oplyste, at det var afhørte; der skrev så må du skaffe hende af vejen; hvorefter; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> over Wickr svarede "Ja han kvæler hende bagfra' 99 Afhørte gentog at han var påvirket og tænkte at det var mere for sjov at de skrev det der. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev til afhørte at han ville gøre det om 1 time og det var først der; at det gik op for afhørte; at det sker faktisk det her. Afhørte tænkte på at rin-ge til politiet inden det skete, men det tænkte han ikke over overhovedet. Afhørte ringede til politiet da han modtog billedet fordi han gik i panik over at det overhovedet skete. Afhørte gentog at han faktisk godt kunne lide hende og at de havde et godt forhold de skrev sammen hver dag og hun skulle faktisk over 0g besøge af- hørte den dag; Afhørte forklarede; at de også havde siddet og hygget sig sammen ved at ta-ge nogle streger (kokain) mens <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> sov. Han beskrev, at de hav-de haft det godt sammen 0g det var ikke hans hensigt at hun skulle dø. Adspurgt til hvad de skrev om aftenenlnatten; i løbet af dagen 0g formidda-gen op til drabet, hvortil afhørte forklarede, at de om aftenen skrev til hinan-den hvad de lavede hver i sær. Afhørte sad derhjemme sammen med søsteren og tog kokain. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var sammen med <anonym>Forurettede</anonym> De ringede også sammen om aftenen hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> sad og hyggede med <anonym>Forurettede</anonym> Afhørte forklarede; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> pludselig skrev; at hvis <anonym>Forurettede</anonym> spurgte så havde <anonym>Tiltalte 1</anonym> lige lånt 2000 kr. af afhørte, hvortil afhørte sagde ja ja det er sgu fint nok. Dagen efter (14.juli 2020) skrev <anonym>Forurettede</anonym> til afhørte, at hun havde hørt at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle til at sælge for <anonym>Person 3</anonym> Afhørte blev lidt sur over; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fortalt det til <anonym>Forurettede</anonym> for det skulle være blevet mellem afhørte, <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> det var noget mellem de 3 Afhørte skrev til <anonym>Forurettede</anonym> på Snapchat at det ikke passede 0g at <anonym>Tiltalte 1</anonym> løj. Afhørte skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> fra <anonym>Person 3's</anonym> profil, hvorfor han havde sagt det til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev; at det havde han ikke gjort, og at de måtte finde en løsning på det her. Afhørte oplyste, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var kommet med en løsning om at de måtte skaffe hende af vejen eller hvad man nu siger. Pa <anonym>Person 19</anonym> forespurgte om det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> selv; der foreslog det første gang. Afhørte sagde at det var ikke afhørte, der havde sagt at han skulle slå hende ihjel det var noget <anonym>Tiltalte 1</anonym> selv sagde eller foreslog afhørte vidste ikke om <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt det. Afhørte gentog at han ikke havde sagt til ham at han skulle slå hende ihjel det var der ingen beskeder på overhovedet. Adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev det til afhørte eller <anonym>Person 3</anonym> svarede afhørte; at det var til <anonym>Person 3</anonym> Adspurgt hvad <anonym>Person 3</anonym> svarede oplyste afhørte "hvad vil du gøre? eller noget i den stil, hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede "jeg kvæler hende bagfra" Derefter be- gyndte de at skrive om hvordan det skulle ske. Han kunne ikke helt 100% huske hvad der skete " det var lang tid siden nu -det meste af det kunne han huske. Foreholdt det at de havde haft noget kommunikation på <anonym>Person 3 's</anonym> profil oply- ste afhørte, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> godt vidste <anonym>Person 3</anonym> ikke fandtes. Det var derfor at vi lavede profilen det var for at de kunne give ham skylden <anonym>Person 3</anonym> Adspurgt til om de var fælles om profilen <anonym>Person 3</anonym> blev lavet forklarede af- hørte, at det var afhørte, der havde lavet profilen; men <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste ud- mærket godt at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der stod bag denne profil. De gav <anonym>Person 3</anonym> skylden fordi han regnede ikke med at vi ville finde ham ~ Af- hørte regnede ikke med at <anonym>Person 3</anonym> fandtes overhovedet, men så fandt vi (politiet) ham jo i arrestenlfængslet. Det var derfor afhørte sad med en an-den forklaring fordi det var jo hans. I starten var meningen at de ville give ham <anonym>Person 3</anonym> skylden for afhørte reg - nede jo ikke med at han fandtes. Direkte adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> godt vidste; at <anonym>Person 3</anonym> var en falsk profil svare - de afhørte ja. Adspurgt hvordan svarede afhørte; at de alle 3 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> havde skrevet sammen over facebook. Afhørte fortalte om at han havde skrevet sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> et par dage efter (at de havde skrevet sammen på facebook). Her havde afhørte skrevet til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han skulle ud og sælge noget koka-in og at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle skrive til <anonym>Person 3</anonym> profilen; så politiet ikke skulle tro at det var <anonym>Person 3</anonym> der var ude og sælge stoffer; men at det var afhørte. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev med <anonym>Person 3</anonym> og han vidste godt at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> som han skrev med igennem <anonym>Person 3's</anonym> profil. Adspurgt til hvordan han vidste det svarede han, at afhørte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> på et tidspunkt havde siddet hjemme ved <anonym>Tiltalte 1</anonym> og talt om det og afhørte havde også vist; at han kunne logge ind på den. Afhørte forklarede også at de havde skrevet fra <anonym>Person 3 's</anonym> profil over til <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1's</anonym> profil 1 perioder fordi de skulle have det til at hænge sammen med at han skulle have kendt ham i mange år eller i lang tid så ikke bare det hele kom ind i billedet. Afhørte oplyste, at han også havde skrevet med <anonym>Person 3</anonym> fra sin profil frem og tilbage for at han skulle virke ægte ~ hvis det gav mening Undertegnede valgte herefter; at afbryde afhøringen med det budskab at vi fik sat en afhøring i stand i Middelfart, hvilket var ok for afhørte. Afhørte oplyste, at han havde brug for at komme ud med det; idet han havde haft det dårligt de sidste par uger han havde været ked af det og hørt stem-mer fordi han ikke havde fået sagt det ordentligt. Afhørte blev gjort bekendt med at det var ham selv; der ønskede at komme af med ovennævnte budskab, hvilket han var indforstået med. 71 Ien politirapport af 9. december 2020, ekstrakt side 809-828, står: 99 Afhørte ønskede; at tilstå sin del af sagen; men gjorde det klart, at han ikke havde noget med selve drabet at gøre. Afhørte blev indledningsvis gjort bekendt med, at den medsigtede, <anonym>Tiltalte 1</anonym> nu havde afgivet forklaring til sagen. Afhørte var bekendt med dette. Årsagen til denne afhøring var også som følge af at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde ringet til politiet, fredag den 4. december med henblik på at forklare sig. Særskilt afhø- ringsrapport udfærdiget herom. Adspurgt til hvorfor han ønskede, at tale med os nu svarede han; at han ger-ne ville have det overstået. Han havde det dårligt og så ville han tilstå det han havde gjort ligesom han ikke ville tage skylden for nogen. Adspurgt til, hvad det ville sige at han ønskede; at tilstå det han havde gjort oplyste han, at det var rigtigt, at han havde skrevet til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at hun skulle skaffes af vejen. Han havde ikke skrevet direkte at han skulle slå hende ihjel. Han forklarede, at han havde skrevet med både <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> om nat-ten og om morgenen (14.juli). Afhørte vågnede op om morgenen (den 14.juli) til en besked fra <anonym>Forurettede</anonym> hvor hun spurgte til om det var rigtigt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle til at sælge for <anonym>Person</anonym> 3 <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste godt at <anonym>Person 3</anonym> var afhørte. Afhørte svarede <anonym>Forurettede</anonym> tilbage med et nej for hun skulle ikke vide noget som helst. <anonym>Forurettede</anonym> blev ved med, at skrive til afhørte at han ikke måtte sige noget til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte var nødt til at skrive til <anonym>Tiltalte 1</anonym> om det fordi han skulle vide om <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt det til <anonym>Forurettede</anonym> Han fandt ud af det kunne <anonym>Tiltalte 1</anonym> godt ha-ve gjort for hun vidste alt, hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> og afhørte havde skrevet om over <anonym>Person 3 's</anonym> profil. Det var afhørte, der havde lavet <anonym>Person 3 's</anonym> profil fordi han solgte kokain. Hvis der skete noget så skulle han give ham <anonym>Person 3</anonym> skylden. Afhørte oplyste; at det ikke var meningen at politiet skulle finde frem til <anonym>Person</anonym> 3 Afhørte troede ikke, at der var nogen, der hed det navn <anonym>Person 3</anonym> ). Det var et navn; som afhørte havde fundet på. Han gentog, at hvis han blev taget med stoffer; så kunne han sige, at det var <anonym>Person 3</anonym> og ikke afhørte selv. Han eksisterede ikke for afhørte, men fordi afhørte var skizofren så var han virkelig for afhørte. Når afhørte lavede noget så fik han det til at virke som at det var virkeligt Afhørte havde sagt det samme til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Altså han skulle vide at det ikke var rigtigt at det var <anonym>Person 3</anonym> men det var meningen at det var ham; der skulle have skylden for det. Afhørte oplyste; at han var bekendt med, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> gav afhørte skylden for det meste idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde, at det var <anonym>Person 3</anonym> åbenbart og han <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke vidste noget som helst, hvilket afhørte heller ikke syntes var okay men han ville gerne tilstå det han havde gjort. Afhørte forklarede; at de havde skrevet om morgenen om, hvordan det skulle ske <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet over Snapchat til afhørte at han ville kvæle hende bagfra, efter at afhørte havde skrevet over Facebook 'skaf hende af vejen" <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede på Snapchat "ja" og efterfølgende skrev han; at "han ville kvæle hende bagfra" Efterfølgende skrev de fra <anonym>Profilnavn 1</anonym> (Wickrprofil), hvor de skrev om hvordan det skulle ske og hvordan det skulle gøres . Afhørte forklarede, at han ikke direkte havde skrevet til ham <anonym>Tiltalte 1</anonym> ), at hun skulle slås ihjel eller presset ham <anonym>Tiltalte 1</anonym> til det_ det var noget han selv valgte. Afhørte forklarede; at han ikke var sig selv på det tidspunkt, idet han var på kokain. Afhørte mente at han havde skrevet til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han kunne få nog-le penge for det. Afhørte kunne ikke huske beløbets størrelse. Afhørte forklarede; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede at det skulle han nok gøre, hvortil af- hørte skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han skulle sende et billede til afhørte bagefter (bagefter når det var sket) således at han kunne se at det var sket. Afhørte oplyste, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> efterfølgende havde skrevet at han ville gøre det om 1 time. Afhørte sad sammen med sin søster i stuen; da han modtog bille-det, hvorefter han gik i panik og viste det til hendes søster 0g sagde til hende "han gjorde det kraftedeme? Afhørte forsøgte herefter; at ringe til sin bistandsværge; men han tog den ik-ke, men han skrev til afhørte; at han skulle ringe 112 Afhørte ringede heref-ter til sin kontaktperson; der heller ikke tog den. Herefter ringede afhørte til sin mentor; der oplyste; at han ikke kunne nå over til afhørte før om 1 time, men at afhørte skulle ringe til politiet så ville han komme bagefter 0g snakke om det. Afhørte ringede herefter til politiet og til at begynde med følte han ikke at de tog ham alvorligt for han følte der gik lang tid før end de kom. Afhørte stillede sig ud for at vente på politiet og da de kom gik de op i lejlig - heden; viste afhørte billedet til politiet; der herefter satte noget i gang. Afhørte blev taget med på politistationen 0g sigtet for medvirken til mand-drab . Direkte adspurgt til hvad formålet var svarede han;, at i starten var det ment for sjov for afhørtes side. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kørte den selv op og sagde at han ikke kunne stole på hende. Afhør-te sagde til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at det kunne han heller ikke for hun havde sagt det hele til afhørte. Afhørte gentog at han havde et godt forhold til <anonym>Forurettede</anonym> han hadede hende ikke eller noget som helst jeg skrev med hende hver dag og vi havde det godt sammen. Afhørte gentog at han ikke var sig selv da han skrev alt det der ~ normalt plejede han, at tænke sig om han var ikke sig selv; han var på kokain og havde ikke sovet i flere dage, hvilket afhørtes søster og mor også kunne be-kræfte, at han havde været påvirket i lang tid inden det skete Meningen var ikke at hun skulle dø. Det var derfor han gik i panik og ringede til politiet da han modtog billedet fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hvis han mente det så havde han ikke ringet til politiet. Afhørte syntes han havde gjort det rigtige. Hvis han mente at det var meningen at hun skulle dø 0g at der var en plan om det, så havde han ikke ringet til politiet ~ så havde han bare ladet det være og håbet de kunne slippe for det. Afhørte oplyste, at han skulle leve med det resten af sit liv ~ afhørte var sta-dig paranoid skizofren og oplyste at han så billeder; hver dag af hende (afdøde) hvor hun lå på gulvet på samme måde, som hun gjorde på billedet. Han sov ikke om natten og han fik medicin 6 gange om dagen plus depot i sprøjte. Han fik meget medicin om dagen for at overleve dagen; hvor han ik-ke skulle tænke på hende og hvad der var sket. Han oplyste, at personalet på stedet havde været gode til ikke at spørge ind til det hele tiden; så han kunne passe sig selv for det meste. Han havde også haft meget samvær med perso-nalet fordi han ikke kunne være selv han havde det rigtig stramt med det. Direkte adspurgt til hvad afhørte tænkte ved beskeden; som <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte til afhørte 'Jeg gør det om en time" svarede afhørte at han ikke troede på ham afhørte sagde det til sin søster; der heller ikke troede på det de skrev ikke sammen mere efter der 0g efterfølgende modtog han det billedet der, hvorefter han gik i panik og ringede til politiet; Igen adspurgt til korrespondancen; der gik forud for drabet svarede afhørte; at han ikke kunne huske det præcist;, men <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet til afhørte, at han ville "kvæle hende bagfra" hvortil afhørte svarede <anonym>Tiltalte 1</anonym> at det kunne han godt 0g afhørte skulle nok få hende fjernet og alle de ting der. Afhørte oplyste, at det var meningen; at han skulle have været oppe hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> den dag, men det var ikke planen alligevel fordi det var bare noget af- hørte havde sagt de sidste 3 dage det var bare for at trække den længere ud. <anonym>Forurettede</anonym> skulle have været hjemme hos afhørte den dag (14. juli). Afhørte oplyste, at det hele kørte sådan at vi skrev om hvordan det skulle ske; om hvordan det skulle gøres og hvordan vi kunne få hende fjernet og så-dan noget. Afhørte oplyste, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet til afhørte, at han havde brug for noget kokain til at gøre det; men det kunne afhørte ikke hjælpe med afhørte boede jo i Vejle og så ville han jo også være tilstede (gerningsstedet) . <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt at han havde brug for noget kokain til at slappe afpå for at han kan gøre det. Afhørte sagde til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han ikke havde noget han kunne give ham nu. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev herefter; at han ville gøre det om en time hvorefter afhørte modtog et billede bagefter og så skete det hele. Adspurgt til profilen <anonym>Person 3</anonym> svarede afhørte, at det var en som afhørte havde fundet på 0g oprettet. Afhørte troede ikke at der var nogen der hed det navn det var bare noget han fandt på. Afhørte oplyste; at han havde oprettet den for ca. 1 år siden Adspurgt til hvornår <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik kendskab til denne profil oplyste afhørte, at det gjorde han første gang at afhørte var på besøg hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 MajlJuni måned 2020. Under dette besøg så <anonym>Tiltalte 1</anonym> at afhørte var logget ind på den-ne profil han så det hele. Adspurgt om det var dér med telefonerne svarede afhørte ja. (det var i slut- ningen af maj 2020). Adspurgt til profilen: <anonym>Profilnavn 1</anonym> svarede afhørte, at det var en han lavede på Wickr han kunne ikke bruge sit eget navn for så kunne man jo hvem det var der skrev. Afhørte oplyste, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> udmærket godt vidste, at det var afhørte, der la- vede den profil: Afhørte vidste også godt, hvad <anonym>Tiltalte 1's</anonym> kode til wickr var: Afhørte forklarede; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> næsten vidste fra start af da de lærte hinanden at kende; at det var afhørte, som stod bag denne profil. Foreholdt noget korrespondance; hvor at <anonym>Tiltalte 1</anonym> spurgte afhørte til denne profil og blandt andet skrev 99 det er mig <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ven Afhørte forklarede lidt utydeligt et eksempel at det var fordi at afhørte havde fået <anonym>Tiltalte 1</anonym> til at skrive til ham mens han var ude for at sælge noget kokain for at man så skulle tro at afhørte var hjemme den dag selvom han var ude at sælge kokain det var en stor mængde. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev da med en, som han troede var en anden fordi han ikke skulle vide at han var ude og sælge; men det var stadig afhørte som han skrev med. <anonym>Forsvarer</anonym> brød ind for spørge til forståelsen heraf - om det var fordi han ville dække over sig selv; hvortil afhørte svarede ja. Afhørte oplyste at mens han var ude at lave noget andet skrev han fra sin profil med <anonym>Tiltalte 1's</anonym> profil for at han ikke skulle sige noget som helst således at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle tro at afhørte sad derhjemme selv om han lavede noget an-det. Adspurgt om det var det samme han gjorde da han sendte beskeden til <anonym>Tiltalte</anonym> 1, hvor han var i LEGO land med sin søn, hvortil han svarede ja. Forsvareren ønskede et mere præcist svar på hvornår <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev klar over det var afhørtes profil og ikke <anonym>Profilnavn 1</anonym> hvortil afhørte oplyste, at det var anden eller tredje gang han var på besøg hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte mente at det var dengang med telefonerne <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste det fordi han havde set afhørte logge ind på den mens han var sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte havde sagt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at hvis der skete no-get så skulle de skrive fra den profil her. Forsvareren spurgte i forhold til hvad, hvortil afhørte svarede, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> til at starte med ikke vidste at det var afhørte; der solgte (stoffer) ~ så det var for at dække over afhørte. For at få det helt afklaret blev afhørte spurgt til om det var rigtigt at afhørte havde oprettet Facebook profilen <anonym>Person 3</anonym> for ca. 1 år siden. Afhørte korrigerede dette til ca. 9 måneder siden. Adspurgt til hvornår <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik kendskab til <anonym>Person 3</anonym> profilen oplyste afhørte; at det gjorde han anden gang afhørte var på besøg hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> Her fortalte afhørte til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han havde lavet denne falske profil for at dæk-ke over sig selv i forhold til kokain salg; Adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> godt vidste at <anonym>Tiltalte 2</anonym> stod bag ved profilen <anonym>Person 3</anonym> svarede afhørte at det vidst <anonym>Tiltalte 1</anonym> godt. Adspurgt til om <anonym>Profilnavn 1</anonym> oplyste afhørte, at det var en Wickr pro-fil, der var lavet til <anonym>Person 3</anonym> Adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste det svarede afhørte at det gjorde han. Afhørte havde lavet <anonym>Profilnavn 1</anonym> sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte mente, at det var sket sidste gang han var ovre hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> det var anden eller tredje gang han var ovre hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> De lavede <anonym>Profilnavn 1</anonym> 0g tilknyttede den til <anonym>Person 3</anonym> Afhørte oplyste; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> hele tiden har vidst, hvem der har skrevet fra profilerne <anonym>Profilnavn 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Han vidste udmærket godt at det var afhørte han skrev med. Afhørte kunne huske hvornår det var, men de var blevet uvenner om det med den skide bil der. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde på grund af det skrevet til afhørtes bedste veninde, <anonym>Vidne 1</anonym> at han ville smadre afhørte og slå ham ihjel og alt det der. Forsvareren spurgte afhørte om <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde koden (til profilerne) hvortil afhørte svarede at det havde han ikke ~ det var kun afhørte der havde dem Afhørte oplyste, at det kun var ham der kunne logge ind, men at <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste at afhørte havde oprettet profilen: Det var aftalen imellem dem at profilen blev brugt hvis der var noget der gik galt - eller hvis de skulle sælge kokain. Adspurgt om det også var tanken at det var det, der skulle ske i forhold til drabet, svarede afhørte, at han ikke vidste, hvad <anonym>Tiltalte 1's</anonym> idé var; men afhør - tes idé var at hvis der skete noget nu ringede jeg jo selv til politiet fordi jeg gik i panik; men meningen var de skulle lade det være, men hvis der skete noget så skulle de give <anonym>Person 3</anonym> skylden. Afhørte gentog det at han ikke troede at der var nogen der hed det navn og han troede ikke at politiet nogensinde ville kunne finde ud af hvem han var ~det var derfor han lavede den. Afhørte sagde at han troede det var det, der var meningen fra starten af ~ at de kunne give ham <anonym>Person 3</anonym> skylden lige me-get hvad det var. Men afhørte gik 1 panik 0g ringede til politiet. Forsvareren spurgte til, hvem af dem; der skiftede medie, hvem skiftede over til <anonym>Profilnavn 1</anonym> hvortil afhørte svarede, at det gjorde afhørte da det var den ene-ste Wickr profil han havde. Afhørte forklarede; at de kommunikerede på Facebook Messenger; Snapchat og Wickr: Afhørte forklarede; at han ikke tænkte sig om da han skrev på Facebook Messenger; hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev til Snapchat og derefter til Wickr " af- hørte fulgte bare med hen ad vejen. Det blev derfor korrigeret fra at det var afhørte der skiftede medie til at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der skiftede medie. Adspurgt til hvem der startede med at skrive på Wickr svarede afhørte at <anonym>Tiltalte 1</anonym> startede med at skrive til <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> skriver til mig) <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev "hey det er <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ven? for at dække over mig underforstået at det ikke var afhørte han skrev med, men 99 <anonym>Person 3</anonym> Foreholdt at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde følt sig tvunget til at gøre det fordi, <anonym>Person 3</anonym> var Satudarah (Rockerklub) svarede afhørte at <anonym>Tiltalte 1</anonym> udmærket godt vidste det og afhørte oplyste; at han ikke havde tvunget ham til det. Adspurgt om det var meningen i planen at <anonym>Person 3</anonym> skulle være Satudarah sva- rede afhørte nej. Afhørte oplyste; at det var bare noget de fandt på. De lavede den kun med <anonym>Person 3</anonym> profilen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde at de kunne lave noget andet og derfor lavede de den om til at han stod som Satudarah medlem:. Afhørte var godt klar over at det gjorde man ikke normalt; men det var det; der skete. De var fælles om at finde ud at gøre det på den måde, men afhørte tænkte ik-ke over at politiet ville finde ud af det. Foreholdt en besked som <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte til <anonym>Vidne 3</anonym> om at han skulle til Satuda-rah fest om lørdagen svarede afhørte at det passede ikke det havde de ikke skrevet sammen om. Ifølge afhørte kunne det være at <anonym>Tiltalte 1</anonym> bare ville spil-le smart over for <anonym>Vidne 3</anonym> men han vidste det ikke. Adspurgt til beskeden som <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte til <anonym>Vidne 1</anonym> om at han ville smadre afhørte og dennes familie herunder <anonym>Vidne 2</anonym> der er ekskæreste til afhør-te og søster til <anonym>Person 3</anonym> (Denne besked er affødt af en uoverensstemmelse vedr. en bil som <anonym>Tiltalte 1</anonym> har købt kort forinden af afhørte) . Afhørte blev foreholdt at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt at <anonym>Vidne 2</anonym> var søster til <anonym>Person 3</anonym> hvortil afhørte oplyste at det passede ikke. Afhørte blev forespurgt til de beskeder; hvor <anonym>Person 3</anonym> truer <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede afhørte at han godt kunne forstå det var lidt svært at forstå fordi det var jo egentlig kun ham selv, der kunne forstå det ordentligt for det var ham der havde lavet profilen det er mig der tænker sådan. Afhørte forklarede; at <anonym>Vidne 1</anonym> ikke vidste at afhørte var <anonym>Person 3</anonym> hun troede at det var en anden. Så da <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet til afhørte via <anonym>Vidne 1</anonym> sagde <anonym>Vidne 1</anonym> at afhørte ikke skulle blive venner med ham igen <anonym>Tiltalte 1</anonym> bad <anonym>Vidne</anonym> 1 af-hørte om at få <anonym>Person 3</anonym> til at skrive til ham. På dette tidspunkt sad <anonym>Vidne 1</anonym> og af-hørte ved siden af hinanden mens han skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> vidste ikke at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var <anonym>Person 3</anonym> Afhørte oplyste at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke svarede tilbage fordi han vidste jo godt at af- hørte var <anonym>Person 3</anonym> Adspurgt om vi kunne blive enige om at <anonym>Person 3</anonym> på Facebook truede <anonym>Tiltalte 1</anonym> ret voldsomt svarede han ja. Afhørte oplyste at <anonym>Tiltalte 1</anonym> godt vidste at det var afhørte der skrev der de havde talt sammen i telefonen samme dag og dagen efter. Afhørte sagde at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 100% godt vidste at <anonym>Person 3</anonym> var <anonym>Tiltalte 2</anonym> Jeg foreholdte ham noget af korrespondancen hvor afhørte som <anonym>Person 3</anonym> skrev hårdt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 99 at han ikke er en skid værd han er bare en ltf er mv.? svarede han at det var på grund af <anonym>Vidne 3</anonym> ikke skulle vide det. Adspurgt om det var et dække over for <anonym>Vidne 3</anonym> og noget som <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne bruge som forsvar over for <anonym>Vidne 3</anonym> svarede han ja. Afhørte vidste ikke hvordan <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville have gjort det, men han vidste ud- mærket godt at det var afhørte der skrev den besked 100%. Foreholdt noget mere af korrespondancen mellem <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> herun- der det at <anonym>Person 3</anonym> skrev 99 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har sagt god for dig igen han må sgu holde af dig hvortil der kom en kort undskyldning fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hertil forklarede afhørte at det bare var et spil 100% <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde hele tiden vidst at <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Profilnavn 1</anonym> var mig (Afhørte) Det var også noget de havde snakket om over telefonen. De havde talt i telefon sammen hver eller hver anden dag Afhørte oplyste at det havde han også gjort med <anonym>Forurettede</anonym> Afhørte forklarede, at hver gang <anonym>Forurettede</anonym> havde skrevet med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om der skete noget så fik han et screenshot fra <anonym>Forurettede</anonym> om hvad der var skrevet. Og hver gang afhørte skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte afhørte et screenshot til hende om hvad der var skrevet 0g sådan blev det ved det var kun for at køre et spil over for <anonym>Tiltalte 1</anonym> at <anonym>Forurettede</anonym> og afhørte gjorde det. Adspurgt til hvorfor han ville køre et spil over for <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede han, at det var fordi at de var blevet uvenner og alt det med den bil og så synes af-hørte at det var synd for <anonym>Forurettede</anonym> at <anonym>Tiltalte 1</anonym> snød hende så meget med de penge (fra telefonerne). Afhørte snød ikke <anonym>Forurettede</anonym> for penge for de telefoner han skyldte ikke <anonym>Forurettede</anonym> nogle penge. Afhørte fik en telefon af <anonym>Tiltalte 1</anonym> som <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville betale ud. Det var en af telefonerne som <anonym>Forurettede</anonym> havde lagt navn til. Afhørte var med inde i et par butikker sammen med <anonym>Forurettede</anonym> for at hente te- lefoner det var han fordi <anonym>Forurettede</anonym> havde spurgt om han ikke ville gå med hende ind. Adspurgt til det at afhørte skulle have været derovre den 14.juli 2020 og til den besked hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev til afhørte "hvis <anonym>Forurettede</anonym> spørger; så skylder du mig 2000 kr: eller så skylder han <anonym>Tiltalte 1</anonym> afhørte 2000 kr. hvilket gjor-de at <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne få noget kokain af <anonym>Forurettede</anonym> så kunne <anonym>Tiltalte 1</anonym> sige til <anonym>Forurettede</anonym> at afhørte kom med pengene som han skyldte. Afhørte skyldte hverken <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller <anonym>Forurettede</anonym> nogen penge. Afhørte forklarede, at efter han modtog den besked med de 2000 kr. fra <anonym>Tiltalte</anonym> 1 skrev han til <anonym>Forurettede</anonym> om det på snapchat. Jeg vendte tilbage til korrespondancen fra før selve drabet og foreholdt ham om han havde skrevet at han ville have dokumentation for at det var sket, hvortil afhørte svarede han; at det havde sgu nok gjort ~ det er jeg næsten sikker på at jeg har gjort han kunne ikke huske det, men det tror jeg at jeg havde gjort ellers kan jeg ikke forstå, hvorfor han skulle sende det. Men at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev bagefter "er du stolt nu havde han ikke set han hav-de ikke åbnet beskeden det var først efter at politiet gjorde ham opmærk-som på det at han blev bekendt med denne besked/billede på snapchat. Afhørte gentog at han nok havde skrevet at han gerne ville se det, men havde også fortrudt at han havde set billedet. Han kunne ikke huske det præcist. Adspurgt til hvorfor at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet til afhørte "er du stolt nu sva- rede afhørte at han ikke havde set denne besked før 'politiet gjorde ham be - kendt med den. Adspurgt til stolt over hvad kunne betyde svarede han at "over at han havde gjort det <anonym>Tiltalte 1</anonym> )? Afhørte oplyste, at de havde skrevet om at det skulle ske; men afhørte havde ikke sagt direkte til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han skulle gøre det og så troede <anonym>Tiltalte 1</anonym> måske at det ville gøre afhørte stolt, men han havde ikke bedt ham om at gøre det. Adspurgt til om der var noget i den kommunikation afhørte 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> hav-de med hinanden på de forskellige medier; der kunne gøre at <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne komme i den vildfarelse; at han skulle gøre det svarede afhørte, at det kunne godt være at <anonym>Tiltalte 1</anonym> troede at det var det han skulle gøre, men afhørte havde ikke presset ham til at gøre det det 100% sikkert han valgte det selv og han gjorde det selv. Direkte adspurgt til, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> skulle dø svarede han at det vidste han ikke afhørte havde ikke noget problem med hende. Men han troede det nok kunne være fordi hun vidste for meget om afhørte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvis det skul-le være helt ærlig. Afhørte oplyste; at hun vidste for meget om afhørte og hun vidste for meget om <anonym>Tiltalte 1</anonym> fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt alt det der til hende. Det var det, der gjorde afhørte sur og derfor skrev afhørte det der med, som om at <anonym>Person 3</anonym> var skuffet for at han <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne sige det videre til <anonym>Forurettede</anonym> at <anonym>Person 3</anonym> var skuffet og at alt det der ikke passede, men så skete alt det andet der: Afhørte blev gjort bekendt med, at det var ret voldsomt det, der var sket. Af- hørte svarede, at han ikke vidste, hvordan han havde gjort det det blev klart for ham da politiet eller advokaten fortalte ham det. Afhørte var blevet over- rasket over det da han hørte det i retten. Afhørte blev foreholdt; at politiet synes at det var meget voldsomt at slå et andet menneske ihjel på grund af det. Afhørte følte lidt at det var hans skyld, men han ville ikke tage skylden for det. Afhørte oplyste, at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der havde gjort det det var hans beslut- ning han kunne bare have sagt nej det gjorde han ikke - jeg har ikke truet ham til det det var hans <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen beslutning og det var en dum be- slutning vi tog men afhørte kunne ikke gøre noget ved det nu, hvorfor afhør-te gerne ville tilstå for han skulle leve med det resten af sit liv. Det var derfor han gerne ville have det ud af verden så han ikke skulle lyve for personalet hver gang. Adspurgt til om dette var sket fordi hun vidste for meget om <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> svarede afhørte at det var det. Adspurgt til hvad det var hun vidste svarede han at det var det med kokai-nen: Afhørte oplyste, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> følte sig presset over at <anonym>Forurettede</anonym> havde truet ham med at der ville komme nogen efter ham fordi han snydt hende med de tele-foner og kokainen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde ringet til en der hed <anonym>Kaldenavn</anonym> <anonym>Kaldenavn</anonym> havde skrevet til <anonym>Tiltalte 1</anonym> over snapchat at nu var der krig, hvorfor han havde følt sig presset til det. Afhørte sagde at han ikke havde presset ham til det, men han er blevet pres-set af alle de andre han havde følt sig presset for at gøre det. Adspurgt oplyste afhørte; at han ingenting kendte til <anonym>Kaldenavn</anonym> andet end at <anonym>Forurettede</anonym> skulle hente noget kokain hos ham og give det videre til <anonym>Tiltalte 1</anonym> der så skulle betale hende senere, men det skete ikke. Adspurgt til det at der var nogen der skulle gøre noget ved <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede afhørte, at han havde siddet hjemme ved <anonym>Tiltalte 1</anonym> da <anonym>Kaldenavn</anonym> skrev at nu var der krig hvortil <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet tilbage så lad os lave krig. Afhørte vidste ikke hvad <anonym>Kaldenavn</anonym> hed rigtigt. Foreholdt om han på drabsdagen både skrev som værende <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Profilnavn</anonym> 1 og sig selv <anonym>Tiltalte 2</anonym> svarede han ja. Han oplyste, at han også skrev med <anonym>Forurettede</anonym> den dag: Igen adspurgt til beskeden som <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sendt til afhørt "er du stolt nu hvorfor afhørte troede at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sendt den til ham. Forsvareren brød ind og spurgte om det ikke var et hypotetisk spørgsmål når nu afhørte ikke havde læstlset beskeden. Spørgsmålet blev stillet; idet politiet ønskede at få belyst lidt mere omkring beskederne i via Wickr. Som manglede. Afhørte mente, at beskeden nok var skrevet på Wickr fordi beskederne efter- følgende blev slettet. Foreholdt at <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte beskeden til afhørte og ikke til <anonym>Person 3</anonym> profilen. Afhørte forklarede nu at det var planen at den skulle skrives derindefra - pla - nen var at afhørte ikke skulle sige noget som helst meningen var at de skul-le lade det her køre og der skulle ske det der, men meningen var ikke at afhørte skulle ringe til politiet 0g sige at der var sket noget~ afhørte gik i panik da han fík billedet, så afhørte vidste ikke lige hvorfor det kan godt være de havde skrevet sammen; men afhørte kunne ikke huske, hvad de hav-de skrevet om for det var lang tid siden nu. Afhørte vidste bare at han gik i panik, da han så billedet og han fortrød det og det var derfor han ringede. Afhørte blev foreholdt at han tidligere havde sagt at han ikke vidste; hvordan det var sket før efter sagen han blev derfor spurgt til om der ikke havde været noget med en besked afhørte oplyste jo og beskrev beskeden "han kvæler hende bagfra?" (Sendt fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte oplyste, at det var også det han troede, men efter han havde set bille - det; så han blod over det hele 0g ledninger så han vidste ikke om han havde tævet hende eller hvad han havde. Afhørte havde efterfølgende fået vide at der også havde været en saks i hal-sen på hende, men den havde han ikke set på billedet. Afhørte vidste ikke hvad der sket. Det eneste han havde hørt inden var at han ville kvæle hende bagfra. Det havde <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrevet på Snapchat til afhørte Afhørte oplyste, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet "jeg flækker den lille møgkæl-ling? hvorefter afhørte skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 99 så skaf hende af vejen? herefter skrev <anonym>Tiltalte 1</anonym> "ja jeg kvæler hende bagfra" Herefter skiftede de fra snapchat til Wickr. Foreholdt at vi ikke havde den besked "jeg kvæler hende bagfra? fra snap-chat. Hertil forklarede afhørte, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> slettede beskederne, men afhørte og <anonym>Forurettede</anonym> gemte beskederne. Adspurgt til korrespondancen om formiddagen om hvem der først skrev no-get om at hun skulle slås ihjel svarede afhørte; at det var nok ham. Afhørte oplyste, at hvis vi tog beskeden" jeg flækker den lille møgkælling" som den første så var det <anonym>Tiltalte 1</anonym> men afhørte skrev tilbage på den at så måtte han "skaf hende af vejen? Denne korrespondance var på Messenger og he-refter skiftede det til Snapchat og bagefter til Wickr. Forsvareren spurgte afhørte, hvad han forstod ved <anonym>Tiltalte 1's</anonym> besked "flækker den lille møgkælling? Afhørte oplyste, at han ikke forstod beskeden; andet end at han vidste ikke om han ville tæve hende eller hvad han ville. Adspurgt til hvad han troede at det betød dengang svarede han; at det vidste han ikke. Afhørte kunne huske hvad han selv havde skrevet han kunne ikke huske hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet. Adspurgt til om han kunne huske; hvad de skrev om på Wickr <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Afhørte oplyste; at de skrev om hvordan det skulle ske - han ( <anonym>Tiltalte</anonym> 1) ville kvæle hende bagfra og afhørte havde vist nok skrevet til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han kunne få nogle penge for det. Afhørte tænkte sig ikke lige om og han vidste ikke lige hvad han sagde, men <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde at det ville han gerne gøre. Afhørte kunne ikke huske beløbet. Afhørte oplyste videre, at han skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han gerne ville have et bil- lede af det bagefter det var sket så han vidste at det var sket. Herefter skrev de egentlig ikke så meget sammen. Afhørte oplyste at efter ca. 1 times tid modtog han et billede, hvorefter han gik i panik og ringede til politiet. Afhørte blev foreholdt beskederne fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> "okay puha, hvornår er de her jeg er bange for hun skriger der ligger en restaurant ved siden af' Afhørte forstod ikke denne besked han ( <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste godt at afhørte ikke kom. Afhørte gentog at det var meningen at <anonym>Person 3</anonym> skulle have skylden. Afhørte mente at det kunne være derfor at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet sådan. Foreholdt beskeden fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> 99 hun er helt oppe at køre" Denne besked forstod afhørte heller ikke. Adspurgt til beskeden fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> "okay puha; hvornår er de her?" svarede han at det var 'politiet; der havde åbnet den han havde ikke set den før dér. Han blev foreholdt at vi tolkede det som at det var svaret på noget. Han kun-ne ikke huske det da han ikke havde set den før politiet havde åbnet den og gjort ham bekendt med den. Adspurgt til hvad der skulle ske med liget svarede afhørte; at det var noget de havde talt om at de skulle få hende fjernet, men de havde snakket om hvordan hun skulle fjernes. Afhørte oplyste at det ikke var ham der skulle fjerne hende for han var der- hjemme (jylland), men det var meningen at det hele skulle ske. Afhørte oplyste at han havde skrevet så skaf hende af vejen" og nogle an-dre beskeder; som han kunne ikke huske hvad han havde skrevet. Afhørte ville helst ikke sige noget forkert. Forsvareren spurgte til det at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt at han var blevet truet. Til dette svarede afhørte at det var han ikke ~ han havde gjort det af egen fri vilje det er 100% så kan han sige, hvad han vildet er kun for at give mig skyl-den nu. Forsvareren spurgte til hvad der lå i beskeden "Så skaf hende af vejen" svare-de afhørte at det kunne han egentlig ikke helt forstå ~ for til at starte med så holdt han jo sin mund og så lige pludselig så sagde han noget måske for at få mindre straf, men det vidste afhørte jo ikke. Afhørte havde den opfattelse at <anonym>Tiltalte 1</anonym> prøvede at give afhørte skylden for det. Afhørte ville gerne tage skylden for det afhørte havde gjort; men <anonym>Tiltalte 1</anonym> måtte også tage skylden for det han havde gjort. Det var derfor afhørte ønsk-ede denne afhøring i dag det var for at tilstå det han havde gjort og så måtte <anonym>Tiltalte 1</anonym> tage sig sammen og tilstå hans. Forsvareren spurgte til beskeden "Skaf hende af vejen? om afhørte troede hun ville dø, svarede han nej . Afhørte sagde ikke til at starte med det var først senere hen de skrev om det. Afhørte blev bedt om at præcisere dette, hvortil han svarede, at det ikke var hans hensigt at hun skulle dø da beskeden 99 'skaf hende af vejen? blev sendt. Den er afsendt kl. 12.21. Det var først senere hen da afhørte 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev alle de andre beskeder der var det meningen det skulle ske. Adspurgt til, hvad der skete i de par timer efter at beskeden "Skaf hende af vejen var sendt svarede afhørte, at der skrev afhørte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> sammen på <anonym>Profilnavn 1</anonym> Afhørte var ikke sikker på hvad det var han havde skrevet- Det var først til sidst da han ringede til politiet;, at han fandt ud af hvad det var han havde gjort. Adspurgt af forsvareren om afhørte i forbindelse med al den her korrespon- dance ønskede at hun skulle dø svarede han nej . Adspurgt af forsvareren om det var fordi hun var død at afhørte tænkte at det var hans skyld svarede han nej han følte ikke at det var hans skyld for det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der havde gjort det det var hans egen fri vilje og afhørte havde ikke truet ham til det afhørte ville kunne forstå hvis han havde truet <anonym>Tiltalte 1</anonym> til det, men det havde han ikke. Afhørte havde det dårligt med det det var ikke meningen at hun skulle dø, men til sidst skrev de om at det skulle ske og så skete det så. Afhørte følte derfor; at det var lidt hans skyld fordi han havde kørt med på den Adspurgt af forsvareren om afhørte troede, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville gøre det svarede han nej . Afhørte forklarede, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt til afhørte, at han ikke kunne gøre det og han havde skrevet til afhørte at han ikke kunne gøre det uden kokain så afhørte regnede ikke med at han ville gøre det. Adspurgt til hvad det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke kunne, svarede afhørte at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ik- ke kunne gøre det uden kokain og <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde spurgt om afhørte kunne komme med noget kokain til ham. Adspurgt om det var den korrespondance de havde sammen om at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke kunne sidde 4 timer i toget mv., hvortil afhørte bekræftede. Det var planen; at afhørte skulle være kommet hjem til <anonym>Tiltalte 1</anonym> om aftenen; men afhørte blev ved med udskyde det for det var jo meningen at <anonym>Forurettede</anonym> skulle komme hjem til afhørte. <anonym>Forurettede</anonym> kunne ikke sige til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at hun skulle over til afhørte, så afhørte holdte <anonym>Tiltalte 1</anonym> hen så han ikke kom over til afhørte. Adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde eller skrev til afhørte, at han ikke kunne gøre det svarede afhørte at han havde skrevet det over Wickr om eftermiddagen. Han havde skrevet at han ikke gøre det uden kokain eller uden at være påvir-ket af noget. Adspurgt til hvad det betød 99 'at gøre det? om det betød at slå hende ihjel sva - rede afhørte ja. Afhørte troede derfor ikke at <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne gøre det uden kokain; men så sendte <anonym>Tiltalte 1</anonym> det billede og så fandt afhørte ud af at han havde gjort det. Afhørte kunne ikke huske præcis, hvad han havde svaret <anonym>Tiltalte 1</anonym> men det var noget med at han ikke kunne hjælpe og han kunne ikke komme afhørte ville helst ikke være tilstede når det skete jo. Der blev opsummeret på at afhørte havde skrevet som <anonym>Tiltalte 2</anonym> på Messenger "så skaf hende af vejen? og derefter blev der skiftet til <anonym>Profilnavn 1</anonym> hvor han li- gesom kørte med på den, men afhørte følte ikke at han opfordrede til noget. Adspurgt om afhørte havde sagt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han skulle lade være ~ om det nu var en god idé svarede afhørte at det havde han ikke gjort. Afhørte havde ikke sagt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han ikke skulle gøre det fordi han regnede ikke med at han ville gøre det. Afhørte forklarede hertil at hans søster havde sagt at hvis han nu i god tid havde ringet da de havde skrevet om det så kunne de måske have reddet hende og det så afhørte først bagefter. Adspurgt til om afhørte vidste om <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik skaffet noget kokain svarede han, at det gjorde han om aftenenlnatten (ml. 13/14 juli 2020), men han hav-de ikke noget på det tidspunkt; hvor han skulle gøre det. Afhørte mente, at det drejede sig om 1-2 gram som <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fået skaf-fet om aftenenlnatten. Det var det kokain som <anonym>Forurettede</anonym> havde skaffet og det var for det som afhørte skulle komme med penge for (de føromtalte 2000 kr: som <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde skrevet "hvis <anonym>Forurettede</anonym> spørger så skylder du 20OOkr:") Afhørte skrev sammen med <anonym>Forurettede</anonym> om at det ikke passede. Det er først på selve dagen den 14.juli, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev om at han ikke kunne gøre det uden kokain Adspurgt til om afhørte havde nogen idé om hvor meget kokain <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde taget svarede han højest 1-2 gram i løbet af aftenenlnatten. Det var noget <anonym>Forurettede</anonym> havde skaffet. Afhørte havde talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> i løbet af aftenen (den 13 juli) over face ti- me, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt at han var sammen med <anonym>Forurettede</anonym> 0g at de hav - de det godt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt at <anonym>Forurettede</anonym> var kommet med noget kokain afhørte mente at det var 2 gram. Foreholdt om det kunne være over 5-10 gram; svarede afhørte nej overhove-det ikke så meget kan <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke tage. Afhørte sagde at <anonym>Tiltalte 1</anonym> kan tage 1 gram kokain så stopper hans næse fuld - stændig så kan han ikke noget så begynder han at bløde " han kan ikke tage så mange gram. Det havde de prøvet før hvor det var sket. Afhørte kunne godt tage noget mere, men <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne ikke tage så meget og han måtte heller ikke for <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> begyndte at bløde efter 1 gram eller 2 Forsvareren spurgte om det var derfor der var så meget blodigt papir oppe i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed ( <anonym>Adresse 2</anonym> ) hvortil afhørte svarede ja. Afhørte fortalte om en episode, hvor afhørte havde været hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g skulle hjem til <anonym>Vidne 3</anonym> Her var <anonym>Tiltalte 1</anonym> begyndt at bløde og de havde ringet efter en taxa, som ikke ville have dem med. De var nødt til at gå over til <anonym>Vidne</anonym> 3 for hver gang (10 gange) de havde ringet efter en taxa, der holdt ude foran hans blok var de blevet afvist på grund af <anonym>Tiltalte 1</anonym> blødte. Adspurgt om afhørte mente at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var i stand til at kunne tage 5 gram kokain eksempelvis fra kl. midnat og ca. 12 timer frem svarede afhørte nej_ Afhørte oplyste, at han var kommet med mere, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke kunne kla-re det. Adspurgt til om han havde kendskab til om <anonym>Tiltalte 1</anonym> benyttede andre profiler svarede afhørte, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde en snapchat profil, hvor han sælger koka-in: Adspurgt; hvordan man stavede det svarede afhørte <anonym>Profilnavn 10</anonym> eller noget i den retning han kunne ikke huske det; men den lå på hans telefon. Afhørte havde ikke kendskab til andre profiler ud over de 2_ Adspurgt til et par navne, <anonym>Fiktiv person</anonym> 0g <anonym>Person 15</anonym> svarede af-hørte; at der var ikke nogen. Adspurgt til en <anonym>Person 20</anonym> svarede afhørte at det ikke var ham - han kendte ham godt og han boede ikke langt fra hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> var pt. Afhørte op-lyste at det ikke var ham der evt. skulle have kørt for ham_ <anonym>Tiltalte 2</anonym> har den 14. januar 2020, samme ekstrakt side 841, tilføjet nedenstående ændring til sin forklaring til den 14.januar 2021. <anonym>Forsvarer</anonym> rettede torsdag den 14.januar 2021 henvendelse og oplyste;, at de havde en enkelt rettelse til afhøringsrapporten af 9. decem-ber 2020. Rettelsen var på side 8 linje 3 skulle tilføjes et "ikke" således at sætningen skulle lyde: "Afhørte kunne ikke huske, hvornår det var, men de var blevet uven-ner om det med den skide bil der?s Og ikke som der stod i rapporten: Afhørte kunne huske, hvornår det var, men de var blevet uvenner om det med den skide bil der"' <anonym>Forsvarer</anonym> oplyste på mail, at de godkendte indholdet på denne afhøring samt de tidligere afgivet forklaringer fra hendes klient, <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at <anonym>Forurettede</anonym> flyttede til <anonym>Adresse 2</anonym> imarts 2020. <anonym>Forurettede</anonym> var meget livsglad; 0g glædede sig til at flytte bjemmefra. Hun var tømrerlærling, 0g glædede sig til at skulle stå på egne ben. <anonym>Forurettede</anonym> ændrede sig mens hun boede på <anonym>Adresse 2</anonym> Hun blev mere indadvendt og hun svarede ikke lige så hurtigt på vidnets henvendelser; som hun havde gjort tidligere; hvor de havde haft kontakt dagligt. Vidnet kunne mærke; at der var noget galt. Den 23.juni 2020 opsøgte hun sammen med en veninde <anonym>Forurettede</anonym> uanmeldt. Hun talte med <anonym>Forurettede</anonym> om sin fornemmelse. <anonym>Forurettede</anonym> kom med undskyldninger; og sagde; at det var svært i skolen. Lejligheden lignede noget; der var løgn. Der var hverken vasket op eller ryddet op. Vidnet begyndte at hjælpe <anonym>Forurettede</anonym> med det praktiske; såsom at rydde op, vaske tøj og fylde hendes køleskab med mad. Det var hendes fornemmelse, at det var noget andet end <anonym>Forurettedes</anonym> uddannelselskole; der var svært. Det var ikke godt for <anonym>Forurettede</anonym> at bo ude. Da hun var hjemme hos <anonym>Forurettede</anonym> den 23.juni, foreslog hun hende at flytte hjem igen; men <anonym>Forurettede</anonym> slog det hen. <anonym>Forurettede</anonym> havde fortalt hende om sine underbo; <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun fortalte; at han var hendes nye bedste ven. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte ikke rigtig, hvad de lavede. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte om <anonym>Tiltalte 1</anonym> første gang i maj 2020. Det var mens, de malede vidnets tidligere bolig. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var alene <anonym>Forurettedes</anonym> ven ikke kæreste Senere fortalte <anonym>Forurettede</anonym> nogle mindre gode ting om <anonym>Tiltalte 1</anonym> Den 29.juni 2020 ringede <anonym>Forurettede</anonym> til vidnet kl. 7 om morgenen. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte; at hun ikke havde penge på sit rejsekort. Det kunne vidnet ikke forstå. <anonym>Forurettede</anonym> var tømrerlærling 0g fik lærlingeløn; og hun havde et fornuftigt budget. Vidnet tilbød at hente <anonym>Forurettede</anonym> og køre hende i skole, da hun skulle til eksamen. Det afslog <anonym>Forurettede</anonym> Hun ville cykle hjem og tjekke op på sin konto. Vidnet tænkte, at det kunne <anonym>Forurettede</anonym> jo gøre på sin telefon. Senere ringede <anonym>Forurettede</anonym> og det endte med, at vidnet alligevel hentede hende og kørte hende til Roskilde. De talte sammen på turen til Roskilde; 0g <anonym>Forurettede</anonym> brød sammen på turen. Hun fortalte, at hun var blevet presset til at købe nogle mobiltelefoner <anonym>Forurettede</anonym> fortalte; at hun heller ikke havde sin egen telefon længere, fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde solgt den. <anonym>Forurettede</anonym> havde købt seks nye mobiltelefoner på afbetaling. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der havde presset hende til det. Han ville have penge af hende. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte ikke hvorfor. Vidnet spurgte; men <anonym>Forurettede</anonym> kom ikke ud med det. Vidnet sagde til <anonym>Forurettede</anonym> at de skulle kontakte politiet; men dem havde <anonym>Forurettede</anonym> allerede talt med den 27.juni 2020. Hun skulle sende bevismateriale til politiet, herunder korrespondancer; men <anonym>Forurettede</anonym> sagde; at det var svært; da der ikke var meget korrespondance mellem dem, fordi hun skrev til <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvorefter han ringede hende op. <anonym>Forurettede</anonym> sendte kvitteringerne på telefonerne og anmeldelsen: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har også truet med at flække <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed og sagt, at hun skulle kigge sig over skulderen. Vidnet mener; at <anonym>Forurettede</anonym> fortalte hende dette den 29.juni 2020, men hun er ikke sikker. <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville have <anonym>Forurettedes</anonym> penge. Han sagde; at han ville komme og hente hendes penge, når hun fik løn; og at hun ikke ville tjene en krone, før han havde fået sine penge. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte aldrig hvorfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville have hendes penge. Vidnet begyndte at gøre rent i <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed i midten af juni 2020, da hun kunne se, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke havde det godt. Vidnet har en gang eller to fundet pølsemandsposer i lejligheden. Hun konfronterede <anonym>Forurettede</anonym> og sagde hun havde et ansvar for sin uddannelse, så hun måtte stramme op. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte ikke; at hun tog kokain sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> fortalte ikke, at hun solgte stoffer Vidnet har hørt om <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hun har hørt, at han gav <anonym>Forurettede</anonym> en [Phone 8, da <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde solgt hendes; 0g at <anonym>Tiltalte 1</anonym> på et tidspunkt i perioden mellem den 29.juni 0g den 14.juli 2020 havde truet med, at han ville voldtage <anonym>Tiltalte 2's</anonym> søster. <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville derfor sende to Satudarah rockere efter <anonym>Tiltalte</anonym> 1 Vidnet kunne mærke at <anonym>Forurettede</anonym> var presset. Vidnet ville gerne have, at hun flyttede hjem og spurgte hende flere gange, om hun ikke ville flytte hjem. Til sidst gik <anonym>Forurettede</anonym> med til det. <anonym>Forurettede</anonym> skulle opsige sin lejlighed med udgangen af juli måned. Hun skulle væk fra <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> sagde ikke, at hun var bange for <anonym>Tiltalte 1</anonym> men hun virkede ængstelig. <anonym>Forurettede</anonym> sagde til vidnet, at hun ikke skulle være nervøs, da der var nogle på <anonym>Vej 3</anonym> der ville beskytte hende. Det var nogle fra en bande eller gruppering, vidnet ikke kender navnet på. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde nøgle til <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed, men den havde <anonym>Forurettede</anonym> bedt ham aflevere. <anonym>Forurettede</anonym> var hjemme, når vidnet var i hendes lejlighed. Vidnet har efterfølgende fået at vide afnogle <anonym>Forurettedes</anonym> veninder; at <anonym>Forurettede</anonym> var bange. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte ikke om <anonym>Tiltalte 1's</anonym> temperament. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte ikke meget om hverken <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller <anonym>Tiltalte 2</anonym> da hun ikke havde kendt dem særlig længe. Vidnet hørte om dem i perioden fra den 29. juni til den 14. juli 2020. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte mere om pigerne, hun var sammen med. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle hjælpe <anonym>Forurettede</anonym> med at købe en bil. <anonym>Forurettede</anonym> havde økonomi til at have en bil. <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville hjælpe hende med at finde den. Vidnet sagde til <anonym>Forurettede</anonym> at det skulle <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke hjælpe med, da de ikke kendte ham. Sidste gang, vidnet så <anonym>Forurettede</anonym> var den 10.juli 2020. <anonym>Forurettede</anonym> skulle til 18-års fødselsdag hos en veninde; 0g var i godt humør. Vidnet havde haft et Chromecast med til <anonym>Forurettede</anonym> som de havde installeret. Den dag talte de ikke om <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> Vidnet spurgte næsten dagligt; om <anonym>Forurettede</anonym> havde hørt fra politiet. Det havde hun ikke. Det var ikke hendes indtryk; at <anonym>Forurettede</anonym> var sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun kan ikke huske, hvornår <anonym>Forurettede</anonym> første gang nævnte <anonym>Tiltalte 2</anonym> men det var da <anonym>Forurettede</anonym> ringede 0g fortalte, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville sende Satudarah rockere efter <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun fortalte ikke andet om deres forhold. Hun vidste ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle besøge <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 14.juli 2020. Hun vidste heller ikke, at <anonym>Forurettede</anonym> tog hjem til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 13.juli 2020 0g var der hele natten. Hun har fået at vide, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle ud at hente nogle penge hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> som han skyldte hende. Hun ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> blev der hele natten. Hun vidste ikke; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> solgte stoffer Foreholdt rapport af 20.juli 2020, ekstrakt V side 976, sidste afsnit, hvoraf fremgår: 99 Afhørte havde også efterfølgende hørt at <anonym>Forurettede</anonym> solgte stoffer for <anonym>Tiltalte</anonym> 1 fra egen lejlighed når hun holdt fest. Dette havde hun hørt fra <anonym>Person 21</anonym> <anonym>Forurettedes</anonym> nabo. 99 forklarede vidnet; at det er rigtigt, at hun efterfølgende fik dette at vide af <anonym>Forurettedes</anonym> nabo, <anonym>Person 21</anonym> Vidnet kendte ikke til deres stofmisbrug, Hun har fået at vide; at <anonym>Forurettede</anonym> tog kokain ved festlige lejligheder eller, hvis hun ikke havde hørt fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> så tog hun det for ikke falde i søvn; fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev vred, hvis hun ikke svarede. Vidnet forklarede på ny; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville sende to Satudarah rockere efter <anonym>Tiltalte 1</anonym> da <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde truet med at voldtage <anonym>Tiltalte 2's</anonym> søster; 0g at der skulle bo en gruppering tæt på <anonym>Vej 3</anonym> som skulle passe på <anonym>Forurettede</anonym> Foreholdt samme rapport; ekstrakt V side 978, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Det eneste kendskab afhørte havde til noget vedr. bande var; at <anonym>Forurettede</anonym> på et tidspunkt havde nævnt; at en bekendt kendte nogen i Hells Angel eller Bandidos, som kunne blive sendt efter <anonym>Tiltalte 1</anonym> også det med <anonym>Tiltalte 2</anonym> der kendte nogen i Satudarah; han ville sende efter <anonym>Tiltalte 1</anonym> men <anonym>Forurettede</anonym> havde ikke selv gjort noget ved det hun havde valgt at gå til politiet med truslerne i stedet. 99 forklarede vidnet; at hun har forklaret sådan. <anonym>Forurettede</anonym> kendte nogen som kendte nogen; så det var ikke <anonym>Forurettede</anonym> der kendte dem. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde truet hende, så hun gik med overvejelser om at sende nogen efter ham; men vidnet og <anonym>Forurettede</anonym> blev enige om, at de hellere måtte gå til politiet. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, at det alene var en overvejelse, hun havde haft. Det undrede vidnet, at <anonym>Forurettede</anonym> tog hjem til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 13.juli 2020. Vidnet ved ikke ved ret meget om relationen mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> Det var hendes indtryk; at det alene var et venskab. De var ikke kærester. Vidnet kan ikke huske, om hun fik at vide, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede, heller ikke om det var i Jylland. Hun ved ikke, om <anonym>Tiltalte 2</anonym> var involveret i det med køb af mobiltelefoner. Hun ved ikke; hvad pengene fra de købte mobiltelefoner skulle bruges til. Hun kan ikke svare på, om <anonym>Forurettede</anonym> vurderede, at det var muligt for <anonym>Tiltalte 2</anonym> at sende nogen efter <anonym>Tiltalte 1</anonym> På bistandsadvokat Susanne Ravns spørgsmål forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede</anonym> flyttede hjemmefra den 1 marts 2020. Hun havde indtil da boet sammen med vidnet 0g <anonym>Forurettedes</anonym> tvillingesøster; <anonym>Person 1</anonym> Vidnet og pigerne flyttede fra børnenes far i 2015.De har ikke rigtig haft kontakt siden. Hun og pigerne havde et tæt bånd De havde en fælles interesse for ridning: Vidnet 0g <anonym>Person 1</anonym> har fortsat heste sammen. Efter den 23.juni 2020 besøgte hun <anonym>Forurettede</anonym> mindst en gang om ugen. Det gjorde hun også før den 23.juni 2020. Og de havde dagligt kontakt. Vidnet sørgede for det praktiske for <anonym>Forurettede</anonym> såsom tøjvask indkøb og rengøring. <anonym>Forurettede</anonym> kom nogle gange hjem til vidnet for at spise. De talte i juni 2020 om at <anonym>Forurettede</anonym> skulle flytte hjem igen. Lejligheden skulle opsiges med udgangen af måneden, men da det var den 29.juni 2020 de talte om det, nåede de det ikke. Derefter aftalte de, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle sige lejligheden op med udgangen af juli 2020 og flytte hjem. Vidnet var flyttet til en mindre bolig, men der var et værelse til <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet har modtaget psykologbehandling, hvor hun har haft en egenbetaling på 3.915,01 kr. Vidnet forklarede til kravet om erstatning for udgifter til begravelsen; at der var 200-300 mennesker; der deltog 1 <anonym>Forurettedes</anonym> begravelse, og de har anvendt en del penge på gravstedet. Vedrørende kravet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a til <anonym>Person 1</anonym> forklarede vidnet, at <anonym>Person 1</anonym> også har haft det rigtig svært. <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> er tvillinger og de var tæt knyttet. De gik på samme skole og en del af tiden også i samme klasse; havde de samme venner og gik i byen sammen. <anonym>Person 1</anonym> gik i gymnasiet. De var fortsat tætte; da <anonym>Forurettede</anonym> flyttede hjemmefra. Den 5. juli 2020 flyttede <anonym>Person 1</anonym> hjemmefra. Hun flyttede dog hjem igen; da <anonym>Forurettede</anonym> døde. <anonym>Person 1</anonym> er meget påvirket af <anonym>Forurettedes</anonym> død. Hun kunne alt inden <anonym>Forurettedes</anonym> død, men efterfølgende kan hun ikke noget. <anonym>Person 1</anonym> er ved hjælp af medicin stille og roligt ved at komme på benene igen, men hendes uddannelse af sat i bero i yderligere et år. Politibetjent <anonym>Vidne 6</anonym> har som vidne forklaret, at han den 14.juli 2020 var på arbejde. Han blev kaldt til en opgave på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Køge. De holdt på Køge Havn, da de fik anmeldelsen om et muligt drab i Køge. Det var en alvorlig melding. De var tæt på, så det tog ikke lang tid, før de var fremme. De var første vogn på stedet. Da de kom frem; var de i tvivl om det var <anonym>A</anonym> eller <anonym>B</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> kaldte fra 1. sal og sagde; at det var derinde. Hoveddøren var låst; så de bad <anonym>Tiltalte 1</anonym> om at åbne, hvilket han gjorde. Da <anonym>Tiltalte 1</anonym> åbnede døren; sagde han "det var Satudarah det var Satudarah? Døren ind til værelset var låst; så vidnet sparkede døren ind. Der lå en livløs kvinde på gulvet:. Hun havde en Nettopose over hovedet, som han tog af. Hun var opsvulmet i hovedet; 0g havde en saks i venstre side af halsen. Hun lå på ryggen. Hun havde en ledning om halsen. Han troede dog først; at ledningen bare lå ved siden af, men han hørte senere fra paramedicinerne, at de havde klippet den af. Han lavede en kort besigtigelse af kvinden. Mens vidnet var på værelset ved afdøde, var <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 gangen sammen med vidnets kollega. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ikke inde på værelset, mens vidnet var på stedet. Vidnet lagde Nettoposen væk. Da anden vogn kom til stedet, bad han dem overtage <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det var den anden vogn på stedet; der anholdt <anonym>Tiltalte 1</anonym> De havde forinden fået at vide, at alle på adressen skulle anholdes. Da han havde lavet besigtigelsen af kvinden; spurgte han <anonym>Tiltalte 1</anonym> om der var flere til stede på adressen. Han fik at vide, at der på 1. sal skulle være en, der hedder <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> og en anden person kom ud, og de blev begge anholdt. De blev lagt i håndjern og visiteret. Der var ikke flere i huset. Derefter begyndte han hjertelungeredning. Han fjernede saksen. Det var hans indtryk at kvinden var død, da han påbegyndte hjertelungeredning. Han fik assistance af en kollega. Da ambulancen kom til stedet, overtog redderne behandlingen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde "det var Satudarah, det var Satudarah? og fortalte, at de var kørt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde ikke mere end det, og at "hun ligger derinde? Vidnet stillede ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> spørgsmål om afdøde. Vidnet tog først billeder af afdøde; da ambulancepersonalet var ankommet;. Foreholdt ekstrakt I side 148, foto af afdøde, forklarede vidnet; at billedet blev taget; da hans makker; <anonym>Person 22</anonym> havde overtaget hjertelungeredning. Vidnet kan have skubbet til ledningen; men det har i så fald ikke været bevidst; at han har gjort det. Vidnet foretog ikke sporsikring da det er NKC, der har den opgave. Vidnet tog ikke handsker på, da han foretog hjertelungeredning men havde i øvrigt handsker; som han havde haft i sin lomme; på. Han kan ikke vurdere, hvad der var foregået; inden de ankom; herunder hvem der havde været i rummet. Han kan ikke huske, hvordan værelset så ud. Han rørte ikke noget på værelset. Hoveddøren var låst, da de kom. Da de kørte til stedet; mødte de ikke biler; der kørte fra stedet i høj fart. Hans fokus var på anholdelsen og afdøde. <anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne forklaret, at han i juli 2020 boede på <anonym>Adresse 1</anonym> i Køge. Han havde værelse på 1. sal, hvor han boede alene. I ejendommen boede også <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 2</anonym> boede på 1. sal og <anonym>Vidne 3</anonym> boede nedenunder: Han har mødt <anonym>Tiltalte 1</anonym> der tit var på besøg hos <anonym>Vidne 3</anonym> Han kendte ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> godt, men han var der tit, og de har talt sammen. Den 14.juli 2020 sad han på sit værelse om formiddagen 0g så film. Han var alene. Efter frokost kom hans ven <anonym>Person 6</anonym> på besøg. <anonym>Person 6</anonym> kom ca. kl. 14.00. Da <anonym>Person 6</anonym> kom; var <anonym>Tiltalte 1</anonym> også i ejendommen. Han ved ikke, hvornår <anonym>Tiltalte 1</anonym> var kommet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var, så vidt han vidste, den eneste anden; der var i huset. Han havde ikke set <anonym>Forurettede</anonym> den dag; <anonym>Forurettede</anonym> var en, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> nogle gange havde på besøg. Han så <anonym>Forurettede</anonym> i huset den 13.juli. Han har ikke rigtig talt med <anonym>Forurettede</anonym> Han så <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> sidde sammen. De virkede som gode venner: <anonym>Person 6</anonym> kom ind i ejendommen via hoveddøren; der var låst. Det var forskelligt, om hoveddøren var låst eller ej. Han var sammen med <anonym>Person 6</anonym> på sit værelse. De så film. Han oplevede ikke noget mærkeligt; mens de så film. Han hørte ingen lyde, eller at nogen kom ind ad døren. Han så <anonym>Tiltalte 1</anonym> i løbet af 'dagen; det var kort tid efter; <anonym>Person 6</anonym> kom. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom og spurgte efter en smøg. Det var en halv times tid efter; <anonym>Person 6</anonym> var kommet. Det var kun <anonym>Tiltalte 1</anonym> der kom op. Vidnet gav <anonym>Tiltalte 1</anonym> en smøg. De røg ikke sammen på det tidspunkt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik ned igen. Derfor var det kun ganske kort; <anonym>Tiltalte 1</anonym> var der. Bagefter fortsatte vidnet 0g <anonym>Person 6</anonym> med at se film. Han hørte ikke lyde, efter <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde hentet en smøg. Han hørte ingen lyde fra døre, der blev åbnet eller smækket. Cirka en time efter <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde hentet smøgen så han <anonym>Tiltalte 1</anonym> igen nede i haven. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde spurgt vidnet, om han kom ned med en smøg. Vidnet gik ned og de røg en smøg sammen. De røg en hel smøg sammen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var stille og rolig, mens de røg. Han sad ned på en stol. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde ikke noget om <anonym>Forurettede</anonym> Han kan ikke huske; at de talte om noget særligt. Vidnet gik op, da de havde røget. Han gik op før <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Person 6</anonym> var hele tiden på vidnets værelset. Han vil tro, at han var i haven i max 5 minutter eller den tid, det tager at ryge en cigaret. Da han kom op på værelset; skete der ikke noget mærkeligt; og han hørte heller ikke lyde. 30 minutter efter, han var kommet op fra haven; kom politiet. Der var en der råbte "politiet? Da han åbnede døren; stod politiet der, hvorefter han og <anonym>Person 6</anonym> blev anholdt. Han ville ikke have kunnet høre det, hvis der var foregået noget hos <anonym>Vidne 3</anonym> Han ved ikke om han ville kunne høre, hvad der foregik hos <anonym>Person 2</anonym> da hun aldrig rigtig var hjemme. Han kunne ikke høre musik fra <anonym>Vidne 3 's</anonym> værelse, eller hvis nogen kom ind ad hoveddøren. Den 13.juli 2020 om aftenen var han på tanken; hvor han så <anonym>Forurettede</anonym> Han bad hende hjælpe med at købe smøger; hvilket hun gjorde. Hun skulle købe til ham; da han ikke selv er gammel nok til det. Da han sad i haven med <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde <anonym>Tiltalte 1</anonym> kun et håndklæde om sig. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde lige været i bad, det lignede det i hvert fald. Vidnet havde ikke joggingbukser liggende på badeværelset. Det var kun <anonym>Tiltalte 1</anonym> der havde tøj liggende på badeværelset. Han har ikke set et par joggingbukser med en rød stribe. Foreholdt ekstrakt V side 1216, foto af joggingbukser; forklarede vidnet; at han har set bukserne. Han kan ikke huske, om han så <anonym>Tiltalte 1</anonym> have dem på, inden han så ham i haven. Foreholdt ekstrakt V side 1196, foto 54, forklarede vidnet, at det er baghaven til ejendommen; hvor han boede. Da han røg sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> var de ved stolen til venstre i billedet. Foreholdt ekstrakt V side 1198, foto 56 A, forklarede vidnet, at det er trappen inde i ejendommen; der går fra stueetagen til 1. sal. <anonym>Vidne 3</anonym> boede i stueetagen. For at komme op på hans værelse; skulle man op ad trappen. Foto 56 B viser døren ind til hans værelse. Han bor i den modsatte side af <anonym>Vidne 3</anonym> Man kunne ikke høre, hvis hoveddøren blev åbnet eller lukket fra hans værelse. Han kendte kun <anonym>Forurettede</anonym> gennem <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han kendte ikke deres relation; om de var venner eller kærester. Politiassistent <anonym>Vidne 7</anonym> har som vidne forklaret, at han er ansat i politiets efterretnings - 0g analyseenhed. Han arbejder med efterforskning knyttet til sociale medier. Afdelingen er en enhed, der støtter politikredsene. De hjælper efterforskere med at forstå data fra sociale medier; udarbejder tidslinjer 0g andre lidt vanskelige ting. Enheden består af en blanding af politifolk 0g akademikere. De kan håndtere store mængder af data og teleanalyser; f.eks. i forbindelse med efterforskning af drab eller personfarlig kriminalitet. De fortolker data. Han efterforsker på de sociale medier Han hjælper kollegaer med at forstå, hvordan de sociale medier er bygget op, og vejleder om muligheder for efterforskning. Han har arbejdet med dette område siden 2017, hvor han blev uddannet i Norge. De sociale medier udvikler sig stærkt. Det er derfor et arbejdsområde, der kræver; at man følger med i udviklingen. Messenger er en beskedtjeneste; der er koblet op på Facebook. Der kan skrives beskeder til en enkelt person eller til en gruppe. De fleste, der har Facebook, kender til Messenger. Det er normalt; at man har begge dele. Man kan tilgå Messenger fra en app. De beskeder man sender; bliver ståendel side 98 gemt. Det gælder ikke, hvis man har oprettet en ”hemmelig samtale” . Men de fleste mennesker vil have beskederne stående, ligesom en sms-besked, og ved en udlæsning af telefonen vil beskederne fremgå. . Man kan foretage videoopkald via Messenger . Det kaldes Facetime. Der kan være flere personer i et opkald. På Apple-telefoner findes også FaceT ime. Det er en app, der ikke har noget med Facebook at gøre. Det er en anden måde at telefonere på og foregår med billede. Snapchat er en beskedtjeneste, der er meget populær blandt unge, men også blandt voksne. Den bruges til sende billeder til hinanden. Man kan manipulere billederne med sjove filtre og lave sin stemme om. Snapchat har også en chatfunktion, hvor man kan skrive beskeder . Som udgangspunkt bliver disse beskeder slettet. Det er tanken, at det der sendes, ikke skal gemmes. Man bliver underrettet med en notifikation, når man modtager en Snapchat. Det er en app, der er populær i narkotikahandel, da beskederne er krypteret. Det gør det svært at afdække, hvad der er sket mellem to personer . Teknologimæssigt er Snapchat meget sikker , selvom det er en ”fjolleapp” . De data, der anvendes, er flygtige data. De lagres ikke på enheden, de forsvinder . Telefonudlæsninger fra Snapchat vil ikke være sammenhængende, da det ikke er alt, man kan få frem. Det er vanskeligt at udlæse disse data, medmindre man står med en af parternes telefon i hånden. Man kan godt gemme en Snapchatsamtale, men telefonen skal være sat op til det. Man kan selv bestemme sine indstillinger , eksempelvis hvor lang tid man gemmer billeder . Det er afsender , der bestemmer , hvor længe snappen skal eksistere. Hvis man har fået en snap, man ikke har åbnet, står der , hvor lang tid siden, man har modtaget den Der kan f.eks. stå ” 10 t” . Hvis det er 10 timer og 43 minutter siden, man har modtaget den, vil tiden være vejledende, og ikke nødvendigvis på slaget. Jo længere tid der går , jo mere upræcis er tidsangivelsen. Wickr er en krypteret app. Den er skabt med øje for sikker , privat kommunikation. Firmaet W ickr kender intet til brugeren. Man kan kalde sin Wickr-profil, hvad man har lyst til. Det er det, W ickr ved om den person, der har oprettet den. Det er påfaldende, når unge mennesker har en W ickr-profil. Dem der typisk bruger W ickr er politiet, journalister , frihedsaktivister og kriminelle. Det er vanskeligt for politiet at udlæse en W ickr-profil. De har indhentet kendelser fra W ickr, men de svar , Wickr giver , er typisk ligegyldige. Hvis man har en W ickr-app på sin telefon, er der en timersetting, hvor man kan bestemme, hvor lang tid, man har til at læse beskeden. T iden gælder fra beskeden åbnes. Man kan godt bestemme, at den skal slettes om f.eks. 12 timer . Når tiden er gået, forsvinder beskeden overalt. Det er usandsynligt, at der kan tages et screenshot af en W ickr-besked. Man kan dog gøre det, hvis man har taget et billede på et andet medie, som man har sendt videre på W ickr. De fleste telefoner vil dog være opstillet sådan, at man ikke kan tage screenshots af en besked. W ickr er bygget sådan op, at den skal være lukket for udefrakommende. Hvis man skal logge ind på sin profil fra en anden telefon end sin egen; skal man kende brugernavnet 0g adgangskoden: Man kan kun være logget på Wickr på én enhed ad gangen. Hvis man logger indpå en anden enhed, vil man automatisk blive logget af på den enhed, er logget ind på, og de beskeder man kunne læse på den telefon; man oprindeligt var logget ind på, kan ikke ses på den anden telefon. Cellebrite er et firma, der udvikler teknologilsoftware til udlæsning af telefoner; som anvendes af politiet. Metadata er data om data. Hvis man tager et billede med sin telefon; kan man gå ind i billedets data, hvor man kan se koordinaterne for optagelse af billedet; tid for billedet; om der blev anvendt blitz osv , altså data om data. Når man arbejder med sociale medier;, kan det bruges til at få data om beskeder; der er sendt mellem personer, hvornår; hvordan og hvorfra. Som udgangspunkt; kan der ikke kan tages screenshot fra Wickr; men man kan godt sende en fil via Wickr; feks. et billede: Man kan både telefonere og skrive fra Wickr. <anonym>Vidne 3</anonym> har afgivet forklaring som vidne; mens dørene var lukkede. Hun var gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at svare på spørgsmål, der kan udsætte hende selv for strafansvar: Hun forklarede, at [ Dørlukning ] side 100 [ Dørlukning ] side 101 [ Dørlukning ] side 102 [ Dørlukning ] side 103 [ Dørlukning ] side 104 [ Dørlukning ] side 105 [ Dørlukning ] side 106 [ Dørlukning ] side 107 [ Dørlukning ] side 108 [ Dørlukning ] side 109 [ Dørlukning ] side 1 10 [ Dørlukning ] side 1 11 [ Dørlukning ] side 1 12 [ Dørlukning ] side 1 13 [ Dørlukning ] side 1 14 [ Dørlukning ] side 1 15 [ Dørlukning ] side 1 16 [ Dørlukning ] [ Dørlukning ] <anonym>Vidne 5</anonym> der er søster til <anonym>Tiltalte 2</anonym> har efter at være blevet vejledt om vidnefritagelsesgrundene i retsplejelovens $ 171, som vidne forklaret; at <anonym>Tiltalte</anonym> 2 er hendes lillebror. I foråret 2020 flyttede han ind hos hende. Det var meningen; at det skulle være midlertidigt:. Han fandt også i en kort periode et andet sted at bo. Det varede dog ikke længe; da han havde svært ved at være alene. Hun havde et værelse; hvor han kunne være. I sommeren 2020 var <anonym>Tiltalte 2</anonym> hjemme det meste af tiden. Han sad på værelset og talte i telefon og røg cigaretter. Han sad tit alene på værelset. Han virkede lidt trist til sidst. Han sagde, at han havde bedt psykiatrien om hjælp, fordi han havde det skridt. Han virkede meget stille og rolig. Han tog medicin, mens han var hos hende. Det var lægeordineret medicin. Der kom en læge og foretog kontrol af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Der kom ikke venner og besøgte ham. Hun har ikke set, at han tog kokain eller andre stoffer. Den 14.juli 2020 skulle <anonym>Tiltalte 2</anonym> have været i Legoland, men han blev uvenner med dem; han skulle afsted med, så han blev hjemme. Der var ikke andre end hende og <anonym>Tiltalte 2</anonym> hjemme den dag Om formiddagen hentede han hurtigt en pakke cigaretter i kiosken Hun var væk, mens hun handlede i Fakta. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var mest i stuen eller på værelset. Da hun havde handlet, satte hun sig sammen med ham i stuen. Der var kun meget få øjeblikke, hvor han ikke havde sin telefon i hånden: Han fortalte på et tidspunkt, at han var ved at gøre noget træls. Hun spurgte ind til det, men han svarede ikke på det. Hun havde overhovedet ikke en fornemmelse af, hvad det var; På et tidspunkt viste han hende et billede af en ung kvinde; der lå på et gulv. Kvinden lå i en stilling, så man kunne se, at der var noget galt. Hendes første tanke var; at kvinden var død. <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte hende, hvad han skulle gøre. Han rystede på hænderne; stemmen skælvede og han var ude af den. Vidnet sagde; at han skulle ringe til politiet; hvilket han gjorde. Hun var der; da han ringede til politiet. Hun stod i køkkenet, da han ringede. Hun hørte <anonym>Tiltalte 2</anonym> sige til politiet, at de alle kende hinanden. Hun hørte navnene, også navnet <anonym>Forurettede</anonym> Det var første gang, hun hørte det navn. Hun havde ikke hørt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> To gange i den tid, <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede hos hende; var han i Køge. Han fortalte; at han skulle besøge venner, hvilket hun ikke spurgte mere ind til. Vidnet og <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ikke vokset op sammen, så da han ringede til hende i starten af sidste år, var han meget fremmet for hende. Hjemme hos hende var han stille og rolig og kærlig. Vidnet har to børn; der elsker ham. Hun har hørt ham tale i telefon med venner; og de kunne godt tale lidt hårdt til hinanden. Hun har en enkelt gang eller to hørt om Satudarah. Han har fortalt hende, at han ikke havde noget med bander at gøre. Hun har ikke set beskeder på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> telefon. Hun har ikke set en besked med teksten "jeg kvæler hende bagfra" Det var om formiddagen den 14.juli 2020, <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde; at han var ved at gøre noget træls. Det var nogle timer inden, hun så billedet afkvinden; der lå på gulvet. Han viste hende billedet lige inden; der blev ringet til politiet Det var måske omkring kl. 15.00. Det var måske lidt mere end to-tre timer efter; han havde sagt; at han var ved at gøre noget træls. <anonym>Tiltalte 2</anonym> sad og ventede på sin læge fra morgenstunden. Hun stod lidt senere op end ham; omkring kl. 9.00. Det var mellem kl. 10.00 og 13.00 han sagde det. De sidste par dage op til den 14.juli 2020 virkede han mere trist; dårlig og indelukket. Hun ved ikke; om det med, at han var ved at gøre noget træls, hang sammen med billedet. Han så meget chokeret ud, da han fik billedet Foreholdt rapport af 25. august 2020, ekstrakt IV, side 786, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår: 99 Afhørte oplyste; at han på dette tidspunkt sad med sin søster <anonym>Vidne 5</anonym> Søsteren havde enten set beskeden "jeg kvæler hende bagfra eller også havde hun fået den oplæst. Afhørte bekræftede dog, at hun med 100% sikkerhed kunne bekræfte beskeden; uanset måden hun fik kendskab til den på. 29 forklarede vidnet, at <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forklaring ikke passer: Hun sad lige ved siden af <anonym>Tiltalte 2</anonym> da han modtog billedet. Hun sad ved siden af ham; da han ringede op til politiet. Der var ikke var andre til stede i lejligheden end hende og <anonym>Tiltalte 2</anonym> da han ringede til politiet. Hun sad ved siden af ham; da han ringede op, men hun gik ud i køkkenet, da hun var oprevet. 7 minutter og 54 sekunder inde i samtalen; gik hun sikkert lidt frem 0g tilbage. Anklageren afspillede dele af alarmopkald til 114 af den 14.juli 2020, tillægsekstrakt 1 side 4, hvor der ifølge anklageren siges: "jeg er glad for at jeg er her; og ikke derovre så lad ham få skylden: 9 forklarede vidnet; at hun ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Hun har hørt navnet <anonym>Person 3</anonym> en enkelt gang, men det var efter den 14. juli 2020. <anonym>Vidne 8</anonym> har som vidne forklaret; at hun lærte <anonym>Forurettede</anonym> at kende i starten af marts 2020, da de alle flyttede ind i de nye lejligheder på <anonym>Vej 3</anonym> Der var et ryste-sammen arrangement, hvor de kunne lære hinanden at kende. Hun holdt også fester med <anonym>Forurettede</anonym> Hun har aldrig mødt <anonym>Tiltalte 1</anonym> men hun har hørt om ham <anonym>Forurettede</anonym> festede med ham, solgte stoffer med ham og var lidt kæreste med ham Det var noget <anonym>Forurettede</anonym> fortalte hende. Til at starte med var <anonym>Forurettede</anonym> glad for <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det ændrede sig dog; da han begyndte at skylde hende penge. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> ville købe en bil sammen; men de fik den ikke købt på grund af noget med sælgeren. Så <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldte <anonym>Forurettede</anonym> penge for stoffer og for bilen. Hun ved ikke hvor mange penge, men <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldte <anonym>Forurettede</anonym> over 10.000 kr: <anonym>Forurettede</anonym> skulle købe bilen; da hun havde kørekort og derfor kunne køre <anonym>Tiltalte 1</anonym> rundt; når han solgte stoffer. <anonym>Forurettede</anonym> fik stoffer af <anonym>Tiltalte 1</anonym> som hun solgte videre. <anonym>Forurettede</anonym> begyndte at presse på for at få de penge, han skyldte hende, men han kaldte hende derefter grimme ting og truede med at slå hende ihjel. Hun fortalte, at han havde truet hende på livet. Hun sagde ikke, hvad han specifikt havde sagt til hende. Hun skulle holde kæft, og hvis hun ikke gjorde det, ville han slå hende ihjel. Det fortalte <anonym>Forurettede</anonym> vidnet. Det var nok i starten juni 2020, <anonym>Forurettede</anonym> fortalte det, da vidnet ikke var hjemme i slutningen af juni. Vidnet er ikke helt sikker på, at <anonym>Forurettede</anonym> forstod alvoren i det <anonym>Forurettede</anonym> var lidt forelsket i <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g var lidt godtroende. <anonym>Forurettede</anonym> gav udtryk for, at hun var bange for <anonym>Tiltalte 1</anonym> og hun ville finde nogen; der kunne beskytte hende. Hun kendte nogen fra ghettoen; som også var inden for stofmiljøet; i høj rang. Ghettoen ligger på den anden side af motorvejen; men stadig i Køge. Ham; der skulle beskytte hende, sad i fængsel eller gemte sig så han kunne ikke hjælpe hende. <anonym>Forurettede</anonym> havde sagt, at hun ville finde nogen; der kunne kræve pengene fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> men ikke nærmere om hvordan_ Foreholdt sms-korrespondance mellem vidnet og <anonym>Forurettede</anonym> den 23.juni 2020, ekstrakt V side 997-999, hvoraf fremgår: 99 <anonym>Vidne 8</anonym> Yeah bliver dejligt at få lidt fred. Ja det tænkte jeg nok skulle bare høre om du var okay har det været hårdt arbejde eller bare er der bare mange ting som køre rundt. <anonym>Forurettede</anonym> Alt det med penge 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g så havde ham jo ringet 0g truet mig så har ikke ville være derhjemme; så har bare været generelt fraværende, men er begyndt at være hjemme igen eller var hos <anonym>Person 27</anonym> 1 går Men udover det. <anonym>Vidne 8</anonym> Ja det er sgu også ulækkert han er sådan men lyder da godt du kan være lidt sammen med ham. <anonym>Forurettede</anonym> Jear, nu sås jeg så med <anonym>Tiltalte 1</anonym> går og han suger undskyld. Så har sagt til ham jeg skal have mime penge inden d.1. Havde sat alt muligt i gang med nogen der ville køre ud og hente ham og køre ham id i en skov og tæske ham til jeg fik mine penge. <anonym>Vidne 8</anonym> Okay shit. men da godt han tager det alvorligt det med pengene_ kan vi da håbe ellers bliver det jo bare værst for ham selv. <anonym>Vidne 8</anonym> Har du også spurgt efter din nøgle ? <anonym>Forurettede</anonym> Nej det glemte jeg <anonym>Vidne 8</anonym> Aww fuck.. men det kan du vel få Når han giver dig pengene.. med mindre du fortsætter med at være hans ven. <anonym>Forurettede</anonym> Jear; jeg overvejer det. Han har til d.l 0g ellers kommer der nogen ud og finder ham <anonym>Forurettede</anonym> Det er kun sat på pause? forklarede vidnet; at det var; da de skrev sammen omkring truslerne. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte ikke; hvem det var; der skulle gøre det. Hun skrev blot, at hun ville finde nogen; der kunne gøre det. Hun kan huske beskederne. <anonym>Forurettede</anonym> sagde det to eller tre gange. Hun troede ikke, at <anonym>Forurettede</anonym> ville sende nogen ud efter <anonym>Tiltalte 1</anonym> Som hun forstod det, ville <anonym>Forurettede</anonym> finde nogen, der kunne gøre det, fordi hun blev truet. <anonym>Forurettede</anonym> tog selv narko. Til at starte med gjorde hun ikke; men hun sagde til sidst, at hun tog noget for at komme i gang med dagen, også 1 hverdagen: Vidnet har ikke set <anonym>Forurettede</anonym> tage stoffer; udover en enkelt gang til en fest. Hun mener ikke; at hun har sagt til politiet; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> truede med at slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel. Hun har fortalt; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville få hende til at holde kæft. Foreholdt rapport af 22. juli 2020, ekstrakt V side 995,2 og 3. afsnit, hvoraf fremgår: "Dette havde fået <anonym>Tiltalte 1</anonym> til at virke truende over for <anonym>Forurettede</anonym> truet hende med at hun ville få bank og blive nakket; hvis hun ikke stoppede med at presse på med pengene. Dette havde jf. afhørte gjort <anonym>Forurettede</anonym> utryg, hvorfor hun var flyttet til en bekendt der hed <anonym>Person 27</anonym> 99 bekræftede vidnet, at have forklaret sådan til politiet. Nakket er det samme som at blive dræbt. Det virkede som om, <anonym>Forurettede</anonym> var forelsket i <anonym>Tiltalte 1</anonym> men hun sagde det ikke direkte. Det var ikke gengældt; da <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde en kæreste. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte; at hun 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde haft sex et par gange. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte ikke om køb af mobiltelefoner. Hun fortalte ikke om den gæld, hun havde, hverken fra telefoner eller narkogæld <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret, at hun har kendt <anonym>Tiltalte 2</anonym> siden de var små De er vokset op samme sted, i samme kvarter. Hun kender ham godt. Hun vil betegne ham som en god ven. Hun var også gode venner med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som hun ikke havde kendt længe, måske fire måneder, før drabet på <anonym>Forurettede</anonym> Hun lærte <anonym>Tiltalte 1</anonym> at kende gennem en anden ven. Det er hende, der er bindeleddet mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det var i forbindelse med, at hun skulle besøge <anonym>Tiltalte 1</anonym> at <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog med. Hun skulle besøge <anonym>Tiltalte 1</anonym> fordi de var venner og kunne lide, at være sammen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog med, da han manglede noget at lave den dag På et tidspunkt fik hun beskeder fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> om, at han var uvenner med <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hun fandt aldrig ud af, hvad de var uvenner over; De var voksne mennesker; så de fandt nok selv ud af det. <anonym>Tiltalte 1</anonym> truede <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hun kan ikke huske, hvad der stod i beskederne; men politiet har fået billeder af hele samtalen. Foreholdt fotomappe, korrespondance mellem vidnet og <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 6.juni 2020, ekstrakt V side 1016, foto 1, forklarede vidnet, at hun mener; at hun talte med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun kan ikke huske hvad de talte om. Hun kan svagt huske beskeden om en registreringsattest. Hun kan huske, der var et skænderi, men detaljer omkring det;, kan hun ikke huske. Foreholdt samme bilag; foto 2, forklarede vidnet, at det er hende, der har sendt beskeden. Hun var sur over den besked, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte til <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> betegner hun som sin familie; selvom de ikke er i familie, Foreholdt samme bilag; foto 3, forklarede vidnet; at hun ikke kan huske denne besked. Hun ved overhovedet ikke; hvad der menes med det med ligposen. Det må dreje sig om det samme; da det er det eneste, de har været uvenner over. Hun kan ikke huske lydopkaldet på 30 sekunder: Foreholdt samme bilag, foto 4-8, forklarede vidnet, at hun ringede op, da hun ikke fattede, hvad det hele handlede om. Det hele må handle om bilen. Hun kunne ikke få fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hun kan ikke huske; om hun har talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> efterfølgende. Hun kender ikke en, der hedder <anonym>Person 3</anonym> men hun har fået beskeder fra ham. Det er over 1'/2 år siden; hun fik beskeder fra <anonym>Person 3</anonym> Hun kan ikke fortælle; i hvilken forbindelse hun fik beskederne. Hun ved ikke, om hun var uvenner med <anonym>Tiltalte 2</anonym> da hun fik beskeder fra <anonym>Person 3</anonym> Foreholdt rapport af 21.juli 2020, ekstrakt V side 1004, 3. afsnit, hvoraf fremgår: 99 <anonym>Person 3</anonym> havde skrevet en gang til hende mens hende og <anonym>Tiltalte 2</anonym> var uvenner det var noget med et telefonnummer om at hun skyldte <anonym>Tiltalte 2</anonym> nogle penge_ 29 forklarede vidnet, at det handler om den første besked, hun fik fra <anonym>Person 3</anonym> Hun kender ham ikke. De er ikke venner på Facebook. Hun har hørt om <anonym>Person</anonym> 3 gennem <anonym>Tiltalte 2</anonym> Når <anonym>Tiltalte 2</anonym> talte i telefon; sagde han, at det var <anonym>Person 3</anonym> Han har hørt <anonym>Tiltalte 2</anonym> tale med <anonym>Person 3</anonym> men ikke hørt, hvad de talte om. Foreholdt fotomappe; ekstrakt V side 1027, foto 1-3, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske; at hun var venner med <anonym>Person 3</anonym> på Facebook. Hun skyldte ikke nogen af dem penge. Det var noget, de fik ordnet en uge efter Hun skyldte <anonym>Tiltalte 2</anonym> 400 kr. De havde taget et lån på 2.000 kr._ 9 da de skulle flytte ind i en lejlighed sammen men det blev aldrig til noget. Hun havde betalt for lejligheden. Der var også noget med en telefon; som bare var noget latterligt noget. <anonym>Person 3</anonym> skrev til hende, fordi hun havde blokeret <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hun ved ikke; hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> kender <anonym>Person 3</anonym> fra. Hun talte ikke med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om beskeden fra <anonym>Person 3</anonym> Hun har ikke talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om <anonym>Person 3</anonym> overhovedet. Foreholdt samme bilag; side 1028, foto 4, forklarede vidnet; at denne besked var en joke <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> havde talt i telefon; mens hun sad ved siden af. <anonym>Person 3</anonym> vidste godt, at hun sad ved siden af <anonym>Tiltalte 2</anonym> da de talte sammen. Hun skulle give <anonym>Tiltalte 2</anonym> en dum-flad for <anonym>Person 3</anonym> Hun kender ikke <anonym>Vidne 3</anonym> som var kæreste med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun fik beskeder fra <anonym>Vidne 3</anonym> da drengene blev anholdt. <anonym>Vidne 3</anonym> var sur: Vidnet kan ikke forklare, hvorfor det skulle være hendes skyld, at drengene blev anholdt. Det giver overhovedet ikke nogen mening for hende. Foreholdt samme bilag; side 1011, foto 3, forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvilken krig <anonym>Vidne 3</anonym> skrev om. Foreholdt samme bilag, side 1012, foto 4-6, forklarede vidnet, at <anonym>Vidne 3</anonym> bad hende om at få fat i <anonym>Person 3</anonym> men hun gjorde det ikke; da hun ikke havde noget med <anonym>Person 3</anonym> at gøre. Hun kan ikke huske beskeden; der fremgår af foto nr. 6. Hun mener, at hun kun skrev sammen med <anonym>Vidne 3</anonym> Foreholdt samme bilag; side 1013, foto 7-8, forklarede vidnet, at hun kun husker beskederne svagt. Foreholdt samme bilag, side 1014, foto 10-11, forklarede vidnet; at hun kan huske denne korrespondance. Hun har før prøvet, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er blevet anholdt. Denne gang var det dog en overraskelse; da der er tale om en voldsom sag, men det var ikke noget; der ændrede hendes hverdag. Foreholdt fotomappe; ekstrakt V, side 1016, foto 2 0g 3, forklarede vidnet; at hun ikke skrev til <anonym>Person 3</anonym> Hun ved ikke, hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> bad hende skrive til <anonym>Person 3</anonym> Foreholdt samme bilag; side 1017, foto 4-6, forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvorfor hun altid bliver en del af det. Foreholdt besked fra <anonym>Person 3</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 6.juli 2020 kl. 14.38, ekstrakt II side 266, hvoraf fremgår: 99 Kan forstå på <anonym>Vidne 1</anonym> du vil voldtage min søster og hendes børn!! <anonym>Tiltalte 1</anonym> du en lille køter og jeg og mine folk får dig skaffet afvejen og din lille klamme kæreste med!! Jeg ved hvor du bor og hvor i opholder jer, jeg skal personligt pløkke hovedet af på jer og jeg skal sørge for du viser lidt respekt over for hvem du tror du kan skrive sådan til dig lille beskidte svin. Vi ses på <anonym>Vej 1</anonym> 1 Køge når du mindst venter det. Du ikke en skid, du tror du er en lille LTFer men det bliver du aldrig min ven jeg lover dig for at jeg får dig pillet ned fra den stol du tror du sidder på" og sammenholdt med foto 15 i ekstrakt V side 1020, forklarede vidnet; at hun ikke huske, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle i Legoland. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde det ikke særlig godt om aftenen den 13.juli 2020. De talte sammen; inden han tog afsted. Hun ved ikke, hvorfor han ikke havde det særlig godt. Det var normalt, at han i nogle perioder ikke sov. <anonym>Vidne 9</anonym> har som vidne forklaret, at han i forbindelse med denne sag har givet et tip til politiet. Han havde oplysninger i forbindelse med noget, han havde læst i Ekstra Bladet. I2018 var han i kontakt med en, der udgav sig for at hedde <anonym>Person 3</anonym> Han havde en veninde <anonym>Vidne 10</anonym> fra Fredericia. <anonym>Vidne 10</anonym> havde et problem med en af de tiltalte i denne sag. Den tiltalte havde sagt til <anonym>Vidne 10</anonym> at hun havde ødelagt hans forretning. Han ved ikke, hvilken forretning, der er tale om. <anonym>Vidne</anonym> <anonym>10</anonym> blev herefter kontaktet af en <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> var ikke nogen nær ven. Det drejede sig om 30.000-50.000 kr. Om aftenen tjekkede han <anonym>Person 3 's</anonym> Facebook-profil. Han syntes; den virkede underlig. Han kender nogen fra Satudarah miljøet. Deres Facebook-profiler ser ikke sådan ud. Der var 10 personer; der havde synes godt om noget på hans profil, men alle kunne spores tilbage til den tiltalte, som <anonym>Vidne 10</anonym> havde problemer med. Det hele virkede lidt underligt 0g 'fake? Han kunne ikke forbinde nogen af <anonym>Person 3 's</anonym> venner; med nogen af dem; han kendte i det miljø. Han kontaktede derfor en, han kendte i miljøet;, og han kendte ikke til <anonym>Person 3</anonym> Vidnet valgte derfor at kontakte den tiltalte over Instagram; hvor han spurgte ham, hvorfor han udgav sig for at være nogen; han ikke var. Sent om aftenen; omkring kl. 23.00, vendte den tiltalte tilbage. De var begge lidt spydige. Vidnet skrev til den tiltalte, at han vidste, at det var en falsk profil. De kastede med mudder frem og tilbage. Den tiltalte forsøgte hele tiden at overbevise vidnet om, at han var en del af miljøet; og brugte lang tid på at nævne afdelinger, han kunne være med i. Vidnet vidste; at det var løgn. Den tiltalte fortalte om en episode; der var sket for lang tid siden; og på det tidspunkt valgte vidnet; at samtalen skulle 'fade ud? Den tiltalte ville gerne vide, hvem vidnet var Dagen efter blev vidnet kontakte af <anonym>Person 3</anonym> over Instagram. De aftalte at mødes; men det blev ikke til noget. Dagen efter skrev <anonym>Person 3</anonym> igen over Instagram på nøjagtig samme måde som den tiltalte; det kunne nærmest kopieres over. Han svarede <anonym>Person 3</anonym> "Det er fint med dig, <anonym>Vidne 10's</anonym> ven? <anonym>Person 3</anonym> svarede "0g hvad så?" Deres korrespondance bestod af 20-30 sms'er, hvor de bare rev hovederne af hinanden. Foreholdt profilbilleder; tillægsekstrakt 1 side 7, forklarede vidnet; at han i nyhederne læste om det, der var sket, og han vidste, hvem der stod bag profilen. Han tænkte derfor; at han burde kontakte politiet om det. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er den tiltalte, det drejer sig om, og som er <anonym>Vidne 10's</anonym> kammerat, 0g derfor ham vidnet skrev sammen med. På dag to skrev han med <anonym>Person 3</anonym> Det er to år siden; men han husker det, som han har forklaret i dag <anonym>Tiltalte 2</anonym> skrev ikke direkte; at han var <anonym>Person 3</anonym> Ordlyden fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> var nøjagtig den samme som <anonym>Person 3 's</anonym> Han ved ikke, om der har eksisteret nogen; der heder <anonym>Person 3</anonym> Han opfattede svaret fra den tiltalte;, som om han godt vidste, at han var afsløret, og derefter stoppede deres kontakt. Han ved ikke; om <anonym>Vidne 10</anonym> var mere end ven med <anonym>Tiltalte 2</anonym> Korrespondancen foregik i 2019 eller i starten af 2020. Vicestatsobducent <anonym>Vidne 11</anonym> har som vidne forklaret efter obduktionserklæringen af 16. juli 2020, ekstrakt IV side 862, 5.til 9. afsnit; fra 2. sidste afsnit på samme side til og med 3. afsnit på side 863 og 2. sidste afsnit på side 863 og de fra side 865 til og med side 867 oplistede læsioner (læsion 1 til 21) gengivet under overskriften 'Af tegn på vold ses: var blevet dokumenteret. Vidnet forklarede, at skaderne i afdødes ansigt fremgår af erklæringens punkt 1 - 6.Der var mange skader i ansigtet. Disse skader var de mest udtalte, altså de største skader. Skaderne var udført ved gentagen stump vold mod ansigtet. Læsionen i panden; læsion 1, kan godt have karakter af, at der er blevet slået med en genstand eller med knyttede næver; hvor aftegning af knoerne danner en del af et "m"' Hvis skaden ikke er opstået ved et knytnæveslag; vil det være en genstand, der efterlader samme mærke Skaderne i ansigtet kan være opstået ved slag både med flad hånd og med knytnæve. Anklageren dokumenterede fra samme erklæring, ekstrakt IV side 862, 2. til 4. afsnit. Vidnet forklarede, at kvælning ved strangulering kan ske på flere måder. Man kan holde noget for næse eller mund eller på anden vis lukke af for luftvejene, så man ikke kan trække vejret. Luftvejene kan spærres udefra ved at holde hænderne omkring halsen eller ved at anvende en ledning, så luftvejene klemmes til. Dette kan medføre, at blodtilførslen til hjernen blokeres, hvilket meget vel kan være sket i dette tilfælde. Herudover kan de nervebaner; der løber langs halsen ved siden af blodkarrene, blive klemt; hvilket kan medføre forstyrrelse af hjerterytmen og medvirke til, at hjertet går i stå. Sammen med nedsat ilt- og blodforsyning til hjernen kan det medføre hjertestop. Den fure, der kunne ses på afdødes hals, stemmer overens med den ledning som blev fundet på gerningsstedet. Det er ikke muligt at sige, om der har været andet end ledningen omkring halsen. Foreholdt samme erklæring, ekstrakt IV side 863, 1. sætning, forklarede vidnet, at der ikke er påvist afværgelæsioner på hænderne. Man ser typisk afværgelæsioner på underarmene fra forsøg på at parere slag; Det var der ikke på afdøde. De fleste vil også, hvis der blev lagt en ledning om halsen på dem; forsøge at få ledningen af. Så ses der typisk kradsemærker på halsen. Det var der ikke på afdøde. Det kan skyldes; at afdøde var bevidstløs eller at afdøde blev fastholdt eller var fikseret; da ledningen blev lagt rundt om hendes hals. Nogle af læsionerne; især læsionerne på venstre skulder og begge albuer (læsion 16 0g 11), kunne tyde på, at afdøde var fastholdt; 0g at afdøde har forsøgt at presse albuerne mod gulvet mens hun lå ned. Læsion 9,13, 14 og 15, der ligger i samme område, har også karakter af, at de kan være opstået ved fastholdelse. Det er vanskeligt at sige, om afdøde var bevidstløs, men fraværet af afværgelæsioner tyder på det. Blødningerne mellem de bløde hjernehinder tyder på, at hun var bevidstløs. Blødningerne kan være opstået ved slag på hovedet. Der er udtalte blodudtrædninger i ansigtet, hvilket peger i retning af, at hun har modtaget slag; der kan have gjort hende bevidstløs ikke som direkte følge af slagene; men af blødningerne i hjernen forårsaget af slagene. Det er vanskeligt at svare på, om slagene blev tildelt afdøde, mens hun var ved bevidsthed. Rækkefølgen af slag 0g strangulering kan ikke fastslås. Nogle af læsionerne er så udtalte, at de synes at være opstået inden stranguleringen; men om alle er opstået inden; er svært at sige. De kan også være påført efter. Slag og strangulering kan være sket samtidig Hun kan ikke udtale sig om, skaderne er påført af mere end én person. Det er muligt, at det kan være udført af en enkelt person. Det vil være gisninger fra hendes side, om læsionerne krævede en eller to gerningsmænd, men det kan ikke udelukkes; at der var t0 gerningsmænd. Advokat Anders Riisager dokumenterede personundersøgelse af 14.juli 2021 af <anonym>Tiltalte 1</anonym> ekstrakt I fra side 749, 2. sidste afsnit til side 750, 4. afsnit om konstaterede tegn på vold Vidnet forklarede, at det er korrekt, at der ikke var skader på tiltaltes hænder; Man ville muligvis kunne se noget rødme eller hævelse af knoerne, hvis det var tiltalte; der havde slået afdøde; men det kunne man ikke. Det er meget forskelligt, hvad man ser af skader efter slag; men man ser typisk hævelse og rødme. Ofte er der ikke sår på hænderne, medmindre man har ramt tænderne eller noget andet skarpt. Det vil være på knoerne, at eventuelle skader vil kunne ses. Slaget i panden på afdøde ville formentlig give gerningsmanden røde mærker og hævelse, hvilket ikke er set på tiltalte. Mærkerne på hænderne ville opstå rimelig hurtigt. Indenfor ca. 20 minutter: Rødmen og hævelsen kan vare op til et døgn. De kan også godt forsvinde indenfor et døgn. Man vil muligvis kunne se mærkerne dagen efter. Det kan være, at der ikke er røde mærker; hvis der er tale om enkelte slag Politiassistent <anonym>Vidne 12</anonym> har som vidne forklaret, at han den 13. juli 2020 havde en samtale med <anonym>Forurettede</anonym> Det var omkring middag; han talte med hende. Hun havde givet politiet et tip om salg af euforiserende stoffer; og det var derfor; han ringede til hende. Hun fortalte ham; at hun havde en tidligere ven, <anonym>Tiltalte 1</anonym> der solgte stoffer: De var ikke venner længere på grund af et trusselsforhold, som hun havde anmeldt. Hun sagde ikke; hvornår truslen var blevet anmeldt. Vidnet spurgte ind til stofferne. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> solgte hash 0g kokain via Snapchat; og at det var almindelig kendt i omgangskredsen: Vidnet spurgte ind til <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> var ikke bange for, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville blive klar over; at det var hende; der havde anmeldt ham; fordi det var almindeligt kendt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> solgte stoffer. Hun ville dog gerne være anonym af frygt for repressalier i forhold til sagen om trusler. Hun fortalte; at der var tale om et afpresningsforhold i forbindelse med køb af nogle telefoner. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde presset hende til at købe telefonerne og optage lån for at betale for dem; hvorefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle have telefonerne. Truslerne handlede om, at han ville gøre livet surt for hende og smadre hendes lejlighed. Truslerne var sket ansigt til ansigt eller ved telefonopkald. Det var vidnets opfattelse; at <anonym>Forurettede</anonym> var bange i forhold til trusselsagen. <anonym>Forurettede</anonym> spurgte vidnet; hvor langt politiet var kommet med sagen. Han fortalte hende; at han ikke vidste det, men at hun kunne kontakte den afdeling som havde sagen; og han vejledte hende om, hvordan hun skulle forholde sig hvis der kom eventuelle yderligere beviser i sagen. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte vidnet, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> opholdt sig på <anonym>Adresse 1</anonym> A Køge; hos sin kæreste <anonym>Vidne 3</anonym> og at han var ikke på <anonym>Adresse 2</anonym> i Køge, fordi han var flyttet eller var i gang med at flytte. Anklageren dokumenterede rapport af 15.juli 2020, ekstrakt IV side 925, første afsnit, hvor det fremgår; at vidnet talte med <anonym>Forurettede</anonym> den 13.juli 2020, kl. 12.42 Vidnet forklarede videre; at <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, at hun 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke havde noget udstående i forhold til stoffer eller penge, men at hun troede; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldte penge for køb af stoffer <anonym>Forurettede</anonym> havde ikke fortalte noget om, hun selv solgte eller tog stoffer. <anonym>Forurettede</anonym> havde heller ikke fortalte noget om, hun havde gjort noget for at få pengene for telefonerne tilbage. <anonym>Vidne 10</anonym> har som vidne forklaret, at hun har kendt <anonym>Tiltalte 2</anonym> siden 2010. De kom i samme ungdomsklub i Fredericia, hvor de havde en kort flirt, men derefter var de bare rigtig gode venner: På et tidspunkt blev hun kontaktet på Messenger af <anonym>Person 3</anonym> I beskeden stod der, at hun var skyld i, at de han og hans brødre var blevet "taget?' og at hun havde ødelagt deres forretning. Hun ved ikke hvilken forretning, hun skulle have ødelagt. Der stod også, at de vidste hvor hun boede; 0g at de nok skulle finde hende. Vidnet blokerede <anonym>Person 3</anonym> med det samme. Hun spurgte dem; hun 1 Fredericia, om der var nogen af dem; der kendte <anonym>Person 3</anonym> Hun tænkte, at det var en falsk person; fordi Facebook-profilen så mærkelig ud. Der var nogle af hendes venner; der kendte ham, andre gjorde ikke. Dem; der kendte ham; havde alene hørt om ham; men aldrig mødt ham. Hendes ven; <anonym>Vidne 9</anonym> ville finde ud af hvem <anonym>Person 3</anonym> var. Hun spurgte <anonym>Vidne 9</anonym> fordi han var en god ven. Hun kan ikke huske, hvad der skete efterfølgende. Det har bare ligget stille. Hun har ikke talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om <anonym>Person 3</anonym> Hun har ikke nogen idé om, om der er forbindelse mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> og hun har aldrig hørt, at der skulle være det. Foreholdt beskeden i tillægsekstrakt I side 9, forklarede vidnet, at beskeden "kom ud af det blå" . Dagen inden havde hun kørt <anonym>Tiltalte 2</anonym> hjem. Hun fik ikke hans adresse, men satte ham af på en sidevej. Hun og <anonym>Tiltalte 2</anonym> var uvenner; da hun fik beskeden, fordi <anonym>Tiltalte 2</anonym> troede, at det var hende, der havde stukket ham til politiet. Det skrev han til hende på en sms-besked dagen efter; at hun havde kørt han hjem Hun spurgte <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvad han mente med det, men fik ikke noget svar. Et par timer efter sms-beskeden fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> fik hun beskeden fra <anonym>Person 3</anonym> Hun har ikke talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om det efterfølgende. <anonym>Vidne 9</anonym> fortalte, at han havde spurgt forskellige steder, men hun har ikke hørt mere, heller ikke om det var en falsk profil. Hun kendte ikke <anonym>Tiltalte 2's</anonym> kæreste, da hun fik beskeden fra <anonym>Person 3</anonym> Foreholdt <anonym>Vidne 9's</anonym> forkle laring forklarede vidnet; at <anonym>Vidne 9</anonym> ikke har fortalt hende, om <anonym>Person 3</anonym> var en rigtig person eller ej, eller at han havde talt med nogen på Brøndby Stadion; der havde fortalt ham at det var en falsk profil. På <anonym>Person 3's</anonym> Facebook profil var der et billede; der kan relateres til bandemiljøet. ~00o- <anonym>Tiltalte 1</anonym> er 'tidligere straffet ved Retten i Koldings dom af 10. december 2019 med betinget fængsel i 40 dage, 4.000 kr. i bøde og betinget frakendelse af kørekortet for bedrageri, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og færdselslovgivningen. Prøvetiden var fastsat til 1 år. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tidligere straffet bl. a: ved Retten i Koldings dom af 5. september 2013 med Socialpædagogisk behandling (ungdomssanktion) for røveri og forsøg herpå samt tyveri. ved Retten i Koldings dom af 6. august 2014, hvor Retten i Koldings dom af 5. september 2013 fastsatte længstetid for anbringelse på en døgn- institution eller godkendt opholdssted forlænges med 6 måneder jf. straffelovens 8 74a, stk. 2, 3. pkt. for overtrædelse af blandt andet straffelovens 8 266 og 8 293a. ved Retten i Odenses dom af 26.juni 2015 med fængsel i 1 år og 9 må-neder for overtrædelse af blandt andet straffelovens $ 124, $ 285, stk. 1,jf. $ 276, 8 288, stk. 1, nr: 1, til dels jf. 8 21. Bestemmelsen om ungdomssanktion blev ophævet. ved Retten i Odenses dom af 31. august 2015 med fængsel i 3 måneder; for overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1,jf. 8 21,jf. $ 23,0g 8 123,jf. 8 89. ved Retten i Horsens dom af 9. september 2016 med fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af straffelovens 8 293 a, og $ 288, stk. 1, nr. 1. ved Retten i Odenses dom af 22. december 2017 for overtrædelse af straf- felovens $ 288, stk. 1, nr. 1, 0g 8 260, stk. 1, nr. 1, samt knivlovens $ 7, stk. 1,jf stk. 2,jf. $ 1, og $ 2, stk. 1, med fængsel i 1 år og 9 må-neder; fællesstraf med reststraffen på 152 dage ved prøveløsladelse af 24. februar 2017, samt konfiskation; Ændret ved Østre Landsrets dom af 5. december 2018 til dom med behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning, således at behandlende overlæge 0g Kriminalfor-sorgen i forening kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. ved Retten i Odenses dom af 19.juni 2019 med behandlingsdom på psyki- atrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning samt advarsel om udvisning for overtrædelse af straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1, Begge tiltalte er blevet mentalundersøgt. En mentalerklæring om <anonym>Tiltalte 1</anonym> af 17.maj 2021 fra Retspsykiatrisk Klinik København har følgende konklusion: Observanden findes herefter ikke sindssyg; ligesom han ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede. Han er normalt begavet; og han lider ikke af epilepsi eller anden hjerneorganisk lidelse. Han var sandsynligvis påvirket af rusmidler på tidspunktet for det påsigtede, men man har ikke mistanke om, at en abnorm rustilstand skulle have foreligget. Observanden har fra august 2019 til primo februar 2020 haft forløb i børne-og ungdomspsykiatrisk ambulatorium; idet han tidligere var diagnosticeret med ADHD og medicinsk behandlet for dette. Man stillede udover ADHD-diagnosen diagnoserne socialiseret adfærdsforstyrrelse 0g afhængighedssyndrom af multiple psykoaktive stoffer; og medicinsk behandling for ADHD blev genoptaget;. Ved aktuelle undersøgelse findes ikke sindssygelige symptomer; Observanden findes tidvist lettere garderet. Ved den psykologiske delundersøgelse findes han normalt begavet og uden tegn på manifest psykose eller anden alvorlig psykopatologi. Personlighedsmæssigt vurderes der at være tale om en dårligt integreret personlighedsstuktur med en skrøbelig identitetsfølelse; impulsivitet og betydelige interpersonelle vanskeligheder samt en nedsat psykosetærskel, især i komplekse situationer kombineret med stress eller misbrug. Observanden findes herefter omfattet af straffelovens $ 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig; pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens $ 68,2 pkt. , til imødegåelse af en vis risiko fremtidig ligeartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf. En mentalerklæring om <anonym>Tiltalte 2</anonym> 13. august 2021 fra psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart;, har følgende konklusion: 11 Ved mentalundersøgelsen er observanten fundet psykotisk. Han er ikke mentalt retarderet. Observanten oplyser; at han op til det nu påsigtede dagligt havde taget koka-in; op til 10-15 g. Der er ikke tale om abnorm rustilstand. Observanten er ved denne undersøgelse fundet 'sindssyg, 0g der er grundlag for at antage; at han har været sindssyg på gerningstidspunktet, og han der-med er omfattet af straffelovens 8 16, stk. 1. Såfremt observanten findes skyldig i det nu påsigtede, anbefales dom til an- bringelse på psykiatrisk afdeling. Sagen har været forelagt Retslægerådet; der i en erklæring af 2. september 2021 har udtalt: Retslægerådet.. 79 udtale(r), at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er 'psykotisk 0g ligeledes var det på tidspunktet for det påsigtede. Han var på det tidspunkt sandsynlig-vis svært påvirket af rusmidler; som kan have forværret hans psykotiske til-stand, men der vurderes ikke at have været tale om en abnorm rustilstand. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er meget dårligt begavet, men ikke mentalt retarderet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har haft en særdeles belastet opvækst og har fra barndommen været anbragt. Han har altid været meget dårligt socialt tilpasset; både hvad angår skolegang; manglende uddannelse 0g arbejde <anonym>Tiltalte 2</anonym> har i mange år haft et stort blandet misbrug af både alkohol 0g euforiserende stoffer; især kokain. Dette misbrug har med stor sandsynlighed forværret hans psykiske tilstand: <anonym>Tiltalte 2</anonym> har siden 2018 haft regelmæssig kontakt med det psykiatriske behandlingssystem og har den gang fået stillet diagnosen skizofreni . <anonym>Tiltalte 2</anonym> har den 19.juni 2019 fået dom til at undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling. Aktuelle erklæring er sket under indlæggelse som surrogatfængs_ sling; <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været i intensiv behandling med antipsykotisk medicin; men har trods dette klaget over omfattende hallucinationer på hørelsen og vrangforestillinger: <anonym>Tiltalte 2</anonym> har haft en smule, ikke nærmere specificeret; misbrug under indlæggelsen. Hans adfærd har tidvis været præget af både selvskadende og udadreagerende handlinger: Psykologisk testning har, uden at være konklusiv; peget i retning af skizofreni. Samlet finder Retslægerådet det mest sandsynligt; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> lider af skizofreni. Der findes at være stor risiko for recidiv af både misbrug og kriminalitet, såfremt han ikke behandles intensivt psykiatrisk. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er herefter omfattet af straffelovens 8 16, stk. 1 Såfremt han findes skyldig i det påsigtede; skal Retslægerådet; jf. samme lovs 8 68,2. pkt;, anbefale dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Der er dokumenteret en politirapport om afhøring af <anonym>Tiltalte 2</anonym> med henvisning til Udlændingelovens $ 26, hvoraf fremgår blandt andet: Afhørte forklarede indledningsvis til spørgsmålet om hans helbredstilstand, at han var paranoid skizofren. Han fik en del medicin; 6 gange om dagen for dette og havde et stabilt forløb nu. Han modtog en ny medicin som hjalp ham. Afhørte oplyste at han var statsløs palæstinenser, men at han ingen tilknyt-ning havde til Palæstina og han havde aldrig været der: Han kunne ikke tale sproget. Hans far, der var statsløs Palæstinenser boede i Aabenraa. Afhørte oplyste at ikke talte med sin far og han ingen kontakt havde med ham. Han forklarede; at han selv var opvokset i Danmark og boet her hele sit liv. Han var født på Haderslev sygehus. Han oplyste; at han ingen uddannelse havde, men at han ville gå i gang efter dom. Han oplyste; at han tidligere havde arbejdet på sin bistandsværges op-holdssted som tømrer. Han lagde gulv mv. Adspurgt til om han havde været ude og rejse svarede han; at han havde væ-ret flere forskellige steder herunder Portugal og Caribien Den seneste tur var i 2016 til Caribien. Ellers har han opholdt sig i Danmark. Afhørte oplyste, at han ikke var gift og ikke havde en kæreste. Afhørte oplyste, at han var far til 2 børn. Han oplyste, at han var registreret som far til det yngste barn og DNA testet til det ældste barn: Afhørte oplyste afslutningsvis; at hans mor var fra Polen og at han heller in-gen tilknytning havde til Polen: Han havde aldrig været i Polen ligesom han heller ikke kunne tale sproget. Han havde tilknytning til sin mor, der var bosiddende i Vejle. Udlændingestyrelsen har den 23. august 2021 udtalt: Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev født i Danmark den <anonym>Dato</anonym> 1997 og blev samti-dig tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). <anonym>Tiltalte 2</anonym> var på bag-grund heraf fritaget for selvstændig opholdstilladelse i Danmark indtil sit 18. fyldte år, hvor han skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er senest den 15. april 2019 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens $ 9, stk. 1, nr. 3 indtil den 15. april 2023 . Længden af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestem-melserne regnes fra den <anonym>Dato</anonym> 1997, hvor pågældende blev tilmeldt CPR jf. herved udlændingelovens $ 27, stk. 1. Efter udlændingelovens 8 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstå-et frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge; der indebæ-rer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse; der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændin-gelovens 8 27, stk. 1. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har således ~ når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 21 år 0g 11 måneder Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer; at opholdets karakter fører til, at betingelser-ne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens 8 22, nr 1, nr. 3, og nr. 6 Efter udlændingelovens 8 22, nr. 1 kan en udlænding som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med ophold- stilladelse efter $ 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises; hvis udlændingen idømmes ubetin-get straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge; der inde-bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens $ 22, nr 3 kan en udlænding som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med ophold- stilladelse efter 8 7 eller 8 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 åI, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetin-get straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge; der inde-bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne varighed, 0g tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville ha-ve medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens 8 22, nr. 6 kan en udlænding som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med ophold- stilladelse efter $ 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens 8 237 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne karakter. 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internati-onale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhørings-rapport af 8. august 2021. Udlændingestyrelsen bemærker, at det fremgår af CPR at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har et barn på 2 år som er en mindreårige dansk statsborger; som bosiddende med moderen. Udlændingestyrelsen bemærker; at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende barn; såfremt pågældende bliver udvist af Danmark Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse henlede opmærksomheden mod EU-domstolens dom af 10.maj 2017 i sagen c-133/15, Chavez-Vilchez;, som vedrører den særlige situation; hvor en tredjelandsforælder undtagelsesvis kan aflede en opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om unions-borgerskabet. Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis; at udvis- ning af en tredjelandsforælder; der har en afledt opholdsret i medfør af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse. Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering at <anonym>Tiltalte 2</anonym> kan have en afledt opholdsret på baggrund af sine børn; der er danske statsborge-re, hvorfor en udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> potentielt kan være uforenelig med EUreglerne. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det på baggrund af de oplysninger; der fremgår af politiets afhøringsrapport af 8. august 2021 0g CPR er styrelsens vurdering, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> kan være beskyttet af de rettigheder; som kan udledes af Chavez-Vilchez dommen; hvorfor en udvis-ning af pågældende potentielt kan være uforenelig med EU-reglerne; da på-gældende kan være omfattet af EU-reglerne. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karak-ter; og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 12 års varig-hed sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk. 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde; at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning: Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlæg-ges i medfør af udlændingelovens 8 22, nr: 1, nr. 3,og nr. 6. Rettens begrundelse og afgørelse Der er afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Kendelse: Alle voterende udtaler: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt sig skyldig i overensstemmelse med tiltalen og har i retten afgivet forklaring, der svarer til tilståelsen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har afgivet så mange uoverensstemmende forklaringer; at dette ikke uden videre kan afgøre skyldsspørgsmålet. Den forklaring; han afgav den 17.november 2020 til politiet, var detaljeret. Detaljerne stemmer med udfaldet af de tekniske undersøgelser 0g det, politiet konstaterede, da de kom frem til gerningsstedet, herunder hvem; der var til stede, at lokalet var aflåst; og de objektive fund på gerningsstedet. Det er herefter bevist, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> dræbte <anonym>Forurettede</anonym> som beskrevet i tiltalen Det skal herefter afgøres; om drabet er sket i forening 0g efter fælles forståelse og forudgående planlægning med <anonym>Tiltalte 2</anonym> der på drabstidspunktet befandt sig 1 Horsens. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke afgivet forklaring i retten; men har til politiet og under grundlovsforhør afgivet forklaring i alt syv gange. Ingen af forklaringerne er samstemmende. Retten kan derfor ikke lægge afgørende vægt på nogen af disse forklaringer. Efter dokumentationen er det bevist; at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der oprettede og benyttede en falsk profil på Wickr med navnet 99 <anonym>Profilnavn 1</anonym> og på Facebook; hvor han udgav sig for at være <anonym>Person 3</anonym> der var medlem af Satudarah og tidligere svoger til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Det udledes blandt andet af det; politiet fandt på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> telefon; da de tog den i besiddelse, hvor de kunne se, at han på denne telefon havde beskeder; som var sendt af og til <anonym>Person 3</anonym> og af det, <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret til politiet. Efter dokumentationen af korrespondancen mellem navnlig <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> 3, <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> samt <anonym>Tiltalte 1</anonym> og henholdsvis <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> lægger retten til grund, at hverken <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller <anonym>Forurettede</anonym> var klar over; at <anonym>Person 3</anonym> var en fiktiv person. Alle troede tværtimod, at <anonym>Person 3</anonym> var et højtstående medlem af Satudarah; ligesom <anonym>Tiltalte 1</anonym> var bange for ham: Det er dokumenteret; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> som sig selv i timerne op til drabet skrev til både <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> at <anonym>Person 3</anonym> var sur; fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fortalt <anonym>Forurettede</anonym> at han skulle sælge kokain for <anonym>Person 3</anonym> Mens <anonym>Forurettede</anonym> var på besøg hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev <anonym>Tiltalte 2</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> dels som <anonym>Person 3</anonym> dels som sig selv; mens han samtidig skrev til <anonym>Forurettede</anonym> uden at <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste det. Det lykkedes på denne måde <anonym>Tiltalte 2</anonym> at spille <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> ud mod hinanden i en sådan grad, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> frygtede for sit liv. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev herefter til <anonym>Tiltalte 2</anonym> kl. 12.16 "Flækker den lille luder" og kl. 12.20 "Kan ikke lade som ingen ting hun ved for meget om mig personligt og kan jo slet ikke stolle på hende? <anonym>Tiltalte 2</anonym> svarede kl. 12.33 "Skaf hende af vejen ?" Set i sammenhæng med det forudgående forløb kan <anonym>Tiltalte 2's</anonym> besked ikke forstås på anden måde end som en opfordring til at slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel. Det understøttes af den besked, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> sendte kl. 13.38 til <anonym>Person 3</anonym> med teksten "Okay puha hvornår er de her frygter hun for hun skriger når der er et spisested ved siden af?' Dermed har det stået klart for <anonym>Tiltalte 2</anonym> at <anonym>Tiltalte 1</anonym> anså det for aftalt; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel, 0g at <anonym>Person 3</anonym> skulle sørge for, at liget blev hentet. De juridiske dommere 0g 5 nævninger lægger på denne baggrund til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde hensigt til, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel. En nævning anser det alene med sikkerhed for at være bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> anså det som overvejende sandsynligt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> som følge af det pres, som <anonym>Tiltalte</anonym> 2 havde lagt på ham; ville slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel. Herefter er de tiltalte med alle stemmer fundet skyldige i overensstemmelse med den rejste tiltale. Derfor bestemmes: De tiltalte, <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er skyldige i overensstemmelse med tiltalen. 7 Sanktionsspørgsmålet <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det; <anonym>Tiltalte 1</anonym> er fundet skyldig i, er begået i prøvetiden i hen-hold til den betingede dom af 10. december 2019.Da der er tale om uligear-tet kriminalitet, fastsættes der ikke en fællesstraf med den betingede straf, jf. straffelovens 8 61, stk. 2, nr. 1 <anonym>Tiltalte 1</anonym> idømmes herefter en ubetinget fængselsstraf alene for det forhold, han nu er fundet skyldig i_ Straffen fastsættes efter straffelovens $ 237. Der er afgivet 11 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år og 1 stemme for fængsel i 10 år. Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at normalstraffen for mand - drab er 12 år, 0g at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder; at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> da han begik drabet, var under pres fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> således at han frygtede for sit liv 0g, at der derfor har foreligget særligt formildende om-stændigheder; Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været frihedsberøvet fra den 14.juli 2021.) <anonym>Tiltalte 2</anonym> Alle voterende På baggrund af mentalerklæringen og Retslægerådets udtalelse lægger retten til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> da han begik de handlinger; der førte til, at han er fundet skyldig, var utilregnelig på grund af sindssygdom eller tilstande; der må ligestilles hermed. Han straffes derfor ikke, jf. straffelovens 8 16, stk. 1, 1. pkt. Retslægerådet har udtalt, at der vil være stor risiko for recidiv af både mis-brug og kriminalitet, såfremt han ikke behandles intensivt psykiatrisk og har anbefalet dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling . Retslægerådet har der- med tiltrådt anbefalingen i mentalerklæringen. På denne baggrund, og da <anonym>Tiltalte 2</anonym> flere gange tidligere er fundet skyldig i personfarlig kriminali-tet; er mindre indgribende foranstaltninger end dom til anbringelse på hospi-tal for sindslidende ikke tilstrækkelig. Derfor tages anklagemyndighedens en-delige påstand om, at han i medfør af straffelovens $ 68, 2. pkt. dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling til følge. Da <anonym>Tiltalte 2</anonym> er fundet skyldig i drab, fastsættes der efter straffelo-vens 8 68, stk. 2, ingen længstetid for foranstaltningen. Det er en konsekvens af denne afgørelse, at den foranstaltning <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev idømt ved retten i Odenses dom af 19.juni 2019, ophæves. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14.juli 2021. ) Udvisningsspørgsmålet <anonym>Tiltalte 2</anonym> der er statsløs palæstinenser; er født og opvokset i Dan-mark 0g har haft lovligt ophold her i landet i godt 18 år,jf. udlændingelovens $ 27, stk. 1 og 5. Han er for manddrab dømt til anbringelse i psykiatrisk afde-ling. Betingelserne for udvisning efter straffelovens 8 22, nr. 1, er derfor op-fyldt. Det indebærer; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. ud- lændingelovens $ 26, stk: 2. Efter udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr: 7, skal indrejseforbuddet gælde for bestandig. Dette rejser i første række spørgsmålet; om udvisning med indrejseforbud for bestandig vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig- hedskonvention. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er født 0g opvokset i Danmark, hvor han har boet hele sit liv, og hans tidligere samlever og dennes barn; der begge er danske statsbor-gere, har bopæl her i landet. Udvisning vil derfor udgøre et indgreb i hans ret til privatliv 0g familieliv; jf. artikel 8, stk. 1.Et sådant indgreb er kun beretti-get, hvis betingelserne i konventionens artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har som anført hjemmel i udlændingeloven og har til formål at fo- rebygge uro eller forbrydelse. Der skal derfor tages stilling til, om det af hen- syn til disse formål må anses for nødvendigt i et demokratisk samfund at ud- vise tiltalte med et indrejseforbud i 6 år. Dette beror på en proportionalitets - vurdering. Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, jf. bl.a. dom af 23.juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig) at der ved af- vejningen efter artikel 8, stk. 2, skal tages udgangspunkt i en række kriterier I dommens præmis 68 er opregnet følgende kriterier: Den begåede kriminalitets art og grovhed. Varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet. Tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode. De berørte personers statsborgerskab . Udlændingens familiesituation; herunder ægteskabets varighed 0g an-dre faktorer; der viser familielivets effektivitet. Hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten; da forholdet blev etableret. Hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder. Alvorligheden af de vanskeligheder; den medfølgende ægtefælle med sandsynlighed vil møde i det land, som udlændingen udvises til. Børnenes bedste interesser 0g velbefindende, herunder navnlig alvor- ligheden af de vanskeligheder; som udlændingens børn med sandsyn lighed vil møde i det land, som udlændingen udvises til. Fastheden af sociale; kulturelle og familiemæssige bånd med værtslan det og med modtagerlandet. Den vægt; der skal lægges på de enkelte kriterier; afhænger af den konkrete sags omstændigheder; jf: præmis 70 i den nævnte dom: Indrejseforbuddets varighed indgår som et element i proportionalitetsvurderingen; jf. præmis 98. Ifølge Maslov-dommens præmis 73 gør det i relation til længden af perso-nens ophold i opholdslandet 0g fastheden af båndene til opholdslandet klart en forskel, om personen er født i opholdslandet eller er kommet dertil som barn; eller om den pågældende først kom dertil som voksen. Der skal således tages hensyn til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste afbarndommen eller hele barndommen i opholdslandet 0g er op-vokset og har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis 74. Af dommens præ-mis 75 fremgår, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at ret-færdiggøre en udvisning når der er tale om fastboende udlændinge; der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barn-dom og ungdom i landet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> der i dag er 24 år, er født og opvokset i Danmark hvor han har boet hele sit liv. Han taler og skriver dansk Hans forældre og tre sø-skende bor i Danmark, og han har gået i skole her, men han har ikke taget af-gangseksamen eller uddannelse ud over skolegangen: Han har kun kortvarigt haft forbindelse til det danske arbejdsmarked. Han er ikke gift eller samleven-de; men har oplyst at have to børn med to forskellige kvinder. Af CPR frem-gå dog alene, at han har et enkelt barn født i <anonym>Måned</anonym> 2019. Barnet, der er 2 år, og dets mor er begge danske statsborgere. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har alene spora- disk samvær med barnet, som moren har den fulde forældremyndighed over <anonym>Tiltalte 2</anonym> har aldrig været i Palæstina, eller Polen og taler hverken arabisk eller polsk. Han har ingen kontakt med sin far, der også er statsløs palæstinenser 0g bor i Aabenraa. Tiltalte har kontakt til moren; der er fra Po-len; men har boet i Danmark siden 1993, er dansk statsborger og bor i Vejle. Der er ikke oplysninger om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har slægtninge i Polen eller lande med tilknytning til Palæstina. På denne baggrund lægges det til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke nogen tilknytning til noget andet land end Danmark, 0g at han er uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i et andet land. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er forud for den aktuelle sag straffet ved i alt 8 domme for kriminalitet, hvoraf de seneste 3 vedrører kriminalitet, hovedsagelig person- farlig, som er begået, efter han fyldte 18 år. Ved Retten i Horsens dom af 9_ september 2016 blev <anonym>Tiltalte 2</anonym> således idømt fængsel i 1 år og 3 må-neder for bl.a. røveri. Tiltalte blev for bl.a. røveri ved Retten i Odenses dom af 22. december 2017 idømt fængsel i 1 år og 9 måneder ved en fællesstraf, der omfattede en reststraf på 152 dage ved prøveløsladelse af 24. februar 2017. Dommen blev ved Østre Landsrets dom af 5. december 2018 ændret til dom til behandling på psykiatrisk afdeling Østre Landsrets foranstaltnings-dom blev ophævet ved Retten i Odenses dom af 19.juni 2019, hvorved tiltal-te blev idømt ny dom til behandling på psykiatrisk afdeling for røveri. Ved denne dom blev anklagemyndigheden påstand om udvisning ikke taget til føl-ge, men tiltalte blev tildelt advarsel om udvisning. Tiltalte er således dømt flere gange for alvorlig personfarlig kriminalitet. Det aktuelle forhold af manddrab er begået kun godt et år efter seneste dom; hvor tiltalte blev tildelt advarsel om udvisning og således advaret om, at der ved en senere afgørelse om udvisning som følge af et nyt strafbart forhold skal lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi tiltal-te ikke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. $ 26, stk. 2 De juridiske dommere og fem nævninger udtaler: Vi lægger ved proportionalitetsvurderingen vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er født og opvokset i Danmark; hvor han har haft hele sin opvækst; og at han ikke har nogen form for tilknytning til noget andet land end Danmark. Vi lægger endvidere vægt på, at han har hele sin familie i Danmark; ligesom hans barn 0g dennes mor er danske statsborgere. På denne baggrund finder vi; at der " uanset at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har begået en meget alvorlig forbrydelse foreligger forhold, som afgørende taler imod udvisning, 0g at udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> med sikkerhed vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi stemmer herefter for at frifinde <anonym>Tiltalte 2</anonym> for påstanden om udvisning; jf. udlændingelovens 8 26, stk 2, således at han i stedet tildeles en advarsel om udvisning jf. udlændingelovens $ 24 b; stk. 1. En nævning udtaler: Efter omfanget og grovheden af såvel <anonym>Tiltalte 2's</anonym> nuværende som tidligere kriminalitet sammenholdt med, at han tidligere er tildelt advarsel om udvisning, finder jeg efter en samlet vurdering at de meget tungtvejende samfundsmæssige hensyn (forebyggelse af uro eller forbrydelse), som taler for udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandig, er så væsentlige; at de ~ uanset at tiltalte er født og opvokset i Danmark, hvor han har sin eneste familie har større vægt end de hensyn til hans privatliv og familieliv, der taler imod udvisning. Jeg stemmer derfor for at tage anklagemyndighedens påstand om udvisning til følge, således at <anonym>Tiltalte 2</anonym> udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Der afsiges dom efter stemmeflertallet; således at <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes for påstanden om udvisning og i stedet tildeles en advarsel om udvisning jf. udlændingelovens $ 24 b, stk. 1. <anonym>Erstatninoskravene</anonym> Begge de tiltalte er fundet skyldige i den rejste tiltale. De juridiske dommere afgør uden nævningerne erstatningskravene. Begravelsesudgifter Efter erstatningsansvarslovens 8 12, skal den; som er erstatningsansvarlig for en andens død, betale erstatning for rimelige begravelsesudgifter <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har bestridt, at de beløb, <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Erstatningspart</anonym> har påstået, kan anses for rimelige begravelsesudgifter. Efter offererstatningsnævnets praksis og retspraksis er det maksimale beløb, der tilkendes i begravelsesudgifter; 45.000,00 kr. Beløbet kan overskrides; hvis der foreligger særlige forhold, som feks. dødsfald i udlandet. Da der ikke er oplyst sådanne særlige omstændigheder, dømmes <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> tili forening at betale 45.000,00 kr. til <anonym>Vidne 2</anonym> til dækning af begravelsesudgifter; således at der sker delvis erstatning af udgifterne til bisættelse, gravning 0g urnenedsættelse samt etablering af gravsted. <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Erstatningspart</anonym> har begge fremsat krav om betaling af identiske beløb for bespisning af følge. Begge har som dokumentation for kravet fremlagt kopi af den samme faktura fra Event Eksperten ApS 0g den samme kvittering fra Super Brugsen. Disse krav; 0g <anonym>Erstatningsparts</anonym> krav på betaling af blomster; da der ikke er redegjort nærmere for dette, henskydes derfor til Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål. Udgifter til psykologbehandling <anonym>Tiltalte 2</anonym> har anført;, at beløbet skal reguleres; idet staten kan yde tilskud med op til 60% for psykologudgifter til de første 12 konsultationer til pårørende ved dødsfald. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har således alene bestridt kravets størrelse og ikke dets eksistens. Idet krav; <anonym>Vidne 2</anonym> har fremsat, er der allerede fratrukket det offentliges dækningsbidrag på 60%. Derfor dømmes <anonym>Tiltalte 2</anonym> til at betale <anonym>Vidne 2</anonym> 3.915,01 kr. til dækning af psykologudgifter: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har anført, at der ikke er hjemmel til at kræve psykologudgifter erstattet. Krav om erstatning for udgifter til psykologbehandling skal afgøres efter erstatningsansvarslovens 8 1. Efter denne bestemmelse tilkendes erstatning for psykologudgifter; hvis det godtgøres, at psykologbehandling har været nødvendig til at sikre eller forbedre den skadelidtes funktionsevne. Udgifter til psykologbehandling kan således kræves erstattet, såfremt et dødsfald medfører en egentlig psykisk lidelse hos en efterladt; der rækker ud over sorg 0g afsavn: Retten har ikke tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om <anonym>Vidne 2</anonym> som følge af dødsfaldet er blevet påført en egentlig lidelse; der kan behandles med psykologbehandling; og dermed begrunde et krav på dækning af udgifter til dette. Denne del af kravet henskydes derfor for <anonym>Tiltalte 1's</anonym> vedkommende til afgørelse 1 Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a <anonym>Tiltalte 2</anonym> har overfor <anonym>Vidne 2</anonym> påstået frifindelse mod betaling af 100.000,00 kr; og overfor <anonym>Erstatningspart</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> frifindelse; da de ikke var samboende med afdøde. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har påstået frifindelse over for alle tre og har anført; at der ikke er grundlag for at tilkende godtgørelse hverken til <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Erstatningspart</anonym> eller <anonym>Person 1</anonym> da afdøde hverken var mindreårig eller samboende. Drabet på <anonym>Forurettede</anonym> blev begået før ikrafttrædelsen af lov nr. 290 af 27. februar 2021. Kravet om godtgørelse efter erstatningsan-svarslovens 8 26 a skal derfor afgøres efter den tidligere praksis; hvorefter der som udgangspunkt ikke blev tilkendt godtgørelse til afdødes forældre, når afdøde var voksen og flyttet hjemmefra, ligesom der som udgangspunkt ikke blev tilkendt godtgørelse til søskende, medmindre der var tale om søskende; der som voksne havde fået en helt særlig tilknytning eller afhængighed af hinanden; feks. søskende; der som voksne havde boet sammen og haft fælles husholdning: <anonym>Forurettede</anonym> var 20 år gammel på drabstidspunktet. Hun var dermed ikke et mindreårigt barn. <anonym>Forurettede</anonym> var flyttet hjemmefra. <anonym>Forurettede</anonym> var ikke samboende med sin søster. Det er herefter ikke godtgjort; at der har været en sådan helt særlig tilknytning mellem <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> at det giver grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens 8 26 a. Derfor frifindes <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at betale godtgørelse til <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> havde ikke boet sammen med sin far siden november 2015. Herefter; og da det ikke i øvrigt er godtgjort; at der har været en sådan helt særlig tilknytning mellem <anonym>Erstatningspart</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> at der er grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a, frifindes <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at betale godtgørelse til <anonym>Erstatningspart</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> havde boet sammen med <anonym>Vidne 2</anonym> indtil 4'/ måned før, hun blev dræbt. Hun havde ikke klaret flytningen hjemmefra særlig godt. To voterende lægger efter <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring til grund, at <anonym>Forurettede</anonym> på næsten alle områder stadig var afhængig af <anonym>Vidne 2's</anonym> omsorg både praktisk 0g mentalt, og at det var aftalt; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle flytte hjem igen. Under disse omstændigheder anser disse voterende <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> for at have bevaret en sådan helt særlig tilknytning at <anonym>Vidne 2's</anonym> krav på godtgørelse skal tages til følge; 0g voterer for at fastsætte godtgørelsen til 120.000,00 kr., der skal betales af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 forening. En voterende finder; at det ikke ved <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring er godtgjort; at der har været en sådan helt særlig tilknytning mellem <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> at der er grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a. Denne voterende stemmer derfor for at frifinde <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 12 år <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal anbringes på psykiatrisk afdeling. Der fastsættes ingen længstetid for anbringelsen af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Den foranstaltning, som <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev idømt ved Retten i Odenses dom af 19. juni 2019, ophæves. <anonym>Tiltalte 2</anonym> tildeles en advarsel om udvisning. De tiltalte skal betale sagens omkostninger; der angår dem. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal i forening inden 14 dage betale 165.000 kr til <anonym>Vidne</anonym> 2 <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal herudover betale <anonym>Vidne 2</anonym> 3.915,01 kr: Beløbene forrentes efter erstatningsansvarslovens $ 16. <anonym>Dommer</anonym> Berigtiget i medfør af retsplejelovens 8 221, stk. 1, side 138, 8. afsnit, så - ledes, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været frihedsberøvet fra den 14. juli 2020. Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221, stk. 1, side 139,2. afsnit; således, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været frihedsberøvet fra den 14.juli 2020. Retten i Roskilde den 7.januar 2022 <anonym>Dommer</anonym>	313,807	357,694
3226	Byrettens dom i sag om manddrab ændres, således at tiltalte 2 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig	Appelleret	Straffesag	Østre Landsret	SS-48/2022-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1484/23	Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Beth von Tabouillot; Dommer - Olaf Tingleff; Dommer - Sanne Kolmos; Forsvarer - Erbil Gökhan Edge Kaya;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 24. august 2022 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Olaf Tingleff, Sanne Kolmos og Beth von Tabouillot med domsmænd). 4. afd. nr. S-48-22: Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2 (CPR nr. (Født 1997)) (advokat Erbil Gökhan Edge Kaya, beskikket) Retten i Roskildes dom af 21. december 2021 (9-4172/2021) er anket af anklagemyndig- heden med endelig påstand om skærpelse, således at tiltalte udvises af Danmark med ind- rejseforbud for bestandig, subsidiært med indrejseforbud af kortere varighed fastsat af landsretten. Tiltalte har endeligt påstået stadfæstelse. Personlige forhold Tiltalte har i landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han er 24 år gammel. Hans far er palæstinenser og har ham bekendt ikke dansk statsborgerskab. Hans mor er fra Polen og har vist noget familie dér. Så vidt han ved, har moderen dansk statsborgerskab. Forældrene gik fra hinanden i 2003, da han var 5 år gammel. Han ved ikke, hvilket sprog forældrene talte med hinanden. De har måske talt polsk. Inden faderen kom til Danmark, var han i Polen, hvor han gik på / - 2 - sprogskole. Han har ikke kontakt med sin far. Han har tre helsøskende på henholdsvis 31, 27 og 26 år. En af disse, en søster, blev født, før hun kom til Danmark. Han er i kontakt med alle sine søskende. Han ved ikke, hvad hans søskende laver, for han taler ikke så me-get med dem for tiden på grund af varetægtsfængslingen, men han var i kontakt med mode-ren og sine søskende frem til varetægtsfængslingen. Hans mor har besøgt ham under vare- tægtsfængslingen. Han holdt op med at se sin far, fordi faderen udsatte ham for vold. I en alder af 5-6 år blev han anbragt i plejefamilie. Han fik siden en bistandsværge med dansk baggrund, og han har i en kortere periode arbejdet på sin bistandsværges opholdssted som tømrer med at lægge gulv mv. Han kan ikke tale og skrive andre sprog end dansk. Han kan således heller ikke tale engelsk. Han har en niece her i Danmark, og hun taler også dansk. Han er statsløs – han ved ikke hvorfor. Han har et fremmedpas. Da han boede på opholds- sted, rejste han en del til udlandet. Der har aldrig været tale om, at han skulle registreres et eller andet sted. Hvis han udvises, er der ikke et nærliggende land for ham at tage til. Han ved ikke, om han har familie i Polen. Hans mor har i givet fald ikke kontakt med dem. Fa- deren er gift igen. Parret har ikke børn sammen. Han får depotmedicin og skal starte med ny depotmedicin pr. 1. januar 2023, hvorefter medicinen vil have virkning i 3 måneder i stedet for nu 14. dage. Han får hver dag mange piller fordelt over morgen, middag, aften og nat, nok omkring 20 piller i døgnet. Hvis han ikke tog medicinen frivilligt, ville han blive tvangsmedicineret. Han har en søn på 3 år med sin ekskæreste, som han boede sam-men med, inden han blev varetægtsfængslet forud for dommen i 2019. Ekskæresten har eneforældremyndigheden over sønnen. Han har også et ældre barn, som han er DNA-testet som værende far til, men han er ikke registreret som far til dette barn. Det er korrekt, at han og hans søster Vidne 5 ikke er vokset op sammen, og at han var meget fremmed for hende, da han ringede til hende og flyttede ind hos hende i foråret 2020. I realiteten sov han kun hos hende. Han boede ikke hos sin mor. Hans søskende er også vok- set op på opholdssteder. Det er først som voksne, at de har fået kontakt til hinanden. Det var før dommen af 19. juni 2019, at han boede med ekskæresten. Han har ikke set sønnen siden før varetægtsfængslingen forud for dommen i 2019, men han havde et foto af sønnen hos sig i fængslet. Han så ikke sin søn på det tidspunkt og har heller ikke set ham siden. Fra og med sit fyldte 18. år har han levet af kontanthjælp. Han kan bekræfte, at det var dyrt at købe 5 til 10 g kokain om dagen, og at han ikke kunne finansiere sit forbrug via sin kon-tanthjælp. Han vil helst ikke tale om, hvordan han fik pengene til at købe kokainen. Som barn havde han faderens religion. Han er ikke længere muslim og har ingen trosretning. Han har ingen tilknytning til Palæstina. / - 3 - Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen vedrører for landsretten spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske udvisning af tiltalte. Tiltalte, der er statsløs palæstinenser, er født og opvokset i Danmark og havde haft lovligt ophold her i landet i godt 18 år, da han den 14. juli 2020 blev frihedsberøvet i anledning af denne sag. Tiltalte er nu dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for manddrab efter straffelovens § 237. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at betingelserne for udvis-ning efter udlændingelovens § 22, nr. 1, er opfyldt, og finder, at betingelserne for udvis-ning efter udlændingelovens § 22, nr. 3 og nr. 6, tillige er opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Efter udlændinge- lovens § 32, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 7, skal indrejseforbuddet som udgangspunkt fastsæt-tes for bestandig. Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt en udvisning af tiltalte vil være i strid med artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og den Europæiske Menne- skerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv. For så vidt angår Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 lægges det til grund, at tiltalte ikke er unionsborger. Tiltalte har imidlertid en søn, som er dansk statsborger og derved unionsborger, og som ikke har udnyttet sin ret til fri bevæge- lighed. TEUF artikel 20 og EU-Domstolens praksis herom i relation til afledet opholdsret kan derfor have betydning i en sag som den foreliggende, hvor der er spørgsmål om udvis-ning af en tredjelandsstatsborger, der er forælder til et mindreårigt barn, som er statsborger i et EU- medlemsland, og som ikke har udnyttet sin ret til fri bevægelighed. Som anført i Østre Landsrets dom af 22. april 2021 (gengivet i U2021.3166) kan TEUF artikel 20 og EU- Domstolens praksis herom i relation til afledt opholdsret derfor have betydning i en sag som den foreliggende, hvor der er spørgsmål om udvisning af en tredjelandsstatsbor-ger, der er forælder til et mindreårigt barn, som er statsborger i et EU-medlemsland, og som ikke har udbyttet sin ret til fri bevægelighed. Det følger således af EU-Domstolens praksis, at TEUF artikel 20 er til hinder for en lovgivning i et medlemsland, hvorefter en / - 4 - tredjelandsstatsborger, som er blevet dømt for et strafbart forhold, skal udvises fra denne medlemsstats område til et tredjeland i tilfælde, hvor der består et kvalificeret afhængig- hedsforhold mellem tredjelandsstatsborgeren og dennes mindreårige barn, og hvor afhæn- gighedsforholdet mellem barnet og forælderen er af en sådan karakter, at barnet reelt vil være nødsaget til at forlade unionens område, såfremt tredjelandsstatsborgeren udvises. En sådan bedømmelse skal baseres på en hensyntagen til barnets tarv og samtlige sagens om- stændigheder, herunder barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt. En medlemsstat kan dog i ekstraordinære tilfælde vedtage en udvisnings- foranstaltning, forudsat at den er begrundet i denne tredjelandsstatsborgers personlige ad- færd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i denne medlemsstat, og at den er grundet på en hensyntagen til de forskellige involverede interesser. Såvel tiltalte søn som dennes mor er danske statsborgere, og de vil således kunne blive boende i Danmark, uanset om tiltalte udvises. Sønnen er 3 år, og tiltaltes har reelt kun boet sammen med sønnen og dennes mor, da sønnen var spæd. Sønnens mor, som har eneforæl- dremyndighed over sønnen, er ubestridt den primære omsorgsperson for sønnen, og tiltalte har været frihedsberøvet på grund af kriminalitet størstedelen af sønnens liv. Der er ikke grundlag for at antage, at det vil påvirke sønnens forsørgelsesgrundlag nævneværdigt, hvis tiltalte udvises. Hertil kommer, at den pådømte kriminalitet er af en sådan art, at den udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende sam- fundsinteresse. Efter en samlet vurdering tiltrædes det derfor, at en udvisning af tiltalte ikke vil være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser. Tiltalte, der er født og opvokset i Danmark, er ikke gift eller samlevende, men har en søn, der som sønnens mor er dansk statsborger. Udvisning vil derfor indebære et indgreb i tiltal-tes privatliv og familieliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun be-rettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at fore- bygge forbrydelse. Dette beror på en proportionalitetsvurdering, og der foreligger en om- / - 5 - fattende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår som anført i byrettens dom bl.a. af Domstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig). I vurderingen indgår det samfundsmæssige behov for udvisning, særligt under hensyn til karakteren af den kriminalitet, som tiltalte nu og tidligere har begået, samt varigheden af hans ophold her i landet og styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til Danmark. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet, og som har tilbragt sin barndom og ungdom her. Tiltalte er som nævnt født og opvokset her i landet, hvor han har gået i skole. Han er gået ud af 9. klasse uden afgangseksamen, har ingen uddannelse herudover, har kun i meget ringe omfang været i beskæftigelse og har siden sit 18. år levet af kontanthjælp. Hans søn på 3 år bor i Danmark hos sin mor, og såvel sønnen som dennes mor er danske statsborge-re. Landsretten lægger til grund, at tiltaltes kontakt til barnet har været meget begrænset. Tiltalte har tillige her i landet sin mor, som han har kontakt til, og sine søskende, som han i mindre omfang også har kontakt til, samt sin far, som han længe ikke har kontakt til. Tiltal-te er statsløs og er uden reel tilknytning til de områder, hvor hans far og faderens familie stammer fra. Tiltalte taler og forstår ikke arabisk. Landsretten lægger således til grund, at tiltalte udelukkende har personlige og kulturelle bånd til Danmark, og at han dermed reelt ikke har nogen tilknytning til andre lande end Danmark. Det tiltrædes, at tiltaltes kriminalitet indtil denne sag er som anført i byrettens dom, herun- der at de seneste tre domme – der alle blandt andet angår røverier, der er begået efter tiltal-tes fyldte 18. år – og at det aktuelle forhold om manddrab er begået efter, at tiltalte ved dommen af 19. juni 2019 var tildelt en advarsel om udvisning. Landsretten lægger de lægelige oplysninger, herunder Retslægerådets udtalelse af 2. sep- tember 2021, til grund, hvorefter det findes mest sandsynligt, at tiltalte lider af skizofreni, og at der findes at være stor risiko for recidiv af både misbrug og kriminalitet, såfremt han ikke behandles intensivt psykiatrisk. / - 6 - 5 voterende udtaler herefter: Vi lægger afgørende vægt på, at tiltalte under denne sag er fundet skyldig i personfarlig kriminalitet af særdeles alvorlig karakter. Tiltalte er også tidligere dømt adskillige gange for forbrydelser af personfarlig karakter. Den nu foreliggende dom for manddrab er den fjerde dom for personfarlig kriminalitet efter tiltaltes fyldte 18. år til trods for, at han kun et år inden han begik drabet ved dom var blevet tildelt en advarsel om udvisning. Vi finder på denne baggrund, at der i denne sag er særdeles tungtvejende grunde til at udvise tiltalte med indrejseforbud for bestandig, navnlig for at forebygge, at tiltalte i Danmark begår yderligere alvorlig personfarlig kriminalitet. Tiltaltes nævnte stærke tilknytning til Danmark – hvor han er født og opvokset, og hvor hans familie opholder sig, men hvor han dog ikke er blevet særlig integreret i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet – samt at han ingen reel tilknytning har til de palæstinensiske områder, og at han på gerningstidspunktet var og stadig er sindssyg og har behov for behandling, kan efter en samlet konkret proportionalitetsvurdering, henset til ovennævnte særdeles tungtvejende grunde, ikke føre til, at tiltalte alligevel ikke udvises eller alene udvises med et tidsbegrænset indrejseforbud. Hensynet til respekt for tiltaltes ret til privatliv og familieliv må dermed på denne baggrund efter vores opfattelse i denne sag vige for det væsentlige samfundsmæssige hensyn at fore- bygge forbrydelser. Det bemærkes herved, at tiltaltes barn formentlig vil have mulighed for at besøge tiltalte sidenhen, og at sønnen endvidere vil kunne kommunikere med tiltalte via telefon og internet. Vi finder således, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandig ikke med sik- kerhed er i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og stem-mer derfor for at tage anklagemyndighedens påstand herom til følge. 1 voterende udtaler: Af de i den indankede dom anførte grunde stemmer jeg for at stadfæste afgørelsen om, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet, således at landsretten tager anklagemyndighedens påstand om udvisning med indrejseforbud for bestandig til følge, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 3 og nr. 6, jf. § 32, stk. 4, nr. 7. / - 7 - T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 2 ændres, således at Tiltalte 2 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 24. august 2022 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Olaf Tingleff; Sanne Kolmos og Beth von Tabouillot med domsmænd). 4. afd. nr $-48-22: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1997)</anonym> (advokat Erbil Gökhan Edge Kaya, beskikket) Retten i Roskildes dom af 21. december 2021 (9-4172/2021) er anket af anklagemyndig- heden med endelig påstand om skærpelse; således at tiltalte udvises af Danmark med ind- rejseforbud for bestandig; subsidiært med indrejseforbud af kortere varighed fastsat af landsretten Tiltalte har endeligt påstået stadfæstelse. Personlige forhold Tiltalte har i landsretten afgivet forklaring om sine personlige forhold. Tiltalte har forklaret blandt andet; at han er 24 år gammel. Hans far er palæstinenser og har ham bekendt ikke dansk statsborgerskab. Hans mor er fra Polen og har vist noget familie dér. Så vidt han ved, har moderen dansk statsborgerskab . Forældrene gik fra hinanden i 2003,da han var 5 år gammel. Han ved ikke, hvilket sprog forældrene talte med hinanden. De har måske talt polsk. Inden faderen kom til Danmark, var han i Polen, hvor han gik på sprogskole. Han har ikke kontakt med sin far. Han har tre helsøskende på henholdsvis 31, 27 og 26 år. En af disse, en søster, blev født, før hun kom til Danmark. Han er i kontakt med alle sine søskende. Han ved ikke; hvad hans søskende laver, for han taler ikke så me-get med dem for tiden på grund af varetægtsfængslingen; men han var i kontakt med mode-ren og sine søskende frem til varetægtsfængslingen. Hans mor har besøgt ham under vare - tægtsfængslingen. Han holdt op med at se sin far, fordi faderen udsatte ham for vold. I en alder af 5-6 år blev han anbragt i plejefamilie. Han fik siden en bistandsværge med dansk baggrund, og han har i en kortere periode arbejdet på sin bistandsværges opholdssted som tømrer med at lægge gulv mv. Han kan ikke tale 0g skrive andre sprog end dansk. Han kan således heller ikke tale engelsk. Han har en niece her i Danmark; og hun taler også dansk. Han er statsløs han ved ikke hvorfor. Han har et fremmedpas. Da han boede på opholds - sted, rejste han en del til udlandet. Der har aldrig været tale om, at han skulle registreres et eller andet sted. Hvis han udvises, er der ikke et nærliggende land for ham at tage til. Han ved ikke; om han har familie i Polen. Hans mor har i givet fald ikke kontakt med dem Fa- deren er gift igen. Parret har ikke børn sammen. Han får depotmedicin og skal starte med ny depotmedicin pr. 1.januar 2023, hvorefter medicinen vil have virkning i 3 måneder i stedet for nu 14. dage. Han får hver dag mange piller fordelt over morgen; middag; aften og nat, nok omkring 20 piller i døgnet. Hvis han ikke tog medicinen frivilligt; ville han blive tvangsmedicineret:. Han har en søn på 3 år med sin ekskæreste; som han boede sam-men med, inden han blev varetægtsfængslet forud for dommen i 2019. Ekskæresten har eneforældremyndigheden over sønnen: Han har også et ældre barn; som han er DNA-testet som værende far til, men han er ikke registreret som far til dette barn. Det er korrekt; at han og hans søster <anonym>Vidne 5</anonym> ikke er vokset op sammen; og at han var meget fremmed for hende, da han ringede til hende 0g flyttede ind hos hende i foråret 2020. I realiteten sov han kun hos hende. Han boede ikke hos sin mor. Hans søskende er også vok- set op på opholdssteder: Det er først som voksne; at de har fået kontakt til hinanden. Det var før dommen af 19.juni 2019, at han boede med ekskæresten: Han har ikke set sønnen siden før varetægtsfængslingen forud for dommen i 2019, men han havde et foto af sønnen hos sig 1 fængslet. Han så ikke sin søn på det tidspunkt og har heller ikke set ham siden. Fra og med sit fyldte 18. år har han levet af kontanthjælp. Han kan bekræfte, at det var dyrt at købe 5 til 10 g kokain om dagen; og at han ikke kunne finansiere sit forbrug via sin kon-tanthjælp. Han vil helst ikke tale om, hvordan han fik pengene til at købe kokainen. Som barn havde han faderens religion. Han er ikke længere muslim og har ingen trosretning . Han har ingen tilknytning til Palæstina. /- 3 - Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Landsr ettens begrundelse og r esultat Sagen vedrører for landsretten spør gsmålet om, hvorvidt der skal ske udvisning af tiltalte. Tiltalte, der er statsløs palæstinenser , er født og opvokset i Danmark og havde haft lovligt ophold her i landet i godt 18 år , da han den 14. juli 2020 blev frihedsberøvet i anledning af denne sag. T iltalte er nu dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for manddrab efter straffelovens § 237. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at betingelserne for udvis-ning efter udlændingelovens § 22, nr . 1, er opfyldt, og finder , at betingelserne for udvis-ning efter udlændingelovens § 22, nr . 3 og nr . 6, tillige er opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser , jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Efter udlændinge- lovens § 32, stk. 1, nr . 1, jf. stk. 4, nr . 7, skal indrejseforbuddet som udgangspunkt fastsæt-tes for bestandig. Dette rejser spør gsmål om, hvorvidt en udvisning af tiltalte vil være i strid med artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og den Europæiske Menne- skerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv . For så vidt angår T raktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 lægges det til grund, at tiltalte ikke er unionsbor ger. Tiltalte har imidlertid en søn, som er dansk statsbor ger og derved unionsbor ger, og som ikke har udnyttet sin ret til fri bevæge- lighed. TEUF artikel 20 og EU-Domstolens praksis herom i relation til afledet opholdsret kan derfor have betydning i en sag som den foreliggende, hvor der er spør gsmål om udvis-ning af en tredjelandsstatsbor ger, der er forælder til et mindreårigt barn, som er statsbor ger i et EU- medlemsland, og som ikke har udnyttet sin ret til fri bevægelighed. Som anført i Østre Landsrets dom af 22. april 2021 (gengivet i U2021.3166) kan TEUF artikel 20 og EU- Domstolens praksis herom i relation til afledt opholdsret derfor have betydning i en sag som den foreliggende, hvor der er spør gsmål om udvisning af en tredjelandsstatsbor -ger, der er forælder til et mindreårigt barn, som er statsbor ger i et EU-medlemsland, og som ikke har udbyttet sin ret til fri bevægelighed. Det følger således af EU-Domstolens praksis, at TEUF artikel 20 er til hinder for en lovgivning i et medlemsland, hvorefter en /- 4 - tredjelandsstatsbor ger, som er blevet dømt for et strafbart forhold, skal udvises fra denne medlemsstats område til et tredjeland i tilfælde, hvor der består et kvalificeret afhængig- hedsforhold mellem tredjelandsstatsbor geren og dennes mindreårige barn, og hvor afhæn- gighedsforholdet mellem barnet og forælderen er af en sådan karakter , at barnet reelt vil være nødsaget til at forlade unionens område, såfremt tredjelandsstatsbor geren udvises. En sådan bedømmelse skal baseres på en hensyntagen til barnets tarv og samtlige sagens om- stændigheder , herunder barnets alder , fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder , der er unionsbor ger, som den forælder , der er tredjelandsstatsbor ger, og den risiko, som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt. En medlemsstat kan dog i ekstraordinære tilfælde vedtage en udvisnings- foranstaltning, forudsat at den er begrundet i denne tredjelandsstatsbor gers personlige ad- færd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i denne medlemsstat, og at den er grundet på en hensyntagen til de forskellige involverede interesser . Såvel tiltalte søn som dennes mor er danske statsbor gere, og de vil således kunne blive boende i Danmark, uanset om tiltalte udvises. Sønnen er 3 år , og tiltaltes har reelt kun boet sammen med sønnen og dennes mor , da sønnen var spæd. Sønnens mor , som har eneforæl- dremyndighed over sønnen, er ubestridt den primære omsor gsperson for sønnen, og tiltalte har været frihedsberøvet på grund af kriminalitet størstedelen af sønnens liv . Der er ikke grundlag for at antage, at det vil påvirke sønnens forsør gelsesgrundlag nævneværdigt, hvis tiltalte udvises. Hertil kommer , at den pådømte kriminalitet er af en sådan art, at den udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende sam- fundsinteresse. Efter en samlet vurdering tiltrædes det derfor , at en udvisning af tiltalte ikke vil være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser . Tiltalte, der er født og opvokset i Danmark, er ikke gift eller samlevende, men har en søn, der som sønnens mor er dansk statsbor ger. Udvisning vil derfor indebære et indgreb i tiltal-tes privatliv og familieliv , jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun be-rettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at fore- bygge forbrydelse. Dette beror på en proportionalitetsvurdering, og der foreligger en om- /- 5 - fattende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom. De kriterier , der indgår i vurderingen, fremgår som anført i byrettens dom bl.a. af Domstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig). I vurderingen indgår det samfundsmæssige behov for udvisning, særligt under hensyn til karakteren af den kriminalitet, som tiltalte nu og tidligere har begået, samt varigheden af hans ophold her i landet og styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til Danmark. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet, og som har tilbragt sin barndom og ungdom her . Tiltalte er som nævnt født og opvokset her i landet, hvor han har gået i skole. Han er gået ud af 9. klasse uden afgangseksamen, har ingen uddannelse herudover , har kun i meget ringe omfang været i beskæftigelse og har siden sit 18. år levet af kontanthjælp. Hans søn på 3 år bor i Danmark hos sin mor , og såvel sønnen som dennes mor er danske statsbor ge-re. Landsretten lægger til grund, at tiltaltes kontakt til barnet har været meget begrænset. T iltalte har tillige her i landet sin mor , som han har kontakt til, og sine søskende, som han i mindre omfang også har kontakt til, samt sin far , som han længe ikke har kontakt til. T iltal-te er statsløs og er uden reel tilknytning til de områder , hvor hans far og faderens familie stammer fra. T iltalte taler og forstår ikke arabisk. Landsretten lægger således til grund, at tiltalte udelukkende har personlige og kulturelle bånd til Danmark, og at han dermed reelt ikke har nogen tilknytning til andre lande end Danmark. Det tiltrædes, at tiltaltes kriminalitet indtil denne sag er som anført i byrettens dom, herun- der at de seneste tre domme – der alle blandt andet angår røverier , der er begået efter tiltal-tes fyldte 18. år – og at det aktuelle forhold om manddrab er begået efter , at tiltalte ved dommen af 19. juni 2019 var tildelt en advarsel om udvisning. Landsretten lægger de lægelige oplysninger , herunder Retslægerådets udtalelse af 2. sep- tember 2021, til grund, hvorefter det findes mest sandsynligt, at tiltalte lider af skizofreni, og at der findes at være stor risiko for recidiv af både misbrug og kriminalitet, såfremt han ikke behandles intensivt psykiatrisk. /- 6 - 5 voter ende udtaler her efter: Vi lægger afgørende vægt på, at tiltalte under denne sag er fundet skyldig i personfarlig kriminalitet af særdeles alvorlig karakter . Tiltalte er også tidligere dømt adskillige gange for forbrydelser af personfarlig karakter . Den nu foreliggende dom for manddrab er den fjerde dom for personfarlig kriminalitet efter tiltaltes fyldte 18. år til trods for , at han kun et år inden han begik drabet ved dom var blevet tildelt en advarsel om udvisning. V i finder på denne baggrund, at der i denne sag er særdeles tungtvejende grunde til at udvise tiltalte med indrejseforbud for bestandig, navnlig for at forebygge, at tiltalte i Danmark begår yderligere alvorlig personfarlig kriminalitet. Tiltaltes nævnte stærke tilknytning til Danmark – hvor han er født og opvokset, og hvor hans familie opholder sig, men hvor han dog ikke er blevet særlig integreret i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet – samt at han ingen reel tilknytning har til de palæstinensiske områder , og at han på gerningstidspunktet var og stadig er sindssyg og har behov for behandling, kan efter en samlet konkret proportionalitetsvurdering, henset til ovennævnte særdeles tungtvejende grunde, ikke føre til, at tiltalte alligevel ikke udvises eller alene udvises med et tidsbegrænset indrejseforbud. Hensynet til respekt for tiltaltes ret til privatliv og familieliv må dermed på denne baggrund efter vores opfattelse i denne sag vige for det væsentlige samfundsmæssige hensyn at fore- bygge forbrydelser . Det bemærkes herved, at tiltaltes barn formentlig vil have mulighed for at besøge tiltalte sidenhen, og at sønnen endvidere vil kunne kommunikere med tiltalte via telefon og internet. Vi finder således, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandig ikke med sik- kerhed er i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og stem-mer derfor for at tage anklagemyndighedens påstand herom til følge. 1 voter ende udtaler: Af de i den indankede dom anførte grunde stemmer jeg for at stadfæste afgørelsen om, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet, således at landsretten tager anklagemyndighedens påstand om udvisning med indrejseforbud for bestandig til følge, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr . 1, nr . 3 og nr . 6, jf. § 32, stk. 4, nr . 7. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> ændres, således at <anonym>Tiltalte 2</anonym> udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. /	14,386	14,291
3227	Sag om gyldighedsprøvelse i forhold til fredning af Stevns Klint	Endelig	Civilsag	Retten i Roskilde	BS-28823/2021-ROS	Almindelig civil sag	1. instans	1588/23	Miljø og naturbeskyttelse; Sager med en værdi over 1 mio kr.;		Sagsøger - OMYA A/S; Sagsøgte - Miljø- og Fødevareklagenævnet; Advokat - Håkun Djurhuus; Advokat - Louise Solvang Rasmussen;	Nej	Nej	Nej		2.753.830,00 kr.	/ DOMSRESUMÉ – CIVIL RETTEN I ROSKILDE - VED RINGEN 1 - 4000 ROSKILDE - TELEFON 99 68 76 00 23. maj 2023 Fredning af Stevns Klint ugyldig Sagen drejede sig om gyldigheden af Miljø-og Fødevareklagenævnets afgørelse om fredning af Stevns Klint. Sagsnummer: BS-28823/2021-ROS Sagen kort fortalt Sagen drejede sig om gyldigheden af Miljø-og Fødevareklagenævnets afgørelse om fredning af Stevns Klint. Sagsøger 1 m.fl (i alt 55 parter), som havde anlagt sagen, krævede nævnets afgørelse kendt ugyldig og gjorde gældende, at betingelserne for ekspropriation ikke var opfyldt. Miljø- og Fødevareklagenævnet påstod frifindelse og anførte navnlig, at betingelserne for fredning var opfyldt. Sagens udfald Retten fastslog, at Stevns Klint med sin enestående geologi og som optaget på UNESCOs verdensarvsliste er fredningsværdigt og ligger indenfor rammerne af de formål, der er nævnt i naturbeskyttelsesloven. Spørgsmålet i sagen var navnlig, om fredningen er nødvendig for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev og i forhold til at sikre offentligheden tilgængelighed til den geologiske verdensarv via et sammenhængende kystnært stisystem. Retten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation, der understøtter nødvendigheden af fredningen for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev. Retten fandt endvidere, at offentlighedens adgang til området også fremadrettet kan opnås gennem frivillige aftaler med lodsejerne, som det har været tilfældet siden 2005. WWW.DOMSTOL.DK/ROSKILDE / Retten kom på denne baggrund frem til, at nødvendighedskriteriet for fredning, som dette skal administreres under hensyn til grundlovens § 73, ikke var opfyldt, hvorfor Miljø- og Fødevareklagenævnet blev dømt til at anerkende, at fredningen var ugyldig. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal betale sagens omkostninger. Sagen var en tredommersag og dommerne var enige om sagens resultat Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Roskilde den 23. maj 2023. 2	DOMSRESUMÉ " CIVIL Fredning af Stevns Klint ugyldig Sagen drejede sig om gyldigheden af Miljø-og Fødevareklagenævnets afgørelse om fredning af Stevns Klint. Sagsnummer: BS-28823/2021-ROS Sagen kort fortalt Sagen drejede sig om gyldigheden af Miljø-og Fødevareklagenævnets afgørelse om fredning af Stevns Klint. <anonym>Sagsøger 1</anonym> mfl (i alt 55 parter), som havde anlagt sagen; krævede nævnets afgørelse kendt ugyldig og gjorde gældende; at betingelserne for ekspropriation ikke var opfyldt. Miljø- og Fødevareklagenævnet påstod frifindelse og anførte navnlig, at betingelserne for fredning var opfyldt. Sagens udfald Retten fastslog; at Stevns Klint med sin enestående geologi og som optaget på UNESCOs verdensarvsliste er fredningsværdigt og ligger indenfor rammerne af de formål, der er nævnt i naturbeskyttelsesloven. Spørgsmålet i sagen var navnlig om fredningen er nødvendig for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev og i forhold til at sikre offentligheden tilgængelighed til den geologiske verdensarv via et sammenhængende kystnært stisystem. Retten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation; der understøtter nødvendigheden af fredningen for at bevare 0g fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev. Retten fandt endvidere; at offentlighedens adgang til området også fremadrettet kan opnås gennem frivillige aftaler med lodsejerne, som det har været tilfældet siden 2005. RETTEN I ROSKILDE VED RINGEN 1 4000 ROSKILDE TELEFON 99 68 76 00 WWW.DOMSTOLDKIROSKILDE / Retten kom på denne baggrund frem til, at nødvendighedskriteriet for fredning, som dette skal administreres under hensyn til grundlovens § 73, ikke var opfyldt, hvorfor Miljø- og Fødevareklagenævnet blev dømt til at anerkende, at fredningen var ugyldig. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal betale sagens omkostninger . Sagen var en tredommersag og dommerne var enige om sagens resultat Afgør elsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Roskilde den 23. maj 2023. 2	2,005	2,013
3228	Sag om mangler ved en lejet erhvervslejlighed	Appelleret	Civilsag	Retten på Frederiksberg	BS-1282/2009-FRB	Boligretssag	1. instans	16525/22	Lejeret;		Sagsøger - K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006;	Nej	Nej	Ja		434.000,00 kr.	/ Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM afsagt den 21. december 2010 i sag nr. BS D-1282/2009: Lejer Adresse 1, 1. 2000 Frederiksberg mod K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006 c/o Person Adresse 2 9900 Frederikshavn Sagens baggrund og parternes påstande. Sagen, der er anlagt ved retten på Frederiksberg den 5. maj 2009, handler om mangler ved en lejet erhvervslejlighed. Lejer overtog lejligheden beliggende Adresse 1, 1. sal, 2000 Frederiksberg, den 28. april 2008 med henblik på at drive speciallægeklinik fra adressen. Sagsøger reklamerede straks over flere mangler ved det lejede. Da sagsøgte, K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006, c/o Person, ikke udbedrede flere af de påberåbte mangler, anlagde sagsøger nærværende retssag. Parterne er uenige om, hvorvidt der er mangler ved det lejede, og om de eventuelle mangler i så fald forringer brugsværdien, herunder beløbets størrelse. Sagsøgers påstande er: 1. Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger 434.000 kr. eksklusiv moms, subsidiært 372.000 kr. eksklusiv moms, med tillæg af sædvanlig procesrente – fra sagens anlæg af 132.000 kr. eksklusiv moms, fra 22. oktober 2010 af 240.000 kr. eksklusiv moms, og fra 16. november 2010 af 62.000 kr. eksklusiv moms – alt indtil betaling sker. 2. Sagsøgte tilpligtes, i egenskab af udlejer, at anerkende, at lejemålet Adresse 1, 1. sal, 2000 Frederiksberg, er behæftet med værdiforringende mangler, der berettiger sagsøger, i egenskab af lejer, til et forholdsmæssigt nedslag i lejen på 14.000 kr. eksklusiv moms pr. måned, subsidiært 12.000 kr. eksklusiv moms pr. måned, indtil udbedring er sket. Sagsøgtes påstande over for begge sagsøgers påstande er principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påståede. STD061446-S01-ST02-K194.01-T3-L01-M00-\D69 / Side 2/7 Oplysningerne i sagen. Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Der er i sagen foretaget to syn og skøn af to forskellige skønsmænd, Skønsmand 1 og Skønsmand 2. Skønsmand 2 har derudover afgivet supplerende syn og skønsrapport i sagen. Det fremgår af syn og skønserklæring af 28. februar 2010, at badeværelserne er uden radiator eller anden varmekilde, at der er ustabile gulve, hvilke er uegnede til som underlag for operationslejer samt receptionsskranke, at der blev konstateret manglende varme i den ene halvdel af lejligheden og manglende fungerende radiatoranlæg i den ene halvdel af lejligheden, at døre ikke er snedkermæssigt reetableret samt at vaskemaskinen ikke kan udskiftes/serviceres uden at ødelægge den tilstødende væg. Derudover er der ikke tale om første klasses håndværkerarbejde vedrørende fejelister, nye indvendige vægge, dørindfatninger samt vinduesplader og tilstødende træindfatninger. Det fremgår af syn og skønserkæring af 26. september 2010, at de ved erkæring af 28. ferbuar 2010 konstaterede mangler efter skønsmandens vurdering samlet forringer brugsværdien med 12.000,00 kr. om måneden. Forklaringer. Der er afgivet partsforklaring af sagsøger og vidneforklaringer af Skønsmand 2, Vidne 1, Vidne 2 samt Vidne 3. Sagsøger har behørigt formanet forklaret, at han er speciallæge i øjensygdomme. Han laver derudover kosmetisk kirurgi i ansigtet. Han ønskede på et tidspunkt sin egen private speciallægeklinik, og den skulle være eksklusiv. Han fik øje på ejendommen på Adresse 1 og syntes, at den var pæn. Han kontaktede derfor udlejer. Facaden på ejendommen var færdig, men selve lejligheden var ikke færdigrenoveret. Der manglede bl.a. at blive malet, og der var ikke radiatorer eller døre i lejligheden. Han talte med Person, der gav indtryk af, at lejligheden ville ende med at fremstå eksklusiv. Han så lejligheden, inden han skrev under på lejekontrakten, men husker ikke præcist, hvornår det var. Der blev i lejekontrakten aftalt særindretning. Han ville have en passende størrelse og 240 m2 var passende. Han ønskede de to lejligheder lagt sammen, da han ville indrette flere klinikker med klinikarbejde og håndvask i alle rum. Lejeaftalen trådte i kraft i slutningen af april, da lejemålet havde mange fejl og mangler. Udlejeren gik med til at forsøge at udbedre disse. STD061446-S01-ST02-K194.01-T3-L01-M00-\D69 / Side 3/7 Det var malerarbejdet, der flere steder ikke var udført eller udført mangelfuldt. Der manglede derudover hårde hvidevarer, døre, m.m. Han overtog lejemålet den 28. eller 29. april, gennemgik lejemålet og reklamerede over manglerne. Nogle af punkterne var af stor betydning for ham, mens andre blev skrevet på listen af hensyn til en senere tvist vedrørende fraflytningsomkostninger. Derudover reklamerede han løbende til udlejer. Udlejers svar var venlige, men der skete ikke noget. Vedrørende eksempelvis varmen sagde han, at han ikke kunne gøre noget, men lejer kunne kontakte formanden for varmelauget. Varmemåleren er nu sat op, og afløbene blev udbedret i december 2009. Der var store problemer med rod i opgangen og på fællesarealerne. Han måtte selv rydde op og støvsuge. Der en rød løber i opgangen, men den var beskidt. Der bliver nu støvsuget på tæppet, men der bliver ikke gjort rent. Der er bl.a. spindelvæv på fællesarealerne. Der er manglende varme i den ene halvdel af lejemålet. Han har ikke præcist styr på, hvor mange måneder, der har været problemer, men det har været i fyringssæsonen. Der har anslået manglet varme i den ene halvdel af lejemålet i syv ud af årets 12 måneder. Det har været nødvendigt at benytte de uopvarmede lokaler, da de indeholder indgangsparti, reception og venteværelse. Han har selv indkøbt olieradiatorer og varmeblæsere. Der står en i receptionen og en i venteværelset. Han sørger for, at patienterne ikke skal sidde for længe i venteværelset. Der er ikke sket noget siden syn og skønsforretningerne blev foretaget. Der blev uheldigvis ikke konstateret nogen lugtgener, da skønsmanden var derude. Der er nemlig indimellem fækalielugt i lejemålet. Den forsvinder, når han og hans medarbejdere hælder vand i vandlåsen. Vandlåsen tørrede ud helt fra starten. Når han vander blomster, er han også nødt til at hælde vand i vandlåsen for at undgå fækalielugten. Han fik lavet et patienttoilet med flere faldstammer i et af rummene. Det blev ikke gjort ordentligt. Det begyndte at lugte i køkkenet på grund af en gammel faldstamme under gulvet. Dette blev dog udbedret. Der har været fækalielugt mange steder i lejligheden, og det lugter jævnligt fra det andet køkken. Han og hans ansatte er nødt til at møde en time før klinikken åbner for at lufte ud. Om vinteren bliver det ekstra koldt, da varmen ikke virker. Han har forsøgt at camouflere lugten, men den er stadig til stede. Han fik tilbudt en elradiator til badeværelserne, men afviste, da det er meget små badeværelser, da de er lejet med gulvvarme, da elradiatorer ikke er eksklusive og da radiatorerne ville medføre en højere elregning. Det æstetiske har hele tiden været meget vigtigt for ham. Han har ikke på noget tidspunkt modtaget varmeregnskab eller årsregnskab STD061446-S01-ST02-K194.01-T3-L01-M00-\D69 / Side 4/7 vedrørende varmeforbruget. Han ved derfor ikke, hvordan varmeudgiften er fordelt, men han kan umuligt have forbrugt sit a conto-beløb. Nedenunder – ud mod Vej – ligger der en restaurant, der gik konkurs på grund af kloaklugt i lejemålet. En nabo ville ind i hans lejemål med en ingeniør og blikkenslager for at gennemgå installationerne. Han husker ikke, hvornår det var, men det var i 2010. De mindre fejl og mangler ikke er endnu ikke udbedret. Han har fået et kælderrum, som angivet i kontrakten, men det er ikke på 10 m2. Han har ikke haft behov for service på vaskemaskinen, men han har tabt noget ned bagved den, og det kan han nu ikke få op igen. Skønsmand 2 har behørigt formanet forklaret, at han har udført syn og skønsforretning nr. 2. Han kan i det hele vedstå erklæringernes indhold. Han har ikke konstateret nogen fækalielugt i lejemålet. Det er svært at sætte beløb på, hvis det lægges til grund, at der lejlighedsvis er fækalielugt. Det er selvfølgelig en gene, men det kan nemt udbedres. Det er selvfølgelig også en værdiforringelse, men han kan ikke sætte en pris på. Besvarelsen af spørgsmål 15 er en gennemsnitlig vurdering pr. måned, da det er som lejer vanskeligt at vide, hvornår man kan disponere over arealerne uden varme. Vidne 1 har behørigt formaner forklaret, at hun har boet på Adresse 1 i næsten to år. Hun boede på 4. sal til højre. Hun oplevede indimellem en lugt. Der var til tider en lugt af kloak fra badeværelset. Der var en frisørsalon nedenunder, og der lugtede derfor også indimellem af permanentvæske. Hun troede, at kloakken ikke var helt i orden. Hun fik en blikkenslager til at tilse toilettet og vasken, men der blev ikke gjort noget ved det. Hun gjorde ikke udlejer opmærksom på det, da der var andre og større problemer, der skulle udbedres. Hun husker ikke, om det også lugtede fra opgangen. Hun fik to gange en ingeniør til at kigge på installationerne. Det var i april eller maj 2010. Vidne 2 har behørigt formanet forklaret, at han besøgte klinikken den 3. november 2010, kl. 11. Han mødte sagsøgers mor, som han kender, på gaden. Hun var på vej for at åbne klinikken. Hun spurgte ham, om han ikke ville se sagsøgers klinik. Han kom op i receptionen og gik videre til det tilstødende lokale. Der var en ubehagelig lugt. Det lugtede af lort. Han ved dog ikke, om det var afføring eller lugt af kloak. Det var i hvert fald ubehageligt. Lugten var i køkkenet, men ikke på toilettet. Der lugtede heller ikke af noget i receptionen og STD061446-S01-ST02-K194.01-T3-L01-M00-\D69 / Side 5/7 venteværelset. Vidne 3 har behørigt formanet forklaret, at han har været i lejemålet den 4. november 2010. Han er økonomisk rådgiver for sagsøger og var der i den sammenhæng. Da han ankom, konstaterede han en sødlig lugt i køkkenet ved siden af receptionen. Man kunne også lugte det ude på gangarealerne. Det var kloaklugt. Han konstaterede ikke lugten andre steder. Parternes synspunkter. Sagsøgeren har i sit påstandsdokument til støtte for sine to påstande anført følgende: at der foreligger mangler ved det lejede, at sagsøger har reklameret over manglerne, at sagsøger har fremsat påkrav om udbedring heraf, at alle manglerne er væsentlige, at det ved syn og skøn er dokumenteret, at det lejede er behæftet med værdiforringende mangler, der nedsætter det lejedes brugsværdi, at sagsøger som følge heraf har krav på forholdsmæssigt afslag i lejen, svarende til den nedsatte brugsværdi, at manglerne har bestået i hele lejeperioden, hvorfor sagsøger har krav på forholdsmæssigt afslag for hele denne periode og indtil udbedring sker, at den nedsatte brugsværdi af skønsmanden er fastsat til kr. 12.000 pr. måned, at det lejede ydermere er behæftet med en værdiforringende mangler i form af periodisk fækalielugtgener, der skønsmæssigt kan fastsættes til kr. 2.000 pr. måned, at sagsøgte er ansvarlig for udbedring af manglerne, og at sagsøger indtil flere gange har reklameret over manglerne, der fortsat ikke er udbedret, Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for sine to påstande anført følgende: at en række af de af sagsøgeren påståede mangler er udokumenterede og den sagsøgte bestrider, at disse påståede mangler/forhold eksisterer, STD061446-S01-ST02-K194.01-T3-L01-M00-\D69 / Side 6/7 at en række af de forhold, sagsøgeren påstår, er mangler ved lejemålet, ikke er mangler, at de mangler, der måtte være i lejemålet, er af en karakter, der ikke forringer brugsværdien af det lejede i en sådan grad, at de begrunder forholdsmæssigt afslag i lejen, og at der ved vurderingen af, om det lejedes brugsværdi er forringet ikke skal inddrages det forhold, at det lejede anvendes til speciallægeklinik. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse. På baggrund af syn og skønserklæringen af 28. februar 2010 lægger retten til grund, at der er mangler ved det lejede, herunder manglende varme på badeværelser, ustabile gulve, periodevis manglende varme i halvdelen af det lejede, samt mangler ved døre og vaskemaskine. På baggrund af vidneforklaringerne fra Vidne 2 og Vidne 3 samt det af Virksomhed udarbejdede tilsynsnotat af 21. maj 2010 vedrørende kloaklugt i restaurationalokalet og taglejligheden på Adresse 1 lægger retten yderligere til grund, at der lejlighedsvis er fækalielugt i det lejede. Henset til at sagsøger driver speciallægeklinik fra det lejede, finder retten, at manglerne samlet set forringer brugsværdien af det lejede. Henset til, at Skønsmand 2 ikke nærmere har redegjort for sin værdiansættelse af værdiforringelsen, finder retten, at den skønsmæssigt bør fastsættes til 10.000,00 kr. eksklusiv moms om måneden. Retten tager herefter sagsøgers påstand til følge, dog således, at sagsøger er berettiget til et forholdsmæssigt afslag på samlet 310.000,00 kr. eksklusiv moms svarende til 31 måneder. Derudover er sagsøger berettiget til procesrente i overensstemmelse med påstandsdokumentet, dog således at beløbene nedsættes forholdsmæssigt i forhold til det tilkendte beløb. Sagsøger er herefter berettiget til procesrente fra sagens anlæg af 94.285,71 kr. eksklusiv moms, procesrente fra 22. oktober 2010 af 171.428,57 kr. eksklusiv moms og procesrente fra den 16. november 2010 af 44.285,71 kr. eksklusiv moms. Efter en ordlydsfortolkning af erhvervslejelovens § 18, stk. 2, finder retten ikke, at det er udelukket, at sagsøger skulle være berettiget til et forholdsmæssigt afslag i lejen, indtil sagsøgte udbedrer manglerne. Sagsøgers påstand 2 tages derfor til følge, således at sagsøger er berettiget til et forholdsmæssigt afslag på 10.000,00 kr. eksklusiv moms i den fremtidige leje, indtil sagsøgte udbedrer de nævnte mangler. STD061446-S01-ST02-K194.01-T3-L01-M00-\D69 / Side 7/7 Efter sagens udfald skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøger. Omkostningerne fastsættes til 60.000,00 kr. inklusiv moms, der udgør et passende beløb til dækning af sagsøgers udgifter til advokatbistand. Retten har ved sin afgørelse lagt vægt på værdien af sagsgenstanden, sagens karakter, omfanget af forberedelsen med to syn og skønsforretninger, og på at sagen har været hovedforhandlet over en hel retsdag. Sagsøger har herudover betalt udgifter til syn og skøn samt afhøring af Skønsmand 2 med i alt 50.669,94 kr. og retsafgifter med i alt 10.720,00 kr. Disse beløb skal endeligt afholdes af sagsøgte. Thi kendes for ret: Sagsøgte, K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006, c/o Person, skal inden 14 dage til Lejer betale 310.000,00 kr. eksklusiv moms og med tillæg procesrente fra sagens anlæg af 94.285,71 kr. eksklusiv moms, procesrente fra 22. oktober 2010 af 171.428,57 kr. eksklusiv moms samt procesrente fra den 16. november 2010 af 44.285,71 kr. eksklusiv moms. Sagsøgte, K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006, c/o Person, tilpligtes, i egenskab af udlejer, at anerkende, at lejemålet Adresse 1, 1. sal, 2000 Frederiksberg, er behæftet med værdiforringende mangler, der berettiger sagsøger, i egenskab af lejer, til et forholdsmæssigt nedslag i lejen på 10.000,00 kr. eksklusiv moms pr. måned, indtil udbedring er sket. Sagsøgte, K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006, c/o Person, skal derudover inden 14 dage til Lejer betale sagens omkostninger med i alt 121.389,94 kr. Dommer STD061446-S01-ST02-K194.01-T3-L01-M00-\D69	Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM afsagt den 21. december 2010 i sag nr. BS D-1282/2009: <anonym>Lejer</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 1 2000 Frederiksberg mod KIS Investeringsselskabet af 01.10.2006 clo <anonym>Person</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 9900 Frederikshavn Sagens baggrund og parternes påstande. Sagen; der er anlagt ved retten på Frederiksberg den 5. maj 2009, handler om mangler ved en lejet erhvervslejlighed. <anonym>Lejer</anonym> overtog lejligheden beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> 1.sal, 2000 Frederiksberg, den 28. april 2008 med henblik på at drive speciallægeklinik fra adressen: Sagsøger reklamerede straks over flere mangler ved det lejede. Da sagsøgte, KIS Investeringsselskabet af 01.10.2006, clo <anonym>Person</anonym> ikke udbedrede flere af de påberåbte mangler; anlagde sagsøger nærværende retssag. Parterne er uenige om, hvorvidt der er mangler ved det lejede; og om de eventuelle mangler i så fald forringer brugsværdien; herunder beløbets størrelse. Sagsøgers påstande er: 1. Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger 434.000 kr: eksklusiv moms; subsidiært 372.000 kr. eksklusiv moms; med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg af 132.000 kr. eksklusiv moms, fra 22. oktober 2010 af 240.000 kr. eksklusiv moms, og fra 16. november 2010 af 62.000 kr. eksklusiv moms alt indtil betaling sker. 2. Sagsøgte tilpligtes; i egenskab af udlejer, at anerkende, at lejemålet <anonym>Adresse 1</anonym> 1.sal, 2000 Frederiksberg, er behæftet med værdiforringende mangler; der berettiger sagsøger, i egenskab af lejer; til et forholdsmæssigt nedslag i lejen på 14.000 kr. eksklusiv moms pr. måned; subsidiært 12.000 kr. eksklusiv moms pr måned, indtil udbedring er sket. Sagsøgtes påstande over for begge sagsøgers påstande er principalt frifindelse; subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påståede. Oplysningerne i sagen. Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a, stk. 2 Der er i sagen foretaget to syn og skøn af to forskellige skønsmænd, <anonym>Skønsmand 1</anonym> 0g <anonym>Skønsmand 2</anonym> <anonym>Skønsmand 2</anonym> har derudover afgivet supplerende syn og skønsrapport i sagen. Det fremgår af syn og skønserklæring af 28. februar 2010, at badeværelserne er uden radiator eller anden varmekilde, at der er ustabile gulve, hvilke er uegnede til som underlag for operationslejer samt receptionsskranke; at der blev konstateret manglende varme i den ene halvdel af lejligheden og manglende fungerende radiatoranlæg i den ene halvdel af lejligheden; at døre ikke er snedkermæssigt reetableret samt at vaskemaskinen ikke kan udskifteslserviceres uden at 'ødelægge den tilstødende væg Derudover er der ikke tale om første klasses håndværkerarbejde vedrørende fejelister; nye indvendige vægge, dørindfatninger samt vinduesplader og tilstødende træindfatninger. Det fremgår af syn og skønserkæring af 26. september 2010, at de ved erkæring af 28. ferbuar 2010 konstaterede mangler efter skønsmandens vurdering samlet forringer brugsværdien med 12.000,00 kr. om måneden. Forklaringer. Der er afgivet partsforklaring af sagsøger og vidneforklaringer af <anonym>Skønsmand</anonym> <anonym>2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> samt <anonym>Vidne 3</anonym> Sagsøger har behørigt formanet forklaret; at han er speciallæge i øjensygdomme. Han laver derudover kosmetisk kirurgi i ansigtet. Han ønskede på et tidspunkt sin egen private speciallægeklinik; 0g den skulle være eksklusiv. Han fik øje på ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> og syntes, at den var pæn: Han kontaktede derfor udlejer Facaden på ejendommen var færdig, men selve lejligheden var ikke færdigrenoveret. Der manglede bl.a. at blive malet; og der var ikke radiatorer eller døre i lejligheden Han talte med <anonym>Person</anonym> der gav indtryk af, at lejligheden ville ende med at fremstå eksklusiv Han så lejligheden; inden han skrev under på lejekontrakten; men husker ikke præcist; hvornår det var: Der blev i lejekontrakten aftalt særindretning. Han ville have en passende størrelse 0g 240 m2 var passende. Han ønskede de to lejligheder lagt sammen; da han ville indrette flere klinikker med klinikarbejde og håndvask i alle rum. Lejeaftalen trådte i kraft i slutningen af april, da lejemålet havde mange fejl og mangler Udlejeren gik med til at forsøge at udbedre disse. /Side 3/7 Det var malerarbejdet, der flere steder ikke var udført eller udført mangelfuldt. Der manglede derudover hårde hvidevarer , døre, m.m. Han overtog lejemålet den 28. eller 29. april, gennemgik lejemålet og reklamerede over manglerne. Nogle af punkterne var af stor betydning for ham, mens andre blev skrevet på listen af hensyn til en senere tvist vedrørende fraflytningsomkostninger . Derudover reklamerede han løbende til udlejer . Udlejers svar var venlige, men der skete ikke noget. V edrørende eksempelvis varmen sagde han, at han ikke kunne gøre noget, men lejer kunne kontakte formanden for varmelauget. V armemåleren er nu sat op, og afløbene blev udbedret i december 2009. Der var store problemer med rod i opgangen og på fællesarealerne. Han måtte selv rydde op og støvsuge. Der en rød løber i opgangen, men den var beskidt. Der bliver nu støvsuget på tæppet, men der bliver ikke gjort rent. Der er bl.a. spindelvæv på fællesarealerne. Der er manglende varme i den ene halvdel af lejemålet. Han har ikke præcist styr på, hvor mange måneder , der har været problemer , men det har været i fyringssæsonen. Der har anslået manglet varme i den ene halvdel af lejemålet i syv ud af årets 12 måneder . Det har været nødvendigt at benytte de uopvarmede lokaler , da de indeholder indgangsparti, reception og venteværelse. Han har selv indkøbt olieradiatorer og varmeblæsere. Der står en i receptionen og en i venteværelset. Han sør ger for , at patienterne ikke skal sidde for længe i venteværelset. Der er ikke sket noget siden syn og skønsforretningerne blev foretaget. Der blev uheldigvis ikke konstateret nogen lugtgener , da skønsmanden var derude. Der er nemlig indimellem fækalielugt i lejemålet. Den forsvinder , når han og hans medarbejdere hælder vand i vandlåsen. V andlåsen tørrede ud helt fra starten. Når han vander blomster , er han også nødt til at hælde vand i vandlåsen for at undgå fækalielugten. Han fik lavet et patienttoilet med flere faldstammer i et af rummene. Det blev ikke gjort ordentligt. Det begyndte at lugte i køkkenet på grund af en gammel faldstamme under gulvet. Dette blev dog udbedret. Der har været fækalielugt mange steder i lejligheden, og det lugter jævnligt fra det andet køkken. Han og hans ansatte er nødt til at møde en time før klinikken åbner for at lufte ud. Om vinteren bliver det ekstra koldt, da varmen ikke virker . Han har forsøgt at camouflere lugten, men den er stadig til stede. Han fik tilbudt en elradiator til badeværelserne, men afviste, da det er meget små badeværelser , da de er lejet med gulvvarme, da elradiatorer ikke er eksklusive og da radiatorerne ville medføre en højere elregning. Det æstetiske har hele tiden været meget vigtigt for ham. Han har ikke på noget tidspunkt modtaget varmeregnskab eller årsregnskab STD061446-S01-ST02-K194.01-T3-L01-M00-\D69 vedrørende varmeforbruget. Han ved derfor ikke; hvordan varmeudgiften er fordelt; men han kan umuligt have forbrugt sit a conto-beløb. Nedenunder ud mod <anonym>Vej</anonym> ligger der en restaurant; der gik konkurs på grund af kloaklugt i lejemålet. En nabo ville ind i hans lejemål med en ingeniør 0g blikkenslager for at gennemgå installationerne. Han husker ikke, hvornår det var; men det var i 2010. De mindre fejl og mangler ikke er endnu ikke udbedret. Han har fået et kælderrum; som angivet i kontrakten; men det er ikke på 10 m2. Han har ikke haft behov for service på vaskemaskinen; men han har tabt noget ned bagved den, og det kan han nu ikke få op igen <anonym>Skønsmand 2</anonym> har behørigt formanet forklaret, at han har udført syn 0g skønsforretning nr. 2. Han kan i det hele vedstå erklæringernes indhold. Han har ikke konstateret nogen fækalielugt i lejemålet. Det er svært at sætte beløb på, hvis det lægges til grund, at der lejlighedsvis er fækalielugt. Det er selvfølgelig en gene, men det kan nemt udbedres . Det er selvfølgelig også en værdiforringelse, men han kan ikke sætte en pris på. Besvarelsen af spørgsmål 15 er en gennemsnitlig vurdering pr. måned; da det er som lejer vanskeligt at vide, hvornår man kan disponere over arealerne uden varme. <anonym>Vidne 1</anonym> har behørigt formaner forklaret, at hun har boet på <anonym>Adresse 1</anonym> næsten to år. Hun boede på 4. sal til højre. Hun oplevede indimellem en lugt. Der var til tider en lugt af kloak fra badeværelset. Der var en frisørsalon nedenunder; og der lugtede derfor også indimellem af permanentvæske. Hun troede, at kloakken ikke var helt i orden. Hun fik en blikkenslager til at tilse toilettet og vasken; men der blev ikke gjort noget ved det. Hun gjorde ikke udlejer opmærksom på det, da der var andre 0g større problemer, der skulle udbedres. Hun husker ikke; om det også lugtede fra opgangen. Hun fik to gange en ingeniør til at kigge på installationerne. Det var i april eller maj 2010 <anonym>Vidne 2</anonym> har behørigt formanet forklaret, at han besøgte klinikken den 3 november 2010,kl. 1l. Han mødte sagsøgers mor; som han kender; på gaden. Hun var på vej for at åbne klinikken. Hun spurgte ham; om han ikke ville se sagsøgers klinik Han kom op i receptionen 0g gik videre til det tilstødende lokale. Der var en ubehagelig lugt. Det lugtede af lort. Han ved dog ikke, om det var afføring eller lugt af kloak. Det var i hvert fald ubehageligt. Lugten var i køkkenet, men ikke på toilettet. Der lugtede heller ikke af noget i receptionen 0g venteværelset. <anonym>Vidne 3</anonym> har behørigt formanet forklaret, at han har været i lejemålet den 4. november 2010. Han er økonomisk rådgiver for sagsøger og var der i den sammenhæng. Da han ankom; konstaterede han en sødlig lugt i køkkenet ved siden af receptionen. Man kunne også lugte det ude på gangarealerne. Det var kloaklugt. Han konstaterede ikke lugten andre steder; Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument til støtte for sine to påstande anført følgende: at der foreligger mangler ved det lejede at sagsøger har reklameret over manglerne; at sagsøger har fremsat påkrav om udbedring heraf, at alle manglerne er væsentlige; at det ved syn og skøn er dokumenteret, at det lejede er behæftet med værdiforringende mangler; der nedsætter det lejedes brugsværdi, at sagsøger som følge heraf har krav på forholdsmæssigt afslag i lejen, svarende til den nedsatte brugsværdi, at manglerne har bestået i hele lejeperioden; hvorfor sagsøger har krav på forholdsmæssigt afslag for hele denne periode og indtil udbedring sker; at den nedsatte brugsværdi af skønsmanden er fastsat til kr. 12.000 pr. måned, at det lejede ydermere er behæftet med en værdiforringende mangler i form af periodisk fækalielugtgener; der skønsmæssigt kan fastsættes til kr: 2.000 pr måned, at sagsøgte er ansvarlig for udbedring af manglerne, 0g at sagsøger indtil flere gange har reklameret over manglerne, der fortsat ikke er udbedret, Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for sine to påstande anført følgende: at en række af de af sagsøgeren påståede mangler er udokumenterede 0g den sagsøgte bestrider; at disse påståede manglerlforhold eksisterer; at en række af de forhold, sagsøgeren påstår; er mangler ved lejemålet; ikke er mangler; at de mangler; der måtte være i lejemålet; er af en karakter; der ikke forringer brugsværdien af det lejede i en sådan grad, at de begrunder forholdsmæssigt afslag i lejen; 0g at der ved vurderingen af, om det lejedes brugsværdi er forringet ikke skal inddrages det forhold, at det lejede anvendes til speciallægeklinik. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse. På baggrund af syn og skønserklæringen af 28. februar 2010 lægger retten til grund, at der er mangler ved det lejede, herunder manglende varme på badeværelser; ustabile gulve; periodevis manglende varme i halvdelen af det lejede, samt mangler ved døre og vaskemaskine. På baggrund af vidneforklaringerne fra <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> samt det af <anonym>Virksomhed</anonym> udarbejdede tilsynsnotat af 21.maj 2010 vedrørende kloaklugt i restaurationalokalet og taglejligheden på <anonym>Adresse 1</anonym> lægger retten yderligere til grund, at der lejlighedsvis er fækalielugt i det lejede. Henset til at sagsøger driver speciallægeklinik fra det lejede, finder retten; at manglerne samlet set forringer brugsværdien af det lejede. Henset til, at <anonym>Skønsmand 2</anonym> ikke nærmere har redegjort for sin værdiansættelse af værdiforringelsen; finder retten; at den skønsmæssigt bør fastsættes til 10.000,00 kr. eksklusiv moms om måneden: Retten tager herefter sagsøgers påstand til følge, dog således, at sagsøger er berettiget til et forholdsmæssigt afslag på samlet 310.000,00 kr. eksklusiv moms svarende til 31 måneder. Derudover er sagsøger berettiget til procesrente i overensstemmelse med påstandsdokumentet; dog således at beløbene nedsættes forholdsmæssigt i forhold til det tilkendte beløb. Sagsøger er herefter berettiget til procesrente fra sagens anlæg af 94.285,71 kr. eksklusiv moms, procesrente fra 22. oktober 2010 af 171.428,57 kr. eksklusiv moms og procesrente fra den 16. november 2010 af 44.285,71 kr. eksklusiv moms. Efter en ordlydsfortolkning af erhvervslejelovens $ 18, stk. 2, finder retten ikke; at det er udelukket, at sagsøger skulle være berettiget til et forholdsmæssigt afslag i lejen; indtil sagsøgte udbedrer manglerne. Sagsøgers påstand 2 tages derfor til følge, således at sagsøger er berettiget til et forholdsmæssigt afslag på 10.000,00 kr. eksklusiv moms i den fremtidige leje; indtil sagsøgte udbedrer de nævnte mangler. Efter sagens udfald skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøger. Omkostningerne fastsættes til 60.000,00 kr: inklusiv moms; der udgør et passende beløb til dækning af sagsøgers udgifter til advokatbistand. Retten har ved sin afgørelse lagt vægt på værdien af sagsgenstanden; sagens karakter; omfanget af forberedelsen med to syn og skønsforretninger; og på at sagen har været hovedforhandlet over en hel retsdag. Sagsøger har herudover betalt udgifter til syn 0g skøn samt afhøring af <anonym>Skønsmand 2</anonym> med i alt 50.669,94 kr. og retsafgifter med i alt 10.720,00 kr. Disse beløb skal endeligt afholdes af sagsøgte. Thi kendes for ret: Sagsøgte; KIS Investeringsselskabet af 01.10.2006, clo <anonym>Person</anonym> skal inden 14 dage til <anonym>Lejer</anonym> betale 310.000,00 kr. eksklusiv moms og med tillæg procesrente fra sagens anlæg af 94.285,71 kr. eksklusiv moms; procesrente fra 22. oktober 2010 af 171.428,57 kr. eksklusiv moms samt procesrente fra den 16. november 2010 af 44.285,71 kr. eksklusiv moms. Sagsøgte; KIS Investeringsselskabet af 01.10.2006, clo <anonym>Person</anonym> tilpligtes, i egenskab af udlejer; at anerkende; at lejemålet <anonym>Adresse 1</anonym> 1. sal, 2000 Frederiksberg; er behæftet med værdiforringende mangler; der berettiger sagsøger, i egenskab af lejer; til et forholdsmæssigt nedslag i lejen på 10.000,00 kr. eksklusiv moms pr måned, indtil udbedring er sket. Sagsøgte, KIS Investeringsselskabet af 01.10.2006, clo <anonym>Person</anonym> skal derudover inden 14 dage til <anonym>Lejer</anonym> betale sagens omkostninger med i alt 121.389,94 kr. <anonym>Dommer</anonym>	15,418	15,675
3229	Landsretten stadfæster byrettens dom om, at sagen om stillingtagen til Rigsadvokatens afgørelse om at afvise at tage stilling til for sent fremsat klage fra erstatningssøgende over en afgørelse, truffet af... Vis mere	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-2997/2010-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	16540/22	Efterforskning og straffeproces;			Nej					afsagt den 24.januar 2011 af Vestre Landsrets 8.afdeling (dommerne Marie S. Mikkelsen, Mogens Heinsen og Hans-Jørgen Nymark Beck med domsmænd) i ankesag VL. $ 2997 10 Anklagemyndigheden mod født den 1974 (advokat Anders Skovholm, Aarhus) Retten Arhus har den 20. december 2010 afsagt dom i 1. instans (5-4195 2010). har pastået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har påstået afvisning: Landsrettens bcgrundelse og resultat: 5 voterende udtaler: Det følger af retsplejelovens $ 1018 f, stk. 3, at erstatningssager i anledning af strafferetlig forfølgning ved indbringelse for domstolene i medfør af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt , be- handles i strafferetsplejens former; herunder som udgangspunkt under medvirken af domsmænd. -7- Vedoverskridelse afankefristen istraffesager kanenankeadmitteres, hvisoverskridelsen skyldesgrunde, somikkekantilregnes denpågældende, jfretsplejelovens §910,stk.2,1. pkt.Fejlbegåetafforsvareren tilregnes ikkedentiltalte,jf. Højesterets kendelseaf14.ok tober2010,sagnr.12,2010.Dererikkegrundlag foratantage,atbestemmelsen skalfor tolkesanderledes iforholdtilerstatningssøgende ogdennesadvokat. Realegrundetalerforatfortolkebestemmelsen iretsplejelovens §1018e,stk.5,2.pkt. — hvorefter derkanbortsesfrafristoverskridelse, derfindesundskyldelig —ioverensstem melsemedbestemmelsen i§910,stk.2,1.pkt.,ogdererhverken iordlyden afellerforar bejderne til§1018e,stk.5,2.pkt.,momenter, dertalerimodensådanfortolkning. Herefterogiøvrigtafdegrunde,dereranførtafbyrettens flertal,stemmer vi —uansetkra venescivilretlige karakter —foratstadfæste byrettens dom. Ivoterende udtaler: Afdegrunde,sombyrettens mindretal haranført,stemmerjegforattageanklagemyndig hedenspåstandomafvisning tilfølge. Derafsigesdomioverensstemmelse medstemmeflertallet. Landsretten stadfæster derfordommen. Thikendes forret: Byrettens domstadfæstes. Statskassen skalbetalesagensomkostninger forlandsretten. Marie5.Mikkelsen MogensHeinsen Hans-Jørgen NyrnarkBeck 3-	afsagt den 24.januar 2011 af Vestre Landsrets 8.afdeling (dommerne Marie S. Mikkelsen, Mogens Heinsen og Hans-Jørgen Nymark Beck med domsmænd) i ankesag VL. $ 2997 10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Erstatningssøgende</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1974 (advokat Anders Skovholm, Aarhus) Retten Arhus har den 20. december 2010 afsagt dom i 1. instans (5-4195 2010). <anonym>Erstatningssøgende</anonym> har pastået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har påstået afvisning: Landsrettens bcgrundelse og resultat: 5 voterende udtaler: Det følger af retsplejelovens $ 1018 f, stk. 3, at erstatningssager i anledning af strafferetlig forfølgning ved indbringelse for domstolene i medfør af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt , be- handles i strafferetsplejens former; herunder som udgangspunkt under medvirken af domsmænd. -7- Vedoverskridelse afankefristen istraffesager kanenankeadmitteres, hvisoverskridelsen skyldesgrunde, somikkekantilregnes denpågældende, jfretsplejelovens §910,stk.2,1. pkt.Fejlbegåetafforsvareren tilregnes ikkedentiltalte,jf. Højesterets kendelseaf14.ok tober2010,sagnr.12,2010.Dererikkegrundlag foratantage,atbestemmelsen skalfor tolkesanderledes iforholdtilerstatningssøgende ogdennesadvokat. Realegrundetalerforatfortolkebestemmelsen iretsplejelovens §1018e,stk.5,2.pkt. — hvorefter derkanbortsesfrafristoverskridelse, derfindesundskyldelig —ioverensstem melsemedbestemmelsen i§910,stk.2,1.pkt.,ogdererhverken iordlyden afellerforar bejderne til§1018e,stk.5,2.pkt.,momenter, dertalerimodensådanfortolkning. Herefterogiøvrigtafdegrunde,dereranførtafbyrettens flertal,stemmer vi —uansetkra venescivilretlige karakter —foratstadfæste byrettens dom. Ivoterende udtaler: Afdegrunde,sombyrettens mindretal haranført,stemmerjegforattageanklagemyndig hedenspåstandomafvisning tilfølge. Derafsigesdomioverensstemmelse medstemmeflertallet. Landsretten stadfæster derfordommen. Thikendes forret: Byrettens domstadfæstes. Statskassen skalbetalesagensomkostninger forlandsretten. Marie5.Mikkelsen MogensHeinsen Hans-Jørgen NyrnarkBeck 3-	1,978	2,069
3230	Højesteret stadfæster by- og landsretskendelse om fortsat varetægtsfængsling indtil dom	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-379/2008-HJR	Grundlovssag	3. instans	609/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Lene Pagter Kristensen; Dommer - Niels Grubbe; Dommer - Thomas Rørdam; Forsvarer - Bo Hansen;	Nej					UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. december 2008 Sag 379/2008 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2 (advokat Bo Hansen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Viborg den 21. august 2008 og af Vestre Landsrets 7. afdeling den 28. august 2008. Procesbevillingsnævnet har den 24. oktober 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe og Thomas Rørdam. Påstande Tiltalte 2 har nedlagt påstand om, at anklagemyndighedens påstand om fortsat varetægts-fængsling den 21. august 2008 ikke burde have været taget til følge. Rigsadvokaten har påstået stadfæstelse. Landsretten har henholdt sig til afgørelsen. Lovgrundlag Retsplejelovens § 764, stk. 1, har følgende ordlyd: ”Efter anmodning fra anklagemyndigheden afgør retten, om sigtede skal varetægts-fængsles. Anmodning om fortsat varetægtsfængsling skal fremsættes skriftligt over for retten. Anmodningen skal angive den eller de fængslingsbestemmelser, som - 2 - myndigheden påberåber sig, de faktiske omstændigheder, hvorpå anmodningen støttes, og de væsentligste efterforskningsskridt m.v., som forventes foretaget.” I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen hedder det (Folketingstidende 2007-08, (2. samling), tillæg A, s. 2949-2950): ”Bestemmelsen har dels til formål at betone vigtigheden af politiets og anklagemyndig-hedens overvejelser om at anvende fortsat varetægtsfængsling i den enkelte sag, dels at give domstolene et bedre grundlag for i den enkelte sag at træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for fortsat varetægtsfængsling er opfyldt. … Formålet med kravet om en begrundet anmodning er således alene at fastslå, hvilken fængslingsgrund der påberåbes, hvilke (hoved)anbringender den påberåbte fængslings-grund støttes på, samt hvilke efterforsknings- og andre sagsskridt der forestår. På denne måde kan den begrundede anmodning skabe klarhed over, hvad der er fængs-lingsspørgsmålets kerne, og hvilke aktiviteter der skal foretages. Dette vil give et bedre grundlag for anklagemyndighedens, forsvarerens samt rettens overvejelser i forbindelse med spørgsmålet om den umiddelbare forlængelse af fængslingen, samt om overvejelser om anteciperet bevisførelse, iværksættelse af oplysnings- eller forberedelsesskridt og eventuelt forhåndsberammelse, dvs. en sagsstyring, der kan medvirke til at begrænse den samlede varetægtsfængslings længde.” Retsplejelovens § 767, stk. 2, har følgende ordlyd: ”Når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift til retten, og retten har fastsat tidspunkt for hovedforhandlingen, kan retten ved udløb af en frist efter stk. 1 bestemme, at varetægtsfængslingen eller foranstaltningen skal fortsætte uden yderligere forlængel-ser, indtil der er afsagt dom i sagen. Træffer retten sådan bestemmelse, kan tiltalte tid-ligst 3 uger efter afgørelsen anmode retten om at ophæve varetægtsfængslingen eller foranstaltningen efter § 766 eller 768. I så fald skal retten inden 7 dage træffe afgørelse herom. Hvis retten ikke imødekommer anmodningen, kan tiltalte tidligst 3 uger efter rettens afgørelse fremsætte en ny anmodning. Efter hovedforhandlingens begyndelse finder § 767, stk. 3, 4.-6. pkt., tilsvarende anvendelse.” I lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det bl.a. (Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 2938): ”5.5.5. Forlængelse af varetægtsfængsling uden fastsættelse af frist. 5.5.5.1. Udvalget bemærker, at det ikke sjældent forekommer i praksis, at sigtede og dennes forsvarer allerede på et tidligt tidspunkt accepterer, at varetægtsfængslingen op-retholdes frem til sagens afslutning i første instans, såfremt hovedforhandlingen be-rammes og gennemføres inden for rimelig tid … - 3 - I praksis forlænges varetægtsfængslinger af denne karakter oftest på skriftligt grundlag, idet sigtede og dennes forsvarer skriftligt meddeler samtykke hertil. Herefter forlænges fængslingen i yderligere 4 uger uden afholdelse af retsmøde.” I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen hedder det (Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, s. 2950-2951). ”Den foreslåede bestemmelse er ny og vedrører muligheden for at forlænge varetægts-fængsling uden at fastsætte frist herfor. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at mindske antallet af formelle retsmøder om fristforlængelser uden protest. … Bestemmelsen forudsættes kun anvendt, hvis retten finder, at … varetægtsfængsling indtil domsafsigelse ikke på forhånd kan anses for udelukket efter den almindelige pro-portionalitetsbestemmelse i retsplejelovens § 762, stk. 3. … Bestemmelsen bør heller ikke anvendes, hvis retten i øvrigt finder det betænkeligt.” Anbringender Tiltalte 2 har anført, at anklagemyndighedens manglende overholdelse af kravet om skriftlighed, jf. retsplejelovens § 764, stk. 1, 2. pkt., må medføre, at anmodningen om forlæn-gelse af varetægtsfængslingen ikke burde være imødekommet. Skriftlighedskravet i retsple-jelovens § 764, stk. 1, må antages at skulle sikre, at alle omstændigheder bliver inddraget og vurderet, inden en endnu ikke dømt kræves fængslet. En tilsidesættelse af skriftlighedskravet indebærer, at forsvareren er afskåret fra at kunne forberede sig, hvorved lighedsprincippet mellem anklagemyndigheden og forsvareren er tilsidesat, hvilket er i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Byrettens beslutning om, at varetægtsfængslingen skulle fortsætte uden yderligere forlængel-ser, indtil der var afsagt dom i sagen, jf. retsplejelovens § 767, stk. 2, var endvidere i strid med proportionalitetsbestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3. Retsplejelovens § 767, stk. 2, forudsættes endvidere kun anvendt i situationer, hvor hovedforhandlingen gennemføres inden rimelig tid efter tidspunktet for varetægtsfængslingens påbegyndelse, hvilket ikke var tilfældet i sagen. Retsplejelovens § 767, stk. 2, 2. og 3. pkt., sikrer endvidere ikke i tilstræk-kelig grad sigtedes retsstilling, da det må antages, at bevisbyrden for, at fængslingsgrundene - 4 - ikke er opfyldt i de situationer, hvor sigtede anmoder retten om at ophæve varetægtsfængslin-gen, kommer til at påhvile sigtede. Rigsadvokaten har anført, at den manglende overholdelse af kravet om skriftlighed i overens- stemmelse med den generelle opfattelse i teori og praksis om formfejls betydning i sager om varetægtsfængsling, ikke bør føre til, at anmodningen om forlængelse ikke burde have været imødekommet. Uanset den manglende skriftlige anmodning havde retten under retsmødet den 21. august 2008 det fornødne materielle grundlag for at træffe beslutningen om fortsat vare-tægtsfængsling, navnlig under henvisning til at anklagemyndigheden påberåbte sig de samme fængslingsgrunde som ved de foregående retsmøder om forlængelse af fængslingsfristen. Lighedsprincippet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er endvidere ikke tilsidesat, da forsvareren var i besiddelse af alle sagens akter, og da anklagemyndigheden begærede Tiltalte 2 fortsat varetægtsfængslet på det hidtidige grundlag. Afgørelsen om varetægtsfængsling frem til dom var endvidere ikke i strid med proportionali-tetsbestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3, og den samlede varetægtsfængsling blev ikke længere, end den ville være blevet, hvis fængslingen var blevet forlænget efter de almindelige bestemmelser i retsplejelovens § 767, stk. 1. Endelig medfører § 767, stk. 2, ikke nogen svækkelse af tiltaltes retsstilling med hensyn til at få rettens stillingtagen til spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling. Højesterets begrundelse og resultat Betingelserne efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1-3, for i overensstemmelse med ankla-gemyndighedens anmodning at forlænge varetægtsfængslingen af Tiltalte 2 var opfyldt den 21. august 2008. Fortsat varetægtsfængsling frem til den 13. november 2008 kunne end-videre ikke, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3, antages at ville stå i misforhold til den retsfølge, som kunne ventes, hvis Tiltalte 2 fandtes skyldig i overensstemmelse med sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Som anført af landsretten har Midt- og Vestjyllands Politi begået en fejl ved ikke forud for forlængelsen af varetægtsfængslingen den 21. august 2008 at have udarbejdet en skriftlig an-modning herom til byretten, jf. retsplejelovens § 764, stk. 1, 2. pkt. Byrettens afgørelse den 21. august 2008 om at forlænge varetægtsfængslingen skete efter anklagemyndighedens mundtlige anmodning med henvisning til samme fængslingsgrunde og samme anbringender - 5 - som ved tidligere forlængelser af fængslingen den 19. maj, 13. juni, 10. juli og 7. august 2008, og dette grundlag var både forsvareren og retten bekendt. I hvert fald under disse om-stændigheder findes tilsidesættelse af kravet om skriftlighed at have været uden konkret be-tydning for forsvaret og for retten og Højesteret tiltræder med denne begrundelse, at fængs-lingen er opretholdt, selvom retsplejelovens § 764, stk. 1, 2. pkt., blev tilsidesat. Det anførte om Den Europæiske menneskerettighedskonvention art. 6 kan ikke føre til et andet resultat. Højesteret tiltræder endvidere af de grunde, som landsretten har anført, at beslutningen om fængsling indtil domsafsigelse ikke var i strid med retsplejelovens § 768 a, stk. 1, og § 767, stk. 2. Med denne begrundelse stadfæster Højesteret herefter kendelsen. Thi bestemmes : Den påkærede kendelse stadfæstes. -	UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. december 2008 Sag 379/2008 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> (advokat Bo Hansen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Viborg den 21. august 2008 og af Vestre Landsrets 7. afdeling den 28. august 2008. Procesbevillingsnævnet har den 24. oktober 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret. Ipåkendelsen har deltaget tre dommere: Lene Pagter Kristensen; Niels Grubbe og Thomas Rørdam. Påstande <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nedlagt påstand om, at anklagemyndighedens påstand om fortsat varetægts-fængsling den 21. august 2008 ikke burde have været taget til følge. Rigsadvokaten har påstået stadfæstelse. Landsretten har henholdt sig til afgørelsen. Lovgrundlag Retsplejelovens $ 764, stk. 1, har følgende ordlyd: "Efter anmodning fra anklagemyndigheden afgør retten; om sigtede skal varetægts-fængsles . Anmodning om fortsat varetægtsfængsling skal fremsættes skriftligt over for retten. Anmodningen skal angive den eller de fængslingsbestemmelser; som - 2 - myndigheden påberåber sig, de faktiske omstændigheder , hvorpå anmodningen støttes, og de væsentligste efterforskningsskridt m.v ., som forventes foretaget.” I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen hedder det (Folketingstidende 2007-08, (2. samling), tillæg A, s. 2949-2950): ”Bestemmelsen har dels til formål at betone vigtigheden af politiets og anklagemyndig-hedens overvejelser om at anvende fortsat varetægtsfængsling i den enkelte sag, dels at give domstolene et bedre grundlag for i den enkelte sag at træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for fortsat varetægtsfængsling er opfyldt. … Formålet med kravet om en begrundet anmodning er således alene at fastslå, hvilken fængslingsgrund der påberåbes, hvilke (hoved)anbringender den påberåbte fængslings-grund støttes på, samt hvilke efterforsknings- og andre sagsskridt der forestår . På denne måde kan den begrundede anmodning skabe klarhed over , hvad der er fængs-lingsspør gsmålets kerne, og hvilke aktiviteter der skal foretages. Dette vil give et bedre grundlag for anklagemyndighedens , forsvarerens samt rettens overvejelser i forbindelse med spør gsmålet om den umiddelbare forlængelse af fængslingen, samt om overvejelser om anteciperet bevisførelse, iværksættelse af oplysnings- eller forberedelsesskridt og eventuelt forhåndsberammelse, dvs. en sagsstyring, der kan medvirke til at begrænse den samlede varetægtsfængslings længde.” Retsplejelovens § 767, stk. 2, har følgende ordlyd: ”Når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift til retten, og retten har fastsat tidspunkt for hovedforhandlingen, kan retten ved udløb af en frist efter stk. 1 bestemme, at varetægtsfængslingen eller foranstaltningen skal fortsætte uden yderligere forlængel-ser , indtil der er afsagt dom i sagen. T ræffer retten sådan bestemmelse, kan tiltalte tid-ligst 3 uger efter afgørelsen anmode retten om at ophæve varetægtsfængslingen eller foranstaltningen efter § 766 eller 768. I så fald skal retten inden 7 dage træf fe afgørelse herom. Hvis retten ikke imødekommer anmodningen, kan tiltalte tidligst 3 uger efter rettens afgørelse fremsætte en ny anmodning. Efter hovedforhandlingens begyndelse finder § 767, stk. 3, 4.-6. pkt., tilsvarende anvendelse.” I lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det bl.a. (Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 2938): ”5.5.5. Forlængelse af var etægtsfængsling uden fastsættelse af frist. 5.5.5.1. Udvalget bemærker , at det ikke sjældent forekommer i praksis, at sigtede og dennes forsvarer allerede på et tidligt tidspunkt accepterer , at varetægtsfængslingen op-retholdes frem til sagens afslutning i første instans, såfremt hovedforhandlingen be-rammes og gennemføres inden for rimelig tid … I praksis forlænges varetægtsfængslinger af denne karakter oftest på skriftligt grundlag; idet sigtede og dennes forsvarer skriftligt meddeler samtykke hertil. Herefter forlænges fængslingen i yderligere 4 uger uden afholdelse af retsmøde:" 1 lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen hedder det (Folketingstidende 2007-08 (2. samling) tillæg A, s. 2950-2951) "Den foreslåede bestemmelse er ny og vedrører muligheden for at forlænge varetægts-fængsling uden at fastsætte frist herfor: Formålet med den foreslåede bestemmelse er at mindske antallet af formelle retsmøder om fristforlængelser uden protest. Bestemmelsen forudsættes kun anvendt, hvis retten finder; at varetægtsfængsling indtil domsafsigelse ikke på forhånd kan anses for udelukket efter den almindelige pro-portionalitetsbestemmelse i retsplejelovens 8 762, stk 3_ Bestemmelsen bør heller ikke anvendes, hvis retten i øvrigt finder det betænkeligt. Anbringender <anonym>Tiltalte 2</anonym> har anført; at anklagemyndighedens manglende overholdelse af kravet om skriftlighed, jf. retsplejelovens $ 764, stk. 1, 2. pkt;, må medføre; at anmodningen om forlæn-gelse af varetægtsfængslingen ikke burde være imødekommet. Skriftlighedskravet i retsple-jelovens $ 764, stk. 1, må antages at skulle sikre; at alle omstændigheder bliver inddraget og vurderet, inden en endnu ikke dømt kræves fængslet. En tilsidesættelse af skriftlighedskravet indebærer; at forsvareren er afskåret fra at kunne forberede sig, hvorved lighedsprincippet mellem anklagemyndigheden og forsvareren er tilsidesat, hvilket er i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Byrettens beslutning om, at varetægtsfængslingen skulle fortsætte uden yderligere forlængel-ser, indtil der var afsagt dom i sagen; jf. retsplejelovens $ 767, stk. 2, var endvidere i strid med proportionalitetsbestemmelsen i retsplejelovens $ 762, stk. 3 Retsplejelovens $ 767, stk. 2, forudsættes endvidere kun anvendt i situationer; hvor hovedforhandlingen gennemføres inden rimelig tid efter tidspunktet for varetægtsfængslingens påbegyndelse, hvilket ikke var tilfældet i sagen. Retsplejelovens 8 767, stk. 2, 2. og 3. pkt., sikrer endvidere ikke i tilstræk-kelig grad sigtedes retsstilling; da det må antages, at bevisbyrden for, at fængslingsgrundene ikke er opfyldt i de situationer; hvor sigtede anmoder retten om at ophæve varetægtsfængslin-gen; kommer til at påhvile sigtede. Rigsadvokaten har anført; at den manglende overholdelse af kravet om skriftlighed i overens- stemmelse med den generelle opfattelse i teori og praksis om formfejls betydning i sager om varetægtsfængsling, ikke bør føre til, at anmodningen om forlængelse ikke burde have været imødekommet. Uanset den manglende skriftlige anmodning havde retten under retsmødet den 21. august 2008 det fornødne materielle grundlag for at træffe beslutningen om fortsat vare-tægtsfængsling, navnlig under henvisning til at anklagemyndigheden påberåbte sig de samme fængslingsgrunde som ved de foregående retsmøder om forlængelse af fængslingsfristen. Lighedsprincippet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er endvidere ikke tilsidesat, da forsvareren var i besiddelse af alle sagens akter; og da anklagemyndigheden begærede <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortsat varetægtsfængslet på det hidtidige grundlag. Afgørelsen om varetægtsfængsling frem til dom var endvidere ikke i strid med proportionali-tetsbestemmelsen i retsplejelovens $ 762, stk. 3, 0g den samlede varetægtsfængsling blev ikke længere; end den ville være blevet, hvis fængslingen var blevet forlænget efter de almindelige bestemmelser i retsplejelovens 8 767, stk. 1 Endelig medfører $ 767, stk . 2, ikke nogen svækkelse af tiltaltes retsstilling med hensyn til at få rettens stillingtagen til spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling. Højesterets begrundelse og resultat Betingelserne efter retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr: 1-3, for i overensstemmelse med ankla-gemyndighedens anmodning at forlænge varetægtsfængslingen af <anonym>Tiltalte 2</anonym> var opfyldt den 21. august 2008. Fortsat varetægtsfængsling frem til den 13. november 2008 kunne end-videre ikke; jf. retsplejelovens $ 762, stk. 3, antages at ville stå i misforhold til den retsfølge; som kunne ventes, hvis <anonym>Tiltalte 2</anonym> fandtes skyldig i overensstemmelse med sigtelsen for overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 247, stk. 1. Som anført af landsretten har Midt- og Vestjyllands Politi begået en fejl ved ikke forud for forlængelsen af varetægtsfængslingen den 21. august 2008 at have udarbejdet en skriftlig an-modning herom til byretten, jf. retsplejelovens $ 764, stk. 1, 2. pkt. Byrettens afgørelse den 21. august 2008 om at forlænge varetægtsfængslingen skete efter anklagemyndighedens mundtlige anmodning med henvisning til samme fængslingsgrunde og samme anbringender - 5 - som ved tidligere forlængelser af fængslingen den 19. maj, 13. juni, 10. juli og 7. august 2008, og dette grundlag var både forsvareren og retten bekendt. I hvert fald under disse om-stændigheder findes tilsidesættelse af kravet om skriftlighed at have været uden konkret be-tydning for forsvaret og for retten og Højesteret tiltræder med denne begrundelse, at fængs-lingen er opretholdt, selvom retsplejelovens § 764, stk. 1, 2. pkt., blev tilsidesat. Det anførte om Den Europæiske menneskerettighedskonvention art. 6 kan ikke føre til et andet resultat. Højesteret tiltræder endvidere af de grunde, som landsretten har anført, at beslutningen om fængsling indtil domsafsigelse ikke var i strid med retsplejelovens § 768 a, stk. 1, og § 767, stk. 2. Med denne begrundelse stadfæster Højesteret herefter kendelsen. Thi bestemmes : Den påkærede kendelse stadfæstes. -	9,586	9,609
3231	Byrettens dom i sag om overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1 og § 26, stk. 6, stadfæstes med den ændring, at bestemmelsen om betinget frakendelse af førerretten udgår	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-3957/2010-OLR	Bødesag	2. instans	16548/22	Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anders Skaaning Mathiesen; Dommer - Karsten Bo Knudsen; Dommer - Taber Rasmussen; Forsvarer - Søren Dybdahl Andersen;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 4. april 2011 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Karsten Bo Knudsen og Anders Skaaning Mathiesen (kst.)). 11. afd. a.s. nr. S-3957-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1973)) (advokat Søren Dybdahl Andersen, besk.) Næstved Rets dom af 18. november 2010 (19-346/2010) er anket af Tiltalte med påstand om, at der ikke sker betinget frakendelse af førerretten. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at der holdt en modkørende venstresvingen- de bilist ude i krydset og spærrede for fremkørsel af yderligere biler mod krydset, da hun påbegyndte afslutningen af sit venstresving med efterfølgende opbremsning af motorcyk-len, der herved væltede. Motorcyklistens hastighed var så lav, at en passager på motorcyk-len nåede at stige af, inden den væltede. Hun stoppede ca. 2 meter fra motorcyklen, og der skete ingen påkørsel. Landsrettens begrundelse og resultat: Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at tiltalte satte i gang, da hun fik grønt lys, og langsomt kørte ind i krydset for at svinge til venstre, hvorefter hun standsede helt op for at / - 2 - orientere sig, da en modkørende bil – der ligeledes var kørt frem for at foretage svingning – holdt placeret på hendes højre side og spærrede for hendes udsyn. Det lægges videre til grund, at hun herefter på ny satte i gang og kørte langsomt frem, og at hun straks bremsede op, da en modkørende motorcykel viste sig i hendes synsfelt. Endelig lægges det til grund, at tiltalte undgik at påkøre motorcyklen, og at en bagsæde- passager nåede at springe af, inden føreren væltede med motorcyklen. Under disse omstændigheder findes det betænkeligt at fastslå, at tiltalte ved sin kørsel i krydset har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1. Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at bestemmelsen om betinget frakendelse af førerretten udgår. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at bestemmel-sen om betinget frakendelse af førerretten udgår. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge instanser. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 4. april 2011 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen; Karsten Bo Knudsen og Anders Skaaning Mathiesen (kst.)). 11. afd. as. nr. S-3957-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1973)</anonym> (advokat Søren Dybdahl Andersen; besk;) Næstved Rets dom af 18. november 2010 (19-346/2010) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om, at der ikke sker betinget frakendelse af førerretten. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at der holdt en modkørende venstresvingen- de bilist ude i krydset og spærrede for fremkørsel af yderligere biler mod krydset, da bun påbegyndte afslutningen af sit venstresving med efterfølgende opbremsning af motorcyk-len; der herved væltede. Motorcyklistens hastighed var så lav; at en passager på motorcyk-len nåede at stige af, inden den væltede. Hun stoppede ca. 2 meter fra motorcyklen; og der skete ingen påkørsel . Landsrettens begrundelse og resultat: Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at tiltalte satte i gang da hun fik grønt lys; 0g langsomt kørte ind i krydset for at svinge til venstre; hvorefter hun standsede helt op for at orientere sig, da en modkørende bil der ligeledes var kørt frem for at foretage svingning - holdt placeret på hendes højre side og spærrede for hendes udsyn: Det lægges videre til grund, at hun herefter på ny satte i gang og kørte langsomt frem; og at hun straks bremsede op; da en modkørende motorcykel viste sig i hendes synsfelt. Endelig lægges det til grund; at tiltalte undgik at påkøre motorcyklen; og at en bagsæde - passager nåede at springe af, inden føreren væltede med motorcyklen. Under disse omstændigheder findes det betænkeligt at fastslå, at tiltalte ved sin kørsel i krydset har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden; jf. færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 1. Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at bestemmelsen om betinget frakendelse af førerretten udgår. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes med den ændring at bestemmel-sen om betinget frakendelse af førerretten udgår: Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge instanser: /	2,309	2,304
3232	Byrettens dom i sag om mangler i erhvervslejemål ændres, således at beløbet, udlejer skal betale til lejer, forhøjes til 372.000 kr. ekskl. moms. Byrettens dom stadfæstes... Vis mere	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-46/2011-OLR	Boligretssag	2. instans	16526/22	Fast ejendom og pant; Lejeret;		Appellant - K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Louise Saul; Dommer - Niels Boesen; Advokat - Jens Ottosen-Støtt;	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 6. september 2011 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Niels Boesen, Jens Kruse Mikkelsen og Louise Saul). 22. afd. a.s. nr. B-46-11: K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006 mod Lejer (advokat Jens Ottosen-Støtt) Frederiksberg Rets dom af 21. december 2010 (BS D-1282/2009) er oprindelig anket af K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006 med påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det i byretssagen idømte. Lejer har nedlagt påstand om, at K/S Investeringsselska-bet af 01.10.2006 tilpligtes at betale ham 434.000 kr. ekskl. moms med tillæg af sædvanlig procesrente henholdsvis af 132.000 kr. fra 5. maj 2009, af 240.000 kr. fra 22. oktober 2010 og af 62.000 kr. fra 16. november 2010 og indtil betaling sker. Lejer har endvide-re endeligt nedlagt påstand om, at K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006 tilpligtes, i egenskab af udlejer, at anerkende at lejemålet Adresse 1, 1. sal, er behæftet med sådanne værdiforringende mangler, der berettiger indstævnte i egenskab af lejer til et for-holdsmæssigt nedslag i lejen på samlet 12.000 kr. ekskl. moms pr. måned, begyndende med december 2010, hvilket beløb nedsættes og bortfalder i takt med, at udbedring sker. / - 2 - Lejers første påstand fremkommer som en sammenlægning af et forholdsmæssigt afslag på 14.000 kr. pr. måned fra lejemålets begyndelse i maj 2008 til og med november 2010, det vil sige i alt 31 måneder. K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006 er gået konkurs under sagens forberedelse for landsretten. Hverken konkursboet eller kreditorer i boet har ønsket at indtræde i denne sag, og konkursboet har ikke givet møde under hovedforhandlingen for landsretten. Sagen er efter anmodning fra Lejer behandlet efter retsplejelovens § 386, stk. 1, 4. pkt. Supplerende sagsfremstilling Der under sagens behandling for landsretten foretaget supplerende syn og skøn ved statsau- toriseret ejendomsmægler Skønsmand 2. Af skønserklæringen af 12. juni 2011 fremgår blandt andet, at skønsmanden ikke vurderer, at lugtgenerne har en sådan hyppighed og et sådant omfang, at de har en væsentlig betyd-ning for det lejedes brugsværdi. Skønsmanden vurderer derfor ikke, at de lejlighedsvise lugtgener har betydning for lejens størrelse. Skønsmandens vurdering bygger på ”de i s a-gen foreliggende oplysninger, Lejers forklaring samt vidne-forklaringer fra Københavns Byret” . I forbindelse med syn og skøn under sagens behandling ved byretten har samme skøns-mand i en skønserklæring af 26. september 2010 vurderet, at den samlede forringelse af brugsværdien som følge af de konstaterede mangler månedligt udgør 12.000 kr., hvoraf 6.000 kr. henføres til manglende varme i halvdelen af lejemålet, 1.000 kr. henføres til manglende varmekilder i badeværelser og køkken, 4.000 kr. henføres til ustabile gulve og mangler i øvrigt ved gulve, gulvpaneler og karme, og 1.000 kr. henføres til utilpassede døre og montering af vaskemaskine, så den ikke kan serviceres. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende partsforklaring af Lejer. / - 3 - Lejer har supplerende forklaret blandt andet, at lugtgenerne ikke – som gengivet i dommen – fuldt ud kunne afhjælpes ved at hælde vand i vandlåsen, idet det alene afhjalp lugtgenerne fra afløbene og ikke lugtgenerne andre steder fra. Det er heller ikke korrekt gengivet, at afløbene blev udbedret i december 2009. De blev alene undersøgt. Afløbene i de to brusenicher i lejligheden løber tør i løbet af 6-8 dage, hvilket er et pro-blem efter ferieperioder, hvor der opstår svære lugtgener. Efter aflukning af en ubenyttet faldstamme under køkkenet og reparation af faldstammer under patienttoiletterne var der – ud over de to badeværelser – navnlig lugtgener i den del af lejligheden, der vender ud mod Vej. Efter ibrugtagning af en ny restaurant i stueetagen ved årsskriftet 2010/ 2011, er fækalielugten i denne del af lejligheden afløst af lugtgener fra madlavningen i restauran-ten. Der er således nu alene fækalielugt fra afløbene i de to brusenicher i badeværelserne. Der er mindst lugtgener én gang om ugen. Han forsøger at camouflere lugtgenerne med kaffebrygning og anvendelse af en stærkt lugtende sterilisationsvæske. Procedure Lejer har for landsretten gentaget sine anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Lejer har for landsretten gentaget sine anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Lejer har yderligere gjort gældende, at der kan gives dom om forholdsmæssigt afslag for en ubestemt tid fremover, og har herved navnlig hen-vist til, at der er tale om en anerkendelsespåstand og ikke en fuldbyrdelsespåstand. Han har efter sin forklaring for landsretten frafaldet sit anbringende om, at der skal ske forholds-mæssigt afslag for lugtgener for perioden fra og med december 2010 og har nedsat sin an-den påstand i overensstemmelse hermed. Han har endelig gjort gældende, at byretten ikke har fastsat procesrenten korrekt. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at der er mangler ved det lejede, som berettiger Lejer til forholdsmæssigt afslag. / - 4 - Landsretten finder, at Skønsmand 2 i sin skønserklæring af 26. september 2010 på fuldt tilstrækkelig vis har redegjort for sin vurdering af værdiforringelsen, og fin-der derfor, at det forholdsmæssige afslag bør fastsættes til 12.000 kr. pr. måned. Efter Skønsmand 2's supplerende skønserklæring af 12. juni 2011 er der ikke grundlag for at tilkende et yderligere forholdsmæssigt afslag for lugtgener. Landsretten tager derfor Lejers første påstand delvis til følge således, at han til-kendes 372.000 kr., svarende til 31 måneder á 12.000 kr., med renter som nedenfor be-stemt. Landsretten finder, at erhvervslejelovens § 18, stk. 2 – hvorefter lejeren kan kræve for- holdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel forringer det lejedes værdi for lejeren – ikke giver grundlag for at fravige det almindelige civilprocesretlige princip om, at en domskonklusion skal være endelig og bestemt. Der kan derfor ikke afsiges dom om for- holdsmæssigt afslag for tiden efter, at dommen er afsagt, og indtil udbedring sker. At der er tale om en anerkendelsespåstand kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten tager derfor alene Lejers anden påstand til følge for perioden til og med august 2011. Efter sagens udfald for landsretten skal ingen part betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Lejer skal endeligt afholde udgiften til supplerende syn og skøn for landsretten på 4.500 kr. inkl. moms. Byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes. T h i k e n d e s f o r r e t: K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006 skal til Lejer betale 372.000 kr. ekskl. moms med tillæg af procesrente af 132.000 kr. fra 5. maj 2009 og af 240.000 kr. fra 22. oktober 2010. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. K/S Investeringsselskabet af 01.10.2006 skal endvidere som udlejer anerkende, at lejemå-let Adresse 1, 1. sal, er behæftet med værdiforringende mangler, der berettiger Lejer som lejer til et forholdsmæssigt nedslag i lejen på 12.000 kr. ekskl. moms pr. måned for perioden fra og med december 2010 til og med august 2011. / - 5 - Ingen part skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 6. september 2011 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Niels Boesen; Jens Kruse Mikkelsen og Louise Saul) . 22. afd. a.s. nr B-46-11: KIS Investeringsselskabet af 01.10.2006 mod <anonym>Lejer</anonym> (advokat Jens Ottosen-Støtt) Frederiksberg Rets dom af 21.december 2010 (BS D-1282/2009) er oprindelig anket af KIS Investeringsselskabet af 01.10.2006 med påstand om frifindelse; subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det i byretssagen idømte. <anonym>Lejer</anonym> har nedlagt påstand om, at KIS Investeringsselska-bet af 01.10.2006 tilpligtes at betale ham 434.000 kr. ekskl. moms med tillæg af sædvanlig procesrente henholdsvis af 132.000 kr: fra 5. maj 2009, af 240.000 kr. fra 22. oktober 2010 og af 62.000 kr. fra 16. november 2010 og indtil betaling sker. <anonym>Lejer</anonym> har endvide-re endeligt nedlagt påstand om, at KIS Investeringsselskabet af 01.10.2006 tilpligtes; i egenskab af udlejer; at anerkende at lejemålet <anonym>Adresse 1</anonym> 1. sal, er behæftet med sådanne værdiforringende mangler; der berettiger indstævnte i egenskab af lejer til et for-holdsmæssigt nedslag i lejen på samlet 12.000 kr. ekskl. moms pr. måned, begyndende med december 2010, hvilket beløb nedsættes 0g bortfalder i takt med, at udbedring sker. <anonym>Lejers</anonym> første påstand fremkommer som en sammenlægning af et forholdsmæssigt afslag på 14.000 kr: pr. måned fra lejemålets begyndelse i maj 2008 til og med november 2010, det vil sige i alt 31 måneder KIS Investeringsselskabet af 01.10.2006 er gået konkurs under sagens forberedelse for landsretten. Hverken konkursboet eller kreditorer i boet har ønsket at indtræde i denne sag, 0g konkursboet har ikke givet møde under hovedforhandlingen for landsretten: Sagen er efter anmodning fra <anonym>Lejer</anonym> behandlet efter retsplejelovens $ 386, stk . 1, 4. pkt. Supplerende sagsfremstilling Der under sagens behandling for landsretten foretaget supplerende syn og skøn ved statsau- toriseret ejendomsmægler <anonym>Skønsmand 2</anonym> Af skønserklæringen af 12.juni 201l fremgår blandt andet;, at skønsmanden ikke vurderer; at lugtgenerne har en sådan hyppighed og et sådant omfang, at de har en væsentlig betyd-ning for det lejedes brugsværdi. Skønsmanden vurderer derfor ikke; at de lejlighedsvise lugtgener har betydning for lejens størrelse. Skønsmandens vurdering bygger på "de is a-gen foreliggende oplysninger; <anonym>Lejers</anonym> forklaring samt vidne-forklaringer fra Københavns Byret? I forbindelse med syn og skøn under sagens behandling ved byretten har samme skøns-mand i en skønserklæring af 26. september 2010 vurderet;, at den samlede forringelse af brugsværdien som følge af de konstaterede mangler månedligt udgør 12.000 kr., hvoraf 6.000 kr. henføres til manglende varme i halvdelen af lejemålet, 1.000 kr. henføres til manglende varmekilder i badeværelser 0g køkken; 4.000 kr. henføres til ustabile gulve og mangler i øvrigt ved gulve, gulvpaneler og karme; og 1.000 kr. henføres til utilpassede døre og montering af vaskemaskine, så den ikke kan serviceres. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende partsforklaring af <anonym>Lejer</anonym> <anonym>Lejer</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at lugtgenerne ikke som gengivet i dommen fuldt ud kunne afhjælpes ved at hælde vand i vandlåsen; idet det alene afhjalp lugtgenerne fra afløbene og ikke lugtgenerne andre steder fra. Det er heller ikke korrekt gengivet, at afløbene blev udbedret i december 2009. De blev alene undersøgt. Afløbene i de t0 brusenicher i lejligheden løber tør i løbet af 6-8 dage, hvilket er et pro-blem efter ferieperioder; hvor der opstår svære lugtgener: Efter aflukning af en ubenyttet faldstamme under køkkenet og reparation af faldstammer under patienttoiletterne var der ud over de to badeværelser navnlig lugtgener i den del af lejligheden; der vender ud mod <anonym>Vej</anonym> Efter ibrugtagning af en ny restaurant i stueetagen ved årsskriftet 2010/ 2011, er fækalielugten i denne del af lejligheden afløst af lugtgener fra madlavningen i restauran-ten. Der er således nu alene fækalielugt fra afløbene i de to brusenicher i badeværelserne. Der er mindst lugtgener én gang om ugen Han forsøger at camouflere lugtgenerne med kaffebrygning og anvendelse af en stærkt lugtende sterilisationsvæske. Procedure <anonym>Lejer</anonym> har for landsretten gentaget sine anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. <anonym>Lejer</anonym> har for landsretten gentaget sine anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. <anonym>Lejer</anonym> har yderligere gjort gældende; at der kan gives dom om forholdsmæssigt afslag for en ubestemt tid fremover; 0g har herved navnlig hen-vist til, at der er tale om en anerkendelsespåstand og ikke en fuldbyrdelsespåstand. Han har efter sin forklaring for landsretten frafaldet sit anbringende om, at der skal ske forholds-mæssigt afslag for lugtgener for perioden fra 0g med december 2010 og har nedsat sin an-den påstand i overensstemmelse hermed. Han har endelig gjort gældende, at byretten ikke har fastsat procesrenten korrekt. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde; som byretten har anført;, at der er mangler ved det lejede, som berettiger <anonym>Lejer</anonym> til forholdsmæssigt afslag. Landsretten finder; at <anonym>Skønsmand 2</anonym> isin skønserklæring af 26. september 2010 på fuldt tilstrækkelig vis har redegjort for sin vurdering af værdiforringelsen; og fin-der derfor; at det forholdsmæssige afslag bør fastsættes til 12.000 kr. pr. måned. Efter <anonym>Skønsmand 2's</anonym> supplerende skønserklæring af 12.juni 2011 er der ikke grundlag for at tilkende et yderligere forholdsmæssigt afslag for lugtgener: Landsretten tager derfor <anonym>Lejers</anonym> første påstand delvis til følge således, at han til-kendes 372.000 kr., svarende til 31 måneder á 12.000 kr:, med renter som nedenfor be-stemt. Landsretten finder; at erhvervslejelovens $ 18, stk. 2 2 hvorefter lejeren kan kræve for- holdsmæssigt afslag i lejen; så længe en mangel forringer det lejedes værdi for lejeren ikke giver grundlag for at fravige det almindelige civilprocesretlige princip om, at en domskonklusion skal være endelig 0g bestemt. Der kan derfor ikke afsiges dom om for - holdsmæssigt afslag for tiden efter; at dommen er afsagt; 0g indtil udbedring sker. At der er tale om en anerkendelsespåstand kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten tager derfor alene <anonym>Lejers</anonym> anden påstand til følge for perioden til og med august 2011 . Efter sagens udfald for landsretten skal ingen part betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. <anonym>Lejer</anonym> skal endeligt afholde udgiften til supplerende syn og skøn for landsretten på 4.500 kr. inkl. moms. Byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes. Thi kende s for ret: KIS Investeringsselskabet af 01.10.2006 skal til <anonym>Lejer</anonym> betale 372.000 kr: ekskl. moms med tillæg af procesrente af 132.000 kr. fra 5. maj 2009 og af 240.000 kr. fra 22. oktober 2010. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. KIS Investeringsselskabet af 01.10.2006 skal endvidere som udlejer anerkende; at lejemå-let <anonym>Adresse 1</anonym> 1.sal, er behæftet med værdiforringende mangler; der berettiger <anonym>Lejer</anonym> som lejer til et forholdsmæssigt nedslag i lejen på 12.000 kr: ekskl. moms pr; måned for perioden fra 0g med december 2010 til og med august 2011. /- 5 - Ingen part skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes. /	7,540	7,784
3233	Landsrettens dom i sag om, hvorvidt et barn, der er født i Danmark af herboende mor med udenlandsk statsborgerskab efter sæddonation fra dansk statsborger, har dansk indfødsret, stadfæstes	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-48124/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	1384/23	Forvaltningssag; Menneskerettigheder;		Appelindstævnte - Udlændinge- og Integrationsministeriet; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Lars Hjortnæs; Dommer - Michael Rekling; Vis flere...	Nej	Nej	Ja		0,00 kr.	HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. maj 2023 Sag BS-48124/2022-HJR (1. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger ved Værge (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, beskikket) mod Udlændinge- og Integrationsministeriet (advokat Paw Fruerlund) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 19. afdeling den 4. november 2022 (BS-18647/2021-OLR). I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard, Rikke Foersom og Peter Mørk Thomsen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende retsgrundlag Som det fremgår af landsrettens dom, blev børneloven vedtaget ved lov nr. 460 af 7. juni 2001. Forslaget til børneloven byggede på betænkning nr. 1350 fra 1997 om børns retstilling og de høringssvar over betænkningen, som Justitsministe-riet havde modtaget. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår desuden bl.a. (Folketingstidende 2000-01, tillæg A, lovforslag nr. L 2, s. 35-36): ”Almindelige bemærkninger … 2 2. Faderskab 2.1. Faderskab som en status, der udløser retsvirkninger Faderskab i retlig forstand er udtryk for en retlig relation – en retsstatus – mellem far og barn. Herudover anvendes udtrykket genetisk faderskab som en betegnelse for det forhold, at barnet er udviklet fra mandens sædcelle. Udtrykket socialt faderskab anvendes for det forhold, at den pågældende mand – uanset om han retligt eller genetisk er far til barnet – reelt fungerer som far til dette. Lovforslaget vedrører fastslåelse af det retlige faderskab. Det retlige faderskab har en lang række retsvirkninger, som i dag er re- guleret dels i børneloven, dels i anden lovgivning. En af de vigtigste retsvirkninger er, at faderen har pligt til at forsørge barnet efter de nærmere regler i børnelovens kapitel 2. Faderskab er i almindelighed en forudsætning for at få del i forældremyndigheden over barnet, jf. nærmere lov om forældremyndighed og samvær, kapitel 1. Efter lovens kapitel 2 er faderskab endvidere en betingelse for, at en mand, der ikke har barnet boende, har ret til samvær. Herudover kan det bl.a. nævnes, at far og barn har arveret efter hinanden efter arvelo-vens regler, ligesom faderskabet kan have betydning for barnets ind- fødsretlige forhold efter de nærmere regler i indfødsretsloven. Børnelovsudvalget har ikke fundet anledning til at foreslå ændringer i, at et retligt statusbegreb om faderskab bevares som betingelse for, at fa- milieretlige retsvirkninger m.v. kan indtræde. Der henvises til betænk- ningen, side 24 f. Justitsministeriet er enig i dette synspunkt.” Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Appellant, tidligere Sagsøger er født Dato 2018 i Danmark af Værge, der er cubansk statsborger. Han er blevet til ved as-sisteret reproduktion på en klinik i Danmark med sæd fra en ”åben sæddonor” , der har dansk statsborgerskab. I hans fødsels- og dåbsattest er alene Værge registreret som forælder. 3 Den 10. februar 2020 traf Udlændinge- og Integrationsministeriet afgørelse om, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke er dansk statsborger. Det fremgår af afgørelsen, at han er registreret som cubansk statsborger med virkning fra fødslen. Sagen angår, om Appellant, tidligere Sagsøger efter indfødsretslovens § 1, stk. 1, har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen som følge af, at han er blevet til ved as-sisteret reproduktion med sæd fra en sæddonor, der har dansk statsborgerskab. Der er endvidere spørgsmål, om afgørelsen er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og fa- milieliv eller artikel 14 om forbud mod diskrimination sammenholdt med arti-kel 8. Indfødsretsloven og børneloven Efter indfødsretslovens § 1, stk. 1, erhverver et barn som udgangspunkt dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk. Bestemmelsen bygger på et afstamningsprincip, hvorefter det er forældrenes statsborgerskab, der er afgørende for, om et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen. Højesteret finder, at indfødsretslovens § 1, stk. 1, efter ordlyd og forarbejder må forstås i overensstemmelse med børnelovens bestemmelser om, hvem der er forælder til et barn i retlig forstand. Dette følger tillige af børneloven og dens forarbejder. Det beror herefter på børnelovens bestemmelser, hvem der efter indfødsretslo- vens § 1, stk. 1, anses som far til Appellant, tidligere Sagsøger. Det fremgår af børnelovens § 28, at en sæddonor ikke anses som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion, hvis sæden er done-ret til bl.a. et vævscenter, der distribuerer sæd, medmindre andet følger af § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b. Appellant, tidligere Sagsøger er som nævnt blevet til ved assisteret reproduktion på en klinik i Danmark med sæd fra en sæddonor, og det er ubestridt, at sæddonoren ikke efter børneloven anses som far til ham. Det følger dermed af det anførte, at sæddonoren heller ikke kan anses som far til Appellant, tidligere Sagsøger efter indfødsretslovens § 1, stk. 1. Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse er derfor i overensstemmelse med lovens § 1, stk. 1. 4 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Ministeriets afgørelse medfører ikke, at Appellant, tidligere Sagsøger bliver statsløs, idet han som nævnt er registreret som cubansk statsborger, og det kan lægges til grund, at afgørelsen ikke har umiddelbare, negative følger for ham. Højeste-ret finder på den baggrund, at afgørelsen ikke er i strid med Menneskerettig-hedskonventionens artikel 8. Hvis ministeriets afgørelse om, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har dansk ind-fødsret, må anses for omfattet af Menneskerettighedskonventionens anvendel- sesområde, skal der tages stilling til, om afgørelsen er i strid med artikel 14. Appellant, tidligere Sagsøger er med hensyn til erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen efter indfødsretslovens § 1, stk. 1, stillet på samme måde som andre børn født i Danmark, der ikke har en retlig forælder i medfør af børneloven med dansk statsborgerskab. Højesteret finder, at der er en objektiv og rimelig begrundelse for, at et barns er- hvervelse af dansk indfødsret ved fødslen efter indfødsretslovens § 1, stk. 1, be- ror på, om barnet har en retlig forælder med dansk statsborgerskab. Det gælder også, hvis et barns biologiske far i medfør af børnelovens regler ikke er retlig far til barnet. Der kan således ikke stilles krav om, at en ret til statsbor- gerskab, som er afledt af forældrenes statsborgerskab, skal være fastlagt efter andre hensyn end dem, der sagligt begrunder børnelovens regler om, hvem der er barnets retlige forældre. Højesteret bemærker herved, at der er en objektiv og rimelig begrundelse for, at en sæddonor efter børnelovens § 28 ikke anses som retlig far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion. Som anført i forarbejderne (Folketingstidende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 138, s. 11-12) er det fortsat intentionen bag børneloven, at et barn så vidt muligt skal have en far. Udviklin- gen på området for sæddonation tilsiger ifølge forarbejderne, at der i et vist om- fang også bør tages hensyn til sæddonor og den frihed, som sæddonor, kvinden og kvindens ægtefælle eller partner har til at vælge donationsform og måder at etablere et familieliv på. Det fremgår endvidere, at formålet med børnelovens § 28 er at sikre en sæddonor mod at blive dømt som far til børn, der er blevet til ved hans sæd, i tilfælde, hvor det ikke har været hensigten, at sæddonor skulle være juridisk (retlig) far eller spille en aktiv rolle i barnets liv, men alene at hjælpe en videre kreds af kvinder, som han ikke kender identiteten på. Efter det anførte finder Højesteret, at Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse ikke er i strid med Menneskerettighedskonventionen. 5 Konklusion Højesteret stadfæster dommen. Under hensyn til sagens karakter og videregående betydning skal ingen af par- terne betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskas- sen. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.	HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. maj 2023 Sag BS-48124/2022-HJR (1. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ved <anonym>Værge</anonym> (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, beskikket) mod Udlændinge- og Integrationsministeriet (advokat Paw Fruerlund) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 19. afdeling den 4. november 2022 (BS-18647/2021-OLR). I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Jens Peter Christensen; Michael Rekling Lars Hjortnæs; Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard, Rikke Foersom og Peter Mørk Thomsen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende retsgrundlag Som det fremgår af landsrettens dom; blev børneloven vedtaget ved lov nr. 460 af 7.juni 2001. Forslaget til børneloven byggede på betænkning nr. 1350 fra 1997 om børns retstilling og de høringssvar over betænkningen; som Justitsministe-riet havde modtaget. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår desuden bl.a. (Folketingstidende 2000-01, tillæg A, lovforslag nr. L 2, s. 35-36): 99 'Almindelige bemærkninger 2 2 Faderskab 2.1. Faderskab som en status, der udløser retsvirkninger Faderskab i retlig forstand er udtryk for en retlig relation en retsstatus mellem far og barn. Herudover anvendes udtrykket genetisk faderskab som en betegnelse for det forhold, at barnet er udviklet fra mandens sædcelle. Udtrykket socialt faderskab anvendes for det forhold, at den pågældende mand uanset om han retligt eller genetisk er far til barnet reelt fungerer som far til dette. Lovforslaget vedrører fastslåelse af det retlige faderskab . Det retlige faderskab har en lang række retsvirkninger; somi dag er re- guleret dels i børneloven; dels i anden lovgivning. En af de vigtigste retsvirkninger ex; at faderen har pligt til at forsørge barnet efter de nærmere regler i børnelovens kapitel 2. Faderskab er i almindelighed en forudsætning for at få del i forældremyndigheden over barnet, jf. nærmere lov om forældremyndighed og samvær; kapitel 1. Efter lovens kapitel 2 er faderskab endvidere en betingelse for; at en mand, der ikke har barnet boende, har ret til samvær. Herudover kan det bl.a. nævnes, at far og barn har arveret efter hinanden efter arvelo-vens regler, ligesom faderskabet kan have betydning for barnets ind- fødsretlige forhold efter de nærmere regler i indfødsretsloven. Børnelovsudvalget har ikke fundet anledning til at foreslå ændringer i, at et retligt statusbegreb om faderskab bevares som betingelse for, at fa- milieretlige retsvirkninger m.v. kan indtræde. Der henvises til betænk - ningen; side 24 f. Justitsministeriet er enig i dette synspunkt:' 9) Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er født <anonym>Dato 2018</anonym> i Danmark af <anonym>Værge</anonym> der er cubansk statsborger. Han er blevet til ved as-sisteret reproduktion på en klinik i Danmark med sæd fra en 'åben sæddonor? der har dansk statsborgerskab . I hans fødsels- og dåbsattest er alene <anonym>Værge</anonym> registreret som forælder: 3 Den 10. februar 2020 traf Udlændinge- og Integrationsministeriet afgørelse om, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke er dansk statsborger. Det fremgår af afgørelsen; at han er registreret som cubansk statsborger med virkning fra fødslen. Sagen angår; om <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> efter indfødsretslovens 8 1, stk. 1, har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen som følge af, at han er blevet til ved as-sisteret reproduktion med sæd fra en sæddonor; der har dansk statsborgerskab . Der er endvidere spørgsmål, om afgørelsen er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv 0g fa- milieliv eller artikel 14 om forbud mod diskrimination sammenholdt med arti-kel 8 Indfødsretsloven og børneloven Efter indfødsretslovens $ 1, stk. 1, erhverver et barn som udgangspunkt dansk indfødsret ved fødslen; hvis faderen; moderen eller medmoderen er dansk. Bestemmelsen bygger på et afstamningsprincip, hvorefter det er forældrenes statsborgerskab, der er afgørende for, om et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen. Højesteret finder; at indfødsretslovens 8 1, stk. 1, efter ordlyd og forarbejder må forstås i overensstemmelse med børnelovens bestemmelser om, hvem der er forælder til et barn i retlig forstand. Dette følger tillige af børneloven og dens forarbejder Det beror herefter på børnelovens bestemmelser, hvem der efter indfødsretslo - vens 8 1, stk. 1, anses som far til <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Det fremgår af børnelovens $ 28, at en sæddonor ikke anses som far til et barn; der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion; hvis sæden er done-ret til bl.a. et vævscenter; der distribuerer sæd, medmindre andet følger af $ 27, $ 27 a, stk. 1, eller 8 27 b. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er som nævnt blevet til ved assisteret reproduktion på en klinik i Danmark med sæd fra en sæddonor; 0g det er ubestridt, at sæddonoren ikke efter børneloven anses som far til ham. Det følger dermed af det anførte, at sæddonoren heller ikke kan anses som far til <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> efter indfødsretslovens 8 1, stk 1. Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse er derfor i overensstemmelse med lovens $ 1, stk. 1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Ministeriets afgørelse medfører ikke; at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> bliver statsløs, idet han som nævnt er registreret som cubansk statsborger; og det kan lægges til grund, at afgørelsen ikke har umiddelbare; negative følger for ham: Højeste-ret finder på den baggrund, at afgørelsen ikke er i strid med Menneskerettig-hedskonventionens artikel 8. Hvis ministeriets afgørelse om, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke har dansk ind-fødsret, må anses for omfattet af Menneskerettighedskonventionens anvendel- sesområde, skal der tages stilling til, om afgørelsen er i strid med artikel 14. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> er med hensyn til erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen efter indfødsretslovens $ 1, stk. 1, stillet på samme måde som andre børn født i Danmark der ikke har en retlig forælder i medfør af børneloven med dansk statsborgerskab. Højesteret finder; at der er en objektiv 0g rimelig begrundelse for, at et barns er- hvervelse af dansk indfødsret ved fødslen efter indfødsretslovens 8 1, stk. 1, be - ror på, om barnet har en retlig forælder med dansk statsborgerskab. Det gælder også, hvis et barns biologiske far i medfør af børnelovens regler ikke er retlig far til barnet. Der kan således ikke stilles krav om, at en ret til statsbor- gerskab; som er afledt af forældrenes statsborgerskab, skal være fastlagt efter andre hensyn end dem; der sagligt begrunder børnelovens regler om; hvem der er barnets retlige forældre. Højesteret bemærker herved, at der er en objektiv og rimelig begrundelse for, at en sæddonor efter børnelovens 8 28 ikke anses som retlig far til et barn; der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion: Som anført i forarbejderne (Folketingstidende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 138, s. 11-12) er det fortsat intentionen bag børneloven; at et barn så vidt muligt skal have en far. Udviklin- gen på området for sæddonation tilsiger ifølge forarbejderne; at der i et vist om- fang også bør tages hensyn til sæddonor og den frihed, som sæddonor; kvinden 0g kvindens ægtefælle eller partner har til at vælge donationsform og måder at etablere et familieliv på. Det fremgår endvidere, at formålet med børnelovens $ 28 er at sikre en sæddonor mod at blive dømt som far til børn; der er blevet til ved hans sæd, i tilfælde, hvor det ikke har været hensigten; at sæddonor skulle være juridisk (retlig) far eller spille en aktiv rolle i barnets liv, men alene at hjælpe en videre kreds af kvinder; som han ikke kender identiteten på. Efter det anførte finder Højesteret, at Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse ikke er i strid med Menneskerettighedskonventionen. 5 Konklusion Højesteret stadfæster dommen. Under hensyn til sagens karakter og videregående betydning skal ingen af par - terne betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskas- sen. THI KENDES FOR RET : Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.	8,229	8,457
3234	Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Retten på Frederiksberg	SS-6020/2019-FRB	Almindelig domsmandssag	1. instans	1391/23	Narkotika; Told, skat og moms; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;	Beslaglæggelse/konfiskation; Rettighedsfrakendelse; Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Anders Németh; Forsvarer - Camilla Rønne; Forsvarer - David Francis Lublin; Forsvarer - Henrik Dupont Jørgensen; Vis flere...	Nej			0100-76402-0003-16		Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen D O M afsagt den 3. juli 2020. Rettens nr. 6020/2019 Politiets nr. 0100-76402-00003-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1957) Adresse 1 By 1, Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982) Adresse 2 2500 Valby, Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1980) Adresse 3 By 2, Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1960) 1 Adresse 4 2700 Brønshøj Tiltalte 5 CPR nr. (Født 1964) Adresse 5 By 3, Tiltalte 6 CPR nr. (Født 1960) 2 Adresse 6 2500 Valby og Tiltalte 7 Std 75284 side 2 CPR nr. (Født 1969) Adresse 7 By 4 Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med 2 dommere og 3 domsmænd, jf. retsplejelovens § 12, stk. 8. Anklageskrift er modtaget den 5. august 2019, nyt anklageskrift er modtaget den 24. februar 2020, og tilkendegivelser vedrørende konfiskation og udvis- ning er modtaget henholdsvis den 17. februar 2020 og 17. april 2020. Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 er tiltalt for overtrædelse af Virksomhed A/S 1 1a. (forhold 1a, 2a og 3a i SKATs tiltalebegæring) 0100-76402-00003-16 Tiltalte 1 Tiltalte 4 Tiltalte 6 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. august 2013 til den 31. marts 2016, i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig eller andre ube-rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 3 som direktør i perioden fra den 19. august 2013 til den 16. sep-tember 2016, med Tiltalte 6 som den daglige leder og med Tiltalte 1 som den reelle ejer af selskabet Virksomhed A/S 1, CVR nr. 1 / SE nr., beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 1.118.343 kr., der angi-veligt skulle vedrøre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1a), købsmoms med 95.670 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (2a) og købsmoms med 501.782 kr., der angive-ligt skulle vedrører køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3a), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller va-rer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 1.715.798 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab (CVR) Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) side 3 1a Virksomhed ApS 1 (CVR nr. 2) mandskab 7 3.013.527 602.697 1a Virksomhed ApS 2 mandskab 5 1.470.014 294.003 1a Virksomhed ApS 3 mandskab 2 605.648 121.130 1a Virksomhed ApS 4 mandskab 2 502.563 100.513 2a Virksomhed ApS 5 mandskab 3 336.600 67.320 2a Virksomhed ApS 6 varer 2 104.000 20.800 2a Virksomhed ApS 7 (CVR nr. 3) varer 1 37.750 7.550 3a Virksomhed ApS 8 varer 1 136.117 27.223 (CVR nr. 4) 3a Virksomhed ApS 9 (CVR nr. 5) Varer og mandskab 8 365.170 73.034 3a Virksomhed IVS varer 3 225.000 45.000 3a Virksomhed S.M.B.A. 1 (CVR nr. 6) varer 8 1.128.250 227.650 3a Virksomhed ApS 10 varer 5 644.375 128.875 1b. (forhold 1a og 2a, i SKATs tiltalebegæring) 0100-76402-00003-16 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra den 1. juni 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have ud- stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1a Virksomhed ApS 1 mandskab 7 3.013.527 602.697 1a Virksomhed ApS 2mandskab 5 1.470.014 294.003 1a Virksomhed ApS 3 mandskab 2 605.648 121.130 1a Virksomhed ApS 4 mandskab 2 502.563 100.513 2a Virksomhed ApS 5 mandskab 3 336.600 67.320 2a Virksomhed ApS 11 varer 2 104.000 20.800 side 4 2a Virksomhed ApS 7 varer 1 37.750 7.550 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed A/S 1, CVR nr. 1, hvil-ke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed A/S 1 afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 i forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på 1.214.013 kr. 1c. (forhold 1a i SKATs tiltalebegæring) 0100-76402-00025-17 Tiltalte 1 Tiltalte 3 Tiltalte 6 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. august 2013 til den 31. marts 2016, i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre u- berettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 3 som direktør i perioden fra den 19. august 2013 til den 16. september 2016, med Tiltalte 6 som den daglige leder og med Tiltalte 1 som den reelle ejer af selskabet Virksomhed A/S 1, CVR nr. 1, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbe-talt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM- bi-drag, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 1.970.329 kr. i A-skat og 311.514 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor. 1d. (forhold 1a i SKATs tiltalebegæring) 0100-76402-00024-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra den 1. juni 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. i kr. side 5 1a Virksomhed ApS 1 mandskab 7 2.043.776 1.034.151/163.502 1a Virksomhed ApS 2 mandskab 5 1.036.265 524.350/82.901 1a Virksomhed ApS 3 mandskab 2 411.840 208.391/32.947 1a Virksomhed ApS 4 mandskab 2 402.050 203.437 /32.164 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet Virksomhed A/S 1, CVR nr. 1, på i alt 3.893.931 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 i forening, anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed A/S 1 kunne undlade at op-fylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 1.970.329 kr. i A-skat og 311.514 kr. i AM-bidrag. Virksomhed ApS 12, tidligere Virksomhed ApS 13 2a. (forhold 1b, 2b og 3b i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00032-17 Tiltalte 1 Tiltalte 6 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2016, i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre u- berettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 12, CVR nr. 7, tidligere Virksomhed ApS 13, beliggende Adresse 8 i Valby, og direktør i perioden fra 7. april 2000 til den 16. december 2015, og med Tiltalte 6 som direktør fra den 16. december 2015, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte urig-tigt angav købsmoms med henholdsvis 76.566 kr., der angiveligt skulle ved-røre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1b), købsmoms med 17.512 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (2b) og købsmoms med 53.598 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3b), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 147.676 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) side 6 1b Virksomhed ApS 3 Mandskab 6 76.565 382.825 2b Virksomhed ApS 5 Mandskab 1 87.563 17.512 3b Virksomhed IVS Varer 5 267.994 53.598 2b. (forhold 1b og 2b i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00032-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 5 efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranle-diget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som be-skrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1b Virksomhed ApS 3 Mandskab 6 76.565 382.825 2b Virksomhed ApS 5Mandskab 1 87.563 17.512 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 12, CVR nr. 7, tidligere Virksomhed ApS 13, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 12 afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på i alt 94.077kr. 2c. (forhold 1b i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00031-17 og 0100-85110-00032-17 Tiltalte 1 Tiltalte 6 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2016, i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre u- berettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 12, side 7 CVR nr. 7, tidligere Virksomhed ApS 13, beliggende Adresse 8 i Valby, og direktør i perioden fra 7. april 2000 til den 16. decem-ber 2015, og med Tiltalte 6 som direktør fra den 16. december 2015, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 130.550 kr. i A-skat og 20.640 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor. 2d. (forhold 2a i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00031-17 og 0100-85110-00032-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 3 efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskab blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. i kr. 1b Virksomhed ApS 3 mandskab 6 258.003 130.550/20.640 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet Virksomhed ApS 12, CVR nr. 7, tidligere Virksomhed ApS 13, på i alt 258.003 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet Virksomhed ApS 12 kunne undlade at op-fylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 130.550 kr. i A-skat og 20.640 kr. i AM-bidrag. Virksomhed ApS 14 3a. (forhold 1c i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00015-17 Tiltalte 1 Tiltalte 6 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra 1. november 2013 til den 30. september 2016, i forening side 8 efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som direktør og reel ejer og med Tiltalte 6 som den daglige leder af selskabet Virksomhed ApS 14, CVR nr. 8, beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms med henhold-svis 107.898 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de ne-denfor nævnte selskaber (1c) og købsmoms med 29.475 kr., der angiveligt skulle vedrører varer fra nedenfor nævnte selskab (3c), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 137.373 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1c Virksomhed ApS 3 Mandskab 5 39.269 196.345 1c Virksomhed ApS 4Mandskab 8 343.149 68.629 3c Virksomhed S.M.B.A. 1 Varer 5 117.900 29.475 3b. (forhold 1c i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00015-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra 1. november 2013 til den 30. september 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne, Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 5, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at ha-ve udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1c Virksomhed ApS 3 mandskab 5 197.346 39.269 1c Virksomhed ApS 4 mandskab 8 343.149 68.629 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til Virksomhed ApS 14, CVR nr. 8, hvilke fakturaer var egne- side 9 de til opgørelsen af Virksomhed ApS 14, CVR nr. 8 afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på i alt 107.898 kr. 3c. (forhold 1c i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00007-17 og 0100-85110-00008-17 Tiltalte 1 Tiltalte 6 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra 1. november 2013 til den 30. september 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 14, CVR nr. 8, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at op-fylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 204.242 kr. i A-skat og 32.291 kr. i AM-bidrag, eller nærlig-gende risiko herfor. 3d. (forhold 1c i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00007-17 og 0100-85110-00008-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra 1. november 2013 til den 30. september 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/ i alt i kr. i kr. mandskab) 1c Virksomhed ApS 3 mandskab 5 269.810 136.524/21.585 1c Virksomhed ApS 4 mandskab 8 133.830 67.718/10.706 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet Virksomhed ApS 14, CVR nr. 8, på i alt 403.640 kr. (ekskl. side 10 moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening an-vendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet Virksomhed ApS 14 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 204.242 kr. i A-skat og 32.291 kr. i AM-bidrag. Virksomhed ApS 15 4a. (forhold 1d, 2c og 3d i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00016-17 Tiltalte 1 Tiltalte 6 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra 1. oktober 2013 til den 29. juni 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 6 som medhjælper til den dagli-ge drift af selskabet Virksomhed ApS 15, CVR nr. 9, beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for af-giftskontrollen, idet han urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 266.133 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1d), købsmoms med 45.056 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra det nedenfor nævnte selskab (2c) og købsmoms med 130.498 kr. der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra nedenfor nævnte selskaber (3d), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejds-kraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 441.687 kr., i moms eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1d Virksomhed ApS 3 Mandskab 6 597.830 119.565 1d Virksomhed ApS 4 Mandskab 9 732.840 146.568 2c Virksomhed ApS 5 Mandskab 2 225.281 45.056 3d Virksomhed IVS Varer 1 110.000 22.000 3d Virksomhed ApS 9 Varer 6 258.501 51.700 3d Virksomhed S.M.B.A. 1 Varer 1 46.250 9.250 3d Virksomhed ApS 8 Varer 5 187.742 37.548 3d Virksomhed ApS 10Varer 1 50.000 10.000 4b. side 11 (forhold 1d i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00016-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra 1. oktober 2013 til den 29. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 5, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt faktura-er som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1d Virksomhed ApS 3 mandskab 6 597.830 119.566 1d Virksomhed ApS 4 mandskab 9 732.840 146.568 2c Virksomhed ApS 5 mandskab 2 225.281 45.056 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 15, CVR nr. 9, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 15, afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på i alt 311.189 kr. 4c. (forhold 1d i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00009-17 og 0100-85110-00010-17 Tiltalte 1 Tiltalte 6 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra 1. oktober 2013 til den 29. juni 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 6 som medhjælper til den daglige drift af selskabet Virksomhed ApS 15, CVR nr. 9, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at inde-holde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 456.947 kr. i A-skat og 72.244 kr. i AM- bidrag, eller nærliggende risiko herfor. 4d. (forhold 1d i SKATs tiltalebegæring) side 12 0100-85110-00009-17 og 0100-85110-00010-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra 1. oktober 2013 til den 29. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af lønA-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. i kr. 1d Virksomhed ApS 3 mandskab 6 405.704 205.286/32.456 1d Virksomhed ApS 4mandskab 9 497.353 251.661/39.788 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet Virksomhed ApS 15, CVR nr. 9, på i alt 903.057 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet Virksomhed ApS 15 kunne undla-de at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 456.947 kr. i A- skat og 72.244 kr. i AM-bidrag. Virksomhed ApS 16 5a. (forhold 1e og 3e i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00019-17 Tiltalte 1 Tiltalte 3 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 3 som daglig leder og Tiltalte 1 som direktør og reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 16, CVR nr. 10, beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for af-giftskontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 61.771 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1e) og købsmoms med 394.480 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3e), uagtet at de ne- side 13 denfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 456.251 kr., i moms eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1e Virksomhed ApS 1 mandskab 4 107.213 21.442 1e Virksomhed ApS 2 mandskab 3 201.649 40.329 3e Virksomhed ApS 9 Varer 1 53.750 10.750 3e Virksomhed ApS 17 Varer 2 1.875.000 375.000 3e Virksomhed ApS 8 Varer 2 43.653 8.730 5b. (forhold 1e i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00019-17 Tiltalte 2 overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, og Virksomhed ApS 2, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fak-turaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1e Virksomhed ApS 1 mandskab 4 107.213 21.442 1e Virksomhed ApS 2 mandskab 3 201.649 40.329 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet Virksomhed ApS 16, CVR nr. 10, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 16 afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 61.761 kr. 5c. (forhold 3e i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00019-17 Tiltalte 7 side 14 overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2013, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 17, CVR nr. 11, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskabet blev udstedt fakturaer som beskrevet ne-denfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 3e Virksomhed ApS 17Mandskab/ varer 2 1.875.000 375.000 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 16, CVR nr. 10, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 16's afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 375.000 kr. subsidiært overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, ved i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2013, fra ukendt sted, formentlig i Københavnsområdet, på bankkonto tilhørende Virksomhed ApS 17, CVR nr. 11, uberettiget at have modtaget eller skaffet sig eller an-dre del i udbytte der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, idet tiltalte som reel ejer af Virksomhed ApS 17, på virksomhedens bankkonto modtog 1.875.000 kr., uagtet at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode at pengene hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse. 5d. (forhold 1e i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00011-17 og 0100-76402-00003-16 Tiltalte 1 Tiltalte 3 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 3 som daglig leder og Tiltalte 1 som direktør og reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 16, CVR nr. 10, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligt-en til at indeholde A-skat og AM- bidrag, hvorved statskassen led et tab på i side 15 alt 109.802 kr. i A-skat og 17.360 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor. 5e. (forhold 1e i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00011-17 og 0100-76402-00003-16 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra ne-denfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet ne-denfor: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. i kr. 1e Virksomhed ApS 1 mandskab 4 73.644 37.264/5.892 1e Virksomhed ApS 2 mandskab 3 143.356 72.538/11.468 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet Virksomhed ApS 16, CVR nr. 10, på i alt 217.000 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet Virksomhed ApS 16 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 109.802 kr. i A- skat og 17.360 kr. i AM-bidrag. Virksomhed ApS 18 6a. (forhold 1f og 3f i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00021-17 Tiltalte 1 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som stifter og reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 18, CVR nr. 12, beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige op-lysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte urigtigt angav købsmoms side 16 med henholdsvis 26.995 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1f) og købsmoms med 21.513 kr., der an- giveligt skulle vedrører køb af varer fra nedenfor nævnte selskab (3f), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller va-rer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt i alt 48.508 kr., i moms eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1f Virksomhed ApS 2 mandskab 1 45.708 9.141 1f Virksomhed ApS 4 mandskab 2 89.273 17.854 3f Virksomhed ApS 10 varer 4 107.564 21.513 6b. (forhold 1f i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00021-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1f Virksomhed ApS 2 mandskab 1 45.708 9.141 1f Virksomhed ApS 4 mandskab 2 89.273 17.854 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til Virksomhed ApS 18, CVR nr. 12, på i alt 95.230 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 18, afgiftstilsvar og hvilke faktu-raer Tiltalte 1 anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købs- moms på 26.995 kr. 6c. (forhold 1f i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00013-17 og 0100-85110-00014-17 Tiltalte 1 side 17 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som stifter og reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 18, CVR nr. 12, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansat-te, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 48.186 kr. i A-skat og 7.619 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor. 6d. (forhold 1f i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00013-17 og 0100-85110-00014-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have ud-stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selska-ber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. i kr. 1a Virksomhed ApS 2 Mandskab 1 32.910 16.652/2.633 1a Virksomhed ApS 4 Mandskab 2 62.320 31.534/4.986 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet Virksomhed ApS 18, CVR nr. 12, på i alt 95.230 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet Virksomhed ApS 18 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 48.186 kr. i A-skat og 7.619 kr. i AM-bidrag. Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 7a. (forhold 1g og 3g i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00023-17 Tiltalte 1 Tiltalte 6 side 18 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 1. marts 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som direktør og reel ejer og med Tiltalte 6 som den daglige leder af selskabet Virksomhed 1 v/Tiltalte 1, CVR nr. 13, beliggende Adresse 8 i Valby, at have undladt rettidigt at angive selskabets momstilsvar, ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar, af-gav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav virksom-hedens momstilsvar med henholdsvis 34.355 kr. i købsmoms, der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra nedenfor nævnte selskab (1g) og købs-moms med 224.915 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de ne-denfor nævnte selskaber (3g), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hver-ken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 259.270 kr. i moms eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1g Virksomhed ApS 4 mandskab 6 171.775 34.355 3g Virksomhed ApS 9 varer 7 300.078 60.015 3g Virksomhed S.M.B.A. 1 varer 4 695.375 136.875 3g Virksomhed ApS 8 varer 2 140.125 28.025 7b. (forhold 1g, i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00023-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 1. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskabet blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1g Virksomhed ApS 4 mandskab 6 171.775 34.335 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va- side 19 rer til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed 1 v/ Tiltalte 1's afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 6 i forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at doku-mentere en købsmoms på 34.335 kr. 7c. (forhold 1g i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00015-17 og 0100-85110-00016-17 Tiltalte 1 Tiltalte 6 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra 1. januar 2013 til den 1. marts 2016, i forening efter forud- gående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som direktør og reel ejer og med Tiltalte 6 som den daglige leder af selskabet Virksomhed 1 v/Tiltalte 1, CVR nr. 13, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligt-en til at indeholde A-skat og AM- bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 60.720 kr. i A-skat og 9.600 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor. 7d. (forhold 1g i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00015-17 og 0100-85110-00016-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 1. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 4, efter af-tale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. i kr. 1g Virksomhed ApS 4 mandskab 6 120.000 60.720/9.600 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til Virksomhed 1 v/Tiltalte 1, CVR nr. 13, på i alt 120.000 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 anvendte som dokumenta- side 20 tion overfor SKAT, således at selskabet Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 60.720 kr. i A-skat og 9.600 kr. i AM-bidrag. Virksomhed ApS 19 8a. (forhold 1h og 3h i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00024-17 Tiltalte 1 Tiltalte 3 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2016, i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre u- berettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 direktør og reel ejer og med Tiltalte 3 som daglig leder af selskabet Virksomhed ApS 19, CVR nr. 14, beliggende Adresse 8 i Valby, at have undladt rettidigt at angive selskabets momstils-var, ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar, afgav urigti-ge oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav virksomhedens momstilsvar med henholdsvis 168.495 kr. i købsmoms, der angiveligt skulle vedrøre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1h) og købs-moms med 97.357 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de ne-denfor nævnte selskaber (3h), alt hvorved statskassen led et tab på i alt 265.852 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1h Virksomhed ApS 1 mandskab 4 256.148 53.029 1h Virksomhed ApS 2 mandskab 4 399.789 60.157 1h Virksomhed ApS 3 mandskab 3 276.550 55.309 3h Virksomhed ApS 8 Varer 1 400.000 80.000 3h Virksomhed ApS 9 varer 3 86.789 17.357 8b. (forhold 1h i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00024-17 Tiltalte 2 side 21 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have ud-stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/ i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) mandskab) 1h Virksomhed ApS 1 mandskab 4 256.148 53.029 1h Virksomhed ApS 2 mandskab 4 399.789 60.157 1h Virksomhed ApS 3 mandskab 3 276.550 55.309 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 19, CVR nr. 14, hvilke fakturaer var eg-nede til opgørelsen af Virksomhed ApS 19 afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 168.495 kr. 8c. (forhold 1h i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00017-17 og 0100-85110-00018-17 Tiltalte 1 Tiltalte 3 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2016, i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre u- berettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 direktør og reel ejer og med Tiltalte 3 som daglig leder af selskabet Virksomhed ApS 19, CVR nr. 14, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM- bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 293.961 kr. i A-skat og 46.476 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko her-for. 8d. (forhold 1h i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00017-17 og 0100-85110-00018-17 Tiltalte 2 side 22 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som be-skrevet nedenfor: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/ i alt i kr. i kr. mandskab) 1h Virksomhed ApS 1 mandskab 4 179.063 90.606/14.325 1h Virksomhed ApS 2 mandskab 4 213.228 107.894/17.058 1h Virksomhed ApS 3 mandskab 3 188.659 95.461/15.093 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til Virksomhed ApS 19, CVR nr. 14, på i alt 580.950 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed ApS 19 urigtigt kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 293.961 kr. i A-skat og 46.476 kr. i AM-bidrag. Virksomhed ApS 19 9a. (forhold 1i og 3i i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00025-17 Tiltalte 1 Tiltalte 3 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 direktør og reel ejer og med Tiltalte 3 som daglig leder af Tiltalte 1, CVR nr. 15, beliggende Adresse 8 i Valby at have undladt rettidigt at angive selskabets momstilsvar, ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar, afgav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav virksomhedens side 23 momstilsvar med henholdsvis 89.630 kr. i købsmoms, der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1i) og købs-moms med 10.750 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra nedenfor nævnte selskab (3i), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 100.380 kr., i moms, eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1i Virksomhed ApS 1 mandskab 3 140.632 30.489 1i Virksomhed ApS 2 mandskab 4 257.092 51.418 1i Virksomhed ApS 3 mandskab 1 38.615 7.723 3i Virksomhed ApS 9 varer 1 53.750 10.750 9b. (forhold 1i i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00025-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have ud-stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1i Virksomhed ApS 1 mandskab 3 140.632 30.489 1i Virksomhed ApS 2 mandskab 4 257.092 51.418 1i Virksomhed ApS 3 mandskab 1 38.615 7.723 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 20, CVR nr. 15, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 20's afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 89.630 kr. 9c. (forhold 1i i SKATs tiltalebegæring) side 24 0100-85110-00019-17 og 0100-85110-00020-17 Tiltalte 1 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 direktør og reel ejer og med Tiltalte 3 som daglig leder af selskabet Virksomhed ApS 20, CVR nr. 15, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM- bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 153.116 kr. i A-skat og 24.207 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko her-for. 9d. (forhold 1i i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00019-17 og 0100-85110-00020-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. i kr. 1i Virksomhed ApS 1 mandskab 3 94.379 47.756/7.550 1i Virksomhed ApS 2 mandskab 4 182.298 92.243/14.583 1i Virksomhed ApS 3 mandskab 1 25.923 13.117/2.074 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til Virksomhed ApS 20, CVR nr. 15, på i alt 302.600 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer blev anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed ApS 20, kunne undlade at opfylde pligten til at indehol-de A-skat og AM-bidrag med i alt 153.116 kr. i A-skat og 24.207 kr. i AM-bidrag. Virksomhed ApS 21 side 25 10a. (forhold 1j og 3j i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00026-17 Tiltalte 1 Tiltalte 4 Tiltalte 6 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 31. december 2015, i fore-ning efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som direktør og reel ejer og med Tiltalte 4 og Tiltalte 6 som de daglige ledere af selskabet Virksomhed ApS 21, CVR nr. 16, beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige oplysnin-ger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms på i alt 142.378 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de neden-for nævnte selskaber (1j) og købsmoms med116.376 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3j), uagtet at de ne-denfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 258.754 kr., eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1j Virksomhed ApS 2 mandskab 1 108.170 21.634 1j Virksomhed ApS 4 mandskab 6 603.723 120.744 3j Virksomhed ApS 9 varer 3 146.755 29.350 3j Virksomhed ApS 8 varer 2 205.631 41.126 3j Virksomhed S.M.B.A. 1 varer 1 53.750 10.750 3j Virksomhed IVS varer 1 143.750 28.750 3j Virksomhed ApS 10 varer 1 32.000 6.400 10b. (forhold 1j i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00026-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage side 26 statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1j Virksomhed ApS 2 mandskab 1 108.170 21.634 1j Virksomhed ApS 4 mandskab 6 603.723 120.744 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til Virksomhed ApS 21, CVR nr. 16, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 21 afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1, Tiltalte 4 og Tiltalte 6 i forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på 142.378 kr. 10c. (forhold 1j i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00021-17 og 0100-85110-00022-17 Tiltalte 1 Tiltalte 4 Tiltalte 6 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 31. december 2015, i fore-ning efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som direktør og reel ejer og med Tiltalte 4 og Tiltalte 6 som de daglige ledere af selskabet Virksomhed ApS 21, CVR nr. 16, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved stats-kassen led et tab på i alt 246.097 kr. i A-skat og 38.908 kr. i AM-bidrag, el-ler nærliggende risiko herfor. 10d. (forhold 1j i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00021-17 og 0100-85110-00022-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, side 27 med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. i kr. 1j Virksomhed ApS 2 mandskab 1 78.480 39.711/6.278 1j Virksomhed ApS 4 mandskab 6 407.878 206.386/32.630 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet Virksomhed ApS 21, CVR nr. 16, på i alt 486.358 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1, Tiltalte 4 og Tiltalte 6 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed ApS 21 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 246.097 kr. i A- skat og 38.908 kr. i AM-bidrag. Virksomhed ApS 22 11a. (forhold 1k og 3k i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00027-17 Tiltalte 1 Tiltalte 3 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden fra 1. juli 2013 til den 31. marts 2016, i forening efter for- udgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberetti- get vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 3 som direktør og daglig leder af selskabet Virksomhed ApS 22, CVR nr. 17, beliggende Adresse 8 i Valby, at have undladt rettidigt at angive selskabets momstilsvar, ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar, afgav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købs-moms med henholdsvis 126.106 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1k) og købsmoms med 90.750 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de nedenfor nævnte selska-ber (3k), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret ar-bejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 216.856 kr., i moms, eller nærliggende risiko herfor. side 28 Forhold hos Selskab Fakturaindhold (Varer/ fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1k Virksomhed ApS 1 Mandskab 4 261.574 52.314 1k Virksomhed ApS 2 Mandskab 4 274.219 54.843 1k Virksomhed ApS 3 Mandskab 2 94.748 18.949 3k Virksomhed ApS 8 Varer 2 400.000 80.000 3k Virksomhed ApS 9 Varer 1 53.750 10.750 11b. (forhold 1k i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00027-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra 1. juli 2013 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt faktura-er som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1k Virksomhed ApS 1 mandskab 4 261.574 52.314 1k Virksomhed ApS 2 mandskab 4 274.219 54.843 1k Virksomhed ApS 3 mandskab 2 94.748 18.949 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet Virksomhed ApS 22, CVR nr. 17, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 22's afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til u-rigtigt at dokumentere en købsmoms på i alt 126.106 kr. 11c (forhold 1k i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00023-17 og 0100-85110-00024-17 Tiltalte 1 Tiltalte 3 side 29 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra 1. juli 2013 til den 31. marts 2016, i forening efter for- udgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberetti- get vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 3 som direktør og daglig leder af selskabet Virksomhed ApS 22, CVR nr. 17, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM- bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 222.809 kr. i A-skat og 35.226 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko her-for. 11d. (forhold 1k i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00023-17 og 0100-85110-00024-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra 1. juli 2013 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af lønA-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. i kr. 1k Virksomhed ApS 1 mandskab 4 180.243 91.203/14.419 1k Virksomhed ApS 2 mandskab 4 195.399 98.872/15.632 1k Virksomhed ApS 3 mandskab 2 64.692 32.734/5.175 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet Virksomhed ApS 22, CVR nr. 17, på i alt 440.334 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed ApS 22 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 222.809 kr. i A-skat og 35.226 kr. i AM-bidrag. Virksomhed ApS 23 12a. (forhold 1l og 3m i SKATs tiltalebegæring) side 30 0100-85150-00029-17 Tiltalte 1 Tiltalte 3 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 3 som den daglige leder af selskabet Virksomhed ApS 23, CVR nr. 18, belig-gende Adresse 8 i Valby, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms på i alt 52.469 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1l) og købsmoms med 10.750 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra det nedenfor nævnte selskab (3m), uagtet at de ne-denfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 63.219 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1l Virksomhed ApS 1mandskab 2 145.747,35 29.149 1l Virksomhed ApS 3 mandskab 3 116.599 23.320 3m Virksomhed ApS 9 varer 1 53.750 10.750 12b. (forhold 1l i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00029-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1l Virksomhed ApS 1mandskab 2 145.747,35 29.149 side 31 1l Virksomhed ApS 3 mandskab 3 116.599 23.320 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 23, CVR nr. 18, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 23's afgiftstilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på 52.469 kr. 12c. (forhold 1l i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00025-17 og 0100-85110-00026-17 Tiltalte 1 Tiltalte 3 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 3 som den daglige leder af Virksomhed ApS 23, CVR nr. 18, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM- bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 91.347 kr. i A-skat og 14.443 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risi-ko herfor. 12d. (forhold 1l i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00025-17 og 0100-85110-00026-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra den 1. juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have ud-stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selska-ber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. i kr. 1l Virksomhed ApS 1Mandskab 2 100.607 50.907/8.049 1l Virksomhed ApS 3 mandskab 3 79.921 40.440/6.394 side 32 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet Virksomhed ApS 23, CVR nr. 18, på i alt 180.528 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed ApS 23 kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 91.347 kr. i A-skat og 14.443 kr. i AM-bidrag. Virksomhed ApS 24 13a. (forhold 1m, 2e og 3n i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00030-17 Tiltalte 1 Tiltalte 3 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 3 som direktør i perioden fra den 21. juni 2012 til den 16. juni 2016 af selskabet Virksomhed ApS 24, CVR nr. 19, beliggende Adresse 8 i Valby, at have afgivet u-rigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 186.907 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1m), købsmoms med 71.250 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra nedenfor nævnte selskab (2e) og købsmoms med 46.701 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3n), uagtet at de nedenfor nævnte selska-ber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 304.852 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1m Virksomhed ApS 1 mandskab 5 372.471 74.494 1m Virksomhed ApS 2 mandskab 4 308.232 61.646 1m Virksomhed ApS 3 mandskab 4 253.806 50.761 2e Virksomhed ApS 7 varer 2 356.250 71.250 3n Virksomhed ApS 9 varer 1 32.510 6.502 3n Virksomhed IVS varer 1 106.250 21.250 3n Virksomhed ApS 8 varer 2 94.748 18.949 side 33 13b. (forhold 13m og 2e, i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00030-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 7, efter aftale med Tiltalte 1, for- sætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selska- berne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1m Virksomhed ApS 1 mandskab 5 372.471 74.494 1m Virksomhed ApS 2 mandskab 4 308.232 61.646 1m Virksomhed ApS 3 mandskab 4 253.806 50.761 2e Virksomhed ApS 7 varer 2 356.250 71.250 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 24, CVR nr. 19, hvilke fakturaer var eg-nede til opgørelsen af Virksomhed ApS 24's afgiftstilsvar, og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 258.151 kr. 13c. (forhold 1m i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00027-17 og 0100-85110-00028-17 Tiltalte 1 Tiltalte 3 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer og med Tiltalte 3 som direktør i perioden fra den 21. juni 2012 til den 16. juni 2016 af selskabet Virksomhed ApS 24, CVR nr. 19, beliggende Adresse 8 i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 324.696 kr. i A-skat og 51.335 kr. i side 34 AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor. 13d. (forhold 1m i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00027-17 og 0100-85110-00028-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepte-ret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skat/Am-bidrag SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. i kr. 1m Virksomhed ApS 1 Mandskab 5 251.597 127.308/20.128 1m Virksomhed ApS 2 Mandskab 4 217.507 110.058/17.401 1m Virksomhed ApS 3 Mandskab 4 172.588 87.330/13.807 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet Virksomhed ApS 24, CVR nr. 19, på i alt 641.692 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at Virksomhed ApS 24 kunne undla-de at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 324.696 kr. i A-skat og 51.335 kr. i AM-bidrag. Virksomhed 2 v/ Tiltalte 4 14a. (forhold 1n og 3o i SKATs tiltalebegæring) Tiltalte 1 Tiltalte 4 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra 1. januar 2013 til den 30. september 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer af Virksomhed 2 v/Tiltalte 4, side 35 CVR nr. 20, beliggende Adresse 8 i Valby, og med Tiltalte 4 som direktør, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgifts-kontrollen, idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 123.948kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1n) og købsmoms med 15.000 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra nedenfor nævnte selskab (3o), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 138.948 kr. i moms eller nærliggende risiko her-for. Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1n Virksomhed ApS 3 Mandskab 5 170.395 34.078 1n Virksomhed ApS 4 Mandskab 11 449.354 89.870 3o Virksomhed S.M.B.A. 1 Varer 2 76.250 15.000 14b. (forhold 1n i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00031-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved i perioden fra 1. januar 2013 til den 30. september 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 3, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet neden-for Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 1n Virksomhed ApS 3 Mandskab 5 170.395 34.078 1n Virksomhed ApS 4 Mandskab 11 449.354 89.870 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til Virksomhed 2 v/ Tiltalte 4, CVR nr. 20, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed 2 v/ Tiltalte 4 afgifts-tilsvar og hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 4 i forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på 123.948 kr. 14c. side 36 (forhold 1n i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00029-17 og 0100-85110-00030-17 Tiltalte 1 Tiltalte 4 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra 1. januar 2013 til den 30. september 2016, i forening, efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som reel ejer af Virksomhed 2 v/Tiltalte 4, CVR nr. 20, beliggende Adresse 8 i Valby, og med Tiltalte 4 som direktør, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 214.903 kr. i A-skat og 33.977 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko her-for. 14d. (forhold 1n i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00029-17 og 0100-85110-00030-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, ved i perioden fra 1. januar 2013 til den 30. september 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skat/Am- SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. bidrag i kr. 1n Virksomhed ApS 3 mandskab 5 115.150 58.266/9.212 1n Virksomhed ApS 4 mandskab 11 309.560 156.637/24.765 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til Virksomhed 2 v/ Tiltalte 4, CVR nr. 20, på i alt 424.710 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer Tiltalte 1 og Tiltalte 4 i forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at de kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 214.903 kr. i A-skat og 33.977 kr. i AM-bidrag. Virksomhed ApS 25 side 37 15a. (forhold 2d og 3l i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00028-17 Tiltalte 1 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 1. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 1 som direktør og reel ejer af selskabet Virksomhed ApS 25, CVR nr. 21, beliggende Adresse 8 i Val-by, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet til-talte urigtigt angav købsmoms på i alt 26.287 kr., der urigtigt var angivet som hidrørende fra varekøb hos selskabet Virksomhed ApS 7 og købsmoms med 133.896 kr., der urigtigt var angivet som hidrørende fra varekøb hos selska-berne Virksomhed ApS 26, Virksomhed ApS 9 og Virksomhed S.M.B.A. 1, uagtet at de nævnte sels-kaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 160.183 kr., i moms, eller nærliggende risiko herfor. 15b. (forhold 2d og 3l, i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00028-17 Tiltalte 2 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, ved for perioden fra 1. januar 2013 til den 1. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskabet, Virksomhed ApS 7, efter aftale med Tiltalte 1, forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT (Varer/mandskab) i alt i kr. (i alt) i kr. (i alt) 2d Virksomhed ApS 7 varer 2 131.438 26.287 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet Virksomhed ApS 25, CVR nr. 21, hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af Virksomhed ApS 25 og hvilke fakturaer Tiltalte 1 anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købs-moms på 26.287 kr. Forhold 16 (forhold 4 i SKATs tiltalebegæring) side 38 0100-76402-00029-18 og 0100-76602-00129-17 Tiltalte 2 Tiltalte 5 straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden fra den 1. april 2015 til den 30. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale el-ler fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med Tiltalte 5 som direktør af selskabet Virksomhed ApS 27, CVR nr. 22, Adresse 9, i København, og med Tiltalte 2 som den reelle ejer af selskabet, at have undladt at angive selskabets udgående og ind-gående afgift, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 15.286.954 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor. Subsidiært Tiltalte 2 Tiltalte 5 straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1., jf. § 21, ved i perioden fra den 23. april 2015 til den 14. april 2016, med Tiltalte 5 som direktør af selskabet Virksomhed ApS 27, CVR nr. 22, Adresse 9, i København, og med Tiltalte 2 som den reelle ejer af selskabet, at have forsøgt uberettiget at skaffe sig eller andre del i ud-bytte fra strafbare lovovertrædelser eller uberettiget at have skjult, opbevaret, transporteret, hjulpet til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende at have virket til at sikre andre udbyttet af strafbare lovovertrædelser, idet de tiltalte på selskabets bankkonti i Arbejdernes Landsbank, (Konto nr. 1) samt Nykredit, (Konto nr. 2), (Konto nr. 3) og (Konto nr. 4), modtog ikke under 87.231.927,63 kr., uagtet at de tiltalte vidste eller bestemt formo-dede, at pengene stammede fra strafbare lovovertrædelse Forhold 17. (46) 0100-76602-00167-15 Tiltalte 1 straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, ved i perioden mellem den 14. november 2013 til den 18. maj 2016 i Virksomhed A/S 1 CVR nr. 1, beliggende Adresse 8 i Valby eller andre af tiltalte tilknyttede lokationer, at have besiddet 3 stk. computere af mrk. Apple IMAC, diverse leasede industrikøkkenmaski-ner, diverse beklædningsgenstande, espressomaskine, 60" TV af mrk. Sharp, uagtet at tiltalte vidste eller bestemt formodede, at varerne hidrørte fra en side 39 strafbar lovovertrædelse. Forhold 18. (47.) 0100-76141-01059-17 Påtaleopgivet Forhold 19. (48.) 0100-76601-00086-16 Påtaleopgivet Forhold 20. (49.) 0100-76601-00084-16 Påtaleopgivet 21. (50.) 0100-76601-00036-17 Tiltalte 1 straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden mellem den 17. november 2015 og den 30. januar 2016, på u- kendt sted, at have købt en espressomaskine til en værdi af ca. 50.000 kr., u- agtet at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode at espressomaskinen hid- rørte fra en strafbar lovovertrædelse Forhold 22. (51.) 0100-76601-00035-17 Påtaleopgivet Forhold 23. (52.) 0100-76601-00037-17 Påtaleopgivet Forhold 24. (53.) 0100-76601-00033-17 side 40 Påtaleopgivet Forhold 25. (54.) 0100-70811-00210-17 Påtaleopgivet Forhold 26 (57.) 0100-84110-01145-16 Tiltalte 2 bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, li-ste B nr. 43, ved den 1. marts 2016 ca. kl. 7.40 på sin bopæl, Adresse 10, i København, at have været i besiddelse af 0,5 gram kokain til eget for-brug. Forhold 27 (58.) 0100-84173-00034-16 Tiltalte 2 knivlovens § 7 stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 5, jf. tidligere vå- benbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1 nr. 1, ved på samme tid og sted som det i forhold 26 beskrevne, at have været i be- siddelse af enhåndsbetjent foldekniv med en klingelængde på 9 cm, samt en skarpslebet machette, med en klingelængde på 36 cm. Forhold 28 (59.) 0100-84173-00043-16 Tiltalte 2 knivlovens § 7 stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, jf. tidligere våbenbe- kendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16, ved på samme tid og sted som det i forhold 26 beskrevne, uden politiets tilla- delse, at have besiddet en butterflykniv. Forhold 29 (60.) 0100-84174-00144-16 side 41 Tiltalte 2 våbenbekendtgørelsens § 10, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, jf. tid- ligere våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, 2. pkt., jf. § 16, stk. 1, nr. 11, ved på samme tid og sted som det i forhold 26 beskrevne, uden politiets tilla- delse, at have besiddet 3 stk. CS-gasspray. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 skal betale tillægsbøder svarende til én gang de unddragne beløb, som de hver især måt-te dømmes for, jf. straffelovens § 50, stk. 2. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af de i sagen beslaglagte genstande, kontanter, kontoindeståender og fast ejendom, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2, og § 76 a. Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 i med-før af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2, nr. 3 og nr. 6, jf. § 32, udvises med indrejseforbud i et af retten nærmere fastsat tidsrum. Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært ret-tens mildeste dom. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden, dog ikke af de i forhold 17 og 20 nævnte genstande. SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 4.761.858 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: Virksomhed A/S 1 4.018.570 kr. Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 329.590 kr. Virksomhed 2 v/Tiltalte 4 413.698 kr. I alt 4.761.858 kr. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært dom til foranstaltninger i medfør af straffelovens § 69, og mere subsidiært rettens mildeste dom. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden. Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. side 42 SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 19.415.039 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: Virksomhed ApS 27 15.286.954 kr. Virksomhed A/S 1 3.624.731 kr. Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 104.655 kr. Virksomhed 2 v/Tiltalte 4 398.699 kr. I alt 19.415.039 kr. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært ret-tens mildeste dom. SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 4.018.570 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: Virksomhed A/S 1 4.018.570 kr. I alt 4.018.570 kr. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært rettens mil- deste dom. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden. SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 413.698 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: Virksomhed 2 v/Tiltalte 4 413.698 kr. I alt 413.698 kr. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Tiltalte 5 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 15.286.954 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: Virksomhed ApS 27 15.286.954 kr. I alt 15.286.954 kr. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Tiltalte 6 har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært rettens side 43 mildeste dom. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden. SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 4.348.160 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: Virksomhed A/S 1 4.018.570 kr. Virksomhed 1 v/Tiltalte 1 329.590 kr. I alt 4.348.160 kr. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Tiltalte 7 har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte. Forklaringerne er gengivet i følgende retsbøger, hvortil der henvises: Tiltalte 1: - Retsbog af 23. april 2020, side 2-15. - Retsbog af 27. april 2020, side 2-16. - Retsbog af 30. april 2020, side 2-19. - Retsbog af 1. maj 2020, side 2-12. - Retsbog af 10. juni 2020, side 5-25 - Retsbog af 11. juni 2020, side 2-5. Tiltalte 2: - Retsbog af 1. maj 2020, side 12-23 Tiltalte 3: - Retsbog af 4. maj 2020, side 2-14. - Retsbog af 12. juni 2020, side 3. Tiltalte 4: - Retsbog af 22. april 2020, side 5-9. Tiltalte 5: - Retsbog af 22. april 2020, side 2-5. Tiltalte 6: - Retsbog af 4. maj 2020, side 14-26. - Retsbog af 7. maj 2020, side 4. Tiltalte 7: side 44 - Retsbog af 6. maj 2020, side 2-11. - Retsbog af 7. maj 2020, side 2-4. - Retsbog af 27. maj 2020, side 2-4. Der er desuden afgivet forklaring af følgende vidner: - Vidne 1 (retsbog af 6. maj 2020, side 11-19) - Revisor Vidne 2 (retsbog af 6. maj 2020, side 19-23, retsbog af 28. maj 2020, side 2-20, og retsbog af 10. juni 2020, side 2-5) - Advokat Vidne 3 (retsbog af 7. maj 2020, side 4-5) - Vidne 4 (retsbog af 12. maj 2020, side 2-11) - Vidne 5 (retsbog af 12. maj 2020, side 11-15) - Vidne 6 (retsbog af 12. maj 2020, side 15-19) - Vidne 7 (retsbog af 13. maj 2020, side 2-11) - Vidne 8 (retsbog af 13. maj 2020, side 11-24, og retsbog af 29. maj 2020, side 2-5)) - Vidne 9 (retsbog af 14. maj 2020, side 3-5) - Vidne 10 (retsbog af 14. maj 2020, side 5-9) - Vidne 11 (retsbog af 14. maj 2020, side 9-11) - Vidne 12 (retsbog af 14. maj 2020, side 11-15) - Vidne 13 (retsbog af 14. maj 2020, side 15-18) - Vidne 14 (retsbog af 14. maj 2020, side 18-20) - Vidne 15 (retsbog af 18. maj 2020, 2-5) - Vidne 16 (retsbog af 18. maj 2020, 5-6) - Vidne 17 (retsbog af 18. maj 2020, 6-7) - Vidne 18 (retsbog af 18. maj 2020, 7-10) - Vidne 19 (retsbog af 18. maj 2020, 10-13) - Vidne 20 (retsbog af 18. maj 2020, 13-14) - Vidne 21 (retsbog af 18. maj 2020, 15-17) - Vidne 22 (retsbog af 18. maj 2020, 17-18) - Vidne 23 (retsbog af 19. maj 2020, 2-3) - Vidne 24 (retsbog af 19. maj 2020, 3-5) - Vidne 25 (retsbog af 19. maj 2020, 5-7) - Vidne 26 (retsbog af 19. maj 2020, 7-9) - Vidne 27 (retsbog af 19. maj 2020, 9-10) - Vidne 28 (retsbog af 19. maj 2020, 10-11) - Vidne 29 (retsbog af 19. maj 2020, 11-12) - Vidne 30 (retsbog af 20. maj 2020, side 2-3) - Vidne 31 (retsbog af 20. maj 2020, side 3-4) - Vidne 32 (retsbog af 20. maj 2020, side 4-6) - Vidne 33 (retsbog af 20. maj 2020, side 6-8) - Vidne 34 (retsbog af 20. maj 2020, side 9-10) - Vidne 35 (retsbog af 27. maj 2020, side 6-8) - Vidne 36 (retsbog af 27. maj 2020, side 8-11) - Vidne 37 (retsbog af 27. maj 2020, side 11) - Vidne 38 (retsbog af 27. maj 2020, side 11-13) - Vidne 39 (retsbog af 27. maj 2020, side 13-14) - Vidne 40 (retsbog af 29. maj 2020, side 5-10) side 45 - Vidne 41 (retsbog af 29. maj 2020, side 10-12) - Vidne 42 (retsbog af 29. maj 2020, side 12-13) - Vidne 43 (retsbog af 29. maj 2020, side 13-14) Vidne 44 har været indkaldt som vidne, men har ikke ønsket at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1. Vidne 45 forklaring til politirapport er dokumente-ret, jf. retsplejelovens § 871, stk. 4. Oplysningerne i sagen Bevisførelsen i sagen har - ud over de tiltaltes forklaringer samt vidneforkla- ringerne - i det væsentlige bestået af dokumentation af følgende: - De i tiltalen nævnte fakturaer. - Selskabsrapporter og bogføringsbilag vedrørende de i tiltalen nævnte virk- somheder. - Kontoudskrifter vedrørende de tiltalte og de i tiltalen nævnte virksomheder. - Pengestrømsanalyser. - Telefonaflytninger vedrørende Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 6. - Beslaglagte genstande fra ransagninger hos Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 4, Virksomhed A/S 1 og revisor Vidne 2. - Dom af 24. oktober 2016 vedrørende Vidne 46 - Afgørelser fra SKAT vedrørende de i tiltalen nævnte virksomheder Personlige oplysninger Tiltalte 1 Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 11. maj 2020 vedrørende Tiltalte 1, hvoraf fremgår bl.a.: "RESUMÉ: Sagen drejer sig om den 63-årige Tiltalte 1, der er født og opvokset i Pakistan hos gifte forældre sammen med sine to søskende. Tiltalte 1 beskriver sin op-vækst som god og tryg. Som 16-årig var Tiltalte 1 på ferie i Danmark, hvor han mødte sin nuværende hustru. Han flyttede i 1974 permanent til Danmark. Parret har været gift siden 1979. Om sine boligforhold oplyser Tiltalte 1, at han siden år 2000 har boet i eget hus med sin hustru og 4 børn. Børnene er nu voksne og flyttet hjemmefra. Tiltalte 1 har 4 børnebørn. Tiltalte 1 har siden 1979 været selvstændig erhvervsdrivende inden for restaurationsbran- chen. Aktuelt er Tiltalte 1 indehaver af 14 restauranter. Han har de sidste to år lukket og solgt flere af sine restauranter, og han beskriver at hans økonomiske situation ikke længere er god. Tiltalte 1 oplyser, at han ingen fritid har, da han aktuelt arbejder 12/14timer i døgnet. Om sit fysiske helbred oplyser Tiltalte 1, at han lider af forhøjet blodtryk, samt type 2-di- abetes, som han medicineres for. Han har desuden en gammel nakkeskade som er side 46 brudt op. Om sit psykiske helbred oplyser Tiltalte 1, at han normalt er i godt humør med en positiv indstilling til livet. Tiltalte 1 har aldrig modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling. Han er dog påvirket af den verserende sag. Tiltalte 1 angiver, at han ikke drikker alkohol og han ikke tager nogen former for eufori- serende stoffer. Om sine fremtidsplaner oplyser Tiltalte 1, at han på sigt ønsker at overdrage sine forret- ninger til et generationsskifte. Tiltalte 1 er motiveret for at samarbejde med kriminalfor- sorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn. Kriminalforsorgens konklusion Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid." Tiltalte 1 er tidligere straffet, senest ved bødeforlæg på 1.500 kr. vedtaget den 5. december 2019 for overtræ-delse af straffelovens § 55 a, stk. 1. Tiltalte 2 Af psykologisk undersøgelse af 24. februar 2020 fra Retspsykiatrisk Klinik i København fremgår bl.a.: "Konklusion På det foreliggende grundlag - eller rettere mangel på samme - findes det umuligt at gennemføre en testpsykoligisk vurdering. Ud fra det kliniske indtryk og obser-vandens ageren under selve prøven fås indtrykket af et tilstræbt, bevidst forsøg på at fremstille sig mere insufficient og dermed mere psykisk syg, end der objektivt er belæg for. Den grotesk fremstillede insufficiens, de aggressive anklager over test-materialets "ondskab" og den reelt manglende lyst til at kooperere virker ikke over-bevisende. Ud fra livsforløbet og observandens aktuelle eksistensform er der næppe tvivl om, at han har en alvorlig psykisk lidelse, men formen heraf lader sig ikke klarlægge på ovennævnte baggrund." Retspsykiatrisk Klinik i København har endvidere udarbejdet retspsykiatrisk erklæring af 3. marts 2020, hvoraf fremgår bl.a.: "Konklusion Observanden er herefter ikke med sikkerhed sindssyg og kan heller ikke antages at have været det på tidspunkterne for det påsigtede, der fandt sted i perioden 2013-16. Ved de lægelige samtaler fremtræder han begavet inden for normalområdet, formentlig, hvorimod hans totale mangel på samarbejde ved den psykologiske test-ning ikke kan vurdere hans IQ. Han lider ikke af epilepsi. Observanden er vokset op i Norge og fra 15-årsalderen i By 5 i Danmark sammen med sine forældre, der flygtede fra Irak. Opvæksten beskrives som almindelig i Norge, men belastet i Danmark både pga. forældrenes vanskeligheder med at skabe rammer svarende til et dansk ungdomsliv, og pga. observandens adfærdsproblemer. side 47 Skolegangen med 9. og 10. klasse i Danmark var lidet givende og blev afsluttet med bortvisning og uden afgangsprøve. Observanden har ingen uddannelse og ar-bejdede kun kortvarigt, før han blev førtidspensioneret midt i 20’erne, antageligt pga. psykiske problemer. Hans sociale forhold har været ustabile som voksen, men aktuelt er han samlevende med en rumænsk kvinde, der driver selvstændig virk-somhed og tager sig af alle praktiske forhold i hjemmet, herunder pasningen af ob-servandens 7-årig datter hver anden uge. Han oplyser primært at omgås sin og sam-leverens familier. Observanden kom i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem i 2003 i for-bindelse med, at han under isolationsfængsling havde udviklet vrangforestillinger og haft hørehallucinationer. Han blev som andetsteds anført mentalobserveret og idømt en behandlingsdom. Han var overvejende tilknyttet distriktspsykiatrien, hvor man beskrev ham som overvejende præget af negative symptomer (affektfladhed, initiativløshed m.m.) og med god respons på den antipsykotiske behandling (Risperdal 4 mg). Han blev på ny mentalobserveret i 2013, hvor han oplyste om fornemmelse af overvågning samt selvhenførende forestillinger. Observanden blev på ny idømt en behandlingsdom, men absenterede sig og kom først i behandling i psykiatrien i 2016. Der er beskrevet mangelfuld kooperation omkring medicinsk behandling og fremmøder. Ved herværende undersøgelse har observanden oplyst om hørehallucinationer og forestillinger om at være forfulgt af tidligere bandekammerater, mens hans mest påfaldende symptom har været en ganske vekslende deltagen hos de forskellige un-dersøgere. Især ved den psykologiske testning har han fremtrådt så påfaldende, at man finder det rimeligt at antage, at han har simuleret. Det findes mest sandsyn-ligt, at hans psykiske tilstand er bedret i forbindelse med ophør af misbrug, men det kan ikke afvises, at han tidligere har huset skizofreniforme træk, som nu synes re-mitteret i betydelig grad. På hans oplysninger synes de mest markante symptomer at være initiativløshed og sløvhed, hvorimod talen ikke kan beskrives som ordfattig og indholdsfattig. Observanden findes herefter med overvejende sandsynlighed omfattet af straffelo-vens § 69, men man kan ikke såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstalt-ning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse en vis risiko for fremtidig ligear-tet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf." Af Retslægerådets udtalelse af 15. juni 2020 fremgår bl.a.: ”Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet henvise til tidligere afgivne re-sponsum af 16. september 2003, og nu, på baggrund af de fremsendte sagsakter med retspsykiatrisk erklæring af 3. marts 2020 ved ledende overlæge Læge, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, udtale, at Tiltalte 2 ikke aktuelt er sindssyg og heller ikke kan antages at have været sindssyg i tidsrummet for det på-sigtede. Hans forbrug af rusmidler er ikke præciseret nøjere. Han er normalt bega-vet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse. Tiltalte 2 er opvokset i Norge med samlevende forældre af irakisk herkomst som nummer 5 af 8 søskende. Da han var 15 år gammel, flyttede familien til Danmark. Tiltalte 2 har gået i skole i Norge og i 9. og 10. klasse i Danmark uden at opnå afgangseksamen. Han har herefter ikke kunne gennemføre skolegang, uddannelse eller opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Hans ungdom var præget af tilpas-nings- og adfærdsmæssige vanskeligheder med kriminalitet og et omfattende blan-det stofmisbrug, herunder indtag af heroin, centralstimulantia, hash og anabolske steroider. I 2006 blev han tilkendt førtidspension af psykosociale årsager. side 48 Tiltalte 2 har haft flere langvarige samlivsforhold, og er aktuelt samboende med ru-mænsk kvinde. Tiltalte 2 har en 7/7 deleordning med sin 7-årige datter fra et tid-ligere forhold. Tiltalte 2 er ved tidligere mentalobservationer i henholdsvis 2003 og 2013 fundet sindssyg, lidende af paranoid skizofreni og har været underlagt behandlingsdomme i perioderne december 2003 til oktober 2008 og fra maj 2013 til november 2017. De idømte foranstaltninger har ikke afholdt Tiltalte 2 fra kriminalitet. Der har tilsy-neladende kun været få og kortvarige indlæggelser en i hele sygdomsforløbet og fra 2013 til 2016 var Tiltalte 2 udrejst til Sverige, hvor behandlingsdommen ikke kunne varetages. Ved de ambulante forløb, især det sidste, har Tiltalte 2 været særdeles ustabil med hensyn til fremmøde og medicinindtag. Der er ved den første behandlingsdom beskrevet god effekt af behandling med antipsykotisk virkende medicin. Han er i 2017 afsluttet til egen læge, idet han blev anset for velbehandlet og stabil. Ved den aktuelle mentalundersøgelse fremstår Tiltalte 2 utroværdig med hensyn til rapporteringer og i sin fremtoning. Flere af hans oplysninger er urigtige og di-vergerer, ligesom han ikke kan eller vil besvare flere spørgsmål. Han angiver sig hørelseshallucineret og præsenterer vage forestillinger om forfølgelse, men fremstår objektivt ikke hverken forpint eller psykotisk. Den psykologiske test er ikke mulig at gennemføre på grund af Tiltalte 2's manglende vilje til samarbejde. Der fås indtryk af, at Tiltalte 2 bevidst forsøger at fremstille sig selv insufficient og mere psykisk syg, end der objektivt er belæg for, og samlet vurderes Tiltalte 2 at simu-lere. Konklusivt findes tilstanden forenelig med skizofreni i remission. Alternativt vurderes tidligere psykotiske symptomer udløst af stofmisbrug. Ved en samlet vurdering finder Retslægerådet herefter, at Tiltalte 2 er omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig, kan Retslægerådet dog ikke pege på nogen foranstaltning, jævnfør samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlig til at forebygge risikoen for fornyet kriminalitet end straf.” Udlændingestyrelsen har den 21. april 2020 afgivet en udtalelse vedrørende spørgsmålet om udvisning af Tiltalte 2, hvoraf følgende fremgår: "Opholdsgrundlag og længde Efter udlændingelovens § 1 kan statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet. Tiltalte 2 blev den 20. juli 1997 tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR) Længden af Tiltalte 2's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 20. juli 1997, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlæn-dingelovens § 27, stk. 1. Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået friheds-straf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ube-tinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1. Tiltalte 2 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 15 år og 10 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for side 49 en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 3, 6 og 8. Efter udlændingelovens § 22, nr. 1 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens § 22, nr. 2 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens § 22, nr. 3 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 289 og § 290, stk. 2 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el-ler giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have med-ført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens § 22, nr. 8 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§1 og 2, i lov om våben og eksplosivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, i bekendt-gørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v., eller § 7, jf. §§ 1 og 2, i lov om knive og blankvåben m.v. idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-se, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 17. april 2020. Heraf fremgår at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han: • Er pensioneret. • Har skizofreni. • Har to mindreårige børn i Danmark. side 50 • Har sine forældre, 4 søskende, mormor, onkler og tanter i Danmark. Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende børn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sik-kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på ud-lændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfunds-hensyn. Udlændingestyrelsen skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er omfattet af EU- reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU- reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlæn-dingelovens § 26 b. Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på § 36 i bekendtgø-relse nr. 239 af 10. marts 2019 (EU-opholdsbekendtgørelsen) som vedlægges i ko-pi. Vi skal særligt gøre opmærksom på § 36, stk. 3, hvoraf fremgår, at der ikke må træffes afgørelse om udvisning af en EU-statsborger, som har haft ophold her i lan-det i de 10 forudgående år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 4 års varighed sammen-holdt med EU- reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om ud-visning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 3, 6 og 8. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1- 5. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i for- bindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel- side 51 ser." Tiltalte 2 er tidligere straffet, senest ved udeblivelsesdom af 3. maj 2017 med bøde på 3.500 kr. og førerretsfra- kendelse i 6 måneder for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, jf. § 118, stk. 1, jf. straffelovens § 89, og § 125, stk. 1, nr. 3., jf. § 126, stk. 1, nr. 10, jf. § 128. ved udeblivelsesdom af 23. marts 2015 med bøde på 19.500 kr. og fører- retsfrakendelse i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, § 21, stk. 1, § 42, stk. 1, nr. 1, § 55a, stk. 1, jf. § 118, og § 126, stk. 1, nr. 7 og 10, jf. § 125, stk. 2, og våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, skt. 1, og våbenbekendtgørelsen § 57, skt. 4, jf. § 16, skt. 1, nr. 5. ved udeblivelsesdom af 10. januar 2015 med bøde på 3.500 kr. for overtræ- delse af færdselslovens § 4 og § 56. ved udeblivelsesdom af 31. juli 2014 med bøde på 6.000 kr. for overtræ-delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, jf. § 27, stk. 1. ved udeblivelsesdom af 3. juli 2014 med bøde på 19.000 kr. for overtræ-delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, jf. § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, og våbenbekendtgørelsen § § 16, stk. 1, nr. 11, jf. § 57, stk. 4, samt konfiskation af hash og peberspray. ved udeblivelsesdom af 18. november 2013 med bøde på 9.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, jf. § 27, stk. 1, jf. Liste B, nr. 43., samt konfiskation af kokain. ved dom af 28. maj 2013, hvorved tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23, og § 261, stk. 1, samt våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 10, stk. 1, blev idømt behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlæ-gen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. ved udeblivelsesdom af 2. marts 2012 med bøde på 2.000 kr. for overtræ- delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, jf. 27, stk. 1. ved dom af 11. december 2007 med bøde på 7.000 kr. og førerretsfraken- delse i 6 måneder i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 2, for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, § 42, stk. 1, nr. 1, § 33, stk. 5, og § 56, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89. ved dom af 5. december 2003, hvorved tiltalte for overtrædelse af straffelo- side 52 vens § 288, stk. 1, nr. 1, § 276 og § 293 a, blev idømt psykiatrisk be- handling på hospital for sindslidende med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med sygehuset eller afdelingen under udskrivning, således at der af Kriminalforsorgen i forbindelse med overlægen kunne træffes bestemmelse om genindlæggelse. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er villig til at udføre samfundstjeneste, såfremt han bliver idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte 3 Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 5. marts 2020 vedrørende Tiltalte 3, hvoraf fremgår bl.a.: "RESUMÉ: Sagen drejer sig om den 39-årige Tiltalte 3, der bor i et stort hus i Københavnsområdet. Han har i flere år været gift og samlevende med en nu 35-årig kvinde med hvem, han har to børn på henholdsvis 5 år og 1 år. Hustruen er aktuelt på barsel. Han havde en god og kærlig barndom og opvækst i Københavnsområdet hos gifte og samlevende forældre som den ældste af 4 børn. Han er direktør og har i 13 år drevet flere restauranter i en kæde på Sjælland. Han har en fast indtægt, og de økonomiske forhold er gode. Tiltalte 3 er i fritiden sammen med sin familie og sine venner. Han kører motorcykel, styrketræner og arbejder ved PC'en. Han har mange gode og nære venner. Han er fysisk og psykisk sund og rask og i godt humør. Han har et meget begrænset forbrug af alkohol, og han har aldrig haft et forbrug af euforiserende stoffer. Tiltalte 3 ønsker i fremtiden at fastholde sit arbejde og sin gode tilværelse, og at børnene har det godt. Tiltalte 3 er nøje orienteret om betingelser ved en betinget dom med vilkår om samfunds- tjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen samt konsekvenser ved overtrædelse af vil-kår. Han har tilkendegivet at være motiveret for at samarbejde med Kriminalforsor-gen om dette. Kriminalforsorgens konklusion et er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbe-fales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid." Tiltalte 3 er tidligere straffet, senest side 53 ved dom af 9. september 2015 med bøde på 2.500 kr. og førerretsfraken-delse i 6 måneder fra den 13. september 2015 indtil den 12. marts 2016 for overtrædelse af færdselslovens § 3, jf. § 118, og § 126, stk. 1, nr. 8, jf. §128. ved dom af 10. februar 2015 med bøde på 3.000 kr. og førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 13. marts 2015 til den 12. september 2015 for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118. ved udenretlig vedtagelse den 11. marts 2014 af bøde på 6.000 kr. og be- tinget førerretsfrakendelse i 3 år for overtrædelse af færdselovens § 21, jf. 118A. Tiltalte 4 Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 27. februar 2020 vedrørende Tiltalte 3, hvoraf fremgår bl.a.: "RESUMÉ: Sagen drejer sig om den 59-årige Tiltalte 4 der er født som nr. 2 af 2 søsken-de på Frederiksberg. Tiltalte 4 mistede sin mor da hun var 7 år gammel, og var efterføl-gende den der måtte tage sig af alle praktiske gøremål i hjemmet. Faderen havde et alkoholproblem, og det var Tiltalte 4 der stod for at måtte hjælpe ham i seng når han kom beruset hjem. Tiltalte 4 blev gift og flyttede hjemmefra da hun var 18 år gammel. Tiltalte 4 havde tilknytning til arbejdsmarkedet indtil ca. 1981, hvor hun senest arbejdede som sygehjælper. Siden da har Tiltalte 4 gået hjemme og passet sine børn, og ind i mel-lem haft praktiske ad hoc opgaver i sin mands virksomhed. Tiltalte 4 har været gift med sin mand gennem 41 år. Parterne bor aktuelt ikke sammen, og Tiltalte 4 har ikke haft kontakt med sin mand gennem et par år. Tiltalte 4 har 4 voksne børn, og 4 børnebørn. Tiltalte 4 bor i parrets fælles villa i Brønshøj. Tiltalte 4 oplyser at hun ikke har kendskab til parrets økonomi, men at hun har en konto hvorfra hun træk-ker penge at leve for. Tiltalte 4 bruger sin tid på at svømme og går i fitnesscenter. Tiltalte 4 ser desuden TV, og er ind i mellem på besøg hos sine børn i Jylland. Tiltalte 4 havde en blodprop i hjertet for 4 år siden. Derudover føler Tiltalte 4 sig i fysisk dårlig form. Tiltalte 4 har tidligere følt sig stræk psykisk, men føler sig aktuelt psykisk knæk-ket, og er meget gråd labil. Tiltalte 4 drikker ikke alkohol og tager ikke euforiserende stoffer. Tiltalte 4 er villig til at udføre samfundstjeneste såfremt hun dømmes skyldig i sigtelsen. Kriminalforsorgens konklusion Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 4 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbe-fales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid." Tiltalte 5 Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 26. maj 2020 side 54 vedrørende Tiltalte 5, hvoraf fremgår bl.a.: "RESUMÉ: Undersøgelsen omhandler den 55-årige Tiltalte 5, der er bo-sat på Københavns Vestegn, hvor han bor i en 3-værelses lejlighed sammen med en kammerat. Tiltalte 5 havde gode opvækstforhold som nr. 2 af 3 helsøskende hos gifte og samlevende forældre. Han havde en almindelig skolegang, samt et aktivt fritidsliv, og han kom godt ud af det med sine opgivelser. Hans mor er afgået ved døden, men han har god kontakt med sin far. Sine søskende har han i dag ingen kontakt med. Han afsluttede folkeskolen med 10. klasses afgangseksamen i 1981, hvorefter han aftjente værnepligt og de efterfølgende år var konstabel i Forsvaret. I perioden 1986-2012 var han ansat i forskellige jobs og havde fast lønindtægt. Derefter kom han ud i et misbrug og mistede sit job, og han var fra 2012-2018 uden arbejde og blev derfor hjemløs og levede på gaden. I 2018 begyndte han igen på arbejdsmarke-det, og han har siden været i arbejde. Han er i dag fuldtidsansat som chauffør og forsørges af lønindtægt. Han har en del gæld, som han er i fuld gang med at afdra-ge på. Tiltalte 5 er ikke i fast parforhold, og han har ingen børn. I fritiden er han træner i en fodboldklub, hvor han 2-3 gange om ugen træner unge drenge, og derudover slap-per han af og nyder livet. Han har mange bekendte, men få tætte venner. Vennerne består af 5 barndomsvenner, som han betegner som godt selskab og som havende god indflydelse på ham. Han angiver at være fysisk og psykisk sund og rask, og han er ukendt i psykiatrisk regi. Han opfatter sig selv som en rolig mand med et generelt godt humør. Den ver-serende sag påvirker ham en del, og han er bekymret for hvordan en evt. dom vil påvirke sin nuværende arbejdssituation samt fremtidige jobmuligheder. I perioden 2012 til 2018 havde Tiltalte 5 et dagligt misbrug af alkohol, amfetamin og ko- kain. Misbruget førte til at han mistede både sit arbejde og sin bolig, og han levede som hjemløs på gaden. Han har aldrig været i misbrugsbehandling, men besluttede i 2018 at tage en kold tyrker og flyttede hjem til en kammerat for at starte på en frisk og stoppe sit misbrug. Siden 2018 har han ikke haft noget forbrug af euforise-rende stoffer og har ej heller lysten hertil. Han indtager engang imellem alkohol ved sociale anledninger med sine venner, men han oplever ikke kontroltab. I fremtiden ønsker Tiltalte 5 at få færdigbetalt sin gæld, for derefter at få egen lejlighed. Han er glad for at være startet på en frisk, og han har fået livet tilbage og ser frem til hvad fremtiden må bringe. Tiltalte 5 er nøje orienteret om en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen samt sanktionsmuligheder ved overtrædelse af vilkår. han er-klærer sig villig til at samarbejde med Kriminalforsorgen herom Kriminalforsorgens konklusion Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 5 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid." side 55 Tiltalte 5 er tidligere straffet, senest ved dom af 19. januar 2017 med bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118. Tiltalte 6 Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 24. februar 2020 vedrørende Tiltalte 6, hvoraf fremgår bl.a.: "RESUMÉ: Sagen drejer sig om den 59-årige Tiltalte 6, der er født og opvokset i Kø-benhavn hos sine gifte og samlevende forældre. Han beskriver at have haft en god og tryg opvækst. Om sine boligforhold oplyser Tiltalte 6, at han bor i en ejerlejlighed. Tiltalte 6 er ikke i fast parforhold. Fra et tidligere forhold har han en voksen datter. Tiltalte 6 har afsluttet 10. klasse, hvorefter han startede i lære som shipping elev, dog u-den at gennemføre uddannelsen. Under elevtiden havde Tiltalte 6 et fritidsjob som bar-tender i en biograf, hvor han samme sted arbejdede fuldtids i de efterfølgende 4 år. Herefter arbejdede Tiltalte 6 som bartender på et værtshus efterfulgt af 13 års ansættelse på et hotel med forskelligartede opgaver. Tiltalte 6 skiftede herefter arbejde, hvor han var beskæftiget som receptionschef på et hotel og senere som direktør gennem 14 år i samme hotelvirksomhed. Tiltalte 6 har været i sit nuværede ansættelsesforhold siden 2013 som daglig leder i et uderholdningscenter. Tiltalte 6 modtager lønudbetaling Tiltalte 6 oplyser, at han samler på frimærker og film. Han bruger en del af sin begræn- sede fritid sammen med sin datter. Om sin helbredssituation angiver Tiltalte 6 at være fysisk og psykisk sund og rask og han har aldrig modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling. Tiltalte 6 oplyser, at han drikker alkohol i forbindelse med festlige lejligheder. Han har aldrig taget nogen former for euforiserende stoffer. Vedr. fremtidsplaner oplyser Tiltalte 6, at han ønsker at forblive i sit nuværende ansæt- telsesforhold som daglig leder. Tiltalte 6 er vejledt om indholdet af en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen. Hvis han findes skyldig, vil han være motiveret for et samarbejde med Kriminalforsorgen og villig til at overholde de betingelser der vil være knyttet til en sådan afgørelse. Kriminalforsorgens konklusion Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 6 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefa-les, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid." Tiltalte 6 er tidligere straffet ved udenretlig vedtagelse den 31. marts 2014 af en bøde på 3.500 kr. og en betinget førerretsfrakendelse i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 119 a, og § 125, stk. 1, nr. 3. side 56 Tiltalte 7 Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 3. april 2020 vedrørende Tiltalte 7, hvoraf fremgår bl.a.: "RESUMÉ Undersøgelsen omhandler den 50-årige Tiltalte 7, som bor sammen med sin hustru og 2 børn på Københavns Vestegn. Han er opvokset som enebarn med samlevende forældre i Københavnsområdet. Hans opvækst var præget af forældrenes massive alkoholmisbrug samt en ustabil skolegang. Efter endt folkeskole, arbejdede Tiltalte 7 i en årrække som stilladsarbejder. 1 2012 ud- dannede han sig til ingeniør i elektroteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, og han har de sidste 8 år været selvstændig med 2 virksomheder. Han har en fast månedlig indtægt, og han beskriver familiens økonomi som fornuftig. Han har en skattegæld, som han afdrager på månedligt samt et mindre banklån. Tiltalte 7 bor sammen med sin hustru og deres 2 fælles børn i en lejet bolig. I sin fritid træner han i et fitnesscenter samt tilbringer tid sammen med sin familie. Han er fysisk sund og rask. Han har tidligere haft et forløb med en psykolog, da han fik en belastningsreaktion efter ophør med misbrug. Han angiver, at han nu er velafbalanceret, samt at han har det godt psykisk. Tiltalte 7 drikker sjældent alkohol, hvilket højest forekommer 2 gange om året ved sociale sammenkomster. Efter et mangeårigt forbrug af euforiserende stoffer, har han siden 2008 været afholdende. Han har tidligere afsonet 2 domme af 6 år, og har været i tilsyn af Kriminalforsor-gen som vilkår for en prøveløsladelse i 2007/2008, hvor han blev fundet egnet til tilsyn igen. Han ønsker for fremtiden, at hans børn får et godt og trygt liv samt at flytte på lan-det og bo på en gård. Tiltalte 7 er nøje orienteret om betingelserne ved en betinget dom med vilkår om sam- fundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen, samt konsekvenserne ved overtrædel-se af vilkår. Han tilkendegiver, at han er villig til at samarbejde med Kriminalfor-sorgen om dette. Kriminalforsorgens konklusion Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 7 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden." Rettens begrundelse og afgørelse Processuelt Forsvarerne har gjort gældende bl.a., at ”tiltalen er udformet på en sådan må- de, at der allerede af denne grund, og uden at det er nødvendigt at foretage en nærmere vurdering af de enkelte tiltaltes roller, skal ske frifindelse” af de side 57 tiltalte i sagens forhold 1-15. Det er i den forbindelse anført, at ”eventuelle strafbare forhold i givet fald […] vil skulle henføres til underleverandørsels- kaberne, og vil skulle beskrives som overtrædelser relateret til disse” , og at ”eventuelle strafbare forhold i givet fald vil skulle henføres til og beskrives som overtrædelser af andre strafbestemmelser end de af anklagemyndigheden anvendte” . Retten bemærker, at anklageskriftet i sin beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, skal være så præcist, at de tiltalte og retten på grundlag af an- klageskriftet kan konstatere, hvad sagen angår, og hvilke bevistemaer der skal behandles. Nærværende sag angår efter indholdet af anklageskriftet spørgsmålet om, hvorvidt de tiltalte har unddraget det offentlige moms, kil- deskat og arbejdsmarkedsbidrag, og retten finder efter en samlet bedømmel-se, at anklageskriftet efter sit indhold, herunder beskrivelsen af de forhold, der er rejst tiltale for, opfylder kravene i retsplejelovens § 834. Påstanden om frifindelse med henvisning til udformningen af anklageskriftet, tages herefter ikke til følge. Forsvarerne har endvidere rejst spørgsmål om opgørelserne i anklageskriftet af unddragen A-skat, som er fastsat ud fra en indeholdelsesprocent på 55. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte disse opgørelser, der er foreta-get efter principperne i kildeskattelovens §§ 48 og 69. Det bemærkes herved, at der ikke er fremkommet nærmere oplysninger om fastsættelse af en lavere indeholdelsesprocent. Skyldsspørgsmålet Fakturaerne Et af sagens hovedspørgsmål er, om de medarbejdere, der udførte arbejdsop- gaver for de i sagen omhandlede hovedselskaber (dvs. de selskaber, som der er udstedt fakturaer til i sagens forhold 1-15), var ansat i disse hovedselska-ber, eller de reelt, som bl.a. forklaret af Tiltalte 1, var ansat hos underleve- randørerne (typisk i form af vikarbureauer), hvorfra de blev lejet af hoved- selskaberne. Et andet bevismæssigt hovedspørgsmål er, om de fakturaer, som indgår i sagen vedrørende levering af varer og håndværkerydelser, er udtryk for reelle leverancer fra underleverandørerne, eller om der blot er tale om fik-tive fakturaer. Retten lægger i den forbindelse til grund, at samtlige af de i sagen omhandle-de fakturaer er bogført i de relevante hovedselskaber. Det gælder således og-så fakturaerne, som vedrører de relativt korte perioder, hvor bogføringsmate-rialet hos de pågældende hovedselskaber ikke er fremlagt under sagen. Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 4 side 58 De fire vikarbureauer er stiftet i perioden fra juli 2013 til december 2014. Virksomheden Virksomhed ApS 1 er ophørt i april 2017, mens de tre selskaber alle er opløst efter konkurs med ophørsdatoer fra november 2017 til marts 2019. Efter det oplyste har ingen af vikarbureauerne betalt A-skat og arbejdsmar- kedsbidrag eller - i det omfang, det har været relevant - moms. Herudover gør det sig generelt gældende, at de personer, der har været re- gistreret som direktører i vikarbureauerne i gerningsperioden, fremstår som uden nogen nævneværdige personlige-, uddannelsesmæssige- eller er- hvervsmæssige forudsætninger for at kunne drive de pågældende virksomhe- der. Vidne 47, der har været registreret som direktør i Virksomhed ApS 1 fra selskabets oprettelse den 24. december 2014, har således forklaret bl.a., at han ingen uddannelse har og ikke har haft et arbejde, siden han for mange år siden som 14-årig arbejdede i Fakta. Han kender intet til Virksomhed ApS 1 og har i perioden fra 2014 til slutningen af 2015 siddet i fængsel og si-den da levet på gaden som hjemløs. Han har på et tidspunkt for mange år si-den mistet sin pung i København med sit NemID-nøglekort. Herudover har Vidne 7, der har været registreret som direktør i Virksomhed ApS 4 fra den 12. maj 2015 og Virksomhed ApS 3 fra den 2. oktober 2015, forklaret, at han ingen erfaring havde med at drive virksomhed. I perioden fra 2013-2015 levede han et kaotisk og usta-bilt liv, hvor han drak hver dag og tog stoffer 4-7 gange om ugen. Han har endvidere forklaret, at han ingen ansatte havde i selskaberne ud over vikarer-ne, men han husker ikke navne på nogen af de vikarer, han havde ansat, eller på de kunder, som han indgik aftaler med. Han har herudover under sin for-klaring ikke kunnet redegøre for, hvordan han trak medarbejdernes skatteop-lysninger på trods af, at han selv har oplyst, at han har trukket oplysningerne online. Vidne 48, der har været registreret som direktør i Virksomhed ApS 2 fra den 28. oktober 2014, er registreret som udrejst af Danmark til Ru-mænien den 10. december 2014, dvs. forud for den periode, hvor de i sagen omhandlede fakturaer er udstedt. Han har i øvrigt ikke afgivet forklaring un-der sagen. De personer, der er registreret som ansatte i vikarbureauerne, har altoverve- jende forklaret, at de har søgt ansættelse direkte hos Virksomhed A/S 1 eller de re-stauranter, hvor de har arbejdet, og at det er sket på baggrund af et stillings- opslag fra de pågældende steder, gennem en bekendt eller ved en uopfordret ansøgning. Således har ingen af vidnerne forklaret, at de er blevet ansat efter at have søgt på et stillingsopslag fra et vikarbureau, og ingen af vidnerne har side 59 efter det oplyste modtaget lønsedler direkte fra et vikarbureau. Herudover har vidnerne generelt ikke været klar over, at de blev registreret som ansatte i vikarbureauerne. Flere har således ikke været opmærksomme herpå i forbindelse med, at der skulle underskrives ansættelseskontrakter, li-gesom flere har forklaret, at de troede, at der blot var tale om, at deres an-sættelsessted havde skiftet til en anden lønadministrationsvirksomhed end Dataløn. Der har i øvrigt ikke været tale om ændringer af ansættelsesforhol-dene for de pågældende, herunder i forhold til bl.a. den daglige ledelse og procedurer ved sygemelding mv. Der er endvidere under ransagningen af lokalerne hos Virksomhed A/S 1 fundet et stempel fra Virksomhed ApS 4, ligesom der under ransagningen af Tiltalte 2's bopæl på Gade 1 er fundet et stempel fra Virksomhed ApS 2 samt fakturaer fra det pågældende selskab. Herudover er der under sidstnævnte ransagning fundet NemID-nøglekort tilhørende to af de registrerede direktø-rer i vikarbureauerne (Vidne 7 og Vidne 47), hvorpå der er påført nogle oplysninger, der fremstår som bruger-id og ad-gangskoder. Endelig er der under ransagningen på Adresse 4 fundet to kladdehæfter, der indholdsmæssigt fremstår som timeopgørelser vedrørende en række ansatte på bl.a. restauranten Virksomhed 3 på Ro’s Torv i Roskilde, herunder vedrørende vidnerne Vidne 25, Vidne 26, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 29 og Vidne 31. Kladdehæfterne indeholder endvidere omtale af betaling af sort løn. På den anførte baggrund, og efter indholdet af de under sagen afspillede tele- fonsamtaler samt de af politiet foretage pengestrømsanalyser, finder retten det bevist, at medarbejderne, som har udført de arbejdsopgaver, der er om-fattet af de i sagen omhandlede fakturaer fra ovenstående vikarbureauer, reelt har været ansat i de hovedselskaber, som fakturaerne blev udstedt til, og at fakturaerne derfor er fiktive og uden realitet. Retten har således tilsidesat forklaringen fra bl.a. Tiltalte 1 om, at der var re- alitet bag såvel fakturaerne som de pågældende vikarbureauer, og at anven- delsen af vikarbureauerne skyldtes nogle problemer med Fagforeningen 3F i en række sager om medarbejdere hos bl.a. Virksomhed A/S 1. Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6 og Virksomhed ApS 7 Fælles for de fire selskaber er, at de alle i en periode har haft Tiltalte 2 re- gistreret som direktør, og at de er opløst efter konkurs med ophørsdatoer fra maj 2017 til august 2018. Efter det oplyste har ingen af de tre selskaber betalt moms, A-skat eller ar- bejdsmarkedsbidrag. side 60 Tiltalte 2 har forklaret bl.a., at han fra 2005 har modtaget førtidspension, og at han ikke husker, hvad han arbejdede med forud herfor. I perioden 2013-2016 tog han mange stoffer og drak meget alkohol. Han lavede stort set ikke andet end at feste. Det var en person, som hedder Person 1, der fik tiltalte til at oprette selskaberne Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 6. Virksomhed ApS 7 var allerede stiftet, men Person 1 fik tiltalte overtalt til at overtage selskabet. Det var også Person 1, der instruerede til-talte i, hvad han skulle forklare til politiet. Han fortalte ikke politiet om Person 1, da han ikke var klar over sagens alvor. Under ransagningen af Tiltalte 2's bopæl på Gade 1 blev der fundet bl.a. en bærbar computer med en række fakturaer udstedt af Virksomhed ApS 6 til Virksomhed ApS 28. Vidne 46, der har været ansat i Virksomhed ApS 28, har i en til-ståelsessag i Københavns Byret den 24. oktober 2016 over for retten forkla-ret, at fakturaerne fra underleverandørerne vedrørende levering af arbejds-kraft til Virksomhed ApS 28 var fiktive, at der ingen underleverandører var, og at man på denne måde kunne skaffe penge til sorte lønninger. Han har imidlertid under hovedforhandlingen delvist fragået sin forklaring og forklaret, at nogle af underleverandørerne leverede reel arbejdskraft, mens andre sendte en fik-tiv faktura. Under den nævnte ransagning på Gade 1 blev der endvidere fundet en USB- nøgle med et Excel-regneark, som indeholder en række beløbsmæs-sige opgørelser, der ud fra størrelsen, dateringen og beskrivelsen fremstår som opgørelser vedrørende fire af de i sagen omhandlede fakturaer fra hen-holdsvis Virksomhed ApS 7 (to fakturaer) og Virksomhed ApS 6 (to faktura-er). Det er rettens vurdering, at Excel-regnearket i øvrigt indeholder en op-gørelse af kommission på 10 pct., der efter beskrivelsen tilfalder underleve-randøren, og derefter en oversigt over de beløb, der er tilbagebetalt til kun-den (90 pct. af fakturabeløbet). På den anførte baggrund, og efter indholdet af de under sagen afspillede tele- fonsamtaler samt de af politiet foretagne pengestrømsanalyser, finder retten det bevist, at de omhandlede fakturaer fra ovenstående selskaber er fiktive og således uden realitet. Leveringen af varer og håndværkerydelser fra Virksomhed ApS 9 , Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 10 og Virksomhed S.M.B.A. 2, Virksomhed ApS 26 og Virksomhed ApS 17 Virksomhed ApS 9: Vidne 5, der har afgivet forklaring under sagen, har været registreret som direktør i selskabet i perioden fra 27. maj til 21. august 2014. side 61 Selskabet er opløst efter konkurs med ophørsdato 13. januar 2016. Efter det oplyste er selskabet ikke registreret med en bankkonto, ligesom selskabet i gerningsperioden ikke har betalt moms, A-skat eller arbejdsmar- kedsbidrag. Det fremgår af en henvendelse til Københavns Politi fra kurator i konkursbo-et efter Virksomhed ApS 9 bl.a., at selskabet er stiftet uden aktiver og tilstedevæ- relse af selskabskapital, at der ikke foreligger bogføring og underliggende bil- agsmateriale for selskabet, og at selskabet har pådraget sig gæld over for le- verandører, uden at der foreligger oplysninger om vilje eller evne til at betale denne gæld. Vidne 5 har forklaret bl.a., at han fik oplyst, at han skyldte penge til nogle personer med bandetilknytning, som kender Tiltalte 1, og at han skulle aflevere både sit og kærestens NemID og Dankort, så personerne kunne misbruge kortene bl.a. ved købe varer på kreditkonti og sælge dem vi-dere til Tiltalte 1. Formålet med selskabet var ifølge vidnet at købe varer uden at betale og derefter videresælge dem til Tiltalte 1, som betalte kontant og kendte til hele setuppet. Vidnet har endvidere forklaret, at han på et tidspunkt blev kaldt ind på Virksomhed 1, hvor Tiltalte 1 dikterede, hvilket selskab der skulle udstede de en-kelte fakturaer, hvem der skulle stå som modtager af fakturaerne, og hvordan ydelserne skulle specificeres. Der blev i den forbindelse udarbejdet fakturaer til bl.a. Virksomhed 1 og Virksomhed ApS 15. Virksomhed S.M.B.A. 2: Vidne 45 har været registreret som direktør i selskabet i peri-oden 28. november 2011 til 26. august 2013. Selskabet har ingen bankkonto og er opløst efter konkurs med ophørsdato 22. april 2014. Under politiets ransagning af Virksomhed A/S 1's lokaler blev der på Tiltalte 1's kon-tor fundet et stempel tilhørende Virksomhed S.M.B.A. 1 Der blev endvidere på en bærbar computer og to USB-nøgler fundet i alt 21 Word-filer med faktu-raer udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2. Af den af politiet foretagne undersøgelse ved-rørende de pågældende Word-filer fremgår, at de alle er oprettet i perioden fra 3. november 2013 til den 30. januar 2014, og at flere af fakturaerne var tilbagedateret til maj, juni, august og oktober 2013. Der er herudover under sagen afspillet en telefonsamtale af 1. marts 2016 kl. 22.21 mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 6 om politiets beslaglæggelse af Tiltalte 6's computer, og som efter rettens opfattelse må forstås således, at par- side 62 terne under samtalen bl.a. drøftede fakturaer på Tiltalte 6's computer, som de havde udarbejdet eller rettet i. Tiltalte 6 har herom forklaret, at han har udarbejdet nogle fakturaer for Virksomhed S.M.B.A. 2 i forbindelse med, at Tiltalte 1 og Vidne 45 på et tidspunkt oplyste til ham, at de havde et mellemvæ-rende, og at der skulle udarbejdes fakturaer for noget arbejde, som Vidne 45 havde lavet. I overensstemmelse hermed har Tiltalte 1 forklaret, at når Vidne 45 var færdig med en opgave, lavede de en faktura, som Vidne 45 underskrev og stemplede med et stempel, der stod på tiltaltes kontor. Tiltalte 1 har endvidere forklaret, at fakturaerne fra Virksomhed S.M.B.A. 2 ikke ses betalt med midler fra konti tilhørende de selskaber, som fakturaerne er ud-stedt til, fordi der er tale om ydelser som led i Vidne 45's afdrag på en gæld, der er opstået i forbindelse med, at Vidne 45 til et byggeprojekt havde lånt et CVR-nummer tilhørende selskabet Virksomhed ApS 29. Der er i tilknytning hertil under sagen fremlagt et gældsbrev på 1.349.000 kr. mellem Vidne 45 og Virksomhed ApS 29. Der ses ikke at være registreret nogen aktiviteter i Virksomhed ApS 29, lige- som det pågældende gældsbrev ikke fremgår af balancen eller resultatopgø- relsen i selskabets årsrapporter. Virksomhed S.M.B.A. 2's arbejder er efter det oplyste udført for andre selskaber end Virksomhed ApS 29, og der ses ikke i tilknyt-ning hertil at være oprettet mellemregninger eller lignende, som understøtter, at Virksomhed ApS 29 havde et tilgodehavende hos de pågældende selskaber. Virksomhed IVS: Selskabet er stiftet den 31. august 2014 af Vidne 6 og er opløst efter konkurs med ophørsdato 17. maj 2018. Vidne 6 har forklaret bl.a., at hovedparten af de omhandlede fakturaer ikke er udstedt af ham, og at flere af fakturaerne adskiller sig de-signmæssigt fra hans egne fakturaer, idet de bl.a. ikke indeholder Virksomhed IVS' logo. Vidnet har imidlertid også forklaret, at han har udstedt én faktura til Tiltalte 1's restaurant på Kultorvet, og det kan godt være en faktura på 62.500 kr. inklusive moms. Det bemærkes i den forbindelse, at sagen bl.a. omhandler tre fakturaer fra Virksomhed IVS vedrørende ”indrette butik i Adresse 11” , der alle er udstedt den 25. oktober 2015 med et fakturabeløb på 62.500 kr. Kun én af fakturaer-ne (faktura nr. 68) er dog udstedt til ”Virksomhed ApS 13” , Adresse 11. Denne faktura svarer i øvrigt designmæssigt til Virksomhed IVS' fakturaer. side 63 Der er under ransagningen af Virksomhed A/S 1's lokaler på en bærbar computer fun-det fire Word-filer med fakturaer udstedt af Virksomhed IVS. Virksomhed ApS 8: Selskabet er stiftet den 10. juni 2011, og siden den 1. november 2013 har Vidne 4 været registreret som direktør i selskabet. Selskabet er opløst efter konkurs med ophørsdato den 28. august 2015. Efter det oplyste har selskabet aldrig betalt moms, A-skat eller arbejdsmar- kedsbidrag. Vidne 4 har forklaret bl.a., at han ikke husker meget fra perioden 2012-2015, fordi han ofte var påvirket af bl.a. stoffer. Han har aldrig stået for driften af Virksomhed ApS 8, men han skulle underskrive fakturaerne, fordi han var registreret som direktør i selskabet. Vidnet har endvidere til politiet forklaret, at en ung person, Vidne 5, blev ud- nyttet og tidligere var blevet truet og banket. Hvis Vidne 5 skulle bruges, blev han hentet – vist et sted i Kolding – og kørt til Sjælland. Vidnet har selv overværet, at nogle personer ”sprang på Vidne 5” . De i sagen omhandlede fakturaer, der er udstedt af Virksomhed ApS 8 til Virksomhed ApS 16, ses også at være udstedt med samme fakturanumre til Virksomhed ApS 15. Der er endvidere under ransagningen af Virksomhed A/S 1's lokaler på Tiltalte 1's kontor fundet en leasingaftale mellem Virksomhed ApS 8 og Virksomhed ApS 30, som tilsyneladende omfatter en del af de varer, der fremgår af fakturaerne til ho-vedselskaberne i sagen. Virksomhed ApS 26 Selskabet er oprindelig stiftet den 20. februar 2013 under navnet Virksomhed ApS 31. I perioden 2. september 2013 til 12. juli 2014 har selskabet været registreret under navnet Virksomhed ApS 32. Selskabet er tvangsopløst med ophørsdato den 23. februar 2015. Efter det oplyste ses selskabet ikke registreret med en bankkonto. Vidne 8 har forklaret, at selskabet har angivet A-skat og ar- bejdsmarkedsbidrag, men ikke har betalt nogen af delene. Virksomhed ApS 10 side 64 Selskabet er stiftet den 15. februar 2003, og Person 2 har været re-gistreret som direktør i selskabet i perioden 20. marts 2015 til 20. oktober 2015. Herudover ses Vidne 5, Adresse 12 i Kolding, at have været registreret som direktør i perioden 26. november 2014 til 17. de-cember 2014. Selskabet er opløst efter konkurs med ophørsdato den 20. november 2017. Efter det oplyste har selskabet aldrig betalt moms, A-skat eller arbejdsmar- kedsbidrag. Person 2 har forklaret bl.a., at han under tvang blev registreret som direktør i Virksomhed ApS 10, og at han intet havde at gøre med sels-kabets drift. Hans kammerat skyldte en masse penge til nogle personer, og de pågældende personer opsøgte vidnet og tvang ham til at skrive under på nog-le papirer. Det handlede bl.a. om nogle restauranter og biler. Han skulle også udlevere sit NemID og en kopi af sit pas til personerne. Der er endvidere under ransagningen af bl.a. Virksomhed A/S 1's lokaler fundet en række dokumenter vedrørende Virksomhed ApS 10 og et lejemål (Virksomhed 4) i Center 1, ligesom der fra Tiltalte 1's bankkonto bl.a. ses hævet eller overført 30.000 kr. den 15. juli 2015 vedrørende ”husleje Center 1 lon” . Tiltalte 1 har herom forklaret, at han fra sin private konto har betalt husleje til Virksomhed 4 i Center 1, idet Virksomhed ApS 10 var bagud med huslejen, og han ville undgå, at de blev smidt ud. Virksomhed ApS 17: Virksomhed ApS 17 blev stiftet den 30. oktober 2012, og selska-bets formål var at drive virksomhed med handel med og udvikling af teknolo-gi. Tiltalte 7 har været registreret som direktør i selskabet fra stiftel-sen. Selskabet er opløst efter konkurs med ophørsdato 7. december 2017 Selskabet var i 2012 og 2013 registreret med moms, men ikke med A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet har aldrig betalt moms, A-skat eller ar- bejdsmarkedsbidrag. Tiltalte 7 har om sin uddannelse og forudgående arbejdserfaring for-klaret, at han i 2012 blev færdiguddannet som ingeniør, og at hans afgangs-projekt var om en LED-matrix, som kunne laves til billede og lyd, og at han stiftede selskabet Virksomhed ApS 17 den 30. oktober 2012 med det formål at sende en ansøgning til Københavns Kommune om opstilling af reklames- side 65 kærme. Han havde tidligere arbejdet med montage og udlejning af stilladser. Han var gode venner med Tiltalte 1, og de talte sammen hver dag. Tiltalte 1 har forklaret, at han har kendt Tiltalte 7 i mange år. De har været venner siden 1990’erne. Tiltalte 7 har ikke altid drevet forretning og har muligvis tidligere arbejdet som gartner. Han ved ikke, hvad Virksomhed ApS 17 lavede, eller om Tiltalte 7 anvendte underleve-randører. Han har én gang haft et møde i Spinderiet med Tiltalte 7, Vidne 44 og en polak. Han tror, at Tiltalte 7, Vidne 44 og polakken skulle løfte opgaven vedrørende Virksomhed ApS 16. Af faktura 2013 - 02 af 15. januar 2013 fra Virksomhed ApS 17 til Virksomhed ApS 16 på 1.000.000 kr. inklusive moms fremgår, at Virksomhed ApS 17 har leveret ”Driftinventar Driftmidler Varelager Jvnf. Opgørelse Afmontering Transport fra Jylland til Valby” . Tiltalte 7 har om denne faktura for-klaret bl.a., at de 400.000 kr. blev betalt af Tiltalte 1 direkte til konkursboet uden om Virksomhed ApS 17, og at de resterende 600.000 kr. blev betalt til Virksomhed ApS 17 dels kontant og dels ved bankoverførsler. Af faktura 2013 - 04 af 15. januar 2013 fra Virksomhed ApS 17 til Virksomhed ApS 16 på 875.000 kr. inklusive moms fremgår, at Virksomhed ApS 17 har leveret ”Nedrivning (Butikslokale og kælder) Kølerum Vægge Loft Fastmonteret in-ventar (Reoler, hylder, billeder mm) Bortkørsel af byggeaffald Etableret (Butikslokale og kælder) Nye vægge inkl. Filt Loft i køkkenareal Nyt gulv Maling Kølerum” . Tiltalte 7 har om begge fakturaerne forklaret bl.a., at Virksomhed ApS 17 ydelse blev leveret af en underleverandør, Virksomhed ApS 33, hvor Vidne 44 var ansat og stod for udførelsen af opgaven. Af kontoudskrifterne tilhørende Virksomhed ApS 16, Virksomhed ApS 17 og Tiltalte 1 fremgår bl.a., at der i februar 2013 flere gange blev betalt store beløb fra Virksomhed ApS 16 til Virksomhed ApS 17, og at tilsvarende beløb efterføl-gende blev hævet kontant og indsat på Tiltalte 1's private bankkonto. Samlet vurdering af fakturaerne fra Virksomhed ApS 9 , Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 10 og Virksomhed S.M.B.A. 2, Virksomhed ApS 26 og Virksomhed ApS 17: Efter en samlet vurdering finder retten det bevist, at de konkrete fakturaer, som indgår i sagen, stort set undtagelsesfrit er fiktive og uden realitet. Det bemærkes, at retten herved ikke udelukker, at der i samme periode fra de på- gældende underleverandørselskaber kan være sket levering af varer og hånd- værkerydelser til hovedselskaberne. Retten har ved vurderingen navnlig lagt vægt på oplysningerne om de enkelte underleverandørselskabers ophør og manglende betaling af moms og A-skat, side 66 forklaringerne afgivet af Vidne 5, Vidne 4, Person 2 og Vidne 6, de fund, som politiet har gjort under ransagningen af Virksomhed A/S 1's lokaler, herunder af en række Word-filer med fakturaer fra to af de pågældende selskaber, telefonsamtalen den 1. marts 2016 mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 6 samt de af politiet foretagne pengestrømsanalyser. Retten finder dog, at faktura nr. 68 af 25. oktober 2015 fra Virksomhed IVS på 62.500 kr., som indgår i opgørelsen af det unddragne beløb i forhold 2, er udtryk for en reel ydelse. Retten har herved lagt vægt på forklaringen fra Vidne 6 sammenholdt med pengestrømsanalysen, der viser, at der fra Tiltalte 1's konto den 26. og 27. oktober 2015 er hævet eller overført tre beløb på i alt 61.311 kr. med posteringsteksten ”Virksomhed IVS” . Herudover er der den 25. juni 2015 hævet eller overført et beløb på 28.125 kr. fra Virksomhed A/S 1's konto med posteringsteksten ”Virksomhed IVS” , ligesom der hos Virksomhed A/S 1 den 24. juni 2015 er sket bogføring af et momsbeløb på 5.625 kr. med referencen ”Virksomhed IVS fakt 47” , hvilket svar til momsen af et fak-turabeløb på 28.125 kr. Selv om den pågældende faktura ikke er fremlagt un-der sagen, lægger retten ud fra det anførte til grund, at der er realitet bag den pågældende faktura, som indgår i opgørelsen af det unddragne beløb i for-hold 1. Særligt vedrørende fakturaerne fra Virksomhed ApS 17 bemærkes, at retten også har fundet disse fiktive og uden realitet. Retten har i den forbindelse lagt til grund, at Virksomhed ApS 34 har købt driftsinventaret af konkursboet, og at selskabet også har modtaget de andre beskrevne ydelser, men at dette ikke er sket gennem Virksomhed ApS 17, og at udstedelsen af fakturaer fra Virksomhed ApS 17 alene har haft til formål at opnå et fradrag for moms. Retten har herved navnlig lagt vægt på indholdet af fakturaerne og betalings- aftalerne fra Virksomhed ApS 17 og Virksomhed ApS 33, pengestrømsanalysen vedrørende betaling af fakturaerne, og at Tiltalte 7 henset til faktu-raernes karakter og omfang har afgivet en usikker og usammenhængende forklaring omkring forløbet og indholdet af den leverede ydelse. Forhold 1 og 7: Tiltalte 1 Det lægges efter bevisførelsen til grund, at alle de i sagen omhandlede hoved- selskaber delvist har været drevet fra Virksomhed A/S 1's lokaler på Adresse 8 i Valby, hvor også Virksomhed 1 har adresse, og hvor bl.a. Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 havde deres kontorer og daglige eller ugentlige gang. Derudover blev alt regnskabsmateriale fra de i sagen omhandlede ho-vedselskaber opbevaret i mapper i kælderen under Virksomhed A/S 1. Det lægges endvidere til grund, at Tiltalte 1 i høj grad var involveret i driften side 67 af samtlige af hovedselskaberne, og at det var ham, der som udgangspunkt traf alle større beslutninger i forbindelse med den daglige drift af virksomhe-derne. Det findes bevist, at Tiltalte 1 i vidt omfang stod bag udstedelsen af de fikti-ve fakturaer og fuldt ud var bekendt med fakturaernes manglende realitet, og at han derudover foranledigede, at der blev gjort brug at de pågældende fak-turaer med henblik på at unddrage det offentlige afgift i form af moms. Det findes endvidere bevist, at Tiltalte 1 på baggrund af fakturaernes urigtige indhold vedrørende leje af arbejdskraft med henblik på at unddrage det of-fentlige skat foranledigede, at hovedselskaberne undlod at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten har herved navnlig lagt vægt på indholdet af de afspillede telefonsam- taler mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, herunder samtalerne den 2. december 2015 kl. 18.38, hvor der tales om ansættelse af 32 personer på ”Virksomhed ApS 1” el-ler ”Virksomhed ApS 4” , den 25. februar 2016 kl. 11.44, hvor der bl.a. tales om en medar-bejders personnummer og kontonummer, og at ”det” skal laves under Virksomhed ApS 15, den 16. december 2015 kl. 12.56, hvor Tiltalte 1 beder om at få to fakturaer på omkring 200.000 kr. og den 25. februar 2016 kl. 11.44, hvor Tiltalte 1 beder om ”et par regninger, der skal løbe oktober, november, december, et eller andet med håndværkere.” Retten har endvidere lagt vægt på oplysningerne om de fund, politiet har gjort i forbindelse med ransagningerne, herunder at der i Virksomhed A/S 1's lokaler blev fundet lejemålsdokumenter vedrørende Virksomhed ApS 10 og en leasingaftale vedrørende Virksomhed ApS 8, som umiddelbart intet har med sa- gens hovedselskaber at gøre, og at der desuden under ransagningen blev fun- det stempler fra Virksomhed ApS 35 og Virksomhed ApS 4 samt Word-filer med faktu-raer fra Virksomhed S.M.B.A. 2 og Virksomhed IVS. Der er endvidere under ransagningen på Adresse 4, hvor Tiltalte 1 efter det oplyste delvist har opholdt sig, fundet kladdehæfter med tidsopgørelser og angivelse af sort løn. Indholdet af de på-gældende kladdehæfter er efter forklaringerne primært nedskrevet af Tiltalte 4, men efter instrukser givet af Tiltalte 1. Retten har endelig lagt vægt på forklaringerne i sagen om Tiltalte 1's rolle, herunder forklaringen fra Vidne 5 om, at Tiltalte 1 på Virksomhed 1 dikterede, hvilket selskab, der skulle udstede de enkelte fakturaer, hvem der skulle stå som modtager af fakturaerne, og hvordan ydelsen skulle specificeres. Tiltalte 2 Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Tiltalte 2 stod for driften af en lang række af de underleverandørselskaber, der leverede fiktive fakturaer til hovedselskaberne, og at Tiltalte 2 fuldt ud var bekendt med, at faktura-erne var fiktive og egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af side 68 et urigtigt momstilsvar, ligesom han var bekendt med, at fakturaerne vedrø- rende mandskabsudlejning skulle danne grundlag for unddragelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Udover de ovenfor omtalte telefonsamtaler mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har retten herved lagt vægt på, at der under ransagningen på Tiltalte 2's bopæl på Gade 1 blev fundet bl.a. et stempel fra Virksomhed ApS 2, NemID-nøglekort med noget, der fremstår som bruger-id og adgangs-koder vedrørende to af de registrerede direktører hos underleverandørselska-berne, samt en USB-nøgle med et Excel-regneark vedrørende opgørelse af kommission til underleverandøren og det beløb, der skulle tilbagebetales til hovedselskabet. Retten har herved tilsidesat Tiltalte 2's forklaring om, at det reelt var en anden person, Person 1, der drev selskaberne Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 7, samt den ”aftale/kontrakt” af 30. april 2015 mellem Person 3 og Tiltalte 2, som først er fremlagt under hovedforhandlingen. Det har i den forbindelse indgået i rettens vurdering, at kriminalassistent Vidne 41 har forklaret, at politiet under efterforsknin-gen af sagen ikke er stødt på navnet Person 1 eller Person 3, heller ikke ved gennemgangen af kosterne fra Gade 1. Tiltalte 6 Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte 6 havde sin daglige gang i Virksomhed A/S 1, hvor han bl.a. havde ansvaret for at udstede fakturaer til kunder og sætte modtagne fakturaer til betaling. Tiltalte 1 har endvidere forklaret, at Tiltalte 6 havde ansvaret for at styre de ansatte og håndtere det praktiske, såfremt en medarbejder meldte sig syg, og at Tiltalte 6 sammen med revisoren tog sig af bogføringen vedrørende Virksomhed 1 bl.a. ved at sikre, at alle papirer vedrørende hotellet blev sat i mapper. Desuden har flere af medarbejderne hos Virksomhed A/S 1 afgivet forklaring under sagen om bl.a. Tiltalte 6's arbejdsopgaver. Vidne 12 har således forklaret, at Tiltalte 6 stod for både Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1 og havde ansvaret for den daglige drift af forretningen, og Vidne 15 har forklaret, at Tiltalte 6 havde en ledende rolle. Herudover har Vidne 11 forklaret, at Tiltalte 6 i 2015 var hendes nye leder i Virksomhed A/S 1 og tog sig af den daglige drift. Den tidligere direktør for Virksomhed A/S 1, Person 4, skulle hjælpe lidt til i starten som konsulent, indtil Tiltalte 6 fik erfaring med driften. Vidne 11 har endvidere forklaret, at hun ved sin tilbagevenden til Virksomhed A/S 1 efter afholdelse af barselsorlov blev opsagt af Tiltalte 6. Der er i til- knytning hertil dokumenteret en skrivelse af 31. januar 2015 fra Virksomhed A/S 1 til side 69 Vidne 11 (tidligere Efternavn 1) vedrørende opsigelse og fritstilling, der er underskrevet af Tiltalte 6 som direktør. Vidne 11 har forklaret, at det var Tiltalte 6, som varetog forhandlingerne med hendes fagforening i forbindelse med hendes opsigelse. På den anførte baggrund lægger retten til grund, at Tiltalte 6 havde en central ledelsesmæssig rolle i forhold til den daglige drift af Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1. Som anført ovenfor blev der under ransagningen af Virksomhed A/S 1's lokaler på en bærbar computer og to USB-nøgler fundet en række Word-filer med faktura-er fra Virksomhed S.M.B.A. 2 og Virksomhed IVS. Computeren og USB-nøglerne befandt sig på Tiltalte 6's skrivebord. Tiltalte 6 har herom forklaret, at han på foranledning af Tiltalte 1 og Vidne 45 udarbejdede nogle fakturaer for Virksomhed S.M.B.A. 2, at hans computer de- suden altid stod åben, og at alle, der kom på kontoret, havde mulighed for at anvende den. Retten lægger imidlertid ud fra fundene af de nævnte Word-filer med faktura-er sammenholdt med indholdet af telefonsamtalen den 1. marts 2016 kl. 22.21 mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 6 om fakturaerne til grund, at Tiltalte 6 fuldt ud var bekendt med, at der blev udarbejdet fiktive fakturaer ved-rørende varer og håndværkerydelser til Virksomhed A/S 1 og Virksomhed 1, samt at han havde forsæt til, at det offentlige blev unddraget moms ved angivelsen af de urigtige oplysninger. 4 voterende finder endvidere Tiltalte 6 skyldig i den del af forhold 1 og 7, der vedrører fiktive fakturaer angående mandskabsudlejning (fakturaerne fra Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 5.) Disse voterende har navnlig lagt vægt på oplysningerne om Tiltalte 6's rolle i forløbet ved opsigelsen af Vidne 11, herunder at det fremgår af det protokollat, der er udarbejdet som afslutning på forhandlingerne mellem Virksomhed A/S 1 og Vidne 11's fag-forening, og som er underskrevet af bl.a. Tiltalte 6, at Vidne 11's krav skulle udbetales af Virksomhed ApS 1. Herudover har disse voterende lagt vægt på indholdet af telefonsamtalen den 6. januar 2016 kl. 12.12 mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3 vedrørende bogføring af fakturaer med lønninger, som efter det oplyste blev overhørt – og i øvrigt kommenteret – af Tiltalte 6. 1 voterende finder ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag for- nødne bevis for Tiltalte 6's forsæt vedrørende de falske fakturaer om mandskabsudlejning og vil således frifinde ham for denne del af tiltalen. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Retten har i øvrigt i forhold til gerningsperioden ikke tillagt det betydning, at side 70 Tiltalte 6 har oplyst, at han i en periode på seks måneder, muligvis fra marts til oktober 2015, var ansat hos Virksomhed 5 og derefter vendte tilbage til Virksomhed A/S 1 på ny, idet tiltalte tillige har forklaret, at han i perioden fortsat kom i Virksomhed A/S 1's lokaler på ugentlig basis, og at der i den pågældende periode af tiltaltes konto ses hævninger og indsættelser, som efter det oplyste vedrører Virksomhed A/S 1. Tiltalte 3 Tiltalte 3 var registreret som direktør i Virksomhed A/S 1 i perioden fra 22. september 2014 til 16. september 2016. Tiltalte 3 har herom forklaret bl.a., at han godt vidste, at han var registreret som direktør i Virksomhed A/S 1, men at han ikke havde noget ledelsesansvar. Tiltalte 1 gav ham en masse dokumenter, som han skulle underskrive, og han skrev bare under, fordi han stolede på sin far. Vidne 12 har forklaret, at Tiltalte 3 havde ansvaret for drif-ten af Virksomhed A/S 1 og var en del af Virksomhed A/S 1's ledelse sammen med Tiltalte 1 og Tiltalte 6. Tiltalte 3 har endvidere i signaturen i sine mails anført, at han var managing director for Virksomhed A/S 1. Ud fra det anførte om Tiltalte 3's rolle i Virksomhed A/S 1 samt telefonsamtalerne mel-lem Tiltalte 3 og Tiltalte 1 den 22. december 2015 kl. 19.45, hvor der bl.a. ta-les om Virksomhed ApS 4, Virksomhed A/S 1-faktura og sorte lønninger, og den 6. januar 2016 kl. 12.12, hvor der bl.a. tales om lønninger vedrørende Virksomhed A/S 1, fin-der 4 voterende det bevist, at Tiltalte 3 havde viden om de fiktive fakturaer vedrørende mandskabsudlejning, som blev udstedt til Virksomhed A/S 1, samt om an-vendelsen af fakturaerne, og at han således er skyldig i denne del af tiltalen. 1 voterende finder ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag for- nødne bevis for et forsæt hos Tiltalte 3 vedrørende fakturaerne om mand- skabsudlejning og vil derfor frifinde ham i denne del af forhold 1. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Retten finder ikke, at der er ført bevis for, at Tiltalte 3 er skyldig i den del af forhold 1, der omhandler fakturaer vedrørende varer og håndværkerydelser (fakturaerne fra Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 9, Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 35 og Virksomhed ApS 10) Som følge af det anførte findes Tiltalte 1 og Tiltalte 6 skyldige i forhold 1a for et beløb på 1.710.73 kr., idet retten har fratrukket momsen på 5.625 kr. af en faktura på 28.125 kr. fra Virksomhed IVS i det unddragne beløb. side 71 Tiltalte 3 findes i forhold 1a alene skyldig for et beløb på 1.185.663 kr. sva- rende til momsen fra fakturaerne om mandskabsudlejning. Herudover findes Tiltalte 2 skyldig i forhold 1b, 1d, 7b og 7d, Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 findes skyldige i forhold 1c, og Tiltalte 1 og Tiltalte 6 findes skyldige i forhold 7a og 7c. Skyldvurderingen vedrørende forhold 7a omfatter også momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt. Forhold 2, 3, 4 På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om Tiltalte 1's og Tiltalte 2's roller i sagen, findes de begge skyldige i de pågældende forhold. Tiltalte 6 har siden den 16. december 2015 være registreret som direktør for Virksomhed ApS 12, og der er i den forbindelse bl.a. udarbejdet en direktørkontrakt. Uanset at registreringen efter det oplyste alene var begrun-det i et ønske om udstedelse af en alkoholbevilling, finder retten efter oplys- ningerne i øvrigt, herunder om Tiltalte 6 kendskab til udstedelsen af fikti-ve fakturaer, at han som direktør for selskabet må have indset muligheden for, at der blev udstedt og gjort brug af falske fakturaer vedrørende varer og håndværkerydelser med henblik på at unddrage det offentlige moms, og at han i øvrigt forholdt sig positivt accepterende hertil i det tilfælde, at det skul-le blive en realitet. 4 voterende finder med samme begrundelse, at Tiltalte 6 tillige har gjort sig skyldig i forhold til den del af fakturaerne, der vedrører mandskabsudlej-ning. 1 voterende finder ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag for- nødne bevis for et forsæt hos Tiltalte 6 vedrørende fakturaerne om mandskabsudlejning og vil derfor frifinde ham i denne del af forhold 2. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. I sagens forhold 3 og 4, hvor Tiltalte 6 ikke er registreret som direktør, og der i øvrigt ikke findes nærmere oplysninger om hans eventuelle tilknyt-ning til de pågældende selskaber, finder retten det ikke bevist, at Tiltalte 6 er skyldig, hvorfor han frifindes. Som følge af det anførte findes Tiltalte 1 og Tiltalte 6 skyldige i forhold 2a for et beløb på 135.175 kr., idet retten har fratrukket momsen på 12.500 kr. af en faktura på 62.500 kr. fra Virksomhed IVS i det unddragne beløb. Tiltalte 1 og Tiltalte 6 findes endvidere skyldige i forhold 2c. Herudover findes Tiltalte 1 skyldig i forhold 3a, 3c, 4a og 4c, mens side 72 Tiltalte 2 findes skyldig i forhold 2b, 2d, 3b, 3d, 4b og 4d. Forhold 5, 8, 9, 11 og 12 På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om Tiltalte 1's og Tiltalte 2's roller i sagen, findes de begge skyldige i de pågældende forhold. I over- ensstemmelse med anklagemyndighedens påstand fratrækkes dog i forhold 5a for Tiltalte 1's vedkommende momsen af et fakturabeløb på 400.000 kr. ved- rørende Virksomhed ApS 17 (svarende til 80.000 kr.). Tiltalte 3 har forklaret bl.a., at han i dag er direktør i de i sagen omhandlede Virksomhed 6 restauranter, og at hans titel er managing director. Det fremgår af selskabsoplysningerne, at Tiltalte 3 siden 12. april 2010 har været registreret som direktør i selskabet Virksomhed ApS 22, der driver Virksomhed 6 på Ro’s Torv i Roskilde. Det fremgår af en mail-korrespondance fra november og december 2015 mellem Tiltalte 3 og Virksomhed ApS 1, at Tiltalte 3 ønskede nogle lønninger slet-tet, og at han på daværende tidspunkt udadtil optrådte som managing direct-or for Virksomhed 6 i Fields, Waves, Ro’s Torv, Lyngby Kulturhus, Spinderi-et, By 6 og Valby. Tiltalte 3 har om sin tilknytning til Virksomhed 6 i gerningsperioden forklaret bl.a., at han siden 2013 har anvendt titlen managing director for Virksomhed 6- restauranterne i sin mail-signatur, men at det i realiteten var Tiltalte 1, som bestemte alting. Han fik sammen med Tiltalte 1 tilsendt dagsrapporterne fra Virksomhed 6-restauranterne, ud fra hvilke de tjekkede omsætningen og lønprocenterne. Hvis lønprocenten var for høj, skrev han til den manager, der havde sendt dagsrapporten, og oplyste, at medarbejdernes vagter skulle ske- malægges bedre, men det var Tiltalte 1, der fortalte, hvad han skulle skrive. Vidne 10, der er Tiltalte 1's bankrådgiver, har forklaret bl.a., at Tiltalte 3 fungerede som daglig leder af Virksomhed 6-restauranterne, hvilket også fremgik af Tiltalte 3's mailsignatur. Hvis der var noget i forhold til Virksomhed 6-restauranterne, talte vidnet med Tiltalte 3. Han havde dog også dialog med Tiltalte 1 om Virksomhed 6-restauranterne. I starten var det primært Tiltalte 1, vidnet talte med om Virksomhed 6, men efterhånden blev det mere og mere Tiltalte 3. Han opfattede Tiltalte 3's rolle som en del af et generationsskif-te, hvor Tiltalte 3 overtog den daglige drift af Virksomhed 6-restauranterne. Vidne 2, der er Tiltalte 1's revisor, har forklaret bl.a., at Tiltalte 3 havde ansvaret for Virksomhed 6-selskaberne. Han ved ikke, hvor længe Tiltalte 3 har stået for Virksomhed 6-restauranterne, men det var i hvert fald tilfæl-det umiddelbart efter, at vidnet fik Tiltalte 1 som kunde. Vidne 2 har endvidere forklaret, at han har været revisor for side 73 Tiltalte 1 og hans selskaber i ca. 6-7 år, og at det godt kan have været siden 2013, men muligvis allerede i 2010 eller 2011. Herudover er der under sagen afspillet flere telefonsamtaler mellem bl.a. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 om Virksomhed 6's anvendelse af vikarer, herunder samtalen af 29. november 2015 kl. 11.58, hvor der tilsyneladende drøftes nogle løn-sedler fra et vikarbureau, som skal slettes, og samtalen den 3. december 2015 kl. 17.36 mellem Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Vidne 2, hvor der bl.a. tales om anvendelsen af vikarer på Virksomhed 6 og risikoen for at blive taget i at lave fusk. På den anførte baggrund findes det bevist, at Tiltalte 3 i de relevante gernings- perioder havde en ledende og central rolle i forhold til driften af Virksomhed 6- restauranterne. Det findes endvidere bevist, at Tiltalte 3 fuldt ud var be-kendt med de fiktive fakturaer vedrørende mandsskabsudlejning samt disse fakturaers anvendelse. Tiltalte 3 findes således skyldig i denne del af tiltalen, Retten finder det endvidere bevist, at Tiltalte 3 overvejende er skyldig i den del af fakturaerne, der vedrører varer og håndværkerydelser. Retten lægger i den forbindelse – ud fra bl.a. oplysningerne om Tiltalte 3's fa- ste arbejdssted i Virksomhed A/S 1's lokaler samt telefonsamtalen den 3. december 2015 kl. 17.36 mellem Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Vidne 2 – til grund, at driften af Virksomhed 6-restauranterne foregik i et meget tæt samar-bejde mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Det findes på den baggrund, og ud fra sagens oplysninger i øvrigt, ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 3 som minimum indså muligheden for, at der blev udstedt og gjort brug af falske fakturaer vedrørende varer og håndværkerydelser med henblik på at unddra-ge det offentlige moms, og at han i øvrigt forholdt sig positivt accepterende hertil i det tilfælde, at det skulle blive en realitet. De fakturaer, som vedrører Virksomhed ApS 17, adskiller sig dog størrelses-og indholdsmæssigt i så væsentlig grad fra de øvrige foreliggende fakturaer, og er derudover efter det oplyste blevet udarbejdet efter konkrete drøftelser mellem Tiltalte 7 og Tiltalte 1, at retten ikke finder tiltalte skyldig i denne del af tiltalen. Som følge af det anførte findes Tiltalte 1 og Tiltalte 3 skyldige i forhold 5d, 8a, 8c, 9a, 11a, 11c, 12a og 12c. Skyldvurderingen vedrørende forhold 8a, 9a og 11a omfatter også momslo- vens § 57, stk. 1, 1. pkt. Endvidere findes Tiltalte 1 skyldig i forhold 9c. I forhold 5a findes Tiltalte 1 skyldig for et beløb på 376.251 kr. og Tiltalte 3 for et beløb på 81.251 kr. side 74 Tiltalte 2 findes skyldig i forhold 5b, 5e, 8b, 8d, 9b, 9d, 11b, 11d, 12b og 12d. Forhold 5 c Henset til det ovenfor anførte om Virksomhed ApS 17, herunder Tiltalte 7's forklaring og hans rolle som stifter og direktør i selskabet, findes tiltalte skyldig i den principale tiltale, dog alene for momsen af et fakturabe-løb på 1.475.000 kr. som påstået af anklagemyndigheden. Tiltalte 7 findes herefter skyldig i forhold 5c for et beløb på 295.000 kr. Forholdet findes i øvrigt alene omfattet af momslovgivningen og dermed ikke af straffelovens § 289. Forhold 6 og 15 På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om Tiltalte 1's og Tiltalte 2's roller i sagen, findes Tiltalte 1 skyldig i forhold 6a, 6c og 15a, mens Tiltalte 2 findes skyldig i forhold 6b, 6d og 15b. Forhold 10 og 14 På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om Tiltalte 1's og Tiltalte 2's roller i sagen, findes de begge skyldige i de pågældende forhold. Under henvisning til det ovenfor anførte under sagens forhold 2, 3 og 4 om Tiltalte 6's manglende tilknytning til selskaberne Virksomhed ApS 14 og Virksomhed ApS 15 (forhold 3 og 4) frifindes Tiltalte 6 tillige i sagens forhold 10. Ud fra forklaringerne fra de vidner, der har været ansat i Virksomhed 3 på Ro’s Torv, lægger retten til grund, at Tiltalte 4 har haft en central rolle ved drif-ten af den pågældende virksomhed. Flere medarbejdere har således forklaret, at Tiltalte 4 afholdt ansættelsessamtaler, ligesom Vidne 25 har forklaret, at Tiltalte 4 var i restauranten hver dag, lagde vagtpla-ner og fordelte opgaver mellem medarbejderne. Vidnet har desuden forklaret, at hun kontaktede Tiltalte 4, hvis der var problemer med løn, hvilket under-støttes af den fremlagte SMS, hvor vidnet gør Tiltalte 4 opmærksom på, at hun har fået ca. 2.000 kr. for lidt i løn. Herudover fremgår det, at mailadressen E-mailadresse 1 var sat op på Tiltalte 4's iPad, og at der på den pågældende mailadresse fra Vidne 2's revisionskontor var modtaget bl.a. lønsedler vedrørende ansatte i Virksomhed 3. side 75 Endelig er der som omtalt ovenfor under ransagningen på Adresse 4 fundet to kladdehæfter, der indholdsmæssigt fremstår som timeopgørelser vedrøren-de en række ansatte på bl.a. Virksomhed 3 på Ro’s Torv, herunder vidnerne Vidne 25, Vidne 26, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 29 og Vidne 31. Kladde-hæfterne indeholder endvidere omtale af betaling af sort løn. På den baggrund finder retten det bevist, at Tiltalte 4 fuldt ud var vidende om, at fakturaerne til Virksomhed 3 vedrørende mandskabsudlejning var fiktive og skulle danne grundlag for unddragelse af moms, A-skat og arbejdsmarkeds- bidrag, og Tiltalte 4 findes derfor skyldig i denne del af forhold 10. Retten finder det derimod ikke bevist, at Tiltalte 4 har gjort sig skyldig i for- hold til de fakturaer, der omhandler varer og håndværkerydelser. I forhold til Virksomhed 2 bemærkes, at Tiltalte 4 var registreret som ejer af restauranten, der blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed. Det lægges imidlertid efter forklaringerne til grund, at Tiltalte 4 alene blev registreret som ejer af virksomheden med henblik på at opnå alkoholbevilling, og at re- stauranten i realiteten blev drevet af hendes ægtefælle, Tiltalte 1. På den baggrund, og idet der i øvrigt ikke er fremkommet oplysninger, som på afgø- rende vis forbinder Tiltalte 4 med driften af Virksomhed 2, frifindes hun i sagens forhold 14. Tiltalte 4 findes herefter på den anførte baggrund skyldig i forhold 10a, men alene for et beløb på 142.378 kr. svarende til momsen fra fakturaerne om mandskabsudlejning. Herudover findes hun i det hele skyldig i forhold 10c. Efter størrelsen af de unddragne beløb findes forholdene alene omfattet af moms- og skattelovgivningen og dermed ikke af straffelovens § 289. Forhold 13 På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om Tiltalte 1's og Tiltalte 2's roller i sagen findes de begge skyldige i de pågældende forhold. Tiltalte 3 har været registreret som direktør for Virksomhed ApS 24 i perioden 21. juni 2012 til 16. september 2016. Der er ikke under bevisførelsen fremkom- met oplysninger, som på afgørende vis forbinder Tiltalte 3 med driften af Virksomhed ApS 24, hvorfor han frifindes i dette forhold. Forhold 16 Processuelt Anklagemyndigheden har i forhold 16 nedlagt påstand om frifindelse i den principale påstand samt påstand om, at de tiltalte findes skyldige i den subsi- diære påstand. side 76 Advokat Anders Németh og advokat Rasmus Anberg har gjort gældende, at formuleringen af anklageskriftet - hvorved den subsidiære tiltale vedrørende medvirken til hæleri i medfør af straffelovens § 290 omhandler et større beløb end den principale tiltale i medfør af straffelovens § 289 om overtrædelse af særlig grov karakter af toldlovgivningen - er en så grundlæggende straffepro- cessuel fejl, at der bør ske frifindelse. Efter en samlet bedømmelse af indholdet af anklageskriftets forhold 16, her- under strafferammerne i de to bestemmelser, finder retten, at anklageskriftet opfylder kravene til udformning af alternativ, herunder subsidiær, tiltale i retsplejelovens § 834, stk. 3. Skyldsspørgsmålet Virksomhed ApS 27 blev stiftet den 21. april 2015 af Tiltalte 5. Tiltalte 5 var registreret direktør i selskabet fra selskabets stif-telse til den 28. december 2016. Den 12. april 2017 blev selskabet begæret tvangsopløst, og den 4. juli 2017 blev selskabet taget under konkursbehand-ling. Efter det oplyste har selskabet aldrig betalt moms. Selskabet havde en bankkonto i Arbejdernes Landsbank og tre konti i Nykre- dit, og i gerningsperioden modtog selskabet indbetalinger på ikke under 87.231.927,63 kr. Af politiets pengestrømsanalyse fremgår bl.a., at mere end 200 indbetalinger til Virksomhed ApS 27 kom fra Virksomhed ApS 4. Tiltalte 5 Tiltalte 5 har forklaret bl.a., at han var arbejdsløs, stofmis-bruger og hjemløs frem til stiftelsen af Virksomhed ApS 27 i 2015, hvor han og-så blev indsat som direktør i selskabet, og at han forinden havde arbejdet som skraldemand. Han blev af Tiltalte 2 tilbudt at blive direktør og samtidig få en fast månedsløn herfor på 10.000 til 15.000 kr., som han fik udbetalt kon-tant. De talte første gang om det til en fest, hvor tiltalte var påvirket. Han spurgte ikke Tiltalte 2, hvorfor han ikke selv stiftede et selskab. Dengang var han lidt ligeglad. Tiltalte var til et møde med en advokat omkring stiftel-sen af selskabet, og tiltalte oprettede også en konto i henholdsvis Nykredit Bank og Arbejdernes Landbank. Han afleverede det modtaget materiale til Tiltalte 2, der oplyste, at selskabet betalte sin skat. Efter tiltaltes egen forklaring og i kraft af tiltaltes stilling og de dispositioner, som han foretog på selskabets vegne, finder retten, at tiltalte ikke kan have været uvidende om det passerede, men har accepteret risikoen for, at selska-bet med ham som direktør blev anvendt til forsøg på hæleri af særlig grov be- side 77 skaffenhed. Retten finder således, at tiltalte havde forsæt (i form af dolus eventualis). Tiltalte 5 findes derfor skyldig i den subsidiære tiltale. Tiltalte 2 Tiltalte 2 har forklaret bl.a., at han i gerningsperioden boede på Adresse 10 sammen med to andre personer, og at han ikke har kendskab til de genstande med tilknytning til Virksomhed ApS 27, der under en ransagning er fundet på hans bopæl, herunder et stempel med tekst-en "Virksomhed ApS 36" eller kontoudskrifter og stiftelsesdokument vedrørende Virksomhed ApS 27. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte 2 var den reelle ejer af Virksomhed ApS 27, og at det var ham, der stod for overførslerne til og fra selskabet. Retten har herved navnlig på Tiltalte 5's forklaring, der støttes af, at der i forbindelse med ransagningen på Tiltalte 2's bopæl i Gade 1 blev fundet bl.a. følgende genstande med tilknytning til Virksomhed ApS 27: - Stempel med teksten "Virksomhed ApS 36" - Dokumenter vedrørende Virksomhed ApS 27, herunder stiftelsesdokumenter og vedtægter for Virksomhed ApS 27 - Kontoudskrifter for konti tilhørende Virksomhed ApS 27 - En computer med kontoudskrifter tilhørende Virksomhed ApS 27 - Tiltalte 2's telefon med godkendelse af overførsler fra en konto tilhørende Virksomhed ApS 27 - Brev fra NemID vedrørende medarbejder-NemID til Virksomhed ApS 27, nøg-lekort og koder til nøglekort. - Pas og sygesikringsbevis udstedt til Tiltalte 5 (fundet i personbil Peugeot 208 med Reg. nr. 1.) Retten har desuden lagt vægt på, at det af telefonaflytningerne fremgår, at Tiltalte 2 var involveret i bl.a. Virksomhed ApS 4, og at der af pengestrømsanalyserne fremgår mere end 200 overførsler fra Virksomhed ApS 4 til Virksomhed ApS 27. Retten finder på denne baggrund, at Tiltalte 2 er skyldig i den subsidiære tiltale. Da Tiltalte 2 tillige er fundet skyldig i en samlet unddragelse for ca. 8 mio. kr. i forhold 1-15, og det i øvrigt ikke kan udelukkes, at visse af de overførte beløb har udgjort fulde fakturabeløb, hvoraf der skulle afregnes moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag svarende til ca. 2/3 af fakturabeløbe-ne, findes tiltalte alene skyldig i hæleri for et beløb på ikke under 75 mio. kr. Forhold 17 og 21 Efter parternes samstemmende påstande frifindes Tiltalte 1 i forhold 17 og 21. side 78 Forhold 26 Tiltalte 2 har forklaret, at han tog kokain i den pågældende periode, og at det godt kan passe, at der lå 0,5 gram kokain i lejligheden, men at han ikke husker det. Ved tiltaltes forklaring, ransagningsrapporten og de i øvrigt foreliggende op- lysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af lov om euforise- rende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43. Forhold 27 Tiltalte 2 har forklaret, at han har fået macheten i gave, men at fol-dekniven ikke siger ham noget. Ved tiltaltes forklaring om macheten, ransagningsrapporten og de i øvrigt fo- religgende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. tidligere våbenbe- kendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 1. Forbuddet mod enhåndsbetjente foldeknive i den tidligere våbenbekendtgø- relses § 16, stk. 1, nr. 5, blev ophævet ved lov nr. 376 af 27. april 2016 om knive og blankvåben, hvorefter enhåndsbetjente foldeknive, der ikke er om- fattet af andre bestemmelser i våbenlovgivningen, lovligt kan besiddes på bo- pælen. Tiltalte frifindes derfor vedrørende besiddelsen af en enhåndsbetjent foldekniv på sin bopæl, jf. herved straffelovens § 3. Forhold 28 Tiltalte har forklaret, at han godt kan have haft den beslaglagte butterflykniv til selvforsvar. Ved tiltaltes forklaring, ransagningsrapporten og de i øvrigt foreliggende op- lysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 5., jf. tidligere våbenbekendtgørelse § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 5. Forhold 29 Tiltalte 2 har forklaret, at han har ejet en CS-gasspray, men at han ikke ved, om han havde tre liggende. Han plejede at have en gasspray, kniv og strømpistol på sig som beskyttelse, når han gik ud. Ved tiltaltes forklaring, ransagningsrapporten og de i øvrigt foreliggende op- lysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af våbenlovens § side 79 10, stk. 1, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, jf. tidligere våbenbekendtgørelses § 57, stk. 4, jf. § 16, nr. 11. Sanktionsspørgsmålet Straffen fastsættes for Tiltalte 1 til en tillægsstraf på fængsel i 2 år og 6 måneder i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, samt til dels nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 9.850.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2 og 3, jf. stk. 1. Straffen fastsættes for Tiltalte 2 til en tillægsstraf på fængsel i 4 år i med-før af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, straffelo- vens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, li-ste B, nr. 43, knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 5, jf. tid-ligere våbenbekendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 1 og 5, og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, jf. tidligere vå- benbekendtgørelses § 57, stk. 4, jf. § 16, nr. 11, jf. straffelovens § 89. Der bemærkes herved, at Retslægerådet har fundet tiltalte omfattet af straffe- lovens § 69, men ikke har kunnet pege på nogen foranstaltning som mere formålstjenlig til at forebygge risikoen for fornyet kriminalitet end straf Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 8.075.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændin- gelovens § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, jf. § 32, stk. 4, nr. 7. Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2 og 3, jf. stk. 1. Straffen fastsættes for Tiltalte 3 til en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. side 80 stk. 1, nr. 1, samt til dels nr. 2., jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89. I medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, udsættes fuldbyrdelsen af 1 år af straffen som nedenfor bestemt. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.025.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2 og 3, jf. stk. 1. Straffen fastsættes for Tiltalte 4 til fængsel i 60 dage i medfør af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1. I medfør af straffelovens § 62 og § 63, jf. 56, udsættes fuldbyrdelsen af straf- fen som nedenfor bestemt. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 425.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt. Straffen fastsættes for Tiltalte 5 til en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, jf. § 89. I medfør af straffelovens § 62 og § 63, jf. 56, udsættes fuldbyrdelsen af straf- fen som nedenfor bestemt. Straffen fastsættes for Tiltalte 6 t il en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, samt til dels nr. 2., jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89. I medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, udsættes fuldbyrdelsen af 1 år af straffen som nedenfor bestemt. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.600.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2 og 3, jf. stk. 1. side 81 Straffen fastsættes for Tiltalte 7 til fængsel i 60 dage i medfør af momslovens § 81, stk. 4. I medfør af straffelovens § 62 og § 63, jf. 56, udsættes fuldbyrdelsen af straf- fen som nedenfor bestemt. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 275.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt. Rettens øvrige bemærkninger vedrørende strafudmålingen Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på størrelsen af de und- dragne beløb, samt at den begåede skatte- og momsunddragelse udgør om- fattende, organiseret kriminalitet begået over flere år med flere medvirkende og via en lang række selskaber. I formildende retning har retten ved strafud- målingen taget hensyn til sagsbehandlingstiden, herunder at sagen ikke har været fremmet hos politiet og anklagemyndigheden i en periode på minimum 1 år. Retten har herudover lagt vægt på de enkelte tiltaltes roller i forbindelse med den begåede kriminalitet. De udmålte tillægsbøder er størrelsesmæssigt fastsat til et niveau svarende til de unddragne beløb. Det bemærkes i tilknytning hertil, at Tiltalte 1 er dømt for en samlet unddra- gelse for 9.861.027 kr., Tiltalte 2 for 8.081.288 kr., Tiltalte 3 for 5.026.488 kr., Tiltalte 4 for 427.383 kr., Tiltalte 6 for 4.607.971 kr. og Tiltalte 7 for 295.000 kr. Rettighedsfrakendelse Selv om ingen af de tiltalte tidligere er dømt for moms- og skatteunddragelse eller tilsvarende grov økonomisk kriminalitet, har retten i forhold til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse fundet, at de af Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 begåede forhold har en sådan karakter og et om-fang, at der er en nærliggende fare for, at de pågældende på ny vil misbruge deres stilling, hvis de får mulighed for at drive lignende virksomhed. Således som anklagemyndighedens påstand vedrørende straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., er formuleret, omfatter den alle former for personligt drevet virksomhed. Der er således tale om en påstand, der i sammenhæng med på-standen efter § 79, stk. 2, 2. pkt., i meget vid udstrækning vil begrænse de tiltaltes muligheder for at drive erhvervsvirksomhed. Retten finder på den baggrund alene grundlag for at tage anklagemyndighe- dens påstand efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., til følge, således at Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 6 frakendes retten til at deltage i le-delsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Henset til den tid, der er forløbet siden gerningsperioden, tages påstanden om frakendelse uden tidsbegrænsning ikke til følge. I betragtning af forholdenes side 82 grovhed fastsættes frakendelsestiden til 5 år fra endelig dom for Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og til 3 år fra endelig dom for Tiltalte 3's og Tiltalte 6. Efter omfanget af den af Tiltalte 4 og Tiltalte 7 begåede kriminali-tet, finder retten ikke grundlag for at tage påstanden om rettighedsfraken-delse vedrørende disse tiltalte til følge. Udvisning Tiltalte 2 har været tilmeldt Det Centrale Personregister siden den 20. juli 1997 og har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte perio-de fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 16 år. Henset til skyldvurderingen og den idømte straf findes betingelserne for ud- visning i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 3 og 6 opfyldt. Da Tiltalte 2 er norsk statsborger – og dermed EØS-statsborger – kan ud- visning alene ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b samt § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen). Spørgsmålet er derfor, om udvisning vil være forenelig med bl.a. artikel 33 sammenholdt med artiklerne 27 og 28 i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet). Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, skal udvisning af en EU- statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, er det tillige en betingelse for udvisning af en EU-statsborger, som har haft ophold i værtsmedlemssta-ten i de 10 forudgående år, at udvisning er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten. EU-Domstolen har fastslået, at udvisning på grundlag af artikel 28, stk. 3, er begrænset til ekstraordinære tilfælde, og at begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed” ikke blot forudsætter eksistensen af en trussel mod den offentlige sikkerhed, men også, at en sådan trussel er endog særlig alvorlig. Det er i den forbindelse tilladt medlemsstaterne at anse straf- bare handlinger som dem, der er opregnet i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, andet afsnit, for at indebæ-re et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse, der kan udgøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed og dermed være omfattet af begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den of- fentlige sikkerhed” . En betingelse herfor er, at sådanne handlinger er begået på en måde, som er af særlig grov karakter. side 83 Den kriminalitet, som Tiltalte 2 er dømt for, omfatter medvirken til 29 for-hold om moms- og skatteunddragelse i et større og meget organiseret net-værk og for betydelige beløb. Han er desuden dømt for forsøg på hæleri af et meget betydeligt beløb i et forhold, som har et grænseoverskridende element, idet de modtagne beløb i vidt omfang er videresendt til konti i udlandet. Den-ne kriminalitet findes samlet set omfattet af TEUF artikel 83, stk. 1, 2. afsnit, ligesom den findes at være begået på en måde, som er af særligt grov karak-ter, herunder navnlig som følge af dens omfang, tidsmæssige udstrækning og organiserede karakter. En udvisning af Tiltalte 2 findes derfor bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed. Tiltalte er flyttet fra Norge til Danmark i 1997, hvor han på indrejsetidspunk-tet har været 14 år. Han har to mindreårige børn i Danmark, samt sine for-ældre, fire søskende, sine onkler og tanter og sin mormor. Tiltalte taler fly-dende dansk. Den af Udlændingestyrelsen udarbejdede udtalelse om udvisningsspørgsmålet indeholder ikke oplysninger om tiltaltes tilknytning til Norge eller om hans tilknytning i øvrigt til Danmark, men det fremgår af den retspsykiatriske er- klæring, at tiltalte er vokset op i Norge med sine syv søskende og sine for- ældre, der er flygtet fra Irak. Han har gået i børnehave og skole i Norge og i 9. og 10. klasse i Danmark uden dog at opnå afgangseksamen. Han har he-refter ikke kunnet gennemføre skolegang, uddannelse eller opnå stabil til-knytning til arbejdsmarkedet. Hans ungdom var præget af tilpasnings- og ad-færdsmæssige vanskeligheder med kriminalitet og et omfattende blandet stof-misbrug, herunder indtag af heroin, centralstimulantia, hash og anabolske ste-roider. I 2006 blev han tilkendt førtidspension af psykosociale årsager. Han har haft flere langvarige samlivsforhold og er aktuelt samboende med ru-mænsk kvinde. Han har en 7/7 deleordning med sin 7-årige datter fra et tidli-gere forhold. Tiltaltes omgangskreds består primært af hans herboende søskende samt hans samlever og hendes familie, som de besøger i Rumænien eller får besøg af jævnligt. Begge tiltaltes forældre er pensionister og opholder sig både i Norge og Irak i løbet af året. I forhold til sine søskende har tiltalte kun kontakt til to søstre og en bror, der bor i hovedstadsområdet. De andre søskendes forhold kender han ikke så meget til, udover at to bor i Norge og to brødre bor i Irak. Siden tiltaltes indrejse i Danmark i 1997 er han straffet adskillige gange, her- under for bl.a. kvalificeret vold efter straffelovens § 245, stk. 1, røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, samt for overtrædelser af våbenlovgivningen, lov om euforiserende stoffer og færdselslovgivningen. side 84 Retten finder, at tiltalte - ud fra oplysningerne om mængden af hans forstraffe samt hans manglende tilknytning til arbejdsmarkedet - har udvist en meget begrænset vilje til at integrere sig i det danske samfund. Han har endvidere efter det oplyste familie i Norge, hvor han er opvokset. På den baggrund - og efter karakteren af den nu begåede kriminalitet – finder retten efter en samlet vurdering, at en udvisning af tiltalte vil være en propor- tional foranstaltning af hensyn til den offentlige sikkerhed, ligesom udvisning ikke vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon- vention. Tiltalte meddeles i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, et indrejse- forbud for bestandig. Indrejseforbuddet regnes fra datoen for udrejsen eller udsendelsen af det område, som indrejseforbuddet vedrører, jf. udlændinge- lovens § 32, stk. 6. Konfiskation Efter resultatet af skyldsspørgsmålet tager retten påstanden om konfiskation af de beslaglagte kontoindeståender tilhørende Tiltalte 1, kontanter og gen-stande til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, dog ikke faktura nr. 68 af 25. oktober 2015 fra Virksomhed IVS samt en enhåndsbetjent foldekniv og to pebersprays tilhørende Tiltalte 2. Efter resultatet af skyldsspørgsmålet tager retten desuden påstanden om kon- fiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, til følge for så vidt angår fri- værdien af beslaglagt fast ejendom tilhørende Tiltalte 1 op til en værdi sva- rende til det unddragne beløb på 9.861.027 kr. Efter straffelovens § 76 a, stk. 1, kan formuegoder, som tilhører en person, der findes skyldig i en strafbar handling, konfiskeres helt eller delvis, når handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en over- trædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Konfiskation kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at formuegodet er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler, jf. stk. 4. Af forarbejderne til bestemmelsen i § 76 a fremgår bl.a., at den har til formål i højere grad at sikre, at dømte kan fratages den vinding, de har haft ved kri- minelle aktiviteter. Hensigten er således at ramme personer, der lever af eller har betydelige indtægter ved kriminalitet, og hvor der er en velbegrundet mistanke om, at den opklarede kriminalitet kun er en del af den kriminalitet, som den dømte har begået. I sådanne tilfælde er det ifølge forarbejderne ri- meligt at kræve, at den tiltalte redegør for, at formuen er lovligt erhvervet. Der bør dog ikke stilles alt for strenge krav for at undtage formuegoder fra konfiskation, idet det må bero på en konkret vurdering, om tiltalte kan sands- side 85 ynliggøre, at formuegodet er lovligt erhvervet, ved f.eks. at fremlægge kvit- teringer eller selvangivelser eller ved vidneforklaringer, eller om tiltaltes for- klaring om erhvervelsen er tilstrækkeligt troværdig. Af Tiltalte 1's forklaring og oplysningerne i sagen fremgår bl.a., at han opst- artede sin første virksomhed for ca. 40 år siden, og at han i perioden 2013-2016 ejede 15 restauranter, der tilsammen omsatte for omkring 100 mio. kr. om året. På baggrund af forarbejderne til straffelovens § 76 a sammenholdt med de nævnte omstændigheder finder retten, at det må anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den del af købesummen for de beslaglagte ejendomme, som overstiger det unddragne beløb på 9.861.027 kr., er betalt med lovligt erhvervede midler, samt at Virksomhed A/S 1's kontoindestående på 3.000.000 kr. er erhvervet på lovlig måde. Anklagemyndighedens påstand om konfiskation heraf i medfør af straffelovens § 76 a tages derfor ikke til følge. De nedlagte erstatningspåstande henvises efter de juridiske dommeres be- stemmelse til et eventuelt civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4, og § 992. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 9.850.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtelser. Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 4 år. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 8.075.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig. Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtelser. Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. Fuldbyrdelsen af 1 år fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøve- side 86 tid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden Prøvetiden regnes fra endelig dom. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.025.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtelser. Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 60 dage. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer inden for en læng- stetid på 6 måneder Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 425.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Tiltalte 5 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 år Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom. Tiltalte 6 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. Fuldbyrdelsen af 1 år fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøve-tid på 2 år på betingelse af, side 87 at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden Prøvetiden regnes fra endelig dom. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.600.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtelser. Tiltalte 7 skal straffes med fængsel i 60 dage. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer inden for en læng- stetid på 6 måneder Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 275.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. De tiltalte skal betale de sagsomkostninger, som vedrører dem hver især, dog således at Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 7 alene skal betale halvdelen af det fastsatte salær til hver af deres forsvarer. Hos de tiltalte konfiskeres følgende: Genstande fundet i Virksomhed A/S 1, Adresse 8 i Valby - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 4 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 5 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 2 mv. - 1 stk. sort ringmappe mrk. "Udeladt" med indhold - 1 stk. rød ringmappe mrk. Contract" med indhold - 6 stk. dokumenter vedr. lønsedler fra Virksomhed ApS 4 mv. - Diverse dokumenter vedr. ansættelseskontrakter - Diverse papirer: kopi af ID-kort og NEMID nøglekort mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 8 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 8 - Papirer vedr. Virksomhed S.M.B.A. 2 - gældsbreve og fakturamateriale side 88 - 1 stk. PC mrk. Apple IMAC, Serie nr. 1 - 1 stk. stempel i papemballage "Virksomhed ApS 35" - Hvid konvolut påført Virksomhed ApS 4 indeholdende CV'er - Freelanceaftale skabelon udfyldt med Virksomhed ApS 1 som arbejdsgiver - 1 stk. NEMID Nøglekort nr. tilhørende Revisor Vidne 2 - Håndskrevne noter samt leasingaftale mellem Virksomhed ApS 8 og Virksomhed ApS 30 - Breve til Virksomhed ApS 10 - Kopi af sundhedskort tilhørende Vidne 18 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 9 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 25 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed I/S mv. - Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 25 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2 og Virksomhed ApS 8 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 25 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 8 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 25 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed S.M.B.A. 2 - Post it med stempel fra Virksomhed ApS 1 mv. - Grøn hængemappe med håndskrevne regnskaber - Hængemappe med håndskrevne noter - 1 stk. PC mrk. Apple IMAC, Serie nr. 2 - Diverse papirer herunder fakturamateriale fra Virksomhed ApS 1 - Diverse papirer herunder lønsedler fra Virksomhed ApS 1 - En række fakturaer fra værelsesudlejning Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 4 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 5 - Lønseddel fra Virksomhed ApS 2 mv. - Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 9 mv. - Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 25 mv. - Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 5 mv. - Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 2 - Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 25 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 2 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 9 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 3 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 8 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 25 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 7 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed I/S - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 17 - Efterposteringsbilag fra Virksomhed ApS 8 og Virksomhed S.M.B.A. 2 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 8 og Virksomhed S.M.B.A. 2 - Ansættelseskontrakter fra Virksomhed ApS 1 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed IVS (bortset fra faktura 68), Virksomhed ApS 2 mv. - Lønsedler fra Virksomhed ApS 2 side 89 - Blandede dokumenter udstedt af Virksomhed ApS 10, Virksomhed ApS 1 mv. - Diverse dokumenter fra Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 1 mv. - Ansættelseskontrakter fra Virksomhed ApS 2 - Ansættelseskontrakter for Virksomhed ApS 1 - Vikaraftaler - Lønsedler mv. vedrørende Virksomhed ApS 1 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 3 mv. - Fakturamateriale udstedt fra Virksomhed ApS 1 - Stempel ”Virksomhed ApS 4" Genstande fundet i Hyundai, Reg. nr. 2 - Div. håndskrevne regnskabssedler med timer/løn - Overførselsbilag fra Western Union Genstande fundet på Adresse 4 i Brønshøj - Flere skriveblokke/hæfter med timeregistrering - 35.800 kr. tilhørende Tiltalte 4 Genstande fundet på Adresse 13 i København - Arbejdsskema Person 5, Person 6, Person 7 (Virksomhed ApS 15) - Feriepengesedler Vidne 35 (Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 15) - Håndskrevet timeregnskab - Håndskrevet papirlap - Håndskrevet timeseddel - 54.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13 - 37.500 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13 - 30.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13 - 28.500 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13 - 375.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13 - 41.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13 - 40.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13 - Betalingsaftaler Virksomhed ApS 17 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 5 - 52.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13 - 105.000 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13 - 20.050 kr. hos Tiltalte 1 - Adresse 13 - Fakturamateriale udstedt fra Virksomhed ApS 3 - Timesedler Genstande fundet på Adresse 10 i København - 1 stk. Machete - 1 stk. Butterflykniv - 2 stk. Firmastempler til Virksomhed ApS 36 og Virksomhed ApS 2 - 1 stk. Virksomhed ApS 2 - 1 stk. Lenovo bærbar - 2. stk. USB Stik side 90 - Forretningsplan Virksomhed ApS 3 med udskrift fra Erhvervstyrelsen - Div. lønsedler fra Virksomhed ApS 1 - Div. timesedler og lønsedler fra Virksomhed ApS 3 - Faktura fra Telia til Virksomhed ApS 27 - 0,5 gram kokain - Bankoverførselsbilag vedr. Virksomhed ApS 5 - 1 stk. Asus bærbar pc - Mastercard debit fra Nykredit Konto nr. 5 - Visakort debit til Konto nr. 6 - Visakort SEB til Konto nr. 7 - Visakort Jyske Bank Kort nr. udstedt til Tiltalte 2 - Rolexur - Elektronisk nøgle til SEB Bank - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 4 - Overførselsbilag fra Virksomhed ApS 5 - Diverse papirer vedr. kørselsafregninger Virksomhed ApS 6 - Diverse time/løn afregninger vedr. Tiltalte 1's ansatte - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 1 - 1 stk. stempel med "Virksomhed ApS 5" - 59 stk. udskrevne bankoverførsler fra Virksomhed ApS 5 - Diverse kopier af sygesikringsbeviser og opholdstilladelser på flere perso-ner - 64 stk. fakturaer fra firmaer fra Virksomhed ApS 5 - Diverse lønsedler fra Virksomhed ApS 4 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 5 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 1 til Virksomhed ApS 5 - Div. mails mellem Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 36, Virksomhed ApS 4 - 3 stk. tåregas - 2 kreditkort udstedt til Tiltalte 2 - 1 stk. Nem id ukendt ejer - Nøglekort udstedt til Vidne 7 - Catering Concept - Kopi af nøglekort udstedt til Vidne 47 - Anpartsoverdragelse vedr. Virksomhed ApS 6 - Diverse lønsedler fra Virksomhed ApS 1 - Div. fakturaer og lønsedler fra Virksomhed ApS 4 - Div. håndskrevne og maskinskrevne timesedler på ansatte i Tiltalte 1's virksom-heder - Div. papirer vedr. Virksomhed ApS 5 - Div. bankoverførsler vedr. Virksomhed ApS 27 - Div. vedr. løn og afregninger til ansatte i Excel ark på flere selskaber - 2 stk. kreditkort til Nykredit udstedt til Person 8 - Sygesikringskort, NemID, bankoprettelse på Person 9 - Sygesikringskort, NemID, bankoprettelse på Person 10 - Kontoudtog fra Virksomhed ApS 7 - Diverse papirer, NemID, bankoplysninger på Virksomhed ApS 27 - Nem id, bankoprettelser vedr. Virksomhed ApS 37 - 4.730 euro side 91 - 25.600 kr. - 270.000 kr. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 6 - Diverse papirer vedr. Virksomhed ApS 5 - Regning udstedt til Virksomhed ApS 7 - Kontoudtog fra regus til Virksomhed ApS 6 - Samarbejdsaftale mellem Virksomhed ApS 6 og Real Deal Clean - Diverse telefoner og kreditkort - Mastercard Danske Bank - 1 stk. MacBook Air Serie nr. 3 - 1 stk. SEB maestrobankkort udstedt til Tiltalte 2 - 1 stk. Acer pc Serie nr. 4 - 1 stk. Packard Bell pc - Diverse dokumenter vedr. Virksomhed ApS 7 - Kopi af NemID med div. håndskrevne persondata vedr. Eurovikar ApS, Person 11 - Diverse papirer fra SEB Bank Genstande fundet hos Revisionskontoret Virksomhed ApS 38: - Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 2, Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 10 mv. - Fakturamateriale fra Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 2, Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 10 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 8 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 4 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 9 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed IVS og Virksomhed ApS 1 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 2 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 7 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 10 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed IVS - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 10 - Lønsedler fra Virksomhed ApS 4 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 10, Virksomhed ApS 4, Virksomhed I/S mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed I/S, Virksomhed ApS 4 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed IVS, Virksomhed ApS 4 mv. - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 1 - Fakturamateriale udstedt af Virksomhed ApS 3 mv. - Kopi af 7 gældsbreve Indestående på bankkonti tilhørende Tiltalte 1 - 48.215,81 kr. – Nordea Konto nr. 8 - 342.460,38 kr. – Nordea Konto nr. 9 - 116.252,96 kr. – Nordea Konto nr. 10 - 210.800,52 kr. – Nordea Konto nr. 11 - 681.813,2 kr. – Jyske Bank Konto nr. 12 - 285.689,19 kr. – Jyske Bank Konto nr. 13 side 92 - 200.000 kr. – Jyske Bank Konto nr. 14 - 213.525,19 kr. - restprovenuet fra ejendomssalg Matrikel nr. 1 Adresse 14 2300 København S Friværdien indtil det unddragne beløb på 9.861.027 kr. i følgende ejendom-me: - Matrikel nr. 2, beliggende Adresse 15, 2300 København S, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser. - Matrikel nr. 3, beliggende Adresse 16, 2300 København S, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser. - Matrikel nr. 4, beliggende Adresse 4, 2700 Brønshøj, med re-spekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser. - Matrikel nr. 5, beliggende Adresse 1, By 1, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser. - Matrikel nr. 6, beliggende Adresse 1, By 1, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser. - Matrikel nr. 7, beliggende, Adresse 17, By 1, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser. - Matrikel nr. 8, beliggende, Adresse 18, By 7, med respekt af de på beslaglæggelsestids-punktet tinglyste byrder og hæftelser. Dommer 1 Dommer 2	Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DO M afsagt den 3.juli 2020. Rettens nr. 6020/2019 Politiets nr. 0100-76402-00003-16 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1957)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1982)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 2500 Valbys <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1980)</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1960) 1</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> 2700 Brønshøj <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1964)</anonym> <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>By 3</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1960) 2</anonym> <anonym>Adresse 6</anonym> 2500 Valby 0g <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1969)</anonym> <anonym>Adresse 7</anonym> <anonym>By 4</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med 2 dommere og 3 domsmænd, jf. retsplejelovens $ 12, stk. 8 Anklageskrift er modtaget den 5. august 2019, nyt anklageskrift er modtaget den 24. februar 2020, 0g tilkendegivelser vedrørende konfiskation og udvis- ning er modtaget henholdsvis den 17. februar 2020 0g 17. april 2020. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 7</anonym> er tiltalt for overtrædelse af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> la. (forhold 1a, 2a og 3a i SKATs tiltalebegæring) 0100-76402-00003-16 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 3. if. stk. 1. nr 1.</anonym> ved for 'perioden fra den 1. august 2013 til den 31 marts 2016,i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse; for at skaffe sig eller andre ube-rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med <anonym>Tiltalte 3</anonym> som direktør i perioden fra den 19. august 2013 til den 16. sep-tember 2016, med <anonym>Tiltalte 6</anonym> som den daglige leder og med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som den reelle ejer af selskabet <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>CVR nr. 1</anonym> <anonym>SE nr.</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valbys at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen; idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 1.118.343 kr., der angi-veligt skulle vedrøre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1a), købsmoms med 95.670 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af fra de nedenfor nævnte selskaber (2a) og købsmoms med 501.782 kr., der angive-ligt skulle vedrører køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3a), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller va-rer; alt hvorved statskassen led et tab på i alt 1.715.798 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor: Forhold hos Selskab (CVR) SKAT la la la la 2a 2a 2a 3a <anonym>CVRnr. 4</anonym> 3a 3a 3a 3a Ib. (forhold 1a og 2a, i SKATs tiltalebegæring) 0100-76402-00003-16 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 289, jf momslovens 81, stk 4 ved for 'perioden fra den 1.juni 2014 til den 31_ marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 6</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have ud- stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT la la 1a la 2a 2a 2a alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>CVR nr. 1</anonym> hvil-ke fakturaer var egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> afgiftstilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på 1.214.013 kr. c. (forhold 1a i SKATs tiltalebegæring) 0100-76402-00025-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> straffelovens 282 jf kildeskattelovens 74, stk 2, jf stk 1, nr1 ved for perioden fra den 1. august 2013 til den 31_ marts 2016,i forening ef-ter forudgående aftale 0g fælles forståelse; for at skaffe sig selv eller andre u- berettiget vinding; med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte</anonym> 3 som direktør i perioden fra den 19. august 2013 til den 16. september 2016, med <anonym>Tiltalte 6</anonym> som den daglige leder og med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som den reelle ejer af selskabet <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>CVR nr. 1</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; at have udbe-talt løn til ansatte; uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM- bi-drag, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 1.970.329 kr. i A-skat 0g 311.514 kr.i AM-bidrag; eller nærliggende risiko herfor Id (forhold 1a i SKATs tiltalebegæring) 0100-76402-00024-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 289, jf. kildeskattelovens 74, stk 2, jf stk 1 nrL, jf <anonym>straffelovens 8 23.</anonym> ved for 'perioden fra den 1.juni 2014 til den 31.marts 2016,for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat; som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS</anonym> 1, <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer: Forhold hos Selskab SKAT la la la la alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>CVR nr. 1</anonym> på ialt 3.893.931 kr: (ekskl. moms) , hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> 1 forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> kunne undlade at op-fylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 1.970.329 kr. i A-skat og 311.514 kr. i AM-bidrag. <anonym>Virksomhed ApS 12</anonym> tidligere <anonym>Virksomhed ApS 13</anonym> 2a. (forhold 1b, 2b og 3b i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00032-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 3. if. stk. 1. nr 1.</anonym> ved for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30.juni 2016,i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse; for at skaffe sig selv eller andre u- berettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte</anonym> 1 som reel ejer af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 12</anonym> <anonym>CVR nr. 7</anonym> tidligere <anonym>Virksomhed ApS 13</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; 0g direktør i perioden fra 7. april 2000 til den 16. december 2015, 0g med <anonym>Tiltalte 6</anonym> som direktør fra den 16. december 2015, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen; idet de tiltalte urig-tigt angav købsmoms med henholdsvis 76.566 kr., der angiveligt skulle ved-røre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1b), købsmoms med 17.512 kr:, der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (2b) og købsmoms med 53.598 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3b) uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer; alt hvorved statskassen led et tab på i alt 147.676 kr. imoms, eller nærliggende risiko herfor Forhold hos Selskab SKAT Ib 2b 3b 2b. (forhold 1b og 2b i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00032-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 4.</anonym> ved for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne, <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranle-diget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som be-skrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT Ib 2b alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft 0g va-rer til selskabet <anonym>Virksomhed ApS 12</anonym> <anonym>CVR nr 7</anonym> tidligere <anonym>Virksomhed ApS 13</anonym> hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 12</anonym> afgiftstilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på i alt 94.077kr. 2c. (forhold 1b i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00031-17 og 0100-85110-00032-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. kildeskattelovens 8 74. stk. 2. if. stk. 1. nr 1.</anonym> ved for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30.juni 2016,i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre u- berettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte</anonym> 1 som reel ejer af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 12</anonym> <anonym>CVR nr 7</anonym> tidligere <anonym>Virksomhed ApS 13</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; og direktør i perioden fra 7. april 2000 til den 16. decem-ber 2015, og med <anonym>Tiltalte</anonym> 6 som direktør fra den 16. december 2015, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag alt hvorved statskassen led et tab på i alt 130.550 kr. i A-skat og 20.640 kr i AM-bidrag; eller nærliggende risiko herfor. 2d. (forhold 2a i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00031-17 og 0100-85110-00032-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. kildeskattelovens 8 74. stk. 2. if. stk. 1. nr 1. if.</anonym> <anonym>straffelovens 8 23.</anonym> ved for 'perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30.juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskab blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab SKAT Ib alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels - kabet <anonym>Virksomhed ApS 12</anonym> <anonym>CVR nr 7</anonym> tidligere <anonym>Virksomhed ApS 13</anonym> på i alt 258.003 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> 1 forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 12</anonym> kunne undlade at op-fylde pligten til at indeholde A-skat 0g AM-bidrag med i alt 130.550 kr. i A-skat 0g 20.640 kr. i AM-bidrag. <anonym>Virksomhed ApS 14</anonym> 3a. (forhold 1c i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00015-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> straffelovens 289 jf_momslovens 81, stk 3, jf stk Lnl ved for perioden fra 1.november 2013 til den 30. september 2016,i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse; for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte</anonym> 1 som direktør 0g reel ejer og med <anonym>Tiltalte 6</anonym> som den daglige leder af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 14</anonym> <anonym>CVR nr. 8</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen; idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms med henhold-svis 107.898 kr. der angiveligt skulle vedrører køb af <anonym>dskab</anonym> fra de ne-denfor nævnte selskaber (Ic) og købsmoms med 29.475 kr., der angiveligt skulle vedrører varer fra nedenfor nævnte selskab (3c) uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer; alt hvorved statskassen led et tab på i alt 137.373 kr. imoms; eller nærliggende risiko herfor: Forhold hos Selskab SKAT Ic Ic 3c 3b. (forhold Ic i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00015-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 282 jf momslovens 81, stk. 4, ved for perioden fra 1.november 2013 til den 30. september 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne, <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at ha-ve udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT Ic Ic alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til <anonym>Virksomhed ApS 14</anonym> <anonym>CVR nr. 8</anonym> hvilke fakturaer var egne- de til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 14</anonym> <anonym>CVR nr. 8</anonym> afgiftstilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på i alt 107.898 kr: 3c. (forhold Ic i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00007-17 og 0100-85110-00008-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> straffelovens 282 jf_kildeskattelovens 74, stk 2, jf stk 1 nrl, ved for perioden fra 1.november 2013 til den 30. september 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; som reel ejer af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 14</anonym> <anonym>CVR nr. 8</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valbys at have udbetalt løn til ansatte; uden at op-fylde pligten til at indeholde A-skat 0g AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 204.242 kr. i A-skat 0g 32.291 kr: i AM-bidrag; eller nærlig-gende risiko herfor 3d. (forhold Ic i SKAIs tiltalebegæring) 0100-85110-00007-17 0g 0100-85110-00008-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 289 jf_kildeskattelovens 74 stk 2, jf stk 1, nr 1, jf <anonym>straffelovens 8 23.</anonym> ved for 'perioden fra 1.november 2013 til den 30. september 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer Forhold hos Selskab SKAT mandskab) Ic Ic alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels - kabet <anonym>Virksomhed ApS 14</anonym> <anonym>CVR nr 8</anonym> på i alt 403.640 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> 1 forening an-vendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet <anonym>Virksomhed ApS 14</anonym> kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 204.242 kr: i A-skat 0g 32.291 kr. i AM-bidrag. <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> 4a. (forhold 1d, 2c og 3d i SKAIs tiltalebegæring) 0100-85150-00016-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> straffelovens $ 289 jf._momslovens 81, stk. 3, jf_stk L, nr1 ved for 'perioden fra 1.oktober 2013 til den 29.juni 2016,i forening efter forudgående aftale 0g fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube - rettiget vinding; med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som reel ejer og med <anonym>Tiltalte 6</anonym> som medhjælper til den dagli-ge drift af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> <anonym>CVR nr. 9</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for af-giftskontrollen; idet han urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 266.133 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (Id), købsmoms med 45.056 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af fra det nedenfor nævnte selskab (2c) og købsmoms med 130.498 kr. der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra nedenfor nævnte selskaber (3d), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejds-kraft eller varer; alt hvorved statskassen led et tab på i alt 441.687 kr., imoms eller nærliggende risiko herfor Forhold hos Selskab SKAT Id Id 2c 3d 3d 3d 3d 3d 4b. (forhold 1d i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00016-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 4.</anonym> ved for 'perioden fra 1. oktober 2013 til den 29.juni 2016,for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage statskassen moms; som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt faktura-er som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT Id Id 2c alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft 0g va-rer til selskabet <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> <anonym>CVR nr 9</anonym> hvilke fakturaer var 'egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> afgiftstilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på i alt 311.189 kr. Ac. (forhold 1d i SKAIs tiltalebegæring) 0100-85110-00009-17 og 0100-85110-00010-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. kildeskattelovens 8 74. stk. 2. if. stk. 1. nr 1.</anonym> ved for 'perioden fra 1. oktober 2013 til den 29.juni 2016,i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, <anonym>Tiltalte 1</anonym> som reel ejer og med <anonym>Tiltalte 6</anonym> som medhjælper til den daglige drift af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> <anonym>CVR nr. 9</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at inde-holde A-skat og AM-bidrag; hvorved statskassen led et tab på i alt 456.947 kr. i A-skat 0g 72.244 kr. i AM- bidrag; eller nærliggende risiko herfor. 4d. (forhold 1d i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00009-17 og 0100-85110-00010-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 289 jf_kildeskattelovens 74, stk. 2, jf stk 1 nr1 jf <anonym>straffelovens 8 23.</anonym> ved for 'perioden fra 1. oktober 2013 til den 29.juni 2016,for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat; som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt 0g eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer Forhold hos Selskab SKAT Id 1d alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> <anonym>CVR nr 9</anonym> på i alt 903.057 kr. (ekskl. moms) hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> 1 forening anvendte som dokumentation overfor SKAI, således at selskabet <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> kunne undla-de at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 456.947 kr. i A- skat 0g 72.244 kr. i AM-bidrag. <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> 5a. (forhold le og 3e i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00019-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffelovens S 282 jf_ momslovens 81, stk 3, jf_ stk L nrL ved for 'perioden fra den 1.januar 2013 til den 31.december 2015,i forening efter forudgående aftale 0g fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte</anonym> 3 som daglig leder og <anonym>Tiltalte 1</anonym> som direktør og reel ejer af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> <anonym>CVR nr. 10</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; at have afgivet urigtige oplysninger til brug for af-giftskontrollen; idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 61.771 kr:, der angiveligt skulle vedrøre køb af <anonym>mandskab</anonym> fra de nedenfor nævnte selskaber (le) og købsmoms med 394.480 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3e), uagtet at de ne- denfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer; alt hvorved statskassen led et tab på i alt 456.251 kr., imoms eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab SKAT le le 3e 3e 3e 5b. (forhold le i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00019-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>overtrædelse af straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 4.</anonym> ved for perioden fra den 1.januar 2013 til den 31.december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fak-turaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT le le alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> <anonym>CVR nr 10</anonym> hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> afgiftstilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 61.761 kr. 5c. (forhold 3e i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00019-17 <anonym>Tiltalte 7</anonym> overtrædelse af straffelovens 289, jf. momslovens 81, stk. 4 ved for 'perioden fra den 1.januar 2013 til den 31.marts 2013, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> <anonym>CVR nr. 1 1</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra selskabet blev udstedt fakturaer som beskrevet ne-denfor Forhold hos Selskab SKAT 3e alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft 0g va-rer til selskabet <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> <anonym>CVR nr 10</anonym> hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 16s</anonym> afgiftstilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 375.000 kr: subsidiært overtrædelse af straffelovens 290 stk. 2, jf._stk 1, jf. 8 21, ved i perioden fra den 1.januar 2013 til den 31- marts 2013, fra ukendt sted, formentlig i Københavnsområdet; på bankkonto tilhørende <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>17</anonym> <anonym>CVR nr. 11</anonym> uberettiget at have modtaget eller skaffet sig eller an-dre del i udbytte der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse; idet tiltalte som reel ejer af <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> på virksomhedens bankkonto modtog 1.875.000 kr; 9 uagtet at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode at pengene hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse. 5d. (forhold 1e i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00011-17 0g 0100-76402-00003-16 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. kildeskattelovens 8 74. stk. 2. if. stk. 1. nr 1.</anonym> ved for 'perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2015,i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte</anonym> 3 som daglig leder 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> som direktør og reel ejer af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> <anonym>CVR nr. 10</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligt-en til at indeholde A-skat og AM- bidrag hvorved statskassen led et tab på i alt 109.802 kr. i A-skat og 17.360 kr i AM-bidrag, eller nærliggende risiko herfor: 5e. (forhold le i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00011-17 og 0100-76402-00003-16 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 289 jf_kildeskattelovens 74, stk 2 jf stk 1 nr 1 jf straffelovens_ 23, ved for 'perioden fra den 1.januar 2013 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra ne-denfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet ne-denfor: Forhold hos Selskab SKAT le le alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels - kabet <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> <anonym>CVR nr 10</anonym> på i alt 217.000 kr. (ekskl. moms) hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening anvendte som dokumentation overfor SKAI, således at selskabet <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 109.802 kr. i A- skat 0g 17.360 kr. i AM-bidrag. <anonym>Virksomhed ApS 18</anonym> 6a. (forhold If 0g 3fi SKAIs tiltalebegæring) 0100-85150-00021-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 3. if. stk. 1. nr 1.</anonym> ved for 'perioden fra den 1.januar 2015 til den 31.december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som stifter og reel ejer af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 18</anonym> <anonym>CVR nr 12</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; at have afgivet urigtige op-lysninger til brug for afgiftskontrollen; idet tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 26.995 kr , der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1f) og købsmoms med 21.513 kr., der an- giveligt skulle vedrører køb af varer fra nedenfor nævnte selskab (3f), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller va-rer; alt hvorved statskassen led et tab på i alt i alt 48.508 kr., imoms eller nærliggende risiko herfor Forhold hos Selskab SKAT If If 3f 6b. (forhold If i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00021-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens_ 289 jf_momslovens 81, stk. 4, ved for 'perioden fra den 1.januar 2015 til den 31.december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT If If alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til <anonym>Virksomhed ApS 18</anonym> <anonym>CVR nr. 12</anonym> på i alt 95.230 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 18</anonym> afgiftstilsvar og hvilke faktu-raer <anonym>Tiltalte 1</anonym> anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købs - moms på 26.995 kr. 6c. (forhold 1f i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00013-17 og 0100-85110-00014-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens 289, jf. kildeskattelovens 74, stk 2, jf stk 1 nrl, ved for perioden fra den 1.januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som stifter og reel ejer af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 18</anonym> <anonym>CVR nr 12</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; at have udbetalt løn til ansat-te, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat 0g AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 48.186 kr. i A-skat 0g 7.619 kr. i AM-bidrag; eller nærliggende risiko herfor: 6d. (forhold 1fi SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00013-17 og 0100-85110-00014-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. kildeskattelovens 8 74. stk. 2. if. stk. 1. nr 1. if.</anonym> <anonym>straffelovens 8 23.</anonym> ved for perioden fra den 1.januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have ud-stedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selska-ber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab SKAT la la alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet <anonym>Virksomhed ApS 18</anonym> <anonym>CVR nr 12</anonym> på i alt 95.230 kr. (ekskl. moms) hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at selskabet <anonym>Virksomhed ApS 18</anonym> kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 48.186 kr. i A-skat og 7.619 kr i AM-bidrag. <anonym>Vırksomhed 1</anonym> <anonym>Tıltalte 1</anonym> 7a. (forhold 1g 0g 3g i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00023-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> straffelovens 289, jf. momslovens 81, stk. 3, jf stk. 1, nr. 1 og nr 2, jf. 8 5Z, stk. 1, 1. pkt. ved for perioden fra den 1.januar 2013 til den 1_ marts 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse; for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding; med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som direktør og reel ejer og med <anonym>Tiltalte 6</anonym> som den daglige leder af selskabet <anonym>Virksomhed 1</anonym> v/ <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CVR nr 13</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; at have undladt rettidigt at angive selskabets momstilsvar; ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar, af-gav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen; idet de angav virksom-hedens momstilsvar med henholdsvis 34.355 kr. i købsmoms; der angiveligt skulle vedrører køb af <anonym>mandskab</anonym> fra nedenfor nævnte selskab (1g) og købs-moms med 224.915 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de ne-denfor nævnte selskaber (3g), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hver-ken havde leveret arbejdskraft eller varer; alt hvorved statskassen led et tab på i alt 259.270 kr. i moms eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab SKAT 1g 3g 3g 3g 7b (forhold 1g i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00023-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens_ 289 jf_momslovens 81, stk. 4, ved for 'perioden fra den 1.januar 2013 til den 1.marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskabet blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer fakturabeløb Momsbeløb SKAT lg alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft 0g va- rer til <anonym>Virksomhed 1</anonym> vI <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed 1</anonym> v/ <anonym>Tiltalte 1's</anonym> afgiftstilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at doku-mentere en købsmoms på 34.335 kr. 7c. (forhold 1g i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00015-17 og 0100-85110-00016-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> straffelovens 289, jf. kildeskattelovens 74, stk 2, jf stk 1 nrl, ved i perioden fra 1.januar 2013 til den 1 marts 2016,i forening efter forud- gående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som direktør og reel ejer og med <anonym>Tiltalte 6</anonym> som den daglige leder af selskabet <anonym>Virksomhed 1</anonym> v/ <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CVR nr 13</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; at have udbetalt løn til ansatte; uden at opfylde pligt-en til at indeholde A-skat og AM- bidrag hvorved statskassen led et tab på i alt 60.720 kr. i A-skat 0g 9.600 kr. i AM-bidrag; eller nærliggende risiko herfor 7d. (forhold 1g i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00015-17 og 0100-85110-00016-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 289, jf. kildeskattelovens 74, stk 2, jf stk 1 nrL, jf straffelovens 23, ved for 'perioden fra den 1.januar 2013 til den 1.marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat; som reel ejer af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> efter af-tale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab Fakturaindhold fakturaer Sum af løn A-skatlAm-bidrag SKAT lg alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til <anonym>Virksomhed 1</anonym> vI <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CVR nr 13</anonym> på i alt 120.000 kr. (ekskl. moms) , hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> anvendte som dokumenta- tion overfor SKAT, således at selskabet <anonym>Virksomhed 1</anonym> v/ <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 60.720 kr, i A-skat og 9.600 kr. i AM-bidrag <anonym>Virksomhed ApS 19</anonym> 8a. (forhold 1h og 3h i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00024-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 3. if. stk. 1. nr 1 00 nr 2. if. 8</anonym> 5Z, stk. 1, 1. pkt ved for 'perioden fra den 1.januar 2014 til den 31. marts 2016,i forening ef-ter forudgående aftale og fælles forståelse; for at skaffe sig selv eller andre u- berettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte</anonym> 1 direktør og reel ejer 0g med <anonym>Tiltalte 3</anonym> som daglig leder af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 19</anonym> <anonym>CVR nr. 14</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby, at have undladt rettidigt at angive selskabets momstils-var, ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar; afgav urigti-ge oplysninger til brug for afgiftskontrollen; idet de angav virksomhedens momstilsvar med henholdsvis 168.495 kr: i købsmoms, der angiveligt skulle vedrøre køb af <anonym>dskab</anonym> fra de nedenfor nævnte selskaber (Ih) og købs-moms med 97.357 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af fra de ne-denfor nævnte selskaber (3h), alt hvorved statskassen led et tab på i alt 265.852 kr: i moms, eller nærliggende risiko herfor: Forhold hos Selskab SKAT Ih lh Ih 3h 3h 8b. (forhold 1h i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00024-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 282 jf momslovens 81, stk 4, ved for perioden fra den 1.januar 2014 til den 31.marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have ud-stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT mandskab) Ih Ih Ih alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft 0g va-rer til selskabet <anonym>Virksomhed ApS 19</anonym> <anonym>CVR nr 14</anonym> hvilke fakturaer var eg-nede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 19</anonym> afgiftstilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 168.495 kr: 8c. (forhold Ih i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00017-17 0g 0100-85110-00018-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. kildeskattelovens 8 74. stk. 2. if. stk. 1. nr 1.</anonym> ved for 'perioden fra den 1.januar 2014 til den 31.marts 2016,i forening ef-ter forudgående aftale 0g fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre u- berettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med <anonym>Tiltalte</anonym> 1 direktør og reel ejer og med <anonym>Tiltalte 3</anonym> som daglig leder af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 19</anonym> <anonym>CVR nr. 14</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> i Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM- bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 293.961 kr. i A-skat 0g 46.476 kr. 1 AM-bidrag eller nærliggende risiko her-for. 8d. (forbold 1h i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00017-17 og 0100-85110-00018-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 289, jf._ kildeskattelovens 74, stk 2, jf stk 1 nrL, jf straffelovens 23, ved for perioden fra den 1.januar 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS</anonym> 1 <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som be-skrevet nedenfor: Forhold hos Selskab SKAT mandskab) Ih Ih Ih alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til <anonym>Virksomhed ApS 19</anonym> <anonym>CVR nr. 14</anonym> på i alt 580.950 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at <anonym>Virksomhed ApS 19</anonym> urigtigt kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 293.961 kr. i A-skat 0g 46.476 kr. i AM-bidrag. <anonym>Virksomhed ApS 19</anonym> 9a. (forhold 1i og 3i i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00025-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffelovens 289, jf momslovens 81, stk 3, jf. stk. 1, nr 1og 2, jf. 8 52 <anonym>stk. 1. 1. pkt..</anonym> ved for 'perioden fra den 1.juli 2014 til den 31.marts 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte 1</anonym> direktør og reel ejer og med <anonym>Tiltalte 3</anonym> som daglig leder af <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CVR nr</anonym> <anonym>15</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby at have undladt rettidigt at angive selskabets momstilsvar; ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar; afgav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen; idet de angav virksomhedens momstilsvar med henholdsvis 89.630 kr. i købsmoms, der angiveligt skulle vedrører køb af <anonym>mandskab</anonym> fra de nedenfor nævnte selskaber (li) og købs-moms med 10.750 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af fra nedenfor nævnte selskab (3i) uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 100.380 kr., 1 moms, eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab SKAT li li li 3i 9b (forhold 1i i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00025-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 289 jf_momslovens 81, stk. 4, ved for 'perioden fra den 1.juli 2014 til den 31 marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have ud-stedt 0g eller foranlediget; eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT li li li alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft 0g va-rer til selskabet <anonym>Virksomhed ApS 20</anonym> <anonym>CVR nr 15</anonym> hvilke fakturaer var 'egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 20's</anonym> afgiftstilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 89.630 kr. 9c. (forhold 1i i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00019-17 og 0100-85110-00020-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens 282, jf_kildeskattelovens 14, stk 2, jf stk nr.l; ved for 'perioden fra den 1.juli 2014 til den 31.marts 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med <anonym>Tiltalte 1</anonym> direktør og reel ejer og med <anonym>Tiltalte 3</anonym> som daglig leder af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 20</anonym> <anonym>CVR nr. 15</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM- bidrag hvorved statskassen led et tab på i alt 153.116 kr. i A-skat 0g 24.207 kr: 1 AM-bidrag; eller nærliggende risiko her-for. 9d. (forhold 1i i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00019-17 og 0100-85110-00020-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 289 jf kildeskattelovens 74, stk 2, jf stk 1 nrL, jf straffelovens 23, ved for 'perioden fra den 1.juli 2014 til den 31.marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS</anonym> 1 <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab SKAT li li li alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til <anonym>Virksomhed ApS 20</anonym> <anonym>CVR nr. 15</anonym> på i alt 302.600 kr. (ekskl. moms) hvilke fakturaer blev anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at <anonym>Virksomhed ApS 20</anonym> kunne undlade at opfylde pligten til at indehol-de A-skat 0g AM-bidrag med i alt 153.116 kr.i A-skat 0g 24.207 kr; i AM-bidrag. <anonym>Virksomhed ApS 21</anonym> 10a. (forhold 1j og 3j i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00026-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> straffelovens $ 289, jf momslovens 81, stk. 3, jf stk 1, nrL ved for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 31. december 2015,i fore-ning efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte</anonym> 1 som direktør og reel ejer og med <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> som de daglige ledere af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 21</anonym> <anonym>CVR nr. 16</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; at have afgivet urigtige oplysnin-ger til brug for afgiftskontrollen; idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms på i alt 142.378 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de neden-for nævnte selskaber (Ij) og købsmoms medl16.376 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af fra de nedenfor nævnte selskaber (3j), uagtet at de ne-denfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 258.754 kr. eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab SKAT Ij Ij 3j 3j 3j 3j 3j Iob. (forhold 1j i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00026-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 4.</anonym> ved for 'perioden fra den 1. oktober 2013 til den 31. december 2015,for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT Ij lj alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft 0g va-rer til <anonym>Virksomhed ApS 21</anonym> <anonym>CVR nr 16</anonym> hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 21</anonym> afgiftstilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på 142.378 kr. Oc. (forhold 1j i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00021-17 og 0100-85110-00022-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. kildeskattelovens 8 74. stk. 2. if. stk. 1. nr 1.</anonym> ved for 'perioden fra den 1.oktober 2013 til den 31. december 2015,i fore-ning efter forudgående aftale og fælles forståelse; for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte</anonym> 1 som direktør og reel ejer og med <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> som de daglige ledere af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 21</anonym> <anonym>CVR nr. 16</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat 0g AM-bidrag, hvorved stats-kassen led et tab på i alt 246.097 kr; i A-skat 0g 38.908 kr; i AM-bidrag; el-ler nærliggende risiko herfor 1Od. (forhold 1j i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00021-17 og 0100-85110-00022-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. kildeskattelovens 8 74. stk. 2. if. stk. 1. nr 1. if.</anonym> <anonym>straffelovens 8 23.</anonym> ved for 'perioden fra den 1.oktober 2013 til den 31. december 2015, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat; som reel ejer af selskaberne; <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab SKAT Ij Ij alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels - kabet <anonym>Virksomhed ApS 21</anonym> <anonym>CVR nr 16</anonym> på i alt 486.358 kr: (ekskl. moms), hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> 1 forening anvendte som dokumentation overfor SKAI, således at <anonym>Virksomhed ApS 21</anonym> kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 246.097 kz. i A- skat 0g 38.908 kr. i AM-bidrag. <anonym>Virksomhed ApS 22</anonym> lla. (forhold Ik og 3k i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00027-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffelovens 282 jfmomslovens 81, stk. 3, jf stk. 1, nr. 1og 2, jf. 8 51 stk. 1, 1. pkt ved for perioden fra 1.juli 2013 til den 31. marts 2016,i forening efter for- udgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre uberetti- get vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som reel ejer og med <anonym>Tiltalte 3</anonym> som direktør og daglig leder af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 22</anonym> <anonym>CVR nr. 17</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby, at have undladt rettidigt at angive selskabets momstilsvar; ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar; afgav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen; idet de tiltalte urigtigt angav købs-moms med henholdsvis 126.106 kr. der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (1k) og købsmoms med 90.750 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra de nedenfor nævnte selska-ber (3k), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret ar-bejdskraft eller varer; alt hvorved statskassen led et tab på i alt 216.856 kr:, imoms, eller nærliggende risiko herfor: Forhold hos Selskab SKAT Ik lk Ik 3k 3k llb. (forhold Ik i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00027-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 4.</anonym> ved for perioden fra 1.juli 2013 til den 31.marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage statskassen moms; som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt 0g eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt faktura-er som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT Ik 1k Ik alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet <anonym>Virksomhed ApS 22</anonym> <anonym>CVR nr 17</anonym> hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 22's</anonym> afgiftstilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til u-rigtigt at dokumentere en købsmoms på i alt 126.106 kr. llc (forhold Ik i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00023-17 og 0100-85110-00024-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffelovens 282 jf kildeskattelovens 74, stk 2, jf stk 1 nrl, ved for perioden fra 1.juli 2013 til den 31.marts 2016,i forening efter for- udgående aftale og fælles forståelse; for at skaffe sig selv eller andre uberetti- get vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som reel ejer og med <anonym>Tiltalte 3</anonym> som direktør og daglig leder af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 22</anonym> <anonym>CVR nr. 17</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby, at have udbetalt løn til ansatte; uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat 0g AM- bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 222.809 kr. i A-skat 0g 35.226 kr. 1 AM-bidrag eller nærliggende risiko her-for lld (forhold Ik i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00023-17 og 0100-85110-00024-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 289 jf kildeskattelovens 74, stk 2, jf stk 1, nrL jf straffelovens 23, ved for perioden fra 1.juli 2013 til den 31.marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat;, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab SKAT Ik Ik Ik alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet <anonym>Virksomhed ApS 22</anonym> <anonym>CVR nr 17</anonym> på i alt 440.334 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at <anonym>Virksomhed ApS 22</anonym> kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 222.809 kr i A-skat 0g 35.226 kr.i AM-bidrag. <anonym>Virksomhed ApS 23</anonym> 12a. (forhold 1log 3m i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00029-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 3. if. stk. 1. nr 1.</anonym> ved for 'perioden fra den 1.juli 2014 til den 31.marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som reel ejer og med <anonym>Tiltalte 3</anonym> som den daglige leder af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 23</anonym> <anonym>CVR nr. 18</anonym> belig-gende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen; idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms på i alt 52.469 kr. der angiveligt skulle vedrøre køb af <anonym>mandskab</anonym> fra de nedenfor nævnte selskaber (1l) og købsmoms med 10.750 kr., der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra det nedenfor nævnte selskab (3m), uagtet at de ne-denfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer; alt hvorved statskassen led et tab på i alt 63.219 kr. i moms; eller nærliggende risiko herfor: Forhold hos Selskab SKAT 1l 11 3m 12b. (forhold 1li SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00029-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 282, jf momslovens 81, stk 4, ved for perioden fra den 1.juli 2014 til den 31.marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT 1l 1l alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet <anonym>Virksomhed ApS 23</anonym> <anonym>CVR nr 18</anonym> hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 23's</anonym> afgiftstilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på 52.469 kr. 12c. (forhold 1li SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00025-17 og 0100-85110-00026-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffelovens 289, jf_kildeskattelovens 74, stk. 2, jf_stk 1, nr.1, ved for 'perioden fra den 1.juli 2014 til den 31.marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som reel ejer og med <anonym>Tiltalte 3</anonym> som den daglige leder af <anonym>Virksomhed ApS 23</anonym> <anonym>CVR nr. 18</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM- bidrag hvorved statskassen led et tab på i alt 91.347 kr. i A-skat og 14.443 kr. i AM-bidrag; eller nærliggende risi-ko herfor 12d. (forhold Ili SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00025-17 og 0100-85110-00026-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. kildeskattelovens 8 74. stk. 2. if. stk. 1. nr 1. if.</anonym> straffelovens 23, ved for 'perioden fra den 1.juli 2014 til den 31. marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have ud-stedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selska-ber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab SKAT 11 11 alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet <anonym>Virksomhed ApS 23</anonym> <anonym>CVR nr 18</anonym> på i alt 180.528 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening anvendte som dokumentation overfor SKAI, således at <anonym>Virksomhed ApS 23</anonym> kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 91.347 kr. i A-skat og 14.443 kr: i AM-bidrag. <anonym>Virksomhed ApS 24</anonym> 13a. (forhold Im, 2e og 3n i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00030-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 3. if. stk. 1. nr 1.</anonym> ved for perioden fra den 1.juli 2013 til den 30. juni 2016,i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse; for at skaffe sig selv eller andre ube- rettiget vinding; med forsæt til at unddrage det offentlige afgift;, med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som reel ejer og med <anonym>Tiltalte 3</anonym> som direktør i perioden fra den 21.juni 2012 til den 16.juni 2016 af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 24</anonym> <anonym>CVR nr. 19</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; at have afgivet u-rigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen; idet tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 186.907 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (Im) købsmoms med 71.250 kr,, der angiveligt skulle vedrøre køb af fra nedenfor nævnte selskab (2e) og købsmoms med 46.701 kr., der angiveligt skulle vedrøre køb af varer fra de nedenfor nævnte selskaber (3n) uagtet at de nedenfor nævnte selska-ber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer; alt hvorved statskassen led et tab på i alt 304.852 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor. Forhold hos Selskab SKAT Im Im Im 2e 3n 3n 3n 13b. (forhold 13m 0g 2e, i SKAIs tiltalebegæring) 0100-85150-00030-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 289, jf. momslovens 81, stk. 4, ved for perioden fra den 1.juli 2013 til den 30.juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage statskassen moms; som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> for- sætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra selska- berne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT Im Im Im 2e alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft 0g va-rer til selskabet <anonym>Virksomhed ApS 24</anonym> <anonym>CVR nr 19</anonym> hvilke fakturaer var eg-nede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 24's</anonym> afgiftstilsvar; og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til at dokumentere en købsmoms på 258.151 kr. 13c. (forhold Im i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00027-17 og 0100-85110-00028-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffelovens 282, jf_kildeskattelovens 74, stk. 2, jf stk 1, nrL ved for 'perioden fra den 1.juli 2013 til den 30.juni 2016, i forening efter forudgående aftale og fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube - rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift;, med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som reel ejer og med <anonym>Tiltalte 3</anonym> som direktør i perioden fra den 21.juni 2012 til den 16.juni 2016 af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 24</anonym> <anonym>CVR nr. 19</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag; hvorved statskassen led et tab på i alt 324.696 kr. i A-skat 0g 51.335 kr: i AM-bidrag eller nærliggende risiko herfor. 13d. (forhold 1m i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00027-17 og 0100-85110-00028-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 282 jf kildeskattelovens 74, stk 2 jf stk 1 nr 1 jf straffelovens 23, ved for 'perioden fra den 1.juli 2013 til den 30.juni 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepte-ret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab SKAT Im Im Im alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til sels- kabet <anonym>Virksomhed ApS 24</anonym> <anonym>CVR nr 19</anonym> på i alt 641.692 kr. (ekskl. moms) hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at <anonym>Virksomhed ApS 24</anonym> kunne undla-de at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 324.696 kr. i A-skat 0g 51.335 kr: i AM-bidrag. <anonym>Virksomhed 2</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 14a. (forhold In 0g 30 i SKATs tiltalebegæring) <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 3. if. stk. 1. nr 1.</anonym> ved i perioden fra 1.januar 2013 til den 30. september 2016,i forening efter forudgående aftale 0g fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube - rettiget vinding; med forsæt til at unddrage det offentlige afgift;, med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som reel ejer af <anonym>Virksomhed 2</anonym> vI <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>CVR nr 20</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby; og med <anonym>Tiltalte 4</anonym> som direktør; at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgifts-kontrollen; idet de tiltalte urigtigt angav købsmoms med henholdsvis 123.948kr., der angiveligt skulle vedrører køb af mandskab fra de nedenfor nævnte selskaber (In) og købsmoms med 15.000 kr:, der angiveligt skulle vedrører køb af varer fra nedenfor nævnte selskab (30), uagtet at de nedenfor nævnte selskaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 138.948 kr i moms eller nærliggende risiko her-for. Forhold hos Selskab SKAT In In 30 14b. (forhold In i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00031-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 4.</anonym> ved i perioden fra 1.Januar 2013 til den 30. september 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet neden-for Forhold hos Selskab SKAT In In alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til <anonym>Virksomhed 2</anonym> v/ <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>CVR nr. 20</anonym> hvilke fakturaer var 'egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed 2</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> afgifts-tilsvar og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> 1 forening anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købsmoms på 123.948 kr. 14c. (forhold In i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00029-17 og 0100-85110-00030-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> straffelovens 289 jf_kildeskattelovens 74, stk 2 jl stk 1 nr1 ved i perioden fra 1.Januar 2013 til den 30. september 2016, i forening; efter forudgående aftale 0g fælles forståelse, for at skaffe sig selv eller andre ube - rettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift; med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som reel ejer af <anonym>Virksomhed 2</anonym> vI <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>CVR nr. 20</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> Valby; og med <anonym>Tiltalte 4</anonym> som direktør; at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag; hvorved statskassen led et tab på i alt 214.903 kr i A-skat og 33.977 kr. i AM-bidrag, eller nærliggende risiko her-for. 14d. (forhold In i SKATs tiltalebegæring) 0100-85110-00029-17 og 0100-85110-00030-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. kildeskattelovens 8 74. stk. 2. if. stk. 1. nr 1. if.</anonym> straffelovens_ 23, ved i perioden fra 1.januar 2013 til den 30. september 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; ved tilskyndelse råd eller dåd, med forsæt til at unddrage statskassen skat; som reel ejer af selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget, eller accepteret at der fra nedenfor nævnte selskaber blev udstedt urigtige fakturaer som beskrevet nedenfor: Forhold hos Selskab SKAT In In alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft til <anonym>Virksomhed 2</anonym> vI <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>CVR nr. 20</anonym> på i alt 424.710 kr. (ekskl. moms), hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> 1 forening anvendte som dokumentation overfor SKAT, således at de kunne undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag med i alt 214.903 kr.i A-skat 0g 33.977 kr. i AM-bidrag: <anonym>Virksomhed ApS 25</anonym> 15a. (forhold 2d og 31i SKAIs tiltalebegæring) 0100-85150-00028-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens 289, jf. momslovens 81, stk. 3, jf stk 1, nr1 ved for perioden fra den 1.januar 2013 til den 1_ marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som direktør og reel ejer af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 25</anonym> <anonym>CVR nr 21</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Val-by, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen; idet til-talte urigtigt angav købsmoms på i alt 26.287 kr., der urigtigt var angivet som hidrørende fra varekøb hos selskabet <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> og købsmoms med 133.896 kr., der urigtigt var angivet som hidrørende fra varekøb hos selska-berne <anonym>Virksomhed ApS 26</anonym> <anonym>Virksomhed ApS</anonym> 9 0g <anonym>Virksomhed S.MBA. 1</anonym> uagtet at de nævnte sels-kaber hverken havde leveret arbejdskraft eller varer; alt hvorved statskassen led et tab på i alt 160.183 kr., imoms, eller nærliggende risiko herfor. ISb (forhold 2d og 31, i SKATs tiltalebegæring) 0100-85150-00028-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens 289, jf. momslovens 81, stk. 4, ved for perioden fra 1.januar 2013 til den 1 marts 2016, for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; med forsæt til at unddrage statskassen moms, som reel ejer af selskabet, <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forsætligt at have udstedt og eller foranlediget; eller accepteret at der fra selskaberne blev udstedt fakturaer som beskrevet nedenfor Forhold hos Selskab SKAT 2d alle sammen med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft og va-rer til selskabet <anonym>Virksomhed ApS 25</anonym> <anonym>CVR nr 21</anonym> hvilke fakturaer var egnede til opgørelsen af <anonym>Virksomhed ApS 25</anonym> og hvilke fakturaer <anonym>Tiltalte 1</anonym> anvendte overfor SKAT til urigtigt at dokumentere en købs-moms på 26.287 kr. Forhold 16 (forhold 4 i SKAIs tiltalebegæring) 0100-76402-00029-18 og 0100-76602-00129-17 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>straffelovens 8 289. if. momslovens 8 81 . stk. 3. if. stk. 1. nr 2. if. 8 57. stk.</anonym> <anonym>1. 1. pkt..</anonym> ved for 'perioden fra den 1. april 2015 til den 30.marts 2016,for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding; i forening og efter forudgående aftale el-ler fælles forståelse; med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med <anonym>Tiltalte 5</anonym> som direktør af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> <anonym>CVR nr. 22</anonym> <anonym>Adresse 9</anonym> 1 <anonym>København</anonym> og med <anonym>Tiltalte 2</anonym> som den reelle ejer af selskabet, at have undladt at angive selskabets udgående og ind-gående afgift, alt hvorved statskassen led et tab på i alt 15.286.954 kr. i moms, eller nærliggende risiko herfor: Subsidiært <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> straffelovens 290, stk 2, jf stk 1. jf. 8 21, ved i perioden fra den 23. april 2015 til den 14. april 2016, med <anonym>Tiltalte 5</anonym> som direktør af selskabet <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> <anonym>CVR nr. 22</anonym> <anonym>Adresse 9</anonym> <anonym>København</anonym> og med <anonym>Tiltalte 2</anonym> som den reelle ejer af selskabet, at have forsøgt uberettiget at skaffe sig eller andre del i ud-bytte fra strafbare lovovertrædelser eller uberettiget at have skjult, opbevaret, transporteret; hjulpet til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende at have virket til at sikre andre udbyttet af strafbare lovovertrædelser; idet de tiltalte på selskabets bankkonti i Arbejdernes Landsbank; <anonym>Konto nr. 1</anonym> samt Nykredit, <anonym>Konto nr. 2</anonym> ) <anonym>Konto nr 3</anonym> ) og <anonym>Konto</anonym> <anonym>nr. 4</anonym> ), modtog ikke under 87.231.927,63 kr., uagtet at de tiltalte vidste eller bestemt formo-dede at pengene stammede fra strafbare lovovertrædelse Forhold 17. (46) 0100-76602-00167-15 <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens 290, stk 2, jf stk 1, jf: 8 21, ved i perioden mellem den 14.november 2013 til den 18.maj 2016i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>CVR nr 1</anonym> beliggende <anonym>Adresse 8</anonym> i Valby eller andre af tiltalte tilknyttede lokationer; at have besiddet 3 stk computere af mrk. Apple IMAC, diverse leasede industrikøkkenmaski-ner, diverse beklædningsgenstande; espressomaskine 60" TV af mrk: Sharp; uagtet at tiltalte vidste eller bestemt formodede, at varerne hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse. Forhold 18. (47.) 0100-76141-01059-17 Påtaleopgivet Forhold 19. (48.) 0100-76601-00086-16 Påtaleopgivet Forhold 20. (49.) 0100-76601-00084-16 Påtaleopgivet 21. (50.) 0100-76601-00036-17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffelovens 290 stk 2, jf_ stk1 ved i perioden mellem den 17.november 2015 0g den 30.januar 2016, på u- kendt sted, at have købt en espressomaskine til en værdi af ca. 50.000 kr., u- agtet at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode at espressomaskinen hid - rørte fra en strafbar lovovertrædelse Forhold 22. (51.) 0100-76601-00035-17 Påtaleopgivet Forhold 23. (52.) 0100-76601-00037-17 Påtaleopgivet Forhold 24. (53.) 0100-76601-00033-17 Påtaleopgivet Forhold 25. (54.) 0100-70811-00210-17 Påtaleopgivet Forhold 26 (57.) 0100-84110-01145-16 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>bekendtoørelse om euforiserende stoffer 8 27. stk. 1. if. 8 3. if. bilao 1. li-ste</anonym> <anonym>B nr 43.</anonym> ved den 1 marts 2016 ca. kl. 7.40 på sin bopæl, <anonym>Adresse 10</anonym> 1 <anonym>København</anonym> at have været i besiddelse af 0,5 gram kokain til eget for-brug. Forhold 27 (58.) 0100-84173-00034-16 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>knivlovens 8 7 stk. 2. if. stk. 1. if. 8 2. stk. 1. nr 1 00 5 if. tidlivere vå-</anonym> benbekendtgørelsens 5Z stk 4, jf 8 16, stk 1nr1, ved på samme tid og sted som det i forhold 26 beskrevne; at have været i be- siddelse af enhåndsbetjent foldekniv med en klingelængde på 9 cm; samt en skarpslebet machette, med en klingelængde på 36 cm. Forhold 28 (59.) 0100-84173-00043-16 <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>knivlovens 8 7 stk. 2. if. stk. 1. if. 8 2. stk. 1. nr 5 if. tidlivere våbenbe-</anonym> kendtgørelsens 5Z, stk 4, jf 8 16, ved på samme tid og sted som det i forhold 26 beskrevne; uden 'politiets tilla- delse, at have besiddet en butterflykniv. Forhold 29 (60.) 0100-84174-00144-16 <anonym>Tiltalte 2</anonym> våbenbekendtgørelsens 10, stk 2, jf_ stk L, jf 8 1, stk 1, nr 8, jf tid <anonym>livere våbenbekendtvørelsens 8 57. stk. 4. 2 pkt.. if. 8 16. stk. 1. nr 11.</anonym> ved på samme tid og sted som det i forhold 26 beskrevne; uden politiets tilla- delse; at have besiddet 3 stk CS-gasspray. <anonym>Anklavemvndioheden</anonym> har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 7</anonym> skal betale tillægsbøder svarende til én gang de unddragne beløb, som de hver især måt-te dømmes for, jf. straffelovens 8 50, stk. 2 Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af de i sagen beslaglagte genstande, kontanter; kontoindeståender og fast ejendom; jf. straffelovens 8 75, stk. 1 og 2,og 8 76 a. Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> imed-før af udlændingelovens $ 49, stk. 1, jf:. 8 22, nr. 1, nr. 2, nr 3 og nr. 6,jf. $ 32, udvises med indrejseforbud i et af retten nærmere fastsat tidsrum. <anonym>Tiltalte l</anonym> har nægtet sig skyldig 0g påstået frifindelse; subsidiært ret-tens mildeste dom. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden; dog ikke af de i forhold 17 og 20 nævnte genstande. SKAT har påstået; at tiltalte skal betale 4.761.858 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Virksomhed 2</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> Ialt Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig 0g påstået frifindelse; subsidiært dom til foranstaltninger i medfør af straffelovens $ 69, og mere subsidiært rettens mildeste dom. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden: Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 19.415.039 kr. i erstatning Beløbet er opgjort således: <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Virksomhed 1</anonym> vI <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Virksomhed 2</anonym> v/ <anonym>Tiltalte 4</anonym> Ialt Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse; subsidiært ret-tens mildeste dom. SKAT har påstået; at tiltalte skal betale 4.018.570 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Ialt Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse; subsidiært rettens mil- deste dom. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden. SKAT har påstået; at tiltalte skal betale 413.698 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: <anonym>Virksomhed 2</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> Ialt Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. <anonym>Tiltalte 5</anonym> har nægtet sig skyldig 0g påstået frifindelse; subsidiært rettens mildeste dom SKAT har påstået; at tiltalte skal betale 15.286.954 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> Ialt Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. <anonym>Tiltalte 6</anonym> har nægtet sig skyldig 0g påstået frifindelse; subsidiært rettens mildeste dom. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden: SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 4.348.160 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> Ialt Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. <anonym>Tiltalte 7</anonym> har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse; subsidiært rettens mildeste dom Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte. Forklaringerne er gengivet i følgende retsbøger; hvortil der henvises: <anonym>Tiltalte 1</anonym> Retsbog af 23. april 2020, side 2-15. Retsbog af 27. april 2020, side 2-16. Retsbog af 30. april 2020, side 2-19. Retsbog af 1.maj 2020, side 2-12 Retsbog af 10.juni 2020, side 5-25 Retsbog af 1l.juni 2020, side 2-5. <anonym>Tiltalte 2</anonym> Retsbog af 1.maj 2020, side 12-23 <anonym>Tiltalte 3</anonym> Retsbog af 4. maj 2020, side 2-14. Retsbog af 12.juni 2020, side 3. <anonym>Tiltalte 4</anonym> Retsbog af 22. april 2020, side 5-9. <anonym>Tiltalte 5</anonym> Retsbog af 22. april 2020, side 2-5. <anonym>Tiltalte 6</anonym> Retsbog af 4. maj 2020, side 14-26. Retsbog af 7.maj 2020, side 4. <anonym>Tiltalte 7</anonym> Retsbog af 6. maj 2020, side 2-11. Retsbog af 7.maj 2020, side 2-4. Retsbog af 27.maj 2020, side 2-4. Der er desuden afgivet forklaring af følgende vidner: <anonym>Vidne 1</anonym> (retsbog af 6. maj 2020, side 11-19) Revisor <anonym>Vidne 2</anonym> (retsbog af 6. maj 2020, side 19-23, retsbog af 28.maj 2020, side 2-20,0g retsbog af 10.juni 2020, side 2-5) Advokat <anonym>Vidne 3</anonym> (retsbog af 7. maj 2020, side 4-5) <anonym>Vidne 4</anonym> (retsbog af 12. maj 2020, side 2-11) <anonym>Vidne 5</anonym> (retsbog af 12.maj 2020, side 11-15) <anonym>Vidne 6</anonym> (retsbog af 12. maj 2020, side 15-19) <anonym>Vidne 7</anonym> (retsbog af 13.maj 2020, side 2-11) <anonym>Vidne 8</anonym> (retsbog af 13.maj 2020, side 11-24, 0g retsbog af 29.maj 2020, side 2-5)) <anonym>Vidne 9</anonym> (retsbog af 14. maj 2020, side 3-5) <anonym>Vidne 10</anonym> (retsbog af 14. maj 2020, side 5-9) <anonym>Vidne 1 1</anonym> (retsbog af 14.maj 2020, side 9-11) <anonym>Vidne 12</anonym> (retsbog af 14.maj 2020, side 11-15) <anonym>Vidne 13</anonym> (retsbog af 14.maj 2020, side 15-18) <anonym>Vidne 14</anonym> (retsbog af 14.maj 2020, side 18-20) <anonym>Vidne 15</anonym> (retsbog af 18.maj 2020,2-5) <anonym>Vidne 16</anonym> (retsbog af 18.maj 2020, 5-6) <anonym>Vidne 17</anonym> (retsbog af 18.maj 2020, 6-7) <anonym>Vidne 18</anonym> (retsbog af 18.maj 2020, 7-10) <anonym>Vidne 19</anonym> (retsbog af 18.maj 2020, 10-13 <anonym>Vidne 20</anonym> (retsbog af 18.maj 2020, 13-14) <anonym>Vidne 21</anonym> (retsbog af 18.maj 2020, 15-17) <anonym>Vidne 22</anonym> (retsbog af 18.maj 2020, 17-18) <anonym>Vidne 23</anonym> (retsbog af 19. maj 2020, 2-3) <anonym>Vidne 24</anonym> (retsbog af 19.maj 2020,3-5) <anonym>Vidne 25</anonym> (retsbog af 19.maj 2020, 5-7) <anonym>Vidne 26</anonym> (retsbog af 19.maj 2020, 7-9) <anonym>Vidne 27</anonym> (retsbog af 19. maj 2020, 9-10) <anonym>Vidne 28</anonym> (retsbog af 19.maj 2020, 10-11) <anonym>Vidne 29</anonym> (retsbog af 19. maj 2020, 11-12) <anonym>Vidne 30</anonym> (retsbog af 20.maj 2020, side 2-3) <anonym>Vidne 3 1</anonym> (retsbog af 20. maj 2020, side 3-4) <anonym>Vidne 32</anonym> (retsbog af 20.maj 2020, side 4-6) <anonym>Vidne 33</anonym> (retsbog af 20. maj 2020, side 6-8) <anonym>Vidne 34</anonym> (retsbog af 20.maj 2020, side 9-10) <anonym>Vidne 35</anonym> (retsbog af 27. maj 2020, side 6-8) <anonym>Vidne 36</anonym> (retsbog af 27. maj 2020, side 8-11) <anonym>Vidne 37</anonym> (retsbog af 27.maj 2020, side 1l) <anonym>Vidne 38</anonym> (retsbog af 27. maj 2020, side 11-13) <anonym>Vidne 39</anonym> (retsbog af 27. maj 2020, side 13-14) <anonym>Vidne 40</anonym> (retsbog af 29.maj 2020, side 5-10) <anonym>Vidne 41</anonym> (retsbog af 29.maj 2020, side 10-12) <anonym>Vidne 42</anonym> (retsbog af 29.maj 2020, side 12-13) <anonym>Vidne 43</anonym> (retsbog af 29. maj 2020, side 13-14) <anonym>Vidne 44</anonym> har været indkaldt som vidne, men har ikke ønsket at afgive forklaring jf. retsplejelovens $ 171, stk. 2, nr. 1_ <anonym>Vidne 45</anonym> forklaring til politirapport er dokumente-ret, jf. retsplejelovens 8 871, stk. 4 Oplysningerne i sagen Bevisførelsen i sagen har ud over de tiltaltes forklaringer samt vidneforkla - ringerne idet væsentlige bestået af dokumentation af følgende: De i tiltalen nævnte fakturaer. Selskabsrapporter og bogføringsbilag vedrørende de i tiltalen nævnte virk- somheder. Kontoudskrifter vedrørende de tiltalte og de i tiltalen nævnte virksomheder. Pengestrømsanalyser: Telefonaflytninger vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> Beslaglagte genstande fra ransagninger hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> og revisor <anonym>Vidne 2</anonym> Dom af 24. oktober 2016 vedrørende <anonym>Vidne 46</anonym> Afgørelser fra SKAT vedrørende de i tiltalen nævnte virksomheder Personlige oplysninger <anonym>Tiltalte 1</anonym> Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 11. maj 2020 vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvoraf fremgår bl.a.= "RESUMÉ: Sagen drejer sig om den 63-årige <anonym>Tiltalte 1</anonym> der er født og opvokset i Pakistan hos gifte forældre sammen med sine t0 søskende. <anonym>Tiltalte 1</anonym> beskriver sin op-vækst som god 0g tryg. Som 16- årig var <anonym>Tiltalte 1</anonym> på ferie i Danmark, hvor han mødte sin nuværende hustru. Han flyttede i 1974 permanent til Danmark. Parret har været gift siden 1979. Om sine boligforhold oplyser <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han siden år 2000 har boet i eget hus med sin hustru og 4 børn. Børnene er nu voksne og flyttet hjemmefra. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har 4 børnebørn. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har siden 1979 været selvstændig erhvervsdrivende inden for restaurationsbran - chen. Aktuelt er <anonym>Tiltalte 1</anonym> indehaver af 14 restauranter. Han har de sidste to år lukket og solgt flere af sine restauranter; og han beskriver at hans økonomiske situation ikke længere er god. <anonym>Tiltalte 1</anonym> oplyser; at han ingen fritid har, da han aktuelt arbejder 12/14timer i døgnet. Om sit fysiske helbred oplyser <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han lider af forhøjet blodtryk; samt type 2-di- abetes; som han medicineres for. Han har desuden en gammel nakkeskade som er brudt op. Om sit psykiske helbred oplyser <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han normalt er i godt humør med en positiv indstilling til livet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har aldrig modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling . Han er dog påvirket af den verserende sag. <anonym>Tiltalte 1</anonym> angiver; at han ikke drikker alkohol og han ikke tager nogen former for eufori- serende stoffer: Om sine fremtidsplaner oplyser <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han på sigt ønsker at overdrage sine forret- ninger til et generationsskifte. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er motiveret for at samarbejde med kriminalfor- sorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn Kriminalforsorgens konklusion Det er Kriminalforsorgens vurdering; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste; hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden: Finder retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste; skal det anbefales; at der alene fastsættes prøvetid. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er tidligere straffet; senest ved bødeforlæg på 1.500 kr: vedtaget den 5. december 2019 for overtræ-delse af straffelovens 8 55 a, stk. 1. <anonym>Tiltalte 2</anonym> Af psykologisk undersøgelse af 24. februar 2020 fra Retspsykiatrisk Klinik i København fremgår bl.a: "Konklusion På det foreliggende grundlag ~ eller rettere mangel på samme findes det umuligt at gennemføre en testpsykoligisk vurdering . Ud fra det kliniske indtryk 0g obser-vandens ageren under selve prøven fås indtrykket af et tilstræbt; bevidst forsøg på at fremstille sig mere insufficient og dermed mere psykisk syg, end der objektivt er belæg for. Den grotesk fremstillede insufficiens; de aggressive anklager over test-materialets "ondskab" og den reelt manglende lyst til at kooperere virker ikke over-bevisende. Ud fra livsforløbet og observandens aktuelle eksistensform er der næppe tvivl om; at han har en alvorlig psykisk lidelse; men formen heraf lader sig ikke klarlægge på ovennævnte baggrund. Retspsykiatrisk Klinik i København har endvidere udarbejdet retspsykiatrisk erklæring af 3. marts 2020, hvoraf fremgår bl.a.= "Konklusion Observanden er herefter ikke med sikkerhed sindssyg og kan heller ikke antages at have været det på tidspunkterne for det påsigtede; der fandt sted i perioden 2013-16. Ved de lægelige samtaler fremtræder han begavet inden for normalområdet; formentlig; hvorimod hans totale mangel på samarbejde ved den psykologiske test-ning ikke kan vurdere hans IQ. Han lider ikke af epilepsi. Observanden er vokset op i Norge 0g fra 15-årsalderen i <anonym>By 5</anonym> i Danmark sammen med sine forældre, der flygtede fra Irak . Opvæksten beskrives som almindelig i Norge, men belastet i Danmark både pga. forældrenes vanskeligheder med at skabe rammer svarende til et dansk ungdomsliv; og pga. observandens adfærdsproblemer: Skolegangen med 9.og 10.klasse i Danmark var lidet givende og blev afsluttet med bortvisning 0g uden afgangsprøve. Observanden har ingen uddannelse og ar-bejdede kun kortvarigt; før han blev førtidspensioneret midt i 20'erne, antageligt pga: psykiske problemer: Hans sociale forhold har været ustabile som voksen; men aktuelt er han samlevende med en rumænsk kvinde; der driver selvstændig virk-somhed og tager sig af alle praktiske forhold i hjemmet, herunder pasningen af ob-servandens 7-årig datter hver anden uge. Han oplyser primært at omgås sin 0g sam-leverens familier: Observanden kom i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem i 2003 i for-bindelse med, at han under isolationsfængsling havde udviklet vrangforestillinger og haft hørehallucinationer. Han blev som andetsteds anført mentalobserveret og idømt en behandlingsdom. Han var overvejende tilknyttet distriktspsykiatrien; hvor man beskrev ham som overvejende præget af negative symptomer (affektfladhed, initiativløshed m.m) og med god respons på den antipsykotiske behandling (Risperdal 4 mg) Han blev på ny mentalobserveret i 2013, hvor han oplyste om fomnemmelse af overvågning samt selvhenførende forestillinger: Observanden blev på ny idømt en behandlingsdom; men absenterede sig 0g kom først i behandling i psykiatrien i 2016. Der er beskrevet mangelfuld kooperation omkring medicinsk behandling 0g fremmøder: Ved herværende undersøgelse har observanden oplyst om hørehallucinationer og forestillinger om at være forfulgt af tidligere bandekammerater, mens hans mest påfaldende symptom har været en ganske vekslende deltagen hos de forskellige un-dersøgere. Især ved den psykologiske testning har han fremtrådt så påfaldende; at man finder det rimeligt at antage; at han har simuleret. Det findes mest sandsyn-ligt; at hans psykiske tilstand er bedret i forbindelse med ophør af misbrug, men det kan ikke afvises; at han tidligere har huset skizofreniforme træk, som nu synes re-mitteret i betydelig grad. På hans oplysninger synes de mest markante symptomer at være initiativløshed og sløvhed, hvorimod talen ikke kan beskrives som ordfattig 0g indholdsfattig. Observanden findes herefter med overvejende sandsynlighed omfattet af straffelo-vens $ 69,men man kan ikke såfremt han findes skyldig; pege på nogen foranstalt-ning, jf. straffelovens $ 68, 2. pkt., til imødegåelse en vis risiko for fremtidig ligear-tet kriminalitet; som mere formålstjenlig end straf' Af Retslægerådets udtalelse af 15.juni 2020 fremgår bl.a. "Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet henvise til tidligere afgivne re-sponsum af 16. september 2003, 0g nu, på baggrund af de fremsendte sagsakter med retspsykiatrisk erklæring af 3. marts 2020 ved ledende overlæge <anonym>Læge</anonym> Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, udtale, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke aktuelt er 'sindssyg og heller ikke kan antages at have været sindssyg i tidsrummet for det på-sigtede Hans forbrug af rusmidler er ikke præciseret nøjere. Han er normalt bega-vet 0g lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er opvokset i Norge med samlevende forældre af irakisk herkomst som nummer 5 af 8 søskende. Da han var 15 år gammel, flyttede familien til Danmark. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har gået i skole i Norge og i 9. og 10. klasse i Danmark uden at opnå afgangseksamen. Han har herefter ikke kunne gennemføre skolegang; uddannelse eller opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Hans ungdom var præget af tilpas-nings- og adfærdsmæssige vanskeligheder med kriminalitet og et omfattende blan-det stofmisbrug; herunder indtag af heroin; centralstimulantia; hash 0g anabolske steroider. I 2006 blev han tilkendt førtidspension af psykosociale årsager: <anonym>Tiltalte 2</anonym> har haft flere langvarige samlivsforhold, og er aktuelt samboende med ru-mænsk kvinde. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har en 7/7 deleordning med sin 7-årige datter fra et tid-ligere forhold. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ved tidligere mentalobservationer i henholdsvis 2003 0g 2013 fundet sindssyg; lidende af paranoid skizofreni og har været underlagt behandlingsdomme i perioderne december 2003 til oktober 2008 og fra maj 2013 til november 2017.De idømte foranstaltninger har ikke afholdt <anonym>Tiltalte 2</anonym> fra kriminalitet. Der har tilsy-neladende kun været få og kortvarige indlæggelser en i hele sygdomsforløbet og fra 2013 til 2016 var <anonym>Tiltalte 2</anonym> udrejst til Sverige, hvor behandlingsdommen ikke kunne varetages. Ved de ambulante forløb, især det sidste, har <anonym>Tiltalte 2</anonym> været særdeles ustabil med hensyn til fremmøde og medicinindtag. Der er ved den første behandlingsdom beskrevet god effekt af behandling med antipsykotisk virkende medicin. Han er i 2017 afsluttet til egen læge, idet han blev anset for velbehandlet og stabil. Ved den aktuelle mentalundersøgelse fremstår <anonym>Tiltalte 2</anonym> utroværdig med hensyn til rapporteringer og i sin fremtoning . Flere af hans oplysninger er urigtige 0g di-vergerer; ligesom han ikke kan eller vil besvare flere spørgsmål. Han angiver sig hørelseshallucineret og præsenterer vage forestillinger om forfølgelse; men fremstår objektivt ikke hverken forpint eller psykotisk Den psykologiske test er ikke mulig at gennemføre på grund af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> manglende vilje til samarbejde . Der fås indtryk af, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> bevidst forsøger at fremstille sig selv insufficient og mere psykisk syg end der objektivt er belæg for, og samlet vurderes <anonym>Tiltalte 2</anonym> at simu-lere. Konklusivt findes tilstanden forenelig med skizofreni i remission Alternativt vurderes tidligere psykotiske symptomer udløst af stofmisbrug: Ved en samlet vurdering finder Retslægerådet herefter; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er omfattet af straffelovens $ 69. Såfremt han findes skyldig; kan Retslægerådet dog ikke pege på nogen foranstaltning, jævnfør samme lovs 8 68, 2 pkt;, som mere formålstjenlig til at forebygge risikoen for fornyet kriminalitet end straf?? Udlændingestyrelsen har den 21. april 2020 afgivet en udtalelse vedrørende spørgsmålet om udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvoraf følgende fremgår: "Opholdsgrundlag og længde Efter udlændingelovens $ 1 kan statsborgere i Finland, Island; Norge og Sverige uden tilladelse indrejse 0g opholde sig her i landet:. <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev den 20.juli 1997 tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR) Længden af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 20. juli 1997, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlæn-dingelovens $ 27, stk. 1. Efter udlændingelovens $ 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået friheds-straf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse; der ville have medført ube-tinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens $ 27, stk: 1. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har således når den i udlændingelovens $ 27, stk 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 15 år og 10 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer; at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 22, nr. 1,2,3, 6 0g 8. Efter udlændingelovens $ 22, nr: 1 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter $ 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises; hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens $ 22, nr. 2 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med opholdstilladelse efter 8 7 eller 8 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises; hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens $ 22, nr. 3 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter $ 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises; hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens $ 22, nr, 6 kan en udlænding; som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter $ 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens $ 289 0g $ 290, stk. 2 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer el-ler giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse, der ville have med-ført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens $ 22, nr. 8 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med opholdstilladelse efter $ 7 eller $ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens $ 192 a, $ 10, stk 1,jf. 881 og 2,ilov om våben og eksplosivstoffer; $ 59, stk. 4,jf. $ 18, stk. 1, i bekendt-gørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v eller $ 7,jf. 88 1 og 2,i lov om knive og blankvåben m.v. idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-se, for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne karakter: 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 17. april 2020. Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte 2</anonym> blandt andet har oplyst, at han: Er 'pensioneret. Har skizofreni. Har to mindreårige børn i Danmark. side 50 • Har sine forældre, 4 søskende, mormor , onkler og tanter i Danmark. Udlændingestyrelsen bemærker , at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende børn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sik-kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser . Udlændingestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger , der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på ud-lændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler , samt at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsbor ger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfunds-hensyn. Udlændingestyrelsen skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er omfattet af EU- reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper , der efter EU- reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlæn-dingelovens § 26 b. Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på § 36 i bekendtgø-relse nr . 239 af 10. marts 2019 (EU-opholdsbekendtgørelsen) som vedlægges i ko-pi. Vi skal særligt gøre opmærksom på § 36, stk. 3, hvoraf fremgår , at der ikke må træf fes afgørelse om udvisning af en EU-statsbor ger, som har haft ophold her i lan-det i de 10 forudgående år , medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den of fentlige sikkerhed. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter , og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 4 års varighed sammen-holdt med EU- reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om ud-visning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr . 1, 2, 3, 6 og 8. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr . 1- 5. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i for - bindelse med udvisning efter § 22, nr . 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder , dog altid for mindst 6 år . Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 2 og 3, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel- ser. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tidligere straffet, senest ved udeblivelsesdom af 3. maj 2017 med bøde på 3.500 kr: og førerretsfra - kendelse i 6 måneder for overtrædelse af færdselslovens 8 42, stk I,jf. $ 118, stk. 1, jf. straffelovens $ 89,og $ 125, stk. 1, nr. 3.jf. $ 126, stk 1, nr. 1o,jf. 8 128. ved udeblivelsesdom af 23. marts 2015 med bøde på 19.500 kr. og fører- retsfrakendelse i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af færdselslovens $ 4, stk. 1, 8 21, stk. 1, 8 42, stk. 1, nr. 1, 8 55a, stk. 1,jf. $ 118, og $ 126, stk. 1, nr 70g Io,jf. 8 125, stk. 2, 0g våbenlovens $ 10, stk. 2,jf. 8 4, skt. 1, 0g våbenbekendtgørelsen $ 57, skt. 4,jf. $ 16, skt. 1, nr. 5. ved udeblivelsesdom af 10. januar 2015 med bøde på 3.500 kr. for overtræ- delse af færdselslovens $ 4 0g 8 56. ved udeblivelsesdom af 31.juli 2014 med bøde på 6.000 kr. for overtræ-delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 3,jf. 8 27, stk. 1. ved udeblivelsesdom af 3.juli 2014 med bøde på 19.000 kr. for overtræ-delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 3,jf. 8 27, stk. I,jf. 8 3,jf. bilag 1, liste B, nr. 43, og våbenbekendtgørelsen $ $ 16, stk. 1, nr. 1l,jf. 8 57, stk. 4, samt konfiskation af hash og peberspray. ved udeblivelsesdom af 18. november 2013 med bøde på 9.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 3,jf. 8 27, stk. 1,jf. Liste B, nr. 43., samt konfiskation af kokain. ved dom af 28.maj 2013, hvorved tiltalte for overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. I,jf. 8 23,og 8 261, stk. 1, samt våbenlovens $ 2, stk. I,jf. 8 1, stk. 1, nr. I,jf. 8 10, stk. 1, blev idømt behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning således at Kriminalforsorgen sammen med overlæ-gen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. ved udeblivelsesdom af 2. marts 2012 med bøde på 2.000 kr. for overtræ - delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 2,jf. 27, stk. 1_ ved dom af 11. december 2007 med bøde på 7.000 kr. og førerretsfraken- delse i 6 måneder i medfør af færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 7,jf. $ 125 9 stk. 2, for overtrædelse af færdselslovens 8 4, stk. 1, 8 42, stk. 1, nr. 1, 8 33, stk. 5, 0g 8 56, stk. 1,jf. til dels straffelovens $ 89. ved dom af 5. december 2003, hvorved tiltalte for overtrædelse af straffelo- vens $ 288, stk. 1, nr. 1, $ 276 og $ 293 a, blev idømt psykiatrisk be- handling på hospital for sindslidende med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med sygehuset eller afdelingen under udskrivning således at der af Kriminalforsorgen i forbindelse med overlægen kunne træffes bestemmelse om genindlæggelse. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er villig til at udføre samfundstjeneste, såfremt han bliver idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. <anonym>Tiltalte 3</anonym> Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 5. marts 2020 vedrørende <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvoraf fremgår bl.a.= "RESUMÉ: Sagen drejer sig om den 39-årige <anonym>Tiltalte 3</anonym> der bor i et stort hus i Københavnsområdet. Han har i flere år været gift 0g samlevende med en nu 35-årig kvinde med hvem; han har to børn på henholdsvis 5 år og 1 år. Hustruen er aktuelt på barsel. Han havde en god og kærlig barndom og opvækst i Københavnsområdet hos gifte og samlevende forældre som den ældste af 4 børn. Han er direktør og har i 13 år drevet flere restauranter i en kæde på Sjælland. Han har en fast indtægt, og de økonomiske forhold er gode. <anonym>Tiltalte 3</anonym> er i fritiden sammen med sin familie og sine venner. Han kører motorcykel, styrketræner og arbejder ved PC'en. Han har mange gode 0g nære venner: Han er fysisk og psykisk sund og rask 0g i godt humør: Han har et meget begrænset forbrug af akkohol, og han har aldrig haft et forbrug af euforiserende stoffer. <anonym>Tiltalte 3</anonym> ønsker i fremtiden at fastholde sit arbejde og sin gode tilværelse; og at børnene har det godt. <anonym>Tiltalte 3</anonym> er nøje orienteret om betingelser ved en betinget dom med vilkår om samfunds - tjeneste 0g tilsyn af Kriminalforsorgen samt konsekvenser ved overtrædelse af vil-kår Han har tilkendegivet at være motiveret for at samarbejde med Kriminalforsor-gen om dette. Kriminalforsorgens konklusion et er Kriminalforsorgens vurdering; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbe-fales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste; skal det anbefales; at der alene fastsættes prøvetid. <anonym>Tiltalte 3</anonym> er tidligere straffet; senest ved dom af 9. september 2015 med bøde på 2.500 kr. og førerretsfraken-delse i6 måneder fra den 13. september 2015 indtil den 12. marts 2016 for overtrædelse af færdselslovens $ 3,jf. 8 118,og 8 126, stk. 1, nr. 8,jf. 8128. ved dom af 10. februar 2015 med bøde på 3.000 kr. og førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 13.marts 2015 til den 12. september 2015 for overtrædelse af færdselslovens $ 42, stk. 1, nr. 1,jf. 8 118. ved udenretlig vedtagelse den 11.marts 2014 af bøde på 6.000 kr. og be- tinget førerretsfrakendelse i 3 år for overtrædelse af færdselovens $ 21,jf. 118A. <anonym>Tiltalte 4</anonym> Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 27. februar 2020 vedrørende <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvoraf fremgår bL.a.= "RESUMÉ: Sagen drejer sig om den 59-årige <anonym>Tiltalte 4</anonym> der er født som nr. 2 af 2 søsken-de på Frederiksberg. <anonym>Tiltalte 4</anonym> mistede sin mor da hun var 7 år gammel, 0g var efterføl- gende den der måtte tage sig af alle praktiske gøremål i hjemmet. Faderen havde et alkoholproblem; og det var <anonym>Tiltalte 4</anonym> der stod for at måtte hjælpe ham i seng når han kom beruset hjem. <anonym>Tiltalte 4</anonym> blev gift og flyttede hjemmefra da hun var 18 år gammel. <anonym>Tiltalte 4</anonym> havde tilknytning til arbejdsmarkedet indtil ca. 1981, hvor hun senest arbejdede som sygehjælper; Siden da har <anonym>Tiltalte 4</anonym> gået hjemme og passet sine børn, og ind i mel-lem haft praktiske ad hoc opgaver i sin mands virksomhed. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har været gift med sin mand gennem 41 år Parterne bor aktuelt ikke sammen; og <anonym>Tiltalte 4</anonym> har ikke haft kontakt med sin mand gennem et par år. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har 4 voksne børn; og 4 børnebørn. <anonym>Tiltalte 4</anonym> bor i parrets fælles villa i Brønshøj . <anonym>Tiltalte 4</anonym> oplyser at hun ikke har kendskab til parrets økonomi, men at hun har en konto hvorfra hun træk-ker penge at leve for: <anonym>Tiltalte 4</anonym> bruger sin tid på at svømme og går i fitnesscenter <anonym>Tiltalte 4</anonym> ser desuden TV; og er ind i mellem på besøg hos sine børn i Jylland. <anonym>Tiltalte 4</anonym> havde en blodprop i hjertet for 4 år siden. Derudover føler <anonym>Tiltalte 4</anonym> sig i fysisk dårlig form. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har tidligere følt sig stræk psykisk; men føler sig aktuelt psykisk knæk-ket; og er meget gråd labil. <anonym>Tiltalte 4</anonym> drikker ikke alkohol og tager ikke euforiserende stoffer. <anonym>Tiltalte 4</anonym> er villig til at udføre samfundstjeneste såfremt hun dømmes skyldig i sigtelsen: Kriminalforsorgens konklusion Det er Kriminalforsorgens vurdering at <anonym>Tiltalte 4</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste; hvortil det skal anbe-fales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden: Finder retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste; skal det anbefales; at der alene fastsættes prøvetid. <anonym>Tiltalte 5</anonym> Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 26. maj 2020 vedrørende <anonym>Tiltalte 5</anonym> hvoraf fremgår bla: "RESUMÉ: Undersøgelsen omhandler den 55-årige <anonym>Tiltalte 5</anonym> der er bo-sat på Københavns Vestegn; hvor han bor i en 3-værelses lejlighed sammen med en kammerat. <anonym>Tiltalte 5</anonym> havde gode opvækstforhold som nr. 2 af 3 helsøskende hos gifte og samlevende forældre. Han havde en almindelig skolegang; samt et aktivt fritidsliv; 0g han kom godt ud af det med sine opgivelser: Hans mor er afgået ved døden; men han har god kontakt med sin far. Sine søskende har han i dag ingen kontakt med. Han afsluttede folkeskolen med 10. klasses afgangseksamen i 1981, hvorefter han aftjente værnepligt og de efterfølgende år var konstabel i Forsvaret. I perioden 1986-2012 var han ansat i forskellige jobs og havde fast lønindtægt. Derefter kom han ud i et misbrug 0g mistede sit job, og han var fra 2012-2018 uden arbejde og blev derfor hjemløs og levede på gaden. I 2018 begyndte han igen på arbejdsmarke-det; og han har siden været i arbejde. Han er i dag fuldtidsansat som chauffør og forsørges af lønindtægt: Han har en del gæld som han er i fuld gang med at afdra-ge på. <anonym>Tiltalte 5</anonym> er ikke i fast parforhold, og han har ingen børn. I fritiden er han træner i en fodboldklub; hvor han 2-3 gange om ugen træner unge drenge; 0g derudover slap-per han af og nyder livet. Han har mange bekendte, men få tætte venner. Vennerne består af 5 barndomsvenner; som han betegner som godt selskab og som havende god indflydelse på ham. Han angiver at være fysisk og psykisk sund og rask, og han er ukendt i psykiatrisk regi. Han opfatter sig selv som en rolig mand med et generelt godt humør. Den ver-serende sag påvirker ham en del, og han er bekymret for hvordan en evt. dom vil påvirke sin nuværende arbejdssituation samt fremtidige jobmuligheder. 1 perioden 2012 til 2018 havde <anonym>Tiltalte 5</anonym> et dagligt misbrug af alkohol, amfetamin og ko- kain. Misbruget førte til at han mistede både sit arbejde 0g sin bolig; og han levede som hjemløs på gaden. Han har aldrig været i misbrugsbehandling; men besluttede i 2018 at tage en kold tyrker og flyttede hjem til en kammerat for at starte på en frisk og stoppe sit misbrug. Siden 2018 har han ikke haft noget forbrug af euforise-rende stoffer og har ej heller lysten hertil: Han indtager engang imellem alkohol ved sociale anledninger med sine venner, men han oplever ikke kontroltab . I fremtiden ønsker <anonym>Tiltalte 5</anonym> at få færdigbetalt sin gæld, for derefter at få egen lejlighed. Han er glad for at være startet på en frisk, og han har fået livet tilbage og ser frem til hvad fremtiden må bringe. <anonym>Tiltalte 5</anonym> er nøje orienteret om en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen samt sanktionsmuligheder ved overtrædelse af vilkår: han er-klærer sig villig til at samarbejde med Kriminalforsorgen herom Kriminalforsorgens konklusion Det er Kriminalforsorgens vurdering; at <anonym>Tiltalte 5</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste hvortil det skal anbefales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden: Finder retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste, skal det anbefales; at der alene fastsættes prøvetid. <anonym>Tiltalte 5</anonym> er 'tidligere straffet; senest ved dom af 19.januar 2017 med bøde på 3.000 kr: for overtrædelse af færdselslovens $ 42, stk. 1, nr: I,jf. 8 118. <anonym>Tiltalte 6</anonym> Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 24. februar 2020 vedrørende <anonym>Tiltalte 6</anonym> hvoraf fremgår bl.a: "RESUMÉ: Sagen drejer sig om den 59-årige <anonym>Tiltalte 6</anonym> der er født 0g opvokset i Kø-benhavn hos sine gifte og samlevende forældre. Han beskriver at have haft en god og tryg opvækst. Om sine boligforhold oplyser <anonym>Tiltalte 6</anonym> at han bor i en ejerlejlighed. <anonym>Tiltalte 6</anonym> er ikke i fast parforhold. Fra et tidligere forhold har han en voksen datter: <anonym>Tiltalte 6</anonym> har afsluttet 10. klasse, hvorefter han startede i lære som shipping elev; dog u-den at gennemføre uddannelsen. Under elevtiden havde <anonym>Tiltalte 6</anonym> et fritidsjob som bar-tender i en biograf, hvor han samme sted arbejdede fuldtids i de efterfølgende 4 år. Herefter arbejdede <anonym>Tiltalte 6</anonym> som bartender på et værtshus efterfulgt af 13 års ansættelse på et hotel med forskelligartede opgaver. <anonym>Tiltalte 6</anonym> skiftede herefter arbejde, hvor han var beskæftiget som receptionschef på et hotel og senere som direktør gennem 14 år i samme hotelvirksomhed. <anonym>Tiltalte 6</anonym> har været i sit nuværede ansættelsesforhold siden 2013 som daglig leder i et uderholdningscenter <anonym>Tiltalte 6</anonym> modtager lønudbetaling <anonym>Tiltalte 6</anonym> oplyser; at han samler på frimærker og film. Han bruger en del af sin begræn- sede fritid sammen med sin datter. Om sin helbredssituation angiver <anonym>Tiltalte 6</anonym> at være fysisk og psykisk sund og rask og han har aldrig modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling. <anonym>Tiltalte 6</anonym> oplyser, at han drikker alkohol i forbindelse med festlige lejligheder. Han har aldrig taget nogen former for euforiserende stoffer Vedr. fremtidsplaner oplyser <anonym>Tiltalte 6</anonym> at han ønsker at forblive i sit nuværende ansæt- telsesforhold som daglig leder: <anonym>Tiltalte 6</anonym> er vejledt om indholdet af en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen:. Hvis han findes skyldig; vil han være motiveret for et samarbejde med Kriminalforsorgen 0g villig til at overholde de betingelser der vil være knyttet til en sådan afgørelse. Kriminalforsorgens konklusion Det er Kriminalforsorgens vurdering at <anonym>Tiltalte 6</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste; hvortil det skal anbefa-les, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden: Finder retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfunds-tjeneste; skal det anbefales; at der alene fastsættes prøvetid. <anonym>Tiltalte 6</anonym> er tidligere straffet ved udenretlig vedtagelse den 31 marts 2014 af en bøde på 3.500 kr: og en betinget førerretsfrakendelse i 3 år for overtrædelse af færdselslovens $ 42, stk. 1, nr 1,jf. 8 119 a, 0g 8 125, stk. 1, nr. 3. <anonym>Tiltalte 7</anonym> Der er af 'Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 3. april 2020 vedrørende <anonym>Tiltalte 7</anonym> hvoraf fremgår bl.a: "RESUMÉ Undersøgelsen omhandler den 50-årige <anonym>Tiltalte 7</anonym> som bor sammen med sin hustru og 2 børn på Københavns Vestegn. Han er opvokset som enebamn med samlevende forældre i Københavnsområdet. Hans opvækst var præget af forældrenes massive alkoholmisbrug samt en ustabil skolegang; Efter endt folkeskole; arbejdede <anonym>Tiltalte 7</anonym> i en årrække som stilladsarbejder. 1 2012 ud- dannede han sig til ingeniør i elektroteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, og han har de sidste 8 år været selvstændig med 2 virksomheder. Han har en fast månedlig indtægt; og han beskriver familiens økonomi som fomnuftig; Han har en skattegæld; som han afdrager på månedligt samt et mindre banklån. <anonym>Tiltalte 7</anonym> bor sammen med sin hustru og deres 2 fælles børn i en lejet bolig. I sin fritid træner han i et fitnesscenter samt tilbringer tid sammen med sin familie. Han er fysisk sund og rask. Han har tidligere haft et forløb med en psykolog; da han fik en belastningsreaktion efter ophør med misbrug. Han angiver; at han nu er velafbalanceret; samt at han har det godt psykisk. <anonym>Tiltalte 7</anonym> drikker sjældent alkohol, hvilket højest forekommer 2 gange om året ved sociale sammenkomster: Efter et mangeårigt forbrug af euforiserende stoffer, har han siden 2008 været afholdende. Han har tidligere afsonet 2 domme af 6 år, og har været i tilsyn af Kriminalforsor-gen som vilkår for en prøveløsladelse i 2007/2008, hvor han blev fundet egnet til tilsyn igen: Han ønsker for fremtiden; at hans børn får et godt . og trygt liv samt at flytte på lan-det og bo på en gård <anonym>Tiltalte 7</anonym> er nøje orienteret om betingelserne ved en betinget dom med vilkår om sam- fundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen; samt konsekvenserne ved overtrædel-se af vilkår. Han tilkendegiver; at han er villig til at samarbejde med Kriminalfor-sorgen om dette. Kriminalforsorgens konklusion Det er Kriminalforsorgens vurdering; at <anonym>Tiltalte 7</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste; hvortil det skal anbefales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden: Rettens begrundelse og afgørelse Processuelt Forsvarerne har gjort gældende bl.a,, at "tiltalen er udformet på en sådan må- de, at der allerede af denne grund, og uden at det er nødvendigt at foretage en nærmere vurdering af de enkelte tiltaltes roller; skal ske frifindelse? af de tiltalte i sagens forhold 1-15. Det er i den forbindelse anført, at 'eventuelle strafbare forhold i givet fald [. ] vil skulle henføres til underleverandørsels - kaberne, 0g vil skulle beskrives som overtrædelser relateret til disse? 0g at "eventuelle strafbare forhold i givet fald vil skulle henføres til og beskrives som overtrædelser af andre strafbestemmelser end de af anklagemyndigheden anvendte? Retten bemærker; at anklageskriftet i sin beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, skal være så præcist; at de tiltalte og retten på grundlag af an- klageskriftet kan konstatere; hvad sagen angår; og hvilke bevistemaer der skal behandles. Nærværende sag angår efter indholdet af anklageskriftet spørgsmålet om, hvorvidt de tiltalte har unddraget det offentlige moms; kil - deskat og arbejdsmarkedsbidrag og retten finder efter en samlet bedømmel-se, at anklageskriftet efter sit indhold, herunder beskrivelsen af de forhold, der er rejst tiltale for, opfylder kravene i retsplejelovens $ 834. Påstanden om frifindelse med henvisning til udformningen af anklageskriftet, tages herefter ikke til følge. Forsvaremne har endvidere rejst spørgsmål om opgørelserne i anklageskriftet af unddragen A-skat, som er fastsat ud fra en indeholdelsesprocent på 55. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte disse opgørelser; der er foreta-get efter principperne i kildeskattelovens 88 48 og 69. Det bemærkes herved, at der ikke er fremkommet nærmere oplysninger om fastsættelse af en lavere indeholdelsesprocent. Skyldsspørgsmålet Fakturaerne Et af sagens hovedspørgsmål er, om de medarbejdere, der udførte arbejdsop- gaver for de i sagen omhandlede hovedselskaber (dvs. de selskaber; som der er udstedt fakturaer til i sagens forhold 1-15), var ansat i disse hovedselska-ber; eller de reelt, som bl.a. forklaret af <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ansat hos underleve- randørerne (typisk i form af vikarbureauer), hvorfra de blev lejet af hoved- selskaberne. Et andet bevismæssigt hovedspørgsmål er, om de fakturaer; som indgår i sagen vedrørende levering af varer 0g håndværkerydelser; er udtryk for reelle leverancer fra underleverandørerne; eller om der blot er tale om fik-tive fakturaer. Retten lægger i den forbindelse til grund, at samtlige af de i sagen omhandle-de fakturaer er bogført i de relevante hovedselskaber. Det gælder således og-så fakturaerne, som vedrører de relativt korte perioder; hvor bogføringsmate-rialet hos de pågældende hovedselskaber ikke er fremlagt under sagen. <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 4</anonym> De fire vikarbureauer er stiftet i perioden fra juli 2013 til december 2014. Virksomheden <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> er ophørt i april 2017, mens de tre selskaber alle er opløst efter konkurs med ophørsdatoer fra november 2017 til marts 2019. Efter det oplyste har ingen af vikarbureauerne betalt A-skat og arbejdsmar- kedsbidrag eller i det omfang, det har været relevant moms. Herudover gør det sig generelt gældende, at de personer; der har været re- gistreret som direktører i vikarbureauerne i gerningsperioden; fremstår som uden nogen nævneværdige personlige-, uddannelsesmæssige- eller er- hvervsmæssige forudsætninger for at kunne drive de pågældende virksomhe - der. <anonym>Vidne 47</anonym> der har været registreret som direktør i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> fra selskabets oprettelse den 24. december 2014, har således forklaret bl.a. at han ingen uddannelse har og ikke har haft et arbejde; siden han for mange år siden som 14-årig arbejdede i Fakta. Han kender intet ti] <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> og har i perioden fra 2014 til slutningen af 2015 siddet i fængsel og si-den da levet på gaden som hjemløs. Han har på et tidspunkt for mange år si-den mistet sin pung i København med sit NemID-nøglekort. Herudover har <anonym>Vidne 7</anonym> der har været registreret som direktør i <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 4</anonym> fra den 12. maj 2015 og <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> fra den 2. oktober 2015, forklaret, at han ingen erfaring havde med at drive virksomhed. I perioden fra 2013-2015 levede han et kaotisk og usta-bilt liv, hvor han drak hver dag 0g tog stoffer 4-7 gange om ugen. Han har endvidere forklaret, at han ingen ansatte havde i selskaberne ud over vikarer-ne, men han husker ikke navne på nogen af de vikarer; han havde ansat, eller på de kunder; som han indgik aftaler med. Han har herudover under sin for-klaring ikke kunnet redegøre for; hvordan han trak medarbejdernes skatteop-lysninger på trods af, at han selv har oplyst; at han har trukket oplysningerne online. <anonym>Vidne 48</anonym> der har været registreret som direktør i <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> fra den 28. oktober 2014, er registreret som udrejst af Danmark til Ru-mænien den 10 december 2014, dvs. forud for den periode, hvor de i sagen omhandlede fakturaer er udstedt. Han har i øvrigt ikke afgivet forklaring un-der sagen. De personer; der er registreret som ansatte i vikarbureauerne, har altoverve- jende forklaret, at de har søgt ansættelse direkte hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> eller de re-stauranter; hvor de har arbejdet, og at det er sket på baggrund af et 'stillings - opslag fra de pågældende steder; gennem en bekendt eller ved en uopfordret ansøgning. Således har ingen af vidnerne forklaret, at de er blevet ansat efter at have søgt på et stillingsopslag fra et vikarbureau; og ingen af vidnerne har efter det oplyste modtaget lønsedler direkte fra et vikarbureau. Herudover har vidnerne generelt ikke været klar over; at de blev registreret som ansatte i vikarbureauerne. Flere har således ikke været opmærksomme herpå i forbindelse med, at der skulle underskrives ansættelseskontrakter; li-gesom flere har forklaret; at de troede, at der blot var tale om, at deres an-sættelsessted havde skiftet til en anden lønadministrationsvirksomhed end Dataløn. Der har i øvrigt ikke været tale om ændringer af ansættelsesforhol-dene for de pågældende, herunder i forhold til bla. den daglige ledelse og procedurer ved sygemelding mv. Der er endvidere under ransagningen af lokalerne hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> fundet et stempel fra <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> ligesom der under ransagningen af <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>2's</anonym> bopæl på <anonym>Gade 1</anonym> er fundet et stempel fra <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> samt fakturaer fra det pågældende selskab . Herudover er der under sidstnævnte ransagning fundet NemID-nøglekort tilhørende t0 af de registrerede direktø-rer i vikarbureauerne <anonym>Vidne 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 47</anonym> ), hvorpå der er påført nogle oplysninger; der fremstår som bruger-id og ad-gangskoder. Endelig er der under ransagningen på <anonym>Adresse 4</anonym> fundet to kladdehæfter; der indholdsmæssigt fremstår som timeopgørelser vedrørende en række ansatte på bl.a. restauranten <anonym>Virksomhed 3</anonym> på Ros Torv i Roskilde, herunder vedrørende vidnerne <anonym>Vidne 25</anonym> <anonym>Vidne 26</anonym> <anonym>Vidne 27</anonym> <anonym>Vidne 28</anonym> <anonym>Vidne 29</anonym> 0g <anonym>Vidne 3 1</anonym> Kladdehæfterne indeholder endvidere omtale af betaling af sort løn På den anførte baggrund, og efter indholdet af de under sagen afspillede tele- fonsamtaler samt de af_ politiet foretage pengestrømsanalyser; finder retten det bevist; at medarbejderne; som har udført de arbejdsopgaver; der er om-fattet af de i sagen omhandlede fakturaer fra ovenstående vikarbureauer; reelt har været ansat i de hovedselskaber; som fakturaerne blev udstedt til, og at fakturaerne derfor er fiktive og uden realitet. Retten har således tilsidesat forklaringen fra bl.a. <anonym>Tiltalte 1</anonym> om, at der var re- alitet bag såvel fakturaerne som de pågældende vikarbureauer; 0g at anven- delsen af vikarbureauerne skyldtes nogle problemer med Fagforeningen 3F i en række sager om medarbejdere hos bl.a. <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 5 Virksomhed ApS 6 09 Virksomhed ApS 7</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Fælles for de fire selskaber er, at de alle i en periode har haft <anonym>Tiltalte 2</anonym> re- gistreret som direktør; 0g at de er opløst efter konkurs med ophørsdatoer fra maj 2017 til august 2018. Efter det oplyste har ingen af de tre selskaber betalt moms; A-skat eller ar- bejdsmarkedsbidrag. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret bl.a., at han fra 2005 har modtaget førtidspension; 0g at han ikke husker; hvad han arbejdede med forud herfor; I perioden 2013-2016 tog han mange stoffer og drak meget alkohol. Han lavede stort set ikke andet end at feste. Det var en person; som hedder <anonym>Person 1</anonym> der fik tiltalte til at oprette selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 7</anonym> var allerede stiftet, men <anonym>Person 1</anonym> fik tiltalte overtalt til at overtage selskabet. Det var også <anonym>Person 1</anonym> der instruerede til-talte i, hvad han skulle forklare til politiet Han fortalte ikke politiet om <anonym>Person 1</anonym> da han ikke var klar over sagens alvor. Under ransagningen af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bopæl på <anonym>Gade 1</anonym> blev der fundet bl.a. en bærbar computer med en række fakturaer udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> til <anonym>Virksomhed ApS 28</anonym> <anonym>Vidne 46</anonym> der har været ansat i <anonym>Virksomhed ApS 28</anonym> har i en til-ståelsessag i Københavns Byret den 24. oktober 2016 over for retten forkla-ret; at fakturaerne fra underleverandørerne vedrørende levering af arbejds-kraft til <anonym>Virksomhed ApS 28</anonym> var fiktive; at der ingen underleverandører var; og at man på denne måde kunne skaffe penge til sorte lønninger:. Han har imidlertid under hovedforhandlingen delvist fragået sin forklaring og forklaret, at nogle af underleverandørerne leverede reel arbejdskraft, mens andre sendte en fik-tiv faktura. Under den nævnte ransagning på <anonym>Gade 1</anonym> blev der endvidere fundet en USB - nøgle med et Excel-regneark, som indeholder en række beløbsmæs-sige opgørelser; der ud fra størrelsen; dateringen og beskrivelsen fremstår som opgørelser vedrørende fire af de i sagen omhandlede fakturaer fra hen-holdsvis <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> (to fakturaer) og <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> (to faktura-er). Det er rettens vurdering, at Excel-regnearket i øvrigt indeholder en op-gørelse af kommission på 10 pct., der efter beskrivelsen tilfalder underleve-randøren; og derefter en oversigt over de beløb, der er tilbagebetalt til kun-den (90 pct. af fakturabeløbet). På den anførte baggrund, og efter indholdet af de under sagen afspillede tele - fonsamtaler samt de af politiet foretagne pengestrømsanalyser; finder retten det bevist, at de omhandlede fakturaer fra ovenstående selskaber er fiktive 0g således uden realitet. <anonym>Leverinven af varer 09 håndværkervdelser fra Virksomhed ApS 9 Virksomhed</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>IVS Virksomhed ApS 8. Virksomhed ApS 10 0o Virksomhed S.MBA. 2.</anonym> <anonym>IVS</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 26 0o Virksomhed ApS 17</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 26</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 1Z</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 9</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> der har afgivet forklaring under sagen, har været registreret som direktør i selskabet i perioden fra 27.maj til 21. august 2014. Selskabet er opløst efter konkurs med ophørsdato 13.januar 2016. Efter det oplyste er selskabet ikke registreret med en bankkonto, ligesom selskabet i gerningsperioden ikke har betalt moms, A-skat eller arbejdsmar - kedsbidrag: Det fremgår af en henvendelse til Københavns Politi fra kurator i konkursbo-et efter <anonym>Virksomhed ApS 9</anonym> bl.a., at selskabet er stiftet uden aktiver og tilstedevæ- relse af selskabskapital; at der ikke foreligger bogføring 0g underliggende bil- agsmateriale for selskabet; og at selskabet har pådraget sig gæld over for le- verandører; uden at der foreligger oplysninger om vilje eller evne til at betale denne gæld. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret bl.a., at han fik oplyst; at han skyldte penge til nogle personer med bandetilknytning, som kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> og at han skulle aflevere både sit og kærestens NemID og Dankort;, så personerne kunne misbruge kortene bl.a. ved købe varer på kreditkonti 0g sælge dem vi-dere til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Formålet med selskabet var ifølge vidnet at købe varer uden at betale og derefter videresælge dem til <anonym>Tiltalte 1</anonym> som betalte kontant 0g kendte til hele setuppet. Vidnet har endvidere forklaret, at han på et tidspunkt blev kaldt ind på <anonym>Virksomhed 1</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> dikterede; hvilket selskab der skulle udstede de en-kelte fakturaer; hvem der skulle stå som modtager af fakturaerne; 0g hvordan ydelserne skulle specificeres . Der blev i den forbindelse udarbejdet fakturaer til bl.a. <anonym>Virksomhed 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> <anonym>Virksomhed SMBA. 2</anonym> <anonym>Vidne 45</anonym> har været registreret som direktør i selskabet i peri-oden 28. november 2011 til 26. august 2013. Selskabet har ingen bankkonto 0g er opløst efter konkurs med ophørsdato 22 april 2014. Under 'politiets ransagning af <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> lokaler blev der på <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1's</anonym> kon-tor fundet et stempel tilhørende <anonym>Virksomhed S.MBA. 1</anonym> Der blev endvidere på en bærbar computer og t0 USB-nøgler fundet i alt 21 Word-filer med faktu-raer udstedt af <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> Af den af politiet foretagne undersøgelse ved-rørende de pågældende Word-filer fremgår; at de alle er oprettet i perioden fra 3.november 2013 til den 30.januar 2014, 0g at flere af fakturaerne var tilbagedateret til maj, juni; august og oktober 2013_ Der er herudover under sagen afspillet en telefonsamtale af 1. marts 2016 kl. 22.21 mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> om politiets beslaglæggelse af <anonym>Tiltalte 6's</anonym> computer; 0g som efter rettens opfattelse må forstås således; at par- terne under samtalen bl.a. drøftede fakturaer på <anonym>Tiltalte 6's</anonym> computer; som de havde udarbejdet eller rettet i <anonym>Tiltalte 6</anonym> har herom forklaret, at han har udarbejdet nogle fakturaer for <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> i forbindelse med, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 45</anonym> på et tidspunkt oplyste til ham; at de havde et mellemvæ-rende; og at der skulle udarbejdes fakturaer for noget arbejde, som <anonym>Vidne 45</anonym> havde lavet. Ioverensstemmelse hermed har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at når <anonym>Vidne 45</anonym> var færdig med en opgave, lavede de en faktura; som <anonym>Vidne 45</anonym> underskrev 0g stemplede med et stempel, der stod på tiltaltes kontor. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har endvidere forklaret, at fakturaerne fra <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> ikke ses betalt med midler fra konti tilhørende de selskaber; som fakturaerne er ud-stedt til, fordi der er tale om ydelser som led i <anonym>Vidne 45's</anonym> afdrag på en gæld, der er opstået i forbindelse med, at <anonym>Vidne 45</anonym> til et byggeprojekt havde lånt et CVR-nummer tilhørende selskabet <anonym>Virksomhed ApS 29</anonym> Der er i tilknytning hertil under sagen fremlagt et gældsbrev på 1.349.000 kr: mellem <anonym>Vidne 45</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 29</anonym> Der ses ikke at være registreret nogen aktiviteter i <anonym>Virksomhed ApS 29</anonym> lige- som det pågældende gældsbrev ikke fremgår af balancen eller resultatopgø - relsen i selskabets årsrapporter. <anonym>Virksomhed S.MBA. 2's</anonym> arbejder er efter det oplyste udført for andre selskaber end <anonym>Virksomhed ApS 29</anonym> og der ses ikke i tilknyt-ning hertil at være oprettet mellemregninger eller lignende, som understøtter; at <anonym>Virksomhed ApS 29</anonym> havde et tilgodehavende hos de pågældende selskaber; <anonym>Virksomhed IVS</anonym> Selskabet er stiftet den 31. august 2014 af <anonym>Vidne 6</anonym> og er opløst efter konkurs med ophørsdato 17.maj 2018. <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret bl.a., at hovedparten af de omhandlede fakturaer ikke er udstedt af ham; og at flere af fakturaerne adskiller sig de-signmæssigt fra hans egne fakturaer; idet de bl.a. ikke indeholder <anonym>Virksomhed IVS'</anonym> logo. Vidnet har imidlertid også forklaret, at han har udstedt én faktura til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> restaurant på Kultorvet; og det kan godt være en faktura på 62.500 kr. inklusive moms Det bemærkes i den forbindelse, at sagen bl.a. omhandler tre fakturaer fra <anonym>Virksomhed IVS</anonym> vedrørende 99 'indrette butik i <anonym>Adresse 11</anonym> der alle er udstedt den 25. oktober 2015 med et fakturabeløb på 62.500 kr. Kun én af fakturaer-ne (faktura nr: 68) er dog udstedt til <anonym>Virksomhed ApS 13</anonym> <anonym>Adresse 1 1</anonym> Denne faktura svarer i øvrigt designmæssigt til <anonym>Virksomhed IVS'</anonym> fakturaer. Der er under ransagningen af <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> lokaler på en bærbar computer fun-det fire Word-filer med fakturaer udstedt af <anonym>Virksomhed IVS</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> Selskabet er stiftet den 10.juni 2011, 0g siden den 1. november 2013 har <anonym>Vidne</anonym> 4 været registreret som direktør i selskabet. Selskabet er opløst efter konkurs med ophørsdato den 28. august 2015. Efter det oplyste har selskabet aldrig betalt moms, A-skat eller arbejdsmar - kedsbidrag: <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret bL.a , at han ikke husker meget fra perioden 2012-2015, fordi han ofte var 'påvirket af bl.a. stoffer Han har aldrig stået for driften af <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> men han skulle underskrive fakturaerne, fordi han var registreret som direktør i selskabet. Vidnet har endvidere til politiet forklaret; at en ung person; <anonym>Vidne 5</anonym> blev ud- nyttet og tidligere var blevet truet og banket. Hvis <anonym>Vidne 5</anonym> skulle bruges, blev han hentet vist et sted i Kolding ~ og kørt til Sjælland. Vidnet har selv overværet;, at nogle personer 99 'sprang på <anonym>Vidne 5</anonym> De i sagen omhandlede fakturaer; der er udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> til <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> ses også at være udstedt med samme fakturanumre til <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> Der er endvidere under ransagningen af <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> lokaler på <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1's</anonym> kontor fundet en leasingaftale mellem <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> 0g <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 30</anonym> som tilsyneladende omfatter en del af de varer; der fremgår af fakturaerne til ho-vedselskaberne i sagen. <anonym>Virksomhed ApS 26</anonym> Selskabet er oprindelig stiftet den 20. februar 2013 under navnet <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 31</anonym> I perioden 2. september 2013 til 12.juli 2014 har selskabet været registreret under navnet <anonym>Virksomhed ApS 32</anonym> Selskabet er tvangsopløst med ophørsdato den 23. februar 2015. Efter det oplyste ses selskabet ikke registreret med en bankkonto. <anonym>Vidne 8</anonym> har forklaret, at selskabet har angivet A-skat og ar- bejdsmarkedsbidrag; men ikke har betalt nogen af delene. <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> Selskabet er stiftet den 15. februar 2003, og <anonym>Person 2</anonym> har været re-gistreret som direktør i selskabet i perioden 20. marts 2015 til 20. oktober 2015. Herudover ses <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Adresse 12</anonym> 1 Kolding at have været registreret som direktør i perioden 26.november 2014 til 17.de-cember 2014. Selskabet er opløst efter konkurs med ophørsdato den 20.november 2017. Efter det oplyste har selskabet aldrig betalt moms, A-skat eller arbejdsmar- kedsbidrag. <anonym>Person 2</anonym> har forklaret bl.a., at han under tvang blev registreret som direktør i <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> 0g at han intet havde at gøre med sels-kabets drift. Hans kammerat skyldte en masse penge til nogle personer; og de pågældende personer opsøgte vidnet og tvang ham til at skrive under på nog-le papirer. Det handlede bl.a. om nogle restauranter og biler. Han skulle også udlevere sit NemID og en kopi af sit pas til personerne. Der er endvidere under ransagningen af bl.a. <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> lokaler fundet en række dokumenter vedrørende <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> og et lejemål <anonym>Virksomhed 4</anonym> )i <anonym>Center 1</anonym> ligesom der fra <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bankkonto bl.a. ses hævet eller overført 30.000 kr. den 15.juli 2015 vedrørende "husleje <anonym>Center 1</anonym> lon? <anonym>Tiltalte 1</anonym> har herom forklaret, at han fra sin private konto har betalt husleje til <anonym>Virksomhed 4</anonym> 1 <anonym>Center 1</anonym> idet <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> var bagud med huslejen; og han ville undgå, at de blev smidt ud. <anonym>Virksomhed ApS 1Z</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> blev stiftet den 30. oktober 2012, 0g selska-bets formål var at drive virksomhed med handel med og udvikling af teknolo-gi. <anonym>Tiltalte 7</anonym> har været registreret som direktør i selskabet fra stiftel-sen. Selskabet er opløst efter konkurs med ophørsdato 7. december 2017 Selskabet var i 2012 0g 2013 registreret med moms, men ikke med A-skat 0g arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet har aldrig betalt moms; A-skat eller ar - bejdsmarkedsbidrag <anonym>Tiltalte 7</anonym> har om sin uddannelse og forudgående arbejdserfaring for-klaret; at han i 2012 blev færdiguddannet som ingeniør; og at hans afgangs-projekt var om en LED-matrix, som kunne laves til billede 0g lyd, 0g at han stiftede selskabet <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> den 30. oktober 2012 med det formål at sende en ansøgning til Københavns Kommune om opstilling af reklames- kærme. Han havde tidligere arbejdet med montage og udlejning af stilladser: Han var gode venner med <anonym>Tiltalte 1</anonym> og de talte sammen hver dag; <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at han har kendt <anonym>Tiltalte 7</anonym> imange år. De har været venner siden 1990'erne. <anonym>Tiltalte 7</anonym> har ikke altid drevet forretning og har muligvis tidligere arbejdet som gartner:. Han ved ikke; hvad <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>17</anonym> lavede, eller om <anonym>Tiltalte 7</anonym> anvendte underleve-randører. Han har én gang haft et møde i Spinderiet med <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>Vidne 44</anonym> og en polak. Han tror; at <anonym>Tiltalte 7</anonym> <anonym>Vidne 44</anonym> 0g polakken skulle løfte opgaven vedrørende <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 16</anonym> Af faktura 2013 02 af 15.januar 2013 fra <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> til <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 16</anonym> på 1.000.000 kr. inklusive moms fremgår; at <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> har leveret "Driftinventar Driftmidler Varelager Jvnf. Opgørelse Afmontering Transport fra Jylland til Valby" <anonym>Tiltalte 7</anonym> har om denne faktura for-klaret bl.a., at de 400.000 kr. blev betalt af <anonym>Tiltalte 1</anonym> direkte til konkursboet uden om <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> og at de resterende 600.000 kr. blev betalt til <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 17</anonym> dels kontant og dels ved bankoverførsler: Af faktura 2013 04 af 15. januar 2013 fra <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> til <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 16</anonym> på 875.000 kr. inklusive moms fremgår; at <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> har leveret 'Nedrivning (Butikslokale og kælder) Kølerum Vægge Loft Fastmonteret in-ventar (Reoler; hylder; billeder mm) Bortkørsel af byggeaffald Etableret (Butikslokale og kælder) Nye vægge inkl. Filt Loft i køkkenareal Nyt gulv Maling Kølerum? <anonym>Tiltalte 7</anonym> har om begge fakturaerne forklaret bL.a., at <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> ydelse blev leveret af en underleverandør; <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> hvor <anonym>Vidne 44</anonym> var ansat og stod for udførelsen af opgaven. Af kontoudskrifterne tilhørende <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> fremgår bl.a , at der i februar 2013 flere gange blev betalt store beløb fra <anonym>Virksomhed ApS 16</anonym> til <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> og at tilsvarende beløb efterføl-gende blev hævet kontant og indsat på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> private bankkonto. <anonym>Samlet vurderino af fakturaerne fra Virksomhed ApS 9 Virksomhed IVS</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed IVS</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 8. Virksomhed ApS 10 0o Virksomhed S.MBA. 2.</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 26</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 1Z</anonym> Efter en samlet vurdering finder retten det bevist; at de konkrete fakturaer; som indgår i sagen; stort set undtagelsesfrit er fiktive 0g uden realitet. Det bemærkes, at retten herved ikke udelukker; at der i samme periode fra de på - gældende underleverandørselskaber kan være sket levering af varer og hånd- værkerydelser til hovedselskaberne . Retten har ved vurderingen navnlig lagt vægt på oplysningerne om de enkelte underleverandørselskabers ophør og manglende betaling af moms og A-skat; forklaringerne afgivet af <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> de fund, som politiet har gjort under ransagningen af <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> lokaler; herunder af en række Word-filer med fakturaer fra t0 af de pågældende selskaber; telefonsamtalen den 1 marts 2016 mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> samt de af politiet foretagne pengestrømsanalyser: Retten finder dog at faktura nr. 68 af 25. oktober 2015 fra <anonym>Virksomhed IVS</anonym> på 62.500 kr., som indgår i opgørelsen af det unddragne beløb i forhold 2, er udtryk for en reel ydelse. Retten har herved lagt vægt på forklaringen fra <anonym>Vidne</anonym> 6 sammenholdt med pengestrømsanalysen; der viser; at der fra <anonym>Tiltalte 1's</anonym> konto den 26. 0g 27. oktober 2015 er hævet eller overført tre beløb på i alt 61.311 kr. med posteringsteksten 99 <anonym>Virksomhed IVS</anonym> Herudover er der den 25.juni 2015 hævet eller overført et beløb på 28.125 kr. fra <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> konto med posteringsteksten <anonym>Virksomhed IVS</anonym> ligesom der hos <anonym>Virksomhed AIS 1</anonym> den 24.juni 2015 er sket bogføring af et momsbeløb på 5.625 kr. med referencen 99 <anonym>Virksomhed IVS</anonym> fakt 47" hvilket svar til momsen af et fak-turabeløb på 28.125 kr. Selv om den pågældende faktura ikke er fremlagt un-der sagen; lægger retten ud fra det anførte til grund, at der er realitet bag den pågældende faktura; som indgår i opgørelsen af det unddragne beløb i for-hold 1. Særligt vedrørende fakturaerne fra <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> bemærkes, at retten også har fundet disse fiktive og uden realitet. Retten har i den forbindelse lagt til grund, at <anonym>Virksomhed ApS 34</anonym> har købt driftsinventaret af konkursboet, 0g at selskabet også har modtaget de andre beskrevne ydelser; men at dette ikke er sket gennem <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> 0g at udstedelsen af fakturaer fra <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> alene har haft til formål at opnå et fradrag for moms. Retten har herved navnlig lagt vægt på indholdet af fakturaerne 0g betalings- aftalerne fra <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 33</anonym> pengestrømsanalysen vedrørende betaling af fakturaerne, og at <anonym>Tiltalte 7</anonym> henset til faktu-raernes karakter og omfang har afgivet en usikker 0g usammenhængende forklaring omkring forløbet og indholdet af den leverede ydelse. Forhold 1 og Z: <anonym>Tiltaltel</anonym> Det lægges efter bevisførelsen til grund, at alle de i sagen omhandlede hoved- selskaber delvist har været drevet fra <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> lokaler på <anonym>Adresse 8</anonym> 1 Valby, hvor også <anonym>Virksomhed 1</anonym> har adresse, og hvor bl.a. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> og <anonym>Tiltalte 6</anonym> havde deres kontorer og daglige eller ugentlige gang. Derudover blev alt regnskabsmateriale fra de i sagen omhandlede ho-vedselskaber opbevaret i mapper i kælderen under <anonym>Virksomhed AIS 1</anonym> Det lægges endvidere til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 1 høj grad var involveret i driften af samtlige af hovedselskaberne, 0g at det var ham; der som udgangspunkt traf alle større beslutninger i forbindelse med den daglige drift af virksomhe-derne. Det findes bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> i vidt omfang stod bag udstedelsen af de fikti-ve fakturaer og fuldt ud var bekendt med fakturaernes manglende realitet; og at han derudover foranledigede; at der blev gjort brug at de pågældende fak-turaer med henblik på at unddrage det offentlige afgift i form af moms . Det findes endvidere bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> på baggrund af fakturaernes urigtige indhold vedrørende leje af arbejdskraft med henblik på at unddrage det of-fentlige skat foranledigede; at hovedselskaberne undlod at indeholde A-skat 0g arbejdsmarkedsbidrag: Retten har herved navnlig lagt vægt på indholdet af de afspillede telefonsam- taler mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> herunder samtalerne den 2. december 2015 kl. 18.38, hvor der tales om ansættelse af 32 personer på 99 <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> el-ler 99 <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> den 25. februar 2016 kl. 11.44, hvor der bl.a. tales om en medar-bejders personnummer og kontonummer, og at "det?" skal laves under <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> den 16. december 2015 kl. 12.56, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> beder om at få to fakturaer på omkring 200.000 kr. og den 25. februar 2016 kl. 11.44, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> beder om "et par regninger; der skal løbe oktober; november; december; et eller andet med håndværkere. 9 Retten har endvidere lagt vægt på oplysningerne om de fund, politiet har gjort i forbindelse med ransagningerne, herunder at der i <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> lokaler blev fundet lejemålsdokumenter vedrørende <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> 0g en leasingaftale vedrørende <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> som umiddelbart intet har med sa- gens hovedselskaber at gøre, og at der desuden under ransagningen blev fun- det stempler fra <anonym>Virksomhed ApS 35</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> samt Word-filer med faktu-raer fra <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed IVS</anonym> Der er endvidere under ransagningen på <anonym>Adresse 4</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> efter det oplyste delvist har opholdt sig, fundet kladdehæfter med tidsopgørelser og angivelse af sort løn. Indholdet af de på-gældende kladdehæfter er efter forklaringerne primært nedskrevet af <anonym>Tiltalte 4</anonym> men efter instrukser givet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Retten har endelig lagt vægt på forklaringerne i sagen om <anonym>Tiltalte 1's</anonym> rolle, herunder forklaringen fra <anonym>Vidne 5</anonym> om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> på <anonym>Virksomhed 1</anonym> dikterede, hvilket selskab, der skulle udstede de enkelte fakturaer; hvem der skulle stå som modtager af fakturaerne, 0g hvordan ydelsen skulle specificeres . <anonym>Tiltalte 2</anonym> Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> stod for driften af en lang række af de underleverandørselskaber; der leverede fiktive fakturaer til hovedselskaberne, 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym> fuldt ud var bekendt med, at faktura-erne var fiktive 0g egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af et urigtigt momstilsvar; ligesom han var bekendt med, at fakturaerne vedrø- rende mandskabsudlejning skulle danne grundlag for unddragelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag: Udover de ovenfor omtalte telefonsamtaler mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har retten herved lagt vægt på, at der under ransagningen på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bopæl på <anonym>Gade 1</anonym> blev fundet bl.a. et stempel fra <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> NemID-nøglekort med noget; der fremstår som bruger-id og adgangs-koder vedrørende to af de registrerede direktører hos underleverandørselska-berne, samt en USB-nøgle med et Excel-regneark vedrørende opgørelse af kommission til underleverandøren og det beløb, der skulle tilbagebetales til hovedselskabet. Retten har herved tilsidesat <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forklaring om, at det reelt var en anden person, <anonym>Person 1</anonym> der drev selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> og <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> samt den "aftalelkontrakt?' af 30. april 2015 mellem <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> som først er fremlagt under hovedforhandlingen. Det har iden forbindelse indgået i rettens vurdering, at kriminalassistent <anonym>Vidne 41</anonym> har forklaret; at politiet under efterforsknin-gen af sagen ikke er stødt på navnet <anonym>Person 1</anonym> eller <anonym>Person 3</anonym> heller ikke ved gennemgangen af kosterne fra <anonym>Gade 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> Det lægges efter bevisførelsen til grund, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> havde sin daglige gang i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> hvor han bl.a. havde ansvaret for at udstede fakturaer til kunder 0g sætte modtagne fakturaer til betaling . <anonym>Tiltalte 1</anonym> har endvidere forklaret, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> havde ansvaret for at styre de ansatte og håndtere det praktiske, såfremt en medarbejder meldte sig syg; 0g at <anonym>Tiltalte 6</anonym> sammen med revisoren tog sig afbogføringen vedrørende <anonym>Virksomhed 1</anonym> bl.a. ved at sikre; at alle papirer vedrørende hotellet blev sat i mapper: Desuden har flere af medarbejderne hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> afgivet forklaring under sagen om bl.a. <anonym>Tiltalte 6's</anonym> arbejdsopgaver: <anonym>Vidne 12</anonym> har således forklaret, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> stod for både <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 1</anonym> og havde ansvaret for den daglige drift af forretningen; 0g <anonym>Vidne 15</anonym> har forklaret, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> havde en ledende rolle. Herudover har <anonym>Vidne 11</anonym> forklaret, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> i 2015 var hendes nye leder i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> og tog sig af den daglige drift. Den tidligere direktør for <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Person 4</anonym> skulle hjælpe lidt til i starten som konsulent; indtil <anonym>Tiltalte 6</anonym> fik erfaring med driften. <anonym>Vidne 1 1</anonym> har endvidere forklaret, at hun ved sin tilbagevenden til <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S 1</anonym> efter afholdelse af barselsorlov blev opsagt af <anonym>Tiltalte 6</anonym> Der er i til- knytning hertil dokumenteret en skrivelse af 31.januar 2015 fra <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S 1</anonym> til <anonym>Vidne 1 1</anonym> (tidligere <anonym>Efternavn 1</anonym> vedrørende opsigelse og fritstilling; der er underskrevet af <anonym>Tiltalte 6</anonym> som direktør: <anonym>Vidne 11</anonym> har forklaret, at det var <anonym>Tiltalte</anonym> 6, som varetog forhandlingerne med hendes fagforening i forbindelse med hendes opsigelse. På den anførte baggrund lægger retten til grund, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> havde en central ledelsesmæssig rolle i forhold til den daglige drift af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 1</anonym> Som anført ovenfor blev der under ransagningen af <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> lokaler på en bærbar computer 0g to USB-nøgler fundet en række Word-filer med faktura-er fra <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed IVS</anonym> Computeren og USB-nøglerne befandt sig på <anonym>Tiltalte 6's</anonym> skrivebord. <anonym>Tiltalte 6</anonym> har herom forklaret; at han på foranledning af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 45</anonym> udarbejdede nogle fakturaer for <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> at hans computer de- suden altid stod åben, og at alle, der kom på kontoret, havde mulighed for at anvende den. Retten lægger imidlertid ud fra fundene af de nævnte Word-filer med faktura-er sammenholdt med indholdet af telefonsamtalen den 1_ marts 2016 kl. 22.21 mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> om fakturaerne til grund, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> fuldt ud var bekendt med, at der blev udarbejdet fiktive fakturaer ved-rørende varer 0g håndværkerydelser til <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> 0g <anonym>Virksomhed 1</anonym> samt at han havde forsæt til, at det offentlige blev unddraget moms ved angivelsen af de urigtige oplysninger: voterende finder endvidere <anonym>Tiltalte 6</anonym> skyldig i den del af forhold 1 0g 7, der vedrører fiktive fakturaer angående mandskabsudlejning (fakturaerne fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> <anonym>Virksomhed ApS</anonym> 4 0g <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> Disse voterende har navnlig lagt vægt på oplysningerne om <anonym>Tiltalte 6's</anonym> rolle i forløbet ved opsigelsen af <anonym>Vidne 1 1</anonym> herunder at det fremgår af det protokollat, der er udarbejdet som afslutning på forhandlingerne mellem <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1 1's</anonym> fag-forening, og som er underskrevet afbl.a. <anonym>Tiltalte 6</anonym> at <anonym>Vidne 1 1's</anonym> krav skulle udbetales af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Herudover har disse voterende lagt vægt på indholdet af telefonsamtalen den 6. januar 2016 kl. 12.12 mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> vedrørende bogføring af fakturaer med lønninger; som efter det oplyste blev overhørt og i øvrigt kommenteret af <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>1 voterende</anonym> finder ikke; at der er ført det til domfældelse i en straffesag for- nødne bevis for <anonym>Tiltalte 6's</anonym> forsæt vedrørende de falske fakturaer om mandskabsudlejning og vil således frifinde ham for denne del af tiltalen. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Retten har i øvrigt i forhold til gerningsperioden ikke tillagt det betydning; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> har oplyst; at han i en periode på seks måneder; muligvis fra marts til oktober 2015, var ansat hos <anonym>Virksomhed 5</anonym> og derefter vendte tilbage til <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> på ny; idet tiltalte tillige har forklaret; at han i perioden fortsat kom i <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> lokaler på ugentlig basis; og at der i den pågældende periode af tiltaltes konto ses hævninger 0g indsættelser; som efter det oplyste vedrører <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> var registreret som direktør i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> 1 perioden fra 22. september 2014 til 16. september 2016. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har herom forklaret bl.a., at han godt vidste, at han var registreret som direktør i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> men at han ikke havde noget ledelsesansvar. <anonym>Tiltalte 1</anonym> gav ham en masse dokumenter; som han skulle underskrive; 0g han skrev bare under, fordi han stolede på sin far. <anonym>Vidne 12</anonym> har forklaret; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde ansvaret for drif-ten af <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S 1</anonym> 0g var en del af <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> edelse sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> har endvidere i signaturen i sine mails anført; at han var managing director for <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> Ud fra det anførte om <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> rolle i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> samt telefonsamtalerne mel-lem <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> den 22. december 2015 kl. 19.45, hvor der bl.a. ta-les om <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> ~faktura og sorte lønninger; 0g den 6.januar 2016 kl. 12.12, hvor der bl.a. tales om lønninger vedrørende <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> fin-der 4 voterende det bevist; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde viden om de fiktive fakturaer vedrørende mandskabsudlejning; som blev udstedt til <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> samt om an-vendelsen af fakturaerne, og at han således er skyldig i denne del af tiltalen <anonym>1 voterende</anonym> finder ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag for- nødne bevis for et forsæt hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> vedrørende fakturaerne om mand- skabsudlejning 0g vil derfor frifinde ham i denne del af forhold 1_ Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Retten finder ikke; at der er ført bevis for; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> er skyldig i den del af forhold 1, der omhandler fakturaer vedrørende varer og håndværkerydelser (fakturaerne fra <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 9</anonym> <anonym>Virksomhed IVS</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 35</anonym> 0g <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 10</anonym> Som følge af det anførte findes <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> skyldige i <anonym>forhold 1a</anonym> for et beløb på 1.710.73 kr., idet retten har fratrukket momsen på 5.625 kr. af en faktura på 28.125 kr. fra <anonym>Virksomhed IVS</anonym> idet unddragne beløb. <anonym>Tiltalte 3</anonym> findes i <anonym>forhold 1a</anonym> alene skyldig for et beløb på 1.185.663 kr. sva- rende til momsen fra fakturaerne om mandskabsudlejning. Herudover findes <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldig i forhold lb ld 7b og 7d <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> 3 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> findes skyldige i <anonym>forhold Ic</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> findes skyldige i <anonym>forhold 7a 0o 7c</anonym> Skyldvurderingen vedrørende forhold 7a omfatter også momslovens 8 57, stk. 1, 1. pkt. Forhold 2, 3,4 På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om <anonym>Tiltalte 1's</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2's</anonym> roller i sagen; findes de begge skyldige i de pågældende forhold <anonym>Tiltalte 6</anonym> har siden den 16. december 2015 være registreret som direktør for <anonym>Virksomhed ApS 12</anonym> og der er i den forbindelse bl.a. udarbejdet en direktørkontrakt. Uanset at registreringen efter det oplyste alene var begrun-det iet ønske om udstedelse af en alkoholbevilling; finder retten efter oplys - ningerne i øvrigt; herunder om <anonym>Tiltalte 6</anonym> kendskab til udstedelsen af fikti-ve fakturaer; at han som direktør for selskabet må have indset muligheden for, at der blev udstedt og gjort brug af falske fakturaer vedrørende varer og håndværkerydelser med henblik på at unddrage det offentlige moms; 0g at han i øvrigt forholdt sig positivt accepterende hertil i det tilfælde; at det skul-le blive en realitet. voterende finder med samme begrundelse, at <anonym>Tiltalte 6</anonym> tillige har gjort sig skyldig i forhold til den del af fakturaerne, der vedrører mandskabsudlej-ning. <anonym>1 voterende</anonym> finder ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag for- nødne bevis for et forsæt hos <anonym>Tiltalte 6</anonym> vedrørende fakturaerne om mandskabsudlejning og vil derfor frifinde ham i denne del af forhold 2 Der afsiges dom efter stemmeflertallet. I sagens forhold 3 og 4, hvor <anonym>Tiltalte 6</anonym> ikke er registreret som direktør; og der i øvrigt ikke findes nærmere oplysninger om hans eventuelle tilknyt-ning til de pågældende selskaber; finder retten det ikke bevist; at <anonym>Tiltalte 6</anonym> er skyldig hvorfor han frifindes. Som følge af det anførte findes <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 6</anonym> skyldige i forhold 2a for et beløb på 135.175 kr. idet retten har fratrukket momsen på 12.500 kr. af en faktura på 62.500 kr. fra <anonym>Virksomhed IVS</anonym> idet unddragne beløb _ <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> findes endvidere skyldige i <anonym>forhold 2c</anonym> Herudover findes <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig i <anonym>forhold 3a. 3c. 4a 0o Ac</anonym> mens <anonym>Tiltalte 2</anonym> findes skyldig i <anonym>forhold 2b . 2d 3b . 3d 4b 09 4d</anonym> Forhold 5 82 ILog 12 På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om <anonym>Tiltalte 1's</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2's</anonym> roller i sagen, findes de begge skyldige i de pågældende forhold. I over- ensstemmelse med anklagemyndighedens påstand fratrækkes dog i forhold 5a for <anonym>Tiltalte 1's</anonym> vedkommende momsen af et fakturabeløb på 400.000 kr:. ved- rørende <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> (svarende til 80.000 kr;). <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret bl.a., at han i dag er direktør i de i sagen omhandlede <anonym>Virksomhed 6</anonym> restauranter; og at hans titel er managing director: Det fremgår af selskabsoplysningerne, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> siden 12. april 2010 har været registreret som direktør i selskabet <anonym>Virksomhed ApS 22</anonym> der driver <anonym>Virksomhed 6</anonym> på Ro's Torv i Roskilde. Det fremgår af en mail-korrespondance fra november 0g december 2015 mellem <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> at <anonym>Tiltalte 3</anonym> ønskede nogle lønninger slet-tet, 0g at han på daværende tidspunkt udadtil optrådte som managing direct-or for <anonym>Virksomhed 6</anonym> 1 Fields, Waves, Ro's Torv, Lyngby Kulturhus, Spinderi-et, <anonym>By 6</anonym> og Valby. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har om sin tilknytning til <anonym>Virksomhed 6</anonym> 1 gerningsperioden forklaret bl.a., at han siden 2013 har anvendt titlen managing director for <anonym>Virksomhed 6</anonym> restauranterne i sin mail-signatur; men at det i realiteten var <anonym>Tiltalte 1</anonym> som bestemte alting. Han fik sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> tilsendt dagsrapporterne fra <anonym>Virksomhed 6</anonym> restauranterne, ud fra hvilke de tjekkede omsætningen og lønprocenterne. Hvis lønprocenten var for høj, skrev han til den manager, der havde sendt dagsrapporten; og oplyste; at medarbejdernes vagter skulle ske - malægges bedre; men det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der fortalte, hvad han skulle skrive. <anonym>Vidne 10</anonym> der er <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bankrådgiver; har forklaret bl.a , at <anonym>Tiltalte 3</anonym> fungerede som daglig leder af <anonym>Virksomhed 6</anonym> restauranterne, hvilket også fremgik af <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> mailsignatur. Hvis der var noget i forhold til <anonym>Virksomhed</anonym> 6-restauranterne, talte vidnet med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han havde dog også dialog med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om <anonym>Virksomhed 6</anonym> ~restauranterne. I starten var det primært <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidnet talte med om <anonym>Virksomhed 6</anonym> men efterhånden blev det mere og mere <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han opfattede <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> rolle som en del af et generationsskif-te, hvor <anonym>Tiltalte 3</anonym> overtog den daglige drift af <anonym>Virksomhed 6</anonym> ~restauranterne. <anonym>Vidne 2</anonym> der er <anonym>Tiltalte 1's</anonym> revisor, har forklaret bl.a., at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde ansvaret for <anonym>Virksomhed 6</anonym> ~selskaberne. Han ved ikke, hvor længe <anonym>Tiltalte 3</anonym> har stået for <anonym>Virksomhed 6</anonym> restauranterne, men det var i hvert fald tilfæl-det umiddelbart efter; at vidnet fik <anonym>Tiltalte 1</anonym> som kunde. <anonym>Vidne 2</anonym> har endvidere forklaret; at han har været revisor for <anonym>Tiltalte 1</anonym> og hans selskaber i ca. 6-7 år, 0g at det godt kan have været siden 2013, men muligvis allerede i 2010 eller 2011. Herudover er der under sagen afspillet flere telefonsamtaler mellem bl.a. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> om <anonym>Virksomhed 6's</anonym> anvendelse af vikarer; herunder samtalen af 29. november 2015 kl. 11.58,hvor der tilsyneladende drøftes nogle løn-sedler fra et vikarbureau, som skal slettes, og samtalen den 3. december 2015 kl. 17.36 mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> hvor der bl.a. tales om anvendelsen af vikarer på <anonym>Virksomhed 6</anonym> og risikoen for at blive taget i at lave fusk. På den anførte baggrund findes det bevist; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> ide relevante gernings - perioder havde en ledende 0g central rolle i forhold til driften af <anonym>Virksomhed 6</anonym> restauranterne. Det findes endvidere bevist; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> fuldt ud var be-kendt med de fiktive fakturaer vedrørende mandsskabsudlejning samt disse fakturaers anvendelse. <anonym>Tiltalte 3</anonym> findes således skyldig i denne del af tiltalen; Retten finder det endvidere bevist; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> overvejende er skyldig i den del af fakturaerne, der vedrører varer og håndværkerydelser. Retten lægger i den forbindelse ~ ud fra bl.a. oplysningerne om <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> fa- ste arbejdssted i <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> lokaler samt telefonsamtalen den 3. december 2015 kl. 17.36 mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> til grund, at driften af <anonym>Virksomhed 6</anonym> restauranterne foregik i et meget tæt samar-bejde mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> Det findes på den baggrund, 0g ud fra sagens oplysninger i øvrigt; ubetænkeligt at lægge til grund, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> som minimum indså muligheden for, at der blev udstedt og gjort brug af falske fakturaer vedrørende varer og håndværkerydelser med henblik på at unddra-ge det offentlige moms; 0g at han i øvrigt forholdt sig positivt accepterende hertil i det tilfælde, at det skulle blive en realitet. De fakturaer; som vedrører <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> adskiller sig dog størrelses-og indholdsmæssigt i så væsentlig grad fra de øvrige foreliggende fakturaer; 0g er derudover efter det oplyste blevet udarbejdet efter konkrete drøftelser mellem <anonym>Tiltalte 7</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> at retten ikke finder tiltalte skyldig i denne del af tiltalen. Som følge af det anførte findes <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> skyldige i <anonym>forhold 5d 8a.</anonym> 8c, 9a, lla llc 12a 0g 12c Skyldvurderingen vedrørende forhold 8a, 9a og Ila omfatter også momslo- vens $ 57, stk. 1, 1. pkt. Endvidere findes <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig i <anonym>forhold 9c</anonym> I <anonym>forhold 5a</anonym> findes <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig for et beløb på 376.251 kr: 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> for et beløb på 81.251 kr. <anonym>Tiltalte 2</anonym> findes skyldig i <anonym>forhold 5b . Se. 8b . 8d 9b_ 9d Ilb. 1 Id. 12b 0o 12d</anonym> Forhold 5 c Henset til det ovenfor anførte om <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> herunder <anonym>Tiltalte 7's</anonym> forklaring og hans rolle som stifter 0g direktør i selskabet, findes tiltalte skyldig i den principale tiltale, dog alene for momsen af et fakturabe-løb på 1.475.000 kr. som påstået af anklagemyndigheden. <anonym>Tiltalte 7</anonym> findes herefter skyldig i forhold Sc for et beløb på 295.000 kr. Forholdet findes i øvrigt alene omfattet af momslovgivningen og dermed ikke af straffelovens 8 289. Forhold 6 og 15 På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om <anonym>Tiltalte 1's</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2's</anonym> roller i sagen, findes <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig i <anonym>forhold 6a. 6c 0o 15a</anonym> mens <anonym>Tiltalte 2</anonym> findes skyldig i forhold 6b, 6dog 15b Eorhold 10 og 14 På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om <anonym>Tiltalte 1's</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2's</anonym> roller i sagen; findes de begge skyldige i de pågældende forhold. Under henvisning til det ovenfor anførte under sagens forhold 2,3 0g 4 om <anonym>Tiltalte 6's</anonym> manglende tilknytning til selskaberne <anonym>Virksomhed ApS 14</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> (forhold 3 og 4) frifindes <anonym>Tiltalte 6</anonym> tillige i sagens forhold 10 Ud fra forklaringerne fra de vidner; der har været ansat i <anonym>Virksomhed 3</anonym> på Ro's Torv; lægger retten til grund, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> har haft en central rolle ved drif-ten af den pågældende virksomhed. Flere medarbejdere har således forklaret, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> afholdt ansættelsessamtaler; ligesom <anonym>Vidne 25</anonym> har forklaret, at <anonym>Tiltalte</anonym> 4 var i restauranten hver dag; lagde vagtpla-ner og fordelte opgaver mellem medarbejderne. Vidnet har desuden forklaret; at hun kontaktede <anonym>Tiltalte 4</anonym> hvis der var problemer med løn; hvilket under-støttes af den fremlagte SMS, hvor vidnet gør <anonym>Tiltalte 4</anonym> opmærksom på, at hun har fået ca. 2.000 kr. for lidt i løn. Herudover fremgår det, at mailadressen var sat op på <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>4's</anonym> iPad, og at der på den pågældende mailadresse fra <anonym>Vidne 2's</anonym> revisionskontor var modtaget bl.a. lønsedler vedrørende ansatte i <anonym>Virksomhed 3</anonym> Endelig er der som omtalt ovenfor under ransagningen på <anonym>Adresse 4</anonym> fundet to kladdehæfter; der indholdsmæssigt fremstår som timeopgørelser vedrøren-de en række ansatte på bl.a. <anonym>Virksomhed 3</anonym> på Ro's Torv; herunder vidnerne <anonym>Vidne 25</anonym> <anonym>Vidne 26</anonym> <anonym>Vidne 27</anonym> <anonym>Vidne 28</anonym> <anonym>Vidne 29</anonym> 0g <anonym>Vidne 3 1</anonym> Kladde-hæfterne indeholder endvidere omtale af betaling af sort løn På den baggrund finder retten det bevist, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> fuldt ud var vidende om, at fakturaerne til <anonym>Virksomhed 3</anonym> vedrørende mandskabsudlejning var fiktive 0g skulle danne grundlag for unddragelse afmoms, A-skat og arbejdsmarkeds- bidrag; 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> findes derfor skyldig i denne del af forhold 10. Retten finder det derimod ikke bevist; at <anonym>Tiltalte 4</anonym> har gjort sig skyldig i for- hold til de fakturaer; der omhandler varer og håndværkerydelser: I forhold til <anonym>Virksomhed 2</anonym> bemærkes, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> var registreret som ejer af restauranten; der blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed. Det lægges imidlertid efter forklaringerne til grund, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> alene blev registreret som ejer af virksomheden med henblik på at opnå alkoholbevilling; 0g at re- stauranten i realiteten blev drevet af hendes ægtefælle, <anonym>Tiltalte 1</anonym> På den baggrund, og idet der i øvrigt ikke er fremkommet oplysninger; som på afgø- rende vis forbinder <anonym>Tiltalte 4</anonym> med driften af <anonym>Virksomhed 2</anonym> frifindes hun i sagens forhold 14 <anonym>Tiltalte 4</anonym> findes herefter på den anførte baggrund skyldig i forhold 10a, men alene for et beløb på 142.378 kr. svarende til momsen fra fakturaerne om mandskabsudlejning. Herudover findes hun i det hele skyldig i forhold 1Oc Efter størrelsen af de unddragne beløb findes forholdene alene omfattet af moms- 0g skattelovgivningen 0g dermed ikke af straffelovens $ 289. Forhold 13 På baggrund af det under forhold 1 og 7 anførte om <anonym>Tiltalte 1's</anonym> <anonym>Tiltalte 2's</anonym> roller i sagen findes de begge skyldige i de pågældende forhold. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har været registreret som direktør for <anonym>Virksomhed ApS 24</anonym> 1 perioden 21.juni 2012 til 16. september 2016.Der er ikke under bevisførelsen fremkom- met oplysninger; som på afgørende vis forbinder <anonym>Tiltalte 3</anonym> med driften af <anonym>Virksomhed ApS 24</anonym> hvorfor han frifindes i dette forhold <anonym>Forhold 16</anonym> Processuelt Anklagemyndigheden har i forhold 16 nedlagt påstand om frifindelse i den principale påstand samt påstand om, at de tiltalte findes skyldige i den subsi - diære påstand. Advokat Anders Németh 0g advokat Rasmus Anberg har gjort gældende;, at formuleringen af anklageskriftet hvorved den subsidiære tiltale vedrørende medvirken til hæleri i medfør af straffelovens 8 290 omhandler et større beløb end den principale tiltale i medfør af straffelovens $ 289 om overtrædelse af særlig grov karakter af toldlovgivningen er en så grundlæggende straffepro - cessuel fejl, at der bør ske frifindelse. Efter en samlet bedømmelse af indholdet af anklageskriftets forhold 16, her- under strafferammerne i de to bestemmelser, finder retten; at anklageskriftet opfylder kravene til udformning af alternativ; herunder subsidiær; tiltale i retsplejelovens 8 834, stk. 3 Skyldsspørgsmålet <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> blev stiftet den 21 april 2015 af <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> var registreret direktør i selskabet fra selskabets stif-telse til den 28. december 2016. Den 12. april 2017 blev selskabet begæret tvangsopløst; og den 4.juli 2017 blev selskabet taget under konkursbehand-ling. Efter det oplyste har selskabet aldrig betalt moms . Selskabet havde en bankkonto i Arbejdernes Landsbank og tre konti i Nykre- dit; 0g i gerningsperioden modtog selskabet indbetalinger på ikke under 87.231.927,63 kr: Af politiets pengestrømsanalyse fremgår bl.a., at mere end 200 indbetalinger til <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> kom fra <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> har forklaret bl.a., at han var arbejdsløs, stofmis-bruger og hjemløs frem til stiftelsen af <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> i2015, hvor han og-så blev indsat som direktør i selskabet, 0g at han forinden havde arbejdet som skraldemand. Han blev af <anonym>Tiltalte 2</anonym> tilbudt at blive direktør og samtidig få en fast månedsløn herfor på 10.000 til 15.000 kr.s som han fik udbetalt kon-tant. De talte første gang om det til en fest, hvor tiltalte var påvirket. Han spurgte ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvorfor han ikke selv stiftede et selskab. Dengang var han lidt ligeglad Tiltalte var til et møde med en advokat omkring stiftel-sen af selskabet, 0g tiltalte oprettede også en konto i henholdsvis Nykredit Bank og Arbejdernes Landbank. Han afleverede det modtaget materiale til <anonym>Tiltalte 2</anonym> der oplyste, at selskabet betalte sin skat. Efter tiltaltes egen forklaring 0g i kraft af tiltaltes stilling 0g de dispositioner; som han foretog på selskabets vegne; finder retten; at tiltalte ikke kan have været uvidende om det passerede, men har accepteret risikoen for, at selska-bet med ham som direktør blev anvendt til forsøg på hæleri af særlig grov be- skaffenhed. Retten finder således, at tiltalte havde forsæt (i form af dolus eventualis). <anonym>Tiltalte 5</anonym> findes derfor skyldig i den subsidiære tiltale. <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret bl.a., at han i gerningsperioden boede på <anonym>Adresse 10</anonym> sammen med to andre personer; og at han ikke har kendskab til de genstande med tilknytning til <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> der under en ransagning er fundet på hans bopæl, herunder et stempel med tekst-en 7 <anonym>Virksomhed ApS 36</anonym> 7 eller kontoudskrifter og stiftelsesdokument vedrørende <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> Det lægges efter bevisførelsen til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var den reelle ejer af <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> og at det var ham, der stod for overførslerne til og fra selskabet. Retten har herved navnlig på <anonym>Tiltalte 5's</anonym> forklaring; der støttes af, at der i forbindelse med ransagningen på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bopæl i <anonym>Gade 1</anonym> blev fundet bl.a. følgende genstande med tilknytning til <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> Stempel med teksten 7 <anonym>Virksomhed ApS 36</anonym> Dokumenter vedrørende <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> herunder stiftelsesdokumenter 0g vedtægter for <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> Kontoudskrifter for konti tilhørende <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> En computer med kontoudskrifter tilhørende <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> <anonym>Tiltalte 2's</anonym> telefon med godkendelse af overførsler fra en konto tilhørende <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> Brev fra NemID vedrørende medarbejder-NemID til <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> nøg-lekort og koder til nøglekort. Pas 0g sygesikringsbevis udstedt til <anonym>Tiltalte 5</anonym> (fundet i personbil Peugeot 208 med <anonym>Reg nr. 1</anonym> Retten har desuden lagt vægt på, at det af telefonaflytningerne fremgår; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var involveret i bl.a. <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> 0g at der af pengestrømsanalyserne fremgår mere end 200 overførsler fra <anonym>Virksomhed ApS</anonym> 4 til <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> Retten finder på denne baggrund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er skyldig i den subsidiære tiltale. Da <anonym>Tiltalte 2</anonym> tillige er fundet skyldig i en samlet unddragelse for ca. 8 mio. kr. i forhold 1-15, og det i øvrigt ikke kan udelukkes; at visse af de overførte beløb har udgjort fulde fakturabeløb, hvoraf der skulle afregnes moms; A-skat 0g arbejdsmarkedsbidrag svarende til ca. 2/3 af fakturabeløbe-ne, findes tiltalte alene skyldig i hæleri for et beløb på ikke under 75 mio. kr: <anonym>Forhold 17 0o 21</anonym> Efter parternes samstemmende påstande frifindes <anonym>Tiltalte 1</anonym> i forhold 17 og 21. <anonym>Forhold 26</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at han tog kokain i den pågældende periode, 0g at det godt kan passe, at der lå 0,5 gram kokain i lejligheden, men at han ikke husker det. Ved tiltaltes forklaring, ransagningsrapporten og de i øvrigt foreliggende op- lysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af lov om euforise - rende stoffer $ 3,jf. $ 1,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk 1, jf. 8 3,jf. bilag 1, liste B, nr. 43 . <anonym>Forhold 27</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at han har fået macheten i gave, men at fol-dekniven ikke siger ham noget. Ved tiltaltes forklaring om macheten; ransagningsrapporten 0g de i øvrigt fo- religgende oplysninger er det bevist; at tiltalte er skyldig i overtrædelse af knivlovens 8 7, stk. 2,jf. stk. 1,jf. 8 2, stk. 1, nr 1,jf. tidligere våbenbe - kendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 8 57, stk. 4,jf. $ 16, stk. 1, nr. 1. Forbuddet mod enhåndsbetjente foldeknive i den tidligere våbenbekendtgø- relses 8 16, stk. 1, nr. 5, blev ophævet ved lov nr:. 376 af 27. april 2016 om knive 0g blankvåben; hvorefter enhåndsbetjente foldeknive; der ikke er om- fattet af andre bestemmelser i våbenlovgivningen; lovligt kan besiddes på bo- pælen. Tiltalte frifindes derfor vedrørende besiddelsen af en enhåndsbetjent foldekniv på sin bopæl, jf. herved straffelovens $ 3_ Forhold 28 Tiltalte har forklaret, at han godt kan have haft den beslaglagte butterflykniv til selvforsvar. Ved tiltaltes forklaring; ransagningsrapporten og de i øvrigt foreliggende op- lysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af knivlovens 8 7, stk: 2,jf. stk. 1,jf. $ 2, stk. 1, nr 5.,jf. tidligere våbenbekendtgørelse $ 57, stk. 4, jf. 8 16, stk. 1, nr. 5. Forhold 29 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at han har ejet en CS-gasspray; men at han ikke ved, om han havde tre liggende. Han plejede at have en gasspray; kniv og strømpistol på sig som beskyttelse; når han gik ud. Ved tiltaltes forklaring, ransagningsrapporten 0g de i øvrigt foreliggende op lysninger er det bevist; at tiltalte er skyldig i overtrædelse af våbenlovens $ 10, stk. l,jf. $ 2,jf. $ 1, stk. 1, nr. 5,jf. våbenbekendtgørelsens $ 59, stk. 4,jf. 8 18, stk. 1,nr: 3,jf. tidligere våbenbekendtgørelses $ 57, stk. 4,jf $ 16, nr 11. Sanktionsspørgsmålet Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 1</anonym> til en tillægsstraf på fængsel i 2 år og 6 måneder i medfør af straffelovens $ 289,jf. momslovens $ 81, stk. 3,jf. stk. 1, nr. 1, samt til dels nr. 2,jf. $ 57, stk. 1, 1. pkt., og straffelovens $ 289,jf. kildeskattelovens $ 74, stk. 2,jf. stk. 1, nr. 1,jf. straffelovens $ 89. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 9.850.000 kr., jf. straffelovens $ 50, stk. 2 Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt 0g U- begrænset for virksomhedens forpligtelser; jf. straffelovens $ 79, stk. 2 og 3,jf. stk. 1 . Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 2</anonym> til en tillægsstraf på fængsel i 4 år i med-før af straffelovens 8 289,jf. momslovens 8 81, stk. 4, straffelovens $ 289,jf. kildeskattelovens $ 74, stk. 2,jf. stk. 1, nr. 1,jf. straffelovens 8 23, straffelo- vens 8 290, stk. 2,jf. stk. I,jf. 8 21, lov om euforiserende stoffer $ 3,jf. 8 I,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. I,jf. $ 3,jf. bilag 1, li-ste B, nr. 43, knivlovens $ 7, stk. 2,jf. stk. I,jf. $ 2, stk 1, nr: 1 og 5,jf. tid-ligere våbenbekendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 $ 57, stk. 4,jf. $ 16,stk 1, nr. 1 og 5, og våbenlovens $ 10, stk. 1,jf. 8 2,jf. 8 1, stk. 1, nr 5,jf. våbenbekendtgørelsens 8 59, stk. 4,jf. 8 18, stk. 1, nr. 3,jf. tidligere vå- benbekendtgørelses 8 57, stk. 4,jf. $ 16, nr. 1l, jf. straffelovens $ 89. Der bemærkes herved, at Retslægerådet har fundet tiltalte omfattet af straffe- lovens 8 69, men ikke har kunnet pege på nogen foranstaltning som mere formålstjenlig til at forebygge risikoen for fornyet kriminalitet end straf Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 8.075.000 kr., jf. straffelovens $ 50, stk. 2 Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændin- gelovens 8 22, nr. 1, 2, 3 0g 6,jf. 8 32, stk 4, nr. 7 Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtelser; jf. straffelovens $ 79, stk. 2 0g 3,jf. stk. 1 . Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 3</anonym> til en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af straffelovens $ 289,jf. momslovens $ 81, stk. 3,jf. stk. 1 nr. 1, samt til dels nr 2,jf. 8 57, stk. 1, 1. pkt. 9 og straffelovens $ 289,jf. kildeskattelovens $ 74, stk. 2,jf. stk. 1, nr. 1,jf. straffelovens $ 89. Imedfør af straffelovens $ 58, stk. 1,jf: $ 56, udsættes fuldbyrdelsen af 1 år af straffen som nedenfor bestemt. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.025.000 kr., jf. straffelovens $ 50, stk. 2 Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt 0g u- begrænset for virksomhedens forpligtelser; jf. straffelovens $ 79, stk: 2 og 3,jf. stk. 1 . Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 4</anonym> til fængsel i 60 dage i medfør af momslovens $ 81, stk. 3,jf. stk. 1, nr. 1, 0g kildeskattelovens 8 74, stk. 2,jf. stk. 1, nr. 1. Imedfør af straffelovens $ 62 og 8 63,jf. 56, udsættes fuldbyrdelsen af straf- fen som nedenfor bestemt. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 425.000 kr., jf. straffelovens $ 50, stk. 2 Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 5</anonym> til en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af straffelovens $ 290, stk. 2,jf. stk 1,jf. 8 21,jf. $ 89. Imedfør af straffelovens $ 62 0g 8 63,jf. 56, udsættes fuldbyrdelsen af straf- fen som nedenfor bestemt. Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 6</anonym> til en tillægsstraf på fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af straffelovens $ 289,jf. momslovens $ 81, stk. 3,jf. stk. 1, nr. 1, samt til dels nr. 2,jf. 8 57, stk. 1, 1. pkt., og straffelovens $ 289,jf. kildeskattelovens $ 74, stk. 2,jf. stk. 1, nr: 1,jf. til dels straffelovens $ 89. I medfør af straffelovens $ 58, stk. 1,jf. $ 56, udsættes fuldbyrdelsen af 1 år af straffen som nedenfor bestemt. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.600.000 kr., jf. straffelovens 8 50, stk. 2 Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt 0g U- begrænset for virksomhedens forpligtelser; jf. straffelovens $ 79, stk. 2 og 3,jf. stk. 1 . Straffen fastsættes for <anonym>Tiltalte 7</anonym> til fængsel i 60 dage i medfør af momslovens $ 81, stk. 4 Imedfør af straffelovens 8 62 og 8 63,jf. 56, udsættes fuldbyrdelsen af straf - fen som nedenfor bestemt. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 275.000 kr., jf. straffelovens $ 50, stk. 2 Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er som nedenfor bestemt. <anonym>Rettens øvrive bemærkninver vedrørende strafudmålinven</anonym> Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på størrelsen af de und- dragne beløb, samt at den begåede skatte- og momsunddragelse udgør om- fattende; organiseret kriminalitet begået over flere år med flere medvirkende 0g via en lang række selskaber; I formildende retning har retten ved strafud- målingen taget hensyn til sagsbehandlingstiden; herunder at sagen ikke har været fremmet hos politiet 0g anklagemyndigheden i en periode på minimum 1 år Retten har herudover lagt vægt på de enkelte tiltaltes roller i forbindelse med den begåede kriminalitet. De udmålte tillægsbøder er størrelsesmæssigt fastsat til et niveau svarende til de unddragne beløb . Det bemærkes i tilknytning hertil, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er dømt for en samlet unddra - gelse for 9.861.027 kr.; <anonym>Tiltalte 2</anonym> for 8.081.288 kr. <anonym>Tiltalte 3</anonym> for 5.026.488 kr. 9 <anonym>Tiltalte 4</anonym> for 427.383 kr., <anonym>Tiltalte 6</anonym> for 4.607.971 kr. 0g <anonym>Tiltalte 7</anonym> for 295.000 kr Rettighedsfrakendelse Selv om ingen af de tiltalte tidligere er dømt for moms - og skatteunddragelse eller tilsvarende grov økonomisk kriminalitet, har retten i forhold til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse fundet; at de af <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> begåede forhold har en sådan karakter 0g et om-fang; at der er en nærliggende fare for, at de pågældende på ny vil misbruge deres stilling hvis de får mulighed for at drive lignende virksomhed. Således som anklagemyndighedens påstand vedrørende straffelovens $ 79, stk. 2, 1. pkt., er formuleret, omfatter den alle former for personligt drevet virksomhed. Der er således tale om en påstand, der i sammenhæng med på-standen efter 8 79, stk. 2, 2 pkt. imeget vid udstrækning vil begrænse de tiltaltes muligheder for at drive erhvervsvirksomhed. Retten finder på den baggrund alene grundlag for at tage anklagemyndighe- dens påstand efter straffelovens $ 79, stk: 2, 2. pkt., til følge; således at <anonym>Tiltalte</anonym> 1, <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> frakendes retten til at deltage i le-delsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser Henset til den tid, der er forløbet siden gerningsperioden; tages påstanden om frakendelse uden tidsbegrænsning ikke til følge. I betragtning af forholdenes grovhed fastsættes frakendelsestiden til 5 år fra endelig dom for <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> og til 3 år fra endelig dom for <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 6</anonym> Efter omfanget af den af <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 7</anonym> begåede kriminali-tet, finder retten ikke grundlag for at tage påstanden om rettighedsfraken-delse vedrørende disse tiltalte til følge. Udvisning <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været tilmeldt Det Centrale Personregister siden den 20. juli 1997 og har således når den i udlændingelovens $ 27, stk . 5, nævnte perio-de fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 16 år Henset til skyldvurderingen og den idømte straf findes betingelserne for ud- visning i udlændingelovens $ 22, nr: 1, 2,3 og 6 opfyldt:. Da <anonym>Tiltalte 2</anonym> er norsk statsborger ~ og dermed EØS-statsborger ~ kan ud- visning alene ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper; der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed; jf. udlændingelovens $ 26 b samt $ 1, stk. 2, i bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) . Spørgsmålet er derfor; om udvisning vil være forenelig med bl.a. artikel 33 sammenholdt med artiklerne 27 og 28 i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet) . Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1.led, skal udvisning af en EU - statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse; jf. artikel 27, stk. 2, 2. led. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, er det tillige en betingelse for udvisning af en EU-statsborger; som har haft ophold i værtsmedlemssta-ten i de 10 forudgående år, at udvisning er bydende nødvendig afhensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten EU-Domstolen har fastslået; at udvisning på grundlag af artikel 28, stk 3, er begrænset til ekstraordinære tilfælde; 0g at begrebet ""bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed' ikke blot forudsætter eksistensen af en trussel mod den offentlige sikkerhed, men også, at en sådan trussel er endog særlig alvorlig. Det er i den forbindelse tilladt medlemsstaterne at anse straf- bare handlinger som dem, der er opregnet i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, andet afsnit, for at indebæ-re et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsinteresse; der kan udgøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed 0g dermed være omfattet afbegrebet "bydende nødvendig af hensyn til den of- fentlige sikkerhed? En betingelse herfor er, at sådanne handlinger er begået på en måde, som er af særlig grov karakter: Den kriminalitet; som <anonym>Tiltalte 2</anonym> er dømt for, omfatter medvirken til 29 for-hold om moms- og skatteunddragelse i et større og meget organiseret net-værk 0g for betydelige beløb. Han er desuden dømt for forsøg på hæleri af et meget betydeligt beløb i et forhold, som har et grænseoverskridende element; idet de modtagne beløb i vidt omfang er videresendt til konti i udlandet Den-ne kriminalitet findes samlet set omfattet af TEUF artikel 83, stk. 1, 2. afsnit; ligesom den findes at være begået på en måde, som er af særligt grov karak-ter; herunder navnlig som følge af dens omfang tidsmæssige udstrækning 0g organiserede karakter En udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> findes derfor bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed. Tiltalte er flyttet fra Norge til Danmark i 1997, hvor han på indrejsetidspunk-tet har været 14 år. Han har to mindreårige børn i Danmark, samt sine for-ældre, fire søskende; sine onkler og tanter og sin mormor:. Tiltalte taler fly-dende dansk. Den af Udlændingestyrelsen udarbejdede udtalelse om udvisningsspørgsmålet indeholder ikke oplysninger om tiltaltes tilknytning til Norge eller om hans tilknytning i øvrigt til Danmark; men det fremgår af den retspsykiatriske er- klæring at tiltalte er vokset op i Norge med sine syv søskende 0g sine for- ældre; der er flygtet fra Irak. Han har gået i børnehave og skole i Norge og i 9. og 10. klasse i Danmark uden dog at opnå afgangseksamen. Han har he-refter ikke kunnet gennemføre skolegang uddannelse eller opnå stabil til-knytning til arbejdsmarkedet. Hans ungdom var præget af tilpasnings - og ad-færdsmæssige vanskeligheder med kriminalitet 0g et omfattende blandet stof-misbrug herunder indtag af heroin; centralstimulantia; hash og anabolske ste-roider; I 2006 blev han tilkendt førtidspension af psykosociale årsager; Han har haft flere langvarige samlivsforhold og er aktuelt samboende med ru-mænsk kvinde. Han har en 7/7 deleordning med sin 7-årige datter fra et tidli-gere forhold. Tiltaltes omgangskreds består primært af hans herboende søskende samt hans samlever og hendes familie; som de besøger i Rumænien eller får besøg af jævnligt. Begge tiltaltes forældre er pensionister 0g opholder sig både i Norge og Irak i løbet af året. I forhold til sine søskende har tiltalte kun kontakt til t0 søstre og en bror, der bor i hovedstadsområdet. De andre søskendes forhold kender han ikke så meget til, udover at to bor i Norge og to brødre bor i Irak . Siden tiltaltes indrejse i Danmark i 1997 er han straffet adskillige gange, her - under for bl.a. kvalificeret vold efter straffelovens 8 245, stk. 1, røveri efter straffelovens $ 288, stk. 1, nr. 1, hæleri efter straffelovens $ 290, stk. 1, samt for overtrædelser af våbenlovgivningen; lov om euforiserende stoffer 0g færdselslovgivningen. Retten finder, at tiltalte ud fra oplysningerne om mængden af hans forstraffe samt hans manglende tilknytning til arbejdsmarkedet har udvist en meget begrænset vilje til at integrere sig i det danske samfund. Han har endvidere efter det oplyste familie i Norge hvor han er opvokset. På den baggrund og efter karakteren af den nu begåede kriminalitet finder retten efter en samlet vurdering; at en udvisning af tiltalte vil være en propor - tional foranstaltning af hensyn til den offentlige sikkerhed, ligesom udvisning ikke vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon- vention. Tiltalte meddeles i medfør af udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr:. 7, et indrejse - forbud for bestandig. Indrejseforbuddet regnes fra datoen for udrejsen eller udsendelsen af det område; som indrejseforbuddet vedrører; jf. udlændinge- lovens 8 32, stk. 6. Konfiskation Efter resultatet af skyldsspørgsmålet tager retten påstanden om konfiskation af de beslaglagte kontoindeståender tilhørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> kontanter og gen-stande til følge i medfør af straffelovens $ 75, stk. 1 og 2, dog ikke faktura nr. 68 af 25. oktober 2015 fra <anonym>Virksomhed IVS</anonym> samt en enhåndsbetjent foldekniv 0g t0 pebersprays tilhørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> Efter resultatet af skyldsspørgsmålet tager retten desuden påstanden om kon- fiskation i medfør af straffelovens $ 75, stk. 1, til følge for så vidt angår fri- værdien af beslaglagt fast ejendom tilhørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> op til en værdi sva- rende til det unddragne beløb på 9.861.027 kr. Efter straffelovens $ 76 a, stk. 1, kan formuegoder; som tilhører en person; der findes skyldig i en strafbar handling; konfiskeres helt eller delvis, når handlingen er af en sådan karakter; at den kan give betydeligt udbytte; 0g den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en over- trædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Konfiskation kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør; at formuegodet er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler; jf. stk. 4. Af forarbejderne til bestemmelsen i 8 76 a fremgår bl.a., at den har til formål i højere grad at sikre; at dømte kan fratages den vinding de har haft ved kri- minelle aktiviteter. Hensigten er således at ramme personer; der lever af eller har betydelige indtægter ved kriminalitet; og hvor der er en velbegrundet mistanke om, at den opklarede kriminalitet kun er en del af den kriminalitet, som den dømte har begået; I sådanne tilfælde er det ifølge forarbejderne ri- meligt at kræve, at den tiltalte redegør for, at formuen er lovligt erhvervet. Der bør dog ikke stilles alt for strenge krav for at undtage formuegoder fra konfiskation; idet det må bero på en konkret vurdering om tiltalte kan sands - ynliggøre; at formuegodet er lovligt erhvervet; ved feks. at fremlægge kvit- teringer eller selvangivelser eller ved vidneforklaringer; eller om tiltaltes for- klaring om erhvervelsen er tilstrækkeligt troværdig. Af <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring og oplysningerne i sagen fremgår bl.a., at han opst- artede sin første virksomhed for ca. 40 år siden; og at han i perioden 2013-2016 ejede 15 restauranter; der tilsammen omsatte for omkring 100 mio. kr: om året. På baggrund af forarbejderne til straffelovens $ 76 a sammenholdt med de nævnte omstændigheder finder retten; at det må anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort; at den del af købesummen for de beslaglagte ejendomme; som overstiger det unddragne beløb på 9.861.027 kr., er betalt med lovligt erhvervede midler; samt at <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> kontoindestående på 3.000.000 kr. er erhvervet på lovlig måde. Anklagemyndighedens påstand om konfiskation heraf i medfør af straffelovens $ 76 a tages derfor ikke til følge De nedlagte erstatningspåstande henvises efter de juridiske dommeres be- stemmelse til et eventuelt civilt søgsmål, jf. retsplejelovens $ 991, stk. 4, og $ 992. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder: Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 9.850.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtelser. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 4 år Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 8.075.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig. Tiltalte frakendes i en periode på 5 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt 0g u- begrænset for virksomhedens forpligtelser: <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder: Fuldbyrdelsen af 1 år fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøve- tid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden Prøvetiden regnes fra endelig dom. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.025.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtelser <anonym>Tiltalte 4</anonym> skal straffes med fængsel i 60 dage. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes 0g bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer inden for en læng- stetid på 6 måneder Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 425.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. <anonym>Tiltalte 5</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen <anonym>t</anonym> tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 år Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom. <anonym>Tiltalte 6</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. Fuldbyrdelsen af 1 år fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøve-tid på 2 år på betingelse af, <anonym>at</anonym> tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden Prøvetiden regnes fra endelig dom_ Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.600.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Tiltalte frakendes i en periode på 3 år retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtelser <anonym>Tiltalte 7</anonym> skal straffes med fængsel i 60 dage. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, <anonym>at</anonym> tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen <anonym>at</anonym> tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer inden for en læng- stetid på 6 måneder Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 275.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. De tiltalte skal betale de sagsomkostninger; som vedrører dem hver især; dog således at <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 5</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 7</anonym> alene skal betale halvdelen af det fastsatte salær til hver af deres forsvarer. Hos de tiltalte konfiskeres følgende: <anonym>Genstande fundet 1 Virksomhed A/S 1 . Adresse 8 1 Valbv</anonym> <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Adresse 8</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> mv 1 stk. sort ringmappe mrk 1 <anonym>Udeladt</anonym> med indhold 1 stk. rød ringmappe mrk. Contract" med indhold 6 stk. dokumenter vedr. lønsedler fra <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> mv Diverse dokumenter vedr. ansættelseskontrakter Diverse papirer: kopi af ID-kort og NEMID nøglekort mv. Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> Papirer vedr. <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> gældsbreve og fakturamateriale 1 stk. PC mrk. Apple IMAC, <anonym>Serie nr 1</anonym> 1 stk. stempel i papemballage 71 <anonym>Virksomhed ApS 35</anonym> Hvid konvolut påført <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> indeholdende CV'er Freelanceaftale skabelon udfyldt med <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> som arbejdsgiver 1 stk. NEMID <anonym>Nøglekort nr.</anonym> tilhørende Revisor <anonym>Vidne 2</anonym> Håndskrevne noter samt leasingaftale mellem <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 30</anonym> Breve til <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> Kopi af sundhedskort tilhørende <anonym>Vidne 18</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 9</anonym> mv Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> mv Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 25</anonym> mv Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed I/S</anonym> mv. Fakturamateriale fra <anonym>Virksomhed ApS 25</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> mv. Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 25</anonym> mv. Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> mv. Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 25</anonym> mv Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> Post it med stempel fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> mv. Grøn hængemappe med håndskrevne regnskaber Hængemappe med håndskrevne noter 1 stk. PC mrk. Apple IMAC, <anonym>Serie nr 2</anonym> Diverse papirer herunder fakturamateriale fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Diverse papirer herunder lønsedler fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> En række fakturaer fra værelsesudlejning <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 4</anonym> mv Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> Lønseddel fra <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> mv Fakturamateriale fra <anonym>Virksomhed ApS 9</anonym> mv Fakturamateriale fra <anonym>Virksomhed ApS 25</anonym> mv. Fakturamateriale fra <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> mv Fakturamateriale fra <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Fakturamateriale fra <anonym>Virksomhed ApS 25</anonym> mv Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 9</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> mv. Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 25</anonym> mv Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed I/S</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> Efterposteringsbilag fra <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> 0g <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> 0g <anonym>Virksomhed S.MBA. 2</anonym> Ansættelseskontrakter fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed IVS</anonym> (bortset fra faktura 68), <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> mv. Lønsedler fra <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Blandede dokumenter udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> mv. Diverse dokumenter fra <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> mv Ansættelseskontrakter fra <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Ansættelseskontrakter for <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Vikaraftaler Lønsedler mv. vedrørende <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> mv Fakturamateriale udstedt fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Stempel <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> <anonym>Genstande fundet 1 Hvundai Reo nr. 2</anonym> <anonym>Reg</anonym> Div. håndskrevne regnskabssedler med timer/løn Overførselsbilag fra Western Union <anonym>Genstande fundet på Adresse 4 1 Brønshøi</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> Flere skriveblokkelhæfter med timeregistrering 35.800 kr. tilhørende <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Genstande fundet på Adresse 13 1 København</anonym> <anonym>Adresse 13</anonym> <anonym>København</anonym> Arbejdsskema <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Person 6</anonym> <anonym>Person 7</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> Feriepengesedler <anonym>Vidne 35</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 15</anonym> Håndskrevet timeregnskab Håndskrevet papirlap Håndskrevet timeseddel 54.000 kr: hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Adresse 13</anonym> 37.500 kr: hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Adresse 13</anonym> 30.000 kr. hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Adresse 13</anonym> 28.500 kr. hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Adresse 13</anonym> 375.000 kr: hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Adresse 13</anonym> 41.000 kr. hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Adresse 13</anonym> 40.000 kr. hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Adresse 13</anonym> Betalingsaftaler <anonym>Virksomhed ApS 17</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> 52.000 kr. hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Adresse 13</anonym> 105.000 kr. hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Adresse 13</anonym> 20.050 kr: hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Adresse 13</anonym> Fakturamateriale udstedt fra <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> Timesedler <anonym>Genstande fundet på Adresse 10 1 København</anonym> <anonym>Adresse 10</anonym> <anonym>København</anonym> 1 stk. Machete 1 stk. Butterflykniv 2 stk. Firmastempler til <anonym>Virksomhed ApS 36</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> 1 stk. <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> 1 stk. Lenovo bærbar 2. stk. USB Stik Forretningsplan <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> med udskrift fra Erhvervstyrelsen Div. lønsedler fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Div. timesedler 0g lønsedler fra <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> Faktura fra Telia til <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> 0,5 gram kokain Bankoverførselsbilag vedr. <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> 1 stk. Asus bærbar pc Mastercard debit fra Nykredit <anonym>Konto nr 5</anonym> Visakort debit til <anonym>Konto nr. 6</anonym> Visakort SEB til <anonym>Konto nr 7</anonym> Visakort Jyske Bank <anonym>Kort nr</anonym> udstedt til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Rolexur Elektronisk nøgle til SEB Bank Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> Overførselsbilag fra <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> Diverse papirer vedr. kørselsafregninger <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> Diverse timelløn afregninger vedr. <anonym>Tiltalte 1's</anonym> ansatte Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> 1 stk. stempel med 11 <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> 59 stk. udskrevne bankoverførsler fra <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> Diverse kopier af sygesikringsbeviser 0g opholdstilladelser på flere perso-ner 64 stk. fakturaer fra firmaer fra <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> Diverse lønsedler fra <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> til <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> Div. mails mellem <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 36</anonym> <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 4</anonym> 3 stk. tåregas 2 kreditkort udstedt til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 stk. Nem id ukendt ejer Nøglekort udstedt til <anonym>Vidne 7</anonym> Catering Concept Kopi af nøglekort udstedt til <anonym>Vidne 47</anonym> Anpartsoverdragelse vedr: <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> Diverse lønsedler fra <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Div. fakturaer og lønsedler fra <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> Div. håndskrevne og maskinskrevne timesedler på ansatte i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> virksom-heder Div. papirer vedr. <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> Div. bankoverførsler vedr. <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> Div. vedr. løn 0g afregninger til ansatte i Excel ark på flere selskaber 2 stk. kreditkort til Nykredit udstedt til <anonym>Person 8</anonym> Sygesikringskort, NemID, bankoprettelse på <anonym>Person 9</anonym> Sygesikringskort; NemID, bankoprettelse på <anonym>Person 10</anonym> Kontoudtog fra <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> Diverse papirer; NemID, bankoplysninger på <anonym>Virksomhed ApS 27</anonym> Nem id, bankoprettelser vedr: <anonym>Virksomhed ApS 37</anonym> 4.730 euro 25.600 kr: 270.000 kr. Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> Diverse papirer vedr: <anonym>Virksomhed ApS 5</anonym> Regning udstedt til <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> Kontoudtog fra regus til <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> Samarbejdsaftale mellem <anonym>Virksomhed ApS 6</anonym> og Real Deal Clean Diverse telefoner og kreditkort Mastercard Danske Bank 1 stk. MacBook Air <anonym>Serie nr. 3</anonym> 1 stk. SEB maestrobankkort udstedt til <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 stk. Acer pc <anonym>Serie nr. 4</anonym> 1 stk. Packard Bell pc Diverse dokumenter vedr. <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> Kopi af NemID med div. håndskrevne persondata vedr. Eurovikar ApS, <anonym>Person 11</anonym> Diverse papirer fra SEB Bank <anonym>Genstande fundet hos Revisionskontoret Virksomhed ApS 38:</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 38</anonym> Fakturamateriale fra <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>IVS</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> mv Fakturamateriale fra <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>IVS</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> mv Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 8</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 9</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed IVS</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 7</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> mv Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed IVS</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> 0g <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> Lønsedler fra <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 10</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> <anonym>Virksomhed I/S</anonym> mv. Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed I/S</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> mv Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed IVS</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 4</anonym> mv Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Fakturamateriale udstedt af <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> mv. Kopi af 7 gældsbreve Indestående på bankkonti tilhørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> 48.215,81 kr. ~ Nordea <anonym>Konto nr. 8</anonym> 342.460,38 kr: - Nordea <anonym>Konto nr 9</anonym> 116.252,96 kr: - Nordea <anonym>Konto nr. 10</anonym> 210.800,52 kr. - Nordea <anonym>Konto nr 1 1</anonym> 681.813,2 kr. - Jyske Bank <anonym>Konto nr. 12</anonym> 285.689,19 kr. Jyske Bank <anonym>Konto nr. 13</anonym> 200.000 kr: Jyske Bank <anonym>Konto nr 14</anonym> 213.525,19 kr. restprovenuet fra ejendomssalg <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> <anonym>Adresse 14</anonym> 2300 København $ Eriværdien indtil det unddragne beløb på 9.861.027kr ifølgende ejendom-me: <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> beliggende <anonym>Adresse 15</anonym> 2300 København S, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser. <anonym>Matrikel nr. 3</anonym> beliggende <anonym>Adresse 16</anonym> 2300 København S, med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser. <anonym>Matrikel nr. 4</anonym> beliggende <anonym>Adresse 4</anonym> 2700 Brønshøj, med re-spekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser: <anonym>Matrikel nr. 5</anonym> beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser. <anonym>Matrikel nr. 6</anonym> beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser. <anonym>Matrikel nr. 7</anonym> beliggende, <anonym>Adresse 17</anonym> <anonym>By 1</anonym> med respekt af de på beslaglæggelsestidspunktet tinglyste byrder og hæftelser: <anonym>Matrikel nr. 8</anonym> beliggende, <anonym>Adresse 18</anonym> <anonym>By 7</anonym> med respekt af de på beslaglæggelsestids-punktet tinglyste byrder og hæftelser: <anonym>Dommer 1</anonym>	202,076	217,590
3235	Henvisning af sag om, hvorvidt Kommune har handlet erstatningspådragende ved ikke at imødekomme ansøgning om, at kommunen i forbindelse med sagsøgers ønske om låneomlæ... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Retten i Roskilde	BS-36281/2021-ROS	Almindelig civil sag	1. instans	4582/22	Almindelige emner; Erstatning uden for kontrakt; Retspleje og civilproces;		Sagsøgte - Roskilde Kommune; Advokat - Asaf Mohammad Fazal; Advokat - Peter Helby Petersen;	Nej	Nej	Nej		223713,68	RETTEN I ROSKILDE RETSBOG Den 21. marts 2022 holdt Retten i Roskilde møde i retsbygningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-36281/2021-ROS Sagsøger (advokat Asaf Mohammad Fazal) mod Roskilde kommune (advokat Peter Helby Petersen) Ingen var mødt eller tilsagt. Sagsøger har anmodet om, at retten henviser sagen til behandling ved Østre Landsret som første instans. Alternativt er anmodet om tredommer-behandling. Sagsøger har til støtte for anmodningen i sit proces-skrift af 21. januar 2022 anført blandt andet følgende: ”1. Sagens samfundsmæssige rækkevidde I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Roskilde Kommunes beslutning er lovlig og hvilken samfundsmæssig rækkevidde denne vurdering vil have, har sagsøger følgende bemærkninger. Spørgsmålets kerne er, hvorvidt en kommune har hjemmel til at vedtage, at grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. ikke finder anvendelse i den pågældende kommune. 2 Det fremgår af Roskilde Kommunes beslutning i Byrådet af 29. september 2021, i sagens bilag B, at: ” I samme periode har forvaltningen forespurgt en række kommuner om deres praksis. Af dem har 12 svaret, at de kun rykker, når de skal, og 2 kommuner ryk- ker også for nyt lån efter skøn.” Det skal bemærkes, at der med udtrykket ”Kun rykker når de skal” , skal forstås at disse kommuner alene anvender grundskyldslånelovens § 4, stk. 4 og ikke § 4, stk. 3, 2. pkt. Ud fra Roskilde Kommunes forespørgsler er der således 12 kommuner der har svaret, at de har samme praksis som Roskilde Kommune. Roskilde Kommune opfordres til i deres besvarelse af dette processkrift at fremlægge navnene på de kommuner med samme praksis som Roskilde Kommune, samt hvor mange kommuner der har været forespurgt i alt. Sagsøger har derudover selv undersøgt, hvorvidt andre kommuner har samme praksis som Roskilde Kommune. Ud fra Kommunernes hjemmesider, har sagsøger fundet, at Furesø Kom-mune, Frederikssund Kommune og Hvidovre Kommune har skrevet på deres hjemmesider, at de alene rykker hvis lånets hovedstol er uændret og lånet har samme vilkår og afdragsprofil, hvilket betyder at grundskyldslå-nelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. ikke benyttes. Ad Furesø Kommune ” Hvis du overvejer at omlægge dine lån via din bank, så skal du være opmærksom på, at Furesø Kommune kun rykker for låneomlægninger uden provenu, uændret afdragsprofil samt uændret løbetid.” Udskrift fra Furesø Kommunes hjemmeside af 12. januar 2022, fremlægges som bilag 19. Ad Frederikssund Kommune ” Skadesløsbrevet skal have oprykkende prioritet. Dog skal kommunen tillade, at et skadesløsbrev rykker tilbage for lån, der senere bliver ydet efter reglerne i realkre-ditloven, når lånet bliver optaget til indfrielse af realkreditlån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for skadesløsbrevet. 3 Det nye lån må dog ikke overstige restgælden på hidtidige lån med tillæg af om- kostninger ved låneomlægningen. Løbetid og afdragsprofil på det nye lån skal endvidere være uændret i forhold til hidtidige lån. Det betyder, at du på et nyt lån ikke kan få yderligere afdragsfri og at løbetiden ikke må overstige restløbetiden på dit eksisterende lån.” Udskrift fra Frederikssund Kommunes hjemmeside af 12. januar 2022, fremlægges som bilag 20. Ad Hvidovre Kommune ” For at vi kan behandle din forespørgsel om rykning, skal du sende os oplysninger om det lån, der skal indfries samt kopi af lånetilbuddet. Dette er nødvendigt for, at vi kan afgøre om det nye lån overstiger restgælden på det hidtidige lån. Vi tjekker, om det nye låns løbetid og afdragsprofil er uændret i forhold til tidligere lån. Ofte ændres afdragsprofilen, hvis der gives nye afdragsfrie år. Der rykkes ikke for til-lægslån. Oplysninger om lånene skal sendes pr. mail til E-mailadresse Ved forespørgsler om rykning, henholder Hvidovre kommune sig til 'Lov om beta- ling af ejendomsskat, § 4.” Udskrift fra Hvidovre Kommunes hjemmeside af 12. januar 2022, frem-lægges som bilag 21. I forhold til Københavns Kommune, har denne ved politikerspørgsmål af 7. december 2018, besvaret, at deres opfattelse af hvorvidt grundskyldslå-nelovens § 4, stk. 3. 2. pkt. finder anvendelse var, at: ” Kommunen kan tillade, at skadesløsbrevet forsynes med rykningspåtegning, eller tillade, at ejerpantebrevet rykker tilbage i forbindelse med anden lånoptagelse. Dette betyder, at kommunen kan tillade at kommunens sikkerhed for lånet ”ryk-ker” for andre nye lån. Hensigten med bestemmelsen var at give låntagerne mulighed for omlægning af lån i forbindelse med boligforbedring. I § 4, stk.4 skal kommunen lade skadesløs- eller ejerpantebreve, der er anvendt til sikkerhed for lån til ejendomsskatter m.v. rykke tilbage for lån, som senere ydes ef-ter reglerne i realkreditloven. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere 4 være uændret i forhold til hidtidige lån. Pligten for kommunen til at rykke tilbage, for realkreditlån, gælder selvom kommunens sikkerhed ligger ud over den seneste ansatte ejendomsværdi. Hensigten med bestemmelsen var at give låntagerne mulighed for omlægning af højtforrentede lån til lavere forrentede lån. Kommunens praksis og fortolkning Det fremgår af Økonomiudvalget (ØU) beslutning, fra ordinært møde den 9. de- cember 2003, at ved låneomlægning skal nye låns løbetid og afdragsprofil være uændret i forhold til hidtidige lån, hvorfor der kun gives rykningspåtegning, når kommunen er forpligtiget dertil, jf. ovenstående. Kommunens fortolkning og praksis er dermed overensstemmende med gældende regler.” Københavns Kommunes politikerspørgsmål af 7. december 2018, fremlæg-ges som bilag 22. Det er således Københavns Kommunes opfattelse, at det alene er et krav, at benytte grundskyldslånelovens § 4, stk. 4 og det er et tilvalg om kom-munen vil vælge at benytte grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. Det skal i forhold til ovenstående bemærkes, at mange kommuner på de-res hjemmesider ikke beskriver hvilken praksis de foretager vurderinger om rykning af ejendomskattelån efter, hvorfor der med alt sandsynlighed er mange flere kommuner med tilsvarende praksis. I forhold til ovenstående, må det derfor bemærkes, at idet i hvert fald 12 kommuner og med høj sandsynlighed flere kommuner, har den opfattelse af grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. alene er optionel i forhold om kommunerne skal foretage et skøn i sager om rykning af kommunernes skadesløsbreve eller ejerpantebreve til sikkerhed for indfrosne ejendoms-skatter. Det kan derfor sammenfattes, at vurderingen af og en eventuel afgørelse af, om hvorvidt Skattestyrelsen har ret i deres opfattelse af, at skønsbe-stemmelsen i grundskyldslånelovens § 4, stk. 3., 2. pkt. helt kan afskæres eller Folketingets Ombudsmand har ret i, at der foreligger et pligtmæssigt skøn, har en stor samfundsmæssig rækkevidde. Alene Roskilde Kommune har haft 1.285 dokumenter om rykning siden 2009, jf. bilag 7, s. 3. 5 2. Retsgrundlaget og vurdering – henvisning til landsretten Det fremgår af retsplejelovens § 226, stk. 1, at: ” Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsan- vendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øv- rigt.” (min understregning) Det fremgår af Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsaf-gifter og konkursloven (Sagstilgangen til Højesteret m.v.), LFF 2013 96, de specielle bemærkninger til § 226, stk. 1, at: ” Vurderingen af, om en sag har "principiel karakter", forudsættes at være den samme som hidtil. Det drejer sig således navnlig om sager, der vedrører lovfor- tolkning, eller som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Uden for katego-rien af sager af principiel karakter falder således fortsat f.eks. sager, hvis afgørelse hovedsagelig beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende be-tydning. Henvisning kan kun ske, hvis sagen ud over sin principielle karakter også har en generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en væsentlig sam- fundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Der vil efter omstændighederne være tale om en skønspræget vurdering, hvor det navnlig må indgå, om sagen efter sin karakter er egnet til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle kan sik-res, og derfor bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilla-delse.” I forhold til nærværende sag, er vurderingen af, hvorvidt grundskyldslå-nelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. kan afskæres fuldstændig af en kommune et spørgsmål om lovfortolkning og derudover et retligt spørgsmål af kom-pleks karakter, idet Skattestyrelsen og flere kommuner, har en anden op-fattelse end Folketingets Ombudsmand. Derudover skal det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt en pensionist med begrænset økonomisk formåen, kan få yderligere afdragsfrihed, læn-gere løbetid, provenu til boligforbedringer eller større lån, er af en meget væsentlig betydning privatøkonomisk for de berørte borgere. Endvidere må det fremhæves, som redegjort for under pkt. 1., at ganske mange kommuner beviseligt har den samme praksis som Roskilde Kom-mune vedtog ved deres beslutning af 7. januar 2009. 6 Sagsøger finder derfor, at sagen både er principiel i den forstand, at den vedrører lovfortolkningsspørgsmål af kompleks karakter, derudover vil en afgørelse af spørgsmålet vedrører mange kommuner og dermed også mange pensionister, der får afklaret om de har mulighed for at få de for-dele som grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. kan give. 3. Kollegial behandling Sagsøger har subsidiært gjort gældende, at sagen skal behandles af tre dommere, såfremt sagen ikke henvises til landsretten. Idet betingelserne i retsplejelovens § 12, stk. 3, overlapper med betingel-serne for henvisning til landsretten i retsplejelovens § 226, skt. 1, henvises der til pkt. 1 og 2 i nærværende processkrift, samt argumentationen i sagsøgerens tidligere processkrifter.” Roskilde Kommune har anmodet om, at spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøger har lidt et tab udskilles til særskilt behandling. Kommunen har endvidere påstået, at Sagsøgers anmodninger om henvisning til landsretten og tredommerbehandling ikke tages til følge. I sit processkrift af 3. februar 2022 har kommunen anført blandt andet følgende: ”2. SAGSFREMSTILLING Som svar på Sagsøgers opfordring kan det oplyses, at Roskilde Kommune i forbindelse med behandlingen af sagen for ombudsmanden har rettet henvendelse til i alt 19 kommuner med forespørgsel om, hvorvidt de på-gældende kommuner anvender grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, nr. 2. To kommuner (Holbæk og Ballerup) har oplyst, at man anvender bestem-melsen. Fjorten kommuner (Skive, Thisted, Kalundborg, Aabenraa, Ishøj, Horsens, Næstved, Solrød, Aarhus, Greve, Rudersdal, Tårnby, Kerteminde og Lejre) har oplyst, at man ikke anvender bestemmelsen. Tre kommuner (København, Mariagerfjord og Odsherred) har ikke besva-ret henvendelsen. Det kan desuden oplyses, at Roskilde Kommune har spurgt Kommuner-nes Landsforening (”KL”), om KL har udarbejdet en vejledning vedr. loven, eller om KL har kendskab til lignende sager. KL har besvaret begge spørgsmål benægtende. 7 Selvom man blandt et bredt udsnit af danske kommuner ikke anvender grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, nr. 2., er det tilsyneladende ikke en praksis, der tidligere har været anfægtet eller har givet anledning til pro-blemer. 3. ANBRINGENDER Det er muligt, at spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan træffe en politisk eller administrativ beslutning om, at den pågældende kom-mune ikke anvender grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, nr. 2., er principi-elt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Da Roskilde Kommune har ændret praksis, har svaret på spørgsmålet imidlertid kun relevans for retsforholdet mellem parterne, hvis Sagsøger har lidt et økonomisk tab som følge af Roskilde Kommu-nes hidtidige praksis. Forberedelsen og gennemførelsen af en retssag om spørgsmålet om, hvor-vidt en kommune lovligt kan træffe en politisk eller administrativ beslut-ning om, at den pågældende kommune ikke anvender grundskyldslåne-lovens § 4, stk. 3, nr. 2., må forventes at medføre et forholdsvis stort resur-seforbrug hos både parterne og retten, hvilket forekommer omsonst, hvis det viser sig, at Sagsøger alligevel ikke kan løfte bevisbyrden for, at han har lidt et økonomisk tab. Henset til det i bilag E anførte vedrørende Sagsøgers begrun-delse for at søge om rykningspåtegning må det anses for usandsynligt, at Sagsøger kan løfte bevisbyrden for, at han har lidt et økono-misk tab, da en ansøgning med den pågældende begrundelse kunne have været afvist, selvom kommunen havde anvendt grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, nr. 2. Trods opfordret hertil har Sagsøger ikke formået at redegøre for, hvorfor der er lidt et økonomisk tab, og hvordan han kommer frem til det påståede erstatningskrav. Navnlig er der ikke redegjort fyldestgørende for, hvorfor man ikke kunne omlægge de eksisterende lån til nye lån med samme hovedstol og lavere rente. Det må på den baggrund antages at være procesbesparende, hvis sagen foreløbig begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøger har lidt et økonomisk tab.” 8 Sagsøger har i sit processkrift af 11. februar 2022 påstået, at tabs-spørgsmålet ikke udskilles til særskilt behandling og har anført yderligere blandt andet følgende: ”Det skal i forhold til sagens principielle spørgsmål særligt bemærkes, at de fjorten kommuner som overfor Roskilde Kommune har bekræftet, at de har samme praksis (Skive, Thisted, Kalundborg, Aabenraa, Ishøj, Horsens, Næstved, Solrød, Aarhus, Greve, Rudersdal, Tårnby, Kerteminde og Lejre), ikke omfatter Furesø, Frederikssund, Hillerød og Københavns Kommune, hvorfor retten kan lægge til grund at problemstilling mindst gør sig gældende i 18 kommuner. Det fastholdes derfor, at der er tale om en særdeles principiel og sam- fundsrelevant problemstilling. 1.1. Vedrørende det forberedende retsmøde Det skal indledningsvist bemærkes, at parterne til det forberedende rets-møde var enige om, at spørgsmålet omkring, hvorvidt Roskilde Kommu-nes praksis har været lovlig har en så stor sammenhæng med erstatnings-spørgsmålet, så det ikke var muligt at adskille de to spørgsmål. Der henvises til følgende af retsbogen fra det forberedende af retsmøde af 12. januar 2022: ” Der var enighed om, at sagen overordnet vedrørte spørgsmålet, om Roskilde Kommune – ved med henvisning til en generel beslutning af 7. januar 2009 at have afslået Sagsøgers ansøgning om, at kommunen i forbindelse med Sagsøgers ønske om låneomlægning meddelte rykningspåteg- ning for et skadesløsbrev til sikkerhed for kommunens krav på tilbagebetaling af ydede lån til betaling af grundskyld m.v. efter grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. – havde handlet erstatningspådragende over for Sagsøger. Der skulle i første række tages stilling til, om Sagsøger kunne få ret- tens afgørelse af en påstand, om den trufne generelle beslutning var lovlig, eller om denne påstand reelt var et anbringende til støtte for påstandene om erstatning og godtgørelse, der skulle afvises. Der skulle under alle omstændigheder tages stil- ling til, om kommunens afslag lovligt kunne gives med henvisning til den gene- relle beslutning, eller om beslutningen var udtryk for at sætte et pligtmæssigt skøn under en regel og dermed have tilsidesat grundlæggende forvaltningsretlige principper. Hvis afgørelsen ikke var lovlig truffet, skulle der endvidere tages stil- ling til, om kommunens handling eller undladelse konkret havde haft betydning for afgørelsen af Sagsøgers sag. Endelig skulle der tages stilling til, 9 om Roskilde Kommune derved havde handlet erstatningspådragende og om Sagsøger havde godtgjort, at han havde lidt et tab i form af forøgede renteudgifter, samt om han havde krav på godtgørelse for udgifter til advokat og udenretlige inddrivelsesomkostninger. ” (min under-stregning) Som det tillige fremgår, at retsbogen af 12. januar 2022 skal der under alle omstændigheder tages stilling til, om Roskilde Kommunes afslag lovligt kunne gives med henvisning til den generelle beslutning, eller om beslut-ningen var udtryk for at sætte et pligtmæssigt skøn under en regel og der-med have tilsidesat grundlæggende forvaltningsretlige principper. Det blev således lagt fast på det forberedende retsmøde, at spørgsmålet om lovligheden af Roskilde Kommunes beslutning under alle omstændig-heder er et spørgsmål der skal tages stilling til. Efter drøftelser med retsformanden til det forberedende retsmøde af 12. ja-nuar 2022 blev det fastsat, at sagsøger skulle indgive et processkrift med stillingtagen til, hvorvidt sagen skulle henvises til landsretten og i bekræf-tende fald en begrundelse herfor. Roskilde Kommune skulle ved deres processkrift tage stilling til det, der fremgår af sagsøgers seneste processkrift og – så vidt muligt - en uddyb-ning af betydningen af det foreliggende spørgsmål for kommunen og kommuner i tilsvarende situation. Det må derfor af sagsøger fastholdes, at spørgsmålet om dennes sags vi-dere fremme blev fastlagt ved det forberedende retsmøde, hvor sagsøger skulle tage stilling til, om sagen skulle henvises til landsretten, idet spørgs-målet om lovligheden af Roskilde Kommunes beslutning ikke kan adskil-les fra erstatningsspørgsmålet. Sagsøger finder derfor, at allerede fordi at parterne har fastsat sagens vi-dere forløb ved det forberedende retsmøde og udskillelsen af spørgsmålet om der er lidt et tab har karakter af en formalitetsindsigelse, skal udskillel-sen nægtes, også henset til den fremsættes efter det forberedende rets-møde. 1.2. Udskillelsen af tabsspørgsmålet til særskilt behandling Roskilde Kommune gør gældende, at da Roskilde Kommune har ændret deres praksis, har spørgsmålet om beslutningen af 7. januar 2009 kun rele-vans for parterne, såfremt sagsøger har lidt et tab, dette er ikke korrekt. 10 Som Roskilde Kommune anfører i deres svarskrift s. 4, anerkender Roskilde Kommune ikke, at beslutningen af 7. januar 2009 har været ulov-lig, men vælger alene at ændre deres praksis ud fra et forsigtighedsprin-cip. Idet sagsøger siden september 2019 har været af den opfattelse at Roskilde Kommunes praksis har været ulovlig og har fremmet spørgsmå-let siden, har sagsøger en individuel, konkret, retlig interesse i, at få afkla-ret, hvorvidt sagsøger har ret. Sagsøger har således både retlig interesse i at få afklaret spørgsmålet om beslutningen af 7. januar 2009’s lovlighed ud fra en selvstændig betragt-ning og interesse i spørgsmålet. Særligt også henset til, at sagsøger mener denne har pligt til, at føre sagen til ende i forhold til at en afgørelse hvoref-ter praksissen findes ulovlig også vil kunne hjælpe ældre mennesker i an-dre kommuner som ikke har penge, tid og kræfter til at føre en sådanne sag. Ovennævnte forhold kan muligvis også forklare, hvorfor den i sagen om- handlende praksis, ifølge Kommunernes Landsforening, ikke har været anfægtet før ved domstolene. Endvidere er foreningen Ældre Sagen interesseret i nærværende sag og følger med i hvad sagen ender med, idet en underkendelse af den i sagen omhandlende praksis kan have stor betydning for deres medlemmer. Der er således tale om, at lovligheden af beslutningen af 7. januar 2009 er et væsentligt spørgsmål med en større samfundsrelevans. Derudover har sagsøger naturligvis også retlig interesse i spørgsmålet om lovligheden af beslutningen af 7. januar 2009 i forbindelse med dennes er- statningspåstand. I forhold til med hvilken begrundelse sagsøger har anmodet om rykning af skadesløsbrevet har sagsøger også tidligere anført at denne ville an-mode om det både i forhold til at denne skulle lave boligforbedringer og naturligvis også ønskede en lavere rente. Sagsøger har derudover også henvist til forarbejderne til grundskyldslåne-loven i dennes replik (s. 8) og processkrift 1 (s. 4), hvoraf det fremgår at idet omlægning af højtforrentede lån til lavere forrentede lån er såvel gun-stig som ønskelig, er det ikke hensigtsmæssigt, at et ejendomsskattelån skal kunne hindre en pensionist i en sådan omlægning, hvorfor sagsøger ikke er enig med Roskilde Kommune i, at der ikke vil kunne ske rykning efter grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, til et lån med lavere rente, idet det fremgår generelt som ønskeligt, at 11 pensionister har mulighed for at opnår en lavere rente. Derudover skal ejendomskattelånet være indenfor ejendommens seneste ansatte ejen- domsvurdering, jf. grundskyldslånelovens § 4, stk. 2, hvorfor der ikke gælder nogen 80 % - grænse for ejendomsskattelån. Hensynet til at stille pensionister bedre i forhold til deres betaling af real- kreditrenter er således et sagligt og ønskeligt hensyn, samt gælder der ikke nogen 80 % - grænse efter grundskyldslåneloven, hvorfor Roskilde Kommune ikke kan afvise af en rykning af hensyn til en lavere rente al-drig kunne ske. Det skal herudover bemærkes, at sagsøger har redegjort for, at denne ikke havde mulighed for at omlægge sin højtforrentede lån til lavere forren-tede, idet Roskilde kommune ikke ville rykke. Sagsøgers bank og realkre-ditinstitut ville af princip ikke fravige deres regel om, at de skulle have førsteprioritet i deres lånetilsagn til sagsøger. På samme vis, som Roskilde Kommune havde afvist at fravige deres beslutning af 7. januar 2009. Roskilde kommune har derudover heller ikke medtaget i deres proces-skrift, at sagsøgers erstatningsopgørelse både består af et rentetab, men også samtidig af afholdte advokatomkostninger for ombudsmandssagen. Det skal her bemærkes, at Roskilde Kommune ikke har anfægtet rimelig-heden af advokatsalærets størrelse, jf. sagsøgers provokation nr. 2, hvorfor salæret størrelsesmæssigt kan lægges til grund. I forhold til advokatomkostningerne skal det således, vurderes om disse har været afholdt med rimelighed i forhold til førelsen af ombudsmands-sagen med henblik på, at få Folketingets Ombudsmands stillingtagen til, hvorvidt Roskilde kommunes beslutning af 7. januar 2009, var lovlig. Det kan derfor lægges til grund, at det vil kræve en stillingtagen til grund- skyldslånelovens § 4, stk. 3, at vurdere hvorvidt sagsøger med rimelighed har afholdt advokatomkostningerne og derved har lidt et tab. I forhold til rentetabet er parterne uenige omkring, hvilket grundlag sagsøger ville anmodede om rykning på, samt hvilke særlige momenter lovgiver i forarbejderne har henvist til, der skal lægges vægt på ved skøns-udøvelsen og angående advokatomkostninger er disse alene afholdt med rette, hvis Roskilde Kommunes beslutning af 7. januar 2009 er ulovlig. Sagsøger finder derfor ikke at det vil give mening at udskille tabsspørgs-målet til særskilt behandling, uden at have afklaret, hvorvidt der er en skadevoldende handling, nemlig om beslutningen af 7. januar 2009 var lovlig eller ej. 12 Det skal endvidere bemærkes, at i fald Roskilde Kommune er sikre på, at beslutningen af 7. januar 2009 var lovlig, bør det ikke være problematisk at få spørgsmålet afklaret ved Østre Landsret for Roskilde Kommune. ANBRINGENDER: Det gøres gældende, at Roskilde Kommunes anmodning om, at spørgsmå-let om tab udskilles til særskilt behandling fremkom efter det forbere-dende retsmøde og derfor som formalitetsindsigelse skal afvises. Derudover gøres det gældende, at sagsøger har en retlig interesse i spørgs-målet om lovligheden af beslutningen af 7. januar 2009 udenfor erstat-ningspåstanden. Hertil gøres det gældende, at interessen i spørgsmålet om lovligheden bl.a. støttes i, at Roskilde kommune trods ændring af praksis ikke aner-kender, at praksissen har været ulovlig, hvilket ikke hindre dem i, at gene-tablere den gamle praksis på et senere tidspunkt. Herudover gøres det gældende, at spørgsmålet om lovligheden tillige vil påvirke en stor gruppe af ældre mennesker, hvilket Ældre Sagens inter-esse også understøtter. Endvidere gøres det gældende, at spørgsmålet om erstatning, og deraf tab, ikke kan udskilles fra spørgsmålet om lovligheden af Roskilde Kommunes beslutning af 7. januar 2009, idet begge spørgsmål er tæt forbundet. Det gøres gældende, at det ikke kan vurderes om der er lidt et tab, hvis det ikke er fastslået om der har været en skadegørende handling.” Retten afsagde KENDELSE I denne sag skal overordnet tages stilling til det spørgsmål, om Roskilde Kom-mune har handlet erstatningspådragende over for Sagsøger ved, at kommunen med henvisning til en generel beslutning af 7. januar 2009 ikke imødekom Sagsøgers ansøgning om, at kommunen i forbindelse med hans ønske om låneomlægning meddelte rykningspåtegning for et skades-løsbrev til sikkerhed for kommunens krav på tilbagebetaling af ydede lån til be-taling af grundskyld m.v. efter grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. Der skal i første række tages stilling til, om Sagsøger har krav på rettens afgørelse om en påstand, hvorvidt den trufne generelle beslutning var lovlig, eller om denne påstand reelt er et anbringende til støtte for 13 Sagsøgers påstande om erstatning, der skal afvises. Der skal under alle omstændigheder tages stilling til, om kommunens afslag lovligt kunne gives med henvisning til den generelle beslutning, eller om administrationen af reglerne var udtryk for, at et pligtmæssigt skøn blev under en regel og grundlæggende forvaltningsretlige principper derved blev tilsidesat. Hvis afgørelsen ikke kan anses som lovligt truffet, skal der endvidere tages stilling til, om kommunens handling eller undladelse konkret har haft betydning for afgørelsen af Sagsøgers sag. Endelig skal der tages stilling til, om Roskilde Kommune derved handlede erstatningspådragende, og om Sagsøger har godtgjort, at han led et tab i form af forøgede renteudgifter, samt om han havde krav på erstatning for afholdte udgifter til advokat og udenretlige inddrivelsesomkostninger. Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at et større antal kom- muner har haft en praksis om generelt at meddele afslag på rykning efter grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt., svarende til den, som Roskilde Kom-mune har haft og har udøvet i forhold til Sagsøger, at Skattestyrel-sen i en vejledende udtalelse af 28. september 2020 har udtalt, at styrelsen er mest tilbøjelig til at mene, at kommunerne kan træffe en sådan generel beslut-ning, og at Folketingets Ombudsmand i en udtalelse af 6. juli 2021 har udtalt blandt andet, at Roskilde Kommune ikke havde grundlag for generelt at med-dele afslag på rykning efter bestemmelsen i grundskyldslåneloven. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at Sagsøger helt eller delvist har krav på erstatning som påstået, og at det derfor – i hvert fald præjudicielt – er nødvendigt at tage stilling til lovligheden af Roskilde Kommunes administra-tion af reglerne på baggrund af den generelle beslutning af 7. januar 2009. Retten finder, at afklaringen heraf rejser principielle spørgsmål om fortolkning af bestemmelser i grundskyldslåneloven og vurdering af den administrative praksis vedrørende disse bestemmelser under hensyntagen til retsområdets ka-rakter og grundlæggende forvaltningsretlige principper. Efter de foreliggende oplysninger om et større antal kommuners praksis må det endvidere antages, at afklaringen af disse spørgsmål har en sådan generel be-tydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, at betingelserne i retspleje-lovens § 226, stk. 1, for henvisning til behandling ved landsretten er opfyldt. Det kan ikke afvises, at det også i forbindelse med en delforhandling af spørgs-målet, om Sagsøger har krav på erstatning som påstået, bliver nødvendigt at tage stilling til de rejste principielle spørgsmål, og på den anførte baggrund finder retten, at en afgørelse af, om de rejste erstatningskravs beretti-gelse skal udskilles til forlods og særskilt behandling og afgørelse, derfor også rettest bør træffes af landsretten. 14 Roskilde Kommunes anmodning om delforhandling påkendes herefter ikke, og Sagsøgers anmodning om henvisning til Østre Landsret tages til følge. THI BESTEMMES: Retten henviser sagen til Østre Landsret. Sagen sluttet.	RETTEN I ROSKILDE RETSBOG Den 21. marts 2022 holdt Retten i Roskilde møde i retsbygningen. <anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen. Sag BS-36281/2021-ROS <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Asaf Mohammad Fazal) mod Roskilde kommune (advokat Peter Helby Petersen) Ingen var mødt eller tilsagt. <anonym>Sagsøger</anonym> har anmodet om, at retten henviser sagen til behandling ved Østre Landsret som første instans. Alternativt er anmodet om tredommer-behandling. <anonym>Sagsøger</anonym> har til støtte for anmodningen i sit proces-skrift af 21.januar 2022 anført blandt andet følgende: 99 '1. Sagens samfundsmæssige rækkevidde Iforhold til spørgsmålet om, hvorvidt Roskilde Kommunes beslutning er lovlig og hvilken samfundsmæssig rækkevidde denne vurdering vil have, har sagsøger følgende bemærkninger Spørgsmålets kerne ex, hvorvidt en kommune har hjemmel til at vedtage; at grundskyldslånelovens $ 4, stk. 3,2. pkt. ikke finder anvendelse i den pågældende kommune. 2 Det fremgår af Roskilde Kommunes beslutning i Byrådet af 29. september 2021, i sagens bilag B, at: ” I samme periode har forvaltningen for espur gt en række kommuner om der es praksis. Af dem har 12 svar et, at de kun rykker , når de skal, og 2 kommuner ryk- ker også for nyt lån efter skøn.” Det skal bemærkes, at der med udtrykket ”Kun rykker når de skal” , skal forstås at disse kommuner alene anvender grundskyldslånelovens § 4, stk. 4 og ikke § 4, stk. 3, 2. pkt. Ud fra Roskilde Kommunes forespør gsler er der således 12 kommuner der har svaret, at de har samme praksis som Roskilde Kommune . Roskilde Kommune opfordres til i deres besvarelse af dette processkrift at fremlægge navnene på de kommuner med samme praksis som Roskilde Kommune , samt hvor mange kommuner der har været forespur gt i alt. Sagsøger har derudover selv undersøgt, hvorvidt andre kommuner har samme praksis som Roskilde Kommune . Ud fra Kommunernes hjemmesider , har sagsøger fundet, at Furesø Kom-mune, Frederikssund Kommune og Hvidovre Kommune har skrevet på deres hjemmesider , at de alene rykker hvis lånets hovedstol er uændret og lånet har samme vilkår og afdragsprofil, hvilket betyder at grundskyldslå-nelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. ikke benyttes. Ad Furesø Kommune ” Hvis du overvejer at omlægge dine lån via din bank, så skal du vær e opmærksom på, at Fur esø Kommune kun rykker for låneomlægninger uden provenu, uændr et afdragspr ofil samt uændr et løbetid.” Udskrift fra Furesø Kommunes hjemmeside af 12. januar 2022, fremlægges som bilag 19 . Ad Frederikssund Kommune ” Skadesløsbr evet skal have oprykkende prioritet. Dog skal kommunen tillade, at et skadesløsbr ev rykker tilbage for lån, der sener e bliver ydet efter r eglerne i realkr e-ditloven, når lånet bliver optaget til indfrielse af r ealkr editlån, der hidtil har haft sikker hed i ejendommen forud for skadesløsbr evet. Det nye lån må dog ikke overstige restgælden på hidtidige lån med tillæg af om- kostninger ved låneomlægningen. Løbetid og afdragsprofil på det nye lån skal endvidere være uændret i forhold til hidtidige lån. Det betyder; at du på et nyt lån ikke kan få yderligere afdragsfri og at løbetiden ikke må overstige restløbetiden på dit eksisterende lån. Udskrift fra Frederikssund Kommunes hjemmeside af 12.januar 2022, fremlægges som bilag 20. Ad Hvidovre Kommune For at vi kan behandle din forespørgsel om rykning, skal du sende os oplysninger om det lån, der skal indfries samt kopi af lånetilbuddet. Dette er nødvendigt for; at vi kan afgøre om det nye lån overstiger restgælden på det hidtidige lån: Vi tjekker; om det nye låns løbetid 0g afdragsprofil er uændret i forhold til tidligere lån: Ofte ændres afdragsprofilen; hvis der gives nye afdragsfrie år Der rykkes ikke for til-lægslån. Oplysninger om lånene skal sendes pr: mail til <anonym>E-mailadresse</anonym> Ved forespørgsler om rykning; henholder Hvidovre kommune sig til 'Lov om beta - ling af ejendomsskat, $ 4. Udskrift fra Hvidovre Kommunes hjemmeside af 12. januar 2022, frem-lægges som bilag 21. I forhold til Københavns Kommune, har denne ved politikerspørgsmål af 7. december 2018, besvaret; at deres opfattelse af hvorvidt grundskyldslå-nelovens $ 4, stk. 3. 2. pkt. finder anvendelse var, at: Kommunen kan tillade; at skadesløsbrevet forsynes med rykningspåtegning, eller tillade; at ejerpantebrevet rykker tilbage i forbindelse med anden lånoptagelse. Dette betyder; at kommunen kan tillade at kommunens sikkerhed for lånet 9 'ryk-ker for andre nye lån. Hensigten med bestemmelsen var at give låntagerne mulighed for omlægning af lån i forbindelse med boligforbedring: I8 4, stk.4 skal kommunen lade skadesløs- eller ejerpantebreve; der er anvendt til sikkerhed for lån til ejendomsskatter m.v: rykke tilbage_ for lån, som senere ydes ef-ter reglerne i realkreditloven. Det nye låns løbetid 0g afdragsprofil skal endvidere 4 være uændr et i for hold til hidtidige lån. Pligten for kommunen til at rykke tilbage, for realkr editlån, gælder selvom kommunens sikker hed ligger ud over den seneste ansatte ejendomsvær di. Hensigten med bestemmelsen var at give låntagerne mulighed for omlægning af højtforr entede lån til laver e forr entede lån. Kommunens praksis og fortolkning Det fr emgår af Økonomiudvalget (ØU) beslutning, fra or dinært møde den 9. de- cember 2003, at ved låneomlægning skal nye låns løbetid og afdragspr ofil vær e uændr et i for hold til hidtidige lån, hvorfor der kun gives rykningspåtegning, når kommunen er forpligtiget dertil, jf. ovenstående. Kommunens fortolkning og praksis er dermed over ensstemmende med gældende regler .” Københavns Kommunes politikerspør gsmål af 7. december 2018, fremlæg-ges som bilag 22 . Det er således Københavns Kommunes opfattelse, at det alene er et krav , at benytte grundskyldslånelovens § 4, stk. 4 og det er et tilvalg om kom-munen vil vælge at benytte grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. Det skal i forhold til ovenstående bemærkes, at mange kommuner på de-res hjemmesider ikke beskriver hvilken praksis de foretager vurderinger om rykning af ejendomskattelån efter , hvorfor der med alt sandsynlighed er mange flere kommuner med tilsvarende praksis. I forhold til ovenstående, må det derfor bemærkes, at idet i hvert fald 12 kommuner og med høj sandsynlighed flere kommuner , har den opfattelse af grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. alene er optionel i forhold om kommunerne skal foretage et skøn i sager om rykning af kommunernes skadesløsbreve eller ejerpantebreve til sikkerhed for indfrosne ejendoms-skatter . Det kan derfor sammenfattes, at vurderingen af og en eventuel afgørelse af, om hvorvidt Skattestyrelsen har ret i deres opfattelse af, at skønsbe-stemmelsen i grundskyldslånelovens § 4, stk. 3., 2. pkt. helt kan afskæres eller Folketingets Ombudsmand har ret i, at der foreligger et pligtmæssigt skøn, har en stor samfundsmæssig rækkevidde. Alene Roskilde Kommune har haft 1.285 dokumenter om rykning siden 2009, jf. bilag 7, s. 3. 5 2. Retsgrundlaget og vurdering – henvisning til landsr etten Det fremgår af retsplejelovens § 226, stk. 1, at: ” Byr etten kan efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved landsr et, hvis sagen er af principiel karakter og har gener el betydning for r etsan- vendelsen og r etsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øv- rigt.” (min understregning) Det fremgår af Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsaf-gifter og konkursloven (Sagstilgangen til Højesteret m.v .), LFF 2013 96, de specielle bemærkninger til § 226, stk. 1, at: ” Vurderingen af, om en sag har "principiel karakter", forudsættes at vær e den samme som hidtil. Det dr ejer sig således navnlig om sager , der vedrør er lovfor - tolkning, eller som i øvrigt angår et principielt r etligt spør gsmål. Uden for katego-rien af sager af principiel karakter falder således fortsat f.eks. sager , hvis afgør else hovedsagelig ber or på en konkr et bevismæssig vur dering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter , hvor denne afvejning er uden vider erækkende be-tydning. Henvisning kan kun ske, hvis sagen ud over sin principielle karakter også har en gener el betydning for r etsanvendelsen og r etsudviklingen eller en væsentlig sam- fundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Der vil efter omstændighederne vær e tale om en skønspræget vur dering, hvor det navnlig må indgå, om sagen efter sin karakter er egnet til at sikr e, at domstolsr eformens mål vedrør ende Højester ets rolle kan sik-r es, og derfor bør kunne indbringes for Højester et som 2. instans uden særlig tilla-delse.” I forhold til nærværende sag, er vurderingen af, hvorvidt grundskyldslå-nelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. kan afskæres fuldstændig af en kommune et spør gsmål om lovfortolkning og derudover et retligt spør gsmål af kom-pleks karakter , idet Skattestyrelsen og flere kommuner , har en anden op-fattelse end Folketingets Ombudsmand. Derudover skal det bemærkes, at spør gsmålet om, hvorvidt en pensionist med begrænset økonomisk formåen, kan få yderligere afdragsfrihed, læn-gere løbetid, provenu til boligforbedringer eller større lån, er af en meget væsentlig betydning privatøkonomisk for de berørte bor gere. Endvidere må det fremhæves, som redegjort for under pkt. 1., at ganske mange kommuner beviseligt har den samme praksis som Roskilde Kom-mune vedtog ved deres beslutning af 7. januar 2009. Sagsøger finder derfor; at sagen både er principiel i den forstand, at den vedrører lovfortolkningsspørgsmål af kompleks karakter; derudover vil en afgørelse af spørgsmålet vedrører mange kommuner og dermed også mange pensionister; der får afklaret om de har mulighed for at få de for-dele som grundskyldslånelovens $ 4, stk. 3, 2. pkt. kan give. 3. Kollegial behandling Sagsøger har subsidiært gjort gældende; at sagen skal behandles af tre dommere, såfremt sagen ikke henvises til landsretten. Idet betingelsemne i retsplejelovens $ 12, stk 3, overlapper med betingel-serne for henvisning til landsretten i retsplejelovens $ 226, skt;. 1, henvises der til pkt. 1 og 2 i nærværende processkrift, samt argumentationen i sagsøgerens tidligere processkrifter: 9 Roskilde Kommune har anmodet om, at spørgsmålet om, hvorvidt <anonym>Sagsøger</anonym> har lidt et tab udskilles til særskilt behandling. Kommunen har endvidere påstået; at <anonym>Sagsøgers</anonym> anmodninger om henvisning til landsretten 0g tredommerbehandling ikke tages til følge. I sit processkrift af 3. februar 2022 har kommunen anført blandt andet følgende: 992. SAGSFREMSTILLING Som svar på Sagsøgers opfordring kan det oplyses, at Roskilde Kommune i forbindelse med behandlingen af sagen for ombudsmanden har rettet henvendelse til i alt 19 kommuner med forespørgsel om, hvorvidt de på-gældende kommuner anvender grundskyldslånelovens 8 4, stk 3,nr 2. To kommuner (Holbæk 0g Ballerup) har oplyst;, at man anvender bestem-melsen. Fjorten kommuner (Skive, Thisted, Kalundborg, Aabenraa, Ishøj, Horsens , Næstved, Solrød, Aarhus, Greve, Rudersdal, Tårnby; Kerteminde og Lejre) har oplyst; at man ikke anvender bestemmelsen. Tre kommuner (København; Mariagerfjord og Odsherred) har ikke besva-ret henvendelsen. Det kan desuden oplyses, at Roskilde Kommune har spurgt Kommuner-nes Landsforening (KL) om KL har udarbejdet en vejledning vedr. loven; eller om KL har kendskab til lignende sager. KL har besvaret begge spørgsmål benægtende. Selvom man blandt et bredt udsnit af danske kommuner ikke anvender grundskyldslånelovens $ 4, stk. 3, nr. 2., er det tilsyneladende ikke en praksis, der tidligere har været anfægtet eller har givet anledning til pro-blemer. 3. ANBRINGENDER Det er muligt, at spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan træffe en politisk eller administrativ beslutning om, at den pågældende kom-mune ikke anvender grundskyldslånelovens $ 4, stk: 3, nr. 2., er principi-elt; jf. retsplejelovens 8 226, stk. 1. Da Roskilde Kommune har ændret praksis, har svaret på spørgsmålet imidlertid kun relevans for retsforholdet mellem parterne, hvis <anonym>Sagsøger</anonym> har lidt et økonomisk tab som følge af Roskilde Kommu-nes hidtidige praksis . Forberedelsen og gennemførelsen af en retssag om spørgsmålet om, hvor-vidt en kommune lovligt kan træffe en politisk eller administrativ beslut-ning om, at den pågældende kommune ikke anvender grundskyldslåne-lovens 8 4, stk. 3, nr. 2,, må forventes at medføre et forholdsvis stort resur-seforbrug hos både parterne 0g retten, hvilket forekommer omsonst; hvis det viser sig at <anonym>Sagsøger</anonym> alligevel ikke kan løfte bevisbyrden for, at han har lidt et økonomisk tab . Henset til det i bilag E anførte vedrørende <anonym>Sagsøgers</anonym> begrun-delse for at søge om rykningspåtegning må det anses for usandsynligt; at <anonym>Sagsøger</anonym> kan løfte bevisbyrden for, at han har lidt et økono-misk tab, da en ansøgning med den pågældende begrundelse kunne have været afvist; selvom kommunen havde anvendt grundskyldslånelovens 8 4, stk. 3, nr. 2 Trods opfordret hertil har <anonym>Sagsøger</anonym> ikke formået at redegøre for, hvorfor der er lidt et økonomisk tab, og hvordan han kommer frem til det påståede erstatningskrav. Navnlig er der ikke redegjort fyldestgørende for, hvorfor man ikke kunne omlægge de eksisterende lån til nye lån med samme hovedstol 0og lavere rente. Det må på den baggrund antages at være procesbesparende, hvis sagen foreløbig begrænses til spørgsmålet om, hvorvidt <anonym>Sagsøger</anonym> har lidt et økonomisk tab. <anonym>Sagsøger</anonym> har i sit processkrift af 11. februar 2022 påstået, at tabs-spørgsmålet ikke udskilles til særskilt behandling og har anført yderligere blandt andet følgende: "Det skal i forhold til sagens principielle spørgsmål særligt bemærkes; at de fjorten kommuner som overfor Roskilde Kommune har bekræftet; at de har samme praksis (Skive; Thisted, Kalundborg Aabenraa; Ishøj, Horsens, Næstved, Solrød, Aarhus; Greve, Rudersdal, Tårnby, Kerteminde og Lejre) ikke omfatter Furesø, Frederikssund, Hillerød og Københavns Kommune, hvorfor retten kan lægge til grund at problemstilling mindst gør sig gældende i 18 kommuner. Det fastholdes derfor; at der er tale om en særdeles principiel og sam- fundsrelevant problemstilling. 1.1. Vedrørende det forberedende retsmøde Det skal indledningsvist bemærkes, at parterne til det forberedende rets-møde var enige om, at spørgsmålet omkring; hvorvidt Roskilde Kommu-nes praksis har været lovlig har en så stor sammenhæng med erstatnings-spørgsmålet; så det ikke var muligt at adskille de to spørgsmål. Der henvises til følgende af retsbogen fra det forberedende af retsmøde af 12. januar 2022: Der var enighed om, at sagen overordnet vedrørte spørgsmålet, om Roskilde <anonym>Kommune ved med henvisnino til en venerel beslutnino af 7. ianuar 2009 at</anonym> <anonym>have afslået Saosøvers ansøonino om at kommunen 1 forbindelse</anonym> <anonym>Sagsøgers</anonym> <anonym>1 Saosøvers ønske om låneomlæonino meddelte rvkninospåteo -</anonym> <anonym>Sagsøgers</anonym> ning for et_skadesløsbrev til sikkerhed_for_kommunens_krav på tilbagebetaling af ydede låntil betaling af grundskyld m.v_efter grundskyldslånelovens $ 4_stk 3. 2. pkt havde handlet erstatningspådragende over_for_ <anonym>Sagsøger</anonym> Der_skulle i første_række tages_stilling til_om <anonym>Sagsøger</anonym> kunne få retz tens afgørelse af en påstand_om den trufne generelle_beslutning var lovligeller om denne påstand reelt var et_anbringende til_støtte for_ påstandene_om erstatning og godtgørelse_der_skulle afvises_Der_skulle under_alle omstændigheder_tages_stil_ <anonym>lino til om kommunens afslao lovliot kunne oives med henvisnino til den ene-</anonym> <anonym>lle beslutnino. eller om beslutninven var udtrvk for at sætte et pliotmæssiot</anonym> skøn under_en regel og dermed have tilsidesat grundlæggende forvaltningsretlige principper: Hvis afgørelsen ikke var lovlig truffet; skulle der endvidere tages stil- ling til, om kommunens handling eller undladelse konkret havde haft betydning for afgørelsen af <anonym>Sagsøgers</anonym> sag. Endelig skulle der tages stilling til, om Roskilde Kommune derved havde handlet erstatningspådragende 0g om <anonym>Sagsøger</anonym> havde godtgjort, at han havde lidt et tab i form af forøgede renteudgifter; samt om han havde krav på godtgørelse for udgifter til advokat 0g udenretlige inddrivelsesomkostninger (min under-stregning) Som det tillige fremgår; at retsbogen af 12.januar 2022 skal der under alle omstændigheder tages stilling til, om Roskilde Kommunes afslag lovligt kunne gives med henvisning til den generelle beslutning; eller om beslut-ningen var udtryk for at sætte et pligtmæssigt skøn under en regel og der-med have tilsidesat grundlæggende forvaltningsretlige principper; Det blev således lagt fast på det forberedende retsmøde; at spørgsmålet om lovligheden af Roskilde Kommunes beslutning under alle omstændig-heder er et spørgsmål der skal tages stilling til. Efter drøftelser med retsformanden til det forberedende retsmøde af 12.ja-nuar 2022 blev det fastsat; at sagsøger skulle indgive et processkrift med stillingtagen til, hvorvidt sagen skulle henvises til landsretten og i bekræf-tende fald en begrundelse herfor. Roskilde Kommune skulle ved deres processkrift tage stilling til det; der fremgår af sagsøgers seneste processkrift og - så vidt muligt en uddyb-ning af betydningen af det foreliggende spørgsmål for kommunen og kommuner i tilsvarende situation: Det må derfor af sagsøger fastholdes, at spørgsmålet om dennes sags vi-dere fremme blev fastlagt ved det forberedende retsmøde, hvor sagsøger skulle tage stilling til, om sagen skulle henvises til landsretten; idet spørgs-målet om lovligheden af Roskilde Kommunes beslutning ikke kan adskil-les fra erstatningsspørgsmålet. Sagsøger finder derfor; at allerede fordi at parterne har fastsat sagens vi-dere forløb ved det forberedende retsmøde og udskillelsen af spørgsmålet om der er lidt et tab har karakter af en formalitetsindsigelse; skal udskillel-sen nægtes; også henset til den fremsættes efter det forberedende rets-møde. 1.2. Udskillelsen af tabsspørgsmålet til særskilt behandling Roskilde Kommune gør gældende; at da Roskilde Kommune har ændret deres praksis, har spørgsmålet om beslutningen af 7. januar 2009 kun rele-vans for parterne, såfremt sagsøger har lidt et tab, dette er ikke korrekt. 10 Som Roskilde Kommune anfører i deres svarskrift s. 4, anerkender Roskilde Kommune ikke, at beslutningen af 7. januar 2009 har været ulov-lig, men vælger alene at ændre deres praksis ud fra et forsigtighedsprin-cip. Idet sagsøger siden september 2019 har været af den opfattelse at Roskilde Kommunes praksis har været ulovlig og har fremmet spør gsmå-let siden, har sagsøger en individuel, konkret, retlig interesse i, at få afkla-ret, hvorvidt sagsøger har ret. Sagsøger har således både retlig interesse i at få afklaret spør gsmålet om beslutningen af 7. januar 2009’ s lovlighed ud fra en selvstændig betragt-ning og interesse i spør gsmålet. Særligt også henset til, at sagsøger mener denne har pligt til, at føre sagen til ende i forhold til at en afgørelse hvoref-ter praksissen findes ulovlig også vil kunne hjælpe ældre mennesker i an-dre kommuner som ikke har penge, tid og kræfter til at føre en sådanne sag. Ovennævnte forhold kan muligvis også forklare, hvorfor den i sagen om- handlende praksis, ifølge Kommunernes Landsforening, ikke har været anfægtet før ved domstolene. Endvidere er foreningen Ældre Sagen interesseret i nærværende sag og følger med i hvad sagen ender med, idet en underkendelse af den i sagen omhandlende praksis kan have stor betydning for deres medlemmer . Der er således tale om, at lovligheden af beslutningen af 7. januar 2009 er et væsentligt spør gsmål med en større samfundsrelevans. Derudover har sagsøger naturligvis også retlig interesse i spør gsmålet om lovligheden af beslutningen af 7. januar 2009 i forbindelse med dennes er - statningspåstand. I forhold til med hvilken begrundelse sagsøger har anmodet om rykning af skadesløsbrevet har sagsøger også tidligere anført at denne ville an-mode om det både i forhold til at denne skulle lave boligforbedringer og naturligvis også ønskede en lavere rente. Sagsøger har derudover også henvist til forarbejderne til grundskyldslåne-loven i dennes replik (s. 8) og processkrift 1 (s. 4), hvoraf det fremgår at idet omlægning af højtforrentede lån til lavere forrentede lån er såvel gun-stig som ønskelig, er det ikke hensigtsmæssigt, at et ejendomsskattelån skal kunne hindre en pensionist i en sådan omlægning, hvorfor sagsøger ikke er enig med Roskilde Kommune i, at der ikke vil kunne ske rykning efter grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, til et lån med lavere rente, idet det fremgår generelt som ønskeligt, at 11 pensionister har mulighed for at opnår en lavere rente. Derudover skal ejendomskattelånet være indenfor ejendommens seneste ansatte ejen- domsvurdering, jf. grundskyldslånelovens § 4, stk. 2, hvorfor der ikke gælder nogen 80 % - grænse for ejendomsskattelån. Hensynet til at stille pensionister bedre i forhold til deres betaling af real- kreditrenter er således et sagligt og ønskeligt hensyn, samt gælder der ikke nogen 80 % - grænse efter grundskyldslåneloven, hvorfor Roskilde Kommune ikke kan afvise af en rykning af hensyn til en lavere rente al-drig kunne ske. Det skal herudover bemærkes, at sagsøger har redegjort for , at denne ikke havde mulighed for at omlægge sin højtforrentede lån til lavere forren-tede, idet Roskilde kommune ikke ville rykke. Sagsøgers bank og realkre-ditinstitut ville af princip ikke fravige deres regel om, at de skulle have førsteprioritet i deres lånetilsagn til sagsøger . På samme vis, som Roskilde Kommune havde afvist at fravige deres beslutning af 7. januar 2009. Roskilde kommune har derudover heller ikke medtaget i deres proces-skrift, at sagsøgers erstatningsopgørelse både består af et rentetab, men også samtidig af afholdte advokatomkostninger for ombudsmandssagen. Det skal her bemærkes, at Roskilde Kommune ikke har anfægtet rimelig-heden af advokatsalærets størrelse, jf. sagsøgers provokation nr . 2, hvorfor salæret størrelsesmæssigt kan lægges til grund. I forhold til advokatomkostningerne skal det således, vurderes om disse har været afholdt med rimelighed i forhold til førelsen af ombudsmands-sagen med henblik på, at få Folketingets Ombudsmands stillingtagen til, hvorvidt Roskilde kommunes beslutning af 7. januar 2009, var lovlig. Det kan derfor lægges til grund, at det vil kræve en stillingtagen til grund- skyldslånelovens § 4, stk. 3, at vurdere hvorvidt sagsøger med rimelighed har afholdt advokatomkostningerne og derved har lidt et tab. I forhold til rentetabet er parterne uenige omkring, hvilket grundlag sagsøger ville anmodede om rykning på, samt hvilke særlige momenter lovgiver i forarbejderne har henvist til, der skal lægges vægt på ved skøns-udøvelsen og angående advokatomkostninger er disse alene afholdt med rette, hvis Roskilde Kommunes beslutning af 7. januar 2009 er ulovlig. Sagsøger finder derfor ikke at det vil give mening at udskille tabsspør gs-målet til særskilt behandling, uden at have afklaret, hvorvidt der er en skadevoldende handling, nemlig om beslutningen af 7. januar 2009 var lovlig eller ej. Det skal endvidere bemærkes, at i fald Roskilde Kommune er sikre på, at beslutningen af 7. januar 2009 var lovlig; bør det ikke være problematisk at få spørgsmålet afklaret ved Østre Landsret for Roskilde Kommune. ANBRINGENDER: Det gøres gældende; at Roskilde Kommunes anmodning om, at spørgsmå-let om tab udskilles til særskilt behandling fremkom efter det forbere-dende retsmøde 0g derfor som formalitetsindsigelse skal afvises. Derudover gøres det gældende; at sagsøger har en retlig interesse i spørgs-målet om lovligheden af beslutningen af 7.januar 2009 udenfor erstat-ningspåstanden. Hertil gøres det gældende; at interessen i spørgsmålet om lovligheden bl.a. støttes i, at Roskilde kommune trods ændring af praksis ikke aner-kender; at praksissen har været ulovlig; hvilket ikke hindre dem i, at gene-tablere den gamle praksis på et senere tidspunkt. Herudover gøres det gældende; at spørgsmålet om lovligheden tillige vil påvirke en stor gruppe af ældre mennesker, hvilket Ældre Sagens inter-esse også understøtter: Endvidere gøres det gældende; at spørgsmålet om erstatning; og deraf tab, ikke kan udskilles fra spørgsmålet om lovligheden af Roskilde Kommunes beslutning af 7.januar 2009, idet begge spørgsmål er tæt forbundet. Det gøres gældende, at det ikke kan vurderes om der er lidt et tab, hvis det ikke er fastslået om der har været en skadegørende handling: 99 Retten afsagde KENDELSE I denne sag skal overordnet tages stilling til det spørgsmål; om Roskilde Kom-mune har handlet erstatningspådragende over for <anonym>Sagsøger</anonym> ved, at kommunen med henvisning til en generel beslutning af 7.januar 2009 ikke imødekom <anonym>Sagsøgers</anonym> ansøgning om, at kommunen i forbindelse med hans ønske om låneomlægning meddelte rykningspåtegning for et skades-løsbrev til sikkerhed for kommunens krav på tilbagebetaling af ydede lån til be-taling af grundskyld m.v. efter grundskyldslånelovens $ 4, stk. 3,2. pkt. Der skal i første række tages stilling til, om <anonym>Sagsøger</anonym> har krav på rettens afgørelse om en påstand, hvorvidt den trufne generelle beslutning var lovlig, eller om denne påstand reelt er et anbringende til støtte for <anonym>Sagsøgers</anonym> påstande om erstatning, der skal afvises. Der skal under alle omstændigheder tages stilling til, om kommunens afslag lovligt kunne gives med henvisning til den generelle beslutning; eller om administrationen af reglerne var udtryk for; at et pligtmæssigt skøn blev under en regel og grundlæggende forvaltningsretlige principper derved blev tilsidesat. Hvis afgørelsen ikke kan anses som lovligt truffet; skal der endvidere tages stilling til, om kommunens handling eller undladelse konkret har haft betydning for afgørelsen af <anonym>Sagsøgers</anonym> sag. Endelig skal der tages stilling til, om Roskilde Kommune derved handlede erstatningspådragende; og om <anonym>Sagsøger</anonym> har godtgjort;, at han led et tab i form af forøgede renteudgifter; samt om han havde krav på erstatning for afholdte udgifter til advokat og udenretlige inddrivelsesomkostninger: Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at et større antal kom- muner har haft en praksis om generelt at meddele afslag på rykning efter grundskyldslånelovens $ 4, stk. 3, 2. pkt., svarende til den;, som Roskilde Kom-mune har haft og har udøvet i forhold til <anonym>Sagsøger</anonym> at Skattestyrel-sen i en vejledende udtalelse af 28. september 2020 har udtalt; at styrelsen er mest tilbøjelig til at mene; at kommunerne kan træffe en sådan generel beslut-ning, 0g at Folketingets Ombudsmand i en udtalelse af 6.juli 2021 har udtalt blandt andet, at Roskilde Kommune ikke havde grundlag for generelt at med-dele afslag på rykning efter bestemmelsen i grundskyldslåneloven. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at <anonym>Sagsøger</anonym> helt eller delvist har krav på erstatning som påstået, 0g at det derfor ~ ihvert fald præjudicielt~ ~ er nødvendigt at tage stilling til lovligheden af Roskilde Kommunes administra-tion af reglerne på baggrund af den generelle beslutning af 7.januar 2009. Retten finder; at afklaringen heraf rejser principielle spørgsmål om fortolkning af bestemmelser i grundskyldslåneloven og vurdering af den administrative praksis vedrørende disse bestemmelser under hensyntagen til retsområdets ka-rakter 0g grundlæggende forvaltningsretlige principper. Efter de foreliggende oplysninger om et større antal kommuners praksis må det endvidere antages; at afklaringen af disse spørgsmål har en sådan generel be-tydning for retsanvendelsen og retsudviklingen; at betingelserne i retspleje-lovens $ 226, stk. 1, for henvisning til behandling ved landsretten er opfyldt. Det kan ikke afvises; at det også i forbindelse med en delforhandling af spørgs-målet, om <anonym>Sagsøger</anonym> har krav på erstatning som påstået, bliver nødvendigt at tage stilling til de rejste principielle spørgsmål, og på den anførte baggrund finder retten, at en afgørelse af, om de rejste erstatningskravs beretti-gelse skal udskilles til forlods og særskilt behandling 0g afgørelse; derfor også rettest bør træffes af landsretten. Roskilde Kommunes anmodning om delforhandling påkendes herefter ikke, 0g <anonym>Sagsøgers</anonym> anmodning om henvisning til Østre Landsret tages til følge. THI BESTEMMES: Retten henviser sagen til Østre Landsret. Sagen sluttet.	28,093	28,685
3236	Sag om, hvorvidt teleselskab kan pålægges at udlevere teleoplysninger til brug for yderligere efterforskning	Appelleret	Straffesag	Retten i Sønderborg	SS-2701/2008-SON	Sag under efterforskning	1. instans	1272/23	Efterforskning og straffeproces; Udlændinge;	Edition;		Nej					08 kI. 12.00 blev retten sat på hovedtingstedet af , Dommer {etsmødet var offentligt. 5 2701/2008 Inklagemyndigheden 70d PR nr. (fodt 1990 ngen var mødt. Je tidligere fremlagte dokumenter var til stede. etten afsagde epdelse: ed lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven; retsplejeloven forskellige andre love (styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme v) indsattes som nyt stk. 5 i retsplejelovens $ 791 a en bestemmelse om, politiet fra udbydere af telenet eller teletjenester kan indhente oplysninger drørende lokaliseringen af en mobiltelefon; der antages at benyttes af en Istænkt (teleobservation), hvis indgrebet må antages at være af væsentlig ydning for efterforskningen; og efterforskningen vedrører en lovovertræ - 'se, der kan medføre fængsel i 1 år 0g 6 måneder eller derover. det lovforslag; der lå til grund for lovændringen; fremgår blandt andet gende; jf. punkt 5.3.1 ide almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 217 8 juni 2006: Retsplejeloven indeholder som nævnt ikke i dag bestemmelser; der særligt regulerer politiets adgang til at indhente oplysninger om lokaliscringen af en tændt mobiltele- fon. Observation af mistænkte udgør et vigtigt redskab polítiets efterforskning af straf- bare forhold. Justitsministeriet finder det ligesom arbejdsgruppen i den forbin- delse væsentligt, at politiet har adgang til fra udbydere af telenet eller teletjenester at indhente lokaliseringsdata vedrørende en mobiltelefon; der antages at blive anvendt af en mistænkt (teleobservation). Ved teleobservation forstås således indhentelse af oplysninger, der gør det muligt løbende at stedfæste den pågældende mobiltelefon; når mobiltelefonen er tændt;, Det vil navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mo- biltelefonmaster den pågældende mobiltelefon er i forbindelse med ved opdateringer; hvilken celle der er anvendt ved opdateringen; samt ved mobiltelefonens anven- delse til kommunikation oplysninger om hvilken afstand fra masten mobiltelefo- nen befinder sig. Politiets indhentelse af oplysninger om lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt, vil säledes fremover alene være reguleret af den foreslae- de nye bestemmelse om teleobservation i retsplejelovens $ 791 a, stk. 5,jf. lovforsła - gets $ 2, nr. 6 Efier Justitsministeriets opfattelse bør betingelserne for anvendelsc af telcobservati- on på den anførte baggrund fastlægges således; at dc svarer til betingelserne for at anvende den form for observation; der er reguleret $ 791 a, stk. 2 det vil sige de tilfælde; hvor observationen er rcttet mod en person, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted ved anvendelse af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera el- ler lignende. Dette betyder; at teleobservation vil være betinget af, at indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen (indikationskravet) , og at efterforsknin- gen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i \| år 0g 6 måneder eller derover (kriminalitetskravet) . 1 lighed med observation efter retsplejelovens $ 791 a bør der også 1 relation til tele- observation gælde en almindelig proportionalitetsregel, således at teleobservation ik- ke mà foretages, hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse 0g ulempe, som indgrebet mà antages at forvolde den, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, smh. den gældende $ 791 a, stk. 5. Justitsministcriet har endvidere fundet det rigtigst, at der i sager om indgreb i form af teleobservation beskikkes en advokat for den mistænkte, smh. retsplejelovens $ 784 og $ 785, 0g at reglerne rctsplejelovens $ 791 om politiets efterfølgende tilintetgø- relse af materiale, der er kommet til politiets kendskab i forbindelse med et indgreb, tillige finder anvendelse ved teleobservation. sager vedrørende udlevering af lagrede teleoplysninger stilles der krav om, både editionsreglerne og reglemne om indgreb i meddelelseshemmelighe- skal være opfyldt, jf. herved Højesterets kendelser, der er gengivet i U- krift for Retsvæsen 1993, side 1, og 1995, side 374, 0g det fremgår af abejderne til den nuværende bestemmelse i retsplejelovens $ 801, at der med lovforslaget blev tilsigtet nogen ændring i denne retstilstand, jf. ved Folketingstidende 1997/98, tillæg A, side 828. '0 finder; at både editionsreglerne 0g reglerne om teleobservation skal opfyldt i en sag som den foreliggende; der vedrører udlevering af lagre- dysninger om lokaliseringen af en tændt mobiltelefon: Det fremgår af 'emlagte rapportmateriale, at sigtes for overtrædelse af loven $ 244, 0g det må på baggrund af de foreliggende oplysninger at indgrebet er af væsentlig betydning for efterforskningen; 0g at 'ingere kan tjene som bevis i sagen: nc baggrund tager retten anmodningen til følge i medfør af retspleje- 806, stk. 2,jf. $ 804, stk.I, jf. 8 791 a, stk. 5, som nedenfor bestemt. emmes: 'gges teleselskabet Sonofon til Syd- og Sønderjyllands Politi at ud- 'lysninger om, hvilke telemaster mobiltelefonen med telefonnum- har været registreret på i tidsrummet fra den 1. august 2008 til den 4. august 2008 kl. 15.00. Retten fastsatte salær på 1.200 kr. med tillæg af moms til advokat Palle Niss. Salæret betales endeligt af statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet.	08 kI. 12.00 blev retten sat på hovedtingstedet af , Dommer {etsmødet var offentligt. 5 2701/2008 Inklagemyndigheden 70d <anonym>Tiltalte</anonym> PR nr. (fodt 1990 ngen var mødt. Je tidligere fremlagte dokumenter var til stede. etten afsagde epdelse: ed lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven; retsplejeloven forskellige andre love (styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme v) indsattes som nyt stk. 5 i retsplejelovens $ 791 a en bestemmelse om, politiet fra udbydere af telenet eller teletjenester kan indhente oplysninger drørende lokaliseringen af en mobiltelefon; der antages at benyttes af en Istænkt (teleobservation), hvis indgrebet må antages at være af væsentlig ydning for efterforskningen; og efterforskningen vedrører en lovovertræ - 'se, der kan medføre fængsel i 1 år 0g 6 måneder eller derover. det lovforslag; der lå til grund for lovændringen; fremgår blandt andet gende; jf. punkt 5.3.1 ide almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 217 8 juni 2006: Retsplejeloven indeholder som nævnt ikke i dag bestemmelser; der særligt regulerer politiets adgang til at indhente oplysninger om lokaliscringen af en tændt mobiltele- fon. Observation af mistænkte udgør et vigtigt redskab polítiets efterforskning af straf- bare forhold. Justitsministeriet finder det ligesom arbejdsgruppen i den forbin- delse væsentligt, at politiet har adgang til fra udbydere af telenet eller teletjenester at indhente lokaliseringsdata vedrørende en mobiltelefon; der antages at blive anvendt af en mistænkt (teleobservation). Ved teleobservation forstås således indhentelse af oplysninger, der gør det muligt løbende at stedfæste den pågældende mobiltelefon; når mobiltelefonen er tændt;, Det vil navnlig dreje sig om oplysninger om, hvilke mo- biltelefonmaster den pågældende mobiltelefon er i forbindelse med ved opdateringer; hvilken celle der er anvendt ved opdateringen; samt ved mobiltelefonens anven- delse til kommunikation oplysninger om hvilken afstand fra masten mobiltelefo- nen befinder sig. Politiets indhentelse af oplysninger om lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt, vil säledes fremover alene være reguleret af den foreslae- de nye bestemmelse om teleobservation i retsplejelovens $ 791 a, stk. 5,jf. lovforsła - gets $ 2, nr. 6 Efier Justitsministeriets opfattelse bør betingelserne for anvendelsc af telcobservati- on på den anførte baggrund fastlægges således; at dc svarer til betingelserne for at anvende den form for observation; der er reguleret $ 791 a, stk. 2 det vil sige de tilfælde; hvor observationen er rcttet mod en person, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted ved anvendelse af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera el- ler lignende. Dette betyder; at teleobservation vil være betinget af, at indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen (indikationskravet) , og at efterforsknin- gen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i \| år 0g 6 måneder eller derover (kriminalitetskravet) . 1 lighed med observation efter retsplejelovens $ 791 a bør der også 1 relation til tele- observation gælde en almindelig proportionalitetsregel, således at teleobservation ik- ke mà foretages, hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse 0g ulempe, som indgrebet mà antages at forvolde den, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, smh. den gældende $ 791 a, stk. 5. Justitsministcriet har endvidere fundet det rigtigst, at der i sager om indgreb i form af teleobservation beskikkes en advokat for den mistænkte, smh. retsplejelovens $ 784 og $ 785, 0g at reglerne rctsplejelovens $ 791 om politiets efterfølgende tilintetgø- relse af materiale, der er kommet til politiets kendskab i forbindelse med et indgreb, tillige finder anvendelse ved teleobservation. sager vedrørende udlevering af lagrede teleoplysninger stilles der krav om, både editionsreglerne og reglemne om indgreb i meddelelseshemmelighe- skal være opfyldt, jf. herved Højesterets kendelser, der er gengivet i U- krift for Retsvæsen 1993, side 1, og 1995, side 374, 0g det fremgår af abejderne til den nuværende bestemmelse i retsplejelovens $ 801, at der med lovforslaget blev tilsigtet nogen ændring i denne retstilstand, jf. ved Folketingstidende 1997/98, tillæg A, side 828. '0 finder; at både editionsreglerne 0g reglerne om teleobservation skal opfyldt i en sag som den foreliggende; der vedrører udlevering af lagre- dysninger om lokaliseringen af en tændt mobiltelefon: Det fremgår af 'emlagte rapportmateriale, at <anonym>Tiltalte</anonym> sigtes for overtrædelse af loven $ 244, 0g det må på baggrund af de foreliggende oplysninger at indgrebet er af væsentlig betydning for efterforskningen; 0g at 'ingere kan tjene som bevis i sagen: nc baggrund tager retten anmodningen til følge i medfør af retspleje- 806, stk. 2,jf. $ 804, stk.I, jf. 8 791 a, stk. 5, som nedenfor bestemt. emmes: 'gges teleselskabet Sonofon til Syd- og Sønderjyllands Politi at ud- 'lysninger om, hvilke telemaster mobiltelefonen med telefonnum- <anonym>TIf. nr.</anonym> har været registreret på i tidsrummet fra den 1. august 2008 til den 4. august 2008 kl. 15.00. Retten fastsatte salær på 1.200 kr. med tillæg af moms til advokat Palle Niss. Salæret betales endeligt af statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet. <anonym>Dommer 1</anonym>	5,287	5,387
3237	Byrettens dom om erstatning og forhold under appellantens afsoning af dom til forvaring, hvor appellanten behandles som mand og ikke retteligt som kvinde, stadfæstes	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-9354/2022-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	4835/22	Erstatning uden for kontrakt; Menneskerettigheder;		Appelindstævnte - Direktoratet for Kriminalforsorgen; Dommer - Kåre Mønsted; Dommer - Mette Lyster Knudsen; Dommer - Mette Munck Grønbæk; Advokat - Julie Ingrid Stage; Vis flere...		Nej	Ja		80.000,00 kr.	/ Dom i sag om afsoningsvilkår efter juridisk kønsskifte Østre Landsret har den 24. maj 2023 afsagt dom om afsoningsvilkår for en forvaringsdømt indsat, der har fået foretaget juridisk kønsskifte til kvinde Sagen vedrører spørgsmålene om, hvorvidt en forvaringsdømt indsat, der biologisk er mand, men i 2015 fik meddelt juridisk kønsskifte til kvinde, fortsat kan placeres på en afdeling for mænd, nøgenvisiteres af mænd og afgive urinprøve under opsyn af mandligt fængselspersonale. Landsretten har ved dommen lagt til grund, at ordet ”køn” i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 6, om, at undersøgelse af en indsat, der indebærer afklædning, kun må foretages og overværes af personer af samme køn, som udgangspunkt må forstås som det biologiske køn, og at det juridiske kønsskifte ikke i sig selv fører til, at den indsatte – i relation til straffuldbyrdelsesloven - skal betragtes som kvinde og ikke som mand. Videre bemærkede landsretten, at det må bero på en konkret og aktuel vurdering, om placering af den indsatte på en afdeling for mænd er i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til privatliv. Landsretten fandt i forlængelse heraf, at placering i en afdeling for mænd ikke udgør en krænkelse af den forvaringsdømtes rettigheder efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, idet afdelingsplaceringen ikke skyldes en manglende retlig anerkendelse af den juridiske kønsidentitet, men beror på en sikkerhedsmæssig afvejning inden for rammerne af Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 2, herunder beskyttelse af andres rettigheder og friheder. Endvidere fandt landsretten, at de foretagne nøgenvisitationer og urinprøveaflæggelser, der har hjemmel i straffuldbyrdelsesloven, ikke – heller ikke på grund af deres antal eller karakter – udgjorde umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med artikel 3 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Landsretten stadfæstede dermed Københavns Byrets dom af 22. februar 2022.	Dom i sag om afsoningsvilkår efter juridisk kønsskifte Østre Landsret har den 2 <anonym>A</anonym> maj 2023 afsagt dom om afsoningsvilkår for en forvaringsdømt indsat; der har fået foretaget juridisk kønsskifte til kvinde Sagen vedrører spørgsmålene om; hvorvidt en forvaringsdømt indsat; der biologisk er mand; men 2015 fik meddelt juridisk kønsskifte til kvinde; fortsat kan placeres på en afdeling for mænd; nøgenvisiteres af mænd og afgive urinprøve under opsyn af mandligt fængselspersonale. Landsretten har ved dommen lagt til grund; at ordet "køn" i straffuldbyrdelseslovens $ 60, stk: 6, om; at undersøgelse af en indsat; der indebærer afklædning; kun må foretages 0g overværes af personer af samme køn; som udgangspunkt må forstås som det biologiske køn, og at det juridiske kønsskifte ikke sig selv fører til, at den indsatte = relation til straffuldbyrdelsesloven skal betragtes som kvinde 0g ikke som mand. Videre bemærkede landsretten; at det må bero på en konkret 0g aktuel vurdering; om placering af den indsatte på en afdeling for mænd er strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til privatliv Landsretten fandt i forlængelse heraf; at placering i en afdeling for mænd ikke udgør en krænkelse af den forvaringsdømtes rettigheder efter artikel 8 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention; idet afdelingsplaceringen ikke skyldes en manglende retlig anerkendelse af den juridiske kønsidentitet; men beror på en sikkerhedsmæssig afvejning inden for rammerne af Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 2, herunder beskyttelse af andres rettigheder og friheder. Endvidere fandt landsretten; at de foretagne nøgenvisitationer og urinprøveaflæggelser; der har hjemmel 1 straffuldbyrdelsesloven; ikke heller ikke på grund af deres antal eller karakter udgjorde umenneskelig eller nedværdigende behandling strid med artikel 3 den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Landsretten stadfæstede dermed Københavns Byrets dom af 22. februar 2022.	2,009	2,013
3238	Højesteret stadfæster landsrettens dom om beskatning hos eneaktionær af lån ydet af selskab til eneaktionærens samlever	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-21956/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	1193/23	Skat;		Appelindstævnte - Skatteministeriet; Dommer - Henrik Waaben; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Oliver Talevski; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		124.500,00 kr.	HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2023 Sag BS-21956/2022-HJR (2. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Christopher Trier Hermann) mod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 11. afdeling den 13. maj 2022 (BS-2203/2021). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Oliver Talevski, Henrik Waaben, Jan Schans Christensen, Jørgen Steen Sørensen og Søren Højgaard Mørup. Sagen er behandlet på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 387. Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin principale påstand. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. Anbringender Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende anført navnlig, at det var i Virksomhed ApS 1's interesse, at selskabet ydede lånet til Vidne, idet Virksomhed ApS 1 derved opnåede enbedre forrentning af sine midler end ved at lade pengene stå i banken. Skatteministeriet har heroverfor anført, at der ingen oplysninger er om, at Virksomhed ApS 1 har opnået en bedre forrentning af sin kapital ved at udlåne penge til 2 Vidne i stedet for at have pengene stående på en bankkonto eller anvendt dem som led i selskabets sædvanlige driftsmæssige aktiviteter, som ikke var udlånsvirksomhed. Højesterets begrundelse og resultat Højesteret er enig i landsrettens begrundelse og resultat. Det bemærkes herved, at det, som Appellant, tidligere Sagsøger supplerende har anført for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat. Højesteret stadfæster derfor dommen. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 35.000 kr. til Skattemi-nisteriet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.	HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2023 Sag BS-21956/2022-HJR (2. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Christopher Trier Hermann) mod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen) Itidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 11. afdeling den 13.maj 2022 (BS-2203/2021) I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Oliver Talevski, Henrik Waaben, Jan Schans Christensen; Jørgen Steen Sørensen og Søren Højgaard Mørup. Sagen er behandlet på skriftligt grundlag jf. retsplejelovens $ 387. Påstande <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> har gentaget sin principale påstand. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. Anbringender <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har supplerende anført navnlig at det var i <anonym>Virksomhed ApS 1's</anonym> interesse, at selskabet ydede länet til Vidne idet <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> derved opnåede enbedre forrentning af sine midler end ved at lade pengene stå i banken. Skatteministeriet har heroverfor anført; at der ingen oplysninger er om; at <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> har opnået en bedre forrentning af sin kapital ved at udlåne penge til 2 <anonym>Vidne</anonym> i stedet for at have pengene stående på en bankkonto eller anvendt dem som led i selskabets sædvanlige driftsmæssige aktiviteter; som ikke var udlånsvirksomhed. Højesterets begrundelse og resultat Højesteret er enig i landsrettens begrundelse og resultat. Det bemærkes herved, at det, som <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> supplerende har anført for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat. Højesteret stadfæster derfor dommen. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> betale 35.000 kr. til Skattemi-nisteriet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens $ 8 a.	1,831	1,988
3239	Byrettens afgørelse om, at domfældte skal mentalundersøges, tages ikke til følge i sag om, hvorvidt domfældte skal underkastes supplerende ambulant mentalundersøgelse jf. retsplejelovens § 8... Vis mere	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-2942/2010-VLR	Øvrige straffesager	2. instans	16542/22	Efterforskning og straffeproces;	Personundersøgelse/mentalundersøgelse;		Nej					Vestre Landsret holdt den 14. januar 20/1 kl. 9.00 møde på tingstedet Viborg: Som dommer fungerede landsdommer Kurt Rasmussen. Som retssekretær fungerede Madarbaidor VL. S 2942-10 Anklagemyndigheden mod født den 1990 Fremlagte bilag: udskrift af retsbogen for Retten i Viborg med bilag: Den 13. december 2010 har Retten i Viborg afsagt kendelse om, at til brug for afgørelsen af, om de idømte foranstaltninger bør ændres eller ophæves, skal underkastes en supplerende ambulant mentalundersøgelse i medfør af retsplejelovens $ 809, stk. 1, jf. straffelovens $ 72. Kendelsen er kæret af Landsdommerne Kurt Rasmussen, Torben Geneser og Aage Flebo (kst:) har behandlet sa- gen. Landsretten afsagde Kendelse: blev ved dom af 11.juni 2007 for overtrædelse af straffelo- vens $ 244 dømt til at undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kri- minalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning således at Kriminalforsor- gen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Længstetiden for den idømte foranstaltning blev fastsat til 5 år, og længstetiden for tiltaltes ophold blev fast- sat til \| år. Landsretten finder ikke grundlag for at træffe bestemmelse om, at skal mentalundersøges til brug ved afgørelsen af, om foranstaltningen skal ophæves eller ændres. Landsretten har herved lagt vægt på, at bestemmelsen i retsplejelovens 809 om mental- undersøgelser tager sigte på at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for rettens afgø- relse af sanktionsspørgsmålet i en verserende straffesag Det fremgår i øvrigt af sagen; at Søndersøparken den 20. maj 2010 har afgivet en udtalelse om forløbet af foranstaltningen; og sagen vil eventuelt kunne forelægges for Retslægerådet. Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse; således at anmodningen om en mentalunder- søgelse ikke tages til følge Ihibestemnes: Anklagemyndighedens anmodning om, at skal mentalunder- søges; tages ikke til følge. Sagen sluttet. Kurt Rasmussen	Vestre Landsret holdt den 14. januar 20/1 kl. 9.00 møde på tingstedet Viborg: Som dommer fungerede landsdommer Kurt Rasmussen. Som retssekretær fungerede Madarbaidor <anonym>Cuai UCJuCI</anonym> VL. S 2942-10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Domfældte</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1990 Fremlagte bilag: udskrift af retsbogen for Retten i Viborg med bilag: Den 13. december 2010 har Retten i Viborg afsagt kendelse om, at <anonym>Domfældte</anonym> til brug for afgørelsen af, om de idømte foranstaltninger bør ændres eller ophæves, skal underkastes en supplerende ambulant mentalundersøgelse i medfør af retsplejelovens $ 809, stk. 1, jf. straffelovens $ 72. Kendelsen er kæret af <anonym>Domfældte</anonym> Landsdommerne Kurt Rasmussen, Torben Geneser og Aage Flebo (kst:) har behandlet sa- gen. Landsretten afsagde Kendelse: <anonym>Domfældte</anonym> blev ved dom af 11.juni 2007 for overtrædelse af straffelo- vens $ 244 dømt til at undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kri- minalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning således at Kriminalforsor- gen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Længstetiden for den idømte foranstaltning blev fastsat til 5 år, og længstetiden for tiltaltes ophold blev fast- sat til \| år. Landsretten finder ikke grundlag for at træffe bestemmelse om, at <anonym>Domfældte</anonym> skal mentalundersøges til brug ved afgørelsen af, om foranstaltningen skal ophæves eller ændres. Landsretten har herved lagt vægt på, at bestemmelsen i retsplejelovens 809 om mental- undersøgelser tager sigte på at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for rettens afgø- relse af sanktionsspørgsmålet i en verserende straffesag Det fremgår i øvrigt af sagen; at Søndersøparken den 20. maj 2010 har afgivet en udtalelse om forløbet af foranstaltningen; og sagen vil eventuelt kunne forelægges for Retslægerådet. Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse; således at anmodningen om en mentalunder- søgelse ikke tages til følge Ihibestemnes: Anklagemyndighedens anmodning om, at <anonym>Domfældte</anonym> skal mentalunder- søges; tages ikke til følge. Sagen sluttet. Kurt Rasmussen	2,012	2,217
3240	Kendelse om skønsmands habilitet	Appelleret	Civilsag	Retten i Helsingør	BS-957/2010-HEL	Almindelig civil sag	1. instans	16531/22	Retspleje og civilproces;		Advokat - Pernille Skinnerup; Advokat - Sophus Bøgeskov Christensen;	Nej	Nej	Nej			/ Retten i Helsingør - retsafdelingen Den 7. september 2011 kl. 10:00 blev retten sat i retssal A af Dommer. Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 1-957/2010: Sagsøger Adresse 1 By 1 mod Sagsøgte I/S Adresse 2 By 2 Ingen indkaldt eller mødt. Sagens akter og det tidligere fremlagte var til stede. Der fremlagdes brev af 31. august 2011 fra advokat Sophus Bøgeskov Chri- stensen på vegne af sagsøgte, brev af 2. september 2011 fra syns- og skøns- manden, dyrlæge Skønsmand og brev af 5. september 2011 fra advokat Pernille Skinnerup på vegne af sagsøgeren. Der afsagdes sålydende k e n d e l s e : Den Danske Dyrlægeforening har den 13. december 2010 foreslået dyrlæge Skønsmand udmeldt som syns-og skønsmand i denne sag. Advokat Sophus Bøgeskov Christensen, der repræsenterer sagsøgte, opfordrede retten til at rette henvendelse til dyrlægeforeningen med anmodning om et nyt forslag med henvisning til, at den foreslåede dyrlæge Skønsmand drev virksomhed i konkurrence med sagsøgtes virksomhed. Advokat Pernille Skinnerup, der repræsenterer sagsøgeren, gjorde imidlertid gældende, at det omtalte forhold ikke kunne begrunde inhabilitet, og at dyrlæge Skønsmand derfor burde udmeldes som syns- og skønsmand i overensstemmelse med indstillingen fra dyrlægeforeningen. Efter drøftelse af spørgsmålet om inhabilitet i et telefonmøde med retten den 16. februar 2011 tilkendegav retten, at sagsøgtes indsigelse om konkurrerende virksomhed ikke var tilstrækkeligt konkretiseret til, at der var fornødent grundlag for at antage, at den foreslåede syns- og skønsmand, dyrlæge Skønsmand, var inhabil. Herefter blev den pågældende udmeldt som syns- og skønsmand, og han har afgivet sin skønserklæring den 20. juni 2011, og retten har i et retsmøde den 20. juli 2011 godkendt syns- og skønsmandens honorar på 20.117,50 kr. inkl. moms. / Side 2/3 Skønserklæringen har givet anledning til en række supplerende spørgsmål fra sagsøgeren, og parternes advokater har indledt forhandlinger herom. Ved skrivelse af 24. august 2011 har advokat Pernille Skinnerup på sagsøgerens vegne gjort gældende, at syns- og skønsmanden, Skønsmand, er inhabil, og at der bør gennemføres et nyt syn og skøn ved en anden skønsmand. Som begrundelse for indsigelsen om inhabilitet har advokaten henvist til, at hun har fået kendskab til, at sagsøgtes advokat, Sophus Bøgeskov Christensen, repræsenterer dyrlæge Person i en verserende ansvarssag, og at Person er Skønsmands partner i Virksomhed. Person er også formand for Den Danske Dyrlægeforenings Afdeling, som har foreslået Skønsmand som syns-og skønsmand. Som bilag til skrivelsen af 24. august 2011 fra advokat Pernille Skinnerup er vedlagt en af Retten i Hillerød afsagt kendelse fra 2009, hvoraf det fremgår, at dyrlæge Skønsmand i en anden sag er anset for inhabil netop med den begrundelse, at advokat Sophus Bøgeskov Christensen, der var advokat for sagsøgeren i den pågældende sag, tillige var advokat for forsikringsselskabet Tryg i en verserende sag om dyrlæge Persons ansvar, og at de to dyrlæger er partnere i Virksomhed. Over for den af advokat Pernille Skinnerup fremførte inhabilitet har advokat Sophus Bøgeskov Christensen gjort gældende, at den omstændighed, at han repræsenterer forsikringsselskabet Tryg i en verserende sag om syns-og skønsmanden Skønsmands partners ansvar i en anden retssag, ikke kan begrunde inhabilitet – i hvert fald ikke under de foreliggende omstændigheder, hvor advokat Pernille Skinnerup hele tiden har haft kendskab til dette forhold, men ikke har gjort indsigelse om inhabilitet gældende tidligere, men tværtimod har argumenteret for, at Skønsmand var habil og skulle udmeldes, da sagsøgte oprindeligt fremsatte ønske om at få udmeldt en anden syns-og skønsmand. Advokat Sophus Bøgeskov Christensen har i den forbindelse henvist til, at det var advokat Pernille Skinnerup selv, der repræsenterede den sagsøgte part i sagen, hvor Retten i Hillerød afsagde kendelse i 2009, og at den reelle begrundelse for, at indsigelsen om inhabilitet først er fremsat nu, er sagsøgerens utilfredshed med konklusionerne i syns-og skønserklæringen, som ikke støtter sagsøgeren. Det fremgår af advokat Pernille Skinnerups bemærkninger til advokat Sophus Bøgeskov Christensens indsigelser, at hun ikke bestrider, at hun repræsenterede den sagsøgte part i sagen, der blev afgjort ved kendelsen fra Retten i Hillerød. I hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor sagsøgerens advokat, som det fremgår af kendelsen fra Retten i Hillerød, havde kendskab til, at sagsøgtes advokat repræsenterede forsikringsselskabet Tryg i en verserende retssag om dyrlægeansvar for den udmeldte syns- og skønsmands partner, allerede da spørgsmålet om habilitet var genstand for tvist inden udmeldelsen af syns- og skønsmanden, men hvor hun undlod at oplyse noget herom i den forbindelse og dengang gjorde gældende, at han ikke var inhabil, anses sagsøgeren for at have fortabt adgangen til at gøre indsigelse STD061482-S01-ST01-K999-T2-L01-M00-\R48 / Side 3/3 om inhabilitet gældende med den begrundelse på nuværende tidspunkt, hvor den udmeldte syns-og skønsmand har afgivet sin erklæring. Derfor tages sagsøgerens indsigelse ikke til følge. T h i b e s t e m m e s : Sagsøgerens begæring om nyt syn og skøn ved en anden skønsmand tages ikke til følge. Retten besluttede, at sagen udsættes til den 26. september 2011 på parternes enighed om supplerende spørgetema til den udmeldte syns-og skønsmand, dyrlæge Skønsmand. Udskrift af denne retsbog sendes foruden til sagens parter til syns- og skøns- manden. Retten hævet. Dommer STD061482-S01-ST01-K999-T2-L01-M00-\R48	Retten Helsingør retsafdelingen Den 7. september 2011 kl. 10.00 blev retten sat i retssal A af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr, BS 1-957/2010: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Sagsøgte I/S</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Ingen indkaldt eller mødt. Sagens akter 0g det tidligere fremlagte var til stede. Der fremlagdes brev af 31. august 2011 fra advokat Sophus Bøgeskov Chri- stensen på vegne af sagsøgte, brev af 2. september 2011 fra syns- og skøns - manden; dyrlæge <anonym>Skønsmand</anonym> og brev af 5. september 2011 fra advokat Pernille Skinnerup på vegne af sagsøgeren. Der afsagdes sålydende kendels e : Den Danske Dyrlægeforening har den 13. december 2010 foreslået dyrlæge <anonym>Skønsmand</anonym> udmeldt som syns-og skønsmand i denne sag. Advokat Sophus Bøgeskov Christensen; der repræsenterer sagsøgte; opfordrede retten til at rette henvendelse til dyrlægeforeningen med anmodning om et nyt forslag med henvisning til, at den foreslåede dyrlæge <anonym>Skønsmand</anonym> drev virksomhed i konkurrence virksomhed. Advokat Pernille Skinnerup, der repræsenterer sagsøgeren; gjorde imidlertid gældende, at det omtalte forhold ikke kunne begrunde inhabilitet; og at dyrlæge <anonym>Skønsmand</anonym> derfor burde udmeldes som syns - 0g skønsmand i overensstemmelse med indstillingen fra dyrlægeforeningen. Efter drøftelse af spørgsmålet om inhabilitet i et telefonmøde med retten den 16. februar 2011 tilkendegav retten; at sagsøgtes indsigelse om konkurrerende virksomhed ikke var tilstrækkeligt konkretiseret til, at der var fornødent grundlag for at antage; at den foreslåede syns- og skønsmand; dyrlæge <anonym>Skønsmand</anonym> var inhabil. Herefter blev den pågældende udmeldt som syns- og skønsmand, og han har afgivet sin skønserklæring den 20.juni 2011, 0g retten har i et retsmøde den 20. juli 2011 godkendt syns - 0g skønsmandens honorar på 20.117,50 kr. inkl. moms. Skønserklæringen har givet anledning til en række supplerende spørgsmål fra sagsøgeren; 0g parternes advokater har indledt forhandlinger herom Ved skrivelse af 24. august 2011 har advokat Pernille Skinnerup på sagsøgerens vegne gjort gældende, at syns- og skønsmanden; <anonym>Skønsmand</anonym> er inhabil, 0g at der bør gennemføres et nyt syn og skøn ved en anden skønsmand. Som begrundelse for indsigelsen om inhabilitet har advokaten henvist til, at hun har fået kendskab til, at sagsøgtes advokat; Sophus Bøgeskov Christensen; repræsenterer dyrlæge <anonym>Person</anonym> i en verserende ansvarssag, og at <anonym>Person</anonym> er <anonym>Skønsmands</anonym> partner i <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Person</anonym> er også formand for Den Danske Dyrlægeforenings <anonym>Afdeling</anonym> som har foreslået <anonym>Skønsmand</anonym> som syns-og skønsmand. Som bilag til skrivelsen af 24. august 2011 fra advokat Pernille Skinnerup er vedlagt en af Retten i Hillerød afsagt kendelse fra 2009, hvoraf det fremgår; at dyrlæge <anonym>Skønsmand</anonym> i en anden sag er anset for inhabil netop med den begrundelse; at advokat Sophus Bøgeskov Christensen; der var advokat for sagsøgeren i den pågældende sag tillige var advokat for forsikringsselskabet Tryg i en verserende sag om dyrlæge <anonym>Persons</anonym> ansvar; 0g at de to dyrlæger er partnere i <anonym>Virksomhed</anonym> Over for den af advokat Pernille Skinnerup fremførte inhabilitet har advokat Sophus Bøgeskov Christensen gjort gældende; at den omstændighed; at han repræsenterer forsikringsselskabet Tryg i en verserende sag om syns-og skønsmanden <anonym>Skønsmands</anonym> partners ansvar i en anden retssag, ikke kan begrunde inhabilitet i hvert fald ikke under de foreliggende omstændigheder; hvor advokat Pernille Skinnerup hele tiden har haft kendskab til dette forhold, men ikke har gjort indsigelse om inhabilitet gældende tidligere, men tværtimod har argumenteret for, at <anonym>Skønsmand</anonym> var habil og skulle udmeldes; da sagsøgte oprindeligt fremsatte ønske om at få udmeldt en anden syns-og skønsmand. Advokat Sophus Bøgeskov Christensen har i den forbindelse henvist til, at det var advokat Pernille Skinnerup selv; der repræsenterede den sagsøgte part i sagen, hvor Retten i Hillerød afsagde kendelse i 2009,og at den reelle begrundelse for; at indsigelsen om inhabilitet først er fremsat nu, er sagsøgerens utilfredshed med konklusionerne i syns-og skønserklæringen; som ikke støtter sagsøgeren. Det fremgår af advokat Pernille Skinnerups bemærkninger til advokat Sophus Bøgeskov Christensens indsigelser; at hun ikke bestrider; at hun repræsenterede den sagsøgte part i sagen; der blev afgjort ved kendelsen fra Retten i Hillerød. Ihvert fald under de foreliggende omstændigheder; hvor sagsøgerens advokat; som det fremgår af kendelsen fra Retten i Hillerød, havde kendskab til, at sagsøgtes advokat repræsenterede forsikringsselskabet Tryg i en verserende retssag om dyrlægeansvar for den udmeldte syns- og skønsmands partner; allerede da spørgsmålet om habilitet var genstand for tvist inden udmeldelsen af syns- og skønsmanden; men hvor hun undlod at oplyse noget herom i den forbindelse og dengang gjorde gældende; at han ikke var inhabil, anses sagsøgeren for at have fortabt adgangen til at gøre indsigelse om inhabilitet gældende med den begrundelse på nuværende tidspunkt, hvor den udmeldte syns-og skønsmand har afgivet sin erklæring Derfor tages sagsøgerens indsigelse ikke til følge. Thibe stemme s Sagsøgerens begæring om nyt syn og skøn ved en anden skønsmand tages ikke til følge. Retten besluttede; at sagen udsættes til den 26. september 2011 på parternes enighed om supplerende spørgetema til den udmeldte syns-og skønsmand, dyrlæge <anonym>Skønsmand</anonym> Udskrift af denne retsbog sendes foruden til sagens parter til syns- og skøns- manden Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	5,695	5,955
3241	Fogedsag om, hvorvidt tvangsfuldbyrdelse af aflysning af udlæg på fast ejendom i Danmark kunne anlægges ved ejendommens værneting	Appelleret	Fogedsag	Retten i Roskilde	FS-6824/2021-ROS	Almindelig fogedsag	1. instans	1624/23	Fogedret proces;			Nej					/ Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		275	0
3242	Landsretten tog ikke afvisningspåstanden til følge. Landsretten fandt herudover, at der ikke var værneting efter retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4, og da der heller ikke i øvrigt fandtes at være v... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-181/2022-OLR	Visse kæresager	2. instans	1625/23	Fogedret; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			/ Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		275	0
3243	Byrettens kendelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til behandling i landsretten afvises, og sagen sendes til fortsat behandling i byretten	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-11396/2022-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	1540/23	Retspleje og civilproces;		Indkærede - Roskilde Kommune; Dommer - Benedikte Holberg; Dommer - René Bergfort; Dommer - Rikke Skovby; Advokat - Asaf Mohammad Fazal; Vis flere...		Nej	Nej		223713,68	/ ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 14. oktober 2022 Sag BS-11396/2022-OLR (14. afdeling) Kærende, tidligere Sagsøger (advokat Asaf Mohammad Fazal) mod Roskilde Kommune (advokat Peter Helby Petersen) Landsdommerne Benedikte Holberg, Rikke Skovby og René Bergfort (kst.) har deltaget i sagens behandling. Indledning Denne kendelse vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i retspleje- lovens § 226, stk. 1, for at henvise en sag til behandling ved landsret er opfyldt. Sagsfremstilling Sagen angår, om Roskilde Kommune er erstatningsansvarlig over for Kærende, tidligere Sagsøger ved at have meddelt ham, at kommunen ikke ville imødekom- me en anmodning om at forsyne et skadesløsbrev med rykningspåtegning efter lov om lån til betaling af grundskyld m.v. (grundskyldslåneloven) § 4, stk. 3, 2. pkt., i forbindelse med en påtænkt låneomlægning. Efter grundskyldslånelovens § 1 yder kommunerne lån til ejere af ejendomme til udgifter til ejendomsskatter eller tilslutning til kollektive anlæg med tilslut- ningspligt. Som sikkerhed herfor skal tinglyses et skadesløsbrev eller et ejerpan- tebrev med pant i ejendommen, jf. lovens § 4, stk. 1. Skadesløsbrevet eller ejer- pantebrevet skal have oprykkende prioritet, jf. lovens § 4, stk. 3, 1. pkt., men / 2 kommunalbestyrelsen kan i medfør af § 4, stk. 3, 2. pkt., efter anmodning fra låntageren forsyne skadesløbsbrevet med rykningspåtegning eller tillade, at ejerpantebrevet rykker tilbage i forbindelse med anden lånoptagelse. Efter be- stemmelsens stk. 4 skal kommunalbestyrelsen – under nogle nærmere anførte betingelser – tillade, at et skadesløsbrev eller ejerpantebrev rykker tilbage for lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven, når lånet optages til indfri-else af lån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for skadesløsbre-vet eller ejerpantebrevet. Den 7. januar 2009 traf Økonomiudvalget i Roskilde Kommune beslutning om, at kommunen fremover kun ville rykke for lån, når grundskyldslåneloven kræ-vede det. I september 2019 rettede Kærende, tidligere Sagsøger henvendelse til Roskilde Kom-mune om mulighederne for at opnå rykningspåtegning på et skadesløsbrev tinglyst på hans ejendom. Kærende, tidligere Sagsøger blev oplyst om Økonomiud-valgets beslutning af 7. januar 2009, som kommunen henholdt sig til. Der var efterfølgende en dialog om spørgsmålet mellem Kærende, tidligere Sagsøger og Roskilde Kommune, men der blev ikke indgivet en formel anmodning om ryk-ningspåtegning fra Kærendes, tidligere Sagsøger side. Skattestyrelsen afgav den 28. september 2020 en vejledende udtalelse, hvoraf fremgår bl.a., at styrelsen var mest tilbøjelig til at mene, at en kommunalbesty- relse generelt kan beslutte ikke at tillade rykning for nye lån efter grundskyld- slånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. Folketingets Ombudsmand afgav udtalelse den 6. juli 2021. Af konklusionen fremgår bl.a.: ”Jeg kan ikke kritisere, at Roskilde Kommune ikke giver ryknings-tilsagn efter § 4, stk. 3, 2. pkt., i grundskyldslåneloven i en sag som den foreliggende, hvor formålet med at opnå rykningstilsagnet (alene) er at optage et nyt realkreditlån til en lavere rente. Det er imidlertid samtidig min opfattelse, at der ikke er fornødne hol- depunkter for, at kommunens skøn efter bestemmelsen helt kan afskæ- res, således at der kan træffes en generel beslutning om, at kommunen aldrig vil meddele rykningstilsagn efter § 4, stk. 3, 2. pkt., men kun ryk- ker, når kommunen er forpligtet hertil efter lovgivningen. Jeg finder derfor, at Roskilde Kommune ikke kan afslå anmodninger om, at kom- munen rykker et skadesløsbrev eller ejerpantebrev ned i prioritet alene med henvisning til kommunens generelle beslutning fra 2009. Jeg har gjort Roskilde Kommune bekendt med min opfattelse. Da kommunen over for Kærende, tidligere Sagsøger alene har begrundet sit af-slag på at give rykningstilsagn […] ved at henvise til beslutningen fra 2009, har jeg samtidig henstillet til kommunen at genoptage sagen og / 3 træffe en ny afgørelse over for ham. Jeg har også henstillet, at kommu- nen ændrer sin generelle beslutning og praksis.” Det fremgår af sagen, at kommunen efterfølgende har ændret sin praksis. Sagen er ved Retten i Roskildes kendelse af 21. marts 2022 henvist til Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Af kendelsen fremgår: ”I denne sag skal overordnet tages stilling til det spørgsmål, om Roskil- de Kommune har handlet erstatningspådragende over for Kærende, tidligere Sagsøger ved, at kommunen med henvisning til en generel beslutning af 7. januar 2009 ikke imødekom Kærendes, tidligere Sagsøger ansøgning om, at kommunen i forbindelse med hans ønske om låneomlægning med-delte rykningspåtegning for et skadesløsbrev til sikkerhed for kommu-nens krav på tilbagebetaling af ydede lån til betaling af grundskyld m.v. efter grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. Der skal i første række tages stilling til, om Kærende, tidligere Sagsøger har krav på rettens afgørelse om en påstand, hvorvidt den trufne generelle beslutning var lovlig, eller om denne påstand reelt er et anbringende til støtte for Kærendes, tidligere Sagsøger påstande om erstatning, der skal afvises. Der skal under alle omstændigheder tages stilling til, om kommunens afslag lov-ligt kunne gives med henvisning til den generelle beslutning, eller om administrationen af reglerne var udtryk for, at et pligtmæssigt skøn blev [sat] under en regel og grundlæggende forvaltningsretlige prin-cipper derved blev tilsidesat. Hvis afgørelsen ikke kan anses som lov-ligt truffet, skal der endvidere tages stilling til, om kommunens hand-ling eller undladelse konkret har haft betydning for afgørelsen af Kærendes, tidligere Sagsøger sag. Endelig skal der tages stilling til, om Roskilde Kommune derved handlede erstatningspådragende, og om Kærende, tidligere Sagsøger har godtgjort, at han led et tab i form af forøgede renteudgif-ter, samt om han havde krav på erstatning for afholdte udgifter til ad-vokat og udenretlige inddrivelsesomkostninger. Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at et større antal kommuner har haft en praksis om generelt at meddele afslag på ryk-ning efter grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt., svarende til den, som Roskilde Kommune har haft og har udøvet i forhold til Kærende, tidligere Sagsøger, at Skattestyrelsen i en vejledende udtalelse af 28. septem-ber 2020 har udtalt, at styrelsen er mest tilbøjelig til at mene, at kommu-nerne kan træffe en sådan generel beslutning, og at Folketingets Om-budsmand i en udtalelse af 6. juli 2021 har udtalt blandt andet, at Roskilde Kommune ikke havde grundlag for generelt at meddele afslag på rykning efter bestemmelsen i grundskyldslåneloven. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at Kærende, tidligere Sagsøger helt eller delvist har krav på erstatning som påstået, og at det derfor – i hvert fald præjudicielt – er nødvendigt at tage stilling til lovligheden af Roskilde Kommunes administration af reglerne på baggrund af den generelle be-slutning af 7. januar 2009. Retten finder, at afklaringen heraf rejser principielle spørgsmål om for- tolkning af bestemmelser i grundskyldslåneloven og vurdering af den / 4 administrative praksis vedrørende disse bestemmelser under hensynta- gen til retsområdets karakter og grundlæggende forvaltningsretlige principper. Efter de foreliggende oplysninger om et større antal kommuners prak-sis må det endvidere antages, at afklaringen af disse spørgsmål har en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, at be- tingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for henvisning til behandling ved landsretten er opfyldt. Det kan ikke afvises, at det også i forbindelse med en delforhandling af spørgsmålet, om Kærende, tidligere Sagsøger har krav på erstatning som på-stået, bliver nødvendigt at tage stilling til de rejste principielle spørgs- mål, og på den anførte baggrund finder retten, at en afgørelse af, om de rejste erstatningskravs berettigelse skal udskilles til forlods og særskilt behandling og afgørelse, derfor også rettest bør træffes af landsretten. Roskilde Kommunes anmodning om delforhandling påkendes herefter ikke, og Kærendes, tidligere Sagsøger anmodning om henvisning til Østre Landsret tages til følge.” Parternes påstande og anbringender i hovedsagen Kærende, tidligere Sagsøger har nedlagt påstand om, at Roskilde Kommune skal anerkende, at kommunens praksis vedrørende grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt., vedtaget af Økonomiudvalget den 7. januar 2009, er ugyldig med virkning ex tunc, at kommunen har handlet ansvarspådragende ved ikke at be-nytte grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt., i kommunens sagsbehandling, at kommunen skal betale erstatning med 218.901,18 kr. med tillæg af procesren-te fra sagens anlæg, samt at kommunen skal betale udenretlige inddrivelsesom- kostninger med 4.812,50 kr. Af påstandsbeløbet på 218.901,18 kr. udgør 169.214,18 kr. forhøjede renteudgifter mv., og 49.687 kr. udgør udgifter til ad- vokatbistand. Til støtte for de nedlagte påstande har Kærende, tidligere Sagsøger overordnet gjort gældende, at Roskilde Kommune ved sin beslutning af 7. januar 2009 har sat skøn under regel. Beslutningen er derfor ugyldig ex tunc. Kommunen har handlet ansvarspådragende ved groft uagtsomt at vedtage en administrativ praksis, der komplet afskærer en lovbestemmelse. Udgifterne til forhøjede renter er kausale og adækvate. Tabet er lidt som følge af, at kommunen siden september 2019 ikke har villet foretage en materiel vur-dering af sagen. Der er ikke indgivet en formel ansøgning om rykningspåteg-ning, fordi der mellem parterne var uenighed om, hvorvidt grundskyldslåne-lovens § 4, stk. 3, 2. pkt., fandt anvendelse i kommunen. Det kan ikke lægges til grund, at ejendomsforbedringer ikke var en del af den oprindeligt påtænkte ansøgning. / 5 Roskilde Kommune har over for betalingspåstandene nedlagt påstand om fri- findelse og har over for de øvrige påstande nedlagt påstand om afvisning. Til støtte for de nedlagte påstande har Roskilde Kommune overordnet gjort gældende, at Ombudsmanden ikke har fundet grundlag for at kritisere, at der ikke blev givet rykningspåtegning, om end begrundelsen burde være sket med henvisning til økonomiske hensyn og ikke Økonomiudvalgets generelle beslut- ning fra januar 2009. Afslaget var således korrekt, og hensynene bag Økonomi- udvalgets beslutning var alle lovlige. Var afslaget ikke sket med henvisning til Økonomiudvalgets generelle beslutning, var der meddelt afslag med henvis-ning til, at der som udgangspunkt ikke rykkes, når ansøgningen er begrundet i et ønske om at omlægge lån til en lavere rente, at Roskilde Kommune ikke kun-ne påtage sig den økonomiske risiko ved at rykke pantet fra 1. prioriteten, og at der ikke var oplyst om særlige forhold, som gav anledning til, at kommunen alligevel skulle påtage sig denne risiko. Selv hvis den hidtidige praksis var ulovlig, medfører det ikke, at Kærende, tidligere Sagsøger har krav på erstatning. Der er ikke handlet ansvarspådragende, og beslutningen af 7. januar 2009 har ikke ændret på Kærendes, tidligere Sagsøger rets-stilling eller udfaldet af den konkrete sag. Hertil kommer, at der ikke er godt-gjort noget tab. Parternes bemærkninger til spørgsmålet om henvisning Kærende, tidligere Sagsøger har anmodet om, at sagen henvises til behandling i landsretten i 1. instans, og har til støtte herfor gjort gældende navnlig, at i hvert fald 18 andre kommuner følger samme praksis som Roskilde Kommune. En afgørelse om, hvorvidt en kommune kan beslutte ikke at anvende grundskyld- slånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt., har derfor stor samfundsmæssig rækkevidde. Der er tale om lovfortolkning, og der er tale om et retligt spørgsmål af kompleks karakter, hvor Skattestyrelsen og flere kommuner har en anden opfattelse end Folketingets Ombudsmand. Om pensionister med begrænset økonomisk for-måen kan opnå afdragsfrihed, længere løbetid, provenu til boligforbedringer eller større lån, er endvidere af væsentlig privatøkonomisk betydning for de berørte borgere. Roskilde Kommune har protesteret mod anmodningen om henvisning og har i den forbindelse navnlig anført, at der er tale om en almindelig bevismæssig sag, hvor hovedtemaet er, om der er ført bevis for et økonomisk tab. Det er muligt, at spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan træffe en politisk eller administrativ beslutning om, at den pågældende kommune ikke anvender grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt., er principielt. Da Roskilde Kommune har ændret praksis, har svaret på spørgsmålet imidlertid kun relevans for rets- forholdet mellem parterne, hvis Kærende, tidligere Sagsøger har lidt et økonomisk tab som følge af Roskilde Kommunes hidtidige praksis. Det må anses for us- / 6 andsynligt, at Kærende, tidligere Sagsøger kan løfte bevisbyrden herfor, da en an- søgning med den oprindeligt anførte begrundelse kunne have været afvist, selv om kommunen havde anvendt grundskyldslånelovens § 4, stk. 3. Spørgsmålet om, hvorvidt der er lidt et tab, har ikke principiel karakter. Landsrettens begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 226, stk. 5, skal landsretten af egen drift påse, at betingel- serne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans, jf. retsplej- elovens § 226, stk. 1, er opfyldt. Sagen drejer sig om, hvorvidt Roskilde Kommune har handlet ansvarspådra- gende over for Kærende, tidligere Sagsøger ved under henvisning til kommunens generelle beslutning af 7. januar 2009 at oplyse, at kommunen ikke ville med-dele rykningspåtegning efter grundskyldlånelovens § 4, stk. 3, 2. pkt. Sagen an-går herunder, om Kærende, tidligere Sagsøger har lidt et erstatningsberettigende tab. Det er forudsat i forarbejderne til retsplejelovens § 226, stk. 1, at Højesterets res- sourcer ikke bør benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige af- hænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områ-der, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. Efter en samlet vurdering af sagen finder landsretten, at sagen ikke rejser spørgsmål af en sådan karakter og med en sådan generel rækkevidde, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse. Sagen sendes derfor tilbage til byretten til fortsat behandling. THI BESTEMMES: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling. /	ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 14. oktober 2022 Sag BS-11396/2022-OLR (14. afdeling) <anonym>Kærende tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Asaf Mohammad Fazal) mod Roskilde Kommune (advokat Peter Helby Petersen) Landsdommerne Benedikte Holberg Rikke Skovby og René Bergfort (kst.) har deltaget i sagens behandling. Indledning Denne kendelse vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i retspleje - lovens 8 226, stk. 1, for at henvise en sag til behandling ved landsret er opfyldt. Sagsfremstilling Sagen angår, om Roskilde Kommune er erstatningsansvarlig over for <anonym>Kærende,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> ved at have meddelt ham; at kommunen ikke ville imødekom- me en anmodning om at forsyne et skadesløsbrev med rykningspåtegning efter lov om lån til betaling af grundskyld mv. (grundskyldslåneloven) 8 4, stk 3, 2. pkt,, i forbindelse med en påtænkt låneomlægning. Efter grundskyldslånelovens $ 1 yder kommunerne lån til ejere af ejendomme til udgifter til ejendomsskatter eller tilslutning til kollektive anlæg med tilslut- ningspligt. Som sikkerhed herfor skal tinglyses et skadesløsbrev eller et ejerpan- tebrev med pant i ejendommen; jf. lovens $ 4, stk. 1. Skadesløsbrevet eller ejer- pantebrevet skal have oprykkende prioritet; jf. lovens $ 4, stk. 3, 1. pkt: 9 men 2 kommunalbestyrelsen kan i medfør af $ 4, stk 3, 2. pkt;, efter anmodning fra låntageren forsyne skadesløbsbrevet med rykningspåtegning eller tillade; at ejerpantebrevet rykker tilbage i forbindelse med anden lånoptagelse. Efter be - stemmelsens stk. 4 skal kommunalbestyrelsen under nogle nærmere anførte betingelser tillade; at et skadesløsbrev eller ejerpantebrev rykker tilbage for lån; som senere ydes efter reglerne i realkreditloven; når lånet optages til indfri-else af lån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for skadesløsbre-vet eller ejerpantebrevet. Den 7.januar 2009 traf Økonomiudvalget i Roskilde Kommune beslutning om, at kommunen fremover kun ville rykke for lån; når grundskyldslåneloven kræ-vede det. I september 2019 rettede <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> henvendelse til Roskilde Kom-mune om mulighederne for at opnå rykningspåtegning på et skadesløsbrev tinglyst på hans ejendom. <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> blev oplyst om Økonomiud-valgets beslutning af 7.januar 2009, som kommunen henholdt sig til. Der var efterfølgende en dialog om spørgsmålet mellem <anonym>Kærende tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> og Roskilde Kommune, men der blev ikke indgivet en formel anmodning om ryk-ningspåtegning fra <anonym>Kærendes , tidligere Sagsøger</anonym> side. Skattestyrelsen afgav den 28. september 2020 en vejledende udtalelse, hvoraf fremgår bl.a , at styrelsen var mest tilbøjelig til at mene; at en kommunalbesty - relse generelt kan beslutte ikke at tillade rykning for nye lån efter grundskyld- slånelovens 8 4, stk. 3,2. pkt. Folketingets Ombudsmand afgav udtalelse den 6.juli 2021. Af konklusionen fremgår bl.a. "Jeg kan ikke kritisere, at Roskilde Kommune ikke giver ryknings-tilsagn efter $ 4, stk. 3, 2. pkt., i grundskyldslåneloven i en sag som den foreliggende; hvor formålet med at opnå rykningstilsagnet (alene) er at optage et nyt realkreditlån til en lavere rente. Det er imidlertid samtidig min opfattelse; at der ikke er fornødne hol- depunkter for, at kommunens skøn efter bestemmelsen helt kan afskæ - res, således at der kan træffes en generel beslutning om, at kommunen aldrig vil meddele rykningstilsagn efter $ 4, stk. 3,2. pkt,, men kun ryk- ker; når kommunen er forpligtet hertil efter lovgivningen. Jeg finder derfor; at Roskilde Kommune ikke kan afslå anmodninger om, at kom- munen rykker et skadesløsbrev eller ejerpantebrev ned i prioritet alene med henvisning til kommunens generelle beslutning fra 2009. Jeg har gjort Roskilde Kommune bekendt med min opfattelse. Da kommunen over for <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> alene har begrundet sit af-slag på at give rykningstilsagn [. ]ved at henvise til beslutningen fra 2009, har jeg samtidig henstillet til kommunen at genoptage sagen og 3 træffe en ny afgørelse over for ham. Jeg har også henstillet, at kommu- nen ændrer sin generelle beslutning og praksis. Det fremgår af sagen; at kommunen efterfølgende har ændret sin praksis. Sagen er ved Retten i Roskildes kendelse af 21.marts 2022 henvist til Østre Landsret, jf. retsplejelovens $ 226, stk. 1. Afkendelsen fremgår: "Idenne sag skal overordnet tages stilling til det spørgsmål, om Roskil - de Kommune har handlet erstatningspådragende over for <anonym>Kærende,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> ved, at kommunen med henvisning til en generel beslutning af 7.januar 2009 ikke imødekom <anonym>Kærendes, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> ansøgning om, at kommunen i forbindelse med hans ønske om låneomlægning med-delte rykningspåtegning for et skadesløsbrev til sikkerhed for kommu-nens krav på tilbagebetaling af ydede lån til betaling af grundskyld m.v. efter grundskyldslånelovens 8 4, stk. 3,2 pkt. Der skal i første række tages stilling til, om <anonym>Kærende, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har krav på rettens afgørelse om en påstand, hvorvidt den trufne generelle beslutning var lovlig, eller om denne påstand reelt er et anbringende til støtte for <anonym>Kærendes, tidligere Sagsøger</anonym> påstande om erstatning, der skal afvises. Der skal under alle omstændigheder tages stilling til, om kommunens afslag lov-ligt kunne gives med henvisning til den generelle beslutning, eller om administrationen af reglerne var udtryk for, at et pligtmæssigt skøn blev [sat] under en regel og grundlæggende forvaltningsretlige prin-cipper derved blev tilsidesat. Hvis afgørelsen ikke kan anses som lov-ligt truffet; skal der endvidere tages stilling til, om kommunens hand-ling eller undladelse konkret har haft betydning for afgørelsen af <anonym>Kærendes, tidligere Sagsøger</anonym> sag. Endelig skal der tages stilling til, om Roskilde Kommune derved handlede erstatningspådragende; og om <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> har godtgjort; at han led et tab i form af forøgede renteudgif-ter; samt om han havde krav på erstatning for afholdte udgifter til ad-vokat og udenretlige inddrivelsesomkostninger; Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at et større antal kommuner har haft en praksis om generelt at meddele afslag på ryk-ning efter grundskyldslånelovens $ 4, stk. 3, 2. pkt;, svarende til den, som Roskilde Kommune har haft og har udøvet i forhold til <anonym>Kærende,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> at Skattestyrelsen i en vejledende udtalelse af 28. septem-ber 2020 har udtalt, at styrelsen er mest tilbøjelig til at mene, at kommu-nerne kan træffe en sådan generel beslutning, 0g at Folketingets Om-budsmand i en udtalelse af 6. juli 2021 har udtalt blandt andet, at Roskilde Kommune ikke havde grundlag for generelt at meddele afslag på rykning efter bestemmelsen i grundskyldslåneloven. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> helt eller delvist har krav på erstatning som påstået; 0g at det derfor ihvert fald præjudicielt - ~ er nødvendigt at tage stilling til lovligheden af Roskilde Kommunes administration af reglerne på baggrund af den generelle be-slutning af 7.januar 2009. Retten finder, at afklaringen heraf rejser principielle spørgsmål om for- tolkning af bestemmelser i grundskyldslåneloven 0g vurdering af den 4 administrative praksis vedrørende disse bestemmelser under hensynta - gen til retsområdets karakter og grundlæggende forvaltningsretlige principper Efter de foreliggende oplysninger om et større antal kommuners prak-sis må det endvidere antages, at afklaringen af disse spørgsmål har en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen; at be- tingelserne i retsplejelovens $ 226, stk. e, for henvisning til behandling ved landsretten er opfyldt. Det kan ikke afvises, at det også i forbindelse med en delforhandling af spørgsmålet; om <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> har krav på erstatning som på-stået, bliver nødvendigt at tage stilling til de rejste principielle spørgs - mål, og på den anførte baggrund finder retten, at en afgørelse af, om de rejste erstatningskravs berettigelse skal udskilles til forlods og særskilt behandling 0g afgørelse; derfor også rettest bør træffes af landsretten. Roskilde Kommunes anmodning om delforhandling påkendes herefter ikke; 0g <anonym>Kærendes , tidligere Sagsøger</anonym> anmodning om henvisning til Østre Landsret tages til følge. 9) Parternes påstande og anbringender i hovedsagen <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> har nedlagt påstand om, at Roskilde Kommune skal anerkende; at kommunens praksis vedrørende grundskyldslånelovens $ 4, stk. 3, 2. pkt,, vedtaget af Økonomiudvalget den 7.januar 2009, er ugyldig med virkning ex tunc, at kommunen har handlet ansvarspådragende ved ikke at be-nytte grundskyldslånelovens 8 4, stk. 3, 2. pkt;, i kommunens sagsbehandling at kommunen skal betale erstatning med 218.901,18 kr. med tillæg af procesren-te fra sagens anlæg, samt at kommunen skal betale udenretlige inddrivelsesom- kostninger med 4.812,50 kr. Af påstandsbeløbet på 218.901,18 kr: udgør 169.214,18 kr. forhøjede renteudgifter mv 0g 49.687 kr. udgør udgifter til ad- vokatbistand. Til støtte for de nedlagte påstande har <anonym>Kærende tidligere Sagsøger</anonym> overordnet gjort gældende; at Roskilde Kommune ved sin beslutning af 7. januar 2009 har sat skøn under regel. Beslutningen er derfor ugyldig ex tunc. Kommunen har handlet ansvarspådragende ved groft uagtsomt at vedtage en administrativ praksis, der komplet afskærer en lovbestemmelse. Udgifterne til forhøjede renter er kausale og adækvate. Tabet er lidt som følge af, at kommunen siden september 2019 ikke har villet foretage en materiel vur-dering af sagen. Der er ikke indgivet en formel ansøgning om rykningspåteg-ning, fordi der mellem parterne var uenighed om, hvorvidt grundskyldslåne-lovens $ 4, stk. 3,2 pkt., fandt anvendelse i kommunen. Det kan ikke lægges til grund, at ejendomsforbedringer ikke var en del af den oprindeligt påtænkte ansøgning. 5 Roskilde Kommune har over for betalingspåstandene nedlagt påstand om fri- findelse og har over for de øvrige påstande nedlagt påstand om afvisning. Til støtte for de nedlagte påstande har Roskilde Kommune overordnet gjort gældende; at Ombudsmanden ikke har fundet grundlag for at kritisere; at der ikke blev givet rykningspåtegning, om end begrundelsen burde være sket med henvisning til økonomiske hensyn 0g ikke Økonomiudvalgets generelle beslut - ning fra januar 2009. Afslaget var således korrekt; og hensynene bag Økonomi- udvalgets beslutning var alle lovlige. Var afslaget ikke sket med henvisning til Økonomiudvalgets generelle beslutning, var der meddelt afslag med henvis-ning til, at der som udgangspunkt ikke rykkes, når ansøgningen er begrundet i et ønske om at omlægge lån til en lavere rente, at Roskilde Kommune ikke kun-ne påtage sig den økonomiske risiko ved at rykke pantet fra 1. prioriteten; og at der ikke var oplyst om særlige forhold, som gav anledning til, at kommunen alligevel skulle påtage sig denne risiko. Selv hvis den hidtidige praksis var ulovlig, medfører det ikke; at <anonym>Kærende,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> har krav på erstatning. Der er ikke handlet ansvarspådragende, 0g beslutningen af 7.januar 2009 har ikke ændret på <anonym>Kærendes , tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> rets-stilling eller udfaldet af den konkrete sag. Hertil kommer; at der ikke er godt-gjort noget tab_ Parternes bemærkninger til spørgsmålet om henvisning <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> har anmodet om, at sagen henvises til behandling i landsretten i 1.instans; 0g har til støtte herfor gjort gældende navnlig, at i hvert fald 18 andre kommuner følger samme praksis som Roskilde Kommune. En afgørelse om, hvorvidt en kommune kan beslutte ikke at anvende grundskyld- slånelovens $ 4, stk. 3,2. pkt., har derfor stor samfundsmæssig rækkevidde. Der er tale om lovfortolkning; og der er tale om et retligt spørgsmål af kompleks karakter, hvor Skattestyrelsen og flere kommuner har en anden opfattelse end Folketingets Ombudsmand. Om pensionister med begrænset økonomisk for-måen kan opnå afdragsfrihed, længere løbetid, provenu til boligforbedringer eller større lån, er endvidere af væsentlig privatøkonomisk betydning for de berørte borgere. Roskilde Kommune har protesteret mod anmodningen om henvisning og har i den forbindelse navnlig anført; at der er tale om en almindelig bevismæssig sag, hvor hovedtemaet er, om der er ført bevis for et økonomisk tab. Det er muligt, at spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan træffe en politisk eller administrativ beslutning om, at den pågældende kommune ikke anvender grundskyldslånelovens $ 4, stk. 3, 2. pkt., er principielt. Da Roskilde Kommune har ændret praksis, har svaret på spørgsmålet imidlertid kun relevans for rets - forholdet mellem parterne, hvis <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> har lidt et økonomisk tab som følge af Roskilde Kommunes hidtidige praksis. Det må anses for us - andsynligt; at <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> kan løfte bevisbyrden herfor; da en an- søgning med den oprindeligt anførte begrundelse kunne have været afvist; selv om kommunen havde anvendt grundskyldslånelovens 8 4, stk. 3. Spørgsmålet om, hvorvidt der er lidt et tab, har ikke principiel karakter. Landsrettens begrundelse og resultat Efter retsplejelovens $ 226, stk. 5, skal landsretten af egen drift påse, at betingel - serne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans, jf. retsplej- elovens 8 226, stk. 1, er opfyldt. Sagen drejer sig om, hvorvidt Roskilde Kommune har handlet ansvarspådra - gende over for <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> ved under henvisning til kommunens generelle beslutning af 7.januar 2009 at oplyse; at kommunen ikke ville med-dele rykningspåtegning efter grundskyldlånelovens $ 4, stk 3,2. pkt. Sagen an-går herunder; om <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger</anonym> har lidt et erstatningsberettigende tab. Det er forudsat i forarbejderne til retsplejelovens $ 226, stk. 1, at Højesterets res - sourcer ikke bør benyttes til at behandle sager; hvis udfald i det væsentlige af- hænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områ-der, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. Efter en samlet vurdering af sagen finder landsretten; at sagen ikke rejser spørgsmål af en sådan karakter og med en sådan generel rækkevidde; at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse. Sagen sendes derfor tilbage til byretten til fortsat behandling. THI BESTEMMES: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling. /	14,446	14,983
3244	Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering, hvorefter der ikke var grundlag for at afvise kæren og stadfæstede herudover fogedrettens kendelse om, at Fogedretten... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-89/2022-HJR	Visse kæresager	3. instans	1626/23	Fogedret; Retspleje og civilproces;		Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Oliver Talevski; Advokat - Lars Borring; Advokat - Mads Lyshøj Ulrikkeholm;	Nej	Nej	Nej			/ Dansk værneting for fogedsag om aflysning af udlæg på fast ejendom Kendelse afsagt den 23. maj 2023 Sag 89/2022 Kærende mod Indkærede Fogedsag om tvangsfuldbyrdelse af aflysning af udlæg på fast ejendom i Danmark kunne anlægges ved ejendommens værneting Indkærede, der var bosiddende i udlandet, var dømt til at lade et udlæg på Kærendes ejendom i Danmark aflyse. Da Indkærede ikke medvirkede hertil, indbragte Kærende sagen for fogedretten i den retskreds, hvor ejendommen var beliggende, og anmodede om, at fogeden i henhold til dommen underskrev aflysningen af udlægget på Indkæredes vegne efter retsplejelovens § 530. Fogedretten udtalte, at der var værneting for sagen ved fogedretten, og afsagde kendelse om, at sagen kunne fremmes. Kendelsen blev indbragt for landsretten, som udtalte, at retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4, om værneting, ifølge forarbejderne angik stedet, hvor ting eller genstande for fuldbyrdelsen fandtes, og at bestemmelsen derfor ikke kunne finde anvendelse, hvor fogedretten var blevet anmodet om at underskrive et dokument på Indkæredes vegne. Landsretten fastslog herefter, at der ikke var værneting i Danmark og afviste sagen. Højesteret fastslog, at ”genstanden for fuldbyrdelsen” , jf. retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4, efter bestemmelsens ordlyd, i en situation som den foreliggende måtte anses for at være den faste ejendom, og rekvirenten kunne derfor vælge at benytte den retskreds, hvor ejendommen var beliggende, som værneting. Kærende havde således med rette fremsat anmodningen om tvangsfuldbyrdelse over for fogedretten i den retskreds, hvor ejendommen var beliggende. Højesteret stadfæstede herefter fogedrettens kendelse. Landsretten var nået til et andet resultat.	Dansk værneting for fogedsag om aflysning af udlæg på fast ejendom Kendelse afsagt den 23.maj 2023 Sag 89/2022 <anonym>Kærende</anonym> mod <anonym>Indkærede</anonym> Fogedsag om tvangsfuldbyrdelse af aflysning af udlæg på fast ejendom i Danmark kunne anlægges ved ejendommens værneting <anonym>Indkærede</anonym> der var bosiddende i udlandet, var dømt til at lade et udlæg på <anonym>Kærendes</anonym> ejendom i Danmark aflyse. Da <anonym>Indkærede</anonym> ikke medvirkede hertil, indbragte <anonym>Kærende</anonym> sagen for fogedretten i den retskreds, hvor ejendommen var beliggende, 0g anmodede om, at fogeden i henhold til dommen underskrev aflysningen af udlægget på <anonym>Indkæredes</anonym> vegne efter retsplejelovens $ 530. Fogedretten udtalte; at der var værneting for sagen ved fogedretten; 0g afsagde kendelse om, at sagen kunne fremmes. Kendelsen blev indbragt for landsretten; som udtalte, at retsplejelovens $ 487, stk. 1, nr. 4, om værneting, ifølge forarbejderne angik stedet;, hvor ting eller genstande for fuldbyrdelsen fandtes, 0g at bestemmelsen derfor ikke kunne finde anvendelse, hvor fogedretten var blevet anmodet om at underskrive et dokument på <anonym>Indkæredes</anonym> vegne. Landsretten fastslog herefter; at der ikke var værneting i Danmark og afviste sagen. Højesteret fastslog; at "genstanden for fuldbyrdelsen" , jf. retsplejelovens $ 487, stk. 1, nr:. 4, efter 9 bestemmelsens ordlyd, i en situation som den foreliggende måtte anses for at være den faste ejendom, og rekvirenten kunne derfor vælge at benytte den retskreds, hvor ejendommen var beliggende; som værneting. <anonym>Kærende</anonym> havde således med rette fremsat anmodningen om tvangsfuldbyrdelse over for fogedretten i den retskreds, hvor ejendommen var beliggende. Højesteret stadfæstede herefter fogedrettens kendelse. Landsretten var nået til et andet resultat.	1,731	1,884
3245	Stadfæstelse af landsrettens kendelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til behandling i landsretten blev afvist	Hjemvist	Civilsag	Højesteret	BS-41834/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	1541/23	Retspleje og civilproces;		Indkærede - Roskilde Kommune; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Kurt Rasmussen; Advokat - Asaf Mohammad Fazal; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. maj 2023 Sag BS-41834/2022-HJR Kærende (advokat Asaf Mohammad Fazal) mod Roskilde Kommune (advokat Peter Helby Petersen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Roskilde den 21. marts 2022 (BS-36281/2021-ROS) og af Østre Landsrets 14. afdeling den 14. oktober 2022 (BS-11396/2022-OLR). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Kærende, har nedlagt påstand om, at sagen henvises til behandling i Østre Landsret som 1. instans. Indkærede, Roskilde Kommune, har nedlagt påstand om stadfæstelse, således at sagen hjemvises til fortsat behandling ved byretten. Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan byretten efter anmodning fra en part hen-vise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret kendelsen. / 2 THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Kærende betale 3.000 kr. til Roskilde Kommune. Det tilkendte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. /	HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. maj 2023 Sag BS-41834/2022-HJR <anonym>Kærende</anonym> (advokat Asaf Mohammad Fazal) mod Roskilde Kommune (advokat Peter Helby Petersen) Itidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Roskilde den 21. marts 2022 (BS-36281/2021-ROS) og af Østre Landsrets 14. afdeling den 14. oktober 2022 (BS-11396/2022-OLR). Ipåkendelsen har deltaget tre dommere: Jan Schans Christensen; Kurt Rasmussen og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande <anonym>Kærende</anonym> har nedlagt påstand om; at sagen henvises til behandling i Østre Landsret som 1. instans. Indkærede, Roskilde Kommune, har nedlagt påstand om stadfæstelse; således at sagen hjemvises til fortsat behandling ved byretten. Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens 8 226, stk 1, kan byretten efter anmodning fra en part hen-vise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen 0g retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt Af de grunde, der er anført af landsretten; stadfæster Højesteret kendelsen. 2 THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal <anonym>Kærende</anonym> betale 3.000 kr. til Roskilde Kommune Det tilkendte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelse og forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	1,354	1,399
3246	Tiltale for overtrædelse af markedsføringsloven i reklamevideo og på Youtube vedr. forsikringer	Appelleret	Straffesag	Retten i Glostrup	SS-1217/2019-GLO	Bødesag	1. instans	1545/23	Erhvervsforhold;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			0700-91190-00013-18		Retten i Glostrup Udskrift af dombogen D O M afsagt den 8. marts 2021 Rettens nr. C7-1217/2019 Politiets nr. 0700-91190-00013-18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte A/S CVR nr. Anklageskrift er modtaget den 28. januar 2019. Tiltalte A/S er tiltalt for overtrædelse af 1. lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring § 37, stk. 3 og stk. 7 (nugældende stk. 6), jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, jf. dagæl- dende bekendtgørelse af lov nr. 1216 af 25. september 2013 om mar- kedsføring § 30, stk. 3 og stk. 6, jf. § 3, stk. 1, ved i perioden fra den 1. februar 2016 til den 22. november 2017 i en rekla- mevideo for bilforsikringer sendt på tv-kanalerne TV2, TV2 Charlie, TV 2 Fri, TV 2 SPORT, TV 2 Zulu, 6eren, Canal 9, Discovery Channel, Eurosport 1, Eurosport 2, Investigation Discovery, Kanal 4, Kanal 5 og TLC Danmark at have anvendt urigtige oplysninger eller en vildledende fremstillingsform, at have udeladt eller skjult væsentlige oplysninger og/eller at have præsenteret væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigts- mæssig måde, hvilket væsentligt forvred eller kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren, idet reklame- videoen indeholdt udsagnet "Hos Tiltalte A/S synes vi, at forsikring skal være en-kelt. Det gælder også vores bilforsikring. Hvis du får en skade, sætter vi ik- ke prisen op. Til gengæld stiller vi en lånebil til rådighed, så du hurtigt er videre. Det synes vi, er det mest enkle. Få et pristjek på Tlf nr.", uagtet at den markedsførte forsikringsaftales betingelser indeholdt dels bestemmel-ser, der tillod Tiltalte A/S at hæve prisen på forsikringen i tilfælde af en skade, dels bestemmelser om, at en skade medførte udsættelse af en årlig præmienedsæt- telse og forhøjesle af forsikringens selvrisiko, hvilket hverken fremgik af eller i tilknytning til reklamevideoen. 2. Std 75271 side 2 lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring § 37, stk. 3 og stk. 7 (nugældende stk. 6), jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, jf. dagæl- dende bekendtgørelse af lov nr. 1216 af 25. september 2013 om mar- kedsføring § 30, stk. 3 og stk. 6, jf. § 3, stk. 1, ved i perioden fra den 23. februar 2016 til den 23. november 2017 i en rekla- mefilm for bilforsikringer på YouTube at have anvendt urigtige oplysninger eller en vildledende fremstillingsform, at have udeladt eller skjult væsentlige oplysninger og/eller at have præsenteret væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde, hvilket væsentligt for- vred eller kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren, idet reklamevideoen indeholdt udsagnet "Hos Tiltalte A/S synes vi, at forsikring skal være enkelt. Det gælder også vores bilforsikring. Hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op. Til gengæld stiller vi en låne-bil til rådighed, så du hurtigt er videre. Det synes vi, er det mest enkle. Få et pristjek på Tlf nr.", uagtet at den markedsførte forsikringsaftales betin-gelser indeholdt dels bestemmelser, der tillod Tiltalte A/S at hæve prisen på forsik-ringen i tilfælde af en skade, dels bestemmelser om, at en skade medførte ud-sættelse af en årlig præmienedsættelse og forhøjesle af forsikringens selvrisi-ko, hvilket hverken fremgik af eller i tilknytning til reklamevideoen. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 16.900.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig og har subsidiært nedlagt påstand om rettens mildeste dom. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Vidne. Vidne har forklaret, at han er tidligere administrerende direktør for Tiltalte A/S. Forud for dette havde han en anden ledende stilling i Tiltalte A/S. Han er fortsat ansat på en ledende post i den nu fusionerede forsikringskoncern. Tiltalte A/S udbød dengang forsikringer til den almindelig husstand. Han mener, at Tiltalte A/S havde en markedsandel på ca. 5 % af bilforsikringsmarkedet dengang. Han var ikke en del af udarbejdelsen af reklamekampagnen. Han anser det som værende en helt almindelig reklamekampagne for Tiltalte A/S. Det var fastprisproduktet, som der blev reklameret for, men det var i virkeligheden ”lånebils-princippet” , der var det nye. Tiltalte A/S har ikke modtaget klager som følge af reklamekampagnen. I perioden februar 2016 til november 2017 hvor kampagnen omhandler er side 3 der ikke én eneste af forsikringstagerne, som er blevet sat op i præmie som følge af skader. Han er bekendt med, at der i de forsikringsbetingelser, som Tiltalte A/S reklamerer for i den omhandlede reklamefilm, er hjemmel for Tiltalte A/S til at hæve prisen for forsikringen, men Tiltalte A/S har ikke i et eneste tilfælde gjort brug af denne hjemmel i den periode, hvor reklamefilmen blev sendt. Reklamefilmens udsagn ”hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op” , er efter hans opfattelse fuldstændig korrekt, da Tiltalte A/S ikke i et eneste tilfælde har gjort dette i reklameperioden. Han erindrer ikke, om de efter at reklamefilmen ikke blev vist længere, har sat priserne op, hvis pågældende har fået en skade. Præmien kan godt være steget som følge af andre forhold. Det kan fx være, at pågældende er flyttet til et andet område, hvor Tiltalte A/S vurderer, at risikoen er mindre. Tiltalte A/S laver en risikovurdering ved indtegningen af kunden. Det sker efter en række spørgsmål til kunden. Efterfølgende laves der også risikovurdering af kunden efter, at de har haft kunden et stykke tid. I den forbindelse har de et kundesystem, som benyttes til at indplacere kunden i en bestemt risikogruppe. Risikovurderingen foretages hver måned for alle Tiltalte A/S' kunder. Der gøres ved dette brug af en algoritme. Antal personer på husstanden, antal flytninger, hvor meget pågældende kører, er eksempler på forhold, som indgår, når algoritmen beregner den aktuelle risikoplacering af kunden. Han er ikke bekendt med det præcise antal af kriterier, som indgår i algoritmen, men det er over 100 kriterier. Det er hans indtryk, at det er noget, som alle forsikringsselskaber gør. Kundevurderingen sker ud fra en forventning om fremtidig indtjening. Den deler kunderne op i en score fra 0-6. Hvis man er i score 4-6, er der sket en ændring i den forventningerne til kunden, og så vil man sætte prisen opad. Foreholdt forsikringsvilkårene PE07, pkt. 14-4 (bilag 12) forklarer han, at de ikke har gjort brug af denne bestemmelse i den omhandlede periode. Det er en helt normal standardklausul, der – ham bekendt – indgår i ethvert forsikringsselskabs betingelser. Det samme gælder den tilsvarende bestemmelse i bilag 11. Foreholdt punkt 14-5 i bilag 12, forklarer han, at forsikringer har en karakter af at være 1-årige. Det betyder, at de løber til udløbsdatoen for forsikringens ene år. Man kan derefter fortsætte forsikringen. Hvis man vil ændre forsikringen efter forsikringens ene år gældende for det næste år, skal det varsles, og det har de gjort brug af. Han har personligt ikke haft noget at gøre med behandlingen af Persons forsikring og ændringen af denne. Han kan dog positivt sige, at ændringen af Persons forsikring ikke skyldtes en enkelt skade, men derimod var en følge af den samlede risikovurdering – foretaget ved brug af den tidligere omtalte algoritme – og ændringen skete i overensstemmelse side 4 med de aftalte forsikringsbetingelser, således at ændringen ville træde i kraft, hvis Person ønskede at beholde forsikringen i et år mere, når den oprindelige 1- årsperiode for den tegnede forsikring udløb. Foreholdt bilag D forklarer han, at det viser et anonymiseret print fra Tiltalte A/S' kundekartotek vedrørende diverse forsikringspolicer. Skemaerne viser ”forsikringens liv” fra tegning til ophør. Man kan af skemaerne se blandt andet, at der ikke er nogen af priserne, som – på trods af skader – bliver sat op. De priser, som bliver ændret, skyldes bopælsflytninger m.v. Foreholdt bilag E forklarer han, at der blev tegnet 104.651 fastprispolicer i den periode, hvor reklamefilmen blev vist. Der blev blandt disse policer anmeldt 17.533 skader i den periode, hvor reklamefilmen blev vist. Der er 158 kunder, der har fået præmieforhøjelse i den pågældende periode. Præmieforhøjelserne er alle sket med virkning for den næste 1-årige periode. Hjemmelen til dette var punkt 14-5 i forsikringsvilkårene og med det varsel, som fremgår af denne bestemmelse. Bilag G er eksempler på de varslingsbreve, som blev sendt ud. Tiltalte A/S har – som følge af straffesagen – manuelt gennemgået samtlige af de 158 tilfælde af præmieforhøjelser i den omhandlede periode, og man har via den manuelle gennemgang fået bekræftet, at ingen af præmieforhøjelserne har skyldtes opståede skader. Det er absolut hovedparten, som står på præmietrin 8. Dem, som er på præmietrin 8, og som får en skade, vil aldrig få en forøgelse af selvrisikoen uanset skaden. Dem, som ikke er på præmietrin 8, og som får en skade, bliver stående 1 år længere på det pågældende præmietrin. Det betyder ikke noget for præmiens størrelse. For at man skal kunne få en forøgelse af selvrisikoen på 4.000 kr., skal man være på et mindre præmietrin end 8, og man skal have haft 2 skader i den 1-årige periode. Det er under 1 promille af kunderne, hvor dette forekommer. Effekten af reklamefilmen har ikke været anderledes end deres andre reklamefilmskampagner, og den har ikke ændret deres markedsandel. Når man køber en forsikring, køber man en sikkerhed for, at man får hjælp i en situation, hvor man har brug for det. Omfanget af den sikkerhed, som man køber, følger af de vilkår, som står i forsikringsaftalens vilkår. Den sikkerhed, som forsikringstageren køber ved at tegne forsikringen, er den sikkerhed, som kan læses i forsikringsvilkårene. Forsikringsvilkårene forbyder ikke Tiltalte A/S at hæve priserne som følge af en skade med virkning allerede fra den gældende forsikringsperiode. Derimod havde Tiltalte A/S hjemmel til at hæve prisen som følge af en skade med virkning allerede fra den gældende forsikringsperiode, men denne er ikke blevet benyttet i den pågældende periode. side 5 Hvis kunden ikke reagerer på varslingsbrevet fra Tiltalte A/S, men betaler præmien, anses de nye forsikringsvilkår – og dermed en yderligere 1-årig periode – for at være aftalt mellem Tiltalte A/S og kunden. Det var i den periode ca. 1/3 af Tiltalte A/S' samlede forsikringer, som blev udgjort af bilforsikringer. Han var som direktør ikke involveret i udviklingen af kampagnen. Han vil mene, at direktionen på et tidspunkt må have været inde over og godkendt kampagnen, men han husker det ikke konkret vedrørende denne kampagne. Det er deres markedsføringsafdeling, som beslutter ”kampagnesloganet” . Han er ikke bekendt med, hvor meget det koster, at få lavet en sådan reklamefilm. Bilag C indeholder diverse talmæssige oplysninger, som Tiltalte A/S selv har afleveret til Forbrugerombudsmanden/anklagemyndigheden. Bilag C (side 1) viser, TV2-stationerne, hvor reklamefilmen er blevet vist, hvor mange gange reklamefilmen blev vist på de tv-kanaler, samt hvor mange seere, der så den. Han forklarer, at det er korrekt, at det fremgår af bilaget, at reklamefilmen i kampagneperioden på TV2-kanalerne blev vist 2.081 gange, blev set af 107.198.517 seere og kostede 5.150.580 kr. at sende dette antal gange. Bilag C (side 2) viser de tilsvarende tal for de tv-stationer, som ikke er omfattet af TV2-koncernen, og hvor reklamefilmen blev vist. Han bekræfter, at det fremgår af bilaget, at tallene er 11.506 visninger, 68.425.759 seere og kostede 3.272.545 kr. at sende. Foreholdt, at det fremgår af bilag C (sidste side), at der har været 136.906 visninger på YouTube i kampagneperioden, og at udgifterne til at vise reklamen på YouTube er anført til at have været 27.395,15 kr., forklarer han, at det nok skal passe. Han bekræfter, at udgifterne for visningerne på tv-stationerne og YouTube derfor i alt har været på lidt over 8.450.000 kr. Når et selskab som Tiltalte A/S har en tv-reklame til at køre i næsten 2 år, er det udtryk for, at reklamen har skabt omsætning, da den ellers ville være blevet stoppet på et tidspunkt. Foreholdt, at Forbrugerombudsmanden i maj 2016 politianmeldte Totalkredit for vildledende markedsføring i relation til fastprisforsikringer, hvilket der kom en straffesag ud af, og forespurgt, om mediedækningen af den nævnte sag fik Tiltalte A/S til at vurdere, om man skulle fortsætte med sin reklamekampagne, forklarer han, at det har han ingen erindring om. Tiltalte A/S stoppede reklamekampagnen som følge af henvendelsen fra side 6 Forbrugerombudsmanden så hurtigt som dette overhovedet var muligt. Dette var dog ikke udtryk for, at de var enig med Forbrugerombudsmanden. Den i sagen omhandlede reklamefilm har været forevist i retten. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Retten lægger til grund som ubestridt, at reklamefilmens ordlyd er korrekt gengivet i anklageskriftet, herunder at det i reklamefilmen udtales blandt an- det, at "hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op". Vidne har forklaret blandt andet, at forsikringstageren ved at teg-ne forsikringen får det produkt og dermed den forsikringsdækning, som er beskrevet i forsikringsvilkårene. Retten lægger til grund som ubestridt, at det fremgår af forsikringsvilkårene, at Tiltalte A/S ikke er afskåret fra at sætte prisen op i den løbende forsikringsperio-de, hvis der opstår en skade. Vidne har under sin forklaring bekræftet, at Tiltalte A/S på intet tids-punkt i den periode, hvor reklamefilmen blev vist, har sat prisen op som følge af skader, og at Tiltalte A/S manuelt har gennemgået de 158 tilfælde, hvor der i den pågældende periode er sket prisstigning, og via den manuelle gennemgang har konstateret, at prisstigningen skyldtes andet end skader i samtlig 158 til- fælde. Retten finder, at dette kan lægges til grund. Retten finder, at det ikke ved afgørelsen af, om der er tale om vildledende markedsføring, kan tillægges vægt, at Tiltalte A/S ikke har gjort brug af sin mulig-hed i aftalegrundlaget - forsikringsvilkårene - for at hæve priserne. Afgøren-de er derimod en vurdering af reklamefilmen sammenholdt med det produkt, som forsikringstageren køber, dvs. forsikringsvilkårene. Retten finder på ovenstående baggrund derfor, at Tiltalte A/S er skyldig som anført i anklageskriftet. Strafudmålingen Straffen fastsættes til en bøde på 16.900.000 kr., jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring § 37, stk. 3 og stk. 7 (nugældende stk. 6), jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, jf. dagældende bekendtgørelse af lov nr. 1216 af 25. september 2013 om markedsføring § 30, stk. 3 og stk. 6, jf. § 3, stk. 1. Retten har ved bødens fastsættelse lagt vægt på blandt andet følgende: side 7 Højesteret har anført i dom af 9. januar 2019 i sag 109/2018, 1. afdeling (gengivet i TfK2019.414/1), at bøden skal fastsættes under hensyntagen til de afholdte markedsføringsudgifter, hvis der ikke er ført bevis for, hvilken fortjeneste der er opnået eller tilsigtet ved markedsføringen, og at bøden i et sådant tilfælde bør fastsættes til det dobbelte af de afholdte markedsførings- udgifter. Retten lægger til grund som ubestridt, at Tiltalte A/S har afholdt markedsføringsud-gifter til reklamefilmens forevisning med 8.450.520,15 kr. Det dobbelte af de afholdte markedsføringsudgifter er således 16.901.040,30 kr. Herefter - og da der ikke er oplyst omstændigheder, som kan medføre et an-det resultat - fastsættes bøden til 16.900.000 kr. Thi kendes for ret: Tiltalte A/S skal betale en bøde på 16.900.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer	Retten Glostrup Udskrift af dombogen DO M afsagt den 8. marts 2021 Rettens nr: C7-1217/2019 Politiets nr. 0700-91190-00013-18 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte A/S</anonym> <anonym>CVR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 28.januar 2019. <anonym>Tiltalte A/S</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring 8 37, stk. 3 0g stk. 7 (nugældende stk. 6), jf. $ 5, stk. 1, 0g $ 6, stk. 1,jf. $ 8, stk 1, jf. dagæl- dende bekendtgørelse af lov nr. 1216 af 25. september 2013 om mar- kedsføring 8 30, stk. 3 0g stk. 6,jf: 8 3,stk. 1, ved i perioden fra den 1.februar 2016 til den 22. november 2017 i en rekla- mevideo for bilforsikringer sendt på tv-kanalerne TV2, TV2 Charlie, TV 2 Fri, TV 2 SPORT, TV 2 Zulu; 6eren; Canal 9, Discovery Channel, Eurosport 1, Eurosport 2, Investigation Discovery; Kanal 4, Kanal 5 og TLC Danmark at have anvendt urigtige oplysninger eller en vildledende fremstillingsform; at have udeladt eller skjult væsentlige oplysninger ogleller at have præsenteret væsentlige oplysninger på en uklar; uforståelig, dobbelttydig eller uhensigts - mæssig måde, hvilket væsentligt forvred eller kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren; idet reklame - videoen indeholdt udsagnet Hos <anonym>Tiltalte A/S</anonym> synes vi, at forsikring skal være en-kelt. Det gælder_ også vores bilforsikring: Hvis du får en skade, sætter vi ik- ke prisen op. Til 'gengæld stiller vi en lånebil til rådighed, så du hurtigt er videre. Det synes vi, er det mest enkle Få et pristjek på <anonym>Tlf nr</anonym> uagtet at den markedsførte forsikringsaftales betingelser indeholdt dels bestemmel-ser; der tillod <anonym>Tiltalte A/S</anonym> at hæve prisen på forsikringen i tilfælde af en skade; dels bestemmelser om, at en skade medførte udsættelse af en årlig præmienedsæt- telse og forhøjesle af 'forsikringens selvrisiko; hvilket hverken fremgik af eller i tilknytning til reklamevideoen. lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring 8 37, stk 3 0g stk 7 (nugældende stk. 6) jf. $ 5, stk. 1, og 8 6, stk. 1, jf. $ 8, stk. 1, jf. dagæl- dende bekendtgørelse af ov nr. 1216 af 25. september 2013 om mar - kedsføring 8 30, stk. 3 og stk. 6, jf. 8 3, stk. 1, ved i perioden fra den 23. februar 2016 til den 23.november 2017 i en rekla - mefilm for bilforsikringer på YouTube at have anvendt urigtige oplysninger eller en vildledende fremstillingsform; at have udeladt eller skjult væsentlige oplysninger ogleller at have præsenteret væsentlige oplysninger på en uklar; uforståelig dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde hvilket væsentligt for- vred eller kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren; idet reklamevideoen indeholdt udsagnet Hos <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>A/S</anonym> synes vi; at forsikring skal være enkelt. Det gælder også vores bilforsikring Hvis du får en skade; sætter vi ikke prisen op . Til gengæld stiller vi en låne-bil til rådighed, så du hurtigt er videre. Det synes vi; er det mest enkle. Få et pristjek på <anonym>Tlf nr:</anonym> uagtet at den markedsførte forsikringsaftales betin-gelser indeholdt dels bestemmelser; der tillod <anonym>Tiltalte A/S</anonym> at hæve prisen på forsik-ringen i tilfælde af en skade, dels bestemmelser om; at en skade medførte ud-sættelse af en årlig præmienedsættelse og forhøjesle af forsikringens selvrisi-ko; hvilket hverken fremgik af eller i tilknytning til reklamevideoen: Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 16.900.000 kr: Tiltalte har nægtet sig skyldig og har subsidiært nedlagt påstand om rettens mildeste dom. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at han er tidligere administrerende direktør for <anonym>Tiltalte AIS</anonym> Forud for dette havde han en anden ledende stilling i <anonym>Tiltalte A/S</anonym> Han er fortsat ansat på en ledende post i den nu fusionerede forsikringskoncern. <anonym>Tiltalte A/S</anonym> udbød dengang forsikringer til den almindelig husstand. Han mener; at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> havde en markedsandel på ca. 5 % af bilforsikringsmarkedet dengang: Han var ikke en del af udarbejdelsen af reklamekampagnen: Han anser det som værende en helt almindelig reklamekampagne for <anonym>Tiltalte A/S</anonym> Det var fastprisproduktet; som der blev reklameret for, men det var i virkeligheden "lånebils-princippet" der var det nye. <anonym>Tiltalte A/S</anonym> har ikke modtaget klager som følge af reklamekampagnen: I perioden februar 2016 til november 2017 hvor kampagnen omhandler er der ikke én eneste af forsikringstagerne; som er blevet sat op i præmie som følge af skader. Han er bekendt med, at der i de forsikringsbetingelser; som <anonym>Tiltalte A/S</anonym> reklamerer for i den omhandlede reklamefilm; er hjemmel for <anonym>Tiltalte A/S</anonym> til at hæve prisen for forsikringen; men <anonym>Tiltalte A/S</anonym> har ikke i et eneste tilfælde gjort brug af denne hjemmel i den periode, hvor reklamefilmen blev sendt. Reklamefilmens udsagn "hvis du får en skade; sætter vi ikke prisen op er efter hans opfattelse fuldstændig korrekt, da <anonym>Tiltalte A/S</anonym> ikke i et eneste tilfælde har gjort dette i reklameperioden Han erindrer ikke; om de efter at reklamefilmen ikke blev vist længere; har sat priserne op, hvis pågældende har fået en skade. Præmien kan godt være steget som følge af andre forhold. Det kan fx være, at pågældende er flyttet til et andet område, hvor <anonym>Tiltalte A/S</anonym> vurderer; at risikoen er mindre <anonym>Tiltalte A/S</anonym> laver en risikovurdering ved indtegningen af kunden Det sker efter en række spørgsmål til kunden. Efterfølgende laves der også risikovurdering af kunden efter; at de har haft kunden et stykke tid I den forbindelse har de et kundesystem; som benyttes til at indplacere kunden i en bestemt risikogruppe . Risikovurderingen foretages hver måned for alle <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>A/S'</anonym> kunder. Der gøres ved dette brug af en algoritme. Antal personer på husstanden; antal flytninger; hvor meget pågældende kører, er eksempler på forhold; som indgår, når algoritmen beregner den aktuelle risikoplacering af kunden. Han er ikke bekendt med det præcise antal af kriterier; som indgår i algoritmen men det er over 100 kriterier. Det er hans indtryk; at det er noget; som alle forsikringsselskaber gør. Kundevurderingen sker ud fra en forventning om fremtidig indtjening Den deler kunderne op i en score fra 0-6. Hvis man er i score 4-6, er der sket en ændring i den forventningerne til kunden; og så vil man sætte prisen opad. Foreholdt forsikringsvilkårene PEO7, pkt. 14-4 (bilag 12) forklarer han, at de ikke har gjort brug af denne bestemmelse i den omhandlede periode. Det er en helt normal standardklausul, der ham bekendt indgår i ethvert forsikringsselskabs betingelser. Det samme gælder den tilsvarende bestemmelse i bilag 11. Foreholdt punkt 14-5 i bilag 12, forklarer han, at forsikringer har en karakter af at være 1-årige. Det betyder; at de løber til udløbsdatoen for forsikringens ene år Man kan derefter fortsætte forsikringen. Hvis man vil ændre forsikringen efter forsikringens ene år gældende for det næste år, skal det varsles; 0g det har de gjort brug af. Han har personligt ikke haft noget at gøre med behandlingen af <anonym>Persons</anonym> forsikring 0g ændringen af denne. Han kan dog positivt sige, at ændringen af <anonym>Persons</anonym> forsikring ikke skyldtes en enkelt skade, men derimod var en følge af den samlede risikovurdering foretaget ved brug af den tidligere omtalte algoritme og ændringen skete i overensstemmelse med de aftalte forsikringsbetingelser; således at ændringen ville træde i kraft, hvis <anonym>Person</anonym> ønskede at beholde forsikringen i et år mere, når den oprindelige 1 - årsperiode for den tegnede forsikring udløb. Foreholdt bilag D forklarer han; at det viser et anonymiseret print fra <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>A/S'</anonym> kundekartotek vedrørende diverse forsikringspolicer. Skemaerne viser "forsikringens liv" fra tegning til ophør. Man kan af skemaerne se blandt andet;, at der ikke er nogen af priserne; som - på trods af skader bliver sat op. De priser; som bliver ændret; skyldes bopælsflytninger m.v Foreholdt bilag E forklarer han; at der blev tegnet 104.651 fastprispolicer i den periode, hvor reklamefilmen blev vist. Der blev blandt disse policer anmeldt 17.533 skader i den periode, hvor reklamefilmen blev vist. Der er 158 kunder; der har fået præmieforhøjelse i den pågældende periode. Præmieforhøjelserne er alle sket med virkning for den næste 1-årige periode. Hjemmelen til dette var punkt 14-5 i forsikringsvilkårene og med det varsel, som fremgår af denne bestemmelse. Bilag G er eksempler på de varslingsbreve; som blev sendt ud. <anonym>Tiltalte A/S</anonym> har som følge af straffesagen- manuelt gennemgået samtlige af de 158 tilfælde af præmieforhøjelser i den omhandlede periode; og man har via den manuelle gennemgang fået bekræftet; at ingen af præmieforhøjelserne har skyldtes opståede skader: Det er absolut hovedparten; som står på præmietrin 8. Dem; som er på præmietrin 8, 0g som får en skade, vil aldrig få en forøgelse af selvrisikoen uanset skaden. Dem, som ikke er på præmietrin 8, og som får en skade; bliver stående 1 år længere på det pågældende præmietrin: Det betyder ikke noget for præmiens størrelse. For at man skal kunne få en forøgelse af selvrisikoen på 4.000 kr. 9 skal man være på et mindre præmietrin end 8, og man skal have haft 2 skader i den 1-årige periode. Det er under 1 promille af kunderne, hvor dette forekommer. Effekten af reklamefilmen har ikke været anderledes end deres andre reklamefilmskampagner; 0g den har ikke ændret deres markedsandel. Når man køber en forsikring køber man en sikkerhed for, at man får hjælp i en situation; hvor man har brug for det. Omfanget af den sikkerhed, som man køber; følger af de vilkår, som står i forsikringsaftalens vilkår. Den sikkerhed, som forsikringstageren køber ved at tegne forsikringen; er den sikkerhed; som kan læses i forsikringsvilkårene. Forsikringsvilkårene forbyder ikke <anonym>Tiltalte A/S</anonym> at hæve priserne som følge af en skade med virkning allerede fra den gældende forsikringsperiode Derimod havde <anonym>Tiltalte A/S</anonym> hjemmel til at hæve prisen som følge af en skade med virkning allerede fra den gældende forsikringsperiode; men denne er ikke blevet benyttet i den pågældende periode. Hvis kunden ikke reagerer på varslingsbrevet fra <anonym>Tiltalte A/S</anonym> men betaler præmien; anses de nye forsikringsvilkår og dermed en yderligere 1-årig periode ~ for at være aftalt mellem <anonym>Tiltalte A/S</anonym> og kunden. Det var i den periode ca. 1/3 af <anonym>Tiltalte A/S'</anonym> samlede forsikringer; som blev udgjort af bilforsikringer Han var som direktør ikke involveret i udviklingen afkampagnen: Han vil mene; at direktionen på et tidspunkt må have været inde over 0g godkendt kampagnen; men han husker det ikke konkret vedrørende denne kampagne. Det er deres markedsføringsafdeling, som beslutter "kampagnesloganet" Han er ikke bekendt med, hvor meget det koster, at få lavet en sådan reklamefilm. Bilag C indeholder diverse talmæssige oplysninger; som <anonym>Tiltalte A/S</anonym> selv har afleveret til Forbrugerombudsmandenlanklagemyndigheden. Bilag C (side 1) viser; TV2-stationerne, hvor reklamefilmen er blevet vist, hvor mange gange reklamefilmen blev vist på de tv-kanaler; samt hvor mange seere, der så den. Han forklarer; at det er korrekt; at det fremgår af bilaget; at reklamefilmen i kampagneperioden på TV2-kanalerne blev vist 2.081 gange; blev set af 107.198.517 seere og kostede 5.150.580 kr. at sende dette antal gange_ Bilag C (side 2) viser de tilsvarende tal for de tv-stationer; som ikke er omfattet af TV2-koncernen, og hvor reklamefilmen blev vist. Han bekræfter; at det fremgår af bilaget;, at tallene er 11.506 visninger; 68.425.759 seere 0g kostede 3.272.545 kr. at sende. Foreholdt; at det fremgår af bilag C (sidste side), at der har været 136.906 visninger på YouTube i kampagneperioden; og at udgifterne til at vise reklamen på YouTube er anført til at have været 27.395,15 kr., forklarer han, at det nok skal passe. Han bekræfter, at udgifterne for visningerne på tv-stationerne og YouTube derfor i alt har været på lidt over 8.450.000 kr: Når et selskab som <anonym>Tiltalte A/S</anonym> har en tv-reklame til at køre i næsten 2 år, er det udtryk for; at reklamen har skabt omsætning, da den ellers ville være blevet stoppet på et tidspunkt. Foreholdt, at Forbrugerombudsmanden i maj 2016 politianmeldte Totalkredit for vildledende markedsføring i relation til fastprisforsikringer; hvilket der kom en straffesag ud af, og forespurgt; om mediedækningen af den nævnte sag fik <anonym>Tiltalte A/S</anonym> til at vurdere, om man skulle fortsætte med sin reklamekampagne; forklarer han; at det har han ingen erindring om. <anonym>Tiltalte A/S</anonym> stoppede reklamekampagnen som følge af henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden så hurtigt som dette overhovedet var muligt. Dette var dog ikke udtryk for, at de var enig med Forbrugerombudsmanden. Den i sagen omhandlede reklamefilm har været forevist i retten. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Retten lægger til grund som ubestridt; at reklamefilmens ordlyd er korrekt gengivet i anklageskriftet, herunder at det i reklamefilmen udtales blandt an- det, at "hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op' <anonym>Vidne</anonym> har forklaret blandt andet, at forsikringstageren ved at teg-ne forsikringen får det produkt 0g dermed den forsikringsdækning; som er beskrevet i forsikringsvilkårene. Retten lægger til grund som ubestridt; at det fremgår af forsikringsvilkårene; at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> ikke er afskåret fra at sætte prisen op i den løbende forsikringsperio-de, hvis der opstår en skade. <anonym>Vidne</anonym> har under sin forklaring bekræftet, at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> på intet tids-punkt i den periode, hvor reklamefilmen blev vist, har sat prisen op som følge af skader; 0g at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> manuelt har gennemgået de 158 tilfælde, hvor der i den pågældende periode er sket prisstigning, 0g via den manuelle gennemgang har konstateret; at prisstigningen skyldtes andet end skader i samtlig 158 til- fælde Retten finder; at dette kan lægges til grund. Retten finder; at det ikke ved afgørelsen af, om der er tale om vildledende markedsføring, kan tillægges vægt; at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> ikke har gjort brug af sin mulig-hed i aftalegrundlaget forsikringsvilkårene for at hæve priserne. Afgøren-de er derimod en vurdering af reklamefilmen sammenholdt med det produkt; som forsikringstageren køber; dvs. forsikringsvilkårene. Retten finder på ovenstående baggrund derfor; at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> er skyldig som anført i anklageskriftet. <anonym>Strafudmålinven</anonym> Straffen fastsættes til en bøde på 16.900.000 kr., jf. lov nr. 426 af 3.maj 2017 om markedsføring $ 37, stk. 3 0g stk. 7 (nugældende stk. 6) jf. $ 5, stk. 1, 0g $ 6, stk. 1,jf. 8 8, stk. 1,jf. dagældende bekendtgørelse af lov nr. 1216 af 25. september 2013 om markedsføring 8 30, stk. 3 0g stk 6,jf. 8 3, stk. 1. Retten har ved bødens fastsættelse lagt vægt på blandt andet følgende: Højesteret har anført i dom af 9. januar 2019 i sag 109/2018, 1. afdeling (gengivet i TfK2019.414/1), at bøden skal fastsættes under hensyntagen til de afholdte markedsføringsudgifter, hvis der ikke er ført bevis for, hvilken fortjeneste der er opnået eller tilsigtet ved markedsføringen; og at bøden i et sådant tilfælde bør fastsættes til det dobbelte af de afholdte markedsførings - udgifter Retten lægger til grund som ubestridt; at <anonym>Tiltalte A/S</anonym> har afholdt markedsføringsud-gifter til reklamefilmens forevisning med 8.450.520,15 kr: Det dobbelte af de afholdte markedsføringsudgifter er således 16.901.040,30 kr. Herefter og da der ikke er oplyst omstændigheder; som kan medføre et an-det resultat fastsættes bøden til 16.900.000 kr Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte A/S</anonym> skal betale en bøde på 16.900.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger; <anonym>Dommer</anonym>	15,626	16,380

Subsets and Splits

No community queries yet

The top public SQL queries from the community will appear here once available.